<CHAPTER ID=1>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg tager ordet p grundlag af forretningsordenens artikel 41 og bilag II .
I gr modtog jeg et brev om , at mit sprgsml nr . 41 om en Kosovo-flygtnings situation ikke vil blive stillet under sprgetiden , da emnet allerede behandles under dagsordenens punkt 144 .
Jeg mener , at der er tale om en fejl .
Sprgsmlet drejer sig om den konkrete indvandrerstatus for en konkret Kosovo-flygtning og hans problemer med at f visum fra ambassader i andre EU-lande .
Dette vil helt sikkert ikke blive behandlet under en generel drftelse om Kosovo .
Jeg vil anmode Parlamentets tjenestegrene om at se nrmere p denne sag og srge for , at sprgsmlet i det mindste besvares skriftligt , s denne mand ikke risikerer at miste sit job og tvinges til at vende tilbage til Kosovo , hvor hans liv er i fare .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr .
Howitt , som De ved , str der i forretningsordenens bilag II , punkt A , stk . 2 - Afvikling af sprgetiden - at  Et sprgsml kan ikke stilles , hvis det vedrrer et emne , der allerede er opfrt p dagsordenen til forhandling med deltagelse af den pgldende institution  .
Denne regel findes netop , for at en generel drftelse ikke skal blive forstyrret af konkrete emner fra en anden kilde .
Under alle omstndigheder kan De stille sprgsmlet nste gang i dets nuvrende udformning eller en ny udformning .
Jeg kan give Dem lov til at stille sprgsmlet til en af grupperne under den generelle drftelse om Kosovo .
Det kan ikke behandles srskilt under sprgetiden .
Det er desvrre mit eneste bud p en lsning .
<CHAPTER ID=2>
Resultater af Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 24.-25. marts 1999 i Berlin
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er beretning fra Det Europiske Rd og redegrelse fra Kommissionen om resultaterne af Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 24.-25. marts i Berlin .
<P>
Jeg byder kansler Schrder velkommen til hans frste mde i Parlamentet .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at jeg i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen har modtaget syv beslutningsforslag for at afslutte denne forhandling .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=4 NAME="Schrder">
Hr. formand , mine damer og herrer , ca. ved denne tid i dag for tre uger siden samledes Det Europiske Rd til et ekstraordinrt mde i Berlin .
Allerede ved afrejsen til Berlin nrede vi en tiltagende frygt for , at det ikke ville lykkes at n frem til en lsning af konflikten i Kosovo ad fredelig vej .
I dagene op til mdet i Berlin var de serbiske sikkerhedsstyrkers overgreb ...
<P>
Uro
<P>
...
mod det albanske flertal i befolkningen blevet get massivt .
Prsident Milosevic benyttede ugerne i Rambouillet og Paris til at ivrkstte en systematisk fordrivelse af albanerne fra Kosovo .
Det kunne det internationale samfund ikke passivt vre vidne til .
<P>
Kraftigt bifald
<P>
Albanerne i Kosovo forventer med rette , at menneskerettigheder , ret til frihed , hjemstavn og personlig sikkerhed glder uindskrnket ogs for dem .
Det europiske vrdifllesskab ville blive en tom frase , hvis vi europere tillod , at de principper , Den Europiske Union bygger p , blev trdt under fode blot en times flyvetid herfra , det vil sige midt p vores kontinent .
<P>
Bifald
<P>
Det er principperne om demokrati , lov og ret samt frihed og solidaritet med de svageste .
Siden den 24. marts om aftenen har de allierede luftstyrker angrebet ml i Jugoslavien .
Endnu samme aften bakkede Det Europiske Rd i enighed op om denne handling fra NATO ' s side .
<P>
For at sige det helt klart : Den , der krnker menneskerettighederne s brutalt som prsident Milosevic , m og kommer til at regne med et resolut svar fra vores side !
<P>
Bifald
<P>
Den , der med iskold beregning bygger sit herredmme p forflgelse af et etnisk mindretal og dets lidelse og p mord af en del af dette mindretal , skal vide , at det vestlige vrdifllesskab ogs er rede til at tage det sidste skridt for at forhindre noget endnu vrre og for at gre de grundlggende vrdier , det har , gldende .
Vi har bestemt ikke truffet beslutningen om en militr indsats med let hjerte , og den blev frst truffet , efter at alle argumenter var blevet vejet reelt og omhyggeligt .
Der var efter min faste overbevisning p baggrund af den dramatiske tilspidsning i Kosovo ingen vej uden om denne beslutning .
<P>
Krisen i Kosovo , Kommissionens tilbagetrden og Agenda 2000 var nok i denne sammenhng de strste udfordringer , et Europisk Rd nogensinde har skullet klare .
Hver enkelt af disse opgaver ville under normale omstndigheder have vret nok til at udfylde et europisk topmde .
I Berlin lykkedes det os at leve op til alle tre udfordringer samtidig .
Berlin - det glder det om at fastholde - har virkningsfuldt bevist Den Europiske Unions handleevne som nppe noget tidligere mde i Det Europiske Rd .
Det er det budskab , som efter alle deltageres overbevisning udgr fra Berlin .
Europa vedkender sig uden forbehold sit ansvar .
Den Europiske Union lader sig ikke splitte op .
Signalet fra Berlin er : Vi europere taler med n stemme .
<P>
Ud p morgenen den 26. marts lykkedes det os at f vedtaget Agenda 2000 .
Med Berlin-pakken fandt vi frem til et kompromis , hvor alle involverede blev ndt til at fravige deres oprindelige ider .
Det er et kompromis , der er fornuftigt , og som alle kan leve med .
Derfor er det efter min opfattelse ogs godt og rigtigt .
<P>
I Berlin indstillede vi Romano Prodi til formand for Kommissionen .
Med Deres samtykke , mine damer og herrer , fr vi allerede til sommer en fuldt arbejdsdygtig Kommission igen med en leder , hvis kompetence er uomtvistet .
Det glder mig endvidere , at jeg over for Dem kan bekrfte , at siden Berlin har vejen til en handels- og samarbejdsaftale med Sydafrika vret definitivt ben .
<P>
Bifald
<P>
Jeg ved , at mange i Europa-Parlamentet er strkt engagerede i det nye Sydafrika .
Ogs for mig personlig var det en stor tilfredsstillelse , at dette gennembrud omsider lykkedes for os efter s mange rs forhandlinger nu , hvor prsident Mandelas embedsperiode er ved at vre slut .
<P>
Berlin-pakken i forbindelse med Agenda 2000 er et bredygtigt grundlag for , at Den Europiske Union kan handle i de kommende r , og den er et klart signal til borgerne i Europa , til markederne og tillige til ansgerlandene .
Den er et signal om , at Den Europiske Unions medlemsstater var rede til at stte deres flles ansvar hjere end hver enkelt nationalstats srinteresser .
Jeg behver ikke p dette sted endnu en gang at komme nrmere ind p detaljerne i enigheden i Berlin .
Men jeg vil gerne understrege , at to principper stod og str forrest : Stabile udgifter p den ene side og solidaritet med de svageste p den anden side .
Vi blev i Berlin enige om at udve streng budgetdisciplin i Europa ogs for fremtiden .
Samtidig er det vores vilje og vores nske at bevare sammenholdet mellem medlemsstaterne , sledes som det er fastsat i traktaten .
<P>
De ved jo alle , at medlemsstaternes udgangsposition p mange omrder inden for Agenda 2000 til dels helt frem til topmdet l meget langt fra hinanden .
Jeg vil huske den nat i Berlin som en af den sidste tids vanskeligste og tillige lngste forhandlinger , jeg har skullet klare .
I min egenskab af tysk forbundskansler har jeg i Berlin ikke ladet nogen vre i tvivl om , at mit land ville vre rede til at stille sine berettigede nationale interesser til side for en fornuftig samlet lsning .
Denne linje med det europiske ansvar i hjsdet bnede dren for en acceptabel lsning .
I sidste instans stter alle partnere den europiske mervrdi hjere end mulige srinteresser i enkelttilflde .
Sledes blev et kompromis muligt , som baner vejen for Den Europiske Union ind i det 21. rhundrede .
<P>
Europa-Parlamentet - alts De - har fulgt forarbejdet til Agenda 2000 op konstruktivt og tt lige frem til topmdet , til dels under stort tidspres .
For dette engagement og den dermed forbundne fleksibilitet og vilje til at n frem til aftalte lsninger vil jeg gerne udtrykkeligt give Dem min dybtflte tak og i den sammenhng fremstte en anmodning : Jeg anmoder Dem om at gre alt for s hurtigt som muligt at afslutte det igangvrende lovgivningsarbejde .
Det er ikke kun de nste skridt i udvidelsesprocessen , der er afhngige af , at Berlin-pakken gennemfres .
Det ville ogs vre en trussel mod den kontinuerlige viderefrelse af struktursttten efter rsskiftet , hvis vi ikke hurtigt fr et samarbejde i gang .
P baggrund heraf bliver det forhbentlig muligt at vedtage de ndvendige retsakter i en fart .
<P>
Vores borgere , de europiske folk , gr ind for integrationen .
I det gode naboskab , i utallige forbindelser af kulturel , konomisk og samfundsmssig art er vores flles Europa for lngst en realitet .
Samtidig krver Europas borgere med rette , at de europiske institutioner skal vre og forblive handledygtige .
De har ingen forstelse for manglende effektivitet i gennemfrelsen af fllesskabspolitikkerne og de forventer den strste personlige integritet af alle involverede .
Efter at Kommissionen under Jacques Santer samlet er trdt tilbage , var der i den Europiske Union fare for en alvorlig institutionel krise .
Idet Det Europiske Rd allerede den frste formiddag under mdet i Berlin hurtigt indstillede Romano Prodi , ydede det et vigtigt bidrag til at forhindre den truende krise .
Ogs dt er en stor og varig succes for topmdet i Berlin .
Allerede fra Berlin gav jeg som formand for Det Europiske Rd formanden for Europa-Parlamentet meddelelse om indstillingen .
Ved samme lejlighed henledte jeg opmrksomheden p , at hans udnvnelse under alle omstndigheder skal ske i henhold til den procedure , som Amsterdam-traktaten faststter for denne udnvnelse .
Jeg vil gerne i dag anmode Dem om at stemme om den kommende formand for Kommissionen i s god tid , at den samlede Kommission , efter at den indstillede formand og medlemsstaternes regeringer har indstillet medlemmerne af kollegiet , kan udnvnes endnu i sommeren 1999 .
<P>
Europa-Parlamentets betydning er helt klart blevet get i de sidste mneder .
Jeg er sikker p , at folk i Europa vil honorere det ved at deltage i stort antal i valget den 10.-13. juni .
<P>
I eftermiddag samles Den Europiske Unions stats- og regeringschefer til et uformelt mde i Bruxelles .
Dr vil vi frst behandle den aktuelle udvikling i Kosovo-sprgsmlet indgende .
Det vender jeg tilbage til i slutningen af min redegrelse .
I mdets anden del vil vi indlede drftelsen af Kommissionens fremtidige arbejdsmde med Romano Prodi .
Efter vores faste overbevisning har Den Europiske Union brug for en strk Kommission , som virkelig kan leve op til kravet om effektivitet , gennemskuelighed og - det er meget afgrende - nrdemokrati .
Vi vil derfor anmode den indstillede formand for Kommissionen , Prodi , om i samtaler med ikke mindst Europa-Parlamentet og medlemsstaterne at udarbejde et program , der nje beskriver Kommissionens ndrede arbejdsmde .
Denne eller hin forbedring ndvendiggr i denne sammenhng en ndring af traktaten .
Vi br med henblik herp benytte den lejlighed , som den allerede fastsatte regeringskonference om lsningen af de institutionelle sprgsml , der har stet bne siden Amsterdam , frembyder .
Jeg vil foresl mine kolleger , at vi p Det Europiske Rd i Kln vedtager et program for en sdan regeringskonference , der om muligt skal afsluttes allerede til nste r .
<P>
Bifald
<P>
Mine damer og herrer , de foregende r vil i et tilbageblik vise sig at have vret gode r for Den Europiske Union og for europapolitikken .
Indfrelsen af euroen var et stort integrationsskridt .
<P>
Bifald
<P>
De deltagende stater har i en suvern politisk afgrelse afgivet den nationale kompetence angende et centralt element i deres konomiske politik til en europisk institution .
Med Amsterdam-traktaten blev der bl.a. lagt en grundsten til et samarbejde om retlige og indre anliggender og til en handlekraftig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Unionen .
Europa-Parlamentets ret til medindflydelse er blevet afgrende forbedret .
Udvidelsesprocessen er blevet sat i gang og vi har indledt tiltrdelsesforhandlinger med de kandidater , der var bedst forberedt ogs ud fra en viden om , at den europiske integration kun kan lykkes , hvis Europa ikke standser ved det tidligere jerntppes grnser .
Alt dette var i lighed med vedtagelsen af Agenda 2000 i Berlin ogs den afgende Kommissions fortjeneste under Jacques Santer .
<P>
Bifald
<P>
Hvad der end er blevet kritiseret , og hvor god grund der end kan have vret til det , vil jeg gerne her endnu en gang takke Jacques Santer og kollegiet hjerteligt for deres arbejde !
<P>
Bifald
<P>
Foran os ligger der igen store opgaver .
Det krver en strk og handledygtig Kommission at klare dem .
Med Romano Prodi har stats- og regeringscheferne indstillet en kandidat til embedet som formand for Kommissionen , som efter min faste overbevisning har alle forudstninger for sammen med os og med Dem at klare disse opgaver .
Det er ikke kun , siden begivenhederne i Kosovo tilspidsedes , at vi har vidst , at Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal styrkes yderligere .
Amsterdam-traktaten , som trder i kraft den 1. maj , betyder her en klar forbedring .
P Det Europiske Rd i Kln vil vi udnvne den fremtidige hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Samarbejdet om sikkerheds- og forsvarspolitik skal helt klart intensiveres .
Med vedtagelsen af en flles strategi p tvrs af sjlerne angende Rusland vil vi udsende det utvetydige signal , at Den Europiske Union agter at udbygge forbindelserne med Rusland yderligere og gr det .
<P>
Bifald
<P>
Vi har i samarbejdet med Rusland net en kvalitet , som vi fra vores side p ingen mde vil stte sprgsmlstegn ved lngere .
Vi bifalder de russiske bestrbelser p i den nuvrende krise at udve en positiv virkning p Beograd .
Jeg er i tt kontakt med prsident Jeltsin og regeringsleder Primakov .
Rusland er - det er jeg overbevist om - en central stabilitetsfaktor i Europa og skal sttes i stand til og forblive i stand til at g videre ad den reformvej , landet er slet ind p .
Den Europiske Union er i den sammenhng fortsat rede til at samarbejde .
Ja , den vil gerne intensivere samarbejdet yderligere , hvor der er mulighed for det .
Det anerkendes ogs i Moskva - det har jeg forstet af mine samtaler med russerne .
<P>
Mine damer og herrer , i EU-samarbejdet er der behov for en mrkbar forbedring af samarbejdet om retlige og indre anliggender .
Ogs her bner Amsterdam-traktaten nye chancer og muligheder , som vi resolut vil gribe .
Den generse og solidariske behandling af de flygtninge , der kommer til Den Europiske Union fra Kosovo , bliver her en frste prvesten .
<P>
Bifald
<P>
Et centralt anliggende for Den Europiske Union skal vre bekmpelsen af massearbejdslsheden .
Vi skal finde veje til at bevare sammenholdet i samfundet og den europiske sociale model ogs under de betingelser , den globale konkurrence i det 21. rhundrede vil betyde .
Forud for indfrelsen af euroen blev der ydet et vigtigt arbejde i den konomiske politik .
Men den ensidige fokusering p den rene lres stabilitetspolitik skal undgs .
Den vil heller ikke i lngden kunne formidles politisk til vores borgere .
Derfor vil vi i Kln supplere den stabilitets- og vkstpakke , som vi str inde for , med en europisk beskftigelsespakke .
<P>
Bifald
<P>
En vigtig opgave i fremtiden er fortsat udvidelsen af Den Europiske Union mod st og mod syd .
bnes Unionen ikke for nye medlemsstater , ville den europiske enhed i lngden blot komme til at st som et ufuldendt projekt og lide skibbrud , fordi den mangler det politiske grundlag .
<P>
Men ogs set i relation til ansgerlandene kan man , mine damer og herrer , lre noget af krisen i Kosovo .
Nogle af dem har i mellemtiden fundet udenrigs- og sikkerhedspolitisk stabilitet i NATO .
Men det , de vil , og det , de har brug for , er , at denne stabilitet fr et grundlag i form af konomisk stabilitet .
Det er grunden til , at de vil ind i EU , og den er fornuftig nok .
Set i relation til de nuvrende medlemsstater m man sige , at ogs de har en klar interesse i udvidelsen .
Lren fra Jugoslavien er , at der kun kan blive fred p dette kontinent , hvis der finder en konomisk og social udvikling sted , og hvis den kan finde sted i hele Europa .
<P>
Bifald
<P>
Under det tyske formandskab har vi fremskyndet de igangvrende tiltrdelsesforhandlinger .
Det Europiske Rd i Berlin er i et budskab til ansgerlandene p ny get ind for , at udvidelsesprocessen udtrykkelig fremmes .
<P>
Med vedtagelsen af Agenda 2000 er der skabt endnu en forudstning derfor .
Den allerede nvnte regeringskonference om de institutionelle kernesprgsml skal sikre , at den sidste mulige hindring for nye medlemsstaters tiltrdelse fjernes definitivt af Den Europiske Union .
Herefter vil det vre op til ansgerlandene at leve op til de krav , Fllesskabets niveau krver .
Vi vil ogs for fremtiden sttte dem heri , s godt vi kan .
Jeg vil udtrykkelig fastholde , at de fremskridt , der indtil nu er gjort i ansgerlandene , er imponerende og virkelig giver anledning til forhbninger .
<P>
Som afslutning p det , jeg har at sige til Dem , vender jeg endnu en gang tilbage til situationen i Kosovo .
De vil i dag drfte udviklingen i konflikten , det skal udtrykkelig hilses velkomment .
Europas stemme skal vre strk i disse dage , og ikke kun de , der sidder i regeringerne og i de nationale parlamenter , skal sige noget .
Som udtryk for det nye Europa skal ogs Europa-Parlamentet indtage en klar holdning for fred , for stabilitet og for bevarelsen af menneskerettighederne i Jugoslavien .
<P>
Den grufulde udvikling i Kosovo er ikke noget internt jugoslavisk problem .
Det vedrrer os alle !
Medmenneskelighed og ret ender ikke ved statsgrnserne .
Vi har et flles ansvar for vores kontinent .
Der kan og m ikke eksistere et grundlag af nogen som helst art for pberbelse af en kynisk politik gende ud p fordrivelse , ja deportation af hundredtusinder af mennesker .
<P>
Bifald
<P>
En million mennesker har mttet forlade hus og hjem eller er blevet fordrevet af serbiske sikkerhedsstyrker , heraf alene 500.000 siden marts .
I Albanien er der over 300.000 flygtninge fra Kosovo .
Situationen er ogs dramatisk for det lille Makedonien .
Den Europiske Unions medlemsstater har derfor sammen med andre stater indledt en stort anlagt ndhjlpsoperation .
Vi vil lindre flygtningenes lidelser , og vi vil vise vores solidariet med de stater , der grnser op til det konfliktramte omrde .
Derfor vedtog Rdet sidste torsdag at stille EUR 150 millioner til rdighed for den humanitre flygtningehjlp .
<P>
De lande , der har taget imod flest flygtninge , Albanien og Makedonien samt den jugoslaviske delrepublik Montenegro , vil vi sttte med yderligere EUR 100 millioner .
<P>
Tilrb : Det vil vi ogs !
<P>
Det er godt !
Rdet har derudover anmodet Kommissionen om at fremstte forslag med henblik p en yderligere intensivering af Den Europiske Unions forbindelser i Makedonien , eventuelt i form af en associeringsaftale .
Ansvaret for den situation , der er indtrdt , phviler alene den ekstremistiske ledelse i Beograd .
Det ligger i dens hnd varigt og kontrollerbart at standse militrets og sikkerhedsstyrkernes operationer og gre det muligt for flygtningene at vende tilbage .
En blot og bar erklring af vbenhvile , som ikke er alvorligt ment , og om hvilken vi fra krigene i Kroatien og i Bosnien-Hercegovina ved , hvor forljet den er , er ikke nok .
<P>
Beograd skal omgende tage kontrollerbare skridt til en lsning af konflikten .
Det betyder ud over en reel vbenhvile , at alle jugoslaviske styrker trkkes ud af Kosovo , herunder de berygtede paramilitre bander , at flygtningene kan vende tilbage , og at der kan udstationeres internationale tropper , som skal beskytte flygtningene og civilbefolkningen .
<P>
Bifald
<P>
Mine damer og herrer , bag dette krav str ogs De Forenede Nationers generalsekretr , Kofi Annan , som i aften vil vre gst p stats- og regeringschefernes uformelle mde i Bruxelles .
Det er nu op til den jugoslaviske side at acceptere det internationale samfunds krav uden forbehold og omgende gennemfre dem .
Det og kun det kan bane vejen for en politisk lsning af konflikten .
<P>
Den vestlige alliance kmper p Balkan ikke kun mod lidelse og for ret og retfrdighed .
Ogs den europiske civilisationsmodels trovrdighed og gyldighed str p spil .
Regimet i Beograd frer krig mod sin egen befolkning .
Derfor var de demokratiske og retsstatslige samfund i Europa ndt til at gribe ind over for det totalitre regime i Beograd .
Fremtidsmodellen  europisk integration  konfronteres med et hermetisk koncept gende ud p etnonationalisme , hvor der ikke er plads til mindretal og anderledes tnkende .
Det 21. rhundrede str , om De vil , over for det 19. rhundrede .
<P>
Tnker man videre end til dagen i dag , kan der derfor kun vre n fremtid for staterne og befolkningerne i regionen .
Hvis vi vil hjlpe demokratiet til et vedvarende gennembrud dr og vinde folk i regionen - og her inkluderer jeg udtrykkeligt Jugoslaviens befolkning - for den europiske model , er vi ndt til at give dem et europisk perspektiv .
<P>
Bifald
<P>
Dermed menes ikke en snarlig tiltrdelse af Den Europiske Union , som ville stille for store krav til disse lande .
Jeg taler snarere om en altomfattende regionalstrategi , om en slags stabilitetspagt for Balkanregionen .
En sdan strategi skal bane vejen for en tilknytning til Den Europiske Union , til det indre marked og til det europiske vrdifllesskab .
Det tyske formandskab har fremlagt et koncept desangende .
<P>
Det er blevet os plagt gennem resolut handling at bestemme , under hvilke fortegn Europa skal afslutte dette blodige rhundrede med nationale egoismer og opskruede ideologier .
Det er vores pligt at hjlpe demokratiet , menneskerettighederne og samarbejdet p tvrs af grnserne i hele Europa til et definitivt , irreversibelt gennembrud .
Vi vil dr , hvor menneskers lidelser i denne region end pbyder det , vre imdekommende og virkelig bevise vores solidaritet med de svage .
<P>
Mine damer og herrer , lad os i fllesskab tage fat p denne opgave , i Europas navn , i de europiske borgeres navn og i de europiske vrdiers navn !
Mange tak , fordi De lyttede opmrksomt !
<P>
Vedvarende bifald
<SPEAKER ID=5 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. formand for Det Europiske Rd , rede parlamentsmedlemmer , den 14. juli 1997 talte jeg her i Parlamentet for at fremlgge Agenda 2000 , en af de strste reformpakker i Unionens historie .
Ved den lejlighed talte jeg om den historiske chance , der var for at styrke Unionen og forberede dens udvidelse .
<P>
Jeg er i dag meget tilfreds med , at det er lykkedes for Det Europiske Rd i Berlin at tage denne udfordring op .
Dette resultat ville ikke have vret muligt uden institutioner , der var strke , uafhngige og i stand til at handle .
Det er rigtigt , at forhandlingerne om Agenda 2000 har vret komplekse og vanskelige .
Det drejede sig om at fortstte de landbrugsreformer , der blev indledt i 1992 , og at bevare de elementer , der er afgrende for den konomiske og sociale samhrighed samtidig med at tage hensyn til udvidelsen og de konomiske begrnsninger .
<P>
Forhandlingerne , der blev indledt med udgangspunkt i de forslag til lovgivning , Kommissionen fremsatte for et r siden , forlb tilfredsstillende under det britiske og det strigske formandskab og nede frem til Berlin under ledelse af den tyske kansler , som jeg p Kommissionens vegne gerne vil rose .
<P>
Forhandlingerne er selvflgelig ikke afsluttede .
Vi mangler stadig at frdiggre lovgivningsarbejdet , fr Deres valgperiode udlber .
Vi skal ogs forhandle den interinstitutionelle aftale , som med god grund optager Dem meget .
Men aftalen i Berlin har lagt det politiske grundlag for at afslutte en pakke , jeg vil betegne som ambitis .
Jeg ved godt , at der p dette punkt er tale om en lille skuffelse , men samlet er der al mulig grund til at glde sig over en aftale , der ligger inden for de vejledende rammer , Kommissionen lagde i 1997 .
<P>
Hvad angr landbruget , drejede det sig om at bevare konkurrenceevnen og eksporten i denne sektor , der bliver mere og tvrfunktionel , og at udvikle landdistrikterne .
Alle ved , at Kommissionen nskede at g lngere ad reformens vej , men jeg mener dog alligevel , at Agenda 2000 udgjorde et godt skridt fremad .
<P>
Vi har for de flles markedsorganisationer bevaret princippet om at snke prisen med en delvis kompensation .
Vores forslag til udvikling af landdistrikterne er blevet taget til efterretning .
Der er her tale om en vsentlig nyorientering .
Disse reformer vil gre det muligt at styrke landbruget , samtidig med at vi holder os inden for en stram budgetramme i hele den nye periode .
Reformerne vil endvidere lette udvidelsen og en aftale i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Med hensyn til den anden store udgiftsgruppe - strukturaktiviteterne - var det mlet at bevare den konomiske og sociale samhrighed ved at koncentrere de midler , der var til rdighed .
Det var afgrende for Kommissionen at fastholde det hje sttteniveau , vi opnede i 1999 , for de hrdest ramte regioner og samfundsgrupper .
Dette ml er net .
<P>
For det andet var det ndvendigt at lse en bestemt rkke specifikke problemer .
I stedet for at handle ved at forvride de objektive kriterier for tildeling af midler har Det Europiske Rd valgt at afstte en lille belbsramme inden for den samlede ramme for at kunne reagere punktvist i disse tilflde .
Det har sledes vret muligt at fastholde de brede principper i de foreslede reformer , selvom prisen har vret en rkke kedelige ad hoc lsninger .
<P>
For det tredje sigtede Agenda 2000 , som Kommissionen foreslog det , p at give Unionen de ndvendige midler til at skabe betingelserne for en bredygtig vkst , rig p beskftigelse .
Til dette forml nskede Kommissionen at styrke udgiftsomrde 3 for den interne politik .
Resultatet fra Berlin ligger i den nederste ende af det interval , formandskabet havde foreslet .
Jeg har mange gange gjort Rdet opmrksom p , hvor stor vgt De her i Parlamentet lgger p udgiftsomrde 3 , og jeg er sikker p , at det vil lykkes Dem igen at hve ambitionsniveauet under forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale .
<P>
Det sidste punkt p udgiftssiden er de administrative udgifter .
Allerede i Agenda 2000 meddelte Kommissionen , at den overvejede sin egen omstrukturering .
I den sammenhng fr sprgsmlet om at skabe overensstemmelse mellem politiske ml og administrative midler en afgrende betydning .
Resultaterne fra Berlin , hvad angr udgiftsomrde 5 , ligger i den bedre ende af det forhandlingsudspil , formandskabet foreslog , men vil nppe gre det muligt at holde institutionernes indtgter konstante .
Det er utilstrkkeligt .
Men her vil det igen vre muligt for Parlamentet under forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale at korrigere resultatet .
<P>
Hr. formand , Unionens udvikling foregr ikke kun med de 15 nuvrende medlemsstater .
Udvidelsen med vores naboer og venner nrmer sig stadig mere intenst .
Kommissionen foreslog i Agenda 2000 at afstte en betydelig del af pakken til frtiltrdelsesprocessen og den kommende udvidelse .
Jeg kan nu konstatere , at vores forslag , der kan sammenlignes med en virkelig Marshall-plan , er blevet bevaret fuldstndigt i pakken . Det drejer sig om et belb p EUR 80 milliarder .
<P>
Det var ndvendigt at sammenholde mlene uddybning og udvidelse inden for en stram , effektiv og retfrdig konomisk ramme .
Aftalen fra Berlin skal nu fre frem til en interinstitutionel aftale , der gr det muligt at holde budgetdisciplinen inden for de lofter , der er fastlagt ud fra stramme , men realistiske konomiske perspektiver .
For De 15 vil forpligtelserne stabilisere sig i 2006 p et niveau , der ligger under niveauet for r 2000 , hvilket betyder , at der m foretages meget store besparelser .
Stabiliseringen af udgifterne for De 15 vil skabe det ndvendige spillerum inden for lofterne for egne indtgter til at kunne modtage de nye medlemmer i perioden 2000-2006 .
<P>
Ogs dette er solidaritet , rede medlemmer .
Endelig nede man frem til en aftale om egne indtgter , der vil fre til et mere retfrdigt system .
Den delvise udskiftning af momsindtgten med BNP-indtgten vil nrme medlemsstaternes bidrag mere til deres ydeevne .
ndringen i finansieringsnglen for den britiske godtgrelse vil aflaste de lande , der har den strste ubalance i deres budget uden for s vidt at indfre nye korrigerende mekanismer .
Inden den nye periode for de konomiske perspektiver udlber , vil Kommissionen igen f mulighed for at undersge systemet for egne indtgter , herunder virkningerne af udvidelsen , og det sprgsml , der optager Dem s meget , nemlig de nye autonome egenindtgter .
<P>
Hr. formand , den aftale , der er opnet i Berlin om Agenda 2000 , er en succes og en succes for Unionen .
Jeg regner med Parlamentet for at tilfre visse ndvendige ndringer .
Endnu en gang har Unionen vist , at den forstr at finde lsninger for at skabe fremskridt for EU .
Jeg vil ikke skjule min personlige tilfredshed over sammen med mine kolleger i Kommissionen at have bidraget til dette positive resultat .
Sledes afsluttes forlbet for de store skringsdatoer , jeg fremlagde for Dem den 17. januar 1995 .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , formanden for Det Europiske Rd har netop i detaljer beskrevet situationen i Kosovo . Jeg vil blot tilfje et par ord .
Vi er helt klart meget bekymrede over , hvad der sker i Kosovo .
Jeg skal ikke vende tilbage til baggrunden for denne situation , men blot understrege , at den udelukkende skyldes , at myndighederne i Beograd har afvist enhver forhandlingslsning .
Reprsentanter for det internationale samfund , og isr fra EU , har mangedoblet deres indsats for at finde en fredelig og retfrdig lsning , en lsning der var retfrdig for alle parter , svel for befolkningen af albansk oprindelse som for den serbiske nation .
<P>
Disse anstrengelser har lidt nederlag , og den nuvrende militraktion skal gre det muligt med magt at srge for , at man respekterer de principper og vrdier , der er EU ' s eksistensberettigelse .
Den , der ikke handler , accepterer , og EU og dens partnere accepterer ikke mord , deportationer , terror og had mellem befolkningsgrupper .
EU og dens partnere , der er allierede i en vanskelig militraktion , har klart fastlagt deres krav .
Det internationale samfund er nu aktivt for at f lederne i Beograd til at acceptere at gre en ende p undertrykkelsen , at lade flygtningene vende tilbage og for , at der indsttes en international styrke .
P et tidspunkt bliver det ndvendigt at gennemfre et omfattende initiativ for stabiliteten p Balkan , hvilket allerede blev antydet af formandskabet p det seneste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Kommissionen giver det sin fulde opbakning .
<P>
Vi str for jeblikket over for en humanitr krise af et dramatisk omfang for Europa .
Naboregionerne i Montenegro , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og Albanien er de hrdest ramte .
Det er ogs ndvendigt at tage hjde for de personer , der er fordrevne inden for selve Kosovo-regionen .
Kommissionen har jeblikkeligt sat sig for i det omfang , der er fllesskabsmidler , at opfylde de mest presserende behov .
Vi vil , som vi plejer , arbejde tt sammen med FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge .
<P>
De ved endvidere , at Kommissionen p et srligt mde har vedtaget to vidtrkkende initiativer , hvor den involverer Parlamentet og Rdet .
Det var frst ndvendigt at srge for at mobilisere ekstra ressourcer til humanitr hjlp .
Der blev indsendt en anmodning til budgetmyndigheden om at overfre EUR 150 millioner fra ndhjlpsreserven til ECHO ' s budgetpost .
Med disse EUR 150 millioner har Fllesskabet sledes frigjort EUR 180 millioner i humanitr hjlp til flygtninge i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , Albanien og Montenegro fra 1999-budgettet .
<P>
Derudover mener Kommissionen , at det vil vre passende at yde sttte til Kosovos naboregioner , der modtager flygtninge , i frste omgang Albanien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro , men det kunne ogs vre andre regioner , hvis disse modtager et stort antal flygtninge .
Vi ved reelt , at dette store antal flygtninge vejer meget tungt p disse omrders budgetter .
<P>
Kommissionen har derfor planer om at afstte op til EUR 100 millioner til dkning af udgifter direkte forbundet med modtagelsen af flygtningene , deres sikkerhed , administrative udgifter , ekstra udgifter til transport , elektricitet , forsyning med vand osv .
Kommissionen har for jeblikket en specialgruppe i omrdet for at analysere behovene .
Jeg vil gerne sl fast , at hjlpen kun ydes p den betingelse , at modtagerne fuldt ud opfylder de krav , der stilles til dem , isr i henhold til Genve-konventionen .
<P>
Denne srlige bistand til tredjelande hnger fuldstndigt sammen med , at Kosovos naboregioner har valgt at prioritere en midlertidig modtagelse af flygtningene .
I den forbindelse skal jeg i vrigt nvne muligheden for , at medlemsstater , der svarede p FN ' s Hjkommisariats anmodning , besluttede at ptage sig midlertidigt at modtage flygtninge .
For at man over EU ' s budget kan afstte en sttte til sdanne medlemsstater , har Kommissionen ndret sit forslag til flles handling , hvilket gr det muligt at henvende sig til EU ' s flygtningefond .
Jeg skal nvne , at denne fond rder over EUR 15 millioner .
Denne planlgning tager hensyn til den nye situation , der er skabt af krigen i Kosovo .
Den har fet Parlamentets sttte , og nu skal Rdet udtale sig .
<P>
Til alle disse operationer har vi behov for et meget tt samarbejde med Parlamentet .
Hvad angr den humanitre hjlp , er der ingen problemer i at anvende ndhjlpsreserven .
Med hensyn til de EUR 100 millioner , der skal g til at opveje udgifterne til at modtage flygtninge i Kosovos naboregioner , har situationen vist sig at vre mere kompleks .
Kommissionens ml i denne sag er frst og fremmest at rejse midlerne hurtigt .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre Dem opmrksom p et andet vigtigt punkt , som det er absolut ndvendigt at nvne , nemlig at disse nye operationer br kunne fre til en forgelse af Kommissionens personale .
Jeg tror , at Parlamentet er meget bevidst om , at Kommissionen skal have midler for at kunne ptage sig opgaver under ordentlige forhold .
Vi kan ikke - vi kan ikke lngere - njes med at sige , at administrationen vil flge .
<P>
Kommissionen vil , svel til disse nye aktiviteter som til at imdeg et senere behov for genopbygning , f behov for ekstra personale i Bruxelles og i sine delegationer .
Den skal endvidere anmode om teknisk og administrativ bistand p stedet .
Kommissionen vil sledes p meget kort sigt klare sig gennem en omgruppering , men det vil ikke vre tilstrkkeligt .
Det bliver ndvendigt at forstyrke den i det kommende finansr . Dette glder bde for denne sektor og for andre .
Den nuvrende situation fremhver endnu en gang , at Kommissionen skal modtage ekstra personale for at kunne udfre de opgaver , den bliver plagt .
<P>
Den meddelelse , De har modtaget i sidste uge , omtaler disse konomiske og humanitre behov , og jeg stter min lid til , at Parlamentet og Rdet vil tage hjde for disse begrnsninger .
Hver enkelt institution br give sit bidrag , for at Europa kan reagere p denne krise p en effektiv og ansvarlig mde .
Jeg mener , at De i deres forhandlinger om disse to centrale punkter - konomiske behov og menneskelige ressourcer - m drage den klarest mulige konklusion .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis en personlig bemrkning : Det glder mig , at jeg som min gruppes frste taler m byde den tyske forbundskansler velkommen i Europa-Parlamentet i hans egenskab af formand for Det Europiske Rd , og alle vil kunne forst , at det for mig som socialdemokrat er en srlig glde , navnlig efter den tale , De netop har holdt , hr. rdsformand .
<P>
Bifald
<P>
Sjldent har et rdsformandskab skullet trffe s vigtige beslutninger som i de tre frste mneder af Deres embedsperiode , og man kan forholde sig til de enkelte afgrelser , som man vil , men n ting er blevet klar : Den Europiske Union har bevist sin handlekraft , og det siger vi Dem tak for .
<P>
Under Deres formandskab indstillede Det Europiske Rd , inden der var get en time , en kandidat til embedet som formand for Kommissionen , et forlb , der for fem r siden skulle bruges mere end to topmder p .
Det er allerede noget vrd i Den Europiske Union .
Vi vil nu srge for , at vores godkendelse af hr . Prodi kommer til at foreligge endnu i Parlamentets indevrende valgperiode - det vil sige i maj - og at der stemmes om den samlede Kommission senest i begyndelsen af september .
Det passer , tror jeg , med Deres tidsplan .
<P>
For vrigt var Kommissionens tilbagetrden ikke nogen institutionel krise , tvrtimod .
Jeg opfatter den som et skridt hen imod europisk normalitet .
Det skal vre normalt , at Parlamentet kontrollerer og sanktionerer , og det skal vre normalt , og det bliver ogs normalt for fremtiden , at EU ' s organer ptager sig det politiske ansvar for mangler og fejl .
<P>
Bifald
<P>
At det nu er sket for frste gang , fortjener ganske vist ogs vores respekt .
Nu glder det en grundig reform af forvaltningsstrukturen og af forvaltningskulturen i Bruxelles , og det er ikke kun en opgave for den nye Kommission , men ogs for Dem i Rdet og for os i Parlamentet .
Vi nsker ikke en svagere , men en strkere Kommission .
Den nye Kommission skal kunne blive det , den skal vre , nemlig en europisk regering .
<P>
Nr man overdrager Kommissionen opgaver , skal man ogs srge for , at den fr midlerne til det ndvendige personale med henblik p at kunne udfre disse opgaver .
Nr jeg her ser p den finansielle aftale fra Berlin , er det ikke mit indtryk , at Rdet har forstet det fuldt ud .
For vrigt har vi i Parlamentet heller ikke endnu fuldt ud forstet , at man er ndt til at give Kommissionen midler , s den kan bre det ansvar , vi plgger den .
<P>
Bifald
<P>
Beslutningerne i Berlin om Agenda 2000 er et kompromis , det er normalt , og alligevel er det for nogle deles vedkommende vanskeligt at acceptere , fordi nogle af de kompromiser , man fandt frem til mellem de nationale interesser , og som man var ndt til at finde frem til , jo nu alligevel debiteres og betales af Europa .
Det vil Parlamentet undersge kritisk i detaljer i de kommende uger , og De kan vre sikker p , at vi vil finde en del knaster i dette kompromis .
Det vil jeg ikke g ind p i detaljer nu .
Blot dette : Landbrugsreformen blev udvandet .
De vil inden lnge blive ndt til at g den efter , ikke kun fordi reformen ikke er tilstrkkelig til at klare udvidelsen , men tillige af hensyn til de nste WTO-forhandlinger .
<P>
For det andet er der behov for en interinstitutionel aftale med henblik p nye finansielle overslag .
Vi agter ikke at ndre den finansielle pakke fra Berlin , men vi vil modificere nogle dele af den sledes , at de nrmer sig vores krav og prioriteter , f.eks. i forbindelse med foranstaltningerne til bekmpelse af langtidsledigheden og til sttte af en aktiv arbejdsmarkedspolitik .
Vi nsker en interinstitutionel aftale om de finansielle overslag , vi nsker den virkelig , men ikke for enhver pris .
Det drejer sig i sidste instans om en aftale , ikke om et diktat .
Alligevel og som helhed har De med Agenda 2000 i Berlin ivrksat den strste reform af EU-politikkerne , som EU indtil nu har foretaget .
<P>
Hr. formand for Det Europiske Rd : Vi vil stte alt ind p at finde det ndvendige flertal for Agenda 2000 og vedtage den inden udlbet af den indevrende valgperiode .
Vi ved , at den kun er en del af de reformer , der er ndvendige for at stte EU i stand til at klare udvidelsen , og derfor glder jeg mig over Deres meddelelse i dag om , at tidsplanen for de ndvendige institutionelle reformer fastlgges i Kln i juni .
Vi sttter Dem udtrykkeligt i den hensigt at afslutte denne reformproces , endnu fr den frste steuropiske stat tiltrder Den Europiske Union .
<P>
Vi forventer endnu en ting af Deres rdsformandskab .
Den Europiske Union har vret i stand til at indg en pagt om stabilisering af den flles valuta , det var godt .
Men nu skal den ogs vre i stand til at indg en pagt om arbejde til folk , det er lige s godt .
Derfor sttter vi Deres hensigter angende topmdet i Kln .
<P>
Bifald
<P>
Hvad angr Kosovo , er det for os alle , netop ogs i min gruppe , et vanskeligt tema .
Vi bifalder den enighed , hvormed Det Europiske Rd i Berlin bakkede op om NATO ' s militre indsats i Kosovo .
Det var tillige ildprven for den flles udenrigs-og sikkerhedspolitik , for dermed viste De , at Europa er et vrdifllesskab og ikke kun et hjemsted for erhvervslivet .
Et stort flertal i min gruppe sttter medlemsstaternes holdning til militraktionen .
Vi anser denne aktion for uundgelig , men ud over grnserne for og ndvendigheden af det militre vil jeg gerne fremhve to punkter .
Det er rigtigt , at vi bliver ndt til at stte en stopper for forbryderen Milosevic og hans soldater og morderbander .
I slutningen af dette blodige rhundrede m nationalisme og racisme ikke f en chance i Europa , intetsteds i Europa !
<P>
Folkeretten bygger p national suvernitet og territorial integritet .
Det er vrdifulde goder , men national suvernitet og territorial integritet m ikke for nogen stat i Europa betyde tilladelse til undertrykkelse , til fordrivelse og til folkemord .
<P>
Bifald
<P>
Derfor har vi ud over det , der nu er blevet ndvendigt i militr henseende , brug for en videreudvikling af folkeretten , og vi indbyder Dem til at vre med i arbejdet .
Befolkningerne p Balkan vil kun i et europisk perspektiv n frem til fred .
Vi bifalder , at De har taget initiativet til en Balkan-konference med det forml at genopbygge denne martrede region politisk , konomisk og socialt .
Vi sttter udtrykkeligt de forslag , De har fremsat her i dag .
<P>
Jeg vil endvidere gerne sige , at vi takker de soldater fra medlemsstaterne , som har engageret sig i NATO .
Vi takker dem , fordi de stter deres liv ind p at f bragt de etniske udrensninger i Kosovo til ophr .
<P>
Bifald
<P>
Vi takker ogs de mnd og kvinder i de ikkestatslige organisationer , som ligeledes under store ofre arbejder p at gre situationen for flygtningene og de fordrevne i denne region mere tlelig .
Ogs de fortjener vores tak .
<P>
Bifald
<P>
Hr. formand for Det Europiske Rd , De overtog formandskabet i en af de vanskeligste faser , Den Europiske Union hidtil har skullet igennem .
Vi nsker Dem held og lykke , fordi det ogs er vores held og lykke og Den Europiske Unions .
I den vanskelige opgave , der stadig ligger foran Dem , vil De altid have os , Europa-Parlamentet og navnlig min gruppe som en kritisk , af og til endog mske meget kritisk partner , men altid en partner , De kan stole p .
Mange tak !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg er overbevist om , at ogs min gruppe sttter Dem , hr. rdsformand , i gennemfrelsen af menneskerettighederne og i aktionen til beskyttelse af befolkningen i Kosovo .
Vi ved , hvor tungt det ansvar er , der skal bres i en sdan stund .
Det er i den forbindelse givet ndvendigt , at vi er i stand til virkelig at definere fomlet med krigen og f afsluttet indsatsen .
Fru Doris Pack vil g nrmere ind p det .
<P>
Men efter min mening br det ogs vre en pmindelse til os om nu omsider at indlede en handlekraftig europisk udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Bifald
<P>
Det er , hr. rdsformand , i Deres embedsperiode frem til slutningen af juni Deres opgave at gennemfre Amsterdam-traktaten p dette omrde i afgrende sprgsml .
Det br man ikke overlade til teknokraterne .
Dette potentiale br snarere udnyttes virkelig politisk til , at vi derigennem fr strre handlekraft og for fremtiden er i stand til at fre en sdan udenrigspolitik , at en situation som den i Kosovo slet ikke fr lov at opst , for at det ikke skal blive ndvendigt at gribe til vben .
<P>
Bifald
<P>
Hvad angr Berlin , mener jeg , at der ikke i Berlin , men fr Berlin blev beget en del fejl .
Jeg er enig med Dem i , at der med valget af Romano Prodi er truffet et godt valg .
Men hvis rdsformandskabet allerede i januar i r havde samarbejdet med Parlamentet i dette sprgsml , ville vi muligvis slet ikke vre kommet i en sdan situation .
<P>
Bifald
<P>
Nr jeg tnker tilbage p nogle af talerne fra december i fjor , fristes jeg til at mle resultaterne af forhandlingerne om Agenda 2000 ud fra det , De selv ud fra en tysk synsvinkel dengang krvede som ndvendigt .
Men jeg str ikke her som reprsentant for Tyskland , men taler p min gruppes vegne .
Ogs dt , at det er to forskellige ting , var De ndt til at lre som rdsformand !
<P>
Munterhed
<P>
Jeg synes virkelig ikke , at vi skal ndre Agenda 2000 .
Men Europa-Parlamentet lgger stor vgt p , at vi fr margener til yderligere politikker , at vi fr margener til udenrigs- og sikkerhedspolitik , at vi fr margener , der f.eks. ogs gr udvidelsen mulig .
Usikkerheden i landbrugspolitikken har jo medfrt , at der blandt ansgerlandene er opstet nye bekymringer , hvad angr faststtelsen af tidspunktet .
Vi br gre det klart , at disse uklarheder i Agenda 2000 ikke medfrer en forsinkelse af udvidelsen .
Kosovo lrer os , at vi skal udnytte bredden af mulighederne til at fremskynde udvidelsen s meget som muligt .
Jeg mener , det er vores politisk ansvar .
<P>
Bifald
<P>
De skal forberede topmdet i Kln .
Det drejer sig her om regeringskonferencen .
Vi er spndt p , p hvilken mde mandatet fastlgges , og p hvilken mde Europa-Parlamentet kommer til at deltage i denne regeringskonference .
Vi vil gerne deltage p samme mde som Kommissionen .
<P>
Det ville for vrigt vre et godt skridt i den retning , hvis formanden for Europa-Parlamentet allerede i dag skulle have deltaget i det uformelle topmde .
Han er ikke blevet indbudt !
<P>
Bifald
<P>
Jeg mener endvidere , det ogs ville vre fornuftigt at udnytte mulighederne i Amsterdam-traktaten inden for omrdet retlige og indre anliggender .
P baggrund af Kosovo br man i sprgsml vedrrende asyl- og indvandringspolitik hurtigt n frem til muligheden for flertalsafgrelser .
Det er muligt ved en simpel rdsafgrelse og br ske for at f en gte handlekraft i stand .
<P>
Jeg finder det rigtigt , at beskftigelsespolitikken fr en hj prioritet p topmdet i Kln .
Men vi skal sikre , at det er indholdet , der drftes dr .
Vi skal gre det klart , hvem der kan fre en virkelig aktiv beskftigelsespolitik i Europa .
Hvis der indgs en beskftigelsespagt , som ikke har noget reelt indhold og som giver det indtryk , at Europa kan lse problemet , og det s dernst viser sig , at Europa ikke kan lse problemet , fordi det ikke har instrumenterne dertil , skader man dermed Europa .
Europisk beskftigelsespolitik m ikke tjene som alibi for mislykkede nationale beskftigelsespolitikker !
Det vil vi lgge stor vgt p ved bedmmelsen af topmdet i Kln .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , i dag vil De trffe den nyudnvnte formand , hr . Romano Prodi .
Vi hber , at De kan bekrfte , hvad De tidligere har sagt , nemlig at vi har brug for en strk Europa-Kommission .
Der er naturligvis behov for en ny administrativ og politisk kultur , men der er ogs brug for en strk Kommission .
Trods de mange problemer , der har vret , vil jeg gerne takke Kommissionens formand hr . Santer for hans indsats i lbet af de seneste par r .
<P>
Europa-Parlamentet har ogs brug for at deltage fuldt ud i den kommende periode .
Vi har visse sprgsml vedrrende den mellemliggende periode .
Det kan ikke passe , at Rdet skal have tre mneder , mens Parlamentet kun har to eller tre dage til overveje nomineringen af formanden .
<P>
Som nvnt er Agenda 2000 blevet vedtaget under ekstraordinrt vanskelige omstndigheder : NATO ' s bombardementer som flge af Kosovo-krisen og Kommissionens fratrdelse .
Det glder os , at De har holdt Europa-Unionen sammen i en meget vanskelig fase .
Alternativet ville have vret et hblst og hjlpelst EU .
Det er ikke et acceptabelt alternativ .
Men samtidig ved vi , at der er betalt en meget hj pris for den pakke , der er vedtaget .
Vi har set 11 individuelle medlemsstater i Den Europiske Union i stedet for et samlet EU .
Prisen har vret en uacceptabel reduktion af de konomiske margener p omrder , der har afgrende betydning for Unionens innovation og fornyelse . Som hr .
Prodi sagde i mdesalen i gr , er der behov for at starte p en frisk .
Den Europiske Unions konomiske grundlag for at gre dette er undergravet betydeligt .
<P>
Som andre har sagt , s nsker Europa-Parlamentet en interinstitutionel aftale , men ikke for enhver pris .
I den henseende vil jeg gerne understrege , at Parlamentet i de seneste par r har vret en meget effektiv og nyttig partner .
Men De m forst , at det er vigtigt med fleksible margener fremover .
Det er p denne baggrund , at jeg retter en personlig appel til Dem , hr. formand , om at finde innovative elementer , fleksibilitet og visse margener .
Ellers vil Parlamentet i budgetmssig henseende forblive et gummistempel i de kommende syv r .
Jeg vil gerne komme med to eksempler .
<P>
Det ene drejer sig om det , De sagde om Kosovo .
Det er rigtigt , at Parlamentets budgetudvalg i gr blev enig om belbet p EUR 250 millioner .
Samtidig betyder det , at vi har opbrugt hele den margen , der blev vedtaget i Berlin til udenrigspolitiske anliggender .
Det viser derfor , at Unionens finansielle struktur stadig ikke er korrekt .
<P>
Det er p denne baggrund , at vi gerne vil bevge os i retning af et budgetforslag , der giver Kommissionen mulighed for at bevge sig i retning af mere positive konomiske fordele .
Jeg hber , at De vil skabe mulighed for mere fleksibilitet , end der findes i jeblikket .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , topmdet i Berlin blev afholdt under vanskelige omstndigheder med en dyb institutionel krise i Den Europiske Union , med Kommissionens fratrden og med en alvorlig krise p Balkan .
Hvad angr Agenda 2000 , har regeringscheferne , til trods for den aftale der blev indget ud p morgenen til den 26. marts , givet udtryk for en konfrontationsholdning og mangel p fremtidsvisioner .
I Berlin forsvarede de enkelte hrdnakket deres egne interesser , men ingen fremmede Unionens interesser .
<P>
Det Europiske Rd tilvejebringer stadigvk ikke de ndvendige midler .
Man kan ikke stte sig store ml med et budget , som i bedste fald kun nr op p 1 , 27 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt .
Uden en forgelse af budgettet kan man ikke samordne de konomiske politikker , fremme jobskabelsen eller styrke solidariteten .
<P>
For os er nogle af konklusionerne fra Berlin skuffende .
Bevillingerne til strukturpolitikkerne og til de interne politikker bryder med den stigende tendens , der blev indledt i 1988 og styrket i 1993 .
Desuden gives der ingen garanti for midlerne til udvidelsen af Den Europiske Union , som nu trues af udsttelse .
I tal er de EUR 240 milliarder , der er foreslet i Agenda 2000 til strukturpolitikker blevet til 213 milliarder , og for samhrighedspolitikkerne glder det , at procentdelen af BNP snkes progressivt fra de nuvrende 0 , 46 % til 0 , 42 % i 2006 .
<P>
Hvad angr landbrugspolitikken , er aftalen fra Berlin en fortsttelse af reformen fra 1992 , som bl.a. medfrte , at et stort antal landbrugsbedrifter og dermed arbejdspladser forsvandt .
I dette tilflde ville det have vret ndvendigt at indfre korrigerende mekanismer , men det har ikke vret tilfldet .
Vi frygter isr for de sm familiebrug , for prisnedsttelserne , der kun delvist kompenseres med indkomststtte , fr de strste flger for sm og mellemstore bedrifter .
Det er ogs kritisabelt , at der ikke er blevet vedtaget et retfrdigt modulationssystem , som er mere fordelagtigt for de sm producenter , for at rette op p den aktuelle situation , hvor 80 % af sttten er rettet mod 20 % af landmndene .
<P>
Med hensyn til den institutionelle krise skal vi vre glade for den hurtige udnvnelse af Romani Prodi som kandidat til formandsposten for Kommissionen i henhold til Amsterdam-traktaten , men vi m konstatere , at der mangler en dialog og en aftale med Europa-Parlamentet , der kan muliggre en tidsplan for indsttelse af den nye Kommission , og dermed sikre , at overgangsperioden hurtigt oversts , samtidig med at denne institutions demokratiske legitimitet styrkes .
<P>
Hvad angr krigen p Balkan , som senere vil blive diskuteret , kan jeg p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre sige , at De 15 har begrnset sig til at legitimere NATO ' s militre intervention i Jugoslavien , efter at den var gennemfrt .
Der er ingen tvivl om , at Milosevics regerings vedvarende undertrykkelse af den kosovoalbanske befolkning efter at have ophvet Kosovos selvstyre , dens krnkelse af menneskerettighederne og dens afvisning af at indg en aftale i Rambouillet er rsagen til NATO ' s intervention .
Men denne hrde og vedvarende militre intervention , som er ivrksat uden for FN , danner alvorlig prcedens for en vilkrlig anvendelse af folkeretten , og den har i jeblikket virkninger , der str i modstning til de planlagte ml : den serbiske befolknings sttte til Milosevic som en reaktion p NATO ' s bombardementer og deres flger for uskyldige civile ofre , og ogs delggelsen af landets infrastruktur samtidig med den forvrrede situation for den kosovoalbanske befolkning , som fordrives fra deres land i en etnisk udrensning uden fortilflde og i tilgift spndinger i Den Russiske Fderation og faren for generel destabilisering p Balkan .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg vil slutte med at beklage - og det er jeg meget ked af - at Den Europiske Union med sine institutioner har underlagt sig en militr organisations beslutninger og i s mange r har givet afkald p sit politiske ansvar p kontinentet .
Det er bedre at forebygge end bagefter at mtte optrde p denne mde .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg vil gerne byde kansler Schrder , der er her p vegne af det tyske formandskab , hjertelig velkommen .
Jeg takker ham meget for en af de bedste redegrelser , jeg har hrt i Parlamentet fra en formand for Rdet i meget lang tid .
Jeg takker ham for hans ord om Kosovo-krisen .
Med sit bifald har Parlamentet udtrykt tilfredshed med redegrelsen .
Jeg vil ogs gerne oprigtigt takke ham for Berlin-resolutionen p dette omrde .
<P>
Jeg ved , at formanden for Rdet har et mde med stats- og regeringscheferne i eftermiddag , og det er vigtigt , at han under disse drftelser informerer sine kolleger om , at det er meget vigtigt at fortstte ndhjlpsarbejdet til fordel for kosovoalbanerne , og at Den Europiske Union indtager en ledende rolle i forbindelse med den humanitre bistand .
Der skal skaffes de ndvendige finansielle midler for at sikre , at ndhjlpsprogrammerne fortstter , og at den ndvendige medicin og de ndvendige fdevareressourcer nr frem til ndstedte flygtninge .
<P>
Vi s gerne , at vi , nr dette rtusinde ender , har lagt krigens spgelse bag os i Europa .
Den totalitre despot hr . Milosevic giver desvrre nring til folkedrabets flammer og ger kosovoalbanernes elendighed .
Jeg gr meget ind for , at Milosevic ikke skal have mulighed for at undslippe , og at han p et eller andet tidspunkt skal retsforflges for krigsforbrydelser .
<P>
Jeg har n negativ kommentar til kansler Schrder .
Jeg tror , at De udtrykker en gte anerkendelse af Europa-Parlamentets rolle , men Deres trovrdighed bringes noget i tvivl af det faktum , at vores formand , hr .
Gil-Robles , ikke er inviteret til mdet i eftermiddag .
Det beklager jeg .
Det er en fejl , der er opstet undervejs , og jeg mener , at De selv p dette sene tidspunkt br genoverveje det .
Det er en alvorlig fejl , og det udsender et forkert signal .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke en srlig tak til hr . Santer for hans store arbejdsindsats for Europa-Unionen gennem de seneste fire et halvt r .
Jeg takker ham mange gange for hans indsats , og jeg takker ogs hans kolleger i Kommissionen .
Jeg beklager meget , at han er blevet offer for de srlige omstndigheder .
De har min fulde agtelse , formand Santer , samt min anerkendelse af Deres indsats for Europa i mandatets varighed .
<P>
Topmdet i Berlin den 25. marts var et godt topmde .
Man opnede store resultater med hensyn til at trffe endelig beslutning om de overordnede finansielle parametre for EU ' s udgifter i syvrsperioden efter 1999 .
Lige siden forslagene i Agenda 2000 om en reform af Unionens politikker blev offentliggjort i marts 1998 har man fra nogle sider flt , at det ville blive vanskeligt at n frem til en afbalanceret og upartisk aftale for alle omrder af Den Europiske Union .
Det tyske formandskab kan trste sig med , at Unionens udgiftsparametre for budgettet for perioden 2000-2006 har tillid og opbakning fra alle medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Det samlede budget p GBP 506 milliarder kan finansiere forskellige programmer , der kan skabe grundlaget for den nrt forestende udvidelse af selve Den Europiske Union .
Det vil ligeledes sikre , at den flles landbrugspolitik vil blive ordentligt finansieret , og at mange sociale og regionale sttteordninger vil fortstte for Unionens fattige medlemsstater i perioden efter 1999 .
<P>
Jeg vil gerne rette blikket mod nogle aspekter af den flles landbrugspolitik .
Det blev foreslet i et dokument om den fremtidige finansiering af Den Europiske Union , som Kommissionen udsendte fr jul , at 25 % af den flles landbrugspolitik muligvis skal finansieres af statskasserne i de enkelte medlemsstater .
Det ville have vret et tilbageskridt for Den Europiske Union .
Det ville have vret et meget splidskabende trk , fordi et af de vellykkede aspekter af den flles landbrugspolitik er det faktum , at den administreres ensartet i alle omrder af Den Europiske Union .
En renationalisering af en del af den flles landbrugspolitik ville i sidste ende kun have resulteret i desintegration og opdeling af selve den flles landbrugspolitik .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til kansler Schrder : De fik en rimelig drlig start p Deres formandskab ; De har gjort enorme fremskridt p det seneste .
Der findes stadig en masse vigtige punkter p dagsordenen for Deres formandskab .
Jeg lyknsker Dem med Deres hidtidige fremskridt .
De er to tredjedele af vejen mod mlet .
Vi ser Dem gerne en yde en ekstra indsats frem til udgangen af juni .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , krigen i Kosovo stiller alt , hvad der sker i Europa , i et andet lys , ogs topmdet i Berlin .
Ethvert kompromis vedtaget i fred er p n gang mere vrd end oprindelig antaget .
Ethvert kompromis vedtaget i fred er imidlertid kun noget vrd , for s vidt som det leder os sikkert i de kommende syv r med reform og udvidelse af Den Europiske Union .
Ud fra den synsvinkel var topmdet i Berlin en ren succes med alle de afgrelser , der blev truffet .
Set ud fra en budgetmssig synsvinkel vil jeg gerne fremstte tre bemrkninger .
<P>
For det frste skal den finansielle pakke hilses velkommen , fordi det lykkedes Dem at reservere midlerne til ansgerlandene definitivt .
Det l min gruppe srlig strkt p sinde .
EU med 15 medlemslande har begrnset sig , navnlig p strukturomrdet , og dermed har Berlin sendt et klart og trovrdigt signal til ansgerlandene .
<P>
For det andet skal den finansielle pakke betragtes med kritiske jne , fordi det afgrende skridt hen imod en omlgning af landbrugspolitikken efter min mening desvrre ikke blev taget .
Denne belastning vejer tungt og krver en revision tidligere end planlagt .
Den tysk-franske motor krer nu engang ikke p mlk .
Det ved vi alle .
Efter valget og med en ny Kommission skal dette tema uvgerligt sttes p dagsordenen igen .
<P>
For det tredje kan den finansielle pakke ikke accepteres ud fra Parlamentets synspunkt dr , hvor det drejer sig om inden- og udenrigspolitik , administrationsudgifter og den nskede fleksibilitet .
At netop udgifterne til udenrigspolitik vil stige i de kommende r , og at vi her har brug for mere end smukke ord for at f udarbejdet et egentligt intitiativ med henblik p en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa , dt viser de forfrdelige begivenheder i Kosovo .
<P>
Men jeg gr ud fra , at vi i trepartsdrftelser kan udnytte endnu eksisterende margener , og jeg anmoder om Deres sttte dertil . Samtidig vil jeg gerne tilslutte mig anmodningen fra hr .
Collins om , at De endnu en gang tager op til overvejelse , om hr . Gil-Robles ikke alligevel som reprsentant for Europa-Parlamentet m deltage i det ekstraordinre mde i eftermiddag .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. formand for Det Europiske Rd , det ekstraordinre topmde i Berlin har reelt vret ekstraordinrt p mere end en mde .
<P>
Det blev afviklet med det forfrdelige drama i Kosovo som kulisse .
Det fulgte efter den frste politiske krise i Den Europiske Union , med Kommissionens afgang , og det skulle beslutte de store retningslinjer , isr for budgettet , fra Agenda 2000 for de frste r i det nye rtusinde .
<P>
Det har vret Deres fortjeneste , hr. kansler , at opn resultater p alle de punkter , De skulle behandle .
Tyskland har ud over sine egne interesser forstet at holde sig tilbage og spille sin rolle som formand for hele Unionen .
Det vil vi gerne som overbeviste europere sige Dem hjerteligt tak for .
Det er godt for Tysklands og for hele EU ' s omdmme .
<P>
Ganske vist tilfredsstillede det endelige kompromis os ikke fuldt ud .
Hvad angr budgettet , er vi sledes bekymrede over udgiftsloftet , idet udgifterne med udvidelsen og hjlpen til Kosovo m stige .
Vi kunne have nsket , at man i det mindste havde indfrt en klausul om automatisk revision af de konomiske perspektiver ved hver enkelt udvidelse .
<P>
Hvad angr den flles landbrugspolitik , frygter vi , at det forskrmte kompromis , der til sidst blev vedtaget , ruster os drligt til de kommende forhandlinger i WTO .
Med hensyn til strukturfondene ville vi have foretrukket , at Unionens indsats for den konomiske og sociale samhrighed havde ligget tttere p Kommissionens mere gavmilde forslag .
<P>
Men trods disse forbehold er vi dog alligevel tilfredse med , at man i Berlin fik taget fat p de vigtigste sprgsml .
<P>
Med hensyn til at udpege en formand for Kommissionen har De handlet hurtigt .
Vi hber , at den efterflgende proces vil blive gennemfrt effektivt og uden hastvrk , men med det forml hurtigt at give EU en ny , reformeret kommission , der er i stand til at spille en reel politisk rolle .
<P>
Jeg mangler at nvne Kosovo , det allervigtigste .
Berlin kunne selvflgelig ikke lse denne tragedie , men det , der blev sagt i Berlin , og det , De har sagt her i morges , gr i den rigtige retning .
Jeg tnker isr p den politiske rolle , Rusland kan og br spille .
Jeg tnker p den mobilisering , hvormed De opfordrer vores lande til jeblikkeligt , men midlertidigt , at ptage sig et ansvar for de forviste og for flygtningene .
Jeg tnker ogs p iden om en slags stabilitetspagt for Balkan for at hjlpe disse mennesker til at komme ud af deres elendighed og isolering .
<P>
Det er Deres id , og den er god .
Og nr De siger til os , hr. formand for Det Europiske Rd , at EU ' s stemme br vre kraftig , og at EU br respektere de vrdier , der er fundamentet i EU-samarbejdet , kan vi kun vre enige og nske , at De vil blive hrt af alle !
<SPEAKER ID=13 NAME="Bonde">
Hr. formand , hr. forbundskansler , Shakespeare sagde :  At vre eller ikke vre - det er sprgsmlet  .
Rdet siger nu , at Kommissionen bde kan vre og ikke vre p samme tid .
Nationernes Europa og JuniBevgelsen forlanger , at Kommissionen trder effektivt tilbage og erstattes af et rengringshold , som kan rydde op og rense ud , inden der vlges en ny Kommission .
Vi opfordrer de nationale parlamenter til selv at vlge den , der skal reprsentere landet i den europiske Kommission .
Det skal ikke vre Prodi eller et flertal her i salen , som bestemmer , hvem der skal vre det danske medlem i Kommissionen .
Det danske medlem skal ikke vre EU ' s befuldmgtigede over for danskerne , men danske vlgeres reprsentant i EU , og for vrigt : 1.000 komiter , 10.000 forskellige love og 100.000 projekter er alt for meget til at blive styret fra Bruxelles .
Skr fedtet fra !
St EU p slankekur og giv strre frihed til demokratiet i vores lande !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand for Rdet , Italiens Demokratiske Hjreparti / Den Nationale Alliance hber , at Parlamentets formand kan deltage i det mde , som De har bebudet vil finde sted i eftermiddag , og giver udtryk for sin kraftige sttte til NATO ' s initiativer i forbindelse med indsatsen i det tidligere Jugoslavien .
Vi tillader os blot at bemrke , at hvis NATO ' s strateger , som har vret p stedet i 10 r , havde kigget i en historiebog , ville de have opdaget , at den etniske udrensning er en vane hos visse befolkninger p Balkan ; en vane , som 350.000 italienere var ofre for , da de for 55 r siden blev fordrevet med magt fra den adriatiske kyst , hvor de altid havde boet .
<P>
Da Agenda 2000 dukkede op p den europiske scene , kunne den godt se ud til at vre en illusionernes bog , selvom den tog de vanskeligste problemer i Fllesskabet op p en seris mde .
Nu , hvor den er blevet omarbejdet af regeringscheferne i Berlin , forekommer den os at vre en skuffelsernes bog , s mange uvisheder og modsigelser er der i den . Den brer nemlig i hjere grad end tidligere prg af de enkelte medlemsstaters egne uvisheder og modsigelser , ikke mindst fordi de enkelte medlemsstater , hvis regeringer fortrinsvis tilhrer venstrefljen , har ladet deres efterhnden tydelige mangel p ider g ud over Agenda 2000 .
<P>
Udligningerne p landbrugskontoen blev til en rkke tilpasninger , der smager meget af sndagstiggeri , og som endnu en gang gr ud over en omfattende del af landbrugskonomien i Sydeuropa .
Man mangler i Agenda 2000 modet til at trffe nogle effektive foranstaltninger til at lse det alvorlige arbejdslshedsproblem , eftersom man bliver ved med at undervurdere de sm og mellemstore virksomheders store betydning samt det akutte problem , der bestr i , at hele Den Europiske Union er bagud p det teknologiske omrde i forhold til USA .
<P>
At Agenda 2000 ikke byder p en klar og strategisk fornuftig indfaldsvinkel med hensyn til udvidelsen , kan vi efterflgende se af selve Den Europiske Unions mangelfuldhed , nr det glder udenrigspolitikken for Balkanomrdet , hvis historie og skbne begge er europiske , bortset fra kommunisten - og jeg gentager : kommunisten - Milosevics vanvittige handlinger .
Og at de venstrefljsregeringer , der er fremherskende i Europa , mangler ider , kan vi se af , at deres ledere , som for nylig mdtes i Milano , har besluttet at benytte sig af Clintons forslag om konomi og beskftigelse , hvorved de viser en nedslende videnskabelig , ideologisk og kulturel undergivenhed .
Hvis de fortstter i samme stil , vil der komme en dag , hvor vi erfarer fra USA , at en vis Christoffer Columbus , der drog ud fra Huston-bugten med tre karaveller , har opdaget Europa .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , frst vil jeg lyknske formanden for Rdet med det store arbejde , der blev udfrt i Berlin .
I mine tidligere indlg sagde jeg til formandskabet for Rdet , at det stod over for en vanskelig opgave , og det tyske formandskab har virkelig vist sin fasthed og sin evne til at udfre opgaven . Nr Rdet gr det , er det dog logisk , at Parlamentet har visse forbehold over for indholdet af de budgetmssige aftaler .
<P>
Der er sket en voldsom indskrnkning af Det Europiske Fllesskabs disponible midler .
Jeg ved , at det var et af mlene for det tyske formandskab , men det kolliderer med de ml , som Europa-Parlamentet havde , og , som formanden for Kommissionen har sagt , det er klart , at gennemfrelsen af aftalerne fra Berlin vil krve en ny interinstitutionel aftale , hvor Europa-Parlamentets synspunkter tages i betragtning .
Disse synspunkter vedrrer nogle aspekter , som vi har nvnt . F.eks. aspektet vedrrende den ndvendige fleksibilitet .
Hvad vil der ske , nr der opstr en krise som den , der netop er opstet i Kosovo , og som forudstter yderligere budgetmssige midler ?
<P>
Der er en stor reduktion i de budgetposter , som kan bruges i forbindelse med arbejdslshedsbekmpelse , og der er ogs reduktioner i de interne politikker , i indsatsen udadtil og i selve forvaltningen af Fllesskabet .
Hvis vi tager udgangspunkt i , at Fllesskabets administration i jeblikket er underskudsgivende , og at den er underskudsgivende , netop fordi Kommissionen ikke fik bevilget midler nok , s m man sprge sig selv , om de midler , der nu er til rdighed til administation , gr det muligt for Kommissionen at fungere .
<P>
Men der er ogs andre omrder : Der er f.eks. ikke fastlagt en revisionsklausul til udvidelsen .
Vi ved , at behovene i landene i st- og Centraleuropa er enorme , og man kan sprge sig selv , om disse behov kan blive dkket med de eksisterende midler .
Det ser nrmere ud til , at vi kunne f brug for yderligere ressourcer til udvidelsen , hvis den skal gennemfres inden for den nye finansielle overslagsperiode , alts inden 2006 .
<P>
P landbrugsomrdet har man ikke gennemfrt , eller vil man ikke kunne gennemfre en gennemgribende reform , der bibeholder vores landbrugs konkurrenceevne og samtidig forbedrer livskvaliteten p landet , for det drejer sig ikke om , at landbefolkningen skal vedblive med at vre andenrangsborgere .
<P>
Men der er nok blevet skret mest ned p strukturpolitikkerne .
Kommissionen - og kommissr Wulf-Mathies er til stede her i dag - havde lavet et meget afbalanceret overslag over strukturpolitikkerne , og de er blevet skret ned ud fra kriterier , der mske er forstelige , men som vil vanskeliggre samhrighedspolitikkerne inden for Den Europiske Union .
Der er nemlig en rkke regioner og lande med et lavere udviklingsniveau , som skal konkurrere p meget vanskelige betingelser for at opfylde mlene i stabilitetspagten , og som vil f vanskeligt ved det .
Et eksempel p en ndring , som kan vre til stor skade , er fjernelsen af undtagelsen for regionerne i den yderste periferi fra kravet om 75 % for at forblive ml 1-omrder .
Nr denne undtagelse forsvinder , gr man ud fra , at regionerne i den yderste periferi har de samme betingelser som de kontinentale regioner uden at tage hensyn til de enorme vanskeligheder , som de str over for .
<P>
P den anden side , fru formand , vil jeg p den Den Socialdemokratiske Gruppes vegne lyknske det tyske formandskab , Rdet og medlemsstaternes regeringer med den beslutsomhed , som de har udvist i forbindelse med krisen i Kosovo .
Det drejer sig om anvendelsen af en ny humanitr folkeret , en humanitr folkeret , der opstod i 1945 i De Forenede Nationers pagt og ved Nrnberg-processerne .
Det er klart , at det ikke kan tillades , at en stats- eller regeringschef pfrer sin befolkning lidelser , som dem , som hr . Milosevic pfrer en del af den jugoslaviske befolkning , den kosovoalbanske befolkning .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Unions medlemsstater inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation handler som reprsentanter for hele menneskeheden .
Og vi i Europa-Parlamentet , i hvert fald i Den Socialdemokratiske Gruppe , sttter den type foranstaltninger , og vi hber , at de , mske gennem en eller anden form for initiativ som det FN ' s generalsekretr netop har taget , kan fre til en snarlig lsning p problemet , som indebrer , at Milosevics styrker trkkes ud af Kosovo , at kosovoerne kan vende tilbage til omrdet under international beskyttelse , og endelig at omrdet genopbygges og genoprettes konomisk .
<P>
Det er rigtigt , at det tyske formandskab kun har kort tid tilbage , men i Europa-Parlamentet hber vi , at formandskabet fortsat vil fremme NATO ' s fredsstiftende indsats og sttten til den kosovoalbanske befolkning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Fru formand , kre kolleger , Den Europiske Union , som De nu leder , hr. formand for Rdet , har sat sig et ambitist ml , mske endda for ambitist , nemlig igennem de kommende seks r at stte en ramme for EU ' s budget med henblik p et udvidet EU og i en verden , der er i kraftig bevgelse .
<P>
Den Europiske Unions nd kunne vre blevet splintret mod skrene af nationale interesser .
Et nederlag ville have vret en politisk katastrofe tre mneder efter euroens indfrelse og to mneder fr valgene til Europa-Parlamentet , men isr lige midt i tragedien i Kosovo , som kun kan f en positiv udgang , hvis solidariteten mellem vores 15 lande forbliver uden brud .
<P>
Vi kan i dag konstatere , at Fllesskabets overordnede interesser vejede tungest .
Som De sagde , har Unionen forstet at tale med n stemme .
Den har vist sig i stand til at handle , det vsentligste er blevet bevaret , og det kan vi kun rose Dem for .
Styrken i vores Union ligger i dens evne til p en solidarisk mde at sikre de overordnede balancer , der er ndvendige for , at markedet fungerer , hvis endelige ml ikke er koldt konomisk , men socialt og endda humanistisk .
<P>
Det har vret mit ansvar at lede vores delegation i forhandlingerne med Rdet om strukturfondene , og det er isr i den egenskab , jeg tager ordet her til morgen .
Vi har p alle vores mder sat pris p hr. minister Verheugens benhed , hjertelighed og evne til at lytte .
Vi har i dag en flelse af at vre blevet hrt i temmelig hj grad .
Berlinaftalen inddrager en del af de retningslinjer , Parlamentet har holdt fast i , og vi kan kun sttte de tre hovedpunkter , Rdet har fremhvet p dette omrde : koncentration , forenkling og effektivitet .
Der er dog en rkke sprgsml , der stadig ikke er rigtigt afklarede .
Mine kolleger - hr . Arias Caete , vores ordfrere og for lidt siden hr .
Medina Ortega - talte om disse punkter , og vi br fortstte dialogen med Rdet , s vi inden dette mandat udlber sammen kan finde en lsning .
Dette tyder i vrigt p , at forhandlingerne om de konomiske perspektiver og den nye interinstitutionelle aftale vil munde ud i et acceptabelt kompromis for Parlamentet .
<P>
De kan , hr. formand for Rdet , vre sikker p , at Europa-Parlamentet vil udvise fleksibilitet , men det forventer ogs , at Rdet selv fuldt ud anerkender vores institutions demokratiske rolle .
Det er grunden til , vi sttter , at Europa-Parlamentets formand kan deltage i det uformelle rdsmde , der finder sted i eftermiddag .
<P>
Jeg tvivler ikke p , at udnvnelsen af hr .
Prodi som formand for den nye Kommission , som De har formet at skabe enstemmighed om blandt stats- og regeringscheferne - og jeg hber ogs , at Parlamentet vil give sin tilslutning - vil vre en vigtig faktor med hensyn til at give denne reform succes , hvilket vil vre en betingelse for , at Unionen fungerer , og her bliver udvidelsen en absolut politisk ndvendighed .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , min gruppe og jeg selv bifaldt rdsformand og kansler Schrders tale , fordi vi helhjertet godkender hans brndende appel om at hve sig over national egoisme , om en beslutsom spredning og forsvar af den europiske kultur- og civilisationsmodel , svel som en afvisning af enhver form for etnisk nationalisme .
Vi kan ogs godt forst , at kansleren er meget tilfreds med resultatet af topmdet i Berlin , hvor der virkelig blev indget aftaler om svre og flsomme anliggender .
Indholdet af disse aftaler passer desvrre ikke med rdsformandens hjt stemte retorik .
<P>
Et enkelt eksempel : Rdsformanden meddeler os , at det besluttes at frigre EUR 150 millioner til flygtningene fra Kosovo .
Det bifalder vi , men det afviger meget fra konklusion 45 fra topmdet i Berlin , hvor ikke mindre end 5.200 og en del millioner euro mere i afsnittet om srlige situationer 2000-2006 uden videre uddeles som gave til medlemslandene selv .
Mere end EUR 5.200 millioner , som regeringerne kan uddele til deres befolkninger , mens 150 millioner kun med nd og nppe stilles til rdighed for flygtningene . Og dette til trods for at det i sidste uge ikke lykkedes for Rdet at indtage et enstemmigt synspunkt om modtagelse af flygtningene , og alt imens kreditter til uopsttelige anliggender i de finansielle overslag reduceres til nsten ingenting for hele perioden 2000-2006 .
Den hrde realitet ved regnearbejdet i Berlin modsiger retorikken fra Berlin .
Lignende uoverensstemmelser truer med at f de europiske borgere til at miste enhver tiltro til Unionen .
<P>
Hvad Kommissionen og dens kandidat til formandsposten angr , vurderer min gruppe ligeledes , at Rdet ikke fuldt ud har bret sit ansvar .
Vi hilser aftalen vedrrende forslaget om Romano Prodi velkommen .
Vi kan desuden kun fastsl , at Rdet ved ikke at ndre p sammenstningen af Kommissionen stiller Parlamentet over for store vanskeligheder .
Vi kan isr ikke acceptere bibeholdelsen af fru Cresson .
Min gruppe agter ikke at samarbejde med hende , og vi rder hende til ikke at vise sig her igen .
Romano Prodi , som vi agter hjt , og som vi forventer meget af , anser vi som den ansvarlige for dannelsen af den nye Kommission , som Parlamentet skal udtale sig om efter valget .
Enhver anden fortolkning ville nemlig fre til konstitutionelle problemer .
Jeg vil gerne vide om formandskabet deler dette syn p sagen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , Europas befolkninger , der har lidt s meget under krige , fler en enorm ngstelse over for begivenhederne i Kosovo .
Mens luftangrebene kun forvrrer problemerne , br man gre alt for at finde en politisk lsning , der udelukkende skal have til forml at stte en stopper for Milosevics afskyelige system og Kosovo-befolkningens martyrium samt at bekmpe nationalismen .
<P>
Med hensyn til Berlinpakken nvnte De , hr. kansler , at Det Europiske Rd i Berlin havde indget et godt kompromis .
Jeg vil vre mere nuanceret .
Selvom den har gjort visse fremskridt mulige , indeholder denne aftale mangler og risici for fremtiden .
Det er rigtigt , at man har udelukket de mest brutale muligheder , men der er intet aftalt om fremtiden .
Sledes er snkningen af landbrugspriserne blevet mindre kraftig , end Kommissionen havde krvet , men den er ikke desto mindre betydelig , og den bliver endda kun delvist kompenseret .
Det vil f negative flger for landbrugets indtgter , isr for de sm og mellemstore landbrug , fordi loftet for sttte er blevet fjernet .
Endvidere stiller aftalen os ikke i den bedste situation for at kunne modst det amerikanske pres i de kommende forhandlinger i WTO .
<P>
Jeg glder mig over , at man har bevaret princippet om konomisk solidaritet og forkastet medfinansieringen , og at man bevger sig frem mod en mere retfrdig finansiering .
P trods af visse muligheder , isr fremfrt af Kommissionen , har Rdet undget at sge nye egne midler .
Hvorfor ikke indfre en skat p konomiske transaktioner ?
Det ville give mere retfrdighed , idet de , der har strst fordel af det indre marked , sledes vil bidrage konomisk til opbygningen af EU .
<P>
Jeg vil endelig til sidst udtrykke min glde over de positive politiske signaler , Rdet har udsendt om Sydafrika og Palstina .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , Tysklands kansler Schrder har i dag gjort rede for sine synspunkter , men uden at forst , at det , som han logisk set burde reprsentere , nemlig Europa , desvrre ikke eksisterer i dag .
I stedet for vores drmmes Europa findes i dag et protektorat under USA .
Dette er den skinbarlige sandhed , den er ubehagelig at se i jnene og svr at erkende .
<P>
Han sagde , at der var tre store sprgsml , vi mtte se p :
<P>
Hvad krisen i Kommissionen angr , er det selvflgelig en positiv udvikling , at hr . Prodi er udpeget som formand .
Hr . Prodi m imidlertid indse , at han ikke bde kan vre formand for Kommissionen og samtidig partileder i Italien .
<P>
Agenda 2000 vil lide skibbrud fr sin jomfrurejse , hr. kansler , s lnge budgettet er fastlst p 1 , 27 % .
<P>
Hverken udvidelse af den europiske familie , bekmpelse af arbejdslsheden eller udviklingspolitik gennemfres med ord .
<P>
Jeg blev chokeret over at hre Dem i Deres omtale af Kosovo sige , at det var den europiske civilisation , der krvede bombardementerne af Jugoslavien .
Tror De virkelig , at det er Milosevic , han som har beget de mange , store fejltagelser , der bliver ramt ?
Milosevic er desvrre blevet styrket af bombardementerne .
Derimod bliver kirker , kirkegrde , toge med civile og sygehuse bombarderet , og disse bombardementer har overhovedet intet med den europiske civilisation og Europas historie at gre .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , topmdet i Berlin er et lrestykke i , hvor farligt det er for Fllesskabet , nr nationale srinteresser dominerer , og den flles gang fremad sttes p andenpladsen .
Men det gik jo godt endnu en gang .
Der kom ganske vist ikke nogen reform ud af det , men da en pakke , med hvilken man klarer de nste r i Unionen .
Et betydeligt tegn for Europas fremtid bragte dette topmde trods alt .
Topmdet lagde sig bindende fast p en tidlig dato for udvidelsen .
Det var det ndvendige signal til ansgerlandene og deres befolkning .
Det var en tilskyndelse til deres reformproces .
<P>
Fred er et kostbart gode .
Derfor kan jeg kun endnu en gang gentage , at Europas fremtid ligger i overvindelsen af nye grnsedragninger og nationale interessers dominans .
Men samtidig har topmdet i Berlin ogs fastlagt en tidsplan for den institutionelle reform , s Unionen overhovedet bliver i stand til at udvide sig .
Jeg hber , at Rdet s anerkender Parlamentet som ligeberettiget og omsider giver det get kompetence og initiativret .
Det er forudstningen for at overvinde blokerende enstemmighed .
Hr. formand for Rdet , forestil Dem engang , at De skulle forre 20 eller 25 gaver vk , for at alle stemte for .
<P>
Flere befjelser til Parlamentet betyder nrdemokrati og demokrati til Den Europiske Union .
Det er fremtiden : et samlet Europa , som er socialt , kologisk og demokratisk .
Det er det , vi vil , og det skal vi n !
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Fru formand , hvis jeg i n stning skulle opsummere aftalen fra Berlin , hvad angr Agenda 2000 , ville jeg sige , at Berlin har vret en sejr for dem , der nsker mindre Europa , for mdet i Berlin betd mindre Europa .
<P>
Den aftale , som Det Europiske Rd er net frem til , er et resultat af en forhandling , der er baseret p beskyttelse af statslige interesser og ikke p beskyttelse af det europiske projekt .
<P>
Vores regering har i Berlin satset p en spekulativ politik , en kortsigtet politik , og Europa-Parlamentet er forpligtet til at gre en indsats for at ndre kurs og vende tilbage til den europiske linje .
<P>
Holdningen fra Berlin vil ikke give os mulighed for at klare de udfordringer , som vi str over for .
Udvidelsen af Unionen , reformen af institutionerne , samhrigheds- og solidaritetspolitikkerne vil kun vre floskler , tomme ord , hvis de ikke ledsages af en rimelig budgetpolik og en fderalistisk nd , som er den , der set i et historisk perspektiv har vret rsag til Den Europiske Unions fremskridt , og som slet ikke var til stede i Berlin .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Det Europiske Rd i Berlin opnede kun tilsyneladende en aftale om en konomisk ramme for Unionen for perioden 2000-2006 .
<P>
I virkeligheden drejer det sig om et overfladisk kompromis , der sandsynligvis kun har til forml uhindret at springe over perioden for valget til Europa-Parlamentet , mens man venter p , at de virkelige problemer viser sig i morgen .
<P>
Hvad angr strukturfondene , vil bevarelsen af de overordnede bevillinger og udgifterne til samhrighed uden tvivl snart - nr programmets detaljer kommer frem - afslre en kraftig nedgang i de belb , der tildeles lande som Frankrig .
P samme mde er fastholdelsen af de samlede bevillinger til landbruget udelukkende for et syns skyld , fordi dette kun er opnet via en overfrsel fra EUGFL-Udviklingslinjen under den ledende landbrugsbudgetpost , og de vrige udgifter vil i realiteten blive kraftigt formindskede i og med , at fllesskabsprferencen reduceres .
<P>
Offentligheden har endnu ikke klart opfattet denne udvikling , og det glder uden tvivl ogs for mange af de nationalt valgte franskmnd .
Disse forhold er dog ikke en gang tilstrkkelige til at garantere en varig balance i de konomiske perspektiver .
Endvidere bad kommissionsformanden lige for lidt siden endda om yderligere driftsbevillinger .
Rdet er endda s bevidst om dette , at det i en afkrog af sine konklusioner beder Kommissionen foretage en generel revision af systemet for egne indtgter , herunder sprgsmlet om , jeg citerer :  at skabe nye indirekte styrede egne indtgter  , hvilket rent ud vil sige , at indfre EU-skatter .
Det forekommer klart , at Den Europiske Union forbereder sig p at betale glden ved at oprette nye obligatoriske afgifter .
<P>
Bifalder de liberale i Frankrig konklusionerne fra topmdet i Berlin p dette punkt ? Det kunne vi godt tnke os at vide .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand for Rdet , kre kolleger , topmdet i Berlin fandt sted under vanskelige institutionelle og internationale betingelser , hvorved reformpakken Agenda 2000 fik mindre plads , end der generelt ville have vret brug for .
P baggrund af konflikten i Kosovo fremstr det i et noget andet lys , hvor meget de vrige politikomrder egentlig haster .
<P>
Hvad angr Agenda 2000 , opnedes der p strukturomrdet en stabilisering af udgifterne , selvom det i strukturforanstaltningerne kom til strre rokeringer og det finansielle tyngdepunkt blev lagt et andet sted , f.eks. forhjelsen af samhrighedsmidlerne med EUR 3 milliarder .
I forbindelse med det nye ml 2 , som bl.a. skal fremme udviklingen af landdistrikterne , er sttteintensiteten faldet med i hvert fald 5 % .
Jeg kan ikke frigre mig for det indtryk , at koncentreringen om de mest ugunstigt stillede regioner kunne komme i stand , efter at der er blevet fordelt mere end EUR 4 milliarder hen over Europa som finansielle bolcher .
<P>
Alligevel giver konklusionerne et svar p den videre finansiering af det eksisterende Fllesskab bestende af 15 medlemslande samt af et udvidet Europa .
Sledes opfordrer Rdet p den ene side Kommissionen til at arbejde intensivt p at skabe nye selvstndige egne indtgter .
Andetsteds faststtes lige s klart en tilpasning af de finansielle overslag , for vrigt med kvalificeret flertal i Rdet .
Det forklarer for s vidt ogs udtalelserne fra Deres kollega Wemheuer og fra kommissionsformand Santer , som begge talte om , at der efter den nuvrende enighed snart skulle flge en reform .
Jeg er derfor ikke enig i den opfattelse , nogle kolleger i Europa-Parlamentet har , nemlig at det store kup er lykkedes med beslutningen om Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Rdet , rede Kommission , der er krig i Kosovo og mellem NATO og Jugoslavien .
Hvorledes man end ser p det juridisk , er det en kendsgerning .
Krig er normalt ikke tiden til en differentieret synsvinkel , get sensibilitet og en fornuftig blanding af ratio og emotion .
Alligevel er der behov for det i dag , for man er i krigstid ogs ndt til ikke kun at tnke p freden , men ogs arbejde p den .
I den henseende bifalder jeg det , De sagde i Parlamentet , hr. rdsformand , fordi De gav udtryk for denne flelse .
<P>
En militr aktion var blevet ndvendig .
Den gr mig ikke lykkelig , den gr ikke srlig mange af os lykkelige , men vi ville vre endnu mindre lykkelige , hvis vi var ndt til at se p , hvorledes massakrerne fortstter , uden at vi forsger at bringe dem til ophr .
Mange af os ville have nsket , at denne aktion fandt sted under De Forenede Nationers gide .
Men det blev desvrre forhindret af Ruslands og Kinas holdning .
Alligevel vil jeg p min gruppes vegne sige helt klart , at vi agter at fastholde det princip , at sdanne aktioner principielt skal gennemfres af De Forenede Nationer , og vi skal stte alt ind p at reformere De Forenede Nationer p en sdan mde , at det bliver muligt i fremtiden .
Men dertil hrer ogs det , De sagde , hr. rdsformand , nemlig at suverniteten skal flge princippet om overholdelse af menneskerettighederne .
Vi ved , at suvernitet har vret et vigtigt ml i den historiske udviklings forlb .
Men i Europa har vi gjort den erfaring , at der findes strre vrdier end den totale og absolute bevarelse af den nationale suvernitet .
Det skal vi formidle videre .
<P>
Bifald
<P>
Hr. formand for Rdet , militraktionen har klare humanistiske ml , og jeg anmoder indtrngende om , at disse ml fastholdes .
Det er ikke et folk , vi vil besejre , det er regimet , det er Milosevic og hans soldater , som Klaus Hnsch sagde .
Desvrre - det er en flgevirkning , som automatisk indtrder - er det for jeblikket sdan , at serberne er blevet svejset endnu tttere sammen .
Selv serbere fra oppositionen , de f , der var , og navnlig de intellektuelle fra oppositionen og de mennesker i Serbien , der var kritiske over for styret , har ikke nogen forstelse for NATO ' s aktion og flokkes endog om Milosevic .
Vi skal af al kraft prve p at gre forskellen klar mellem et regime , der har bragt sit eget folk i ulykke , og et folk , vi lige s gerne vil have i Europa som alle andre folk p dette kontinent og alle andre folk p Balkan .
Vi skal stte alt ind p , at antallet af civile ofre som flge af militraktioner bliver s lavt som muligt .
Det skal vre vores ml , ikke kun af humanitre grunde , men netop den forskel mellem regimet og befolkningen skal frem .
<P>
Der er allerede gjort meget for flygtningene .
En del er mske kommet lidt for sent , men det giver ingen mening at beklage det her og nu .
Det vil vre ndvendigt at gre alt for at hjlpe flygtningene og sttte den store , den umdelige vilje til at hjlpe i den europiske befolkning og hos mange ikkestatslige organisationer .
Nr vi siger , at folk i dag er hrdhjertede , viser Kosovo og reaktionen blandt folk i Europa , at der ogs er mange , som har et godt , humanitrt hjerte , det skal vi benytte os af .
Jeg er navnlig fru Bonino taknemmelig , fordi hun sttter os s helhjertet heri .
<P>
Jeg vil gerne meget klart sige , at vi frst og fremmest skal hjlpe flygtningene p stedet .
Vi m ikke gre den store sejr mulig for Milosevic , at han til sidst har fet Kosovo gjort fri for albanere , og at den albanske befolkning , der er spredt over hele Europa , ikke mere kan vende tilbage til deres hjemstavn .
Vi er ndt til at forhindre , at han nr dette ml , men vi skal navnlig ogs hjlpe naboerne , som yder en fremragende indsats i en vanskelig situation , for det er ikke nogen nem situation hverken for Albanien , Makedonien eller Rom .
Vi skal bist dem med at fre en humanitr flygtningepolitik .
<P>
Et sidste punkt , hr. rdsformand : De har ogs klart og tydeligt henvist til fremtiden , om det nu bliver en Balkan-konference , eller vi vil kalde den noget helt andet .
Vi skal starte med en form for Marshall-plan eller stabilitetspagt .
Det koster penge .
Men krigen og kriserne og urolighederne koster flere penge , og de koster navnlig ogs mange menneskeliv .
De sagde endvidere , at det glder om at f det 21. rhundrede til at sejre over det 19. rhundrede .
Det giver jeg Dem ret i .
Det 19. rhundrede var et rhundrede , hvor ikke kun befolkningerne p Balkan svigtede p grund af deres nationalisme , det var et rhundrede , hvor de europiske magter udnyttede befolkningerne p Balkan i kampen for deres egne interesser .
Nu drejer det sig ikke om at spille n befolkning p Balkan , det vil sige folk i t land , ud mod en anden befolkning .
Det drejer sig om at fre folk sammen , med besvr fre dem sammen og tillige vise dem , at det er muligt at eksistere side om side , sledes som vi i Vesteuropa trods krige gr det .
Selvom mange siger , at kosovoalbanerne jo aldrig kan eksistere side om side med serberne , s bliver de ndt til at eksistere side om side , de er ndt til at bo p t kontinent , i n region , og det er Europas opgave at lre af egne fejl fra tidligere , at gre disse fejl gode igen og lede befolkningerne p Balkan ind i et fredeligt , ikkenationalistisk Europa .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand for Rdet , p min gruppes vegne vil jeg gerne give udtryk for vores fulde sttte til EU-medlemsstaternes og NATO-medlemsstaternes flles handling , som ene og alene tager sigte p at bringe folkemordet i Kosovo til ophr .
Omsider blev man i fjor klar over kosovoalbanernes ulykke .
Omsider satte man alle politiske midler ind , men p grund af slagteren i Beograd var der ingen udsigt til succes .
Det kunne vi have lrt i Bosnien .
<P>
Men jeg forstr godt , at demokratier vgrer sig ved at stte militr magt ind , isr da de jo ikke lbende fik oplysninger om Milosevics rdselsregime .
Milosevic interesserer sig overhovedet ikke for de mennesker , der lever i hans stat .
Han er en misantrop !
Det viser massegravene i Kroatien og Bosnien .
Det viser deportationerne i Kosovo , de utallige voldtgter og de grusomme mord p mange albanere .
Allerede under det apartheidregime , der strakte sig over flere r , var Milosevics statholdere i Kosovo rsag til utallige dds- og torturofre .
I rene fra 1991 til 1998 konstaterede jeg selv mange af disse grusomheder i Kosovo og gjorde opmrksom p dem igen og igen , mens alle vestlige politikere bare s til den anden side .
<P>
Men Milosevic bekymrer sig heller ikke om de serbiske borgeres vel , de har i revis lidt konomisk og psykisk under hans politik .
Desvrre har bombardementerne af Serbien fet nogle serbiske borgere til p et forkert grundlag at st last og brast med Milosevic .
Milosevic har imidlertid altid benyttet nationalismen som et middel til at opretholde sin egen magt .
Men nationalisme slver folk og frer dem p vildspor , hvilket vi har oplevet ved flere lejligheder i dette rhundrede .
<P>
Det var jo ikke NATO ' s bombardementer , der fik Milosevic til at starte sit djvelske maskineri for at f et helt folk til at forsvinde .
De var desvrre det eneste logiske svar p hans rdselsgerninger .
Fortsat passivitet ville ogs i historisk lys have gjort Vesten mere skyldig end de mlrettede bombardementer med et forhbentlig klart politisk forml .
Den politiske lsning kan imidlertid under ingen omstndigheder ligge i en deling af Kosovo .
Hvis vi accepterede det , ville vi selv skabe et arnested for brande i de nste 100 r .
Siden 1990 har jeg her forgves forsgt at bne Rdets og Kommissionens jne for Milosevics systematiske fremgangsmde .
I sanu memorandum fra 1985 fra det serbiske videnskabernes akademi kan man se Milosevics fremgangsmde beskrevet .
Dr str der endvidere , at der skal foretages en deling af Kosovo , hvis det ikke kan holdes , i den nordlige del , der er rig p mineralforekomster ,  Serbiens vugge  , og den fattige sydlige del , hvis eksistens fr eller senere ville delgge staten Makedoniens eksistens og dermed bringe hele regionen i alvorlige vanskeligheder .
<P>
Den eneste lsning for jeblikket er efter min mening et autonomt Kosovo , hvortil Kosovos borgere s hurtigt som muligt bringes tilbage under internationale styrkers beskyttelse .
Dette Kosovos videre politiske fremtid er tt knyttet til en ndring af regimet i Beograd og en demokratisering af Serbien .
De ansvarlige ledere i Milosevics stab og Milosevic selv skal stilles for domstolen i Haag .
Jeg vil gerne her p min gruppes vegne sttte alle diplomatiske bestrbelser fra rdsformandskabets side .
Jeg vil imidlertid gerne anmode Dem om endnu en ting , hr. rdsformand .
Jeg anmoder Dem indtrngende om , at De i endnu hjere grad end hidtil gr i brechen for , at Ibrahim Rugova , der har modtaget vores Sakharov-pris , og hans familie kan rejse ud .
<P>
Bifald
<P>
Efter at Vesten i revis har ladet ham st ene med hans pacifistiske udholdenhed over for apartheidregimet , skylder Vesten ham at f gennemfrt , at i det mindste han og hans familie kan rejse ud .
Jeg anmoder Dem inderligt om i denne nd at arbejde for menneskeligheden !
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=26 NAME="Haarder">
Fru formand , jeg er enig med fru Pack .
Jeg vil gerne sige noget om Kommissionen og de problemer , der har vret , og som har vret kritiseret .
Jeg vil gerne understrege , at Rdet jo har et kmpeansvar for , at det gik s galt .
Det er Rdet , der gang p gang har godkendt regnskaber , der ikke skulle have vret godkendt .
Det var Rdet , der nu i marts blste p Parlamentet og godkendte regnskabet for 1997 p netop den dag , da rapporten fra de fem eksperter gjorde det klart , at regnskabet ikke skulle have vret godkendt , og at Parlamentet havde ret .
Det er ufatteligt , at Rdet ikke har villet lre af Parlamentets vedholdende kritik , som bl.a. blev fremfrt af min partiflle , Eva Kjer Hansen , s ofte her i salen .
<P>
Det er Rdet , som nu har hovedansvaret for de dybt forldede og stive personaleregler .
Det er Rdet , der undlod at bakke op , da kommissr Liikanens tiltrngte personalereformforslag blev stoppet af forstokkede fagforeninger for et r siden .
Det er Rdet , der nu har muligheden for at insistere p , at disse forslag gennemfres til punkt og prikke tillige med reformplanerne SEM 2000 og MAP 2000 , som er hjst tiltrngte .
Det er Rdet , som nu skal insistere p fleksibilitet , p uddelegering , flere remlsansttelser og lettere adgang til at komme af med mindre gode medarbejdere .
Det er kun Rdet , der kan afskaffe de nationale og geografiske kvoter i ansttelsespolitikken , sledes at man for fremtiden kan anstte de bedste i enhver situation .
Det er Rdet , der har begravet Kommissionen i alt for mange store og sm programmer uden mulighed for at styre dem .
Det er Rdet , der skal srge for , at nrhedsprincippet ikke bare bliver tom snak .
Det er Rdet , der skal gennemfre besparelser og forenklinger , som gr det muligt at gennemfre udvidelsen med Central- og steuropa , samtidig med at man overholder udgiftsloftet p 1 1 / 4 % .
Desvrre kom Rdet jo i stedet til at svkke de hjst tiltrngte landbrugsreformer , som der ellers var blevet enighed om p ministerniveau .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg hber , at De tager alt dette med til Deres forhbentligt frugtbare mde med den nye kommissionsformand i eftermiddag .
S vil jeg til sidst sige Dem tak for Deres fasthed i Kosovo-sprgsmlet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , rede kommissrer og kre kolleger , indlgget i gr i Berlin af den udpegede formand for Kommissionen syntes at vise , at man ikke har til hensigt at ndre den europiske opbygnings nyliberale retning .
Topmdet i Berlin har sledes godtaget de begrnsninger , som stabilitetspagten foreskriver , ved ikke at ndre dem og ved at godkende et utilstrkkeligt finansielt grundlag for Fllesskabets politikker , samhrighedens udfordringer og de kommende udvidelser .
Man har opretholdt uacceptable srordninger i de egne indtgter samtidig med , at man ikke har truffet nogen beslutning om at sl ned p spekulative kapitalbevgelser .
Afvisningen af medfiansiering p landbrugsomrdet m ikke f os til at glemme de uligheder og privilegier , som den flles landbrugsordning indebrer til fordel for de rigeste og de strkeste .
P regionalomrdet vil den samlede formindskelse af samhrighedsfonden medfre en nedgang p mindst PTE 18 milliarder om ret til Portugal , som tilfldigvis er et af samhrighedslandene .
Og hvis vi til denne nedgang lgger nye restriktive betingelser , vil strukturmidlerne blive endnu mindre .
<P>
Til forskel fra de pompse erklringer og sejrsmeldinger til internt brug i Berlin vil den manglende solidaritet og den ligegyldighed over for samhrigheden , der blev vist i Berlin , fre til et EU i strre stagnation , med hjere arbejdslshed , med drligere arbejdsforhold og ringere velfrd .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sige til Dem , at De efter min opfattelse holdt en bemrkelsesvrdig tale med megen finjustering og imdekommenhed over for Europa-Parlamentet .
Men helt tilfreds med aftalerne i Berlin er jeg ikke .
Landbrugspolitik er ikke lige Deres politiske yndlingsomrde , men det , De lavede dr , var ikke det store kup .
De sagde i Deres tale , at der skal sendes et klart signal til markederne .
Dette signal viser den forkerte vej .
Signalet til de central- og steuropiske stater er p grund af bibeholdelsen af interventionen , at de roligt kan forlade deres markeder og arbejde for interventionen .
Det er den forkerte vej .
<P>
De talte - ganske vist i en anden sammenhng - om solidaritet med de svage , men ogs i landbruget er der nogle , der er svage , og her blev der ud over den udeblevne degression og gradueringen ikke gjort noget for de mindre brug : De rammes nu p grund af prissnkningen og kompensationen , som ikke er p 100 % .
Fra Dem som forbundskansler nsker jeg ikke mere at hre , hvor ydedygtige de store bedrifter er , for midlerne fra EU tilflyder de store , rationaliserede bedrifter , og s er det let at arbejde .
De mindre brug har orienteret sig efter markedet .
Her ligger den egentlige prstation , og det skulle have vret styrket .
Jeg indrmmer , at kimen dertil findes i den anden sjle .
Det er det eneste lyspunkt p landbrugsomrdet .
<P>
For det tredje er , hvad budgetdisciplin angr , det at spare ikke nogen kvalitet i sig selv .
Jeg hber , De er enig med mig p det punkt .
Der skulle have fundet en kraftigere omstrukturering sted , en kvalificering af pengene p landbrugsomrdet , sledes som Kommissionen foreslog .
Her vil jeg gerne ogs en gang rose hr . Fischler .
Det , Kommissionen foreslog , ville vre et tegn ogs til de mindre brug , der orienterer sig efter markedet .
Institutionen br nu blive ved med at vre handledygtig .
<P>
Hr. formand for Rdet , g dog p regeringskonferencen ind for , at landbrugspolitikken inddrages i den flles beslutningstagning .
Det er strkt pkrvet , at Parlamentet ogs her fr befjelse til at vre med til at bestemme kvalitet og indhold .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , topmdet i Berlin fik p grund af de seneste begivenheder i Kosovo og omkring EU-Kommissionen en anden dagsorden end , hvad der oprindeligt var meningen .
De lnge planlagte punkter om Agenda 2000 kom dog ogs til debat .
Det er godt , at der i hvert fald nu er taget beslutninger om dette , selvom vi m konstatere , at Rdet har skubbet mange problemer foran sig .
Det er sledes kedeligt , at mejerireformerne frst ivrksttes i 2005 .
Det betyder , at Unionen p dette omrde sikkert ikke i tide bliver klar til at lade medlemslande fra Central- og steuropa tiltrde .
Det lykkedes dog for Rdet at fastlgge et restriktivt langtidsbudget for de kommende r .
Disse finansielle planer giver en god mulighed for en interinstitutionel aftale mellem Rd , Kommission og Parlament .
<P>
Vi vrdstter den hastighed , som Rdet har handlet med i forbindelse med forslaget om hr . Prodi som formand for Kommissionen .
Dette er dog kun det frste lille skridt .
Derfor gentager jeg over for Rdet mit krav om , at den nye Kommission kan begynde sit arbejde s hurtigt som muligt , og vel at mrke fr valgene til Europa-Parlamentet .
<P>
Erklringen om Mellemsten , mener jeg , er uklog .
Arafats proklamering af en palstinensisk stat lignede mere et politisk pressionsmiddel end en realistisk plan .
Med den europiske sttte af denne palstinensiske stat kan fredsforhandlingerne komme under pres p en forkert mde .
For hvad menes der prcist med denne palstinensiske stat ?
<P>
NATO ' s indgriben i Kosovo var , og er , uundgelig .
Den nederlandske undergruppe sttter ubetinget EU ' s synspunkt vedrrende Kosovo .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr. kansler , hr .
Santer , jeg vil gerne sige til Dem , hr . Santer , at vi glder os over at genfinde Dem her .
Man har behandlet Dem uretfrdigt , for i forhold til den hderlighed , man har krvet af Deres Kommission , skulle ingen af de 15 regeringer vre blevet p deres poster .
Hvad angr den korruption , man har beskyldt Dem for , stammer den sandsynligvis fra socialisternes stille korruption i 1980 ' erne , regeringerne ledet af hr . Gonzales , hr .
Craxi , og hr . Mitterrand , sandsynligvis undtagen den , vores kollega Rocard ledede , og i Belgien , hr. van den Broek , chef for socialistpartiet , som vil lede listen i Flandern til trods for Agusta-affren .
I vrigt har fru Cressons sko ikke kostet EUR 2.000 , s vidt vi ved !
Deres vigtigste fejl , er mske , at De i BSE-affren har overtaget arven fra Deres forgnger , Jacques Delors , demokraten , der aldrig i hele sit politiske liv har stillet op ved noget valg , bortset fra et kommunevalg i Clichy .
<P>
Hr. kansler , i Berlin , hvis navn endnu giver kuldegysninger og fremkalder visse billeder , besluttede man for frste gang , at hr . Cohn-Bendits hr skulle vende tilbage til de omrder , hvor der endnu er overlevende , der husker .
I Serbien brer seks gader i Beograd navnene p franske generaler fra Frste og Anden Verdenskrig , hvor serberne kmpede heroisk imod aksemagterne .
Dengang var der virkelige deporterede og lejre , som jeg tror , man kunne kalde koncentrationslejre .
I Serbien som i Irak mislykkes det for EU at bekrfte , den har en uafhngig udenrigspolitik .
Nr man vil vre en stormagt med en enhedsvaluta , en euro , der skal konkurrere med dollaren , og nr man vil have et strlende BNP , ordner man i Serbien sager i den europiske familie inden for denne families rammer uden at underkaste sig en ekstern sherif , isr for i sidste ende at skabe en islamisk halvmne med Kosovo , Albanien og mske med Bosnien .
Det er rigtigt , at man i Berlin ogs udnvnte hr . Prodi , lederen af Olivenkoalitionen - oliven p et tidspunkt hvor man igangstter en krig !
Hr . Schrder , til Deres tyske kvaliteter fjer de den britiske , humoren .
<P>
I Berlin har man som en biting beskftiget sig med teknikken .
Frst den flles landbrugspolitik , et lille beskedent kompromis , som gr ud over Frankrig , og dernst fastfryser man udgifterne , snker priserne med 20 % i stedet for 30 p kd og med 15 % i stedet for 20 p korn , man kompenserer halvdelen og isr , som i 1992 , forbereder man sig p at rette sig ind efter USA i de globale kommercielle forhandlinger .
Europa er kontinentet , hvor man tilpasser sig , og det er normalt , at man bombarderer Jugoslavien , symbolet p de ikketilpassede .
Tyskland har tabt , ogs hvad angr strukturfondene ...
<P>
Tilrb fra forskellige pladser
<P>
Der var ogs i Berlin tale om en konomisk arbitrage .
Hr . Schrder , De er for godt underrettet til ikke at vide , at vi vil blive tvunget til at indfre en EU-skat ...
<P>
Formanden opfordrede taleren til at slutte
<P>
Fru formand , jeg er blevet afbrudt hele tiden !
<P>
Vi bliver ndt til at indfre en EU-skat p indkomsterne eller p virksomhederne , medmindre De Grnne plgger os en CO2 -skat p grund af den forurening , der skyldes , at man bombarderer raffinaderierne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , i den humanitrt tragiske katastrofe i Kosovo skal Den Europiske Union frst og fremmest , mens situationen for flygtningene netop er s hbls som den er , lindre situationen for flygtningerne eller rettere sagt for de landsforviste .
Anbringelse af flygtninge i andre omrder i Den Europiske Union skal ogs vre et alternativ , nr andre alternativer menneskeligt set er drligere lsninger end denne .
Den Europiske Union skal bibeholde den position , hvor EU aktivt kan fremme igangsttelsen af forhandlinger om en retfrdig fred . Der br strbes efter , at ogs Rusland deltager i forhandlingerne .
Alt , der kan gres for at lindre menneskenes nd , skal gres .
<P>
Det Europiske Rds ekstraordinre topmde i Berlin blev i hvert fald i nogen grad afholdt i en srprget situation .
Fllesskabet manglede jo det kompetente lokomotiv som flge af Kommissionens fratrdelse for en mned siden .
Medlemsstaterne og frst og fremmest Tyskland skal gratuleres for , at der faktisk blev gjort et forsg p at trffe afgrelser , intet blev overladt til tilfldigheder : Udgangspunktet var , at forhandlingerne allerede inden de afgrende situationer blev godt forberedt .
<P>
Mange af os har svrt ved at acceptere indholdet i Agenda 2000 , eller i det mindste har vi bemrkninger til den .
Landbrugsreformen , som de fleste medlemsstater var lykkelig for , betyder ogs , at de store problemer blev fejet ind under gulvtppet .
Men det skal i hvert fald siges specielt angende landbruget , at der stadig er brug for nye afgrelser inden udvidelsen , og WTO-forhandlingerne vil heller ikke lykkes med dette udgangspunkt .
Det gode ved landbrugslsningen er , at integrationen af miljsprgsmlene er forbedret , og det var den Kommissionen udarbejdede et godt grundlag for .
Det er ogs godt , at der endelig blev taget rimeligt hjde for de nordiske landbrugsforhold , og at det i hvert fald i nogen grad lykkedes at lappe p landbrugets udgiftsside .
<P>
Derimod kan man sige om regional- og strukturpolitikken , at de store linjer blev respekteret .
Det vigtigste er , at systemet forenkles og effektiviseres .
Nu skal Parlamentet srge for , at de problemer , som stadig ikke er frdigbehandlet , bliver forhandlet i et samarbejde , sledes at Parlamentet behandler hele Agenda 2000 som n pakke i maj .
Dette er specielt en udfordring , som har betydning for udvidelsens succes og for et fortsat effektivt arbejde i Den Europiske Union .
Hvis jeg tager problemer fra regional- og strukturpolitikken frem , er det selvflgelig skuffende , at mlstning tre , beskftigelsesinitiativet , ikke er med i mlstninger , mens vi imidlertid her i Parlamentet samtidig har prioriteret lsningen af beskftigelsessprgsmlet som den primre opgave i Den Europiske Union .
Nu skal vi koncentrere os om , at i mlstningerne et og to spiller beskftigelsen en meget betydningsfuld rolle , som bliver mere fremtrdende end tidligere .
<P>
Tidsrammen for udnvnelsen af Kommissionen skal vre snver , men der skal samtidig sikres , at de mlstninger , som Parlamentet har vedrrende kommissionsreformen , ogs realiseres .
<P>
Jeg nsker Tyskland held og lykke med resten af formandsperioden . Jeg hber , at denne udvikling , som med stor vgt fik sit udgangspunkt i Berlin , ogs kan fortstte helt til slut .
Jeg gratulerer med , at Agenda 2000 blev vedtaget i Berlin .
Dette giver Finland en god mulighed for at f succes med sine egne store udfordringer i den kommende formandsperiode .
Regeringen er vel snart dannet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , Milosevic-regimet har i de sidste 10 r gjort sig skyldig i storstilet undertrykkelse og en rkke krige .
Afslutningen er i jeblikket Kosovo , men det bliver ikke derved .
Der er forsg p destabilisering i gang i Makedonien og Montenegro , og der skydes allerede p Albanien .
<P>
De etniske udrensninger og massemordene i Kosovo beviser den foragt , som Milosevic-regimet har for menneskelige vrdier .
En foragt som nogle understreger ved udfordrende at kokettere med en skydeskive . De bringer blot deres spot til udtryk over for de humanitre vrdier , som regeringerne i NATO-landene , der s vidt vi ved om muligt nsker at undg civile ofre , str for .
<P>
Et sdant regime kan egentlig ikke lngere vre forhandlingspartner .
Det deler ikke de vrdier , som rdsformanden , forbundskansleren , netop med rette talte om .
Dette regime burde egentlig udskiftes , som en klog ortodoks serbisk biskop sagde for et par mneder siden her i Parlamentet : Det bliver aldrig til noget med Serbien og Kosovo , hvis Serbien ikke bliver en retsstat .
Hvis Serbien bliver en retsstat , kan man regne med respekt for mindretal og med respekt for menneskerettigheder .
<P>
I mellemtiden flakker nsten en million fordrevne om i Kosovo og de tilstdende lande .
Hjlp er tvingende ndvendig , og vi istemmer derfor Kommissionens politik om at bist Albanien og Makedonien og Montenegro s meget som muligt .
De forskellige medlemslandes indsats er helt sikkert prisvrdig og uundvrlig , men Parlamentet foretrkker egentlig en ren EU-politik .
Gode modtagelsesfaciliteter fra EU , s tt p det oprindelige hjemsted som muligt , kan lette koordinering af hjlpen og overfldiggre sprgsml om omkostningsfordeling .
Herved bliver vi i mindre grad offer for den kedsommelige bogholderegoisme , som nogle regeringer ogs stillede til skue i Berlin .
<P>
Kommissionen har virkelig brug for tilstrkkeligt ekspertpersonale til dette .
Vi sttter hr . Santers appel .
Ekstra muligheder for Makedonien - et land som vi alt for lnge har krvet virkelig meget af - er helt p sin plads , og stttes af os .
I sidste ende er den politiske sttte til Montenegro absolut p sin plads , fordi det netop er der , de serbere , der holder perspektiverne bne over for Europa , nu bor .
Det m vi vre forsigtige med .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger . Hr. formand , Deres succes i Berlin handler frst og fremmest om Agenda 2000 , da den var Deres dagsorden .
<P>
Den er et resultat af en forhandling mellem medlemsstaterne , der har gjort det muligt at genskabe Unionens flles politikker .
Det glder vi os over , selvom der i forhold til det ambitise ml , der oprindelig blev fastsat af Jacques Santer , stadig er lang vej igen .
Vi har stablet Unionen p benene igen , men vi har ikke ndvendigvis givet den alle fortrin for fuldt ud at kunne fre forhandlingerne om udvidelsen .
Vi ved alle , at vi endnu mangler at afholde adskillige mder .
<P>
Deres succes hnger sammen med , at De har afvist de mekanismer , der l uden for Fllesskabet , og som havde omdannet Unionen til en liberal service .
De har gjort det ved at afvise medfinansieringen , der ville have vret et drligt signal , at oplse Unionens eneste virkeligt integrerede politik netop nu , hvor man gr i gang med forhandlingerne om udvidelsen .
<P>
De har ogs gjort det ved at afvise nedskringsmekanismer , der ville have vret i modstning til alle de solidariske mekanismer i EU .
I vrigt kunne der mske have vret gjort mere ved de eksisterende mekanismer for retfrdige tilbagebetalinger .
<P>
P landbrugsomrdet vil jeg ikke sige meget , blot beklage , at den aftagende sttte ikke har fet mere kraft i aftalen , for jeg tror , det ville have bidraget til et mere afbalanceret og retfrdigt landbrug , hvor man i hjere grad kunne hjlpe de , der har behov for hjlp .
<P>
Hr. formand , De er get i gang med den institutionelle reform . Med udnvnelsen af hr .
Prodi er sprgsmlet om at reformere Kommissionen helt klart kommet p dagsordenen . Det er vi glade for .
Det er ndvendigt , at denne Kommission udviser en strre fllesskabsflelse i udvelsen af sine ansvarsomrder .
Denne Kommission kan ikke fungere med feudale strukturer , baroner og reserverede omrder .
<P>
Vi har ogs behov for koordination af Unionens eksterne aktiviteter .
Hvordan kan vi fre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nr fem kommissrer har ansvaret for disse omrder ?
<P>
Det haster .
Men det haster ogs med hele den institutionelle reformpakke , fordi Unionen har behov for den , og fordi den er en forudstning for de kommende udvidelser .
De har netop i morges mindet kraftigt om dette , og det glder vi os over .
<P>
Dernst er der Kosovo-sprgsmlet .
I denne krise og under denne krig skal Unionens stemme vre kraftig , fordi den i Europa er absolut ndvendig .
Vi er enige om mlet , at gre en ende p den etniske udrensning .
Ikkediskriminationen er indskrevet i vores traktater og i vores rettigheder .
Vi skal srge for , at den bliver respekteret inden for vores grnser , men ogs udenfor .
<P>
Det er klart , at vi ikke vil opn fred for en hvilken som helst pris .
Vi har indsat vores styrker , fordi vi burde gre det .
Vi br ogs nu arbejde p at genindfre FN og Rusland i arbejdet med at finde en lsning .
Vi har behov for en beskyttet humanitr zone under en neutral styrkes ledelse .
Vi har behov for en Balkan-konference , der frer frem til en europisk union for Balkanlandene , og Deres stabilitetspagt kan bidrage til dette .
Vi har ogs behov for at overveje konsekvenserne for os af en europisk identitet p forsvarsomrdet og for strke forslag til en reform af De Forenede Nationer .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , hr. formand for Det Europiske Rd , jeg tror , de fleste af vores kolleger mener , at Rdet har arbejdet godt i Berlin .
<P>
De havde en tung dagsorden p mdet . De har ryddet hindringerne af vejen .
De gik frst og fremmest i gang med at lse det institutionelle problem , der rejste sig , da Kommissionen gik af , og De udnvnte hr . Prodi .
De har bevaret den flles landbrugspolitik i stedet for at reformere den .
De har taget beslutninger , der var ndvendige i forbindelse med Kosovo-sprgsmlet , og De har forpligtet Dem p konomiske perspektiver , der fastlgger valg , vi overordnet set kun kan bifalde .
<P>
Jeg tror derfor , at Det Europiske Rd har gjort sit arbejde , og det skal De have ros for , hr. kansler .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om de konomiske perspektiver , for jeg tror , vi har et problem .
Det Europiske Rd i Berlin traf to valg .
Det valgte den stramme linje , og det bifalder vi . Det afviste fleksibiliteten , og det bekymrer os .
De har valgt stramheden , og det forstr vi , selvom denne sommetider forblinder jet .
F.eks. p landbrugsomrdet , hvor den samlede belbsramme er mindre end det belb , man har forpligtet sig til at anvende som srlige bevillinger .
Ligeledes inden for kategori V , hvor kommissionsformanden , hr . Santer , netop har mindet om , at den ikke kan dkke det behov for personale , der krves .
<P>
Vi accepterer , at De har valgt en stram linje . Parlamentet har sagt det fr , og det har altid tilsluttet sig dette udgangspunkt .
Men De har trods alt isr - og det er vigtigt - afvist fleksibiliteten . De kan bare ikke styre stramheden uden fleksibilitet .
Hvorfor ikke ?
Se en gang p kategori IV .
Udgifterne til Kosovo vil f denne kategori til at sprnges .
<P>
De skal vide , hr. kansler , uden overhovedet at vre agressiv , at Parlamentet har de juridiske og institutionelle midler til at genvinde det spillerum for fleksibiliteten , det finder ndvendigt , og det vil gre det , hvis De ikke i de kommende dage bevger Dem i den retning for at give os den fleksibilitet , vi stter s meget mere pris p end De , ja lige s meget , som De gr ind for den stramme linje .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Fru formand , kre kolleger , denne debat og det tyske formandskab , det er allerede blevet sagt , gennemlever nu en dramatisk periode .
Igen konfronteres vi i Europa med de skrkkelige flger af , hvad fanatisk nationalisme , racisme og fascisme kan medfre .
<P>
Historien gentager sig .
Hr. formand for Rdet , det tyske formandskab indgyder respekt i denne svre periode .
Og nu konfronteres ogs De med den strste kval ved de europiske institutioners arbejde , nemlig regelen om enstemmighed i beslutningstagningen p meget vigtige omrder .
Den glder ikke kun for den flles sikkerheds- og udenrigspolitik . Den glder ogs for udenrigsministrene , der i sidste uge p skammelig vis ikke engang kunne give et humanitrt svar under de nuvrende tragiske omstndigheder .
<P>
Med hensyn til selve topmdet i Berlin , hr. rdsformand , er det utvivlsomt Deres fortjeneste , at en komplet aftale blev vedtaget .
De har p nogle punkter lavet en god aftale .
De har p andre punkter , efter vores mening , lavet en drlig aftale .
De lavet en god aftale omkring kommissionsformand Prodi , der allerede i gr i Parlamentet viste , at han er gjort af det rette stof .
De har efter vores mening lavet en drlig aftale om budgettet for Europa .
P den ene side p indtgtsomrdet . Afgrelsen om egne indtgter , kompromiset om egne indtgter , er efter min mening et nederlag for medlemslandene , der i revis har kmpet for princippet om rimelig modydelse .
Vi har her i Parlamentet talt for mere gennemsigtighed , og for mindre  rabatter  .
Vi har fet mindre gennemsigtighed og flere  rabatter  .
Det kan vi kun beklage .
Vi har heller ikke fet nogen afhjlpning med hensyn til den interinstitutionelle aftale , hverken kvalitativt eller kvantitativt .
Parlamentets ordfrer , hr . Colom i Naval er stadig en srdeles mdeholden mand .
Han formulerede i sidste uge meget skarpt , at de foreliggende forslag med hensyn til den interinstitutionelle aftale nrmest er en provokation .
Jeg mener da ogs , at en stor indsats er ndvendig for til sidst at kunne fre en aftale ud i livet .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg bengter ikke , at Deres tale her til morgen gjorde et stort indtryk p mig .
Vi sttter fuldt ud Deres vilje til topmdet i Kln .
Vi hber , at De dr vil fremtvinge den klare tidsplan for ny institutionel fordybelse , der er afgrende ndvendig for Europas trovrdighed .
Vi hber ogs , at De fr succes med en konkret europisk beskftigelsesaftale , som vi kan bruge til at overbevise menneskene om en ny tiltro til Europas fremtid .
Kln skal med andre ord indholdsmssigt vre bedre end Berlin .
Det regner vi med Deres slagstyrke til .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand for Rdet , rede kommissrer , mine damer og herrer , nr vi analyserer resultaterne fra Det Europiske Rd i Berlin og tnker p de objektive vanskeligheder , som afslutningen af Agenda 2000 medfrte , kan vi ikke andet end lyknske det tyske formandskab med at have vret i stand til at indg en aftale , som mange ans for at vre nrmest umulig at opn .
<P>
Men lyknskningerne skal ogs glde hele kommissrkollegiet for det fremragende forberedende arbejde med Agenda 2000 og for deres strke engagement under hele processen .
<P>
Med hensyn til regionalpolitikken havde Europa-Parlamentet kategorisk erklret , at Unionens finansielle bevillinger til samhrighedspolitikkerne som minimum skulle ligge p 0 , 46 % af Fllesskabets BNI , hvis man nskede at vre i besiddelse af midler nok til at nedbringe de regionale uligheder i en passende takt , som det fremgr af svel trersberetningen som den sjette beretning om situationen i de europiske regioner .
<P>
Den beklagelige diskussion om budgetmssige nettoresultater og for store bidrag til Fllesskabets budget - en diskussion , der ignorerer de fordelagtige handelsresultater , som den afbalancerede udvikling i hele Fllesskabet betyder for de mest velstende stater - har medfrt store finansielle nedskringer for samhrighedspolitikkerne og de i forvejen beskedne forslag fra Kommissionen .
<P>
Men det br erkendes , at selvom udgifterne skres ned , er princippet om koncentration holdt udenfor , og mere end to tredjedele af strukturfondene vil , fordi de er rettet mod ml 1-omrderne , gre det muligt at bevare indsatsen for samhrighed i disse omrder p samme eller hjere niveau end niveauet i den foregende programmeringsperiode .
<P>
Vi kan ogs glde os over , at ml 3 har fet horisontal karakter , og over at Samhrighedsfonden er blevet bevaret , hvorved en steril og meningsls diskussion er afsluttet .
<P>
Men , som hr . Bourlanges har nvnt , er det ndvendigt p det omrde at give udtryk for bekymring over , at der endnu ikke er fastlagt nogen finansielle overslag , for de er ndvendige for at skabe en flerrig finansiel ramme for politikker som regionalpolitikkerne , der er langsigtede politikker .
<P>
Det ville vre en ekstra gevinst for aftalen fra Berlin , hvis en vis fleksibilitet fra Rdets side gjorde det muligt at indg den interinstitutionelle aftale , der er s ndvendig for at garantere stabilitet i Fllesskabets finanser i det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=37 NAME="Schrder">
Fru formand , mine damer og herrer , naturligvis frst hjertelig tak for den ros , vi har fet for vores arbejde .
Det er gldeligt , at man ikke kun bliver kritiseret efter et hrdt arbejde , men af og til - i hvert fald i Europa-Parlamentet - ogs fr ros .
<P>
Jeg skal naturligvis frst og fremmest tage stilling til de kritiske bemrkninger , der er blevet fremsat .
Det vil jeg gerne gre .
Men i frste omgang er jeg glad for den overensstemmelse , der p nr nogle ganske f kritiske rster har vret i Europa-Parlamentet i Kosovo-sprgsmlet .
Jeg har opmrksomt noteret , i hvor hj grad krnkelserne af menneskerettighederne i Kosovo optager Parlamentet , og hvor resolut Parlamentet - i hvert fald et meget stort flertal i Parlamentet - sttter Vestens position .
<P>
Med hensyn til en bedmmelse af situationen vil jeg henholde mig til det , som medlem af Europa-Parlamentet , fru Pack , sagde om den .
Efter min opfattelse var det en lige s rigtig analyse som beskrivelse af de farer , der kan opst , hvis fllesskabet af stater ikke fortsat handler resolut for i en blanding af militre foranstaltninger og naturligvis politiske aktiviteter at n frem til en politisk lsning af krisen i Kosovo .
Det skal vre klart for alle , at rsag og virkning ikke m forveksles .
rsagen til konflikten er Milosevics forbryderiske politik , og de virkninger , som f.eks. de militre foranstaltninger skal have , har det ene forml at beskytte menneskene i Kosovo og n frem til en politisk lsning .
Jeg kan tre gange fremhve det , der her er blevet sagt .
Det drejer sig ikke om at straffe nogen som helst , men det drejer sig om at f afsluttet det udpegede ml , en humanitr katastrofe , der udvikler sig og er i fuld gang , for at ikke endnu flere mennesker skal d .
<P>
Bifald
<P>
Det glder mig at kunne sige , at Rd og Parlament her er helt enige !
<P>
Hvad der for det andet blev fremsat af kritiske bemrkninger til resultaterne fra Berlin , kan jeg udmrket forst det , f.eks. hr . Graefe zu Baringdorf sagde om landbrugspolitikken og om , at det ikke lykkedes os at n alle ml , ikke engang dem , som isoleret set m betragtes som srdeles fornuftige , f.eks at stabilisere mindre brug endnu mere , end der kunne opns enighed om .
Det har ogs noget at gre med medlemsstaternes forskellige interesser og med gennemfrelsen af disse forskellige interesser .
Naturligvis er landbrugsdelen lige som den del , der omfatter strukturfondene og Samhrighedsfonden samt finansieringsdelen virkelig et kompromis , med alle et kompromis ' styrker , men tillige med alle dets svagheder .
Hvis det kan berolige Dem , hr . Graefe zu Baringdorf , s ville jeg , hvis jeg kunne have lavet det alene , have imdekommet Dem endnu mere !
Men det var ikke muligt , som enhver umiddelbart vil kunne forst - det er for vrigt ikke engang nskvrdigt .
<P>
Munterhed
<P>
Hvad dernst strukturfondene og Samhrighedsfonden angr , har jeg taget til efterretning , at ikke alle nsker angende omfanget er blevet opfyldt .
Det kunne heller slet ikke vre anderledes , for blandt medlemsstaterne er der en del , som navnlig skal indbetale til Samhrighedsfonden og strukturfondene - det er for vrigt ikke kun Tyskland alene , for at der ikke skal opst misforstelser - og en anden del , der nyder godt af fondene .
<P>
Det skaber helt naturlige interessemodstninger , som kun kan overvindes ad kompromisets vej .
Jeg mener , at det , hvad angr omfanget og udformningen af disse fonde , er blevet klart , at vi alt i alt er net frem til et fornuftigt kompromis .
Hvad Parlamentets interesser angr , kommer der jo forhandlinger om fleksibilitet og lignende krav , der er blevet stillet .
Jeg tror , man vil fre disse forhandlinger lige s mlrettet og resultatorienteret .
Det er i hvert fald Rdets nske i lighed med de allerede afsluttede forhandlinger med henblik p udarbejdelse af de ndvendige retsakter .
Jeg er optimistisk med hensyn til , at den fornuftige grad af fleksibilitet , Parlamentet nsker , ogs kan realiseres .
<P>
Bifald
<P>
Det , der blev sagt om de videregende ml , kan jeg kun understrege .
Naturligvis glder det nu om at ivrkstte reformen af institutionerne . Ikke mindst fordi reformen af institutionerne ved siden af finansarkitekturen er en af de virkelige betingelser for , at udvidelsesprocessen lykkes .
Kun hvis det lykkes os virkelig at f de institutionelle reformer p plads sidelbende med tiltrdelsesforhandlingerne , kan vi gennemfre tiltrdelsen som planlagt .
Hvis der ikke kom institutionelle reformer , ville det udvidede Europa , som ikke gr holdt ved den tyske grnse mod st , ikke kunne regeres .
Jeg tror , man er klar over det i Parlamentet , og det er man ogs klar over i Rdet , og derfor er det en af de helt store opgaver , som ikke kan klares under vores formandskab , men det kan sttes i gang .
<P>
Hvad angr de to andre store ml , som er blevet nvnt under debatten , nemlig at skitsere den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , forankre den institutionelt og finde frem til en virkelig betydningsfuld og synlig personlighed , som skal reprsentere og bist med at gennemfre denne flles udenrigspolitik , er det punkter , vi , hvad angr personer , vil trffe afgrelse om i Kln , og som naturligvis , hvad angr indholdet , skal ivrksttes .
Vi fler her , at ogs Parlamentet plgger os et ansvar , og det er godt .
Vi vil virkelig arbejde p det .
Lige s klart skal det vre - det siger jeg isr til dem , der udtalte sig kritisk om europisk beskftigelsespolitik - at europisk beskftigelsespolitik , den beskftigelsespagt , vi vil have udarbejdet , ikke m opfattes som en erstatning for national beskftigelsespolitik .
Det ville vre helt forkert , hvis det blev opfattet sledes ; den nationale skal vre et fornuftigt supplement til den europiske .
Det er det ml , vi arbejder hen imod .
<P>
Hvis det skulle lykkes os i get grad at lede medlemsstaternes betydelige ressourcer hen imod dette ml ved hjlp af en koordineret politik for de nationale budgetter , og hvis det derudover skulle lykkes os tillige at lede de europiske ressourcer hen imod dette ml , tror jeg , at vi virkelig ville gre noget for at bekmpe arbejdslsheden , navnlig ungdomsarbejdslsheden i Europa .
Vi ville dermed tillige gre noget storstilet for at forankre iden om Europa bedre hos de unge , end det hidtil er lykkedes .
Det vil vi behandle i Kln og stte i gang .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om forholdet til Parlamentet vil jeg lige fremstte en afsluttende bemrkning : Jeg har naturligvis som alle parlamentskontrollerede og parlamentsvalgte regeringschefer respekt for parlamentsmedlemmerne .
Men vi er som regering ogs selvbevidste nok til i en konstruktiv dialog ganske vist at acceptere og anerkende parlamentsmedlemmernes befjelser , men tillige gre opmrksom p , at politikken f.eks. i forbindelse med udgifterne skal legitimeres af os , s lnge det ikke ndres grundlggende .
Vi skal forklare folk , hvorfor de skal betale det og det belb for den og den ydelse .
Denne form for legitimation fr ogs en vis selvbevidsthed frem .
Jeg glder mig til en konstruktiv dialog med parlamentsmedlemmerne , med det Parlament , hvor ingen forrer noget vk , men begge parter ved , at Europa kun kan trives , hvis institutionerne kan samarbejde og blive endnu bedre til at samarbejde .
<P>
I den sammenhng vil jeg gerne lige gre opmrksom p en ting : Det drejer sig om det ceterum censeo , som jeg har hrt i mange af indlggene , nemlig det ceterum censeo , som vedrrer indbydelsen af formanden til det uformelle topmde , der finder sted i dag .
Vi har af og til indbudt ham , og det vil ogs ske igen .
Vores afgrelse i dag er der en helt enkel og simpel grund til .
For det frste vil jeg snart mdes med formanden og tale med ham , og for det andet har vi egentlig arrangeret dette uformelle topmde for at f en drftelse med hr . Prodi .
Parlamentet har jo haft en drftelse med hr . Prodi , derfor var der ikke noget forml med en indbydelse .
Derudover var det klart , at stats- og regeringscheferne p baggrund af udviklingen i situationen i Kosovo ikke kunne mdes uden at tale om Kosovo .
Vi har njagtig halvanden time til det .
Dt og ikke f.eks. forbehold over for formanden og da slet ikke over for Parlamentet har frt til , at vi denne gang - og det skal ikke gres til en vane - ikke har indbudt formanden for Europa-Parlamentet .
Hvis De ikke vil g ind for det , anmoder jeg i det mindste om Deres forstelse derfor og om at tro mig , nr jeg siger , at det hverken er mangel p respekt eller uhflighed , men simpelthen et sprgsml om tid .
<P>
Jeg hber , at jeg har kunnet redegre for min indstilling til nogle af de indvendinger , der er blevet fremsat her .
Jeg takker Dem , mine damer og herrer , og Dem , fru formand , for muligheden for at tale her .
Det har vret mig en re , og jeg takker for muligheden for at tage stilling til de bidrag , De er kommet med .
Jeg nsker Dem og dermed os alle held og lykke i og for Europa .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , jeg takker Dem for det , De har fremfrt i dag .
Jeg nsker Dem held og lykke med forandlingerne p det uformelle topmde i eftermiddag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , det er ingen hemmelighed , at der herskede stor ubeslutsomhed , inden aftalen om Agenda 2000 blev indget i Berlin . Det er en ubeslutsomhed , der har fulgt Den Europiske Union i alle afgrelser truffet efter Maastricht .
<P>
Efter min opfattelse er rsagen den , at euroskepticismen p politisk ledelsesplan efterfulgtes af en eurofrygtsomhed .
Resultatet er , at Den Europiske Union ikke forsynes med de ndvendige politiske og konomiske midler til at n de ml , der sttes - i hvert fald p papiret .
Denne ubeslutsomhed har ogs vist sig i Kosovo-krisen , hvor den drligt fungerende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik betd , at man ikke nede at hindre en optrapning af krisen , s USA endnu en gang blev den frende magt p vores eget kontinent .
<P>
Vedrrende Agenda 2000 har der ogs vret uoverensstemmelse mellem ord og handling .
Det er naturligvis positivt , at der er fundet et kompromis .
Det kompromis , der er indget , har imidlertid givet en konomisk pakke , der er mindre end den , Kommissionen og Parlamentet har foreslet .
<P>
Hvad angr strukturfondsforordningerne , afviger de lsninger , der er valgt med hensyn til partnerskabsprincippet , reservernes effektivitet osv. ikke fra Parlamentets forslag , hvilket er positivt .
Hvad angr den konomiske sttte til de fire fattigste lande , har man som lsning valgt at bevare udgifterne pr. indbygger p 99-niveau .
Dette kan vre udmrket for Spanien , Portugal og Irland , men jeg kan ikke forst , hvordan denne lsning kan vre tilfredsstillende for mit eget land , Grkenland , der som bekendt er det fattigste land og det eneste land , der falder helt ind under ml 1 .
Jeg kan heller ikke forst , hvordan man har kunnet acceptere en forhjelse af Spaniens andel i Samhrighedsfonden fra 55 % til 62 % og en reduktion af Grkenlands andel fra 18 % til 17 % .
Men det er en helt anden historie , som Kipling ville have sagt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , Berlin var rejsen vrd , det har vi ogs hrt flere gange i dag .
Men der skal meget arbejde til endnu , for at de ml , Det Europiske Rd i Berlin har opstillet , fr virkning lokalt .
Det glder isr for det vigtige fremtidstema  udvidelse  , som med rette er blevet omtalt ved flere lejligheder her i dag .
Ikke vre bange for hinanden , men g hinanden i mde , lyder parolen .
Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet har i et forbilledligt samarbejde gjort fllesskabsinitiativet Interreg til et tegn p samarbejdet ud over den nuvrende ydre grnse .
Mange tak , fru kommissr !
<P>
Nu skal det pses , at der af europiske lovtekster og af europisk sttte opstr et konstruktivt samarbejde mellem befolkningerne p begge sider af Unionens grnse .
I mit land , strig , men ogs i andre medlemsstater langs grnsen til ansgerlandene har vi chancen for med konkrete projekter at omstte iden om europisk samarbejde i handling .
Lad os gre det !
Et sdant helt konkret samarbejde mellem de europiske institutioner og de europiske borgere eksisterer for jeblikket i mit land ogs i forbindelse med et andet europisk tema , nemlig flygtningene i og fra Kosovo .
<P>
I strig har borgerne selv , kraftigt stttet af medierne , af ORF og af aviserne , hejst deres helt personlige europiske signal i en forbilledlig aktion  naboer i nd  .
P f dage har folk - og det var frst og fremmest almindelige mennesker , som jvnligt selv har problemer med at f indtgterne til at sl til - allerede doneret mere end ATS 100 millioner .
Det er et synligt bevis p den europiske solidaritet , som vi politikere i Europa-Parlamentet alt for ofte kun bruger som en formel .
Vi , Rdet og Parlamentet som europisk budgetmyndighed , burde bruge denne adfrd som vores forbillede .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , kre kolleger , den enighed , der blev opnet i Berlin om Agenda 2000 har sikret EU ' s virksomhed p kort sigt , men den sikrer ikke dens fremtid p langt eller mellemlangt sigt .
<P>
For det frste fordi der ikke var mod til at ndre status quo i Fllesskabets politikker og i deres fordelingspolitiske konsekvenser .
For det andet fordi finansieringen af EU ' s udvidelse kommer til at foreg gennem fastfrysning af struktur-og samhrighedspolitikkerne og gennem udskydelse af finansierings- og landbrugsreformerne .
For det tredje fordi man ikke har fet skabt nogen specifik mekanisme til at lette tilpasningen for de svageste konomier , der er mest srbare over for udvidelsen , sdan som det glder mit eget land .
For det fjerde fordi den flles landbrugspolitik i al vsentlighed har fastholdt status quo , hvad der betyder , at den vil imdekomme EU ' s landmnd p en hjst ulige mde og ikke vil lette den nste runde forhandlinger i WTO , sledes at vi om tre r bliver udsat for et voldsomt pres udefra for at gennemfre en ny reform .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at aftalen om strukturfondene ikke ville have vret drlig for Portugal , hvis vi ikke havde vret i gang med at udvide EU med nye lande , men da vores konomi er den mest srbare over for udvidelsen , og der ikke er blevet vedtaget nogen form for kompensation , er aftalen drlig .
Endnu drligere er dog reformen af den flles landbrugspolitik , hvor det mest tilbagestende landbrug i EU ikke engang har fet lov til at udvide sit kunstvandingsomrde - ikke kun for at tage hjde for det store Alqueva-projekt , men i det hele taget - eftersom det i et land som vores slet ikke kan lade sig gre at modernisere landbruget uden at ge kunstvandingen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Fru formand , den principielle enighed p topmdet i Berlin om landbrugsdelen af Agenda 2000 er i modstrid med Kommissionens pstand om , at den ville gre det europiske landbrug mere konkurrencedygtigt og dermed stte det i stand til at overleve .
Rdets delvise overtagelse af Kommissionens forslag om prisnedsttelser i mlke- , korn-og oksekdssektoren medfrer ganske vist en tilnrmelse til verdensmarkedsniveauet , men de fastsatte kompensationer dkker langt fra indkomsttabet .
Nu skal reformen af markedet for mlk frst indledes i tre trin i 2005 og kvotebestemmelserne ophre i 2008 .
Vi bifalder den fakultative arealforpligtelse .
Det er en forudstning , vi har krvet .
Ogs for korn glder aftalerne i frste omgang kun frem til 2002 . S bliver kortene i givet fald spillet ud igen .
Der tales om yderligere prisnedsttelser p 5 % , men s ville man igen kunne hve kompensationen fra EUR 63 til EUR 66 pr. t. Det er tilsyneladende ikke get op for nogen , at det i srlig grad har ramt de landmnd , der dyrker olieholdige fr .
Mens de i henhold til landbrugsministrenes kompromis var sikret EUR 66 , er det nu kun 63 .
P den anden side bifalder vi , at jordudtagning fortsat er fastsat til 10 % frem til 2006 .
Hvad angr oksekd , lser afgrelserne i Agenda 2000 hverken overskuds- eller indkomstproblemet .
De landmnd , der har malkeker , har vundet , de klassiske tyreopdrttere har tabt .
S enkelt er det med Agenda 2000 , kre rdsformandskab !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Fru formand , mine damer og herrer , denne beslutning og den strategi , som Budgetudvalget har fastlagt , er uansvarlig , og skaber fare for , at det ender med en virkelig konflikt om budgettet .
<P>
Den finansielle aftale , der blev indget i Berlin , er i dag en stor succes , som er enestende under de nuvrende omstndigheder , og derfor er vi nogle , der sttter den fuldt ud , til trods for , at den som en ordentlig aftale ikke tilfredsstiller alle fuldt ud .
<P>
Vi er ogs nogle , der for at opfylde et rimeligt nske er rede til at vre imod at udvide Parlamentets budgetmssige befjelser , hvis en sdan udvidelse kan betyde , at strukturfondene og Samhrighedsfonden kommer i fare .
<P>
Det politiske signal , som denne beslutning giver , er en trussel om afvisning af de finansielle overslag fra Berlin , og det frer ogs til en rlig meget forvirret budgetprocedure , som ikke sikrer bevillingerne til strukturfondene og Samhrighedsfonden .
Finansielt er det kun 0 , 38 % af det totale belb , som blev vedtaget i Berlin for syv r , der adskiller os fra Rdet .
<P>
Aftalen er - som hr . Santer har mindet om - lige rundt om hjrnet , og den skal uden strre forsinkelser indgs senest i juni .
<P>
Det virkelige problem er , at der er en politisk strmning i Parlamentet , der foretrkker en rlig budgetprocedure uden finansielle omrder , og dermed uden bevillinger fastsat r for r til strukturpolitikken .
<P>
Vi kan forst disse argumenter , selvom vi afviser dem , men vi kan ikke forst , at mennesker , der er forpligtede til at g ind for en europisk model med konomisk og social samhrighed , vlger denne vej .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afslutet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning (EF) nr. 1442/88 om ydelse af produktionsrene 1988/89 til 1998/99 af prmier for endelig nedlggelse af vinarealer (KOM(99)0083 - C4-0161/99-99/0053(CNS))Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter">
<P>
Forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2597 / 97 om supplerende regler til den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter med hensyn til konsummlk ( KOM ( 99 ) 0063 - C4-0175 / 99-99 / 0048 ( CNS ) ) Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
<P>
Forslag til Rdets forordning ( EF ) om grnser og vilkr for kapitaludvidelser i Den Europiske Centralbank ( BCE ( 98 ) 0011 - C4-0103 / 99-99 / 0802 ( CNS ) ) Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Den Tjekkiske Republiks associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0046 - C4-0115 / 99-99 / 0040 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet om associeringen af Republikken Estland med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0046 - C4-0116 / 99-99 / 0041 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Republikken Ungarns associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0046 - C4-0117 / 99-99 / 0042 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Republikken Letlands associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0046 - C4-0118 / 99-99 / 0046 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Republikken Litauens associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0046 - C4-0119 / 99-99 / 0044 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Republikken Polens associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0046 - C4-0120 / 99-99 / 0045 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Republikken Sloveniens associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0046 - C4-0121 / 99-99 / 0046 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en tillgsprotokol til associeringsaftalen EF / Cypern med henblik p at associere Cypern med femte rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0057 - C4-0140 / 99-99 / 0049 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Republikken Bulgariens associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0084 - C4-0143 / 99-99 / 0060 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Rumniens associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0084 - C4-0144 / 99-99 / 0061 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Den Slovakiske Republiks associering med Fllesskabets programmer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) og programmerne for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 99 ) 0084 - C4-0145 / 99-99 / 0062 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale om ndring af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Australien ( KOM ( 99 ) 0024 - C4-0142 / 99-99 / 0009 ( CNS ) ) Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi
<P>
Forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for sukker ( kodificeret udgave ) ( KOM ( 98 ) 0794 - C4-0147 / 99-98 / 0370 ( CNS ) ) Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af protokollen om srligt beskyttede omrder og den biologiske mangfoldighed i Middelhavet samt om godkendelse af bilagene til den nvnte protokol - ( Barcelona-konventionen ) ( KOM ( 99 ) 0030 - C4-0082 / 99-99 / 0019 ( CNS ) ) Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om godkendelse af ndringerne til konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening og til protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet ved dumpning fra skibe og luftfartjer - ( Barcelona-konventionen ) ( KOM ( 99 ) 0029 - C4-0170 / 99-99 / 0023 ( CNS ) ) Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om godkendelse af ndringerne til den reviderede protokol om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening ( Barcelona-konventionen ) ( KOM ( 99 ) 0028 - C4-0173 / 99-99 / 0021 ( CNS ) ) Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse
<P>
Ved succesive afstemninger vedtoges Kommissionens forslag
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Vi vil straks sende en betjent op til den herre , hvis han ikke hrer , hvad vi siger .
<P>
Jeg ser , at han har hrt os , og jeg kan forsikre Dem , at hans  kvaliteter  vil blive nje undersgt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at fotografen stadig befinder sig i tilhrerlogen .
En parlamentsbetjent talte med ham , men han ngtede at flytte sig .
Jeg vil gerne anmode om at f ham flyttet og identificeret samt om eventuelt at f hans adgangskort inddraget .
Det er uacceptabelt , at fotografer med telelinser ngter at flytte sig fra tilhrerlogen .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Det har jeg godt lagt mrke til , hr .
Balfe .
Jeg vil nu bede den herre om at forlade salen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg vil bare foresl , at vi uddeler en pris til mdelederen , der slr enhver hastighedsrekord , hvad angr afstemninger . Jeg tror , at De sammen med hr .
Martin ligger i forreste rkke . Men konkurrencen er ben .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg har stemt imod det flles beslutningsforslag om Det Europiske Rds mde i Berlin . Begrundelsen herfor er , at det ved et ndringsforslag , som i vrigt er uden sammenhng med topmdet i Berlin og dets resultater , er vedtaget , at Europa-Parlamentet erklrer sig ude af stand til at samarbejde med en af kommissrerne , nemlig fru Cresson .
Vi har i Europa-Parlamentet efter min mening haft rig lejlighed til at kommentere , diskutere og stemme om tekster vedrrende Den Uafhngige Ekspertgruppe , Kommissionens tilbagetrden osv .
<P>
At fremstte ndringsforslag i sidste jeblik , det vre sig om Det Europiske Rds mde i Berlin , om landbrugspriser eller om et helt tredje emne , bidrager imidlertid kun til at svkke Europa-Parlamentets trovrdighed . Det er efter min opfattelse en fremgangsmde , som ikke tjener os til re .
Det er en holdning , som m betegnes som urimelig , forhastet og uberettiget .
Lad mig gentage , at jeg har stemt imod forslaget , hvilket jeg er stolt af . Kommissionen er trdt tilbage , og vi har i dette sprgsml truffet en afgrelse , som i enhver henseende er politisk .
Den omtalte fremgangsmde skader efter min opfattelse det image , Europa-Parlamentet har opbygget gennem de seneste mneder .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , flgevirkningerne af de afgrelser , der blev truffet under Det Europiske Rds mde i Berlin den 24. og 25. marts 1999 , tegner sig endnu ikke tydeligt for EU ' s borgere . De vil som sdvanlig gradvist opdage konsekvenserne af disse aftaler .
<P>
Vi kan eksempelvis se p landbrugspolitikken . Kommissr Fischler betegnede den vedtagne landbrugsreform som  den mest gennemgribende reform nogensinde af den flles landbrugspolitik ; en reform , som betegner afslutningen p de omfattende ndringer , der blev ivrksat i 1992  .
Denne gennemgribende reform , som indebrer en integration p verdensmarkedet og faldende indkomster for landmndene , fremstr i virkeligheden som en samling punktuelle , tekniske forholdsregler , hvis overordnede perspektiv vanskeligt lader sig gennemskue af lgmnd .
<P>
Vi beklager den manglende gennemsigtighed . Ikke mindst fordi de omtalte vedtagelser vil danne grundlag for en rkke fremtidige afgrelser af principiel karakter .
I Det Europiske Rds beretning hedder det f.eks. , at  beslutningerne vedrrende en reform af den flles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000 udgr grundelementerne i Kommissionens forhandlingsmandat i forbindelse med de fremtidige multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen  .
<P>
Vi skulle alts sledes i al ubemrkethed allerede have fastlagt Den Europiske Unions holdning i forbindelse med de fremtidige internationale forhandlinger .
Denne fremgangsmde er ganske vist ikke ualmindelig i EU-sammenhng , men den m betegnes som vrende noget usdvanlig for demokratiske lande . Ikke mindst fordi de nationale parlamenter endnu ikke har haft lejlighed til at godkende de nvnte aftaler .
<P>
Ironisk nok fastslog en offentlig hring arrangeret af Europa-Parlamentet umiddelbart forud for Det Europiske Rds mde i Berlin , at de multilaterale handelsaftaler kendetegnes ved utilstrkkelig debat og utilstrkkelig demokratisk kontrol .
<P>
Det er netop dette forhold , vi i I-EDN-gruppen lnge har kritiseret , og det er dette forhold , der har resulteret i det katastrofale resultat af Uruguay-runden . Lad os ikke gentage disse fejl .
Det er baggrunden for , at vi foreslr , at dette afsnit i beretningen fra Det Europiske Rds mde i Berlin forkastes .
Vi foreslr , at forhandlingsmandatet til Rdet og Kommissionen i forbindelse med kommende forhandlinger i WTO gres til genstand for en grundig offentlig debat og faststtes p grundlag af en regulr afstemning i de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , jeg m konstatere , at PPE-gruppen allerede har taget hul p valgkampen , ogs nr det glder Europa-Parlamentets interesser . Nr hr .
Martens under debatten i gr fremfrte , at Edith Cressons tilbagetrden ville have vret tilstrkkelig til at lse krisen , m jeg konstatere , at der er tale om et regulrt felttog .
<P>
Europa-Parlamentet begr en juridisk fejl ved at vedtage det omtalte ndringsforslag til beslutningsforslaget om Det Europiske Rds mde i Berlin .
Det er en absurd vedtagelse .
Kommissionen er trdt tilbage , kollektivt , fordi Kommissionen brer et kollektivt ansvar .
Politisk er vedtagelsen imidlertid betegnende . Hr .
Martens vlger at lukke jnene for realiteterne . Ej heller lser han Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning , som klart peger p et kollektivt ansvar for den konstaterede slendrian i Kommissionen .
<P>
Vores gruppe har efter min opfattelse optrdt p en mde , som er et modent Europa-Parlament vrdig , som medvirker til at bringe sandheden for dagen , som gr det muligt for Kommissionen at genvinde sin trovrdighed , og som fremmer den demokratiske proces .
Jeg glder mig sledes over Den Socialdemokratiske Gruppes holdning , men beklager Europa-Parlamentets afgrelse . Den tjener ikke Europa-Parlamentet til re .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , af de grunde , som min kollega Georges Berthu p udmrket vis har fremfrt , har I-EDN-gruppen stemt imod beslutningsforslaget om Berlin-topmdet . Jeg vil blot tilfje et par bemrkninger vedrrende afsnit 2 , som omhandler udnvnelse af den nye Kommission .
<P>
Det er selvmodsigende , nr Europa-Parlamentet endnu en gang kapitulerer uden kamp .
Jeg husker , hvordan medlemmer slog til lyd for , at en ny Kommission straks skulle erstatte den afgede .
De samme medlemmer erklrer sig i dag tilfredse med en lsning , som betyder , at en ny Kommission vil vre p plads fra januar 2000 . En lsning , som betyder , at Europa-Parlamentet eventuelt fr lejlighed til at udtale sig om udnvnelsen af den nye Kommission .
<P>
Vi vedtog p samme mde det efter min opfattelse skandalse ndringsforslag 2 , som blev forelagt i sidste jeblik af PPE-gruppen og ELDR-gruppen . I henhold til dette ndringsforslag modstter Europa-Parlamentet sig , at fru Cresson bevarer sin kommissrpost , og erklrer , at vi ikke nsker at samarbejde med fru Cresson , s lnge hun sidder p kommissrposten .
Samtidig forkastede vi ndringsforslagene 16 og 17 , som krvede Kommissionen udskiftet og fastslog , at kommissrerne ikke kunne opstilles som kandidater ved det kommende valg til Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet har slet ikke forstet Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning , idet denne netop gr Kommissionen kollektivt ansvarlig .
<SPEAKER ID=54 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Cederschild, Stenmarck og Virgin">
Arbejdslsheden i Europa kan ikke mindskes med AMS-politik p EU-niveau .
Vi har derfor stemt imod punkt 4 i resolutionen .
I stedet for en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik , som i Sverige tydeligt har vist sig resultatls , er der behov for en liberalisering p arbejdsmarkedet og lavere skattesatser p arbejde .
<P>
Der findes under alle omstndigheder ingen grund til at centralisere en udvidet AMS-politik til et overstatsligt niveau .
Forholdene i de forskellige medlemslande er forskellige , og for s vidt som man vil fre arbejdsmarkedspolitik , sker det bedst gennem afgrelser i de enkelte lande .
Vi har ogs stemt imod punkt 4 , fordi det afviger fra subsidiaritetsprincippet .
<P>
Da der skal udvises stor tilbageholdenhed med udgifter , er det godt , at Rdets overenskomster bygger p forsigtighed med skatteydernes penge .
De ekstra ressourcer , der kan frigres , br disponeres for at lette Den Europiske Unions udvidelse mod st . Her skabes nye , voksende markeder .
Det giver nye , lnnede arbejdsmuligheder for Unionens nuvrende medlemmer og dermed bedre bidrag til beskftigelsen , i forhold til hvad en udvidet AMS-politik nogensinde ville kunne gre .
<SPEAKER ID=55 NAME="McCarthy">
Jeg har stemt for beslutningen fra topmdet i Berlin , primrt for at sttte det tyske formandskab , der skabte enighed om strukturfondpakken i Agenda 2000 .
<P>
Det glder mig , at Rdet har fulgt flere af henstillingerne i min rapport om forordningen om generelle retningslinjer .
Et vigtigt resultat var forpligtelsen til at flge op p topmdet i Cardiff ved at fortstte sttten til fredsprocessen i Nordirland gennem det srlige fredsinitiativ .
<P>
Man mangler stadig at lse et problem sammen med Rdet , inden der gives samtykke , nemlig Parlamentets anmodning om yderligere fllesskabsinitiativer , Urban og Crisis .
Parlamentet er naturligvis villig til at sge et kompromis p dette omrde , men det skal afspejle Parlamentets prioriteter vedrrende fllesskabsinitiativer .
Jeg vil endnu en gang understrege vores nske om at gennemfre vores politiske prioriteter og leve op til vores ansvar over for samfundene i regionerne .
<SPEAKER ID=56 NAME="Malone">
Jeg er ked af , at Det Europiske Rd ikke kunne efterkomme Parlamentets nske om at genindstte fllesskabsinitiativet Urban .
Dette initiativ har vret et nyttigt vben i kampen mod fattigdom i byerne .
Bevarelsen af Leader til fremme af udviklingen af landdistrikter br afbalanceres med en bevarelse af Urban .
<P>
Bevarelsen af Urban ville vre specielt vigtig for byer som min egen - Dublin - der sandsynligvis kommer til at g glip af mange strukturfondsmidler , fordi den har mistet sin status som region under ml 1 .
<P>
Jeg har vret fortaler for en bevarelse af Urban , da det kunne bidrage med en grundlggende finansiering af mit forslag om , at der skal vre en fond , der er remrket til udviklingen af ugunstigt stillede byomrder .
Disse omrder er ugunstigt stillede bde fuldstndigt og relativt , da de findes side om side med omrder med betydelig velstand .
<P>
Jeg hber , at aftenens forhandling resulterer i , at Urban genindsttes .
Jeg vil gerne sikre , at strukturfondene i betydelig omfang bruges til at lse problemet med ugunstigt stillede byomrder .
Jeg vil gerne anmode om , at reglerne for ESF og EFRU ndres , s flere af midlerne herfra gr til omrder , der lider akut nd , og jeg vil ogs anmode om at f retningslinjerne for regionalsttte ndret , s der kan gives mere statssttte til de byomrder , der lider akut nd .
<SPEAKER ID=57 NAME="Martin, David">
Jeg stemmer for den flles beslutning , da jeg glder mig over Det Europiske Rds hastige indstilling og anbefaling af en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen .
<P>
Resultatet i Berlin vedrrende strukturfondene har vist , hvilken betydning Det Europiske Rd tillgger fortsttelsen og reformen af den konomiske og sociale bistand i Unionen .
Jeg glder mig mest over de EUR 300 millioner , der er garanteret til brug i det skotske hjland og de skotske er .
Det skotske hjland og de skotske er har haft god gavn af midlerne fra det eksisterende program under ml 1 , men omrdet er stadig ugunstigt stillet p grund af sin perifere beliggenhed og sin lave befolkningstthed .
En fortsat sttte vil hjlpe regionen med at overvinde disse ulemper .
<P>
Det eneste skuffende aspekt ved topmdet var den begrnsede reform af den flles landbrugspolitik .
Vi nsker en langt mere vidtgende reform .
<SPEAKER ID=58 NAME="Souchet">
Den reform af strukturfondene , der blev resultatet af Berlin-topmdet , lser ikke problemerne med hensyn til regionalpolitikken .
Den bidrager ikke til get konomisk og social samhrighed .
Den indebrer tvrtimod en srdeles uheldig opsplitning af regionalpolitikken , hvilket ikke mindst vil skade mange landzoner i Frankrig .
<P>
P et enkelt omrde er der imidlertid opnet tilfredsstillende resultater , nemlig med hensyn til fiskeriet .
Som ordfrer for udtalelsen fra Fiskeriudvalget glder jeg mig over , at det lykkedes for vores gruppe at sikre de forndne midler til finansiering af strukturelle initiativer til fordel for fiskeriet ( omstrukturering af fiskerflden ... ) i omrder , der ikke er omfattet af ml 1 , og uanset om midlerne gr til modtagere i omrder , der er sttteberettigede i henhold til ml 2 , eller ej .
I alt er 0 , 39 % af strukturfondsbudgettet , svarende til EUR 875 millioner , afsat til det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet , Fiuf .
Det er et politisk resultat , som krvede en aktiv indsats fra vores side , idet Kommissionen som udgangspunkt var strkt kritisk over for vores forslag .
<P>
Nr det glder regionalpolitikken , er vi ikke nr s tilfredse med resultatet .
<P>
Det Europiske Rds mde i Berlin gav p dette omrde anledning til ny inflation i bevillingerne . EUR 195 milliarder til strukturpolitikken , EUR 18 milliarder til Samhrighedsfonden og EUR 49 milliarder til frtiltrdelsesinstrumenterne .
Ml 1-regionerne lber med en stor del af strukturfondsmidlerne ( 69 , 7 % ) p bekostning af ml 2-regionerne , der kun modtager 11 , 5 % af bevillingerne .
<P>
De enkelte regioner argumenterer dygtigt for at sikre sig de strst mulige bevillinger . Og ingen stiller sprgsmlstegn ved effektiviteten , nr det glder disse midlers anvendelse .
<P>
Hvad skal man mene om en budgetprocedure , som fastlgger et udgiftsml , ikke et udgiftsloft ? En procedure , iflge hvilken der med lys og lygte sges projekter , som kan modtage de afsatte midler , mens man med fordel i stedet kunne afstte midler til eksisterende projekter ?
Anvendelsen af midlerne bliver et ml i sig selv og et kriterium for succes .
<P>
Tager man sig tid til at analysere Europa-Kommissionens statistikker , vil man imidlertid kunne konstatere , at Kommissionens regionalpolitik har sine begrnsninger :
<P>




For det frste har de rigeste regioner i Den Europiske Union oplevet fremgang i perioden 1986-1996 , hvilket vidner om , at velstand og ( erhvervs ) aktivitet tydeligt koncentreres i bestemte omrder : Hamburg , Bruxelles , Antwerpen , Luxembourg , Ile-de-France-regionen , Darmstadt , Nordbayern , Bremen , Wien ...

og mindre udtalt i Karlsruhe og Emilia-Romagna-regionen .
<P>

Den konomiske og Monetre Union har vist sig at forvrre affolkningen af de fjernest beliggende regioner , af landbrugsdominerede omrder og tyndt befolkede omrder til fordel for omrder nr Unionens centrale akse ( Benelux , Nordvesttyskland , Norditalien , Ile-de-France-regionen ...


) .
<P>
For det andet reducerer de fattigste regioner lidt efter lidt deres efterslb i udviklingsmssig henseende . De 10 fattigste regioners BNI l i 1986 i gennemsnit p 41 % af EU-landenes samlede BNI .
I 1996 var denne procentdel steget til 50 . Srlig tydelig er fremgangen for Portugals og Irlands vedkommende .
<P>
For det tredje bliver de rige sledes stadig rigere , og de meget fattige bliver mindre fattige . Til gengld oplever regioner , der befinder sig i mellemkategorien ( regioner hjemmehrende under ml 2 ) , en ikke ubetydelig tilbagegang i BNI og en forvrring af beskftigelsessituationen .
Dette ses srlig tydeligt i Frankrig .
Pays-de-Loire-regionen har oplevet en nedgang i BNI fra 95 % til 91 % af EU-gennemsnittet .
Poitou-Charentes-regionen har oplevet et fald fra 91 % til 83 % , og den midtfranske region ( Centre ) har oplevet et fald fra 103 % til 92 % .
Der er tale om en generel tendens , som ogs rammer Rhne-Alpes-regionen og Alsace .
Den ses ligeledes i Sverige og Finland , hvor arbejdslsheden i vrigt er steget i foruroligende grad de seneste r .
Ogs i flere regioner i Storbritannien slr tendensen igennem .
<P>
Det kan derfor forekomme paradoksalt , at ml 2-omrder ( industri- og landbrugsomrder , der gennemgr konomisk omstrukturering ) nedprioriteres til fordel for ml 1 og ml 3-omrder . De samlede bevillinger for perioden 1999-2006 er p EUR 22 , 5 milliarder , hvilket stort set svarer til bevillingerne for perioden 1994-1999 .
Landbrugsomrder , der er sttteberettigede i henhold til ml 5b , er blandt de omrder , der er hrdest ramt .
I Frankrig vil en tredjedel af de omrder , der er sttteberettigede i henhold til dette ml , efter overgangsperiodens udlb ikke lngere modtage strukturfondsmidler .
<P>
Ovennvnte er imidlertid ikke det eneste misforhold , nr det glder reformen af strukturfondene .
Flere regioner opnr srbehandling i kraft af politiske studehandler , der sikrer , at de ikke underkastes de strenge fllesskabsbestemmelser .
Kun tre lande er afskret herfra , nemlig Luxembourg , Finland og ...
Frankrig .
Et eksempel er belgisk Hainaut .
Denne provins modtager en samlet ekstrabevilling p EUR 15 millioner som kompensation for , at omrdet ikke lngere er sttteberettiget i henhold til ml 1 , mens fransk Hainaut , der grnser op til belgisk Hainaut , intet modtager .
Denne forskelsbehandling lader sig ikke begrunde med henvisning til forskelle i BNI eller arbejdslshedsprocenter .
<P>
Eksemplet demonstrerer srdeles tydeligt Frankrigs forhandlingsposition .
Frankrigs position er svkket p grund af Tysklands position i landbrugssprgsml .
Frankrig har sledes p det regionalpolitiske omrde fet en hrd medfart uden at kunne bevare sin stilling i forbindelse med den flles landbrugspolitik .
<P>
P dette omrde , som ogs p flere andre omrder , m Berlin-topmdet betegnes som en fiasko .
En fiasko for Frankrig , og en fiasko for EU .
<P>
Betnkning af Happart ( A4-0168 / 99 )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , jeg tager ordet om Happart-betnkningen .
Vi stemmer for prisforslagene i betnkningen , fordi de af juridiske grunde er bydende ndvendige til sikring af landbrugernes indkomst .
Men jeg gr opmrksom p , at den pakke , der skal sikre landmndenes levdygtighed , er utilstrkkelig . Landbrugspriserne bliver nemlig ved med at vre de samme , mens det generelle prisniveau stadig stiger p grund af inflationen .
Dermed daler indkomsterne i landbruget , i strig var det -1 , 7 % i 1997 , mens de steg i f.eks. industrien .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg stemte imod betnkningen , fordi jeg er af den opfattelse , at vi i Europa-Parlamentet principielt skal drfte landbrugspolitikken endnu en gang .
Jeg vil gerne have mere marked .
<P>
Nr vi tnker p , at i henhold til oplysninger fra OECD stammer en tredjedel af alle landbrugets indkomster i industrilandene ikke fra markedet , men er et resultat af statssttte til landbruget , og at endog 40 % af landbrugets indkomster i Den Europiske Union stammer fra skatteborgernes penge i form af statssttte , bliver vi efter min mening ndt til s hurtigt som muligt at tage dette omrde op til overvejelse .
Det angr ogs omrdet prissttte og subvention som f.eks. i forbindelse med sukker , hvor vi betaler det dobbelte eller tredobbelte af prisen p verdensmarkedet og derefter regulerer endnu en gang med kvoter til de enkelte bedrifter .
<P>
Jeg mener , vi har brug for mere marked i landbruget .
Jeg ville nske , det kommer til udtryk her .
<SPEAKER ID=61 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
. Vi forudstter , at Kommissionen nu flger op p de beslutninger , der blev truffet af Det Europiske Rd i Berlin , og som glder den flles landbrugspolitik .
Vi mener derfor , at det ikke er ndvendigt for Parlamentet yderligere at komplicere situationen med flere forslag til flles forpligtelser .
Som sagerne str , har vi valgt at flge forslagene fra vores gruppe , selvom vi fastholder vores tidligere kritik af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=62 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af Happart , fordi den lgger op til en forhjelse af priserne p landbrugsprodukter .
Vi kan ikke g ind for at stte priserne op , nr der netop er vedtaget en reformpakke , der snker priserne .
Det giver simpelthen ikke mening .
Vi burde snarere stte priserne ned , og isr inden for sektoren for sukker og sukkerroer , hvor der ikke er en flles markedsordning .
De kunstigt hje priser p vores landbrugsvarer m gradvist nedsttes , s de kommer p niveau med verdensmarkedspriserne .
Det er ndvendigt for udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Ephremidis">
Den tekst , vi sidder med her , er den negative sum , det farlige resultat af alt , hvad der er bekendtgjort i Agenda 2000 og allerede trdt i kraft i produktforordningerne for de fleste landbrugsprodukter , som faststter klare priser og kvoter , der kun kan ndres , hvis selve forordningerne ndres .
Alt det andet er et ydre billede af forhandlinger og drftelser , mens det , vi i virkeligheden taler om , bare er historien om et ddsfald , der er fastsat for lnge siden .
<P>
Kommissionens forslag bruger ordet  reduktion  i alle varianter for alle landbrugsprodukters vedkommende .
Landbrugsudvalget har godkendt disse forslag , forkastet alle de ndringsforslag , som krver forhjede priser , og vi str nu med nogle farlige forslag , hvor der slet ikke er balance mellem den menneskelige faktor , produktionen og jorden , forslag , som fjerner sammenhngen mellem priser og produkter , og hvis forml er at reducere landbrugsbefolkningen yderligere og reducere priserne og produktionsomkostningerne af hensyn til konkurrencen .
Der er tale om forslag , som ikke kun vil skabe yderligere ubalancer i produktionen , men ogs stte produkternes kvalitet , balancen i miljet , selve beskftigelsen i landbruget og den sociale ligevgt og samhrighed p spil .
<P>

1992-reformen af den flles landbrugspolitik betd , som ordfreren ogs ppeger , en forringelse af markederne og en indtgtsnedgang for landbrugerne , s vi oplevede en nsten total udslettelse af de sm og mellemstore familiebrug , isr i Fllesskabets sydlige Middelhavsomrder , hvilket betd en drastisk nedgang i antallet af landbrugsbedrifter og antallet af beskftigede , s arbejdslshedskurven i landbrugsomrderne gik til vejrs og gede affolkningsprocenten i landdistrikterne i faretruende grad .
Landbrugserhvervets gennemsnitsindtgt i hele EU faldt med 3 , 9 % i forhold til 1997 .
Og Deres vision gr ud p at reducere den yderligere , hvilket sker med de nye forslag til landbrugspriser , der nje flger nd og bogstav i Agenda 2000 , og som ikke kun er en forlngelse af den gldende ordning med  tekniske justeringer  og teknokratisk behandling af problemet med landbrugernes indtgt , men skrer indkomsten yderligere ned , og hvis faste , endelige ml er en reduktion af selve landbrugskapaciteten og producenternes afgang fra landbrugserhvervet .
<P>




Nr priser og tilskud fastfryses eller skres drastisk ned for 11. r i trk , nr interventionsregelen slkkes eller fjernes , og de sm og mellemstore landmnd overlades til mellemmndenes og de multinationale selskabers forgodtbefindende , nr tilskuddene afskaffes , s man kan betale de katastrofale medansvarsbder , nr den benlyst uretfrdige behandling af de sm og mellemstore familiebrug fortstter og udvides og ligeledes den provokerende prmiering af de store landbrugsprodukter , som fr 80 % af landbrugssttten , og nr de politikker , der udformes , arbejder til gavn for storkapitalens penge , er erklringerne om interesse for beskyttelse og udvikling af landdistrikterne det rene falskhed og hykleri .
Prcis som erklringerne om humanitr hjlp og beskyttelse til kosovoalbanerne under den drbende bomberegn .
<P>
Skridt for skridt forbereder man nye lens- og forpagtningssystemer , Varlikios-metoden genindfres ( medansvarsbder ,  samfinansiering  m.m. ) .
Overskriften p denne forhandling er helt forkert .
Den handler ikke om  faststtelse af priser  , men om at faststte , hvordan vi stter endnu mindre pris p de sm og mellemstore landbrugere , Sydeuropas producenter , forbrugerne , det sociale sikkerhedsnet og miljbalancen .
<P>
I siger , at I bomber i Jugoslavien af humanitre rsager .
Er det af miljmssige rsager , I fjerner landmndene ?
Tilsyneladende forurener deres slid og kamp for livet det sunde milj , globaliseringen og konkurrencen , og s vil I have dem igennem den nye verdensordens skrsild .
<P>
Imidlertid har landmndene med deres kampe , med deres demonstrationer i alle 15 lande , med den store europiske demonstration i Bruxelles for nylig og med demonstrationer i ansgerlandene - se bare p Polen - vist , at de ikke agter at acceptere og langt mindre flge disse planer .
I har pustet til flammen , og nu er I ndt til at st til regnskab over for befolkningerne i en ny Nrnberg-proces for jeres landbrugsfjendtlige , fredsdelggende politik .
<SPEAKER ID=64 NAME="Souchet">
Den foreliggende betnkning af Happart er den sidste vedrrende landbrugspriser inden for rammerne af den nuvrende flles landbrugspolitik .
Endnu en gang har Europa-Parlamentet forkastet ndringsforslag , som krver , at der tages hjde for inflationen i forbindelse med faststtelsen af priser og kompensationsbelb .
Denne udhuling gr ud over landmndenes indtjening .
Hvilken anden samfundsgruppe ville acceptere en stagnerede indtjening og dermed en reel indtgtsnedgang mlt i faste priser ?
<P>
Indfrelsen af euroen fra 1. januar 1999 har ogs pvirket landmndenes indtjening i negativ retning , idet den grnne ecu med et slag er afskaffet .
Inflationen og afskaffelsen af den grnne ecu forventes tilsammen at indebre et fald i de centralt fastsatte priser og kompensationsbelb p ca . 4 % i nste driftsperiode .
<P>
Nr det glder landbrugspolitikken , hrer vi generelt mange formanende rster , som taler om udviklingen af landbrugsomrder , om sporing af produkter , om sikre fdevarer , om miljhensyn , om dyrevelfrd mv .
Nr vi trffer afgrelser , som er bestemmende for landmndenes indtjening , er det imidlertid nedskringspolitikken , der er fremherskende .
Nr stttebelb og priser falder , har landbruget kun n mulighed , nemlig intensivering af driften , enten i form af stadig strre bedrifter eller i form af omlgninger til jordls drift .
Der er sledes et klart misforhold mellem de hje krav til miljhensyn , sundhedshensyn og dyrevelfrd og de gentagne anslag mod princippet om fllesskabsprference .
Europiske produktionsomkostninger og europiske produktionskrav m g hnd i hnd med europiske priser .
Det burde vre ledetrden for erhvervets reprsentanter og for politikerne i bestrbelserne for at sikre fremtiden for europisk landbrug .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , jeg har stemt nej til alle tre landbrugsbetnkninger og gr ud fra , at denne tilkendegivelse omfatter dem alle .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , jeg bifalder den planlagte indfrelse af oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande , da jeg anser disse midler for absolut ndvendige , hvis vi fortsat skal kunne klare os i den internationale konkurrence .
Det er ndvendigt , at EU frer en aktiv eksportpolitik , som gr videre end anvendelse af eksportrestitutioner og oven i de allerede eksisterende eksportrestitutioner kan f en positiv virkning p salget af landbrugsprodukter .
P baggrund af denne forordnings betydning vil jeg gerne gre opmrksom p , at de her anslede midler og bestemmelserne om finansieringen skal vre tilstrkkelige .
Der burde st et selvstndigt budget til rdighed , s dette eksportpolitiske instrument virkelig kan gre sig gldende .
Da jeg anser det for vigtigt , at foranstaltningerne kan gennemfres i praksis , er jeg kompromislst get imod , at der indfres en ny forvaltningskomit .
<P>
Betnkning af Fantuzzi ( A4-0173 / 99 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Souchet">
Det er beklageligt , at Kommissionen har vret mere end to r om at forberede det foreliggende forslag til forordning om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande .
Allerede i begyndelsen af 1997 rejste EU ' s landbrugsministre sprgsmlet over for Kommissionen og bad denne undersge , hvorvidt det ville vre hensigtsmssigt at etablere en horisontal ramme for sttte til eksportfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter .
<P>
Lad mig understrege , at Kommissionens forslag til bevillinger til dette forml er yderst beskedent , nemlig EUR 15 millioner rligt .
Sammenligner vi med den indgede frihandelsaftale med Sydafrika , konstaterer vi , at Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne med de sydafrikanske myndigheder har accepteret , som kompensation for , at der ikke anvendes betegnelser med angivelse af europisk oprindelseslokalitet ( portvin , sherry ... ) , at der afsttes EUR 15 millioner til finansieringen af initiativer , som sikrer sydafrikanske vinprodukter adgang til det europiske marked .
<P>
Hvad angr listen over aktiviteter , som dkkes af salgsfremmefonden , sttter vi afgjort det fremsatte ndringsforslag , iflge hvilket  udsendelse af hjtstende reprsentanter for Det Europiske Fllesskab  slettes af listen .
Hvorfor skulle vi anvende fondsmidler til at dkke kommissrers og generaldirektrers udgifter til rejser i tredjelande ?
Personligt finder jeg det ikke rimeligt at sidestille kommissrers rolle med den rolle , der varetages af handelsagenter .
<P>
Endelig har vi i vores gruppe stemt imod ndringsforslag 23 , som imidlertid blev vedtaget af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer .
I henhold til dette ndringsforslag br Kommissionen undersge mulighederne for at nedtrappe eksportrestitutionerne og stille en del af de derved fremkomne midler til rdighed for salgsfremmende foranstaltninger .
Endnu en gang ser vi , hvorledes tilhngere af globalisering og internationalisering af landbrugsmarkederne udnytter en tekst , som kunne vre positiv for europisk landbrug , til at krnke princippet om fllesskabsprference .
<P>
Betnkning af Viceconte ( A4-0166 / 99 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Caudron">
Det glder mig , at Europa-Parlamentets vedholdende indsats omsider har bret frugt .
Debatten om Kommissionens forslag til handlingsprogram om sjldne sygdomme startede for nsten et r siden , og Europa-Parlamentet har hele tiden stet fast p sin holdning .
Som flge heraf blev der nedsat et forligsudvalg , og det lykkedes omsider i dette forum at opn sttte til de vsentligste af Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Jeg er sledes meget tilfreds med det opnede resultat .
<P>
Sjldne sygdomme har lnge vret overset af lgerne , af forskerne og af samfundet som helhed . De er imidlertid p det seneste blevet genstand for get opmrksomhed og anses omsider for et anliggende af interesse for folkesundheden .
Sjldne sygdomme br indtage en vsentlig plads i EU ' s politik p folkesundhedsomrdet .
<P>
Det er da ogs mlet med det handlingsprogram , Kommissionen foreslr . Kommissionen konstaterer , at et fremstd p europisk plan er en forudstning for at fremme udviklingen p dette felt .
Eftersom der er tale om sjldne sygdomme , reprsenterer omkostningerne i forbindelse med udvikling og markedsfring af lgemidler til brug for forebyggelse og behandling af disse sygdomme en investering , som ikke lader sig forrente ved salg af de nvnte lgemidler .
Man kan i denne forbindelse tale om  vajsenhus  lgemidler . Der er i vrigt fremsat forslag til en forordning vedrrende disse lgemidler , og jeg hber , denne forordning bliver vedtaget snarest muligt .
<P>
Ud fra et princip om lige behandling af alle syge br vi sledes trffe alle forndne foranstaltninger for at lette og fremme forskernes arbejde og markedsfringen af relevante lgemidler .
En effektiv indsats sikres i denne sammenhng bedst p fllesskabsniveau .
Der krves et tvrnationalt samarbejde , hvis vi skal sikre , at initiativer og viden koordineres , og midlerne anvendes p effektiv vis .
Europa-Parlamentet har p denne baggrund stillet krav om - og ogs fet gennemfrt - foranstaltninger , som sikrer , at der etableres et europisk informationsnet , at der etableres et samarbejde mellem frivillige organisationer i de forskellige medlemsstater , at der sker den forndne uddannelse af de berrte faggrupper , og at der sges etableret et kontaktnet omfattende eksperter inden for de omhandlede fagomrder .
<P>
Det har imidlertid ikke vret muligt at ndre Rdets holdning med hensyn til den samlede budgetramme , hvor Europa-Parlamentet havde foreslet det dobbelte belb .
<P>
Budgetrammen er sledes skuffende .
Imidlertid hedder det i en flles erklring om Kommissionens forslag til nyt handlingsprogram som led i indsatsen p folkesundhedsomrdet , at der m tages  behrigt hensyn til de budgetmssige konsekvenser  .
Der er tale om et kompromis .
Europa-Parlamentet vil sikre , at det bliver overholdt .
<P>
Betnkning af Ghilardotti ( A4-0186 / 99 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Betnkningen om forslag til Rdets direktiv om indfrelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab er en god betnkning .
Med direktivet styrkes en af de vigtigste rettigheder for arbejdstagerne .
Det er vigtigt , ikke bare for at forstrke den sociale dialog , men ogs for at ge den gensidige tillid i virksomhederne .
<P>
Grnsen for direktivets anvendelsesomrde , det vil sige virksomheder , der beskftiger mindst 50 arbejdstagere , havde vi gerne set anderledes .
Vi mener ikke , at der br vre nogen grnse , men hvder i stedet , at alle arbejdstagere har ret til information og hring .
Den foreslede grnse er imidlertid acceptabel , fordi der er tale om et minimumsdirektiv , hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at anvende regler , der passer dem bedre .
<SPEAKER ID=71 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har undladt at stemme for direktivforslaget om information og hring .
Vi kan ikke stemme for forslaget , fordi der er fare for , at forslaget i sin nuvrende udformning vil gribe ind i den specielle danske forhandlingsmodel , hvor information og hring reguleres i aftaler om samarbejdsudvalg mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Vi har dog ikke stemt imod , fordi information og hring af arbejdstagerne er en del af EU ' s sociale dimension , som ikke m modarbejdes af hensyn til solidaritet med de arbejdstagere i EU og de nye medlemsstater , der endnu ikke har velfungerende ordninger for information og hring af arbejdstagerne .
Vi hber derfor , at Rdet vil finde en lsning , der bde tilgodeser arbejdstagernes behov for information og hring p et hjt niveau overalt i EU samt behovet for , at medlemsstater kan beholde allerede velfungerende ordninger .
<SPEAKER ID=72 NAME="Cars">
Ved den endelige afstemning stemte jeg imod betnkningen , da jeg mener , at de pgldende sprgsml hrer hjemme i medlemsstaterne , det vil sige falder ind under subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=73 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med Rdets direktivforslag og den foreliggende betnkning af Ghilardotti .
<P>
Kernen i det foreliggende forslag er arbejdstagernes legitime ret til information og ikke mindst hring , nr det glder ledelses- og organisationsrelaterede sprgsml vedrrende den virksomhed , arbejdstageren er ansat i .
Der er langt fra rettighed til virkelighed p dette felt , og arbejdstagerne bliver ofte behandlet som brikker , man kan flytte rundt p i takt med konjunkturudviklingen .
<P>
Ikke desto mindre nrer europiske arbejdstagere et reelt nske om at give deres mening til kende og deltage aktivt i virksomhedernes drift .
Det er et trk , som kendetegner den sociale model i Europa , og et trk , vi for enhver pris m bevare .
Lovgivningen br vre i overensstemmelse med arbejdstagernes krav p dette felt .
Kommissionens forslag skal ses i dette perspektiv .
Direktivet har til forml at sikre minimumsstandarder for hring og information af arbejdstagerne .
Selvom forslaget kan betegnes som et fagforeningsretligt mindstekrav , er det vrd at understrege , at direktivet er frste skridt i en langsigtet strategi , som tager sigte p at styrke arbejdstagernes rolle .
<P>
Konkurrenceevne og social dialog er ikke modstninger . Tvrtimod .
Jeg deler fuldt ud den opfattelse , at det er nemmere at opn accept af de ndvendige omstruktureringer , ogs selvom disse mtte indebre afskedigelser og omplaceringer , hvis ledelsen har forklaret og begrundet initiativerne over for medarbejderne og lyttet til disses kommentarer hertil .
Direktivets bestemmelser br finde anvendelse p s mange virksomheder som muligt .
Grnsen er sat ved 50 arbejdstagere , hvilket er tilfredsstillende .
Ogs mindre virksomheder br imidlertid lytte til medarbejdernes synspunkter .
Vi br derfor ivrkstte initiativer , som fremmer denne dialog .
<P>
Det er klart , at vi som fortalere for en udvidelse af de foreslede bestemmelsers anvendelsesomrde ikke kan acceptere de dispensationsbestemmelser , Kommissionen foreslr til fordel for selskaber , hvis forml er af politisk , ideologisk eller religis art .
Bestemmelserne m i vrigt flges op af passende sanktioner , som sikrer , at reglerne anvendes som tilsigtet .
<P>
I denne sammenhng vil jeg ogs gerne tilslutte mig fru Ghilardottis bemrkninger om , at vi ikke lngere br acceptere , at fagforeningsreprsentanter straffes p grund af deres hverv .
<P>
Vil vi sikre os , at det sociale Europa ikke forbliver en ubestemmelig strrelse i arbejdstagernes jne , m vi etablere de forndne vrktjer , som kan sikre arbejdstagernes grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=74 NAME="Haarder, Kjer Hansen og Riis-Jrgensen">
Vi stemmer imod betnkningen om information og hring af arbejdstagerne i nationale virksomheder .
Forslaget er et eklatant eksempel p manglende respekt for nrhedsprincippet .
For det frste er der intet grnseoverskridende aspekt i forslaget , og for det andet er sprgsmlet allerede reguleret i de fleste medlemslande , herunder i Danmark , via  Samarbejdsaftalen  .
Sprgsmlet skal reguleres nationalt og mellem parterne p arbejdsmarkedet .
Dette ville tilgodese nrhedsprincippet , de nationale forskelle og traditioner i EU .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lindqvist (ELDR), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V)">
Antallet af virksomhedslukninger og virksomhedsflytninger er steget .
I Sverige er virksomhedslukningerne sket , fordi EU-sttten udformes mere gunstigt i andre lande .
Det er ikke hensigten med EU-sttten .
Lukninger og flytninger pvirker virksomhedens ansatte .
Det er vigtigt , at der tidligt gives informationer til de personer , der er berrt af sdanne beslutninger .
<P>
Det reguleres gennem aftaler og lovgivning i de enkelte medlemslande , i Sverige gennem medbestemmelsesloven , MBL .
<P>
Det foreslede direktiv skal give get information om store virksomhedsndringer gennem regler om hring mellem arbejdstagere og virksomheder .
Det er rimeligt at sprge , hvorvidt det skal reguleres p EU-niveau .
Direktivet er imidlertid udformet som et minimumsdirektiv , hvor det str medlemslandene eller arbejdsmarkedets parter frit at bevare eller indfre regler med en mere vidtrkkende informationspligt .
<SPEAKER ID=76 NAME="Rbig">
Har stemt nej til betnkningen , da retsgrundlaget taler imod .
<P>
Den samlede betnkning : et nej .
<SPEAKER ID=77 NAME="Theonas">
Vi er enige i ethvert forslag og enhver foranstaltning , der medfrer bedre information af arbejdstageren og styrker arbejdstagerens kontrol og rolle i virksomheden , uden hermed at sige , at vi nrer nogen illusioner med hensyn til betingelserne for denne form for lovgivningsmssige interventioner i den dagligdag , som er skabt af det system , vi lever i .
<P>
Ud fra denne betragtning er vi enige i , at det er ndvendigt at f et obligatorisk og effektivt lovgivningsredskab , som indfrer en s rettidig og bred information og hring som muligt i sprgsml , der vedrrer virksomhedens udvikling og fremtid , beskftigelsen , ansttelsesforhold og i det hele taget alle sprgsml og forslag til beslutninger med direkte indvirkning p arbejdstagernes interesser og hermed ogs deres liv og velfrd .
<P>
Vi er derimod absolut modstandere af den retning , Kommissionen angiver i denne proces , hvor den opfatter information og hring som et middel til  styrkelse af arbejdstagernes tilpasningsmuligheder  , eller , som det str i begrundelsen til direktivforslaget , som  forudstning for et heldigt resultat af virksomhedernes omstrukturering og tilpasning til de nye betingelser , der flger af konomiens globalisering , isr via udvikling af nye mder at organisere arbejdet p  .
<P>
For os er alle former for informations- , hrings- og medbestemmelsesprocedurer et redskab , som arbejdstagerne br have til rdighed for at styrke deres rolle og deres indflydelse med henblik p en effektiv synliggrelse og styrkelse af deres interesser og naturligvis ikke for at gre dem til medansvarlige for beslutninger , der trffes hen over hovedet p dem .
P hvilken mde disse mekanismer udnyttes , afhnger naturligvis af arbejdstagerne selv , men i hj grad ogs af arbejdstagerreprsentanternes arbejde og kvalitet .
Et bevis p , at disse mekanismer , hvis de fungerer godt nok , kan bidrage til effektivt at forsvare arbejdstagernes interesser , er arbejdsgiversidens meget klare reaktion p Kommissionens forslag - som ellers er forsigtigt og begrnset - og mngden af ndringsforslag stillet i Socialudvalget og her i Parlamentet , og som tager sigte p at fjerne ethvert indhold fra forslaget .
<P>
Vi kan ikke tro , at direktivet kan have nogen virkning , hvis det kun kommer til at vedrre 3 % af virksomhederne , som Kommissionen selv indrmmer .
Vi mener , at grnsen for direktivets anvendelse skal vre under fem ansatte , s det ogs dkker de sm SMV , som udgr et overvldende flertal af virksomhederne .
Denne regel er allerede indfrt i nogle landes lovgivning efter pres fra arbejderbevgelsen .
<P>
Vi kan ikke acceptere de begrnsninger , der foresls indfrt af hensyn til oplysningernes fortrolighed og tavshedspligt .
Hvis de trder i kraft , vil de stort set fjerne arbejdstagernes ret til information og hring .
Der br vre srligt strenge regler om tidspunktet for og omfanget af informationen / hringen , som br finde sted i godt tid , inden en afgrelse bliver truffet , s arbejdstagerne har mulighed for at gribe ind og tage stilling til alle ndringer , der vil kunne pvirke deres ansttelsesmssige og forsikringsmssige rettigheder .
Vi kan f.eks. nvne planer , der vedrrer omstruktureringer , sammenslutninger og samarbejdsaftaler , investeringer , virksomhedsflytninger , lukning af hele virksomheden eller dele af virksomheden / afdelingen , ndrede ansttelsesforhold og i det hele taget planer , der vedrrer virksomhedens strategi , status og udvikling .
<P>
Det er positivt , at betnkningen fra Socialudvalget forsger at tilfre Kommissionens forslag vsentlige forbedringer .
Disse forbedringer vedrrer en udvidelse af direktivets anvendelsesomrde , informationens og hringens indhold og omfang , afskaffelse af medlemsstaternes mulighed for at begrnse direktivets anvendelsesomrde til store virksomheder ( virksomheder med 100 ansatte eller derover ) og bedre beskyttelse af arbejdstagerreprsentanterne .
Desuden vil vi dog gerne understrege , at vi finder det kolossalt vigtigt , at man bevarer den bestemmelse , der findes i Kommissionens forslag , om , at der ikke skal vre nogen juridiske konsekvenser af beslutninger , der trffes under tilsidesttelse af informations- og hringspligten fra arbejdsgiverens side , og at man ikke vedtager de ndringsforslag , der krver fjernelse af denne bestemmelse , for s ville direktivet virkelig kun vre tomme ord .
Bestemmelsen om , at der ikke skal vre juridiske konsekvenser , br imidlertid vedrre hele den beslutning , der er truffet under tilsidesttelse af informations- og hringspligten , og ikke kun den del , som vedrrer ansttelses- og kontraktforhold .
Herved fr man strre mulighed for at forebygge omgelser af direktivet under anvendelsen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Thors">
Jeg har ikke kunnet sttte betnkningen ved den endelige afstemning , da direktivet p radikal vis griber ind i de nationale systemer for information af arbejdstagere , uden at der findes tilstrkkelige grunde til overstatslige regler .
Da vi ikke har kunnet fre en diskussion om konsekvenserne , vil direktivet have store konsekvenser for arbejdsforholdene .
Det er grundene til , at jeg ikke har kunnet sttte forslaget , selvom det indeholder mange gode ting .
Det vil bl.a. betyde get information af arbejdstagerne i den offentlige sektor .
<P>
Betnkninger af Ghilardotti ( A4-0186 / 99 ) og Chanterie ( A4-0184 / 99 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring til betnkningerne af Ghilardotti og Chanterie , som behandler emner inden for socialpolitikken .
Jeg mener , vi har god grund til at tage op til principiel overvejelse , om vi vil behandle bestemte omrder inden for politik p europisk plan .
<P>
Jeg har stemt nej til begge betnkninger , fordi jeg er af den opfattelse , at vi f.eks. ikke skal oprette en socialunion i Den Europiske Union .
Vi skal ikke strbe efter en skatte- og afgiftsunion .
Vi har brug for statens indflydelse p den enkelte stats omrde , men vi har ikke samtidig brug for den p europisk plan .
Arbejdsmarkedspolitik skal tilrettelgges nationalt .
I henhold til begge betnkninger skal der faststtes bestemmelser for arbejdsmarkedet i hele Europa , idet f.eks. arbejdstagernes ret til hring skal glde hele Europa , eller at der skal glde bestemmelser om arbejdstiden , sledes som det foresls i Chanterie-betnkningen .
<P>
Jeg mener , vi har god grund til at holde fast ved nationale bestemmelser p dette omrde .
Det er ikke alt , der skal behandles p europisk plan .
Vi har ikke brug for en kopi af nationalstaten p europisk plan .
Derfor er jeg imod disse betnkninger om emnet socialpolitik .
<P>
Betnkning af Chanterie ( A4-0184 / 99 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Caudron">
De foreliggende betnkninger af henholdsvis Chanterie og McMahon udmrker sig frst og fremmest ved p ny at rejse sprgsmlet om nedsttelse af arbejdstiden , selvom vi denne gang ikke skal diskutere betydningen af en eventuel arbejdstidsnedsttelse som led i beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
<P>
De fremsatte forslag betegner sledes en klar forbedring for erhverv , som hidtil ikke har vret omfattet af eksisterende bestemmelser .
Jeg sttter derfor vores kollega Chanteries forslag om at faststte en frist p fire r , inden for hvilken medlemsstaterne skal bringe deres lovgivning i overensstemmelse med direktivets bestemmelser .
<P>
Ligeledes tilslutter jeg mig vores kollega McMahons forslag om at lade selvstndige chauffrer vre omfattet af direktivet om tilrettelggelse af arbejdstiden inden for vejtransport .
Der er mange eksempler p , at for mange timer bag rattet markant ger risikoen for ulykker i trafikken .
<P>
Jeg konstaterer i vrigt med tilfredshed , at betnkningen ogs tager hjde for den hastige vkst i antallet af underleverandrer , som alt for ofte tager for lempeligt p gldende bestemmelser .
<P>
Endelig hber jeg , de anfrte krav til kontrol med arbejds- og kretid ogs rent faktisk bliver hndhvet i medlemsstaterne . Jeg nrer dog en vis skepsis p dette punkt .
<P>
Jeg har gentagne gange rettet foresprgsler til kommissrerne om arbejdstiden i vejtransporterhvervet og om ansttelsesvilkr i visse rederier .
Jeg vil derfor nje overvge , at de nye direktiver rent faktisk gennemfres .
<P>
Vi er i fuld gang med at gennemfre Den konomiske Union .
Skal vores medborgere fortsat have forstelse for de byrder , de plgges i denne forbindelse , er det p tide , vi skaber Borgernes Union , hvor den sociale dimension m indtage en fremtrdende plads .
I modsat fald stter vi sprgsmlstegn ved hele iden om Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=81 NAME="Theonas">
Som udtryk for en styrkelse af den sociale beskyttelse i EU prsenterer Kommissionen sit forslag om en udvidelse af direktivet om arbejdstiden til de omrder , der har vret udelukket , og som vedrrer ca. seks millioner arbejdstager , hovedsagelig inden for transportsektoren .
Desvrre kan vi ikke tilslutte os forslaget , dels fordi selve direktivet fra 1993 ikke er godt nok og halter langt bagefter i forhold til de fleste landes lovgivning , dels fordi forslaget indgr i en strre pakke , der kendetegnes af en opdeling af arbejdstagerne og af undvendige afvigelser og undtagelser .
<P>
Vi er principielt modstandere af enhver opdeling af arbejdstagerne i mobile arbejdstagere og ikkemobile arbejdstagere .
Det er rigtigt , at mobile arbejdstagere er specielle alt efter , hvilken branche de arbejder i , men dette kan lses med nogle srbestemmelser , som under ingen omstndigheder m betyde en begrnsning af den beskyttelse , der gives arbejdstagerne .
Et bevis p bestemmelsernes autoritre karakter er , at Kommissionen selv foreslr , at direktivet dkker alle ikkemobile arbejdstagere inden for de sektorer , der i dag er udelukket , samt mobile arbejdstagere i jernbanesektoren .
Tilsyneladende skal mobile arbejdstagere , som ikke er underlagt det generelle arbejdstidsdirektivs anvendelsesomrde , underlgges andre srbestemmelser , som indeholder mere besvrlige betingelser .
Et typisk eksempel er forslaget til et arbejdstidsdirektiv gldende for mobile arbejdstagere inden for landevejstransport , hvor der tillades en arbejdstid p op til 60 timer om ugen .
<P>
Det er klart , at den indfaldsvinkel , der danner udgangspunkt for de gldende bestemmelser i det almene direktiv om arbejdstid , og som har en indbygget fleksibilitet med hensyn til den ugentlige arbejdstid - hvilket gjorde det muligt for den grske regering at vedtage det lovforslag om tilrettelggelse af arbejdstiden , der tillader en ugentlig arbejdstid p helt op til 48 timer - ogs tegner Kommissionens nuvrende holdning , idet den bde i sidste rs hvidbog om dette emne og i det aktuelle forslag fremhver ndvendigheden af , at aktionen  muliggr tilstrkkelig fleksibilitet for virksomhederne  og ikke plgger virksomhederne  undige byrder  , sdan som arbejdslovgivningens beskyttelsesregler s  elegant  beskrives .
<P>
Vi er bange for , at udvidelsen af direktivets anvendelsesomrde bruges som anledning til at forberede en ndring , til det vrre , af direktivet , s der bliver endnu flere muligheder for at tilrettelgge arbejdstiden .
Typisk er bestemmelsen om udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra de alment gldende fire mneder til tolv mneder for mobile arbejdstagere og arbejdstagere , der hovedsagelig udfrer arbejde til ss .
Endvidere er der klare bestemmelser om , at mobile arbejdstagere er undtaget fra bestemmelserne i de artikler , der vedrrer den daglige hviletid ( det vil sige arbejdstiden ) , selvom direktivet tillader en daglig arbejdstid p 13 timer , og de artikler , der vedrrer pauser og ugentlig hviletid , hvilket betyder , at man tillader en syv dages arbejdsuge , samt artiklen om natarbejde , som udtrykkeligt ikke m overskride otte timer .
Samtidig er der ingen konkret bestemmelse , der stter kvantitative grnser .
Ved samme lejlighed , nr sandheden skal frem , afskaffes ogs den bestemmelse , der gr sndagen til den bedst egnede dag til den ugentlige fridag .
Det er vores opfattelse , at vi ikke alene kan tale om udvidet beskyttelse , men oven i kbet har at gre med en lovmssig dkning af den destrukturering af arbejdsmssige forhold og arbejdstid , som tydeligt kan iagttages inden for transportbranchen som et led i gennemfrelsen af de procedurer , der liberaliserer markederne og intensiverer konkurrencen .
<P>
Betnkningen fra Socialudvalget kommer med nogle enkelte positive ndringer , som begrnser tilladelserne til undtagelse , men de bibeholder de grundlggende undtagelser vedrrende mobile arbejdstagere .
Samtidig accepterer man den holdning , at vi via kollektive overenskomster kan have afvigelser med hensyn til referenceperioden for den ugentlige arbejdstid , selvom anvendelsesomrdet for den pgldende bestemmelse indskrnkes .
De kollektive overenskomster - uanset hvilket plan de indgs p - kan dog under ingen omstndigheder fre til forringelser af arbejdstagernes position og overtrde grundlggende bestemmelser i arbejdslovgivningen som f.eks. bestemmelserne om beregning af arbejdstiden , som der er tradition for er af obligatorisk karakter .
Et af de fundamentale principper , der ligger til grund for loven om kollektive overenskomster , er , at disse kun kan harmoniseres med hjeste lovgivningsmssige fllesnvner eller have et indhold , der stiller arbejdstagerne mere gunstigt .
<P>
I denne sammenhng str det klart , at dette lovindgreb ikke alene kan lse flertallet af de problemer , som det er meningen , det skal sge at lse .
Det bruger ogs de sregenheder , der findes inden for de forskellige brancher , til officielt at kategorisere arbejdstagerne og gder jorden for en mere generel ndring , til det vrre , af direktivet om arbejdstid .
<P>
Vi har helt fra starten taget afstand fra 1993-direktivet og krver det ndret , s det i hjere grad fremmer en 35-timers arbejdsuge uden lnnedgang , s det sikrer en fem dages arbejdsuge og syv timers arbejdsdag , s det begrnser overtid , afskaffer overarbejde , stter strenge begrnsninger p natarbejde , begrnser undtagelserne mindst muligt og underlagt strenge krav for at tage hensyn til de enkelte branchers sregenheder .
Under alle omstndigheder kan det centrale ml for lovgivningen om arbejdstid kun vre at beskytte arbejdstagernes og hele befolkningens sundhed og sikkerhed , reducere arbejdslsheden , fremme mlet om fuld beskftigelse , udnytte de muligheder , som den moderne teknologi giver , til gavn for den menneskelige faktor , og undg omgelser , bl.a. via anvendelse af andre overenskomster end dem , der vedrrer lnarbejde .
<P>
Betnkning af McMahon ( A4-0187 / 99 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Fayot">
Vi er alle bekendt med , at vejtransporten er et omrde , hvor det sociale Europa har trange kr .
Da der ikke findes nogen aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere p dette felt , er det gldeligt , at Kommissionen har vedkendt sig sit ansvar og fremsat det foreliggende direktivforslag .
<P>
Sammen med arbejdstagernes faglige sammenslutninger har ordfreren og Socialudvalget i store trk godkendt Kommissionens forslag . P enkelte punkter er forslaget forbedret og den sociale dimension styrket :
<P>
Alle chauffrer i EU vil vre omfattet af minimumsbestemmelser om en 48-timers arbejdsuge.-Arbejdstiden kan vre p op til 60 timer om ugen , forudsat bestemmelserne om en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid p 48 timer overholdes.-Direktivet vil ogs omfatte selvstndige chauffrer , og arbejdstidsbestemmelserne vil vre identiske for lnmodtagere og selvstndige.Der er andre bestemmelser , som regulerer arbejdstidens tilrettelggelse inden for vejtransporterhvervet , eksempelvis srlige bestemmelser om natarbejde .
<P>
Overordnet hber vi , EU ' s transportministre nr til enighed om en aftale , som ger sikkerheden p vejene , sikrer chauffrernes sociale velfrd og bringer den sociale dumping til ophr . Det sociale Europa har alt for lnge ladet vente p sig , nr det glder vejtransporten .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lis Jensen og Krarup">
Dette forslag gr ud p at udvide direktivet om arbejdstiden fra 1993 til at omfatte flere grupper af lnarbejdere .
Principperne i 1993-direktivet og det foreliggende forslag er de samme .
Direktivet fra 1993 har givet anledning til mange problemer for dansk fagbevgelse .
For det frste indeholder EU ' s direktiv i almindelighed ikke nogen forbedring af danske lnarbejderes retsstilling i forhold til de gldende overenskomster .
Og dernst har de danske myndigheder krvet , at direktivet gennemfres , ved at det skrives ind i overenskomsterne .
Dette er efter vores mening absurd , og den slags bidrager - i sammenhng med EU ' s andre ( voksende ) indgreb i danske overenskomster - til at undergrave de frie forhandlinger .
<P>
Vi er fuldt ud p det rene med , at forslaget p enkelte punkter kan betragtes som fremskridt i de EU-lande , der savner faglig styrke til at krve forbedringer gennem overenskomster .
Men p baggrund af de danske erfaringer - og fordi EU skal respektere de frie forhandlinger - kan vi ikke stemme for forslaget om denne udvidelse af EU ' s reguleringsmagt .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ryynnen, Thors, Vyrynen og Virrankoski">
Vi stemte imod betnkningen af Hugh McMahon om tilrettelggelse af arbejdstid inden for vejtransportsektoren , fordi vi ikke kan acceptere , at private chauffrer tages med i reguleringen af arbejdstider .
For forholdene i Finland vil dette skabe yderst vanskelige ordninger og alvorligt vanskeliggre funktionaliteten af hele det finske transportsystem , som bygger p smforetagender .
Af samme grund kan vi ikke acceptere begrnsninger p natarbejde i betnkningen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Schlechter">
Det er aldrig for sent , for nu fik Europa-Parlamentet lejlighed til at drfte et direktiv fra Rdet om lovbestemmelser om erhvervschauffrers kre- og arbejdstider og vedtage det med nogle forslag til forbedringer .
<P>
Dette direktiv , der burde have vret vedtaget allerede i 1993 , er sledes nu ude p sin forhbentlig sidste vej , og der er kun tilbage at hbe , at det kommer undret igennem de forestende drftelser i Rdet . I 1993 blev samtlige transportsektorer holdt uden for direktiv 93 / 104 , hvori de generelle bestemmelser om arbejdstiden blev fastsat .
Med dette direktiv skal det , der blev forsmt dengang , indhentes .
<P>
Er der stadig nogen , der husker , med hvilken heftighed drftelserne om direktiv 3280 / 85 blev frt , som iflge fagforeningerne ikke gik tilstrkkelig vidt , men som set med arbejdsgivernes jne gik alt for vidt p grund af for stor indblanding fra erhvervslivets side ?
<P>
I dag kan man sige , at selvom direktiv 3820 / 85 ikke fastsatte alle bestemmelser sledes , som man kunne have forventet , var det godt , at det overhovedet eksisterede og prvede p at bringe orden i et erhverv , som i sine arbejdsretlige vilkr var blevet stende p det stadium , der er beskrevet i Emile Zolas Germinal .
<P>
Ganske vist kan man i dag stille sig det sprgsml , hvorledes det var muligt , at de mobile arbejdstagere , det vil sige alle , der er beskftiget p transportomrdet , blev holdt uden for de generelle sociale bestemmelser angende tilrettelggelsen af arbejds- , hvile- og kretider .
<P>
Efter at forhandlingerne med arbejdsgiverne om en kollektiv overenskomst p ny var brudt sammen , s Kommissionen sig ndsaget til at tage initiativet til en lov .
<P>
Sledes faststtes den ugentlige arbejdstid for alle erhvervschauffrer til 48 timer om ugen .
Den kan ganske vist udvides til 60 timer om ugen , hvis den gennemsnitlige arbejdstid p 48 timer om ugen opretholdes over en periode p fire mneder . Her forel der ganske vist et ndringsforslag om at nedstte fristen p fire mneder til n mned , som blev forkastet af et flertal , selvom det var ret sympatisk .
<P>
Det er endvidere en skam , at man ved faststtelsen af natarbejde ikke benyttede den formel , der er gngs i alle andre faggrupper , nemlig fra kl . 22.00 til kl .
6.00. Man kan virkelig sprge sig selv , hvorfor natarbejde for transportarbejdere nu skal beregnes fra kl . 24.00 til kl .
5.00 , selvom mange transportarbejdere arbejder hele natten igennem . Her snydes langturschauffrer og taxachauffrer , der er p arbejde om natten , for velfortjente tillg .
<P>
Den strste forbedring i det nye direktiv er kre- og arbejdstiderne . Her har Kommissionen omsider indset , at det at lade begrebet arbejdstid trde ind i stedet for begrebet kretid ville bidrage til en forgelse af frdselssikkerheden , til en forbedring af chauffrernes arbejdsvilkr og til en harmonisering af konkurrencevilkrene for virksomhederne .
Hvor tidligere kun den rene kretid gjaldt , glder nu for erhvervschauffrer tiden fra arbejdet begynder , til det er forbi , det vil sige alle aktiviteter som krsel , p- og aflsning , vedligeholdelse af kretjets tekniske dele , tidsforbrug til samarbejde med toldmyndighederne osv .
<P>
Det skal dog pses , at de praktiske problemer i forbindelse med kontrol med overholdelsen af de sociale bestemmelser vedrrende vejtransport bliver lst .

<P>
Et godt udgangspunkt er den nye fartskriver , der kommer til at glde fra 2000 .
Den muliggr ikke kun den spontane kontrol over fire mneder , men ogs med de arbejdstimer , der er prsteret i lbet af et helt r . Mske kan den endog bruges som middel til at bevise , at erhvervschauffrer arbejder langt flere timer end folk beskftiget i andre erhverv og dermed ogs har ret til som krvet af fagforeningerne at blive pensioneret som 55-rig .
<P>

Hvorledes det end forholder sig , vil det nye direktivs ikrafttrdelse bringe strre forbedringer , hvis det overholdes , selvom der endnu er meget , der skal gres .
<P>
Betnkning af Blokland ( A4-0183 / 99 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , vi har stemt for betnkningen , for vi bifalder sammenlgningen af de to direktiver om forbrnding af farligt og ufarligt affald .
Vi finder det ganske vist meget beklageligt , at Parlamentet ikke fulgte ndringsforslaget fra De Grnne om at tilstrbe en emissionsgrnsevrdi p nul for dioxin i vand .
Vi ved , at dioxin er det farligste kemikalium , som mennesker nogensinde har fremstillet .
Ogs WHO har p grundlag af nye videnskabelige erkendelser gjort opmrksom p det problem , som den maksimale belastning af mennesket udgr , og snket sine vrdier .
<P>
Vi forstr derfor ikke , hvorfor Parlamentet ikke fulgte et gammelt forslag fra Kommissionen .
Jeg anser ligefrem en s hj belastning af vand med dioxin for et sundhedsmssigt Waterloo .
Jeg finder det helt uansvarligt , hvis Parlamentet ikke flger disse forslag , for det betyder jo , at man har bjet sig for presset fra industrien .
Det har jeg vanskeligt ved at forst i forbindelse med et s farligt stof som Seveso-giften dioxin .
<P>
Det ville have vret vigtigt , at Parlamentet , som jo har stemt for en reduktion af emissionerne af dioxin i luften og for en snkning af vrdierne , ogs havde stemt for vrdierne i vand .
Det er komplet uforsteligt , at man tillader fem gange s hje vrdier for dioxin i vand som i luften .
Netop vand er jo levnedsmiddel nr. et , og det kan ikke udelukkes , at der siver vand ned i grundvandet eller at emissionerne i luften finder vej til vandet .
Derfor synes vi , det er meget beklageligt , at man ikke stemte for denne halvering af emissionerne af farlige stoffer i vand lige ned til nul .
Vi foreslog her et rstal ude i fremtiden , nemlig 2020 .
Det ville have kunnet gennemfres rent teknisk .
Det lykkedes desvrre ikke at f forbrugerbeskyttelsen prioriteret hjst .
<SPEAKER ID=87 NAME="Grossette">
Jeg finder det overraskende , at hr . Blokland gr sig til talsmand for en strategi , som ogs forfgtes af Europa-Kommissionen , med det sigte at f vedtaget et samlet direktiv , som skal erstatte Kommissionens forslag til direktiv om forbrnding af ufarligt affald og direktiv 94 / 67 om forbrnding af farligt affald .
Forslaget om et samlet direktiv p dette omrde vkker bekymring af flere rsager .
<P>
For det frste er det vrd at bemrke , at direktiv 94 / 67 i henhold til direktivets artikel 13 og artikel 18 finder anvendelse p eksisterende forbrndingsanlg for farligt affald fra 1. juli 2000 .
Disse forbrndingsanlg har med andre ord foretaget investeringer med henblik p at sikre , at anlggene senest p den nvnte dato er i overensstemmelse med direktivets krav .
Disse krav m i dag betegnes som forldede , her umiddelbart fr deres ikrafttrden overalt i EU . Det er ikke en rimelig fremgangsmde .
Erhvervslivet kan gre krav p et minimum af kontinuitet og juridisk sikkerhed .
<P>
For det andet anfres det , at et samlet direktiv skal ses som et led i bestrbelserne for at sikre en forenklet og lettere tilgngelig fllesskabslovgivning . I sig selv et prisvrdigt ml , men vi m gre opmrksom p , at et samlet direktiv i virkeligheden indebrer en forringet beskyttelse af miljet , idet et forbrndingsanlg skal kunne behandle svel farligt som ufarligt affald .
Forslaget vil givetvis sikre en bedre udnyttelse af forbrndingsanlggene , som i flere medlemslande ikke udnyttes fuldt ud .
Det er imidlertid ikke rimeligt at korrigere for fejlinvesteringer ved at reducere sikkerhedskravene , nr det glder farligt affald .
<P>
Det er afgrende , at der opretholdes en klar skelnen mellem de to typer affald , som er forskellige med hensyn til art og toksicitet , hvilket gr det rimeligt at arbejde med to st specifikationer .
Denne skelnen br opretholdes i alle faser af affaldshndteringen : indsamling , modtagelse , hndtering i forbrndingsanlgget , behandling , bortskaffelse af forbrndingsaffald osv .
nsker vi at efterleve princippet om differentieret behandling af affald , m mlstningen om forenkling af lovgivningen i denne sammenhng komme i anden rkke .
<P>
Vi kan til gengld fuldt ud tilslutte os nsket om at udligne det nuvrende konomiske misforhold mellem normer for luftforurenende og vandforurenende udledninger . En udligning m imidlertid ikke ske p bekostning af de positive resultater , der er opnet takket vre direktiv 94 / 67 om farligt affald .
<P>
Europa-Parlamentet har vedtaget forslaget om et samlet direktiv , og jeg har derfor stemt imod det sledes ndrede forslag .
<SPEAKER ID=88 NAME="des Places">
Vi har stemt imod samtlige ndringsforslag , som tager sigte p at lade et samlet direktiv erstatte direktiv 94 / 67 om farligt affald og det forelagte forslag til direktiv om ufarligt affald .
Miljudvalgets forslag indebrer en rkke risici .
<P>
Hvad angr reglerne for forbrnding af farligt affald , risikerer vi , at reglerne lempes for indirekte at muliggre forbrnding af denne type affald i forbrndingsanlg for ufarligt affald .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af direktivet om ufarligt affald , risikerer vi , at beslutningen om udarbejdelse af et samlet direktiv forsinker vedtagelsen af nye emissionsgrnsevrdier , som defineret i direktiv 94 / 67 .
<P>
Hvad angr kontrolforanstaltninger , frygter vi , at der sker en ophvelse af de srlige kontrolforanstaltninger vedrrende modtagelse af farligt affald eller blandet affald til forbrnding .
Disse kontrolforanstaltninger kan ikke , sfremt de efterleves fuldt ud af affaldsleverandrerne , sidestilles med gldende kontrolforanstaltninger vedrrende modtagelse af ufarligt affald i forbrndingsanlg for ufarligt affald .
<P>
Hvad angr balancen mellem de forskellige grene inden for denne branche , frygter vi , at et samlet direktiv meget vel kan vise sig at begunstige en eller flere grene p bekostning af andre , sfremt grnsevrdierne ikke reguleres nje . En sdan udvikling vil vre uheldig , idet vi fortsat har behov for fire grene inden for affaldsforbrndingsomrdet : Srskilt forbrnding af ufarligt affald , srskilt forbrnding af farligt affald , kombineret forbrnding ( forbrnding i cementovne ) og forbrnding i modificerede fyringsanlg .
Vi br sikre , at vi ikke favoriserer en gren p bekostning af en anden , idet krav til svel milj- som energiregnskab er sagligt begrundede .
<P>
Sidst men ikke mindst risikerer vi , at forslaget medfrer betydelige stigninger i forbrndingsomkostningerne , uden at der opns nogen mrkbar miljmssig forbedring . Der faststtes grnsevrdier for forurenende udledninger , som ikke er specifikke for affaldsforbrnding ( eksempelvis for svovldioxid og kvlstofoxid ) , og disse m tilpasses de enkelte forbrndingsanlg , bde med hensyn til type og kapacitet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Theonas">
Med dette forslag gives et vsentligt supplement til det gldende direktiv 94 / 67 / EF ( erstatter artikel 8 ) p et afgrende punkt , der vedrrer miljet . Nemlig faststtelsen af konkrete grnser for koncentration af forurenende stoffer i forarbejdet flydende affald , der stammer fra rensning af rggasser , samt indfrelse af konkrete kontrol- og overvgningsprocedurer .
<P>
Det princip , der faststtes , er fornuftigt .
Det kan ikke tillades , at forureningen overfres fra et milj ( i dette tilflde luften ) til et andet ( her vand og jord ) .
Det br sledes ikke vre tilladt p den ene side at opstille strenge normer for koncentrationen af forurenende stoffer i emissionerne fra en forbrndingsanstalt ( s der tilbageholdes store mngder forurening via rensning af rggasser ) , mens p den anden side en stor del af denne forurening ( p grund af drlig forarbejdning af restproduktet ) bringes til modtagerne af de ( ufuldstndigt ) forarbejdede udledninger .
<P>
Hertil finder vi det vrd at bemrke flgende :
<P>
1.Forslagets tankegang og indledende betragtninger peger ud fra en ny synsvinkel p den modsigelse , der ligger i at anvende forbrnding som metode til at forarbejde farligt ( og andet ) affald .
Jo mere man forsger at begrnse forureningen af atmosfren ( ved at tilbageholde store mngder giftige stoffer med rensning af rggasser ) , desto strre problemer fr man med hensyn til beskyttelsen af to andre miljer ( vand , luft ) mod forurening , og desto flere konomiske midler skal der jo bruges til dette forml.2.Den uvished , der stadig hersker med hensyn til , hvor farlig forureningen i forarbejdede rggasser fra forbrndingsanlg er , gr efter min opfattelse denne forbrndingsmetode uplidelig og uegnet til beskyttelse af miljet og den offentlige sundhed .
Et eksempel p denne usikkerhed er de store afvigelser , der gres opmrksom p i begrundelsen , med hensyn til de emissionsgrnsevrdier , som de konomisk udviklede lande har fastsat . Der er himmelvide forskelle p disse grnser fra land til land og fra anlg til anlg .
De kan vre op til 1000 gange hjere det ene sted i forhold til det andet sted.3.Ovenstende danner grundlag for den holdning , som en stor del af videnskaben deler med samtlige ikkestatslige organisationer , nemlig at forbrnding af farligt affald br begrnses eller ophre .
Dette stttes af forebyggelsesprincippet , det vil sige princippet om , at produktionen af farligt affald br standses eller begrnses.4.Alt dette glder ogs fuldt ud for forbrnding af ufarligt fast affald ( og vi krver tilsvarende bestemmelser herfor ) , som har mange alvorlige konsekvenser : a ) Forbrndingsanlggene har langt strre kapacitet , hvorfor produktionen af rggasser er langt strre.b ) Vi har her at gre med en produktion ( p grund af forbrndingen ) af giftige stoffer  ud af ingenting  , idet det ufarlige affald ( som omfatter husholdningsaffald og lignende ) indeholder ingen eller ubetydelige mngder giftige stoffer , som med forbrndingen imidlertid skaber alle de ovennvnte problemer ( producerer dioxiner , furaner , tungmetaller , stv m.m. ) .Betnkning af Lienemann ( A4-0180 / 99 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Souchet">
En sammenhngende og effektiv strategi p miljomrdet forudstter et lovgivningsmssigt initiativ kombineret med konomiske og skattemssige instrumenter samt tilhrende finansielle instrumenter .
<P>
Life-programmet er det eneste finansielle instrument , som udelukkende sttter miljpolitiske initiativer inden for Den Europiske Union samt miljsamarbejde med tredjelande .
Det er sledes arten af sttteberettigede projekter , der adskiller Life-programmet fra andre instrumenter inden for forskning og udvikling eller sttte til strukturelle investeringer , hvori indgr miljbeskyttende foranstaltninger .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning udgr tredje fase af Life-programmet og omfatter tre emneomrder :
<P>
Life-Natur tager sigte p samfinansiering af naturbevarende projekter , som kan bidrage til at bevare og genoprette arter og disses leve- / voksesteder ( budgetpost B4-3200 ) .
<P>
Life-Milj tager sigte p samfinansiering af nye miljinitiativer , demonstrations- og pilotprojekter , som har til forml at sikre , at miljaspekter integreres i egnsudviklingsprojekter og i forbindelse med industriproduktionen , idet der sikres en bedre hndtering af affald og en begrnsning af produkters indvirkning p miljet ( budgetpost B4-3201 ) .
<P>
Life-Tredjelande tager sigte p en samfinansiering af programmer vedrrende teknisk bistand .
Der er isr tale om programmer , som bidrager til at opbygge de forndne administrative strukturer inden for miljsektoren som en forudstning for udvikling af landenes miljpolitik . Endvidere tager Life-Tredjelande sigte p en samfinansiering af handlingsprogrammer i tredjelande ud over de nuvrende kandidatlande ( budgetpost B7-810 ) .
<P>
I-EDN-gruppen har stemt for de ndringsforslag , der sttter Life-programmets ivrksttelse og gennemfrelse .
Det skal imidlertid understreges , at initiativer , der opnr sttte i henhold til Life-programmet , skal vre i overensstemmelse med EU ' s miljpolitik .
Vi har derfor stemt imod det ndringsforslag , der anfrer , at den videre udvikling af Fllesskabets politik p miljomrdet skal tage hjde for de resultater , der opns med Life-programmet .
Var det tilfldet , ville bevillingerne til Life-programmet vre helt utilstrkkelige . Ikke mindst nr vi tnker p den kommende udvidelse af EU med en rkke central-og steuropiske lande .
<P>
Mdet udsat kl . 13.50 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=4>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=92 NAME="van den Broek">
Hr. formand , da Kosovo er i vores tanker dag og nat , har jeg ikke noget imod ganske uventet at skulle komme med nogle indledende bemrkninger , nr man tnker p , at det tyske formandskab og formanden for Kommissionen ogs afsatte tid til dette meget vigtige emne .
Jeg er sikker p , at bde Rdet og Kommissionen giver mig ret i , at vi udmrket er klar over situationens alvor og over den menneskelige tragedie , der er under udvikling , samt i at intet m hindre os i at blive ved med at sge efter en politisk tilfredsstillende lsning p denne rystende situation .
<P>
Det er selvflgelig ikke nogen let opgave .
Vi skal glde os over , at det er lykkedes den vestlige alliance , herunder Den Europiske Union og i vid udstrkning ogs Rusland , at bevare en flles holdning over for det barbari , der ikke lngere hrer hjemme p vores kontinent .
Det er derfor af allerstrste vigtighed , at Unionen bevares .
Kommissionen har stttet alle formandskabets indsatser og initiativer , og sknt vi ikke nsker en militr lsning p tragedien , s forhindrer en militr indsats i det mindste prsident Milosevic i at gennemtvinge en militr lsning og udnytte sin militre magt over for albanerne i Kosovo .
Det vil ikke blive accepteret .
<P>
I de seneste uger har det tyske formandskab sammen med de andre europiske , amerikanske og russiske partnere gjort en stor indsats for at forsge at kombinere den militre indsats med politiske initiativer .
Parlamentet vil vide , at der i gr var et vigtigt mde i Oslo , hvor USA ' s udenrigsminister Albright og den russiske udenrigsminister Ivanov forsgte at n frem til en aftale om en plan , som vores regeringschefer ogs i dag drfter med FN ' s generalsekretr .
Det tager et forsg p at n til enighed om en lsning i Sikkerhedsrdet , der vil gre det klart over for hr . Milosevic , at vi frst og fremmest forventer , at han trffer foranstaltninger , der gr det muligt for flygtninge - eller mske skulle vi sige deporterede - at vende sikkert tilbage til Kosovo , i betragtning .
Det kunne gres , ved at han trkker sine tropper og paramilitre enheder tilbage og stiller de ndvendige garantier for folkenes sikkerhed ved at acceptere tilstedevrelsen af internationale militre styrker i landet .
<P>
Fru Bonino og jeg har forsgt at give vores aktive sttte til de lande , der grnser op til Kosovo , og som pvirkes mest af den massive strm af hundredtusindvis af flygtninge .
Derfor gldede vi os meget over den flles sttte fra Rdet ( udenrigsministre ) , der i mandags gav tilsagn om EUR 250 millioner til disse lande .
EUR 150 millioner skulle komme fra ECHO , og de skulle primrt bruges p sdvanlig vis gennem ikkestatslige organisationer , hvor UNHCR naturligvis spiller en vigtig rolle .
De andre EUR 100 millioner skulle stte de regeringer , der primrt arbejder med flygtningeproblemet , i stand til at trffe visse foranstaltninger for at forhindre en destabilisering i deres lande som flge af denne uventede og massive flygtningestrm .
Vi tnker primrt p Albanien , men ogs p den tidligere jugoslaviske republik Makedonien , og vi forsger at f kontakt med de grupper i Montenegro , der arbejder med den massive strm p titusindvis af fordrevne personer .
<P>
Jeg hber , at det snart vil lykkes os at fremstte endelige forslag til Parlamentet .
Jeg har allerede talt med formanden for Budgetudvalget for at forsge at skaffe en bevilling p EUR 100 millioner , som skal findes i budgettet uden at skade andre igangvrende programmer , der faktisk ofte er til gavn for de samme lande , som vi nsker at hjlpe med de ekstra EUR 100 millioner .
<P>
Det vil ikke vre sidste gang , vi drfter dette sprgsml : Det er en fortsat proces .
Jeg kan kun afslutte mine indledende bemrkninger ved at sige , at vi alle har et stort nske om , at Milosevic kommer til fornuft .
Det er ikke den ydre verden , der ptvinger ham en militr lsning , det er den ydre verden , der p overbevisende vis protesterer imod de grusomheder , den etniske udrensning og de deportationer , der finder sted imod befolkningen i Kosovo .
Vi vil gre , hvad vi kan for at hjlpe dem .
Da fru Bonino er til stede , gr jeg ud fra , at hun vil kommentere den humanitre indsats yderligere .
Dette var mine indledende bemrkninger .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=93 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil som et supplement til det , forbundskansler Schrder allerede har sagt i sin egenskab af formand for Det Europiske Rd , fremhve , at Den Europiske Union i den nuvrende alvorlige krise i og omkring Kosovo har vist stor enighed og handlekraft .
Enighed om den politiske vurdering af det , der sker dr - og det har , som De alle ved , ikke altid vret tilfldet - og handlekraft , hvad angr den bistand , der skal ydes til de mennesker , der er ramt af katastrofen , den stabilisering , der skal til i staterne i regionen , og fremme af det princip , at politik skal prioriteres hjere end krig .
Nr vbnene taler , m vi jo ikke blot skyde politikken til side , politikken skal fortstte .
Det skal vre en given sag , at politiske initiativer kan bidrage til at standse brugen af vben .
<P>
For prcis 14 dage siden var kommissr fru Bonino og jeg i Tirana og Skopje .
Fru Bonino vil sikkert berette derom .
Jeg vil kun sige , at det vel glder for os begge , at denne rejse var noget , som falder helt uden for den normale politiske rutine .
Jeg var i hvert fald - og fru Bonino helt sikkert ogs - dybt rystet over det , jeg s dr , og jeg har allerede set en del af den slags - torturofre i Sydafrika , ofre for sult i Somalia , fordrevne i Afrika - men en s massiv og s brutal og systematisk krnkelse af menneskerettighederne som dr har jeg endnu ikke set , og s midt i Europa , lige uden for vores gadedr !
Jeg mener derfor , at det er bydende ndvendigt , at vi fastholder mlet , som er at standse denne umenneskelige adfrd .
Det m ikke lngere tolereres i Europa i slutningen af dette rhundrede !
<P>
Bifald
<P>
Samtidig er det ndvendigt at udvikle politisk fantasi til , hvorledes problemet kan lses .
Det bestrber det tyske formandskab sig med stor energi p for jeblikket .
Jeg er absolut tilfreds med at kunne sige til Dem , at der tegner sig bred international tilslutning til en fremgangsmde , der ser omtrent sledes ud : Den jugoslaviske regering tilbydes en vbenstilstand p 24 timer , s snart den begynder at trkke sine tropper og paramilitre enheder ud .
Denne vbenstilstand forlnges , hvis tilbagetrkningen fortstter , og nr tilbagetrkningen er afsluttet og de vrige betingelser opfyldt , kan implementeringen af en fredsorden indledes - stadig p basis af forhandlingerne i Rambouillet .
<P>
Men det besvarer jo kun det direkte sprgsml om , hvad vi skal gre , nr skyderiet ophrer .
Det mere vidtgende sprgsml er , hvorledes man kan udarbejde en politik , som i lngden sikrer stabilitet og fred i hele regionen .
Her har vi bragt iden om en stabilitetspagt for hele regionen ind i drftelsen .
Det skal man forestille sig som en proces p mellemlangt eller langt sigt , ved hvis afslutning der ikke skal st en nyordning i den forstand , at grnser ndres eller mennesker endog skal foranlediges til at forlade deres hjemstavn , men ved dens afslutning skal der st et politisk koncept , som gr det muligt for befolkningerne i regionen at samarbejde og eksistere side om side i fred .
<P>
Det afgrende i den nuvrende situation er , at vi som Europisk Union og internationalt samfund ikke giver anledning til tvivl om vores beslutsomhed .
Derfor skal vi fastholde de betingelser , vi har nvnt for at indstille de militre aktioner .
Disse betingelser er sdan , at Milosevic meget nemt kan opfylde dem .
Det er op til ham og til ham alene at srge for , at hans land ikke delgges yderligere , og at det eksistensgrundlag , folk i hans land har , ikke bringes i fare .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkelig sige , at det internationale samfund ikke frer krig mod Serbien eller det serbiske folk .
Det drejer sig ikke om at vinde territorier , herske over mennesker eller opn omrder , hvor det fr indflydelsen .
Det drejer sig heller ikke om rstoffer eller olie eller andet i den retning , det drejer sig om fundamentale menneskerettigheder og intet andet !
Det drejer sig om , at konventionen om menneskerettigheder i Europa ikke er en tom frase , men ...
<P>
Tilrb
<P>
De kan lige s godt lade vre med at komme med tilrb , for jeg kan jo ikke forst , hvad De siger .
Jeg kan ikke forst det sprog , De taler .
Jeg forstr det ikke !
<P>
Det drejer sig om at gre det klart , at vi ogs er rede til at yde ofre for vores flles overbevisning og at forhindre dem , som med forbryderiske midler prver p at delgge alt det , vi har opnet i form af fremskridt for civilisationen i Europa , alts resolut at forhindre dem i deres forehavende !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Rdet .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , i gr var det Holocaust Day i Israel .
Denne rsdag er en strk pmindelse om vores pligt til at overholde princippet om  aldrig mere  , der var det grundlggende princip bag Den Europiske Union .
Vi m aldrig mere vende det blinde je til folkedrab , vi m aldrig mere tolerere etnisk udrensning , vi m aldrig mere stille os tilfredse med et brutalt diktatur .
Parlamentet og det internationale samfund m gre det klart , at Milocevics kampagne med etnisk had , der startede for 10 r siden , skal slutte , hvor den startede - i Kosovo !
Vi skal sige til ham , at han p kanten til det nste rtusinde ikke kan bruge begivenheder , der fandt sted i 1389 , til at retfrdiggre et massemord i dag .
Vi vil ikke lade ham trkke os tilbage til middelalderens barbari .
<P>
Tilrb
<P>
Jeg lyknsker det tyske formandskab med dens beslutsomhed og lederskab i denne konflikt .
Vi kender alle til de enorme problemer , som det har givet Tyskland , og jeg anerkender og hylder specielt den tyske kansler og udenrigsminister .
Jeg nsker ogs Kommissionen tillykke med dens hurtige respons over for den humanitre krise , p trods af dens aktuelle problemer .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har konsekvent hvdet , at en militr aktion var en sidste udvej p grund af de farer ved en militr aktion , som vi ser i jeblikket .
Da alle forhandlingsmuligheder var udtmte - og alle muligheder var brugt op - var en militr indsats imidlertid uundgelig , og den br have Parlamentets sttte .
<P>
Den militre indsats skal fortstte , indtil kosovoalbanerne kan vende tilbage til deres hjem i fred .
Vi m ikke give Milosevic nogen sejr eller give ham lov til at lave flere julelege med det internationale samfund .
Vi skal ge vores beslutsomhed for at hjlpe de fordrevne personer .
De er ikke flygtninge . De er fordrevet fra deres hjem .
<P>
Vi skal ogs lre af disse begivenheder .
Det er helt klart , at vi skal have en europisk forsvarsidentitet , og derfor br man hurtigt flge op p St . Malo-initiativet .
<P>
Det er ligeledes indlysende , at Europa ikke har de ndvendige ressourcer til en europisk forsvarsidentitet . Vi kan ikke gennemfre en kampagne uden sttte fra USA og NATO .
S hvis vi virkelig nsker at skabe fred og vrne om freden , skal medlemsstaterne vre villige til at have et forsvarsbudget , der str ml med vores ambitioner .
Det er ikke nok at tale !
Vi skal bakke talen op med penge !
<P>
Endelig skal vi lre flgende : Der er megen opmrksomhed p Ruslands og USA ' s betydning .
Hele denne tragedie har understreget betydningen af et andet land i Europa , og det er Tyrkiet .
Tyrkiet har helt klart stor betydning for fred og stabilitet p dette kontinent .
Det phviler Den Europiske Union at tage sit ansvar over for Tyrkiet alvorligt og sikre , at Tyrkiet fler sig som en del af den europiske familie .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , det vil tage lang tid at give en korrekt vurdering af den europiske holdning til tragedien i Kosovo , og det kan ikke gres midt i bombetorden og srgende flygtningene .
<P>
Militret vil fortstte sin skyggeboksning for at gre luftangrebene s effektive som muligt . Disse har nu stet p med samme delggende vanvid i tre hele uger .
Men den almindelige borger undrer sig over , hvordan Europa , via NATO , endnu en gang kunne give amerikanerne den ledende rolle .
<P>
Lad os ikke glemme , at der gik hele rtier , fr McNamara indrmmede , hvilken forbryderisk fejltagelse det var at intervenere i Vietnams anliggender .
Og for at tage et andet , nyere , eksempel m vi heller ikke glemme , at ligesom Milosevic i dag kaldes  slagteren fra Kosovo  , blev Saddam Hussein kaldt  slagteren fra Bagdad  , og han lever og regerer i bedste velgende p trods af den store aktion i Golfen , mens de irakiske brn dr af sult og sygdom .
<P>
P dette tidspunkt , hvor blindgyder og dramatik overskygger alt andet , er der ikke plads til ngterne svar .
Men der hersker bekymring over de katastrofale farer , der truer , s lnge man ikke finder en politisk lsning .
Bekymring over faren for destabilisering af hele Balkan , hvis der indledes aktioner p landjorden , og grnsernes ukrnkelighed ikke respekteres til punkt og prikke , bekymring over faren for , at den kolde krigs spndinger vkkes til live igen , og over faren for , at FN ' s rolle som fredens og den internationale ro og ordens vogter afskaffes .
<P>
Lad os hbe , at Rdet p sit mde i Bruxelles i dag omsider ptager sig sit reelle ansvar og tager skridt til at beskytte ikke NATO ' s trovrdighed , men freden i Europa og samarbejdet mellem alle europiske befolkninger .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg respekterer hr . Lambrias ' mening .
Men det var ikke den mening , Det Europiske Folkepartis Gruppe har , han gav udtryk for .
Det gjorde jeg i formiddags , da rdsformanden var til stede .
<P>
Bifald
<P>
Det vil jeg gerne gre opmrksom p .
Det skal ogs st i protokollen !
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Jeg tnkte nok , at det var det , De ville sige , fru Pack , men det er et sprgsml , der skulle have vret lst fr , nemlig internt i gruppen .
Hr . Lambrias nskede at tale p vegne af PPE-gruppen .
Det er ikke et sprgsml , der skal lses af formandskabet , men er i dette srlige tilflde et sprgsml , der skal lses af den politiske gruppe .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="La Malfa">
Hr. formand , mange af os har truffet hr . Ibrahim Rugova i r .
Under hans hyppige besg i de europiske hovedstder og i Bruxelles fortalte hr . Rugova flere gange og med stadigt voksende bekymring , at en tragedie var under udvikling i Kosovo , og at Milosevics vold ville presse Kosovos befolkning og specielt de unge til en vbnet kamp .
<P>
Desvrre tog vi ikke de dystre advarsler alvorligt .
Mske nskede vi at gre det , men det lykkedes os ikke .
Det tager meget lang tid at n frem til regeringsaftaler - FN er et godt eksempel , men det er europiske mekanismer ogs - og derfor dikteres vores beslutninger af procedurer i stedet for kendsgerninger og den historiske ndvendighed .
<P>
NATO ' s intervention skulle have vret foretaget langt tidligere , og jeg lyknsker vores kolleger fra Det Europiske Folkepartis Gruppe med deres klare forkastelse af denne redegrelse , som jeg ikke kan forestille mig er et udtryk for vores kollegers holdning .
NATO ' s intervention udlste ikke en etnisk udrensning .
Den afslrede blot , at noget sdant forekom .
Den provokerede ikke hr . Milosevic .
Den har blot afslret Milosevic som en krigsforbryder .
<P>
Vi respekterer stemmerne fra dem , der oprigtig talt ikke nsker brug af vben .
Vi respekterer de katolske ledere , som f.eks. paven . Men hvis ikke vi bruger magt mod Milosevic , s vil volden fortstte og sprede sig .
Der er brug for enighed og beslutsomhed .
Det er grunden til , at Den Liberale Gruppe havde foretrukket , at Europa-Parlamentet om ndvendigt havde overvejet brugen af landtropper .
Ellers kan vi fuldt ud tilslutte os den flles redegrelse og kansler Schrders bemrkninger her til morgen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Pasty">
) Hr. formand , kre kolleger , situationen i Kosovo prger nyhedsbilledet i Europa for jeblikket , og alle andre emner trder i baggrunden . Situationen i Kosovo m ses under tre synsvinkler : den militre , den humanitre samt den politiske og diplomatiske .
<P>
Rambouillet-konferencen var en politisk og diplomatisk fiasko . Det lykkedes ikke at f de involverede parter til at indg en aftale , og som flge heraf m vi desvrre nu prioritere en lsning af den militre konflikt hjere end alle vrige aspekter .
Lsningen afhnger udelukkende af , hvordan Slobodan Milosevic reagerer . Han m ikke et jeblik vre i tvivl om NATO ' s holdning : NATO fortstter sin militre aktion , indtil der er skabt sikkerhed for , at alle Kosovos indbyggere kan leve trygt inden for Forbundsrepublikken Jugoslaviens grnser og alle flygtninge , der nu er ml for en regulr etnisk udrensning , kan vende tilbage til deres land .
Dette krav er ufravigeligt , hvilket FN ' s generalsekretr Kofi Annan ogs har understreget for ganske nylig .
Kravet vinder ogs bred tilslutning i befolkningen i de europiske lande .
<P>
Den jugoslaviske , tidligere kommunistiske diktator afviser pure at se dette forhold i jnene og indtager dermed en selvmorderisk holdning , bde for ham selv og for det serbiske folk , hvis oprigtige patriotisme m aftvinge respekt , men i den aktuelle situation groft misbruges . NATO m sledes fortstte den militre aktion .
Samtidig m alliancens medlemslande forholde sig til en humanitr katastrofe uden fortilflde . Flygtningestrmmen overstiger modtagekapaciteten i Kosovos nabolande og truer med at destabilisere disse lande politisk .
FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge er hmmet af bureaukrati og mske lammet p grund af manglende muligheder for hurtigt at tilvejebringe de forndne ressourcer .
Indsatsen har derfor vret utilstrkkelig . Til gengld har ngo ' er og Internationalt Rde Kors ydet en bemrkelsesvrdig indsats .
<P>
Behovet for en humanitr indsats er stort , og det er ptrngende .
Det er afgrende , at indsatsen koordineres . Svel Europa som USA er i stigende omfang indstillet p at modtage de mest srbare flygtninge - kvinder , brn og syge .
Dette skal p ingen mde tolkes som en reel accept af den etniske udrensning , der er ivrksat af Slobodan Milosevic i Kosovo . Men det vil utvivlsomt vre ndvendigt p denne mde at lette presset p Albanien , eftersom de fordrevne tydeligvis ikke umiddelbart vil kunne vende tilbage til deres hjem i Kosovo .
<P>
For at bringe Kosovo-konflikten til ophr , m der imidlertid findes en politisk og diplomatisk lsning .
I bestrbelserne p at finde en varig lsning p situationen i Kosovo m ogs Rusland inddrages .
Rusland har allerede ydet en betydelig diplomatisk indsats for at bringe den jugoslaviske diktator til fornuft , og Rusland vil ligeledes kunne spille en vsentlig rolle i forbindelse med fredsforhandlingerne og den efterflgende sikring af freden . Ikke mindst m Rusland deltage i en fredsstyrke under FN-mandat .
<P>
P den indenlandske scene i Kosovo vil Ibrahim Rugova kunne spille en vsentlig rolle . Han modtog for nogle mneder siden Sakharov-prisen af Europa-Parlamentet .
I dag holdes han som gidsel af den jugoslaviske diktator og risikerer at blive udnyttet som en brik i dennes spil . Vi m derfor krve Ibrahim Rugova frigivet , sledes at han fr frihed til at arbejde for en diplomatisk lsning i forhold til de involverede parter , ligesom Europa-Parlamentet br tage initiativ til at invitere ham til at mdes med Udenrigsudvalget .
<P>
Den Europiske Union har ikke vret i stand til at hindre konflikterne , hverken i Bosnien eller i Kosovo , omend de var srdeles forudsigelige . Imidlertid m EU tage ved lre heraf og omsider skabe en trovrdig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den Europiske Union formede at forlige fortidens fjender . Den Europiske Union m tjene som model for fremtidens Balkan og klart tilkendegive , at et demokratisk og fredeligt Serbien , omfattende Kosovo , har sin plads blandt Europas nationer .
Det er det hbets budskab , vi br sende til vores serbiske venner , som for jeblikket misbruges af en kynisk diktator , som leder deres nation mod et kollektivt selvmord og ikke mod den glorvrdige fremtid , han har stillet dem i udsigt for at pleje egne forbryderiske ambitioner .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , det er efter min opfattelse positivt og fuldt ud berettiget , at millioner af europere sttter modstanden mod det menneskelige drama , kosovoalbanerne udsttes for .
<P>
Vi skal i Europa tilbyde flygtningene vores hjlp . Vi skal tilbyde husly til dem , der anmoder derom , garantere dem retten til at vende tilbage til hjemlandet og sikre , at dette kan ske under betryggende former takket vre en europisk fredsstyrke .
Vi skal krve , at Kosovo opnr udstrakt selvstyre , og der m afholdes en europisk fredskonference med henblik p at sikre fred , sikkerhed og genopbygning p Balkan .
Det er vores forslag , hvoraf nogle har vret gentaget gennem lang tid .
<P>
Jeg m p det skarpeste fordmme Milosevics politik .
Den etniske udrensning og tvungne masseudvandring er en skndsel og en forbrydelse .
Jeg hrer til dem , der mener , at national suvernitet er vigtig i internationale relationer , hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med , at magthaverne kan behandle befolkningen og de forskellige mindretalsgrupper efter forgodtbefindende . Det glder , hvad enten serberne brer ansvaret for forbrydelserne , sdan som det var tilfldet i Bosnien og nu i Kosovo , eller serberne er ofre , sdan som det var tilfldet i Krain-provinsen i Kroatien .
<P>
Vi er sledes ikke uenige i de her anfrte holdninger .
Uenigheden glder andre forhold . Uenigheden glder den udbredte opfattelse af krigen som eneste middel til at lse problemerne , uden hensyn til de alvorlige flger af menneskelig , materiel og politisk art .
Uenigheden glder den manglende erkendelse af , at bombeangrebene virker stik imod den erklrede hensigt .
Uenigheden glder accepten af det tvetungede og uansvarlige spil , visse kredse i Vesteuropa driver i forhold til UCK .
Uenigheden glder en aktion , hvor man er get uden om FN , og hvor partnere som f.eks. Rusland nonchalant er skubbet ud p sidelinjen . Man begynder nu at indse , at svel FN som Rusland m inddrages , hvis der skal findes en lsning p konflikten .
Alle disse strategiske fejl m tilskrives NATO og de amerikanske ledere . Det nrt forestende topmde i Washington vil stadfste USA ' s magtstilling i forhold til Europa efter Den Kolde Krig .
<P>
Jeg er derfor af den opfattelse , at Europa har ladet sig fange i dette spil , og jeg mener , vi m gre alt for at slippe ud af denne blindgyde .
Jeg flger i denne sammenhng de igangvrende diplomatiske initiativer fra europisk side med den strste interesse og opmrksomhed .
<P>
Det er vejen frem .
Tillad mig at gre opmrksom p den flles appel fra den jugoslaviske civilbefolkning , udtrykt af de mange organisationer , som kmper en vedholdende kamp for menneskerettighederne , for Kosovos selvstndighed og imod Milosevics styre . I appellen hedder det bl.a. :  NATO ' s militre aktion har undergravet alle de resultater , vi havde opnet .
Den har bragt landets civilbefolkning og samfundets fortsatte eksistens i fare  .
<P>
Lad os lytte til dem , der slr til lyd for , at bombeangrebene bringes til ophr .
Rster , der taler for en bred politisk kamp for en retfrdig og varig fredslsning for det europiske kontinent .
Rster , som lyder fra mange sider .
Fra den kristelig-demokratiske nstformand for OSCE ' s parlamentariske forsamling , fra hr . Bottazzi , fra Helmut Schmidt og Mario Soarez , fra fremtrdende politiske ledere i Sverige , strig , Tyskland , Italien og Frankrig , fra talrige reprsentanter for fremsynede bevgelser i Europa .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , i krigstider er den dominerende realitet en realitet om fronter , der organiseres og opretholdes som lukkede blokke .
Enhver mislyd er forrdderi , og skal udslettes .
Mulighederne for debat skrumper ind , og kre kolleger , ogs i krigstider er det meget farligt ikke at fre debat .
Lad os ikke narre os selv med , at alle sunde og menneskelige argumenter ligger i n analyse og i n enkelt indfaldsvinkel .
<P>
Hvem kan hvde , at NATO-angrebene uden FN-mandat ikke giver nogen som helst problemer p omrdet international ret og internationale forhold ?
Hvem kan sige , at blokeringen fra FN ikke skaber et tomrum , fordi FN p den ene side ikke har givet grnt lys for en aktion , men heller ikke har udtalt en fordmmelse af angrebene ?
Selvflgelig sker der i sdan et tomrum i lang tid intet , eller ogs udfylder en anden aktr , i dette tilflde NATO , hullet med svel humanitre som militre strategiske planer .
I den anledning vil jeg gerne opfordre Dem alle til at lse den artikel af hr . Brezinski , der i dag str i Sddeutsche Algemeine Zeitung , og som uddyber dette meget klart .
<P>
Hvem kan med sikkerhed sige , at den kriminelle behandling af befolkningen i Kosovo , der naturligvis var begyndt lnge fr NATO-angrebene , pludselig som ved et under ville vre stoppet ?
Men hvem kan bengte , at de angreb ikke har fet undertrykkelsen og deportationen af kosovoalbanerne til at stige dramatisk ?
Og hvem kan frem for alt glemme , at den massive flugt og fordrivelse har vret totalt undervurderet , og modtagelsen forvirrende drligt organiseret ?
Hvem indser ikke , at de stadige delggende bombardementer ikke kun berrer regimet , men frem for alt ogs befolkningen og dens levebetingelser p lngere sigt ?
<P>
Men det allervigtigste er det , der nu str p spil , nemlig at politik p ny kommer til orde .
Vi m vk fra militre skydeskiver , igen til politiske ml .
Derfor glder De Grnne sig over , at det tyske formandskab med Joschka Fischer stter al sin kraft ind p , at en fredsplan vedtages .
Det er vores inderste overbevisning , at der ikke kan komme en varig politisk lsning uden inddragelse af FN og uden deltagelse fra Ruslands side .
Det er vores mening , at Rdet skal skabe betingelserne ved gennem et ophr af bombardementerne at berede vejen til en accept af en vbenhvile , der selvflgelig skal vre forbundet med betingelser , betingelser der ogs er nvnt af Kofi Annan .
<P>
Jeg er uendeligt taknemmelig for , at de europiske borgere melder sig s generst til at modtage flygtninge fra Kosovo .
Deres etniske beslutning er et klart signal til deres regeringsledere , om at de m bringe sig op p deres niveau , i stedet for at halte skammeligt bagefter .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , vi m vist konstatere , at nden fra Mnchen de seneste dage har mistet noget af sin kraft her i forsamlingen .
Anderledes for en mned siden .
Situationen udvikler sig hele tiden , og vi forholder os til den aktuelle situation . Vi lukker ikke - som fru Alvoet hvder - jnene for problemerne , men erkender , at problemerne i FN ogs eksisterede fr Kosovo-konflikten .
De er ikke et resultat af situationen i Kosovo . Vi er ikke blinde for , at vetoretten i Sikkerhedsrdet af nogle lande udnyttes til at stkke det internationale samfunds handleevne , idet der gentagne gange nedlgges veto mod foreslede initiativer .
Der var desvrre ikke noget alternativ til NATO-aktionen , fru Alvoet .
Det er den ubnhrlige og ulykkelige kendsgerning .
<P>
Til hr . Pasty m jeg sige , at jeg finder hans indlg optimistisk .
At betegne Milosevics politik som en selvmorderisk politik er at vise ham for megen re . Det er et udtryk for manglende erkendelse af , at Milosevics politik er en videnskabelig politik , ogs den aktuelle politik , og initiativet hertil udgr fuldt ud fra Milosevic .
<P>
Jeg stiller mig tvivlende og skeptisk over for det tyske forslag .
Forslaget vil blive udnyttet af Milosevic til en gradvis troppetilbagetrkning , indtil disse befinder sig , hvor han nsker , de skal vre .
Derp vil vi opleve den situation , vi har advaret imod siden august mned : Kosovo bliver delt , og Milosevic kommer i den forbindelse til at st som sejrherren . Han vil i forbindelse med delingen kunne annektere 40-50 % af Kosovo , hvor der - tilfldigvis - findes nogle historiske rigdomme ( klostre ) , men ogs rigdomme i undergrunden ( miner ) .
Milosevic vil annektere denne del af Kosovo og vil derp ngte enhver videre tilbagetrkning , hvorefter det internationale samfund , efter flere ugers udmarvende aktion , vil give efter og indg en aftale , der besegler Milosevics sejr , ganske som det skete i forbindelse med Dayton-aftalen .
Milosevic vil sammen med halvdelen af Bosnien , som det internationale samfund tildelte ham i forbindelse med Dayton-aftalen , nu ogs f halvdelen af Kosovo - naturligvis renset for kosovoalbanere .
<P>
Det er den risiko , vi str over for .
Jeg tror , vi skal vre os denne risiko meget bevidst .
Vi kender Milosevics intellektuelle forbryderiske styrke . Vi ved , Milosevic er i stand til hvad som helst .
Det har han lige demonstreret endnu en gang .
Personligt var jeg ikke i tvivl herom .
Men for en del af Europa-Parlamentets medlemmer har den seneste magtdemonstration fra Milosevics side gjort udslaget , og de har nu omsider fet jnene op for sagens rette sammenhng .
Vi skal fortsat holde jnene bne og arbejde for , at Milosevic indstvnes for Domstolen i Haag . Den tid er for lngst forbi , hvor Milosevic kan betragtes som politisk samtalepartner .
Det er p tide , det internationale samfund erkender dette .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , NATO har af egen drift , uden om FN , ivrksat en militraktion med det forml at stte en stopper for den etniske udrensning i Kosovo . Vi m i dag konstatere , at denne aktion med sikkerhed har bidraget til at fremskynde og forvrre den etniske udrensning .
Den militre indsats , som kun var bestemt til at vare nogle f dage i henhold til hr . Vedrine og hr .
Cook , forvandledes hurtigt til en omfattende krig mod en europisk nation .
De konomiske infrastrukturer i landet sges systematisk tilintetgjort , bombeangrebene rammer uundgeligt civilbefolkningen , og man ved i dag ikke , hvor langt det bliver ndvendigt at g i denne optrapning af konflikten , sfremt Beograd ikke bjer sig for det militre pres .
<P>
Det oprindelige ml med den militre aktion var med magt at opn , hvad man forgves havde sgt at opn ad forhandlingens vej , nemlig gennemfrelsen af Rambouillet-fredsplanen . Planen giver Kosovo udstrakt selvstyre , samtidig med at Kosovo forbliver en del af Jugoslavien .
En strre NATO-styrke skal overvge planens implementering . Imidlertid synes modstningsforholdet mellem serbere og albanere nu at have net et omfang , der umuliggr en fremtidig sameksistens mellem de to folk som skitseret i Rambouillet-planen .
<P>
Nr vi ser , hvordan aktionen er lbet af sporet , hvordan den befinder sig i et ddvande , fler vi alle , at den vej , der hedder fortsat optrapning af militraktionen , er en vej , som ender blindt . Vi m afvise de ansvarslse krigstilhngere , der taler for indsttelse af landstyrker og / eller en mobilisering af Kosovos befrielseshr , UCK .
Vi fler alle , at det var en fejl at g uden om FN og skubbe Rusland ud p sidelinjen . Svel FN som Rusland m hurtigst muligt sges inddraget i bestrbelserne for at lse Kosovo-konflikten .
Alle erkender , at vi m gribe enhver chance for at genoptage dialogen og finde en politisk lsning p konflikten .
Vi m i den aktuelle situation sttte ethvert initiativ , som tager sigte p snarest muligt at vende udviklingen , og som tager udgangspunkt i freden , ikke i krigen . Vi m sttte alle initiativer , som kan sikre , at flygtningene hurtigst muligt og under trygge forhold kan vende tilbage til deres hjem .
Vi m sikre genopbygningen efter krigens delggelser .
<P>
Hr. formand , De har netop forelagt den fredsplan , formandskabet har udarbejdet .
Lykkeligvis bryder denne plan omsider med den militre overbudspolitik og anviser en lsning , som under ingen omstndigheder omfatter en militr optrapning . Vi m stte alt ind p at undg en sdan optrapning .
Hr. formand , vi m ikke lade opsparet had skabe ny dyb splittelse i Europa . Vi m aktivt arbejde for freden , som vi ogs aktivt har bidraget til krigens udbrud .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , i 1991 forsvarede jeg over for Europa-Parlamentet kroaternes og serbernes ret til selvstndighed , mens vi hrte Delors og Mitterrand udtrykke sttte til Milosevic og det kommunistiske styre i Jugoslavien .
Milosevics rde hr bombede Dubrovnic og anrettede et blodbad i Vukuvar , uden at Europa-Parlamentet reagerede .
Jeg har i fem r arbejdet inden for den kristelige solidaritetsbevgelse , som har sgt at hjlpe mere end 300 kroatiske brn fra Bosnien til et tleligt liv .
Jeg udtrykker derfor uden tven min fulde solidaritet med det serbiske folks brn , som udsttes for et topmlt teknologisk barbari .
<P>
Kosovo er ikke Kroatien .
Kosovo er set med serbiske jne ikke blot en provins . Her stod nationens vugge .
Og lad mig understrege , at NATO ' s bomber ikke blot rammer Milosevics styre , de rammer hele befolkningen , jorden , fremtiden for en gammel europisk og kristen nation .
Hvordan vil historieskriverne til sin tid forklare , at NATO endnu kun har grebet ind i dette ene tilflde ?
NATO , som blev oprettet i 1949 med det forml at beskytte Europa mod den sovjetiske imperialisme , greb ikke ind i Berlin i 1953 , i Ungarn i 1956 eller i Tjekkoslovakiet i 1968 .
NATO er udelukkende et redskab for USA , som ikke greb ind for at standse folkedrabene i Tibet eller i Cambodja , ligesom der ikke blev grebet ind over for myrderierne i Libanon .
Folkedrab rettet mod kristne fortstter i dag ustraffet i Timor og Sudan .
NATO forholder sig passivt , nr det glder kurdernes situation i Tyrkiet eller kabylernes situation i Algeriet , hvor den nationale befrielsesfront , FLN , fortstter de systematiske myrderier rettet mod kvinder og brn .
<P>
Hvorfor gr NATO i krig mod Serbien ?
For kosovoalbanernes skyld ?
Mon dog ?
Kosovoalbanerne er jo ogs ofre for Clintons drskab , der udmnter sig i sttte til Kosovos befrielseshr , UCK . Vi m ikke glemme , at UCK er en kommunistisk terroristorganisation , ganske som det kurdiske arbejderparti , PKK .
NATO ' s aktion er ikke en kur , som er vrre end ondet selv . Den er et onde , som er vrre end ondet selv .
NATO ' s bombeangreb i Serbien betegner en krnkelse af serbisk territorium og en tilsidesttelse af FN ' s regler . Det er jungleloven , vi ser anvendt .
De groveste kneb tages i anvendelse over for offentligheden , som udsttes for misinformation og hjernevask . De folkeretlige love krnkes .
Der fres krig mod serberne , men man ngter dem retten til at forsvare sig , man ngter dem retten til at tage krigsfanger .
Ja , man krver , at de p demokratisk vis  stiller serbisk TV og radio til rdighed for angriberne  .
Aldrig tidligere i historien har vi oplevet sdanne forlangender , aldrig tidligere har vi oplevet en sdan grad af ringeagt for modstanderen .
Det tjener os ikke til re .
Alt ondt kommer fra serbisk side .
Serberne har den frkhed ikke at ville indse , at bombardementerne er til deres eget bedste . Der er tale om rent kirurgiske indgreb .
Vi tilbyder pleje , og s har patienten den frkhed at protestere !
Serberne reprsenterer alt , hvad der er sort og snavset .
NATO derimod er uskyldshvid og har ren samvittighed som ogs humanisten Clinton .
<P>
Ironien til side . Clinton myrdede koldblodigt flere hundrede tusinde brn i Irak .
Han afslrer sig nu igen som forbryder med de igangvrende forbrydelser mod menneskeheden .
Vi m hbe , Clintons krigsfrelse og vores optrden som krigens lakajer ikke eskalerer p tragisk vis og frer til en tredje verdenskrig og menneskehedens totale udslettelse .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Fru Mller , under henvisning til hvilken artikel i forretningsordenen beder De mig om ordet ?
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Jeg henviser til den artikel i forretningsordenen , der m give Dem anledning til at drage et medlem af Europa-Parlamentet , som kalder USA ' s prsident for morder , til regnskab .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
rede kolleger , De opnr absolut ikke noget ved at rbe , nr en af Deres kolleger taler .
Da nogle af kollegerne talte for lidt siden , kom hr . Le Pen med nogle kommentarer til formanden for Rdets og kommissr van den Broeks indlg .
Jeg kaldte ham til orden , men jeg mener , at det er forkert , ligesom det er forkert , at der er andre , som bliver hjrstede under hr .
Antonys indlg . Det nytter absolut ikke noget .
Vi ved godt , hvilke holdninger der kommer til udtryk her i Parlamentet .
Lad os respektere dem , ogs selvom vi slet ikke er enige i dem .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , mine frste ord skal vre en hyldest til en demokratisk serber , journalisten Slavko Curuvija , som i forsvaret for demokratiet betalte med sit liv i sndags , hvor han blev drbt efter offentligt at have sagt , at Milosevic ikke kunne sikre freden , men kun kunne skabe krise .
Og jeg mener ogs , at det i dag er p sin plads at hylde de serbere , som kmper for fred og frihed i deres eget land med risiko for deres eget liv .
<P>
Nr det er sagt , hr. formand , vil jeg kun sige to ting p nuvrende tidspunkt .
Den ene er , at kansler Schrder her i formiddag med fuld ret har sagt , at Den Europiske Union skal vre et vrdifllesskab og ikke blot et konomisk fllesskab og et marked .
Og de vrdier , som vi forsvarer i jeblikket , er respekt for menneskerettighederne , respekt for livet - det mest elementre - vrdier som systematisk ignoreres i Kosovo nu , men ogs noget som vi i flere r under den tragiske proces med oplsningen af det gamle Jugoslavien , gang p gang har vret vidner til i Slavonien , Bosnien , nu i Kosovo og i morgen mske i Montenegro .

<P>
Det er virkelig noget , som vi europere ikke kan tolerere .
Og derfor er det ndvendigt fuldt ud at sttte - og endnu mere i jeblikket - Kommissionen , som gr et godt stykke arbejde .
Og det br ogs understreges , at vi ikke bare ivrkstter en militr aktion , men at vi serist foreslr - og det har kansler Schrder gentaget i dag - at der laves en samlet plan , der kan lse problemerne p Balkan , s omrdet ogs kan inddrages i den proces , der har gjort vesteuroperne i stand til at overvinde s mange rhundreders barbari og konfrontationer .
<P>
Derfor , hr. formand , mener jeg , at det er ndvendigt at sttte denne plan , og at sttte den fuldt ud , s de fordrevne kan vende tilbage til deres hjem .
Og det gr man ikke kun med beslutninger , det gr man med interventionsstyrker .
Og jeg kan sige , at i det jeblik Amsterdam-traktaten trder i kraft , er disse opgaver fastlagt som Unionens opgaver i de skaldte Petersberg-opgaver .
De br tages i anvendelse .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Tak til fru Bonino , tak til hr. van den Broek for rent undtagelsesvis at have sikret hurtig indgriben .
<P>
Lad mig minde om , at Europa-Parlamentet for fire mneder siden tildelte hr . Rugova Sakharov-prisen , menings- og ytringsfrihedens pris .
Vi har en forpligtelse til at beskytte denne mand . Ellers giver det ikke mening fortsat at foretage den rlige uddeling af denne udmrkelse , der kan betegnes som den frie tankes Nobelpris .
<P>
Jeg m gre opmrksom p , at hr . Rugovas situation er usdvanlig .
Han betragtes som pacifist .
Han har ikke bnet ild mod nogen .
Han har ikke opfordret til opstand , hvilket mange af hans vbnede landsmnd meget vel kan tnkes at bebrejde ham . Hr .
Milosevic har sledes ikke noget at sige hr .
Rugova p , men erklrer , idet han pberber sig sine gode hensigter - stttet af flere af de tilstedevrende her i Europa-Parlamentet - at han holder hr . Rugova under beskyttelse i Pristina , da der er serbere , som strber hr .
Rugova efter livet .
<P>
Europa-Parlamentet m gribe ind . For det frste m vi , som anfrt i det fremsatte beslutningsforslag , invitere hr .
Rugova til Bruxelles eller Strasbourg og give ham mulighed for at udtale sig , ikke mindst fordi han m formodes at vre bitter . Fru Flottau udtrykte det p udmrket vis : Hr .
Rugova har vanskeligt ved at forst denne tavshed . Han har vanskeligt ved at forst , at alle de , der gennem rene har bejlet til ham , har tildelt ham priser og udmrkelser , har ladet sig fotografere ved hans side under stort medieopbud , nu passivt ser til , mens han udsttes for ydmygelser fra den serbiske diktators side .
<P>
Jeg frygter , at hans bitterhed er rettet mod os , og jeg vil gerne fremstte et forslag : Nuvel , vores regler er tunge og omstndelige .
Men lad os huske , at Europa-Parlamentet ikke har erklret krig mod nogen .
Vi str frit , og Europa-Parlamentets medlemmer kan frit udtale sig .
Jeg har for nogle dage siden skrevet til den serbiske charg d ' affaires i Bruxelles og meddelt ham , at jeg som formand for underudvalget om menneskerettigheder - uden i vrigt p nuvrende tidspunkt at vre udstyret med noget forhandlingsmandat - er klar til sammen med nogle af mine kolleger at rejse til Beograd eller Pristina . Europa-Parlamentet m forberede sig p at sende en delegation afsted , hvilket kan ske hurtigt .
Delegationen skal mdes med hr . Rugova i Pristina og invitere ham med tilbage hertil .
Lad mig sige til hr . Milosevic :  Eftersom De ikke har noget at sige denne mand p , opfordrer vi Dem til at lade ham g .
Det vil ogs vre en anledning til p symbolsk vis at stte handling bag Deres ord om vilje til fred . 
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg er enig med hr . Soulier .
Men jeg tager ordet af en anden grund , nemlig for at sprge , om De kan fortlle , hvad der er sket med det tyske formandskab .
Jeg skulle mene , at nr kontinentet er i krig , s kunne formandskabet i det mindste have vret s hflig at blive , indtil forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke svare p Deres sprgsml , hr . Spencer .
Jeg havde fet at vide , at formandskabet for Rdet ville vre til stede under hele debatten .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , jeg er enig i , hvad Rdet i dag har udtalt om Kosovo , og ogs hvad kommissren har sagt .
Men lad os vre oprigtige .
Den vestlige verden fr prsenteret regningen for dens halvhjertede holdning i begyndelsen af 1990 ' erne med hensyn til den militre afstraffelse af grusomhederne p Balkan .
Anerkendelsen af de uafhngige lande med undtagelse af Bosnien var i sig selv til dels en accept af den etnicitet , som vi p samme tid afskyr .
Det forestr nu igen med Kosovo .
Vi har ikke lrt meget af Jugoslaviens sammenbrud .
Vi har ikke gjort meget for den serbiske opposition , ikke gjort meget for hr . Rugova .
Selvom Rugova fik Sakharov-prisen , havde en del af Parlamentet travlt med at opmuntre UCK i deres kamp .
<P>
Hr. formand , jeg er en overbevist NATO-tilhnger .
Men de kynisk teknologiske rapporter fra NATO tilslrer , at vi er kommet i klemme i en udvikling , hvis flger vi ikke til fulde kan overskue .
Derfor mine sprgsml , hr. formand .
Hvordan kan vi forhindre , at Milosevic river Montenegro , Makedonien og Albanien med i sit fald ?
Hvordan kommer NATO ud af denne snare uden landtropper ?
nden fra et uafhngigt Kosovo er sluppet ls .
De ensidige aftaler fra Rambouillet er forldede .
Hvordan vil Rdet forhindre , at der dannes et Stor-Albanien ?
De sprgsml er vigtige .
I mellemtiden hviler pligten til at modtage flygtningene , at erstatte skaden med medflelse p os , ogs for Serbien efter Milosevic .
<P>
Til sidst er jeg helt enig med kollega Soulier .
Jeg hber , at det russiske diplomati hjlper os ud af problemerne , og bringer Rugova hertil , s vi personligt kan diskutere med ham , hvad hans strategi er , og indpasse den i den stabilitetspagt , som Rdet har planlagt .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det er med beklagelse og vrede , jeg m konstatere , at Europa-Parlamentet i dag kommer til at dele ansvar med alle de umenneskelige og hykleriske ledere fra USA og Europa , som forsger at redde deres tabte trovrdighed .
<P>
Bare det , at det flles beslutningsforslag , vi sidder med her , er blevet stillet , er en skamplet for Europa-Parlamentet .
Det vil vre en vanre , der vil vare i flere rtier , hvis det vedtages .
Hvis Europa-Parlamentet ville spille sin rolle , var et ngstelsens skrig p de europiske befolkningers vegne alt , der skulle til for at standse krigen !
Respekter freden !
Lad Jugoslaviens ledelse og kosovoalbanernes legitime ledelse lse deres problemer ! De har vist , at de kan gre det !
Lad vre med at forhindre dem i det !
Ellers m I , som hr .
Titley forlangte , bede den tyrkiske hr om at afbryde det  hderlige  arbejde , den er i gang med i Kurdistan , hvor kurderne nedslagtes og tilintetgres , og tage til Kosovo for at redde de menneskerettigheder , I forsvarer s ihrdigt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , mine damer og herrer . Nr der er en , der erklrer , at han ikke nsker krig , tror jeg , han hster bifald fra alle sider .
Nr der er en , der siger , han hader krig , tror jeg , han hster bifald fra alle sider .
Men nr der er en , der ikke siger , han hader etnisk udrensning , ikke siger , han er imod enhver form for etnisk udrensning , s har vi et problem .
Nr man siger , at serberne og kosovoalbanerne selv m lse deres problemer , m jeg gre opmrksom p , at Milosevic de sidste 10 r har arbejdet p at lse disse problemer . Jeg m gre opmrksom p , at Milosevic for 10 r siden erklrede , hvad han havde til hensigt at gre i den sammenhng .
Vi behver blot at erindre om hans tale p Solsortesletten i 1989 .
Som ung fik jeg at vide , at man skal lre at lse , hvad der str i bgerne .
Man lste , hvad Hitler skrev , og han gjorde , som han havde skrevet .
Man har lst og hrt , hvad Milosevic skrev og sagde p Solsortesletten , og han har gjort , som han skrev . Han har gjort , som han sagde .
Han erklrede , at han ville foretage en udrensning i Kosovo for sledes at bne mulighed for , at serberne kunne vende tilbage til Kosovo .
Det er kendsgerningerne i denne sag . Der har vret gjort forsg p forhandlinger i denne sag .
Der er beget fejl . Alle har beget fejl .
Rugova , som for nylig modtog Sakharov-prisen i Europa-Parlamentet , har med fredelige midler budt styret trods , men har ikke formet at ndre situationen .
Det er afskyeligt , hvad der foregr , og bombeangrebene har ikke forstrket udrensningerne . De etniske udrensninger var i gang , fr bombardementerne satte ind .
<P>
Jeg er i den aktuelle situation stolt af den tyske regerings indsats . Jeg er stolt af den tyske udenrigsminister , som endnu i dette jeblik arbejder p at finde en diplomatisk og politisk lsning p konflikten .
Imidlertid skal det understreges , at en politisk lsning , at en diplomatisk lsning , at krigens ophr ikke m indebre fortsat etnisk udrensning . Vi sikrede Europas genopbygning efter anden verdenskrig .
Vi m ikke lade det aktuelle krigsdrama nedbryde alt . Det er i sandhed et ufatteligt drama , vi oplever .
Jeg havde aldrig troet , at min sn skulle opleve krig i Europa . Vi m ikke lade fejheden sejre og undlade at handle , undlade at forsge at stte en stopper for den etniske udrensning .
Selektion og deportation er vben , der hrer Hitler-tiden til .
Vi nsker , at serberne igen bliver - og forbliver - en del af Europa .
Vi nsker at Serbien igen bliver - og forbliver - en del af Europa . Men ikke med etnisk udrensning i bagagen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Hr .
Spencer , rede kolleger , jeg kan meddele Dem , at formanden for Rdet er midt i en uformel trepartsforhandling med vores nstformand Fontaine om strukturfondene , og at han vil indfinde sig i salen igen kl . 17.30 for at svare p sprgsmlene .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , indtil nu har NATO-bombardementerne desvrre ikke bragt nogen afslutning p den etniske udrensning , tvrtimod .
Kosovoalbanere fordrives fra deres land under dramatiske omstndigheder , eller er nu endog flygtninge i landet .
De er ofrene for en totalitr etnisk centreret nationalisme , som vi fordmmer .
Men jeg kan ikke p samme tid fordmme NATO ' s indgriben , for jeg kan konstatere , at Europa , som Cohn-Bendit netop sagde , i lbet af 10 r magteslst har set til , mens Eksjugoslavien er get i oplsning , og da Milosevic for 10 r siden fjernede Kosovos autonomistatus , blev det forudsagt af dem , der kendte omrdet , hvad der ville ske i de efterflgende r .
Vi gjorde ikke noget dengang .
<P>
Og alligevel skal vi tilbage til en politisk ramme , hr. formand . En acceptabel international juridisk ramme , som ogs de Forende Nationer , OSCE og russerne blandes ind i .
Vi nsker , at kosovoalbanerne vender hurtigt tilbage til Kosovo , men uden politisk lsning m det ske med militr beskyttelse , som fastlagt i vores flles beslutning .
<P>
Men vi vil dog henvise til , at vi ville beklage , hvis det blev en militr beskyttelse udelukkende med NATO-regler .
Vi slutter os til dem , der er fortalere for et europisk perspektiv for folkeslagene i st- og Sydeuropa , s respekt for menneskerettigheder og folkerettigheder kan g sammen i fred og udvikling .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , vi hber , at den nste Kommission og det nste Parlament i tttere samarbejde med hinanden vil minde Rdet - hvis fravr i dag er undskyldt - om , at det kun er en af de tre fllesskabsinstitutioner og ikke den vigtigste .
<P>
Jeg tror ikke , at vi her i Parlamentet er venstre- eller hjreorienterede medlemmer , eller at vi er krigsgale eller fredselskende medlemmer , men at vi bare - og det hber jeg virkeligt , vi er - er mnd og kvinder , der forsger at minde om , at der ikke er nogen internationale rettigheder , hvis man ikke frst respekterer menneskerettighederne .
Vi kan derfor kun deles op i to kategorier , nemlig dem , der er i god tro , og dem , der er i ond tro , samt dem , der kmper for nogle principper , idet de bliver klar over , at man med hensyn til principperne ogs nogle gange er ndt til at lse situationerne med magt , for magt og krig er ikke en god eller drlig ting i sig selv , men derimod en ndvendig holdning og lsning , nr det glder om at kmpe for menneskers liv og vrdighed .
<P>
Vi kan under alle omstndigheder konstatere , at forhandlingerne i Rambouillet endnu en gang har vist , at vi mangler en politisk union i Europa .
Hvis den politiske union var blevet indfrt for et par r siden , ville det mske ikke vre kommet til den tragedie , vi ser i dag .
Hvis Europa ikke bare havde vret reprsenteret i Rambouillet med fire strke nationer , men derimod som politisk union , og hvis Europa fr forhandlingerne i Rambouillet og i det mindste fra  92 som politisk union havde sendt et strkt budskab - et strkt og klart budskab - til Milosevic , havde vi mske ikke haft alle disse krige , udryddelser og tragedier , som vi ser i dag .
Men det blev ogs sledes som flge af visse regeringers og visse politikeres valg . Der er ikke nogen Europisk Union , og vi kan ikke andet end vente p , at NATO reprsenterer det , som vi ikke selv er i stand til at reprsentere .
S lad os hbe , at Europa fremover forstr at give sig selv politisk betydning , og at det forstr at arbejde for en stabilitetspagt p Balkan og give de fordrevne den ndvendige sikkerhed for , at de kan vende tilbage til deres land , det vil sige et hb for fremtiden . Og lad os hbe , at Europa forstr at vise dem , der arbejder - f.eks. grnseomrderne , ssom Puglia - reel solidaritet og ikke bare tomme ord .
<P>
Jeg vil gerne rette en tak til kommissr Bonino og til regnbueorganisationen , med en klar pmindelse , der stammer fra det gamle Rom , nemlig  Parcere victis , debellare superbos  .
Og Milosevic skal besejres , ellers vil krigstilhngerne og de arrogante blive ved med at krnke rettighederne hos dem , der er i god tro , og hos de forsvarslse borgere .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme med en opfordring , hr. formand : Hvis Europa-Parlamentet ville indkalde til et ekstraordinrt mde , hvor vi alle mdte op ved Albaniens og Kosovos grnser , kunne det vre et godt signal her ved slutningen af en valgperiode , der ikke har frt til nogen politisk union , men som i det mindste har skabt en flles vilje blandt os parlamentarikere til at vre tt p befolkningerne .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Tak for Deres forslag , men jeg vil gerne tilfje , at vi i s fald skulle tage ubevbnede derhen , ellers ville vi risikere ogs at blive indblandet i konflikten .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , det , som vi ser i Kosovo i disse uger , er den strste tragedie og blodsudgydelse i Europa siden slutningen p anden verdenskrig .
<P>
I den tragiske situation , der er ved at delgge Balkan , er det mere ndvendigt end nogensinde fr , at politikken igen til fulde spiller - eller forsger at spille - den rolle , der tilkommer den .
<P>
Under Det Europiske Rds mde i de nste par timer kan svel FN ' s som Den Europiske Unions tilbagevenden p den politiske scene blive stadfstet .
Den kendsgerning , at EU-medlemsstaternes regeringschefer mdes med FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , tyder p et europisk initiativ - som Rdet i vrigt har bebudet her i dag - der kunne gre det muligt at genoptage forhandlingerne , sfremt der kommer nogle positive signaler fra jugoslavisk side .
<P>
Der er dog ingen tvivl om , at den grundlggende betingelse for , at NATO ' s bombeangreb p Serbien kan bringes til ophr , er Jugoslaviens jeblikkelige indstilling af enhver militr aktivitet i Kosovo , de serbiske styrkers tilbagetrkning fra omrdet og ophret med enhver undertrykkelse og fordrivelse af Kosovos befolkning .
Og med hensyn til disse emner og principper er det en fordel , hvis alle de europiske lande bliver ved med at st kraftigt sammen .
I lbet af de nste par timer fr vi kendskab til detaljerne i de forslag , som Europa og FN har fremsat .
Alt afhnger naturligvis af Jugoslaviens svar .
<P>
Det er vigtigt at sl fast , at p trods af de europiske landes og NATO ' s uundvrlige fasthed og sammenhold skal muligheden for en politisk lsning forblive ben .
NATO ' s militre initiativer er ikke i sig selv nogen lsning p problemet , men er og har vret den ndvendige udvej for at forsge at standse en handling , der efterhnden har alle de kendetegn , der skal til for at ligne et folkemord p den albansktalende befolkning i Kosovo .
<P>
Det fremgr klart af begivenhederne i disse dage , at det er ndvendigt kraftigt at fremskynde indfrelsen af en reel europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , og at Unionen skal indfre alle de politiske og konkrete instrumenter , der skal til for at sikre freden , sikkerheden og respekten for menneskerettighederne , bde ved Europas egne grnser og i andre dele af verden .
<P>
For at foresl en lsning p det vanskelige balkanproblem er det desuden ndvendigt , at Unionen udarbejder en strategi og en plan for indfrelsen af en langsigtet politisk og konomisk stabiliseringsproces i omrdet , ogs inden for rammerne af nogle strkere forbindelser med Unionen selv .
<P>
I dag betaler vi mske alle sammen prisen for ikke i tide at have taget hjde for nogle europiske integrationsperspektiver , der ogs omfatter Balkanomrdet .
Samtidig bliver det igen strkt ndvendigt i hjere grad at medtage hele Europa , inklusive Rusland , i et samarbejde , der  dkker hele omrdet  , s vi kan skabe en fremtid med fred , fremgang og stabilitet p hele kontinentet .
<P>
Foruden de politiske og diplomatiske initiativer skal vi koordinere og styrke den humanitre bistand til flygtningene og til alle dem , der er ramt af den jugoslaviske undertrykkelse .
I hele Europa er man meget lydhr over for dette behov .
Den  regnbuemission  , som den italienske regering har ivrksat , bifaldes og stttes kraftigt af strstedelen af det civile samfund og befolkningen i vores land , der udviser et fantastisk engagement .
<P>
Ud over den vigtige indsats , der er blevet gjort indtil nu , mener vi , at Rdet , Kommissionen , medlemsstaternes regeringer og hele det internationale samfund br styrke og forbedre bistanden til befolkningerne i omrdet .
Dette er i dag den sande og dramatiske prvebnk , nr det glder om at skabe Europas nutid og fremtid .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , det drejer sig ikke her om vores beslutsomhed i kampen mod Milosevic , for der skal naturligvis ikke slkkes p denne kamp , eftersom vi ved , at enhver svaghed risikerer at blive udnyttet af den serbiske diktator . Det problem , vi str over for , er derimod , hvordan vi skal gribe en situation med militre indgreb an ; en situation , hvor vi tilsyneladende ikke kommer videre , da bomberne hverken kan fortstte i al evighed eller afslutte nogle begivenheder , som br fre til fred .
Grundene til indgrebet er rimelige nok , nemlig at bekmpe vanviddet hos en diktator , der har udtnkt en barbarisk og umenneskelig plan , men nr bomberne ikke er nogen lsning , er det efter min mening politisk klart , at vi skal indlede forhandlinger - medmindre hr . Dupuis foreslr et landangreb , hvilket hidtil har vret udelukket - for vi skal undg valget mellem en krig , der tabes , og en krig , der vindes .
<P>
Som formanden Verheugen sagde , havde vi ikke til hensigt at fre krig mod Serbien , vi har kun til hensigt at forsge at bringe befolkningerne tilbage til de omrder , de er blevet fordrevet fra .
Vi skal derfor gre en indsats for at fre Kofi Annans og FN ' s operation ud i livet , inddrage Rusland og gre Rugova til dialogpartner .
<P>
Jeg kommer nu til det sidste punkt , hr. formand .
Vi forsvarer et folk , der risikerer at blive nomader .
Der er tale om alvorlige ndsituationer , og vi skal vre kommissr Bonino og kommissr van den Broek taknemmelige for det arbejde , der er blevet gjort , men det er kun en drbe i havet , og situationen er sprngfarlig . Som hr .
Vecchi mindede om , har den italienske befolkning samlet ITL 30 milliarder ind , og der str EUR 150 millioner til rdighed . Vi kunne sledes godt tnke os at f kendskab til det njagtige omfang af de eksisterende behov .
Det , som interesserer os , er i vrigt , at Rdet og Rdets formand har godkendt det forslag , der blev fremsat i den anden forsamling om en stabilitetspagt .
Det er den retning , vi skal g i , for vi nsker , at freden skal vinde , og ikke at vinde en krig .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , som parlamentarikere er vi forpligtede til at fremme og beskytte international lov som den bedste beskyttelse af menneskerettighederne .
Derfor sprger jeg mig selv : Hvorfor blev Milosevic ikke inden 24. marts indklaget for straffedomstolen i Haag ?
<P>
Vi - Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre - har indklaget Pinochet , og sagen er under behandling , og hvis vi havde dokumenter og vidner , ville vi ogs indklage Milosevic .
<P>
I henhold til artikel 1 , 3 og 5 i FN ' s resolution 3314 / 29 af 14. december 1974 , er NATO ' s aggression og Solanas beslutning en krigsforbrydelse .
<P>
Den bedste humanitre hjlp til de kosovoalbanere , som vi forsvarer , er fred her og nu .
Den Europiske Union skal vre fortaler for dialog , forhandling og politik i modstning til USA ' s vold , og derfor skal den sammen med FN og OSCE skabe fred .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Hr. formand , efter et halvt rhundrede i fred oplever vi igen krig p det europiske kontinent . Vi ved ikke , hvornr krigen vil ende , ej heller hvordan .
Men enhver konflikt finder sin afslutning .
<P>
I betragtning af den begrnsede tid , jeg har til rdighed , vil jeg undlade at komme ind p rsagerne til , formlene med og de ansvarlige bag krigen .
Jeg vil i stedet se fremad , se videre end krigen , se p det Europa , der tegner sig som ramme om freden , se p mlene for fredsslutningen . En del af det europiske kontinent er hjemsgt af dmoner , vi troede for lngst var fordrevet .
Den pandoras ske , der her er bnet for , viser sig at have det afskyeligste indhold . Frst og fremmest menneskelig ulykke , som rammer de albanere , som fordrives .
Men som i lige s hj grad rammer serberne .
Lad os ikke glemme at skelne mellem serberne og Milosevic . Serberne frygter for bomberne og ser med rdsel , hvordan deres land delgges konomisk .
<P>
En anden dmon er sluppet ls : et splittet Europa .
Splittelsen truer , og hbet om et forenet kontinent er aflst af den gammelkendte situation med et strkt og forenet Europa p den ene side - vores del af Europa - som kan planlgge sin fremtid .
Og p den anden side et Europa , som m affinde sig med en uvis skbne .
Der er mange tegn p en sdan splittelse af Europa .
Ukraine har eksempelvis besluttet igen at ville vre en atommagt . Vi kan ogs nvne planerne om samarbejde mellem Rusland , Hviderusland og Jugoslavien .
Planerne er ganske vist udsigtslse , men budskabet er klart : Som modvgt til de 15 EU-lande sges etableret et slavisk Europa .
Hvilket tilbageslag !
<P>
Endnu en dmon er ls : nationalismen . Den har aldrig helt vret fordrevet , men er nu tilbage med fornyet styrke og rkkevidde .
Lad mig minde om , at flertallet af serberne indtil for ganske nylig betragtede Milosevic som en diktator .
I dag slutter den serbiske befolkning op bag Milosevic som udslag af en refleksbetinget nationalflelse .
Den voksende nationalisme giver sig ogs udslag i get fokus p etniske og religise forskelle .
Hvilket tilbageslag !
Nr krigen er afsluttet , m serberne og albanerne igen lre at leve sammen . De m efterhnden glemme hadet .
En fredsstyrke kan i denne sammenhng intet udrette .
Kun de involverede personer selv kan sikre et resultat .
Som en alvorlig flge af krigen ser vi , hvordan personer , der reprsenterer fortidens totalitre system , fr ny styrke p bekostning af dem , der nsker demokrati og reformer .
Det krver mod at standse denne udvikling i Rusland , og det krver mod fortsat at g imod Lukasjenko i Hviderusland .
Vi kunne nvne andre eksempler .
<P>
Det er sledes ikke kun Serbien , som er destabiliseret , men hele Balkan , hvor tvivlen breder sig , nr det glder grnsernes legitimitet og mulighederne for fortsat fredelig sameksistens med andre folkeslag .
Det er dette grumsede europakort , som kommer til at danne ramme om freden . Skal vi hndtere denne situation , er der en rkke initiativer , som trnger sig p .
Frst og fremmest m vi straks i gang med at tnke i mulige politiske lsninger .
Krigen er aldrig et ml i sig selv .
Den er helt undtagelsesvis et middel til afklaring af staternes politiske relationer .
<P>
For det andet m to aktrer , som fejlagtigt er blevet udelukket fra drftelserne , straks inviteres til at deltage .
Det glder FN som reprsentant for folkeretten , og det glder Rusland , som stadig har betydelig indflydelse p Balkan . Endvidere glder det andre lande i regionen , som med fordel kunne bidrage med tropper til en fredsstyrke , som Milosevic vil have vanskeligere ved at afvise end en NATO-styrke .
Har man undersgt denne mulighed ?
<P>
Endelig m EU spille en aktiv rolle p det europiske kontinent og arbejde for en forhandlingslsning . EU m tage initiativer , som kan bidrage til at forhindre , at den generelle destabilisering breder sig yderligere p Balkan .
Europas fremtid , kontinentets fremtid , folkenes fremtid afhnger heraf .
Og det haster !
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , i debatten psts det bl.a. , at vi inden for fredsbevgelsen , der krver , at NATO ' s bombninger bringes til ophr , spiller Milosevics spil , at vi anbefaler en passiv Mnchen-politik , og at vi ikke opstiller alternativer .
Vi fordmmer fuldstndigt det jugoslaviske regimes kriminelle udrensningspolitik , og vi mener , at Milosevic burde stilles for en domstol .
Vi mener , at verdenssamfundet har pligt til at gribe ind og forsvare menneskerettighederne .
Vi mener , at lsningen skal bygge p alle kosovoalbanernes ret til at vende hjem til et udelt og autonomt Kosovo under beskyttelse af FN eller OSCE inden for rammerne af en sydsteuropisk stabilitetspagt .
<P>
Vi mener imidlertid , at NATO ' s bombninger er forkerte og fejlslagne !
Derfor skal man give plads til ikkevoldelige alternativer .
Det tager tid og krver tlmodighed .
Nelson Mandela forhandlede i revis .
Dalai Lama krver efter 40 rs eksil , ikke flybombninger - han krver forhandlinger med et regime , som Europa-Parlamentet har fordmt for brud p menneskerettigheder .
Hvorfor svigtede vi pacifisten Rugova og sttter en guerillabevgelse , som vi ikke ved s meget om ?
Jeg er helt enig med Soulier .
<P>
Hvad kan NATO nu tilbyde ?
Efter tre ugers bombninger tilbyder NATO at mobilisere 300 nye krigsfly , at mobilisere reserver og at fortstte med denne militre kampagne - det er tilbuddet fra NATO - en kampagne , som iflge International Peace Bureau  has so far done nothing but accelerate the repression , unite the Serbian nation around Milosevic and alienate the Russians  .
<P>
Man har ogs latterliggjort FN .
Jeg citerer Sveriges tidligere statsminister Ingvar Carlsson , som sammen med sin formand i FN ' s Commission on Global Governance , Shridath Ramphal , i The Guardian den 2. april kaldte NATO ' s bombninger for en  aggression  og stillede sprgsmlet :  What if in a virtuous rage China invades Taiwan ?  .
Det er en farlig prcedens , der er skabt , og det br alle vre klar over .
<P>
Men lad os nu antage , at NATO mener det alvorligt ! Lad os sige , at alle beskyldninger om , at NATO er kynisk , er forkerte , og at man virkeligt mener det alvorligt med fredsretorikken .
Ville det da ikke vre rimeligt at erkende , at resultaterne fra slagmarken viser , at bombningerne er mislykkedes , og at de m hre op ? Eller agter man at bevise , at operationen er lykkedes - selvom patienten dr ?
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , i et tysk dagblad str der i dag , at krig altid er en flge af en politik , der ikke nede sit ml .
Derfor m generalerne frst angribe , nr politikerne har givet op .
Men hvad gr en militr ledelse , nr den af politikere fr til opgave at vinde en krig uden at fre krig ?
NATO ' s ndvendige militre indsats er for jeblikket baseret p ansvaret hos en gruppe politikere , som engang hjlydt frte sig frem som pacifister og modstandere af krig og nu bestiller en krig uden at ville snavse deres fingre til .
<P>
Der er her en klar uoverenstemmelse mellem opgave og midler .
Hvis freden skal opns med politiske midler , skal militret trkke sig tilbage .
Skal den opns militrt , skal politikerne trkke sig tilbage .
For jeblikket foregr der en uprofessionel sammenblanding af de to ansvarsomrder , hvor to halve dele langtfra er lig med en helhed .
Ansvaret for menneskenes lidelser phviler ud over aggressoren ogs den , der ikke er i stand til at gribe ind p det rigtige tidspunkt med de rigtige midler .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min gruppe , og jeg vil straks begynde med det vigtigste .
Vi sttter NATO ' s indgriben i Kosovo .
Militr aktion var desvrre uundgelig i lyset af Milosevics reaktioner .
Denne aktion er ndvendig for at skabe en holdbar situation for albanerne i Kosovo .
Europa-Parlamentet m i dag ikke lade nogen tvivl tilbage om sit synspunkt .
Naturligvis er udgangspunktet stadig at finde en politisk lsning , men p basis af Rambouillet-forhandlingerne med en international militr tilstedvrelse p stedet , og med flygtningenes tilbagevenden til et autonomt og demokratisk Kosovo .
Det kommer , efter hvad der er sket siden Rambouillet , meget til at ligne et internationalt protektorat .
Det m det s gre .
Dertil er en militrstyrke ndvendig .
Personligt mener jeg , den skal vre s europisk som muligt og omfatte russerne .
Det drejer sig i sidste instans om en europisk konflikt .
Betingelser er dog et strkt mandat og en effektiv kommandostruktur .
EU er ikke NATO .
Militrt str EU p sidelinjen , og lidt beskedenhed er passende .
Alle hensigter om at n til en europisk sikkerhedspolitik , har indtil i dag vist sig at vre illusioner .
For anden gang spiller EU en underordnet rolle , til trods for , hvad der er fastlagt i Amsterdam-traktaten .
Men det betyder p ingen mde , at der ikke skal vre nogen rolle for EU .
EU str politisk bag NATO-aktionen , som den tyske forbundskansler i morges endnu en gang fremhvede .
EU m tage fringen ved modtagelsen af flygtningene , til at begynde med i omrdet , og senere uden for .
Albanien og Makedonien har brug for hjlp .
EU m tage ansvaret for genopbygningen af Kosovo , som den ogs gjorde det i Bosnien .
EU m se fremad og ikke lade det komme til en tredje konflikt p Balkan , for ogs efter Kosovo er der tilstrkkeligt materiale til en konflikt .
Stabiliteten i omrdet m ikke kun ses som et militrt sprgsml .
Investeringer i samarbejde , i social-konomisk udvikling og i kvaliteten ved det demokratiske samfund , er af mindst lige s stor vigtighed .
Det burde vre indholdet af en stabilitetspagt for det sydlige Balkan , som EU inden for rammen af Amsterdam-traktaten burde g i spidsen for , f.eks. ogs p basis af en flles strategi .
Perspektivet af et stadigt tttere samarbejde med EU skal kobles til en sdan fremgangsmde eller stabilitetspagt . For dette samarbejde , integrationen , det er og bliver det bedste fredsinstrument , som Europa kan tilbyde .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har lyttet meget opmrksomt til denne debat .
Der bliver igen og igen sagt ting , som ikke lngere har noget med virkeligheden at gre .
Man taler om at g over til forhandlinger igen .
Hvor lnge har man ikke allerede forhandlet , uden at der kom noget ud af det , bortset fra at det blev stadig vrre .
Man er ndt til omsider at se realistisk p situationen og konstatere , at vi , hvis vi vil vre trovrdige , skal vre trovrdige i vores demokratiske sindelag .
Det vil sige , at det ikke er befolkningerne , der er til for staternes skyld , men at staterne er til for befolkningernes skyld .
Hvis man derfor krver af indbyggerne i Kosovo , at de skal vende tilbage og regeres af dem , der har fordrevet dem fra deres hjemstavn og myrdet deres familier , forlanger man noget , som et menneske ikke kan opfylde .
<P>
Vi br omsider vre helt realistiske og saglige .
Man taler hele tiden om , at der eventuelt kan sttes landtropper ind .
Det anser jeg for en stor fejltagelse , for europiske landtropper har allerede ofte mttet give op i dette omrde .
Indbyggerne i Kosovo er imidlertid i deres hjemland .
Jeg har selv oplevet i Kroatien - og jeg har vret i Kroatien flere gange under denne krig - at indbyggerne i Kosovo havde heldet med sig , nr de havde omtrent de samme vben som serberne .
De jog dem bort , for folk , der forsvarer deres egen jord , er langt strkere end aggressorerne , der trods alt kommer med drlig samvittighed .
<P>
Til slut noget opmuntrende : Man sprger hele tiden , hvad s med serberne ?
For det frste er Milosevic ikke Serbien .
Serberne er ikke Milosevic , lige s lidt som tyskerne var Hitler .
Men man bliver ndt til omsider at indse , at vi ikke kan slutte fred med Milosevic , fordi han igen og igen vil begynde forfra med sin forbrydelser .
For det andet skal vi gre alt for , at der her fres en realistisk og ikke en illusorisk politik .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil bede om Deres tilladelse til at vie et minut af min taletid til et minuts stilhed for de 10 personer , der dde , da NATO-fly bombarderede et vogntog med flygtninge .
Der var brn imellem , uskyldige serbiske borgere , som blev drbt under den ortodokse kirkes pske .
<P>
Parlamentet iagttog et minuts stilhed
<SPEAKER ID=129 NAME="Spencer">
Hr. formand , hvis det tyske formandskab havde vret til stede , ville jeg have sagt til det , at rdsel i denne situation ikke er nok .
Vi skal lre af det , der er sket i de seneste mneder .
For ca. fire mneder siden sagde jeg her i Parlamentet , at Europa ville kmpe , og at Europa ville f ret , og at det var vigtigt at overbevise hr . Milosevic om , at vi agtede at kmpe .
Og ikke blot kmpe i luften .
Det er det , der gr begrnset engagement overfladisk .
Det er den arrogante antagelse , at man kan have sejr uden risiko eller magtanvendelse uden tab .
<P>
Ved at fortlle hr . Milosevic , at vi ikke ville kmpe p landjorden , inviterede vi til det ondskabsfulde og forventede serbiske svar p Kosovos slagmarker .
I denne uge betaler n million mennesker prisen for de dyrekbte erfaringer , vi alle har gjort , specielt de regeringer , der gr ind for en tredje udvej - bde her og i USA - og som har gjort sig den erfaring , at der i krig og fred ikke findes nogen tredje udvej . Det nytter ikke noget , at hr .
Bianco siger , at der ikke er tale om krig for serberne .
Det fles helt sikkert som krig for serberne .
<P>
Jeg siger derfor til Rdet , at hvis De nsker at f hr . Milosevic til at forhandle om en fredelig adgang for internationale tropper , s skal De frst overbevise ham om , at vi er villige til at indstte landtropper for at indtage Kosovo .
Nr man har med hr . Milosevic at gre , kan man ikke sige a uden at sige b .
<P>
Rambouillet er dd .
P langt sigt skal vi arbejde hen imod et uafhngigt Kosovo , men det skal vre et uafhngigt Kosovo p et nyt Balkan i et nyt Europa , der omfatter et demokratisk Serbien .
Rdet er frst lige begyndt at tnke p denne mde .
Jeg anmoder Rdet om at fremskynde processen .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , man pstr , at krigen i Kosovo er en retfrdig krig , idet man pberber sig princippet om indblanding af humanitre rsager .
For at dette princip , der i dag stadig er uklart , ikke skal komme til udtryk i et selektivt skn fra magthavernes side , kommer det til udtryk i almengyldig ret og baseres p n institution , nemlig FN .
<P>
Princippet er i stedet blevet anvendt af en militr alliance , der er et udtryk for r magt .
<P>
Efter tre uger med krig er den humanitre situation blevet kraftigt forvrret i Kosovo , der ikke bare lider under Milosevics etniske udrensninger , men hvor ogs NATO ' s uranprojektiler , de skaldte DU , regner ned .
Nr kosovoerne vender tilbage , vil de i flere hundrede r efter skulle beskytte sig mod jordens radioaktivitet .
<P>
Det kan man ikke kalde en civilisationsmodel , kansler Schrder !
Etiske stater frer etiske krige .
<P>
Europa skal tnke sig om !
Europa , der igennem historien har vret rettens vugge , skal droppe den aktuelle vildfarelse om en militr lsning , der er en klar overtrdelse af international ret og af det princip om national suvernitet , der glder for denne ret , fr alt dette vender sig mod vores stater .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , der kan ikke herske nogen som helst tvivl om , at etnisk udrensning og massive overgreb mod den albanske befolkning ikke kan accepteres .
Der skal heller ikke herske tvivl om EU ' s vilje til at tage et ansvar for de enorme flygtningestrmme , svel humanistisk som konomisk .
Der skal endvidere heller ikke herske nogen som helst tvivl om , at verdens normer for menneskerettigheder skal komme forud for nationernes suvernitet .
Men den internationale lovgivning m ikke tilsidesttes .
Hvis denne lovgivning ikke er rigtig , skal den ndres - ikke overtrdes .
<P>
Det alvorlige er , at Europa er faldet over en krig med 1 million flygtninge , og at der ikke har vist sig nogen politik , der kan lse krisen .
En oberst med mange rs erfaring i kriserne i det snderdelte Jugoslavien siger :  Enten handlede man dumt , da man besluttede sig for at starte denne krig , eller ogs traf man den ualmindeligt kyniske beslutning , at det i dette tilflde var vrd at betale prisen med flygtningestrmme og menneskelige tragedier  .
<P>
Nu m den vigtigste opgave for EU vre at arbejde hen imod en politisk lsning , standse den etniske udrensning , hjlpe flygtningene , afslutte blodbadet og handle p en sdan mde , at flygtningene fr en reel mulighed for at vende tilbage .
Derfor skal EU ikke blot hilse Kofi Annans initiativ om at mgle og afslutte konflikten velkommen , men ogs aktivt sttte dette initiativ .
<P>
Det er ogs EU ' s opgave at genindstte FN som det internationale retssamfunds vigtigste organ .
Derfor skal EU nu krve , at der indsttes en fredsbevarende FN-styrke , som ogs indeholder russiske fredsstyrker , for at gre det muligt for etniske albanere at vende tilbage til deres hjemland .
Derfor skal EU medvirke til , at FN ' s srlige domstol for Jugoslavien hurtigt ivrkstter undersgelser af bruddene p krigens love , samt til en ratificering af den permanente internationale domstol for at skaffe et redskab , som modvirker fortsatte brud p krigens love .
<P>
Det kan ikke vre EU ' s opgave at sanktionere mod NATO ' s militre initiativer .
EU ' s opgave er at udarbejde konstruktive lsninger p denne og andre konflikter - politisk , diplomatisk og konomisk .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det er indlysende , at hovedansvaret for denne konflikt ligger hos den serbiske regering .
Der findes ingen undskyldning for den terror , som finder sted mod den albanske befolkning i Kosovo . Milosevic har frt sit land fra den ene katastrofe til den anden .
Det betyder dog ikke automatisk , at NATO ' s bombninger er en lsning , eller at de fremmer en positiv lsning .
<P>
Det er helt tydeligt , at NATO har startet en krig , som man ikke rigtigt ved , hvordan man skal slutte . Det blev tydeligt anskueliggjort i tvivlen om , hvorvidt man skulle indstte landtropper .
Det er ogs tydeligt , at den etniske udrensning er eskaleret , efter at NATO er begyndt at bombe . Det er ligeleds tydeligt , at NATO ' s bombninger favoriserer de allermest ubehagelige politiske krfter , ikke bare i Serbien , men ogs til dels i Rusland .
<P>
Der findes kun n lsning : Det kan kun vre FN . Det kan kun vre en vbenhvile .
Det kan kun vre en politisk lsning . Det kan kun vre forhandlinger .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil bruge disse to minutter til at tale om et emne , der udelukkende vedrrer krisen i Kosovo : Det drejer sig om den humanitre krise , som de hundreder og atter hundreder af flygtninge , der i dag befinder sig i omrdet , er i .
<P>
Jeg vil frst udtrykke min tak til Kommissionen , til fru Bonino , til de ikkestatslige organisationer og ndhjlpsorganisationerne , som har arbejdet i omrdet , og min anerkendelse af det store arbejde , som de udfrer .
<P>
Men samtidig , hr. formand , stiller jeg et sprgsml : Hvor lnge vil vi i Den Europiske Union opfatte denne type situationer som ndsituationer , som noget , der lige er sket , uden at vi ved hvorfor , som om der havde vret et jordsklv ?
<P>
Der har ikke vret noget mere forudsigeligt end den humanitre krise , der opleves p Balkan , og vi fortstter med at handle , fortstter med at reagere , som om en orkan havde hrget omrdet , eller som om et jordsklv havde delagt den centrale del af et af vores lande .
Det er efter min mening en alvorlig sag .
<P>
I gr , hr. formand , havde vi her i salen en forhandling om ni betnkninger vedrrende retlige og indre anliggender . En af dem drejede sig om integration af flygtninge , en anden om strategidokumentet om Den Europiske Unions migrations- og asylpolitik .
<P>
Jeg husker andre forhandlinger fra for lang tid siden om et forslag til flles aktion , som Kommissionen har udarbejdet til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer .
Det er fra 1997 , og fru Gradin forelagde det .
Det er ikke blevet vedtaget , vi har ikke det instrument , som i dag ville give os mulighed for at gribe denne situation an p en meget anderledes mde .
<P>
Hvorfor har vi ikke ratificeret Amsterdam-traktaten ?
Det er et meget godt argument over for vores borgere at sige : Kre venner , vi har ikke et retligt instrument , vi har ingen budgetmssige instrumenter til at klare denne situation med , for Amsterdam-traktaten bliver ikke godkendt fr til maj .
<P>
Jeg hber , at dette vil f os til at tnke os om , jeg hber at disse foranstaltninger ivrksttes , og at vi nste gang vi str i en situation som denne , hvilket m forventes , har bedre betingelser .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , ligesom alle andre , s bekymrer det mig meget , at medierne i dag beretter om , at general Mladic og flere andre nu har fet frie tjler til at udve yderligere terror i Kosovo .
Disse folk har i mange r bevget sig frit omkring i Bosnien p trods af SFOR-troppernes tilstedevrelse , og de er fortsat p fri fod trods de alvorlige anklager mod dem .
<P>
Det m ogs berre os alle , at konflikten er udvidet fra Kosovo og ind i Albanien .
Serberne skal standse deres indtrngen i Albanien nu .
Jeg blev meget berrt af det tyske formandskabs oprigtige fremstilling samt af indlgget fra kommissr van den Broek .
Jeg hilser den foreslede 3-fasede fredsplan velkommen .
<P>
De Forenede Nationers engagement i konflikten vil vre et krkomment fremskridt .
Jeg ser frem til at hre mere om denne plan , og jeg hber , at den kan danne grundlaget for betydningsfulde forhandlinger .
<P>
Vi er alle dybt berrte af mediernes beretninger fra Kosovo , specielt om voldtgt som et krigsvben .
Det er en foragtelig gentagelse af de mest grufulde forbrydelser , der er beget under tidligere konflikter i dette rhundrede i Jugoslavien .
<P>
Prsident Milosevic har udvet terror og manipulation gennem det seneste rti .
Han har gentagne gange vist , at han kan spille p den etniske frygt , og han har stet i spidsen for et ekspansivt terrorregime .
En lsning p denne rdselsvkkende 20-dages bombekampagne vil naturligvis omfatte forhandlinger .
Vi kan ikke ignorere rapporterne om alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
Vi nsker fred - ja , men ikke for enhver pris .
Jeg vil bruge resten af min taletid p tavshed , sdan som min kollega her ved siden af mig ogs gjorde .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , den rystende behandling af den albanske befolkning i Kosovo skal fordmmes og bekmpes konsekvent , men det gres ikke ved at tilbagetrkke observatrerne og ivrkstte NATO-bombninger .
Bombningerne har ikke standset drabene , men derimod get dem .
De har ikke gjort en ende p den katastrofale humanitre situation , men forvrret den .
De har ikke fremmet en politisk lsning , men forsinket den .
De har styrket den serbiske opinion bag Milosevic og svkket oppositionen .
<P>
Tanken om , at NATO-bombninger blev retfrdiggjort uden for De Forenede Nationer , fordi to permanente medlemmer af FN ' s sikkerhedsrd ville have blokeret forslaget , er et slag i ansigtet p FN og et meget farligt fortilflde .
Bombningerne skal bringes til ophr .
Vi br helhjertet sttte forslagene om en lsning p baggrund af resolutionen fra De Forenede Nationers sikkerhedsrd , der omfatter en fredsbevarende FN-styrke med russisk deltagelse .
Der er frst og fremmest brug for en jeblikkelig vbenhvile , s man kan koncentrere sig om de strkt medtagne fordrevne og deres tilbagevenden .
<SPEAKER ID=136 NAME="Iversen">
Hr. formand , billederne p nethinden af den systematiske etniske udrensning i Kosovo er endnu et trist bevis p , at vi lever i det blodigste rhundrede i hele verdenshistorien .
Under fredsforhandlingerne i Rambouillet uden for Paris stod det efterhnden helt klart , at Jugoslaviens prsident Milosevics folk ved forhandlingsbordet kun var der p skrmt .
Samtidig kunne man i ly af fredsforhandlingerne fortstte med at rense ud blandt Kosovo-albanerne .
Udrensningerne fortsatte under forhandlingerne i Rambouillet .
P det tidspunkt var 60.000 Kosovo-albanere p flugt , og i de seneste r er flere hundrede tusinder allerede tvunget p flugt .
Derfor svarede NATO Milosevic med de midler , som man havde sagt , man ville bruge , hvis forhandlingerne ikke frte til et resultat , nemlig militr magt .
Milosevic var ikke uvidende om , at det var det , der kunne blive konsekvensen .
Han troede blot ikke p , at Vesten ville bruge de midler , som vi nu bruger , for at fortlle ham , at forhandlinger er blevet frt - der er blevet frt masser af forhandlinger , men Milosevic ville ikke forhandle .
Nu br han forhandle , men der skal bombes , indtil han kommer til forhandlingsbordet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Donner">
Hr. formand , eksemplet i Bosnien har vist , at man ikke kan have fredsbevarelse uden fredshndhvelse .
Det er den barske virkelighed .
Det betyder helt konkret , at vi skal have militrpersonale , gevrer , artilleri og andet udstyr i Kosovo - og det i lang tid - svel som i Bosnien .
SFOR-militrpersonale er ikke blevet drbt i kamp i Bosnien - kun i trafikulykker : Truslen om vbenbrug har vret nok .
<P>
Hele iden med fredsbevarelse skal ndres og omformuleres .
Det viser erfaringerne fra en operation , der var drligt planlagt fra starten , men som i sidste ende vil give Kosovo frihed ved hjlp af truslen om brug af vben .
Det er den eneste mulighed under disse triste omstndigheder .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg takker , fordi jeg under denne meget alvorlige forhandling om krigen i Kosovo rent undtagelsesvist har fet lov til at tale til fordel for n enkelt flygtning , der er bosat i min valgkreds i Essex , og som frygter , at han vil blive tvunget til at vende tilbage midt under konflikten .
Manden har lovlig status som indvandrer i Storbritannien , og han har selv skaffet sig et job , hvor han bl.a. skal rejse til andre EU-lande .
Hans beskftigelse - og dermed hans status som indvandrer - trues imidlertid af forsinkelser i visumudstedelsen p medlemsstaternes ambassader i London .
<P>
Nr hele Europa vender blikket mod hundredtusindvis af flygtninge ved Kosovos grnser kan det synes mrkeligt at rejse denne sag om en enkeltperson .
Men vores humanitre deltagelse skal glde alle flygtninge , s lnge deres sikkerhed trues , uanset hvor de befinder sig .
<P>
Da mit sprgsml er henvist til forhandlingen , vil jeg anmode fru Bonino og Rdets reprsentant om at love at undersge denne enkeltsag og uregelmssighederne i de forskellige medlemsstaters indvandringsprocedurer , der truer den pgldende indvandres status .
Send ikke denne mand tilbage til en krig eller en mulig dd .
<SPEAKER ID=139 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , det forekommer mig , at Parlamentet under denne debat har vret fuldstndigt enigt - med undtagelse af en enkelt politisk gruppe - om at fordmme den massedeportationsmetode , som Milosevic - og det er ikke noget nyt - har benyttet sig af .
Det forekommer mig ligeledes , at der var forskellige nuancer i forslagene om , hvad der br gres .
<P>
Vi nsker alle fred , mske bortset fra Milosevic . Og det skal vi huske .
For hvis der er nogen , som de sidste 10 r har forfulgt et ultranationalistisk ml ; som historisk set er en taber , men som er blodig og grusom , og som har millioner af kroater og bosniere p samvittigheden , s er det Milosevic . Han har nsket , frt og benyttet sig af krig de sidste 10 r .
Godt , men vi nsker fred , og det gr han ikke . Det er vigtigt at sige dette .
Problemet er , hvordan vi efter 10 r skal tvinge denne mand til en fornuftig lsning og en fornuftig situation .
Her efter 10 r tror jeg ikke , at der var nogen anden udvej end at bruge magt .
Og det siger jeg som en ikkevoldelig person og som medlem af en institution .
Men der er ogs en anden ting .
Vi har nu i 10 r - og jeg gentager 10 r - haft forhandlinger , konferencer , modkonferencer , halve aftaler og hele aftaler med Milosevic , og vi er aldrig net nogen vegne . Hver eneste aftale har blot forberedt os p den nste massakre .
<P>
Jeg tror , at det , der er ved at ske i vores lande , er en slags fortrngning .
Kan det virkeligt passe , at navne som Osiev , Vukovar , Srebrenica , Bihac og Sarajevo ikke siger nogen noget lngere ?
<P>
Bifald
<P>
Kan det virkeligt passe , at alt dette ikke er sket ?
At vi har glemt det ?
Tager jeg fejl , eller var det ikke netop Dem , der ville imdeg skammen i Sarajevo og sige , at vi aldrig mere mtte opleve en s gemen og skndig situation som den i Sarajevo ?
<P>
rede kolleger og parlamentsmedlemmer , nr det nu for en gangs skyld ikke drejer sig om olie , og nr det nu for en gangs skyld ikke drejer sig om diamanter eller om erobringen af et territorium , men om et helt folks ret til at leve fredeligt og vrdigt i deres eget hjem , og nr vi nu for en gangs skyld anvender magt , s finder vi pludselig ud af , at det ikke gr .
Af hvilken rsag ?
Rambouillet 45 ?
Det er det sprgsml , som vi efter min mening br stille os selv , og det er ikke mindst det svar , som vi br give .
Jeg hber , at vi kan f en seris konference og en situation , hvor de forpligtelser , der indgs , ikke blot er serise , men ogs kontrollerede og kontrollerbare .
Jeg hber ikke , at vi gr i de halve aftalers flde endnu en gang , hvor vi mske bliver forberedt p en massakre i Montenegro .
<P>
Bifald
<P>
Der er en ting i denne debat , som jeg gerne vil understrege , nemlig at vi i dag ser en oplsning og en tilintetgrelse af Kosovo og af et helt folk . Og det begyndte ikke den 24. maj , kre kolleger .
I august , hvor vi mske alle sammen var en smule uopmrksomme eller p ferie , var der 400.000 fordrevne personer i Kosovo , som var tvunget til at strejfe om i bjergene , og det er lige prcis dem , der dengang var inden for Kosovo , som Milosevic i lbet af de sidste par uger har sendt som menneskebomber ud over Albanien og Makedonien , og vi hber ikke , at han beslutter sig til at sende dem ud over Montenegro .

<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at selv ud fra et humanitrt synspunkt er der ikke nogen humanitr hjlpeorganisation , der har befjelser , menneskelige ressourcer eller en tilstrkkelig forberedelse til at imdeg en menneskebombe p 500.000 personer i lbet af f dage .
Og jeg vil navnlig gerne understrege , at Kommissionen ganske vist er afgende , get af , korrupt og hvad ved jeg , men mske skulle man prve at forst den lidt specielle institutionssituation , som vi har mttet arbejde i , og som jeg dog mener , at vi har imdeget s vidt , det stod i vores magt .
Jeg vil gerne gentage , at der i dag ikke er nogen humanitr hjlpeorganisation , der er i stand til at imdeg 500.000 menneskebomber , hovedsagelig i lbet af f dage .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for to bekymringer set ud fra en humanitr synsvinkel .
Hvad sker der for det frste i Kosovo , hvor kosovoerne i dag str helt uden hjlp , uden beskyttelse og ogs uden vidner ?
Det andet sprgsml er Montenegro .
Hvis 100.000 fordrevne bliver tvunget til Montenegro , vil dette naturligvis ligeledes udmnte sig i et drama , hvad angr ustabilitet .
<P>
Jeg vil nu meget kort komme ind p tre humanitre aspekter .
Denne krise viser os for det frste , at det i vanskelige situationer som den med orkanen Mitch i Mellemamerika undertiden er umuligt for de humanitre hjlpeorganisationer at gre noget ved situationen uden hjlp fra de militre strukturer .
Det ville selvflgelig have vret mere passende at kunne benytte WEU .
For jeblikket forekommer WEU mig dog at vre et organ , der i hjere grad er en teoretisk end en praktisk mulighed , og jeg bifalder derfor , at fru Ogata anmodede NATO om en tilrdighedsstillelse af tekniske muligheder , i det mindste til transporten og oprettelsen af lejrene osv .
Men det er noget , som vi skal holde os for je , for ligesom det var tilfldet med orkanen Mitch , er det i en sdan situation undertiden absolut ndvendigt med militre strukturer til civile forml , om ikke andet s set ud fra et logistisk synspunkt .
For det andet har min kollega van den Broek allerede talt om ndvendigheden af at yde forstrkning til de lande , der modtager denne store flygtningemngde .
Vi vil naturligvis henvende os til fru Gradin med henblik p opflgningen p det srlige tilflde , der blev nvnt .
Endelig vil jeg komme med en sidste henstilling : Jeg hber , at hele den solidariske indsats , ogs offentlighedens indsats , bliver gjort p en disciplineret og koordineret mde .
Der er en risiko for , at de f havne- og lufthavnsstrukturer tilstoppes som en flaskehals .
Det er desuden bedre at kbe p stedet , og penge er sledes bedre end fdevarehjlp .
Det er meget vigtigt , at der er nogen , som hjlper os med at give dette budskab videre .
<P>
Endelig vil jeg gerne rette en tak til medlemsstaterne , og ikke mindst til Italien , som har reageret hurtigt og jeblikkeligt , men ogs til de andre medlemsstater , der gr en betydelig indsats .
Som De ved , belber den tilvejebragte del af reserven p budgettet sig til EUR 150 millioner , og det bilaterale samarbejde hidtil , det vil sige medlemsstaternes bilaterale gavebistand , belber sig til EUR 177 millioner .
Jeg mener , at der br tages hjde for dette , s disse belb supplerer hinanden tilstrkkeligt .
<P>
rede kolleger , jeg hber isr , at denne institution forstr at vre vedholdende og ligeledes at give offentligheden en fornemmelse af lederskab , s man skelner mellem undertrykkere og undertrykte og mellem undertrykkere og uskyldige ofre , ogs serbiske ofre .
Jeg vil gerne prcisere , at den humanitre bistand via Rde Kors ogs gr til den serbiske befolkning . Der sker sledes ikke nogen diskrimination fra vores side .
Jeg hber , at vi sammen vil kunne kmpe denne hrde og vanskelige kamp , som jeg hber bliver en kamp for , at national suvernitet ikke skal betyde ejendomsret , og for at der sker et fremskridt for den enkeltes rettigheder .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , vi har hrt , at der bruges krigsmateriel med forarmet uran i konflikten .
Forarmet uran er radioaktiv og meget giftig , og den kan selvflgelig krydse alle grnser , hvis vinden blser i den rigtige retning .
Jeg vil gerne bede Kommission og Ministerrdet om hurtigst muligt at undersge , om vi bruger bomber med forarmet uran .
Nr alt kommer til alt , er der ingen tidsfrist for forureningen af miljet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bonino .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget otte beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=5>
Anden halvrlige opflgningsrapport vedrrende BSE
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0083 / 99 ) af Bge for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget  Den anden halvrlige opflgningsrapport vedrrende BSE  ( KOM ( 98 ) 0598 - C4-0686 / 98 ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Bge">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , BSE - de tre bogstaver stod tidligere , fr Europa-Parlamentet gjorde en indsats , for en eventyrlig blanding af drlig ledelse , fejlvurdering og sjuskeri bde i Kommissionen og i nogle medlemsstater .
P baggrund af nogle foruroligende nye tal i nogle medlemsstater kunne man nsten tale om en never ending story .
Men lad os ikke g i panik !
Meget af det , vi i dag stadig har af ubearbejdede problemer , er ret beset en byrde , vi har arvet fra tiden fr 1996 .
Alt det , vi drfter i dag , m ikke fortrnge , at vi i de sidste r takket vre arbejdet i det midlertidige undersgelsesudvalg om BSE og i det opflgende udvalg har opnet meget , idet et stort antal af Europa-Parlamentets henstillinger , som kom fra det midlertidige undersgelsesudvalg om BSE , er blevet omsat .
Jeg er overbevist om , at den vej , vi sammen med Kommissionen og tjenestegrenene er slet ind p , har betydet succes .
P den ene side er tilliden til det interne samarbejde i de europiske institutioner blevet genoprettet , p den anden side er der ogs skabt ny tillid hos den europiske forbruger til de europiske institutioners handleevne .
<P>
Det er mig magtpliggende i denne sammenhng at sige bde Dem , kommissr fru Bonino , og hr. generaldirektr Reichenbach og den konstituerede generaldirektr , hr . Heine , fra GD VI hjertelig tak for det , De har mttet yde p basis af den situation , der var opstet p grund af tidligere tiders fejl .
Jeg mener , at De alle har ydet et stort bidrag til , at det lykkedes at skabe ny tillid p dette omrde af det europiske arbejde .
<P>
I sidste instans har vi opnet positive resultater for fremtiden , en ny kvalitet i den forebyggende forbrugerbeskyttelse , som gr videre end til BSE .
Vi har i mellemtiden fet en ny kvalitet i Den Europiske Domstols retspleje .
Jeg mener , at det , der er blevet ydet inden for omstruktureringen af tjenestegrenene , de nye lovgivningsinitiativer og tillige drftelsen af sprgsmlet om gennemskuelighed i den videnskabelige debat er vigtige elementer , som ikke kun skal glde i Den Europiske Union , men for fremtiden ogs p internationalt plan .
Jeg tnker her p debatten om hormoner og BST .
<P>
Det volder os stadig hovedbrud , at nogle medlemsstater ikke altid er rede eller i stand til at samarbejde om omsttelsen af fllesskabsretten .
Her er der brug for videregende initiativer i forbindelse med den nste regeringskonference for at sikre , at Kommissionen hurtigere kan gribe ind over for sendrgtige medlemsstater , som overtrder traktaterne , hurtigere kan anlgge sag p grund af overtrdelse af traktaterne og i tilflde af overhngende fare hurtigere kan gribe til sanktioner .
Det er overordentlig vigtigt !
<P>
Jeg vil gerne fremstte en sidste bemrkning angende sprgsmlet om drftelsen af testerne : Jeg mener , at de tester , der drftes i dag , kan vurderes sledes , at de ud fra det stadium , vi nu er net til , ikke kan give nogen garanti for , at noget er absolut BSE-sikkert eller BSE-frit .
Derfor skal vi ogs her bevare sansen for proportioner og ikke forfalde til at overreagere .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne sige , at vi nok har vist en vej til forankring af forebyggende forbrugerbeskyttelse i Den Europiske Union .
Kommissionen har lavet sit hjemmearbejde fortrinligt .
Lad os alle betragte BSE-krisen som en advarsel for fremtiden !
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bge .
<SPEAKER ID=145 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , i Europa-Parlamentet har vi nu drftet dette emne i rundt regnet to og et halvt r .
Nu er vi ved at afslutte arbejdet .
Der er naturligvis stadig bne sprgsml og problemer , men det vil jeg ikke komme ind p i dag ved afslutningen af debatten og af min tale .
For mig er det vigtigt , hvilken lre vi kan drage af BSE-krisen og hvad lren er for den fremtidige politik i Den Europiske Union .
Hvorledes kan vi forhindre , at noget lignende nogensinde sker igen ?
For mig er det af interesse at vide , om en sdan katastrofe kan ske igen .
Det er ret beset dr , vi str i dag .
<P>
Er vores erkendelse - med vores erkendelse mener jeg Europa-Parlamentets , den siddende og en ny Kommissions erkendelse - og stilen i vores politik nu i princippet anderledes end for tre , fem eller 15 r siden ?
Vigtigt er her naturligvis absolut gennemskuelighed .
Det skal f.eks. vre en selvflge , at videnskabelige rdslagninger , videnskabelig kontrol , videnskabelige undersgelser og inspektioner gennemfres og accepteres , selvom resultatet mske ikke er positivt .
Det er vigtigt - det har hr . Bge ogs netop sagt - at forebyggende forbrugerbeskyttelse og forebyggelsesprincippet skal vre det verste bud ogs inden for alle andre omrder af politik .
Det kan ofte vre ubelejligt og har ogs ved tidligere lejligheder vret det .
Det kan vre ubelejligt for landbrugspolitikken .
Det kan ogs vre ubelejligt for den konomiske politik eller for udenrigshandlen , det virker enormt forstyrrende inden for alle omrder af politik !
<P>
Men kun hvis Kommissionen og Europa-Parlamentet i tvivlstilflde gr ind for forebyggelsesprincippet og trffer afgrelse derefter , kan vi forhindre sdan noget som BSE for fremtiden .
I forhandlinger med Verdenshandelsorganisationen betyder det s som flge heraf ogs , at forebyggelsesprincippet skal prioriteres hjere end en smidig verdenshandel .
<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt vi for fremtiden vil have vksthormoner i kd fra USA i Den Europiske Union , bliver meget snart prvestenen for os .
Str Kommissionen i det sprgsml fortsat hrdt p sit , benhrdt ?
Det fr vi se !
Fru Bonino har under arbejdet med BSE udvist stor standhaftighed og gode evner .
Det har vi anerkendt , og det har hr . Bge ogs anerkendt .
<P>
I forbindelse med en ny Kommission skal det for mig og tillige for min gruppe vre et kriterium , om forbrugerbeskyttelse og forebyggende beskyttelse af sundheden prioriteres hjere end gnidningsls handelspolitik .
Kun da - det er min overbevisning - m vi give udtryk for tillid til en ny Kommission , for kun da kan vi hbe , at en katastrofe i lighed med BSE ikke mere forekommer .
<P>
Om det bliver tilfldet , fr vi at se i de kommende mneder .
Vi fr se , hvilke navne der bringes i forslag til den nye Kommission og hvorledes den indstillede formand for Kommissionen vil forholde sig .
I sin tale til Europa-Parlamentet i gr tog hr . Prodi ikke engang ordet forebyggende forbrugerbeskyttelse , forebyggelsesprincip eller lignende i sin mund .
Vi hber , at han i det mindste har det i hovedet !
Vi ved det ikke .
Det vil vi se engang i fremtiden .
Men jeg er overbevist om , at det ville vre en fejl , som vi alle selv begr i Europa-Parlamentet , at sttte ham eller en ny Kommission , som ikke meget klart siger , at den i en situation , hvor der er berettiget tvivl , bestemmer sig for enten handel eller landbrug .
Vi skal ogs udfre vores opgaver , derfor har vi altid spurgt Kommissionen .
<P>
Vores fremtidige opgave er nje at undersge og udsprge den nye Kommission , som p det tidspunkt - med hvem det nu mtte blive - endnu ikke er tiltrdt .
Hvorledes agter I at trffe afgrelse i en bestemt situation ?
Hvis vi mener det alvorligt , m vi kun give udtryk for tillid til denne Kommission , hvis svarene falder tilfredsstillende ud .
S har vi mske et stille hb om , at forebyggende forbrugerbeskyttelse virkelig spiller en rolle i Kommissionen , s sdan noget som BSE ikke forekommer mere .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de to flles ordfrere og rose betnkningen . I vrigt synes jeg , at det viser berettigelsen af kontaktudvalget , som vi har bevaret i en periode , samt af de to hovedudvalg , der godkender ordfrernes fremlgning .
<P>
BSE var en tragedie for Storbritannien og for resten af Europa .
Det er det fortsat .
Efter de lidelser , vi havde i vores land , er vi ngstelige over at hre , at sygdommen stadig hrger i nogle af de andre europiske lande . Der blev slagtet 2 , 5 millioner stk. kvg i Storbritannien .
Vi mtte indsende ca . 2.000 siders dokumentation for at beskrive , hvordan sygdommen er blevet bekmpet , men endnu ikke helt udryddet i vores land .
Vi lever hver dag med problemet med ofrene for den nye variant af Jakob-Creutzfeldt- sygdom , som ordfreren omtaler .
<P>
Og alligevel har vi nu en situation , hvor 13 medlemsstater str over for overtrdelsesprocedurer fra Kommissionen .
Det er skandalst .
Det er Parlamentets pligt at srge for , at de sikkerhedsforanstaltninger , som vi har vret tvunget til at trffe , nu hndhves overalt i Den Europiske Union .
Parlamentet skal sttte Kommissionen ved at lgge pres p Rdet .
Rdets holdning har ikke vret tilfredsstillende de seneste to r .
Fare for n er fare for alle .
Sikkerhed for alle betyder , at ingen m vre i fare .
Nr vi ser p den aktuelle situation i Europa , er det ganske enkelt ikke tilfredsstillende .
<P>
Fru Roth-Behrendt sagde , at forsigtighedsprincippet m vre den rette fremgangsmde .
Jeg er enig .
Forsigtighedsprincippet er ikke nogen ligegyldig luksus , det er en ndvendighed .
Det br Parlamentet gre klart over for Ministerrdet .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , nrvrende betnkning er en opflgning af Parlamentets forsg p at fre sine henstillinger ud i livet i forbindelse med BSE .
Desuden vedrrer vores arbejde ogs overvgningen af situationen og udviklingen med hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed i Den Europiske Union .
<P>
Vi kan se , at der er sket fremskridt med gennemfrelsen af foranstaltninger til omstrukturering , opfyldelse af forpligtelser og bemanding inden for Kommissionens tjenestegrene , ligesom det lovgivende arbejde er blevet adskilt fra de rdgivende , videnskabelige samt kontrollerende udvalg og tjenestegrene .
P denne mde er de videnskabelige udvalgs uafhngighed blevet styrket , oplysningerne har opnet strre trovrdighed , ligesom der er blevet langt strre gennemsigtighed i arbejdet med BSE .
Hvad kontrol og revision angr , er der forsinkelser i mange medlemslande , og vi mener , at denne kontrol br intensiveres .
Samtidig br samarbejdet og udvekslingen af informationer mellem Kommissionen og medlemsstaterne styrkes .
<P>
Det er tvingende ndvendigt at vedtage en ramme for kontrol med dyrefoder , s man kan bekmpe infektioner , samtidig med at der krves en mere rationel vurdering af antibiotika og vkstfremmende stoffer inden for husdyropdrt .
<P>
Vi m dog ogs understrege , at der er store forsinkelser med integreringen af fllesskabsbestemmelserne i medlemslandenes retspraksis , og vi m endnu en gang gre opmrksom p , at hele denne infektionshistorie ud over forholdene vedrrende ansvar og forsmmelighed ogs afslrede de institutionelle huller i de europiske organers funktion , og et af disse , det strste , er , at Parlamentet ikke kan f den fulde kontrol .
Derfor krver vi indfrelsen af proceduren med flles beslutningstagning inden for hele landbrugspolitikken .
Denne procedure blev allerede med Amsterdam-traktaten indfrt for veterinrmedicinske og plantesundhedsmssige foranstaltninger , og vi krver den udvidet til hele landbrugspolitikken .
<P>
Jeg mener , at beskyttelsen af den europiske borgers sundhed , som er et af de strste goder , et menneske har , samtidig ogs er af strste vigtighed for Den Europiske Union , og som sdan br den derfor indtage en tilsvarende hj position i den europiske sammenhng .
<P>
Jeg vil gerne rette en varm tak til de to ordfrere , hr . Bge og fru Roth-Behrendt , for det fremragende stykke arbejde , de har gjort .
<SPEAKER ID=148 NAME="Kofoed">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst sige tak til de to ordfrere , som har lavet en velafbalanceret betnkning , der giver en udmrket beskrivelse af situationen .
 Intet er s galt , at det ikke er godt for noget  , siger man , og det glder ogs her , for BSE-sygdommen var faktisk grunden til , at vi fik ryddet op i Kommissionen .
BSE-sygdommen var grunden til , at vi fik afslret store mangler i Kommissionen , og blev klar over , at Kommissionen ikke levede op til sine forpligtelser .
Jeg synes , at vi har opnet udmrkede resultater , og jeg vil gerne takke Kommissionen for , at den fulgte udvalgets henstillinger .
Ansvarsfordelingen i Kommissionen var ikke tilfredsstillende , men den er blevet bedre .
Det lykkedes ogs at n til enighed om , at Den Videnskabelige Komit skulle holdes adskilt fra andre instanser .
Det synes jeg er meget vsentligt .
Det lykkedes os at gre Den Videnskabelige Komit mere uafhngig , ogs af parlamentarisk kontrol .
Et videnskabeligt udvalg skal vre lukket , sledes at videnskabsmndene ikke bliver udsat for politisk pres , nr de bliver bedt om at komme med udtalelser .
Det er meget vigtigt , at det videnskabelige grundlag er i orden , sledes at man kan trffe de rigtige beslutninger .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at BSE-sygdommen heldigvis er p vej ud .
Vi er nogenlunde klar over , hvornr den forsvinder helt .
Der vil stadigvk komme nogle tilflde .
Jakob-Creutzfeldt-sygdommen er formentlig ogs p vej ud .
Hvad kan vi s lre af alt dette ?
De foranstaltninger , der er sat i gang , ser ud til at virke , og jeg tror derfor , at vi kan undg at komme i en sdan situation igen .
Vi har nu et apparat , der fungerer .
Vi kan efter min mening vre nogenlunde tilfredse .
Vi kan ikke give forbrugerne en 100 % ' s garanti .
Men vi er nu bedre rustet til at klare sdanne problemer end tidligere .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som bekendt betd BSE-sygdommen i Portugal , at der blev indfrt eksportforbud for portugisisk oksekd .
Denne beslutning blev ndvendig bl.a. p grund af uansvarlighed tidligere og uduelighed hos de ansvarlige senere .
Det er imidlertid Europa-Parlamentets pligt til at vedtage politiske forslag , der kan bidrage til at afhjlpe denne situation i en hvilken som helst medlemsstat .
<P>
Derfor fremlgger vi et ndringsforslag , der tilrder et endnu mere snvert samarbejde mellem den portugisiske regering og Kommissionen , og som gr det muligt at bekmpe sygdommen og hve eksportforbuddet inden for de angivne frister .
Af den grund og med det forml har vi ogs fremlagt et andet ndringsforslag , der lgger op til , at der skabes mekanismer , som formindsker de portugisiske producenters tab .
Sygdommen m udryddes , og forholdene m bringes til Europa-Parlamentets og offentlighedens kendskab i hele EU .
Det er meningen med vores tredje ndringsforslag . Jeg hber , kre kolleger , hr .
Bge og fru Roth-Behrendt , som jeg lyknsker med arbejdet , at man vil tage vel imod alle tre forslag , s betnkningen p den mde kan blive politisk mere afbalanceret og rimelig .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en tak til dem , der har udarbejdet denne betnkning , samt til Kommissionen , og navnlig kommissr Bonino , for det forbilledlige samarbejde , som det er lykkedes os at bringe i stand p dette omrde , eftersom vi takket vre Parlamentets indsats og et konstruktivt og ikke destruktivt svar har kunnet identificere - og i lbet af rene forsge at lse - sprgsmlet p den bedst tnkelige mde .
<P>
Vi har delt omrderne og gjort nogle betydelige fremskridt .
Vi m i dag indrmme - og det br vi i hjere grad gre - at Kommissionens indsats endnu ikke er i stand til at overvinde modstanden i medlemsstaterne .
Den kendsgerning , at 13 ud af 15 lande ikke til fulde retter sig efter de henstillinger , som de burde rette sig efter , betyder , at vi stadig br gre et flles arbejde sammen med Kommissionen i den henseende , s politikken om at respektere og beskytte forbrugerne p dette omrde reelt bliver en unionspolitik .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , grundet forsmmelighed fra flere sider var det ikke nogen nem opgave .
Der er da ogs medlemslande , som endnu er langt fra det ml , alle havde hbet at se opfyldt , nemlig den totale udryddelse af sygdommen . Svel forbrugerne som landmndene er bekymrede , omend sidstnvnte gruppe ikke bent giver udtryk herfor .
<P>
Jeg hilser derfor den forelagte anbefaling , udarbejdet af Roth-Behrendt og Bge , velkommen . Lad mig kort kommentere indholdet i de ndringsforslag , jeg har fremsat .
<P>
Vedrrende punkt 24 , finder vi det vigtigt at understrege , at forsigtighedsprincippet ogs finder anvendelse i forbindelse med hndtering af dde dyr samt hndtering af dyr og prvetagning p slagterier .
Europa-Parlamentet m tage stilling til dette sprgsml for at sikre dyrenes og i sidste ende forbrugernes sundhed .
<P>
Vedrrende punkt 26 angende grnbogen om  Generelle principper for levnedsmiddellovgivningen  . Der m anlgges et overordnet perspektiv , nr vi behandler dette sprgsml .
Vi m sledes se p andre omrder s som dyrefoder , levnedsmidler og plantebeskyttelse . Alle beslutninger skal vre videnskabeligt begrundede , ligesom der skal foretages en risikovurdering p fllesskabsniveau .
Jeg m minde om , at princippet om at sikre de europiske forbrugeres sundhed er et helhedsprincip , ikke et princip rettet mod enkelte sektorer .
<P>
Vedrrende punkt 29 angende anvendelsen af antibiotika i kdproduktionen . Det er korrekt , at der hos forbrugerne kan opst get resistens over for antibiotika .
Antibiotikaresistens er imidlertid ikke udelukkende en flge af anvendelsen af antibiotika i kdproduktionen .
Vi glder os sledes over , at anvendelsen af antibiotika som tilstning til dyrefoder er blevet begrnset , idet fire forskellige antibiotika for nylig er blevet forbudt . Jeg nsker imidlertid , at der af hensyn til en effektiv beskyttelse af folkesundheden lbende trffes yderligere forholdsregler i takt med de nyeste forskningsresultater p omrdet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne sige tak til de to ordfrere , hr . Bge og fru Roth-Behrendt , og endvidere til kommissr fru Bonino og hendes embedsmnd .
Gennem BSE-undersgelsesudvalgets arbejde og de omstruktureringer og ndringer , Kommissionen har foretaget , har vi allerede foregrebet det , som nu inden lnge trder i kraft gennem Amsterdam-traktaten , nemlig en forebyggende sundheds- og forbrugerbeskyttelse , og det er en meget vigtig sjle med henblik p opbygning af en bredygtig udvikling af Unionen .
<P>
Jeg mener , at sprgsmlet om forebyggelsesprincippet , som vi nu har forankret i vores lovgivning , skal flges yderligere op , og at det bliver ndvendigt at indfre de principper om gennemskuelighed og om magtens deling , som vi nu har i Unionen , ogs i internationale traktater og aftaler , s vi kan krve en forebyggende sundheds- og forbrugerbeskyttelse til Unionens borgere ikke kun her , men ogs i forbindelse med produkter fra andre lande , som ender i Unionen .
Jeg mener , at Parlamentet af Kommissionen skal krve denne gennemskuelighed ogs inden for rammerne af forberedelsen af forhandlingerne om disse internationale aftaler .
Vi skal sledes have mere information : Hvorledes ser disse forberedelser ud , hvem str for dem , hvilke ml flges her i sidste instans , hvorledes kan mlene ns eller er de allerede gennemfrt ?
<P>
Der er et punkt , jeg beklager dybt : Som ordfrer for grnbogen om levnedsmiddellovgivningens fremtid havde jeg ventet , at der var kommet et strre fremstd ogs i den retning .
Jeg hber , at vi alligevel nr frem til en moderne levnedsmiddelret , inden udvidelsen af Unionen finder sted .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , min tak glder i dag navnlig hr . Bge og fru Roth-Behrendt for deres virkelig konsekvente arbejde i BSE-undersgelsesudvalget og ogs senere .
BSE-skandalen kastede hele Den Europiske Union ud i en dyb krise .
Det kom til at st os klart , at der ogs for mennesket i dag findes grnser , som det har at rette sig efter .
Naturen har sine love , og kun inden for rammerne af dem kan og m vi bevge os for at gre fremskridt til menneskehedens vel .
Den krise , som den uansvarlige handlemde kastede os ud i , er desvrre stadig ikke overvundet , og dens sande omfang gr sandsynligvis frst op for os om rtier .
<P>
Jeg skal i dag ikke undlade at give udtryk for min respekt for Kommissionen under Jacques Santer , fordi den havde mod og udholdenhed til at trodse modstanden i medlemsstaterne og afslre de skandalse misforhold , som jo startede helt tilbage i midten af 80 ' erne .
Selvom skandalen nu har vret afslret lnge og nu nsten er forsvundet fra medierne , vil jeg alligevel gerne gre opmrksom p , at vi ikke m miste BSE-tragedien af syne .
Det vil derfor vre meget vigtigt , at ogs den nste Kommission hele tiden forelgger Parlamentet sine handlinger .
Netop nr det drejer sig om menneskenes sundhed , m vi ikke lbe nogen risiko .
Vi har i vores egenskab af valgte reprsentanter pligt til at kmpe menneskenes sag .
Jeg siger helt bent , fru kommissr , at jeg er dybt foruroliget , fordi jeg er af den mening , at vi endnu ikke i dag kan vurdere , hvor mange flger af BSE og Jakob-Creutzfeldt-syndromet vi vil blive konfronteret med i de kommende r .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske begge ordfrere .
Fra BSE-krisens start har de begge vret srdeles konstruktive i deres rapporter , betnkninger og analyser .
Vi m desvrre erkende , at BSE stadigvk findes .
Vi m ogs erkende , at forbrugernes tillid har lidt et knk , og at den skal genskabes .
Det er vi godt p vej til at gre , men vi skal fortsat arbejde videre med det .
<P>
I hele Den Europiske Union m vi erkende , at BSE-krisen aldrig var opstet , hvis vi havde fodret vores dyr p en rigtig og passende mde .
I min egen valgkreds i Nordirland har vi nu indfrt ekstremt strenge kontroller .
De er dyre , og de skal betales af de hrdt pressede oksekdsproducenter , der rent faktisk rejser tvivl om nogle af kontrollerne .
De er trods alt villige til at leve med dem , fordi de ved , at de er med til at genskabe tilliden .
<P>
Der findes strenge kontroller i Den Europiske Union , men de glder ikke for de fdevarer , der kommer ind i Den Europiske Union fra USA eller andre lande .
Fr vi fr lst dette problem , er jeg ndt til at sige til Kommissionen , at de europiske landbrugere ikke har tillid til , at Den Europiske Union kan lse de problemer , vi nu str over for .
Det er det nste problem , som vi er ndt til at lse .
Der gennemfres i jeblikket kontroller i Det Forenede Kongerige , og jeg hber , at det vil munde ud i en databaseret ordning .
<P>
Hr . Bge sagde , at vi havde fet en advarsel om , hvad vi kan have i vente .
Lad os alle her i Parlamentet huske p , hvad vi har vret udsat for i de seneste r med hensyn til BSE , og lad os tage denne advarsel alvorligt og handle derefter .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , Parlamentets behandling af BSE-krisen , som har plaget og plager Den Europiske Union , har vret et godt eksempel p , hvordan Parlamentet virkelig har formet at gribe ind i noget , som bekymrer de europiske borgere .
Det er ordfrerne , der frst og fremmest br takkes for denne hurtighed , hvilket allerede talrige gange er blevet konstateret .
Straks , da Parlamentet fik nys om krisen , blev der nedsat et undersgelsesudvalg , hvis arbejde frte til , at Kommissionen grundigt mtte kontrollere Fllesskabets politik i fdevaresektoren vedrrende fdevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse .
<P>
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet stadig aktivt flger op p , hvorledes de trufne afgrelser virker og overvger , at medlemsstaterne handler rigtigt .
Jeg mener , at der alligevel skal udarbejdes en vis op- og nedtrapning mellem de lande , hvor risikoen for denne sygdom ikke eksisterer , og hvor den eksisterer .
I lande , hvor risikoen ikke eksisterer , br foranstaltningerne vre lettere end i de lande , hvor risikoen eksisterer .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , Den Europiske Union fremhver i sin landbrugsreform , at der udvises opmrksomhed over for miljvenlige produktionsmetoder , og at produktkvalitet skal forhjes .
I forbindelse med Agenda 2000 blev der alligevel ikke i tilstrkkelig grad lagt vgt p miljhensyn .
BSE-krise , tilflde af svinepest og dannelse af resistente salmonellabestande taler deres eget bekymrende sprog om grundlggende mangler i Unionens landbrugspolitik .
Der skal lgges mere mrke til landbrugs- og fdevareproduktionen .
Forbrugerne skal have strre vished om produkternes sikkerhed .
Der er ikke rd til nonchalance .
<P>
Det videnskabelige kendskab til BSE-sygdomme er stadig meget svagt .
Forskningen i langtidsvirkninger er besvrlig og tidskrvende .
Der skal ikke trffes hastige konklusioner i den ene eller den anden retning .
Kogalskaben kom i mediernes sgelys allerede for fem r siden .
Der opstr det sprgsml , om det i denne periode var muligt at n lngere p forskningsomrdet .
Er ressourcerne til krisestyringen udnyttet p bedst mulig vis ?
<P>
Den mangelfulde viden om BSE-sygdommens oprindelsesfaktorer og virkninger p mennesker bliver dyr for Unionen .
Totalt koster BSE-krisen flere milliarder euro for Unionen .
Stadigvk har vi ikke klarhed over , hvilke foranstaltninger det er fornuftigt og ndvendigt at foretage , og hvor bredt foranstaltningerne skal favne .
Foranstaltninger som fjernelse af risikomaterialer , bl.a. okse- og frehjerner samt rygmarv , skal kunne vre forskellige fra land til land .
<P>
BSE-krisen er ikke overvundet endnu . Forbrugernes tillid til europiske landbrugsprodukter skal sikres .
Kommissionen har gennemfrt en stor del af henstillingerne vedrrende BSE med henblik p en forbedret forbruger-og sundhedsbeskyttelse .
Der er ingen grund til at vre tilfreds med den nuvrende situation .
Ogs i lbet af dette forr er der fremkommet for mange nye tilflde .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ikke lgge skjul p , at jeg er en lille smule ngstelig her , hvor det sandsynligvis er sidste gang i denne valgperiode , at jeg skal tale om dette emne .
Jeg fler det nsten som om , at jeg forlader et barn , der endnu ikke er blevet helt raskt , midt p gaden , og jeg sprger mig selv , hvem der skal tage sig af dette barn fra nu af .
Vil vi i nste valgperiode finde - og det hber jeg - to sande vagthunde som Bge og Roth-Berendt til erstatning for disse ?
Fru Roth-Berendt er her ikke , men jeg hber ikke , at hun bliver fornrmet over ordet  vagthund  .
De er to vagthunde , som holdt ved , selv da emnet ikke var s aktuelt mere , og da det sledes var lettere at opgive det end at fortstte med at engagere sig i tusindvis af mder .
<P>
Det sprger jeg ogs mig selv om , for selvom vi med de to undersgelses- og kontroludvalg har fet besvaret mange af vores sprgsml , er der stadig sprgsml , som ikke er blevet besvaret .
F.eks. sprger jeg mig selv om , hvem der fra nu af skal lgge det ndvendige pres p de forskere og videnskabsmnd , som stadig mangler at besvare mange af vores sprgsml .
Og vil kontrollen og inspektionerne fortstte i Det Forenede Kongerige , bde p epidemiologisk plan og ikke mindst i havnene , hvor der mske stadig ligger nogle fdevarer , som ikke ligefrem er sunde ?
Jeg sprger ogs mig selv , om forbrugerens vademecum vil vre tilstrkkeligt - hvor korrekt og revideret den sidste udgave end er - til at f dem , som vores indsats er rettet mod , til at forst , hvordan de skal forholde sig .
<P>
Jeg vil gerne stille endnu et sprgsml til dette Parlament og til skyggen af dem , der kommer til at befolke Parlamentet i nste valgperiode .
Hvem skal nu beskytte forbrugerne ?
Vil det ske med den overbevisning , som vi lagde i beskyttelsen af deres rettigheder ?
De familier , der er blevet ramt af den nye form for Jakob-Creutzfeldt-sygdom , har til dels fet erstatning , men vi m ikke glemme den forfrdelige forudsigelse fra en professor , som mener , at vi skal passe p , for inkubationstiden er p 15 r !
Vi m sledes ikke slkke p indsatsen , heller ikke ud fra denne betragtning .
<P>
Endelig str der i den anden halvrlige opflgningsrapport , at man har gjort nsten alt .
Noget af det , der stadig mangler , er opflgningen p grnbogen om levnedsmiddellovgivningen .
Og i den forbindelse er der endnu et sprgsml : Hvem skal fre den videre ?
God arbejdslyst !
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg takker ogs ordfrerne .
Jeg har en srlig interesse i denne forhandling , da jeg er okse-og freproducent i Skotland .
Da strstedelen af min indtgt stammer fra eksport af levende , stambogsfrt kvg , har jeg konomiske interesser i at f ophvet eksportforbuddet mod oksekd fra Det Forenede Kongerige .
Som landmand har jeg fulgt de delggelser , som BSE har forrsaget , ikke blot over for britiske landmnd , men ogs over for alle tilhrende industrier ssom transportsektoren , auktionsmarkeder , slagterier og alle de efterflgende led i distributionskden .
Det britiske landbrug oplever nu en krise i alle sektorer .
<P>
Jeg hilser betnkningen velkomment , fordi den giver os lejlighed til at f et overblik over situationen , men der er et par punkter , som jeg nsker at kommentere .
For det frste er det en stor tragedie , at BSE fra starten blev betragtet som et britisk problem og ikke et europisk problem .
Da titusindvis af ton forurenet foder blev eksporteret til det europiske fastland , var der ndvendigvis tale om et europisk problem .
<P>
Det glder mig , at Kommissionen anlgger en konsekvent linje for fdevaresikkerhed i hele den europiske oksekdsindustri , da det er den eneste rigtige mde at bevare offentlighedens tillid p .
Det er en skam , at nogle nationalstater ikke udviser samme engagement .
<P>
Med min baggrund inden for branchen kan jeg forsikre medlemmerne om , at der er gjort en enorm indsats for at gre britisk oksekd sikkert .
Der dukker stadig enkelte tilflde af BSE op i bestninger - normalt malkekvg - der har fet forurenet foder , men de fleste bestninger har aldrig vret angrebet - herunder min egen - men lider alligevel under flgevirkningerne .
Der er nu indfrt papirarbejde og registrering , der gr det muligt at spore kdet fra fdslen til butikkerne .
Det giver en enorm ekstra arbejdsbyrde for landmndene , men det er ndvendigt for at f bnet markedet igen .
Markedet og slagterierne tynges af kontroller p ethvert niveau , og udgifterne til kontroller udgr nu ca . 75 % af de samlede udgifter til at sikre , at reglerne overholdes .
<P>
Det britiske forbud mod ikke-udbenet kd er dumt og undvendigt , og det br ophves .
Jeg glder mig imidlertid over denne betnkning .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne p Prsidiets vegne takke fru Roth-Behrendt , der har afstet fra sin taletid , s vi kunne rde over mere tid til at afslutte forhandlingen .
Fru kommissr Bonino har ordet .
<SPEAKER ID=160 NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg vil komme med et meget kort og mere politisk svar .
Frst vil jeg gerne takke ordfrerne , og dernst vil jeg gerne sige til Dem alle sammen , at dette p en mde er vores sidste debat , bde for dette Parlament og mske ogs for denne Kommission , og jeg vil p en mde savne det .
Jeg vil savne det , for nr man ser bort fra alt det , vi har opnet sammen - og det str der ogs klart i betnkningen - tror jeg , at vi frst og fremmest har udviklet en arbejdsmetode - jeg tnker ikke , at det har vret let for Dem , og tillad mig at sige , at det heller ikke har vret let for os - nemlig en metode , hvor begges ansvar dog stod klart , og som sledes ikke medfrte institutionsforvirring , men som i stedet forsgte at klarlgge forskellene i samarbejdet .
<P>
Bortset fra de specifikke ting tror jeg , at det er det vigtigste , som vi har lrt sammen .
Og jeg tror , at den kommende Kommission og det kommende Parlament br bevare denne lille metodiske skat i forholdet mellem de to institutioner , bde med hensyn til gennemsigtigheden og med hensyn til vanskelighederne , men ogs med hensyn til videnskabens fortrffelighed . Visse sager - bortset fra BSE-sagen , hvor der stadig er sprgsml , der skal lses , sdan som hr .
Santini og hr .
Imbeni mindede om - indeholder nogle komplekse emner , som f.eks. hormonerne , som fru Roth-Berendt henviste til , eller de genmodificerede produkter . Nr det glder fdevaresikkerhed , str vi sledes med nogle komplekse sager til vores efterflgere .
<P>
Det sidste punkt , som jeg gerne vil understrege , er forsigtighedsprincippet .
Efter min mening er det ogs og ikke mindst vigtigt , at vi begynder p europisk plan , s vi senere kan anvende dette princip p internationalt plan .
Vi hber , at vi den 19. april nr frem til enighed om , at forsigtighedsprincippet skal medtages i proceduremanualen i Codex Alimentarius .
Hvis det lykkes os ogs at vinde denne etape , tror jeg , at det vil vre et meget vigtigt aspekt , naturligvis ikke kun inden for Unionen , men ogs for at sl dette princip fast p internationalt plan .
<P>
Det er , om jeg s m sige , den arv , som De efterlader til det kommende Parlament , og som vi efterlader til den kommende Kommission .
Jeg hber dog virkeligt , at arbejdsmetoden - nr man ser bort fra de specifikke sprgsml - bliver flles ejendom .
Jeg gr det ellers aldrig , men tillad mig for en gangs skyld at takke Kommissionens tjenestegrene og mit kabinet , der ligesom Dem har udvist stor tlmodighed , men efter min mening ogs stor ihrdighed .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bonino .
<P>
Jeg vil ogs gerne p Prsidiets vegne sige , at vi altid med stor opmrksomhed har lyttet til Dem p denne talerstol .
Vi takker for de venlige ord om Europa-Parlamentet og nsker Dem alt godt bde i Deres politiske virksomhed og for Deres fremtid i det hele taget .
<CHAPTER ID=6>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0157 / 99 ) .
<P>
Tillad mig at byde formanden for Rdet , hr . Verheugen , velkommen , og indledningsvis gre opmrksom p , at hr .
Verheugen af hensyn til sin rejse tilbage er ndt til at forlade salen kl . 18.50. Derfor er det hensigtsmssigt , hvis vi srger for at koncentrere sprgsmlene , s det strst mulige antal kan blive stillet , og hr .
Verheugen kan besvare dem . Jeg har under alle omstndigheder aftalt med ham , at han ved det nste mde er her 10 minutter lngere for at kompensere for de 10 minutter , som han i dag p grund af udefra kommende omstndigheder m g fr , nr han forlader os kl .
18.50. Jeg har hermed gjort Parlamentet opmrksomt p dette forhold .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 1 af Patricia McKenna ( H-0222 / 99 ) :
<P>
Om : Det Europiske System af Centralbanker og Det Europiske Monetre System Kan Rdet oplyse , hvorledes man forestiller sig , at de nye eurosedler og -mnter vil blive udstedt p regelmssig basis , efter at medlemsstaternes egne valutaer er udget , og hvorvidt dette vil ske gennem euroobligationsln til handelsbankerne alene , hvorved der i praksis vil blive stiftet ny gld i systemet , eller gennem fri udstedelse af eurosedler og -mnter , hvorved der ikke vil blive stiftet nogen gld , eller gennem en kombination af begge , isr eftersom en af de erklrede hovedhensigter med systemet og de hertil knyttede konvergenskriterier og stabilitetspagten er at nedbringe glden ?
<P>
Kan Rdet oplyse , hvilke af medlemsstaternes centralbanker der er fuldt privatejede , hvilke der er delvist privatejede , og hvilke der er fuldt statsejede ?
Kan det oplyse , om det anser det for behrigt , at enten delvist eller fuldt privatejede centralbanker er med i Det Europiske System af Centralbanker og endog er medejere af Den Europiske Centralbank , begge oprettet ved EU-traktaten , og p denne mde giver private finansielle interesser en vis kontrol over Det Europiske Monetre System , hvilket potentielt ikke er befordrende for den erklrede mlstning om monetr stabilitet ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru McKennas sprgsml .
<SPEAKER ID=164 NAME="Verheugen">
Hr. formand , i henhold til henstillingerne fra Det Europiske Rd i Madrid i december 1995 udsteder deltagerstaterne fra den 1. januar 1999 nye omsttelige statsgldsbeviser i euro .
P samme tidspunkt omstiller de strstedelen af deres udestende statsgld til euro i overensstemmelse med Rdets forordning nr . 947 / 98 af 3. maj 1998 .
I overgangsperioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001 kan private udstedere omstille udestende vrdipapirer til euro i henhold til den nvnte rdsforordning .
De kan udstede nye vrdipapirer i euro .
Efter overgangsperiodens udlb udstedes alle nye vrdipapirer fra statslige eller private udstedere i euro eller i fremmede valutaer .
Al udestende gld , som udstedes i de nationale valutaer , der s ikke lngere eksisterer , kan fra 2002 kun forrentes og afvikles i euro .
<P>
I henhold til rdsafgrelse 317 / 98 af 3. maj 1998 er centralbanklovgivningerne i de medlemsstater , der er med i Den Europiske Monetre Union , sammenfaldende med bestemmelserne i EU-traktaten og sikrer centralbankernes fuldstndige uafhngighed af de medlemsstater , der deltager i Den Europiske Monetre Union .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
I hele sprgsmlet om udstedelse af eurosedler og -mnter uden gldsstiftelse har det primre argument vret , at det skaber inflation .
De privatejede banker forger pengemngden med mindst 10 til 15 gange , og det er grunden til , at staten bliver gldsat og bankerne tjener fedt .
Hensigten med hele dette projekt var oprindeligt at mindske eller eliminere glden , men det bliver vel nppe tilfldet - er De enig ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fru McKenna , jeg deler ikke Deres opfattelse .
Omfanget af den private gld og omfanget af statsglden er to vidt forskellige indikatorer for den konomiske udvikling .
Det er snarere omfanget af statsglden , der kan vre en kritisk indikator ; omfanget af den private gld kan vre udtryk for , at investeringerne er p vej op .
<P>
De to ting bliver De ndt til at holde skarpt adskilt .
Det , der kan interessere os p grundlag af den problemstilling , De anfrer , er den simple kendsgerning , fra hvilket tidspunkt sdanne obligationer i euro glder .
Det sprgsml har jeg besvaret .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har et supplerende sprgsml .
Jeg kommer jo fra Sverige .
Som Rdet sikkert ved , s har vi i jeblikket en debat om , hvorvidt landet skal tilslutte sig den flles valuta .
Selv deltager jeg ofte i forskellige mder , hvor det diskuteres .
<P>
Jeg fr ofte et sprgsml , som jeg ikke kan svare p .
Derfor tnkte jeg , at De mske kan hjlpe mig .
Der plejer altid at vre nogen , som sprger , hvad der sker , hvis et land skulle nske at forlade den flles valuta .
Hvis man opdager , at de sociale og konomiske virkninger er negative , er der s nogen retslig mulighed for at trde ud af den flles valuta og genindfre sin nationale valuta og centralbank ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Verheugen">
Hr . Sjstedt , det er et interessant sprgsml .
Jeg besvarer det ikke juridisk , men politisk .
Det , De berrer i Deres sprgsml , er ikke muligt .
Det er ikke fastsat i traktaten .
Den , der n gang har tiltrdt den flles valuta , kan ikke komme ud af den igen .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 2 af Alexandros Alavanos ( H-0224 / 99 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af programmet  Philoxenia  Europa-Parlamentet , Kommissionen og Det konomiske og Sociale Udvalg har allerede afgivet positiv udtalelse om ivrksttelsen af det flerrige program til fordel for turismen i Europa under navnet  Philoxenia  .
P baggrund af turismens betydning for svel jobskabelsen som udbredelsen af den europiske kultur og under henvisning til , at godkendelsen af programmet er blevet udsat af Rdet ( ministre med ansvar for turisme ) , bedes Rdet besvare flgende : Har Rdet planlagt den endelige godkendelse af programmet ?
Kan Rdet over for Europa-Parlamentet og Kommissionen bekrfte , at programmet vil blive ivrksat snarest muligt , og oplyse , om der internt i Rdet er problemer i forbindelse med den endelige godkendelse ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Alavanos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=170 NAME="Verheugen">
Jeg bliver desvrre ndt til at sige til Dem , at dette emne er blevet drftet i rdsforsamlinger ved flere lejligheder , og at grundlggende meningsforskelle desvrre ikke har kunnet elimineres , selvom det strigske formandskab bestrbte sig meget derp .
Nogle delegationer har givet udtryk for betnkeligheder , selvom formandskabet foreslog at skre ned p programmets flerrige budgetter .
Det forholder sig desvrre endog sledes , at jeg ikke for jeblikket kan se , om og hvornr Rdet kan vedtage Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg er skuffet over rdsformandens svar , og selvom han nede at sige , at han ikke kan forestille sig , hvornr der sker noget i sagen , vil jeg gerne stille ham flgende sprgsml :
<P>
For det frste , om det tyske formandskab stadig regner med , at der vil ske en godkendelse ?
<P>
For det andet , hvad angr den aktuelle turistmssige side , vil jeg gerne vide , om Rdet overhovedet har beskftiget sig med de konsekvenser af den jugoslaviske krise i Kosovo , som vil vise sig p turistomrdet i mange Balkanlande , heriblandt mske ogs det nordlige Grkenland , hvis ikke krisen snart er overstet .
Har man endvidere drftet muligheden af at trffe foranstaltninger for at sttte turistvirksomhederne ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Verheugen">
Hr . Alavanos , jeg forstr Deres skuffelse , men rdsformandskabet kan ikke sige mere end , hvad medlemsstaterne er rede til at gre , og i dette tilflde forholder det sig sledes , at en rkke medlemslande nrer helt principielle betnkeligheder mod dette program til fremme af europisk turisme - de vil slet ikke have det .
Andre medlemslande vil ikke have det i den foreliggende form .
Der er i dette sprgsml ingen tegn p konsensus i Rdet , og derfor beklager jeg meget at vre ndt til at sige til Dem , at jeg ikke kan f je p den mindste chance for , at dette emne kan afsluttes under det tyske formandskab , i hvert fald ikke p en positiv mde .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 3 af Nikitas Kaklamanis ( H-0227 / 99 ) :
<P>
Om : Erklringer fra Ecevit efter pgribelsen af calan Den Tyrkiske premierminister B .
Ecevit ( som i 1974 gav befaling til angrebet p Republikken Cypern , som er medlem af FN og ansger om EU-medlemskab ) erklrede straks efter pgribelsen af PKK-lederen A . calan over for tyrkiske og udenlandske journalister , at  Tyrkiet vil ikke modtage nogen som helst anvisninger fra noget europisk land i forbindelse med sagen imod calan  .
<P>
Hvad er Rdets holdning til denne erklring fra premierministeren i et land , der fortsat udelukker  Det Kurdiske Demokratiske Parti  fra valgene og begr hrrejsende kriminelle handlinger imod sin egen befolkning ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Kaklamanis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=174 NAME="Verheugen">
Hr . Kaklamanis , Den Europiske Union tog i sin erklring af 22. februar i r den tyrkiske regerings lfte om , at Abdullah calan ville f en fair retsag , til efterretning .
Den Europiske Union forventer , at det betyder en fair og korrekt behandling , en offentlig og retsstatslig retsag ved en uafhngig domstol , adgang til retshjlp efter eget valg og adgang til retsagen for internationale observatrer .
<P>
Den Europiske Union understreger endnu en gang sit afgjorte nej til ddsstraf .
Samtidig bekrfter Den Europiske Union sin fordmmelse af enhver form for terrorisme .
Den legitime kamp mod terrorismen skal fres under fuld overholdelse af menneskerettighederne , retsstatsprincippet og de demokratiske normer .
Hvad angr udelukkelsen af Det Kurdiske Demokratiske Parti fra valget , er det sikkert det rede medlem bekendt , at den tyrkiske forfatningsdomstol den 8. marts 1999 enstemmigt afviste rigsadvokatens forslag om en forelbig kendelse , der skulle forbyde dette partis deltagelse .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , tidligere i dag hrte jeg kansler Schrder nvne , at NATO-bombardementerne sker i menneskerettighedernes navn og af hensyn til det albanske mindretal i Jugoslavien , og da De sikkert vil give mig ret i , at menneskerettighederne ikke kan fs enkeltvis eller a la carte , og de tyrkiske aviser i gr skrev , at man ikke har og ikke vil give internationale observatrer tilladelse til at overvre calan-retssagen , vil jeg bede Dem sige mig helt konkret : Hvis denne tilladelse ikke gives , hvordan vil Rdet s handle over for et associeret land som Tyrkiet ?
Og for det andet overrasker det mig , at De ikke ved , at der senere er truffet en beslutning om at forbyde Det Kurdiske Demokratiske Parti deltagelse i valget , hvorved 20 millioner kurdere fratages en menneskeret , nemlig retten til at give sin politiske mening til kende ved et valg .
Hvad agter De at gre ved det ?

<SPEAKER ID=176 NAME="Verheugen">
Hr . Kaklamanis , Rdet benytter alle sine politiske og diplomatiske muligheder til at gre det klart for den tyrkiske regering , hvad europiske menneskerettighedsstandarder vil sige , og at det forventer , at Tyrkiet overholder europiske menneskerettighedsstandarder i alle enkeltsager og i alle situationer .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Jeg vil gerne stille reprsentanten for Rdet flgende sprgsml :
<P>
For det frste , om han ud fra den samme erfaring , som Parlamentet har , virkelig tror , at det nuvrende tyrkiske styre vil fre en retssag baseret p retsstatsprincipper ?
Tror han virkelig det , og hvad baserer han denne tro p ?
<P>
For det andet , hvorfor han straks kobler terrorismen p , uanset om den findes eller ikke ?
Giver det mulighed for at give Tyrkiet et alibi for at behandle calan , eller hvem man ellers arresterer , efter forgodtbefindende ?
Begynder han at forsvare Tyrkiet og give de tyrkiske myndigheder et alibi ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Verheugen">
rede medlem , det drejer sig ikke om , hvad jeg tror .
Det drejer sig ikke engang om , hvad Rdet tror , at den tyrkiske regering vil gre , men det drejer sig om , at vi udnytter vores muligheder for at ve indflydelse med henblik p at n vores flles ml , som i dette tilflde er en fair retsag i overensstemmelse med retsstatsprincippet .
Jeg har allerede sagt til Dem , at vi udnytter disse muligheder for at ve indflydelse nsten dagligt .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 4 af Maj Theorin ( H-0228 / 99 ) :
<P>
Om : Vestsahara Befolkningen i Vestsahara har i lighed med befolkningerne i andre koloniserede lande ret til selvbestemmelse og selvstndighed . Dette forhindres imidlertid af Marokko , som snart i 24 r har okkuperet Vestsahara i strid med FN-pagten og folkeretten .
Marokko har forhindret , forhalet og blokeret for FN ' s fredsplan .
EU yder til trods for dette omfattende konomisk bistand til Marokko .
<P>
Hvordan ser Rdet p forholdet mellem EU ' s bistand til Marokko og det faktum , at landet okkuperer Vestsahara ?
Hvordan agter Rdet at bidrage til , at FN ' s fredsplan gennemfres ?
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg beder Dem venligst besvare fru Theorins sprgsml .
<SPEAKER ID=180 NAME="Verheugen">
Fru Theorin , Rdet er allerede dybt involveret i De Forenede Nationers igangvrende aktiviteter med henblik p folkeafstemningen i 1999 og 2000 om selvbestemmelse til Vestsahara .
Udviklingen flges opmrksomt gennem medlemsstaterne og aktiviteterne i De Forenede Nationer .
Inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er initiativerne fra De Forenede Nationers generalsekretr blevet behandlet flere gange med regelmssige mellemrum i den kompetente FUSP-gruppe .
<P>
Formandskabet afgav den 29. december 1998 en erklring p Den Europiske Unions vegne , som uden forbehold sttter De Forenede Nationers bestrbelser p en fair og varig lsning .
Den Europiske Union har derfor med stor interesse taget flgende afgrelser truffet af den marokkanske regering til efterretning .
For det frste en formalisering af UNHCR ' s status i det pgldende omrde .
Det skulle muliggre en genoptagelse af den forelbige registrering i lejrene i Tindorf .
Vi hber , at drftelserne med UNHCR af et udkast til en protokol om repatriering af flygtningene nu indledes .
<P>
For det andet skal aftalen om MINURSO ' s troppestatut undertegnes .
Denne afgrelse muliggr en velordnet og rettidig fordeling af de tropper , der er ndvendige til gennemfrelsen af den planlagte lsning , og den vil samtidig lette den daglige gennemfrelse af MINURSO-operationerne .
Der er derfor set med Den Europiske Unions jne ingen grund til at stte sprgsmlstegn ved Den Europiske Unions bistand til Marokko p grund af udviklingen i Vestsahara .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Mange tak for svaret .
Jeg har forstet , at der allerede i gr blev indledt forhandlinger mellem FN og Marokko .
Det ville vre interessant at hre , om Rdet har nogle oplysninger om dette mde .
<P>
Jeg finder det centralt og vigtigt , at vi alle har ventet s utroligt lnge p , at denne folkeafstemning skal finde sted , og vi har fremfor alt lnge vet pression p Marokko .
Derfor er det naturligvis interessant at hre , om Det Europiske Rd er parat til at udnytte sin position og magt til , selvom vi giver konomisk bistand til Marokko , at stte pres p Marokkos regering , s den ikke igen vedtager en folkeafstemning , som den udskyder til senere for derefter ikke at gennemfre den alligevel .
<P>
Der findes ca . 160.000 personer i forskellige flygtningelejre og omtrent lige s mange soldater , som bevogter disse flygtninge .
Der findes sledes grunde nok til at f sat dette arbejde i gang p en retfrdig og rigtig mde .
Jeg vil gerne hre , hvad Rdet er parat til at gre .
<SPEAKER ID=187 NAME="Verheugen">
Fru Gonzlez , De er bestemt ikke til besvr .
De m tro mig , nr jeg siger , at jeg tager problemet lige s alvorligt som De .
Men De vil nu have en politisk debat med mig .
Jeg kan ikke fre en politisk debat med Dem , fordi jeg over for Dem kun kan redegre for den holdning , Rdet har .
Det har jeg allerede gjort .
Jeg gentager endnu en gang : Vi er enige om de ml , der skal ns , den operative gennemfrelse ligger hos De Forenede Nationer .
Den Europiske Union sttter disse ml med de muligheder , den har , og hvis udviklingen viser , at de politiske instrumenter , der indtil nu er blevet sat ind , ikke er tilstrkkelige , bliver man ndt til at tale om andre instrumenter .
Men for jeblikket finder Rdet det ikke ndvendigt .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 5-8 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 5 af Francisca Bennasar Tous ( H-0235 / 99 ) :
<P>
Om : omrder i en ny kontekst som flge af Amsterdam-traktaten Artikel 158 i Amsterdam-traktaten faststter , at Fllesskabet skal strbe efter at forbedre situationen for de mindst begunstigede omrder eller er , og erklring nr . 30 knyttet til traktaten fastslr , at  omrder lider under vedvarende strukturelle ulemper , der skyldes deres status som samfund , og som hmmer deres konomiske og sociale udvikling  .
En af de vsentligste rsager til , at omrderne ikke kan konkurrere p lige fod p det indre marked , er deres ekstraomkostninger i forbindelse med transport af personer , varer og energi , og i artikel 129 B ( ny 154 ) anfres det explicit , at det er ndvendigt at skabe forbindelse mellem randomrder og Fllesskabets centrale omrder . Hvilke srforanstaltninger agter Rdet at ivrkstte for at opn en effektiv integrering af omrder p det indre marked p lige fod med de vrige omrder ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 6 af Roy Perry ( H-0241 / 99 ) :
<P>
Om : Interregionalt program for erHar Rdet til hensigt at sttte opfordringer til , at der i Interreg-programmet indfjes srlige foranstaltninger til fordel for det interne samarbejde mellem erne , som det er blevet krvet i Parlamentets ndringsforslag under frstebehandlingen af Varela Suanzes-Carpgna-betnkningen om Den Europiske Fond for Regionaludvikling ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 7 af Vincenzo Viola , overtaget af fru Bennasar Tous ( H-0246 / 99 ) :
<P>
Om : Integreret program for EU ' s omrderP baggrund af Amsterdam-traktatens artikel 154 og 158 og den dertil knyttede erklring ( nr . 30 ) har Kommissionens GD XVII udarbejdet en meddelelse om anvendelse af vedvarende energikilder i EU ' s omrder .
Tidligere havde GD XII bestilt en undersgelse om forskning og teknologisk udvikling i omrderne , og GD XI havde udarbejdet en adfrdskodeks for forvaltning af affald i omrderne .
Disse forslag er til dato til trods for det klare krav fra Europa-Parlamentet herom ikke blevet omsat til et operationelt integreret program til fordel for EU ' s omrder , hvor der bor 14 millioner indbyggere fra 12 medlemsstater , med henblik p at de kan konkurrere i det indre marked p samme vilkr som kontinentalomrderne , der ikke som udgangspunkt lider under den geografiske ulempe at vre omrde .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet ogs i forbindelse med reformen af strukturfondene og EU-Interreg-initiativet at trffe for at konkretisere dt , det selv har fastsat i Amsterdam-traktaten ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 8 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0260 / 99 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger til fordel for Unionens omrderAmsterdam-traktatens artikel 158 bestemmer blandt andet , at en af EU ' s forpligtelser er at trffe foranstaltninger for at begrnse forsinkelserne i udvikling for Fllesskabets mindst begunstigede omrder og omrderne .
Den i Amsterdam-traktaten indfjede erklring nr . 30 anerkender , at omrderne lider under vedvarende strukturelle ulemper , der skyldes deres status som samfund , og opfordrer Unionen til at tage hensyn til disse ulemper og , nr det er berettiget , trffe srlige foranstaltninger til gavn for disse omrder for bedre at integrere dem i det indre marked p rimelige vilkr .
Kan Rdet oplyse , hvilke forberedende foranstaltninger det har truffet med henblik p at srge for , at bestemmelserne i artikel 158 og erklring nr . 30 ved Amsterdam-traktatens ikrafttrden bliver omsat i praksis i form af konkrete projekter og programmer ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare disse fire sprgsml .
<SPEAKER ID=189 NAME="Verheugen">
rede medlem , Rdet er klar over ernes srlige problemstilling og har altid lagt srlig vgt p politiske strategier , som kan fremme en integration af erne i det flles marked .
Ogs i forbindelse med reformen af strukturfondene og Samhrighedsfonden inden for rammerne af Agenda 2000 er et af de vigtigste forml med reformerne at koncentrere sttten om de drligst stillede regioner , der i srlig grad har brug for den .
I den sammenhng erkender Rdet , at det er regionalpolitikkens opgave at udvikle alle muligheder for at udligne strukturbetingede ubalancer og efterslb og fremskynde den konomiske og sociale ndring i de ugunstigt stillede regioner herunder erne .
Sttten til omrderne fortstter derfor ogs i den kommende sttteperiode .
Forhandlingerne med Europa-Parlamentet inden for rammerne af et uformelt samrd og lovgivningsproceduren om den eksakte udformning af den her srlig vigtige forordning om Den Europiske Regionalfond er for jeblikket i gang .
Jeg kommer netop fra samrdet om dette emne , og jeg kan beskrive en udvikling for Dem , som kun lige er tre kvarter gammel .
Det ser ud , som om der relativt hurtigt kan opns enighed mellem Parlamentet og Rdet i de sprgsml , der stadig ikke er lst .
<P>
Derudover vil jeg gerne gre opmrksom p , at Kommissionen for kort tid siden har meddelt , at ogs inddragelsen af omrderne i foranstaltningerne under fllesskabsinitiativet Interreg C fortjener srlig opmrksomhed .
Ogs det forekommer mig , uden at jeg agter at foregribe den videre procedure , at vre fornuftigt .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Det er frste gang , vi har haft lejlighed til at drfte omrder med Rdet .
Artikel 158 i Amsterdam-traktaten , som er grundlaget for samhrighedspolitikken , er blevet oversat fejlagtigt til nogle af Unionens officielle sprog .
Den eneste logiske fortolkning af denne artikel er , takket vre det bilag , som Rdet i Amsterdam udarbejdede , at regne alle omrder i Unionen blandt de mindst begunstigede omrder p grund af deres geografiske handicap , som er kilde til forgede omkostninger inden for f.eks. transport- eller energisektoren .
<P>
Alligevel har Rdet i forordningen om EFRU fortolket denne artikel restriktivt , nr de mindst begunstigede er nvnes .
Denne definition er ikke srlig klar .
Er den baseret p et konomisk , geografisk eller perifert kriterium ?
Og jeg vil frst og fremmest sige , at den er fejlagtig , fordi den er i modstning til den dertil knyttede erklring nr . 30 og til almindelig sund fornuft .
<P>
Hvorfor er der i Amsterdam-traktaten en henvisning til de mindst begunstigede er , nr disse rent faktisk allerede var inddraget blandt de mindst begunstigede omrder i den gamle artikel ?
Var det mske ikke Rdets mening at tilfje en ny kategori af omrder , alle erne , blandt de mindst begunstigede omrder i Den Europiske Union ?
<P>
Hvorfor vil Rdet ikke nu bekrfte sin holdning fra Amsterdam til fordel for erne i de nye forordninger for strukturfondene ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Verheugen">
rede medlem , Rdet er afgjort ikke enig med Dem i Deres udlgning af Amsterdam-traktaten .
Det har en anden opfattelse og holder fast ved den .
Det er Rdets politik , at behovskriteriet naturligvis skal spille en rolle , nr det skal vurderes , hvilke omrder der skal have sttte .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Jeg vil gerne presse formanden p dette punkt .
Kommissionens retningslinjer for interregionale programmer fastslr , at der skal tages srligt hensyn til fjerntliggende omrder og omrder .
Jeg reprsenterer Isle of Wight ud for Englands sydkyst , der er en grnseregion og har et BNP p 64 % af EU-gennemsnittet .
Kan jeg tage tilbage til Isle of Wight og fortlle beboerne , at de nye interregionale forslag vil hjlpe er som denne ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Verheugen">
Hr . Perry , jeg er Dem taknemmelig for denne oplysning og vil videregive den til Kommissionen .
Det er ikke min opgave og heller ikke Rdets opgave at afgre , hvilke omrder i Europa der skal have sttte ud fra hvilke kriterier .
Det er Kommissionens sag .
Men jeg vil gre Dem opmrksom p , at et omrde , som ikke nr op p 75 % af den gennemsnitlige velstand i Europa , er et sttteomrde endog efter strukturfondens ml 1 .
Jeg anmoder Dem om at drfte det med Kommissionen , det er ikke Rdets bord .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. minister , det er ikke lnge siden , vi sagde det til os selv , og nu m vi sige det samme eller noget lignende , men denne gang officielt .
<P>
Jeg ved godt , De ikke er boer , men erne er alts ikke kun feriesteder med sol og hav .
Det er omrder , som isr om vinteren har store isolationsproblemer .
Dette er en permanent ulempe for erne , som gr ud over mange omrder .
<P>
Det , jeg gerne vil understrege , er , at der er mange parlamentsmedlemmer til stede her , der beskftiger sig med sprgsmlet , og De har ogs overvret forhandlingen i det rdgivende udvalg , hvor jeg gav udtryk for Europa-Parlamentets synspunkter .
erne er et omrde , vi skal passe p , og det , som De besluttede i Amsterdam , m nu omsttes i praksis .
Interreg er den frste lejlighed , vi fr til at gre dette . Og Interreg br der gres noget ud af , ikke kun i de yderste randomrder , men ogs i omrderne , og derfor ville vi gerne have et lfte fra Rdet .
<P>
Til sidst vil jeg bede ministeren fortlle os , om der er nogen i Rdet , der arbejder p en konkret strategi for erne .
Jeg regner med , at svaret er nej , men hber , der vil ske noget i fremtiden .
<SPEAKER ID=195 NAME="Verheugen">
rede medlem , det , der glder , er det , Rdet i Berlin vedtog om Agenda 2000 .
Agenda 2000 tager efter min mening p fremragende vis hensyn til omrdernes interesser og behov .
Vi er jo for jeblikket sammen i frd med at omstte de politiske beslutninger fra Berlin til forordninger , og det er Rdets opfattelse , at der i den sammenhng fuldt ud tages hensyn til de behov , omrderne har .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand for Rdet , mit sprgsml vedrrer en srlig type er , nemlig dem der hrer ind under regionerne i den yderste periferi , som behandles i artikel 299 , stk . 2 , i den nye Amsterdam-traktat , og som fr en srlig status .
Men det drejer sig om et sprgsml , som hr . Verheugen sandsynligvis ikke engang behver at kigge i sine notater for at besvare , for jeg tror , at han var til stede om aftenen under Det Europiske Rd i Berlin .
<P>
Der var en tekst fra Kommissionen i Agenda 2000 , der undtog regionerne i den yderste periferi fra kravet om 75 % af Flleskabets BNP pr. indbygger for at forblive som ml 1-omrder .
<P>
Den samme aften bekrftede den spanske regeringschef , at dette ml var net , men senere , da teksten kunne lses , kunne vi se , at det ikke er sdan .
Jeg ved ikke , om formanden for Rdet husker , hvad der rent faktisk blev aftalt den aften , og hvordan situationen er for regionerne i den yderste periferi med hensyn til deres inddragelse som ml 1-omrder efter aftalen fra Det Europiske Rd i Berlin .
<SPEAKER ID=197 NAME="Verheugen">
rede medlem , De overvurderer min hukommelse .
Jeg vil ikke sige noget til Dem , der er forkert .
Jeg bliver ndt til at se i protokollen fra Berlin , for jeg kan slet ikke huske en drftelse af den art , De netop har anfrt .
Jeg kan kun sige til Dem , at ogs for regioner i EU ' s yderste periferi - det er jo altid er - glder det , jeg har sagt .
Er behovskriteriet opfyldt , fr de sttte .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 9 af Roberto Speciale ( H-0236 / 99 ) :
<P>
Om : Menneskehandel i Sudan Et stort italiensk dagblad har for nylig berettet indgende om , at der i Sudan og navnlig i landets sydlige del foregr menneskehandel , bl.a. ogs handel med mindrerige , og at der isr er tale omennsker fra Dika- og Nuba-stammerne .
<P>
Har Rdet kendskab til forhold af denne art ?
<P>
Har det i bekrftende fald kontaktet myndighederne p stedet for at f konstateret , at noget sdant virkelig foregr , og for klart at give udtryk for , at Den Europiske Union absolut tager af stand herfra ?
<P>
Hvilke eventuelle modforholdsregler ( i frste omgang suspendering af alle hjlpe- og samarbejdsprogrammer ) agter EU trffe for at stte en stopper for denne handel ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem venligst besvare hr . Speciales sprgsml .
<SPEAKER ID=199 NAME="Verheugen">
Hr. formand , det er Rdet bekendt , at der i Sudan forekommer bortfrelser , tilflde af slaveri , slavehandel og lignende alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne .
I en erklring om den humanitre situation i Sudan konstaterede Det Europiske Rd allerede den 14. april 1998 , at der fortsat begs alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne i Sudan .
EU krver , at menneskerettighederne overholdes fuldt og helt i alle dele af Sudan , og gr ind for , at der frst og fremmest i Sudan stationeres observatrer af menneskerettighederne .
EU krver derudover uhindret adgang for internationale observatrer til omrder , hvorfra der berettes om bortfrelser , tilflde af slaveri , slavehandel eller lignende overtrdelser af menneskerettighederne .
Den Europiske Union stillede i forbindelse med den 55. menneskerettighedskommission i Genve et forslag til en resolution , hvori problemet slaveri udtrykkelig er nvnt .
EU vil ogs i fremtiden tage sprgsml om menneskerrettigheder op over for regeringen i Sudan med det forml at ndre den sudanesiske regerings holdning ogs til slaveri .
Den Europiske Unions konomiske samarbejde med Sudan er allerede suspenderet med undtagelse af den humanitre bistand .
Et ophr af den humanitre bistand ville udelukkende skade den berrte civilbefolkning og kan derfor ikke komme p tale som pressionsmiddel over for den sudanesiske regering .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for Rdet for hans svar , som jeg er tilfreds med .
Det glder mig meget , at Rdet er klar over denne situation og nsker at gribe ind .
Jeg hber , at der sker noget konkret , og at der sker en holdningsndring fra den sudanske regerings side , men jeg forstr naturligvis godt , at dette ikke afhnger af os , selvom det ogs afhnger af vores beslutsomhed .
<P>
Jeg ved , at man i Nairobi om nogle f dage indleder fredsforhandlingerne om situationen internt i Sudan , og jeg sprger mig selv , hr. formand for Rdet , om man ikke ogs kan tage dette sprgsml op under disse forhandlinger , s Sudans regering mrker det strke pres fra det internationale samfund .
De skal under alle omstndigheder have tak for Deres svar .
<SPEAKER ID=201 NAME="Verheugen">
Hr . Speciale , jeg konstaterer , at vi er helt enige om den politiske mlstning .
Deres konkrete sprgsml , om man kan inddrage sprgsmlet om menneskerettigheder i de indledende samtaler i Nairobi , kan jeg ikke besvare p stende fod .
Jeg anmoder om forstelse for , at jeg er ndt til frst at undersge , hvad der skal vre substansen i disse forhandlinger . Derefter vil jeg gerne give Dem oplysningerne skriftligt .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 10 af Jonas Sjstedt ( H-0238 / 99 ) :
<P>
Om : Amsterdam-traktaten Hvornr regner Rdet med , at Amsterdam-traktaten trder i kraft ?
Hvilke resterende hindringer findes der , for at dette kan ske ?
Hvordan vil Norges og Islands associering til Schengen-aftalen blive pvirket af Amsterdam-traktaten ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Sjstedts sprgsml .
<SPEAKER ID=203 NAME="Verheugen">
Efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument den 30. marts 1999 trder Amsterdam-traktaten i henhold til artikel 14 i kraft den 1. maj 1999 .
I henhold til artikel 6 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europiske Union deltager Republikken Island og Kongeriget Norge som associeret i gennemfrelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf p grundlag af den aftale , der blev undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996 .
De til dette forml relevante procedurer faststtes i en aftale , som Rdet med en enstemmig beslutning truffet af de i artikel 1 i Schengen-protokollen nvnte 13 medlemmer indgr med Norge og Island .
<P>
Rdsformandskabet har sammen med Kommissionen frt forhandlinger med Norge og Island p grundlag af de retningslinjer , Rdet har vedtaget .
Rdet er blevet informeret om resultatet af forhandlingerne : Associeringsaftalen skal indgs s hurtigt som muligt , efter at Amsterdam-traktaten er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Frst vil jeg takke for Rdets svar , og dernst har jeg et supplerende sprgsml .
Hvis man lser den protokol , der er fjet til Amsterdam-traktaten , og som handler om , at Schengen-reglerne skal indarbejdes i fllesskabslovgivningen , s str der , at Rdet skal trffe beslutning om retsgrundlaget for de forskellige dele af Schengen-reglerne .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvor langt man er net med dette arbejde , om der findes nogen tidsplan for , hvornr det skal vre frdigt , og om man i dag kan sige noget om , hvilket retsgrundlag , de forskellige dele af Schengen-reglerne vil f i henhold til fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=205 NAME="Verheugen">
Med forbehold af en kontrol fordi jeg naturligvis ikke kan vide det , vil jeg sige , at arbejdet endnu ikke er afsluttet .
Problemet er , at vi , som De mske ved , har en medlemsstat med et meget principielt forbehold over for hele denne problematik , og vi bestrber os for jeblikket meget intensivt p at f denne medlemsstat til at opgive forbeholdet .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Mange tak , hr. formand for Rdet , hr. forbundskansler Schrder har jo i dag annonceret en ny regeringskonference , som skal slutte igen allerede til nste r .
Jeg vil blot sprge , om denne regeringskonference skal have sit mandat , endnu fr Amsterdam-traktaten trder i kraft , og hvilke konkrete dele af Amsterdam-traktaten der skal genforhandles dr .
<SPEAKER ID=207 NAME="Verheugen">
Nej , mandatet skal gives p mdet i Kln i den frste uge af juni , og der er heller ikke nogen dele af Amsterdam-traktaten , der skal genforhandles , men det drejer sig bl.a. om de bermte left-overs fra Amsterdam , men ikke alene , det drejer sig ogs om andre emner .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil blot stille et sprgsml om den aftale , der skal indgs med Norge og Island , inden Schengen-reglerne indfres i Amsterdam-traktaten .
Bliver Europa-Parlamentet taget i samrd om denne aftale ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Verheugen">
Her glder bestemmelserne i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 11 af Peter Truscott ( H-0242 / 99 ) :
<P>
Om : Situationen i Jammu og Kashmir Har Rdet kommentarer vedrrende de fremtidige udsigter til fred i Jammu og Kashmir ?
Har Rdet planer om at tilbyde at stille sig til rdighed som mgler mellem Indien og Pakistan for at medvirke til at lse problemet omkring Jammu og Kashmir ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare hr . Truscotts sprgsml .
<SPEAKER ID=211 NAME="Verheugen">
Den Europiske Union har gennem lngere tid vret bekymret over den spndte situation i Kashmir , som udgr en trussel mod freden og stabiliteten i omrdet .
Derfor flger Union udviklingen dr med srlig opmrksomhed .
EU er af den opfattelse , at en dialog mellem Indien og Pakistan er nglen til en lsning af Kashmir-konflikten , som i srlig grad belaster forholdet mellem de to lande .
Unionen har derfor gentagne gange appelleret til de to parter , at de skal stte alt ind p at tilstrbe en forhandlingslsning p de sprgsml - navnlig Jammu- og Kashmir-sprgsmlet - som stadig skiller de to lande .
<P>
Topmdet mellem Indiens premierminster og Pakistans premierminister , som for kort tid siden fandt sted i Lahore , giver anledning til at hbe , at begge parter for alvor er indstillet p at indfre et godt naboskab , hvilket ogs kunne medfre en forbedring af udsigterne til fred i Jammu og Kashmir .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Som Rdet ved , prveaffyrede Indien den 11. april en mellemdistanceraket , Agni II , der har en rkkevidde p 2.000 km og kan medbringe en nuklear sprngladning .
I lyset af denne alvorlige udvikling og faren for strre ustabilitet i regionen , vil Rdet da forstrke sin diplomatiske indsats i bestrbelserne p at lse problemet omkring Jammu og Kashmir ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Verheugen">
Det sprgsml kan jeg svare ja til .
Rdet ser med den allerstrste bekymring p udviklingen i oprustningen i omrdet , og det sprgsml , De netop nvnte , vil meget snart blive drftet i den politiske komit .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 12 .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 13 af Ulla Sandbk ( H-0243 / 99 ) :
<P>
Om : Euro og Joschka Fischers tale den 12.1.1999 Rdsformanden sagde i sin tale til Europa-Parlamentet , at indfrelsen af euroen indebrer store chancer og en lige s stor risiko .
En sdan risiko opstr , hvis  der ikke fra EU ' s side som en logisk konsekvens af dette dristige skridt flger yderligere lige s dristige skridt hen imod at fuldbyrde integrationen  .
<P>
Rdsformanden bedes konkretisere , hvilke yderligere skridt hen imod integration han finder ndvendige , og hvorfor .
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Sandbks sprgsml .
<SPEAKER ID=216 NAME="Verheugen">
I de konklusioner , Det Europiske Rd nede frem til p sit mde i Wien i december 1998 , fremhves det bl.a. , at euroen vil ge Europas evne til at fremme beskftigelse , vkst og stabilitet og at indfrelsen af den flles valuta vil ge behovet for konomisk koordinering .
Det Europiske Rd understregede isr , at koordineringen af den konomiske politik skal uddybes og forges for at sikre , at Den konomiske og Monetre Union bliver en succes og for at sttte en bredygtig og beskftigelseseffektiv vkst .
<P>
Den mening kom frem , at de eksisterende konomiske udfordringer krver formlstjenlige og koordinerede svar , som omfatter budgetpolitikken , den monetre politik og strukturpolitikken .
Som afslutning anmodede Det Europiske Rd KOFIN-Rdet om , at det i Helsinki skulle give Det Europiske Rd oplysninger om den mde , hvorp koordineringen af den konomiske politik fungerer i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det understreges p samme mde i grundtrkkene i den konomiske politik , medlemsstaterne og Fllesskabet frer i 1998 / 99 , at medlemsstaternes konomiske politikker , navnlig deres finans- og valutapolitik , som fremover udelukkende falder ind under Fllesskabets kompetence , samt strukturreformerne br vre logiske i sig selv og sttte hinanden , s der kan opns en lav inflation , der gr hnd i hnd med en bredygtig og beskftigelseseffektiv vkst .
<SPEAKER ID=217 NAME="Sandbk">
De har gjort rede for , at det er finanspolitikken og valutapolitikken , som skal koordineres , men kunne De specifikt nvne , inden for hvilke omrder af den konomiske politik man regner med at fremme integrationen i anledning af MU ' en ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Verheugen">
Rdet anser en komprimering af koordineringen for ndvendig p alle makrokonomiske omrder , det vil sige inden for finans- , budget- , skatte / afgifts- og tillige den konomiske samordningspolitik i mere snver forstand .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg er overbevist om , at formanden for Rdet har ret , nr han siger , at den flles valuta krver et get konomisk samarbejde .
Er De enig i , at USA helt klart udgr et flles marked og har en flles valuta , men at det ikke har fundet det ndvendigt med en skatteharmonisering ?
Derfor burde euroens succes heller ikke vre betinget af en harmonisering af den direkte eller indirekte beskatning .
<SPEAKER ID=220 NAME="Verheugen">
Jeg tager det til efterretning og gr opmrksom p , at jeg ikke har anvendt ordet  harmonisering  af skatter / afgifter . Jeg talte om  koordinering  .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen , for den semantiske prcisering .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 14 af Jos Salafranca Snchez-Neyra ( H-0245 / 99 ) :
<P>
Om : Topmdet i Rio de Janeiro Europa-Parlamentet har som institution givet forbindelserne mellem Den Europiske Union og landene i Latinamerika visse impulser , har i de seneste r godkendt en forgelse af de vigtigste budgetretningslinjer for samarbejdet med denne region , har fortsat vret nrvrende under formelle og uformelle topmder mellem Den Europiske Unions stats-og regeringschefer og har deltaget i mderne i San Jos-ministerkonferencerne og i Rio-Gruppen .

<P>
Hvilken form for deltagelse overvejer Rdets formandskab p denne baggrund for Europa-Parlamentet under det kommende topmde mellem stats- og regeringscheferne for Den Europiske Union og for landene i Latinamerika og Caribien , som finder sted i Rio de Janeiro i juni mned ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare fru Salafrancas sprgsml .
<SPEAKER ID=223 NAME="Verheugen">
Det sprgsml var genstand for trepartsdrftelsen ved middagstid i dag .
Det er et emne , der tages op p nsten alle trepartsdrftelser mellem Rd , Parlament og Kommission , og det frer ogs igen og igen til det samme resultat .
En mulig deltagelse af medlemmer af Europa-Parlamentet i det mde mellem stats- og regeringscheferne for Den Europiske Union og for landene i Latinamerika og Caribien , som finder sted i Rio de Janeiro i slutningen af juni 1999 , afhnger af den procedure , Rdet vedtog den 30. oktober 1998 .
Denne procedure fik Europa-Parlamentet oplysning om i trepartsdrftelsen under strigsk formandskab den 16. december 1998 , og den har endvidere - som jeg allerede har nvnt - vret genstand for trepartsdrftelsen i dag .
<P>
Denne procedure gr tilbage til en drftelse af emnet p trepartsdrftelserne i Strasbourg den 17. juli 1998 mellem reprsentanter for de tre institutioner - Parlament , Rd og Kommission .
I overensstemmelse hermed vil Rdet gennemg den foresprgsel , der blev fremsendt af formanden for Europa-Parlamentet den 11. marts 1999 , det vil sige , at Rdet vil undersge , om det er muligt , at medlemmer af Europa-Parlamentet deltager individuelt .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Det er klart , at da jeg formulerede dette skriftlige sprgsml , kunne jeg ikke vide , at det ville blive diskuteret under trepartsdialogen her i formiddag .
<P>

Men jeg vil gerne vide - det er faktisk et tilbagevendende sprgsml , for jeg forelagde det for reprsentanten for formandskabet for Delegationsformandskonferencen - om det tyske formandskab , som det synes at kunne udledes af det , som kansler Schrder har sagt i formiddag om den rolle , som Parlamentet skal spille i den europiske integrationsproces , sttter , at Parlamentet deltager - som det allerede deltager i Rio- og San Jos- ministerkonferencerne - og om det , som logisk er , fr en aktiv rolle , eftersom sagen ikke er ubetydelig , og man kan ikke sige , at der p dette topmde ikke tages budgetmssige beslutninger , som har eller kan f indflydelse p Parlamentets bemyndigelser .
Hvad er formandskabets holdning ?
Sttter det eller sttter det ikke Parlamentets aktive deltagelse ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Verheugen">
Som allerede nvnt vil sprgsmlet om Europa-Parlamentets deltagelse i mdet i Rio blive behandlet efter de principper , Rdet har vedtaget .
Formandskabet kan ikke forholde sig anderledes , det er ndt til at rette sig efter de principper , Rdet har vedtaget .
Formandskabet kan ikke give tilsagn , der gr ud over dem .
Det har det ikke befjelse til .
Hvis der ytres nsker , der gr ud over dem , betyder det , at dette sprgsml skal tages op i den proces med en institutionel reform , der nu ivrksttes .
Men jeg vil her som formandskabets opfattelse af dette emne helt principielt sige , at vi meget nje skal pse , at de forskellige opgaver , ansvarsomrder og niveauer i Den Europiske Union ikke sammenblandes .
Det skal altid fremg klart , hvilket organ i Den Europiske Union , der handler ud fra hvilket ansvar , for at borgerne kan gennemskue det .
Rdet anser ikke en tendens til sammenblanding og udviskning af ansvarsomrder for rigtig .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 15 af Robin Teverson ( H-0248 / 99 ) :
<P>
Om : Stemmeret i Gibraltar Den Europiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt dom om , at borgere med bopl i Gibraltar skal have ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet .
For at dette kan gennemfres , skal der opns enstemmig tilslutning i Rdet til med efterflgende ratifikation i samtlige medlemsstater af en ndring af den nuvrende lovgivning , iflge hvilken borgere med bopl i Det Forenede Kongerige , men ikke i Gibraltar har ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad agter Rdet at foretage sig med henblik p at f ndret traktaten , s befolkningen i Gibraltar fr stemmeret ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare hr . Teversons sprgsml .
<SPEAKER ID=227 NAME="Verheugen">
Det er et meget mtleligt emne .
Rdet ville i hj grad hilse det velkomment , hvis de pgldende to stater omsider kunne blive enige i denne sag .
Rdet har endnu ikke beskftiget sig med de eventuelle konsekvenser af den nvnte dom .
Rdet tillgger valgretten til Europa-Parlamentet og i den sammenhng gennemfrelsen af det i artikel 138 i EF-traktaten nedfldede princip om almindelige direkte valg den allerstrste betydning .
<P>
En ndring af akten om indfrelse af almindelige direkte valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet ville forudstte , at Rdet med Europa-Parlamentets samtykke enstemmigt udsteder bestemmelserne herom og henstiller til medlemsstaterne at vedtage dem i overensstemmelse med deres forfatningsretlige forskrifter .
Rdet er i denne sammenhng meget interesseret i at erfare Europa-Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand for Rdet , jeg er enig i , at det er et flsomt sprgsml .
Men det er ogs et sprgsml om principper , ikke blot et teoretisk princip , men et princip , der er blevet prvet ved Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , sdan som det fremgr af mit sprgsml .
Dommen blev ikke afsagt med et smalt flertal af dommere men med 15 stemmer imod 2 . Det vil sige , at et meget stort flertal af hensyn til menneskerettighederne nskede at give befolkningen i Gibraltar stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet .
Sknt jeg er skuffet over , at formanden for Rdet sger en aftale mellem de to medlemsstater , s er det vel et omrde , hvor Rdet br trffe positive foranstaltninger af hensyn til menneskerettighederne og i overensstemmelse med en afgrelse , der ikke er truffet af en EU-institution , men af en respekteret institution , der delvis er medtaget i Amsterdam-traktaten ?
Vil Rdet trffe positive foranstaltninger for at afhjlpe denne manglende respekt for menneskerettighederne ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Verheugen">
Hr . Teverson , p baggrund af den problematik , De kender og som ligger i alle sprgsml , der har med Gibraltar at gre , er jeg ikke i stand til at oplyse Dem om Rdets holdning til tillgssprgsml .
Det skal i hvert enkelt tilflde drftes med medlemsstaterne i forbindelse med hvert enkelt tillgssprgsml .
Jeg bliver ndt til at svare Dem skriftligt p dette sprgsml .
Det glder ogs for alle yderligere tillgssprgsml , fordi jeg ikke er kompetent til her blot at give udtryk for meninger .
Alle de sprgsml , der yderligere stilles , bliver jeg ndt til at besvare skriftligt , fordi de berrte stater skal konsulteres intensivt om dem .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand for Rdet , det er heller ikke frste gang , dette sprgsml behandles i Europa-Parlamentet .
Vi har meget ofte haft det med i sprgetiden .
Disse sprgsml er blevet stillet meget hyppigt , og jeg m helt rligt sige , at Deres svar , at De ikke vil kunne give nogen oplysninger i tilflde af yderligere tillgssprgsml , er meget utilfredsstillende for Europa-Parlamentet .
M det vre mig tilladt at gre Dem opmrksom p flgende og anmode Dem om at give det videre i denne sammenhng eller mske give oplysning derom , hvis det er muligt ?
Man er ndt til altid at se p Gibraltar ud fra to forskellige retssystemer , da man jo ved , at Gibraltars aktuelle grnser ikke svarer til Gibraltars historiske grnser , det vil sige , at der er en del af Gibraltar , som uden tvivl er en del af Storbritannien , og en anden del , den nordlige del , som , om man vil , er spansk omrde under engelsk administration .
Ville det ikke her f.eks. vre muligt nu at give i det mindste de mennesker , der bor i det spanske omrde under engelsk administration , valgret ?
Det skulle da i det mindste vre muligt !
<SPEAKER ID=231 NAME="Verheugen">
Hr . Habsburg-Lothringen , sprgsmlet om denne dom stilles her for frste gang og behandles ogs her for frste gang .
Hvis Deres sprgsml var , om De m have lov til at gre mig opmrksom p et bestemt forhold , er mit svar ja , det m De gerne .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Vi skal ikke her med den grundighed , som sagen fortjener , indlede en diskussion af problemet med Gibraltar , som er en medlemsstats koloni i en anden stat , der er medlem af Den Europiske Union , hvilket er en anakronisme ved trsklen til det 21. rhundrede .

<P>
Men jeg vil gerne stille Dem et meget konkret sprgsml , som ikke vedrrer filosofiske overvejelser , men er sprgsmlet om , hvorvidt formandskabet mener , at Det Europiske Fllesskab er et retsfllesskab og at retsreglerne , i dette tilflde traktaterne , kun opfattes som anerkendte p grund af forpligtelsen til at overholde dem .
Og hvis traktaterne bestemmer , at man i dette sprgsml skal g frem p grundlag af en enstemmig afgrelse , mener jeg , at Rdet skal sttte de retsregler , som vi har besluttet , og som Rdet har besluttet i Amsterdam-traktaten .
<P>
Mener Rdet , at retsreglerne i traktaten kun opfattes som anerkendte p grund af forpligtelsen til at overholde dem ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Verheugen">
rede medlem , det var et s principielt sprgsml , at jeg virkelig bliver ndt til at besvare det .
Naturligvis er Rdet af den opfattelse , at Den Europiske Union er et retsfllesskab , og at den nje skal overholde sine egne normer og vrdier .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 16 .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 17 af Vassilis Ephremidis ( H-0254 / 99 ) :
<P>
Om : Drftelserne p det uformelle mde i Rdet af Indenrigsministre Iflge oplysninger fra pressen blev der i den tyske hovedstad , umiddelbart efter bortfrelsen af calan , under streng hemmeligholdelse og organiseret af hemmelige tjenester afholdt et ekstraordinrt mde mellem EU ' s indenrigsministre , hvori ogs den schweiziske indenrigsminister deltog . Mdet havde til forml at koordinere indsatsen for at optrvle PKK ' s administrative struktur , indfre regler for samarbejde og gensidig information mellem hemmelige efterretningstjenester og  imdeg  kurdernes kommunikationsnet i Europa , hovedsagelig via tv-kanalen MED-TV og avisen  zgr Politika  .
<P>
Hvad var grundene til at indkalde til dette ekstraordinre og uformelle mde ?
Hvorfor skulle det foreg hemmeligt ? Hvilke konklusioner og afgrelser nede man frem til ?
Hvilke opgaver vil blive plagt Europol i denne forbindelse ? Hvilke andre nationale , internationale og europiske hndhvende instanser vil blive aktiveret med henblik p at fre disse afgrelser ud i livet ?
Vedrrer de pgldende afgrelser udelukkende de kurdiske organisationer , eller omfatter de ogs andre organisationer og bevgelser , som er aktive i de europiske lande ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Ephremidis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=236 NAME="Verheugen">
P grund af episoderne efter anholdelsen af Abdullah calan den 23. februar 1999 indkaldte den tyske indenrigsminister til en konference , hvori indenrigsminstre fra flere af Den Europiske Unions medlemsstater og fra Schweiz samt reprsentanter for Kommissionen og Rdets sekretariat deltog .
<P>
Formlet med dette mde , som medierne var informeret om , var at vurdere de nvnte episoder i de stater , der deltog .
Udvekslingen af informationer omfattede navnlig arten af de af PKK organiserede demonstrationer og antallet af deltagere i demonstrationerne i de enkelte lande .
Der blev ikke truffet afgrelser , da der jo ikke var tale om en samling i Den Europiske Unions Rd .
Det blev blot aftalt at forbedre udvekslingen af informationer med henblik p lignende episoder i fremtiden .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hvorfor dette hemmelighedskrmmeri ?
Hvorfor blev indenrigsministrene indkaldt hemmeligt ?
Hvad er der blevet af den benhed , som skal glde i Den Europiske Union ?
Hvorfor skal dette holdes skjult for borgerne i Den Europiske Union , de borgere , som den gerne vil vre tttere p ?
Det kan man ikke svare p .
<P>
Hvad besluttede man , hvad blev der udvekslet af synspunkter ?
Blev der kun talt om PKK ?
Blev organisationen dmt , fordmt og sat under srlig kontrol ?
Eller drejede forhandlingerne sig ogs om andre organisationer , som virker inden for Den Europiske Union ?
Er vi ved at indlede eller mske godt i gang med de fremgangsmder , som Hitler anvendte med Gestapo over for kommunister , jder , senere ogs socialdemokrater og til sidst alle demokrater ?
Er vi midt i en blge af McCarthyisme , der vil brede sig i hele Den Europiske Union ?
Er det derfor , De holder det hemmeligt ? S De kan trffe hemmelige beslutninger og forbyde demonstrationer mod krig og andre demonstrationer , som den belgiske regering allerede har gjort for nylig i Bruxelles ?
<P>
Jeg vil gerne bede om et svar .
Hvis ministeren igen erklrer sig ude af stand til at svare , er vi ndt til at udtrykke vores foragt over en minister , der kommer her uden at kunne give et svar .
<SPEAKER ID=238 NAME="Verheugen">
Jeg m sige , at jeg er mere end forundret over denne udtalelse - det var jo ikke noget sprgsml - fra det rede medlem .
Det er i alle Den Europiske Unions medlemslande og i alle retsstater sledes , at de , der er ansvarlige for den indre sikkerhed , naturligvis ikke kan fre samtaler , der f.eks. drejer sig om indsamling af efterretninger , i fuld offentlighed .
Mlet med et sdant mde ville slet ikke blive net , hvis der kom detaljer derom ud til offentligheden .
Jeg tror ikke , det er anderledes i nogen af Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Men jeg vil gerne efterkomme Deres nske om gennemskuelighed og nvne i det mindste t punkt mere , som blev behandlet dr , og hvor der ikke er noget srligt behov for hemmeligholdelse .
Det blev f.eks.p mdet beklaget , at Grkenland ikke omgende underrettede partnerne i Den Europiske Union om , at kenyanske sikkerhedsstyrker havde anholdt calan og bragt ham til Tyrkiet .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , vi ved jo , at der via MED-TV og avisen zgur Politika udbydes mange informationer .
Vi kender ogs indholdet .
Agter Rdet egentlig at benytte disse kanaler ogs til det forml at give de herboende kurdere informationer ?
<P>
Mit andet sprgsml er , hvilke modeller for integration af kurderne der egentlig anvendes i Europa for jeblikket .
<SPEAKER ID=240 NAME="Verheugen">
Hr . Rbig , jeg kan ikke f je p sammenhngen mellem Deres sprgsml og det oprindelige sprgsml og er derfor kun i stand til at besvare dette sprgsml skriftligt .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Mine damer og herrer , vi skal behandle det sidste sprgsml . Jeg har allerede gjort opmrksom p , at hr .
Verheugen p grund af sin afrejse , skal forlade os kl . 18.50. Der er to minutter tilbage .
Derfor hber jeg , at vi med den hurtighed , som hr . Verheugen har vnnet os til , og med hjlp fra fru Eriksson , som i henhold til forretningsordenen erstatter hr .
Seppnen , kan afslutte dette sidste sprgsml p to minutter .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 18 af Esko Olavi Seppnen , overtaget af fru Eriksson ( H-0256 / 99 ) :
<P>
Om : EU ' s vedtgt for tjenestemnd Hvordan fortolker Rdet det forhold , at den samme person lovligt kan modtage bde ln og pension fra EU-institutionerne ?
Hvad agter Rdet at gre p grundlag af traktatens artikel 232 i tilflde af , at det er forbudt , og at det finder sted ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare sprgsml nr .
18 .
<SPEAKER ID=243 NAME="Verheugen">
Hr. formand , Rdet har til dato ikke kendskab til noget tilflde af kumulation . Rdet har heller fet forelagt noget forslag fra Kommissionen med det forml at ndre det i vedtgten fastsatte forbud mod kumulation .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Det har Seppnen tidligere diskuteret med Rdet .
Det drejer sig om , at en af centralbankcheferne kan hve sin ganske store pension og samtidig f ln , hvilket betyder , at denne person modtager en for de finske borgere uacceptabelt stor sum penge .
Derfor vil vi nu gerne vide , om man agter at acceptere dette og lave en undtagelse udelukkende for centralbankcheferne .
<SPEAKER ID=245 NAME="Verheugen">
Fru Eriksson , jeg tnkte nok , at det var det , det drejede sig om - p en vis mde en god gammel bekendt - og jeg gr opmrksom p , at dette sprgsml allerede er blevet behandlet udfrligt i en sprgetid for nylig , og at jeg allerede har besvaret det udfrligt , hvad angr det srlige tilflde , De nu anfrer .
Der er intet , der har ndret sig i den bedmmelse , jeg dengang gav af sagen og det juridiske aspekt af den .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , vil sprgsml nr . 19-44 blive besvaret skriftligt .
<P>
Jeg takker hr . Verheugen for hans tilstedevrelse her .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Ephremidis , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Hr . Ephremidis , lad os lige f det slet fast .
Vi har afsluttet sprgetiden , jeg har taget afsked med hr .
Verheugen og nu , hvor De har bedt om ordet til en bemrkning til forretningsordenen , skal De henvende Dem til formandskabet , for det er formandskabet , der skal svare p bemrkninger til forretningsordenen .
Jeg giver Dem ordet til en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Som en sidste bemrkning , inden Rdets reprsentant forlader os , vil jeg gerne sige , at han har opfrt sig fejt over for Parlamentet ved at anklage mit land i sprgsmlet om , hvorvidt calan skulle anholdes eller ikke .
Det er noget , man kan drfte p rdsmderne , hvor den grske regering er reprsenteret , men han kan ikke tillade sig at slynge en s ussel beskyldning ud her .
Det er fejt , bde parlamentarisk og politisk set , og jeg undrer mig over , hvordan Parlamentet kan tillade Rdets reprsentanter at opfre sig s uforskammet .
Det var grunden til , at jeg bad om ordet , ikke for at kommentere ministerens svar .
Jeg kender udmrket forretningsordenen og har ogs netop fet at vide af Dem , at jeg ikke kan stille to tillgssprgsml .
Men ministeren m alts drfte med de relevante ministre , hvordan calan-sagen blev hndteret , og hvilken rolle hans land spillede i udleveringen af calan til de tyrkiske bdler .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Ehpremidis .
Deres ord fremgr af protokollen , og de er alts allerede blevet sagt .
<P>
Hr . Papayannakis , en bemrkning til forretningsordenen ?
Vr s god , g bare i gang !
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , som bekendt skal skaldte prioriterede foresprgsler i henhold til forretningsordenens artikel 42 besvares inden for en frist p tre uger .
Jeg kan den udenad , og De kender den endnu bedre .
<P>
Jeg sidder her med en skriftlig prioriteret foresprgsel , som jeg stillede den 7. januar 1999 .
Jeg har stillet den i overensstemmelse med alle de gldende regler , men jeg har ikke fet noget svar .
Jeg vil gerne klage til Dem , det er en foresprgsel til Rdet - men Rdet hrer os naturligvis ikke , selvom det er reprsenteret her - og jeg burde have fet et svar .
Hvem skal jeg g til for at krve min ret , som vi siger i Grkenland ?
Jeg vil gerne bede om et svar , og ellers vil jeg klage skriftligt til formanden .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Hr . Papayannakis , nr man ikke fr et svar , gr man , som De har gjort : De sprger p plenarmdet , hvorfor De ikke har fet svar p Deres sprgsml .
Som flge heraf , vil jeg straks tage mig af at finde ud af , hvorfor De ikke har fet svar inden for den i forretningordenen fastsatte tid .
De har alts gjort det , som De skulle gre : spurgt formanden p plenarmdet , og formanden p sin side skal give Dem et svar p , hvad der er sket med Deres sprgsml .
Derfor vil jeg vre Dem taknemmelig , hvis De ville informere mig om , njagtig hvilket sprgsml det drejer sig om , dets indhold og datoen , hvor det blev forelagt , s jeg kan foretage de forndne undersgelser .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Rbig , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil blot gerne byde gruppen af gster fra Obersterreich fra de private funktionrers fagforening hjertelig velkommen i Europa-Parlamentet .
Jeg takker for Deres forstelse .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Det har De hermed gjort , og det vil fremg af protokollen .
<P>
Mdet udsat kl.18.55 og genoptaget kl.21.00
<CHAPTER ID=7>
Institutionernes funktionsmde
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0158 / 99 ) af Herman for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om forbedring af EU-institutionernes funktionsmde uden traktatndring .
<SPEAKER ID=255 NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , den sidste betnkning , jeg har at fremlgge for Parlamentet , kommer formentlig p et meget drligt tidspunkt af dagen , men p den rigtige tid af ret . Hvorfor det ?
Fordi hr .
Prodi s sent som i gr , tilsyneladende med alles sttte , i hvert fald til denne stning , sagde , at de europiske institutioner havde brug for dybtgende reformer . S , for at hr .
Prodi ikke skal vre den eneste , der foreslr disse reformer , har vi besluttet at hjlpe ham og forelgge ham nogle ider og nogle henstillinger , som vi , takket vre den brede konsensus , der er opstet i vores udvalg , kan fremstte som forslag for Dem .
<P>
Det er ikke altid ndvendigt at ndre traktaterne for at forbedre institutionernes funktionsmde .
Erfaringen har vist , at vi i fortiden har haft held med at perfektionere og forbedre mden , vores institutioner fungerede p , via aftaler mellem institutionerne eller ved interne reformer .
Men normalt beskftiger hver institution sig med sig selv .
Dette tabu har vi sat os en lille smule ud over . Vi har denne gang indvilget i at beskftige os med andre institutioner end vores egen .
Parlamentet kan , som vi ved , forbedre sin funktionsmde , og her ligger der et stort arbejde og venter , men i betragtning af de begivenheder , vi p det seneste har vret vidne til , var vi i srdeleshed ndt til at se nrmere p Kommissionens funktionsmde .
<P>
For s vidt angr Rdet , har den institution allerede vret genstand for en srbetnkning af hr . Bourlanges , som Parlamentet vedtog for ikke s lnge siden , og som indeholder en rkke forslag til en forbedret funktionsmde .
Vi vil derfor ikke komme ind p dette punkt , men holde os til Kommissionen og Parlamentet .
<P>
For s vidt angr Kommissionen , skal man vide , at de uregelmssigheder , der er kommet for dagen , ikke er af ny dato .
rsagen til dem rkker langt tilbage i tiden , og de stikker dybt .
Isr er alt , hvad der har med personalets rekruttering , forfremmelse og motivation at gre , blevet berrt af en tiltagende re-nationalisering og politisering , som har indvirket p funktionsmden i en offentlig myndighed , som br vre upartisk og neutral .
Dette fnomen er veldokumenteret og har givet anledning til de vanskeligheder , vi er bekendt med .
<P>
Vi ved , at Kommissionen fra begyndelsen blev skabt med det forml at tilvejebringe de lovgivningsmssige rammer for at skabe harmonisering , og ikke for at styre programmer .
Der var sledes en vis uoverensstemmelse mellem Kommissionens kultur , mellem dens struktur , mellem dens tradition og s de opgaver , den sidenhen fik tildelt , og som hverken Rdet eller , med forlov , Parlamentet udstyrede den med passende midler til at lse .
Og s vidt jeg kan se , var det forkert af Kommissionen at sige ja til disse opgaver .
Det er n af grundene til , at den fungerer drligt .
En anden grund er , naturligvis , kabinetternes rolle , som er blevet ganske betydelig .
Det er utvivlsomt forklaringen p , at visse kommissrer - jeg siger ikke dem alle - mener , at det som vismndene kunne bekrfte , nemlig tabet af kontrol med administrationen , til dels skyldes disse kabinetters voksende rolle .
<P>
For s vidt angr Kommissionens interne struktur , har man get antallet af direktorater for at kunne beskftige et stigende antal kommissrer , og hvis man fortstter ad det spor , vil man , nr man skal g fra 20 til 30 kommissrer , p ny oprette lige s mange nye direktorater , og denne forgelse , der ikke modsvares af nogen intern sammenhng eller af nogen ensartethed i de opgaver , de skal lse , vil fre til katastrofale resultater .
Det s vi i tilfldet med de eksterne forbindelser , som henhrer under fire direktorater .
<P>
For Parlamentets vedkommende er vores forslag i sagens natur lidt mere mfindtlige , for de konkurrerer jo med forslagene fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , og de skal ndvendigvis samle konsensus her i Parlamentet , hvad der ikke altid er let at opn .
Men i det vsentlige er vores forslag rettet mod Kommissionen . De tager hjde for den diagnose , jeg lige har stillet , og som jeg tror der er bred enighed om .
<SPEAKER ID=256 NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Vi har indskrnket os til t emne , som ligger os meget p hjerte , nemlig agenturerne .
Jeg vil for det frste gerne takke ordfreren for den mde , hvorp han ogs kommer ind p disse agenturer i sin betnkning .
Det er noget , som af og til glemmes , men de fagudvalg , som er beskftiget hermed , og ogs Budgetudvalget har en gang imellem undret sig herover .
<P>
Hvad er der i vejen med agenturerne ?
Som ordfreren selv siger , spiller de en vigtig rolle .
De fordeles pnt mellem medlemsstaterne .
Som ordfreren med rette siger , er der ingen gamle medlemsstater , som endnu ikke har agenturer , og vi er overbeviste om , at der ogs kan findes nye agenturer til de nye medlemsstater .
<P>
Jeg mener , at et andet problem med hensyn til agenturerne er , at de altid kan f mere personale end Kommissionen .
Hvad er grunden til det ?
Svel Budgetudvalget , som Parlamentet , Rdet og Kommissionen vil gerne give det indtryk , at de ikke anstter ekstra personale .
Men oprindelseslandene vil gerne have et mere omfattende agentur , end det frst var , og de vil alts gerne have mere personale .
Det er derfor muligt at betro agenturerne bestemte opgaver , som Kommissionen ikke lngere kan klare .
Hvordan kan det lses ?
Der skal for s vidt muligt vre ensartethed , ikke fuldstndig ensartethed , hvilket vi ogs siger i betnkningen , og som ordfreren har overtaget fra os , men s meget som muligt ensartethed for i hvert fald at opfylde de samme kriterier .
<P>
Der skal holdes godt je med agenturerne , for hvis det fortstter p denne mde , vil der i lngden arbejde flere folk , som betales af Unionen , i agenturerne end i Kommissionen .
Jeg er meget glad for , at ordfreren har fulgt vores betnkning op p denne mde .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , aldrig fr i den europiske enheds historie har der p s kort tid vret s mange vigtige afgrelser p den ene side og s mange dramatiske begivenheder p den anden side som siden 1. januar .
De strkker sig fra den vellykkede start p den flles valuta og Amsterdam-traktatens ikrafttrden til Kommissionens tilbagetrden og den lbende tiltrdelsesproces for 10 stater .
Alt dette overskygges nu af de krigeriske konflikter i Kosovo , hvor EU er inddraget med sine medlemslande .
Aldrig fr har EU stet over for strre udfordringer med henblik p fortsat at vre handledygtig og blive parat til at gennemfre en udvidelse .
Derfor kritiserer vi Kommissionens strukturer og rejser samtidig selvkritik af vores egne arbejdsgange i Herman-betnkningen .
<P>
De vigtigste punkter er for det frste , at der i Kommissionen skal vre klare forretningsomrder med kommissrer og reprsentanter , analogt med ministre og statssekretrer i nationale regeringer .
Vi har brug for en sdan ligevgt mellem kollegialitetsprincippet og de enkelte medlemmers individuelle ansvar .
Det vigtigste er i sidste ende gennemskueligheden .
Den nye Kommission med Romano Prodi som formand vil tage og vil skulle tage et kmpeskridt i retning af en europisk regering .
<P>
For det andet skal Europa-Parlamentet koncentrere sig om sine vsentlige opgaver , det vil sige lovgivning , lovgivning og atter lovgivning , valg og kontrol af Kommissionen samt budgetafgrelser .
Alt dette skal ogs kunne prsenteres og formidles offentligt .
Vi drager i dag konsekvensen af tidligere fejl og forbereder os p nye aktiviteter .
Det er mlestokken for borgerne , og borgerne er mlestokken for os .
<P>
Jeg vil gerne , fordi det er den sidste betnkning af vores kollega Herman , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet takke ham for 20 rs arbejde , isr for hans engagement , hans kreativitet og alt det , som han har fremmet p det institutionelle omrde .
Vi behandler i dag her i Parlamentet den sidste betnkning fra en - jeg vover at sige det - stor europer .
Vi tilhrer ikke det samme parti , men vi reprsenterer i store trk de samme ml , de samme principper , og jeg tror ogs , at vi har mange af de samme drmme .
Jeg vil p vegne af min gruppe ogs gerne udtrykke min hjagtelse over for Fernand Herman for hans livsvrk .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , kre hr . Herman , mine frste ord skal bruges til at lyknske Dem med kvaliteten af Deres betnkning og med den benhed , De har vist i forhold til Deres kollegers forslag .
Der er ingen tvivl om , at Deres erfaring som ordfrer og Deres bemrkelsesvrdige bidrag til fremskridtet for Den Europiske Union medvirker til at gre denne tekst til et udgangspunkt for en ndvendige refleksion for den kommende Kommission .
Der er ingen tvivl om , at De igennem Deres lange karriere - som hr . Schfer netop har gjort opmrksom p - i sandhed har bidraget til Den Europiske Unions fremskridt .
<P>
ELDR-gruppens frste ndringsforslag har til forml at styrke paragraf 32 i teksten yderligere , i og med at det giver Europa-Parlamentet mulighed for at leve fuldt ud op til sin kontrollerende rolle .
Det vil betyde - og her er vi mske ved n af de ting , vi ikke var enige om , hr. ordfrer - at vi ikke lngere behver ty til komiter af vise mnd , hvoraf i hvert fald t af medlemmerne i vrigt udviste meget lidt visdom , da han udbredte sig i politiske erklringer , der var lidet forenelige med hans status .
<P>
Det andet ndringsforslag , der blev fremsat af hr . Corbett i udvalget , og som ikke blev godtaget af hverken PSE-gruppen eller PPE-gruppen , og som derfor blev afvist i udvalget , har til forml at give kommissionsformanden magt til at udskifte en kommissr , nr omstndighederne taler herfor .
Vi er af den opfattelse , at dette forslag hrer til i erklring 32 , der figurerer som bilag til Amsterdam-traktaten , og at det ville medfre denne ansvarlighed under omstndigheder som dem vi har kendt , og at det kunne have sparet os for ikke s f bekymringer .
<P>
Hvad det vrige angr , hr. ordfrer , s falder Deres konklusioner p lykkelig vis - og det har De ogs gjort opmrksom p - sammen med de intentioner , hr . Prodi i gr gav udtryk for , for s vidt glder Kommissionen , da han talte om at styrke formandens rolle , og effektivitet , om gennemsigtighed og om individuelt og kollektivt ansvar .
<P>
Jeg lgger , som De , vgt p , at Europa-Parlamentet gr i gang med at udve selvkritik , at det hurtigst muligt indleder en forhandling over en mere gennemsigtig organisation , som f.eks. er prget af frre ensartedede pagter mellem de to store grupper til skade for den benhed , alle taler s varmt for .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , et godt nederlandsk ordsprog siger , at vejen til helvede er brolagt med gode forstter .
Jeg mener , at dette ordsprog passer godt til alle dem , der tror , at det demokratiske underskud , mangelen p tilsyn , den drlige styring og sidst , men ikke mindst den efterhnden berygtede udnyttelse af EU kan formindskes ved at give EU endnu flere befjelser , midler og muligheder .
<P>
Jeg mener , at det modsatte skal ske .
Praksis lrer os , at politiske forvaltninger kun kontrolleres effektivt , og isr , hvilket er vigtigere , at de kun udver effektiv selvkontrol , nr den er s tt p borgerne som muligt .
Jeg mener i vrigt , at det er den frste anvendelse af subsidiaritetsprincippet , som alle her , i hvert fald officielt , er tilhngere af .
<P>
Hvis vi vil forbedre Unionens og de europiske institutioners funktionsmde , s afhnger denne forbedring af en viljefast , konsekvent anvendelse af subsidiaritetsprincippet p alle omrder .
Kort sagt : Vi kan forbedre Europa ved hjlp af frre eurokratiske befjelser , indblanding , mindre eurokratisk papirnusseri og bureaukrati .
Jeg mener i hvert fald , at det er kernen og grundlaget for at helbrede institutionerne , som i jeblikket uden undtagelse - det ville p grund af Parlamentet vre latterligt kun at pege p Kommissionen - uden undtagelse og strstedelen med rette har et image som nvenyttige , pengeslugende og ikkeproduktive institutioner .
<P>
Den foreliggende betnkning indeholder en rkke interessante forslag , men ligger alligevel p linje med den mest blinde , eurofderalistiske logik . Den gr ikke andet end at fjerne symptomerne .
De foreslede foranstaltninger er kun , for at slutte af med et andet nederlandsk ordsprog , et plaster p sret .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , tillad mig frst at lyknske min kollega og ven , hr . Herman , hvis han hrer mig , med hans arbejde og i srdeleshed med hans betnkning , som jeg synes er meget vigtig , og hvis store flertal af forslag jeg sttter .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , denne betnkning viser , at det , hvis der er politisk vilje , med den nuvrende traktat kan lade sig gre at gennemfre reformer af Kommissionens funktionsmde , s den kan blive et organ , der virkelig bidrager til den europiske opbygning , og som er uafhngigt af regeringer og private interesser , og ogs at gennemfre reformer af Europa-Parlamentets funktionsmde , s det som direkte folkevalgt organ kan blive midtpunkt for det politiske liv i Den Europiske Union .
<P>
Jeg tror , at de samlede forslag gr i denne gode retning .
Jeg har dog nogle forbehold , hvad angr enkelte detailsprgsml .
Jeg er enig i , at der skal defineres reelle portefljer for kommissrerne , men jeg forstr ikke , at man siger , at der br ske en begrnsning af dem , nr Kommissionens befjelser ges .
Isr kan jeg ikke acceptere , at man vil skabe to kategorier , kommissrer og underkommissrer i EU , ligesom der er ministre og statssekretrer , nr man samtidig siger - og jeg glder mig over , at ordfreren har taget imod mit forslag p dette punkt - at fordelingen af kommissrposter ikke br vre en mde til at etablere et hierarki mellem sm og store stater , som jeg er imod .
<P>
P den anden side synes jeg , at hr . Herman , mske fordi han er belgier , er for centralistisk , nr han vil samle tjenesterne i Bruxelles , og at han ser for negativt p agenturerne .
Jeg mener tvrtimod , at agenturerne , der godt nok br rationaliseres , er en effektiv mde til at komme i kontakt med borgerne i EU p .
<P>
Tillad mig endelig til slut at sige det ligeud : Europa-Parlamentet kun kan reformeres - og jeg kan sige det , for jeg skal heller ikke genvlges - hvis det standser den absurde praksis med afstemninger p plenarmdet i stedet for politiske diskussioner p plenarmdet , som jo er det , man forventer af folkevalgte .
Jeg mener , at hr . Hermans forslag gr i den rigtige retning , hvis blot vores efterflgere vil have politisk vilje til at gre en ende p den paralyserende rotation mellem de to store grupper og vre i stand til at give plads til den politiske debat , alts til , at borgerne i EU kan komme til orde .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst vil jeg hylde vores kollega Fernand Herman , fordi det rent faktisk er den sidste betnkning , han forelgger os , og fordi denne betnkning rber hans forkrlighed for den europiske tanke og det europiske ideal .
Han har givet de bedste af sine krfter til Den Europiske Union , og det vil jeg gerne udtrykkeligt takke ham for .
<P>
Hr. formand , betnkningen om forbedringer af institutionerne , som ikke krver en traktatndring , er n af de grundlggende ting , som Parlamentet forbereder for at ruste EU til fremtiden .
Den omhandler som sagt Kommissionen , agenturerne og Parlamentet . Den kommende formand for Kommissionen , hr .
Prodi , kan drage fordel af den , ligesom formandskabet under forberedelserne til den nste regeringskonference , som blev bekendtgjort i morges . Jeg hber , at ogs Kommissionens generalsekretariat og de ansvarlige embedsmnd for tjenesterne flger anbefalingerne .
Men det er jeg endnu ikke sikker p , for deres beslutning om ikke at genindstte hr . Van Buitenen i hans tidligere stilling lover ikke godt .
<P>
Parlamentet har lyttet til hr . Herman ved at vedtage ndringerne i forretningsordenen i forbindelse med afstemninger og ndringsforslag og ved at reducere antallet af udvalg , hvilket vi skal trffe beslutning om under dette mde .
Hvis Parlamentet ogs i fremtiden vil vre tilbageholdende med at plgge Kommissionen endnu flere opgaver , s skal det fortsat handle i den nd , som betnkningen af hr . Herman er skrevet i .
Jeg vil gerne endnu en gang lyknske hr . Herman .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , vi har fet forelagt en betnkning , som er udfrt med stor prcision , klarhed og mod , og som er af en fremragende kvalitet . Det er en betnkning af Herman , som svarer til de foreslede mlstninger med henblik p at forbedre institutionernes funktion .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at dette skal danne et grundlag og en hjrnesten for ethvert fremtidigt arbejde .
Det er rigtigt , at tidsplanen - uundgeligt - ikke hjlper ham , fordi Kommissionens krise stadig klart og tydeligt viser alvorlige problemer , mangler og svar .
<P>
Den nye traktat trder i kraft i de kommende uger , men den anden ekspertberetning er frst klar om nogle mneder .
Derfor kan denne betnkning i sin helhed p ingen mde medtage alle de forbedringer , som bliver ndvendige at foretage .
Men man m sige , at det er en betnkning , som har givet sig i kast med det alvorlige problem , som Kommissionen str over for i forbindelse med det eksisterende misforhold mellem p den ene side dens kompetenceomrder , arbejdsopgaver og forvaltning af programmer , som den har fet betroet , og p den anden side de midler , den rder over .
Og dette meget alvorlige problem var ikke blevet vist klart og tydeligt i nogen anden parlamentsbetnkning .
Hr . Herman har taget fat p problemet p en meget tilfredsstillende mde ved at komme med svar .
Det er muligt , at det ikke er alle svarene , men det er svar , som bliver ndvendige , og som vil danne et meget effektivt grundlag i fremtiden .
<P>
Hr . Herman , efter min mening er de artikler , der omtaler behovet for at simplificere stemmeprocedurerne i dette Parlament , ligeledes helt rigtige .
Jeg hber , at man for alles bedste vil tage disse artikler i betragtning .
<P>
Mange tak og tillykke til kollega Herman .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , ogs jeg har i aften et minut til at sige til vores kollega og ven Fernand Herman , at jeg , som s ofte nr han udformer forslag om de europiske institutioner , meget langt hen ad vejen er enig med ham og hans forslag .
<P>
Nr det glder samtlige vores europiske institutioner , er der virkelig behov for mere gennemsigtighed , demokrati og stringens .
Frst og fremmest vedrrende Kommissionen : Der bliver talt meget , vi bliver lovet meget .
Jeg vil bare sige , at jeg for mit personlige vedkommende venter , til jeg kan dmme ud fra det foreliggende .
Men ogs for s vidt angr Parlamentet , som i sit arbejde skal g mere efter det vsentlige og hre op med at fortabe sig i udsigtslse krogveje , som undertiden ligner falsk demokrati .
<P>
Til slut og isr : Gennemsigtighed , demokrati og stringens for Rdets vedkommende , hvis det en dag nsker at blive en rigtig regering , men dr gr man utvivlsomt ud over Herman-betnkningen og endda ud over Bourlanges-betnkningen og bevger sig ind i betnkningen om den fremtidige regeringskonference , som jeg syntes jeg hrte rdsformanden annoncere i formiddags .
Det skulle glde mig , sfremt vi kan f det bekrftet .
<P>
Endnu en gang tillykke , hr . Herman , og mine bedste nsker .
<SPEAKER ID=265 NAME="van den Broek">
Hr. formand , p vegne af Kommissionen vil jeg gerne lyknske hr . Herman med hans detaljerede og meget kreative betnkning om et problem , som er blevet meget vigtigt , nemlig institutionernes funktionsmde .
Det er en selvflge , at denne betnkning ikke skal kommenteres yderligere af Kommissionen og faktisk ikke m kommenteres , men at det er en sag for den nye formand for den nye Kommission , som utvivlsomt gerne vil gre brug af den erfaring , som kommer frem her , hr .
Hermans erfaring , der , for s vidt jeg har forstet det , siger farvel til Parlamentet med denne betnkning og dette politiske testamente .
Jeg vil i hvert fald p vegne af Kommissionen gerne takke ham for det omfattende og kreative arbejde , som han har udfrt , ogs i samarbejde med Kommissionen .
Vi har altid vret meget glade for det ttte og konstruktive samarbejde .
<P>
Jeg mener generelt , ikke mindst nr der finder en traktatndring sted som nu vedrrende Amsterdam , at det altid er godt at undersge institutionernes funktionsmde .
Det er en selvflge , at det i dette srlige tilflde efter krisen , som institutionerne har oplevet , isr ogs Kommissionen , er meget vigtigt , at isr Kommissionens forvaltningsfunktion endnu en gang undersges .
Jeg taler af erfaring , men jeg refererer ogs gerne til det , som denne Kommission , mine kolleger , og isr formanden , hr . Santer , har sat i gang for at forsge netop p det punkt at forbedre Kommissionens funktionsmde .
<P>
Jeg hber ogs , at reformerne inden for Kommissionen kan forstrke den institutionnelle balance , som den er nu , og ikke forandre eller tilintetgre den .
Og at den funktion som drivkraft , som Kommissionen traditionelt har forsgt at indtage , og som har vret den store drivkraft bag integrationen i EU , ogs kan indtages i fremtiden .
<P>
Hr . Herman vil derfor billige , at jeg bruger denne lejlighed til at nske den kommende formand og hans nye hold held og lykke til p ny at give Kommissionen krfter og en rolle , som ogs borgerne forventer af Kommissionen .
Jeg tilfjer her , at den nuvrende Kommission ogs indser , at krisen , som afspiller sig i jeblikket , ogs har sine positive sider med hensyn til at forstrke institutionernes demokratiske kvalitet og indhold .
S p den mde kan vi ogs acceptere krisens positive sider .
<P>
Hermed afslutter jeg , hr. formand , og jeg siger endnu en gang , at det i denne srlige politiske situation er noget urealistisk at kommentere denne betnkning p vegne af Kommissionen .
Jeg kan i hvert fald meddele hr . Herman , at jeg har lst betnkningen , og at jeg genkender meget , som ogs har holdt Kommissionen beskftiget i det forlbne r .
Jeg er overbevist om , at den nye Kommission kan have gavn af mange af anbefalingerne .
<SPEAKER ID=266 NAME="Herman">
Hr. formand , jeg kan ikke forbig den hyldest , man har vist mig , og de komplimenter , jeg har modtaget , uden at takke .
Vi er her de mest gldende forsvarere for Kommissionens rolle , og det er fordi vi vil forsvare denne rolle , at vi er kritiske i visse henseender , nr vi synes den bevger sig bort fra den rette vej .
<P>
Jeg vil gerne lade alle mine kolleger vide , hvor rrt jeg blev over deres hdersbevisninger og deres psknnelse af min betnkning , og jeg skynder mig at tilfje , at den er resultatet af et stykke kollektivt arbejde , og ikke en spejling af hvad der alene optager mig .
Jeg har haft det store held , at jeg i Det Institutionelle Udvalg har haft mange personer , der har stttet mig og gjort det muligt for mig at lave dette arbejde .
Jeg vil gerne i dag videresende dem den tak , jeg har modtaget , og give udtryk for , hvor dybt den har berrt mig .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Tak , hr . Herman , for det vrdifulde dokument , De har forelagt for os , og som jeg er sikker p vil blive vrdsat af alle Deres kolleger .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke min tak og psknnelse til kommissr van den Broek og udtrykke det personlige synspunkt , at vi , hvis vi havde flere af hans slags i Kommissionen , ville have en meget bedre Kommission .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Tiltrdelsesansgninger
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t af flgende betnkninger :
<P>
A4-0149 / 99 af Donner for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om periodisk rapport fra Kommissionen om Estlands fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 98 ) 0705 - C4-0110 / 99 ) -A4-0154 / 99 af von Habsburg for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om periodisk rapport fra Kommissionen om Ungarns fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 98 ) 0700 - C4-0113 / 99 ) -A4-0151 / 99 af Speciale for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om periodisk rapport fra Kommissionen om Sloveniens fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 98 ) 0709 - C4-0112 / 99 ) -A4-0157 / 99 af Carnero Gonzlez for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om periodisk rapport fra Kommissionen om Den Tjekkiske Republiks fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 98 ) 0708 - C4-0111 / 99 ) -A4-0148 / 99 af Hoff for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om periodisk rapport fra Kommissionen om Polens fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 98 ) 0701 - C4-0109 / 99 ) -A4-0159 / 99 af Bertens for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om periodisk rapport fra Kommissionen om Cyperns fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 98 ) 0710 - C4-0108 / 99 ) -A4-0165 / 99 af Malone for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens rapport om opdatering af Kommissionens udtalelse om Maltas ansgning om medlemskab af EU ( KOM ( 98 ) 0069 - C4-0163 / 99 ) -A4-0123 / 99 af Myller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget og kandidatlandene i Central- og steuropa om tiltrdelsesstrategier p miljomrdet : Udvidelsen med kandidatlandene i Central og steuropa - en udfordring ( KOM ( 98 ) 0294 - C4-0380 / 98 )
<SPEAKER ID=269 NAME="Donner">
Hr. formand , da dette formentlig er sidste gang , jeg taler til Parlamentet , vil jeg gre det p mit modersml , som er svensk .
<SPEAKER ID=270 NAME="Donner">
Estland har gjort store fremskridt p vejen mod medlemskab .
Man kan ikke faststte nogen bestemt dato eller noget bestemt r , da der efter al sandsynlighed er flere lande , heriblandt Letland og Litauen , der skal med i processen , hvilket i praksis indebrer en ny regeringskonference .
Mit eget gt lyder p 2004 eller 2005 .
Problemet er , at en alt for lang forhandlingsproces kan f en negativ indvirkning p opinionen i ansgerlandene , alts ogs i Estland .
<P>
Estlands ubestridelige fremskridt m ikke skygge for det forhold , at landet lever med en arv fra krigen og den sovjetiske besttelse , der er vanskelig at bearbejde .
Fr eller siden - hellere fr end siden - br landet kunne lse sine mindretalsproblemer og skabe et samfund , hvor alle , uanset sprog , loyalt flger demokratiets og retsstatens spilleregler .
Loyalitet bygger ikke kun p statsborgerskab , men ogs p flles holdninger .
Strstedelen af de udenlandske medborgere og statslse personer i Estland er fdt der og har sandsynligvis ikke til hensigt at forlade landet .
Trods forbedringer i lovgivningen , srligt vedrrende brn fdt i 1992 og senere , synes det estiske politiske establishment at medvirke til opretholdelsen af en efter min mening konservativ holdning i sprgsmlet om statsborgerskab .
Estland vil i al fremtid forblive et multikulturelt og flersproget samfund .
<P>
De udenlandske investeringer i Estland nede sidste r op p et hjere niveau , navnlig inden for banksektoren .
Til trods for dette og til trods for , at hovedstaden Tallinns konomi i vid udstrkning er afhngig af turister fra Finland , er der underskud p betalingsbalancens lbende poster .
Subventioneret import af fdevarer fra EU har skabt strre problemer for landets eget landbrug .
De konomiske forskelle mellem rig og fattig , mellem hovedstaden og provinsen er meget store .
Udgifterne til overfrselsindkomster , f.eks. til arbejdslse , er minimale .
<P>
Med bne grnser og med et bent arbejdsmarked vil en del estere komme til at sge arbejde i de nrtliggende EU-lande .
Hele denne proces er imidlertid ndvendig , for at man i nogen grad kan udjvne forskellene mellem rig og fattig , rige og fattige lande .
<P>
Nogle bemrkninger om Estlands sikkerhedsproblem som nabo til Rusland .
I mit eget land Finland mente man forud for medlemskabet i 1995 , at Den Europiske Union som sdan var et sikkerhedsskabende og sikkerhedsbevarende fllesskab .
Man undervurderede ikke NATO ' s rolle og militre kapacitet , men der var ikke noget udtalt behov for ogs at sge medlemskab af NATO .
Dette bygger efter min mening p virkelighedsfjerne illusioner .
I dag midt under Balkan-krisen kan man sprge sig selv , om det havde gavnet Estland og Finland , der grnser op til Rusland , at vre medlem af et NATO , som det indtil videre ikke er lykkedes at formulere en overbevisende politik i tragedien i Kosovo .
<P>
I forbindelse med diskussionerne om den nordlige dimension inden for EU er det muligt at skabe et fuldt dkkende og realistisk program for de baltiske ansgerlande samt dele af Rusland , Skandinavien og de arktiske regioner .
<P>
Den bedste garanti for Estlands fremtid , et kommende EU-medlemskab , er et fredeligt samarbejde med et Rusland , som mske en dag overvinder sine enorme problemer og forstr , at godt naboskab er til gavn for alle parter .
<P>
Med denne tolkning er Estlands betydelige fremskridt siden befrielsen ogs til Ruslands fordel .
En udvidet Union med alle de baltiske lande som medlemmer styrker ogs Unionen , hvilket i hvert fald det nuvrende tyske formandskab har forstet .
<SPEAKER ID=271 NAME="von Habsburg">
Hr. formand , i diskussionen om udvidelsen nvnes der konstant alt muligt , som simpelthen ikke svarer til virkeligheden !
Jeg er kommet utroligt meget rundt omkring i Central- og steuropa i de senere r , faktisk en gang om mneden .
Jeg ved derfor , at der er n sag , der er den vigtigste : Fremskridt er kun mulig ved en sikret fred .
Det betyder , at betingelsen er sikret fred og politisk stabilitet .
S kommer det konomiske fremskridt automatisk .
I disse lande viser det sig faktisk , at prioriteringen skal ligge i politik og i sikkerhed . Derefter kan man strbe efter et yderligere fremskridt .
Denne overvejelse er srlig vigtig i en tid , hvor de lande , som venter p udvidelsen , er ndt til at leve med brandens arnested ved deres grnser . Det er krigen i Kosovo .
Derfor skal man hele tiden vre opmrksom p , at man altid skal forberede sig p det vrste i politik .
Sker der imidlertid ikke noget , kan man takke Gud .
Men man er i hvert fald forberedt , hvorimod det gr galt , hvis man bliver overrasket .
<P>
Udvidelsen er for os i denne farlige tid derfor en af de bedste fredsgarantier , hvis ikke den eneste fredsgaranti overhovedet , som p lngere sigt kan give befolkningerne det , de nsker .
Man m isr erkende , hvis man rejser i disse lande - jeg tror ikke , at hr . Donner vil sige mig imod her - og forstr befolkningerne , at freden er den frste opgave for dem .
Men man kan ikke opn fred ved hjlp af tilfldige fredsbnner , kun ved hjlp af beslutninger og en klar politik .
<P>
Vi har naturligvis forskellige betnkeligheder .
Jeg hrer f.eks. , at man siger til os , at udvidelsen koster s meget .
Det er en kendsgerning , at det eneste menneske , der virkelig kender til EU ' s finanser , nemlig chefen for Revisionsretten , hr . Friedmann , for ikke s lnge siden var i vores flles europiske arbejdsgruppe her i Europa-Parlamentet , hvor han i sit indlg sagde , at omkostningerne i forbindelse med denne udvidelse i hj grad overvurderes , fordi man aldrig inkluderer omkostningerne i forbindelse med en ikkeudvidelse .
Men de er enorme .
Desuden siger man til os - og dr er der demagoger nok , ogs her , endda nogle , der er reprsenteret her - at millioner af arbejdssgende ville komme til os efter udvidelsen .
Disse mennesker har ingen erfaring .
Ved De , at fordelen ved at vre 85 r gammel - 86 , undskyld - er , at man kan sige , at man har set alt og det modsatte af alt .
<P>
Jeg husker ganske nje , hvilket klynkeri der var i sin tid , da man havde givet Spanien lov til at tiltrde .
S ville spanierne bare komme der .
Efter to r sagde man til mig :  For guds skyld , hvor er vores spaniere henne ?
 Fordi de naturligvis hellere ville arbejde p Spaniens konomiske opsving under Andalusiens sol end i Ruhromrdets tge !
<P>
Det er de erfaringer , man br holde sig for je .
Et vigtigt punkt er , at vi ikke skal regne med en konvoj p denne vej .
Enhver af disse nationer skal bedmmes efter sine egne srlige egenskaber og efter sin egen udvikling .
Desuden kan man g ud fra , at den , der gr foran , trkker de andre med sig .
Men hvis man altid indretter sig efter den langsomste , kommer man ikke videre .
Det er tilfldet i dag ved alle lande .
Tillad mig at sige til Dem som ordfrer for Ungarn , at Ungarn er en af de ret vigtige lande .
Det er i dag foregangsland , fordi det er kommet foran p grund af to forhold : For det frste er det vidunderlige i det ungarske Parlament , at der ikke er nogen partipolitikere dr , men patrioter , nr det handler om landet .
De har optrdt ens .
For det andet forstr de , at de skal reprsentere deres land , nr de er i udlandet .
Bagefter kan de sklde hinanden ud - og gud ske lov har vi et sprog i Ungarn , som de andre ikke forstr , sledes at man ikke ved , hvad der bliver sagt .
<P>
Men det glder ogs analogt for de andre lande p listen .
Her vil jeg gerne sige noget isr vedrrende de baltiske lande : Det er vidunderligt , at Estland skal optages . Men man m ikke glemme Letland og Litauen .
De udgr alle en enhed .
Jeg vil isr gerne gre opmrksom p flgende : Vi m ikke glemme , at Europa i sin tid under Anden Verdenskrig gennem en europisk stat , for ikke at nvne Tyskland , udleverede disse baltiske lande til bddelen .
Vi har derfor en moralsk forpligtelse til at optage balterne s hurtigt som muligt .
Det glder dog ogs for de andre partnere i den skaldte topgruppe , men ogs for dem , der str bag topgruppen , og som er livsvigtige for vores sikkerhed , nemlig Slovakiet , Rumnien , Bulgarien og ikke mindst ogs Kroatien .
For Kroatien er et af de lande , der har udviklet sig mest .
Landet arbejder mest , selvom det faktisk overhovedet ikke fr nogen hjlp fra os , og vi skal derfor sttte det .
<P>
Alle befolkninger i Europa har ret til Europa , selv serberne , som man har sagt s meget om .
Jeg er i hj grad tilhnger af , at serberne ogs kan tiltrde EU , nr de engang er blevet fri for Milosevic og har en demokratisk regering .
Vi skal desuden sttte alle befolkninger af n grund : Den europiske enhed er den eneste konkrete id til fred og velstand .
Det skal vre grundlaget for vores fortsatte politik .
Derfor , hr. formand , en sidste bn : Lad os skynde os !
Lad os ikke vente , for historiske lejligheder forpasses alt for hurtigt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=272 NAME="Speciale">
Hr. formand , tillad mig at tale om emnet for min betnkning , nemlig Slovenien .
<P>
Slovenien er som bekendt et solidt land set ud fra en konomisk synsvinkel , og det opfylder de foreskrevne demokratiske og politiske kriterier .
Ud af de lande , der har anmodet om optagelse , er Slovenien mske det land , der p trods af sin strrelse har de bedste forudstninger .
Europa-Kommissionen har dog vret kritisk i sin bedmmelse af denne indledende fase , da den mener , at fremskridtene , navnlig med hensyn til gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen , har vret langsommere og mere usikre end ndvendigt og muligt .
De slovenske myndigheder har accepteret denne kritiske bedmmelse og har givet indtryk af at ville reagere positivt .
I de forlbne uger har regeringen sledes fremlagt et nationalt program med henblik p indfrelsen af acquis communautaire samt en rkke meget vigtige love om mervrdiafgift , punktafgifter og retten til at kbe fast ejendom .
Ikrafttrdelsen af Europaaftalen kan nu styrke forhandlingernes fortsttelse .
<P>
Det er ndvendigt at gre denne nye indsats fra de slovenske myndigheders side vedvarende og give den et skub i den rigtige retning - og jeg tror , at det er det , der er problemet - s vi kan indlede en mere positiv fase og fremskynde forhandlingerne .
Der er naturligvis stadig mange bne sprgsml , bde i Slovenien og i de andre lande , frst og fremmest tilpasningen af de administrative og juridiske strukturer samt de reformer , der er ndvendige for at gre denne indsats operativ .
Kommissionen og Europa-Parlamentet br stimulere og sttte denne indsats med en venlig indstilling og sledes vre opmrksomme og kritiske .
Det er netop det , der er vores opgave - det er ikke vores opgave bare at fungere som notarer .
<P>
Selvom det overvejende flertal af de politiske krfter i Slovenien stadig erklrer sig positivt indstillede over for mlstningen om optagelse i Den Europiske Union , lader det ikke til , at dette er et udtryk for en almindelig udbredt holdning . Det ser nemlig ikke ud til , at borgerne til fulde er blevet inddraget i opnelsen af denne mlstning , hvilket fremgr af informationskampagnen , der - og det er efter min mening sigende - giver indtryk af lige at vre startet og af at vre en smule slap .
Vi blev meget overraskede , da den ansvarlige for informationskampagnen sagde til os , at formlet med denne ikke er at overbevise om , at optagelsen i Den Europiske Union grundlggende er en positiv ting for Slovenien .
Man fristes til at sprge sig selv , hvad der s er formlet med denne kampagne , og hvad den skal gre godt for .
Det er sledes ikke overraskende , at selvom det i meningsmlingerne stadig er flertallet , der gr ind for en optagelse i EU , er andelen af tilhngere blevet mindre .
I en sdan situation risikerer de mentale forbehold , mistroen og indelukketheden at blive strre og ikke mindre , og de risikerer ogs at f indflydelse p konflikterne mellem de politiske partier og reprsentanter , hvilket skaber en vis oplsning og en smule usikkerhed .
<P>
Med hensyn til denne situation har der p det seneste vret nogle episoder , som ogs har vakt en vis bekymring i den slovenske presse .
Forfatningsretten har - hvilket forekommer mig at vre en lidt unormal og kontroversiel retssag - besluttet at aflyse lokalvalget i Koper kommune , det vil sige i Capodistria .
Byens borgmester har indbragt sagen for menneskerettighedsdomstolen og har sledes rejst et meget vanskeligt sprgsml .
Jeg lste frst i aviserne for et par dage siden , at der er blevet frt en efter de parlamentariske og demokratiske traditioner unormal retssag mod et parlamentsmedlem , fordi vedkommende havde kritiseret denne beslutning i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / Slovenien .
<P>
Nr jeg giver udtryk for disse bekymringer , er det dog ikke for at lgge eftertryk p dem .
Jeg tror , at det er episoder , der skyldes en vis midlertidig forvirring , og at de kan og skal lses af de slovenske politikere og myndighederne .
Slovenien har efter min mening de ndvendige forudstninger for og evner til at gre det rigtigt godt .
Jeg mener , at de positive aspekter stadig er fremherskende , og netop derfor er det rimeligt at forlange meget af regeringen og parlamentet .
Slovenien har mere end rigeligt med vigtige politiske krfter , et civilt samfund og menneskelige , kulturelle og konomiske ressoucer til at gre dette land til et eksempel til efterflgelse .
Jeg har i den forbindelse forsgt at udfre mit arbejde som Deres ordfrer , og til dette forml har jeg haft stor gavn af arbejdet i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og af de fremsatte ndringsforslag .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at selvom Slovenien er et lille land , har det en meget vigtig og vanskelig geografisk placering , nemlig mellem nord og syd og mellem st og vest i Europa .
Slovenien kan berige og beriges af Den Europiske Union kulturelt og politisk .
Hvis Slovenien nsker dette , skal det dog vre fast besluttet herp .
P hele Balkan er der behov for stabilitet , udvikling og integrationsprocesser , der gr lngere end til den nationale identitet , og her kan Slovenien give et vigtigt bidrag .
Det nste Europa-Parlament br efter min mening fortstte med at prioritere mlstningen om optagelse i og udvidelse af Den Europiske Union hjt og om muligt ikke kun njes med at drfte dette emne om aftenen .
<SPEAKER ID=273 NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne endnu en gang konstatere , at Den Tjekkiske Republiks optagelse i Den Europiske Union nrmest skaber enstemmighed i landets offentlige opinion .
Som en afspejling heraf har den tjekkiske politiske klasse p trods af de seneste institutionelle politiske ndringer aldrig stillet sprgsmlstegn ved dette prioriterede ml .
Og derudover understreger den stdighed og overbevisning , hvormed Prag har efterstrbt optagelsen i NATO , landets politiske vilje til at blive integreret i de forskellige kontinentale strukturer , hvordan disse s end mtte vre .
<P>
Jeg synes ligeledes , det er meget vigtigt at understrege , at Den Tjekkiske Republik klart og tydeligt har tilegnet sig de grundlovgivende vrdier , som danner grundlag for Det Europiske Fllesskab .
Dette Europiske Fllesskab , som naturligvis ikke alene er en konomisk proces , men som ogs nsker at blive til et politisk omrde , hvor man effektivt og harmonisk kan udvikle de forskellige europiske befolkningers interesser .
Her vil jeg ogs understrege , hvor vigtigt det er , at Prag har accepteret de principper , som den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er baseret p , og at det endda var Den Tjekkiske Republiks regering , der tog initiativ til at forstrke det politiske samarbejde mellem kandidatlandene , som nsker at blive optaget i Den Europiske Union .
<P>
Men optagelsesprocessen i Unionen er uden tvivl og logisk nok en lang og progressiv tilnrmelsesproces til den gldende fllesskabsret .
Og ligesom de andre kandidatlande skal Den Tjekkiske Republik stadig gre meget i denne retning , hvilket rigtignok ogs fremgr af Europa-Kommissionens etaperapport .
Faktisk skal denne rapport , denne screening , ikke forsts som en karakterbog , om man s m sige , men snarere som en tilskyndelse til at f gjort det , der skal gres , korrekt til fordel for Den Tjekkiske Republik og landets optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke undlade at nvne nogle bekymringer , som jeg har givet udtryk for siden begyndelsen af min arbejde som ordfrer , og helt konkret vedrrende situationen med det etniske mindretal af sigjnere i Den Tjekkiske Republik .
Det er rigtigt , at regeringen i Prag har omstruktureret det Interministerielle Udvalg der behandler sager vedrrende dette mindretal , og at den har udnvnt hr . Petr Uhl til regeringsreprsentant for menneskerettigheder .
Imidlertid ligger problemet med den sociale og kulturelle integration af det etniske mindretal af sigjnere stadig p bordet .
Det er rigtigt , at det drejer sig om et sprgsml , som br lses globalt , og dertil er det absolut ndvendigt frst og fremmest at skabe en ny kulturel tilnrmelse for hele det tjekkiske samfund , men det er regeringen i Prag , som skal trffe alle de lovgivningsmssige foranstaltninger , som gavner denne integration .
Myndighederne kan aldrig afst fra sit ansvar . Samfundet kan naturligvis krve , at myndighederne skal leve op til dette ansvar .
<P>
Noget andet , som vi br understrege , er stigningen i arbejdslsheden i Den Tjekkiske Republik , hvilket iflge Kommissionen hovedsagelig skyldes udsttelsen af den konomiske aktivitet og af virkningen af den industrielle og konomiske omstruktureringsproces i landet .
Det er ndvendigt , at Europa-Kommissionen fortstter med at hjlpe den tjekkiske regering med mest muligt at begrnse den sociale indvirkning af tilnrmelsesprocessen til den gldende fllesskabsret .
Her mener jeg , det tyske formandskabs initiativ til at udvide Phare-programmet til ogs at omfatte sttte til den sociale dimension i kandidatlandenes konomi er absolut relevant .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke slutte mit indlg uden at give udtryk for to overvejelser .
Kandidatlandenes optagelse i Den Europiske Union er et ml , som vi alle er enige i , men for at opn dette ml korrekt skal vi vre konsekvente med os selv .
Her mener jeg , det er ndvendigt at gentage , at der er brug for en institutionel reform , som forbereder Unionen fr udvidelsen , og for det andet at det er ndvendigt , at Unionen har de forndne midler til at klare udfordringen med udvidelsen .
Hvad angr dette sidste emne , hr. formand , tror jeg ikke ligefrem , at Berlin-topmdet har vret et godt eksempel p de beslutninger , som man burde have truffet , selvom der jo altid er tid til at forbedre det .
<SPEAKER ID=274 NAME="Hoff">
Hr. formand , hr. kommissr , efter debatten i eftermiddags vedrrende konflikten i Serbien og fordrivelserne i Kosovo bliver det endnu tydeligere , hvorfor udvidelsen af Unionen med central- og steuropiske lande fr alt andet er det vigtigste instrument til sikring af freden og fremover ogs fortsat skal vre det .
For os europere glder det , at en vedvarende sikring af freden i Europa og i verden kun kan skabes sammen med vores stlige naboer .
<P>
Det glder ogs , nr man ved , at Polen har vret medlem af NATO siden midten af marts .
Polen som det strste centraleuropiske ansgerland gr gode fremskridt p det tekniske plan i forbindelse med tiltrdelsesprocessen , og vi kan g ud fra og hbe p , at der inden slutningen af dette r er et fuldstndigt overblik over hele situationen i tiltrdelsesprocessen .
Efter min vurdering ville det ogs vre et egnet tidspunkt til at drfte og eventuelt vedtage en mulig tidsplan for det fortsatte forlb frem til tiltrdelsen .
Den polske regering - det polske Parlament ( Sejm ) og det polske Senat - nsker det i hj grad , og vi br ikke vre afvisende over for det , men br opfordre Kommissionen til sammen med de polske ansvarlige at udarbejde et passende udkast .
<P>
I Kommissionens periodiske rapport fra november 1998 beskrives Polen som et land med stabile sociale og politiske forhold , der gr fremskridt i forbindelse med udviklingen af en fungerende markedskonomi .
Ser man p de konomiske data og har man tillid til de konomiske prognoser , er Polen fortsat en af de strkeste konomier blandt de centraleuropiske lande , med en konomisk vkst p over 5 % , en arbejdslshed og en inflationsrate p under 10 % og en stigning i reallnnen p 4 , 5 % .
Statsglden ligger p 48 % , og budgetunderskuddet udgjorde 2 , 7 % i 1997 .
Det opfylder Maastricht-kriterierne .
<P>
Da andelen af udenrigshandlen med Den Russiske Fderation kun udgr 6 , 4 % , hvorimod andelen med EU udgr 64 % , er Polen nsten blevet forsknet for den seneste russiske krise .
Men der vil vre problemer trods alt og trods den positive konomiske udvikling p de omrder , der skal omstruktureres , nemlig kul- og stlindustrien . Ca .
210.000 medarbejdere er ramt af omstruktureringerne . Der vil ogs vre problemer p grund af den miljforurening , som er forbundet med disse industrier .
Graden af miljforurening ville ganske vist blive positivt pvirket af omstruktureringen i kul- og stlindustrien og af reduktionen af kapaciteten , men alligevel er det stadig ndvendigt at foretage store investeringer .
<P>
I jeblikket anvender Polen ca . 1 , 7 % af sit bruttonationalprodukt til forbedring af landets naturlige ressourcer .
Miljomrdet tegner sig for 10 % af alle erhvervsinvesteringer .
Et andet omrde , hvor der stadig er brug for at gre en stor indsats , er landbruget .
De ved , at hver fjerde erhvervsaktive person stadig arbejder i denne sektor , som kun tegner sig for 6 % af bruttonationalproduktet .
Strstedelen af landmndene producerer imidlertid til eget behov , ikke til markedet .
Landbrugssektoren med 2 millioner grde , som i gennemsnit ikke er strre end 8 hektar , vil derfor udgre et stort socialt og regionalt problem .
<P>
Kul , stl og landbrug er alts de omrder , hvor der fremover stadig skal gres en stor indsats .
Men der er ogs omrder , hvor reformer allerede har haft succes : forvaltningsreformen med en reduktion i antallet af voivodi , sundhedsreformen med indfrelsen af sygekasser , pensionsreformen .
En reform af uddannelsessektoren trder i kraft til september .
Det er alt i alt en positiv rapport fra Kommissionen , der viser , at Polen udvikler sig positivt .
<P>
Lad mig kort vende tilbage til det , jeg sagde indledningsvis .
I det 10. r efter det historiske vendepunkt i 1989 skal vi stte alt ind p at fremme tiltrdelsesprocessen afgrende .
Det glder begge sider , bde for EU og for de central- og steuropiske ansgerlande .
Vi skal blive i stand til at gennemfre en udvidelse p baggrund af Agenda 2000 . Ansgerlandene skal kunne opfylde kriterierne for at kunne tiltrde EU .
Man br ikke risikere , at tiltrdelsesbegejstringen i de central- og steuropiske lande aftager .
Med hensyn til det femte direkte valg til Europa-Parlamentet i midten af juni og som led i en informationskampagne , som den polske regering har planlagt , br man benytte lejligheden til i hjere grad at oplyse befolkningen om mening og ml med den kommende EU-udvidelse og EU-optagelse .
<P>
Foruden den store sociale og konomiske betydning br man i den forbindelse mere end nogensinde fr stte fokus p det dominerende aspekt vedrrende sikring af freden i hele Europa .
Dermed kan de nuvrende og de kommende EU-medlemslande yde et vsentligt bidrag til mlene for den politiske union .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=275 NAME="Bertens">
Hr. formand , Cypern dukkede p en underlig mde op i nyhederne i sidste uge i forbindelse med volden i Kososvo .
Den nordcypriotiske leder Denktash tilbd de muslimske flygtninge 100.000 boliger i spgelsesbyen Magusta .
Nicosia reagerede p sin egen mde ved at sende hr . Kyprianou til Milosevic for at forsge , som han sagde , at f de tre amerikanske soldater lsladt p grundlag af et rhundrede gammelt forhold .
Jeg siger dette , hr. formand , hr. kommissr , fordi man her ser , hvor let Cypern ikke holder sig til dagsordenen , men mske til morgendagens uorden .
<P>
Vi ved , at den langvarige konflikt begyndte for 25 r siden . Denne konflikt har flere ligheder med det , som i jeblikket afspiller sig i Balkanlandene .
Hver dag bliver vi mindet om , hvad det kan fre til .
<P>
Ud over FN ' s , USA ' s og EU ' s indsats ser det rlig talt ikke ud til , at stabiliteten og sikkerheden p en Cypern er sikret , som hr . Habsburg sagde .
Tiltrdelsen til EU kan mske fre til en lsning p delingen , men jeg vil hellere sige besttelsen af Cypern .
<P>
Desvrre har tiltrdelsesforhandlingerne mellem Cypern og Unionen indtil nu ikke haft megen succes . Hr .
Denktash har som en sidste betingelse krvet , at hans republik skal anerkendes , men det mrkeligste var , at Nicosia umiddelbart skal stoppe sine europiske ambitioner .
<P>
Hr. formand , forhandlingerne mellem de to samfund gr ikke godt .
Jeg troede p et tidspunkt , at det gik godt , nemlig da Cyperns prsident , hr . Clerides , alligevel ikke ville opstille Sam S300-missiler , som , s vidt jeg ved , var brugte , for de kom fra Rusland .
Sikkerhedssituationen p Cypern kunne p den ene side berettige sdan en opstilling , men p den anden side ville det have formindsket sikkerheden p en .
Jeg har ikke set nogen form for gestus , hverken fra Nordcypern , naturligvis ikke , men heller ikke fra Tyrkiet .
<P>
Noget , som ikke bringer en lsning nrmere , er erklringerne fra enkelte medlemsstater , inklusive mit eget land , Nederlandene , som mere eller mindre modstter sig Cyperns medlemskab , s lnge delingen ikke er ophrt .
Hr. formand , det fjerner tiltrdelsesprocessens katalyserende virkning og giver faktisk Tyrkiet vetoret , nr Unionen skal afgre , om Cypern skal vre medlem .
Det tilskynder slet ikke Tyrkiet til efter 25 r at trkke sig tilbage fra Cypern . Og det netop nu , hvor det af Kommissionens fremskridtsrapport fremgr , at netop Cypern er p rette vej .
Kun med hensyn til telekommunikation og informationsteknologi anmoder Cypern om overgangsperioder .
De vrige kapitler , som indtil nu er blevet undersgt , udgr stort set ikke noget problem .
Tallene fra republikken Cypern er 50 % hjere end de konomisk-finansielle indikationer fra Nordcypern .
Forbindelserne mellem Cypern og EU bliver tttere , og om nogle r ndres associationsaftalen fra 1973 til en toldunion .
Ikke desto mindre skal processen fremskyndes . Man kunne overveje en slags Phare-fondaktion eller opsats for Cypern .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder til sidst Kommissionen om at bruge de resterende EUR 17 millioner fra den nuvrende protokol til frtiltrdelsesstrategien .
Den finansielle indsprjtning kan bringe tiltrdelsen tttere p , hvilket vil forge stabiliteten i regionen , hvilket jeg har forsgt at forklare .
<P>
Jeg slutter af , hr. formand , med et punkt til dagsordenen .
I den nederlandske tekst er der en fejltagelse eller en trykfejl .
I punkt 2 vedrrende de store fremskridt , som er gjort med hensyn til overtagelsen af acquis communautaire , str der til sidst  Sikkerheds- og Udenrigsanliggender  .
Jeg har lst i den engelske og franske tekst , at der klart str  Indre Anliggender  . Og sdan skal det ogs vre .
Den nederlandske tekst , hr. kommissr , skal lyde :  Indre Anliggender  .
<SPEAKER ID=276 NAME="Malone">
Hr. formand , det er mig en stor fornjelse atter ved dette plenummde at tale til Dem om Maltas tiltrdelse af Den Europiske Union .
Alle her vil vre bekendt med historien omkring denne srlige ansgning .
Da den sidst blev forelagt for os , ved min betnkning i 1995 , afgav Parlamentet en meget favorabel indstilling .
Siden da har der vret et regeringsskift i 1996 , hvor det blev besluttet at suspendere ansgningen og i stedet sge at opn en styrket associeringsaftale .
Situationen ndrede sig s igen med valget og regeringsskiftet i september 1998 , sledes at ansgningen nu er blevet genfremsat og nu atter ligger foran os her i aften .
<P>
Selvom ansgningen har vret suspenderet i disse to r , str Malta stadig strkt .
Landet har stabile demokratiske strukturer , og de konomiske indikatorer befinder sig meget tt p vores fllesskabsgennemsnit .
Selvom de maltesiske myndigheder har indfrt moms , er der stadig behov for en stor del ny lovgivning , der kan bringe den maltesiske lovgivning i overensstemmelse med situationen i EU .
<P>
Nr der ses bort fra disse forbehold , er jeg meget glad for at kunne sige , at jeg ogs ved denne lejlighed anbefaler en meget positiv vurdering af Maltas ansgning .
Jeg bifalder isr , at Kommissionen har henstillet til , at screeningen af Maltas lovgivning pbegyndes snarest muligt , sledes at der kan indledes forhandlinger inden rets udgang .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at Rdet og Kommissionen har vret meget langsomme med at gre fremskridt her .
Jeg fandt navnlig , at der var en forbeholdenhed fra Rdets side ved , at det bad Kommissionen om en ny udtalelse , en opdatering af udtalelsen fra 1993 .
Det sagde , at det nskede at mle denne mod de kriterier , der blev fastsat i Kbenhavn .
S der har vret megen forsinkelse omkring dette , men vi modtog endelig denne udtalelse fra Kommissionen i februar i r p et tidspunkt , hvor forhandlingerne med den frste blge af lande var godt p vej .
Jeg beklager denne forsinkelse .
<P>
Hvad angr de forskellige ndringsforslag , vi har modtaget , vil vi i morgen sge en opdelt afstemning om ndringsforslag 1 .
Jeg kan helt bestemt anbefale Parlamentet , at ansgningen tager fuldt ud hensyn til den maltesiske holdning .
Ja , enhver , der flger de maltesiske medier , vil vide , at det er den maltesiske regerings intention at afholde en folkeafstemning om sprgsmlet .
S jeg kan g ind for denne srlige del af ndringsforslag 1 .
Men jeg har ikke kunnet acceptere anden del , for det ville efter min mening vre en upassende indblanding i det maltesiske folks interne anliggender .
<P>
Jeg kan helt bestemt anbefale ndringsforslag 2 , og jeg vil lade det vre op til Parlamentet at beslutte , hvordan vi br stemme om ndringsforslag 3 .
Jeg mener imidlertid , at vi her m vre konsekvente med de andre tiltrdelsesrapporter .
<P>
Endelig vil jeg opfordre Det Europiske Rd i Kln til at trffe beslutning om at indlede forhandlinger om Maltas tiltrdelse inden rets udgang .
Kommissionen br udarbejde et tiltrdelsespartnerskab og tilvejebringe et program for finansiel bistand i frtiltrdelsesperioden med henblik p at hjlpe de maltesiske myndigheder med at sl bro over den konomiske klft , der stadig eksisterer mellem Malta og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=277 NAME="Myller">
Hr. formand , jeg meget tilfreds med , at min betnkning om udvidelsens miljpvirkninger blev forelagt Parlamentet samtidig med , at ansgninger om medlemskab behandles .
P den mde sikres t af betnkningens hovedpunkter , nemlig at miljaspekter skal have hj prioritet ved forhandlingerne om medlemskab , og miljsprgsmlene skal med gennemsigtighedsprincippet bindes til forhandlingsprocessen .
<P>
Den kommende forhandlingsrunde om medlemskab er med hensyn til fremhvelsen af milj ganske anderledes end den forrige .
Den Europiske Union optog sidst nye medlemmer i begyndelsen af 1995 , hvor strig , Sverige og Finland tiltrdte Unionen .
Miljlovgivningen i disse lande var til dels endnu mere udviklet end i Den Europiske Union .
Nu er situationen anderledes . Underudviklet miljlovgivning i ansgerlandene er n af de strste udfordringer , som ligger i vejen for medlemskabet .
<P>
Vi har ogs Amsterdam-traktatens forpligtelser , hvorefter miljpolitikken skal integreres i al beslutningstagning i Den Europiske Union . Hndhvelsen af Amsterdam-traktatens krav i de forskellige medlemsstater forhandles ved de flgende topmder i Den Europiske Union .
Ansgerlandenes fremskridt p dette omrde br tages med i opflgningen , mens forhandlingerne om medlemskab skrider fremad .
<P>
Miljproblemerne i 10 af ansgerlandene i Mellem- og steuropa er omfattende , og midlerne set i forhold til disse problemer er beskedne .
Imidlertid er miljsituationen forbedret siden 1989 , og visse ansgerlande har f.eks. vide omrder med nsten uberrt natur .
Sledes er situationen med hensyn til naturens mangfoldighed i disse lande endda meget god eller i det mindste mrkbart bedre end i de fleste nuvrende medlemsstater .
<P>
P den ene side skaber den tiltagende konomiske vkst plads til en forbedring af miljsituationen , men p den anden side accelerer den ogs forureningen , hvis miljlovgivningen ikke samtidig strammes .
Ogs nye investeringer i produktionsomrdet skal allerede i denne fase , mens landene forhandler om medlemskab , vre forenelige med de bedst tilgngelige teknikker .
Egentlig skal den strste indsats med henblik p forbedring af miljet foretages fr tiltrdelsen .
Samtidig skal det sikres , at midlerne , som i Agenda 2000 er afsat til ansgerlandene , ogs anvendes fuldt ud til gavn for ansgerlandene .
<P>
Budgettet i Den Europiske Union kan dog kun bre en del af ansvaret . Det strste konomiske ansvar skal bres af ansgerlandene selv .
I bedste tilflde kan budgetfinansieringen fra Den Europiske Union gennem Ispa og Phare-programmet kun fungere som katalysator .
Mlet br imidlertid vre et pengebelb , der er 2-4 gange strre end sttten fra EU , og som genereres gennem disse ordninger til udvikling af miljinvesteringer .
<P>
Miljproblemerne i ansgerlandene stammer fra langvarige mangler og forsmmelser specielt ved vandforsyningen og affaldshndteringen samt fra emissioner fra industri , energiproduktion og trafik , som i dag er i gevaldig vkst .
Ogs nuklear sikkerhed og opbevaring af nukleart affald er forbundet med store problemer , som alle kender .
Lsningen af dette problem krver ogs kolossale konomiske ressourcer . Her skal internationale investeringsbanker ogs vre med .
<P>
Alt i alt skal det siges , at studvidelsen af Den Europiske Union har en positiv virkning p miljet i Europa , fordi medlemskabet forpligter ansgerlandene til en opstramning af deres miljnormer , at den konomiske vkst skal have et bredygtigt fundament og landene skal vre i stand til at opfylde de internationale miljaftaler .
For at opn dette , skal der forhandles med hvert ansgerland om en realistisk tidsplan , som bygger p situationen i hvert land for sig , og hvor hovedvgten lgges p perioden fr tiltrdelsen .
Overgangsordninger med hensyn til miljlovgivningen kan kun undtagelsesvis tillades , og kun nr ansgerlandet selv nsker det og binder sig til en tidsplan for gennemfrelsen .
Der br dog ikke godkendes overgangsordninger p over fem r .
<SPEAKER ID=278 NAME="Spencer">
Hr. formand , hvis De skulle st ude i rummet og kikke ned p vores kontinent , ville De ikke kunne se Den Europiske Union , hverken ansgerlande eller ikkeansgerlande .
Alt , hvad De ville kunne se , er n overbefolket , kompleks og indbyrdes afhngig eurasisk halv .
Det er en sund tanke for os alle , nr vi betragter udfordringerne i forbindelse med udvidelsen .
Vores forurening er en flles arv , som vi alle har .
<P>
Jeg bliver navnlig forbavset , nr jeg ser p Europa i relation til dets flodsystemer frem for dets politiske strukturer .
Jeg kan levende huske det indtryk , det gjorde p mig , da jeg under et flydende symposium p Sortehavet sidste r fik at vide , at en meget hj procentdel af den forurening , der drber alt liv i Sortehavet , ikke stammer fra de stater , som floderne lber igennem , men fra afstrmning af kvlstof og kemikalier fra landbruget i strig og Tyskland , der skubbes op p land i Europas hjerte som flge af nogle af vores drligt fungerende miljpolitikker i den flles landbrugspolitik , og som har konsekvenser hundreder og hundreder af kilometer lngere vk p den anden side af kontinentet .
<P>
Nr vi ser p de miljmssige konsekvenser og udfordringer i forbindelse med udvidelsen , vil vi ikke sge at ptvinge disse stater , som sger at slutte sig til os i ansgningsprocessen , den samme type miljmssigt katastrofale projekter , som vi ofte har vedtaget i vores egen uvidenhed inden for Unionen i de sidste 40 r .
<P>
Jeg vil blot nvne et punkt mere .
Til trods for min bekymring for miljet er jeg optimistisk og enig med forfatteren af betnkningen - jeg mener , at der kan ns meget p miljomrdet i udvidelsesprocessen .
Jeg nrer mistro til dem , der vil bruge miljudfordringerne som et argument for at forhale udvidelsen .
Efter min mening er der en hel masse , der kan gres .
Dette er et problem , der kan lses , men vi m gre det bevidst om , at vi gr det som t kontinent , der er forbundet miljmssigt og kologisk .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , udvidelsen er naturligvis en meget stor udfordring for Den Europiske Union .
Det er en stor og vigtig opgave , vi har foran os .
Udvidelsen krver omfattende ndringer , bde for ansgerlandene , for Ungarn og for Den Europiske Union .
F.eks. er det ndvendigt med en grundlggende ndring af EU ' s landbrugspolitik , som i dag lgger beslag p halvdelen af EU ' s budget .
<P>
Det krver ogs tilpasninger i ansgerlandene , nr de skaldte Kbenhavn-kriterier skal opfyldes .
Demokrati og menneskerettigheder skal f.eks. styrkes , og hensynet over for og beskyttelse af mindretal er et vigtigt sprgsml for et land som Ungarn .
Det er naturligvis nskvrdigt , at processen gr s hurtigt som muligt , men man kan nppe faststte nogen dato for , hvornr forhandlingerne skal vre afsluttet .
<P>
For alle ansgerlande - ogs for Ungarn - glder det om at styrke indsatsen mod korruption .
Det er vigtigt , at svel Kommissionen som den ungarske regering tager hensyn til de sociale omkostninger , der er forbundet med den konomiske og finansielle omstruktureringsproces .
Tilpasningen til EU-medlemskabet m heller ikke ske p bekostning af de drligst stillede i form af arbejdslshed , i form af strre afstand mellem mennesker eller i form af udelukkelse af forskellige etniske grupper .
Forhandlingen om medlemskab af Den Europiske Union skal omfatte hele samfundet .
Derfor er det vigtigt at fre en lbende dialog med bde den ungarske regering og oppositionen samt arbejdsmarkedets parter .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe , men isr ogs personligt udtrykke respekt for , anerkendelse af , hjagtelse og tak til en personlighed : Otto von Habsburg .
Sdan som han har talt her i dag , har han talt i Europa-Parlamentet i 20 r siden 1979 .
Jeg husker meget tydeligt , hvordan han talte om det davrende Sovjetunionen som det sidste kolonirige p denne jord , der havde indlemmet de tre baltiske lande Estland , Letland og Litauen .
Kre hr. von Habsburg , dengang var der mange , der smilede . Jeg har altid vret overbevist om , at De havde ret .
De havde en vision om , at disse lande ville slippe fri . I dag bliver denne vision til virkelighed .
Landene kan tilslutte sig EU , og Deres personlighed er et eksempel p , at de visionre er de egentlige realister .
<P>
Vi taler om Estland , Ungarn , Slovenien , Den Tjekkiske Republik , Polen , Cypern og Malta .
Men vi br desuden ogs rette vores blik - det har Otto von Habsburg sagt - mod Letland , mod Litauen , mod Slovakiet og ogs mod Bulgarien og Rumnien .
Vi fra Det Europiske Folkepartis Gruppe opfatter tiltrdelses- og forhandlingsprocessen som en helhed og er overbevist om , at vi skal st vores prve , og at optagelsen af alle disse lande , som vi er forbundet med gennem en Europaaftale , snart skal blive virkelighed .
Naturligvis er der forudstninger .
Landene skal fortstte deres reformproces hurtigt og intensivt .
Vi ser med glde , at de gr store fremskridt .
<P>
Vi skal opmuntre disse lande og m ikke sende nedslende signaler til dem .
For hvis vi tog modet fra dem , ville reformprocessen og dynamikken i disse lande heller ikke blive bevaret , hvilket ville vre drligt bde for disse lande og for EU .
Derfor siger vi til disse lande , at de er velkomne , at befolkningerne i disse lande er velkomne i EU , fordi de nsker at tilslutte sig vores vrdifllesskab .
Derfor krver vi af Det Europiske Rd i Helsinki i slutningen af ret , at tiltrdelsesforhandlingerne med Letland , Litauen , Slovakiet og naturligvis ogs , hvilket vi nsker , med Malta ligeledes indledes .
<P>
De baltiske lande har vret igennem s mange lidelser i dette rhundrede , hvilket Otto von Habsburg allerede har gjort opmrksom p .
Hvis man ikke optager dem i NATO allerede nu , sger de sikkerhed i EU .
Nr vi ser p Kosovo i disse dage , m vi erkende , at det er vores pligt at optage netop de baltiske lande i EU s hurtigt som muligt .
<P>
Vi skal begynde p den interne reform af EU .
De institutionelle reformer kommer af sig selv , fordi vi fortsat nsker at vre handledygtige .
Vi skal ogs tage praktiske skridt .
Vi har foreslet , at f.eks. parlamentsmedlemmerne fra tiltrdelseslandene deltager som observatrer i mderne i Parlamentets udvalg , nr det handler om sprgsml , som er relevante for tiltrdelsen .
Men vi stiller ogs krav , f.eks. til Den Tjekkiske Republik .
Vi opfordrer republikken til at ophve vidtgende love og dekreter fra 1945 og 1946 , sfremt de vedrrer fordrivelsen af enkelte befolkningsgrupper i det tidligere Tjekkoslovakiet .
<P>
Vi str over for en stor udfordring .
At vi kan tale om disse problemer i 1999 , havde vi ikke turdet drmme om i 1989 .
Men vi taler om det , og derfor skal vi gre det , der er ndvendigt nu , for at denne vision , som bliver mere og mere virkelighed , ogs bliver en realitet i nr fremtid , og s vi kan byde befolkningerne i Centraleuropa velkommen i EU og i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Kre kolleger , jeg vil ogs gerne tilslutte mig Otto von Habsburg , der sagde , at vi skal skynde os for ikke at forpasse en historisk chance .
Og jeg mener , at det er meget vigtigt .
Under besg i tiltrdelseslandene er det faldet mig ind , at de ikke forstr vores tven .
Hvis De f.eks. nvner en dato for deres eventuelle tiltrdelse , som for Ungarn er 2002 , forstr de ikke , at vi ikke straks springer begejstrede op .
Nu er det jo klart , at opfyldelsen af kriterierne er det essentielle for en tiltrdelse .
Det er ogs klart , at de p mange omrder gr store fremskridt , f.eks. p det konomiske omrde , i forbindelse med demokratiet og de politiske kriterier .
P andre omrder er det forbavsende nok imidlertid ikke tilfldet , f.eks. ved forvaltningsreformen og isr ved retsreformen .
Det er ikke altid let at forklare dem , at en rigtigt praktiseret retskultur inden for retsvsenet og ved domstolene simpelthen er en forudstning for et fungerende indre marked , p samme mde som et demokrati naturligvis er en forudstning for den politiske union .
Her skal vi stadig yde et stort stykke overbevisningsarbejde .
Men p den anden side skal vi med vores kritik udvikle en ualmindelig finflelse , sledes at vi ikke opnr den modsatte effekt .
For ofte fr man det indtryk , at de ikke bare nsker ikke at hre kritikken - hvem gr det !
- men at det endda srer deres nationale stolthed , og at der opstr en modstemning .
<P>
P t punkt er der dog ingen tvivl : Vi skal gre det helt klart , at vi har den strste interesse i , at landene tiltrder EU s hurtigt som muligt efter opfyldelsen af kriterierne .
Vi br ikke overfre vores problemer p dem og lade , som om vi er bange for deres konomi og deres befolkninger .
Det er det centrale punkt , og derfor skal vi srge for , at landene tiltrder EU s hurtigt som muligt efter opfyldelsen af kriterierne , og det skal vi understrege helt klart ved alle forhandlinger !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Posada Gonzlez">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er ndt til at fremfre nogle generelle overvejelser om optagelsen i EU af de nye lande , som vi frer tiltrdelsesforhandlinger med .
<P>

Selvom jeg gr ind for udvidelsen med disse nye lande , frygter jeg p grund af de finansielle perspektiver , og fordi disse lande er mindre velstende end de nuvrende EU-medlemmer , at de formindskede strukturfonde kan betyde , at regioner som Galicien og Portugal fr uddybet deres karakter af udkantomrder , sledes at den ndvendige konomiske og sociale samhrighed i EU bliver vanskeligere .
<P>
Forrige gang stemte jeg for EU ' s udvidelse med de tre rige lande strig , Finland og Sverige .
De mindre velstende lande , der nu banker p vores dr , fortjener bestemt at tilhre vores konomiske og sociale interessefllesskab .
Vi m derfor samarbejde om deres udvikling , s vi kan viderefre vores udvidelse mod st og dermed forlnge pilgrimsvejen fra Santiago helt til Moskva og Uralbjergene , en drm , der kan blive til virkelighed om 20 eller 30 r .
<P>
Disse lande vil helt sikkert ogs straks blive en ideel bro for udviklingen af vores forbindelser med Rusland , Ukraine og Hviderusland .
De forskellige betnkninger fra Udenrigsudvalget understreger generelt de vanskeligheder , der skal overvindes , idet de samtidig glder sig over de fremskridt , der allerede er opnet , og de opfordrer til , at reformerne ledsages af foranstaltninger , der skal mindske de sociale flger .
Derfor vil det vre srlig pkrvet , at der i lande som Polen igangsttes grundlggende reformer p social- , forvaltnings- og sundhedsomrdet , reformer , der i srlig grad br rettes mod de svagest stillede dele af befolkningen , herunder ikke mindst pensionisterne .
<P>
Hvad specielt angr Malta , glder jeg mig over Udvalgets anbefaling af , at screeningen af den maltesiske lovgivning br begynde snarest muligt , sledes at der kan indledes forhandlinger med Malta inden rets udgang .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil benytte disse to minutter til at understrege betydningen af Myller-betnkningen , der handler om milj og en miljstrategi i forbindelse med udvidelsen . Myller-betnkningen er ganske fremragende .
Man kan mrke , at det er en engageret ordfrer , der har skrevet den .
Netop miljsprgsmlene er en af de strste udfordringer , vi har i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ting .
Jeg mener , at vi br udnytte den ressource , der i dag findes i de st- og centraleuropiske lande , der skal med i Unionen .
For det frste drejer det sig om det forspring , de har , mske isr inden for landbrugssektoren , hvor den konomiske situation har gjort det til en miljmssig mulighed at drive landbrug p en noget anderledes mde , end vi gr i Unionen .
Jeg mener , at vi med alle midler skal sge at sttte et s giftfrit landbrug som muligt .
<P>
For det andet br vi ogs sttte noget , som i dag findes i mange af de st- og centraleuropiske lande , nemlig et veludbygget kollektivt trafiknet , i stedet for at opmuntre til get privatbilisme .
<P>
Dette drejer sig om ikke bare om en lovgivning , der kommer oppefra , men det er vigtigt at satse p de lokale organisationer , bde frivillige organisationer og f.eks. Urban Forum , som i dag findes i Unionen , s disse kan udvides og ogs komme til st- og Centraleuropa .

<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Hulthn .
De havde fet tildelt halvandet minuts taletid , men jeg gav Dem under alle omstndigheder tegn til , at De stille og roligt kunne fortstte Deres indlg .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , efter det gode indlg af hr .
Otto von Habsburg til problemet om udvidelsen vil jeg med henblik p den i vrigt gode betnkning af hr . Speciale kun komme med nogle enkelte bemrkninger i forbindelse med Slovenien .
<P>
Vi glemmer alt for nemt , at Slovenien tidligere tilhrte Den Jugoslaviske Fderation .
Det lsrev sig ligesom Kroatien , Serbien og Bosnien-Hercegovina og vil gerne vre medlem af EU .
Det blev en suvern stat , og hos os ville man sige : lille , men modig .
<P>
Psykologisk har landet benbart ingen vanskeligheder med at hvde sig i det europiske selskab .
Slovenien er af alle ansgerlande tttest p at opfylde betingelserne for EU-medlemskab .
Det vil f stor symbolsk vrdi , hvis man hurtigt kan trffe en aftale .
Det ville ogs vre et eksempel for de andre ansgerlande .
Hvad mangler de endnu at gre ?
Allerede nu henvises der i rapporten til den flgende rsberetning .
<P>
Det vil benbart tage et stykke tid , inden der kan tales om positive resultater .
Hvis jeg husker rigtigt , var betingelserne for tiltrdelsen aquis communautaire , videreudvikling af Maastricht og Europa , markedskonomi og menneskerettigheder .
Mit sprgsml er : Hvad krver man i forhandlingerne i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Der er efter min mening i jeblikket en god lejlighed for de 15 EU-medlemsstater til netop nu at faststte en rkke grundprincipper herom , som ogs skal overtages af nye medlemmer .
Det er nu eller aldrig , nu skal det vise sig , om vi mener det alvorligt med den flles politik i EU .
<P>
Hvordan drftes solidaritetsproblemet ?
Hvad betyder konvergens i holdningerne under forhandlingerne ?
Hvad er Sloveniens holdning ?
Jeg tilfjer : Hvad mener det om subsidiaritetsprincippet ?
Skal vi ikke hjlpe landet med at bekmpe inflationen , ogs teknisk for s hurtigt som muligt at f konomien op p et hjere niveau ?
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , EU ' s udvidelse mod st er en kolossal udfordring ogs med henblik p vores flles milj .
I bedste fald giver udvidelsen en strk baggrund for ansgerlandenes konomiske vkst , som bygges p en bredygtig udvikling .
Dette sker dog ikke automatisk , men vi skal hndtere umdelige vanskeligheder for at opn mest muligt ved hjlp af forholdsvis sm udviklingsressourcer .
Derfor er der brug for en prioriteringsorden , anvendelse af ansgerlandenes egne ressourcer og srligt skrddersyede lsninger .
Det drejer sig om en proces , hvor reformeringsevne og tilpasning efter resultater er ndvendige .
Jeg vil sledes tilslutte mig de tanker , som ordfrer Myller har forelagt , og som indeholder et godt realistisk grundlag .
Der skal ud fra de vigtigste prioriteter inden for miljlovgivninger udfrdiges en liste , hvis gennemfrelse s kan flges op med objektive indikatorer .
Jeg mener , der br lgges vgt p , hvordan investeringer i en bredygtig udvikling gennemfres og overvges i praksis .
Ivrksttelsen af miljlovgivning er en storstilet udfordring for ansgerlandenes regeringer , og netop derfor skal dette arbejde stttes af EU , ogs ved hjlp af uddannelse og udveksling af viden .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , inden jeg begynder , vil jeg bede om Deres overbrenhed for , at jeg slutter mig til hr . Poettering i hans hyldest af det arbejde , hr. von Habsburg har gjort her i Parlamentet .
Som koordinator for De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne takke ham for hans hjlp og rd i den tid , jeg har vret koordinator , og for kvaliteten af det udvalgsarbejde , han har prsteret .
Jeg er socialdemokraternes sidste taler , og det er derfor ikke min opgave at tale om enkeltlande , men at opsummere forhandlingerne .
<P>
Men jeg vil gerne begynde med et citat fra den tjekkiske ansgning til Den Europiske Union .
I forordet til denne ansgning siger tjekkerne , at den europiske konstruktion altid har vret prget af oplyst fantasi , politisk mod , ihrdigt arbejde , kritik , sober realisme , solidaritet og samarbejdets , samordningens og kompromisets kunst .
Jeg tror ikke , at vi ville kunne finde en bedre kommentar til den proces , vi for nrvrende gennemgr .
<P>
Vi br vre klar over , at hvis 80 ' ernes udfordring for Den Europiske Union var gennemfrelsen af Det Indre Marked , og 90 ' ernes udfordring var indfrelsen af en flles valuta , s vil udfordringen for de indledende r af det nste rtusinde vre at udvide Den Europiske Union , sledes at den bliver gjort dybere og ogs at skabe et omrde prget af stabilitet over hele kontinentet .
Det er vores anledning til at genforene Europa , til at bygge et helt kontinent baseret p sdanne principper som fred , stabilitet og velfrd .
Hvis vi tvivler p vrdien af disse karakteristika , br vi blot se p det tidligere Jugoslavien .
Ja , den drm , der br drive os , er drmmen om at genforene Europa .
Det mareridt , der br anspore vores handlinger , er det , der sker i det tidligere Jugoslavien .
Det er de alternativer , der ligger foran os .
<P>
For at vende tilbage til den tjekkiske ansgning s taler de om sober realisme .
Det br uden tvivl vre en vsentlig motiverende kraft .
Det er en vanskelig proces .
Lad os ikke p nogen mde undervurdere vanskelighederne .
Vi har vores egne vanskeligheder , som allerede er blevet skitseret i debatten her i dag om Agenda 2000 .
Men ogs ansgerlandene selv m gennemg en proces af konomisk reform og holde kursen for denne proces .
<P>
Vi m isr srge for , at der er en effektiv konkurrencepolitik i alle ansgerlandene , og at der er en ordentlig respekt for den intellektuelle ejendomsret , som vil understtte indadgende investeringer , som er s vigtige for dem alle .
Vi m srge for , at deres forvaltninger bliver moderniseret .
<P>
Som jeg har sagt mange gange under disse drftelser , er de strste svagheder ved disse lande forvaltningen og retssystemet og en manglende modernisering svel som manglende investeringer .
De m alle stte ind mod korruption , for , som vi selv ved , kan korruptionen underminere den politiske proces .
Der m ikke vre nogen som helst sludder i den proces .
Vi m vre rlige og realistiske .
Vi m vise solidaritet og forstelse for de vanskeligheder , som disse lande gennemgr .
Vi m sikre , at vi kan tage os af de sociale flger af disse reformer .
<P>
Men ansgerlandene m ogs forst , at ingen af dem endnu befinder sig i Den Europiske Union .
De vil alle blive bedmt efter saglige hensyn .
De m fortstte de processer , de har vret igennem , og udvise tlmodighed , mens de gennemgr forhandlingerne .
<P>
En anden ting , der - som tjekkerne ppegede - er behov for , er en oplyst fantasi og politisk mod .
Alle problemer kan lses i politik , hvis der findes en vilje .
Lad os udvise denne fantasi og dette mod , sledes at vi kan udvide Den Europiske Union inden det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske ordfrerne .
Men til trods for mit strke engagement i udvidelsesprocessen anerkender jeg , at der er reelle dilemmaer , som vi vil komme til at st ansigt til ansigt med i lbet af processen .
P den ene side har vi en politisk , ja og en moralsk forpligtelse til at handle i overensstemmelse med traktaten ved at optage nye medlemmer i overensstemmelse med den .
P den anden side m vi passe p , at optagelsen af nye medlemmer ikke er skadelig for de mder , hvorp traktaterne fungerer i fremtiden .
EU-jargonen opsummerer problemet .
Skal den gres dybere , inden den gres bredere eller omvendt ?
<P>
Vi lb en risiko i forbindelse med den sidste udvidelse ved at optage tre nye medlemsstater , inden vi have nogen betydelige institutionelle reformer p plads , der kunne tage sig af flgerne af det udvidede medlemskab .
Denne risiko gedes ved tilstedevrelsen i to af disse lande af meget betydelige EU-modstandermindretal , der hvis de blev til flertal under de nuvrende utilstrkkelige institutionelle rammer kunne have kvalt Fllesskabernes mde at fungere p .
Denne risiko , som jeg hber er forsvundet , kan vi ikke tage igen , selvom det kan betyde , at vi m udstte udvidelsen .
Et udvidet , ureformeret fllesskab vil have en permanent get tilbjelighed til uenighed , hvilket vil kunne bremse fremskridtene frem mod vores endelige ml om et Europas Forenede Stater .
Som en sidebemrkning vover jeg at antyde , at dette er den hemmelige ambition , der nres af nogle af sttterne af tidlig udvidelse .
<P>
Der er nu en ny god grund til at skynde sig langsomt med hensyn til udvidelsen .
Euroen havde en vellykket sstning , og den er blevet etableret som en verdensvaluta , men den befinder sig stadig p barnestadiet .
Dens fortsatte sundhed er en vsentlig forudstning ikke blot for Unionens og medlemsstaternes konomiske sundhed men for deres konomiske levedygtighed .
Der kan ikke blive tale om udvidelse , medmindre ansgerlandene er i stand til at slutte sig til den flles valuta , ikke udgr nogen trussel for dens integritet og status og er villige til at slutte sig til , sledes at man undgr at gre den nuvrende Union i to hastigheder endnu vrre .
Alle de eksisterende medlemsstater har forhbentlig forstet , hvad det drejer sig om og vil deltage i den flles valuta inden udvidelsen , sledes at ansgerne ikke fr noget valg , hvad dette sprgsml angr .
<P>
Udvidelse under de rigtige omstndigheder vil garantere traktaternes fordele for nye medlemmer .
Udvidelse under de forkerte omstndigheder vil helt bestemt bremse fremskridtene og vil formentlig vende dem i modsat retning .
Vi skal og m gre det rigtigt , og jeg har tillid til , at vi kan gre det .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , jeg vil njes med at give udtryk for mit nske om , at vi kan indhente den tabte tid , og at Malta snart kan komme med i Den Europiske Union .
Jeg vil sledes gerne opfordre til , at vi overvinder hele den tven og usikkerhed , der efter min opfattelse har karakteriseret Rdets og Kommissionens holdning hidtil .
Nr man ser bort fra strrelsen af landet , der naturligvis er begrnset , nr det glder areal og indbyggertal , er Malta meget vigtig for at kunne indfre og styrke den politik i Middelhavsomrdet , der er en af de fronter , som ogs Europas fremtid afhnger af .
Vi skal huske , at der opstr nye situationer , og at ogs overvindelsen - om jeg s m sige - af Libyens negative holdning er en vigtig faktor for at kunne styrke denne kendsgerning .
<P>
Allerede p Rdets nste mde i Kln skal vi derfor se med positive jne p Malta . Jeg tror , at alle forudstningerne allerede er til stede .
Den tidligere arbejderregerings holdninger er nemlig blevet overvundet af den nuvrende regerings mlbevidsthed , og de vigtigste makrokonomiske indikatorer er gode , sdan som det ogs blev sagt af ordfreren , fru Malone .
Jeg hber , at vi skynder os , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , som hr .
Donner har vist , er der meget positivt at sige om Estlands fremskridt og reformtempo , og det samme glder for Letland og Litauen .
Jeg noterede med glde resultatet af valget i Estland den 7. marts , hvor de partier , som tydeligst arbejder for medlemskab af EU , vandt og har dannet regering .
Det er srligt gldeligt at se , at Mart Laar er udpeget som ny statsminister .
Det var ham , der i rene 1992-1994 ledte den regering , der bragte Estland ind p den reformkurs , der er blevet s vellykket .
<P>
Den 25. marts i r var det prcis 50 r siden , at 20.000 estiske borgere blev massedeporteret fra Estland af de sovjetiske besttelsesstyrker .
Den tragedie udspillede sig ikke p tvskrmene som vores dages grusomheder . Derfor er det s meget desto strre grund til at minde om den .
<P>
De nuvrende medlemsstater har allerede fr udvidelsen opnet store fordele for sig selv gennem de reformer og anstrengelser , som ansgerlandene har udfoldet for at opfylde de stillede krav .
Det kan vi minde vlgerne om ved valget i juni .
Disse landes omstilling til markedskonomi har givet os nye markeder og beskftigelse , en get stabilitet har gjort , at de har klaret krisen i Rusland bedre , og at vi er sluppet for at g ind med hjlpeprogrammer .
Frem for alt har deres indsats for at lse tvister og forbedre menneskerettighederne betydet , at vi er sluppet for  Kosovo-kriser  i vores nromrde .
Det er den nye dimension af EU som fredsprojekt .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , udvidelsen af Den Europiske Union er uden tvivl den frste vigtige udfordring i forbindelse med Unionens overgang fra det 20. til det 21. rhundrede .
<P>
En grundlggende betingelse for , at dette gr godt , er bl.a. , at man srger for at bevare den geografiske ligevgt ved optagelsen af nye lande .
Ud fra denne betragtning er Cyperns optagelse i EU af srlig vigtighed .
Det er positivt , at optagelsesforhandlingerne i dette tilflde er indledt og skrider regelmssigt frem .
Og de br fortstte p samme mde , indtil de er fuldfrt .
Desvrre er der medlemmer af Unionen , der har forsgt at lgge hindringer i vejen for forhandlingerne og kde resultatet heraf sammen med lsningen af det politisk-militre problem , som har plaget en i 25 r . Dette er mildt sagt diplomatiske fadser , som er i modstrid med Den Europiske Unions og udvidelsens nd og under alle omstndigheder stter hele integreringsprocessen p spil .
<P>
Betnkningen af Bertens , som jeg gerne vil rose for hans fremragende arbejde , er et stort skridt i den rigtige retning og br derfor vedtages .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , fru Myller har skrevet en meget interessant og fin betnkning om miljstrategier for de st- og centraleuropiske landes medlemskab af EU .
Det er en vigtig betnkning , som desuden passer godt ind i det engagement , som Europa-Parlamentet altid har vist for miljsprgsml .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p et par punkter i betnkningen , som jeg ikke kan sttte .
Det siges bl.a. , at igangvrende privatiseringsprocesser i ansgerlandene sandsynligvis vil kunne bringe fredede omrder og bevarelsen af biodiversiteten i fare .
Jeg har den stik modsatte opfattelse .
Jeg mener , at de igangvrende privatiseringer er vigtige for en sund miljpolitik .
Landene i st- og Centraleuropa har jo en srgelig historie med totalitre systemer , der selv efterlod alvorlige miljproblemer .
Nu er det op til de enkelte lande og EU at forbedre miljsituationen gennem en flles indsats .
<P>
Mennesker passer p det , de ejer .
Derfor er det af den strste betydning , at man i lovgivningen vrner om ejendomsretten .
Hvis nogen forurener min jord , skal min ret til erstatning fra forureneren , p den ene eller anden mde , vre uden for enhver tvivl .
Det er jo selve grundlaget for det princip , vi hylder : Forureneren betaler .
<P>
Fru Myller skriver ligeledes i sin betnkning , at et stadig mere intensivt land- og skovbrug bringer miljet i fare .
Jeg er ikke enig i den analyse .
Al menneskelig virksomhed frer til ndringer af miljet .
De behver ikke at vre skadelige , men ind imellem har menneskelige indgreb negative konsekvenser for miljet .
Det er netop derfor , at det er vigtigt at faststte tydelige grnser uden kategorisk at fordmme bestemte aktiviteter .
Et normalt land- og skovbrug betyder ikke ndvendigvis , at miljet bringes i fare .
Af den grund er det ikke hensigtsmssigt at opfordre ansgerlandene til at afholde sig fra det , vi opfatter som et normalt skov- og landbrug .
Det er derimod vigtigt , at de flger den miljlovgivning , vi har vedtaget .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege den store miljpolitiske gevinst , der ligger i udvidelsen , og som vil fre det et bedre milj i hele Europa .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne sige et par ord vedrrende Malta .
Frst vil jeg gerne sige tak til alle dem , der har bidraget til , at Malta igen diskuteres sammen med de andre tiltrdelseslande , som det jo ogs blev aftalt p Det Europiske Rd p Korfu og i Essen .
Ogs en srlig tak til Dem , hr. kommissr van den Broek , fordi De fra det jeblik , hvor Maltas nuvrende regering genoptog ansgningen om medlemskab , eftertrykkeligt har kmpet for sagen .
<P>
Jeg har dog alligevel et par sprgsml til Kommissionen i den forbindelse .
Frste sprgsml gr ud p , at vi har Task Force -udvidelsen . Dr er der srlige enheder for alle lande .
Hvornr kan den enhed , som er ansvarlig for Malta , begynde sit arbejde ?
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer den fjerde finansprotokol .
Iflge denne protokol er der afsat EUR 5 millioner p budgettet for 1999 for henholdsvis Malta og Cypern .
Men med hjlp bl.a. fra Kommissionen og fr det sidste valg p Malta enedes man om , at finansprotokollen for Malta skulle forlnges med endnu et r .
Nu er der nogle millioner euro , som ikke str til rdighed , fordi de ikke var opfrt p budgettet .
Ser De en mulighed for , hvad enten det er i Notenboom-proceduren eller p anden vis , at denne finansprotokol kan realiseres nu i denne forlngede form ?
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer den aktuelle betnkning .
Jeg beklager meget , at ordfreren ikke har anset det for ndvendigt at vre til stede her under denne debat .
Jeg henviser til de ndringsforslag , der er blevet fremsat i forbindelse med betnkningen .
Jeg anser ndringsforslag 1 , der forpligter myndighederne og forvaltningen p Malta til at lade det blive ved denne godkendelse med hensyn til tiltrdelsen af EU , for at vre sendt til den forkerte adresse .
Vi har oplevet tilfldet med Norge , hvor befolkningen til sidst afgjorde , hvordan man skal g frem , uden at man p forhnd havde skudt myndighederne dette ansvar i skoene .
I det store og hele takker jeg for , at vi kan fre denne debat i dag .
<SPEAKER ID=294 NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfrerne og de andre , der i aften har drftet dette vigtige emne om EU ? s udvidelse .
Jeg vil frst understrege , og det glder alle , der inden for Kommissionen beskftiger sig med forberedelserne til udvidelsen , at vi helt forstr den historiske og enestende chance , som EU har for at stifte fred og stabilitet i store dele af dette kontinent .
Jeg er derfor helt enig med hr. von Habsburg og alle de andre , der har sagt det samme som ham i aften , at vi netop i disse uger og mneder , hvor krigen raser i Kosovo , p ny skal gre os klart , hvad det betyder at leve i fred , frihed og uden undertrykkelse i dette vrdisamfund .
Alle , som gerne vil indg som en del af dette samfund , skal vi hjlpe i denne vanskelige og komplicerede integrationsproces .
<P>
Jeg er derfor glad for , at vi i dag p ny har mulighed for at drfte fremskridtene i denne proces , som selvflgelig ikke kan fuldbyrdes fra den ene dag til den anden .
Jeg vil i hvert fald , hvilket jeg ogs har gjort i ansgerlandene , berolige alle medlemmerne med , at den , lad os sige institutionnelle krise , som vi befinder os i i jeblikket , og som naturligvis til en vis grad pvirker Kommissionens arbejde , for vores vedkommende ikke burde fre til forsinkelse af udvidelsesprocessen , og det kommer det heller ikke til .
I den henseende fortstter forberedelserne og vores arbejde uformindsket , og det samme glder for de forhandlinger , der fres med hvert enkelt ansgerland .
<P>
I december sidste r drftede vi situationen i de ansgerlande , som vi endnu ikke frer formelle forhandlinger med .
I dag er turen kommet til de seks andre .
<P>
Hr. formand , jeg vil for det frste sige , at alle frtiltrdelsesinstrumenter , som vi har til rdighed for at hjlpe ansgerlandene med forberedelserne , udnyttes fuldt ud .
Kommissionen udarbejder i efterret nye fremskridtsrapporter , men vi har ogs til hensigt at tilpasse , alts justere , de kendte tiltrdelsespartnerskaber i oktober i r , det vil sige fr topmdet i Helsinki , p grundlag af de p det tidspunkt konstaterede fremskridt og udviklinger .
I jeblikket kan vi i hvert fald sige , at alle 10 Europa-aftaler er ivrksat , og at frtiltrdelsessttten , som der er opnet enighed om p Rdets mde i Berlin , fordobler den finansielle sttte til landene i Mellem- og steuropa .
Man forventer , at der inden for rammerne af Phare-twinningprogrammet i lbet af dette r kan placeres ca . 100 eksperter fra medlemsstaterne i ansgerlandene , og at antallet p 100 skal fordobles i r 2000 .
Disse eksperter har til opgave at videregive deres viden om implementeringen af aquis communautaire til de vigtigste ministerier i ansgerlandene .
Det drejer sig om udstationering p lngere sigt p landbrugs- , justits- , indenrigs- , finans- og miljomrdet .
<P>
Derudover har alle ansgerlande godtaget et nationalt program om overtagelsen af aquis communautaire , hvori det ndvendige personale og budget og ogs institutionnelle midler er specificeret .
Disse lande er ogs blevet anmodet om at justere deres programmer inden sommeren og bringe dem i overensstemmelse med den nyeste udvikling .
<P>
Fr jeg siger noget om hvert enkelt land , vil jeg lige sige noget om Malta , fordi Malta befinder sig i en noget speciel situation p grund af , at dets tiltrdelsesansgning blev stillet i bero .
Sidste r i december meddelte jeg Parlamentet , at Malta-ansgningen var sat i gang p ny .
Det frte til , at Rdet bad os om at opdatere dets beslutning fra 1993 , og det bekendtgjorde vi den 17. februar .
Beslutningens konklusion gik i korthed ud p , at der med hensyn til de politiske kriterier ikke er problemer med Malta , men at det er ndvendigt med supplerende eller strukturelle reformer i konomisk henseende , og at afbrydelsen p to r af Maltas forberedelser til medlemskabet ogs har frt til , at landet er bagud med hensyn til at integrere aquis communautaire .
Iflge Kommissionen skal der s hurtigt som muligt pbegyndes en screening , hvilket ogs vil ske , s tiltrdelsesforhandlinger kan indledes inden rets afslutning , hvilket vi ogs siger i rapporten .
Jeg hber ogs , at dette er en tilskyndelse til topmdet i Helsinki i december .
Men i den sidste ende bestemmer Rdet selv , hvornr forhandlingerne indledes .
<P>
Vi er helt forberedte .
Jeg kan ogs berolige fru Gnther , for med hensyn til Task Force- forhandlingerne har vi allerede srget for , at de kan udvides i det jeblik , de formelle forhandlinger med Malta indledes .
Som jeg allerede kunne sige til hr . Bertens , men i dette tilflde ogs til fru Malone , undersger Kommissionen ogs , hvorvidt den nuvrende finansielle protokol for bde Cypern og Malta kan ndres til et finansielt instrument , som er sammenligneligt med de andre ansgerlandes .
Det arbejdes der p i jeblikket , og vi vender tilbage til det s hurtigt som muligt .
<P>
Forhandlingerne er i sig selv en kompliceret proces , men jeg er glad for at kunne meddele , at ved udgangen af 1998 var syv af de i alt 31 forhandlingskapitler bne .
Idet de konfronteres med ndvendigheden af at fastlgge deres forhandlingsposition , har ansgerlandene p relativ kort tid forbedret deres interne organisation og koordination meget .
De sprgsml , som vi stillede vedrrende deres muligheder for at gennemfre aquis communautaire , var for disse lande en ekstra stimulans i deres forberedelser p dette vigtige omrde .
Jeg siger dette til hr . Titley , der havde en bemrkning herom .
<P>
Det er Kommissionens hensigt at opretholde tempoet i bningen af disse kapitler , hvilket betyder , at der fr sommeren kan bnes yderligere otte kapitler .
Det har det tyske formandskab ogs selv meddelt .
Det betyder , at halvdelen af alle forhandlingskapitler vil vre bne midt p ret . Hvis tempoet fastholdes , vil ca .
75 % af forhandlingskapitlerne vre bne ved rets afslutning . Det siger noget om svel ansgerlandenes som Kommissionens og formandskabets indsats .
Vi vil fastholde tempoet .
<P>
De ved , at det drejer sig om politiske og konomiske kriterier , aquis communautaire og forvaltningskapaciteten .
Inden jeg bemrker noget pr. land , vil jeg lige sige noget om disse fire vigtige kriterier , som blev fastlagt i Kbenhavn i 1993 .
Vi har i evalueringen af novemberrapporterne fra sidste r nje undersgt , hvordan demokratiet fungerer i ansgerlandene .
Med stor tilfredshed , for ikke at sige begejstring , blev det konstateret , at demokratiet stort set har konsolideret sig godt .
<P>
Der er stadigvk nogle vigtige aspekter i forbindelse med retsstaten og demokratiet , som fortsat krver opmrksomhed , og hvor yderligere fremskridt er ndvendige .
Jeg tnker p mindretalspolitikken , der ikke mindst i disse dage er et aktuelt emne , men f.eks. ogs styrkelsen af retsvsenet .
Det ses i mange lande , og ikke kun i ansgerlandene , men ogs i medlemsstaterne , at der er stor forsinkelse i rettergangen , hvilket isr skyldes manglende personale inden for retsvsenet .
<P>
Lige en generel bemrkning til de konomiske kriterier .
Der er gjort store fremskridt med hensyn til markedskonomien i alle de lande , som vi forhandler med , men srligt er der gjort store konomiske fremskridt i lande som Estland , Ungarn og Polen , som i vrigt har gjort en stor indsats i forbindelse med reformerne siden offentliggrelsen af beslutningerne .
Det var i rapporten ikke nogen hemmelighed , at fremskridtene i Slovenien og Tjekkiet var mindre , og at der i de lande var brug for en opfordring til fremskyndelse .
Det fik landene ogs at vide , og de har erkendt , at det er rigtigt , og de vil trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Sprgmlet om tempoet i integrationen af aquis communautaire .
Er landene ikke kun i stand til at integrere lovgivningen , eller har de ogs kapacitet nok til at gennemfre den ?
P det punkt er ansgerlandenes resultater og prstationer i jeblikket meget forskellige .
I november fastslog vi , at Ungarn og Estland generelt har fastholdt et godt integrationstempo . Endvidere at Polen p nogle omrder har gjort store fremskridt , men at det er bagefter p andre omrder .
Ogs p dette punkt blev det konstateret , at Tjekkiet og Slovenien er lidt bagud .
<P>
For den gensidige tillid , som er uundvrlig for medlemskab af EU , er det ogs meget vigtigt , at ansgerlandene rder over de krvede forvaltningsmssige og retslige kapaciteter .
Landene kan under forberedelserne ikke tillade sig at forsmme dette omrde .
Det er ogs grunden til , at Kommissionen har gjort s meget ved hele twinning -operationen , hvor ekspertise fra medlemsstaterne kan stilles til rdighed p lngere sigt for regeringerne i ansgerlandene .
<P>
Jeg behandler hurtigt hvert enkelt af de seks lande .
Polen f.eks. har opnet vigtige resultater med hensyn til de politiske kriterier p grund af ikrafttrdelsen af den nye straffelov og retsplejelov , men ogs p grund af ansttelsen af en kommissr for beskyttelse af borgernes rettigheder .
P det konomiske plan har Polen i det forlbne r oplevet en hj rlig vkst , jeg gentager fru Hoffs ord , og en faldende arbejdslshed og inflation , strk valuta og en stigning i de udenlandske investeringer .
Samtidig har man gjort en stor indsats for den konomiske omstrukturering af den sociale beskyttelse , jern- og stlsektoren og stenkulsektoren .
<P>
Der blev gjort frre fremskridt i forbindelse med integrationen af aquis communautaire , isr p miljomrdet , og lovgivningsarbejdet skal fremskyndes , ligesom indsatsen for at tiltrkke investeringer i miljsektoren .
Vigtige love i forbindelse med attestering og konformitetsbedmmelse er nu bagefter , hvilket har giver anledning til - og derfor nvner jeg dem - problemer med adgangen til det polske marked .
Med hensyn til den mest kendte sektor i Polen , landbruget , fru Hoff har allerede peget p det , er jeg helt enig i hendes analyse , at det er ndvendigt at fortstte de strukturelle reformer , isr med hensyn til udviklingen af landdistrikter og forbedring af de veterinre og fysosanitre forhold .
Vedrrende programmet for omstruktureringen af jern- og stlindustrien roser jeg polakkerne for det store arbejde , som de har gjort .
Der skal dog gres en strre indsats for at klargre de to strste virksomheders privatiseringsstrategi yderligere og for at kunne komme med et klart tidsskema for privatiseringen og omstruktureringen .
<P>
Jeg gr ind for fru Hoffs anbefaling om at fortstte sttten fra Phare-programmet til ledsagende sociale foranstaltninger ved omstruktureringen af jern- og stlsektoren .
Det tages der ogs hensyn til i Phare-programmet for dette r .
Her er der et stort beskftigelsesproblem indblandet .
<P>
Nu til Tjekkiet , som jeg allerede har omtalt .
Der blev kun gjort begrnsede fremskridt i forbindelse med den generelle integrationsproces og gennemfrelsen af prioriteterne p kort sigt i partnerskabet for tiltrdelsen . I betnkningen af hr .
Carnero Gonzlez angives der nogle prioritetsomrder , som Tjekkiet skal tilpasse sine frtiltrdelsesforanstaltninger til , f.eks. integrationen af lovgivningen i aquis communautaire generelt set , men ogs reformer af statsapparatet , reformer af retsvsenet , privatiseringen af statsbankerne , politikken med hensyn til statssttte , beskyttelsen af miljet og den videre integration af sigjnermindretallet , som hr . Gonzlez med rette har peget p .
<P>
Den nye regerings program indeholder mange prioriteter , som er i overensstemmelse med partnerskabet for tiltrdelse , men vi hber , at det ogs lykkes regeringen at omstte disse prioriteter i konkrete resultater .
<P>
Jeg kan gre det kort vedrrende Ungarn .
Der er gjort vigtige fremskridt p nogle omrder , isr p grund af godkendelsen af en generel reformpakke for retsvsenet og afslutningen af de strukturelle konomiske reformer .
En meget gunstig udvikling er ligeledes styrkelsen af det ungarnske statsapparat gennem udvidelse af personalet - Kommissionen er i den forbindelse naturligvis jaloux - og organisationen af uddannelsesprogrammer p mellemlangt sigt .
<P>
P nogle omrder , ssom miljbeskyttelse , forlber retsharmoniseringsprocessen noget langsomt , og ogs planlgningen i forbindelse med regional udvikling er p begyndelsestadiet .
En yderligere indsats er ndvendig med hensyn til oprettelsen af en velfungerende tjeneste til kontrol af statssttten . Det er ogs et vigtigt emne .
<P>
Jeg fortstter med Estland , som har gjort klare fremskridt .
Det er virkeligt et land , der tager fringen , ikke mindst med hensyn til borgerskabslovgivningen .
Vi ved , hvilken politisk indsats det har krvet .
Derfor hber Kommissionen ogs , og jeg lgger ikke skjul p , at jeg er lidt bekymret , at der vil blive set nrmere p sprogloven og valglovene , som blev vedtaget efter offentliggrelsen af vores forrige rapport , isr fordi det er vores frste indtryk , at disse love str i strk kontrast til de internationale normer p dette omrde .
Kommissionen er villig til at samarbejde med Estland for at finde lsninger og deler hr .
Donners holdning om , at det er ndvendigt med flere foranstaltninger rettet mod integrationen af russisksprogede .
I Estland skal der ogs gres en ekstra indsats for at forstrke de forvaltningsmssige kapaciteter , men p det punkt er Estland ingen undtagelse .
<P>
Slovenien er nstsidst i rkken af forhandlingslande .
Isr har fremskridtsrapporten fra november gjort det klart , at Slovenien generelt ikke har gjort tilfredstillende fremskridt med harmoniseringen . Det har Kommissionen drftet udfrligt med regeringen under et besg i Lljubljana .
Jeg har tillid til , at man vil indhente det forsmte , for jeg enig med dem , der har sagt , bl.a. hr . Tindemans , at Slovenien er et land , som rder over alle kapaciteter for at gre en hurtig og flydende integration mulig .
Set i det lys er Sloveniens prstationer , sdan var det i det mindste sidste r i november , noget skuffende .
Men jeg siger endnu en gang , at jeg hber , at regeringen er i stand til at indhente de andre .
Slovenien ved njagtigt , hvad der er ndvendigt , og hvad der skal gres , og nu skal man srge for en politisk opmuntring , s det kan reraliseres .
<P>
Sidst , men ikke mindst , Cypern . For det frste vil jeg sige , at vi har stor respekt for , og vi var p sin vis beroliget , jeg gentager hr .
Bertens ? ord , at prsident Clerides var s fornuftig at undg spndinger p en ved at trkke beslutningen om opstillingen af defensive raketter tilbage .
Det har bidraget til stabiliteten p en .
Jeg hber , at der kommer nye , politiske initiativer , som kan stte FN-processen om delingen af en og dialogen mellem prsident Clerides og hr . Denktash i gang igen .
Jeg mener dog , og det siger jeg ogs til hr . Dimitrakopoulos , at forberedelserne af Cyperns tiltrdelse af EU skal fortstte med uformindsket kraft .
Der ligger stadigvk et generst tilbud fra Clerides til det tyrkisk-cypriotiske samfund om at deltage i delegationen , som er med i tiltrdelsesforhandlingerne .
Vi hber i den forbindelse stadigvk p lysere tider .
<P>
Med hensyn til den konomiske udvikling vil jeg sige flgende .
Siden udtalelsen fra 1993 om Cypern skal det stadigvk bekrftes , om konomien rder over basiskapaciteterne til at tilpasse sig udvidelsens udfordringer .
Med henblik herp skal der rettes mere opmrksomhed mod omstruktureringen af den indenlandske finansielle sektor , som skal bidrage til , at sektoren kan klare konkurrencen , som flge af liberaliseringen af kapitalens frie bevgelighed .
Med hensyn til integrationen af aquis communautaire er der gjort de ndvendige fremskridt , isr i forbindelse med toldunionen . Men en yderligere indsats er ndvendig med hensyn til det indre marked , og her tnker jeg isr p det skattemssige og finansielle omrde .
Maritim trafik , telekommunikation , retslige og indre anliggender er ogs punkter , som krver srlig opmrksom med hensyn til Cypern . I forbindelse med hr .
Bertens ? anmodning angende indgivelsen af et forslag om en finansiel mekanisme , gentager jeg , at jeg i forbindelse med Malta allerede har sagt , at Kommissionen arbejder p at udskifte den finansielle protokol .
Det vender vi tilbage til .
<P>
Hr. formand , jeg slutter af .
Jeg vil lige sige et par ord om den interessante og gennemarbejdede betnkning af fru Myller .
I maj 1998 gav Kommissionen meddelse om tiltrdelsesstrategien inden for miljomrdet .
Ndvendigheden af denne strategi sttter sig direkte til forslagene i Agenda 2000 , hvori det erkendes , at overtagelsen af aquis communautaire for miljet er en stor opgave for de central-og steuropiske lande , som kun kan realiseres p lngere sigt og kun med meget store udgifter .
Der blev den gang nemlig talt om belb p EUR 100-120 milliarder .
Meddelelsen undersger enkelte praktiske sprgsml , som er relevante for udarbejdelsen af nationale strategier for de central- og steuropiske landes overtagelse af aquis communautaire uden at foregribe fondenes fordeling i henhold til frtiltrdelsesinstrumenterne .
To af de vigtigste punkter i denne meddelelse er den indsats , som landene i Central- og steuropa skal yde . Den er stor , men ogs dyr .
Det er ligeledes vigtigt at erkende , at den ikke kun tjener en miljmssig interesse , men ogs er berettiget af konomiske grunde .
Fordi den finansielle sttte fra Unionen kun omfatter en lille del af de ndvendige midler , er det meget vigtigt , at der er en hensigtsmssig , effektiv og strategisk fremgangsmde for denne tilnrmelsesproces .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at jeg hermed har skitseret situationen i store trk , som den er nu , men mske lidt for lnge , eftersom denne Kommission hjst sandsynligt ikke har ansvaret for den kommende rapport , i hvert fald ikke disse kommissrer .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Parlamentet , isr ordfrerne og alle dem , der har vist interesse eller har vret involveret i diskussionen om udvidelsesprocessen , for den opmuntring , som de altid har givet Kommissionen til at komme med nye initiativer for at fastholde tempoet i udvidelsesprocessen .
<P>
Jeg afslutter med , ogs i retning af udvidelseslandene , at det var og er vores filosofi , at alle udvidelseslande skal bedmmes efter egne fortjenester og egne fremskridt , ogs hvis det frer til en vis differentiering , i hvilken forbindelse det er meget vigtigt at gre klart , at udvidelsesfamilien er en samlet familie , ogs selvom et land p et tidspunkt gr strre fremskridt end et andet .
Det skaldte  alle inklusive  -princip er ogs et grundprincip , et udgangspunkt , for alle , der er beskftiget med denne udvidelse , og det bliver det ved med at vre .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van den Broek , for Deres njagtige , detaljerede og interessante indlg .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Aftaler og samordnet praksis
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0137 / 99 ) af Thyssen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om
<P>
I.forslag til Rdets forordning om ndring af forordning nr .
19 / 65 / EF om anvendelsen af bestemmelserne i traktatens artikel 85 , stk .
3 , p kategorier af aftaler og samordnet praksis ( KOM ( 98 ) 0546 - C4-0628 / 98-98 / 0287 ( CNS ) ) ; II.forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning nr . 17 , frste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86 ( KOM ( 98 ) 0546 - C4-0628 / 98-98 / 0288 ( CNS ) ) .Jeg giver frst ordet til ordfreren , fru Thyssen .
<SPEAKER ID=297 NAME="Thyssen">
Hr. formand , betnkningen , som jeg vil kommentere , blev vedtaget enstemmigt med undtagelse af n stemme i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Den omhandler konkurrencepolitikken og srligt to forslag med hensyn til vertikale aftaler .
Det ene ndringsforslag vedrrer Rdets frste forordning om anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 .
Det er den bermte forordning 1762 , som giver Kommissionen fuldmagt til at give individuelle fritagelser .
Det andet vedrrer anvendelse af forordning 1965 , som regulerer Kommissionens fuldmagt til at bevilge gruppefritagelser .
Systemet om gruppefritagelser , som Kommissionen allerede har anvendt i mere end 30 r , er benbart ikke smidigt nok til at tilpasse sig de hurtigt forandrende distributionsstrukturer .
Der er oven i kbet strre og strre risiko for , at aftaler , som opfylder de juridiske betingelser om gruppefritagelse , i praksis har en konkurrenceforvridende virkning , hvis de laves mellem virksomheder med en stor markedsandel .
<P>
Kommissionen samlede i 1997 denne og andre fastlggelser og offentliggjorde en grnbog om de vertikale aftaler .
Parlamentet brugte ogs denne lejlighed til at udtale sig .
Parlamentet erkendte ndvendigheden af en ndring af politikken , men delte ikke ubetinget Kommissionens holdning om at indfre markedsandelen som et vsentligt kriterium .
Kommissionen indleder med de foreliggende forslag den frste konkrete ndringsfase .
Kommissionen vil i fremtiden indfre n stor gruppefritagelse for alle aftalegrupper , og dette bde med hensyn til videresalg af varer og tjenester , mellemledsvarer og industriel ejendom .
<P>
Det krver for det frste en udvidelse af anvendelsesomrdet for forordning 1965 .
Desuden vil Kommissionen udelade de alt for strenge juridiske betingelser med hensyn til kontrakternes indhold .
Endvidere vil den give de nationale konkurrencemyndigheder befjelse til at inddrage en gruppefritagelse i eget land .
For at kunne lede dette i juridisk konkrete baner skal virkeomrdet for forordning 19762 ogs tilpasses , hvilket Kommissionen ogs foreslr , og til sidst vil Kommissionen indfre mulighed for at fritage aftaler med tilbagevirkende kraft til den dato , hvor de blev indget .
Det drejer sig her om aftaler , som ikke er anmeldt individuelt , men alligevel kommer i betragtning for fritagelse .
Det var alt om forslagene .
<P>
Med hensyn til Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitiks holdning konstaterer jeg , at det stort set deler Kommissionens holdning der , hvor den siger , at de foreslede ndringer skal bevirke , at konkurrencepolitikken i fremtiden i hjere grad tilpasser sig den konomiske realitet .
Men der er ogs indvendinger .
For det frste fastslr jeg , at i modstning til det , Kommissionen hvder , er det ikke sledes , at alle konomiske sektorer hilser den foreslede politik velkommen .
Det er ikke tilfldet for lsektoren og for bezintankaftalerne .
Sektorer , som har specifikke regler , der har vist deres vrdi i praksis , isr lleveranceaftalerne , fungerer nu til svel restaurantionsbranchens , de store og sm bryggeriers , engroshandlens og ogs forbrugernes tilfredshed .
Alligevel fastslr Kommissionen , at der er utilstrkkelige konomiske og juridiske argumenter for at opretholde en speciel ordning for disse sektorer .
Mit frste sprgsml til Kommissionen er : Hvilke overbevisende motiver har Kommissionen for i denne sektor at udskifte et system , som fungerer til alles tilfredshed , og som ikke skader konkurrencen p markedet ?
<P>
Jeg vil for det andet fra Kommissionen gerne hre , hvordan man i den generelle gruppefritagelse vil behandle kontraktperioderne , og isr om kontrakter , der er forbundet med investeringer p langt sigt , lber lige s lnge , som det i jeblikket er tilfldet ?
<P>
Mit tredje sprgsml vedrrer overgangsperioden for lbende aftaler . Er det sledes , at aftaler , som er lavet under det nuvrende system kan udfres fuldstndigt under dette system , og finder det nye system anvendelse p dem , og hvis ja , fra hvornr ?
<P>
For det fjerde vil jeg gerne have en officiel bekrftelse af Kommissionens lfte om at informere Parlamentet og give det tid til at lave en rapport om den planlagte forordning om gruppefritagelse og retningslinjer , fr Kommisonen trffer beslutning herom .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne hre Kommissionens holdning med henblik p ndringsforslag 9 , som drejer sig om virksomhedsjuristers tavshedspligt , og Kommissionens holdning med hensyn til bildistributionssektoren , nr forordningen om gruppefritagelse for denne sektor udlber i 2002 .
P forhnd tak , hr. kommissr , for klare svar i denne sag .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi diskuterer i dag en del af den samlede reformpakke for den europiske konkurrencebeskyttelseslov .
P samme mde som udviklingen i USA siden slutningen af forrige rhundrede har EU ' s anti-trust -myndighed i de seneste r udviklet sig til en spydspids for EU .
Vi har brug for regler , der sikrer det frie marked og beskytter mod monopolsituationer .
Det er kun konkurrencen , der sikrer de laveste priser for forbrugerne , kvaliteten , den frie adgang til markedet og endelig innovation og arbejdspladser .
<P>
Hr. kommissr , De har flere gange med rette gjort opmrksom p Parlamentets hidtidige sttte i kontakten med de ansvarlige kontorer .
Kommissionen kan ogs fremover regne med Parlamentets konstruktive rolle i forbindelse med de kommende reformer af konkurrencebeskyttelsesloven .
Hertil hrer naturligvis ogs en grundig analyse af den foreliggende meddelelse , som vedrrer de vertikale salgsrestriktioner .
Principielt gr det i den forbindelse som en selvflge ud p at udforme forordningerne om gruppefritagelse i overensstemmelse med praksis - og jeg understreger i overensstemmelse med praksis .
Med en vurdering af virkningen af de vertikale aftaler kan vi bedmme situationen i det indre marked bedre end med strenge formelle kriterier . Dette glder s meget mere , som at sm markedsdeltagere opnr forenklinger i de formelle krav .
I den forbindelse gr vi rigtigt i at overbevise alle sektorer om ndvendigheden af en sdan reform .
<P>
Ordfrer Marianne Thyssen gr med rette opmrksom p , at der absolut ikke er noget , der taler imod at faststte undtagelser eller specifikke fremgangsmder for de sektorer , hvor det nuvrende koncept fungerer til markedsdeltagernes tilfredshed .
Bestemte salgsforpligtelser afspejler ogs en driftskonomisk ndvendighed , f.eks. i forbindelse med omfanget af de ivrksatte investeringer eller de afkast , som er et resultat heraf .
ndringer p de flsomme omrder burde i hvert fald kombineres med passende overgangsfrister .
Alene i mit land afhnger aktiver til en vrdi af flere milliarder af denne fremgangsmde .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , det er ganske vist rosvrdigt , at Kommissionen , og isr den dygtige kommissr , hr . Van Miert - som ikke er iblandt os , men til hvem jeg alligevel vil sige , at man bestemt ikke kan bebrejde ham , at han har mistet kontrollen med sin administration - overvger den rette udnyttelse af traktaten for at undg enhver konkurrenceforvridning p det indre marked .
<P>
Man br dog afholde sig fra overdreven nidkrhed ved at drage et system i tvivl , som har fungeret udmrket , specielt hvis en sdan revision af konkurrencepolitikken i forhold til de lodrette restriktioner risikerer at bringe en hel sektor i fare , som takket vre kontrakter om eksklusive leverancer , isr af l , har fungeret godt indtil nu , s p n og samme tid bde bryggerierne og caf- , hotel- og restaurationssektoren har vret tilfredse .
Som vores ordfrer , fru Thyssen , p udmrket vis har fremhvet det , investerer bryggerierne i deres kunders ejendomme og anlg , i forvisning om sledes at kunne finde afstning for deres ret s letfordrvelige produkter .
Cafejere , hotelejere og restauratrer nyder godt af disse investeringer , som de er ude af stand til selv at finansiere eller forudfinansiere .
Hvad galt er der i det ?
<P>
Kommissionen m forst , og give os sikkerhed for , at enhver reform br sikre , at en kontraherende bryggeriagent kan indg kontrakter om levering af l for en varighed af mindst 10 r , i betragtning af det ganske betydelige omfang af investringerne i denne sektor og af deres forholdsvis langsomme forrentning .
<P>
I sektorer som lsektoren , men ogs i kulbrintesektoren , hvor den nuvrende fremgangsmde tilfredsstiller agenterne p markedet , skal man enten srge for en undtagelse fra de generelle regler eller pldere for en fremgangsmde , der er specifik for hver sektor .
Der kan ikke vre tale om at udstede en blankocheck til Kommissionen p dette omrde .
<P>
Det er derfor , vi her vil hre Kommissionen sige , at den forpligter sig til at flge Parlamentet og revidere sine standpunkter .
Isr i et lille land som mit , hr. formand , ville et forslag om en ny regel for trsklerne p markedet kunne medfre , at vores bryggerier slet og ret blev udslettet .
Det kan der ikke vre tale om . Det m man kunne sige sig selv i Kommisionen .
<SPEAKER ID=300 NAME="van den Broek">
Med vedtagelsen af grnbogen i januar 1997 indledte Kommissionen revisionen af sin konkurrencepolitik om distributionsaftaler .
Siden da har Kommissionen i en ben dialog med Parlamentet modtaget sttte til denne revision .
Denne sttte til en af de vigtigste revisioner af den europiske konkurrencepolitik er naturligvis meget vigtig .
De to udkast til rdsforordninger , som str p dagsordenen i dag , er det andet skridt . De skal gre Kommissionen i stand til at vedtage nye regler vedrrende distributionsaftaler .
Jeg er ordfreren , fru Thyssen , taknemmelig for den sttte , som hun gennem sin betnkning har givet Kommissionens forslag .
<P>
Nr Rdet har vedtaget rdsforordningen , kommer Kommissionen med et forslag om en gruppeforordning for alle vertikale aftaler under en bestemt markedsandelsgrnse .
Samtidig kommer Kommissionen med forslag til direktiver til de aftaler , som falder uden for gruppefritagelsen .
Parlamentet bliver informeret om begge forslag , inden Kommissionen vedtager de definitive tekster .
Kommissionen gr ind for nogle af ndringsforslagene .
Jeg vil imidlertid kun nvne de ndringsforslag , som Kommissionen har indvendinger imod og derfor ikke kan sttte .
Kommissionen kan overtage ndringsforslag 2 til forordning 19 / 65 og ndringsforslag 1 til forordning 17 .
Det er ikke korrekt at sige , at isr sm og mellemstore virksomheder i l- og benzinsektorerne kommer til at bre de eventuelle negative flger af revisionen .
SMV vil i alle sektorer profitere af dereguleringen , som flge af revisionen , mens brugen af markedsandelsgrnser srger for , at store virksomheder ikke kan lukke markedet af .
<P>
Det er grunden til , at nogle bryggerier og engroshandlen af l sttter revisionen , mens nogle store virksomheder er imod .
Der er nogle lmarkeder , hvor udelukkelse ser ud til at vre et problem , og det understreger ndvendigheden af at behandle denne sektor som enhver anden .
Der vil i direktiverne imidlertid blive set p den srlige situation , som investeringerne p langt sigt befinder sig i i denne og andre sektorer .
Af de samme grunde kan Kommissionen ikke anbefale ndringsforslag 3 til forordning 19 / 65 .
Det er i vrigt overfldigt at understrege , at der fortsat kan opretholdes sektorspecifikke regler , for det er altid en mulighed .
<P>
Kommissionen har ogs indvendinger imod ndringsforslag 3 og 4 vedrrende princippet om lovlige privilegier for virksomhedsjurister .
Loven beskytter fortroligheden af skriftlig kommunikation mellem en uafhngig jurist og en virksomhed og gr det derved umuligt for Kommissionen at bruge sdanne dokumenter som bevis ved anvendelsen af de europiske konkurrenceregler .
Denne beskyttelse kaldes almindeligvis legal privilege .
Derimod er dokumenter , som er modtaget eller skrevet af en virksomhedsjurist for den virksomhed , som denne arbejder for , ikke beskyttet .
I ndringsforslagene foresls at udvide princippet om legal privilege til ogs at glde for virksomhedsjurister .
Kommissionen erkender sagens vigtighed , men kan af tre grunde ikke sttte ndringsforslagene .
<P>
For det frste falder dette sprgsml uden for den nuvrende revisions omrde , idet den kun omfatter konkurrencepolitikken med hensyn til vertikale aftaler .
Det brede samrd , som Kommissionen har frt i forbindelse med grnbogen , har slet ikke vedrrt sprgsmlet om legal privilege for virksomhedsjurister .
Vedtagelse af ndringsforslagene ville fre til en ndring af emnet om den nuvrende lovgivningsprocedure og endvidere til en beslutning uden forudgende samrd med alle involverede parter .
<P>
For det andet er Kommissionen i jeblikket i gang med at overveje omfattende reformer af forordning 17 , inklusive en revision af Kommissionens undersgelsesbefjelser .
Hvis der skal foretages noget vedrrende princippet om legal privilege , skal det ske inden for disse rammer .
<P>
For det tredje mener Kommissionen ikke , at tiden nu er inde til at lse sprgsmlet om legal privilege for virksomhedsjurister .
Den foreslede udvidelse af princippet gr det srlig ndvendigt at fastlgge en ny europisk status for virksomhedsjurister , som er baseret p sammenlignelige regler for professionel etik og disciplin , og det krver sin tid .
<P>
Hr. formand , fru Thyssen har som supplement til sin betnkning stillet fem eller seks sprgsml , hvoraf jeg vil besvare det frste mundtligt , og de vrige besvarer jeg skriftligt i morgen , hvis fru Thyssen tillader det .
Jeg har hndskrevet svarene her , men for at spare tid vil jeg gerne svare skriftligt .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet , som fru Lulling ogs stillede , om de overbevisende grunde til at ndre reglerne for lsektoren , er svaret , at den nuvrende gruppefritagelse fritager lukning .
Der er ingen forskel p , om en brygger binder 5 , 40 eller 90 % af cafeerne til sig .
Det er ikke nogen god politik , for den beskytter ikke konkurrencen .
Den nuvrende gruppefritagelse er undigt detaljeret i dens formkrav . Det frer til undvendig juridisk usikkerhed .
Det britiske marked er et eksempel herp .
Hvis markedet ikke er lukket , har man under de nye regler ikke noget at vre bange for .
Hr. formand , hermed vil jeg gerne afslutte min besvarelse .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg har endnu et sprgsml eller en bn om afklaring : Det ville ogs interessere mig at vide - og det blev jo diskuteret - hvordan det geografiske distrikt for markedsdeltagerne skal defineres .
Hvordan defineres det lokalt , regionalt , nationalt og p europisk plan ?
Jeg mener , at det er et vsentligt kriterium for en fritagelse , og mske ville et skriftligt svar ogs vre muligt her .
<SPEAKER ID=302 NAME="van den Broek">
Jeg vil ogs gerne besvare dette sprgsml skriftligt .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg er heller ikke enig i kommissrens svar , men jeg ved , at det ikke er hr. van den Broek , der er ansvarlig , det er i virkeligheden hr .
Van Miert . Man kan ikke faststte trskler i et lille land som mit , hvor et lille bryggeri mske er dominerende , men p et meget begrnset marked , mens et stort bryggeri som Bitburger lige ved siden af , som str langt strkere og har en langt strre omstning , ikke bliver betragtet som dominerende , fordi Tyskland er enormt i sammenligning med Storhertugdmmet Luxembourg .
Det betyder dden for vores bryggerier . Det kan der ikke vre tale om .
Vi vil ogs drfte dette med hr . Van Miert .
Jeg vil ikke rette bebrejdelser mod hr. van den Broek .
Det er ikke hans omrde , men man kan ikke acceptere den slags svar .
Det er ikke serist .
<SPEAKER ID=304 NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg gr det kort .
Jeg er tilfreds med at f skriftlige svar p mine sprgsml , men jeg vil gerne have et mundtligt svar p t sprgsml , fordi jeg mener , at det er vigtigt , at det gives offentligt .
Sprgsmlet er , om Kommissionen vil st ved , at konkurrencepolitikkens tjenester i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er get med til , at Kommissionen skal komme med forslag i Parlamentet og give det mulighed for at udarbejde en betnkning herom , inden den generelle gruppefritagelse vedtages endeligt , og inden retningslinjerne fastlgges .
Jeg mener , at det er vigtigt at g dybere ind p de konkrete sager , som kollegerne ogs har vret inde p .
<SPEAKER ID=305 NAME="van den Broek">
Vedrrende fru Lullings indlg mener jeg , at det er fornuftigt , hvilket hun ogs selv siger , at hendes punkt tages op af kommissr Van Miert .
Jeg ville naturligvis gerne have givet hende et tilfredsstillende svar , men hun har indset , at det i jeblikket ikke kan forventes af mig .
<P>
Jeg vil sige til fru Thyssen , at jeg mente , at jeg havde svaret p hendes frste sprgsml i mit indlg .
Jeg hrer udelukkende her , at man med hensyn til gruppefritagelsen i jeblikket er under tidspres . S hvor der er tale om samrd , skal det ske p kort sigt .
Ved rets udgang udlber de nuvrende gruppefritagelser .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at , hvis jeg har hrt godt efter , der hvor fru Thyssen talte om samrd , at jeg tror , at hr . Van Miert her tnkte mere p information , hvilket ikke vil sige , at der med information ikke kan opst en debat .
Det er min personlige mening .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at vi sammen med de parlamentsmedlemmer , der vender tilbage eller regner med at komme tilbage , har til hensigt at arbejde hrdt og hurtigt p den kommende samling .
Hvis det skal g hurtigt , s srger vi for , at det gr hurtigt . Men Parlamentet vil gerne have mulighed for at drfte det , inden der trffes endelige beslutninger .
I den nd har jeg ogs lavet min betnkning .
Jeg har i loyalt samarbejde med Kommissionens tjenester indskrnket mig til de ting , som juridisk var aktuelle , fordi vi havde fet lfte om , at vi kunne vende tilbage til detaljerne senere .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Thyssen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
Hr. kommissr van den Broek har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=308 NAME="van den Broek">
Jeg har en noget ualmindelig anmodning . Det vedrrer emnet om udvidelse , som var p dagsordenen fr dette emne .
Hr . Speciale , der er ordfrer for Slovenien , har gjort mig opmrksom p et uheld .
Jeg har peget p nogle tilflde , hvor Slovenien er kommet bagud med forberedelserne af tiltrdelse , men jeg glemte i den forbindelse at udtale flgende positive stninger , som jeg gerne vil have tilfjet i betnkningen om det forrige emne , hvis det er muligt .
De lyder , som flger : Siden offentliggrelsen af den periodiske rapport er der kommet mere fart , her menes fart i forberedelserne til udvidelsen .
Sledes er nogle vigtige love blevet vedtaget , bl.a. med hensyn til moms , forbrugsafgifter , selskabsret og bankloven , og er der vedtaget et regeringsprogram for 82 prioritetslove i forbindelse med aquis communautaire , som skal gennemlbe forkortede parlamentaristiske proceduerer fr rets afslutning .
Hr. formand , jeg vil stte pris p , hvis denne uret over for ordfreren kan gres god igen , og jeg undskylder mig hermed hos hr . Speciale for denne udeladelse .
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van den Broek .
Deres indlg vil blive medtaget i protokollen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg kan meddele , at vi er blevet frdige med den fastsatte dagsorden for i aften . Jeg takker Parlamentets tjenestegrene for deres uvurderlige samarbejde en arbejdsdag s lang som denne og med s meget arbejde .
<P>
Mdet hvet kl . 23.50
