<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det noterer vi , hr . Balfe .
<P>
Protokollen godkendtes
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at landbrugsforhandlingerne begynder om nogle f minutter .
ndringsforslagene til to af betnkningerne foreligger endnu ikke p engelsk .
Jeg spurgte til ndringsforslagene i gr aftes .
Det ene st dukkede op her til morgen - nemlig ndringsforslagene til Fantuzzi-betnkningen - men der foreligger stadig ingen engelsk oversttelse af ndringsforslagene til Jov Peres- og Happart-betnkningerne .
Det er for drligt , at man forventer , at vi skal drfte dem , nr vi ikke har ndringsforslagene p vores eget sprog .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Hardstaff , tjenestegrenene har meddelt mig , at der faktisk har vret et teknisk problem .
Oversttelserne vil fremkomme s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil blot nvne forbindelserne fra de nrmeste lufthavne til Strasbourg .
Ofte nr vi ikke frem til mdets begyndelse , for til trods for den gratis afhentningsservice , som byen Strasbourg tilbyder os , samler de os eller koncentrerer de rejsende , nr vi ankommer , og nogle gange m vi vente halvanden time eller over to timer p , at de andre rejsende kommer .
Jeg vil gerne , ud over at jeg er taknemmelig for den service , som Strasbourg yder os , og som ydermere er gratis , gerne bede om , at vi vendte tilbage til den service , vi tidligere fik , som var mere smidig .
Man har fortalt os , at budgettet er blevet beskret , og jeg forstr godt , at sprgsmlet om budgettet er vigtigt , men hvis man skal spare , ville det vre bedre at have t eller to mder her om ret , og ellers vre i Bruxelles , hvilket er meget billigere .
Vi er alle begejstrede for Strasbourg , men vi ville vre meget taknemmelige , hvis man vendte tilbage til den service , som vi tidligere fik her i byen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , rede kollega .
Jeg er sikker p , at vi alle er klar over de bemrkninger , som De har givet udtryk for .
Vi vil fortsat tage vores skridt over for de franske myndigheder , og vi m s se , om der er mulighed for , at visse ting bliver bedre , for jeg kender selv til de problemer , som De har .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , i gr morges forlod jeg mit hjem kl . 8.10. Efter at vre kommet til lufthavnen og ombord p flyet fik jeg at vide , at min flyafgang var aflyst .
Vi ankom hertil i gr aftes kl . 22.40. Det er en rejsetid p 14 timer for at komme hertil .
Helt rligt , hvis Air France ikke kan srge for en bedre flyforbindelse til Strasbourg , vil mange britiske medlemmer simpelthen ikke mde op i Strasbourg .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Corrie , jeg ville ikke tilfje meget , hvis jeg sagde , at De har alles sympati , men det ndrer ikke noget .
Vi hrte noget tilsvarende i gr aftes under forsde af nstformand hr .
Collins . Desvrre er der problemer .
Men jeg synes ikke , at vi skal fortstte den debat nu .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om , at Europa-Parlamentet noterer sig , at et NATO-missil sidste nat ramte et passagertog i Jugoslavien med adskillige dde til flge og endnu flere srede .
Det er endnu ikke kendt - jeg ved det i hvert fald ikke - om der i dette tog var grske journalister p vej ind i Jugoslavien .
Jeg er af den mening , at denne handling , denne katastrofe mod civilbefolkningen og de fredelige transportmidler i Jugoslavien , er en klar overtrdelse af menneskerettighederne .
Den er en forbrydelse mod menneskeheden , og jeg mener , at Europa-Parlamentet br fordmme disse aktioner og denne katastrofe , der har fundet sted i Europa .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Theonas , i morgen skal vi forhandle situationen i Kosovo og de deraf flgende problemer sammen med Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Alle de indlg til forretningsordenen , vi netop har hrt , virker uensartede , men det er de ikke .
<P>
Jeg vil i forbindelse med transportproblemerne gerne minde om , at vi er allierede , og at vi ikke kan klandre Air France , da det er militrflyenes operationer i Serbien og Kosovo , der forstyrrer hele flytrafikken .
De , der synes , det er sjovt at kritisere Frankrig , er velkomne til at fortstte med det , men de tager rent faktisk fejl .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Duhamel , for Deres forklaringer .
Jeg synes , at vi allerede har berrt tilstrkkelige problemer uden for dagsordenen , og at vi nu br g over til dagsordenen .
<CHAPTER ID=2>
Landbrug
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A4-0168 / 99 ) af Happart for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets 16 forordninger om faststtelse af priser for landbrugsprodukter 1999-2000 ( KOM ( 99 ) 0038 - C4-0077 / 99 til C4-0091 / 99 og C4-0093 / 99-99 / 0025 ( CNS ) til 99 / 0039 ( CNS ) og 99 / 0801 ( CNS ) ) ; - ( A4-0164 / 99 ) af Jov Peres for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) I.om ndring og berigtigelse af forordning ( EF ) nr .
2200 / 96 om den flles markedsordning for frugt og grntsager ( KOM ( 98 ) 0647 - C4-0709 / 98-98 / 0309 ( CNS ) ) , II.om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2202 / 96 om en sttteordning for producenter af visse citrusfrugter ( KOM ( 98 ) 0647 - C40710 / 98-98 / 0310 ( CNS ) ) ; - ( A4-0173 / 99 ) af Fantuzzi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande ( KOM ( 98 ) 0683 - C4-0158 / 99-98 / 0330 ( CNS ) ; -mundtlig foresprgsel ( O-0042 / 99 ) af Juan Colino Salamanca til Kommissionen om import af hvidlg fra tredjelande ( B4-0159 / 99 ) .
<SPEAKER ID=15 NAME="Happart">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg fremlgger i dag min sidste betnkning for dette hjtrede Parlament , da jeg efter valget den 13. juni ikke lngere er medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg tager tilbage til wallonerne for at fortstte mit arbejde for den europiske konstruktion dr , blot p en anden mde .
Vi har alvorligt brug for Europa , og vores brn vil f endnu mere brug for det .
<P>
Inden reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 var betnkningen om priserne for landbrugsprodukter blandt de mest efterspurgte , de mest betydningsfulde .
Selvom denne betnkning har mistet noget af sin aura , udgr priserne p landbrugsprodukter stadig den dag i dag strstedelen af landmndenes indtgter - mellem 60 og 80 % - afhngig af hvilke produkter der er tale om .
<P>
Jeg har via en rkke forslag om justering af priserne for landbrugsprodukter villet udsende et kraftigt signal til de europiske landmnd for at bekrfte over for dem , at Parlamentet har i sinde at forsvare deres legitime interesser i denne srligt svre tid , hvor man ser tvivlen forplante sig blandt dem , isr hos de unge .
<P>
Vi taler mere og mere med vores landmnd om udvidelsen af Den Europiske Union , og det er ndvendigt . De europiske landmnd er ikke imod en sdan udvidelse .
Flere af dem har i vrigt allerede indtaget disse nye omrder , frst og fremmest Polen .
Det , de imidlertid ikke vil , er at betale regningen rent fagligt .
De er klar til at gre det ndvendige arbejde og plgge sig selv de ndvendige restriktioner som borgere , ligesom de vrige borgere i Europa , hverken mere eller mindre .
<P>
Det er grunden til , at jeg har talt om justering og ikke forhjelse .
Er det forbudt at kompensere for tabet p 1 , 9 % som flge af overgangen fra den grnne ecu til euroen ?
Er det forbudt at korrigere for forhjelsen p 1 , 9 % af det inflationskorrigerede prisindeks , der ogs er blevet forhjet for landmndene , mens de vrige europiske arbejderes lnninger helt legitimt nyder godt af denne stigning , og mens f.eks. de tyske jern- og metalarbejdere - og det er jeg glad for p deres vegne - har fet en lnforhjelse p 4 % ?
<P>
Europa-Parlamentet skal gre sig fri af Ministerrdet og af de regeringer , der vil geninddrive de ikkeanvendte bevillinger for at forbedre balancen p deres interne budget , og som ogs - for s vidt angr de rigeste lande - vil indfre en delvis gennationalisering af deres landbrugssektor .
S skidt med landmndene i de fattigste lande .
<P>
Hvis Rdet i det mindste havde haft mod til at genfinansiere strukturfondene ved at overfre de budgetmssigt remrkede belb , var man sluppet ud af kniben .
Hvordan kan vi give dem hbet tilbage ? Hvilket job kan man fremover tilbyde de 200.000 landmnd , vi hvert r mister i Europa ?
Mellem 500 og 600 landmnd opgiver deres fag hver eneste dag , det vil sige mere end 3.000 om ugen i visse omrder .
Regionerne lgges de som flge af denne afvandring , hvilket drber landbruget .
<P>
Hvis ikke vi redder landbruget i de fattige regioner i dag , hvad skal vi s gre i morgen , nr USA , efter at have ptvunget os deres dollar-bananer og deres hormonfyldte kd , tvinger os til at opgive vores sociale dimension til fordel for Verdenshandelsorganisationen ?
<P>
Personligt nsker jeg ikke et samfund made in USA for mine brn , hvor mennesket er i dollarens tjeneste .
Det er det modsatte , jeg vil .
<P>
Hvis prisjusteringen afvises sammen med den ndvendige genfinansiering af strukturfondene , er det det samme som at delgge den europiske landbrugssektors kendetegn , hvor diversitet rimer p kvalitet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Jov Peres">
Hr. formand , Kommissionens forslag bestr i sm ndringer af de flles markedsordninger , som berrer frisk frugt og grntsager og forarbejdning af citrusfrugter .
<P>
For frisk frugt og grntsager foresls det , at sorterings- og emballeringsomkostningerne i forbindelse med gratis uddelte produkter afholdes af fllesskabsbudgettet .
<P>
Det er klart , at hvis det drejer sig om et alternativ til tilbagekb og uddeling af produkter , er det ndvendigt , at den gratis uddeling ikke bliver til en byrde for producentorganisationerne .
<P>
P den anden side foreslr Kommissionen , at medlemmerne af producentorganisationerne skal have lov til at slge en del af deres produktion uden for den producentorganisation , som de tilhrer .
<P>
I reformen fra 1996 blev strstedelen af instrumenterne til regulering af markedet erstattet af producentorganisationernes driftsfonde .
P grund af producentorganisationernes centrale rolle i de flles markedsordninger er det ndvendigt at undg enhver risiko for , at disse markedsordninger bliver svkket , nr der sker ndringer i reglerne .
<P>
Kommissionen foreslr en udvidelse af de anerkendte producentorganisationers ret til at give deres medlemmer lov til at afstte en begrnset del af deres produktion direkte til forbrugerne .
Det ville vre fornuftigt at sprge sig selv , hvordan en producentorganisation kan betragte det som en rettighed at give afkald p sin hovedopgave , det vil sige afstning af medlemmernes produkter .
<P>
Indtil i dag har det direkte salg , som har vret af begrnset omfang , kun kunnet ske p selve bedriften .
Denne indfaldsvinkel kan skade producentorganisationernes hovedopgave , som er afstning af deres medlemmers produktion .
<P>
Selvom de gldende regler skal vre tilstrkkelig fleksible til at tilpasse sig lokale forhold , kan det ikke forsvares at stte hele ordningen p spil for at imdekomme en lokal skik fjernt fra de omrder , hvor strstedelen af Fllesskabets produktion af frugt og grntsager er koncentreret .
I s henseende forekommer det meget mere hensigtsmssigt at anvende subsidiaritetsprincippet , s hver medlemsstat kan regulere s meget , der mtte vre behov for , for at imdekomme lokale traditioner .
<P>
For at hindre at betingelserne for producentorganisationernes udvelse af deres hovedopgave forringes , m enhver undtagelse derfor ledsages af en skrpelse af begrnsningen af den del af medlemmernes produktion , der kan afsttes uden om producentorganisationen , for at kompensere for nedgangen i den mngde , der kan afsttes af producentorganisationerne .
<P>
Med hensyn til de citrusfrugter , der skal bruges til forarbejdning , betyder den nuvrende ordning alvorlige problemer med en forsinket modtagelse af sttten , som kan komme med 12 mneders forsinkelse for de citrusfrugter , der blev forarbejdet ved produktionsrets start .
Disse forsinkelser bliver kun delvis udlignet af forskudsordningen , og nogle producentorganisationer kan fle sig fristet til at opgive leveringerne til forarbejdning og tilslutte sig tilbagekbsordningen .
Kommissionen har udarbejdet et godt forslag til lsning af dette problem .
<P>
Sttten til forarbejdning af citrusfrugter har eksisteret siden 1976 , og fra da af har det vret ndvendigt at korrigere og forebygge kollisioner mellem tilbagekbsordningen og forarbejdningsordningen .
Man br vre varsom , nr man faststter betingelserne for forarbejdningssttten for at undg , at tilbagekb bliver en mere rentabel lsning end forarbejdning .
<P>
Kommissionens forslag lser ikke problemet med den manglende sammenhng mellem de fastsatte forarbejdningstrskler for citrusfrugter og de reelle produktionsforhold .
Dette kan betyde , at forarbejdning af citrusfrugter bliver mindre rentabel end tilbagekb .
En stigning i tilbagekbene vil f negative flger for miljet og vil blive opfattet meget mere negativt af offentligheden end forarbejdningssttten .
<P>
Den manglende balance mellem instrumenterne i den flles markedsordning for frugt og grntsager er kommet klart til udtryk ved forskellene mellem forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne .
Efter reformen af den flles markedsordning for frugt og grntsager er der konstateret et overskud af forpligtelsesbevillingerne i forhold til betalingsbevillingerne p ECU 400 millioner i drifts- og tilbagekbsfondene , mens trsklerne for forarbejdede citrusfrugter udviser et kronisk budgetunderskud .
Det foresls derfor at hve trsklerne til gennemsnittet af de mngder , der er forarbejdet i de sidste fire produktionsr , hvilket betyder en ekstraudgift p ECU 64 millioner .
Dette tal ligger et pnt stykke inden for den finansielle margen for ikkeafholdte udgifter til tilbagekb .
<P>
Et andet problem , som destabiliserer systemet , er , at der ikke er fastsat sanktionsgrnser .
Der kan eventuelt faststtes en sanktionsgrnse af en strrelsesorden p 20 % .
Der skal i den forbindelse mindes om , at der tidligere eksisterede et sdant system , og at det stadig anvendes ved andre produktioner , som reguleres via trskler .
<SPEAKER ID=17 NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , jeg bifalder varmt dette forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande .
Det er et tegn p , at der p trods af alle vanskelighederne og usikkerheden omkring reformen af landbrugspolitikken efter aftalerne i Berlin stadig er nogle vigtige ting , som gr i en ny og rigtig retning .
Det er efter min opfattelse et tegn p , at det ogs glder for landbrugsprodukterne , at de i dag ikke s meget har brug for forsvars- og beskyttelsespolitikker , men derimod for offensive og innoverende politikker , det vil sige politikker med nogle omhyggelige og mlrettede salgsfremmende foranstaltninger p tredjelandenes markeder .
<P>
Ogs her i Parlamentet har vi alt for tit hrt globaliseringen omtalt , som om det simpelthen drejede sig om et nettotab for europisk landbrug .
Ved hjlp af dette initiativ ledes sprgsmlet ind p rette spor igen . Globaliseringen er nemlig ogs en fantastisk mulighed for europisk landbrug .
Den globale eftersprgsel efter landbrugsprodukter og fdevarer af hj kvalitet er nemlig stigende , og Den Europiske Union har de hjeste fdevare- , sikkerheds- og kvalitetsstandarder i verden .
Unionen m derfor ikke bare se passivt til og hbe p fremgang . Den skal tvrtimod skaffe sig de rette midler , redskaber og strategier , s den bliver mere konkurrencedygtig , og s den kan f gavn af denne gede globale eftersprgsel efter landbrugsfdevarer af hj kvalitet .
<P>
Den rigtige vej at g er ikke at oversvmme verdensmarkederne med varer med en lav vrditilvkst , for med disse varer vil vi f stadig svrere ved at konkurrere med de lande , hvis omkostninger er lavere end vores . Desuden er der som bekendt de lofter over eksportrestitutionerne , som Verdenshandelsorganisationen har fastlagt med hensyn til mngder og vrdi .
Endelig er vi godt klar over , at de nye forhandlinger i forbindelse med Millenium Round snart vil blive indledt , og vi kan ikke gre os for store forhbninger .
<P>
Desuden , hr. kommissr , risikerer vi p en mde at komme med noget , der er set fr , nr det glder disse emner , og mske ogs at vre lidt sent ude .
I forbindelse med USA ' s landbrugsbudget har jeg set , at de for trersperioden 1996-1999 har brugt over USD 150 millioner om ret p politikker til at fremme landbrugets internationalisering .
Vi ved godt , at der allerede var nogle f salgsfremmende foranstaltninger i Den Europiske Union - og de var ogs rettet mod landene uden for Europa - inden for de generelle rammer for alle de salgsfremmende foranstaltninger , blandt hvilke sttten til Det Internationale Olivenrds initiativ for at fremme salget af olivenolie p verdensmarkederne har udmrket sig i de senere r .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige fire ting .
For det frste skal vi benytte os af denne lejlighed til at sammenfatte , strukturere og samle hele det kapitel , der hedder salgsfremmende foranstaltninger , og ikke bare dem , der er rettet mod markederne uden for Europa , men ogs dem , som er rettet mod Europas indre marked .
Der eksisterer alt for mange usammenhngende initiativer , hvis tankegang , tidsfrister og betingelser er forskellige , og det er ndvendigt at benytte sig af lejligheden til at skabe orden i alt dette .
<P>
For det andet skal vi stte flere midler af .
Hvis dette initiativ skal vre ordentligt , kan vi ikke njes med EUR 15 millioner , der er et ubetydeligt belb . Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har foreslet , at man i perioden 2000-2003 stter finansieringen op fra EUR 30 til 50 millioner .
Ogs finansieringen af alle de salgsfremmende foranstaltninger , der foresls i forbindelse med Agenda 2000 , og som fra nu af og indtil r 2006 er begrnset til EUR 100 millioner , risikerer at vre utilstrkkelig .
<P>
For det tredje skal vi have en lngere tidshorisont .
Det er ikke uden grund , at vi har foreslet at stte bde programmernes varighed og den nye fastlggelse af prioriteringerne for de produkter , som de salgsfremmende foranstaltninger skal dreje sig om , op fra to til tre r , s foranstaltningerne bliver mere stabile og mere effektive .
Og for det fjerde br vi bevare det grundlggende princip i denne forordning , nemlig subsidiaritet og supplering , s det ikke bliver initiativer , der kommer fra Bruxelles og fejer alt andet af banen , men som virker supplerende og skaber en synergieffekt , og som selv fremmer nogle lignende foranstaltninger p nationalt plan og inden for producentsammenslutningerne , s denne tankegang kommer til at kendetegne alle hovedpersonerne inden for europisk landbrug og dettes udfordringer i fremtiden .
<SPEAKER ID=18 NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , hr. kommissr , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har i sin begrundelse for den udtalelse , som jeg har ren af at fremlgge , vurderet , at Kommissionens forslag er meget interessant og kommer meget belejligt .
Revisionen af den flles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000 br nemlig indeholde et kapitel om eksterne forbindelser vedrrende udvikling af aktioner om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande .
<P>
Disse aktioner skal bidrage til at forge de europiske produkters konkurrenceevne p verdensmarkederne , og i den forbindelse er der uden tvivl behov for at promovere deres image .
Oplysning og reklame rettet mod isr de lande , der stiller hje krav til kvaliteten , og som derfor har en stor kbekraft , kan vre en god lsning for Fllesmarkedets kvalitetsprodukter , som har en kontrolleret oprindelsesbetegnelse .
<P>
Dette initiativ kommer s meget desto mere belejligt , eftersom vi allerede har evalueringerne af salgsfremmekampagnen for olivenolie og spindhr - som ogs hr .
Fantuzzi har omtalt - hvor salget af disse produkter er vokset i tredjelandene takket vre salgsfremstd via ad hoc-instrumenter .
I forslaget , som er blevet ndret af Landbrugsudvalget , beskriver man en rkke mulige aktioner , selvom den bedste reklame utvivlsomt altid vil vre kvalitet , sikkerhed , hygiejneforhold , mrkning og respekt for miljet .
<P>
Jeg gentager Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelsers positive udtalelse ved behandlingen af forslaget .
Man br dog sprge sig selv - og det har hr . Fantuzzi ogs nvnt - om finansieringen af et s ambitist projekt er muligt med en bevilling p kun ECU 15 millioner om ret indtil r 2003 .
P grund af de enorme bevillinger i den flles landbrugspolitik br man planlgge en forgelse af midlerne , som med en fornuftig forvaltning vil gre det muligt at forge eksporten i en verden , der bliver stadig mere globaliseret .
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med at gentage Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelsers positive indstilling til forslaget , og udvalget glder sig desuden over det princip , der ligger bag : at styrke Unionens handelspolitik ved hjlp af salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande .
<SPEAKER ID=19 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Landbrug og Udviklingen af Landdistrikter fremlgge den mundtlige foresprgsel om markedssituationen for hvidlg .
<P>
Det drejer sig ikke om en ny situation - det er allerede en tilbagevendende situation - men under alle omstndigheder synes jeg , at det er vigtigt at gre opmrksom herp , for det ser ud til , at den direkte rsag til denne delggelse af hvidlgsmarkedet er den ureglementerede tilstedevrelse af produkter fra tredjelande .
<P>
Jeg understreger , at det ikke er en ny situation , og hvis vi i dag stiller os dette sprgsml , er det , fordi perioden for udstedelse af importcertifikater for hvidlg fra Kina med en maksimumsmngde p 12.000 t , jf. forordning 1137 / 98 af 29. maj , udlber den 31. maj .
Iflge mine oplysninger er den samlede import i 1998 tt p 50.000 t , og gennemsnittet for importen til Den Europiske Union har i perioden 1990-1997 vret ca . 40.000 t .
<P>
Det overraskende er , at lande som Malaysia - som ikke eksporterede noget til Den Europiske Union i 1993 - Jordan og Indien pludselig optrder med tal p 7.300 t i 1998 , eller henholdsvis 6.167 eller nsten 1.000 t .
Og her har man i det mindste p papiret hele tiden respekteret de 12.000 t fra Kina .
Dette tyder umiddelbart p , at der forekommer trekantsoperationer med hvidlg , som stammer fra Kina , men som kommer p markedet via operationer med tredjelande .
P denne mde er svel kontingentet som beskyttelsesforanstaltningerne ved at miste al deres effektivitet , og det skyldes sandsynligvis ogs , at der endog ikke krves oprindelsescertifikater for disse importerede hvidlg , og at man ikke anvender toldkoderne for grnne hvidlg , som ikke har udviklet fed , og for trre eller halvtrre hvidlg til forbrug korrekt .
<P>
Det forekommer ndvendigt atter at minde Kommissionen om , at det drejer sig om en socialt vigtig afgrde , som for langt strstedelens vedkommende findes i regioner med strukturelle problemer , og som er omrder i ml 1 , og man m heller ikke glemme ndvendigheden af , at vi ikke blot vedtager det kapitel med foranstaltninger , som er blevet anvendt indtil i dag , men endnu flere , herunder muligheden for at foresl sttte til landbrugsudviklingen .
Vi taler om et fald i dyrkningen , som er lokaliseret til lande og regioner som Castilla-La Mancha , Castilla-Len eller Andalusien , der alle optrder i ml 1 , og som har gjort denne afgrde til deres virkelige omdrejningspunkt , da det er den eneste konomiske aktivitet i nvnte omrder .
<P>
Kommissionen kender problemet .
Man kan bare lse dens egne dokumenter , f.eks. forordning 1197 , hvor der str , at Kommissionen fra og med 1993 har registreret en betydelig stigning i forhold til tidligere r i importen af hvidlg fra Kina .
P grund af prisen p nvnte hvidlg - iflge mine oplysninger er produktionsomkostningen i Den Europiske Union ca . ESP 220 pr. kg og for kinesiske hvidlg ca .
ESP 135 - vil dette prisfald p hvidlg kunne forrsage , og det forrsager rent faktisk , alvorlig uro p det flles marked .
<P>
I forordning 544 fastslr Kommissionen , at der efter indfrelsen af en beskyttelsesklausul for import af hvidlg fra Kina i de sidste r er sket en betydelig og pludselig stigning i importen af hvidlg fra visse tredjelande , som ikke har tradition for at vre eksportrer af dette produkt til Fllesskabet .
Kommissionen bekrfter selv , at dette giver anledning til begrundet tvivl om den virkelige oprindelse for det hvidlg , der importeres fra disse lande .
Importen af hvidlg af tvivlsom oprindelse er blevet ved med at stige .
<P>
Hvis dette er oplysninger , som Kommissionen selv har hndteret , og hvis virkeligheden for det aktuelle marked er et sammenbrud , m vi bede Kommissionen om at trffe nogle foranstaltninger , som retter op p denne situation .
Man kan ikke leve med , at Kommissionen kender denne situation , at den ved , at de trufne foranstaltninger er utilstrkkelige - som det fremgr af selve markedssituationen - og at vi ikke trffer nogle foranstaltninger .
Hvidlgsproducenterne peger selv p muligheden af at faststte et maksimalt globalkontingent og endog at faststte en ekstra hj toldtarif for de mngder , der overstiger nvnte maksimale globalkontingent .
<P>
Jeg ved , at disse sprgsml ligger inden for mandatet for de kommende forhandlinger .
Og det , vi beder om , er under alle omstndigheder , at Kommissionen er p vagt , at den trffer passende foranstaltninger for at undg , at der r efter r - og jeg gentager , siden 1993 - sker et fald i producenternes indkomst .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed til at give udtryk for min sttte til svel betnkningen af hr .
Jov som betnkningen af hr . Fantuzzi med hensyn til det , der vedrrer forarbejdning af citrusfrugter og sttte til salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande .
<SPEAKER ID=20 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne bede Dem have forstelse for , at mit indlg bliver lidt mere langvarigt , men jeg skal jo tage stilling til fire forskellige betnkninger .
Jeg vil begynde med det samme med prisforslagene for hstret 1999 / 2000 .
<P>
De forslag , som Kommissionen har stillet , flger den samme stabilitetspolitik , som er blevet frt i de tidligere prispakker .
De skal frst og fremmest sikre den roll over , som er ndvendig af juridiske grunde .
Som flge af reformen vil det desuden fremover kun vre ganske f markedsforvaltningsparametre , som skal faststtes hvert r .
I disse tilflde foreslr Kommissionen , at belbene ikke skal forhjes .
Jeg mener , at vi br holde os strengt til foranstaltninger , som ikke modarbejder den samlede strategi , der blev aftalt i Berlin .
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne takke hr . Happart hjerteligt for hans betnkning samt medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og medlemmerne af de andre udvalg , som har deltaget aktivt i forberedelsen af denne betnkning .
<P>
Lad mig nu komme ind p ndringsforslagene .
Jeg begynder med dem , som gr ud p at forhje samtlige priser og tilskud for at tage hjde for inflationen p 1 , 9 % og indfrelsen af euroen .
Det drejer sig om flgende grupper af ndringsforslag . For det frste er der ndringsforslag 13 , 16 , 23 , 33 , 38 og 42 om inflationsraten , ndringsforslag 14 , 17 , 24 , 34 og 39 om indfrelsen af euroen og endelig ndringsforslag 15 , 18 , 19 , 20 , 21 , 22 , 25 , 27 til 31 , 36 og 41 om prisforhjelsen .
Kommissionen kan ikke erklre sig enig i disse forslag , for de ville vre i diametral modstrid med den ndvendige forbedring af fllesskabsproduktionens konkurrencedygtighed , bde p det indre marked og p verdensmarkedet .
<P>
Desuden ville det betyde en ekstra udgift p EUR 463 millioner i r 2000 .
Hvis man omregner det for den kommende budgetramme for perioden fra 2000 til 2006 , lber ekstraudgifterne op p over EUR 3 milliarder .
Endelig ville vi med disse forslag ikke i fuldt omfang leve op til vores internationale forpligtelser , isr med hensyn til intern sttte eller nedsttelse af sttten .
<P>
Desuden er det allerede fastsat i Rdets forordning 2799 / 98 om den nye agromonetre ordning , at der inden for de fastsatte rammer kan ydes kompensation for dokumenterede indkomsttab som flge af indfrelsen af euroen .
<P>
I forbindelse med ndringsforslag 1 om den obligatoriske braklgning , som gr ud p at bevare braklgningssatsen undret ogs for de kommende r , vil jeg gerne henvise til , at det er en del af kompromiset fra Berlin , at der over hele perioden fra 2000 til 2006 skal glde en basisbraklgningssats p 10 % .
<P>
ndringsforslag 2 vedrrer hr og hamp og har til forml at sttte anvendelsen af disse landbrugsprodukter til andre forml end ernring .
Jeg er klar over grundene til dette forslag .
Men jeg kan ikke tilslutte mig det , fordi dette sprgsml m undersges i en strre sammenhng .
Der skal ogs tages hjde for det i forbindelse med den kommende braklgningssats og i forbindelse med mulighederne for initiativer til udvikling af landdistrikterne .
<P>
ndringsforslag 4 og 5 sigter mod at indfre nye initiativer til kontrol af svinekdsproduktionen .
Her vil jeg blot gre opmrksom p , at enhver form for subsidier til svinesektoren p nuvrende tidspunkt kun forvrrer problemet , fordi det reducerer viljen til at skre ned p produktionen .
Desuden ville det ogs vre meget kostbart at realisere et sdant forslag .
I vrigt vil jeg gerne i denne forbindelse gre opmrksom p , at vi i forvaltningskomiten flere gange har indbudt medlemsstaterne til at komme med strukturelle forslag .
Vi har diskuteret alle de varianter , der er blevet nvnt her .
Medlemsstaterne kunne ikke g ind for nogen af dem , de konstaterede tvrtimod , at en rimelig markedsforvaltning er en tilstrkkelig foranstaltning .
<P>
Jeg kommer nu til de ndringsforslag , som vedrrer vinsektoren .
ndringsforslag 3 og 32 om udbetaling af prmier for endelig nedlggelse af dyrkningsarealer og forlngelse af fristen for at ansge om prmien for hstret 1999 / 2000 fra den 31. december 1999 til den 31. marts 2000 giver ingen problemer .
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere de vrige ndringsforslag for vinsektoren af flgende grunde .
<P>
For det frste , fordi man enten foregriber den reform , som er aftalt politisk , eller ligefrem handler i modstrid med den .
For det andet m jeg med hensyn til forbuddet mod nytilplantning af dyrkningsarealer henvise til , at dette forbud i forbindelse med den forrige prispakke blev forlnget til den 31. august 2000 , og at der i 1998 mtte gives tilladelse til 10.000 ha ekstra plantningsrettigehder for hvert af hstrene 1998 / 99 og 1999 / 2000 .
De andre ndringsforslag 26 og 31 om mnedlig godtgrelse af oplagringsudgifterne for sukker kan Kommissionen ikke tilslutte sig , fordi den foreslede nedsttelse utvivlsomt skyldes faldet i rentesatserne .
ndringsforslag 35 er ubegrundet set i lyset af den nye tidsplan for reformen af den flles markedsordning for mlkesektoren .
<P>
Hvad angr de tre ndringsforslag 37 , 40 og 41 for oksekdssektoren , m jeg gre opmrksom p , at de ikke er ndvendige set i lyset af forslagene til reform af denne sektor .
Afslutningsvis vil jeg gerne erindre om , at man under ingen omstndigheder br glemme , at i forventning om gennemfrelsen af Agenda 2000 er det bestrbelserne p at opn forenkling og stabilitet , som er grundlaget for disse prisforslag , og som stttes af den brede enighed i denne debat .
<P>
Da det er den sidste betnkning , parlamentsmedlem Happart fremlgger , vil jeg gerne sige Dem hjertelig tak , og t lfte kan De tage med i Deres videre politiske virke : Slnge jeg er aktiv her , vil jeg ikke tale for nogen amerikanisering af det europiske landbrug , tvrtimod vil jeg ligesom De kmpe for , at vi kan beholde vores europiske selvstndighed !
<P>
Nu til betnkningen om nogle justeringer i den flles markedsordning for frugt og grntsager .
Som De ved , er det kun andet r , denne nye markedsordning glder , og De ved ogs , at der nste r under alle omstndigheder skal foretages en generel vurdering af , hvordan denne markedsordning fungerer .
Under disse omstndigheder mener jeg , det er for tidligt at foretage mere vidtgende ndringer som dem , der er foreslet .
I forbindelse med de sidste forhandlinger om prispakken har Kommissionen imidlertid erklret sig villig til at foretage nogle begrnsede justeringer for at lette markedsordningens funktion .
Det er derfor ogs kun det , der er mlet med de nuvrende forslag .
<P>
Jeg takker hr. parlamentsmedlem Jov Peres for hans betnkning , hvor han ogs i vidt omfang sttter Kommissionens forslag .
Ligesom han mener jeg , at det er ndvendigt at styrke producentorganisationerne , som jo spiller en vigtig rolle i forbindelse med markedsforvaltningen .
Desuden peger hr . Peres p nogle problemer , som vi ogs m beskftige os med i forbindelse med den kommende vurdering .
Kommissionen mener derfor , at mange af de foreslede ndringer kommer for tidligt og nok heller ikke vil kunne gennemfres uden en indgende analyse .
Dette glder for ndringsforslag 1 , 3 og 4 samt 6 til 9 .
Jeg kan imidlertid forsikre Parlamentet , at Kommissionen vil vre opmrksom p netop disse punkter , nr den nste r skal vurdere markedsordningen .
ndringsforslag 2 og 5 kan Kommissionen ikke acceptere , fordi producentorganisationerne konomisk og teknisk skal vre i stand til at kontrollere deres produkter .
<P>
Dermed kommer jeg til betnkningen af hr. parlamentsmedlem Fantuzzi .
Ogs her vil jeg gerne rette en srlig tak til ordfreren , men ogs til medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og de vrige udvalg , som har taget stilling til dette udkast .
Det glder mig , at forslaget har fundet bred sttte .
Formlet med forslaget er at skabe et operationelt vrktj , som skal styrke vores europiske landbrugsprodukters internationale konkurrenceevne .
Vi m helt bestemt - det giver jeg hr . Fantuzzi ret i - ikke blot se til , mens vores vigtigste konkurrenter p de nye markeder - f.eks. i Sydstasien eller i Latinamerika - driver en aktiv eksportfremmende politik , som vi ikke tilnrmelsesvis har noget lignende at stte op imod .
Derfor m vi fremover lgge os ekstra i selen p dette omrde og skabe en bred vifte af sttte- og informationsinitiativer for at udvide vores tilstedevrelse p disse markeder , isr da de europiske produkter som regel er hjtfordlede produkter , og det betyder , at det ogs drejer sig om arbejdspladser .
<P>
I denne forbindelse vil Kommissionen holde sig subsidiaritets- og komplementaritetsprincippet for je og hovedsageligt begrnse sig til en model , der fungerer som bindeled eller katalysator og sikrer en europisk mervrdi .
<P>
Vi er imidlertid bundet af det begrnsede budgets rammer , og her br vi ogs benytte den bedste eksterne know-how .
Denne model krver derfor en strk deltagelse fra medlemsstaternes side , bde inden for den private og den offentlige sektor , ved at man stiller medfinansieringsmidler til rdighed og sikrer den ndvendige sttte til administration og kontrol af initiativerne .
<P>
Om de foreslede ndringsforslag vil jeg sige flgende . Hvad angr kriterierne for udvlgelse af de produkter , som kommer ind under ordningen - det vedrrer ndringsforslag 1 , 5 , 6 og 9 - er disse ndringer efter vores opfattelse overfldige , fordi Kommissionens forslag allerede tager hjde for dette anliggende p en mere generel mde .
Efter Kommissionens forslag kan der udvlges produkter , som er beregnet til direkte konsum eller til forarbejdning .
P samme mde kan der udvlges kologiske produkter eller produkter , som fremstilles efter andre specifikke produktionsmetoder , og ogs forarbejdede fdevarer , forudsat , at de salgsfremmende initiativer eller informationsinitiativer er tilstrkkeligt nyttige og i europisk interesse .
<P>
Med hensyn til art og indhold af de initiativer , der skal stttes , kan jeg acceptere ndringsforslag 7 .
Den i ndringsforslag 8 analyserede yderligere prcisering af de mlgrupper , som initiativerne skal rettes imod , synes jeg derimod ikke er ndvendig .
Hvad angr de krvede justeringer af proceduren til udarbejdelse af produktfortegnelsen og / eller dens gyldighedsperiode - det er ndringsforslag 10 , 11 og 14 - ville de kunne give os problemer , hvis vi fortsat vil holde vores politik tilstrkkeligt fleksibel og aktuel .
<P>
Jeg tror faktisk , det vil vre bedre p forhnd at konsultere Den Stende Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger for Landbrugsprodukter - sdan hedder den - nr de tidsmssige forhold tillader det , og udarbejde fortegnelser , som har en gyldighed p hjst to r .
Hvis man indfrer s stive regler som dem , der bliver foreslet i ndringsforslagene , kan det forhindre , at vores politik udlser den bedst mulige virkning .
<P>
Forslaget om kun at arbejde sammen med organisationer , som udelukkende reprsenterer stater , der er medlemmer af Den Europiske Union , eller som mindst to medlemsstater er medlem af , kan jeg ikke acceptere , fordi vi isr ogs er interesseret i at samarbejde med internationale organisationer , som naturligvis skal opvise en tilsvarende europisk dimension .
Tnk blot p f.eks. Olivenrdets aktivitet .
Hvad angr forpligtelsen til at konsultere den relevante forvaltningskomit , i stedet for blot at orientere den , er jeg villig til at undersge dette forslag nje .
De vrige punkter m jeg imidlertid afvise , fordi vores erfaring har vist , at programmerne ikke br lbe i mere end tre r , og fordi vi vil flge bottom up -princippet ved gennemfrelsen af ordningen .
Desuden skal brancheorganisationerne indhente den nationale myndigheds accept , fr de forelgger deres forslag for Kommissionen .
<P>
Naturligvis kan de foreslede organisationer ogs udpege instanser , som skal have overdraget gennemfrelsen af de planlagte initiativer .
Det m imidlertid st fast , at disse instanser skal udvlges via en licitation p fllesskabsniveau .
ndringsforslag 3 , 4 , 15 , 19 og 24 , som vedrrer denne licitationsprocedure , kan jeg derfor ikke acceptere , fordi valget af eksterne konsulenter efter Kommissionens opfattelse skal ske via en licitation for at sikre maksimal gennemsigtighed i Fllesskabets interesser .
<P>
Vi er ogs af den opfattelse , at kompetencen til at kontrollere og foretage betalingerne udelukkende skal ligge hos medlemsstaterne i det omfang , de skal foretage en forelbig finansiering af initiativerne .
Til Deres krav om , at der skal vises strre fleksibilitet ved faststtelsen af den medfinansieringsandel , som skal betales af medlemsstaterne , og i nogle tilflde slet ikke forlanges nogen konomisk deltagelse - det kommer til udtryk i ndringsforslag 22 og 21 - vil jeg gerne sige , at Kommissionens forslag efter min mening er mere afbalanceret , hvad angr den konomiske deltagelse fra de tre involverede parter , nemlig Fllesskabet , medlemsstaten og den organisation , der stiller forslaget .
<P>
Til forslaget om at forhje midlerne , som findes i ndringsforslag 22 , vil jeg gerne bemrke , at det ikke vil vre acceptabelt at foretage en massiv forhjelse p nuvrende tidspunkt , fordi vksten i udgifterne i forbindelse med eksportrestitutionerne ikke har nogen sammenhng med den salgsfremmende politik , fordi det forslag , som vi nu diskuterer , frst og fremmest drejer sig om kvalitetsprodukter og produkter med stor mervrdi .
Men naturligvis er det ogs her Budgetmyndigheden , der skal trffe den endelige afgrelse .
<P>
Hermed kommer jeg til de bemrkninger , som hr . Colino Salamanca fremsatte om import af hvidlg fra tredjelande .
Kommissionen undersger i jeblikket de muligheder , som blev givet i forbindelse med WTO for at behandle problemerne i hvidlgssektoren , og forbereder ogs indfrelsen af et nyt system , som skal faststte en tilsvarende hj toldsats for al import af hvidlg med undtagelse af den import , der finder sted inden for de planlagte toldkontingenter .
<P>
I henhold til GATT-bestemmelserne skal kontingenterne faststtes p grundlag af den gennemsnitlige import fra tredjelande i en historisk trersperiode , og der skal tages hjde for en rimelig rlig stigning .
Der er i jeblikket ved at blive udarbejdet et udkast til en henstilling om en beslutning fra Rdet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med de berrte tredjelande om denne ndring af den bundne toldsats .
I mellemtiden vil sikkerhedsklausulen , som principielt findes , og som vi har brugt i de seneste r , blive yderligere forlnget .
Det er der ogs allerede forslag om .
<P>
Jeg har for f uger siden diskuteret disse to muligheder indgende med reprsentanter for hvidlgsproduktionen , og principielt gav reprsentanterne for produktionen ogs grnt lys og accept til dette .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr .
Fischler , jeg m nvne , at jeg tillod Dem et indlg p 22 minutter , men jeg kan ikke undlade at give tilladelse til kommissrer , der skal svare p en rkke betnkninger , hvori der berres ganske mange sider , eftersom man kan notere sig en del vigtige begivenheder p dette omrde i den seneste tid bde med hensyn til den indledende ministeraftale og med beslutningerne fra topmdet .
<P>
Jeg beder Parlamentet tillade mig at g lidt ud over de formelle principper , som forsdet plejer at udve under et mde , s jeg kan supplere kommissr Fischlers bemrkning i forbindelse med , at hr . Happart trkker sig tilbage .
Hr . Happart har vret et af de mest levende elementer i Europa-Parlamentet i revis .
De af os , der har fulgt hans aktivitet , vil virkeligt fle et stort savn over , at han ikke vil vre til stede allerede fra nste gang .
Vi nsker ham held og lykke i hans karriere og hans nye politiske ml .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne tilslutte mig afskedsordene til kollega Happart .
Det er nu en gang sdan - og det er ogs en af hr . Happarts fortjenester - at den , som svmmer mod strmmen , nogle gange bringer lidt mere ilt i vandet .
Det er , hvad kollega Happart har gjort gennem sit mangerige vellykkede arbejde her i Parlamentet .
<P>
Kre kolleger , soliditet , konomisk stabilitet og kontinuitet i udgifterne er en stor vrdi , som i de sidste r - man kan nsten g helt tilbage til Den Europiske Unions begyndelse - ikke altid er blevet prioriteret s hjt , som vi som reprsentanter for skatteborgerne kunne have nsket os det her i Europa-Parlamentet .
Det er en af de store successer fra topmdet i Berlin , at man faktisk for frste gang har sat denne selvflge i centrum .
Det er en succes .
Nu har nsten enhver succes imidlertid ogs en bagside eller en skyggeside , hvilket endnu ikke er net frem til de handlende politikere i medlemsstaterne .
For at udtrykke det forsigtigt vil jeg formulere det p flgende mde : Ud over denne stabilitet m det naturligvis ogs vre social retfrdighed og solidaritet med de svagere , der m vre de ledende principper for politikken ikke kun i Europa , men helt ned i den enkelte kommune .
Det hrer til min gruppes og mine personlige skuffelser , at der i dag endnu ikke findes noget instrument , som f.eks. var blevet vedtaget i Berlin , og som kunne have vret anvendt til at opn en strre retfrdighed og en strre solidaritet med de sm og svage .
Det er en smertelig konstatering , at der i dag ikke findes noget instrument til at undg , at det gamle princip kommer til anvendelse , som gennem prisforhjelser giver til de rige , og hvor de fattige kun fr smulerne fra de riges bord .
Det er faktisk sdan , at det i mindre grad er prisdannelsen , og i hjere grad udbygningen af den anden sjle i den integrerede politik , der i landomrderne kan vre en af mulighederne for virkelig at hjlpe , og ogs giver den , der beviseligt som selvstndig og landmand naturligvis m bre en risiko , en mulighed for at vre aktiv p et andet omrde .
Denne mulighed m ogs st ben for hans efterflgere .
Det er vores socialdemokratiske bekendelse , det er det essentielle i vores politik .
<P>
Nr De , hr. kommissr , kom med en kompliment til kollega Jov Peres , m jeg dog sige , at hans forslag kommer noget tidligt .
Ofte er det jo Parlamentet , som er foregangsmnd , og nogle - De er mske en undtagelse - bevger sig s noget tvende ad denne vej .
Jeg hber imidlertid , at de ider , som kollega Jov Peres har fremlagt her , i fremtiden ogs virkelig vil blive omsat til praktisk politik .
Det drejer sig egentlig om - og forsvidt hrer alle disse betnkninger sammem - lbende af oplse det rigide markedsomrde , denne reglementering , som gr helt ned i detaljerne , og komme tilbage til en fri , social markedskonomi i Den Europiske Union .
Derfor er det selvflgelig ndvendigt , at den marketing , som mange producentsammenslutninger i mange lande i Den Europiske Union driver med stor succes , fr en ny retning , som flger den sunde fornuft , og at give dem mulighed for at slge , hvad de i vrigt kan slge .
Men ogs her har medaljen en bagside . Det kan ikke vre rigtigt , at man i drlige tider slger kartoflerne til producentsammenslutningen , og i gode tider , hvor man kan opn gode priser , slger kartoflerne p det frie marked .
Det ville betyde denne hjlps endeligt , den effektive hjlp , som marketing er .
<P>
Det handler ganske enkelt ogs om marketing .
Betnkningen af kollega Fantuzzi indeholder ogs forslag , som skal styrke sttten til denne marketing i Den Europiske Union .
Det kan undre , at den konomiske kmpe Den Europiske Union , nr det kommer til marketing , kun lige er  ved at smide bleen  og str over for den opgave med et meget beskedent belb at skulle forsge at flge marketingfrerne og marketingkmperne .
<P>
Her har vi brug for hndfast marketing .
Det , som er godt , koster desvrre penge .
Det , vi har p regionalt niveau , skal suppleres .
Det er ndvendigt , at den konomiske kmpe EU ogs bliver en marketingkmpe !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg taler ikke i dag om den reform af den flles landbrugspolitik , som man forhandlede sig frem til i Berlin , men gr det i morgen i forbindelse med debatten om topmdets resultater .
Jeg vil blot sige , at jeg tilslutter mig den flelse af skuffelse , som ogs Kommissionen nrer angende denne reform , en flelse , der kom til udtryk p kommissrkollegiets frste plenarmde efter topmdet i Berlin .
<P>
Som det her allerede er blevet nvnt , var de rligt fastlagte prispakker frhen det vigtigste landbrugspolitiske instrument .
Siden reformen i 1992 har prispakkerne ikke haft s afgrende politisk betydning , og de har det stadig mindre ogs takket vre kommissr Fischler , der lige fra begyndelsen af sin embedsperiode altid har givet udtryk for nsket om , at landbrugspolitikken i stadig strre omfang skal fastlgges med en mellemlang tidshorisont .
Og der str vi s med reformen fra 1999 , hvor landbrugspolitikken endnu en gang er blevet fastlagt med en lngere tidshorisont , i dette tilflde p syv r .
<P>
I fremtiden vil prispakkerne sledes primrt tjene til at justere landbrugspolitiske foranstaltninger midtvejs i det mellemlange tidsforlb .
Hvad angr prispakken 1999-2000 , vil den , som vi alle ved , slet ikke spille nogen rolle for fastlggelsen af landbrugspolitikken , idet den udelukkende er en bro mellem fortiden og fremtiden , alts en midlertidig foranstaltning fra status quo til implementeringen af den nye flles landbrugspolitik ved nste rs begyndelse .
<P>
Det er derfor , at vi , hvis vi skal vre ansvarlige , er ndt til at sige , at det er meningslst nu at komme med forslag til nye foranstaltninger og , isr , til prisforhjelser , nr Rdet ( landbrug ) netop enstemmigt har nedsat disse inden for rammerne af Agenda 2000 .
Hvis Europa-Parlamentet nu vedtog sdanne foranstaltninger , mener vi helt oprigtigt , at det ville risikere at miste sin trovrdighed .
Af disse rsager kan PPE-gruppen ikke sttte de ndringsforslag , som hr . Happart har fremlagt , eller de ndringsforslag , som andre medlemmer har fremlagt i denne sammenhng .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg gerne nske hr . Happart tillykke med hans betnkning , der efter min opfattelse indeholder relevante betragtninger specielt om svinesektoren .
Og jeg vil srlig takke ham for det arbejde , som han har udfrt i de r , hvor vi har vret kolleger i Parlamentet , og for det samarbejde , som vi har haft , samtidig med , at jeg nsker ham al personlig og politisk fremgang i rene fremover .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , allerfrst vil jeg ogs takke Happart .
Han er en sand ven af landbrug og landdistrikter . Det stter jeg og mange andre pris p , selvom jeg ikke altid deler hans synspunkter .
I stedet sttter jeg Den Liberale Gruppe i dette sprgsml , det vil sige ikke ndringsforslagene , men primrt Kommissionens forslag .
<P>
Landbrugspolitikken for de kommende r bliver jo efter topmdet i Berlin p kort sigt noget mere positiv for landmndene , end Kommissionen havde tnkt sig .
Jeg vil blot lufte nogle enkelte synspunkter .
Nr man skal spare , skal man ikke stte besparelser i landbruget som en betingelse for udvidelsen med landene i steuropa .
Det kan aldrig vre sdan , at det er landdistrikterne , landbruget og de forsmte omrder , der skal betale for en udvidelse med landene i steuropa . Det br i stedet vre dem , der har bedst rd .
Af samme grund kan man ikke rationalisere landbrugspolitikken .
Vi skal st vagt om den flles landbrugspolitik , s lnge verdensmarkedet ikke fungerer .
Det varer sikkert adskillige r , inden vi har et velfungerende verdensmarked , som vi kan stole p .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig Fischlers bemrkninger om , at vi ikke skal amerikanisere det europiske landbrug .
Vi skal imidlertid vre opmrksomme p , at markederne og konkurrencen vil f strre betydning p lidt lngere sigt .
Det betyder , at det europiske landbrug skal vre mere effektivt . Det indebrer ogs en strre effektivitet hvad angr kvantitet , men mske allermest hvad angr kvalitet .
I denne forbindelse finder jeg det positivt , at det i betnkningen af Fantuzzi blev nvnt , at man skal bestrbe sig p at slge mere .
Det europiske landbrug br vre noget , som vi kan stole p og tro p som et erhverv , der kan tjenes penge p i et lngere perspektiv .
<P>
Konklusionen er , at vi skal give de rigtige signaler til landmndene .
Vi skal starte en diskussion om en mere vidtgende reform af landbrugspolitikken og landdistriktpolitikken , ikke p grund af udvidelsen , men p grund af egne nsker .
Tiden er inde til forandringer , der strkker sig ud over r 2006 .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de landbrugsrelaterede betnkninger og det mundtlige sprgsml kan ikke behandles uden hensyntagen til konklusionerne fra Berlin-aftalen om reformen af den flles landbrugspolitik og vores vurdering af denne aftale .
Aftalen har et positivt aspekt , for s vidt angr konstateringen af , at stats-og regeringscheferne har afvist at anvende forretningsudvalgets brutale , ultraliberale foranstaltninger takket vre landmndenes og landbrugssektorens mobilisering .
Men globalt set har de europiske ledere ikke lagt iden om at snke priserne for landbrugsprodukterne bag sig , som de store konomiske og finansielle operatrer p europisk og internationalt plan dikterer .
<P>
Det er denne id , der gr igen i Kommissionens forordning om priserne for landbrugsprodukter , en forordning , der ikke engang garanterer priserne over for inflationen og overgangen fra den grnne ecu , og som p ingen mde korrigerer for uligevgten mellem produktionerne og mellem producenterne .
Denne id om snkelse af priserne finder vi ligeledes i ubeslutsomheden og de manglende instrumenter til forsvar af produktioner som f.eks. hvidlg , der er offer for svigagtige fremgangsmder i forhold til vores bestemmelser , en produktion , der imidlertid er af afgrende betydning for beskftigelsen i Unionens produktionsomrder .

<P>
Over for dette er der behov for en politik til fremme af vores landbrugsprodukter p betingelse af , at denne ikke udstyres med latterligt sm finansielle midler , sdan som det er tilfldet for jeblikket .
Man behver endvidere ikke at vre synsk for at forudsige , at iden om snkelse af priserne for landbrugsprodukter , der blev vedtaget i Berlin , vil holde en produktivitet i gang , der er delggende for beskftigelsen , fdevarernes kvalitet og miljet .
<P>
Der mangler stadig det , at en del af de negative foranstaltninger , der er forbundet med reformen af den flles landbrugspolitik , strkker sig over lngere tid . Dette giver plads til , at landmndene , landboerne , de europiske folk endnu kan krve en veritabel omlgning af den flles landbrugspolitik i den retning , Parlamentet har defineret .
Mulighederne for at gre dette er endnu strre nu , hvor vi gr ind i en fase med valg til Europa-Parlamentet , der giver folkene selv mulighed for at blande sig i debatten og beslutningerne .
For mig forbliver reformen af den flles landbrugspolitik en ben byggeplads , og pladsens indhold kan og skal reformeres .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , hr .
Jos Happarts holdning er for mig en normal holdning : Han har altid forsvaret produktionen , og han ligger derfor selvflgelig ikke altid under for de begrnsninger , som finanspolitikken stter .
Dette stabilitetssynspunkt kan selvflgelig virke som en fornrmelse , som blasfemi , men jeg forstr det , og jeg sttter det .
<P>
Det er hvet over enhver tvivl , at reformen i 1992 , der tog udgangspunkt i historisk betinget produktivitet , har skabt en voldsom forskel i sttten over hele Europa , isr voldsomme forskelle mellem det rige Europa og det fattige Europa .
Det er hvet over enhver tvivl , at den skaldte kompensationssttte , der nu skal hedde direkte sttte , ikke kompenserer for lavere priser .
Det er hvet over enhver tvivl , at landmndene vil tjene mindre , vil tjene frre penge , undtagen inden for det industrialiserede landbrug .
Jeg finder derfor ikke hr . Jos Happarts forslag srlig fornrmende eller blasfemisk .
Jeg mener , at det er et normalt forslag fra en , der ikke blot forsvarer forbrugerne , men ogs producenterne .
Min gruppe sttter derfor forslaget .
<P>
Hvad angr hr .
Jov Perez ' betnkning , synes jeg , at det , han siger , er srdeles vigtigt , og isr mener jeg , at det er vigtigt at bevare ligevgten mellem producentorganisationerne og producenterne og at sikre , at disse sttter deres organisationer , uden at dette skal betyde plankonomi , hvor de som slaver er tvunget til at slge til organisationer med drlig forvaltning .
Hvordan man p n gang kan opn en god forvaltning i organisationerne og samtidig tilfredsstille producenternes behov , dt er det store problem , der her skal lses .
<P>
Hvad angr tilbagekbene , kan jeg ikke vre mere enig .
Tilbagekbet udgr ofte en stor fortjeneste , for ofte foregr det med svindel , hvor der betales for tilbagekb , og produkterne derefter slges p markeder uden for EU .
Det har jeg selv set foreg !
<P>
De salgsfremmende foranstaltninger , som behandles i Fantuzzi-betnkningen , mener jeg er srdeles vigtige .
Det har vi bedt om lnge , og jeg mener selvflgelig , at det er latterligt , at Europa ikke har indtaget en mere aggressiv holdning , nr vi gennem flere r har mistet terrn p de internationale markeder .
Portugal har f.eks. mistet olivenoliemarkedet i Brasilien til produkter af elendig kvalitet , som vi sagtens kan sl .
<P>
Til slut : Hvidlg er et normalt problem .
Den organiserede kriminalitet og hvidvaskning , som Kommissionen har tilladt de seneste r , fr os til at mene , at en streng kontrol ville lse problemet i dette tilflde .
M der alts vre vilje til at kontrollere det , som vi importerer .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sende en venskabelig tanke til Jos Happart , der har forstet at arbejde effektivt og vedholdende , samtidig med at han af og til har ptaget sig den velgrende rolle som Parlamentets klpulver .
<P>
Med hensyn til hr . Happarts betnkning falder Kommissionens forslag om en viderefrelse af priserne for landbrugsprodukter til det kommende hstr sammen med en vsentlig forringelse af landbrugsindkomsterne i visse medlemsstater - en situation , som Kommissionen erkender .
Man forstr derfor fuldt ud de ndringsforslag , ordfreren fremlgger med henblik p at justere priserne i forhold til inflationsraten , isr for at kompensere for indfrelsen af et nyt agromonetrt systems negative virkninger som flge af overgangen til euroen .
<P>
Jeg hrte godt efter kommissr Fischler for et jeblik siden .
Vi er ikke desto mindre for ordfrerens forslag med to udtrykkelige forbehold .
For det frste med forbehold af at prisjusteringerne omfatter alle landbrugsprodukter og ikke kun korn , sukker og sukkerroer , smr , skummetmlk og voksent kvg .
Endvidere med forbehold af at 80 % af den gevinst , forslaget genererer , gr til de drligst stillede landmnd .
Det er mlet med det ndringsforslag til betragtningerne , som jeg har afgivet p min gruppes vegne .
<P>
Med hensyn til hr . Fantuzzis betnkning har vi at gre med et langt mere betydningsfuldt forslag , end det ser ud til ved frste jekast .
Under hensyntagen til udviklingen inden for den internationale landbrugshandel er det i realiteten strengt ndvendigt , at Europa-Kommissionen indfrer en flles politik for oplysning og salgsfremme i tredjelande til fordel for EU-landbrugsprodukter .
For at slge , og isr for at slge godt , som det konkrete tilflde med olivenolie har pvist det , er det ndvendigt , at Europa str sammen , at Europa udvikler sin europiske landbrugsmodel , at der fokuseres p kvalitet , miljbeskyttelse og fastholdelse af landdistrikterne og menneskene .
I betragtning af at vores strste konkurrent USA - uden overhovedet at tale om indirekte sttte - rligt afstter omkring EUR 140 millioner til dette forml , forekommer Kommissionens forslag om at tildele EUR 15 millioner til fremme af landbrugsprodukterne fuldstndig latterligt .
Derfor sttter vi ordfreren i dennes forslag om at forhje dette belb gradvist , s det nr op p EUR 50 millioner i r 2003 .
<P>
I overensstemmelse med de holdninger , jeg altid har forsvaret sammen med min gruppe og andre kolleger for at give vores europiske landbrugsmodel konsistens og realitet , er det afgrende , at vi sttter de ndringsforslag , der for det frste har til hensigt at give brancheorganisationerne og Kommissionen et medansvar for indfrelsen af denne salgsfremmende foranstaltning , for det andet at kontrollere midlernes anvendelse ved at gennemfre efterevaluering af udgifterne i forhold til mlstningerne med henblik p at bedmme deres effektivitet og omlgge dem om ndvendigt , og for det tredje - ikke at forglemme i denne forbindelse - at sttte foranstaltningerne til fremme af kvalitetsprodukter , f.eks. produkter fra kologiske landbrug .

<P>
Endelig er vores gruppe for betnkningen fra hr . Jov Perez .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , hr. kommissr , for et par dage siden fandt Landbrugsudvalget det ikke passende at vedtage udkastet til betnkning fra vores kollega Jos Happart om priserne for landbrugsprodukter uden ndringsforslag . Hr .
Fischler afviste for et jeblik siden samtlige de ndringsforslag , der eventuelt kunne ndre Berlin-aftalerne , aftaler , der i vrigt blev indget uden udtalelse fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand , jeg mangler derfor kun at takke Jos Happart for at have haft vilje og mod til med realisme at forsvare landbrugenes rentabilitet .
Det er derfor , jeg p vegne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa tilsluttede mig fremsttelsen af ndringsforslagene vedrrende en liner forhjelse af de institutionelle priser og sttten p 1 , 9 % med henblik p at kompensere for inflationens virkninger samt virkningerne af overgangen fra den grnne ecu pr .
1. januar 1999 .
<P>
Hr. formand , jeg fremsatte allerede disse ndringsforslag sidste r , da jeg selv var ordfrer for prispakken .
Jeg mente som Jos Happart , at den dobbelte virkning af inflationen og overgangen fra den grnne ecu ville medfre en for landmndene uacceptabel nedsttelse af priserne , samtidig med at de plgges overholdelse af en rkke krav med hensyn til miljbeskyttelse , dyrevelfrd , sporbarhed osv .
Snkelsen af priserne af og sttten til landbrugsprodukter kan , mine kre kolleger , kun medfre , at landmndene vil sge at intensivere deres produktioner yderligere i nsket om at f balance i regnskabet .
<P>
Ud over disse to serier af ndringsforslag har jeg sammen med min kollega Raymond Chesa fremsat ndringsforslag vedrrende vinfremstilling .
Mens vi afventer den kommende reform af den flles markedsorganisation 1 , er det ndvendigt at gennemfre de mekanismer , der omtales i denne , for at undg enhver form for forstyrrelser .
Disse ndringsforslag bestr i at forlnge beplantningsrettighedernes levetid , udstede forhndstilladelser til beplantning og planlgge nye beplantningsrettigheder for bedre at kunne leve op til markedernes udvikling .
<P>
Hr. formand , jeg beklager dybt denne situation , der desvrre ikke gr det muligt at opn ligevgt i det europiske landbrug og i vores individuelle medlemsstater .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg vil ikke takke Jos Happart , det gr alle jo , og jeg ville bare vre endnu n i rkken .
Jeg vil i stedet for priserne - og vi sttter alle Jos Happarts kamp - gerne fokusere mit indlg p en sag , der efter min mening er ganske symbolsk for en forhandling under t , nemlig sagen om hvidlg .
Ikke blot fordi det drejer sig om et produkt som olivenolie og vin , der venter p beplantningsrettigheder , ikke blot fordi den markerer en ra inden for civilisationen , men ogs fordi den som honning og andre produktioner afslrer dt , den europiske konstruktion i virkeligheden handler om .
<P>
Det er en velkendt sag .
Vi producerer hvidlg i Europa , i Castilien i Cuenca-regionen i Spanien og i le Gers i la Drme i Frankrig - hvidlg af hj kvalitet - og denne produktion er dobbelt kologisk , for det frste , fordi den krver meget lidt vand , og for det andet , fordi den sikrer , at mennesker fortsat nsker at bo i de vanskelige omrder .
Vores producenter burde derfor beskyttes af toldafgifter , af kontroller .
Man ser imidlertid , at der ud over den traditionelle import fra Egypten , Argentina og USA er tilfldet Kina .
Kina har en kvote p 12.000 t , men vi modtager i realiteten 30.000 t via dette knudepunkt for lande , der praktiserer hvidlgssvindel , om jeg s m sige .
Malaysia , som sender os flere hundrede t uden i vrigt selv at producere nogen , Indien , Jordan og en lang rkke andre tredjelande .
<P>
Disse kinesiske hvidlg , officielle og illegale , sendes fra Kina til en pris p FRF 0 , 10 pr. kg .
De ankommer til Europa til en pris p FRF 4 , 50 pr. kg , det vil sige EUR 0 , 70 , mens vores producenter ikke kan producere dem til under FRF 10 pr. kg , det vil sige omkring EUR 1 , 5 .
De tilbydes herefter til forbrugerne til EUR 3 eller FRF 20 pr. kg .
Med andre ord konfronteres vores producenter med illoyal konkurrence p grund af disse hvidlg , der produceres dobbelt s billigt , selvflgelig af fanger i produktionslejre .
<P>
Og hvad laver Kommissionen s lnge ?
Den overvejer at gribe fat i Verdenshandelsorganisationen med den succes , vi kender fra den skaldte banansag .
Der udves ingen kontrol ved grnserne , til trods for at italienerne har vist , at dette middel gr det muligt at stoppe indvandringen af og svindelen med hvidlg , om jeg s m sige .
Man tillader , at Nederlandene , Storbritannien , vilde importrer fortstter , og man gr ikke brug af toldafgifterne , til trods for at USA opkrver en toldafgift p 376 % p importerede hvidlg .
<P>
Som det er tilfldet med honning fordrvet med saft af sukkerrr , sukkerroer eller majs , som det er tilfldet med en stor del af de vrige importprodukter , modtager man fordrvede hvidlg , der har vret p farten i et eller to r , med alle de germinationsproblemer , dette indebrer .
Man lader dem gre det af med vores producenter , som man gjorde det med bananerne p Guadeloupe , De Kanariske er , Martinique og Madeira , som man gr det med vores vinproducenter .
Man snker priserne , man tager ikke hjde for inflationen .
Det er det , hr. formand , det er det , hr. kommissr , den europiske konstruktion i virkeligheden handler om .
Endnu en gang skjuler der sig under det stjernebestrede banner , under Den Europiske Unions flag , en international vare , en bekvemmelighedsvare , en svindelvare , nemlig globaliseringen .
<SPEAKER ID=31 NAME="Iversen">
Hr. formand , jeg vil godt starte med at udtrykke min skuffelse over resultatet af topmdet i Berlin .
Det er jo vanskeligt at behandle disse sager uden ogs at se dem i lyset af , hvad det egentlig var , der skete i Berlin .
I forhold til Kommissionens forslag , som vi stttede , m man sige , at der faktisk var tale om en katastrofe for det europiske landbrug i Berlin .
Man blev ikke frdig med det , vi har arbejdet med i flere r , og der blev ikke skret tilstrkkeligt kraftigt i priserne .
Det beklager jeg .
Jeg er enig med dem , der har givet udtryk for , at de er kede af , at Jos Happart ikke skal vre her lngere , men jeg vil ogs gerne sige til Jos , at jeg desvrre er uenig med ham - det ved han godt - i det her prisforslag .
Det er benlyst , at tankerne bag betnkningen har vret at sikre landmndene bedst muligt .
Men jeg tror alts , at vi er ndt til at indse , at vi skal have bragt vores landbrugspriser ned p et niveau , som ligner verdensmarkedspriserne , og s m vi finde nogle andre metoder til at rette op p den sociale slagside , det mtte give .
<P>
S vil jeg godt sige et par ord om hr . Fantuzzis betnkning om salgsfremmende foranstaltninger for vores landbrugsprodukter i tredjelande .
Det er jo et vigtigt omrde i forbindelse med Agenda 2000 og ogs de kommende WTO-forhandlinger .
Vi er positive over for Kommissionens initiativ , men vi mener dog , at den favorisering , der sker af olivenoliesektoren , er noget uholdbar i forhold til alle de andre produkter , som vi jo ogs gerne skulle have solgt p verdensmarkedet .
At bruge 40 % af budgettet p den sektor er mske lige i overkanten .
Vi kan dog ikke sttte forslag om national medfinansiering .
Jeg mener faktisk ikke , at det er hensigtsmssigt med en national medfinansiering , for det medfrer risiko for forskelsbehandling mellem lande og styrker tendensen til en renationalisering af de flles politikker .
Jeg mener derfor , at generelle salgsfremmende foranstaltninger br finansieres fuldt ud af Unionen , og der br afsttes langt flere midler hertil , end der er foreslet af Kommissionen .
Ogs her sttter vi ordfreren .
Det er nemlig vigtigt , at vi har et effektivt instrument til eksportfremme og reagerer over for USA ' s tiltag p dette omrde .
Det er jo en kendsgerning , som ogs andre har sagt i denne debat , at USA bruger langt flere midler til eksportfremme , end der er lagt op til her fra Kommissionens side .
<P>
Nr det drejer sig om mere specifikke salgsfremstd , mener jeg derimod , at de involverede private virksomheder og producentorganisationer ogs br deltage i finansieringen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske hr .
Jov , fordi han endnu en gang har fremlagt en betnkning for os , som ikke kun er stringent ud fra et teknisk synspunkt , men afbalanceret ud fra et politisk perspektiv .
<P>
Reformerne af forordning 2200 / 96 , som faststter den flles markedsordning for frugt- og grntsagssektoren , kan ved frste jekast forekommer sm , men de indeholder ikke desto mindre elementer , som br betegnes som bekymrende .
<P>
I 1996 fastsatte vi en flles markedsordning , som baserede sig p den fundamentale rolle , som man tillagde producentorganisationerne , svel i forbindelse med afstningen af deres medlemmers produktion som muligheden for at regulere markederne ved at finansiere tilbagekb .
<P>
Kommissionen foreslr os i dag , at vi giver medlemmerne af producentorganisationerne lov til at afstte en del af deres produktion uden for de producentorganisationer , de tilhrer .
<P>
Vi er enige med ordfreren i , at denne ret , som uden tvivl drejer sig om at sikre overlevelsen af traditionel praksis , ikke m bidrage til at svkke producentorganisationernes opgave , isr nr den direkte afstning kan finde sted svel p bedriften som uden for , hvilket giver producenten direkte adgang til afstning uden for den pgldende producentorganisation .

<P>
Parlamentet er sledes ikke imod , at der er en vis fleksibilitet , men det skal samtidig sikres , at producentorganisationernes hovedopgave ikke svkkes .
Jeg glder mig derfor over de forskellige mngdebegrnsninger , der faststtes af ordfreren for det salg , der finder sted inden for eller uden for producentens bedrift .
Jeg finder , at man med denne foranstaltning vil kunne sikre , at langt strstedelen af produktionen fortsat vil blive afsat gennem producentorganisationerne , og at der kun vil komme f undtagelser , som derfor ikke vil svkke ordningen .
<P>
Med hensyn til ndringerne af forordning 2202 / 96 , som faststter sttten til producenterne af citrusfrugter , er det korrekt , at Kommissionen indfrer ndvendige foranstaltninger til korrektion af den forsinkede sttteudbetaling , og man br derfor lyknske Kommissionen for at korrigere denne uhensigtsmssige funktion .
Men Kommissionen glemmer at korrigere den strste mangel ved den flles markedsordning : den manglende sammenhng mellem de fastsatte forarbejdningstrskler for citrusfrugter og de reelle produktionsforhold , som gav anledning til en betydelig stigning i tilbagekbene p grund af de store sanktioner , som en overtrdelse af trsklerne indebar .
<P>
Vores ordfrer har foreslet os at hve trsklerne til gennemsnittet af de mngder , der er forarbejdet i de sidste fire produktionsr , og det er en foranstaltning , som har en fornuftig finansieringsomkostning , som kan ligge inden for den flles markedsordnings finansielle margen .
Han foreslr desuden , at der indfres en sanktionsgrnse af en strrelsesorden p 20 % , som kan medvirke til at stabilisere fremtiden for forarbejdningsindustrien ved at hindre , at producenterne bryder kontrakterne og retter deres produktion mod tilbagekb med den derafflgende skade p miljet og den flles markedsordnings sunde fornuft .
<P>
Hvis de forslag , som hr . Jov fremstter , er fornuftige og afbalancerede , hr. kommissr .
Hvis der ikke er tekniske grunde , som kan betragtes som en hindring herfor , er det meningslst at vente p en fremtidig reform af den flles markedsordning , og de br derfor straks trde i kraft , s vi kan benytte os af , at vi ved denne lejlighed er i gang med at ndre forordningerne .
<P>
Efter min mening er det vigtige ikke , hvor iderne kommer fra , men at de er hjertensgode , og i dette tilflde er hr .
Jov kommet med nogle vigtige alternativer , som vi nemt br kunne acceptere p grund af forslagenes lave omkostning og deres gode tekniske fundament .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , gennemsnitsindkomsten for landmndene i det land , som jeg kommer fra , er p systematisk facon blevet bragt ned , og denne udvikling er fortsat i de seneste r , navnlig mellem 1996 og 1998 .
De officielle statistikker bekrfter , at de i dag tjener lidt over halvdelen af , hvad de tjente for tre r siden .
Det er det konkrete og dramatiske resultat af den bermte reform af den flles landbrugspolitik i 1992 for det svageste landbrug i EU .
<P>
Det var lige prcis dt , som skulle vre blevet ndret p Det Europiske Rds mde i Berlin , men som desvrre ikke blev det - i vrigt med den portugisiske regerings ufattelige tilslutning .
Med aftalen i Berlin vil priserne blive ved med at falde , middelhavsprodukterne og de svageste landmnd vil fortsat blive forskelsbehandlet , de sm landmnd i mit eget land vil stadig kun f smuler af de overfrsler , som Portugal modtager , sledes at mere end 90 % af dem , der faktisk arbejder med jorden , kun fr mindre end 10 % af kagen .
<P>
Med aftalen i Berlin vil de store fdevareindustrier , de store europiske landmnd og den store kornavl stadig vre de privilegerede og modtage broderparten af Fllesskabets landbrugsbudget . Med aftalen i Berlin har man blot viderefrt reformen af den flles landbrugssttte fra 1992 .
Mere skete der ikke deroppe sidst i marts i r , men det havde vret nskeligt , om der var sket meget mere .
<P>
I denne sammenhng forsger Kommissionen at forudskikke beslutningerne fra Berlin og foreslr allerede nye prisnedsttelser for den kommende hst .
Derfor mener vi , at ordfreren - som vi ogs nsker tillykke - skal stttes i hans forsg p at forhindre disse forslag , om end vi ogs mener , at den linere og ligeligt fordelte forgelse , som han foreslr , stadig ikke , selvom den skal komme alle sektorer til gode , vil lse problemet med den forskelsbehandling , der er .
<P>
Til sidst et par ord om svinekdssektoren .
Det er en kendsgerning , at en af rsagerne til den alvorlige krise , som har ramt denne sektor , og som stadig prger den , hidrrer fra Kommissionens modstand mod at skabe interventions- og markedsreguleringsmekanismer , der i tide kunne have forhindret , at s store overskud opstod .
Det ville vre godt , hvis Kommissionen drog de ndvendige konklusioner heraf og som konsekvens ikke insisterede p , men i stedet frafaldt , sine forslag om , at markedsinterventionsmekanismerne i andre sektorer af landbruget skal fjernes .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. kommissr , faststtelsen af 1999 / 2000-prispakken indgr i en kontekst , der er afgrende for det europiske landbrugs fremtid . Landbrugsindtgterne bliver ved med at trkke sig sammen som tr hud .
I 1997 og 1998 faldt de med i alt 6 , 5 % .
Faldet i markedspriserne , der startede i 1998 , bekrftes i 1999 , og fremtidsudsigterne p verdensmarkedet forbliver usikre i visse sektorer .
Ophvelsen af de grnne satser og indfrelsen af euroen pr . 1. januar 1999 har medfrt et fald p 1 til 2 % i forhold til landbrugsomregningskursen i de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg ser i dag , at Kommissionens forslag til prispakken er yderst magert og giver landmndene meget lidt spillerum .
Vi br klart bekrfte landbrugets konomiske funktion , dets grundlggende opgave for fdevaremssig selvforsyning og dets funktion i forbindelse med beboelse af landdistrikterne .
Vi br bevare et sundt og konkurrencedygtigt landbrug og isr undg , at visse landbrugskategorier forsvinder som flge af faldet i indtgterne .
Vi br afvise den bureaukratisering af landbruget , der flger i klvandet p en forhjelse af den offentlige sttte , og som undertrykker landmndenes handlefrihed .
<P>
Vi skal turde hvde , at det europiske landbrug har en pris , der ikke kan trykkes lngere i bund uden at stte sprgsmlstegn ved vores landbrugsmodel .
Men til gengld har de europiske forbrugere gavn af det , da de har en sikkerhed for produkternes kvalitet og for den regelmssige forsyning af markederne .
Vi har endvidere forstet at udvikle de regionale produkter og produkterne fra det kologiske landbrug .
Vores nrings- og nydelsesmiddelindustri reprsenterer ligeledes en hj vrdistigning .
I de seneste 20 r er prisen for 100 kg hvede faldet med 40 % , mens produktionsomkostningerne er steget med 20 % og mere i visse sektorer .
<P>
Det er derfor ikke vanskeligt at forst de europiske landmnds bekymringer for fremtiden .
Den Europiske Unions opgave bestr ikke i at ofre sit landbrug p udvidelsens eller amerikaniseringens alter , men derimod i at give vores landmnd mulighed for at dyrke deres fag og opretholde en levestandard , der svarer til gennemsnittet for de europiske borgere .
<P>
Derfor sttter jeg ndringsforslagene fra min kollega Happart , som jeg gerne vil nske held og lykke i sit nye arbejde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg bifalder denne mulighed for her til formiddag at f anledning til at tale om landbrugssituationen i Den Europiske Union og indvirkningerne af den nuvrende politik og af de beslutninger , der blev truffet for nylig ved topmdet i Berlin .
<P>
Til en vis grad har priserne kun en meget lille effekt p landmandens egentlige fremtid , for mens vi sidder her og taler om priser og siger , at der ikke vil vre nogen inflatoriske aspekter , er det i sidste ende den egentlige indkomst for landmanden ude i marken , der er af betydning .
Hvis vi ser p statistikker for hele Europa for de sidste to til tre r , kan vi se , at den egentlige indkomst for landmanden ude i marken er faldet meget voldsomt .
Indkomsten falder hvert r .
Det sprgsml , vi m stille os selv er , hvor lnge dette mon kan fortstte .
Hvor lnge kan landbruget klare at blive ved med at leve med denne tingenes tilstand ?
<P>
Det andet sprgsml , vi m stille , er , om der vil vre nogen fremtid for erhvervet , hvis de unge ikke fortsat gr ind i landbruget .
Det er udfordringen p langt sigt .
Hvis vi ikke har nogen unge , der gr ind i landbruget - det vil sige unge landmnd , der begynder fra bunden af stigen og arbejder sig hele vejen op - vil landbruget ikke i det lange lb have nogen fremtid , hverken p langt eller kort sigt .
Det , vi for jeblikket beskftiger os med i Europa , er kortsigtede politikker , der ikke har nogen langsigtet vision .
Vi har brug for en langsigtet vision for fremtiden , for landbrugets fremtid .
<P>
Der er ogs omrder inden for det europiske landbrug , der ikke er omfattet af nogen ordning , ssom svineindustrien og fjerkrindustrien .
<P>
Vi tillader import fra tredjelande uden for Den Europiske Union . Vi tillader import af fdevarer til Europa , der langt fra lever op til europiske standarder .
Samtidig faststter vi standarder , og vi fortller vores landmnd , hvordan de br producere fdevarer .
Vi svinebinder landmndene .
Der importeres kyllinger fra Brasilien og Det Fjerne sten .
Jeg opfordrer her i dag Kommissionen til at fortlle os , om disse kyllinger bliver kontrolleret , og om de lever op til de samme standarder , som vi har ?
Vores kdforarbejdningsvirksomheder bliver bragt i fare .
Derfor er der hj arbejdslshed .
Vores kdforarbejdningsvirksomheder bliver ndt til at lukke .
<P>
Jeg udfordrer Kommissionen her i dag .
Lad os se p os selv og ikke bede vores landmnd i Europa om at producere fdevarer , der lever op til en standard , som andre i resten af verden ikke kan gre magen til .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , de vanskeligheder , som det europiske landbrug str over for , er velkendte .
De bliver jo netop diskuteret .
Et landmandserhverv , som er struktureret i sm enheder , har problemer i den direkte konkurrence med oversiske landbrugsfabrikker .
Jeg er velvilligt indstillet over for projektet med at styrke salget af kvalitetsprodukter fra det europiske landbrug p verdensmarkedet ved hjlp af de initiativer , der er foreslet i betnkningen af Fantuzzi .
Man skal imidlertid vre opmrksom p to ting , som ved alle sttteforanstaltninger .
<P>
For det frste m det sikres , at der ikke skabes nye , bureaukratiske apparater .
Der findes allerede et vildnis af udvalg og komiter .
Derfor er jeg kritisk over for forslaget om at oprette srlige handelsmissioner .
Det er et sprgsml , om ikke denne opgave kan lses af de allerede eksisterende indretninger .
<P>
For det andet m finansieringsbyrden og risikoen ikke overvejende skulle bres af det offentlige .
Kun hvis operatrerne ogs brer en vsentlig andel af udgifterne , vil der blive gennemfrt fornuftige projekter uden spild af offentlige midler .
Derfor kan jeg heller ikke tilslutte mig det ndringsforslag , som siger , at Fllesskabet i alle tilflde skal finansiere 60 % i stedet for maksimalt 50 % .
Alt i alt tror jeg , at initiativerne vil bne nye afstningschancer for vores landmnd .
Derfor stemmer jeg for Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sige , at der for et kvarter siden stadig ikke forel nogen ndringsforslag p engelsk til de to betnkninger til trods for Deres forsikringer kl . 9 om , at der ville komme nogle inden for et par minutter .
<P>
Jeg vender mig nu til prispakken .
Jeg er bange for , at jeg ikke kan sttte ordfrerens ndringsforslag , hvori der krves prisstigninger over hele linjen .
Ja , mange landmnd kmper for jeblikket , men de strre og rigere landmnd befinder sig , selvom fortjenesten er lav , meget langt fra at leve p et eksistensminimum .
Den ekstra udgift er ikke generelt begrundet , og disse ndringsforslag gr imod hele formlet med de reformer af den flles landbrugspolitik , som man nede til enighed om i Berlin .
<P>
Det ville vre mere passende med midlertidige srforanstaltninger til at hjlpe srlige sektorer med at klare vanskelighederne p kort sigt .
Hr . Fantuzzis betnkning om markedsfring af EU-produkter i tredjelande , der afspejler lignende ordninger inden for EU , er en sdan instans , der kunne hjlpe .
<P>
Jeg vil gerne bifalde forslagene om frugt og grntsager , navnlig initiativet om at tillade , at op til 20 % af produkterne bliver solgt direkte til forbrugerne fra stalddren eller gennem landmndenes markeder .
De store supermarkedskder , isr i Det Forenede Kongerige , fr stadig strre kontrol med producenterne , idet de p grundlag af deres nsten-monopolsituation insisterer p , at deres leverandrer nje skal efterleve deres krav .
Der har vret en reaktion imod dette .
Vi har set en vkst af landmndenes egne markeder og et krav fra forbrugerne om mindre standardiserede frugter og grntsager med hensyn til strrelse , idet de foretrkker smag og friskhed til priser , der giver en hel del til bde producent og forbruger .
Derfor bifalder jeg navnlig dette forslag .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden landbrugsreformen 1992 / 94 , hvor landbrugspolitikken blev ndret til et prisstttesystem , har landbrugsdebatterne egentlig mistet en stor del af deres tiltrkningskraft .
Derfor vil jeg rette blikket fremad .
I den udmrkede betnkning af kollega Jov Peres tales der ogs om kontrolleret integreret dyrkning .
Her har jeg et helt klart krav til Kommissionen : Denne form for landbrugsproduktion er en meget god og stttevrdig form , fordi den tager hensyn til miljet og gr ind p forbrugernes nsker .
Men vi har forskellige konsekvenser og forskellige mder at gennemfre den p i medlemsstaterne .
Integreret dyrkning er ikke det samme i alle medlemsstater , og derfor skal det lykkes at gennemfre flles retningslinjer for integreret kontrolleret dyrkning af frugt og grntsager .
<P>
Nu vil jeg imidlertid kommentere programmet for udvikling i landdistrikterne som anden sjle i den nye landbrugspolitik , og jeg vil gerne sige flgende : Programmet udmrker sig ved en mangfoldighed af initiativer for landmndene og landomrderne .
Men jeg har et sprgsml til kommissren .
Risikoen her er medfinansieringen .
Hvordan kan man sikre , at disse programmer , som virkelig er gode for landdistrikterne , ogs kan komme ud til befolkningen , hvis regeringerne vgrer sig ved at gennemfre medfinansieringen ?
F.eks. frtidspension for landmnd , etableringsprmie til unge landmnd , modernisering af landbrugsbedrifter for at billiggre produktionen , det er yderst vigtige initiativer , og jeg er glad for , at de her er placeret i en srlig sjle  Udvikling af landdistrikterne  .
Men risikoen ligger jo i , at hvis medfinansieringen ikke garanteres af medlemsstaterne , hvordan kan s den befolkning , der bor i sdanne omrder , nyde godt af disse programmer , som utvivlsomt er gode , men som ikke kan realiseres , hvis medlemsstaterne ikke benytter dem ?
<P>
Et sidste sprgsml til Dem : Kan delstaterne i Tyskland ogs g ind som kontrahenter , s programmet i det mindste kan gennemfres i de delstater , som er villige til at ptage sig medfinansieringen ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Forhandlingen afsluttes her og genoptages i eftermiddag .
<P>
Nste punkt er redegrelse fra kandidaten til hvervet som formand for Kommissionen , hr . Romano Prodi
<CHAPTER ID=3>
Redegrelse ved Prodi , kandidat til hvervet som formand for Kommissionen
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen ved hr . Prodi , kandidat til hvervet som formand for Kommissionen , efterfulgt af forhandling mellem de politiske grupper uden endelig beslutning .
<P>
Jeg giver derfor ordet til kandidaten til hvervet som formand for Kommissionen , hr . Prodi , og jeg byder ham ligeledes velkommen til Parlamentet .
<P>
Hr . Prodi , jeg giver Dem ordet .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Prodi .
<P>
Jeg giver ordet til fru Green .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , p min gruppes vegne nsker jeg at hilse hr . Prodi velkommen her i dag .
Det Europiske Rds udnvnelse af ham kom hurtigt og beslutsomt i klvandet p den nuvrende Kommissions tilbagetrden , og min gruppe bifaldt den fart , hvormed Rdet reagerede .
Vi havde opfordret regeringscheferne i Berlin til at handle hurtigt for at bringe en ende p den usikkerhed og forvirring , der fulgte af de 20 nuvrende kommissrers tilbagetrden , som er uden fortilflde .
Vi bifaldt Rdets klare forstelse af jeblikkets politiske karakter og af den mulighed , det skabte for at etablere et nyt forhold mellem Den Europiske Unions institutioner og dens borgere .
Det kunne ikke have handlet hurtigere , og det m siges , at det handlede med en usdvanlig snarrdighed .
<P>
Hr . Prodis udtalelse til os her til formiddag er indledningen til vores godkendelsesproces i relation til den nye Kommission .
Min gruppe nsker , at den nye Europa-Kommission skal tiltrde snarest muligt .
Det br siges , at den tidsplan , som Det Europiske Rd har sat for os , ikke er srlig nem .
Som flge af valget til Europa-Parlamentet i juni , Amsterdam-traktatens forestende ikrafttrden og af , at der er nationale parlamentsvalg i to af vores medlemsstater p samme dag som valget til Europa-Parlamentet giver tidsplanen os en logistisk hovedpine af monumentale proportioner .
Men vi m finde en vej uden om problemerne .
<P>
Alle her i Parlamentet nsker at se den nuvrende Kommission forlade embedet snarest muligt .
Den agerer nu kun som en forretningskommission , som traktaten forpligter den til .
Det er en situation , som den ikke synes srlig meget om , og som er yderst utilfredsstillende for os .
<P>
For at udfre vores rolle nu med hensyn til den nste Kommission kan vi blive ndt til at udstte vores parlamentskalender og vores egne personlige kalendere for en betydelig belastning .
Men lad det vre .
<P>
I konklusionerne fra topmdet i Berlin blev Parlamentet anmodet om at se p udnvnelsen af hr . Prodi , og det nye Parlament blev anmodet om at tage sig af godkendelsen af den helt nye Kommission .
Vi insisterer imidlertid p , at Parlamentet br godkende den nste formand for Kommissionen ved en streng , seris og ordentlig procedure .
Jeg bifalder meget strkt hr . Prodis indvilligelse i at komme her i dag og pbegynde processen i denne nd .
Den rolle , Europa-Parlamentet har spillet i nylige begivenheder , har vret grundlggende .
Det er vigtigt , at vi nu giver udtryk for vores modenhed og frer processen til ende .
<P>
Min gruppe mener , at vi nu sammen med Rdet og en ny Kommission vil kunne etablere en struktur og en beslutningsproces , der er mere hensigtsmssig og mere i harmoni med moderne ledelse .
Vi nsker frst og fremmest en strk Kommission .
Den nye Kommission m have en klar kurs , et fast politisk lederskab , der er bent , den br praktiskere en sand gennemsigtighed og partnerskab med Europa-Parlamentet og ikke blot hykle om disse vrdier .
<P>
Der er ingen af os her , der undervurderer de problemer og udfordringer , der er forbundet med etableringen af en sdan Europa-Kommission .
Men jeg vil gerne her i dag p min gruppes vegne gre det klart for hr . Prodi , at hvis den nste Kommission gr et gte forsg p en gennemfre en reform med det mod og den energi , han har givet udtryk for her til formiddag , vil den f sttte fra min gruppe .
<P>
Min gruppe vil ikke fre en tegneseriepolitik med denne proces .
Det ville vi ikke i januar i r , og det vil vi heller ikke nu .
<P>
Blandede reaktioner
<P>
Nogle medlemmer her i Parlamentet nskede hr .
Prodi velkommen her i Parlamentet . Andre synes fast besluttede p udelukkende at fre national valgkamp med dette sprgsml og overser betydningen af dette jeblik for Europa , for dets politikker og for dets befolkninger .
<P>
Blandede reaktioner
<P>
De , der interesserer sig for dette Parlaments udvikling frem imod at blive Europas folks virkelige demokratiske stemme , vil samarbejde for at fremme dets rolle og dets rettigheder , hvilket er det , vores borgere nsker og forventer .
Det er min erfaring fra de sidste par ugers valgkampagne i Storbritannien , at folk for frste gang nogensinde ved , at Europa-Parlamentet eksisterer som en magtfaktor , som ikke kan ignoreres - og ikke blot anser det som emnet for myter om krumme agurker og bananer - men som et organ , der har leveret objektive beviser via beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe og dernst har handlet derefter .
Min gruppe er meget stolt af den rolle , vi har spillet i de seneste mneder .
<P>
Blandede reaktioner
<P>
Vi mener , at vi har handlet i den bedste parlamentariske tradition , nemlig ansvarligt , ved at udvise lederskab og integritet .
<P>
Blandede reaktioner
<P>
Hr . Prodi , De er i dag kommet her til Parlamentet som en kandidat udpeget af Rdet .
De kommer med fremragende akkreditiver som en god europer , De kan opvise et fremragende vidnesbyrd om personlig integritet , De besidder den autoritet , der flger af at have bekldt det hjeste embede i en af Den Europiske Unions strste medlemsstater , der ovenikbet er en af de medlemsstater , der var med til at grundlgge Fllesskabet .
De har dokumenteret Deres evne til at sammenstte en reformvenlig regering og udvikle en konsensus med alle sektorer af det italienske samfund , der kunne sikre , at Italien blev i stand og rede til at vre med i den frste blge af lande , der kom med i den flles valuta .
Her har De forvirret skeptikerne .
<P>
Hbene er hje her i Parlamentet med hensyn til , hvad De kan n med sdanne formidable evner som formand for Europa-Kommissionen .
Jeg er derfor overbevist om , at vi , nr De kommer her til Parlamentet i nste mned , gerne vil hre en klar id om , hvilken retning De har i sinde at vlge p to fronter .
Det m siges , at De indledte denne udtalelse p en meget klar og meget strk mde her til formiddag , og det bifalder vi meget strkt .
<P>
I betragtning af det trauma , der frte til den nuvrende Kommissions deroute , forventer vi for det frste at hre en klar forpligtelse - ikke blot til at gennemfre det reformprogram , som Europa-Parlamentet og den nuvrende Kommission allerede blev enige om i januar , og den efterflgende aftale om det uafhngige undersgelsesorgan , OLAF - men til at gennemfre yderligere og mere dybtgende reformer af substansen , og navnlig ( og jeg var glad for at hre Dem nvne det ) hvad angr anerkendelsen af det politiske og personlige ansvar for arbejde udfrt af embedsmnd p et hvilket som helst niveau i Europa-Kommissionen .
Vi forventer ogs , at De vil tage det forndne hensyn til den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe og samarbejde med os her i Parlamentet om at undersge , vurdere og gennemfre de ndvendige reformer .
<P>
For det andet er den egentlige substans i Europa-Kommissionens program efter min gruppes mening politisk .
Jeg forstr , at De , hvis Deres udnvnelse godkendes , ikke vil vre i stand til at forelgge et fuldt politisk program , fr De har forhandlet med regeringerne om deres udnvnelser af medlemmer til Kommissionen i henhold til de nye rettigheder , der er blevet givet til formanden for Kommissionen i Amsterdam-traktaten .
Vi forstr af forskellige interviewer , som De har givet , at De har i sinde at udnytte disse rettigheder til fulde .
Vi vil ikke blot sttte Dem med at gre det , vi vil ogs tilskynde Dem til at gre det .
<P>
Den nye Kommission m handle samlet som et kollegium og ikke som 20 fyrstendmmer , og stbningen af sdan en Kommission vil ligge i hnderne p den nye formand for Kommissionen .
<P>
Men for min gruppe er det politiske indhold i det program , der bliver udarbejdet af den nye Kommission , uhyre vigtigt .
I sidste uge , da De besgte min gruppe , forelagde jeg Dem vores ml for de nste fem r i form af vores programerklring forud for valget til Europa-Parlamentet .
Heraf vil De se , at vores dagsorden fokuserer p beskftigelse , uddannelse til beskftigelse , miljbeskyttelse , bekmpelse af social udstdelse , behovet for at beskytte vores borgeres sundhed og sikkerhed i en verden , der nu str over for sdanne problemer som BSE og genetisk modificerede fdevarer , bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet , samarbejdet for et strkere Europa i verden og gennemfrelse af de ndvendige reformer for at sikre , at vi kan udvide Unionen s tidligt som muligt .
<P>
Vi sknner , at Europa-Kommissionen vil blive nedsat i de kommende uger bde p dens politiske program og dens reformprogram .
Jeg bifalder om nogen Deres menneskelige og intelligente fremlggelse af Deres tanker her til formiddag - de er konomiske , kulturelle , sociale og baseret p fred .
Det tror jeg , at alle her bifalder meget strkt .
<P>
Jeg vil endelig komme ind p det sprgsml , De rejste i slutningen af Deres indlg .
Der er mange medlemmer af min gruppe , der fler en strk , naturbestemt demokratisk sympati for Jacques Delors ' forslag om , at vi i fremtiden fr en situation , hvor formanden for Europa-Kommissionen fr sin trovrdighed via valgprocessen .
Hvis dette skal blive en realitet , m der foreligge enighed mellem Rdet og Parlamentet om denne proces .
Den omtlelige balance mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner m ikke blive bragt i fare af overilet handling , der kunne skade den europiske integrationsproces , hvori respekten for forskellige politiske kulturer og demokratiske praksisser er af meget stor betydning .
I den henseende er De , hr . Prodi , allerede blevet enstemmigt udnvnt til embedet som formand for Europa-Kommissionen af alle stats- og regeringscheferne i Den Europiske Union .
De er ikke kommet til denne udnvnelse gennem en afgrende valgproces .
Men en af deres store , strke sider er , at De medbringer en stor , positiv erfaring , nr det glder om at skabe konsensus .
Det er i denne sammenhng , at min gruppe i hj grad bifalder den udtalelse , De kom med i dag om , at mens De naturligvis vil arbejde sammen med dem , som De befinder Dem politisk p linje med - ligesom vi og kommissrerne altid har gjort - s bifalder vi Deres klare udtalelse her til formiddag om , at De ikke vil stille op til valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Vi kunne have forventet , at vi med kun godt tre uger tilbage af dette Parlaments embedsperiode ville befinde os p den blide skrning henimod valget .
Parlamenter lemper sig sdvanligvis ud eller glider ud , efterhnden som lovgivningen ljer af , og det parlamentariske liv nr frem til sin afslutning . I den sidste uge af det sidste Parlaments embedsperiode i 1994 var vi ndt til at mobilisere alle de afgende medlemmer til at stemme for Unionens udvidelse .
Denne gang har vi ikke blot Agenda 2000 , men vi str ogs over for flgerne af en Kommission , der er trdt tilbage , og en ny formand for Europa-Kommissionen .
Dette er en alvorlig proces .
Hr . Prodi , det program , De udvikler efter denne debat og Deres drftelse i morgen aften med Det Europiske Rd , udgr et vsentligt fremskridt i udviklingen af europisk demokrati .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , da jeg lyttede til fru Greens tale , flte jeg , at der var behov for at underkaste den og Parlamentets procedurer et check af deres virkelighedstroskab .
Er dette den Pauline Green , der i december anbefalede , at vi uden videre skulle stille et tillidsvotum ?
<P>
Bifald
<P>
Er dette den Pauline Green , der i januar forsvarede kollegiekonceptet ?
Jeg hylder hende for at vre en af de f sande revolutionre her i Parlamentet , eftersom hun i denne sag ustandseligt har roteret om sin egen akse .
<P>
Kraftigt bifald
<P>
Jeg vil gerne fortlle hr . Prodi , hvor velkommen han er her i dag .
Han er en europer af frste klasse .
ELDR-gruppen glder sig til at uddybe vores engagement og dialog med ham og til en meget produktiv periode .
Men det er ikke en opgave for dette Parlament at udnvne formanden for rtusindets Kommission i denne embedsperiode .
Det er det nste Parlaments moralske , politiske og retlige ansvar .
Begivenheder , der er indtruffet p det sidste , har gennem dette Parlaments arbejde pvist behovet for at udarbejde etiske og normative regler for varetagelse af europiske anliggender .
Men dette er ogs kendetegnende for en betydelig modning i den europiske demokratiske proces med vsentlige institutionelle og forfatningsmssige implikationer .
Dette Parlament vil ikke lngere lade sig nje med at vre juniorpartner .
Vi har ikke behov for at vre frst blandt ligemnd , men vi pberber os retten til at blive behandlet som en ligemand blandt ligemnd .
Derfor bifalder jeg hr . Prodis tilstedevrelse p dette tidlige stadium og den dialog , vi indleder .
<P>
Hr . Prodi , jeg vil gerne p min gruppes vegne fortlle Dem - ikke som et rd eller en instruks men som et forslag , at De mske burde tnke p , om De i de kommende dage - og navnlig i morgen i Deres dialog med Det Europiske Rd - ikke burde gre Deres uafhngighed gldende ikke blot af dette Parlaments behov , men ogs af Rdets parametre .
Jeg tror , at De er Deres egen .
Det br De gre gldende fra starten af .
<P>
Jeg synes , at De br forklare Rdet , at det ikke er passende , at vi i en procedure i maj skal vlge Dem som den legitime leder af noget , der ville vre en illegitim Kommission .
Jeg synes ikke , at De skal lancere Deres projekt i et sdant hav af politisk og institutionel flertydighed .
Jeg s gerne , at vi i maj kunne give Dem et politisk mandat til at handle som formateur , til at g fra Parlamentet i maj for som formateur med et politisk mandat at begynde at udforske , hvad De rent faktisk kan gre .
Det ville vre hjst uheldigt , hvis De skulle starte i en procedure , hvor De er legitim inden for rammerne af en Kommission som kollegium - jeg taler ikke om individer men om et kollegium - der i sig selv er kommet i miskredit .
<P>
I sammenhng med , at De er Deres egen mand , er det ogs korrekt , at De overvejer at f ret p Deres projekt frem for at f det p banen tidligt .
Det , De beskftiger Dem med , er af vital betydning for os alle .
Jeg noterer mig Deres konduite ved at sige , at De vil trkke Dem som kandidat til valget til Europa-Parlamentet .
Denne konduite er Deres valg , og det respekterer jeg .
Men jeg vil sige til Dem , at De br engagere Dem i dette valg , holde fast p Deres politiske overbevisning og kmpe for sagen sammen med de kolleger , hvis liste De nu ikke lngere vil vre spidskandidat for .
Ved at gre dette vil De , hr . Prodi , fastsl , at De kommer til os ikke som en bureaukrat , ikke som en tekniker , men som en , der lever og nder for europisk politik , som en politiker , og at De som politiker vil lede en strk og uafhngig politisk Kommission .
Hvis De beslutter Dem for at vre Deres egen mand , for at vre politisk , vil De gre os alle en stor tjeneste .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , den procedure , vi indleder i dag med henblik p udpegelse af en ny Kommission , der fr til opgave at afslutte den foregende Kommissions mandat , der blev tvunget til at trde kollektivt tilbage for at undg vedtagelse af et forslag om mistillidsvotum , er noget helt nyt .
<P>
Denne srlige situation har to konsekvenser .
For det frste burde oprettelsen af et nyt kollegium ske hurtigst muligt , da det ikke er sundt at lade et svkket organ sidde alt for lnge , eftersom det iflge traktaterne kun kan tage sig af de daglige forretninger , et begreb , hvis konturer i vrigt er ret udviskede .
Det er op til de forskellige regeringer hurtigst muligt at udnvne deres kommissrer , s Europa-Parlamentet i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten kan bekrfte udnvnelsen af det nye kollegium , der i bedste fald vil kunne tiltrde i forlngelse af den stiftende forsamling , der flger efter valget i juni .
<P>
For det andet ville det ikke vre godt , at proceduren for udnvnelse af den nye Kommission , hvis mandat udlber med rets udgang , kolliderer med den procedure , der skal indledes for at udpege den Kommission , der skal udve et normalt mandat for en fem rs periode fra r 2000 .
En sdan kollision ville have den store ulempe , at den ville f folk til at glemme de dybereliggende grunde , der har medfrt , at vi i dag skal udnvne et nyt hold , nemlig ndvendigheden af en grundlggende og omfattende intern reform af Kommissionens strukturer , procedurer og arbejdsmetoder .
<P>
Det er mske ikke en ligefrem spndende opgave for den foreslede formand , men den tilfredsstiller et umiddelbart og uomtvisteligt behov .
Europa-Parlamentets handling , der medfrte Santer-holdets tilbagetrden , ville i realiteten vre meningsls , hvis det nye kollegium ikke forstod denne prioritet om oprydning i institutionen fuldt ud .
<P>
Dette krver grundige overvejelser .
Det er tvingende ndvendigt , at Kommissionen igen udelukkende fokuserer p de befjelser , den udtrykkeligt tildeles i henhold til traktaterne , under overholdelse af subsidiaritetsprincippet , der endnu en gang sls fast i Amsterdam-traktaten .
<P>
Den skal igen blive det , den oprindeligt var , nemlig en midlertidig administration , hvis opgave det er at fremkomme med forslag til de politiske myndigheder , Rdet og Europa-Parlamentet , og at belyse deres valg .
Den skal ikke vre en forlber for en europisk regering med et stort antal drligt styrede ledelsesopgaver .
Styringen af de flles politikker skal i vid udstrkning uddelegeres til de lokale myndigheder , hvilket p samme tid krver , at kontrolorganerne styrkes betydeligt , og at der indfres et uafhngigt , centralt kontor for bekmpelse af svig , der forsynes med de instrumenter , der er ndvendige for at udfre det pgldende arbejde .
<P>
P baggrund af de konklusioner , Den Uafhngige Ekspertgruppe drager i sin beretning , der forventes klar i september , er det op til Kommissionen at indfre en veritabel intern finanskontrol , professionelle og fuldstndig gennemsigtige procedurer for afslutning af handler samt procedurer for rekruttering og personaleledelse , der definitivt stter en stopper for den nepotisme og favorisering , der p uretfrdig vis i en ikke s fjern fortid har skadet en administrations omdmme , hvis kompetenceomrder og sten til rdighed i vrigt er anerkendte .
Det er ndvendigt , at der bliver ryddet op , og at de dde grene bliver klippet af p baggrund af de disciplinre og juridiske procedurer , der indledes for jeblikket .
<P>
Her ser De , hr. formand , det , vi venter os af Dem i de kommende mneder .
Vi er meget interesserede i Deres fremtidsvision om den europiske konstruktion , men den fritager Dem ikke for frst og fremmest at bringe den institution p fode igen , som De ptager Dem ansvaret for , nr Deres udnvnelse bekrftes af Europa-Parlamentet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vores gruppe - Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre - vil gerne takke hr . Romano Prodi for hans tilstedevrelse i Parlamentet i dag .
<P>
Den politiske betydning for os er tydelig .
Han nsker ikke blot at vre en formand , der er udpeget af Rdet , regeringernes formand , men derimod en borgernes formand i kraft af hans forbindelse til Europa-Parlamentet .
<P>
Vi ved , at denne formandsudnvnelse vil finde sted i en meget vanskelig situation for opbygningen af det nye Europa .
Der er ikke kun en institutionel krise . Der er krise i Europa som helhed .
42 r efter Rom-traktaten , 10 r efter afslutningen af den kolde krig - som hr . Prodi selv har sagt det - er der krig i Jugoslavien .
Menneskerettighederne bliver overtrdt p Balkan , isr i Kosovo .
NATO har grebet militrt ind .
Og de europiske institutioner , den europiske identitet er stort set fravrende .
<P>
Er det muligt at forstille sig , at man kunne forvalte euroen , hvis ikke Den Europiske Centralbank var fuldt funktionsdygtig ?
Hvordan kan vi tillade , at den europiske politik skal fungere med en fungerende Kommission , og ydermere med et parlament , som er ved at n til vejs ende af den fjerde valgperiode siden 1979 ?
<P>
Her kan vi diskutere , om vi nsker mere Europa eller mindre Europa .
Jeg hrer til dem , der nsker mere Europa .
Men vi er alle enige i - og det vil vi gerne bringe videre til kandidaten - at vi alle nsker , at de nuvrende europiske kompetencer bliver mere demokratiske .
Vi nsker alle , at politikkerne for de forskellige omrder bliver forvaltet mere effektivt . P det punkt er vi enige .
<P>
For os er der en ramme med fire betingelser eller karakteristika , som fastlgger den nye etape for Europa-Kommissionen : demokratisk legitimitet , gennemsigtighed , politisk ansvar , svel kollegialt som enkeltvis , for kommissrerne over for Parlamentet og effektivitet til at n mlene .
<P>
Et politisk ansvar over for et modent parlament . Det skal man sige hjt .
Et modent parlament , som snart tager hul p sin femte valgperiode , og som ikke har overdraget sine kompetencer og sit ansvar til noget ekspertudvalg .
Det har kun anmodet om en beretning for at f fastlagt visse forhold .
<P>
Jeg vil ikke tale om den ansvarlighed , som min gruppe har udvist under hele denne krise , for vi har jo det gamle , latinske mundheld , som lyder excusatio non petita , accusatio manifesta .
Jeg holder mig simpelthen til kendsgerningerne og til vores linje .
<P>
Endelig vil vi gerne sige til hr . Prodi , at vi , hvad angr hans indstilling , ikke vil afgive vores stemme p forhnd .
Vi vil naturligvis gerne lre hans profil at kende og hre om hans baggrund som italiensk og europisk politiker , men vores stemme vil afhnge af de mlstninger og programmer , han fremlgger under indstillingsdebatten , af den trovrdighed , som vi vil tillgge hans vilje til ndringer og ndvendige reformer , og af hans politiske strategi for at lse det europiske samfunds vanskelige udfordringer .
<P>
Vi er bekymrede for tidsplanen for udnvnelsen af formanden og af Kommissionen , og vi har samtidig to kriterier .
Vores gruppe nsker en hurtig procedure og en klar prsentation af kommissrerne i henhold til Amsterdam-traktaten .
Nu er vi ikke lngere bekymrede for , at hr . Prodi stiller op til det italienske valg .
Han har p seris og vrdig vis ryddet disse problemer af vejen .
<P>
Nu slutter jeg , hr. formand , med at sige , at vi i betragtning af de alvorlige problemer med udvidelsen og de sociale og konomiske politikker nsker , at der kommer en formand , som ikke kun er institutionernes , men alle de europiske borgeres formand .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Professor Prodi , hr. formand for Parlamentet , Deres prstationer i Italien gr Dem uden tvivl til en strk kandidat , for De har dr udfrt opgaver , som ingen havde anset for at vre muligt , og i Den Europiske Union str De over for opgaver , som vil vre lige s vanskelige , om ikke endnu vanskeligere .
Vaclav Havel sagde engang : Hvad nytter den smukkeste arkitektur , hvis den ikke har nogen sjl ?
De har i de seneste uger ogs afgivet erklringer om , at Den Europiske Union har brug for en sjl .
Men hvad betyder det konkret ?
Vi tror , at det frem for alt vil dreje sig om , at De skal gre Unionen , som stadig befinder sig s langt vk fra borgerne og er kommet i s stor miskredit p grund af drlig forvaltning og svig , til en demokratisk , gennemskuelig Union , som beviser , at den kan bre ansvar , og at den er rede til at st til ansvar herfor over for borgerne og det valgte Parlament .
Deres udnvnelse er foretaget hurtigt , og det er godt .
Ellers er problemet imidlertid , at hele den afgende Kommission , som ikke lngere nyder Parlamentets tillid , og som virkelig er kommet i miskredit , bliver siddende til september .
Dette skaber for os en politisk umulig situation , som er Parlamentet uvrdig , kre kolleger .
P et tidspunkt , hvor Unionen har brug for handlekraft , hvor vi konfronteres med en stor politisk katastrofe i og uden for Jugoslavien , har vi en lame duck .
Derfor anmoder vi Dem om , hr . Prodi , at De vil gre alt for hurtigst muligt at prsentere Parlamentet for en handledygtig og handlekraftig Kommission .
<P>
Vi synes derfor , at det er af strste betydning , at De kommer med gode forslag til en reform af Kommissionen , sledes at den er i stand til reelt at bre et kollektivt ansvar , og hvori der ogs er truffet bestemmelser om kommissrers individuelle ansvar og generaldirektrers ansvar , for ogs p det plan skal der ske forandringer .
Vi savner i Deres redegrelse en henvisning til ndvendigheden af grundigt at justere Den Europiske Unions konomiske politik , for troen p en ukontrolleret vkst forbigr den absolutte ndvendighed af den kologiske omlgning af vores konomier .
Vi forventer af Dem , at De flger Parlamentets forslag om at anstte flere kvinder i Kommissionen og at srge for , at de dygtigt kan medvirke til den videre udbygning af , hvad der er en del af vores acquis communautaire .
<P>
Endelig synes vi , at det er udmrket , at De her i dag har meddelt , at De ikke er kandidat .
Dette er en politisk beslutning , der er en europer vrdig .
Til sidst vil vi sige , at vi forventer en strk Kommission , men en strk Kommission , som tler , at den kontrolleres af et strkt Parlament .
Frst da fr vi et nyt grundlag for tillid .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. formandskandidat , Deres tilstedevrelse her i dag er et meget positivt tegn i trd med Amsterdam-traktaten , som snart trder i kraft , og det vil vores gruppe gerne takke Dem for .
<P>
Gennem de samtaler , De har haft med Parlamentets medlemmer , har De allerede fornemmet vores forventninger , ja , jeg vil endda g s langt som til at sige vores store forhbninger til den nye Kommission , hvad enten vi taler om den midlertidige Kommission eller p lidt lngere sigt den endelige Kommission , der indsttes i januar r 2000 .
Disse forhbninger vedrrer helt naturligt frst og fremmest den nye formand for Kommissionen , hvis rolle er fuldstndig afgrende .
<P>
Vi nsker , og jeg burde nok sige , vi vil have en strk Kommission .
Det vil for det frste sige en strk formand .
Den krise , vi gennemlever for jeblikket , den afgende Kommissions tilbagetrden under pres af Parlamentet , er for det frste et resultat af Kommissionens autoritetstab gennem de seneste mneder og r .
P trods af det store stykke arbejde , der er blevet udfrt i de seneste fem r - vi kan f.eks. tage den flles mnt - er dette autoritetstab alvorligt , eftersom Den Europiske Union har behov for en politisk strk Kommission .
Den skal vre strk i forholdet til regeringerne , og dette i endnu strre grad , hvis deres antal stiger i kraft af udvidelserne .
Den skal vre strk i forholdet til Parlamentet , og et af denne styrkes kendetegn skal netop vre dens politiske ansvar over for Parlamentet .
Den skal vre strk i forholdet til offentligheden , for Kommissionen legemliggr , hvad enten vi vil det eller ej , selve Den Europiske Union .
<P>
Men denne politiske styrke , der er vores primre krav til den kommende Kommission , flges op af andre krav , der bl.a. vedrrer Kommissionens interne arbejdsmetoder .
<P>
Den krise , der resulterede i den afgende Kommissions tilbagetrden , har haft den direkte konsekvens - selvom der , som jeg netop sagde det for et jeblik siden , har vret andre vsentlige grunde dertil - at der er opstet forvaltningsfejl , frst inden for selve kollegiets organisation og arbejdsmetoder og derefter inden for de tjenestegrene , der hrer under de enkelte kommissrer .
<P>
Man br ogs stte sprgsmlstegn ved det stigende antal befjelser , Kommissionen forsynes med .
Denne stigning i antallet af opgaver synes paradoksalt nok at have svkket dens indflydelse og synes under alle omstndigheder ikke at vre kommet den til gavn . Dette giver genklang hos os .
<P>
Hr. formandskandidat , Deres arbejde , jeg burde sige Deres mission , bliver enorm .
De har allerede i Italien vist , at De er i stand til at ptage Dem denne opgave .
Jeg stter ogs stor pris p alt det , De netop har sagt foran os i Deres frste indlg , og p Deres nske om at styrke de demokratiske bnd mellem Kommissionens medlemmer og det almindelige valg .
<P>
Hr. formandskandidat , p vegne af min gruppe vil jeg gerne nske Dem al mulig held og lykke !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=50 NAME="Bonde">
Hr. formand , Nationernes Europa vil ogs gerne lyknske Romano Prodi med udpegningen .
Vi opfatter dig som centralist , som superfderalist for Europas Forenede Stater og stemmer derfor imod dit valg .
For os er du Jacques Delors den Anden .
Nationernes Europa garanterer dig kritisk og konstruktiv opposition .
Vi er kritiske , hver gang du foreslr et skridt i retning af mere Union .
Vi er konstruktive , hver gang der er selv den mindste chance for at f lidt benhed i Kommissionens korridorer .
Det , vi har brug for nu , er ikke en ny Kommission , men et rengringshold af uafhngige personligheder , som kan fjerne de af Kommissionens arbejdsopgaver , som ikke gr p tvrs af grnserne , og gennemfre fuldstndig benhed for det , der bliver tilbage .
Der er brug for en moderne forvaltningslov med decentralt ansvar og konsekvenser for dem , der ikke lever op til ansvaret .
Der skal gres op med 50 rs lukkethedskultur og privilegiegilder .
Embedsmanden , som gik til Parlamentet med afslringen af svindel , skal genansttes til fuld ln , og de , der hindrer sagers opklaring , skal fyres .
Det er en skandale , at den nuvrende Kommission efter sin tilbagetrden trffer beslutning om , at Van Buitenen ikke m hjlpe belgisk politi med at opklare nogen af de sager , som har frt til Kommissionens fald .
Embedsmnd i Kommissionen skal vre tjenere for folkestyret i vores lande og ikke nye herremnd .
Til politisk fjendskab og personligt venskab : Benvenuto , Signor Prodi !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , Den Nationale Alliance bifalder de forpligtelser , De formelt vil ptage Dem med hensyn til Unionens institutionsreformer - som Amsterdam-traktaten desvrre ikke nvner i tilstrkkelig grad - og med hensyn til indfrelsen af den politiske union .
<P>
De tragiske begivenheder i Kosovo og NATO ' s militre indgreb - sfremt der er behov for det - viser , at det er tvingende ndvendigt , at Den Europiske Union fr en flles udenrigs- og forsvarspolitik , for uden en sdan er det , som om Europa ikke eksisterer .
De seneste dages begivenheder har understreget , at Europa er fravrende som uafhngig strrelse .
De begivenheder , vi ser nu , viser som aldrig fr - og det har vi meget tydeligt kunne konstatere - hvor meget det haster med en europisk politisk identitet , det vil sige med en identitet , der med respekt for de accepterede alliancer kan blive anerkendt i international sammenhng .
<P>
Det Europiske Rd havde allerede sagt for lnge siden , at det ville udpege den nye formand fr valget .
Det , som vi beklager , er , at de europiske venstrepartier mske fr indflydelse p de valg , som De trffer i Italien , da disse venstrepartier p mere eller mindre tilsnegen vis nsker at forhindre Dem i at stille op til valget .
For vores vedkommende - og her taler vi om Europa - burde en styrket demokratisk orden i den kommende Kommission dog give de politiske krfter mulighed for at forelgge kandidaterne til formandskabet for Kommissionen for Parlamentet , s de ikke altid skal udtale sig om regeringernes forslag .
Vi beder Dem derfor , hr. formand , om den periode med reformer og forandring , som De omtalte i Deres indlg , men det skal vre gte reformer og ikke bare uklare forslag . Det skal vre en politisk union , s vi styrker den konomiske union , s vi indfrer en udenrigspolitik , og s vi beskftiger os med Middelhavsomrdet , sdan som De sagde , men vi skal ogs beskftige os med indvandringen og kriminaliteten samt med den humanitre bistand , ogs nr det glder de landbrugsprodukter , som Europa fortsat smider vk eller undlader at producere , og som alligevel gr ud over vores konomi .
Desuden skal GATT-aftalerne revideres , for selvom vi har et godt forhold til USA , m man ikke afpresse os , nr vi nsker at beskytte vores produkter og vores produktionssystem over for de produkter fra tredjelandene , som vi er tvunget til at importere uden told , og som skyldes tydelige dumpingmetoder .
<P>
S hr. formand , vi skal ogs planlgge fremtiden ved at krve nogle klare sociale regler af de lande , som Den Europiske Union yder bistand til - tredjelande , fjerdelande og ogs de tidligere republikker i Sovjetunionen - s udvidelsen ikke bliver til en udvidelse af fattigdommen og arbejdslsheden , men bliver baseret p et opsving i den europiske konomi , der skal tage udgangspunkt i produkternes kvalitet .
Nr vi ikke kan konkurrere p prisen , er det klart , at vi er ndt til at konkurrere p kvaliteten . Vi skal sledes planlgge fremtiden ved at srge for en Kommission og et Parlament , der sammen lgger programmet for denne fremtid , og som minder Rdet om , at det ikke kan udtale sig om alt og bestemme alt , ellers kommer de europiske borgere til at fle , at de ikke lngere betyder noget .
<P>
Det er sdan , vi skal begynde at planlgge fremtiden !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formandskandidat for Kommissionen , De har erklret at ville et strkt Europa .
Jeg frygter , at De ved Deres holdning vil medvirke til Den Europiske Unions definitive fald .
<P>
De begynder i realiteten med at acceptere , at traktatens bestemmelser ikke anvendes korrekt .
Artikel 159 krver , at de nye kommissrer udpeges hurtigst muligt .
Den krver ogs , at Europa-Parlamentet erklrer sig for en Kommission , der indsttes for en periode p seks mneder , inden et nyt Parlament erklrer sig for en Kommission , der skal fungere i en periode p fem r .
<P>
De er ogs klar til at ptage Dem det ansvar , der er forbundet med hvervet som formand for Kommissionen , uden at have lrt noget af det , der er sket .
Kommissionen - og De er omgivet af afgende kommissrer - blev draget til ansvar frste gang af et flertal i Parlamentet , der afviste at give Kommissionen decharge for ret 1996 .
Regnskabet for dette r er derfor ikke afsluttet .
Endvidere - med al respekt for fru Green , der talte om politisk spil , til trods for , at det er hende , der hele ret har spillet dette spil - blev Kommissionen tildelt en irettesttelse med 232 stemmer , ikke de enkelte kommissrer , men Kommissionen som helhed , som kollegium .
Og Ekspertgruppen var ekstremt hrd i sin beretning og i sine kommentarer , hvor den erklrede , at ingen af kommissrerne burde genudnvnes .
<P>
Det er sledes op til Dem at sikre , at der meget hurtigt indsttes en ny Kommission til at rydde op , til at give den medicin , der kan kurere den diagnosticerede sygdom , og til definitivt at ndre Kommissionens arbejdsmetoder , hvis De vil have et strkt Europa .
Hvis ikke dette sker , er det hele Europa , De slr ihjel .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , ordene flyver , men det gr ogs englene med ubestemmeligt kn .
Det gr ogs de fly , der bomber , og jeres bomber , der slr ihjel .
<P>
Jeg protesterer hermed p det kraftigste mod den krigspolitik , der fres i Europa , og som understttes af Den Europiske Union efter amerikanernes ordre !
<P>
Tilrb
<P>
Denne kriminelle aggressionspolitik mod Serbien og dets lille heroiske folk er juridisk set et brud p De Forenede Nationers Pagt og endda p NATO-traktaten , og for s vidt angr Frankrig p landets grundlov !
<P>
Disse fortsatte bombninger af konomiske ml og civilbefolkningen er en af de mest nederdrgtige og mest utilgivelige handlinger , der har fundet sted i de seneste 50 r !
M Gud forbyde , at I har udlst tredje verdenskrig !
<P>
Stj
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Green i henhold til artikel 108 i forretningsordenen .
Jeg vil gerne minde hende om , at hun fr ordet for at modbevise eventuelle bemrkninger , der er kommet frem om hendes person i lbet af debatten , eller meninger , der er blevet tilskrevet hende , eller for at korrigere bemrkninger , hun selv er fremkommet med .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en personlig udtalelse , eftersom mit navn er blevet nvnt .
<P>
Jeg vil gerne sige , at for et britisk parlamentsmedlem er de partipolitiske hug og parader , vi har oplevet her til formiddag , rent faktisk som manna fra himmelen , og jeg vil sige til dem , der rber ad mig , at jeg trives med det .
Jeg har bemrket mig , at niveauet af personlige fornrmelser rettet mod mig fra hjre side af denne sal er steget samtidig med , at hjrefljens politiske lykke har vendt sig over hele Den Europiske Union .
<P>
Blandede reaktioner
<P>
Jeg kan acceptere , og den europiske offentlighed er klar over , at det var Det Europiske Folkepartis Gruppe , der blev splittet i to dele fra top til bund i marts i forbindelse med forslaget om et mistillidsvotum her i Parlamentet , hvor et flertal stemte for den socialdemokratiske holdning .
<P>
Blandede reaktioner
<P>
Deres rben og skrigen og fornrmelser har til forml at dkke over denne kendsgerning .
Hr . Martens kan godt lide at fortlle os her i Parlamentet , at hans parti i marts krvede fru Cressons afgang .
Han glemmer at fortlle Parlamentet , at han , og hans parti , ogs krvede andre kommissrers afgang , og der var her tale om kommissrer , som ikke blev fundet skyldige af Den Uafhngige Ekspertgruppe .
<P>
M jeg slutte af med at sige til hr . Cox , at hans udtalelse var i fuld overensstemmelse med den billige opportunisme , som hans politiske familie er bermt for .
<P>
Blandede reaktioner
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Jeg giver hermed ordet til hr . Martens af samme grund , men jeg vil anmode om , at man stopper med disse konstante henvisninger til personer med navns nvnelse , hvilket gr det umuligt at f afsluttet dette sprgsml .
Hr . Martens , De har samme ret , De har ordet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg synes , at fru Green har en drlig vane med at fortolke en politisk bemrkning som en personlig bemrkning .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil blot tilfje , at hun i januar i r forelagde et mistillidsvotum , der gik ud p , at Den Socialdemokratiske Gruppe ville stemme imod .
Dette var begyndelsen til krisen , og nr man kritiseres for denne politiske fejltagelse , m man ikke opfatte det som en personlig bemrkning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
I henhold til aftalen vil hr . Prodi besvare alle indlggene i den forestende indstillingsdebat .
Vi har nu 200 afstemninger til i dag og 300 til i morgen , hvorfor vi , da vi er et kvarter forsinket , vil indlede afstemningerne uden at afbryde mdet .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 92/117/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zooneser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbrne infektioner og forgiftninger(KOM(99)0004 - C4-0068/99-99/0003(COD))Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter">
<P>
Kommissionens forslag godkendtes
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Vi har lige tilendebragt afstemningen om en af Kittelmann-betnkningerne .
Jeg har fet at vide , at de foreligger p alle sprog , og da Parlamentet har stemt for at gre dette til et uopstteligt anliggende , er jeg ndt til at g over til afstemningen .
<P>
Henstilling ( A4-0126 / 99 ) af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vedrrende forslag til Rdets beslutning om Det Europiske Fllesskabs holdning til forslag til regulativ fra De Forenede Nationers konomiske Kommission for Europa om ensartede forskrifter for typegodkendelse af tankbiler i klasse N og O , for s vidt angr deres stabilitet over for vltning ( 12832 / 98 - KOM ( 98 ) 0564 - C4-0098 / 99-98 / 0292 ( AVC ) )
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A4-0152 / 99 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 13835 / 1 / 98 - C4-0002 / 99-98 / 0093 ( SYN ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om anden ndring af direktiv 90 / 394 / EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer og om udvidelse heraf til ogs at omfatte mutagener ) ( Ordfrer : Damio )
<P>
Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt
<P>
Betnkning ( A4-0134 / 99 ) af Weber for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale om ndring af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Canada ( KOM ( 98 ) 0664 - C4-0703 / 98-98 / 0316 ( CNS ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Betnkning ( A4-0142 / 99 ) af Plooij-van Gorsel for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om ndret forslag til Rdets forordning om Kommissionens gennemfrelse af et program for specifikke foranstaltninger og aktioner til at forbedre adgangen til Japan for varer og grnseoverskridende tjenesteydelser fra EU ( KOM ( 95 ) 0188 - KOM ( 98 ) 0722 - C4-0062 / 99-95 / 0116 ( CNS ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Betnkning ( A4-0127 / 99 ) af Flemming for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Fllesskabets vegne af ndringen af bilag I og vedtagelse af nye bilag VIII og IX til konventionen om kontrol med grnseoverskridende overfrsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf ( Baselkonventionen ) , som fastsat i afgrelse IV / 9 fra partskonferencen ( KOM ( 98 ) 0634 - C4-0680 / 98-98 / 0307 ( CNS ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Betnkning ( A4-0144 / 99 ) af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om tredje rapport fra Kommissionen om forhandlingerne vedrrende adgangen til at deltage i udbudsforretninger i tredjelande inden for de omrder , der er omfattet af direktiv 93 / 38 ( forsyningsvirksomhedsdirektivet ) ( KOM ( 98 ) 0203 - C4-0457 / 98 )
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<P>
Betnkning ( A4-0172 / 99 ) af Kestelijn-Sierens for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet om fremme af ivrkstternden i EU : Prioriterede omrder for det fremtidige arbejde ( KOM ( 98 ) 0222 - C4-0557 / 98 )
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<P>
Betnkning ( A4-0147 / 99 ) af Kenneth D .
Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om referencelaboratorier til kontrol af bakteriologisk og viral kontaminering af toskallede blddyr ( 9594 / 97 - C4-0014 / 99-97 / 0182 ( COD ) )
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<P>
Betnkning ( A4-0179 / 99 ) af Fraga Estvez for Fiskeriudvalget om retsgrundlaget for forslag og ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning 93 / 383 / EF af 14. juni 1993 om referencelaboratorier til kontrol med marine biotoksiner ( 10339 / 96 - C4-0013 / 99-96 / 0234 ( COD ) )
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=61 NAME="Billingham">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om ndringsforslag 12 .
Men inden jeg gr det , vil jeg gerne bede Parlamentet om forladelse .
Jeg skulle have forelagt min betnkning i gr aftes , og jeg var ikke til stede .
Jeg tog afsted i gr midt p eftermiddagen fra London City Airport .
17 timer senere ankom jeg hertil , og for at fje spot til skade var min kuffert forsvundet .
S jeg gik glip af min mulighed for at tale om denne lsevrdige betnkning , der gr overvgning sikrere for alle borgere i Europa . Jeg er udmrket klar over hr .
Rbigs ndringsforslag . Jeg er enig i det , og jeg anbefaler Parlamentet , at vi stemmer for det .
Det er en forbedring af det ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg m sige , at De tager Dem meget strlende ud her til formiddag .
Man skulle ikke have troet , at Deres kuffert ikke var ankommet .
<P>
Latter
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=63 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg beder lige om Deres opmrksomhed .
I gr konstaterede vi her p plenarmdet , at denne betnkning om narkotika egentlig for frste gang kunne regne med en bred sttte , men at denne ligevgt ikke mtte forstyrres .
Jeg har selv stillet et ndringsforslag , og det viste sig under drftelserne , at dette nu var noget , der kunne skabe nogle problemer .
Jeg beder Dem om i ndringsforslag 9 at lade ordet  ukontrolleret  udg i den sidste linje eller ogs acceptere en delt afstemning , hvor man kan stemme for eller imod dette ord .
Men jeg vil hellere have , at De lader ordet  ukontrolleret  udg .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="UK" NAME="Elliott">
Hr. formand , vi har i dag modtaget et dokument fra tjenestegrenene , hvori der str , hvad medlemmerne skal gre for at forberede sig p flytningen til den nye IPE IV-bygning .
Flertallet af medlemmer har aldrig nogensinde set det indre af IPE IV-bygningen , selvom jeg har fet at vide , at masser af mennesker , der ikke er medlemmer , er blevet vist rundt .
Jeg gad vide , om det ville vre muligt i forbindelse med den nste plenarmdeperiode at arrangere en rundtur for de medlemmer , der gerne vil have en forpremiere p bygningen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Det kan jeg ikke se , at der skulle vre noget i vejen for .
Jeg foreslr , at De tager kontakt til sikkerhedstjenesten , hvis De nsker at blive eskorteret rundt i bygningen .
Problemet indtil nu har vret , at der har pget arbejde i bygningen .
Jeg vil ogs foresl , at vi mske kunne arrangere , at grupper af medlemmer fr en rundtur sammen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Wolf">
Mlet for IDA-programmet er at tilskynde og stte administrationerne i stand til at udveksle data elektronisk over hele Den Europiske Union .
Som led i den frste IDA-afgrelse blev der ivrksat og indledt adskillige sektorielle projekter .
Men der findes stadig en rkke kompatibilitetsproblemer .
Det nye forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om opstilling af en rkke retningslinjer , herunder fastlggelse af projekter af flles interesse , for transeuropiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne ( A4-0131 / 99 ) og om fastlggelse af en rkke aktioner og foranstaltninger med henblik p at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne ( A4-0130 / 99 ) lgger srlig vgt p samarbejde om flles planer , vrktjer og generiske tjenester mellem de forskellige net og applikationer .
<P>
Rdet giver i sin flles holdning sin fulde eller principielle tilslutning til de fleste af Europa-Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen .
De eneste resterende kontroversielle punkter er blevet fremlagt igen af ordfreren , fru Read .
I disse opfordres der til at tilfje flgende ordlyd som ml for direktivet : at  gavne personerne i Den Europiske Union  ( i stedet for borgerne i den flles holdning ) og ogs til , at Kommissionen sender ikke blot Rdet , men ogs Parlamentet sin evaluering af telematikken .
<P>
Jeg vil atter en gang lyknske fru Read med den altid hje kvalitet af det arbejde , hun udfrer , nr det glder om at fastlgge nye regulerende rammer for de vigtigste aspekter af informationssamfundet , som vi har som flles opgave nu og i den umiddelbare fremtid .
<P>
Betnkning af Bontempi ( A4-0133 / 99 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , handlingsplanen for et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , der blev fremlagt af det strigske formandskab og vedtaget p Det Europiske Rd i Wien i december 1998 , er en temmelig eftertrykkelig tekst , der klart sger at lede Amsterdam-traktatens bestemmelser i retning af strre realisme .
Man kan ikke sige det samme om Europa-Parlamentets betnkning om samme emne , som Parlamentet netop har vedtaget i dag , og som - som sdvanlig - forsger at tilfredsstille de fderalistiske manier frem for borgernes egentlige behov .
<P>
Det Europiske Rds handlingsplan erklrer f.eks. lige fra begyndelsen , at den frie bevgelighed ganske vist er et af traktatens grundlggende ml , men at den i vid udstrkning skal vurderes under hensyntagen til de sikkerhedsmssige krav .
I henhold til teksten rkker borgernes frihed videre end den frie bevgelighed , og jeg citerer :  c ' est aussi la libert de vivre dans un environnement o la loi est respecte  ( det er ogs frihed til at leve i omgivelser , hvor loven respekteres ) .
I samme ndedrag tilfjer Rdet med hensyn til indvandrings- og asylpolitikken , og jeg citerer igen :  il convient d ' accorder , en particulier , la priorit  la lutte contre l ' immigration illgale  ( der br i srdeleshed gres en stor indsats for bekmpelse af den illegale indvandring ) .
<P>
I Europa-Parlamentets betnkning ndres tonen helt .
Den store prioritet bliver , jeg citerer :  en mere detaljeret definition af de grundlggende rettigheder og unionsborgerskabet  , som om medlemsstaterne levede i en halvbarbarisk stat , hvor menneskerettighederne konstant blev brudt , og hvor man gennem rhundreder havde ventet p eurokraterne for endelig at komme til at leve i en retfrdighedens stat .
Man anser os benbart alle for at vre en flok tber .
<P>
Under disse omstndigheder er det ikke overraskende at konstatere , at Europa-Parlamentet , nr det drejer sig om sprgsmlene om den frie bevgelighed for personer , anbringer den frie bevgelighed verst p stigen over Fllesskabets rettigheder , mens bekmpelsen af den illegale indvandring druknes blandt en lang rkke andre ml .
Vi er naturligvis tttest p Rdets opfattelse , idet det dog skal prciseres , at hver enkelt medlemsstat skal bevare det suverne herredmme over sit omrde .
<SPEAKER ID=68 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Udviklingen af EU hen imod et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er overordentlig vigtig for borgerne i Europa . Derfor hilser vi betnkningen af Bontempi velkommen .
Vi mener imidlertid , at forslagene i betnkningen om at give Europol operative befjelser og oprette en europisk anklagemyndighed er uforenelige med lovgivningen p disse omrder .
Europol skal kun supplere og hjlpe de nationale politimyndigheder , og den skal ikke selv gribe ind over for borgerne .
Vi mener ikke , at man skal indfre en europisk anklagemyndighed , da der ikke findes noget overstatsligt strafferetligt samarbejde .
Samarbejdet p dette omrde br ogs fremover forblive mellemstatsligt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har undladt at stemme for Bontempi-betnkningen .
Betnkningen er en bred gennemgang af de forskellige instrumenter , der skal sikre gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
De danske socialdemokrater er tilhngere af at sikre de grundlggende rettigheder for de personer , der lever i EU .
Der er dog flere opfordringer i betnkningen , som vi er imod .
Det drejer sig om : indfrelse af Corpus Juris , harmonisering af retsplejebestemmelser i medlemslandene og operative befjelser til Europol .
Vi har derfor undladt at stemme for den samlede betnkning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Caudron">
Det er med stor tilfredshed , jeg modtager denne betnkning .
Den indeholder en retfrdig analyse af Rdets og Kommissionens handlingsplan for indfrelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Denne plan stemmer overens med kravene fra Det Europiske Rd i Cardiff og svarer til den klare og ambitise holdning , der bestr i at stte Unionen p sporet af de reformer , der skal fre den tttere p de europiske borgere .
<P>
Indfrelsen af et sdant omrde skal naturligvis ske gradvist .
Af de vigtige etaper huskes Schengen-aftalen , Maastricht-traktaten og naturligvis Amsterdam-traktaten .
Det glder mig i vrigt at se , at der er indfrt et nyt afsnit i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber under titlen  visum , asyl , indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevgelighed for personer  , hvilket vil give mulighed for at forbedre sammenhngen i ngleomrder , der direkte vedrrer de europiske borgere .
Jeg erklrer mig til gengld uenig i opretholdelsen af de undtagelsesbestemmelser , Det Forenede Kongerige , Danmark og Irland nyder godt af .
Alle kender de uhyrlige omkostninger i forbindelse med sammenhold i et Europa a la carte .
<P>
Der str ekstremt meget p spil i forbindelse med indfrelse af et sdant omrde .
Og ordfreren hvder med rette , at dette br vre en af Unionens prioriteter .
Jeg sttter denne id , for vi er tvunget til at leve op til de europiske borgeres forventninger . De strber efter at leve i sikkerhed inden for Den Europiske Unions grnser .
Dette legitime krav kan efterkommes via indfrelse af bedre kontrolforanstaltninger ved grnserne og bedre forebyggelse af kriminaliteten .
<P>
At vre i sikkerhed er ligeledes ensbetydende med at vide , at man kan gre sine rettigheder gldende ved domstolene .
Man ved det , og jeg ved det isr , de grnseoverskridende stridigheder medfrer af og til ulselige problemer .
Der skal derfor gres en indsats for at forenkle adgangen til domstolene og lette samarbejdet mellem de forskellige medlemsstaters retshndhvende myndigheder .
<P>
Endelig er et af de grundlggende elementer fortsat udarbejdelsen af et charter for de grundlggende rettigheder .
En sdan tekst vil klart identificere de rettigheder , borgerne kan gre gldende i Den Europiske Union .
Det famse unionsborgerskab , der for en stor dels vedkommende stadig blot er en tom skal , tager form .
Beskyttelsen af disse rettigheder skal vre p det hjest mulige niveau .
Det Europiske Fllesskabs Domstol skal sikre disse rettigheder .
Jeg finder det endvidere absolut uacceptabelt , at dens kompetence begrnses i sdanne sprgsml .
<P>
Jeg hber , at debatten om dette emne , der afholdes i Finland i oktober 1999 , brer frugt , for selvom fremskridtene er uomtvistelige , er der stadig flere mangler .
Europa-Parlamentets rolle br udvides fra blot at vre konsulterende , og regelen om enstemmighed br nedlgges for at give plads til regelen om kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=71 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Lindholm (V), Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Vi stemmer imod Bontempis betnkning vedrrende bestemmelserne om indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , fordi vi mener , at betnkningen stter den europiske forbundsstat verst p EU ' s prioriteringsliste .
<P>
I betnkningen understreges tilslutningen til det skaldte Corpus Juris-udkast , der har til hensigt at indfre en  europisk offentlig anklager  , der skal tage sig af retsforflgning , og samtidig pointeres det , at der skal faststtes minimumsregler for , hvad der udgr kriminelle handlinger , og hvilke straffe der skal anvendes .
Realiseres disse bestrbelser vil det betyde , at der etableres ikke kun et politisk , men ogs et juridisk omrde i EU , hvor medlemslandene bliver tvunget til at harmonisere deres forskellige retstraditioner og forskellige moralske opfattelser af , hvad der udgr kriminelle handlinger .
Dermed mener vi , at EU-samarbejdet tager et vigtigt skridt i retning af etableringen af en egentlig forbundsstat .
Hvilke implikationer forslagene i betnkningen frer med sig , ved ingen , men at de foreslede indgreb i den nationale rderet er i strid med f.eks. enkelte medlemslandes undtagelse med hensyn til politi- og retsvsen er evident .
<P>
EU ' s bestrbelser for at etablere et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed har til hensigt at sikre det enkelte individs retssikkerhed .
Vi mener ikke , at retssikkerheden og borgernes tillid til det juridiske og politiske system styrkes ved at underminere medlemslandenes forskellige retskulturer og ved at overfre kompetence til et system , der ikke har betydelig opbakning i medlemsstaternes befolkninger .
Bestemmelserne vedrrende det indre og retlige omrde br derfor vre et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=72 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Der er flere grunde til , at vi ikke kan sttte denne betnkning .
<P>
Ordfreren mener , at bekmpelsen af kriminalitet br ske p EU-niveau , og at Europol skal have operative befjelser .
Vi mener , at det for det frste er undvendigt at oprette endnu en organisation , nr der allerede findes et velfungerende Interpol med ca . 150 medlemslande .
Desuden er Europol udemokratisk i sin struktur . Det er vores faste overbevisning , at Europol kommer til at true borgernes personlige integritet , og at retssikkerheden erstattes med lovlshed .
<P>
Vi finder det ikke nskeligt med en harmonisering af medlemslandenes politik p omrder som visum , indvandring og asyl .
S lnge man faktisk sger asyl i n bestemt nation , er en sdan harmonisering desuden meget vanskelig at begrunde .
<P>
Ordfreren nsker en harmonisering af den internationale privatret .
Det er ikke nskeligt , da der i dag er meget store nationale forskelle p det familieretlige omrde .
Desuden er det undvendigt , da handlens vigtigste synspunkt , nemlig internationale privatretlige aftaleregler , allerede er reguleret i Rom-konventionen .
Det samme glder ogs betnkningens intentioner om at fremme den gensidige anerkendelse af domme .
Dette omrde er i det store og hele reguleret i Bruxelles-og Lugano-konventionen , og der arbejdes i jeblikket med at lave endnu en konvention for familieretten .
Det forekommer os , at ordfreren beskftiger sig med harmonisering blot for harmoniseringens skyld
<P>
Hvad angr en harmonisering af retsplejebestemmelserne , er det en vigtig del af den nationale retskultur , hvordan domstolsorganisationen fungerer . Det varierer ogs betydeligt i de forskellige medlemsstater .
<P>
P det strafferetlige omrde er det vrd at bemrke , at der bruges en meget bred definition for at adskille de lovovertrdelser , der kan underlgges en sdan harmonisering .
Det er vrd at huske p , at det f.eks. i Tyskland og Frankrig er forbudt at bengte skaldte historiske samlinger , hvilket er i direkte modstrid med den svenske ytringsfrihed .
Strafferetten er statens yderste tvangsmiddel , og det er meget vigtigt , at beslutningerne om , hvad der skal hre ind under strafferetten , og hvordan den skal hndhves , trffes under virkelige demokratiske former .
Det er ikke vrd at risikere at blive tvunget til at omdefinere indholdet i strafferetten , bare fordi man nsker at kunne straffe visse lovovertrdelser mere effektivt .
<P>
Endelig vil man ogs eliminere den dobbelte strafbarhed i forbindelse med udlevering , det vil sige , at udlevering kun kan forekomme , hvis den pgldende handling er strafbar i begge lande .
Dette krav findes , for at man skal kunne vrne om et sikkert syn p , hvad der egentligt er strafbart .
Dette krav m best , nr man tnker p de store forskelle i medlemslandene i disse sprgsml .
<P>
Betnkning af Schmid ( A4-0141 / 99 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi finder denne betnkning meget udmrket .
Vi har imidlertid en anden opfattelse p t punkt .
Vi mener nemlig , at definitionen p brn skal flge de internationale konventioner , det vil sige , at brn er personer under 18 r .
<SPEAKER ID=74 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har stemt for en flles aktion til bekmpelse af brnepornografi p Internettet .
Bekmpelse af kriminalitet p Internettet er i sin natur grnseoverskridende , og der er derfor behov for internationalt og europisk samarbejde p omrdet .
S lad os hurtigst muligt f igangsat denne flles aktion , som indeholder et praktisk samarbejde , der ogs inddrager Internetudbydere .
Vi er imidlertid ikke tilhngere af opfordringen til at harmonisere medlemsstaternes seksuelle lavalder .
Faststtelsen af den seksuelle lavalder hrer under medlemsstaternes kompetence .
<SPEAKER ID=75 NAME="Caudron">
Den ptrngende ndvendighed af at indlede en hrdnakket kamp mod de brnepornografiske netvrk , der invaderer Internettet , er nu bevist .
Derfor sttter jeg betnkningen fra vores kollega Schmid .
<P>
Selvom brugerne af Internettet og udbyderne naturligvis spiller en rolle i denne kamp for den menneskelige vrdighed , kan man ikke kun lade det vre op til dem .
Jeg finder det endvidere ndvendigt at hilse en rkke individuelle og kollektive initiativer velkommen .
Takket vre dette samarbejde med de kompetente myndigheder er mange ulovlige handler blevet uskadeliggjort .
<P>
Jeg mener imidlertid , at det er ndvendigt og uundgeligt med et samvirke mellem menneskelige og materielle ressourcer via Europol med henblik p at ge effektiviteten af bekmpelsen af disse forbrydelser .
<P>
I den henseende er jeg enig med ordfreren om betegnelsen for disse brnepornografiske handlinger . Ja , der er tale om kriminelle handlinger , og medlemsstaterne skal handle derefter .
<P>
Selvom Den Europiske Union tager et stort skridt ind i denne kamp , er det altafgrende , at europerne skrider aktivt ind over for tredjelandene med henblik p at sikre , at disse netvrk ikke finder fred nogen steder .
<P>
Endelig ser det ud til at vre ndvendigt at inddrage de skaldte webhoteller for at reducere aktionen p dette omrde , samtidig med at det verdensomspndende spinds primre kendetegn , nemlig frihed , sikres .
Denne frihed m imidlertid under ingen omstndigheder blive synonym med uansvarlighed og anonymitet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Ford">
Jeg vil sttte denne betnkning .
Der er nogen , der pstr , at Internettet br vre fuldstndigt ucensureret .
Det er jeg uenig i .
Selvom jeg har et eftergivende syn p , hvad der br vre tilladt , mener jeg , at visse billeder og sprgsml befinder sig uden for smmelighedens grnser .
<P>
Pdofili er en grnse . Andre er f.eks. incitamenter til racehad og skaldte snufffilm , det vil sige film , der viser faktisk tortur og mord .
<P>
Det er blevet hvdet , at det er meget vanskeligt at kontrollere indholdet p Internettet .
Det kan godt vre , at dette er rigtigt , men det er det ogs at forhindre mord , og dem gr vi ulovlige .
Parlamentets enhed for vurdering af videnskabelige og teknologiske projekter , STOA , har udarbejdet en rapport om de tekniske aspekter i forbindelse med kontrol med Internettet , der afslrede , at det kan vre lettere , end man frst troede .
F.eks. er et karaktertrk ved pdofili og pornografi store omrder med kdfarve .
<P>
Vi kan derfor have midlerne .
Alt , hvad vi mangler , kan vre at finde viljen til at gre det .
<SPEAKER ID=77 NAME="Martin, David W.">
Jeg vil stemme for Schmid-betnkningen , da jeg mener , at en af de mest foruroligende konsekvenser af udviklingen af Internettet er den tilsyneladende frihed , det giver distributrer af brnepornografi .
<P>
Hndteringen af brnepornografi krver samarbejde fra internetbrugerne , der br tilskyndes til at informere politimyndighederne , hvis de stder p eller har mistanke til , at et internetsted bliver brugt til distribution af brnepornografi .
<P>
Da Internettet ikke respekterer nationale grnsedragninger , er det af vital betydning , at medlemsstaterne samarbejder om at hndtere denne forkastelige praksis .
<P>
Produktion , bearbejdning , levering , distribution og besiddelse af brnepornografi br gres til en kriminel handling i alle medlemsstater , og Europol br straks informeres om brnepornosager .
Det er et velkomment skridt i den rigtige retning henimod et forbedret europisk samarbejde , der sigter p at udrydde denne foruroligende handel .
<SPEAKER ID=78 NAME="Titley">
Jeg kan helhjertet sttte denne betnkning og vil stemme for den .
Samtidig med , at Internettet er et magelst vrktj , der har potentialet til at vre menneskeheden til meget stor gavn , har det ogs sin mrke side .
Den frie og nemme adgang , Internettet tilbyder , og som gr det s nyttigt for erhvervslivet og uddannelsessystemet , gr det ogs til et ideelt vrktj for dem , der nsker at distribuere rdselsvkkende materiale , ssom brnepornografi .
<P>
Labour-regeringen er fast besluttet p at gre alt , hvad der str i dens magt for at udrydde denne skndige virksomhed .
Vi vil bygge p det arbejde , der blev gjort ved Stockholm-konferencen i 1996 og UNESCO-konferencen i 1999 om seksuel udnyttelse af brn .
Vi vil ogs sttte henstillingerne i denne betnkning og strbe efter et tttere samarbejde mellem de nationale politimyndigheder , der omfatter informationsudvekslinger dgnet rundt .
Vi vil desuden samarbejde med vores europiske partnere om at udvikle internetfiltre til at dmme op for distributionen af brnepornografi .
<P>
Labour-regeringen vil ikke sl sig til tls , fr gerningsmndene for denne onde virksomhed er blevet standset og retsforfulgt .
<P>
Betnkning af Reding ( A4-0143 / 99 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , CDU og CSU mtte stemme imod betnkningen af Reding , fordi den blev gjort uantagelig af de venstreorienteredes ndringsforslag .
Vi beklager , at man bliver ved med at sammenkoble de vigtige sprgsml om asylansgere og borgerkrigsflygtninge med forskellige ideologiske krav , se ndringsforslag 21  valgret  osv osv .
Det gr det vanskeligt for os at hjlpe i virkelige ndsituationer .
Det er et uudholdeligt hykleri , at netop de , der stemmer for sdanne forslag , s ikke i tilflde som med flygtningene og de fordrevne fra Kosovo er villige til at tage deres andel af de fordrevne .
Frankrig f.eks. , hr . Jospin , har ikke modtaget nogen fra Kosovo .
I Bayern har vi allerede skaffet kapacitet til 7.000 mennesker .
<P>
Det drejer sig om , at vi virkelig hjlper i praksis , og at vi ikke bliver ved med at overlsse denne vigtige problemstilling med ideologiske idealer .
Hvis det fortstter , vil vi fortsat vre ufleksible , nr det virkelig drejer sig om ndstilflde , ikke kunne hjlpe , skabe stemninger , som vi ikke nsker .
Derfor opfordrer jeg den venstre side af Parlamentet til nu langt om lnge at finde frem til en konsensus i disse sprgsml .
<SPEAKER ID=80 NAME="Berthu">
Resultatet af det strategidokument , der blev fremlagt af det strigske formandskab om Den Europiske Unions migrations- og asylpolitik , er bekymrende :  d ' une part , au cours des cinq dernires annes , on n ' a pas constat , pour les principales rgions de provenance , de diminution des potentiels des migrations ou de l ' migration effective , bien au contraire ; d ' autre part , ni les contrles aux frontires extrieures de l ' Union ou de l ' espace Schengen , ni la lgislation des tats membres sur les trangers ou en matire d ' asile , ne sont parvenus  arrter l ' immigration clandestine  ( p den ene side har man i de seneste fem r ikke konstateret nogen nedgang i migrationspotentialet og den reelle udvandring i de vigtigste oprindelseslande , tvrtimod .
P den anden side har hverken kontrollen ved Unionens ydre grnser og Schengen-omrdet eller medlemsstaternes lovgivning om udlndinge og asyl formet at stoppe den ulovlige indvandring ) .
Det angiver ogs meget prcist ndringen af migrationsstrmmene .
Tidligere var disse strmme for strstedelens vedkommende et resultat af den bipolare kontrast mellem de vestlige lande og den kommunistiske verden . I dag er de grundlggende et resultat af etniske konflikter efterfulgt af masseudvandringer eller af de prekre leveforhold i mange lande .
<P>
Som flge af denne konstatering anmoder Rdet i sit strategidokument om en revidering af mlstningen samt en  europisering  af instrumenterne .
Den foreslr bl.a. at lette migrationspresset ved kilden ved intervention i emigrationslandene , at hmme den ulovlige indvandring gennem en styrkelse af kontrollen og bekmpelsen af menneskesmugling , at definere et samordnet system for officiel kontrol med adgangen til medlemsstaterne fra oprindelseslandet til det endelige bestemmelsesland gennem et eller flere transitlande og endelig at indlede foranstaltninger i retning af flere mngdemssige styringsmetoder ( kvoter ) af de nye migrationsstrmme , herunder ogs for s vidt angr familiesammenfring .
<P>
Med hensyn til disse sledes definerede mlstninger kan man kun vre forbeholdende over for forslaget om en ny ordning til beskyttelse af flygtninge , der i mange tilflde risikerer at fungere som endnu en tiltrkkende pol .
<P>
Desvrre bestrber Europa-Parlamentet i Reding-betnkningen sig p at formindske - ja , endog forvrnge - disse forslags stringens , hvilket klart viser alle de problemer , man ville stde p , hvis man i morgen i samarbejde med Parlamentet ville fre en blot nogenlunde stram indvandringspolitik .
<P>
Det er netop i dokumentets andet kapitel vedrrende de institutionelle instrumenter , de frte politikker skal rde over , at dokumentet fra det strigske formandskab synes at vakle mest .
Det er en selvflge , at migrationsproblemerne vedrrer alle lande i Europa , og at en lsning p europisk plan ville vre nskvrdig .
En sdan lsning vil imidlertid kun vre meningsfuld , hvis den giver et resultat , der er strammere end den aktuelle politik .
Det europiske institutionelle system , sdan som det ser ud iflge Amsterdam-traktaten med Kommissionens initiativmonopol og Europa-Parlamentets flles beslutningstagning , risikerer imidlertid netop at ende med en mere slap politik .
Det er n stor modsigelse .
<P>
Desuden burde definitionen af en europisk politik ikke automatisk medfre undertrykkelse af hele den nationale beslutningsuafhngighed .
Ellers risikerer vi at fratage medlemsstaterne deres ansvarsflelse og endnu en gang at n frem til det modsatte resultat af det , vi nskede .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener derfor , at denne politik skal holdes inden for en ramme , hvor beslutningerne tages enstemmigt , med en ubetinget , national beskyttelsesklausul , der giver mulighed for hurtige tilpasninger efter behov .
<SPEAKER ID=81 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Bonde og Sandbk (I-EDN)">
Vi har stemt for betnkningen , da den fastslr en rkke grundlggende humanitre principper for flygtningepolitikken .
Det er specielt vigtigt , da Rdets strategi i hj grad prges af repression og manglende ansvar .
<P>
Betnkningen indeholder ogs visse krav om harmonisering og overstatslighed , som vi har stemt imod .
<P>
Betnkning af Pirker ( A4-0138 / 99 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det , der her er blevet foreslet , er en meget farlig situation , hvor indvandrere og asylansgere behandles som kriminelle ved , at man vil optage deres fingeraftryk .
Under normale omstndigheder er det kun forbrydere eller mistnkte forbrydere , der fr taget fingeraftryk .
Iden med , at personer helt ned til 14-rsalderen skal have taget deres fingeraftryk , er helt uacceptabel .
Det viser tydeligt den holdning , som EU har til asylansgere og flygtninge , nemlig at de automatisk som det frste bliver klassificeret som kriminelle .
Hele sagen er blevet drevet igennem under dkke af at ville beskytte asylansgere og flygtninge , men det er helt klart ikke motivet .
Det vil blot bringe dem i fare , true dem yderligere og anbringe dem i en ualmindelig srbar situation .
For resultatet af dette er , at de bliver behandlet som kriminelle .
Det kan vi ikke acceptere .
Vi m se p , hvordan vi behandler asylansgere og flygtninge , isr i den nuvrende situation , hvor der hersker stor uro omkring det , der foregr i det tidligere Jugoslavien og antallet af flygtninge dr .
<P>
Skal vi til at behandle mennesker , der er s uheldige , at de er tvunget til at ansge om asyl eller flygte fra forflgelse , som kriminelle ?
Det mener jeg ikke , at vi skal .
<P>
Betnkning af Zimmermann ( A4-0115 / 99 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , Europa kan ikke tage imod al verdens elendighed .
Det var det , vores kollega , tidligere premierminister Michel Rocard , engang sagde om Frankrig .
Nej , alle verdens flygtninge er ikke berettigede til at komme til Europa .
Hvis de skal indkvarteres , skal det vre i de lande , der etnisk , kulturelt og religist set ligger tttest p dem selv .
<P>
Hvis kosovoalbanerne skal indkvarteres , skal det ske i Albanien eller Tyrkiet , ikke i Vesteuropa , hvis konomiske og sociale fordele virker tiltrkkende for hele verden , hvilket skaber immigrationsstrmme , der er lige s skadelige for de modtagende lande som for oprindelseslandene .
Den Europiske Unions europiske kendetegn skal bevares .
Den skal vre europisk i kraft af dens befolkning , dens kultur , dens religion , og for at sikre dette skal der fastlgges et ml , der skal overholdes : nul immigration .
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Det emne , der er under debat i dag , er desvrre srligt aktuelt .
I dette jeblik parkeres tusindvis af kosovoere , der er blevet deporteret , fordrevet fra deres hjem med den velkendte brutalitet , i flygtningelejre , der i huj og hast er blevet oprettet , mens de venter p eventuelt at kunne vende tilbage til deres land .
Nogle af dem , isr dem , der befinder sig i Makedonien , tvinges til at tage med fly til ukendte bestemmelsessteder .
Vi , medlemsstaterne af Den Europiske Union , br modtage disse mennesker , disse flygtninge , som det sig hr og br , det vil sige med strst mulig vrdighed , og derefter gre vores bedste for , at de kan rejse tilbage til deres hjemland hurtigst muligt .
<P>
Det forslag om en flles aktion , som vi diskuterer i dag , falder fint i trd med dette synspunkt .
Jeg kan kun tilslutte mig disse mlstninger , nemlig at forbedre modtagelsesbetingelserne for fordrevne og asylansgere og flygtningenes frivillige tilbagevenden til deres hjemland .
<P>
Vi br forbedre modtagelsesbetingelserne ud fra et materielt , men ogs et humant synspunkt , for disse mennesker befinder sig for strstedelens vedkommende i et totalt psykologisk kaos .
<P>
Det er formlslst at komme med flere kommentarer . De har alle set de forfrdelige billeder , der igen og igen udsendes p alverdens fjernsynskanaler , undtagen de serbiske !
<P>
Modtagelsen er kun frste etape .
Vi skal ogs lette disse menneskers tilbagevenden til deres land og deres reintegration dr .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne kommentere en mangel , som hndelserne i Balkan understreger vigtigheden af .
Kommissionen har undladt at tage hjde for et vigtigt aspekt , som Europa-Parlamentet havde fremfrt , nemlig ndhjlp i tilflde af pludselig tilstrmning af flygtninge fra et akut kriseomrde .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve Europa-Parlamentets engagement til fordel for flygtninge og dets evne til at foregribe tingenes gang .
I budgettet for 1999 foreslog det faktisk oprettelse af en europisk flygtningefond .
Fra r 2000 burde denne fond finansiere hele den samlede flygtningepolitik .
Fra denne dato hrer disse emner endvidere ind under Fllesskabets kompetence . Det kan man kun glde sig over .
<SPEAKER ID=85 NAME="Martin, David W.">
Her midt under Kosovo-krisens rasen har de to rdsforslag til behandling af flygtninges situation , fet en ny aktualitet .
<P>
Disse to forslag fremsttes under den tredje sjle , og de vil skulle genoptages igen , nr Amsterdam-traktaten er trdt i kraft .
<P>
Den frste foranstaltning har til hensigt at sttte og udvikle de eksisterende foranstaltninger , der p lokalt , regionalt , nationalt og EU-plan har til forml at gre flygtningene uafhngige og forhindre , at de bliver socialt marginaliseret .
<P>
Den anden foranstaltning er et forslag om en flles aktion vedrrende praktisk sttte i forbindelse med modtagelse af flygtninge , fordrevne personer og deres frivillige tilbagevenden .
Aktionen har til forml at forbedre modtagelsesbetingelserne for asylansgere og fordrevne personer og lette deres frivillige tilbagevenden og fornyede integration i deres respektive oprindelseslande .
<P>
De ndringsforslag , der er fremsat af fru Zimmerman , er velkomne og styrker i deres helhed forslagene .
Navnlig forslagene om etablering af en europisk flygtningefond og om sttte til modtagelsescentre er vigtige initiativer .
<SPEAKER ID=86 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Vi betragter dette som en god betnkning , som frer et rsonnement for , hvilke problemer der er med asylpolitikken i medlemsstaterne .
Hermed nsker vi at forklare , at vi forholder os meget kritiske til den flles asylpolitik , som betnkningen opridser .
Vi mener , at asylpolitikken br vre et nationalt anliggende , s lnge det er i de enkelte lande , der sges asyl , hvilket det formentlig vil vre et godt stykke tid endnu .
<P>
Det betyder , at vi ogs forholder os kritisk til den flles fond , som betnkningen omtaler .
Unionen skal selvflgelig kunne sttte de stater , der har en tung konomisk byrde , men vi bryder os ikke om formuleringer om at finansiere  alle aspekter ved flygtningepolitikken  over den europiske flygtningefond .
<P>
Betnkning af Harrison ( A4-0174 / 99 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Denne betnkning indeholder helt sikkert et spndende rsonnement om mervrdiafgiften og dens anvendelse , men vi mener ikke , at diskussionen hrer hjemme her .
Afgifter , herunder ogs mervrdiafgifter , er et nationalt kompetenceomrde .
<P>
Anden betnkning af Cox ( A4-0171 / 99 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi er generelt tilhngere af anvendelsen af miljafgifter som et middel til at opn vigtige miljforbedringer .
Vi er imidlertid kun tilhngere af en flles EU-miljafgift , sfremt det er miljet , der er i fokus , og sfremt provenuet sendes tilbage til medlemsstaterne .
Vi kan ikke sttte , at EU vil regulere disse nationale konomiske instrumenter udelukkende for at fremme handlen og det indre marked .
Vi har sledes stemt for de enkelte dele af betnkningen , men har afstet fra at stemme om den samlede betnkning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Ved den endelige afstemning har vi stemt imod betnkningen af flgende grunde :
<P>
Betnkningen indeholder en rkke forslag til gavn for miljet , og dem har vi givet vores sttte .
<P>
Betnkningen er imidlertid baseret p et system for skaldt skatteveksling , der er velegnet til at mindske landenes skattebaser , drne socialforsikringssystemet og forsvare en social omfordeling .
<P>
Betnkningen er som helhed - vi citerer her miljudvalgets udtalelse - mere  brun end grn  .
<P>
Betnkningen indeholder ingen referencer til atomkraft og de tilhrende problematikker .
<P>
Betnkningen medfrer et indgreb i skattepolitikken , der krnker de nationale parlamenters ret til at beskatte befolkningen .
Den gr dermed langt ud over princippet om udelukkende at have minimumsafgifter .
Den overfrer beskatningsretten til institutioner , hvilket savner demokratisk legitimitet og er en politik , som borgerne ikke har kontrol over .
<SPEAKER ID=90 NAME="Lukas">
Vi stemmer for betnkningen af Cox , fordi miljafgiften under visse forudstninger er et fornuftigt ordenspolitisk initiativ .
Frst skal der dog tages nogle vigtige skridt :
<P>
grundlggende skattereform - generel nedsttelse af de samlede skatteindtgter-formlsbestemmelse-klar favorisering af vedvarende energiMiljafgiften , som er tnkt som et styringsinstrument , m under ingen omstndigheder degenerere til at vre et instrument til at udnytte nye indtgtskilder .
Derfor afviser vi ndringsforslag 6 .
<SPEAKER ID=91 NAME="Porto">
Nr direktivforslaget om beskatning af energiprodukter nu kommer tilbage til Europa-Parlamentet , vil jeg ud over igen at nske hr .
Cox tillykke med den anstrengelse , som han har villet yde for at forenkle og rationalisere , gerne erindre om de bestrbelser , som jeg allerede tidligere har givet til kende , og som ogs har fundet udtryk i de ndringsforslag , som jeg er medunderskriver af , og som begrunder , at min gruppe og jeg stemmer imod , da de er blevet forkastet .
<P>
Hvad angr afgiftsneutralitet , og helt bortset fra det forhold , at man ikke kan sige , at en beskatning , der ndrer p produktionsbetingelserne , er neutral , m man sprge , om det drejer sig om et opneligt ml eller det endelige ml , der skal ns .
Det , som det faktisk drejer sig om at opn , er en konomi i strre fremgang , der kan give beskftigelse , et srdeles vigtigt ml , som vi skal vide om bliver bragt i fare gennem en overdreven energibeskatning .
<P>
Da det i alle tilflde er vsentligt ikke at forvride konkurrencen mellem produktionssektorer og transportformer , m det undgs , at nogle af disse uberettiget bliver udsat for strre omkostninger end de vrige .
Der m lgges vgt p de enkelte sektorers samfundsmssige omkostninger , men det er efter vores opfattelse ikke kun dette forhold , der er blevet taget i betragtning , nr man uden skelnen har slet ned p sektorer og transportformer , der er lige forurenende og stjende .
<P>

Forsteligt nok vil jeg ogs igen give udtryk for uimdekomne bestrbelser med hensyn til social retfrdighed og konomisk samhrighed , idet det ikke kan accepteres , at forholdene forvrres for mindre godt stillede familier , hvis energiudgifter udgr en stadig strre del af deres indkomst , og for de perifert beliggende lande , der har strre transportomkostninger , navnlig i form af transport , der forudstter et stort energiforbrug ( sledes som tilfldet er med vejtransport ) , og til hvilke der ikke umiddelbart kan findes et realistisk alternativ .
<SPEAKER ID=92 NAME="Souchet">
De forslag , der forelgges os til undersgelse , overholder delvist forpligtelsen til at indfre minimumssatser for afgifterne p mineralolie i henhold til artikel 10 i direktiv 92 / 82 / EF og imdekommer samtidig Rdets opfordring efter sammenbruddet i forhandlingerne om en CO2 -energiafgift til at fremstte nye forslag om beskatning af energiprodukter .
<P>
Enhver afgift br imidlertid vre let at forst , nem at opkrve , forudsigelig og vanskelig at unddrage sig .
Det er grunden til , at vi er for princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er imidlertid enige i de store bekymringer , som alle erhvervssektorerne giver udtryk for , over for tanken om at indfre nye afgifter p energi eller en forhjelse af de nuvrende afgifter .
Vi mener , at faststtelsen af en fllesskabsramme for beskatning af energiprodukter med fleksible nationale handlingsmuligheder i forbindelse med opkrvning af indirekte skatter er en egnet vej til at lse det politiske dilemma , som det mislykkede forsg p at indfre en CO2 -energiafgift har bragt Fllesskabets politikker i .
Vi mener desuden , at denne ramme er det middel , der giver mulighed for at fortstte indfrelsen af det indre marked for energi , og et ndvendigt svar p de forpligtelser , som blev indget i Kyoto .
<P>
Beskatningen bestemmer for en stor dels vedkommende prisen p energi , og dette er en tilskyndelse til at optimere energiforbruget ved at styrke energieffektiviteten og formindske udledningen af forurenende stoffer i atmosfren samt den globale produktion af affald .
<P>
Vi mener , at en reel kologisk skattereform kan vre et skridt i den rigtige retning i forbindelse med medlemsstaternes bekmpelse af arbejdslsheden p den betingelse , at der indfjes en miljklausul i WTO-bestemmelserne i overensstemmelse med den anmodning , vi allerede udtrykkeligt fremsatte ved de sidste GATT-forhandlinger .
Ellers ville vi indfre diskriminerende foranstaltninger , der ville straffe vores egne virksomheder .
En forhjelse af skatteindtgterne fra energiforbruget kan , hvis den kompenseres korrekt af en nedsttelse af virksomhedernes lovpligtige afgifter p arbejde , have en positiv indvirkning p beskftigelsen p den betingelse , selvflgelig , at man ikke bliver vidne til en fjernelse af produktionsvrktjerne i de energiintensive industrisektorer , som man f.eks. oplevede det i 1970 ' erne i den franske gartnerisektor .
<P>
Derfor har vores gruppe stemt for de ndringsforslag , der fremmer en enkel anvendelse af beskatningen , herunder de forskellige principper for fritagelse , men afvist alle de ndringsforslag , der systematisk forhjer beskatningen af energiprodukter .
Enkelte ndringsforslag havde i realiteten til hensigt at indfre en koefficient for systematisk forhjelse af afgifterne p alle energiprodukter uden hensyntagen til de internationale forpligtelser , vi er underlagt inden for rammerne af WTO .
<SPEAKER ID=93 NAME="Wolf">
Efter at Parlamentet p mdet i Strasbourg i februar med et knebent flertal ( PPE-gruppen , UPE-gruppen og flere socialdemokratiske medlemmer ) sendte betnkningen om energibeskatning til fornyet behandling i udvalget ( forslaget til lovgivningsmssig beslutning blev afvist med 215 : 239 : 20 stemmer ) , har Europa-Parlamentet i dag med 278 : 219 stemmer og 16 , som undlod at stemme , vedtaget den anden betnkning .
Denne betnkning ( som i forhold til den frste stort set er undret ) bifalder Kommissionens forslag om at foreskrive bindende mindstesatser for beskatningen af energiprodukter ( mineralolie , kul , elektricitet m.v. ) , men foreslr flgende ndringer i forhold til Kommissionens forslag :
<P>
Vedvarende energi skal undtages fra forordningens gyldighedsomrde ; -I stedet for en forhjelse af mindsteskatterne i tre trin skal der i de nste r ske en kontinuerlig ( rlig ) forhjelse p 2 % plus inflationsrate ; -Medlemsstaterne kan give dispensationer til energitunge virksomheder , hvis virksomhederne kan sandsynliggre , at de har konkurrencemssige ulemper.De Grnne stttede betnkningen , men havde stillet supplerende ndringsforslag . En taler vurderede det som srligt positivt , at der allerede i konomiudvalget var flertal for De Grnnes forslag om at give mulighed for at fritage den kollektive nrtrafik fra energibeskatningen .
Derimod afviste et flertal i Parlamentet kopartiets forslag , som indeholdt en hjere indeksering af mindsteafgiften ( rlig forhjelse af mindsteafgiften p 4 % for energiprodukter og 6 % for elektricitet - plus inflationsrate ) , og som ville stryge skatteprivilegier for energiudvinding ved forbrnding af affald .
<P>
De konservative og hjreorienterede partier i Europa har med deres afvisning af betnkningen endnu en gang vist , at de ikke tager miljbeskyttelsen alvorligt som en central opgave i europisk politik , ja ligefrem frer en blokadepolitik i forhold til at styre forbruget over p vedvarende energiformer .
Det er ikke p den mde , man vinder borgerne for Europa , p .
<P>
Vi anerkender derimod udtrykkeligt bestrbelserne fra den nuvrende formand for Rdet ( milj ) , den tyske miljminister Jrgen Trittin , p at g aktivt ind for at overvinde forbeholdene imod en energibeskatning i forskellige medlemsstater . Disse bestrbelser m fortsttes og intensiveres , s der ikke endnu en gang sker det , at et godt europisk initiativ delgges af nogle f  bremsere  i Rdet ved hjlp af enstemmighedsprincippet , som endnu glder i skattesprgsml .
Et gammelt ordsprog siger :  En rejse p 1.000 mil begynder med det frste skridt .  Selvom vi beklager , at det har taget s lang tid og stadig gr s langsomt fremad , er dette et sdant frste skridt i den rigtige retning !
<P>
Forslag til henstilling af Nassauer ( A4-0064 / 99 )


<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den europiske politienhed , Europol , blev oprettet som et rent mellemstatsligt organ under de nationale parlamenters kontrol med henblik p indsamling og udveksling af oplysninger om den internationale kriminalitet mellem Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Det er en ekstremt vigtig opgave , der fortjener tildeling af mange ressourcer med praktisk effektivitet som det eneste forml .
Men Europa-Parlamentet ser det jensynligt ikke med disse briller .
Som det fremgr af Nassauer-betnkningen , som vi netop har gennemget , nsker det at bemgtige sig Europol-sagen for at gre den til et eksempel p overnational administration .
Frst opfordrer Parlamentet til at gre Europol til et europisk politi med befjelse til at intervenere i medlemsstaterne og give instrukser til de nationale politimyndigheder .
<P>
Ville dette fderale overpoliti vre i stand til at bidrage med noget konkret i forbindelse med bekmpelsen af kriminalitet ?
Nassauer-betnkningen giver ingen beviser derfor og beskftiger sig i vrigt slet ikke med sprgsmlet .
Det er benbart ikke srlig vigtigt for ham .
Hans fornemmeste ml er et helt andet : Det drejer sig om at fremme den fderalistiske sag .
Man erfarer sledes efterhnden , at det overnationale Europol burde modtage ordrer fra en europisk myndighed henhrende under Europa-Kommissionens ansvarsomrde , der i denne henseende kun skulle st til regnskab over for Europa-Parlamentet .
<P>
Alt dette hnger ganske vist sammen , men kun i teorien .
I praksis ser vi desvrre , at man endnu en gang er klar til at ofre det serise arbejde og den konkret realiserbare fremgang til fordel for ideologiske synspunkter , der er ganske ubrugelige , og som blot blokerer alt , idet de stter landene og partierne op imod hinanden , som man allerede har set det i flere r i forbindelse med udarbejdelsen af Europol-konventionen .

<P>
For s vidt angr Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , foretrkker vi det serise arbejde .
Vi vil arbejde for en styrkelse af Europol inden for den mellemstatslige ramme , da det bliver mere effektivt at sttte sig til de nationale myndigheder , nr dataudvekslingen forbedres .
Vi vil endvidere arbejde for en reel demokratisering af systemet ved at underlgge det lbende kontrol udfrt af et interparlamentarisk organ , der udgres af reprsentanter for de nationale parlamenter , der skal st til regnskab over for deres respektive forsamlinger .
<SPEAKER ID=95 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Udviklingen af EU hen imod et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er overordentlig vigtig for borgerne i Europa . Derfor hilser vi betnkningen af Nassauer velkommen .
Vi mener imidlertid , at forslagene i betnkningen om at give Europol operative befjelser og oprette en europisk anklagemyndighed er uforenelige med lovgivningen p disse omrder .
Europol skal kun supplere og hjlpe de nationale politimyndigheder , og den skal ikke selv gribe ind over for borgerne .
Vi mener ikke , at man skal indfre en europisk anklagemyndighed , da der ikke findes noget overstatsligt strafferetligt samarbejde .
Samarbejdet p dette omrde br ogs fremover forblive mellemstatsligt .
<SPEAKER ID=96 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har stemt imod en udvidelse af Europols befjelser .
Vi er ikke tilhngere af at gre Europol til en overstatslig institution .
Vi gr ikke ind for at videreudvikle Europol i retning af en europisk politienhed med operative befjelser , og vi gr heller ikke ind for oprettelsen af en europisk retsmyndighed , som skal give Europol instruktioner .
Europol skal ikke udvikle sig til en europisk politimyndighed . Europol skal fortsat vre et mellemstatsligt samarbejde .
<SPEAKER ID=97 NAME="Caudron">
Betnkningen fra vores kollega er en logisk opflgning p vores arbejde med henblik p bekmpelse af kriminalitet .
Som valgt i et grnseomrde har jeg med stor interesse gennemget Hartmut Nassauers arbejde .
<P>
Som flge af udviklingen af de kriminelle netvrk er vi i realiteten ndt til hurtigst muligt at tilpasse vores midler til bekmpelse af disse , og det er derfor ndvendigt , at Europol er i stand til at tilpasse sig den pgldende kriminalitet .
Det er et sprgsml om trovrdighed for vores borgere .
<P>
I lighed med ordfreren ser jeg gerne , at Europol omdannes til en veritabel politistyrke med befjelse til at skride ind p tvrs af grnserne .
En lang rkke eksempler tvinger os til at tnke os om og accelerere denne udvikling for at danne et korps , der er i stand til at fre en aktiv kamp mod denne plage .
<P>
Derfor br Den Europiske Union tildele sig selv et retsgrundlag , i henhold til hvilket den er i stand til at foretage de efterforskninger , der er ndvendige som led i kriminalitetsbekmpelsen .
Parlamentet har allerede ved flere lejligheder udtalt sig om disse sprgsml .
Det er sledes op til Kommissionen og vores regeringer at gennemfre foranstaltningerne til effektiv kriminalitetsbekmpelse .
Der er ingen tid at spilde .
<P>
Ambitionen om at bringe Europa tttere p borgerne synes at manifestere sig hos flere og flere politisk ansvarlige , og vi skal nu fre den ud i livet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Hager">
Jeg vil p denne mde endnu en gang understrege , at jeg meget vel forstr problematikken med den manglende parlamentariske kontrol med Europol , og at skridt til at ophve denne mangel har min fulde sttte .
P disse punkter har jeg naturligvis ogs stemt for .
<P>
Jeg mener imidlertid , at den vej , der er slet ind p i betnkningen , og som vil stte Europol under en kommissrs kontrol og ad denne omvej under Europa-Parlamentets kontrol , er forkert .
Jeg kan bestemt heller ikke g ind for den uacceptable overordning af Europol over de nationale embedsmnd .
Derfor har jeg ved den afsluttende afstemning stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lindqvist (ELDR)">
En get parlamentarisk kontrol med Europol med tilbagevendende rapportering , udvidet oplysningspligt og integrering af Europols budget i fllesskabsbudgettet styrker den demokratiske kontrol med Europol .
En videreudvikling af Europol i retning af en europisk politienhed med operative befjelser gr imidlertid alt for langt i retning af et srligt overstatsligt EU-politi .
Det grnseoverskridende politisamarbejde skal ske gennem samarbejde og informationsudveksling mellem de nationale politimyndigheder samt gennem Interpol .
Der er ingen grund til at opbygge en enhed parallelt med det eksisterende Interpol .
<P>
Betnkning af Wiebenga ( A4-0091 / 99 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , hele iden omkring Corpus Juris er noget , der ikke har vret drftet offentligt .
Der har ikke vre nogen offentlige drftelser af det . Der har ikke vret nogen drftelser i de nationale parlamenter .
Dette har alt sammen fundet sted i strste hemmelighed , bag lukkede dre .
Det , der overrasker mig mest , er tavsheden fra de britiske medlemmer af Parlamentet .
For Storbritannien og Irland er hele retssystemet udsat for en alvorlig trussel .
Forslaget gr p at harmonisere EU ' s strafferetlige system efter den kontinentale undersgelsesmodel .
<P>
De britiske og irske systemer er meget anderledes .
Jeg kan ikke forst , hvorfor der ikke er nogen britiske parlamentsmedlemmer , der har rejst sprgsmlet om , hvad det er , der foregr her .
De britiske og irske systemer er strkt baseret p formodet uskyld og domsforhandling ved ligemnd som i Magna Carta .
Sprgsmlet om habeas corpus er ogs i fare her - sikkerhedsgarantien , mens nogen er varetgtsfngslet .
<P>
Mit hovedargument gr p hele mangelen p drftelse af dette sprgsml og den kendsgerning , at det hele er foreget i al hemmelighed .
Det er blevet drevet igennem bag lukkede dre , sledes at medlemmerne af Parlamentet ikke engang er klar over , hvad der er de reelle konsekvenser for Corpus Juris .
De br se p det , der foregr .
De britiske medlemmer br se p , om de nsker at slippe af med deres eget system og f indfrt dette EU-strafferetlige system , som vil vre baseret p den kontinentale undersgelsesmodel .
Jeg tror ikke , at den britiske eller irske offentlighed nsker denne form for system .
Hvis de skulle gre det , br folk i det mindste have ret til at drfte , hvad det er for et system , der er ved at blive indfrt .
<P>
Med henvisning til det , den sidste taler sagde , er der et frygteligt hastvrk her med at harmonisere alting inden for Europa og rent faktisk nedstte en europisk politistyrke .
Det nste bliver vel en europisk hr .
Vi harmoniserer retssystemerne , hvad enten det er for det bedre eller det vrre , uden en ordentlig offentlig debat og uden offentlig ansvarlighed .
Denne hele institution mangler enhver form for demokratisk kontrol eller demokratisk ansvarlighed .
Europas folk har ikke haft noget som helst at skulle have sagt om den kurs , Europa er ved at tage .
Det m der gres noget ved .
Befolkningerne i medlemsstaterne m vide , hvad det er for nogle beslutninger , der er blevet truffet p deres vegne , og som mske ikke p langt sigt er i deres interesse .
<SPEAKER ID=101 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Udviklingen af EU hen imod et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er overordentlig vigtig for borgerne i Europa . Derfor hilser vi betnkningen af Wiebenga velkommen .
Vi mener imidlertid , at forslagene i betnkningen om at give Europol operative befjelser og oprette en europisk anklagemyndighed er uforenelige med lovgivningen p disse omrder .
Europol skal kun supplere og hjlpe de nationale politimyndigheder , og den skal ikke selv gribe ind over for borgerne .
Vi mener ikke , at man skal indfre en europisk anklagemyndighed , da der ikke findes noget overstatsligt strafferetligt samarbejde .
Samarbejdet p dette omrde br ogs fremover forblive mellemstatsligt .
<SPEAKER ID=102 NAME="Blak, Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har stemt imod indfrelsen af en flles europisk anklagemyndighed .
Vi skal ikke have en flles europisk strafferet eller myndighed .
Man kan bekmpe kriminalitet lige s effektivt med de eksisterende instrumenter , deriblandt Europol og konventionerne om udlevering og gensidig retshjlp .
Man br ikke harmonisere for harmoniseringens skyld .
Og i virkeligheden er der ikke s store forskelle mellem medlemsstaternes strafferet , at de ikke kan overvindes med de eksisterende mellemstatslige instrumenter .
<SPEAKER ID=103 NAME="Hager">
Bestrbelserne p at opn en effektiv bekmpelse af den internationale kriminalitet er gode og rigtige .
Enhver forhindring fra den enkelte medlemsstats side mod en effektiv strafferetlig forflgelse m fjernes for at sikre borgernes sikkerhed .
Dette berettiger imidlertid ikke til at skabe en supranational myndighed , som griber massivt ind i de enkelte medlemsstaters anvisningsstruktur og dermed begrnser deres suvernitet markant .
Effektiv strafforflgelse kan kun sikres af de lokale myndigheder .
<P>
Af disse rsager har jeg ved den afsluttende afstemning ganske vist stemt for betnkningen , men mod den planlagte oprettelse af en europisk statsadvokatur .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Samarbejdet i kampen mod den organiserede kriminalitet er en vigtig opgave for EU .
Det glder smugling , terrorisme , menneskehandel , overgreb mod brn , ulovlig narkotikahandel og hvidvaskning af penge . Det glder ogs vbenhandel , miljforbrydelser og nye typer kriminalitet via Internettet og elektronisk post .
<P>
Samarbejdet skal imidlertid vre mellemstatsligt .
Der er ingen grund til at etablere en ny Corpus Juris med en juridisk integration p EU-niveau af strafferetten og den borgerlige ret , sdan som det foresls i betnkningen .
Det kan tvrtimod undergrave respekten for den nationale lovgivning , der er udviklet gennem rhundreder .
Det handler om lovgivning , der er udviklet i dialog med borgerne , hvilket savnes p EU-niveau .
<P>
Der er forslag om en uafhngig europisk anklagemyndighed , der skal kunne indlede efterforskning p EU-niveau .
Men mulighederne for at f bugt med den organiserede kriminalitet str og falder ikke med en flles EU-lovgivning .
I stedet skal man prioritere information , samordning og viden om hinandens arbejde .
Det er baggrunden for , at jeg har stemt nej til betnkningen .
<P>
Betnkning af d ' Acona ( A4-0185 / 99 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Betnkningen om Rdets rapport til Det Europiske Rd om aktiviteter vedrrende narkotika og narkotikarelaterede sprgsml under det britiske formandskab er generelt set meget god .
Indholdet viser , at de narkotikaliberale krfter efterhnden er trngt i defensiven .
<P>
Narkotikadebatten i Parlamentet fres efterhnden p saglig vis , selvom der er forskellige synspunkter hos parlamentarikere fra forskellige lande med forskellige former for narkotikapolitik .
Vi mener , at vi har bidraget til denne udvikling .
Det er ndvendigt , da narkotikaproblemerne stadig er store i Europa og resten af verden .
<SPEAKER ID=106 NAME="Angelilli">
Jeg er naturligvis enig i visse dele af fru d ' Anconas kritik i forbindelse med Rdets dokument om narkotikastrategien efter 1999 .
Jeg er naturligvis enig i ordfrerens krav om , at man skal samle Kommissionens og Rdets ressourcer i t enkelt dokument , s man sikrer en lettere forstelse og ikke mindst en mere effektiv og rationel indsats mod narkotika , netop fordi denne indsats er godt koordineret .
<P>
Jeg er ligeledes enig i kritikken af de metoder , Rdet bruger over for Parlamentet . Hringen fandt faktisk sted p et ret sent tidspunkt .
<P>
Endelig er jeg enig i bemrkningerne om , at det er ndvendigt at styrke forebyggelses- og informationsaktiviteterne samt at bidrage til udskiftningen af afgrderne , og at det er ndvendigt med et stadig bedre koordineret samarbejde mellem politiet og toldvsenet i kampen mod narkotikahandel .
<P>
P trods heraf jeg er dog absolut ikke enig i fru d ' Anconas sdvanlige pragmatiske indfaldsvinkel , nr det glder narkotikaproblemet .
Denne indfaldsvinkel gr ud p resigneret at acceptere narkotikamisbrug som et socialt fnomen , der praktisk taget ikke er til at komme af med , og som efter ordfrerens mening kun kan holdes nede og bekmpes ved hjlp af de metoder , der tager sigte p at begrnse skaderne mest muligt , nemlig at frigive de blde stoffer og at foretage en kontrolleret uddeling af de hrde stoffer .
Efter ordfrerens mening er denne indfaldsvinkel den eneste , der kan fjerne ethvert ideologisk prg fra narkotikadebatten .
<P>
Jeg er ikke enig i denne vurdering .
Ideologi og politik har nemlig overhovedet ikke noget at gre med narkotikabekmpelse . Det , der for alvor betyder noget , er kun livets vrdi og respekten for livet .
<P>
Jeg stemmer derfor nej , da jeg er overbevist om , at narkotikabekmpelsen ikke br vre baseret p den indfaldsvinkel , som fru d ' Ancona angiver .
<SPEAKER ID=107 NAME="Buffetaut">
Det er efterhnden blevet kutyme i denne institution : afstemningen om en betnkning fra fru d ' Ancona om narkotika og narkotikarelaterede sprgsml .
De tekster , hun lbende forelgger os via et enigt Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , har imidlertid en udprget tendens til at tmme sig for forslag for i stedet at fungere som opsamlingssted for generelle andragender .
<P>
Det str alligevel fast , at disse betnkninger ved deres blotte tilstedevrelse og deres tilhngeres aktivisme forbliver et permanent pressionsmiddel med henblik p indfrelse af mere frisindede foranstaltninger .
Fru d ' Ancona vil gerne  afideologisere narkotikadebatten i Europa  .
Men hvor er ideologien blandt p den ene side dem , der siger , at respekten for den menneskelige vrdighed opfordrer til at bandlyse alt det , der kan krnke denne , og p den anden side dem , for hvem det ville vre nok at kontrollere narkotikaforbruget for at begrnse de sundhedsrisici , der er forbundet dermed ?
<P>
Det er selvflgelig absolut ndvendigt at tillade og udvikle samarbejdet mellem alle dem , der p den ene eller den anden mde , prventivt eller repressivt , deltager i bekmpelsen af dette problem , der er en plage for samfundet , men ogs - og isr - for dem , der er offer for den , og deres familier .
Det er ikke hensigtsmssigt at banalisere narkotikamisbruget inden for denne generelle ramme som en ubetydelig aktivitet uden konsekvenser for fremtiden .
Er det fornuftigt i en tid , hvor rygeforbuddene med rette skrpes , og hvor den tilladte alkoholprocent i blodet har tendens til at falde , at give et omvendt eksempel p uansvarlig liberalisering i forbindelse med narkotikamisbrug , hvor personskaderne er langt strre ?
<P>
Vi har stemt imod denne betnkning , ikke blot fordi den ikke indeholder noget af interesse , som afkriminaliseringens fortalere selv udtrykte det , men fordi den for os er ensbetydende med endnu en etape i denne langsommelige politik , der var tnkt som en aflser for hurtig fremgang , men forkastet af et flertals rest af sund fornuft her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningen afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 13.42 og genoptaget kl .
15.00 . <CHAPTER ID=5>
Landbrug ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om landbrug .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Jov Peres .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg vil forsge at fatte mig i korthed og kun omtale den mundtlige foresprgsel til Kommissionen om import af hvidlg .
<P>
Mine damer og herrer , med hensyn til importen af hvidlg er Kommissionens udtalelse overraskende .
Problemet ligger ikke i en forskellig analyse .
For en gang skyld ser det ud til , at alle er enige .
<P>
Der er et problem med tempoet .
Problemet har vret kendt siden 1993 , men lsningen var ikke den bedste .
<P>
Det er klart , at det allerede , da man anvendte sikkerhedsklausulen for hvidlg af kinesisk oprindelse , var forudsigeligt , at visse forhandlere ville begynde at lave en trekantshandel ved at nationalisere de kinesiske hvidlg i enten Thailand , Taiwan , Vietnam , Iran , Malaysia , Jordan , Indien eller et hvilket som helst andet land .
<P>
Det er ikke vanskeligt at forestille sig et sdant system , og nr man tager den slaphed , der kendetegner toldkontrollerne i nogle medlemsstater , i betragtning , er nvnte system muligt .
<P>
Under disse betingelser er trekantshandlen vokset og vokset , og produktionen af hvidlg inden for Fllesskabet er tttere og tttere p at forsvinde .
Alene i Spanien hnger trusselen over 15.000 landbrugsbedrifter og mere end 3  millioner arbejdsdage for daglejerne .
<P>
Produktionen er desuden meget geografisk koncentreret .
Hermed vil den aktuelle situation ogs f meget alvorlige sociale og konomiske virkninger .
<P>
Skal vi finde os i denne situation , som skyldes administrativ langsommelighed ?
Skal vi tro p , at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne kan rette op p disse mangler ?
Det er derfor overraskende , at Kommissionen siger , at der ikke er tid til at gennemgre en effektiv ordning i dette produktionsr , fordi man ikke har pbegyndt proceduren til at f skabt et globalkontingent og til at pvirke toldtarifferne i WTO .
<P>
Der har vret mere end tid nok til at pbegynde dette , og nr man ikke har gjort det , er der , indtil det ivrksttes , behov for at gennemfre nogle ndforanstaltninger , som ndvendigvis m best i ivrksttelse af gengldelsesforanstaltninger over for de lande , som deltager i trekantsoperationerne , og give indkomstkompensation til producenterne i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , jeg begrnser mig til Fantuzzi-betnkningen .
Salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter betragtes af mange som en erstatning for eksportsubsidier .
Nu hvor disse restitutioner er formindsket , m vi jo forsge os med salgsfremmende aktiviteter , argumenterer man .
I denne argumentation gemmer der sig en stor risiko , for sledes risikerer Unionen at fortstte med sin eksportpolitik p samme mde .
<P>
En eksportpolitik , som ganske vist var en fordel for de europiske landmnd , men som ogs havde en lang rkke ulemper .
Det var en politik , hvor Den Europiske Union p verdensmarkedet dumpede sine overskud p det indre marked , uanset kvaliteten . Med alle mulige flger for priserne p verdensmarkedet p bekostning af udviklingslandenes stilling .
Vi m vk fra denne kvantitativt orienterede eksportpolitik .
Fra oplysningsaktioner br der udg en tydelig , kvalitativ styring .
Kun produkter , hvor aspekter som levnedsmiddelsikkerhed , dyrevelfrd og miljhensyn betragtes som overordentlig vigtige , m komme i betragtning ved salgsfremmende foranstaltninger .
Udviklingslande skal have chancen for at udvikle deres eget landbrugspotentiale .
Salgsfremmende foranstaltninger for europiske produkter i disse lande ville forstyrre denne proces alvorligt , og derfor afviser jeg dem .
<P>
Heller ikke med hensyn til finansieringen m vi stte lighedstegn mellem salgsfremmende foranstaltninger og eksportsubsidier .
Eksportsubsidierne har til forml at hndhve hje landbrugspriser i hele Unionen .
Det har alle landmnd i Europa gavn af .
Det er derfor nrliggende , at de finansieres p europisk plan .
Denne logik glder ikke ved salgsfremmende foranstaltninger .
Reklame er frst effektiv , hvis den knyttes til en specialitet eller et varemrke .
Hvis de pgldende produkter i princippet gres ansvarlige for finansieringen , findes der en snver forbindelse mellem fordele og ulemper .
Europiske subsidier kan hjst have en supplerende funktion .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte et par sm bemrkninger til hele den debat , der har fundet sted her til morgen , og som fortstter i eftermiddag . Hvis ikke det er den sidste , er dette mske en af de sidste generelle landbrugsdebatter , som vi fr lejlighed til at afholde med kommissrens tilstedevrelse .
Prispolitikken har efterhnden stabiliseret sig i de sidste par r .
Lad os hbe , at kommende ndsituationer og vores forpligtelser over for de st- og centraleuropiske lande ikke tvinger os til yderligere nedskringer , og at der ikke er andre begivenheder , som medvirker til at forstrke to negative tendenser , der har vret kendetegnende for de senere r , nemlig reduktionen af den europiske landmands indkomst og ikke mindst nedgangen i antallet af landmnd , som for 30 r siden udgjorde ca .
25 % af arbejdsstyrken i Europa , og som nu er faldet til ca . 5 % .
Det , som er mest bekymrende , er i vrigt , at der bliver frre landmnd p fuld tid og flere deltidslandbrug , som ikke giver garanti for et tilstrkkeligt hjt fagligt niveau . Her vil jeg sledes gerne henvise til hr .
Fantuzzis betnkning om kvaliteten . For landmnd , som ikke er professionelle , kan naturligvis heller ikke sikre en hj kvalitet , og det gr sledes ogs ud over de salgsfremmende strategier for produkterne , bde internt i Unionen og over for tredjelandene .
<P>
Jeg er enig i den offensive strategi , som ordfreren foreslr .
Vi skal ikke vente p en katastrofe som kogalskaben , fr vi fremmer forbruget af europisk oksekd - og selvflgelig af risikofrit oksekd - ligesom vi heller ikke burde vente p globaliseringen , det vil sige p en invasion af vin fra hele verden p Unionens marked , fr vi beslutter os til at gre reklame for europisk vin og forklare alle , at den ikke er skadelig , navnlig for dem , der ikke drikker for meget af den .
Sdan er det i vrigt ogs med alle andre fornjelser her i livet - bde med vin , tobak og kvinder , som iflge et italiensk ordsprog er mnds ruin - det er altid et sprgsml om mdehold .
Vi skal sledes ogs vejlede forbrugerne med hensyn til kvantitet og kvalitet , det vil sige lre dem , hvordan de skal drikke , og ikke mindst hvor meget de skal drikke .
<P>
Endelig er jeg enig i , at finansieringen er alt for lille og s afgjort latterlig , nr det drejer sig om salgsfremmende foranstaltninger af denne art , i betragtning af de aktuelle priser p reklamemarkedet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg hber helt bestemt , at det ikke vil vre sidste gang , at jeg taler om landbrug her til hr . Fischler som medlem af Kommissionen , for han har i renes lb gjort et ualmindeligt godt stykke arbejde .
<P>
Jeg er meget enig i den prispakke , som Kommissionen har foreslet - den er meget lig mange af de forslag , jeg fremsatte for to r siden , da jeg var ordfrer om denne srlige prispakke .
<P>
Jeg er bange for , at vi begr en enestende fejl i dag , hvis vi tror , at prispakken og topmdet i Berlin ikke griber ind i hinanden . Landbrug handler ikke om en kortsigtet indtjening og kortsigtede dispositioner .
Landbrug handler om planlgning fem til 10 r ud i fremtiden . Jeg arbejder med 10-rige planlgningsperioder .
Der br udarbejdes planer , der strkker sig langt lngere ud i fremtiden , end de gr for kortsigtede dispositioner .
Jeg er ganske uenig med hr . Rehder , nr han siger , at Berlin-topmdet var en stor succes .
Det var en total katastrofe for landbruget !
Det var en total misforstelse . Landbrugssprgsmlene blev drftet i en hast uden mange tanker p landbrugets fremtid .
Derfor er det meget vigtigt , at vi holder drftelserne i gang og arbejder til gavn for landbruget .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til et punkt , kommissren kom ind p i sin tale .
Han sagde meget skarpt , at vi ikke vil lade amerikanerne dominere det europiske landbrug .
Det var jeg glad for at hre .
Men vi er medunderskrivere af WTO-aftalen .
Skal vi acceptere WTO-bestemmelserne , selvom det kan betyde noget dyrere priser eller tage imod import , vi ikke nsker ?
Mske kunne kommissren klarlgge dette .
<P>
Endelig nvnte hr . Funk medfinansiering .
Jeg hber , at medfinansiering vil vre get i glemmebogen for altid .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , p dette tidspunkt vil jeg kun kommentere betnkningen af Peres .
ndringen og korrigeringen af forordningen om den flles markedsordning for frugt og grntsager er af afgrende betydning .
Undtagelsesordningen fra leveringspligten over for producentorganisationerne for produkter , som markedsfres direkte af producenten , krver efter min opfattelse en kritisk gennemgang .
Denne afstningsvej ved direkte markedsfring har i Tyskland traditionelt en helt srlig position , som jeg selv har stttet kraftigt gennem mange r .
<P>
I morges sagde De , hr. kommissr , at vi befinder os i andet hstr af den nye gyldighedsperiode for frugt og grntsager .
Desvrre har jeg konstateret , at Kommissionen under den undtagelsesordning , der er indeholdt i markedsordningen , udelukkende forstr salg fra producentens grd .
Hvad med salg fra marken , fra gaden , fra markedet ?
Denne yderst restriktive fortolkning fremgr af en skrivelse fra hr . Legrand fra Kommissionen .
De nikker . Der findes alts benbart noget nyere .
Det ville jo vre dejligt .
Den mngde , der m slges ved direkte salg , skal fortsat vre p 20 % af det pgldende medlems produktion .
Her har vi i Landbrugsudvalget f.eks. drftet sprgsmlet om , hvordan man vil kontrollere det .
Vil det ikke vre yderst vanskeligt at gennemfre denne ordning ude i landbrugsbedrifterne ?
Nr man ser p landbrugets praksis , f.eks. i aspargesssonen eller i jordbrssonen , kunne man komme i tvivl om , om der ikke til en vis grad er tale om nskedrmme .
Jeg mener ikke , at det skal glde som spilleregel , at nr eftersprgselen er stor , slger man direkte , og nr eftersprgselen er trg , slger man til producentorganisationen .
Men kontrollen med det hele forekommer mig nu i for hj grad at vre skrivebordsarbejde .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg skal njes med at nvne Fantuzzi-betnkningen og minde om , at det var under det luxembourgske forsde i december 1997 , at Rdet erkendte ndvendigheden af at fortstte udviklingen af det europiske landbrug efter den aktuelle model - det burde man mske ikke glemme - samtidig med at konkurrencedygtigheden blev forbedret , isr p tredjelandenes markeder .
<P>
Det forslag , vi nu har under behandling , er et resultat af dette og landbrugsministrenes nske .
<P>
Forslaget fortjener ros og fortjener derfor at blive vedtaget , men det er desvrre for tilbageholdende , for mildt , om jeg s m sige , for s vidt angr de finansielle midler , EUR 15 millioner .
Endvidere trnger de foreslede salgsfremmende foranstaltninger til at blive forenklet og rationaliseret , og det er absolut ndvendigt , hr. kommissr , at drage nytte af den erfaring og knowhow , der findes inden for de eksisterende faglige strukturer , til opmuntring til og gennemfrelse af salgsfremmende foranstaltninger og reklame for landbrugsprodukterne og de forarbejdede landbrugsprodukter , for hvilke der findes eksportmuligheder eller muligheder for at bne nye afstningsmarkeder i tredjelande .
<P>
For s vidt angr finansieringen , er jeg enig med ordfreren , der med rette minder om , at USA rligt afstter nsten 10 gange s store belb som de beskedne bevillinger , Kommissionen afstter til salgsfremme p tredjelandenes markeder .
Fllesskabet burde ogs fuldt ud kunne finansiere foranstaltninger som deltagelse i arrangementer , messer , udstillinger osv .
Kommissionens finansielle deltagelse burde endvidere veje lidt tungere , sdan som vi foreslog det .
<P>
Under hensyntagen til de forvaltningsfejl , der kan opst , nr Kommissionen i henhold til udbudsprocedurens art , offentlig eller begrnset , skal vlge det organ , der skal gennemfre de salgsfremmende foranstaltninger , mener jeg , at det ville vre langt mere sikkert og gennemsigtigt , at det organ , der str bag programmerne og foranstaltningerne , fr ansvaret for deres gennemfrelse og kan vlge de ndvendige serviceydelser .
Jeg har fremlagt ndringsforslag , der gr i denne retning . De blev vedtaget af Landbrugsudvalget , og jeg hber nu , at Kommissionen ligeledes vil godkende dem .
<P>
Endelig vil jeg gerne lgge vgt p skrpelsen af procedurerne for konsultation af forvaltningskomiterne og af Den Stende Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , produktionen af hvidlg i EU er - som De alle ved - koncentreret i bestemte regioner , hvor denne afgrde spiller en meget vigtig rolle , svel konomisk som socialt , med mere end 15.000 landbrugsbedrifter og mere end 3  millioner direkte arbejdspladser .

Den massive import af hvidlg fra asiatiske lande og Mellemsten - hvoraf nogle ikke en gang producerer dem - overstiger det maksimale globalkontingent p 33.600 t , og de indfres p markederne i EU via grnser , som ikke altid er s omhyggelige med at sikre , at tingene fungere korrekt med hensyn til kontingenter og kvaliteter .
<P>
Dette er et tydeligt eksempel p handelsomlgning , som omhandles i traktatens artikel 115 .
Det er derfor , at vi anmoder om , at medlemsstaterne bevilger indfrselsstederne tilstrkkeligt personale og de ndvendige materialer til at gennemfre en korrekt toldklassificering , plantesundhedskontrol og oprindelseskontrol af produktet , og vi anmoder indtrngende Kommissionen om , at den krver denne omhu af medlemsstaterne .
<P>
Vi beder Europa-Kommissionen om at udvide anvendelsesomrdet for forordning 544 / 97 om oprindelsescertifikater for import af hvidlg fra tredjelande og om at ivrkstte gengldelsesforanstaltninger - med henblik p at undg fordrejninger i varehandlen inden for den flles handelspolitik , jf. traktatens artikel 115 - mod de lande , som deltager i svigagtige operationer .
Der br ligeledes faststtes en meget hj toldtarif for den import , der overstiger den aftalte maksimumsmngde , og man br undersge foranstaltninger til indkomstkompensation for hvidlgsproducenterne , indtil de foranstaltninger , som jeg har anmodet om ovenfor , trder i kraft .
<SPEAKER ID=117 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har allerede tidligere i dag haft lejlighed til indgende at forklare Kommissionens holdning .
Derfor behver jeg ikke gentage mig selv nu .
Jeg vil blot takke alle talerne for deres konstruktive indlg og kort besvare tre konkrete sprgsml , som er blevet stillet .
<P>
For det frste om hvidlgene . Jeg har sagt , at vi vil arbejde i to retninger p dette omrde .
Vi vil igen gre brug af den eksisterende beskyttelsesklausul og aktivere denne for endnu en periode .
Jeg blev spurgt , hvordan det bliver kontrolleret .
Det er helt klart , at kontrolopgaven ligger hos medlemsstaterne .
Vi har allerede flere gange gjort medlemsstaterne opmrksom p , at isr deres toldorganer skal gre opmrksom p risikoen for , at der illegalt importeres hvidlg fra bestemte lande .
Det er kendt , hvilke lande der er tale om .
Vi har ogs indfrt srlige certifikater for at lette kontrollen .
Vi er imidlertid klar over , at disse initiativer , i hvert fald sdan som de er blevet hndteret hidtil , ikke er tilstrkkelige til at opn tilfredsstillende resultater .
Netop derfor er vi ogs indstillet p at g et skridt videre .
Vi vil komme med et forslag til et forhandlingsmandat , s vi kan forhandle i WTO om en sdan kvoteordning .
<P>
Om det andet sprgsml , som hr. parlamentsmedlem Sturdy stillede med hensyn til WTO og Europas optrden og holdning , kan jeg i dag kun sige , at selvom denne Kommission for tiden kun er en fungerende Kommission , betragter jeg det som ndvendigt og vigtigt - derfor har jeg ogs instrueret de ansvarlige kontorer om det - at vi s hurtigt som muligt udvikler en forhandlingsstrategi p basis af de aftaler , som er truffet i forbindelse med Agenda 2000 , s vi i rets sidste halvdel vil vre i stand til at tage kontakt til andre stater om denne kommende WTO-runde .
Man kan med sikkerhed g ud fra , at vores strategi ogs kommer til at indeholde initiativer , som vil styrke Europas position .
<P>
Jeg kan berolige fru Keppelhoff-Wiechert . Det er netop hensigten med dette ndringsforslag , som vi har stillet , at det ikke lngere kun skal omfatte salg fra grden - nr de sker fra grden - men at ogs salg p markeder og alle de andre direkte salgsformer , som De nvnte , skal behandles som undtagelse inden for 25 % -ordningen p samme mde som de direkte salg fra grden .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget tre forslag til beslutning til afslutning af denne forhandling under t , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Information og hring af arbejdstagerne
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0186 / 99 ) af Ghilardotti for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets direktiv om indfrelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 98 ) 0612 - C4-0706 / 98-98 / 031 ( SYN ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , fru Ghilardotti .
<SPEAKER ID=120 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , information , hring og inddragelse af arbejdstagerne blev allerede et hovedemne i den europiske debat , da Rdet vedtog det frste program om social- og arbejdsmarkedspolitikken i 1974 .
Siden da har Kommissionen ivrksat adskillige initiativer , som dog er stdt p meget modstand .
I en situation med konstante forandringer er arbejdstagernes tilpasningsevne i dag blevet meget vigtig og er en af de mlstninger , som udgr en vsentlig del af den beskftigelsesstrategi , der blev fastlagt p Det Europiske Rds mde i Luxembourg .
<P>
Nsten alle medlemsstaterne i Unionen rder over et retsgrundlag , der udgres af bestemmelser eller aftaler , og som tager sigte p at sikre information og hring af arbejdstagerne .
Det skal dog siges , at den nuvrende situation med sine mangler og begrnsninger har vist sig ikke at vre i stand til at give arbejdstagerne tilstrkkeligt med information og muligheder for at blive hrt i sprgsml , der virkeligt er vigtige for virksomhedens beslutninger .
Dette initiativ har derfor til forml at fuldstndiggre det eksisterende retsgrundlag i Fllesskabet og i medlemsstaterne , hvorved det bidrager til - med endeligt henblik p den pgldende ret - at forberede forandringerne , sikre , at omlgningerne sker p en acceptabel mde og lgge strst vgt p mlstningen om beskftigelse , sdan som den nuvrende situation krver det .
Den foreslede ramme tager sledes sigte p at udfylde hullerne og opveje manglerne i den gldende fllesskabslovgivning og nationale lovgivning .
<P>
Mlstningerne er at sikre arbejdstagernes ret til regelmssigt at blive informeret og hrt om virksomhedens konomiske og strategiske udvikling og om de beslutninger , der vedrrer dem ; at styrke den sociale dialog og tillidsforholdet inden for virksomheden for at bidrage til at forebygge risici , skabe fleksibilitet i arbejdets tilrettelggelse inden for sikre rammer , fremme arbejdstagernes lydhrhed over for de ndvendige tilpasninger og opfordre dem til at deltage i de foranstaltninger og aktiviteter , der har til forml at ge deres faglige dygtighed ; at medtage virksomhedens beskftigelsessituation og - udvikling blandt de sprgsml , som arbejdstagerne skal informeres og hres om ; at sikre , at arbejdstagerne bliver informeret og hrt , inden der trffes beslutninger , som kunne medfre vsentlige ndringer i arbejdets tilrettelggelse og i kontraktforholdene ; og at sikre en sdan procedures effektivitet ved at indfre srlige sanktioner for dem , der groft tilsidestter forpligtelserne p dette omrde .
<P>
Jeg vil sledes gerne lyknske Kommissionen for dens initiativ .
Der er nemlig ingen tvivl om , at med en flles valuta og t stort flles marked , og med nogle konomier , der i stadig strre grad er afhngige af hinanden , og med skattepolitikker , som - ganske vist med forsinkelse - gr i retning af en samordning , vil de sociale politikker hele tiden skulle have en mere overstatslig dimension for at bevare og yderligere fremme vores sociale model , som en lang rkke anerkendte kilder i vrigt anser for at vre en af de afgrende faktorer for vores konkurrenceevne .
<P>
I det foreliggende tilflde vil forslaget sikre nogle minimumsstandarder for information og hring , der skal glde p hele Unionens omrde , ved at harmonisere disse grundlggende rettigheder for arbejdstagerne og bidrage til at styrke Europas sociale dimension .
Det er derfor beklageligt , at forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter p fllesskabsplan om en aftale i henhold til artikel 4 , stk . 2 , i protokollen slog fejl , navnlig p grund af den ene af parternes totale mangel p forhandlingsvilje .
Kommissionen gjorde ret i til fulde at benytte sig af sin initiativret , som stadfstes i traktaten .
<P>
Europa-Parlamentet har via min betnkning fremsat nogle ndringsforslag .
I den forbindelse vil jeg gerne takke alle de kolleger , som gennem deres ndringsforslag har nsket at give et vsentligt bidrag i udvalget .
De ndringsforslag , vi fremstter - som det er vigtigt at hre Kommissionens mening om , og som jeg hber , Rdet vil tage hjde for i sin holdning som et udtryk for Europa-Parlamentets bestemte nske - tager navnlig sigte p at fastlgge vilkrene for og definitionen af information og hring , isr med hensyn til det tidspunkt , hvor informationen skal videregives , det vil sige planlgningen , s arbejdstagerne kan vre p forkant med forandringerne og medtagelsen af de emner , der berrer arbejdstagernes rettigheder og deres fremtid direkte ; at udvide direktivets anvendelsesomrde , og vi foreslr i den forbindelse , at det ogs kommer til at omfatte de offentligt ansatte , og at medlemsstaterne overvejer muligheden for at inddrage de sm og mellemstore virksomheder ; og at sikre , at direktivet indeholder nogle minimumsbestemmelser p fllesskabsplan , som der kun kan gres undtagelser fra , sfremt arbejdstagerne bliver bedre stillet herved .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for noget , som jeg er fast overbevist om , nemlig at hvis vi nsker , at den fase med store forandringer , som vi gennemgr i jeblikket , skal udvikle sig positivt , bde i form af en get konkurrenceevne og en samfundsmssig og social sameksistens , er det ndvendigt at vre meget villige til en dialog .
Dette forslag , som er blevet styrket og forbedret af den betnkning , vi drfter i dag , udgr netop et nyskabende instrument , der ved hjlp af information og hring af arbejdstagerne muliggr udviklingen af den sociale dialog , der kan sikre stabilitet og overholdelse af rettighederne i det Europa , vi nsker .
<SPEAKER ID=121 NAME="Oddy">
Hr. formand , fru Ghilardotti har udfrt et fremragende stykke arbejde om et vigtigt emne .
Det er et punkt i Kommissionens overordnede plan at have information og hring af arbejdstagere , og det br overvejes p linje med direktiverne om hring i forbindelse med kollektive afskedigelser , hring i forbindelse med overfrsel af virksomheder , statut for Det Europiske Selskab og direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
<P>
Retsudvalget har stttet mig , og vi har fremsat en rkke ndringsforslag .
Der er bekymringer i nogle kredse over , at der er et problem med subsidiariteten i dette forslag , men jeg mener , at de betnkninger , jeg allerede har nvnt , viser , at det fuldt ud er passende for Kommissionen at agere inden for dette omrde .
<P>
Nrmere betegnet udfylder det et hul i beskftigelseslovgivningen , hvilket fremstod helt klart i forbindelse med lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde , og jeg lyknsker Kommissionen - jeg burde sige den fungerende Kommission - for at udfylde dette alvorlige hul .
Mit eget land har visse betnkeligheder med hensyn til behovet for denne lovgivning , men jeg vil foresl , at hendes Majestts regering besger nogle af fabrikkerne i min valgkreds .
Alle de fabrikker , jeg har besgt i de seneste r i West Midlands , har informationstavler , hvor de viser produktivitetsniveauer , produktivitetsml svel som sundheds- og sikkerhedsinformation m.v. Alle fornuftige arbejdsgivere , som jeg kender , anser det som en topprioritet for at opn produktivetsforgelser , at arbejdstagerne bliver informeret og hrt .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe takke Fiorella Ghilardotti for hendes betnkning , som vi sttter p alle punkter .
Jeg vil imidlertid ogs gerne takke Kommissionen , som her har fremlagt et forslag , som har gjort det let for os at sttte dens konklusioner p dette punkt .
Dette direktiv er endnu en byggesten til et socialt Europa , efter at vi har vedtaget de europiske samarbejdsudvalg og , hber jeg , str lige foran at vedtage det europiske aktieselskab og medbestemmelsen .
<P>
Det betyder imidlertid ogs en modvgt til kapitalen i Europa .
Jeg tror , at det netop i disse tider er meget vigtigt og fornuftigt , s borgerne fler , at Europa ikke vedtager love  ud i det bl  .
Jeg er enig med fru Oddy , nr hun peger p , at det naturligvis ikke betyder , at de nationale ordninger opgives .
De medlemsstater , som mener , at de har strengere eller strre medbestemmelsesret i forbindelse med medarbejderreprsentationen , beholder selvflgelig deres regler .
Men hvis man ser nje efter , m man konstatere , at der i mange stater - ogs i Tyskland - findes omrder , hvor arbejdstagerne endnu ikke kan vre med til at trffe afgrelser og medvirke .
Det punkt , som jeg gerne vil komme konkret ind p her , er virksomhedernes strrelse .
Sm virksomheder - sm og mellemstore virksomheder - er ikke inddraget i tilstrkkelig grad , heller ikke i Tyskland .
Derfor havde vi gerne set , at der var blevet fastsat en skillelinje p 20 medarbejdere i forbindelse med virksomhedens strrelse .
<P>
Det siger jeg helt konkret , og jeg hber , at PPE-gruppen alligevel kan beslutte sig for at flge vores forslag .
Jeg hber ogs , at De , hr . Menrad , og de andre kolleger fra PPE-gruppen vil stemme imod udelukkelsen fra information og hring i forbindelse med  den ideologiske klausul  , det vil sige for bestemte medievirksomheder og for velgrende foreninger , og vil tilslutte Dem vores forslag .
Det , som en medievirksomhed har meddelt os skriftligt , at den menneskeret og grundlggende frihedsrettighed , som pressefriheden er , vil blive krnket , hvis vi ikke gr ind for det , er efter vores mening en absurd holdning .
<P>
Jeg mener , det er p hje tid at inddrage arbejdstagerne , ogs i medievirksomheder .
Jeg deler ikke Fiorella Ghilardottis betnkeligheder med hensyn til UNICE .
Jeg mener , at det mske ligefrem er godt , at UNICE har afvist at indg i forhandlinger .
Dermed har vi fet et fornuftigt forslag fra Kommissionen , som netop , hvad sanktionerne angr , indeholder langt mere vidtgende initiativer , som vi alle sttter , og som nppe var kommet i stand i en social dialog .
Til sidst vil jeg gerne udtrykke min bn og mit hb om , at det tyske formandskab og Rdet i det hele taget s hurtigt som muligt vil sttte denne vigtige byggesten for et socialt Europa .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. kommissr , et centralt krav i den kristne sociallre og i PPE-gruppens principprogram hedder partnerskab , og hertil hrer medvirken og medbestemmelse ligesom information og hring af arbejdstagerne .
P dette grundlag ydede vores gruppe i 1994 her i Parlamentet et vigtigt bidrag til direktivet om det europiske samarbejdsudvalg , som blev vedtaget nsten enstemmigt .
Siden da har man kunnet tale om en succeshistorie for de europiske samarbejdsudvalg , som med tilslutning fra arbejdsgivere , arbejdstagere og fagforeninger finder stadig strre udbredelse .
Et af mlene med de europiske samarbejdsudvalg er at srge for , at informationer , som den centrale virksomhedsledelse modtager , i rette tid ledes videre hen over grnserne til de lokale arbejdstagerreprsentanter , s disse kan lse deres opgave .
Systemet virker , hvis de lokale arbejdstagerreprsentanter i henhold til de nationale love har tilstrkkelige rettigheder .
Bl.a. dette skal sikres med det foreliggende direktiv ved hjlp af mindstestandarder , mindstestandarder for information og hring , men ikke for medbestemmelse .
<P>
Fru Ghilardotti har leveret en god og meget grundig betnkning - hjerteligt tillykke !
I Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender accepterede hun en kompromislsning for skillelinjen - 50 arbejdstagere , det er acceptabelt , fru Weiler , og forslaget svarer til Kommissionens og Retsudvalgets forestillinger .
Vi er imod helt at fjerne  den ideologiske klausul  , som betnkningen krver .
Derimod foreslr vi i vores ndringsforslag en lsning i stil med samarbejdsudvalgsdirektivet , som indeholder denne klausul , men begrnser den strkt .
Her drejer det sig ganske enkelt ogs om at finde en bredere tilslutning .
Det er srligt vigtigt , isr for de mellemstore virksomheder , at medlemsstaterne faststter undtagelsesbestemmelser , nr videregivelse af informationer skader virksomheden betydeligt .
Fritagelse fra pligter m imidlertid ikke vre vilkrlig . Derfor skal der faststtes objektive kriterier og eventuelt ogs en tilladelse fra myndighederne eller domstolene .
Vi vil stemme for en subsidir ramme for nationale informations- og hringsordninger , som er udformet p denne mde , fru Ghilardotti .
Det er et vigtigt skridt hen mod den sociale dimension og partnerskab i Den Europiske Union , og - det har De ret i - det er ogs konomisk fordelagtigt .
Netop i en tid med hurtige forandringer , i en globaliseret konomi , frer manglende information til mistro og i sidste ende til angst , som frer til blokering .
Informationer er ensbetydende med gennemsigtighed , som skaber tillid og forebygger tab som flge af gnidninger i de europiske virksomheder .
Vinderne er i lige hj grad arbejdsgivere og arbejdstagere .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , p vegne af et meget stort flertal i min gruppe bifalder jeg Kommissionens forslag .
Jeg vil erindre om de debatter , som vi har haft her , f.eks. i anledning af Vilvoorde-sagen og Renault-sagen , hvor vi mtte konstatere , at vores regler med hensyn til information og medbestemmelse var mangelfulde og bestemt ogs , hvor det drejede sig om sanktioner .
Dette forslag er et stort skridt fremad , nr det drejer sig om information og medbestemmelse p europisk plan .
Min gruppe vil ogs med stort flertal stemme for det indgede kompromis , nemlig at reglerne vil glde for virksomheder med mere end 50 arbejdstagere .
<P>
Jeg vil endnu en gang erindre om , hvor vigtig information og hring er .
Temmelig mange virksomheder , som klarer sig godt , behandler ofte deres arbejdstagere med meget stor omhu .
Det er ogs godt for level playing field , at der i hele Europa glder samme slags betingelser med hensyn til medindflydelse og medbestemmelse .
Det er desuden noget , der hrer den moderne tid til .
Ordfreren har formuleret det s rammende i sin betnkning :  I den sociale dialog drejer det sig om gensidig tillid .
 Jeg synes derfor , at det kan betragtes som et eksempel for resten af verden , for vi ved , at man i Japan og i USA ofte ikke er kommet s langt .
<P>
Ud fra mine egne erfaringer i Nederlandene ved jeg , at samarbejdsudvalg ofte i tilflde af virksomhedslukning har spillet en bedre rolle end direktionerne i disse virksomheder , som for vrigt ogs var i kapitalejernes tjeneste .
Jeg tror , at vi m vre klar over , i hvert fald de , som stadig ikke vil give fri bane - og i den forbindelse taler jeg ogs lidt til mit eget bagland i mit eget parti - at der netop her findes store chancer for moderne erhvervsdrivende .
Jeg synes derfor , at vi storsindet skal sttte dette forslag samt en rkke af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , sprgsmlet om en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne er ganske vanskeligt .
Det er yderligere vanskeligt , hvis man kder information og hring sammen med den deltagelse i beslutningsprocessen , som Parlamentet jo i flere beslutninger har bekrftet er arbejdstagernes rettighed .
<P>
I overensstemmelse med sdvanen har Kommissionen nsket at inddrage arbejdsmarkedets parter i regelfastlggelsen .
Men UNICE , arbejdsgivernes organisation p EU-niveau , mener , at dette sprgsml er i strid med subsidiaritetsprincippet .
Derfor blev der ingen forhandling , fordi Kommissionen blev tvunget til at fremlgge sit forslag uden for den sociale dialog .
konomiudvalget fik til opgave at udarbejde en udtalelse , og denne opgave blev overdraget til mig .
Jeg udfrte den i den hensigt at bidrage til et egentligt skridt frem i den retning , som Europa-Parlamentet tidligere har udstukket .
Flertallet i dette udvalg mente ikke , at det var den vej , der skulle flges , og vedtog i praksis at tilslutte sig UNICE ' s opfattelse .
Det vedtog ingen udtalelse , og af protokolsiden fremgr , at det  har vedtaget ikke at afgive udtalelse  .
Vi beklager det , fordi det , i min eller i en anden formulering , der havde haft strre tilslutning , kunne have vret et bidrag til den beslutning , som Parlamentet skal vedtage .
Af denne rsag vil jeg ogs gerne lyknske fru Ghilardotti for hendes arbejde og hendes betnkning .
Jeg vil ogs gerne , med Deres tilladelse , hr. formand , tilfje et par ord om en anden betnkning , der i dag har passeret Parlamentet , og som i medfr af artikel 52 ikke har vret til forhandling eller afstemning .
Det drejer sig om betnkningen om arbejdets tilrettelggelse , der p den mde betragtes som et mindre betydningsfuldt emne , der i svne er kommet gennem Parlamentet , i en sand misforstelse af , hvordan der skal prioriteteres .
Men sdan er det !
Vi stemmer om kontrol med marine biotoksiner og stabilitet over for vltning , tekniske betnkninger , hvis relevans jeg ikke vil bengte , mens vi ser betnkningen om  Modernisering af arbejdets tilrettelggelse - En positiv holdning til ndring  passere forbi , og der er nogen , der henviser til subsidiaritetsprincippet , nr det glder arbejdstagernes information , hring og deltagelse .
Og s beklager vi os over offentlighedens ringe interesse for Europa-Parlamentet !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , direktivet om de europiske samarbejdsudvalg har et hul , det blev meget tydeligt i forbindelse med Vilvoorde-strejken , som de foregende talere har understreget .
Det m klarlgges , hvilke informationskrav der egentlig er .
Det prciseres med fru Ghilardottis meget gode og vigtige arbejde .
Naturligvis mtte der indgs kompromiser .
Et af dem er vi srligt kede af . Det er i forvejen absurd , at man anvender virksomhedsstrrelser i forbindelse med informationspligten , og s p 50 , det er alt for mange .
Derfor har vi endnu en gang givet Parlamentet mulighed for at g videre og stillet forslag om 20 som grnse , velvidende , at ogs dette tal egentlig er absurd .
<P>
Med hensyn til den ideologiske klausul m man virkelig sige endnu en gang , at den under alle omstndigheder er et problem , for f.eks. pressens frihed er ikke avisejerens frihed , men derimod journalisternes .
Ogs i kirker findes der frihedsrettigheder for kirkernes medlemmer , og disse m ogs beskyttes .
Men nr det drejer sig om informationsrettigheder , kan der ikke vre tale om en ideologisk klausul .
I tysk lovgivning er der en ideologisk klausul i forbindelse med medbestemmelsen .
Her roder man tingene sammen .
Nr UNICE nu klager over at vre blevet forbiget - de kunne jo have medvirket konstruktivt !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg er enig med fru Ghilardotti i , at det er ndvendigt med en stadig strre information og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhederne , ikke mindst i de store og mellemstore virksomheder , s man ogs undgr , at der sker nogle virkelige sociale uretfrdigheder , sdan som det var tilfldet med Renault .
Jeg vil dog gerne fremstte nogle yderligere bemrkninger .
Jeg er navnlig af den opfattelse , at det er rimeligt at forsge at forene denne legitime forventning om information og hring med virksomhedernes konkrete krav , isr de sm virksomheders .
Efter min mening er det nemlig ikke nskeligt at plgge virksomhederne flere juridiske og administrative forpligtelser i en s vanskelig og ustabil konomisk situation , som den europiske er for jeblikket .
Jeg vil gerne minde om , at det - i det mindste i Italien - kun er de store virksomheder , som det i tilflde af virksomhedskrise lykkes at f en tilstrkkelig og passende sttte fra staten . Omvendt nyder de sm virksomheder , der trods alt er meget vrdifulde for Unionen , ikke godt af sdanne privilegier .
Alt for ofte m de sm virksomhedsejere selv imdeg markedernes usikkerhed og selv ptage sig alle risici uden nogen offentlig beskyttelse eller hjlp .
Jeg vil derfor gerne gre opmrksom p , at en forudgende hring af arbejdstagerne kun giver mening , hvis den indgr i en tankegang og metodik , der reelt inddrager arbejdstagerne .
Hermed mener jeg , at i en virksomhed med medarbejderdeltagelse , det vil sige med deltagelse i overskuddet eller medarbejderaktier , er det forsteligt med en forudgende hring om virksomhedens valg .
I det pgldende tilflde er der nemlig tale om et gensidighedsforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere , et forhold , hvor man er flles om valgene , men ogs flles om risikoen , og hvor man deler overskuddet , men ogs ansvaret .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at dette forslag til Rdets direktiv , og srligt fru Ghilardottis holdning , indfrer nogle yderligere strenge bestemmelser , som arbejdsmarkedet - og navnlig det arbejdsmarked , der vedrrer de sm og meget sm virksomheder - efter min mening slet ikke har brug for , som det ser ud nu .
Det er nemlig strenge bestemmelser , der isr ikke fremmer beskftigelsen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , denne betnkning og direktivet , som den behandler , er et betydningsfuldt skridt fremad mod bedre samarbejdsforhold p virksomhederne .
Det gr imidlertid ikke s langt som de foranstaltninger til fordel for deltagelse , som lnge har vret anbefalet , navnlig af Det Europiske Institut , der i 1991 gennemfrte en vigtig undersgelse og opstillede tre modeller for deltagelse : deltagelse som produktivkraft , deltagelse som en demokratisk kraft og deltagelse som et samspil af positive krfter .
<P>
Dt er det store ml , som vi skal forsge at n , og det foreliggende er blot en fase p vejen hertil , men en fase , som fru Ghilardotti har tilfjet strre bredde og effektivitet .
Jeg vil imidlertid gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p det forhold , at kun 5 % af arbejdsgiverne i lande som Italien , Portugal , Spanien og Grkenland tillader hring og information i sager , der ikke kun vedrrer sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
<P>
Vi er derfor meget langt fra det europiske statsborgerskab , og det demokrati , som vi nsker , at alle borgere skal have , det politiske demokrati , befinder sig i dag uden for virksomhedernes mure .
Gid vi kan f gennemfrt dette initiativ fra Kommissionen og ogs betnkningen , s borgerne bliver reelt friere og virksomhederne mere produktive og prget af strre menneskelig kvalitet .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg er ikke modstander af , at der findes nogle minimumsforskrifter og en flles ramme for information og hring af arbejdstagere , og jeg synes , at fru Ghilardotti har gjort et godt forsg i den retning .
Kun er hun blevet medrevet af sine virkeligt gode fortstter , s hun er endt i visse overdrivelser .
Jeg mener sledes , at hvis vi vedtager betnkningen , sdan som den er i jeblikket , er der mulighed for , at vi opnr det modsatte resultat af det , som vi alle nsker , nemlig beskyttelse af arbejdstagerne .
For det at fratage virksomhederne incitamentet til investeringer vender sig i sidste ende mod arbejdstagerne .
<P>
Jeg sttter dette synspunkt , for der er tale om forskellige tilnrmelser af lovgivningen i flere medlemsstater , og sknt visse stater , ssom Tyskland , strig osv .
, nsten allerede har inkorporeret de aftalte punkter i deres lovgivning , kan den pludselige ndring i lovgivningen og modellerne virke negativt for konomien og arbejdsmarkedet i andre medlemsstater .
Det er ganske vist positivt , at den oprindelige id med at anvende direktivet p virksomheder med 20 arbejdstagere er blevet forladt , og at vi er net frem til en grnse p 50 .
Alligevel er der stadig visse ting , som jeg anser for negative i betnkningen , og jeg vil gerne ppege visse eksempler .
<P>
For det frste forudsiger udvalgets forslag undtagelser for visse bestemte virksomheder , f.eks. kirkelige , humanitre osv .
ndringsforslag 15 trder i stedet for artikel 2 , stk .
2 , som tillader disse undtagelser .
Det er forkert , for disse tilflde er specielle , og derfor krves der srlige bestemmelser , s man p den ene side kan sikre informationen og hringen og p den anden side f disse virksomheder til at fungere godt .
<P>
For det andet tales der i det ( nye ) ndringsforslag 24 om en udsttelse af den endelige beslutning med henblik p at fortstte hringerne , s man kan undg visse negative flger for arbejdstagerne .
Det kan medfre , at virksomhederne ikke bliver i stand til at tage langsigtede beslutninger , og det skaber fare for deres overlevelse .
<P>
For det tredje tilfrer ndringsforslag 26 arbejdstagerne mulighed for at bede eksperter om hjlp .
Eksperter br ikke kunne deltage i informations- og hringsmder , idet de kan afslre vigtige oplysninger over for tredjepersoner , og beskyttelsen i artikel 5 er ikke tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=130 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , kre kolleger , personligt vil jeg stemme imod denne betnkning .
Forslaget er et eklatant eksempel p manglende respekt af nrhedsprincippet .
For det frste er der intet grnseoverskridende aspekt i forslaget , og for det andet er sprgsmlet allerede reguleret i de fleste medlemslande , herunder mit eget land , Danmark , via samarbejdsaftaler .
Sprgsmlet skal reguleres nationalt og mellem parterne p arbejdsmarkedet .
Dette ville for det frste tilgodese nrhedsprincippet og for det andet de nationale forskelle og traditionerne i Europa .
Der er derfor ikke behov for yderligere EU-regler p omrdet .
Det br vre op til de enkelte lande at etablere nationale regler eller indrette sig med aftaler , som vi har gjort i mit eget land .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for en udmrket betnkning .
Jeg vil ogs takke Kommissionen for dens forslag .
Der kan vel ikke herske tvivl om ndvendigheden af dette direktiv . Det har de seneste rs udvikling vist .
Jeg finder det indlysende , at man skal se arbejdstagerne som en ressource .
Det er sledes vigtigt , at de har ret til information og hring .
Jeg synes imidlertid ikke , at forslaget er tilstrkkeligt vidtgende .
Jeg synes , at 50 arbejdstagere er et alt for hjt tal - selv 20 arbejdstagere er for mange .
Jeg synes , at alle arbejdstagere skal have ret til information og hring .
<P>
Jeg stemmer imidlertid for forslaget , da det er et forslag om minimumsregler .
Lande , der allerede har en bedre ordning - som f.eks. mit hjemland Sverige - skal kunne beholde denne ordning .
Derfor ser jeg trods alt dette forslag som et fremskridt i en proces , der i fremtiden skal give alle arbejdstagere mulighed for information og hring .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , i den europiske socialpolitik glder det desvrre ikke altid , at det , som tager lang tid , ogs ender med at blive godt .
Mange vigtige afgrelser tager ganske vist lang tid , men de bliver alligevel ikke s gode , som vi socialpolitikere nsker os det .
Siden 1974 har man diskuteret emnet information , hring og medvirken p europisk niveau .
Alle Kommissionens initiativer er grundstdt i Rdet , fordi der indtil Maastricht-traktaten krvedes enstemmighed i Rdet .
Det var rammedirektivet  Arbejdsmilj  , der frste gang medtog omrdet information og hring .
I 1994 kunne det europiske samarbejdsudvalg s vedtages .
Alligevel er der akut behov for handling inden for dette omrde p grund af de stadige forandringer og den gede grnseoverskridende aktivitet
<P>
P grund af begrnsninger og mangler fik arbejdstagerne ikke nok information og muligheder for at blive hrt p de omrder , som er af afgrende betydning for virksomhederne .
Ganske vist findes der lovbestemmelser p nationalt niveau , og det er godt .
De er imidlertid stadig mindre effektive , nr det glder grnseoverskridende aktiviteter .
Derfor er der ogs i dette tilflde absolut behov for en social mindstestandard .
Andet er det jo ikke .
Dermed er subsidiariteten s absolut sikret .
Vi er i udvalget efter lange diskussioner blevet enige om en skillelinje p 50 arbejdstagere .
I de mindre virksomheder er forretningsgangen mere overskuelig , og det er vanskeligere at skjule information .
<P>
Et stadig bent sprgsml er den ideologiske klausul .
PPE-gruppen gr ind for den ligesom i forbindelse med det europiske samarbejdsudvalg , og vi forventer , at SPD trods alt stemmer for .
Vi er imidlertid enige om , at der skal overholdes nogle mindstebestemmelser , som der skal ved alle sociale mindstestandarder .
Retten til at f sagkyndig bistand skal vre sikret i forbindelse med subsidiariteten , for ellers kunne arbejdstagerne blive snydt .
Jeg forventer , at dette direktiv til arbejdstagernes vel nu endelig bliver vedtaget efter 25 r .
Ogs dette direktiv er baseret p den tanke , at europiske virksomheder er forskellige fra amerikanske og japanske virksomheder og fungerer bedst , hvis der skabes konsensus mellem virksomhedsejere og arbejdstagere gennem information og hring .
<SPEAKER ID=133 NAME="Blak">
Hr. formand , dette direktivforslag kunne jeg godt have undvret .
Desvrre har synspunktet ikke fundet megen sttte i Parlamentet .
I Danmark mener bde arbejdstagere og arbejdsgivere , at forslaget kan vre en bombe under den specielle danske forhandlingsmodel , hvor information og hring reguleres i aftaler om samarbejdsudvalg mellem arbejdsmarkedets parter .
Under udvalgsbehandlingen fremsatte jeg ndringsforslag , der skulle gre det muligt for medlemsstaterne at undlade at implementere direktivet , hvis der iflge arbejdsmarkedets parter allerede fandtes tilfredsstillende ordninger .
Det blev desvrre ikke vedtaget .
Jeg nsker ikke , at medlemsstaterne uden tilfredsstillende ordninger om information og hring af arbejdstagerne skal have en mulighed for at smutte uden om direktivet .
Derfor er det ndvendigt .
Tvrtimod gr jeg ind for solidaritet mellem arbejdstagerne i EU , men jeg nsker samtidig , at en medlemsstat som Danmark , hvor de sociale parter gennem mere end hundrede r har udviklet en velfungerende model for information og hring gennem kollektive aftaler i en nd af samarbejde og dialog , skal have lov at beholde sdan et system , men omvendt skal vi jo heller ikke forhindre andre i , at de bliver lftet til det niveau , vi har .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg vil gerne opfordre Europa-Parlamentet til at forkaste denne betnkning .
Vi m vise , at vi respekterer subsidiaritetsprincippet .
At inkorporere dette i fllesskabslovgivningen kan direkte modvirke det , man nsker at opn .
<P>
Direktivforslaget bryder med de forskellige traditioner , som vi har i EU ' s medlemslande .
Det er gammeldags at give fagene mere indflydelse gennem EU .
I stedet skal der i alle de organisationer , som nsker at vre konkurrencedygtige og dynamiske , opbygges en moderne holdning , der selvflgelig omfatter deltagelse og indflydelse for arbejdstagerne .
Rammerne for dette udformes naturligvis bedst p de enkelte arbejdspladser og modvirkes gennem en bureaukratisk overbygning p arbejdsmarkedspolitikken , hvilket visse personer nu nsker at bruge det europiske samarbejde til .
<P>
Vores rolle i et Europa , der misbruger menneskelige ressourcer gennem en hj arbejdslshed , skal vre at skabe forudstninger for nye job .
Flere regler og restriktioner betyder frre nye job samt mindre vkst , udvikling og velstand .
Med andre ord : langt frre arbejdspladser , hvor der skal informeres og afholdes hring .
Det vil jeg ikke vre med til , og det glder mig , at mange andre parlamentsmedlemmer har udtrykt samme holdning her i dag .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , lige siden fllesskabsinstitutionerne begyndte aktivt at blive inddraget i opbyggelsen , og navnlig i den sociale opbyggelse af Europa , har arbejdstagernes information og deltagelse i debatten altid vret et vigtigt emne , helt tilbage til Rdets frste dokumenter i 1974 .
I dag tager vi endnu en gang - og mske i en nsten endelig version - dette grundlggende aspekt op om inddragelsen i virksomheden af dem , der arbejder inden for denne virksomhed for at se den vokse og forblive konkurrencedygtig p markedet .
<P>
Der er mange vigtige betragtninger i ordfrerens arbejde , og vi vil gerne takke hende .
Srligt den offentlige sektors inddragelse er vigtig , naturligvis under forudstning af , at medlemsstaterne srger for at skabe de mekanismer , der fremmer den sociale dialog .
Det er klart , at denne sociale dialog navnlig er nskelig for de sm og mellemstore virksomheder , som tilsyneladende ikke er medtaget i dette dokument , men som bekendt udgr 90 % af virksomhederne i Fllesskabet .
Vi skal sledes srge for i forstelse med medlemsstaterne - hvilket er vigtigt - at opn den strst mulige inddragelse af arbejdstagerne i de sm virksomheder , jeg vil endda sige i de meget sm virksomheder , nemlig dem med hjst 10 ansatte , som udgr flertallet inden for visse sektorer i dag , og som ikke mindst er dem , der har det strste potentiale .
Betnkningen har som bekendt foretaget nogle ndringer af det oprindelige forslag og har udelukket en rkke undtagelser for virksomheder med ikkelukrativt forml .
Vi er enige i dette aspekt p betingelse af , at det s ogs bliver anvendt korrekt inden for medlemsstaterne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at som flge af markedets internationalisering er det utnkeligt ikke i stadig strre grad - eller rettere i strst mulig grad - at inddrage arbejdstagerne i virksomhederne inden for Fllesskabet , for det er naturligvis arbejdstagerne , der er afgrende for , om virksomheden fr succes med sine aktiviteter eller ej .
<SPEAKER ID=136 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke fru Ghilardotti og alle de vrige ordfrere for deres arbejde med dette srlige forslag fra Kommissionen .
Jeg vil ogs gerne takke de medlemmer , der har taget sig tid til at komme med vrdifulde bidrag til denne debat .
Jeg vil gerne udtrykke min personlige tilfredshed og taknemmelighed for Deres sttte til dette meget vigtige initiativ fra Kommissionen .
<P>
Det er efter vores mening et vigtigt forslag , der , nr det frst er vedtaget , vil kunne tilfje et uundvrligt manglende element til Fllesskabets europiske arbejdsret .
Efter at have lyttet til det , der er blevet sagt - og efter at have lst udkastet til udtalelse - tror jeg , at De er villige og rede til at spille en afgrende rolle i de forhandlinger , der leder op til vedtagelsen af dette forslag til direktiv .
Nr det frst er vedtaget , vil det komplettere og gre acquis communautaire om inddragelse af arbejdstagerne mere sammenhngende og yde et afgrende bidrag til etableringen af den sociale dimension p det indre marked .
Fru Oddy har p en mde ret . Det vil udfylde et hul , som der er behov for at udfylde i den europiske arbejdsret .
<P>
Det er ikke desto mindre et kontroversielt forslag , hvilket illustreres ved de forbehold , som arbejdsgiverne og nogle medlemsstater har udtrykt .
Vi er bevidste om vanskelighederne i forbindelse med denne debat , og det er ogs en af grundene til , at jeg er srlig glad for Deres holding , hvori De giver initiativet en klar sttte , samtidig med at De er ndt til at vre forsigtig over for den forretningskommission , vi har lige nu , og over for , hvad den kan gre med dette forslag her og nu .
S mens Rdet end ikke er begyndt at drfte dette dokument endnu og i betragtning af det absolutte behov , der er for at bevare forslagets politiske levedygtighed - og navnlig inden for Kommissionen - er det for nrvrende og navnlig i forbindelse med dette stadium klogere at handle med stor forsigtighed .
<P>
Jeg forstr fuldt ud alle Deres krav p dette tidspunkt .
De fleste af , om ikke alle , de sprgsml , de rejser , har vret genstand for en intens debat i Kommissionen i perioden forud for vedtagelsen af forslaget .
Kommissionen nede til slut frem til en skrbelig balance mellem de forskellige synspunkter og divergerende interesser i noget , der anses for at vre et meget flsomt sprgsml .
Det ville ikke vre hensigtsmssigt at fravige denne balance p dette stadium - i hvert fald ikke hvad angr de fremsatte ndringsforslag , der gr p de fire mest flsomme sprgsml i forslaget : grnser , definitioner for information og hring , den udstrkning , hvori arbejdsmarkedets parter kan fravige direktivets bestemmelser og sprgsmlet om sanktioner .
<P>
Jeg er sikker p , at alle Deres forslag om disse vigtige sprgsml vil st i centrum for de drftelser mellem Europa-Parlamentet og Rdet , der frer op til vedtagelsen af forslaget .
Kommissionen vil spille den rolle , den har fet tildelt i traktaten i forbindelse med den flles beslutningstagningsprocedure , mens den arbejder p at tilnrme de to parters holdninger for i sidste ende at sikre konsensus .
S De vil forst min forsigtighed , nr jeg i dag reagerer p nogle af Deres ndringsforslag , selvom en rkke af dem helt bestemt kunne forestilles optaget af Kommissionen i fremtiden i lyset af de udviklinger , der vil finde sted i Rdet .
<P>
Til trods for min forsigtighed vil jeg gerne vre s positiv som mulig i dag .
En rkke fremsatte ndringsforslag kan helt klart umiddelbart accepteres af Kommissionen , og de forbedrer helt bestemt teksten .
Dette er tilfldet med ndringsforslag 1 , 17 , 8 og 10 , det frste og tredje element i ndringsforslag 13 svel som ndringsforslag 19 og 35 .
<P>
En anden kategori af ndringsforslag vedrrer mere vsentlige sprgsml .
Ikke desto mindre tror jeg , at jeg kan udtrykke min sttte til dem , for de er fornuftige og synes ikke at berre den skrbelige balance i teksten .
Det er tilfldet med ndringsforslag 4 og 15 , 6 og 32 - de gr p magtafkaldelsesbestemmelsen - ndringsforslag 16 om niveauet for information og hring , ndringsforslag 22 - den forklarende liste over sprgsml , der er underkastet information og hring - og frste del af ndringsforslag 33 vedrrende anvendelsen af direktivets princip p den offentlige sektor , som der henvises til , selvom den foreslede ordning br gennemarbejdes igen til en vis grad .
<P>
Selvom ndringsforslag 34 er i fuld overensstemmelse med vores tilgang med at inddrage arbejdsmarkedets parter , kunne vi ikke forestille os denne ndring af den grundlggende ordning , der anvendes til gennemfrelse af fllesskabslovgivningen .
Jeg kunne imidlertid acceptere et punkt , der er baseret p dette ndringsforslag .
Hvad de andre ndringsforslag angr , fler Kommissionen i lyset af de omstndigheder , jeg har nvnt , at det vil vre vanskeligt at acceptere dem .
Under alle omstndigheder vil de , som jeg har nvnt her , indtage en fremtrdende plads p dagsordenen ved de fremtidige institutionelle drftelser om dette vigtige forslag , og sledes er debatten om disse centrale sprgsml langt fra afsluttet .
<P>
Jeg m sige til fru Weiler , at det virkelig handler om minimumsstandarder .
Det er meget vigtigt for den europiske sociale model .
Som fru Ghilardotti sagde , handler det p en mde om gensidig tillid mellem arbejdsgivere og arbejdstagere .
Jeg betragter dette srlige forslag som et vsentligt stykke europisk arbejdsmarkedslovgivning .
Selvom jeg skal se p det langt borte fra , vil jeg vre yderst interesseret i at se dette srlige stykke europisk lovgivning vedtaget .
Det vil vre af utrolig gavn for arbejdsgivere og arbejdstagere i udviklingen af den europiske sociale model .
Jeg takker Dem for Deres sttte .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=7>
Arbejdstid
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A4-0184 / 99 ) af Chanterie for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 104 / EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden , sledes at sektorer og aktiviteter , der var udelukket fra direktivet , bliver omfattet ( KOM ( 98 ) 0662 - C4-0715 / 98-98 / 0318 ( SYN ) ) og- ( A4-0187 / 99 ) af McMahon for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender omI.forslag til Rdets direktiv om tilrettelggelse af arbejdstid inden for vejtransport for mobile arbejdstagere og selvstndige chauffrer ( KOM ( 98 ) 0662 - C4-0716 / 98-98 / 0319 ( SYN ) ) ; II.forslag til Rdets direktiv om hndhvelse af de sfarendes arbejdstid p skibe , der anvender Fllesskabets havne ( KOM ( 98 ) 0662 - C4-0717 / 98-98 / 0321 ( SYN ) ) ; III.forslag til Rdets direktiv om gennemfrelse af den aftale om tilrettelggelse af arbejdstiden for sfarende , som er indget mellem European Community Shipowners ' Association ( ECSA ) og Federation of Transport Workers ' Unions in the European Union ( FST ) ( KOM ( 98 ) 0662 - C4-0718 / 98 ) .
<SPEAKER ID=139 NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er godt lige fra begyndelsen at nvne , at en europisk arbejdstidsordning er et sprgsml om sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen og som sdan ogs en rettighed for arbejdstagerne .
Det blev omsat til et direktiv i 1993 og bekrftet af Domstolen i 1996 .
Men en rkke sektorer og aktiviteter er hidtil faldet uden for dette direktivs anvendelsesomrde , navnlig forskellige transportsektorer , havfiskeri og andre aktiviteter p havet samt lger under uddannelse .
I dag skal vi drfte forslagene til retsakter med henblik p ikke lngere at udelukke disse sektorer .
Kommissionen har valgt en tosporet strategi med p den ene side en ndring af det eksisterende horisontale direktiv og p den anden side tre specifikke vertikale direktiver , nemlig for transportsektoren , EU-sfarende og sfarende om bord p de skibe , som anlber EU-havne .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har holdt fast ved denne dobbelte holdning med dels McMahon-betnkningen om den sektormssige lovgivning , dels min egen betnkning om tilpasning af det eksisterende direktiv .
Sammenfattende foreslr Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at alle udelukkede sektorer og alle udelukkede aktiviteter bringes ind under direktivets anvendelsesomrde .
Med henblik derp vil bl.a. artiklen om undtagelserne , det er artikel 17 , ogs blive revideret for bedre at kunne tage hensyn til det specifikke ved hver enkelt af disse sektorer og aktiviteter .
<P>
Af denne grund holder jeg fast ved mit oprindelige forslag om ogs at ophve udelukkelsen af sfarende .
Ligesom transportvirksomhederne kan de sfarende gre brug af de undtagelser , der nvnes i direktivet .
Ligesom vejtransporten kan sfarten pberbe sig et srskilt direktiv .
Der findes for vrigt en europisk aftale mellem rederierne og fagforeningerne .
Hvorfor skal de s stadig udelukkes ?
Dette kan hverken forsvares juridisk-teknisk eller politisk .
Man kan endda stille sprgsmlet , om ogs undtagelsen af en anden erhvervsgruppe , nemlig de militre styrker i fredstid , stadig kan forsvares .
Jeg tror , hr. kommissr , at svaret herp ogs skal gives i forbindelse med revisionen af direktivet i nr fremtid .
<P>
Det andet diskussionspunkt har vret sndagshvilen .
Direktivet fra 1993 havde srget for sndagshvile , men Domstolens kendelse fra 1996 erklrede det for ugyldigt .
Sndagshvilen som sdan bortfalder ikke , men sndagshvilen bliver en del af beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed .
Man br sledes egentlig ikke slette sndagshvilen .
Men man br anvende et andet retsgrundlag for at forsvare sndagshvilen .
Europa-Parlamentet har allerede indtaget en holdning hertil i beslutningsforslaget af 12. december 1996 .
Bde medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter opfordres i dette beslutningsforslag til at anerkende sndagens specifikke karakter som hviledag .
<P>
Hr. kommissr , De har godkendt dette beslutningsforslag , og De har ligeledes bekrftet dette i et brev til mig den 8. januar 1999 .
Jeg vil med henblik p at finde en lsning henvise til ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten , i srdeleshed artikel 151 , stk . 4 , som sammen med artikel 128 , stk .
1 , i Maastricht-traktaten skaffer et egnet retsgrundlag .
<P>
Lige et par ord om lger under uddannelse .
Jeg tror , at en af de vigtigste fortjenester ved denne lovgivning , som vi nu vil gennemfre , er , at der sttes en stopper for de nedvrdigende arbejdsvilkr for lger under uddannelse , inklusive det misbrug , som finder sted .
Det er ogs meget vigtigt for patienterne , fordi det ofte har vist sig , at lger under uddannelse , som har arbejdet eller har mttet holde vagt i 60 , 70 eller 80 timer i trk , ofte vanskeligt er i stand til at handle p den bedste mde , hvis der opstr en ndsituation .
<P>
Kommissionen foreslr , at der midlertidigt gres en undtagelse med hensyn til de 48 timer , der forlnges til 54 timer . Det skal vre for en periode p syv r .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har fundet et kompromis , sledes at vi faktisk gr med til forlngelsen fra 48 til 54 timer , men ikke for syv r , kun for fire r .
<P>
Vi ved , hr. formand , at Det Forenede Kongerige vil g endnu lngere . En undtagelse for 15 r , men dette frer os langt ind i det 21. rhundrede , og jeg tror , at vi kunne stille sprgsmlet , om medlemmerne af den britiske regering vil lade sig behandle i en sdan situation eller ej .
Det kunne vre , at de tager til et andet hospital .
Med andre ord , alle disse ting skal der tales om og stemmes om i dag og i morgen .
Jeg tror , at det er en af de vigtigste sociale lovgivninger , sammen med Ghilardotti-betnkningen , inden afslutningen af denne valgperiode .
<SPEAKER ID=140 NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske Kommissionen for at have fremsat lovgivning for den ikke-omfattede sektor .
Foran os i dag har vi en omfattende pakke med forslag til beskyttelse af omkring fem millioner arbejdstagere inden for landevejstransport- , jernbanetransport- og sfartssektorerne svel som yngre lger under uddannelse og arbejdstagere inden for offshoresektoren , der ikke er omfattet af det oprindelige arbejdstidsdirektiv .
<P>
Forhandlingen her i dag er det frste skridt her i Parlamentet efter den nye Amsterdam-traktat , der skal sikre , at der etableres minimumsarbejdstidsstandarder for alle arbejdstagere over hele Europa .
Dette er ikke nogen nem opgave .
Det vil ikke blive nemt at srge for lignende sundheds- og sikkerhedsstandarder og samtidig opn den operationelle fleksibilitet , der under visse omstndigheder kan vre ndvendig p grund af disse sektorers art .
Vi kan fle os opmuntret over , at arbejdsmarkedets parter er net frem til en aftale inden for jernbane- og sfartssektoren .
<P>
Jeg bifalder isr aftalen for sfarende , eftersom det var en europisk social model , der dannede grundlag for vores egen bredere aftale i ILO-konvention nr . 180 .
I landevejssektoren var arbejdsmarkedets parter desvrre ikke i stand til at n frem til en aftale .
Men de har haft vigtige forhandlinger , som de har draget en vrdifuld lre af .
<P>
Da jeg udarbejdede min betnkning , der beskftiger sig med de forskellige transportsektorer , var det mit primre ml at beskytte arbejdstagerne mod de skadelige virkninger , som alt for mange arbejdstimer har for deres sundhed og sikkerhed .
Betnkningen handler ogs om at skabe sikre og konkurrencedygtige transportsystemer i den almene offentligheds interesse .
Hvis vi ikke regulerer arbejdstiden i transportsektoren , lber vi ikke kun en risiko for at bringe arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i fare , men ogs for at forvride konkurrencen inden for det indre marked .
Det glder navnlig i landevejstransportsektoren , hvor 78 % af transportselskaberne er sm virksomheder , der opererer med under fem lastbiler .
Der er derfor sund fornuft i at vedtage Europa-dkkende arbejdstidsregler , der vil glde ved siden af takometeret og sikre en sammenlignelig situation inden for landevejstransporten .
<P>
Jeg sttter derfor fuldt ud Kommissionens forslag om at udvide arbejdstidsreglerne til at omfatte alle mobile arbejdstagere inden for landevejstransporten , herunder de selvstndige chauffrer .
Disse regler vil beskytte arbejdstagere i landevejstransportsektoren , som fr arbejde i underentreprise og ender med at blive selvstndige , uden at de selv har valgt det og uden nogen sundheds- eller sikkerhedsmssig beskyttelse .
Kommissionens lovgivning vil ikke blot beskytte arbejdstagerne i transportsektoren , den vil ogs forbedre trafiksikkerheden , hvilket er af interesse for landevejsbrugerne og passagersikkerheden .
Tt ved 45.000 personer drbes hvert r p landevejene inden for Den Europiske Union , og 18 % af alle disse ulykker med ddelig udgang omfatter enten lastbiler eller busser , og rsagen er ofte , at chauffren er trt .
Sikkerheden kan kun sikres ved at srge for passende hvileperioder og begrnsninger af arbejdstiden og arbejdsmnstrene for mobile arbejdstagere .
<P>
Jeg har i denne betnkning konsekvent hvdet , at alt for mange undtagelser fra reglerne om den maksimale arbejdsuge , hvileperioder eller natarbejde for mobile arbejdstagere vil bringe sundheds- og sikkerhedsstandarderne i fare .
Jeg er tilbjelig til at hvde , at muligheden for at gre undtagelser fra 48-timers arbejdsugen og udvide den til hjst 60 timer i sig selv er en vsentlig undtagelse , og at ingen undtagelser ud over dette br tillades .
Men som flge af et kompromis , vi er net frem til i udvalget , er jeg get med til , at der kan forekomme undtagelser for ugentlig arbejdstid og hvileperioder , nr bare dette forhandles og godkendes af arbejdsmarkedets parter , og arbejdstagerne bliver tilbudt kompenserende hvileperioder .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p situationen for taxichauffrer i forbindelse med disse forslag .
Jeg kan fuldt ud sttte Kommissionens forslag om , at taxichauffrer br komme ind under denne foreslede lovgivnings anvendelsesomrde , sledes at vi kan sikre sundhed , sikkerhed og fair konkurrence .
Kommissionen er ret s uretfrdigt blevet angrebet for dette .
Jeg tror ikke , at vi ved at indfre forskellige kategorier af arbejdstagere kan opfylde vores ml , der gr ud p at srge for et grundlggende beskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i transportsektoren .
<P>
Jeg vil kort vende mig mod hr . Chanteries betnkning og lyknske ham for hans arbejde og takke ham for de drftelser , vi har haft .
Der er isr to omrder , der optager mig .
Det ene er offshoresektoren , som vi har vret inde p , og som har en tradition for arbejdstider , der er meget farlige for sundheden og sikkerheden - vi s , hvad der skete med Piper Alpha .
Der er blevet fremsat krav om , at olieindustrien br beregne deres arbejdstid i rlig arbejdstid .
Det er klart , at der vil skulle forhandlinger til for at n frem til dette .
<P>
Og endelig hvad angr sprgsmlet om fiskere , hvis ln bestr i en andel af fangsten , hilser jeg en klarere definition velkommen af , hvad en partsfisker er for noget .
Jeg glder mig til Kommissionens forslag om et kommende direktiv om hele sprgsmlet om arbejdstid og fiskere .
Dette er et andet omrde , hvor der er meget alvorlige farer og risici .
<SPEAKER ID=141 NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at udtrykke , hvor glad jeg er for at tale for Udvalget om Transport og Turisme om denne betnkning , da det er transportsektoren , som denne lovgivning vil have den strste indvirkning p .
<P>
Tilbage i 1993 udelukkede arbejdstidsdirektivet ca . 6 millioner arbejdstagere .
Over 80 % af disse arbejdede i transportsektoren .
Vi sagde dengang , at navnlig udelukkelsen af disse ikkemobile arbejdstagere var uretfrdig og ulogisk .
Vi er nu glade for , at der med dette forslag vil blive rettet op p denne skvhed .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret klar over de problemer , der herskede inden for de forskellige mobile sektorer , men det har altid vret en prioritet for Transportudvalget at sikre , at der findes en vej frem , der i sidste ende vil f dem med ind under direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Vi er i det store og hele glade for , at det er lykkedes for arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Kommissionen at n frem til at fremstte forslag , der vil betyde , at vi stter en stopper for alt for mange arbejdstimer , hvilket er farligt for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og for den rejsende offentlighed som helhed .
Hvad Transportudvalget angr , er dets ml sikkerhed .
Sikkerhed har altid vret vores ledende princip .
<P>
I jernbane- og sfartssektorerne er man net til enighed .
Vi bifalder disse aftaler .
Desvrre nede man ikke i landevejssektoren frem til nogen aftale mellem arbejdsmarkedets parter .
Vi lyknsker Kommissionen med at have taget et initiativ til at fremstte lovgivningsmssige forslag .
Jeg vil ogs gerne her bifalde fagforeningernes vilje til at forhandle om arbejdstiden for flybestninger i den civile luftfart inden for den flles civile luftfartsmyndighed .
Jeg hber virkelig , at det vil vre muligt at n frem til en aftale dr .
<P>
Dette sprgsml str vores hjerte meget nr .
Det er gennemfrelsen og overvgningen af lovgivningen , der nu bliver vigtig .
Det er alt sammen meget godt at have en god lovgivning , men nglen ligger i at sikre , at den bliver fulgt .
Vi nsker at se ordentlig kontrol , og at alle dele af den offentlige transport bliver inddraget og omfattet .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Transportudvalget vil jeg gerne takke hr . McMahon for hans samarbejde og udtrykke , at dette har vret et meget godt eksempel p et flles lovgivningsmssigt arbejde p tvrs af udvalg , som vil gre en meget stor forskel for vores borgeres sundhed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , selvflgelig er min gruppe overordentlig glad for , at vi i dag kan behandle to betnkninger , som faktisk vedrrer hjrnestenene i socialpolitikken .
Det er for vrigt bemrkelsesvrdigt , at alt dette lige kan gres i de sidste mneder af bde Chanteries , McMahons , Flynns og min valgperiode .
Efter min opfattelse kan de vanskeligt undvre os i fremtiden .
Men hvad der glder os overordentlig meget , er , at der nu er kommet en ende p den situation , hvor hele sektorer uden videre undtages fra ganske normale direktiver , hvori der str , at arbejdstagerne i disse sektorer er s specielle , at de kan arbejde med ekstreme arbejdstider og med overordentlig korte eller latterlige hviletider .
<P>
Jeg erkender dog , at der er sektorer med srlige omstndigheder , hvorom vi i begyndelsen sagde , at de var s specielle , at de skulle udelukkes , men nu siger vi i princippet , at de hrer med , og hvis der accepteres en undtagelse , kan det kun ske p grundlag af en aftale mellem de pgldende arbejdsmarkedsparter .
Det passer for vrigt ogs udmrket til Fiorella Ghilardottis betnkning .
Nu er der mennesker , som har udvet lobbyvirksomhed hos os , for tro mig , der har vret temmelig mange aktive lobbyister .
Der er mennesker , som har udvet lobbyvirksomhed hos os med den meddelelse , at det ikke kan lade sig gre , for de har nu en gang ikke nogen social dialog .
Vi betragter bestemmelsen om , at en aftale udelukkende kan accepteres , hvis den er indget p grundlag af en social dialog , ligeledes som en slags incitament for disse mennesker i de pgldende medlemsstater til at puste nyt liv i den sociale dialog .
<P>
Endelig tror jeg , at vi efter denne diskussion lige m have nogle drftelser , bl.a. mellem socialdemokraterne og de kristelige demokrater , fordi der er en rkke ndringsforslag , som efter min mening er meget risikable i dette skyggeomrde mellem selvstndige erhvervsdrivende og f.eks. taxichauffrer , der arbejder som lnmodtagere .
Hvad jeg er overordentlig bange for , er , at der ikke findes nogen parallelisme mellem arbejdsgiveres og arbejdstageres vilkr , hvorved arbejdstagere tvinges over i en skaldt skinselvstndighed .
Det vil jeg drfte nrmere , for en rkke ndringsforslag fra PPE-gruppen bner efter min mening mulighed for en farlig udvikling .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de to ordfrere .
De har begge ydet et godt stykke arbejde med dette vanskelige emne .
Alts mange tak , kollega Chanterie og kollega McMahon !
<P>
Jeg kan kun tilslutte mig kollega van Velzen .
Man kan ikke udelukke nogle omrder fra sdanne ordninger , bare fordi de er vanskelige .
For det ene punkt er arbejdstagernes sundhed .
Nr jeg ser p disse vanskelige arbejdspladser hos de krende arbejdstagere og hos de selvstndige vognmnd , kan jeg ikke se nogen forskel p arbejdstagere og selvstndige vognmnd , hvad sundhedsrisikoen angr .
Jeg mener , der m srges for beskyttelse for begge grupper .
Det glder naturligvis ogs for sfolk om bord p skibe , for offshoreaktiviteter , isr ogs for lger , som helt sikkert ikke har nogen nem arbejdsplads .
Det er den ene side arbejdstagernes sundhed .
Den anden side er naturligvis sikkerheden , og den vedrrer desvrre ogs de andre , som ikke arbejder inden for disse omrder .
For nr jeg i min personbil bliver krt ned af en udmattet lastvognschauffr , selvom jeg krer ordentligt , er det bestemt ikke ligefrem behageligt for mig .
Nr et skib med olie - det har vi oplevet - gr p grund p grund af en sovende kaptajn , er det hele miljet , der er truet .
Sdan kan man godt udvide sikkerhedsbegrebet .
Jeg tror , at det alene af den grund er meget , meget vigtigt .
<P>
Hr. kollega van Velzen , jeg tror , vi virkelig skal forsge at finde kompromiser om ndringsforslagene inden for de to store grupper og mske ogs sammen med alle de andre , som vil vre med .
Netop inden for disse to omrder mener jeg , det er meget vigtigt .
Jeg hber ogs , at vi med hensyn til sndagshvilen kan komme frem til en fornuftig ordning , som Kommissionen ogs kan tilslutte sig , uden at vi igen fr problemer med Europa-Domstolen .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , det drejer sig her om sektorer , som i lang tid har vret udelukkede , og hvis erhvervsgrupper i de forlbne r egentlig meget ofte har bedt os medlemmer af Europa-Parlamentet om at finde en lsning p deres situation .
Jeg tnker i denne forbindelse f.eks. p flypersonale , p sfarende og ogs p lger , som hr .
Chanterie nvnte . Min gruppe vil sttte langt de fleste forslag og ogs en rkke af ndringsforslagene .
I denne forbindelse vil ledetrden for os vre dels det pgldende personales sikkerhed og beskyttelse , dels den sikkerhed , som str p spil i samfundet .
En rkke talere har allerede nvnt dette .
I dette lys har jeg ogs i min gruppe forsvaret , at man vanskeligt kan skelne mellem de selvstndige erhvervsdrivende og de andre . For det vil da ikke vre sledes , at en lnmodtager udgr en mindre risiko end en , som ikke er lnmodtager , nr vedkommende er overtrt .
I nsten alle sektorer , som der her er tale om , drejer det sig om to sider af samme sag . Ikke blot det pgldende personales sikkerhed , ellers kunne man om en selvstndig erhvervsdrivende sige , okay , lad ham tage vare p sin egen sikkerhed , men det drejer sig ogs om sikkerheden for resten af samfundet , fordi der altid er tale om sektorer , som ogs kan volde skade p resten af samfundet .
Det er sledes for os en grund til inden for disse rammer at f samme ordning til at glde for begge slags mennesker og til at sttte den del .
<P>
Jeg vil lige fremstte en kort bemrkning om lgerne i Det Forenede Kongerige .
Jeg synes , at det er temmelig bizart , at Det Forenede Kongerige stadig stritter s meget imod dette punkt , og i betragtning af , at vi her har s mange socialdemokrater fra Det Forenede Kongerige , vil jeg gerne sprge , nu hvor regeringens farve er ndret dr , om dens holdning s ikke kan ndres ?
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , jeg vil begynde med at understrege vigtigheden af sprgsmlet om arbejdstid for de udelukkede sektorer , mere prcist for vejtransportsektoren . Det handler dr om social retfrdighed , men ogs om sikkerhed p vejene .
<P>
Efter den dramatiske ulykke i Mont Blanc-tunnellen , der har hensat Frankrig og Italien i sorg , er det mere end nogensinde ndvendigt at udvikle de varige transportformer , der garanterer strst mulig sikkerhed og mindst mulig miljbelastning , herunder jernbane- , flod- og stransport .
<P>
Alle her er enige om dette behov .
Nu skal vi s omstte vores tanker til handling , bl.a. i kraft af de bestemmelser , der har til hensigt at forbedre sikkerheden p vejene , isr ved at bekmpe den veritable sociale dumping , der sker inden for transportvsenet , med lastbilchauffrer , hvis arbejdstider og arbejdsforhold hrer hjemme i en anden tidsalder .
Dette burde vre det primre ml med de betnkninger , der fremlgges for os i dag .
<P>
Integrationen af de selvstndige lastbilchauffrer og en bedre definition af arbejdstiden er sammen med hr . Chanteries understregelse af vigtigheden af hviletid om sndagen skridt i den rigtige retning .
Men det er ikke det hele .
Accepten af en ugentlig arbejdstid p 48 timer nu , hvor man i flere lande taler om en 35 timers arbejdsuge , er allerede en vsentlig undtagelse .
Den m vi ikke g ud over . At bne mulighed for en ugentlig arbejdstid p 60 timer over en referenceperiode p fire mneder , forudsat at den gennemsnitlige arbejdstid p 48 timer respekteres , giver afvigelserne frit spil .
Jeg minder om , at antallet af ulykker stiger efter en arbejdstid p 55 timer .
<P>
For s vidt angr natarbejde , er referenceperioden p to mneder ligeledes alt for lang .
Hvis kontrollen skal vre effektiv , m referenceperioden ikke overstige en mned for dagarbejde og en uge for natarbejde .
Det er fagforeningernes udtrykkelige krav .
<P>
De ndringsforslag , jeg er kommet med , gr alle i denne retning og opfordrer ligeledes til indfrelse af en pause efter 4 1 / 2 times arbejde .
Anbefaler frdselssikkerhedsmyndighederne ikke , at bilisterne holder en pause hver anden time ?
<P>
Endelig vil jeg komme ind p et sprgsml , der ikke kun er af sproglig karakter .
Det drejer sig om den franske oversttelse af udtrykket standby , der i dokumentet oversttes til priode d ' attente ( ventetid ) .
Jeg foreslr , at det erstattes af priode de grande interruption ( lngere ophold ) , hvilket stemmer bedre overens med forslagets nd .
<P>
Det kan konkluderes , at vi her har at gre med en sag af stor betydning .
Lad os stte os et ml om et socialt Europa , der forbedrer situationen for de berrte arbejdstagere mrkbart .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske de to ordfrere med deres arbejde og ligeledes ordfrerne for udtalelserne fra de forskellige udvalg med deres hjlp med noget , der er et meget vanskeligt omrde at lovgive om .
Samtidig med at jeg bifalder det engagement , der generelt er i at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og i at garantere , at der hersker samhrighed p tvrs af medlemsstaterne med hensyn til den minimumsbeskyttelse , der vil vre til rdighed , frygter jeg for visse sektorer .
Nr vi isr nvner , at vi vil indfre lignende begrnsninger for selvstndige , er vi i fare for at blive for meget af en formynderstat , hvor vi sger at kontrollere alt og regulere alt , hvad alle gr .
Der br tages hensyn til de selvstndige , der driver deres egne virksomheder , og som ikke br begrnses p samme mde som andre mennesker .
<P>
Men ikke desto mindre har isr transportsprgsmlet en meget stor indvirkning p den almindelige borger .
P grund af de farer , der hersker som flge af mangel p ordentlig kontrol og hvileperioder for de ansatte i transportsektoren , er det vsentligt , at vi fr en flles regulering over hele Den Europiske Union .
<P>
Det eneste kritikpunkt , jeg har til den del af betnkningerne , er , at jeg ikke mener , at der er tilstrkkelig fleksibilitet indbygget til at sikre , at der tages hjde for den skaldte rdighedsvagt eller ventetid .
Efter at have lst betnkningen og ndringsforslagene er jeg stadig ikke fuldt ud overbevist om , at der skelnes nok mellem rdighedsvagtpligterne og ventetiden .
<P>
For det andet var det , hvad angr sprgsmlet om de yngre lger under uddannelse , beklageligt , at denne sektor ikke var omfattet , da det oprindelige arbejdstidsdirektiv blev foreslet af Kommissionen .
De yngre lger spiller en vsentlig rolle i patientplejen .
Der er tilflde , hvor yngre lger under uddannelse arbejder 120 timer om ugen .
Nogle af dem arbejder i kontinuerlige skift af 36 til 37 timers varighed uden nogen hvileperiode eller svn .
Det er ikke muligt for noget menneske at prstere et ordentligt stykke arbejde under sdanne betingelser , men hvad der er vigtigere , er , at det er vanskeligere for en lge at foretage en lgelig bedmmelse , hvad angr den rigtige behandling af patienter , nr man arbejder under sdanne betingelser .
S jeg bifalder de forslag , der er fremsat af hr . Chanterie om at indfre regulering og fleksibilitet i denne sektor .
<P>
Jeg vil slutte af med at hylde kommissren selv .
Det er mske den sidste anledning , jeg har til at gre dette her i Parlamentet .
Da han startede i dette job for mange r siden , kom han frem med mange lovgivningsmssige forslag , som mange medlemmer her i Parlamentet sagde var luftkasteller , som aldrig ville kunne ns .
Jeg hber , at Parlamentet , medierne og offentligheden vil anerkende hans kolossale rekord med ikke blot at fuldfre sit lovgivningsmssige program , men ogs med at f Parlamentet med sig , nr folk sagde , at det ikke kunne lade sig gre .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg tror , vi skal tage udgangspunkt i fleksibilitetsbegrebet .
Det er rigtigt , at man i en vanskelig situation har brug for differentierede og tilpasningsdygtige betingelser .
Man har imidlertid ogs brug for klare mindstekrav , som sikrer , at kvaliteten af arbejdet , andres sikkerhed og ogs arbejdstagernes egen sikkerhed ikke udsttes for risiko .
Dr tror jeg ikke , der m vre nogen fleksibilitet , og jeg kan heller ikke se , at nogen , ligegyldigt i hvilket ansttelsesforhold - som franchise eller selvstndig eller hvad ved jeg - pludselig kan fritages fra disse mindstebetingelser , som handler om andres og egen sikkerhed .
<P>
Nr jeg har sagt det , m jeg ogs hilse det kompromis velkommen , som er fundet her , for det er et frste skridt til igen at f disse sektorer , som det fra starten af ikke var legitimt at udelukke med et indre marked og en udvidelse af netop disse aktiviteter , ind i de lovmssige ordningers logik .
De er vanskelige , og der er derfor behov for differentierede ordninger .
Her m man ogs pege strkere p arbejdsmarkedets parters rolle ved gennemfrelsen , og jeg tror , erfaringen viser , at gennemfrelsen af sdanne ordninger krver , at alle , som i praksis har med den konkrete udfrelse at gre , det vil sige the two sides of industry , som briterne siger , m inddrages helt konkret .
<P>
Det er der taget hul p .
For s vidt tror jeg , at de to betnkninger er godt p vej .
En bemrkning om sndagshvilen : Jeg kan ikke se , hvorfor det ikke skulle vre muligt i vores moderne fleksible produktionsverden at fiksere et jebliks flles ro .
Det er ogs et vigtigt element i social sammenhng og kommunikation , og det m kunne opns .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , de hovedprincipper , der ligger til grund for arbejdstidsdirektivet , er vigtige og fortjener absolut dette Parlaments sttte .
De erklrede ml er retfrdighed for alle arbejdstagere i deres arbejdsbetingelser svel som en anerkendelse af sundheds- og sikkerhedssprgsml , der kan lses af i det mindste nogle af Kommissionens forslag og nogle af ordfrerens udtalelser .
Men foranstaltninger , der har til forml at n nskelige ml , skal , vil jeg anfre , vre praktiske og i stand til at anerkende visse sektorers srlige art og de unikke arbejdsbetingelser og -praksisser , der eksisterer inden for disse .
<P>
Jeg reprsenterer f.eks. offshorearbejdstagere i to meget forskellige erhverv , nemlig fiskerierhvervet og olieudvindingsindustrien .
P den ene side er partsfiskerne , der arbejder for sig selv , fortrydelige over den mulige indfrelse af endnu flere begrnsninger af deres arbejdspraksis .
Og dog ved jeg p den anden side fra mange breve , jeg har modtaget fra folk i min valgkreds herom , at hundreder af offshorearbejdstagere , der arbejder i olie- og gasudvindingsindustrien i Nordsen , vil hilse det velkomment at blive underlagt arbejdstidsdirektivet .
<P>
Men jeg er bekymret for , at dets gennemfrelse , sdan som tingene ser ud lige nu , mske ikke fr megen direkte og positiv indvirkning p dets egentlige mlgruppe .
Jeg er f.eks. bekymret over , at mange offshorekontraktarbejdere stadig ikke vil vre berettiget til betalt ferie p grund af de turnusperioder , de arbejder under .
Det ville vre ironisk , hvis arbejdstidsdirektivet blev plagt fiskerne , der hverken har behov for eller nsker det , men ikke kommer til at gavne arbejdstagerne i olieindustrien , som bde har behov for og nsker det .
<P>
Vi m sikre , at vores politik er fleksibel nok til at tage sig af de reelle problemer .
Vi m sikre , at vores forslag er gennemfrlige og acceptable for dem , der er mest direkte berrt af dem .
<P>
Jeg er klar over , at fru Boninos embedsmnd undersger mulighederne for at tage hensyn til fiskerierhvervets srlige behov .
Jeg hber helt bestemt , at der vil blive fundet en tilfredsstillende lsning p det med sttte fra hr . Flynn .
Her i Parlamentet har vi en chance for at vise , at vi er lydhre over for de reelle behov i sdanne sektorer som offshorearbejdstagersektoren og bevise , at vi ikke er et fjernt og ufleksibelt bureaukrati .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , det fremlagte kommissionsforslag er baseret p arbejdstidsdirektivet fra 1993 og vedrrer de sektorer og aktiviteter , som er undtaget fra arbejdstidsdirektivet .
Fra dette direktivs tilblivelseshistorie ved vi , at det stdte p stor modstand i Rdet .
Den aktuelle ndring skal inddrage de omrder i direktivet , som til dels uberettiget blev undtaget .
Naturligvis ligger bde arbejdstagernes og andre berrtes sikkerhed og sundhed mig p sinde , ligesom de forrige talere .
Samtidig er det et sprgsml , om en udvidet og altomfattende ordning p europisk niveau er forenelig med subsidiaritetsprincippet .
I denne uge skal vi ogs diskutere den ndvendige modernisering af arbejdsorganisationen .
Her er arbejdstiden et vsentligt element .
<P>
Fra statistikkerne ved vi , hvor store forskelle der er p arbejdstiden i de europiske lande , og at den bl.a. er afhngig af faktorer som produktionsteknologi og kulturelle sregenheder .
En europisk ordning for alle erhvervsomrder for hele Europa m ikke st i vejen for disse traditioner .
Ogs en bemrkning til sndagshvilen : Sndagshvilen er efter min mening i vores aktuelle rastlse tid srligt vigtig isr for familien , samfundet , pleje af traditioner og for foreningslivet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kolleger . Jeg takker ordfreren for betnkningen for en god og sagkyndig betnkning .
En regulering af arbejdstiden har mange forml . I den senere tid er der blevet talt meget om , hvilken indflydelse en nedsttelse af arbejdstiden ville have p beskftigelsen .
Udgangspunktet for en regulering af arbejdstiden har ogs vret at befordre det arbejdende folks helbred og sikkerhed , som det allerede er fremget . I mange medlemslande har man bemrket , at den strste indflydelse , de forskellige forsg med nedsttelse af arbejdstiden har haft , netop har vret inden for arbejdsbeskyttelsesomrdet .
Dette p trods af , at mlet ofte har vret en forbedring af beskftigelsen . Behovet for at styrke arbejdstagernes psykiske og fysiske arbejdsevne ved en regulering af arbejdstiden eksisterer stadig .
Set ud fra dette synspunkt er den linje , der fremsttes i McMahons betnkning , hovedsageligt rigtig , hvor han sttter Kommissionens direktiver .
<P>
Det er ndvendigt , at de selvstndige vognmnd sikres samme beskyttelse af helbred og sikkerhed som de vognmnd , der er ansat , ikke bare af hensyn til chauffrene selv , men ogs af hensyn til de modkrende trafikanter .
Jeg er selv faldet i svn bag rattet p en lastbil i Finsk Lapland - Finland , som er p strrelse med Tyskland , er Den Europiske Unions mest spredt befolkede land , og den lange vej , en trt chauffr og natten var den kombination , som viste sig at vre skbnesvanger for mig .
Unionens medlemslande har forskellige forhold , og her er der grund til at medtage problemet med natarbejde f.eks. i Finland , som er et stort land , og hvor et godt , velfungerende servicesystem krver krsel med lange lastbiler .
Med hensyn til denne sag tager jeg forbehold , ellers sttter jeg betnkningen .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfrerne McMahon og Chanterie mange gange for alt det arbejde , som de har udfrt med hensyn til dette direktiv .
Arbejdstidsdirektivet er et af de mest indviklede , men ogs et af de vigtigste direktiver med hensyn til sikkerhed og sundhed .
Der er ikke nogen som helst faktor , som bidrager mere til stress og drlige prstationer end netop for lang arbejdstid .
Det var derfor en stor sejr , at direktivet om tilrettelggelsen af arbejdstiden blev udarbejdet i 1993 .
<P>
Den britiske regering vandt overhovedet ikke gehr for sin davrende holdning med hensyn til , at arbejdstid ikke har noget med sikkerhed og sundhed at gre .
Denne holdning forkastede bde Domstolen og Rdet .
Det var dog mrkvrdigt , at s mange sektorer blev undtaget fra direktivet fra 1993 .
Vi i Parlamentet har accepteret dette , men vi har dog krvet , at der blev indfrt tilsvarende ordninger i de udelukkede sektorer .
I nogle sektorer har arbejdsmarkedets parter indget en aftale .
Disse kan vi godkende og omstte til lovgivning .
<P>
I en rkke andre sektorer har Kommissionen mttet hugge knuder over , f.eks. med hensyn til lger under uddannelse .
Dr var der opstet problemer , som der blev fundet gode lsninger p i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
To problemer er der stadig tilbage .
Det ene vedrrer offshore . Det andet er sndagsarbejdet , som der taltes om i det gamle direktiv .
Domstolen erklrede stningen om sndagsarbejde i den nuvrende version for ugyldig .
Stningen ld :  Den i frste afsnit nvnte hviletid omfatter i princippet sndagen  .
Denne stning henviser til princippet om , at sndagsarbejde skal kunne begrnses .
Det er en vigtig vrdi i vores samfund , der sommetider er fuldstndigt uden normer .
Kommissionen forbigr dette .
Den vil simpelthen slette stningen , selvom Domstolens kendelse i sig selv ikke giver nogen anledning dertil .
Kommissionen skulle hellere tnke over det endnu en gang .
Det drejer sig her om et meget vigtigt og principielt sprgsml , som skal lses i lyset af Amsterdam-traktaten .
Vi vil ikke fjerne artiklen , men forbedre den .
Derfor er vi ikke enige i artikel 1 , litra b , i Kommissionens forslag , og derfor vil vi anmode om en delt afstemning derom .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Hr. formand , dette arbejdstidsdirektiv handler om arbejdstagernes arbejdsmilj , hvilket er vigtigt .
Denne type direktiv skal baseres p aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om , hvad der er et rimeligt arbejdsmilj for arbejdstagerne og for virksomhederne .
For at disse direktiver skal anvendes rigtigt , er det vigtigt , at de er strkt forankrede hos arbejdsmarkedets parter .
Ikke mindst i mit hjemland Sverige er vi omhyggelige med at srge for en strk opbakning , for at denne type regler skal have nogen mening .
<P>
Det drejer sig alts om vigtige sager , nemlig om beskyttelse af den enkelte arbejdstagers sikkerhed og sundhed . Med det handler ogs om beskyttelse af omgivelserne .
Det er vigtigt , at transporten ikke udgr nogen risiko for omgivelserne og miljet .
Derfor er direktivet vigtigt . Nu udvides dette direktiv til at omfatte et strre antal personer - 5-6 millioner borgere - hvilket gr det endnu mere vigtigt at have praktiske og gode regler .
<P>
Jeg har to synspunkter , som jeg vil fremfre og lgge vgt p .
For det frste handler det om minimumsregler .
De enkelte medlemslande skal alts have ret til at udforme strengere regler for bde miljet og sikkerheden - det er vigtigt .
For det andet br man vre forsigtig med ikke at g for meget i detaljer .
I stedet br man give de praktiske reprsentanter mulighed for selv at fortolke detaljerne i reglerne , s vi ikke fastlses af smting .
<P>
Med disse sm indvendinger vil jeg i vrigt tilslutte mig forslaget .
Jeg tror , at det bliver et skridt i retning af et sundere og mere sikkert Europa .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . McMahon med fremlggelsen af en meget fin betnkning .
<P>
Jeg vil indskrnke mine bemrkninger til kun at omfatte fiskeri- og sfartssektoren .
Fiskerierhvervet i mit land og i Europa som sdan er ikke ligesom anden kommerciel og konomisk aktivitet .
Det er et srligt erhverv med dets egne srlige karakteristika og behov , og p nationalt plan br den europiske lovgivning skrddersyes p en sdan mde , at den passer til de enestende omstndigheder .
Jeg har reprsenteret fiskerierhvervets interesser i Irland bde p lokalt og nationalt plan i mange r og p europisk plan i de sidste fem r .
<P>
Samtidig med , at jeg sttter arbejdstidsdirektivets brede udfald for mange sektorer i samfunds- og erhvervslivet , mener jeg , at der er behov for mere konkret lovgivning , sledes at vi kan garantere fiskerierhvervets undtagelse fra kravene i dette arbejdstidsdirektiv .
<P>
Jeg er helt enig med ordfreren , nr han udtaler , at den specifikke undtagelse for partsfiskernes behov br defineres p passende vis .
Jeg er enig i denne pstand , men Den Europiske Union m til enhver tid bemrke sig erhvervets og fiskersamfundenes srlige karaktertrk over hele Den Europiske Union .
<P>
Forslagene i sfartssektoren omfatter ogs Europa-Kommissionens henstilling om ratificering af ILO-konventionen om sfarendes arbejdstid og bemandingen af skibe .
Den aftale , som arbejdsmarkedets parter har indget , afspejler i det store og hele indholdet i konventionen med hensyn til mindsteantallet af hvileperioder svel som indfrer nye bestemmelser om helbredsvurderinger og ferie .
<P>
Hvad angr kontrollen med arbejdstiden , har Europa-Kommissionen vedlagt et modelformat vedrrende arbejds- og hviletiden for sfarende og har foreslet , at medlemsstaterne br harmonisere deres lovgivning i henhold til dette .
Eventuelle ndringer , der skal indfres i denne henseende , kan kun indfres i overensstemmelse med fiskerierhvervet i Irland og Europa .
<P>
Som afslutning vil jeg lyknske kommissr Flynn med hans vedholdenhed med at f det oprindelige direktiv godkendt til trods for de mange hindringer p medlemsstatsplan .
Jeg vil nu bede ham om at overveje Parlamentets synspunkt og Fiskeriudvalgets synspunkt , hvad angr fiskerierhvervets unikke omstndigheder .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , i direktiv 93 / 104 / EF , der fastlgger de generelle bestemmelser om tilrettelggelse af arbejdstiden , blev forskellige sektorer , bl.a. transportsektoren , en sektor , inden for hvilken lnmodtagernes rettigheder oftest sjofles , udelukket .
Det er under pres af Parlamentet og for at bde p denne mangel , at Kommissionen har vedtaget en hvidbog om de udelukkede sektorer og aktiviteter .
<P>
I sin udtalelse om dette dokument erklrer Udvalget om Transport og Turisme sig for , at de ikkemobile arbejdstagere samt andre elementer som rlig ferie og hviletid for de mobile arbejdstagere indfres i direktivet .
Referenceperioden for disse arbejdstagere er naturligvis hele ret , og jeg mener virkelig , at det er inden for denne ramme , vi skal rsonnere , for det drejer sig i bund og grund om en meget speciel sektor , der er forbundet med alvorlige risici bde med hensyn til arbejdsforhold og med hensyn til sundhed og sikkerhed .
Derfor er omtalen af en maksimal rlig arbejdstid efter min mening ikke chokerende p den betingelse , at man har en konkret forstelse for realiteterne inden for denne branche og mske bedre kan bekmpe dens fejl .
Nedsttelsen af arbejdstiden kunne indledes med udgangspunkt i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over et r , idet enhver overskridelse af de 48 timer om ugen forbydes .
<P>
Hr. formand , nr jeg imidlertid rsonnerer p et mere globalt plan , det vil sige , nr jeg tager hjde for de mobile og ikkemoblie arbejdstagere , er det grundlggende sprgsml flgende : Har det europiske direktiv ndret arbejdsforholdene og -organisationen for de europiske lnmodtagere ?
Svaret i dag er naturligvis nej .
Endnu en gang er der dr tale om en ret udflydende ramme , hvor grnserne ikke er tilstrkkelig njagtigt defineret .
Derfor resulterer det sociale Europa i udarbejdelse af en minimumsramme , og selvom harmoniseringen ganske vist favoriserer et begrnset antal europiske borgere , er den ensbetydende med et tilbageblik for strstedelen af dem .
S lnge vi lser det sociale Europa fast i dette skema , vil det aldrig blive tilstrkkelig synligt for offentligheden , sdan som det er tilfldet med det monetre Europa i dag .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , som min kollega Sainjon mener jeg bde , at dette direktiv kommer ganske sent , og at dets indhold ikke er p hjde med de forhbninger , sektorens lnmodtagere har til direktivet .
Ganske sent , for det er nu mere end et r siden , at Fllesskabets vejtransportmarked blev bragt fuldstndig i uorden , og at den sociale dumping , der allerede var meget fremherskende i denne sektor , blev yderligere forvrret .
Ganske utilstrkkelig , for dette direktiv indeholder ingen vsentlig forbedring , hverken for vores medborgeres sikkerhed eller for arbejdsforhold for sektorens lnmodtagere eller selvstndige .
<P>
Regelen om 48 timer , der blev foreslet som maksimal ugentlig arbejdstid , overstiger allerede langt det , der blev fastsat i forordning 3820 / 85 , der omhandler organisationen af vejtransport .
Hvis man ville holde sig til denne forordning , skulle man tage i betragtning , at den maksimale arbejdstid er 46 timer .
Det er imidlertid klart , at disse 46 timer allerede er langt flere end mlstningen om 35 timer og en massiv nedsttelse af arbejdstiden , der synes at vre et af de helt store fremskridt , der skal forberedes og konkretiseres i dette rhundrede , og at de i alle tilflde skaber huller , for s vidt angr vores medborgeres sikkerhed .
<P>
Endnu vrre er det , at direktivet fastlgger undtagelser , og undtagelsen - det vil jeg bede Dem tage til takke med - er den maksimale ugentlige arbejdstid p 60 timer .
Man kan forestille sig , hvad dette kan betyde for vores medborgeres sikkerhed og for lastbilchauffrernes leveforhold .
Denne undtagelse er uacceptabel .
Ikke desto mindre vil jeg i nsket om at forbedre direktivet , selvom vi principielt forkaster denne undtagelse , anmode om , at De sttter fru Moreaus forslag , der frst og fremmest finder det ndvendigt , at arbejdstiden er under 60 timer - jeg minder ogs i denne forbindelse om , at den tilladte kretid er 56 timer - men som isr mener , at beregningen skal ske ud fra en periode , der er begrnset til 28 dage , hvilket svarer til den tid , man kan kontrollere , og som i vrigt synes mere fornuftig end en periode p fire mneder , hvor misbrug alt for let kan finde sted .
<P>
Dette direktiv er kort sagt utilstrkkeligt p trods af de sm , sagte skridt fremad , som jeg gerne vil hilse velkommen , nemlig overensstemmelsen mellem de selvstndige og lnmodtagerne og den indledende regulering , der trods alt har fundet sted .
Denne indledning ligger imidlertid langt fra de forventninger , Parlamentet og sektorens lnmodtagere havde til direktivet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det har ikke altid vret en selvflge , at Parlamentet og Kommissionen betragter arbejdstidsregulering som en del af sikkerheds- og sundhedsbeskyttelsen for alle sektorer .
Det synes i det mindste nu at vre klart med de to betnkninger , som vi behandler i dag .
Derfor vil jeg ogs gerne takke Kommissionen og de to ordfrere for deres arbejde og udtrykke nsket om , at denne overbevisning ogs vil sl igennem i Rdet .
<P>
Jeg taler her p vegne af PPE-medlemmerne i Transportudvalget , nr jeg siger , at det er godt , at vejtrafikken med over fem millioner arbejdstagere ikke lngere er undtaget , men at det efter min opfattelse ganske enkelt er en selvflge .
Isr inden for vejtrafikken er der en direkte sammenhng mellem arbejdstid og uheldsfrekvens .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , hvor vigtigt det er , at alle initiativerne gennemfres hurtigt i alle medlemsstaterne , og at overholdelsen kontrolleres .
Selvom konkurrencen er meget skarp inden for transportbranchen , m den ikke ske p bekostning af sundheden og heller ikke p bekostning af borgernes sikkerhed .
<P>
De to direktiver bliver behandlet og vedtaget samtidig .
Det er et bevis p viljen til at skabe sammenhng .
Jeg tror , det er vigtigt , som ogs ordfrerne fremhvede , at disse direktiver opstiller mindstekrav og derfor ikke m udlgges p den mde , at de i bestemte lande , som mske har strengere sikkerhedskriterier , bruges som argument for at afskaffe disse kriterier .
Selvom disse direktiver sikkert i vidt omfang regulerer problemet med arbejdstiden , m jeg alligevel have lov til at pege p et srligt problem , nemlig problemet med nrtrafikken .
Nrtrafikken handler om transport af personer bde p vej og skinner .
Efter min overbevisning m man p et omrde , hvor der allerede i mange lande findes en korrekt regulering , opretholde undtagelsesbestemmelsen i artikel 7 i direktiv 98 / 319 eller simpelthen lgge denne sektor ind under direktiv 93 .
Jeg tror , det ville vre i overensstemmelse med bde Kommissionen og arbejdstagerne og arbejdsgiverne i denne sektor .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne og navnlig hr . McMahon , hvis betnkning mine bemrkninger navnlig er rettet mod .
Jeg bifalder forsget p at srge for en mere omfattende regulering , og jeg beklager , at man ikke har kunnet n til enighed med arbejdsmarkedets parter om landevejstransporten .
Men jeg tror , at der er et problem med Kommissionens forslag , som ordfreren ikke tillgger tilstrkkelig opmrksomhed , og det er , at buschauffrerne rent faktisk kategoriseres som vognmnd , selvom de udfrer meget anderledes opgaver , der krver en helt anden arbejdstid .
Dette frer til problemer inden for to omrder .
<P>
Det frste er problemet med sikkerheden .
Disse forslag har til hensigt at sikre et hjt niveau af social beskyttelse for arbejdstagerne svel som en hj grad af sikkerhed for passagererne .
Det er der ikke nogen , der kan vre uenig i .
Men Kommissionens statistik er lettere vildledende .
Den fortller os , at 18 % af ulykkerne med ddelig udgang omfatter lastbiler eller busser , og dog er busser rent faktisk en af de sikrere former for landevejstransport .
Ja , i Det Forenede Kongerige omfatter kun 2 , 2 % af ulykkerne med ddelig udgang busser .
Det forekommer mig , at de ekstra omkostninger , som disse forslag vil plgge sm virksomheder - og navnlig sm busselskaber - vil fre til frre investeringer i sikrere og nyere kretjer , hvilket vil ramme erhvervet og mske underminere passagersikkerheden .
<P>
Mit andet argument gr p driften .
Jeg er sikker p , at hr . McMahon ligesom jeg selv beklager de konservative regeringers delggelse af de britiske jernbaner og den mde , hvorp landevejsindustrien derfor udviklede sig .
Men kendsgerningen er den , at i landdistrikter som det , jeg reprsenterer , bliver busdriften en stadig strre sjldenhed .
Folk er afhngige af busser , og de ekstra omkostninger og den manglende fleksibilitet ved at bruge eksisterende personale , som disse forslag vil medfre , vil fre til en kdereaktion , der vil medfre nedskringer i driften .
<P>
Jeg vil slutte af med at foresl , at vi burde overveje at klassificere landevejspassagertransporten p linje med jernbanetransporten i forbindelse med en sdan regulering .
Dette ville gre det muligt at fremme driften uden ekstra omkostninger i relation til passagersikkerheden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , tidligere i dag sagde lederen af Den Socialdemokratiske Gruppe , fru Green , at det verste punkt p vores dagsorden er beskftigelse - er det virkelig rigtigt ?
Hvis det er rigtigt , m vi vente at se Socialdemokraterne stemme mod disse to betnkninger , for disse forslag vil koste arbejdspladser .
Min egen gruppe har fremsat en rkke meget nyttige ndringsforslag til dem , men som ndret af vores ordfrere viser de en gammeldags , gammel-Labour  social manipulation  , som den er , nr den er vrst : ufleksibel , autoritr og urealistisk .
<P>
Alle ved , at de sektorer , der oprindelig blev udelukket fra arbejdstidsdirektivet , blev holdt udenfor , fordi det var vanskeligt at f de arbejdstagere med , der arbejder i denne sektor .
Ikke desto mindre har Kommissionen fremsat forslagene .
Efter min mening kunne Parlamentets bidrag have vret at forsge at hjlpe med at finde en mde , hvorp man kan kombinere beskyttelse af arbejdstagere med en fleksibilitet , der gr det muligt for Europa at bevare sin konkurrenceevne .
Vores to ordfreres bidrag er at gre tingene vrre . Hr .
Chanterie bekrfter , at han nsker at omfatte partsfiskerne i arbejdstidsdirektivet ved at reducere deres arbejdsuge , deres evne til at arbejde , som de nsker , og i sidste ende at afskre dem fra deres mulighed for at tjene til dagen og vejen .
Hvad er det for et budskab til fiskerne i det sydvestlige England , der har svrt ved at klare sig , som det er ?
<P>
Hr . McMahon rammer taxichauffrerne i Europa ved i sit ndringsforslag at insistere p , at den 48-timers uge , som de er tvunget til at arbejde inden for , ogs skal omfatte rdighedstid , det vil sige tid , hvor de ikke tjener noget .
Han insisterer ogs p , at alle selvstndige chauffrer skal have et takometer .
<P>
Hr .
McMahon og hr . Chanterie br lytte til ordene fra en taxichauffr - fru Wendy Smith - der har skrevet til mig fra Sidmouth i Devon .
Hun siger , at dette direktiv vil delgge hyrevognsbranchen fuldstndigt , og jeg er bange for , at ingen vil nske at arbejde under disse betingelser . Der er meget , der br overvejes , inden man delgger taxidriften , men mske er de kun interesseret i diktatur .
<P>
Hvor m det vre pinligt for den britiske Labour-regering at lse McMahon-betnkningen !
Vi har forgves spurgt om , hvad den britiske regering mener om den .
Her str de endelig over for konsekvenserne af hr . Blairs vrk , da han sluttede sig til den europiske socialpolitik , og hvad han end mtte sige , s vedtages sdanne love med kvalificeret flertal .
G ud af det , hr . Blair !
Jeg opfordrer kollegerne til at stemme imod disse skadelige betnkninger .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Demokrati , retsstat , menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A4-0135 / 99 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning ( 5240 / 1 / 99 - C4-36-97 / 0191 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om kravene til gennemfrelsen af udviklingssamarbejdsaktioner , der bidrager til de generelle ml om udvikling og befstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder ( Ordfrer : Jos Manuel Torres Couto ) og-betnkning ( A4-0153 / 99 ) fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om kravene til gennemfrelsen af andre fllesskabsaktioner end udviklingssamarbejdsaktioner , der inden for rammerne af Fllesskabets samarbejdspolitik bidrager til de generelle ml udvikling og befstelse af demokratiet og retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i tredjelande ( 9582 / 98 - C4-0508 / 98-98 / 0813 ( CNS ) ) ( Ordfrer : Gerardo Galeote Quecedo ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Torres Couto">
Hr. formand , rede medlemmer , vi debatterer i dag et srdeles vigtigt sprgsml , hvad angr samarbejde og udvikling p EU-niveau , og det gr vi p baggrund af en indstilling ved andenbehandling , som jeg fremlgger , om de generelle ml om udvikling og befstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i udviklingslandene og ogs p baggrund af hr .
Gerardo Galeote Quecedos betnkning om samme problematik i tredjelande .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , hvad angr Rdets flles holdning , vil jeg gerne fremlgge flgende overvejelser .
Rdets flles holdning overtager ganske vist en hel rkke ndringsforslag , undertiden kun delvis eller i ndret form , som under frstebehandlingen blev vedtaget af Europa-Parlamentet p grundlag af betnkningen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Jeg m imidlertid med beklagelse fastsl , at de fleste af de vigtigste ndringer , som Parlamentet nskede , ikke p dette stadium er blevet overtaget af Rdet .
Dette glder navnlig for ndringsforslagene vedrrende de budgetmssige aspekter , vedrrende komitologi - som det skal understreges er af srlig betydning for Europa-Parlamentet - ndringsforslagene om at styrke procedurerne for information af Europa-Parlamentet samt ndringsforslaget , der gik ud p at give udkastet til forordning ubegrnset varighed .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege betydningen af de ndringsforslag , der gr ud p at udvide forordningens rkkevidde og mlstninger til - ud over fremme af demokrati , retsstaten , menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder - ogs at omfatte de samarbejdsaktioner , der sigter mod fremme af god offentlig administration .
Der er her tale om et meget vigtigt aspekt , som heller ikke er overtaget af Rdet , og som Parlamentet br holde fast ved . Det er et fundamentalt element i udviklingen , i et sundt samarbejde med udviklingslandene .
Vi m uden at vre paternalistiske beklageligvis erkende , at EU ' s bistand ofte forsvinder i korruption , krig og forkert forvaltning af de midler , som vi stiller til rdighed for udviklingslandene .
<P>
Vores samarbejde skal sigte efter at udrydde sult , fattigdom , elendighed og sygdom , der i forfrdende omfang vokser i de fleste udviklingslande , men denne bistand m ikke anvendes til flere kampvogne , flere delggelsesvben , flere miner og mere krigsmateriel , der ender med at nedslagte forsvarslse civilbefolkninger , og som udgr en permanent overtrdelse af de menneskerettigheder , som vi gerne vil forsvare .
Derfor m denne prmis udgre en hovedhjrnesten i EU ' s samarbejds-og udviklingspolitik over for udviklingslandene .
<P>
Jeg vil ogs gerne , hr. formand , rede medlemmer , understrege de motiveringer , der under frstebehandlingen har fet Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Parlamentet til at fremstte deres ndringsforslag , og som stadig er de samme , og som stadig er lige relevante og aktuelle .
Under disse omstndigheder mener jeg , at samtlige ndringsforslag , der ikke er overtaget af Rdet , br genfremsttes under andenbehandlingen .
<P>
Jeg m ogs gre opmrksom p betydningen af et ndringsforslag , som jeg fremlgger sammen med hr .
Galeote Quecedo og hr. van Bladel , der vedrrer foranstaltninger , som Kommissionen br tage med henblik p en adfrdskodeks for de partnere , der deltager i de aktioner , som denne forordning omfatter .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremlgge en afsluttende politisk overvejelse om flgende sag : Fllesskabets politik til fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper m flge princippet om , at menneskerettighederne er universelle og udelelige , hvilket udgr selve fundamentet for den internationale beskyttelse af menneskerettighederne og grundlaget for den europiske opbygning .
Hvad dette angr , kan EU ikke have forskellig mlestok afhngigt af , om det drejer sig om Kosovo , om Afrika eller om sttimor .
Vi m gre en ende p det eksisterende hykleri og p de konomiske interessers forrang .
Jeg vil gerne ppege og s ihrdigt som muligt protestere mod holdningen hos det tyske formandskab , der p den ene side gr varmt ind for den militre aktion i Kosovo , men p den anden side , nr verdensopinionen fr kendskab til , at den indonesiske regering i sttimor gennemfrer frygtelige massakrer og stadig praktiserer en politik , der overtrder den timoresiske befolknings menneskerettigheder , gr det tyske formandskab , der er imod Milosevic i Kosovo , ind for hr .
Habibie Indonesien og fremhver og sttter det , som den kalder god regeringsfrelse og demokratisk udvikling i Indonesien .
Det er denne dobbeltholdning , det er denne dobbelte mlestok , der gang p gang miskrediterer EU , og som gr , at verdensopinionen ikke altid kan se sammenhngen i vores foranstaltninger og vores politik .
<SPEAKER ID=163 NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , i dag er kulminationen p en procedure , der har vret lngere og mere kompliceret end nskelig , p grund af behovet for at opdele Kommissionens frste forslag i to tekster i forhold til de forskellige geografiske omrder , der kan blive genstand for en fllesskabsaktion om samarbejde om menneskerettigheder og fremme af retsstaten og demokratiet .
<P>
Vi har imidlertid som ordfrere for de to betnkninger plagt os selv at behandle de to tekster s koordineret som overhovedet muligt for at sikre noget , som har vret yderst vigtigt for Parlamentet lige siden begyndelsen : At begge forordninger , selvom de formelt er delt i hvert sit lovkorpus , til slut bliver forelagt for denne plenarforsamling med samme indhold og dkker samme mlstninger og hensigter .
I denne forbindelse synes jeg , at det er vigtigt at fremhve , at de tekster , som vi behandler i dag , er resultatet af en udbredt konsensus .
<P>
Til sammen har de aktioner , som vi nu behandler , allerede kvantitativt en benbar betydning .
Parlamentet har selv siden 1991 nsket at gre det tydeligt ved at tilskynde til , at man grupperer alle de artikler i Fllesskabsbudgettet , som drejer sig om fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper , under samme budgetpost , nemlig B7-70 .
<P>
Men de forekommer endnu mere relevante ud fra et politisk perspektiv i den forstand , at de forpligter sig over for en virkelig europisk filosofi om sttte til udvikling og konsolidering af retsstaten , befstelse af de demokratiske vrdier og respekten for alle borgernes grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder .
<P>
Det , vi isr har nsket , er at styrke en rkke principper og kriterier , som anses for grundlggende for at sikre en sammenhngende , systematisk og effektiv politik inden for dette omrde .
Sagt meget kort kan man sige , at man har sgt at sikre et program for og en planlgning af de aktioner , der kan bruges til at ordne Fllesskabets prioriteringer i samarbejdet om disse sager og til at styrke fllesskabsaktionernes identitet og synlighed ; at sikre alle dem , der deltager i disse processer , nogle homogene , klare og regulerede procedurer ; at sikre , at aktionerne fr en virkelig og bredygtig betydning i de samfund , hvor de gennemfres ; at fremme en bedre kontrol og strst mulig udnyttelse af de ressourcer , der afsttes hertil ; og at sikre den bedst mulige koordinering med medlemsstaternes initiativer og politikker inden for disse omrder .
<P>
Jeg finder det ikke ndvendigt , at jeg opholder mig nrmere ved de vigtige proceduremssige forhold , der er indarbejdet i forordningen .
Det er tilstrkkeligt at understrege , at man har sgt at sikre , at procedurerne bliver s gennemsigtige og effektive som muligt , og at de er underlagt tilstrkkelig kontrol .
<P>
Til gengld vil jeg gre srlig opmrksom p de ndringer , der foresls for at udbrede koordineringsinstrumenterne p alle niveauer , og jeg finder isr , at de forslag , der er indarbejdet i forslaget om samarbejdet med Unionens medlemsstater , meget relevante .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme srlig ind p de forskellige forslag , der er indeholdt i betnkningerne , og som er godkendt i udvalg , i forbindelse med den rolle , som tilkommer Europa-Parlamentet ved udviklingen af disse programmer om menneskerettigheder og demokrati , der efter min mening er alt for utilstrkkelige i den frste udgave af forslaget .
<P>
Det er klart , at det forslag , som jeg kommenterer nu , indarbejder forskellige og vigtige ndringer , som sikrer Parlamentet en relevant rolle i disse processer , og til dette forml er der blevet indarbejdet forskellige foranstaltninger , f.eks. faststtelse af frister for Kommissionens gennemfrelse af evalueringer og fremsendelse af disse til Parlamentet ; fremsendelse af meddelelserne fra Kommissionen ikke kun til medlemsstaterne men ogs til Europa-Parlamentet , en rsberetning , som Kommissionen skal forelgge for Parlamentet , og som skal indeholde detaljerede oplysninger om gennemfrelse af programmerne i det foregende regnskabsr og om det planlagte program og udvlgelsen af programmerne i indevrende regnskabsr .

Den skal sendes til Parlamentet i s god tid , at det kan holde en rlig forhandling i plenarforsamlingen i lbet af rets frste seks mneder , og fr at man kan behandle den tilsvarende budgetpost under den generelle forhandling om de rlige budgetter .
<P>
En indarbejdelse i teksten af disse foranstaltninger vil gre det muligt at f forget Europa-Parlamentets kontrol eksponentielt uden at overskride trskelen for forvaltningen , som fortsat udelukkende skal vre Europa-Kommissionens ansvar .
<P>
Jeg er sikker p , rede medlemmer , at vi med alle disse forslag og ider vil kunne n de ml , som vi har skitseret om ikke kun at analysere og drfte denne konkrete forordning , men ogs ved hjlp af de langsigtede overvejelser , som Parlamentet har gjort sig i mange r , at styrke og ordne samarbejdet i Fllesskabet til gavn for borgernes rettigheder og de politiske frihedsrettigheder .
<P>
Jeg er ogs sikker p , at denne forordning i den her foreslede ordlyd vil bne nye og effektive veje til samarbejde med dem , der dagligt arbejder for at bidrage hertil . Og jeg er kort sagt sikker p , at det til sammen vil give sig udslag i en forbedring af vores fllesskabsprocedurer for forvaltning og anvendelse af ressourcerne .
<SPEAKER ID=164 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , hr . Galeote Quecedo har udarbejdet en god betnkning ud fra Rdets forslag til en forordning , som berrer retsgrundlaget for at styrke de hjlpeaktioner , hvori man fremmer demokratiet , udviklingen af retsstaten og konsolideringen af menneskerettighederne .
Betnkningen er en udlber af et kommissionsinitiativ , som Rdet i sin tid delte i to .
Det andet forordningsforslag er Torres Couto , som ogs er fremsat p dagsordenen til andenbehandling efter samarbejdsproceduren .
Torres Coutos betnkning berrer frst og fremmest udviklingslandene og Galeoto Quecedos betnkning de vrige lande .
<P>
Budgetudvalget er i sin tid kommet med ensartede udtalelser til begge betnkninger . Disse bemrkninger berrte rammerne for finansiering , den tekniske sttte og komitologien .
Allerede i forbindelse med behandlingen af budgettet for 1998 godkendte Parlamentet nedsttelsen af en rdgivende arbejdsgruppe til at koncentrere sig om menneskerettighederne .
Dens forml var p sin side at koordinere det rlige arbejde , og den havde medlemmer fra Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Denne type arbejdsgrupper har man gjort gode erfaringer med bl.a. inden for rammerne af Meda-programmet .
Denne arbejdsgruppe skulle behandles p samme mde som en komit nedsat af medlemslandene .
Denne arbejdsgruppe lod man p parlamentsniveau indg allerede i forbindelse med Torres Coutos betnkning . Dette er dog ikke godkendt af Rdet , hvorfor ordfreren nu foreslr det igen .
Det sttter jeg . Desvrre indeholder Galeote Quecedos betnkning , som nu er til behandling , ikke disse bestemmelser om en arbejdsgruppe , hvorfor Budgetudvalget har indfjet ndringsforslag 38 og 39 .
Jeg sttter disse ndringsforslag og hber , at Parlamentet kan godkende dem , for de ligger i logisk forlngelse af det synspunkt , som Parlamentet allerede mange gange tidligere har udtrykt .
<SPEAKER ID=165 NAME="Torres Couto">
Hr. formand , idet jeg ikke vil gentage mig selv , da jeg netop gennem den foregende formands velvilje har haft lejlighed til i fem og et halvt minut at forsvare min indstilling ved andenbehandling vedrrende denne problematik , vil jeg gerne nu trkke nogle sprgsml frem , som jeg har nsket at lgge vgt p i min udtalelse om dette emne , og som hr .
Galeote Quecedo jo allerede har haft lejlighed til at understrege p udmrket vis i sit indlg .
I kraft af den samordning , der har vret mellem de to udvalg og mellem de to ordfrere , og med den store deltagelse , der har vret fra alle de politiske grupper i de to udvalg - og jeg kan udtale mig om gruppernes arbejde i Udvalget om Udvikling og Samarbejde - har det vret muligt at n frem til en rkke forslag , der sigter mod at styrke samordning , effektivitet , gennemsigtighed , fasthed og kontrol i implementeringen af et instrument , der er afgrende for de landes udvikling , som EU nsker at styrke sine forbindelser med : udviklingslandene og tredjelande .
<P>
Dette arbejde er sledes resultatet af samlede anstrengelser , det er blevet udfrt med stor ansvarsflelse , og vi har ogs kunnet inddrage en rkke meget vigtige forslag fra andre politiske grupper .
Jeg vil eksempelvis gerne gre opmrksom p de vigtige forslag , som hr .
Telkmper har fremlagt for Gruppen De Grnne , og som drejer sig om bekmpelse af racisme , fremmedhad og knsdiskriminering .
Jeg vil ogs gerne fremhve de forslag , der er kommet fra medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe , og som vedrrer sttte til initiativer , der skal afskaffe ddsstraffen , og jeg vil ogs gerne understrege den vigtige rolle , som de to dokumenter tillgger nye partnere , der konstruktivt kan g ind p dette omrde , og at der i denne deltagelse fra nye partneres side ikke er tale om nogen diskriminerende opdeling , men at det tvrtimod skal vre en deltagelse , der respekterer en fuldstndig og komplet politisk , religis og social mangfoldighed .
<P>
Jeg mener derfor , at vi efter den lange behandling , som denne sag har vret igennem i Rdet og i Europa-Parlamentet , har fundet en endelig formulering , der er srdeles tilfredsstillende for Europa-Parlamentet .
Og jeg vil flgelig nu gerne endnu en gang benytte lejligheden til at takke hr .
Galeote Quecedo for det bemrkelsesvrdige arbejde , som han har fremlagt , og til at fremhve den imdekommenhed , som han har vist i sit samarbejde med mig , hvor han hele tiden har strbt mod at forene de forskellige krfter og mod at n frem til et slutdokument , der kunne opn ikke blot den bredeste sttte i Parlamentet , men ogs Kommissionens og Det Europiske Rds tilslutning .
Jeg vil ogs gerne takke de politiske grupper , navnlig Det Europiske Folkeparti , Gruppen Union for Europa og Gruppen De Grnne , der afgrende har bidraget til disse dokumenters righoldige indhold .
Tillykke , hr . Galeote Quecedo .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , jeg har her teksten til mit indlg om betnkningen af hr . Torres Couto fra december sidste r .
Det ville ikke vre srlig serist af mig at lse njagtigt det samme op , som jeg sagde dengang , men tro mig , at det ville passe fuldstndig p det , vi behandler i dag .
For jeg finder , hr. formand , at dette er et godt eksempel p , hvordan de tunge procedurer forhindrer den ndvendige smidighed og fleksibilitet , som burde vre et krav til vores parlamentariske arbejde .
<P>
Jeg hber , at dette bliver den sidste forhandling om dette vigtige sprgsml , og jeg erindrer om , at det siden da - fra december sidste r - indtil i dag , det vil sige knap fire mneder , er den fjerde forhandling , vi har om den samme sag .
<P>
Vi har forhandlet betnkningen af hr .
Torres Couto ved frste- og andenbehandlingen , betnkningen af hr .
Galeote , og i januar forhandlede vi min betnkning om samme sprgsml .
Generelt - og det kan ikke vre anderledes - har alle vi talere gentaget de samme eller nsten ens argumenter .
<P>
Hr .
Galeote har fuldt forsteligt - jeg har ikke kommenteret dette indlg for ham , som jeg allerede havde forberedt p forhnd - netop beklaget det dobbeltarbejde , det er forbundet med at anvende en dobbelt behandlingsprocedure for det , der ganske enkelt burde vre n og samme forordning , som regulerer de fllesskabsaktioner , som finansierer samarbejdet og aktionerne til gavn for menneskerettighederne og de demokratiske vrdier i tredjelande og udviklingslande .
<P>
Hr .
Torres Couto har desuden sagt til os i dag , at han beklager at skulle fremstte de samme ndringsforslag - de samme helt bogstaveligt talt - som Kommissionen har givet udtryk for , at den forstod og var enig i , men som den ikke har nsket at indarbejde i forordningen , og disse ndringsforslag er for resten for strstedelens vedkommende identiske med dem , som hr .
Galeote fremstter .
<P>
I mellemtiden bliver vi ved med at forsvare behovet for en ny ramme for Unionens forbindelser med de lande , som vi samarbejder med til gavn for nogle mere effektive og gennemskuelige aktioner , som styrker retsstaten og menneskerettighederne , som hindrer korruption og sikrer det civile samfund en strre tilstedevrelse i de lande , der modtager europiske midler til udvikling og samarbejde .
<P>
Jeg finder helt rligt ikke , at dette er et godt eksempel p , hvad et effektivt arbejde burde vre .
<P>
Min parlamentsgruppe i Udvalget om Udvikling og Samarbejde har deltaget aktivt og fremsat ndringsforslag . Vi har bakket op om betnkningen af hr .
Torres Couto , og i dag gr jeg det igen p vegne af min gruppe , men jeg kan ikke , hr. formand , sige , at jeg er tilfreds med de procedureformer , der er blevet fulgt .
Og det beklager jeg , for jeg finder virkelig ikke , at det er godt for vores anseelse .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , efter Den Liberale Gruppes mening udgr Torres Coutos betnkning uden tvivl et stort sammenfattende arbejde om forbindelserne mellem Den Europiske Union og udviklingslandene , nr det glder menneskerettigheder , befstelsen af retsstaten og den ttte forbindelse , der skal vre mellem udviklingssamarbejdsaktionerne og en udvikling , som ikke kun er konomisk , men som ogs - eller mske isr - er en menneskelig , kulturel , etisk og civil udvikling .
Det arbejde , som hr . Torres Couto og Udvalget om Udvikling og Samarbejde har udfrt hidtil , er derfor meget vigtigt .
<P>
Jeg sttter ogs de fremsatte ndringsforslag , der gentager Europa-Parlamentets holdning .
Udviklingssamarbejdsaktionerne skal ikke blot tage sigte p at indfre det ofte generiske , om end vigtige begreb , som retsstaten er .
Vi skal gre en strre og bedre indsats . Det er nemlig ndvendigt med en god forvaltning , et retfrdigt system og et konkret retssystem - der ogs omtales i den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , som blev fastlagt af det Europard , hvis bygning vi holder mde i - s den flles aktion til menneskerettighedernes fremme og indfrelsen af disse menneskerettigheder ikke bare skal vre tomme ord .
Europas store vrdi bestr i at have forstet at virkeliggre disse principper .
Dette br ogs glde for udviklingslandene .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg kan sende bolden tilbage til hr . Torres Couto .
Jeg synes , der her er opstet en god betnkning p baggrund af et godt samarbejde i Parlamentet .
Vores gruppe har i hvert fald gldet sig meget over den mde , vi har samarbejdet p .
<P>
Det er en vigtig betnkning .
Det drejer sig om at opretholde eller i det hele taget skabe grundlggende frihedsrettigheder og demokrati for at overholde menneskerettighederne .
Hvor vigtigt det er , kan vi se i jeblikket i Europa - vi har atter krig .
Jeg tror , at det p langt sigt kun er muligt at skabe fred med en demokratisk statsform og deltagelse af befolkningen , sdan som vi nu kan se det i Europa efter 50 r .
P den sydlige halvkugle findes der mange autoritre systemer , aristokratier , styreformer , som befolkningen ikke har del i .
Derfor er det rigtigt og ndvendigt , at vi sttter arbejdet for demokratisering og overholdelse af menneskerettighederne i disse lande .
<P>
Derfor kan vi sttte denne betnkning s godt som fuldt ud .
P et enkelt punkt er vi uenige , nemlig ndringsforslag 1 , fordi vi ikke ville have  god offentlig administration  med . Ikke fordi vi er modstandere af det , men fordi den konomiske ramme for hele dette program er s minimal , at vi m koncentrere os .
Vi m koncentrere os om overholdelse af menneskerettighederne og fremme af de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Der var tre ndringsforslag , som var vigtige for os , og som De ogs har overtaget , for det frste i artikel 2 .
Hidtil har man hele tiden talt om at bekmpe racisme .
50 % af verdens arbejde udfres af kvinder .
Kvinder bliver srligt undertrykt i disse lande .
Det er vigtigt at optage passagen mod en sexistisk politik , og den br Rdet ogs overtage , ligesom det br overtage hele denne betnkning fra Parlamentet .
<P>
Til sidst to punkter mere : Det er vigtigt at sttte mindre ngo ' er , mindre statslige formationer , fordi de har en multiplikatoreffekt .
<P>
Det sidste punkt er leveringer , materielle ydelser fra landene ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , disse betnkninger er efter min mening meget vigtige .
Vi br hurtigt , endda meget hurtigt , f dem vedtaget , s vi endelig fr en forordning vedrrende menneskerettighedspolitikken .
Denne politik er en af de vigtigste politikker , Unionen har frt i mange r , desvrre p et for spinkelt grundlag - det m vi indrmme - som flge af de forsinkelser , isr Rdet har forrsaget i forbindelse med reguleringen inden for dette omrde .
Det er et krav , at denne politik endelig kan genoptages p et solidt grundlag .
I dag er vi bekendt med det kaos , der hersker i mange ngo ' er , hos mange mennesker , der kmper for denne sag , og det er Europas ansvar at bidrage til deres finansiering .
Men vi vurderer ogs de vanskeligheder , gennemfrelsen af disse projekter medfrer , isr i forhold til de problemer , vi kender .
<P>
Hr. formand , ud fra denne betragtning lyttede jeg godt efter hr .
Virrankoskis tale , og jeg har allerede i flere mneder , ja endog flere r , vurderet denne id om at knytte forvaltningen af eller i det mindste beslutningstagningen i forbindelse med disse projekter til Parlamentet .
Spar os for guds skyld for dette perspektiv .
Parlamentet har en forpligtelse , som det i de seneste mneder har opfyldt mere end nogensinde fr , netop ved at klage over alle strukturerne , alle kontorerne for faglig bistand , alle de kunstige oprettelser , der kunne hindre Kommissionens arbejde , for at give et organ mulighed for at udve , et parlament mulighed for at kontrollere og en revisionsret eller en anden institution mulighed for at gennemfre revisionen osv .
Lad os ikke blande tingene sammen . Lad os holde dem dr , hvor de er .
Jeg er imod de to ndringsforslag .
Jeg hber , at vores kolleger sttter ordfrerens holdning .
Jeg mener , at det er klogt , og at det er respekten for andres arbejde , der betyder noget .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , med de to virkelig grundige og heldigvis ogs meget koordinerede betnkninger af kollegerne Galeote Quecedo og Torres Couto forsger Europa-Parlamentet at tage stilling til de initiativer , som er s vigtige for os , og som i forbindelse med fllesskabspolitikken skal bidrage til videre udvikling og styrkelse af demokratiet og retsstatsligheden samt til at benytte menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
I begyndelsen af diskussionen kunne vi have nsket os et flles grundlag for udviklingslandene og tredjelandene i den forstand , at der skulle tages udgangspunkt i en flles artikel i traktaten .
Rdet insisterede imidlertid p forskellige procedurer , nemlig for udviklingslandene p artikel 130w og for tredjelandene p artikel 235 .
Det har naturligvis mere at gre med magtforholdene mellem institutionerne end med logikken i sprgsmlet om disse retsgrundlag .
Det kan sammenlignes med kompetencefordelingen i Kommissionen , som ikke flger menneskerettighedernes logik , men derimod kommissrernes kompetencer .
<P>
Der er akut behov for samarbejde p disse omrder i begge tilflde , og det krver , at der endelig bliver skabt faste grundlag .
Derfor stemmer vi ogs for .
Denne politik indtager en stadig strre plads i fllesskabspolitikkerne - det er allerede blevet nvnt - og det juridiske grundlag skal vre i orden , som vi ved fra de sidste mneders kedelige erfaringer .
Fremme af retsstatslighed , demokrati , menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder er imidlertid et krav , som vi i forbindelse med demokratiprogrammerne i Phare , Tacis og Meda har gjort til en forudstning , nr der skal ydes konomisk hjlp til udviklingslandene , eller i hvert fald fremover vil gre til en forudstning .
Vi har indfrt det i mange samarbejdsaftaler som skaldte demokrati- og menneskerettighedsklausuler .
<P>
Vores definition af menneskerettigheder er ikke noget europisk diktat , den hviler p konventioner og definitioner , som findes i FN-charteret og i de europiske konventioner .
Det er alts ikke nogen opfindelse .
Den har hjulpet os i Den Europiske Union til en periode af stabilitet og fred , og dette nsker vi ogs for andre lande .
Vi nsker ogs en fast basis for samarbejdet med ngo ' erne .
Derfor sttter vi ogs oprettelsen af et rdgivende udvalg .
Det har vi allerede krvet flere gange i Parlamentet .
Der skal naturligvis vre en klar kompetencefordeling .
Men at rdgive er jo ikke ndvendigvis det samme som at trffe afgrelser .
<P>
Rdet har afvist en rkke ndringsforslag .
Europa-Parlamentet br insistere p disse ndringer , hvis det vil styrke sin egen rolle i fremtiden .
Det er og bliver talsmand for sig eget budskab og for de mennesker , som hber p denne dimension i politikken i deres egne lande .
Jeg glder mig endnu en gang over , at vi i vidt omfang er enige , nr det glder menneskerettigheder , demokratigrundlaget og retsstatsligheden .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , de overordnede principper i disse to betnkninger er i meget vid udstrkning anerkendt af Parlamentet .
De presser med rette Unionen til at flge disse samarbejds- og udviklingsaftaler op med en forbedring af respekten for menneskerettighederne , en befstelse af demokratiet og en god offentlig administration hos vores partnere .
<P>
Jeg vil gerne understrege dette sidste punkt , og jeg sttter i vrigt de ordfrere , der igen fremlgger ndringsforslag , i kraft af hvilke forslagene til forordning ogs kommer til at omfatte aktioner til fremme af den gode offentlige administration .
Disse ndringsforslag , som Europa-Parlamentet allerede har vedtaget ved frstebehandlingen , blev ikke fastholdt i Rdets flles holdning , hvilket jeg beklager .
<P>
Nr det er sagt , br Unionen behandle disse sager med ydmyghed og forsigtighed .
Vores partnere kunne i realiteten af og til afkrve os redegrelser for denne mde , hvorp vi dmmer deres interne situation .
Unionen kan ganske enkelt ikke give udtryk af at vre hele verdens moral , hvis den ikke altid selv er fejlfri .
En udvikling til det bedre af et lands interne situation er efter min mening vigtigere end en situations jeblikkelige fortrffelighed .
Jeg mener derfor , at vi br tage de enkelte landes historie i betragtning , deres udgangspunkt , som grundlag for vores domme , i stedet for blot at bemrke situationerne i det jeblik , vi afsiger dommene .
Nr alt kommer til alt , er det sande demokrati i flere af de europiske lande noget ganske nyt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne fremkomme med to eksempler i denne forbindelse .
Frste eksempel er Togo .
Det forekommer mig , at den ndelige og politiske udvikling i dette land br flges op af Unionen , der for at gre det korrekt og hensigtsmssigt fuldt ud br genoptage sit samarbejde med dette land .
Som De ved , har dette samarbejde vret afbrudt gennem en rrkke .
<P>
Det andet eksempel , jeg vil komme med , har vi allerede talt om for et par uger siden med hr .
Galeote Quecedo , nemlig Cuba , der er blevet godkendt som observatr ved AVS .
Den aktuelle udvikling i landet er efter min mening problematisk og br gres til genstand for stor stringens fra vores side .
<SPEAKER ID=172 NAME="Flynn">
For det frste vil jeg gerne sige , at min kollega , hr. van den Broek , er forhindret i at vre her i dag .
Han er sammen med formandskabet p et trojkabesg i Kiev , og han har bedt mig undskylde hans fravr over for Parlamentet .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets betydelige indsats , bde hvad angr den tid , det har brugt , og kvaliteten af det arbejde , det har gjort i processen i forbindelse med vedtagelsen af et fremtidigt retsgrundlag for bevillingerne til det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder , der blev ivrksat i 1994 p foranledning af Parlamentet .
<P>
Jeg vil isr gerne takke de to udvalg og ordfrerne .
De ndringsforslag , der blev drftet i december , er logisk nok blevet bevaret i de betnkninger , vi har liggende foran os i dag .
Derfor bedes De tilgive mig , at jeg gentager nogle af de kommentarer , der blev fremsat dengang , selvom debattens rkkevidde er blevet bredere og nu ogs omfatter programmer for lande uden for udviklingslandene .
<P>
Kommissionen er rede til at acceptere strsteparten af ndringsforslagene , nr bare de ikke rejser tvivl om de institutionelle roller .
Den sttter forslag , der er i harmoni med dens oprindelige forslag , der beskftiger sig med nedsttelsen af et rdgivende udvalg , og som rydder begrnsninger af forordningens anvendelse og ophvelsen af det finansielle referencegrundlag af vejen .
<P>
Kommissionen er ligeledes enig i ordfrerens synspunkt om behovet for at srge for at holde Parlamentet orienteret om udvalgets arbejde og om ndvendige operationer .
Men Kommissionen forholder sig tvende over for iden om at offentliggre udvalgets drftelser , da det ikke tager hensyn til det behov for fortrolighed , der flger af projektudvlgelsen .
Kommissionen er ogs forbeholden over for en rkke ndringsforslag , der krver afklaringer eller tilpasninger , navnlig hvad angr en styrkelse af programmerne , rlige evalueringer og den relative betydning , der tildeles modtagernes erfaringer .
<P>
Kommissionen kan ikke sttte henvisningerne til den interinstitutionelle arbejdsgruppe .
Dette ville krnke dens ledelses-og gennemfrelsesbefjelser direkte og ville ogs kunne gre forordningerne uigennemfrlige .
Hvad fremtiden angr , m Parlamentet til at beslutte sig om den udvalgsstruktur , det nsker til at varetage menneskerettighedssprgsml .
Jeg ved , at der har vret megen selvransagelse for at finde frem til den bedste mde at hndtere dette sprgsml p .
Hvilken lsning der end vlges , kan De vre forvisset om , at Kommissionen fortsat vil anse Parlamentet for at vre en meget vigtig samtalepartner , og ikke kun i dets formelle rolle som en fllesskabsinstitution , men ogs p grund af dets vld af erfaringer inden for dette omrde og det dybe , personlige engagement , der er blevet tilkendegivet af s mange af dets medlemmer .
<P>
Dette samarbejde vil ogs give det civile samfund rigelig anledning til at blive hrt , for Kommissionen mener ikke , at der kan etableres en politik inden for dette omrde uden en sand dialog med det civile samfund som helhed .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p endnu to sprgsml i relation til forvaltningen af det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder .
For det frste havde kommissr van den Broek i november en drftelse med Parlamentet om behovet for teknisk bistand til at hjlpe med forvaltningen af de budgetposter , der er omfattet af det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder .
Siden da er budgettet for 1999 blevet vedtaget med srlige bestemmelser om finansieringen af en sdan bistand inden for disse budgetposter i modstning til 1998 , hvor det ikke var muligt at indg en aftale .
Det vil nu blive muligt i 1999 .
Det forberedende arbejde forud for indgelsen af aftalerne er tilendebragt , men Kommissionen mangler stadig at trffe en formel beslutning .
Det er blevet besluttet , at der br vre en aftale , der omfatter de tjenesteydelser , der er relateret til den budgetpost , der forvaltes af GD IA , og herunder RELEX-fllestjenesternes og GD IA ' s egne behov og behovene i forbindelse med driften af et styrket program af mikroprojekter styret af delegationerne .
S snart Kommissionen har truffet en beslutning , vil der blive indget en aftale , som vil stoppe det hul , der er i sttten til initiativet .
<P>
For det andet vil initiativet for demokrati og menneskerettigheder - bortset fra aktiviteter ssom flles programmer sammen med Europardet , der indgs direkte af Kommissionen - i r blive udfrt via to hovedkanaler .
Den frste hovedkanal er mikroprojektprogrammet , der er blevet udvidet til at omfatte de enkelte lande i Central- og steuropa , det tidligere Jugoslavien og det tidligere Sovjetunionen og Mongoliet .
Denne kanal srger for omfattende sttte til lokale ngo ' er og vil blive forvaltet p lokalt plan , uden at de behver at referere til Bruxelles , nr den enkelte finansieringsbeslutning skal trffes .
<P>
Denne ordning er allerede blevet rost , og dens udvidelse i 1999 er hjrnestenen af en strategi , der gr ud p , at ngo ' erne hele tiden skal vre strkt inddraget i demokratiseringsprogrammet til trods for begrnsningerne i sttten til lederuddannelse , som har talt for strre projekter .
<P>
Den anden kanal er en indkaldelse af forslag , der vil blive igangsat en af dagene , og som vil omfatte ikke blot alle de budgetposter , der forvaltes af GD IA , men ogs de budgetposter , der omfatter AVS-landene , herunder de srlige programmer for Nigeria og Sydafrika .
Beslutningen om at sl budgetposterne sammen er en del af en igangvrende proces , der gr ud p at forene tilgangen til sttten til menneskerettighederne over hele verden .
Indkaldelsen af forslag har allerede fremkaldt interesse hos ngo ' er , der anser disse budgetposter for at vre en vigtig kilde til sttte af deres aktiviteter .
<P>
Jeg vil gerne komme med n kommentar til ordfreren , hr . Torres Couto , om en bemrkning , som jeg mske har misforstet , da jeg ikke kan acceptere en kritik , som jeg tror , De er fremkommet med .
Bde fra Revisionsrettens beretninger og den uafhngige evaluering af demokrati inden for Phare og Tacis har bevist , at der ikke har fundet nogen mangelfuld forvaltning eller svindel sted inden for dette program .
Midlerne fra dette budget er nogen gange blevet brugt langsommere , end vi kunne have nsket det .
Det var ogs det , De fremhvede .
Men de er rent faktisk blevet brugt p den rigtige mde .
Dette er en vigtig ting , som jeg p Kommissionens vegne m sige til Parlamentet .
<P>
Som opsummering vil jeg gerne sige , at vi befinder os ved afslutningen , og at vi snart kan se frem til de retlige og finansielle rammer , der vil stte en stopper for den usikkerhed , der har omgivet dette srlige initiativ .
Jeg vil gerne atter en gang takke Parlamentet og ordfrererne for det hrde arbejde , de har gjort for at srge for vedtagelsen af disse to meget ndvendige forordninger .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Luftforurenende emissioner fra store fyringsanlg
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Jeg foreslr , at vi imod sdvane starter med betnkningen til udtalelse fra fru Estevan Bolea , som jeg vil give ordet til i to minutter , hvilket uden tvivl vil give vores ordfrer en chance for at komme tilbage .
<SPEAKER ID=175 NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , det drejer sig om et meget vigtigt direktiv , eftersom der er mange varmevrker i Europa , og isr fordi de i henhold til oplysninger fra Kommissionen og elektricitetsvrkerne frem til r 2010 vil fremstille hundredetusindevis af nye megawatt .
Denne investering bliver derfor stor .
<P>
Vi er i princippet enige i , at vi hele tiden skal formindske emissionerne og forbedre luftkvaliteten .
Men vi skal ogs , fru kommissr , vre opmrksomme p proportionalitetsprincippet og BATNEEC-begrebet , nemlig at anvende de bedst tilgngelige teknologier , men dette m ikke indebre uforholdsmssig store omkostninger .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne sige til Dem , at vi skal trffe de foranstaltninger , som virkelig er ndvendige , men kun dem , der er ndvendige p nuvrende tidspunkt , mske kan der trffes andre p et senere tidspunkt .
Elektricitets- og gasmarkederne er blevet liberaliseret .
Alle virksomhederne gr en stor indsats .
For 10 r siden trdte det direktiv , som nu ndres , i kraft .
Der er gjort en stor indsats for at reducere emissionerne af svovl og nitrat , og der anvendes nye teknologier .
<P>
Parlamentets Miljudvalg foreslr nogle meget strenge niveauer .
Mske kan de ns , hvis man anvender naturgas , men hvis man bruger nationalt kul eller brndselsolie , bliver det meget vanskeligt .
Men det er isr nytteslst at faststte sdanne niveauer , for det er ikke ndvendigt .
<P>
Forsuringsproblemet skal under kontrol , men ikke alle lande har dette problem .
Vores spanske delegation vil derfor modstte sig strstedelen af ndringsforslagene , idet den mener , at vi skal gre det gradvist i fremtiden .
Men for jeblikket er disse ndringsforslag temmelig meningslse .
<P>
Det ville vre fint , hvis De faststter et direktiv eller en henstilling om omsttelige emissionstilladelser , hvis De anvender  boble-begrebet  , som det sker i USA , hvis De benytter Dem af forhandlede aftaler , som kan fre til et resultat , og ikke begrnser Dem til at faststte strenge krav , der , som De ved , fru kommissr , ikke bliver overholdt , for det eneste , som miljlovgivningen giver Europa , er n stor frustration .

<SPEAKER ID=176 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , revisionen af det direktiv , som vi i dag behandler , har til forml at formindske emissionerne fra store fyringsanlg .
De foranstaltninger , som foresls , udgr en del af en europisk forsuringsstrategi .
Det er stadig uklart , hvornr der udarbejdes et direktiv om de nationale emissionslofter for svovldioxid , nitrogenoxider , ammoniak og flygtige organiske stoffer .
Direktivet om store fyringsanlg griber direkte ind i emissionerne .
De kommende emissionslofter er en politisk pakke , som giver medlemsstaterne frihed til selv at udforme den mde , hvorp de vil opn denne formindskelse af emissionerne .
<P>
Jeg er enig med alle om , at arbejdets rkkeflge egentlig skulle have vret anderledes . Frst lofterne og derefter dette direktiv .
Men hvorom alting er , m vi alts nu gre noget ved det , fordi der stadig er mange sknderier om det andet direktiv , og fordi vi i direktiv 88 har fastsat en frist p 10 r .
Jeg har for vrigt et srligt forhold til dette direktiv om store fyringsanlg .
Det var i midten af firserne , at jeg som medlem af det nederlandske parlament anmodede vores miljminister om i lighed med forordningen om store fyringsanlg ogs at gre noget i Nederlandene og Europa .
<P>
Hr. formand , jeg har en fornemmelse af , at hvis jeg viser det forslag , som Kommissionen i jeblikket har fremsat , til den japanske og den amerikanske industri , vil reaktionen vre : Vi forstr godt , hvorfor I aldrig er i stand til at udvikle en virkelig miljindustri .
Jeg konstaterer , at kravene til de nye , men bestemt ogs til de gamle anlg , som stadig kan fortstte med at virke indtil 2014 , er betydeligt strengere i en rkke medlemsstater end det , som vi nu har fet forelagt af Kommissionen .
Jeg har derfor som ordfrer , stttet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , ndret kravene .
Da jeg i formiddags blev ringet op af f.eks. den skotske industri , som spurgte mig , om dette direktiv ogs ville f flger for Skotland , meddelte jeg dem , at det ikke kun ville f flger for Skotland , men for hele Storbritannien og ligeledes for Spanien .
Jeg gr ud fra , at f.eks. Det Forenede Kongerige ikke lngere vil leve i stenalderen , og at man ogs der m gre noget for miljet , naturen , men ogs for folks sundhed .
Jeg gr ligeledes ud fra , at ogs briterne vil gre noget , og med den overgangsperiode , som jeg foreslr , kan man ogs tage fat p de nuvrende fyringsanlg .
<P>
Jeg har en fornemmelse af , at nr jeg ser p kravene , og nr jeg ser , hvad der gres i Tyskland med f.eks. brunkul , ser jeg , at der for brunkulanlg , som i sig selv er meget mere forurenende end kulanlg , og det siger jeg ogs til min spanske kollega , kan opns strengere krav end det , som nu foresls .
Hr. formand , det er noget , som jeg ikke forstr .
<P>
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi spurgte mig : Har du egentlig set rigtigt p den tekniske underbygning af dit forslag ?
Hr. formand , jeg siger Dem , at det har jeg gjort .
Vi var i frd med at skrive dette direktiv , og s fik jeg fat i den nederlandske regerings beslutning fra 1997 , hvori der str krav til store fyringsanlg , som er betydeligt strengere end det , som vi har foreslet .
Jeg havde egentlig et referencegrundlag , hr. formand , for at kunne mle det .
Det er nyt i Nederlandene . Ogs Tyskland , ogs en rkke nordlige medlemsstater og ogs strigerne har betydeligt strengere krav .
Jeg sprger mig selv , hvorfor vi ikke skulle have det .
<P>
Jeg tilfjer endnu t element , og det er liberaliseringen .
Jeg sttter helhjertet liberaliseringen af elektriciteten .
Det har jeg altid gjort , men nr man gr det , skal man da ogs , hvad prisfaststtelsen pr. kilowatt-time angr , g ud fra , at de miljhygiejniske forskelle ikke er s store , at det , som skal gres i den ene medlemsstat , og det , som stadig er tilladt med hensyn til forurening i en anden medlemsstat , i sidste instans vil vre en hindring for denne liberalisering .
Jeg tror sledes , at det ogs ud fra et liberaliseringssynspunkt er ndvendigt , at vi forsger at stille s mange ens krav som muligt .
Jeg siger til mine spanske kolleger : Se rigtigt p det en gang til .
<P>
Mine kolleger fra Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet ndringsforslag , og disse ndringsforslag gr ud p , at de vil udstte de krav , som jeg stiller for de nuvrende anlg , fra 2005 til 2010 .
Hr. formand , jeg appellerer endnu en gang indtrngende til Den Socialdemokratiske Gruppe om ikke at gre dette .
Hvorfor ikke ?
Fordi man dermed udhuler forhandlingspositionen over for Rdet yderligere .
Jeg kender David Bowes argument , han siger : Pas p , ordfrer , pas p Parlament , at I ikke bliver alt for strenge , for s kan Rdet tage sine forholdsregler og ndre retsgrundlaget .
Til disse kolleger siger jeg , at hvis Rdet vil gre noget og sledes vil ndre denne flles beslutningstagning , m Rdet gre det med enstemmighed , og enstemmighed betyder , at bde Parlamentet og Domstolen skal bedmme det .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil starte med at bifalde det arbejde , der er gjort af ordfreren , og hendes betnkning .
Det er helt bestemt en meget imponerende betnkning , og det er en betnkning , som jeg tror Socialdemokraterne vil vre glade for at sttte for strstepartens vedkommende .
Den vil srge for vsentlige forbedringer af emissionerne fra meget store fyringsanlg , der sdvanligvis er kul- eller oliefyrede , og som yder et s vsentligt bidrag til mngderne af svovldioxid og nitrogenoxider , der strmmer ud i luften , og som forrsager syreregn og har sdanne indvirkninger p menneskers helbred som astma .
<P>
Dette er ikke blot et sprgsml om at kontrollere disse anlg med t bestemt middel - der er ogs andre midler til at kontrolle disse anlg .
Der er forureningsbegrnsende udstyr - og jeg var ordfrer for nogle r siden for foranstaltninger , der nu bliver indfrt for at begrnse emissionerne .
Der er ogs forhandlingerne om de nationale emissionsgrnsevrdier , som vi forventer , at Kommissionen vil fremstte snarest muligt .
Disse to vil tilsammen udve en effektiv og passende kontrol .
<P>
Parlamentets rapport og de ndringsforslag , der er fremsat , har en tendens til at udvide direktivets anvendelsesomrde og gre de grnsevrdier , som bde eksisterende og fremtidige anlgge skal opfylde , strengere .
Jeg tror ikke , at det er et srlig stort problem for nye anlg at efterleve disse forordninger , selvom jeg anerkender , at der er problemer for nogle af de ldre anlg .
Vi foreslr derfor , at de fr lidt lngere tid , en fornuftig tidsramme , som gr det muligt for dem at foretage de ndvendige investeringer , sledes at de kan opfylde kravene .
<P>
Hvad angr udvidelser af anvendelsesomrdet andre steder , vil jeg henlede kommissrens opmrksomhed p fjernelsen af en rkke undtagelser med hensyn til offshoreanlg og nogle af de store gasturbiner , der anvendes i mobilt maskineri osv . , hvor emissionerne ogs er betydelige og m tackles , idet jeg naturligvis anerkender de srlige omstndigheder , der rder i disse tilflde .
<P>
Jeg er meget bevidst om det sprgsml , der allerede er blevet nvnt af fru Oomen-Ruijten , om , at mange medlemsstater , hvis vi bestrber os for hrdt p at stte meget stramme grnsevrdier , frygter , at vi vil diktere deres energipolitik for dem , hvilket vi naturligvis ikke har ret til som Parlament .
Derfor m vi anerkende dette og anerkende , at vi m give en grad af fleksibilitet inden for dette forslag .
Hvis vi forbinder dette forslag med de nationale emissionsgrnsevrdier og IPPC , kan vi gre dette .
Det hele br tackles i denne sammenhng .
<P>
Endelig tror jeg , at vi vil opn et resultat efter andenbehandling , hvor vi fr vsentlige forbedringer af emissionerne fra disse anlg og af luftkvaliteten omkring disse anlg .
Jeg anbefaler dette forslag for Parlamentet .
<P>
En sidste kommentar .
Jeg har besgt store fyringsanlg i to eller tre forskellige medlemsstater i Unionen og isr i mit eget land , Det Forenede Kongerige .
Jeg har ikke set nogen , der var stenalderagtige , og jeg vil invitere fru Oomen-Ruijten til mske at besge Drax-vrket i Yorkshire .
S vil hun se , at det er hendes viden om industrien , der er forhistorisk , og ikke de anlg , der er i drift .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , frst vil jeg nske Oomen-Ruijten tillykke med en god betnkning .
For et stykke tid siden vedtog Parlamentet en anden betnkning , som handlede om den fremtidige strategi mod forsuring af jord og vand .
Denne betnkning indeholdt bl.a. en mlstning om , at forsuringsproblemet skal vre lst inden r 2015 , og at udslippene til den tid skal vre p niveau med det , som naturen klarer .
Kommissionen stttede Parlamentets indstilling .
For at n mlene m vi imidlertid skrpe kravene , bl.a. til forbrnding .
Denne betnkning er med de skrpelser , som Parlamentet foreslr , et skridt i den rigtige retning .
Kommissionen har desuden foretaget omfattende undersgelser af virkningerne af emissioner fra forbrnding .
Det er jo ikke bare indvirkningen p miljet , der er vigtig . Menneskenes sundhed er jo ogs i fare .
<P>
En sammenligning mellem kulforbrnding med god rggasrensning og atomkraft over en periode p 10 r viser , at vi har sparet tusindvis af menneskeliv gennem mindre emissioner ved at anvende atomkraft i EU .
Derfor er forslagene om for tidlig afvikling af atomkraft meget alvorlige for miljet svel som for folkesundheden .
<P>
Jeg er ogs overbevist om , at brugen af konomiske styremidler i form af f.eks. svovl- og nitrogenafgifter kan fre udviklingen yderligere fremad og i praksis skrpe de krav , som vi stiller .
Sdanne afgifter har haft stor fremgang i Sverige .
Metoden med emissionsrater kan ogs vre et studium vrd , og den kan have gavnlige miljeffekter til lave omkostninger .
<P>
Forbrnding af fossilt brndsel giver ogs store udslip af kuldioxid , der bidrager til drivhuseffekten . Det er mske det alvorligste problem .
Det er i hvert fald et signal om at begrnse forbrndingen af fossilt brndsel mest muligt .
Ogs her kan handel med emissionsrater vre en metode til at stabilisere bestrbelserne p at leve op til Kyoto-protokollens krav .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , forsuringen er stadig en alvorlig trussel mod Europas skove .
I Tyskland udsttes 67 % af skovene for forsurende emissioner , svovldioxid og nitrogenforbindelser , der overskrider den kritiske belastningsgrnse .
I Frankrig rammes 22 % af skovarealet .
Der findes vitterligt nogle lande , hvor skovene er relativt upvirkede , f.eks. Spanien , hvor de tilsvarende tal er p bare 1 % .
Men samtidig bidrager udslip fra Spanien til at forsure fem gange s stort et areal som landets eget skovareal .
Yderligere ni EU-lande er nettobidragere til forsuringen uden for egne landegrnser , mens de fem lande Tyskland , Frankrig , strig , Sverige og Finland forsurer et areal , der er mindre end deres eget skovareal .
<P>
Disse tal viser , at udslip fra store forbrndingsanlg er et problem , som i hjeste grad krver en flles overstatslig regulering .
Derfor er det godt , at Kommissionen har udarbejdet dette direktiv .
Det er imidlertid alt for svagt , mens Parlamentets forslag , det vil sige betnkningen af Oomen-Ruijten , ligger betydeligt tttere p de objektive krav og miljbevgelsens krav .
Derfor kan De Grnne i det store hele sttte betnkningen af Oomen-Ruijten .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Jeg ser ikke anden udvej end at tage ordet , for hr . Gahrton har p den korte tid , han har rdet over , brugt nogle minutter p at sige nogle ting , der er fuldstndig forkerte .
<P>
Dette problem med emissioner berrer ikke Spanien , for en tredjedel af energien i Spanien er vandkraft og en tredjedel atomkraft .
Srg derfor for at have dokumentationen i orden , hr . Gahrton , og lad vre med at sige det sludder , De netop har sagt .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , store fyringsanlg forrsager tilsammen 63 % af emissionerne af svolvdioxid og 21 % af emissionerne af nitrogenoxid i Den Europiske Union .
SO2 og NOx er de vigtigste rsager til sur nedbr , og desuden udgr de en trussel mod sundheden .
Det er derfor meget vigtigt , at emissionerne af de ovennvnte stoffer nedbringes gennem dette forslag .
Jeg kan sledes g med til , at Kommissionen ogs lader direktivet finde anvendelse for gasturbiner .
Der m imidlertid ikke glde nogen undtagelser for offshoreplatforme .
<P>
I betragtning af , at SO2 -udstdningen med eksisterende teknikker kan reduceres til 100 mg pr. m3 , fortjener et generelt emissionsloft p 200 mg pr. m3 bestemt Parlamentets sttte .
Normerne for NOx -udstdningen kan ligeledes skrpes .
I betnkningen er det vsentligt , at de eksisterende store fyringsanlg p lngere sigt ogs skal opfylde de fastsatte emissionsbetingelser i betragtning af , at disse anlg tilsammen udleder mange af de forurenende stoffer .
Virkningen af foranstaltningerne , nemlig en renere og sundere luft , vil ellers ikke vre srlig mrkbar .
<P>
Til sidst vil jeg lige bemrke , at det ikke m vre sdan , at strkt forurenende brndstoffer har fordel af hjere emissionsgrnsevrdier .
For forbrndingen af affald glder der ogs strenge normer , men udledningen fra forbrndingen af fossilt brndsel kan ligeledes true luftkvaliteten og dermed sundheden .
Med dette forslag tager vi et stort skridt fremad . Jeg takker fru Oomen-Ruijten for hendes bestrbelser .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , p vejen herhen passerede de fleste af jer formentlig korridoren , hvor der er en maleriudstilling med billeder fra min hjemegn .
Man kan se billeder af natur med vand , dyr og sne .
Det ser rent og friskt ud .
Desvrre er det jo ganske ddt - ddt p grund af forsuring og forurening , der kommer langvejs fra - fra lande og regioner , som vi ikke behver nvne her , men som sikkert ved , at de inden for deres landegrnser faktisk har forbrndingsanlg , som gr , at disse billeder trods alt er temmelig livlse .
<P>
Derfor er betnkningen af Oomen-Ruijten en af de vigtigste for min hjemegn , for overlevelsen af bde dyre- og planteliv , for vandlb og for alt andet , der pvirkes af forsuringen .
Derfor er det med glde , at jeg kan konstatere , at et flertal i Miljudvalget faktisk har dmt rigtigt og har stillet sig bag de skrpede krav til Rdets direktiv , som ordfreren foreslr .
Det glder frem for alt forslaget om , at direktivet ogs skal omfatte bestende anlg , hvilket Rdet benbart ikke rigtig orkede at tage op .
<P>
De bestende anlg tegner sig for en betydelig mngde udslip .
Hvis Oomen-Ruijtens forslag bliver vedtaget , betyder det , at emissionen af svovldioxid mindskes med 1-1 , 5 million t pr. r .
Det svarer til mellem 10 og 15 gange det samlede svenske svovludslip .
Det kan sammenlignes med Storbritannien , der hvert r udleder 2 millioner t .
<P>
Ud fra disse aspekter er det nrmest vanvittigt at vente yderligere fem r p , at disse anlg af sig selv skal g tiden ud .
Der er naturligvis indvendinger . Forslaget koster - men teknikken findes .
Vi ved , at det koster for os alle , da vi alle har denne type anlg .
Men gevinsten er uvurderlig .
Jeg hber bare , at flere af parlamentsmedlemmerne kan lokkes af tanken om at redde flere liv .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , nr vi anbefaler nye grnsevrdier for emission fra fyringsanlg , m vi betragte emissionerne i sin helhed og observere forordningens indvirkning ogs p forekomsten af drivhusgasser .
I ndringsforslag 19 foreslr man lngere tidshorisonter for , hvor lnge rensningsteknikken m vre ude af drift .
De 24 timer , Kommissionen foreslr , er under ingen omstndigheder nok for de anlg , som skal repareres , til nedkling , opklaring af problemet , reparation og igangstning af anlgget igen .
Isr hvis problemtilstanden opstr p et tidspunkt , hvor kraftvrkets bemanding er lavere end normalt , f.eks. om natten , p helligdage eller i weekender .
Hvis ikke tidshorisonten ndres , kommer et effektivt og moderne kraftvrk til at lukke i nsten enhver problemsituation og kompensere for produktionen p anlg , hvis evne til at bekmpe luftforurening ikke er p samme niveau som det lukkede anlg .
Dette kan ikke vre i direktivforslagets nd .
<P>
Vi vil p unionsniveau fremme bde en get anvendelse af biologisk brndstof og en forenet elektricitets- og varmeproduktion til minimering af drivhusgasserne .
For at kunne n disse ml m man tillade hjere grnsevrdier for emission fra biologisk brndsel i Kommissionens forslag , og kravene til de sm fyringsanlgs bekmpelse af luftforurening m forholde sig p et i teknisk-konomisk forstand fornuftigt niveau .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , det er allerede fra mange sider blevet konstateret , at vi stadig har et stort arbejde foran os for at n de ml for bekmpelse af luftforureningen , som vi har forpligtet os til bde i fllesskab og hvert medlemsland for sig .
Derfor m vi gre alt , hvad vi kan , og et eksempel p , at vi kan gre mere , end det Kommissionen har vret parat til , er den betnkning om store fyringsanlg , som Oomen-Ruijten har udarbejdet for Miljudvalget .
<P>
Betnkningens strste fortrin er efter min mening , at den flles lovgivning og de flles grnsevrdier i den ogs omfatter gamle anlg , det vil sige anlg , som er taget i brug inden 1987 .
Hvis ikke man havde gjort sdan , ville direktivet vre undermineret , da disse anlgs levetid er meget lang , og hvis vi ikke udstrkker direktivet til at omfatte de gamle anlg , vil vi heller ikke f nogen som helst pvirkning af luftemissionen .
Jeg sttter derfor varmt det , at ogs de gamle anlg er med .
<P>
Men vi m srge for , at kravene ogs udstrkkes til ansgerlandene . Vi kan ikke tillade nogen form for  gratister  p dette omrde .
Det krver en ensretning af ressourcerne at n dette ml .
Jeg mener ogs , at man skal effektivisere brugen af biobrndstofferne og den forenede varme- og elektricitetsproduktion , men for biobrndstoffernes del br man efter min mening g ud fra , at man kan anvende de samme grnsevrdier for dem som for de vrige brndstoffer .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , et teknisk direktiv er ved at blive ndret , og mange aspekter bliver behandlet af forskellige talere .
Problemer vedrrende ldre anlg afhnger helt klart af , hvilken energikilde der anvendes af hvilken medlemsstat , og det varierer enormt .
Vi ved , at eksisterende store forbrndingsanlg er ansvarlige for omkring to tredjedele af EU ' s svovldioxidforurening og tt p en fjerdedel af nitrogenoxiderne , og disse har meget alvorlige indvirkninger p sundheden og miljet .
Derfor er der et uopstteligt behov for denne revision .
Jeg er en stor tilhnger af at forsge at g over til kombineret el- og varmeproduktion , som andre medlemsstater har nvnt .
<P>
Men som ordfrer for luftkvalitet nsker jeg at koncentrere mig om to hovedaspekter .
Det frste er omfattet af ndringsforslag 1 , der forener det , der er blevet gjort i dette direktiv , med den stadig ventede langsigtede ozonstrategi .
Formlet med denne m vre at bringe skadelige emissioner fra disse anlg i overensstemmelse med og ned under de kritiske belastninger og niveauer .
Hvis vi ikke har held til at gre dette , vil vores fiasko vre dobbelt - bde hvad angr beskyttelse af miljet og af folkesundheden .
Selvom vi endnu ikke har ozonstrategien p grund af handlingslammelsen i Kommissionen , ved vi , at emissionsgrnsevrdierne fr eller siden vil vre ndt til at blive bragt i overensstemmelse med den .
Vi m gre det klart for den nye Kommission , nr den bliver taget i ed , at ozonstrategien og den nationale emissionsgrnsevrdi , som hr . Bowe nvnte , er uopsttelig ndvendige .
<P>
Mit andet punkt gr p ndringsforslag 15 , der taler om strre underretning af offentligheden .
Dette er den samme tilgang , vi valgte i forbindelse med ssterdirektiverne om luftforurening .
Der er nogle personer , der ikke synes at bryde sig srlig meget om , at offentligheden bliver orienteret , men folk , der bor i nrheden af disse store fyringsanlg , har brug for at vre fuldt orienteret om , hvorvidt deres helbred er i fare p grund af den gede luftforurening .
<P>
Jeg anbefaler dem for Parlamentet og har tillid til , at de vil blive stttet af bde Kommissionen og - hvad vigtigere er - af Rdet .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , ogs for hendes mod til at tage konflikter , for konflikter har vi naturligvis .
Det er sikkert rigtigt , at vi p grund af liberaliseringen af det indre marked for elektricitiet ogs har brug for en harmonisering af miljbestemmelserne .
Det er et vigtigt skridt .
Der flger forhbentlig flere efter !
<P>
Paradoksalt nok betyder harmoniseringen imidlertid , at konkurrencen forvrides .
Det kan jeg illustrere med et eksempel , nemlig nitrogenoxidudledningerne .
Nitrogenoxid , antager vi , svarer til 200 mg pr. m3 .
For de store anlgs vedkommende er det absolut teknisk muligt at forbedre dette tal .
Det er jeg klar over .
Men for kullet , isr brunkullet , betyder det en fordyrelse af strmprisen p 1-2 tyske pfennig .
Det er ikke s lidt .
Det kan betyde , at disse producenter trnges ud af markedet .
Det betyder , at den konkurrencefordel , som de hidtil har haft , eller konkurrenceretfrdigheden bliver delagt .
I vrigt vil kernekraftenergien glde sig , for den berres ikke , og den bliver derfor billigere relativt set .
De , der gr ind for det , vil sikkert glde sig .
<P>
Men hvis man vil have fair konkurrence , m man i det mindste vre opmrksom p det .
I Tyskland har vi en ordning med 200 mg pr. m3 .
Det krvede temmelig store investeringer i sin tid , det var temmelig dyrt .
Det kan man godt leve med .
Hvis man nu vil nedstte det til 100 , er det teknisk set ikke noget problem for gassen , det medfrer bare en tilsvarende prisstigning .
I konkurrencen er man s trngt ud af markedet .
Hvad sker der s ?
S skal de pgldende regioner have regionalsttte fra Den Europiske Union eller fra nationalstaten .
S kommer skatteborgerne til at betale via regionalsttten .
Det kan vel ikke vre hensigten !
<P>
Jeg mener alts , at man m finde frem til en balance i dette sprgsml .
Det siger jeg ikke uden bekymring , for jeg ved naturligvis godt , at ren luft altid er bedre end forurenet luft .
Men 200 mg pr. m3 er , tror jeg , en helt fornuftig vrdi . Den br man holde fast i .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Oomen-Ruijten , fra min gruppe ganske srligt for fremlggelsen af betnkningen og for hendes omhyggelige arbejde .
For mange af kollegerne i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse var de grnsevrdier til reduktion af udledningen af skadelige stoffer fra store fyringsanlg for perioden frem til r 2005 , som ordfreren foreslog , for vidtgende .
Vi hrer lignende argumenter ogs i diskussionen om bilernes udstdningsgasser .
Det er mit indtryk , at teknikken til at n disse vrdier findes .
Naturligvis krver det store konomiske anstrengelser .
Ogs derfor er det ndvendigt , at vi inden for rammerne af Life-programmet sttter udvikling og anvendelsesmuligheder for moderne teknik , som tjener til at n disse ml og grnsevrdier , .
Hvem andre end Europa-Parlamentet ville arbejde for at gennemfre ambitise mlstninger til nedbringelse af luftforureningen .
Hidtil har man kun Europa-Parlamentet at takke for , at man har net vrdier og ml , som det ofte blev hvdet ville vre umulige at n p den fastsatte tid .
<P>
Hr . Linkohr , De kender jo diskussionen om bilerne .
Kre kolleger , De m ikke glemme , at Amsterdam-traktaten trder i kraft den 1. maj 1999 .
S skal vi ogs diskutere dette forslag i den flles beslutningsprocedure , og vi fr sledes mulighed for at gennemfre krav om grnsevrdier , som ganske rigtigt er mere ambitise , ogs i forbindelse med svovldioxid og - nitrogenoxid , men ogs at inddrage gamle anlg , som hidtil har vres undtaget , og som udgr et srligt problem .
Jeg vil gerne minde om , at der her er tale om frstebehandlingen .
Vi fr se , hvad Rdet kommer med , og i andenbehandlingen m vi s forhandle om , hvad der videre skal ske .
Jeg mener , at vi allerede nu br fremlgge forslag , nr det er teknisk muligt , og s m vi senere kalkulere p , hvilke ml vi kan n .
<SPEAKER ID=188 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , der er n bemrkning , som jeg ikke vil lade st uimodsagt .
Jeg vil gerne henvise den karikatur , som hr . Linkohr har lavet af mit forslag med hensyn til NOx til god information , som han mske ogs kan f hos RWE i Tyskland , for de har nemlig kontrolleret mine NOx -tal , og hvad jeg nu har skrevet op , er de tal ...
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Undskyld mig , fru Oomen-Ruijten , men jeg er ndt til at afbryde Dem .
Jeg afbrd lige fr fru Estevan Bolea af samme grund . Det er hverken bemrkninger til forretningsordenen eller sprgsml til Kommissionen .
Jeg kan derfor kun tillade disse personlige bemrkninger p den betingelse , at de er bemrkninger til forretningsordenen eller sprgsml til Kommissionen , hvilket jeg betvivler .
<SPEAKER ID=190 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med isr at takke Miljudvalget og ordfreren , fru Oomen-Ruijten , for den meget detaljerede behandling , forslaget har fet , og det p trods af at vi jo taler om et meget teknisk forslag .
Som adskillige talere har understreget i aften , tegner store fyringsanlg sig for en betydelig andel af emissionerne af svovldioxid og nitrogenoxider i EU .
Og netop p grund af disse emissioners omfang og fordi de er grnseoverskridende , er det ndvendigt med lsninger p EU-plan , og det er ogs helt afgrende at srge for , at EU-lovgivningen fres ajour .
Det er grunden til , at dette forslag var blandt elementerne i Fllesskabets forsuringsstrategi , som jo ogs adskillige talere har henvist til .
<P>
P mange omrder kan Kommissionen tilslutte sig de konstruktive forslag til ndringer .
Europa-Parlamentet har ret i at henvise til mlet i Fllesskabets forsuringsstrategi , s Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 .
Jeg deler den opfattelse , som bde hr . Bowe og fru Pollack gav udtryk for , nemlig at der mangler de to forslag , der var klar til at blive lagt frem , og som vi nu m vente p , indtil en ny Kommission fr taget stilling til dem .
<P>
Kommissionen forstr godt Europa-Parlamentets interesse for , at konomiske virkemidler kan komme i betragtning som middel til at reducere emissionerne af svovldioxid og nitrogenoxider , sledes som det kommer til udtryk i ndringsforslag 3 .
Mulighederne for at benytte sdanne virkemidler vil kunne vurderes p baggrund af , hvordan forslaget om energiafgifter udvikler sig , og s skal jeg ikke sige mere om den sag .
Den har vi debatteret adskillige gange .
<P>
Kommissionen tilslutter sig Europa-Parlamentets nske om , at den teknologiske udvikling fortsat skal sl igennem for store fyringsanlg , og kan i princippet acceptere ndringsforslag 5 .
Hvordan udvalgets ml i denne henseende bedst kan imdekommes , m overvejes p baggrund af , hvordan direktivet om integreret forebyggelse og bekmpelse af forurening bliver gennemfrt i denne sektor .
Kommissionen er ogs enig i , at oplysninger om miljvirkningerne af store fyringsanlg skal vre let tilgngelige .
Ud fra dette synspunkt kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 15 , som isr fru Pollack henviste til , for s vidt som det kan tilgodeses via det register over forurenende emissioner , der er under udvikling .
<P>
Kommissionen arbejder stadig med et forslag til et direktiv om de nationale emissionslofter , som jeg omtalte fr .
Det er et afgrende led i Kommissionens strategi for bekmpelse af forsuring og troposfrisk ozon samt beskyttelse af den menneskelige sundhed .
Derved vil der blive fastsat nationale grnser for emissionerne af en rkke forurenende stoffer .
De bliver omkostningseffektive p EU-plan og skal faststtes ud fra sammenhngen mellem emissionerne og deres miljvirkninger .
Medlemsstaterne fr derved mulighed for at opn de krvede emissionsnedsttelser p den mest omkostningseffektive mde , samtidig med at EU ' s miljml overholdes .
Flgelig omfatter det foreliggende forslag kun nye anlg , som der bliver givet driftstilladelse til efter 1. januar 2000 .
Ud fra disse betragtninger finder Kommissionen det ikke hensigtsmssigt at udvide forslagets anvendelsesomrde til ogs at omfatte eksisterende anlg , og det har jo konsekvenser for en rkke ndringsforslag , og jeg skal nvne dem , vi s ikke kan acceptere , nemlig 8 , 10 , 12 , 14 , 16-18 , 20 og 21 .

<P>
De foreslede emissionsgrnsevrdier er tnkt som ambitise minimumskrav , som skal overholdes overalt i Fllesskabet , hvilket fru Oomen-Ruijten og hr . Bowe var inde p i deres indlg .
Vi har alts valgt at stille ambitise minimumskrav , som skal overholdes overalt i Fllesskabet .
De er omtrent dobbelt s strenge som de krav , der er indeholdt i den eksisterende EU-lovgivning .
Der kan benyttes endnu strengere emissionsgrnsevrdier , hvis det er begrundet i lokale forhold , eller hvis overholdelse af nationale emissionslofter krver det .
Derfor finder Kommissionen det ikke hensigtsmssigt at acceptere ndringsforslag 7 , 9 , 11 og 13 , selvom Kommissionen har noteret sig Europa-Parlamentets nske om strengere minimumskrav p EU-plan .
Jeg er helt sikker p , at det er et sprgsml , som vi vil vende tilbage til i den videre procedure .
ndringsforslag 2 , 4 , 6 , 19 , 22 og 23 kan af tekniske og andre rsager ikke accepteres .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med betnkningen .
Europa-Parlamentet har vist en meget konstruktiv indstilling , som kan danne et godt grundlag for drftelserne under den videre lovgivningsprocedure .
Vi er overbeviste om , at Europa-Parlamentet med sin holdning vil vre med til at bringe os nrmere det ml , som vi alle nsker at n , nemlig at bekmpe forsuring og troposfrisk ozon og at forbedre folkesundheden .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Forbrnding af affald
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0183 / 99 ) af Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om forbrnding af affald ( KOM ( 1998 ) 0558 - C4-0668 / 98-98 / 0289 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=193 NAME="Blokland">
Hr. formand , den betnkning , der skal drftes nu , vedrrer direktivet for forbrnding af affald og er vigtig af to grunde , nemlig for det frste p grund af sundheden for de mennesker , som bor i nrheden af affaldsforbrndingsanlg , elektricitetsvrker og cementovne . For det andet p grund af luftkvaliteten i hele Den Europiske Union .
Det drejer sig her frst og fremmest om de forurenende stoffer svovldioxid , nitrogenoxider , sm stvpartikler , dioxiner og furaner .
Hvis Kommissionens forslag gennemfres fuldstndigt , reducerer det udstdningen af dioxiner fra 2.400 g om ret til 10 g om ret .
Det nye kommissionsforslag er af god kvalitet , men der er lige et par punkter , som kan forbedres noget .
<P>
Kommissionsforslaget med henblik p forbrnding af byaffald behandler bde farligt og ufarligt affald .
I betragtning af , at der stadig foreligger et kommissionsforslag med henblik p ndring af direktivet om forbrnding af farligt affald , er det logisk at sammensmelte de to direktiver .
De tydelige fordele er konsistente emissionsnormer . Skelnen mellem farligt og ufarligt affald er nemlig hovedsageligt baseret p kriterier , som glder for indsamling , opbevaring , transport , forvaltning og behandling af affaldsstoffer inden forbrndingsprocessen .
Under forbrndingen kan skaldte ufarlige affaldsstoffer omsttes til farlige stoffer , der forrsager luftforurening .
Ofte vedrrer det de samme forbindelser som dem , der opstr ved forbrnding af farligt affald , med andre ord er anlggets output vigtigere end inputtet .
Med hensyn til dette output skal der komme tydelige regler i form af emissionsgrnsevrdier .
<P>
En sammensmeltning af de to direktiver frer ikke til en anden forbrndingsordning end den , som nu glder .
Det forholder sig ikke sdan , at farligt affald , som i den gamle situation kun blev forbrndt i specialiserede anlg , nu pludselig m forbrndes i alle anlg .
Visse farlige affaldsstoffer skal forbrndes ved en temperatur p 1.100  C for at hindre dannelsen af dioxiner .
At holde disse direktiver adskilt gavner absolut ikke miljet . Tvrtimod .
For hvis vi ikke sammensmelter direktiverne , kan det fre til mindre strenge normer for farligt affald end for byaffald .
For ogs at kunne lade det nye direktiv glde for farligt affald er ndringsforslag 7 , 9 , 15 , 18 , 19 , 56 og 61 ndvendige .
Disse ndringsforslag er baseret p direktiv 94 / 67 / EF vedrrende forbrndingen af farligt affald .
<P>
Miljudvalget anmoder Kommissionen om at gre sig de strste bestrbelser , sledes at Rdet i juni kan vedtage den flles holdning til t direktiv .
Selvom der samforbrndes affald m man se p de emissioner , som finder sted .
I sidste instans skal der for ethvert anlg , som forbrnder affald , glde samme emissionsnormer .
Efter Miljudvalgets opfattelse m elektricitetsvrker og cementovne samforbrnde affald , hvis blot de opfylder de opstillede emissionsnormer .
Kommissionens nye forslag indeholder en god ordning for samforbrnding af byaffald i cementovne .
Denne ordning skal ogs glde for forbrndingen af farligt affald i cementovne .
Dette betyder , at cementovne midlertidigt kan njes med at opfylde mindre strenge normer .
<P>
De ndvendige investeringer med henblik p rggasrensning ved cementovne kan betales gennem de hje indtgter ved at acceptere farligt affald og besparelser p brndstoffer .
I betragtning af , at NOx -emissionerne skal holdes s lave som muligt , vil der for mange anlg vre brug for et anlg til fjernelse af nitrogenoxider .
I et sdant anlg bruges ammoniak til at kunne fjerne NOx .
Dette skal selvflgelig ske p en kontrolleret mde , sledes at der ikke kommer nogen ammoniak ud i luften .
Derfor foreslr Miljudvalget en norm for ammoniak i ndringsforslag 24 , 36 , 38 og 41 .
<P>
Endelig fr jeg meldinger om , at der stadig er mange fyringsanlg , der ikke overholder direktiverne fra 1989 . Dette siges frem for alt at glde for de franske forbrndingsanlg .
Det er sledes ndvendigt , at disse forbrndingsanlg begynder at investere for at opfylde de nye krav i dette direktiv .
Fordelen er , at de sidstnvnte anlg kun behver at investere n gang , med andre ord kan det nu gres ordentligt p n gang .
Jeg opfordrer Kommissionen og Det Europiske Miljagentur til nje at overvge , at de nuvrende og fremtidige direktiver overholdes .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , sammenfattende vil jeg sige , at det med henblik p en bedre sundhed for de mennesker , som bor i nrheden af fyringsanlg , og med henblik p en bedre luftkvalitet i hele Den Europiske Union , er vigtigt at vedtage t direktiv om forbrndingen af farligt affald og byaffald , hvori der er truffet bedre bestemmelser om samforbrndingen , og hvori der glder forsvarlige normer for udstdningen af forurenende stoffer .
<SPEAKER ID=194 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , affald er ikke mlet for produktion , selvom mngden af det kunne give det indtryk .
Vi deponerer affald , og vi brnder det . Ingen af delene har miljet umiddelbart godt af .
Jeg vil gerne takke hr . Blokland for hans store arbejde med betnkningen og hans ret hndfaste linje til gavn for miljet .
Det er klart , at forureningens indflydelse p menneskers sundhed er stor .
Et eksempel er dioxiner , som er en typisk emission fra forbrnding .
Hos mange kvinder i Europa finder man hje koncentrationer af dioxin i modermlken .
Dioxiner giver ogs anledning til bekymring som hormonforstyrrende stof .
Med dette forslag om forbrnding er der hb om et hjere beskyttelsesniveau gennem faldende dioxinemissioner .
<P>
Miljudvalgets betnkning sammensmelter to direktiver - forbrnding af husholdningsaffald og forbrnding af farligt affald .
Iden med denne sammensmeltning er , at emissioner fra forbrnding af affald kan udgre et forureningsproblem , uanset hvilken type affald der forbrndes .
Desuden kunne Europa have risikeret at f strengere grnsevrdier for forbrnding af husholdningsaffald end for farligt affald , hvis vi havde ladet Kommissionens opdeling af omrderne fortstte , sdan som vi fik det forelagt .
Der kunne mske ogs best risiko for snyd med kategorisering af affald .
I Kommissionens forslag om husholdningsaffald er der nvnt affaldstyper , som efter min bedste overbevisning er farligt affald . Det er bl.a. spildolie og hospitalsaffald .
<P>
Emissioner fra affaldsforbrnding skal behandles ens , uanset hvad man brnder af , f.eks. svovl , kvlstofoxider , dioxiner og stv .
Der har vret megen uro om samforbrnding og cementindustrien , og som kompromis har vi valgt at fastholde de tre kategorier : egentlige forbrndingsanlg , samforbrnding og cementfabrikkerne .
Men pointen er , at de alle skal leve op til skrappere emissionsnormer .
Vi vil ikke tillade et smuthul for en slags affaldsturisme , der kan sl bunden ud af konomien i de egentlige forbrndingsanlg .
Alts skal samforbrnding , herunder cementindustrien , leve op til krav om strenge emissionsvrdier .
<P>
Lad mig understrege , at vi fortsat gr ind for , at forskelligt affald hndteres forskelligt .
Derfor er kritikken af , at sammensmeltningen af disse to direktiver skulle betyde mindre miljbeskyttelse , ikke rigtig .
Man kan bare lse teksten og se , at der stilles forskellige krav inden for direktivets rammer .
<P>
Kommissionen br i vrigt flge op p den vedtagne affaldsstrategi , hvor vi netop pointerer , at genbrug og genanvendelse er vigtigt .
Hvis der var krav om forsortering af affald igennem affaldshndteringsplaner , kunne vi spare rstoffer og f mindre luftforurening .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren for hans engagerede arbejde .
Jeg var s heldig at vre ordfrer for direktivet om forbrnding af farligt affald i 1994 .
Dengang foreslog vi usdvanligt strenge grnsevrdier , mener jeg stadig i dag .
Resultatet i dag viser , at af de 15 medlemsstater i Den Europiske Union har de 13 endnu ikke gennemfrt de strenge vrdier , der blev vedtaget i sin tid .
To lande har gennemfrt dem , med det resultat , at disse lande og disse virksomheder har brugt en masse penge og sandsynligvis kommer til at gre det igen , hvis vi nr frem til andre resultater i dag .
Jeg tror alts , at det er helt rigtigt at faststte strenge vrdier , men vi m gre det serist , og der skal naturligvis ogs tages hjde for de sundhedsmssige betnkeligheder , som jeg fuldt ud deler .
<P>
Jeg synes imidlertid ikke , det er srligt godt , at nogle lande og dermed nogle forbrndingsvirksomheder overholder lov og ret i Europa og bruger en masse penge , f.eks. i Frankrig , men ogs i mit land - jeg kan gerne vise Dem det , hr . Blokland , De bor jo ikke s langt vk - og andre slet ikke har gjort noget , og at de sidstnvnte , hvis der kommer nye vrdier , som De jo tildels vil halvere , kan spare den frste investering .
Det er en konkurrencepolitik , som jeg ikke kan g ind for .
Jeg tror alts , at vi skal g forsigtigt , men strengt frem her .
Derfor gr jeg helt ind for , at man skal anvende den bedst mulige teknik .
Men jeg vil gerne bede hr . Blokland definere , hvad den bedst tilgngelige teknologi i Europa er .
Det gr ikke an , at nogle definerer det p n mde og andre p en anden .
<P>
Det er ogs grunden til min kritik af sprgsmlene om mlemetoderne .
Hvis vi faststter nogle tal , m vi ogs faststte , hvordan vi mler , hvornr vi mler , og hvor vi mler .
Ogs p dette punkt er der kmpestore forskelle i Europa .
Samforbrnding er en god ting , hvis det bliver gjort rigtigt . Det gr jeg ind for .
Men der m glde andre vrdier for den , for der er to forbrndingskomponenter , nemlig p den ene side forbrndingen af olie eller affald og p den anden side forbrndingen af malm .
Det m der findes en ordning for .
Den gamle blandingsformel var ikke s drlig .
Det nuvrende forlg fra Kommissionen er strengere . Jeg sttter det , fordi det er fornuftigt .
<P>
Hvis vi flger det , som hr . Blokland foreslr , tror jeg , at den fornuftige samforbrnding i cementovne vil blive forbudt p langt sigt , og det giver netop miljpolitisk ingen mening , fordi De s alligevel er ndt til at bruge gas eller kul , hvad De s end vil forbyde .
Korrekt samforbrnding efter strenge standarder er alts den rigtige vej .
Her ville jeg gerne se ikke bare standarder , men ogs mlemetoder , for de findes ikke i Europa .
Hermed er vi igen fremme ved det fderalistiske system , hvor enhver gr , hvad han vil .
Netop det , hr . Blokland , vil jeg bede Dem tnke over , og jeg beder Dem overveje dette punkt endnu en gang .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , i r 2000 kan det forventes , at vi forbrnder 50 millioner t affald .
Det er naturligvis overordentlig meget .
Der vil derfor ogs komme mange nye affaldsforbrndingsanlg .
Det m ikke vre sdan , at forbrnding er det allersidste middel .
Vi ved det alle sammen : frst forebyggelse af affald og derefter genanvendelse , genvinding og frst derefter forbrnding .
Men alligevel har vi i r 2000 disse 50 millioner t affald .
Jeg synes , at Kommissionens forslag er et fornuftigt bidrag , men frem for alt synes vi liberale godt om hr . Bloklands skrpende forslag .
Derom har jeg to bemrkninger .
<P>
Jeg sttter ordfrerens forslag om at sammensmelte de to forbrndingsdirektiver , alts affald af ufarlig og af farlig opfindelse , disse skal sammensmeltes . Men naturligvis kun p betingelse af , at ndringsforslag 7 , 15 og 18 vedtages , og jeg hber ogs , at Kommissionen om lidt vil reagere positivt p disse ndringsforslag .
Hvis de vedtages , vil de juridiske undvigelsesprocedurer ikke lngere vre mulige , nr disse to direktiver er sammensmeltet .
<P>
Endelig , hr. formand , er der cementindustrien .
Alle har haft meget at gre med cementindustrien .
Folk derfra har i vidt omfang vret p besg hos alle .
I jeblikket forarbejder denne cementindustri meget affald , navnlig farligt affald .
Hvis cementovne samforbrnder affald , skaffer det mange penge .
Jeg er ogs enig med hr . Blokland i , at disse ekstra indkomster og besparelserne p brndstofudgifterne kan anvendes godt ved at investere dem i en renere proces .
Ogs cementindustrien skal opfylde de strenge emissionsnormer .
Undtagelser forekommer mig ikke at vre gunstige , i hvert fald i betragtning af den kendsgerning , det nvnte hr . Florenz ogs , at denne norm p 500 mg NOx pr. m3 allerede opns i Nederlandene , strig og Tyskland .
Hvorfor skal de andre lande s ikke tilskyndes til at flge disse tre lande , som allerede kan det ?
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , fru kommissr , mine kre kolleger , forbrnding af affald har allerede vret genstand for flere europiske direktiver , herunder det seneste , direktiv 94 / 67 / EF , der isr omhandler forbrnding af farligt affald .
<P>
Nrvrende forslag til direktiv fra Rdet vedrrer forbrnding af affald , der ikke er omfattet af ovennvnte direktiv , det vil sige ufarligt affald som kommunalt affald og visse srlige former for farligt affald , der er udelukket fra omtalte direktiv .
<P>
Vi vil ikke komme nrmere ind p de mange fremlagte ndringsforslag , men vi vil gerne protestere kraftigt mod dem , som ordfreren har fremlagt med henblik p at sammenlgge de to direktiver om farligt affald og ufarligt affald .
Ved fremlggelsen af dette forslag sttter ordfreren sig p to argumenter .
Det frste er at opn en administrativ forenkling af teksterne og alts f et direktiv i stedet for to .
Som min kollega Florenz sagde det , er direktivet om farligt affald i realiteten endnu ikke blevet omdannet til national ret i alle medlemsstater , og man ville skabe mere forvirring end forenkling ved at ndre det - man ville f en farlig blanding .
<P>
Ordfrerens andet argument er , at vrdierne , restprodukternes emissioner , ligger meget tt p hinanden .
Det er i realiteten ikke kun vrdierne , der betyder noget .
Hndteringen , styringen og behandlingen af de to affaldstyper , farlige og ufarlige , er meget forskellige .
En veritabel politik for affaldsbehandling ndvendiggr en selektiv sortering og behandling , ikke en anakronistisk og anarkistisk sammenblanding .
En sdan blanding ville medfre , at farligt affald blev forbrndt i forbrndingsanlg til husholdningsaffald .
Dette sandsynliggres endnu mere af den kendsgerning , at visse medlemsstater rder over overdimensionerede forbrndingsanlg til husholdningsaffald . De kunne sledes blive fristet til at udnytte denne overkapacitet ved at supplere med farligt affald .
En sdan fremgangsmde ville vre uacceptabel , idet den ville stte nabobefolkningens sundhed og forbrndingsanlggenes miljmssige omgivelser p spil .
<P>
Ordfrerens tekst er ret vag med hensyn til forpligtelsen til og bestemmelserne om kontrolforanstaltninger ved affaldets indgang , bestemmelserne om modtagelse og oplagring af det omtalte affald , uddannelse af personalet osv. for ikke at tale om de industridrivendes vanskeligheder med at sikre den lbende kontrol af behandlingen af deres affald og med at definere deres ansvarsomrder .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at forslaget om sammenlgning af direktiverne om farlige og ufarlige produkter , der er indeholdt i ordfrerens tekst , forekommer os at vre fuldstndig ufornuftig og en kilde til alvorlige farer .
Lad os endvidere nvne , at man ved ikke njagtigt at angive de kombinerede forbrndingsanlgs srlige kendetegn ville forbyde denne forbrnding , hvilket ville vre katastrofalt for de pgldende industrier og de fossilenergibesparelser , der realiseres takket vre anvendelsen af dette affald som brndstof .
<P>
Endelig er vi imod visse ndringsforslag , der krver ekstreme foranstaltninger med hensyn til emissionsstandarderne .
Disse foranstaltninger ville medfre omfattende og kostbare investeringer uden nogen reel gevinst for miljet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne takke ordfreren , der har gjort et fremragende stykke arbejde .
Vi respekterer fuldt ud den politiske linje , han foreslr , bde for s vidt angr den kombinerede forbrnding og sammenlgningen af de to direktiver .
Derimod har vi fremsat nogle ndringsforslag , der blev afvist af Udvalget om Milj-og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , men som efter vores mening er af strste vigtighed . Jeg vil gerne sige et par ord om dem .
<P>
For det frste er der problematikken omkring udledning af spildevand i vandmilj .
Vi mener ikke , at det er normalt ikke at krve et totalt stop for udledning i vandmilj .
Europa-Kommissionen foreslog allerede en sdan foranstaltning i sit forslag til direktiv om forbrnding af farligt affald i 1992 .
Man kan s sprge sig selv om grundene til denne tilbagegang inden for dette omrde og om , hvorfor de strste grupper i Parlamentet ikke har taget vores forslag til sig .
Alt taler i realiteten for en s skrap foranstaltning .
Jeg minder herunder om , at vi i forbindelse med vedtagelsen af betnkningen fra hr . White om rammedirektivet om vand for et par mneder siden aftalte p lngere sigt , senest i r 2020 , at krve et totalt stop for udledning af alle farlige stoffer i vandmilj .
Det frste skridt p vejen ville vre at vedtage en foranstaltning , der gr i denne retning , for anlg , der optager sindene s meget , som forbrndingsanlggene gr .
<P>
Det andet element , jeg gerne vil nvne , er dioxinproblemet .
Vi ved , at dioxinerne er det primre problem , der er forbundet med forbrndingsanlggene , hvad enten det drejer sig om farligt affald eller husholdningsaffald .
Verdenssundhedsorganisationen offentliggjorde for nylig , for mindre end et r siden , nye anbefalinger med grnsevrdier for den mngde , et menneske hjst m optage dagligt .
Man gik fra mindst 10 picogram til mindst 1 pg pr. kg kropsvgt , det vil sige 10 gange mindre , og hjst 4 picogram .
Jeg skal nvne , at man i mange europiske lande , isr i mit eget land , Belgien , allerede overskrider disse vrdier .
<P>
Vi finder derfor , at man , for s vidt angr de nye anlg , allerede fra starten skal strbe efter vrdier for dioxinudledning , der ligger lavere end sporingsgrnsen .
Dette krver naturligvis en del tilpasninger for de ldre anlg , men det er ndvendigt at stte sig et ml om totalt stop for udledning af dioxin .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , det er klart , at kapacitetsbehovene i forbindelse med forbrnding er stigende , men det er forkert systematisk at prsentere nedgravning som et antikologisk koncept .
Det drejer sig ikke om den venlige forbrnding og de onde lossepladser .
<P>
Ukontrolleret forbrnding er mindst lige s sundheds- og miljfarlig som deponering p lossepladser .
Et eksempel herp er pvc , der i nedgravet stand er fuldstndig neutral , men som ved forbrnding udvikler yderst farlige klorderivater .
Der er i vrigt ogs dioxinerne og en lang rkke molekyler , hvis indvirkning p organismen vi ikke ved srlig meget om .
<P>
Endelig er der et faktum .
Som flge af selve dens natur , af rentabilitetsgrunde , er forbrnding i modstrid med genbrugsiden .
For at fungere tilfredsstillende bde p det tekniske og det finansielle plan skal uhyret fdes med strre og strre mngder brndstof .
Det er klart ikke vejen til bekmpelse af overemballering eller opnelse af rstofbesparelser .
<P>
Omvendt er teknisk nedgravning fuldstndig kompatibel med en veritabel og seris genbrugspolitik , isr eftersom de potentielle pladser er ftallige og derfor kun har en begrnset levetid .
<P>
P den anden side opfatter vi ikke genvinding af energi fra forbrnding som genbrug .
Det drejer sig om en nskelig vrdiforgelse for restaffaldet , intet andet .
F.eks. er den energibesparelse , der opns ved genbrug af en plastikflaske , 10 gange strre end den energi , der genvindes ved forbrnding af den selvsamme plastikflaske .
<P>
Betnkningen fra vores kollega Blokland er ganske fremragende , og vi stemmer for den , men forbrnding skal frem for alt forblive en mde til behandling af affaldsrester , nr alle former for sortering , alle former for genbrugsprocesser har fundet sted .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Vi afbryder forhandlingen her .
Den genoptages kl . 21.00 .
<P>
Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=11>
Forbrnding af affald ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0183 / 99 ) af Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om forbrnding af affald ( KOM ( 98 ) 0558 - C4-0668 / 98-98 / 0289 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Fru formand , jeg er bestemt enig med ordfrer Blokland i , at forbrnding af affald br ske p en sdan mde , at udslippet i det store hele svarer til det , vi accepterer ved forbrnding af biologisk brndsel eller fossile brndstoffer .
Hvis en sdan forbrnding kan foreg med hje udslipskrav og ved udnyttelse af energien p en rimelig mde , er anvendelsen af affald til forbrnding positiv .
Vi anvender en ressource , som nsten er sammenlignelig med biologisk brndsel , og dermed bidrager vi til kampen mod klimatrusselen .
I forhold til at deponere affaldet kan vi desuden mindske udslippet af drivhusgassen metan .
<P>
Selvflgelig er det , som det ppeges i betnkningen , i mange tilflde bedre med sortering og genbrug eller materialegenvinding .
Det er imidlertid vigtigt at udarbejde grundige analyser for at kunne opn den bedste miljeffekt . I sdanne analyser viser det sig ofte , at forbrnding trods alt kan vre det bedste alternativ .
<P>
Ved massefremstilling i Sverige anvendes der traditionelt trrester til forbrnding i processen .
Den anvendelse br efter min mening fritages i reglerne for forbrnding af affald .
Det er en del i en industriproces , som nppe egner sig til denne type regler .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg over for hr . Blokland udtrykke min glde over hans solide betnkning .
I min taletid p t minut vil jeg begrnse mig til t konkret punkt , nemlig de betingelser , der skal opfyldes for at opfre en ny forbrndingsovn .
Jeg synes , at det er vigtigt , at nye forbrndingsanlg holdes p en minimumsafstand fra ttbefolkede omrder . Derfor har jeg i et ndringsforslag foreslet en minimumsafstand p to kilometer .
<P>
I mit land konfronteres vi med den af Drogenbos planlagte ovn ved Bruxelles .
Grnsevrdierne for stvpartikler og kadmium er allerede overskredet , og alligevel giver myndighederne grnt lys for opfrelsen af en ny forureningskilde .
Kommissionen har allerede frt en sag mod Belgien p grund af krnkelse af direktivet om vurdering af indvirkningen p miljet .
Mit lands politik med hensyn til forbrndingsanlg er derfor eksemplarisk .
Der verserer samtidig en sag om forkert omsttelse af eksisterende direktiver om forbrndingsanlg .
<P>
Jeg vil benytte denne debat til at sprge kommissren , hvordan det str til med behandlingen af disse overtrdelsesprocedurer , men frem for alt ogs , hvor langt man er kommet med behandlingen af klagerne i forbindelse med Drogenbos .
Jeg vil vre kommissren taknemmelig , hvis jeg i dag eller eventuelt hurtigst muligt kan f svar p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Fru formand , jeg kan ikke sttte sammenlgningen af de to direktiver - nemlig om kommunalt affald , spildolie , oplsningsmidler og sygehusaffald samt andet ikke farligt affald - til et sammenhngende stykke europisk lovgivning .
At sttte sammenlgningen af de to direktiver ville vre det samme som at tillade , at sundhedsfarligt affald bliver brndt i anlg , der skal behandle husholdningsaffald og omvendt .
<P>
I mere end 20 r har den europiske politik vedrrende affaldshndtering vret baseret p princippet om at behandle sundhedsfarligt industriaffald og husholdningsaffald og lignende affald p forskellig mde .
Den enkelte affaldskategori br underkastes en behandling , der er srlig egnet for den .
I Irland genererer vi mere end 42 millioner t affald om ret .
I lyset af Irlands strke konomiske vkst m vi sikre , at der investeres ressourcer i alternative affaldshndteringsordninger .
<P>
Fremtiden for bortskaffelse af affald m og kan ikke ligge i den fortsatte sgen efter flere lossepladser p langs og tvrs af landet .
Investering i et rent milj i mit land p mellemlangt til langt sigt retfrdiggr enhver yderligere udgift , og Den Europiske Union vil sttte alle nyskabende foranstaltninger i denne henseende .
<P>
Den irske regering er for nrvrende i frd med at sammenstte en national udviklingsplan , der skitserer vores konomiske og sociale investeringsprioriteter for en syvrig periode efter 1999 .
Indeholdt i denne plan br der vre et omfattende og integreret forslag , der tager sig af sprgsmlet om at eliminere anvendelsen af lossepladser i Irland p mellemlangt til langt sigt .
Kendsgerningerne taler for sig selv i denne henseende . Kun 8 % af alt kommunalt affald bliver genbrugt i mit land .
Dette tal er ganske enkelt for lavt .
Omkostningerne i forbindelse med bortskaffelse af dette affald vil drne vores lokale myndigheders ressourcer i form af lossepladser , transport og arbejdskraft , og der er ogs tabet for konomien af de vrdifulde materialer , der bliver smidt ud .
Det sknnes f.eks. , at over 70 millioner polyesterflasker slges i Irland hvert r , og en urigtig bortskaffelse af endog en meget lille del af disse kunne udgre et betydeligt bidrag til miljforureningen .
Der er hidtil opnet genbrugsrater p op til 70 % for polyesterflasker i Tyskland og Nederlandene .
Ved genbrug spares der p energi , rmaterialer , affaldsbortskaffelsesregninger , importregninger og behovet for lossepladser .
Som et folk har vi brug for at udvikle en genbrugsmentalitet , der nu er almindelig i EU-medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Fru formand , den indledende diskussion om forbrnding af affald og farligt affald har endnu en gang vist , hvor langt vores samfund endnu er fra at anerkende forurenerprincippet , nr det glder kologiske flgeskader .
P den ene side diskuterer man i det uendelige , hvilke konkurrenceulemper der opstr for industrien , isr for bortskaffelsesindustrien .
P den anden side er det uhyre vanskeligt at nedstte grnsevrdierne for srdeles giftige stoffer .
Selvom nogle lande - og mit hjemland strig hrer til dem - har vist , at det kan lade sig gre .
<P>
Hr . Bloklands udmrkede betnkning er sikkert en forbedring af Kommissionens forslag .
I fremtiden vil vi imidlertid ikke kunne unddrage os den principielle diskussion om udformningen af samtlige produktionsprocesser fra et produkts opsten til dets endelige bortskaffelse .
Her m der lgges srlig vgt p , at produkter og forbindelser , som er et resultat af dem , og som ved bortskaffelsen kan udlse betnkelige konsekvenser , isr sygdomme , overhovedet ikke m produceres eller markedsfres .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , egentlig er jeg imod forbrnding af affald , fordi jeg ikke tror , at affaldsforbrnding lser problemet , men kun forskyder det , og affaldsmngden reduceres ganske vist lidt i sidste ende , men den forsvinder ikke . Alligevel vil jeg gerne lyknske hr .
Blokland med hans betnkning og isr med den tlmodighed , han har udvist , set i lyset af den lange tid disse to betnkninger har vret i udvalget , og jeg tror , at vi stadig har brug for affaldsforbrndingsanlg , for vi er stadig langt fra en kredslbskonomi , hvor det , der bliver produceret , ogs bliver genanvendt eller i sidste ende kan oplagres i jorden .
Nr vi har brug for sdanne anlg , m vi vre opmrksomme p , at de skader menneskenes sundhed s lidt som muligt , at de s vidt muligt er sknsomme for miljet .
Derfor tror jeg ogs , det er ndvendigt at have strengere grnsevrdier for emissionerne og at tilnrme dem til hinanden for de forskellige typer af forbrnding .
<P>
Jeg tror ikke , man kan byde nogen , som bor i nrheden af et affaldsforbrndingsanlg , andre luftstandarder end nogen , som bor i nrheden af et kommunalt forbrndingsanlg , eller nogen , som ikke bor i nrheden af forbrndingsanlg .
Vi skal alts vre opmrksomme p at forbedre disse vrdier .
Jeg har ogs forsgt at g i denne retning med nogle ndringsforslag i udvalget .
Jeg vil gerne sige et par ord om sammenlgningen af de to direktiver , som jeg synes er rigtig , og som jeg ogs vil sttte .
Jeg tror ikke , at den kendsgerning , at farligt affald og ikke farligt affald forbrndes med samme grnsevrdier , er et kologisk tilbageskridt , tvrtimod . Jeg tror , at det gr vrdierne for kommunernes affaldsforbrndingsanlg strengere .
Jeg tror ogs , at det mske vil give mulighed for at ndre transporten af farligt affald i sm lande , som i mit , hvor man m transportere affald fra Bregenz , som ligger tttere p Paris end p Wien , til Wien .
Det ville jeg hilse velkomment .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , det initiativ , som vi her skal tage stilling til , har afstedkommet en srlig reaktion i det land , jeg kommer fra , hvor denne reaktion har vret meget negativ i forhold til regeringens nske om at give de to strste cementvirksomheder mulighed for forbrnding af affald .
<P>
Ingen vil bengte , at problemet skal lses , men det skal ikke lses for enhver pris , og det m vre en 100 % sikker og korrekt procedure bde ud fra et teknisk og et juridisk synspunkt .
<P>
Hvis det skal foreg p den rigtige mde , som ordfreren , hr . Blokland , som jeg nsker tillykke , sger at prcisere , m udgangspunktet vre , at man med det samme prioriterer forebyggelse , genbrug og materialegenvinding , sdan som flere medlemmer ogs har sagt .
<P>
Hvis der imidlertid er noget tilbage , som skal brndes , og det er jo det , der er problemet , br bestende anlg kun benyttes , sfremt der er absolut sikkerhed for , at det ikke er til fare for menneskers sundhed .
Det drejer sig om en sikkerhedsforanstaltning , der er srlig ndvendig i forbindelse med cementovne , af hvilken grund vi giver vores fulde sttte til ndringsforslag 36 , der med al ret stiller strre krav end Kommissionens forslag i Bilag II.1.1 .
<P>
Der er herudover ikke acceptabelt , at der , sledes som ordfreren ogs understreger det , findes lande , der stiller frre krav og derfor tiltrkker affald fra de vrige .
Det er nu tilfldet med cementvirksomhederne i Belgien , der tiltrkker affald fra Danmark , Holland og Tyskland , ligesom det ville have vret tilfldet med Portugal i forhold til Spanien , hvis den portugisiske regerings forslag om at favorisere landets cementvirksomheder , s de ogs kunne brnde nabolandets affald , var blevet til virkelighed .
<P>
Man m ogs bifalde ndringsforslag 25 , da det ikke er tilstrkkeligt med periodiske mlinger , men der i stedet skal vre permanente , og ndringsforslag 30 , der stiller strre krav til artikel 12 med hensyn til offentlig hring blandt de berrte .
Man m herudover udvise srlig strenghed , hvad angr opfyldelse af konkurrencereglerne , og mske skal der faststtes srlige regler p dette omrde , sledes at der ikke sker tildeling af en meget lukrativ entreprise uden den ndvendige gennemsigtighed , som det var ved at ske .
<P>
Hvis der er blot den mindste tvivl , om forbrndingen kan indebre risici ( med vanskeligt konstaterbare flger , som mske kun gr sig gldende p langt sig ) , m man srge for , at affaldet bliver brndt p srlige forbrndingsanstalter langt fra beboet omrde , som et medlem sagde for lidt siden .
Selv hvis de skulle vre bekostelige , er de prisen vrd , gerne som joint ventures mellem nabolande , der deles om udgifterne .
Sledes m det foreg p Den Iberiske Halv , i det forhold , som Portugal og Spanien hver isr har .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , de franske socialdemokrater gr fuldt og helt ind for en stramning af normerne , og ikke mindst for den betydelige forbedring af normerne , som de to direktiver opererer med i kampen mod dioxin .
<P>
Til gengld er de helt afvisende over for at sammenlgge direktiverne om henholdsvis farligt affald og husholdningsaffald . Hvorfor ?
Det er et sprgsml om principper .
Forsvaret for miljet bygger p forsigtighedsprincippet .
At sammenblande de to former for affald vil skabe stor forvirring , gre det umuligt at spore farligt affald , gre kontrol og opflgning srdeles vanskelige - vi ved jo , at der findes meget specialiserede fremgangsmder for visse slags farligt affald - og endelig udstte miljkvaliteten og sikkerheden for store ricisi .
For vrigt har man allerede i Europa set de katastrofale flger af sdanne sammenblandinger af farligt affald og husholdningsaffald .
<P>
Den anden grund til , at vi er modstandere af at sammenlgge de to direktiver , er , at vi ikke fler os overbevist om , at det har vret hensynet til miljet , der har vejet tungest , men derimod konomiske interesser .
Overkapaciteten i visse landes anlg til forbrnding af husholdningsaffald har en tendens til at f disse lande til at g ind for at sammenblande husholdningsaffald og farligt affald .
Vi risikerer p denne mde at ende i en situation , hvor dette farlige affald bliver behandlet med frre omkostninger under drlig kontrol , og hvor vi vil se en mangedobling af farlige transporter i Den Europiske Union , med alle de risici , det medfrer .
<P>
For at gre en lang historie kort forekommer det mig , at der her er tale om et tilbageskridt i forhold til forsigtighedsprincippet og til Unionens miljpraksis .
Vi anerkender hr . Bloklands ihrdige bestrbelser p at overbevise samtlige kolleger , men vi kan af de nvnte grunde ikke acceptere sammenlgningen af de to direktiver .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , mine damer og herrer , hr . Blokland skal have en srlig tak for sit enorme arbejde , for vi har trods alt beskftiget os med det i udvalget i halvandet r for at behandle emnet forbrnding af affald omhyggeligt .
<P>
Jeg tror , vi alle er enige om , at der skal vre strenge bestemmelser om grnsevrdier for forbrnding af affald .
En rkke af forslagene forflger imidlertid meget ambitise ml , som jeg ikke kan sttte , for man m ogs indse , at det vil vre uendelig dyrt at realisere dem .
Det ville igen fre til nye incitamenter , nemlig omgelse og overtrdelser , fordi bortskaffelse af affald s bliver srlig kostbar .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget om emnet forskelligt affald .
Ogs her har vi tidligere set et stort misbrug , fordi vi ikke havde nogen flles definition p affald og hele tiden blev konfronteret med omgelser p grund af disse forskellige definitioner .
Derfor m jeg egentlig sige , at jeg slet ikke betragter sammenlgningen til t direktiv som s drlig , fordi det er meget enklere at arbejde med n lov end at skulle orientere sig efter to forskellige love , og fordi man dermed ogs afskaffer de forskellige ordninger og fortolkningsforskelle .
Det betyder alts , at jeg gr ind for , at vi har t direktiv , men jeg gr ikke ind for alle de strenge bestemmelser , der er blevet lavet , for de kan ikke realiseres .
P den anden side har vi lnge haft behov for klare linjer for bortskaffelsen af affald . Jeg tror , vi skaber et godt grundlag her .
Jeg er spndt p , hvordan afstemningen i morgen falder ud . Jeg er ogs interesseret i at hre , hvordan kommissren bedmmer de forskellige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , jeg sttter meget varmt Bloklands betnkning .
Jeg har kun n kommentar .
Parlamentet har - ganske rigtigt - lavet sit eget tillg til Kommissionens forslag og konstaterer , at man med direktivet forsger at pvirke den europiske affaldspolitik i retning af et flles ml eller specifikt trk : at forebygge fremkomsten af affald , at genbruge og at brnde energi p en effektiv mde .
Alligevel har Miljudvalget godkendt tanken om , at ubehandlet tr ikke skulle hre ind under direktivets anvendelsesomrde , og heraf kan man f det indtryk , at det kun er tale om  jomfrueligt  tr , men vi ville heller ikke kunne brnde og udnytte ganske almindeligt affaldstr .
Her er der efter min mening tale om biologisk brndsel af god kvalitet , og brugen af det br ikke p nogen mde begrnses .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , lad mig udtrykke mig klart . Jeg sttter den nye lovgivning om forbrndingsanlg her i aften , ikke blot for at beskytte folk , der bor i nrheden , fra at komme til at lide af krft og fosterskader , som britiske og japanske forskningsresultater har pvist , men for at flytte den konomiske balance over p genbrug og genanvendelse .
<P>
I Basildon , Braintree , Chelmsford , Colchester , Epping Forest og Rochford har vores lokale myndigheder i Essex for nrvrende planer om at etablere otte nye , strre affaldsfaciliteter , herunder forbrndingsanlg , og overprojekterer iflge organisationen Friends of the Earth kapaciteten med seks gange det affald , der genereres i omrdet .
Dette er det glade vanvid !
Det fr Essex til at forblive losseplads for London . Det undervurderer potentialet for genbrug med det halve , og det truer natursknne omrder tt ved folks hjem og tt p skoler og steder af historisk interesse .
Det er baseret p opfyldning for fuld kapacitet i 10 r , mens distriktrdene har planer om ca . 30 .
Som ethvert strre forbrndingsanlg fr det ikke blot affaldet , men ogs udsigten til sm genbrugscentre og de arbejdspladser , der var forbundet hermed , til at g op i rg .
<P>
I Frankrig undersgte Miljministeriet sidste r emissionerne fra forbrndingsanlggene og lukkede et antal af sine faciliteter .
Ogs Danmark skifter over fra forbrnding til genbrug .
USA sknner , at drivhuseffekten af en 1 % ' s forgelse af genbruget svarer til at fjerne en million biler fra vejene .
Europa kan og br flge efter .
Det forslag til beslutning om regulering af forbrndingsanlg , der er forelagt os her i aften , forviser disse til at vre en sidste udvej og giver hb til de 10.000 personer , der har indgivet protester i Essex .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Fru formand , jeg hilser betnkningen meget velkommen og takker hr . Blokland for det arbejde , han har gjort .
<P>
Jeg har vret ret forblffet over den tid , Europa-Parlamentet i renes lb har brugt p sprgsmlet om affaldsforbrnding .
Jeg var med dengang , da vi frst behandlede dette direktiv .
Men i sidste ende er vi net frem til noget , som er ret og rimeligt , fornuftigt og retfrdigt .
Vi vil indfre en strengere emissionsbegrnsning for kommunalt affald , fordi vi erkender , at det , nr det brndes , er lige s farligt som sundhedsfarligt affald .
<P>
Vi vil fortsat sikre , at der stilles yderligere krav til farlig og risikofyldt affaldsdeponering , for dette affald frembyder risici , der er strre end dem , som det kommunale affald frembyder , hvad angr hndtering og anden kontrol .
<P>
Vi m ogs srge for , at dr , hvor der foresls kombinerede forbrndingsanlg , bliver de brugt rigtigt og ikke misbrugt eller brugt i det skjulte .
Vi m acceptere , at der er nogle former for sundhedsfarligt affald , der kan blive bortfjernet i cementovne , og det er dr , det br g hen - men under den strengeste kontrol .
<P>
Vi m sikre , at kombineret forbrnding ikke underminerer industriens konomi og i alt vsentligt stte en stopper for anvendelsen af de dedikerede forbrndingsanlg for sundhedsfarligt affald , hvis anvendelse er absolut vsentlig for nogle former for affald .
<P>
Jeg vil atter engang takke hr . Blokland for det arbejde , han har gjort .
Den Socialdemokratiske Gruppe vil sttte strsteparten af hans ndringsforslag .
Der er fornuft i en kombination af de to tekster .
Vi glder os til en vellykket andenbehandling i Parlamentet efter parlamentsvalget .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , jeg vil bare , som socialdemokrat og som franskmand , give udtryk for den store interesse , vi har vist undersgelsen af destruktion af affald ved forbrnding , og for vores forstelse for ndvendigheden af at forbedre normerne p dette omrde .
For vrigt mener vi , at det ville vre interessant for Europa i hjere grad at hjlpe de lande og lokalsamfund , som i en del r har gjort sig meget store anstrengelser for at mindske risikoen ved forbrnding .
Alligevel kan vi ikke g ind for flles forbrnding af husholdningsaffald og industrielt eller farligt affald .
Vi mener , at der stadig i dag er for mange usikkerhedsmomenter , og at man skal fortstte med at lave undersgelser p dette omrde .
I modsat fald risikerer vi i ganske mange af vores lokalsamfund at ende i katastrofer , hvis man i forbrndingsanlggene til husholdningsaffald sammenblander husholdningsaffald og industrielt affald .
<SPEAKER ID=215 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , Kommissionen vil gerne benytte lejligheden til at takke Miljudvalget og i srlig grad dets ordfrer , hr . Blokland , for den indsats , der er gjort , og ogs for den sans for detaljer , hvormed udvalget og isr ordfreren har behandlet dette meget tekniske forslag .
Kommissionen har arbejdet hrdt for at kunne fremlgge et afbalanceret forslag , hvormed der kan opns et hjt beskyttelsesniveau for miljet og menneskers sundhed , samtidig med at vi tager hensyn til de srlige krav til forbrndingsanlg og co- incineration .
Sammensmeltningen af de to direktiver om forbrnding har vret et vigtigt punkt i debatten her i aften , og betnkningen fokuserer ogs med rette p det .
Set ud fra Kommissionens synspunkt er sammenskrivningen positiv , fordi den imdekommer det generelle krav om en strmlinet EU-lovgivning .
Dermed kan jeg jo ogs sige , at jeg ikke er enig i de bemrkninger , som hr . Cabrol og fru Lienemann er kommet med i dag .
Hverken i Kommissionens forslag eller i direktiv 94 / 67 er der nogen bestemmelse , der forhindrer kombineret afbrnding af farligt og ikke-farligt affald .
<P>
Vi kan derfor acceptere de ndringsforslag , som isr hr . Blokland og hr .
Eisma understregede var vigtige for deres stillingtagen , og jeg nvner dem .
Det drejer sig om ndringsforslag 7 , 9 , 15 , 18 , 19 , 24 , 50 , 56 , 60 og 61 , som vi alts accepterer enten delvis , med hensyn til princippet eller fuldt ud . Ud over hvad der str i betnkningen om sammensmeltningen af direktiv 94 / 67 og Kommissionens forslag , finder vi det ndvendigt at indfre en overgangsperiode for bestende anlg til forbrnding af farligt affald i henhold til artikel 14 i direktiv 94 / 67 .
Parlamentets ndringsforslag 8 , 14 , 23 og 55 , der sger at medtage visse sprgsml om affaldsforvaltning , kan ikke accepteres af principielle grunde .
Formlet med Kommissionens forslag er at faststte emissionsgrnsevrdier og driftsbetingelser for alt affald , der forbrndes eller medforbrndes , og ikke at gribe ind i bestemmelserne om affaldsforvaltningen .
Det er imidlertid vigtigt , at der i betragtningerne gres opmrksom p , at forbrnding kun er n af mderne at behandle affald p , og det siger jeg ogs i tilslutning til nogle af de bemrkninger , der er faldet her i aften .
Det vil sige , at Fllesskabet har bde specifikke og overordnede regler for affaldsbehandling .
Vi kan derfor acceptere ndringsforslag 1 med hensyn til princippet .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 12 , 16 , 17 , 21 og 22 , der sger at indfre bestemmelser om kvalitetsnormer for luft og vand .
Til dette forml findes der allerede retsakter , som glder eller er under udarbejdelse , ssom IPPC-direktivet eller forslaget til rammedirektiv for vand .
De foreslede ndringsforslag ville blot vre en parallel til eller gribe ind i disse tekster .
<P>
S er der ndringsforslag 36 , 37 og 43 , som sger at ndre de emissionsgrnsevrdier , som Kommissionen har foreslet for co-incineration .
Dette kan ikke accepteres , fordi de vrdier , som Kommissionen har foreslet , er begrundet i costbenefit-analyser og tager hensyn til de forskellige processers srlige karakter .
Kommissionen mener , at medlemsstaterne og de pgldende operatrer br rde over en vis smidighed med hensyn til genindvinding af varme .
Det ville ikke vre realistisk at krve , at den varme , der produceres ved forbrnding , altid skal genindvindes .
Dette vil f.eks. vre umuligt for forbrndingsanlg i afsides liggende omrder .
Derfor accepterer vi ikke ndringsforslag 13 og 20 .
<P>
Vi kan delvis , i princippet eller fuldt ud acceptere ndringsforslag 4 , 10 , 19 , 24 , 28 , 33 , 35 , 56 , 59 og 64 , som vi synes tydeliggr Kommissionens hensigter og i vrigt hjner tekstens kvalitet .
Vi m af tekniske rsager afvise en rkke andre ndringsforslag , og det glder ndringsforslag 3 , 6 , 11 , 25 , 26 , 30 , 31 , 32 , 34 , 38-41 , 44-49 , 51-54 , 57 , 58 , 62 , 63 og 65-71 .
Jeg fik et konkret sprgsml fra fru Kestelijn Sierens om Drogenbos .
Jeg kan hertil sige , at vi for tre mneder siden fremsendte en bningsskrivelse vedrrende EIA-direktivet , vi har efterlyst et svar p denne henvendelse , og vi vil i lbet af denne uge , hvor sagen vil blive drftet i Kommissionen , foresl en supplerende bningsskrivelse , fordi de flamske myndigheder har udstedt en byggetilladelse , efter at vi var kommet med vores bningsskrivelse .
<P>
Lad mig derfor konkludere med at sige , at Kommissionen finder , at det forslag , som vi behandler her i dag , forstrket med tilfjelsen af de af Parlamentets ndringsforslag , som jeg har gjort rede for , vi accepterer , danner et effektivt og afbalanceret grundlag for kontrollen med forbrndingsanlg og co-incineration .
Jeg er meget glad for den rolle , som Parlamentet og ordfreren , hr . Blokland , har spillet ved at tage initiativ til at foresl , at visse eksisterende retsforskrifter integreres i Kommissionens forslag , hvorved der tages hensyn til det generelle krav om en mere strmlinet lovgivning .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Finansielt instrument for miljet
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0180 / 99 ) af Lienemann for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets forslag ( EF ) om et finansielt instrument for miljet ( Life ) ( KOM ( 98 ) 0720 - C4-0074 / 99-98 / 0336 ( SYN ) .
<SPEAKER ID=218 NAME="Lienemann">
Fru formand , kre kolleger , Life-instrumentet er det eneste finansielle instrument , Den Europiske Union er i besiddelse af til at gribe direkte ind i miljsektoren .
<P>
Life har vret en meget , meget stor succes , idet det indgr i Unionens programmer , som holder liv i talrige projekter , langt flere end de disponible bevillinger , og dets betalingsbevillinger udnyttes 98 % , ja sgar 100 % .
Det srlige ved dette redskab er , at det finder anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for miljpolitikken .
Det bestr af tre store dele : et frste program , Life-Natur , et andet , Life-Milj , og et tredje , Life-Tredjelande .
Fordelingen af bevillingerne er fastlagt som flger : 47 % til Life-Natur , 47 % til Life-Milj , 6 % til Life-Tredjelande .
<P>
Life-Natur ledsager i det vsentlige de EU-politikker , der har at gre med forsvar af biotoper , med bevarelse af arter , med ivrksttelse af EU-direktiver , i srdeleshed dem , der beskytter trkfugle , eller med direktivet Natura 2000 og med beskyttelse af forskellige arters levesteder .
<P>
Life-Milj er mere orienteret mod , hvad man kunne kalde bykologi og industripraksisser , isr de skaldte rene praksisser og rene teknologier .
De aktioner , der ivrksttes inden for denne ramme , dkker et bredt spektrum , idet de gr fra vandpolitik til kampen mod forurening af atmosfren .
Life-Tredjelande var et tilbud til de lande , som kandiderer til at blive optaget i Den Europiske Union , s de kan forberede sig p at indfre EU-normerne inden for miljomrdet .
<P>
Der er flere forml med dette nye program .
Det drejer sig ikke om at lave radikalt om p dets indhold , men om at revidere dets forordning .
Eksperterne og den analyse , der er lavet af disse programmer , og som er meget positiv , hvad angr deres indflydelse og deres betydning , peger imidlertid p ndvendigheden af at gre mere ud af at udnytte resultaterne , benytte dette instrument noget mere , nr vi udarbejder vores regelst og vores europiske politikker , og , mere generelt , forge den del af bevillingerne , der er afsat til ledsageforanstaltninger : gre redskabet kendt , udbrede kendskabet til de gode praksisser , udveksle , gre et stykke sammenfattende arbejde .
Dette er stort set grunden til , at forordningen opererer med , at bevillingerne , som er afsat til ledsageforanstaltninger , stiger fra 3 % til 5 % .
<P>
Selve forordningen sger at omlgge prioriteringerne , sprede dem noget mindre , gre dem mere lselige for de operatrer , der skal trde til .
Det er derfor , de store retningslinjer for Life inden for hver enkelt sektor er blevet strammet lidt op .
Alligevel har man fremsat den tanke , at der skal vre retningslinjer , som kan gre det nemmere for ophavsmndene til projekterne at lse de konkrete prioriteringer p hvert enkelt omrde .
<P>
Ivrksttelsen af Life sker gennem Kommissionens tjenestegrene med hjlp fra et forvaltningsudvalg sammensat af reprsentanter for Rdet og med hjlp fra eksperter .
I forlngelse af de mange debatter , Parlamentet har frt om den budgetmssige gennemfrelse af de europiske programmer , vil jeg fremhve , at der ikke i forbindelse med dette program har vret rettet henvendelse til noget bureau om teknisk assistance .
Det er tekniske eksperter , som har stttet Kommissionens tjenestegrene , og jeg tror , alle kan vre godt tjent med denne metode og med den stringens , Kommissionen sledes lgger for dagen i denne sag .
<P>
Det korte af det lange er , at min betnkning og forslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i en vis forstand flger Kommissionens lange perspektiver .
Jeg hber , vores ndringsforslag bliver positivt modtaget af kommissren . Jeg vil mske uddybe p to omrder .
For det frste er det mit nske , at der refereres mere eksplicit til en bredygtig udvikling og ikke blot til miljpolitikken .
Som De ved , er der tale om en betydelig begrebsmssig glidning , eftersom den introducerer en social dimension , en dimension om menneskelig udvikling .
Endvidere m jeg insistere p , at der ofres srlig opmrksomhed p sprgsmlet om jobskabelse .
Vi hber meget , at de nye miljpraksisser og - teknologier vil medfre , at der skabes nye jobs .
Det er vores nske , at Life-instrumentet bliver lidt mere opmrksom p de sociale konsekvenser med en ganske srlig opmrksomhed p beskftigelsen .
<P>
Endelig , for s vidt angr budgettallene - en diskussion , der altid er skarp og delikat - havde fru Marinucci , som var ordfrer for Life II , foreslet Parlamentet , som fulgte hende , et belb p ECU 800 millioner over en periode p fire r .
Jeg er mere beskeden end hun , idet jeg stiller forslag om et belb p ECU 850 millioner over fem r , hvilket p rsbasis bliver en lille smule mindre end det , hun bad om , men lidt mere end det , Rdet havde bevilget dette program .
<P>
Jeg nsker derfor , at Parlamentet flger mig i dette forslag , som nogle sikkert synes er lidt beskedent , eftersom visse ndringsforslag krver mere , og som andre mske vil finde for ambitist i betragtning af Unionens krav til budgettet .
Men jeg tror , her er tale om en gylden middelvej , som vil kunne f bred tilslutning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=219 NAME="van Dam">
Fru formand , allerfrst vil jeg give Kommissionen en kompliment for den mde , hvorp den har inddraget den eksterne vurdering af Life II-programmet i udarbejdelsen af dette forslag om Life III . Resultatet er tydeligt .
Der foreligger et kvalitativt godt forslag .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har jeg begrnset min udtalelse til de eksterne virkninger af Life-programmet .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser havde gerne set en let forskydning til fordel for de tredjelande , som deltager i dette program .
Ordfreren , fru Lienemann , ville desvrre ikke overtage dette i Miljudvalget .
I hvert fald hber jeg , at budgettet for tredjelandene vil blive anvendt fuldstndigt .
<P>
Desuden anmodede Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om , at der blev taget tilstrkkeligt hensyn til grnseoverskridende aspekter .
Dette genfinder jeg i forskellige ndringsforslag fra hovedordfreren .
Jeg opfordrer dog til garanti for naturbeskyttelse , da jeg blev konfronteret med naturdelggende flger af andre grnseoverskridende projekter .
I den nederlandske provins Limburg findes et sdant projekt .
Det grnseoverskridende aspekt m ikke blive et fremherskende kriterium .
Det drejer sig i forbindelse med Life frst og fremmest om et finansieringsinstrument for miljet .
<P>
S vil jeg lige fremstte en kommentar til en rkke ndringsforslag fra ordfreren fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Jeg mener ikke , at midlerne anvendes optimalt , hvis alle hendes ndringsforslag vedtages .
Det overrasker mig , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er get med til tilfjelser , som sigter mod at fremme beskftigelsen gennem dette instrument .
<P>
Ogs i forbindelse med begrebet bredygtig udvikling har jeg mine tvivl .
Det ligner ved frste jekast et meget miljvenligt begreb , men det bruges her til p en skjult mde at hste konomiske fordele gennem Life .
Dette er ikke berettiget .
Hensigten med Life er og bliver bevarelse af milj og natur .
Eftersom konomien p den ene side og miljet p den anden side kmper om forrangen , skal natur og milj prioriteres .
Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at forkaste de  konomiske  ndringsforslag ssom ndringsforslag 1 , 4 , 8 , 15 og 25 .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , mine damer og herrer , miljprogrammet Life er Den Europiske Unions vigtigste instrument til finansiering af miljprojekter .
Det er udelukkende Europa-Parlamentets fortjeneste , at vi nu har fet et nvnevrdigt belb til rdighed for programmet p det europiske budget , for de nste fem r er det trods alt ECU 613 millioner .
Uanset hvor vigtige de ml for Life , som Europa-Kommissionen foreslr , er , anser jeg det set i lyset af problematikken og de prioriteringer , som Europa-Parlamentet ogs gentagne gange har krvet , for helt ndvendigt ogs at nvne mlene luft- og vandforurening .
Hvis der ikke blev taget hjde for dem , ville det nemlig betyde , at projekter med denne mlstning i praksis ikke ville kunne f sttte i de nste fem r .
Set i lyset af diskussionerne her i Parlamentet om klimakatastrofer og vandforurening kan det egentlig ikke g an .
<P>
Det hnger ogs sammen med vores gruppes anliggende , som vi fremlagde allerede for fem r siden , nemlig at der kun skal gives sttte til projekter , som i forbindelse med den tekniske udvikling virkelig er nye , for baggrunden er den problematik , at der i bestemte regioner i Fllesskabet for tiden kan gives sttte til projekter , hvis tekniske stade i andre regioner allerede er en del af den tekniske hverdag .
Set i lyset af de knappe midler br det ikke vre regelen fremover .
<P>
Alle projekter , som stttes inden for rammerne af Life , betragter min gruppe naturligvis som yderst vigtige , men ogs de ml , der er foreslet af Kommissionen , ssom starthjlp og samarbejdsinitiativer , kan vi sttte fuldt ud .
Jeg synes imidlertid ogs , det er vigtigt , at man inden for denne ramme sttter initiativer , som sigter mod mlrettet omdannelse og udvikling af arealer og deres udnyttelse , og som bliver ndvendige for at beskytte arter og biotoper .
Det er fire forslag , som vores gruppe har fremsat , og jeg ville vre taknemmelig , hvis de fik tilslutning .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , jeg var ikke enig med fru Lienemann , da hun talte om Blokland-betnkningen , men jeg er fuldstndig enig med hende som ordfrer for Life III .
Life III kommer snart , i r 2000 .
Det er en ny mulighed for at vise et Europa med et nyt milj- og naturansigt , men det m man ogs betale for .
Fru Lienemann nvnte et belb p EUR 850 millioner for fem r .
Det er ogs acceptabelt for os , men som det laveste , vi ville bede om .
Vi vil bestemt ikke kunne g under det , for de nuvrende EUR 450 millioner er bestemt utilstrkkelige .
Se blot p den snarlige udvidelse , s har vi absolut brug for mange flere penge for ogs at lade de nye medlemsstater deltage .
Sammenlign nu dette belb med disse enorme antal milliarder , som vi anvender p landbrugs- og strukturpolitikken .
S er dette jo et finansielt instrument for miljet , som er temmelig tyndt .
<P>
Jeg synes ogs , at det er rgerligt , at mit eget land , Nederlandene , generelt er progressivt , for s vidt angr miljpolitikken , men vil nedstte Life III .
I hvert fald nr vi tager i betragtning , at der allerede er brug for fra EUR 3-5 milliarder om ret til Natura 2000 , er dette nuvrende disponible belb p EUR 50 eller 60 millioner om ret temmelig utilstrkkeligt .
<P>
Hvis miljet og naturen nu virkelig ligger Europa p hjerte , m det vre rede til at betale for det .
Jeg appellerer derfor ikke blot til den nederlandske regering , men ogs til Rdet .
Rdets reprsentant er desvrre ikke til stede .
Men alligevel appellerer jeg hermed til Rdet om at acceptere en forhjelse af budgettet til Life III .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , som ordfreren og de andre talere vil erindre , er Life det eneste instrument , som udelukkende handler om miljet .
Det skal - som det hedder i de forslag , der er fremsat i et ndringsforslag fra Miljudvalget - bidrage til en bredygtig udvikling , men ogs til at f indarbejdet miljpolitikkerne i Unionens andre politikker samt til ajourfring og anvendelse af miljlovgivningen .
<P>
Der skal ogs vre konkret finansiering af Life .
Budgetudvalget glder sig over , at der ikke er et konkret forslag til Life-instrumentet , selvom det anerkender programmernes effektivitet , men det glder sig over mangelen p et konkret forslag .
<P>
Vi har fremsat og stttet nogle ndringsforslag , som kommer med et konkret forslag til finansiering , ikke mindst i lyset af at man , som ordfreren udmrket husker , i den anden rapport fra Miljudvalget har advaret mod den formindskede biodiversitet i Europa i den seneste tid .
<P>
Vi er ogs helt enige i Miljudvalgets oplg til en prioritering af de grnseoverskridennde , innovative og jobskabende forslag .
Vi finder , at Life-instrumentet kan vre med til at skabe beskftigelse inden for miljomrdet .
Der br ogs i r 2002 udarbejdes evalueringsrapporter om Life I- , Life II- og Life III-projekterne , for det vil vre den rette mde at g i gang med Life IV p , s det fr tilstrkkelig slagkraft .
<P>
Fordelingen af midlerne p de tre temaer Life-Natur , Life-Milj og Life-Tredjelande - selvom ordfreren foreslr nogle ndringer - har mindre betydning .
Det vigtigste er , at der er et tilstrkkelig stort belb til at hndtere dem .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Fru formand , principielt m programmet Life vurderes positivt set ud fra et miljmssigt synspunkt .
Den vigtigste forudstning for succes er , at programmet forsynes med tilstrkkelige konomiske midler .
Vi har imidlertid lige set med Altener II , at miljprogrammer str frst for , nr der skal skres i midlerne .
Nsten alle former for miljinitiativer skaber samtidig arbejdspladser .
Det er enormt vigtigt , at ansgerlandene deltager i Life-programmet .
Det m imidlertid ikke glemmes , at vi i disse lande ikke altid mder tilstrkkelig vilje til at forbedre den samlede kologiske situation .
Derfor skal Den Europiske Union signalere over for disse lande , at deres egne anstrengelser inden for hele miljbeskyttelsesomrdet er en vsentlig forudstning for tilnrmelse til og i sidste ende optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Netop i disse lande er der fare for , at der sker miljdumping bde i industrien og i energiproduktionen .
Den gede information om Life-projekter og den dermed forbundne forhjelse af budgetmidlerne fra 3 % til 5 % m ogs hilses velkommen .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , rede kolleger , Life-programmet er Den Europiske Unions vigtigste finansielle instrument til at fremme aktioner p miljomrdet .
Det blev ivrksat af Kommissionen i 1992 , og det nrmer sig nu afslutningen p sin anden gennemfrelsesfase , da afslutningen er planlagt til at finde sted den 31. december i r .
Den pgldende forordning skal dkke administrationen af programmets tredje fase for den nste femrsperiode , nemlig 2000-2004 , og den planlagte finansbevilling belber sig til EUR 613 millioner .
Life er inddelt i tre interventionsomrder , sdan som ordfreren mindede om , nemlig Life-Natur , der tager sigte p at beskytte plante- og dyreliv samt de naturlige levesteder , og som bidrager til gennemfrelsen af Natura 2000-netvrket ; Life-Milj , der tager sigte p at medtage miljet i de andre politikker og p at anvende og opdatere miljpolitikken p omrdet ; og Life-Tredjelande , der tager sigte p at yde teknisk bistand til Middelhavslandene og landene i stersomrdet med henblik p indfrelsen af de ndvendige administrative strukturer og p fastlggelsen af politikker og handlingsprogrammer p miljomrdet .
<P>
Dette nye forslag til Rdets forordning er vigtigt , fordi det skal fokusere p prioriteringer som f.eks. : 1 ) at sttte de lokale myndigheder , nr det glder om at tage hjde for miljplanlgningen i den fysiske planlgning ; 2 ) at fremme en bredygtig udvikling og medtage miljaspekterne i de industrielle aktiviteter ; og 3 ) at uddele finansielle midler til naturbeskyttelse , andre aktioner og aktioner i de omrder , der ligger ud til Middelhavet og stersen .
<P>
Srligt med hensyn til tredjelandene er det vigtigt at vre mere opmrksom p deres muligheder og p deres instrumenter og konomiske midler , eftersom eventuelle programmer , som vi fastlgger her i Europa , som bekendt ikke kan gennemfres , sfremt der i de andre stater og regeringer ikke er nogen medfinansieringsmuligheder .
<P>
Efter min mening er det dog ndvendigt at forlnge Life-programmets tredje gennemfrelsesfase fra fem til syv r , med en tilsvarende forgelse af de planlagte finansielle midler .
<SPEAKER ID=225 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil gerne allerfrst takke Miljudvalget og navnlig ordfreren , fru Lienemann , for den opmrksomhed , som de har givet forslaget om en tredje etape af det finansielle instrument for miljet , Life .
Ordfrerens betnkning og de bemrkninger , der er faldet her i aften , ligger p linje med Kommissionens primre ml , og mange af ndringsforslagene understreger de vigtigste trk ved Life .
Jeg vil ogs gerne takke for de bemrkninger , der faldt om administrationen af ordningen i GD XI , ligesom jeg gerne vil takke hr. van Dam for bemrkningerne om den evaluering , der har ligget til grund for det forslag , vi behandler her i aften .
<P>
Life har mellem 1992 og 1998 haft betydelig succes i NGO ' er , virksomheder , lokale myndigheder og tredjelande .
Der er modtaget 8.500 forslag , hvoraf nsten en tredjedel opfyldte kravene .
Omkring 1.300 projekter er blevet medfinansieret gennem et samlet EF-bidrag p 643 mio euro .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege , at Life i budgetmssig henseende har vist sig at vre et uhyre effektivt vrktj .
Alle de disponible ressourcer er blevet anvendt til vrdifulde projekter .
Som det nvnes i Kommissionens rapport i medfr af artikel 7 , stk . 3 , ville Life kunne bruge flere ressourcer op til og endog ud over det referencebelb , der er opfrt for Life II .
Det er derfor vigtigt , at vi gr alt , for at Life-ordningen sikres tilstrkkelige midler .
Det er ogs vigtigt , at Life ikke kommer til at bde , hvis det i fremtiden skulle blive ndvendigt med finansielle restriktioner , sdan som ogs mange af talerne har nvnt her i aften .
<P>
Det var selvflgelig fristende at g ind i flere detaljer af forslaget , men det skal jeg afholde mig fra og i stedet njes med at sige , at det er mig en glde , at Miljudvalgets synspunkter og de foreslede ndringsforslag i vid udstrkning er i trd med mlstningerne .
Derfor kan Kommissionen ogs acceptere 31 ud af de 47 ndringsforslag , enten i princippet , delvist eller fuldstndigt .
Jeg ser med interesse , at Miljudvalget gr ind for en forhjelse af Life-budgettet , endog ud over det belb , Kommissionen har anfrt i finansieringsoversigten for den foreslede forordning .
Men som De ved , accepterer Kommissionen ikke , at der anfres et referencebudget i selve teksten til forordninger om finansielle programmer .
ndringsforslag 33 , 46 og 47 kan derfor ikke accepteres .
Og Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 12 om et tillgsbudget for de central- og steuropiske lande .
Dette sprgsml berrer jo sdan set alle de fllesskabsinstrumenter , som kandidatlandene har adgang til , og kan kun behandles inden for rammerne af associeringsaftaler .
<P>
Hvad udvalgsprocedurerne angr , holder Kommissionen sig indtil videre til afgrelsen fra 1987 .
Der kan foretages ndringer p et senere tidspunkt , nr der er truffet en endelig afgrelse om det nye komitologiforslag , og derfor afviser vi ndringsforslag 37 .
Nogle af ndringsforslagene gr ud p at udvide anvendelsesomrdet for Life-Nature og Life-Milj .
Dette ville stride mod nsket om at koncentrere forslagene til de omrder , hvor Life har strst mervrdi .
ndringsforslag 39 , 40 og 41 afviser vi derfor .
ndringsforslag 42 ville betyde en radikal ndring af formlet med forberedende projekter , som er at udvikle nye tiltag p miljomrdet , og derfor accepterer vi ikke disse ndringsforslag .
<P>
S er der en del af ndringsforslagene , der gr ud p , at Parlamentet skal have forelagt diverse rapporter .
Kommissionen er rede til at give Parlamentet alle de oplysninger , der krves til en effektiv overvgning af programmet , men dette br ikke fre til en kraftig stigning i antallet af rapporter , der skal forelgges Parlamentet .
Det ville rent faktisk betyde en yderligere belastning af de begrnsede personaleressourcer .
Derfor er vi ikke enige i ndringsforslag 31 , 19 og 32 .
Jeg vil nemlig gerne understrege , at personaleressourcerne til forvaltning af Life-ordningen er begrnsede .
Navnlig vil forvaltningen af projekter i tredjelande kunne blive problematiske i de kommende r , hvis der ikke bliver adgang til flere ressourcer , og vi ser det selvflgelig som en fordel , hvis der kom flere ressourcer .
Der forventes nemlig stigende deltagelse fra de central- og steuropiske lande i Life-Nature og Life-Milj .
Accepterer vi yderligere administrative opgaver , ville det vre ensbetydende med , at vi skulle begrnse de ressourcer , der krves til en forsvarlig forvaltning af ordningen , og det kan Kommissionen ikke acceptere , og da slet ikke p dette tidspunkt , hvor vi har haft s mange drftelser med Parlamentet om netop denne problemstilling .
Derfor accepterer vi ikke ndringsforslag 13 , 14 , 36 og 45 af tekniske rsager .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhve , at jeg glder mig over fru Lienemanns betnkning .
Strstedelen af ndringsforslagene bidrager nemlig til at styrke Life-strategien .
Jeg er overbevist om , at Fllesskabet har haft gavn af de allerede gennemfre Life-projekter , og dette potentiale med den nye forordning vil kunne udnyttes fuldt ud i rene mellem 2000 og 2004 .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Miljledelse og miljrevision
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0139 / 99 ) af Valverde Lpez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning ( EF ) om organisationers frivillige deltagelse i en fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision ( KOM ( 98 ) 0622 - C4-0683 / 98-98 / 0303 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=228 NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest lyknske Europa-Kommissionen med dette forslag til revision af den forordning , der regulerer miljrevisionen , og som blev vedtaget i 1993 , hvilket afspejler , at arbejdet i Kommissionen gr godt .
<P>
Efter at programmet nu har vret i gang i mere end fem r og efter at have evalueret , hvordan forordningen har fungeret i de forskellige medlemslande , er man kommet med et nyt forslag , hvis hovedlinjer jeg som ordfrer fuldt ud kan sttte .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at takke fru Graenitz , som har vret stedfortrdende ordfrer for Den Socialdemokratiske Gruppe , for hendes gode vilje til at samarbejde og til at f skabt en flles platform for mange af ndringsforslagene .
Hun har ogs selv fremsat nogle interessante ndringsforslag , som jeg har kunnet acceptere uden problemer .
<P>
De ndringsforslag , som Miljudvalget fremstter , drejer sig hovedsageligt om en uddybning og udvidelse af anvendelsesomrdet .
Det var ndvendigt og planlagt i den tidligere forordning , for de pilotforsg , som man har gennemfrt i de forskellige medlemsstater inden for forskellige industrisektorer , har haft stor succes , f.eks. det pilotforsg , der er gennemfrt inden for turistsektoren i Spanien , eller dem , der er gennemfrt i nogle offentlige forvaltninger , inden for transportsektoren , universiteterne etc .
<P>
Andre af ndringsforslagene gr ud p at gre disse miljrevisionsrapporter mere attraktive for virksomhederne . Der er ogs ndringsforslag , der gr ud p at undg , at der sker overlapning med ISO-standarderne .
Vores forordning skal vre mere dybtgende , mere avanceret end de internationale standarder , selvom den grundlggende set er baseret p de samme standarder .
<P>
Vi har ogs i trd med Europa-Kommissionens forslag sgt at skabe bedre faciliteter for de sm virksomheder , og vi foreslr ogs , at systemet decentraliseres p regionalt og endog lokalt niveau .
<P>
Inden for et andet omrde tillgger vi det , som vi ogs gjorde det i betnkningen fra 1993 , stor betydning , at den offentlige evalueringsrapport , som virksomhederne skal lave , bliver mere standardiseret og gennemskuelig , og vi nsker ligeledes , at verifikatoren skal spille en strre rolle .

Og her er vi , fru kommissr , lbet ind i et problem , et fortolkningsproblem , som har overrasket os .
<P>
Vi troede , at forordningens nd og bogstav indebar , at verifikatorerne skulle vre enkeltpersoner .
Det medfrer krav om videreuddannelse og erhvervserfaring og en konkret kvalifikation , og de er underlagt det traditionelle ansvar , som glder for liberale erhvervsdrivende : professionelt ansvar , administrativt ansvar samt civilt og strafferetligt ansvar .
Og til vores overraskelse ser det ud til , at nogle medlemsstater har fortolket verifikatorens rolle og udvidet den til juridiske personer .
Jeg finder virkelig , at dette vil vre en mistolkning af betnkningen .
Jeg beder medlemsstaterne om at checke denne rapports anvendelsesomrde for at se , om der er sket en fordrejning af nden i denne betnkning .
<P>
Og p den anden side mener jeg , fru formand , at man skal komme med to politiske budskaber .
<P>
Kommissionens evalueringsrapport viser os , at nogle lande - og det er ndvendigt at nvne dem og hve anonymiteten - konkret Portugal og Grkenland - endnu ikke har fet ivrksat deres verifikationsstruktur .
Jeg mener , at det er ndvendigt at tage direkte skridt over for myndighederne i disse lande og ogs sttte dem , hvis det er ndvendigt , for at man snarest normaliserer og anvender denne forordning om evaluering af virksomhedernes miljpvirkninger i alle landene .
<P>
Og s er der andre lande , hvor man kun har registreret meget f virksomheder , der deltager , som det er tilfldet med s betydningsfulde lande som Belgien , Frankrig og Italien .
Det er overraskende , at antallet af virksomheder , som har tilsluttet sig denne forordning , er s lavt .
Jeg tror , at der er behov for tilskyndelsesinitiativer , for flles arbejde , for sttte , og muligvis en bedre oplysning til virksomhederne .
<P>
Og det andet politiske budskab p dette tidspunkt er , fru kommissr - og jeg tror , at De er helt enig - at man i udvidelsesforhandlingerne med de steuropiske lande skal vre meget opmrksom p den overgangssttte , som man skal give disse lande , for at de kan tilslutte sig denne ordning og egenkontrol
<P>
Mange tak , fru formand , for Deres tlmodighed .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , frst vil jeg gerne genglde ordfrerens tak og ros . Det har vret et meget behageligt samarbejde .
Jeg hber , at vi kan vre meget tilfredse med resultatet .
Jeg hber ogs , fru kommissr , at De kan godtage en rkke ndringsforslag , som Miljudvalget har vedtaget , og at Parlamentet ogs vedtager disse forslag i morgen .
<P>
Jeg tror , at vi nu med Amsterdam-traktaten , hvor det drejer sig om at lade miljpolitikken influere p alle omrder , hvor det drejer sig om virkelig at n frem til en bredygtig udvikling af Den Europiske Union , har brug for mange instrumenter for at kunne realisere det .
Den forbedrede version af EMAS er et af disse instrumenter , som isr stter virksomheder i stand til at beskytte miljet i en win situation og nedbringe omkostningerne .
Denne mulighed tror jeg ogs man m gre langt mere kendt , udbrede den langt mere .
Mit lille land er det land , der forholdsmssigt har flest EMAS-certificerede virksomheder .
Jeg har besgt nogle af dem og virkelig kunnet konstatere , med hvilken entusiasme personalet , lederne og i sidste ende ogs indehaverne eller aktionrerne gr ind for EMAS , fordi det ikke kun er en fordel for miljet .
<P>
De ndringer , som hr . Valverde har anfrt , er alts sikkert ndringer , som skal gre programmet mere attraktivt .
Det vil vre ndvendigt , ogs inden for det , som virksomhederne allerede har opfyldt som foregangsmnd forud for miljlovgivningen , at medlemsstaterne anerkender dette , og at der mske alligevel skabes muligheder , nr offentlige ordrer skal fordeles .
<P>
Der er imidlertid et punkt , hvor jeg ikke var enig med ordfreren , men som er meget vigtigt for min gruppe , ud over arbejdstagernes deltagelse , nemlig begrebet best available technology .
Denne best available technology har vi her i Parlamentet defineret meget strkt for industrien og ogs , hvilket jeg finder rigtigt , undtaget de sm og mellemstore virksomheder .
Nuvel , hvis vi nsker , at EMAS skal blive udbredt , og at andre brancher end industrivirksomheder eller meget store institutioner skal EMAS-certificeres , m vi bruge best available technology p en anden mde .
Hvorfor tnker vi altid kun p industrien ?
Ogs en hotelvirksomhed har best available technology for spildevandet .
Ogs en transportvirksomhed har  best available technology  for den logistik , som denne virksomhed arbejder med .
Jeg tror , at vi netop for at n mlet om bredygtig udvikling , men ogs for at n Kyoto-mlet , m g endnu lngere p dette omrde .
Jeg hber meget , at netop dette forslag fra min gruppe , nemlig at vi indskriver best available technology i denne EMAS-lov , vil f tilslutning i morgen .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg flte mig lidt amputeret , for mine briller var blevet vk .
Mlet for den europiske miljpolitik , at sikre en bredygtig udvikling p et hjt miljbeskyttelsesniveau , skal ikke kun ns med ordensrettens klassiske instrumenter .
Konstateringen i det femte miljhandlingsprogram , at industrien ikke kun m vre en del af problemet p miljomrdet , men ogs skal vre en del af problemets lsning , er nu som fr aktuel , og et alternativ til miljordensretten er miljrevisionsprogrammet , som vi diskuterer i dag .
Den frivillige gennemfrelse - det lgger jeg srlig vgt p - af miljledelsessystemer og miljrevision giver virksomhederne mulighed for at leve op til miljkravene p en fleksibel mde .
<P>
Den hidtidige forordning har , som vi har hrt flere gange i dag , vist sin berettigelse , isr i industrivirksomheder , og vi kan ogs konstatere - her m jeg modsige Dem lidt - at 75 % af de virksomheder , som deltager i miljrevisionen , kommer fra Tyskland .
Jeg har ogs besgt virksomhederne , og jeg kan fortlle Dem - en liste fra Kommissionen - ogs jeg har set , hvordan folk ude i virksomhederne gjorde sig umage , men under enkle betingelser , sdan som de str i miljrevisionsprogrammet nu .
<P>
Jeg synes , det er godt , at vi nu fr servicesektoren med .
Men jeg tror ogs , vi m se et andet problem i jnene , nemlig at vi m motivere de sm og mellemstore virksomheder til ogs at tage disse ting op og gennemfre dem .
Samtidig skal vi vre opmrksomme p , at de krav , som vi stiller , ikke overstiger de sm og mellemstore virksomheders muligheder , ellers lber vi flgende risiko - de sm og mellemstore virksomheder har sagt til mig , at s deltager de ikke i miljrevisionsprogrammet , s gennemfrer de bare ISO 14001 , og s har vi ikke nogen miljrevision .
S ville vi igen have besluttet noget herligt her i Parlamentet , som aldrig blev frt ud i praksis .
<P>
Jeg tror , at ogs diskussionen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har vist dette .
Jeg ser , hvordan det bliver praktiseret , at vi vil involvere interesserede kredse . Det drejer sig om en virksomhed , som interesserer sig for , at den producerer miljteknik .
Eller nr vi faststter , at den tilgngelige teknologi skal glde - for mig er det et begreb , fru Graenitz , som overhovedet ikke har noget at gre i lovgivningen , fordi det ndrer sig hver uge , og s skulle man hele tiden definere det p ny .
Det kan De ikke definere en gang for alle .
Vi standser ikke ved en teknologi .
Den udvikler sig videre , og den er ikke altid det , som er gunstigt !
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang appellere til , at vi forsger at korrigere forslagene lidt mere , for vi har brug for en bred deltagelse .
Det fr vi ikke med det , som foreligger nu . Det gr jeg Dem opmrksom p !
<SPEAKER ID=231 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , jeg vil gerne takke Valverde Lpez for en glimrende betnkning om et meget komplekst emne .
Jeg synes , det er vigtigt - som ogs hr . Schnellhardt understregede - at vi skal sikre , at EMAS er et brugbart stykke vrktj for vores virksomheder her i Europa .
Vi skal passe p , at den gode miljrigtige vilje ikke gr EMAS uspiselig for de sm og mellemstore virksomheder .
Man m gre sig klart , at det er frivilligt , om man vil deltage i EMAS-ordningen .
Man skal derfor ikke misbruge den til at prve at lave skrappere miljlovgivning for virksomhederne .
Det er vigtigt , at denne ordning bliver s fleksibel og s ubureaukratisk som muligt .
Ellers fr vi under ingen omstndigheder de sm og mellemstore virksomheder eller andre til at deltage i den .
<P>
S vil jeg gerne have lov til at kommentere nogle ndringsforslag .
Frst er der ndringsforslag 24 , 28 og 29 .
Jeg hber meget , at mine kolleger - og ogs Kommissionen - vil tage vel imod dem .
S vil jeg gerne fremhve ndringsforslag 23 .
Vi i Den Liberale Gruppe gr imod dette forslag , da det vil give lov til at bruge EMAS-logoet p produkter og emballager .
Jeg mener , at dette vil undergrave alt det arbejde , vi tidligere har foretaget og er i frd med at foretage p mrkningsomrdet , og hverken gavner forbrugerne eller erhvervslivet .
S hrte jeg mine strigske kolleger diskutere best available technology ( BAT ) .
Vi har i Den Liberale Gruppe bedt om delt afstemning om de ndringsforslag , der omhandler dette begreb , da vi ikke kan sttte , at BAT bliver medtaget i EMAS .
Hvis man indfrer BAT i denne lovgivning , vil man kun gre ordningen endnu mere uacceptabel for virksomhederne .
P nuvrende tidspunkt er Kommissionen kun ved at udarbejde BAT-noter til de virksomheder og brancher , der skal have en lovpligtig IPPC-godkendelse , og selv disse noter er ikke frdige fr 2004 , s derfor tager vi afstand fra det .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , vi er enige i det forslag , som hr .
Valverde Lpez har fremsat til revision af forordningen om de virksomheder , der frivilligt tilmelder sig denne miljledelses- og miljrevisionsordning , som endnu ikke er tilstrkkelig udbredt , og vi er ogs enige i hans foreslede udvidelse af mlstningerne for anvendelse af nogle renere teknologier , for forebyggelse af miljforurening inden for virksomhedernes rammer , for forebyggelse af miljulykker og substitution af stoffer eller produkter eller transportveje , som er forurenende .
<P>
Det forekommer os , at man for at udarbejde en miljerklring som den foreslede br informere alle og tillade , at arbejderne deltager .
Der er ogs tale om et fundamentalt forslag , nr han foreslr , at forbrugerne og kunderne i fremtiden skal deltage i arbejdet i de virksomheder , der trffer disse foranstaltninger , og om ndvendigheden af en almen information om de evalueringer , der foretages , og om de virksomheder , der bidrager til disse projekter .
<P>
Det ville ogs vre godt , hvis der , som ordfreren foreslr , var skattefordele for disse virksomheder , isr de sm og mellemstore virksomheder - som har vanskeligheder med at anvende de bedste teknologier - og ogs give disse sm og mellemstore virksomheder en fortrinsret til finansiering , for i henhold til Eurostat hidrrer strstedelen af den beskftigelse , der er blevet skabt i Europa , fra de sm og mellemstore virksomheder , mere end 85 % .

<P>
Vi tror , at vi , hvis man gr det nemmere for disse sm og mellemstore virksomheder at komme med i ordningen , ogs vil vre med til at skabe beskftigelse .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , mine damer og herrer , den foreliggende ndring skal gre miljrevisionen , som jo er frivillig og ogs skal blive ved med at vre frivillig , mere attraktiv for virksomhederne .
Denne mlstning tror jeg vi alle er enige om .
Miljrevisionen er efter store betnkeligheder i starten blevet en regelret slager i industrien der , hvor den bliver brugt , og for Tyskland kan jeg sige , at tallene taler for sig selv . I absolutte tal ligger Tyskland i spidsen med antal deltagende virksomheder , selvom det kun er 1 % af alle virksomheder .
Men mlt p andel af befolkningen ligger strig i spidsen , det vil sige , strig er jo mindre , og deraf kommer mske den misforstelse , som blev antydet fr .
<P>
Med stor afstand flger derefter Danmark og Sverige .
Der findes ganske vist en rkke medlemsstater , hvor miljrevisionen s godt som ingen rolle spiller , det har ordfreren Valverde Lpez allerede antydet .
Det er alts meget vigtigt at give nogle principielle incitamenter , s det bliver virkelig interessant for stadig flere virksomheder at indfre miljrevisionen , isr ogs for sm og mellemstore virksomheder - det er vi vist ogs enige om alle sammen - som jo antalsmssigt har stor betydning .
Dette er ganske srligt vigtigt , fordi den internationale norm ISO 14001 , som hr . Schnellhardt allerede har nvnt , udgr en vis konkurrence og kunne medvirke til at udhule ordningen .
<P>
En rkke af vores forslag , som ogs er fremsat af vores gruppe , er blevet vedtaget med flertal i udvalget .
Jeg m imidlertid sige , at der ogs blev vedtaget en rkke ndringsforslag i udvalget , som efter vores opfattelse modarbejder mlstningen og ligefrem sniglber mlet .
Hvis vi nu pludselig begynder at fastlgge normer , er der ikke tale om frivillighed lngere , virksomhederne skal tvrtimod anspores til at yde mere p de pgldende omrder , end der krves i loven .
Det er jo det , der er incitamentet .
Hvis jeg nu faststter faste normer , er det ikke lngere en frivillig miljrevision , s er det en vanskelighed for nogle virksomheder at leve op til mlet .
Jeg m helt bent sige , at hvis de ndringsforslag , som modarbejder mlstningen , gr igennem , m jeg for mig selv og en rkke kolleger sige , at s kan vi ikke stemme for betnkningen .
Vi nsker , at frivilligheden bevares , og at incitamenterne styrkes , at administrationen reduceres , det vil sige , at der ikke kommer flere plg , men at det bliver bedre .
Jeg kommer fra Bayern , og jeg kan sige , at de tyske virksomheder har gennemfrt flest miljrevisioner , netop fordi incitamentet virkelig har virket her .
Jeg ville nske , at det kunne g ligesdan i andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , jeg vil ogs godt sige til kommissren - som hr .
Valverde har gjort det - at forordningen er blevet forbedret meget . Denne anden udgave er meget bedre .
Isr bilag VII , som er nyt , og som drejer sig om en indledende evaluering , som efter min mening - og jeg har arbejdet meget inden for dette omrde - er grundlaget for en god indfrelse af et ledelsessystem .
Jeg vil tro , at det betyder 80 % , og fr fandtes det ikke .
<P>
Men jeg synes ikke , mine damer og herrer , at De tager hensyn til , hvordan industrierne fungerer .
Der er hundredevis af virksomheder , der som i resten af verden flger ISO 14001 , og som er certificeret .
Og s er der nogle f - meget f - som er tilmeldt EMAS-ordningen .
Hvorfor er der s f ?
Selv i Tyskland , hvor der er 2.000 , udgr de en meget lille procentdel af de store virksomheder .
rsagen er , at ordningen er utrolig kompliceret .
Fru kommissr , jeg tror , at hele verifikationsbehandlingen kunne forenkles lidt .
Hvorfor er der s mange verifikatorer i Tyskland ?
Fordi de er fysiske personer , og som hr .
Valverde har nvnt det , akkrediterer akkrediteringsorganerne i mange lande nsten kun forsikrings-eller standardiseringsselskaber , og dette vanskeliggr den komplekse behandling meget .
<P>
Jeg hber , at situationen vil blive forbedret , nr denne nye version bliver en realitet .
Men jeg er bange for , at strstedelen af virksomhederne fortsat vil blive certificeret i henhold til ISO 14001 og miljrevisionerne foretaget i henhold til ISO 14010 og 14011 , for det er meget mere praktisk , meget mere brugbart , og det vil i bund og grund komme ud p et , for 80 % af EMAS-ordningen er ISO 14001 .
Resten er jo den verifikation , som kommissren skal forenkle .
<SPEAKER ID=235 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Miljudvalget og specielt ordfreren , hr . Valverde Lpez , for den indsats , der er gjort for at sikre hurtige fremskridt med dette forslag , der reviderer den gldende EMAS-ordning .
Vi taler jo - som det har vret fremhvet - om et frivilligt markedsinstrument , der har til sigte at forbedre erhvervslivets miljindsats .
Men jeg skal ikke repetere forslaget .
Der har vret mange udmrkede indlg om det , s jeg vil i stedet koncentrere mig om de 65 ndringsforslag , som er fremsat .
20 af disse ndringsforslag kan accepteres fuldstndigt eller delvist af Kommissionen .
Kommissionen kan navnlig godkende ndringsforslag 1 , 4 , frste del , og 26 , anden del , fordi vi faktisk synes , at de hjlper med til at gre Kommissionens forslag mere tiltrkkende for erhvervslivet .
S er der ndringsforslag 18 , anden del , og 51 , de sikrer ligeledes trovrdigheden af EMAS , og de kan derfor ogs stttes .
<P>
Ordningens sammenlignelighed og overensstemmelse medlemsstaterne imellem er ogs af stor betydning , og derfor kan ndringsforslag 34 og 43 , der viser Parlamentets sttte , accepteres .
Andre ledende principper for forslaget er forstelighed , klarhed , gennemsigtighed og subsidiaritet .
Ordfreren , hr . Valverde Lpez , var netop inde p problemet med at gre ordningen tilstrkkelig kendt , og her er bde forstelighed , klarhed , gennemsigtighed og subsidiaritet vigtig .
Derfor kan Kommissionen i princippet sttte ndringsforslag 5 , 8 , 11 , 20 , 21 , 24 , 27 , 42 , 45 , 48 og 61 , fordi vi i hj grad synes , at de sttter disse aspekter .
<P>
Vi kan ikke acceptere de andre ndringsforslag .
For de vigtigste af disse ndringsforslags vedkommende skal jeg nu sige lidt om Kommissionens begrundelse for ikke at kunne acceptere dem .
Eftersom EMAS er et frivilligt instrument , s er det vsentligt , at det er logisk struktureret og forsteligt , og derfor kan vi ikke sttte ndringsforslag 7 , 12 , 13 , 14 , 36 , 41 , 44 , 53 , 54 , 59 , 64 og 65 , fordi de gentager elementer , der allerede er dkket af teksten , isr i bilag I A . Sttte og tilskyndelse til organisationer om at deltage i EMAS er medtaget i forslaget og udbygget i de godkendte ndringsforslag , som jeg lige har nvnt .
ndringsforslag , som mindsker kravene for SMV ' er , kan ikke accepteres .
Forslaget er blevet udarbejdet sdan , at det skal kunne bruges af virksomheder af enhver strrelse .
SMV ' erne selv har det synspunkt , at de ikke nsker nogen ordning p et lavere niveau , fordi de er bange for , at den vil vre mindre vrdifuld p markedspladsen .
Derfor sttter vi ikke ndringsforslag 2 , 52 og 56 .
<P>
EMAS-ordningens mervrdi for miljet sammenlignet med ISO 14001 er et vsentligt trk i forslaget , som man ogs har vret inde p i debatten .
Derfor sttter Kommissionen ikke ndringsforslag 16 , 17 , 52 og 63 , fordi de svkker gennemsigtigheden af og kontrollen med data om miljresultater ved at forlnge valideringshyppigheden .
Et vigtigt element i forslaget er udvidelsen af EMAS-ordningens anvendelsesomrde , s den dkker alle erhvervssektorer .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere de ndringsforslag , der kun vedrrer en enkelt sektor , ssom ndringsforslag 7 , 12 og 25 , der krver , at organisationer anvender den bedst tilgngelige teknologi , og jeg kan da ogs forst , at det har der vret delte meninger om her i Parlamentet .
<P>
Som direktiverne om offentlige udbud ser ud i jeblikket , kan ndringsforslag 26 , frste del , og 30 ikke accepteres .
Jeg har dog personligt en del sympati for tankegangen bag ndringsforslagene , og den videre udvikling p dette omrde kunne f os til at tage sagen op igen i fremtiden .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at denne tekst i sin forbedrede udgave med tilfjelse af de af Parlamentets ndringsforslag , der er accepteret i dag , giver et effektivt og afbalanceret instrument til at forbedre de konomiske aktiviteters miljresultater overalt i Unionen , og med disse bemrkninger , fru formand , vil jeg gerne igen takke ordfreren , hr . Valverde Lpez , og Miljudvalget for deres arbejde .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Forureningsrelaterede sygdomme
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0167 / 99 ) af Cabrol for Europa-Parlamentets delegation i Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrrende forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed ( 1999-2001 ) ( 3603 / 99 - C4-0125 / 99-97 / 0153 COD ) .
<SPEAKER ID=238 NAME="Cabrol">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , tillad mig at begynde med en kort historisk fremstilling .
P sit mde den 11. marts 1998 udtalte Parlamentet sig i forbindelse med frstebehandlingen af Europa-Parlamentets og Rdets forslag til beslutning om vedtagelse af et EU-handlingsprogram om forureningsrelaterede sygdomme .
Jeg skal minde om , at dette program ikke gr ud p direkte at bekmpe udslip af forurenende stoffer , men at sigtet med det er at lave en opgrelse over vores viden , ved at indsamle alle data vedrrende sygdomme , der har forbindelse med forurenende stoffer , samt at registrere disse forurenende stoffer med henblik p at overveje forebyggende aktioner .
Dette program henvender sig til de medlemsstater , som skal modtage disse data , og til borgerne i Den Europiske Union , s de kan beskytte sig bedst muligt mod de forskellige former for forurening .
<P>
Efter denne frstebehandling foreslog Parlamentet et antal ndringer , som Rdet tog stilling til , fr det fremsatte en flles holdning .
Parlamentets formand meddelte under mdet den 18. juni 1998 , at han havde modtaget denne , og i det store hele forekom denne flles holdning at vre tilfredsstillende .
Ikke desto mindre vedtog Parlamentet 14 ndringsforslag til denne tekst .
I brev af 18. december 1998 meddelte Rdet , at det ikke s sig i stand til at godtage alle Parlamentets ndringsforslag .
Formanden for Rdet indkaldte derfor , i forstelse med Parlamentets formand , til et mde i Forligsudvalget den 4. februar 1999 .
<P>
Denne forligsprocedure var relativt vanskelig , fordi Rdet ikke har vist nogen udtalt interesse for dette program .
Alligevel opnede Parlamentets delegation efter tre trepartssamtaler med det strigske og det tyske formandskab at blive imdekommet i forhold til en stor del af sine ndringsforslag , som vi vil klassificere som flger , afhngigt af deres sigte .
Ud af tre ndringsforslag vedrrende tilsyn med programmet er to blevet accepteret , som sikrer , at programmet lbende bliver evalueret , at Kommissionen udarbejder en rapport det sidste r , programmet lber , samt at de fremtidigt ptnkte aktioner finder sted .
<P>
Man har ligeledes accepteret , at programmet udvides med en politik for forebyggelse og forstelse af risici , ligesom man har accepteret , at det er et supplement til andre sundhedsprogrammer , og om dette forhold skal Kommissionen udarbejde en rlig beretning .
Ydermere har Rdet godkendt princippet om , at offentligheden skal informeres . Denne information skal ganske vist foreg via fagfolk , men den skal indeholde visse meget vigtige punkter , ssom forureningsrisikoen for fdevarer .
Man har godkendt igangsttelsen af epidemiologiske undersgelser , og endelig er visse dele af Rdets tekst , som var uforstelige , blevet tydeliggjort .
<P>
Hvad angr komitologien , gjorde et kompromis betragtningen mere acceptabel og enkel .
Desvrre er der et vist antal ndringsforslag , som ikke er blevet accepteret , isr hvad angr programmet til forebyggelse af forureningsrelaterede allergier , og Parlamentets delegation mtte specielt konstatere , at Rdet stod fast med henblik p programmets finansielle ramme .
Vi havde bedt om ECU 7 millioner i stedet for 3 , 9 millioner .
Det viste sig , at flere delegationer fra Rdet , under indtryk af forhandlingerne om Agenda 2000 , havde modtaget instruks om ikke at gre nogen som helst indrmmelser i budgetsprgsmlet .
Parlamentsdelegationen har beklaget denne situation , men accepterede belbet i den flles holdning under forudstning af en flles erklring fra de tre institutioner til Kommissionens forslag om at vedtage et nyt rammeprogram for folkesundhed , efter at Amsterdam-traktaten var trdt i kraft .
Denne erklring lyder som flger :  Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen erklrer , at de , blandt de sprgsml , der trnger til at blive behandlet i forbindelse med fremtidige sundhedsprogrammer , vil vise sjldne sygdomme og forureningsrelaterede sygdomme srlig opmrksomhed og tage passende hjde for de ndvendige budgetmssige implikationer heraf . 
<P>
Konklusionen er , at delegationen anser resultaterne af denne forligsprocedure for at vre positive . Dette program er sammen med programmet vedrrende sjldne sygdomme det sidste i en rkke af programmer om folkesundhed .
Flgelig anbefaler delegationen , at Parlamentet vedtager forslaget til lovgivningsmssig beslutning i overensstemmelse med teksten i det flles projekt , som Forligsudvalget har godkendt .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne , ogs p vegne af min gruppe , udtrykke min tak og anerkendelse til ordfreren , hr . Cabrol , for hans forhandlingsledelse .
Jeg tror , at det tema , det drejer sig om her , er et vigtigt tema , sammenhngen mellem miljforurening og sundhed .
Det er ogs et tema , som optager menneskene i Europa , og jeg har ikke meget tilovers for den opfattelse , at der bare er tale om overdreven ngstelighed .
<P>
Miljforurening har indflydelse p sundheden , og det m vi fokusere strkere p .
Dette program kan imidlertid kun yde et meget beskedent bidrag .
Det kan ikke lse problemet med miljbetingede sygdomme , men kun udarbejde strategier eller hjlpe med til at udarbejde strategier .
Vores gruppe har derfor fra begyndelsen af , i modstning til Kommissionen og i modstning til De Europiske Socialdemokraters Gruppe , vret tilhnger af , at vi meget hurtigt har brug for et integreret program , som samler alle aspekter af den offentlige sundhed og ogs dette program .
Derfor var vi ogs allerede under frstebehandlingen imod en lbetid p fem r og og for en lbetid p tre r .
Vi var imidlertid ikke indforstet med , at man i den grad skrer i midlerne , som Ministerrdet desvrre har foreslet og ogs fet gennemfrt , for med flere midler kunne man have udrettet mere i de frste tre r , ogs som forberedelse til et omfattende sundhedsprogram .
<P>
Jeg beklager isr , at de konkrete aktioner i bilaget , f.eks. p allergiomrdet , er blevet slettet , og isr beklager jeg og min gruppe , at selvhjlpsgrupperne ikke lngere er udtrykkeligt nvnt , for jeg tror , at hvis Den Europiske Union stttede selvhjlpsgrupperne og erfaringsudvekslingen mellem selvhjlpsgrupperne , ville vi f en gte mervrdi , og dette er desvrre ikke lngere nvnt udtrykkeligt i programmet .
Jeg vil imidlertid gerne opfordre Kommissionen til inden for de muligheder , som programmet giver , at sttte netop de selvhjlpsgrupper , som arbejder med miljbetingede sygdomme og bekmpelsen af disse sygdomme .
<P>
Det er meget vigtigt for mig og min gruppe , at dette program ikke bare producerer talkirkegrde , for det er ganske vist meget smukt at sammenfatte oplysningerne p europisk niveau , men det nytter ikke noget , hvis der ikke bliver handlet konkret .
Kommissionen og Ministerrdet har hidtil vret for tilbageholdende .
F.eks. i forbindelse med bilernes udstdningsgas var det Parlamentet , der mtte gennemtrumfe , at vi fik strenge normer , og at der virkelig tages aktivt fat p ozonproblematikken i Europa .
<P>
Jeg tror , at ogs nr det glder CO2 , m vi vre opmrksomme p sundhedsaspekterne , for det varmere klima vil ogs medfre , at der kommer til at optrde sygdomme i Europa , som hidtil kun er forekommet i troperne , og der vil ogs komme andre problemer .
Ogs inden for den sundhedsmssige forbrugerbeskyttelse m vi handle konkret , ellers har dette program ingen mening .
De anbefalinger , som opstr heraf , m vi ogs overfre til andre omrder af vores lovgivning .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Sjldne sygdomme
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0166 / 99 ) af Viceconte for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrrende sjldne sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed ( 1999-2003 ) ( 3602 / 99 - C4-0124 / 99-97 / 0146 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Parodi , som taler som stedfortrder for ordfreren , hr .
Viceconte .
<SPEAKER ID=242 NAME="Parodi">
Hr. formand , den 4. februar i r nede Parlamentet og Rdet i Forligsudvalget frem til enighed om handlingsprogrammet om sjldne sygdomme , som hr . Viceconte er ordfrer for , og som Europa-Parlamentet drftede under frstebehandlingen den 11. marts 1998 og under andenbehandlingen den 8. oktober 1998 .
Fllesskabshandlingsprogrammet strkker sig over fem r , nemlig fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2003 , og dets vsentligste mlstning er at forbedre informationen om de sjldne sygdomme , der rammer frre end fem ud af 10.000 mennesker i Unionen , men som netop derfor er endnu farligere end ellers .
<P>
Den 4. februar i r nede Parlamentet og Rdet frem til enighed i Forligsudvalget , navnlig om oprettelsen af et europisk informationsnet om sjldne sygdomme og adgangen til dette net ; opfordring af og sttte til de ansatte inden for sundhedsvsenet , s der kan stilles en tidligere diagnose ; identificering og forebyggelse af sjldne sygdomme ; et tvrnationalt samarbejde mellem frivillige organisationer ; etableringen af netvrk blandt de grupper , der berres direkte eller indirekte , og en samordning af disse netvrk p fllesskabsplan ; EU-sttte til overvgningen af sjldne sygdomme i medlemsstaterne ; uddannelse og efteruddannelse af de ansatte inden for sundhedsvsenet samt fremme af netvrk af eksperter , der er interesserede i en hurtig reaktion p ophobningsfnomenet .
<P>
Jeg vil gerne understrege nogle vigtige punkter .
Det frste punkt er , at handlingsprogrammet vedrrer informationsomrdet og navnlig oprettelsen af et sammenhngende og fuldstndiggrende europisk informationsnet om sjldne sygdomme samt adgangen til dette net via de eksisterende databaser .
Det er vsentligt at oprette et europisk net .
Det er nemlig yderst vigtigt , at der stilles en tidlig diagnose , og der eksisterer i jeblikket ikke nogen database p fllesskabsplan . Det er kun Frankrig , som med sit Orphanet -system rder over en database om sjldne sygdomme .
<P>
En anden vigtig aktion er uddannelse og efteruddannelse af de ansatte inden for sundhedsvsenet , s man kan stille en tidligere diagnose og forbedre identificeringen , indgrebet og forebyggelsen .
Et andet aspekt bestr i at fremme det tvrnationale samarbejde og at oprette netvrksforbindelser mellem grupper , der er direkte eller indirekte ramt af disse sjldne sygdomme , eller af frivillige og ansatte inden for sundhedsvsenet . Disse netvrk skal samordnes p fllesskabsplan , s man fremmer arbejdets kontinuitet og det tvrnationale samarbejde .
<P>
Et andet vsentligt punkt er EU-sttten til overvgningen af sjldne sygdomme i medlemsstaterne , de rettidige alarmsystemer i tilflde af ophobninger , fremme af netvrksforbindelserne samt uddannelsen af eksperter , der er interesserede i administrationen af disse sygdomme og i en hurtig reaktion .
<P>
Dette program er sammen med det program om forureningsrelaterede sygdomme , som hr .
Cabrol er ordfrer for - og som vi ogs skal stemme om i morgen - en del af Fllesskabets handlingsramme p folkesundhedsomrdet . Det er et omrde , der - som vi har sagt i lang tid - har behov for at blive udvidet , eftersom vi ikke fr ram p de store helbredstrusler , men derimod p de f mennesker , som lider og dr , fordi der ikke er nogen , der regner med dem .
<P>
Efter vores mening er det derfor vores pligt at foretage disse interventioner .
Desvrre er finansieringsrammen p EUR 6 , 5 millioner , som er blevet bevilget for femrsperioden 1999-2003 , s afgjort ikke tilstrkkelig .
Man behver blot at tnke p , at National Organization for Rare Diseases i USA har bevilget hele USD 3 , 2 millioner i de sidste tre r , og at Frankrig alene har brugt FRF 3 millioner p det primre anvendelsessystem til Orphanet -databasen .
Det er dog et skridt i retning af en mere slagkraftig og effektiv EU-sundhedspolitik , sdan som den burde blive med de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten .
<P>
Der er en konklusion p denne betnkning .
Tillad mig at sige , selvom jeg overskrider min taletid en smule - men efter 15 r er det mske sidste gang , jeg taler her i Parlamentet , og det betyder meget for mig - at sundheden ikke kan medtages under andre omrder .
Det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet er modigt nok til at beslutte at lade sundheden udgre t forhandlingsomrde , for det er ikke sandt , at sygdommene er blevet frre .
Jeg tror , at vi str over for en meget vanskelig fremtid . Det er kun , hvis alle vi 15 lande bliver enige , at vi vil kunne bevare sundheden , som er det vigtigste gode for os alle .
Hvis man ikke er rask , vil man ikke engang kunne fre politik .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg mener ogs , at vi ved at afslutte Europa-Parlamentets aktiviteter p det sundhedspolitiske omrde med to foranstaltninger - nemlig den vedrrende sjldne sygdomme , som vi drfter nu , og den vedrrende forureningsrelaterede sygdomme - giver et fingerpeg om den betydning , vi tillgger sundhedspolitikken .
Jeg er navnlig af den opfattelse , at det er ndvendigt at understrege problemet med de sjldne sygdomme , da det er et typisk emne , som kun kan tages op p internationalt og tvrnationalt plan .
Derfor er samarbejdet inden for EU vsentligt , og derfor har vi lagt stor vgt p denne foranstaltning .
Det var sledes med stor tilfredshed , at vi under forligsproceduren kunne konstatere , at der var enighed om en stor del af de ndringsforslag , som Parlamentet havde fremsat .
<P>
Vi beklager dog , at finansieringsrammen for programmet er forblevet p et niveau , der i hj grad m anses for at vre utilfredsstillende , og vi hber , at der i det nste Parlament og den nste Kommission vil blive fulgt tilstrkkeligt op p den flles erklring fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som gr opmrksom p , at man i fremtiden br give mere plads , ogs p budgettet , til denne foranstaltning samt den om forureningsrelaterede sygdomme .
<SPEAKER ID=244 NAME="Flynn">
Jeg vil frst takke alle dem , der har bidraget , nemlig professor Cabrol , hr . Parodi , hr .
Liese og hr .
Tamino . Jeg takker dem for deres bidrag og deres fortsatte sttte til udviklingen af folkesundheden i Unionen .
<P>
Jeg bifalder de flles tekster , der blev vedtaget af Forligsudvalget den 4. februar 1999 om programmerne for sjldne sygdomme og forureningsrelaterede sygdomme .
De punkter , der adskilte Parlamentet og Rdet , er nu , som professor Cabrol har angivet , endelig blevet glattet ud .
Jeg hber , at den rolle , som mine tjenestegrene har spillet , og de foranstaltninger , jeg selv har truffet for at hjlpe med disse kompromistekster , var nyttige , og at vi endelig har fet tilendebragt sagen .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet ikke har vret s glad for , at de budgetmssige ressourcer til de to programmer var s begrnsede .
Det ville imidlertid inden for rammerne af de nuvrende budgetmssige overslag have vret vanskeligt at n meget mere i denne henseende .
P grundlag af den foreslede flles erklring fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen befinder vi os nu ikke desto mindre i en situation , hvor det er muligt at forudse , at disse sprgsml kan behandles fuldt ud i regi af et nyt rammeprogram om folkesundhed .
Jeg hber , at de flles tekster og flleserklringen vil blive bekrftet her i dag .
Jeg kan bekrfte Kommissionens forpligtelse over for de erklringer , man er blevet enige om i forbindelse med forligsproceduren .
<P>
Lad mig understrege , at vi fra Kommissionens side tillgger begge disse programmer stor betydning , selvom de i deres varighed og anvendelsesomrde i alt vsentligt virkelig kun udgr et frste skridt i den rigtige retning .
Jeg hber meget inderligt , at Europa-Parlamentet kan godkende begge programmer her i dag , og at vi kan komme hurtigt videre og f dem ivrksat .
<P>
Hr . Liese kom med to argumenter , hvoraf t vedrrte selvhjlpsgrupperne .
Jeg vil gerne forsikre ham om , at det er vores hensigt , og at vi inden for de fremtidige rammer hber at vre bedre i stand og at have kapacitet til at gre noget for at bist selvhjlpsgrupperne .
<P>
Jeg vil ogs gerne angive , at artikel 152 i Amsterdam-traktaten forpligter os til at tage hensyn til andre fllesskabspolitikker i udviklingen af vores sundhedsprogrammer .
<P>
Og endelig til Dem , hr . Parodi .
Dette er mske Deres sidste bidrag til udviklingen af vores folkesundhedsprogrammer , men De har ydet et betydeligt bidrag .
Det argument , De kom med om , at USA befinder sig foran os i disse sprgsml , tager jeg til mig .
Men jeg ser gerne , at De giver mig ret i , at vi mske nu her har taget et frste godt skridt henimod at forsge at indhente amerikanerne .
Nr de nye rammer er p plads , vil det bringe os p linje .
Jeg vil hbe , at De , nr De har trukket Dem tilbage , vil anerkende , at De har ydet et betydeligt bidrag til udviklingen af disse programmer .
<P>
Jeg vil gerne sige en srlig tak til professor Cabrol , for hans fortsatte pligttroskab og engagement over for disse sprgsml i min tid her sammen med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 22.50
