<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 23. marts 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , den 24. marts opstod der en forfrdelig brand i Mont Blanc-tunnellen , som forrsagede mindst 40 menneskers dd , og nogle af disse er endnu ikke blevet identificeret .
Denne tragedies omfang skabte bestyrtelse ikke blot i Frankrig og Italien , men i hele Den Europiske Union .
Selvom der er get nogle dage , tror jeg , at jeg tolker Deres flelser , nr jeg giver udtryk for vores sorg over disse ddsfald og vores medflelse med ofrenes prrende .
Vi har tillid til , at de igangvrende undersgelser kan sikre , at tragedier som denne ikke sker igen .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt , og flgende ndringer er foreslet eller foretaget :
<P>
Mandag og tirsdag : ingen ndringer .
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Som flge af et forslag fra fru Bonino , som skal tilbage til Bruxelles for at forberede de humanitre aktioner i forbindelse med Kosovo , foreslr jeg , at betnkning af Bge og Roth-Berendt om opflgningen p bovin spongiform encefalopati ( BSE ) opfres fr betnkning af Herman om institutionernes funktionsmde .
<P>
Hvis forhandlingen ikke kan afsluttes fr sprgetiden , vil den fortstte umiddelbart efter sprgetiden , alts inden afbrydelsen af aftenens mde .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter vi forslaget som godkendt .
Er der nogen indsigelser ?
<P>
Forslaget vedtoges
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmoder om , at betnkning af Myller for Miljudvalget om tiltrdelsesstrategier p miljomrdet , der er opfrt p dagsordenen for fredag , bliver rykket frem til onsdag til forhandlingen under t om de syv betnkninger fra Udenrigsudvalget om tiltrdelsesansgninger .
<P>
Fru Green , De har ordet til at redegre for anmodningen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det virker helt logisk at behandle denne betnkning om udvidelsen af Den Europiske Union sammen med betnkningerne om anmodninger om tiltrdelse p onsdag .
Vi vil gerne have den rykket frem og behandlet samtidig .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Green .
<P>
Er der nogen , der nsker at komme med indlg for eller imod dette forslag ?
Det er ikke tilfldet .
<P>
Jeg stter De Europiske Socialdemokraters Gruppes forslag til afstemning .
<P>
Forslaget vedtoges
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det Europiske Folkepartis Gruppe anmoder om , at forhandlingen under t om finansielle tjenesteydelser - betnkning af Crowley om institutter for kollektiv investering i vrdipapirer og af Fayot om handlingsrammen for finansielle tjenesteydelser - bliver rykket frem fra fredag til torsdag formiddag .
Jeg gr opmrksom p , at frste punkt p dagsordenen p torsdag er forhandling under t om to rlige betnkninger fra Udvalget for Andragender , en forhandling , hvor hr . Sderman , den europiske ombudsmand , deltager .
De nvnte betnkninger af Crowley og Fayot kan under alle omstndigheder blot behandles efter den nvnte forhandling under t .
<P>
Fru Oomen-Ruijten , De har ordet til at redegre for anmodningen p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg har netop talt med ordfreren , og jeg har forstet , at hvis afstemningen om betnkningerne af Crowley og Fayot kan finde sted i maj , vil vi ogs vre meget tilfredse .
Vi behver alts ikke ndre noget p dagsordenen , hvis vi kan aftale det med hinanden .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tjenestegrenene meddeler mig , at det ikke vil skabe problemer .
S er der ingen ndringer til dagsordenen for torsdag . Det Europiske Folkepartis Gruppe trkker sin anmodning tilbage .
<P>
Fredag : ingen ndringer .
<P>
Den sledes ndrede dagsorden godkendtes
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis har ordet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , eftersom De nu har afsluttet ndringerne til dagsordenen , gr det indtryk p mig , og jeg tror ogs , at det overrasker den offentlige mening , der flger Parlamentets forhandlinger , nemlig at selvom punkterne p dagsordenen skam er vigtige og interessante , str vi dog immervk over for en krig i Jugoslavien !
En krig , der truer med at sprede sig til hele Balkan , og jeg ved ikke hvor .
Jeg er alts af den mening , at mske burde De tage initiativ til , mske burde Parlamentet tage initiativ til , at vi - under tilstedevrelse af Rdet , under tilstedevrelse af Kommissionen - forhandler dette sprgsml , der handler om nutiden og fremtiden for folkene p Balkan , i Europa .
Krig !
Jeg ved ikke , om vi ikke har fet efterretning om , at en masse mennesker bliver slagtet , og om at der sker katastrofer .
Jeg er ikke interesseret i , hvem der brer ansvaret .
Det skal vi nok finde ud af , det vil vi debattere i god tro .
Men hvad gr vi for at standse denne trussel mod befolkningen p Balkan , mod befolkningen i Europa ?
<P>
Hr. formand , jeg har en bange anelse , for mennesker i min alder har oplevet sdanne begivenheder , men jeg har ogs en anden bange anelse , der skyldes beliggenheden af det land , som jeg reprsenterer .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , vi holder meget af Deres taler , men det , som De beder om , figurerer allerede p dagsordenen .
Onsdag aften er der forhandling om situationen i Kosovo efter Rdets og Kommissionens redegrelser .
Den er naturligvis forberedt med de relevante beslutningsforslag , der fremsttes i aften .
Parlamentet har sledes taget denne situation i betragtning .
<CHAPTER ID=4>
Offentlige frihedsrettigheder
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A4-0133 / 99 ) af Bontempi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Rdets og Kommissionens handlingsplan for , hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indfrelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed bedst kan gennemfres ( 13844 / 98 - C4-0692 / 98-98 / 0923 ( CNS ) ) ; -forslag til henstilling ( A4-0064 / 99 ) af Nassauer for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Europol : Styrkelse af den parlamentariske kontrol og udvidelse af befjelserne ; -betnkning ( A4-0091 / 99 ) af Wiebenga for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om de strafferetlige procedurer i EU ( Corpus Juris ) ; -betnkning ( A4-0141 / 99 ) af Schmid for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til en flles aktion vedtaget af Rdet p grundlag artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union om bekmpelse af brnepornografi p Internettet ( 10850 / 5 / 98 - C4-0674 / 98-98 / 0917 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0185 / 99 ) af d ' Ancona for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Rdets rapport til Det Europiske Rd om aktiviteter vedrrende narkotika og narkotikarelaterede sprgsml under det britiske formandskab , herunder ngleelementerne i EU ' s narkotikastrategi efter 1999 ( 7930 / 2 / 98 - C4-0409 / 98 ) .Jeg giver ordet til ordfrerne i den rkkeflge , de er blevet nvnt .
Derfor fr hr . Bontempi frst ordet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Bontempi">
Hr. formand , mdet i dag er ikke alene vigtigt for vores udvalg , der har arbejdet med dette emne i flere mneder , men det er mit hb , at det ogs og ikke mindst er vigtigt for de europiske borgere .
Jeg tror , at den grundlggende forberedelse - ved hjlp af de betnkninger , som jeg hber , at Parlamentet vedtager - af Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Tampere , hvor retningslinjerne for Unionens kommende sikkerheds- og retspolitik skal fastlgges , er et meget vigtigt bidrag .
<P>
Alle er enige om , at den strste nyskabelse i Amsterdam-traktaten - der trder i kraft om f dage , nemlig den 1. maj - netop er  omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed  , som er et helt nyt koncept , der giver et meget vigtigt kvalitetslft til udviklingen i Union efter indfrelsen af den flles valuta og efter forsget p at ivrkstte en beskftigelsespolitik .
Ved at knytte Unionen til opfyldelsen af nogle grundlggende krav , ssom frihed , sikkerhed og retfrdighed , har man nemlig dels anerkendt den ttte forbindelse mellem disse tre krav , hvoraf det ene ikke kan opfyldes , uden at de andre to krav er opfyldt - friheden giver nemlig kun mening , hvis der samtidig er sikkerhed , som bygger p et retssystem , alle kan forlade sig p - og dels har man betragtet Unionen som den rette ramme til at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse vrdier , uafhngigt af den enkeltes traditioner eller retskultur .
<P>
Det andet strke punkt i denne nye og nyskabende del af traktaten er , at det fundamentale , udtrykkelige og anerkendte grundlag bestr i at beskytte , fremme og respektere menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Netop ved udtrykkeligt at nvne disse principper og herudover at srge for en procedure , hvor man kalder de stater til orden , som ikke overholder dem , har de 15 medlemsstater endelig lagt grundstenen til en sand europisk offentlig orden , hvis referencetekst bliver Den Europiske Menneskerettighedskonvention , og som omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed bliver det tydeligste udtryk for .
<P>
Vi str sledes i sandhed over for et vigtigt vendepunkt i Unionens historie , og vi er bange for , at de risici , som samme traktat indeholder i sine mange bestemmelser og med den som altid meget komplicerede opbygning , medfrer , at alle institutionerne for at opn de planlagte resultater p dette omrde virkeligt er ndt til at g ind i et sandt krigsforlb , eller sgar i en sand kamp .
Og det siger jeg , fordi bevarelsen af en adskillelse mellem frste og tredje sjle samt den konstante enstemmighed i Rdet i nsten alle tilflde og de svage parlamentariske kontrolmuligheder , bde p nationalt og europisk plan , gr dette forlb meget vanskeligt .
<P>
Den pgldende betnkning er allerede blevet drftet p en konference med de nationale parlamenter , med regeringernes reprsentanter og med reprsentanterne for befolkningen i Europa , og jeg tror , at der var ret stor enighed om den .
Betnkningen er resultatet af et vsentligt samarbejde mellem de politiske grupper . Jeg vil isr gerne minde om de ndringsforslag , vi skal stemme om i morgen , der nsten alle er vigtige og forbedrende , og som vores kollega Palacio har fremsat p PPE-gruppens vegne .
Jeg tror , at det var rigtigt at udfre dette flles arbejde , for den indsats , der venter os , er stor , og vi skal sl visse principper fast , nemlig solidaritetsprincippet - medlemsstaterne skal samarbejde p dette omrde , for det er kun ved at samarbejde og overvinde den nationale egoisme og passivitet , at vi vil kunne n vores ml - gennemsigtighedsprincippet , der skal glde for alle handlinger , inklusive Rdets , og princippet om at sikre en reel deltagelse i beslutningsprocessen ved at komme med nogle store nyskabelser i forhold til den tradition , hvor man indtil for nylig ignorerede Parlamentets rolle .
Det er en demokratisk rolle , der er kendetegnende for den demokratiske procedure , men som ogs skaber effektivitet .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige , at denne betnkning er et budskab om sikkerhed og effektivitet .
Med hensyn til disse flsomme emner , der drejer sig om borgerskab og lovlighed , m Rdet forst , at uden et indgende samarbejde med isr Europa-Parlamentet , men ogs med de nationale parlamenter og befolkningen , er det svrt at fre det bjerg af potentielle rettigheder , som vi allerede har lagt bag os , ud i livet p en for borgerne brugbar og forstelig mde .
<SPEAKER ID=15 NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 1. juli pbegynder Europol nu endelig sit arbejde . Til den tid er der get ca. fire r , siden der med Maastricht-traktaten blev skabt det retlige grundlag for en europisk politimyndighed .
Det er fire rs stenet vej for Europol . I lbet af denne periode er oprettelsen af Europol blevet bremset og hindret , ikke mindst i den skaldte nationale suvernitets navn .
Jeg frygter kun , at disse fire rs national suvernitet overhovedet ikke har vret til nogen nytte .
Men den kendsgerning , at Europol ikke har kunnet arbejde , har utvivlsomt givet den organiserede kriminalitet i Europa et yderligere forspring .
Derfor nsker vi , at Europol den 1. juli ikke kun pbegynder sit arbejde , men ogs fra dette tidspunkt kan arbejde effektivt .
Europa-Parlamentet str bag dette arbejde , som skal begynde den 1. juli .
<P>
Allerede i sin frste betnkning anbefalede Europa-Parlamentet forsigtigt en udvidelse af Europols befjelser .
Vi foreslog at overveje at overdrage operative befjelser til Europol .
Dermed menes ikke et europisk FBI , som ville kunne tiltage sig kompetence vedrrende straffeforflgning . Dermed menes heller ikke , at europolitifolk i uniform og med skudklare pistoler skal anholde forbrydere .
Det er altsammen ikke Europols opgave .
Men der menes , at Europol skulle have mulighed for at vre ansvarlig for koordineringen af grnseoverskridende efterforskninger og for s vidt ogs give instrukser til nationale politimyndigheder .
Det er den forsigtige vej , som Europa-Parlamentet er slet ind p .
<P>
Vi krver ikke dette , fordi vi hmningslst krver , at Europa skal have politimssige rettigheder , men disse krav orienterer sig efter de politimssige ndvendigheder .
Nr den organiserede kriminalitet planlgger , organiserer og handler centralt , er det hensigtsmssigt at bekmpe denne organiserede kriminalitet ved hjlp af en centralt planlggende og agerende ptalemyndighed .
Derfor har vi brug for Europol .
Enhver politimyndighed , som har ret til at gribe ind i borgernes rettigheder , behver parlamentarisk kontrol .
<P>
P nuvrende tidspunkt er Europol organiseret rent mellemstatsligt . Flgelig har Europa-Parlamentet ingen egne kontrolrettigheder .
Vi orienteres kun lejlighedsvis iflge traktaten p en meget tilbageholdende mde . Men vi kan ikke kontrollere .
Flgelig er kontrollen med Europol entydigt de nationale parlamenters opgave , og jeg kan kun opfordre kollegerne i de nationale parlamenter til for s vidt ogs at leve op til deres opgave .
Det stemmer ogs overens med den nuvrende tilstand .
P omrdet databehandling har Europol kun meget begrnsede handlingsbefjelser . Men nu krver nsten alle , at Europols befjelser skal udvides .
Amsterdam-traktaten , som trder i kraft om f dage , peger i denne retning .
Den nuvrende rdsformand overraskede os her for f uger siden med kravet om , at Europol behver operative handlingsbefjelser .
Hvis dette er rigtigt , skal vi imidlertid p ny overveje den parlamentariske kontrol .
<P>
Den forestilling , at 15 nationale parlamenter kontrollerer Europols aktiviteter i Haag , er fuldkommen virkelighedsfjern .
Vi krver heller ikke , at et eller andet parlament konstant skal se Europol over skulderen under dets arbejde i Haag - ogs det ville vre absurd .
Men parlamentarisk kontrol betyder , at der for denne politienhed skal findes en politisk ansvarlig , som skal have pligt til at aflgge regnskab over for et parlament .
Det er parlamentarisk kontrol .
Hvis alts Europol fr nye befjelser - hvilket vi gr ind for - har vi brug for en kommissr , som er ansvarlig for Europol . I dette tilflde skal kontrollen med dette foretagende overdrages Europa-Parlamentet .
P den betingelse og ikke under alle omstndigheder krver vi nye rettigheder til Europol , det vil sige kun , hvis denne lsning med parlamentarisk kontrol er mulig .
Det er det , vi bekrfter med denne betnkning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=17 NAME="Schmid">
Hr. formand , kre kolleger , Internettet har efterhnden gjort det muligt for mange mennesker at f adgang til en enorm mngde lagrede informationer .
Samfundsmssigt drejer det sig her nsten om en revolution , om en demokratisering af adgangen til viden .
Internettet er derfor et gode . Man skal ikke bebrejde Internettet , at det ligesom andre kommunikationsmidler ogs misbruges til strafbare handlinger .
Det kunne jo ikke falde nogen ind at sige , at telefonen er noget drligt , fordi kriminelle ogs telefonerer .
<P>
En af disse kriminelle aktiviteter , som man finder p Internettet , er handel med og bytte af brnepornografisk materiale .
Det betnkelige ved brnepornografien er ikke , at det drejer sig om pornografi , alts om billeder af ngne mennesker , som foretager seksuelle handlinger .
Nr det finder sted blandt voksne , er det ikke strafbart .
Jeg finder det uappetitligt . Men der findes mennesker , som synes om det .
Ved brnepornografi har man gjort det strafbart , fordi det drejer sig om billeder af seksuelt misbrug af reelt eksisterende brn .
Det er det betnkelige ved det .
Derfor skal strafforflgelse fortsat vre mulig af hensyn til disse brn .
<P>
Nu har der eksisteret bytte og handel med brnepornografisk materiale i fortiden , ogs fr Internettet eksisterede .
Det er ikke noget nyt .
Men leveringskilden var vanskelig at finde for den enkelte , fordi der ikke mtte reklameres offentligt for det , da det jo drejede sig om strafbare ting .
Det nye , som er kommet til , er nu muligheden for at udbyde og bytte disse ting globalt p Internettet og oven i kbet under betingelser , som i betydelig grad vanskeliggr strafforflgelsen .
<P>
Derfor er det rigtigt , at medlemsstaterne inden for rammerne af artikel K.3 i Maastricht-traktaten har stillet et forslag til en flles aktion for bedre at kunne bekmpe brnepornografi p Internettet .
Dette forslag er imidlertid fuldt af formuleringer , som fastlgger bestillinger af undersgelser eller henviser til muligheder .
Noget virkelig konkret og bindende er der nppe blevet besluttet .
Det minder mig om en stning , som man tilskriver den strigske kejser Franz Josef , som engang - p strigsk - skal have sagt :  Mine herrer , noget skal der ske , men der m ikke ndres noget !  Af hensyn til tolkene p korrekt tysk :  Meine Herren , es mu etwas geschehen , aber es darf sich nichts ndern !
 Dette kunne godt beskrive det forslag , som nu er fremsat af Rdet .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har derfor med ndringsforslagene forsgt at gre de ikkebindende ting , som findes i denne tekst , bindende , for at sagen overhovedet har mening .
<P>
En anden ting er , at vi i det hele taget to steder forsger at gre det muligt at strafforflge sdanne handlinger p Internettet .
Nr man beskftiger sig med strafforflgelsen af denne brnepornografi , lander man nemlig ved to problemer .
Det ene er , at der ikke findes nogen flles aldersgrnse til beskyttelse af brn mod seksuel udnyttelse . Det gr det fantastisk vanskeligt , nr efterforskningen bliver grnseoverskridende .
<P>
For det andet indfres dette materiale ofte p Internettet ved at benytte anonym elektronisk post . Det betyder , at et billede , som findes i en nyhedsgruppe ikke kan fres tilbage til en forrsager .
Derfor krver vi , at anonym e-mail afskaffes eller i hvert fald i vid udstrkning begrnses .
<SPEAKER ID=18 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg har et par bemrkninger i forbindelse med min betnkning om Rdets rapport om Den Europiske Unions narkotikastrategi efter 1999 .
Lad mig begynde med noget positivt .
For frste gang kunne Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder vedtage en betnkning om narkotika enstemmigt , det var egentligt enstemmigt , men der var n , der hverken stemte for eller imod .
Det siger noget om den kendsgerning , at vi ved at lytte ordentligt til hinanden i renes lb i hvert fald har gjort en slags begyndelse til afideologiseringen af narkotikadebatten .
Det synes jeg er positivt .
Nu var det i dette tilflde ogs noget nemmere , fordi jeg som ordfrer ikke behvede at udtale mig om emnet vedrrende en fuldstndig ny narkotikapolitik , men kunne begrnse mig til en holdning til den strategi , som det britiske formandskab fremlagde .
Mit udvalg viste sig at vre temmelig enigt i denne holdning .
<P>
Vi syntes frst og fremmest , at vi p grundlag af artikel K.6 i EU-traktaten og i lyset af proceduren for flles beslutningstagning skulle have vret hrt forinden .
Vi syntes ligeledes , at man i den forbindelse skulle have gjort brug af Parlamentets udtalelser .
Vi har i renes lb vedtaget en betnkning om narkotika s ofte , at Rdet skulle have set p disse betnkninger .
Det mrkede vi egentlig intet til .
Vi syntes ogs , at man skulle have gjort brug af resultaterne af en evaluerende undersgelse , for vi har nu dette fortrffelige Overvgningscenter for Narkotika .
Hvordan kan man nu lave udkast til en ny strategi , nr man intet ved om virkningerne af den gamle strategi , som fungerede mellem 1995 og 1999 ?
Det var vi sledes meget kritiske over for .
<P>
Endnu mere mrkeligt er det , at Kommissionen en af dagene fremkommer med sin narkotikahandlingsplan 2000-2005 , selvom vi som Parlament ikke njagtigt ved , hvilken forbindelse der nu er mellem Rdets plan og Kommissionens plan .
Hvad jeg har hrt om Kommissionens plan , det vil jeg gerne sige , er , at den i hvert fald er mere ambitis end Rdets plan .
Jeg hber sledes , at jeg kan bekrfte dette , nr den foreligger , men ud fra et blik her og der har jeg mrket dette .
<P>
P grundlag af denne kritik har vi naturligvis udarbejdet en rkke anbefalinger .
Vi synes , at der skal komme en bedre samordning med hensyn til narkotikapolitikken , og vi har i udvalget accepteret et ndringsforslag , der gr ud p , at vi egentlig vil have , at der i nr fremtid kun bliver n kommissr , der bliver ansvarlig for samordningen af narkotikapolitikken i Kommissionen .
Jeg mener , at ogs den nuvrende kommissr sommetider nok har haft det vanskeligt , fordi det var fordelt over s mange .
Det ville bde for os og for Kommissionen have vret bedre , hvis n kommissr , ssom fru Gradin , havde vret koordinerende kommissr for narkotikapolitikken .
<P>
En anden anbefaling , som jeg her vil nvne , er , at vi faktisk synes , at dette europiske overvgningscenter skal benyttes bedre .
Jeg synes , at det er latterligt , at Rdet ikke fremlgger undersgelsesresultater .
Det ville ogs vre godt , nu hvor Rdet og Kommissionen - mske begge to - udarbejder en ny og samordnet strategi , hvis vi p forhnd indbyggede kriterier . Kriterier , sledes at man bagefter kan se , om denne strategi har fungeret ordentligt , og hvor den ikke har fungeret eller har fungeret drligt .
<P>
Vi har ogs opfordret til en bedre og klogere inddragelse af UNDCP , nr det drejer sig om erstatning for planter , ikke ved at delgge narkotikaafgrder i tredjeverdenslande , men gennem en samlet udviklingspolitik , som kan tilbyde de fattige der et virkeligt alternativ .
Det er der gode eksempler p .
<P>
Endelig vil jeg sige , hr. formand , at vi har gjort vores bedste , jeg som ordfrer , men frem for alt udvalget som helhed , for at opn en ligevgt mellem forebyggelse og information , formindskelse af sundhedsrisiciene og mulighederne for en koordineret retspolitik .
Ved at godkende ndringsforslag vil jeg gerne bevare denne ligevgt .
Jeg siger sledes ikke , om jeg vrdstter nogle ndringsforslag .
Jeg synes , at den ligevgt , som vi har fundet , ogs skal beholdes her p plenarmdet . En ligevgt , som i praksis ogs vil blive opnet , hvis medlemsstaterne nr frem til den bedst mulige udveksling af erfaringer i praksis .
<SPEAKER ID=19 NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordfreren , kollega Bontempi , har i dag talt om svage punkter i forbindelse med gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten . Kort sagt angr de implementeringen af Schengen-aftalen .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som jeg taler for her , har heri set meget mere end svage punkter , nemlig kritiske udviklinger med hensyn til borgernes rettigheder , retsstatsprincippet og Parlamentets rolle p omrdet den indre sikkerhed .
Jeg mener , det er vigtigt , at plenarmdet i dag gr opmrksom p dette .
<P>
Denne kritik begynder allerede ved Parlamentets hringsprocedure . Det er desvrre ikke noget nyt .
Kommissionen viser ringe vilje til serist at inddrage Parlamentet i et s vsentligt sagsomrde .
Med skrivelsen af 9.12.1998 blev vi anmodet om en udtalelse , men Rdet ( justitsministre ) vedtog aktionsplanen allerede den 3. december .
Her bliver hringsproceduren til en farce , her bliver inddragelsen af Parlamentet til rent og skrt alibi .
<P>
Den anden kritik angr selve Amsterdam-traktaten , som intet siger eller kun siger lidt om den institutionelle ramme , inden for hvilken denne frie bevgelighed af personer skal gennemfres .
Ud over implementeringen af Schengen-aftalen er der kun en protokol .
Uafklaret er det afgrende sprgsml om , hvorvidt der efter artikel 4 eller efter artikel 6 i retsgrundlaget for Schengen skal ske overfrsel til den frste eller tredje sjle .
Dette har helt afgrende konsekvenser for EF-Domstolens kompetence , for Parlamentets medbestemmelse efter fem rs forlb , og det er forbundet med tungtvejende konsekvenser for budgettet .
P nuvrende tidspunkt er ikke engang hele det retlig grundlag for Schengen afklaret endnu .
Sledes som forberedelserne fremtrder i dag , ser der ikke ud til at vre nogen vilje hos Rdet til at vlge den demokratiske og retsstatslige metode med fuld inddragelse af Domstolen og med fuld inddragelse af Europa-Parlamentet .
Dette er efter min mening ikke svage punkter , men det er virkelig farlige udviklinger for retsstatsprincippet og demokratiet .
<SPEAKER ID=20 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , min kollega Luigi Florio er ordfrer for udtalelsen fra Retsudvalget , men jeg tager ordet i hans fravr .
<P>
Jeg vil vre noget mere positiv end min kollega Voggenhuber , og jeg skal ogs tage noget af det , som hr .
Bontempi har sagt , op , og jeg takker ham i vrigt for hans samarbejdsvilje p vegne af Retsudvalget - senere fr jeg lejlighed til at gre det p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<P>
Hr . Bontempi har givet udtryk for , at det drejer sig om en yderst kompliceret arkitektur .
Vi str faktisk over for denne arkitektur , som indarbejdelsen af afsnit IV udgr : visum , asyl , fri bevgelighed for personer , plus en stor del , der forbliver i den tredje sjle , plus indarbejdelsen af Schengen-reglerne via protokollen , plus de srlige protokoller .
Arkitekturen kan ikke blive mere kompliceret .
<P>
Det er den store udfordring , som vi skal klare , hvis vi nsker , at Den Europiske Union - som hr . Bontempi ogs har givet udtryk for - skal ndre sig kvalitativt og blive en Europisk Union - som han sagde - med garanti og effektivitet , med unionsborgerskab og lovlighed .
Og vi tager udfordringen op .
<P>
Fra Retsudvalgets side har vi lagt vgt p disse punkter , og betnkningen af Bontempi behandler dem . Punkter , der drejer sig om retten til en upartisk retssag med alle garantier , om garanti for adgang til domstolene , hvilket indebrer sttte i de tilflde , hvor en person ikke har midler til at fre sag , om in dubio pro reo som grundprincip i europisk ret .
<P>
Retsudvalget har ligeledes lagt vgt p noget , som er blevet fremlagt her i andre betnkninger : behovet for en domstolskontrol .
En domstolskontrol , som kan integreres i den meget komplicerede sammenhng , og som vi skal krve , og samtidig skal vi insistere p Parlamentets demokratiske kontrol .
<P>
Uden demokratisk kontrol og uden domstolskontrol er det umuligt at opn , at Europa ophrer med blot at vre et marked og er rustet til den udfordring , som vi nu str over for .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , der er tale om en forhandling under t om fem betnkninger , og jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne .
De har alle gjort et stort stykke arbejde med betnkningerne , der er vigtige bidrag til dette emne .
<P>
Frst vil jeg gerne rette blikket mod retlige og indre anliggender , der dkkes af betnkningerne af Bontempi og Wiebenga .
De er i hj grad medvirkende til at understrege behovet for strre harmonisering og mere samarbejde p dette omrde inden for Den Europiske Union .
Det er et meget forsmt omrde , hvis man sammenligner med Unionens store fremskridt med harmonisering inden for den konomiske og finansielle politik , landbrug , transport , milj osv . De retlige og indre anliggender sakker langt agterud .
Vi nsker ikke , at alle lande skal have samme retslige og juridiske system - det finder vi absurd .
Selv inden for visse omrder i de eksisterende medlemsstater har der lnge vret forskelle i administrering og hndhvelse af lovgivningen .
<P>
Der er behov for langt mere samarbejde .
Vi har en situation med en opblomstring af den organiserede kriminalitet p internationalt plan .
De kriminelle bekymrer sig ikke om subsidiaritet og grnsekontroller eller om at overholde de finere detaljer i den nationale eller europiske lovgivning . De beskftiger sig med det , der giver den strste profit og opfylder deres mlstning .
Vi kan kun finde en effektiv lsning p disse problemer gennem et passende internationalt samarbejde .
<P>
Det er ogs vigtigt med et samarbejde for at beskytte de personlige rettigheder .
Der er en enorm forskel p strafferet og borgerlig ret i de enkelte lande .
Mange aktiviteter er kriminelle i nogle lande , men ikke i andre .
Der er store forskelle i domfldningspolitikken .
Det fr stadig strre betydning , jo flere borgere og indbyggere i Den Europiske Union der arbejder , bor og udfrer aktiviteter i andre medlemsstater .
<P>
Det er uacceptabelt , at nogle personer ikke har de samme lovfstede rettigheder , hvis de anklages for at have beget en strafbar handling i et andet land end deres hjemland .
Der har endvidere vret problemer med , at folk har vret tilbageholdt i lang tid uden en retfrdig rettergang p grund af bureaukratiske forsinkelser som flge af oversttelsesproblemer og manglende retshjlp .
Disse problemer skal lses , og betnkningerne indeholder nogle meget vigtige og nyttige lsningsforslag .
<P>
Betnkningen af Nassauer om Europol har den rette balance .
Der skal vre et effektivt samarbejde mellem nationale politimyndigheder , og Europol-konventionen indeholder bestemmelser om en ordentlig og effektiv informationsudveksling , der stter de nationale politimyndigheder i stand til at arbejde mere effektivt gennem en effektiv udveksling af informationer , ider og metoder .
Uden et sdant samarbejde vil politimyndighederne arbejde med den ene hnd bundet p ryggen sammenlignet med de kriminelle organisationer .
<P>
Lige siden Europol blev oprettet , har Parlamentet understreget , at enhver international politiorganisation - som mske med tiden vil f operative befjelser , uanset hvor begrnsede de mtte blive - kun kan eksistere , hvis der findes et ordentligt system med demokratisk kontrol og oplysningspligt - ligesom vi vil forvente en ordentlig demokratisk oplysningspligt hos vores egne nationale politimyndigheder .
Vi m overholde princippet om , at politiarbejde kun kan finde sted i samklang med den befolkning , politiet betjener .
Politistyrker , der betragter sig selv som en ydre styrke , der skal hndhve regler og varetage opgaver , som ikke er generelt acceptable i samfundet , vil opleve fiasko .
Der er brug for et godt og effektivt politiarbejde , der har befolkningens opbakning .
<P>
Endelig behandler betnkningen af d ' Ancona om det meget komplekse og omstridte narkotikasprgsml nogle meget vanskelige emner . Dels fordmmes brugen af narkotika , men samtidig erkendes det , at en rent strafferetlig holdning til sprgsmlet aldrig vil f succes , og at der ogs skal lgges behrig vgt p uddannelse , sundhed osv .
Det er en god afbalanceret fremgangsmde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at kommentere betnkningen af Wiebenga om strafferetlige procedurer i EU , Corpus Juris .
Det er en glimrende betnkning om et meget flsomt og forsmt omrde .
Den skal ses som et skridt i retning af en forbedret samordning p det strafferetlige omrde i EU , hvilket er nskeligt .
Samtidig skal man i samordningsarbejdet respektere visse forskelligheder i medlemslandenes nationale lovgivning .
I betnkningen lgges der vgt p respekt for de nationale lovgivninger , hvilket betyder , at Corpus Juris-projektet kan arbejde ud fra realistiske forudstninger .
<P>
Denne forhandling handler ogs om betnkningen af Bontempi om et handlingsprogram for indfrelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og jeg har kun godt at sige om denne betnkning .
Den indeholder alle vores centrale udgangspunkter i retlige sprgsml .
<P>
Jeg vil derfor g videre til den mere kontroversielle betnkning af d ' Ancona om EU ' s strategi i kampen mod narkotika .
Det glder mig , at det er lykkedes os at f socialdemokraterne med til at forhandle om narkotikasprgsml p et plenarmde , s medborgerne informeres .
Betnkningen gennemsyres af , at det er en kamp mod narkotika - alle former for narkotika .
Denne opfattelse skal vre grundlggende for den strategi , som Kommissionen er i frd med at udarbejde .
Den meget langvarige , langtrukne og intensive narkotikadebat , der har fundet sted i denne periode , har vist prcist , hvor grnsen gr for et samarbejde p dette omrde .
Der er gjort fremskridt i udvalgsarbejdet , idet der ikke lngere tales om ordinering af heroin som et middel til narkotikabekmpelse .
Men ordinering af metadon er heller ikke et godt middel til at hjlpe narkotikamisbrugere ud af deres afhngighed .
Vi er nu vidne til en lovende udvikling p lgemiddelomrdet hen imod mindre vanedannende midler , hvilket iflge et flertal skulle kunne lse de sidste politiske knuder i narkotikasprgsmlene .
Mlet er i sidste ende at afskaffe alle vanedannende narkotiske stoffer og lgemidler .
<P>
PPE-gruppens synspunkt har vundet gehr .
Ordfreren d ' Ancona har vret meget samarbejdsvillig og villig til at lytte til PPE-gruppens synspunkter .
Jeg vil derfor specielt rose d ' Ancona , fordi han er blevet klar over , hvilke politiske veje der er farbare p narkotikaomrdet .
Nrvrende betnkning er betydeligt mere afbalanceret end tidligere forslag .
Der har vret afholdt vigtige forhandlinger i Parlamentet .
I starten stod vi langt fra hinanden , men nu er vi net frem til en flles europisk holdning .
Vi i Norden har vundet gehr for visse af de grundlggende principper , der er flles for narkotikabekmpelsen i vores lande .
Betnkningen formidler et klart budskab om foranstaltninger til begrnsning af udbud og eftersprgsel .
Mit langsigtede ml er et samfund helt uden narkotika , og jeg tror p , at den europiske kamp mod narkotika fremover skal bygge p de tre grundsten , som vi i Sverige lnge har haft som en forudstning for narkotikabekmpelse , nemlig forebyggelse , repression og rehabilitering .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , frst skal vi takke alle ordfrerne for deres arbejde , fordi vi med disse betnkninger bevger os ind p et centralt omrde , hvad de europiske vrdier angr , nemlig retsstatsprincippet .
Jeg anser det for meget vigtigt , at vi husker , at den samfundsmssige mobilitet og den europiske befolknings integration skal ledsages af en retlig harmonisering .
Jeg anser det derfor overhovedet ikke for en ulempe , men tvrtimod for noget meget vigtigt , at vi harmoniserer vores civilret og isr ogs vores strafferet som svar p den omstndighed , at vi lever stadigt tttere sammen i Europa .
<P>
Det forekommer mig ogs at vre vigtigt , at vi lgger stor vgt p , at retskulturen i praksis ikke gr tabt .
Dette glder frst og fremmest med henblik p vores fremtidige medlemmer af Den Europiske Union i st- og Centraleuropa .
Vi ser nu ved tiltrdelsesforhandlingerne og -forberedelserne , at det i disse lande er meget vanskeligt af finde , sttte eller fremme en retskultur , som muliggr en flles sameksistens inden for en flles konomisk og retlig ramme og i et omrde med frihed og demokrati .
<P>
Til de grundlggende rettigheder vil jeg sige flgende : Kollega Nassauer henviste til Europol .
Det er meget vigtigt , at vi har effektive politimssige instrumenter .
Men de skal vre ledsaget af kontrolinstrumenter af retslig og parlamentarisk art baseret p de grundlggende rettigheder .
For mig er det ikke tilstrkkeligt , at det kun drejer sig om de nationale parlamenter .
EF-Domstolen og i fremtiden ogs Europa-Parlamentet br her have en helt afgrende kontrolfunktion .
<P>
Det sidste punkt er asylretten .
At Europa er bent , er meget vigtigt , og vi skal srge for , at asylretten ikke bliver smadret .
Med hensyn til fordelingen af byrderne skal vi srge for , at det gr retfrdigt til inden for Det Europiske Fllesskab .
Asylretten skal vi holde hellig som en europisk vrdi .
Her m vi ikke tolerere forringelser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , dagens forhandling finder sted p det rigtige tidspunkt , da det klart fremgr af den nyligt udsendte 50 . Eurobarometer-rapport , at borgerne kun bekymrer sig en smule mere om arbejdslshedsbekmpelse end om en get indsats mod narkotika og kriminalitet .
Jeg vil gerne starte med at sige , at jeg ikke sttter den beslutning , der krver udnvnelse af en europisk anklagemyndighed .
<P>
EU ' s borgere skal imidlertid kunne frdes sikkert i lokalsamfundene .
Det skal vre muligt at drive virksomhed uden frygt for konomisk bedrageri .
Brn skal kunne g i skole uden frygt for at blive lokket ind i narkotikamisbrug .
Brn skal trygt kunne bruge informationsmotorvejen , og de skal sikres mod misbrug af afvigere , der bruger Internettet til pornografi .
Pdofili p Internettet skal retsforflges .
<P>
I overensstemmelse med Amsterdam-traktaten skal Den Europiske Union blive et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor der opretholdes et hjt tryghedsniveau for borgerne .
I oktober 1999 vil regeringerne holde et srligt mde om oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Mdet skal munde ud i en strategi , hvor man erkender og reagerer p de europiske borgeres krav om en indsats mod narkotika og kriminalitet .
Den organiserede kriminalitet er meget professionel .
Den rder over enorme ressourcer og har adgang til den nyeste teknologi , som den kan bruge til undergravelse af demokratiet samt i forbindelse med bedrageri og hvidvaskning af penge .
Det er vigtigt , at politisamarbejdet under Europol udvides til nye omrder som f.eks. forfalskning af eurosedler og -mnter .
<P>
Jeg mener , at dmte narkobaroner som minimum br idmmes en fngselsstraf p 40 r , da der ikke findes ddsstraf i Den Europiske Union .
EU m vre lige s professionel som forbryderne og samle krfterne i bekmpelsen af kriminalitet overalt i Den Europiske Union .
Alvorlig kriminalitet br s vidt muligt straffes med lange fngselsophold .
I min egen valgkreds i Dublin oplevede jeg s sent som i sidste weekend en familie , der havde mistet to unge kvinder inden for det seneste r som flge af narkotikamisbrug .
Narkotikabekmpelse skal vre en prioritering i Den Europiske Union .
Det kan ikke vre meningen , at folk taler om liberale forslag her i Parlamentet , nr unge mennesker dr af narkotikamisbrug , mens de , der importerer og slger narkotika , slipper godt fra det .
Vi m samarbejde mest muligt med Europol i bestrbelserne p at forhindre narkotikamisbruget .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , som ordfreren , hr . Nassauer , allerede har beskrevet det , er den parlamentariske kontrol med Europols politimssige aktiviteter en af de vigtigste opgaver for Parlamentet , netop for os som indenrigspolitikere .
Derfor er det for os , Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , meget vigtigt , at Europol som en mellemstatslig institution ikke m f yderligere befjelser , som er utnkelige for vores nationale politimyndigheder , og som krnker unionsborgernes rettigheder .
<P>
Som eksempel kan jeg nvne protokollen om Europol-embedsmnds forrettigheder og immunitet .
Naturligvis gr vi ind for Europol som en europisk myndighed , som er ndvendig for den indre sikkerhed i Den Europiske Union , og som spiller en afgrende rolle for de nationale politimyndigheders samarbejde .
Men vi gr ind for en europisk myndighed , som kan kontrolleres demokratisk .
Politimssige aktiviteter skal frst og fremmest kontrolleres dr , hvor de griber ind i borgernes rettigheder - frem for alt de grundlggende rettigheder .
Derfor er vi ikke tilfredse med den nuvrende angivelige kontrol af Europol , som udfres af de nationale parlamenter . Ordfreren , hr .
Nassauer , har fremsat nogle gode forslag , som vi hilser velkomne .
Men for os er de ikke tilstrkkelige .
For os er det meget vigtigt , at den parlamentariske kontrol med Europols politimssige aktiviteter varetages af Europa-Parlamentet . Vi savner desvrre stadigvk de forslag , som muliggr en gte kontrol .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr formand , fru kommissr , alle de fremlagte betnkninger har naturligvis vores tilslutning p de fleste punkter , hvad enten det drejer sig om betnkningerne af hr . Wiebenga , hr .
Nassauer eller hr .
Schmid .
Jeg vil gerne opholde mig lidt mere ved betnkningen af hr . Bontempi , fordi den forekommer mig at vre af stor vigtighed og dkker nsten alle de omrder , hvor vi stadigvk m arbejde p opbygningen af Europa .
<P>
For s vidt angr etableringen af et retsligt og politimssigt fllesskabssamarbejde er alle de omtalte punkter , det vil sige nedsttelse af behandlingstiden for asylansgninger , faststtelse af betingelser og procedurer for visumudstedelse , bestrbelser p at udarbejde et flles visum , etablering af en status for lovlige indvandrere og effektiv bekmpelse af ulovlig indvandring , vsentlige elementer .
Lovlige indvandreres fri bevgelighed mellem medlemsstaterne er ligeledes et punkt , der ligger os srligt p hjerte .
Dette kunne endelig sikre ro om beslutninger og isr fred for dem , som er mest direkte berrt .
<P>
For s vidt angr politisamarbejdet , forekommer udviklingen af Europol og anvendelse af databaser os af strste vigtighed , og det er ndvendigt til sin tid at indarbejde Schengen-informationssystemet i Europol ' s aktiviteter .
<P>
P t punkt er mange medlemsstater stadig tvende , nemlig nr det drejer sig om at give tilladelse til , at en medlemsstats retslige myndigheder intervenerer p en anden medlemsstats omrde .
Det er imidlertid ndvendigt , og man m pbegynde en generel tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om de fleste forseelser og forbrydelser .
<P>
Vedrrende indfrelse i dag af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed synes vi dog , at frihed er det vigtigste element , og det er ndvendigt at lade resultaterne af Schengen-aftalen indg i vores eget arbejde .
Vi skal holde fast ved to ml .
Det frste er at klare de dramatiske begivenheder , der finder sted i dag i Europa , nemlig massetilstrmningen af flygtninge , ved i fllesskab i stor skala at tilbyde midlertidig beskyttelse af forfulgte folkeslag .
Asylretten skal under alle omstndigheder vre og blive ved med at vre baseret p grundlggende tekster som Genve-konventionen og tillgsprotokollerne hertil .
Endelig skal man for at opn sikkerhed bekmpe organiseret kriminalitet og udrydde de livsbetingelser , som har vret rsag til , at der er opstet vold i byerne og hooliganisme .
<P>
Et par bemrkninger om betnkningen af fru Ancona om brug af ulovlige stoffer .
Man kan undre sig over , at den ikke drager den hidtidige politik p dette omrde det mindste i tvivl . Det ville vre synd at sige , at denne politik indtil videre har givet overbevisende resultater .
De flles fremskridt er ikke blevet taget i betragtning , og vurderingerne af igangvrende forsg er ikke blevet overvejet .
Enigheden har vret baseret p en vis tilbageholdenhed og konservatisme og har gjort det muligt at indg en aftale ud fra den mindste fllesnvner .
Realismen har imidlertid vret fremherskende og har frt til en indfaldsvinkel , der dkker mange omrder .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , betnkningen af vores kollega hr . Schmid indeholder nogle meget gode bemrkninger og forslag , isr forslaget om at forbyde afsendelse af anonym e-mail .
<P>
Men det forekommer mig , at denne betnkning lider af en grundlggende skavank , som er en uacceptabel sondring mellem en form for pornografi , der kan accepteres , og s brnepornografi , som alene er forkasteligt .
<P>
For det frste indrmmes det i betnkningen , at det at faststte en lavalder for barnet er et meget flsomt problem , der ikke findes nogen lsning p , og dernst er det , kre venner , pornografi i almindelighed , der skal betragtes som et overgreb mod vrdighed og respekt for mennesket , som er et af fundamenterne for vores demokratier p linje med den racisme og de andre onder , vi med rette fordmmer .
<P>
Hvordan skulle uligevgtige personer , hvis uligevgt er s udprget , at den tvinger dem til at skride til handling , fordi de konstant ser pornografiske videobnd , hvor voksne medvirker , kunne blive standset af adfrden over for de unge ?
Men dette er en form for manglende realitetssans , det for mig er meget , meget vanskeligt at forst logikken i .
<P>
Hvad angr betnkningen af vores kollega fru Ancona , vil jeg heller ikke her behandle dette aspekt set ud fra de talrige konomiske problemstillinger , sondring mellem en straf , der skal vre sknselsls over for narkotikaforhandlerne , og p den anden side selvflgelig holdningen over for unge , for hvem dette sprgsml naturligvis er meget flsomt .
<P>
Jeg vil sledes anvende en indfaldsvinkel , der forekommer mig ndvendig , og som ikke anvendes tilstrkkeligt .
Det hedder sig , at man skal se tingene ud fra udbuddet .
Det er klart .
Men hvorfor tager de unge stoffer ?
Hvilket nederlag , hvilken selvransagelse skal de voksne i medlemsstaterne foretage , hvad enten det er forldrene , lrerne eller de socialt ansvarlige , det vil sige alle de voksne , som har med unge mennesker at gre , og alts os alle sammen ?
Hvordan kan det vre , at vi ikke er i stand til at give de unge en mening med tilvrelsen , livslyst og den moralske styrke til at klare vanskelighederne i enhver menneskelig tilvrelse ?
<P>
Livet p jorden har altid vret svrt .
Det er en grundlggende udfordring , som burde tvinge os til at samarbejde , og jeg tillader mig til slut at henlede opmrksomheden p et bestemt punkt , nemlig at vi altid taler om sprogundervisning .
Men vi har en mere og mere utilitaristisk opfattelse af sprogundervisningen , mens den storartede litteratur i vores forskellige europiske lande , hvis den p ny blev stillet til rdighed for vores unge , mske kunne vise dem vejen og sledes forhindre dem i at begynde at tage stoffer .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , i lngere tid , end jeg har vret medlem af Parlamentet , er Europol blevet stillet i udsigt som et slagkraftigt instrument til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Men s langt er det stadigvk ikke kommet .
Forberedelsesarbejdet er endnu i dag ikke kommet s langt , at det muliggr en ordnet fuldgyldig virksomhed i Haag .
Vi er naturligvis alle interesseret i et funktionsdygtigt Europol som adkvat vben mod den organiserede kriminalitet .
<P>
Det er almindeligt anerkendt , at der er behov for et effektivt instrument i kampen mod den frst og fremmest ogs kvalitativt stigende kriminalitet .
Men i stedet for energisk at krve , at forberedelserne afsluttes , diskuterer vi i dag en udvikling , som gr for vidt og efter vores mening ogs gr i en forkert retning .
Sikkerhedsaspektet gr det nemlig ikke pkrvet at indrmme Europol-tjenestemndene instruksbefjelse i forhold til nationale polititjenestemnd og at oprette et europisk centralorgan .
Af disse grunde afviser vi betnkningen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe . Jeg mener , at det er tidspunktet for grundige overvejelser .
<P>
Den europiske bevidsthed gennemgr en meget tydelig , vigtig og - skulle jeg mene - uden tvivl alvorlig krise .
Vores medlemsstaters holdninger er modnet lidt efter lidt , og i dag har de sprngt rammerne for det projekt , der begrnsede den europiske konstruktion til et marked .
I dag tror jeg ikke , at der er nogen , der er i tvivl om , at de europiske borgere nsker og mener , at Europa er et civilisationsprojekt og ikke kun et marked .
<P>
Jeg nsker det ikke , men det er ndvendigt i dag at referere til den opstede situation i Kosovo og til kravet om , at Europa retter blikket mod udlandet .
Men for at Europa kan rette blikket udad , er det vigtigt , at vi er helt sikre p , hvad Europa er indadtil . Indadtil kan Europa ikke kun vre et marked .
<P>
P dette punkt , hr. formand , er vores medlemsstaters demokrati meget krvende , og vi , som reprsenterer borgerne her , m vre klar over , at i denne sag , i denne betnkning af Bontempi og i de fire betnkninger , som ogs behandles i dag , skal vi fortolke Amsterdam-traktaten til den yderste grnse .
Amsterdam-traktaten er naturligvis vores juridiske ramme , men vi skal fortolke den inden for dens muligheders grnser , og nr det ikke er nok , skal vi klart og tydeligt forpligte os til at ndre traktaten for at opfylde det , som i dag er et klart krav fra borgerne .
<P>
Derfor , hr. formand , er topmdet i Tampere meget vigtigt , for det vil samle alle disse sprgsml i medlemsstaternes drftelser p hjeste plan .
Betnkningen af hr . Bontempi er vigtig , fordi den definerer det , som vi alle tilstrber virkelig skal vre det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som traktaten nu foreskriver .
Topmdet i Tampere vil omstte alt dette til praksis , og derfor indeholder betnkningen af hr . Bontempi grundlggende problemstillinger .
<P>
Det mener jeg , og jeg takker naturligvis hr . Bontempi for hans ord om mig .
Det skal siges , at samarbejdet har vret enestende , og at jeg fler mig lige s ansvarlig som han for det resultat , som vi - forhbentlig i morgen - opnr med hele Parlamentets sttte .
<P>

Vi taler om , at det er ndvendigt tydeligt at fastlgge , hvilke grundlggende rettigheder vi nsker , og hvilket juridisk niveau vi vil lgge : at der ikke er forskelsbehandling , at der udvikles et unionsborgerskab , at fri bevgelighed for personer , visum og indvandring - og jeg skal ikke dvle ved sprgsml , der i dag er s aktuelle - er problemer , der skal lses straks , hvis vi nsker at n det ml , som Amsterdam-traktaten foreskriver .
<P>
Vi skal desuden forbedre borgernes adgang til domstolene .
De skal have en flelse af , at de er juridisk dkket ind i hele Europa , og ikke , som der var en , der en dag sagde til mig i Spanien , at det , hvad angr domstolene , er ligegyldigt , om man frer sag mod en franskmand eller mod en borger fra et hvilket som helst andet sted i verden .
<P>
Endelig skal vi ndre arbejdsmetoderne og samarbejdet mellem institutionerne .
<P>
Det er indholdet af Bontempi-betnkningen i store trk .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg give udtryk for min anerkendelse over for ordfrerne for de vrige betnkninger , der tager udgangspunkt i de tre vektorer frihed , sikkerhed og retfrdighed og understreger vigtigheden af dem .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , denne forhandling under t om flere betnkninger er lidt mrkelig .
<P>
Selve opdelingen af betnkningerne giver indtryk af en opdeling af de vsentlige emner , sknt vi uden tvivl er ved kernen , det vsentlige i opbygningen af Europa og det europiske projekt med at opbygge et borgernes fllesskab .
<P>
Det indtryk , jeg fr af betnkningen af hr . Bontempi , er et europisk statsborgerskab , som etableres gradvist p en mde i stilstand , ikke kun positivt ved bekrftelse af et vist antal frihedsrettigheder , men ogs - som det allerede er sket med den gede fri bevgelighed for personer - ved oprettelse af en ny kategori , nemlig en fllesskabsmedborger , som ikke er helt fremmed i nogen medlemsstat .
<P>
Indtrykket af opdeling ges , nr man ser , at visse begreber ikke er taget med , srlig begrebet verdslighed , der dog er kernen i det europiske statsborgerskab , der er fastlagt i Amsterdam-traktaten ved hjlp af grundlggende rettigheder , som gr ud over opdelingen i kategorier , forpligtelser , dogmer , etniske grupper og religioner .
Vi er i Europa ved at indfre et omrde med frihed og et statsborgerskab , som gr lngere og er mere grundlggende .
Det er lige det , grundlggerne af den republikanske verdslighed havde til hensigt , nemlig at rykke borgerne ud af individualismen ved hjlp af universelle rettigheder .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige , at det er en skam , at denne grundlggende dimension , som verdsligheden er , ikke uddybes i en s vsentlig debat som denne .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , disse betnkninger sigter mod at udforme den mde , hvorp politi og retsvsen samarbejder i Den Europiske Union . Hr .
Nassauer henviser med rette til mangelen p kontrol med Europol .
Efter min opfattelse findes lsningen herp navnlig hos de nationale parlamenter og Rdet .
Udvidelse af Europol med bl.a. politimssige befjelser forekommer mig overhovedet ikke nogen god id i betragtning af den nuvrende kontrolproblematik .
<P>
For s vidt angr hr . Wiebengas tydelige betnkning , er der faktisk gennem skabelsen af et bent omrde uden indre grnser opstet ndvendigheden af delvis harmonisering af strafferetten .
Med rette str der i selve betnkningen , at der ikke skal indfres en europisk straffelovgivning .
Mindre logisk er det , at ordfreren opfordrer til en europisk anklagemyndighed .
En s vidtgende lsning er virkelig ikke ndvendig .
<P>
Med hensyn til Schmid-betnkningen kan jeg vre kortfattet . Jeg sttter den helhjertet .
Jeg har imidlertid mange indvendinger imod hr . Bontempis betnkning .
I en ordstrm behandler han alle mulige vidt forskellige emner .
P en demagogisk mde siger han , at der hos borgerne er modvilje mod mangelen p europisk lovgivning p alle mulige omrder og den skaldte adskillelse af nationale retssystemer .
At han betragter dette som rsagen til organiseret kriminalitet og samfundsmssige problemer , er virkelig stdende .
Der er ikke noget uopstteligt krav fra offentligheden om sdan noget som europisk unionsborgerskab .
Det er der derimod med hensyn til frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Hvordan det tilvejebringes , betyder ikke s meget for de fleste borgere .
At dette kun skulle kunne lade sig gre gennem europisk politik , er tbeligt .
<P>
Et andet eksempel er en unionspagt om menneskerettigheder .
Meningen hermed forstr jeg overhovedet ikke , medmindre man vil have en europisk grundlov som begyndelsen til en europisk stat .
Man kan nvne meget mere , men jeg njes med at sige , at jeg ikke vil sttte denne unuancerede og til tider demagogiske og i hvert fald forvirrede betnkning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , den bemrkning fra den strigske kejser , som hr . Schmid citerede , er en meget rammende karakteristik af Rdets udkast til bekmpelse af brnepornografi .
De fremsatte ndringsforslag er derfor en betydelig forbedring .
Den stigende og fuldkommen uhindrede menneskeforagtende udbredelse af pdofile billeder og aktiviteter via Internettet omskaber til dels den moderne informationsteknologi fra en velsignelse for menneskeheden til en forbandelse for menneskeheden .
Den professionelle kriminalitet kan ogs p omrdet seksuelt misbrug af brn og misbrug af Internettet kun bekmpes effektivt , hvis EU optder samlet , og hvis frem for alt medlemsstaterne i get grad samarbejder indbyrdes og med tredjelandene .
<P>
Men med henblik herp er det ndvendigt at harmonisere bestemte begreber i strafferetten ssom aldersgrnsen . Ellers kan der opst helt absurde situationer .
For tiden lever der f.eks. p fri fod i Tyskland en tysk statsborger , som i Belgien er idmt fem rs fngsel for seksuel mishandling af brn , og han bliver ikke udleveret , fordi den handling , han har beget i Belgien , ikke er strafbar i Tyskland , da aldersgrnsen er forskellig i de to lande .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om betnkningen af d ' Ancona . Jeg vil starte med at takke ordfreren .
Der har jo vret mange forhandlinger om narkotikapolitikken i Parlamentet , og nogle af disse har vret meget intense og flelsesladede .
Jeg m sige , at denne betnkning af d ' Ancona er langt bedre end de betnkninger , som vi tidligere har diskuteret .
Jeg synes , at det tegner til , at vi fremover vil kunne fre en saglig debat om narkotikapolitikken .
Det betyder ikke , at vi fremover vil vre enige om alle detaljer .
Det tror jeg ikke , da vi jo kommer fra forskellige lande med forskellige traditioner .
Jeg synes f.eks. , at vi nogle gange lgger for stor vgt p den skaldte harm reduction , mens jeg ville nske , at der blev lagt mere vgt p tidlige og forebyggende indsatser .
Jeg kan imidlertid tilslutte mig nsten alle ordfrerens synspunkter , f.eks. at en kommissr skal have ansvaret for at forsge at finde alternativer til fngselsstraf , da fngsling jo ikke lser narkotikaproblemerne , samt at der skal foretages en vurdering af de eksisterende behandlingsmetoder .
Vi ved nemlig , at der findes bde gode og drlige behandlingsmetoder , men der er mangler i vurderingen af dem .
<P>
Afslutningsvis synes jeg , at vi skal vre stolte over en sag , som Parlamentet og Kommissionen har kunnet samarbejde om i denne periode , nemlig kampen mod syntetisk narkotika .
Hvis der er noget , som vi har kunnet samarbejde om i denne periode , er det starten p den meget vigtige kamp mod syntetisk narkotika .
Det vil jeg gerne takke bde mine kolleger i Parlamentet og Kommissionen for .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , vi frer i dag egentlig en sikkerhedsdebat i to blokke .
I den frste blok vil jeg gerne tage narkotikaproblemet frem .
rsagen hertil er enkel : P nuvrende tidspunkt er der mere end 5 millioner unge mennesker i Den Europiske Union , som indtager syntetiske stoffer .
Vi m som helhed i alle betnkninger konstatere , at narkotikamisbruget og ogs handlen med narkotika desvrre er kraftigt stigende .
Vi har brug for effektive antinarkotikastrategier i Den Europiske Union . Nr vi s ogs gr os disse bestrbelser , har vi imidlertid det problem , at p grund af det store antal ting , vi foretager os som led i vores strategier , er vi ikke altid klart synlige i befolkningen .
Antinarkotikastrategierne forlber over tre sjler . Vi har adskillige handlingsplaner og et stort antal betnkninger om narkotikaproblematikken .
Vi har et presserende behov for at udtale os i enighed og dermed gre vores strategier synlige .
<P>
Jeg vil gerne tage nogle punkter frem , som jeg tror er vsentlige .
Som det frste br vi s vidt muligt vnne os til som et signal til omverdenen ikke at tale om narkotikastrategier , men om antinarkotikastrategier .
Dette glder ogs for alle betnkninger , som beskftiger sig med dette problem .
For det andet br vi konstant forsvare de ting , vi her har sat os for , nemlig at der heller ikke i fremtiden br ske en liberalisering og en legalisering af fremstilling , salg og brug af narkotika .
Det m ikke vre sdan i fremtiden i Den Europiske Union , at der ligger hash i tobakskioskerne , eller at der kan fs heroin p recept .
Det m aldrig blive til virkelighed hos os .
<P>
For det tredje skal vi fre vores narkotikadebat uden ideologiske overtoner .
Vi har brug for pragmatiske , effektive lsningsmodeller , som rkker fra prvention over repression til hjlp til misbrugerne .
Her mener jeg , vi angende prvention frst og fremmest br ivrkstte aktioner i skolerne , for der nr vi alle unge i Den Europiske Union .
Jeg forslr , som jeg flere gange tidligere har gjort , at vi fremmer aktioner p frivillig basis . Vi skylder kommissren tak , fordi hun ogs har lovet at sttte dette .
Sledes br skolerne i Europa p frivillig basis erklres for narkotikafrie zoner .
Samarbejdet med den kemiske industri , f.eks. ved bekmpelsen af de materialer , der anvendes til fremstillingen , br forbedres og udbygges .
Hvad repressionen angr , skal det dreje sig om at udbygge Europol , sttte politiet , fremme det retslige samarbejde og som helhed ivrkstte hjlp til misbrugere .
<P>
Endelig skal Europa i alle strategier vre synligt som et samfund prget af sikkerhed .
Her nrer jeg ingen frygt , nr jeg ser p betnkningerne , f.eks. betnkningerne af Nassauer og Wiebenga .
Her krves der hndfaste aktioner , og jeg nsker mig yderligere hndfaste aktioner p det ekstraordinre topmde i Tampere .
<SPEAKER ID=36 NAME="Blak">
Hr. formand , det kan siges meget enkelt .
Iden om indfrelse af en flles europisk anklagemyndighed br skrottes .
Vi skal ikke have en flles europisk strafferet eller anklagemyndighed .
Man kan bekmpe kriminalitet lige s effektivt med de eksisterende instrumenter , deriblandt Europol og konventionen om udlevering og gensidig retshjlp .
Vi kan sagtens styrke samarbejdet mellem medlemslandene om efterforskning og retsforflgelse , uden at vi ndvendigvis skal have fuldstndig ens regler og en europisk anklagemyndighed .
Man br ikke harmonisere for harmoniseringens skyld , og i virkeligheden er der ikke s store forskelle mellem medlemsstaternes strafferet , at de ikke kan overvindes med de eksisterende mellemstatslige instrumenter .
Vi kan sagtens sikre en effektiv efterforskning , uden at vi skal overlade det til overstatslige instanser .
Europol er et godt eksempel p , at det kan lade sig gre , og Europol skal forblive mellemstatsligt .
Det skal ikke udvikle sig til en europisk politimyndighed med operative befjelser .
I Nassauer-betnkningen foresls det , at Europol lgges ind under Kommissionen med udvidede kontrolbefjelser for Europa-Parlamentet .
Det er en rigtig drlig id .
Den parlamentariske kontrol med Europol ligger formelt set fint hos de nationale parlamenter , selvom man kan tvivle p , at de selv er klar over det , og derfor er det mske en god id , at der ogs rapporteres til Europa-Parlamentet , der tager sine kontrolopgaver alvorligt .
Kontrollen med personoplysninger ligger fint hos de nationale registertilsyn .
Europol er et mellemstatsligt samarbejde , og Amsterdam-traktaten udelukker heldigvis alle forsg p at gre politisamarbejdet overstatsligt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , vi er helt enige om , at det er vigtigt med en parlamentarisk overvgning af det , der sker under den tredje sjle .
Jeg mener bare , at vi har mange erfaringer med , hvor vanskeligt det er at gennemfre , specielt med den aktuelle ledelsesform med  blde  rettigheder .
Jeg bliver ofte meget ophidset over , at vi ofte frst bliver klar over den reelle betydning af henstillinger , der er behandlet i en arbejdsgruppe under Rdet , nr de senere fres ud i livet .
Jeg tror , at vi vil f den samme slags sprgsml i forbindelse med telefonovervgning .
Her er Rdets holdning meget vigtig . Vores rettigheder skal respekteres , og vi skal have den ndvendige tid til at gre vores arbejde .
<P>
En sdan henstilling , som nu skal gennemfres , er sprgsmlet om den omvendte bevisbyrde ved beslaglggelse af ejendom , der er erhvervet ved kriminel virksomhed .
Jeg er bange for , at vi fr ganske  blde  regler p dette omrde , som vil kunne anvendes p en mde , der krnker borgernes rettigheder .
Selv mit hjemland Finland gr nu ind for at leve op til denne henstilling .
<P>
Ordfreren Bontempi vil ogs have os til at undersge sprgsml om en europisk pagt for menneskerettigheder og have EU til at udarbejde en sdan .
Det tyske formandskab har ogs talt herom .
Hertil vil jeg sige : Vi kan godt undersge det , men vi skal lige klappe hesten frst .
Jeg tror ikke , at der er behov for nye instrumenter , men der er behov for en mere effektiv gennemfrelse af de eksisterende instrumenter .
Jeg s gerne , at den europiske socialpagt bliver en del af det regelst , som vi flger , og at vi ogs fr mere effektive mekanismer til opflgning af dette punkt .
<P>
Ligesom alle andre hber jeg ogs , at det ekstra topmde i Tampere i Finland bliver en succes , og at vi nr frem til konkrete resultater .
Vi behver ikke lange handlingsprogrammer , men derimod konkrete og afbalancerede foranstaltninger , som ogs er til gavn for de almindelige , gode medborgere .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Amsterdam-traktatens ikrafttrden i nste mned giver Unionen et langt strre spillerum end nu til aktivt at styrke det indre markeds handlekraft .
Det er en god ting , men problemet er , at Unionens medlemslande hidtil ikke har haft en tilstrkkelig klar vision om , hvorledes samarbejdet i tredje sjle kunne udvikles mest effektivt .
F.eks. er der utilladelig stor spredning mellem de forskellige medlemslandes standarder for overvgning af Unionens ydre grnser .
<P>
P det indre marked florerer problemer som get handel med narkotika , mangfoldiggrelse af udbuddet af narkotika , menneskesmugling , og den medvirkende rsag til alle problemerne , de brister , som opstr under overvgning af Unionens ydre grnser , betinger , at Europols rolle i fremtiden m vokse sig endnu bredere , end hvad der er fastsat i Amsterdam-traktaten .
Europol m ikke blot blive et bureaukratisk departement .
<P>
Hvis ikke vi forsger at intensivere EU ' s politi- og toldsamarbejde , kan vi ikke se frem til en rosenrd fremtid p det indre marked , i srdeleshed nr Unionens kommende udvidelse mod st forrsager i hvert fald get pres og ikke tidligere sete udfordringer svel for overvgningen af Unionens ydre grnser som for bekmpelsen af den organiserede kriminalitet . Europol skal have vidtrkkende befjelser i koordineringen af undersgelsessager , hvorved den vil have mulighed for at koble alle de europiske lande , ogs de steuropiske lande , som har sgt om EU-medlemskab , med i det flles arbejde , s snart aftalen er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=39 NAME="Gradin">
Hr. formand , aftenens forhandling viser , hvor meget der mangler at blive gjort p omrdet for retslige og indre anliggender .
Den nye traktat trder snart i kraft . Dermed fr vi et ambitist formuleret ml at arbejde hen imod , nemlig at bevare og udvikle Europa som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Kombinationen af begreberne frihed , sikkerhed og retfrdighed giver en enkel og klar id om typen af det fremtidige arbejde .
Det er menneskenes daglige leveforhold , som samarbejdet skal handle om .
Samtidig er det problematisk , at disse sprgsml spnder over s mange forskellige virksomhedsomrder .
Derfor skal vores mlstninger ogs skrddersys til de enkelte samarbejdsomrder .
Det er et delikat arbejde , som forhbentlig bliver et hovedtema p efterrets topmde i Tampere .
<P>
Betnkningen af Bontempi er et vigtigt bidrag p dette omrde .
Den bekrfter , at vi skal vnne os til at tnke p Europa som et flles retsomrde .
Det glder mig meget , at ordfreren Bontempi netop lgger vgt p de individuelle rettigheder i sin betnkning .
<P>
Den nye traktat giver fordele p en rkke forskellige omrder .
Schengen bliver f.eks. en del af unionssamarbejdet . Borgernes frie bevgelighed bliver forhbentlig endelig gennemfrt fuldt ud .
Frihed i Europa skal ikke udelukkende vre forbeholdt de europiske borgere .
Det skal glde for alle , som er lovligt bosiddende hos os .
Det er et vigtigt politisk budskab med potentielt vidtrkkende konsekvenser for hele det fremtidige samarbejde .
Jeg hber , at Parlamentet deler denne opfattelse .
<P>
Desuden er frihed mere end fri bevgelighed .
Frihed indebrer ogs retten til at leve i et samfund , der griber effektivt ind mod dem , der stiller sig over lovene .
Europa-tanken forudstter derfor , at alle medlemsstater har tillid til hinandens evne til at gribe effektivt ind over for f.eks. grov organiseret kriminalitet .
Det er i hj grad , hvad Europol handler om .
Dets mandat er bredt formuleret . Vi har fet det vrktj , som vi lnge har ventet p i kampen mod den organiserede kriminalitet .
Ordfrer Nassauer peger i sin betnkning p ndvendigheden af , at Europol hurtigt kan f udvidede operative befjelser .
Jeg er enig i , at Europol p lngere sigt skal have befjelser , der gr samarbejdet mellem medlemsstaternes politi- og toldmyndigheder s effektivt som muligt .
Amsterdam-traktaten bner for sdanne muligheder .
<P>
Inden da glder det for Europol om fuldt ud at udnytte det mandat , som organisationen allerede har .
Europols trovrdighed bygger i hj grad p , at medlemsstaternes kriminalpoliti og toldvsen kan se en mervrdi i samarbejdet .
Nytten af Europol er direkte proportional med antallet af gennemfrte efterforskninger , hvor Europols sttte kan siges at have gavnet arbejdet .
Et andet sprgsml handler om den fremtidige overvgning af organisationen . P dette omrde er der forskellige erfaringer fra forskellige medlemsstater .
Det skal helt sikkert vre et centralt punkt , nr der nste gang skal udarbejdes en ny traktat .
<P>
Nr vi taler om bekmpelse af kriminalitet , handler det ogs om retligt samarbejde .
Nr politiets og toldvsenets arbejde er klaret , skal anklagere , advokater og dommere tage over . Der er store forskelle i medlemsstaternes regler p det strafferetlige omrde .
Det , der er kriminelt i t medlemsland , er ikke ndvendigvis kriminelt i et andet .
Der findes f.eks. forskellige definitioner p organiseret kriminalitet eller forskellige aldersgrnser for det , der betragtes som seksuel udnyttelse af brn .
Hertil kommer , at samarbejdet mellem domstolene er underudviklet .
Der findes en rkke eksempler , ikke mindst p bedrageriomrdet , hvor det er blevet udnyttet af den internationalt organiserede kriminalitet .
Jeg er derfor enig med Wiebenga om , at vi skal prve at finde en lsning p dette problem .
Vi skal ganske enkelt lukke de smuthuller , der findes .
Jeg mener , at vi frst og fremmest skal prve at n til enighed om , hvilke kategorier af forbrydelser der skal betragtes som srligt alvorlige i alle medlemsstater .
Korruption , menneskehandel , narkotikasmugling , voldtgt , seksuel udnyttelse af brn og terrorisme er nogle eksempler p forbrydelser , som br give en ensartet og mrkbar straf .
Amsterdam-traktaten giver os mulighed for i det mindste at vedtage mindsteregler .
<P>
Det er lige s vigtigt , at procedurereglerne fungerer i et internationaliseret retsmilj .
Det drejer sig om at f retsvsenet i de enkelte lande til at indg i et mere effektivt samarbejde p trods af de eksisterende forskelle .
Derigennem bliver det lettere for borgerne at f virkelig adgang til retssystemet , uanset i hvilket medlemsland de befinder sig .
<P>
Betnkningen af Wiebenga om strafferetlige procedurer , Corpus Juris , prsenterer en model for et mere effektivt samarbejde mellem EU ' s nationale retssystemer .
I centrum str beskyttelsen af Fllesskabernes finansielle interesser .
I betnkningen foresls bl.a. en vidtrkkende strafferetlig harmonisering inden for dette omrde .
Det foresls ogs , at der oprettes en europisk anklagemyndighed , som skal arbejde med kriminel virksomhed mod finansielle interesser .
Corpus Juris-modellen er ambitis - mange vil sige urealistisk .
Personligt synes jeg , at det er for tidligt at affrdige Corpus Juris .
Lad os i stedet afvente den igangvrende opflgende undersgelse .
Jeg er enig med ordfreren i , at der under alle omstndigheder er grund til at styrke samarbejdet mellem anklagere og undersgelsesdommere i Den Europiske Union .
<P>
I de seneste mneder er vi blevet oprrt over en rkke afslringer af brnepornografi p Internettet .
Bde drenge og piger udnyttes p de mest afskyvkkende mder .
Af hensyn til brnene m vi gre alt for at bekmpe denne form for kriminalitet .
Det handler imidlertid ogs om at rense Internettet .
Dette enestende kommunikations- og informationsnet m s vidt muligt holdes fri for brnepornografi .
Betnkningen af Schmid beskriver de vanskeligheder , vi str over for .
Det er ikke nok med gede ressourcer og et forstrket politisamarbejde .
Der skal vre et udvidet samarbejde mellem myndighederne og internetindustrien .
Det glder om hurtigt at sprede erfaringer og teknisk viden , der gr det muligt at bortfiltrere hjemmesider med brneporno .
<P>
Den flles aktion fra efterret 1998 handler netop om at forbedre dette samarbejde . Den lgger stor vgt p betydningen af et samarbejde mellem internetindustrien og de offentlige myndigheder .
Medlemslandene ptager sig endvidere at se nrmere p , hvilke srlige krav der kan stilles til udbyderne af internettjenester .
Vi br ogs srge for , at fllesskabsprogrammer som Stop og handlingsplanen for misbrug af Internettet udnyttes fuldt ud for at sttte samarbejdet under den flles indsats .
<P>
Jeg giver ordfreren Schmid ret i , at man kan g lngere .
Jeg tnker i frste omgang p at gre al hndtering af brnepornografi til en kriminel handling i alle medlemslande samt p at indfre en flles aldersgrnse for en definition af  brn  i Unionen . Jeg ved godt , at det er lettere sagt end gjort .
Samtidig ved jeg ogs , at retsbevidstheden i Europa krver en effektiv indsats mod alt , hvad der hedder seksuel udnyttelse af brn .
Der burde derfor vre srdeles gode forudstninger for at flytte grnserne for det mulige .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om betnkningen af d ' Ancona og kampen mod narkotika .
Unionens nuvrende handlingsplan mod narkotika udlber i r .
Det Europiske Rd har derfor bedt Kommissionen om at udarbejde en ny handlingsplan .
Kommissionen har arbejdet med opgaven i vinterens lb , og handlingsplanen er nu ved at vre frdig .
Jeg hber , at forslaget kan fremlgges trods de aktuelle omstndigheder .
<P>
Ordfreren d ' Ancona understreger betydningen af forebyggende indsatser .
Det bliver ogs et hovedtema i Kommissionens forslag .
Det er helt i trd med de retningslinjer , der blev vedtaget forrige sommer p FN ' s srlige mde om narkotika .
Vi m ogs lgge stor vgt p det , som vi kalder en integreret og global strategi .
Isolerede indsatser rkker ikke , uanset hvor velgennemfrte de end mtte vre .
Alt , hvad vi gr p dette omrde , skal hnge sammen og udgre en enhed .
Det forebyggende arbejde skal f.eks. udgre grundlaget for indsatserne over for narkotikakriminalitet og -misbrug .
Et restriktivt grundsyn skal altid kobles sammen med et strkt socialt engagement .
I de nationale foranstaltninger skal der selvflgelig tages hensyn til de virkninger , der kan ramme det internationale samfund i vrigt .
<P>
Narkotikasprgsmlene er fortsat prioriterede .
Mennesker forventer ogs klare og tydelige signaler fra Unionen om , hvordan vi skal hndtere de udfordringer , der venter os .
Det er derfor vigtigt , at der er et helhjertet engagement hos alle institutioner i Den Europiske Union .
Jeg ved , at ogs ordfreren d ' Ancona glder sig over det interinstitutionelle samarbejde , der i de seneste r er etableret mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet i kampen mod narkotika .
I sin betnkning peger han ogs p ndvendigheden af et velfungerende samarbejde og en koordineret indsats .
Jeg er helt enig og hber inderligt , at det samarbejde , som det er lykkedes os at opbygge , vil udvikles yderligere i de kommende r .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Migration , asyl og integration af flygtninge
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A4-0143 / 99 ) af Reding for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om strategidokumentet om Den Europiske Unions migrations- og asylpolitik ( 9809 / 2 / 98 - C4-0051 / 99-99 / 0905 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0138 / 99 ) af Pirker for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender omI.udkast til Rdets retsakt om udarbejdelse af en protokol til konventionen om oprettelse af Eurodac til sammenligning af asylansgeres fingeraftrykII.udkast til protokol til konventionen om oprettelse af Eurodac til sammenligning af asylansgeres fingeraftryk , udarbejdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union ( 12298 / 98 - C4-0673 / 98-98 / 0916 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0115 / 99 ) af Zimmermann for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender omI.forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets handlingsprogram til fremme af integrationen af flygtninge ( KOM ( 98 ) 0731 - C4-0049 / 99-98 / 0356 ( CNS ) ) II.forslag til Rdets afgrelse om en flles aktion vedtaget af Rdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union vedrrende foranstaltninger vedrrende praktisk sttte i forbindelse med modtagelse af flygtninge , fordrevne personer og asylansgere og deres frivillige tilbagevenden ( KOM ( 98 ) 0733 - C4-0050 / 99-98 / 0357 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0118 / 99 ) af Terrn i Cus for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender omRdets udkast til flles aktion p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union omoprettelse af et system til hurtig varsling med henblik p videresendelse af oplysninger om ulovlig indvandring og organiseret menneskesmugling ( 5001 / 99 - C4-0046 / 99-99 / 0909 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Reding">
Hr. formand , for alle dem , der ikke havde forstet det fr , har begivenhederne i de sidste uger afgjort bnet deres jne .
<P>
De dramatiske begivenheder med hundredtusinder af mennesker , som er blevet tvunget til at flygte fra Kosovo , har tydeligt vist , at migrationspolitik generelt og asylpolitik i srdeleshed ikke mere kan fres individuelt i hvert enkelt land .
Det er kun i fllesskab og samlet , at europerne kan lse dette alvorlige problem .
Men det er ikke nok at fremstte lrde og hjtidelige erklringer .
Det er ogs ndvendigt , at de flges op af kendsgerninger og konkrete politiske handlinger .
Og det er netop der , skoen trykker .
<P>
I perspektiv af Maastricht-traktaten , der kun er ndret lidt ved Amsterdam-traktaten , har regeringerne det politiske initiativ , for s vidt angr migrations- og asylpolitik .
Men den mellemstatslige politik fungerer ikke .
Der er blevet underskrevet godt en snes konventioner eller flles aktioner . De venter p at blive ratificeret , hidtil forgves .
De glder sledes ikke og er nytteslse .
<P>
Det er imidlertid endnu mere alvorligt , at der stadig ikke er enighed i Rdet om den tekst , der kunne have hjulpet os meget i Kosovo-krisen , nemlig Kommissionens  forslag til flles aktioner vedrrende midlertidig beskyttelse af fordrevne personer i tilflde af en konflikt  .
Det er ikke p den mde , at politik kan fungere effektivt i Europa .
<P>
Hvad angr migrations- og asylpolitik , er det den manglende evne i Europa til at tage fllesskabsbeslutninger med kvalificeret flertal , der er en hindring .
<P>
Det er dog positivt , at det strigske formandskab i Rdet har genoptaget debatten ved at fremlgge et strategidokument om Unionens politik p omrdet migration og asyl .
Det er i perspektiv af denne fremtidige politik , der forhbentlig bliver vedtaget p det ekstraordinre rdsmde i Tampere , at Parlamentet fremlgger sine synspunkter p dette omrde .
<P>
Frst og fremmest nsker vi ikke , at man blander migration og asyl .
Retten til at sge asyl er en grundlggende rettighed , der bygger p Genve-konventionen . Den kan ikke fraviges .
Man br derimod n frem til en vis harmonisering af modtagelsesfaciliteterne , rationalisering af procedurerne for behandling af asylansgninger og hurtighed i sagsbehandlingen , solidaritet mellem medlemsstaterne vedrrende fordelingen af flygtninge og de byrder , som opstr ved massiv tilstrmning af fordrevne .
Men lige meget hvad man gr , er retten til at sge om politisk asyl en grundlggende menneskerettighed , der ikke i noget tilflde m fraviges .
Hvad angr arbejdsmigration , skal man bestrbe sig meget p , at lovlige indvandrere integreres fuldstndigt i det samfund , de giver et positivt bidrag til .
<P>
Helt anderledes forholder det sig med ulovlig indvandring , som skal bekmpes effektivt , srlig den dermed forbundne kriminalitet .
Organiseret ulovlig indvandring samt menneskehandel er nye virkefelter for den udbredte organiserede kriminalitet .
Det er kun ved i fllesskab at anvende midlerne til at bekmpe denne kriminalitet effektivt , at de europiske lande kan dmme op for denne kriminalitet , der er den mest umenneskelige .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , migrations- og asylpolitikken er et fremtidssprgsml .
Enten lykkes det for os i fllesskab at tage denne problematik i vores hnd og foresl effektive lsninger , eller ogs risikerer vi , at det mislykkes .
Europa-Parlamentet nsker ikke en sdan fiasko .
Den foreslr derfor en effektiv og gennemfrlig handlingsplan og forventer af regeringerne , at de handler og frer den ud i livet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr , det drejer sig i min betnkning om diskussionen om Eurodac-systemet . Eurodac er et system , som skulle gre det muligt for os at tage fingeraftryk af asylansgere og sammenligne dem .
Det har et tredobbelt ml : Det frste ml er , at vi bliver i stand til effektivt at gennemfre bekmpelse af misbrug .
Vi konstaterer nemlig , at der kommer stadigt flere asylansgere , som indgiver mere end en asylansgning .
Det , der her finder sted , er socialt bedrageri .
Endelig konstaterer vi , at stadigt flere kriminelle indgiver asylansgninger for at undg fremmedretlige konsekvenser .
Vi kan ogs konstatere , at stadigt flere ulovlige indvandrere indgiver asylansgning efter deres ulovlige indrejse , nr de bliver pgrebet .
<P>
Det andet ml ud over bekmpelsen af misbrug er at opn en indirekte byrdefordeling .
Det svarer igen til resultaterne fra Dublin-mdet og til gennemfrelsen af Dublin-konventionen , at mennesker , som er p flugt , indgiver asylansgning dr , hvor de frste gang har sikker jord under fdderne , og disse lande er s forpligtet til at afvikle asylproceduren .
<P>
Det tredje og helt vsentlige ml er , at der skal ydes de virkelige flygtninge optimal og hurtig hjlp . Det sker ved , at der er frre asylansgninger , at procedurerne kan afvikles hurtigere , og at de penge , som str til rdighed , anvendes effektivt til dem , som rent faktisk er asylsgende .
<P>
Hvad har frt til denne betnkning ?
Det frste , som forel , var Eurodac-konventionen .
Men som vi ved , blev dokumentet ganske vist frdigt , og der findes en overenskomst i Rdet , men der er ingen underskrift p dokumentet og derefter naturligvis ingen ratifikation .
Selvom der ikke findes denne ratifikation , har man brudt sit hoved med at udvide systemet , nemlig til ogs at tage fingeraftryk af ulovlige indvandrere , som pgribes ved grnsen eller inde i landet , for at sammenligne disse fingeraftryk og konstatere , om der allerede et eller andet sted er indgivet en asylansgning . Dette sker ogs for at kunne gennemfre Dublin-konventionen mere effektivt .
<P>
Denne protokol og denne overenskomst har frt til , at Parlamentet er blevet opfordret til at afgive en udtalelse . Denne udtalelse skulle afgives i lbet af relativt kort tid .
Dette sker , selvom der ikke har foreligget nogen ratifikation , og selvom det er fastslet i Rdet , at der efter Amsterdam-traktaten og dens ivrksttelse i forvejen kan forventes en ny forordning fra Kommissionen og Rdet . Parlamentet har diskuteret i udvalget og mente enstemmigt , at det trods alt skulle afgive en udtalelse , simpelthen for at Kommissionen straks kan indarbejde Parlamentets forestilllinger i sit forslag i henhold til Amsterdam .
<P>
Denne betnkning , som jeg som flge heraf har forelagt , blev diskuteret to gange , og da der blev stemt om den den 16. marts , havde situationen ndret sig i form af en kovending , som blev foretaget af PSE , De Grnne og andre .
Pludselig ville man nemlig ikke mere have nogen betnkning og afviste derfor forlgget .
Som ordfrer tager jeg det resultat , der forel i udvalget , til efterretning , ogs selvom jeg ikke deler holdningen til det , for min holdning er - som det ogs tidligere var den enstemmige holdning i hele udvalget - at aktionen Eurodac var ndvendig som bekmpelse .
<P>
Tillad mig nu - ikke som ordfrer , men som parlamentsmedlem og medlem af Det Europiske Folkepartis Gruppe - kort at komme med nogle bemrkninger til dette .
Det , som skete her ved debattens slutning , var et jammerligt skuespil , fordi Den Socialdemokratiske Gruppe og andre blev blde i knene over for deres venstreorienterede vlgere og ikke var parate til at afgive et signal om , at misbrug inden for asylomrdet absolut skal bekmpes , og at man skulle udnytte Parlamentets befjelse til p forhnd at fremstte forslag til Kommissionen , som forstrker vores position netop p omrderne indgivelse af asylansgning , forskriftsmssig afvikling og bekmpelse af misbrug .
<P>
Til sidst en appel til alle fornuftige krfter her i Parlamentet om ved afstemningen i morgen at sttte Rdets forslag og at udsende et kraftigt signal til fordel for en byrdefordeling af indirekte karakter og for bekmpelse af misbrug .
<SPEAKER ID=44 NAME="Zimmermann">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens to forslag er fremsat p et tidspunkt , hvor asylpolitikkens betydning for Den Europiske Union p forfrdende mde er blevet tydelig .
Det angr alle de stadier , som en flygtning gennemlber i Unionen : optagelse , ophold og tilbagevenden til oprindelseslandet .
Desvrre vil den flles aktion ikke blive vedtaget af Rdet fr Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Det betyder , at Kommissionen i henhold til den nye traktat skal fremstte et forslag til en forordning eller et direktiv , da den flles aktion jo derefter ikke mere eksisterer .
Indtil nu har den ogs vret srdeles godt forberedt .
<P>
Imidlertid har jeg udarbejdet og indgivet en strre ndring af handlingsprogrammet til fremme af integrationen af flygtninge . Mine ndringer angr mlgrupperne , mlene og Fllesskabets aktioner .
De er ogs blevet accepteret med stor tilslutning af eksperter .
Det m vre klart , hvad vi forstr ved integration . Har kun anerkendte flygtninge ret til integrationsforanstaltninger , eller glder det ogs for dem , som kun bliver hos os i kort tid ?
Endelig kan integrationsforanstaltninger ogs vre hensigtsmssige med henblik p et positivt forlb af den frivillige tilbagevenden til oprindelseslandet . Her ligger ogs sammenhngen mellem handlingsprogrammet og den flles aktion .
<P>
Vores vigtigste ml er , at flygtningene i optagelseslandet kan fre et liv , de selv bestemmer over , og kan deltage aktivt i samfundslivet .
Vi foretrkker derfor aktioner , som muliggr en selvstndig indkomst , og aktioner , som i samme grad involverer befolkning og flygtninge .
Jeg hber derfor , at dette forslag med mine ndringsforslag , som kommer til afstemning i morgen , vil f en positiv modtagelse .
<P>
Lad mig nu endvidere sige noget principielt .
Kosovo-krisen viser , at den flles asyl- og migrationspolitik er ptrngende ndvendig .
Alt for mange sprgsml er uafklarede og hindrer en hurtig reaktion som svar p flygtningenes elendighed .
Vi mangler for det frste en definition af begrebet flygtning .
Diskussionen drejer sig her ikke om Kosovo-flygtningene .
De forflges p grund af deres tilhrsforhold til en etnisk gruppe og er derfor under alle omstndigheder konventionsflygtninge .
<P>
For det andet er der den midlertidige beskyttelse . Hvis Rdet ikke havde forsmt at vedtage Kommissionens forslag , ville vi nu kunne hndtere Kosovo-flygtningene p en anden mde .
Tragedien i Kosovo viser ogs , at asylpolitik alene under overskriften  bekmpelse af ulovlighed  overhovedet ikke svarer til virkeligheden . Vi m igen i langt hjere grad koncentrere os om den internationale solidaritet og flygtningenes behov .
Det drejer sig i dag frst og fremmest om at forhindre , at Balkan , som allerede n gang i dette rhundrede har vret udgangspunktet for en krig , p grund af denne tragedie udvikler sig til en krudttnde .
Hvis flygtningene anbringes i regionen , vil det ikke blot forrsage mange omkostninger , men frem for alt - og det finder jeg vigtigt - ndvendiggre mange koordinationer og ogs krve megen energi for virkelig at kunne hjlpe disse mennesker i regionen . Det kan efter mine begreber ogs kun lade sig gre , hvis vi yder dette i fllesskab p europisk plan .
<P>
En sdan aktion kan ogs kun lykkes i aftale og samarbejde med de berrte personer .
Kosovo-krisen viser , at Genve-konventionen p ingen mde er forldet .
Den regulerer prcist de punkter , som medlemsstaterne endnu i dag ikke kan enes om .
De rige europiske landes sjakren om optagelsen af ikke engang - og det mener jeg virkelig er tankevkkende - ikke engang en tiendedel af de mennesker , som flakker rundt p Balkan , det er beskmmende !
<SPEAKER ID=45 NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg taler som ordfrer og som ordfrer for en udtalelse , men om to forskellige betnkninger .
<P>
Frst vil jeg tale om Rdets udkast til flles aktion om oprettelse af et system til hurtig varsling med henblik p videresendelse af oplysninger om ulovlig indvandring og organiseret menneskesmugling .
<P>
Efter vores mening drejer det sig i bund og grund om at udvide beslutningen fra 1992 om oprettelsen af oplysnings- , analyse-og udvekslingscenteret i forbindelse med grnsepassage og indvandring til at omfatte ansgerlandene og at rette deres arbejde imod hurtigst muligt at afslre mulige tilflde af - m det formodes - massiv indvandring .
<P>
Parlamentet var allerede kritisk i 1992 i forbindelse med oprettelsen af dette oplysningscenter .
CIREFI skulle allerede spille en rolle i forbindelse med ulovlig indvandring og menneskesmugling .
<P>
Med dette forslag skal ansgerlandene , hvis de kan , samarbejde , men dette skaber ogs , som det var tilfldet med oprettelsen af centeret i sin tid , efter min mening meget tvivl .
For det frste er det vanskeligt at forst - og vanskeligere i takt med , at ratifikationen af Amsterdam-traktaten nrmer sig - hvorfor Kommissionen ikke deltager i dette arbejde .
Det er vanskeligt at forst , og dette nye udkast rejser ogs tvivl i denne forbindelse . Men det er ikke kun det , der fr mig til at tvivle p dets effektivitet og p behovet for det .
<P>
For det frste , hr. formand , hvilken type oplysninger nsker vi ? Og hvordan ?
Er det , fordi vi ikke ved , hvad der foregr omkring os ?
Det undrer mig .
Jeg mener , hr. formand , at der ikke har vret noget , der var mere forudsigeligt end den humanitre krise , som vi ser p fjernsynsskrmen , intet mere forudsigeligt end den krise , der opleves i Europa , i Kosovo , der er intet mere forudsigeligt - og jeg siger Dem , det er ikke ndvendigt med mange varslinger - end , at Gibraltarstrdet og Middelhavet i de kommende mneder igen vil sluge en del mennesker , som benytter sig af det gode vejr til at forsge at krydse det i pramme , i sm bde i meget drlig stand .

<P>
Under alle omstndigheder ved vi , at sprgsmlet om ulovlig indvandring er bekymrende , og Parlamentet forsger at vise ansvarlighed .
Vi undrer os over - det har jeg sagt fr - det manglende samarbejde med Kommissionen , og jeg tror , at Kommissionen regner med Eurostat og regner med Schengen-informationssystemet eller det europiske informationssystem i nrmeste fremtid , og jeg mener , at disse aktiviteter kunne indpasses perfekt der , og s ville vi ikke gentage missioner , funktioner og strukturer .
<P>
P grund af alle disse tvivlssprgsml - om , hvad dette udkast til flles aktion skal bruges til og om selve centeret - overvejede jeg alvorligt simpelthen at forkaste dette forslag .
Men vi er - som sagt - bevidste om det dramatiske problem , som menneskesmugling skaber i Europa .
Vi anmoder derfor om , at Rdet inden for hjst et r forelgger et nyt forslag til forordning inden for rammerne af Amsterdam-traktaten , og vi anmoder ogs om , at Middelshavsomrdet sammen med landene i Central- og steuropa inddrages som geografisk aktionsomrde i dette nye forslag til forordning .
<P>
Og nu vil jeg , hr. formand , referere til min udtalelse og til den betnkning , som fru Reding ogs har forelagt om strategien i forbindelse med migrations- og asylpolitikken .
<P>
For det frste vil jeg oprigtigt takke ordfreren for hendes arbejde og for hendes evne til p s kort tid at udarbejde en s vanskelig betnkning .
Jeg tror , at medlemmerne af Parlamentet er hende meget taknemmelige for , at vi kan udtale os i rette tid , og fr vores arbejdet med dette emne ophrer .
<P>
Rdets dokument er for mig velkomment , isr fordi det fremmer en ndvendig debat i de europiske institutioner og mellem institutionerne og borgerne i Unionen .
<P>
P vegne af Udenrigsudvalget vil jeg sige , at migrationspolitikken og den behandling , som bliver de lovlige indvandrere i EU til del , bliver et grundlggende tema i Unionens relationer til tredjelande .
Et eksempel p det er de diskussioner , som vi har med Middelhavslandene om associeringsaftalerne .
Derfor mener jeg , at det er godt med en styring af migrationsstrmmene , som ikke kun er baseret p den interne politik , men tager hjde for Unionens aktioner p andre omrder , f.eks. den flles udenrigspolitik og udviklingspolitikkerne .
<P>
Kun en dialog med tredjelandene kombineret med udviklingsforanstaltninger , som indvandrerne , der sender en stor del af deres indtgter til deres familier , og det er for disse familier og for disse lande allerede en vigtig sttte , ikke er fremmede over for - jeg gentager - kun dialog er vigtig , snarere end tvang og snarere end repressive foranstaltninger eller foranstaltninger , der har til forml at ptvinge andre lande vores kriterier .
Denne dialog er vigtig , og i dette dokument behandles denne ndvendighed .
<P>
Der er nogle ting , som jeg ikke har brudt mig s meget om , og nu taler jeg mere p vegne af min gruppe end p vegne af Udenrigsudvalget .
Selvom vi glder os over dette dokument , ville vi meget hellere , som jeg sagde i forbindelse med det foregende emne , have modtaget en kraftig tilskyndelse fra Rdet , have modtaget en godkendelse af de dokumenter , der allerede foreligger , og som Kommissionen har fremlagt i de seneste mneder for ikke at sige r .
<P>
Jeg taler - og det er allerede blevet sagt - om aftalen om beskyttelse af fordrevne personer . Behovet for den er ptrngende .
Jeg taler ogs om aftalen om indrejse for borgere fra tredjelande .
Vi ville hellere have fet et sammenhngende tegn p sttte og vedtagelse af disse foranstaltninger end en overvejelse , selvom denne er velkommen .
<P>
Vi har brug for en asylpolitik - det ses tydeligt - og vi har brug for en migrationspolitik .
Jeg vil bruge det sekund , jeg har tilbage , til at bede Det Europiske Folkepartis Gruppe om , at det , i sammenhng med resultatet af Parlamentets afstemning i forbindelse med aftalen om indrejse for borgere fra tredjelande , i forbindelse med denne forhandling , som Rdet har foranlediget , ogs stemmer for det ndringsforslag , der anmoder om , at rettighederne for de borgere fra tredjelande , som lovligt bor i Unionen , reguleres .
Det synes jeg er vigtigt .
<SPEAKER ID=46 NAME="Zimmermann">
Hr. formand , som ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er det plagt mig at behandle det retlige sprgsml , som tillgsprotokollen til Eurodac-konventionen rejser .
Den frste vanskelighed var her , at det ikke er kendt , hvordan Rdet forholder sig til Europa-Parlamentets udtalelse om denne konvention .
I denne har Europa-Parlamentet jo krvet vidtgende foranstaltninger med hensyn til databeskyttelse , som er mindst lige s vigtige for tillgsprotokollen .
<P>
Det andet problem ser jeg stadigvk i sprgsmlet om , hvorvidt et menneskes ulovlige indrejse eller dets ulovlige ophold alene er tilstrkkeligt grundlag til at foretage s vidtgende indgreb i dets personlige rettigheder .
I dette sprgsml har jeg en hel anden opfattelse end hr . Pirker , som talte tidligere .
Dette menneskes fingeraftryk bliver jo dog ikke kun registreret og sammenlignet , men ogs gemt i revis .
Er det ogs i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ?
Dette kan Retsudvalget imidlertid ikke afgre , for det er efter min mening et moralsk sprgsml .
Som helhed m det fastsls , at Rdet har gjort sig store anstrengelser for at lave et udkast til en tekst , som sikrer , at de lagrede fingeraftryk endvidere skal anvendes til gennemfrelsen af Dublin-konventionen , selvom den efter mine begreber stadigvk ikke er vidtgende nok .
<P>
En udvidelse af Eurodac-databasen , sledes som det krves af ordfreren , skal kraftigt imdegs .
Derfor har vi i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender stemt imod den og anbefalet , at denne betnkning ikke vedtages .
Vi er ikke  blevet blde i knene  , som ordfreren siger . Men vi har bekendtgjort vores opfattelse , nemlig at vi ikke er overbevist om , at vi uden videre har lov til at behandle mennesker p denne mde .
Jeg har den opfattelse , at et Europa , hvor alle data om et hvilket som helst vilkrligt menneske til enhver tid kan hentes frem , ikke er vores Europa . Det svarer ikke til min vision om Europa .
<SPEAKER ID=47 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg vil gerne i anledning af betnkningerne om asylpolitikken , som i aften str p dagsordenen for dette plenarmde , fremstte tre bemrkninger .
For det frste har Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender i de forlbne r gang p gang beskftiget sig med ndvendigheden af en harmoniseret politik med hensyn til asyl og migration .
Beslutningsforslag af Wiebenga , mig selv og Lindeperg gik forud for de betnkninger , som nu str p dagsordenen , nemlig betnkninger af Anna Terrn , fru Zimmermann , hr . Pirker og fru Reding .
Fru Reding har udarbejdet en virkelig god betnkning , hvis jeg m have lov at sige det .
<P>
Europa-Parlamentet har i det forlbne r ligeledes valgt at skabe en fond for flygtningene . Rdets afmagt , og det er min anden bemrkning , str i skarp kontrast hertil .
Afmagt med hensyn til at blive enig om midlertidig modtagelse og deling af byrderne . Afmagt med hensyn til at n frem til en definition af , hvad en flygtning nu egentlig er .
Afmagt med hensyn til at skabe en flles fond for modtagelse , integration eller tilbagevenden for dem , der ikke fr asyl . Det er uforsteligt , at der selv under de nuvrende frygtelige omstndigheder mangler vilje til samarbejde .
<P>
Nu kommer min tredje bemrkning , eller egentlig er det et sprgsml .
Hvordan er det muligt , at Rdet beskftiger sig med en slags ledsagende , negativ politik , som foregiver , at der eksisterer harmonisering ?
Asylsgere m sledes ikke anmode om asyl i mere end n medlemsstat , sledes besluttede man i Dublin .
Derfor skal der komme et system , Eurodac , hvorved dette kan kontrolleres ved hjlp af fingeraftryk af asylsgere .
Vi har som Parlament med temmelig stort besvr afgivet en udtalelse . For det gik egentlig for vidt for os .
Men at Rdet nu vil udvide dette system til ogs at omfatte illegale asylansgere , gr virkelig for vidt for os .
Vi vil ikke have razziaer og heller ikke noget , der indebrer en risiko for asylsgernes fysiske integritet .
<P>
Jeg tilslutter mig endvidere det , som fru Zimmermann sagde herom .
Vi vil kun have n ting : en til stadighed hurtig , effektiv og menneskelig mde at gribe den europiske asylpolitik an p .
Det er beklageligt , at vi i den forbindelse mangler Kommissionens udspil p dette omrde .
For jeg synes , og det vil jeg ogs lige sige , at kommissren har udfrt et udmrket stykke arbejde p dette omrde .
Vi mangler disse udspil , fordi Rdet giver sig selv god tid til at sammenstte en ny Kommission , og jeg m sige , at vi nu p dette punkt egentlig kun har brug for n ting , nemlig at der endelig trffes en beslutning i Rdet om at gribe sagen ordentligt an .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , i denne forhandling under t er Fllesskabets handlingsprogram til fremme af integrationen af flygtninge , som fru Zimmermann er ordfrer for , srlig vigtigt .
<P>
Allerede i 1997 havde Europa-Parlamentet stor succes med at skabe nogle nye budgetposter , som gav Den Europiske Union mulighed for at gennemfre konkrete foranstaltninger p dette omrde .
<P>
Det er vigtigt at fremhve , at handlingsprogrammet vil bidrage til at samordne Fllesskabets initiativer med dem , der er ivrksat af medlemsstaterne .
Jeg mener , at denne samordning er grundlggende for , at dette handlingsprogram fr et godt resultat , og derfor skal der lgges vgt p behovet for , at dette samarbejde mellem de ansvarlige myndigheder er gennemskueligt og effektivt .
Kommissionens optrden i forbindelse med de pilotprojekter , der er blevet gennemfrt i de to foregende r , synes ikke at have vret srligt tilfredsstillende , eftersom medlemsstaterne ikke er blevet behrigt informeret om aktionernes udvikling , og deres reelle deltagelse ikke er blevet lettet .
Derfor br vi afhjlpe disse fejl , fru kommissr , og forsge at opgre resultaterne af de aktioner , der er gennnemfrt tidligere .
Derfor ville det vre nyttigt at gennemfre en evaluering af de resultater , som er opnet med de foregende projekter med det forml at undg de fejl , der har kunnet begs .
<P>
P den anden side og med tanke p de ml i programmet , der vedrrer fremme af det transnationale samarbejde , oplysningskampagner osv . , er det vigtigt for at optimere de fremtidige aktioner at tage andre initiativer fra Den Europiske Union i betragtning , f.eks. de initiativer , der hrer ind under Den Europiske Socialfond , handlingsprogrammet mod racisme eller andre programmer som Ungdom for Europa , som ogs kunne f flger p flygtningeomrdet .
P denne mde kan vi undg , at der opstr overlapninger , som ville medfre en spredning af den samlede indsats .
<P>
Med hensyn til den flles aktion for frivillig tilbagevenden mener jeg , at det er vigtigt at tnke p behovet for , at der ikke udelukkende gives sttte til dette forml , men ogs til at forbedre modtagelsescentrene i medlemsstaterne og ikke kun til forbedring af installationerne , men ogs til uddannelse af de mennesker , der arbejder i disse centre , sledes at de kan modtage flygtningene ordentligt og yde dem den ndvendige sttte til deres fremtidige integration .
<P>
Med andre ord vil jeg blot , uden at lave en tilbundsgende vurdering af retsgrundlaget for vedtagelsen af handlingsprogrammet , som er artikel 235 , sige , at det mske havde vret bedre at vente til Amsterdam-traktatens ikrafttrden og vedtage disse foranstaltninger inden for rammerne af Fllesskabets indsats for at fremme den sociale integration i henhold til den nye artikel 137 i Amsterdam-traktaten .
<P>
Alligevel , hr. formand , fru kommissr , ser vi meget positivt p vedtagelsen af disse forslag , som vi hber kan gennemfres s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , krigen i Kosovo overskygger denne debat .
I to r har Europa-Parlamentet og Kommissionen presset Ministerrdet , for at det skulle vedtage en ordning om modtagelsen af fordrevne og fordelingen af de finansielle byrder ved omfattende menneskelige katastrofer ssom nu i Kosovo .
Erfaringen med den halve million bosniske fordrevne skulle have vret en lrestreg for Den Europiske Union .
Det pgldende lovforslag , en form for en flles indgriben , blev allerede sidste r vedtaget af Europa-Parlamentet , men Ministerrdet har intet gjort ved det .
Der er ikke nogen modtagelsesordning , der er kun en minimal lille flygtningefond p omkring EUR 15 millioner .
Men p den anden side er der ingen finansielle ordninger for ndhjlp .
Det er beklageligt , at alt dette forlber sdan .
<P>
Hr. formand , den beslutning , som Rdet af justitsministre traf i den forlbne uge om modtagelsen af fordrevne fra Kosovo , gr ud p modtagelse af fordrevne , alts modtagelse i Balkan-omrdet .
Det er i sig selv en god beslutning .
Jeg henviser til f.eks. punkt 26 i fru Redings gode betnkning .
Vi m strbe efter at lade disse mennesker vende tilbage til Kosovo , til deres egne huse , hurtigst muligt , for etnisk udrensning m ikke accepteres som en fuldbyrdet kendsgerning .
<P>
Strategidokumentet fra det strigske formandskab er et godt udgangspunkt for en ny europisk migrations- og asylpolitik .
Men det skal vre det sidste dokument .
Nu skal der endelig komme lovmssige foranstaltninger .
Det sagde fru d ' Ancona ogs .
Det sidste dokument , og det var ikke fra Rdet , men fra Kommissionen - det var dokumentet fra 1994 af kommissr Flynn - er nppe gennemfrt .
I debatterne derom , jeg nvner et eksempel , var der f.eks. tale om migrationsovervgningscenteret .
Det var et overvgningscenter , en enhed under Den Europiske Union , der skulle have til opgave at kortlgge situationen i oprindelseslandene .
Det er der ikke kommet noget ud af .
Og nu taler vi , jeg sigter her til fru Terrn i Cusis betnkning , om et advarselssystem for illegal immigration , som henhrer under Ministerrdet .
Det er ikke nskeligt , for et migrationsovervgningscenter , som der tidligere er talt om , skulle falde ind under Kommissionen og desuden have bredere arbejdsopgaver .
<P>
Hr. formand , med henblik p fremtiden skal der hurtigt komme en europisk asylpolitik .
Topmdet i Tampere er allerede for sent for kosovoalbanerne .
Men lad regeringscheferne gribe chancen for at komme ud af det relange ddvande i forbindelse med udviklingen af en sdan politik vedrrende en ensartet europisk asylpolitik . Ligesom de gjorde sidste r i forbindelse med den monetre politik , og sledes som de for nylig gjorde i Berlin med den finansielle politik .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , hvordan kan man undg at vre chokeret og berrt af flygtningestrmmen fra Kosovo , der flygter fra de serbiske militsers overgreb ?
Samtidig m man undre sig over medlemsstaternes tven og dobbelttydighed i forbindelse med modtagelse af disse flygtninge og deres forfrdende manglende evne til at forudse denne forudsigelige forvisning .
Det er en tven angende omfang og fordeling af de ndvendige bevillinger til en sdan modtagelse , hvorimod de hje omkostninger til vben aldrig er blevet bestridt , og en tvetydighed angende disse flygtninges status , da visse medlemsstater jo kun vil give dem asyl med begrnsede rettigheder i stedet for at anvende Genve-konventionen restriktivt .
<P>
Denne tvetydighed gr igen i formandskabets strategidokument om indvandring og asyl .
Det strigske formandskabs oprindelige dokument forrsagede et sdant ramaskrig , at det tyske formandskab omarbejdede det .
Det har ganske vist nedtonet de mest provokerende aspekter , men det har beholdt den grundlggende fremgangsmde , som lgger vgt p indskrnkende foranstaltninger og p mder at undg flygtningestrmme mod Den Europiske Union .
Desvrre ligger dette dokument tt op ad den politik , der for tiden fres i adskillige medlemsstater , og som bliver mere og mere restriktiv og indskrnkende over for indvandrere .
<P>
Indvandrerpolitikken ses frst og fremmest ud fra en sikkerhedsvinkel med etablering af et reelt retsligt og politimssigt vrn for at forhindre , at indvandrere fr adgang til Unionens omrde .
Alt for ofte forbindes indvandring fejlagtigt med stigende arbejdslshed .
Denne opfattelse har desvrre vundet genklang i Parlamentet , som under den nylige debat om et udkast til konvention fra Kommissionen retfrdiggjorde fllesskabsprferencen , som er forfrdelig og national , for s vidt angr beskftigelse .
Min gruppe fordmmer p det kraftigste sdanne holdninger , ligesom den er imod indvandringskvoter .
Formlet med disse kvoter , som er inspireret af nykolonialisme , er udelukkende at udvlge indvandrere i forhold til behovet for intellektuelle og arbejdskraft i den europiske konomi .
Jeg bliver aldrig trt af at gentage her og andre steder , at der ikke er sammenhng mellem indvandring og udviklingen i arbejdslsheden , sdan som OECD ' s undersgelser har vist .
Det m vre nok med denne syndebuksstrategi , denne besttelse af sikkerhed .
<P>
Processen med at lovliggre ulovlige indvandrere , der er pbegyndt i nogle medlemsstater , gr i modsat retning af denne strategi , men den m ikke standse undervejs .
Derfor foreslr min gruppe i et ndringsforslag , at medlemsstaterne gr i gang med at lovliggre ulovlige indvandrere under hensyn til menneskerettighederne og internationale konventioner .
Jeg opfordrer regeringerne til at ratificere og ivrkstte alle de internationale konventioner , srlig De Forenede Nationers internationale konvention om beskyttelse af gstearbejderes rettigheder og Europardets konvention fra 1992 om stemmeret .
Bestemmelserne i disse konventioner burde indg i den fremtidige fllesskabspolitik for indvandring og asyl , der er fastlagt i Amsterdam-traktaten , i stedet for dette arsenal af administrativ kontrol , som mangedobler sagerne .
<P>
I den sidste tid er asylretten blevet gjort mere og mere restriktiv .
Sledes nede afvisningsprocenten for asylansgninger i Frankrig for 1997 op p 83 % for bde algeriere , som er ofre for terrorisme , og kurdere , som er ofre for en undertrykkelse , som er mindst lige s hrd som i Kosovo .
Formandskabets strategidokument retter ikke op p denne tendens .
<P>
Sammen med andre europiske parlamentarikere har jeg derfor underskrevet appellen fra FN ' s Flygtningehjkommissariat , som finder det utleligt at se Europa forblive blandt fortjenesterne i erhvervs- og finanssektoren og lukke sig for den nd , der hersker uden for dets grnser .
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg tage analysen fra formanden for Det Europiske Indvandrerforum op , som ligeledes er en appel til alle folkevalgte og alle regeringer .
Heri hedder det , at asylansgere , flygtninge og indvandrere er en del af det nuvrende og fremtidige europiske samfund .
At behandle dem som mulige agressorer , der skal afskrkkes fra at nrme sig det rige Europa , betyder , at kun de velhavende fr adgang til denne meget lukkede klub .
Hvad angr de fattige , oprindelige indbyggere eller de fremmede , som allerede befinder sig der , kan de ikke gre andet end at klamre sig fast .
Det bliver ogs deres tur . De vil snart blive betragtet som indtrngende , der ikke skal nyde godt af rettigheder , men kun almisser .
Vores kamp er sledes hele det demokratiske samfunds kamp .
Vi kmper ikke kun for os selv og alle dem , der har vret s uheldige at blive fdt med drlige papirer , men for at styrke vores samfunds demokratiske fundamenter .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , denne betnkning fr endnu strre betydning efter de tragiske begivenheder i Jugoslavien og Kosovo i hjertet af Europa .
<P>
Jeg nsker specielt at tale om forslagene om fingeraftryk fra ulovlige indvandrere .
Dette er bare begyndelsen .
Det er en Orwellsk teori , og hvis den nogensinde fres ud i livet , er det noget , som selv George Orwell ikke kunne have forestillet sig .
I det moderne Europa tatoverer vi ikke de folk , der fr os til at fle os ilde til mode , men i stedet tager vi deres fingeraftryk .
Efter indvandrerne kommer turen til sigjnerne og derefter de borgere , hvis udseende vi ikke bryder os om .
Indvandrere og andre , som vi ikke bryder os om , brndemrkes i samfundet p samme mde som kriminelle brndemrkes i dag .
Jeg er strkt imod dette forslag .
<P>
Jeg indrmmer , at der ikke findes nogen let lsning .
Hvis der gjorde , ville man have fundet den p nuvrende tidspunkt .
Storpolitiske emner blandes sammen med menneskerettighedssprgsml .
Der er et overvldende og umiddelbart behov for at beskytte og pleje krigens ofre , standse folkedrabet og finde en lsning , der er acceptabel for alle parter , og som bl.a. respekterer og viser forstelse for nabolandenes behov .
Der gives fortsat topprioritet til beskyttelse og pleje af flygtninge .
Familier er blevet adskilt og sendt til forskellige lande .
Flygtninge er dde i lejre i det moderne Europa uden sanitet eller ordentlige faciliteter .
<P>
UNHCR har mildt sagt reageret meget langsomt .
Vi skal handle , sdan som indenrigsministrene gjorde i sidste uge , da de antydede , at hvis Kosovos befolkning opholder sig lnge i lande uden for regionen , styrkes fordrivelsen fra deres hjem .
Vi skal sikre os , at vi ikke sender de forkerte signaler til det serbiske regime , og at det bliver muligt for Kosovos befolkning at vende sikkert hjem .
<P>
Sidste r gldede vi os over ivrksttelsen af en principiel debat om en samordnet europisk strategi for migrations- og asylpolitik .
Strategidokumentet , der har vret til behandling i Rdet , har gjort det muligt at foretage en seris analyse af de mange aspekter af migration og asyl , s der kan findes konstruktive lsninger .
<P>
I lyset af den aktuelle krise glder vi os ogs over , at sidste rs strategidokument undersgte muligheden for at gre et enkelt medlem af Kommissionen ansvarlig for samtlige sprgsml vedrrende migrationspolitikken .
Det kan vre et betydeligt fremskridt i forhold til den nuvrende situation , hvor flere medlemmer af den fratrdende Kommission har befjelse p forskellige omrder ssom migrationens juridiske aspekter , de aspekter , som vedrrer de eksterne forbindelser , svel som den humanitre bistand og den frie bevgelighed for personer .
<P>
En rkke punkter i dagens betnkninger overlapper hinanden , f.eks. ydelser og modtagelsesfaciliteter for asylansgere og flygtninge .
<P>
Til sidst nsker jeg at hylde kommissren .
Det kan vre min sidste mulighed for at gre det offentligt .
Hun har vret et stort aktiv for EU og en stor sttte i de sprgsml , der ofte er behandlet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Jeg vil gerne hylde fru Gradin og nske hende al mulig held og lykke fremover , uanset om hun vender tilbage eller ej .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , betnkningerne af Zimmermann og Reding stttes af min gruppe .
Netop i de sidste dage er det endnu en gang blevet tydeligt , hvor ptrngende ndvendigt det er at have en europisk flygtninge- og indvandringspolitik .
<P>
Ugerningerne , fordrivelsen og folkemordet i Kosovo og den til dels pinlige mde , hvorp en del medlemsstater af Unionen omgs de fordrevne , som har brug for vores hjlp , tydeliggr endnu en gang , at vi har behov for en harmonisering af flygtninge- og asylpolitikken , som imidlertid skal vre human inden for Genve-konventionens rammer .
Den harmoniserede minimumsstandard for bestemte ydelser og optagelsesbetingelser skal glde for alle unionslande .
Det m ikke vre sdan , at en del lande , ssom mit hjemland Tyskland , belastes langt strkere end andre .
Det glder ogs p omrdet arbejdsmigration .
<P>
Betnkningen af Reding indeholder srdeles gode krav med hensyn til en differentieret behandling af tre grupper , nemlig flygtninge , arbejdsmigranter og ofre for kriminelle menneskesmuglere .
Derfor skal jeg p min gruppes vegne takke Dem , fru Reding , fordi De har forelagt en s differentieret betnkning .
<P>
Et par ord til hr . Pirker : Det passer overhovedet ikke , nr hr .
Pirker siger , at vi ikke nskede en betnkning om Eurodac . Vi nskede en betnkning , men ikke betnkningen af Pirker .
Vi ville gerne i fllesskab have behandlet og vedtaget en kritisk betnkning . Det er ogs plgget fra vores vlgere , som jo netop forventer dette af os .
Nr det drejer sig om borgernes rettigheder , nr det drejer sig om at undg simple vrtshusargumenter , brer vi et meget stort ansvar , ogs her i Parlamentet .
Derfor afviste vi hans betnkning , fordi den ikke var egnet til Parlamentet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , betnkningen af fru Reding er bde en modig og klog betnkning . Det glder mig i dag at kunne nske forfatteren tillykke hermed .
Det m siges , at denne betnkning ligger i forlngelse af fremlggelsen af det strategidokument , vi har fremsendt til det strigske formandskab .
Dokumentet gav anledning til nogen uro i begyndelsen , men det gav ogs anledning til at starte en debat , som har vist sig at vre ret frugtbar .
<P>
Den forelagte betnkning behandler og uddyber fire strre problemer .
Det frste er asylretten , dens sregenskaber og alle de hertil knyttede rettigheder .
Det andet vedrrer indvandring med henblik p arbejde og arbejdskraftens bevgelighed .
Det tredje problem gr opmrksom p den kriminelle organiserede ulovlige indvandring , og endelig er der det fjerde problem , som vedrrer lovligt bosiddende indvandreres status .
<P>
Hidtil har disse begreber vret lidt udflydende , en sammenblanding , som med hjlp fra ideologi , ja selv strke flelser og demagogi har frt til meget alvorlige vanskeligheder .
Som bevis herp kan man tage bemrkningerne for lidt siden fra vores kollega Pirker , der beskyldte venstrefljen for at falde p kn for sine egne vlgere .
Jeg er ndt til at sige til ham , at indvandrere som vlgere ikke ndvendigvis er det bedste , vi kan finde .
<P>
For det andet skal det om asylretten understreges , at alle har ret til at ansge om asyl , og at Genve-konventionen i denne forbindelse - selve konventionen og tillgsprotokollerne - som stadig er den grundlggende tekst , er en model , der ikke m rres ved .
I denne forbindelse er det ndvendigt at henlede opmrksomheden p forslagene til en anden fremgangsmde , og jeg tror , at betnkningen er fuldstndig klar i sin afvisning heraf .
<P>
De mindstestandarder for den modtagelse og service , asylansgerne har ret til , er et andet aspekt i betnkningen ligesom overholdelse af konventioner , hurtigere procedurer for behandling af asylansgninger og srlig opretholdelse af ansgernes rettigheder , indtil der er truffet en retslig appelafgrelse om returnering til grnsen .
Endvidere er det rigtigt , at der mellem den retslige og lovgivningsmssige dimension og den menneskelige dimension ligger et stort forsoningsarbejde , man skal have respekt for .
<P>
Efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten vil Kommissionen vre i stand til at tage lovinitiativer .
Hvis Kommissionen fortstter ad den vej , den har fulgt hidtil - det er mske det rette jeblik til at lyknske den hermed , da det ikke sker s ofte for tiden , s lad os gre det i dag - skal den vide , at den i det nuvrende Parlament eller dets efterflger har en sikker og trofast allieret .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , Parlamentet var i sin tid positivt indstillet over for Eurodac-konventionen .
Vi fik dengang at vide , at den var beregnet til at fremme anvendelsen af Dublin-konventionen ved at give sikkerhed bde til asylansgerne , som kunne vre sikre p at kunne indgive en ansgning i en medlemsstat , og ligeledes til staterne selv , da Eurodac ville gre det muligt at undg gentagelse af ansgninger .
<P>
De argumenter , Rdet i dag har fremfrt , og som ordfreren gentog for lidt siden og underbyggede , for at udvide Eurodac til visse kategorier af ulovlige indvandrere ved hjlp af en protokol , har derimod langt fra overbevist os , og vi mener , at der er en stor risiko for en skv udvikling .
Derfor har vores gruppe denne holdning og nsker , at protokollen forkastes , en holdning , som hele udvalget for vrigt deler .
<P>
Hvad angr de tre andre betnkninger , har jeg ikke tid til at komme ind p de udmrkede betnkninger af fru Terrn og Zimmermann , men jeg vil opholde mig ved betnkningen af fru Reding .
Jeg vil lyknske hende med , at det for et s flsomt og kontroversielt emne i det store og hele er lykkedes at finde kompromisser , der kan f et stort flertal , og samtidig bevare de fundamentale punkter og principper , min gruppe og jeg selv var meget optaget af , og som fru Reding lige har gentaget meget klart .
<P>
Det strigske formandskabs strategidokument bekymrede os faktisk p flere punkter , og det forekom os strengt ndvendigt , at betnkningen gav klart udtryk for disse bekymringer .
Det glder frst og fremmest den ndvendige skelnen mellem problemstillingen asyl og indvandring .
Flgevirkningerne er betydelige , srlig hvad angr adgang til det europiske omrde og flgelig adgang til at sge om asyl for de talrige fordrevne asylansgere , der af let forstelige grunde ikke har tilstrkkelige papirer .
Det er vigtigt ikke at sammenligne disse personer med ulovlige indvandrere , hvilket ville trde  non refoulement-princippet  under fode .
<P>
Betnkningen er gldeligvis ligeledes meget bestemt angende den hele og fulde anvendelse af Genve-konventionen og forkastelse af ethvert forsg p genforhandling .
Manglerne i konventionen br fre til , at den suppleres , srlig ved at etablere andre former for beskyttelse end flygtningestatus , men under ingen omstndigheder at den erstattes med en anden , og vi er strkt imod en politik , der er baseret p et samfundsbestemt tilbud efter medlemsstaternes behag .
<P>
Det er ogs meget vigtigt at minde om vores anmodning om en ikkerestriktiv fortolknng af Genve-konventionen , srlig med hensyn til forflgelse , der foretages af tredjegrupper .
Parlamentet har flere gange gentaget sit synspunkt i denne forbindelse , uden at man har bemrket den mindste bjen af fra Rdets side eller i medlemsstaternes praksis .
<P>
Endelig var det ndvendigt , og de tragiske begivenheder , vi er vidne til for tiden , taler sit tydelige sprog , at give udtryk for vores misbilligelse over for blokeringen i Rdet af Kommissionens flles aktion om midlertidig beskyttelse af fordrevne personer .
Mange af vores kolleger har hentydet hertil . Kommissr Gradin ville med rette uddrage en lre af tragedien i Bosnien .
Uheldigvis har Rdets trkken i langdrag ikke gjort det muligt , at det system , hun har foreslet , blev funktionsdygtigt i forbindelse med de tragiske begivenheder i Kosovo , og det tjener ikke Europa til re .
Hvis de fordrevne fra Kosovo tydeligvis hrer under Genve-konventionen , er det ikke mindre indlysende , at en sdan massiv flygtningestrm umuliggr en individuel sagsbehandling p kort sigt og p den sdvanlige mde , mens midlertidig beskyttelse er et passende instrument , uden at det p langt sigt udelukkes at anvende Genve-konventionen .
<P>
Jeg glder mig alts over betnkningen af fru Reding , men jeg vil alligevel understrege , at uanset dens fortrffelighed er der alligevel grund til at nre tvivl om , hvor effektiv den er , for Rdet har indtil videre ikke ofret megen opmrksomhed p de gentagne og samstemmende anbefalinger fra vores institution .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , det viser sig i stadigt hjere grad , at det strigske strategidokument om asyl og indvandring i Europa er blevet grundlaget for en yderst frugtbar og frst og fremmest srdeles ndvendig diskussion .
Den er ndvendig , fordi asyl og indvandring med Amsterdam-traktatens ikrafttrden er blevet et fllesskabsanliggende .
Selvom dette omrde de nste fem r stadig er afhngigt af enstemmige beslutninger i Rdet , er det dog fjernet fra medlemsstaternes kompetence og overfrt til Fllesskabet .
Det betyder , at vi m kmpe os frem til flles overbevisninger p omrdet asyl og indvandring , og det er Parlamentets opgave .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om t punkt .
Jeg mener , at vi i Europa , her i Europa-Parlamentet meget klart skal besvare et sprgsml , som er grundlggende for alt flgende , nemlig om vi generelt nsker at optage indvandrere i Europa eller ej .
Her taler jeg ikke om politiske flygtninge .
At disse optages , er jo fuldstndigt klart , og intet menneske , som skal tages alvorligt , bestrider dette .
Jeg taler heller ikke om borgerkrigsflygtninge , om andre kvoteflygtninge eller om familiesammenfring .
Jeg taler kun om det principielle sprgsml , om vi vil optage indvandrere i Europa , hvilket fra nogle sider krves .
Her siger jeg , mine damer og herrer : Europa er ikke en indvandringsregion som USA i forrige rhundrede og muligvis ogs stadigvk eller som Australien , New Zealand , Canada eller i det hele taget lande , som desperat har sgt efter mennesker til at fylde deres omrder .
Den situation er vi ikke i . Vi har tvrtimod 20 millioner arbejdslse .
Heraf kan man kun slutte , at vi skal begrnse indvandringen .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at jeg ikke taler om asyl og alt andet , men kun om indvandringen . Det glder frst og fremmest ogs for ulovlig indvandring .
Jeg anser det for ansvarslst , at De afviser Eurodac-konventionen , nr De betnker , at 80 % at de ulovlige indvandrere er ofre for menneskesmuglerorganisationer , som p bestialsk mde udnytter disse menneskers nd og elendighed .
For at stoppe disse organisationer er det bl.a. ndvendigt , at Eurodac-konventionen underskrives .
De , der ngter dette og stemmer imod , hjlper uden at ville det direkte smuglerorganisationerne .
Det skal De tnke p .
<P>
Angende asyl har vi i princippet ingen problemer med hinanden .
Alle gr her ind for , at politisk forfulgte fr asyl .
Vi m afklare sprgsmlet om proceduren .
Skal enhver , som sger om asyl i Europa , have en individuel procedure , eller m vi leve med at overveje institutionelle garantier ?
Jeg mener , at en hurtig afvikling af proceduren frst og fremmest ogs er i asylansgernes interesse .
Derfor m vi bne for denne anden mulighed .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , fru kommissr , det var med glde , at jeg hrte ordfreren Reding fremlgge sin betnkning .
Jeg m sige , at jeg ikke ville have udtrykt mig anderledes , specielt nr jeg i hnderne holder to sider med konklusionerne p indenrigs- og justitsministrenes mde i Luxembourg i forrige uge .
Man kan sprge sig selv , om dette er resultatet af et mde mellem 15 ministre , nr man siger , at man takker Albanien , og at man er parat til at beskytte flygtninge i Kosovo-regionen .
Er det den grad af solidaritet , som vi kan fremvise i Europa ?
<P>
Vi formr at handle , nr 2.000 kurdere str ved vores strande , men ikke nr mennesker i hundedtusindvis lider .
Vi har et kollektivt ansvar for de titusindvis af mennesker , der er forsvundne , og for dem , som mske kommer til at d af sult .
<P>
Kre venner ! Det er nu op til alle de lande , der har talt om betydningen af en europisk identitet og betydningen af solidaritet , at gre noget ved situationen .
Jeg skammer mig ogs i dag over at vre finne - det m jeg ogs sige .
Vi har en statsminister , som mske slet ikke s tv i psken , og som ikke kendte til den uro og de lidelser , som findes i Kosovo .
Jeg undskylder , at jeg er finne , men jeg er trods alt glad for , at vores regering nu endelig har gjort noget . Der er en flles interesse for at gre en indsats .
Solidariteten str sin prve .
<P>
Vi m st fast i Europa-Parlamentet .
Vi m specielt st fast i forslaget om en europisk flygtningefond og i sprgsmlet om gede fllesskabsressourcer til modtagelse af de ndlidende .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , EU ' s politik p flygtningeomrdet har hidtil nsten udelukkende bestet af restriktive foranstaltninger .
Det er ogs i det lys , man skal se p Dublin-konventionen og p Eurodac .
Desuden har Schengen-aftalen i praksis haft meget stor betydning for , at det bliver vanskeligere for asylsgere overhovedet at tage til EU for at prve grundene til asyl . EU ' s politik har vret prget af repressive og politimssige foranstaltninger .
Det er p sin vis forklaringen - eller en del af forklaringen - p den stadigt strre strm af illegale indvandrere og flygtninge .
<P>
I stedet er der frst og fremmest brug for et flles ansvar i hele Europa , ikke bare i EU , over for dem , der har brug for beskyttelse .
Der er ogs brug for regler baseret p FN ' s konventioner til beskyttelse af flygtningenes retssikkerhed samt for at garantere dem en vrdig modtagelse .
Der er desuden brug for regler , der garanterer dem , der opholder sig legalt i EU , retten til f.eks. at kunne bevge sig frit i Unionen .
<P>
Eurodac er en central del af Dublin-konventionens system for anvendelse af princippet om frste asylland .
Dette princip har flere mangler - og Eurodac har flere mangler .
I dag anvendes princippet om frste asylland , til trods for at medlemslandene behandler asylansgninger meget forskelligt .
Det er urimeligt og resulterer i stor vilkrlighed .
For det andet er der en benlys risiko for , at Eurodac-registeret udvides og misbruges .
For det tredje er det at tage fingeraftryk en krnkelse af den personlige integritet , som kun br foretages , nr det virkeligt er ndvendigt .
Derfor br vi afvise forslaget om Eurodac , sdan som det ser ud i dag .
<P>
Jeg vil ogs sige et par ord om betnkningen af Reding om strategidokumentet om Den Europiske Unions migrations- og asylpolitik .
I fjor kom det strigske formandskab med et usdvanligt kynisk forslag om EU ' s fremtidige asylpolitik .
Det var nrmest et frontalangreb p baggrunden for en human flygtningepolitik .
Derfor er det godt , at Reding p flere vigtige punkter modstter sig dette forslag . Det glder ikke mindst forsvaret af Genve-konventionen og UNHCR ' s rolle .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , ved de stadigt mere restriktive foranstaltninger , som vi har diskuteret i revis og desvrre ogs besluttet , psts det igen og igen fra den hjre side i Parlamentet , at det ikke drejer sin om en begrnsning af flygtningepolitikken , men at det drejer sig om at bekmpe misbrug .
I dette klima har man skabt en ordning i forhold til tredjelande , som ganske vist klart overtrder Genve-konventionen , men hvor man ikke foretager sig noget mod misbruget .
I dette klima har man fjernet forflgelse i form af ikkestatslig magtanvendelse fra kriterierne for anerkendelse af flygtningestatus .
I dette klima er ogs i sidste ende opstet det strigske formandskabs strategidokument , som udgr et klart anslag mod Genve-konventionen .
<P>
Men selvom det var sdan , at det for disse kolleger kun drejede sig om misbrug og ikke , som hr . Nassauer sagde , om de virkelige flygtninge , er det i dag sandhedens time , hr .
Pirker , hr .
Nassauer .
I dag flygter 200.000 mennesker ud af Kosovo , og under brud p Genve-konventionen ngtes de flygtningestatus . Hvorfor rejser De Dem ikke op og krver overholdelse af Genve-konventionen , som entydigt faststter beskyttelse af mennesker , som forflges af etniske grunde ?
Rejs Dem nu op , og krv Genve-konventionen overholdt og anerkendelse af flygtningestatus for disse mennesker !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne over for fru Viviane Reding udtrykke min glde over en srdeles menneskelig og meget afbalanceret betnkning , men hun vil ikke tage mig det ilde op , hvis ogs jeg m konstatere i dag , at det er overordentlig kynisk , at Europa-Parlamentet i dag drfter et strategidokument fra formandskabet om asyl- og migrationspolitik p et tidspunkt , hvor hundrede tusinder af mennesker fordrives fra Kosovo og deporteres , sidder fast i mudderet i flygtningelejre eller endog lukkes inde eller drives tilbage til Kosovo .
Det er kynisk at tale om nogen strategi , som p topmdet i Tampere i efterret skal fre til Unionens flles politik , mens Ministerrdet i Luxembourg ikke engang kunne blive enigt om en solidarisk modtagelse af flygtninge i forbindelse med en af de strste humanitre katastrofer , Europa nogensinde har oplevet .
<P>
Det er beskmmende for mig , at Den Europiske Union , som jo er rig og velstende , blot kber sig til en god samvittighed med nogle millioner euro i bistand til omrdet .
Jeg m rligt sige , fru kommissr , at jeg heller ikke har forstet den holdning , som kommissr Bonino forsvarede p Kommissionens vegne i den forstand , at hun modstter sig modtagelse i Den Europiske Union .
Naturligvis er det godt at modtage mennesker tt p deres eget omrde . Hvis det i det mindste kan ske under gode omstndigheder .
Men fjernsynsbillederne og beretningen fra humanitre organisationer har dog tydeligt vist os , at dette ikke kan lade sig gre , at nabolandene desuden er for fattige og for ustabile til at kunne modtage denne gruppe behrigt .
<P>
Nogle af Unionens medlemsstaters politiske uvilje er derfor en skndsel .
Alligevel str der i dette strategidokument meget tydeligt , at Kommissionens forslag om modtagelse af fordrevne , som allerede har foreligget i to r , sledes som hr . Wiebenga med rette sagde , hurtigst muligt skal vedtages .
Jeg tror derfor , at vi i anledning af denne debat p ny m rette en kraftig appel til Rdet om uopstteligt at indg en aftale om denne solidariske modtagelse og om en statut , som garanterer flygtninge rettigheder og beskyttelse .
Hvis det ikke lykkes De 15 , fru kommissr , er jeg overbevist om , at de medlemsstater , som godt vil samarbejde , skal indg en aftale om modtagelsen af flygtninge . En slags , hvad jeg vil kalde , humanitr Schengen-aftale .
Jeg gr slet ikke ind for Schengen , men i dette tilflde forekommer det mig absolut p sin plads .
<P>
Jeg vil gerne til sidst lige nvne et andet punkt , som er vanvittig vigtigt bde i fru Redings betnkning og i krisen i Kosovo .
Det er nemlig familiesammenfringen .
Hver dag er vi gennem fjernsynet vidne til dramaer omkring familier , der er revet fra hinanden , brn , mnd og kvinder , som ikke mere kan finde hinanden .
Verdenserklringen om menneskerettighederne giver alle ret til at leve som en familie .
Denne ret m ogs glde for flygtninge og fordrevne .
Unionen skal ogs garantere denne ret for flygtningene fra Kosovo , men ogs for enhver anden asylsger eller flygtning .
Jeg tror , at vi uopstteligt m forbedre Dublin-konventionen p dette punkt .
Den dybe klft , kre kolleger , som der ligger mellem strategidokumentets f gode forslag og den europiske laden st til p dette omrde - for jeg kan ikke finde andre ord for det - viser , at der egentlig skal ske et mirakel for at opn konkrete resultater i Tampere .
Jeg nsker Kommissionen megen standhaftighed , og jeg hber , at Parlamentet fortsat vil vre involveret i forberedelserne af politikken . For Rdet , kre kolleger , giver snarere indtryk af , at det skal beskytte Europa mod flygtningene , end at det vil beskytte flygtningene .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , fru Viviane Reding har udarbejdet en fremragende betnkning , og hun har vret - og det skal anerkendes - utrolig lydhr over for os , der har deltaget i debatten , og modtagelig over for alle vores bidrag .
<P>
Der er to punkter , der for mig er grundlggende , nr vi taler om emigration : solidaritet og problemets humanitre dimension .
Solidaritet fordi mennesket uafhngigt af nationalitet , kn eller religion har ret til et vrdigt liv og til midler nok til at opretholde livet .
Vi kan ikke forst emigration , hvis vi udelukkende holder fast ved vores grnser , vores velfrd eller vores geostrategiske interesser .
<P>
Den humanitre dimension krver ogs en indsats fra medlemsstaternes side for at forene dette aspekt med den lovgivning , der ndvendigvis skal regulere udlndinges indrejse og udrejse eller ophold i vores omrde for personer , der er kommet for at sge arbejde eller beskyttelse eller asyl p grund af forflgelser , som de kan udsttes for i deres hjemland .
Det er ndvendigt n gang for alle at finde frem til en flles politik , der regulerer de administrative og retlige procedurer , der gr os i stand til at forflge og dmme personer , der udnytter andre mennesker , og som sammen sikrer , at emigranternes ophold , hvad enten det er lovligt eller ulovligt , finder sted under iagttagelse af de mest grundlggende rettigheder , ogs nr det er ndvendigt at udvise disse mennesker eller sende dem tilbage til deres hjemland .
<P>
Jeg vil ogs , hr. formand , gre opmrksom p , at dette ikke udelukkende er Den Europiske Unions ansvar .
Ansvaret ligger ogs hos de lande , der skaber emigrationen , som skal gre en indsats for at udnytte deres menneskelige og materielle ressourcer , bde deres egne og dem , som Den Europiske Union tilfrer for at sttte dem , og de skal desuden udbygge demokratiet og sikre , at borgernes rettigheder respekteres .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske de fire ordfrere , der deltager i denne forhandling under t om migration , asyl og flygtninge : fru Zimmermann , fru Terrn i Cusi , fru Reding og hr . Pirker .
Jeg kan umuligt p tre minutter n gennem en fyldestgrende behandling af disse fire omfattende betnkninger , der bl.a. handler om systemer til hurtig varsling af ulovlig indvandring , om integration af flygtninge , om migrationspolitik samt om sammenligning af asylansgeres fingeraftryk .
I stedet vil jeg komme ind p en rkke principper , som jeg mener br udgre grundlaget for den politik , som vi frer p alle disse omrder .
<P>
Frst vil jeg sige , at Den Europiske Union skal kunne trffe valg vedrrende den immigrationspolitik , den nsker at fre .
Med et Europa uden grnser kan disse valg kun trffes i fllesskab .
Vores aktuelle politik begrnser immigration til enkelte tilflde af familiesammenfring plus nogle tyskere og grkere fra det tidligere Sovjetunionen , der vender tilbage til deres egne lande .
Jeg kan sttte en sdan politik , hvis den fremover vedtages p en ikkeracistisk mde efter en ben og demokratisk debat .
<P>
Dernst skal vi gre det klart , at asylansgere og flygtninge ikke er immigranter .
Der er undertiden nogen forvirring om dette punkt .
Vores ansvar med hensyn til ansgninger om asyl eller flygtningestatus er mere vidtrkkende end ved immigration .
Det er umenneskeligt at sende folk tilbage til tortur , fysisk misbrug og dd .
Selvflgelig findes der mennesker , der vil forsge at misbruge systemet - ligesom nogle medlemmer af Europa-Parlamentet !
- jeg kan ikke se , at flygtninge og asylansgere er anderledes .
Jeg har derfor ikke noget problem med at sttte foranstaltninger til at forhindre , at ansgninger forelgges flere gange .
<P>
Jeg har et andet problem : Jeg nsker ikke at gentage mine kollegers kommentarer - specielt ikke fra Socialdemokraterne - om det , der sker i Kosovo , men jeg vil gentage et synspunkt , jeg fremsatte under en tidligere forhandling .
For nogle r siden afviste EU ' s medlemsstater asylansgninger fra de modige individer fra Serbien , der ngtede at aftjene vrnepligt og deltage i en etnisk udrensning .
Denne forbrydelse kan meget vel have medvirket til de strre forbrydelser , der udfres mod kosovoalbanerne i dette jeblik .
Afslagsfrekvensen er ikke et ml for nd , men et ml for manglende vilje og mod hos medlemsstater , der ngter at anerkende , at niveauet af gyldige ansgninger meget vel kan ligge meget over det antal , der aktuelt fr permanent eller midlertidig opholdstilladelse .
<P>
For det tredje er der i Unionen fire millioner sorte europere og 12-14 millioner borgere fra tredjelande .
Vi har en pligt til at srge for , at alle borgere har samme rettigheder og samme pligter i Den Europiske Union , men den samme pligt glder for alle indbyggerne .
Kun nr det accepteres , kan vi opbygge det Europa , jeg gerne ser .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det er ikke let at afslutte denne forhandling , for i virkeligheden er de vigtigste punkter allerede blevet nvnt og gentaget .
Jeg for min del , hr. formand , sagde i den foregende forhandling , at vi befinder os i en tid , hvor den europiske offentlighed er fuldt ud bevidst om , at den ikke nsker , at Europa blot er et marked , men nsker , at Europa har et civilisationsprojekt .
Og der , hvor man tydeligst ser , hvad vi nsker , at Europa skal vre , er i den mde , hvorp vi prsenterer os , hvordan vi planlgger vores interne struktur i forhold til dem , der banker p vores dre , hvad enten det er emigranter eller mennesker , der sger asyl eller beskyttelse , eller det er fordrevne mennesker .
Derfor er de betnkninger , vi behandler i dag , af s stor vigtighed .
<P>
Hr. formand , jeg vil tale om et aspekt , der allerede er blevet nvnt , men som mske ikke har fet den opmrksomhed , som det efter min mening fortjener : den retlige ramme .
Parlamentet har nogle gange en tendens til at stole p viljen .
Jeg mener , at den retlige ramme er vores sikkerhed , vores ansvar , og den beskytter de svageste .
Netop de mennesker , der i dette tilflde kan komme og sge asyl .
Og det er Parlamentets ansvar at styrke den mest muligt .
<P>
Jeg har tidligere sagt - og jeg gentager : Lad os strkke Amsterdam-traktaten til den videste og dristigste fortolkning , men holde os inden for rammerne af Amsterdam-traktaten , og hvis det ikke er nok , m vi planlgge en regeringskonference , hvor den revideres .
Det , som jeg ikke mener vil vre hensigtsmssigt for denne struktur p Unionen , som vi alle nsker , er , hvis vi lidt efter lidt med konkrete foranstaltninger overtrder traktaten .
<P>
To konkrete ting vedrrende betnkningerne .
Hvad angr betnkningen om Eurodac , afventer vi nu Kommissionens fremsttelse af en forordning vedrrende de nye retsgrundlag , og jeg mener , at dette er et dokument , der p nuvrende tidspunkt har et ufuldstndigt politisk sigte , det m vi erkende .
Det indeholder ikke alt , hvad Parlamentet mener og nsker . Og sandsynligvis heller ikke alt , hvad Kommissionen nsker .
Det skal vre slet fast , s det ikke virker , som om dette er vores holdning til Eurodac .
<P>
Og med hensyn til den vigtige , meget interessante og meget gennemarbejdede betnkning af fru Reding , hr. formand , vil jeg p de 30 sekunder , jeg har tilbage , blot igen nvne sprgsmlet om respekten for den retlige ramme , som jeg tidligere har omtalt .
Fru Reding er net frem til et interessant kompromis , der betyder , at denne vilje til at udnytte elastikken i traktaten til det yderste ikke medfrer , at den brister .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg finder denne diskussion urealistisk og egentlig temmelig hyklerisk .
Realistisk er problemet med hundrede tusinder af flygtninge fra Kosovo .
Realistisk , hr. formand , er det skandalse ministerrdsmde , der for nylig besluttede ikke at ville ptage sig omkostningerne ved en lindring for flygtningene , og som faktisk lagde byrden over p nabolandene , som ikke kan lfte denne byrde hverken konomisk , politisk eller socialt .
Disse lande udvikler sig ustabilt , og Rdet , og jeg kan forestille mig ogs Kommissionen , har heller ikke lovhjemmel til at hjlpe der .
<P>
De har hyklerisk fortalt os , at de nsker flygtningene derhen for ikke at sende et forkert politisk budskab til Milosevic .
Sikken noget !
Det er alts ikke tilstrkkeligt med de budskaber , som missilerne og bomberne sender ?
Er flygtningene ogs budskaber ?
En skndsel !
Eller mske forudser vores ledere en meget snarlig lsning p krisen ?
Hvis jeg skal bedmme ud fra trovrdigheden af deres hidtidige perspektiver , s bner der sig kun mrke perspektiver for svel flygtningene som for nabolandene !
<P>
Hr. formand , denne diskussion kunne blive lidt mindre urealistisk , hvis bde vi og De fandt en mde til - p et hvilken som helst lovbasis - at tvinge Rdet til straks at revidere dets uacceptable indstilling , som i en situation som den nuvrende passer til Pontius Pilatus .
De vrige ting , ssom at lade regeringerne og samfundene imellem klare situationen og alle de rigtige ting , der er blevet sagt her i salen , kan vi f i fremtiden .
Nutiden er her , og den truer os p mange mder .
<SPEAKER ID=65 NAME="Gradin">
Hr. formand , et af sidste rs vigtigste initiativer var det strigske forslag om indvandrings-og asylpolitik . Vi fik gang i en tiltrngt debat om de overordnede migrationspolitiske sprgsml , bde i Rdet og her i Parlamentet .
I sin betnkning tillgger Reding ogs initiativet stor betydning .
Jeg deler ordfrerens opfattelse af , at vi skal adskille de indvandrings- og asylpolitiske sprgsml . Det var for vrigt et af de synspunkter , jeg fremlagde , da det strigske formandskab prsenterede sit frste udkast .
Jeg giver ogs ordfreren ret i , at indvandringen ikke skal betragtes som et problem . Det er ogs et aktiv og et naturligt indslag i det internationale samfunds eksistens .
Vi skal lre at indse , acceptere og hndtere dette .
<P>
I dag varierer indvandringsreglerne fra en medlemsstat til en anden .
Kommissionen har derfor fremsat forslag om mere ensartede regler .
Vi har bl.a. rejst sprgsml om indvandrernes grundlggende rettigheder , ikke mindst nr det glder deres adgang til arbejdsmarkedet i Unionen .
Jeg hber naturligvis p strk sttte fra svel Rdet som Europa-Parlamentet .
For mig er sprgsmlene om indvandrernes stilling i samfundet helt grundlggende .
Som parlamentsmedlem Ford sagde , handler det om livsbetingelserne for ca . 10 millioner mennesker , som i mange r har opholdt sig lovligt i vores medlemslande .
Der er behov for klare politiske signaler .
<P>
Kampen mod den illegale indvandring skal intensiveres .
S lnge indvandringen er reguleret , vil mennesker forsge at undg kontrollerne .
Det har skabt et marked for storstilet menneskesmugling .
Det er ogs baggrunden for forslaget om et system til hurtig udveksling af oplysninger om illegal indvandring , som Terrn i Cus behandler i sin betnkning .
Jeg ser forslaget som en vigtig del af vores bestrbelser p effektivt at angribe den kyniske sexhandel med kvinder , der foregr rundt omkring i Europa .
Det er meget vigtigt , at et sdant system ogs omfatter samtlige Central- og steuropiske lande .
Vi har i de seneste r set , hvordan stadigt flere kvinder fra netop disse lande optrder p gader og i bordeller rundt omkring i vores hovedstder .
Lige siden jeg kom til Bruxelles , har jeg arbejdet for at f disse sprgsml p EU ' s dagsorden .
Det er foruroligende , at der findes begrnsede oplysninger om menneskesmugling , ikke mindst om det , der foregr i oprindelseslandene .
En sdan systematisk udveksling af oplysninger , som omtales i resolutionen , vil vre et vigtigt skridt fremad .
Der er f.eks. behov for hurtigere informationer om nye kriminelle smuglerorganisationer i oprindelseslandene .
Vi skal ogs have strre viden om , hvordan smuglingen foregr , samt om de anvendte metoder og fremgangsmder .
<P>
Det fremgr af betnkningen , at Terrn i Cus ville foretrkke , at det var Kommissionen , der havde ansvaret for forvaltningen af et sdant informationssystem .
Jeg takker for tilliden .
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse kommer Kommissionen til at spille en strre rolle p det migrationspolitiske omrde i de nrmeste r .
Men p kort sigt er det imidlertid vigtigt at f gang i arbejdet hurtigst muligt .
<P>
Flygtningepolitikken i Unionen har et godt flles grundlag i Genve-konventionen fra 1951 .
Samtidig er konventionen snart et halvt rhundrede gammel .
Verden har forandret sig , og det har flygtningesituationen ogs .
Mange af de udsatte grupper opfylder ikke de kriterier , der blev opstillet under den kolde krig .
Vi oplever ogs langt hyppigere flygtningekriser , der blusser hastigt op i stor skala .
Derfor er der ogs brug for andre ledsageforanstaltninger .
Behovet for beskyttelse skal altid g forud for formelle regler .
Den flygtningekatastrofe , som vi nu oplever i Kosovo , er blot det seneste tragiske eksempel .
<P>
Jeg har utallige gange i de seneste 40  r forgves krvet , at Europa udstyres med nye asylinstrumenter , der kan supplere Genve-konventionen i situationer som denne .
Jeg har desuden taget flere initiativer for at f sdanne instrumenter p plads . Et initiativ handler om midlertidig beskyttelse , et andet om solidarisk byrdefordeling , et tredje om at effektivisere asylprocessen .
Jeg glder mig over Europa-Parlamentets sttte til initiativerne .
I Rdet har der derimod vret problemer , nr tanken har mdt virkeligheden .
Vi er ikke net srligt langt , hvad angr midlertidig beskyttelse eller byrdefordeling .
<P>
Jeg er overbevist om , at Europa alligevel kommer til at tage sit ansvar for krisen i Kosovo .
Sidste uges ekstraordinre mde i Rdet gav ogs klar besked herom .
Der gres allerede en massiv indsats for at hjlpe hele regionen med at tage vare p de hundredtusindvis af flygtninge , som nu befinder sig i Albanien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro .
Mere hjlp er desuden undervejs , bde fra medlemsstaterne og fra Kommissionen .
Medlemsstaterne har ogs p forskellig vis erklret sig villige til at modtage flygtninge p eget territorium , hvis der ikke findes andre alternativer .
Samtidig er det beklageligt , at vi ikke har lrt af vores dyrekbte erfaringer fra Bosnien-krigen .
Krigen i Kosovo viser endnu en gang , at Europa har brug for en koordineret flygtningepolitik .
<P>
Et andet vigtigt aspekt handler om , hvordan flygtninge skal integreres i vores samfund .
I betnkningen af Zimmermann lgges der stor vgt p en integreret opfattelse .
Jeg er helt enig .
Kommissionen har fremlagt to forskellige forslag : et om foranstaltninger til fremme af modtagelse af asylansgere og tilbagevending og et om integration .
Det stter ordfreren sprgsmlstegn ved .
Jeg er grundlggende enig med ordfreren , men da Amsterdam-traktaten ikke er trdt i kraft , var der ikke andre muligheder .
<P>
Jeg kan ogs nvne , at det tyske formandskab i sine konklusioner p sidste uges ministermde valgte at lade Kommissionen omarbejde den del , der handler om asylmodtagelse og tilbagevending . Det er tanken , at man skal kunne anvende disse EUR 15 millioner til flygtningekrisen i Kosovo .
Jeg har allerede tilpasset det oprindelige forslag , og jeg har mine kollegers sttte inden morgendagens mde i Kommissionen .
Jeg forudstter ligeledes , at jeg fr sttte fra svel Rdet som Europa-Parlamentet .
Sammen br vi ogs snarest muligt tage en diskussion om , hvorvidt denne bevilling reelt str i forhold til de behov , der findes .
<P>
Jeg bemrker i vrigt , at ordfrer Zimmermann mener , at udvalgsproceduren br udformes s enkelt som muligt .
Det er jeg helt enig i .
<P>
Til slut vil jeg sige nogle ord om betnkningen af Pirker og det europiske system til sammenligning af asylansgeres fingeraftryk , Eurodac .
Det er vigtigt at f dette system p plads .
Det er en forudstning for , at princippet om frste asylland og Dublin-konventionens regler skal kunne anvendes som planlagt .
Som De ved , har Rdet nu frosset Eurodac-teksten og bedt Kommissionen om at omarbejde forslaget , s det stemmer overens med vilkrene i den nye traktat .
Tanken er alts at afvente Amsterdam-traktatens ikrafttrden for p den vis at kunne styrke bde den demokratiske og den retslige kontrol .
<P>
Alle de sprgsml , som vi arbejder med inden for de retlige og indre anliggender , berrer vores medborgere i deres dagligliv .
Det er p sin vis paradoksalt , at det samarbejdsomrde i Unionen , som mske engagerer mennesker mest , ogs er det omrde , de kender mindst til .
Mere benhed og strre indblik i vores arbejde kunne vre et middel til at ndre p dette forhold .
Man kunne ogs trffe konkrete beslutninger i centrale sprgsml p det migrationspolitiske omrde .
Det , som vi gr p disse omrder , skal kunne mrkes og berre vores medborgere .
Der er derfor brug for stor politisk vilje for at f truffet de ndvendige beslutninger ogs i de kommende r .
Derfor beklager jeg , at kravet om enstemmighed fastholdes i endnu fem r .
Samarbejdet i disse sprgsml er imidlertid fortsat flsomt , specielt nr vi diskuterer de indvandringspolitiske sprgsml .
Det m derfor vre en meget vigtig opgave i de kommende r at skabe en sdan tillid til EU ' s indsatser p dette omrde , at det bliver muligt at indfre afgrelser ved kvalificeret flertal .
<P>
Desuden m vi give Amsterdam-traktatens begreber frihed , sikkerhed og retfrdighed et klart og tydeligt indhold .
Efterrets topmde i Tampere bliver derfor en milepl .
Ogs Europa-Parlamentet har en vigtig opgave at lse .
Der er brug for klare politiske signaler om , hvilken retning den europiske indvandrings- og asylpolitik skal tage .
Jeg synes ogs , at aftenens to forhandlinger p en betydningsfuld mde har vist , hvor vigtigt det er .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=6>
Elektronisk dataudveksling mellem administrationer ( IDA )
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling af flgende henstillinger :
<P>
A4-0131 / 99 fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning ( 13490 / 2 / 98 - C4-0017 / 99-97 / 0340 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om opstilling af en rkke retningslinjer , herunder fastlggelse af projekter af flles interesse , for transeuropiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne ( IDA ) ( Ordfrer : Imelda Mary Read ) ; og
<P>
A4-0130 / 99 fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning ( 13491 / 2 / 98 - C4-0012 / 99-97 / 0341 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om fastlggelse af en rkke aktioner og foranstaltninger med henblik p at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne ( IDA ) ( Ordfrer : Imelda Mary Read ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="Read">
Hr. formand , dette stykke arbejde har en meget lang titel for et projekt , der handler om fordelene ved elektronisk overfrsel af data mellem administrationerne i Den Europiske Union . Det er en succeshistorie , der viser borgerne i Den Europiske Union , hvordan beslutninger , der trffes p deres vegne , samt gennemfrelsen heraf kan gres langt mere gennemskuelige og let identificrbare .
To eller tre projekter nvnes altid , og de er vrd at nvne igen . Det ene handler om det arbejde , der udfres af Medicines Evaluation Agency i London .
Et andet er projektet , der hjlper indbyggerne i Den Europiske Union med at finde oplysninger om ledige stillinger i hele Den Europiske Union . Det tredje er en ordning om kontraindikationer af giftige stoffer og narkotika , der specielt kan vre farlige for unge mennesker .
<P>
Projekterne har haft nogle brnesygdomme .
P nuvrende tidspunkt vil jeg gerne rose Kommissionens tjenestemnd for det arbejde , de har udfrt . Jeg har haft mange diskussioner med dem , og vi har sammen gjort en stor indsats for at forsge at lse mange af disse problemer .
Det materiale , jeg fremlgger i aften , handler om at finde en lsning p nogle af brnesygdommene og undg en undvendig gentagelse af arbejde samt kompatibilitetsproblemer .
<P>
Der er ogs nogle sprgsml vedrrende implementering .
Jeg vil gerne understrege vigtigheden af , at de enkelte ordninger ikke blot benytter sig af elektronisk dataudveksling , men at metoderne for de enkelte projekter ogs efterflgende kan overfres til andre projekter .
<P>
Jeg hber , at det relativt beskedne antal ndringsforslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil blive vedtaget .
Jeg vil ikke tve med at anbefale begge betnkninger .
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p IDA-holdets opdateringer af betnkningerne , hvilket giver et meget vrdifuldt referencegrundlag for eksempler p , hvordan EU-institutionernes arbejde er til gavn for borgerne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Vi str med et usdvanligt problem i aften , idet vi er langt forud for tidsplanen .
Fru Peijs er ikke kommet endnu .
Kommissr Monti , der egentlig skulle svare , befinder sig vistnok stadigvk i et fly et eller andet sted i luftrummet over os .
Fru Gradin er imidlertid mand nok til at trde i hans sted .
<SPEAKER ID=70 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil forsge at agere kommissr Monti i et par minutter .
<P>
I december 1997 fremlagde Kommissionen sine forslag til anden fase af IDA-programmet .
Disse to forslag har som ml at etablere interoperable telematiske netvrk til interinstitutionel kommunikation samt implementering af Fllesskabets politik og aktiviteter .
<P>
I denne anden fase af IDA-programmet foreslr Kommissionen et fokusskifte fra opbygning af infrastruktur til koordinering og sttte , specielt med henblik p strre rentabilitet .
IDA-projekterne vil nu f.eks. nyde godt af generiske telematiktjenester fra markedet .
Europa-Parlamentet og Rdet tilsluttede sig fuldt ud disse tanker under frstebehandlingen .
<P>
Kommissionen har allerede udtrykt sin tilfredshed med , at Rdet har indarbejdet strstedelen af Parlamentets ndringsforslag ved frstebehandlingen .
Kommissionen har endvidere accepteret de flles holdninger og anbefalet en hurtig vedtagelse af dem .
<P>
Her under andenbehandlingen fremstter Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik to ndringsforslag til beslutningen om retningslinjerne og et ndringsforslag til beslutningen om interoperabilitetsforanstaltninger .
De bygger p de ndringsforslag , som Rdet forkastede ved frstebehandlingen .
Kommissionen mener imidlertid , at Europa-Parlamentets nuvrende formulering ikke blot vil forfine IDA-programmets politiske prioriteter og gre programmet mere gennemskueligt , men at det formentlig ogs vil fjerne Rdets indsigelser fra frstebehandlingen .
Jeg er derfor glad for at kunne sige , at Kommissionen accepterer Europa-Parlamentets tre ndringsforslag ved andenbehandlingen .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke Parlamentet og specielt ordfreren , fru Read , for den konstruktive holdning til Kommissionens forslag .
Jeg er sikker p , at man med Parlamentets sttte snart vil opn politisk enighed med Rdet , og at vi straks kan genoptage denne vigtige opgave .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<P>
Mdet udsat kl . 20.30 og genoptaget kl .
21.15 <CHAPTER ID=7>
Bestemmelse af momsbetalingspligten
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Frst skal jeg meddele Dem , at hr . Monti sandsynligvis allerede er landet og skal komme hvert jeblik .
Vi er jo yderligere begyndt et kvarter senere , for at han kan n at deltage i forhandlingen .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0174 / 99 ) af Harrison for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF for s vidt angr bestemmelse af betalingspligten for mervrdiafgiften ( KOM ( 98 ) 0660 - C4-0705 / 98-98 / 0312 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Harrison">
Fru formand , Kommissionens forslag om ndring af direktivet fra 1997 om bestemmelse af betalingspligten for mervrdiafgiften har til forml at forenkle det nuvrende meget komplicerede system .
Det fremsttes under SLIM-forslagene , der har til forml at lette adgangen til det indre marked , specielt for SMV ' er .
Det underliggende princip for Kommissionens forslag er nsket om , i tilflde hvor virksomheder opererer i flere EU-medlemsstater , at lade betalingspligten phvile den person , der udfrer den afgiftspligtige transaktion , uanset om denne er etableret i det land , hvor transaktionen finder sted , eller ej .
<P>
Det skal endvidere bemrkes , at der er tale om et forelbigt forslag .
Kommissionen agter stadig at indfre en endelig ordning om indsamling af mervrdiafgift og afgiftspligt p baggrund af princippet om , at beskatning kun skal finde sted i t land .
Til dette forslag er der ogs knyttet en srskilt , men meget velkommen tanke om at lse problemet med afgiftsunddragelse i forbindelse med fortlbende levering af produkter som gas eller elektricitet .
Her foresls det , at afgiften skal opkrves n gang om ret ved fortlbende levering , som ikke medfrer p forhnd fastsatte og p hinanden flgende afregninger .
Det er altsammen meget udmrket , men det er her , problemerne starter .
<P>
Denne forsinkelse i en endelig momsordning er beklagelig nok i sig selv . Det er imidlertid endnu mere frustrerende for SMV ' erne , som vi gerne ser som aktive deltagere p det indre marked , at der indfres et midlertidigt system , der er lige s forvirrende som forgngeren .
Derfor har jeg - forgves - bedt Kommissionen om at stte tal p problemets omfang og opstille en strategi og en tidsplan for denne midlertidige ordning , inden det endelige system indfres .
Hvorfor er Kommissionen s uvillig til at gre det ?
<P>
Dernst er jeg som ordfrer ngstelig over at hre detaljer om Kommissionens samrd med de sm virksomheder om forslaget .
Hvorfor holdt Kommissionen f.eks. kun samrd med SMV ' er fra syv medlemsstater ?
Kommissionen var heller ikke interesseret i at hre , at hver tredje SMV mener , at det aktuelle forslag kan ge momsbureaukratiet i stedet for at mindske det .
Kommissionen vil mske kommentere disse punkter i aften , hvis den nr frem i rette tid .
<P>
For det tredje br der ikke gres overdreven brug af reverse charge -ordningen , der bevarer princippet om betaling i flere led .
De mange undtagelser gr imidlertid imod princippet om en forenkling af det midlertidige system .
Kommissionen har for resten endnu ikke svaret p , hvorfor advokat- og konsulentvirksomheder samt reprsentanter , der beskftiger sig med varetransport , betragtes som undtagelser , der kan bruge systemet med reverse charge .
Hvorfor disse grupper og ikke andre ?
Jeg synes , at vi har ret til et svar .
<P>
For det fjerde har den gensidige bistandsordning , der skulle hjlpe SMV ' er over nogle af de vrste forhindringer p markedet , vist sig meget lidt brugt og dermed ineffektiv .
Hvad siger Kommissionen til det ?
For det femte vil jeg gerne bede Kommissionen om at prcisere sin holdning til ikkestatslige organisationer , der til stadighed mister vrdifulde indtgter , fordi de straffes af et system , der ofte lader dem i stikken med moms , der ikke kan refunderes .
<P>
Endelig vil jeg gerne vide , om Kommissionen vil gre noget ved den skandalse praksis , at SMV ' er i Belgien og andre medlemsstater for at opfylde de aktuelle krav til afgiftspligtige personer skal deponere finansielle garantier hos lokale banker , hvilket binder mange ressourcer og resulterer i ddelige likviditetsproblemer , og hvilket kan forhindre mange SMV ' er i at f adgang til markedet .
<P>
Jeg vil gerne holde en pause her og takke min kollega , hr . Rbig , for de to ndringsforslag , som jeg accepterer .
De har til hensigt at hjlpe SMV-sektoren , men samtidig betyder de ogs , at der indfres flere af ovennvnte undtagelser .
<P>
Dette forslag fra Kommissionen skal hjlpe virksomheder med at f succes p det indre marked .
Tanken er fin , men gennemfrelsen er tvivlsom .
Jeg hber , at Kommissionen kan berolige Parlamentet i relation til alle de emner , jeg har bragt p bane i aften i min betnkning , og jeg hber , at den kommissr , der ikke har kunnet lytte til min argumentation - det er ret formlslst , nr han ikke er til stede - vil kunne besvare mine konkrete sprgsml .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Fru formand , frst vil jeg gerne sige , at vores gruppe i stor udstrkning er enig i ordfrerens argumentation , og at vi er ham taknemmelige for det arbejde , han har udfrt med hensyn til dette vigtige emne .
Vi er navnlig meget positivt indstillede over for alle de foranstaltninger , der letter de sm og mellemstore virksomheders aktiviteter , hvilket er i trd med SLIM-initiativet , som delvist har vret medvirkende til noget af indholdet i det forslag , vi behandler .
Vi er ogs meget positivt indstillede over for det pres , som udves , for at man skal genoptage det emne , der hedder ngo ' erne , og for at man skal n frem til nogle betingelser , der hnger bedre sammen med ngo ' ernes aktiviteter , og som ikke gr dem til ofre for et skattesystem , der ikke har nogen synlig berettigelse ud fra den betragtning , at de er momspligtige , men ikke har nogen inddrivelsesmulighed .
<P>
Vores gruppe havde stemt nej til ndringsforslag 7 , og jeg vil nu forklare rsagerne til dette . Dette ndringsforslag er efter vores mening ret komplekst formuleret .
Der er nemlig flere instanser , som behandles i ndringsforslaget samtidig , f.eks. ngo ' erne , der burde have vret behandlet for sig , ligesom vi stiller os lidt tvivlende over for kravet om en generel strategi for forbedringen af den nuvrende overgangsordning for mervrdiafgiften , mens man venter p det endelige system .
<P>
Selvom der er mange henvisninger til det endelige system , som vi anmoder om m blive indfrt snarest muligt , er vi med andre ord bange for , at faststtelsen af betingelser , der letter overgangen uden nogen prcis frist , reelt er et slags alibi for at blive ved med at udstte den beslutning , som vi tvrtimod nsker skal vre s rettidig som muligt .
Kollegerne - og navnlig vores kollega Harrison - husker sikkert , at jeg i min tidligere betnkning om dette emne bad om en prcis frist . Det var mske lidt for forhbningsfuldt , men det drejede sig alligevel om en prcis frist .
Desvrre manglede der nogle f stemmer til , at Parlamentet kunne godkende denne anmodning , og det var navnlig p grund af , at Harrison og hans gruppe stemte nej .
<P>
Som afslutning p mit indlg vil jeg gerne sige , at vores gruppe vil stemme ja til alle ndringsforslagene , men at vi for det frste opfordrer til , at Kommissionen tager hensyn til vores argumentation og gr ikke mindst ndringsforslag 7 enklere og klarere , og for det andet opfordrer vi til , at vores anmodning om at fremskynde overgangen til det endelige momssystem mest muligt bliver taget i betragtning , og at der tages hjde for en frist samt for nogle gode argumenter , der kan forklare , hvorfor det hele tiden udsttes .
F.eks. ville ndringsforslag 8 og 9 - som vi bifalder , fordi der kan vre nogle enklere metoder til at give garantier end de planlagte - faktisk ikke have nogen eksistensberettigelse , hvis vi havde indfrt det endelige system .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi er enige i alle vores kollega Harrisons argumenter her i den nuvrende overgangsfase . Lad os beslutte os til at afslutte denne fase s hurtigt som muligt , s vil der ogs vre mange af problemerne , som forsvinder .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske hr . Harrison med fremlgningen af betnkningen .
Det aktuelle momssystem er opbygget p en sdan mde , at afgiftsprovenuet indsamles direkte af de medlemsstater , p hvis territorium forbruget af de solgte varer eller tjenesteydelser finder sted .
Der er opstillet komplicerede regler for at sikre denne direkte afgiftsopkrvelse .
Erhvervsdrivende , der fuldt ud nsker at udnytte mulighederne p det indre marked , der trdte i kraft den 1. januar 1993 , opfatter normalt kravet om at flge skatte- og afgiftsreglerne i flere medlemsstater som en hindring for den frie bevgelighed af varer og tjenesteydelser .
<P>
Det indre marked kunne kun fungere hensigtsmssigt , hvis der blev indfrt mere brugervenlige regler p nationalt og europisk plan inden for opkrvning af skatter og afgifter .
I maj 1997 foreslog Kommissionen , at momsopkrvningen skulle medtages i anden fase af SLIM-programmet .
Iflge denne henstilling ptog Kommissionen sig at indfre en lovgivning , der skulle forenkle den fiskale reprsentant .
Der blev ogs nedsat en ekspertgruppe , der skulle rdgive Den Europiske Union om fiskale anliggender .
<P>
Jeg glder mig over Unionens bestrbelser p at forenkle afgiftsordningen p momsomrdet .
Iflge det sjette momsdirektiv phviler betalingspligten den erhvervsdrivende , der udfrer afgiftspligtige transaktioner i et givet land .
Et af hovedtrkkene ved den gldende lovgivning , for s vidt angr bestemmelse af betalingspligten for mervrdiafgiften , er dens kompleksitet , og at medlemsstaternes mange valgmuligheder medfrer , at reglerne konkret anvendes meget forskelligt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg sttter de fleste af disse foranstaltninger , men at det er ndvendigt med en strre indsats for at forenkle Unionens skatte- og afgiftssystemer .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg mener , at denne betnkning , som er forelagt af hr . Harrison , er et vigtigt skridt , med hvilket vi opnr en yderligere forenkling af momslovgivningen ved hjlp af bestemmelserne om den fiskale reprsentant og den gensidige bistand ved inddrivelsen af tilgodehavender .
Jeg mener , at disse punkter isr er vigtige for de sm og mellemstore virksomheder .
Vi ved jo , at momssystemet har meget forskelligt retsgrundlag i Den Europiske Union .
Jeg mener , at netop ndringsforslag 6 er et typisk eksempel p , hvordan man f.eks. ved montageleverancer kan tilvejebringe en forenkling af systemet for ogs at gennemfre forenklinger p dette omrde .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Desvrre er hr. kommissr Monti endnu ikke kommet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Beskatning af energiprodukter
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0171 / 99 ) af Cox for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv ( EF ) om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter ( KOM ( 97 ) 0030 - C4-0155 / 97-97 / 0111 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=79 NAME="Cox">
Fru formand , det er beklageligt , at kommissr Monti ikke er til stede , ikke fordi jeg nsker at komme med pedantiske kommentarer til hans fravr , men fordi jeg gerne ville have sagt noget til ham personligt og have det frt til protokols i Parlamentet .
Men jeg er glad for at sige dette selv i hans fravr .
Han er en af de kommissrer , som beklageligvis m trde tilbage p grund af omstndigheder , der ikke har noget med ham at gre .
Han har varetaget sin opgave p forbilledlig vis , og det vil jeg gerne have frt til protokols .
Jeg ved ikke , om der er chance for , at han bliver genindstillet eller genudpeget til Kommissionen , men han er under alle omstndigheder en af de mange uskyldige ofre for flgerne af den seneste tids begivenheder , og det vil jeg gerne have frt til protokols .
<P>
Jeg har kun lidt at tilfje i forhold til det , jeg sagde for flere uger siden .
Nrvrende betnkning bygger primrt p Kommissionens forslag , der er et brugbart forslag .
Jeg hber , at vi her i Parlamentet stemmer ja til nye afgifter og nej til flere afgifter .
Med andre ord nsker vi en udvidelse af beskatningsgrundlaget med energibeskatningen , men vi nsker ogs en klar politisk tilkendegivelse over for Kommissionen og Rdet af , at dette nye , udvidede energibeskatningsgrundlag skal resultere i en reduktion af skattekilen , skatteomkostningerne og skattearbejdet .
Det er grunden til , at vi sttter dette forslag . Det er ikke den eneste grund , men det er en vsentlig grund .
<P>
Til de parlamentsmedlemmer , der ser p problemerne med den strukturelle arbejdslshed i Den Europiske Union , og som fordmmer den hje arbejdslshed , men som ngter at overveje en udvidelse af beskatningsgrundlaget p energiomrdet gennem deres stemmeafgivelse , vil jeg sige : Vil De vre s venlige at komme med et officielt forslag til en alternativ lsning p den skattemssige krise i en rkke medlemsstater , der hnger sammen med strukturelle problemer og arbejdslshed ?
<P>
Mit andet generelle punkt er , at dette forslag skal ikke overdrives .
Det er beskedent , men nyttigt .
Jeg og et flertal i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik mener imidlertid , at forslaget undermineres af for mange undtagelser .
Vi sttter forslaget fra Monti , men vi nsker et mere grnt forslag fra Monti .
Vi sttter nogle undtagelser , men vi nsker mere vgt p de grnne undtagelser .
<P>
Hvad angr afgiftssatserne , foreslr vi i lighed med tidligere ikke et komplekst system , hvor sprgsmlet skal tages op inden for en vis periode , men et  accelerationsprincip  med mulighed for revision hvert femte r .
Vi er klar over , at energiomkostningerne i nogle virksomheder og sektorer kan udgre en vsentlig del af de samlede omkostninger , og at der er brug for en mekanisme til at afhjlpe sdanne konkurrencemssige problemer .
Vi mener , at de konkurrencemssige problemer kan lses , ved at medlemsstaterne fr en vis handlefrihed , som jeg personligt synes skal vre underlagt Kommissionens kontrol .
I morgen kommer der et ndringsforslag , der viser , hvordan Kommissionen kan kontrollere foresprgsler fra sektorer og medlemsstater , der nsker en undtagelse fra reglerne , og det ndringsforslag br vedtages , da der ikke br udstedes en blankocheck for afgiftsfritagelse .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at vi sttter en ny energi- og kobeskatning , men at vi ikke gr ind for flere skatter i sig selv .
Vi krver med andre ord skattemssig neutralitet .
Vi krver , at skatten p arbejdskraften til gengld snkes .
Vi nsker en mere enkel og konkret skattebaseret definition .
Vi nsker en mere forudsigelig basisudvidende formel med et  accelerationsprincip  for at kunne kontrollere udviklingen af afgiftssatserne med det nye beskatningsgrundlag .
Vi nsker at gre noget ved de konkurrencemssige problemer , men kun hvor der er tale om reelle problemer , og vi nsker ikke at udstede en blankocheck for skatteunddragelse .
Hvis disse betingelser opfyldes - hvilket jeg hber vil ske under afstemningen - vil jeg anbefale mine kolleger at stemme for denne betnkning .
Fru formand , sidste gang lykkedes det lige prcist ikke at f et flertal .
Det skyldtes til dels en misforstelse vedrrende nogle detaljer .
Jeg hber , at der ikke bliver nogen misforstelser i morgen , og at nogle af skeptikerne vil lse betnkningen igennem igen og forst , at den er vejen frem .
Jeg anbefaler derfor Parlamentet at stemme ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Hr. kommissr Monti er netop ankommet .
<P>
Hr .
Monti , jeg kan kun fortlle Dem , at hr . Cox netop har talt srdeles pnt om Dem , men det kan De jo eventuelt lse senere i det fuldstndige forhandlingsreferat .
<SPEAKER ID=81 NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , p vegne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vil jeg sige , at de tre ml , som Kommissionen foreslr med dette direktiv ; i det store hele er logiske : en harmonisering af afgifterne , en begrnsning af udledningerne - ved hjlp af prisstigninger - og en anvendelse af disse indtgter til en nedbringelse af de sociale afgifter .
<P>
Men alt dette er ikke srlig godt tilrettelagt , hr .
Cox , for ved De , hvad man opnr ved at stte priserne i vejret - som De foreslr - med hensyn til begrnsning af forurenende stoffer , nrmere betegnet CO2 ?
Det kommer ikke op p 1 % .
For meget vrvl for at opn s f resultater .
<P>
Samtidig forsger vi at snke priserne p elektricitet og gas ved at liberalisere markederne . Det gr vi , fordi energien i Europa er dyr , og vi har store vanskeligheder i konkurrencen med Japan og USA .
<P>
Vi vil gre det hele p n gang , og det kan ikke lade sig gre .
Lad os frst gre n ting og derefter en anden .
<P>
I alle tilflde fremstter De nogle ndringsforslag , som fr afgifterne til at stige .
Og iflge de konomiske undersgelser , der er udfrt af Kommissionens konsulenter , opns der omkring 150.000 job , og CO2 -udledningerne reduceres med 1 % .
Det er rigtigt , at de makrokonomiske virkninger ikke ville vre store - inflationen ville ikke stige meget , underskuddet ville ikke stige meget - men alle landene er i jeblikket bundet af deres stabiliseringsprogrammer .
Deres betnkning er alts efter min mening ikke hensigtsmssig - jeg siger ikke , at den ikke er god .
Jeg mener ikke , at tidspunktet er hensigtsmssigt , og jeg mener heller ikke , at Kommissionens forslag er hensigtsmssigt .
<P>
Jeg er ked af at sige det , hr . Cox , men vores gruppe kan ikke sttte Deres ndringsforslag .
Og jeg m ogs sige til Dem , at hvis betnkningen fr flertal , vil den vre meget lidt realistisk , for resultaterne er meget f .
Under alle omstndigheder kan De og jeg vre sikre p , at fremtiden gr i den retning , men mske er det ikke det rigtige tidspunkt , ikke engang til at indfre nye afgifter .
De siger  ikke flere afgifter  .
De har ret , men heller ikke p energi , som i Europa allerede er plagt meget hje afgifter .
<SPEAKER ID=82 NAME="Spencer">
Fru formand , betnkningen af Cox var god , og nu er den blevet endnu bedre .
Den fortjener vores sttte , og det gr kommissr Monti ogs .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Areitio Toledo">
Fru formand , hr. kommissr , hr .
Cox , som vi allerede sagde , sidste gang vi havde lejlighed til at diskutere denne betnkning , har vores holdning ikke ndret sig , fordi hr . Cox ' holdning i betnkningen heller ikke har ndret sig .
<P>
P det tidspunkt fremlagde vi vores analyse af Kommissionens forslag . Og den analyse konkluderer , at Kommissionens forslag mske er for ambitist .
<P>
Det forsger at opn tre ml med en enkelt bestemmelse , og vi ved allesammen , at bestemmelsernes effekt plejer at vre omvendt proportional med antallet af ml .
<P>
Jeg mener , at det er tre ambitise ml - som fru Estevan Bolea har nvnt - og i betnkningen af hr .
Cox gres der forsg p at lette forstelsen og ivrksttelsen af undtagelser p omrdet , noget , der er vanskeligt at opn med en skatteregel , der netop har til forml at udvide grundlaget for denne beskatning .
<P>
Alle de skatte- og afgiftsregler , som et nyt grundlag defineres p basis af , f.eks. momsen , indeholder et stort og meget detaljeret antal undtagelser .
Der er tale om en bestemmelse , som Kommissionen foreslr , hvor punktafgifterne p mineralolie sttes op , og skattegrundlaget for energiprodukter udvides .
Det er en kompliceret bestemmelse , hvor der desuden gres forsg p at n nogle miljmssige ml , som er vanskelige at opn eller kan opns med en enorm marginal omkostning , som fru Estevan Bolea har forklaret , og desuden er der ingen sikkerhed for den afgiftsneutralitet , som er hensigten med bestemmelsen .
Vi har i hvert fald ikke kunnet finde den nogen steder , vi har ingen sikkerhed for , at bestemmelsen er afgiftsneutral .
<P>
Vi mener , at hr . Cox har gjort en indsats for at bidrage til en strre forenkling af afsnittet om undtagelser , en indsats , som vi heller ikke er enige i , for vi mener , at den vil vre umulig at hndtere for Kommissionen .
Vi vender tilbage til den bermte metode , hvor Kommissionen via medlemsstaterne tilsendes en endels rkke af sager og individuelle autorisationer i henhold til energiforbrugets strrelse osv .
<P>
Men vi mener ogs , at der skal vre en bestemmelse .
Og som fru Mara Teresa Estevan har sagt , m vi til syvende og sidst gre noget og mske opdele mlene i forskellige bestemmelser og forenkle anvendelsen af denne bestemmelse , som har nogle prisvrdige ml , som efter vores mening er meget vanskelige at n p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hr . Cox , vi vil derfor i morgen fastholde vores holdning fra for nogle uger siden , fordi vi mener , at betnkningen af Cox ikke i det vsentlige er ndret , og Kommissionens forslag er som flge heraf heller ikke ndret .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , Hr . Cox ' betnkning , der er resultatet af et samarbejde , skaber en god bund for en reform af energibeskatningen .
Mange tak for det . Det er klart , at vores gruppe sttter sin ordfrers betnkning .
Energibeskatning er et af samfundets allerbedste og allermest effektive styreredskaber til mindskelse af emissioner og styring af udviklingen i en miljbeskyttende og -forbedrende retning .
<P>
Betnkningens udgangspunkt er , at medlemslandene skal beholde et spillerum inden for plgning af beskatning i den udstrkning , dette ikke pvirker Fllesmarkedet .
Dette m anses for rigtigt ligesom princippet om , at de vedvarende energikilder holdes uden for direktivets anvendelsesomrde .
Fremover er opprioriteringen af den forenede elektricitets- og varmeproduktion et yderst vigtigt og velkomment synspunkt .
<P>
Ordfrer Patrick Cox har allerede forenklet Kommissionens forslag og gjort det klarere . Efter min personlige mening kunne man have forenklet det endnu mere .
I den hensigt kunne man jo forene mindsteniveauet for beskatning i artiklerne 7 og 8 .
Beskatningen af brndstoffer , der anvendes til produktionsforml og til opvarmning , er allerede nu s tt p hinanden , at de kunne forenes .
<P>
Jeg vil gerne i denne forbindelse fremhve et par sm detaljer : For det frste burde trv fremover ubestrideligt erkendes som vedvarende biomasse .
Trvemarken frembringer ca. lige s meget trv om ret pr. overfladeenhed , som skoven frembringer trmasse .
Derfor er trv alts en vedvarende energikilde .
Denne konstatering er vigtig , fordi trv specielt i Norden , men ogs bl.a. i Irland , har stor betydning bde nu og i fremtiden .
Den andet detalje er , at faststtelse af beskatningen p flybrndstof burde forblive et nationalt anliggende .
Medlemslandene har store forskelle inden for flytrafikken .
I lande med et lille areal har indenrigsflytrafikken ingen betydning . Derimod i lande med stort areal ssom Finland har den en yderst vigtig position .
Af denne grund ville en flles beskatning ikke imdekomme de forskellige lande retfrdigt .
Med disse tilfjelser anser jeg betnkningen for virkelig god og sttter den varmt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , kre kolleger , vi hilser denne betnkning velkommen , fordi den er et forsigtigt skridt i den rigtige retning .
Det str klart for os alle , at der skal gres meget mere , for at der endelig kan ske et gennembrud p energibeskatningens omrde .
Men det er for os helt vsentligt , at der hermed heller ikke fra Bruxelles ' side sker en bremsning af den anden fase i den tyske kologiske skattereform , og at vi p lngere sigt endelig kan opn , at der findes pionerstater , som kan overtage en rolle som foregangslande i Den Europiske Union .
Det glder os frst og fremmest , at der findes undtagelser , som er  grnne  , og som ikke kun angr de energiintensive virksomheder , men tvrtimod - og det m st klart for os alle - angr de miljvenlige vedvarende energikilder , som kan undtages fra energibeskatningen .
En ting , der ogs glder os meget , er det forhold , at atomstrm skal beskattes . Ellers ville vi have haft en skvhed i energibeskatningsforslaget .
<P>
Vi glder os over , at der var flertal i konomiudvalget for vores ndringsforslag , fordi det er helt vsentligt for os , at den lokale offentlige nrtrafik kan undtages . For n ting m vi ikke glemme .
Denne energibeskatning har et ml , nemlig ogs at hjlpe miljet og bidrage til , at den forpligtelse til at reducere emissionerne af drivhusgasser , som vi har ptaget os , ogs kan opfyldes .
Hertil tjener disse muligheder .
Nu glder det om , at vi hurtigst muligt opnr enighed i Ministerrdet .
I den forbindelse er jeg glad for at kunne meddele Dem , at den tyske miljminister Trittin ved sine besg i medlemsstaterne bestrber sig p , at vi snarest muligt kan opn enighed om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det er meget beklageligt , at Cox-betnkningen frst nu efter to mneders udsttelse p ny tages op p plenarmdet .
P den anden side glder det mig , at hr . Cox ' betnkning ikke er afsvkket alt for meget i den forlbne periode .
Den giver stadig et tydeligt alternativ til det hybride kommissionsforslag .
Et stort antal forstyrrende fritagelsesmuligheder fjernes . Jeg vil helhjertet sttte Cox-betnkningen .
<P>
Rdet m nu vlge en holdning .
Enten overholder det de i internationale sammenhng indgede aftaler om begrnsning af CO2 -udstdning og formindskelse af miljbelastningen , eller ogs foretrkker det den utydelige status quo med yderligere beskadigelse af vores klimasystem som flge .
Jeg gr ind for afskaffelse af fritagelsen for beskatning af brndstoffer for den civile luftfart .
Hvis Den Europiske Union ensidigt indfrer en afgift , ville det imidlertid kunne fre til mange undige starter og landinger .
Et udmrket alternativ forekommer mig at vre en beskatning af overflyvning , som der tidligere er opfordret til , knyttet til flyveledernes tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , i den internationale konkurrence har vi brug for en fornuftig energibeskatning .
Temaet energibeskatning er for mig af flere grunde et af de diskussionsemner i Den Europiske Union og derudover , som peger mest ud i fremtiden .
Frst og fremmest drejer det sig - positivt udtrykt - om systemer , der indeholder incitamenter til en sparsommelig og effektiv anvendelse af vores ressourcer .
Men her skal man g lidt gelinde til vrks , og man m ikke kaste barnet og dermed erhvervslivet ud sammen med badevandet .
Vi er jo ikke principielt modstandere af at indfre en harmoniseret energibeskatning .
Men vi skal i den forbindelse garantere lige konkurrencevilkr .
F.eks. indtager mit land en frende position p dette omrde .
<P>
Svarende hertil er der god mening i generelt at indfre overgrnser for skatte- og afgiftstrykket for energiintensive virksomheder , som det er foreslet i artikel 15 i Kommissionens forslag .
For vi br ikke glemme , at sdanne virksomheder allerede p tidligere tidspunkter har bragt deres tekniske anlg op p det nyeste niveau og har tilnrmet deres energiforbrug til minimumsforbruget .
I dette tilflde kan der heller ikke opns en besparelseseffekt ved hjlp af en hjere energiafgift .
Den heraf resulterende omkostningsforgelse kunne vi forhindre og dermed sttte vores virksomheders konkurrenceevne og produktionsstedet Europa .
Derfor br vi ogs overveje et bortfald af den fakultative fritagelse for energiprodukter , som ikke anvendes som brndstoffer , og for energiprodukter , som anvendes til el- og varmeproduktion , som det er fastsat i artikel 13 .
<P>
I hvert fald br de medlemsstater , hvis energiafgiftssatser ligger over minimumsniveauet , i det mindste indrmmes den mulighed at tilpasse beskatningsniveauet tilsvarende .
En fleksibel udformning af fastlggelsen af overgrnser kan bidrage til , at der findes fornuftige lsninger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Monti">
. Jeg vil gerne starte med at undskylde over for Dem , fru formand , samt over for alle de tilstedevrende parlamentsmedlemmer samt i srdeleshed over for de to ordfrere , hr . Harrison og hr .
Cox .
Sknt jeg havde valgt en flyafgang , der skulle give mig rigelig med tid , viste det sig at vre utilstrkkeligt , hvilket jeg undskylder .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Cox for de rosende ord .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Spencer .
<P>
Hr . Cox , Deres betnkning og Deres konklusioner er meget interessante og vigtige .
Det glder mig meget , at de kan sttte rsonnementet bag dette forslag samt den mde , hvorp det er omsat til handling .
Kommissionen har fremsat forslaget for Rdet , og der lgges primrt vgt p behovet for at modernisere fllesskabssystemet for beskatning af mineralolier og udvide dets anvendelsesomrde til at omfatte alle energiprodukter .
Det er ndvendigt for at forbedre det indre markeds funktion gennem en reduktion af de aktuelle skatteafledte fordrejninger .
<P>
Med dette forslag lever Kommissionen ogs op til sine forpligtelser om at revidere minimumssatserne for beskatning af mineralolier , samtidig med at den flger KOFIN-Rdets anmodning om at fremstte nye forslag efter sammenbruddet i forhandlingerne om CO2 -energiafgiften .
Jeg behver sikkert ikke tilfje , at der i denne forbindelse er voksende bekymring over indvirkningen p miljet fra afbrndingen af fossile brndstoffer .
Det er blevet fremhvet ved Rdets seneste vedtagelse af emissionsml for Unionen som reaktion p Kyoto-protokollen .
Det bliver ikke let at leve op til disse ml , og fiskale foranstaltninger er et af de konkrete vrktjer , der kan bruges til at lse opgaven .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 11 , 12 , 13 , 23 , 32 , 33 og dele af ndringsforslag 25 .
Vi kan imidlertid ikke acceptere forslaget om , at vi skal g direkte til anden fase af minimumssatserne fra januar 2000 og hvert r i fem r hve dem med inflationstakten plus 2 % .
<P>
Hvad angr sletningen af den indledende fase med minimumssatserne for beskatning , er det sandt , at ikrafttrdelsesdatoen den 1. januar 1998 hrer fortiden til .
Diskussionerne i Rdet har imidlertid vist , at selv de foreslede minimumssatser giver problemer for en rkke medlemsstater .
Derfor er enhver stigning i disse satser uacceptabel .
<P>
Det samme glder forslaget om , at minimumssatser for beskatning hvert r i fem r skal hves med inflationstakten plus 2 % .
Kommissionens forslag begrnser stigningen til inflationstakten for at hjlpe de medlemsstater , der ville skulle indfre store skattestigninger for blot at overholde minimumsniveauet .
Det er uacceptabelt at krve yderligere stigninger ud over inflationen .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at man fjerner de fleste af de foreslede tvungne og fakultative fritagelser og lempelser vedrrende produkter , der ikke i jeblikket beskattes .
Disse fritagelser og lempelser er indfrt af forskellige grunde .
Nogle findes i den gldende lovgivning . Andre er ndvendige for at leve op til Fllesskabets forpligtelser i henhold til internationale aftaler , og en tredje gruppe er ndvendig for at beskytte EU-virksomhedernes konkurrenceevne .
<P>
Til slut har jeg blot nogle enkelte kommentarer til betnkningen af Harrison .
<P>
Denne forenkling , som for nylig har fet Kommissionen til at fremstte et forslag til direktiv om fradragsretten , prioriterer vi meget hjt .
Det nvnte forslag til direktiv er endnu et skridt i den retning , og det tager hovedsageligt sigte p at forhindre , at de nationale forvaltninger i fremtiden plgger de erhvervsdrivende , der ikke har fast bopl i det pgldende land , at udpege en skattereprsentant .
Jeg er glad for at kunne konstatere , at hr . Harrison i sin betnkning er enig i denne indfaldsvinkel , og at han bifalder Kommissionens forslag .
De fremsatte ndringsforslag forekommer mig dog ikke at kunne godkendes , men jeg vil gerne forsikre Dem for , at Kommissionen er enig med ordfreren i , at indfrelsen af den endelige ordning kommer til at udgre den vigtigste endelige forenkling for de erhvervsdrivende .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Opvarmning af bilers kabiner
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0170 / 99 ) af Billingham for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 78 / 548 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende opvarmning af bilers kabiner ( KOM ( 98 ) 0526 - C4-0552 / 98-98 / 0277 ( COD ) ) .
<P>
Da ordfreren ikke er til stede , giver jeg frst ordet til hr . Rbig .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , De husker alle den diskussion , vi frte her i salen flere gange i lbet af det sidste r .
Som led i diskussionen om EU ' s buskonstruktionsdirektiv - Murphy-betnkningen - udviklede Parlamentet et fuldkommen nyt udgangspunkt for den tekniske lovgivning .
Den europiske lovgivningsmagt kan udkaste de politiske rammebetingelser . Brugerne og eksperterne , frst og fremmest fra standardiseringsomrdet , skal derefter fastlgge detaljerne i arbejdsgrupper .
Dermed opnr vi strre overensstemmelse og accept hos de berrte .
Vi tager virkelig slagordet om forenkling af lovgivningen alvorligt .
<P>
Kre kolleger ! Ogs det foreliggende forslag ville kunne gennemfres efter denne model .
Teksten ville i s fald lyde omtrent sdan :  Opvarmningen af et motorkretjs kabine skal konstrueres sdan , at den er let at anvende , er tilstrkkeligt afskrmet , s ingen kan brnde sig , og endelig kun emitterer f skadelige stoffer  .
Den nrmere udformning af disse principper skulle derefter kunne udarbejdes af en teknisk arbejdsgruppe .
For s vidt venter jeg allerede med stor glde p Rdets flles standpunkt vedrrende busdirektivet , for jeg er sikker p , at vi inden for rammerne af den flles beslutningstagen ikke kun vil n til en lsning vedrrende denne sag , men ogs kan anvise nye generelle veje .
<P>
Til Parlamentets betnkning skal jeg endvidere sige , at vi fuldt ud sttter kollega Billinghams ndringer .
Desuden anser vi en effektivitetsprve af varmeanlg for ndvendig og vigtig , for kvaliteten af et monteret ekstra varmeanlg skal kunne objektiveres , f.eks. ogs sprgsmlet om , hvorvidt motorens klevand kan bringes p driftstemperaturen fr starten .
Sikkerhedsaspektet for passagererne er ogs behandlet i ndringsforslag 10 .
Hvis anlgget skal monteres i passagerkabinen , skal det vre sikkert afskrmet .
Her vil vi imidlertid ikke lgge os fast p en enkelt udformningstype og gr derfor i ndringsforslag 12 generelt ind for varmebestandigt materiale .
I henhold hertil takker jeg for det gode samarbejde med eksperterne samt med ordfreren og afventer med interesse afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Monti">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Billingham , for den grundige analyse af vores forslag og for den glimrende betnkning , dette har resulteret i .
Forslaget om en ndring af Rdets direktiv 78 / 548 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende opvarmning af bilers kabiner tager sigte p at udvide direktivets anvendelsesomrde , s det ikke kun omfatter biler , men alle kategorier af kretjer .
Forslaget indeholder desuden nogle nye bestemmelser om anlg til opvarmning ved forbrnding for at sikre , at disse anlg overholder nogle strenge sikkerheds- og miljbeskyttelsesbestemmelser , som er forenelige med de aktuelle teknologier .
<P>
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 1-6 og ndringsforslag 8 , 9 og 11 i betnkningen .
ndringsforslag 1-3 og ndringsforslag 5 , 6 og 8 er hovedsageligt belysninger af det oprindelige forslag , mens ndringsforslag 4 , 9 og 11 drejer sig om specifikke aspekter ved sikkerheden for anlg til opvarmning ved forbrnding .
Ogs Kommissionen forflger mlstningen om at fastlgge nogle hensigtsmssige sikkerhedsbestemmelser og bifalder derfor de pgldende ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan dog ikke godkende ndringsforslag 7 , 10 og 12 .
ndringsforslag 7 plgger Kommissionen senest den 1. oktober 2001 at udarbejde nogle forslag til effektivitetsprver af anlg til opvarmning ved forbrnding .
Kommissionen mener , at det bliver markedsdeltagerne , der kommer til at sikre et hjt effektivitetsniveau p dette omrde , og at det derfor ikke er ndvendigt med noget lovindgreb .
Desuden vil opvarmningsanlggenes overensstemmelse med direktivets bestemmelser gre det muligt at bevare et hjt sikkerheds- og miljbeskyttelsesniveau , der er foreneligt med de aktuelle teknologier .
Hvis srlige problemer eller teknologiske innovationer skulle ndre denne situation i fremtiden , vil Kommissionen blive informeret herom af de nationale godkendelsesmyndigheder i forbindelse med de relevante arbejdsgrupper , og den vil trffe de ndvendige foranstaltninger .
Med hensyn til gennemfrelsesfristen forekommer den 1. oktober 2001 os desuden at vre en noget urealistisk frist for nye lovgivningsinitiativer .
<P>
I ndringsforslag 10 og 12 foresls en alternativ mulighed med hensyn til installeringen af anlg til opvarmning ved forbrnding i bilers og minibussers kabiner .
Kommissionens forslag giver mulighed for at installere opvarmningsanlgget i kabinen , nr blot der anvendes en effektivt ttnet indeslutning , som ikke er brandfarlig , heller ikke i tilflde af overophedning .
Sdan som ndringsforslagene er formuleret , giver de et tilsvarende , om ikke lavere sikkerhedsniveau end det , der er taget hjde for i direktivets bestemmelser , og de giver navnlig ikke udtrykkeligt det samme sikkerhedsniveau med hensyn til brandfaren .
<P>
Som konklusion herp kan Kommissionen godkende ndringsforslag 1-6 og ndringsforslag 8 , 9 og 11 , men ser sig ndsaget til at forkaste ndringsforslag 7 , 10 og 12 .
Kommissionen har til hensigt at fortstte den frugtbare dialog med Europa-Parlamentet , da vi er overbeviste om , at det er muligt at n frem til en konstruktiv lsning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.12.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 22.04
