<CHAPTER ID=1>
Bestemmelser om produktansvar
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0068 / 99 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( 12872 / 1 / 98 - C4-0016 / 99-97 / 0144 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 85 / 374 / EF om tilnrmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar ( Ordfrer : Dagmar Roth-Behrendt ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , kre kolleger . De har netop fra formanden hrt , at vi i dag beskftiger os med andenbehandlingen om produktansvar .
Jeg minder endnu en gang om det historiske forlb .
Vi har alle her i Parlamentet - jeg tror enstemmigt - i november 1997 i fortsttelse af BSE - behandlingen af BSE var en af Parlamentets store succeser - sagt , at produktansvaret skal ndres , for at skader , som er opstet som flge af BSE , i fremtiden kan dkkes .
Kommissionen fremlagde derp et forslag , som integrerer og inkluderer primre landbrugsvarer .
Det var ogs gldeligt .
Det var ganske vist ogs det mindste , De kunne gre , hr .
Monti . Jeg har fr altid sagt til Dem , at De sadler , men De rider ikke .
Det er det , jeg kritiserer .
Hvis De ikke var medlem af en fungerende Kommission , men stadigvk - lad os sige det sdan - fungerede p en anden mde , ville jeg i dag sige til Dem , at det , De har gjort , nrmest er fossilt og forstenet .
S det siger jeg ikke .
<P>
Nu har vi i Miljudvalget ved andenbehandlingen knyttet otte ndringsforslag til den flles holdning .
Otte ndringsforslag er ikke meget .
Jeg har som ordfrer forsgt at vre meget moderat og kun fremsat de ndringsforslag , som der var flertal for ved frstebehandlingen , og som efter min mening ogs burde give mulighed for et kompromis i de andre dele af Parlamentet .
Nu lyder der stemmer her i Parlamentet og ogs uden for Parlamentet , som siger , at vi slet ikke skal foretage ndringer .
Lad forslaget g undret igennem , som det er .
Vi skulle sledes acceptere kommissionsforslaget , den flles holdning .
Til disse stemmer og ogs til de kolleger , som har sagt dette ved frstebehandlingen her , m jeg svare , at Parlamentet br vre konsekvent .
<P>
Nr vi har sagt , at der skal ske ndringer i forbindelse med BSE , s m vi som konsekvens heraf ogs dkke de tilflde , hvor mennesker er blevet syge af den nye form , den nye variant af Jakob-Creutzfeldts sygdommen .
Vi ved alle , at inkubationstiden kan vre mellem 10 og 20 r .
Derfor har Miljudvalget som konsekvens heraf ved skjulte skader - og det er kun dem , vi taler om her - forlnget fristen for erstatningskrav for denne skade til 20 r og ikke til 10 r .
De , der bliver syge af Jakob-Creutzfeldts sygdommen , ville ellers aldrig kunne gre erstatningskrav gldende , fordi de eller familien nemlig frst efter 10 r ville kunne konstatere sygdommen .
<P>
Ogs skadesbelbet for alle skader , som i alt kan dukke op , har vi forhjet fra ECU 70 millioner til ECU 140 millioner , og vi har overladt dette til medlemsstaterne .
Heller ikke dette er srligt ophidsende og br faktisk kunne danne grundlag for et kompromis her i Parlamentet .
<P>
Nu har nogle af Dem - ogs hr . Monti - sagt , at der i forvejen finder en revidering af denne lovgivning sted .
Der vil jo foreligge en grnbog den 1. januar 2000 .
Men selv dengang , da Kommissionen stadig var mere handledygtig , end den er nu , tvivlede jeg p , at De ville kunne udrette dette .
Nu er jeg overbevist om , og vi ved det allesammen , at det ikke vil vre muligt til den 1. januar 2000 .
De har jo selv i Kommissionen sagt , at De ikke ikke vil tage nye opgaver op - og dermed ganske bestemt heller ingen nye lovgivninger .
En ny Kommission vil ikke som sin frste opgave udarbejde en grnbog .
Selvom vi fik en grnbog , ville vi frst p et eller andet tidspunkt om to til tre , om fire eller fem r have en lovgivning .
Det kan da ikke vre i vores interesse .
Det kan vi heller ikke forsvare .
<P>
Jeg henvender mig nu til visse kolleger og kigger netop ogs i retning af PPE-gruppen , fordi min kollega Grossette , som sidder i Miljudvalget sammen med mig , ved frstebehandlingen sagde , at befolkningerne slet ikke nsker det , og at jeg med denne ndring ville skabe en masse ravage .
Netop ogs med henblik p PPE-gruppen har jeg f.eks. fuldstndigt udeladt omvendingen af bevisbyrden eller sprgsml vedrrende bevisbyrden .
Jeg vil bede Dem om , fru Grossette , at De mske alligevel endnu en gang overvejer Deres holdning til disse to ndringsforslag om fristen og om skadesummen , og jeg siger Dem , at befolkningerne har et stort nske om , at vi , ikke kun fr valget til Europa-Parlamentet , men generelt gr en indsats for deres personlige velfrd , for deres helt personlige velfrd .
<P>
Det har vi forsgt i Miljudvalget , som har ansvar for forbrugerbeskyttelse og sundhedspolitik .
Det har vi forsgt med otte ndringsforslag , som til dels er overtaget fra PPE-gruppens rkker , og som angr definitionen og revideringen af lovgivningen .
Dermed har vi forlnget fristen og ndret skadesummen .
Intet af dette vil ruinere nogen som helst i Unionen .
Men der vil findes potentielle skader - for vrigt ikke kun i tilfldet angende forurenet blod i blodbanker , som kan fremkalde aids , det ser vi her helt bort fra , jeg taler fortsat om de primre landbrugsvarer .
I tilflde af Jakob-Creutzfeldts sygdommen skal der gives de pgldende mennesker sikkerhed .
Jeg ville nske , at der aldrig blev brug for disse ndringer , fordi ingen blev syge .
Men hvis det alligevel er tilfldet , s har befolkningerne i Den Europiske Union krav p , at vi skaber et ordentligt retsgrundlag for produktansvaret og for deres erstatningskrav .
<P>
Hverken mere eller mindre gr vi efter min mening her med disse ndringer .
Jeg mener ikke , at det er superambitist og superrgerrigt .
Jeg beder om , at vi ved andenbehandlingen sttter disse ndringsforslag , og at vi i proceduren med den flles beslutningstagning kan tage kampen op med Rdet med henblik p en fornuftig lsning .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , kre kolleger , jeg synes , vi skal glde os over Kommissionens beslutning om at medtage landbrugsvarer under anvendelsesomrdet for direktiv 85 / 374 / EF . Det var efter anmodning fra Europa-Parlamentet - i vrigt som flge af problemerne med BSE .
<P>
Jeg vil dog gerne straks sige til fru Roth-Behrendt , at det er ganske umuligt at sttte hende , da hun har benyttet lejligheden til at ndre p direktivets indhold .
Hun ndrer ikke blot definitionen af begrebet landbrugsvarer , hun tilfjer fysiske kvstelser , sletter afgiftsfriheden og det konomiske loft .
Endelig - og det er efter min mening det vrste - forlnger hun fristen fra 10 til 20 r for anmeldelse af de skader , der indtrder som flge af en skjult fejl .
Nr der opstr en skade , skyldes den imidlertid en skjult fejl , som man normalt ikke opdager , fr skaden er sket .
<P>
Jeg vil i det flgende se lidt nrmere p landmndenes problemer , disse stakkels landmnd , hvis produkter man allerede kvier sig ved at lade henhre under direktivets anvendelsesomrde .
Vores landmnd , der kender angsten for fremtiden , vores landmnd , der er meget bekymrede over reformen af den flles landbrugspolitik , og som man vil plgge et ansvar , de ikke er i stand til at ptage sig i den form , som fru Roth-Behrendt foreslr .
Direktivet bner under alle omstndigheder mulighed for et solidarisk ansvar mellem alle de personer , der deltager i produktionsprocessen . Hvis der sledes opstr et problem , og fru Roth-Behrendt nvner problemet med BSE , er der under alle omstndigheder allerede nogle personer , der kan stilles til ansvar .
De kan selv prve at forestille Dem de forsikringsaftaler , landmndene vil blive tvunget til at indg , hvis vi vedtager fru Roth-Behrendts forslag - aftaler , der meget let kan blive helt uhyrlige .
<P>
I sprger mig , hvor forbrugerne str i denne sag ? Tjah , mit svar er , at vi m afvente grnbogen , og jeg henvender mig i denne forbindelse til Kommissionen .
Kommissionen har forpligtet sig til at udarbejde en grnbog for r 2000 . En grnbog , der vil blive skrevet efter hring af producenterne , distributrerne , forbrugerne , landmndene , forsikringsselskaberne .
Man kan ikke ndre p et direktivs ligevgt uden frst at tage sig tid til at gennemfre en forundersgelse . Heller ikke selvom det drejer sig om at beskytte forbrugerne , der alligevel er beskyttet af det ansvar , der plgges enhver producent , hvis produkt har forrsaget en skade , sdan som jeg forklarede det fr .
<P>
Fru Roth-Behrendts gode intentioner er folkeforfrende , for ved at beskytte forbrugerne uden frst at gennemfre en tilbundsgende forundersgelse skyder man skylden p landmndene og overfylder domstolene .
Af denne grund , fru Roth-Behrendt , kan vi ikke sttte Dem , hvilket jeg beklager .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , det er meget vigtigt for forbrugerne , at de har mulighed for at gre producenterne ansvarlige .
Kun ved hjlp af klare rettigheder og god information kan forbrugerne blive rigtige deltagere p markedet , der selv bestemmer , hvilke produkter der tilbydes , og hvilke de vil kbe .
Ansvar skal srge for , at producenterne gennemfrer produktionen omhyggeligt .
Man vil udelukke enhver risiko for forbrugernes sundhed som flge af mangler ved produktet .
Hvis producenten ikke handler omhyggeligt nok , kan forbrugeren i hvert fald krve sin ret .
<P>
BSE har spillet en vigtig rolle ved udarbejdelsen af denne betnkning .
Det har vret en katalysator for at f landbrugsprodukterne medtaget i bestemmelserne om produktansvar .
P grund af uansvarlig handlen er adskillige mennesker dde af Jakob-Creutzfeldts sygdommen .
Med klare bestemmelser om ansvaret havde risikoen for , at det kunne ske , vret meget mindre .
<P>
Fru Roth-Behrendt har udtrykt sin klare holdning under frstebehandlingen .
Hun vil have alle farlige produkter med ind under ordningen .
Jeg er i princippet enig med hende , og jeg mener ogs , at hun har gjort det godt under frstebehandlingen .
Men jeg har ikke stttet hende p dette punkt ved frstebehandlingen .
Jeg mener , at en dybtgende diskussion og en velovervejet beslutningstagning er ndvendige vedrrende et sdant vigtigt og vanskeligt emne .
Jeg mente ikke , at vi skulle trffe beslutning herom som en bisag i en anden betnkning .
<P>
Min gruppe og jeg sttter gerne de ndringsforslag , som fru Roth-Behrendt har indgivet under andenbehandlingen
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det er ubegribeligt , at den flles holdning p ingen mde tager hensyn til det , som Parlamentet foreslog under frstebehandlingen .
Kommissionens undskyldning om , at det pgldende direktiv p ny skal undersges nrmere inden for rammerne af Agenda 2000 , er efter min mening drlig .
Rdet har heller ikke taget Parlamentet alvorligt ved helt at se bort fra ndringsforslagene .
<P>
Ordfreren har med rette indgivet de pgldende ndringsforslag p ny .
BSE-krisens akutte karakter har vist , at udvidelsen af bestemmelserne om produktansvar skal finde sted s hurtigt som muligt .
Endvidere skal andre eksisterende mangler ogs medtages i ndringen . Derved undgr man dobbeltarbejde .
Parlamentets mlstning gr derved et skridt videre end Kommissionens .
Det er efter min mening i sig selv ikke nogen grund til at forkaste disse ndringsforslag , og slet ikke nr man ved , at Parlamentets formand har udtalt , at de pgldende ndringsforslag kan behandles .
<P>
Jeg mener , at isr forhjelsen af loftet fra EUR 70 til 140 millioner er vigtig .
Det m ikke vre sdan , at forbrugeren ikke fr erstatning efter at have kbt et mangelfuldt produkt , fordi han ikke er den frste , men nr .
117 , der indgiver en klage . Det er heller ikke mere end rimeligt , at forldelsesfristen strkkes til 20 r , hvis skaden p et mangelfuldt produkt frst viser sig efter 10 r .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , siden 1985 har et direktiv reguleret erstatningen til mennesker , som har pdraget sig en skade som flge af fejlbehftede produkter .
Kommissionens hensigt med det foreliggende forslag er at ge forbrugerbeskyttelsen med hensyn til fdevarers og basale landbrugsprodukters sikkerhed .
P dette yderst flsomme omrde skal direktivet fra nu af ogs udvides til at omfatte landbrugsrstoffer , som hidtil har vret undtaget .
ndringsforslagene 1 og 2 skal ubetinget stttes , for med dem sikres det , at de , som fremstiller genteknisk ndret ssd , ogs kan drages til ansvar for de eventuelle flger .
Det m ikke vre sdan , at landmndene hfter for skader , som de store virksomheder er ansvarlige for .
<P>
Men desvrre er Kommissionens forslag samtidig blevet brugt som anledning til at fremstte ndringsforslag , som griber kraftigt ind i national civilret og savner et sagligt grundlag .
Af den grund kan vi ikke stemme for udvidelsen af direktivet til at omfatte landbrugsprodukter .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren for hendes forslag og ogs for , at hun har benyttet lejligheden til at indgive forslag fra Parlamentet , som gr ud over det , Kommissionen har forelagt .
Jeg mener , at man allerede p det tidspunkt , hvor denne lovndring blev forelagt , kunne have forventet af Kommissionen , at den stillede mere vidtrkkende forslag i stedet for i mange r at diskutere det , som burde have vret gennemfrt for lngst .
<P>
Nr det nu hedder , at der skal komme en grnbog til nste r , kan jeg ikke forestille mig , at vi vil have lovgivningen fr r 2002 .
Jeg kan kun minde om , at grnbogen om fremtidens levnedsmiddellovgivning , som vi stemte om for et r siden , og hvor alle gav fuld tilslutning til det , Parlamentet foreslog , indtil nu ikke har resulteret i noget , det vil sige , der er ikke forelagt nogen lov , som skulle gennemfre det , vi dengang besluttede .
<P>
Jeg mener ikke , det gr an at give sig god tid og lade tingene g deres gang p et omrde , som er s vigtigt for enhver borger i Unionen .
Jeg er faktisk meget forbavset over mine kolleger fra Parlamentets anden side , som nu pludselig har glemt ganske meget af det , vi her i fuld enighed og enstemmigt besluttede for halvandet r siden som led i beslutningerne vedrrende BSE . Jeg forestiller mig , at vi ogs skylder de europiske forbrugere at holde fast ved det , vi n gang har besluttet her .
<P>
En anden ting vil jeg ogs gerne understrege : Hvis vi optager ansvaret for de primre landbrugsvarer i ansvarsdirektivet , vil det efter min mening ogs vre ndvendigt virkelig at lukke kden fuldstndigt .
Jeg har ogs ved frstebehandlingen stillet et forslag herom , som er blevet optaget .
Jeg mener ikke , at vi m lade ansvaret vre placeret hos landmndene alene , uden at disse kan g tilbage til producenterne af deres rprodukter .
Det er absolut ndvendigt .
Her m vi lukke mske ikke en kde , men en ring , sledes at enhver producent i sidste ende brer ansvaret for det , han markedsfrer , men at vedkommende ogs ptager sig dette ansvar over en lngere periode netop ved produkter , om hvilke vi ved , at de sygdomme , de kan medfre , ikke kan konstateres efter et og heller ikke efter 10 r .
<P>
Jeg beder kollegerne om virkelig endnu en gang at tnke p , at vi burde vre glade , hvis denne lejlighed blev udnyttet .
Vi er for en gangs skyld hurtigere med en europisk lovgivning , og vi br ikke vente og udstte os for den beskyldning , at vi svigter forbrugerne .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Bru Purn">
Fru formand , jeg tilslutter mig fuldt ud fru Roth-Behrendts betnkning , for jeg mener , at hun har udfrt et vigtigt stykke arbejde , bde subjektivt , objektivt og i alle direktivets forhold .
Rent subjektivt er definitionen af begrebet  producent  blevet udvidet , hvilket ogs glder for begrebet  produkt  , som nu ikke kun omfatter fremstillede produkter , men ogs produkter fra landbrug og kvgavl , og ikke kun frdige produkter , men ogs delprodukter , iblandt hvilke prkursorerne , som det blev sagt her til formiddag , er af meget stor vigtighed .
I fremtiden br ogs genetisk modificerede materialer , som ikke er behrigt verificeret , tilfjes .
Det er ogs godt , at fristen er blevet udvidet , for med hensyn til bovin spongiform encefalopati og andre eksisterende sygdomme kan det hnde , at der ikke ses symptomer fr efter 10 r .
<P>
Det er efter min mening ekstremt vigtigt at inkludere ikke kun de fysiske , men ogs de psykiske flger af disse sygdomme , og vi spaniere , som har erfaring med sygdommen , som blev fremkaldt af rapsolie eller methylalkohol , ved , hvor frygtelige disse psykiske flger kan vre .
<P>
Hvad angr skadeserstatningen , synes de EUR 70 millioner , som der tidligere var tale om , ikke af meget i EU ' s konomi , og jeg finder det helt korrekt at ge belbet til mindst EUR 140 millioner .
<P>
Endelig s jeg gerne , at man her i Parlamentet fulgte den gode id om delvist at vende bevisbyrden p dette omrde .
Det m tages i betragtning , at nr en producent har skabt en stemning eller en situation , hvor det er naturligt og normalt at forbruge et bestemt produkt , skal ofret ikke hnge p hele bevisbyrden , hvis der rent faktisk er vished om , at sygdommen er en flge af denne form for farlig produktion .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , mine damer og herrer . Den foreliggende betnkning har overordentlig stor betydning for erhvervslivet .
Der findes her ganske tungtvejende betnkeligheder , isr vedrrende ndringsforslag 4 , bortfald af selvrisiko , og 5 , udvidelse af forldelsesfristen til 20 r .
Jeg sprger mig selv , om vi her ikke skulle overveje det en gang til .
<P>
Anderledes er det ved ndringsforslag 1 og 2 .
Her drejer det sig om definitionen p rstoffer til land- og skovbrugsprodukter .
Jeg ved , at det er blevet diskuteret i Rdets arbejdsgruppe , om der ikke i det mindste burde optages en definition i betragtningerne .
I diskussionen gik man derefter ud fra , at en virksomhedsejer , som foretager gentekniske ndringer af ssd , jo i forvejen skulle anses for producent af et rstof , og en prcisering blev ikke anset for ndvendig .
Det anser jeg for fuldkommen forkert .
Jeg mener , det er absolut ndvendigt at give vores tilslutning til disse to ndringsforslag .
Dermed ville det vre sikret , at landmnd ved anvendelsen af genteknisk ndrede produkter har mulighed for at g tilbage til producenterne af den genteknisk ndrede ssd .
<P>
Med det foreliggende forslag , sledes som det nu ser ud , ville dette ikke vre muligt .
Landmnd , ogs en hvilken som helst lille jordbruger , ville kunne drages til ansvar for skader som flge af genteknisk ndrede produkter - hvilket ville vre helt fantastisk og utnkeligt - mens de , som har foretaget de gentekniske ndringer , de store firmaer som Monsanto og Novartis , overhovedet ikke ville pdrage sig noget ansvar .
Det kan ikke vre i vores interesse .
Jeg beder derfor indtrngende om , at man giver sin tilslutning til disse to ndringsforslag .
<SPEAKER ID=11 NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , kre kolleger . Jeg har vret i Parlamentet lnge nok til egentlig ikke rigtigt at tro , at en debat som denne stadig kan ndre holdningerne , og alligevel gr jeg endnu en gang dette forsg - ikke for Deres skyld , hr .
Monti , De er ikke mere vores partner . Vores partner vil vre Rdet i proceduren med den flles beslutningstagning , men jeg gr det af hensyn til den anden side i Parlamentet .
Jeg henvender mig til Dem , fru Grossette , fordi vi har diskuteret det direkte i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og ogs her .
<P>
De sagde , at jeg ndrer direktivets indhold for meget .
De nvnte definitionen .
Netop dr beskytter jeg landmndene , og Deres kolleger har jo lige forklaret det for Dem .
Fru Flemming har lige sagt det endnu en gang .
Det er ndringsforslag , som jeg har overtaget , og som er kommet fra Deres og min gruppe , og jeg gr ud fra , at De , netop nr De vil sttte landmndene , m g ind for ndringsforslag 1 og 2 .
S beder jeg Dem om endnu en gang at se omhyggeligt p ndringsforslag 5 og 6 , sprgsmlet om forlngelsen af fristen for skjulte skader og sprgsmlet om loftet .
Angende forlngelsen af fristen for skjulte skader : 10 mennesker er i de sidste uger igen blevet syge af den nye variant af Jakob-Creutzfeldts sygdommen , 10 mennesker !
Disse mennesker er p et eller andet tidspunkt i de sidste r blevet smittet med denne sygdom , i de sidste 15 , 8 eller 20 r , vi ved det ikke .
Det var en skjult skade , og de mennesker , som er skadelidte , skal selv dokumentere , at de er blevet skadet .
Jeg som skadelidt har dokumentationspligten !
De kan forestille Dem , hvor ofte det overhovedet vil vre sdan , at det ville vre muligt for mig , og alligevel nsker vi at give denne mulighed .
Det er min overbevisning , at vi ogs skal give den til befolkningen .
<P>
Samtidig har kolleger sagt , at den forhjelse af loftet fra EUR 70 til 140 millioner , som vi vil tillade medlemsstaterne , er noget , vi skal overlade til medlemsstaterne , og som samlet belb er det stadigvk ikke for meget .
Fru Grossette , De sagde noget , som gr mig en smule bestyrtet , men som ogs tiltaler mig .
De sagde , at landmndene i forvejen er bange for fremtiden .
Men det er netop os , som beskytter landmndene .
Tnk p , at en landmand i dag kber dyrefoder i den bedste tro og med den bedste samvittighed og fodrer med dette dyrefoder i den overbevisning , at det ikke indeholder animalsk protein , fordi det ikke str p etiketten , stadigvk ikke .
Alligevel indeholdt det animalsk protein , og hans dyr bliver syge af BSE , og der opstr en skade .
S er det ikke ham , der er ansvarlig , men den ansvarlige er leverandren af dyrefoderet .
Det er netop os , som beskytter landmndene med ndringsforslaget om den skjulte skade .
<P>
Derfor beder jeg Dem om endnu en gang at se p ndringsforslag 5 og 6 , og forsg i det mindste at give Deres sttte til disse ndringsforslag ud over ndringsforslag 1 og 2 , for at vi sammen mske kan kmpe for en endnu bedre lsning i forligsproceduren .
<SPEAKER ID=12 NAME="Monti">
Fru formand , rede ordfrer , rede parlamentsmedlemmer , som flge af Europa-Parlamentets henstillinger om BSE-sprgsmlet , og navnlig henstillingerne om inden udgangen af september 1997 at udvide den produktansvarsordning , der er omtalt i direktiv 85 / 374 / EF , til ogs at omfatte landbrugsrvarer og produkter fra jagt , fremlagde Kommissionen sit forslag den 1. oktober 1997 .
Direktivet fra 1985 foreskriver , at alle skadelidte har ret til at f erstatning for skader , der skyldes et mangelfuldt produkt , uden at skulle bevise producentens skyld .
Ved ogs at lade denne ret omfatte landbrugssektoren gentager Kommissionen sit oprindelige forslag fra 1976 .
<P>
Parlamentets frstebehandling i november 1998 var kendetegnet af , at et flertal i Parlamentet stttede dette princip .
Ogs Rdet tilsluttede sig denne mlstning og vedtog enstemmigt Kommissionens forslag .
Det ml , som de tre institutioner forflger , nemlig medtagelsen af landbrugssektoren , risikerer dog desvrre ikke at blive net , hvis der opstr uenighed mellem Parlamentet og Rdet om fristerne for en grundlggende revidering af basisdirektivet fra 1985 , der gr lngere end til frnvnte begrnsede mlstning .
Ved at genfremstte de ndringsforslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen , anbefaler Deres ansvarlige udvalg Dem nemlig at ndre den flles holdning .
Jeg har allerede gjort opmrksom p , at Rdet har erklret sig fuldstndigt enigt i teksten til Kommissionens forslag , og at det udelukker enhver mulighed for at revidere direktivet fra 1985 ved den lejlighed .
<P>
Kommissionen mener , at vi str over for et vigtigt og meget presserende emne .
Det er vsentligt , at vi nr frem til en aftale p grundlag af den flles holdning , s vi hurtigst muligt kan udvide produktansvarsbestemmelserne til ogs at omfatte landbrugssektoren .
Kommissionen kan derfor ikke godkende ndringsforslag 3-7 om psykiske skader , selvrisiko , forldelsesfristen , det maksimale belb og direktivets ndring i 2000 .
De andre tre ndringsforslag , der udelukkende vedrrer landbrugsrvarerne , det vil sige ndringsforslag 1 og 2 om ansvaret for skader forrsaget af delprodukter samt produktionsmidler og ndringsforslag 8 om pligten til at fremlgge en rapport om virkningerne i 2000 , er overfldige i betragtning af den normale fortolkning af artikel 2 , 3 og 21 i direktivet fra 1985 .
<P>
Fru formand , som Kommissionen allerede sagde i november sidste r , er det rette jeblik og den rette mde , man skal tage revideringen af direktivet fra 1985 op p , i forbindelse med forhandlingen om den beretning om direktivets anvendelse , som Kommissionen skal forelgge for Rdet og Parlamentet i 2000 .
Fr denne beretning vil der finde en bred hring sted , hvortil alle de berrte sektorer vil have adgang , og det bliver i form af en grnbog , der bliver fremlagt umiddelbart efter vedtagelsen af nrvrende forslag .
Dette er den hurtigste mde , hvorp man kan n frem til et ndringsforslag , som tager behrigt hjde for nvnte direktivs betydning for det sociokonomiske omrde , og som gr det muligt at tage alle de vigtige aspekter ordentligt i betragtning med henblik p revideringen af direktivet fra 1985 .
Jeg hber sledes , at Europa-Parlamentet vil sttte denne indfaldsvinkel uden at ndre Rdets flles holdning , og dermed ikke bare gre det muligt at ivrkstte Parlamentets egen henstilling fra den 19. februar 1997 , men ogs at fremskynde begyndelsen p den hring , der gr forud for beretningen for r 2000 .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl.15.00 .
<CHAPTER ID=2>
Den globale forvaltning og FN-reformen
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0077 / 99 ) af De Melo for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om udfordringerne i forbindelse med den globale forvaltning og FN-reformen .
<SPEAKER ID=15 NAME="De Melo">
Fru formand , rede medlemmer , man har i de sidste r af dette rhundrede kunnet konstatere en udprget tendens til politisk globalisering , bde i sikkerhedssprgsml og p det konomiske , sociale og miljmssige omrde .
Behandlingen p globalt plan af alle disse sprgsml gr en verdensorganisation ndvendig , der kan foresl almengyldige adfrdsnormer , der , nr de er anerkendt , overholdes og flges .
Denne organisation , omend kun af begrnset rkkevidde i dens virksomhed , men af nsten historisk varighed , findes allerede , med en rolle , en adfrd og en virksomhed , der i alle henseender fortjener ros .
Et lille minus ved denne organisation er mske , at den nsten er historisk , at den ikke har udviklet sine befjelser og sin interventionsevne .
Jeg taler selvflgelig om De Forenede Nationer , der fortjenstfuldt har spillet en afgrende rolle i lsningen af mange sprgsml og konflikter i de sidste 50 r .
<P>
Af disse grunde , som nppe nogen vil modsige , er jeg overbevist om , at De Forenede Nationer er det rette sted at samle verdenssamfundets indsats over for de udfordringer , som globaliseringen stiller .
Til det forml m FN imidlertid rde over de ndvendige midler til en effektiv forvaltning af politiske anliggender p verdensplan , i frste omgang en ndvendig ndring i filosofi og tankegang i de internationale forbindelser .
<P>
For det frste m organisationen rde over effektive freds- og sikkerhedspolitiske aktionsmidler , hvis anvendelse legitimeres af en klart defineret ret og pligt til intervention .
Oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol udgr et stort skridt frem , da der indfres et internationalt strafansvar for personer .
Sikkerhedsrdet , hvis sammenstning afspejler resultatet af Anden Verdenskrig , m reformeres og afspejle de aktuelt gldende geopolitiske forhold .
Der er behov for en parlamentarisk dimension i FN-institutionerne , sledes at organisationen p den mde fr strre tyngde i forhold til de nationale parlamenter verden over .
<P>
For det andet har den konomiske globalisering og liberaliseringen af handlen og finansmarkederne bevirket , at beslutningscentrene er gledet fra de politiske myndigheder til de konomiske magthavere .
Sledes trffes de vigtige afgrelser for verdenskonomien oftest af et begrnset antal multinationale virksomheder uden for enhver form for demokratisk kontrol og ofte med alvorlige sociale og miljmssige konsekvenser .
Der m derfor etableres bedre kontrol over globaliseringshastigheden .
Jeg gentager : bedre kontrol over globaliseringshastigheden .
Den gensidige anerkendelse af kulturer , etik og retfrdighed i de internationale forhandlinger er af afgrende betydning for at f genskabt ligevgten mellem den politiske og konomiske magt .
Det vil med henblik p den internationale respekt for disse principper vre bde godt og nyttigt at skabe et  globalt  Sikkerhedsrd , der kan virke samordnende og kontrollerende i forhold til ikke blot sikkerhedssprgsml i egentlig betydning , men ogs i forhold til konomisk udvikling , social retfrdighed og beskyttelse af miljet .
<P>
For det tredje m FN og alle dets medlemslande , hvad angr menneskerettighedernes globale karakter , pligter , rettigheder , solidaritet og retfrdighed , vre forpligtet til at hvde disse principper som en uomgngelig betingelse for enhver aftale mellem FN ' s institutioner og staterne .
Vi vil ogs gerne give vores tilslutning til , at der oprettes en verdensmiljorganisation , sledes at miljpolitikken herigennem kan styrkes og konsolideres i de internationale forbindelser .
<P>
Af de rsager , som jeg her har fremlagt i resumeret form , men som uddybes i betnkningen , der ogs har draget fordel af ndringsforslag fra medlemmernes side , som jeg bifalder , beder jeg om tilslutning til dette udkast til betnkning .
<SPEAKER ID=16 NAME="Vecchi">
Fru formand , med forhandlingen i dag skal Europa-Parlamentet hovedsageligt svare p to sprgsml . Det frste sprgsml er , om det i den globaliserede verden er muligt at indfre nogle strke elementer , der styrer de vigtigste processer i verden .
Og det andet sprgsml er , om FN er det grundlggende organ , der skal tage sig af dette nske om og denne befjelse til at styre ?
Vi svarer ja til begge sprgsml .
Ja , det er ikke alene ndvendigt , men ogs muligt med en demokratisk styring af de vigtige problemer og de vigtige udfordringer , som menneskeheden str over for , lige fra sikkerheds- og fattigdomsproblemerne til miljproblemerne osv .
Ja , FN er den verdensorganisation , der skal have frsteprioritet , nr det glder om at finde og fastlgge de ndvendige lsninger .
Vi foreslr naturligvis ikke , at FN skal vre altomfattende .
Deres opgaver skal klart fastlgges , og man skal udvikle det ndvendige samarbejde med medlemsstaterne og de regionale organisationer , frst og fremmest Den Europiske Union , samt med andre internationale institutioner .
Samtidig er det uundvrligt med en rkke reformer af FN ' s organisation og mde at fungere p .
Blandt dem , som vi peger p , vil jeg gerne fremhve dem , der har at gre med Sikkerhedsrdets sammenstning og funktion , oprettelsen af et komisk eller globalt sikkerhedsrd og rationaliseringen af strukturerne i de srlige agenturer .
<P>
Inden for FN skal der srligt lgges vgt p sprgsmlene i forbindelse med den udfordring , der bestr i den menneskelige udvikling og bekmpelsen af fattigdom og udstdelse p verdensplan .
I dette jemed er vi overbeviste om , at det i modstning til det , der er sket hidtil , ogs er ndvendigt at tilpasse aktionerne fra organer som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond til FN ' s mlstninger .
<P>
I den udtalelse , jeg har udarbejdet for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , str alle de detaljerede forslag , som vi har fremsat i den forbindelse .
Meget vil dog afhnge af sammenhngen i den indfaldsvinkel , som EU ' s lande antager over for FN i de kommende r .
Dette er en vsentlig prvebnk for udviklingen af en reel europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . De Melo , for det glimrende stykke arbejde , han har udfrt med den betnkning , vi drfter i dag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil frem for alt lyknske hr .
De Melo med denne fremragende betnkning , som omhandler et grundlggende emne , nemlig god forvaltning af verden p et tidspunkt , hvor globaliseringen er det ngleord , der bruges i alle taler og overvejelser til at forklare , hvad der sker i verden .
Globaliseringen m ikke vre en ukontrolleret proces , sledes som vi er vidner til isr p det finansielle omrde , for nr vi str over for en virkelighed p verdensplan , som bliver mere og mere enestende , er vi forpligtet til ogs at faststte rets- og sikkerhedsregler , som kan leve op til denne situation .
Derfor er det fuldt ud fornuftigt at fremlgge en betnkning som denne . Der er ikke kun tale om en teoretisk overvejelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at Den Europiske Unions ansvar i forhold til det fremtidige FN er meget berettiget . Hvorfor ?
Fordi De 15 p nuvrende tidspunkt betaler 38 % af FN ' s driftsbudget , og vi er ajour med betalingerne .
Hvad er vores problem ? Vores problem er , at vi gr det som 15 og ikke som n , og derfor fr vores indsats ikke den forndne styrke .
Der sker det samme med hensyn til den indsats , der udfres af alle interventions- , freds- og mglingstropperne - det , som vi i europisk jargon kalder  Petersberg-missionerne  - hvor bidraget fra Den Europiske Unions lande ogs er grundlggende .
Og jeg synes ogs , at man br nvne vores indsats p udviklingsbistandsomrdet .
<P>

Alt dette fr dog ikke den forndne styrke , og det er endnu mere beklageligt , eftersom Den Europiske Union som regional organisation baseret p fred og samarbejde har et medfdt kald til at skabe forbindelser og til at styrke FN .
<P>

Jeg vil gerne fremhve nogle punkter , hvorp vi har baseret vores ndringsforslag , ndringsforslagene fra Den Socialdemokratiske Gruppe , og som vi mener br danne baggrund for at fortstte denne overvejelse , for i lyset af den nste valgperiode mener jeg , at vi br fortstte med denne indsats , isr fordi FN efter afslutningen p den kolde krig - en periode , hvor FN var meget lammet - nu bliver afkrvet alle former for missioner og overbebyrdes med anmodninger , som ikke svarer til de midler , som FN rder over .
Og dette kan ogs bringe os nrmere til et problem , som vi for jeblikket oplever meget tttere p .
<P>
Derfor mener jeg , at det er vigtigt , at vi nr frem til nogle klare kriterier ikke kun for oprettelsen af et konomisk sikkerhedsrd , men ogs for , hvad den europiske vision er i forhold til sammenstningen af dette sikkerhedsrd .
Dette emne er der for jeblikket ikke engang blandt medlemsstaterne enighed eller endsige en grundlggende aftale om .
<P>
For det andet br man ogs nvne indsatsen med deltagelse i freds- og sikkerhedsmissioner , indsatsen i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol og isr bestrbelserne p at etablere en dialog med USA , som jeg finder fundamental for at sikre FN ' s fremtid , for i den nuvrende situation str vi over for en virkelig blokering i forhold til vores vigtigste allierede .

<P>
Ogs den konomiske opbygning , som blev skabt i Bretton Woods , m fremhves og videreudvikles , alts hvordan lser og ndrer vi sammen fremtiden for Den Internationale Valutafond , Verdensbanken , Verdenshandelsorganisationen og dens forhold til Den Internationale Arbejdsorganisation , samtidig med at vi forsvarer en vrdifuld id i forhold til miljet , som er en af Den Europiske Unions kendetegn , og jeg taler her om den bredygtige udvikling .


<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Fru formand , min gruppe hilser denne fremragende og betydningsfulde betnkning velkommen og lyknsker ordfreren .
For omkring to uger siden var jeg i New York for at tale om denne betnkning til generalsekretariatet , og det var frustrerende at erfare , at hele FN-reformen , der skulle kulminere i 2000 ved rtusindforsamlingen ( Millennial Assembly ) , er blokeret .
Den Europiske Union m gre sit for at lse op for reformprocessen s hurtigt som muligt .
<P>
Dernst vil jeg gerne som de vrige talere understrege , at vi m have en holistisk holdning til mden , hvorp denne reorganisering udfres .
Det er ikke kun FN ' s insititutioner , det er ogs Bretton Woods-institutioner , der - i en tid med konomisk omvltning og verdensomspndende miljmssige udfordringer - alle krver sammenhngende politik for at kunne pvirke hinanden gensidigt .
Det var helt tydeligt i sidste uge i Genve p WTO ' s seminar om handel , milj og udvikling , som var sir Leon Brittan ' s initiativ .
Det fremgik tydeligt af konklusionen , at chancerne for en udbytterig rtusindforsamling med WTO vil afhnge af en parallel reform og udvidelse af de andre globale institutioner .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p en bestemt id i betnkningen , som vil vre vrdifuld for disse institutioners legitimitet i forbindelse med global ledelse .
Legitimiteten kommer fra parlamentarikerne .
Jeg mener endnu ikke , at tiden er inde til en samlet parlamentarisk forsamling p globalt niveau .
Vi kender jo vores egne problemer med at drive et parlament , selv p et enkelt sammenhngende kontinent som vores eget .
Men jeg kan tilslutte mig iden om parlamentariske overvgningsudvalg sammensat af formnd for de srlige udvalg i hele verdens parlamenter .
Mder mellem alle formndene for udenrigsudvalgene eller alle formndene for handelsudvalgene vedrrende verdenshandelsorganisationen eller mder mellem alle formndene for miljudvalgene direkte vedrrende verdensmiljorganisationen eller UNEP ville vre kreativt .
<P>
Min konklusion er , at vi str over for et kritisk rti fra 2000 til 2010 med henblik p overlevelse .
Der findes ingen bedre mde at markere rtusindskiftet p end at give menneskeheden de globale institutioner , som er ndvendige for at kunne viderefre vores arv til vores brn .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , internationaliseringen og globaliseringen fortstter .
I modstning til andre mener min gruppe , at det ikke er noget problem , men god forvaltning af den internationale orden krver en handlekraftig global institution .
FN er en sdan global organisation .
Men FN fr stadigvk ikke de midler , de procedurer og den anseelse , som er ndvendige for at kunne handle effektivt , og jeg er glad for , at hr . De Melo har medtaget dette i sin betnkning , hvilket vi takker ham for .
<P>
FN ? s tabte trovrdighed med hensyn til fred og sikkerhed skal hurtigt genoprettes .
Og hvad er hurtigt ?
De stive metoder i beslutningstagningen skal afskaffes .
Det betyder konkret f.eks. , at der nu skal oprettes en hurtig reaktionsenhed .
FN skal nu gres i stand til at handle hurtigt i forbindelse med humanitre katastrofer .
Det kan vre enkelt .
For at gre det muligt skal beslutningstagningen tilpasses .
Vetoret hrer ikke hjemme her .
<P>
Til sidst skal FN have flere finansielle midler .
Det er en skandale , og det er De enig med mig i , at USA allerede i lang tid ikke har opfyldt sine finansielle forpligtelser , og at der skal udves internationalt pres for at kalde alle lande , som er bagud med betalingerne , til orden .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , FN er en organisation , som er en arv fra Anden Verdenskrigs katastrofe , og som efter bedste evne har bidraget til hele denne polariseringsfase og den kolde krig med sine mangler og svagheder , men det har ogs bidraget til sikkerheden og gjort sit til , at vi har undget strre konflikter og sammenstd .
<P>
I 90 ' erne har der imidlertid rejst sig et meget grundlggende sprgsml : Eksisterer FN virkelig ?
Spiller det en egentlig rolle i dag i de internationale sikkerheds- og fredsprocesser ?
Og dette sprgsml er utroligt aktuelt i dag .
Om nogle f timer eller minutter har vi mske et militrt indgreb i Kosovo , i Jugoslavien .
Hvor er FN ?
Hvornr holdt FN mde ?
Hvad sagde Kofi Annan ?
Vi har hrt hr . Solana , fru Albright og hr .
Holbrooke , men hvor er Kofi Annan ?
Hvorfor siger han ikke noget ?
Kan FN spille nogen rolle af betydning i et fuldstndig monopolistisk klima , hvor Den Europiske Union hele tiden indretter sig og underlgger sig andre ?
<P>
Ud fra denne betragtning vil jeg gerne understrege , at forslagene i hr . De Melos betnkning er meget positive og interessante , og det er vigtigt , at de gennemfres .
Men jeg tror ikke , at en rkke institutionelle foranstaltninger vil vre et fyldestgrende svar , hvis ikke hovedkrfterne p denne jord , og det vil frst og fremmest sige Den Europiske Union , giver slip p dette barnlige syndrom , de lider under , hvis ikke de begynder at fle sig mere selvstndige og fr lidt mere selvtillid , og hvis de ikke begynder at spille en reel rolle og stte sprgsmlstegn ved dette kvlende monopol , som USA er ved at oprette .
<P>
FN mangler i Kosovo , FN mangler i Kurdistan , FN lukker jnene for indgrebene i Jugoslavien , FN lukker jnene for , at kurdernes rettigheder negligeres totalt , FN bevarer denne uacceptable dobbeltmoralske politik , og p denne mde kommer FN ingen vegne .
Alt dette er i dag i hj grad op til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , hr . De Melo har udarbejdet en srdeles god betnkning , som jeg ogs p Gruppen De Grnnes vegne lyknsker ham med .
Netop for jeblikket er en slags global grundlov ved at forme sig , men desvrre sker det meget udemokratisk .
Det er ofte set , at nationale parlamenter godkender disse aftaler , og fordi de nsten er frdigforhandlet , tages der ikke mere fat i detaljerne , og p den mde lses vigtige sprgsml oftest ved hemmelige forhandlinger mellem regeringer .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet er et af de bedste fora , hvor man tr tage stilling til disse aftaler , bl.a. i aftalen fra verdenshandelsorganisationen .
Min fornemmelse er ogs , at de nationale parlamenter ikke altid tr anvende de rettigheder , de har i forhold til deres regeringer , nr aftalerne forhandles .
Mske vil situationen ndre sig , hvis der dannes en slags parlamentariske samlinger i de internationale organisationer som verdenshandelsorganisationen .
Med hensyn til disse er det vigtigst at sikre , at ogs information samt gennemsigtighed og benhed i disse organisationer forbedres .
Formlet br vre en form for global fderalisme , hvor en del af afgrelserne er globale , mest mulig bne og demokratiske .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg vil gerne dmpe tonen lidt i denne gode betnkning fra hr . De Melo , isr for s vidt angr sprgsmlet om Sikkerhedsrdet .
Jeg mener som hr . Barn , og andre kolleger har sagt det samme , at vi er get et skridt baglns .
Mens vi i den foregende betnkning anmodede om reprsentation af Unionen i Sikkerhedsrdet , findes dette punkt ikke lngere i den nye betnkning .
Efter min opfattelse er sprgsmlet om Sikkerhedsrdet helt centralt , men af helt andre grunde end dem , min ven Alavanos fremlgger .
Jeg mener , at Sikkerhedsrdet i dag er et bevis p De Forenede Nationers begrnsninger .
<P>
Vi har set , hvordan Kina har bremset fredsprocessen i Guatemala i kraft af landets vetoret i Sikkerhedsrdet .
Det samme er for nylig sket n gang til med Makedonien , hvor de fredsbevarende styrker igen p grund af Kina har mttet skifte mandat .
For s vidt angr Kosovo , udver Rusland et massivt pres i kraft af sin vetoret .
Alt dette er meget alvorligt for fortsttelsen og den eventuelle forbedring af De Forenede Nationers organisation .
<P>
I dag er vi i endnu hjere grad ndt til at forlade os p det amerikanske lederskab - og desvrre p det manglende europiske lederskab - for at gennemfre fredsbevarende aktioner som den sandsynligvis nrt forestende i Kosovo , nr dette skal gres uden for rammerne af De Forenede Nationer .
Dette er yderst beklageligt og understreger ndvendigheden af at ndre styringsreglerne i Sikkerhedsrdet .
Bestemmelserne om vetoret blokerer fuldstndig Sikkerhedsrdets arbejde , og jeg kan kun beklage , at hr . De Melo ikke har givet dette punkt mere plads i sin betnkning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . De Melo for hans glimrende arbejde , der hnger sammen med det arbejde , som vores gamle kollega Trivelli udfrte i 1993 , da han udarbejdede en meget vigtig beslutning om FN .
Ogs under denne debat har vi hrt den protest blive gentaget , som vi i de forgangne r har hrt verden over , nr det glder tragedien i Afrika eller i Bosnien eller nogle helt andre tragedier .
Vi har ofte hrt tale om , at FN havde spillet fallit , og at FN var magteslst , nsten som om , der kunne eksistere et FN som en forsamling af medlemmer , uden at man tager hjde for betydningen af dens vigtigste medlemmer og for den afgrende rolle , som de vigtigste medlemmer spiller , og de vigtigste medlemmer er som bekendt USA samt nogle f andre lande .
<P>
Hvad er problemet s ?
Det er , at det er ndvendigt at foretage en reform - sdan som der s rigtigt str i hr . De Melos betnkning - der svarer til de store forandringer , der er sket i vores tid .
Vi kan ikke tnke p FN , sdan som det fungerede under den kolde krig , da Sovjetunionen stadig eksisterede , og da der stadig var diktaturer i Sydafrika og Sydamerika .
Vi skal tnke p et nyt FN , og dette nye FN skal spille en rolle p de vsentligste omrder , nemlig det historiske og traditionelle omrde , om jeg s m sige , med konfliktforebyggelse , det stadig vigtigere omrde med stadfstelsen af menneskerettighederne , det omrde , der gr ud p at forebygge konomiske og finansielle uroligheder , og det , som gr ud p at koordinere initiativerne mod de gamle og nye former for kriminalitet .
<P>
Ud fra dette synspunkt er den reform af Sikkerhedsrdet , der allerede er blevet nvnt , et yderst omfattende emne .
Vi skal vre lidt modigere .
Blandt de vigtigste medlemmer i fremtiden skal der vre et , som i dag er delt i 15 , nemlig Den Europiske Union .
Vi skal forsge at srge for , at denne reform af Sikkerhedsrdet - sdan som De foreslr det i Deres betnkning , hr . De Melo - bliver ivrksat s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , vi befinder os i midt en overgangsproces hen imod en ny verdensorden .
Denne proces er blevet mulig efter afslutningen p den kolde krig , og denne overgangsproces - som tager nogle skridt fremad og dernst nogle skridt tilbage - er - som det er fremget af de forskellige indlg fr mit eget - klart kendetegnet af to ting , nemlig politisk af tendensen til polarisering og sociokonomisk - men ogs politisk i bred forstand - af globaliseringens acceleration .
<P>
Som vores kollega hr . Vecchi sagde , er sprgsmlet ganske rigtigt , om vi er i stand til at forvalte denne globalisering , forvalte denne proces .
Jeg mener , at vi ikke kun er i stand til det , men at det er absolut ndvendigt , at vi gr det .
De internationale processer m demokratiseres , socialiseres , ja ganske enkelt forvaltes .
Og ikke kun af retslige rsager , men isr ogs af effektivitetsmssige rsager .
Effektivitet til at forebygge konflikter og forvalte kriser , effektivitet til at forhindre gentagelse af finansielle kriser , som dem , vi gennemlever for jeblikket , effektivitet til at f bugt med klften mellem Nord og Syd , som ikke kun opretholdes , men ogs forstrres mellem de rige og de fattige lande p jorden .
<P>
Hvordan skal det gres ?
Jeg mener , at det skal ske ad klare veje .
For det frste ved at styrke og videreudvikle den internationale ret , som eksisterer i teorien , men som ofte ikke anvendes .
Og for at anvende den er det ndvendigt at rde over instrumenter til dette forml , frst og fremmest FN .
P trods af alle kritikpunkterne kan der ikke sttes sprgsmlstegn ved FN ' s nyttighed , som hr .
De Melo sagde , for denne organisations ineffektivitet skyldes ikke dens eksistens , men mangelen p politisk vilje fra de stater , som udgr den , mangelen p anvendelse og opfyldelse af organisationens charter , mangelen p egentlig magt til at trffe beslutninger , mangelen p midler og naturligvis ogs mangelen p fuldt demokrati .
<P>
FN skal reformeres , ikke med henblik p at afskaffe organisationen , men for at udvikle og styrke den .
Og her har Den Europiske Union en grundlggende rolle , for det frste fordi offentligheden i medlemslandene krver det , og for det andet , hr. formand , fordi hvis Den Europiske Union ikke gr det , hvem gr s ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , denne betnkning om udfordringen med en global forvaltning og en FN-reform er efter min mening vrdig til enhver sttte . Jeg vil virkelig gerne gratulere ordfreren .
Formlet er efter min mening at angive en mde , hvorp man kan ndre retning og skabe en slags balance mellem magtudverne og det civile samfund .
For at globale beslutninger skal have nogen form for legitimitet , skal de jo vre reprsentative .
Derfor skal det civile samfund ogs vre med til at udarbejde et grundlag for beslutninger , der trffes p globalt plan .
Hvis man ser p den finansielle krise i verden med voksende klfter mellem rig og fattig samt de tiltagende miljproblemer , er der virkelig grund til at tage ved lre .
Det er p hje tid at gre det og ge forstelsen for sammenhnge , f.eks. hvad angr investeringer og udviklingen i verden .
<P>
Inden en aftale som den multilaterale investeringsaftale kommer i stand , skal den sammenholdes med de vurderinger , man har foretaget , og de beslutninger , man har truffet , og som er kommet til udtryk p de store FN-konferencer .
150 nordiske organisationer har taget et initiativ og sagt , at hvis diskussionen om en multilateral investeringsaftale skal fortsttes i WTO , skal denne diskussion lftes op p FN-plan , s vi opnr den legitimitet .
<P>
Det er efter min mening ogs godt , at man i betnkningen peger p USA , eftersom det jo er temmelig skammeligt , at USA ikke har betalt de rlige kvoter i ret lang tid .
<P>
Fred og sikkerhed er selvflgelig den allervigtigste opgave for FN .
Lad mig bare tilfje , at jeg synes , man br vente med NATO-bombningen , og at man skal tage det op i FN ' s sikkerhedsrd .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil gerne i forbindelse med hr . De Melos fremragende betnkning anbefale mine egne ndringsforslag fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde som sttte til FN ' s arbejde for oprindelige folk , ndringsforslag 13 , FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge , ndringsforslag 23 , og vores forslag til genoplivelsen af De Forenede Nationers Center for Multinationale Virksomheder , ndringsforslag 24 .
Jeg vil imidlertid gerne begrnse min taletid til at sttte forslaget til oprettelsen af et konomisk sikkerhedsrd under FN .
<P>
Lederen af IMF , hr .
Camdessus , har udtalt , at FN blot af en af de fire sjler for verdenssystemet med IMF , Verdensbanken og WTO , der tager sig af de vsentlige konomiske sprgsml , og FN , der kun tager sig af sociale sprgsml .
Det er ikke s mrkeligt , at Verdensbanken og IMF har udviklet sig i en retning , der strider mod de grundlggende mlstninger om at bekmpe fattigdom .
De har plagt strukturelle justeringsprogrammer som svar p krisen i forbindelse med verdensglden i 1980 ' erne , som faktisk resulterede i stigende arbejdslshed og faldende social velfrd for de fattige .
<P>
Den eneste lsning er at integrere Bretton Woods-institutionerne effektivt inden for FN ' s system for at opn direkte ansvarlighed for alle verdens nationer , uanset evne til at betale , og for at inkorporere princippet fra FN ' s udviklingsprogram om bekmpelse af fattigdom i den konomiske beslutningstagning over hele verden .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , FN har altid vret - og jeg tror ikke nogen af os nsker at ndre p dette - et enestende forum for en fredelig lsning p forskellige konflikter og for fredsbevarelse .
Det er den rolle , det har spillet i over 50 r efter Anden Verdenskrig .
Naturligvis har det haft og har stadig mangler og svagheder , og det vil mske f flere endnu .
Lad os prve engang at se p rsagerne .
<P>
Der er krfter , mere konkret USA og andre lande omkring USA samt NATO som helhed , som har undermineret FN ' s autoritet , har omget dets beslutninger , svigtet det , taget initiativer , der gik imod , hvad FN burde mene , og vi er i dag p vej ind i en brandfarlig situation med uoverskuelige flger , ikke kun for Jugoslavien , men for hele Balkan .
<P>
Jeg kunne derfor godt have tnkt mig , hvis betnkningen af De Melo , som ganske korrekt anerkender FN ' s enestende rolle , havde understreget , hvor vigtigt det er , at FN ruster sig mod undermineringen og undergravningen af organisationens autoritet og selv tager initiativer , kommer med ider og forslag og bliver s strk , at det kan spille sin egentlige rolle .
Hvad angr vetoretten , som glder i Sikkerhedsrdet , ville jeg ogs gerne afskaffe den , men det er som at vlge mellem pest og kolera , for i s fald ville FN ogs institutionelt blive lakaj for USA og en rkke mistnkelige interesser , som ville bruge Sikkerhedsrdet til at tjene deres egne interesser uden hensyn til befolkningerne
<P>
Og en sidste ting : Jeg spekulerer over , hvilken rolle Den Internationale Straffedomstol skal have .
Jeg er bange for , at den under pskud af terrorisme og forbrydelser mod menneskeheden - og jeg understreger pskud - vil blive brugt som instrument til at undertrykke og kue rene nationale befrielsesbevgelser .
Se bare , hvordan den kurdiske bevgelse behandles , og hvordan den kan blive stillet for en international domstol !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , nr vi drfter De Melos betnkning , vil vi gerne kunne skelne mellem to problematikker , nemlig den , der har at gre med reformen af FN , der kunne give sig udslag i en ndvendig tilpasning af de strukturer , der har eksisteret i lang tid , til de ndrede krav og til forandringerne i den geopolitiske situation p de forskellige kontinenter ; og den , der har at gre med den gentagne mangel p evner , som Europa udviser , da det endnu en gang ikke lykkes Europa at tale med n stemme eller at gribe ind med den ndvendige diplomatiske styrke .
FN kan i den henseende udgre den ideelle basis for udviklingen af den flles EU-udenrigspolitik , der ville styrke alt det konomiske , man har opnet hidtil .
<P>
Hvis vi skal komme nrmere ind p de konomiske reformer , er det efter vores mening hensigtsmssigt at fremhve reformen af FN ' s Sikkerhedsrd , der skal gres mere demokratisk og antielitrt . Dette emne er i vrigt allerede opfrt under punkt 59 i forsamlingens arbejdsprogram .
Mange lande nsker i vrigt denne reform , og det i en sdan grad , at medlemstallet i Coffee Group p det seneste er steget fra de oprindelige 30 til 49 . P topmdet i Durban mellem de 113 alliancefrie lande forkastede et stort flertal forslaget om at opgive anvendelsen af artikel 108 i FN-pagten , der foreskriver , at vedtagelsen af principperne i reformen skal ske med et flertal p to tredjedele af medlemslandene .
<P>
Reformproblematikken er naturligvis lang og kompleks , og den kan ikke sammenfattes p halvandet minut .
Vi har nu fet en flles valuta . Det nste skridt kan ikke vre andet end en flles udenrigspolitik , og FN er det sted , hvor vi kan lgge grundstenen til dette vigtige ml .
<SPEAKER ID=29 NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min respekt og takke hr . De Melo og alle andre medlemmer , der har bidraget til denne komplette og fremtidsrettede betnkning .
Den kommer p et tidspunkt , hvor globaliseringens udfordringer holder alle beskftiget .
Det er ogs et tidspunkt , hvor mange erkender de negative aspekter , uden at der er enighed om lsningerne .
Vi skal srge for , at globaliseringens store potentielle fordele kan realiseres , og at de ogs kommer alle lande til gode .
<P>
Jeg er enig i , at lsningerne skal findes inden for en forbedret multilateral ramme .
I denne kontekst skal FN , men ogs de internationale , finansielle institutioner og Verdenshandelorganisationen spille en frende rolle .
<P>
Medlemsstaternes regeringer skal srge for , at de lbende reformer fortsttes .
De mange vigtige aspekter , som De nvner i betnkningen , ssom menneskerettigheder , men ogs konomiske , sociale og sikkerhedsmssige aspekter , skal integreres i den generelle politik .
De mange internationale organisationer skal gre en indsats for at afstemme deres holdninger og foranstaltninger efter hinanden . Vi mener , at FN ?
s r 2000-mde , som finder sted i efterret 2000 , er en god lejlighed til at angive udfordringerne i global forvaltning og ogs til at definere FN ? s rolle i det 21. rhundrede .
<P>
Vi hber ogs , at den udvidende Europiske Union kan spille en vigtig rolle i denne debat og ogs kan gre sine erfaringer gldende . Erfaringer med problemer og muligheder i den multilaterale integration af de nvnte politiske aspekter i den generelle politik .
Men for at opn en trovrdig stilling for Unionen i denne debat er der selvflgelig , hvilket Parlamentet ogs flere gange har nvnt , brug for en strkere , mere konsekvent og genkendelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Unionen .
Det krver , at der tages de ndvendige institutionelle og instrumentelle skridt .
Vi hber , at de vil blive taget inden lnge .
<P>
Tillad mig at gre en bemrkning om de institutionelle bestemmelser i slutningen af den foreliggende betnkning , selvom jeg indrmmer , at den hovedsageligt er rettet til medlemsstaterne .
EU-memorandummet er en integreret del af den erklring , som Rdets formand aflgger hvert r p FN ? s generalforsamling .
Det er en meget bred sammenfatning af nye EU-politikker og foranstaltninger og omhandler en bred skala af nye emner og geografiske sprgsml .
Det er som sdan et meget nyttigt referencedokument .
Men p grund af diversiteten i de behandlede sprgsml kan det efter min mening vanskeligt tjene som grundlag for en flles strategi i henhold til artikel 13 i Amsterdam-traktaten .
Sdanne flles strategier kan udvikles for klart definerede emner og skal vre mindre beskrivende .
Det blev i vrigt ogs bemrket i Rdet i gr , da vi p ny bjede os over den strategi , som skal vedtages i Kln med hensyn til EU ? s forhold til Rusland .
<P>
Vedrrende opfordringen til Kommissionen om at lave en rapport om Unionens holdning med hensyn til de specifikke punkter i betnkningen inden for rammerne af de kommende mder i FN og andre relevante forsamlinger vil Kommissionen fortstte med at forelgge Rdet og Parlamentet meddelelser fr vigtige internationale begivenheder , som krver en flles EU-holdning .
Kommissionen informerer naturligvis fortsat de pgldende udvalg i Parlamentet , nr der sker betydelige udviklinger i EU ? s udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=3>
Retningslinjer for budgetforslaget for r 2000
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0109 / 99 af Bourlanges for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2000-budgetproceduren : Sektion III : Kommissionen ; -A4-0120 / 99 af Mller for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2000-budgetproceduren : Sektion  - Europa-Parlamentet - bilag : OmbudsmandenSektion  - RdetSektion IV - DomstolenSektion V - RevisionsrettenSektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget og Den Flles Organisationsstruktur
<SPEAKER ID=32 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , vi har netop afsluttet trepartsforhandlingerne med Kommissionen og Rdet , eller i hvert fald det , der er tilbage af dem , og jeg fler mig som hovedordfrer for de ddes rige , som kardinal de Bernis ville have udtrykt det , eftersom vi befinder os i en usdvanlig usikker situation .
<P>
For det frste er den institutionelle usikkerhed p sit hjeste , eftersom dette Parlament afgr den 13. juni i r .
Budgetproceduren vil derfor blive gennemfrt med et Parlament , der fra juli mned m forventes at se grundlggende anderledes ud , og med kontaktpersoner , der ikke ndvendigvis er de samme .
Usikkerhed ligeledes som flge af Kommissionens tilbagetrden , idet Kommissionen sledes vil blive ndt til at udarbejde FBF , det forelbige budgetforslag , i en slags politisk vgtls tilstand .
Jeg vil i vrigt gerne takke kommissr Liikanen for at have vedkendt sig det ansvar , han er blevet plagt .
I samme ndedrag vil jeg gerne sige , at jeg gerne ser ham udtale sig , selvom han trder tilbage , da det er Kommissionens ansvar at udarbejde FBF , hvordan den end ser ud .
Det er derfor godt , at hr . Liikanen udtaler sig .
<P>
De institutionelle forhold er ligeledes forbundet med meget stor usikkerhed .
Vi ved ikke , om der bliver udarbejdet finansielle overslag .
Vi ved ikke , om der bliver indget en aftale om Agenda 2000 .
Vi ved ikke , om der bliver indget en aftale mellem Parlamentet og Rdet om den samlede forvaltning af systemerne .
Vi ved med andre ord ikke , om det kommende budget bliver et rsbudget med udgangspunkt i artikel 203 eller et budget i rkken af de fremtidige finansielle overslag .
<P>
Under disse forhold er det yderst vanskeligt for Parlamentet at opstille tilfredsstillende og njagtige prioriteringer .
Vi har lagt vgt p to ngleord : disciplin og koncentration af prioriteterne . Vi vil have et stramt budget .
Vi giver udtryk for det p flere niveauer . Vi vil have et koncentreret budget .
<P>
Under udgiftsomrde 3 , som vi er srligt interesserede i , stter vi fokus p ndvendigheden af at prioritere de decentraliserede informationsaktiviteter , modtagelsen af flygtninge og finansieringen af Eurodac-systemet .
Vi nsker i forbindelse med processen med at gre budgettet grnnere , at denne udvides til andre omrder .
Vi opfordrer endvidere Kommissionen til i forbindelse med dette budget at forberede sig p udvidelsen af Den Europiske Unions kompetenceomrder inden for sundhedsanliggender og forbrugerbeskyttelse .
Endelig nsker vi , at der i forbindelse med forskningsprogrammet bliver fundet en balance mellem kravene til systemets finansiering , kravet om overholdelse af de fastlagte bevillinger og tilvejebringelse af tilstrkkelig bevgelsesfrihed i forbindelse med de frte indenrigspolitikker , for rammeprogrammet for forskning og udvikling m ikke overskygge alle de vrige udgifter under udgiftsomrde 3 .
<P>
Under udgiftsomrde 4 er vi i overensstemmelse med det kompetente udvalgs anmodning meget bne over for en koncentration af bistanden til de fattigste lande .
Det er disse punkter , vi vil prioritere hjt .
Men det skal siges endnu en gang , at alt dette skal lgges i fastere rammer .
Det vigtigste i vores meddelelse er den disciplin , vi nsker at gennemfre .
Efter vores opfattelse er der stadig et stort stykke arbejde at gre inden for forvaltningsomrdet .
<P>
For det frste skal der under udgiftsomrde 1 strammes op omkring forvaltningen af bevillingerne til landbruget uden at lade hnt om tilstrkkelighedsprincippet .
Under udgiftsomrde 2 skal omlgningen af klassificeringen af et vist antal fonde gre det muligt at styre udgifterne , ikke i forhold til fordelingen af de administrative forvaltninger , men i forhold til strukturfondenes mlstninger , og vi anmoder i denne forbindelse om en omlgning af klassificeringen .
Det er frem for alt inden for udgiftsomrde 5 , der skal gres en stor indsats .
<P>
Der stder vi p forvaltningssprgsmlet .
Vi krver en gradvis nedlggelse af kontorerne for faglig bistand .
Vi krver en revurdering af personalebehovene i forbindelse med de enkelte aktiviteter .
Og vi krver isr , at Kommissionen inden den 30. juni kommer ud af busken og kommer med en utvetydig angivelse af , hvor meget personale den har behov for for at udfre sit arbejde .
P dette punkt er det ndvendigt at tage bladet fra munden og f Kommissionens njagtige krav frem i lyset , s budgetmyndighederne kan udtale sig p baggrund af de korrekte oplysninger og fordele de til rdighed stende midler p de opgaver , der skal lses .
Det er denne vigtige meddelelse om disciplin og gennemsigtighed , vi i frste omgang gerne vil have frem .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=33 NAME="Mller">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . I disse uger oplever de europiske institutioner en opmrksomhed , som mske for frste gang p adkvat mde afspejler den politiske betydning , som i dag tilkommer de beslutninger , der trffes af Unionens institutioner .
Hertil knytter sig opgaver , som gr langt ud over bare udskiftningen af ansigter .
Med rette forventer borgerne - ligesom for vrigt institutionernes tjenestemnd - nu ogs strukturelle reformer af os , og heri inkluderer jeg udtrykkeligt Rdet og Europa-Parlamentet .
Befolkningerne forventer i dag en moderne forvaltningsledelse , som gr den offentlige forvaltnings effektivitet sammenlignelig med den i det private erhvervsliv .
<P>
De fem vismnds rapport stter begrebet ansvar i centrum for deres redegrelser .
Her ligger for mig ogs kernen i reformbehovet .
Vi behver i fremtiden og som det allerfrste punkt en mulighed for mere prcist at kunne placere succes og ansvar , ikke kun p kommissrplan , men ogs p tjenestemandsplan , ikke kun i Kommissionen , men ogs i Europa-Parlamentet .
Derfor har jeg sammen med min kollega Jean-Louis Bourlanges foreslet at inddrage erfaringer , som de enkelte medlemsstater eller regioner har gjort p budgetteringsomrdet eller , som det hedder , activity based budgeting , og at sttte Kommissionen i dens bestrbelser i samme retning .
<P>
Jeg er sikker p , at dette ogs er i medarbejdernes interesse i Parlamentet og i alle vrige institutioner .
Decentraliseret og gennemsigtig ansvarlighed styrker motivationen , som forskellige erfaringer i medlemsstaterne og regionerne viser .
Den opmrksomhed , som vores institution for jeblikket fr i forbindelse med varetagelsen af sin kontrolfunktion , er ogs et ansvar , som vi m leve op til .
Vi ved alle , at ogs vi stadig har en del hjemmearbejde at gre .
Nr der f.eks. i Parlamentets budgetoverslag for r 2000 er anslet EUR 3 , 8 millioner alene til indretningen af et supermarked , s m vi ogs her varetage vores kontrolfunktion , som jeg sammen med Budgetudvalget foreslr .
Foranstaltninger , som ikke har sammenhng med institutionens virksomhed , br ikke kunne finansieres af Parlamentets budget , men skal vre selvbrende .
<P>
I de indledende forberedelser til budgetdrftelserne bad jeg administrationen om at beregne omkostningerne i en mulig budgettering af den europiske tjenestemandsstatut , som endnu skal vedtages af Rdet .
Det drejer sig om beregninger i strrelsesordenen p EUR 60 millioner i det obligatoriske og EUR 45 millioner i det fakultative tilflde .
Vi br for dette r 2000 ved budgetteringen af disse midler vise Rdet , at vi mener det alvorligt med statutten , og hvis jeg har forstet hr . Verheugen rigtigt i gr , anstrenger ogs det tyske rdsformandskab sig for , at statutten vedtages endnu under dets rdsformandskab .
<P>
Lad mig endvidere komme ind p et flsomt emne . Jeg mener den frivillige pensionsfond for Parlamentets medlemmer .
Her drejer det sig om en nrmest privat fond , hvis ledelsesafgrelser , f.eks. faststtelsen af bidrag og pensionsrettigheder , trffes af Prsidiet .
Det har for vrigt tidligere ogs frt til det kendte underskud .
Uafhngigt af min som bekendt kritiske holdning til fonden som sdan , skal jeg indtrngende opfordre kollegerne til at tilslutte sig reformalliancen mellem alle grupper og i det mindste muliggre den institutionelle adskillelse af Parlamentet og den frivillige pensionsfond , som De finder i ndringsforslag 6 .
Dette synspunkt deles i vrigt ogs af kolleger i fondens bestyrelse .
<P>
I parentes bemrket br vi ogs i forbindelse med emnet parlamentsmedlemmernes interesseerklring g i offensiven , nrmere sagt p Internettet .
Kommissionen har kollektivt ptaget sig ansvaret for sine forsmmelser , fordi Parlamentet har varetaget sin kontrolfunktion .
Om to mneder udver vlgerne deres kontrolfunktion over for os .
Lad os derfor gre alt for med hensyn til budgettet for r 2000 at signalere , at vi opbygger en moderne , effektiv og gennemsigtig forvaltning i institutionerne .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=34 NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Vores generelle ordfrer for budgettet for r 2000 , min ven Jean-Louis Bourlanges , henviste i sin udmrkede redegrelse til de institutionelle problemer , isr ogs p det omrde , som isr interesserer mig som ordfrer for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Vores anliggende er , for nu at formulere det helt enkelt , at resultaterne af lovgivningsprocessen med henblik p det femte rammeprogram for forskning ogs overholdes , og at Parlamentets rettigheder tilgodeses fuldt ud .
Det har vi kmpet for inden for forligsproceduren .
Det var srdeles drje forhandlinger .
Det drejede sig der om den skaldte guillotineklausul , alts sprgsmlet om , hvordan det finansielle overslag indvirker p den samlede finansielle ramme for det femte rammeprogram for forskning .
Her lykkedes det os fuldt ud at hvde Parlamentets rettigheder , og vi insisterer naturligvis ogs ved de nu forestende budgetdrftelser p , at Parlamentet inddrages fuldt ud .
<P>
P energiomrdet drejer det sig for os endnu en gang om , at det ansvar , som Den Europiske Union f.eks. har ptaget sig inden for omrdet reduktion af drivhusgasser , ogs dkkes i budgettet .
Erklringer er n ting , den politiske gennemfrelse , udmntningen via budgetposter noget andet - og det m vi gre .
Med beslutningen om et rammeprogram for energi har vi skabt de retlige forudstninger for det , og vores andragende er naturligvis , at dette komme tilsvarende til udtryk i budgettet .
Det var i f ord nskerne fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi for budgettet for r 2000 , og jeg hber , at kollegerne ogs kan sttte dette i den videre procedure .
<SPEAKER ID=35 NAME="Carlotti">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Bourlanges fastholder i sit forslag til beslutning en rkke store principper og isr princippet om , at budgettet for r 2000 skal sikre opretholdelse af en slagkraftig samarbejds- og udviklingspolitik .
Denne politik er i realiteten udtryk for selve Den Europiske Unions identitet med fokus p begrebet solidaritet , der er projektets kerne . Den bidrager til en styrkelse af Den Europiske Union p verdensplan .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde nsker enstemmigt at meddele Kommissionen , at planerne om udvidelse og reformen af strukturfondene og af den flles landbrugspolitik under ingen omstndigheder m medfre en fuldstndig opgivelse af Den Europiske Unions forpligtelse p dette omrde .
Kommissionens forslag om at prioritere sttte til lande , der ligger tt p Unionen , br under ingen omstndigheder medfre en nedskring af bevillingerne til AVS-lande .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde prioriterer en reduktion af fattigdommen . De fattigste lande br endvidere prioriteres hjere under udgiftsomrde 4 .
<P>
Det er en ambitis mlstning , da det drejer sig om at halvere antallet af mennesker , som lever i den yderste fattigdom inden r 2015 .
Og vi kan mske i denne forbindelse opfordre medlemsstaterne til at opfylde De Forenede Nationers henstillinger om , at deres bidrag til udviklingspolitikken skal n op p mindst 0 , 70 % af deres BNP .
<P>
Vi bekrfter sledes igen vores nske om , at EUF opfres p budgettet , vi gentager vores nske om , at f.eks. Phare- , Tacis-og Meda-programmernes ikkeanvendte bevillinger genopfres til projekter og programmer til fordel for lavindkomstlande .
Vi nsker en tilstrkkelig humanitr sttte . Vi vil naturligvis sls for vores hovedsynspunkter vedrrende f.eks. miljet , de tropiske skove , ligestillingen mellem mnd og kvinder , landminerne osv .
<P>
For s vidt angr rehabiliterings- og genopbygningsaktiviteterne , br den manglende sammenhng og spredningen som flge af regionsbestemt tildeling af bevillingerne tilskynde os til at foretage en omfordeling af budgetposterne .
Endelig er vi meget optaget af ngo ' ernes arbejde , og vi ser gerne , at post B7-6000 forsynes med tilstrkkelige betalingsbevillinger .
Vi vil srge for , at de sm ngo ' er ikke straffes i forhold til de store i de nye bestemmelser , Kommissionen vedtager .
<P>
Til slut sttter jeg fuldt ud de bemrkninger , ordfreren fremkom med vedrrende udgiftsomrde 5 , isr vedrrende Kommissionens personaleunderskud .
Og jeg vil gerne understrege , at problemet er srlig kritisk i forbindelse med GD VIII og ECHO .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Tak hr. formand , jeg taler p vegne af vores gruppe vedrrende begge betnkninger .
Jeg vil frst og fremmest nvne fru Mllers betnkning og takke hende for det store arbejde .
Vi stemmer ikke altid for hendes tekster eller ndringsforslag , men hun ved , at vi som de fleste grupper i Budgetudvalget har samme ml .
Vi har blot forskellige mder at n dem p .
<P>
Ordfrerens og udvalgets holdninger er formuleret tydeligt i starten af betnkningen , hvor hun anmoder institutioner og udvalg - og jeg understreger ordene  institutioner  og  udvalg  , ikke  organer  som i fru Mllers ndringsforslag - om at udarbejde en strategi til forbedring af effektiviteten ved hjlp af get gennemsigtighed , motivation , mobilitet og videreuddannelse .
Det er det , vi nsker af retningslinjerne .
Nogle af de vrige kommentarer var undvendige , og derfor stemte vi imod en del af denne betnkning .
<P>
Det er kritisabelt , at fru Mller som ordfrer har fremsat otte ndringsforslag .
Ordfreren har ikke befjelse til det , men skal opfattes som udvalgets reprsentant .
Hun br reprsentere udvalgets betnkning til Parlamentet og ikke fremstte ndringsforslag i udvalgets navn .
<P>
Alle de ndringsforslag , som hun har fremsat , kan inddeles i to kategorier .
De ndringsforslag , der allerede er afvist af Budgetudvalget , og som vi naturligvis vil stemme imod , fordi vi stemte imod dem tidligere , og de helt nye ndringsforslag .
Vi har ikke haft nogen forhandling om disse nye ndringsforslag , og det betyder , at vi endnu en gang vil stemme imod dem i plenarforsamlingen .
Jeg vil helst ikke tro , at disse ndringsforslag blev fremsat som en politisk skinmanvre eller for at f PR , for borgerne i Quartier Leopold vil i henhold til ndringsforslagene f mulighed for at benytte faciliteterne inden for Parlamentet , f.eks. butikkerne .
Jeg vil sandelig ogs ndig have , at vi bliver kritiseret for ikke at sttte de mennesker , der bor her omkring .
Bortset fra det er disse ndringsforslag ikke retningslinjer og br ikke indg i betnkningen .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med hr . Bourlanges ' betnkning , og jeg takker ham for det store arbejde .
Det er ikke lige den tekst , vi ville have skrevet , men vi vil stemme for betnkningen , som han allerede ved .
Som hr . Bourlanges selv har sagt i sit indlg , er Parlamentets prioriteringer fastsat i afsnit 2 , isr i forbindelse med jobskabelse .
Det er det , vi skal fokusere p .
Men der er ogs en henvisning til kontorerne for faglig bistand , som er et sprgsml , der ikke vil forsvinde , og som vil vre p alles lber og i strategien for budgettet for r 2000 og fremover .
Men hvis vi opnr det , vi strber efter med nedlggelsen af kontorerne for faglig bistand , hvor Kommissionen kan gre arbejdet , m Rdet og Parlamentet erkende de potentielle konsekvenser af en sdan fordeling .
<P>
Dette bringer os til kategori 5 .
Hvis kategori 5 ikke ges med 1 , 5 % , vil 4.000 arbejdspladser g tabt mellem 2000 og 2006 .
Vi har stadig problemet med 850 ubesatte pladser inden for Kommissionen .
Derfor er den interinstitutionelle aftale s vigtig , og ogs det arbejde , som hr . Colom I Naval og andre personer har udfrt p trepartsmdet her til morgen .
Det er vigtigt , at vi indgr en aftale .
<P>
Vi stemmer om denne betnkning inden topmdet i Berlin , og vi forventer , at der vil foreligge en aftale i Rdet om Agenda 2000 og mellem Rdet og Parlamentet om den interinstitutionelle aftale .
Hvis ikke , vil man vre ndt til at forholde sig til betragtning C og afsnit 1 i Bourlanges ' betnkning .
Man kan sammenligne denne situation med situationen i 1994 eller i forbindelse med budgettet for 1994 , hvor vi nede slutningen af december , fr vi vidste , hvordan den endelige situation ville se ud .
Lad os hbe , at vi kan n en konklusion lnge inden december .
<SPEAKER ID=37 NAME="Mller">
Hr. formand , Terence Wynn har jo p nogle punkter kritiseret min holdning og min adfrd .
Det vil jeg derfor gerne korrigere .
For det frste er alle ndringsforslag , som jeg indgiver , ndringsforslag , som er behandlet i udvalget .
Det nye vedrrende den offentlige adgang til et supermarked blev ikke indgivet i mit navn , men det har et medlem af min gruppe indgivet .
For det andet var den pressekonference , jeg afholdt , en pressekonference sammen med Jean-Louis Bourlanges for at prsentere betnkningen , og i Budgetudvalget har vi til punkt og prikke med flertal besluttet de punkter , som angr supermarkedet , og for s vidt har jeg kun gengivet det til pressen , som ogs var grundlag for afstemningsresultatet i Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Det var ikke til forretningsordenen , fru Mller .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , vores ordfrere har altid givet os fremragende introduktioner fra Budgetudvalget . Hr .
Bourlanges har helt korrekt understreget den usikkerhed , vi str over for med hensyn til denne budgetprocedure .
Efter at have vret i Budgetudvalget siden 1984 m jeg indrmme , at vi er blevet vant til usikkerhed i forbindelse med vores budgetsprgsml . Vi afviser budgetter , vi gr videre til en tolvtedel , vi har en lang rkke forhandlinger med Rdet , men faktisk lykkes det os p en eller anden mde at komme videre .
Jeg er sikker p , at vores ordfrer vil gre det samme under disse vanskelige omstndigheder , isr da vi aldrig kunne fungere uden en Europa-Kommission .
Jeg hilser velkommen , at Kommissionen , selvom den er oplst , har gjort sig den ulejlighed at vre her i dag og deltage i denne forhandling .
<P>
P vegne af min gruppe har jeg to kommentarer til budgettet for Parlamentet og budgettet for Kommissionen .
Jeg vil gerne sige til hr . Wynn , at vi sttter de fleste af fru Mllers ndringsforslag .
Disse ndringsforslag er drftet i udvalget , og vi mener , at de er rimelige og fortjener vores sttte .
Jeg er dog ked af , at Rdet ikke er til stede i dag , for jeg ville gerne have undersgt muligheden for en statut for Europa-Parlamentets medlemmer og medarbejdere som foreslet i betnkningen , og som vi gerne vil have Rdets afgrelse om s hurtigt som muligt .
<P>
Angende budgettet for Kommissionen er det tydeligt , at vi endnu en gang har et stramt budget foran os .
Kommissionen , Rdet og Parlamentet har haft stramme budgetter de seneste r .
Dette budget vil ikke vre en undtagelse .
Prioriteringerne vil ligne dem i Kommissionens budgetudkast .
Det store sprgsml i forbindelse med budgettet for r 2000 vil omhandle de administrative udgifter og opflgningen til beretningen fra ekspertgruppen .
Hvor store ressourcer er der behov for ?
Hvad er de virkelige behov ?
Hvilke programmer vil Kommissionen ivrkstte ?
Det vil vi uden tvivl drfte senere p ret , men p dette tidspunkt kan jeg konkludere , at vi - for min egen gruppes vedkommende - vil se mere kritisk p dette aspekt af budgettet end de andre aspekter .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , vi lever i en tid midt imellem to tidsaldre , som hr . Reinhold Niebur har sagt , og som andre kolleger ogs har understreget .
Jeg hilser velkommen , at to erfarne kolleger som hr . Bourlanges og fru Mller vil fre dette Parlament og det nste gennem denne vanskelige periode med budgettet .
<P>
Jeg har to specifikke kommentarer .
Frst og fremmest vil den kommende periode vre mindre koncentreret om nye midler end fr i tiden og mere koncentreret om administrationen af eksisterende midler .
Det er derfor meget vigtigt i denne usikre periode , at Parlamentet selv understreger sit ansvar inden for dette omrde .
I de seneste fem r har Parlamentet opnet store fremskridt i forbindelse med kvaliteten af gennemfrelse og deltagelse af andre udvalg end Budgetudvalget .
De andre udvalgs deltagelse er essentiel for fremtiden , hvis vi skal opfylde vores forpligtelser .
<P>
Det er naturligvis meget vigtigt med en bedre institutionel balance .
Det er mske ironisk , at Rdet er fravrende netop i dag , dagen fr drftelse af Agenda 2000 og hele den konomiske struktur .
Vi m g videre , og jeg hber , at Parlamentet vil forflge dette punkt .
Derfor skal det understreges , som hr .
Bourlanges var inde p , at vi mske vil have et budget iflge artikel 203 .
<P>
Med hensyn til fru Mllers betnkning er det vigtigste punkt den aktivitetsbaserede budgettering som angivet i betnkningen .
Jeg er glad for , at kommissr Liikanen understregede dette tidligere .
Vi skal fremhve paradokset i Rdet .
P den ene side nsker Rdet nedskringer , og dette kan - som hr . Wynn har sagt - fre til store nedskringer for de ansatte .
P den anden side kan vi gennem Vismandsudvalget se et paradoks i , at , hvis vi overlader alt til kontorerne for faglig bistand , fr vi problemer med administrationen .
Parlamentet vil fokusere p dette paradoks i den kommende periode .
Jeg hber og tror , at fru Mller vil vre en god vejleder i denne proces .
<P>
Hr. formand , da det formentlig er min sidste budgetforhandling her , vil jeg gerne give udtryk for mit store hb om , at det nye Parlament fortsat vil opn fremskridt under kyndig vejledning fra de to kolleger , der er udpeget for r 2000 .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , her ved indledningen af budgetproceduren for budgettet for r 2000 kan jeg ikke skjule min dybe bekymring . En bekymring , der skyldes den totale usikkerhed , der prger den aktuelle situation .
Vi ved stadig ikke , om der bliver udarbejdet en ny interinstitutionel aftale , og om der bliver udarbejdet nye finansielle overslag for perioden 2000-2006 .
Ordfreren ved i vrigt heller ingenting , sdan som det fremgik for et jeblik siden .
Og med denne omskrivning af Sacha Guitry vil jeg sige , at Rdet vakler , at Kommissionen er dd , og ordfreren selv virker ikke alt for rask .
<P>
Disse bekymringer skyldes isr den holdning , som flertallet af Rdets delegationer mere eller mindre har givet udtryk for , der tager udgangspunkt i det overordnede nske - for ikke at sige det ene nske - at betale mindst muligt til Europa , det vil sige et budget med nulvkst eller stagnation for de europiske finanser .
<P>
Som flge af den manglende aftale om de nye finansielle overslag er det imidlertid klart , sdan som vores fremragende kollega , Jean-Louis Bourlanges , meget prcist udtrykte det , at finansieringsrammen for budgettet for r 2000 fremkommer ved justering af lofterne over udgiftsomrderne som fastsat i artikel 25 i den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 .
Det betyder for budgetmyndigheden , at de belb , der er godkendt til pilotprojekter og forberedende aktioner , skal respekteres .
<P>
Det vil med andre ord sige , at budgettet for r 2000 br fortstte rkken af stramme budgetter , der kombinerer mlet om budgetdisciplin med sikkerheden for , at de ndvendige midler til gennemfrelse af Unionens politik tilvejebringes , jf . EU-traktatens artikel F , stk .
3 , sdan som ordfreren bemrkede det . Det betyder med endnu andre ord , uanset den problematiske aktuelle situation , at det er tilladeligt - ja endog anbefalelsesvrdigt - for budgetmyndighedernes to parter at opstille et serist , stramt og effektivt budget for r 2000 i direkte forlngelse af Den Europiske Unions politiske forpligtelser efter den interinstitutionelle aftales nd og bogstav .
<P>
Jeg tror desvrre ikke , at Rdet tolker det sdan , og nr vi entusiastisk sttter de retningslinjer , Jean-Louis Bourlanges foreslr , forkaster vi med den samme eftertrykkelighed den mangel p politisk ansvar og fllesskabssolidaritet , visse af Rdets delegationer indtil videre har givet udtryk for .
Jeg m f.eks. sige , at jeg blev yderst chokeret over indholdet i La Tribune i Le Figaro i gr , hvor fru Hewitt , britisk minister , slet og ret efterlyste en afvikling af den flles landbrugspolitik til fordel for en gennationalisering .
<P>
Selvom Rdets prioriteringer for budgettet for r 2000 , der hnger tt sammen med resultaterne af forhandlingerne om Agenda 2000 , endnu ikke ligger fast , synes det klart , at hovedtemaet for flertallet af delegationerne kan sammenfattes i princippet om , at udviklingen af fllesskabsbudgettets udgifter ikke m vre kraftigere end udviklingen i de nationale budgetter .
Igen og igen stder vi p Fontainebleau-syndromet .
<P>
Denne anskuelse , der stemmer s drligt overens med Den Europiske Unions udviklingsinteresser , vil resultere i en meget vanskelig procedure med et usikkert udkomme , hvis vi skal undg at blive plagt et resignationsbudget , der lader hnt om ndvendigheden af Unionens objektive politikker , og som er fuldstndig underlagt finansministrenes valgluner .
<P>
Vi er realister , vi accepterer disciplin , men i modstning til Rdet vil vi se fremgang under overholdelse af denne disciplin og de politiske forpligtelser , stats- og regeringscheferne selv har ptaget sig , samt de aftaler , Rdet selv har indget .
En forbigelse af alt dette ville vre det samme som at forbig Europa .
Endelig , for s vidt angr den meget gode betnkning fra Edith Mller , der er forbundet med mindre usikkerhedsmomenter , sttter vores gruppe betnkningen med udvalgenes ndringsforslag .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Da jeg ikke kan dele mig , m jeg nu kommentere betnkningen af min kollega Jean-Louis Bourlanges .
De strategiske ansatser til omgrupperinger i dette budget skal p grund af den hje andel af obligatoriske udgifter og flerrige programmer frst og fremmst ang indenrigs- og udenrigspolitikkerne .
Jeg glder mig derfor udtrykkeligt over vores flles krav om at hve udviklingspolitikkernes andel i Fllesskabets budget .
Men her m det glde , at vi skal ge den udviklingsmssige virkning af hver euro , hvad angr bredygtighed - og her mener jeg bde den kologiske og den konomiske betydning af dette begreb .
<P>
Good governance skal i hjere grad end hidtil vre en betingelse for bevilling af bistand , sfremt den gr ud over ndhjlp .
Vores fdevarehjlp skal endnu mere prcist fokusere p de makrokonomiske flger og stille de landbrugsbudgetmssige interesser i baggrunden .
Jeg minder blot om vores debat om Ruslandshjlpen .
Som i vrigt ogs Verdensbanken fastslr i sin rapport Assessing Aid , br udviklingsbistand s vidt muligt gres multilateral , det vil sige ogs flyttes fra medlemsstaterne til Unionen .
For at bevare vores trovrdighed , br vi imidlertid ogs sige , hvor vi er villige til at foretage besparelser , efter min mening i allerfrste rkke ved det omstridte KEDO-projekt .
Men ogs programmerne til eksportfremme skal kigges grundigt efter i smmene , og ikke kun med henblik p den europiske mervrdi , men ogs p baggrund af sprgsmlet om , hvorvidt dette overhovedet br vre en opgave for flleseuropiske aktiviteter .
<P>
Hvor parate er vi i virkeligheden til at tage det alvorligt , som vi nu i dagevis har krvet , nemlig koncentration om det vsentlige ?
Jeg hber meget , at vi i dialogen om betnkningen og om Jean-Louis Bourlanges ' prioriteringer kan foretage et vigtigt skridt i forbindelse med udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , denne debat finder sted i en vanskelig situation , som vi alle godt er klar over .
Ud fra den betragtning vil jeg gerne takke kommissr Liikanen for hans tilstedevrelse og for hans arbejde .
Det samarbejde , som vi har haft i Budgetudvalget i disse r , har vret meget frugtbart , selvom vi som Parlament er ndt til at foretage en selvransagelse - og det har vi ikke gjort i tilstrkkelig grad , hvis man kigger p de sidste ugers resultater .
I den forbindelse er man i Bourlanges ' betnkning negativt indstillet over for et af de principper , der har styret Parlamentet , Budgetudvalget og vores filosofi i de senere r , nemlig det princip , hvor man tror , at man kan blive ved med at ge antallet af initiativer og aktiviteter , og samtidig give offentligheden garanti for nulvkst , og hvor man tror , at man hele tiden kan gre det hele bedre , nr man stadig kun rder over de samme vedtgtsmssige og interne ressourcer samt personaleressourcer .
Det er efter min opfattelse frste gang , at der i disse retningslinjer ikke lgges vgt p dette princip , som efter min mening har vret en af rsagerne - om ikke hovedrsagen - til mange negative konsekvenser , og ud fra den betragtning er jeg derfor glad for den holdning , der kan gre sig gldende i de kommende r , og som ogs formanden Fischer meget ansvarligt understregede i gr .
<P>
Endelig vil jeg ogs kun sige et par ord om Mllers betnkning . Vi har vedtaget en harmonisk og sammenhngende betnkning i udvalget .
Dette er den retning , som vores gruppe vil flge , idet vi sttter betnkningen , sdan som den blev vedtaget i udvalget .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , med hensyn til betnkningen af hr . Bourlanges er t af de strste problemer i budgetproceduren 2000 de mange penge , som endnu ikke er brugt .
For s hurtigt som muligt at gre noget ved dette foreslr ordfreren at medtage 50 % af bevillingerne i budgettet for r 2000 .
Nr de forventede  nye midler  tlles sammen med frnvnte , kommer man frem til et budget p EUR 95 milliarder .
<P>
Bortset fra sprgsmlet om , hvorvidt et s stort budget kan godkendes af Rdet , mener jeg ikke , at dette er lsningen .
Hvordan kan det vre , hr. formand , at betalingerne er s meget bagud i forhold til faststtelserne ?
De peger p den restriktive budgetpolitik i de forlbne r , men er det den egentlige grund ?
I de sidste r har budgetmyndigheden plagt Kommissionen en bunke faststtelser .
Er den egentlige grund ikke , at Kommissionens tjenester ikke er i stand til at forvalte disse tilfredstillende ?
I betragtning af det rdgivende udvalgs konklusioner er jeg bange for , at det er tilfldet .
En tvunget forhjelse af betalingsbevillingerne i r 2000 er derfor ikke p sin plads .
Det skaber bare problemer .
<P>
Lsningen skal findes i en fornuftig form for selvdisciplin .
Faststtelsen af bevillingerne skal tilpasses Kommissionens evne til gennemfrelse .
Unionen skal indskrnke sig til de politiske omrder , hvor europiske handlinger har en mervrdi .
Programmer , som ikke kan forvaltes hensigtsmssigt , skal hurtigt afhndes .
<SPEAKER ID=45 NAME="Samland">
Hr. formand , mine damer og herrer . Budgettet for r 2000 er det frste budget i et nyt finansielt perspektiv , eller det er baseret p artikel 203 i traktaten om Den Europiske Union .
Dette vil vise sig i lbet af dagen i morgen og i overmorgen .
I morges havde vi et trepartsmde , og sammen med rdsformanden diskuterede vi sprgsmlet om minimumsgrnserne , som vi vedrrende udviklingen af kategorierne 3 , 4 , 5 og 7 vil gre til en betingelse for en mulig interinstitutionel aftale .
For s vidt skal det , hr . Bourlanges nu har forelagt , altid ses p baggrund af alternativerne bde / og eller enten / eller .
<P>
Hvis vi skulle ende i det eller-alternativ , at vi ikke har nogen institutionel aftale , s gjorde vi det i morges p trepartsmdet helt klart , at der konomisk str flere penge til rdighed for os , end vi fr , hvis vi indgr en interinstitutionel aftale . Det er meget tydeligt .
Kun hvis de nationale budgetter i de nste r kontinuerligt afsluttes med et minus p 0 , 9 % , og vksten bliver under 1 , 5 % , kun i s fald ville der opst en situation , hvor de udgifter , som resulterer af den halve maksimumsats , ville vre lavere end via et finansielt overslag , som endnu skal aftales .
Dette er mere henvendt til Rdet , som ikke er til stede , end til kollegerne , for Rdet br vide det helt prcist , nr det i morgen og overmorgen i Berlin trffer afgrelse i sprgsmlet om , hvordan finansieringsrammen i kategorierne 3 , 4 og 5 skal se ud .
<P>
En anden ting vil jeg sige i den forbindelse .
Jeg mener , at fru Mller allerede har vret inde p det .
Skulle dt , Rdet for jeblikket diskuterer , blive grundlaget for budgettet for r 2000 og for de flgende r inden for omrdet personaleudgifter og administrationsudgifter , betyder fastfrysningen af budgettet , at Den Europiske Union skal skre i alt 3.880 stillinger vk .
Disse fordeler sig p Parlamentet - 420 stillinger frre - p Kommissionen - 3.000 stillinger frre - p Domstolen - 182 stillinger frre - p Revisionsretten - 58 stillinger frre - og p institutionen Regionsudvalget , Det konomiske og Sociale Udvalg - yderligere 220 stillinger frre .
Bare det str klart for dem , der taler om administrativ fastfrysning , at den koster 3.880 stillinger .
<P>
Man kan alts ikke p den ene side sige , at vi nsker en kontinuerlig udvikling af programmerne , men p den anden side sige , at ved administrationsudgifterne fastfryser vi eller foretager endda nedskringer .
Dette er ikke en invitation - for at jeg ikke skal blive misforstet - til en udvikling forstet som  nu vil vi rigtig vre flotte og anstte mere personale  , men det handler om , at ved en fastfrysning af belbene vil der blive skret stillinger vk og ikke skabt supplerende stillinger .
Derfor vil det ogs blive krvet af Parlamentet , at det tilvejebringer en passende finansieringsramme .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om efterslbet .
Det efterslb , der er fremkommet i dette r , har noget at gre med , at offentlighedens opmrksomhed i forbindelse med Fllesskabets udgifter i stadig hjere grad koncentrerer sig om betalingerne og i stadig mindre grad om forpligtelserne .
Vores budget er imidlertid opdelt i to elementer , nemlig i de forpligtelser , vi indgr , og i de herefter graduerede betalinger .
Det er ikke , som den forrige taler sagde , et problem for Kommissionen , at disse midler ikke er udbetalt , men det er et problem for medlemsstaterne eller ikkemedlemsstaterne , nemlig de central- og steuropiske lande , for det er dem , som ved deres aktiviteter korrigerer eller regulerer udbetalingen af midler i strukturfondene , inden for forskningspolitikken eller ved de udenrigspolitiske programmer .
Der er her - bevidst eller ubevidst - opstet et efterslb , som udgr over 40 milliarder .
At afvikle dette nu kan ikke best i , at vi siger , det smkker vi bare oven p budgettet , for i s fald - der har De fuldkommen ret - ville vi have den situation , at vi ville f vkstrater for budgettet for r 2000 , som ligger hinsides enhver forestilling , men som ikke har noget med den faktiske udvikling af udgifterne at gre , men kun med byrder fra tidligere r , som vi slber rundt p , og som vi nu m nedbringe .
Derfor gr vi ind for , som hr . Bourlanges har foreslet det , at opdele det i to dele og ikke have det i et enkelt budget for dermed tydeligt at vise , hvad der er vkst , og hvad der er gamle byrder , som vi skal afvikle .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , der kan ikke vre tvivl om , at denne forhandling finder sted i en meget kritisk tid for Den Europiske Union .
Om to dage har vi Det Europiske Rds forhandling og beslutninger om Agenda 2000 og de finansielle overslag .
Jeg hber , disse beslutninger bliver truffet , da ubeslutsomheden jo har hersket alt for lnge .
Jeg personligt hrer blandt dem , der mener , at politik uden penge ikke kan lade sig gre , men det er blevet nrmest kttersk at tnke sdan i Den Europiske Union .
Som ophavsmand til udtalelsen om budgettet for r 2000 p vegne af Udvalget om Regionalpolitik vil jeg gerne minde om de tre grundlggende kommentarer , som Udvalget om Regionalpolitik har til det nye budget .
<P>
For det frste gr vi opmrksom p ndvendigheden af at sikre tilstrkkeligt med betalingsbevillinger for at undg likviditetsproblemer i forbindelse med de igangvrende programmer under strukturfondene . Og alt dette set i forhold til Agenda 2000 og de nye strukturprogrammer .
<P>
For det andet krver vi , at det bliver muligt at genopfre ikkeudnyttede forpligtelsesbevillinger under udgiftsomrde 2 i 1998-budgettet p 2000-budgettet , s Edinburgh-aftalerne overholdes .
<P>
For det tredje opfordrer Udvalget om Regionalpolitik Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til forlngelsen af de igangvrende programmer under strukturfondene , hvis der er berettiget grund hertil , hvilket vil medfre en komplet og effektiv gennemfrelse af den 2 . Delors-pakke .
<P>
Parlamentets beslutningsforslag indeholder to punkter om udgiftsomrde 2 , nemlig punkt 12 og 13 , som er srligt vigtige .
De vedrrer vsentlige tekniske sprgsml , men vi i Udvalget om Regionalpolitik synes , at der mangler den ndvendige politiske orientering og de ndvendige politiske visioner - en angivelse af , i hvilken retning vi nsker strukturfondene skal g i 2000 .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , begge ordfrere har udarbejdet en betnkning om retningslinjer for nste rs budgetprocedurer , og de udgr en god basis for videre forhandling .
Jeg takker bde fru Mller og hr . Bourlanges for det .
Jeg vil bare ppege et par aspekter .
Personalevedtgterne i EU skal fornys . De ansattes ansvar skal gres klarere .
Iagttagelsen hos Den Uafhngige Ekspertgruppe , de skaldte vismnd , om mangel p personligt ansvar skal tages alvorligt , og det skal vre slut med at gemme en embedsmand bagved de andres ryg .
Vksten i medarbejderantallet skal holdes i hvd . I den henseende er jeg uenig med vismndene .
Ved hjlp af det eksisterende personale kan der udrettes meget mere , nr bare personalevedtgterne giver fleksibilitet til en fornuftig anvendelse af ressourcerne .
I sammenhng med fornyelsen af personalevedtgterne kan ogs budgetkontrollen gres klarere .
Ved administrationen skal konstateringen af begrundelse for og godkendelse af udbetalinger foreg hos en lavere instans .
Resultatsansvaret skal forhjes .
Kun p denne mde kan det personlige ansvar fremhves , og udbetalingerne gres hurtigere .
I og for sig er jeg for disciplineret budgetpolitik , som er forenelig med budgetpolitikken i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Bourlanges for hans arbejde i forbindelse med retningslinjerne for budgettet for r 2000 .
Parlamentet plejer altid at godkende dette omkring denne dato og p en eller anden mde indlede den rlige budgetprocedure .
Vi er alle her i Parlamentet enige om , at vi denne gang udarbejder retningslinjerne med nsten total uvished , for hvis vi kunne drfte det p fredag , ville vi paradoksalt nok mske have flere kort p hnden , s vi kunne vre mere konkrete .
Men retningslinjerne handler normalt ikke om tal , men om at faststte Parlamentets prioriteter for budgettet .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne koncentrere mig om to konkrete punkter i retningslinjerne for budgettet for r 2000 . Frst vil jeg udtrykke stor bekymring .
Formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , har allerede nvnt det , men jeg vil ogs gerne fremhve dette .
Bekymringen - den er ikke spor ny , for der blev allerede talt om den i forbindelse med budgettet for 1999 - vedrrer forholdet mellem forpligtelser og betalinger , et forhold , som udtrykkeligt nvnes i den interinstitutionelle aftale , der taler om et rimeligt forhold mellem forpligtelser og betalinger .
<P>
I de sidste budgetr er stigningen i betalingerne , som hr . Samland ogs nvnte , blevet holdt p et relativt lavere niveau end stigningen i forpligtelserne med henblik p ad denne vej - totalt fiktivt - at udarbejde et stramt budget .
Og nu str vi over for det , der er blevet kaldt The burden of the future , som allerede er en byrde i dette r , hvor udviklingen i fordringer , som skal betales , i nogle tilflde kan komme til at overstige 200 % af de erhvervede forpligtelser i slutningen af 1999 .
<P>

Ogs jeg lyknsker ordfreren , fordi han har stillet os et forslag i denne forbindelse , men jeg vil ogs gerne her sl det klart fast over for medlemsstaterne , at fristen er ved at udlbe for falske besparelser og for dermed at indlede et budget for 2000 , som skal lse denne store byrde .
<P>
For det andet , hr . Bourlanges , tror jeg , at vi alle her i Parlamentet er helt enige i , at det er ndvendigt , at budgettet bliver stramt .
Men jeg er ikke og vil aldrig vre enig i , at denne stramhed skal vre et ml i sig selv .
Nej , den skal tvrtimod modsvare en sund og effektiv forvaltning , og samtidig skal den sikre , at de ndvendige midler er til rdighed til at gennemfre Unionens politikker , sledes som det faststtes i traktaten .
<P>
Lad mig gentage , hvad jeg tidligere har sagt : Borgerne forventer af Unionen , at den lever op til det , de forventer af os .
Det handler ikke kun om at opstille indtgter og udgifter , men om at de europiske borgere via medlemsstaterne har overfrt nogle kompetencer til Unionen , ja endog en del af deres suvernitet , for at vi p denne mde bedre kan opfylde deres behov .
<P>
Hr . Bourlanges , jeg tror fuldt og fast p , at Unionens budget befinder sig p et andet plan end medlemsstaternes budget .
Det supplerer medlemsstaternes budget , men de kan aldrig sammenlignes .
Dette betyder absolut ikke , at Europa-Parlamentet ikke vil handle og samarbejde ansvarligt i budgetudvelsen for at lette euroens vej for medlemsstaterne , men det br betyde , at Unionen lever op til borgernes krav i sine politikker .
<SPEAKER ID=49 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , inden kommissren udtaler sig , vil jeg gerne komme med et par meget hurtige bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne sige , at jeg er fuldstndig enig med fru Dhrkop-Dhrkop i udtalelsen om , at disciplin ikke er ensbetydende med strenghed .
Disciplin er nsket om overensstemmelse mellem midler og ml .
Dette er ganske rigtigt ikke at betragte som en prioritet , men nr vi nu taler om prioriteter , m vi ikke glemme , at vi for jeblikket er i gang med at behandle et budget , hvis retsgrundlag for en tredjedels vedkommende er ganske usikkert .
<P>
For det andet vil jeg gerne hurtigt understrege vigtigheden af problemet med betalingsforsinkelser , da jeg ikke havde tid til at gre det fr .
Flere talere har allerede understreget problemet , herunder formanden for Budgetudvalget .
Det er ogs dette Parlaments nske at f denne sag afsluttet , men ikke p bekostning af de fremtidige forpligtelser , konkrete betalinger , betalinger , der opfylder konkrete forpligtelser .
<P>
Den tredje bemrkning , jeg nsker at komme med , vedrrer kontorerne for faglig bistand .
Jeg sagde meget hurtigt , at vi var for den gradvise nedlggelse af disse kontorer . Jeg vil dog gerne sige , at der ikke er tale om en total nedlggelse .
Vi forstr , at det er ndvendigt at bevare en rkke kontorer , da de gennemfrer tidsbegrnsede eller faglige aktioner .
Det , vi vil undg , er de kontorer , der fungerer som elendighedskappe for Kommissionens personaleunderskud .
Vi nsker derfor en gennemgribende nedlggelse - ikke for at afvikle alle kontorerne , men for at afvikle dem , der er uberettigede .
<P>
Det var de tre bemrkninger , jeg nskede at fremfre . Tak for at De gav mig mulighed for at gre det , hr. formand .
<SPEAKER ID=50 NAME="Liikanen">
Hr. formand , da Kommissionen gik af , besluttede den fortsat at udfre sine vigtigste juridiske funktioner og forpligtelser .
Budgettet er en juridisk forpligtelse for Kommissionen .
Hvis der ikke udpeges en ny Kommission inden for en begrnset periode , m denne Kommission prsentere budgettet for Parlamentet .
<P>
P den baggrund har jeg et par kommentarer til ordfrerens og andre taleres indlg .
Kommissionen er frst og fremmest positivt stemt over for ordfrerens id om at involvere andre parlamentsudvalg i budgetproceduren .
Det er meget vigtigt at ge kontrollen af kvaliteten og sektorerne i budgettet .
S det er godt , at de udvalg , der er ansvarlige for et bestemt omrde , har direkte kontakt med Budgetudvalget .
For det andet er Kommissionen ogs glad for , at Parlamentet har bekrftet sin forpligtelse i forbindelse med proceduren til forelggelse af ndringsskrivelser om landbruget .
Dette har vret en af de strste nyskabelser inden for den parlamentariske periode , og det er vigtigt , at det fortstter i fremtiden .
<P>
For det tredje kan Kommissionen tilslutte sig ordfrerens interesse for efterslbet .
Det er meget vigtigt at angive dette direkte i nste rs budget .
Det vil give et klart billede af budgettet , manglende betalinger og uindfriede forpligtelser .
Vi vil flge ordfrerens nske i vores prsentation af budgettet .
<P>
For det fjerde vil jeg vedrrende kontorerne for faglig bistand sige det samme som hr .
Bourlanges . Vi kan ikke bare sige , at alle kontorer for faglig bistand skal lukkes .
Det kan let fre til en situation , hvor midlertidige tekniske opgaver skal lses af den faste europiske administration .
Det vil vre bde dyrt og upraktisk .
Det er naturligvis klart , at hele gennemgangen af budgetsprgsmlet , som startede sidste r , da Kommissionens frste beslutninger blev truffet , samt forberedelsen til en vejledning til kontorerne for faglig bistand er meget vigtig .
Jeg hber , at denne vejledning kan prsenteres for Parlementet af den nye Kommission som en af Kommissiones frste handlinger .
Vi er i gang med de tekniske forberedelser .
<P>
De vidtrkkende tiltag vedrrende ressourcer , som Kommissionen har ivrksat , vil blive afsluttet i forret .
Kommissionen fortstter sine tjenester , og jeg hber , at vi i forbindelse med budgetproceduren kan give flere oplysninger om resultaterne .
<P>
I forbindelse med aktivitetsbaseret budgettering m jeg sige , at den omfattende reform af budgetproceduren vil medfre aktivitetsbaseret budgettering , sledes at vi altid kan behandle de driftsmssige og administrative krav samtidig .
Det vil betyde gennemsigtighed .
Det vil betyde etablering af en procedure , s alle krav kan opfyldes .
<P>
Endelig starter topmdet i Berlin i morgen , som alle ved .
Der skal drftes store sprgsml , men jeg vil kun kommentere et af disse , som allerede har vret nvnt et par gange .
Det er sprgsmlet om administrative udgifter .
Kommissionens forslag omhandlede stabilitet for ansatte p sidste rs niveau .
Rdets gennemgende holdning har vret stabilisering af administrative udgifter , der kan fre til en nedskring p 4.000 tjenestemandsstillinger inden for alle institutioner og 3.000 inden for Kommissionen .
Det kan vi ikke acceptere .
Kommissionen har fremsat forslag til yderligere ansttelser inden for de finansielle overslag .
1000 ansatte koster EUR 100 millioner i de finansielle overslag .
<P>
Vi hrte i gr , at formandskabet var mere ben over for denne id end tidligere , men det er meget vigtigt , at Kommissionen og Parlamentet samarbejder for at opn en sdan interinstitutionel aftale om , at rimelig , men strengt kontrollerede yderligere ansttelser kan garanteres inden for den kommende periode .
<SPEAKER ID=51 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil blot takke hr . Liikanen , frst og fremmest for hans udtalelse og dernst for det gode samarbejde , vi altid har haft med ham .
Jeg mener , at det er en kommissr af format , som det altid har vret en fornjelse at arbejde sammen med i en venlig atmosfre og med megen fortrolighed p det personlige plan .
Det var mig magtpliggende , at det blev sagt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Jean-Louis Bourlanges .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=4>
Politisamarbejde
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0110 / 99 ) af Stewart-Clark for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om :
<P>
I.om en flles aktion om politisamarbejde i EU ved overgangen fra fastlggelsen af regler til flles praktisk handling ( 14061 / 98 - C4-0047 / 99-99 / 0908 ( CNS ) ) ogII.om politisamarbejde : bekmpelse af international kriminalitet , som flger bestemte ruter ( 14060 / 98 - C4-0048 / 99-99 / 0907 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Stewart-Clark">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne sige , at jeg er skuffet over , at ingen fra Rdet er til stede , men jeg er meget glad for at se fru Gradin .
Det frste af disse udkast - nr . 130 - vedrrer oprettelsen af et udvalg for ledende politifolk inden for rammerne af artikel K.3 i EU-traktaten .
Selvom et sdant udvalg er meget vigtigt , da der faktisk ikke har vret noget forum for sdanne personer , opfylder det ikke mlstningen i forbindelse med samarbejde inden for retshndhvelse p driftsniveau .
Derfor omhandler mine vigtigste ndringsforslag til dette udkast nsket om oprettelse af en tvrfaglig gruppe , der bestr af politichefer , toldmyndigheder og andre retshndhvende myndigheder , f.eks. topembedsmnd i indenrigsministerier .
<P>
For det andet mener vi , at det er vigtigt , at Europol fr en mere specifik rolle .
Teksten vil medfre et halvhjertet engagement for Europol .
Mine ndringsforslag vil medfre en styrkelse af Europols rolle ved at faststte Europols deltagelse i drftelser , planlgning og gennemfrelse af foranstaltninger .
For det tredje har jeg efter drftelse med bl.a. det tyske formandskab og det britiske indenrigsministerium udspecificeret nogle af de opgaver , som det nye udvalg skal udfre .
Disse opgaver omfatter etablering af flles inspektionsoperationer ved de ydre grnser og etablering af et effektivt udvekslings- , informations- og varselssystem .
<P>
Det andet af de to udkast - nr . 129 - foreslr indsttelse af et stort antal politistyrker p kendte ruter .
I dette tilflde har vi inkluderet efterretningstjenester og ndret teksten , s den lyder som flger :  om ndvendigt indsttelse af talstrkt personale  .
I denne forbindelse vil jeg bare understrege vigtigheden af , at vi benytter os af efterretningsressourcerne og ikke bare anbringer et stort antal told- og politifolk p de strste ruter .
Store kriminelle organisationer er tilstrkkelig intelligente til at vide , hvor politiet har sine ressourcer .
Vi m derfor vende billedet ved at forbedre vores efterretningsressourcer .
<P>
For det andet bryder vi os ikke om ordvalget  at opn de bedst mulige politimssige resultater , frst og fremmest med hensyn til tilbageholdelser  .
Vi har erstattet disse ord af  at opn de bedst mulige resultater i jagten p forbryderne og deres organisationer og i retsforflgelsen af dem  .
Succesraten for politi og toldvsen skal ikke mles i antallet af tilbageholdelser , men i opsporingen og retsforflgelsen af kriminelle organisationer .
Det er mit hb , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet sammen kan sikre , at ndringerne gennemfres i disse to vrdifulde initiativer , som Parlamentet har forbedret .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid">
Hr. formand , de forslag , der er forelagt Parlamentet om bedre politisamarbejde i Europa , er gode .
Det glder for det frste den id , at man , nr Rdets gruppe  politisamarbejde  holder mde , ogs inddrager dem , som i virkeligheden gr arbejdet , nemlig politifolkene .
For det andet er det ogs et godt tiltag , at man vil g operativt til vrks p konstaterede ruter .
Det har man allerede med succes prvet inden for rammerne af samarbejdet mellem Schengen-landene .
Det fungerer .
De erfaringer , der foreligger - jeg har talt med en politimand , som organiserer den slags - berettiger til , at man indfrer dette som instrument i politisamarbejdet i Den Europiske Union .
<P>
Sir Jack har indgivet ndringsforslag , som vi hilser velkomne .
Det gr vi ogs , fordi vi ved , at disse forslag er kommet i stand efter samtaler med fagfolk .
<P>
Vi er isr enige i alt det , han foreslr i forbindelse med den flles aktion  politisamarbejde  , og vi deler hans opfattelse , at det ikke kun br omfatte politifolk , men ogs folk , som arbejder ved toldvsenet eller ved andre relevante myndigheder .
<P>
Hr. formand , vi har et problem med den tyske oversttelse .
Law enforcement agency , som p engelsk har en klart defineret betydning , er p tysk oversat med Vollstreckungsteam ( fuldbyrdelsesteam ) og Vollstreckungseinrichtung ( fuldbyrdelsesinstitution ) .
Det har p tysk en helt anden betydning .
 Fuldbyrde  anvendes p tysk i forbindelse med ddsdomme eller ved inkassosager .
Det betyder noget helt andet .
Derfor har vi indgivet et ndringsforslag , som korrigerer dette .
<P>
Jeg er bange for , vi har et lignende problem ved det , sir Jack foreslr i forbindelse med forslaget om operationer p ruter .
I den engelske tekst str der :  the best and most sophisticated intelligence  .
Her kan jeg kun sige , at han har ret .
Det er p tysk oversat med :  die besten nachrichtendienstlichen Instrumente  ( de bedste instrumenter inden for efterretningsvsenet ) .
Det betyder p tysk , at man inddrager efterretningstjenesterne .
Vi har medlemsstater - hertil hrer det land , jeg kommer fra - hvor der er en streng adskillelse mellem efterretningstjeneste og politi .
Derfor er det magtpliggende for os at sl fast , at det er den engelske version , der glder .
I s fald kan vi ogs tilslutte os dette .
<P>
De resterende sekunder giver jeg til en af de flgende talere .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , kortfattet , prcis og effektiv , sdan kan man beskrive sir Jack Stewart-Clarks betnkning .
Gid de myndigheder , der inden for frihedens , sikkerhedens og retfrdighedens rammer skal srge for , at lovene overholdes , altid kunne vre lige s hurtige , prcise og effektive i kampen mod den organiserede eller spontane kriminalitet , der er i stadig vkst .
Samarbejdet mellem politi- og toldmyndighederne bliver alts et afgrende punkt for succes i denne kamp .
Vi sttter derfor ordfreren , nr han foreslr , at der oprettes en tvrfaglig gruppe p europisk niveau med beslutningsret vedrrende forbedret informationsudveksling og harmonisering af de tekniske kommunikationssystemer mellem medlemsstaternes forskellige myndigheder .
<P>
Der m sikres effektive kontroloperationer ved Unionens ydre grnser og efterforskning af de vigtigste ruter , der anvendes til illegal virksomhed .
Derfor m Europols rolle styrkes , og de her fremlagte ndringsforslag gr i den retning .
Selvom Europol kun kan anses for oprettet siden oktober sidste r efter Europol-konventionens lange ratificeringsprocedure , tildeler Amsterdam-traktaten det et specifikt aktionsfelt .
Det er ikke et europisk politi , men et redskab , hvis mange muligheder medlemsstaternes politimyndigheder ikke br undlade at drage nytte af .
Dette politisamarbejde er kommet i stand gennem det  laboratorium  , som den mellemstatslige Schengen-aftale har udgjort .
Og denne succes hnger selvflgelig sammen med muligheden for om ndvendigt at indstte talstrkt personale , sledes som der udtrykkes nske om i ENFOPOL-forslag nr.129 , men - som ordfreren s udmrket siger det - br vurderingen af disse blandede operationer mles kvalitativt og ikke kun efter antallet af tilbageholdelser .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , i tyrefgtning taler vi om den skaldte spontane , som er den , der str uden for arenaen og springer ind for at kmpe med tyren .
Jeg kunne ikke modst fristelsen til at udtale mig om sir James Stewart-Clarks betnkning , fordi jeg i betnkningen ser afspejlet et nske ikke blot om politi , men om et kvalitetspoliti .
For kriminaliteten er faktisk vokset i kvalitet i lbet af rene .
Forbrydelser begs ikke mere af mnd med guldtnder eller kun n hnd .
Forbrydelser begs af dem , som vi sidder til bords med , som er uddannet ligesom os , som har get p de samme universiteter , og som sgar er fra de bedste familier .
Kriminaliteten er blevet elegant p det sidste , s derfor mener jeg , at den tvrfaglige indsats , som betnkningen foreslr , absolut br stttes .
Den videnskabelige kriminalitet er i den grad blevet sofistikeret , at der virkelig er brug for en kriminalitetsvidenskab til at bekmpe den .
Der er jo ikke mere tale om  politi og rvere  , for der foregr meget mere p dette omrde p grund af den globalisering , der har udviklet sig i vores verden .
<P>
Jeg sttter derfor sir James Stewart-Clarks forslag , fordi jeg mener , at de lgger op til et sofistikeret og tvrfagligt Europol med en bemanding af hj kvalitet fra universiteterne , men ikke kun derfra .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , samarbejde mellem politistyrker i forskellige lande samt mellem politi og toldmyndigheder er selvflgelig ndvendigt og velkomment i forbindelse med bekmpelsen af kriminalitet .
En hel del af arbejdet i Europol udgr selvflgelig ogs en del af dette . Derimod er det vigtigt , at politisamarbejdet ikke overgr til , at man har politistyrker under EU-befaling eller overstatslige beslutninger .
Der er ogs risiko for , at man p langt sigt fr en slags dobbeltarbejde med Interpol , nr man udvikler Europol .
Det er vigtigt , at Europol fungerer som et supplement til Interpol , ikke som en slags erstatning .
<P>
Jeg kunne isr godt tnke mig at komme ind p et srligt punkt i denne betnkning , nemlig ndringsforslag 11 , som omhandler videregivelse af personoplysninger .
Det er et aldeles udmrket ndringsforslag , som understreger , hvor vigtigt det er at flge Europardets konventioner p omrdet .
Jeg tvivler p , om dette er tilstrkkeligt .
Jeg tror nemlig , at der er meget store mangler i dagens Europol .
<P>
Hvis man ser p Europol-konventionen og dens artikel 10 , stk.1 , samt dens anvendelsesforskrifter , er der ret store muligheder for at registrere personer , som hverken er dmt eller mistnkt for kriminalitet .
Man kan registrere meget flsomme personoplysninger .
Jeg mener derfor , det er vigtigt at skrpe kontrollen og have en strk tilsynsmyndighed , nr dette register begynder at fungere , s man ikke kommer ud for det samme som i Schengen-aftalens register , SIS-registeret .
Men har i praksis mistet kontrollen med dette register og har ikke det tilsyn , som krves .
Det er jo negativt bde set ud fra et integritetssynspunkt og et kriminalitetsbekmpelsessynspunkt .
Jeg mener , det er et grundlggende krav , at man kun skal registrere personer , som er dmt eller mistnkt for kriminalitet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , den frste tekst , ndringsforslag 4 til artikel 2 , der efter min mening er ganske uoverskuelig , omfatter alle mulige former for multinationale inspektionsoperationer , der ikke opfylder noget tjenesterelateret behov , men som i stedet opfylder et behov for politisk markedsfring .
Jeg mener dermed , at dette ndringsforslag er uberettiget .
<P>
For s vidt angr den anden tekst , der vedrrer kontrol af de bestemte ruter , kriminaliteten flger , er jeg ret overrasket over at se den politiske korrekthed og ensporethed , der prger de ndringsforslag , ordfreren fremlgger .
ndringsforslag 1 sletter i realiteten den illegale indvandring . ndringsforslag 4 sletter udtrykket  politimyndighederne  .
Man befinder sig efter min mening i en drmmeverden , hvor man hber at kunne udviske realiteterne ved at udviske ordene .
<P>
Jeg foreslr derfor , at vi bliver i realiteternes verden , og at vi forkaster de ndringsforslag , der er en flge af en overdreven frygt for realiteterne , der mske ikke lige falder i ordfrerens smag .
Den illegale indvandring er skam et reelt problem .
Politimyndighederne er skam en ndvendighed i ethvert civiliseret samfund .
Og jeg vil gerne tilfje , at en ligefrem anvendelse af sproget ogs efter min mening er et fremskridt og ikke et tilbageskridt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , den strste udfordring for det europiske politisamarbejde er ikke harmonisering af arbejdsnormer , men etablering af praktiske samarbejdsformer p grsrodsplan mellem alle europiske stater .
Uden en flles arbejdskultur og forenelige ressourcer vil forskellige varslingssystemer for kriminel virksomhed ikke fungere tilfredsstillende .
Europol skal i fremtiden bevilges betydelige befjelser og en klar srrolle til koordinering af flles kontroller ved Unionens ydergrnser samt til udvikling af de eksisterende kommunikations- og varslingssystemer hos myndighederne .
<P>
Det er vigtigt ved hjlp af Europol at vre i stand til i politi- og toldsager at etablere en holdbar samarbejdsforbindelse mellem de central- og steuropiske lande , som har ansgt om EU-medlemskab , og Unionens aktrer .
n af de strste bekymringer og nsker hos EU-borgerne i forbindelse med udviklingen af udvidelsen er netop sikring af det indre markeds funktion og effektivisering af bekmpelsen af den internationale kriminalitet .
Derfor skal der i strategier fr tiltrdelsen mere end i dag fokuseres p uddannelsen af politi- og toldmyndighederne samt administrationen af disse i de tidligere kommunistiske lande .
Ansgerlandene skal bindes med strke bnd til samarbejdsformer ssom politi- og toldledelsens arbejdsgrupper under Europol i god tid fr landenes EU-medlemskab .
<P>
Det ekstraordinre topmde i Tampere under Finlands EU-formandsperiode bliver helliget Unionens interne sikkerhed bl.a. til bekmpelse af narkohandlen , som blomstrer i det indre marked .
I Tampere br udfordringerne for Unionens politisamarbejde absolut ogs drftes i videre udstrkning med fokus p problemer , som kommer i forbindelse med Unionens udvidelse .
<SPEAKER ID=61 NAME="Gradin">
Hr. formand , Stewart-Clark har udarbejdet en udmrket betnkning om disse to flles foranstaltninger .
Formandskabet nsker at styrke det europiske samarbejde og samordningen i bekmpelsen af organiseret kriminalitet , hvilket Kommissionen selvflgelig sttter helhjertet .
Vi har i lang tid oplevet et tydeligt behov for at forbedre bde udvekslingen af informationer og samarbejdet med hensyn til at informere om kriminalitet i EU .
Schengen-samarbejdet er allerede kommet i gang , og nu glder det for Unionen om at drage strst mulig nytte af det arbejde .
Ud over dette krves der efter vores mening ogs klarere retningslinjer for gennemfrelsen af de flles aktioner samt uddannelses- og trningsindsatsen .
<P>
Vi noterer ogs med tilfredshed , at Europol fr lov at spille en vigtig rolle i de to flles foranstaltninger . Det glder isr udviklingen af fungerende strategier med henblik p at afslre smuglerruterne .
Det ser vi som noget meget positivt .
Kommissionen skal sammen med medlemslandene overveje , hvordan vi bedst kan bidrage til at gennemfre de to flles foranstaltninger .
Jeg tnker her frst og fremmest p vores muligheder for at give projektsttte gennem Oisin og Falcone .
<P>
Endelig kan Kommissionen sttte de ndringsforslag , som Stewart-Clark og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har fremsat .
De bidrager efter vores mening til at understrege indholdet i de to instrumenter yderligere p en fortjenstfuld mde .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=5>
Leonardo da Vinci-programmet
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0108 / 99 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 13380 / 2 / 98 - C4-0001 / 99-98 / 0196 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram for erhvervsuddannelse Leonardo da Vinci ( Ordfrer : Susan Waddington ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Waddington">
Hr. formand , mine damer og herrer , som alle ved , har Leonardo da Vinci-programmet vret centrum for krisen i Kommissionen .
Programmet har pdraget sig opmrksomhed , ikke p grund af sine mlstninger og formlet med at vre flagskibet for Den Europiske Unions politik om erhvervsuddannelse , men fordi programmet er blevet forbundet med drlig ledelse , bedragerier , hemmelighedskrmmeri og nepotisme .
Det har vret min opgave som ordfrer at deltage i udarbejdelsen af et nyt program , Leonardo II .
Mit primre ml er at sikre , at det nye Leonardo da Vinci-program , der skal starte den 1. januar 2000 , vil vre til reel gavn for borgerne i Den Europiske Union , og at programmet vil medvirke til at modernisere erhvervsuddannelsessystemer gennem tilskyndelse til mobilitet , tvrnationalt samarbejde og formidling af god praksis .
<P>
Leonardo da Vinci-programmet skal vre innovativt og fremme adgangen til nye muligheder og ideer for et bredt udvalg af partnerskaber og uddannelsessgende .
S jeg har koncentreret mig om modtagerne .
Det er vigtigt , at Parlamentet viser sin forpligtelse over for modtagerne af programmet ved fortsat at undersge , konsultere og foresl forbedringer til Leonardo II trods krisen inden for Kommissionen .
<P>
Kommissionen - eller en del af Kommissionen - har svigtet os og modtagerne ved ikke at sikre effektiv og kyndig administration af det nuvrende Leonardo da Vinci-program , men jeg mener , at vi som medlemmer af Parlamentet har mandat til at ge mulighederne ved at forbedre programmerne , der stttes af Den Europiske Union .
Jeg anbefaler derfor to ndringsforslag til Parlamentet efter gennemgang af Srberetningen og beretningen fra ekspertgruppen .
<P>
Hverken PSE-gruppen eller PPE-gruppen i Socialudvalget nsker et system , der tillader , at en eller anden entreprenr misbruger Fllesskabsressourcer og derefter erklrer sig konkurs .
Vi vil derfor anmode om , at de trovrdige Kommissionstjenester udfrer det administrative arbejde i forbindelse med Leonardo II , og derfor vil jeg sttte ndringsforslag 34 , som kan beskrives som enten gammeldags Labour eller moderne konservatisme eller mske noget helt tredje .
<P>
Jeg vil nu drfte de vrige ndringsforslag fra Socialudvalget .
Frst og fremmest glder det mig at kunne sige , at Rdet har godkendt mange af Parlamentets ndringsforslag , der blev besluttet ved frstebehandlingen .
Endvidere forstr jeg , at formandskabet sttter nden i flere af de ndringsforslag , der er fremsat igen under denne andenbehandling af Socialudvalget .
<P>
De ndringer , som er fremsat igen , omhandler komplementaritet mellem Leonardo II , Den Europiske Socialfond og retningslinjerne for beskftigelse .
I henhold til disse forslag skal der lgges strre vgt p livslang uddannelse frem for uddannelse af unge alene og strre vgt p adgang og adgangssystemer til sttte af de svage og diskriminerede , herunder handicappede , og endelig skal der lgges strre vgt p udvidelsen af partnerskaber , s de omfatter ngo ' er og sm og mellemstore virksomheder .
<P>
De ndringsforslag , der er fremsat igen , skal ogs forbedre evaluerings- og overvgningssystemerne og strmline og forbedre styringen og beslutningsprocedurerne .
Jeg forsger kort sagt at definere Leonardo II som et program , der lgger vgt p udvikling af erhvervsuddannelsessystemer for alle , et tiltag , der vil pvirke og udvikle uddannelsesmuligheder over hele Den Europiske Union , og som vil vre i trd med Den Europiske Socialfond og retningslinjerne for beskftigelse .
<P>
Formlet med disse ndringsforslag er at udarbejde et nyt program , der ikke bliver forbundet med bedragerier , men med strre muligheder , styrke og gennemsigtighed .
Jeg er ogs klar over , hvor vigtigt det er at disse forslag godkendes i dag , hvis vi skal have tid til udarbejdelsen af det nye program , s det kan starte den 1. januar 2000 .
Dette tidsskema kan ikke opfyldes , hvis vi venter til Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse i maj .
Derfor vil dette nye program , Leonardo II , og vores beslutninger i dag illustrere en ny begyndelse og Parlamentets faste beslutning om at fortstte arbejdet i forbindelse med beskftigelse og uddannelse for Europas borgere , ligesom Leonardo I har illustreret Kommissionens fejl .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , fru Waddington , der har udfrt et godt stykke arbejde med denne betnkning , har i sit indlg med rette isr omtalt indholdet af Leonardo-programmet .
Jeg vil behandle styringen af dette program .
Den manglende styring af Leonardo-programmet skal ses som n af de vigtige rsager til den krise , som vi befinder os i jeblikket .
Det ville derfor vre latterligt , hvis vi i Parlamentet ikke brugte tid p dette .
<P>
Det ville imidlertid vre forkert udelukkende at koncentrere de konklusioner , der kan drages af de tekniske rdgivningsorganers virke , om det , der vil ske med Leonardo i fremtiden , for tekniske rdgivningsorganer er et alment fnomen , som eksisterer i alle generaldirektorater .
Jeg mener derfor , at det er anstndigt og fornuftigt at drage generelle konklusioner .
Konklusionerne er faktisk allerede draget i rapporten fra det rdgivende udvalg , hvori det siges , at Kommissionen aldrig m overdrage et vigtigt politisk ansvar til private , og at de kontrakter , som indgs , skal indeholde strenge bestemmelser og forpligtelser , som altid sikrer almenvellets interesser og ikke private virksomheders .
Desuden at statens tilsyn skal vre s hensigtsmssigt som muligt , og at der p den mde ikke kan vre tale om en for stor afhngighed af de eksterne rdgivere , hvilket fru Waddington ogs har peget p .
<P>
Det er efter vores mening noget , som Kommissionen skal tage ved lre af , men det ville vre latterligt udelukkende at tale om ting , som Kommissionen skal tage ved lre af .
Det glder ogs for Parlamentet og Rdet . For en af de ting , som vi skal lre , er , at roden til krisen bl.a. er budgetpolitikken .
Der er mange anmodninger fra Parlamentet og for f midler , som strukturelt er disponible .
Jeg mener derfor ogs , at der skal tages klare konsekvenser i budgetdebatten og isr ved andenbehandlingen i september , og det betyder , at man skal finde lsninger p fortidens problemer , og at der skal vre et strre budget til at hente ekspertise i hus .
Det betyder i vrigt ikke , at jeg mener , at tekniske rdgivningsorganer altid er drlige .
Hvis de opfylder kriterierne , kan de bestemt vre en midlertidig hjlp .
<P>
Til sidst , vi befinder os i en mrkelig situation .
Fru Waddington har isr forhandlet med Rdet , fordi Kommissionen i jeblikket ikke fungerer .
Det betyder , at Rdet har en srlig forpligtelse .
Generelt kan Rdet kun enstemmigt forkaste et ndringsforslag fra Parlamentet , hvis det stttes af Kommissionen .
Men det kan ikke lade sig gre i jeblikket .
Det betyder , at Rdet kan underkende aftalen mellem fru Waddington og det tyske formandskab .
Jeg mener , at den nuvrende situation forpligter Rdet til at holde fast ved den aftale , som det har lavet og dermed undg , at Rdet enstemmigt forkaster aftalen med Parlamentet .
Det er en srlig facet , som skal have ekstra opmrksomhed , ikke kun i forbindelse med dette emne , men ogs ved det flgende .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , siden vores debat om den anden fase af Leonardo da Vinci-programmet den 5. november sidste r har meget ndret sig .
Det , der glder nu som fr , er mlstningen .
Vi vil supplere medlemsstaternes aktioner inden for den europiske uddannelse og afstemme dem efter hinanden .
For at opn strre aktivitet , tilstrber vi at etablere et netvrk med andre uddannelsesprogrammer ssom Sokrates og Ungdom for Europa og ligeledes med fllesskabsinitiativer og strukturfondene .
<P>
Erhvervsuddannelse er et ideelt bidrag til innovation , til skabelse af nye arbejdspladser og ogs med henblik p langsigtet konkurrenceevne p verdensmarkederne .
Imidlertid skal to forudstninger vre opfyldt , nemlig for det frste integrerede systemer og for det andet tilstrkkelige finansielle rammer .
<P>
Nogle stikord er stadig aktuelle , f.eks. fremme af en hjere kvalitet i erhvervsuddannelsen , integreret i vores strategi om livslang uddannelse , lige muligheder for mnd og kvinder , fjernelse af enhver form for diskrimination , kvalificeret adgang til videreuddannelse og srlig hensyntagen til personer under omskoling , reintegration af udstdte , handicappede og ldre arbejdstagere og den konstruktive dialog med ikkestatslige organisationer .
Ogs vores krav om vsentlige forgelse af midlerne til Leonardo-programmet har fortsat stor betydning .
Der burde ikke vre nogen , som serist stter sprgsmlstegn ved dette i betragtning af de nye opgaveomrder , i betragtning af de nye lbetider og de nye klart udvidede anvendelsesomrder .
<P>
Imidlertid er der sket drastiske ndringer vedrrende gennemfrelsen , for en af grundene til Europa-Kommissionens tilbagetrden i begyndelsen af sidste uge er den mangelfulde administration af Leonardo-programmet .
Den Uafhngige Ekspertgruppe , de skaldte vismnd , bekrftede til fulde indholdet i de resultater , Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg var kommet frem til .
Der har vret talrige uregelmssigheder . Jeg citerer :  De skal anses for incitament til korruption  .
Der manglede neutrale bedmmelser ved licitationer .
I stedet favoriserede man som aftaleparter eller partnere organisationer , som var tt knyttet til udbyderne .
Hvor ofte har interesserede ikke beklaget sig til os , til de medlemmer af Europa-Parlamentet , hvorunder dette hrer , angende de mange tvivlsomme afgrelser .
Fru kommissr Cresson undlod at informere kommissionsformanden og Europa-Parlamentet om dette .
Hvad str der i beretningen fra ekspertgruppen ? Jeg citerer :  Alene almindelig sund fornuft siger , at Kommissionen skulle have stttet Parlamentet i dets beslutningsproces  .
Der blev alts hemmeligholdt kendsgerninger for os , som ville have vret vigtige for den nye udformning af det efterflgende program .
<P>
Jeg appellerer til Sue Waddington , som endnu en gang har arbejdet fremragende og med stort detailkendskab , om at sttte ndringsforslagene fra PPE-gruppen .
<P>
Vi nsker , at Kommissionen ved gennemfrelsen af Leonardo-programmet ikke benytter sig af krfter udefra , men ved omstrukturering , hr . Liikanen , af personale fra dens egne rkker .
Den skal fortsat vre ansvarlig og m ikke overlade det ndvendige initiativ til andre , og den skal forpligte sig til nje at overvge foranstaltninger og pengebelb .
Nationale administrative organers opgaver skal p samme mde lses internt og ikke af tredjemand , det er vores andet forslag .
<P>
Med disse ndringer skulle det lykkes Kommissionen at skabe gennemsigtighed og srge for prcis kontrol af opgaver og udgifter .
Den erhvervsmssige fremtid for hundredtusinder af unge europere er en sdan ny begyndelse vrd .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , teknisk set foreligger der et godt program .
Det forrige Leonardo-program var teknisk ogs et godt program , der var helt overtegnet .
Befolkningen i Europa er alts meget interesseret i dette program .
Fru Waddington har gjort et godt stykke arbejde , og det er heller ikke problemet .
Problemet er efter min mening , at vi i dag lader som om , der ikke er sket noget , som om der ikke foreligger en rapport fra det rdgivende udvalg , og om vi ikke ogs skal tage ved lre af den .
Jeg mener ikke , at det er klogt at stemme om dette program i dag .
Vi ved endnu ikke , hvad Rdet gr ved Kommissionens fremtid , hvilke lsninger man p kort sigt har p de opstede problemer , s de kommer til at hre fortiden til .
Vi foreslr p ny , og det er jeg ogs tilhnger af , hr. formand , kre kolleger , at budgettet for Leonardo-programmet forhjes p lngere sigt , men p den anden side er der i jeblikket ikke nogen garanti for , at problemerne bliver lst .
Jeg vil derfor ved afstemningen anmode om udsttelse til april .
Det er muligt , kre kolleger , for COREPER holder mde den 14. april , og i det tidsrum kan afstemningen finde sted .
S ved vi i hvert fald sikkert , at Rdet tager krisen alvorligt , og at det ogs vil lse den .
<P>
Til min store overraskelse er der blandt kollegerne ikke megen sttte til denne id .
Det forstr jeg ikke . For hvis vi ikke vlger at udstte afstemningen , mister vi et pressionsmiddel .
Det giver min gruppe problemer , fordi den da m vlge , om den skal stemme eller undlade at stemme .
Jeg m s lede efter en liste . Men jeg er ikke glad for at give stemmemuligheden vk .
Alts kan man mske finde et andet middel til at stte Rdet under pres .
Men at udstte afstemningen er det bedste valg og det bedste politiske signal , som Parlamentet kan give .
Kre kolleger , jeg anmoder endnu en gang om , at De sttter dette .
Ellers fortstter vi politisk set p samme mde som altid .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , Leonardo da Vinci-programmets forvaltning har vret under meget skarp kontrol , hvilket jeg glder mig over .
Det , der bekymrer mig mest blandt de ting , kontrollen har afslret , er de mange penge , erhvervsuddannelserne er get glip af .
Vi ved imidlertid , at programmerne altid er genstand for forlig , der i vrigt minder mere om magtkampe , mellem Rdet og Parlamentet , for s vidt angr finansieringsrammerne .
Lad os derfor begynde at bruge pengene fornuftigt - og dermed blive mere effektive .
<P>
Det er dog et program , der har fungeret tilfredsstillende .
Der er ikke set tvivl om programmets mlstning , men den skal udvikle sig i retning af mere klart definerede mlgrupper .
Nr Europa beskyldes for at skabe arbejdslshed , er det forpligtet til at forsge at lse problemet . Og Leonardo-programmet er en af disse lsninger , idet det har til forml at fremme personernes beskftigelsesegnethed og ivrkstternd .
<P>
Ikke desto mindre er Rdet og Kommissionen uforbederlige , idet de ikke har godkendt ndringsforslagene , der omhandlede programmets prioritering af de handicappede og de drligst stillede .
Komplementariteten mellem dette program og Den Europiske Socialfond blev heller ikke godkendt .
<P>
Hvorfor syv r til dette program ?
Er det ikke for lang tid ?
Hvad skal de lbende evalueringsforanstaltninger gre godt for , hvis programmet fryses fast s lnge ?
Endelig er jeg ked af at se , at den flles holdning endnu en gang kun giver meget begrnset plads til arbejdsmarkedets parter i forbindelse med forvaltningen af programmet .
Leonardo da Vinci er i Europa et symbol p kreativitet og genialitet .
Man kan ikke ligefrem sige , at Rdet og Kommissionen har ladet sig inspirere af disse dyder .
<P>
Dette er grundene til , at borgerne ikke tror p vrdistigningen i Europa . Det beklager jeg .
Lad os srge for , at Parlamentet bliver den inspirator for Kommissionen og Rdet , der fr dem til at tage hensyn til borgerne .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg mener , vi her virkelig efterhnden har et klassisk eksempel p problemstillingen vedrrende de europiske programmer .
Et godt , ja et uomgngeligt program er nu engang ikke et carte blanche til drlig administration .
Vi kom ogs ved den sidste drftelse ind p , at det af hensyn til Leonardo II var presserende ndvendigt , at fru Cresson bragte orden i sit hus .
Det har i mellemtiden vret et mere dramatisk forlb , men huset bliver bragt i orden .
For s vidt gr det fremad .
<P>
Den europiske dimension af erhvervsuddannelsen , bningen mod den livslange uddannelse , ikke blot som dekvalificeringsslogan , men som en chance , er muliggjort med Leonardo-programmet .
Her har vi nu i Parlamentet et srligt ansvar for i dialog med Rdet at bringe det fremad .
<P>
Vi skal naturligvis afklare , hvordan sprgsmlet om det offentlige ansvar for anvendelsen af offentlige midler kan lses effektivt .
Her kan vi ikke bare tage gamle modeller for offentlig forvaltning op fra skuffen .
De virker ikke mere .
Vi har brug for moderne modeller , som ogs udnytter de midler , der angr udlicitering af opgaver .
Men det kan netop ikke betyde , at man overdrager ansvaret for pengene til erhvervslivets selvforvaltning eller selvforvaltning i mafialignende strukturer .
Det frer med sikkerhed til det resultat , vi har set .
Det m der sttes en stopper for .
Vi har brug for at genfinde et offentligt ansvar .
Det er den centrale opgave , som Rdet og Parlamentet nu sammen skal g i gang med , og som den nye Kommission skal lse .
Jeg hber , den fungerende Kommission vil yde sttte hertil og arbejde aktivt i denne retning .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , Leonardo-programmet er vigtigt , men det blev drligt ledet .
Den drlige styring og de drlige tilstande , som er kommet frem i lyset , har fet mig til at g i retten , fordi jeg er bange for , at det ellers vil blive dysset ned .
Det er heldigvis ikke sket .
Det har derimod fet krisen til at kulminere , og vi er sikre p , at der i hvert fald muges ud i augiasstalden .
Men Parlamentet er endnu ikke beroliget , og jeg anmoder Kommissionen om at vre srlig opmrksom p , at der i jeblikket er fare for , at det hele gr ad Pommern til , og at man gemmer sig bag , at retten har forseglet sagerne og dokumenterne .
<P>
I jeblikket er der ingen opflger for Leonardo-programmet , og det er uforsvarligt .
Derved bliver programmet hngende , for ansgningerne bliver ikke engang behandlet .
Det er ikke desto mindre muligt , hvis sagkyndigt personale fra de tidligere tekniske rdgivningsorganer sttes i arbejde .
Argumentet med hensyn til de forseglede dokumenter er ikke acceptabelt , eftersom der er en kopi af alle dokumenter , som kan anvendes , sfremt der finder en fornuftig og presserende forhandling sted mellem Kommissionen , kuratorerne og undersgelsesdommeren .
<P>
Man skal i fremtiden for s vidt muligt undg eller helt udelukke de tekniske rdgivningsorganers praksis om ikke andet s for at forhindre , at de for jnene af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ikke frer en personalepolitik , som str i klar kontrast til medlemsstaternes sociale lovgivning .
Derfor anmoder jeg Kommissionen , Rdet og Parlamentet om at g sammen for at krve , at dokumenterne kommer p bordet , og at programmet , som alle betragter som meget vigtigt , ogs kan fortsttes i fremtiden .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , Europa-Parlamentet mener , det br betragte Leonardo II ud fra to principper :
<P>
for det frste , at det er ndvendigt med en jeblikkelig , rettidig og grundigt forberedt gennemfrelse af programmet , hvilket betyder , at proceduren skal pbegyndes og gennemfres nu , s programmet kan komme i gang ; -for det andet , at forberedelsen , p baggrund af de problemer , der er med Leonardo I , m vre grundig , fornuftig , fremadrettet og ske p grundlag af de prioriteter , vi allerede har drftet.Jeg prver ikke at undg det store sprgsml , der drejer sig om kontorerne for faglig bistand .
Nr jeg har undladt at komme ind p sprgsmlet , er det ikke , fordi jeg undervurderer det , tvrtimod .
Jeg mener , det er et yderst vigtigt sprgsml , som vedrrer benhed og fornuftig forvaltning .
Jeg er enig i de grundlggende bemrkninger , mine kolleger har fremsat under drftelserne , og med ordfrerens holdning .
Jeg mener imidlertid ikke , vi br lade dette sprgsml indg i det store brede sprgsml , som vi drftede i gr og skal stemme om i dag .
Jeg foretrkker at koncentrere mine udtalelser om betydningen af Leonardo-programmet , da det ogs hnger sammen med Sokrates-programmet og Ungdom for Europa-programmet .
<P>
Med udgangspunkt i dette princip og disse programmers koordinerede indsats sammen med strukturfondene , navnlig Socialfonden , tror jeg , vi skal passe p ikke at glemme prioriteringen . Og prioriteringen er , at vi sender netop det signal - og srger for de ndvendige midler i denne forbindelse - at vi lgger vgt p bekmpelse af arbejdslsheden via erhvervsuddannelse og p at sttte og fremme den aktive , ansvarlige borger , s vi fr en grundlggende vrdi i Den Europiske Union , der gr igennem alle de forskellige kulturelle sammenhnge .
Jeg tror , vgten skal blive ved med at vre der , hvor den gr nytte , og at Europa-Parlamentet nu m fuldende sin egen indsats .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil ogs understrege programmets betydning . Jeg vil ogs gerne takke fru Waddington for alt det arbejde , som hun har udfrt .
Jeg mener , at det i et europisk arbejdsmarked er meget vigtigt , at mennesker fr erfaring i andre medlemsstater , og det bliver muligt med dette program .
Det viser den store overtegning ogs .
<P>
Jeg vil ogs behandle sprgsmlet om de tekniske rdgivningsorganer , fordi det er det , som har holdt os mest beskftiget i den sidste tid .
Jeg er helt enig i det , som isr Wim van Velzen og Thomas Mann har sagt om dette emne .
Men jeg mener dog , at der ogs er noget andet i vejen .
Kommissren har i Budgetudvalget sagt , at alle , der er imod de tekniske rdgivningsorganer , er old labour .
Jeg har taget mig det nr at blive kaldt old labour , fordi min bedstefar stod p Malieveld for at forhindre en socialistisk revolution i Nederlandene , og man kan kun stte store sprgsmlstegn ved disse tekniske rdgivningsorganer .
Jeg er enig med dem , der siger , og som Wim van Velzen ogs har sagt , at tekniske rdgivningsorganer er acceptable i nogle tilflde , men jeg mener , at det er i meget f tilflde , hr. formand .
Der er generelt et problem med core business of government .
Det var tilfldet i Parlamentet .
Ved en konkurs viser det sig , hvilke problemer man kommer ud for .
Sagen er get i st , fordi en belgisk dommer skal trffe en beslutning om noget , som faktisk er europiske papirer .
Det er ikke korrekt .
Hvad ville der ske , hvis man f. eks. bortliciterede hele Finlands socialforvaltning til Sverige , og det svenske firma gik konkurs ?
Jeg tror , at det ville give problemer i Finland .
Jeg mener , at vi skal vre opmrksomme p dette .
Vi gr uden om Unionens befjelser , hvis vi skaber tekniske rdgivningsorganer . Man skal tnke p , om Unionens interesser ikke skades i for hj grad ved en konkurs .
<P>
Et andet punkt , som ogs spiller en stor rolle , er sprgsmlet om betalingerne til den sociale beskyttelse .
Der er mange tilflde , hvor der enten er tale om , at man betaler for lidt eller slet intet til den social beskyttelse .
Det kontrollerer Kommissionen utilstrkkeligt .
Man pberber sig over for de belgiske myndigheder ofte , at man er et resultat af Europa , hvilket ikke er tilfldet , for man falder stadigvk ind under belgisk jurisdiktion .
Derved opstr der en meget ubehagelig situation .
Derfor mener jeg , at vi i dette program , som gav anledning til de tekniske rdgivningsorganer , ikke skal give tekniske rdgivningsorganer adgang .
Det kan vi ikke tillade os .
Det kan Rdet ikke tillade sig , hvis det i det mindste virkelig er i gang med at rydde op i det hele .
Parlamentet kan ikke tillade sig det , og der skal derfor findes budgetlsninger for at ordne dette problem , for ellers gr det ikke .
Vi kan ikke lade tekniske rdgivningsorganer st i dette program .
Hvis vi gr det , gr vi os selv utrovrdige , og derfor har vi indgivet et ndringsforslag .
Jeg mener , at dette ndringsforslag lser problemet , og s bliver i hvert fald dette tekniske rdgivningsorgan til det , som det er .
I dette tilflde er kontorerne for faglig bistand ufaglige , og det skal vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Fru formand , dette er en god betnkning , som tager sigte p at fremme adgangen til uddannelse , praktik og arbejde i Europa , modvirke diskrimination , fremme ligestilling og handicappedes integration p arbejdsmarkedet og i erhvervslivet .
Det er isr vigtigt for sm og mellemstore virksomheder samt for industri- og hndvrksvirksomheder .
Det er meget vigtigt , at arbejdsmarkedets parter er med i dette samarbejde fra begyndelsen , s beskftigelsesegnetheden kan blive styrket , eftersom hele formlet med uddannelsen er at f et arbejde . Vi m sammen medvirke til , at arbejdslsheden nedbringes , og beskftigelsen ges i Europa .
Det er en af vores allervigtigste opgaver .
<P>
Nu skal der dog indfres en helt anden kontrol , evaluering , tilbagevendende rapportering til Parlamentet samt benhed og indsigt , sledes at dette program kan blive trovrdigt .
Det er faktisk lidt af en udfordring efter min mening , at vi , samme dag som vi behandler Kommissionens tilbagetrden , ogs behandler Leonardo da Vinci-programmet , som jo har vret en af de primre grunde til , at Kommissionen er trdt tilbage p grund af svindel , bedrageri og forkert forvaltning af penge .
Det naturlige er naturligvis , at man udskyder en afstemning om programmet , til problemet med den forkerte forvaltning af penge i tidligere projekter er afklaret .
Jeg hber , at andre ogs kan indse , hvor vigtigt dette er , ikke mindst med tanke p omgivelsernes opfattelse af , hvad vi beskftiger os med i Parlamentet .
Det er i hvert fald noget , vi i vores gruppe vil fremhve i forbindelse med denne beslutning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg er til stede under ganske srlige omstndigheder , s jeg skal fatte mig i korthed .
For det frste kan Kommissionen acceptere 30 af de 33 ndringsforslag til Waddington-betnkningen .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 12 og 21 .
Med hensyn til ndringsforslag 26 , som omhandler de kontorer , der skal yde faglig bistand , vil jeg skriftligt angive Kommissionens betnkeligheder .
<P>
Vi har tidligere drftet dette sprgsml her i Parlamentet i forbindelse med budgetprioriteringer for r 2000 .
Ordfrerens holdning var , at man principielt ikke skulle nedlgge alle kontorer for faglig bistand , men garantere , at de ikke udfrer opgaver , der hrer under den offentlige sektor .
Vi har arbejdet p at faststte nogle generelle regler p dette omrde , og jeg vil bare gerne sige , at mden , hvorp kontorerne for faglig bistand har vret anvendt , helt klart har vret rodet , og at kontorerne har udfrt to forskellige opgaver .
<P>
Vi m definere opgaverne for kontorerne til faglig bistand .
Der skal vre regler for uprofessionel hndtering , korrekt administration af midler , og - sidst , men ikke mindst - br der , som hr . Pronk har ppeget , vre en ekstern autoriseret revisor tilknyttet hvert kontor for faglig bistand som garanti for , at al national lovgivning overholdes .
S ville vi have en anden basis for disse kontorers funktion .
Men jeg nsker ikke at g dybere ind i dette nu .
Vi m tilbage til de andre drftelser .
<P>
Det er imidlertid tydeligt , at vi p kort eller mellemlangt sigt har brug for nogle lsninger i forbindelse med de midlertidige eller kortsigtede opgaver , som skal udfres hurtigt .
Vi m overfre dem , der har politisk magt til at trffe beslutninger , til den europiske offentlige administration .
Jeg vil drfte dette med fru Waddington senere .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 15.00 .
<P>
Mdet udsat kl.12.10 og genoptaget kl.15.05
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
rede medlemmer , jeg vil gerne byde velkommen til nobelpristageren i litteratur , Jos Saramago , som er til stede p Parlamentets gstetribune .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg ved , at vi alle klager over manglende interesse for Parlamentets arbejde , men det er delvis vores eget ansvar . Kl .
20.50 i gr aftes forsgte et medlem af den japanske delegation at f adgang til Parlamentet for at lytte til forhandlingen i forbindelse med hr . Tindemanns betnkning om KEDO .
Vores sikkerhedstjeneste meddelte ham , at mdet var slut .
Da jeg opholdt mig her mellem kl . 21.00 og 23.00 sammen med et stort antal parlamentsmedlemmer , br vi mske give vores sikkerhedstjeneste en timeplan ud over kalenderen for mdeperioder .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Vi vil straks undersge sagen og trffe de ndvendige forholdsregler for at undg en lignende situation i fremtiden .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , jeg har netop via et telegram fra Reuters Bureau erfaret , at man i Bruxelles har beslaglagt vben fundet i hr .
Le Pens bil : en pumpgun , tregasgranater og en revolver .
Jeg vil gerne vide , hvad formanden kan gre for at hindre , at Parlamentets omdmme delgges af s alvorlige hndelser .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Hr .
Duhamel , jeg tror , at hr . Martinez vil forklare os grunden til disse vbens tilstedevrelse i bilen , idet vi antager , at oplysningerne er korrekte .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , De har ret i at sige  idet vi antager , at oplysningerne er korrekte  .
Hr . Duhamel har allerede tidligere gjort Dem opmrksom p tilstedevrelsen af en formand fra det Pinochet-chilenske senat , og De svarede ham , at han ikke var Pinochet .
Det er njagtig det samme i dag .
De vben , der er tale om , er en tregasbombe af typen pist-pist , der kan kbes i ethvert supermarked .
Det er det , han kalder riot guns eller sdan noget .
<P>
Hvad drejer det sig om , hr. formand ?
Jeg sendte Dem selv et brev omkring kl .
11.30. Vores kollega og gruppeformand , Le Pen , nyder officiel beskyttelse af det franske indenrigsministerium , der stopper ved den fransk-belgiske grnse - for der er stadig , hr. formand , en fransk-belgisk grnse , hvilket gr , at de officielle agenter fra det franske socialistiske indenrigsministerium ikke kan komme med til Bruxelles .
<P>
Som beskyttelse p denne tur fra grnsen til Bruxelles har formand Le Pen en officiel bodyguard og en chauffr .
Den officielle bodyguard har en officiel vbentilladelse som alle bodyguards , hr. formand .
Det er det , det drejer sig om .
Der er ikke tale om raketprojektiler , missilafskydningsramper , kampvogne eller en eller anden serbisk eller albansk vbensmugler .
Der er ganske enkelt tale om en lille tregasbombe og en officiel bodyguards vben .
<P>
Hr. formand , forrets komme og de klimatiske ndringer har under disse omstndigheder haft en skadelig virkning p vores kollega Duhamels hjerne , hvis det da ellers er sandt , at han ikke har spist britisk oksekd . Det er det , det drejer sig om , hr. formand .
Lad os tage gassen af hr . Duhamels ballon .
<P>
Bifald , bifaldstilkendegivelser , medlemmer bankede i bordet
<P>
S lnge der ikke er terrorister , er der ingen vben , ingen raketprojektiler , ingen kriminalitet .
I det brev , jeg sendte til Dem , hr. formand , anmoder jeg Dem ganske enkelt om at sikre medlemmerne af dette Parlaments immunitet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Fint , jeg tror , alle har forstet .
Hvis nogen skulle nske yderligere oplysninger , kan I f udleveret en kopi af brevet fra hr .
Martinez . Dermed er sagen afsluttet , og jeg giver ikke ordet videre i denne sag .
Vi skal ikke diskutere sprgsml , der henhrer under den belgiske retsorden .
Ingen personlige sprgsml .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg taler ikke om vben , men jeg taler om anden form for terrorisme .
Vi har her fet bygget et flot hus , parlamentsbygningen , og omrderne for rygere og ikkerygere er ogs markeret her .
Jeg taler ikke mod rygerne , de m gerne i fred rge sig selv s meget de nsker , men jeg hber , at de respekterer de mennesker , som ikke ryger og lader omrderne for ikkerygere i fred , s vi ogs kan nyde det rgfri milj .
<P>
Bifald
<P>
Jeg hber , at formanden tager fat i denne sag p Parlamentets gange , cafer og restauranter .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Disse foranstaltninger er rent principielt blevet truffet , og man m naturligvis regne med , at ikkerygerskiltene overholdes , men vi vil minde om det igen , hvis det er ndvendigt .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Da der ikke er fremsat nogen skriftlig indsigelse , anses beslutningen i denne betnkning for vedtaget , og den vil blive offentliggjort i protokollen for nste mde .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har et sprgsml vedrrende vores eget ndringsforslags berettigelse .
Den franske version indeholder allerede de ord , jeg vil tilfje :  medlemmerne af Kommissionen  .
Er det den franske eller den engelske tekst , der glder ?
Hvis det er den engelske tekst , fastholder jeg ndringsforslaget , eftersom jeg ikke mener , at den indeholder denne bemrkning .
Ellers mener jeg , at forslaget br trkkes tilbage .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Det er den engelske tekst , og Deres ndringsforslag kommer under afstemning .
<P>
Inden afstemning om ndringsforslag 14
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , det forekommer mig , at ndringsforslag 3 , der er opfrt p afstemningslisten efter punkt 9 , handler om det samme , men er mere vidtrkkende .
Jeg mener derfor , at det br sttes under afstemning fr ndringsforslag 14 .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Deres ndringsforslag er med p afstemningslisten , men findes lngere nede .
Det str opfrt efter punkt 2 , mens det andet kommer efter punkt 9 , mener jeg .
Jeg stter det derfor under afstemning senere .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , hr . Fabre-Aubrespy har ret .
Det omhandler sagen om hr . Van Buitenen .
ndringsforslag 3 er mere vidtrkkende og br derfor sttes under afstemning frst .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Jeg har ingen indvendinger , hvis det er tilfldet .
<P>
Inden afstemning om ndringsforslag 19
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har lige en enkelt bemrkning til ndringsforslag 19 .
Det drejer sig om et meget vigtigt ndringsforslag , der ganske enkelt er en anmodning til Den Uafhngige Ekspertgruppe , som vi med rette kalder den , om at undersge Parlamentets administrative og finansielle arbejde .
I en tid , hvor hele den offentlige mening flger med i , hvad der sker ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<P>
Om ndringsforslag 12
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , jeg vil gerne trkke den frste del af mit ndringsforslag 5a tilbage , da jeg ser , at denne del om kommissrernes individuelle ansvar ogs er indeholdt i artikel 5 , men indgiver nu som fr 5b , nemlig kravet til Rdet om , at der hurtigst muligt fastlgges en procedure , som gr det muligt at drage enkelte kommissrer til ansvar .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Ophavsmanden til ndringsforslaget kan trkke det tilbage , og hvis ingen overtager det , anses det for tilbagetrukket .
Frste del af ndringsforslag 12 , punkt 5a , er trukket tilbage .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om punkt 5b i ndringsforslag 12 .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fabre-Aubrespy .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg ville sige , at jeg overtager dette ndringsforslag , idet jeg foreslr Parlamentet en mundtlig ndring .
Denne ndring er yderst simpel og lyder som flger :  krver , at de afgende medlemmer af Kommissionen under ingen omstndigheder kan blive medlemmer af den nye Kommission  .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Man kan kun stemme om et mundtligt ndringsforslag , sfremt medlemmerne ikke modstter sig dette .
Jeg mener , at det er ret klart , at der er modstand mod denne afstemning , og jeg kan af denne grund ikke tillade den .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Er der 12 medlemmer , som modstter sig , at vi stemmer om hr . Fabre-Aubrespys mundtlige ndringsforslag ?
Det er der . Alts kan det ikke sttes til afstemning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , overtager De ndringsforslaget i dets nuvrende form ?
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Jeg fulgte med i det , der skete foran alle tilhrerne og hele Parlamentet . Jeg er tilfreds .
<P>
Om ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , med hensyn til nste ndringsforslag - ndringsforslag 1 - vil jeg gerne sprge hr . Cox , om han vil acceptere et mundtligt ndringsforslag .
Jeg har ingen problemer med princippet i det , han forsger at gennemfre , nemlig at vi br have en ny Kommission , nr Parlamentets valgperiode udlber .
Jeg tror imidlertid , at vi har lidt mere tid end til 5. maj , hvis vi har behov for det .
Jeg vil vre meget taknemmelig , hvis hr . Cox kan acceptere dette mundtlige ndringsforslag :  Til afstemning med henblik p godkendelse den 5. maj 1999 eller senest ved udlbet af Parlamentets valgperiode  .
Det vil give os lidt mere fleksibilitet .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , det ligner en TV-quiz - jeg fr forskellige rd fra alle sider .
Jeg er tilfreds , s lnge vi angiver en tidshorisont , samtidig med at vi er realistiske nok til at indse , at vi ikke har kontrol over alle muligheder .
Vi hber , at Rdet vil hjlpe os inden for den frste tidsfrist , men hvis de ikke har godkendt Kommissionen den 5. maj , m vi i det mindste have den mulighed , at vi kan godkende Kommissionen inden udlbet af Parlamentets valgperiode .
Jeg vil gerne overholde dataoen , og jeg kan acceptere den senere tidsfrist som en tilfjelse til teksten , hvis Parlamentet er enigt .
<P>
Mere end 12 medlemmer modsatte sig det mundtlige ndringsforslag til ndringsforslag 1
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det forslag til beslutning , som vi lige har vedtaget , bliver stillet til Deres rdighed i alle sprogudgaver her i eftermiddag .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , vi har netop vedtaget en beslutning , hvori vi anmoder Rdet om at udpege en ny Kommission .
Nu skal vi stemme om Leonardo-betnkningens fremskridt , en betnkning af fru Waddington , som der i sig selv ikke er noget i vejen med .
Fru Waddington har gjort et godt stykke arbejde , men min gruppe mener , at det er et meget drligt signal at stemme om denne betnkning p dette tidspunkt , som om der ikke er noget i vejen og uden at vide , om Rdet tager sit ansvar og kommer med de rigtige forslag p det flgende topmde .
Teknisk kan afstemningen udsttes til april .
Det foretrkker min gruppe , og vi anmoder derfor om udsttelse af afstemningen .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Fru Boogerd-Quaak , hvis jeg har forstet Dem ret , anmoder De om en udsttelse af afstemningen i medfr af artikel 131 i forretningsordenen .
Jeg vil derfor indkalde en taler for og en taler imod , men frst ordfreren .
<SPEAKER ID=105 NAME="Waddington">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg er imod forslaget fra fru Boogerd-Quaak om udsttelse .
Der er ingen sprgsml at drfte inden for udvalget , og vi vil i dag gerne melde klart ud til Rdet og Kommissionen , at det er af afgrende betydning for det nye program , at Rdet og Kommissionen har tid til at introducere programmet den 1. januar 2000 .
Forberedelserne skal i gang nu , og da der ikke er uenighed blandt os , mener vi , at afstemningen skal foreg her i eftermiddag .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger . Vi m lre at skelne mellem europiske programmer og Kommissionens drlige gennemfrelse af dem .
Det var ikke et carte blanche til at sige , som fru Cresson har gjort , at det er et godt program , og derfor kan jeg gre , som jeg vil .
Men omvendt glder ogs , at vi nu ikke br bringe et godt program i fare , idet vi udstter det p grund af drlig administration .
Det br vi virkelig holde ude fra hinanden og derfor stemme i dag .
<P>
Bifald
<P>
( Anmodningen forkastedes )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=107 NAME="Tindemans">
Mine damer og herrer , Udenrigsudvalget har indgivet tre ndringsforslag til sit eget forslag til beslutning . Dette for at tage hensyn til de erklringer , som kommissr sir Leon Brittan aflagde i gr aftes under debatten med hensyn til Parlamentets engagement i internationale overenskomster , som er omfattet af Euratom-traktaten .
Udenrigsudvalget kommer med tre ndringsforslag og en beslutning om at lade punkt 4 og 5 i forslaget til beslutning , der omhandler en blokering af finansieringen af KEDO , bortfalde .
Som ordfrer og i overensstemmelse med ordfrerne for udtalelse fra Forskningsudvalget og Budgetudvalget anmoder jeg derfor Parlamentet om at vedtage ndringsforslag 1 , 2 og 3 og om at stemme imod punkt 4 og 5 .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Rdet var fravrende i gr aftes under forhandlingen i forbindelse med den mundtlige foresprgsel .
Jeg spurgte p vegne af de tilstedevrende , om formandskabet kunne besvare foresprgslen inden afstemningen i dag .
Har Rdet svaret ?
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Hr .
Brinkhorst , jeg fr at vide , at vi har modtaget et svar . Deres henvendelse har bret frugt .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , kan dette venligst blive cirkuleret blandt medlemmerne ?
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Vi lader naturligvis svaret cirkulere , hvis vi rent faktisk har modtaget det .
<SPEAKER ID=112 NAME="Tindemans">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige noget om de ndringsforslag , som er indgivet af Gruppen Europisk Radikal Alliance til forslaget til beslutning om forholdet mellem EU og Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
Disse ndringsforslag kendte vi ikke i gr aftes ved debatten om denne sag . Derfor kunne jeg i gr aftes ikke give min mening eller kommentar .
Forslaget til beslutning , som vi skal stemme om om lidt , blev foreslet af Udenrigsudvalget som et supplement til dets betnkning om KEDO med det klare forml at gre et forsg p at fjerne mistroen til den isolerede nordkoreanske stat , og at f denne stat mere med i det internationale samfund .
De tre ordfrere fra Udenrigsudvalget , Budgetudvalget og Forskningsudvalget har vret involveret heri .
De undersgte mulighederne for at opn aftaler og mder . Hvordan kan man finde elementer for at skabe gensidig tillid , som bl. a. omfatter parlamentre kontakter ?
Det drejer sig om at finde elementer , som gr en dialog mulig .
Vi havde , som overbeviste demokrater , naturligvis kunnet give kritik , og det er benbart det , der ligger til grund for ndringsforslagene fra Gruppen Europisk Radikal Alliance .
Lad mig sige flgende : Det var ikke meningen , at forslaget til beslutning skulle give udtryk for en srlig kritisk holdning .
Vi var os for det frste bevidste om , at hvis vi ikke kan opn bedre kontakter med Nordkorea , og hvis vi ikke kan overbevise Nordkorea om at blive medlem af det internationale samfund , at vi s bliver konfronteret med en meget stor humanitr og mske ogs en sikkerhedsmssig katastrofe . Udenrigsudvalget har sammen med medordfrerne , hr .
Ford og hr . Brinkhorst , udarbejdet forslaget til beslutning med stor omhu .
Jeg anmoder derfor Parlamentet om ikke at vedtage ndringsforslagene fra Gruppen Europisk Radikal Alliance og at holde fast ved forslaget til beslutning i sin helhed og uden ndringer , som det blev indgivet af Udenrigsudvalget .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , for s vidt angr proceduren , vil jeg gerne sige , at det virkelig ville vre topmlet , hvis vi ikke kunne stte disse ndringsforslag under afstemning .
Vi kunne ikke fremstte ndringsforslag i Udenrigsudvalget , og vi kan ikke fremstte ndringsforslag p plenarmdet .
Det ville virkelig vre topmlet .
<P>
For s vidt angr indholdet , forsvarer hr . Tindemans teorien om tillid .
Vi har den modsatte teori , for i et psykopatisk regime eksisterer tilliden ikke .
Dette regime skal underlgges international kontrol , og det skal ske med det samme !
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Tak , hr . Dupuis .
Under alle omstndigheder kan jeg bekrfte , at disse ndringsforslag sttes under afstemning .
Der er ikke noget procedurerelateret problem forbundet hermed .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=115 NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at for at bibeholde den enighed , der har hersket under udarbejdelsen af denne betnkning , nsker jeg at tilbagetrkke halvdelen af to af de ndringsforslag , som er fremsat af min egen gruppe .
I ndringsforslag 1 , der handler om Tyrkiets indfald i omrdet , vil jeg gerne have slettet den sidste del , hvilket ogs glder for ndringsforslag 4 , hvor medlemsstaterne , Rdet og Kommissionen anmodes om at gre en fornyet indsats for at formulere en flles udenrigspolitik p baggrund af den udfordring , som undertrykkelsen af det kurdiske folk udgr .
Det er p disse vilkr , at jeg gerne ser afstemningen gennemfrt .
<P>
Hr. formand , endvidere vil jeg gerne , som min kollega hr . Brinkhorst har gjort det , sige , at jeg ogs i gr var ude for , at Rdet ikke var til stede , da denne betnkning blev drftet .
Dette er et dokument fra Rdet , som blev modtaget til hring i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder et r efter vedtagelsen .
At vi endvidere nu ikke engang ved , om Rdet har anerkendt modtagelsen af denne betnkning , finder jeg en smule overdrevet .
Jeg vil gerne vide , om anmodningen om at udtrykke vores protest over for Rdet og om at bede om Rdets svar , som jeg fremsatte i gr , er blevet taget til flge .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Tak , fru Terrn i Cus .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , for det frste er Kommissionen , traktaternes vogter , sunket dybt ned i slet , som det beskrives i beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .

<P>
For det andet skete dette , fordi Kommissionen var fanget som administrator af den multinationale monopolistiske storkapital .
For det tredje fungerede og handlede den uden at vre underlagt en streng , konkret , objektiv , kollektiv kontrol .
<P>
Hvis der under det arbejde , der finder sted nu for at finde en erstatning for Santers stab og omfordele interesser og magt , ikke er to vigtige betingelser til stede - kontrol og uafhngighed , s en ny Kommission kan blive befriet fra ovennvnte interessers greb - vil vi f de samme resultater som fr , og jeg er bange for , at der vil komme et tidspunkt , hvor Parlamentet vil sige :  Alt har vi mistet .
Vi tabte kampen og vi har tabt ren . 
<P>
Vi vil ikke kunne sige som 1500-tallets kong Frans , at vi mistede alt , undtagen ren .
Sdan vil vi ikke kunne sige .
For Den Europiske Union har ogs tabt ren .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har med beklagelse mttet undlade at stemme ved denne afstemning , og jeg vil gerne nvne grundene hertil .
I grunden er jeg meget enig , men der er to punkter , som jeg ikke har kunnet acceptere .
Det frste er , at med denne beslutning er vejen banet for , at denne skaldte ekspertgruppe , som her for vrigt har gjort det godt , arbejder videre til evig tid .
Det er simpelthen en fejltagelse fra Parlamentets side , at man i stedet for at overdrage opgaverne til institutionerne , nemlig til Budgetkontroludvalget , bringer folk ind udefra .
Det er den frste grund .
Den anden grund er , at beslutningen efter min mening er alt for svag .
Man skulle her have optrdt langt mere energisk og klart , for det er nu engang en sag , hvor Parlamentet endelig har vist en smule kraft , og det kunne det i hjere grad have givet udtryk for i denne beslutning .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , da jeg ikke havde taletid i gr og derfor ikke kunne deltage i debatten , vil jeg allerfrst sige , at jeg finder det dybt beklageligt , at en del af den offentlige mening som flge af Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning og gruppens mere eller mindre arbitrre konklusioner og som flge af uoverlagte og uansvarlige udtalelser fra visse medlemmer af dette Parlament er blevet forledt til at tro , at den europiske konstruktion ikke var andet end et gement foretagende prget af svindel , spild og uansvarlighed .
<P>
Det er heldigvis ikke tilfldet , og jeg vil gerne hylde resultaterne af Santer-Kommissionens firerige arbejde , hvor hele det politiske program , som formand Santer forelagde dette Parlament , blev gennemfrt .
Endvidere m vi ikke glemme , at det var Santer-Kommissionen , der traf beslutninger og foranstaltninger til oprydningen i Delors-arvegodset , for s vidt angr de administrative og andre afvigelser .
Santer-Kommissionen fortjener ikke Den Uafhngige Ekspertgruppes dom som uansvarlig i forbindelse med kontrollen af dens forvaltning .
<P>
Jeg beklager isr , at det er en kvindelig kommissr , der ikke har forstet at handle politisk korrekt og i tide tage konsekvensen af sin benlyst favoriserende opfrsel ved at trde tilbage .
Hun er et drligt eksempel , der er til skade for alle kvindelige politikere i Europa .
<P>
Jeg endte med ikke at stemme imod beslutningen .
Jeg aflod at stemme , da den redder skindet , om jeg s m sige , idet den krver en fornuftig tidsramme for udnvnelsen af en ny Kommission .
Jeg kunne imidlertid ikke stemme for beslutningen , idet punkt 2 vlter som flge af den alt for venlige bedmmelse af de alt for arbitrre konklusioner fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , der desvrre er blevet anmodet om at fortstte .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg stemte ogs for beslutningen .
Alligevel mener jeg , at Parlamentets hndtering af sagen ikke ligefrem er brillant .
Det havde vret bedre , hvis vi fra Parlamentets side havde haft mod til i januar virkelig at stille krav om konsekvenser .
Jeg mener , at vi i fremtiden ikke blot skal krve en omstrukturering af Kommissionen , vi skal ogs optrde med strre selvbevidsthed over for Kommissionen .
Her vil jeg blot nvne et eksempel . Jeg finder det simpelthen under al kritik , det Kommissionen afspiser os med ved vores skriftlige foresprgsler .
Det er til dels latterligt , hvad der str i disse svar , og her nsker jeg virkelig , at formanden for Kommissionen , men ogs Parlamentets Prsidium , endelig for en gangs skyld gr det klart over for Kommissionen , at vi forventer rigtige svar og ogs svar , som Kommissionen senere kan blive stillet til regnskab for .
Vi har ikke brug for henvisninger , som vi kender i forvejen .
<P>
For det andet nsker jeg virkelig , at det sknselslst undersges , om der virkelig har fundet indirekte partifinansiering sted .
Jeg hber , at disse rapporter offentliggres endnu fr valget til Europa-Parlamentet , for at vi kan give skatteborgerne mulighed for at gre sig klart , hvem de vil beslutte sig for .
For at sammenfatte dette : Jeg mener , at Parlamentet ikke skal finde sig i denne behandling fra Kommissionens side , og derfor beder jeg virkelig ganske udtrykkeligt om , at Prsidiet arbejder for , at foresprgsler til Kommissionen fremtidigt besvares mere prcist og njagtigt .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , beslutningens titel burde ndres for at tage hjde for det vedtagne ndringsforslag 16 .
Det drejer sig alts om kommissrernes tilbagetrden .
<P>
For s vidt angr indholdet , vil jeg gerne sige , at flertallet af Parlamentets medlemmer intet har lrt af den sidste tids hndelser med hensyn til udskiftningen af Kommissionens medlemmer og Den Uafhngige Ekspertgruppe .
Med hensyn til udskiftningen af Kommissionens medlemmer er det en fejl , at vores ndringsforslag 20 , der har til hensigt at sikre , at ingen af de afgende medlemmer af Kommissionen kan blive medlemmer af den nye Kommission , er blevet forkastet .
Ekspertgruppens beretning er i realiteten meget klar .
Den sanktionerer , fordmmer et kollektivt ansvar , medlemmernes , kommissrernes og Kommissionens kollektive ansvar , bde den nuvrende og den foregende Kommission .
<P>
Ved at vedtage beslutningens punkt 7 har flertallet af Parlamentets medlemmer vist , at de intet har lrt - hverken af denne beretning eller af de mange erklringer , ekspertgruppen siden har afgivet .
Der burde ryddes op n gang for alle , der burde udnvnes en midlertidig speciel Kommission bestende af forvaltningseksperter for at lse de problemer , Den Uafhngige Ekspertgruppe blotlagde .
<P>
For s vidt angr Den Uafhngige Ekspertgruppe , er det en fejl , at man bemyndigede den til at udarbejde en beretning frem til den 1. september .
Man har i vrigt bundet det nye mandat , man har ngtet , at udvalget beskftiger sig med Parlamentets arbejde .
Man har - endnu en gang - indskrnket Europa-Parlamentets kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , ved afstemningen om denne beslutning stemte jeg hverken for eller imod , og det gjorde jeg frst og fremmest af en bestemt grund . Jeg anser det ligeledes for negativt , at Den Uafhngige Ekspertgruppes mandat i denne beslutning i praksis forlnges .
Det har ganske vist gjort et godt stykke arbejde , men jeg stemte ogs ved sidste afstemning imod Den Uafhngige Ekspertgruppe , fordi jeg er overbevist om , at der ikke eksisterer noget retsgrundlag for det .
Det har ogs forskellige udtalelser bekrftet , f.eks. fra det tidligere medlem af Parlamentet og nuvrende generaladvokat ved Domstolen , Siegbert Adler .
Ogs han har taget klart stilling og sagt , at der ikke er noget retsgrundlag for denne skaldte vismandsgruppe .
Derfor har jeg ikke kunnet g ind for det .
<P>
Men jeg m ogs sige , at der str en del i denne beslutning , som er srdeles godt .
Ikke kun , at Rdet opfordres til at gennemtrumfe kommissrernes individuelle ansvar , men ogs , at der i denne beslutning str , at der ogs fra Parlamentets side skal bebrejdes Rdet en vis forsmmelse af dets pligter , fordi det allerede ved forskellige lejligheder burde have taget stilling , hvilket det ikke har gjort . Der skulle alts frst og fremmest Budgetkontroludvalgets og Parlamentets arbejde til for at stte noget i bevgelse her .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="SV" NAME="Palm">
Hr. formand , det er frste gang , jeg afgiver en mundtlig stemmeforklaring , s jeg hber , jeg gr det rigtigt .
Hvad angr denne beslutning , har jeg valgt at undlade at stemme i de enkelte afstemninger og har stemt ja til den endelige beslutning , eftersom jeg af tidsmssige rsager har haft meget svrt ved at flge med i beslutningen , som er blevet ndret mange gange .
Jeg har alts valgt at undlade at stemme under selve beslutningen , men selvflgelig mener jeg , at f.eks. kildebeskyttelse og benhed , som indgr i beslutningen , er vigtigt .
Derfor valgte jeg at stemme ja til sidst .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Tak , fru Palm .
Det klarede De fint .
<SPEAKER ID=125 NAME="Banotti">
Jeg har altid haft den opfattelse , at en strk Kommission var af afgrende betydning for at varetage mindre landes interesser .
Det er vigtigt for Den Europiske Unions fremtid , at vi har en strk Kommission som centrum for vores politiske liv .
<P>
I de sidste 25 r har der vret talrige eksempler p , at irske interesser har fet de forskellige Kommissioners retfrdige og velvillige sttte .
Hvis man ser bort fra den seneste tids begivenheder , er det stadig min opfattelse .
Den midlertidige Kommission kan ikke undg at blive opfattet som stkket , men sommetider kan en stkket Kommission overraske .
Vi forventer , at der p Rdets mde i Berlin bliver udpeget en ny formand , s der kan udpeges en ny Kommission s hurtigt som muligt .
<P>
Mange regeringer vil beslutte at genudpege de siddende kommissrer af pragmatiske grunde .
Den midlertidige Kommission m have reformen af institutionerne som topprioritet .
<P>
Det er lige s vigtigt , at vi anerkender , at de alvorlige beviser p bedragerier er begrnset til de enkelte medlemsstater , og at en stor del er foreget i administrationen af den flles landbrugspolitik , som oksekdnvnet i Dublin tydeligt har pvist .
<P>
Fremtidens Kommission skal vre strk , reformeret og uafhngig og vre i stand til at forhindre bedragerier samt give Europa de politiske retningslinjer , som der tydeligvis er behov for .
<SPEAKER ID=126 NAME="Berthu">
Vi stemte ikke for Parlamentets forslag til beslutning om Kommissionens tilbagetrden , da den forekommer os at vre ganske hyklerisk . P den ene side efterlyser den en strre ansvarsflelse hos Kommissionen og en styrkelse af den demokratiske dimension i Den Europiske Union ( punkt 4 ) , men p den anden side krver den , at den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe om svindelsager ikke bliver udsendt fr september 1999 .
Man vil p denne mde undg at bringe pinlige sager frem i lyset i forbindelse med valget til de europiske institutioner .
Er det virkelig et sdant demokrati , beslutningen efterlyser ?
<P>
Vi afviser under alle omstndigheder den overvejende holdning i dette Parlament , i henhold til hvilken krisen br lses ved en styrkelse af Europa-Parlamentets befjelser .
Det er ikke andet end en politisk genbrugsoperation frt an af fderalisterne .
I realiteten ville denne pstede kur ikke gre nogen gavn , snarere tvrtimod .
<P>
Inden der hjlydt fremsttes krav om en ny styrkelse af befjelserne i Bruxelles , burde man alligevel frst stille sig sprgsmlet : Hvorfor denne svindel ?
Man ville se , at den europiske fderalisme , som man pludselig foreslr os som et universalmiddel , lige siden sine frste spde trin har vret selve roden til den skade , der klages over .
<P>
Svindelen er i virkeligheden opstet som flge af indretningen af et mrkt rum i Bruxelles afskret fra borgerne , hvor enorme pengesummer transiteres . Dette rum var og er stadig ikke underlagt nogen direkte kontrol fra medlemsstaternes side .
<P>
Europa-Parlamentet har naturligvis iflge teksterne en kontrolfunktion i forhold til fllesskabsbudgettet .
Men p trods af klare afvigelser har dette aldrig helt fungeret .
Denne funktion er derfor nu blevet aktiveret i det mindste en gang p forlangende af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa .
S meget desto bedre .
Men denne positive udvikling beviser hverken , at Europa-Parlamentet er det bedst egnede organ til kontrol af fllesskabsbudgettet , eller ( og endnu mindre ) at det opfylder de grundlggende betingelser for i fremtiden at blive den verste forsamling i et fderalt Europa , der pludselig strber efter at overtage de nationale parlamenters vigtigste befjelser .
<P>
Det er ikke det bedst egnede organ til kontrol af fllesskabsbudgettet , da det i realiteten er tt knyttet til den institution , den skal kontrollere , Kommissionen .
Europa-Parlamentet drmmer udelukkende om at udvide sine befjelser , og for at fre denne drm ud i livet skal den arbejde p at udvide Fllesskabets sfre , et arbejde , som Kommissionen ogs hovedsageligt helliger sig .
De to institutioner er sledes sammen om at opfylde denne mlstning .
Og Europa-Parlamentet har aldrig siden dets grundlggelse ptalt Kommissionens mest ijnefaldende uregelmssigheder , herunder for nylig - nogle mneder fr den aktuelle skandales opblussen - ptagelse af udgifter uden retsgrundlag .
Endelig har nogle deputerede , der uden at ville det blev frt frem i rampelyset som flge af formndene for de fderalistiske gruppers fejlagtige manvrer , siden sidste januar arbejdet ihrdigt p at n frem til det resultat , som flertallet af Parlamentets medlemmer i realiteten allerhelst ville undg , nemlig Kommissionens tilbagetrden .
<P>
Vi ved det godt . Bde Europa-Parlamentet og Kommissionen er medskyldige p det strukturelle plan , og kontrollen kan kun komme udefra , fra Rdet og de nationale parlamenter , og det er deres befjelser , der skal styrkes .
Det er svrt at tro p , at Frankrig betaler et rligt bidrag til Unionen , og at landets parlamentarikere s ikke engang har ret til at sige  nej  i forbindelse med budgetafstemningen eller til selv at kontrollere , hvad der sker med skatteydernes penge .
S lnge man ikke kan indse disse selvflgeligheder , kan man bare blive ved med at foretage kunstige kontroller i Bruxelles , og de drlige vaner vil fortstte .
<P>
S meget desto mere opfylder Europa-Parlamentet ingen betingelser for at indtage pladsen som den verste forsamling i et fderalt Europa .
Vi m ikke glemme , at Europa ikke er en nation , men en sammenslutning af nationer , og at dette vigtige kendetegn har berettiget institutionernes srprg , hvor den nationale suvernitet spiller - og skal fortstte med at spille - en central rolle .
Europa-Parlamentet , der er en specialiseret forsamling , er isr velegnet til at gennemfre specialiserede opgaver , men under ingen omstndigheder overordnede suvernitetsopgaver .
Det reprsenterer ikke et europisk folk .
For at komme med et konkret eksempel inden for budgetomrdet kan man tage franskmndene , som man ikke kan forestille sig er klar til acceptere , at deres skatter bliver fastsat af et flertal af tyskere og spaniere .
Ikke desto mindre ville dette  europiske folk  vre det ndvendige udgangspunkt for det  europiske demokrati  .
<P>
Hvis man vil stte en stopper for svindel og forvaltningsfejl i de europiske institutioner , m man ikke gemme sig i mngden .
Man m ikke begrave sig i fejlen og foresl , at Bruxelles udstyres med yderligere befjelser under dkke af et kunstigt demokrati , der snart ville danne grundlag for nye desillusioner .
Man m ikke give nyt liv til de skrsikre fderalister , der har stet i vejen for alle gode lsninger i de seneste r , efter Kommissionens forlis .
<P>
Derimod skal vi i forbindelse med det kommende valg til Europa-Parlamentet sl p de eneste effektive lsninger , nemlig at genindfre den nationale kontrol med Bruxelles , underlgge Kommissionen Rdets kontrol , give de nationale parlamenter ret til at flge med i , hvordan deres borgeres penge anvendes .
<SPEAKER ID=127 NAME="Blokland og van Dam">
Vi er stort set enige i den flles beslutning om hndelserne omkring Kommissionens fratrden . Vi har derfor stemt for beslutningen .
Vi mener endvidere , at der s hurtigt som muligt skal udnvnes en midlertidig Kommission for den resterende del af den afgede Kommissions periode .
Det kan ikke vre sdan , at den fratrdte Kommission bliver siddende p sin post i endnu ni mneder .
Det er ikke godt for Unionens slagfrdighed og trovrdighed .
<P>
Vi savnede nogle vigtige punkter i det flles forslag til beslutning .
Derfor har vi ladet vores egen beslutning komme til afstemning og ikke vret medindgivere af den flles beslutning .
Et vigtigt aspekt , som mangler , er den eventuelle genudnvnelse af fratrdte kommissrer i den midlertidige Kommission .
Vi mener ikke , at der skal vre medlemmer af den nuvrende Kommission i den nye midlertidige Kommission , fordi Den Uafhngige Ekspertgruppes arbejde endnu ikke er gjort frdigt .
Der kan endnu komme adskillige nye bedrageritilflde frem i lyset .
Hvis det efter Den Uafhngige Ekspertgruppes nrmere undersgelse viser sig , at bestemte kommissrer er helt uskyldige , har vi ikke noget imod , at de vender tilbage i den nste mandatperiode ( 2000-2005 ) .
<P>
Et andet aspekt , som ikke er formuleret klart i den flles beslutning , er den midlertidige Kommissions opgave .
I de nste ni mneder skal en grundig sanering af de administrative og finansielle omrder og forbedringen og moderniseringen af den finansielle forvaltning st centralt .
Det skal den midlertidige Kommission indskrnke sig til .
Der er ikke behov for realisering af store idealer om Europas videre opbygning parallelt med en yderligere udvidelse af Kommissionens samlede opgaver . Det er i de kommende mneder slet ikke aktuelt .
<SPEAKER ID=128 NAME="Blot">
Beslutningen krver under motiv D , punkt 4 , udnvnelse af en strk Kommission , hvilket er ret paradoksalt i betragtning af de forvaltningsfejl , Den Uafhngige Ekspertgruppe har blotlagt i sin beretning , som har ligget til grund for Kommissionens tilbagetrden .
<P>
Det var netop fordi , den flte sig strk , for strk , at Kommissionen lod sig friste til de alvorlige forvaltningsfejl , der gik s vidt som til at undlade at forelgge  vigtige dokumenter for Parlamentet  i henhold til beslutningens motiv B .
<P>
Som flge af en fejl , der gr tilbage til Den Europiske Unions grundlggende traktater , indtager Kommissionen en alt for betydningsfuld rolle .
Dette organ , der i kraft af sin udnvnelse er det mindst demokratiske af Unionens organer , burde genfinde den rolle , der normalt tildeles en administration : at udfre ordrerne fra den hjeste politiske instans , nemlig Rdet .
<P>
Europas grundlggere skabte Kommissionen efter modellen fra EKSF ' s H  je Myndighed , fordi de ikke havde tiltro til demokratiet .
<P>
Det er en god id at benytte den aktuelle krise til at komme lidt til fornuft .
I et demokratisk system br Kommissionen vre Rdets udvende myndighed og intet andet .
Traktaterne br revideres i denne henseende . Det vil det udefrakommende pres uden tvivl tvinge os til at gre i fremtiden .
<SPEAKER ID=129 NAME="Ferrer">
Kommissionen har ved at leve op til sit ansvar og ved at trde kollektivt tilbage udfrt en handling , som vi m takke den for , ligesom vi m takke den for det politiske arbejde , som den har udfrt i lbet af mandatperioden .
Det er nu op til Rdet ogs at leve op til sit ansvar , ligesom Parlamentet gjorde i december ved ikke at meddele decharge for budgettet for 1996 og ved at udnvne en uafhngig ekspertgruppe til at undersge de dengang pviste uregelmssigheder .
Rdet br alts uden forhaling lse den institutionelle krise , der er opstet som flge af Kommissionens fratrden .
En krise , hvis risiko ikke ligger i denne fratrden som s og heller ikke i de forhold , der fik den til at bryde ud , men i de virkninger , som Rdets mde at lse krisen p , kan have .
<P>
Hvis Rdet under pskud af den drlige forvaltning og manglende finansielle kontrol , som er blevet pvist i ekspertgruppens beretning , foreslr en formand uden politisk profil og udnytter situationen til at svkke Kommissionen og reducere dens kompetencer , vil krisens afslutning blive falsk , og dens flger vil f meget negativ virkning p Den Europiske Unions fremtid p et tidspunkt , der endvidere er af s afgrende politisk betydning .
Derfor stemmer jeg for beslutningen om Kommissionens fratrden , for denne beslutning afstikker den kurs , som Rdet br flge ved udnvnelsen af den nye Kommission , og den specificerer Parlamentets overbevisning om , at denne krise br tjene til at styrke Den Europiske Unions politiske og demokratiske dimension , og denne styrkelse gr ogs via en styrkelse af Kommissionen .
Vi har ganske enkelt behov for en strk og effektiv Kommission , der er udnvnt i henhold til de procedurer , der er fastsat i Amsterdam-traktaten .
Den skal alts vre demokratisk legitimeret .
Kun p denne mde kan den spille den rolle som garant for Den Europiske Unions flles interesse , som den tildeles i traktaterne , og vre den drivkraft for opbygningen af Europa , som vil fre os til det globale Europa , som vi kmper for .
<SPEAKER ID=130 NAME="Filippi">
Jeg stemte ja til det flles beslutningsforslag om Kommissionens fratrden , da jeg er enig i hele indholdet og navnlig i det , der str i stk . 8 , hvor man anmoder om nogle ambitise programmer og reformer , som naturligvis forudstter en kompetent Kommission med en kompetent formand .
Stk . 7 skal fortolkes og ses i denne sammenhng , nemlig at Parlamentet , der minder om ndvendigheden af en streng overholdelse af traktaterne , samtidig beder om en hurtig beslutning og en fornuftig lsning .
<P>
Jeg hber sledes , at man p Ministerrdets mde i Berlin efterkommer disse anmodninger og bliver enig om at pege p en formand for Kommissionen , der opfylder kravet om at sikre Unionen en kompetent og reprsentativ ledelse , s der kommer en endelig lsning , som sikrer en periode med stabilitet og reformer .
<SPEAKER ID=131 NAME="Hautala">
Kommissionen skal nu nje overveje , hvad reformen af adminstrationskulturen , der krves af Europa-Parlamentet betyder i praksis .
Amsterdam-traktaten forpligter Kommissionen til at udarbejde en ny forordning om aktindsigt for Den Europiske Union .
Dette arbejde br ikke udsttes , tvrtimod er en hurtig frdiggrelse af Kommissionens forslag endnu vigtigere end fr set i lyset af begivenhederne i de seneste uger .
Forordningen skal sikre borgerne i Den Europiske Union en videst mulig ret til at stifte bekendtskab med dokumenterne for alle Unionens institutioner .
<P>
Efter De Grnnes forslag vedtog Europa-Parlamentet i dag , at det nye Parlament skal best af betydeligt flere kvindelige medlemmer .
I jeblikket er en fjerdedel af medlemmerne kvinder , hvilket ikke kan betragtes som vrende tilfredsstillende , hvis Amsterdam-traktatens nye forskrifter , som lgger vgt p ligestillingen , tages i betragtning .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet , som vlges i juni , har en reel mulighed for at deltage i udnvnelsen af Kommissionen , og at det har frie hnder til at vlge den Kommission det nsker for den nste periode p fem r .
<SPEAKER ID=132 NAME="Holm, Lindholm og Schrling">
Med tanke p det , der er kommet frem i Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning og Budgetkontroludvalgets og Revisionsrettens undersgelser , er Kommissionens tilbagetrden en selvflge .
Sprgsmlet er nu , hvilke konklusioner der skal drages .
<P>
Vi mener , at Kommissionen har fejlet p to plan . Dels har Kommissionen beget bedrageri , dels har den forsmt virksomheden .
P grund af bedrageriet skal Kommissionen trde tilbage , p grund af forsmmelsen skal Kommissionens fremtidige rolle tages op til revision .
Fremover br Kommissionen ikke f flere og flere arbejdsopgaver , men derimod frre .
Noget af det , Kommissionen arbejder med i dag , br kunne gres betydeligt mere effektivt af medlemslandene selv .
Kommissionen br heller ikke beskftige sig med detailreguleringer p omrder , hvor den mangler den ndvendige nationale kompetence .
<P>
Vi er sledes ikke enige i det , der str i beslutningen om , at EU har behov for en strk politisk Kommission .
Ikke desto mindre har vi valgt at stemme for beslutningen .
<SPEAKER ID=133 NAME="Martinez">
Fra 1989 til 1996 , i revis , lod Kommissionen i Bruxelles med fuldt overlg kontamineret mel og ker med en forfrdelig patologi , der kan overfres til mennesker , nemlig kogalskab , cirkulere frit .
Denne fejl , der bragte millioner af europiske borgeres liv og helbred i fare , blev ikke sanktioneret .
Europa-Kommissionen blev ikke irettesat .
<P>
Til gengld medfrte beretningen fra fem personer , der kun reprsenterer dem selv , men som er blevet ophjet til  vismnd  , Europa-Kommissionens tilbagetrden den 15. marts 1999 .
Begrundelserne er velkendte , og har vret offentligt kendt i flere r : nepotisme , alvorlige uregelmssigheder ,  svindel  ,  manglende kontrol med den bureaukratiske forvaltning  og andre oligarkiske afvigelser , som de deputerede fra Jean-Marie Le Pens Front National har ppeget i dette forum i tre lovgivningsperioder .
<P>
Man kan lre flgende af denne tilbagetrden :
<P>
For det frste bekrfter Parlamentet her efter flere rs kamp for at styrke sine befjelser p budgetomrdet , at den bliver den vigtigste institution i den europiske konstruktion .
<P>
For det andet har Kommissionens 20 medlemmer fundet en endnu mere oligarkisk institution end den selv , idet den faldt som flge af en beretning fra fem eksperter udpeget af et dusin medlemmer af Europa-Parlamentets Formandskonference .
Det er s sandt , som det er sagt , at i en regering med et meget lille antal medlemmer , er der altid et endnu mindre antal personer i den kreds , der tager beslutningerne .
<P>
Det er endvidere blevet bekrftet , at suvernitetsopgaver som sttte til steuropa og til de sydligste middelhavslande ikke kan overdrages til private selskaber , til bureauer med lukrativt forml , sdan som Kommissionen desvrre har gjort det siden Jacques Delors .
<P>
De ultraliberale , der altid er p pletten med krav om nedlggelse af medlemsstaterne og deres offentlige administrationer , har i denne forbindelse bevist , at den traditionelle franske stat giver langt strre moralsk sikkerhed end den private administration efter amerikansk forbillede .
<P>
De to mest udsatte kommissrer var socialister , hvilket p fllesskabsniveau bekrfter Gonzalez ' , Mitterrands , Craxis , Roland Dumas ' , Augustas belgiske socialisters og andre korrupte socialisters drlige vaner , som er blevet bragt for dagens lys p nationalt plan i de socialdemokratiske regeringer .
<P>
Endelig bekrfter denne tilbagetrden - og isr grundene til den - at Europa-Kommissionen ikke kan fungere som Europas regering .
Det er et hjtstende , administrativt sekretariat , der skal placeres inden for de skarpe grnser , teksterne foreskriver .
<P>
Den europiske magt skal fortsat ligge i den mellemstatslige struktur , som Ministerrdet er , med Parlamentet , folkets reprsentant , som kontrolorgan .
<P>
Betnkning af Lehne ( A4-0112 / 99 )
<SPEAKER ID=134 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer mod Lehne-betnkningen .
EU ser i dag i hjere og hjere grad p flygtninge og asylsgere som en sikkerhedsrisiko .
Visum krves fra flere og flere lande , for at deres medborgere fr lov at rejse ind i EU overhovedet .
Derudover trffes der strre foranstaltninger mod asylsgere med falske identitetspapirer .
Vi gr ikke ind for at afvise flygtninge alene af disse grunde .
At  skille sig af med  sin identitet er ikke en enkel handling , men noget man tvinges til , nr der er stoppet for forskellige mder at flygte p .
<SPEAKER ID=135 NAME="Hager">
Parlamentsmedlemmerne fra det strigske liberale parti tilslutter sig de to flles aktioner om forbedring af udvekslingen af oplysninger med henblik p bekmpelse af falske rejsedokumenter og om indfrelse af en minimumsstandard for udstyret hos de pgldende myndigheder .
De hilser begge skridt velkomne , fordi de indser deres betydning for bekmpelsen af den illegale indvandring .
Men efter at ordfreren kun vil bringe de flles aktioner i anvendelse tidsbegrnset og samtidig krver initiativer fra Kommissionen til forberedelse af de muligheder , der er indfrt med Amsterdam-traktaten , har parlamentsmedlemmerne fra det strigske liberale parti ved den endelige afstemning stemt imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Evans ( A4-0122 / 99 )
<SPEAKER ID=136 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer mod Evans-betnkningens forslag om et europisk studenterkort .
<P>
I Sverige har vi et fungerende studiekort , som samtlige studerende ved hjere lreanstalter og universiteter fr gratis .
Kortet er selvfinansieret og uddeles i samarbejde med de lokale studerende .
Der findes ogs kort , som bliver uddelt af internationale nonprofitorganisationer , f.eks. ISIC-kortet .
<P>
GUE / NGL-gruppen mener ikke , at en flles universitetslegitimation skulle vre bedre end de nuvrende studiekort p europisk og internationalt plan , og vi vil gerne understrege , hvor vigtigt det er , at EU ikke forsger at begrnse livskraften og initiativet hos studenterbevgelsen og andre nonprofitorganisationer .
<SPEAKER ID=137 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Betnkningen rejser sprgsmlet om at give studerende mulighed for at f del i studenterrabatter .
Ordfreren mener , at Kommissionen br foretage en undersgelse af , hvorvidt dette bedst gennemfres ved at indfre et flles studiekort eller ved at anbringe et logo p de eksisterende kort .
Vi sttter betnkningen og dens konklusioner .
Uanset hvilken metode man vlger , mener vi dog , det er vigtigt , at systemet ogs kan omfatte studerende i ikkemedlemslande .
<P>
Desuden vil vi gerne ppege , at der er visse dele af de grunde , som anfres for en indfrelse af et fremtidigt studiekort , vi ikke sttter .
I betnkningen fremfres det , at studiekortet kan vre en god mde at skabe en flles identitet for EU-studerende p .
Vi forholder os i grunden skeptisk til , at politikerne ptager sig at skabe identiteter p borgernes vegne .
<SPEAKER ID=138 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg stemmer for betnkningen i dag .
En af de strste triumfer for europisk samarbejde siden 1950 ' erne er de muligheder , det har skabt for unge mennesker i forbindelse med rejser , arbejde og uddannelse overalt i EU .
Tag til Manchester lufthavn en eller anden dag , og man vil se hundredvis af unge mennesker fre den frie bevgelighed mellem mennesker ud i livet .
Det fremragende universitet i Salford i min egen valgkreds har ogs udnyttet mulighederne i Europa fuldt ud ved at etablere udvekslingsprogrammer med partnerinstitutioner over hele EU .
Et europisk studenterkort vil gre det endnu lettere for studerende fra den nordvestlige del at skabe ttte relationer til deres kontinentale kolleger .
<P>
Labour-regeringen vil gre sit yderste for at sikre , at s mange mennesker som muligt vil kunne anvende studenterkortene i fremtiden .
Hvis Storbritannien skal opn en konomi med hjtuddannede mennesker og hje lnninger , skal et bredt udsnit af befolkningen vlge videregende uddannelser .
Derfor har Labour-regeringen oprettet universitetet for industri , som vil kunne tilbyde 1 million kurser om ret , nr vi nr 2004 .
Dette hjteknologiske universitets ml er at fremme livslang uddannelse og at skabe adgang for de mennesker , der normalt ikke har mulighed for hjere uddannelse .
<P>
Dette str i skarp kontrast til de konservative , der altid har foretrukket at anvende skatteydernes penge til privatskoler for en lille del af befolkningen , frem for at anvende pengene til universiteter for en stor del af befolkningen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Roth-Behrendt ( A4-0068 / 99 )
<SPEAKER ID=139 NAME="Bonde og Sandbk">
Af hensyn til forbrugerne stemmer JuniBevgelsen for Miljudvalgets ndringsforslag til forbrugerbeskyttelse p produktansvarsomrdet .
Vi vil dog ikke skjule , at vi har dybe betnkeligheder ved den valgte fremgangsmde .
JuniBevgelsen nsker ikke initiativretten flyttet fra Kommissionen til EU-Parlamentet , men nsker i stedet initiativretten placeret hos de nationale parlamenter .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Waddington ( A4-0108 / 99 )
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , lad mig frst sige , at undertiden mener jeg , afstemningerne gr for hurtigt .
Jeg markerede ganske vist under afstemningen , men det blev desvrre ikke set af formanden .
Derfor vil jeg ogs gerne frst sige , at jeg ved ndringsforslag 19 fra I-EDN-gruppen ved den flles beslutning om Kommissionens tilbagetrden eller udnvnelsen af den nye Kommission ved en fejl stemte imod og egentlig ville stemme for .
<P>
Men nu til min mundtlige stemmeforklaring .
Allerede ved frstebehandlingen af denne betnkning stemte vi for den nye udgave af Leonardo II-programmet .
Det gjorde vi , fordi princippet om livslang uddannelse naturligvis skal stttes og skal gennemfres ved konkrete tiltag .
<P>
I den foreliggende betnkning skal der som noget srligt positivt henvises til ndringerne af ledsageforanstaltningerne .
Med indfrelsen af konkrete ansvarsomrder og muligheden for tidsbegrnset ansttelse af tjenestemnd gennemfres de frste incitamenter .
Vi sttter udtrykkeligt disse ndringer og stemte derfor for denne betnkning .
<SPEAKER ID=141 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Betnkningen indeholder mange gode forslag , der tager sigte p at ge mulighederne for uddannelse , praktik og arbejde i Europa , modvirke diskrimination og fremme ligestillingen .
P baggrund af , at den forkerte forvaltning af penge og bedrageri i Leonardo da Vinci-programmet var en af de afgrende rsager til Kommissionens tilbagetrden , ville det vre en udfordring at trffe en beslutning om en anden etape nu , inden problemerne med forkert forvaltning af midlerne er blevet lst .
Der skal derfor umiddelbart indledes en indsats med henblik p get kontrol , evaluering , rapportering , benhed og indsigt .
Indtil noget sdant sker , br beslutningen om programmet udskydes .
<P>
Betnkning af Stewart-Clark ( A4-0110 / 99 )
<SPEAKER ID=142 NAME="Deprez">
Den praktiske gennemfrelse af det tredje led i kampen mod storforbrydelser og international organiseret kriminalitet er en af de grundlggende betingelser for offentlighedens anerkendelse af det europiske projekt , inden for hvilket det indre marked er et af de vigtigste elementer .
<P>
Det indre marked er lig med fri bevgelighed for personer , varer og tjenesteydelser .
Det m under ingen omstndigheder vre fri bevgelighed for smuglere og forbrydere .
Det er klart , at vores medborgere afviser det europiske projekt , hvis de med rette eller urette forbinder det indre marked med det , de fler som en stigende usikkerhed .
<P>
Jeg er derfor fuldstndig enig med vores ordfrer , nr han siger , at vi ikke skal begrnse os til at nedstte et udvalg af ledende politifolk , og at det er ndvendigt at oprette en tvrfaglig gruppe bestende af ledende politifolk og told- og andre retshndhvende myndigheder med henblik p hurtigst muligt at skabe et konkret samarbejde p operationelt plan .
Et medlem af Europol skal naturligvis deltage i mderne i denne tvrfaglige gruppe og spille en aktiv rolle i gruppen .
<P>
Jeg gr i vrigt ogs ind for vores ordfrers udtalelse om , at politiets succes ikke br mles i antallet af tilbageholdelser , men efter , i hvor hj grad det lykkes at retsforflge kriminelle organisationer .
<P>
Idet jeg giver min sttte til det ndrede udkast om flles aktioner , understreger jeg mit nske om , at de blandede inspektionsoperationer ikke begrnses til Unionens ydre grnser ( herunder havne og lufthavne ) , men at de ligeledes finder sted inden for Unionens grnser , s ofte det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=143 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Betnkningen indeholder mange gode forslag om indfrelsen af en effektiv udveksling af informationer og et advarselssystem for kriminel virksomhed .
Der br ikke etableres politistyrker under flles EU-befaling .
Samarbejdet med Interpol br styrkes for at undg dobbeltarbejde .
Registeret for videregivelse af personoplysninger br udelukkende omfatte personer , som er dmt eller mistnkt for kriminalitet , for at undg det  registeri  og den risiko for krnkelser af integriteten , som Schengen-aftalens SIS-register indebrer .
<SPEAKER ID=144 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Vi er meget kritisk indstillet over for den flles europiske politimyndighed Europol .
Europol er vokset frem i hemmelighed , og organisationen str helt uden for demokratisk kontrol .
Dette er meget urovkkende , isr hvis den skal have et vist omfang af eksekutive befjelser .
Der findes eksempelvis forslag om , at Europol skal have en ledende rolle i grnseoverskridende undersgelser af kriminalitet .
<P>
Der skal oprettes et hemmeligt register , hvor kriminelle , ofre for kriminalitet og vidner skal registreres , og som kan indeholde oplysninger om politiske hensigter , race , seksuel orientering og religist tilhrsforhold .
Ubegrundede rygter og ren sladder om personer , som ikke engang er mistnkt for kriminalitet , vil kunne blive registreret , hvilket frer til , at borgernes personlige integritet trues , og at retssikkerheden mindskes .
<P>
Vi mener , at Interpol med sine 177 medlemslande er en organisation , der er fuldt ud tilstrkkelig med henblik p at samordne den politimssige indsats p internationalt plan .
Det er af allerstrste betydning , at den politimssige indsats forbliver under demokratisk kontrol .
<P>
Betnkning af Bourlanges ( A4-0109 / 99 )
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
To bemrkninger til proceduren , to bemrkninger til indholdet , hr. formand .
For s vidt angr proceduren , ud over at vi diskuterer denne betnkning her i Bruxelles og ikke i Strasbourg , som vi burde gre , nr det drejer sig om budgetrelaterede diskussioner , vil jeg gerne gre opmrksom p , at man under betnkningens motiv B , der er blevet vedtaget af et flertal i Parlamentet , glder sig over konklusionerne fra det uformelle Europiske Rd i Berlin , det vil sige det mde , der finder sted i morgen og i overmorgen .
Jeg er bange for , at dette ikke blot er en simpel tidsfejl , men at vi endvidere ofte er i stand til at forudsige det , der sker institutionerne imellem .
Et bevis for , at Den Europiske Union af og til lader meget tilbage at nske .
<P>
Med henblik p indholdet undrer jeg mig over det , der p den ene side str under betnkningens punkt 2 , og det , der p den anden side str under punkt 3 .
Under punkt 2 , hvor vi krver , at der vedtages et budget for regnskabsret 2000 , der bevarer Parlamentets befjelser .
Dette illustrerer desvrre den mde , hvorp flertallet af Parlamentets medlemmer ofte rsonnerer i forbindelse med kompetence- og befjelseskonflikter , i stedet for at tnke p de rent budgetrelaterede kendsgerninger eller varetage skatteydernes interesser i de forskellige medlemsstater .
<P>
Under punkt 3 tages der ikke hjde for dette krav , idet vi minder om , at Europa-Parlamentet har udvist budgetdisciplin inden for de seneste tre regnskabsr , da det har vedtaget budgetter , hvor bevillingerne l under FBF-niveau .
Og nr vi siger , at vi sammen med Rdet har tilstrbt et stramt budget , glemmer vi , at vi hver gang har hvet Rdets budget .
Budgetdisciplinen er sledes ikke ligeligt fordelt mellem de to institutioner .
<P>
Det ville f.eks. vre passende ikke at opfre de under punkt 10 nvnte uudnyttede bevillinger i strrelsesordenen 243 % , 142 % og 110 % p budgettet for r 2000 .
Det er en reel disciplineret indsats , der skal ydes i Den Europiske Union . En indsats , der i vrigt krves af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=146 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Selvflgelig er der behov for en samordning af asylpolitikken , isr i forbindelse med konflikter samt beslutninger om og fordeling af FN ' s flygtningekvoter .
Efter vores mening er det dog vigtigt at forklare , at vi ikke bryder os om , at nationale kompetenceomrder ssom asyl- og indvandringspolitikken listes ind p fllesskabsplan , idet dele af dem bliver anliggender under tredje sjle .
Vi forholder os meget kritisk til hele punkt 15 i betnkningen , alts ogs teksten om forslag til gennemfrelse af Eurodac-systemet .
<P>
Betnkning af Tindemans ( A4-0104 / 99 )
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg stemte egentlig med stor beklagelse imod visse ndringsforslag fra mine venner i det radikale parti , for i princippet havde de bestemt ret .
Derfor skal jeg retfrdiggre mig ved at sige , at vi har studeret dette sprgsml indgende i Udenrigsudvalget .
<P>
Det drejer sig nemlig her om to ting .
P den ene side drejer det sig om den ydre sikkerhed , som vi nu skal vre parate til at give noget til gengld for .
For hvis man lader nordkoreanerne alene med deres nukleare udvikling , vil det resultere i noget rdselsfuldt .
Her kan vi kun strbe efter at gre os gldende og udve kontrol .
<P>
Hvad det andet punkt angr , m man indse , at der i Nordkorea hersker ufattelig elendighed . Hr .
Tindemans har lige vret der , og har aflagt rapport for os .
Det er simpelthen s grufuldt , som det nsten ikke har vret fr .
Vi m finde veje til at yde humanitr bistand .
Det anser jeg for ndvendigt , endda p trods af alle betnkeligheder og trods al den afsky , som det nordkoreanske regime vkker hos os .
Vi br vre parate til at hjlpe , hvis vi blot kan lindre den frygtelige elendighed hos et ellers virkelig meget anstndigt folk en smule .
<SPEAKER ID=148 NAME="Iversen">
Vedrrende Tindemans-betnkningen vil jeg ligesom hr. von Habsburg gre opmrksom p , at Nordkorea faktisk lider af en alvorlig fdevaremangel .
Det glder mig , at det er blevet nvnt i betnkningen , selvom det ikke er der , hovedvgten ligger .
Man m ndvendigvis sprge sig selv , om vi prioriterer rigtigt , nr vi ensidigt vlger at sttte energiopbygning og ikke samtidig i det mindste hjlper de sultne mennesker i Nordkorea .
For ikke s lang tid siden besluttede Unionen at give fdevarehjlp til Rusland .
Det stttede vi ogs .
Nordkorea har haft en officiel anmodning om det samme liggende i skuffen hos Kommissionen siden sommeren 1997 .
Kommissionen har indtil nu sagt , at overskudslageret af oksekd ikke var prioriteret til fdevarehjlp og heller ikke var den rigtige hjlp , set fra et ernringsmssigt synspunkt .
Jeg m imidlertid sige , at jeg str fuldstndig uforstende overfor , at vi investerer masser af penge gennem Euratom til energiforsyning og imens lader kdet i overskudslagrene ligge og lde , nr vi rent faktisk kunne hjlpe nogle sultne mennesker i Nordkorea .
<SPEAKER ID=149 NAME="Lindqvist (ELDR), Holm, Lindholm og Schrling (V)">
EU har efter vores mening slet ingen grund til at indg en aftale med KEDO ( Den Koreanske Halvs Energiudviklingsorganisation ) , som bl.a. indebrer bygningen af to letvandsreaktorer og levering af svr brndselsolie og kul i og til Nordkorea .
Der er en overhngende risiko for , at Nordkorea fortstter sit kernevbenprogram med bl.a. det underjordiske anlg i Kumchagri , hvor man rder over den ndvendige teknik og viden til at frigre plutonium fra de nye letvandsreaktorer .
Der er ogs risiko for , at man fortstter udviklingen af raketteknologien , sdan som det allerede er sket med salget til tredjelande og opskydningen af missiler .
<P>
Med tanke p bde den alvorlige konomiske situation og fdevarekrisen i Nordkorea br sttte selvflgelig ydes i form af humanitr bistand og dkning af bl.a. de grundlggende energibehov .
I den forbindelse fremstr den forldede og centraliserede kernekraft som en yderst uegnet energikilde for fremtiden .
Vil man yde hjlp for fremtiden , skal den ydes til vedvarende energikilder og baseres p en decentraliseret lsning .
<P>
Med KEDO-aftalen risikerer vi at medvirke til en spredning af kernevben .
Europa-Parlamentet br derfor sige nej til aftalen .
Vi stemte derfor nej til betnkningen i den endelige afstemning .
<P>
Betnkning af Terrn i Cus ( A4-0079 / 99 )
<SPEAKER ID=150 NAME="Andersson, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Med henvisning til den store indvandringsstrm fra Irak og de tilgrnsende omrder mener vi , at vi skal have opmrksomheden henledt p denne problematik , og hilser derfor betnkningen af ordfrer Terrn i Cus velkommen .
Med denne stemmeforklaring vil vi dog gerne gre opmrksom p noget vigtigt .
Vi mener , at formuleringen i betnkningens punkt 16 om , at  ... flygtningene i s hj grad som muligt kommer til et land med en lignende kultur  er en uheldig formulering , som kan opfattes sledes , at flygtninge ikke er velkomne i andre lande end dem med en lignende kultur .
Vi mener , at flygtninge skal have de samme selvflgelige muligheder for at sge om asyl i lande uanset deres egne eller landets specifikke kulturelle forhold .
<SPEAKER ID=151 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Flygtningesituationen i Iran , Irak og Tyrkiet er meget omfattende og alvorlig .
Med regelmssige mellemrum er kurdere bosat i Baghdad blevet udvist og tvunget til at flygte til Iran , mest kvinder og brn .
Mange mnd sidder stadig i fngsel i Saddam Husseins Irak .
<P>
I Tyrkiet frer den tyrkiske stat og den tyrkiske hr en angrebskrig mod kurderne i den sydstlige del af landet .
Fngslinger , personers forsvinden og tortur hrer til hverdagshandlinger i den tyrkiske krigsfrelse , med nedbrndte byer i tusindvis og millioner af flygtninge til flge .
EU har her et srligt ansvar som flge af den toldunionsaftale , der er indget med Tyrkiet . Her forpligter den tyrkiske stat sig til at styrke demokratiet , respektere ytringsfriheden og menneskerettighederne .
Det har man ikke gjort .
Situationen er tvrtimod forvrret , og flygtningestrmmene er vokset .
<P>
Der skal findes en lsning p den alvorlige krise for isr kurderne i Iran , Irak og Tyrkiet .
Ministerrdet br tage initiativ til en international fredskonference for FN , OSCE , EU , USA , de ansvarlige landes regeringer samt kurdiske partier og organisationer .
Et vigtigt forml med konferencen skal vre at bevirke et get regionalt selvstyre for kurdiske omrder , garantier for det kurdiske folks demokratiske rettigheder samt anerkendelse af kurdernes identitet , sprog og kultur .
<P>
Betnkning af De Melo ( A4-0077 / 99 )
<SPEAKER ID=152 NAME="Deprez">
Markedernes globalisering og den deraf flgende internationalisering af de store selskaber i deres uendelige sgen efter bedre konkurrenceevne og strre fortjeneste medfrer en omfattende overfrsel af befjelser til de store konomiske og finansielle beslutningstagere . Dette sker p bekostning af de legitime regeringer .
Fnomenet , der tidligere var begrnset til det , man ikke uden en vis foragt kaldte bananrepublikker , har i de seneste 20 r haft tendens til at brede sig til vores lande .
<P>
Det er derfor ikke blot en ndvendighed , men en tvingende ndvendighed , at der oprettes en politisk modvgt p internationalt plan , der kan genskabe ligevgten mellem den konomiske og den politiske magt , der i dag er get fuldstndig tabt til fordel for frstnvnte .
I denne forbindelse er den gennemgribende reform af De Forenede Nationer ganske berettiget , uden at der tages noget fra Sikkerhedsrdet , hvis vigtigste opgave fortsat er at bevare den internationale fred og sikkerhed .
Det er nppe en overdrivelse at sige , at Sikkerhedsrdet i lighed med Den Europiske Union ogs mangler et hoved og en arm .
<P>
P det konomiske og sociale plan er alle indforstet med , at der skal oprettes en koordinationsmekanisme mellem de eksisterende internationale institutioner .
Det er p samme mde nskeligt at indfre et agentur for milj og varig udvikling p verdensplan med henblik p at samle De Forenede Nationers forskellige agenturer , som i dag beskftiger sig med disse problemer , der er afgrende for menneskehedens fremtid .
<P>
Under alle omstndigheder skal de internationale institutioners aktiviteter gres mere gennemsigtige og mere legitime .
Det er grunden til , at jeg i srlig grad sttter iden om at indfre en parlamentarisk dimension i De Forenede Nationers organisation .
<P>
Det er en ambitis betnkning , vi har vedtaget i dag .
Den er lige s ambitis som grundlggerne af den europiske konstruktion var det , da de kom frem til den konklusion , at der ikke var andre muligheder end at samle de europiske folk , hvis man ville undg , at de skulle bekrige hinanden .
<SPEAKER ID=153 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
FN udgr det vigtigske organ for fred og sikkerhed i verden .
FN er ogs en unik organisation med sin nsten universelle medlemsskare - med stort set alle verdens lande som medlemmer .
Vi mener , at FN skal rde over effektive diplomatiske instrumenter , kunne udve prventiv diplomati og fremstte konfliktvarsler i god tid .
Derimod mener vi ikke , at FN skal rde over en srlig udrykningsstyrke med militre befjelser . Af den grund kan vi ikke sttte punkt 8 og ndringsforslag 3 .
Vi forholder os ogs tvivlsomt til punkt 29 , i hvilket det foresls , at FN ' s statut skal omskrives for at muliggre indblanding i nationale konflikter .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Tak for det , hr. parlamentsmedlem .
<P>
Hermed har Parlamentet vret igennem hele dagsordenen .
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
Mdet hvet kl . 16.40
