<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 12. marts 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 12. marts 1999 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">




Hr. formand , den 12. marts dde Yehudi Menuhin i Berlin , som er byen , hvor han frst sejrede , og som han vendte tilbage til i 1945 for at forsvare - og han var den frste jde , der gjorde det - dialogen med det tyske folk .
Han var en europer efter eget nske , som forsvarede frihedskmperne i Sovjetunionen , som var den frste til i Knesset at foresl en israelsk-palstinensisk forening , som ledede fredskoncerten i Sarajevo , som kmpede for kulturens udvikling og inddragelse i vores traktater , og som samarbejdede med Parlamentet og Kommissionen om at udarbejde et program - MUS-E-programmet - der betyder , at mere end 3.000 brn fra marginale omrder uden for Den Europiske Union i dag oplres i tolerance ved at indve musik , mime og kropssprog .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at vi skal mindes denne selvvalgte europer med britisk statsborgerskab , og nr jeg ikke i dag beder om et minuts stilhed i hans navn , er det , fordi jeg tror , at det ville have vret hans nske , at forhandlingerne skrider harmonisk frem .
Jeg ved , at det er svrt i dag , men jeg synes , at det er p sin plads at mindes Yehudi Menuhin her i mdesalen .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Barn .
Jeg fornemmer , at Parlamentet med sit bifald har tilsluttet sig Deres ord , og p den mde viderebringes de til rette vedkommende .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at der for f dage siden fandt en voldtgt med efterflgende mord sted i rue Wirtz , og jeg sttter Deres bestrbelser p at f oprettet en politistation , som er absolut ndvendig , og som ogs befolkningen og omgivelserne nsker sig .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , jeg har allerede sendt to eller tre breve til de relevante belgiske myndigheder , og jeg vil henvende mig igen og sledes efterkomme Deres anmodning .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til protokollen fra sidste plenarmde i Strasbourg .
Torsdag spurgte jeg , om det var muligt at f oplysninger om problemerne i forbindelse med tolkene og udbetalingen af deres ln .
Jeg kan forst , at vi i dag skal drfte lnningerne for andet personale , men jeg mener , at vi br se p sagen med tolkene .
Fru Fontaine lovede , at der ville blive omdelt en rundskrivelse om situationen .
Kan De fortlle mig , om den rundskrivelse er p vej ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg takker Dem for , at De minder mig om det .
Dette sprgsml blev behandlet ved Prsidiets seneste mde , og der er et notat , der forklarer situationen , og det vil straks blive omdelt til Deres orientering .
Prsidiet gav generalsekretren besked om p vegne af Parlamentet at udve det ndvendige pres , s dette problem kan blive lst hurtigst muligt .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Forslaget til dagsorden , der i henhold til forretningsordenens artikel 95 er fastlagt af Formandskonferencen , er omdelt .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 97 og p basis af den seneste uges begivenheder foreslr jeg flgende ndringer af dagsordenen for mderne i dag og i morgen .
Jeg kan oplyse Dem om , at disse ndringer allerede fremgr af en rettelsesliste til dagsordenen , men vi skal vedtage dem formelt .
<P>
Formanden lste ndringerne til forretningsordenen op
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , De har netop - i henhold til den rettelsesliste , der er blevet omdelt - nvnt Rdets redegrelse om Kommissionens fratrden som punkt p dagsordenen . Jeg mener ikke , at disse ord er i overensstemmelse med det , der skete i sidste uge .
Sledes var vi ganske rigtigt vidner til Kommissionens kollektive fratrden . Det fremgr i vrigt af hr .
Santers brev til hr . Gerhard Schrder , og jeg oplyser , at der er tale om et brev , der er underskrevet individuelt af alle kommissrerne .
<P>
Jeg mener , at man skal passe p ikke at sende et forkert signal til offentligheden navnlig ved at foregive , at mistillidsvotummet var blevet vedtaget .
Der ville sledes have vret kollektiv afgang , hvis vi havde vedtaget mistillidsvotummet , som jeg og 69 af mine kolleger foreslog . Dette skete ikke .
Derfor skal medlemmernes individuelle fratrden fremg af dagsordenen , sledes at der ikke opstr misforstelser i offentligheden .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg mener ikke , at der er noget galt i at bruge termerne  Kommissionens fratrden  i dagsordenen .
Der er ikke tale om et eller to medlemmers fratrden , men om alle medlemmerne .
Denne fratrden blev meddelt i t dokument , selvom det er underskrevet af dem alle . Man kan derfor tale om en fratrden af alle Kommissionens medlemmer .
Vi kan alts uden problemer beholde punktet , som det er .
<SPEAKER ID=12 NAME="Theato">
Hr. formand , betnkningen af De Giovanni om kontrollen med Kommissionens udvelse af befjelser str p dagsordenen for i morgen .
Budgetkontroludvalget har bedt mig om at argumentere for , at denne betnkning bliver sendt til fornyet behandling i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , da Budgetudvalget stadig har stort behov for at drfte denne betnkning , ogs set i lyset af hvad der str i beretningen fra ekspertgruppen , ogs med hensyn til adgangen til og forsyningen med informationer .
Jeg beder Dem derfor lade Parlamentet stemme om , om punktet skal tages af dagsordenen og sendes til fornyet behandling i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Jeg har allerede talt med formndene . Vi er enige om , at der p grund af begivenhederne i de seneste dage er behov for en efterbehandling .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fru Theato , kun en politisk gruppe eller mindst 29 medlemmer kan anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Er der en politisk gruppe , som gr denne anmodning til sin egen ?
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , De husker , at jeg allerede p det sidste mde bad om , at grupperne og udvalgene skulle have lejlighed til at se p dette relativt spinkle vrk igen og overveje , om det er den bedste lsning .
Derfor sttter min gruppe naturligvis den fornyede udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=15 NAME="De Giovanni">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at sige , at jeg gr ind for dette forslag , da det efter min mening er fuldstndigt berettiget , at vi som flge af den nye situation igen drfter en aftale , der havde nogle interessante aspekter , men som naturligvis kan forbedres yderligere med den nye Kommission .
Jeg vil sledes ogs gerne p min gruppes vegne give udtryk for min fulde sttte til dette forslag .
<P>
Fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg vil stille et sprgsml , som jeg tror , at mange af mine kolleger er interesserede i at f besvaret , og som Kommissionen mske kan svare p .
P baggrund af Kommissionens kollektive tilbagetrden har vi utallige gange kunnet lse , at Kommissionen vil tage sig af de igangvrende sager og alts ikke tage lovgivningsinitiativer osv .
, hvilket er fuldt ud forsteligt .
<P>
Mit sprgsml er : Er forhandlingen om Agenda 2000 , som iflge formand Schrder og andre har frsteprioritet for Det Europiske Rd , der finder sted i overmorgen i Berlin , omfattet af begrebet igangvrende sager ?
Kommissionen kender denne sag meget godt , og jeg vil gerne vide , om den til trods for dens store betydning anser den for en  igangvrende sag  ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Lad os ikke indlede en diskussion om dette emne nu .
Jeg tror , at det er bedre , at vi , hvis De mener , at det er belejligt , anmoder reprsentanten for Rdet om at besvare Deres sprgsml i sit indlg om lidt , og under alle omstndigheder er der en juridisk rapport fra Parlamentet om dette sprgsml , som jeg stiller til Deres disposition .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg har hrt , at bde Kommissionen og Rdet , det vil sige formandskabet , vil vre til stede i dag og i morgen .
Og eftersom der i dag og i morgen , senest i overmorgen , trffes afgrelse om et vigtigt sprgsml , nemlig en militr indgriben i Kosovo , som vil f uoverskuelige flger for freden og isr for Balkan , kunne De mske tage initiativ til , at de to institutioner kommer med en udtalelse og informerer Parlamentet om Den Europiske Unions synspunkter , om deres egne synspunkter , s Parlamentet ogs kan give udtryk for sin holdning .
Der er et historisk ansvar ...
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , dette er ikke tidspunktet for en debat om Kosovo .
Det vil der vre lejlighed til p et senere tidspunkt .
Nu er det ikke muligt .
<P>
Den sledes ndrede dagsorden godkendtes
<CHAPTER ID=4>
Redegrelse fra Kommissionen
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Santer , De kan fremlgge Deres redegrelse .
<SPEAKER ID=21 NAME="Santer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , vi gennemgr i jeblikket en af de vanskeligste perioder i Europas opbygning .
Bde ud fra et personligt og et fagligt synspunkt er dette en meget svr tid for mig og de andre medlemmer af Kommissionen .
Vi bistod den aafhngige ekspertgruppe i sit arbejde , og vi reagerede hurtigt og uden at tve ved at meddele vores fratrden , da vi fik kendskab til konklusionerne .
Dette var en smertelig beslutning , men den var ndvendig for at bevare Kommissionen som institution og Den Europiske Union som helhed .
<P>
Det er nu vigtigt at lre af erfaringerne fra denne krise , der br medfre en omfattende og varig reform af de europiske institutioner .
Jeg hber , at disse omstndigheder vil bane vejen for et mere gennemsigtigt Europa - et Europa , der i hjere grad er ansvarligt og demokratisk . Et Europa , der udviser en hj standard med hensyn til offentlig etik .
Dette er , hvad borgerne og de europiske skatteydere forventer af os .
<P>
Jeg gik ind for Kommissionens nske om at fratrde sine opgaver s hurtigt som muligt . I denne henseende er vi naturligvis afhngige af medlemsstaternes gode vilje og af Parlamentets udnvnelse og godkendelse af vores efterflgere .
Indtil da vil vi anstrenge os for at sikre en overgang uden problemer .
Vi vil ikke tage nye politiske initiativer , men vi vil behandle de igangvrende og hastende sager . Vi vil respektere vores institutionelle og lovmssige forpligtelser .
Det er efter min mening i alle institutionernes interesse , at de interinstitutionelle forbindelser ikke delgges .
<P>
Med hensyn til Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning har jeg fra begyndelsen givet udtryk for , at dette arbejde havde vores sttte , og at vi ville handle efter gruppens konklusioner .
Vi har holdt vores ord , og jeg indrmmer gerne , at mine kolleger og jeg selv blev bestyrtede over at konstatere , at de konklusioner , der blev truffet p grundlag af de undersgte sager , var s generelle og omfattende .
<P>
Hr. formand , som mange parlamentsmedlemmer i vrig har anerkendt , har vi anstrengt os mere end nogen andre tidligere for at forbedre Kommissionens arbejdsmetoder .
Da jeg tiltrdte mit embede for fire r siden , gav jeg mig jeblikkeligt til at modernisere Kommissionens administration . Adskillige reformer er nu gennemfrt .
Jeg beklager , at de sidste ugers rre medfrer , at man ikke lgger mere mrke til de reformer , vi allerede har gennemfrt .
Men mske er det en historisk lov , at kriserne opstr , nr forholdene begynder at blive bedre , og ikke nr de forvrres .
<P>
Men vi m nu se fremad og lre af fortidens fejltagelser .
Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning taler meget om ansvarlighed . Dette er et uundvrligt begreb i forbindelse med en offentlig og moderne udfrelse af opgaverne .
Jeg er overbevist om , at vores reformer vil begynde at ndre tingene . Den kommende Kommission skal g endnu lngere .
Men dette koncept glder for alle institutionerne . Dette vil sige , at det er ndvendigt med en tilpasning mellem de opgaver , der er betroet Kommissionen , og de ressourcer , man giver den .
Uanset det politiske pres m Kommissionen afst fra at ptage sig nye opgaver , nr den ikke rder over de ndvendige menneskelige og finansielle ressourcer til at udfre dem .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg nsker min efterflger - som jeg hber bliver udpeget hurtigt - held og lykke med den vanskelige opgave . Og jeg nsker , at Europa-Parlamentet vil sttte ham fuldt ud i vores Unions interesse .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Tak hr . Santer .
Parlamentet har med sit bifald givet udtryk for , i hvilken grad det har sat pris p den vrdighed , hvormed De har handlet i lbet af denne periode .
Tak .
<P>
Stj
<CHAPTER ID=5>
Redegrelse fra Rdet efter Kommissionens fratrden
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet efter Kommissionens fratrden efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=24 NAME="Fischer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Kommissionens fratrden p et tidspunkt , hvor der skal trffes vanskelige beslutninger for Europas videre udvikling , er en alvorlig belastningsprve , men mske er den samtidig et sundt chok .
<P>
Allerfrst har Europa-Parlamentet fortjent tak og anerkendelse .
Det har udvet sin parlamentariske kontrolret eftertrykkeligt , og det er godt .
Uden det engagerede arbejde fra mange af Deres medlemmer fra alle grupper ville vi aldrig have fet den helbredende proces , som vi nu befinder os midt i .
Borgerne i vores medlemsstater forventer med rette , at Den Europiske Unions institutioner forvalter deres skattepenge ansvarligt .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne tilfje med al tydelighed , at ogs Kommissionen og dens medarbejdere fortjener respekt og tak .
Respekt , fordi de har taget det politiske ansvar for de forhold , der er beskrevet i beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , og vores tak fortjener Kommissionen og dens medarbejdere for det arbejde , som de har ydet for Den Europiske Union i de forlbne r , for dens uddybning og udvidelse .
I deres embedsperiode er der truffet strategiske beslutninger for den europiske integrationsproces , som Kommissionen har bidraget vsentligt til , som ved indfrelsen af euroen og indledningen af den igangvrende udvidelsesproces .
<P>
Hertil hrer ikke mindst Agenda 2000 .
Det arbejde , der er indledt her , skal Kommissionen afslutte som fungerende Kommission . Jeg hber , det kan ske i lbet af f dage .
Europa , formandskabet , vi alle m i de nste dage kunne stole p , at vi har en fuldt funktionsdygtig Kommission .
Kommissionens fratrden viser , at der langsomt , men stt begynder at vise sig en europisk offentlighed og en styrkelse af de demokratisk-parlamentariske komponenter .
Efter min overbevisning har de demokratiske principper stet deres prve , og det er jeg inderligt tilfreds med .
<P>
Bifald
<P>
De beklagelige fejl , der nu er bragt for dagens lys , m imidlertid ikke fre til , at hele institutionen bringes i miskredit .
Kommissionen har siden oprettelsen af De Europiske Fllesskaber for over 40 r siden vret en ngleinstitution for de fortsatte fremskridt i den europiske integration .
Den skal upartisk reprsentere alle 15 medlemsstaters almene interesse og skal ogs i fremtiden vre motor og initiativtager til den videre udvikling af den europiske politik .
Vi m ikke bringe denne institution , som ikke har nogen fortilflde i vores nationalstater , i miskredit , hvis vi - og det er der vel ingen tvivl om - vil realisere Unionens ml .
<P>
Den Europiske Union har brug for en strk , handlekraftig Kommission - meget hurtigt .
Det , der nu er behov for , er en grundlggende og gennemgribende reform , som formand Santer allerede har indledt .
Ogs dette m man klart udtrykke anerkendelse for .
Programmerne MAP 2000 for en bedre organisation og personaleadministration og SEM 2000 for bedre konomisk kontrol er skridt i den rigtige retning .
<P>
Kommissionens interne kontrolmyndighed , UCLAF , skal ndres til et uafhngigt kontrolorgan .
Hvordan skal det nu fortstte ?
Det er helt afgrende , at Den Europiske Union viser sig handlekraftig i denne vanskelige fase .
For det srlige topmde i Berlin betyder dette , at det tyske formandskab vil gre alt for , at der i Berlin kan opns en politisk aftale om et samlet kompromis om Agenda 2000 .
Det er vigtigere end nogensinde , at mdet i Berlin bliver en succes !
<P>
Bifald
<P>
Dette vil - det vil jeg gerne tilfje - blive en af de mest afgrende uger for Europa , for i denne uge har vi ikke bare Berlin , vi har desvrre ogs en tilspidsning af situationen i Kosovo .
Kommissionen er trdt tilbage .
Ophobningen af disse tre kriser viser ogs , hvor stor den udfordring er , som vi i Europa , nationalstaterne , Kommissionen , Det Europiske Rd , Parlamentet str over for netop nu , og hvor stort det ansvar , som vi skal lfte for i fllesskab at kunne klare disse kriser , er .
Forbundskansler Schrders rundrejse og drftelserne i Rdet i gr har overbevist os om , at alle medlemsstaterne virkelig nsker denne succes .
Kommissionens fratrden er hverken en politisk eller en juridisk hindring for , at vi kan opn denne succes i Berlin , som vi alle strber efter .
Kommissionen vil i henhold til traktaten fungere , indtil den erstattes af en ny Kommission .
Dette er ndvendigt for at sikre en stabil overgang .
<P>
Jeg har tillid til , at Berlin bliver en succes , og at Agenda 2000 kan afsluttes formelt i Parlamentets indevrende valgperiode .
Forudstningerne for det er blevet skabt gennem de regelmssige kontakter mellem Europa-Parlamentet , formandskabet og Kommissionen om arbejdets gang .
Naturligvis skal Det Europiske Rd i Berlin ogs beskftige sig med flgerne af Kommissionens tilbagetrden .
<P>
Uden af foregribe stats- og regeringschefernes forhandlinger , som sikkert ikke bliver nemme , kan man allerede i dag sige , at de ndvendige beslutninger for at indstte en ny Kommission skal trffes i en vanskelig politisk og juridisk situation , med overgangen fra Maastricht-traktaten til Amsterdam , de konstitutionelle sprgsml , som er forbundet hermed , i det hele taget det faktum , at det er frste gang , vi har at gre med alle disse sprgsml .
<P>
Rdsformandskabet har stor forstelse for Deres formands forslag , som fr sttte fra alle grupperne , om at proceduren med at udpege en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen skal indledes s hurtigt som muligt .
Efter dette forslag ville Europa-Parlamentet kunne godkende udpegelsen af den nye kommissionsformand allerede p Parlamentets mde i april og godkende den nye Kommission allerede i maj - men det dog en meget ambitis tidsplan .
<P>
Bifald
<P>
I denne sammenhng dukker der et andet problem op , nemlig sprgsmlet om , for hvor lang tid Kommissionen indsttes i forbindelse med den samtidige overgang fra dette Europa-Parlament til det nye , som skal vlges , og som s , efter hvad jeg hrer , vil trde sammen den 20. juli , og hvis fuldt suverne beslutning heller ikke kan eller m foregribes .
<P>
De beslutninger , der skal trffes , er af stor politisk betydning .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at Rdsformandskabet er interesseret i at n frem til en hurtig og konstruktiv lsning i et tt samarbejde med Europa-Parlamentet , partnerne i Den Europiske Union og den fungerende Kommission .
<P>
Stats- og regeringscheferne vil i Berlin beskftige sig intensivt med sprgsmlet om den videre procedure og - hvis det er muligt - ogs med personsprgsmlet .
Rdsformandskabet vil forsge allerede fr Europa-Parlamentets mde i april at f skabt politisk enighed blandt stats- og regeringscheferne om en kandidat , som kan udpeges i god tid fr Deres mde i april .
<P>
Den seneste udvikling giver ogs anledning til - ud over at lse de helt akutte sprgsml - at tnke nrmere over , hvordan Unionens arbejdsgang og institutionernes sammenstning skal udformes i fremtiden , ogs med henblik p udvidelsen af Den Europiske Union .
Protokollen til Amsterdam-traktaten om institutionerne samt konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg , Cardiff og Wien har udstukket rammerne for disse overvejelser .
<P>
Rdsformandskabet vil med henblik p Det Europiske Rd i Kln om kort tid komme med forslag til , hvordan og hvornr der skal tages fat p de institutionelle sprgsml , som ikke er lst i Amsterdam-traktaten , og som skal afklares fr udvidelsen .
Det er muligt , at vi m g endnu lngere .
Nr alt kommer til alt , er det ganske vsentligt fortsat at udbygge den demokratiske kontrol , som Parlamentet har udvet s effektivt .
Tilliden til institutionen - og det er den chance , som krisen indebrer - skal genetableres i fuldt omfang , for den slags udviklinger m ikke gentage sig .
Det ville den europiske enhedstanke tage substantielt skade af .
<P>
I forbindelse med reformerne m vi ogs tage hensyn til institutionernes vgtning og rolle i Unionens forfatningsmssige struktur .
Kommissionen er med sit lovgivningsmssige forslagsmonopol et vigtigt instrument i den europiske lovgivning , som det i sidste ende er Rdet i fllesskab med Parlamentet , der er ansvarlig for .
Den har ogs udvende opgaver , som den har legitimation til p grundlag af traktaten og den sekundre ret .
I forbindelse med de forestende reformer er det vigtigt at lgge strre vgt p , at Kommissionen ikke hele tiden fr plagt nye opgaver , uden at den ogs fr de ndvendige materielle , personalemssige og konomiske midler stillet til rdighed .
<P>
Bifald
<P>
Jeg hber , at vi i fllesskab kan gre dette klart for vores befolkninger derhjemme , ogs i forbindelse med den europiske valgkamp , for her stder jeg - i hvert fald i Tyskland - p en vis modstrid mellem viljen til at overfre flere midler til det europiske niveau - hvilket er ndvendigt set i lyset af de voksende opgaver - hvor dette ikke kan tjenes ind , og den diskussion , der finder sted derhjemme .
Hvis man virkelig mener det alvorligt , m man efter min mening ogs drage den konsekvens af denne krise , at man ogs giver den nye Kommission disse midler , s den kan sikre en ordentlig afvikling .
<P>
Bifald
<P>
Enhver kommende reform m koncentrere sig om at styrke den demokratiske kontrol og legitimation af den udvende og den lovgivende magt p unionsplan .
Dette er ikke bare et krav i forfatningstraditionerne i alle medlemsstater . Det er ogs en helt ndvendig forudstning for Unionens evne til at klare sig i fremtiden .
Krisen er ogs ensbetydende med en chance for at fremskynde de ndvendige reformer og , hber jeg , gre dem mere dybtgende , end det oprindeligt var tnkt .
Vi m , ja , vi kan i fllesskab udnytte denne chance i Europas interesse !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , begivenhederne i sidste uge afslrede , mske for frste gang nogensinde , et udtryk for  en flleseuropisk offentlig mening  .
Og hvis vi p noget tidspunkt havde brug for at f demonstreret den mistro , som offentligheden i nsten alle medlemsstater , desvrre , betragter institutionerne i Den Europiske Union med , s vi den i det flles lettelsens suk og endda , uheldigvis , den festligholdelse , som kunne hres i samtlige medlemsstater , efter Europa-Kommissionen havde trdt tilbage .
<P>
Det er vigtigt at sl fast fra begyndelsen , at Kommissionen ikke gik af i mandags , fordi ekspertergruppen havde fundet de 20 kommissrer skyldige i personlig svindel .
Faktisk var det modsatte tilfldet .
De rensede udtrykkeligt de 20 kommissrer for sdanne anklager og beskyldninger .
Hvad angr nepotisme , blev kun n kommissr fundet skyldig i favorisering vedrrende arbejde , som ikke l inden for kommissrens europiske kompetenceomrde .
Ekspertgruppen kritiserede isr to andre for drlig dmmekraft i forbindelse med ansttelse af venner eller prrende , samtidig med at man erkendte , at de rette ansttelsesprocedurer var fulgt , og deres arbejde havde vret af europisk natur .
<P>
Vi er ogs ndt til at gre os klart , at de beskyldninger , man slog om sig med her i Parlamentet i december og januar mod andre kommissrer , i hj grad blev afvist .
Det er vigtigt , at vi her i Parlamentet er voksne nok til at erkende det .
<P>
Ikke desto mindre var beretningen bestemt i sine konklusioner vedrrende Europa-Kommissionens tab af ledelsesmssig kontrol , og det var korrekt og passende af Kollegiet at trffe beslutningen om at trkke sig .
<P>
Min gruppe forventer nu , at Den Uafhngige Ekspertgruppe frdiggr anden del af sin beretning om strukturen i Europa-Kommissionen .
Jeg gr opmrksom p , at jeg er bekymret over rster om , hvorvidt ekspertgruppen har gjort deres arbejde og burde trde tilbage .
Jeg vil gerne advare mod disse rster .
Jeg betvivler deres motiver og sttte .
Jeg er sikker p , at det ville vre belejligt for nogle , hvis Den Uafhngige Ekspertgruppe blev afholdt fra at kulegrave de krvede oplysninger om forskellige generaldirektoraters arbejde .
Jeg vil derfor gerne bede Parlamentet om at sikre , at gruppen fr plads til at arbejde , og at generalsekretren i Europa-Kommissionen bliver bedt om at sikre , at hans embedsmnd p alle niveauer samarbejder bedst muligt for at lette beretningen .
<P>
Min gruppe mener , at den anden beretning skal indeholde en mere vidtrkkende gennemgang af kulturen , praksissen og procedurerne i Kommissionen .
Vi nsker , at den bl.a. tager fat p , hvordan man tilkender finansieringsaftaler og procedurerne for aftaler med midlertidigt personale om gennemfrelse af programmer samt flger op p beskyldningerne om svindel , drlig ledelse og nepotisme , der involverer personalet .
Ekspertgruppen risikerer ikke at fjerne eller p nogen mde tilbagekalde Parlamentets befjelser .
At tro det er at udvise mangel p tillid til vores arbejde .
<P>
Denne og den kommende beretning handler om noget helt andet .
Det er en procedure og en proces , der ikke er ukendt i nogen af vores lande , med henblik p fra tid til anden at se p den kultur , der trnger igennem forvaltninger og ledelser i hvert land .
Nu er tiden inde til at se ud i fremtiden .
<P>
Europa-Kommissionen har ikke for vane at trde tilbage .
Dette er trods alt frste gang i vores 42-rige historie , at noget sdant er sket .
Hvis vi skal vise , at Den Europiske Union kan skille sig ud , hvis vi skal reagere p dette jebliks mulighed , m vi opfordre stats- og regeringscheferne til p deres mde i Berlin p onsdag straks at foresl deres kandidat til hvervet som formand for Kommissionen .
Det er helt utnkeligt , at Europa-Kommissionen , efter at vre trdt tilbage , stille og roligt fortstter som hidtil , indtil deres mandat slutter .
<P>
Vi nsker ikke blot formanden for Kommissionen udskiftet , men hurtigt en ny Kommission , ratificeret af Parlamentet ved hjlp af de befjelser , vi overdrages ved Amsterdam-traktaten .
<P>
P denne baggrund br Rdet for Den Europiske Union foresl en erfaren og dygtig kandidat , der nsker dybdegende reformer , med en klar id om , hvor han eller hun er p vej hen , og hvordan dette gres , samt en uanfgtelig kvalifikationsmssig og resultatmssig baggrund .
Det str klart , at den nye formand for Kommissionen skal ptage sig ikke blot politisk ansvar , men ogs politisk lederskab .
<P>
Parlamentet er ogs ndt til at indse dette jebliks usdvanlige beskaffenhed .
Vi m ikke fordybe os i en forfatningsmssig eller institutionsmssig debat om trre procedurer og opstille bureaukratiske hindringer for ndringer , og ovenikbet hurtige ndringer .
Indvirkningen p den offentlige mening i Europa , sfremt Rdet og Parlamentet skulle blive enige om en ny Kommission , der kan demonstrere sin forpligtelse til at tjene Europas befolkning , ville medvirke til at forny visionen i Europa .
<P>
Kolleger , det er nu vores ansvar at videregive tre principper til Rdet .
For det frste nsker vi hurtig handling for at vise , at vi har grebet jeblikket , og vi hber , at Rdet accepterer den mulighed , som Europa-Parlamentet har opstillet gennem Den Uafhngige Ekspertgruppes arbejde .
Det frste princip er hurtig handling .
Det andet princip skal vre at insistere p brugen af Amsterdam-traktaten , uanset om den officielt er trdt i kraft , som den mde , hvorp Parlamentet kan bruge sine befjelser til ratificering af den nye Kommission , og vores tredje princip br vre om en kandidat til hvervet som formand for Europa-Kommissionen , om en tidsplan for , hvornr den nye Kommission skal vre p plads , samt om et strkt og tydeligt reformprogram .
Det er de principper , vi br se p under vores drftelser i lbet af de nste to dage .
Jeg er sikker p , det er de principper , som befolkningen i Den Europiske Union nsker at se som flge af den krise , der p nuvrende tidspunkt optager os .
Hvis vi gr det , arbejder sammen , tror jeg , det er muligt at demonstrere en ny slags fremtid , et nyt Europa i nste rtusinde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , jeg henvender mig frst og fremmest til formanden for Rdet .
Det er tydeligt , det har De mrket , at Europa-Parlamentet har spillet en usdvanlig rolle i denne krise .
Det har Den Uafhngige Ekspertgruppe ogs erkendt .
Parlamentet har i mere end et r med det samme reageret p Revisionsrettens beretninger .
Det kan man ikke sige om Rdet .
Det str udtrykkeligt i beretningen fra ekspertgruppen , at Rdet har undladt at handle i hele denne sag .
<P>
Det er derfor vigtigt lige at erindre om kendsgerningerne .
For mere end et r siden , i marts 1998 , udsatte Parlamentets Budgetkontroludvalg p grundlag af hr . Elles ' betnkning afgrelsen om decharge for budgettet for 1996 og anmodede Kommissionen om at trffe de ndvendige foranstaltninger senest i midten af september .
I oktober 1998 vedtog Europa-Parlamentet et beslutningsforslag om UCLAF ' s ( Afdelingen for Koordinering af Foranstaltninger til Bekmpelse af Bedrageri ) uafhngighed , rolle og status og det nye kontor til bekmpelse af svig .
I december sidste r var Kommissionen endnu ikke i stand til at opfylde Europa-Parlamentets krav .
Vi i PPE-gruppen fremlagde dengang et handlingsprogram , der skulle gennemfres i lbet af 12 mneder med henblik p at modernisere Kommissionen inden den 1. januar 2000 .
Vi opfordrede dengang til et uafhngigt kontor til bekmpelse af svig , til ndring af vedtgten for tjenestemnd , til en adfrdskodeks for kommissrerne og de hjtstende tjenestemnd , til et personligt politisk ansvar for Kommissionens medlemmer og til en formueerklring fra kommissrerne .
Den Socialdemokratiske Gruppe fremsatte ikke disse vitale anmodninger .
Den stemte for afgrelsen om decharge .
Den stillede derefter et mistillidsvotum , som i virkeligheden var et tillidsvotum .
<P>
Vedvarende bifald fra hjre
<P>
Vi anmodede i januar 1999 om , at fru Cresson skulle ptage sig sit politiske ansvar og trde tilbage .
Ogs dette blev afvist , og s blev Den Uafhngige Ekspertgruppe oprettet .
Jeg indrmmer , at et flertal i min gruppe ikke stemte for det .
Men , og hr godt efter , kre kolleger , Den Uafhngige Ekspertgruppe har godkendt og suppleret Budgetkontroludvalgets resultater og bekrftet de holdninger , som vi i PPE-gruppen havde indtaget .
<P>
Heldigvis kan kommissrerne hverken bebrejdes svig eller personlig berigelse , men det er en passage i beretningen fra ekspertgruppen , punkt 9.9.2. , der gav ndestdet . Kommissrernes argument om , at de ikke var klar over problemer , som faktisk ofte og endda p det hjeste officielle plan var kendt i deres tjenestegrene , er ensbetydende med , at de indrmmer , at de politiske myndigheder ikke lngere har kontrol over den administration , som de anses for at lede .
For dette tab af kontrol er i frste instans bde de individuelle kommissrer og Kommissionen som helhed i hj grad ansvarlige for .
Hvad der hos mange i revis var til stede i underbevidstheden , er kommet frem i bevidstheden gennem denne beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .
<P>
Den nuvrende Kommission er ogs stdt p det ansvar , som den forrige Kommission ptog sig .
Beretningen fra ekspertgruppen fremkommer med kendsgerningerne . I 1990 turismen , fra 1992 programmerne for Middelhavsomrdet , den humanitre bistand , uddannelse med Leonardo da Vinci-programmerne samt sikkerheden .
Den Uafhngige Ekspertgruppe siger , at kontrolorganerne er et virvar , at proceduren varer for lnge , og at personalepolitikken er en maskine , som man ikke lngere har kontrol over .
<P>
Jeg nsker her , kre kolleger , bent at hylde kommissionsformand Jacques Santers personlige retskaffenhed .
Jeg nsker at sige her , at denne Kommissions politiske resultater er imponerende : den flles valuta , beskftigelsen , forberedelsen af udvidelsen og forberedelsen af Agenda 2000 .
Jeg nsker her at erklre , at de reformer , som hr . Santer har foreslet , bl.a. adfrdskodekserne , var imponerende reformer .
Men p grund af den overordentligt vigtige stning i beretningen fra ekspertgruppen var det ikke muligt , og vi psknner sledes ogs den kendsgerning , at De har accepteret de politiske konsekvenser af denne beretning .
<P>
Hvad nu ?
Jeg siger til fru Green , at vi er rede til at lade Den Uafhngige Ekspertgruppe fortstte arbejdet indtil april , men i det omfang , at vi under vores sidste mdeperiode i maj er i stand til at bedmme dette arbejde .
Vi vil drfte dette punkt om lidt p mdet i Formandskonferencen .
<P>
For det andet , og jeg henvender mig p ny til formanden for Rdet , har Kommissionen selv sagt i en erklring den 17. marts :  We urge the member states to appoint a new Commission without delay .
 Vi anmoder om , at De i Berlin vil udpege den nye kommissionsformand , og at der i hvert fald vil blive udnvnt en ny Kommission inden valget til Europa-Parlamentet .
Uanset hvilken traktat der anvendes , den fra Maastricht eller den fra Amsterdam , vil denne Kommission fungere indtil begyndelsen af januar 2000 .
Derefter , og jeg hber , det bliver efter valget til Europa-Parlamentet , skal der p ny trffes en beslutning af Den Europiske Unions regeringskonference .
<P>
Vi nsker , at der jeblikkeligt tages fat p reformerne .
Vi gr os ingen illusioner .
Disse reformer vil tage mange r , men de skal pbegyndes jeblikkeligt .
Vi nsker , at kommissionsmedlemmernes individuelle politiske ansvar ogs vil blive taget op p den nye regeringskonference , som De bebuder .
Og at de foranstaltninger , som vi har anmodet om siden diskussionerne under fru Theatos formandskab med James Elles som ordfrer , siden 1998 , at alt dette nu bliver omsat til virkelighed .
Det vil tage tid , men tiden er inde til at genoprette tilliden .
<P>
Vi har brug for en strk Kommission .
Den er traktaternes vogter .
Vi har brug for en Kommission , som str til regnskab over for Parlamentet .
Vi har brug for en Kommission , som mere end nogensinde er uafhngig , sledes som traktaten siger , gennemsigtig , og som frem for alt strber efter Unionens almenvel .
Mange , ogs her i Parlamentet , taler til stadighed om , at det er godt for deres land .
Hvem taler om almenvellet , om Den Europiske Unions bien commun ? Den Europiske Union , som nu befinder sig i en dyb krise .
Denne krise kan ogs vre en udfordring , den er en udfordring ikke blot for den nye Kommission , men ogs for alle os andre .
Lad os forsge at gre denne krise til en virkelig udfordring og puste nyt liv i Den Europiske Union .
<P>
Bifald fra PPE-gruppen
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , dette har vret en uge uden forgangstilflde i kraft af hele Kommissionens fratrden .
Det sker som flge af Den Uafhngige Ekspertgruppes fldende beretning om Kommissionen som administration , der i alt for mange tilflde ikke havde kontrol over tingene og et system , hvor alt for f mennesker var indstillet p personligt ansvar for deres ledelse af offentlige anliggender .
<P>
Det er min overbevisning , at hr . Jacques Santer er en hderlig mand .
Hans Kommission omfattede en rkke positive og strategiske resultater .
Indfrelsen af euroen , indgelsen af Amsterdam-traktaten , udarbejdelsen af Agenda 2000 , bningen af udvidelsesforhandlingerne .
Santers Kommission er ironisk nok delvis blevet offer for sin egen vilje til at undersge svindel og korruption i Kommissionen .
Den er delvis blevet offer for den kaotiske , mangelfulde og til tider manglende vkst af ansvarsomrder i rene under Delors .
<P>
Kommissionen var dog i sidste ende mester for sin egen hedengang .
I lbet af de sidste 12 mneder , vedrrende gennemfrelsen af anliggender med Parlamentet , frte Jacques Santer med usvigelig , om end ubevidst , sikkerhed Kommissionen til sidste uges tilblivende krise .
<P>
P hvert afgrende punkt i lbet af den periode fik han Kommissionen til at fremstte lsninger for Parlamentet , som , hvis de havde vret fremsat i starten af hvert stadium , kunne have fungeret .
Til slut , og altid p det tidspunkt , viste de sig at vre utilstrkkelige og komme for sent .
Jacques Santer har for sine egne politiske fejlbedmmelser betalt den ultimative politiske pris , og hans kolleger er sammen med ham get af .
<P>
Hvis det har vret en svr uge for Europa-Kommissionen , har det vret en god uge for europisk demokrati .
Parlamentet har i kraft af denne debat fet trdt sine barnesko , den har udgjort en ny modenhed i forstelsen af vores demokratiske rettigheder og vores kapacitet og pligt til at handle i offentlighedens interesse , nr vi forsvarer dem .
Ledelsessystemet i Den Europiske Union skal vre genstand for mere demokratisk kontrol og offentlig ansvarlighed .
Vi mener , vi er kommet over en ny og uomstdelig trskel i den proces .
Dertil kommer , at vi aldrig ville vre kommet over den trskel , havde vi fulgt det blide rd af falsk tillid , der blev anbefalet af visse her i Parlamentet i december .
<P>
Europa-Parlamentet er ikke lngere indstillet p at blive betragtet som juniorpartneren i europisk beslutningstagning .
Ikke sdan at forst , at Parlamentet skal vinde spillet om magten , men fra nu af skal det vre lige blandt lige .
<P>
Vi befinder os midt i en proces med at skabe en ny , minimumsnorm og acceptabel norm med henblik p ledelsen af offentlige anliggender og fllesskabsinstitutioner , der ikke tillader kulturel usdvanlighed .
At hyre ens tandlge til at udfre arbejde af tvivlsom europisk vrdi , om nogen overhovedet , er ikke acceptabelt .
<P>
Og hr. formand , tillad en englnder at udtrykke sig p fransk for at foresl Dem at berige Molires sprog med et nyt og typisk europisk koncept , nemlig  berthelisme  , som bestr i at nyde godt af et fiktivt arbejde p bekostning af europiske skatteydere .
S kan medlemmerne i Det Franske Akademi medtage dette ord i ordbogen , og s vil puritanerne ikke kunne kalde det for franglais .
Og desuden ville jeg aldrig turde fremstte en sdan provokation mod Akademiets medlemmer .
<P>
I sidste uge straffede man en Kommission , hvis medlemmer havde indladt sig med berthelisation , og fremover m vi altid vre parat til at gribe ind over for en Kommission , der igen angribes af Berthelot-syndromet .
<P>
Det franske udtryk berthelisme , hr. formand , er naturligvis ikke begrnset til magtkorridorerne i Europa-Kommissionen .
Europa-Parlamentet skal udnytte denne lejlighed til at rydde op i egne rkker .
<P>
Vi er srbare i forbindelse med ansttelse af det verste personale .
Vi forbliver srbare vedrrende sprgsmlet om medlemmernes rejsegodtgrelse , indtil systemet bliver grundigt efterset .
Vi er endnu ikke s gennemsigtige , som vi kunne eller burde vre i forbindelse med den enkelte gruppe eller de kollektive udgifter , der finansieres af statskassen .
Vi kan ikke i denne institution forlange noget af andre institutioner , som vi ikke ville forlange af os selv .
<P>
Oprettelsen af nye europiske normer for embedsmssig opfrsel skal ikke glde i mindre grad eller mindre overbevisende for Europa-Parlamentet end for fremtidige Kommissioner .
ELDR-gruppen bemrker den implicitte kritik af Rdet i forbindelse med dets rolle som en af de to arme for budgetmyndigheden for ikke at have taget Den Europiske Revisionsrets kritiske rapporter om turismepolitik i Med- og ECHO-programmerne op til omhyggelig og behrig overvejelse .
Rdets manglende ptagelse af politisk ansvar br advare om en vis beskedenhed i nogle af vores hovedstder , der synes tilbjelige til at betragte de nylige afslringer som nsten udelukkende Europa-Kommissionens gren .
Vi bemrker i den henseende med bekymring den relative nemhed , hvormed Rdet meddelte decharge for 1996 , og vi bemrker med dyb beklagelse , at Rdet p selvsamme dag for offentliggrelsen af ekspertgruppens beretning meddelte decharge , for tidligt efter vores mening , for 1997 .
Det er ikke et inspirerende eksempel p ansvarlighed .
<P>
Det store sprgsml er nu , hvor vi skal bevge os hen herfra .
ELDR-gruppen mener , at den Santer-ledede kommission har mistet sin politiske og moralske myndighed til at handle og derfor straks m g af og erstattes af en midlertidig Kommission i resten af perioden .
Udnvnelsen af Kommissionen for det nye rtusinde , der skal finde sted i januar nste r , mener vi , er en passende sag for det nye Parlament med et nyt mandat , med en ny politisk balance og med nye befjelser i henhold til Amsterdam-traktaten .
De nuvrende traktater opstiller allerede en mulighed , og hvis Rdet nsker at tilfje noget til nden i Amsterdam-traktaten , kan vi g videre med udnvnelsen af en midlertidig Kommission derigennem .
<P>
Men lad mig gre det klart , at udnvnelsen af hr . Jacques Santer eller fru Edith Cresson eller andre til den midlertidige Kommission ikke ville vre acceptabelt for ELDR-gruppen set i lyset af de nylige begivenheder .
Sdanne udnvnelser kunne fremprovokere endnu alvorligere kriser .
<P>
Den Liberale Gruppe har hele tiden argumenteret for fordelene ved personlig ansvarlighed inden for kollegialitet .
I den henseende mener vi ikke , at hele den afgede Kommission er af samme surdej .
Vi er indstillet p at vurdere hver enkelt p hans eller hendes personlige fortjenester ud fra den overbevisning , at ikke alle var personligt ansvarlige for andres uduelighed eller inkompetence .
<P>
Lad mig sige til formanden , at jeg gerne vil benytte den lejlighed til , p vegne af min gruppe , at nske Rdet held og lykke p dets mde i Berlin og sige , at vi hber , I opnr mlene i Agenda 2000 , der nu er vigtigere end nogensinde .
Men lad mig ogs afslutningsvis sige , at nr vi skal udpege en midlertidig og fremtidig Europa-Kommission , nsker min gruppe , der har stet i forreste rkke med kritikken af den nuvrende Kommission , at gre det fuldstndig klart , at vi nsker en strk , uafhngig politisk Kommission , og at vi ad parlamentarisk vej vil modst ethvert forsg p at svkke dette i fremtiden .
Kommissionen har brug for reformer , og Unionen har brug for en strk , uafhngig og politisk reformeret Kommission .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , de alvorlige uregelmssigheder , der er konstateret i forvaltningen i visse af Kommissionens aktivitetssektorer , og som understreges i Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning , har i overensstemmelse med traktaten frt til Kommissionens kollektive fratrden .
Dette er en ansvarlig og modig beslutning .
<P>
Denne kollektive fratrden , der er uden fortilflde , og som sker p trods af , at Santers Kommission kan prale med en uanfgtelig succes , som f.eks. forberedelsen af og opflgningen p den rettidige indfrelse af den flles mnt , bner op for en alvorlig institutionel krise , der gr endnu videre end til anklager mod visse personer , kommissrer eller tjenestemnd .
<P>
Strstedelen af de konstaterede sager , som er endt med utilgivelige uregelmssigheder , der afslres i beretningen , er opstet under den forrige Kommission , som ikke blev straffet .
Kre kolleger , jeg opfordrer Dem i denne forbindelse til at genlse kapitlet i beretningen , der omhandler sikkerhedskontoret , som blev indfrt i 1990 , og som p det tidspunkt afhang direkte af formanden for Kommissionen
<P>
Mere generelt br vi beklage , at alle - og jeg mener alle - Unionens institutioner har givet efter for en srlig form for bulimi , der har frt til , at flere interventionsomrder er udvidet betragteligt , f.eks regional struktursttte , eksterne interventioner , Med- , Phare- og Tacis-programmerne , humanitr frstehjlp , programmer til genopbygning af det tidligere Jugoslavien , tilpasning af atomkraftvrker i steuropa - og denne liste er desvrre ikke udtmmende - uden at strukturerne og de administrative procedurer er blevet tilpasset til disse nye opgaver , og uden at der er blevet ivrksat en ordentlig finanskontrol .
<P>
Ansvaret for denne afvigelse ligger ikke kun hos Kommissionen , men ligeledes hos Parlamentet og Rdet , der ikke alene har accepteret , at Kommissionens aktionsomrde er vokset , men ofte har stttet dette . Det er alts en reform af hele det institutionelle apparat , man nu m give sig i kast med .
<P>
Hvordan kommer man ud af denne institutionelle krise ?
Frst og fremmest m man fremme reformprocessen i institutionerne , et problem , der desvrre blev glemt under forhandlingerne om Amsterdam-traktaten .
Denne reform forudstter ligeledes udvidelsen . Det er ndvendigt allerede nu at faststte en bindende tidsfrist og en stopdato , som kunne vre den 1. januar 2002 .
<P>
Desuden m man benytte sig af udnvnelsen af en ny formand eller en ny Kommission til foretage en omlgning af denne institutions aktioner i forbindelse med de vigtigste opgaver , som faststtes i traktaterne , idet subsidiaritetsprincippet overholdes p det strengeste .
Det forekommer ligeledes nskeligt at foretage overfrelsen af forvaltningskompetencer til medlemsstaterne og til de samarbejdsstater , Den Europiske Union har indget associeringsaftaler med , idet man styrker kontrolkompetencerne - snarere end en direkte administration - af fllesskabsorganerne .
<P>
Endelig skal den nye kommissionsformand indlede et handlingsprogram , der gr i denne retning , og han skal forsvare det over for Europa-Parlamentet , hvis godkendelse han skal indhente .
Den nye kommissionsformand - der str i spidsen for et nyt hold - skal rydde op inden for institutionen , det vil sige fjerne alle de lse ender og gennemfre de disciplinre og strafferetlige procedurer i tilflde af svig eller korruption .
Der er i jeblikket 28 generaldirektorater uden at medregne de decentraliserede kontorer .
Det er for meget , og deres antal skal skres betydeligt ned , for det drejer sig om mange feodalsystemer .
Det er i dag ikke er sprgsml om at skabe nye arbejdspladser til europiske tjenestemnd , men simpelthen om en reform med henblik p mere effektive forvaltningsprocedurer .
<P>
Endelig skal de omfattende reformer , der anbefales af Den Uafhngige Ekspertgruppe og Revisionsretten , ivrksttes jeblikkeligt .
For det frste indfrelse af en effektiv og uafhngig finanskontrol , der gennemfrer finansforordningen med de plidelige kontrolmekanismer .
For det andet skal et interinstitutionelt organ - Parlamentet , Rdet , Kommissionen - indfres for at sikre , at Revisionsrettens henstillinger i forbindelse med afslring af forkert forvaltning af fllesskabsmidler , flges .
For det tredje skal der ivrksttes en fuldstndig gennemsigtig og professionel procedure til indgelse af kontrakter .
<P>
For at undg de ofte forekommende forsg p korruption skal dette personale fornys regelmssigt , hvilket ikke har vret tilfldet indtil nu .
For det fjerde skal der ske en reform af rekrutteringsproceduren med henblik p at undg de udvlgelsesprver , der fremmer nepotisme og vennetjenester .
<P>
Alle disse aktioner skal ivrksttes s hurtigt som muligt .
Dog har Amsterdam-traktaten , der skal trde i kraft den 1. maj , ndret Europa-Parlamentets bekrftelsesprocedure . Det vil derfor vre nskeligt at indlede proceduren efter denne dato .
I vrigt ville det ligeledes vre politisk at foretrkke , hvis det var det Parlament , der vlges i juni , som udfrer disse nye opgaver , hvilket kunne medfre , at vi kan fremskynde mdedatoen for det konstituerende mde i juli .
Endelig er det Rdet og Parlamentets opgave - det vil sige Unionens politiske institutioner - at handle i tt samarbejde og srge for , at resultatet af den nuvrende krise bliver en Europisk Union , der er styrket i sin struktur , og som har genfundet legitimiteten for sine aktioner .
<P>
Vi forventer af regeringerne , at de ikke endnu en gang frasiger sig deres historiske ansvar , og at alle de europiske institutioner ndres og bliver mere demokratiske og effektive med henblik p at leve op til udfordringen om udvidelse og globalisering , der i dag er den hovedsagelige drivkraft bag den politiske opbygning af det store Europa .
<P>
Bifald fra UPE-gruppen
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vi str uden tvivl over for Den Europiske Unions alvorligste krise .
Ansvaret for det skete phviler frst og fremmest Europa-Kommissionen selv , men ogs medlemsstaternes regeringer , som siden slutningen af 1994 ikke har givet Kommissionen midler nok .
Og det phviler ogs Rdet , som har vret fuldstndig fravrende under denne krise .
<P>
Kommissionen har forfejlet netop det ml , som dens formand skitserede ved indledningen af sin mandatperiode : at handle mindre for at handle bedre .
Hvis denne krise bidrager til , at der skabes en europisk offentlig mening , og tjener til at styrke gennemskueligheden , vil der vre taget et skridt i den rigtige retning : at Den Europiske Union bliver mere demokratisk .
<P>
Europa-Parlamentet kommer ud af denne krise med strre autoritet som en institution , der reprsenterer borgerne .
Dets lovgivningsmssige kompetence er blevet strre fra traktat til traktat , og i dette tilflde er dets kontrolbefjelser blevet tydeligt bekrftet , men samtidig har Parlamentet fet et nyt ansvar , som det skal tage meget alvorligt .
<P>

Den Uafhngige Ekspertgruppe har fundet uregelmssigheder , som den har stillet nogle kommissrer , og p politisk plan hele Kommissionen , til ansvar for , og selvom det erkendes , at der er uoverensstemmelse mellem mlene og de midler , der er sat af til deres gennemfrelse , retfrdiggr det ikke den mangel p politisk ledelse og drlig forvaltning , som kogalskabskrisen afslrede .
<P>
Vi takker for den beslutsomhed , som Kommissionen har vist ved at meddele sin tilbagetrden .
Vi , der har vret meget kritiske over for dens ledelse , m i dag langt fra enhver form for demagogi vise respekt for disse mennesker og den beslutning , som de har taget .
Men vi m se fremad .
Offentligheden vil ikke acceptere , at tingene fortstter som fr , borgerne vil ikke sttte det europiske projekt , hvis de ikke kan have tillid til de institutioner , der reprsenterer det .
Man kan ikke reducere problemet til jagten p en mand , der er bestemt af forsynet , eller en superpolitiker .
Lige s vigtige som menneskene - som er vigtige - er metoderne , programmet og mlene .
<P>
Kommissionen skal fortsat spille en afgrende rolle i den europiske institutionelle ligevgt som beskytter af Fllesskabets interesser .
Vi har brug for en fuldt ud handlekraftig og ansvarlig Kommission .
Den fremtidige Kommission skal forbedre sine beslutningsprocedurer , for en god udvelse af politikkerne er ikke kun en administrativ opgave , det er i bund og grund en politisk opgave .
Kommissionen skal fremme vrdier som benhed og ansvar over for borgerne .
Og den skal give Parlamentet alle de oplysninger , der er ndvendige for udvelsen af dets kontrolfunktioner , hvilket er det ndvendige grundlag for gensidig tillid og effektivt samarbejde .
<P>
Jeg vil gerne henvende mig til formanden for Rdet .
I Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre nsker vi , at den nye Kommission bliver udnvnt hurtigst muligt med det forml at efterkomme de europiske borgeres nsker og at tage de kommende mneders udfordringer op ved at fremme jobskabelsen og bakke op om det interne solidaritetsprincip inden for rammerne af Agenda 2000 .
<P>
Vores gruppe har krvet , at der straks udnvnes en ny Kommission .
Derfor er vi enige med hr . Fischer i , at Det Europiske Rd i Berlin skal foresl en njagtig procedure og tidsplan for udnvnelsen af den nye Kommission .
Vi beder ogs om , at De hurtigt vedtager en statut for medlemmer af Europa-Parlamentet , for dermed opnr vi gennemskuelighed for alle ved at begynde med os selv , medlemmerne af Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand for Rdet , vi hber , at Deres forslag gr igennem .
Vi vil ikke godkende en formand uden program eller en Kommission uden ml .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , i mere end et r har Parlamentet anmodet om gennemskuelighed og frem for alt om finansiel gennemskuelighed .
I mere end et r har Parlamentet mttet kmpe for de oplysninger , som det i medfr af traktaten har ret til at f af Kommissionen .
Erfaringen har vist , at vi fik sparsomme oplysninger , for sent og meget ofte ufuldstndige .
<P>
Nr vi ser tilbage p den forlbne valgperiode , er det tydeligt , at Europa-Parlamentet er den europiske institution , der har gjort sig de strste bestrbelser p at afslre reelle og fundamentale problemer med uforsvarlig forvaltning , svig og nepotisme .
Parlamentet har med rette vret rede til at tage en konfrontation .
Hvis vi i december sidste r havde givet efter for Kommissionens trussel eller fulgt Den Socialdemokratiske Gruppe ved at godkende regnskabet for 1996 , ville vi i dag ikke vre net dertil , hvor vi nu er kommet , og hvor vi absolut skulle komme .
<P>
Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning bekrfter faktisk , hvad Budgetkontroludvalget havde blotlagt i forskellige rapporter .
Den bekrfter kritiske rapporter fra Revisionsretten .
Den giver ogs tjenestemanden , Paul van Buitenen , som Kommissionen jeblikkeligt suspenderede og behandlede srdeles hrdt , ret .
<P>
Bifald fra V-gruppen
<P>
Hovedproblemet , som tages op i beretningen , er imidlertid mangelen p et reelt og ikke et mytisk kollegialt ansvar for Kollegiets funktion som helhed .
Dette hovedproblem skal der nu tages fat p .
Jeg beklager i den forbindelse , at de frste reaktioner , som Kommissionen i den forlbne uge fremkom med , var meget defensive og meget afvisende .
I den henseende har vi i Parlamentet haft samme erfaring i de forlbne r .
Vi er sledes faktisk nu i en vanskelig situation , i en krisesituation , men det er en krisesituation , som de europiske institutioner kan komme styrkede ud af .
Hvad det angr , synes jeg , at det frste resultat er synligt .
Det er allerfrste gang , at jeg har kunnet konstatere , at der overalt i alle Unionens 15 lande udspinder sig en debat , som borgere deltager i , med hensyn til , hvordan de ser p Kommissionen , hvordan de ser p Parlamentet , hvad de forventer af Rdet , og dette er en ny kvalitet , som er overordentlig vigtig for fremtiden .
<P>
Vi er alts af den opfattelse , at det faktisk er fundamentalt , at Rdet hurtigst muligt udpeger en ny kommissionsformand , som endnu inden valget kan vise sig med et nyt hold i Parlamentet .
Den nye formand skal efter vores mening vre en strk europisk person med visioner og lederkvaliteter , sledes at der kan gennemfres en reform i den resterende tid af 1999 .
Efter vores opfattelse skal denne reform frem for alt omfatte flgende elementer : tydelige kontrolinstrumenter , en lsning p den dybe brudlinje mellem politisk kontrol og reel gennemfrelse af programmer , ordentlige vedtgter for de europiske tjenestemnd , hvorved disse kan f taleret , samt udviklingen af en ben debatkultur mellem institutionerne og med den europiske offentlighed .
Endelig synes vi , at det er af afgrende betydning , at hr . Van Buitenen kan blive rehabiliteret .
Han har spillet denne rolle som europisk tjenestemand .
Selvflgelig har hr . Cox ret , nr han siger , at Parlamentet ogs selv skal have bedre orden i sine sager .
Alligevel vil jeg sige , at vi her skal tale ud fra vores institutionelle kontrolopgave , og at det i dette lys er vores opgave at kontrollere den udvende magt , Kommissionen , fuldgyldigt .
<P>
Bifald fra V-gruppen
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , mit indlg er isr henvendt til rdsformanden , for han er i jeblikket den eneste kaptajn ombord - eller nsten - efter kommissionsmedlemmernes og hr . Jacques Santers fratrden , som jeg her udtrykker glde over .
Desvrre har hr . Joschka Fischer forladt os - han havde sikkert travlt .
Man m sige , at han har en stor opgave foran sig , eftersom han bde skal fremme Agenda 2000 ved hjlp af et vellykket topmde i Berlin og indstte en ny Kommission .
<P>
Med hensyn til sidstnvnte punkt befinder vi os i et dilemma . Et dilemma mellem Parlamentets lyst til at begrnse dette magttomrum , som vi nu i en uge har vret vidne til , s meget som muligt , og vores nske om at s njagtigt som muligt - med henblik p udnvnelsen af en ny Kommission - at overholde Parlamentets krav , det vil sige de procedurer , der er et resultat af Amsterdam-traktaten , og som ndvendigvis er langvarige .
Et dilemma mellem lysten til at udskifte hele den afgende Kommission - for at starte helt forfra - og en vilje til at sikre en fortsttelse af de vigtigste sager i en meget travl og flsom periode , hvilket naturligvis ville blive nemmere , hvis visse kommissrer kunne fortstte deres arbejde .
<P>
Til disse dilemmaer skal lgges de modsatrettede flelser , som vi alle udviser .
For vores gruppe er det meget vigtigt , at Parlamentet kommer til at spille sin politiske rolle . Det har den gjort - til tider tvende - men den har gjort det .
Den er kommet styrket ud af det .
Det er et fremskridt for demokratiet . Men p samme tid har vi behov for strke europiske institutioner og navnlig en strk Kommission .
Vi m alts finde en udvej , hvor vi p den ene side undgr eftergivenhed , skdeslshed og spild og p den anden side en usund og systematisk bagtalelse .
<P>
I denne forbindelse trnger reformer sig p , og alle institutionerne br gre en indsats . Den kommende Kommission - naturligvis - det kommende Parlament - selvflgelig - samt Ministerrdet .
For Ministerrdet har et meget stort ansvar for de uregelmssigheder , der er blevet konstateret . Det er isr Rdet , der i betragtelig grad har get Kommissionens opgaver uden at give den midlerne til at lse disse opgaver .
Det har i alvorlig grad overset administrationen . Ogs her , som formanden for Rdet netop selv har sagt , skal vi lse det dilemma , der bestr i at ville yde mere uden at vre indstillet p at lse op for det budgetmssige jerngreb .
<P>
Jeg nsker rdsformanden held og lykke , for arbejdet med at redde vores institutioner og EU ud af denne politiske krise hviler hovedsageligt p hans skuldre .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bonde">
Hr. formand , Nationernes Europa takker vismndene , fordi de ikke gr efter syndebukke , men stter systemet under anklage .
Problemet er lukkethedskulturen .
Vismndene er meget prcise i deres konklusion : De har ikke fundet n eneste , der har vist den mindste smule ansvarsflelse .
Det er en hrd dom over alle Kommissionens medlemmer .
Ingen af dem br derfor kunne genudnvnes nu .
Vi foreslr en midlertidig Kommission , sammensat af uafhngige personer , som ikke selv har noget i klemme .
Vi nsker undersgelserne af sigtelserne mod den nuvrende Kommission og embedsmandsapparatet .
Der m placeres et ansvar , srligt hos enhver , der har medvirket til at holde oplysninger tilbage .
Hvis det s viser sig , at der skulle findes medlemmer af Kommissionen , om hvem det er blevet frt til protokols , at de var meget imod godkendelsen af regnskabet og andre fatale beslutninger , s kan man da overveje at genudnvne dem til januar .
Men nu , hvor Kommissionen frst har besluttet at st skulder ved skulder og tage ansvaret i fllesskab , s kan de ikke komme og sige : jeg er ikke lngere en del af det flles ansvar , som jeg ptog mig forleden .
Hele Kommissionen m g - og blive vk .
Vismndene br fortstte arbejdet og g videre til de vrige institutioner , ogs til Parlamentet .
Der er nu 1.000 komiter , 10.000 love - og endnu flere ndringer - og 100.000 projekter .
Den midlertidige rengringskommission br gennemg komiter , regler og projekter og se , hvad der kan sendes tilbage til medlemslandene .
En ny Kommission vil heller ikke kunne styre det , som den gamle ikke kunne styre .
Vi er alle under anklage i vismandsrapporten og srlig dem , der har stemt for de mange nye opgaver .
Lsningen er ikke nye hoveder , men hovedrengring .
De , der har svindlet og dkket over svindel , skal stilles til ansvar , og Van Buitenen skal tilbage i sit job og have sin ln udbetalt .
Lsningen er et slankere samarbejde med fuldstndig benhed , et slankt og bent Europa .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , hvis de kommissrer , der s groft misbrugte den tillid , man havde vist dem , var get af , ville vi ikke i dag vre vidner til de beskidte magtmanvrer , som foregr . Men det var sandsynligvis efter forslag fra deres partier , at disse kommissrer ikke gik af .
Det lader nemlig efterhnden til at vre tydeligt , at Ministerrdet arbejdede p at vlte hele Kommissionen og ikke p at skabe klarhed omkring enkeltpersonernes fejl .
De interne stridigheder er blevet bilagt med henblik p at n et flles ml , nemlig at udpege en ny Kommission med en embedsperiode p ca. seks r og at udnvne formanden for Kommissionen , idet det kommende Europa-Parlament berves de befjelser , Amsterdam-traktaten giver det , nemlig den nye befjelse , der ville give Parlamentet mulighed for at udnvne den nye formand .
<P>
Der er et institutionelt slagsml i gang .
Ministerrdet nsker en svkket Kommission og nsker at fratage Europa-Parlamentet den rolle , som det med mje og besvr har kmpet sig til gennem rene .
Det demokratiske underskud risikerer reelt at opst igen , og det lader til at passe i regeringernes kram , de regeringer , der - og det vil vi gerne gre opmrksom p igen - reelt modarbejder den politiske union til fordel for deres egne partiers interesser .
Og vi ved godt , at uden en politisk union vil den konomiske union forblive et abstrakt fnomen , der kun tjener de overordnede interesser , men som er langt fra - om ikke direkte skadelig for - de europiske borgeres krav .
Det er sledes en institutionskrig , der er i gang for at forhindre , at Kommissionen og Parlamentet kan samarbejde p en hensigtsmssig mde , og for at Europas fremtid ene og alene skal vre afhngig af Ministerrdets valg .
Men der er ogs en politisk krig i gang , for det kommende Parlament , der burde udpege formanden for Kommissionen , kunne f et flertal , der er forskelligt fra flertallet i Ministerrdet , hvor 13 ud af de 15 regeringer er venstreorienterede .
<P>
Den Nationale Alliance gr opmrksom p , at krisen kunne forebygges og undgs , og vi minder Dem alle om , at det kan f en negativ indflydelse p borgernes valgdeltagelse , hvis udpegelsen af de nye kommissrer ikke sker p en gennemskuelig og korrekt mde . Vi anmoder kraftigt om , at hvis det besluttes at udnvne en ny Kommission og ikke at genindstte den nuvrende , idet man erstatter de kommissrer , der har misbrugt deres mandat , br denne nye Kommission vre midlertidig , det vil sige , at dens funktionsperiode skal udlbe den 31. december , da det er Parlamentets politiske opgave at udpege den nye formand .
<P>
Ethvert andet valg vil vre en hn mod demokratiet og mod de europiske borgere .
Vi minder dog ogs om , at nr man for et par mneder siden talte om Ministerrdets nske om at indstte den nye Kommission fr valgperiodens udlb , betd det , at der allerede p davrende tidspunkt var et politisk nske om at fratage Parlamentet dets befjelser og om at f valget til at g i en bestemt politisk retning .
Dette er skandalst , og det er i modstrid med demokratiet !
<SPEAKER ID=34 NAME="Verheugen">
Fru formand , mine damer og herrer , nr vi har flere kriser p n gang , sdan som det er tilfldet i dag , burde en rdsformand egentlig have evnen til at befinde sig to steder samtidig .
Det skulle vi mske vedtage i samme omgang som en kommende reform .
<P>
Hr . Fischer kan ikke vre her lngere i dag , fordi han mtte tage hjem til Bonn til et mde i den tyske regering om kosovokrisen .
Det beder jeg Dem have forstelse for .
<P>
Formandskabet betragter lsningen af den personkrise , som vi er kommet i , som en flles opgave for Parlamentet , Rdet og medlemsstaterne .
Derfor glder det mig , at der i debatten i dag har kunnet konstateres stor overensstemmelse her i Parlamentet , men ogs stor overensstemmelse mellem meningerne her i Parlamentet og Rdets opfattelse .
Vi vil finde en hurtig og overbevisende lsning , som kan genoprette og styrke borgernes tillid til de europiske institutioner .
Derfor vil vi ikke have en midlertidig lsning , vi vil have klarhed for de nste r .
Vi m vide nu , hvor vi skal hen , og hvem der skal st ved roret p vores europiske skib .
<P>
Jeg er enig med alle dem , som har sagt , at vi nu har brug for en Kommission , som vil tage fat p opgaven med den interne reform af vores arbejde og vores institutioner med stor energi og handlekraft .
Denne Kommission skal leve op til meget store krav .
Derfor br vi ogs vre meget ppasselige med , at vi fra medlemsstaternes og Rdets side stiller forslag , som lever op til disse store krav .
I Berlin vil vi trffe de frste beslutninger .
Noget , vi efter min mening under alle omstndigheder kan opn , er enighed om proceduren . Hvad er det egentlig , vi vil afgre , og hvornr vil vi gre det ?
Formandskabet forestiller sig , at der meget kort efter topmdet i Berlin skal afholdes et uformelt srligt topmde , hvor den vigtigste personafgrelse skal trffes .
Hvis der kan opns mere i Berlin , er det kun s meget desto bedre .
Men det kan man ikke garantere , for det drejer sig om at skabe enighed mellem 15 medlemsstater .
De ved , hvor vanskeligt det er .
<P>
Det er vigtigt for mig at holde fast i , at i forbindelse med de beslutninger , der skal trffes , vil Parlamentets rettigheder blive overholdt i fuldt omfang .
Det betyder , at uafhngigt af hvornr den nye kommissionsformand og den nye Kommission bliver prsenteret , vil Parlamentets rettigheder i henhold til Amsterdam-traktaten skulle overholdes .
En anden lsning vil ikke vre rimelig hverken for Parlamentet eller i vrigt for den nye kommissionsformand , nr man tnker p , at vi nu skal finde en lsning , der skal holde til r 2005 .
<P>
Jeg betragter det som en meget vigtig og vrdifuld sttte , at De i Deres flles beslutning i punkt 9 udtrykkeligt henviser til , at de aktuelle problemer , som vi har , ikke m bruges som en undskyldning for at udskyde eller undlade at trffe vigtige beslutninger i sagen .
Prioriteterne er helt klare : I overmorgen , p torsdag i Berlin skal vi afslutte Agenda 2000 , og vi m srge for , at personkrisen overvindes hurtigt .
<P>
Vi er ogs enige om , at reformprocessen i Den Europiske Union skal omfatte alle institutioner .
Jeg vil heller ikke udelukke , at ogs Rdet vil overveje , hvordan det kan organisere sit eget arbejde bedre , og hvad det eventuelt har gjort forkert .
Jeg betragter det som ndvendigt , at det sker .
<P>
Jeg vil gerne henvise til endnu et punkt , som er blevet omtalt her .
Til de reformer , som vi m tage fat p , hrer ogs medlemsstatutten .
Det har ikke nogen direkte sammenhng med Kommissionen , men under overskriften  reform af institutionerne  er ogs det meget vigtigt .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at formandskabet med stor energi sttter Parlamentets mlstning om at afslutte denne medlemsstatut i indevrende valgperiode .
<P>
Det er den eneste fornuftige vej !
Jeg vil gerne appellere til Dem , mine damer og herrer , om at gre Deres indflydelse p de politisk ansvarlige i Deres hjemlande gldende , s vi i Rdet ogs fr den ndvendige brede sttte , som vi desvrre ikke har endnu , men processen bevger sig !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Fru formand , mine kre kolleger , det glder en at hre det , som vi lige har hrt fra rdsformanden .
Nuvel , hr. minister Verheugen , vi m konstatere , at der ogs her i Parlamentet er tradition for velmenende erklringer fra Rdets side !
De forstr , at vi fremover naturligvis vil lgge srlig vgt p at kontrollere , om de ogs bliver indfriet .
Men jeg tror , det er rigtigt , og jeg er enig med Dem i det , som De p en mde sagde mellem linjerne , nemlig at man egentlig ikke burde tale om en krise i Den Europiske Union .
Hvis det sker hjemme i vores medlemsstater , at en regering mister flertallet og tilliden i parlamentet , frer det i frste omgang til en regeringskrise , men ikke til en statskrise .
Naturligvis kan regeringskriser vokse og blive til statskriser , og ogs krisen mellem institutionerne - her frst og fremmest i Kommissionen - kan vokse og blive til en krise for EU . Men det vil vi allesammen forhindre i fllesskab !
Det , vi i dag har hrt fra rdsformandskabet , giver grund til forhbninger , i det omfang det bliver tydeligt , at forholdet mellel institutionerne , mellem Parlamentet og Kommissionen , mellem Parlamentet og Rdet fremover ikke vil vre som tidligere .
Forholdene omjusteres .
Vi vil gerne - det vil de to andre institutioner forst - formulere det til fordel for Parlamentet , men ikke ved bare at rage alle andres styrke og magt til os , men fordi denne nye styrke for Parlamentet er vokset ud af dets egne handlinger .
<P>
Det har sandelig ikke vret enkelt .
Hvis jeg tnker nogle uger og mneder tilbage , p januar f.eks. , var der store skel p kryds og tvrs i alle grupper - isr de store - i det ene eller andet sprgsml .
At det ikke er sdan i dag , skyldes minimalkonsensen fra januar , at Parlamentet gik ind for en neutral undersgelseskommission .
Jeg hber meget , at vi ikke vil f brug for dette mellemskridt i vores fremtidige arbejde , nr denne gruppe af fem eksperter ogs har fremlagt sin anden beretning .
Det m Parlamentet fremover kunne gre alene af egen kraft , hvis det tager sig selv alvorligt !
<P>
Nuvel , nr det er sdan , s er det efter min mening ogs klart , at den samlede reform af institutionerne , som vi har brug for - for der kan ikke blive nogen udvidelse , fr institutionerne er reformeret - fremover virkelig bliver lavet i fllesskab , ligesom vi ogs m indstte den nye Kommission i fllesskab .
Den nste revisionskonference om udvidelse af traktaterne , isr hvad revisionen af institutionerne angr , vil ikke lngere kunne blive en normal regeringskonference .
Det vil ndvendigvis blive en konference for de europiske institutioner , isr Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand , vi befinder os virkelig i en helt ny og forhbentlig enestende situation i Den Europiske Union .
Efter den hrde beretning fra ekspertgruppen var det ndvendigt , at Kommissionen trdte tilbage , men det kunne allerede vre sket tidligere .
Det kunne ogs vre get anderledes , nemlig hvis Kommissionen havde udnyttet den ndige frist , som vi gav den i forbindelse med udsttelsen af godkendelsen .
S ville vi ikke have vret i denne situation i dag .
Vi ville ogs have vret tidligere ude , hvis Parlamentet havde udnyttet sine magtbefjelser fuldt ud og med sit mistillidsvotum havde fremkaldt denne situation , som her er blevet betegnet som en krise , men ogs som en chance , to mneder tidligere .
<P>
For det andet fremgr det klart af beretningen fra ekspertgruppen , at Europa-Parlamentet og dets Budgetkontroludvalg har handlet rigtigt .
De har udvet kontrol .
De har bragt tingene frem i lyset .
Nu er konsekvensen , at vi m indlede det , som der blev lagt op til i betnkningen af Elles : Vi m se fremad og indlede og gennemfre de relevante reformer .
<P>
For det tredje lser jeg af beretningen , at Kommissionens informationer til Parlamentet har vret mangelfulde , ligefrem vildledende .
Det m der tages fat p .
Vi har ret til at f informationer .
Det er os , der er kontrolorganet , og det er os , der skal bestemme , hvilken kontrol vi udfrer , og hvilke mundtlige og skriftlige informationer vi har brug for til dette forml .
<P>
Hvad skal der ske nu ?
Vi m se fremad , for for os som Europa-Parlament er der valg om kort tid .
Men Europas anseelse hos borgerne er ogs p spil .
Derfor er der nok ikke megen mening i at granske fortiden alt for meget og blive for navlebeskuende , selvom der m gres op .
Allerfrst har vi brug for hurtigt at f indsat en ny Kommission .
Jeg tror , det m blive en midlertidig Kommission , som forbereder det , som vi har brug for , s vi kan f en funktionsdygtig , effektiv og trovrdig Kommission , som trder til i r 2000 .
<P>
For det fjerde m det institutionelle hul mellem administrationens og kommissrernes ansvar lukkes hurtigst muligt .
Det var en af de mest alvorlige bebrejdelser mod Kommissionen .
Jeg gr ikke ind for flere beretninger , derimod br det arbejdsprogram , som vi har udarbejdet , gennemfres hurtigst muligt , s vi fra r 2000 virkelig undgr de misforhold , der har vret her .
Det er vigtigt at se fremad og bringe demokratiet videre frem !
Jeg tror , borgerne har forstet , at vi er kommet videre som advokat for deres skattepenge , som advokat for borgerne her i Europa-Parlamentet .
Den vej br vi fortsat flge !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , det er bemrkelsesvrdigt , s store fremskridt EU har gjort i lbet af et par mneder .
Hvad der var helt utnkeligt for blot et par mneder siden er nu opnet .
Personligt ansvar hos kommissrerne bliver en kendsgerning i fremtiden , og formanden br roses for at have erkendt dette .
Vi skal naturligvis fortstte med kollektivt ansvar i det omfang , at Kommissionen , som lovgivende magt , ikke er under pres fra individuelle regeringer .
Men som mange talere har sagt , har vi brug for personlig ansvarlighed .
<P>
Vi er ikke blot ved vejs ende , vi str over for en ny start .
Det krver reel fremsynethed hos Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
Vi har brug for en ny balance .
Jeg vil gerne stille formanden et sprgsml vedrrende dette .
Jeg lyttede omhyggeligt efter , da han sagde , at vi ikke har brug for en midlertidig Kommission .
Jeg vil gerne henlede hans opmrksomhed p den kendsgerning , at afsnit 7 i vores beslutning bde taler om en Kommission indtil r 2000 samt en ny Kommission .
Der er en vis flertydighed hos Rdet .
Formanden siger , at vi skal arbejde med Amsterdam-traktaten - jeg hber , han taler p vegne af alle 15 medlemsstater - hvilket betyder , at Parlamentet er med til at beslutte , hvem der skal vre ny formand .
Jeg hber , at man indser , at der ikke kun kan vre n kandidat .
<P>
For det andet nsker vi hurtig handling .
Samtlige talere har understreget dette .
Kan vi udpege en ny Kommission i lbet af frste uge i maj , hvor Parlamentet afslutter sit arbejde ?
Det , hber jeg , er tilfldet .
Hvis ikke , ville vi krnke det nye Parlaments rettigheder , som er suvern , og vi br godkende Kommissionen for de nste fem r .
Hvordan sikres det ?
Formanden er ndt til at besvare dette .
Hvis vi ikke fr en ny Kommission , der er godkendt af Parlamentet , betyder det , at den nye Kommission kun skal arbejde indtil september eller mske oktober i r .
I s tilflde er det fuldstndig i strid med det , vi siger , nemlig at vi har brug for en ny Kommission s hurtigt som muligt , og det inkluderer det , formand Santer lagde vgt p .
Dette br understreges , da flertydigheden kan fre til misforstelser .
<P>
Mit sidste punkt er , at vi ikke br se p formen , men p indholdet .
Indholdet af ndringer , nemlig ivrksttelse af formand Santers reformprogram , er vigtigt .
Han gjorde rigtigt i at understrege , at mange af disse ting allerede er startet .
Nu handler det om sprgsmlet om gennemfrelse , og til det er der brug for erfarne kommissrer , som allerede er der .
Vi har brug for en Kommission , der kan rydde op , til sidst p ret , og jeg hber , at formanden omhyggeligt vil lse den flles beslutning , der er fremsat af mange grupper , som siger , at vi frst skal se handling og senere reformer .
Denne flertydighed skal klarlgges .
Ellers kaster denne debat kun et halvt resultat af sig .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Tak , hr . Brinkhorst .
Jeg er ikke et jeblik i tvivl om , at Rdet har hrt Dem , og at det vil tage Deres sprgsml til efterretning .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , hr. formand for Rdet , jeg kommer fra et land , Portugal , der altid har troet p strke mnd .
Personligt tror jeg mere p strke institutioner . Strke institutioner forsynet med strke mnd , selvflgelig .
Sagen er jo , at de svage landes problem , det svage Europas problem , skyldes , at institutionerne ikke er strke .
Og det er de ikke p grund af den tidsnd , der rder for tiden , med et umdeligt centrum , hvor alle er lige , hvor alle partier hugger hinandens roller , hvor alle taler samme sprog , og hvor der praktisk talt ikke er nogen ideologi .
<P>
Det har vi f.eks. set i et noget tvetydigt forslag til mistillidsvotum fra Den Socialdemokratiske Gruppe , som naturligvis frte til forvirring blandt Parlamentets medlemmer .
Til sidst kom der et andet forslag , der ogs fremkom allerede i forbindelse med BSE , og som frte frem til den uundgelige udgang p sagen .
Det var iflge Aristoteles ' teori afslutningen p et drligt drama , fordi det ikke burde have vret en deus ex machina , men selve intrigen , der skulle lede til den katastrofe og den slutning , som vi overvrede .
Jeg er selvflgelig tilfreds med , at der midt i krisen er endnu en krise . Det er den eneste mde , hvorp der kan dukke strke mnd op , der kan trffe beslutning om det , som Europa skal gre .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , Kommissionen betaler prisen for en forvaltning , der bygger p uigennemskuelighed og hemmeligholdelse .
Dens fratrden er p en gang et krisetegn og et tegn p fiasko for en europisk konstruktion , der er langt fra borgerne , og som overser det sociale aspekt og er ligeglad med demokratiet .
Kommissionen og Rdet skal lre af dette og ndre visse fremgangsmder radikalt .
<P>
F.eks. at Kommissionen lnge har anset sig selv som hvet over al kontrol og har ngtet at komme med de forklaringer , Parlamentet har anmodet om i forbindelse med de alvorlige uregelmssigheder , der er konstateret gennem rene .
Stdighed og arrogance har ofte kendetegnet Kommissionens opfrsel .
<P>
Stdighed med hensyn til de ultraliberale retninger , der i hjere og hjere grad forkastes af befolkningen , og ogs med hensyn til de sager , der er blevet anfgtet af Parlamentet og Rdet , som f.eks. liberaliseringen af postvsenet eller de handelsmssige forbindelser med USA .
<P>
Arrogance med hensyn til en retfrdiggrelse af disse retninger og en udemokratisk funktion , hvilket naturligvis ikke p nogen mde sr tvivl om de europiske tjenestemnds arbejde og den respekt , vi br have for den europiske offentlige tjeneste .
<P>
De konstaterede uregelmssigheder m ikke gentage sig . Dette krver en ndring af metoder og retningslinjer .
Svel Kommissionen som Rdet m holde op med at betragte kampen mod arbejdslshed som et emne , der skal drftes , og ikke som et emne , der skal gres noget ved .
De nuvrende prioriteter til fremme af den finansielle rentabilitet og prisstabilitet skal erstattes af politikker , der fremmer beskftigelse og vkst , og som flges op af bindende mlstninger . ECB ' s opgave skal genovervejes i dette aspekt .
Europa har behov for et nyt pust , der er baseret p gennemsigtighed og demokrati .
De europiske institutioners forbindelser og ansvar skal opklares . Rdet skal leve op til sit ansvar , hvilket det ikke altid har gjort .
<P>
Jeg tror for mit vedkommende ikke , at en styrkelse af Kommissionen vil lse noget problem , tvrtimod .
Det , der skal styrkes , er Parlamentets kontrol af Kommissionen og Parlamentets initiativrolle og kontrolevne i samarbejde med de nationale parlamenter .
Man skal ligeledes styrke de store demokratiske debatter , der br finde sted i hele Unionen i forbindelse med europiske sprgsml .
Det er sledes p hje tid , at borgerne i Den Europiske Union blander sig i den europiske konstruktion med henblik p at gennemtvinge gennemsigtighed , demokrati , ansvarsfornemmelse , etik , kort sagt respekt for borgerne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , efter min mening var det ikke hele Europa , men Kommissionen , som befandt sig i en dyb krise , ingen tvivl om det , og den havde allerede varet alt for lnge .
Derfor er Kommissionens fratrden kun logisk , et helbredende chok , som baner vejen for en renssance for trovrdigheden .
Europas sjl er borgerne , som har tillid til , at deres reprsentanter fortstter integrationsarbejdet efter bedste evne og samvittighed , demokratisk og effektivt , sagt med et enkelt ord : ansvarligt .
Denne afgende Kommission har imidlertid mistet Parlamentets og offentlighedens tillid .
Derfor er det frste og vigtigste krav , at vi s hurtigt som muligt har brug for en ny Kommission med en strk europisk personlighed som formand , der som helhed er fast besluttet p at tage sin trn indtil r 2004 .
Det er Rdet , der skal komme med det nste udspil , og det m hurtigt komme med forslagene .
Efter min opfattelse skal det ske fr valget for at bevise over for offentligheden , at vi er i stand til at handle .
<P>
I denne forbindelse er det set fra mit synspunkt helt klart , at Parlamentets godkendelse fr valget sker efter Maastricht-spillereglerne , men politisk binder og forpligter den os allerede i nden fra Amsterdam .
Derfor m formanden i en ny Kommission ogs have ret til at afskedige enkelte belastede kommissrer .
Men behovet for reformer omfatter alle institutioner .
Sammenfletningen af forfatningerne i Europa , balancen mellem institutionerne og en strkere retsstilling for Unionens borgere , det str alt sammen p dagsordenen , og det har det gjort senest siden den sidste regeringskonference i Amsterdam .
<P>
Derfor , hr. statssekretr Verheugen , vil jeg gerne foresl , at man som startskud for den nste regeringskonference under Deres ledelse gr n ting : Inddrag Europa-Parlamentet fra starten af , og tillad ikke , at vi endnu en gang bliver sat uden for dren , nr det bliver spndende !
Denne krise kalder ogs p et andet forhold mellem Rdet og Parlamentet .
Udnyt denne chance nu !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , De ved , at jeg egentlig frst for nylig er blevet medlem .
Ved min ankomst var jeg fuld af beundring for medlemmerne af Europa-Parlamentet , srligt Budgetkontroludvalget , som havde lavet meget nje og meget tydelige analyser af , hvad der gik skvt i Parlamentet .
Jeg beundrede Parlamentet , og jeg var stolt over , at jeg havde lov at vre en del af det , fordi det opfordrede til effektive foranstaltninger .
<P>
Vi kunne sledes allerede i efterret vre net frem til en bedmmelse med et grundigt kendskab til sagen .
Ved rets udgang var vi frdige , og dengang mente vi allerede , at vi mtte stille et mistillidsvotum .
Det gjorde vi , og i sidste instans stemte sledes ogs nsten halvdelen af Parlamentets medlemmer for det i begyndelsen af ret .
En del af vores kolleger , flertallet , syntes , at vi alligevel gennem en uafhngig ekspertgruppe skulle have endnu flere argumenter fremlagt , og disse foreligger nu .
Det har Kommissionen ogs taget konsekvensen af , og det synes vi er udmrket .
<P>
I forbindelse med alt dette er Ministerrdet imidlertid forblevet dvt og blindt .
Selv efter at Kommissionen var trdt tilbage , har det nppe gjort sig den umage i forskellige medlemsstater at undersge , hvilke bebrejdelser der var , og hvilken opgave den nye Kommission br have .
For der var naturligvis ikke tale om , at den nuvrende Kommission , som netop er trdt tilbage , skulle blive siddende .
Det kan da ikke vre rigtigt .
I hvert fald nsker vi , at den kommende Kommission ptager sig sit fulde ansvar for at rense denne augiasstald .
<P>
Det skal vre en strk Kommission .
Om den sidder kort eller lnge , har i den forbindelse ikke nogen afgrende betydning for mig .
Det , der er vigtigt , er , at Europa-Parlamentets rettigheder , ls borgernes rettigheder , respekteres fuldt ud , nu i henhold til Maastricht-traktaten , snart i henhold til Amsterdam-traktaten og mske endnu tidligere .
Hovedsagen er , at Rdet indser , at en strk Kommission ndvendigvis har et strkt , demokratisk valgt Parlament ved sin side , idet respekten for Parlamentet skal vre udgangspunktet for Rdet , s det kan give os en Kommission , som vi helhjertet kan godkende og samarbejde med , for at det , som i de seneste mneder er sket her , aldrig mere kan ske .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , det er altid fristende at omskrive historien , men man kan ikke bengte faktum . Europa-Parlamentet har ikke altid gjort sit arbejde i forbindelse med de begivenheder , der siden august har frt til Kommissionens fratrden .
<P>
M jeg minde om , at fru Green p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i december og i januar sagde , at de , der mener at kunne sige over for offentligheden , Kommissionen og Parlamentet , at de ingen tiltro har til Kommissionens finanskompetencer , simpelthen ikke har deres plads her i Parlamentet . Hr .
Martens , formand for Det Europiske Folkepartis Gruppe , sagde , at hans gruppe bevarede sin fulde tillid til formanden for Kommissionen . Hvis et flertal i Parlamentet udtalte sig mod Kommissionen , ville dette medfre en veritabel katastrofe .
Hr .
Cox og fru Lalumire sagde , at de personligt ville stemme for decharge .
<P>
I beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , som er en god beretning , gentages blot det , fru Wemheuer og hr .
De Luca skrev i betnkningen om turisme , det , hr . Fabra Valls skrev i betnkningen om Med-programmerne , eller det , han sagde i forbindelse med sit arbejde om ECHO-sagen , og det , hr .
Elles skrev i sin betnkning om decharge .
Ja , Den Uafhngige Ekspertgruppe har endnu noget at sige . Den sagde det selv , og vi modtager hver dag opfordringer fra gruppens medlemmer til at betro dem den ekstra opgave , de br udfre .
<P>
Derfor skal Den Uafhngige Ekspertgruppe udarbejde endnu en beretning . Og derfor skal Den Uafhngige Ekspertgruppe ogs udtale sig om Parlamentet og dets funktion , sledes at alt er gennemsigtigt , og s man ikke kan sige , at ogs Parlamentet er bange for dets egen funktion .
Ja , det er ndvendigt med et midlertidigt udvalg , der har til opgave at helbrede det , Den Uafhngige Ekspertgruppe har diagnosticeret .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fru formand , mine damer og herrer , vores kollega Jean-Claude Martinez var den frste , der i 1990 afslrede Kommissionens uregelmssigheder , alvorlige lgne og fejl i forbindelse med skandalen om kogalskab .
Det tog ni r , fr Kommissionen blev tvunget til at g af .
Og det er sandt , at ekspertgruppens beretning den 15. marts , hvori Kommissionen blev anklaget for bl.a. at have mistet kontrollen med den administration , den skulle forvalte , var knusende .
<P>
Denne politiske mafialignende svindel , som nr helt op til Jacques Delors , forklares delvist gennem den direkte styring af betydelige fllesskabsmidler og uddelegeringen af offentlige opgaver til eksterne konsulenter eller til underleverandrer , der er udvalgt efter tvivlsomme kriterier uden nogen offentliggrelse eller gennemsigtighed .
Claude Perry , direktren for Perry-Lux , har indrmmet , at ud af 5.0-6.000 eksterne eksperter , der arbejder i Kommissionen , nyder flere hundrede godt af fiktive jobs og modtager dagligt diter p FRF 2.860 , som det er tilfldet i Euro-Rdet .
<P>
Maastricht- og Amsterdam-traktaterne har medfrt , at Kommissionen har mangedoblet sine aktiviteter og fllesskabsprogrammer med fare for at tilintetgre borgernes og virksomhedernes liv lidt mere hver dag .
I denne orwellske verden , der er overstatslig og totalitr , er det selv efter ekspertgruppens mening blevet svrt at finde nogen med blot den mindste smule ansvarsflelse .
Det er denne mangel p ansvarsflelse , som har gjort det muligt for de europiske kommissrer , med socialdemokraten Cresson i spidsen , at tolerere eller at dkke over svig , underslb eller nepotisme .
<P>
I stedet for eksemplariske sanktioner , som den europiske skatteborger , hvis penge er blevet stjlet , med rette kunne forvente , har Kommissionen tnkt sig at give 20 fratrdte kommissrer 60 % af deres ln i tre r , det vil sige mindst FRF 60.000 om mneden .
Det vil vlgerne og skatteyderne sikkert stte pris p .
<P>
Der opstr derfor en retfrdig oprrsflelse over for de anonyme tjenestemnd , som vil berve os vores suvernitet , vores identitet og vores frihed .
I hvert fald vil det franske folk den 13. juni udvise politisk modenhed og national modstandsnd ved at stemme p min liste .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , vi skal efter min mening have lidt overblik over den situation , som vi befinder os i .
Europa-Kommissionen er trdt tilbage , og det har den gjort p grundlag af en beretning fra en uafhngig ekspertgruppe , som Parlamentet svel som Kommissionen besluttede at godkende forudgende .
Ekspertgruppen har naturligvis ikke en guddommelig magt , men den har udarbejdet en beretning , og vi m holde os til det , der str i beretningen .
Denne beretning siger ikke , at den eller den kommissr har beget svig eller forbrydelser .
Beretningen slr fast , at Kommissionen har fungeret drligt , at der er nogle procedurer , der ikke er korrekte , og at Kommissionen som flge deraf har et kollektivt ansvar .
Og p grund af Kommissionens kollektive ansvar er den trdt tilbage .
<P>
Det , der ikke m ske , er det , som har fundet sted her i aften : at nogle ledere af politiske partier eller af politiske grupper i Parlamentet har udnyttet situationen til med valget for je at hnge andre politiske grupper ud .
Det er der ikke grundlag for .
<P>
Med henvisning til Bibelen vil jeg sige , at den , der er uden synd , skal kaste den frste sten .
I jeblikket er situationen den , at Kommissionen fungerede drligt , og at vi p grundlag af den drlige funktion s os ndsaget til at udskifte Kommissionen .
<P>
Fra nu af indledes der naturligvis en forfatningsmssig procedure .
Udskiftningen af Kommissionen er bestemt i traktaterne , men Parlamentet er i en vanskelig situation , fordi dets mandat udlber i juni i r , og hvis Rdets forslag ikke kommer i rette tid , vil Parlamentet ikke kunne godkende den nye Kommission .
Det m vi overlade til det nye Parlament , til det Parlament , der aflser os .
<P>
Samtidig er det ndvendigt med en advarsel : Det brndende nske om at kontrollere og flge Flleskabets offentlige regnskaber m ikke fre til , at Fllesskabets handleevne delgges .
Det vil sige , at det fortsatte arbejde i Den Uafhngige Ekspertgruppe , hvor den p m og f undersger alle aspekter ved Kommissionen , muligvis kan gre os til en virkelig magtfuld og effektiv kontrollerende institution , men det kan ogs betyde , at vi dermed hindrer Kommissionens normale funktion .
<P>
Jeg mener , at vi m vre lidt forsigtige , nr vi flger ekspertgruppens aktiviteter .
Jeg har p fornemmelsen , at snarere end kontrol er det , vi mangler , nye ider , der kan gre , at den nye Kommission kan blive ordentligt struktureret .
Og under alle omstndigheder forventer vi , som de foregende talere gang p gang har sagt , at Rdet giver os en oversigt over aktiviteterne , at det fortller os , hvilken kurs vi skal flge , hvad vi kan gre i de f mneder , som vi har tilbage for at se , om vi virkelig er i stand til at udfylde den forfatningsmssige rolle , som traktaterne tildeler os .
<P>
Jeg mener dog , at vi over for den tidligere Kommission , over for den Kommission , der stadig fungerer , skal give udtryk for vores anerkendelse af dens medlemmers vrdighed og af den anstndige mde , hvorp Kommissionen har fuldbyrdet fratrdelsen og afstet fra at fortstte med at udve sine befjelser .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , i forlngelse af det foregende vil jeg sige , at vi meget snart fr lejlighed til at mle vores ansvar for denne krise , nr stemmeurnerne taler deres ubnhrlige sprog .
Og jeg fler mig meget rolig ved tanken om den aktive - og i visse tilflde afgrende - rolle , som min delegation har spillet .
P samme mde som jeg har en klar forestilling om de flger , som det havde for hele processen at indgive forslag om mistillidsvotum med det selvmodsigende forml at styrke tilliden til Kommissionen for derefter f minutter fr dens afgrende mde , efter at den bermte beretning blev offentliggjort , at true med et effektivt mistillidsvotum , hvis Europa-Kommissionen ikke kollektivt trdte tilbage .
<P>
Men alt i alt mener jeg , at det i denne krise frst og fremmest glder om at finde en lsning forholdsvis hurtigt .
<P>
Desuden mener vi , at det er tvingende ndvendigt , at Det Europiske Rd i Berlin fastlgger en klar tidsplan og metode .
Jeg er overbevist om , at vi kan have tillid til , at Det Europiske Rd i Berlin vil handle fornuftigt .
<P>
Endelig synes jeg , at vi skal gre det muligt at anvende Amsterdam-traktaten , som i denne forbindelse giver Europa-Kommissionen strre legitimitet .
Men lad os ikke miste perspektivet .
Det , der er vigtigst for vores medborgere , er at f at vide , hvordan vi bliver mere effektive i bekmpelsen af arbejdslsheden , hvordan vi fortstter med at beskytte vores landmnd , hvordan vi kan sttte saneringen af vores konomier , hvordan vi fremmer udviklingen af vores infrastrukturer og endelig , hvordan vi sikrer , at solidariteten fortstter med at vre fundamentet i Unionen .
Og disse ting skal ogs vre vigtigst for os .
Det betyder , at vi ikke m vende ryggen til det , som fortsat er det vigtigste forml med Det Europiske Rd i Berlin .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Fru formand , lad mig frst sige , at jeg beklager , at der ikke lngere er nogen til stede fra Kommissionen .
Men hvorom alting er , s var Kommissionens tilbagetrden efter beretningen uundgelig .
Alligevel ville det efter min opfattelse have vret en hel del bedre for de demokratiske og politiske udviklinger i Europa , hvis Parlamentet havde haft mod til at afstte Kommissionen i januar i r .
Egentlig har Parlamentet gemt sig bag ekspertgruppens ryg og er dermed get glip af en politisk chance .
<P>
Med hensyn til ekspertgruppens beretning mener jeg , at konklusionen om , at Kommissionen overhovedet ikke var i stand til at ptage sig sit ansvar , er temmelig unuanceret .
Denne Kommission har forberedt euroen og Agenda 2000 p en beundringsvrdig mde .
Jeg synes egentlig heller ikke , at det er rigtigt , at der s let kan fremsttes beskyldninger over for individuelle personer og deres familie , uden nogen bevisbyrde .
<P>
For borgerne er det ikke nemt at skelne mellem drlige tilstande i Parlamentet og i Kommissionen .
Derfor er tydeligere forholdsregler ndvendige , bl.a. med hensyn til , hvordan embedsmandsapparatet i virkeligheden fungerer , netop fordi borgerne viser modvilje mod tjenestemnd , teknokrater og deres bureaukrati .
Der er sledes behov for en uafhngig finansiel kontrol .
<P>
Jeg er enig med hr . Brinkhorst i , at det er ndvendigt at handle .
Men vi m ikke lade os rive med af krisens flelser ved at trffe hurtige beslutninger , som vi bagefter fortryder .
Det drejer sig om en strategisk mde at gribe demokratiet an p i Europa .
Efter min opfattelse kan kun et nyt Parlament indstte en ny Kommission .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , Kommissionens afgang er efter vores opfattelse den eneste mulige og forudsigelige udgang p sagen , isr p baggrund af Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning . En beretning , der i alt vsentligt har underbygget og bekrftet det , der i januar fik mange af os til at stemme for mistillidsvotummet - som nogle nskede skulle vre en tillidserklring .
<P>
Vi kan derfor i dag sige , at vi p sin vis har tabt tre mneder . Men det , der i dag str p dagsordenen , er udskiftningen af det nuvrende Kommissrkollegium .
Hvad dt angr , mener vi , at denne udskiftning m ske s hurtigt som muligt , for at alle de politiske og juridiske flger af Kommissionens afgang kan drages , men at en hurtig udskiftning ikke br forhindre en seris overvejelse over bde de umiddelbare og de dybereliggende rsager til , at Kommissionen mtte g af .
<P>
Det er ikke nok at udskifte personer . Der skal ske en ndring i metoder , men det er afgrende ogs at ndre politik .
Efter vores opfattelse kan Kommissionens afgang netop finde sin begrundelse p de to omrder .
P den ene side mangelen p gennemsigtighed , den absurde private forvaltning af offentlige redskaber og midler og deraf uundgeligt resulterende uregelmssigheder , nepotisme og svig .
P den anden side Kommissionens indlysende isolation og afstand til borgerne p grund af den forkerte politik , som er blevet frt , og isr dens virkninger p vores samfund .
<P>
Heraf flger , at det ud over personudskiftningerne bliver ndvendigt at finde frem til , hvordan vi p den rigtige mde og i tilstrkkeligt omfang fr gennemfrt en ndring i metoder og politik .
Det forekommer os vsentligt i fremtiden at sikre en strre og mere effektiv kontrol med denne institution , ikke mindst p grund af den lovgivende og udvende magt , som er koncentreret i den .
Derfor er det sprgsml , som vi str over for i dag , ikke , om Kommissionen skal styrkes eller ej , men frst og fremmest kontrollen med dens virksomhed .
Det nste Europiske Rd m tage hensyn hertil , og det br gerne i samarbejde med Parlamentet udarbejde en prcis og realistisk tidsplan , som gr en analyse af disse forhold og en hurtig udpegning af den nye Kommission mulig .
<P>
Jeg vil til sidst gerne nvne , at topmdet i Berlin ogs har finansieringssprgsmlet p sin dagsorden .
Rdets succes ligger ikke kun i , om det kan finde svar , hvad de s end bliver , p disse to relevante sprgsml . Det er frem for alt vigtigt , at Rdet , hvad angr svel Kommissionen som Agenda 2000 , finder tilfredsstillende svar .
Dt br det allerfrst bestrbe sig for .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , vi , som har ageret her i to mneders tid , for at Kommissionen ikke skulle opn ansvarsfrihed , har jo fet ret nu .
Vi har vist , at vi tillidsvalgte ikke accepterer svindel og bedrageri , og Kommissionen er nu endelig blevet tvunget til at trde tilbage .
Det er klart , at der skal udpeges en ny Kommission s hurtigt som muligt , s den kan komme i gang med at arbejde .
Ledestjernen i dette arbejde m vre at  rydde op  i Kommissionen og at skabe et ordentligt grundlag for benhed og offentlighed , der er mere vrd end blkket p papiret .
Det er det , der er pointen i det hele .
<P>
Den Uafhngige Ekspertgruppe og dens beretning berrer et aspekt , nemlig den ikkekontrol , som Kommissionen har haft i forbindelse med mange politiske projekter .
Sprgsmlet er s , om Kommissionen virkelig skal have denne magt p s mange omrder .
Er det ikke p tide at anvende subsidiaritetsprincippet og lade en hel del af magten ligge hos medlemslandene selv , f.eks. nr det glder samfinansiering inden for landbrugspolitikken ?
EU kan ikke klare alt . Kommissionen kan ikke engang klare det , som medlemslandene har plagt den , hvilket denne kommission klart har vist .
Jeg nsker ikke en styrket Kommission uden get parlamentarisme , som indebrer mere indflydelse for Europa-Parlamentet og mindre for Kommissionen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Fru formand , den srlige gruppes beretning har , hvet over skyggen af enhver tvivl , vist , at det er absolut ndvendigt med reformer i Kommissionen .
Den har bragt en kultur af laden st til over for ureglementeret praksis p hjeste niveau for dagens lys .
Disse beviser var mske ikke kommet for dagens lys , hvis Parlamentet ikke havde krvet hurtig handling i januar .
Beretningen og dens eftervirkninger giver os en historisk mulighed for at gennemtvinge et seismisk ndring i forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet for at tackle det demokratiske underskud i Den Europiske Union og efterse undersgelsessytemet .
<P>
Kommissionen har ikke kun brug for at blive underkastet demokratisk ansvarlighed . Jeg nsker , at medlemmerne af Europa-Parlamentet fr nye befjelser med henblik p at tackle drlig ledelse , svindel og nepotisme .
Nu hvor de er get af , br der ikke vre tale om , at nogle kommissrer kan vende tilbage til deres poster .
Efter frivilligt at have accepteret deres kollektive ansver og vre get af , ville det vre uforsteligt for borgerne i Europa , hvis de selvsamme personer blev genindsat .
Unionens institutioner , hvor Parlamentet spiller en stor rolle , skal sikre snarlig indsttelse af en ny Kommission , der overdrages ansvaret for at sikre ivrksttelse af en fuldstndig revurdering af ledelsen og strukturen i Kommissionen og skal sikre , at det nye Parlament efter juni fr mulighed for at vurdere dem , der indstilles til Kommissionen fra r 2000 og frem .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg vil begynde med at gre rdsformandskabet opmrksom p punkt 9.4.12 i Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning .
Jeg citerer :  Den eksterne revision ( Revisionsretten ) har i de fleste af sagerne afgivet klare og relevante beretninger [ ... ] .
Men kun den ene af budgetmyndighedens to parter ( Parlamentet ) behandlede dem grundigt . 
<P>
Budgetmyndighedens anden part - Rdet - har sledes benbart i hj grad svigtet p dette punkt .
Den kendsgerning , at KOFIN-Rdet p selve den dag , hvor beretningen fra ekspertgruppen blev offentliggjort , anbefalede Parlamentet at meddele decharge for 1997 , ser jeg som en illustrering af Rdets slve holdning .
<P>
Rdet lber store risici , nr det vil begynde at genudnvne nuvrende kommissrer .
Vi synes ikke , at der i den nye , midlertidige Kommission kan vre nogen medlemmer af den nuvrende Kommission , for Den Uafhngige Ekspertgruppes arbejde er endnu ikke afsluttet .
Der kan stadig dukke alle mulige nye tilflde af svig og andre uregelmssigheder op .
Det varer for lnge , hvis man venter p resultaterne af Ekspertgruppens undersgelser .
<P>
Den nye midlertidige Kommission skal tiltrde hurtigst muligt .
Der hviler et tungt ansvar p Rdet .
Hvis Rdet ikke i tide nr frem til en lsning , bliver denne Kommission siddende til udgangen af 1999 .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
Inden valget til Europa-Parlamentet skal der vre en midlertidig Kommission .
Borgerne m kunne se , at der sker noget .
<P>
Fru Cresson skal trde tilbage med det samme .
Ogs her br Rdet ptage sig sit ansvar . Se traktatens artikel 159 , hvori der str , at medlemmer af Kommissionen kan afskediges af Domstolen p begring af Rdet eller kommissionsformanden .
<P>
Ogs hr . Santer har som kommissionsformand i de seneste par mneder og uger mistet for megen trovrdighed til at blive siddende nu .
Hans funktion skal med det samme overtages af nstformanden .
Hvad det angr kan vi tilslutte os det , som hr . Cox bemrkede derom .
<P>
Hr . Van Buitenen skal hurtigt vende tilbage til sin stilling .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , p trods af hvad Kommissionens stort opslede fratrden kunne forlede os til at tro , er problemet ikke en svaghed hos de mnd og kvinder , den bestr af , men selve institutionens manglende berettigelse .
Ja , Kommissionen i Bruxelles mangler berettigelse , fordi den er en blandingsorganisme , der delvist bestr af en udvende tvrnational forsamling og delvist af en administrativ Kommission , fordi dens opgave er at bygge et gyldent bur for befolkningerne , et bur af forordninger og direktiver , der bliver stadig mere pedantisk , et gyldent bur af subventioner og klientilisme .
Korruptionen skyldes ikke menneskelig svaghed . Den findes i hjertet af det europiske system , eftersom Kommissionens og i vrigt ogs Parlamentets hovedopgave er at omdanne de utallige lobbyer og pressionsgruppers nsker til lov .
<P>
Kommissionen er et lhegn , der skal beskytte Rdets og de nationale regeringers uansvarlighed .
Derfor forventer Front National - en national bevgelse med Bruno Mgret i spidsen - sig intet andet end en lappelsning , men forlanger , at Kommissionen simpelthen afskaffes , og at den erstattes med et enkelt sekretariat inden for Ministerrdet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Fru formand , hr. formand for Rdet , frst vil jeg gerne svare formanden Martens , som jeg generelt vrdstter . Jeg m sige , at hans gengivelse af denne krise ikke er overbevisende .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at sidste gang drejede den benlyse krise sig om svindel .
Vi vurderede , at det ikke var noget godt udgangspunkt , og at det heller ikke var tilstrkkeligt underbygget .
Jeg m sige , at beretningen fra ekspertgruppen har givet os ret . I dag drejer krisen og lsningen af denne sig nemlig om et problem , der har at gre med en politisk krise i opbygningen .
Det er her , Kommissionens krise kommer ind i billedet , og for os Europa-tilhngere kan det blive en sund krise , der frer til en reel institutionsreform .
Vi er efter min mening net ufatteligt meget lngere end sidste gang , hvor det drejede sig om svindel .
<P>
Nr det er sagt , tror jeg , at det er i Parlamentets interesse , men ogs i alle Europa-tilhngernes - og jeg vil gerne gentage dette ord - at vi gr til valg med en ny Kommission , s vi viser , at de europiske institutioner er i stand til at handle hurtigt .
Efter at Parlamentet og Kommissionen har udfrt deres del af opgaven , er det sledes meget vigtigt for os , at Rdet nu udfrer sin del .
Vores del gr ud p , at vi skynder os , frst og fremmest i Berlin , og i den forbindelse er jeg glad for det , som den fungerende formand for Rdet , hr . Fischer , meget klart sagde , nemlig at Parlamentet - og her vil jeg gentage hans ord fra indlgget her i eftermiddags - kunne godkende forslaget til en formand i april og den nye Kommission i maj .
Det betyder , at det er ndvendigt med en aftale mellem stats- og regeringscheferne inden Europa-Parlamentets mdeperiode i april .
Denne timing er perfekt for os .
Vi hber , at den vil kunne overholdes , for den opfylder kravet om ikke at give anledning til kritik af de europiske institutioner og om hurtigt at gre Kommissionen i stand til at tage de politiske emner op , der er p tapetet .
<P>
Vi nsker , at man skynder sig , og vi nsker en strk politisk lsning , det vil sige en lsning , der ikke bare er gyldig i nogle f mneder .
Hvis det er muligt - og vi tror p , at det er muligt , eftersom det er et sprgsml om politisk vilje - nsker vi , at man lige fra starten flger Amsterdam-traktaten , for hvis Kommissionen skal vre strk , skal den for det frste have en tilstrkkelig varighed , det vil sige ikke bare indtil rets udgang , og for det andet skal dens formand have strre befjelser , nemlig dem , som Amsterdam-traktaten giver ham .
Det er nok at have den politiske vilje til at gre dette , og det er meget vigtigt , at det sker .
Endelig skal det vre en formand med forskellige opgaver , nemlig administrationsopgaver i forbindelse med den komplekse struktur , som EU-Kommissionen har , men ogs en opgave , der gr ud p at foretage en reform af sig selv .
Og Parlamentet har mange forslag i den forbindelse .
Jeg foreslr Rdet , at de behandler de forslag , som Parlamentet har fremsat flere gange med hensyn til en reform af Kommissionen , mere indgende .
<P>
Vi er overbeviste om , at alle de europiske institutioner har brug for en reform i forbindelse med udvidelsen , og vi er overbeviste om , at reformen af Kommissionen er en krise , som opstr der , hvor den mest operative struktur findes , det vil sige den struktur , der er mest udsat for virkningerne fra den udvidelse , som allerede har fundet sted , og fra forgelsen af Den Europiske Unions opgaver .
Ogs de andre institutioner , det vil sige Rdet og Parlamentet , har dog brug for reformer .
Jeg tror derfor , at det frste skridt , vi nu er ved at tage , nemlig at foretage en reform af Kommissionen og at g i retning af en mere demokratisk Europisk Union , er begyndelsen til et vigtigt forlb for Unionen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Fru formand , det er en kendt sag , at alle vil tage ansvar for en sejr , men ingen for et nederlag .
Alle gr i dag ind for reform og overbyder hinanden .
Det var ikke tilfldet for f mneder siden .
De fleste socialdemokrater - bortset fra enkelte bemrkelsesvrdige undtagelser - stemte i december imod beskyldningerne om drlig ledelse og behovet for snarlige reformer i Kommissionen .
Lad os ikke forsge at omskrive historien .
Lad historien notere , at den virkelige fortrop for ndringer - som hr . Martens bemrkede tidligere - blev udgjort af dem , der stemte for ikke at meddele decharge for 1996 .
Var det ikke for denne udfordrende handling , var der ikke sket noget , og vi ville have fortsat som hidtil .
<P>
For det andet har ekspertgruppens beretning fuldstndig stttet Budgetkontroludvalgets resultater . Hr .
Van Buitenen burde komme tilbage i sit job .
Desuden synes visse kollegers iver , isr fru Greens , efter at tage udenforstende eksperters konklusioner i en beretning , der sandsynligvis er udarbejdet af de samme mennesker , som udarbejdede vores egne beretninger i Budgetkontroludvalget , til sig , at angive , at hun tager udenforstende eksperters meninger mere alvorligt end hendes kollegers meninger .
<P>
For det tredje , nr vi skal udpege en ny Kommission , uanset dens sammenstning , skal den virkelige vgt lgges p reformen i Kommissionen , og programmet for adfrdskodekser , reformen af statutterne samt screeningsrapporten om de krvede ressourcer fortsttes . Afslutningsvis bevger vi os henimod en diskussion mellem Parlamentet og Rdet .
Det virkelige sprgsml er : nsker vi regler for de f eller regler for de mange ?
Som Perikles sagde i sin gravtale i Thukydides ' Den Peloponnesiske Krig  [ ...
] Lovene give alle Borgere lige Rettigheder med Hensyn til deres private Anliggender , men den offentlige Mening udpeger den enkelte fortrinsvis til Deltagelse i Samfundets flles Anliggender , alt efter som han nyder et godt Ry i den ene eller den anden Retning , idet den ikke gaar efter Klassehensyn , men tvrtimod efter Hensyn til Dygtigheden .  Samtidig sagde han ,  Vi have alts en Statsforfatning , der ikke tager Fremmedes Love til Rettesnor , men hvormed vi snarere selv tjene til Mnster for adskillige andre end efterligne andre .
Og ser man paa dens Navn , saa kaldes den Demokrati , fordi Statsstyrelsen ikke er lagt i et Faatals , men i Flertallets Hnder [ ...
] . 
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Fru formand , jeg tror , at vi alle er klar over , at vi befinder os i en situation uden fortilflde i Unionens historie .
jeblikke som dette er en prve p Den Europiske Unions styrke for at vide , om vi opfrer konstruktionen p et solidt fundament eller blot bygger et korthus .
Derfor er vi forpligtede til ikke afvrge denne krise p skrmt .
<P>
Problemet er ikke blot at erstatte den nuvrende Kommission med en anden .
Den opgave , som vi str over for , er ikke blot at lave en reform af arbejdsmetoderne i n institution , men en reform af selve institutionerne , Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
I modsat fald vil en enestende mulighed g tabt .
<P>
Parlamentet har ptaget sig sit ansvar og har vist modenhed , og det kan det vre stolt af .
Kommissionens tilbagetrden skal vre en katalysator for den ndvendige institutionelle reform .
Nu m Rdet vre p hjde med situationen , tnke p Europa som et hele , glemme nationale interesser og finde frem til en positiv udgang p denne krise , s vi kan konkludere , at vi har fet et Europa , der er mere solidt , gennemskueligt og demokratisk .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Fru formand , frst vil jeg gerne beklage , at Parlamentets mder finder sted i dag og i morgen i stedet for p den dato , vi havde fastsat .
Holdningen er grundlggende , at man indretter sig efter regeringernes og staternes behov .
Noget sdant sker ikke i nogen af vores demokratier , og det glder mske ikke s meget for de nationale parlamenter , men uden tvivl for de regionale parlamenter , hvor den demokratiske sans er strre .
Det er en holdning , der efter min mening ikke skaber de store forhbninger om de reelle intentioner om den kontrol , som Parlamentet burde udve .
Vi viser i virkeligheden , at vi takket vre et initiativ , som nogle af os har taget - og som flertallet s p en klodset mde har forsgt at administrere anderledes - har fet en sag til at eksplodere , og som viser , at uanset , hvor tilrettelagt bureaukratier og teknokratier er , kan de faktisk ofte ikke undg de fejl , som frer til de forvridninger , der i dag er mundet ud i , at de forskellige kommissrer er fratrdt hver for sig .
<P>
Jeg tror , at vi skal vre meget mere opmrksomme i fremtiden , og jeg er navnlig modstander af , at man allerede nu henviser til Amsterdam-traktaten , det vil sige , at man nsker at lade noget nyt blive styret fr tiden af noget gammelt , der kommer p et sent tidspunkt .
Jeg nsker p ingen mde at fratage det nye Parlament nogen befjelser , og jeg anmoder derfor kraftigt om , at det bliver det nye Parlament , der skal udtale sig om Kommissionen , s det ikke skal udsttes for en Kommission , det ikke har haft lejlighed til at udtale sig om .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Fru parlamentsformand , Shakespeare in Love har vundet , Europa glder sig .
De kender Hamlet : though this is madness , yet there is method in it - der er en mening med galskaben . Hr .
Santer burde fundere lidt over William Shakespeare . Men der er ikke tale om galskab .
Der er tale om en nutidig og en fremtidig revolution .
<P>
Det er en nutidig revolution af de tre grunde , der skabte den .
For det frste vil begivenhederne omkring Kommissionens afgang den 16. marts 1999 blive indskrevet i historiebgerne .
<P>
Det er en reel kritik , der blev fremsat af Parlamentet .
I 1979 fik vi direkte valg , og i 1999 opnede vi ansvarlighed .
Ringen med hensyn til demokratiets opbygning er sluttet .
<P>
Det er en nutidig revolution p grund af rsagen til den . Europa-Parlamentet straffede en almindelig mangel p kontrol .
Lad os her understrege , at vi ikke accepterer individuelt svig . Vi ved det , men udenfor lyver man .
I Bruxelles , i orkanens hjerte , forstr man det , men borgerne undrer sig , de bliver narret af lgne i Murdoch-pressen , franske populister , nationalister i alle partier og populister i alle medier .
Vi har hrt nogle her i dag .
Man snyder folk for at vinde lsere eller stemmer og for at delgge Europa .
Det er op til os at sige sandheden .
<P>
Det er en nutidig revolution med henblik p den lektie , vi lrer , for Europa har givet en lektion i demokrati .
I medlemsstaterne br mange parlamenter lade sig inspirere med henblik p at blive mere myndige . Mange regeringer fr mere ansvar .
<P>
Men det er ogs , fru formand , en lektie for fremtiden og en fremtidig revolution p grund af tre aspekter .
Frst og fremmest en strk Kommission , det vil alle have , og alle er enige - selv UPE-gruppen .
Jacques Chirac og Lionel Jospin er enige om det . Det er godt .
Jospin og Schrder er enige . Det er vigtigt .
Schrder , Jospin , Blair er enige . Det havde vi aldrig turde hbe p .
I gr blokerede Major for alt , i dag kalder Blair sammen med Frankrig , Tyskland og de andre medlemsstater p Prodi .
Sikken en revolution for Storbritannien og for Europa !
<P>
Det andet aspekt i den fremtidige revolution er nye kontroller , nye bestemmelser , nye kulturer .
Vi skabte den flles mnt . Vi vil skabe en flles etik for magten i Europa .
Det tredje og sidste element : valg plus ansvarlighed .
Borgerne vlger os . Vi undersger Kommissionen .
Vi kontrollerer den . Det europiske demokrati er noget nyt , og det er op til os at udvide det .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kolleger , igennem flere mneder har vi givet udtryk for vores advarsler til Kommissionen p mder og i personlige samtaler .
Man lyttede ikke , og resultatet er , som det er .
Vi m konstatere , at tiderne har ndret sig , fordi Den Europiske Union i dag har styrken til demokratisk selvrenselse .
Jeg tror , det er et godt budskab til borgerne , at dette er muligt i et sdant demokratisk system , at apparatet ikke slipper af sted med hvad som helst .
<P>
Men vi m ogs konstatere , at dette problem ikke s meget er et sprgsml om enkelte personer .
Der findes mange ordentlige folk ogs i den sidste Kommission , det m vi ikke glemme .
Men vi m konstatere , at dette isr er et strukturelt sprgsml , et sprgsml om manglende effektivitet i de europiske institutioner .
Kun hvis vi ndrer p Kommissionens strukturer , kommer vi ikke til at st i samme situation igen om to r , for at skifte personerne i toppen ud er kun en del af sandheden .
<P>
Derfor har vi brug for bestemte procedurer i forbindelse med nyindsttelsen af Kommissionen .
P den ene side er det sikkert rigtigt , at vi m sende et signal til borgerne fr valget .
P den anden side skal der imidlertid vre tid nok til , at proceduren til indsttelse af Kommissionen indebrer en mulighed for en dramatisk reorganisation af denne institution , og en ny , god kommissionsformand vil ogs udnytte denne procedure og Parlamentet til at stte sin vilje igennem over for apparatet .
Da dette jo s vil vre den Kommission , som skal virke i de nste fem r , skal dette Parlament ogs tage hensyn til det nye Parlament , som skal leve med denne Kommission , som skal acceptere den og fremover ogs skal levere legitimationen for denne Kommission .
<P>
Jeg tror , det kan fre frem til et indlysende kompromis , og jeg tror , at De i rdsformandskabet vil vre i stand til at foresl os en tidsramme , som gr det muligt at forbinde de to ting med hinanden , s vi fr reorganisationen p plads og dermed et bedre Europa .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , kre kolleger , det var beretningen fra ekspertgruppen , som fik gennemfrt , hvad dette Parlament ikke kunne , nemlig at afkrve Kommissionen et politisk ansvar .
Det er en beskmmende erkendelse .
Alle de , som ikke stemte for mistillidserklringen , er blevet belrt om noget andet med beretningen fra ekspertgruppen .
Faktisk str der ikke noget nyt p de 140 sider .
Alligevel har ekspertgruppen benbaret en vis erkendelse ved at konstatere , at Kommissionen som helhed har mistet kontrollen over konomien og embedsmndene . Dermed blev det egentlige problem bragt op til overfladen .
Grnserne for , hvad der kan administreres , begynder at vise sig .
<P>
Kommissionens tilbagetrden var ikke nogen heltedd , men derimod et greb efter silkesnoren , for alternativerne var klare .
Det tillidstab , som denne Kommission har lidt , er s graverende , at der efter vores opfattelse kun kan blive tale om at udskifte hele holdet s hurtigt som muligt , men jeg understreger , at det ikke er nok at udskifte hovederne .
Det er ikke smreformer , men virkelige reformer , der er brug for .
For det frste skal der foretages en grundig gennemgang af Kommissionens strukturer , for det andet er det absolut pkrvet at udvide kontrolbefjelserne , ogs Parlamentets .
Det er ekspertgruppens sande fortjeneste , at denne debat bliver frt , for i sidste ende drejer det sig om , at borgerne ikke lades i stikken med deres krav om demokrati og kontrol .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , selvom de kristelige demokrater var sene til at g over til iden om en ekspertgruppe , som de modsatte sig i januar , bifalder vi i Den Socialdemokratiske Gruppe den kendsgerning , at de nu sttter oprettelsen af ekspertgruppen , og vi ser frem til dens anden beretning , der offentliggres inden for de nste par mneder .
Jeg nsker at fokusere mit bidrag her i eftermiddag p den beretning .
<P>
Jeg vil dog gerne i form af en bemrkning blot sige , at de reformer , vi ser p inden for institutionerne i Den Europiske Union , som den forrige taler sagde , ikke er gjort med at se p de 20 kommissrer .
Det har man i de sidste par mneder fokuseret p , men det , vi skal gre nu , er at finde rsagerne til de omfattende problemer i Kommissionen og , hvad der er mere vigtigt , vi nsker , at ekspertgruppen anbefaler afhjlpningsmidler .
Jeg hber derfor , at ekspertgruppen , nr den mdes i lbet af de nste par uger , og nr den undersger ledelsen i Kommisssionen indgende , vil se nrmere p de strukturelle problemer i Kommissionen .
<P>
Dette er ikke kun et sprgsml om politisk lederskab .
Det vedrrer processerne i forbindelse med personalemssig og konomisk forvaltning .
Det handler om hele ledelsesstrukturen i Kommissionen , forholdet mellem personalet og direktrerne , forholdet mellem direktrerne og generaldirektrerne , forholdet mellem generaldirektrerne og kommissrerne og deres kabinetter .
Det er derfor uhyre vigtigt , at den anden beretning , vi nu skal fokusere p , ser p den ndvendige gennemgribende reform .
Jeg hber , at vi , ved afslutningen p morgendagens afstemning , vedtager en beslutning , der meget klart slr fast , at vi nsker , at ekspertgruppen fremstter disse henstillinger .
Vi nsker ikke udbredt polemik fra ekspertgruppen , vi nsker specifikke henstillinger om , hvad den har opdaget , ikke kun vedrrende de sidste fire r , men ogs om procedurer , der , s vidt vi ved , har fundet sted i Den Europiske Unions offentlige tjenester i mange r .
<P>
Udfordringen bestr nu i , hvordan vi skal reagere p det .
Det afgrende for Den Socialdemokratiske Gruppe er , at vi nsker en ny formand for Kommissionen s hurtigt som muligt , og vi nsker , at den formand tager ekspertgruppens beretning og sikrer , at hvert skridt gennemfres , ikke kun hvad angr de 20 kommissrer , ikke kun hvad angr kulturen i Kommissrkollegiet , men for generaldirektrer , direktrer og hvert ansvars- og ledelsesniveau i Kommissionen .
Hvis vi ikke gr det , vil hele udfoldelsen i de sidste par mneder have vret spild af tid , og vi vil ikke have gjort yderligere fremskridt inden for det , der trods alt er en stor begivenhed for offentligheden i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , hr . Donnelly , rdsformanden sagde , at vi havde gjort brug af vores demokratiske ret og lst vores opgave .
Hvis Kommissionen i sin tid havde vret villig til at give os adgang til alle informationer , ville vi heller ikke have haft brug for ekspertgruppen , og vi er s absolut lige s vel i stand til at udarbejde den anden beretning , som ekspertgruppen er det , hvis vi fr de ndvendige informationer fra Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne slippe en lille bemrkning ud med adresse til Kommissionen og formanden for Kommissionen .
Det er ikke sdan , at krisen begyndte , da reformerne tog fat , tvrtimod , Leonardo kom frst i 1998 , og fru Cressons problemer har vi frst hrt om inden for de seneste mneder .
Derfor er det katastrofalt . Lige s katastrofal er den kendsgerning , at alle de finansielle transaktioner , som Kommissionen har foretaget , og som nu kritiseres i beretningen fra ekspertgruppen , har fet grnt lys af finanskontrollen .
<P>
Men nu et par ord om beretningen fra ekspertgruppen og aktiviteterne her i Parlamentet .
Hvem kan det undre , at Den Socialdemokratiske Gruppe forbd de af kollegerne , som var modstandere af at godkende regnskabet for 1996 , at tage ordet ?
Hvem kan det undre , at Den Socialdemokratiske Gruppe stemte imod ordfreren for OLAF , deres egen kollega hr . Bsch , og hvem kan det undre , at Den Socialdemokratiske Gruppes koordinator i Budgetkontroludvalget nedlagde sit hverv p grund af sin gruppeformands politik ?
Derfor er det sandsynligvis konsekvent , at gruppeformanden frst foreslr et mistillidsvotum for derefter at trkke det tilbage igen .
Hvis Den Socialdemokratiske Gruppe havde forholdt sig s konsekvent i januar , som den gr i dag , havde vi mske haft en fungerende Kommission allerede i dag og kunne have sparet os denne krise , som vi alle sammen taler om i dag !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg er bange for , at vi her med Shakespeares ord oplever stor sthej for ingenting , og jeg tror sledes ikke , at der nu er grundlag for at begynde p en frisk .
Problemet med Kommissionen er jo alle fllesskabsinstitutioners problem uden undtagelse : svig , nepotisme , dslen med penge , uigennemsigtig subsidiepolitik og fyrstelige godtgrelser .
Hvem her i Parlamentet tr sige , at det kun er Kommissionen , der er noget i vejen med ?
<P>
Det forholder sig sledes , at de europiske institutioner uden undtagelse , inklusive Parlamentet , befinder sig for langt vk fra borgerne til stadig at muliggre en normal demokratisk kontrol .
Skandalen med Kommissionen br sledes frem for alt fre til en strre respekt for subsidiaritetsprincippet , til en drastisk afvikling af den europiske subsidierings- og forringspolitik og frem for alt til , at medlemsstaterne og deres regeringer udver strre kontrol .
S lnge det ikke sker , er jeg bange for , at der ikke vil ske nogen principielle forbedringer .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , jeg kan ikke forst , at der er medlemmer , der p smlig vis forsger at udnytte en situation , der er s alvorlig , og det synes jeg er beklageligt .
Vi str over for en krise i Unionens institutioner , som vi straks m sge at lse .
Vi er ndt til at sige , at Europa-Kommissionens fratrdelse var tegn p politisk og personlig lydhrhed hos samtlige medlemmer af Kommissionen .
P den anden side har den ogs vist , at de regler , vi har lavet , fungerer , og dem m vi udvikle .
<P>
Europa-Parlamentet har p beundringsvrdig vis bevaret roen og overblikket og reageret p krisen med modenhed .
Men timen er nu kommet , hvor vores ledere m trffe nogle modige beslutninger , beslutninger som vil have en positiv indvirkning p og styrke EU ' s institutioner .
Modstandere af den europiske id vil mske udnytte denne institutionelle krise til at rette et slag mod netop den id , som er grunden til , at vi alle er her i dag .
<P>
Det er nogle vanskelige beslutninger , der skal trffes .
Men blindgyder og tomrum er alt for farlige .
Vores statsledere er ndt til at trffe hurtige beslutninger og komme med en helt klar lsning .
Det er positivt , at formanden for Rdet har udtalt , at han allerede i april vil komme med et navn p den nye formand for Kommissionen .
Jeg mener dog ikke , det er tilstrkkeligt .
Der m ogs trffes nogle hurtige beslutninger med hensyn til de vrige medlemmer af Europa-Kommissionen .
S kunne eventuelle forfatningsmssige sprgsml bringes i orden , og Rdet og Europa-Parlamentet kunne p grundlag af Amsterdam-traktaten arbejde p at foretage de ndvendige reguleringer .
Vi har her en chance for at straks at genoprette den ndvendige tillid til EU ' s institutioner , og det synes jeg , vi skylder de europiske borgere og selve Den Europiske Unions id .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , den krise , der er opstet i Europa , er p n gang alvorlig og nyttig . Den er alvorlig , fordi den uden tvivl afspejler et vanskeligt jeblik , som er uden fortilflde , men den er ogs nyttig , for som det er blevet sagt , kan vi fra i dag af ikke lngere komme uden om det emne , der hedder institutionsreformer .
Det drejer sig om de institutionsreformer , som skal vedtages og foretages fr udvidelsen , og som skal skabe en mulighed for et konomisk styre i Europa , nemlig i Europa efter euroen .
Det Europa , der har indfrt institutioner som Den Europiske Centralbank for at administrere den monetre politik , er et Europa , som ogs krver et kompetent politisk styre og nogle kompetente politiske institutioner .
Vi gr ind for Centralbankens uafhngighed , men vi gr ind for den som en uafhngighed af en anden politisk magt , som skal eksistere .
I dag kan vi ikke lngere komme uden om dette emne .
<P>
Det , der er sket , er dog ogs nyttigt , fordi man endelig har taget gennemsigtighedsproblemet op .
Vi ved alle , hvor meget det hastede med at behandle dette problem vedrrende gennemsigtigheden i Europa-Kommissionens aktiviteter .
De , der har haft forbindelse til institutionen , og de , der har indgivet ansgninger for at deltage i et eller andet program , har erfaring med mangelen p informationer og mangelen p begrundelser for beslutningerne .
Det er ligeledes nyttigt , fordi man som flge af beretningen fra ekspertgruppen har fet en slags ny moralsk retspraksis , iflge hvilken man fortller politikerne , at det ikke bare er forbudt for dem at gre noget , der ikke er tilladt , men at de heller ikke m gre noget , som ikke er hensigtsmssigt .
Denne moralske retspraksis skal vre en vrdifuld lektie , og ogs lederne i de forskellige lande br rette sig efter den p nationalt plan , hvis vi nsker at gre borgerne venligt stemte over for politikken og over for institutionerne .
Man m ikke gre noget , der ikke er hensigtsmssigt .
<P>
Jeg nsker ogs en hurtig lsning p krisen , og jeg nsker ogs en kompetent formand . Og jeg vil ogs gerne understrege , at hvis det skal vre en strk og kompetent formand , skal det ikke vre en formand , der er indsat for en kort periode , men som er indsat for en tilstrkkelig periode .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , denne krise , som ingen har nsket , og som ingen har kunnet undg , br , fordi den kan vre regenererende og nyskabende , bne en ny tid for vores institutioner og gre dem egnede til at tjene et mere ambitist , et mere gennemsigtigt og naturligvis ogs et mere politisk Europa .
Men ogs mere ansvarligt i sin funktionsmde og i sin kontrol , uden slaphed , uden demagogi , men ogs uden syndebukke .
<P>
Vi har oplevet en autentisk vkstkrise , hvor institutionerne skrumper , mens opgaverne vokser .
Man skal derfor ikke undre sig over den uudslettelige grnse , der adskiller det individuelle ansvar fra det kollektive ansvar eller Fllesskabets ansvar fra regeringernes ansvar .
Vi har i dag ikke engang lovteksternes vished og sikkerhed til at berolige os hverken med hensyn til fortiden eller fremtiden .
<P>
Derfor , hr. formand , kan institutionerne kun finde en politisk udvej , en politisk lsning , hvilket vil sige , at det er op til de ansvarlige politikere , nu frst og fremmest i Rdet og i Parlamentet , hurtigt at finde en lsning p krisen .
Hurtigt , hr. formand , betyder imidlertid ikke overilet .
Det betyder , at Rdet inden for en rimelig frist prsenterer en kandidat til formand for Kommissionen , en formand , der br basere sig p Parlamentets strre demokratiske legitimitet , en helt ndvendig betingelse for en strk Kommission .
Og den , der siger strk , hr. formand , siger holdbar , siger med politisk fremtid .
Kommissioner med midlertidig status kan ikke indfri kravene om reformer og en ny begyndelse for institutionerne .
Parlamentet er parat til hurtigt at lse en krise , der , hvis den fr lov til at vare ved , kun vil gavne Europas fjender og svkke det konomisk .
Derfor skal dets krav imdekommes , men det er beredt p i politisk samarbejde med Rdet at finde frem til en lsning .
<P>
Denne krise , hr. formand , har ikke Bruxelles som epicenter , men har sin oprindelse i alle de 15 landes hovedstder .
Det er nu Rdets opgave , isr det tyske formandskabs opgave , at lgge kortene p bordet og ogs ptage sig sit ansvar .
Vi vil her vre p vores pladser og afvente dets forslag .
Efter hvad den fungerende formand for Rdet i dag har sagt , ser det ud til , at Rdet er p rette vej , den sunde fornufts vej .
Gid det m vre sledes !
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i denne forhandling om Kommissionens fratrden og om det kommende topmde i Berlin vil jeg begynde med at takke de gode kommissrer for alt det arbejde , som de har gjort i de forlbne r .
Det er rgerligt , at det skulle komme s vidt , og at der i januar ikke blev reageret positivt p en appel fra Parlamentet , ogs fra en stor del af min gruppe , om at afstte de kritiserede kommissrer .
Hvis det var sket i januar , ville bde Kommissionen og Parlamentet vre kommet styrket ud af denne strid .
Nu er de gode kommissrer revet med af de drlige .
Det er simpelthen rgerligt .
Jeg ser ogs kritisk hen p vores socialdemokratiske venner , for hvis de havde hjulpet os med dette beslutningsforslag i januar , var der ikke sket , hvad der nu er sket .
<P>
Vi sttter hele Kommissionens fratrden som noget uundgeligt .
Vi hber , at der meget hurtigt kommer en ny Kommission , frst og fremmest en kommissionsformand .
Det skal imidlertid efter vores opfattelse vre en midlertidig Kommission . For en rigtig definitiv Kommission kan frst ansttes efter valget .
Det forekommer mig at vre en normal demokratisk regel .
Heller ikke i vores medlemsstater er der frst regeringsdannelse og derefter valg , men det foregr omvendt .
<P>
For s vidt angr valget af formanden , ville det egentlig vre udmrket , hvis Parlamentet kunne opstille en kandidatliste .
Der er , s vidt jeg har forstet , tre kandidater : hr . Prodi , hr .
Solana og hr .
Kok . Efter min opfattelse kunne de alle tre blive formand , men hvis De sprger om , hvem jeg personligt foretrkker , ser jeg helst den politisk beslgtede , hr .
Prodi , komme her .
For mit vedkommende sttter jeg ham . En , som leder det italienske bureaukrati og den italienske konomi i de rette baner , kan ogs klare Bruxelles .
For mit vedkommende er Prodi sledes hjertelig velkommen .
<P>
Jeg har lige en enkelt bemrkning om Agenda 2000 , for den vil ogs blive taget op i Berlin .
Jeg hber helhjertet , at landbrugspolitikken bliver korrigeret , for den mde , hvorp den nu former sig , er ikke god .
Jeg hber , at strukturfondene bliver korrigeret .
Jeg hber frem for alt , at Nederlandene vil have flere fordele af Agenda 2000 , end det nu ser ud til . For den nuvrende nederlandske regering kan godt forberede sig lidt bedre , end den nu har gjort .
P dette omrde afventer vi i spnding , om resultaterne er bedre , end de nu ser ud til .
Hvad det angr , ser vi med lige s stor interesse p Agenda 2000 som p en ny Kommissions tiltrden .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , de nederlandske medlemmer af De Europiske Socialdemokraters Gruppe synes , at Kommissionen med sin beslutning om at trde tilbage har truffet den eneste rigtige beslutning , som var mulig p grund af konklusionerne i beretningen fra ekspertgruppen .
Det er sledes noget andet , end hvad fru Maij-Weggen netop sagde , nemlig afskedigelsen af to kommissrer p grundlag af beskyldninger om svig , og at afskedigelsen skal betragtes som det forelbige resultat af en proces .
Derfor er det vigtigere , at Parlamentet nu enigt arbejder videre i retning af en ny stilling i forhold til Rdet , end at det fastslr , hvilken gruppe der satte denne proces i gang
<P>
Denne nye stilling , denne nye kultur skal give sig udtryk i gennemfrelsen af adfrdskodeksen . Udviklingen af kommissrers individuelle ansvar , reformen af vedtgterne for tjenestemnd og statutten for medlemmerne .
Kommissionens nye holdning med hensyn til arbejdsmden og holdningen til Parlamentet kan man kort sammenfatte som enden p arrogancen .
Det er uden tvivl en fordel for Parlamentet , sfremt den ikke erstattes af Rdets arrogance .
Mske vil det vre vanskeligt for Rdet at arbejde under tidspres .
Men alligevel er det af strste betydning , at der hurtigst muligt kommer en ny Kommission endnu inden valget af et nyt Europa-Parlament .
<P>
Der skal nemlig udarbejdes et ambitist arbejdsprogram , som skal vurderes af Europa-Parlamentet , navnlig det nuvrende Parlament er i stand til rde den nye Kommission med hensyn til , hvilke reformer der skal finde sted .
En ny Kommission skal forpligte sig hertil .
Parlamentet kan derefter p ny bedmme den nye Kommission ud fra dens arbejdsprogram ved begyndelsen af dens nye tjenesteperiode i 2000 .
<P>
Vi vil alts have en ny Kommission for fem et halvt r med en prvetid p et halvt r .
Hvis en Kommission er god , behver den ikke vre bange for , at Parlamentet p ny eksaminerer den . For nr alt kommer til alt , bedmmes ministre til stadighed i ethvert normalt demokratisk fungerende nationalt parlament .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , hvis man stter sig ned og analyserer det sidste rs begivenheder , vil man se , at der er mange ting , som har vret oppe til debat .
Der er ingen tvivl om , at der ogs er personer , der er blevet uretfrdigt behandlet , for mange af dem , som er blevet tvunget til at g af , burde ikke vre get af .
Hele denne rkke af begivenheder har ogs vret genstand for snversynet politisk udnyttelse fra forskellige sider .
Men sket er sket , og det , vi skal koncentrere os om nu , er at se p , hvad vi kan lre af disse begivenheder , og hvordan vi kan udnytte dem til strst mulig gavn for Den Europiske Union og for hele verden .
<P>
Jeg tror , at noget meget grundlggende og fundamentalt i denne sammenhng er erkendelsen af , at Europa-Parlamentet spiller en langt vigtigere rolle , end de vrige institutioner har vret villige til at acceptere .
Og Europa-Parlamentet m fra nu af leve op til de forventninger , der er skabt hos de europiske befolkninger med hensyn til , hvordan det br hndtere disse sprgsml .
Der er ogs andre , der skal tage ved lre .
Rdet har f.eks. haft alt for travlt med at give decharge uden at undersge de reelle kendsgerninger .
Og hvis Kommissionen ogs havde handlet anderledes i visse tilflde , havde vi ikke stet i den situation , vi str i i dag .
Men det mest basale , vi kan lre af dette , er , at vi er ndt til at handle ansvarligt over for de mennesker , som skal vlge os om ganske kort tid .
<P>
Og dette ansvar glder ogs for medlemmerne af Rdet .
For hvis de ikke trffer den rigtige beslutning , der giver Den Europiske Unions institutioner mulighed for at operere fornuftigt og i et fornuftigt samarbejde i de krisetider , vi er i lige nu , og vi alt for lnge bliver holdt i en situation nsten uden ledelse , er jeg meget bange for , at vi ikke har lrt , hvad vi skulle af denne krise , og s vil det hele vre forgves .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , p dette tidspunkt i debatten er det meste vel allerede blevet sagt .
De fleste har jo konstateret , at det , som er sket i den seneste uge , ikke er noget , som vi kan bifalde , men det kan mske alligevel vre en ndvendig udladning for at rense luften , bde i forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen og for p langt sigt at kunne genoprette medborgernes tillid til Unionen .
<P>
Jeg mener , at vi i dag tydeligt kan drage den konklusion , at vi havde brug for tiden fra januar til marts til at f denne beretning . Den giver os nemlig et helt andet grundlag for en konstruktiv forbedring for fremtiden end det , vi havde i januar .
Jeg er imponeret over det hurtige og effektive arbejde , som ekspertgruppen har udfrt .
<P>
Der er jo blevet fremfrt den kritik , at det var en fejl at lade udenforstende eksperter gre det , og at Parlamentet burde have gjort dette arbejde selv .
Jeg tror dog ikke , at det i den politiserede situation , som vi befandt os i , var muligt for Parlamentet at foretage denne undersgelse .
Jeg mener ogs helt generelt , at man af og til m ty til en udenforstende bedmmelse .
Det er ndvendigt , selvom det kan fles svrt , eftersom det er svrt at se lsningerne , nr man befinder sig midt i arbejdet og rutinerne .
<P>
Lad os nu hbe , at denne beretning virkelig bliver et pejlemrke for en ordentlig reform af Kommissionens arbejde - og , mske som det allervigtigste , det , der er blevet sagt om og om igen i denne uge : Der skal vre get benhed og get indsigt , hvilket Parlamentet ogs har krvet flere gange .
S sent som i januar vedtog vi meget konstruktive forslag p dette omrde .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , fra i dag af trder Parlamentet ind i en ny ra .
Jeg er fristet til at omformulere Goethes bermte ord i Valmy : De europiske institutioner trder ind i en ny ra og en ny kultur trnger sig p .
Denne kultur er demokratiet .
<P>
Er vi denne kultur vrdige ?
Jeg mener , at vi sammen skal lse den flles udfordring .
Det er frst og fremmest Kommissionen , der skal tage denne udfordring op . Den har lnge vret en urrlig institution , der var stttet af et kor af tilhngere .
Den bliver fremover en tvrnational organisme , der hele tiden vil vre underlagt en kontrol af befolkningernes reprsentant .
Det er irriterende , men sdan er det .
<P>
Parlamentet skal ogs tage udfordringen op .
Parlamentet er blevet en vigtig aktr i det institutionelle spil . Men som man siger i mit land : Adel forpligter .
Med dette nye ansvar flger pligter . Vil vi kunne indg i bindende partnerskaber og vre i stand til at sttte Kommissionen - uden hvilken ingen af os er noget vrd - eller vil vi opfre os som smlige og lunefulde personer , der har tilranet sig en magt , der ikke tilkommer dem ?
Vi skal vre ansvarlige .
<P>
Men ogs Rdet skal tage denne nye udfordring op .
Det skal - som budgetansvarlig i fllesskab med os - srge for at give Kommissionen de ndvendige administrative aktionsmidler .
Vi forventer det i de finansielle overslag - kategori 5 - hr. formand .
Og ogs Rdet skal fuldt ud overholde demokratiets regler .
<P>
Endelig skal staterne tage udfordringen op .
I Amsterdam glemte man fuldstndig en reform af Kommissionen .
Nu m vi udnvne en rigtig Kommission , som fungerer , bde hvad angr Kollegiet og formanden .
Fristerne skal overholdes . Udfordringerne skal overkommes i fllesskab , ellers taber vi alt i fllesskab .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens fratrden var retfrdiggjort og ndvendig p baggrund af beretningen fra ekspertgruppen , og det glder mig , at s mange kolleger i dag er enige i beretningen og dens resultat , selvom de var imod , at man skulle nedstte denne gruppe .
Man har lov at blive klogere .
<P>
For det andet var beretningen fra ekspertgruppen streng , men ikke unfair , for jeg mener , at jo lngere vk fra borgeren dennes penge bliver givet ud , desto strengere m kriterierne for administrationen og regnskabsfringen vre .
For det tredje mtte EU-Kommissionen trde tilbage , fordi den var alt for svag i forhold til Rdet .
P den anden side havde den tit spillet den overlegne i forhold til Parlamentet .
For det fjerde har vi brug for en strk Kommission med en strk formand .
Kun en sdan Kommission er en jvnbyrdig og egnet partner for Parlamentet .
Strk betyder imidlertid ogs ben , gennemsigtig og uden hemmelighedskrmmeri .
<P>
For det femte har vi brug for en ny balance mellem Kommissionens kollegialitet og det individuelle ansvar .
Borgerne skal kunne mrke den samlede Kommissions ansvar , men ogs hver enkelt kommissrs ansvar .
For det sjette har nogle slet og ret erklret denne krise i Kommissionen for en EU-krise , men EU m og vil vise sig at vre livsduelig , isr , nr den reagerer hurtigt , og jeg hber , at formandskabet kan komme igennem med sine forslag i Rdet i Berlin .
<P>
For det syvende har vi brug for et nyt mandskab , ikke bare en ny formand .
Kommissionen skal forny sig , s det kan ses , med nye ansigter .
For det ottende er der nogle , der mener , at de skal og br udnytte Kommissionens utilstrkkelighed og fejl til at svkke Kommissionen , ja , sgar EU .
Det er efter min opfattelse forkert , og jeg afviser denne holdning .
For det niende har vi opnet meget i EU , ogs med denne Kommission , som nu er trdt tilbage , men jeg tror ikke , det er nok med et flles konomisk omrde og en flles valuta .
For det tiende m vi forstte med at arbejde hen mod en miljunion og en social union . Vi m fortsat arbejde frem mod den politiske union , og vi har brug for en Kommission og en kommissionsformand , som fuldt ud vil ptage sig dette ansvar .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , som folk har ppeget under denne debat , er det vigtigt , at dette er en krise i Kommissionen .
Det er ikke en krise i Den Europiske Union .
Vores borgere har derfor p nuvrende tidspunkt brug for at blive forsikret for , at der ikke er noget i den nuvrende krise , som traktaterne ikke tager hjde for , og som ikke kan klares , hvilket kun Ministerrdet , Parlamentet og det administrative personale , der fortstter med det vigtige opgaver , der skal udfres , f.eks. gennemfrelsen af Agenda 2000 og regulering af euroen , kan gre .
<P>
Mange i Parlamentet er stolte af og tilfredse med den rolle , Parlamentet har spillet i denne sammenhng .
Efter min mening har Parlamentet dog tumlet af sted snarere end planlagt en meget omhyggelig strategi i forbindelse med alt det , der er sket .
For det frste besluttede Budgetkontroludvalget med et snvert flertal at meddele decharge .
Parlamentet ngtede at meddele decharge , men stemte senere for et tillidsvotum til Kommissionen og dens formand .
Formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe stemte for at meddele decharge og stemte ligeledes for tillid til Kommissionen . Hr .
Cox , formand for Den Liberale Gruppe stemte for at meddele decharge .
Vi br derfor huske p , at det ikke stod helt klart fra begyndelsen , i hvilken retning vi bevgede os .
<P>
Undersgelsesudvalget kom frem med sine resultater , og det virker som om , at det er disse resultater , som ikke indeholdt noget nyt , der frte til Kommissionens fratrden .
Undersgelsesudvalget tydeliggjorde det bedre , end Parlamentet nogensinde har vret i stand til , s offentligheden klart kunne lse , hvor fejlene l .
Jeg mener , at konsekvenserne har stet i misforhold til Kommissionens forsmmelse som kollegium .
Kommissionens forsmmelser har vret der lnge .
Forsmmelserne har vret tydelige , idet vi gav dem for mange opgaver uden at give dem ressourcerne til at udfre dem .
Jeg beklager , at et par kommissrer ikke levede op til deres ansvar , men jeg er ked af , at s mange gode folk , herunder formanden , hr . Santer , der har udfrt meget vigtigt arbejde og opnet s stor succes , i Europas jne har fet et drligt omdmme , nr de i realiteten er hderlige mennesker , der har gjort et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , kre kolleger , man har i forbindelse med Kommissionens fratrden talt meget om en institutionel krise og en politisk krise .
Jeg vil snarere tale om en vkstkrise .
<P>
Da Jacques Delors var formand for Kommissionen , trngte denne sledes kraftigt ind p det politiske omrde , p de omrder af europisk politik , der i vrigt for strstedelens vedkommende blev stadfstet med Maastricht-traktaten : det indre marked , Den konomiske og Monetre Union og det europiske statsborgerskab .
Vi tog udgangspunkt i Kommissionens klassiske plan og har ikke kunnet lre noget heraf .
<P>
Det kunne heller ikke de medlemsstater , som gik glip af Amsterdam-traktaten , fordi de ikke kunne tage problemerne op i forbindelse med omdannelse af Unionens institutioner .
Ogs Parlamentet , som sommetider har vret for tilbageholdende i sin holdning til denne traktat , og som ikke kunne tage den nskede fring i denne forbindelse .
Endelig - og isr - Kommissionen , som mere end nogen andre var den bedst placerede til at bedmme , i hvilken grad dens organisation og funktion var blevet uklar i forhold til de opgaver , der blev givet den , som den accepterede , og som den krvede .
<P>
Alts er linjen i dag klar for den nye formand og den nye Kommission .
Det vil vre at opfre sig - inden dette bliver lovbestemt - som en veritabel europisk regering med alt , hvad dette forudstter af gennemsigtighed og effektivitet med hensyn til organisationen af forvaltningen .
Den teknokratiske kultur skal - som hr . Bourlanges sagde - erstattes af en demokratisk kultur .
<P>
Jeg mener , at dette er Den Socialdemokratiske Gruppes store fortjeneste , for hvem det med en tlmodig strategi netop er lykkes at prikke hul p den byld , der bragte forrdnelse til vores institutioner .
I stedet for at give sig hen til politipolitik , landsbysknderier og regnskabsforordninger har vi tvunget Parlamentet til at fremstte en politisk gestus , og nr Den Europiske Union fremover drager fordel af dette , er det vores gruppe , den kan takke .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne komme med en bemrkning p vegne af mange medlemmer om Kommissionens store uhflighed ved ikke at vre til stede ved denne debat .
Det gr Rdet re , at det i det mindste er reprsenteret ved COREPER .
<P>
Jeg er formentlig den person , der er mindst overrasket over ekspertgruppens resultater , da jeg , som mange kolleger er bekendt med , siden 1990 har fulgt svindelen i GDXXIII .
Dette er i hj grad uddybet i beretningen , men der er ikke noget nyt i det .
Jeg mener , at betnkningen af vores kollega fru Wemheuer fra den socialdemokratiske side , som ikke har talt her til aften , og som trdte tilbage fra Budgetkontroludvalget i protest over Den Socialdemokratiske Gruppes holdning fr jul , faktisk undersgte de institutionelle sprgsml , der skulle undersges af ekspertgruppen .
<P>
I afsnit 1 i den beslutning , Parlamentet vedtog i januar , blev ekspertgruppen faktisk anmodet om at undersge den mde , hvorp Europa-Kommissionen systematisk dkker over svindel , drlig ledelse og korruption , og det er ikke i beretningen , om jeg s m sige , isr i forhold til sagaen om turisme .
Det eneste , vi egentlig har set , er en forsinkelse p tre mneder i forbindelse med Elles-betnkningen , der blev sendt tilbage til udvalget i december trods socialdemokratiske nsker .
Den indeholdt en rkke reformer , der kunne have vret bragt i stand allerede da . Hr .
Van Buitenens vidneudsagn blev rundsendt i Parlamentet den 9. december og indeholdt alle de oplysninger , Parlamentet behvede med henblik p et forslag om mistillidsvotum , muligvis til enkelte kommissrer , p davrende tidspunkt .
Skylden for den krise , der har udviklet sig i lbet af de sidste tre mneder , ligger derfor hos fru Green .
Jeg beskrev hende som den mest forvirrede kvinde i Europa , og jeg mener stadig , det er den bedste beskrivelse af hende .
<P>
Den beretning , vi derfor her debatteret her til aften , er Van Buitenen II .
Der er meget lidt nyt i den , og jeg nsker blot at sige til Rdet , at ekspertgruppens beretning , hvis den anbefaler en fundamental ndring af vedtgten for tjenestemnd og den mde , hvorp Kommissionen opererer , vil have opnet noget .
<P>
Lad mig blot ppege over for Parlamentet , at ingen medlemsstat p noget tidspunkt i lbet af de forgangne 18 mneder gennem COREPER eller andetsteds har anmodet om reformen af institutionerne .
Det er p hje tid , de gjorde det .
<SPEAKER ID=75 NAME="Blak">
Hr. formand , vismandsrapportens konklusioner er helt klare .
Kommissionen har mistet den politiske kontrol med sin administration .
Det er faktisk den mest skrmmende konklusion i rapporten .
Det betyder nemlig , at de ansatte i Kommissionen kan kre derudad uden styring og overordnede politiske retningslinjer .
I et sdant klima kan korruption , nepotisme og uregelmssigheder trives .
Nste vismandsrapport bliver heldigvis en endevending af embedsmandskulturen i Kommissionen , og det er her , de strste slag skal kmpes .
Vi skal have en omfattende personalereform , der efter min mening br indeholde et opgr med livstidsansttelser og i stedet indfre remlsansttelser .
Nu skal der selvflgelig ikke drives hetz p embedsmndene i Kommissionen som sdan .
Der er mange , der arbejder godt og flittigt , men det skal vre muligt at smide de rdne bler ud .
Det bliver en hrd kamp .
Personaleorganisationerne vil kmpe med nb og kler , nr de ser de enestende privilegier forsvinde .
Vismandsrapporten placerer et kollektivt ansvar p kommissrerne , de har endelig accepteret deres kollektive ansvar , og de er get i samlet flok .
Det kan vi jo se - de er ikke til stede i aften .
I Parlamentet ville vi have afsat hele Kommissionen , hvis de ikke selv var get .
<P>
I den danske socialdemokratiske delegation er vi derfor enige om ikke at stemme for en genindsttelse af en Kommission , der er nsten magen til den , vi lige har afsat .
Det er ikke et personsprgsml , selvom en enkelt person har prvet at gre det til det .
Det er et sprgsml om principper , og vi vil opfordre vores kolleger til at stte nationale partipolitiske hensyn til side .
Der m nyt blod til .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med en opsang til Rdet .
Nu m det vre slut med de femten gummistemplers politik !
De nationale regeringer har overhovedet ikke vist noget ansvar i denne sag .
De har r efter r godkendt regnskaberne uden at blinke , s mske skulle vi overveje at fyre Rdet i nste omgang .
S vil jeg godt sige til min ven , McMillan-Scott , at jeg synes , det er plat at genere Pauline Green , nr hun ikke er til stede , men det er jo kendetegnende for , hvad de konservative str for i England .
De er nogle platugler !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , krisen i Europa-Kommissionen , som har ulmet lnge , har med Kommissionens tilbagetrden sendt et tydeligt signal , og det var p hje tid .
Bruxelles har fet sit Watergate , og nu skal der drages konsekvenser for at overvinde tillidskrisen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , mellem offentligheden og Den Europiske Union i det hele taget .
Krisen i Europa-Kommissionen vedrrer ikke kun Kommissionen .
Der er snarere tale om en krise for Den Europiske Union .
For at overvinde denne krise er der brug for jeblikkelige initiativer og mere varige reformer .
Til de jeblikkelige initiativer hrer , at medlemsstaterne i Den Europiske Union skal udpege en ny kommissionsformand , helst allerede i Berlin , og at de kommissrer , som er blevet klart kritiseret i beretningen fra ekspertgruppen , ikke deltager i den kommende Kommission .
<P>
Til de mere varige reformer hrer , at Rdet hurtigst muligt fastlgger en procedure , som gr det muligt at drage enkelte kommissrer til ansvar i tilflde af fejl , drlig administration og svig .
De ndvendigheder , som Den Europiske Union er konfronteret med i dag , har lnge vret ude af trit med den politiske realitets krav .
Her indeholder Amsterdam-traktaten vsentlige forbedringer .
De er imidlertid ikke nok i sig selv .
Senest i forbindelse med en ny regeringskonference m der fastlgges en procedure , som gr det muligt at stille enkelte kommissrer til ansvar .
Der skal ogs ske en gennemgribende forbedring af bekmpelsen af svig .
80 % af svindelen foregr i de enkelte medlemsstater .
For at afskaffe disse misforhold er der ikke bare brug for en uafhngig svindelbekmpelsesmyndighed OLAF , det er ogs ndvendigt at udvide Revisionsrettens kompetence .
Den skal kunne efterforske p stedet i samarbejde med regionale og nationale hjesteretter og myndigheder .
<P>
Europa-Parlamentets kontrolret m under ingen omstndigheder svkkes .
Vismandsrapporten fra ekspertgruppen var vrdifuld , men den br afsluttes den 20. april , og den br isr undersge embedsmandsniveauet , for det m ikke glde for denne Kommission , at kommissrer kommer og gr , og embedsmnd bestr !
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , Europa-Kommissionen fratrdte , fordi en uafhngig ekspertgruppe konkluderede , at Kommissionens ledelse var drlig .
Kommissionsformand Santer drog de helt rigtige konklusioner og tog ansvaret for dette .
Processen har vist , at det var meget vigtigt at nedstte Den Uafhngige Ekspertgruppe , fordi vi udelukkende ved hjlp af deres arbejde har fet fat i faktiske problemer .
Uden dette arbejde var sagen blevet fejet ind under gulvtppet ved , at vi eventuelt havde fet afsat to eller tre kommissionsmedlemmer for at statuere et eksempel .
Nr vi nu lser beretningen , virker det , som om at det nok ikke engang var lykkedes for os at f je p alt med de rette begrundelser .
<P>
Vi m dog ikke glemme , at vi i fremtiden har brug for et godt samarbejde med Rdet .
En ny Kommission skal udnvnes hurtigt . Det var rart at hre reprsentanten fra formandsstaten sige , at Amsterdam-traktaten skal respekteres i denne forbindelse .
Ved drftelsen af disse magtstrukturer er der grund til at erindre , at det vigtigste p dagsordenen ved det kommende topmde i Berlin er godkendelsen af Agenda 2000 , og for situationen i dag er det meget vigtigt , at det lykkes i Berlin .
<P>
Her er der ogs fremkommet indlg for , at der i den nye Kommission ikke kan vre medlemmer fra den nuvrende Kommission .
Jeg mener , at dette skal undersges nrmere ud fra , hvad vi vil have ud af Kommissionen .
Formlet br vre at forbedre arbejds- og administrationskulturer i Kommissionen , og Kommissionen skal best af personer , som er i stand til at gennemfre dette .
Den nuvrende situation skal udnyttes .
Vi skal have tid og krfter til fornyelser og sdanne mennesker til at lede fornyelser , som virkelig er i stand til at realisere dem .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , Jacques Santer har udvist politisk mod .
Ved at g af sammen med sin Kommission lever han op til sit fulde ansvar , og jeg hylder dette trk .
Men jeg beklager samtidig , at en Kommission , der har gjort et glimrende arbejde gennem hele perioden , er blevet tvunget til at g af .
Hvis fru Cresson i januar , da hendes drlige ledelse blev kendt , var get af sig selv , som hun burde , var vi ikke i dag kastet ud i en sdan politisk krise p europisk niveau .
<P>
Jeg hber ikke , at nationale eskapader , som dem fru Cresson har praktiseret , bliver mulige i den nye Kommission . En ny Kommission , der , hvis det str til mig , skal vre strk og godkendes af det nye Parlament , der skal vlges til juni .
<P>
Jeg ville ogs gerne benytte mig af lejligheden til , hr. formand , at hylde hr . Jacques Santer og strstedelen af hans Kommission , som har ivrksat projekter af historisk omfang : euroen , udvidelsen , Agenda 2000 .
Den har desuden gennemfrt fundamentale reformer med henblik p en mere effektiv bekmpelse af korruption .
<P>
Historiens ironi vil , at Santer-kommissionen blev det frste offer for egne reformer .
Lad os hbe , at de initiativer , der er taget under Santer-kommissionen , vil gre det muligt for efterflgerne at udvise strre gennemsigtighed og mere demokrati og effektivitet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg er virkelig rystet over bemrkningerne fra de konservative og deres formand her til aften , men de overrasker mig ikke .
Det bekrfter blot det , jeg altid har ment om dem .
<P>
Ikke desto mindre giver denne beretning os en mulighed for en frisk start .
Med  os  mener jeg samtlige institutioner i Den Europiske Union .
Reformen af Kommissionen er begyndelsen .
Ministerrdet og de nationale regeringer skal ogs undersge sig selv kritisk og sprge , om de altid har handlet i Unionens interesse .
<P>
Ministerrdet vil trffe meget vigtige beslutninger i denne uge , som vi ved fr en langvarig indvirkning p Den Europiske Unions fremtidige succes og trovrdighed .
Lad os hbe , at de trffer disse beslutninger i samme nd af benhed , ansvarlighed og respekt for demokratiet , som de med rette forlanger af Kommissionen .
<P>
Kommissionen er fundet skyldig i pligtforsmmelse .
Jeg vil foresl , at man frst og fremmest rder bod p dette , ved at alle aftaler og kontrakter bent bekendtgres , uafhngigt afgres og nje undersges af Parlamentet .
Personalet i Kommissionen br ophre med imperiebygning og optrde kollektivt til Fllesskabets bedste .
<P>
Praksissen med , at der faktisk er en national kvote for udnvnelse af verste tjenestemnd i Kommissionen , skal slutte . Kommissrerne br have ret til at udpege et personligt kabinet , men det skal gres med fuld gennemsigtighed .
Hver kommissr br skulle retfrdiggre udnvnelserne ved offentliggrelse af oplysninger om personens forudstninger for jobbet over for en uafhngig rdgiver .
Hvert kabinetsmedlem br ubetinget skulle fratrde sit embede samtidig med kommissren .
Slut med at kaste sig ud i vigtige stillinger for personalet i Kommissionen .
<P>
Hvad angr de nationale regeringers rolle , er disse og andre reformer absolut ndvendige .
Offenligheden skal vide , at det ofte er praksis i regeringer og Ministerrdet at give Kommissionen skylden , nr noget gr galt .
Som det er blevet ppeget , administreres strstedelen af EU-finansieringen faktisk af de nationale regeringer , og der er omfattende bevis p svindel og pligtforsmmelse inden for dette omrde .
Det er regeringernes ansvar at tage fat p det .
<P>
Og afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne sige , at for s vidt angr Ministerrdets rolle , ved vi , at de mdes privat .
De hrer til et af de f tilbagevrende ledende organer i Europa , hvor beslutningerne trffes bag lukkede dre , og det skal stoppes .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , den virkelig afgrende af beretningens konklusioner , er den , der fremgr af det sidste afsnit , der giver udtryk for , at det trods den ansvarsforflygtigelse , som undersgelsen har konstateret , er kommissrerne som kollegium , som kollegialt organ , der m drages til ansvar .
Over for en sdan konklusion kunne Kommissionen ikke gre andet end at trde tilbage , hvad den s gjorde med fuld vrdighed .
<P>
Denne krise er kommet p det vrst mulige tidspunkt , hvor Unionen befinder sig i slutfasen af forhandlingerne omkring Agenda 2000 , som en god del af vores flles fremtid afhnger af , og isr for samhrighedslandene , som f.eks. mit eget land , for de kommende medlemmer stfra og for vores landmnd .
Visse politiske krfters iver efter at slagte denne Kommission fr mig til at mistnke dem for , at en svag Kommission ville passe ind i deres interesser , fordi det med en svag Kommission teoretisk ville vre lettere at f gennemfrt deres minimalistiske planer for Unionens fremtid .
<P>
Jeg mener , at det vil vre fornuftigere at lade denne Kommission fungere videre , fordi den kender til de sager , der er under forhandling , og den derfor kan sikre en hurtigere , mere effektiv og afbalanceret sagsbehandling .
Vi er imidlertid bne over for andre fornuftige lsninger .
Det afgrende er , at forhandlingsrytmen og -ligevgten omkring Agenda 2000 ikke pvirkes , og at Unionens strategiske interesser ikke bringes i fare .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg er imod endnu en beretning fra ekspertgruppen .
Vi har brug for en strk Kommission , hvor det politiske ansvar dominerer over bureaukratiet .
Vi har brug for et Parlament , der er aktivt i dets budgetkontrolfunktioner , og vi har brug for et organ til effektivt at bekmpe svig .
Hvis det , vi har nu , ikke er nok , m vi skride til de ndvendige reformer .
Men vi kan ikke viderefre undtagelseslsninger i det uendelige .
Det er p tide , at institutionerne fungerer og ptager sig deres politiske ansvar .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , tillad mig frst at hylde min landsmand , Jacques Santer , der ikke er fra mit parti , men hvis betydningsfulde arbejde i spidsen for Kommissionen jeg respekterer .
Jeg ville gerne her understrege Jacques Santers politiske succeser , men ogs det onde , der frte til hans fald , og jeg vil ogs sige , at hans eget politiske parti brer et stort ansvar herfor .
<P>
Hr. formand , alle har sagt , at vi snarest m have en ny strk Kommission , der er i stand til at gennemfre vidtgende reformer .
Jeg tilslutter mig naturligvis dette princip . Jeg vil dog gerne fremhve den nye situation , vi vil befinde os i .
<P>
Den nye Kommission skal godkendes af Parlamentet . Formanden , den nye formand for Kommissionen , vil blive udnvnt af Parlamentet p grundlag af et program .
Mellem Parlamentet og Kommissionen vil der komme en ny forbindelse . Det vil blive Kommissionen og dens program , som Parlamentet skal godkende for valgperioden .
Sledes vil Parlamentet , der godkender Kommissionen vre bundet af en valgperiodekontrakt . Den skal disciplinere sig og vre politisk moden .
Det vil blive ndvendigt at finde et stabilt flertal til at realisere det , som Kommissionen vil foresl . Parlamentet kan ikke lngere stille sig tilfreds med skiftende flertal , med risiko for at give sig over for enhver form for afpresning , navnlig fra de euroskeptiske eller antieuropiske grupper .
<P>
Dette parlamentariske demokrati , hr. formand , som sledes indfres i Europa , krver ogs , at Parlamentet er legitimeret af sine vlgere . Derfor er jeg personligt mod , at det er det gamle parlament , der godkender den nye Kommission .
Det br vre det nye Parlament , der findes ved valget den 13. juni .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , Socialdemokraterne har et stort ansvar for , at EU nu befinder sig i en konstitutionel krise .
I december sidste r stemte de for at give Kommissionen ansvarsfrihed for dens forvaltning .
Dette og den holdning , som afspejledes heri , og som gik forud for denne afstemning , har indebret , at Kommissionen ikke har flt sig tilstrkkeligt presset til at gennemfre reformer s tidligt , at den nuvrende situation kunne vre undget .
I januar stttede Socialdemokraterne ogs Kommissionen ved at stemme mod et forslag til mistillidsvotum .
<P>
I den situation , som vi nu er havnet i , er det ndvendigt , at en ny Kommission med mandat frem til r 2000 kan tiltrde fr valget til Europa-Parlamentet i juni i r .
Andet ville vlgerne ikke kunne forst .
Det er ogs ndvendigt , fordi Kommissionen har en central rolle , nr det handler om at tage initiativ og overvge , at traktaten efterleves .
Med alle disse store sprgsml p dagsordenen krves det nu , at det politiske arbejde virkelig kan fortstte .
<P>
Hvad forskellige regeringer end mtte erklre , varer mandattiden for denne nye Kommission imidlertid kun frem til udgangen af dette r .
Det nyvalgte Europa-Parlament skal undersge , hvilken formand og hvilken Kommission Unionen skal have i perioden 2000-2004 .
Overgangen til en ny valuta skal respekteres i overensstemmelse med traktaten .
Processen og tidsplanen kompliceres af , at man skal udvlge en kommission i to trin , at det nuvrende Parlaments resterende mandatperiode er s kort , og at man skal anvende to forskellige traktater .
I denne proces er Europa-Parlamentets betydning kommet til at fremst klart .
Ministerrdet har ikke presset p for nogen administrative reformer .
Men for at Parlamentet skal kunne tale med vgt , er det vigtigt , at der ikke kan rettes nogen kritik mod Parlamentets egne forhold .
Det er godt , at Parlamentet i forskellige trin har foretaget vigtige ndringer i de arbejdsvilkr , der glder her .
Et nyt forslag til vedtgt for medlemmerne af Europa-Parlamentet er blevet fremsat i Ministerrdet til godkendelse .
Selv dette sprgsml burde kunne frdigbehandles fr valget til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Kommissionens fratrdelse efter offentliggrelse af beretningen fra ekspertgruppen var en rigtig konklusion .
Siden marts 1998 har Parlamentets PPE-gruppe konsekvent afslret fejltrin i Kommissionens arbejde .
Resultaterne af beretningen , som frte til fratrdelsen , fremlgger blot n gang til arbejdet fra Budgetkontroludvalget sort p hvidt .
Det havde vret rimeligt , at medlemmerne af Kommissionen , som blev beskyldt for forsmmelser , drlig administration og nepotisme , selv havde forstet at fratrde set i lyset af de tidligere oplysninger , specielt fordi Parlamentet ikke har ret til at afskedige enkelte medlemmer af Kommissionen .
Fremover er det ndvendigt grundigt at klarlgge bestanddelene i suppedasen og ligeledes se p embedsmndenes arbejde .
Fortsttelse af ekspertgruppens arbejde er imidlertid ikke lsningen p dette .
Parlamentet har allerede midlerne til at overvge Kommissionens arbejde .
Parlamentet skal sikre , at de igangvrende positive fornyelser i Kommissionen gennemfres , og at der hurtigt gribes ind , nr der konstateres problemer .
<P>
Situationen i dag er svr for Unionen .
En midlertidig Kommission skal derfor udnvnes hurtigt , s Unionen er funktionsdygtig allerede , nr det nye Parlament pbegynder sit arbejde efter valget i juni .
Naturligvis skal den nye Kommission kun arbejde indtil udgangen af ret , hvor det nye Parlament med omtanke vlger Kommissionen for den efterflgende periode p fem r .
I Kommissionen har vi ikke brug for politikere , som er mislykket i deres hjemland eller skrinlagte ringvrag .
Ved valget af medlemmer skal der lgges vgt p kandidaternes evne til at lede arbejdet i Unionen og st til ansvar for deres beslutninger bde personligt og kollektivt .
Parlamentet har nu pfrt sig en stor politisk ndring , og den skal vre parat til at ptage sig ansvaret for gennemfrelsen af reformerne . Unionens kurs gr nu mod et mere bent og demokratisk Europa for borgerne .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Matikainen-Kallstrm .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har jeg modtaget otte beslutningsforslag om at afslutte forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 15.00 .
<P>
Mdet udsat kl.20.35 og genoptaget kl.21.00
<CHAPTER ID=6>
Aftale Euratom / KEDO - Forbindelserne EU / Nordkorea
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende dokumenter :
<P>
betnkning ( A4-0104 / 99 ) af Tindemans for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om aftale om betingelserne for Det Europiske Atomenergifllesskabs tiltrdelse af Den Koreanske Halvs Energiudviklingsorganisation ( KEDO ) ( C4-0483 / 97 ) ; -mundtlige foresprgsler af Spencer for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender til Rdet ( B4-0147 / 99 ) og Kommissionen ( B4-0148 / 99 ) om Den Europiske Unions forbindelser med Den Demokratiske Folkerepublik Korea.Som formanden gjorde opmrksom p ved mdets begyndelse , minder Rdet om , at det ikke kan vre til stede p grund af det forberedende arbejde til Det Europiske Rds mde i Berlin .
<SPEAKER ID=86 NAME="Tindemans">
Hr. formand , det drejer sig om en meget alvorlig sag .
Det er medlemmerne af Parlamentet klar over . Det drejer sig om KEDO og forbindelserne med Nordkorea , et land , som lever i total ensomhed i jeblikket , og hvor der hersker hungersnd .
Dette er sledes en meget alvorlig forhandling .
Jeg har besluttet at gre rede for tre punkter ved denne lejlighed .
<P>
For det frste selve KEDO .
Vi har allerede haft den frste forhandling her i Parlamentet , hvor vi udtalte os om den frste tranche af finansieringen .
KEDO er resultatet af et projekt med henblik p at bekmpe spredningen af atomvben i Nordkorea og inddrage Nordkorea bedre i det internationale samfund .
I 1993 var der frygt for , at Nordkorea ville hente atommateriale fra landets atomkraftvrker af Sovjet-typen , grafitmodererede reaktorer , i den hensigt at sge at bruge det militrt .
Denne formodning blev styrket af den nordkoreanske trussel om at opsige traktaten om ikkespredning af kernevben .
Dengang blev der indget en aftale med USA , hvori der stod , at Nordkorea skulle fastfryse sit atomprogram og eventuelt afvikle sine atomkraftvrker til gengld for bygningen af to letvandsreaktorer og en interimslevering af brndselsolie .
<P>
KEDO var sledes et amerikansk initiativ , dog med Sydkoreas og Japans medvirken , med henblik p at gennemfre denne opgave .
Det kan forekomme mrkeligt at strbe efter ikkespredning og samtidig opfre to nye atomkraftvrker .
Men disse atomkraftvrker , letvandsreaktorer , er ikke blot mere sikre at arbejde med , det er ogs vanskeligere at bruge dem til at strbe efter militre ml .
<P>
Den Europiske Union fremlagde derefter sin nye strategi for Asien , der sigter mod at udvikle bedre forbindelser med Asien .
At blive medlem af KEDO var sledes egentlig i overensstemmelse med denne politik , og det ville gavne sikkerheden i det nordstlige Asien .
Sledes ville man ogs vise solidaritet med vores asiatiske forbundsfller og med USA , og det kunne ogs vre en fordel for den europiske industri , for den ville have mulighed for at indg KEDO-kontrakter .
<P>
De udenrigspolitiske aspekter af beslutningen om at tiltrde KEDO er alts vigtige .
Parlamentets Udenrigsudvalg brugte 18 mneder og mange diskussioner p at forelgge Dem en s fuldstndig og s korrekt betnkning som muligt .
Det har ogs samarbejdet med Budgetudvalget og Forskningsudvalget .
Disse andre udvalg , som ogs har direkte interesse i denne betnkning , foreslr nu , at vi tiltrder KEDO-organisationen , og at Parlamentet her udfrer sin opgave med henblik p at muliggre denne tiltrdelse , ogs finansielt .
<P>
Jeg vil benytte denne lejlighed til fra begyndelsen at sige , at samarbejdet med Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og Budgetudvalget med mine kolleger , hr . Ford og hr .
Brinkhorst , har vret eksemplarisk . Det var en fornjelse , og vi kan sledes ofte , hvor vi skal tale , sige , at vi alle tre var enige om konklusionerne .
<P>
Nu har der vret et problem .
Rdet har besluttet , at tiltrdelsesaftalen skulle indgs af EURATOM .
Den traktat , hvorp EURATOM er baseret , forpligter ikke til , at Europa-Parlamentet informeres eller hres .
Rdet og Kommissionen stttede dette p frivilligt grundlag .
Men europisk medlemskab af KEDO frer til betalinger med penge , som kommer fra budgettet , og det var Udenrigsudvalget , Forskningsudvalget , Budgetudvalget samt Parlamentets plenarforsamling klar over .
Dermed var der risiko for , at resultatet ville blive , at betalingen ikke godkendtes , hvis der ikke kunne opns nogen aftale om Parlamentets inddragelse i de internationale aftaler , som vil blive indget i fremtiden i forbindelse med gennemfrelsen af EURATOM-traktaten .
<P>
Hr. formand , vi har takket vre kontakter og en brevveksling om den frste tranche , som jeg har talt om , allerede opnet en aftale .
Men hvad konstaterer vi nu , vi , de tre ordfrere og en tjenestemand , som var i Nordkorea mellem den 5. og 14. december ?
Den 15. december undertegnede EURATOM , og sledes med de europiske instansers medvirken , en ny aftale med Canada .
Jeg er ikke en pedant .
Jeg vil ikke skabe undige problemer , men dette er fuldstndigt uacceptabelt for et direkte valgt Parlament , som ogs brer et ansvar og m kunne st til ansvar over for dets vlgere .
Vi kan ikke acceptere , at der indgs en aftale , der indebrer , at vi fr til opgave at betale , at give tilladelse til betaling .
Det kan vi ikke acceptere , hvis vi heller ikke bliver behrigt informeret og hrt .
<P>
Det har i de seneste dage skabt en del postyr , men jeg vil ikke tale udfrligt herom .
I Udenrigsudvalget har kommissr sir Leon Brittan afgivet en erklring , som gav os indtryk af , at vi gik i retning af en aftale .
Vi har nu her i eftermiddag kunnet lse et brev , der var adresseret til formanden for Parlamentet og underskrevet af sir Leon Brittan , hvori han siger , hvordan Kommissionen i fremtiden agter at opfre sig i sdanne sager .
Jeg er glad for ved denne lejlighed at kunne sige , at vi er tilfredse med dette brev .
Ogs de erklringer , som sir Leon afgav i udvalget om fortolkningen af nogle af disse punkter , er vi tilfredse med , sledes at vi i dag kan foresl Parlamentet , at vi nr frem til positive konklusioner med hensyn til hele KEDO-sagen .
<P>
Men jeg har lige et andet punkt .
Da vi var i Nordkorea , havde vi tre ordfrere og en medarbejder meget interessante kontakter .
Det var uundgeligt , at vi bad om at f lov at mde de hjeste personligheder , og det skete ogs .
Vi frte , sommetider temmelig lange , samtaler med formanden for parlamentet , med udenrigsministeren , viceudenrigsministeren , energiministeren , talsmanden for hren osv .
Vi er pvirkede af situationen .
Jeg har allerede sagt , at der hersker hungersnd der .
Landet er fuldstndigt isoleret .
Vi er net til den overbevisning , at den humanitre bistand skal opretholdes , og at samarbejdet med instanserne dr skal forbedres for at kunne yde bedre bistand .
Vi er net til den overbevisning , at det er indlysende , at vi m gre alt for at undg spredning af kernevben , for at f landet ud af isolationen og ind i de internationale kredse , og at KEDO kan medvirke dertil .
Vi tror , at de efter opfordring fra Parlamentet vil vre rede til her at mde medlemmer af Parlamentet , fra specialiserede udvalg .
Vi opfordrer hertil i det forslag til beslutning , som er fremsat .
Vi tror ogs , at bedre diplomatiske kontakter kan fre til gode resultater .
Af Den Europiske Unions 15 medlemsstater er det kun Sverige , der har en ambassade der . Kun Sverige , ikke de andre .
Kan de nu bne et forbindelseskontor her ?
S kan vi styrke vores diplomatiske tilstedevrelse dr , og Den Europiske Union kan tage et initiativ dr .
Det opfordrer vi til .
Mere vil jeg ikke sige derom .
<P>
Det tredje punkt var hr . Spencers to foresprgsler .
Jeg ved ikke , om jeg m lse dem op .
Den frste lyder : Kan Rdet i anledning af den seneste bning af en politisk dialog med Den Demokratiske Folkerepublik Korea oplyse sin holdning til muligheden for og det nskvrdige i en yderligere udvikling af forbindelserne mellem Den Europiske Union og dens medlemsstater og Den Demokratiske Folkerepublik Korea ?
Hvad mener det om den nuvrende sikkerhedssituation i det nordstlige Asien ?
Hvilke drftelser af denne situation er blevet eller vil sandsynligvis blive afholdt med Den Demokratiske Folkerepublik Korea , Japan og USA ?
<P>
Hans anden foresprgsel var : Kan Kommissionen i anledning af den seneste bning af en politisk dialog med Den Demokratiske Folkerepublik Korea og dens seneste meddelelse om Den Europiske Unions politik med hensyn til Den Demokratiske Folkerepublik Korea oplyse sin holdning til muligheden for og det nskvrdige i en yderligere udvikling af forbindelserne mellem Den Europiske Union og dens medlemsstater og Den Demokratiske Folkerepublik Korea ?
Hvad mener den om den nuvrende sikkerhedssituation i det nordstlige Asien ?
Hvilke drftelser af denne situation er blevet eller vil sandsynligvis blive afholdt med Den Demokratiske Folkerepublik Korea , Japan og USA ?
<SPEAKER ID=87 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg taler bde p vegne af Den Liberale Gruppe og Budgetudvalget .
Det er ret ironisk , at vi p samme dag drfter konsekvenserne af Kommissionens fratrden og sprgsmlet om KEDO .
Budgetudvalget har p sin vis vret det supplerende udvalg .
Det stod for os helt klart , da Rdet i slutningen af februar 1996 ensidigt besluttede , at KEDO skulle stttes af konomiske ressourcer fra budgettet , at Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , der ikke var konsulteret , skulle afgive udtalelse .
Den historie har taget tid , og p nuvrende tidspunkt er der stadig en reserve p EU-budgettet .
<P>
Den grundlggende rsag vedrrer de drftelser , der fandt sted tidligere i dag .
Den vedrrer demokrati og ansvarlighed .
Den vedrrer derfor sprgsmlet om , hvorvidt vi i fremtiden her i Parlamentet har mulighed for at drfte det meget grundlggende sprgsml - som alle normale nationale parlamenter gr .
EURATOM-traktaten er 40 r gammel .
Den giver Kommissionen og Rdet omfattende befjelser .
Den giver ingen befjelser til Parlamentet .
Da Kommissionen derfor valgte at indg aftalen , valgte den EURATOM-traktatens artikel 101 , og denne traktat indeholder ikke en gang bestemmelser om hring af eller oplysninger til Parlamentet .
<P>
Det er p den baggrund - og det siger jeg ufortrdent - at Budgetudvalget besluttede at henstte ressourcerne til reserven , indtil Udenrigsudvalget og Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi blev tilstrkkeligt involveret .
Vi har handlet p vegne af disse to udvalg .
Det er i realiteten helt klart , at det ikke er Budgetudvalget , der afgr , hvorvidt vi skal indg en aftale om et energisamarbejde med Nordkorea .
Det er p den baggrund , at det glder os at hre , at Kommissionen erkender , at tiderne skifter .
Vi ser frem til at hre sir Leon Brittan , p vegne af Kommissionen , lse resultaterne op af vores drftelser , som jeg hber , vil fre til en situation , hvor vi i fremtiden vil have mere ansvarlighed inden for EURATOM-sprgsml .
<P>
Det er igen meget ironisk , at Rdet p en dag som denne ikke en gang er politisk reprsenteret , og det viser , at det nste demokratiske slag mske ikke bliver med Kommissionen , men med Rdet .
<P>
P vegne af Den Liberale Gruppe bifalder vi , at Den Europiske Union har et strategisk energimssigt og udenrigspolitisk engagement i Nordstasien .
Vi bifalder ligeledes sir Leon Brittans meget aktive engagement p vegne af Kommissionen .
Det er p denne baggrund , at vi blev dybt skuffet over , at det ikke var muligt at n til en tilstrkkelig institutionel aftale vedrrende dette srlige punkt tidligere .
Den Liberale Gruppe sttter fuldt ud hr . Tindemans ' synspunkt om , at en ny forbindelse ikke kun br udvikles med Sydkorea , men ogs med Nordkorea .
<P>
Jeg vil gerne stille sir Leon et sprgsml .
Der var her til morgen i International Herald Tribune en indtrngende bn om at gribe tingene an p en ny mde over for Nordkorea .
Japanerne er tilsyneladende mere reserverede end sydkoreanerne .
Vi vil kraftigt sttte prsident Kim Dae Jungs bne politik . Han har mere end nogen anden i Sydkorea lidt under de spndinger , der i mere end 40 r har eksisteret mellem Nord- og Sydkorea .
Det er p denne baggrund , at vi gerne sttter en KEDO-aftale samt nye forbindelser mellem Vesteuropa og Nordkorea .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ford">
Hr. formand , som hr . Brinkhorst taler ogs jeg p vegne af to organer , for det frste p vegne af udvalget og for det andet p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg vil for det frste gerne lyknske mine to ledsagere under denne lange strben : hr . Brinkhorst og hr .
Tindemans . Vi startede denne proces den 21. november 1997 .
Havde jeg vidst , at vi kom til at bruge s megen tid sammen , ville jeg have undersgt mere omhyggeligt , hvem de var .
Jeg kunne ikke desto mindre have valgt to bedre ledsagere .
Vi var sammen en hel uge i Nordkorea og brugte 10  time p mder med viceudenrigsministeren .
Det kunne meget vel have resulteret i eventuelt sammenstd mellem personligheder .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne takke sir Leon Brittan for alle hans bestrbelser p at forsge at n til en aftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Det har vret en lang , hrd vej .
Jeg vil ikke g i detaljer , da disse punkter blev taget op af de to foregende talere .
Vi har nu en aftale , som jeg tror Parlamentet kan acceptere p grundlag af det brev , der er blevet sendt i dag .
Jeg er dybt skuffet over , at det ikke er lykkedes Ministerrdet , der tilsyneladende accepterede et mundtligt forslag til drftelse om forbindelserne med DPRK , at sende en person med henblik p deltagelse i debatten .
De er mske forsinkede , og det ville glde mig at hre fra Dem , hr. formand , hvis det er tilfldet .
Jeg formoder , vi forventes at n frem til Rdets synspunkt vedrrende disse sprgsml ved hjlp af en eller anden form for telepati .
<P>
KEDO er , som det er blevet sagt , et projekt , hvorved der skal opfres to letvandsreaktorer som erstatning for de reaktorer , der er i stil med Tjernobyls , der er designet af russerne , som var under opfrelse i DPRK , og som er egnede til produktion af vbenplutonium .
Med det forml at forsge at lse det problem har vi den rammeaftale , der blev indget mellem USA og DPRK i 1995 .
Den Europiske Union blev anmodet om at bidrage til dette , og det er heraf , det kommer .
Forskningsudvalgets synspunkt var kritisk sttte .
Vi har en rkke bekymringer .
For det frste er der stadig et konomisk hul .
Japans bidrag p USD 1 milliard , Sydkoreas 60 % samt Den Europiske Unions USD 85 millioner dkker ikke projektets samlede udgifter .
Det ligger ikke klart , hvordan denne klft udjvnes .
<P>
For det andet er vi bekymrede over , hvordan USA skal levere den lovede rolie , der skal fungere som bro , indtil disse to nukleare reaktorer kommer i drift .
Den leveres uregelmssigt .
Nordkorea er et meget suspekt land .
Vi i Den Europiske Union forstr muligvis , at kontrolbefjelserne i den amerikanske forfatning betyder , at prsident Clinton ikke altid klart kan leve op til sine lfter , men det kan nppe overraske , at nordkoreanerne anlgger et andet synspunkt , nr leveringen af rolie til det oliefyrede kraftvrk i SonBong , i den koldeste mned p ret , og nr energi er allermest pkrvet , svigtede .
<P>
For det tredje er vi bekymrede over , at KEDO er som et bat uden bold .
Der fremsendes ingen penge til forbindelse af de to nukleare kraftvrker med det nordkoreanske forsyningssystem .
Det kommer kun til at koste USD 100-200 millioner , relativt ubetydeligt sammenlignet med det , der bruges p KEDO-projektet som helhed , men hvis man ikke har battet og bolden , kan man selvflgelig ikke lege med .
For det fjerde er vi bekymrede over mangelen p klarhed i forbindelse med disse gigantiske aftaler , og hvorvidt den europiske industri fr rimelig mulighed for at afgive bud .
Trods disse forbehold stemte Forskningsudvalget for programmet .
Vi mener , at det generelt er i vores interesse som Parlament og som Europisk Union , nr vi demonstrerer vores rolle i stasien .
<P>
Denne debat handler ikke kun om hr . Tindemans ' KEDO-betnkning .
Den vedrrer ogs to mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen angende fremtidige forbindelser med DPRK .
Vi har ydet humanitr bistand i nogle r efter en rkke naturkatastrofer - oversvmmelser , trke og tidevandsblger - der gav Nordkorea , der knap nok var selvforsynende , et underskud , for s vidt angr fdevareproduktion .
<P>
Der er alvorlig fejlernring i Nordkorea .
En nylig rapport fra verdensfdevareprogrammet angiver , at 16 % af brnene i alderen 1-6 r er s fejlernrede , at de lider af varige hjerneskader . 45 % af brnene fr s drlig ernring , at de bliver invalideret livstid .
Det vil sige , at 300.0-400.000 af de 0-6-rige er varigt hjerneskadet , og 1.000.000 af de 0-6-rige er invalideret p livstid .
Jeg bifalder derfor den nye aftale om yderligere fdevarehjlp p lidt over ECU 30 millioner og om at satse p brn under 12 r og ammende kvinder .
<P>
Jeg bifalder nordkoreanernes aftale om overvgning .
Efter begivenhederne i sidste uge er det af afgrende betydning for os i Parlamentet at blive forsikret om , at Kommissionen bruger pengene hensigtsmssigt .
Jeg bifalder ogs hjlpen til landbruget - nye teknikker og mske endda nye afgrder .
Jeg er dog skuffet over , at der ikke gres noget i den nukleare energisektor .
Da jeg var der med delegationen , besgte jeg en kulmine og et kraftvarmevrk .
For det frste var der ingen strm , s minearbejderne mtte evakueres .
Man kunne derfor ikke producere kul i en periode p otte timer , og kraftvrket havde kun forsyninger til tre dage .
Begge var yderst primitive , og jeg taler i egenskab af en , hvis familie var minearbejdere i Det Forenede Kongerige i 1950 ' erne .
Det vurderes , at en tiendedel af 1 % af KEDO-projektet , sammenlignet med udgiften til KEDO , ville ge produktiviteten i kulmineindustrien med omtrent 25 % og modernisere elementer i den kulfyrede energiproduktion .
<P>
Politisk bifalder jeg resultatet af Rdets diskrete politiske dialog med DPRK og sttter iden om et yderligere mde , nr tiden er inde til dette .
Jeg bifalder Kommisionens meddelelse om Korea , der opfordrer til kritisk engagement .
Det eneste , jeg beder om , er , at vi handler hurtigt .
Situationen er kritisk .
Vi br ikke g glip af muligheden .
Jeg ved , at nordkoreanerne har anmodet om , at der bnes et kontaktorgan i Bruxelles .
Jeg hber , vi kan blive enige om , at dette kan ske efter gensidige indrmmelser i Pyongyang , og at vi , efter de ndvendige aftaler , kan g videre til mere udviklede forbindelser .
<P>
Afslutningsvis bifalder jeg det afsnit i betnkningen , hvori der anmodes om , at en delegation fra DPRK ' s parlament kommer hertil .
Vi gr nogle hrde og problematiske forhandlinger med dem i mde , men dialogen skal starte et sted .
<SPEAKER ID=89 NAME="Brittan">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst og fremmest sige , at det glder mig , at det overordnede sprgsml vedrrende Parlamentets rolle i EURATOM-aftaler er p plads , og jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionens tjenestegrene vil gennemfre de praktiske aftaler , vi er net frem til .
Fr disse opstilles , vil jeg gerne sige , at jeg er helt enig i det , hr . Tindemans sagde om KEDO ' s rolle som en del af vores asiatiske strategi , og som var et vigtigt bidrag til den .
Vi kommer til Nordkorea om et jeblik , men vi er ndt til at se p vores politik vedrrende regionen , som skal integreres fuldt ud og positivt .
Hvad angr de problemer , vi har med EURATOM-aftaler , er jeg glad for det , der er blevet sagt om min rolle i lsningen af dem .
Jeg kan forsikre Dem for , at jeg er helt enig med hr . Brinkhorst i , at tiderne er skiftet , og det er vi ndt til at afspejle i det , vi laver .
<P>
De foranstaltninger , Kommissionen agter at trffe , er angivet i et brev , jeg i dag har sendt til formanden for Europa-Parlamentet .
Brevet angiver for det frste , at Kommissionen ved begyndelsen af hvert r vil srge for en liste over samtlige relevante EURATOM-aftaler i medfr af artikel 101 , stk . 2 , der er til forhandling , eller som skal forhandles i det kommende r .
Denne liste ajourfres regelmssigt og sendes til Parlamentet i henhold til de krvede fortrolighedshensyn .
For det andet srger Kommissionen i tilflde af en anmodning for mundtlig information til det relevante parlamentsudvalg om ledelsen af forhandlingerne i henhold til de krvede fortrolighedshensyn .
<P>
For det tredje sender Kommissionen forslagene om indgelse af de relevante EURATOM-aftaler til Parlamentet , samtidig med at de sendes til Rdet med henblik p godkendelse .
Det er en betydelig proceduremssig fornyelse , da det giver Parlamentet garanti for , at det informeres , fr Rdet trffer beslutning om indgelsen af disse aftaler .
Parlamentet fr derved mulighed for at bekendtgre sine synspunkter , fr der trffes en beslutning om at indg aftalen i trd med de tilsagn , der er givet i tidligere brevudvekslinger .
<P>
Jeg br tilfje , at det generelt tager nogen tid for Rdet at trffe en beslutning om indgelse .
Det giver Parlamentet rigelig tid til at bekendtgre sine synspunkter , hvis det nsker at gre dette .
I de tilflde , hvor Rdet mtte nske at trffe hurtig beslutning , informerer Kommissionen Parlamentet p behrig vis om denne mulighed .
For det fjerde gives der i form af et brev oplysninger om de relevante aftaler i henhold til EURATOM-traktatens artikel 101 , stk . 2 , som p pgldende tidspunkt enten er under forhandling , eller for hvilke der endnu ikke er truffet beslutning eller indget aftale om .
De aftaler , der henvises til , er alle dkket af EURATOM-traktatens artikel 101 , stk . 2 , og er til forhandling eller skal forhandles i det kommende r .
<P>
Afslutningsvis , med henblik p at sikre , at der ikke forekommer yderligere misforstelser mellem Kommissionen og Parlamentet , videregiver Kommissionen ligeledes samtlige relevante tekster og aftaler til Parlamentet , som skulle have vret dkket af vores aftale i 2. halvr sidste r og starten af dette r .
Det er indholdet i brevet .
<P>
Hvad angr betnkningen om KEDO-tiltrdelsesaftalen , er den et godt fremlagt og interessant dokument , der tager fat p de grundlggende aspekter ved KEDO-initiativet .
Den parlamentariske delegations besg i Nordkorea blev opfattet meget positivt af det internationale samfund , og jeg er taknemmelig for den opmrksomhed , Parlamentet har givet KEDO .
Jeg bifalder isr konklusionen , hvori det angives , at Parlamentet mener , at Den Europiske Union skal spille en rolle i at begrnse risikoen for kernevbenspredning , ge den nukleare sikkerhed samt opfordre til udviklingen af bedre forbindelser mellem DPRK og nabolandene , og at medlemskab af KEDO i hjere grad vil stte den i stand til at spille den rolle .
<P>
Vi spiller fuldt ud den rolle i gennemfrelsen af tiltrdelsesaftalen .
Vi deltager i samtlige KEDO ' s bestyrelsesmder og forhandlingsmder med Nordkorea .
EU har ansatte i KEDO , herunder p ledelsesplan , flger forsyningsaspekterne - og her kan jeg forsikre hr . Ford for , at vi s absolut har til hensigt at sikre , at Europa fr sin del af kagen - og Europa har formandskabet for det vigtige rdgivende udvalg for international nuklear sikkerhed .
Vi betaler vores konomiske bidrag , der hjlper med til at sikre , at DPRK respekterer sine lfter om ikkespredning , og det gldede os at bemrke , at DPRK nu vil tillade adgang til den skaldte underjordiske facilitet for at dmpe den internationale bekymring .
Sikkerhedsaspekter er fundamentale for fred og stabilitet p halven , og KEDO-projektet bidrager til en forsoning mellem de to koreanske regeringer .
Det er et unikt eksempel p , at syd- og nordkoreanerne arbejder samme .
<P>
KEDO er i sig selv en speciel organisation , hvor vi samarbejder aktivt med vores amerikanske , japanske og sydkoreanske partnere for at hjlpe med til at forbedre sikkerheden i Nordstasien .
Nordkorea er ogs vidende om vores engagement ikke kun gennem KEDO , men ogs via den politiske dialog , som jeg vil henvise til i mit svar p sprgsmlet , samt via Den Europiske Unions program for fdevarehjlp .
Det forholder sig faktisk sledes , at Kommissionens forhandlere for nylig nede frem til en ad referendum-aftale med deres DPRK-modparter om betingelserne for et nyt hjlpeprogram for 1999 p EUR 30 millioner .
Vi bidrager derfor til en proces for engagement med Nordkorea , hvorved landet tilskyndes til at blive et mere ansvarligt medlem af det internationale samfund .
<P>
Vi er ndt til at vre realistiske .
Der er en vigtig , problemfyldt og igangvrende opgave med at garantere sikkerhed i Nordstasien og understtte den globale ordning med ikkespredning .
KEDO spiller en central rolle i den opgave , og vi fortstter den ttte kontakt med Parlamentet i gennemfrelsen af vores deltagelse i den .
Vi er snart ndt til at starte med at forberede os p vores fremtidige deltagelse i KEDO , da den nuvrende aftale udlber med udgangen af r 2000 , og vi vil forblive i tt kontakt med Parlamentet i henhold til de procedurer , jeg henviste til tidligere .
Jeg er derfor glad for at se , at Parlamentets holdning er en godkendelse af tiltrdelsesaftalen , der muliggr frigivelse af midler til det konomiske bidrag for 1999 .
Det er sandt , at der eksisterer mere omfattende konomiske problemer , men det frste , vi m gre , er at spille vores rolle .
<P>
For at vende mig mod hr . Spencers sprgsml om forbindelserne med Nordkorea hilser jeg det besg , medlemmerne af Europa-Parlamentet foretog i Nordkorea velkomment , og det glder mig , at det var vellykket .
De forhandlinger , jeg har haft med medlemmerne af Parlamentet om KEDO-problemet har ligeledes vret vellykkede , og jeg takker alle de involverede .
Der er slet ingen tvivl om , for s vidt angr forbindelserne med Nordkorea , at en krise p den koreanske halv ville f vidtrkkende konsekvenser i bl.a. Nordstasien , og vi har et ansvar i forhold til vores nye rolle , hvor vi forsger at vre politisk engagerede i den del af Asien , for at gre hvad vi kan for at undg en sdan krise .
<P>
Prsident Kim Dae Jung har vret en stor forkmper for strre internationalt engagement som et middel til at klare problemet , og jeg kan bestemt forsikre Dem for , at vi fuldt ud sttter , som hr . Brinkhorst har opfordret os til , prsidents Kims bne politik .
USA foretager ligeledes en omfattende gennemgang af sin politik under den tidligere forsvarsminister Perry .
Vi har fulgt en politik med begrnset engagement illustreret ved fdevarehjlp og andre hjlpeprogrammer samt KEDO .
Vi drfter p nuvrende tidspunkt , hvordan denne politik kan fres videre .
En vigtig faktor vil naturligvis vre de politikker , som DPRK selv flger p ngleomrder som sikkerhedssprgsml , forbindelser med nabolande , menneskerettigheder osv .
Vi er ogs ndt til at tage behovet for at sttte vores primre partnere i deres forretninger med DPRK i betragtning .
EU udveksler regelmssigt synspunkter med vores dialogpartnere , herunder USA , Sydkorea og Japan med hensyn til situationen p den koreanske halv .
Vi vil absolut overveje iden med yderligere udvikling i energisektoren .
Muligheder overvejes , herunder en undersgelse af alternative energikilder og / eller en rehabilitering af kulsektoren .
<P>
Rent politisk skal vi tydeligvis trde varsomt , men ikke s varsomt , at vi ikke gr fremskridt .
Det er kursen , vi skal flge , og jeg er Parlamentet taknemmelig for dets sttte .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger . Hr. kommissr , De har p Deres uforlignelige mde fremlagt problemerne , men ogs peget p udveje .
Vi er meget taknemmelige for , at De - lad mig kalde det i sidste jeblik - med Deres brev har gjort det muligt for os at trffe beslutning om KEDO-projektet .
Det kunne mske nok vre sket en anelse tidligere , men vi er glade for , at De med vores tre musketerer har fundet den rigtige vej .
Det er jo virkelig tre engagerede musketerer , som bekymrer sig om menneskene i Nordkorea og om sagen . Jeg vil gerne p vegne af min gruppe rette en varm tak til hr .
Tindemans , hr . Brinkhorst og Glyn Ford .
<P>
Mens De , som i andre diplomatiske forhold , gr den forsigtige , men absolut effektive vej over tilnrmelse og samarbejde , vil De sikkert tillade , at jeg , som medlem af et parlament , som ikke behver vre s diplomatisk , henviser til , at ogs KEDO-projektet i sidste ende skal bedmmes efter , hvordan regeringen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea optrder med hensyn til sine militre aktiviteter og sine humanitre ikke-aktiviteter .
Jeg tror , at den nordkoreanske regering nu langt om lnge m gre overbevisende rede for , at dens militre aktiviteter ikke udgr nogen trussel for dens nabostater og heller ikke har til forml at gre det .
<P>
Vi krver , at uafhngige inspektrer fr adgang til de nukleare anlg , isr de underjordiske anlg .
Egentlig mtte vi ogs forvente , at den nordkoreanske regering endelig afgiver en erklring om , at den ikke vil foretage flere uanmeldte raketforsg .
For det helt overraskende raketforsg hen over Japan mtte af Japan opfattes som en trussel .
Jeg synes egentlig , at vi m vre enige om , at et land , der som Nordkorea vil modtage sttte fra verdenssamfundet , naturligvis m opfre sig p en sdan mde , at det hverken er truende eller fjendtligt over for andre stater .
S meget om det militre aspekt .
<P>
Nu til det humanitre aspekt . Sir Leon , vi er glade for , at De har taget sprgsmlet om at forsyne befolkningen med fdevarer op .
Men rligt talt , s er jeg skeptisk over for alle den nordkoreanske regerings oplysninger om omfanget af hungersnden i Nordkorea .
Jeg tror , det er ndvendigt at opretholde kontakten med hjlpeorganisationerne . For jeg tror , at den hjlp , som er ndvendig - Glyn Ford nvnte nogle tal - ikke en gang kan dkkes tilnrmelsesvist , heller ikke med dette projekt .
Den kendsgerning , at Nordkorea har penge til militraktioner og ingen penge til fdevarer til landets egen befolkning , er en selvmodsigelse , som vi i befolkningens interesse ikke kan acceptere .
Derfor tror jeg , at vi skal vre srligt opmrksomme p dette punkt og forvente , at Nordkorea fortller os sandheden og er os behjlpelig med at forsyne befolkningen , srligt i landets mere fjerntliggende egne .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , det vil nppe undre Dem , at jeg ikke kan se hele denne sag s positivt , som De gr , isr som sir Leon Brittan gr .
Vi kender jo allerede hinanden fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
De f positive initiativer , som findes i KEDO-programmet , nemlig at n frem til en anden energiform og yde en indsats i dette land , om det nu er for forsoning eller for at forbedre situationen for menneskene , overskygges af en lang rkke punkter , som jo er udfrligt beskrevet i hr . Tindemans begrundelse .
Kollega Ford har jo ogs fortalt , hvad der egentlig sker i Nordkorea .
Jeg sprger mig selv , om det ikke er helt andre problemer , vi skal lse der p nuvrende tidspunkt , end at vre med til at opbygge to letvandsreaktorer .
Hvordan skal Nordkorea nogensinde kunne betale glden fra dette omrde tilbage ?
<P>
Nr det s forlyder , at for os er det jo ndvendigt ogs konomisk at have en fod i dren og profitere af projekter og ordrer , m jeg sige , at det er dog en meget krmmeragtig holdning , for ikke at sige , at her gr vi endnu en gang eklatant i den forkerte retning i en politik , som skulle sigte mod at yde udviklingspolitisk hjlp til et land .
Her bliver der opbygget en ny hvid elefant under dkke af at yde hjlp .
Det er da ikke nogen langsigtet hjlp !
Her skal der stilles reaktorer op midt i landskabet , mens det ikke en gang er klarlagt , hvordan energien skal transporteres videre !
Hvad med bortskaffelsen af atomaffaldet ?
Det sprgsml har De jo heller ikke lst endnu !
<P>
Sir Leon Brittan , det kan godt vre , De synes , det er morsomt .
Men jeg m sige til Dem , at for mig som udviklingsarbejder , som har arbejdet lnge nok i denne verdens fattige egne , er det bestemt ikke den model , jeg forestiller mig !
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at Parlamentets behandling i al den tid , der er blevet forhandlet om KEDO , naturligvis har vret alt andet end strlende .
Nr De nu , sir Leon Brittan , fremlgger et brev , hvis indhold jeg er helt enig i , m jeg sige , n ja , det kommer noget sent , men alligevel !
Men indsigten kommer virkelig meget , meget sent .
Jeg ved , at De som regel gerne vil informere Parlamentet og ogs gr det og kommer til mderne .
Men indholdsmssigt kommer der for det meste - det vil jeg gerne sige meget tydeligt - ikke ret meget ud af det , for sprgsmlene bliver ofte besvaret meget , meget blomstrende !
Det oplever vi jo meget tit i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Jeg kan i hvert fald forestille mig en anden form for hjlp til disse lande .
Derfor m vi , selvom der kan vre meget rigtigt i betnkningen , desvrre stemme imod den .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg kan forst , at Rdet ikke er til stede .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne gentage , hvad formanden sagde ved mdets begyndelse , nemlig at Rdet beklagede , at det ikke kunne vre til stede p grund af det forberedende arbejde til Det Europiske Rds mde i Berlin .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Hr . Brinkhorst , vi er nu net til denne forhandlings afslutning .
Jeg forstr Deres bemrkning , og den noterer vi os , men forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , De kan ikke erklre forhandlingen for afsluttet , hvis en af de to institutioner , som vores sprgsml er henvendt til , ikke en gang har svaret .
Det forekommer mig , at det br vre op til formanden at bede Rdet om at afgive et svar .
Hvis De afgr , at vi ikke vil hve forhandlingen til i morgen tidlig - og jeg kan forst , det er underforstet i det , De siger , om end jeg ville stte sprgsmlstegn ved det - kunne De s ikke i det mindste sige , at Rdet svarer skriftligt p de specifikke sprgsml , der er fremsat af hr . Spencer for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , og at vi fr det svar i morgen fr afstemningen ?
Det vender op og ned p en debat , hvis to institutioner skulle vre til stede .
Sir Leon har svaret fyldestgrende , men formanden for Rdet er fravrende .
Kan De svare p det ?
Min gruppes holdning vil i hj grad afhnge af Deres svar .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Hr . Brinkhorst , vi vil anmode Rdet om et skriftligt svar , men jeg kan ikke sige Dem , om vi fr dette svar fr i morgen tidlig .
<P>
Jeg vil nu sprge kommissr Brittan , om han nsker at sige mere .
<SPEAKER ID=99 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg nsker blot at kommentere noget af det , der er blevet sagt af de tre foregende talere , og jeg skal gre det kort .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med hr . Jarzembowski i , at det er af afgrende betydning , at de nordkoreanske militraktiviteter ikke m udgre en trussel .
Han har udtrykt sig meget tydeligt .
Jeg er enig i og bifalder , at det vi gr , i lige s hj grad er designet med henblik p sikkerhedssprgsmlet som s meget andet .
Det fremsttes udtrykkeligt for p den mde at charmere nordkoreanerne og afholde dem fra den vrste form for militr trussel , der findes - nemlig en nuklear trussel .
Det skal ses i den sammenhng .
<P>
Hr . Kreissl-Drfler foreslr , at vi fokuserer p andre problemer .
Det eneste , jeg kan sige , er , at De m sprge Dem selv - og dette glder ogs hr . Dupuis - i hvilket omfang , vi kan gre dette med et land som Nordkorea .
Det er en kendsgerning , at den alvorligste trussel , det udgr over for sine nabolande , er af sikkerhedsmssig art og ved at forebygge det med KEDO-programmet eller mindske risikoen for det med KEDO-programmet , yder vi faktisk et bidrag , uden hvilket det ikke ville vre muligt at gre sig tanker om andre former for foranstaltninger . Jeg vil gerne sige til hr .
Dupuis , at iden med , at en ordning med de forfrdelige kendetegn , som han har beskrevet , der giver plads til vores propaganda , rlig talt er urealistisk .
<P>
Jeg vil dog sige til ham , at det nye hjlpeprogram faktisk er betinget .
Vi har vret srligt opmrksomme p at sikre tilstrkkelige tilsagn fra DPRK vedrrende overvgningsprocedurerne og en reformpolitik for landbrugsmssige rehabilitetsprodukter med get incitament til landmnd , uddelegering af beslutningstagning , revolverende kreditfaciliteter osv .
Under de omstndigheder mener jeg oprigtigt , i lyset af at det hidtil har vret anset som et uigennemtrngeligt regime , at vi har gjort store bestrbelser p bde at engagere dem i reformprocessen og p at mindske truslen mod sikkerheden , som de ellers ville have udsat deres nabolande og resten af verden for .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Brittan .
<P>
Som jeg sagde fr , vil vi anmode om at f et svar fra Rdet , der er reprsenteret af to embedsmnd her i salen .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=7>
Indvandrere fra Irak og naboregionen
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0079 / 99 ) af Terrn i Cus for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om tilstrmning af indvandrere fra Irak og naboregionen - EU-handlingsplan vedtaget af Rdet den 26. januar 1998 ( 5573 / 98 - C4-0124 / 98 ) .
<SPEAKER ID=102 NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , som De netop har sagt , skal vi i aften forhandle om en handlingsplan vedrrende tilstrmningen af indvandrere fra Irak og naboregionen , der blev vedtaget den 26. januar 1998 .
Parlamentet blev hrt i sagen for blot nogle f mneder siden , da handlingsplanen allerede havde fungeret i et rs tid .
Vi ville gerne p det relevante tidspunkt have udarbejdet en betnkning om de foranstaltninger , der var foreslet i denne handlingsplan , men for mig og resten af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender var det nrmest latterligt at skulle udarbejde den nsten et r efter , at planen blev ivrksat .
<P>
Som ordfrer nskede jeg at f lejlighed til at blive hrt - for det var ikke Parlamentets skyld , at det ikke kunne afgive udtalelse i rette tid , rsagen er , at det er blevet hrt p et umuligt tidspunkt - for at kunne udarbejde en politisk betnkning om denne handlingsplan og om dens gennemfrelse .
Derfor stillede vi Rdet nogle sprgsml , som vi mente var vsentlige .
Vi spurgte Rdet , hvor mange mennesker , der var tale om , hvor stor indvandrerstrmmen var .
Vi spurgte Rdet om resultatet af de foreslede foranstaltninger , som allerede havde vret ivrksat i et rs tid , om handlingsplanens indflydelse p den illegale indvandring , om indvirkningen p den kriminelle menneskesmugling og om antallet af personer , der har sgt asyl , og hvis sager er blevet behandlet siden ivrksttelsen af handlingsplanen .
<P>
Jeg ved , hr. formand , at det er oplysninger , der er vanskelige at f . Det ved jeg godt .
Men alligevel har jeg tillid til , at nogen p nuvrende tidspunkt er i besiddelse af dem . Men Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og Parlamentet har dem selvflgelig ikke .
Vi har ikke fet noget at vide .
Vi har ikke fet nogen oplysninger og heller ikke nogen svar p de sprgsml , som vi stillede .
<P>
Som sagerne str , har jeg i det mindste gjort et forsg p at analysere alle aspekter af Rdets forslag , og det er mange .
Til Rdets fordel skal det siges , at denne handlingsplan er et forsg p i sin helhed at tage fat p et problem , der allerede blev nvnt af Parlamentet den 15. januar 1998 i en beslutning om dette sprgsml .
<P>
Men der er nogle ting , der foruroliger mig .
For det frste foruroliger det mig , at der i denne handlingsplan behandles og sammenblandes meget forskellige situationer , som s skres over en kam .
Nr vi med en formildende omskrivning taler om  indvandrere fra Irak og naboregionen  , refererer vi ogs til en kurdisk region , der er sunket ned i en politisk konflikt , som skaber kraftig undertrykkelse .
Det drejer sig alts i frste omgang om en fordreven befolkning , der sger beskyttelse i andre omrder uden konflikter .
I handlingsplanen behandles dette overfladisk og blandes sammen med aktioner , der er rettet mod andre grupper af mennesker , der ogs udgr en strm - det er sandt - men som har en anden baggrund .
Og de blandes ogs sammen med aktioner , der skal bekmpe menneskesmugling .
Vi gr ind for bekmpelse af menneskesmugling , men vi mener , at der for hver enkelt opgave skal trffes passende foranstaltninger , og at der skal skelnes mellem en asylansger eller et menneske p flugt fra en konflikt og menneskesmuglinger .
Selvom det er rigtigt , at denne strm er blandet , mener vi ikke , at det berettiger til ikke at skelne mellem disse tilflde .
<P>
Derfor er vi ogs bekymrede for Tyrkiets rolle i forbindelse med denne handlingsplan .
Det er klart , at Tyrkiet med dets placering er det frste land til at tage imod de fordrevne .
Og denne modtagelse skal ske med respekt for den menneskelige vrdighed .
Tyrkiet skal give tilladelse til , at UNHCR organiserer denne frste modtagelse , isr fordi Tyrkiet , hvad angr flygtningene , der kommer fra Nordirak , og isr flygtningene , som kommer fra Kurdistan , er en del af problemet , og Tyrkiet kan ikke anses for at vre et sikkert tredjeland for disse borgere .
Vi skal lade overholdelsen af menneskerettighederne og respekten for minoriteterne i landet g forud for samarbejdet og sttten p dette omrde .
<P>
Og endelig , kre rdsmedlemmer - som jeg hber er til stede , og det hber jeg , for hvis det ikke er tilfldet , er det , vi laver her i dag , temmelig absurd - kunne De vre s venlige at fortlle os , hvad en handlingsplan er ?
For vi ved det ikke .
Vi ved , hvad en flles handling inden for rammerne af FUSP er , vi kender andre procedurer , men en handlingsplan er noget nyt , og vi vil gerne vide , p hvilket grundlag denne beslutning er blevet taget .
Vi mener , at det ikke er en beslutning , der er taget p et juridisk korrekt grundlag .
Vi nsker derfor , at Kommissionen om tre mneder fremstter et nyt forslag , og at Parlamentet hres , inden Rdet trffer sin afgrelse , og vi vil ogs gerne vide noget om den budgetmssige ramme for alt det her .
Jeg hber , at disse oplysninger findes . Og jeg hber , at Parlamentet kan f dem .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , endnu en gang kommer Rdet til Parlamentet , nr det er for sent , som ordfreren sagde , og beder om dets udtalelse om en handlingsplan , der blev vedtaget i januar 1998 uden den forudgende hring , som traktatens artikel K6 krver .
Er undskyldningen for denne forsmmelse , at emnet for aktionen er uden betydning ?
<P>
Det modsatte er faktisk tilfldet .
Det problem , der skal lses , er enormt , mangesidet og vanskeligt at hndtere .
Det opstr p det mest flsomme og brandfarlige tidspunkt , hvor vores kontinent gr balancegang .
Dette er et sr , der blder og bliver dybere og strre i mange stater , hvor flygtningemasserne sger tilflugt .
Vores humanisme og kultur bliver sat p prve .
For de mange flygtninge og hjemlse , hvad enten det er kurdere fra Irak , eller det er folk , der af mange forskellige grund forvises fra nabolandene , falder i hnderne p menneskesmuglere og havner i elendige og illegale forhold .
Vi ser dagligt hrrejsende afslringer af forhold , hvor ogs kvinder og brn er ofre .
<P>
Ordfreren handler korrekt , nr hun i sin omfattende og grundige betnkning krver , at der inden tre mneder fremsttes et nyt forslag , og at Parlamentet hres i sagen .
Frst da kan medlemsstaterne deltage i denne aktion p lovformelig vis .
I Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder er man helt enig . Det er man ogs i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Ordfreren undlader heller ikke at ppege de svagheder , den naivitet og de forsmmelser , der kendetegner den plan , som s hastigt og krampagtigt blev vedtaget .
Hun bengter ikke , at der skal sttes strengt ind over for den ulovlige indvandring , men den strenge holdning skal ikke vre helt uforsonlig .
Det vil vre hyklerisk af os at ignorere , at man p denne mde nrmest afskaffer asylbegrebet , p trods af at ngtelse af asyl og hjemsendelse ofte resulterer i en ddsdom .
<P>
Og det kan kun opfattes som en drlig vittighed , nr Tyrkiet tildeles en ledende og central rolle . Tyrkiet , som netop har en fortid med krnkelser af menneskerettighederne , med situationen i fngslerne og i det hele taget de svagheder , der prger landets retssystem .
Det kan kun opfattes som en smagls vittighed , at Rdet tildeler Tyrkiet en regulerende rolle i dette sprgsml , som landet selv forsger at skaffe sig af med , ogs med militre midler .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , den , som ser p Den Europiske Unions handlingsplan fra januar sidste r , ser en masse gode foranstaltninger , men vedkommende ser ogs tegn p panik .
Dr skulle der naturligvis trffes foranstaltninger i forbindelse med indvandringen fra Kurdistan-omrdet og lignende , men alle disse foranstaltninger skulle vre truffet meget tidligere .
Man kan sige , at Rdet i revis har sovet , og da Rdet vgnede , var de kurdiske indvandrere allerede i Italien .
<P>
Mit frste sprgsml lyder : Hvad er der egentlig kommet ud af alle disse foranstaltninger fra denne handlingsplan ?
Det er der ikke nogen oversigt over .
Vi synes egentlig , at Parlamentet skal informeres ordentligt derom .
Nr jeg taler om information , var der sidste r et andet tegn p panik i Rdet , fordi hele Parlamentet ikke er ordentligt inddraget i beslutningsprocessen .
Ordfreren , fru Terrn , gjorde med rette opmrksom p det . Det er skammeligt .
Det er et hrdt ord , det ved jeg , men jeg siger det .
Parlamentet skulle have udtalt sig herom .
<P>
I sidste uge s vi , at Kommissionen trdte tilbage , men jeg tror , at Rdet i den tredje sjle mske har behandlet Parlamentet meget drligere .
Hjemmearbejdet skal alts gres om .
Det betyder faktisk , sledes som der str i punkt 1 i beslutningsforslaget , at der inden tre mneder skal foreligge en god oversigt og en ordentlig plan , som Parlamentet kan udtale sig om .
Det skal Kommissionen srge for .
Forhbentlig er den alligevel i stand dertil .
<P>
Dette drejer sig ogs om forbindelserne med Tyrkiet .
Disse er naturligvis til stadighed vanskelige .
Vi i ELDR-gruppen synes , at dialogen med Tyrkiet , bl.a. om modtagelsen af de kurdiske indvandrere i omrdet , om en generel forbedring af menneskerettighederne , skal fortsttes , og ogs herom skal Kommissionen og Rdet orientere Parlamentet ordentligt .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , netop nu , i en tid , hvor kurderne er et meget aktuelt emne i hele Europa , er forslagene fra ordfreren , fru Terrn i Cus , initiativer , som er tvingende ndvendige .
Hendes kritik af handlingsplanen er ogs berettiget .
Den Europiske Union kan gennem sin politik bidrage til , at menneskene i denne region kan have deres livscentrum i deres hjemegn og kan leve dr , hvor de som indfdte fler sig hjemme .
S lnge det ikke lykkes for os , Den Europiske Union , at forhindre grundene og rsagerne til disse menneskers flugtbevgelse , s lnge der ikke er fred i denne region , og s lnge politisk undertrykkelse af minoriteter er gngs praksis , har vi brug for en effektiv anvendelse af asylproceduren , sdan som ordfreren foreslr .
<P>
Min gruppe sttter ogs hendes forslag til sprgsmlet om , hvordan Tyrkiet skal behandles som frste asylland for flygtninge fra Irak .
For os er det meget vigtigt , at organisering og gennemfrelse af den frste modtagelse i Tyrkiet kun m overdrages til UNHCR .
Vi tilslutter os ogs ordfreren fru Terrn i Cuss opfattelse af , at Kommissionen m fremlgge et nyt forslag , som Europa-Parlamentet skal hres om , fr Rdet trffer sin beslutning .
Det ville vre en forbilledlig fremgangsmde , som ville leve op til sagens alvor .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , denne handlingsplan viser igen , at ordningerne og procedurerne i den tredje sjle ikke fungerer succesfuldt , og at den europiske politik er afventende og uden visioner .
Det er vigtigt , at der udvikles en langsigtet politik .
Den plan , som er rettet mod de store flygtningestrmme , er for en stor del forldet p grund af det faldende antal flygtninge .
Dette kan betyde , at politikken har virket .
Men vi har ikke nogen oplysninger , hvormed vi kan vurdere effektiviteten .
<P>
Der er et stort behov for gennemsigtighed og indsigt i vurderingskriterierne .
Hring af Europa-Parlamentet om handlingsplanen ville have vret et frste skridt .
Desuden skal denne politik betragtes i sin udenrigspolitiske sammenhng .
I dette omrde med konflikt , undertrykkelse og manglende respekt for menneskerettighederne skal man vre meget varsom med at sende flygtninge tilbage .
At sende kurder tilbage til Tyrkiet p nuvrende tidspunkt er i det mindste ikke p sin plads .
Irak har hidtil ikke opfrt sig p en mde , som retfrdiggr tilbagesendelse af flygtninge .
Vi m passe p med at lukke grnserne uden grundige analyser .
Det er vsentligt , at vi undersger de dybereliggende rsager , og at vi lser problemerne lokalt .
Det hjlper jeg Dem med at hbe .
<SPEAKER ID=107 NAME="Gradin">
Hr. formand , i Terrn i Cuss betnkning kritiseres EU ' s handlingsplan om tilstrmning af indvandrere fra Irak og naboregionen .
Kritikken glder bde rapportens indhold og det forhold , at Parlamentet frst er blevet delagtiggjort i handlingsplanen , efter at den er blevet godkendt .
Nr det glder formelle sprgsml , forstr jeg Deres kritik .
Parlamentet br hres , fr man godkender et s vigtigt dokument .
Samtidig er gennemfrelsen af handlingsplanen nu genstand for en undersgelse .
<P>
Som De mske ved , har Rdet nedsat en srlig gruppe p hjt plan . Den har fet til opgave ogs at udarbejde handlingsplaner for Afghanistan , Pakistan , Sri Lanka , Somalia , Marokko og Albanien og omegn .
Desuden har Ministerrdet bedt gruppen p hjt plan om at kontrollere gennemfrelsen af handlingsplanen for Irak .
Det arbejde , som ordfreren har udfrt , er derfor i allerhjeste grad vrdifuldt .
<P>
Den opgave , som gruppen p hjt plan skal udfre , indebrer alts , at den skal udarbejde forslag til foranstaltninger , som drager fordel af de muligheder , som Unionen tilbyder under alle tre sjler .
Grunden er benbar : Situationen p stedet adskiller sig fra t land til et andet . Derfor skal vores indvandrerpolitiske foranstaltninger ogs skrddersyes for at passe til den situation , som faktisk hersker .
Jo flere politiske vrktjer vi kan bruge , desto strre fleksibilitet kan vi opn .
Det handler alts om at drage nytte af hele det arsenal af muligheder , som Unionen tilbyder . Ogs af den grund er Parlamentets synspunkter meget velkomne .
<P>
Nr det glder sprgsmlet om finansiering af projekter i Tyrkiet , str Kommissionen fast ved den opfattelse , at dette kun er muligt , hvis vi fr garantier for , at menneskerettighederne overholdes .
Desuden er det vores klare opfattelse , at UNHCR br involveres i ethvert forsg p at starte asylprojekter i Tyrkiet .
<P>
I betnkningen opfordres Kommissionen til at foresl foranstaltninger til at fremskynde asylprocessen .
Jeg kan glde Parlamentet med at fortlle , at Kommissionen p min anmodning den 3. marts vedtog et arbejdsdokument , som indeholder forslag p netop dette omrde .
Meddelelsen har til forml at starte en bred politisk diskussion med Parlamentet , medlemslandene og frivillige organisationer om , hvordan fremtidens asylprocedurer br udformes i Europa .
Udgangspunktet er , at det kan lade sig gre at fremskynde asylproceduren uden at undergrave menneskets ret til at f sin asylansgning prvet sagligt og grundigt .
Jeg sendte dette arbejdsdokument til Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender i Parlamentet samme dag , som det blev vedtaget .
Kommissionen har til hensigt at vende tilbage med et formelt forslag , nr Amsterdam-traktaten er trdt i kraft .
Jeg forudstter , at Kommissionen inden da delagttiggres i Parlamentets synspunkter .
<P>
Terrn i Cus-betnkningen beskftiger sig ogs med sprgsmlet om behovet for at gre en indsats for at hjlpe asylansgere og flygtninge med at vende tilbage til deres oprindelseslande .
Jeg vil derfor gerne minde om , at jeg i december 1998 fremsatte et forslag til retsgrundlag for den budgetpost , som behandler sprgsml om asylanter og hjemvendte .
Jeg beklager naturligvis dybt , at diskussionerne om vores forslag om tilfldig beskyttelse og solidarisk ansvarsfordeling ikke er kommet lngere i Ministerrdet .
<P>
Jeg er og bliver overbevist om , at der er brug for initiativer for at komme den omfattende menneskesmugling til livs , som forekommer rundt omkring i Europa .
Man er i jeblikket i gang med at forhandle om to protokoller til De Forenede Nationers konvention om internationelt organiseret kriminalitet .
Den ene har til forml at styrke kampen mod smugling af immigranter af forskellig slags . Den anden sigter mod at forebygge og straffe smugling af isr kvinder og brn .
Her har vi en enestende mulighed for at udarbejde en flles holdning i Ministerrdet , nr forhandlingerne fortstter .
Vi br hurtigt tage stilling til , hvilke europiske retningslinjer der skal glde , for at vi skal kunne forsvare det , som vi anser for at vre en god strategi p dette omrde .
Dette sprgsml er nu genstand for diskussioner i Ministerrdet .
Af den grund er dagens debat i hj grad af interesse for den fortsatte gennemfrelse af handlingsplanen .
<SPEAKER ID=108 NAME="Terrn i Cus">
Jeg slutter mig til , hr. formand , at Rdet ikke er til stede og ikke vil besvare nogen af de sprgsml , som det er blevet stillet .
Jeg beder formandskabet om at meddele dem , at jeg som ordfrer mener , at det er en uprsentabel handling , og at jeg finder det ydmygende .
Jeg takker fru Gradin for hendes synspunkter . Jeg er meget enig med hende .
Hun har altid haft denne indstilling til Parlamentet , og det er jeg hende meget taknemmelig for .
Hendes indstilling lyser endnu mere op , nr den sammenholdes med indstillingen hos nogle herrer , som et r og tre mneder efter at have ivrksat en handlingsplan , som vi i dag havde mulighed for at udtale os om , selvom det er sent , ikke engang er til stede .
Jeg beder venligst formanden om at overbringe Rdet min personlige indignation og mit hb om , at det p et eller andet tidspunkt vil besvare de fremsatte sprgsml .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Vi vil naturligvis efterkomme Deres nske .
Jeg gjorde for lidt siden opmrksom p , at formanden ved mdets begyndelse sagde , at Rdet ikke ville vre til stede .
Ogs med hensyn til den foregende forhandling str der faktisk tydeligt i artikel 40 , at den adspurgte institution skal give et svar .
Der er tale om en usdvanlig situation , og vi vil derfor srge for , at der finder en prcis anmodning sted fra Parlamentet til Rdet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=8>
Gennemfrelsen af fllesskabsretten
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0092 / 99 ) af Sierra Gonzlez for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om den femtende beretning om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten ( 1997 ) ( KOM ( 98 ) 0317 - C4-0377 / 98 ) .
<SPEAKER ID=111 NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , Kommissionens rsberetninger om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten har to hovedfunktioner , nemlig at give oplysninger om Kommissionens kontrol med medlemsstaternes gennemfrelse af direktiverne og at give en oversigt over , hvordan Kommissionen som garant for traktaterne har anvendt sine befjelser til at ivrkstte overtrdelsesprocedurer .
<P>
Hvad angr det frste forml , skal det siges , at Kommissionen har gjort en rimelig indsats med hensyn til gennemfrelsen af direktiverne , isr de direktiver , der vedrrer det indre marked .
Som et resultat af dette steg procentdelen af gennemfrelsen af direktiverne i de nationale retsordener i 1997 i samtlige medlemsstater , i nogle af dem , som Finland , Danmark og Sverige , med betydelige resultater .
<P>
Men til trods herfor er det ndvendigt at nvne , at de nationale gennemfrelsesforanstaltninger ikke altid betyder , at direktiverne er blevet gennemfrt korrekt i den nationale retsorden , og det skal ogs siges , at de fleste af medlemsstaterne ikke har vedtaget direktivernes nationale gennemfrelsesbestemmelser , fr tidsfristen er udlbet .
<P>
Hvad angr det andet forml vedrrende overtrdelserne , skal det nvnes , at ivrksttelsen den 1. januar 1997 af et nyt instrument - ordningen for gensidig information om foranstaltninger - der har til forml at muliggre hurtig udenretslig behandling af konflikter p grundlag af benhed og gensidig tillid , sammen med Kommissionens forslag til Domstolen om , at der , nr en dom er afsagt , idmmes dagbder , indtil dommen er efterkommet , har medfrt betydelige fremskridt .
Isr truslen om idmmelse af tvangsbder havde en yderst gunstig virkning .
<P>
Der er dog stadig en god vej at g med hensyn til at efterkomme de afsagte domme .
Forsinkelserne med at efterkomme dem medfrer en mangel p tillid til domstolenes afgrelser .
Der er stadig 87 afgrelser afsagt af Domstolen med udgangspunkt i artikel 169 , som endnu ikke er efterkommet , men antallet af domme er faldet i forhold til det foregende r , for i 1996 var der 98 .
Og med udgangspunkt i artikel 171 findes der ca . 34 domme , der ikke er efterkommet .
Disse forsinkelser i efterkommelsen af dommene skader ikke blot trovrdigheden af Domstolens afgrelser , men generelt trovrdigheden af alle institutionerne , der kommer til at fremst som ineffektive .
<P>
Som et resultat af en ndring af proceduren , hvorved perioden mellem registreringen af en klage eller af Kommissionens afslring af en overtrdelse og den frste afgrelse om grundlaget er blevet kortere , er antallet af overtrdelsessager under behandling generelt get ned , omend overtrdelsesprocedurer om sprgsml , der vedrrer miljsektoren og forskelsbehandling p grund af nationalitet , er steget relativt .
<P>
Til trods for disse fremskridt - som skal anerkendes - er der et stykke vej at g p omrder , der er srlig relevante for procedurerne , f.eks. streng overholdelse af fristerne for bningsskrivelser og fristen for at behandle en klage eller et andragende , sagsgernes mulighed for at f indsigt i de juridiske synsvinkler , der kan motivere den endelige beslutning om en klage med det forml at ivrkstte mulige retlige foranstaltninger osv .
Det er omrder , der i nrmeste fremtid skal tages op af hensyn til den retlige effektivitet og gennemsigtigheden i procedurerne , ligesom de skal tages op for at sikre procedurernes trovrdighed i borgernes jne .
<P>
Af samme rsag er det ndvendigt at give jurister og offentligheden i almindelighed et strre kendskab til fllesskabsretten ved at sttte uddannelsesprogrammer og en forenkling af retsforskrifterne .
<P>
Til sidst skal jeg blot nvne , at det er beklageligt , at der i denne rsberetning ikke er blevet taget hensyn til henstillingerne i den foregende beretning om at inddrage nye afsnit om anvendelsen af internationale aftaler , hvor Fllesskabet er kontraherende part , andragender og gennemfrelse af socialpolitiske direktiver .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Nye forslag til nye forbedringer med en forenkling af fllesskabsretten , forbedret overfrsel heraf til medlemsstaternes egne retsregler og nemmere adgang hertil for de europiske borgere er det , der kendetegner fru Sierra Gonzlez ' betnkning .
Og den kendsgerning , at betnkningen blev vedtaget enstemmigt i Retsudvalget , viser , hvor bredt acceptabel den er , og det fortjener ordfreren ros for .
<P>
Jeg selv fungerede som ordfrer vedrrende gennemfrelse af fllesskabsretten i 1994 og har siden da ofte gjort opmrksom p , hvor vigtigt jeg mener det er , at juristerne bliver fortrolige med fllesskabsret .
I mit ndringsforslag , som er medtaget i forslaget til beslutning , opfordres medlemsstaterne og universiteterne endnu en gang til at gre det til et obligatorisk fag .
Schuman-aktionen for bevidstgrelse af jurister spiller en vigtig rolle i denne sammenhng .
<P>
Her , hvor vi str over for endnu en udvidelse af EU , er de procedurer , der skal fre frem til en vellykket integration af den afledte ret i de nye medlemslandes nationale lovgivning , af indlysende vigtighed .
Dette danner ogs grundlag for et andet ndringsforslag , som ligeledes er medtaget i beslutningsforslaget , og som opfordrer Europa-Kommissionen til at yde alle former for teknisk bistand .
<P>
Hvad de central- og steuropiske lande angr , er der naturligvis Phare-programmet ; men Cypern og Malta , som man forhbentlig snart vil indlede optagelsesforhandlinger med , er ikke omfattet heraf .
Den betnkning , vi behandler her , er den sidste i den fjerde lovgivningsperiode med hensyn til den rlige kontrol af gennemfrelsen af fllesskabsretten , og den giver os mulighed for at fremhve de forbedringer , som er sket gennem de sidste r , bl.a. takket vre presset fra Europa-Parlamentet , som efter Maastricht-traktaten er med til at trffe beslutninger og sledes ogs med til at lovgive .
<P>
Med hensyn til integreringen af fllesskabsretten i den nationale lovgivning , springer fremskridtene nsten i jnene , og Kommissionens anvendelse af traktatens artikel 169 og 171 om plggelse af bder har , som fru Sierra Gonzlez ogs ppeger , tvunget medlemsstaterne til at respektere Domstolens afgrelser i langt hjere grad , end de har gjort tidligere .
<P>
Om nogle f uger trder Amsterdam-traktaten i kraft .
Europa-Parlamentet vil ogs f nye , vsentlige befjelser med hensyn til flles beslutningstagning samt p andre omrder .
Jeg er helt sikker p , at denne forandring vil bidrage vsentligt til , at fllesskabsretten kommer endnu tttere p den europiske borger , og til at der bliver endnu strre benhed i beslutningstagningen i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg kan med glde konstatere , at ordfreren for betnkningen i punkterne 9-15 beskftiger sig med gennemfrelsen af fllesskabsretten p samme mde , som vi gjorde det i sidste rs betnkning , og p samme mde , som det ogs blev gjort i Larive-betnkningen om forretningskommunikation .
Vi efterlyser en hurtigere procedure bl.a. for Kommissionens mder med hensyn til disse sprgsml en gang hver tredje mned , tidsfrister p seks mneder osv .
Jeg hber , at den nye kommission kan opfylde disse forpligtelser , sledes at vi fr en mere effektiv gennemfrelse .
<P>
Det var ogs med glde , at vi hrte ordfreren nvne , at man skal have hurtigere adgang til de sammenfatninger og konklusioner , som behandles ved domstolen . Min kollega Wijsenbeek har f.eks. ikke fet konklusionerne i sin sag ved EF-domstolen .
<P>
Endvidere fr sprgsmlet om et klart sprog ret meget opmrksomhed .
Vi ved , at Parlamentet p Palacio Vallelersundis anmodning godkendte retningslinjerne for en bedre fllesskabslovgivning .
Desvrre m jeg sige , at de kommentarer , som sprogeksperter har fremsat om disse retningslinjer , ikke er srligt opmuntrende . Man har bl.a. ikke konsulteret nogen sprogeksperter .
Samtidig ved vi , at Kommissionens engelsksprogede oversttelsesafdeling udfrer arbejdet to fight the fog .
Den Liberale Gruppe har forsgt at henlede opmrksomheden p denne virksomhed , men desvrre har vi endnu ikke fet alle til at indse , at Parlamentet burde presse p , s de andre sproggrupper ogs opfatter det .
Vi skal tilpasse det skrevne sprog til brugerne .
Det er ikke os , der skriver , som skal forst det , men dem , som rent faktisk skal bruge det .
P den mde opnr vi betydelige besparelser i vores administrationer .
<P>
Jeg hber og er overbevist om , at det finske formandskab vil tage dette forhold op som en af sine prioriteringer i efterret . P den mde kan vi virkelig n frem til en bedre forstelse for flleskabsretten .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , nr man taler om en betnkning som denne , der har fet stor opbakning - og jeg vil lyknske ordfreren og tilslutte mig det , som hr .
Anastassopoulos har sagt - for den er ikke blot blevet vedtaget enstemmigt , men det er ogs en betnkning , der kommer til forhandling uden nogen ndringsforslag , er det vanskeligt at bidrage med nye sprgsml .
<P>
Lad os derfor gre os nogle overvejelser .
Kommissionens rsberetning drejer sig om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Alts kontrol og dermed udvelse af de kontrolbefjelser , som traktaten tillgger Kommissionen som vogter af traktaterne .
Udvelsen af disse befjelser - srligt artikel 169 og 171 i EF-traktaten - er blevet styrket .
Men som andre talere har sagt fr mig , skal procedurens gennemsigtighed ges , isr den del , der vedrrer den administrative procedure , Kommissionens procedure indadtil . Vi str i jeblikket midt i nogle overvejelser omkring Kommissionen .
I den forbindelse str Kommissionen over for en blandt flere udfordringer , der gr ud p at fastlgge en procedure , der er mere klar , mere gennemsigtig , og med frister , med tider , som vi alle br kende .
<P>
Men det drejer sig om kontrol med gennemfrelse .
Gennemfrelse betyder kendskab , kendskab betyder forstelse , og forstelse betyder i frste rkke klarhed .
Fllesskabsretten er ikke klar .
Hr . Anastassopoulos har nvnt en samtalepartner fra et steuropisk land , og jeg husker , at han sagde til mig :  Fru Palacio , De forpligter os til at indfre den gldende fllesskabsret , men De ndrer den hele tiden .
 Vi har for nylig set bevis p det i Retsudvalget .
Vi har modtaget en sag om kodifikation .
Fra det tidspunkt , hvor kodifikationsinitiativet blev fremlagt , til Parlamentet pbegyndte sin betnkning , var der foretaget to ndringer af to direktiver , som teoretisk set skulle kodificeres .
Det er et typisk eksempel p den mangel p forudseenhed , p det lovgivningsrod , som fllesskabsretten generelt lider under .
Det er alts erklring 19 i Amsterdam-traktaten .
<P>
Og vi har ogs erklring 39 i Amsterdam-traktaten om kvaliteten af affattelsen .
Vi udformer en lovgivning p 11 sprog , der inddrager retlige institutioner med forskellige retlige traditioner .
Det skal harmoniseres , og derfor er det ndvendigt at gre en srlig indsats for , at det endelige resultat bliver forsteligt , som fru Thors siger , for alle , og naturligvis isr for specialisterne .
Og derfor skal initiativer som programmerne Grotius og Schuman stttes , for hvis fllesskabsretten skal anvendes ordentligt , er de frste , der skal anvende den ordentligt , specialisterne , dommerne , advokaterne , domstolene som helhed .
<P>
Hr. formand , jeg synes alligevel , at det er p sin plads at slutte af med en positiv bemrkning .
Jeg synes , at fra 1994 og frem til i dag - og det har min kollega hr . Anastassopoulos sagt - er denne kontrol af fllesskabsretten , anvendelsen af traktatens artikler vedrrende kontrol og generelt kendskabet til fllesskabsretten blevet forbedret .
Vi skal fortstte vores indsats p omrdet , og der er langt igen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Sierra Gonzlez for hendes beundringsvrdige betnkning .
Kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten er en vigtig del af det , vi gr i Europa .
Kommissionen er vogter af traktaten .
Vi er ndt til at sikre , at de berrte borgere nyder godt af de fordele , Europa tilbyder , og jeg er taknemmelig for Parlamentets sttte i forbindelse med denne problemfyldte , endelse opgave .
<P>
Den femtende beretning ( 1997 ) viser , at vi har taget adskillige vigtige skridt i forbindelse med at sikre respekten for fllesskabsretten , og fru Sierra Gonzlez har i sin tale i dag henvist til en rkke af dem .
<P>
Vi har forbedret vores arbejdsmetoder betydeligt .
Gode eksempler herp er bestrbelserne p at fremskynde behandlingen af sager og tilskyndelsen til gennemsigtighed i vores handlinger , og alt dette er gjort i tt samarbejde med ombudsmanden .
<P>
Vi har brugt alle de instrumenter , vi har , med henblik p effektiv hndhvelse af fllesskabsretten .
Samarbejde og gruppepres er ofte et effektivt vrktj til at ge omsttelsen og den korrekte gennemfrelse af fllesskabsretten .
Det demonstreres ved succesen ved det indre markeds handlingsplan og de bilatereale mder med medlemsstater om direktiver .
<P>
Jeg er ligeledes enig med fru Sierra Gonzlez i , at en af de bedste mder at undg problemer p senere , er ved at udarbejde en enkel og klar lovgivning .
Fru Thors gjorde ret i at tale om vigtigheden af at have et brugervenligt sprog .
Jeg er ligeledes enig med hr . Anastassopoulos m.fl. , der talte om vigtigheden af at undervise i jura , s advokaterne forstr , hvad fllesskabsretten gr ud p .
<P>
Nr det er sagt , er der tidspunkter , hvor vi skal bruge vores befjelser i henhold til traktatens artikel 169 til ivrksttelse af overtrdelsesprocedurer , og det gr vi naturligvis .
Vi behandler p nuvrende tidspunkt mere end 3.200 sdanne sager .
<P>
Vores reformer har forbedret procedurerne , og det er meget vigtigt for borgerne , der str for nsten 50 % af sagerne .
Vi behandler sager betydeligt hurtigere end for f r siden , og hovedrsagerne til dette er , at vi nu indbringer bningsskrivelser , nylige udtalelser og henvisninger for Domstolen mere regelmssigt .
Sager afgres nu to gange ugentligt .
<P>
Tidligere var systemet mere stift og lod ikke nogen trffe afgrelse , nr sagen var klar .
For det andet gennemfres beslutninger hurtigere .
Frhen kunne det tage adskillige mneder at sende en bningsskrivelse .
I dag modtager medlemsstaten ofte bningsskrivelsen en uge efter afgrelsen .
Og endelig hndhver vi svar- eller overholdelsesfristerne meget strengere , selvom en medlemsstats ret til at forsvare sig naturligvis skal respekteres .
<P>
Vi udnytter alle muligheder for at lse overtrdelsesproblemerne s hurtigt som muligt .
Kun 10 % af sagerne kommer for Domstolen , og der er henvist til det bdesystem , vi har i dag , og Kommissionen har fremsat foresprgsler p mellem EUR 7.0-260.000 pr. dag .
Det hele er til gavn for vores borgere , s det er fuldstndig rigtigt , at vi br oplyse dem om samtlige trin i en overtrdelsesprocedure , der vedrrer dem .
Her har bde Den Europiske Ombudsmand og Parlamentet spillet en vigtig og belrende rolle .
Informationen vedrrende fllesskabsretten skal generelt vre mere omfattende , og jeg bifalder Parlamentets sttte til yderligere at ge gennemsigtigheden p dette omrde .
<P>
Afslutningsvis er respekten for fllesskabsretten af afgrende betydning for at bringe Europa tttere p borgerne .
Vi udnytter alle vores befjelser til at forebygge og om ndvendigt forflge medlemsstaters overtrdelser .
Det er , hvad vores borgere har ret til at forvente , og det er , hvad de fr .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Brittan .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=9>
Flles mervrdiafgiftssystem ( standardsatsen )
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0129 / 99 ) af Secchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF om det flles mervrdiafgiftssystem med hensyn til standardsatsen ( KOM ( 98 ) 0693 - C4-0711 / 98-98 / 0331 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=118 NAME="Secchi">
Hr. formand , De nvnte teksten til dette forslag til direktiv , som Rdet har bedt Parlamentet om en uopsttelig behandling af , da det drejer sig om at forlnge det gldende system til indevrende r og om samtidig at fastlgge det interval - nemlig mellem 15 % og 25 % - som standardsatsen kan variere inden for .
<P>
Vores kolleger er godt informerede om den udvikling , der er sket p afgiftsomrdet i den seneste tid . Der er sket en betydelig udvikling , som har frt til forskellige forslag om samordningen af medlemsstaternes skattesystemer , en samordning , der tager sigte p at fjerne de skadelige former for skattekonkurrence og til gengld at give den gavnlige skattekonkurrence mulighed for at f sin fulde virkning .
Foruden de ndvendige samordningsaktioner - der , som jeg allerede har sagt , til dels allerede er blevet foretaget - er der dog ogs nogle andre aktioner , som i stedet har at gre med en egentlig harmonisering , der er ndvendig i den henseende for at f det indre marked til at fungere bedst muligt .
I den forbindelse understregede Kommissionen i den handlingsplan om det indre marked , der blev forelagt for Det Europiske Rd i Amsterdam forrige r - eller rettere for nsten to r siden - at det er ndvendigt at g i retning af en flles mervrdiafgiftsordning , der kan aflse den nuvrende overgangsordning , og samtidig at gre en strre indsats for at modernisere og forenkle den gldende ordning .
<P>
Man er blevet enig om tre etaper i det ideelle forlb , nemlig at rette op p de eksisterende skvheder i det nuvrende mervrdiafgiftssystem , at modernisere det nuvrende system med hensyn til nye aktiviteter ssom moderne tjenester og ikke mindst at fastlgge det endelige mervrdiafgiftssystem , der er baseret p indfrelsen af princippet om , at beskatningsstedet er oprindelseslandet .
Dette vil muliggre en forenkling af de procedurer , der eksisterer i dag , ligesom det vil give de nationale forvaltninger og virksomhederne mulighed for at reducere de administrative omkostninger . Det vil uden tvivl ogs bidrage til at lse det alvorlige problem med svindel i EU .
Desuden fr forbrugerne nogle fordele heraf takket vre den strre gennemsigtighed og de former for konkurrence , der vil opst mellem de forskellige medlemsstaters systemer . Medlemsstaterne bliver p denne mde tvunget til sammen at g i retning af nogle mere acceptable afgiftsniveauer .
<P>
Vi er dog stadig forsinkede , og vi venter sledes p det endelige system . Det er derfor ndvendigt med et direktiv for indevrende r , nemlig 1999 , p linje med det direktiv , der forelgges for os i dag .
Dette forslag til direktiv forlnger , som jeg sagde fr , grundlggende det eksisterende system med et r , og det fastlgger et spillerum - mellem 15 % og 25 % - inden for hvilket standardsatsen skal befinde sig .
Jeg tror ikke , at man kan vre andet end enig i denne anmodning . Vi er i vrigt allerede forsinkede med hensyn til denne , eftersom vi nu er i slutningen af marts .
<P>
Nr Europa-Parlamentets konomiudvalg nu godkender Kommissionens forslag og sledes afgiver positiv udtalelse , vil vi i udvalget dog gerne benytte os af denne lejlighed til at gentage , hvor meget det haster med at g over til det endelige mervrdiafgiftssystem .
Udvalget har i den forbindelse fremsat et ndringsforslag , der tager sigte p at sl fast , at det p en mde drejer sig om den sidste forlngelse , og p samtidig at forlange , at det endelige system trder i kraft den 1. januar til nste r .
Et andet ndringsforslag , som jeg har fremsat p min gruppes vegne , gentager dette koncept med hensyn til betragtningerne og tilfjer ogs , at det nuvrende system - det vil sige overgangssystemet inden det definitive system - er et system , der medfrer en lang rkke ulemper ligesom dem , jeg kort kom ind p i min redegrelse .
<P>
Jeg hber , at disse ndringsforslag bliver godkendt af Parlamentet og ogs af Kommissionen , s vi endelig kan begynde at g i retning af det endelige system , vi taler s meget om , men som synes at vre en slags drm , der bliver svrere og svrere at n .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr formand , jeg tilslutter mig mange af de synspunkter , som ordfrer Secchi fremlagde i hans kompetente arbejde .
Kommissionens forslag , som danner baggrunden for hans betnkning , glder et flles mervrdiafgiftssystem for medlemsstaterne . Kommissionens forslag er et forsg p at udglatte forsinkelsen af reformen .
Det drejer sig om en vigtig sag , som generes af Unionens stillestende beslutningstagen .
Ordfreren er , med rette , streng med hensyn til forlngelsen af gyldighedsperioden .
Reformen af mervrdiafgiftssystemet skal gennemfres .
<P>
Kommissionens forslag er nrmest teknisk . Sagen i sig selv er imidlertid i hjste grad politisk .
Forholdet mellem indirekte og direkte beskatning samt varer og tjenester , som er omfattet af den indirekte beskatning , er en del af den samfundsmssige retfrdighed .
Nr hovedvgten af beskatningen overfres til indirekte beskatning , svkkes den progressive beskatning , og det er netop progressiviteten , som indkomstforskelle udjvnes med .
Ved harmoniseringen af Unionens skattepolitik m vi ikke glemme dette vigtige , samfundsmssige instrument .
<P>
Nu drejer det sig alligevel om den indirekte beskatning .
Harmoniseringen af mervrdiafgifter i Unionen letter situationen i f.eks. Finland . Mervrdiafgiften p fdevarer ligger nemlig hos os i dag ca .
10 % hjere end den gennemsnitlige procentsats i EU . I Finland er mervrdiafgiften p fdevarer p 17 % .
Nedsttelse af mervrdiafgiften p fdevarer kan forbedre beskftigelsen ved at stabilisere arbejdsbetingelserne for fdevaresektoren .
Forbrugerne vil kbe mere fordlede produkter .
Der er ogs tale om social retfrdighed . Jo mindre borgerens ln er , jo forholdsvis mere tager den indirekte beskatning af indkomsten .
Lettelse af fdevarebeskatningen kan straks mrkes i borgernes lommer .
<P>
Ogs ved produktion af tjenester er niveauet af mervrdiafgiften et essentielt sprgsml for skattepolitikken .
Set fra et beskftigelsessynspunkt har en hj beskatning af tjenester og forbrug vret en hindring for vkst og dermed for forbedring af beskftigelsen , det er et slags kvlningsfnomen .
Mervrdiafgiften p den arbejdskrafttunge serviceproduktion skal alts lettes .
Harmonisering af beskatningen p et vist niveau er dog uundgelig .
Denne ndvendighed kan gres til en dyd ved at binde reduceringen af beskatningen til beskftigelses- og vkstpolitikken .
Reducering af mervrdiafgiften p fdevarer og tjenester understtter denne politik .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , vi diskuterer ikke p dette sene tidspunkt en s alvorlig sag blot for at holde hr .
Secchi med selskab under fremlggelsen af hans betnkning om det flles mervrdiafgiftssystem . Det hele er faktisk sent p den .
Det glder ikke blot denne ndring af direktiv 77 / 388 , der skulle vre trdt i kraft fra den 1. januar i r og vare til udgangen af samme , men ogs Rdet , hvad angr de ndvendige beslutninger med hensyn til indfrelsen af et endeligt mervrdiafgiftssystem , som skal trde i kraft fra den 1. januar 2000 .
<P>
Det er derfor , at vi er her for p dette sene tidspunkt at give vores sttte til ordfreren og understrege ndvendigheden af hurtigt at indfre princippet om oprindelsesland , nedbringe bureaukratiet , lette samhandlen , bekmpe skatteunddragelse og skaffe fuldstndig gennemsigtighed i den indirekte beskatning .
Det indre marked fungerer , men er endnu ufuldstndigt , og her og der forekommer konkurrenceforvridning .
Indfrelsen af den flles mnt og fravret af valutakonkurrence mellem medlemsstaterne gr afgiftskonkurrence til en forstyrrende markedsfaktor .
Kald det afgiftssamordning , eller kald det afgiftsharmonisering . Der er en rkke foranstaltninger , som de 15 afgiftssystemer i Unionen er ndt til i fllesskab at stte i vrk .
<P>
I dag taler vi kun om et spillerum p mellem 15 og 25 % , som medlemsstaterne skal holde deres momsnormalsats inden for .
Men anvendelsen af reducerede satser m overvejes p kort sigt , fordi det medfrer konkurrenceforvridning mellem visse geografiske omrder , mellem visse produkter eller serviceydelser , mellem Belgien og strig eller mellem Portugal og Spanien .
Momsen , der er en afgift , som skulle vre neutral , ender med at blive en faktor , der afhnger af virksomhedernes eller varebevgelsernes placering .
Denne afgiftsharmonisering og denne overgang fra overgangsordningen til det endelige system krver mod og ofre fra alle medlemsstater med henblik p en tilnrmelse af de enkelte staters afgiftssystemer til hinanden , ogs selvom den sker i faser efter en tidsplan .
Hvis afgiftsegoismen ikke forsvinder , bliver det indre marked og Den Monetre og konomiske Union haltende og ufuldstndige .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , det er kun tilsyneladende et trt , teknisk sprgsml , vi diskuterer i dag .
Det , det drejer sig om , er , om Unionen faktisk magter at diskutere eller regulere konkurrencebetingelserne i det indre marked i fllesskab og overvinde de hidtidige muligheder bde for skatteunddragelse og for konkurrenceforvridning , som ligger i princippet om modtagerlandet inden for mervrdiafgiften .
Det er virkelig et centralt krav .
Her kan jeg helt tilslutte mig de foregende talere .
Det er egentlig det politiske punkt , som det drejer sig om i betnkningen af Secchi .
Jeg tror ikke , vi skal gre os nogen illusioner om , at det bliver let at overholde datoen 1. januar 2000 i denne sag .
Men det er rigtigt , at vi som Parlament i fllesskab endnu en gang lgger dette krav p forhandlingsbordet .
S er der chance for , at det princip , som det drejer sig om , kan ns i rette tid .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , i betnkningen findes der meget velunderbyggede ml , nemlig mlet om skatteforenkling , der sigter mod at undg skattemssige forvridninger mellem medlemsstaterne og mod at forenkle procedurerne , navnlig ved vedtagelse af princippet om oprindelseslandet .
Alt , der gr i disse to retninger , kan kun hilses velkomment .
<P>
Men der findes visse underliggende perspektiver i betnkningen , der er meget mere bekymrende .
For det frste frer nsket om i stadig hjere grad at ville forordne og begrnse medlemsstaternes selvbestemmelse til , at man reducerer den skattemssige selvbestemmelse i Unionens forskellige stater .
Efter vores mening udgr dette en reducering af det skattemssige demokrati , fordi de beslutninger , der trffes s tt p borgerne som muligt , betyder mindre og mindre i forhold til de beslutninger , der trffes stadig lngere vk .
<P>
For det andet kan man utvivlsomt efter euroens indfrelse gre sig visse bekymringer med hensyn til asymmetriske konjunkturchok , der gr , at medlemsstaterne fr frre og frre midler til at regulere konjunkturerne .
I tilflde af inflation f.eks. kan hvert land f.eks. ikke lngere , hvis man harmoniserer skatterne , praktisere pengepolitik eller skattepolitik .
Tilbage er ln og indkomstpolitik , der er srligt centralistisk .
<P>
Endelig bevarer de valg , der er truffet , et ekstremt hjt skatteniveau , eftersom man med hensyn til normalsatsen overvejer 15 til 25 % .
Hvorfor dog ikke mindre end 15 % , nr alt kommer til alt ?
Den skattemssige forskel mellem Europa , USA og Japan er meget stor , og det er uden tvivl en af grundene til , at den europiske arbejdslshed er meget hjere end arbejdslsheden i de to andre lande .
<P>
Derfor er vi ikke tilfredse med denne betnkning , der dog er en betnkning af hj kvalitet inden for rammerne af de nuvrende retningslinjer , og af principielle grunde kan vi kun vre imod det , der anbefales i betnkningen .
<SPEAKER ID=123 NAME="Brittan">
Hr. formand , Europa-Parlamentet og de ndringer , det har forslet , bekrfter dets sttte til udviklingen mod et nyt flles momssystem .
Kommissionen sttter helt og holdent de angivede ml .
Ikke desto mindre er jeg bange for , at Rdets vedtagelse af et endeligt momssystem mellem nu og december 1999 ikke synes realistisk .
Faktisk havde Kommissionen i sit program opstillet brede rammer for det ptnkte fremtidige momssystem samt en tidsplan baseret p gradvise tiltag med henblik p forlggelse af specifikke forslag .
I dette program blev tre hovedoverskrifter foreslet : modernisering , forenkling af det nuvrende system samt en ndring af stedet for afgiftsopkrvning .
Kommissionen har allerede fremsat adskillige forslag , der er forelagt Rdet , og som dkker forenklingen og moderniseringen af de nuvrende ordninger , specielt med henblik p at imdekomme de erhvervsdrivendes umiddelbare forventninger , det vil sige omsttelsen af henstillingerne til Slim II .
<P>
Disse forslag er af afgrende betydning for udviklingen mod det endelige momssystem .
Faktisk kan overgangen fra ikkeharmonisering til egentlig harmonisering , hvis den overhovedet skal finde sted , kun opns i tre faser , og forslaget om standardsatsen falder ind under dette .
Rdet synes dog ikke rede til at flge Kommissionens forslag , men foretrkker at fastholde status quo , hvilket ikke er i den nskede retning af strre ensretning af momssatserne .
Ikke desto mindre mener Kommissionen , at en generel forenkling af det nuvrende momssystem ikke kan opns uden en radikal ndring af de nuvrende komplekse regler , srligt dem , der vedrrer stedet for afgiftsopkrvning .
<P>
Forbedringerne af det nuvrende momssystem udgr derfor en vigtig fase for overgangen til et nyt system , der forudser et enkelt sted for afgiftsopkrvning , hvilket er den eneste mde , hvorp man sikrer den radikale forenkling af momssystemet , som de europiske virksomheder krver .
<P>
Jeg er bange for , at forslagene , der er forelagt Rdet , med henblik p en forenkling af systemet og sikring af en mere ensartet afgiftsanvendelse befinder sig i et ddvande , mens Europa-Parlamentet naturligvis har stttet dem betingelseslst .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke Dem for den sttte , De har givet dette forslag og isr det ml , Kommissionen har fulgt - det endelige momssystem .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Brittan .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 15.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 22.55
