<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , jeg tager ordet vedrrende en bemrkning i gr fra min kollega , hr . Evans , vedrrende mngden af dokumentation , som vi modtager .
Jeg mener , at det var et vldig godt forslag .
I lyset af den mngde papir , vi har modtaget her til morgen , vil jeg gerne sprge , om formanden , hvis disse afstemninger skal fortstte , vil undersge , om medlemmerne kan f stillet ekstra kasser til rdighed fremover , s vi kan f transporteret alle disse resultater tilbage til vores kontorer i Bruxelles .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg vil bede mine medarbejdere undersge sagen .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=4 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa sttter hele denne betnkning og de ndringsforslag , som er blevet vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Kommissionens forslag stiller sprgsml ved den EF-toldkodeks , som var fastlagt i den oprindelige forordning ( EF ) nr . 2913 / 92 .
<P>
Jeg vil gerne minde om , hvor vigtig EF-toldkodeksen er for tredjelande og srlig for de tidligere central- og steuropiske lande .
Den er et sammenligningsgrundlag og en model for adskillige stater , der er tvunget til hurtigt at indfre en toldlovgivning , som er funktionsdygtig , for at kunne blive integreret i den internationale handel .
For s vidt angr handelspolitik spiller en toldtarif sjldent en rolle i forbindelse med beskyttelse af visse industrisektorer , men den danner stadig grundlag for en konkurrencebaseret politik .
Antidumpingtold og udligningstold anvendes i henhold til bestemmelserne og procedurerne i EF-toldkodeksen .
Hvad angr landbrugspolitik hviler eksportrestitutionsordningen p de toldprocedurer , der indgr i toldkodeksen .
Verdenshandelsorganisationens nye regler er ligeledes rettet mod toldkodeksen .
For s vidt angr statistik over udenrigshandlen er det dokument , der er omfattet af toldkodeksens gennemfrelsesbestemmelser , stadig det basisredskab , som indsamlingen af statistiske oplysninger er baseret p .
<P>
P baggrund af EF-toldkodeksens vsentlige rolle forstr vores gruppe ikke Kommissionens forslag , som har til hensigt at annullere eller reducere medlemsstaternes rolle i anvendelsesproceduren for EF-toldkodeksen .
<P>
Som eksempel kan medlemsstaterne i henhold til de gldende bestemmelser forbeholde sig ret til i deres eget land at udfrdige tolddeklarationer i henhold til direkte eller indirekte reprsentation for at bevare toldklarererens opgaver .
I det nye forslag begrnser Kommissionen denne ret til kun at omfatte indirekte reprsentation .
Hvis denne forholdsregel bliver vedtaget , vil toldklarererens opgaver blive strkt begrnset , og mange af jobbene som toldklarerer m forsvinde .
De nye bestemmelser synes alts at fremme en meget negativ udvikling , nemlig en reduktion af den toldkontrol , der foretages af medlemsstaterne , at nogle af jobbene som toldklarerer forsvinder , og at der flgelig bliver strre muligheder for svindel , samt at fllesskabsprferencen svkkes .
<P>
For s vidt angr toldordningerne og indplacering af varer i en toldordning foreslr Kommissionen en dispensationsordning for alle de virksomheder , der udfrdiger tolddeklarationer via edb .
Selve princippet om , at medlemsstaterne kan beskytte sig , vil blive svkket , for disse edb-dokumenter vil p sigt blive overfrt direkte til fllesskabsinstitutionerne .
<P>
Hr. formand , det vil p baggrund af de to eksempler , jeg lige er kommet med , vre forsteligt , at vores gruppe ved stemmeafgivningen stemmer imod enhver ndring af EF-toldkodeksen , som vil medfre en svkkelse af fllesskabsprferencen samt virksomhedernes og de nationale myndigheders rolle i toldprocessen .
Jeg er overrasket over , at Kommissionen umiddelbart fr nye forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen og under dkke af en administrativ forenkling foreslr en svkkelse af fllesskabsprferencen , som er forbundet med en faktisk nedsttelse af kontrollen , hvilket kan medfre en stigende svindel .
<SPEAKER ID=5 NAME="van Dam">
Paasilinna-betnkningen kommer i det mindste med n ndvendig korrektion til Kommissionens forordning vedrrende fllesskabets toldkodeks .
I maj 1998 udtalte Rdet , at der er grnser for den kommercielle risiko , som importrer i EU brer . Rdet plagde Kommissionen at gre noget ved dette .
Mrkeligt nok har Kommissionen ikke gjort noget ved det , det er ihvertfald , hvad der fremgr af det forslag , som den har forelagt Rdet og Parlamentet .
<P>
Vi har stttet ndringsforslag 13 , der ndrer artikel 220 , stk . 2 , i en retning , som vi nsker .
Vi havde gerne set , at formuleringen  en importr , der har handlet  i god tro  , ikke kan holdes ansvarlig for flgerne af svindel eller administrative fejl , der er lavet fra eksportrens eller toldautoriteternes side  , optages .
Vi er derfor fortalere for at dette overvejes p et senere stadium i beslutningsdannelsen .
<P>
Frygten for at en ndring af fllesskabets toldkodeks frer til , at en strm af billige produkter oversvmmer det europiske marked , anser vi ikke for realistisk .
Vi er trods alt af den mening , at det europiske indre marked ikke m blive  et lukket fort  , isr ikke for mindre udviklede lande .
Bekyttelse af egne interesser er en moralsk forkastelig rettesnor for udenrigshandelspolitikken . Vi m ogs involvere de problemer , som udviklingslande kmper med i bedmmelsen .
<P>
Betnkning af Aoveros Trias de Bes ( A4-0096 / 99 )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare , hvorfor vi undlod at stemme ved afstemningen om henstillingen af Andr-Lonard , der blev behandlet i gr sammen med betnkningen af Truscott i forhandling under t .
Det skyldes simpelthen , at vi har et problem med krnkelserne af menneskerettighederne i Usbekistan , og at dette efter vores mening ikke harmonerer med bestemmelsen i aftalens prambel , hvor beskyttelsen af menneskerettighederne og grundlaget for demokrati er en forudstning for aftalen .
Derfor undlod vi at stemme .
Vi nsker nre relationer , men vi mener , at denne partnerskabs- og samarbejdsaftale kun kan trde i kraft , hvis det virkelig lykkes at skabe et stabilt demokrati i Usbekistan .
Kommissionen kunne i gr ikke overbevise os om , at dette udelukkende kan opns gennem denne konomiske aftale .
Yderligere sprgsml har ogs udlst rdvildhed hos Kommissionen , og vi mener derfor ikke , at det er det rette tidspunkt at ratificere denne aftale .
<P>
Det er ogs et problem for os , at der i det vigtige sprgsml om anerkendelsen af Usbekistan som et sikkert tredjeland ikke tages hjde for , at der i Usbekistan ikke er fri adgang til domstolene , hvorfor der alts mangler en af de grundlggende forudstninger for denne anerkendelse .
Dette er ganske enkelt indeholdt i aftalen , og de grundlggende forudstninger er sledes ikke til stede .
Derfor kunne vi p nuvrende tidspunkt ikke stemme for denne ratifikation .
<P>
Betnkning af Truscott ( A4-0069 / 99 )
<SPEAKER ID=8 NAME="Souchet">
Den debat , der lige har fundet sted , om partnerskabsaftalerne med de nye stater i Centralasien viser de store ulemper , som en kunstig opdeling af de forskellige elementer i en udenrigspolitik medfrer .
Man kan ikke isolere handelsforbindelserne og menneskerettighederne p den ene side og de andre aspekter p den anden side .
Det er derfor ndvendigt , at Rdet en dag , og helst snarest muligt , bliver belrt om dets eneansvar for at sikre kohrens i alle Den Europiske Unions udenrigspolitiske interventioner , hvadenten de vedrrer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , udenrigshandelspolitikken , menneskerettighederne eller hjlpeaktionerne .
<P>
Jeg kan for vrigt konstatere , at vi stadig ikke har et vurderingsgrundlag for , hvor effektive aktionerne inden for rammerne af TACIS-programmet har vret .
Et program kan ikke betragtes som effektivt , fordi der er et betydeligt forbrug af bevillinger .
En sdan effektivitet kan kun mles ved hjlp af en resultatanalyse , hvilket vi stadig venter p .
<P>
Betnkning af Pronk ( A4-0099 / 99 )
<SPEAKER ID=9 NAME="Sjstedt og Svensson">
I betnkningen behandles en rkke social sprgsml , som ikke er omfattet af EU ' s beslutningskompetence .
Vi mener , at EU ' s bestemmelser p det sociale omrde udelukkende skal vre koncentreret om minimumsbestemmelser , der skal modvirke social dumping .
De vrige dele af socialpolitikken skal styres nationalt og lokalt .
<P>
Denne betnkning gr betydeligt lngere i harmoniseringsbestrbelserne og forslagene p omrder som brnepasning og pensioner .
Derfor har vi stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Theonas">
EU ' s og medlemsstaternes konstante politiske valg om yderligere oplsning ikke kun af den sociale forsikring , men ogs af det sociale beskyttelsessystem i al almindelighed , der i efterkrigstiden har vret fremherskende i Europa som et resultat af arbejderbevgelsens effektive kamp , viser til stadighed mere og mere afslrende sit sande ansigt .
<P>
Europa-Kommissionens beretning om social beskyttelse i Europa krver af medlemsstaterne , at de forstrker deres anstrengelser p at fremme beskftigelsen .
Den betragter ydelserne til sundheds- og hospitalssektoren som et simpelt kommercielt gode og de forsikrede som  forbrugere  , der skal  reducere deres eftersprgsel  og foreslr foranstaltninger til en  modernisering  af den sociale beskyttelse og en  tilpasning  af systemerne til disse ndringer gennem privatisering af ydelserne til sundhed og pensionsdkning .
<P>
Selvom betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender indeholder visse positive konstateringer og foreslr nogle delvise foranstaltninger , s accepterer den alt i alt den nye ramme for social beskyttelse , der er under udarbejdelse , og betragter de problemer , der eksisterer i finansieringen af systemerne for social beskyttelse ud fra den pvirkning , de har p konkurrencedygtigheden i europisk konomi , og sttter p den mde dem , der krver en udgiftsformindskelse og privatisering af en del af ydelserne .
<P>
I forbindelse med den vurdering , der str i betnkningen , nemlig , at  en styrkelse af markedsmekanismerne inden for sundheds- og hospitalssektoren ikke m fre til et sundhedsvsen i to niveauer  , vil vi gerne bemrke , at en privatisering af en del af sundheds- og hospitalssektoren og en styrkelse af markedsmekanismerne p dette omrde de facto medfrer , at der skabes et sundhedssystem i to niveauer .
Og det fordi folk med hje indtgter let kan betale hje bidrag til de private , profitskabende institutioner , mens det overvldende flertal af arbejderklassen bliver begrnset til de lavere minimumsydelser .
Den tilstand , vi ser i Grkenland , er karakteristisk . Her ser vi en bevidst forringelse og delggelse af Det Nationale Sundhedssytem ( ESY ) og en skandals styrkelse af det private omrde .
<P>
Vi er kategorisk modstandere af forsget p - for at mindske omkostningerne - at reducere niveauet for pensionsydelser i de offentlige forsikringssystemer og at begrnse pensionerne til en minimal overlevelsesindkomst til gavn for de private , profitskabende pensionsinstitutioner , hvortil alle de , der nsker en vis forbedring af deres offentlige sultepensioner , tyr til .
Meddelelsen fra den nye formand for IKA for nylig , om at man undersger mulighederne for at skabe en ny hjlpekasse , som skal fungere ud fra rent privatkonomiske kriterier , p basis af princippet om en direkte forbindelse mellem kontingentindbetalingerne og de udbetalte ydelser samt med en mulig direkte afhngighed af den private forsikringskapital , skaber voldsom uro .
<P>
Vi siger nej til den nye model for social beskyttelse , som er under forberedelse .
Vi er klar over , at disse valg er en direkte flge af de folkefjendske nedskringspolitikker , som kriterierne for konvergens og stabilitetsaftalen plgger , og som mangedobler problemerne for finansiering af det offentlige forsikringssystem og frer til dets sammenbrud .
<P>
Vi er af den mening , at p kort sigt er det mest basale middel til at tackle problemerne i det offentlige sociale beskyttelsessystem en mlbevidst styrkelse af fuld og stabil beskftigelse gennem en styrkelse af produktionsinvesteringer isr inden for effektivisering , gennem finansierings- og skatteincitamenter at styrke massemedierne , der opsluger strstedelen af den samlede beskftigelse , og gennem en arbejdstidsnedsttelse med fuld lnkompensation .
<P>
Vi mener desuden , at der findes lsninger - andre end dem , som man her foreslr - p de sociale forsikringsorganisationers direkte finansieringsproblemer , eksempelvis ved at anvende de eksisterende bestemmelser om bidrag i forsikringslovgivningen strengt , ved at bekmpe bidragssvindel og sort arbejde , ved at beskatte de spekulationsmssige kapitalbevgelser samt ved at ophve undtagelserne i indkomstbeskatningen p vrdipapirer og biprodukter .
<P>
Sammen med lnarbejderne kmper vi for at beholde og styrke det offentlige sociale forsikringssystem samt en udvidelse og forbedring af kvaliteten af ydelserne , s de svarer til mlet om en samlet , offentligt social beskyttelse p et hjt plan .
<SPEAKER ID=11 NAME="Vanhecke">
Denne betnkning fremfrer , at euroen fratager medlemslandene ethvert monetrt middel til at mildne konomiske spndinger , s konkurrencen endnu mere end i dag , ogs i den Europiske Union , kommer til at udspille sig p omrderne lnomkostning , skatteindtgter og omkostninger ved social beskyttelse .
<P>
Det er bare t af de enorme problemer , som indfrelsen af euroen frer til , problemer som man af rent ideologiske rsager har fejet til side uden virkelig debat .
Hvad der s end bliver af det , vil jeg her med eftertryk afvise en ensartet social sikkerhed p europisk niveau .
<P>
I Belgien oplever vi , hvad det betyder , nr to folkeslag er forpligtet til at leve med det samme system for social sikkerhed .
Det frer gennem automatiske finansieringsmekanismer til det modsatte af solidaritet , til organiseret tyveri .
Det kan lyde hrdt , men det er nu sandt .
<P>
P europisk plan gr man den samme vej , og det bliver endda endnu vrre , eftersom erfaringerne med strukturfondene og samhrighedsfondene lrer os , at lokale eller nationale myndigheder pr. definition ikke omgs forsigtigt med  europiske  penge .
Spar os derfor for den europiske trang til lige behandling .
Indse at den strste fremgang og de bedste former for social sikkerhed realiseres inden for veldefinerede grnser .
Derudover kan man planlgge ogs andre former for solidaritet inden for og uden for fllesskabet , men det er en helt anden historie .
<CHAPTER ID=3>
Cabotagesejlads , bemanding af fartjer
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">

Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0075 / 99 ) af McIntosh for Udvalget om Transport og Turisme om
<P>
I.forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr .
3577 / 92 af 7. december 1992 om anvendelsen af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for stransport i medlemsstaterne ( cabotagesejlads ) ( KOM ( 98 ) 0251 - C4-0423 / 98-98 / 0158 ( SYN ) ) ; II.forslag til Rdets direktiv om bestemmelser vedrrende bemanding af fartjer i fast passager- og frgefart mellem medlemsstaterne ( KOM ( 98 ) 0251 - C4-0424 / 98-98 / 0159 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=13 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , ordfreren fru McIntosh , som har gjort et stort og betydningsfuldt stykke arbejde med denne betnkning , kan desvrre ikke vre til stede i dag .
Derfor har hun bedt mig fremlgge denne sag .
<P>
Jeg tror , at selve udgangspunktet , og det , man skal gre sig klart ved behandlingen af en sag som denne , er , at sfartserhvervet i EU gennemgr en meget vanskelig periode .
Det stder p stadig hrdere konkurrence fra andre lande .
Hvad f.eks. frgerederier angr , str de nu , enten til sommer eller om nogle r , over for afskaffelsen af det toldfri salg , hvorved de mister en stor del af deres indtgter .
<P>
I sit forslag understreger Kommissionen betydningen af fri adgang til sfartsmarkeder i hele verden og ligeledes behovet for at hjne kvalitetsstandarderne , samtidig med at konkurrencen skal opretholdes eller ges .
Kommissionen kan ogs henvise til , at der er sket betydelige fremskridt p disse omrder .
Samtidig er ansttelsesforholdene for sfartspersonale inden for Unionen imidlertid blevet forringet , og tendensen gr i retning af stadig frre ansatte .
Alt dette er et resultat af udflagning , personalereducerende foranstaltninger og billigere arbejdskraft fra tredjelande .
Det er en udvikling , som hidtil har ramt fragtsektoren hrdest , men som ogs vil kunne brede sig til passagertrafikken .
<P>
Fra Kommissionens side drejer det sig bde om en fllesskabspolitik for at mindske incitamentet til udflagning og for at harmonisere markedsforholdene for skibspersonale .
Derfor foreslr Kommissionen i sit frste forslag en ndring af forordningen om cabotage , sledes at ansatte fra tredjelande ligestilles med skibspersonale fra Fllesskabet .
<P>
Det andet forslag drejer sig om bemanding af fartjer i fast passager- eller frgetrafik .
Ogs med hensyn til arbejdsvilkr tilstrber Kommissionen lige behandling , uanset om de ansatte bor i en medlemsstat eller ej .
<P>
Der er grund til at stille sig tvivlende over for en del af de forslag , som Kommissionen fremstter .
Frem for alt kan der vre grund til at stte sprgsmlstegn ved , om det er det rette tidspunkt med tanke p alle de problemer , der allerede findes for sfarten i EU .
De foreslede direktiver om cabotage har skabt uro inden for branchen , da de indebrer direkte indgriben p arbejdsmarkedet , hvilket mange anser for at vre i direkte strid med den fri bevgelighed for varer og tjenester .
<P>
Et af de ml , som Kommissionen nsker at opn , er at skabe lige konkurrencevilkr inden for EU .
I virkeligheden er arbejdsvilkrene meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
Derfor er det ogs svrt at se effekten af de foreslede foranstaltninger .
<P>
Konklusionen p dette bliver , at det i jeblikket er svrt at se nogen rimelig grund til at ndre forordningen om passagertrafik .
Den nuvrende udgave udlber i 2001 .
Hertil kommer , at Kommissionen selv allerede tidligere har foreslet frivillige ndringer , hvilket f.eks. skete i en rapport , som blev fremlagt i 1995 .
Ordfreren foreslr derfor , at vi ikke foretager ndringer i denne del , fr Kommissionen har undersgt det yderligere , hvilke virkninger liberaliseringen af passager- og frgetrafikken vil f .
<P>
I ndringsforslag 4 foresls en granskning af de konomiske og sociale konsekvenser af liberaliseringen af cabotage , og at denne rapport skal forelgges Rdet og Parlamentet senest den 1. januar 2001 .
P grundlag af denne rapport vil Kommissionen dernst fremstte forslag om systemets endelige udformning .
<P>
Med hensyn til direktivet om bemanding br man til dels satse p andre omrder end dem , Kommissionen taler om .
Hvis vi vil styrke hele branchens konkurrenceevne , drejer det sig frst og fremmest om at fremme uddannelse og knowhow inden for sfarten , noget som Transportudvalget ogs har vret inde p i andre sammenhnge .
Det har ordfreren beskrevet i ndringsforslag 8 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot sige , at ordfreren stiller sig positivt til samtlige ndringsforslag med undtagelse af ndringsforslag 7 .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , tidligere p ugen havde Parlamentet en grundig diskussion om fremtiden for Europas jernbaner , og i dag har vi mulighed for det samme vedrrende skibstrafikken mellem EU-landene .
<P>
Jeg takker ordfreren , fru McIntosh , for hendes arbejde .
Jeg er ked af , at hun ikke kan vre til stede hos os i dag - det skyldes uden tvivl forpligtelser i et andet parlament .
Jeg vil ogs gerne sige , at hendes oprindelige tanker , der var baseret p de konservatives dogmer , hverken var relevante eller nyttige .
Men hun har imidlertid skiftet mening , og nu str vi med en mere afbalanceret og mere proeuropisk betnkning .
<P>
Betnkningen drejer sig om bemandingsniveauer p sejlads mellem medlemsstaterne og ved cabotagefart .
Jeg vil begrnse mine bemrkninger til forslagene om bemanding , da det desvrre ser ud til , at sprgsmlet om cabotage er ddt og begravet inden for Rdet .
<P>
For det frste m man sige , at disse forslag drejer sig om sejlads mellem medlemsstaterne og ikke hjssejlads .
For det andet mener min gruppe , at der lnge har vret behov for handling p grund af den stigende anvendelse af sfolk fra tredjelande , der bemander disse fartjer til lnninger og arbejdsbetingelser langt under EU-niveau .
EU ' s skibsredere er kort sagt begyndt at indfre bekvemmelighedsflag inden for denne sektor , ligesom de tidligere har gjort det med hjssejlads .
<P>
Kommissionen br lyknskes med , at den handler tidligt inden for denne sektor for at sikre , at nr statsborgere fra tredjelande ansttes p ruter mellem medlemsstaterne sker det p samme betingelser for sfolk fra EU .
<P>
Jeg vil vre helt rlig over for Parlamentet her til formiddag og sige , at jeg nsker et direktiv , hvor det hedder , at der kun m bruges EU-sfolk p sejlads inden for EU .
Men jeg erkender , at det ikke er muligt , hvorfor vores gruppe sttter princippet om , at de samme forhold skal vre gldende for disse sfolk fra tredjelande .
Vi m ikke lade isr vores frgerederier blive rederier med billig arbejdskraft og lavere standarder .
Hvis vi gr det , underskriver vi den endelige ddsdom for Den Europiske Unions sfolk .
<P>
Derfor er denne betnkning meget vigtig . Derfor er det vigtigt , at Den Europiske Union og Europa-Parlamentet sender et meget klart og tydeligt budskab til de europiske frgerederier : Vi vil ikke tolerere , at sfolk fra tredjelande ansttes til lavere ln og p ringere betingelser end vores egne sfolk .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , udvalget betoner ganske rigtigt , at der er et problem inden for Fllesskabets sfartsomrde i forbindelse med den nedprioritering af smandserhvervet og den arbejdslshed , man kan iagttage inden for omrdet .
Denne situation skyldes isr sejlads under bekvemmelighedsflag , nedskringer og den billigere arbejdskraft fra tredjelande .
Isr stransporten synes at blive pvirket af de omtalte ndringer , men tendensen pvirker muligvis ogs passagersejlads og frgefart .
Derfor foreslr udvalget i de to direktiver , som vi forhandler , en rkke foranstaltninger , som skal forsge at lse problemet .
<P>
Udvalgets hensigter er principielt set gode nok , men man m gre to indsigelser : Den frste indsigelse er , at eftersom direktiverne omfatter ethvert fartj , der er hjemmehrende i EU , men som er registreret uden for Fllesskabet , og eftersom der findes havomrder mellem medlemsstater , der anser for internationalt farvand , opstr der mange sprgsml om direktivets forenelighed svel med EU ' s og medlemsstaternes internationale forpligtelser som med international ret og internationale aftaler .
Det m man vre yderst opmrksom p .
Den anden indsigelse er , at sknt det er direktivets ml at beskytte beskftigelsen , s er det overhovedet ikke sikkert , at det til syvende og sidst kommer til at tjene dette ml , for de vanskeligheder , som de ordinre frgetjenester str over for som resultat af ophvelsen af det toldfri slag , kan givetvis ikke opvejes af indfrelsen af flles beskftigelsesbetingelser .
Forslaget kan p en mde sprre vejen for beskftigelse af billig arbejdskraft , men det er ikke sikkert , at det beskytter tjenesternes levedygtighed eller beskftigelsen .
Sledes kan resultatet blive , at vi slet ikke hjlper vores smnd , selvom dette br vre vores fundamentale ml .
Lad os ikke glemme , at mange af rederierne er selskaber med et bredt folkeligt fundament . Flgelig br vores tankegang tage udgangspunkt i , hvordan vi styrker selskabernes konkurrenceevne , for p den mde kan vi tjene smndenes interesser .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , lad mig begynde med at sige , at selvom hr . Stenmarck har erstattet fru McIntosh p glimrende mde , beklager jeg dog , at denne sidste betnkning fra hende i Parlamentet , som vi efterhnden er net frem til , nu ikke kan fremstilles af hende selv .
Lad mig herefter sammen med ordfreren sige , at det virkelig gr drligt med sfarten , og at det ikke kun gr drligt , fordi der er stor konkurrence , men at det ogs gr drligt , fordi det er et erhvervsomrde , der egentligt har gjort det af med sig selv ved at blive ved med at flge den gamle kurs alt for lnge . Det har ophvelsen af det afgiftsfrie salg slet intet med at gre , hr .
Stenmarck . Lad os ogs lige gre dette tydeligt .
Den brokken sig over afgiftsfrit salg m vre overstet nu . De skal opfre sig som alle andre .
S snart man kommer uden for Fllesskabet , hndhves det toldfrie salg stadig . Det er rgerligt nok .
<P>
Men hvad handler det s om ?
Det handler om , at vi har et alvorligt problem p det sociale omrde .
I modstning til hvad alle og enhver tror , betales kaptajner og officerer p skibe slet ikke s godt , og i dag er der ikke lngere nogen , der er klar til lange ophold vk hjemmefra .
Derfor er der ikke nogen europiske bemandinger mere . Det betyder , at infrastrukturen gr tabt .
Sfartsskolerne forsvinder . Det betyder , at sikkerheden til ss kommer i klemme .
Vi har oplevet mange eksempler p dette , bl.a. i Deres eget land , hr. formand , hvor den eneste tilstedevrende slbebd var kinesisk , og hvor en kinesisk restauratr mtte hentes for at kommunikere med den bd .
Dette betyder bare , at der ikke er tilstrkkelige europiske bemandinger til stede , og det m vi gre noget ved .
Det betyder , at vi m forbedre de sociale omstndigheder for hele bemandingen , og isr for officererne .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , i forbindelse med forhandlingen om ndringen af forordning 3577 / 92 / EF mener vi , at det er ndvendigt at ppege de srligt negative flger , som ophvelsen af cabotagesejlads har haft for beskftigelsen af sfolk inden for Fllesskabet .
<P>
Isr for lande som mit eget , Grkenland , sttes ophvelsen af cabotagesejlads hos de passager- og frgefartstjenester , der opererer i indre farvande , voldsomt i forbindelse med de herskende rettigheder og med landets evne til at forsvare sig i yderst flsomme omrder ssom Det giske Hav , men den skrper ogs vigtige samfundsproblemer ssom forsyninger , udviklingen i sm og fjerne regioner , opretholdelse af befolkningen p dets er samt skaber intense bekymringer for nye direkte og yderst alvorlige farer for tab af tusindvis af arbejdspladser .

<P>
Men udvalget ikke kun ngter at drage de ndvendige konklusioner af den hidtidige anvendelse af forordningen om ophvelse af cabotagesejlads , men uden at have ivrksat en ndvendig og vsentlig undersgelse af flgerne skrider det endog til en modificering af den og forvrrer p den mde situationen endnu mere .
Med sit forslag sger udvalget at begrnse modtagelseslandets kompetence til kun at glde antallet af EU-borgere , der skal vre reprsenteret i bemandingen , mens reglerne i den stat , under hvis flag man sejler , skal glde i alle andre sprgsml .
Med dette forslag faststtes kritiske sprgsml ssom den normerede sammenstning og arbejds- og lnvilkr ud fra lovgivningen i den stat , under hvis flag skibet sejler .
Det betyder en opdeling af mandskabet i personer , der er omfattet af den normerede sammenstning , og personer , der ikke er det .
Det tillader , at der kan praktiseres dumping , og det vil f katastrofale flger for beskftigelsen .
I visse europiske lande er hotelpersonalet , stewarder , kokke osv. f.eks. ikke omfattet i de normerede stillinger , og derfor krver skibsejerne i Grkenland i de lige konkurrencebetingelsers navn , at det ogs kommer til at glde for skibe under grsk flag .
Alle sprgsml vedrrende bemandingen br faststtes i fllesskab af modtagelseslandet .
Inden for disse rammer sttter vi betnkningen for Udvalget om Transport og Turisme , som krver , at de pgldende forslag bliver afvist .
Vi sttter ligeledes ogs kravet om en undersgelse af de konomiske og sociale flger af frigivelsen af cabotagesejlads .
<P>
Med hensyn til direktivforslaget om bestemmelserne vedrrende bemandingen er det tydeligvis ndvendigt med en ligestilling for alle smnd uafhngigt af nationalitet .
Men vi er kategorisk modstandere af de foreslede fravigelser , som i virkeligheden bner vejen for en omgelse af disse bestemmelser gennem udsigterne til mulighed for de undtagelser og fravigelser , som faststtes i artikel 3 , og som betnkningen desvrre accepterer .
Vi mener desuden , at ligestillingen br omfatte ikke blot betingelserne og forudstningerne for beskftigelse , men alle de arbejdsmssige og forsikringsmssige betingelser , lnnen samt anvendelse af kollektive kontrakter for hele mandskabet .
Inden for disse rammer skal der selvflgelig sttes punktum for alle former for fravigelser via de tosidige aftaler , der ofte indgs med tredjelande .
<P>
Selvom betnkningen fra Udvalget om Transport og Turisme accepterer forslaget , s krver den ikke en modificering af de artikler , der frer til en omgelse af det , og kritikken af det er baseret p argumentet om ikkeindgriben p arbejdsmarkedet , hvilket ikke fjerner bekymringen for , at beskftigelse af billig arbejdskraft fra tredjelande bliver mere udbredt .
Faststtelsen af forudstningerne for beskftigelse af statsborgere fra tredjelande , der som sagt skal harmonere med de forudstninger , der glder for de personer , der bor fast i det medlemsland , under hvis flag skibet er indregistreret , dkker ikke problemet med sort , ikkeforsikret arbejde .
Ordfrerens anstrengelser er generelt prisvrdige , men p dette punkt kan vi ikke vre enige med hende .
En forringelse af forskrifterne frer til sort arbejde og til arbejdslshed blandt EU ' s sfolk .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , McIntosh-betnkningen har skabt meget uro i Parlamentets Transportudvalg .
Der ser ud til at vre stor interesse for forslagene .
I den frste del vedrrende betingelserne for cabotage inden for et medlemsland foresls det at aflnne mandskabet ens , uanset nationalitet . Dette skal forhindre social dumping , hvilket sker nr der sejles med billigt personale i stedet for med europiske medarbejdere .
Jeg tror ikke , at dette i vsentlig grad skader beskftigelsen af borgerne i EU . 95 % af personalet p de pgldende skibsruter er trods alt EU-statsborgere .
De fleste af disse arbejdere er aktive i sfartsfunktioner . Ikke-EU-statsborgere , der arbejder p de samme fartjer , er hovedsageligt aktive i ikkesfartsfunktioner .
Der er derfor nppe tale om konkurrence mellem de to grupper .
<P>
Dette betyder ogs , at omkostningsstigningen for skibsrederne kun kommer til at glde for en bestemt gruppe .
Hvis stigningen i personaleomkostningerne som flge af denne forholdsregel sammenlignes med de indtgter , der kommer fra det afgiftsfrie salg , fremgr det , at disse indtgter herved forsvinder op i den bl luft .
Jeg kan ikke forst , hvorfor mennesker , der udfrer den samme funktion , skal aflnnes forskelligt p grund af deres nationalitet . Der er sledes mange grunde til at stemme for forslaget fra Kommissionen .
<P>
Det andet forslag vedrrende arbejdsbetingelser for personale p frgeruter mellem medlemslandene udvider anvendelsesomrdet til rederier , der er etableret uden for den Europiske Union .
Iflge internationale traktater har kun havnelandet befjelser til at indfre forholdsregler til opretholdelse af sikkerheden p , men isr omkring fartjet .
Forslaget fra Kommissionen gr efter min mening lngere end , hvad der i jeblikket er muligt .
<P>
Til sidst , hr. formand , indholdet af ndringsforslag 4 til direktivet , som den rede ordfrer har fremlagt , stemmer jeg for , men jeg anser ikke dette direktiv for det rigtige sted at bringe dette emne p bane .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Hr. formand , der er grund til at takke Kommissionen for , at den har fremsat sit forslag , og ordfreren for betnkningen for , at hun har haft blik for sagens vigtighed og for betydningen svel for beskftigelsen som for sfartssikkerheden .
EU-medlemslandenes fartjer i fast passager- og frgefart har dagligt et stort antal passagerer , for hvis sikkerhed det er yderst vigtigt , at de forskellige arbejdsopgaver p fartjerne udfres af professionelle folk , hvis betydelige ansvar man kan stole p .
Dette forudstter , at lnninger og andre arbejdsvilkr for ansatte inden for sfarten er tidssvarende .
Dette bestrber Kommissionens forslag sig netop p , og Europa-Parlamentet har i dag lejlighed til at bidrage med sin egen betydningsfulde andel i beslutningen .
Brug af ufaglrt og underbetalt arbejdskraft som et konkurrenceredskab inden for skibsfarten er en trussel bde over for Den Europiske Unions sikkerhedspolitik og over for trafiksikkerheden .
Man krver dog i stor udstrkning ret til at bruge netop dette uvrdige konkurrenceredskab .
Den sag , der nu er til behandling markerer Den Europiske Unions beredthed til at bekmpe denne negative udvikling .
<P>
Sikringen og forbedringen af beskftigelsen er en af de vigtigste - efter manges mening den vigtigste - forpligtelser , Den Europiske Union har ptaget sig .
Alle organer har udtrykt deres klare vilje . Det har ofte vret vanskeligt at finde midlerne til at realisere noget p unionsniveau .
Sledes er vi havnet i den selvmodsigende situation , at man p den ene side betoner vigtigheden af beskftigelsesmlstningen , men p den anden side at ansvaret for beskftigelsen i sidste ende ligger hos medlemslandene .
Den sag , der nu skal afgres , er et eksempel p en beskftigelsespolitik p EU-plan , som desuden indeholder et nvnevrdigt sikkerhedselement .
<P>
Vi har grund til bekymring over , at Den Europiske Union udvikler og udvider sig som et flleskab , hvor markedskrfterne har borgerne som tjener , ikke som en altbestemmende vrt .
Under globaliseringen af markederne er Den Europiske Union mske en betydningsfuld aktr , som kan medvirke til , at man kan opstille vilkr for markedskrfterne inden for rammerne af en demokratisk beslutningstagning .
Inden for vores eget arbejde m vi srge for , at Unionen fuldfrer sin opgave .
Vi har brug for en markedskonomi , men ikke for et markedskrfternes diktatur .
<P>
Der er grund til at hbe , at Kommissionen , og p dens initiativ hele lovgivningsmaskineriet , ogs fremover vil udstikke regler , hvorunder vi kan leve og bevge os sikkert i et Europa , hvor borgerne fr deres udkomme , beskyttet af et moderne , kollektivt aftalesystem .
I denne forbindelse vil jeg fremhve betydningen af de faglige organisationer , hvis opgave inden for forgelsen af borgernes sikkerhed fremhves netop p sfartsomrdet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , vi har en talemde i Finland , der siger , at fr var skibene af tr og smndene af jern , men nu er skibene af jern og smndene af tr .
Dette er der tale om , hvis den billige arbejdskraft frit kan anvendes i EU ' s sfart .
Som den foregende taler sagde , er det ogs et sprgsml om sikkerhed .
Vi har talrige eksempler p problemer : fartjer kntrer , bl.a. Estonia-frgen i stersen , og andre bryder i brand .
I sdanne tilflde har man brug for et sprogkyndigt personale , som kender de lokale forhold og som kan redde folk fra undergang .
Derfor kan vi ikke g ud fra , at man for den billige arbejdskrafts skyld kan ofre sfartens sikkerhed .
Alle denne type regler er positive , ligesom en fortsttelse af den toldfri handel i Norden ville tjene dette forml .
<SPEAKER ID=21 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg modtager med glde betnkningen af fru McIntosh , der gr varmt ind for vedtagelsen af forslaget til Rdets direktiv om bestemmelser vedrrende bemanding af fartjer i fast passager- og frgefart mellem medlemsstaterne .
Selvom ordfreren ikke er til stede , vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at lyknske hende for det glimrende arbejde , hun har udfrt om et s vigtigt og komplekst emne .
<P>
Ud af de fremsatte ndringsforslag er der to , der kan godkendes af Kommissionen .
Kommissionen kan godkende indholdet i ndringsforslag 1 under forudstning af , at det medtages i en srlig artikel om definitionerne , da vi gr ind for , at man fjerner tjenester , der udelukkende vedrrer godstransport , fra direktivets anvendelsesomrde .
Ved den lejlighed vil jeg gerne oplyse om , at Kommissionen i dette jemed for tiden er ved at foretage en undersgelse af direktivets konomiske konsekvenser , sdan som flere af Rdets delegationer har bedt om .
Direktivets anvendelsesomrde vil sledes kunne prciseres yderligere p baggrund af undersgelsens resultater , der vil blive fremlagt for Rdet her til april .
<P>
Hvad ndringsforslag 5 angr , kan Kommissionen godkende dette under forudstning af , at fristen for rapportens fremlggelse angives nrmere .
<P>
Lad os nu g over til de ndringsforslag , som Kommissionen til gengld ikke kan godkende .
ndringsforslag 2 kan ikke godkendes , eftersom ansttelseskontrakter pr. definition er individuelle kontrakter og sledes ikke kan medtages i den nvnte artikel , hvor de ville komme til at st sammen med instrumenter , som tvrtimod anvendes generelt .
<P>
ndringsforslag 3 kan ikke godkendes , da der ikke er fastsat nogen internationale regler for retten til at give sfolk mulighed for at f fast bopl p skibene .
Alene det , at der foretages frgefart , giver ikke sfolk ret til have bopl i en medlemsstat , og Kommissionen har ikke til hensigt at gribe ind i et sprgsml , der ville medfre nogle problemer i forbindelse med retten til at have bopl i Den Europiske Union .
Undtaget herfra er naturligvis eventuelle beslutninger , der vedtages inden for rammerne af anden og tredje sjle .
<P>
ndringsforslag 4 kan ikke godkendes , da direktivet udelukkende vedrrer de regler , der glder for tredjelandes sfolk , som arbejder p fartjer i fast passager- og frgefart mellem medlemsstaterne . Direktivet er sledes ikke det rette sted at fremstte et sdant forslag .
Kommissionen er i jeblikket ved at forberede en meddelelse til Rdet og Parlamentet om ansttelses- og uddannelsessituationen for sfolk i Den Europiske Union . Kommissionen vil i dette dokument vurdere , hvilke aktioner der kunne ivrksttes for at opmuntre de unge til at sge ind til sfartserhvervene og for at fremme kvalitetsuddannelse .
Dokumentet vil desuden beskftige sig med sprgsmlene i forbindelse med finansieringen af undervisnings- og uddannelsessystemerne for sfolk i medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til forslaget til Rdets forordning konstaterer jeg med beklagelse , at ordfreren ikke tilslutter sig Kommissionens forslag , men at hun i stedet har valgt en alternativ tekst , i hvilken der str , at Kommissionen senest den 1. januar 2003 skal fremlgge et forslag om en endelig ordning med hensyn til bemanding .
Dette forslag skal baseres p den rapport om de sociokonomiske konsekvenser af liberaliseringen af cabotage , der skal fremlgges for Rdet og Parlamentet senest den 1. januar 2001 .
Kommissionen kan ikke godkende disse ndringsforslag .
<P>
Kommissionen vedtog den 17. juni 1997 en rapport , der bl.a. omhandler de sociokonomiske konsekvenser af liberaliseringen af cabotage .
I rapporten nr vi frem til den konklusion , at i en arbejdskraftintensiv sektor , sdan som det er tilfldet med fast passager- og frgefart , vil det for at beskytte EU-sfolks arbejdspladser tilstrkkeligt vre nok med et forslag , der giver medlemsstaterne mulighed for at fastlgge en obligatorisk kvote af EU-borgere blandt mandskabet . Et sdant forslag ville desuden f det indre marked til at fungere ud fra Fllesskabets sociale bestemmelser .
I rapportens konklusioner str der ligeledes , at med hensyn til sektoren for cabotage i forbindelse med godstransport , der er forbundet med den internationale sfart , og som kendetegnes af en ringere arbejdskraftintensivitet , er der ikke nogen tilstrkkelig begrundelse for at fastholde vrtsstatens bestemmelser , som glder i jeblikket .
Der er i forslaget til forordning blevet indfjet en ekstra bestemmelse , som tvinger vrtsstaten til at lade sine egne bestemmelser om arbejdsforhold vre gyldige , nr det glder tredjelandes sfolk , der udfrer et sdant arbejde , og som er ansat om bord p skibe , der sejler under den pgldende vrtsstats flag .
Europa-Parlamentet anmoder om , at forordningen ikke ndres , fr vurderingen af -cabotagens konsekvenser er tilendebragt .
Man skal huske , at med hensyn til bemanding er det som regel flagstatens bestemmelser , der glder for transportvirksomhederne . P grundlag af den nuvrende forordning kan vrtsstaterne inden for EU lade alle deres egne mandskabsbestemmelser vre gyldige , herunder bestemmelserne om minimumsln , de kvalifikationer , der forlanges , og sfolkenes sociale sikring , og det glder ogs bestemmelserne om arbejdstid , fridage , ferie osv .
Dette er en alvorlig og uberettiget begrnsning af den frie udveksling af tjenesteydelser , idet andre medlemsstaters transportvirksomheder er tvunget til at opfylde de forskellige krav , ogs selvom det kun drejer sig om en enkelte cabotagesejlads .
Flere transportvirksomheder har allerede skrevet til Kommissionen for at give udtryk for deres bekymring i den forbindelse .
P grundlag af de gldende bestemmelser m det derfor antages , at liberaliseringens konsekvenser bliver meget beskedne .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at dens eget forslag udgr en fornuftig lsning , der reelt vil kunne sikre den frie udveksling af tjenesteydelser og beskytte EU-sfolkenes arbejdspladser i forbindelse med passagertransport mellem de sydeuropiske medlemsstater . Denne transport er en tjenesteydelse , som kendetegnes ved at vre meget arbejdskraftintensiv .
Forslaget gr det samtidig muligt at undg de begrnsninger , der vil opst , sfremt det er alle vrtsstatens bestemmelser , der er gyldige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne rette en varm tak til Parlamentet for at have bidraget til den hurtige vedtagelse af den flles holdning om disse vigtige bestemmelser , der gr det muligt at undg social dumping takket vre anvendelsen af fllesskabsbestemmelserne om beskftigelse ogs for de tredjelandsborgere , som arbejder med passagertransport , der som nvnt er en tjenesteydelse , som kendetegnes ved at vre arbejdskraftintensiv .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning
<CHAPTER ID=4>
Udvidet partnerskab EU-Indien
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0066 / 99 ) af Andr-Lonard for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse om udvidet partnerskab mellem EU og Indien ( KOM ( 96 ) 0275 - C4-0407 / 96 ) ( A4-0066 / 99 ) .
<SPEAKER ID=24 NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand ,  Her slutter vores modgangstider , og Indien finder sig selv igen .
Den begivenhed , vi fejrer i dag , er kun en enkelt etape , nemlig begyndelsen p chancer , der skal gribes  .
Sledes udtrykte Nehru sig foran den indiske stats grundlovgivende forsamling nogle timer fr , Indien blev erklret for selvstndigt den 14. august 1947 .
Han fortsatte i flgende vendinger , som er hjaktuelle i dag :  At tjene Indien betyder at tjene de millioner af mennesker , som lider ; det betyder enden p fattigdom , uvidenhed , sygdom og ulige muligheder  .
<P>
I lbet af 50 r har Indien forfulgt disse ml med beslutsomhed .
Selvom analfabetisme , fattigdomme og sygdom endnu ikke har kunnet udryddes siden selvstndighedserklringen , er der tilbagelagt en utrolig lang vej .
I 1947 levede 3 / 4 af befolkningen under fattigdomsgrnsen .
Den gennemsnitlige levealder var 32 r ; i dag er den nsten fordoblet og steget til 62 r .
84 % af befolkningen var berrt af analfabetismen ; i dag har over halvdelen af befolkningen lrt at lse og skrive .
Indien var afhngig af hjlp udefra for s vidt angr landbrugsproduktionen ; takket vre den grnne revolution i 60 ' erne er Indien selvforsynende p fdevareomrdet .
De store hungersndkatastrofer er nu kun en ond drm , selvom der stadig skal gres meget for at et stort antal brn kan komme ud af underernringen .
<P>
Hvad angr demografien har virkeligheden snydt de mest pessimistiske eksperter , som ikke mente , at Indien kunne styre den .
Tallene for befolkningstilvksten afslrer dog en befolkning p 970 millioner mod 350 i 1947 , og Verdensbanken vurderer , at antallet af indere nr 1 , 3 milliarder i r 2025 og sledes overstiger befolkningen i Kina .
Befolkningskriteriet er alts et samfundsmssigt og konomisk vigtigt element , som ikke er til at komme uden om .
<P>
Siden begyndelsen af dette rti er Indien uden videre kommet med i liberaliseringen , givet mulighed for enorme markeder og hbet p udenlandske investeringer , som ikke er blevet foretaget p grund af en protektionistisk handelspolitik , hvor der er plagt hje toldafgifter og kvantitative restriktioner .
De konomiske og handelsmssige reformer har gjort det muligt at ge Indiens deltagelse i verdenskonomien .
<P>
P politisk niveau kan Indien bryste sig af at vre det strste parlamentariske demokrati i verden .
En ny regering ledet af Bharatiya Janata Party er et resultat af de sidste valg i marts mned 1998 .
Straks ved sin tiltrden meddelte premierministeren , hr . Attal Vajpayee , sin erklrede vilje til at gre Indien til en atommagt .
Efter at have ivrksat flere forsg i maj sidste r havde hindunationalisterne i BJP til hensigt at fre en selvstndig atompolitik , der brd med de sidste 24 rs tilbageholdende politik .
Offenligheden var mske overraskede , men det var de internationale observatrer ikke .
<P>
Disse begivenheder betd , at udarbejdelsen af min betnkning blev forsinket nogle mneder .
Slutteksten opfordrer Indien til at undertegne og ratificere traktaten om fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger ( CTBT ) og ikke-spredningstraktaten .
Vi vil ogs arbejde for , at dialogen mellem Indien og Pakistan genoptages for at finde en fredelig lsning p Kashmir-problemet .
Vi krver ogs fortsttelse af dialogen om nedrustning i de to stater .
<P>
Den foreslede partnerskabsaftale er indget af en ny generation , som forsger at omdefinere Den Europiske Unions eksterne aktion .
Indien var et af de frste lande , der oprettede forbindelser med Unionen . Siden 1973 er der blevet underskrevet tre aftaler , som frst og fremmest fastlagde de handelsmssige forbindelser og for det andet en institutionnel ramme for det konomiske samarbejde og udviklingen .
Det nuvrende partnerskab gr meget lngere .
Det ligger op til en intensivering af den politiske dialog mellem de to parter , fjernelse af hindringer for investeringer og handel , samt foranstaltninger til fremme af de kulturelle forbindelser og den fortsatte dialog med det civile samfund .
Der indgr andre elementer i dette partnerskab , ssom bevarelse af den biologiske mangfoldighed , kampen mod stoffer og hvidvaskning af penge .
<P>
Jeg har ogs i min betnkning fokuseret p udviklingshjlp , som udgr 95 % af den europiske hjlp til Indien .
Afskaffelsen af brnearbejde er ligeledes prioriteret , og nr dette ikke kan undgs , anbefales en frivillig adfrdskodeks for virksomhederne .
Kvinderne , som er ofre for rhundrede gamle fordomme , udsttes for alle mulige former for udnyttelse .
For vrigt er Indien et af de eneste lande i verden , som tller flere mnd end kvinder .
Derfor er budgettet for den basale sundhedspleje forhjet .
Pigers skolegang tillgges overordentlig vigtighed , da kendsgerningerne viser , at oplyste kvinder er mindre udsatte for s vidt angr moder- og smbrnsddelighed .
<P>
Der eksisterer for mange klicher .
At forbinde Indien med blikbyer , med den dybeste fattigdom og intet andet er en simplificering .
Dialogen mellem Europa og Indien gr det forhbentlig muligt at skaffe dette land den plads i verden , det fortjener , og at revidere vores Asien-strategi , sledes at den ikke kun bliver rettet mod Kina .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , Indien er sammen med Kina t af de store og vigtige lande p det asiatiske kontinent .
Derfor billiger jeg , at ordfreren p en s fortrffelig mde har udfrt sin opgave til at fremme styrkelsen af partnerskabet med Indien .
Indien er en konomisk magt p vej op , som tiltrkker private investeringer , og et land hvor f.eks. mit land , Nederland , allerede lader en betragtelig del af store organisationers administrative virksomhed finde sted p grund af indernes tekniske kendskab , og p grund af den kendsgerning , at lnniveauet endnu ikke er s hjt .
Indien har dog med sin store befolkning stadig brug for meget udviklingshjlp .
Det interessante ved Indien er , at det er et subkontinent med en imponerende kultur , og det er netop denne kultur , der fremmer , at Indien i udviklingssamarbejdet ikke har udleveret sig selv til donorerne , som det f.eks. er sket med Bangladesh og Sri Lanka .
Indien biholder styringen af denne politik . Det er godt .
Desvrre er denne mentalitet ogs en belastning for landet , isr for yderligere liberalisering af det indiske handelssystem .
Opbyggelse af et strkere bnd med Indien , som Europa-Kommission foreslr det , med drftelser p hjt niveau , kan vre et skridt i den rigtige retning , s dette land , der har et etableret demokrati , ogs kan komme til at spille en vigtig rolle i WTO .
Alt i alt har Indien lidt mindre under den konomiske krise i Asien end forudset .
Financial Times meddelte i denne uge , at det indiske telefonselskab har snket samtaleomkostningerne med 10 % , og for de udenlandske samtaler endda endnu mere .
Jeg synes , det er specielt .
<P>
Der er i vrigt stadig for en dels vedkommende en trist udvikling i gang , som ordfreren allerede har sagt . Brnearbejde , stigende religise modstninger , herunder inspiration fra en vis hindu-nationalisme , konflikten i Kashmir og naturligvis , hr. formand , den nukleare udvikling .
Srgelig er ogs udviklingen i det tilgrnsende Kina , som Indien mske kan komme til at forme en modvgt til i fremtiden . En modvgt mellem ASEAN-landene , Kina og Japan .
Det ville vre godt . De seneste drftelser mellem Indien og Pakistan er godt .
Alle disse emner kunne komme til debat i et forstrket partnerskab mellem EU og Indien .
<P>
Hr. formand , som tidligere journalist og nstformand for Underudvalget for menneskerettigheder og medlem af venskabsforeningen med Indien benytter jeg lejligheden til at bede om opmrksomhed for en forsvunden indisk journalist : Ram Singh .
Indien lovede allerede i 1997 at give information om denne forsvundne mand . Vi har endnu intet hrt .
Jeg hber , at de indiske diplomater er til stede , s kan de stadig gre det .
Min gruppe sttter partnerskabet , og vi lyknsker ordfreren .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , efter min mening er Indien et land , som har muligheder for fremtiden .
Jeg er glad for , at EU er parat til at fortstte og styrke det partnerskab , der har eksisteret gennem lang tid , og som forhbentlig vil eksistere i lang tid fremover .
<P>
Mange mener , at Indien er et mrkeligt land , som det er svrt at f forstand p .
Det er det nok ogs , hvis man ser det med vesterlandske jne .
Det er imidlertid ikke sdan , man skal se det , men derimod inde fra Indien og med andre jne .
S vil man ogs opdage , at Indien er et enestende land .
Jeg har i hvert fald p mange af mine rejser fet lov til at opleve en utrolig respons og en tilsyneladende grnsels genersitet .
<P>
Det er dog ikke positivt alt sammen , for der findes ogs en del problemer med udviklingen i Indien .
Vi m naturligvis p alle mder sge at hjlpe Indien med at g den rette vej , ikke fordi vi skal styre landet , men fordi vi skal forhindre det i at beg de samme fejltagelser som mange lande i Europa .
<P>
Jeg skal her kommentere nogle punkter - jeg vil ikke komme ind p dem alle , da der allerede i Andr-Lonard-betnkningen peges p mange vigtige punkter , som jeg naturligvis sttter fuldt ud .
Det , jeg gerne vil kommentere , er bl.a. det regionale samarbejde i Indien og med landene omkring Indien .
Det regionale samarbejde er nemlig af meget stor betydning for hele regionen , hvor Indien som det strste land naturligvis indtager en srstilling .
Ingen af disse lande kan isolere sig fuldstndig .
nsker man en lsning p mange af de problemer , der findes i regionen , bl.a. med Pakistan og Kashmir-sprgsmlet , er det regionale samarbejde af kolossal betydning .
Det tror jeg ogs , at Indien i stadig hjere grad indser og forstr .
Et get mellemstatsligt samarbejde er derfor en forudstning for , at regionen kan udvikle sig positivt bde ud fra et fredssynspunkt , miljmssigt og med hensyn til at medvirke til en udjvning af de konomiske og sociale forskelle , der findes i regionen .
<P>
Nu til atomprvesprngningerne : Vi fik alle et stort chok , da vi fik at vide , at Indien og straks efter ogs Pakistan havde gennemfrt prvesprngninger .
Det er noget af det dummeste , jeg lnge har hrt Indien gre .
Det er ikke den vej , man skal g for at skabe samarbejde og tillid .
Det stemmer heller ikke overens med det billede , jeg har fet af Indien , og det land , jeg har lrt at kende gennem mange r .
Jeg selv og min gruppe fordmmer naturligvis disse atomprvesprngninger .
Vi opfordrer naturligvis Indien til snarest at underskrive og ratificere aftalen om stop for prvesprngninger og ikke-spredningstraktaten samt naturligvis ogs forbuddet mod personnelminer .
<P>
Kashmir-sprgsmlet er ogs vigtigt .
Her er vi igen inde p det regionale samarbejde , da jeg mener , at det har stor betydning .
Vi hber naturligvis , at man kan finde frem til en fredelig lsning .
Der er ogs sket fremskridt p det seneste .
For nylig mdtes premierministrene fra Indien og Pakistan i Pakistan for at drfte sprgsmlet .
Det var frste gang i rigtig mange r , at en indisk premierminister satte sin fod i Pakistan .
Vi har ogs fremsat et ndringsforslag til Andr-Lonard-betnkningen om dette , som jeg hber , De kan sttte .
<P>
Religionsfrihed har vi flere gange diskuteret i Parlamentet senest ved mdeperioden i februar .
Desvrre kan man lave en meget lang liste over overgreb og voldshandlinger mod religise mindretal i Indien .
Det finder desvrre stadig sted , selvom den indiske forfatning netop garanterer religionsfrihed .
Der findes naturligvis ogs en rkke bestemmelser til beskyttelse af menneskerettighederne .
<P>
Nr vi taler om menneskerettigheder , m vi ikke glemme , at Indien fortsat har ddsstraf , hvilket er uvrdigt i et demokrati .
Derfor hber jeg virkelig , at Indien snarest afskaffer denne straf .
<P>
Indien har stadig heller ikke underskrevet konventionen om tortur .
Det er naturligvis ogs vigtigt , at det sker snarest muligt .
Vi fr lbende rapporter , bl.a. fra Amnesty International , om tilflde af tortur i Indien .
Selv fra politiets side forekommer der grov tortur .
Jeg hber , at Indien kan underskrive denne konvention , og at landet snarest vil forsge at lse disse problemer .
<P>
Fra V-gruppen har vi fremsat et ndringsforslag netop om menneskerettighederne , frem for alt med tanke p de mange uopklarede tilflde i forbindelse med Kashmir . Der er sknsmssigt tale om over 800 uopklarede tilflde siden 1990 .
Naturligvis m Indien gre fremskridt for at rette op p dette .
<P>
Med hensyn til miljet er det sdan , at Indien jo har atomkraft .
Disse atomkraftvrker kommer fra Sovjetunionen , hvilket ikke giver nogen garanti for den fremtidige sikkerhed .
Jeg hber derfor , at vi kan indlede et strre samarbejde om vedvarende energikilder , s atomkraften i Indien kan afvikles , prcis som vi nsker at afvikle atomkraften i EU-landene .
De vedvarende energikilder har et meget stort potentiale i Indien , isr vind- og solenergi .
<P>
Endelig vil vi fra V-gruppen naturligvis sttte dette partnerskab og stemme for den udmrkede Andr-Lonard-betnkning .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sir Leon Brittan siger altid , at der ikke er noget alternativ til hans politik med smiger og bukken og skraben p de rde tpper i Peking ; at der ikke er noget alternativ til hans politik , som er baseret p at ofre demokratiet , retsstaten , frihed for tibetanerne , mongolerne og indbyggerne i Turkestan ; at der ikke er noget alternativ til forhandling om menneskerettigheder ; at der ikke er noget alternativ til laoga .

<P>
Men vi har alternativet i form af denne betnkning af fru Andr-Lonard , som p nogle punkter er et skridt i den rigtige retning . Men den er alligevel vores alternativ .
Indien er alternativet for Den Europiske Union , for dens politik i Asien .
Det er rigtigt at etablere et gte strategisk partnerskab med dette store land p 1 milliard indbyggere mod 1 , 2 milliarder i Kina .
Det er det strste demokrati i verden , et land , som siden hr . Raos regering ikke har oplevet mrkbare forandringer under hr .
Vajpayees regering , som har ivrksat betydelige konomiske reformer , har gjort lige s betydelige konomiske fremskridt , og som er begyndt at bne sig mod verdensmarkedet og styrke forbindelserne med alle lande i verden , selvom det endnu gr for langsomt .
<P>
Skal vi s fortstte med at flge hr . Brittan , nr han siger , at der ikke er noget alternativ ?
Eller skal vi , Kommissionen , Rdet og Parlamentet , bestrbe os p at udtnke et program , som kan gre det muligt for os hurtigt at etablere en strategisk forbindelse med Indien ?
<P>
Der er stadig langt igen .
Kommissionen har en delegation i Delhi , som er helt utilstrkkelig .
Parlamentet selv har ikke en ad hoc delegation med Indien , som det har med det kommunistiske Kina , og det afholder ikke et rligt topmde mellem Unionen og Indien .
Parlamentet og isr Rdet og Kommissionen mangler sandelig en virkelig strategi og forholdsregler , som gr det muligt for os med de ndvendige vben at tage denne store udfordring op , det er at f Indien til at tage endnu et skridt mod udbygning af demokratiet .
<P>
Jeg mener - og visse af vores kolleger har taget sprgsmlet op - at man ikke skal sge efter et pskud og lade sig binde noget p rmet i forbindelse med sprgsmlet om atomprvesprngninger i Indien .
Indien skaffer sig med rette midler , der gr det muligt at forsvare sig , som vi gjorde over for Sovjetunionen .
Hvorfor skal vi vre s tolerante over for det kommunistiske Kinas atomslagstyrke og rbe hjt , fordi Indien , som i virkeligheden ikke har et problem med Pakistan , men som har et reelt problem med det kommunistiske naboland , skaffer sig afskrkkelsesvben , ligesom vi gjorde over for Sovjetunionen .
Og da situationen ndrede sig for os , da Sovjetunionen brd sammen , og truslen blev fjernet , kunne vi begynde at nedruste .
<P>
Jeg mener , at Indien s lnge det str over for et sdant land , har en lovmssig ret til at skaffe sig midler til at forsvare sig over for dette land .
<P>
Kre kolleger , jeg lyknsker fru Andr-Lonard med hendes betnkning , hvori indgr en del elementer , men nu er bolden i Kommissionens og Rdets lejr , som skal udarbejde en stragisk plan sammen med det indiske parlament og regering , for at det virkeligt kan blive vores virkelige priviligerede partner i Asien .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Tillad mig , hr. formand , i forbindelse med den interessante betnkning af vores kollega Andr-Lonard at undre mig over den ringe behandling , Parlamentet har tendens til at give sprgsmlet om vores forbindelser med Indien , hvis man sammenligner med f.eks. den opmrksomhed , vores forbindelser med Kina nyder godt af , selvom Indien er det tttest befolkede demokrati i verden .
Er den ringe interesse for debatten om denne betnkning her ved slutningen af sessionen ikke tegn p en vis nonchalance over for et emne , som dog er vsentligt ?
<P>
Den forelagte betnkning giver en nsten fuldstndig generel beskrivelse af den nuvrende situation i Indien , som er en ung demokratisk stat , der i nogle r har haft en konstant vkstrytme , men hvor den demokratiske praksis synes at vre omgivet af yderst ulige sociale strukturer .
Opretholdelsen af et kastesystem , som det ikke er lykkedes for de offentlige myndigheder at afskaffe , er rsag til en ulige fordeling af vkstgoderne .
De nylige overgreb p menneskerettighederne og srlig religionsfriheden , som er get ud over de kristne samfund ligesom i nabolandet Pakistan er ligeledes foruroligende , og er mske ikke blevet tilstrkkeligt fremhvet af vores ordfrer .
Endvidere hviler Indiens konomiske udvikling stadig for en for stor dels vedkommende p en industri med underbetalt , udbyttet arbejdskraft , hvor der stadig hovedsagelig anvendes brnearbejdere .
<P>
Unionens udenrigshandelspolitik skal bidrage til at rette op p denne skve udvikling ved at etablere de ndvendige instrumenter til at fremme en retfrdig handel .
Den skal fremme en hjnelse af det samlede niveau for produktionsstandarder i Indien og sge mest muligt at begrnse den skrupellse handel med produkter , der kun er konkurrencedygtige p grund af uacceptable sociale og sundhedsmssige betingelser .
En politik , der begrnser sig til udarbejdelse af adfrdskodekser , vil vre dmt til at vre ineffektiv .
Europas indsats inden for Verdenshandelsorganisationen skal have til hensigt at n de samme ml .
<P>
Ordfrerens anbefalinger vedrrende den ndvendige spredning , decentralisering og en bedre kapillaritet i EU ' s hjlpeprogrammer og en udvidelse af mikrokreditterne forekommer os vsentlige , da de passer godt til de sociale og geograftiske strukturer i Indien .
Hvis de gennemfres , burde de sledes kunne bidrage til at forbedre effektiviteten i disse strukturer .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , Indien har i enhver henseende en strrelse , der gr dette land til en vigtig , bredygtig , men ogs problematisk partner for Den Europiske Union .
Denne betnkning gr tydeligt opmrksom p prioriteterne , de akutte og de dybt forankrede problemer .
Der er allerede blevet sagt meget rigtigt om atomprvesprngningerne . Jeg mener dog , at udbygningen af partnerskabet skal kdes sammen med afgrelserne i dette sprgsml .
Det er ligeledes vigtigt , at Indien underskriver Ottawa-konventionen om forbud mod personelminer .
<P>
Jeg anser det for srdeles vigtigt , at EU inden for rammerne af den samlede partnerskabspolitik , men ogs i forhold til Indien , spiller en vsentlig rolle i bekmpelsen af brneudnyttelsen .
I Indien er modstningerne mellem lovgivningen og den praktiske gennemfrelse alt for store p dette omrde .
Det er ogs rystende , at en befolkning med en overgennemsnitlig teknologisk begavelse - jeg tnker f.eks. p softwaresektoren - tillader , at brn udnyttes socialt og seksuelt i et s skrkkelig stort omfang .
Centralregeringens hidtidige kampagner er strandet p grund af modstand fra professionel kriminalitet , korruption og mangel p ledsageforanstaltninger .
De ekstreme lidelser , der pfres tvangsprostituerede brn , specielt fra Nepal , m vi simpelthen ikke acceptere .
<P>
Jeg mener derfor , at forslaget i punkt 44 , der lgger sig op af et initiativ fra prsident Clinton , er et konstruktivt tiltag , der kan give det europiske anliggende i sprgsmlet om bekmpelse og udnyttelse af brn substans .
Virksomhederne skal vre villige til frivilligt at overholde minimumskriterierne mod en passende kompensation , en bonus .
Gennemfrelsen og kontrollen krver ganske vist en vis politisk vilje og administrative ressourcer , men det er et konkret signal med udsigt til at opn fremskridt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at tale om Indien ud fra et specifikt britisk synspunkt .
Et af de argumenter , der altid blev fremfrt imod britisk medlemskab af Den Europiske Union var , at det ville betyde , at vi vendte Commonwealth ryggen , og at Europa var en lille , indadskuende klub af rige lande , der ikke bekymrede sig om resten af verden .
Jeg argumenterede altid kraftigt imod det synspunkt i 60 ' erne og 70 ' erne og sagde , at en af de store fordele ved et britisk medlemskab af Den Europiske Union netop var , at det ville skabe et forhold mellem Commonwealth-landene og resten af Europa med alle de fordele , det kunne medfre .
<P>
Den betnkning , vi diskuterer i dag , er et vldig fint eksempel p det , der er sket .
Ikke blot har Commonwealth opnet fordele ved at blive omfattet af Lom-konventionen , men der er ogs indget individuelle partnerskaber som det , vi drfter i dag .
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Andr-Lonard med hendes fremragende betnkning , der p en meget grundig mde beskriver de mange sociale og politiske sprgsml , Indien str over for .
Vi ved alle , at der er problemer .
Det indiske subkontinent har et enormt potentiale , men som det er blevet ppeget , er der ogs mange problemer og spndinger , der skal lses , navnlig i forholdet til de umiddelbare naboer .
<P>
Den Europiske Union kan , som det bevises i denne beslutning , arbejde meget konstruktivt sammen med Indien , som er det strste demokrati i verden , og som til trods for alle sine problemer fortsat er et meget strkt og levende demokrati efter mere end 50 rs uafhngighed .
Jeg vil gerne takke de kolleger , der har deltaget i denne forhandling .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , fru ordfrer , ogs jeg vil gerne takke for det omfattende arbejde , De har forelagt for os .
Ordfreren henviser med rette til , at det i Indiens tilflde drejer sig om et etableret demokrati , og man tr slet ikke forestille sig , hvordan der ville se ud i hele regionen uden denne stabiliserende faktors tilstedevrelse .
<P>
Alligevel giver denne betnkning mig lidt for mange gode rd .
Selvflgelig skal vi f.eks. fordmme de religise fanatikeres overgreb , men det gr den indiske regering ogs , og man m heller ikke glemme , at frende indiske politikere allerede har vret ofre for den slags fanatikere .
Derfor br man frst og fremmest se sttten til Indien som helt positiv .
<P>
I den forbindelse gr jeg opmrksom p to punkter .
For det frste : I et af ndringsforslagene fordres med rette , at vi ogs forstrker delegationen i Indien .
Men det er kun den ene side af medaljen .
Men s br samarbejdet mellem Kommissionen og delegationen ogs forbedres , for det kan vel ikke g an , at hjlperne p stedet m vente op til trekvart r p den frste finansiering af deres projekter og lne penge hos andre projekter og hjlpeorganisationer , indtil pengene fra Den Europiske Union langt om lnge nr frem .
Specielt nr det drejer sig om medfinansiering , er det vanskeligt at skulle forklare samarbejdspartneren , at han skal yde sit bidrag , mens det europiske bidrag lader vente p sig .
<P>
For det andet bifalder jeg i srdeles hj grad , at nogle af de foregende talere krver et forbedret samarbejde inden for den hjteknologiske sektor , for det er for Indien sikkert ogs fremtidens teknologier , men s skal vi mske alligevel undlade at opfordre Kommissionen til at udvikle en adfrdskodeks , for det er i mine jne ikke dens opgave , men derimod en opgave for andre organisationer .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , Indien , der er verdens strste demokrati , viser , at der dag for dag sker store fremskridt med hensyn til konsolideringen af de politiske , konomiske og sociale strukturer .
Vi europere har , som det er dokumenteret i vores ny udenrigsstrategi fra 1995 , en vital interesse i intensive relationer , der bygger p flles vrdier , p et fair partnerskab , konomisk samarbejde med direkte indvirkning p arbejdspladser og overholdelsen af menneskerettighederne .
<P>
Gennem de mder jeg har haft lokalt , bl.a. med nstformanden for Parlamentets SAARC-delegation , har jeg kunnet overbevise mig om reformernes kvalitet .
Det er bemrkelsesvrdigt , hvor stabilt Indien har kunnet gre sig gldende under den konomiske krise i Asien takket vre sin konomiske styrke og evne til at forny sig .
Omstruktureringen af banksystemerne og de finansielle tjenesteydelser samt udbygningen af den sydstasiatiske frihandelszone er andre , vigtige elementer .
Men , som fru Andr-Lonard allerede har redegjort for i sin afbalancerede betnkning , skal vores dialog ikke kun begrnse sig til de konomiske aspekter .
Overholdelsen af menneskerettighederne som grundlag for aftaler med Den Europiske Union er uigenkaldelig .
<P>
Sledes kan kampen mod brnearbejde kun lykkes , sfremt de statslige organer deltager aktivt , sfremt der sikres en minimumsindkomst , sfremt forldre medvirker til ikke at degradere deres brn til billige og villige arbejdsmaskiner .
Brn skal kunne g i skole for gennem oplysning og uddannelse at opn retten til en fremtid .
Landsbykooperationer , minikreditter til kvinder og ngo ' s initiativer som f.eks. rugmark har brug for vores sttte .
Ogs virksomhederne m yde deres bidrag gennem selvforpligtelsen til at sikre sociale standarder .
Til det elskede demokrati hrer ogs respekten for andre religise opfattelser .
Totalitr tankegang skal marginaliseres .
Steder , hvor mennesker praktiserer deres religion , skal beskyttes i lige s hj grad som etniske minoriteter mod vold og trussel p liv og lemmer .
Ministerprsident Vajpayees ord skal flges op af yderligere tiltag .
<P>
Partnerskabet mellem SAARC-fllesskabets strste stat og Den Europiske Union skal udbygges p et hjt kvalitetsniveau gennem udveksling af unge mennesker , informationer , naturligvis ogs hjteknologi , netvrker og en lang rkke erfaringer , ogs p parti- og parlamentsniveau .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=33 NAME="Monti">
Hr. formand , p Kommissionens og navnlig p nstformand Marns vegne vil jeg gerne rette en varm tak til Parlamentet for at vre get videre med sit arbejde om Kommissionens meddelelse fra juni 1996 om et styrket partnerskab med Indien p trods af alle vanskelighederne .
Jeg vil isr gerne takke fru Andr-Lonard , som utrtteligt har arbejdet p at fre dette projekt frem til en positiv afslutning . Jeg takker ligeledes hendes kolleger , hr .
Rocard og hr . Malerba , og de mange rede medlemmer , der gennem deres sprgsml , indlg i forhandlingen , bemrkninger og ndringsforslag har bidraget til , at det endelige resultat er bde omfattende og af hj kvalitet .
<P>
Vi er alle klar over de uheldige begivenheder i maj mned sidste r , da Indien overraskede verden og besluttede at genoptage sine atomprvesprngninger efter nsten et kvart rhundrede .
Der var behov for , at Den Europiske Union , og navnlig Europa-Parlamentet , fulgte begivenhedernes udvikling og indarbejdede dem i vores analyse af forholdet til Indien .
Dette forsinkede frdiggrelsen af betnkningen .
<P>
Efter vores mening reagerede alle institutioner i Den Europiske Union velovervejet p disse begivenheder .
Budskabet til bde Indien og Pakistan var klart og enkelt , nemlig at for Den Europiske Union str princippet om ikkespredning af nukleart materiale ikke til forhandling .
Dette gres ogs helt klart i den beslutning , der ligger foran os .
Samtidig med at man fremhver principperne , findes der ikke noget alternativ til at forflge de umiddelbare prioriteringer : at mindske spndingerne og forhindre et vbenkaplb p subkontinentet .
P lngere sigt m vi gre alt for igen at integrere Indien og Pakistan i ikkespredningsaftalen .
<P>
Hvad navnlig angr Indien findes der ikke noget alternativ til dialog .
Indien er det nstmest befolkede land i verden med en stolt og afprvet demokratisk tradition .
Demokratiet har givet Indien mulighed for at bevare sin enhed p trods af en etnisk , sproglig og religis forskellighed , der er endnu mere varieret end i Den Europiske Union .
Sanktioner ville have frt til frustrationer , styrket de radikale kredse i det indiske samfund og lukket landet endnu lngere ude fra de internationale bestrbelser p at opbygge et globalt sikkerhedssystem .
<P>
I betnkningen understreger man med rette det legitime i Indiens nske om at blive anerkendt som en global aktr .
F udviklingslande , eller udviklede lande for den sags skyld , ville kunne klare at bevare en nogenlunde demokratisk rutine i lyset af s store udfordringer , som Indien str over for .
Prvesprngningerne har bestemt skaffet Indien international opmrksomhed , men p den forkerte baggrund .
De har mske endda sat Indiens globale ambitioner et skridt tilbage .
P den anden side findes der aspekter af global karakter , som ikke kan lses tilfredsstillende uden et bidrag fra giganten Indien .
Jeg skal ikke nvne dem her , da de klart identificeres i betnkningen .
<P>
Det nuvrende niveau og dybden af vores politiske relationer med Indien afspejler stadig ikke det forhold , at Den Europiske Union er Indiens vigtigste og eneste eksportmarked i vkst , landets primre investerings- og teknologikilde og ligeledes den vigtigste bistandsdonor .
Men bde ved mder p hjt plan og i vores daglige kontakt med vores partnere erfarer vi , at Den Europiske Union mder ringe forstelse i Indien , og at vores rolle ikke anerkendes .
Dette glder alle niveauer af det indiske samfund , herunder regeringen .
<P>
For at bringe vores politiske forhold med Indien op p et niveau , der ikke blot afspejler betydningen af vores konomiske samarbejde , men ligeledes bde EU ' s og Indiens status som globale aktrer , er det af afgrende betydning , at vi arbejder p at styrke vores synlighed i Indien .
Derfor glder jeg mig over Deres forslag om at oprette en presse- og informationsafdeling ved Kommissionens delegation i New Delhi , som det allerede er tilfldet i andre vigtige hovedstder .
Vi ser allerede ud til at vre kommet et stykke af vejen i denne sag .
Vores beslutning om at opretholde dialogen efter prvesprngningerne og udvide dialogen til nye omrder bidrager til at styrke vores profil .
Euroen har fet og fr stadig stor opmrksomhed i de indiske medier .
Derfor glder jeg mig meget over beslutningens forslag om , at Europa-Parlamentet skal indtage en mere aktiv rolle med at opretholde en regelmssig dialog med sine indiske kolleger , og at Parlamentet fr de ndvendige ressourcer til at kunne gre dette effektivt .
<P>
Indien har ikke kun et demokrati af navn , men ogs en levende og livlig demokratisk krop med en fri og strkt konkurrenceprget presse , der har det strste samlede oplag i verden .
<P>
Inderne er stolte af deres traditioner og srligt flsomme over deres demokratiske resultater .
Vi m tage hensyn til denne flsomhed , nr vi vedtager erklringer , isr nr vi formaner Indien i sprgsmlet om mindretalsrettigheder og menneskerettigheder generelt .
<P>
Dette indebrer ikke , at det er umuligt at fre en dialog med Indien om menneskerettighedssprgsml .
Det er ikke blot muligt , men ogs yderst nskvrdigt .
Kommissionen viger ikke , og har aldrig veget , tilbage fra sit ansvar p dette omrde .
Kommissionen er overbevist om , at dialog p alle niveauer , herunder en intensiveret dialog mellem det civile samfund i Indien og EU og dens respektive institutioner , hvilket ligeledes m omfatte Parlamentet , er den eneste vej frem .
Vi er imidlertid ikke overbevist om , at offentlige erklringer ikke vil have den modsatte virkning ; nemlig at vanskeliggre en sdan dialog , i det mindste p kort sigt .
<P>
I januar i r afholdtes det 10. mde i Det Blandede Udvalg EF / Indien i Bruxelles .
Ved denne lejlighed indledte vi formelt den konomiske dialog p hjt niveau mellem Indien og EU .
Vi er overbevist om , at dette er vejen til opbygning af tillid .
<P>
Afstemningen om Parlamentets betnkning om et forbedret partnerskab mellem EU og Indien er meget relevant .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets store indsats .
Det er rart at vide , at vi har Parlamentets sttte i vores ekstraordinre bestrbelser p at opbygge forholdet til dette store land .
<P>
Endelig var det interessant at hre indlggene fra de medlemmer , herunder hr . Dupuis , der kraftigt understregede behovet for et rligt topmde mellem EU og Indien .
Vi mener , at forslaget fortjener at blive overvejet serist i en konstruktiv nd .
Jeg mener , at denne overvejelse isr br baseres p to aspekter . P den ene side de eksisterende mekanismer , der er oprettet , herunder et rligt ministermde p trojkaniveau , et mde mellem hjtstende embedsmnd , et mde for strategiske planlggere , samtaler i forbindelse med internationale mder samt en rkke arbejdsgrupper .
P trods af afbrydelsen som flge af prvesprngningerne har vi arbejdet hrdt for at gre disse mekanismer fuldt funktionsdygtige .
Den anden sammenhng , hvor man br overveje tanken om et rligt topmde mellem EU og Indien , er udviklingen af strukturerne for den flles sikkerheds- og udenrigspolitik , som snart vil trde i kraft i medfr af Amsterdam-traktaten .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Fr vi gr over til afstemning , har hr . Wibe bedt om ordet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , i henhold til forretningsordenens artikel 112 , stk . 2 , skal 1 / 3 af Parlamentets medlemmer vre til stede i mdesalen , for at vi er beslutningsdygtige .
Det vil alts sige 209 medlemmer .
Jeg kigger mig omkring og kan sdan ca. se 60-70 medlemmer .
Jeg tvivler p , at der er flere end 100 medlemmer til stede i salen .
Resten er taget hjem .
Jeg har siddet her i fire r .
Vi har aldrig nogen siden opfyldt kravet til beslutningsdygtighed om fredagen .
<P>
Vi str nu over for en vigtig aftale .
Jeg mener , at vi skal vise verdens strste demokrati , Indien , den respekt , at vi i det mindste er beslutningsdygtige , nr vi trffer beslutning om denne aftale .
Derfor vil jeg gerne have , at vi regner efter og ser , om der er 209 medlemmer til stede i salen eller ej .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hr . Wibe , i henhold til den samme artikel , som De har pberbt Dem , alts artikel 112 , hvor De kun har pberbt Dem en del for at f formandskabet til at fastsl , om det forndne antal medlemmer er til stede , skal mindst 29 medlemmer af Parlamentet sttte Dem .
<P>
Formanden konstaterer , at anmodningen om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede , ikke har den sttte , der er ndvendig i henhold til forretningsorden
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , der er ingen diskussion om dette sprgsml .
Det er et afsluttet punkt .
Hvis det drejer sig om noget andet , har De ordet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med n bemrkning .
Jeg vil gerne ppege over for hr . Wibe , at der selv i gr , da meget vigtige afstemninger var til debat , ikke var mere end 29 personer til stede .
Hvis De kommer med den slags bemrkninger , skal De srge for , at De ogs har tilhngere , i hvertfald fra Deres egen politiske familie .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , De overrasker mig , for jeg har lige sagt til Dem , at der ikke ville blive nogen diskussion om den sag .
Formanden har det sidste ord , og De , fru Oomen-Ruijten , har ikke indrmmet mig det .
Vi vil under ingen omstndigheder fortstte denne diskussion .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tillad mig , mine damer og herrer , at jeg bidrager til gratulationerne ved at lyknske og takke fru Andr-Lonard for hendes arbejde .
<SPEAKER ID=41 NAME="Lindqvist">
EU m p enhver mde udforme samarbejdet med Indien , s landets kernevben ikke kommer i brug , og s vi undgr spredning af fissilt materiale til kernekraft og kernevben .
<P>
EU m ogs stille hrde krav til Indien om at efterforske og pdmme sagerne om de uopklarede forsvindinger , der forekommer i Kashmir , samt krve at krnkelserne af menneskerettighederne ophrer .
<CHAPTER ID=5>
Makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0097 / 99 ) af Schwaiger for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets afgrelse om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina ( KOM ( 98 ) 0652 - C4-0704 / 98-98 / 0311 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sidste onsdag havde vi her i Strasbourg lejlighed til for frste gang at tage dialogen op med reprsentanter fra de forskellige partier i det valgte fllesparlament fra Bosnien-Hercegovina inden for rammerne af Delegationen for Forbindelserne med Syd- og Sydsteuropa , og dette fandt sted under ledelse af vores meget dynamiske formand , Doris Pack .
<P>
Denne politiske dialog har vist os , at der er en strk vilje til samarbejde mellem parlamentsmedlemmerne fra Bosnien-Hercegovina og os , og at vi som reprsentanter for Europa-Parlamentet og Den Europiske Union samlet set mdes med stor tillid .
Vi skal leve op til denne tillid og indrette vores konkrete handlinger i Parlamentet herefter og videreudvikle vores politik hen imod fred , forsoning og genopbygning og s gennemfre den konsekvent
<P>
I sidste uge var Bosnien-Hercegovina forsidestof i den internationale presse , ikke kun fordi der endelig faldt en afgrelse med hensyn til byen Brckos status .
Fra nu af skal alle befolkningsgrupper deltage i en flles forvaltning af byen og dens omegn sledes , at konfrontationerne og den gensidige blokade fr en ende .
Den Hje Reprsentant har ptaget sig en vigtig opgave for at skabe samhrighed , sikre at flygtningene kan vende tilbage og endelig ogs for at opn en fredelig sameksistens i denne region af Brcko .
<P>
Endvidere har Den Hje Reprsentant afsat Republika Srpskas prsident Poplasen , hvilket var en ndvendig foranstaltning , og dermed forhindret de destruktive krfter omkring Milosevic i fortsat at blokere for det pbegyndte opbygningsarbejde i Republika Srpska .
Det internationale samfund er alts fast besluttet p konsekvent at fortstte genopbygningen af Bosnien-Hercegovina og dets dele , alts dets delstater , og stte en stopper for dem , der gr imod Dayton-fredsaftalen .
<P>
Den makrokonomiske genopbygningshjlp til Bosnien-Hercegovina , der debatteres i dag , er en vigtigt brik i Den Europiske Unions bestrbelser p at ptage sig sin del af genopbygningen af Bosnien-Hercegovina og yde den ndvendige hjlp til selvhjlp .
Mlet for den makrofinansielle bistand er at sttte den konomiske reform og genopbygningsprogrammet for Bosnien-Hercegovina , der er aftalt med Den Internationale Monetre Fond og Verdensbanken med faste finansieringstilsagn .
Allerede i marts 1998 fastlagde IMF og Verdensbanken hovedlinjerne for et makrokonomisk program for Bosnien-Hercegovina .
Efter at KOFIN-Rdet i april 1998 ogs gav sit tilsagn om denne EU-finanshjlp , tilkendegav Kommissionen p den fjerde donorkonference sin principielle tilslutning - og det stttede jeg p davrende tidspunkt som reprsentant for Parlamentet - til at yde Bosnien-Hercegovina en makrokonomisk bistand , der udgr ca . 50 % af den samlede bistand fra det internationale samfund .
Der ydes EUR 30 millioner som ln og EUR 30 millioner som gavebistand .
<P>
Den Europiske Union sttter med den foreslede makrofinansielle bistand gennemfrelsen af et konomisk reformprogram , der skal indeholde en rkke forpligtelser af bde makrokonomisk og institutionel art , der bde vedrrer Bosnien-Hercegovinas flles institutioner og institutionerne i de to enheder .
Selvom det gr fremad med en varig fred i Bosnien-Hercegovina , er landets strukturer stadig skrbelige og fortsat afhngige af international bistand .
Det haster nu frst og fremmest med at f gennemfrt strukturer for en bankreform , privatisering og omstrukturering af virksomheder , en pensionsreform og en reform af sundhedsomrdet , indfrelse af et forenklet toldsystem og en liberalisering af valuta- og handelsomrdet .
<P>
Det vigtigste er , at Bosnien-Hercegovina fr egne indtgter frst og fremmest toldindtgter .
De statslige organer som regering , parlament , domstole og udgiftskontrol fungerer endnu ikke upklageligt p grund af korruption i skatteforvaltningen , en stigning i den organiserede kriminalitet og mange bedragerisager .
Udenrigsudvalgets ndringsforslag , som jeg hermed fremlgger , sttter Kommissionen i denne handling , og jeg beder om godkendelse af denne betnkning .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne lyknske hr . Schwaiger med hans fremragende og meget tydelige betnkning .
Den udgr en glimrende sammenfatning af den utroligt flsomme situation , der fortsat hersker i Bosnien-Hercegovina , og af Den Europiske Unions muligheder for at bevare det , der stadig er en meget skrbelig fred , og hjlpe med til at skabe fremskridt hen imod indfrelse af demokrati og et fredeligt samarbejde mellem de forskellige etniske grupper , som vi alle nsker .
<P>
Sttten p EUR 60 millioner , der drftes her , er et forholdsvis lille belb , men som ordfreren ppeger , har Bosnien-Hercegovina modtaget meget store summer i forbindelse med den delggende borgerkrig , og det er usandsynligt , at en konomisk bistand i den strrelsesorden kan viderefres .
Derfor er det vigtigt , at udbetalingerne mlrettes og overvges meget omhyggeligt for at sikre , at de anvendes til at afstedkomme de ndvendige reformer , s landet kan klare sig selv .
<P>
Bedre infrastruktur , en effektiv offentlig administration , der sttter de demokratiske strukturer og en fortsat overgang til markedskonomi er vigtige for at opn dette .
PSE-gruppen sttter alle ndringsforslag til Kommissionens forslag , som vil betyde en styrkelse af overvgningen af midlernes anvendelse i et land , hvor svig , korruption og organiseret kriminalitet desvrre fortsat er en del af borgerkrigens arvegods .
Alle her i Europa har interesse i at hjlpe med til at forbedre sikkerheden , beskftigelsen og levestandarden og til at genhuse flygtninge og fordrevne i en del af vores kontinent .
<P>
Det er bde en moralsk og en konomisk ndvendighed at sikre , at denne makrofinansielle bistand mlrettes s effektivt som muligt for at n disse ml i samarbejde med IMF og Verdensbanken .
PSE-gruppen glder sig over Europa-Parlamentets aktive deltagelse i denne proces .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Hardstaff .
<P>
Mine damer og herrer , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe og i fem minutter ...
undskyld ...
jeg beder Parlamentets tjenestegrene om at rette det , jeg lige har sagt , for jeg er faktisk sikker p , at hr. von Habsburg kunne tale p vegne af os alle sammen , men i dette tilflde taler han p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe , og De har fem minutter til Deres rdighed , hr. von Habsburg .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Mange tak , hr. formand , for den re De har gjort mig ved at prsentere mig som medlem af Deres parti .
Vores venskab er s stort , at partitilhrsforhold ikke skiller os .
<P>
Hr. formand , hr . Schwaiger har igen prsteret et godt stykke arbejdet .
Han har taget sig af mange problemer . Jeg tillader mig derfor s at sige at sige noget om den politiske side af dette problem .
For ser De , det er faktisk sdan , at det er et af de vanskeligste problemer .
I vrigt har vi her det bedste bevis for , at det er meningsfyldt at komme til mderne om fredagen . Nr jeg hrer p det sludder , der er blevet sagt de foregende dage , m jeg sige , at dette emne er betydeligt vigtigere end de fleste andre sager , der er blevet diskuteret .
<P>
Man m vre klar over en ting , nemlig at problemet Bosnien mske er et af de allervanskeligste problemer for os . For det frste var krisen i Bosnien ikke til at forudse .
Det var en pludselig hndelse , der vltede ind over landet , der sledes blev ramt uforberedt og udsat for et direkte overgreb udefra , der kom fra Serbien .
Desuden var der jo flere vanskeligheder , som begivenhederne i Brcko nu har vist , hvor et problem atter blev udskudt .
Det er jo sknt at sige , at man gr Brcko til neutral zone .
Man havde helt klart lovet noget andet , nemlig at man ville rette sig efter befolkningens nske .
S er det da helt klart , at Brcko sikkert var blevet til Fderationen Bosnien og ikke noget neutralt omrde , selvom det nok havde vret bedre , end hvis man straks havde givet det til serberne , for der findes nsten ingen serbere i Brcko .
Flertallet var muhamedanere og kroater , der bestemt ikke nskede at leve under serbisk herredmme .
<P>
Man skal desuden huske p , at afskedigelsen af Poplasen som prsident for Republika Srpska endnu en gang viser , at man i Republika Srpska stadig ikke har gennemfrt den udrensning , der er absolut ndvendig for overhovedet at skabe et samarbejde . For den kendsgerning , at hr .
Karadzic og hans gamle venner p en vis mde stadig regerer her , forgifter jo situationen fuldstndigt .
Derfor er det frst og fremmest vores opgave virkelig at hjlpe den nuvrende lovlige regering .
Det betyder naturligvis ogs , at vi skal hjlpe denne lovlige regering p forbilledlig vis .
Det var meget beklageligt , at nogle af de alvorlige korruptionssager i vores Kommission netop vedrrte dette omrde , og at der mske stadig ikke er sket nok for at rydde op i disse sager .
For vi har langtfra skabt ro og orden i Kommissionen . Det er p hje tid specielt i lyset af denne situation .
<P>
I sidste ende m man indse en ting , nemlig at mange af de problemer , der nvnes her som f.eks. korruption , bedrageri og kriminalitet faktisk gang p gang overfres fra Republika Srpska til fderationens omrde .
I fderationen , som jeg har besgt flere gange , hersker der faktisk temmelig god ro og orden .
Det er Republika Srpska , der altid skaber uro og netop derfor fortsat er under totalitr ledelse , hvorimod bde den nuvrende regering i Bosnien og muhamedanerne , kroaterne , men ogs serbere virkelig tror p demokratiet .
For det findes jo !
Vi har blot aldrig stttet det i tilstrkkeligt omfang .
Vi kunne meget vel have arbejdet sammen med disse serbere , hvis vi havde besluttet os for ikke gang p gang at lege med Karadzic , Vladic , eller hvad de nu hedder alle sammen .
<P>
Det er et ganske vsentligt politisk problem .
Det er ndvendigt at krve af vores Union , at den frer en klar og entydig politik ikke kun i forhold til Republika Srpska i Bosnien , men ogs i Serbien .
Vi m forst , at s lnge Milosevic regerer , bliver der ikke fred , lige som der heller aldrig var blevet fred i Tyskland , hvis Hitler havde fet lov til at regere videre !
For begge er stort set samme type mennesker .
Vi m nu beslutte os for effektivt at sttte de krfter , der findes i Serbien - for dem har vi jo af og til ogs set her .
Frst da opnr vi fred !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rose ordfreren for en god betnkning .
Det gr jeg normalt ikke , kun nr det er berettiget , hvilket det er i dette tilflde .
Jeg vil meget gerne tilslutte mig hr. von Habsburgs beskrivelse af den politiske situation i disse lande - han kender den meget bedre end jeg .
<P>
Det drejer sig alts om at skabe demokrati i et land , som nu skal genopbygges efter den krig og terror , der s lnge har hrget befolkningen bde fysisk og socialt .
Det drejer sig om at skabe politiske reformer til gavn for demokrati , stabilitet , markedskonomi og en vedvarende vkst .
Det drejer sig om at skabe rimelige vilkr for de mennesker , der bor i disse omrder , og som skal kunne klare bde deres egen hverdag og tage sig af flygtninge og hjemvendte .
<P>
Efter alle de kriser , vi nu har haft i Kommissionen , med fusk , bedragerier og fejladministration af penge , som vi har behandlet her i Parlamentet flere gange , ikke mindst i forbindelse med sprgsml om genopbygningsprogrammer , er det utroligt vigtigt , nrmest et krav , at ressourcerne fra disse programmer virkelig bliver brugt til det , de er beregnet til , og at man gennemfrer indsatserne i henhold til forslagene i programmet .
Derfor er der behov for en ordentlig kontrol med , hvordan pengene anvendes .
Fordi der ogs er kriminalitet og forbrydelser i modtagerlandene efter den krig , der har vret , med bedrageri og korruption som en del af hverdagen , er det endnu mere vigtigt , at de midler , som vi satser , ikke er belastet med fejladministration fra giverens side .
Dette er utroligt vigtigt for tilliden til os som politikere og parlamentarikere , at dette nu kan ske i henhold til acceptable regler .
<P>
Det er ogs vigtigt at samarbejde med andre lngivere og bidragydere som IMF og Den Europiske Investeringsbank , og at det sker i samarbejde med de nye institutioner , bankvsen , centralbank osv. i Bosnien-Hercegovina .
<P>
Tilbagemelding om og kontrol af det , der sker , er ogs helt afgrende , s vi , der nu bevilger midler , bliver klar over , hvad der sker , og kan korrigere eventuelle fejl .
Det er ogs godt med en tydelig dato for , hvornr rapporter m.m. skal vre udarbejdet .
<P>
Dette er et godt forslag .
Det kan ogs blive en god reform - det hele afhnger af , hvordan det ssttes , gennemfres og kontrolleres .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi ser selv i fredelige lande i Mellem- og steuropa , at konomisk og finansiel bistand ikke er til nogen nytte , nr retsstaten og forvaltningen ikke fungerer .
Det glder i endnu hjere grad i et land , der er delagt af krig , og hvor der i dag ganske vist ikke lngere er krig , men stadig ingen fred .
Korruption og kriminalitet findes overalt , ogs hos os , men naturligvis i langt hjere grad i et land , hvis fremtid ikke mange tror p og derfor mener , at de skal skynde sig at f deres p det trre , inden alt bryder sammen .
<P>
Vi stttede korruption og drlig ledelse p baggrund af udtalelser af f.eks. lord Owen , der talte om , at man jo kunne overdrage Republika Srpska til Serbien .
Dermed delgger man tilliden til , at der ogs i fremtiden findes et Bosnien-Hercegovina , og det er risikabelt , fordi det kan delgge vores konomiske og finansielle anstrengelser .
Jeg mener derfor , at vi har brug for politisk stabilitet , og det forudstter bl.a. , at de fordrevne og flygtningene vender tilbage .
<P>
Jeg beklager , at hverken Kommissionen eller Rdet til dato har kunnet vise mig en statistik over , hvor mange fordrevne og flygtninge , der er vendt tilbage til de respektive enheder , sledes at man p et sagligt grundlag kan sammenligne , hvor mange , der er vendt hjem til Den Bosnisk-Kroatiske Fderation , og hvor mange - eller rettere , hvor f - der kunne vende tilbage til Republika Srpska . Det er nemlig stort set ingen .
S kunne man nemlig ved hjlp af tal tydeligt se , hvordan forholdene er .
Jeg beder derfor indtrngende om , at man fremlgger noget sdan for os , s vi kan bedmme situationen .
<P>
Med hensyn til Brcko er det sikkert bedre med en neutralisering , end hvis man mod befolkningens nske overdrager det til Serbien , men denne neutralitet kan jo kun vre en overgangslsning .
Den skal garanteres internationalt .
Den minder uhyggelig meget om de korridorlsninger , der fandt sted fr Anden verdenskrig ved stersen .
Vi m indse , at det varer lnge , inden der kommer en virkelig fredsordning for dette land .
Vi m gradvist forsge at sikre stabiliteten , men vi m dog erkende , at det varer r ja endda rtier , fr der atter hersker normale europiske tilstande her .
<P>
Derfor bifalder jeg betnkningen af Schwaiger for sin konkrete og kritiske holdning og for sine bestrbelser p konkret at hjlpe mennesker og virkelig konsolidere forvaltning og retsstat , for ellers frer det til nye flygtningestrmme , og alt det arbejde , vi har udfrt i forbindelse med genopbygningen , og som mange er stolte af - og til dels ogs med rette - bliver med et slag bragt i fare , hvis den meget skrbelige fred delgges igen .
Dayton var kun det frste skridt , det var en yderst mangelfuld aftale , og vi er ndt til at gennemfre forbedringer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen lyknsker ordfreren , hr . Schwaiger , for kvaliteten af det dokument , som Parlamentet skal stemme om i dag , og vi takker ham for at have stttet Kommissionens forslag .
<P>
Kommissionen foreslr en makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina p et maksimalt belb p EUR 60 millioner i form af et ln p maksimalt EUR 30 millioner og en gavebistand p maksimalt EUR 30 millioner .
Bevillingen af gavebistand skyldes dette lands udviklingsniveau og krver en srlig afgrelse fra budgetmyndighedens side .
For at sikre , at denne bistand nr rettidigt frem , og det lige s snart , det lovgivningsmssige grundlag er blevet vedtaget , vil Kommissionen opfordre budgetmyndigheden til hurtigt at behandle denne afgrelse . Denne operation er en del af den strategi , man forflger i bidragydernes internationale samfund og navnlig i Den Europiske Union , efter at staten Bosnien-Hercegovina blev oprettet som flge af indgelsen af Dayton-fredsaftalen i december 1995 .
Operationen tager sigte p undtagelsesvis at medtage de planlagte foranstaltninger i Phare- og Obnova-programmerne .
Det srlige ml med den foreslede operation er at sttte den makrokonomiske stabiliseringsindsats samt processen med strukturelle reformer i Bosnien-Hercegovina i forbindelse med det program , der er aftalt med Den Internationale Valutafond .
P Rdets sidste mde om gennemfrelsen af freden , der fandt sted i Madrid den 15. og 16. december 1998 , blev ministrene i vrigt enige om , at konomiske reformer samt en styrkelse af de flles institutioner er de grundlggende forudstninger for at sikre en selvstndig udvikling af Bosnien-Hercegovina .
<P>
Efter at myndighederne i Bosnien-Hercegovina indgik en standbyaftale med Valutafonden i maj 1998 , er der sket visse fremskridt med hensyn til de grundlggende konomiske reformer .
Man har indfrt en flles valuta , nemlig de konvertible marka , samt et flles statsbudget , og budgetudgifterne for begge enheder holdes strengt inden for de disponible indtgters grnser .
<P>
Den 1. januar 1999 trdte en flles toldkodeks i kraft , som er i overensstemmelse med Den Europiske Unions bestemmelser , og der er blevet gjort nogle fremskridt , hvad angr harmoniseringen af begge enheders handelsordninger .
Man har desuden fuldfrt et program fra Verdensbanken for at forbedre administrationen af de offentlige finanser .
Der er dog stadigvk en lang liste over opgaver , der skal udfres .
Det antages , at BNP-vrdierne pr. indbygger er meget lavere end fr krigen .
Den samlede arbejdslshed ansls til at ligge p mellem 35 % og 40 % .
Bosnien-Hercegovinas eksterne finanssituation er stadig usikker , og de fremskridt , der er sket p nogle vigtige omrder , ssom privatiseringerne , reformen af bank- og betalingssystemet samt skattereformen , er utilstrkkelige .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne komme med et par bemrkninger til de ndringsforslag , som ordfreren har fremsat .
Kommissionen sttter ndringsforslag 1 , 4 og 5 .
Kommissionen deler i vrigt de bekymringer , der gives udtryk for i mange af de forkastede ndringsforslag . Samtidig mener Kommissionen , at det er vigtigt at bevare effektiviteten i bistandens gennemfrelse , de forfulgte mlstningers fuldstndighed og dette finansielle instruments undtagelseskarakter .
Gennemfrelsesprocedurerne har vist deres vrd i de mange lignende operationer , som Kommissionens tjenestegrene har administreret .
At gre disse procedurer urimeligt kostbare risikerer at g ud over operationens effektivitet .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen har til hensigt at sikre , at den makrofinansielle bistand fuldstndigt supplerer og er i trd med Fllesskabets andre former for bistand til Bosnien-Hercegovina .
Kommissionen vil navnlig til fulde gre brug af rdgivningen fra Kontoret for Skatte- og Toldmssig Bistand - CAFAO - der finansieres af Den Europiske Union , og den vil lgge srlig vgt p gennemfrelsen af de foranstaltninger , som dette kontor anbefaler med henblik p at bekmpe svig og korruption .
I den forbindelse vil jeg gerne bemrke , at den makrofinansielle bistand , der ydes i form af gavebistand og ln , vil blive indbetalt p en konto i Centralbanken for at ge valutareserverne og styrke betalingsbalancen .
En anden eller ulovlig anvendelse af midlerne skulle under disse omstndigheder vre meget vanskelig , ogs nr man tnker p , at anvendelsen af de officielle reserver hele tiden overvges af Valutafonden .
<P>
Kommissionen noterer sig desuden omhyggeligt Parlamentets nske om hurtigt at blive underrettet om betingelserne for denne bistand og vil derfor i rette tid fremlgge en rapport , sdan som det i vrigt fremgr af forslaget .
For at forhandle om betingelserne i forbindelse hermed , som er et vsentligt element ved operationen , er det dog ndvendigt med en vis grad af fleksibilitet og overholdelse af de fortrolighedskrav , modtagerlandets myndigheder kan stille med hensyn til reformernes indhold og tidsplan .
Kommissionen er dog villig til at svare p ethvert sprgsml , som Parlamentet mtte nske at stille under operationen og efter dennes fuldfrelse .
<P>
Kommissionen mener desuden , at det er vigtigt at bevare mlstningerne om en operation , der tager sigte p at fremme den makrokonomiske stabilitet og de konomiske reformer , og til dette forml er det ndvendigt , at bistandens gennemfrelse koordineres ordentligt med de internationale finansielle institutioner , der befinder sig i Bosnien-Hercegovina .
I betragtning af de srlige omstndigheder , der i jeblikket gr sig gldende i dette omrde , vil Kommissionen bevare en tt kontakt til Den Hje Reprsentant i Bosnien-Hercegovina , sdan som det i vrigt allerede er tilfldet nu .
<P>
Endelig skal man naturligvis - som i enhver fllesskabsoperation af finansiel karakter - overholde principperne om en fornuftig og effektiv administration og en streng budgetkontrol .
Kommissionen vil sttte disse principper i Rdet for at sikre , at de anvendes i tilstrkkelig grad i den endelige afgrelse .
<SPEAKER ID=50 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har forstet p Deres redegrelse , at De accepterer og vedtager samtlige af Udenrigsudvalgets forslag og nu ogs Parlamentets forslag .
Jeg har blot et sprgsml til ndringsforslag 11 til artikel 5 , afsnit 1 ( ny ) : Vedrrer dette ogs underretning af Parlamentet fr anden rate af den makrofinansielle bistand frigres ?
Vi mener , det er en god id at lave et lille mellemregnskab og s frst fortstte , nr De har informeret os , og vi s ogs kan give Dem den forndne sttte .
<SPEAKER ID=51 NAME="Monti">
Hr. formand , som jeg allerede har sagt , sttter Kommissionen ndringsforslag 1 , 4 og 5 . Jeg understregede ogs , at Kommissionen deler de bekymringer , der gives udtryk for i mange af de ndringsforslag , som vi ganske vist forkaster , men hvis tankegang vi sledes vil holde os for je .
Navnlig med hensyn til det ndringsforslag , som hr . Schwaiger lige har nvnt , nemlig ndringsforslag 11 , mener Kommissionen ikke at kunne godkende det , som det er , men agter at tage hjde for det i en erklring fra Kommissionen til Ministerrdet , som naturligvis vil blive offentliggjort .
rsagen til at vi tver med at godkende ndringsforslaget , som det er , er , at den foreslede procedure kunne medfre nogle risici for operationens effektivitet .
I betragtning af de politiske og sociale undtagelsestilstande , der i jeblikket er fremherskende i Bosnien-Hercegovina , vil Kommissionen dog holde bde Rdets og Parlamentets kompetente organer lbende underrettet , ogs om den reelle gennemfrelse af bistandsprogrammet , sdan som det forekommer mig , at De gav udtryk for , hr . Schwaiger .
Det er , hvad jeg kan fortlle Dem om dette srlige emne p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , der er ikke flere punkter p dagsordenen .
Protokollen for dette mde vil blive forelagt Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af nste mde .
<P>
Mine damer og herrer , De ved , hvor meget jeg vrdstter Deres samarbejde , der betyder , at disse mder fredag formiddag forlber godt og udgr et frugtbart arbejde .
Tillad mig ogs , mine damer og herrer , at jeg ganske enkelt - som man siger det , nr man virkelig mener det - p Parlamentets vegne takker alle vores medarbejdere , som har haft en meget intensiv arbejdsuge .
<P>
Mine damer og herrer , i denne uge har vi med stor enighed vedtaget en ndring af vores forretningsorden .
Det er en ndring , som ikke trder i kraft , fr alle medlemsstaterne har vedtaget ndringerne af traktaterne fra Amsterdam .
Det betyder , mine damer og herrer , at vi , da vi er ved slutningen af valgperioden , faktisk har udarbejdet Parlamentets arbejdsregler for den kommende valgperiode .
Tillad mig at sige , at jeg har en flelse af , at vi har plantet et tr , at vi for en tid lagde det daglige arbejde til side for med ansvarsflelse at vende os mod fremtiden .
<P>
Jeg hber - ja , jeg er som Dem alle sammen sikker p - at dette tr vil give frugter og skygge til de medlemmer , der , som reprsentanter for Europas borgere , indtager pladserne i Parlamentet i den kommende valgperiode .
<P>
Fr mdet hves , har hr . Rbig bedt om ordet til et proceduresprgsml .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg nsker blot at takke de franske myndigheder for at have hndteret kurdernes og bndernes demonstrationer p en s forbilledlig mde og srget fuldt ud for sikkerheden her i Parlamentet .
En tak til de franske myndigheder !
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg har ikke tnkt mig at takke de franske myndigheder .
Jeg har rent faktisk haft to grupper besgende , som har vret genstand for store administrative bryderier .
De er blevet kontrolleret . De er blevet idmt bder .
Det , mine grupper har vret udsat for i morges , giver virkelig en drlig opfattelse af Europa , og jeg synes , at de franske myndigheder skulle overholde Schengen-aftalen og ikke vre s nidkre .
Det var virkelig en arbejd efter reglerne-aktion fra de franske myndigheders side .
Jeg protesterer mod den mde , man behandler de grupper af besgende , som kommer her til Strasbourg .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg foreslr , at vi ikke indleder en diskussion om dette sprgsml .
Hr . Rbigs og fru Lullings indlg vil fremg af forhandlingsreferatet .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
Mdet hvet kl . 11.35
