<CHAPTER ID=1>
konomisk rsberetning for 1999
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0102 / 99 ) af Fourans for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Unionens konomi ved indfrelsen af euroen : fremme af vkst , beskftigelse og stabilitet ( konomisk rsberetning for 1999 ) ( KOM ( 99 ) 0007 - C4-0043 / 99 ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Fourans">
Hr. formand , der er to forml med den betnkning , som jeg p basis af den administrerende Kommissions beretning fremlgger for jer i dag .
For det frste skal den give en vurdering af den konomiske situation , og det andet og meget vigtige forml er at foresl mulige retninger for den konomiske politik , som br danne grundlag for de meget omtalte overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Lad os starte med den konomiske situation .
Jeg vil gre det ganske kort . Vi ved alle , at vksten vil falde i 1999 , men den vil dog stadig vre p over 2 % .
Vksten mindskes alts , men der er ingen recession , det er vigtigt , at vi understreger dette .
Den internationale krise har allerede pvirket vores konomier , og det vil den fortsat gre , men pvirkningen er forskellig fra land til land .
Derfor er det vigtigt , at man i hvert enkelt land tilpasser de foranstaltninger , der skal trffes , til den lokale situation .
Det betyder , at man skal udarbejde flere analyser af landenes indbyrdes afhngighed , srligt nu , hvor vi har en flles mnt , i hvert fald i euroomrdet .
Og selvom vi finder Deres rapport ganske god , hr. kommissr , synes vi , at den i hjere grad og p bedre vis burde have omhandlet landenes indbyrdes afhngighed .
Det m svel De , hr. kommissr , som jeg gre noget ved til nste r .
<P>
Hvilken konomisk politik skal man s fre i denne situation ?
Skal man lsne konsolideringen af budgettet og dermed ndre p stabilitetspagten ?
Skal man , hr. formand , som man har tendens til at gre det til venstre for Dem her i salen , foresl at snke rentefoden for at forge eftersprgselen ?
Eller skal man , hr. formand , som man har tendens til at gre det til hjre for Dem her i salen , hellere foresl at bevare den strategi , som man allerede har fulgt i mneder og r ?
<P>
Vi , kre kolleger , gr ind for det sidste forslag , hvilket Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik i vrigt gav udtryk for ved afstemningen den 24. februar .
Det betyder ikke - og det m st helt klart - at man udelukker et godt policy mix , eller at den makrokonomiske politik ikke spiller nogen rolle .
Selvflgelig gr den det , men vi mener , at det ville vre en stor fejl at g tilbage til de gamle keynesianske metoder , da vi jo har erfaret flere gange , hvor mange begrnsninger de har .
<P>
Vi skal fortstte med at mindske budgetunderskuddene , her er vi helt enige med Dem , hr. kommissr , og dette glder srligt i de tre store lande , nemlig Tyskland , Frankrig og Italien . Man m huske p , at de alene str for 75 % af BNP i euroomrdet .
Og vi skal fre denne politik uden at forhje skatter og afgifter - vi skal snarere snke dem .
<P>
Hvis man ogs vil forge de offentlige investeringer , hvilket vi gr ind for , i hvert fald nr det drejer sig om menneskelige ressourcer og forskning , skal man selvflgelig for at kunne fre en sdan politik frem til et godt resultat omlgge de offentlige udgifter .
Det er lige s vigtigt , kre kolleger , at konsolidere budgettet , dels for at bevare en lav rentefod , hvilket ger den samlede eftersprgsel , dels for at bevare forbrugernes og investorernes tillid , da ogs dette stimulerer den samlede eftersprgsel , kre kolleger , her til hjre i salen .
<P>
Og nu til pengepolitikken . Skal ECB snke sine rentesatser ?
Jeg har lige sagt , at vi i 1999 fr en aftagende vkst , men ingen recession . Dette er af stor vigtighed , nr man skal besvare dette sprgsml .
Har vi i vrigt en deflation , som nogle pstr ?
Efter min mening viser tallene os , at dette ikke er tilfldet .
Det ser ud til , at inflationsniveauet har stabiliseret sig omkring 1 % , og der er sket et prisfald p rvarer og energi .
Men hvem siger , at dette prisfald vil fortstte ?
Dette er n ting , men vi skal selvflgelig vre p vagt , og skulle vi f deflation , m ECB snke sine rentesatser .
Men sdan er situationen ikke i dag .
<P>
For nu at afslutte denne del om policy mix vil jeg lige prcisere , at det er vigtigt , at lnforhandlingerne forbliver inden for rimelige rammer , samt at udviklingen i lnningernes kbekraft i store trk flger produktiviteten .
P den mde vil lnningernes kbekraft vokse , hvilket igen , kre kolleger , vil bidrage til en stigning i den samlede eftersprgsel .
<P>
Det er alts helt tydeligt , at vi har brug for en god makrokonomisk politik for at sikre vkst og beskftigelse , men det er kun via gennemgribende strukturelle reformer , at vi kan mindske arbejdslsheden p langt sigt .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p dette punkt , da det bliver behandlet nrmere i den nste betnkning om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Det er kort sagt ndvendigt at reformere arbejdsmarkedet : snke arbejdsomkostningerne , srligt for de drligst stillede og gre markedet mere smidigt .
Vi skal vre bedre til at indsluse de mindst begunstigede p arbejdsmarkedet , og der skal laves reformer p produkt- , tjeneste- og kapitalmarkederne .
Disse reformer skal indg i n stor sammenhng og ogs hnge sammen med den makrokonomiske politik , sledes at alle foranstaltningerne kan forstrke hinanden .
<P>
Kre kolleger , etningslinjerne i den betnkning , jeg forelgger jer , er alts flgende : En god makrokonomisk politik , et godt policy mix sidelbende med gennemgribende og sammenhngende strukturreformer , og alt dette skal bygge p et langtsigtet grundlag og aldeles ikke p en kortsigtet vision med tvivl om , hvilken fine tuning man skal benytte sig af - som justerede man et atomur med en milliontedel sekunds njagtighed .
Vi ved jo godt , at konomi ikke fungerer p den mde , og hvis vi glemmer det , kan det fre til store skuffelser .
Jeg hber ikke , kre kolleger , at vi kommer i den situation .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=3 NAME="Menrad">
Hr. formand , indledningsvis nsker jeg p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender hr . Fourans tillykke med hans gode betnkning .
Vi glder os over , at Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har overtaget vigtige punkter fra vores udtalelse .
Set i lyset af den flles valutapolitik under en uafhngig centralbank er det ndvendigt , at den konomiske politik i medlemsstaterne koordineres endnu tttere .
<P>
Vores udvalg er imidlertid ikke enigt i det krav om afskaffelse af stabilitetspagten , som er formuleret i ndringsforslag 19 .
Vi krver tvrtimod en afbalanceret politik , der lige s vel omfatter en stabil valuta og effektiv konsolidering af budgetterne som ndvendigheden af at sikre tilstrkkelig kbekraft .
<P>
Ligesom konomiudvalget gr vi ind for en produktivitetsorienteret lnpolitik .
Hvis lntilbageholdenhed frer til stigende overskud og investeringer , er det ikke nok at spise medarbejderne af med et  mange tak  til gengld for deres tilbageholdenhed .
Efter Socialudvalgets opfattelse skal medarbejderne have del i overskud og kapital gennem frivillige modeller .
For at bekmpe arbejdslsheden anbefaler vi endvidere , at der ydes sttte til etablering af nye virksomheder , at der stilles risikovillig kapital til rdighed for isr sm og mellemstore virksomheder , samt at der udvikles nye tjenesteydelser og en strre tilpasningsevne hos virksomhederne , og i denne forbindelse skal arbejdstagerne over hele Europa garanteres medindflydelse , rettidig information og konsultation og dermed mulighed for i god tid at indstille sig p strukturelle ndringer .
<P>
Endelig har vi brug for en forebyggende aktiv arbejdsmarkedspolitik , en moderne form for erhvervsuddannelse for Europas ungdom , bedre muligheder for omskoling , for livslang uddannelse , for forskning og udvikling , investeringer i menneskelig kapital fra virksomhedernes , medlemsstaternes og de europiske programmers side .
Det forstrker bde den sociale dimension og Europas konkurrenceevne p verdensmarkedet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Fourans med det , jeg opfatter som et bedre forsg p at fremlgge Kommissionens rsberetning .
Jeg siger  et bedre forsg  , fordi jeg opfatter selve beretningen som uopfindsom - uopfindsom med hensyn til , hvordan vi kan forbedre de forudsagte vksttal ; uopfindsom med hensyn til at erkende , at vi lbende m revidere vksttallene , og at vi ikke rigtig ved , hvad vi skal gre for at forsge at ge beskftigelse , vkst og investeringer i Europa ; uopfindsom , fordi samtidig med at den accepterer , at vi har en forholdsvis hj arbejdslshed i Europa , gr den ikke meget andet end at acceptere , at der bliver skabt nogle arbejdspladser , men at der ogs gr nogen tabt .
Arbejdslshedsprocenten i Europa er i jeblikket den samme som , da jeg blev valgt til Parlamentet for fire et halvt r siden , og der er tale om store tal .
<P>
Vi kan ikke give verdenssituationen skylden for alt det , der er galt med den europiske konomi .
Vi accepterer , at 20 % af verden befinder sig i konomisk tilbagegang . Vi accepterer , at 10 % er tt p at vre i konomisk tilbagegang .
Men fordelene ved Den Europiske Union og det indre marked skulle betyde , at vi stadig kan skabe arbejdspladser p tilfredsstillende vis p trods af det , der sker uden for Den Europiske Unions grnser .
<P>
I beretningen hedder det , at selve MU ' en i sig selv er en beskyttelse .
MU ' en har ikke vret nogen beskyttelse .
Efter min mening har det indre marked vret en beskyttelse i sig selv .
Det forhold , at det meste af vores handel foregr inden for det indre marked , har vret en beskyttelse .
Konvergenskriterierne har naturligvis hjulpet , og det er lykkedes os at opretholde et vist omfang af investeringer som et resultat af konsoliderede budget- og skattepolitikker .
Men euroen er ikke p plads , den er p prve , og den udgr ikke ndvendigvis nogen lsning p Europas konomiske problemer .
Derfor mener jeg , at dette er en fejl i den konomiske rsberetning , fordi vi er ndt til at se p , hvordan vi kan udforme politikker , der kan skabe arbejdspladser .
<P>
I beretningen hedder det , at den europiske konomi nu er vant til at fungere med et utilstrkkeligt beskftigelsesniveau .
Prv at sige det til de tusinder af mennesker bare i min valgkreds og de millioner af mennesker rundt i Den Europiske Union , der er arbejdslse .
 Utilstrkkelig  er ikke et tilfredsstillende udtryk .
Vi har en drlig international situation , og igen nvner rapporten udsigterne til , at Unionen har et tilstrkkeligt policy mix .
Tilstrkkelig og utilstrkkelig er efter min mening ikke nogle srligt velvalgte udtryk .
<P>
Det , der bekymrer mig med hensyn til politik og ansvar , er , at Kommissionen ikke har brugt den konomiske rsberetning som tilskyndelse til handling og som grundlag for bredere , konomiske retningslinjer .
Stabilitets- og vkstpagter er vigtige , men disse tal br ikke indeholde offentlige investeringer .
Vi har brug for flere private investeringer , flere arbejdspladser , mere produktivitet og mere vedvarende vkst .
ECB har en rolle , men det er ikke kun ECB , det er Rdet , Kommissionen og Parlamentet i samarbejde .
Vi har brug for en koordineret reaktion .
Det opfordres der ikke til i den konomiske rsberetning .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , det er ofte blevet sagt , at euroens indfrelse er den vigtigste begivenhed siden erobringen af Vinterpaladset , og det er sandt for mange aspekters vedkommende , men det er endnu mere sandt i det sprgsml , som vi drfter her .
<P>
I denne nye verden betinges medlemsstaternes nationale politikker af tre overordnede retningslinjer .
De store makrokonomiske retningslinjer , retningslinjerne for beskftigelse i overensstemmelse med Luxembourg-proceduren og rapporterne om strukturpolitik , der godkendtes i Cardiff I og Cardiff II .
Men disse tre overordnede retningslinjer er for deres vedkommende betinget , forudbestemt , afgrnset af de grundlggende principper , som har inspireret den europiske opbygningsproces , nemlig princippet om det indre marked , selve princippet om indfrelsen af en flles valuta , der en gang for alle lukker for muligheden for at tilpasse konomierne ved hjlp af devaluering , princippet om en flles centraliseret pengepolitik , hvis ledelse overdrages til en uafhngig centralbank , og sluttelig princippet om en restriktiv budgetpolitik , hvilket med bibelske ord kunne udtrykkes som velsignelsen af forsigtighed som en egenskab .
Derfor har disse retningslinjer en enorm betydning for Europa som helhed og for hver enkelt medlemsstat , isr fordi der stilles sprgsmlstegn ved den nationale politik i nogle af de store lande .
<P>
I de seneste dage har vi hrt udtalelser fra reprsentanter for den tyske regering , hvori de kommer til den konklusion , at krisen , som vi befinder os i for jeblikket , er en eftersprgselskrise og en krise , der hnger sammen med prisstabilitet , og det er to nyheder , som i deres jne udelukker muligheden for , at den passende kur skulle vre strukturreformerne , som ellers altid er blevet foretrukket .
Kuren minder iflge den nye tyske regering om de gamle keynesianske opskrifter , som vi troede var blevet stuvet bort for altid i skuffen med gamle minder efter krisen i 1973 .
Fra den anden side af Rhinen opfordrer man til en snkning af renten , idet man forsger at f indflydelse p Den Europiske Centralbank , og man stiller sprgsmlstegn ved selve stabilitetspagten .
I vores jne er den politik , som man br flge , netop den modsatte , og det vil sikkert blive det store emne under valget til Europa-Parlamentet .
For det , den tyske regering ikke siger , er , at mange af dens interne vanskeligheder skyldes en lnstigning i Tyskland , der ligger langt over produktiviteten , og en vis glde og tilbagevenden til dagene med rdvin og roser i budgetsprgsml .
Nr vi har opnet stabilitet , er resultaterne indlysende , i hvert fald i mit land .
Det er ndvendigt at tage fat p strukturreformerne for at lse det eneste problem , som oprigtigt interesserer os alle , nemlig arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg tilslutter mig noget , som hr . Hendrick sagde , og det er , at Parlamentet har siddet i fire r , og arbejdslsheden stadigvk er lige s hj , som da Parlamentet tiltrdte .
Hvidbogen om vkst og konkurrenceevne har mange gange vret p dagsordenen , og Parlamentet har hele tiden sagt , at den skal gennemfres , men det er ikke kommet et skridt videre .
Vi er endda get bagud .
<P>
Jeg vil behandle t af de aspekter , som andre talere ogs har peget p , og det er nogle landes konserverede adfrd .
Nr man f.eks. ser p arbejdsmobiliteten og virksomhedernes muligheder for grnseoverskridende arbejde , m man konstatere , at der er kommet flere i stedet for frre barrierer .
Jeg blev for nylig konfronteret med den kendsgerning , at den tyske regering krver hjere skat af arbejdstagere i virksomheder , der henter ordre hjem i Tyskland .
Det er skandalst , hr. formand , og jeg mener , at Kommissionen skal stoppe den slags handlinger
<P>
Bortset fra det har medlemsstaterne for vane at gre det utiltrkkende for borgerne at arbejde i andre lande . Det gr de ved hjlp af den sociale sikkerhed og skatterne .
Nr man ser p et land som USA , hvor beskftigelsen er hjere end her , er den optimale arbejdsmobiliteten , som yder et stort bidrag til velfrden .
<P>
Et andet aspekt , som jeg vil behandle , er den risikobrende kapital , som har jeg nvnt flere gange .
Vi har i den forlbne uge stemt om en betnkning uden forhandling , men med risikokapital kan man bakke sm , startende virksomheder op .
Der er store reserver hos f.eks. forsikringsselskaberne og pensionsfondene , og efter min mening bruges de stadigvk ikke tilstrkkeligt , og det skyldes , at vi p det punkt endnu ikke har de regler , som vi burde have .
Jeg anmoder om , at vi inden for rammerne af beskftigelsesretningslinjerne isr henleder opmrksomheden p disse forhold .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , den fremgangsmde , som forfatteren til Kommissionens konomiske rsberetning 1999 har valgt , er bde omfattende og fornuftig .
Beretningen dkker en lang rkke sprgsml , og der fremsttes nogle meget vigtige erklringer .
Jeg glder mig isr over anerkendelsen af den irske regerings lnudviklingspolitik .
<P>
Kommissionen udtaler , at medlemsstaterne kan lre af de positive erfaringer i en rkke medlemsstater , navnlig Irland og Nederlandene , hvor fortsatte , moderate lnstigninger gennem mere end 10 r har bidraget vsentligt til bedre arbejdslshedstal .
Begge lande har endvidere det til flles , at den rette lnudvikling blev underbygget gennem trepartslnaftaler og konsensusbaserede lnaftaler og ledsaget af en nedsttelse af skatten p arbejde .
<P>
Jeg frygter , at de socialdemokratisk dominerede regeringer i Europa er fast besluttede p at harmonisere skatterne , ge skattetrykket og finde nye mder at straffe erhvervsliv og foretagsomhed p .
Vi nsker lavere skatter , ikke hjere skatter , og vi nsker en atmosfre , der er befordrende for konomiske investeringer og jobskabelse .
<P>
Der findes fortsat en enorm og utrolig dyr infrastrukturmssig skvhed i mit land .
Ingen steder i min valgkreds i Europas periferi er det noget , der bare minder om M1-agtige motorveje , der forbinder regionerne .
Dette hmmer den konomiske vkst , erhvervslivet og mulighederne .
Vi har heller ikke nogen direkte motorvejsforbindelse med det kontinentale Europa .
Vi nsker ikke at straffe disse mennesker , fordi de anvender strukturmidlerne klogt og bent .
Vores infrastrukturprojekter er langt fra frdige .
Regionalisering er vigtigt for mit land . Mindre end det vil stte os rtier tilbage og vre i strid med traktatens mlstning .
<P>
Jeg glder mig over Jacques Santers sttte til Samhrighedsfonden .
Agenda 2000-forslagene strider mod traktatens artikel 104 C , hvilket ogs fremhves i Kommissionens rsberetning .
I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne i euroomrdet undg uforholdsmssigt store budgetunderskud , og det sttter jeg .
Under stabilitets- og vkstpakken skal budgetunderskuddene begrnses til hjst 3 % af BNP under normale omstndigheder med mulighed for sanktioner , herunder bder , over for medlemsstater , der overskrider denne grnse .
<P>
Jeg er godt tilfreds med , at tankerne om medfinansiering af landbrugsudgifterne er taget af bordet .
Dette ville have frt til renationalisering og afvikling af den flles landbrugspolitik .
En beskring af strukturfondsbetalingerne til Irland , som vi har udnyttet godt , og vi br ikke straffes for at have udnyttet dem godt , vil med det samme lgge et stort pres p de nationale budgetter og skabe underskud og fre til bder , der naturligvis vil forvrre de konomiske vanskeligheder .
<P>
Jeg opfordrer til , at man overvejer dette endnu en gang og indfrer en srordning for mit land .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , Parlamentets stillingtagen til den beretning , som Kommissionen lgger frem hvert r , burde vre en anledning til srlig fordybelse i de store konomiske retningslinjer , med vurdering af dem , der er blevet fulgt , og fastlggelse af de valg , der p grundlag af denne vurdering skal trffes for fremtiden .
<P>
Og den burde vre det endnu mere , nr konjunkturerne fordrer , at man alvorligt overvejer den vej , der er blevet fulgt , og Fourans-betnkningen prsenterer oven i kbet skarpsindige analyser .
Han fremlgger en betnkning , der trods sin grundlggende tekniske kvalitet ikke er tilfredsstillende , fordi den ikke s meget som blot berrer den vej og de retningslinjer , der er blevet fulgt .
<P>
Vi vil ikke her insistere p nogle af de velkendte punkter , hvor vi er uenige i det , der har med nyliberalismen og de overdrevne budgetbegrnsninger at gre , men derimod vil vi trkke et forhold frem , der er et resultat af , at arbejdsmarkedet hele tiden gr imod arbejderne , som om det var dem , der er rsag til alle problemerne .
Slankning af virksomhederne - hvad der betyder strre arbejdslshed - og lntilbageholdenhed ; og i denne sammenhng afspejler Fourans-betnkningen den konomiske tnkning , der ser bort fra det sociale eller erindrer om det af dystre rsager , nr den gr situationen vrre .
<P>
Vi for vores del har ud over deltagelsen i konomiudvalget , hvor betnkningen var genstand for stor diskussion og kun kom igennem med nd og nppe , fremlagt ndringsforslag , som vi gerne ser vedtaget , ikke fordi de laver betnkningen om , eller fordi vi tror , at vi kan ndre den makrokonomiske udvikling , men fordi de kan afbde nogle af dens mangler .
<P>
Vi understreger sledes behovet for :
<P>
at konkretisere metoder til nedbringelse af arbejdstiden uden lnnedgang , men som en mde til at imdeg den stigende arbejdslshed p , -at fastlgge en budgetpolitik , der stimulerer vkst og beskftigelse ved srlig at sikre sttte til sm og mellemstore virksomheder , -at tage hjde for betydningen af strukturfondene og de transeuropiske transportnet inden for en offentlig investeringsindsats i infrastruktur og kvalificering af de menneskelige ressourcer , -at indfre beskatning p spekulative kapitalbevgelser , hvilket effektivt vil bidrage til stabilitet , og hvortil der skal tilknyttes monetre stabiliseringsmekanismer eller -fonde , -samt brud med stabilitetspagten , der br erstattes af en vkst- og beskftigelsesholdning eller -pagt .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , ja , bare fortstte , som vi altid har gjort , uden at ville se i jnene , at vi allerede har net grnserne for en rent udbudsorienteret konomisk politik .
I grunden er det eftersprgselselementet , kbekraften , den indenlandske eftersprgsel , der skal styrkes .
Det betyder , at det er i regionalpolitikken , der skal tages fat , og styrkelse af regioner er virkelig reel stabilitet .
Vi kan ikke skabe stabilitet ved hjlp af et eksportorienteret erhvervsliv , det har vi forsgt indtil nu , og det har ikke fungeret .
<P>
I forbindelse med nedgang i konjunkturerne undervurderer man i og for sig de potentialer , som vi har .
Og vi har virkelig potentialer , vkst- og beskftigelsespotentialer inden for en lang rkke nye teknikker , miljteknik , mere effektiv anvendelse af energi .
De bliver simpelthen ikke udnyttet , fordi de ikke er traditionelle , fordi de reprsenterer noget nyt .
<P>
For det andet mangler der mod til at indrmme fejl , mod til at indse , at man godt kunne styre internationale finanskriser , at de ville kunne modvirkes prventivt , og at de ville kunne afvrges , hvis man ogs i forbindelse med den internationale konomiske politik ville indse , at det er ndvendigt at koordinere den konomiske politik og socialpolitikken .
Det glder ikke kun EU , det glder ogs IMF ' s politik .
Det kan vi f.eks. se i forbindelse med krisen i Albanien , og vi har set , hvad der skete i Bulgarien .
Det skyldes , at IMF f.eks. overhovedet ikke tager hjde for vigtige kriterier for socialpolitikken i de lande , der er under forandring .
I den forbindelse vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at vi naturligvis kan ve afgrende indflydelse p valutaspekulationer , som ogs er en destabiliserende faktor , ved endelig at vise os parat til at indfre Tobin-afgiften .
Det er en stabilitetsafgift , og denne stabilitet ville ikke kun have betydning for landene i andre dele af verden , den ville ogs virke tilbage p os og give os stabilitet .
Derfor kan jeg kun sige til Dem , at vi bliver ndt til at finde en anden indgangsvinkel , og jeg kan kun appellere til Dem om at optage vores ndringsforslag i betnkningen , s den til dels fr en ny indgangsvinkel og bner nye perspektiver og p denne mde ogs virkelig signalerer over for omverdenen , at vi gr ind for strre beskftigelse .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus Saint Genis">
Fru formand , hr. kommissr , det er et faktum , at euroen danner en konomisk solidaritet mellem 11 af EU ' s lande .
Det betyder dog ikke , at de store strukturelle forskelle , der findes i Den Europiske Union , forsvinder med et trylleslag , og de gr Unionen srligt flsom over for asymmetriske chok , som hvert jeblik kan genoplive den nationale egoisme og lysten til at forfalde til nationalisme .
<P>
Dette viser sig isr , nr hele verdenssituationen er uklar , og nr man gentagne gange stilles over for finansielle kriser i de fleste regioner .
Vores regeringer har bestrbt sig p at bekmpe denne lokale , konomiske flsomhed , samtidig med at de over de sidste r i stor udstrkning har koordineret deres egne konomiske og budgetmssige overordnede ml .
<P>
Dette er tydeligvis ikke nok .
Vi m nu med klarhed ogs pbegynde en overordnet koordinering af de sociale og skattemssige ml , da disse to elementer i den europiske samfundsmodel er de to strste variabler til regulering af vores aktiviteter i forhold til hinanden .
De danner spndingsfaktorer mellem vores konomier , der i voldsom grad kan forstrke de asymmetriske chok , der er s delggende for vores samhrighed .
<P>
Der kan dog p ingen mde vre tale om at begrnse vores regeringers selvbestemmelsesret i forbindelse med fllesmlene p det sociale og skattemssige omrde . Det er njagtigt ligesom de store virksomheder i dag ved , at de med en stor selvstndighed inden for de enkelte afdelinger er meget bedre stillede over for hverdagens problemer .
<P>
Foruden denne overordnede koordinering p langt sigt af vores sociale og skattemssige ml , hvilket jo allerede er en utrolig svr opgave , men som vi m indlade os p at udfre uden at lade det g ud over det EU ' s demokrati , har vi , som ordfreren ogs sagde , ligeledes brug for et program for offentlige investeringer .
Lige siden kommissionsformand Delors ' efterhnden gamle forslag har vi nemlig ment , at dette har vret ndvendigt , srligt i forbindelse med de store infrastrukturer for transport af varer , personer og information , som i fremtiden vil spille en stor rolle for struktureringen , planlgningen og udvidelsen af EU ' s samarbejdsomrde .
Men det er i dag stadig utroligt vigtigt at forstrke investeringsfondene for risikovillig kapital .
Det er med disse forbehold , at vi vil godkende de store linjer i Fourans-betnkningen , samtidig med at vi dog bebrejder Kommissionens konomiske rsberetning for en vis mangel p inspiration .
<SPEAKER ID=11 NAME="Sandbk">
Fru formand , den konomiske rsberetning bekrfter , at indfrelsen af euroen er kommet p et tidspunkt , hvor konomierne i medlemslandene er alt for forskellige .
For at rde bod p dette problem foresls det , at EU indfrer en ny kultur for - eller med mere jvne ord - en ensretning af skattepolitik , pengepolitik og lnpolitik og en reform af arbejdsmarkedet .
De offentlige underskud skal nedbringes , uden at skatter og afgifter forhjes .
De skal faktisk ogs nedsttes .
Det ville i hvert fald for Danmarks vedkommende betyde , at vi m skre i de skattefinansierede sociale ydelser .
Denne nye skaldte kultur falder meget godt i trd med det tyske formandskabs tale om , at euroen ikke frst og fremmest er et konomisk redskab , men snarere et politisk redskab , som overfrer et af de vigtigste omrder af nationalstatens selvbestemmelsesret til Unionen .
Anbefalingerne om at nedbringe budgetunderskuddet og om at forge de offentlige investeringer er direkte modstridende .
Arbejderbevgelsens Erhvervsrd i Danmark har gjort opmrksom p , at det , som har halveret investeringerne i Danmark , netop er nedbringelsen af underskuddet .
Det er givetvis ogs grunden til den rekordhje arbejdslshed i EU .
JuniBevgelsen kan ikke afskaffe euroen , men vi stemmer imod betnkningen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , vores ordfrer har vist sine gode egenskaber ved at fremhve flere punkter , som normalt censureres af EU ' s ensrettede tankegang .
<P>
F.eks. fremhver prmisserne C og F vedrrende de asymmetriske chok , der truer euroomrdet , et stort problem , som vi vil f i de kommende r .
I prmis I nvner ordfreren med god grund den vedvarende hje arbejdslshed . I afsnit 21 og 23 nvner han det offentlige underskud og de alt for hje skatter og afgifter i EU .
I afsnit 28 og 41 ppeger han det vigtige i at reducere arbejdsomkostningerne via afgifterne , hvis man vil mindske arbejdslsheden .
I afsnit 44 og 49 nvner han risikoen for deflation og langsommere vkst , og han bemrker , at man forudsiger en faldende vkst i EU .
I afsnit 48 krver han med god grund en analyse af scenarier for de forskellige konomiske politikker for bedre at kunne vurdere den konomiske situations udvikling .
<P>
Vi sttter fuldt ud disse synspunkter , men vi beklager , at ordfreren , sikkert af politiske rsager , ikke er i stand til at sige lige ud , at mange af de fejltrin , der er beskrevet i forbindelse med den konomiske analyse , skyldes en ideologi , nemlig den socialdemokratiske ideologi , som i dag er dominerende i hele Vesteuropa .
Det er ogs denne ideologi , der isr har ansvaret for de hje skatter og afgifter , de offentlige underskud og arbejdslsheden .
Og alt dette er for en stor dels vedkommende rsagen til den modlshed , der rammer EU ' s virksomheder , hvilket er det modsatte af , hvad vi ser f.eks. hos vores store konkurrent , USA .
<P>
Derfor leverer Fourans-betnkningen en analytisk konomisk kritik . Men der skal ogs en politisk kritik til , hvis vi skal finde en bedre metode til at bekmpe den vedvarende arbejdslshed .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , i forbindelse med den konomiske rsberetning , som skal ses i sammenhng med principperne for den konomiske politik , har vi siden 1994 gentagne gange vret optaget af sprgsmlet om , hvorvidt vi p europisk niveau virkelig gr alt , hvad vi kan , for at bekmpe arbejdslsheden og stimulere investeringer og vkst .
Vi m konstatere , at man i de forlbne r igen og igen er get frem efter gamle opskrifter , og at der nu virkelig er behov for at g nye veje .
Vi m g nye veje , hvis vi virkelig skal opn fuld beskftigelse og en vkst , som kan bre denne beskftigelse .
<P>
Det er en fejltagelse kun at se arbejdslsheden som strukturel arbejdslshed , for netop i Den Europiske Union er den konjunkturbetingede strukturelle arbejdslshed meget hurtigt blevet til en permanent strukturel arbejdslshed .
Derfor m der gres alt , hvad der er muligt , for at f vkstmotoren i gang , for kun p denne mde kan det forhindres , at arbejslsheden vokser endnu mere .
Den konomiske region Europa har problemer .
Den m alts fremlgge en slags handlingsplan , og den konomiske rsberetning er et fremragende grundlag for sdan en plan .
Det ville bare vre godt , hvis Kommissionen endelig ogs ville bede uafhngige eksperter om at udtale sig om den konomiske situation i Den Europiske Union , sdan som det sker i mange medlemslande , s vi kan f et endnu bedre grundlag og udvikle endnu bedre forslag . For det er ndvendigt , at vi udvikler nogle forslag .
<P>
Kommissionen har jo ogs ret , nr den nu endelig siger - som Europa-Parlamentet har sagt de sidste to r - at kriser i andre dele af verden ikke skner Den Europiske Union som en  , der kan finde ro , fred og stabilitet midt i et stormfuldt hav .
Nej , her m vi som Europisk Union gribe til handling , og vi kan handle , hvis vi fr bragt de forskellige aktrer sammen , som er involveret i at skabe gunstige makrokonomiske betingelser i Den Europiske Union , og isr fr dem til at afstemme deres politik .
Politisk koordinering er jo ogs et af trylleordene i forbindelse med den succes , som den amerikanske politik har haft med hensyn til vkst , investeringer og beskftigelse .
<P>
For os drejer det sig nu om at finde en forklaring p , hvorfor vi allerede nu har en pause i vksten igen , selvom vi har historisk lav inflation og faktisk allerede taler om , at inflationen er dd .
Vi m sprge os selv , hvorfor den konomiske udvikling med de gunstige udbudsorienterede rammebetingelser ikke har vret s stimulerende for det private erhvervsliv , og hvorfor der ikke bliver investeret .
Det er , nr alt kommer til alt , vores centrale problem .
Her er der virkelig behov for indbyrdes afstemning mellem aktrerne .
<P>
Jeg tror , at det foruden de virkelig ansvarsbevidste fagforeninger ogs er pengepolitikken , som skal spille en rolle , nemlig den rolle , som den tilskrives i henhold til artikel 105 i Maastricht-traktaten .
Frst da vil det vre muligt faktisk ogs at g andre nye veje og at gennemfre nye infrastrukturprojekter i Den Europiske Union .
Vi har brug for alle handlende personer . Vi har ikke kun brug for finansministrene .
Vi har brug for pengepolitikken , vi har brug for arbejdsmarkedets parter , og vi har endelig brug for risikovillighed fra Kommissionens og Rdets side for at f moderniseret infrastrukturpolitikken for i et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor virkelig at opn investeringer , som virker stimulerende p beskftigelsen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Fru formand , Kommissionens konomiske rsberetning er et vigtigt dokument , der omhandler Unionens konomiske aktiviteter p internationalt plan , og det , hr .
Fourans ' betnkning gr s godt og effektivt , er at tilfre sprgsmlet dynamik samt tage nogle politiske standpunkter , hvilket er meget nyttigt og gavnligt .
<P>
Jeg har frst en bemrkning til den omtale , der er af euroens indfrelse frst p ret .
Jeg havde forventet en mere omfattende analyse , men eftersom betnkningen er helt fra den 20. januar , var det ikke muligt at tage stilling p et s tidligt tidspunkt .
<P>
I hvert fald tror jeg , vi er ndt til at se langt grundigere p sprgsmlet , og jeg tror ikke , vi kan behandle monetr stabilitet som et ml i sig selv , selvom man absolut ikke skal underkende betydningen heraf .
Monetr stabilitet er en del af en generel politik , og erfaringen har vist os , at hver gang vi flger en konomisk , eller i endnu hjere grad en monetr politik med et enjet forml og ignorerer flgerne for andre sektorer inden for konomien , bliver resultaterne ikke for gode .
Det dynamiske element er derfor afgrende , og vi er ndt til at forsge at glemme den meget golde fiksering p mekaniske strategier over for konomiske fnomener og se p , hvordan et policy mix kan anvendes , s den afspejler de dynamiske fnomener .
Hvis vi ikke gr dette , er jeg bange for , at vi er prisgivet de politiske sirener , der tror p lsninger , som ser bort fra alle erfaringer og bliver ved at behandle konomiernes klassiske strukturelle problemer med anticykliske midler .
Jeg tror ikke , at en rentenedsttelse p 1 / 4 enhed vil have en s grundlggende betydning , at den ndrer konomiens strm i Europa .
Jeg synes ikke , det er srlig konstruktivt at prve at lse konomiske sprgsml , som udelukkende vedrrer en enkelt konomi , ved at forsge at skabe tilsvarende forhold p europisk plan .
<P>

Derfor vil jeg sige , at vi er ndt til at se p , hvordan euroen kan bruges som et fornuftigt redskab til konomisk vkst , jeg synes ikke , vi skal lade den miste sin vrdi , og vi skal isr ikke forsge at bruge den til at lse andre problemer p et midlertidigt grundlag uden at tnke lngere ud i fremtiden , hvilket er det , vi i sidste instans alle skal strbe efter , da vi jo ved , at lsningen p arbejdslshedsproblemet , som er det strste problem i den europiske konomi , ikke kan lses med tilfldige og helt midlertidige anticykliske metoder , men krver en meget dyb og radikal strukturel lsningsmodel .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Goedbloed">
Fru formand , hr. kommissr , jeg takker Kommissionen for den klare rapport og ogs hr . Fourans for hans betnkning .
Jeg mener , at det er fornuftigt at debattere dette emne udfrligt under disse srlige forhold , nu hvor vi for frste gang arbejder inden for rammerne af euroen .
Hr . Hendrick har peget p , at vores strste problem i det forlbne r , arbejdslsheden , ikke er faldet i EU .
Det er heller ikke overraskende , nr man tnker p , at der i det sidste halvandet r har vret tre formandskaber , formandskaber med socialdemokratiske statsministre , henholdsvis forbundskanslere .
<P>
De opskrifter , som fremlgges af bl.a. det nuvrende formandskab gennem det , hr . Lafontaine siger om , at staten skal investere mere og det p en mere keynesiansk mde , og den skal ikke rette sig s meget efter aftaler med hensyn til bl.a. stabilitetspagten , tiltaler ikke Den Liberale Gruppe .
Vi konstaterer ogs i Kommissionens analyse og i hr . Fourans betnkning , at isr de lande , som i de forlbne r har gjort god brug af den konomiske vkst , har truffet strukturelle foranstaltninger og har bragt budgetunderskuddet ned , at de svel vedrrende beskftigelsen som nedsttelsen af statsglden har haft succes og derved har bragt sig i en situation , hvor de ogs har skabt grundlag for succes i fremtiden .
Det er derfor , og det er et sprgsml til kommissren , efter vores mening utilfredstillende , hvad der str i de tre store landes konvergensprogrammer i jeblikket .
De er for optimistiske .
Nr vi om lidt drfter de globale , konomiske retningslinjer , er det ndvendigt - mske kan Kommissionen alligevel meddele , hvordan den vil fremme dem - at de nationale myndigheder srger for , at de kommer med strukturelle planer , hvor arbejdsgivere , arbejdstagere og staten alle tager del i ansvaret og ikke kun n part , nemlig staten .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Fru formand , der hersker en naiv tro p , at euroen vil frelse os fra alle konomiske problemer .
Det er p tide at vgne op af denne drm .
Vi ved , at euroen falder , kursen er for hj - euroen falder i forhold til dollaren , og den falder i vrigt ogs over for den lille svenske krone , hvilket er ret bemrkelsesvrdigt .
Finanspladserne svigter euroen til fordel for dollaren .
Derfor er det ndvendigt at stabilisere euroen p et lavere niveau .
<P>
Hvorfor sker alt dette ?
For det frste fordi de restriktioner , der plgges landene , hindrer en aktiv konjunkturpolitik og en offensiv politik for vkst og beskftigelse fra staternes side .
For det andet fordi der findes en deling af magten over den konomiske politik mellem en helt uansvarlig og demokratisk ukontrollabel centralbank p den ene side og regeringerne p den anden .
Denne deling vanskeliggr en konsekvent og sammenhngende politik .
For det tredje fordi kravene om harmonisering af den konomiske politik mellem landene er helt forfejlede .
Eftersom landene har forskellige konomier og strukturer , m de kunne variere deres politik , hvis de skal kunne opn de samme flles ml .
Hvis man derimod tvinger dem til at anvende samme politik , nr de er forskellige , frer det til gede forskelle og i praksis til ustabilitet .
Konvergens i politikken frer til inkonsekvens i konomien .
Variation i den konomiske politik kan derimod efterhnden fre til en reel konvergens mellem konomierne .
<P>
Erfaringerne viser , at alle systemer med faste valutakurser eller store systemer med samme valuta fr eller siden gerder i krise .
Sdan var det i 1931 , sdan var det i 1992 .
Det , vi har brug for , er et valutasamarbejde med justerbare kurser , s man p en velordnet og aftalt mde kan parere forskellige konomiske forandringer .
Det har vi brug for sammen med en aktiv konjunkturpolitik fra staternes side og en effektiv kontrol med finanskapitalens bevgelser .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , der er intet nyt under solen .
Ogs nu , hvor euroen er kommet , er vkst , beskftigelse og stabilitet vigtige mlstninger i den konomiske politik .
Det er jeg helt enig i . Men i mellemtiden forbavser jeg mig over en vigtig , hermed stridig bemrkning , nemlig at strukturen og virkningen af den europiske konomi er ndret grundigt p grund af konvergensprocessen .
Hvis det forholdt sig sdan , havde alle ordene om problemet med den hje arbejdslshed ikke vret ndvendige .
<P>
Fremme af beskftigelsen var ogs et ml , da det indre marked blev oprettet i 1992 .
Alts intet nyt .
Vi skal lige s lidt forvente , at MU ' en er lsningen .
Den politiske koordination , som Kommissionen lovpriser som en konomisk mirakelolie , vil ikke fungere .
rsagerne til arbejdslsheden er strukturel , og lsningen skal findes p regionalt plan .
<P>
Den nuvrende internationale finansielle krise viser MU ' ens svage sider . Det er ijnefaldende , at det netop er de tre strste MU-lande , der har vanskeligheder og som snapper efter vejret i MU ' ens spndetrje .
De , der er overraskede herover , kan lse protokollerne fra maj 1998 . Allerede dengang var det klart , at Frankrig og Italien strukturelt set ikke opfyldte betingelserne for medlemskab af MU ' en .
At Kommissionen insisterer p en fortsttelse af de strukturelle reformer og lntilbageholdenhed , er forsteligt , men det kommer for sent .
Og det er heller ikke nyt .
<P>
I vrigt kan jeg i det store hele g ind for den foreliggende betnkning . Men de 22 ndringsforslag er uacceptable .
Jeg hber , at Parlamentet forkaster dem alle .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Fru formand , den betnkning , vi drfter i dag , er yderst vigtig , da det faktisk drejer sig om at tilrettelgge det , der vil vre Fllesskabets holdning eller vores folks Unions holdning , og den kommende udvikling .
Der er ingen tvivl om , at euroens indfrelse - efter et jebliks eufori - har frt til en fase med indgende overvejelser , der ogs skyldes den udvikling , vi havde hbet p , men som ikke fandt sted , nemlig en udvikling , som for vores befolkninger ville vre en helt naturlig ting i kraft af de arbejdstraditioner , der kendetegner dem .
For at n dertil har vi nemlig mttet fre nogle restriktive politikker , der har haft en negativ indflydelse p beskftigelsen .
Fra nu af skal regeringernes og konomiernes store indsats - og sledes ogs de erhvervsdrivendes og de ansattes store indsats - derfor tage sigte p at genstarte en proces , der giver mulighed for konomisk udvikling og som flge heraf for en vkst i beskftigelsen .
<P>
Vi europere er meget stolte af vores traditioner , og vi tror p det frie marked , men vi mener , at det er ndvendigt at bevare srprgene ved vores konomiske system , der ikke er et totalt ubarmhjertigt system , og som sledes er et system med frihed , som undertiden grnser til nogle yderst afslappede holdninger til de svageste i det sociale system .
Vi har en tradition for udvikling , hvor man respekterer samfundets betingelser , og hvor man sledes respekterer alles behov . Det er en harmonisk udvikling , der i begyndelsen mske ser ud til at vre langsommere , men som til sidst giver de ndvendige resultater .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er helt tydeligt , at den konomiske rsberetning spiller en endnu strre olle , nu hvor vi er i euroomrdet .
Det er ved hjlp af denne , at vi skal definere EU ' s nye handlingsplaner , for vi ved jo alle , at vi ikke kan lse arbejdslshedsproblemet uden en hj vkst .
Men hvordan frer vi en vkstskabende politik p EU-niveau ?
I den henseende tror jeg , at Fourans-betnkningen er en god betnkning , den skal bare have tilfjet et par af de ndringsforslag , som vi har fremsat .
<P>
Frst og fremmest er det ndvendigt med en udvikling p investeringsomrdet , og dette glder bde de offentlige og de private investeringer .
Vi m se at f ivrksat de store projekter , som vi har talt om s lnge .
Mske skulle vi revidere den liste , som vi udarbejdede til at begynde med . Mske skulle vi i hjere grad koncentrere os om de nye sektorer ssom de nye kommunikationsteknologier , socialt boligbyggeri eller nrtransport , som alle er vkst- og jobskabende faktorer .
Mske skulle vi ogs forestille os , at strukturelle reformer er ndvendige .
Men sdanne reformer er kun mulige , nr der er vkst . Vi kan derfor ikke skabe arbejdspladser udelukkende ved hjlp af strukturelle reformer , vi skal ogs have vkst
<P>
For at skabe denne vkst m vi uden tvivl indfre en ny skattepolitik , og i Fourans-betnkningen har man med god grund medtaget nogle af vores ndringsforslag vedrrende en snkning af momssatsen .
Jeg tror , at det er denne vej , vi skal g . Dette antyder , at vi i Den Europiske Union skal have en strre skatteharmonisering end den , vi har i dag , og med overholdelse af en vis kodeks .
For hvis vilaver en skatteharmonisering udelukkende for at begrnse medlemsstaternes selvbestemmelsesret p budgetomrdet , vil vi ikke vinde kampen mod arbejdslsheden .
Skatteforholdene skal bringes i ligevgt igen , og det skal ske til fordel for jobskabelsen .
Endelig har vi , som det er foreslet i nogle af min gruppes ndringsforslag , brug for en nyplanlgning af pengepolitikken .
<P>
Vi kan sagtens forst , at vi befinder os i en periode , hvor Centralbanken er ved at sl sin autoritet og sin legitimitet fast .
Det er en ny institution , og den skal have tid til at komme i gang . Men vi skal dog overholde traktaten nje .
Og i traktaten str det helt tydeligt , at s snart der er opnet prisstabilitet , er det via pengepolitikken , at Unionen skal opfylde sine andre vigtige ml , og et af disse er helt klart beskftigelsen .
<P>
Med hensyn til hvilke instrumenter vi skal anvende , fru formand , lad mig sige et par ord om dette bare for atter at understrege , hvor vigtigt det er med en koordineret metode for de overordnede politiske og konomiske retningslinjer , og dette glder ligeledes beskftigelsespolitikken .
Vi m for at n dette ml koncentrere os mere om den sociale dialog , og hvordan den fungerer , medmindre vi vil risikere , at koordineringen mellem Rdets topmder og Unionens forskellige politikker forbliver tomme ord .
<P>
Tilsidst vil jeg sige , at vi havde hbet p , at man i beretningen i r havde gjort sig flere tanker om de forskellige konomiske politikker og deres mulige udvikling .
<P>
Endelig hber jeg , at Parlamentet kan indfre nogle af de ndringsforslag , som vi har fremlagt , for at Fourans-betnkningen kan blive accepteret af min gruppe .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , vi str over for en arbejdslshed , hvor man formoder , at ca . 80 % af den er strukturbestemt , s uanset hvad Randzio-Plath siger , vil logikken , at vi isr skal koncentrere os om de strukturelle reformer .
Men lad os ikke vre naive , alt dette her er jo et politisk problem .
Hvis man vil til magten i dag , skal man ikke fre strukturpolitik .
De , der har gjort det , er alle blevet jaget bort . De , der er kommet til magten , giver kun lovninger p meget lette lsninger .
<P>
Det er det , vi ser eksempler p i dag .
Det er meget nemmere at snke rentefoden , ge de offentlige udgifter og alts ikke rre ved svre ting som uddannelse af arbejdskraft , snkning af arbejdsomkostninger osv .
Uanset hvad Katiforis siger , er uenigheden mellem os derfor ikke af videnskabelig eller konomisk art .
Vi kan jo bare invitere de store fagmnd endnu en gang og lytte til , hvad de har at sige . De er alle enige p dette punkt .
Det er ikke mellem konomer , at der er amp , det er p det politiske plan . Derfor er det meget lettere at fre makrokonomisk politik , end det er at fre strukturpolitik .
Og det er dette , der skiller os !
<P>
Fru Randzio-Plath , som altid refererer til den amerikanske konomis succes , gr prcis det modsatte af , hvad amerikanerne gr , prcis det modsatte !
Hun lner Federal Banks strategi .
Federal Bank str med et fderalt budget i overskud og et arbejdsmarked med stor bevgelighed .
Federal Bank str over for arbejdsomkostninger , der er 25-30 % lavere end vores . Og s undrer Randzio-Plath sig over , at strategien fungerer s fint i USA og s drligt hos os .
<P>
Lad os nu vre realistiske og vre rlige over for os selv .
Det er ikke populrt at fre en succesfuld beskftigelsespolitik . En sdan politik er langsigtet , og det er derfor , at vi ikke praktiserer den i EU .
S simpelt er det !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Fru formand , vores indtrden i Den konomiske og Monetre Unions tredje fase udgr et vanskeligt tidspunkt , der gr Europa-Parlamentet ansvarligt over for borgerne .
Parlamentet skal give et afgrende bidrag til debatten og til fastlggelsen af retningslinjerne for den konomiske politik , idet det benytter sig af nogle instrumenter , der gres strkere med statistiske informationer og mere detaljerede analyser .
Det er vsentligt med en overvgning for at kunne imdeg den fase med strukturelle reformer , som indfrelsen af den flles valuta ndvendigvis m fremskynde .
De strukturelle ndringer i teknologierne ndvendiggr en arbejdspolitik , hvor man satser p uddannelse , omskoling og videreuddannelse , hvilket vil bidrage til at ge produktiviteten og konkurrenceevnen .
Med det er ikke nok blot at gre dette .
Beskftigelsesfaktoren styrkes ved , at man fremmer konkurrence- og ivrkstternden , idet man letter skattebyrden og harmoniserer medlemsstaternes skattepolitikker .
At ge de erhvervsdrivendes tillid har en positiv indflydelse p de produktionsfremmende investeringer og p beskftigelsen .
<P>
Medlemsstaterne skal fortstte med at forflge mlet om balance p budgettet ved at reducere underskuddene uden at ge de offentlige udgifter .
Euroens vrdi skal fastlgges af markedet og af svingningerne p dette marked . Det er ikke hensigtsmssigt , at medlemsstaterne hver for sig beder Den Europiske Centralbank om at stte satserne ned .
Det skal vre Den Europiske Union , der har den politiske kontrol , og ikke de enkelte stater .
Man skal passe p de asymmetriske chok , idet man forsger at efterligne det , der finder sted i USA .
Det kan man dog kun gre , hvis Den konomiske og Monetre Union flges kraftigt op af en politisk union .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Fru formand , jeg m indledningsvis sige , at vi ikke er enige i forslagene i Kommissionens meddelelse om den konomiske rsberetning for 1999 .
<P>
Kommissionens meddelelse , som er grundlaget for fastlggelsen af de store konomiske retningslinjer , tager udgangspunkt i en analyse , som efter vores opfattelse ikke kan billiges .
<P>
Titlen p meddelelsen er  EU ' s konomi ved indfrelsen af euroen : fremme af vkst , beskftigelse og stabilitet  .
Jeg har ledt i meddelelsen efter stimuleringen til vkst , beskftigelse og stabilitet .
Der er klart nok en vis glde over stabiliteten , men De vil ikke kunne finde stimuleringen til vkst , ej heller til beskftigelse nogen steder i den .
<P>
Efter to r med vkst , om end ikke alt for hj vkst , befinder den europiske konomi sig for jeblikket i en pausesituation .
Vi kan diskutere , om det er indledningen til en recession , eller om der blot er tale om en snkning af hastigheden , men oplysningerne vkker i hvert fald bekymring .
De tre strste konomier i EU , som sidder p 75 % af BNP i euroomrdet , befinder sig i flgende tilstand . Den tyske konomi har oplevet en negativ vkst i det fjerde kvartal sidste r , den italienske konomi har gennem de seneste to r oplevet en meget skrbelig vkst p under 1 , 5 % , og den franske konomi higer efter at revidere vkstudsigterne for i r , selvom det er det af de tre lande , der klarer sig bedst .
<P>
Der er alts en reel risiko for den europiske konomi og endog for verdenskonomien , hvis jeg m vre s fri .
Med nsten hele verden , undtagen USA og Europa , i recession ville en eventuel standsning af det europiske lokomotiv , og jeg tr slet ikke tnke p en standsning af det amerikanske lokomotiv , som ogs er muligt , have katastrofale konsekvenser for verdenskonomien og -situationen .
<P>
I denne situation kan vi diskutere , om arbejdslsheden er strukturelt eller konjunkturelt betinget .
Det , der str klart , er , at arbejdslsheden p kort sigt , ja endog p mellemlangt sigt , vil fortstte p et niveau , der er uacceptabelt for vores samfund .
<P>
Hvad fortller Kommissionen os derom ?
Efter at have analyseret stabilitetssituationen p ganske tilfredsstillende vis oplyser den os , at der er tale om en favorabel situation med hensyn til pengestabilitet , og at disse positive flger kan stimuleres ved hjlp af en get forbedring af policy mix ' et , som det udtrykkes p side 39 .
<P>
Men lad os g lidt lngere frem til side 67 , hvor vi fr at vide , at hullet i produktionen i euroomrdet fortsat er ubestrideligt negativt p grund af den manglende udnyttelse af produktionskapaciteten og den store slaphed p arbejdsmarkedet .
Ikke desto mindre fortlles vi endvidere , at man med hensyn til budgetpolitikken for 1999 forventer en genoptagelse af den gradvise strukturelle nedbringelse af budgetunderskuddene .
Vi er ikke enige heri , selvom vi dermed risikerer at blive anklaget for at vre keynesianere .
Vi tror snarere p forudsigelsen i en anden rapport , Rapport sur l ' tat de l ' Union af Jean-Paul Fitoussis , som netop er blevet udgivet , og hvori det hedder , at intet tyder p , at vi str foran en situation med overdreven afslapning i budgetpolitikkerne .
Det lader snarere til , at pengepolitikkens overdrevne restriktive karakter har haft det strste ansvar for stigningen i euroomrdets budgetunderskud i lbet af firserne og endog i starten af halvfemserne .
<P>
Regeringerne har interesse i at samarbejde tydeligt og mere systematisk i Euro-Rdet med det forml at skabe den strst mulig harmoni mellem pengepolitikken og budgetpolitikkerne .
Vi forventer en beslutsom handling i Euro-Rdet for at relancere den vkst , som i jeblikket mangler i Europa , herunder gennem budgetpolitikken .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , det er ndvendigt at imdeg tendensen til psykologisk zigzag i de konomiske analyser og prognoser .
Man gr for hurtigt fra eurofori til euroskepsis og vice versa .
Man vakler mellem forbrugernes optimisme og industriens tvivl .
Ja , vi skal vre bekymrede .
Ja , vi skal vre opmrksomme p faren for konomisk ufre , som bde kan komme udefra og fra EU-landene selv .
Men det budskab , som Parlamentet skal sende befolkningerne og regeringerne , m ikke handle om pessimisme , men om fasthed og krav , som de skal leve op til .
<P>
1999 bliver trods alt et r med vkst inden for Fllesskabet .
Mske 2 % , mske 2 , 5 % , men vkst . Og den egentlige succes vil best i at f denne vkst til at skabe beskftigelse .
Gid der m vre klogskab til at styrke samordningen af budget , ln-og pengepolitikken .
Gid der m vre mod til at udg enhver fristelse til at afvige fra den fastlagte politik og stte opfyldelsen af stabilitets- og vkstpagten p spil . Denne pagts trovrdighed er den strste garanti for lave renter p langt sigt og en inflation under kontrol .
Der skal gres en kollektiv indsats , som involverer arbejdsmarkedets parter , nr det glder samordning af lnpolitikken , og som involverer medlemsstaternes regeringer , nr det glder om at fremskynde de ndvendige strukturreformer og komme ud over deres egne stabilitetsprogrammer , hvor budgetkontrolmlene er yderst begrnsede , men dog tenderende mod ligevgt , mske sgar overskud senest i r 2002 .
<P>
De offentlige investeringsudgifter svarede i de 15 EU-lande til 3 % af BNI i 1991 .
Siden da er denne andel stt get ned og svarer i 1998 til kun 2 , 1 % .
En relancering af de transeuropiske transportnet , en satsning p uddannelse , p opkvalificering og p informationssamfundet kan bidrage til at vende denne situation .
Samtidig m skattetrykket p arbejde nedsttes , og budgetunderskuddene reduceres .
Det er denne type nyheder , anbefalinger og prognoser , som man m forvente i de store konomiske retningslinjer , som er stillet i udsigt til den 30. marts .
<P>
Vkst , beskftigelse og stabilitet er de magiske ord i den politiske diskurs for tiden .
Og denne stabilitet begynder i Europa , ogs p baggrund af finanskriserne i Rusland , Sydstasien og Latinamerika eller overophedningen i den amerikanske konomi .
Nu skal vi bevare roen midt i stormvejret .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , hr . Fourans peger i sin bemrkelsesvrdige betnkning med al tydelighed p de vigtige emner i den europiske konomiske politik .
Han plderer for en stabilitetsorienteret pengepolitik og en solid budgetpolitik .
Det tilslutter vi os .
<P>
Vi deler hans bekymring over strrelsen af de prognosticerede offentlige underskud i Tyskland , Frankrig og Italien , som er p 2 % af BNP eller mere .
Hvis der skulle opst en krise , ville der set i lyset af disse landes konomiske vgt vre grund til at frygte alvorlige konsekvenser for de mindre partnerlande .
Blandt de mange forslag , som jeg sttter , kan jeg kun n at fremhve tre : nsket om i strre omfang at knytte investeringerne til omrderne forskning , uddannelse og efteruddannelse af hensyn til konkurrenceevnen , nsket om at snke forbruget af ikkevedvarende ressourcer , samtidig med at der udvikles nye teknologier , og endelig ndvendigheden af at snke arbejdskraftsomkostningerne uden at bringe finansieringen af den sociale sikkerhed i fare .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , frst vil jeg gerne sige med hensyn til den amerikanske konomi , at USA var i krise i 1992 og kom ikke ud af krisen ved at slkke p bestemmelserne , for de var ikke srligt stramme i forvejen , og der fandtes ikke den regulering af markedet , som hr .
Herman siger hmmer den europiske konomi . USA kom ud af krisen i 1992 og opnede det konomiske opsving med Reagans underskud .
Dette er kendsgerninger , som De ikke kan ignorere , nr De nu vil vre s realistisk .
Hvad det vrige angr , er vores uoverensstemmelser selvflgelig politiske .
Vi vil have en politik , der gavner arbejdstagerne , De vil have en politik til fordel for brsmglerne !
Og hvem er svrest at vre uvenner med , arbejdstagerne eller brsmglerne ?
Det vil tiden vise .
Vores arbejde er slet ikke let , som De antyder , men vi sger heller ikke det lette .
Vi har en radikalt anderledes social og politisk holdning .
<P>
Hvad betnkningen angr , vil jeg gerne komplimentere hr . Fourans for den intellektuelle kvalitet af hans arbejde , men desvrre kan jeg ikke tilslutte mig hans generelle standpunkt , som naturligvis kan tilskrives hans politiske holdning .
Kommissionens beretning har nu anvendt den samme teknik i fem r . Den benytter sig af enhver lille , tilfldig konomisk forbedring til at sige  Der kan I se , vores politik virker , det begynder at g fremad for Europa  .
Hver gang vi har nedgang , er det ikke vores skyld , det er de andres .
Det skyldes kriserne i den tredje verden , og det er den tredje verden selv , der har skylden , vores egne spekulanter har ikke noget med det at gre .
Hverken Kommissionens beretning eller Fourans ' betnkning beskftiger sig med vores egen spekulation og dens ansvar for de konomiske katastrofer i Asien , katastrofer , som vi kommer til at betale for og allerede er begyndt at betale for .
<P>
Den europiske konomis gennemsnitsvkst har lagt sig fast p 1 , 9 % , det vil sige 1 % lavere , end den skal vre , for at vi kan mindske arbejdslsheden .
Sdan har det vret i ca . 10 r .
Investeringerne stagnerer , selvom kapitalgevinsten har net det samme niveau som i 1960 . Hverken hr .
Fourans eller Kommissionen gr sig den ulejlighed at undersge , hvorfor det er sdan .
<P>
For to r siden sagde den beretning , vi behandler her i dag , at vksten i Europa ikke lngere er baseret p eksporten , men begynder at basere sig p den interne eftersprgsel og p investeringerne .
Hvad er det , vi ser nu ?
Lige s snart den internationale konomiske krise begrnser den europiske eksport , begynder recessionen igen .
Hvor er den indre dynamik , som de siger , vi begynder at f ?
Vi str i stampe , men har ikke i sinde at acceptere , at den politik , Kommissionen indfrer , ikke virker , og at vi er ndt til helt at forkaste den .
Vi er blevet ligesom Bourbon-slgten , hr . Fourans og hr. kommissr , som aldrig tog ved lre og heller aldrig glemte .
Og De ved jo , hvad der skete med dem p grund af denne holdning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Fru formand , nu da Den Europiske Centralbank har pbegyndt sit virke , er hele EU ' s finanspolitiske maskineri klar til at besvare udfordringerne i forbindelse med den fremtidige konomiske udvikling .
ECB ' s , Kommissionens og Rdets koordinerede samarbejde fr en central placering i bestrbelserne p at garantere en gunstig udvikling bde p EU-niveau som helhed og i medlemslandene .
<P>
Det m understreges , at den stabilisering af mntvrdien , som ECB kraftigt understreger , ikke m vre den konomiske politiks eneste ml .
En tilstrkkelig vkst og et forsvar mod konjukturudsving skal have lige s stor prioritet . Kun sledes kan vi sikre den hje beskftigelse , som set fra et nationalt synspunkt er af yderste vigtighed .
<P>
ECB sttter sig i sin politik hovedsageligt p en regulering af pengevrdien .
Den tror p den kvantitetsteoretiske tankegang .
Denne lre hrer til i dette rhundredes begyndelse , ikke i det nye rtusindes tankeverden .
Det er heller ikke rigtigt af Kommissionen fortsat at fremhve konvergenskriteriernes overbetonede efterlevelse . Herved tager man ikke hjde for principperne i Keynes ' finans- og budgetpolitik .
Overskuddet skal forhindres i at overophedes , og ved fare for lavkonjunktur skal man vre parat til at genoprette ved hjlp af underskud .
<P>
Budgetunderskuddet burde granskes inden for rammerne af hele konjunkturcyklussen .
Dette accentueres nu , hvor de tre strste eurolandes offentlige underskudsprognoser for det indevrende r er mindst 2 % , det vil sige udslags- eller genopretningsmidlerne er nrmest ikkeeksisterende .
Parlamentet m alts flge udviklingen og ved behov ophve sin rst til fordel for en rimelig vkst- , beskftigelses- , struktur- eller genopretningspolitik .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Fru formand , mine damer og herrer , det bliver ganske vist fremhvet ved enhver given lejlighed , hvor ndvendigt det er at koordinere den konomiske politik , men praksis viser , at der stadig er lang vej fra at analysere og vurdere de vigtigste aspekter i den konomiske situation til at indlede de ndvendige beslutninger .
Det er derfor ved at vre p tide at udarbejde en handlingsplan , s vi kan komme videre med sagen .
<P>
Ogs den foreliggende betnkning af hr . Fourans , som jeg i store trk er tilfreds med , savner som konsekvens af sine forslag stadig mod til mere , til bedre koordinering af den konomiske politik og pengepolitikken .
konomiske rammebetingelser , som er overskygget af investeringstrthed , vil ikke give os det ndvendige skub i vkst og beskftigelse .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi kun sparer , fordi vi er bange , og at det ikke er tilstrkkeligt at tilbede saneringen af budgetterne som en afgud , hvor betydningsfuld den end mtte vre .
Det har ikke noget med den ofte misforstede keynesianisme at gre .
S lnge det ikke lykkes at fre en koordineret konomisk politik ved hjlp af en fornuftig diskussion , hvor ogs pengepolitikken spiller en afgrende rolle , bde inden for og uden for Den Europiske Union , bliver det vanskeligt at fremme beskftigelse , vkst og stabilitet .
<P>
Fourans ' betnkning behandler sprgsmlet om indkomst og konkurrence p en meget ansvarsbevidst mde .
Dermed skulle det vre sikret , at den nuvrende konomiske situation , som ikke er enkel , ikke tilfres flere negative effekter i forbindelse med kbekraften .
Det ville stte vksten tilbage , hvilket netop nu ville vre det vrste , der kunne ske for os .
Det , vi har brug for nu , er impulser , impulser og strre mod til strre beskftigelse og strre vkst .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , den konomiske rsberetning for 1999 , det frste r med euroen , fremhver p passende vis de fremskridt , der er blevet opnet i og med , at en stabilitetskultur og en retningsgivende stabilitetsramme nu er solidt etableret i Unionen .
P denne mde er der opnet det , der i beretningen - som jeg nsker kommissren tillykke med - anses for en veritabel mental revolution i alle medlemslandene .
<P>
Det er sket , fordi den nominelle konvergens , som Maastricht-traktaten krvede for indtrden i euroen - hvor man har net  historisk lav inflation og rente og forbedret budgetsituation  - ikke har haft negativ effekt for den konomiske vkst , der var p 2 , 7 % i 1997 og p 2 , 9 % i 1998 , og hvor der desuden i forhold til de foregende fem r har vret en bedring i beskftigelsen med 5 , 1 millioner nye arbejdspladser i perioden mellem 1996 og 2000 efter et fald p 4 , 6 millioner mellem 1991 og 1995 .
<P>
Denne succes har i vrigt vret tilfldet i en periode med betragtelig ustabilitet p verdensplan , navnlig i Rusland og senere ogs i Latinamerika - med 20 % af verdenskonomien i recession og 10 % tt p .
<P>
Det drejer sig om et forhold , der medfrer den nedjustering , der nu sker for ret 1999 . Da der p baggrund af de opnede resultater imidlertid ikke kan herske tvivl om , at vejen mod Den konomiske og Monetre Union er den rigtige , er det , der skal til , en fast og realistisk politik , sledes som hr .
Fourans ogs foreslr det i sin betnkning , som jeg lyknsker ham for .
<P>
Af de forskellige forhold vil jeg blot nvne dette : De offentlige investeringer fortjener helt sikkert srlig opmrksomhed , eftersom budgetunderskuddet p grund af stabilitets- og vkstpagten ikke m stige .
Ordfreren understreger i punkt 25 og 26 ,  at det ville vre af interesse at gennemfre en undersgelse , der frer til en harmoniseret og sammenhngende definition af de offentlige investeringer i Den Europiske Union som helhed  , idet en stigning i disse  kan fre til en omlgning af de offentlige udgifter  .
Ved siden af andre vigtige indgreb , der dog mske er mindre prcise , s som markedssmidiggrelse og opkvalificering af arbejdskraften , er de offentlige investeringer et vanskeligt konkretiserbart ml , og det er derfor ndvendigt , at Unionen , isr Kommissionen og medlemslandene , gr sig yderligere overvejelser over de konkrete foranstaltninger , der skal gennemfres med henblik p denne rationalisering .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Fru formand , den konomiske rsberetning er for Parlamentet en god lejlighed til at levere input til de globale retningslinjer for den konomiske politik .
I disse globale retningslinjer er det isr vigtigt at vide , hvilket politisk mix man anbefaler Unionen og medlemsstaterne . Det drejer sig traditionelt om budgetpolitikken , den monetre politik og lnudviklingen , for det er de tre vigtigste makrokonomiske faktorer , som Unionen kan pvirke .
Eksterne faktorer spiller en begrnset rolle , fordi de kun udgr 10 % af Unionens BNP .
<P>
Hvilken politisk mix passer til den nuvrende situation ?
Den konomiske vkst falder , og Kommissionen varsler en yderligere nedadgende udvikling .
Den officielle inflation er faldet til under 1 % , s den virkelige inflation , og her tages der hensyn til fejlberegninger , nsten er nul .
Hvis prisstabiliteten trues , er det af deflationen .
P grund af beskftigelsesgrnsen p 2-2 , 5 % , der er indbygget i vksten , vil arbejdslsheden ikke falde yderligere .
Der skal nu gres noget for at ndre vkstforsinkelsen .
Men hvad ?
<P>
Medlemsstaternes budget giver endnu ikke mange muligheder , isr de store landes , som egentlig burde trkke lsset .
I lnudviklingen er der nogle , men begrnsede muligheder . Lnningerne er mindre end produktivitetsudviklingen , hvilket ikke er ndvendigt i det europiske erhvervsliv , som svmmer i penge .
Lnningerne kan vre med til at fremme forbruget . Det er ndvendigt , fordi det er forbrugerne , som holder den europiske konomi oppe i jeblikket .
I den forbindelse er det vigtigt , at ECB snker renten yderligere , s det bliver billigere at investere , og forbrugerne kber mere og sparer mindre .
Gennem nsten-deflationen er det nu muligt , og det er ndvendigt p grund af nedturen i den europiske konomi .
P grund af den lave inflation er den reelle rente for hj , og derfor skal ECB handle ud fra dens pligt til at sttte Unionens konomiske politik .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , prsentationen af den konomiske rsberetning minder altid om prsentationen af en liste med klagepunkter over det , der ikke fungerer i Den Europiske Union .
I r er billedet dog helt nyt .
Der er et obligatorisk tvangsinstrument , nemlig euroen , som tvinger os til en samhrighed , der er forskellig fra de foregende r .
Som bekendt har alle medlemsstaterne nedjusteret vkstberegningerne fra efterret  98 , og Frankrig , Tyskland og Italien tegner sig som bekendt alene for de tre fjerdedele af BNP i eurozonen .
Hvis blot en af disse stater kommer i krise , vil det g ud over hele billedet .
Vi har sledes tre nye dimensioner , som der skal findes mindst tre lsninger p .
De nye dimensioner er for det frste en ny ensretning som flge af euroen , det vil sige en skatte- , afgifts- og bankharmonisering - s sent som i gr ved midnatstid drftede og kritiserede vi de banker , der endnu ikke har accepteret euroen - for at fortstte med at rette op p de enkelte medlemsstaters budget .
For det andet drejer det sig om et nyt forhold mellem sektorerne , hvor den tertire sektor vinder frem . Man br se med strre interesse p handel , turisme , serviceydelser og hndvrk .
Endelig er der tale om en ny dimension inden for markedet . De store virksomheder har naturligvis en funktion , men det er navnlig de sm og mellemstore virksomheder , vi skal rette blikket mod i fremtiden .
<P>
De tre lsninger er flgende : en konomisk , men ogs social vurdering af markedet , en realistisk lnpolitik , navnlig for de unge , der er p jagt efter deres frste job , og endelig nogle mlrettede offentlige investeringer , som er i harmoni med de private investeringer .
I den forbindelse tror jeg , at retningslinjerne for den konomiske politik br koordineres med beskftigelsesstrategien , og euroen er og bliver sledes den vigtigste lsning og samtidig en mulighed her p dette historiske tidspunkt i den europiske konstruktions historie .
Den er naturligvis ikke mlet i sig selv , men et middel til at n dette ml , og den br altid betragtes som et strkt udgangspunkt , sdan som det var vores hensigt , men stadig kun et udgangspunkt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , vi taler om en beskftigelsespagt , og dermed mener vi , at man kan sikre beskftigelsen , hvis arbejdsgiver- og arbejdstagerreprsentanter sammen formulerer ml for beskftigelsespolitikken .
Her skal vi passe p , for beskftigelse og skabelse af arbejde bestemmes alene af forbrugerne .
Forbrugerne , vi , borgerne , bestemmer , fra hvilke firmaer og fra hvilke regioner der bliver kbt varer .
Forbrugerne er gud ske lov meget objektive .
De bedmmer den ydelse , som udfres for dem .
Her er forbrugerne meget kritiske .
De gr ind i forretningen , og det er ikke ved alle produkter , de leder efter oprindelseslandet p emballagen , de ser p , hvordan prisen , kvaliteten og den personlige betjening er .
<P>
Jeg tror , vi br fokusere langt mere p , at vi skal uddanne vores arbejdstagere og vores virksomheder til at erkende kundens behov og til at forudse , hvad kunden vil have i fremtiden .
En god virksomhed er kendetegnet ved , at den beskftiger sig med fremtidens behov .
Det krver en effektiv stat .
Vi m se at f snket statens omkostninger , vi m se til , at det statslige forvaltningsapparat arbejder mere effektivt , at de omrder , som der ikke lngere er brug for , bliver erstattet af nye , at vi alts omstiller fra uproduktive omrder i den offentlie forvaltning til virkelige serviceorganisationer .
Det er ogs en srlig opgave for Den Europiske Union .
Vi m g foran med et godt eksempel .
Jeg tror , det er et ml , som det er vrd at kmpe for .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , inden jeg gr videre med min tale , vil jeg gerne rose vores ordfrer , Fourans , for hans serise kvalitetsarbejde .
Selvom vi har meget forskellige synspunkter vedrrende hvilke politikker , der skal fres bde p nationalt og p EU-plan , vil jeg alligevel takke ham for hans intellektuelle rlighed og for visse af hans forslag , der er interessante .
<P>
Jeg vil tage nogle alvorlige forbehold over for hans tekst , og disse vedrrer selvflgelig hovedsageligt det , som jeg vil kalde besttelsen af budgetunderskuddet .
En anden uenighed , eller en anden besttelse , findes i forbindelse med lnmodtagerne og deres skaldte mangel p smidighed og fleksibilitet .
P disse omrder er der intet nyt . Vi har nemlig ikke den samme indfaldsvinkel til arbejdslsheden , ligesom vi heller ikke opfatter lnmodtagernes plads i konomien ens .
<P>
Men samtidig er vi enige p en lang rkke punkter , og det , der isr er vigtigt for mig her , er , at vi begge erkender ndvendigheden af visse offentlige investeringer samt ophvelsen af bankgebyrer , hvilket ogs stttes af de , der benytter sig af euroen som betalingsmiddel .
<P>
Hvad angr det frste punkt , sttter jeg i store trk ordfrerens id om , at EU br beskftige sig mere med alt , hvad der har med kommunikation og EU ' s infrastruktur at gre .
Jeg gr helt og holdent ind for , at samfundet fuldt ud skal opfylde sine forpligtelser p uddannelses- og undervisningsomrdet , og dette glder bde den grundlggende og den livslange uddannelse .
<P>
Med hensyn til det andet punkt har jeg allerede adskillige gange grebet fat i vores kommissrer de Silguy og Monti vedrrende gebyrsprgsmlet .
Jeg mener , at Kommissionen br reagere meget hurtigt , da det drejer sig om euroens trovrdighed i denne overgangsperiode .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at jeg synes , at Fourans-betnkningen er en seris betnkning .
Den skjuler dog p ingen mde de uoverensstemmelser , der er mellem venstre og hjre , og den er endog meget diskret med hensyn til igen at tage visse lnmodtagerrettigheder op .
Men den prsenterer ikke desto mindre nogle meget interessante forslag , som er vrd at diskutere .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke vores ordfrer , Andr Fourans , og nske ham tillykke med hans betnkning .
<P>
Den foreliggende betnkning konstaterer , at den europiske konomi nu som fr kan prstere solide centrale tal , en god rentabilitet af investeringerne , historisk lav inflation og rente .
Alligevel m man konstatere , at forventningerne til vksten for tiden m korrigeres strkt i nedadgende retning .
Vi m sprge os selv , hvad dette skyldes .
<P>
Der hersker ikke tvivl om , at den langsommere konomiske vkst til dels skyldes internationale konomiske betingelser .
De kan imidlertid ikke vre den eneste grund .
Det fremgr allerede af , at udenrigshandlen med kriseregionerne som f.eks. Rusland , Brasilien og Sydstasien kun udgr en lille del af Den Europiske Unions bruttonationalindkomst .
Den egentlige rsag til afmatningen af vksten er - og det tror jeg , der er bred enighed om her - at investeringerne er udeblevet .
Der er nogle , der giver Den Europiske Centralbank skylden med den begrundelse , at de officielle rentesatser er for hje .
Det kan man nu kun undre sig over , for bde de korte og de lange renter ligger i jeblikket p et historisk lavt niveau .
<P>
En medvirkende rsag til den afmatning i Unionens konomi , som vi ser i jeblikket , er usikkerheden i nogle af de store medlemslandes konomiske politik , som frer til , at virksomhederne bliver usikre og undlader at investere .
Virksomhederne investerer ikke , fordi de ikke har nogen som helst sikkerhed for , hvor meget de skal betale i skat og sociale afgifter , nr ret er omme .
Her m Den Europiske Unions konomiske politik stte ind .
Hovedrsagen til afmatningen i vksten og truslen mod arbejdspladserne ligger helt entydigt i den konomiske politik , ikke hos Centralbanken .
Som dialogpartner for Den Europiske Centralbank kan vi ikke tillade , at banken bliver gjort til syndebuk for fejl , som andre begr .
<P>
Et andet emne , som i jeblikket dominerer diskussionen om den konomiske politik , er sprgsmlet om den europiske valutas styrke .
Det afgrende for euroens styrke og det udslagsgivende for vores borgere er ikke den svkkede eksterne vrdi , men derimod euroens indre stabilitet .
Med en gennemsnitlig inflationsrate p 0 , 8 % i Euroland hersker der prisstabilitet .
Prisstigningstakten i USA , som vi bliver sammenlignet med her , er mere end dobbelt s hj som hos os i Den Europiske Union .
Men rsagen til , at eurokursen er faldet i forhold til den amerikanske dollar , er isr , at de internationale finansmarkeder ikke har tillid til den konomiske politik i de store lande i Den Europiske Union .
<P>
Flertallet i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gr i den foreliggende betnkning ind for en konomisk politik efter den sociale markedskonomis principper og imod en opbldning af stabilitetspagten .
Kun p den mde kan den tabte tillid vindes tilbage , og kun p den mde kan der igen srges for mere vkst og beskftigelse .
<SPEAKER ID=34 NAME="de Silguy">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , lad mig frst gratulere jer med jeres ordfrer , Fourans , og hans fuldendte og prcise betnkning , hvori han gennemgr de vigtigste aspekter , ja , endda alle aspekter af den multilaterale overvgningsprocedure . Jeg vil minde Dem om , at den konomiske rsberetning er den frste etape af denne procedure .
<P>
Personligt er jeg i det store og hele enig med ham i hans mundtlige oplg , og jeg har med stor interesse fulgt Deres debat , som jeg i vrigt finder mere politisk og mere opdelt end de seneste par mneder , men det er mske fordi valget nrmer sig .
<P>
Jeg synes , at vi skal se p resultaterne , lad os vre pragmatiske .
Da den nuvrende forsamling blev valgt i 994 , gik den ud af 1993 , som var et r , hvor EU havde en recession p 0 , 5 % . I 1998 registrerede man en vkst p 2 , 9 % .
I 1994 var budgetunderskuddet p 5 , 4 % , det var i 1998 p 1 , 5 % .
I 1994 var arbejdslshedsprocenten p 11 , 1 % , i 1998 var den p 10 % . Arbejdslsheden i Den Europiske Union er alts faldet under den nuvrende mandatperiode .
<P>
Da Deres ordfrer nu har opfordret os , vil jeg tillade mig at g lidt ud over de noter , man har forberedt til mig , og i lyset af denne meget interessante og nyttige debat vil jeg gerne fremstte nogle bemrkninger .
Frst og fremmest vil jeg kommentere EU ' s konomi , som den er p nuvrende tidspunkt , derefter vil jeg komme ind p forskellige aspekter af EU ' s konomiske politik .
<P>
Hvad angr det frste punkt , nemlig EU ' s konomi i dag , synes jeg lige som De , hr. ordfrer , at EU ' s konomi i hj grad er ramt af erdenskrisen , men jeg fler dog , at jeg i flere udtalelser , srligt fra von Wogau og Prez Royo , har hrt en tone , der efter min mening er lidt for pessimistisk .
Jeg er nemlig af den opfattelse , at situationen er mindre foruroligende nu , end den var for et stykke tid siden , selvom den da stadig er usikker .
<P>
Eksternt er situationen faktisk ved at blive stabiliseret i Asien , og her tnker jeg p Korea og Thailand . Usikkerheden er uden tvivl strst i Japan .
Man har erklret , at man har pbegyndt reformer i bank- og finanssektorerne , nu skal disse bare indfres fuldt ud .
Hvad angr Brasilien , fler jeg , at situationen bliver fulgt p nrt hold , og hvad der er endnu vigtigere , er vksten i USA , som er meget strre , end hvad man havde forudset det sidste kvartal af 1998 .
Det bidrager til at bevare den globale aktivitet .
Til sidst , men absolut ikke mindst , giver euroens indfrelse os en monetr stabilitet , og den giver EU en vis beskyttelse .
Og her vil jeg tage afstand fra , hvad de Lassus Saint Genis og Blot sagde , for jeg mener , at euroens indfrelse netop mindsker risiciene for asymmetriske chok i EU , idet den forstrker den konomiske og handelsmssige integration .
<P>
Lad os kort se p nogle af de seneste indikatorer .
Hvad angr tillid i industrien , mindskes den i en lavere grad , end den har gjort fr , og i visse lande er den endda ved at blive stabiliseret . Her tnker jeg p Belgien , Irland , Nederlandene og srligt Finland .
<P>
Den anden indikator viser flgende : Forbrugernes tillid , der er vokset meget de seneste mneder , ligger nu p et hjt niveau .
Tilliden i bygge- og anlgssektoren er ligeledes vokset .
Og i modstning til hvad Hendrick og Boogerd-Quaak siger , er arbejdslsheden ikke steget .
Jeg har de seneste tal her : I 1994 var den , som jeg sagde fr , p mere end 11 % , i januar 1998 p 10 , 3 % , i januar 1999 p 9 , 6 % . I 1998 har man skabt 1.700.000 nye arbejdspladser i EU .
Beskftigelsessituationen er langt fra perfekt , det skal jeg blankt indrmme , men den er blevet bedre .
<P>
Vksten for 1999 bliver alts mere moderat , end vi havde forudset for nogle mneder siden , men den vil vokse gradvist i lbet af andet kvartal , og den vil hovedsageligt blive holdt oppe af det private forbrug .
Det er rigtigt , at den strste usikkerhed i dag findes i Tyskland og Italien , srligt p investeringsomrdet .
Og her er jeg enig med von Wogau i , at investering er et tillidssprgsml .
<P>
Denne situation stemmer alts overens med Kommissionens analyse .
Man kan ved at bevare en stabil og effektiv koordination mellem de forskellige aktrer i et policy-mix fastholde operatrernes tillid og p den mde fremme og udvikle en jobskabende vkst .
<P>
Dette frer mig videre til mine nste bemrkninger om de vigtigste retningslinjer og de forskellige politikkers indhold .
Den internationale udvikling har de seneste mneder skabt en vis usikkerhed i vores bestrbelser p at n vores hovedml , nemlig at mindske arbejdslsheden betydeligt p langt sigt .
<P>
Hvad skal vi gre for at sttte vksten ?
Det sprgsml har flere af Dem stillet , og her tnker jeg isr p Prez Royo og Metten .
Det , der er vigtigt for Kommissionen , er , at medlemsstaterne koordinerer deres konomiske politikker bedre , end det er tilfldet i dag .
Og denne koordinering skal omfatte alle delene i et policy-mix .
<P>
Jeg vil begynde med de offentlige finanser . Mange af Dem har vret inde p dette sprgsml .
Det skal siges , at der har vret en pause i saneringen af de offentlige finanser i 1998 , da det nominelle underskud p mindst 2 , 1 % i 1998 mod mindst 2 , 5 % i 1997 skjuler det faktum , at der ikke har vret nogen reduktion af det strukturelle underskud . En stor del af reduktionen skyldes selvflgelig vkstforgelsen , der var p 2 , 9 % i 1998 .
Dette er en smule beklageligt , da vi ikke er langt fra en velafbalanceret situation .
Vi mangler kun at dkke ca .
1 procentpoint af underskuddet for at opn en situation , der er tt p at vre i balance . Jeg vil minde Dem om , at EU i 1993 manglede at dkke over 6 procentpoint af underskuddet .
Hr .
Caudron , De vil nok mene , at jeg ogs er besat af at reducere det offentlige underskud , men jeg er ogs besat af noget andet .
Jeg er besat af vkst og arbejdslshed . Og man har aldrig nogen sinde kunnet skabe arbejdspladser ved hjlp af offentligt underskud , i s fald ville man bde have vidst og set det .
S lad os derfor ikke tage fejl af , hvad der er hovedmlet . Vi skal selvflgelig benytte de automatiske stabiliseringsmekanismer , men kun nr den budgetmssige sanering har skabt den ndvendige manvremargen og ikke p bekostning af en reduktion af det strukturelle underskud .
Ellers vil det have en skadelig virkning .
<P>
Hr . Caudron , vi kan ikke give afkald p den europiske stabilitets- og vkstpagt .
Og hvorfor ikke ? Frst og fremmest fordi absolut ingen minister vil stte sprgsmlstegn ved denne , og det tror jeg , at de har ret i .
Dette skyldes , at vkst og stabilitet flges ad .
Men vi skal fuldstndiggre denne pagt , og det er med dette for je , at man isr har vedtaget en ny metode p beskftigelsesomrdet , udarbejdet EU ' s beskftigelsespagt , og at man nu konkretiserer de ider , som Kommissionen i 1996 fremlagde p dette omrde .
<P>
Kommissionen mener og beklager , at stabilitetsprogrammerne i medlemsstaterne ikke er ambitise nok , selvom de nje opfylder mlene i stabilitets- og vkstpagten .
Her svarer jeg p Goedbloeds sprgsml , da mlet om reduktion er et absolut minimumskrav i stabilitetspagten . Der er alts ikke nogen ekstra manvremargen , og uden en sdan kan man f store problemer , hvis konjunkturerne pludselig vender .
<P>
Kommissionen er selv meget p vagt i forbindelse med stabilitets- og konvergensprogrammerne , og med hensyn til at medlemsstaternes overholder de forpligtelser , de har indget p det budgetmssige omrde .
For hvad er et lsere budget , nr alt kommer til alt ? Det er en pengepolitik , som er svr at fre , hjere renter og en hjere arbejdslshed .
Her tror jeg , at jeg svarer p Randzio-Plaths sprgsml . Dette er grunden til , at Kommissionen flger situationen s nje og ikke lader slapheden udvikle sig , det kan jeg forsikre Dem om .
<P>
Det andet emne , som er blevet nvnt mange gange i Parlamentet i dag , srligt af Porto , er de offentlige investeringer .
Vi skal frst og fremmest prioritere de private investeringer , da disse er otte gange strre end de offentlige investeringer .
Vi skal derfor give plads til og styrke de private investeringer , da de automatisk sttter vksten .
<P>
Hvad angr de offentlige investeringer , vil jeg henvise til Kommissionens meddelelse af 2. december 1998 , hvori der str , at de offentlige investeringer er get tilbage i forhold til BNP . De l p omkring 3 % af BNP i starten af dette rti , og de er nu nede p 2 , 1 % af BNP .
Dette er beklageligt , selvom tallene viser forskellige situationer fra land til land . En omstrukturering af de offentlige udgifter samt en udvikling af de offentlige investeringer forger vksten .
Vi br derfor sttte sdanne foranstaltninger .
<P>
Jeg bemrkede , at bde fru Bers og hr . Caudron havde nogle interessante synspunkter srligt i forbindelse med investeringer i det , som jeg vil kalde menneskelig kapital .
En sdan udvikling i de offentlige investeringer m selvflgelig ikke ske p bekostning af konkurrenceevnen , og den m heller ikke fre til en overdreven ubalance i de offentlige finanser eller i en forgelse af skatterne .
Dette ville nemlig straffe de private investeringer , som jo er otte gange strre end de offentlige .
<P>
Jeg kan under alle omstndigheder forsikre Hendrick om , at Kommissionen i henhold til traktatens artikel 104 C , stk .
3 , og som ordfrer Fourans ogs opfordrede til , bde nu og fremover tager de offentlige investeringer med i betragtningerne , nr den skal vurdere hver medlemsstats offentlige underskud .
<P>
Det tredje emne inden for den konomiske politik er lnudviklingen .
De seneste r har den spillet en stor rolle i de konomiske politikker , og dette er til fordel for beskftigelsen .
Arbejdsmarkedets parter har udvist stor ansvarlighed , da den overordnede lnudvikling i alle euroomrdets lande i dag opfylder mlene i stabilitetspagten .
Jeg ved godt , at man i Tyskland har underskrevet nogle aftaler , som De har kommenteret flere gange .
Det er selvflgelig vigtigt , at vi er vgne og holder je med , at lnaftalerne indskrives inden for rammerne af det , som De , hr. ordfrer , kalder en rimelig forgelse af kbekraften . Det vil sige , at man tager hensyn til produktiviteten pr. sektor og pr. region , s det ikke p langt sigt skader beskftigelsen .
<P>
Det fjerde emne er strukturelle reformer , og det har der vret en god debat om i Parlamentet .
Det er helt rigtigt , at de strukturelle reformer er ndvendige , for at vi kan komme over de sdvanlige forhindringer , der bremser EU i at skille sig af med arbejdslshedens svbe . Hr .
Herman , De nvnte , at 90 % af arbejdslsheden skyldes strukturelle problemer . Det er mske lige i overkanten .
Jeg ville mene , at hvis det drejer sig om to tredjedele , er det allerede meget .
Men medlemsstaterne har gjort fremskridt p dette omrde . Vi skal ikke undervurdere disse fremskridt , selvom de forskellige indsatser efter min opfattelse kan virke lidt ukoordinerede .
<P>
Efter min mening , fru Bers , er mlet med disse reformer at bevare en god socialsikring og styrke den jobskabende vkst .
Jeg mener i den forbindelse , det er ndvendigt , at vi forbedrer arbejdsmarkedet , men at vi ogs samtidig opstiller en bedre tilpasset lovgivningsramme til virksomhederne .
Og det glder mig , at nogle af Dem med hensyn til at forbedre kapitalmarkederne - og her tnker jeg p Boogerd-Quaak og de Lassus - har taget problemet med at forbedre den risikovillige kapital og dennes udvikling op .
Jeg tror , at dette er en meget vigtig faktor for fuldt ud at kunne drage fordel af euroens indvirkning i forbindelse med innovation og jobskabelse .
Her vil jeg igen referere til Kommissionens meddelelse for nylig , men jeg m beklage , at Rdet endnu ikke har givet den et konkret indhold .
<P>
Jeg vil til sidst sige et par ord om pengepolitikken , som hrer under Den Europiske Centralbanks ansvar .
Det er en skam , at Bers ikke er til stede , for jeg hverken tr eller vil blande mig i faststtelsen af denne politik .
Jeg vil blot konstatere , at der i dag er en god prisstabilitet i euroomrdet , og at der for jeblikket ikke er inflation , da den ligger p omkring 1 % .
<P>
Jeg vil derfor kun komme med n bemrkning om pengepolitikken .
Det bliver meget nemmere for Den Europiske Centralbank at fre en pengepolitik , der fremmer vksten , hvis balancen i euroomrdets policy mix ikke bringes i uorden p grund af en slap finanspolitik .
Jeg tror ogs , at man gr det lettere for Den Europiske Centralbank , hvis man undlader at komme med offentlige udtalelser , som til tider kan vre uheldige .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at indfrelsen af euroen tilskynder Kommissionen til at konkretisere de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Jeg vil gerne rose Dem , hr. ordfrer , for Deres betnkning , og jeg vil ogs gerne rose forsamlingen for dagens debat . Dette er frste skridt i den rigtige retning .
Det er ndvendigt med en lbende debat for at f Unionen og euroomrdet til at fungere og for at kunne definere en sund , konomisk politik , der strber efter vkst og beskftigelse . Derfor har Kommissionen altid nsket - og nsker det stadig - et tt samarbejde med Deres forsamling med hensyn til overvejelserne omkring den konomiske politik .
<P>
Jeg kan derfor forsikre Dem om , at Kommissionen med stor omhu vil studere Deres indvendinger imod den konomiske rsberetning , og den vil tage hensyn til disse , nr den udarbejder sin henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Henstillingen vil indeholde specifikke henstillinger til hver medlemsstat , og jeg hber , at disse lader Kommissionen arbejde uforstyrret omkring dette og ikke begynder systematisk at kritisere henstillingerne og tmme dem for indhold .
Det er nemlig sdan , at hvis vi nsker en reel koordinering af den konomiske politik , er det efter min mening op til Kommissionen at udtrykke klart og offentligt , hvilke retningslinjer den synes , at vi skal flge .
Derefter tager Rdet selvflgelig de beslutninger , det mener er rigtige .
<P>
Af alle disse grunde vil jeg derfor gerne takke Dem og rose Dem , og jeg vil s slutte af med at sige p gensyn den 30. marts , nr henstillingerne om de overordnede retningslinjer skal fremlgges .


<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , jeg vil gerne bede kommissren om at prcisere , at han i dag er i modstrid med den konomiske rsberetning , for i den konomiske rsberetning har han henvist til , at man i USA har kunnet skabe 10 millioner arbejdspladser alene gennem vkst .
Derfor tror jeg , han br prcisere endnu en gang , at der faktisk er behov for vkst for at bekmpe arbejdslsheden , i USA svel som i Europa .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Fru formand , kommissr de Silguy lagde stor vgt p at modsige mit udsagn om , at arbejdslsheden ikke har ndret sig i lbet af denne valgperiode ved at sige , at den var get fra 11 % til 10 % .
Hvis kommissr de Silguy anser 1 % over en periode p nsten fem r for en succes , ville mange medlemmer krve hans afgang , hvis dette var et nationalt parlament .
Som tilfldet er , har de formildende omstndigheder vret , at der har vret en global recession , selvom kommissr de Silguy ofte hvder , at vi har modstet denne globale recession nsten 100 % .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , mit punkt er det samme som hr . Hendricks .
Jeg skulle have sagt , at arbejdslsheden efter min mening var steget .
Naturligvis har jeg bemrket , at den er faldet lidt . Det er imidlertid s lidt , at jeg mener , at vi ikke kan komme hjem med dette i medlemsstaterne og sige til befolkningen , at der er sket meget .
Derfor anmoder jeg kraftigt om , at man nu gr det i beskftigelsesretningslinjerne , som bde Parlamentet og Kommissionen har foreslet i revis .
<SPEAKER ID=38 NAME="de Silguy">
Fru formand , lad mig for det frste sige ganske kort , at jeg ikke helt har forstet Randzio-Plaths sprgsml .
Jeg har nemlig aldrig sagt , at det ikke skulle vre ndvendigt med vkst for at bekmpe arbejdslsheden . Selvflgelig skal vi have vkst for at bekmpe arbejdslsheden .
Jeg har aldrig sagt det modsatte .
Jeg har blot sagt - og dette viser alle konomiske analyser ogs - at vkst alene hverken er eller kan vre nok til at kunne afskaffe arbejdslshedens svbe i EU . Det er ndvendigt med strukturelle foranstaltninger ogs .
<P>
For det andet , Hendrick , ville jeg bare rette , hvad jeg troede var en teknisk fejl , eftersom De sagde , at arbejdslsheden var steget .
Jeg svarede derfor : Nej , arbejdslsheden er ikke steget , den er faldet . Det er klart , at 1 % er meget lidt , og det er ikke nok .
Men nr det er sagt , skulle EU i perioden 1995-2000 i store trk have skabt flere arbejdspladser , end det afskaffede i perioden 1990-1994 .
Jeg siger derfor , at kurven er vendt , men der skal selvflgelig stadig gres meget for at bekmpe arbejdslsheden .
For at n dette ml m vi kombinere en sund og stabil makrokonomisk politik , der strber mod stabilitet og vkst , med en dynamisk beskftigelsespolitik , der skal fres inden for rammerne af generelle og sammenhngende strukturforanstaltninger .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Forbindelserne EU-Centralasien
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
betnkning ( A4-0069 / 99 ) af Truscott for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen om EU ' s forbindelser med de nye uafhngige stater i Centralasien ( KOM ( 95 ) 0206 - C4-0256 / 96 ) og-henstilling ( A4-0071 / 99 ) af Andr-Lonard for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedrrende forslaget til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af partnerskabs- og samarbejdsaftaler mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og republikken Usbekistan p den anden side ( 7652 / 96 - KOM ( 96 ) 0254 - C4-0418 / 96-96 / 0151 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=41 NAME="Truscott">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke de rede medlemmer for deres samarbejde , forslag og ndringsforslag , som jeg har modtaget med tak .
Siden de fem centralasiatiske republikker - Kasakhstan , Kirgisistan , Tadsjikistan , Turkmenistan og Usbekistan - fik deres selvstndighed i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud , har Den Europiske Union vret i gang med at opbygge bilaterale relationer med hvert af disse lande .
<P>
Der er stor forskel p de fem lande hvad angr befolkning , areal , ressourcer og demokratisk udvikling .
I Kommissionens meddelelse om forholdet mellem EU og de nye uafhngige stater i Centralasien , som blev offentliggjort i oktober 1995 , hedder det , at Unionens primre mlstning var at bevare stabiliteten i regionen , hvilket bedst kunne sikres gennem udvikling af bredt funderede demokratiske institutioner , afhjlpning af rsagerne til konflikter samt konomiske reformer .
Da der er get temmelig lnge siden denne meddelelse blev udarbejdet , er tiden nu mske inde til , at Kommissionen br ajourfre den .
<P>
Rdet anmodede Parlamentet om en samstemmende udtalelse om partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Kasakhstan i juli 1995 .
For Kirgisistans vedkommende afgav Parlamentet denne udtalelse i november 1995 .
Men p grund af bekymring over den indenrigspolitiske situation i Kasakhstan udskd Parlamentet sin udtalelse til den 13. marts 1997 .
Med hensyn til Usbekistan besluttede Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og ordfreren fru Andr-Lonard , at situationen var sledes , at landet tydeligvis ikke opfyldte de overordnede principper , der fastlgges i artikel 2 i partnerskabs-og samarbejdsaftalen , det vil sige respekt for demokrati , folkerettens principper og menneskerettigheder .
<P>
30 mneder senere er menneskerettigheder og de demokratiske institutioner blevet undergravet yderligere i Centralasien .
Prsidentvalget for nylig i Kasakhstan anses i vide kredse for at vre prget af snyd og fusk .
I Usbekistan benyttede regeringen en rkke eksplosioner i Tasjkent den 16. februar som pskud for at sl ned p oppositionsgrupperne .
Man har isr vret bekymret for sikkerheden for og behandlingen af Mamadali Mukhmurdov og Munira Nasriddinova .
Siden de strste ikkevoldelige oppositionspartier , Erk ( frihed ) og Birlik ( enhed ) , er blevet oplst , har komiten for national sikkerhed ( KNB ) haft travlt med at arrestere og chikanere afvigere .
<P>
I Turkmenistan og Tadsjikistan er der p trods af fredsaftalen , der blev underskrevet i sidstnvnte land sidste r , kun sket f eller ingen forbedringer af menneskerettighedssituationen , og selv i Kirgisistan , hvor menneskerettighederne respekteres p mange omrder , er der stadig problemer med borgernes begrnsede muligheder for at udskifte regeringen , ytrings- og pressefrihed , en retfrdig rettergang for de anklagede , religionsfrihed og etnisk diskrimination .
<P>
Som noget positivt kan man glde sig over , at bde Kirgisistan og Turkmenistan har indfrt et moratorium for ddsstraf .
Jeg hber , at dette vil blive udvidet til alle lande i Centralasien .
Kommissionen har afgivet lfte om , at menneskerettighedssprgsmlene vil blive taget op regelmssigt som et alvorligt emne over for myndighederne i Centralasien , og at Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vil blive holdt fuldt ud underrettet om udviklingen p dette omrde .
Jeg har tillid til , at kommissr van den Broek vil holde dette lfte p sine snarlige besg i Kasakhstan , Usbekistan og Turkmenistan og melde tilbage til udvalget om sine indtryk .
Det er beklageligt , at kommissr van den Broek ikke kunne vre til stede her i dag , men jeg hber , at han vil holde udvalget og Parlamentet fuldt ud informeret .
<P>
Centralasien er et omrde af umdelig geostrategisk og konomisk betydning for Den Europiske Union .
Omrdets betydning har vret anerkendt siden silkevejens dage og under den kolde krig .
Naturressourcerne i Centralasien , navnlig gas og olie , er betydelige .
Iflge skn fra det amerikanske udenrigsministerium rummer Det Kaspiske Hav op mod 200 milliarder tnder olie , nok til at dkke hele verdens behov i otte r , og 7.000 milliarder kubikmeter naturgas , nok til at forsyne Europa i 16 r .
EU m naturligvis engagere sig i landene i Centralasien og tilskynde dem til at kaste deres gamle sovjetmentalitet af sig .
<P>
Tacis ' rolle , navnlig demokratiprogrammet , TRACECA , INOGATE og WARMAP m hilses velkommen .
Men grnseoverskridende programmer og demokratiprogrammer , som bists af ngo ' er , br have mere sttte .
Arven af miljdelggelse , navnlig omkring Aralsen og afprvningsomrdet for kernevben i Semipalatinsk , krver ogs en hensigtsmssig reaktion fra EU .
Regionen har lidt under bde krisen i Asien og rubelens krise .
Kommissionen , Rdet og de internationale finansinstitutioner m overveje foranstaltninger , der kan bidrage til at beskytte omrdets befolkning mod alvorlig konomisk modgang .
<P>
Mens EU br opfordre til udenlandske investeringer i Centralasien , ligger en del af lsningen hos regionen selv i form af indfrelse af garanterede juridiske rettigheder for investorer .
I jeblikket er EU regionens mest betydningsfulde marked uden for SNG .
Hvis Centralasien skal udvikle sin konomiske uafhngighed , er der behov for udenlandsk bistand til at udvikle alternative ruter for gas- og olierrledninger samt nye markeder .
<P>
Sammenfattende br EU gre sin del for at hjlpe med til at opbygge et demokratisk , fremgangsrigt og sikkert Centralasien i en region med skrbelig stabilitet .
Asien ligger mske langt vk , men omrdets fremtid vil pvirke os alle .
<SPEAKER ID=42 NAME="Andr-Lonard">
Da Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender udnvnte mig til at vre ordfrer i forbindelse med partnerskabsaftalen med Usbekistan , besluttede jeg mig for at skaffe oplysninger om situationen p selve stedet , og jeg tog s til Tasjkent for at mde de politisk ansvarlige samt reprsentanterne for det borgerlige samfund og menneskerettighederne .
<P>
Jeg mtte erkende , at dette land , der tilhrte det tidligere Sovjetunionen , og som opnede sin uafhngighed i 1991 , endnu ikke har frigjort sig helt fra det gamle kommuniststyres praksis . Man har ganske vist gjort flere store indsatser .
I december 1992 vedtog man en ny forfatning , og iflge denne er Usbekistan et pluralistisk demokrati .
Man har oprettet en forfatningsdomstol , parlamentet fungerer nogenlunde , og en ombudsmand er ansvarlig for , at menneskerettighederne overholdes .
Problemet er bare , at ombudsmanden er direkte afhngig af parlamentet , og at han derfor reelt er umyndiggjort .
<P>
I 1991 blev Islam Karimov valgt til prsident med mere end 80 % af stemmerne og med kun en modkandidat .
Parlamentsvalget i december 1994 gav prsidentens parti , det demokratiske folkeparti , et overvldende flertal , da man havde forbudt flere oppositionspartier .
I marts 1995 blev Karimov genvalgt for en periode p fem r .
<P>
Den konstatering , jeg kom frem til , var ikke videre betryggende .
Det viser sig nemlig , at ytringsfrihed ikke eksisterer , censur anvendes , pressen er ikke uafhngig , der findes kun fire aviser , og de er alle under regeringens kontrol .
Det er ikke tilladt at afholde mder , danne foreninger eller demonstrere . Oppositionspartier er forbudt .
Der foregr dagligt vilkrlige anholdelser og tilbageholdelser .
Man udver jvnligt tortur , og ddsstraffen anvendes stadig . Vi har selvflgelig krvet af de usbekiske myndigheder , at de ndrer ddsstraffene til fngselsstraffe .
<P>
Jeg har mttet konkludere , at demokrati kun kan lres meget langsomt - selv her - og at 70 rs kommunisme og totalitarisme ikke bare forsvinder fra den ene dag til den anden .
P grund af disse forhold bad jeg Udenrigsudvalget om at udskyde vores aftale og give Usbekistan en frist p to r til at gre fremskridt p menneskerettighedsomrdet .
Situationen har desvrre ikke ndret sig med tiden , og vi m i dag konstatere , at vi modtager nogle alarmerende rapporter fra menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International .
<P>
De seneste optjer den 16. februar viste os , hvor meget vold regeringsmagten er klar til at bruge .
Tre personer bliver stadig tilbageholdt , og de har vret udsat for alvorlige overgreb , selvom man stadig ikke har fremlagt bevis for deres skyldighed .
Blandt disse personer er en 60-rig medarbejder , fru Akedova , fra en menneskerettighedsorganisation .
<P>
Jeg vil alligevel give Usbekistan en chance , da dette land , denne verdensregion , har brug for vores hjlp , hvad enten det er p det demokratiske , konomiske eller miljmssige plan .
Usbekistan har meget store mineral- og gasressourcer , der bliver meget drligt udnyttet .
Landet er verdens fjerdestrste producent af bomuld . Men iflge lederne er der alligevel 15 % , der lever i ekstrem fattigdom , og lnniveauet nrmer sig det , vi ser i den tredje verdens lande .
Man har igangsat flere Tacis-projekter , der omhandler alt fra demokrati og transport til energi , telekommunikation , uddannelse , bekmpelse af narkotika og milj .
Der foregr nemlig en enorm handel med narkotika , der stammer fra Afghanistan , og 40 % af den narkotika , der findes i Europa , stammer fra denne region .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p de miljmssige aspekter , men jeg kan fortlle Dem , at jeg i mere end to timer flj hen over Aralsen eller det , der nu er tilbage af det , og det er en sand kologisk katastrofe , som EU ikke tillgger nok vigtighed .
Man har udgydt pesticider i havet i revis , og de har nu fuldstndig delagt alt og udtrret havet .
Ddeligheden blandt brn er 10 % hjere i denne region end andre steder i landet , og det samme glder ddeligheden blandt mdre .
Der er mange handicappede , masser af aborter og sygdomstilfldene , bl.a. cancer , er utallige .
<P>
Vi m hurtigst muligt gre noget i denne del af Usbekistan , da vi ellers pdrager os et meget tungt ansvar for denne befolkning , der er i fare .
Disse konstateringer endte derfor med at pvirke min beslutning , og kommissr van den Broeks lfte om kun at afbryde partnerskabsaftalen , hvis krnkelserne af menneskerettighederne fortstter - som det i vrigt er nvnt i artikel 2 i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne - bekrftede mig yderligere i min beslutning .
I slutningen af denne mned tager van den Broek i vrigt til Usbekistan , Kirgisistan og Turkmenistan , og jeg hber , at han kan vre vores talsmand og senere referere til Udenrigsudvalget .
<P>
Andre faktorer har ogs talt for at underskrive partnerskabsaftalen .
Det drejer sig om den meget foruroligende geografiske situation i Centralasien , som Truscott har talt om , og jeg vil derfor ikke komme mere ind p det .
Usbekistans strategiske beliggenhed med en grnse op til Afghanistan og frygten for talebanernes muslimske fundamentalisme overbeviste mig til sidst .
<P>
Kre kolleger , det er ganske vist vigtigt , at vi er vgne , men hovedsagen er , at vi p trskelen til det tredje rtusinde udfrer vores historiske pligt , nr det glder respekt for menneskerettighederne rundt omkring i verden .
Vi skal samtidig dele ud af vores viden og erfaringer for at skabe fremgang i de regioner , som alt for lnge har manglet de grundlggende friheder , og som er bagud svel demokratisk som konomisk .
Lad os derfor have tillid til Usbekistan og hbe p at vi ikke bliver svigtet .
Under alle omstndigheder regner Udenrigsudvalget med at udarbejde en rlig betnkning til Europa-Parlamentet om den demokratiske udvikling .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Bifaldet viser Dem , fru Andr-Lonard , at opmrksomheden var strre , end det lod til .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg beklager , at jeg er ndt til at tage dette emne op igen .
Det er noget , jeg har vret inde p tidligere .
Da medlemmerne kom ind i salen i morges , fandt der en eller anden demonstration sted udenfor med folk , der havde klistret nogle mrker p tjet , der opfordrede os til at stemme p en bestemt mde .
Jeg tror ikke , at nogle af disse her var medlemmer .
Jeg vil ikke kommentere den sag , de tager op , men jeg mener , at Parlamentets medlemmer skal have mulighed for at komme ind i mdesalen uden at blive mdt af en eller anden demonstration p drtrinnet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg deler fuldt ud Deres opfattelse , hr . Perry , og jeg tror ogs , at en del af Parlamentet er enig med mig .
Der er ingen af os her i Parlamentet , der nogen sinde har stemt under nogen som helst form for pres .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen i henhold til artikel 109 om ordensbestemmelse .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , fru formand , om De mener , at jeg i henhold til artikel 109 , stk . 1 , ikke har ret til at svinge med en plakat med teksten :  Slut med misbruget , vi vil have en vedtgt  , fordi De mener , det forstyrrer mdet , eller om De i stedet mener , at denne artikel ikke forhindrer , at jeg gr det , idet De er af den opfattelse , at en vedtgt for assistenterne er ndvendig for et socialt EU og vores alle sammens rettigheder .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg vil bestemt ikke dmme om grundlaget , hr . Duhamel .
Det er ikke formandens opgave .
Derimod er det min opgave at bedmme , om det , De gr , forstyrrer god ro og orden .
Det mener jeg ikke , det gr .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , til forskel fra hr . Perry ser jeg overhovedet ikke nogen problemer med folk , der demonstrerer for deres rettigheder .
Det eneste , jeg vil sige til medarbejderne , er , at det vil vre umagen vrd at trkke nogle medlemmer frem , som ikke betaler deres medarbejdere den ln , de er berettiget til .
Vi br trkke folk frem , nr de bringer Parlamentet i miskredit .
<P>
Jeg vil ogs gerne trkke en institution frem , der bringer Parlamentet i miskredit .
Denne institution er Parlamentet selv .
Jeg har forstet , at mennesker , der arbejder for os , ssom freelancetolkene , ikke er blevet betalt siden oktober .
Det er en skndsel !
Og jeg hber , at alle Parlamentets medlemmer anser det for en skndsel .
Hvis jeg var tillidsmand , som jeg var det p Rosyth-skibsvrftet , ville der ikke sidde en eneste tolk i nogen af kabinerne i dag , fr der er rettet op p den situation .
<P>
Jeg bad Prsidiet fremstte en klar og kategorisk erklring om , hvorfor de mennesker , der arbejder for os , ikke fr deres betaling .
Jeg vil gerne bede Prsidiet fremstte denne erklring inden mdeperioden i april .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Hr .
Falconer , jeg kan fortlle Dem , at Prsidiet arbejder med dette sprgsml , og at De vil f nrmere oplysninger .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , De har netop gjort opmrksom p , at De vil stte ndringsforslag 90 til opdelt afstemning .
Jeg har her foran mig som alle andre den endelige stemmeliste liggende , og den opdelte afstemning er ikke nvnt nogen steder .
Jeg vil derfor godt sprge Dem , hvornr en sdan anmodning er blevet indgivet , njagtigt p hvilken dato det er sket , og hvis det ikke er sket inden fristens udlb , hvorfor den s er indgivet nu .
Da vi nu taler om rsagen til afstemning ved navneoprb , vil jeg ikke s gerne have , at anmodningen om opdelt afstemning skal lgges oven i anmodningen om afstemning ved navneoprb . Man siger , at vi har forlangt for mange afstemninger ved navneoprb .
Jeg vil gerne have et prcist svar .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
De skal f et meget prcist svar , hr . Fabre-Aubrespy .
Anmodningen om opdelt afstemning er helt sikkert indgivet inden fristens udlb . Jeg forberedte selv afstemningen i aftes - jeg kunne ikke gre det her til morgen , da jeg fungerede som formand i strukturfondsudvalget - og da optrdte anmodningen allerede p de forberedte lister , som jeg fik udleveret fra den kompetente administration .
<P>
Derimod har jeg frst netop nu fet anmodningen om afstemning ved navneoprb .
Men jeg ser igennem fingre med det og gennemfrer ogs denne afstemning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg vil gerne bede ordfrerne om at revidere deres stemmeafgivelse , for at vi ikke skal ende i den inkonsekvente situation , at vi ikke har berettigelse i ndringsforslagene og heller ikke stemmeforklaringer .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Fru Palacio Vallelersundi , De kender udmrket godt Parlamentet , og De ved derfor ogs , at vi aldrig gr en afstemning om .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Jeg taler om den aktuelle afstemning i relation til en kommende afstemning , det vil sige afstemningen om ndringsforslag 98 .
Jeg gr Parlamentet opmrksom p , at vi m vre forsigtige ved afstemningen af ndringsforslag 98 med henblik p ikke at vre inkonsekvente .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg undrer mig over , at der kan forekomme kompromisndringsforslag p dette trin i debatten .
Betnkningen har vret behandlet p en lang rkke mder i udvalget . Den er endda blevet behandlet p politiske gruppemder fr en gennemgang i plenum .
Fristen for at fremstte ndringsforslag er udlbet . Jeg modstter mig derfor , at ndringsforslag 182 sttes til afstemning , da det er for sent .
<P>
For at vende tilbage til mit sprgsml fra for lidt siden , anmodningen om opdelt afstemning , skal jeg minde om , at fristen for at indlevere anmodning om opdelt afstemning og separat afstemning var tirsdag aften og aldeles ikke i gr aftes .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg tror faktisk , at fristen var tidligere end i gr aftes .
Jeg sagde blot , at jeg i det mindste konstaterede , at den var indleveret i gr aftes .
<P>
Jeg vil hre Parlamentet , om der kan tages hensyn til dette kompromisndringsforslag .
<P>
Parlamentet udtalte sig til fordel for at tage hensyn til kompromisndringsforslaget
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne p det varmeste rose de tre ordfrere , der har udfrt et aldeles fremragende stykke arbejde .
<P>
Kraftigt bifald
<P>
( Gutirrez Daz rejste sig og gik hen til hr . Corbett og fru Palacio , og de tre ordfrere roste hinanden varmt )
<SPEAKER ID=59 NAME="Lehne">
Fru formand , mine damer og herrer .
Vi har nu besluttet noget i Parlamentet , som efter min overbevisning som ordfrer ikke gr an , for vi har vedtaget , at sprgsml om ansttelsesforhold mellem de parlamentariske assistenter og medlemmerne skal reguleres med generelle administrative bestemmelser , som Europa-Parlamentet vedtager .
Denne vedtagelse er der ikke noget retsgrundlag for i de europiske traktater .
Det er ikke kun min mening , det er ogs Revisionsrettens mening , og det fremgr af Domstolens afgrelser , som jeg citerede i gr under debatten .
Hertil kommer , at vi ogs denne gang har modsigelser i beslutningstagningen , som vi har medtaget i denne afstemning fra den betnkning , som Retsudvalget har vedtaget .
<P>
Jeg mener derfor , at hvis vi vil opn noget fornuftigt i dette sprgsml , som ogs kan blive besluttet i Rdet , noget , som i sidste ende frer til , at de uklare retsforhold mellem os og vores assistenter langt om lnge bliver effektivt afklaret , br Retsudvalget behandle denne betnkning endnu en gang .
Derfor anmoder jeg i henhold til artikel 129 p min gruppes vegne om , at betnkningen sendes til fornyet behandling i Retsudvalget , og jeg gr samtidig opmrksom p , at min gruppe desvrre m stemme imod betnkningen , hvis dette forslag ikke vedtages .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne tale imod .
Der er mske modsigelser i det , vi har vedtaget .
Det ser vi ofte .
Men det udelukker ikke muligheden af , at vi kan gre betydelige fremskridt i denne sag .
<P>
Dette er en reform , der er bde ndvendig og forsinket .
Mange af vores medarbejdere er potentielt srbare over for udnyttelse .
Mange af vores medarbejdere mangler mske en egentlig social sikring og andre former for dkning .
Parlamentet har anmodet om , at vedtgten for dets egne medlemmer bliver behandlet som en hastesag . Dets eget personale skal ikke behandles med mindre respekt med hensyn til sagens uopsttelige karakter .
<P>
Parlamentet har bedt en anden europisk institution rydde op i sit eget hus .
Det m ikke krve mindre af sig selv .
Lad os g over til afstemningen og stemme for en vedtgt .
<P>
Bifald fra midten og fra venstre
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , er der flere talere , der vil sttte en henvisning til fornyet udvalgsbehandling ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , jeg er lige s vel klar over vanskelighederne med hensyn til retsgrundlaget , som hr . Lehne er .
Men de begrundelser , som hr .
Cox netop har givet for , at denne betnkning og det emne , som det drejer sig om her , er uopsttelige , gr det ndvendigt , at vi stemmer nu . S m man tale videre om vanskelighederne i den interinstitutionelle dialog .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , jeg beder Dem udtrykkeligt om at irettestte kollega Ullmann for , at han beder om ordet og s i modstrid med Deres opfordring til , at den nste taler skulle udtale sig til fordel for forslaget , siger noget helt andet .
Enten holder vi os til reglerne her i Parlamentet , eller ogs gr vi ikke !
<P>
Fornyet udvalgsbehandling forkastedes
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg har ventet tlmodigt p afslutningen p den afstemning , fr jeg afbrd Parlamentets arbejde .
Men der er foreget et interview i tilhrerlogen med kameraer og folk , der er blevet interviewet .
Jeg mener , at det strider mod Parlamentets forretningsorden .
Jeg mener ikke , at vi skal tillade , at Parlamentet bliver devalueret , fordi forretningsordenen ikke anvendes .
Derfor beder jeg Dem og Prsidiet undersge grundigt , hvad betjentene i tilhrerlogen formodes at gre .
Hvis der findes regler , skal de anvendes korrekt , og hvis folk har srlig tilladelse til at gennemfre interviews der , skal Parlamentet i det mindste informeres om det .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Jeg lover Dem , hr . Provan , at Prsidiet vil undersge dette sprgsml .
<SPEAKER ID=66 NAME="Lindqvist (ELDR), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Bonde og Sandbk (I-EDN)">
En stor del af forslagene i betnkningen er deciderede forbedringer eller ndvendige tilpasninger til den nye situation med Amsterdam-traktaten .
Der findes dog flere politiske afsnit , hvor man forsger at g meget lngere ved at give Europa-Parlamentet flere befjelser end det , der findes grundlag for i Amsterdam-traktaten , hvilket er uacceptabelt .
<P>
Det er et faktum , at Parlamentet med Amsterdam-traktaten fr ret til at godkende nomineringerne til Kommissionen .
I betnkningen foreslr man imidlertid  valg af Kommissionen  , hvilket er langt mere vidtgende .
I dag er det medlemsstaternes befolkninger , som indirekte nominerer kommissrerne gennem deres regeringer .
De befjelser vil man nu flytte endnu lngere vk fra det nationale niveau til Parlamentet og dermed det overstatslige europiske niveau .
<P>
ndringsforslag 69 om den internationale reprsentation er endnu et eksempel p , at man forsger at g lngere end traktaten .
<P>
Nogle af forslagene i betnkningen er uacceptable af andre rsager .
I ndringsforslag 90 foreslr man , at en gruppe ikke skal kunne fremstte ndringsforslag , der gr i forskellige retninger .
Denne form for censur er ikke nskelig .
De forskellige grupper skal kunne rumme mange forskellige opfattelser .
Desuden er den effektivitetsgevinst , som kan opns med denne ndring , helt ubetydelig .
<P>
ndringsforslag 15 om , at man ikke lngere kan danne en gruppe med medlemmer fra kun et enkelt land , kan vi heller ikke acceptere .
Det begrundes med , at store lande ikke skal have nogen fordele , men det er uholdbart .
Store lande har altid en fordel , f.eks. nr det drejer sig om at indsamle 29 underskrifter .
Motivet til denne ndring er , at man nsker at nedtone de nationale politiske forskelle her i forsamlingen og derigennem give den en mere europisk karakter .
<P>
Betnkning af Haug ( A4-0105 / 99 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , kre kolleger , jeg har som samtlige medlemmer af min gruppe stemt imod fru Haugs betnkning om Den Europiske Unions egne indtgter .
Det er beklageligt , at Parlamentet i dette vigtige sprgsml om den fremtidige finansiering af Fllesskabets budget - som det s ofte er tilfldet - lader ideologiske og politiske kriterier veje tungere end den ndvendige retfrdighed og gennemsigtighed , der br karakterisere finansieringen af Den Europiske Union .
<P>
Reelt bestr den lsning , som Kommissionen og Revisionsretten gr varmt ind for i deres rapport om forvaltningen af systemet for egne indtgter , i at fortstte den udvikling , som vi har kendt gennem adskillige r , og at udvide BNP-indtgten , som er den eneste , der i hj grad afslrer medlemsstaternes rigdomme .
<P>
Fuldstndig i modstning hertil nskede Parlamentet en konomisk selvstndighed udelukkende af rsager der hang sammen med nsket om at forge Europa-Parlamentets befjelser .
Dette forekommer os ikke at vre foreneligt med den ndvendige rationalisering af Fllesskabets budget , hvis samlede belb kan - hvilket Kommissionen selv har bekrftet - og br forblive fuldstndigt undret .
<P>
Jeg glder mig naturligvis over , at de forskellige afsnit om medfinansiering er blevet forkastet .
Det var den eneste kategori af udgifter , hvortil der var ndringsforslag .
Denne holdning gr , som vi allerede har sagt , imod traktaten , idet udgifterne til landbruget er obligatoriske udgifter .
Hertil kommer , at der overhovedet ikke var nogen bestemmelser om en ndvendig reduktion af andre budgetudgifter , fordi disse ikke er obligatoriske .
S selvom vi alts glder os over , at Budgetudvalgets forslag er blevet forkastet p dette punkt , kan vi kun beklage rapportens generelle tone . Det er grunden til , vi ikke har kunnet godkende den .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg vil gerne kort forklare , hvorfor jeg efter at have udsendt en mindretalsudtalelse til Haug-betnkningen har stemt for samme betnkning .
Jeg nskede simpelthen at sige , at kernen i min argumentation var , at jeg bestred , at der var overensstemmelse med traktaten om medfinansiering af landbrugsudgifterne , sdan som det fremstilles i Haug-betnkningen .
<P>
Da dette element er blevet fjernet ved vores afstemninger , er det blevet muligt for mig at stemme for betnkningen . Jeg vil gerne til slut udtrykke glde over , at min mindretalsudtalelse i udvalget er blevet til en flertalsholdning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , vi afviser bde samfinansieringsprincippet og at indfre degressivitet af tilskuddene .
Vi er modstandere af , at revideringen af det europiske budget skal ske p landmndenes bekostning .
Desuden vender vi os kraftigt imod at lukke op for nye ressourcer til egne indtgter , fordi vi ikke vil overbelaste borgerne med nye ekstra byrder .
Det er desuden forkert at bengte , at der er en sammenhng mellem samhrighedsfonde og eurozonen .
Hvis man er moden til euroen , behver man ikke disse penge .
Solidaritet kan og m ikke vre ensidig .
<P>
Generelt m det vre en mlstning for finansieringen af EU-budgettet at skabe strre gennemsigtighed og retfrdighed i fordelingen af byrderne .
Efter at samfinansieringsprincippet er blevet afvist af Parlamentet - hvilket vi ogs er tilfredse med - og dele af betnkningen , som vi er enige i , er blevet vedtaget , mens andre er blevet forkastet , har vi undladt at stemme ved den afsluttende afstemning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningens forslag om samfinansiering af den flles landbrugspolitik med de nationale budgetter .
Vi har den holdning , at sttten til landbruget i EU i stedet skal nedtrappes .
<SPEAKER ID=71 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
En ndring af EU ' s budget er nskvrdig og ndvendig for fremtiden .
EU ' s budget er alt for omfattende , hvilket helt klart medfrer store problemer .
Dette glder ikke mindst alle rapporterne om bedragerier og uregelmssigheder , som koster EU ' s skatteydere ca . SEK 40 milliarder kroner om ret , det vil sige et belb svarende til det dobbelte af den svenske medlemsafgift til EU .
Det skal der ndres p .
Meget af det skyldes , at ingen fler samhrighed med EU , og at flertallet bare ser EU og dets budget som en mde at f sttte p .
<P>
Forslaget om , at EU ' s strste udgiftspost , landbrugspolitikken , skal medfinansieres via de nationale budgetter , betragter vi som et vigtigt skridt i retning af at mindske EU ' s samlede budget .
Vi tror bestemt , at dette vil fre til , at medlemsstaterne engagerer sig mere i EU ' s landbrugspolitik , og at de vil vise strre omhu med hensyn til , hvordan sttten til landbrugspolitikken hndteres .
<P>
Vi modstter os alle krav i betnkningen om , at EU skal til at fre skattepolitik og lede harmoniseringen af den konomiske politik , frem for alt p grundlag af argumenter om , at EU skal blive en  stadig mere betydningsfuld global politisk og konomisk aktr  .
Medlemsstaterne , Europa og verden har ikke brug for og vil ikke have gavn af en supermagt , hverken konomisk , politisk eller militrt .
<P>
Punkt 9 og 11 afviser vi p det kraftigste , idet man nsker , at EU skal have et klart ansvar for skattelovgivningen og desuden befjelser til at inddrive og anvende skatterne .
Skattepolitikken og den konomiske politik skal fastlgges p nationalt plan , selvom det til en vis grad forudstter et internationalt samarbejde om visse klart specificerede skatter / afgifter .
Men det er alts ikke det samme som en EU-bestemt skattepolitik , hvor EU tager sig af skatteindtgterne .
<SPEAKER ID=72 NAME="Hyland">
Det er relevant , at vi drfter denne beretning , mens Den Europiske Unions ledere er i gang med hrde og vanskelige forhandlinger om den fremtidige finansiering af selve Den Europiske Union .
Mens vi her i dag drfter sprgsmlet om den rabat , som Den Europiske Union giver den britiske regering hvert r , br denne sag nu ses i en overordnet sammenhng .
<P>
Det er klart , at nogle af EU ' s medlemsstater , isr Nederlandene , strig og Tyskland , mener , at de betaler for meget til Unionens rlige budget .
Man pstr , at den britiske regering opnede en for favorabel aftale i Fontainebleau i 1984 med hensyn til den rabat , som Den Europiske Union giver landet hvert r .
<P>
Dette sprgsml skal nu forhandles mellem Den Europiske Unions ledere , Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen .
Der skal skabes en ramme for den fremtidige finansiering af Den Europiske Union for perioden 2000-2006 .
En bestemt finansiel ligning er srligt tydelig .
Den Europiske Unions rsbudget vil fortsat blive forget gennem en afgift p de enkelte medlemsstater til den maksimale sats p 1 , 27 % af BNP .
Det er allerede besluttet , at den fremtidige finansiering af udvidelsen af Den Europiske Union skal hentes inden for parametrene for denne budgettildeling p 1 , 27 % .
<P>
Det er klart , at der m findes et kompromis mellem de lande , der pstr , at de bidrager for meget til EU , og de lande , der har fet en lempelig behandling via Den Europiske Unions rsbudget i de senere r .
Den britiske regering falder helt klart inden for sidstnvnte kategori , og i lbet af forhandlingerne forud for Berlin-topmdet den 25. marts er det klart , at der er behov for en ndring af reglerne for det belb , som den britiske regering hvert r modtager i form af rabatter fra EU .
<P>
Med hensyn til den fremtidige finansiering af Den Europiske Union er der en ting , som ikke kan komme p tale : nemlig en mulig renationalisering af selve den flles landbrugspolitik .
En sdan beslutning vil f alvorlige flger for Irland p grund af vores enestende afhngighed af landbruget og familiebrugenes betydning som et vsentligt trk ved den konomiske og sociale struktur i landomrderne .
<SPEAKER ID=73 NAME="Martinez">
For tredje gang efter Luxembourg-traktaten i 1970 og topmdet i Fontainebleau i 1984 er problemet om finansiering af EU-samarbejdet p dagsordenen .
Konstateringen er medlemsstaterne enige om , men der er den strste uenighed , nr man skal finde lsninger p det forelagte problem .
Konstateringen holder fast i illusionen , det komplicerede og det uretfrdige i den aktuelle finansiering af EU . Vi ved , den hviler p fire fdder , med fire indtgter .
<P>
Det uretfrdige ligger i fordelingen af byrderne .
Bde Tyskland og Frankrig betaler mere , end de fr igen . Man taler derfor om nettobidragydere .
I modstning hertil vinder Spanien , Irland , Grkenland , og Portugal takket vre Samhrighedsfonden .
<P>
Men i virkeligheden er den konomiske opgrelse mere kompliceret end dette .
F.eks. betaler Belgien og Nederlandene tilsyneladende meget , fordi der er toldafgifter p import via Antwerpen og Rotterdam .
Det ser sledes ud til , at de to lande betaler meget , men de afholder reelt ikke disse toldafgifter .
<P>
Endvidere skal den konomiske status for medlemsstaterne ses i forhold til de kriterier , man har valgt for at udfre beregningerne .
Sammenligner man reelt overfrselen fra hver enkelt borger med den indtgt , denne rder over , som individuelt BNP , falder regnestykket modsat ud .
Indbyggerne i Nederlandene , som bidrager til Samhrighedsfonden , yder individuelt et strre bidrag end indbyggerne i Nordeuropa .
Det er allerede t eksempel p det komplekse system .
En undersgelse af , hvordan moms- eller BNP-indtgten beregnes , og isr den tekniske bestemmelse om udjvningen af det britiske bidrag vil afslre en endnu mere utrolig kompleksitet .
<P>
Denne tekniske fordunkling skjuler virkelig nogle illusioner , isr den vigtige illusion om , at Den Europiske Union finansieres via egne midler , skatteoverskud og via momsen , selvom finansieringen stadig sker i form af statslige bidrag .
Det er ogs en illusion at f os til at tro , sdan som Kommissionen gr det , at bningen mod st og udvidelsen af EU ' s kompetencer kan lade sig gre med en undret budgetramme p 1 , 27 % af BNP .
<P>
EU af i morgen vil krve stadig flere midler , og den vil sledes ende med at stille sig sprgsmlet om beskatningen .
Det er der , der er uenighed om lsningerne .
Nr den falske gode id om medfinansiering frst en gang har skilt sig ud - og det vil reelt vre endnu en indtgt , der er skabt i smug uden de nationale parlamenters ratifikation - vil den grundlggende uenighed om principper og teknikker stadig best .
Skal man , hvad angr principperne , bekrfte den britiske id om en retfrdig tilbagebetaling ?
Skal man ud fra simpel sund fornuft begrnse den plagte byrde for at undg , at visse lande , isr Frankrig , udplyndres ?
<P>
Skal vi virkeligt n frem til en  enhedsskat  med overfrsel af en stadigt strre del af BNP , nr man ved , at en sdan skat vil vre uretfrdig ?
Uanset hvilken indtgt , der vedtages , skal denne da vre progressiv , som Spanien nsker det , eller proportional ?
Skal man for at beslutte sig bevare regelen om enstemmighed , der kun befordrer sikkerheden , eller skal man holde sig til flertalsafstemninger , hvor man alligevel fr eller siden ender ?
Til denne uenighed om principperne svarer uenigheden om teknikkerne .
<P>
Kan vi finansiere EU ved at betale CO2 -afgifter ?
Det er kun De Grnne , der tror p det .
Vil en EU-skat blive lagt p indkomsten ?
Det kan man frygte , medmindre man vil beholde det nuvrende system : en finansiering via bidrag fra medlemsstaterne , for vi ved jo godt , at det altid er de gamle skatter , der er de bedste , og som i sidste ende vil blive respekteret .
<SPEAKER ID=74 NAME="des Places">
Vi har som samtlige franske medlemmer af vores gruppe stemt imod betnkningen i den udformning , den blev vedtaget af plenarforsamlingen .
Jeg beklager endnu en gang , at et stort antal kolleger ikke forfulgte deres logik til bunds .
<P>
Hvis det er rigtigt , at vi med et spinkelt flertal kunne have forkastet stk . 13 , der indeholdt et forslag om en medfinansiering af den flles landbrugspolitik , er det vores opfattelse , at andre elementer i beslutningen heller ikke skulle have vret acceptable eller accepterede .
<P>
I forskellige afsnit i beslutningen nvnes det , at Parlamentet nskede at f kontrol over EU ' s samlede budget .
Som flge heraf antager jeg , at de , der har stemt for denne beslutning , er tilhngere af , at princippet om obligatoriske udgifter forsvinder .
Siden Rom-traktaten har samtlige udgifter dkket inden for EUGFL ' s garantisektion vret obligatoriske .
Det vil sige , at Parlamentet kun kan fremstte en udtalelse om denne type udgifter , og at Rdet er den eneste institution , der kan tage beslutninger om disse udgifter .
<P>
Lige siden valgperiodens start har jeg hrt , at det er unormalt , at 48 % af EU ' s budget har at gre med en socialfaglig kategori , der reprsenterer mindre end 5 % af Unionens befolkning .
Jeg ved sledes af erfaring , at den dag , Europa-Parlamentet fr fingrene i landbrugsbudgettet , vil det uden ophr reducere det og overfre belbene til andre udgifter og til andre politiske omrder . Det vil dermed glemme , at den flles landbrugspolitik er den eneste integrerede politik p EU-plan .
Hvad angr Den Europiske Unions BNP , skal jeg minde om , at landbrugsbudgettet kun udgr 0 , 5 % af medlemsstaternes BNP .
<P>
Et andet element har medvirket kraftigt til , at jeg har afvist at vedtage denne betnkning .
I forskellige afsnit i teksten , som er blevet godkendt ved plenarafstemningen , tales der om at forge EU-institutionernes budget ved at skabe andre indtgter end dem , som vi kender , uden i vrigt at ge det samlede skattetryk for medlemsstaternes borgere .
Det frste sprgsml , jeg stiller mig , er , hvordan det er muligt at forge Fllesskabets indtgter uden at ge skattetrykket . Det eneste svar , jeg har kunnet finde , er , at man ganske simpelt overfrer belb fra medlemsstaternes budget til EU ' s budget .
<P>
Vi kender i dag de enorme problemer med at skabe balance i vores budget i forhold til kravene i konvergenskriterierne , der skyldes euroens indfrelse . Derfor finder jeg dette forslag komplet urealistisk .
Den Europiske Union har som sin vigtigste mlstning at prioritere sine flles politikker .
Hvis Unionen har budgetproblemer , kan den hverken lse dem via medfinansiering eller ved at reducere kompensationerne til landbruget , men i stedet ved at afstte den ndvendige del af budgettet til disse politikker .
Det er ikke s lnge siden , det var fr 1992 , at den flles landbrugspolitik udgjorde 70 % af Fllesskabets budget og i begyndelsen udgjorde den endda nsten hele EF ' s budget .
<P>
EU ' s landbrugere har bidraget konomisk til at indfre euroen gennem fjernelsen af den satsforskel , der eksisterede mellem ecuen og den grnne ecu .
I dag beder vi dem ganske simpelt om at finansiere EU ' s udvidelse med de central- og steuropiske lande , selvom vi godt ved , deres fremtid er mere end truet , fordi EU kun tnker p at indg frihandelsaftaler og at oplse resten af fllesskabsprferencen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Porto">
Fru Haugs betnkning har meget positive bidrag med fordmmelsen af princippet om  en rimelig modydelse  og  britisk rabat  og med forslaget om , at momsindtgten helt erstattes af BNI-indtgten .
P denne mde tages der et afgrende skridt til at undg den nuvrende degressive effekt , der i vrigt er formindsket i 1997 , som det fremgr af en interessant oversigt i hr . Valdeviesos betnkning , som flge af den relativt strre vgt , som BNI-indtgten har fet blandt de nuvrende indtgter .
<P>
Det drejer sig om en bestrbelse , som det er vrd at erindre sig i forhold til den  nye  indtgt , der foresls , en CO2 -afgift .
To andre forslag til indtgter for Unionen , Den Europiske Centralbanks provenu ved udstedelse af mnter ( seigneurage ) og en beskatning af kortsigtede spekulative kapitalinvesteringer ( Tobin-afgift ) , er utvivlsomt interessante , men krver dog njere overvejelser og kan ogs kun give mindre bidrag .
<P>
Da det giver et vsentlig strre provenu og udgr en indtgt , der er ligeligt fordelt , og som borgerne kan identificere ( hvorved graden af nskelig accountability ges ) , forstr vi ikke , hvorfor man ikke prioriterer beskatning af de personlige indkomster .
<P>
Endelig hvad angr den flles landbrugspolitik , er en reform af den vigtigere end dens renationalisering med lavere forbrugerpriser og omstruktureringsforanstaltninger samt indkomststtte til mindre begunstigede landmnd .
<SPEAKER ID=76 NAME="Theorin">
Det er brug for at ndre og reformere EU ' s system for egne indtgter .
Jeg er imidlertid imod det forslag , der findes i betnkningens punkt 8 , fordi det frer til get overstatslighed .
Jeg mener , at det i princippet kun er Rdet , som fortsat skal kunne trffe beslutning om egne indtgter .
<P>
Med hensyn til samfinansiering af landbrugsudgifterne mener jeg ikke , at det er nogen hensigtsmssig lsning .
Den landbrugspolitik , som tilpasses i dag , skal reformeres grundlggende , og vi br nedbringe udgifterne med det samme .
Da vi br finde et generelt system , afviser jeg princippet om samfinansiering .
<SPEAKER ID=77 NAME="van Dam">
Der er store mangler i det nuvrende system om egne indtgter .
Sledes er opkrvningen af de traditionelle egne indtgter forbundet med meget administrativt besvr , uregelmssigheder og svindel .
En grundig analyse af forholdet mellem udgifter og indtgter for denne indtgtskilde , som ordfreren foreslr , er derfor bestemt ndvendig .
Et andet vigtigt punkt er den uligevgtige fordeling af indtgter og udgifter i EU-budgettet over medlemsstaterne .
Jeg er enig i mange af de forslag , som ordfreren indgiver i den forbindelse . Jeg tnker her p indfrelsen af samfinansiering af landbrugsudgifterne .
Jeg er ogs enig i kritikken af korrektionsmekanismen for Det Forenede Kongerige .
Nu , hvor fem medlemsstater har nsten den samme nettobetalerstilling som Det Forenede Kongerige , er opretholdelsen af denne korrektionsmekanisme , som kun glder for n medlemsstat , ikke lngere legitim .
Det gr imidlertid for vidt pr. definition at forkaste en korrektionsmekanisme p EU-budgettets modtagerside .
Jeg mener , at en korrektionsmekanisme for alle medlemsstater er et brugbart instrument til at gre noget ved den uretfrdige fordeling af de finansielle byrder i medlemsstaterne .
<P>
Til trods for min respekt for ovennvnte forslag kan jeg ikke g ind for betnkningen af hr .
Haug .
Den vigtigste grund hertil er forslaget om en grundlggende revision af systemet om egne indtgter . Det foresls at erstatte de nationale bidrag til EU-budgettet p langt sigt med europiske skatter .
Man vil p den mde skabe en Union , som er helt uafhngig af de nationale myndigheder . Det passer til den overnationale Europamodel , som mange i Parlamentet stadigvk er tilhngere af , men som str i kontrast til det Europa , som vi gr ind for .
EU skal fortsat vre en samarbejdsorganisation mellem nationale medlemsstater , hvilket betyder , at de nationale myndigheder ogs skal have indflydelse p finansieringen .
<P>
Et integralt system for nationale bidrag baseret p hver enkel medlemsstats rigdom ( BNP ) , som hr . Fabre-Aubrespy slr til lyd for i sin mindretalsholdning , giver den bedste garanti for et ligevgtigt og gennemskueligt finansieringssystem .
Forholdet mellem indtgter og udgifter er ogs godt for sdan et system .
<SPEAKER ID=78 NAME="Wibe">
Jeg stemte imod denne betnkning , fordi den indeholder tydelige krav om , at Unionen skal skaffe sig  egne indtgter  .
Konkret betyder dette et frste skridt imod en beskatningsret for Unionen , hvilket igen er et stort skridt i retning af et fderalt Europa .
<P>
Fru Haugs forslag betyder et afgrende skridt vk fra princippet om de enkelte folks ret til p demokratisk vis  sig selv at beskatte  .
Det er grund nok til at stemme imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Monfils ( A4-0106 / 99 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Novo GUE/NGL)">
En fllesskabsaktion vedrrende  Den Europiske Kulturhovedstad  br ikke kun omfatte indstillingen af ansgerne , men ogs tilvejebringelsen af midler , der bedre kan gre det muligt for byer af mindre konomisk tyngde , men af ubetvivlelig kulturel , national og europisk vrdi , at blive europiske kulturhovedstder .
<P>
Vi glder os over , at det er blevet vedtaget , at ansgerne skal  sikre , at brede befolkningslag mobiliseres og deltager i projektet  , ligesom anbefalingen af , at de udpegede byer kan ( skal ) involvere den omkringliggende region i deres program .
Det er retningslinjer , som vi altid er get ind for , selvom de ikke altid er blevet forstet og accepteret .
Derfor mener vi - og s ogs gerne - at Porto , europisk kulturhovedstad i r 2001 , skal g i spidsen straks og fre disse retningslinjer ud i livet , ogs fr de er blevet vedtaget .
<P>
Det er fuldstndig rimeligt , at flere byer i samme land kan fremsende en flles ansgning .
Noget sdant vil gre det muligt for byer som Tomar og Santarm , sfremt de nsker det , at formulere ansgninger , der , selvom de er velbegrundede i sig selv , p denne mde vil kunne hvde sig med endnu strre selvflgelighed .
<P>
Betnkning af Lehne ( A4-0098 / 99 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , betnkningen af Lehne har et meget prisvrdigt forml , nemlig at skabe mere gennemsigtighed og retfrdighed i behandlingen af europaparlamentsmedlemmers medarbejdere og assistenter .
<P>
Desvrre udnytter han denne gode id til at tale for en harmonisering eller en begyndende harmonisering af vedtgten p EU-plan , hvor isr Europa-Parlamentet ville blive arbejdsgiver , selvom europaparlamentsmedlemmet selv naturligvis vil bevare sin frihed til at anstte og afskedige .
<P>
Denne udvikling sttter sig iflge ordfreren p en vidtgende fortolkning af den nye artikel 190 , stk . 5 , KBS i Amsterdam-traktaten , der taler om oprettelsen af en samlet EU-vedtgt for alle medlemmer af Parlamentet .
Gruppen for Nationernes Europa er imod denne ensretning af vedtgten for Europa-Parlamentets medlemmer , idet vi mener , den fortsat br styres af det enkelte lands bestemmelser .
<P>
Min gruppe modstter sig derfor ogs , og det endda endnu mere , den vidtgende fortolkning af artikel 190 , stk . 5 , med hvilken man vil udstrkke denne ensretning til ogs at glde parlamentsmedlemmernes medarbejdere .
Vi mener , at europaparlamentsmedlemmet reprsenterer sit land , det br aflnnes og modtage godtgrelser fra dette land , og det er vigtigt , at medlemmets medarbejdere flger den samme ordning .
I modsat fald vil vi snart opleve assistenter , der er komplet integrerede i systemet og i den fremherskende EU-tnkemode , spontant foresl deres europaparlamentsmedlem at indtage holdninger , der gr mod en stadig strre integration , fordi de funktionelt har mistet evnen til at forestille sig noget andet .
<P>
Jeg vil vre meget p vagt over for den indflydelse , den ene eller den anden vedtgt kunne have p den enkelte persons adfrd .
Det er , fordi jeg mener , den ndvendige retfrdighed i forvaltningen af medarbejderne br fastlgges p nationalt niveau .
Europaparlamentsmedlemmernes assistenter br styres p nationalt plan iflge de samme love og ordninger og af de samme myndigheder som de nationale parlamentsmedlemmers assistenter .
<SPEAKER ID=81 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
I dag kan medlemmerne anstte deres medarbejdere i henhold til enten de belgiske eller hjemlandets arbejdsretlige regler og det p normale socialsikringspligtige ansttelsesvilkr .
Det nuvrende system medfrer let store forskelle , nr det glder arbejdsforholdene blandt medarbejdere fra forskellige politiske partier og medlemsstater .
Flertallet af medarbejdere , heriblandt de svenske socialdemokraters medarbejdere , er ansat i overensstemmelse med hjemlandets regler , mens andre medarbejdere savner ret til bde ansttelseskontrakt og faglig reprsentation .
<P>
Den mangel p forsvarlig personalepolitik og hvdelse af arbejdsretlige regler , som assistentforeningen rapporterer om , er foruroligende .
Et sdant misbrug m ikke forekomme .
Vi mener heller ikke , at medarbejderne br beskattes i henhold til fllesskabsretten .
Forudstningerne for , at der findes en kollektiv lsning , er endnu ikke til stede .
Selvom Lehne-betnkningen har til forml at regulere de arbejdsretlige vilkr for medlemmernes medarbejdere , er det ikke tilstrkkeligt gennemarbejdet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for at indfre ordnede forhold for de parlamentariske assistenter .
Som situationen er i dag , har 23 % af assistenterne ikke nogen kontrakt .
Der er desvrre eksempler p , at assistenter er ansat uden ln eller social sikring .
Vi har derfor stemt for , at der bliver indfrt bindende regler for blandt andet ansttelse og afskedigelse , ln , social sikring og pensioner .
Vi har stemt for , at bindende bestemmelser bliver indfrt inden udgangen af denne valgperiode .
Forhbentlig vil Rdet ogs ptage sig sit ansvar , s vi hurtigst muligt kan f ordnede forhold for alle assistenterne .
<SPEAKER ID=83 NAME="Blokland og van Dam">
Kommissionens forslag om at bringe de parlamentariske assistenter ind under EU-statutten gr alt for vidt .
Medlemmerne er selv ansvarlige for at bruge sekretariatsgodtgrelsen p en god mde . Desvrre viser det sig , at mange kolleger ikke giver deres medarbejdere tilstrkkelig retssikkerhed , og lnningerne er meget forskellige .
<P>
Ordfreren vil anbringe medarbejdere , der arbejder i Bruxelles , i en EU-ordning .
Den indtgt , som han foreslr , er ikke s hj som i kommissionsforslaget , men er stadigvk for hj efter nationale mlestokke .
<P>
Retsudvalget har skabt en uklar blanding , hvori medarbejderne p en alt andet end entydig mde delvist kommer ind under statutten . For de vrige medarbejdere opstr der ogs ny usikkerhed .
<P>
ndringsforslagene fra PSE-gruppen nuancerer forslaget , men fratager ligeledes medlemmerne dispositionsret over personalebudgettet .
<P>
Efter vores mening skal man begrnse sig til at bekmpe misbrug .
Det er muligt , hvis man opstiller en adfrdskodeks med minimumsarbejdsbetingelser , faststtelse af praktikperioden og lign . Nr sekretariatsgodtgrelsen accepteres , skal medlemmerne ogs binde sig til denne adfrdskodeks .
<P>
Vi kunne derfor ikke sttte de foreliggende forslag .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi sttter fuldt ud assistenternes bestrbelser p at opn ordentlige ansttelses- , aflnnings- og arbejdsvilkr .
Det kan ikke vre meningen , at assistenter for eksempel kan fyres med en dags varsel , eller hvis de bliver indkaldt til militrtjeneste .
De har ogs krav p almindelige opsigelsesfrister .
Vi er imod undigt bureaukrati og mener helt entydigt , at nationale socialsikringsordninger m og skal respekteres .
Selv om det fremlagte forslag ikke er perfekt , har vi alligevel valgt at stemme for betnkningen for at komme det sorte arbejdsmarked til livs .
<SPEAKER ID=85 NAME="Buffetaut">
Europa-Parlamentet har netop med en del ndringer vedtaget Kommissionens forslag til Rdets forordning om assistenternes situation .
Forkastelse af ndringsforslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og fra ordfreren har gjort det muligt at opn en mere enkel tekst .
<P>
For at lse den utlelige situation , som nogle assistenter mske befinder sig i p grund af visse europaparlamentsmedlemmers manglende moralske fasthed , foreslog Lehne os at omdanne Kommissionens tekst til en virkelig vedtgt ved at tilfje samtlige bestemmelser angende vilkr for indplacering , arbejde , aflnning osv .
Rent bortset fra , at der var tale om en tung procedure , der kunne risikere at besvre Rdet , var der efter vores mening to ulemper ved ordfrerens forslag .
<P>
Ved at indfre en overdrevent detaljeret vedtgt fordrejer man p den ene side beskaffenheden af en kontrakt , der forbinder et parlamentsmedlem med sin eller sine medarbejdere ved at fastlgge retningslinjer for arbejdet , men ogs i rammerne for deres daglige forhold til hinanden .
Ved p den anden side at ndre Kommissionens egen tekst afskrer man Parlamentet fra i givet fald at foretage ndringer i denne  vedtgt  uden frst at skulle have et forslag fra Kommissionen , der dernst skal godkendes af Rdet .
<P>
Vi er politikere , og de fleste af vores assistenter str p grund af os til tjeneste ud fra deres egen overbevisning .
Blot fordi nogle af os mske har glemt , at ethvert arbejde krver en passende aflnning , er det beklageligt , at man her i dag foreslr os at gre vores medarbejdere til funktionrer og til fuldmgtige for cheferne .
<SPEAKER ID=86 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Medlemmerne af Europa-Parlamentet er valgt af medlemsstaternes befolkninger og reprsenterer disse i EU .
De er ikke EU ' s reprsentanter i medlemsstaterne .
Derfor br deres aflnning og beskatningsvilkr flge de samme regler , som glder for de nationale parlamentarikere .
Medlemmernes assistenter er tilknyttet medlemmerne og br ikke sammenlignes med de ansatte i grupperne , som er direkte underlagt Europa-Parlamentets fderalistiske struktur .
Vores medarbejdere , bde de , der arbejder i hjemlandet , og de , der er udstationeret i Bruxelles , er knyttet til det nationale overenskomst- og skattesystem .
<P>
Denne ordning har efter vores mening fungeret udmrket .
Tanken om , at Parlamentet skal g ind og regulere ansttelsesvilkrene i detaljer , indskrnke medarbejdernes ytrings- og meddelelsesbeskyttelse og indfre en enorm lnspredning , er os helt fremmed .
Det indebrer , at vi lukker jnene for den udnyttelse af de ansatte , som visse medlemmer bedriver .
Dette br imidlertid lses p anden vis uden de ulemper , som vil opst gennem Rdets forslag til en ndring af forordningen , Lehne-betnkningen og de fleste af de ndringsforslag , der er fremsat til denne mdeperiode .
<SPEAKER ID=87 NAME="Lindqvist">
Der er behov for vedtgter og ansttelsesaftaler , der regulerer medarbejdernes sociale og andre rettigheder .
Ansttelsen br , prcis som for medlemmerne selv , vre knyttet til hjemlandets lovgivning eller lovgivningen i det land , hvor man er bosat .
Det flles er ikke det vigtige , men derimod at reglerne bliver klare og tydelige og vilkrene acceptable bde for medarbejdere og medlemmer .
Medarbejderne skal ligesom medlemmerne ikke betale EU-skat , men derimod beskattes i deres hjemland .
<SPEAKER ID=88 NAME="Wibe">
Jeg stemte imod forslaget om en flles vedtgt for medarbejdere , hovedsagelig fordi forslaget indebrer , at medarbejderne fremover skal betale skaldt EU-skat , det vil sige ca . 20 % i skat .
Jeg reagerer kraftigt mod disse forslag , som skaber en skattefritagelse for de ansatte inden for EU-systemet .
De folk , der arbejder for f.eks. svenske medlemmer , br normalt betale enten svensk eller belgisk skat .
<P>
En skattefritagelse for medarbejderne er desuden en politisk forberedelse til ogs at fre medlemmerne ind under den skaldte EU-beskatning .
<P>
Betnkning om Det Europiske Rds mde i Berlin
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , min gruppe har p det bestemteste modsat sig fremlggelsen af et beslutningsforslag forud for Berlin-topmdet .
Parlamentet har gennem de seneste mneder brugt mange timer p et grundigt arbejde med Agenda 2000 , som blev vedtaget under denne mdeperiode .
Efter vores mening er det yderst upassende , at vi nu skal vedtage et beslutningsforslag bogstavelig talt p nogle f minutter i sammenligning , der p nogle punkter gentager og p andre punkter modsiger det arbejde , der er foreget med Agenda 2000 .
Det var p dette grundlag , at vi besluttede at stemme imod alle andre beslutningsforslag , der blev fremsat i Parlamentet , end vores eget , hvor vi fastslog , at vi br vedtage og holde os til Agenda 2000 i henhold til vores frstebehandling .
Det er baggrunden for vores modstand .
Jeg kan kun gentage vores tilfredshed med , at Parlamentet afviste beslutningsforslagene .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , som ordfrer for den overordnede forordning om reformen af strukturfondene stemte jeg imod PPE ' s beslutningsforslag og kompromisbeslutningsforslaget .
Dette beslutningsforslag afspejler ikke fuldt ud de forhandlingsprioriteter , der er aftalt mellem PPE og PSE i McCarthy / Hatzidakis-beslutningen , og kan dermed kun give et delvist og partisk billede af Parlamentets prioriteter .
<P>
Efter min mening er det beklageligt , at PPE sger at undergrave vores flles ordfrerskab og forhandlingerne med det tyske formandskab .
Parlamentet har en forpligtelse til at viderefre investeringerne i omrder af ml II-typen og har anmodet om to yderligere fllesskabsinitiativer for by- og industriomrder .
PPE synes at have svkket deres sttte til disse omrder og svigter dem ved at udelade dem fra prioriteringerne i teksten .
<P>
De har sendt et signal til Berlin om , at disse omrder og samfund ikke er nogen politisk prioritet for dem .
Jeg kunne ikke sttte denne tekst .
Jeg hber , at samfundene i disse omrder vil vise deres utilfredshed ved valget i juni 1999 .
<P>
PPE har endnu en gang demonstreret deres manglende evne til at fastholde nogen form for sttte til den planlse tilgang til Rdets afgrelser og navnlig Agenda 2000 .
Det er korrekt , at Parlamentet forkastede dette kompromis , da det kun var beregnet p at undergrave enigheden i Berlin .
<SPEAKER ID=91 NAME="Blokland og van Dam">
Det er meget vigtigt , at der trffes beslutninger vedrrende Agenda 2000 p Rdets nste mde i Berlin .
Reformerne i landbrugs- og strukturpolitikken og nye aftaler om finansieringen af Unionen er meget ndvendige for at muliggre de mellem- og steuropiske landes tiltrdelse til Unionen .
Vi er stort set enige i den flles beslutning om dette emne , og vi har derfor stemt for den . Men vi bemrker flgende .
<P>
Vi kan leve med kommissionsforslaget om at lgge 0 , 46 % af BNP til side pr. r til strukturelle foranstaltninger i perioden 2000-2006 . Men p to betingelser .
<P>
For det frste skal det , ligesom ved andre udgiftsposter , dreje sig om et udgiftsloft og ikke om at bruge hele belbet .
Strukturfondenes nuvrende privilegerede stilling bevirker , at det disponible budget skal bruges for enhver pris . Det er ikke hensigtsmssigt , og det er budgetmssigt uforsvarligt .
<P>
For det andet skal bevillingerne til strukturel hjlp til ansgerlandene integreres i EU-programmerne ved tiltrdelsen , uden at man overskrider udgiftsloftet p 0 , 46 % af BNP .
Det betyder , at man skal faststte mere klare prioriteter .
I Agenda 2000-forslagene tager man for meget hensyn til de sydlige medlemsstaters rettigheder . Man skal vre klar over , at man i fremtiden oftere vil finde de fattige regioner i den stlige del af Europa .
<P>
Endvidere deler vi ikke PPE- og ARE-gruppernes indvendinger mod Rdets planer om at indstille Kommissionens nye formand fr valget til Europa-Parlamentet i juni . De pgldende ndringsforslag har vi derfor ikke stttet .
Kommissionens formand er den hjeste embedsmand i det europiske embedsmandsapparat .
Embedsmnd vlges ikke , men udnvnes . Udnvnelsen af Kommissionens formand er i frste omgang noget , som medlemsstaternes skal blive enige om .
En kandidats personlige kvaliteter og ikke de politiske prferencer skal her vre afgrende .
Nr kandidatlisten gres afhngig af resultatet af valget til Europa-Parlamentet , tillgges kandidatens politiske baggrund for stor vgt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Blot">
Det Europiske Rds mde i Berlin , der vil behandle EU ' s bning mod st , kan vre en lejlighed til endelig at indtage en venlig holdning over for Hviderusland .
I virkeligheden er der ikke hold i beskyldningerne imod landet . Det er ukorrekt at sige , at der overhovedet ikke findes ytringsfrihed i dette land .
Hviderusland udvikler sig trinvist frem imod en styreform , der i stadig stigende grad gr ind for fremskridt og frihed med grundlag i den nuvrende forfatning .
Enhver bevgelse tilbage ville vre en fejltagelse .
<P>
Beskyldningerne mod Hviderusland minder om de beskyldninger , visse angelsaksiske kredse fremsatte imod general de Gaulle under Den Fjerde Republik .
Under pskud af , at han ville indfre en ny forfatning via en folkeafstemning , beskyldte man ham for antirepublikansk fascisme .
Den type beskyldninger er absurde .
Menneskerettighederne overholdes i langt hjere grad i Hviderusland end i pro-USA lande som Tyrkiet , der har en associeringsaftale med EU .
<P>
Det vil vre p sin plads at standse beskyldninger , der gr stik imod princippet om venskab mellem befolkningerne , der er srligt ndvendigt i det store Europa , vi har i dag .
<SPEAKER ID=93 NAME="Caudron">
Topmdet i Berlin , der har Agenda 2000 som eneste punkt p dagsordenen , er srligt vigtigt for Den Europiske Unions fremtid .
Ud over denne reforms konomiske aspekt er det i hj grad subsidiaritetsprincippet , der str p spil .
Jeg mener i lighed med vores formand , Jos Mara Gil-Robles , at denne reform krver en overordnet planlgning , for at vi kan sende en klar politisk melding til EU ' s borgere og ansgerlandene .
<P>
Endvidere har jeg adskillige bemrkninger til de mere sektorielle aspekter af Kommissionens forslag .
<P>
Med hensyn til den flles landbrugspolitik mener jeg frst og fremmest , at man p den ene side skal sikre en stabil indkomst til alle , der arbejder inden for landbruget . P den anden side skal man fremme et landbrug , der er frakoblet verdensmarkedet , med vgt p at gennemfre en samlet udvikling af landdistrikterne , der kan accepteres af alle .
<P>
Hvad angr strukturpolitikken , gr jeg fortsat strkt ind for , at de omrder , der nu falder ud af ml 1 , fr mulighed for at f en overgangsperiode .
En anden udfordring , EU bliver ndt til at tage op , er de meget tt befolkede kvarterer .
Det er ikke ndvendigt at minde om , hvor mange EU-borgere der bor i disse omrder for at bekrfte det velbegrundede i Urban-programmet og dets bevarelse , som Europa-Parlamentet allerede har givet udtryk for .
<P>
P samme mde kan jeg ogs kun vre enig i , at strukturfondene skal fremst som et redskab til at skabe job og dermed bekmpe arbejdslsheden .
I den forbindelse gr jeg ogs ind for , at EU skal planlgge oprettelsen af et system for egne indtgter , der gr det muligt at se frem til en udvidelse , der ikke igen stter sprgsmlstegn ved solidariteten og samhrigheden , to meget strke ideologiske principper i EU-samarbejdet .
<P>
Endelig er jeg enig i nskerne for menneskerettighederne og for en afbalanceret udvikling , der br betragtes af ansgerlandene som ufravigelige ml ved tiltrdelsen af Den Europiske Union .
<P>
Ja , topmdet i Berlin har en srlig betydning , der tvinger vores ledere til at udsende et strkt budskab her nogle uger fr , vores medborgere vil f rig lejlighed til at udtrykke deres flelser angende det EU , man kan tilbyde dem .
<SPEAKER ID=94 NAME="Martinez">
Der skal vre topmde i Berlin . Det er allerede et strkt symbol for den nye strategiske linje , for s vidt som Tyskland udnytter sit formandskab til at bekrfte forsvaret af egne interesser angende finansieringen af EU ' s budget , bningen mod st og den flles landbrugspolitik .
I disse tre tilflde falder interesserne ikke sammen med Frankrigs .
<P>
Det industrielle og USA-venlige Tyskland har let ved at ofre EU ' s landbrug og overlade Washington monopolet p vbenforsyningen .
Her er Frankrig ikke enig .
<P>
Tyskland , der betaler - og som endda er den strste nettobidragyder til EU ' s budget , idet landet indbetaler en god portion mere , end det fr igen - kunne godt tnke sig , om ikke en  retfrdig tilbagebetaling  , som fru Thatcher krvede det i 1984 , s i det mindste en konomisk tilbagebetaling , der ikke er overdrevent uretfrdig .
P dette budgetpunkt er Frankrig , der har kunnet tabe op til mere end FRF 20 milliarder p et enkelt EU-finansr , flsom over for overdrevne skvheder omkring den enkeltes konomiske deltagelse .
<P>
Men man skal ikke glemme , at selvom Tyskland betaler meget til EU ' s budget , har landet dog ogs fet andre af Unionens medlemsstater til at betale meget siden sin genforening .
For i sidste ende er den rentestigning , Bundesbank gennemfrte for at finansiere de fem delstater i sttyskland , en af de vsentligste grunde til den konomiske recession i de seneste r og til de seks millioner arbejdslse i Frankrig .
Frankrig har betalt en stor del af udstyret til giftermlet mellem de to Tysklande .
<P>
Skal vi endelig tale om udvidelsen mod st , vil det bevge EU ' s tyngdepunkt en smule nrmere det tidligere Comecon-omrde , hvor vekselvalutaen var DEM , hvilket bekrfter , at vi befinder os i den tyske indflydelsessfre .
At give adgang til stlandene , hvor 25 % af befolkningen er aktiv inden for landbruget , vil for Frankrig vre det samme som at opsge problemerne , der er i gang med at plgge en omdannelse af den flles landbrugspolitik i en retning , der gr direkte imod vores nationale interesser .
Med andre ord er interesserne i det fransk-tyske par ikke strkt sammenfaldende , hverken nr det glder uafhngighed inden for kernekraft eller inden for omdannelsen af den flles landbrugspolitik , hvor vi ikke vil have en medfinansiering , der vil gre os til betaler uden at kunne beslutte noget , og heller ikke med hensyn til finansieringen af den flles landbrugspolitik , hvor der ikke foreligger noget som helst klart angende principperne .
<P>
I stedet for at tale om reduktionsteknik , om lofter eller justeringer ville det vsentlige vre at skre igennem , hvad angr principperne . Vil man finansiere EU gennem beskatning eller gennem bidrag fra medlemsstaterne ?
Skal det vre via en beskatning , hvordan skal denne da vre ?
Skal den vre progressiv , som Spanien nsker det , eller proportional p rigdomme , eller mske endda en kopskat ?
<P>
I Berlin bliver EU skringspunktet for alle veje . Vejene mod st , budgetvejene og de strategiske veje .
jeblikket er kommet , hvor EU-samarbejdet skal forlade sin tvetydighed , og her bliver det frste sprgsml : Skal vi arbejde hen imod et europisk EU eller et globaliseret EU ?
<P>
Front National har lige fra starten foretaget sit valg . Vi gr ind for et EU , der er realistisk , gte og konkret , et EU for staterne og for nationerne .
<SPEAKER ID=95 NAME="Porto">
I den periode med manglende ambitioner og ansvarsflelse , som vi nu gennemlever , br vi glde os over nogle elementer i det beslutningsforslag , som vi netop har stemt om .
<P>
Det er sledes tilfldet med konstateringen allerede i betragtning A af , at  strukturfondene og samhrighedsfonden er de vigtigste instrumenter til konomisk og social samhrighed  , ligesom betydningen af konomisk samhrighed understreges i punkt 5 .
<P>
Fremhves skal ogs konstateringen i punkt 4 af , at budgetdisciplin skal afbalanceres af  tilstrkkelige midler til Unionens vsentlige opgaver  .
<P>
Fremhves skal endelig ogs vedtagelsen i punkt 6 af forslaget til rlig  allokering af 0 , 46 % af Den Europiske Unions BNP til strukturforanstaltninger i perioden fra 2000 til 2006  .
<P>
Lad os imidlertid hbe , at det ikke bliver ved de gode intentioner , nr de mere magtfulde i stedet for at bekymre sig om , at der er tilstrkkelige midler til de europiske ambitioner , mere interesserer sig for i opflgningen af Agenda 2000 at faststte en  sakrosankt  grnse p 1 , 27 % af BNI for Unionens budget , eller nr Kommissionen ogs i henhold til Agenda 2000 nsker at overfre EUR 45 milliarder fra strukturfondmidlerne til frmedlemskabsforanstaltninger for de nye medlemmer , sledes at de nuvrende 15 medlemmer fr EUR 10 , 2 milliarder mindre , svarende til 0 , 39 % af BNP ...
<P>
Det drejer sig om srdeles vigtige sprgsml , som skal lses eller klargres .
<P>
Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=4>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0272 / 99 af Imbeni m.fl. for PSE-gruppen , -B4-0295 / 99 af Vinci og Ripa di Meana for GUE / NGL-gruppen og-B4-0317 / 99 af Santini m.fl. for PPE-gruppenom tragedien p Monte Cermis ( Italien ) og om dommen fra militrdomstolen i USA .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , den 3. februar 1998 forrsagede et amerikansk militrfly , som overtrdte flyvereglerne , tragedien ved Monte Cermis ' svvebane og dermed 20 europiske borgeres dd .
<P>
Lidt over et r efter denne katastrofe har den amerikanske militrdomstol i Camp Lejeune - med en absolut skandals dom - frikendt flyets pilot og givet afkald p at placere nogen form for ansvar , selvom det italienske retsvsen havde slet fast , at det stod uden for enhver tvivl , at der var tale om en klar overtrdelse af flyvereglerne .
<P>
Vi europiske socialdemokrater er oprrte over en dom , der ikke slr ansvaret fast , og hvor man giver afkald p at forflge og straffe de skyldige og sledes krnker ofrenes familie samt alle dem , der blev ramt af tragedien p Monte Cermis .
<P>
Vi anmoder om , at de amerikanske myndigheder anvender alle de procedurer , de har til rdighed , for klart at placere ansvaret for tragedien , for at straffe de skyldige hrdt og for at srge for fuld erstatning til ofrenes prrende , bde moralsk og materielt .
<P>
Vi sttter sledes den holdning , som den italienske regering har indtaget . Den har gjort sig til direkte talerr for sdanne opfattelser og krav over for USA ' s prsident .
<P>
Det , der er sket , viser os dog , at vi ogs skal gre os nogle overvejelser og handle for om ndvendigt at ndre bestemmelserne i London-konventionen af 1951 , s det i fremtiden bliver muligt at forhindre , at sdanne tragedier gentager sig - og de vil uden tvivl lettere ske , hvis indtrykket af , at der er straffrihed bliver udbredt - og s vi under alle omstndigheder sikrer , at man ikke forhindrer efterforskning og retssager mod de medlemmer af NATO ' s vbnede styrker , der mtte have overtrdt lovene i de lande , hvor de er udstationeret .
<P>
Endelig anmoder vi om , at der ivrksttes en flles aktion med henblik p at sikre , at enhver form for militr velse p Unionens omrde sker med fuldstndig sikkerhed for civilbefolkningen .
<P>
Vi giver endnu en gang udtryk for vores kondolence over for dem , som mistede deres kre i tragedien p Monte Cermis .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg vil lade de f ord , som jeg agter at bruge p dette vanskelige emne , vre centreret omkring to antagelser og tre konkrete forslag .
<P>
Min frste antagelse er , at der i ulykken p Monte Cermis , som kostede 20 mennesker livet , er et flles ansvar hos NATO-styrken i Aviano , som tager alt for let p London-konventionen af 1951 og altid har givet lov til velsesflyvninger , ogs hen over ttbefolkede omrder .
<P>
Min anden antagelse har at gre med piloten , kaptajn Ashby , der overtrdte alle forsigtighedsregler ved at flyve en allerede farlig strkning p en vanvittig mde .
Man har sagt til hans forsvar , at svvebanens kabler ikke var indtegnet p militrets kort . Det er utroligt , nr man tnker p , at svvebanen har eksisteret i over 25 r , og at den blev genopbygget umiddelbart efter en anden ulykke den 9. marts 1976 , der kostede 43 mennesker livet .
Hvis piloten havde ret , burde man i hvert fald placere ansvaret hos dem , der ikke opdaterer nogle s vigtige kort .
Men man behver ikke at vre pilot for at have svrt ved at forestille sig , at man stadig er i stand til at se p et kort , nr man flyver ind i en klft med 800 km i timen og i kun 80 meters hjde .
Det kan indbyggerne i landsbyerne omkring svvebanen tale med om . De har fortalt , at flyvninger tt ved jorden var et almindeligt syn .
Iflge deres vidnesbyrd lader det til , at kablerne p Cermis med deres 80 meters hjde blev betragtet som en udfordring af de unge piloter i Aviano , eller nsten som en manddomsprve og ildprve lige over hovedet p folk .
Det lykkedes kun meget f at flyve under dem , hvorimod andre i sidste jeblik pludselig rettede flyet op og flj over dem .
Desvrre gjorde kaptajn Ashby ingen af delene .
Han skar kablerne over og forrsagede 20 menneskers dd .
<P>
Der er efter min mening tre muligheder for at bde p denne situation .
Mit frste forslag er , at man reviderer London-konventionen og gr den mere tidssvarende , navnlig med hensyn til overflyvninger . Mit andet forslag er , at man prioriterer de almindelige domstole frem for militrdomstole i sdanne sager , og mit tredje forslag er at lgge pres p USA ' s regering , s de fremskynder udbetalingen af skadeserstatninger til ofrenes familier .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , som hr . Vecchi , der har indgivet beslutningsforslaget , lige har sagt , har en amerikansk militrdomstol afgivet en dom , og piloten p det pgldende fly er blevet frikendt .
Vi vil ikke udtale os om dommen som sdan , men vi har nogle alvorlige sprgsml om systemet i London-konventionen .
Vi fastslr i dag , at retssystemet i Italien sikrer et korrekt procesforlb . Hvorfor kan de ansvarlige militrpersoner i disse tilflde ikke dmmes i Italien af en almindelig domstol i stedet for af en undtagelsesdomstol , i dette tilflde en militrdomstol ?
<P>
Forst mig ret , jeg slr ikke til lyd for en folkedomstol . Jeg slr ikke til lyd for flelsesmssig retspleje eller hvnjustits , men jeg slr til lyd for nye , internationale procedurer , hvorigennem ansvaret effektivt kan fastlgges p gerningsstedet ved uheld eller krnkelser af loven .
<P>
Der er ogs mange ubesvarede sprgsml ved frikendelsen af den involverede bemanding . Derfor forventer vi , at undersgelsen fortsttes .
Hvorfor havde piloten ikke de rigtige kort ?
Hvorfor var kabelbanen ikke angivet p kortet ?
Hvorfor havde de NATO-myndigheder , som havde kommandoen , ikke oplysninger om den tilladte flyvehjde i denne region ?
Noget eller nogen er ansvarlige i denne indviklede sag .
<P>
Til sidst krver vi , at lfterne og forpligtelserne med hensyn til erstatningen til ofrene holdes , for ogs p det omrde skal retten ske fyldest .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , frikendelsen af den amerikanske pilot , der for et r siden p grund af hans letsindige opfrsel drbte 20 europiske borgere , heriblandt fem unge mennesker fra mine nre omgivelser , krver hvn .
Retten er helt klart ikke sket fyldest , nr man ser , at gerningsmanden til trods for de uomstdelige beviser , som forel , ikke kun blev frikendt for manddrab , men at ogs anklagerne i forbindelse med pligtforsmmelse og letsindighed blev afvist .
Da Parlamentet sidste r viste sin medlidenhed med ofrene for denne frygtelige ulykke , slog man til lyd for en revision af London-konventionen , som siger , at den retslige kompetence i forbindelse med militre forbrydelser ligger hos den involverede militrmagts hjemland .
Militrdomstolens uacceptable dom understreger endnu en gang ndvendigheden af en revision .
<P>
Endvidere m man stte sprgsmlstegn ved , om srskilte militrdomstole er rimelige i fredstid .
Er det retfrdigt , at en militrperson , der begr en forbrydelse i forbindelse med en handling , som ikke har nogen militr nytte , og som borgerne bliver ofre for , dmmes af et srskilt retssystem , som nsten kun bestr af militrpersoner eller med andre ord kolleger ?
De srlige forhold , ssom en konflikt , som retfrdiggr en sdan militrdomstols eksistens , var i dette tilflde ikke til stede .
<P>
Kre kolleger , vi er alle enige om , at ansvaret skal fastlgges , og der skal uden yderligere forsinkelse gives en rimelig erstatning til ofrenes familier .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig kollegerne og give udtryk for Gruppen De Grnnes harme over en dom , der ikke alene er krnkende for de mennesker , som dde , men som ogs tydeliggr en helt uacceptabel situation .
Jeg vil desuden gerne gentage vores forstelse for de reaktioner , som befolkningen i Cermis-omrdet og ofrenes prrende har givet udtryk for .
Det mener jeg er rimeligt , ligesom jeg mener , at det er rimeligt , at ofrenes prrende fr erstatning , selvom der ikke er nogen erstatning , der kan gre de dde levende igen .
Nr alt dette er sagt , br vi efter min mening sprge os selv , hvordan det kan vre , at hndelser som dem , vi har oplevet , stadig er mulige her nsten 50 r efter London-konventionen .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at jeg allerede den 19. februar sidste r , da vi drftede Cermis-tragedien her i Parlamentet , fremlagde en beslutning , hvor jeg bad om , at London-konventionen blev revideret .
Jeg mener sledes , at vi ikke bare skal anmode om , at man genoptager sagen og finder ud af , om der et ansvar hjere oppe , men at vi ogs skal sprge os selv , om det er ndvendigt at beholde NATO-baserne , som om vi var kolonier , eller om vi ikke i stedet br reagere , bede om en ndring af de nuvrende bestemmelser og endelig give de nationale domstole mulighed for at dmme , nr det glder disse forbrydelser .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , der er ingen tvivl om , at ulykken p Monte Cermis er en tragisk hndelse , og man har haft det indtryk i Italien og i resten af Europa , at det , der er sket i det amerikanske retssystem , har givet os alle sammen en bitter smag i munden .
Det glder naturligvis frst og fremmest ofrenes prrende , men ogs alle dem , der betragter NATO , sdan som vi altid har betragtet den , nemlig som en alliance , der har garanteret vores landes sikkerhed i 50 r .
<P>
Jeg finder det rimeligt , at vi som Europa-Parlament - efter at det italienske parlament udtalte sig i gr - drfter dette og srger for , at retfrdigheden for alvor sker fyldest i denne sag , hvor der stadig er alt for mange uklarheder , der ogs dkkes ind under bestemmelserne i traktaten af 1951 .
Jeg tror dog , at det hverken vil vre rimeligt eller hensigtsmssigt for os europere kun gennem disse hndelser at stte sprgsmlstegn ved noget , som man kunne have drftet andetsteds .
Denne sammenblanding forekommer mig dog at vre farlig .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , jeg tror , at alle i Parlamentet kan forestille sig , hvordan familierne til ofrene fra Cavalese lider , og derfor i dag , hen over alle politiske grnser , tilslutter sig disse menneskers forargelse , nr den ansvarlige pilot et r efter katastrofen uden videre frikendes af en amerikansk militrdomstol .
Jeg mener imidlertid , at vi som politikere ikke skal indskrnke os til uforpligtende ord om moralsk ansvar eller kritik af London-konventionen .
Parlamentet skal turde tage sit politiske ansvar . Man skal sige , at det her drejer sig om meget mere end et enkelt menneskes , en pilots , skyld eller uskyld .
<P>
Vi er i de forlbne uger endnu en gang blevet konfronteret med kendsgerningerne . Kendsgerninger , som vi forsger at bengte .
De lrer os , at amerikanske tropper i Europa str over medlemsstaternes love , at de ustraffet , som det nu viser sig , kan overtrde love og reglementer og aldrig behver at st til ansvar over for europiske eller medlemsstaternes domstole .
Men man skal isr sprge sig selv , om denne dom , beklageligt nok , ikke er typisk for en bestemt nutidig amerikansk mentalitet , som benbart gr ud fra , at de amerikanske tropper i Europa er en slags besttelseshr . En besttelseshr , som ligesom alle hre str over de love og normer , som glder i det land , hvor de er udstationeret .
<P>
Vi skal i dag derfor ikke kun krve erstatning til ofrenes familier , selvom det selvflgelig umuligt kan gre sorgen mindre , men ogs fordmme denne amerikanske holdning , som man ganske enkelt kan betegne som neokolonial og uacceptabel .
Landene i Europa er ikke amerikanske vasalstater , heller ikke negerlandsbyer og skal derfor ikke lade sig behandle som sdan .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , rede kolleger , det er utroligt , i hvilken grad man mister retfrdighedssansen , nr man overlader det til hjemlandet for de NATO-soldater , der er skyldige i ulykker og lovovertrdelser , at placere ansvaret og fre en retssag , som bde bogstaveligt talt og moralsk set befinder sig tusindvis af kilometer fra os .
<P>
Holdningen hos de amerikanske piloter p Monte Cermis , der skulle foretage velsesflyvninger , og som i stedet slog forsvarslse borgere ihjel , er forkastelig , men det er ikke mindst forkasteligt med den slvhed , der har vret i militrdomstolen , som er ude af stand til at sikre , at retten sker fyldest , og som dkker sig ind under de internationale konventioner , i dette tilflde London-konventionen , der gr helt tilbage til 1951 , og som det i dag haster med at f tilpasset til tidernes skiften og ndringerne i den internationale politiske situation .
<P>
Det er dog lige s urimeligt med den blge af USA-fjendtlige bagtanker , der gr s vidt som til at stte sprgsmlstegn ved grundlaget for de internationale aftaler med USA , de samme aftaler , som beskyttede Italien mod den internationale kommunismes strategier og omvltninger .
<P>
Den Nationale Alliance er sledes uenig i protesterne fra Warszawa-pagtens nostalgikere , men vi gr ind for et vrdigt partnerskab mellem USA og Europa samt mellem USA og Italien , og vi gentager vores sttte til indfrelsen af en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , hvor man samarbejder med NATO , og hvor man om ndvendigt handler selvstndigt for at forsvare hele Den Europiske Unions interesser .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Fru formand , det er efter min mening hensigtsmssigt og ndvendigt , at Parlamentet udtaler sig om den katastrofale hndelse p Monte Cermis . Og ikke blot om hndelsen , men navnlig om den dom , man har afsagt i denne sag p den anden side af Atlanten .
Vi mener , at ordet  foruroliget  , som bliver brugt i det forslag til beslutning , vi skal stemme om , er fuldstndigt upassende .
Jeg ved ikke , hvilket kompromis der ligger til grund for dette ord , men jeg afviser ordet .
Vi br her tale om to ting , nemlig fordmmelse - fordmmelse af soldaternes handling , da de legede cowboys p himmelen med andre menneskers liv - og ikke mindst misbilligelse over den amerikanske militrdomstols dom , der ikke er retfrdig over for vores folk , og som ikke er retfrdig over for vores befolkninger .
<P>
Jeg er sikker p , at det er i overensstemmelse med befolkningernes nske , nr jeg p vegne af Po-slettens gruppe , som jeg reprsenterer her , sledes anmoder om , at Parlamentet meget kraftigt giver udtryk for sin holdning .
Vores mandat udlber om ikke s lnge , men vi br efter min mening begynde med at vre et godt eksempel for vores efterflgere .
Vores Europa skal nemlig skabe respekt om sig selv , da det ellers regulrt vil blive trdt under fode af personer og stater , som vi nsker skal vre vores venner , selvom vi godt ved , at det allervigtigste grundlag for et venskab - bde mellem personer og mellem stater - er gensidig respekt .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at man gr beslutningernes ordlyd meget fastere , end den er nu .
<SPEAKER ID=107 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionens frste tanke gr til de prrende til ofrene for ulykken i Cavalese , over for hvem den udtrykker sin medflelse , og hvis smerte og sorg den deler .
<P>
Kommissionen deler ogs ubehaget ved omstndighederne omkring denne ulykke og , som adskillige af Dem , ubehaget ved de sprgsml , der str ubesvarede tilbage .
Kommissionen nsker , lige som Parlamentet , en hurtig og rimelig erstatning til de ramte familier .
Jeg konstaterer i vrigt , at prsident Clinton selv har erkendt , at der kan blive tale om , at den amerikanske stat ptager sig ansvaret .
<P>
Den amerikanske militrdomstol har netop afsagt en frifindelseskendelse .
Denne domstol har bemyndigelse p omrdet i medfr af bestemmelserne i London-konventionen af 1951 , som faststter , hvilken domsmagt der er kompetent til at pdmme overtrdelser beget af NATO-tropper i udlandet .
<P>
En eventuel beslutning om at ndre denne traktat er ene og alene NATO-medlemmernes ansvar .
Det aktuelle sprgsml skal sledes behandles ved og af de relevante instanser .
<P>
Fllesskaberne har ikke kompetence til at udtale sig om sprgsml , der vedrrer sikkerheden omkring militr flyvning .
Der findes ganske vist et direktiv , direktiv 56 af 24. november 1994 . Dette opstiller de grundlggende principper for undersgelser af ulykker og uregelmssigheder i den civile luftfart .
Dette direktiv glder ikke for militr flyvning .
<P>
Det tilfalder flgelig medlemsstaterne at vedtage de beslutninger , der mtte vre behov for i det foreliggende tilflde .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0234 / 99 af Moorhouse m.fl. for ELDR-gruppen , -B4-0275 / 99 af Bers og Jns for PSE-gruppen , -B4-0279 / 99 af Pasty og Carrre d ' Encausse for UPE-gruppen og-B4-0288 / 99 af Schroedter og Gahrton for V-gruppenom sttte til fredsprocessen i Kaukasus-regionen
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , vi har faktisk vret heldige med , at det siden vbenstilstanden i 1994 har vret rimeligt roligt i Kaukasus , i det mindste med hensyn til krigshandlinger .
Men det har ikke vret roligt med hensyn til krnkelser af menneskerettighederne .
Vi har i Armenien , Aserbajdsjan og Kaukasus set , at menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder stadigvk ikke fr en fod til jorden . Vi har set , at forhandlingerne om en fredelig lsning af konflikten omkring Nagorno-Karabakh stadigvk ikke har frt til positive resultater .
Jeg har allerede sagt det : Vi kan takke Gud for , at der endnu ikke har vret noget udbrud .
I jeblikket forsger den skaldte Minsk-gruppe , USA og Frankrig , at gre noge gennem OSCE .
Lad os hbe , at denne beslutning yder et bidrag til p ny at bringe problemet i Nagorno-Karabakh frem i offentlighedens sgelys .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , siden Sovjetunionens sprngning har denne region i Nagorno-Karabakh og Aserbajdsjan vret igennem svre vanskeligheder .
Heldigvis bner den vbenhvile , som har varet siden 1994 , en dr p klem for de forhandlinger , som Minsk-gruppen forestr .
<P>
I dag har vi p vores bord et forslag fra denne gruppe , som OSCE har plagt at finde en lsning p den konflikt , der har varet i s mange r .
Jeg tror , vi har grund til at vre tilfredse med den , for den respekterer to principper , som vi er flles om at stte hjt , nemlig bde befolkningens ret til selvbestemmelse og bevarelsen af grnserne , sdan som de er kortlagt i dag .
Vi kan dog ikke acceptere ndringer , der er et resultat af vbenbrug .
Det er endnu en grund til , at vi synes , at dette forslag fra Minsk-gruppen trkker i den rigtige retning , fordi det foreslr en udbredt autonomi inden for rammerne af de eksisterende grnser , og det er et helt afgrende punkt for os .
<P>
Der er her tale om en gunstig mulighed for at komme i gang med en proces , der kunne fre til en lsning p denne konflikt .
Vi udtrykker her hbet om , at alle parter vil forst at gribe denne chance for at gre en ende p konflikten og n frem til en fredelig sameksistens inden for de eksisterende grnser .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , konflikten i Nagorno-Karabakh er en konflikt med utallige tragedier , det har jeg kunnet se med mine egne jne .
Siden 1992 har der vret utallige flygtninge , brn vokser op under undtagelsestilstand - i telte og vogne .
Det er ikke kun det stadigt voksende had og uforsonligheden mellem to folk , som tidligere boede dr om dr og naturligvis ogs giftede sig med hinanden , som igen og igen forhindrer en fredelig lsning , som det nu netop er sket igen , det er ogs de forskellige interesser hos forskellige europiske magter .
EU har heller ikke opnet noget med sin partnerskabs-og samarbejdsaftale , ikke gjort noget for at udnytte den og anvende den mlrettet for at opn en fredelig lsning .
Det , vi frst og fremmest m gre , er at mildne hadet , for ellers vil der aldrig nogensinde kunne blive fred i denne region , og derfor m vi ikke njes med at bruge de statslige instrumenter , vi skal tvrtimod frem for alt sttte de samfundsmssige aktrer og indlede et mlrettet forsoningsarbejde .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Fru formand , kre kolleger , det er allerede blevet sagt . Heller ikke efter fems rs vbenhvile er der udsigt til en varig lsning p konflikten i Nagorno-Karabakh .
Over en million flygtninge lever stadig under forhold , som for strstepartens vedkommende ikke er menneskevrdige .
De er fordrevet fra deres hjemegn og har ingen fremtidsperspektiver , og netop fordi der stadig ikke er nogen varig lsning for denne del af Kaukasus , pvirkes ogs det tvingende ndvendige regionale samarbejde mellem Aserbajdsjan , Armenien og Georgien i negativ retning , hvilket i sidste ende er skadeligt for den konomiske udvikling i hele regionen .
Europa-Parlamentet sttter Minsk-gruppens utrttelige bestrbelser p at n frem til en stabil fred i Transkaukasien ved hjlp af en politisk lsning .
<P>
Vi opfordrer OSCE til at fortstte sine bestrbelser og indstte en observatrkommission , som kontinuerligt skal overvge overholdelsen af menneskerettighederne og den demokratiske udvikling i disse lande .
En sdan observatrkommission skulle s at sige fungere som et politisk alarmsystem .
For p trods af de mange fremskridt inden for demokrati og styrkelse af menneskerettighederne er der virkelig stadigvk meget , som ikke er i orden , det viser ikke mindst prsidentvalget sidste r .
Vi er ogs meget bekymrede over de seneste arrestationer i Aserbajdsjan .
<P>
Den Europiske Union vil ogs fremover sttte den demokratiske udvikling i disse stadig unge stater .
I denne forbindelse opfordrer vi Rdet til at ge den konomiske hjlp til Transkaukasien , men den skal naturligvis ogs gres afhngig af , om der sker fremskridt i den demokratiske udvikling .
Der kan imidlertid frst komme konomisk stabilitet , nr de politiske rammebetingelser ogs er i orden , det vil sige , nr Aserbajdsjan og Armenien virkelig gr en indsats for at opn et politisk kompromis i Nagorno-Karabakh .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Fru formand , jeg udtrykker mig p vegne af vores kollega , hr . Francis Decourrire , som har redigeret det ene af beslutningsforslagene .
Vi har ved adskillige lejligheder haft mulighed for at udtale os om konflikten i Nagorno-Karabakh , svel om de humanitre problemer , krigen medfrte , som med det forml at finde en lsning p konflikten .
<P>
Siden 1993 har OSCE forsgt at finde denne lsning , at forhandle og udarbejde en fredsplan , men , som alle ved , stder disse forhandlinger p utallige hindringer , og i november sidste r blev den fredsplan , Minsk-gruppen havde udarbejdet , forkastet .
<P>
I den forbindelse vil vi gerne minde kraftigt om vores sttte til den fredsproces , der er i gang i Kaukasus-regionen , og til den fredsplan , Minsk-gruppen har lagt frem .
Faktisk udgr de omtalte forslag et godt forhandlingsgrundlag for at finde frem til en fredelig lsning p konflikten , og det er helt ndvendigt at genoptage forhandlingerne , s man kan n frem til en aftale s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg har noteret mig , at der , efter at regeringen i Aserbajdsjan for kort tid siden afviste Minsk-gruppens fredsplan , har lydt stemmer i selve Aserbajdsjan , blandt politisk ansvarlige personer , som har advaret regeringen mod en sdan afvisning og bedt den indlede direkte drftelser med armenierne i Karabakh og foresl en politisk lsning , som giver omrdet selvbestemmelse og gr det til en frizone .
<P>
Det er en ny og positiv udvikling .
Parallelt hermed er det ndvendigt , at Den Europiske Union fortsat gr sin hjlp til regionen afhngig af mrkbare fremskridt p menneskerettighedsomrdet .
Endvidere skal OSCE , under enhver oplysnings-og observationsmission , vre ganske srligt opmrksom p , om menneskerettighederne bliver overholdt i dette omrde , s det kan undgs , at volden p ny eskalerer , dersom der indtrffer en mindre episode .
<P>
Til slut vil jeg sige , at Den Europiske Union br ge sin sttte og assistence til de ikkestatslige organisationer , der befinder sig i omrdet , og som ved diskussion og politisk opdragelse prver at befordre en gensidig forstelse for de folkefllesskaberes historie , som findes i denne region .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , kre kolleger , Kaukasus-regionen - og specielt de tre transkaukasiske republikker - er af stor betydning for landene i Den Europiske Union , og det er vores pligt at flge opmrksomt med i , hvad der sker i disse tre republikker , og gre alt for at bringe fred tilbage til regionen , som har en betydning , der rkker langt ud over selve dens befolkning .
<P>
Derfor bekymrer konflikten i Nagorno-Karabakh med god grund befolkningerne i Den Europiske Union .
Det er vores opgave at gre , hvad vi kan for at f en ende p denne konflikt , naturligt nok for at skabe fred i omrdet , men ogs af hensyn til dets konomiske udvikling .
Denne konomiske udvikling kan kun nyde godt af en lsning p konflikten .
<P>
Delegationen for forbindelserne med de transkaukasiske republikker har ved flere lejligheder haft mulighed for at begive sig til landet . Der har den kunnet mrke , at bde det armenske folk og det aserbajdsjanske folk brndende hber p en lsning .
Denne store forventning deler Europa og Europa-Parlamentet , som - det er ikke frste gang , vi siger det - mske kunne bidrage til at finde en lsning .
<P>
Minsk-gruppen har p sin side haft til opgave at udarbejde en plan for en varig fred .
Lederne i de implicerede lande - Aserbajdsjan og Armenien - har fremsat forslag .
Isr har Armenien fremsat forslag af en beskaffenhed , som kunne f freden til at vende tilbage til regionen .
Det er netop det , der er formlet med det beslutningsforslag , jeg har underskrevet p min gruppes vegne , om sttte til fredsprocessen i Kaukasus-regionen : at give vores beskedne bidrag til lsningen af et problem , der har varet i mange r , og som det haster med at finde en lsning p .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at vi naturligvis , i og med at vi underskriver dette beslutningsforslag , som samtidig er rettet mod de to lande , Aserbajdsjan og Armenien , ikke glemmer de problemer , som hvert af disse to lande str over for .
Sledes kan vi i srdeleshed ikke glemme de tragiske begivenheder , Armenien m gennemleve , og landets gentagne henvendelser om anerkendelse af det tragiske armenske folkedrab , og vi vil heller ikke glemme , at menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan lader meget tilbage at nske , og at man m gre alt , hvad man kan , for at den kan blive bedre .
<SPEAKER ID=116 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , Unionen bestrber sig p at udvikle det regionale samarbejde i dette omrde af Kaukasus , og den sttter de bestrbelser , som Minsk-gruppen under OSCE udfolder . Denne er den mest velegnede instans til at strbe efter en fredelig lsning af konflikten om Nagorno-Karabakh .
Den fredsplan , gruppens tre medformnd har fremlagt , er et godt forhandlingsgrundlag for at finde en lsning p denne konflikt .
<P>
Med henblik p at bidrage til en tilnrmelse mellem aktrerne i regionen har Unionen ivrksat tekniske sttteprogrammer via Tacis med det forml at fremme samarbejdet mellem Armenien og Aserbajdsjan .
Prsidenterne i de to Kaukasus-lande har givet udtryk for sttte til disse initiativer .
Sdanne initiativer bidrager effektivt til at forbedre dialogen mellem parterne , hvilket gr det lettere at finde flles lsninger p regionale problemer .
<P>
Sledes har den armenske premierminister , hr . Darbinian , i denne sammenhng deltaget i det prsidenttopmde om transport , der blev afholdt sidste r i Aserbajdsjan med sttte fra EU .
Den armenske og den aserbajdsjanske premierminister deltog ligeledes i den konference , der i februar blev afholdt i Bruxelles , om sprgsmlet om transitmuligheder for olie og gas .
Den aserbajdsjanske , den armenske og den georgiske prsident har indvilget i at deltage i et topmde , som det tyske formandskab den 22. juni afholder i Luxembourg , for at markere ikrafttrdelsen af aftalerne om partnerskab og samarbejde mellem Den Europiske Union og landene i Kaukasus .
Hjeste prioritet i disse aftaler er , som Parlamentet har nsket , sttte til demokrati og til menneskerettigheder .
<P>
Endelig tager Kommissionen til efterretning , at Parlamentet nsker en styrkelse af demokratidelen i Tacis-programmet for regionen .
Men den har til dato kun modtaget et meget begrnset antal projekter fra de ikkestatslige organisationer .
Kommissionen er derfor af den opfattelse , at den meget spredte tilstedevrelse af ngo ' er i Armenien og Aserbajdsjan , i det mindste lige for jeblikket , betyder , at det er for tidligt at ge de ressourcer , der er afsat til dette program .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Cuba
<P>
B4-0240 / 99 af Bertens og Gasliba i Bhm for ELDR-gruppen , -B4-0249 / 99 af van Bladel for UPE-gruppen , -B4-0258 / 99 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-gruppen , -B4-0274 / 99 af Linkohr og Cabezn Alonso for PSE-gruppen , -B4-0298 / 99 af Burenstam Linder m.fl. for PPE-gruppen og-B4-0308 / 99 af Sjstedt og Pailler for GUE / NGL-gruppenom menneskerettighedssituationen p Cuba ;
<P>
Colombia
<P>
B4-0237 / 99 af Bertens og Larive for ELDR-gruppen , -B4-0251 / 99 af van Bladel for UPE-gruppen , -B4-0273 / 99 af Miranda de Lage for PSE-gruppen , -B4-0287 / 99 af Kreissl-Drfler m.fl. for V-gruppen , -B4-0292 / 99 af Sornosa m.fl. for GUE / NGL-gruppen-B4-0296 / 99 af Lenz m.fl. for PPE-gruppenom krnkelserne af menneskerettighederne i Colombia ;
<P>
Indonesien / sttimor
<P>
B4-0252 / 99 af Janssen van Raay for UPE-gruppen , -B4-0264 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen , -B4-0268 / 99 af Titley for PSE-gruppen , -B4-0306 / 99 af McKenna og Telkmper for V-gruppen og-B4-0307 / 99 af Ribeiro m.fl. for GUE / NGL-gruppenom menneskerettighedssituationen i Indonesien og isr p Molukkerne og i sttimor ;
<P>
De Forenede Nationers Menneskerettighedskommissions mde
<P>
B4-0238 / 99 af Cars m.fl. for ELDR-gruppen , -B4-0248 / 99 af van Bladel for UPE-gruppen , -B4-0266 / 99 af Barros Moura for PSE-gruppen , -B4-0281 / 99 af Dupuis m.fl. for ARE-gruppen , -B4-0291 / 99 af Carnero m.fl. for GUE / NGL-gruppen-B4-0300 / 99 af Lenz m.fl. for PPE-gruppen og-B4-0303 / 99 af Aglietta m.fl. for V-gruppenom EU ' s prioriteter p det 55. mde i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission ;
<P>
Hviderusland
<P>
B4-0239 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen og-B4-0289 / 99 af Schroedter og Gahrton for V-gruppenom situationen i Hviderusland ;
<P>
Rusland
<P>
B4-0280 / 99 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-gruppen og-B4-0299 / 99 af Lehne m.fl. for PPE-gruppenom overholdelsen af menneskerettighederne i Rusland .
<P>
Cuba
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , pavens velsignelse , som han gav under sit besg , har fet Castro til at st fast ved forkerte handlinger , indfrelse af nye straffelove og genindfrelse af ddsstraffen .
Jeg m her tnke p dengang , jeg var en lille katolsk dreng , og processionen gik gennem landsbyen , gardinerne blev bnet , Kristusbilledet , to hellige lys , og s lnge Kristusbilledet kom forbi , skete der ikke noget . Alt var fryd og gammen .
S snart billedet var passeret , blev gardinerne trukket for , konen slet igen , flasken kom ud af skabet , og synden blomstrede p ny , mens man ventede p det flgende r .
Castro - og jeg har boet der i fire r , fru formand , hr. kommissr - han duer ikke .
Han kan mske bruges som model for et billede af den skaldte sidste revolutionr . Den slags har vi fet nok af .
<P>
Jeg mener , at det er ynkeligt og nsten patetisk stadigvk at forsge at samarbejde med denne caudillo , hvilket er et andet ord for diktator .
Han forstrker kun , med urette , den amerikanske boykotlinje .
Europa skal derfor ikke ndre sin politik .
Vi skal fastholde vores politik om at sttte demokratiseringen og fornyelsen . Vores programmer skal vre rettede mod dette og ikke mod billedet , pamfletten af Che Guevara , for det er en rigtig revolutionr .
Desvrre levede han ikke lnge nok , og som vi ved , havde Castro en finger med i spillet .
<P>
Vores programmer og den politiske dialog p Cuba skal sttes aktivt i gang , og man skal gre denne caudillo klart , at han ikke kan lege med os , som han gjorde med paven .
Cubanerne fortjener demokrati og fornyelse , men det gr de godtroende ogs .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Fru formand , jeg er meget glad for det , som hr . Bertens sagde .
Til trods for krnkelserne af menneskerettighederne og mangelen p politisk frihed i Cuba har Parlamentet desvrre under pres fra de venstreorienterede partier altid lukket jnene og derved forplumret situationen .
Fru formand , afvigerne , der gjorde modstand , var i alle fem r ikke en gang vrd af give Sakarov-prisen .
Det er til at grde over . Det er alvorligt .
En meget selektiv opfattelse , som cubanerne ikke er kommet et skridt videre med .
<P>
Nu kommer der endelig en beslutning med en meget mild tone . Ingen sanktioner , men hjlp til en konstruktiv dialog .
Okay . Mere end et r efter pavens besg , hvor der opstod hb om forbedring , er det blot blevet vrre med friheden for cubanerne .
Den konomiske bning er ikke til fordel for den arbejdende cubaner , men for partibosserne og enkelte italienske og spanske investorer .
Fru formand , det minder desvrre om udviklingen i Batista-perioden .
Prostitution , alkohol , rige turister . Det hrer da ikke hjemme under et socialistisk og revolutionrt styre ?
<P>
De nuvrende investorer burde efter min mening lave aftaler med arbejderne og ikke med regeringen , for , fru formand , ved De , hvordan det foregr ? Virksomhederne , som investerer , giver hele lnnen til regeringen , som derefter skummer flden , og cubanerne fr ikke en re .
Det er skandalst !
<P>
Fru formand , under processen mod afvigerne mtte der ikke vre diplomater , journalister eller observatrer til stede .
EU sagde : Det er en fejltagelse . Hvis det sker i Tyrkiet , str hele Europa p bagbenene .
Jeg vil blot sige , at vores indgangsvinkel er selektiv .
I beslutningen drejer det sig for os om at overholde menneskerettighederne , men som hr . Bertens sagde , skal der ske mere .
Den rde lber skal ingen steder i verden rulles ud for Fidel Castro .
Han skal lide samme skbne som Pinochet og calan , en proces .
<P>
Fru formand , mon det internationale samfund nu langt om lnge vil protestere mod ankomsten af 300 cubanske soldater til Angola og Congo-Brazzaville , som den portugisiske avis Diario de Noticias meddelte ?
De skal p ny forsge at holde diktatorerne ved magten og bringe olie- og diamantprofitten hjem til Cuba .
Parlamentet har ventet lnge med processen .
Nu er den her langt om lnge , men den lille bog , som den cubanske ambassadr sendte mig i morges , viser , at han mener , at det er noget pjat .
Det mener jeg ikke , fru formand .
Jeg hber , at beslutningen sttter dem , der vrdstter friheden i Cuba .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , sidste r , da Johannes Paul II satte foden p cubansk jord , organiserede det radikale parti i Rom en demonstration mod dette besg og mod , hvad det reprsenterede .
Der var dengang mange , som kritiserede partiet og sagde , at man skulle fste lid til demokratiseringsprocessen , hvis synlige tegn var henlagt til tiden for Pavens besg .
<P>
Jeg tror , man fik lov at fejre julen p Cuba , og det var stort set det hele .
Nr man ser , at denne retssag drejer sig om den forfrdelige og afskyelige forbrydelse at have haft kontakt til den udenlandske presse , bliver man klar over , at denne skaldte demokratisering er ganske langt fra at vre frdiggjort .
Set ud fra dette synspunkt er dette beslutningsforslag ikke ret vidtgende .
Vi kunne have fastslet med nogen strre kraft , at slnge menneskerettighederne ikke respekteres fuldt ud , er denne dialog - dette forsg med sm skridt - dmt til at mislykkes .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Fru formand , dette er ikke en beslutning mod det cubanske folk .
Den tekst , som vi i dag drfter , og som jeg hber vil blive godkendt , er en kritik mod den cubanske regerings fejlagtige og hrdnakkede fortolkning af ytringsfriheden , forsamlingsfriheden og foreningsfriheden .
<P>
Der er ikke frihed , hvis ikke retten til at have en anden politisk mening anerkendes .
Derfor m arrestationen , tilbageholdelsen og fngslingen af politiske dissidenter og oppositionstilhngere , der anholdes , fordi de tnker anderledes end styret , fordmmes .
<P>
Politisk afvigelse er en ret og kan aldrig blive fortolket og dmt som et oprr eller en forbrydelse mod statens sikkerhed .
I et frit styre ville sdanne anholdelser ikke have fundet sted .
Undskyldningen , der er begrundet i den amerikanske embargo , er en alt for simpel undskyldning .
Vi har fordmt - jeg har gjort det - denne holdning i den amerikanske administration , bl.a. fordi det er en fejl , men holdningen kan ikke anvendes som begrundelse for at anholde , fngsle og dmme enhver , der ikke underkaster sig diktaterne fra det eneste parti i Cuba , nemlig kommunistpartiet .
<P>
Vores solidaritet er total og uforbeholden med Vladimiro Roca , Flix Bonne , Marta Beatriz Roque og Ren Gmez Manzano , der blev anholdt den 16. juli 1997 for at have underskrevet og udgivet en tekst  Fdrelandet tilhrer alle  , der gik imod regeringens officielle holdninger .
Det samme glder vores solidaritet med de politiske fanger i Cuba , der er blevet fngslet p grund af deres politiske holdninger .
<P>
Jeg hber og nsker , at denne fordmmelse af det cubanske styre ikke bryder de skrbelige dialoger , der endnu bestr mellem Cuba og Den Europiske Union .
Den cubanske regerings fejl er ikke dens befolknings fejl , de er ledergruppens fejl .
Deres politiske holdninger , deres urokkelighed og deres nej til alt , hvad der har med kulturel , politisk , konomisk og social bning at gre , kan ikke delgge de mulige dialoger mellem Cuba og EU , og den cubanske befolkning , som er den , der lider under flgerne af dette , kan ikke fordmmes .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , den delegation , som jeg er formand for , og som har ansvaret for forbindelserne til Cuba , har bestrbt sig ekstraordinrt p at fastholde og bevare vores mulighed for dialog med myndighederne og med hele det cubanske samfund .
Europa-Parlamentet har selv uden en samarbejdsaftale givet sin solidariske sttte , idet EU er verdens strste bidragsyder af ndhjlp til den cubanske befolkning , hvilket viser , at vi er opmrksomme p de problemer og mangler , som Cuba oplever p dette tidspunkt i dets historie .
<P>
Det er i denne nd - som jeg for et jeblik siden sagde til hr . Cabezn - at vi har lftet vores stemme , nr det har vret ndvendigt for at fordmme de eksterritoriale flger af Helms-Burton-loven .
Nu , fru formand , er vi ndt til at lfte vores stemme med henblik p at forsvare menneskerettighederne og de demokratiske friheder i Cuba , for njsomheden bliver til en last , nr man afviser at blande sig .
Europa-Parlamentet har en ufravigelig pligt i forbindelse med friheden , som er og br forblive vores etiske og stetiske kompas .
<P>
Jeg har allerede her i Parlamentet haft lejlighed til at citere en af mine bermte kolleger , som har sagt , at man ikke kan pdutte hverken personerne eller befolkningerne en fremtid uden at regne med dem , og at der ikke findes individuel vrdighed uden muligheden for bde mnd og kvinder til at deltage i beslutningsprocessen om deres flles fremtid .
<P>
Derfor , fru formand , er Parlamentet ndt til at udtrykke sin solidaritet med dem , der lider , og st fast p det ufravigelige krav om frihed .
Derfor opfordrer min gruppe endnu en gang til lsladelse af Vladimiro Roca , Flix Bonne , Marta Beatriz Roque , Ren Gmez Manzano , Jorge Luis Garca Prez og alle de andre fngslede , som kmper netop i Cuba for deres frihed og vrdighed .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , i Cuba er der flere hundrede politiske fanger .
Den cubanske straffelov giver mulighed for at dmme oppositionstilhngere for skaldte forbrydelser som manglende respekt og fjendtlig propaganda .
Oppositionstilhngerne fordrives internt i landet , og der er flere rapporter om politivold .
<P>
Samlet set er der tale om betydelige indskrnkninger af de demokratiske friheder og rettigheder i Cuba .
Dette m entydigt fordmmes , hvilket ogs sker i Parlamentets beslutning .
Cuba er underlagt et meget strkt pres fra USA med en langvarig konomisk blokade og andre former for aggression .
Blokaden mod Cuba m hves , s landet igen kan komme i gang med en positiv udvikling .
Aggressionen fra USA m dog aldrig blive nogen undskyldning for manglende demokrati og menneskerettigheder i landet .
<P>
Det cubanske samfund rummer ogs mange progressive indslag , f.eks. en for regionen strk social retfrdighed og satsning p uddannelse og sundhedsvsen .
Men dette kan naturligvis p ingen mde opveje nogen som helst indskrnkninger af det cubanske folks demokratiske rettigheder .
<P>
Det cubanske folk er i sin gode ret til at vlge en socialistisk samfundsmodel .
Problemet er , at de ikke for lov til at vlge p grund af manglende pluralisme og grundlggende demokratiske rettigheder .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , som allerede sagt er vores gruppe logisk nok for respekten for og fremme af menneskerettighederne , frihed og befolkningens ret til at vlge deres egen skbne .
Nr en befolkning som den cubanske i gennem flere r har lidt under en ulovlig international embargo og en forflgelse fra USA ' s side - nu med tilfjelse af Helms-Burton-loven , der ogs er ulovlig internationalt set - kan man derfor godt forst den kvlende fornemmelse , som den cubanske regering fler , og den forsvarsposition , som den er ndt til at indtage for at forsvare sig mod disse vanskeligheder og mangler .
<P>
Ikke desto mindre forekommer det os vigtigt at hjlpe til , for at man kan genskabe en proces for menneskerettighederne , demokrati og frihed , som logisk nok er kompatibel med socialismen .
Den Europiske Union kan bryde den amerikanske omringelse og fremme denne vej , der er passende efter vores opfattelse .
Integrationen af landets konomi og dets kulturelle forbindelser kan betyde en normalisering af det kulturelle og politiske liv i Cuba , og det afhnger for en stor dels vedkommende af os , for USA er ikke rede til at hjlpe i den retning .
Derfor synes jeg , at det er p sin plads , at der gres en ekstraordinr indsats for at inddrage Cuba i konomiske , kulturelle og politiske forbindelser .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , Cuba er , som vi ved , ikke USA .
I Cuba har man , til forskel fra USA , garanteret ret til skolegang , en gratis sundhedstjeneste og alle de landvindinger , som har hjulpet Cuba fri af afhngigheden af USA .
Men hvorfor efteraber den cubanske regering en af de udemokratiske og totalitre regeringers allermest skammelige opfindelser ?
Hvorfor i alverden starter cubanerne ikke en kampagne , hvor de siger ,  Vi er mere demokratiske end USA , vi overholder menneskerettighederne , vi afskaffer ddsstraffen  ?
Regeringen har netop gjort prcis det modsatte .
Den har udvidet anvendelsen af ddsstraffen .
Det kan ingen demokrat og ingen socialist acceptere , for det er en grov krnkelse af den mest fundamentale af alle menneskerettigheder , retten til liv .
<P>
Overalt er samfundene under forandring , og det glder ogs for Cuba .
Vi br gre det helt klart over for den cubanske regering og den cubanske befolkning , at vi er indstillet p at udvide vores konomiske , sociale og kulturelle forbindelser med Cuba , og at vi til dette forml har brug for kontakter til bne , kreative og demokratiske cubanere og deres organisationer , om det nu er inden for rammerne af AVS-samarbejdet eller i en bilateral samarbejdsaftale .
For at stte dette i gang sger vi dialog .
<P>
Vi hber , at den cubanske ledelse vil vre fremsynet nok til at trkke p samme hammel med os i denne sag .
<P>
Colombia
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , situationen i Colombia er fortsat foruroligende , til trods for de gode meddelelser , som vi fik for et par mneder siden om , at prsident Pastrana var begyndt p en ny fredsoffensiv .
Men i jeblikket fortstter paramilitre grupper , og som resultat heraf guerillaerne , alligevel med deres attentater .
Vi hrte i gr aftes , at tre amerikanere var blevet drbt p en frygtelig mde .
Hvornr vil de stridende grupper forst , at de ikke vinder noget med denne konstante delggelse ?
Jeg mener , at Unionen fortsat skal kmpe for beskyttelsen af menneskerettighederne , men i samarbejde med prsident Pastrana .
Vi m ikke vre ligeglade med den mde , som retsstaten Colombia i jeblikket delgges p .
Jeg mener , at Parlamentet skal overbevise USA og Unionen om , at de skal forsge at gre det klart for andre mennesker , at fred og menneskerettigheder gr hnd i hnd .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , jeg vil henvende mig til Colombias vbnede revolutionre styrker ( Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia ) og til oprrerne , for det er hverken revolutionrt eller heroisk at myrde forsvarslse medarbejdere , det er hverken revolutionrt eller heroisk at bortfre civile , det er hverken revolutionrt eller heroisk at forlange lsepenge for nogens liv .
Man kan ikke betegne nogen form for aktion mod ubevbnede mennesker som heroisk .
Historiens gang ndres ikke af , at man griber til vold mod de svage .
Oprret har stadig mulighed for at g over i historien som en faktor for fred .
De har modtaget politisk anerkendelse - endog internationalt - men vi er ndt til at opfordre dem til at respektere den internationale humanitre ret og til at lslade de civile bortfrte personer , hvoraf nogle er syge .
Gr ikke jeres fremtidsudsigter mrkere med forkastelige aktioner !
Krv ikke retfrdighed , nr I begr uretfrdighed !
<P>
Derudover er man ndt til at tale om den anden form for vold , nemlig den , som de paramilitre styrker udver .
Det er let at skyde efter menneskeretforsvarerne , fagforeningsfolk og journalister , der arbejder for frihed , kvinder og ubevbnede bnder og for den sags skyld efter enhver , der er mistnkt for at vre demokrat .
De paramilitre styrker reprsenterer det onde , fascismen , alt det vrste i en intolerant og udstdende sociologi , som pberber sig en beskyttende rolle ved at myrde og eliminere de bedste borgere .
Man behver slet ikke at gre sig nogen overvejelser med de paramilitre styrker , men skal blot forflge , oplse og dmme dem .
<P>
Fred i Colombia er ikke nogen let opgave , men man er ndt til at lfte den .
rene med vold har prget flere generationer .
Prsident Pastranas tilbud br modtage al vores sttte og tilstrkkelig international konomisk sttte , for at man kan opfylde de sociale behov , som er den egentlige rsag til volden .
Krigen , fru formand , er meget dyrere end freden .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , i forbindelse med udnvnelsen af den nye prsident Pastrana forrige r var vi mange , der hbede p , at beskyttelsen af menneskerettighederne i Colombia ville blive meget bedre .
Det lader desvrre ikke til , at dette sker , og prsidenten har tilsyneladende endnu ikke nogen handlingsplan for at ge respekten for menneskerettighederne .
Overtrdelserne i Colombia fortstter , bde fra de paramilitre styrkers og guerillaens side .
Der foregr en decideret eliminering af personer og grupper , der kmper for menneskerettighederne i Colombia , f.eks. socialarbejdere og fagligt aktive .
<P>
Vi krver naturligvis , at den statslige efterretningstjenestes arkiver skal tmmes under international overvgning .
Disse arkiver indeholder mange oplysninger om personer , der kmper aktivt for menneskerettigheder og demokrati i landet .
Dette m naturligvis ikke fortstte .
<P>
Menneskerettighederne skal forsvares , og vi m gre alt , hvad der str i vores magt , for at forsvare og sttte de mennesker i landet , der kmper for disse rettigheder .
Jeg gr ud fra , at Ministerrdet vil udarbejde en meget strk erklring om Colombia i FN forud for nste mde i Genve .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , bortfrelser og mord karakteriserer fortsat volden i Colombia , og hvor mange gange har vi allerede mttet konstatere det her !
Denne gang har vi sagen med tre amerikanere , som er blevet fundet omkomne , og en fransk geolog er dd kort efter , at han var blevet frigivet efter en bortfrelse .
<P>
Vi har ogs gentagne gange fordmt de paramilitres handlinger , som er blevet beget sidelbende med disse attentater , eller som har stet i forbindelse med dem .
Det er nogle gange svrt for os at forst , at prsident Pastrana samtidig fortstter fredsforhandlingerne med guerillaorganisationerne , isr med FARC , og ogs opretholder dialogen med den anden store organisation , ELN .
<P>
Den slags operationer kan godt se noget splittede ud , men jeg tror , de er den eneste chance , og derfor sttter vi ham ogs energisk i at fortstte fredsforhandlingerne og endelig n frem til en aftale .
Men vi kan kun blive ved med at gentage , at uden retsstat bliver menneskerettighederne ikke respekteret og beskyttet p langt sigt .
<P>
Europa-Parlamentet har gentagne gange gjort klart , hvor berettiget det er , at den dervrende reprsentant for FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder krver garanti for , at de mennesker , som forsvarer menneskerettighederne , beskyttes .
Det forekommer mig at vre en vigtig opgave , og vi hber , at Rdet og Kommissionen vil sttte dette krav ved menneskerettighedskommissionen i Genve .
<P>
Vi opfordrer den colombianske regering til ikke at slkke p sine bestrbelser i kampen mod volden , men at fortstte den med fuld styrke , for vi nsker virkelig for det colombianske folk , at korruption , mord og vold vil f en ende , at freden bliver til virkelighed , og at det ikke fortsat skal vre disse forfrdelige ord , der skal karakterisere dette land .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , det er tredje gang p fire mneder , at Parlamentet har haft en srlig forhandling om Colombia , og det bliver vi ved med , indtil de alvorlige brud p menneskerettighederne ophrer .
<P>
Vi opfordrer FN ' s Menneskerettighedskommission til p mdet i Genve at fordmme , at den colombianske regering hverken har forbudt de paramilitre grupper eller beskyttet menneskerettighedsforkmperne som krvet sidste r . Det har regeringen ikke gjort .
UNHCR m nu handle i overensstemmelse hermed .
<P>
Vi m aldrig glemme de menneskelige omkostninger , som denne mangel p handling medfrer .
Terry Freitas havde brugt to r p at hjlpe det indfdte Uwafolk med at forsvare deres omrde mod Occidental Petroleums olieeftersgning .
Han var blevet forfulgt af folk , som han mente var paramilitre , og han havde modtaget en meddelelse p sin telefonsvarer :  Hold op , eller d !
 .
Som et bevis p , at de vbnede styrker i Colombia er medskyldige , havde militret tvunget ham til at underskrive en erklring , der fritog dem fra ansvaret for hans sikkerhed .
Tidligere denne mned blev Terry og to kolleger kidnappet af to httekldte mnd med maskingevrer , og senere blev deres gennemhullede kroppe fundet smidt p tvrs af den venezuelanske grnse - mordet p en 24-rig , der troede p beskyttelsen af menneskerettighederne .
<P>
Stop de paramilitre , stop myrderierne , overhold menneskerettighederne !
<P>
Indonesien / sttimor
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Fru formand , Indonesien er et indviklet land .
Det dkker en tidszone med to timers forskel , 13.000 er , mange befolkningsgrupper og mange sprog .
Det er et indviklet land , som blev regeret af mit land i 350 r p en meget centralkolonial mde . Ogs i den periode var der oprr i Atjeh , p Molukkerne og i Irian Jaya .
Ligesom der er nu . Grundloven , Pancasilaen , har srget for , at befolkningsgrupperne og religionerne frit og sikkert kunne leve med hinanden .
P grund af Suhartos fald og den konomiske krise kommer modstningerne frem , og de manifesterer sig desvrre i jeblikket p Molukkerne i en konflikt mellem islam og kristendommen .
Jeg er ked af , at det sker p Molukkerne , for vi har ogs misbrugt og undertrykt dette folk , og en del af denne befolkning befinder sig nu i Nederlandene .
<P>
Men Indonesien er p vej ind i en ny tid og ordning .
Allerede nu har 48 politiske partier meldt sig til valget i juni , og det skal Parlamentet sttte .
Beslutningen anmoder om en folkeafstemning under tilsyn af FN om sttimors ret til selvbestemmelse .
Lad os hbe , at det vil g sdan , og at det sker p en god mde .
Jeg tilfjer , at et uafhngigt sttimor kan bne Pandoras ske og f andre indonesiske befolkningsgrupper til at krve det samme . Der er en stor fare for stabiliteten i den asiatiske region i sin helhed .
Det kan vi ikke sidde overhrig .
<P>
Parlamentet har truffet en rkke hrde beslutninger mod Indonesien . Jeg bemrker i den sidste tid alligevel mere vilje til konstruktiv sttte til de fremskridt , som gres der i retning af demokrati .
Den holdning glder mig .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , fru van Bladel har kort sagt det , som jeg ogs kunne have sagt .
Det indviklede Indonesien , oprrerne , eksplosionerne , i bogstavelig og symbolsk forstand , p Molukkerne og isr Ambon har vist , hvor vanskeligt det bliver , hvis vi lader den sidste sttte , som vi har , prsident Habibie , i stikken .
Den dybereliggende rsag til dette udbrud af vold p Molukkerne er den alvorlige politiske og konomiske krise , som landet befinder sig i .
Det er meget vigtigt , at vi forsger s hurtigt som muligt at lade det demokratiske valg finde sted og sttte det .
Dette fantastiske , store , men ogs smukke land , som blev kaldt Smaragdbltet i mine geografibger , m ikke isoleres , og vi skal p alle mder vise dette land , at vi ikke forstder det , men omfavner det .
For Europa , isr Nederlandene , brer et stort ansvar fra fortiden .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , Parlamentet har gentagne gange fordmt brud p menneskerettighederne i mange dele af Indonesien i renes lb , og der har fundet nogle forfrdelige forbrydelser sted i dette smukke land .
Dette beslutningsforslag drejer sig frst og fremmest om de krnkelser , der for nylig fandt sted p Molukkerne .
Mere end 200 mennesker blev drbt der og deres og andres hjem delagt .
9.000 soldater er udstationeret der , for befolkningen undertrykkes groft .
Dette sker netop samtidig med , at vi forventede en bevgelse i den modsatte retning p grund af de forandringer , der har fundet sted i Indonesien .
<P>
I beslutningsforslaget henviser man igen til situationen p sttimor , hvor der er beget skrkkelige forbrydelser .
Det kommende valg udgr en mulighed for forandringer , og det er meget vigtigt , at vi giver den ndvendige sttte til de mennesker i Indonesien , som forsger skabe en ny start .
Vi m ogs presse meget hrdt p for at f gennemfrt den folkeafstemning , der tales om , hvor sttimors befolkning kan stemme om retten til selvbestemmelse .
Det er oprrende , at disse mennesker ngtes denne ret .
I renes lb er en tredjedel af befolkningen blevet drbt .
<P>
Europa-Parlamentet har konsekvent presset p i renes lb for at f gennemfrt ndringer , og nu er muligheden der .
Derfor er det utrolig vigtigt , at vi fastholder presset for forandringer ved denne skillevej , og jeg hber , at vi igen vil sttte beslutningsforslaget enstemmigt .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , vi er indstillet p at sttte de demokratiske bestrbelser i Indonesien .
Jeg tror , at hele Parlamentet og ogs institutionerne er indstillet p at sttte en fredelig proces , ogs materielt .
Men Indonesien m ogs vise , at landet virkelig nsker denne fredelige proces , at det arbejder for demokratiet , og i denne forbindelse er der to omrder , som er meget vigtige for os .
Det ene er sttimor .
Folkeafstemningen i sttimor m fremskyndes mest muligt , ja , egentlig er sttimors uafhngighed historisk uomgngelig .
Undertrykkelsen i sttimor m bringes til ophr , og det ved hr .
Habibie godt .
Jeg tror , at vi snarest muligt br sttte dette , f.eks. ved at vi fra europisk side , fra medlemsstaternes side , uddanner folk i forvaltningen , s der opbygges en infrastruktur , og sttimor kan eksistere alene .
<P>
Det andet omrde er , at de konflikter , som i jeblikket finder sted p Molukkerne , og som tilsyneladende ogs stttes af politiet , ikke tilspidses yderligere .
I Ambon har vi den situation , at 85 % af befolkningen er kristne .
Vi m forhindre , at der opstr krige mellem religionerne , og her har regeringen i Djakarta selvflgelig ogs et stort ansvar for at afmilitarisere befolkningen , stte grnser for politiet og bruge politiet som ordensmagt og ikke til at opildne til konflikter .
Hvis det sker , tror jeg , at vi kun kan opfordre Kommissionen til at yde humanitr hjlp i denne konfliktsituation og sttte de demokratiske bestrbelser , valgene , og det skal ske hurtigst muligt , s der kan blive fred .
<P>
Bifald
<P>
FN ' s Menneskerettighedskommission
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , for et stykke tid siden drftede vi betnkningen af hr . Bernard-Reymond om Kina .
Dengang bragte Den Liberale Gruppe FN ' s menneskerettighedskommission frem i debatten .
Et flertal i Parlamentet var ikke enig deri og ville heller ikke have en uopsttelig debat .
Lad os nu lre at trffe eller drfte beslutninger , som virkelig kan have indflydelse .
Om 11 dage begynder FN-mdet i Genve . Hvordan kan vi i den forbindelse pvirke Rdets prioriteter ?
<P>
Alle ved , at den nye istid er begyndt i Kina .
Afvigere arresteres i stort omfang , internetmedarbejdere liges , og oprettelsen af nye politiske partier , ssom Det Demokratiske Parti , bekmpes med hrd hnd .
Unionen skal vre rlig .
Menneskerettighedsdialogen skal finde sted , og den effektive dialog krver , at vi er villige til at udve offentligt og internationalt organiseret pres : the carrot and the stick .
<P>
For at gre denne proces effektiv , hr. formand , skal Rde indgive et forslag til resolution om Kina , udve aktiv lobby og f andre lande til at afholde sig fra et skaldt no action on China -votum .
Nr man ser , hvordan Kina anvender sin indflydelse over for Makedonien og dermed bringer kontaktgruppens Balkan-politik i fare , mener jeg , at det er berettiget ogs at bruge offentlige pressionsmidler over for Kina .
For kinesere har ingen problemer med , at man tager dem alvorligt .
Jeg kan fortlle , at min gruppe beklager , at vi altid skal sls for at kunne sige noget om Kina .
Men ja , hvor der er penge , er der lykke . Det tror vi i hvert fald .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , jeg mener , at den beslutningen , som er forberedt til FN-mdet , denne gang er meget velovervejet og god .
Det er meget vigtigt , at vi opfordrer til r 2000-amnesti for politiske fanger og til at tage afstand fra brns deltagelse i krigshandlinger .
Det er berettiget , at vi i r ikke har en liste over lande , som ikke overholder menneskerettighederne , men udelukkende koncentrerer os om Kina .
I morges var der i The Herald Tribune et billede af Dalai Lama , der bor i Nordindien , 50 r efter invasionen af Tibet .
Det skal siges : Dagen efter , at Parlamentet vedtog Kina-rapporten , blev afvigere arresteret , og raketterne blev rettet mod Taiwan .
Vi skal give Kina et signal .
Ikke for os selv eller for at drille dem , men for at sikre stabiliteten i regionen , fordi fred er og bliver vigtigt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , gennem de senere r har Europa-Parlamentet opnet resultater p menneskerettighedsomrdet verden over , som vi kan vre meget stolte af .
Det er derfor kun p sin plads , at vi fremlgger vores prioriteringer for det kommende 55. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission .
<P>
I beslutningsforslaget erkender vi , at fattigdom er en grundlggende hindring for gennemfrelsen af menneskerettighederne .
Tankefrihed , ytringsfrihed , religionsfrihed og alle andre politiske , religise og civile friheder er af vital betydning .
Men vi m imidlertid ikke overse de konomiske rettigheder og deres ttte sammenhng med andre rettigheder , frem for alt i en tid , hvor mere end tusind millioner mennesker i verden savner adgang til tilstrkkelig mad , rent vand , ordentligt tj , tag over hovedet , uddannelse og sundhedsvsen .
<P>
I det fremsatte beslutningsforslag opfordrer Parlamentet til en samordnet indsats for at bekmpe racismens og diskriminationens svbe , der selv i de senere r har frt til folkedrab og massakrer som i Rwanda .
I beslutningsforslaget opfordres der ligeledes til en positiv indsats for at bringe den forfrdelige diskriminering over for og udnyttelse af kvinder og brn til ophr .
<P>
Alle m arbejde for lsladelsen af samvittighedsfanger , forbud mod tortur og drlig behandling af fngslede og en afslutning p den barbariske institution med ddsstraf , som br anses for helt uacceptabel i den moderne verden og civilisation .
Derfor opfordrer vi isr Ministerrdet og Kommissionen til at forflge de sprgsml , der er rejst gennem menneskerettighedsbeslutninger her i Parlamentet , og vi hber virkelig , at de vil komme til udtryk i arbejdet i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Opnelse af fuld anerkendelse af menneskerettighederne i alle verdens lande er en udfordring i vores tid .
Jeg mener , at vi gennem at vedtage denne beslutning bekrfter vores hensigter om at fortstte kampen for netop dette .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg synes , dette beslutningsforslag er godt af to grunde : dels fordi det er lykkedes os , under kompromismdet , at fjerne alle krav , der drejede sig om ikkeindlselige rettigheder , ssom retten til en bolig , retten til arbejde osv .
, det vil sige alle disse rettigheder , der , som man ved , ikke kan indlses , og koncentrere os nje om indlselige rettigheder , idet vi har foreslet Rdet tre initiativer p tre forskellige omrder .
<P>
Det frste punkt er et verdensomspndende moratorium for henrettelser .
I denne henseende krver vi , at denne session i Genve bliver den sidste , hvor man godkender et beslutningsforslag om moratoriet , og at dette rs generalforsamling vedtager en verdensomfattende afskaffelse af ddsstraf .
<P>
Andet punkt bestr i at tage initiativ til at f ratificeret den internationale domstol for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden . Og endelig vedrrer tredje punkt - hr .
Bertens har talt om det , fru van Bladel har talt om det - Kina . Vi har ikke meget hb .
Som vi ved , har politikken over for Kina vret hr .
Brittans katastrofale politik , og ikke bare hr . Brittans , det har ogs vret hr .
Jospins , hr .
Dalemas , hr . Schroeders og mange andres politik .
Det er en politik , der langsomt bringer en p fortvivlelsens rand .
Fru van Bladel talte om Tibet . I den forbindelse er jeg bange for , at vi m konstatere , at her som i Kosovo har den tibetanske befolknings , ja , hele det kinesiske folks , evne til at lide og finde sig i alt visse grnser , og vi vil nok en gang komme for sent .
<P>
Vi beder naturligvis resolut Rdet om at lgge sin politik om og omsider stte demokratiet og menneskerettighederne i centrum for sine overvejelser .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , vi forhandler og skal senere stemme om et usdvanligt fuldstndigt beslutningsforslag , der efter min opfattelse mske er en af de bedste tekster om menneskerettigheder , som vi har haft i vores hnder her i Parlamentet .
<P>
Jeg synes dog , at vi herfra er ndt til at opfordre Rdet til noget , der er endnu vigtigere end de specifikke sager , som teksten indeholder , ssom amnesti i forbindelse med rtusindskiftet , fremme et forsvar - hvilken redundans - for menneskeretforsvarerne , prioritering af brns og kvinders rettigheder , afskaffelsen af ddsstraffen og den endelige oprettelse af Den Internationale Kriminaldomstol , og det er , at vores deltagelse som EU og som medlemsstater i FN ' s Menneskeretskommissions 55. mde tjener vsentligt til at forsvare to principper , nemlig universalprincippet og princippet om menneskerettighedernes udelelighed .
<P>
Vi har lige drftet nogle sprgsml .
Vi kan f.eks. ikke acceptere , at en regering som den cubanske nsker at betinge overholdelsen af de grundlggende friheder af et ophr af den amerikanske embargo , akkurat ligesom vi ikke kan acceptere , at diktatoren i kvatorialguinea fortller os , at traditionen med menneskerettigheder i hans land er anderledes end i Europa .
Derfor synes jeg , at det vsentlige er at forsvare disse principper .
Udelelighed betyder ogs at forbinde politiske rettigheder med sociale og konomiske rettigheder i denne internationaliseringstid .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg kan kun tilslutte mig , hvad mine kolleger her har sagt .
Det er helt umuligt for mig at modsige dem , nr det glder dette tema . Tvrtimod vil vi gerne i dag indtrngende henvende os til Kommissionen og Rdet , ogs p grund af dette mde i Genve .
For folk stiller hvert r store forhbninger til dette mde for at se , at vores medlemsstater hjt og tydeligt protesterer mod krnkelser af menneskerettighederne .
Derfor opfordrer vi Kommissionen og Rdet , isr Kommissionen , der jo som koordinator ogs handler p medlemsstaternes vegne , til at intervenere meget tydeligt .
<P>
P listen over Europa-Parlamentets resolutioner fra de sidste mneder str der rigtig mange lande .
Nogle bliver igen og igen genstand for vores beslutninger , Colombia er et eksempel i dag .
Men jeg vil ogs gerne nvne andre , som Afghanistan , Algeriet , Burma , Burundi , Den Demokratiske Republik Congo , Iran , Irak , Kosovo , Rwanda , Sudan og Tyrkiet , selvom Kosovo ikke er noget land , men et stort problem .
<P>
Nr vi ikke har anfrt denne liste i beslutningsforslaget i dag , skyldes det , at vi desvrre er kommet i tanke om alt for mange andre lande , som vi ikke alle sammen kunne anfre .
Kina nvnes dog .
Det kan jeg ikke modstte mig .
Jeg havde gerne set Kina p dagsordenen i Genve , for vi ved , hvor flsomt og tydeligt kineserne reagerer p det .
Vi tager dem meget alvorligt i denne sag .
Hvis de tager dialogen med Den Europiske Union alvorligt , m de ikke bagefter straks foretage anholdelser igen , for slet ikke at tale om Tibet-sprgsmlet .
<P>
Andre stikord , som vi gerne vil nvne , er undertrykkelse og handel med kvinder , brnesoldaterne , religis intolerance , ddsstraf og andre sprgsml .
<P>
Vi opfordrer Dem virkelig eftertrykkeligt til - jeg siger det endnu en gang - at handle p dette omrde og at srge for , at vores medlemsstater ikke af lutter diplomatisk hensyntagen skuffer menneskenes forhbninger .
Vi har en stor forpligtelse her , og vi nsker af Kommissionen , at den klart og tydeligt gennemfrer demokrati- og menneskerettighedsbestemmelserne .
S ville Den Europiske Union virkelig vre et forbillede p dette omrde .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , meget taler for , at menneskerettighedernes historie er trdt ind i en ny epoke .
Umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning var de hovedsageligt et politisk program .
I dag er de imidlertid en retlig realitet , og dermed opstr der naturligvis helt nye problemer .
Vi opdager nye dimensioner af menneskerettighederne , den sociale dimension , og vi ser , at kvinders og brns menneskevrdighed og menneskerettigheder er truet p en srlig mde .
Vi ser for os , at ddsstraffen skal afskaffes generelt , vi ser menneskerettighedernes virkelighed i form af den internationale domstol , der er oprettet , og vi appellerer til Rdet og Kommissionen om at gre alt , hvad der str i deres magt , for at fremskynde ratificeringen af menneskerettighedsdomstolens statut .
<P>
Der er imidlertid ogs stor risiko for , at menneskerettighederne , netop fordi de nu er blevet til en retlig virkelighed , kommer til at kvrne i de udenrigspolitiske interessers mlle .
Hvad kan man gre for at forhindre det ?
Jeg tror , hr. formand , mine damer og herrer , at Den Europiske Union spiller en meget , meget vigtig rolle i denne forbindelse , nemlig ved at udenrigs-og sikkerhedspolitik i traditionel forstand ndres til en fredspolitik .
De ved alle , hvor ofte der her stilles krav om , at Den Europiske Union kan tale med n stemme , for at dette kan ske .
<P>
Parlamentet har allerede denne ene stemme , som denne debat ogs viser , og det br anvende denne stemme til at gre menneskerettighederne til en retlig realitet .
I denne nd vil jeg gerne understrege , hvad de foregende talere har sagt , og appellere til Rdet og Kommissionen om at hjlpe med til at sttte dette skridt .
<P>
Hviderusland
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , situationen i Hviderusland er fortsat foruroligende .
Prsident Lukasjenko er og bliver en diktator , der blokerer enhver almindelig form for politisk og konomisk udvikling .
Unionen skal sttte oppositionspartierne og srge for , at der kommer en dialog i gang . Det er som sne om sommeren .
Men vi har i hvert fald set , at lsningen af den skaldte ambassadekonflikt mske er et tegn p , at prsident Lukasjenko begynder at indse , at international isolering ikke er i hans interesse . Det vil forhbentligt f ham til at gre nogle indrmmelser .
Nr disse indrmmelser kommer , skal Unionen vre villig til at sttte denne proces .
Dogmatisme passer ikke til Unionen .
Vi skal gre alt for at lse problemerne og for at forbedre befolkningens situation .
Der har vret en land rkke diktatorer fremme i debatten i eftermiddag . Men Lukasjenko er den diktator , der er tttest p , og deri ligger mske chancen for at overbevise ham om , at han er en diktator , og at han skal ophre med at vre det .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Hviderusland vil snart vre et af vores nabolande .
Situationen er imidlertid fortsat - kre kollega Bertens - karakteriseret ved fravr af demokrati !
Det glder mske ikke for ambassaden , men det glder for landets befolkning , og alle hidtidige forsg fra oppositionens side p at f genskabt et fair spil for de demokratiske krfter ved hjlp af fredelige og demokratiske midler , er mislykkedes p grund af Lukasjenkos diktatur , fordi han ganske enkelt konstant kriminaliserer dem ved hjlp af dekreter .
De oppositionelle parlamentsmedlemmer er imidlertid ikke kriminelle .
Det er problemet !
Ved hjlp af denne kriminalisering forhindrer han fair play , ogs ved de forestende lokalvalg .
Derfor har oppositionen modsat sig disse valg . Ikke fordi den er imod demokratiet , men fordi den nsker , at der skal vre et minimum af fair betingelser .
Dertil hrer en fri presse .
Det er virkeligt et drama , at selv den hviderussiske befolkning ikke har nogen chance for at f informationer om alternativer til Lukasjenko , fordi han i s hj grad udnytter pressen som magtmiddel , og hvordan det ser ud , det ved jeg af egen erfaring .
Derfor m vi gre alt for at bidrage til ndringer i dette land og isr for at genindfre pressefriheden , for det er en vsentlig forudstning for frie valg og den demokratiske proces .
<P>
Lngslen efter demokrati i dette land og efter personlig frihed for menneskene er imidlertid ikke knkket i den hviderussiske befolkning , og derfor er det op til os at srge for , at forliget mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet fortsat holder , og at det frem for alt fremskyndes p en sdan mde , at det sttter befolkningen i dens lngsel efter demokrati og ikke underordnes konomiske interesser .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , de to foregende talere har allerede peget p de kritiske punkter .
Lad mig blot komme med et par tilfjelser .
Vi har fremlagt et forslag til flles beslutning , og vi vil gerne endnu en gang minde om , at vi vil inddrage Hviderusland i demokratiet , og at det er vores nske , at det skal hre med .
Men naturligvis er der nye vanskeligheder og problemer i lyset af de aktuelle anholdelser , som nu er foretaget igen , og p vejen mod demokratiet gr det , som det s ofte er tilfldet i Hviderusland , et skridt frem og to tilbage .
<P>
I mellemtiden drmmer prsidenten om en panslavisk union , og jeg kan kun hbe p , at denne drm ikke bliver taget op af Rusland , og at ogs Ukraine vil holde sig fra den og ikke stige p denne flles drm . Det ville vre skbnesvangert for os alle .
<P>
Jeg m imidlertid sige , at den strid , som vi har nu i lyset af de forestende valg - som oppositionen har annonceret - den 16. maj 1999 , vil vre skbnesvanger .
Den Europiske Union - det har min kollega fru Schroedter allerede gjort opmrksom p - gr klogt i at flge meget opmrksomt med i denne proces og sttte den , hvor det overhovedet er muligt .
Her tnker jeg isr p , at OSCE skal have sttte .
Hr. kommissr , det sigter ogs til , at der er behov for konomisk sttte .
Jeg ved , at ambassadr Wiek har henvendt sig til Kommissionen og bedt om sttte , s der kan sikres en anstndig uddannelse til de forestende valg , og jeg vil gerne bede Dem om at se p disse dokumenter endnu en gang og gre alt , hvad vi kan , fra Den Europiske Unions side for at sttte denne proces , ligesom jeg beder om , at vi ikke kommer med bureaukratiske indvendinger i denne sag , som mske kan fre til , at vi ikke stiller de ndvendige konomiske midler til rdighed .
<P>
I r er situationen yderst kritisk .
Den konomiske situation er ustabil , den politiske situation er ekstremt ustabil , og der er - som min kollega s rigtigt sagde - bud efter os som kommende naboer om at gre alt for at hjlpe Hviderusland ind p en fornuftig vej mod demokratiet .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det glder mig meget , at jeg kan tilslutte mig fru Mann , for hun udtrykker s fint netop det , som jeg ogs ville understrege .
For det frste er det en kendsgerning , at den hviderussiske befolkning er en meget sympatisk befolkning , som civilisatorisk p en eller anden mde ogs er forbundet med os .
P den anden side er Hviderusland mske det bedste eksempel p , hvad det er for et delggende regime , der har hersket i dette land i 40 r .
Nr man kritiserer prsident Lukasjenko , m man ikke glemme , hvilken skole og hvilken opdragelse han kommer fra .
P en mde m man ogs have en vis forstelse for denne mand , for han er blevet frt ind i denne retning , og indtil videre har han hovedsageligt raset ud p bekostning af udlndingene .
<P>
Jeg tror , at netop fru Mann med rette gjorde opmrksom p , at vi m gre alt for at komme hviderusserne i mde og langsomt og skridt for skridt lede dem ind p frihedens og demokratiets vej , som de bestemt allerede viser tendenser til .
Nr man kender dem , ved man , at man m hjlpe dem med at komme videre skridt for skridt .
Her nytter det ikke noget med spark over skinnebenet .
Tvrtimod , vi m med alle midler forsge at komme overens med Hviderusland p en fredsommelig mde , helt bortset fra , at Hviderusland ogs er af helt afgrende betydning for os i fremtiden , for vi kommer nu en gang til at have flles grnser med Hviderusland .
Det vil - man behver bare kaste et blik p kortet - vre af afgrende betydning for os alle , isr for vores baltiske venner , og derfor m vi gre alt for at forsge skridt for skridt at fre Hviderusland tilbage i de civiliserede folks og demokratiets omrde .
<P>
Rusland
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , Rusland bliver ved med at give stof til overskrifterne .
For det meste drejer det sig om konomiske problemer , hvis konsekvenser ogs nr os .
Langt mindre hjrstet , men ogs meget hrdnakket , kommer der imidlertid ogs efterretninger om andre problemer , som for et land , der ivrigt har forsgt at blive optaget i Europardet , ikke er forenelige med rdets menneskerettighedskonvention . Heller ikke med bestemmelserne i partnerskabsaftalen med Den Europiske Union .
<P>
En delegation fra den europisk-jdiske kongres i denne uge har - man kan nsten sige live - bekrftet nogle fakta fra denne liste , f.eks. den voksende antisemitisme , som til dels er politisk stttet , isr af kommunisterne , og som breder sig igen .
Vores beslutning omfatter forskellige felter , som ogs m sammenfattes i denne titel , for de bekymrer os meget .
Det drejer sig om voksende religis intolerance , behandlingen af militrngtere , en meget tvende lovgivning p dette omrde , de drlige forhold i militret , som i 1998 frte til over 1.000 selvmord og uopklarede ddsfald - og det er ikke kun de modige Ruslands Mdre , som gr opmrksom p det .
<P>
Alt dette - det m man desvrre sige - er arvegods fra sovjettiden , som endnu ikke er afskaffet .
Vores beslutning skal forsts som alvorlig bekymring , et budskab om bekymring , som vi vil give de kolleger med , som i nste uge rejser til Rusland for at tale med reprsentanter for Dumaen og myndighederne .
<P>
Netop som Europisk Union vil vi gerne have en strk , demokratisk og retsstatsligt prget partner i st .
Det er srdeles vigtigt for dette Europa , for i s fald ville fred og frihed i Europa i det kommende rhundrede vre baseret p et flles solidt grundlag .
Vi beder om , at dette budskab ogs bliver forstet i denne nd .
Det indeholder kritik , men kritik skal vre konstruktiv , og den skal vise vores bestrbelser for at hjlpe med til at forbedre forholdene i Rusland .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , som fru Lenz sagde , taler dette beslutningsforslag om antisemitisme , og det , forslaget tager afstand fra , er ikke en eller anden tilfldig persons udtalelser , men synspunkter fremsat af hr . Sjiganov , som er intet mindre end formand for det russiske kommunistiske parti , formand for det strste parti , der er reprsenteret i Dumaen .
Det mener jeg vores delegation , som i nr fremtid skal til Moskva , br tnke over og srge for , at man derovre fr at vide , at Europa-Parlamentet er bekendt med disse udtalelser og fuldt ud klar over , hvor alvorlige de er .
<P>
En anden ting er militrngtelse af samvittighedsgrunde .
Europa-Parlamentet er en smule bekymret over de forsinkelser , der har fundet sted i Dumaen , endnu en gang under kontrol af hr . Sjiganovs parti , som igennem fire r systematisk har blokeret for vedtagelsen af en lov om militrngtelse af samvittighedsgrunde , som ellers er forudset i den russiske forfatning .
Sammen med venner af mit parti , det transnationale , radikale parti i Rusland , forsger vi at komme forbi denne blokerede situation ved at levere et slag , som jeg synes Parlamentet burde sttte , for at gre en ende p militr vrnepligt og for indfrelse af en professionel hr der i landet , hvilket ville vre et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg tror , vi er enige om kritikken af forholdene i Rusland , hvad angr sprgsmlet om menneskerettigheder og antisemitisme .
Fru Lenz , jeg tror , man forenkler tingene , hvis man tilskriver Sovjetunionen alting .
For fr Sovjetunionen var det heller ikke sdan , at demokratiet blomstrede og menneskerettighederne blev respekteret i Rusland .
Det er desvrre en gammel tradition , som s blev drevet til de ubehagelige og forbryderiske yderligheder , isr i Stalin-tiden .
<P>
Jeg kan kun tilslutte mig kritikken af alle politiske krfter , inklusive det kommunistiske parti , som desvrre forhindrer , at der virkelig kan ske et fremskridt , hvad respekten for menneskerettighederne angr , og som er ansvarlige for den antisemitisme , som nu desvrre dukker op igen .
Set i lyset af de forfrdelige konsekvenser , som antisemitismen har haft under mange regimer , kan der ikke vre tale om nogen forstelse .
Ogs i denne henseende giver vi fra Den Socialdemokratiske Gruppes side delegationen opbakning til at finde klare ord frem ved delegationens nste besg .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , da vi under ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland kritisk bemrkede , at menneskerettighedssituationen i Rusland ikke lever op til kriterierne for menneskerettighedsbestemmelserne i denne aftale , ld svaret fra kommissr van den Broek : Ja , aftalen er en fremragende basis for at ndre p det .
Men det er tre r siden . Der er intet sket !
<P>
Situationen i fngslerne lever ikke op til internationale standarder , og der er ikke sket nogen forbedring .
Alternativerne til militret kommer ikke videre .
Mishandlingerne og ydmygelserne i den russiske hr driver mange unge mennesker i dden .
Jeg sprger derfor Kommissionen , p hvilke steder den har grebet ind p grundlag af aftalen ?
Hvor har den trukket i bremsen p grundlag af aftalen ?
Hvornr har den i WTO-forhandlingerne sagt , menneskerettigheder har frste prioritet ?
Det svar forventer jeg at f nu !
<SPEAKER ID=151 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil svare punkt for punkt , som skik og brug er , nr der er tale om menneskerettigheder .
Jeg begynder alts med Cuba .
<P>
Kommissionen deler Parlamentets bekymring over udviklingen i menneskerettighedssituationen i Cuba , og Kommissionen er i den forbindelse utryg ved vedtagelsen af en reform af straffeloven , som mrkbart forger lovgivningens repressive karakter .
Kommissionen er ligeledes bekymret over udgangen p den retssag , der er under forberedelse mod fire dissidenter .
Den vil i nr fremtid , sammen med medlemsstaterne , overveje , hvilken holdning den skal indtage for at reagere p disse angreb p menneskerettighederne .
Kommissionen vil dog fortstte en fast , men rvgen dialog med de cubanske myndigheder .
<P>
Fllesskabernes politik for samarbejde , som jeg gerne vil prcisere og minde om er en europisk politik , styres af de principper , der er fastslet i den flles holdning af 8. december sidste r , en flles holdning , der , s vidt jeg er orienteret , revideres ved hvert nyt formandskabs tiltrden .
Denne politik gr ud p at tilskynde til en fredelig overgang til demokrati , den gr ud p at fremme menneskerettighederne og p at sttte den konomiske udvikling p en .
De af Fllesskaberne finansierede aktiviteter , som er tnkt at finde sted i perioden mellem 1999 og 2000 , vedrrer hovedsageligt fdevarehjlp , sttte til konomiske reformer og udvikling af det civile samfund .
<P>
Endelig tildelte Den Europiske Union i slutningen af juni 1998 Cuba observatrstatus ved forhandlingerne mellem EU og AVS-landene .
Det er ogs en form for dialog .
Fuld og udelt deltagelse i disse forhandlinger , omfattende Cubas deltagelse i konventionen fremover , er betinget af vsentlige fremskridt inden for omrder som menneskerettigheder , retsstat , det man p engelsk kalder Good Governance , og politiske friheder .
<P>
Vedrrende Colombia , emne nr. to : Kommissionen deler fuldt ud Parlamentets bekymringer om udviklingen i Colombia .
Kommissionen er isr foruroliget over de gentagne krnkelser af menneskerettighederne , som er blevet beget i de sidste r af guerillaen og af de paramilitre styrker .
Den beklager ikke mindst afbrydelsen af fredsdrftelserne mellem regeringen og de colombianske revolutionre vbnede styrker , FARC .
Hvert r begs der mere end 1.000 politiske mord .
Henved 300 personer er blevet kidnappet , heraf en snes udlndinge , og de holdes stadig fangne .
<P>
I sagen om de fire medlemmer af den colombianske ngo , IPC ( Instituto popular de capacitacin ) , som blev bortfrt af en paramilitr organisation , AUC , har den europiske trojka foretaget henvendelse til den colombianske viceprsident og den ansvarlige for menneskerettigheder , hr . Lemus , med det forml at bede om , at de blev frigivet , hvilket siden er sket .
Kommissionen deler fuldt ud Parlamentets nske om hurtigt at se dialogen genoptaget mellem guerillaen og hr . Pastranas regering .
<P>
Den Europiske Union har givet sin sttte til fredsprocessen i en erklring offentliggjort den 8. januar .
Et mde mellem regeringen og de vbnede oppositionsbevgelser er berammet til at finde sted den 24. april .
Kommissionen betragter sttten til aktioner , der befordrer menneskerettigheder , og hjlpen til at gennemfre reformer i retssystemet som de hjeste prioriteter i sin indsats over for Colombia .
<P>
Jeg skal minde om , eller oplyse , hvad tallene siger : Kommissionen opererer i 1998 med EUR 17 millioner til ngo ' er , plus EUR 2 millioner til menneskerettigheder , plus EUR 12 millioner til ECHO , til fordrevne personer .
<P>
Hvad angr Indonesien , beklager Kommissionen strkt de voldelige og blodige begivenheder , som for tiden udspiller sig mellem muslimer og kristne i visse dele af gruppen Molukkerne .
Kommissionen har tilsluttet sig de initiativer , der udfoldes i Unionens navn for at informere de indonesiske myndigheder om de europiske bekymringer over udviklingen i spndingerne mellem etniske grupper .
Unionen har i srdeleshed anmodet de indonesiske myndigheder om at srge for , at politistyrkerne optrder med strre tilbageholdenhed i Ambon , hvor repressionen krvede adskillige ddsofre i januar mned .
Kommissionen flger udviklingen i begivenhederne med den allerstrste opmrksomhed .
<P>
De Europiske Fllesskabers Humanitre Kontor , ECHO , har sendt en korrespondent , som arbejder tt sammen med Kommissionens reprsentation i Djakarta og med de ngo ' er , som er til stede i regionen .
Kommissionen forbereder sig via ECHO p at vedtage en hjlp p ca . EUR 1 million til hjlp for de mennesker fra de to befolkningsgrupper , som er blevet ofre for konflikten .
Den praktiske gennemfrelse af denne beslutning vil blive lagt i hnderne p europiske ngo ' er , som er til stede i Indonesien og i samarbejde med World Food Programme .
Der bliver tale om svel fdevarehjlp , sanitrhjlp og hjlp i form af medicin .
Hjlpen skal ligeledes omfatte leverance af de vigtigste forndenheder til de fordrevne befolkninggrupper , som lever i skjul .
<P>
Endvidere udgr afholdelse af valg i juni et vigtigt element i bestrbelserne p at mindske de nuvrende spndinger mellem befolkningsgrupperne .
Kommissionen vil sttte disse valg sammen med de internationale organisationer og de andre bidragsydere i omrdet .
Et program p EUR 7 millioner er for tiden under forberedelse til dette forml .
<P>
Hvad angr sttimor , som mange af Dem har omtalt , er det Kommissionens hb , at de igangvrende drftelser , under FN ' s generalsekretrs auspicier , vil gre det muligt at organisere en hring af sttimors befolkning angende territoriets fremtid .
Kommissionen deler den bekymring , Parlamentet har givet udtryk for , og som jeg for lidt siden hrte gentaget flere gange , over den militre situation og bevbningen af civile militser .
Disse ting risikerer at bringe en endnu skrbelig fredsproces i fare .
Kommissionen tilslutter sig konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Wien , som opfordrer til afvbning af disse militser , og som tillige opfordrer til , at der udsendes en FN-mission til omrdet for at dmpe spndingerne .
<P>
Fjerde emne , De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission .
Som De ved , forberedes Menneskerettighedskommissionens arbejde af Rdets arbejdsgruppe om menneskerettigheder .
Denne har allerede afholdt adskillige mder siden rsskiftet med dette forml .
Under Menneskerettighedskommissionens rlige session , der , som De ved , varer seks uger , mdes Unionens eksperter hver dag for at trffe beslutning om formandskabets indlg p Unionens vegne og om de forslag til beslutning , som bliver fremsat p Unionens initiativ .
Kommissionen deltager systematisk og aktivt i gruppens arbejde , svel som i alle ekspertmder i Genve .
Jeg kan berolige fru Lenz p dette punkt .
<P>
Jeg skriver mig ligeledes bag ret , hvad De spurgte om .
Jeg tnker isr p hr . Ullmann , angende Kommissionens holdning .
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen for sit vedkommende gr alt , hvad der er ndvendigt , og fremover vil gre alt , hvad der er i dens magt , for at viderebringe Deres budskaber til Rdet .
De ved lige s vel som jeg , at det er Kommissionens opgave at tage stilling til de nsker , Parlamentet fremstter i sine beslutningsforslag .
<P>
Nr det specifikt drejer sig om Kina , som mange af Dem var inde p , har alle Den Europiske Unions medlemsstater i 1998 besluttet ikke at vedtage resolutioner , der fordmmer landet .
Rdet ( udenrigsministre ) vil den 22. marts tage stilling til , hvilken position Unionen skal indtage i Genve i 1999 .
Til dette forml vil Deres beslutning indg som et nyttigt stykke information i debatten .
<P>
Femte emne er Hviderusland .
Kommissionen er strkt foruroliget over den nyligt indtrdte forvrring af situationen i Hviderusland .
P det konomiske plan er den kendetegnet ved en forarmelse af befolkningen , ved udviklingen af hyperinflation , samt ved at der er opstet alvorlige sociale spndinger .
P det politiske plan har striden om forfatningen medfrt en svkkelse af de grundlggende frihedsrettigheder og har samtidig frt til anholdelse af mange fra oppositionen .
Prsidentens dekret fra januar i r , som underkaster politiske partiers og foreningers virksomhed godkendelse fra regeringen , er ubestrideligt et tegn p , at styret har strammet tjlerne .
<P>
Kommissionen opfordrer kraftigt de hviderussiske myndigheder til at indlede en ben , konstruktiv , offentlig og demokratisk dialog med befolkningen og oppositionen med det sigte at lse de konomiske og forfatningsmssige problemer , som landet for jeblikket er ude i , og udfolde reelle bestrbelser p at demokratisere regimet .
Kommissionen sttter i den forbindelse fuldt ud OSCE ' s arbejde for igen at f institutionerne til at fungere demokratisk .
Kommissionen flger opmrksomt med i , hvordan situationen udvikler sig for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Hr. von Habsburg , jeg kan forsikre Dem om , at vi gr dette ud fra nsket om at flge og sttte hviderusserne i denne proces .
Jeg kan berolige fru Erika Mann med , at man er i frd med at undersge , hvordan Kommissionen kan spille en nyttig rolle i valgprocessen .
<P>
Endelig sidste emne , Rusland .
Kommissionen flger med bestyrtelse de hyppige antisemitiske udfald fra visse politiske personligheder , der er medlemmmer af Dumaen .
Det tyske formandskab har p Den Europiske Unions vegne gjort den russiske udenrigsminister og det kommunistiske partis ledelse opmrksomme p dette forhold og har samtidig givet udtryk for sin bekymring .
Den Europiske Union har taget skridt til at fremme tolerance og fremkomst af et civilt samfund i Rusland .
Unionen er for jeblikket isr i frd med inden for Tacis-programmet at forberede aktioner for demokratiet med det forml at skabe en kontekst , der er i stand til at rykke den slags manifestationer af racehad op med rode .
Kommissionen vil fortsat nje overvge situationen og hber , at disse antisemitiske udgydelser fra en svunden tid fra visse medlemmer af det russiske parlament vil holde op .
<P>
For s vidt angr menneskerettighederne og ddsstraffen i srdeleshed deler Kommissionen , som De ved , Europa-Parlamentets bekymringer .
I den forbindelse har den deltaget i et mde mellem trojkaen og den russiske udenrigsminister og udtrykt bekymring over udsigten til en mulig genindfrelse af ddsstraffen .
Ministeren forsikrede , at Rusland havde i sinde at underkaste sig de forpligtelser , der flger med dets indtrden i Europardet , der , som De ved , omfatter et moratorium om ddsstraf .
<P>
Fru Schroedter kom ind p et problem med konkrete eksempler .
Jeg tror , at jeg , selvom mit svar mske overvejende har vret generelt , har givet svar p disse mere specifikke sprgsml .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. kommissr de Silguy , jeg var naturligvis klar over , at De vanskeligt her og nu kan besvare konkrete sprgsml , som ikke konkret vedrrer Deres omrde .
Jeg vil derfor bede Dem om , at De forelgger disse sprgsml for kommissr van den Broek , og at jeg fr et skriftligt svar p sprgsmlene fra ham .
<SPEAKER ID=153 NAME="de Silguy">
Det har De mit ord p , jeg skal gre det allerede i aften .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0235 / 99 af Cars , Bertens og Caligaris for ELDR-gruppen om stabiliseringsstyrken i Makedonien ; -B4-0256 / 99 Dupuis og Dell ' Alba for ARE-gruppen og Swoboda , Wiersma , Titley og Roubatis for PSE-gruppen om den mislykkede forlngelse af UNPREDEP-mandatet ; -B4-0278 / 99 af Pasty for UPE-gruppen om situationen i FYROM ; -B4-0284 / 99 Aelvoet , Cohn-Bendit og Gahrton for V-gruppen om forlngelse af UNPREDEP-mandatet i Makedonien.-B4-0294 / 99 af Vinci , Seppnen , Eriksson og Ripa di Meana for GUE / NGL-gruppen om stabiliseringsstyrken i FYROM ; -B4-0297 / 99 af Oostlander , Habsburg-Lothringen , Pack , von Habsburg og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om stabiliseringsstyrken i FYROM ;
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , vetoet fra et af de faste medlemmer af FN ' s sikkerhedsrd har blokeret for forlngelsen af FN ' s fredsbevarende styrkers mandat i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , fordi denne skulle have knyttet diplomatiske forbindelser til Taiwan .
Dette er yderst alvorligt , navnlig nr man tnker p de institutioner , som Europa-Parlamentet er en del af , og p FN ' s karakter .
I begge tilflde drejer det sig nemlig om organisationer , der har til forml at bekmpe de nationalistiske srinteresser , som til gengld ligger til grund for vetoet fra Den Kinesiske Folkerepublik .
FN ' s fredsbevarende styrker har dog spillet en vigtig rolle for opretholdelsen af freden og ligeledes forhindret risikoen for , at kosovokonflikten breder sig til Makedonien .
<P>
Det er sledes absolut ndvendigt med en kraftig indsats fra Fllesskabets institutioner og fra medlemsstaterne , s dette veto bliver ophvet .
Samtidig er det absolut ndvendigt , at vi allerede nu er i stand til at rette op p situationen . En eventuel mangel p beslutningskraft fra FN ' s sikkerhedsrds side vil nemlig tvinge Den Europiske Union og dens medlemsstater til sammen med de andre institutioner , navnlig NATO og Vestunionen , at ptage sig de opgaver , som de fredsbevarende styrker har udfrt hidtil .
Selvom det sker i en meget tragisk situation , kunne dette fremskynde ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vi alle tror p , men som vi alt for ofte praktiserer meget lidt .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg beklager , at dette beslutningsforslag begrnser sig til at sl en allerede ben dr ind , for det er indlysende , at hverken USA eller Den Europiske Union kan underkaste sig Den Kinesiske Folkerepubliks veto og afpresningsmanvrer , for s vidt angr tilstedevrelsen af tropper for at garantere fred og sikkerhed i Makedonien .
Det er sledes indlysende , at der m findes lsninger .
De er i vrigt allerede ved at blive undersgt , s de i givet fald kan erstatte den nuvrende fremgangsmde med en anden , for netop ikke at lbe ind i et kinesisk veto .
<P>
Eftersom alle taler om stabilitet i Makedonien , beklager jeg ogs , at man ikke har taget fat om det egentlige sprgsml i forbindelse med stabilitet i Makedonien , nemlig landets konomiske udvikling og i srdeleshed dets hurtige integration i Den Europiske Union .
<P>
I denne forbindelse m vi konstatere - og jeg synes , det er rent ud skandalst - at Den Europiske Union er fravrende , og at Kommissionens politik er uforstelig .
Jeg hber for vrigt , at hr. de Silguy ogs vil kunne appellere til sin kollega van den Broek i aften .
Vi er vidne til , at man formindsker de kreditter , Unionen bevilger Makedonien , med EUR 3 millioner .
Nr man kender til Makedoniens vanskeligheder , m man synes , at det er rent ud forblffende .
Og man har gjort , hvad man kan , og gr stadig , hvad man kan , for at de makedonske myndigheder skal fle sig overbeviste om , at de frst kan bede om optagelse i Den Europiske Union efter at have ratificeret samarbejdsaftalen , efter at have ratificeret associeringsaftalen .
De er med andre ord ndt til at vente i flere rtier , fr de mske kan fremlgge en optagelsesanmodning , og dette er bde juridisk og politisk forkert .
Det er grunden til , at vi har ivrksat en kampagne over for hr .
Georgievski for at f ham til straks at fremlgge en anmodning om optagelse i Den Europiske Union .
<P>
De har her et postkort med et smukt unionsflag og , midt i dette flag , det makedonske flag , s Makedonien allerede fra nste mned kan vre officiel kandidat til at blive optaget i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , det er sikkert ikke alle , der er enige , nr jeg siger , at ogs Makedonien eller FYROM nok skulle vre get mere udspekuleret og taktisk frem med sin anerkendelsespolitik , men det berettiger p ingen mde det veto , som Kina har nedlagt i FN .
Jeg kan i det hele taget slet ikke huske , at et veto , som en stor stat har nedlagt i FN i den seneste tid - om det nu var Rusland eller i mange tilflde ogs USA - egentlig var berettiget , men det er en debat , som vi ganske vist godt kan fre her , men som ikke vil hjlpe os ret meget videre .
<P>
Jeg er helt enig med mlet for beslutningen , nemlig at vi , s vidt det overhovedet kan lade sig gre , skal opretholde UNPREDEP eller srge for en militr beskyttelse af grnserne , hvilket jo ikke bare er en beskyttelse for Makedonien selv , men p den anden side ogs en beskyttelse for de observatrer , som befinder sig i Kosovo . Jeg hber - som det ogs blev udtrykt i gr - at den militre tilstedevrelse i Kosovo naturligvis ogs er tilsvarende stor .
<P>
Hvad angr vores hjlp til Makedonien , vil jeg gerne prcisere et par ting . Man kan formentlig aldrig yde nok hjlp , men det drejer sig om at anvende hjlpen p en fornuftig mde , og om at landet selv har kapacitet til at modtage hjlpen , og det er naturligvis regeringens opgave at skaffe denne kapacitet .
Her er der nok blevet forsmt en del hidtil .
Den nye regering gr sig rlige anstrengelser fra det albanske sprgsml , hvor der gud ske lov er sket fremskridt , til den konomiske og sociale situation .
Men selvom politik er en langsigtet sag , br man ikke vkke illusioner .
Det vil frst og fremmest afhnge af Makedoniens egne anstrengelser , om det kommer til at lykkes for dette land at finde vejen til Europa , og vejen til Europa i form af Den Europiske Union er naturligvis fortsat en lang vej , lige meget hvornr man ansger om medlemskab .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , ogs Gruppen De Grnne anser virkeligt Kinas veto mod fortsttelsen af UNPREDEP ' s mandat i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at vre uacceptabelt , ogs fordi det skyldes en form for repressalier .
Det er dog ogs rigtigt , at dette veto fremhver alle begrnsningerne ved FN ' s nuvrende Sikkerhedsrd og sledes ndvendigheden af , at Europa i sin helhed forsger at ndre den situation , der eksisterer i dag inden for denne organisation .
Eftersom Makedonien har nogle reelle problemer - man behver blot at tnke p det , der foregr i nrheden af dette omrde , nemlig i Kosovo , for at forst vigtigheden af , at UNPREDEP ' s mandat fortstter - er det dog klart , at ogs vi Grnne er af den opfattelse , at Den Europiske Union skal ptage sig sit ansvar , sfremt det er ndvendigt .
<P>
Gruppen De Grnne mener desuden , at det vil vre hensigtsmssigt at udvide debatten om Makedonien til ogs at omfatte Bosnien-Hercegovina , s man kan tage fat p sprgsmlet om Brcko-korridoren , og vi har derfor fremsat nogle ndringsforslag i den retning .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , den eneste republik i det tidligere Jugoslavien , som er kommet nogenlunde ublodigt gennem denne stats sammenbrud , og hvis statsdannelse er forlbet uden krig , er Makedonien .
Dette skete helt entydigt ogs takket vre vores forebyggelse .
Her handlede vi for en gangs skyld forebyggende i det tidligere Jugoslavien og placerede FN-tropper p grnsen mellem Serbien og Makedonien - og nu bliver denne forebyggelse tilintetgjort !
Det er ubegribeligt , at et veto fra Kina i Sikkerhedsrdet skal true Makedoniens sikkerhed .
Der er noget helt galt , nr det er muligt at forhindre forebyggelse , nr det for en gangs skyld er lykkedes at tilvejebringe den , og det endda af helt gennemskuelige rsager , som man egentlig godt kunne kalde hvn , fordi det lille , fattige Makedonien har vovet at anerkende Taiwan .
Hvorfor man har gjort det , kan vi alle forestille os .
Man har naturligvis set frem til mange investeringer og konomisk hjlp , som man naturligvis ikke ville kunne f fra Kina .
<P>
Kina og Rusland har jo allerede mange gange forhindret i Sikkerhedsrdet , at vi kunne rykke forfulgte og angrebne mennesker og folk til undstning , sdan som det nu har vret tilfldet i halvandet r i Kosovo , som det tidligere var tilfldet i revis i Bosnien .
Der er et eller andet galt med dette FN-charter .
Det br udformes p en sdan mde , at man i det mindste ikke kan forhindre forebyggelse med et sdant veto , og naturligvis p en sdan mde , at man kan modarbejde en diktator , en kriminel , idet man kan gribe ind for at beskytte mennesker og befolkninger mod sdanne kriminelle , sdan som det er tilfldet i Bosnien og Kosovo .
<P>
Set i lyset af det brndende problem i nabolandet Kosovo er der virkelig al mulig grund til at undg enhver form for instabilitet i Makedonien .
FN-tropperne , UNPREDEP , har bidraget til dette .
De har ikke kun bidraget ved deres tilstedevrelse , de har ogs , hvilket jeg selv har erfaret gennem samtaler , gennem meget mlrettede dialoger bidraget til at fre det albanske mindretal sammen med makedonerne for at sttte dette fllesskab .
<P>
Indtil Sikkerhedsrdet kan beslutte sig for at forny FN-mandatet , hvilket vi jo i vores beslutning isr opfordrer Kina til , skal NATO-tropperne ved denne grnse , som jo er der for at beskytte OSCE-observatrerne i Kosovo , ogs lse denne opgave for at forhindre , at usikkerheden breder sig til Makedonien , som netop under sin nye regering er ved at udforme en positiv sameksistens i landet .
Jeg vil ogs give hr . Dupuis ret i , at vi som Europisk Union br sttte disse virkelig gode initiativer til positivt samarbejde ved at knytte Makedonien endnu tttere til os , ogs med konomisk sttte .
Makedonerne har fortjent det .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , for f dage siden blev UNPREDEP-styrkerne virkelig trukket hjem p grund af et veto fra Folkerepublikken Kina .
Det stter os i en yderst farlig situation , hvilket imidlertid kommer meget pludseligt , for situationen har indtil nu vret relativt stabil .
Jeg har selv vret i Makedonien flere gange , jeg ved , hvilken indsats disse UNPREDEP-styrker har ydet ved grnsen , og hvordan denne indsats samtidig har givet en makedonsk regering , som virkelig er af god kvalitet , mulighed for at begynde en opbygning , som man kunne vre bekendt .
Man har kritiseret makedonerne , fordi de har anerkendt Taiwan . Her er der en ting , man ikke m glemme .
Dette land lever i en ubeskrivelig elendighed , en elendighed , som i vrigt for strstedelens vedkommende ogs skyldes grnsekonflikterne .
Man m ikke glemme , at det p grund af den grske blokade i syd og den serbiske blokade i nord ikke har vret muligt at udvikle konomien , da de vigtigste handelsstrmme alle sammen gik i nord-syd-gende retning .
<P>
Desuden m vi ogs se i jnene , at der nu er kommet strre kreditter fra Taiwan , fordi der ikke kunne forventes nogen fra anden side .
Man kan ganske enkelt ikke kritisere en regering for , at den har handlet , som den har , i denne situation .
Derfor m vi overveje , hvordan vi nu kan bringe den makedonske sikkerhed i orden igen med styrker fra Europa , og her kan jeg kun sige en ting : Se p fortiden .
Vi br s smt tage ved lre af Organisationen for Afrikansk Enhed .
Den ordner mere eller mindre sine egne sager .
Vi sprger altid hos FN i stedet for en gang imellem at sige : Europa for europerne !
<SPEAKER ID=162 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , FN-styrker har tidligere tilbage i 1992 spillet en vigtig rolle i stabiliseringen af Balkan-regionen .
I denne situation kan Kommissionen p linje med alle de rede parlamentarikere , som netop har haft ordet , kun strkt beklage , at FN-troppernes mandat i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke er blevet forlnget .
<P>
Efter at Makedonien har anerkendt Taiwan , har Kina , som De ved , besluttet at nedlgge veto i Sikkerhedsrdet mod forlngelsen af UNPREDEP ' s mandat .
Den Europiske Unions formandskab har uden held forsgt at mgle mellem myndighederne i Beijing og i Skopje .
Det er beklageligt , at det er en bilateral strid , der ligger til grund for denne beslutning i Sikkerhedsrdet .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at en international tilstedevrelse mere end nogensinde er pkrvet i denne del af Balkan , efter at UNPREDEP er blevet trukket tilbage .
Den anrber indtrngende Den Vesteuropiske Union om at deltage i en mission af Petersberg-typen i denne zone .
<P>
Jeg beder hr . Dupuis undskylde , at jeg ikke er i stand til at svare ham , hverken om strrelsen af bistanden eller om optagelsesanmodningen .
Jeg havde forberedt mig p at besvare sprgsml om bruddet i de diplomatiske forbindelser , men ogs i dette tilflde lover jeg i aften at viderebringe hans anmodning til min kollega , kommissr van den Broek .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0241 / 99 af Frischenschlager for ELDR-gruppen om de katastrofale laviner i Alperne ; -B4-0242 / 99 af Stenzel , Grossette , Ebner , Bge og Habsburg-Lothringen for PPE-gruppen om de katastrofale laviner i strig , Frankrig og Italien ; -B4-0255 / 99 af Leperre-Verrier for ARE-gruppen om lavinerne i Alperne-B4-0267 / 99 af Swoboda og Bsch for PSE-gruppen om de katastrofale laviner i Alperne ; -B4-0277 / 99 af Pasty for UPE-gruppen om lavinerne i Alperne ; -B4-0304 / 99 af Voggenhuber for V-gruppen om de katastrofale laviner .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , Parlamentet beskftiger sig sjldent med naturkatastrofer , men emnet for vores forhandling i dag tiltrkker sig uden tvivl vores alle sammens opmrksomhed p grund af sin udstrakthed , sin uforudsigelighed og sit store omfang .
Det tiltrkker sig ogs vores opmrksomhed , fordi det vedrrer et omrde , som Fllesskabets integrationsproces burde gavne i srlig grad , nemlig Alperne .
Alperne reprsenterer faktisk en ensartet , omfattende , klar , prcis og harmonisk kultur , som i hundredevis af r har vret vant til ikke at fungere som barriere , men derimod som bindeled mellem nord og syd samt st og vest p vores kontinent .
Landegrnserne , der efterhnden blev faste i lbet af 1800-tallet og frste halvdel af 1900-tallet , forsgte desuden til dels at splitte Alperne , ligesom det ogs er tilfldet med de nationale lovgivninger , der ikke har taget hjde for Alpernes srprg eller for srprget hos det , vi kunne kalde for bjergkultur .
<P>
Det er derfor , at de laviner , som har ramt forskellige omrder i dette s vigtige europiske omrde , skal tjene til dels at henlede vores opmrksomhed p disse problemer , som gr meget lngere end bare til naturkatastrofen , og dels til planlgningen af en rkke indgreb , der ikke kun er kortsigtede eller drejer sig om bekmpelse , men som tager sigte p at tage dette problem og denne situation op i deres helhed .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer . Den foreliggende beslutning om situationen efter lavinekatastrofen i Alperne er et srligt anliggende for den strigske delegation og for vores delegationsleder fru Stenzel .
Det var ogs en srlig gestus for os , at Europa-Parlamentet efterkom nsket om et minuts stilhed for ofrene i Galtr .
<P>
Med dagens beslutning vil vi imidlertid ikke kun sende et signal om vores generelle deltagelse .
Der er langt mere p spil !
Det er nemlig forbundet med en anmodning om konkret konomisk hjlp til det ramte omrde i Paznautal i Tyrol og til alle de andre regioner , f.eks. i Italien eller Frankrig , som blev hjemsgt at lavineulykker .
<P>
Vi har fet sttte fra alle de andre grupper .
Det er et tegn p den solidaritet , vi har mdt , ikke kun her i Parlamentet .
Isr de regioner , som har lidt varig konomisk skade , tager med taknemmelighed imod denne solidaritet .
Jeg appellerer derfor til Kommissionen om at tilslutte sig denne gestus og gre alt for at hjlpe de ramte regioner s hurtigt som muligt .
I denne sag har Europa mulighed for at sende et signal om gte solidaritet .
Det beder jeg Dem indtrngende om at gre !
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , nr vi taler om disse laviner , er det problem , der i dag trnger sig p - ud over den sttte , vi m give svel ofrene som deres familier , og den tak , vi skylder redningsmandskaberne og lokalsamfundene - at undg , at den slags katastrofer indtrffer igen .
<P>
Vi br bestemt ikke undervurdere Den Europiske Union , som allerede , takket vre programmet Interreg , finansierer aktioner vedrrende sikkerhed i bjergene i regioner , der strkker sig over landegrnserne .
Jeg tnker i srdeleshed p de erfaringer , man har gjort i Mont Blanc-massivet .
Ikke desto mindre ville det vre nskeligt , om Den Europiske Union tog hjde for bjergegnenes srprg og intensiverede sin hjlp til de berrte regioner svel som sin deltagelse i forebyggende aktioner .
<P>
Selvom det er vanskeligt med sikkerhed at bestemme , hvor lavinerne vil ramme , er det tydeligt , at antilavine udstyret har vist sig at vre meget effektivt , og at det derfor er meningsfuldt at udbygge kortlgningen af risikozonerne .
<P>
P den anden side set vil jeg gerne fokusere p andre aspekter af denne forebyggelse .
Frst og fremmest skal man , for s vidt glder nedbrydningen af bjergenes kosystem , opfordre medlemsstaterne til at udvise strre ppasselighed med udstedelsen af byggetilladelser .
I lighed hermed br udviklingen af bjergsport - det vre sig vinter som sommer - give anledning til afholdelse af egentlige oplysningskampagner p flere sprog med henblik p at indpode ansvarlighed hos dem , der dyrker disse sportsgrene .
<P>
P disse to punkter har min gruppe fremsat ndringsforslag .
Jeg hber , de vil opn Deres sttte , for , kre kolleger , de er sine qua non , for at bjergene fortsat kan vre dette frihedens omrde , som betyder s meget for os , og som Den Europiske Union desvrre ikke har interesseret sig tilstrkkeligt for .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , i dag drejer det sig ikke om en politisk , en partipolitisk eller en personlig profilering , det drejer sig om , at vi i fllesskab udtrykker vores solidaritet med ofrene , for ellers , hr. kollega Rbig , mtte vi jo undre os over , at fru Stenzel , som det var sdan en hjertesag for , ikke selv er til stede .
Men det er ikke det , vi skal drfte nu .
Vi skal drfte , hvad vi kan gre for at hjlpe med Den Europiske Unions midler , som i forvejen er afsat til de enkelte omrder , og her m vi bede Kommissionen og Kommissionens medarbejdere om at gre alt for at sikre , at disse midler kan anvendes ubureaukratisk , hurtigt og effektivt .
De ramte regioner er nok ikke de fattigste regioner p dette kontinent , men det er regioner , som har brug for vores solidaritet nu i denne vanskelige situation .
<P>
I anden rkke er det naturligvis ogs helt rimeligt at sprge , om disse ulykker kunne have vret forhindret ?
Hvordan er bosttelsesstrukturen , bosttelsespolitikken i disse egne , som mske er truet af laviner ?
Jeg vil ikke pst , at der overalt i vores alpine omrder bygges p en sdan mde , bosttes p en sdan mde , at der bliver taget hjde for eventuelle risici .
Inden for turisterhvervet og ud fra konomiske interesser gres der en del , som mske ikke er helt fornuftigt , eller som kan fre til konsekvenser og katastrofer , hvis uheldet er ude .
Men s vidt jeg ved , er der i det mindste i mange af de omrder , der er tale om her , ikke nogen dokumentation for , at disse katastrofer skyldes menneskeligt svigt eller politisk svigt .
Derfor kan jeg afslutningsvis kun bede Kommissionen om at hjlpe hurtigt og ubureaukratisk der , hvor der er behov for hjlp .
<SPEAKER ID=169 NAME="de Silguy">
Hr. formand , allerfrst om det smertelige emne laviner : Det er Kommissionen magtpliggende at udtrykke sin sorg og sin strke medflelse med de prrende til ofrene for disse begivenheder .
<P>
Som svar p de sprgsml , der ld for lidt siden , vil jeg sige , at Unionen har visse redskaber til sin rdighed , nr det glder om at hjlpe til med at forebygge katastrofer og afbde virkningerne af dem .
For det frste kan Den Europiske Union , nr det glder forebyggelse , hjlpe bjergregionerne , specielt inden for rammerne af programmerne om skovrejsning p landbrugsjorde .
Ml 5b i EFRU , strukturfondene , giver ligeledes mulighed for skovforanstaltninger .
<P>
Kommissionens forslag vedrrende afsnittet  Udvikling af landdistrikter  i Agenda 2000 vil betyde en yderligere styrkelse af de eksisterende muligheder for hjlp til skovrejsning og skovforbedring , hvis Rdet flger Kommissionen i dens forslag .
Faktisk vil der med disse forslag kunne ivrksttes udbetaling af godtgrelser med henblik p at bevare og forbedre skovenes kologiske stabilitet i de zoner , hvor de spiller en beskyttende og kologisk rolle af almen interesse .
<P>
I forbindelse med programmerne 5b for Tyrol og Vorarlberg er Den Europiske Union med til at finansiere omfordeling af landbrugsjord , egnsplanlgning samt planlgnings- og rdgivningsforanstaltninger i forbindelse med landbrugsmssig benyttelse af kologisk flsomme arealer .
<P>
Kommissionen sttter ligeledes planer om kartografi af skove og planer om skovudvikling - jeg hentyder her til , hvad fru Leperre-Verrier sagde for lidt siden .
<P>
Endelig , stadig angende kartografi , kan EFRU sttte kartografiske undersgelser af risikozoner i bjergene inden for programmerne om transnationalt samarbejde .
I vrigt ville initiativer med dette sigte kunne medfinansieres af Interreg , isr nr dens aktionsprogram for den kommende periode skal lgges fast .
<P>
Instrumenterne findes alts , og jeg kan forsikre Dem , at for s vidt angr Kommissionen , vil den gre alt , hvad der str i dens magt og ikke spare p anstrengelserne for at benytte dem , isr i risikozonerne .
<P>
For det andet , og nu drejer det sig ikke lngere om forebyggelse , men om at afbde virkningerne af lavinerne , skal jeg minde Dem om , at Parlamentet i 1997 fjernede budgetpost B4 3400 , som netop gav mulighed for at tildele ndhjlp til katastrofeofre .
Budgetpost B4 3300 , som hedder  civil beskyttelse og hurtig miljindsats  , tillader ikke , at vi griber ind for at genopbygge katastroferamte omrder via tildeling af konomisk hjlp eller ndhjlp .
<P>
Det er imidlertid muligt inden for de eksisterende finansielle rammer at foretage en reorientering af de gldende ordninger til fordel for foranstaltninger til genopbyggelse af det landbrugs- og skovbrugsmssige produktionspotentiale .
Det er ligeledes muligt at overfre bevillinger mellem delstaterne .
<P>
Endelig er Kommissionen inden for rammerne af Fllesskabernes aktionsprogram for beskyttelse af civilbefolkningen rede til , inden for sin konomiske formen , at se p ethvert forslag , der mtte blive forelagt den af de nationale eller lokale myndigheder med det forml at ge deres evne til at gribe ind i katastrofesituationer .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl 17.30 .
<P>
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
Mdet hvet kl . 17.20 og genoptaget kl .
17.30 <CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , til forretningsordenens artikel 119 og 120 om afstemning ved navneoprb , som jeg ved , De har en srlig interesse for .
Ved formiddagens mde havde vi en rkke afstemninger ved navneoprb .
Vi skal have flere i aften , og medlemmerne kan se frem til en ret betragtelig mngde resultater af afstemninger ved navneoprb i deres dueslag i morgen tidlig .
<P>
I artikel 119 og 120 om afstemninger ved navneoprb hedder det , at udfaldet skal indfres i mdeprotokollen .
I artikel 133 hedder det , at protokollen skal uddeles til medlemmerne .
<P>
Mit sprgsml er , om De af hensyn til konomien , effektiviteten og helt sikkert moderniseringsbestrbelserne som formand kan beslutte eller krve en undersgelse af , hvorvidt udtrykket  omdeles  kan fortolkes som  omdeles elektronisk  , s de medlemmer , der nsker adgang til den fuldstndige liste over de registrerede stemmer , kan f det gennem computeren , eller om man kan lave et antal eksemplarer til disse medlemmer frem for den dyre og ukonomiske procedure med at omdele hundredvis af sider til alle .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke Dem , hr .
Evans , for de overvejelser , De her giver udtryk for . Jeg har sendt en skrivelse til Parlamentets formand , og Formandskonferencen behandlede netop sprgsmlet i eftermiddag .
Et af de sprgsml , jeg tager op i skrivelsen , som naturligvis vil blive omdelt , er netop det - efter min personlige mening , som andre selvflgelig godt kan vre uenig i - alt for store antal afstemninger ved navneoprb , som , hvis vi er heldige , nogle gange ligger p 100 eller endog flere .
<P>
Bortset fra tidsspildet koster en afstemning ved navneoprb ogs den europiske skatteborger EUR 300 , fordi resultaterne af afstemningerne som bekendt skal offentliggres nste dag og derefter offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende , og det koster temmelig meget .
Formandskonferencen er begyndt at se p sagen , og jeg tror ikke , jeg skal sige mere om det nu , det er hverken det rette tidspunkt eller det rette sted til at tage en generel debat .
Det er et problem , og vi tager Deres opfordring til efterretning .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger .
Ved frste jekast kan hr . Evans forslag om at spare papir ved at holde op med at omdele alt det , som vi vedtager her ved afstemning ved navneoprb , virke besnrende .
Jeg vil nu gerne komme med et andet forslag .
Lad os i de kompetente udvalg tale om igen at gre afstemning ved navneoprd til det , som den egentlig er , nemlig en srlig afstemningsform til srlige sprgsml , som s ogs skal vre virkelig vigtige .
Jeg tror ikke , der er megen mening i at stemme ved navneoprb om hvert eneste komma .
Derfor tror jeg , vi gr klogt i at revidere denne procedure , og s kommer de positive konsekvenser for papiret helt af sig selv .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Hr . Konrad , tak for Deres kommentar .
Jeg vil ikke have en generel drftelse af sprgsmlet .
Det er ikke det rette tidspunkt , og vi er ikke forberedt p en forhandling uden en forudgende redegrelse .
Jeg vil gerne have , vi stopper her og gr over til afstemningerne .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede formandens opmrksomhed p , at i henhold til forretningsordenens artikel 19 trykkes alle formandens udtalelser , selvom det kan vise sig at vre overfldigt , ikke desto mindre i det fuldstndige forhandlingsreferat .
Det koster papir og trer .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , jeg vil gerne tage kollega Konrads virkelig udmrkede forslag op og indtrngende bede PPE-gruppen om at tilslutte sig dette virkelig gode forslag og trkke denne flodblge af afstemninger ved navneoprb tilbage , som der nu ekstra er blevet anmodet om for denne betnkning , s vi kan fre det gode forslag ud i virkeligheden .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Hr .
Rehder , jeg vil ikke tage hul p denne debat ; den hrer hjemme i de politiske grupper , hvor vi kan se , hvad mere vi kan gre .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg ville blot give Parlamentet en srgelig meddelelse .
Den tyske finansminister , Oskar Lafontaine , er netop trdt tilbage som finansminister og formand for sit parti .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg ville have stemt for , men min maskine fungerede ikke .
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg ville blot give udtryk for , at det ikke er foreneligt med dette parlaments vrdighed , at man besvarer en indenrigspolitisk beslutning med applaus .
Det br virkelig prciseres , at det er tyskernes sag , hvad de beslutter , den tyske regerings , men det er ikke dette parlaments sag !
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Jeg synes ikke , vi skal fortstte denne debat , hr .
Swoboda , men den oplysning , vi lige har fet , uden at Parlamentet havde bedt om den , er naturligvis af interesse for Europa-Parlamentet , eftersom hr . Lafontaine lige nu er formand for Rdet ( konomi ) .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg tillader mig nu alligevel at modsige hr .
Swoboda . Forhandlingerne efter landbrugsministrenes hrde betingelser er nrt forestende , og hr .
Lafontaine er jo som bekendt fungerende rdsformand for finansomrdet , og derfor vedkommer det os som Europa-Parlament .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=183 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har valgt at undlade at stemme for Adams betnkning om de transeuropiske net .
De transeuropiske net er umiddelbart en fornuftig foranstaltning , der ger svel forsyningssikkerheden som konkurrencen p energimarkedet .
Medaljen har imidlertid en bagside , som man br vre opmrksom p - nemlig at de forskellige udbydere af energi ikke kan levere p lige vilkr .
Sm miljvenlige og decentrale kraftvarmevrker , som er ejede og kontrollerede af lokale interesser , kan ikke umiddelbart forventes at levere strm til samme pris som a-kraftvrker og store kulfyrede kraftvrker .
Vedvarende energikilder er heller ikke umiddelbart konkurrencedygtige , eftersom de store anlgs eksterne omkostninger ikke indregnes i salgspriserne .
Som det ser ud nu , er der derfor en risiko for , at en sund og miljvenlig udvikling i energiforsyningen kan blive delagt af de transeuropiske net .
JuniBevgelsen sttter aktivt udviklingen af miljvenlige energiformer og mener , medlemslandene skal have mulighed for at fremme vedvarende energi med alle midler .
<SPEAKER ID=184 NAME="Rovsing">
Den meget omfattende omprioritering og udvidelse af transeuropiske energiprojekter , som Kommissionen foreslr , er ndvendig for at sikre en tilpasning til den teknologiske og energimssige udvikling , der er sket , siden retningslinjerne blev vedtaget .
I dag har EU et get behov for isr naturgasprojekter samt for spredning af forsyningskilderne , hvilket br tilgodeses .
Derfor m man glde sig over Kommissionens initiativ .
<P>
Betnkning af Robles Piquer ( A4-0085 / 99 )
<SPEAKER ID=185 NAME="Deprez">
Hvis der ikke gres noget , vil energibehovet vre fordoblet om 20 r .
Enhver kan forestille sig de delggende flger for miljet , som en sdan vkst i eftersprgselen p energi vil have , sfremt der ikke tages skridt til i betydeligt omfang at intensivere benyttelsen af effektive energier , som samtidig er vedvarende og mindre skadelige for biosfren .
<P>
Vi skal derfor n de mlstinger , der blev fastsat p Kyoto-konferencen i december 1997 .
Skal det ske , er vi ndt til at drage de praktiske konsekvenser af de fremskridt , der har fundet sted inden for de vedvarende energiformer og perfektionere de af dem , som indtil nu ikke har net det stadium , hvor de har kunnet markedsfres .
<P>
Set ud fra et langsigtet , strengt konomisk synspunkt risikerer et uhmmet forbrug af ikkevedvarende energi at bringe forsyningssikkerhed og prisstabilitet i fare .
Nr talen er om vedvarende energiformer , er det sledes samtidig varigheden af den konomiske udvikling , vi taler om .
<P>
Samtidig er der mulighed for , at en intensiv anvendelse af vedvarende energikilder for mange af vores lande kan betyde ligevgt p en handelsbalance , som er blevet bragt ud af ligevgt af massiv indfrsel af traditionel energi .
<P>
Endelig kan vi i disse tider med mangel p jobs ikke sidde den kendsgerning overhrig , at de vedvarende energikilder i s henseende udgr et potentiale , der er mellem to og fem gange strre end de traditionelle .
Jeg kan derfor uden mindste forbehold sttte Rdets forslag til beslutning , som det her foreligger i ndret form .
<P>
Betnkning af Bloch von Blottnitz ( A4-0084 / 99 )
<SPEAKER ID=186 NAME="Deprez">
I Kyoto forpligtede Den Europiske Union sig til at reducere sine udslip af drivhusgasser med 8 % i r 2012 i forhold til 1990-niveauet .
<P>
Nr man tager i betragtning , at energiforbruget i medlemsstaterne skulle stige med 50 % i de kommende 20 r , skal der en helt ekstraordinr indsats til inden for energiudnyttelsen .
Der burde derfor afsttes tilstrkkeligt med midler til dette forml .
Vores ordfrer er imidlertid foruroliget over  de f bevillinger , der er tilfrt programmet  , og mener i konsekvens heraf , at  forventningerne til programmets muligheder overvurderes  .
<P>
Budgetudvalget gr i sin udtalelse i samme retning .
Det understreger , at Unionens afhngighed af importeret energi stiger , og fortstter med at ppege , hvor nyttigt Save-programmet er , for dets mlstning om energibesparelser  mindsker [ Unionens ] importafhngighed  .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er af samme opfattelse .
Det bemrker , at  det er temmelig skuffende at lse forslaget fra Kommissionen om fremme af energieffektivitet .
Indsatsen , der lgges op til , er alt , alt for svag , hvis Kyoto-mlene skal vre andet end tomme ord . 
<P>
Det er derfor med beklagelse over den manglende overensstemmelse mellem mlstningerne og de midler , Den Europiske Union tager i anvendelse , at jeg giver min sttte til et forslag , hvis strste fortjeneste er , at det overhovedet findes .
Man skal faktisk have midlerne til at gennemfre sin politik med .
I samme nd vil jeg gerne fremhve en anden af Budgetudvalgets konklusioner :  Skattepolitikken kan ogs bidrage til opfyldelse af de opstillede mlstninger , derfor br der ved frst givne lejlighed opns enighed om en flles energi- og kuldioxidafgift . 
<SPEAKER ID=187 NAME="Titley">
Jeg stemmer for denne betnkning i dag .
Den Europiske Union er en af verdens strste producenter af drivhusgasser .
Derfor har vi et ansvar , ikke blot over for os selv , men for hele planeten , for at sikre strre energieffektivitet og nedbringe emissionerne af drivhusgasser .
Vi m ikke spilde tiden , mens verden kvles i vores rg .
<P>
Den britiske Labour-regering frer an .
Storbritannien havde en hovedrolle ved indgelsen af den verdensomspndende aftale om begrnsning af emissionerne af drivhusgasser p miljkonferencen i Kyoto i 1997 .
Uden vicepremierminister John Prescotts evner som formand ville konferencen have frembragt mere varm luft , end den forhindrede !
Endvidere annoncerede finansminister Gordon Brown nye grnne energiafgifter p virksomheder og lavere afgifter for mindre , mere miljvenlige biler .
<P>
Dette str i skarp kontrast til de konservative , der altid har talt for den store bilkonomi frem for bedre kontrol med emissioner .
<P>
Storbritannien er godt p vej til at overholde de forpligtelser , man indgik p Kyoto-konferencen .
Storbritannien kan imidlertid ikke lse et globalt problem alene .
Andre EU-medlemsstater , USA og resten af den industrialiserede verden m udvise et tilsvarende engagement .
Kun da vil vi kunne g ind i det 21. rhundrede i tillid til , at kommende generationer vil opleve det 22 .
<P>
Betnkning af Trakatellis ( A4-0067 / 99 )
<SPEAKER ID=188 NAME="Evans">
Jeg er imod enhver form for sttte til tobaksindustrien .
Jeg mener ikke , at sttte af denne art kan begrundes , og at den br indstilles helt .
Jeg har derfor stemt i overensstemmelse med dette princip .
<SPEAKER ID=189 NAME="Hardstaff">
Jeg selv og andre britiske Labour-medlemmer stemte imod denne betnkning , fordi man der anbefaler get sttte til tobaksdyrkning , ikke i fattige lande i regioner , der er helt afhngige af tobaksdyrkning , men i fire af Den Europiske Unions rigeste lande .
Sttten til tobaksdyrkning br gradvis afskaffes , ikke forhjes , med sttte til avlere i ml 1- og 5b-omrder for at lette overgangen til andre afgrder .
<P>
Mange tusinde borgere i Den Europiske Union dr hvert r , og millioner lider af drligt helbred p grund af tobaksrelaterede sygdomme . De opdager for sent , at de farer , de blev advaret mod som teenagere , bliver tydelige , nr de fr hjerteanfald og cancer i 40- , 50- og 60-rs alderen .
<P>
Der er absolut ingen grund til fortsat at bruge skatteydernes penge til at sttte tobaksdyrkningen .
En forhjelse af sttten er helt uacceptabel .
De sparede penge br fres over i programmer for udvikling af landdistrikter og sundhedsfremme .
<SPEAKER ID=190 NAME="Holm">
Jeg er klar modstander af denne betnkning fra hr . Trakatellis og Landbrugsudvalget , idet man slr fast , at subventioneringen af tobaksdyrkning skal fortstte inden for EU .
Det kan jeg ikke g ind for , da jeg ikke mener , at EU skal yde tilskud til tobaksdyrkning .
Dels er sttten urimeligt hj , dels er tobak til fare for folkesundheden . Hvert r dr titusinder af mennesker i EU-landene p grund af tobaksrygning .
<P>
Samtidig har EU programmer , hvor man opfordrer rygere til at holde op .
Denne modstningsfyldte politik m hre op .
Man kan ikke give tobaksdyrkerne 10 milliarder i sttte , samtidig med at man giver et par hundrede millioner til programmer , hvor man opfordrer folk til at holde op med at ryge .
<P>
Jeg har i stedet valgt at sttte de ndringsforslag , som hr . Collins m.fl. har fremsat , og som gr ud p , at EU ' s tobakssttte skal afvikles gradvist for helt at bortfalde om nogle r .
Det anser jeg for bde rimeligt og muligt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Lindqvist">
Hele tobakssttten skal afskaffes .
Det skal dog ske i lbet af en overgangsperiode , s landmndene ikke fr konomiske problemer , og arbejdslsheden ikke stiger yderligere .
<SPEAKER ID=192 NAME="Querbes">
Jeg stemmer for de ndringer , Trakatellis-betnkningen foreslr til forordningen om tobak i blade .
<P>
Disse ndringsforslag bekrfter ndvendigheden af at sttte den europiske tobaksproduktion , der , som De nok ved , kun udgr 23 % af den mngde tobak i blade , som forbruges i den europiske forarbejdningsindustri .
<P>
Kampen mod tobaksforgiftning , som jeg anser for at vre ndvendig , fremmes ikke ved at reducere eller fjerne denne produktion , som visse kolleger har forlangt .
Denne produktion ville jeblikkelig blive erstattet af en produktion fra lande uden for Den Europiske Union , som allerede str for 95 % af verdensproduktionen .
<P>
Endvidere foresls det i betnkningen , at der sker en strre forgelse af prmierne .
Dette er s meget mere berettiget , som der er sket et tab , dels som flge af , at den grnne ecu er afskaffet , hvad der ikke godtgres , fordi det var lavere end 1 , 98 % - det betyder et tab p ECU 1 million for de franske producenter - dels som flge af , at prmierne i renes lb ikke er blevet revurderet i forhold til inflationen .
<SPEAKER ID=193 NAME="Souchet">
Medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er klar over den betydning , tobaksproduktionen har for den konomiske aktivitet i mange landregioner .
Denne produktion krver en betydelig mngde arbejdskraft og gr det muligt at bevare ganske mange arbejdspladser p bedrifter af relativt beskeden strrelse .
<P>
Vi modstter os derfor at stemme for de ndringsforslag , som er fremsat af formanden for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som nsker p sigt at fjerne al sttte til tobaksproduktion .
Vi har alle kendskab til , hvor lille Den Europiske Unions grad af selvforsyning er : 20 % , hvilket betyder , at enhver formindskelse af sttten vil resultere i en formindsket europisk produktion til fordel for import af tobak fra tredjelande og i sr fra USA .
<P>
Medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt for ndringsforslag 5 , som omhandler fuldstndig kompensation til producenterne for de negative flger af vekselkurserne i forbindelse med omlgningen fra ecu til euro .
I Frankrig f. eks. ved vi , at alle landmnd har mttet se bde deres kompenserende sttte og deres institutionelle priser falde med 1 , 9 % i forbindelse med overgangen til euro .
Dette ndringsforslag medfrer ganske vist en ekstra budgetudgift , men det bevarer retfrdighedsprincippet .
Vi kan kun beklage , at landmndene , trods en negativ indkomstudvikling i hstret 1997-1998 , ikke har kunnet opn denne retfrdighed . Der var nogle , der mente , at sprgsmlet om den flles mnt var helt anderledes vigtigt !
<P>
For s vidt angr ndringsforslagene 7 , 8 og 9 , er formlet med dem at gennemfre en overflytning af garantitrkslerne fra gruppe III ( brune tobakker ) til grupperne II ( Burley ) og I ( Virginia ) .
Selvom denne overflytning er budgetmssigt neutral , fremmer den en udvikling af produktionen i retning af kvalitetstobakker .
Specielt er nikotinforekomsten i brune tobakker hjere end i de andre tobakker , til fordel for hvilke man nsker overflytningen skal ske .
<P>
Til slut vil jeg ogs gerne tale imod princippet om degressivitet i landbrugssttten , som Kommissionen har foreslet efter et fransk initiativ .
Denne degressivitet skulle vre p 3 % om ret fra r 2002 .
Med skyldig hensyntagen til den monetre erosion ville det vre det samme som at sige , at niveauet for de institutionelle priser og niveauet for den kompenserende sttte rligt ville falde med nsten 5 % .
I begyndelsen vil de mindst effektive producenter komme til at forsvinde , og p den mde formindsker vi omfanget af den europiske produktion .
En ensartet degressivitet p 3 % vil i frste rkke ramme de mest subsidierede produktioner ssom tobaksdyrkningen .
Det er illusorisk at tnke , at vores producenteres produktivitetsfremgang vil kunne opveje denne formindskelse i den kompenserende sttte .
<SPEAKER ID=194 NAME="Trizza">
Kommissionens forslag respekterer ikke de reelle betingelser og krav i den flles markedsordning for tobak , navnlig ikke hvad angr fortsttelsen af sttten til Fllesskabets produktion af rtobak af sociale og konomiske rsager , eller nr det glder om at fremme tobak af en bedre kvalitet af milj- og helbredsmssige rsager eller indfre en ordning med fleksible kvoter .
Desuden tages der i Kommissionens forslag grundlggende ikke hjde for en ny faststtelse af prmierne for de forskellige tobakssorter , hvilket stadfster den gradvise reduktion af producenternes realindkomst , der skyldes mangelen p tilpasninger til den inflation , man har registreret i Fllesskabet .
<P>
Jeg anmoder derfor om en stigning i prmierne for bladtobak for hstrene 1999 , 2000 og 2001 , og det for alle sorter .
<P>
Endelig mener jeg , at det er ndvendigt at revidere den flles markedsordning for tobak med henblik p at beskytte og forbedre kvalitetsprodukterne ved at tilpasse dem til markedets krav . Sdanne justeringer skal ske i lyset af de ndringer , der flger af reformen af den flles landbrugspolitik ( Agenda 2000 ) , og idet man tager hjde for udsigterne til en udvidelse af Europas grnser .
<P>
Den Nationale Alliance undlader af ovennvnte grunde at stemme om betnkningen , da vi ikke mener , at dens indhold er tilstrkkeligt til at sikre , at man beskytter de italienske tobaksproducenters interesser .
<P>
Forslag til beslutning - konflikten om bananer
<SPEAKER ID=195 NAME="Correia">
Den Europiske Union m reagere energisk p den almgtige og ensidige holdning hos USA , der har meddelt , at det med virkning fra begyndelsen af marts vil ivrkstte sanktioner ( toldafgifter p 100 % ) over for en rkke europiske varer , endnu inden den endelige udtalelse fra WTO ' s bananpanel kendes .
<P>
Idet man allerede nu stiller krav om kaution for de 100 % told p importerede varer , begrnser USA aktivt importen af varer og truer p den mde konomien i de mindst begunstigede lande og regioner i EU .
Europa kan ikke hele tiden falde p kn for USA .
Vi m have en handelspolitik , der svarer til den vgt , som EU nu har p verdensplan .
Derfor appellerer vi til Kommissionen om , at den med alle de midler , som den har til rdighed , tvinger USA til at respektere WTO ' s regler .
<SPEAKER ID=196 NAME="Ford">
Jeg stemmer for det flles beslutningsforslag om USA ' s indfrelse af sanktioner mod EU-virksomheder som flge af bananstriden .
<P>
Jeg fordmmer USA ' s ensidige handling , og at landet ikke har afventet afgrelsen i Verdenshandelsorganisationens ( WTO ' s ) panel den 12. april 1999 .
<P>
USA ' s handling vil koste EU EUR 450 millioner .
Den vil gre tusinder arbejdslse , delgge og skade fremtiden for alle disse familier og samfund , fordi man nsker at pleje de amerikanske , multinationale firmaers interesser , som tilsyneladende kan kbe sig til indflydelse gennem gaver til amerikanske politikere , som udkmper en konomisk krig mod nogle af de fattigste samfund i Vestindien .
Jeg beder prsident Clinton og den amerikanske regering tnke sig om endnu en gang og vente p WTO ' s afgrelse .
<SPEAKER ID=197 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har tilsluttet sig det forslag til flles beslutning , der eksplicit beder Kommissionen om , inden for rammerne af WTO , at benytte alle til rdighed stende midler for at svare igen p de sanktioner , USA , under overtrdelse af den multilaterale organisations bestemmelser , har indfrt i forbindelse med banankonflikten .
Selvom Verdenshandelsorganisationen netop har stadfstet det ulovlige i disse sanktioner , er det for Den Europiske Union afgrende at komme med en skarp reaktion p de amerikanske angreb .
Det er afgrende vigtigt i dag at lade de ansvarlige amerikanere forst , at Den Europiske Union og dens medlemsstater har vilje og evne til at reagere kraftigt p et s direkte angreb mod deres interesser .
Mangelen p en fast og trovrdig reaktion fra Den Europiske Unions side i andre sager har givetvis vejet tungt i det valg , Washington har foretaget til fordel for en styrkeprve .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa kan kun beklage kommissr Brittans tvetydige og mildnende ord i en situation , hvor Den Europiske Union , nu hvor USA har indledt styrkeprven , for fremtiden skal overbevise om , at den virkelig besidder evnen til at trodse USA .
Samtidig med at kommissren i gr over for Europa-Parlamentet bar en fast holdning til skue , holdt han i virkeligheden en dr ben for forhandlinger om en ny justering af vores flles markedsordning for bananer .
Denne foregriben er i dag uden fundament og i allerhjeste grad uhensigtsmssig .
Eftersom vores nye flles markedsordning blev fastlagt , s den kunne leve op til WTO ' s krav , har vi absolut ingen grund til p forhnd at overveje en yderligere tilpasning .
For det er vel ikke sdan , at Kommissionen kun har begrnset tillid til de organer i WTO , der skal hndtere konflikter ?
<P>
Samtidig med at vi sttter forslaget til flles beslutning , kunne vores gruppe have nsket sig en mere energisk ordlyd , som f.eks. anmodede Kommissionen om at undersge muligheden for at indfre et europisk super 301 , eftersom amerikanerne opretholder deres instrument p trods af deres tilslutning til WTO , og specielt muligheden for at nedfryse samtlige programmer og aktioner , der har at gre med det transatlantiske partnerskab , eftersom dette partnerskab i dag tydeligvis bliver sjoflet i og med , at USA indtager en s aggressiv og ulovlig holdning i banansagen .
Her kort fr bningen af forhandlingerne om Millenium Round er det helt afgrende , at Den Europiske Union og dens medlemsstater tager ved lre af denne krise og viser sig i stand til at omlgge deres internationale handelsstrategi i retning af strre kohrens og strre fasthed og at afvise enhver mangel p symmetri i forhold til USA .
<P>
Forslag til beslutning - situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg synes , at den flles beslutning er blevet god , selvom der er et vsentligt aspekt , som burde havde vret fremhvet mere , og som Rdet og Kommissionen desvrre slet ikke har nvnt , nemlig at der i Kosovo i jeblikket foregr en systematisk fordrivelse af befolkningen isr i grnseomrderne til Makedonien , og det sker ikke som flugt fra kamphandlinger , men som en systematisk fordrivelse landsby for landsby .
Landsby efter landsby bliver brndt ned , og formlet er s at sige at forandre den etniske sammenstning i Kosovo , hvor 90 % af befolkningen er albanere , og forandre landet efter den serbiske besttelsesmagts hoved .
Det m vi protestere energisk imod , og det m vi ogs modvirke med militre midler !
Det er virkelig p tide med luftoperationer mod dette i stedet for at gentage nogle pseudotrusler om , at nu bliver det alvor .
Milosevic griner hjlydt ad Vesten , og den skaldte etniske udrensning fortstter dag efter dag med systematisk brutalitet .
<P>
Betnkning af Colajanni ( A4-0042 / 99 )
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , i betragtning af den politiske uligevgt i Parlamentet var hr . Colajannis betnkning i sin oprindelige udgave utvivlsomt det mindste onde , Parlamentet kunne have givet udtryk for om dette sprgsml .
Jeg har alligevel ikke stemt for den , fordi den efter min opfattelse er blevet helt fortvivlende forvansket af visse ndringsforslag .
Det er den dog ikke blevet mindre interessant af , for den demonstrerer p udmrket vis modsigelserne i europisk politik .
<P>
P den ene side sttter vi alt for uforbeholdent kravet om oprettelse af en ny , palstinensisk stat med tt forbindelse til Jordan , og p den anden side konstaterer vi , at udrbelsen af en sdan stat ville antnde en krudttnde , og at det under alle omstndigheder for det frste ville vre alt for dyrt , og , for det andet , at de administrative strukturer ikke er holdbare .
Dette er uden tvivl det mest interessante ved denne betnkning , hvor absurd det end lyder .
Det er dog ikke et argument for at vedtage den , al den stund den er udtryk for en holdning , som forklarer det faktum , at Europa i lang tid fremover vil vedblive med at betale uden for alvor at sidde med ved det bord , hvor beslutningerne trffes .
<SPEAKER ID=200 NAME="Delcroix">
Luigi Colajannis betnkning indeholder flere strke ider , og vi br jeblikkelig sttte dem .
Som flge af Wye Plantation-aftalerne og den fastlste situation p stedet har de palstinensiske myndigheder ensidigt besluttet at erklre territorierne uafhngige den 4. maj .
Israelerne har meddelt , at de i s fald ville bestte territorierne militrt .
Da det er indlysende for enhver , at den resterende tid ikke giver mulighed for at opn de ndvendige , substantielle fremskridt , deler jeg ordfrerens synspunkt , nr han anmoder de to parter om jeblikkelig at indlede forhandlinger med det sigte at rykke datoen for ivrksttelsen af den forelbige aftale til efter den 4. maj .
Og som han er jeg overbevist om , at forhandlingsprocessen m munde ud i oprettelsen af en uafhngig palstinensisk stat og i den arabiske verdens anerkendelse af Staten Israels eksistens og ret til sikkerhed .
<P>
Som jeg sagde i dette forum i 1998 : at forsge at lse hver konflikt i denne region separat ville vre at udviske alle de historiske , etniske , religise og kulturelle forskelle og glemme de internationale strategier , som gr ud p at kontrollere rstofferne og opretholde indflydelseszoner via militre alliancer .
Ambitionen for Den Europiske Unions kamp mod enhver form for ekstremisme og fundamentalisme m vre at ge sin politiske rolle i regionen og sttte gennemfrelsen af en proces , der indfrer sikkerhed og gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem alle lande i Mellemsten og at sttte enhver konvergens , der peger i retning af regionale lsninger .
Jeg hber , at den planlagte konference mellem europiske lande og Middelhavslandene i Stuttgart fra den 4.- 6. april vil gre det muligt at bevge sig videre ad den vej .
<P>
Det er i denne nd , jeg i nste uge vil deltage i en delegation fra Den Socialdemokratiske Gruppe til Syrien p et tidspunkt , hvor Syrien og Israel har udtrykt vilje til at genoptage fredsforhandlingerne p grundlag af et regionalt samarbejde ud fra landenes og regionens flles interesser .
<SPEAKER ID=201 NAME="Deprez">
Wye Plantation-aftalen blev indget under amerikansk beskyttelse , og den gjorde det muligt at stte skub i Oslo-aftalerne , som havde vret krt fuldstndig fast i 18 mneder .
Det kan vi ikke andet end gldes over , lige som vi m gldes over , at samtlige betydelige politiske krfter i Israel for frste gang synes at have accepteret princippet om jord for fred .
<P>
Hvad der derimod for os europere er langt mindre rart , er den omstndighed , at vi ikke har vret den mindste smule inddraget i de politiske forhandlinger , uanset at Den Europiske Union er den strste bidragsyder .
I en vis forstand kan man sige , at vi betaler , men at vi ikke har noget at sige !
<P>
Det er der to hovedrsager til .
P den ene side befinder Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik sig , trods et par institutionelle skridt i den rigtige retning , endnu overvejende p fosterstadiet .
P den anden side har de betydelige summer , der er blevet stillet til disposition for Den Palstinensiske Myndighed , ikke vret nok til at forbedre den palstinensiske befolknings skbne .
Snarere tvrtimod . Det ville vre mere prcist at sige , at anvendelsen af disse midler dels har vret ulykkelig , dels har vret hmmet af de administrative hindringer , de israelske myndigheder har lagt i vejen og af den periodisk tilbagevendende afsprring af territorierne som flge af attentater .
<P>
Om netop dette punkt vil jeg sige , at det er min inderste overbevisning , at det ikke er nskeligt at gre genoptagelsen og viderefrelsen af fredsprocessen afhngig af , at de terroristiske aktioner ophrer .
Faktisk er terroristernes ml prcist af standse bevgelsen hen imod fred , og bombemndene vil fortstte deres modbydelige handlinger lige s lnge deres forbrydelser tjener deres politiske ml , som er at begrave fredsprocessen .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg i lighed med vores ordfrer understrege ndvendigheden af , at Den Europiske Union hurtigt indtager en flles holdning , ikke mindst med udsigt til den 4. maj 1999 .
<SPEAKER ID=202 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer imod denne betnkning .
At Europa-Parlamentet p denne mde skal blande sig og dermed bringe den igangvrende flsomme fredsproces mellem Israel og Palstina i fare , opfatter vi som yderst alvorligt og meget uklogt .
<P>
Betnkning af Sakellariou ( A4-0095 / 99 )
<SPEAKER ID=203 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for betnkningen , da man flere steder peger p vrdien af et forbedret samarbejde mellem EU-landene og landene omkring Middelhavet .
I betnkningen understreger man endvidere betydningen af , at fredsprocessen i Mellemsten fortstter , og at der indfres foranstaltninger , s de udlandsgldstyngede Middelhavslande indrmmes lempelser og eftergivelse af gld .
Dette er positivt .
<P>
Betnkningen indeholder imidlertid ogs synspunkter om , at EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal styrkes , og at Kommissionen skal have gede befjelser p det udenrigspolitiske omrde , hvilket vi modstter os .
Trods dette vlger vi at stemme for betnkningen ved den endelige afstemning af de grunde , vi anfrte indledningsvis .
<SPEAKER ID=204 NAME="Trizza">
De gamle og nye kulturer , som p den afrikanske og europiske kyst er get op gennem tiden mistroiske og ofte i konflikt med hinanden , lagde p Barcelona-konferencen i november 1995 grundstenen til en flles fremtid ; en fremtid , der iflge sluterklringen skulle finde sted gennem en strkere politisk dialog og udviklingen af det konomiske samarbejde .
<P>
Som et konkret tegn p fremtiden resulterede konferencen , der desvrre var en politisk fiasko , kun i de europiske partnerskaber .
<P>
Derfor mener jeg , at det i dag er overdrevet at tale om Unionens middelhavspolitik , isr nr det mere end tre r efter stadig ikke er alle middelhavslandene , som er blevet opfordret til at deltage i Barcelona-processen .
<P>
Med hensyn til Fllesskabets eksistentielle problemer kunne fastlggelsen af en velstruktureret middelhavspolitik , som ikke lngere forbliver p forslagsstadiet , men som endelig tages op p nogle mere egnede regionalpolitiske stadier , dog vise sig at vre en sand indikator og langt om lnge det frste skridt i retning af en fastlggelse af nogle velegnede fllesskabsaktioner .
<P>
Vi er enige med dem , der igen tager omfanget af EU ' s udenrigspolitik op , da denne ikke m blive ved med at vre rettet mod Fllesskabets nordlige , centrale og stlige del , selvom sidstnvnte naturligvis er vigtige p det gamle kontinent og endelig har fet genskabt demokratiet og gjort sociokonomiske fremskridt .
EU ' s udenrigspolitik skal ogs og i hj grad beskftige sig med Middelhavsomrdet og genoptage sin tidligere rolle som bindeled og bro mellem kulturer , samfund og konomier .
<P>
Og i dag er der s sandelig nogle vanskelige problemer og spndinger i dette omrde - som naturligvis skyldes en stigende fundamentalisme - der dog kunne lses ved hjlp af Unionens indgreb inden for den aktuelle finansielle bistand , nemlig med et program , der giver de drligt stillede lande mulighed for gradvist at reducere belbet p deres gld , hvor dette belb geninvesteres i udviklingsprojekter , og der opstilles nogle flles regler for alle indvandringsproblemerne med henblik p at sttte den sociokonomiske udvikling i hele omrdet .
<P>
Betnkning af Adam ( A4-0088 / 99 )
<SPEAKER ID=205 NAME="Sandbk">
Hr. formand , tanken med at give sttte til en forbedring af sikkerheden p atomkraftvrkerne i ansgerlandene har altid vret , at de skulle lukkes helt p lang sigt .
Sagen er bare , at det ikke er sket , og intet tyder p , at det vil ske .
Efter at atomkraftvrkernes levetid er blevet forlnget p grund af EU ' s stttemidler , hvder ansgerlandene nu , at sikkerheden p deres atomkraftvrker er blevet s god , at der overhovedet ikke er grund til at lukke dem .
Det har Adam-betnkningen ikke taget hjde for .
Den kder ikke sttten sammen med kravet om lukning p lngere sigt , og den formulerer heller ikke en klar politik for finansieringen af den energiform , som skal erstatte atomkraftvrkerne .
Den vestlige atomindustri fr oven i kbet ogs forlnget sin levetid .
Ordrebogen var stort set tom , men nu er der med EU-penge kommet et nyt givtigt marked .
JuniBevgelsen anerkender landenes ret til selv at administrere og vlge energiform , ogs atomenergi .
Men vi kan under ingen omstndigheder vre med til at give konomisk sttte til at fastholde atomkraft som energikilde p bekostning af udviklingen af mere miljvenlige energikilder .
JuniBevgelsen vil godt stemme for en kortsigtet forbedring af reaktorsikkerheden , hvis den tager sigte p at afvikle kernekraften .
Det lagde De Grnnes ndringsforslag op til , men da de alle blev forkastet , har vi stemt imod Adam-betnkningen .
<SPEAKER ID=206 NAME="Ahern">
P trods af den stadig mindre brug af atomkraft i Europa spilder EU-landene fortsat betydelige ressourcer p at promovere , forske i og udvikle den via EURATOM-traktaten .
Det var en af de tre oprindelige traktater for Den Europiske Union , og her holder man fast i lgnen om  atomer for fred  i en juridisk , forfatningsmssig formulering for at  kunne fremme fredens sag  ( betragtning 1 )  gennem skabelsen af de ndvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri  ( artikel 1 ) .
Mens Europa-Parlamentet har stor indflydelse p EU-budgettet , har det underligt nok ingen reel kontrol over de aktiviteter , der finder sted inden for den anakronistiske og uigennemsigtige EURATOM-traktat .
<P>
Den europiske atomindustri , der fik et slemt slag med Tjernobyl , har vendt det til en forretningsmulighed .
Den har tjent millioner af ecu p at arbejde med atomsikkerhedsprojekter i steuropa og det tidligere Sovjetunionen , som hovedsagelig var finansieret af EU .
Men Revisionsrettens srberetning nr . 25 / 98 om atomsikkerhedsprogrammet under Phare og Tacis for nylig viste , at der ikke er sket reelle sikkerhedsmssige forbedringer , som vi har pstet i revis ( og som fremgik af Parlamentets STOA-undersgelse , der blev bestilt p initiativ af De Grnne ) , s mere end ECU 800 millioner er stort set blevet spildt p udarbejdelse af rapporter .
<P>
Og alligevel overvejer Europa-Kommissionen i jeblikket tre sikkerhedsrelaterede EURATOM-ln til frdiggrelsen af Khmelnitskij 2 og Rovno 4 ( k2 / r4 ) i Ukraine som led i aftalen om lukning af Tjernobyl , til Kallinin blok 3 i Rusland og til Koslodij blok 5 & 6 i Bulgarien , alle sovjetisk designede reaktorer .
Disse projekter illustrerer tydeligt problemerne i forbindelse med EU ' s udvidelsesforhandlninger , hvad angr sikkerheden p atomkraftvrker .
Ukraines prsident , Kuchma , har skrevet , at hans land oprindeligt nskede gasdrevne kraftvrker som led i aftalen om lukning af Tjernobyl , men G7 srgede godt for deres atomindustri og tvang Ukraine til at acceptere frdiggrelsen af disse to 1.000 MW trykvandsreaktorer , som man havde opgivet at bygge frdig efter USSR ' s sammenbrud , og som ikke var s velbevarede i deres ufrdige tilstand .
<P>
Omkostningsminimeringsundersgelsen for dette projekt blev udfrt af et panel under ledelse af professor John Surrey fra SPRU ved Sussex University , og den viste , man var langt fra mindsteomkostningen , og alligevel fortstter Kommissionen og G7 med at presse Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling til at finansiere disse reaktorer ( ECU 190 millioner ) sammen med EURATOM ' s ECU 400 millioner i strid med alle rationelle procedurer samt tekniske og finansielle overvejelser .
Investering i energibesparelser vil helt klart vre den bedste form for omkostningsminimering i Ukraine , hvor energiforbruget er forholdsmssigt strre end i EU , en situation , der gr sig gldende i mange af de tidligere stbloklande .
<P>
Kozloduy illustrerer et vigtigt aspekt af dette problem .
Blok 1-4 er af den farligere 440-230 type trykvandsreaktor og br lukkes med det samme .
Bulgarien indgik en lukningsaftale med Nuclear Safety Account , som forvaltes af EBRD for G24-landene til gengld for finansiering , men Bulgarien skulle overholde de tilhrende betingelser , hvilket ville give dem mulighed for fuldt berettiget at udskyde lukningsdatoerne ved ikke at overholde betingelserne , hvilket de nu har gjort .
<P>
I begge tilflde kommer den vestlige atomindustris interesser forud for alt andet , noget , som m ndres i resten af udvidelsesforhandlingerne - faste frister uden undtagelsesklausuler for reaktorerne er en ndvendig forudstning for medlemskab af EU .
Det er naturligvis vrd at notere , at der findes lige s farlige atomanlg i EU , f.eks. de britiske Magnox-reaktorer , som ikke har nogen sekundr indeslutning , for ikke at nvne alt det ustabile , hjaktive affald og andre farlige stoffer i forbindelse med de britiske og franske oparbejdningsanlg ( noget , som man ikke finder i steuropa ) .
<P>
Atomkraften vil efterlade en arv af atomaffald til 10 tusinder af kommende generationer .
Men en mere skjult arv findes i det permanent ndrede genmateriale i alt levende her p planeten .
Prvesprngninger i atmosfren var den frste af mange hensynslse aktiviteter , der spredte radioaktive isotoper over hele planeten , hvilket er grunden til , at de militre videnskabsmnd srgede for at stte strlingsstandarderne urimeligt hjt for at undg efterflgende pstande over for atommagterne om , at de havde sat hele den menneskelige races fremtid p spil .
Problemet flger os fortsat i dag , fordi videnskaben manipuleres , bremses eller simpelthen ignoreres , hvilket viser , at p trods af en snkning af niveauerne ligger de stadig alt for hjt , hvilket blev pvist p en workshop i Parlamentet p initiativ af De Grnne , som dannede grundlag for den STOA-undersgelse , der er offentliggjort om dette .
Hvad vrre er , indeholder direktivet om strlingsstandarder ( EURATOM / 96 / 29 ) , som skulle beskytte offentligheden og arbejdstagerne fra 2000 , rent faktisk bestemmelser , der letter fortynding og genbrug af radioaktivt affald , s forbrugerprodukter rent faktisk vil kunne indeholde disse materialer , uden at nogen er klar over det .
Der er behov for en radikal revision hurtigst muligt , fr disse materialer frigives .
Og EU m hurtigst muligt g i gang med nye omrder af strlingsbeskyttelse ssom genomisk ustabilitet og dna-minisatellitforskning , s vi kan finde frem til de langsigtede virkninger af eksponering p lavt niveau .
<SPEAKER ID=207 NAME="Fitzsimons">
Siden 1999 har atomkraft vret et vigtigt element i Den Europiske Unions forhold til de central- og steuropiske lande og de nye uafhngige stater .
Det er vigtigt , at nuklear sikkerhed fr en central placering i forhandlingerne i forbindelse med den nye udvidelsesproces .
I Agenda 2000 , Europa-Kommissionens rammer for Den Europiske Unions udvikling , hedder det , at de fleste af ansgerlandenes kraftvrker , der fortsat er i drift , stadig benytter sovjetisk teknologi og ikke overholder de internationale sikkerhedsstandarder .
<P>
Fra et EU-perspektiv falder reaktorerne i tre kategorier : reaktorer af vestligt design , reaktorer af sovjetisk design og usikre reaktorer .
Europa-Kommissionen m aftale en energistrategi for hvert af disse lande under partnerskabs- og samarbejdsaftalerne , hvori der indfjes en bestemmelse om lukning af usikre atomreaktorer p en aftalt dato .
<P>
Selvom den frste vurdering foretaget af Europa-Kommissionen og Agenda 2000 ikke er tilstrkkelig detaljeret , m man i srlig grad vre opmrksom p Mochovce-vrket i Slovenien , som stadig er i drift .
Hvis dette anlg skal overholde de internationale sikkerhedsstandarder sammen med andre atomanlg i Den Tjekkiske Republik , Ungarn og Bulgarien , vil moderniseringsprogrammerne tage mindst syv til 10 r , fr man kan sikre overholdelsen af de hjeste standarder for milj og folkesundhed .
Bulgarien , Ungarn , Rumnien , Slovenien og Slovakiet m ligeledes finde lsninger p opbevaringen af det atomaffald , de producerer .
<P>
Alle disse problemer har stor betydning for Den Europiske Union , og vi m srge for , at der ikke sker nogen udvidelse af EU , fr vi er sikre p , at de atomkraftvrker , der er i drift i ansgerlandene , overholder de hjeste internationale sikkerhedsstandarder .
Det bliver ikke nogen let opgave .
F.eks. er det nu 14 r siden atomkatastrofen i Tjernobyl .
Det er svrt at tro p , at dette atomkraftvrk stadig er en vigtig leverandr af energi til Ukraines befolkning .
<P>
Det er tydeligt , at der stadig er behov for vestlig kapital for at f lukket dette atomkraftvrk en gang for alle .
De samlede udgifter ved at sikre , at vrket ikke medfrer yderligere skader p miljet eller folkesundheden , sknnes til GBP 1 , 7 milliarder .
De skal bruges til at sikre , at de to reaktorer p Tjernobyl , der stadig er i drift , lukkes ned og afmonteres .
<P>
Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling fr en rolle i denne proces , og jeg glder mig over , at den har bidraget med henved USD 200 millioner alene sidste r for at hjlpe den ukrainske regering med at lukke Tjernobyl-vrket i nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=208 NAME="Holm">
Der er ingen tvivl om , at stadig flere fler usikkerhed med hensyn til kernekraft bde i EU-landene , i de central- og steuropiske lande samt i de nye uafhngige stater .
Man opgiver i stigende omfang den bagstrberiske politik , og det har medfrt , at bl.a. Sverige og Tyskland har indledt en afvikling af kernekraften .
Det ville vre mere end nskeligt , at landene i Central- og steuropa samt de nye uafhngige stater gjorde det samme .
<P>
Betnkningen fra hr . Adam og Forskningsudvalget indeholder flere formuleringer , som efter min opfattelse gr i modsat retning ( tilskyndelse til i stedet for afvikling af kernekraften ) .
Man opmuntrer f.eks. atomindustrien i EU-landene til et fortsat engagement i de berrte lande .
Jeg mener tvrtimod , at EU gennem konomisk sttte br hjlpe landene for at f dem til at sl ind p en kurs , der frer bort fra kernekraften .
I den forbindelse er de konomiske strke EU-lande ndt til at stille op .
<P>
De sttteprogrammer , som omtales i betnkningen , stiller jeg mig tvivlende over for med tanke p de problemer , der hidtil har vret med EU ' s sttteprogrammer , og som Revisionsretten fremlagde en rapport om forrige r .
Problemet lader til at vre meget omfattende , og de penge , EU havde afsat , frte ikke til mrkbare forbedringer .
Det er alvorligt , og EU br overveje , hvor man kan udforme afviklingssttte og sttte til vedvarende energikilder og effektiv energianvendelse , s vi kan opn en mrkbar virkning .
<P>
Endelig har jeg ved afstemningen stttet alle de ndringsforslag , som vi i Gruppen De Grnne har fremsat , og som har stor betydning for fremtiden .
<SPEAKER ID=209 NAME="Rovsing">
Sikring og en eventuel nedlukning af reaktorer p atomkraftvrkerne i de central- og steuropiske ansgerlande og de nye uafhngige stater er et helt centralt element i udvidelsesstrategien , fordi det berrer sikkerheden og folkesundheden i hele Europa .
Der er et akut behov for initiativer p en rkke omrder , bde hvad angr sikring af eksisterende reaktorer og konstruktion af nye vrker samt indfrelse af sikkerhedsstandarder og kontrol med overholdelsen af sdanne standarder , udfrt af velfungerende tilsynsmyndigheder .
<P>
Jeg mener , at det er lykkedes vort udvalg og ordfreren at udarbejde en meget grundig betnkning om nuklear sikkerhed i Central- og steuropa .
Jeg er overbevist om , at dens konklusioner vil kunne tjene som et vsentligt bidrag til de beslutninger , der skal trffes p omrdet i de kommende r .
<P>
Betnkning af Stockmann ( A4-0086 / 99 )
<SPEAKER ID=210 NAME="Deprez">
Alle er efterhnden enige om at sige , at en virkeliggrelse af Kyoto-mlstningerne , for s vidt angr udledninger af drivhusgasser , vil vre gavnlig ud fra tre synsvinkler , nemlig konomi , miljbeskyttelse og sundhedsforebyggelse .
<P>
P den anden side er det tydeligt for enhver , at mlstningerne fra Kyoto ikke vil kunne ns , medmindre Den Europiske Union og medlemsstaterne samler alle disponible krfter og handler inden for rammerne af en global strategi , hvis effektivitet netop vil kunne evalueres med hensyn til kvantificerbare parametre .
<P>
Set ud fra begge disse perspektiver kan vi glde os over offentliggrelsen af Kommissionens hvidbog om  En Energipolitik for Den Europiske Union  .
Dette dokument synes virkelig at udgre et godt fundament , som Kommissionen kan sttte sig til med henblik p i en fart at udarbejde det juridiske instrument , der er ndvendigt for en effektiv ivrksttelse af den globale strategi .
<P>
Det er inden for den sledes definerede , generelle ramme , at medlemsstaterne skal prcisere deres mlstninger for hver type energi og for hver enkelt sektor under regelmssig kontrol af Kommissionen , og det skal ske med srlig interesse for bygge- og transportsektorerne , hvor der er mulighed for ganske betydelige besparelser .
<P>
Anskuet p denne mde forekommer det mig fornuftigt parallelt hermed at vre srligt opmrksom p de nye mder at overfre informationer p , idet udviklingen p dette omrde er en mulig genvej til at finde en lsning p de trafikpropper , der plager vores byer , og som koster s meget bde finansielt og konomisk , men ogs hvad angr milj og offentlig sundhed .
<P>
Betnkning af Fourans ( A4-0102 / 99 )
<SPEAKER ID=211 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Bonde og Sandbk (I-EDN)">
Ved indfrelsen af euroen bliver eurolandene som en naturlig konsekvens ndt til at fre en ensartet konomisk politik .
Det er der ikke noget overraskende i , men det forklarer bl.a. , at vi i hovedsagen mener , at euroen er et politisk redskab for en tttere integration .
De enkelte medlemsstater br insistere p at fre deres egen konomiske politik med egen skattepolitik , moms og beskftigelsespolitik .
Det er kernen i statslig suvernitet at have selvstndige redskaber til at styre konomien .
Med euroen m staterne opgive denne ret og dermed underordne sig Unionens interesser og underminere , hvad der er bedst for den enkelte stat .
EU skal ikke blande sig i medlemsstaternes konomiske instrumenter .
En mntunion og centralbank vil ikke i lngden kunne eksistere uden at vre styret af en flles regering og et flles parlament .
Derfor m mntunionen enten flges op af et nyt spring i den politiske integration , eller g til grunde .
<P>
Som udgangspunkt mener vi , at frivillig koordination af den konomiske politik samt valutasamarbejde mellem medlemslandene kan vre en udmrket id , men denne betnkning lgger absolut ikke op til en frivillig koordinering .
Den hvder tvrtimod , at medlemsstaterne br forpligtes til at koordinere skattepolitikken ( paragraf 43 ) .
Betnkningen krver en systematisk samordning af virksomheds- , kapital- og energibeskatning .
Vi mener ikke , at EU skal beslutte makrokonomiske ml og midler , som er nerven i folkestyret i medlemslandene .
<P>
Derfor stemmer vi imod denne betnkning .
Vi deler dog betnkningens bekymringer angende den globale , konomiske krise .
Vi sttter betnkningens kritik af EU ' s manglende evne til at bekmpe den europiske arbejdslshed , der dog er faldet , men stadig er meget hj .
<SPEAKER ID=212 NAME="Theonas">
Kommissionen finder det sidste rs udvikling i den europiske konomi overvejende positiv , selvom den tilsyneladende er lidt urolig for de konsekvenser af den internationale finanskonomiske krise , som den erkender allerede er synlige i EU ' s konomi , og den forudser en lavere  vkstrate  i 1999 .
Og dens konklusion med hensyn til , hvad der skal gres , bevger sig inden for de vante rammer i form af ensidig , hrd sparepolitik , yderligere reduktion af budgetunderskud og statsgld og intensiveret inflationsbekmpelsespolitik .
<P>
Kommissionen fortier , at de stramme nedskringer i de nationale budgetter betyder vsentlige begrnsninger af handlemulighederne , sfremt krisen breder sig .
Den undlader at forklare , hvorfor der ikke er sket en fremgang i de private investeringer , sknt investeringsafkastet hele tiden ges , overskuddet ges , arbejdsomkostningerne reduceres , og renteniveauet falder .
<P>
Kommissionen og betnkningen fra konomiudvalget krver foranstaltninger for at vende faldet i de offentlige investeringer .
Men hvordan kan det lade sig gre , nr handlemulighederne er s begrnsede p grund af de forpligtelser , der flger af EU-traktaten og stabilitetspagten ?
Vi er meget bange for , at dette betyder en ndring af budgetstrukturen med yderligere nedskringer i de sociale udgifter til flge .
<P>
Vi er meget bekymrede over bestrbelserne p at kde vedtagelsen af de overordnede konomiske retningslinjer sammen med beskftigelsespolitikken .
P den ene side indrmmer man , at det ikke lykkes EU og medlemsstaterne at bekmpe arbejdslsheden , og p den anden side arbejder man for , at retningslinjerne for lnpolitikken og de andre faktorer i beskftigelsespolitikken underlgges kriterierne fra Maastricht-traktaten og stabilitetspagten .
Et typisk eksempel p hykleriet er , at man frst sagde , at hvis man indfjede et kapitel om beskftigelse i traktaten , ville det lse problemet .
Derefter sagde man , at man er ndt til at begynde gennemfrelsen af de pgldende bestemmelser .
S talte man om srlige foranstaltninger , der ville blive taget beslutning om p Det Europiske Rd i Wien , og nu siger man , at vi afventer den europiske beskftigelsesaftale , som endnu er p forberedelsesstadiet , men som bare gentager den tyske handlingsplan for beskftigelsen .
Det str klart , at alle de pne ord om strre konvergens af politiske valg , generelle retningslinjer , konomipolitik og beskftigelsespolitik , som Kommissionen og et flertal i Europa-Parlamentet krver , medfrer strre beskftigelsesegnethed , strre udbredelse af deltidsbeskftigelse og atypiske ansttelsesformer samt en negativ omstrukturering af det sociale sikringssystem .
I vrigt ansporer de to rapporter , som Kommissionen har udsendt om strukturpolitik , kendt som Cardiff I og II , til strre fleksibilitet og strre ndringer i arbejdsforhold og p arbejdsmarkedet som det vigtigste supplement til den makrokonomiske  indsats  .
Desuden er det tydeligt , at nsten samtlige nye arbejdspladser er deltidsstillinger , samtidig med at antallet af faste stillinger reduceres .
<P>
Kommissionen undgr at sige , at den vil tage afgrende initiativer p internationalt plan til begrnsning af kapitalbevgelser , der skaber spekulation , og til fremme af produktive investeringer .
Vi vil opfordre den til under den nste multilaterale forhandlingsrunde at tage de problemer op , som de uhmmede kapitalbevgelser skaber for den internationale finansstabilitet , og fremme vedtagelsen af foranstaltninger som Tobin-skatten .
<P>
De politiske blindgyder , man vlger at flge , rammer de europiske befolkninger meget hrdt .
Det m vre klart , at vildledelserne af befolkningerne med tom snak om beskftigelsesegnethed og ivrkstternd ikke frer nogen vegne .
De europiske befolkninger fremstter stadigt strkere og mere enstemmige krav om konkrete foranstaltninger med henblik p fuld og fast beskftigelse , et budget , der skaber en omfordeling af indkomsten til fordel for arbejdstagerne , en begrnsning af storkapitalens skandalse immunitet og en helt anderledes politik i Europa og medlemsstaterne , der baner vej for vidtgende ndringer , som kan fremme fred , fremskridt og social fremgang .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Forbindelserne EU-Centralasien ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om betnkning af Truscott og betnkning af Andr-Lonard .
<SPEAKER ID=215 NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , jeg vil blot gre Parlamentet opmrksom p , at jeg i formiddags sagde , at visse personer var blevet arresteret under optjerne den 16. februar , heriblandt fru Akedova , som er en af de ansvarlige for en menneskerettighedssammenslutning .
Jeg har netop modtaget et ret alarmerende telegram , hvori man meddeler mig , at der er foretaget omkring 1.000 arrestationer siden denne dato .
<P>
Eftersom Usbekistans ambassadr gr os den re at vre til stede p tilhrertribunen , vil jeg bede ham vre vores tolk i forhold til hr . Karimov og bede ham udvise mildhed over for disse 1.000 mennesker , som er arresteret helt arbitrrt .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de to ordfrere i denne forhandling under t .
Jeg har vret medlem af Delegationen for Centralasien i de seneste to r , og jeg var s heldig at f lov til at besge Kirgisistan og Usbekistan sammen med Europa-Parlamentets delegation i maj 1997 .
Det er et eksotisk rejseml for europere med dets ry som silkevejen .
Jeg blev isr slet af den varme og venlighed over for europere , som de folk , vi mdte , gav udtryk for .
<P>
Vi besgte Aralsen og fik et frstehndsindtryk af de miljproblemer , der findes der .
Vi hrte ogs om disse indlandskonomiers konomiske problemer og vanskelighederne med overgangen fra sovjetisk dominans til uafhngighed og markedskonomi .
P det sidste mde hrte jeg fra ambassadrerne , at problemerne er blevet strre med den russiske rubels sammenbrud .
<P>
Jeg m imidlertid ppege , at der findes betydelige menneskerettighedsproblemer i Centralasien , hvilket hr . Truscott levende gav udtryk for i formiddags , selvom problemernes omfang varierer fra land til land .
Selvom jeg forsigtigt hilser interimsaftalerne velkommen , m jeg derfor bede Kommissionen fortsat vre opmrksom p menneskerettighederne , og hvor det er muligt ppege over for de respektive lande , at de skal respektere menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=217 NAME="Tindemans">
Jeg vil gerne nske hr . Truscott tillykke , fordi han har udfrt sit arbejde p en god mde og har taget hensyn til de fremsatte udtalelser .
Det havde jeg ren af p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser . Han har helt taget hensyn til de udtalelser , som jeg som ordfrer for udtalelsen har afgivet , og jeg kan sammenfatte det hele i et forslag .
Det , som Kommissionen forbereder , er godt , men Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser understreger , at forslagene skal medtages i en global politik , s infrastrukturen , kommunikationsnettet , pipelines og transportvejene , kort sagt alt det , som man har planlagt og programmeret for at bne de centralasiatiske lande og inddrage dem i den moderne konomi , ikke kommer til at foreg fragmentarisk , men globalt for at lgge grundlaget for disse landes udvikling .
Det er uden ndringer blevet vedtaget .
Ordfreren var glad for dette , og den tekst , som er forelagt Parlamentet , tager hensyn hertil .
Jeg mener , at det var et godt eksempel p samarbejdet mellem forskellige udvalg og ordfrere . Jeg takker endnu en gang hr .
Truscott herfor .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
I min egenskab af formand for Parlamentets delegation for forbindelserne med staterne i Centralasien nsker jeg at bringe en oprigtig lyknskning til de to ordfrere , fru Andr-Lonard og hr . Truscott , for jeg har undtagelsvist vret vidne til deres glimrende og isr njagtige vrker .
<P>
Jeg har selv oplevet , at den manglende demokratiske rodfstelse og den manglende overholdelse af menneskerettighederne er tydelig i nogle af disse lande eller i praktisk taget alle , og man kan endog observere en vanskelig indtrden i svel det frie styre som i markedskonomien .
Men jeg har til enhver tid forsvaret tesen om , at det virkeligt afgrende er , at udviklingen mod disse friheder ikke stagnerede , men at man derimod bevgede sig i den rigtige retning .
Det ville have vret uretfrdigt at krve den samme holdning i disse lande som i vores vestlige konsoliderede demokratier .
Der manglede en vis portion forstelse , og det er tydeligt , at en sdan nskelig udvikling er i gang .
Den er mske langsom , men den er i gang .
Derfor glder jeg mig over at kunne konstatere , at ordfreren i sin indstilling vedrrende Usbekistan eksplicit siger , at hun glder sig over denne stats anstrengelser for at styrke demokratiet og overholdelsen af menneskerettighederne , og at de opnede fremskridt mod et operativt demokrati i henhold til de vendinger , der er anvendt i OSCE ' s dokumenter , modtages positivt i hr .
Truscotts betnkning .
<P>
Endvidere m vi ikke glemme , at garantien om demokrati ogs sikres fra det jeblik , hvor de relevante partnerskabs- og samarbejdsaftaler indeholder en betinget klausul , hvormed samarbejdet knyttes til overholdelsen af de demokratiske principper , menneskerettighederne og reglerne for markedskonomien .
Med hensyn til udviklingen af disse principper har den usbekiske regering insisteret p sin vilje til at gre fremskridt p omrdet , og som garanti herfor fremfrer den , at der allerede er bnet kontorer for OSCE , Human Rights Watch og det nationale usbekiske center for menneskerettigheder , og at der er oprettet en forbrugerombudsmandsinstitution .
<P>
Derudover er der grund til at tnke , at en overdreven forsinkelse af ratifikationen af aftalen kunne medfre vanskeligheder i den demokratiske overgangsproces , som finder sted i landet , hvis energimssige vrdi for Europa set fra et samfundskonomisk synspunkt er benlys .
<P>
Derfor , hr. formand , sttter vi indstillingen og betnkningen .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , partnerskabsaftalerne , som vi nu drfter , indeholder betingelser .
De lande , som deltager , skal vre villige til at flge den rette vej mod demokratiets og menneskerettighedernes vrdier .
For ti r siden var der ingen , der vidste , hvor Usbekistan , Turkmenistan eller Kasakstan l . Hvis man havde lst bogen  Zarens Kurr  , vidste man nogenlunde , hvor Centralasien begyndte , men ikke hvor det hrte op .
Derfor er det godt , at vi , 10 r efter murens fald og efter at det , vi kaldte  bjrnen i st  , er forsvundet , med en politikers lethed kan sige , at de lande skal gre det og det .
Jeg er derfor helt enig med betnkningen af fru Andr-Lornard med hensyn til partnerskabsaftalen .
<P>
P den anden side sttter vi Kommissionens meddelelse om hele Centralasien .
Aftalen om den intensive menneskerettighedsdialog skal vre en opbakning og kontrol for de pgldende lande . De skal rdgives og flges aktivt .
Hvis der bliver tale om tilbageskridt , kan man altid udstte aftalen , men det anbefaler jeg ikke .
Vi skal vise tlmodighed med historien , og at de er bagud p det sociale omrde , uanset hvad der er rsagen hertil .
Mske var der nogle f i Parlamentet , der allerede vidste , hvor Usbekistan l , men jeg mener alligevel , at det er en befrielse , at vi p denne mde kan beskrive denne store del af jordkloden .
Jeg takker de to ordfrere .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kollega , hr . Bertens , man kan ikke altid slutte ud fra sig selv p andres vegne !
Vi har et vigtigt ansvar , som naturligvis er udsprunget af murens fald , for sten og for en demokratisk og stabil udvikling i denne vanskelige transformationsproces .
Derfor sprger jeg mig selv , hvad det egentlig er for interesser , EU forbinder med de nre forbindelser til disse stater ?
Hvis man ser p Kommissionens dokumenter og Rdets redegrelse og ogs betnkningen af Truscott , kommer jeg i tvivl om , om det virkelig drejer sig om den stabile udvikling i disse lande , eller om det ikke i virkeligheden kun glder interessen for de naturlige ressourcer i disse lande , og kun for dem og ikke for de mennesker , der lever der !
<P>
Derfor er et af de centrale sprgsml for mig , hvordan denne partnerskabs- og samarbejdsaftale med Usbekistan og lignende aftaler med andre lande egentlig pvirker stabiliteten og den afbalancerede sociale og konomiske udvikling for befolkningen i disse lande .
Der har jeg mine tvivl , hvis det kun drejer sig om at udnytte de naturlige ressourcer .
Derfor er menneskerettigheds- og demokratiklausulen af central vigtighed for mig , fordi demokratiet netop er forudstningen for , at man kan klare problemerne i forbindelse med omstillingsprocessen .
Der skal vre deltagelse fra befolkningens side , der skal vre medbestemmelsesret for arbejdstagerne .
Derfor sprger jeg igen mig selv - og det er allerede anden gang i dag - hvad denne menneskerettighedsklausul egentlig er vrd , hvis det ikke lykkes at bruge den til at forflge krnkelser af menneskerettighederne , hvis de fortsat tillades , og hvis det ikke lykkes at skabe virkelig demokratiske , stabile strukturer i landet .
<P>
Sdan ser det nu en gang ud . Vi har ingen klar opdeling af magten , vi har problemer med fair og frie valg , vi har massive problemer med pressefriheden , ddsstraffen er nu som fr p dagsordenen , vi har retssager mod oppositionsfolk , mod oppositionelle aviser , mod journalister , mod interessegrupper og demonstranter .
Det er problemet !
For mig lyder sprgsmlet til Kommissionen igen , om det virkelig gr an med denne aftale , eller om vi ikke er ndt til at gre meget , meget mere for disse lande .
<P>
Derfor synes jeg i og for sig , det vil vre fornuftigt , fr vi ratificerer denne aftale , at vi endnu en gang sprger om , hvilke initiativer der egentlig findes til stabilisering af denne region .
Jeg vil ogs gerne pege p , at vi ogs har en forpligtelse over for Genve-flygtningekonventionen .
Det m vre forudstningen , fr vi erklrer disse stater for sikre tredjelande .
Denne klausul er ogs indeholdt i partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Det gr ikke ! Frst skal forudstningerne skabes .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , de nye stater i Centralasien er specielt skrbelige .
Deres befolkninger er ikke homogene .
De har ingen statslige traditioner at sttte sig til , det er stater under tilblivelse , som indtil nu aldrig har vret andet end dele af et imperium .
De er gennemskret af narkoruter . De skal hvde deres eksistens i et internationalt milj , der er yderst farligt .
De er i klemme mellem et Rusland , som er den gamle dominerende stormagt , der fortsat har stor interesse i denne region , et Tyrkiet , som ustandselig har ambitioner om at blive fljmand i et stort , tyrkisktalende Centralasien , og et Pakistan , der sttter et projekt om et stort , fundamentalistisk Afghanistan , idet det gr brug af det uhyre farlige instrument , der hedder militant islamisme , p samme mde som Iran p sin side ogs gr det .
<P>
Vi skal naturligvis vre p vagt isr , nr det glder overholdelse af menneskerettighederne , men hvis vi dmmer disse lande udelukkende med standardalen p menneskerettighedsomrdet , risikerer vi at henvise os selv til afmagt og ineffektivitet , hvad andre som f.eks. USA forstr at undg .
Vi skal vre i stand til at se lngere end til de magthavere fra Sovjettiden , som holder sig ved magten , mafiaerne , som er strke , og den nomenklatur , der prver at blive siddende .
<P>
Vi skal ogs tage hensyn til den opmuntrende omstndighed , at bortset fra de dramatiske ting , der foregr i Tadsjikistan , er disse lande ikke snderrevet af borgerkrige , og til , at der eksisterer en tradition for konfessionslshed , som kan virke som en barriere for den islamiske smitte .
<P>
Det er bedst ikke at gre ikrafttrdelsen af partnerskabsaftalerne med disse lande afhngige af vilkr , som ville berve os enhver form for indflydelse .
Vi har set , at rapporter er virkningslse .
Det er at foretrkke at udstyre sig selv med instrumenter til konkrete aktioner , som s i Rdets regi skal koordineres stramt med Unionens vrige instrumenter til udadvendt handling og med medlemsstaternes bilaterale politikker .
Det , hr. formand , er prisen for effektivitet .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , med godkendelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan sender Europa-Parlamentet et potitivt signal i forhold til Republikken Usbekistan , som har vret uafhngig siden 1991 .
Det er et land , som lider af flgerne af den russiske krise , og som ogs blev ramt med fuld styrke af faldet i rstofpriserne , sdan som det med rette fastholdes i denne betnkning .
<P>
Det m anerkendes , at Usbekistans regering har taget nogle skridt til at forbedre menneskerettighedssituationen ved at give tilladelse til en OSCE-obervatr og en ombudsmand .
Ddsstraffen eksisterer imidlertid fortsat , og forholdene i fngslerne er katastrofale , og dette viser , at praksis stadig halter langt bag efter kravene .
Med denne godkendelse anerkender Europa-Parlamentet ogs den vilje til at forbedre menneskerettighedssituationen i dette centralasiatiske omrde , som man har dokumenteret , i det mindste udadtil .
<P>
Den kendsgerning , at betnkningen opfordrer Kommissionen til at forelgge en rlig rapport om demokrati og menneskerettigheder for Parlamentet samt lbende at holde Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender orienteret , er et signal om , at Usbekistan er langt fra at have afsluttet demokratiserings- og stabiliseringsprocessen .
<P>
Det er imidlertid ikke kun de etniske spndinger , der hele tiden blusser op mellem Usbekistan , Kirgisistan og Tadsjikistan , der giver anledning til bekymring , det er ogs Fergana-dalen , som m betragtes som et potentielt arnested for konflikter .
Denne dal blev efter Sovjetunionens sammenbrud opdelt mellem tre stater , hvilket har givet nring til etniske konflikter .
Regionen er langt fra at have overvundet destabiliseringen . Opdelingen af denne dal , som er en af de frugtbareste og tttest befolkede i regionen , mellem tre stater har frt til en destabilisering af regionen og til en generel konomisk tilbagegang .
<P>
Det er ogs bekymrende , at denne dal er centrum for narkotikahandel , international organiseret kriminalitet og turisme , ligesom den er et udklkningssted for den islamiske fundamentalisme .
De alvorlige bombeattentater den 16. januar i r viser , hvor anspndt situationen fortsat er .
Der var tale om det alvorligste attentat i Centralasien siden Usbekistan blev uafhngigt .
Den mde , det blev udfrt p , tyder p , at der str en meget dygtig organisation bag , selvom Karimov-regeringen forsger at afdramatisere denne episode .
Vi tror , at man kun vil kunne opn en stabilisering ved en mlrettet anvendelse af Tacis-programmerne og ved at opblde de etniske konflikter .
<SPEAKER ID=223 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne forhandling under t her i dag understreger den srlige betydning , Parlamentet tillgger sprgsmlet om menneskerettigheder i alle centralasiatiske lande og i srdeleshed i Usbekistan .
<P>
Kommissionen hilser med tilfredshed ordfrerens , fru Andr-Lonards , beslutning om at anbefale ratificering af samarbejds-og partnerskabsaftalen med Usbekistan .
Fastholdelsen af et veto mod denne aftale ville have ramt det pgldende land hrdt og ville som en utilsigtet , men negativ , konsekvens have betydet en ringere beskyttelse af menneskerettighederne .
Det ville samtidig have haft negativ indvirkning p den demokratiske overgangsproces , som hr . Camisn Asensio for lidt siden ppegede .
<P>
I virkeligheden vil denne nye aftale om samarbejde og partnerskab - til forskel fra handels- og samarbejdsaftalen og fra den forelbige aftale , som indtil nu er blevet anvendt som bilaterale relationer mellem Unionen og Usbekistan - takket vre den politiske dialog gre det muligt at tage direkte fat om menneskerettighedssprgsmlet .
Denne partnerskabsaftale vil levere den strukturelle ramme for den politiske dialog , og den vil ligeledes dkke omrderne konomi , handel og kultur .
<P>
Som svar til Deres ordfrer , det vil sige fru Andr-Lonard , kan jeg bekrfte , at hr. van den Broek har forpligtet sig til at rejse dette sprgsml om menneskerettigheder ved alle bilaterale mder , og specielt under sit mde i Tasjkent i slutningen af marts .
Han vil rapportere herom over for Dem , sdan som De i formiddags bad om , fru Andr-Lonard .
<P>
Usbekistan gennemlever i disse dage vanskelige tider , hvilket hr . Rbig for lidt siden mindede os om .
Set med konomiske jne medvirker prisfaldet p bomuld - som er landets vigtigste eksportrvare - faktisk i hj grad til at forvrre dets handelsbalance .
P det politiske plan vidner den blge af sprngstofattentater , som har ramt Tasjkent , om , hvor skrbelig og flsom situationen der er .
<P>
Hr. van den Broek har jeblikkelig skrevet til Usbekistans prsident for at tilkendegive sin medflelse med ofrenes familier , men ogs for at minde ham om , at den retmssige eftersgning efter gerningsmndene til attentaterne br ske under overholdelse af personernes rettigheder .
<P>
Fru Andr-Lonard , De nvnte for et jeblik siden Usbekistans ambassadr , som er til stede under denne debat , og som jeg sender min hilsen .
Tillad mig , p Kommissionens vegne , at forstrke Deres appel til ham .
<P>
P trods af disse vanskeligheder bestrber den usbekiske regering sig p at uddybe reformerne p det konomiske omrde og gre beskyttelsen af menneskerettighederne bedre .
Nylige kontakter med myndighederne har skrpet deres forst om at fortstte ad denne vej .
<P>
Dernst hr . Truscotts betnkning .
Den omhandler Meddelelse fra Kommissionen fra 1995 og fokuserer ligeledes p menneskerettighedsprgsmlet .
Som noget srligt anstiller den en sammenligning mellem de centralasiatiske republikker . Kommissionen deler ordfrerens bekymring .
<P>
Men jeg vil , som jeg gjorde i tilfldet med Usbekistan , minde om , at alle partnerskabs- og samarbejdsaftalerne udgr en lovmssig ramme , jeg vil kalde det et fundament , en struktur , der er egnet til at tage menneskerettighedssprgsmlet op med de pgldende lande .
Det er selve den politiske dialogs raison d  etre , som nu for frste gang i de bilaterale relationer mellem Unionen og disse lande skrives ind i hver aftale . Hr .
Van den Broek vil holde Dem nje orienteret om situationens udvikling i denne zone , hvad ogs hr . Truscott anmodede om i formiddags .
<P>
Endvidere opererer de nationale Tacis-programmer for 1998-99 for Usbekistans , men ogs for Kasakhstans og Kirgisistans vedkommende med projekter , der kan lette ivrksttelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne .
I den forbindelse har Kommissionen givet utvetydigt udtryk for , at den prioriteter projektet om demokratisering af samfundet hjt , herunder ogs forberedelsen af valg .
<P>
For vrigt vil der i forbindelse med partnerskabs- og samarbejdsaftalerne blive nedsat en parlamentarisk samarbejdskomit for hvert land .
Den skal skabe mulighed for en direkte debat mellem reprsentanter for hvert af de centralasiatiske republikkers parlamenter og for Europa-Parlamentet .
P denne mde kan Parlamentet selv rejse sprgsmlet om beskyttelse af menneskerettighederne i et velegnet forum og sledes styrke sin kontrol med de bilaterale relationer mellem Unionen og landene i Centralasien .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 09.00 .
<CHAPTER ID=7>
EF-toldkodeks
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0080 / 99 ) af Paasilinna for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2913 / 92 om indfrelse af en EF-toldkodeks ( KOM ( 98 ) 0226 - C4-0370 / 98-98 / 0134 / ( COD ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Paasilinna .
<SPEAKER ID=226 NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommisr , kre kolleger , med det forslag fra Kommissionen , som er til behandling , ndrer man ved den grundlggende forordning for EF ' s toldkodeks . Kommissionens ml har vret at forenkle og rationalisere toldlovgivningen .
Det er der da ogs grund til , da den alt i alt indeholder 253 artikler og et utal af underpunkter . Sledes ophver man i hvert fald 28 retlige instrumenter , som har vret gldende indtil forordningens ikrafttrden .
Denne lovgivningsmssige urskov har vokset sig til et sdant vildnis af paragraffer , at sknsmssigt kun nogle f personer i Unionen behersker den i sin helhed .
Kommissionens ml at udrede forskriftsamlingen opns imidlertid ikke i nvnevrdig grad med dette forslag . Det m man beklage .
Opretholdelsen af lovgivningens kompleksitet og svrtfattelighed er en kraftig magtudvelse . Nr mennesker ikke kan forst de love , som de skal hndhve , forskydes magten over til professionelle lovfortolkere .
Da Parlamentet nu ikke godkender alle forslagene , bliver sagen formentlig besluttet senere i Forligsudvalget , og forhandlingen kommer til at finde sted i den finske formandsperiode .
<P>
Toldkodekset har markant betydning for fllesskabets handelspolitik , srligt landbrugspolitikken . Traditionelle landbrugsskatter er nemlig blevet erstattet af toldafgifter .
Kodekset virker sledes fuldstndig som indirekte beskatning , fordi dets procedurer stadig bruges i opkrvningen af moms p varer indfrt fra tredjelande .
Desuden pvirker reglerne politikken til bekmpelse af bedrageri i ordningen for fllesskabsforsendelse , da der er blevet indfrt sikkerhedsfaktorer i gennemfrelsesbestemmelserne .
Kodekset er ogs et middel til at indsamle statistiske oplysninger om handel , hvorved det ogs indvirker p udenrigshandelsstatistikkerne .
<P>
Jeg har udarbejdet et ndringsforslag til Kommissionens forslag om automatisk databehandling ved fortoldning .
Det er godkendt af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og jeg hber , at det ogs gr sdan her i salen .
I mit eget land , ligesom ogs i mange andre medlemslande , er det vigtigt at befste brugen af den elektroniske tolddeklaration . Heller ikke bilag br vre p papir .
Den elektroniske procedure effektiviserer toldbehandlingen og gr den hurtigere .
Et meget alvorligt problem ved toldbehandlingen i Den Europiske Union er , at mellemslandenes toldsteder endnu ikke er i fuld og samtidig forbindelse med hinanden .
Derimod virker det som om modpartens eller de kriminelles kontakter er ganske gode .
Derfor sprger jeg Kommissionen , hvordan det gr med computeriseringen af Unionens toldbehandling , s vores toldsystem kan holde op med at lkke s meget , som det gr i dag .
I toldbehandlingen svel som i f.eks. elektronisk handel blokerer en sdan parallel strm af papirer for den elektroniske proces og forhindrer den i at udvikle sig i retning af rationalisering , effektivitet og holdbarhed .
<P>
Kommissionen har heller ikke godkendt den skaldte direkte og indirekte toldprocedure iflge forslagets artikel 5 .
Iflge beregningerne ville den betyde ca . 22.000 arbejdslse toldbetjente og desuden en nedgang i plideligheden og en stigning i bedrageriet i hvert fald i de sydlige medlemslande .
Udvalget har haft samme mening om denne sag .
<P>
Jeg beder Dem specielt lgge mrke til ndringsforslag 13 .
Med sttte fra min gruppe fremstter jeg igen dette ndringsforslag til toldkodeksets artikel 1 , stk .
21 , litra a , som var med i mit oprindelige forslag . Det har , hvad angr prferencebehandling , at gre med varernes virkelige oprindelse og med sprgsmlet om at handle i god tro .
Jeg foreslr heri , at hvis et certifikat , udstedt af et tredjelands myndigheder , viser sig at vre ukorrekt , skal skattestraffen ikke vre rettet udelukkende mod den importr , som handler i god tro .
Den ndring , jeg foreslr , letter specielt situationen for de sm og mellemstore virksomheder , som krver stor arbejdsindsats , og deler risikoen .
I udvalgets meget ttte afstemning vandt det synspunkt , som giver importren en meget stor beskyttelse , og som flge af hvilket Fllesskabet eller skattemodtageren ville f den fulde byrde af risikoen uden en rimelig risikodeling .
Nu har jeg erfaret , at fru Peijs , som har udarbejdet ndringsforslag 9 , vedtaget af udvalget , trkker det tilbage . Dermed kan vi sammen sttte den formulering , jeg lige har foreslet , og som formentlig er et tilstrkkelig godt kompromis mellem Kommissionens forslag og fru Peijs ' ndringsforslag .
Hvis Fllesskabet gr glip af midler p grund af kriminelle handlinger , bliver det altid i sidste ende medlemslandenes skatteydere , der kommer til at betale ekstraregningen . Derfor br Fllesskabet have midler til at gribe ind over for eksportrers og eksporterende landes uretmssige og kriminelle handlinger .
<SPEAKER ID=227 NAME="Ferrer">
Hr. formand , EF-toldkodeksen er en uundvrlig sttte i Unionens handelspolitik , og det er et vsentligt instrument i gennemfrelsen af det indre marked og for beskyttelsen af Den Europiske Unions konomiske interesser .
Det er tydeligt , at toldreglementerne og -procedurerne br revideres for at tilpasse dem til de nye situationer , som opstr , og sledes fjerne eventuelle juridiske eller proceduremssige tomrum .
<P>
Hvis en ny situation skulle gre en ndring af den nuvrende kodeks ndvendig , vil det uden tvivl vre den langsomme vkst i Fllesskabets samhandel , som er et resultat af den progressive bning af markederne og informationssamfundets fremskridt , som krver en ajourfrelse af kodeksen , med henblik p at indlede en forenkling og rationalisering , der i hjere grad er i overensstemmelse med den nye virkelighed .
Derfor glder Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser sig over Kommissionens forslag til ndring , hvis filosofi udvalget er enig i .
<P>
Ikke desto mindre er udvalget med hensyn til det konkrete indhold langt fra enig i de foranstaltninger , der foresls , idet udvalget mener , at det ikke er nok at nske at forbedre effektivitetet .
Man br derimod sikre en strre ligevgt mellem den ndvendige forenkling og modernisering af procedurerne , som foresls , og bekmpelsen af svindel .
Faktisk forekommer det i forbindelse med den progressive liberalisering af markederne og under hensyntagen til den prferenceordning , som EU har indget med mange tredjelande , isr AVS-landene , strengt ndvendigt at rde over juridiske instrumenter for at kunne bekmpe falsknerier og svindel under anvendelse af de oprindelige regler , som der mtte vre , svel hvis det drejer sig om prferentielle oprindelsesregler , som hvis det drejer sig om ikkeprferentielle oprindelsesregler .
<P>
Samtidig og under hensyntagen til afskaffelsen af toldgrnser mellem medlemsstaterne , som er en flge af det indre marked , er det overordentligt vigtigt , at der fastlgges effektive kontrolforanstaltninger til at sikre en ensartet anvendelse af toldprocedurerne i hele Fllesskabet for sledes at undg , at der bnes huller , der kan fremme svindel og kriminalitet .
<P>
Imidlertid indeholder den tekst , som Kommissionen fremlgger , ingen forslag angende disse aspekter , som kan vre af afgrende betydning .
For at bde for disse mangler har jeg fremlagt ndringsforslag 14 og 15 , som medtager konklusionerne fra den udtalelse , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser enstemmigt godkendte , og disse konklusioner vil jeg gerne henlede forsamlingens og Kommissionens opmrksomhed p , idet jeg anmoder Dem om at stemme for .
<P>
Det drejer sig rent faktisk om at tillade indsendelsen af angivelser via edb , dog med fastholdelse af pligten - og jeg mener pligten - til under alle omstndigheder at vedlgge de toldangivelser , der foretages via edb , den behrige dokumentation , som naturligvis ogs br kunne indsendes via edb .
Endvidere drejer det sig ogs om , at toldmyndighederne vedtager kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt og ensartet anvendelse af fllesskabslovgivningen i hele EU .
Kun sledes vil man kunne gennemfre en rigtig effektiv kontrolindsats med henblik p at bekmpe enhver form for svindel og bekmpe falsknerier .
<P>
Ud over at acceptere ndringsforslagene udsender vi ikke kun et umiskendeligt signal fra Unionen om bekmpelse af svindel , men vi bidrager ogs til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed til at fremme den konomiske vkst og jobskabelsen i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=228 NAME="Bardong">
Hr. formand , mine damer og herrer . Indledningsvis vil jeg gerne over for hr .
Paasilinna udtrykke min anerkendelse af hans betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke for , at man har overtaget mange af Budgetkontroludvalgets ndringsforslag .
Kommissionen har efter vores opfattelse overdraget for mange lovgivningsmssige befjelser til udvalget . Det er godt , at vi i fllesskab vil ndre det .
I vrigt vil jeg koncentrere mine bemrkninger om et enkelt punkt . Men det er efter min mening og efter Budgetkontroludvalgets mening et alvorligt problem .
Over 50 % af de varer , som indfres i Den Europiske Union , er underkastet et skaldt prferenceregime .
For alle disse varer skal der fremlgges oprindelsespapirer . I forbindelse med disse varer er fristelsen til at fremlgge falsk dokumention stor .
Der er ogs et nske om at betale mindst muligt i told . I denne forbindelse er det ikke kun Unionens kasse , der mister penge , disse manipulationer er naturligvis ogs skadelige for rlige producenter og importrer .
Nr der er sket manipulationer , giver Fllesskabets toldkodeks mulighed for , at man kan undlade at opkrve den skyldige told , hvis der er handlet i god tro .
<P>
Bde ndringsforslag 9 og 13 fra ordfreren har imidlertid forbindelse til dette sprgsml .
Budgetkontroludvalget er ganske vist taknemmeligt for , at man har overtaget andre af dets forslag , men disse to forslag modarbejder direkte Budgetkontroludvalgets interesser .
De er for bldt eller for generelt formuleret .
Hvis de bliver vedtaget i denne formulering , ville det betyde , at alle importrer eller eksportrer - om det nu i ndringsforslag 9 kun er eksportrerne og i ndringsforslag 13 kun importrerne , der er nvnt - fremover p samme mde ville kunne hvde , at de havde handlet i god tro .
Det er for bldt , det er for farligt , isr da vi i svindelbekmpelsesenheden UCLAF kun har f embedsmnd til hele Den Europiske Union , som efterforsker sdanne sager .
Risikoen for at blive opdaget p grund af en falsk angivelse er for lille .
<P>
Jeg beder derfor ordfreren overveje sine ndringsforslag 13 og 9 endnu en gang og om muligt trkke dem tilbage , ellers bner han dren for bedrageri i strre stil .
<P>
I vrigt har vi informationer om , at Rdet og Kommissionen arbejder p mere prcise tekster til beskrivelse af , hvad god tro er , og hvad god tro ikke m vre .
Ogs de kommende sorte lister kan ses i sammenhng med oprindelspapirerne .
Jeg anmoder alts indtrngende om , at ndringsforslag 9 og 13 revurderes og om muligt trkkes tilbage .
Vi kan ikke sttte dem .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer . Alene i 1997 blev der opkrvet EUR 13 , 6 millioner i told .
Det svarer til 86 , 4 % af EU ' s traditionelle egne indtgter .
Tolden er som bekendt den eneste gte skatteindtgt p EU-budgettet .
S meget desto mere m vi i lyset af den aktuelle nettobetalerdebat anvende de flles toldregler effektivt .
Derfor er vi meget positivt indstillet over for denne betnkning .
Man m imidlertid ogs sige , at retlige pbud naturligvis m glde p samme mde for import- og eksportkontrol , her er det egentlig uforsteligt , hvorfor der skulle differentieres .
<P>
Det centrale punkt vedrrer imidlertid hftelsen for falsk dokumentation for varens oprindelse .
Sprgsmlet er , om det er den europiske importr eller eksportren i et tredjeland , der skal hfte for sdanne falske oplysninger om oprindelsescertifikater , som skyldes fejl fra de udenlandske myndigheders side .
Vi er af den opfattele , at man br bestrbe sig p hurtigt at indfre de elektroniske procedurer , som er blevet foreslet , og udforme dem effektivt og frem for alt meget enkelt , fordi det nuvrende forslag efter min mening er for kompliceret .
Man br ogs skelne mellem flsomme varer og normale varer eller stykgods , for her er det sikkert ikke muligt at gennemfre de detaljerede kontroller .
<P>
Det kan tnkes , at disse fejl skyldes fejltagelser hos de eksporterende virksomheder , men der kan ogs vre tale om bedrageriske hensigter hos de handlende .
Derfor br man bestrbe sig p at fremstille forfalskningssikkert papir , anvende stempler med forskellige ukendte farver , indfre digitale signaturer og isr notere tidspunktet for , hvornr noget er afsendt , samt det sted , hvor det ankommer , s man fra toldvsenets side helt njagtigt kan undersge , hvornr varerne er afsendt , og hvor de er ankommet , og hvis der opstr tidsmssige forskelle , kan man efterforske det meget effektivt .
<P>
Heroverfor foreslr Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , at importren holdes ansvarlig i de tilflde , hvor rsagerne til de falske oprindelsescertifikater ogs ligger hos ham .
Hvis oprindelsescertifikaterne derimod er forfalsket fra eksportrens eller den udenlandske myndigheds side , skal importren vre udelukket fra enhver hftelse , hvis han har opfrt sig korrekt .
Med en fornuftig ordning kan vi undg enorme ekstra belastninger for handelsbranchen .
Importren skal kunne stole p , at et certifikat er gte .
Det er en politisk opgave at srge for dette .
Man kan ikke forvente af importren , at han selv skal begynde at efterforske , slet ikke hvis dokumentet ikke giver anledning til tvivl .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , med et uforsteligt forslag , som mangler ethvert grundlag , vil Kommissionen ndre artikel 5 i EF-toldkodeksen p en mde , som vi tror vil give toldklarererne , som allerede er hrdt ramt af arbejdslshed og underbeskftigelse , det endelig slag , ddsstdet .
<P>
Det br fremhves , at siden 1993 , da de indre grnser blev ophvet , har der vret et underskud af arbejdspladser i branchen p over 80-85 % .
Kommissionen foreslr afskaffelse af den mulighed , de enkelte medlemslande har for selv at vlge den direkte eller indirekte reprsentationsmde ud fra deres finansielle behov i forbindelse med toldanliggender .
Denne mulighed har eksisteret i flere rtier , den er gennemprvet i praksis og har vist sig at fungere problemfrit , da den giver de enkelte medlemsstater frie hnder til at tage hensyn til deres sregenheder som toldomrde , samtidig med at den er med til at sikre en korrekt , ansvarlig , hurtig og konomisk udfrelse af toldarbejdet .
<P>
Toldklarererens arbejde er prget af tekniske krav , det krver en grundig viden om toldlovgivningen for at foretage en toldmssig klassificering af varerne og faststte strrelsen af skatter og afgifter .
Takket vre adgangskravene til erhvervet og arbejdet - faglig kompetence , plidelighed , hurtighed - bliver tolderne gode medarbejdere for toldmyndigheden , bidrager til bekmpelse af svig og fr samhandlen til at forlbe hurtigere ved at srge for , at varerne frigives i tide .
P den mde begrnser de omkostningerne ved oplagring og distribution af varerne , hvilket bde gavner konkurrenceevnen og fr udenrigshandlen til at foreg problemfrit .
<P>
Kommissionen bruger som argument , at der sker en begrnsning bde af konkurrenceevnen og princippet om frit udbud af tjenesteydelser .
Dette argument er dog grundlst , da toldklarerernes erhverv dels er et liberalt erhverv , de har ingen indbyrdes honoraraftale og konkurrerer med hinanden , dels kan brugerne hverken selv forest de aktiviteter , der krves af toldmyndighederne , eller lade sig reprsentere p den mde , der i henhold til den nationale lovgivning ikke er toldklarerernes privilegium .
Kommissionens argumenter er uden hold i virkeligheden , og de er diktatoriske .
Der findes ingen kvantitativ undersgelse , der sttter dens besynderlige pstande .
Betnkningen af Paasilinna , som vi gerne vil rose for hans arbejde , modsiger Kommissionens pstande p en overbevisende mde .
Vi anbefaler en vedtagelse .
<SPEAKER ID=231 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske konomiudvalget og navnlig ordfreren , hr . Paasilinna .
Betnkningen viser , at Toldunionen stadig er et centralt punkt i den politiske debat . Det er ikke overraskende , for mlstninger som en forenkling af formaliteterne , de erhvervsdrivendes retssikkerhed og varetagelsen af Fllesskabets finansielle interesser , som ingen vil bestride p et abstrakt plan , kan til gengld give anledning til modstridende vurderinger , nr det glder den konkrete gennemfrelse .
Jeg m desuden konstatere , at debatten ogs opildnes af en vigtig problematik af institutionel karakter , som dog risikerer - i det mindste umiddelbart - at fratage Fllesskabet de reformtiltag , der er ndvendige med hensyn til de konkrete politikker og srligt inden for Toldunionen .
<P>
EF-toldkodeksen er en af sjlerne - den vigtigste af dem alle - der skal sikre en ensartet administration inden for de grnser , som subsidiaritetsprincippet stter .
Der er undertiden delte meninger herom .
Efter Kommissionens mening viser indfrelsen af en ensartet toldadministration som en garanti for virkningsfulde og effektive toldforvaltninger sig ofte at vre vanskelig , ikke blot p grund af de begrnsede midler , som er til rdighed for denne , men ogs og ikke mindst p grund af det faktum , at medlemsstaterne har det sidste ord med hensyn til gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen .
Dette skyldes en alt for streng og formel fortolkning af subsidiaritetsprincippet , hvilket Parlamentet i vrigt allerede har haft lejlighed til at konstatere i forhandlingerne om Told 2000-programmet .
Jeg m tilfje , at Kommissionen som flge af denne situation ofte er skydeskive for kritik - hvilket er forsteligt , men undertiden noget uretfrdigt - fordi Kommissionen ikke skulle vre i stand til at sikre en tilfredsstillende toldkontrol .
Det er ganske vist sandt , at forventningerne ofte er strre end Kommissionens muligheder , men man burde i det mindste indrmme , at det er ndvendigt at give Kommissionen de instrumenter , der giver den mulighed for at gre toldkodeksen til en effektiv ramme , navnlig gennem vedtagelsen af nogle klare og virksomme gennemfrelsesbestemmelser , selvom dette sker i en meget begrnset sammenhng .
Det er kun p baggrund af denne ramme , hr. formand , at man vil kunne forst visse meningsforskelle , som opstr ved vurderingen af det , der burde vre resultatet af arbejdet med at ndre toldkodeksen .
<P>
Jeg kommer nu til vores holdning til ndringsforslagene . Hvad ndringsforslag 1 angr , mener Kommissionen ikke , at de grnser , der fastlgges i nogle medlemsstater for den direkte reprsentation med hensyn til foretagelsen af toldformaliteter , er forenelige med mlstningerne om et indre marked .
Kommissionen indrmmer til gengld , at det kan vre ndvendigt med en overgangsperiode . P grund af det , jeg sagde fr , kan vi dog ikke overtage ndringsforslag 11 .
<P>
ndringsforslag 2 udgr ikke noget problem , hvilket i vrigt ogs er tilfldet med frste del af ndringsforslag 3 .
Kommissionen er dog bange for , at hvis man overlader det til medlemsstaternes skn at afgre , om de dokumenter , der flger med tolddeklarationen , skal forevises eller kun stilles til rdighed for toldmyndighederne , risikerer man at f nogle former for administrativ praksis , der er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden .
Denne del af ndringsforslag 3 kan sledes ikke godkendes . ndringsforslag 14 , der drejer sig om det samme , kan til gengld heller ikke godkendes , da det ikke har nogen nyttevrdi .
I frste del af ndringsforslag 14 str der praktisk taget det samme , som der str i kodeksens nuvrende tekst , mens ndringsforslagets anden del er identisk med Kommissionens ndringsforslag .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 4-8 og ndringsforslag 12 , der har at gre med reformen af de konomiske toldordninger , kan Kommissionen godkende ndringsforslag 6 og 12 , mens den ikke nsker at lade sit forslag bortfalde , sdan som der anmodes om i ndringsforslag 4 .
Kommissionen mener dog godt , at den kan formulere sit oprindelige forslag mere prcist .
ndringsforslag 5 og 7 er uacceptable , da de ville forhindre Kommissionen i at fjerne en bureaukratisk hindring i forbindelse med undersgelsen af de konomiske forudstninger .
ndringsforslag 8 tager ikke hjde for , at Kommissionen for sit vedkommende har foreslet afskaffelsen af en anden bestemmelse , og resultatet af de to afskaffelser p samme tid ville vre et hul i lovgivningen . ndringsforslaget kan derfor ikke godkendes .
<P>
ndringsforslag 9 og ndringsforslag 13 vedrrer sprgsmlet om de konomiske aktrers gode tro .
Kommissionen har fulgt opmrksomt med i Parlamentets arbejde p dette omrde og er generelt enig i den mlstning , der forflges , nemlig en lsning , hvor den gode tro kommer importren til gode , og som udgr en mere rimelig fordeling af risikoen for et ugyldigt certifikat .
ndringsforslag 9 er blevet trukket tilbage , og Kommissionen havde dog heller ikke kunnet godkende det .
Til gengld er ndringsforslag 13 efter vores mening mere reprsentativt for det forlb , der gr i retning af en mere korrekt og harmonisk lsning p problemet med de konomiske aktrers ansvar .
ndringsforslag 13 m i den forbindelse betragtes som et positivt bidrag , og Kommissionen kunne derfor godt acceptere det som grundlag for en mere fuldstndig revidering af artikel 220 .
I det reviderede forslag , der flger efter Parlamentets afstemning , har vi derfor til hensigt at foresl en ny formulering af artikel 220 med henblik p at skabe en bedre balance med hensyn til ansvaret hos importrer , eksportrer , tredjelandenes myndigheder og Fllesskabets toldmyndigheder , der har kompetence til at vurdere god tro .
<P>
I forbindelse med de konomiske aktrers ansvar mener Kommissionen ogs , at en forkortelse af forldelsesfristen fra tre til to r er et vigtigt skridt i retning af en forbedring af de rlige importrers retssikkerhed .
Desvrre er ndringsforslag 10 i modstrid med dette .
Ved at fjerne denne del af Kommissionens forslag risikerer man alligevel , at der ikke bliver mulighed for at indfre nogle beskyttelsesforanstaltninger .
Kommissionen mener derfor godt at kunne acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Endelig mener Kommissionen med hensyn til ndringsforslag 15 , at dets emne , nemlig de tilstrkkelige kontroller , ikke kan fastlgges p en abstrakt mde i toldkodeksen , men snarere i forbindelse med nogle prcise aspekter , f.eks. god tro eller risikoprocenten .
Dette ndringsforslag er derfor uacceptabelt efter Kommissionens mening , og det ville vre mere p sin plads i forbindelse med bestemmelserne for bekmpelse af svig .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren , hr . Paasilinna , og jeg vil blot bruge et jeblik , hr. formand , p at svare ham p hans sprgsml om de nationale edb-systemer .
Kommissionen har som bekendt skabt platformen Common Communication Network - Common Systems Interface , der er kendt som CCN-CSI , s de nationale systemer kan kommunikere med hinanden og med de systemer , Kommissionen har indfrt .
Denne platform vil ogs blive benyttet i forbindelse med det nye edb-transitsystem , der begynder at blive operativt sidst p ret mellem de fem partnere , nemlig Tyskland , Italien , Spanien , Nederlandene og Schweiz .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at de parlamentsmedlemmer , der mtte vre interesserede , bliver inviteret til at deltage i en konkret demonstration af dette system den 31. marts .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 09.00 .
<CHAPTER ID=8>
Velkomstord
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg kan se , at en stor gruppe unge europiske borgere er med os p tilhrerpladserne .
Jeg vil gerne byde dem velkommen , takke dem for deres tilstedevrelse og fortlle dem , at vi her i al beskedenhed arbejder for Europa dag for dag i hbet om , at de , nr de fr strre ansvar , vil opleve et Europa fyldt med fred , sameksistens og social retfrdighed .
Velkommen .
<P>
Bifald
<CHAPTER ID=9>
Brugsmodelbeskyttelse af opfindelser
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0096 / 99 ) af Aoveros Tras de Bes for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilnrmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser ( KOM ( 97 ) 0691 - C4-0676 / 97-97 / 0356 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Aoveros Tras de Bes .
<SPEAKER ID=235 NAME="Aoveros Tras de Bes">
Hr. formand , i EU er der vedtaget regler inden for alle omrder af industriel ejendomsret med undtagelse af brugsmodeller .
Eksistensen af brugsmodeller gr , at de sm tekniske fremskridt , som kommer menneskeheden til gode , ogs kommer deres opfinder til gode , selvom opfindelsen ikke fortjener lige s meget beskyttelse som patentet .
Brugsmodellen er srlig nyttig svel til individuelle opfindere som til sm virksomheder .
Derudover muliggr tilstedevrelsen af et alternativt instrument til patentet for mindre opfindelser en snvrere fortolkning af det opfindelsesniveau , der krves af denne .
<P>
Kommissionen har valgt at tilnrme og har fremlagt et forslag til direktiv , som er et modigt forsg p at lfte den flsomme opgave med at tilnrme 12 lovgivninger med mange forskellige synspunkter og indfre den i tre regelst , som mangler tilnrmelse .
Forslaget indeholder tre af de klassiske krav til beskyttelse af opfindelser : nyheden , opfindelseshjden og den industrielle anvendelse .
Imidlertid glemmer man at krve en praktisk eller teknisk fordel af brugsmodellen , hvilket er en grundlggende og uundvrlig del af denne .
Med et sdant krav er forskellen mellem brugsmodellen og mnstret eller industrimodellen mere tydelig , og man undgr dermed , at overtrdere af brugsmodellen omgr beskyttelsen gennem overfladiske justeringer af designet , og at de sledes kan kopiere de indvendige tekniske innovationer .
<P>
Vi foreslr , at man definerer brugsmodellen som en struktur , en mekanisme eller en udformning .
Det muliggr , at opfinderen begrnser sig til at fremvise en bestemt form , hvoraf en industriel anvendelse afledes , hvilket bevirker en hurtigere og enklere procedure med et minimum af juridisk sikkerhed .
Det indebrer , at man udelukker processer og stoffer fra beskyttelsen , ligesom Det konomiske og Sociale Udvalg foreslr .
<P>
Den mindre retssikkerhed for brugsmodellen i forhold til patentet er den pris , der m betales for brugsmodellens hurtighed og lave omkostninger .
I vores betnkning foreslr vi en rkke foranstaltninger til Kommissionens forslag for at forbedre brugsmodellens retssikkerhed vsentligt uden at skade hurtigheden og de lave omkostninger ved opnelse af dette instrument .
<P>
De foranstaltninger , som ordfreren foreslr , er hovedsageligt indeholdt i ndringsforslagene , og naturligvis kan man opsummere dem som , at selvom opfindelsesintensiteten , den skabende kraft , ikke svarer til patentets , er en erklring alene om opfindelseshjden fra ansgeren imidlertid ikke nok .
Derfor foreslr vi som en frste foranstaltning at medtage den definition , der er inspireret i Den Europiske Patentkonvention , men i en mindre restriktiv udgave .
<P>
En anden foranstaltning bestr i indfrelsen af en indsigelsesprocedure for at lse uoverensstemmelser p en hurtigere mde .
Vi foreslr ogs at forbedre forskningsrapporten ved at gre den obligatorisk i tilflde af sgsml .
Derudover foreslr vi ogs at forbedre og henvise til beskyttelsesbetingelserne , og som en sidste foranstaltning mener vi , at den situation , hvor indehaveren af brugsmodellen ikke var berettiget til at f den , br indarbejdes som en af ugyldighedsgrundene .
Denne nye ugyldighedsgrund bevirker , at registreringen er ugyldig , men ikke opfindelsen , som er gyldig og kan beskyttes , sfremt den er indgivet af opfinderen eller rettighedshaveren .
<P>
Derfor , hr. kommissr , mener vi p trods af ordfrerens nske om at tilfje disse foranstaltninger , at Kommissionen og ordfreren er enige p mange grundlggende punkter .
Vi synes , at der br krves et lavere niveau for opfindelseshjden sammenlignet med patenterne , og at der ikke br krves en indholdsundersgelse .
<P>
Vi har velvilligt medtaget konomiudvalgets ndringsforslag , og jeg er ogs ndt til at sige , nu da jeg ser , at min kollega , fru Oddy , er til stede , at jeg forkastede hendes ndringsforslag i udvalget , men at jeg nu , hvor de er blevet fremsat p ny af en anden kollega , fru Thors , nemlig ndringsforslag 34 og 35 , har til hensigt at acceptere dem efter at have studeret dem nrmere .
<P>
Jeg vil gerne fremhve til sidst , at perioden for brugsmodellen er af kortere varighed end for patentet .
Vi accepterer et maksimum p 10 r , som svarer til det , der findes i flertallet af landene , og derfor foreslr vi , at der ikke skal vre mulighed for en forlngelse , sfremt den obligatoriske forskningsrapport sger dette , for at undg en alt for lang varighed og samtidig for at styrke retssikkerheden og en hjere grad af information .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , i disse sene aftentimer er vi ikke i stand til at drfte meget indviklede ting , men jeg vil gerne starte med slutningen .
Og jeg siger starte med slutningen , for den foregende ordfrer accepterede generst de ndringsforslag , som fru Oddy , min gruppekollega i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder havde fremlagt , og som de liberale parlamentsmedlemmer , fru Thors og fru Riis-Jrgensen , nu fremlgger , for det er to ndringsforslag , der vedrrer noget , der direkte berrer vores publikum , som desvrre er get , nemlig legetj .
<P>
Jeg siger det , fordi jeg tror , at en af de nyskabelser , som Parlamentet kan indfre , er , at legetj ogs kan vre brugsmodeller og dermed kan beskyttes .
Jeg er ked af , at vores publikum er get , men jeg tror , at formanden forskrkkede dem en smule .
De kunne mske have hjulpet os ved at aflevere en eller anden brugsmodel , og dermed kunne jeg mske bruge den mulighed , som ordfreren nu foreslr .
Vi er ndt til at vide , hvad Kommissionen agter at gre i forbindelse med proceduren med en enkelt instans , som er et begreb , vi spaniere har vnnet os til af andre grunde .
Her taler vi om en anden form for enkeltinstansprocedure , men tanken er , at man skal kunne registrere en brugsmodel i en medlemsstat , som s anerkendes i hele Fllesskabet .
Ordfreren forsger hermed at overhale det almindelige lovgivningsarbejde , for i Kommissionens grnbog talte man om tre faser , nemlig frst en tilnrmelse , dernst den gensidige anerkendelse fra medlemsstaternes side og sluttelig lovgivningen .
Vi er endnu ikke net til fasen med en ensartet fllesskabslovgivning , men derfor kan vi alligevel godt tage et lille skridt frem .
<P>
Jeg tror , det kunne vre interessant at vide , hvad Kommissionen mener herom .
Jeg vil gerne sprge kommissr Monti , om han tror , at Kommissionen p grundlag af de forslag , som Parlamentet nu stiller , p kort tid kunne fastlgge denne enkeltinstansprocedure , sledes at en ung begavet person , der opfinder et interessant stykke legetj , kunne njes med at g til en medlemsstat og der opn , at det anerkendes i hele Fllesskabet ved hjlp af enkeltinstansproceduren .
<P>
Min kollega , hr . Aoveros Tras de Bes , er kollega i dobbelt forstand , idet han er det bde som parlamentsmedlem og som professor i international ret .
Jeg indrmmer naturligvis , at han har lavet et usdvanligt stykke arbejde , der bde er en analyse og en undersgelse .
Sandsynligvis ville jeg p et akademisk symposium vre uenig med ham p visse punkter , fordi jeg altid vil have grunde til at vre uenig , men jeg synes , at han har udarbejdet en fremragende analyse .
Der er f.eks. opfindelsesbegrebet , det vil sige en forklaring af opfindelse .
Det er et emne , som kunne afstedkomme en bred drftelse ligesom opfattelsen af brugsmodellen som en struktur eller montering , men ikke som et bestemt stof eller proces .
Men det er sprgsml , som sandsynligvis ikke interesserer parlamentsmedlemmerne voldsomt meget s sent om aftenen , og jeg nsker blot at sige , at Den Socialdemokratiske Gruppe sttter ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og de to ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Medina Ortega .
Jeg tror ikke , at jeg skrmte de unge europiske borgere med min tale , som var meget krlig .
Men mske har De alligevel ret , for drenge og piger er meget intuitive , og mske har de fornemmet , at jeg er brnelge , og er derfor blevet skrmt .
Under alle omstndigheder var det ikke min mening . Tvrtimod ville jeg p krlig vis byde dem velkommen til vores arbejde .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , brugsmodellen er en mde at beskytte p , som benyttes under den ene eller anden form i de fleste europiske lande , med Tyskland og Frankrig som fremtrdende undtagelser .
I det omfang disse forskelle eksisterer , ville det faktisk vre nskeligt at harmonisere dem .
Vi stiller os sledes helt positivt til en tilnrmelse mellem de juridiske ordninger .
<P>
Forslaget fra ordfreren er af hj kvalitet , som altid nr der er tale om hr . Aoveros .
Jeg er dog lidt tvivlende over for , hvad der forekommer mig at vre unjagtigheder .
F.eks. ndringsforslag 10 , som foreslr en definition af opfindervirksomheden , som vi synes er lidt for bred eller uprcis .
P samme mde kunne mske de forskellige procedurer med kun en ansgningsinstans trnge til prcisering .
Er der tale om en procedure alene med henblik p registrering ?
Hvilke elementer bygger den gensidige anerkendelse p ?
Hvilket lingvistisk system skal der anvendes ?
<P>
Ordfreren opererer med et nedslag p 50 % i skatten for sm og mellemstore virksomheder , privatpersoner og universiteter .
Det er en udmrket foranstaltning , eftersom denne brugsmodel rent faktisk skal vre konomisk , isr for de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil sige , at det ville vre absolut nskeligt , hvis skatterne som helhed var s lave , at der ikke var behov for at snke dem .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg glder mig over denne betnkning og lyknsker ordfreren med hans arbejde .
I direktivforslaget indfres retten til at registrere en brugsmodel .
Det er en mindre udviklet ret end den ret , der vil kunne udlse et patent .
Denne ret findes i jeblikket ikke i alle medlemsstater .
F.eks. findes begrebet ikke i Det Forenede Kongerige - mit hjemland - og derfor kan opfindere kun registrere patenter .
For at registrere et patent er der behov for yderligere forskning og hjere udviklingsstandarder .
<P>
Fordelen ved at registrere en brugsmodel i forhold til et patent er , at det gr hurtigere , det er billigere , og proceduren er enklere .
Derfor m det hilses velkomment .
<P>
Jeg takker ordfreren , fordi han har accepteret mit ndringsforslag , som blev fremsat i udvalget , og som nu er overtaget af fru Thors , da dette vil vre til hjlp for den europiske legetjsindustri og vre af stor interesse for Europas yngre borgere .
<P>
Jeg har modtaget nogle bekymrede breve fra berrte grupper om , at Kommissionens forslag i sin nuvrende form var lidt for slapt .
Ordfreren har taget hensyn til disse bekymringer ved at indfre krav om undersgelser forud for indbringelse for domstolene , og fr brugsmodellens levetid kan forlnges ud over seks r .
Jeg sttter disse forslag og takker endnu en gang ordfreren for hans hurtige arbejde .
<SPEAKER ID=240 NAME="Monti">
Hr . Aoveros Tras de Bes , jeg vil gerne lyknske Dem for kvaliteten af Deres betnkning .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at Retsudvalget ikke har sat sprgsmlstegn ved Kommissionens indfaldsvinkel i denne sag , og at de kendetegn for brugsmodellen , som er nvnt i forslaget til direktiv , er blevet bibeholdt , nemlig en lavere opfindelseshjde end den , der forlanges for patenter , ingen forudgende undersgelse med hensyn til de pgldende betingelser , samt at beskyttelsesperioden begrnses til 10 r .
<P>
Retsudvalget har vedtaget 33 ndringsforslag . Heraf kan Kommissionen godkende de 24 , hvoraf fem kan godkendes delvist .
Vi mener nemlig , at disse ndringsforslag gr visse aspekter i forslaget klare og mere prcise .
Her tnker jeg srligt p ndringsforslag 4 og 33 , der tager hjde for , at Kommissionen skal fre kontrol med direktivet .
Dette vil gre det muligt - tre r efter medlemsstaternes implementering af direktivet - at vurdere , hvordan direktivet fungerer i praksis , og at udbedre eventuelle mangler .
Til gengld er der ni ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende , herunder ndringsforslag 1 , til dels 6 samt 17 , der omhandler indfrelsen af en procedure med kun en ansgningsinstans .
<P>
Jeg forstr godt de motiver , der ligger til grund for disse ndringsforslag , men indfrelsen af en sdan procedure ligger uden for mlet med dette forslag til direktiv , nemlig at skabe en indbyrdes tilnrmelse mellem de nationale bestemmelser om brugsmodeller , der har en mere direkte indflydelse p det indre markeds funktion .
I vrigt lader det ikke til , at en sdan procedure - som ville medfre talrige vanskeligheder , bde p det praktiske og det juridiske plan , uden i vrigt at lse problemet med oversttelserne - opfylder noget krav , som de berrte konomiske kredse har givet udtryk for .
<P>
ndringsforslag 18 , der tager sigte p indfrelsen af en indsigelsesprocedure , ligger ogs uden for den harmonisering , der tilstrbes med dette direktiv .
Der er tale om et proceduresprgsml , som br overlades til medlemsstaternes skn i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet .
Et sdant forslag er i vrigt aldrig blevet fremsat i forbindelse med drftelserne inden for Rdets ekspertgruppe .
Men ligesom det var tilfldet med de foregende ndringsforslag , hr . Medina Ortega , vil muligheden for at indfre en indsigelsesprocedure kunne undersges i forbindelse med den kontrol , som direktivet foreskriver .
<P>
Der er ogs nogle vanskeligheder forbundet med andre ndringsforslag , nemlig delvist ndringsforslag 2 , 6 og 8 samt hele ndringsforslag 23 og 24 , som direkte eller indirekte vedrrer direktivets anvendelsesomrde .
Disse ndringsforslag tager sigte p at ikke at medtage stoffer og processer i direktivets anvendelsesomrde .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at den manglende brugsmodelbeskyttelse for stoffer og processer efterhnden er et udtryk for en forldet tankegang .
Den hring , der blev ivrksat med grnbogen fra 1995 , har vist , at langt de fleste af de berrte kredse gik ind for , at anvendelsesomrdet ogs skulle omfatte stoffer og processer .
Kravet om en tredimensional form , der sledes udelukker beskyttelsen af stoffer og processer , er et tilbageskridt i medlemsstaternes lovgivninger .
Der er i jeblikket kun fire medlemsstater , som anser den tredimensionale form for at vre en betingelse for at opn brugsmodelbeskyttelse .
Kommissionen kan derfor ikke godkende disse ndringsforslag .
<P>
Heller ikke ndringsforslag 12 , der tager sigte p en nedsttelse af afgifterne for de sm og mellemstore virksomheder , kan godkendes .
Jeg forstr fuldt ud de bekymringer , der afspejler sig i dette ndringsforslag , men en sdan bestemmelse kan ikke medtages i et harmoniseringsdirektiv , da den ville f nogle finansielle konsekvenser for medlemsstaterne , som ville ligge uden for direktivets mlstning .
Man kunne eventuelt tage hjde for en betragtning , hvor der gives udtryk for tanken bag dette ndringsforslag .
<P>
Der er andre ndringsforslag , som ikke kan godkendes af Kommissionen .
ndringsforslag 15 , der foruden den efterflgende kontrol tager hjde for en forudgende kontrol af undtagelserne , kan ikke godkendes , da det stter sprgsmlstegn ved mangelen p en formel undersgelse af beskyttelsesbetingelserne . Kommissionen kan heller ikke godkende dele af ndringsforslag 6 og 10 samt ndringsforslag 16 , der gr den tekniske eller praktiske fordel til en yderligere betingelse for at opn beskyttelse .
Dette ville medfre en ny forudstning for at opn beskyttelse , nr den tekniske eller praktiske fordel simpelthen skal betragtes som en retfrdiggrelse af opfinderindsatsen .
<P>
Vi kan heller ikke godkende ndringsforslag 30 , der omhandler brugsmodelansgningens ugyldighed , sfremt indehaveren ikke havde ret til brugsmodellen . I et sdant tilflde vil den egentlige opfinder nemlig miste retten til brugsmodellen , nr opfindelsen ikke lngere kan anses for at vre ny .
I stedet for ugyldigheden ville det vre hensigtsmssigt at srge for , at retten i s fald kan overg til den egentlige opfinder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p de ndringsforslag , der er blevet fremsat under denne mdeperiode .
Kommissionen kan acceptere principperne i ndringsforslag 34 og 35 , som begge tager sigte p at muliggre en fuld og tilsvarende brugsmodelbeskyttelse af spil og legetj . Ved at fjerne ordet  spil  i artikel 3.2 C vil ikke mindst ndringsforslag 34 sidestille spil med legetj , nr det glder brugsmodelbeskyttelse .
ndringsforslag 35 afspejler samme krav i artikel 6 , som vedrrer kriterierne for definitionen af opfinderindsats . Selvom principperne i ndringsforslag 35 som nvnt kan godkendes , skal ndringsforslaget dog efter Kommissionens mening formuleres anderledes .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at sfremt de unge europere - som vi alle havde hbet - var blevet her indtil dette jeblik , havde de nok forstet , at det drejer sig om spil og legetj , men det i en sammenhng , der desvrre er ret kompliceret set ud fra et teknisk synspunkt .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 09.00 .
<CHAPTER ID=10>
Social beskyttelse i Europa i 1997
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0099 / 99 ) af Pronk for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om beretning fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om social beskyttelse i Europa i 1997 - resum ( KOM ( 98 ) 0243 - C4-0375 / 98 ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Pronk .
<SPEAKER ID=243 NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg ved , at hr .
Flynn ikke kan vre til stede i aften p grund af vigtigt arbejde , selvom betnkningen naturligvis frst og fremmest vedrrer hans forvaltningsomrde . Jeg er imidlertid meget glad for , at netop kommissr Monti er til stede i aften , fordi hans arbejde p skatteomrdet ogs har vret en inspirationskilde for vores betnkning .
Der er naturligvis en vis berringsflade mellem den sociale beskyttelse og skatterne . For det frste fordi en vigtig del af den sociale beskyttelse betales gennem skatterne .
For det andet fordi de sociale bidrag til de sociale ydelser ofte betragtes som skatter af borgerne . For det tredje , og det er det vigtigste , fordi der p begge omrder under Amsterdam-traktaten kun kan forandres noget gennem enstemmighed .
Derfor er det godt at se nrmere p de fremskridt , som kommissren med besvr , men konstant har gjort med hensyn til skatterne .
<P>
Vi er glade for Kommissionens rapport om social beskyttelse .
Systemet om social beskyttelse er et svar p det sociale sprgsml , som opstod i slutningen af det forrige rhundrede . Ved udgangen af dette rhundrede m vi fastsl , at problemet ikke lst hermed .
Men det har vist sig , at social beskyttelse er et vigtigt middel for at tilpasse det 19. rhundredes markedskonomi til den sociale retfrdighed .
Nr man ser tallene , kan man konstatere , at den sociale beskyttelse udgr en vigtig del af EU ' s BNP . 28 , 5 % af Fllesskabets BNP .
Millioner af mennesker i EU er afhngige af arbejdslshedsunderstttelse , invalidepension , pensioner og foranstaltninger inden for sundhedsvsenet .
Velfrden i EU er steget p grund af dette system , som tilbyder hjlp i vanskelige perioder , nd og kriser .
<P>
Hr. formand , Rdet fremlagde i 1992 en anbefaling om at opn konvergens vedrrende mlstningerne og politikkerne med hensyn til den sociale beskyttelse .
Jeg har derfor i min betnkning givet nogle anbefalinger for at opn strre konvergens .
Derfor anmoder jeg i min betnkning Kommissionen ogs om at fremstte en handlingsplan .
Kriterierne for en benchmarkingproces med hensyn til social beskyttelse skal i hvert fald medtages i denne handlingsplan . Der skal endvidere medtages en adfrdskodeks for at undg konkurrenceforvridning gennem det sociale beskyttelsessystem .
For det tredje skal man beregne den konomiske skade , som opstr , hvis bidragene ikke betales .
For det fjerde skal der medtages forslag om minimumsnormer , som er baseret p Amsterdam-traktaten , for bestemte omrder inden for den sociale beskyttelse . For det femte skal man fastlgge en fattigdomsgrnse for at finde frem til et menneskevrdigt minimum .
<P>
Jeg vil gerne behandle to punkter .
For det frste benchmarkingprocessen .
I overensstemmelse med den europiske beskftigelsesstrategi , som er en anden succesrig del af EU ' s socialkonomiske politik og kriterierne for MU ' en , skal man sammenligne medlemsstaterne .
Benchmarking kan hjlpe medlemsstaterne med at trffe et valg for at opn et solidt og menneskevrdigt socialt system . Det glder ikke mindst nu , hvor flere faktorer stter systemet under stigende pres .
Jeg tnker her p det stigende antal pensionister og enpersonshusholdninger . Disse gruppers afhngighed af social beskyttelse er meget stor .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil trkke frem , er beregningen af den konomiske skade , der opstr , hvis de sociale bidrag ikke indbetales .
Efter min mening tilsidesttes dette punkt ofte som uvigtigt og derfor som noget , der ikke spiller nogen rolle . Man tror alt for hurtigt , at det ikke drejer sig om store belb .
Jeg har imidlertid aldrig set et talmateriale , der videnskabeligt beviser dette .
Unddragelse af prmiebetalingerne har ogs en anden komponent , som den europiske sociale model str og falder med . Det er solidaritet .
<P>
Hr. formand , jeg har ikke megen tid tilbage . Man kan tale lnge om den sociale beskyttelse .
Jeg ved heldigvis , at der er andre deltagere i denne debat .
Jeg takker alle for den enighed , vi har lagt for dagen , og jeg hber , at denne betnkning vedtages af Parlamentet .
Men jeg hber isr , at Kommissionen kan bruge den til at finde en konvergenspolitik .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg hber , De vil tillade , at jeg som indledning p denne debat giver udtryk for min beklagelse over , at den tyske finansminister trdte tilbage for nogle timer siden .
Jeg nvner det ogs i denne diskussion , fordi vi i Oskar Lafontaine havde fundet en kampflle , der som en af de f fremsynede politikere altid har erkendt og forsvaret den europiske dimension .
Netop De , kommissr Monti , vil forst min udtalelse , fordi finansminister Lafontaine var begyndt at gennemfre Deres forslag om at aflaste faktoren arbejde , et forslag , som De stillede for lnge siden .
<P>
Netop den sociale sikkerhed i Europa betragtes jo p mange omrder i mange medlemsstater stadig i alt for ringe omfang som et europisk tema .
Man vil meget hellere fortstte med at diskutere det inden for de sm , provinsielle rammer og indser ikke , at ogs borgerne , arbejdstagerne gennem lang tid har forventet , at vi ogs handler p europisk niveau .
Betnkningen af Pronk stttes ogs af Den Socialdemokratiske Gruppe , ogs fordi den ligger fint i forlngelse af de to frste betnkninger , som vi har vedtaget her i Parlamentet , og hvor jeg havde fornjelsen af at udarbejde forlggene og konklusionerne .
<P>
Jeg synes ogs , det er rigtigt , at hr . Pronk ikke godtager alt det , som Kommissionen har foreslet os , for der var bestemt nogle punkter i det , som vi vurderede meget kritisk i udvalget .
Jeg vil bare nvne et enkelt , som man efter min mening ikke bare kunne overtage . De foreslog , at man i forbindelse med den ndvendige reduktion af omkostningerne til sundhedsvsenet skulle foresl strre direkte betaling fra patienterne for de enkelte ydelser .
Det ville efter min mening vre en meget ensidig mde at se tingene p , og det kan vi naturligvis ikke bare overtage .
<P>
Hr . Pronk har alts skildret nogle omrder udfrligt .
Jeg vil begrnse mig til nogle punkter , som jeg finder meget vigtige , f.eks. forslag om fleksibel overgang til pensionisttilvrelsen og konsultation af arbejdsmarkedets parter i denne forbindelse .
I mange medlemsstater har man tidligere alt for letfrdigt organiseret udstdning af ldre arbejdstagere ved hjlp af en frtidspension .
Det vil helt sikkert skulle udformes mere fleksibelt i fremtiden .
Vi kommer desuden , det har vi tilfjet i betnkningen , til at tage kvinders ligestilling i det sociale sikringssystem mere alvorligt , end det har vret tilfldet hidtil .
<P>
Jeg sttter ogs hr . Pronks forslag , fordi han i sin nederlandske kompromisforstelse - lad mig sige det sdan - har overtaget nogle omrder , hvor vi fra PSE-gruppens side forventer konkrete mlstninger , konkrete initiativer og isr ogs direktiver og handlingsprogrammer fra Kommissionen .
Det er ikke nok , nu efter den tredje meddelelse , s god og smuk og vigtig den end er , at komme med flere nye meddelelser .
Vi har brug for helt konkrete lovgivningsmssige forslag , ogs i henhold til Amsterdam-traktatens artikel 13 og 137 .
De har vores sttte , ogs i forhandlingerne og diskussionerne med Ministerrdet .
De ved , at Parlamentet forventer mere end bare meddelelser .
Vi forventer ogs kvalitative resultater .
<P>
Vi er ikke tilfredse med det , der er blevet fremlagt i forbindelse med den sociale dialog , heller ikke de seneste resultater . De lever langt fra op til Europa-Parlamentets forventninger .
<P>
Jeg vil gerne kommentere endnu et af hr . Pronks punkter .
I slutningen af sin tale talte han om solidaritet og om svindel med de sociale ydelser i systemerne .
Her m vi ikke glemme , at det i langt strre omfang - og det ved vi vist alle sammen , hvis vi kaster et blik bag kulisserne - er arbejdsgiverne , der unddrager sig deres bidrag til de sociale systemer .
I offentligheden fremstilles det desvrre meget ensidigt .
<P>
Vi kender alle sammen de konomiske fordele ved det indre marked . De bliver mere og mere tydelige .
Vi mangler imidlertid social sikkerhed p europisk niveau .
Det er ikke nogen overlevering fra fortiden , det er modellen for fremtiden , s borgerne ogs kan genvinde tilliden til og accepten af de europiske institutioner .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad mig allerfrst takke ordfreren hjerteligt for det arbejde , han har ydet .
Jeg er yderst tilfreds med den handlingsplan , der er foreslet her .
Til kollega Weiler vil jeg gerne sige , at hendes indlg var et bevis p , at der er bred enighed i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender i denne sag , p tvrs af partiskel .
Jeg vil imidlertid ogs gerne sige , at jeg naturligvis ikke helt deler hendes beklagelse af , at Lafontaine er trdt tilbage , men jeg indrmmer gerne , at der nu er risiko for , at arbejdstagerfljen ogs kommer i vanskeligheder i SPD .
<P>
Der er ikke tvivl om , at bevarelsen af den sociale fred i Europa i afgrende grad afhnger af den sociale sikkerhed .
Alle medlemsstater m tage yderligere initiativer for at fremme beskftigelsen .
Foruden arbejdslsheden er det ogs den demografiske udvikling , som belaster den sociale sikkerhed .
Den sociale solidaritet m under ingen omstndigheder lide under dette pres . Her er jeg enig med ordfreren .
I denne forbindelse er det ndvendigt at tilstrbe , at andelen af erhvervsaktive forhjes .
Det glder isr for kvinder , men ogs for seniorer , som desvrre , fru kollega Weiler , som De sagde , bliver diskrimineret .
<P>
Isr inden for servicesektoren skal skattebyrden snkes for den faktor , der hedder arbejde .
Det m imidlertid ikke fre til konkurrenceforvridning .
<P>
Et andet problem er de atypiske arbejdsformer .
Her er det ndvendigt , at der langt om lnge opns et rimeligt socialt sikringsniveau p europisk plan .
Uden et intensivt samarbejde mellem medlemsstaterne kan der ikke opns fremskridt med hensyn til social sikkerhed og beskftigelse .
Isr skal der sttes en stopper for social dumping .
<P>
Der skal fortsat arbejdes for at fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder .
Under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet m der stbes efter en trinvis tilnrmelse mellem de sociale sikringssystemer .
Udviklingen af supplerende pensionssystemer , som er baseret p kapitaldkningsmetoden , skal underkastes strenge sikkerhedskrav for at beskytte arbejdstagerne mod bedrageri og fortabelse af deres indbetalinger .
De obligatoriske systemer m ikke blive udhulet og truet .
For de lande , som nsker at indtrde i EU , m der inden udvidelsen defineres nye og bedre kriterier for konvergensen mellem de sociale sikringssystemer for at hindre uanede konsekvenser for hele EU .
Hvis den unge , veluddannede arbejdskraft udvandrer , kan det betyde , at erhvervslivet i ansgerlandene sttes flere r tilbage , samtidig med at det vil have alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet i de nuvrende medlemslande .
<P>
Sidst , men ikke mindst , vil jeg gerne gre opmrksom p , at den europiske model inden for rammerne af den solidariske socialsikring m finde frem til gode lsninger for at skabe familievenlige beskftigelsesstrategier .
I denne forbindelse m man endelig ikke glemme , at der foruden brnepasningen ogs m tages hjde for det stt voksende behov for pasning af ldre og andre plejekrvende familiemedlemmer .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , betnkningen af hr . Pronk omfatter mange ting , som vi burde gre , isr konvergensen i den sociale beskyttelse og skatterne bliver et vigtigt emne , ogs p grund af uroens indfrelse .
Men virkeligheden er anderledes . Medlemsstater gr det stadigvk vanskeligt at arbejde i et andet land .
F.eks. de tyske skattehindringer , som gr det meget vanskeligt for udenlandske virksomheder at arbejde i Tyskland .
Man opkrver simpelthen skat af virkomhedernes personale . Det er meget underligt , og hr .
Lafontaine har ikke gjort noget ved det . Men Nederlandene , mit eget land , er ogs god til det .
<P>
Revisionen af skatteaftalen mellem Belgien og Nederlandene giver de nederlandske grnsearbejdere en finansiel retve .
S lnge , der er s store forskelle p skatte- og socialomrdet , og vi anvender alskens tricks med hensyn til anerkendelsen af eksamensbeviser og certifikater , gr der isr i grnseomrderne mange jobmuligheder til spilde . Det bliver mege aktuelt i fremtiden .
<P>
Et andet eksempel er den manglende politiske koordination af supplerende pensioner bde i forbindelse med fradrag og beskatning ved den endelige udbetaling .
Det er en stor hindring for arbejdstagernes frie bevgelighed . Jeg er derfor ogs glad for , at kommissr Monti i denne uge har erklret , at han snart indgiver et forslag vedrrende disse problemer .
Jeg har altid vret tilfreds med hans forslag p disse punkter , og jeg hber , at Rdet ogs gr noget ved det .
<P>
Under behandlingen i morges af den konomiske rsberetning for 1999 slog jeg til lyd for strre international arbejdsmobilitet .
Det bliver i de kommende r stadigt vigtigere , fordi MU ' en srger for , at arbejdslshed ikke lngere kun kan bekmpes med monetre foranstaltninger .
Arbejdskraftens bevgelighed er ndvendig som tilpasningsmekanisme for den regionale arbejdslshed i medlemsstaterne .
Men det m ikke vre sdan , at man s str uden for den sociale beskyttelse .
Derfor skal man arbejde p at opn konvergens p dette omrde , bde med hensyn til den sociale beskyttelse som til beskatningen .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , i morges havde en fransk avis denne overskrift :  Det sociale Europa hakker i det  , og det er sandt , at der stadig mangler at blive gjort meget efter indfrelsen af det indre marked og den flles mnt for at undg , at den sociale beskyttelse bliver en flytbar variabel til skade for arbejdstagerne , og at Unionens virksomheder udsttes for illoyal konkurrence i og med , at social dumping bliver almindelig udbredt .
<P>
Hvis det sociale Europa  hakker i det  , er det , fordi vi ikke har det tilstrkkelige juridiske fundament .
Det er derfor , der er brug for viljestyrken hos en politiker som Bartho Pronk , som bidrager med , hvad han kan for at f det sociale Europa til at bevge sig fremad , det er hans betnkning et afgrende bevis p .
<P>
I Frankrig gjorde prsidenten i sin tale til det nationale parlament opmrksom p , at lige som der findes en europisk civilisation , findes der en europisk social model , som er uadskilleligt forbundet med det europiske statsborgerskab .
Det er derfor , vi uafladeligt m forsvare denne europiske sociale model .
<P>
Det er i denne nd , jeg fuldt ud sttter ordfrerens mlstning om at indfre en vis social konvergens i Europa , ikke ved en formlstjenlig uniformering , men ved at ivrkstte et get samarbejde mellem medlemsstaterne p det sociale omrde .
Jeg tilslutter mig p samme mde Bartho Pronks initiativ med at forlange europiske minimumsnormer for visse sociale anliggender og en fast procedure for frivillig forstelse p europisk niveau om den sociale beskyttelses ml og midler , isr om modellen for den europiske beskftigelsesstrategi , som den blev vedtaget p topmdet i Luxembourg .
<P>
Jeg fler mig overbevist om , at vedtagelsen af overordnede retningslinjer for sociale sprgsml for alvor ville f vores regeringer til at arbejde for en frugtbar og helt ndvendig balance mellem solidaritet og konkurrencedygtighed .
<P>
Selvom vi lige har fejret Kvindernes dag , ville jeg alligevel gerne insistere p et element , der er vigtigt for de talrige kvinder , som arbejder , nemlig problemet med at f et familieliv og et professionelt liv til at hnge sammen .
Naturligvis vedrrer det ikke blot kvinderne , men ogs brnene .
Derfor opfordrer betnkningen Rdet til i retningslinjerne for socialpolitikken at indarbejde konkrete ml om at udvikle strukturer til modtagelse og pasning af brn og installationer til forldre , som krver et vist ml af sttte .
<P>
Jeg ville nske , at vi kunne integrere denne dimension af social beskyttelse i den socialpolitik , som Parlamentet skal udarbejde .
Men jeg m konstatere , at der er visse politikere , som ikke nsker dette .
Jeg vil citere nogle udtalelser af en tysk , socialdemokratisk minister i forbindelse med Amsterdam-traktaten :  Der har vret s mange besvrlige kompromisser , at det ikke er videre prestigefyldt for en premierminister at komme hjem til sit land og fortlle borgerne , at det er lykkedes ham at komme igennem med et udkast til en brnepolitik .
 Den slags udtalelser er skandalse , og jeg for mit vedkommende er af den opfattelse , at en brnepolitik ogs , et eller andet sted , indgr i den sociale beskyttelse , som vi skylder dem .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , rede kolleger .
Jeg vil gerne gratulere hr . Pronk med betnkningen og ligeledes Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , som gennem sine ndringsforslag har gjort dette til en rigtig god betnkning .
Et par for mig vigtige og afgrende aspekter for social tryghed og et solidarisk socialsystem sls ogs fast indledningsvis , nemlig at alle m tage et ansvar og bidrage solidarisk til den grundlggende , sociale tryghed .
Selvom private tillgsforsikringer kan vre en bde rigtig og vigtig del af en justering af socialsikringssystemerne , som jo bliver hrdt presset med stadig flere ldre , m det ikke medfre , at man udhuler det flles ansvar , s vi fr forskellige niveauer for sundhedspleje , hvilket vi jo kender skrkeksempler p bl.a. fra USA .
Vi m i stedet st vagt om det flles ansvar og et solidarisk socialsystem .
<P>
Arbejdslsheden koster jo ogs mange penge og belaster de sociale budgetter meget .
Derfor er det en vigtig del af den sociale tryghed , at man srger for at skabe flere arbejdspladser .
Et led i denne strategi er som sagt at snke skatten p arbejde , hvilket hr . Pronk ogs tager op .
<P>
Det indre marked har naturligvis get behovet for samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til social tryghed .
Der er ogs behov for en adfrdskodeks for illoyal konkurrence med lave sociale standarder - det , vi plejer at kalde social dumping .
Der er behov for minimumsniveauer for arbejdsretlig tryghed , bl.a. for den vifte af atypiske arbejdsforhold , som nu dukker op .
Vi m imidlertid ogs huske p , at nr vi taler om social konvergens , er der tale om en frivillig tilpasning , en koordinering af de ndvendige ml og strategier .
Det drejer sig i hj grad om gensidig anerkendelse af socialforsikringer , arbejdsretlige forsikringer , pensionssystemer osv . , hvilket ogs er vigtigt for den frie bevgelighed .
<P>
Med det nye forslag , som Kommissionen har fremsat , og som det er blevet mig betroet at udarbejde Parlamentets betnkning om , udvider man ogs beskyttelsen for borgere fra tredjelande , grnsearbejdstagere , studerende osv . , hvilket er den helt rigtige vej at g .
<P>
Endelig tager man sprgsmlet om diskriminering og social udstdelse op i betnkningen .
At f udarbejdet en sammenhngende plan for snarest at komme dette til livs og mindske antallet af socialt udstdte og fattige i Europa er virkelig noget , vi sttter i Gruppen De Grnne .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er allerede sagt mange gode ting med henblik p betnkningen af hr . Pronk , og jeg tilslutter mig svel indlgget om generel solidaritet , om realisme og om omsorgen med henblik p at give det nye samfund en anden dimension .
Det skal alt sammen medtages i det konkrete program .
<P>
Medlemsstaterne gr i dag en stor indsats for den sociale beskyttelse , men fordi samfundet ndrer sig , der bliver flere ldre , kvinder har generelt et arbejde uden for hjemmet , fordi der opstr husholdninger med enlige forldre osv. kommer man hele tiden ud for nye ting , som ikke er medtaget i den sociale beskyttelse .
Jeg slr bl.a. til lyd for , at holdningen til omsorgsopgaver ikke bliver for dogmatisk , men at man mindst tilkender de samme sociale rettigheder , som ogs skulle vre mulige for gratis arbejde .
<P>
Hr. kommissr , der er naturligvis behov for et socialt europisk fundament .
Samarbejdet mellem medlemsstaterne skal udvides af hensyn til MU ' en og en europisk beskftigelsesstrategi .
Der skal skabes et socialt sikkerhedsnet for alle .
Vi har ikke s megen tid tilbage , for konvergens med hensyn til den sociale beskyttelse er et presserende problem .
Jeg anmoder ogs om konkrete foranstaltninger , ligesom hr . Pronk gr i sin betnkning , og som Socialudvalget gr .
De nuvrende forskelle i den sociale beskyttelse skaber konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne og er derved en trussel mod beskftigelsen .
Jeg nvner et eksempel , men der findes mange andre .
Renaults flytning fra Flanderen har skabt stor bitterhed .
Der skal skabes minimumsnormer for den sociale beskyttelse og for lnningerne , s der kan etableres et rigtigt socialt Europa .
Men det er ikke en lsning for de lande , der har et veludviklet og dyrt socialt beskyttelsessystem , som er baseret p generel solidaritet , og som har stor indflydelse p arbejdsomkostningerne .
Vi vil ikke nedbryde den sociale beskyttelse i medlemsstaterne . Men en effektiv beskftigelsespolitik skal naturligvis fortsat vre grundlaget for systemet i hele Europa .
<P>
Vi vil ikke have et Europa med beskftigelse i lande med drlig social beskyttelse og arbejdslshed i lande med stor social beskyttelse .
Det siger vi nej tak til .
Konvergens er meget ndvendigt !
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , jeg har mske en noget afvigende opfattelse i forhold til andre , ikke med hensyn til indholdet , men mske om hvordan sprgsmlene skal behandles .
Sprgsml om velfrd , nrheden mellem brn og forldre samt generationerne , skole , social tryghed , tandpleje og sygepleje er i frste rkke nationale anliggender .
Der er ingen grund til at harmonisere eller regulere p detailniveau p EU-niveau .
Derimod er der al mulig grund til gensidigt at anerkende forskellige systemer , s mennesker , der flytter mellem landene , kan f gavn af de sociale ydelser i det nye land .
Der er store mangler p det omrde , og der ligger et stort arbejde foran os .
<P>
Det vigtigste sprgsml p EU-niveau er efter min opfattelse beskftigelsen .
Men p det omrde er EU ' s indsats jo slet fejl !
Da Sverige ansgte om medlemskab for 10 r siden , i 1990 , havde vi en arbejdslshed p 2 , 3 % .
I dag ligger tallet p linje med EU-gennemsnittet , 10-12 % .
Der findes indvandreromrder i Sverige , som havde en arbejdslshed p 50 % for 10 r siden . I dag ligger den p 75 eller mske helt oppe p 90 % .
Jeg siger ikke , at det er EU ' s eller nogen andens fejl , men jeg siger , at det ikke er lykkedes os at lse det alvorligste sociale sprgsml , hvilket isr rammer udsatte grupper , som ikke kan gre s meget ved denne virkelighed , nemlig brn og arbejdslse , der ikke har noget at leve af .
<P>
EU har beskftiget sig for meget med konomi , marked , handel og konkurrence .
Det er ogs vigtigt , men man har ikke altid overvejet konsekvenserne af dette .
Det altoverskyggende projekt er blevet MU ' en , som har haft store omkostninger i form af spareplaner , nedskringer og stigende arbejdslshed .
I dag har vi 18 millioner arbejdslse og 50 millioner fattige .
Det er alt for meget !
<P>
Ud over arbejdslsheden er de sociale sprgsml , som EU br prioritere , de store problemer med opinionsdannelse mod diskriminering af f.eks. indvandrere , kvinder og arbejdslse samt menneskehandel og kampen mod narkotika .
P dette omrde er der virkelig meget at gre .
Ogs her br man anvende den metode , hvor man gennem flles retningslinjer p EU-niveau giver medlemsstaterne rd , anvisninger , sttte og mlstninger , men hvor beslutningerne gennemfres p nationalt plan .
<P>
EU-samarbejdet p det sociale omrde br vre koncentreret om flgende fire omrder : arbejdspladser og arbejdslshed , at mindske udstdelse og fattigdom , at standse diskriminering og social dumping samt at styrke de lige muligheder .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , overalt i Unionen str de sociale systemer og reformen af dem verst p den politiske dagsorden .
Dette helt benlyse behov for politisk handling har sine gode grunde .
Indfrelsen af euroen har uden tvivl konsekvenser for lnpolitikken og dermed naturligvis ogs for den sociale sikring i de enkelte medlemsstater .
Samtidig kmper Europa trods hj beskftigelse med en lige s stor hrskare af arbejdslse .
Det betyder alts , at de sociale systemer belastes mere og mere , mens de midler , der skal finansiere dem , bliver mindre og mindre .
<P>
Pengene i finansministrenes kasser er , som De alle ved , knappe , og hjere skatter er skadelige for Europa i den internationale konkurrence .
P denne baggrund m det flles ml for alle bestrbelser for at reformere de sociale systemer vre , at systemets effektivitet sikres p langt sigt , og at systemerne samtidig , og det vil jeg gerne understrege , udformes p en sdan mde , at de fremmer konomisk vkst og skabelsen af nye arbejdspladser , i stedet for at lgge hindringer i vejen .
<SPEAKER ID=252 NAME="Monti">
Frst vil jeg gerne takke hr . Pronk for hans fremragende betnkning og for hans venlige ord , som jeg personligt glder mig over af to grunde .
Mlstningen , nemlig skatte- og afgiftsharmonisering , som han henviste til , har ikke blot til forml at forbedre det indre marked , men har ligeledes den sociale mlstning at gre skattesystemerne mere arbejdskraftvenlige .
I instrumenterne er der virkelig slende lighed mellem det , man har udformet for at bekmpe skadelig konkurrence p skatteomrdet , og det , ordfreren foreslr i form af en adfrdskodeks for at undg skadelig konkurrence via de sociale sikringssystemer .
<P>
Hr . Pronk har benyttet lejligheden i forbindelse med offentliggrelsen af rapporten om social sikring for 1997 , som Kommissionen har fremlagt p initiativ og under ledelse af kommissr Flynn , til at indlede en forhandling i Parlamentet om de fremtidige udfordringer for de sociale sikringssystemer i Europa .
Dette er vrdifuldt og ligeledes meget relevant af grunde , jeg skal vende tilbage til .
<P>
Jeg kan meddele , at Kommissionen glder sig over det beslutningsforslag , De drfter i dag .
De afsender det rigtige budskab p det rigtige tidspunkt .
Europa er p vej igennem en periode med forandringer : forandringer p arbejdsmarkedet , forandringer i samfundet og i familiestrukturerne , teknologiske ndringer og store demografiske forandringer .
Alle medlemsstater str over for disse forandringer i strre eller mindre grad .
Vi har behov for nye , innovative fremgangsmder , hvis vores sociale sikringssystemer fortsat skal udfre deres traditionelle og meget vigtige rolle : omfordele indkomst , skabe social samhrighed og skabe sikkerhed mod de sociale risici , som de har gjort gennem de sidste 50 r .
<P>
I 1995 lancerede Kommissionen en debat om fremtiden for den sociale sikring .
Formlet var at stte gang i flles overvejelser for i fllesskab at sge lsninger og at lre af hinanden .
Jeg var ikke selv ophavsmanden til dette - det var kommissr Flynn - s set i bakspejlet kan jeg personligt sige , at dette mske var et af de allerfrste eksempler p , at man sger at komme videre gennem sammenligning , ved at lade ligestillede gennemg hinandens projekter og lignende processer , hvilket jeg finder meget nyttigt .
<P>
I 1997 gjorde Kommissionen status over denne debat i sin meddelelse  Modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse  .
Kommissionens hovedbudskab gennem hele processen har vret , at det findes et udtalt behov for at modernisere den sociale beskyttelse i Den Europiske Union .
At modernisere vil sige at tilpasse systemerne til de nye sociale og konomiske forhold , hvorunder de fungerer .
Det betyder ikke , at man skal give afkald p de hje idealer og vigtige mlstninger , der ligger bag disse systemer .
Det betyder , at man ndrer metoder og fremgangsmder , hvor det er ndvendigt , for at sikre , at vi fortsat kan give vores borgere det hje sociale beskyttelsesniveau , de nsker .
Samtidig m vi sikre , at vores systemer er levedygtige .
<P>
Vigtigheden af et hjt socialt beskyttelsesniveau blev understreget i reaktionerne p meddelelsen fra 1997 , navnlig Europa-Parlamentets beslutning , som var udarbejdet af fru Weiler , og drftelserne p det europiske socialpolitiske forum . Processen med hurtige sociale , konomiske og politiske ndringer fortstter .
Alene p europisk plan kan vi notere flgende , siden vi ivrksatte debatten om modernisering og forbedring af den sociale sikring .
Amsterdam-traktaten er blevet vedtaget og vil snart trde i kraft . Traktaten indeholder et nyt kapitel om beskftigelse og andre relevante udviklinger vedrrende social udstdelse , ikkediskriminering og folkesundhed .
Den europiske beskftigelsesstrategi er blevet ivrksat med held , og medlemsstaterne er kommet godt i gang med at gennemfre den i praksis .
<P>
Den flles valuta blev indfrt i januar .
Udvidelsesforhandlingerne er blevet ivrksat med fem lande i Central- og steuropa .
Det er vigtigt at erkende , at denne udvikling fr betydning for svel medlemsstaternes sociale sikringssystemer som p vores mder at samarbejde p i europisk sammenhng .
<P>
Tiden er moden til at fre processen med flles overvejelser om fremtiden for vores sociale sikringssystem et skridt videre .
Forslagene i Parlamentets beslutning gr i den rigtige retning .
De sttter helt klart et centralt tema i processen - behovet for at arbejde tt sammen og de store fordele , dette kan medfre .
<P>
Den sociale sikringspolitik er et omrde , som medlemsstaterne har ansvaret for .
Der findes betydelige forskelle mellem systemerne i de 15 medlemsstater .
Ikke desto mindre str vi over for flles problemer og udfordringer .
Vi har flles ml .
Vi kan alle f stor gavn af de flles overvejelser .
De sender ogs et klart signal til Kommissionen og medlemsstaterne om at vre ambitise i denne proces .
Kommissionen vil helt klart vre opmrksom p disse synspunkter , nr vi vender tilbage med vores forslag til , hvordan vi kan komme lngere med disse tanker om social sikring .
Vi vil udsende en ny og ambitis meddelelse inden for de nste par mneder .
Deres beslutning er et relevant bidrag til denne proces , som vi stter meget stor pris p .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 09.00 .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Schiedermeier for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , tillad mig at komme med en kort bemrkning .
Mange af vores kolleger kritiserer ved enhver given lejlighed Kommissionens opfrsel .
Derfor beklager jeg det s meget desto mere , at de omvendt afleverer deres diskussionsindlg her og derefter straks forlader Parlamentet uden at vende p svaret fra kommissren , som har vret s elskvrdig at blive her til kl . 21.00. Jeg vil gerne personligt undskylde mine kollegers opfrsel !
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schiedermeier .
Deres bemrkninger vil blive medtaget i protokollen .
<P>
Mine damer og herrer , dermed er vi net til vejs ende i vores arbejde .
Det har vret en lang dag , som har betydet en ekstra arbejdsindsats for alle vores tjenestegrene , og jeg sender dem en srlig tak .
<P>
Mdet hvet kl . 21.00
