<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det drejer sig om sprgetiden i gr , side 24 i protokollen .
I anledning af fru Cressons urigtige forklaring i Budgetkontroludvalget stillede jeg det sprgsml til fru Gradin , om fru Cresson af den grund skal trde tilbage .
Fru Gradin besvarede ikke sprgsmlet .
Nu gengives forlbet p flgende mde i protokollen .
Der hedder det simpelthen :  Posselt tog ordet .
 Men jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg efter reglerne stillede et tillgssprgsml , som ikke blev besvaret .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Den ndvendige rettelse vil blive foretaget , sledes at protokollen afspejler njagtigt , hvad der skete .
<P>
Protokollen godkendtes
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg har ikke bedt om ordet angende protokollen .
Jeg vil bare gre det rede Parlament opmrksom p , at det i dag er 40 r siden , Folkerepublikken Kina besatte Tibet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en klage .
Det er korrekt , at jeg ofte taler p andre sprog end mit modersml , men nu kan jeg ikke lngere hre kanal fem med den hollandske tolkning , og jeg tror , tjenestegrenene har gjort det med vilje .
S fremover vil jeg altid tale p et andet sprog , og jeg vil ogs lytte p andre sprog .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Vi vil straks foretage de ndvendige tekniske undersgelser , for De taler jo ogs hollandsk .
<P>
Latter
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , p dagsordenen for mdet i dag str der under afsnittet Afstemning bl.a. afstemning om betnkningen af De Giovanni - kontrollen med Kommissionens udvelse af befjelser .
De ved alle , at vi i sprgsmlet om , hvor vidt Europa-Parlamentets informationsret gr efter traktatens artikel 206 , havde en heftig kontrovers med Kommissionen i forbindelse med UCLAF-rapporten om ECHO-affren .
Som flge heraf blev det aftalt , at der skulle finde forhandlinger sted mellem Kommissionen og Parlamentet med det forml at finde en ordning p , hvordan artikel 206 skal anvendes i fremtiden .
Denne ordning ligger nu som en skaldt aftale p bordet mellem Kommissionen og Parlamentet og skal vedtages i dag uden forhandling .
Jeg mener ikke , det er rimeligt i betragtning af den komplicerede problemstilling , der er indeholdt i sagen og denne aftale .
<P>
Vi forpligter os i denne agreement til at opgive vores ret til information , f.eks. ved final reports on administrative inquiries , det vil sige ved Kommissionens interne rapporter om administrative procedurer .
Jeg anmoder derfor i henhold til artikel 99 i forretningsordenen om , at der ikke simpelthen stemmes om dette punkt uden forhandling .
Det skal vre muligt for Parlamentet at gennemfre en forhandling om dette komplicerede , flsomme sprgsml , og jeg har netop indleveret de ndvendige 29 underskrifter for anmodningen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru Mller , De har fremlagt alt under overholdelse af alle formalia og i den korrekte rkkeflge .
Jeg vil sige Dem to ting : For det frste br man ikke blande problemet med UCLAF sammen med dette andet problem .
De er helt forskellige .
I forbindelse med UCLAF er der en arbejdsgruppe bestende af reprsentanter for Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Nr de er frdige med deres arbejde , vil de forelgge det for Parlamentet .
<P>
For det andet m jeg sige , at dette emne er anderledes .
Dette emne vedrrer et andet af de punkter , som formand Santer fremlagde , nemlig fremsendelse af fortrolige dokumenter til Parlamentet .
Der er alts nu to valgmuligheder . Jeg nsker ikke at dmme p forhnd , og jeg vil gerne kende gruppernes mening .
Den ene lsning er at opfre punktet med forhandling p dagsordenen for mdet i dag , den anden er at opfre punktet med forhandling p dagsordenen for nste mdeperiode .
<P>
I begge tilflde str det klart , at der ikke er mulighed for at stille ndringsforslag , eftersom det er en interinstitutionel aftale .
Den skal alts enten godkendes eller forkastes , sledes som det er sket med alle andre interinstitutionelle aftaler .
Men vi kan undersge begge lsninger , og jeg vil sprge grupperne , om de foretrkker at opfre punktet med forhandling p dagens mde , eller om vi skal behandle det i nste mdeperiode .
<P>
Jeg giver ordet til fru Green .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det er min opfattelse , at vi br udstte afstemningen indtil nste mdeperiode i betragtning af , at Parlamentet og dets medlemmer ikke har haft mulighed for rigtigt at se p forslaget , for slet ikke at tale om at drfte det .
I srdeleshed br Udvalget om Institutionelle Sprgsml og Budgetkontroludvalget have mulighed for at se p det og drfte det , fr det bliver sat til afstemning .
<SPEAKER ID=10 NAME="Theato">
Hr. formand , vi - de tre personer , der blev nvnt - havde til opgave at udarbejde dette forslag til en aftale , og det fremgr af den beslutning , som Parlamentet vedtog i januar .
Vi gik srdeles hurtigt i gang med arbejdet og ogs srdeles intensivt og forhandlede det frdigt p det politiske plan .
Jeg kan for budgetkontrollens vedkommende sige , at UCLAF er undtaget , indtil der er truffet en ordning om OLAF , det kontor , som ligeledes er inde i diskussionen , sledes at alts bestemmelserne vedrrende UCLAF ikke berres af denne aftale , og heller ikke sprgsmlet om informationerne fra de finansielle kontrollrer .
<P>
Den opgave , der var stillet , skulle lses hurtigt .
Det var ogs Parlamentets nske .
Vedrrende proceduren vil jeg sige , at jeg ikke selv kunne bestemme den .
Det var Formandskonferencen , som godkendte dette forslag fra de tre eksperter , og jeg gik ud fra , at grupperne s ogs var informeret om , hvad deres formnd havde aftalt .
For s vidt indser jeg ikke , hvorfor vi skal trkke denne sag i langdrag , og jeg anbefaler , at vi stemmer om den , s vi kan anvende den p tilsvarende mde .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , i mit forslag i begrundelsen refererede jeg kun til UCLAF , for s vidt der i ECHO-affren var uenighed om udgivelsen af rapporten .
Det er klart for mig , at det ved denne ordning ikke drejer sig om UCLAF .
Jeg skal p min gruppes vegne tilslutte mig det , fru Green sagde .
Jeg mener , vi skal give Parlamentet lejlighed til at lse det udfrligt og omhyggeligt , nr vi her formulerer bestemte rettigheder og konventioner , som berrer en grundlggende rettighed i artikel 206 .
Det br efterprves srdeles omhyggeligt .
Denne uge er meget travl . Lad os udstte sprgsmlet til nste mde , s kan vi f ro til at trffe beslutning om det .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det er vigtigt at sige , at selvom vi helt klart bifaldt det sidste torsdag - og jeg fjede min sttte til Formandskonferencens - s er det ikke tilgngeligt p alle sprog , og medlemmerne havde s sent som i gr ikke set det selv .
Jeg er sikker p , at min gruppe vil sttte en interinstitutionel aftale af denne art , men det er i det mindste ndvendigt , at medlemmerne kan lse det .
Det troede jeg , fru Theato ville vre enig i .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg ser , at der ikke er enighed mellem grupperne med hensyn til at ndre dagsordenen for i dag .
Derfor stter jeg sprgsmlet om , hvorvidt vi skal opfre punktet med forhandling p dagsordenen for i dag , til afstemning .
<P>
Forslaget forkastedes
<P>
Da punktet ikke opfres med forhandling p dagsordenen for i dag , finder forretningsordenens artikel 99 anvendelse , sledes som fru Mller og andre underskrivere har anmodet om , og punktet vil blive opfrt med forhandling p dagsordenen for nste mdeperiode .
Det vil blive sendt tilbage til det kompetente udvalg , nemlig Udvalget om Institutionelle Sprgsml , eftersom det er en interinstitutionel aftale .
Som for alle aftaler af denne type minder jeg Dem endnu en gang om , at der ikke er mulighed for at stille ndringsforslag .
Man skal alts sige ja eller nej , naturligvis efter at alle ndvendige undersgelser er udfrt .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Elles .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , nu da beslutningen er taget af Parlamentet , kan vi s f en forsikring om , at man vil bruge samme procedure til vismandsrapporten , som skal omdeles p alle sprog og vre tilgngelig for alle medlemmer , fr den bliver bragt frem her i Parlamentet og kommer i det relevante udvalg , Budgetkontroludvalget , fr den kommer til afstemning ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Vismandsrapporten vil ikke blot blive omdelt til alle medlemmer , men den vil ogs blive lagt ud p Internettet , s alle kan se p den .
Faktisk har Formandskonferencen besluttet , at proceduren skal vre den , at der trffes beslutning i de enkelte grupper .
Ikke desto mindre vil Budgetkontroludvalget vre fortrolig med denne betnkning , nr Parlamentet fr forelagt forslag om decharge for 1997 .
Det er et andet sprgsml .
Det kan bruge vismandsrapporten , eller hvad det nu finder nyttigt til den tid .
<P>
Parlamentets vilje angende vismandsrapporten vil komme til udtryk i lbet af ugen efter forelggelsen i form af beslutningsforslag stillet af grupperne , som de nsker det .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , kun en prcisering angende tidsplanen .
Naturligvis er det accepteret , at vi ikke stemmer om sprgsmlet om aftalen , om informationen i dag .
Jeg ville blot gerne vide , om det s kommer p dagsordenen for den korte mdeperiode .
Jeg skal med henblik p tidsplanen vide , hvordan vi endnu en gang bner diskussionen .
Jeg mener , det ogs glder for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , sfremt der stadig er et behov dr , for det er jo det korresponderende udvalg .
Det er jo det udvalg , der har forelagt denne betnkning , ikke Budgetkontroludvalget .
Men vi vil diskutere den endnu en gang . Jeg m blot vide , om den s kommer p dagsordenen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Det bliver nste mdeperiode i Bruxelles .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , i jeblikket foregr der en kurdisk demonstration uden for Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne sprge formanden og Prsidiet , om man har til hensigt at sende en delegation ud for at mdes med de kurdiske reprsentanter , som er samlet udenfor , og lytte til det , de har at sige .
Jeg tror , at det vil vre et klogt trk at vise samme hensyn over for alle , der nsker at fremfre deres synspunkter over for os i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Lindqvist , forelbig er der ikke modtaget nogen anmodning om modtagelse af en kurdisk delegation .
Da der blev modtaget en sdan anmodning i Bruxelles i forbindelse med sidste mdeperiode der , blev de modtaget , og de afleverede deres andragende .
Hvis de i dag stiller samme forslag , vil de modtage samme svar .
De vil alts blive modtaget , og deres andragende vil blive accepteret med henblik p efterflgende behandling i Parlamentet .
<CHAPTER ID=3>
Forberedelse af Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 24.-25. marts 1999 i Berlin
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser for forberedelserne af Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 24.-25. marts 1999 i Berlin .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Verheugen , formand for Rdet .
<SPEAKER ID=21 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig , at jeg i dag , umiddelbart fr starten p slutrunden i Agenda-forhandlingerne med udenrigsministrenes uformelle mde i den kommende weekend , kan give Dem et overblik over situationen i Rdets drftelser og kan informere Dem om det videre forlb af Agenda-forhandlingerne frem til Det Europiske Rd i Berlin den 24. og 25. marts .
<P>
I ugerne siden den sidste forhandling om dette emne her i salen den 10. februar er Rdet kommet et godt stykke videre i sin sgen efter en afbalanceret samlet pakke .
Dog rber jeg absolut ingen hemmeligheder , nr jeg siger , at der p srdeles centrale sprgsml hidtil endnu ikke er opnet et kompromis .
Det ligger fuldkommen i sagens natur og kunne heller ikke forventes , og det modsvarer simpelthen ndvendigheden af at n frem til en balance , der omfatter alle omrder .
Vi er som formandskab fra begyndelsen get ud fra , at den samlede pakke frst kan bindes endeligt sammen i Berlin , og sdan vil det ogs komme til at g .
<P>
Men de ndvendige forarbejder , som skal gde jorden for topmdet i Berlin , kunne i de forlbne uger bringes et betydeligt stykke videre .
Sledes er der p udenrigsministrenes lukkede mde den 21. februar i Luxembourg gjort vsentlige fremskridt i en rkke sprgsml .
Jeg skal kort redegre for disse fremskridt .
Det er efterhnden almindeligt anerkendt , at anvendelsen af konstante 1999-priser ved udarbejdelsen af det finansielle overslag giver en rkke praktiske fordele .
Ved opfrelsen af tiltrdelses- og frtiltrdelsesudgifter er der enighed om , at remrkede udgifter til ansgerlande enten i form af frtiltrdelsesudgifter eller i form af tiltrdelsesbetingede udgifter klart kendetegnes og afgrnses , for at det sikres , at midler til de nye medlemsstater ikke kan benyttes af de 15 EU-lande , og at omvendt tildelinger til de 15 EU-lande ikke kan anvendes til at dkke omkostningerne til udvidelsen .
Formandskabet har fremlagt et koncept hertil , som billiges af det store flertal af medlemsstaterne .
<P>
Der kunne ogs konstateres en vidtgende overensstemmelse med hensyn til de belb , der er foreslet af Kommissionen , og som er afsat til frtiltrdelsessttte i den nste tid .
Efter at vi allerede under det strigske formandskab opnede vidtgende politisk enighed om frtiltrdelsesinstrumenterne , udgr der dermed et klart signal til ansgerlandene om , at frtiltrdelsesinstrumenterne ligger os srligt p hjerte med henblik p en hurtig udvidelse .
<P>
Der kunne allerede opns enighed om nogle centrale punkter vedrrende den fremtidige finansiering af den flles landbrugspolitik , nemlig bibeholdelse af landbrugsretningslinjen og revidering fr den frste udvidelse samt fastlggelse af en tilgrundliggende overgrnse , som i hjere grad svarer til de faktiske udgifter .
Ved strukturudgifterne undersges fortsat et koncept , som er fremlagt af formandskabet , og som bde tager hjde for tanken om at stabilisere udgifterne og tanken om at konsolidere vores samhrighedsbestrbelser .
<P>
Konceptet forudser en stabilisering af strukturfondsudgifterne , hvorved den gennemsnitlige intensitet pr. indbygger af hjlpen til de tre ml i den kommende periode konsolideres p det nuvrende niveau .
Reduktionen af antallet af fllesskabsinitiativer til tre anbefales generelt , dog p betingelse af , at anvendelsesomrdet for andre eksisterende initiativer , som har bevist deres effektivitet , p passende mde er omfattet af de centrale ml .
<P>
Ved rubrik 3 til 5 har delegationerne som grundlag for de videre forhandlinger fastsat spillerum , inden for hvilke det faktiske niveau af de rlige overgrnser skal ligge .
Der kan i vid udstrkning konstateres enighed om rubrik 6 , alts reserverne .
I sprgsmlet om de egne indtgter og de budgetmssige ubalancer har ministrene foretaget en frste vurdering af mulige bestanddele i en omfattende enighed .
Det er den almindelige vurdering , at en endelig enighed krver en kombination af foranstaltninger p bde udgifts- og indtgtssiden , hvis den skal forbedre balancen i den finansielle ramme .
Her tages der hjde for de virkninger , som de politiske reformer som led i Agenda 2000 vil f for medlemsstaterne og ligeledes for ndvendigheden af at gennemfre sdanne foranstaltninger i flere trin , hvor vi skulle begynde med det frste trin i r 2000 .
<P>
P grundlag af forhandlingen mellem udenrigsministrene drftede stats- og regeringscheferne den 26. februar p Petersberg ved Bonn for frste gang Agenda 2000 i sin helhed og sonderede spillerummet for et samlet politisk kompromis .
Det stod her p forhnd klart , at mlet ikke kunne vre principielle afgrelser eller endda en flles enighed .
Det overraskede os derfor heller ikke , at der ud over sttte ogs var kritik af det kompromisforslag , som blev fremlagt af det tyske rdsformandskab .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p , at kritikken kom fra begge sider .
Vi blev kritiseret af de medlemslande , som ville spare mere , og af de medlemslande , som ville bruge flere penge .
Jeg mener , at vi dermed befinder os nogenlunde i midten , og hvis vi er enige om , at det er sikkert , at et kompromis skal findes et eller andet sted imellem de ekstreme standpunkter , er det min fornemmelse , at formandskabets kurs slet ikke er s drlig .
<P>
Bifald
<P>
Som resultat udgik der fra stats- og regeringschefernes mde en rkke vigtige og nyttige orienteringspunkter , som vil danne grundlag for Rdet i dets forskellige sammenstninger ved dets videre arbejde frem til det ekstraordinre topmde i Berlin .
Det vigtigste er , at alle parter endnu en gang har bekrftet , at de er fast besluttet p at holde fast ved retningslinjerne fra Det Europiske Rd i Cardiff , nemlig senest i slutningen af marts 1999 at n frem til en samlet politisk enighed .
Jeg vil her ogs gerne med al tydelighed og i al alvor p formandskabets vegne fastsl , at vi ikke vil afvige fra dette ml , og at vi p det kraftigste afviser , ogs i Parlamentets interesse , enhver diskussion om en mulig udsttelse af fristen for afslutningen .
<P>
Bifald
<P>
De principper for proceduren ved forhandlingerne , som blev aftalt p Det Europiske Rd i Wien , blev bekrftet , nemlig at Agenda 2000 skal behandles som en samlet pakke , at alle medlemsstater har vilje til kompromis , og at alle elementer skal med p forhandlingsbordet .
Det var den 26. februar , i dag skriver vi den 10. marts , og i mellemtiden er det ikke mere alle elementer , der ligger p forhandlingsbordet .
Indholdsmssigt har det vist sig , at ingen serist stter sprgsmlstegn ved , at budgetstabilisering og budgetdisciplin er uomgngeligt ndvendige .
Hos alle hersker der forstelse for , at alt andet ville vre umuligt at forklare befolkningerne i en tid , hvor der stilles strenge krav til de nationale budgetter .
Efter almindelig overbevisning vil det dermed i Berlin i slutningen af marts vre muligt at skabe et samlet kompromis , som respekterer en overgrnse for de egne indtgter p 1 , 27 % .
<P>
Den forhandling , som stats- og regeringscheferne har frt om den fremtidige finansiering af den flles landbrugspolitik , har ligeledes taget vidtgende hensyn til tanken om at stabilisere budgettet .
Flertallet af stats- og regeringscheferne anbefalede at give et klart signal til landbrugsministrene om at bringe landbrugsreformen og en reelt konstant ramme i overensstemmelse med hinanden og med henblik herp ogs at undersge forskellige modeller til en degression af landbrugssttten .
Landbrugsministrene har i deres drftelser i denne og ogs i forrige uge bestrbt sig p at udarbejde grundlaget for en gte og fornuftig reform med sparsommelighed som ledsagende betingelse .
<P>
Indtil dette jeblik er der opnet fremskridt , som i betragtning af de mangfoldige forskellige interesser og stoffets kompleksitet skal vurderes positivt , og som giver mig fortrstning om , at der i Berlin til sidst kan opns et resultat , der er acceptabelt for alle .
<P>
I strukturpolitikken er der fortsat uenighed om den samlede ansttelse af midler til struktur- og samhrighedsfondene .
Der var sttte til formandskabets forslag om i perioden 2000-2006 at afstte EUR 200 milliarder til rubrik 2 , alts inklusive Samhrighedsfonden , men ogs - det m jeg sige klart - voldsom afvisning .
Sprgsmlet om indbetalingerne undersges for jeblikket fortsat intensivt ved hjlp af forskellige modeller .
Jeg gr ud fra , at dette sprgsml frst kan afgres i selve den allersidste fase af forhandlingerne , alts i Berlin .
<P>
Om overgangsordningerne for de regioner , der trder ud , er der i princippet enighed , detaljer vedrrende udformningen er dog endnu uafklarede .
I sprgsmlet om de egne indtgter og budgetmssige ubalancer er der i Rdet generelt vilje til at tage beslutningen om egne indtgter op til revision inden for rammerne af en afbalanceret pakke , som ogs tager hensyn til udgiftssiden .
Her vil det glde om at finde den rigtige kombination mellem foranstaltningerne og en fremgangsmde i faser og etaper .
Det kunne ogs vre fornuftigt at integrere et sikkerhedsnet i den samlede pakke .
<P>
Formandskabet har endnu en gang intensiveret forhandlingerne p alle planer efter topmdet p Petersberg .
Hele forhandlingsmaterialet er blevet gennemget i lyset af diskussionen og vil foreligge p ny til diskussion for udenrigsministrene i den kommende weekend og for KOFIN-Rdet den kommende mandag .
Forbundskansleren vil i sin egenskab af rdsformand foretage en rundrejse til alle hovedstder fra den 15. til den 19. marts og drfte de resultater , der er net indtil da , med stats-og regeringscheferne og forsge som resultat af denne rundrejse at bringe konturerne til et kompromis med hjem .
Derefter vil Rdet ( almindelige anliggender ) den 22. marts med et forudgende lukket mde den 21. marts trffe de sidste forberedelser til Det Europiske Rd i Berlin .
<P>
Formanden for Europa-Parlamentet , hr . Gil-Robles , blev indbudt af forbundskansler Schrder til at mdes med stats- og regeringscheferne p Petersberg og forelgge Parlamentets holdninger til Agenda 2000 .
Dette er ogs sket , og det understreger den store politiske betydning , som Rdet tillgger dialogen med Parlamentet .
I den forbindelse understregede forbundskansler Schrder , at denne dialog ikke er en envejskommunikation , men at dens resultater gensidigt skal inkludere meningsdannelsen i Rdet og Parlamentet .
<P>
Ogs mit besg i dag og i morgen her i Strasbourg glder det samarbejde mellem Rd og Parlament , som er uundvrligt for en rettidig afslutning af Agenda 2000 . Som led i besget finder der ogs yderligere uformelle samrd sted om strukturfondene og frtiltrdelsesinstrumenterne .
For landbrugspolitikkens vedkommende vil minister Funke om kort tid srskilt deltage i et samrd med Parlamentet .
<P>
Jeg forsikrer Dem om , at formandskabet vil gre sit bedste for , at Parlamentet kan genkende sig selv i resultaterne af topmdet i Berlin .
Jeg mener , det er vores flles vilje , at den store udfordring , som Agenda 2000 nu engang er , skal fre til bredygtige resultater til gavn for Europas fremtid .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Santer , formand for Kommissionen .
<SPEAKER ID=23 NAME="Santer">
Hr. formand , de kommende uger bliver altafgrende for Den Europiske Unions fremtid .
Vi forbereder os p at tage de beslutninger om Agenda 2000 , som bliver afgrende for at kunne modst det 20. rhundredes udfordringer , og som vil forberede Den Europiske Union p modtagelsen af et betydeligt antal nye medlemslande .
<P>
Rdet har ved flere lejligheder bekrftet sin vilje til at afslutte forhandlingerne i slutningen af mneden og til at vedtage de ndvendige reformer .
Jeg vil endnu en gang understrege , hvorfor dette tidspunkt skal overholdes .
For det frst for at bekrfte det nye tiltag , som Den Europiske Union udviste med euroen .
For det andet for under de bedste vilkr at forberede de nye strukturprogrammer for 2000-2006 og endelig for at sende et klart signal til tiltrdelseslandene .
<P>
Der er intet at vinde ved tven , men meget at tabe .
Det er ndvendigt , at Rdet nu tager ansvaret .
<P>
Hr. formand , at bekrfte den politiske vilje til at afslutte Agenda 2000 er n ting .
At acceptere de ndvendige kompromiser til at realisere den er en anden .
Det handler om at overholde flere principper p n gang .
Frst og fremmest den budgetmssige disciplin , som de to afdelinger af budgetmyndigheden i lbet af det foregende regnskabsr har vist sig at lgge stor vgt p , derefter de tilstrkkelige midler til finansiering af Den Europiske Unions projekter , som vkst og beskftigelse , solidaritet ved hjlp af konomisk og social samhrighed , en bredygtig landbrugspolitik og endelig udvidelsen .
<P>
Jeg tilfjer , at Kommissionen i srdeleshed bekymrer sig om , at sprgsmlet om finansieringen af Den Europiske Union ikke reduceres til bagateller .
Det er helt sikkert , at den budgetmssige disciplin er ndvendig , men dette br ikke i sig selv blive et ml , uden at man stiller sprgsml ved vores ambitioner for Europa .
<P>
Hr. formand , i den forbindelse vil jeg gerne fremstte en bemrkning , som ligger mig meget p sinde .
I vores forslag , Kommissionens forslag , til Agenda 2000 , har vi rettet opmrksomheden mod de midler og ressourcer , som stilles til rdighed for de europiske institutioner og isr for Kommissionen til realisering af de angivne ambitioner .
Jeg vil klart og tydeligt sige , at Kommissionen ikke mere kan forbig dette sprgsml i stilhed .
Hr. formand , der skal findes en lsning p topmdet i Berlin . Det er fuldt ud muligt .
P den ene side fordi det forberedende arbejde navnlig p det lovgivningsmssige omrde er meget langt fremme .
I den anledning vil jeg gerne hylde Parlamentets engagement og holdning i den lovgivningsmssige proces .
Angende den interinstitutionelle aftale er der ligeledes sket store fremskridt .
P den anden side angende de problemer , der stadig skal lses , er alle elementer fremover til stede med henblik p at finde en lsning , som alle kan acceptere .
<P>
Tillad mig kort at gennemg de tre ngleomrder , hvor der stadig skal ske fremskridt .
Det drejer sig frst og fremmest om den flles landbrugspolitik og udvikling af landdistrikterne .
Forhandlingerne i Rdet ( landbrug ) er vanskelige og finder stadig sted .
Jeg kan p nuvrende tidspunkt ikke g i detaljer .
Det virkelige problem bestr i , at vi p n gang str over for kravet om en reel stabilisering af udgifterne og ndvendigheden af en virkelig reform af de flles markedsordninger .
Der er forskellige mder at forene disse ml p .
Nogle har nvnt begrnsning af udgifterne , andre har nvnt samfinansiering .
Kommissionen er parat til at undersge alle muligheder , men der er n vej , som Kommissionen ikke vil g , og det er den , der gr i retning af en udvandet og forvansket reform .
Det ville g imod Europas og landmndenes interesser .
Det ville vre uansvarligt endnu en gang at lade dyre interventionslagre hobe sig op , som p et tidspunkt vil fre til , at udgifterne til den flles landbrugspolitik eksploderer .
Man br ogs allerede nu forberede de kommende forhandlinger inden for rammerne af verdenshandelsorganisationen .
<P>
Det andet problem angr den konomiske og sociale samhrighed .
Jeg vil her kommentere dette kort . Den samhrighed , der indgr i dette koncept , er en af sjlerne i Den Europiske Union og skal blive ved at vre det .
Kommissionen skal under ingen omstndigheder vende tilbage til resultatet under den forrige periode af finansielle perspektiver . Samtidig skal dette omrde ogs underlgges den budgetmssige disciplin .
Den fornuftige vej til et kompromis er efter min mening at g ud fra den intensive sttte , der blev opnet for 1999 , og sledes konsolidere anstrengelserne for samhrighed . P samme tid skal man i hjere grad koncentrere midlerne til de regioner og til de grupper i vores samfund , som har mest brug for hjlp .
Det er ikke normalt , at over halvdelen af befolkningen i Den Europiske Union p den ene eller anden mde er afhngig af bidrag fra strukturfondene .
Vi finder som altid i Unionen passende midlertidige lsninger for at undg ethvert brutalt chok .
Vi er klar over visse specifikke situationer .
<P>
Hr. formand , jeg kommer nu til det tredje element i Agenda 2000 , som angr de finansielle aspekter .
Kommissionen har i sin rapport om egne udgifter fra oktober 1998 fremlagt en rkke potentielle muligheder .
Kommissionen har tilfjet , at den er klar til at fremstte de ndvendig forslag i tilflde af , at en aftale kommer i stand mellem medlemslandene .
I Petersberg konstaterede jeg , at strstedelen af stats- og regeringscheferne har den holding , at et afbalanceret kompromis kun kan findes ved at behandle det finansielle aspekt i vores politikker .
Mere specifikt blev sprgsmlet om rimelige bidrag til Unions budget nvnt .
<P>
Det skal indrmmes , at sprgsmlet er blevet nvnt p politisk plan . Men samtidig m alting ikke dreje sig om nettobidrag , der i vrigt er et meget tvetydigt begreb .
I Petersberg gav alle udtryk for krav og begrnsninger .
Man m fremover skitsere linjerne for et kompromis .
Personligt udelukker jeg ikke , at lsningen skal findes efterhnden .
I virkeligheden er nogle af vores finansieringsmekanismer udarbejdet p et tidspunkt , hvor udvidelsen mod Central- og steuropa endnu var et fjernt perspektiv .
<P>
Hr. formand , vi str over for en meget vanskelig opgave .
I nyere tid og navnlig angende indfrelsen af den flles valuta har Den Europiske Union vist , at den er i stand til at hve sig over nationale uoverensstemmelser , nr den er stillet over for afgrende frister .
Den politiske vilje hos medlemmerne af Kvstorkollegiet har hver gang gjort det muligt at overvinde vigtige etaper .
Topmdet i Berlin er en af dem .
Agenda 2000 er ndvendig for Den Europiske Unions fremtid og for det europiske kontinents fremtid .
<P>
Dag efter dag viser konfliker rundt omkring i verden os , hvor vigtig det er for vores kontinent at fortstte ad den fredelige forsonings vej .
Jeg har sagt det ofte , og jeg gentager det for jer : For frste gang i 500 r har vi en unik mulighed for at virkeliggre dette ml , mens vores befolkninger lever i frihed og fred .
Jeg har fuld tillid til , at denne proces , der er kendetegnet ved en flles handling , bliver en succes .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne takke formanden for Rdet og formanden for Kommissionen for de detaljerede forklaringer , som de har givet os om den aktuelle situation .
Jeg m rent faktisk sige , at jeg ikke tror , de har afslret nogen hemmeligheder .
Jeg tror , at de tre institutioner er bekymrede , fordi det er ndvendigt at n til en politisk aftale her i marts , hvis vi nsker , at mlet om vedtagelse af hele Agenda 2000 skal ns under det tyske formandskab .
I denne forbindelse sttter Den Socialdemokratiske Gruppe naturligvis rdsformandens og kommissionsformandens bekymring over , at vi til dato stadig ikke har en endelig aftale , selvom vi hber , at grundlaget for denne endelige aftale kommer p plads , isr efter forbundskansler Schrders rundrejse i hovedstderne efter den 15 .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppes bekymring gr ud p , at vi ikke kommer til at nedbryde det , vi allerede har opnet , rent konkret Agenda 2000 .
Kommissionens dokument fik bred opbakning her i Parlamentet , og for os er det fortsat et grundlggende element for den fremtidige finansiering og de fremtidige overslag over Den Europiske Unions udgifter .
<P>
I den samlede debat om Agenda 2000 m den finansielle diskussion ikke f os til at glemme , at visse grundlggende ml udgr elementer i Den Europiske Unions politik , som vi ikke br vende tilbage til .
For det frste er der princippet om , at der skal vre tilstrkkelig finansiering til gennemfrelse af Fllesskabets politikker .
Jeg kender ingen form for politik , som kan gennemfres uden finansiering .
Det er muligt , at vi i de seneste r har brugt for meget tid p at diskutere udelukkende finansielle sprgsml , og at dette i offentlighedens jne har slret Fllesskabets betydning med risiko for , at det ser ud , som om forskellige regeringer tinger om , hvad de hver skal betale , men det er klart , at dette er et led i politik .
Hvad der p ingen mde er muligt , er , at der kan gennemfres nogen form for politik - hverken p nationalt eller regionalt plan - uden tilstrkkelige midler .
Jeg mener , at princippet om tilstrkkelige midler i Fllesskabets politikker er et essentielt emne .
<P>
Parlamentet har fastsat en rkke prioriteringer , som jeg tror at hverken medlemsstaterne eller Kommissionen er uenige i .
F.eks. er der fastsat en hj prioritering for beskftigelsen , som bekymrer vores borgere , for i et Europa , hvor der tales om 18 millioner arbejdslse , har emnet beskftigelse grundlggende prioritering , og jeg antager , at denne prioritering af beskftigelsen , som blev markeret med intet mindre end et ekstraordinrt mde i Det Europiske Rd , nemlig Det Europiske Rd i Luxembourg , ikke er blevet glemt i Rdets drftelser , for jeg tror , at det fra nu af ikke er tilstrkkeligt med nationale politikker til bekmpelsen af arbejdslsheden , men at der , som formand Santer angav , og som topmdet i Luxembourg bekrftede , er behov for en fllesskabspolitik p beskftigelsesomrdet .


<P>
For det andet - men ikke mindre vigtigt - er der emnet samhrighed .
Et fllesskab kan ikke gennemfres i to hastigheder , sledes at der er nogle lande med strre udviklingsgrad eller nogle regioner med strre udviklingsgrad og andre med mindre udviklingsgrad .
Kommissionens sidste beretning om samhrighedspolitikkerne har bekrftet , at Fllesskabets politikker rent faktisk effektivt har reduceret forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer .
Oprettelsen af et fllesskab med forskellige udviklingsniveauer skader ikke kun de mest tilbagestende regioner , men ogs de mest veludviklede regioner og sektorer , som ikke finder nogen respons med hensyn til forbrug i regioner med lav kbekraft .
<P>
Og endelig har et meget vigtigt sprgsml for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vret miljhensynet .
Det er indlysende , at den konomiske udvikling skal vre en vedvarende og bredygtig konomisk udvikling .
Det giver ingen mening , at vi gr en indsats for en konomisk udvikling , som ikke kan bibeholdes p langt sigt , og et af grundelementerne eller grundpillerne i denne konomiske udvikling er netop opretholdelsen af den kologiske balance .
Der er tale om et krav fra vores borgere , noget , som alle borgere nu krver .
Der var engang , hvor det mske kun var lande med strst konomisk udvikling , der tog hensyn til miljsprgsml , men i dag kan vi sige , at alle vi europere er  grnne  , og at mrkaten  grn  ikke lngere kun kan hftes p en enkelt politisk gruppe , for i hvert fald inden for Den Socialdemokratiske Gruppe tror jeg , at vi i stort omfang ser os motiveret af miljhensyn .
<P>
Hr. formand , som konklusion tror jeg , at Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet afspejler de modsigelser , der ogs er i Rdet .
Vi har njagtig de samme holdninger , som De skal forhandle med i Rdet .
Vi har fuld forstelse for Rdets vanskeligheder , og vi er bekymrede for , om tidsplanen kan overholdes .
For Den Socialdemokratiske Gruppe er det vigtige - som formanden for Kommissionen ogs nvnte - at tidsplanen for 1999 overholdes .
I Den Socialdemokratiske Gruppe gr vi alt , hvad der er muligt for at overholde denne tidsplan , og jeg tror , at hvis Rdet udfrer sit arbejde , vil alle vi europiske socialdemokrater gre alt , hvad der str i vores magt , for at Europa-Parlamentet kan gre sit arbejde .
<P>
Vi befinder os alts i en periode , hvor vi udfrer  kkkenarbejde  , vi arbejder i  maskinrummet  for det , der er opbygningen af Europa .
Det er et noget utaknemmeligt job , der er tilfaldet det tyske formandskab , men uden dette arbejde kommer Den Europiske Union ikke fremad .
Det , vi virkelig hber p i Den Socialdemokratiske Gruppe , er , at nr frst arbejdet i  kkkenet  og i  maskinrummet  er overstet og vel overstet , sledes som vi forventer det af det tyske formandskab og af denne tyske regering isr , tror jeg , at vi fra da af igen kan komme p vingerne .
Slutningen af perioden med tysk formandskab br ogs markere slutningen p disse smlige diskussioner om strengt budgetmssige emner og begyndelsen p en ny rejse , som er afstukket af rdsformandskabet og af kommissionsformandskabet , og som ogs er indeholdt i Agenda 2000 .
En rejse mod et udvidet Europa , hvor vi kan tage imod de millioner af europere , som for jeblikket str over for enorme vanskeligheder , meget strre end vores .
Og lad mig ogs sige en smule lngere vk , for det er ikke kun i Mellem- og steuropa , at de forventer noget af os , det er ogs i Middelhavsomrdet , i Sydamerika , i Afrika og generelt i den tredje verden .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg hber , rdsformanden havde ret , da han sagde , at det var hans fornemmelse , at det tyske rdsformandskab var p en god kurs .
Jeg hber ikke , hans fornemmelse er forkert , for det tyske rdsformandskab har jo fra begyndelsen af ikke gjort det srligt let for sig selv .
Det satte i slutningen af sidste r i store taler en hj standard for sig selv .
Det har sagt , hvad der ogs for Tyskland skulle komme ud af det , og vi fr se , hvordan det vil leve op til sit ml .
I hvert fald er udgangspositionen for at finde et kompromis i forhandlingerne ikke blevet bedre .
<P>
Vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe er parate til at medvirke konstruktivt i denne proces og trods alle de ting , der er sagt , at arbejde med p en lsning , som gr det muligt for os at bringe skibet Den Europiske Union fremad .
For at De i Den Europiske Unions interesse kan tilvejebringe en enighed , har De naturligvis ogs brug for vores gruppes sttte .
Det skal imidlertid vre en god enighed , ikke en enighed for enighedens skyld , ikke en enighed for enhver pris , men en enighed , som giver mening , som indeholder budgetdisciplin , indeholder de ndvendige reformskridt til at muliggre dette . Samtidig skal der ogs inden for de 1 , 27 % , som De nvnte , vre spillerum for udvidelsen .
Jeg mener , dette er af afgrende betydning .
<P>
Samtidig m vi naturligvis ogs sige , at diskussionen om landdistrikterne og landbruget er en srdeles vigtig diskussion for vores gruppe .
Hvis der aftales degressionsmodeller , som medfrer en reduktion af indkomsterne i landbruget , og midler kun kan udbetales i bestemte regioner , uden at de kommer landbruget selv til gode , er det et punkt , som vi m efterprve meget kritisk inden for den indbyrdes balance .
Det er uden tvivl ikke nyt for Dem .
<P>
Endvidere m man ogs sige - det str i den flles beslutning - at vi ikke er parate til at stte det indre markeds principper p spil som led i forhandlingerne om strukturpolitikken , og at det ogs fortsat skal glde , at kontrol af sttten er en af de grundlggende forudstninger for , at et flles marked kan fungere , og at dette ikke m sttes ud af kraft som led i strukturpolitikken .
<P>
Det er bestemt ogs ndvendigt , at vi ikke bringer det strste projekt , vi har ivrksat i mange r , nemlig indfrelsen af euroen , i fare ved de diskussioner , som finder sted i forbindelse med beskftigelsespakten .
Man skal i denne fase ophre med rentesnkninger - denne opfordring glder ogs formanden for KOFIN-Rdet - som yderligere frer til , at euroens vrdi udhules .
Vi skal bidrage til at stabilisere euroen , og her har det tyske rdsformandskab et srligt ansvar .
Jeg mener , at dette p passende mde kan varetages i den sidste del af dette rdsformandskab .
<P>
Lad mig endnu kort berre et sidste punkt .
Topmdet i Kln vil fastlgge et mandat for den nste regeringskonference , og vi vil gerne vide fra det tyske rdsformandskab , om det under forberedelsen af dette mandat vil fre en dialog med Europa-Parlamentet om , hvilke hovedpunkter der skal behandles p en sdan regeringskonference , og om det er parat til ogs at inddrage Europa-Parlamentet i forhandlingerne om traktatsndringer , ndring af beslutningsstrukturer osv .
<P>
En sidste gang skal jeg minde om en beslutning i Parlamentet .
De viser respekt for demokratiet i Den Europiske Union , hvis De foretager udnvnelsen af kommissionsformanden efter valget til Europa-Parlamentet , for hvis De fr dette foretager en udnvnelse , som ikke respekterer udfaldet af parlamentsvalget , risikerer De , at Rdets forslag afvises af Parlamentet , og derfor br vi endnu en gang overveje denne tidsplan .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , p en mde er det naturligvis sandt , at Fllesskabet nrmer sig sandhedens jeblik . Som bde hr .
Santer og hr . Verheugen har sagt , vil der opst vanskeligheder , hvis der ikke er nogen aftale ved udgangen af denne mned .
Faktisk er det meget nyttigt , at man ikke tnker p udsttelse .
<P>
I denne vanskelige tid for Kommissionen vil jeg gerne sige , at Agenda 2000 , der blev fremsat for to r siden af Kommissionen , stadig br danne grundlag for den samlede tilgang .
Det er kun p dette grundlag , at man kan finde frem til en afbalanceret holdning .
Det er ndvendigt , at man holder fast heri , uanset kvlerier om finansiering p enkelte omrder .
Den Liberale Gruppe i srdeleshed vil bedmme det samlede resultat p basis af , hvorvidt det afviger eller ikke afviger fra den fremtidige udvikling for en bredygtig Europisk Union .
<P>
P denne baggrund glder vi os over , at rdsformanden har antydet , at der allerede p dette tidlige stadium er en aftale om , at der vil blive afsat penge til udvidelsen .
Det er afgrende , at vores interne kvlerier om penge ikke finder sted p bekostning af de nye ansgerlande .
Kun p den mde kan vi fastholde den reelle politiske vilje , som var vores udgangspunkt .
Vi m virkelig se at komme videre .
<P>
Med hensyn til den flles landbrugspolitik har hr . Santer antydet , at der foreligger en grundlggende konflikt mellem p den ene side stabilisering og p den anden en reel reform .
Vi i Den Liberale Gruppe accepterer reel stabilisering .
Det har mske varet for lnge , fr vi er blevet opmrksomme p , at der er grnser for finansiel vkst .
Samtidig er der behov for virkelige reformer .
Det er af afgrende betydning , at vi ikke fr reformer p skrmt .
<P>
Den Liberale Gruppe mener , at det inden for rammerne af den samlede pakke er muligt at gennemfre reformer , men udviklingen af landdistrikterne br vre en del af en strukturpolitik , der tager bredere hensyn end det rent landbrugsmssige .
Det er helt afgrende .
<P>
Endelig med hensyn til egne indtgter .
Vi mener stadig , at holdningen i Haug-betnkningen - nemlig at der fortrinsvis br korrigeres p udgifterne snarere end p indtgterne - er vigtig .
Hvorfor ?
Fordi en srlig rabat , der nu har vret der i meget lang tid , ikke br danne model for fremtidig finansiering .
Hvis jeg forstr rdsformanden korrekt , betyder den faseopdelte fremgangsmde ogs , at individuel tilpasning endelig vil blive udfaset , og at vi vil n frem til en retfrdig og afbalanceret holdning , hvor alle lande virkelig kan fle , at de tager del .
Det ville vre den rigtige holdning i fremtiden .
<P>
Jeg nsker formanden og Kommissionen al muligt held og et positivt resultat i Berlin .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , forhandlingerne om Agenda 2000 , som nu er i gang , er blandt de vanskeligste , som Den Europiske Union har stet over for som institution og politisk enhed siden grundlggelsen af Det Europiske konomiske Fllesskab .
Unionen kan tage ren for de dristige og fornyende initiativer , den har taget i de sidste 10 r for at forbedre de europiske konomiers konkurrencedygtighed .
De europiske ledere og Den Europiske Unions institutioner kan ogs pege p , at man har fet det indre marked p plads , s der er fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital svel som fet skabt en ny flles valutaordning , der har s stor indflydelse inden for Den Europiske Union selv .
<P>
De forhandlinger , der frte til det indre marked og den flles valuta , var vanskelige , men var hele tiden baseret p den forudstning , at Den Europiske Unions stabilitet altid er af den strste betydning .
Det m vre det altovervejende hensyn for lederne af Den Europiske Union , nr de sger frem mod en aftale om de vsentligste aspekter af kommende EU-politikker under Agenda 2000 .
EU ' s regeringer m gre noget for at reformere EU ' s budget , den flles landbrugspolitik og EU ' s strukturfonde p en afbalanceret og retfrdig mde .
<P>
Man m altid bevare iden om et partnerskab , der omfatter alle europiske regeringer og alle institutionerne for at kunne udvikle og formulere afgrende EU-politikker .
Vi br i dag huske p , at Den Europiske Unions budget kun andrager lidt mere end 2 % af de 15 medlemsstaters samlede udgifter i et givet r .
n mulighed for reform af Den Europiske Unions budget , der ikke er acceptabel , er renationalisering af den flles landbrugspolitik tilbage til de enkelte medlemsstaters ansvarsomrde .
<P>
Den flles landbrugspolitik er et ensartet program for hele Europa .
Den vil helt klart komme til at fungere p en fragmenteret og forvredet mde , hvis de nationale regeringer inden for EU skal bidrage med 25 % af alle udbetalinger fra den flles landbrugspolitik til deres respektive landbrugere .
<P>
Set i et irsk perspektiv glder jeg mig over den sttte , Kommissionen for nylig har givet Irland til fortsat at modtage midler fra samhrighedsfondene indtil r 2003 .
17 % af alle udgifter til forbedring af vores veje , vandrensning og transportnetvrk under vores kapitalprogram stammer fra de europiske regionale samhrighedsfonde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , beslutningen om Unionens finansielle overslag er ved at lbe ind i alt for store politiske vanskeligheder og tegner dermed billedet af en konfrontation mellem nationale interesser uden nogen flles vision om den europiske integration .
Endvidere er den konomiske scene ikke positiv , der er lavere konomisk vkst end forudset og faldende eksport og investeringer , og inflationen har net et historisk minimum , som fr en til at tnke p problemerne i en deflationistisk konomi .
Jeg kan tilfje , at vi deler nogle af minister Lafontaines bekymringer .
<P>
Fr de forrige udvidelser af Den Europiske Union har der altid vret en vsentlig budgetmssig stigning , hvorimod budgettet i Agenda 2000 er s karrigt , at det ikke giver mulighed for at garantere intern solidaritet og modst udvidelserne .
Mens der tales om udvidelse , sker der i virkeligheden det , at den konomiske og sociale samhrighed i De 15 ' s Europa bringes i fare , uden perspektiver for fremtiden , uden den mindste solidaritet , uden den sociale dimension og uden en virkelig beskftigelsespolitik .
Uanset hvor meget retorik vi anvender , er det ikke muligt at f mere Europa med dette budget .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag afspejlede bedre den mulige og fornuftige balance med strre proportionalitet mellem staternes bidrag og deres indvirkning p Fllesskabets bruttonationalprodukt , men Rdet forkastede dette forslag og fokuserede debatten p nedbringelse af udgifterne .
At nogle regeringer krver reduktion af deres nettobidrag til fllesskabsbudgettet uden hensyntagen til de efterflgende handelsmssige fordele p det indre marked , gr forhandlingen meget vanskelig .
<P>
Det tyske formandskab kan kritiseres , fordi det ikke har bidraget til at lse problemerne i en situation , hvor Kommissionen har mistet sin mglingsevne .
P baggrund af denne kritik m vi sige , at vi ikke kan acceptere filosofien med nettosaldi , og vi m strbe efter en lsning , der deles af alle .
Efter vores opfattelse vil det ikke vre acceptabelt at skre kraftigt i strukturfondene og landbrugsudgiftene og dermed p urimelig vis straffe bestemte lande og bestemte produktioner .
Inden for landbrugspolitikken , hvor det negative forslag om medfinansiering af udgifterne allerede er forkastet , er den bedste konomiske og sociale lsning en mere rimelig fordeling af sttten , da den aktuelle fordeling er uretfrdig , eftersom 20 % af landbrugerne modtager 80 % af sttten .
Med en ordentlig ndring kunne man opn en mere rimelig fordeling af sttten og give konkrete foranstaltninger til produktion af mlk , oksekd og korn og endvidere opn en budgetbesparelse .
<P>
Vedtagelsen af det finansielle overslag krver enstemmighed i Rdet og tilstrkkeligt flertal i Parlamentet .
Derfor er det nskvrdigt , at der ns frem til en balanceret lsning .
Aftalen skal kunne accepteres af alle og ikke kun af et flertal .
<P>
Endvidere - og her henvender jeg mig isr til Rdet - vil vi gerne fremfre en politisk meget konkret overvejelse .
Vi er overbevist om , at det er vigtigt for Unionens fremtid , at vi har en strk og legitimeret Kommission .
Derfor m vi anmode Det Europiske Rd om at udskyde udnvnelsen af Rdets kandidat til posten som formand for Kommissionen indtil efter valget til Europa-Parlamentet , og vi vil meget gerne have et svar .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg sige , at Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 25. marts i Berlin falder sammen med Rom-traktatens jubilum .
I denne usikre situation anmoder vi det tyske formandskab og alle stats- og regeringscheferne om igen at blive enige og satse p et flles politisk projekt .
Vi anmoder om , at de lever op til deres ansvar .
Og en absolut betingelse herfor er , at der ns frem til en rimelig aftale om Agenda 2000 , sledes at ingen bliver vinder , ingen regering , ingen stat .
Sledes at den eneste vinder bliver Den Europiske Union og alle dens borgere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger . P topmdet i Berlin skal det lykkes at afslutte forhandlingerne om Agenda 2000 med et godt resultat .
En udsttelse ville vre et fatalt signal indadtil og udadtil og ville kun fremme de nationalistiske krfter .
Det m vi ikke tillade .
For at vi ogs nste r kan viderefre struktursttten , alts den indre bro mellem de fattige og rige regioner , har vi brug for en konsensus om Agenda 2000 , som i det sm og store er fremtidsrettet og prget af solidaritet , og som ikke giver plads til national egoisme .
Hvis topmdet mislykkes , ville det udadtil betyde , at udvidelsen mod st , dette store flleseuropiske projekt , mislykkes .
Derfor er der ikke plads til overdrevne nationale krav i bagagen .
<P>
Vi appellerer til Rdet om , at alle statschefer skal rejse til Berlin med en alvorlig vilje til at bevge sig mod hinanden .
Det glder i lige s hj grad for den tyske regering som for landene i syd .
For det ville vre et fatalt tegn , nu hvor der i revis er krvet enorme anstrengelser af ansgerlandene , hvis EU s ikke kan klare sit eget hjemmearbejde .
Europa-Parlamentet har med sine kompromiser i sine betnkninger bevist , at det er muligt at n til enighed , ogs om de vanskelige punkter .
Kravene er afbalancerede , og nu ligger de foran Rdet .
Det er alts muligt !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. minister , den 12. januar opridsede hr . Joschka Fischer i sin tale her i Parlamentet rammerne for en bred og ambitis europisk politik og gav os forhbninger om et aktivt og effektivt tysk formandskab , som vi havde brug for .
<P>
De sidste uger har gjort os en smule bekymrede , da vanskelighederne synes strre end forventet .
I den forbindelse er topmdet i Berlin meget vigtigt .
Det er bydende ndvendigt , at topmdet i Berlin bringer ny optimisme og viser , at startvanskelighederne nu er ved at vre overvundet .
En europisk union uden optimisme og uden handlingsvilje har meget drlige betingelser for at leve op til de kommende frister , navnlig valget til Europa-Parlamentet den 13. juni .
<P>
Jeg insisterer p et punkt : de budgetmssige ressourcer .
Vi er fuldt ud klar over behovet for at forbedre medlemslandenes offentlige finanser , men for s vidt og selvom det ikke ligefrem er det , nogle regeringer har givet udtryk for , ville det vre farligt at ngte Unionen de ressourcer , der er ndvendige for , at den kan gre det , man beder den om .
<P>
Nr det er sagt , er det klart , at jeg naturligvis ikke taler om den bortdslen og de forvaltningsfejl , der siges at finde sted i Kommissionen , nej !
Men ud over disse fejl , som naturligvis skal rettes , taler jeg om de grundlggende problemer , f.eks. bevarelse af den europiske landbrugsmodel , samhrighed- og solidaritetspolitikken , konkurrenceevnen i Europa inden for hjteknologi .
Jeg taler ogs om succesen for udvidelsen , der krver et minimum af midler . Hvis disse midler ikke bevilges , vil ustabiliteten stte hele opbygningen af Europa p spil .
Jeg taler ogs om udarbejdelse og ivrksttelse af Unionen naturligvis inden for rammerne af traktaterne og af de virkelige konomiske og sociale politikker samt beskftigelsespolitikken .
Dette krver ligeledes et minimum af midler .
<P>
Det er godt , at Unionens finanser bliver forvaltet med forsigtighed .
Men det bliver farligt , hvis de bliver forvaltet med sparsommelighed .
Den Europiske Unions politikker risikerer ikke kun at miste pusten , men fllesskabsnden risikerer ogs at blive svkket .
Derfor taler vi i dag igen om renationalisering og direkte nationale bidrag .
Heldigvis for den flles landbrugspolitik ser det ud til , at det tyske formandskab har fjernet sig fra denne farlige id .
For vrigt tales der igen om nettobidragydere , negative og positive saldi , engelske checks osv .
Jeg bengter ikke , at det en gang imellem er ndvendigt at starte forfra og finde nye fordelinger , men situation fra 1984 m ikke opst igen .
<P>
Topmdet i Berlin , hr. formand , afhnger for en stor dels vedkommende af bevarelsen og endda styrkelsen af flleskabsnden .
Jeg hber , vi bliver hrt .
<SPEAKER ID=31 NAME="Krarup">
Vejen til helvede er brolagt med gode forstter .
Jeg er ikke klar over , om dette udmrkede og lrerige ordsprog ogs findes p de vrige ti officielle sprog .
Det findes i hvert fald p dansk , og jeg bliver mindet om det nsten hver eneste dag i Den Europiske Unions institutioner , for disse institutioner - Rdet , Kommissionen og dette Parlament - har aldrig fattet visdommen , den meget simple visdom i den norske hndbog for fjeldvandrere , der lyder sledes : I tilflde af uoverensstemmelse mellem kortet og terrnet skal man flge terrnet .
Her i dette Parlament og i alle EU ' s institutioner inklusive Kommissionen og Rdet flger man konsekvent og med nsten religis nidkrhed det n gang vedtagne kort og ignorerer terrnet .
Det hvner sig , og jeg skal nvne tre punkter uden at g i detaljer . Det tillader min taletid jo ikke .
<P>
For det frste har udvidelsesprojektet efter vores opfattelse og efter mange danskeres og nordiske statsborgeres opfattelse en forkert retning .
Den proces , der foregr , er for det frste ydmygende for ansgerlandene , og for det andet er den - for at benytte et mildt udtryk - ikke politisk gennemarbejdet , og navnlig er det ikke et projekt , der bygger p demokratisering , men der er tale om et imperiebyggeri .
Det andet punkt er , at de politiske forudstninger i heldigste fald er ugennemarbejdet , og at de finansielle forudstninger , som er emnet for topmdet , det ekstraordinre topmde i Berlin , efterlader et totalt kaos omkring de gigantiske pengemaskiner , som Den Europiske Union har bygget op i renes lb , frst og fremmest alts landbrugspolitikken og strukturfondene .
Det er en markant pmindelse om , at man ikke kan ignorere terrnet , uden at terrnet hvner sig p et tidspunkt .
Det tredje punkt er , at dette topmde finder sted i dagene , umiddelbart efter at vi i Parlamentet har haft drftelser af den hidtil alvorligste forfatningskrise , institutionerne har vret udsat for , og jeg forestiller mig , at dette topmde - som s ofte fr - finder sted med en anden dagsorden end den , der afspejler den aktuelle politiske virkelighed .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , man har indkaldt til srkonferencen p topmdet i Berlin for at rede nogle komplekse trde ud og lse et noget vanskeligt sprgsml .
Det drejer sig om tilpasningen af budgettet , udgifterne til udvidelsen , landbrugspolitikkens fremtid og reformen af strukturpolitikken .
Vi bliver aldrig trtte af at gentage , at det vanskelige ved alt dette og de lsninger , vi skal komme med , ville have vret mindre traumatiske , hvis man , fr man tog fat p udvidelsen , havde srget for en reform af institutionsstrukturen og for som flge heraf at ndre magtbalancen inden for Unionen .
Oven i de objektivt set vanskelige problemer , der er p tapetet , har man nu i stedet fet Tysklands eksplosive krav om at skre ned p sit bidrag til budgettet .
Den tyske regering , der har glemt hele fllesskabskonomiens bidrag til udviklingen i de tidligere kommunistiske delstater , spiller nu det kort ud , som fru Thatcher allerede har benyttet sig af , og som i lang tid blokerede for Fllesskabets aktiviteter p davrende tidspunkt og medfrte nogle knap s rare forsinkelser .
Vores frste nske til det fungerende formandskab er , at man forskner Unionen for en gentagelse af erfaringen fra tidligere og for , at problemerne bliver kastet fra det ene topmde til det andet og bliver lst til skade for den ene eller den anden gruppe eller for det ene eller det andet land , hvilket skaber en drlig stemning og fr befolkningen til at holde sig vk fra valgurnerne her til juni .
<P>
Landbrugsreformen risikerer at blive reduceret til en simpel nedskring i udgifterne i stedet for at satse p kvalitetsprodukter og p at beskytte oprindelsesbetegnelsen , som er den eneste garanti , der beskytter produktets srprg og forbrugernes krav .
Et ekstensivt landbrug som i USA - i stedet for det intensive landbrug , man normalt ser i Europa - ville miste det srprg , som vores specialiteter har inden for de forskellige produktionssektorer .
Tysklands bemrkning om , at landbruget kun bidrager til Unionens bruttonationalprodukt med 4 % , er noget snversynet . Man m nemlig ikke glemme produktionssektoren , landbrugsfdevaresektoren , forarbejdningssektoren og hele den mekaniske landbrugssektor .
Men selvom strrelsen p bidraget til BNP var korrekt , m man ikke glemme , at det europiske landbrug ogs er et udtryk for en kultur , en livsstil og en tradition , som det ville vre en forbrydelse at f til at forsvinde til fordel for dsemad fra store supermarkeder eller de kommende transgene produkter .
Hvorfor lader vi ikke et europisk agentur administrere vores eventuelle overskud , s de bliver sendt til de lande , der har produktionsunderskud eller r med hungersnd ?
Ogs de penge , hvormed man sttter de humanitre hjlpeorganisationer , kunne til dels erstattes af fdevarer og p denne indirekte mde rette op p markedernes skvheder .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger . F dage fr EU-topmdet i Berlin , hvor der ogs skal trffes beslutning om den fremtidige politik for landdistrikterne , er der anledning til at gentage to krav fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
For det frste , at Europa har brug for en socialt ansvarlig stttepolitik , som sttter de svage , krver aktiv solidaritet af de strke og derefter ogs giver de sidste det ndvendige rderum .
For det andet skal Europa ogs inden for strukturpolitikken og stttepolitikken i landdistrikterne gre sig alvorlige anstrengelser for at sikre arbejdspladser og skabe nye , for arbejdsmarkedspolitikken skal have topprioritet for socialdemokrater overalt i Unionen .
<P>
Beslutningerne i Berlin skal og vil vre positive for EU .
Stillet over for de mangfoldige og ogs eksistentielt afgrende sprgsml er kompromiser naturligvis ndvendige i ethvert demokratisk system . De , som allerede nu bekendtgr for medierne i deres hjemland , at de vil vende tilbage som sejrherrer , kan dog med sikkerhed imdese en smertelig lrestreg .
De , der allerede nu taler om krise og p skolemestermanr giver gode rd til og massiv kritik af det tyske formandskabs forhandlingsledelse , br huske p , at adskillige af de problemer , der skal tages fat p her , har man i revis skubbet foran sig , hr .
Brok . Mange har stiltiende set til , mens to tredjedele af landbrugsbudgettet p DEM 75 milliarder samfundskonomisk set simpelthen er forsvundet i den bl luft og slet ikke er net frem til dem , vi egentlig ville udbetale dem til , men er skovlet vk i eksportsttte og oplagring .
Dette er en usocial , om ikke endda asocial politik .
<P>
P intet andet politisk omrde i Den Europiske Union end i EU ' s landbrugspolitik kan det s entydigt dokumenteres , at ved en viderefrelse af det gamle stttesystem er det , som det har vret i revis , de sm , det gr ud over , for ikke at sige , at de er blevet snydt , og at de faktisk ogs fortsat vil blive det .
I mellemtiden - ogs det skal siges her i Parlamentet - er interessereprsentanter i deres sgen efter et overbevisende koncept kommet p en ny id .
De siger pludselig : Vk med alle sttteordninger , vk med alt bureaukrati .
Vi nsker kun et reguleret marked .
<P>
Nr man ser p dette system eller dette nye forslag , afslres det imidlertid , at dette regulerede marked er en udadtil tilskoddet Europisk Union , i hvis indre man kan opfre sig som i en sandkasse .
Men en sdan natvgterstat efter det 19. rhundredes forbillede ville ikke blot betyde enden p det flles marked og de frie varebevgelser .
De , der krver et sdant vanvid , fordi deres filosofi ikke mere duer , og vlgerne lber vk fra dem , udleverer yderligere uden beskyttelse og direkte ansvarslst de 6 % , som stadig er aktivt erhvervsdrivende i landdistrikterne , til de vrige 94 % europeres vrede . De henviser s med rette til , at med en sdan  filosofi  forsvinder ikke blot arbejdspladser og social sikkerhed for altid , men at det i sidste ende ogs betyder undergangen for den succesrige model Den Europiske Union , som er enestende i Europas historie og i verdenshistorien .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , her to uger fr Det Europiske Rd i Berlin tror jeg , det er nytteslst at forsge af skjule den pessimisme , der hersker p omrdet .
<P>
rligt talt kan jeg ikke f je p de fremskridt , som Rdets reprsentant omtalte .
Derimod er der nogle forslag fra det tyske formandskab , som ikke ligefrem har givet hbet nring , og dette endda uden at nvne den slsomme metode med at fremlgge dem under den tyske delegations dkke .
Jeg ved ikke , om det er det , som Rdets reprsentant kalder et kompromis .
<P>
Men det mest foruroligende er mske den desorientering med konstante retningsndringer og manglende drivkraft , vi ser hos dem , som antageligt burde udve lederskab .
<P>
Europa-Parlamentet har ret og ogs pligt til at krve , at debatten koncentreres .
Man m huske p , at det , vi drfter , er , hvordan Den Europiske Union skal finansieres frem til 2006 , og hvordan vi skal reformere strukturfondene og Fllesskabets politikker i lyset af udvidelsen .
Debatten gr ikke p , om et bestemt land kan betale mindre , men om hvordan vi p den mest rimelige og effektive mde finansierer en rkke flles politikker naturligvis med det forml at skabe strre beskftigelse og mindske ulighederne .
Og efter min mening ville formandskabet gre godt i at tage afstand fra debatten om skattemssige nettosaldi og i stedet koncentrere sig om at finde lsninger p sine problemer i overensstemmelse med loyaliteten over for traktaten .
<P>
Endvidere behver jeg vist ikke at erindre om , at den endelige aftale krver enighed .
Sagt p en anden mde frer den mekaniske anvendelse af flertal os ind i en blindgyde , alts en fiasko , og ingen nsker - gr jeg ud fra - at dette formandskab huskes for fiasko .
Det er op til det tyske formandskab at fremlgge nogle forslag , som bringer os nrmere p en endelig aftale , som samler de forskellige interesser , der str p spil , men som ogs i horisonten tegner et billede af integration , som vi europiske borgere kan identificere os med .
<P>
I juni afholdes der valg til Europa-Parlamentet , og det vil gre det muligt for os alle at mle vores reprsentationsevne via demokratiets udvelse , og derefter , og ikke fr , vil det vre det rette jeblik til , at Rdet kan foresl sin kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen i henhold til Amsterdam-traktatens bestemmelser .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , p trskelen til r 2000 er det almindeligt at hre , at Europa trnger til en saltvandsindsprjtning .
Det mindste , man kan sige til det , er , at Det Europiske Rds mde i Berlin uheldigvis ikke befinder sig i dette perspektiv .
<P>
Der er ikke tvivl om , at vi skal have et mere socialt og mere demokratisk Europa . Der er heller ikke tvivl om , at vi skal have et mere solidarisk Europa , for den budgetmssige disciplin , nedsttelsen af bidragene for nogle lande , og ikke for dem , der betaler mindst , er centrum for debatten , mens udvidelsen forberedes .
Det er yderst foruroligende , for enhver tilbagegang i finansiel solidaritet i Europa vil kun fremme en yderligere globalisering , der vil vre domineret af amerikanske krav .
<P>
Jeg har bemrket , at det ser ud til , at der er kommet en lsning p sprgsmlet om samfinansiering af landbrugsudgifterne , der blev krvet af nogle og afvist af andre , herunder Frankrig .
Jeg glder mig over det uden dog at vre helt overbevist .
For at komme til en global og positiv aftale , der kan accepteres af alle , er det ndvendigt at hve sig over bagateller og udvikle en finasiel solidaritet p et nyt grundlag for at fremme den konomiske og sociale samhrighed , der er meget pvirket af arbejdslshed og udbredelse af fattigdom .
Derfor br loftet p 1 , 27 % fastholdes , for at de betingelser , der findes i stabilitetspagten , kan overholdes , sknt det ville vre bedre at erstatte den med en beskftigelsespagt og finde nye finansieringsmuligheder , der f.eks. kunne vre baseret p selskabsskat eller p beskatning af fortjenester fra brshandel .
For at g i retning af et mere retfrdigt budget skal den enkeltes deltagelse vre proportionel med vedkommendes bidrag til fllesskabets BNI .
Landbrugssttten skal vre begrnset og skal kunne tilpasses for at komme de sm og mellemstore landbrug samt beskftigelsen til gode .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg hrte med stor interesse p rdsformanden , og han udtalte , at der er centrale sprgsml , der ikke er blevet lst .
Jeg tror , det vil blive noteret som dagens underdrivelse .
Det er helt klart , at Rdet og Kommissionen ikke har kunnet gre nogen fremskridt p hele det omrde , der vedrrer reformer og alt , hvad dertil hrer .
<P>
Alle taler om reformer og siger , at der er behov for reformer .
Jeg tror , vi alle er enige i , at der altid er brug for forandringer , og vi har udviklet os sammen med disse forandringer .
Det , som jeg gerne vil gre helt klart bde for Kommissionen og Rdet her i dag , er , at hvis de skal have reformer , m prisen ikke vre delggelse af vores landdistrikter i hele Den Europiske Union .
Der er alvorlig fare for , at det er , hvad der vil ske , efterhnden som vi gr frem .
Vi m forsvare landbrugerne i Den Europiske Union mod truslerne fra amerikanerne og alle andre i verden , der vil delgge den europiske landbrugssektor .
Hvis man delgger den europiske landbrugssektor , delgger man store dele af konomien i landdistrikterne og af hele infrastrukturen overalt i Europa .
<P>
Denne reform vil vre ligesom alle reformer i fortiden .
Den vil ikke spare n ecu .
Den vil ikke spare n D-mark eller t pund .
Nr den er frdig , vil den faktisk indebre strre udgifter .
Den barske sandhed er , at det er p tide , at nogle af de lande , der i de foregende r har haft store fordele af medlemskabet af Den Europiske Union , og som siger , at de er store europere , begynder at stikke hnden i lommen og betale for sig selv .
Jeg mener , at det er det , der er udfordringen .
<P>
Jeg har med interesse noteret mig hr . Santers kommentarer om , at han vil tage hensyn til srlige forhold i Den Europiske Union .
Det hber jeg , at han vil gre .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , mine damer og herrer , da Agenda 2000 , der skal forberede udvidelsen med de steuropiske lande , blev prsenteret i juli 1997 , forestillede Jacques Santer og Kommissionen sig ikke , at de skulle stte samhrigheden i Europa og navnlig det fransk-tyske samarbejde p spil .
<P>
Det er sandt , at nogle mneder fr valgene til Europa-Parlamentet er det svrt at opn nationale indrmmelser i denne store studehandel , som reformen af Europa er .
Tyskland , som er dommer i sin egen sag , idet det for en periode p seks mneder bestemmer over Europas skbner , og idet den anmoder om en betydelig nedsttelse i bidraget til flleskabsbudgettet , har mange vanskeligheder med at plgge sine partnere opofrelser , der alle mere eller mindre bliver enige om at forsvare iden om en stabilisering af udgifterne .
Selv euroen udviser svaghedstegn over for dollaren , hvilket viser , at selvom der kun er n flles valutaenhed , kan den ikke faststtes .
Af de tre reformer , der er indeholdt i Agenda 2000 , reformen af den flles landbrugspolitik , reformene af strukturfondene og revurderingen af de finansielle perspektiver for 2000-2006 , er det kun den flles landbrugspolitik , der har vret diskuteret lnge af ministrene og med Tysklands afvisning af iden om national samfinansiering af den direkte sttte til landbruget som det eneste hndgribelige resultat .
<P>
I disse vanskelige forhandlinger har Frankrig beget to store fejl .
For det frste har Frankrig alt for hurtigt ladet kortene falde , mens de andre beholdt deres jokere , s de kunne afslutte spillet .
For det andet er det at ville komme frem til en aftale om den flles landbrugspolitik uden en reform af strukturfondene og Europas fremtidige konomiske rammer farligt for Frankrig , der modtager 23 % af kreditterne fra EUGFL ' s Garantisektion , og som er Europas frende landbrugsland og det land , der er mest udsat for budgetmssige restriktioner .
Beskylder vi England for at forsvare den rlige rabat , der blev bevilget af fru Thatcher i 1984 , Spanien , Portugal og Irland at beskytte samhrigheds- og strukturfondene , Tyskland for at forsvare nedsttelsen af bidraget , Italien for at forsvare systemet med egne ressourcer , navnlig momsen , som det drager fordel af ?
Helt sikkert ikke .
<P>
Frankrig med de herrer Chirac og Jospin er det eneste land , der ikke klart forsvarer dets nationale interesser , der ikke ofrer sine landmnd , regioner og skatteyderne til Europatilhngernes fatamorgana .
Jeg siger det hjtidligt her : Nedtrapningen af den direkte landbrugssttte , der er foreslet af Frankrig , er en drlig id , for den frer til yderligere forringelse af landmndenes indkomst , men ogs fordi disse sttteordninger kun er en delvis kompensation for prisfaldene .
I hvilke princippers navn skal landmndene vre ofre for dette teknokratiske Europa , der har fet til opgave at udrydde landmndene ?
Angende reformen af strukturfondene bliver regionalsttten til Korsika og Hainaut ophvet , mens de ugunstige landdistrikter , der har modtaget sttte under ml 5b , bliver sat p smalkost i et nyt usammenhngende hele .
<P>
Under disse omstndigheder , mine damer og herrer , risikerer Det Europiske Rds mde i Berlin den 24. og 25. marts udelukkende at blive en drlig forretning .
I 1918 sagde Frankrig : Tyskland betaler .
Tiderne har ndret sig .
I morgen vil Frankrig komme til at betale for de nye Lnder fra st , men ogs for infrastrukturen for landene i Sydeuropa , eller endda for Irland , som har en betydelig strre vkstrate end Frankrig .
Og i overmorgen kommer Frankrig til at betale for landene fra steuropa .
<P>
Front National , som jeg har ren af at vre formand for , afviser de fderalistiske afstikkere i Agenda 2000 , som frer til en delggende frihandelspolitik og en svkket globalisering .
Tvrtimod nsker vi et Europa af fdrelande , folkeslag og nationale identiteter , som kan give hbet tilbage til vores medborgere , der er blevet bedraget gennem 40 r .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , det vil ikke komme som en overraskelse , at det , jeg isr vil pldere for her i dag , er , at Rdet skal gre sig den ulejlighed at overholde sin tidsplan , s Parlamentet sttes i stand til fuldt ud at udve sit demokratiske mandat og tilfje processen demokratisk legitimitet .
Men lad mig gentage , hvad jeg mener , man nu hrer hjt og klart fra vores regioner , byomrder og partnere : De direkte berrte , som bruger disse midler , vil fortsat trnge til penge , men de behver sikkerhed for , at man kan n til enighed i Berlin .
Programmerne vil ikke begynde den 1. januar 2000 , men vi m minimere forsinkelserne for ikke at falde i samme flde og komme ud i samme problemer som under de foregende finansieringsrunder , hvor en forsinket start frte til problemer med manglende brug af bevillinger , forsinkelser eller eliminering af projekterne og vanskeligheder ved at opretholde kravet om , at de lokale skal betale lige s meget som EU .
Det m vi undg ved fremtidige programmer .
<P>
Men netop p grund af disse mulige forsinkelser af programmerne er det vigtigt , at Parlamentet under sin prioritering af , at overgangsprogrammer skal have samme lngde for alle ml : seks r for at give regioner , der er p vej vk fra regionalsttte , tilstrkkelig tid til at f selvbrende programmer p plads ved at benytte finansielle muligheder for ln og risikovillig kapital .
Det tager tid .
Det er grunden til , at vi igen plderer for samme overgangsperiode .
Det vil give disse omrder en bld landing , nr de mister regionalsttten .
<P>
I sidste uge havde jeg travlt med min egen rundtur og minitopmde i Berlin .
Jeg var der for at tale om bypolitik .
Jeg blev endnu mere overbevist om ndvendigheden af at fastholde Urban-initiativet i Den Europiske Union .
I hele Den Europiske Union , selv i omrder , der er ret velstende , mder vi alvorlig social nd og lokalsamfund , der ikke fr en rimelig adgang til mulighederne .
Vi erkender behovet for fortsat at koncentrere vores ressourcer om de fattigste omrder og dem i tilbagegang , hvoraf nogle findes i min egen region , Merseyside , men vi m ogs vise solidaritet som en tovejs proces .
Vi m bevare evnen til at investere i og sttte vores marginaliserede grupper og lokalsamfund , der ikke ndvendigvis befinder sig i omrder under ml 1 og 2 .
Urban-initiativet er et lille program med stor virkning .
Jeg argumenterer for , at vi fortstter med at sttte det .
<P>
Jeg var ogs i en industriel forstad i det nordlige Milano .
Vi benyttede lejligheden til at se p et stlvalsevrk .
De ved naturligvis , at Resider-midlerne ikke lngere vil vre for hnden til sttte for den slags omrder .
De vil normalt ikke blive kvalificeret under ml 2 .
Det indebrer , at vi ogs m have et kriseinitiativ for at kunne sttte kommende krisesektorer .
Vi har brug for et initiativ , der kan forge vores trovrdighed og vise , at Europa er i stand til at reagere p konomisk og social krise .
Hvem af os ved i dag , hvad der vil blive morgendagens krisesektorer ?
<P>
Jeg takker rdsformanden for den fortsatte sttte , srlig til investeringerne i Nordirland .
Mit sidste besg tydede p , at fredsprocessen dr er overordentlig skrbelig , men folk bliver umdelig opmuntrede af , at Europa sttter deres sag .
Det er helt ndvendigt at fortstte med at investere .
Jeg glder mig over , at det tyske formandskab ogs har prioriteret sttte til Nordirland hjt .
<P>
Vi har brug for partnerskab .
Partnerskabsprincippet er fundamentalt for en forgelse af den demokratiske trovrdighed for de fonde , som vi bruger ude i vores regioner .
Jeg ved , at formandskabet har accepteret , at partnerskab er et afgrende princip .
Vi vil ikke vre restriktive .
Vi nsker simpelthen vidnesbyrd om , at der vil vre en partnerskabsaftale i drift med lokale myndigheder , med ngo ' er og med arbejdsmarkedets parter .
Lad mig komplimentere Dem for Deres bestrbelser for at overholde tidsplanen .
Vi ved , at det ikke er let at f et rimeligt retfrdigt og acceptabelt resultat for 15 medlemsstater , men et fair og retfrdigt resultat m have demokratisk legitimitet i Parlamentet .
Den endelige pakke m ndvendigvis afspejle Parlamentets prioriteringer .
Jeg ser frem til at se dem afspejlet i den endelige forordning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , jeg er enig med formanden Santer , nr han siger , at de valg , vi str over for , er afgrende for Europas fremtid .
Jeg er ogs enig i , at det er ndvendigt , at man i Berlin nr frem til en aftale , et kompromis eller et udgangspunkt for et forlig .
<P>
Vi skal stte nyt liv i Den Europiske Union her fr valget , og som vores kollega Galeote lige sagde , kan vi ikke se bort fra den pessimisme og tvivlrdighed , der er i Europa i dag p grund af de vanskeligheder , som euroen er ude for . Diskussionerne , usikkerheden , den urigtige snak om stabilitetspagten , polemikken om Den Europiske Centralbanks uafhngighed og presset p den yderligere nedsttelse af diskontoen skaber dette klima med usikkerhed og pessimisme netop nu , hvor euroen lige er blevet indfrt , og det medfrer nogle meget alvorlige problemer , man ikke kan komme uden om , ssom problemerne med at fuldfre udkastet til institutionsreformen .
<P>
Duisenberg , formanden for Den Europiske Centralbank , udtalte for nylig i et interview , at man havde bedt ham om at forsvare vrdien af euroen , vores flles valuta , samt prisstabiliteten .
Hvis det kun er ham , der fr lov at forflge disse ml , og det udelukkende med de instrumenter , som en bank har til rdighed , vil han uden tvivl skabe strre arbejdslshed .
Vi har derfor brug for en konomisk ledelse og for en politisk ledelse . Centralbanken er kun uafhngig , hvis der er en politisk ledelse , som ptager sig ansvaret for de konomiske politikker .
Dette sprgsml er yderst vigtigt .
<P>
Dette nske bliver i dag ikke anset for at vre et absolut krav fra Den Europiske Unions side og heller ikke fra dette formandskabs side . Den tale , som formandskabets reprsentant holdt her til morgen , beroligede os ikke i den henseende .
Det , man venter sig af Rdets mde i Berlin - og herefter af Rdets mde i Kln - er ikke bare en aftale om tallene og om regnskaberne , men derimod , at man genoptager denne tankegang og kravet om , at beskftigelsen skal have en central placering p dagsordenen , hvilket de europiske socialdemokrater gr ind for .
<P>
Nogle af de mder , hvorp man kan stte beskftigelsessprgsmlet i centrum , er at fremme politikker , der gr i retning af en strre liberalisering af arbejdsmarkedet , fremskridtene i forbindelse med kommissr Montis forslag , at undlade at medtage de offentlige udgifter og investeringerne i underskuddet eller at harmonisere skattepolitikkerne - emner , som ikke er blevet nvnt her til morgen .
Vi skal ikke mindst gre en indsats for at forene kravet om en balance i - og ikke en reduktion af - de finansielle bidrag til Unionen med kravet om ikke at gre samhrighedspolitikkerne og strukturfondspolitikkerne mindre omfattende , da de netop har til forml at ge beskftigelsesniveauet .
<P>
Vi nsker , at det tyske formandskab slr denne indsats fast , og vi nsker , at den bliver bekrftet p topmdet i Berlin .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Berlin har stor betydning for fremtiden for opbygningen af Europa og dermed ogs for landbrugssektoren .
<P>
Jeg har lyttet til Dem , kre formnd , og jeg m indrmme , at jeg ikke har fet en fyldestgrende forklaring , for De behandler ikke problemerne tilstrkkeligt dybt og forbliver ved politisk korrekte almindeligheder .
Det er ikke nok at sige , at den flles landbrugspolitik har en fremtid , vi vil ogs vide hvordan og hvorfor !
<P>
Vi ved alle , hr. formand Santer , at vi str over for et budgetmssigt problem .
Sprgsmlet drejede sig om fremtiden for den budgetmssige del af den flles landbrugspolitik .
Som modvgt til de planlagte prisfald hves den direkte sttte til landmndene i Kommissionens forslag .
Denne delvise kompensation vil medfre et gradvist og regelmssigt fald i det europiske landbrugs indtgt .
Jeg ved , at man ved hjlp af statistikker kan sige alt .
Man kan f.eks. sige , at landmndenes indkomst er steget siden reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 .
I virkeligheden har de europiske landmnd vret ndt til at tilpasse sig og har vret forpligtet til at ge deres produktivitet enten ved en udvidelse af landbrugene eller ved en intensivering af det produktive system .
Den flles landbrugspolitik fra 1992 har alts frt til en udvandring fra landdistrikterne p grund af dels et fald i antallet af landmnd og dels en forgelse af intensive produktionssystemer .
Ingen har benbart draget nytte af den lektie , som BSE-krisen gav .
<P>
Fremover vil jagten p get produktivitet for nogle producenter uundgeligt inkludere brugen af genetisk modificerede organismer , hormoner og andre midler .
<P>
Til lsning af dette budgetmssige problem foreslr Kommissionen os forskellige muligheder .
For det frste samfinansiering , som vi forkaster i dens nuvrende form , for den vil vre rsag til konkurrenceforvridning mellem landmnd fra forskellige medlemslande og vil skade den eneste flles politik , der finder sin berettigelse - det minder jeg Dem om - i Rom-traktaten .
Landmndene troede p Europa , for de troede p den flles landbrugspolitik .
Jeg beder Dem , kre formnd , om ikke at skuffe dem .
<P>
Der er andre forslag fra Kommissionen i dag . Srligt forslaget om , at nedsttelsen af hjlpen kan vre indtil 3 % pr. r .
Dette forslag tager ikke hjde for de forskellige typer landbrugsproduktion , for de landmnd , der vil blive mest berrt af denne foranstaltning , er dem , der er mest afhngige af landbrugssttten .
Jeg tnker her f.eks. p freavlere og kvgavlere , som , hvis de ikke modtager en tilstrkkelig kompensation , bliver ndt til at slge deres landbrug .
En nedsttelse p 3 % pr. r , hvor man skal tilfje en udhulning af pengenes vrdi , som p nuvrende tidspunkt er p 2 % for perioden 2000-2006 , er ensbetydende med , hr. formand , at landmndene skal have et produktionsoverskud p 5 % pr. r .
Dette ml gr imod mlet for fdevare- og sundhedssikkerheden i europisk landbrug .
<P>
Vi er blevet mere og mere afhngige af tredjelandes landbrugsproduktion , og vi kan ikke under nogen omstndigheder give de europiske forbrugere en garanti for disse produkters kvalitet .
<P>
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union over for dette budgetmssige problem , hvis oprindelse og konsekvenser jeg forstr , foretager et strkt politisk valg .
Unionen skal prioritere de politikker , som den kan st inde for . Blandt disse er den flles landbrugspolitik naturligvis et ngleomrde .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen . I sprgsmlet om , hvorvidt der kan opns et kompromis i Berlin , som er bredygtigt for alle , drejer det sig ikke kun om at overholde vores kreplan for Agenda 2000 , men - det skal tydeligt gives rdsformandskabet med p vejen - det drejer sig ogs om vores trovrdighed .
Det drejer sig om vores trovrdighed over for alle borgere i vores union , men det drejer sig frst og fremmest om trovrdigheden over for 27 millioner arbejdslse . Vi forsikrer nemlig til stadighed , at bde medlemsstaterne og Den Europiske Union stter alt ind p at bekmpe arbejdslsheden s effektivt og frst og fremmest s hurtigt som muligt .
<P>
Socialfonden er nu engang vores eneste arbejdsmarkedspolitiske instrument p europisk plan , og den skal derfor s hurtigt som muligt gres operativ med henblik p beskftigelsesstrategien .
Ikke uden grund nsker vi i fremtiden ogs at anvende Socialfonden i kampen mod ungdoms- og langtidsarbejdslsheden i hele Den Europiske Union .
Arbejdslshed er ikke et problem , som kun optrder regionalt , men arbejdslshed er et problem i hele Fllesskabet , og netop derfor ville det vre den forkerte vej ved en eventuel reduktion af strukturfondsmidlerne netop at beskre Socialfondens midler uden for mlomrderne med 40 % , som det jo er forudset i Rdets planskitser .
<P>
Hvis De p den mde stryger ml 3-midler , hvordan vil De s stadig sandsynliggre , at Socialfonden overalt i Den Europiske Union skal bidrage til at fre den beskftigelsesstrategi , der er nsket af os , ud i livet ?
Vi har dog alle lrt af fortiden , at ikke mindst Socialfonden til stadighed har tvunget medlemsstater og regioner til ogs at g nye , innovative veje for med europiske penge at f folk i arbejde eller for at beskytte dem mod arbejdslsheden .
<P>
Lad os som eksempel tage den forebyggende arbejdsmarkedspolitik - i dag en af de fire sjler i vores beskftigelsesstrategi .
Men i 1994 , da Socialfonden for frste gang indfrte dette profylaktiske arbejdsmarkedspolitiske tiltag i medlemsstaterne , kmpede srdeles mange medlemsstater og ogs de tyske delstater med arme og ben imod den .
Resultatet taler imidlertid for sig selv , og heri viser sig s endnu en gang , hvad europisk mervrdi betyder .
<P>
Det samme glder for erhvervsuddannelsen i Italien .
Uden Socialfonden ville der mske endnu i dag ikke eksistere tilsvarende foranstaltninger .
Jeg tnker ogs p den virkelig succesrige opbygning af certificeringssystemet for eksamensbeviser i hele Grkenland , p , at Socialfondens handicapsttte i mellemtiden har bragt Det Forenede Kongerige fra en absolut bundplacering i Europa op i toppen , hvad integrering af handicappede angr , eller jeg tnker p Irland , hvor andelen af elever , der afbryder skolegangen i utide , er nedbragt til ca. det halve .
Dette er ikke kun arbejdsmarkedspolitiske fremskridt , det medfrer ogs samfundsmssige ndringer og bevirker , at Europa lokalt opleves som noget helt konkret , det ger ogs vores accept .
<P>
Det kan man synge en sang om i Portugal .
Uden Socialfonden ville f.eks. analfabetismen her langt fra vre get s langt tilbage , som det er tilfldet i dag .
Eller tnk blot p mainstreaming .
Ogs her viser Europa den vej , som for lngst skulle vre fulgt , men hvorfra der - jeg nrer ingen illusioner - bestemt stadigvk skal fjernes mange sten .
Derfor skal vi sikre , at ingen medlemsstat kan unddrage sig den specifikke sttte af kvinder .
Det glder i lige s hj grad for de andre fire interventionsomrder , det vil sige for foranstaltninger til bekmpelse af ungdoms- og langtidsarbejdslsheden , for den sociale integration , for den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen og for den forebyggende arbejdsmarkedspolitik .
<P>
Derfor til sidst flgende indtrngende opfordring til Rdet : Fritag ikke medlemsstaterne fra deres forpligtelse til at skulle tage affre i hvert af Socialfondens fem interventionsomrder .
Cherry picking skaber ingen europisk mervrdi , men cementerer tvrtimod nationale enegange .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kolleger , vi har i 21 mneder diskuteret forslagene til Agenda 2000 .
Og vi har aldrig fr set en debat , der i den grad er centreret omkring budget- finansieringssprgsml , og hvor diskussionen om de store europiske sprgsml er blevet erstattet af en diskussion om budgettet og medlemsstaternes  debet  og  kredit  , srlig om , hvor meget Unionens mest velstende medlemsstater betaler og modtager .
<P>
Jeg mener , at der bestemt br ske en vurdering af , om der er en eller flere medlemsstater , hvis bidrag til budgettet er sat for hjt , isr i forhold til andre , lige s velstende , hvis bidrag mtte vre sat for lavt .
Men nr dette regnskab er gjort op , m Den Europiske Union til at trffe beslutninger . Og at trffe beslutninger er at reformere de egne indtgters system , hvor det eneste retfrdige grundlag er den relative velstand , med andre ord bruttonationalproduktet .
Det , der ikke br ske , er , at de store europiske sprgsml bliver betinget af , hvorledes dette regnskab over  debet  og  kredit  bliver gjort op , og det vil i srdeleshed vre tragisk , hvis de fattigere medlemsstater eller regioner kommer til at betale for , at disse sprgsml kan blive lst , og den nskede finansielle ligevgt opnet .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng gerne fremhve tre punkter .
Det frste er , at strukturfondene , herunder samhrighedsfonden , m styrkes srlig i ml 1-regionerne , hvor som minimum to tredjedele af disse midler br anvendes .
Henvisningen til de 0 , 46 % af BNP for strukturfondene m opfattes som et ml og ikke som en verste grnse .
<P>
Det andet forhold er , at de 0 , 13 % af BNP , der skal bruges til at finansiere frmedlemskabsforanstaltningerne for de nye medlemsstater , ikke m bringes til veje p bekostning af midler , der hidtil er blevet anvendt i de svagest stillede regioner i det nuvrende EU .
<P>
Det tredje forhold , som jeg vil fremhve , er , at i de mange reformer af den flles landbrugspolitik , som jeg har deltaget i , har jeg aldrig som nu set en reform , der i den grad bliver flikket sammen  la minute , hvor alle lsninger duer , ogs den slags , som fabrikeres lige p stedet , blot de nedbringer landbrugsudgifterne til det niveau som finansministrene har fastsat .
<P>
Hvor vi skulle forvente en genskabelse af ligevgten i den flles landbrugspolitik til fordel for de producenter og produkter , der indtil nu nsten ikke har haft gavn af den , nr det drejer sig om styrkelse af landdistrikternes udvikling , miljforanstaltninger inden for land- og skovbrug og isr styrkelse af sttten til de mindst begunstigede regioner , ser vi , at der p bordet hos Rdet ligger forslag til lige store nedskringer i sttten for alle og uden , at der er nogen ambitioner overhovedet i retning af at anvende rimelighedsprincippet i den flles landbrugspolitik .
Som om alle landmnd hidtil havde haft lige stor fordel af den .
<P>
Jeg nsker for topmdet i Berlin en lsning , der bliver til gavn for Europa .
Kendsgerningen er jo , at Europa kun har gjort fremskridt , nr det har vret i stand til at vre solidarisk og i sine ambitioner se ud over sig selv .
Hvis det nu gr hen og bliver navlebeskuende og nje tller de skillinger , som hver enkelt modtager og betaler , spr jeg det ikke nogen stor fremtid .
Min eget lands premierminister plejer at sige , at Europa mangler ambitioner og politisk lederskab .
Det er ganske rigtigt !
Men det er vigtigt ogs at tilfje , at dette er tilfldet i en tid , hvor der er socialdemokratisk deltagelse i 13 ud af de 15 regeringer , og hvor 11 af stats- og regeringscheferne er socialdemokrater .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , de sidste kommentarer drejede sig om manglende visioner - jeg vil bare fremstte en kommentar om noget , man ikke kan se : den interinstitutionelle aftale .
<P>
Mens vi alle synes at koncentrere tankerne om Berlin , og det med rette , s er det igangvrende mde i Rdet ( landbrug ) noget , der virker ret distraherende .
Blandt alle disse ting har vi en igangvrende drftelse mellem Parlamentet og Rdet om den interinstitutionelle aftale .
Lad mig minde medlemmerne og rdsformanden om , at uden en interinstitutionel aftale er der ikke nogen Agenda 2000 .
Uden en interinstitutionel aftale gr vi tilbage til artikel 203 , og Agenda 2000 er dd .
Det er derfor af afgrende betydning , at bde vi og Rdet finder en venskabelig lsning , s vi kan f en interinstitutionel aftale .
<P>
Den gamle proces , som vi talte om , drejer sig om kompromis , som hr . Santer har sagt .
Vi har problemer , i srdeleshed inden for landbruget .
Disse problemer drejer sig om udgifter og reformer , men det budskab , som m formidles klart , er , at uden en reform af den flles landbrugspolitik som foreslet af Kommissionen , fr vi ikke nogen udvidelse .
De medlemsstater , der modstter sig reformer , m sprge sig selv , om de mener det alvorligt med udvidelse eller ej .
Uden en reform af den flles landbrugspolitik svkker vi simpelthen vores stilling inden for WTO ved nste forhandlingsrunde .
Vi br vre aktive og fre an .
Uden reformer vil vi bare se USA i en ngleposition og igen reagere p alt , hvad amerikanerne siger .
Uden en reform af den flles landbrugspolitik ender vi med et overskud af fdevarer .
Vi er tilbage til fdevarebjergene , til stor bekostning for EU ' s skatteydere - tilbage til de drlige gamle dage - og det er der ingen af os , der nsker .
<P>
Jeg m over for rdsformanden kommentere noget , der har at gre med det , der foregr i Rdet ( landbrug ) .
Jeg hber , at de kan n frem til en lsning , men hvis de ikke kan , og hvis sagen trkker i langdrag , s m Rdet ( almindelige anliggender ) faktisk begynde at trffe afgrelser for landbrugsministrene .
Vi kan ikke tillade , at dette punkt bringer Agenda 2000 i fare eller svkker det .
<P>
Med hensyn til de finansielle forhold har vi en situation , hvor Agenda 2000 faktisk hnger sammen med aftaler om fremtidig finansiering .
Jeg har temmelig lnge sagt , at det ikke behver at vre tilfldet .
Det er indlysende , hvorfor det er tilfldet , men der er ingen grund til nu at sammenkde et nyt system for egne indtgter med Agenda 2000 , og jeg hber , at vi , hvis det er et problem , kan f en aftale om Agenda 2000 og s fortstte med at se p den fremtidige finansiering .
De muligheder , Kommissionen har foreslet angende egne indtgter , fortjener en lang , yderligere drftelse .
Rdet br ikke tvinges til at trffe hurtige afgrelser , som ikke vil lse de grundlggende problemer ved en sdan finansiering , og vi br ikke lade denne procedure distrahere os fra at f den rigtige lsning p Agenda 2000 .
Hvad vi fra vores side nsker , er politikker , der vil stimulere beskftigelsen , som vil opbygge social samhrighed og beskytte miljet - ml , vi alle kan enes om .
De m ikke bringes i fare af snversynede nationalistiske holdninger - og det glder alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , det tyske formandskabs beretning og det nuvrende stade for - eller mske skulle man sige , tilstanden af - Agenda-forhandlingerne giver anledning til stor bekymring .
<P>
Der er en dyb klft mellem den politiske retorik og de finansielle perspektiver .
Her gentages i det store format dt , som vi i Parlamentets sidste mdeperiode beklagede i det lille format i forbindelse med diskussionen om Sokrates .
Kommissionen fremlgger et ambitist forslag .
Den foreslr nye opgaver , flere partnere , hjere kvalitet , og s kommer Rdet af spareklubsministre , og derefter kan nsten ingenting lade sig gre .
<P>
Nr vi ser p tallene og reformforslagene til strukturfondsreformen og til landbrugsreformen , str vi over for det samme dilemma .
To uger inden Berlin er vi langt fra de ml , som nvnes i selve traktaten , nemlig solidaritet , samhrighed , flles landbrugspolitik .
For det indevrende r 1999 er der budgetteret med ca . EUR 216 milliarder til regionalpolitikken .
Kommissionen har p lngere sigt krvet EUR 240 milliarder , og en rkke medlemsstater tilbyder for tiden EUR 190 milliarder .
Det regnestykke kan ikke g op .
<P>
Nsten endnu strre er afstanden ved landbrugsmidlerne .
Rdsformanden talte om sparsommelighed som en ledsagende betingelse , men benbart betragter mange besparelserne som det egentlige ml for landbrugsreformen .
Det ville vre en katastrofe for landdistrikterne .
<P>
Mange sprgsml skal ogs stadig afklares i detaljer , frst og fremmest sprgsmlene om udfasningsordningen . Hvorlnge vil der her vre hvor mange midler ?
Sprgsmlene om fllesskabsinitiativerne er kun lige blevet berrt i de store linjer , og vi kan kun hbe , og denne opfordring retter jeg ogs til formand Santer , at de detaljerede forslag rent faktisk forelgges fr slutningen af marts .
For alt dette betyder nemlig , at et principielt sprgsml bliver vigtigt for os .
Den 1. maj trder Amsterdam-traktaten i kraft .
Vi fr som parlament fuld medbestemmelse ved EFRU og ved Den Europiske Socialfond .
Hvordan skal vi udve den , nr teksterne ikke foreligger rettidigt ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , en umiskendelig ubeslutsomhed kendetegner Rdets forhandlinger i forbindelse med Agenda 2000 .
Det skyldes , at der er en ubalance mellem de ml , der opstilles , og de midler , der er til rdighed for at n disse ml .
Skal vi have en landbrugspolitik ? Ja .
En politik for konomisk og social samhrighed ? Ja .
En udvidelsespolitik ? Ja .
Men der er ingen , der vil betale for at n mlene .
Man kan imidlertid ikke fre politik uden penge , og her er noget , jeg gerne vil gre helt klart .
De lande , der bidrager mest til fllesskabsbudgettet , br tnke p , at de har mange store fordele p andre omrder , f.eks. en get eksport til de fattigste medlemslande .
Strukturfondene blev oprettet for at f en mekanisme , der kunne rette op p konsekvenserne af enhedsmarkedet og skabe balance .
Og de , der knurrer over , at de betaler for meget , br ogs huske p , at budgettet for hele Den Europiske Union i dag ikke er strre end et enkelt medlemslands budget , nemlig Spaniens .
<P>
Jeg har to bemrkninger , en om landbruget og en om strukturfondene .
<P>
Frst landbruget : Der er ingen tvivl om , at den flles landbrugspolitik har skabt forvridninger , at landbruget skal g i nye retninger , og at Verdenshandelsorganisationen skaber nye vilkr .
Vi m alts have en ny flles landbrugspolitik , der hjlper de virkeligt svage .
Og med de svage mener jeg de fattigste EU-lande , som vil blive hrdt ramt af en eventuel delvis renationalisering af den flles landbrugspolitik .
Jeg mener ogs de sm producenter , som vi er ndt til at tage os af .
Og middelhavsprodukterne fr en urimelig behandling , s vi m srge for , at de ikke bliver yderligere ramt .
<P>
Strukturfondene : Parlamentet kan principielt g ind for den oprindelige konomiske pakke , som Kommissionen fremlagde , og derfor er vi imod bestrbelser p at skre yderligere ned .
Jeg vil gerne genopfriske tre grundholdninger , som Europa-Parlamentet gav udtryk for allerede i november . For det frste , at midlerne til strukturfondene og til frtiltrdelsesfondene skal udgre 0 , 46 % af EU ' s BNP .
For det andet , at njagtig 2 / 3 af strukturfondsmidlerne skal g til ml 1 .
Og for det tredje , at Samhrighedsfonden fortsat skal sttte alle lande med et BNP pr. indbygger under 90 % af EU-gennemsnittet , som det i vrigt ogs str i traktaterne .
Jeg vil gerne understrege , at hvad angr specielt strukturfondsforordningerne krves der samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet . Derfor vil det vre en god id , hvis Rdet og Det Europiske Rd i Berlin tager vores forslag alvorligt i betragtning .
<SPEAKER ID=48 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg vil gerne frst takke grupperne og de parlamentsmedlemmer , der har taget ordet , for den srdeles konstruktive stil i denne forhandling .
Der er fremfrt vrdifulde oplysninger og forslag , som vi ogs vil tage op .
Jeg tager debatten i sin helhed som en opmuntring , hvad overensstemmelse i mlstningen og ogs i metoden angr , nemlig en opmuntring til nu endelig virkelig at afslutte temaet Agenda 2000 , s vi igen kan frigre vores krfter til de store opgaver , som flere talere her med rette har mindet om , nemlig kampen mod arbejdslsheden i Europa , kampen for mere social retfrdighed .
<P>
Men det er ikke emnet for Agenda 2000 .
Alle de , som kritiserer , at det ikke er kommet frem i Rdets erklring i dag , overser , at denne erklring fra Rdet koncentrerer sig og skal koncentrere sig om emnet topmdet i Berlin .
Agenda 2000 er helt klart defineret , og jeg advarer mod at overbebyrde den med store , nye opgaver , hvis lsning delvis er planlagt for topmdet i Berlin og delvis for topmder derefter .
<P>
Kritikken af forhandlingsledelsen og af det hidtidige stade af forhandlingerne tager jeg til efterretning med behrig respekt .
Jeg tillader mig dog , efter at der allerede er blevet citeret ordsprog , at henvise til , at der ogs p tysk findes et srdeles interessant ordsprog , og det siger , at man ikke skal prise dagen , fr solen gr ned , og man skal heller ikke kritisere den , fr solen gr ned .
De , som nu kritiserer forhandlingernes aktuelle stade , sttter sig p informationer , som slipper ud fra fortrolige drftelser , informationer , som er styret af interesser .
Formandskabet ser det hele .
Vi ser med stor interesse og delvis ogs med et stille smil , hvordan der rapporteres i de enkelte hovedstder og i Bruxelles , selvflgelig altid med det forml at stille visse egne nationale interesser i det rigtige lys og forbedre udgangspositionerne for at varetage sine egne interesser .
<P>
Formandskabet handler her efter mottoet : En gentleman morer sig og tier .
Vi kommenterer det ikke yderligere , men arbejder sledes , som det er ndvendigt , p et samlet kompromis .
Her er der imidlertid en bemrkelsesvrdig modstning mellem den mde , hvorp der kan diskuteres i Parlamentet , og hvordan der diskuteres i Rdet .
Det flger af de forskellige roller .
Parlamentet kan beslutte med et flertal , vi skal i Rdet have accept fra alle 15 .
Derfor har det overhovedet ingen mening , at vi som formandskab skulle indtage et hvilket som helst dogmatisk standpunkt eller stille ufravigelige krav og p et eller andet omrde opstille en conditio sine qua non .
Hvis man gr det , vil man absolut lide skibbrud , nr man skal have samtykke fra alle 15 .
Det ville jo glde mig meget , hvis det var muligt at sige til stats- og regeringscheferne :  Kre venner , det drejer sig jo her ikke om , hvor mange penge der skal flyde til bestemte regioner i Portugal , Spanien , Irland eller Italien , det drejer sig jo om den store europiske vision !
Glem for en gangs skyld sprgsmlet om , hvem der betaler hvad , og hvem der fr hvad , og tnk dog p vores store flles ml !
 Det ville vre dejligt , hvis det var sdan .
Jeg kender ingen europisk regeringschef , som ville hre p dette s meget som et minut .
Desvrre er kollega Cunha fra Portugal ikke mere til stede , ham ville jeg gerne have anbefalet at sige det , han sagde , i Lissabon og henvise til , at det jo slet ikke er s vigtigt , hvem der betaler hvad , og hvem der fr hvad .
Det drejer sig jo om den store europiske vision !
<P>
Jeg forstr det , det hnger sammen med de forskellige roller .
Desvrre kan vi ikke operere sdan i Rdet .
Vi skal forsge at finde en konsensus som en forudstning for at lse de opgaver , vi er enige om .
Denne konsensus skal ang det finansielle overslag .
Det angr begge sider , indtgts- og udgiftssiden .
Det skal ang reformen af landbrugspolitikken .
Jeg er absolut enig med alle dem , der har sagt , at vi her har brug for en reform af mange forskellige grunde , og den skal ang den fremtidige anvendelse af struktur- og samhrighedsfondene , og naturligvis er formlet med disse fonde at fre princippet om solidaritet i Den Europiske Union ud i livet .
Ingen drager dette princip i tvivl .
<P>
Det er de punkter , hvor vi skal finde en enighed , og det definerer den ramme , inden for hvilken de politiske detaljer derefter kan udformes , og hvor vi kan tage fat p problemerne .
<P>
Endnu et sidste ord om sprgsmlet om nettobetalingerne , som er nvnt flere gange .
For det frste er det en fejltagelse at tro , at dette er et tysk problem .
Det er en gruppe af stater , som i lang tid har inddraget dette emne i drftelserne om Agenda 2000 .
I vrigt er det anerkendt af alle medlemsstater .
Hvornr skal dette emne drftes , hvis ikke i forbindelse med et finansielt overslag for syv r ?
Det kan kun diskuteres nu .
For det tyske formandskab er det p ingen mde behageligt , at sprgsmlet skal drftes , mens vi selv har formandskabet .
Jeg siger Dem nu som tysk politiker , at vi ville kunne varetage vores tyske interesser langt mere eftertrykkeligt , langt mere effektivt og sandsynligvis ogs langt mere succesrigt , og vi kunne gennemtrumfe dem med langt strre succes , hvis vi ikke for jeblikket havde formandskabet .
<P>
Den anklage , som jeg har hrt skinne igennem et sted , at formandskabet varetager egne nationale interesser , kan jeg kun tage til efterretning med et smil .
Det modsatte er tilfldet .
Formandskabets virkelighed kan beskrives med det , som i mange r er blevet udtrykt med en fransk stning : La prsidence cote chr !
Det glder ogs for Tyskland , det ved vi !
<P>
Vi holder fast ved at skulle afslutte Agenda 2000 .
Udsigterne herfor er gode , efter at nogle vigtige hovedpunkter allerede er aftalt .
Parlamentets sttte er vigtig .
Isr efter Berlin vil det s vre afgrende med et ganske tt , tillidsfuldt samarbejde mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Jeg kan p dette sted tilbyde Dem dette ttte og tillidsfulde samarbejde .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra parlamentet i Bosnien-Hercegovina . Delegationen ledes af dets formand , Halid Genja ' c , og kolleger fra denne delegation , som reprsenterer alle strre politiske grupper og de tre etniske grupper , landet bestr af .
<P>
Bifald
<P>
Bosnien-Hercegovina har vret et srligt land for dette Parlamentet , og siden begyndelsen p vores mandat i 1994 har vi omhyggeligt fulgt begivenhederne og forsgt at bidrage til en retfrdig fred og til hbet om , at man igen kan f multietnisk sameksistens .
<P>
M jeg p vegne af Europa-Parlamentet give Dem mine bedste nsker for Deres krvende arbejde for et fredeligt , blomstrende og demokratisk Bosnien-Hercegovina , hvor nye generationer vil vokse op i en gensidig nd af forstelse , tolerance og samarbejde .
Jeg vil gerne give udtryk for mit nske om , at de drftelser , De i dag skal have ved det frste interparlamentariske mde med vores delegation for relationer med Sydsteuropa , vil vre frugtbare .
<CHAPTER ID=5>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens udtalelse om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=52 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal arbejde meget hos Dem i dag .
Men det er et overordentligt alvorligt emne , vi nu skal behandle .
Jeg skal give dem flgende informationer om det . Om f dage fortstter forhandlingerne om en lsning p kosovokrisen i Frankrig .
Jeg vil gerne p formandskabets vegne p dette sted endnu en gang understrege Den Europiske Unions vilje til at gre alt for at bringe den forhandlingsproces , der er pbegyndt i Rambouillet , til en succesfuld afslutning .
<P>
Vi har sikkert alle nsket , at resultatet af Rambouillet var mere positivt .
Det er desvrre ikke lykkedes at n frem til underskrivelsen af en aftale , men ikke desto mindre har disse forhandlinger ikke vret forgves .
De har banet vejen for , at begge parter skriftligt har forpligtet sig til at fortstte denne proces , og det er et vigtigt skridt .
<P>
En srlig tak fra os glder medformndene for konferencen , Storbritanniens og Frankrigs udenrigsministre , Cook og Vdrine .
Ligeledes vil jeg gerne udtrykke min store anerkendelse af de utrttelige anstrengelser , der er udfrt af de tre forhandlingsledere , den srlige EU-udsending Wolfgang Petritsch , USA ' s srlige udsending Christopher Hill og den srlige udsending fra den russiske fderation , Boris Majorskij .
<P>
Kun ved det internationale samfunds enige optrden er det lykkedes at bringe konfliktens parter til forhandlingsbordet og skabe grundlaget for en mulig endelig fredelig overenskomst .
<P>
Udkastet til aftalen i Rambouillet rummer efter vores mening en fair balance mellem de to parters interesser .
P grundlag af Forbundsrepublikken Jugoslaviens territoriale integritet faststter det et substantielt selvstyre for Kosovo med en hj grad af lokal selvforvaltning , lovgivende organer og eget retssystem .
Den endelige regulering af Kosovos status skal s ske efter tre r som led i en international konference .
<P>
Et vigtigt element , som parterne endnu skal komme til enighed om , er den militre sikring af den civile implementering .
<P>
Kosovoalbanerne har i deres erklring ved afslutningen af samtalerne i Rambouillet eksplicit krvet en hurtig stationering af NATO-tropper , mens Beograd-delegationen immervk har erklret sig indforstet med at diskutere omfanget og karakteren af en international tilstedevrelse med henblik p at gennemfre aftalen .
Det er et punkt , som endnu skal forhandles afslutningsvist den 15. marts .
I mellemtiden har kosovoalbanernes moderate politiske bevgelser erklret sig parate til at underskrive aftalen .
Det er et opmuntrende signal og frst og fremmest et advarende signal til Beograd om ikke at stille sig i vejen for en fredelig lsning .
<P>
Udenrigsminister Fischer har som rdsformand p sin netop afsluttede rejse til Beograd og Pristina endnu en gang indtrngende gjort det klart for begge sider , at et sammenbrud af den fredsproces , der er indledt i Rambouillet , i allerfrste omgang vil ramme dem selv .
Kosovoalbanerne ville fortabe chancen for et vidtrkkende selvstyre , der er sikret af internationale tropper .
Forbundsrepublikken Jugoslavien mtte regne med en yderligere forstrkning af sin internationale isolation .
<P>
Tillige har minister Fischer bekrftet det internationale samfunds vilje til ikke passivt at ville se til ved en afvisende holdning hos konfliktens parter .
NATO ' s trussel er alvorligt ment , og den er fortsat aktuel , for det drejer sig om befolkningen i Kosovo .
Det er den , der skal bre denne konflikts byrder .
Langt over 200.000 flygtninge og fordrevne tr endnu ikke vende hjem til deres huse , til deres hjemegn .
De vedvarende lokale kampe og den jugoslaviske hrs forstrkede troppevelser i de sidste uger har frt til nye flygtningestrmme til Makedonien .
<P>
Begge sider skal vise , at de i befolkningernes interesse er det politiske ansvar voksne , som hviler p dem .
Det internationale samfund er parat til at yde sit bidrag hertil .
Den Europiske Union har allerede under forhandlingerne meddelt , at det vil engagere sig i gennemfrelsen af aftalen .
Denne hensigt er blevet bekrftet af Rdet ( almindelige anliggender ) den 22. februar 1999 .
Den Europiske Union overtager her en ledende rolle .
Kommissionen har erklret sig villig til p et tidligt tidspunkt at indkalde til en donorkonference for s hurtigt som muligt at pbegynde genopbygningen .
<P>
Skaderne belber sig iflge Kommissionens frste vurdering til ca . EUR 330 millioner .
delagte huse skal hurtigst muligt repareres eller genopbygges .
Flygtninge og fordrevne skal hurtigt kunne vende hjem .
Landmndene har brug for ssd .
Alt dette er en grundlggende forudstning for , at man igen kan vende tilbage til en fredelig dagligdag i Kosovo , og at situationen kan normaliseres og stabiliseres .
Vi ved , at befolkningen ikke vil kunne klare dette af egen kraft og er afhngig af vores hjlp .
Vi er parate til dette , forudsat at kosovoalbanernes ledere og ledelsen i Beograd viser tilstrkkeligt mod og fremsynethed til den 15. marts at acceptere kontaktgruppens forslag .
<P>
I Rambouillet er det lykkedes at komme et afgrende skridt nrmere en fredelig ordning .
Jeg appellerer indtrngende til begge sider om at g denne vej til ende p grundlag af de kompromiser , der allerede er fundet , og at tage afstand fra alle foranstaltninger , som kunne true det , der hidtil er opnet .
Det er det internationale samfunds fortjeneste , at der ved forhandlingerne i Rambouillet takket vre dets beslutsomhed og enighed er opnet et delresultat .
Den Europiske Union har ydet et afgrende bidrag hertil og vil ogs ved de samtaler , der nu flger i Paris , og ved den mulige gennemfrelse af aftalen spille den rolle , den er forpligtet til med henblik p at opretholde fred og stabilitet ved sin sydstlige grnse .
<SPEAKER ID=53 NAME="Marn">
Hr. formand , formanden for Rdet , hr . Verheugen , har givet Dem en komplet redegrelse for den aktuelle situation i Kosovo .
Vi befinder os uden tvivl i et afgrende jeblik , og vi hber , at der kan underskrives en aftale , nr det internationale samfund og parterne igen mdes nste mandag i Paris , p trods af nyhederne om de seneste konfrontationer ved grnsen til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Naturligvis ser Kommissionen med bekymring p de seneste nyheder om adskillelse af mnd og kvinder i regionens sydlige omrde . Som formanden for Rdet nvnte , besgte hr .
Fischer og min kollega , kommissr van den Broek - og det er derfor , jeg optrder i hans sted - Beograd og Pristina sidste mandag for at presse parterne til at underskrive aftalen i Rambouillet og acceptere en international militr tilstedevrelse , som kan garantere aftalens gennemfrelse .
Samtalerne i Beograd opmuntrede ikke til optimisme , men de tre samtaleparter blev advaret om ikke at undervurdere det internationale samfunds beslutsomhed .
I Pristina blev der sledes afholdt et mde med de politiske ledere , og de udtrykte alle deres sttte til resultatet i Rambouillet .
Kommissionen hber , at Kosovos befrielseshr ogs vil overvinde sin tven og underskrive aftalen .
Nogle medlemmer af Kosovos befrielseshr er mske mistroiske over for ndvendigheden af at aflevere deres vben , nr aftalen er gennemfrt under international militr overvgning , men de m forst , at det ville vre en stor fejl , hvis de forsinkede eller forkastede vedtagelsen .
<P>
Kosovos selvstyre br i henhold til aftalen gennemfres ved at fremme den konomiske og sociale udvikling i omrdet .
Europa-Kommissionen er naturligvis indstillet p at opfylde sine forpligtelser i denne forbindelse . Nr aftalen er underskrevet , vil genopbygningen vre vores strste prioritet .
Der er allerede fremkommet et initiativ om at gennemfre en skadesvurdering , hvis resultater for nylig blev analyseret i Bruxelles med det internationale samfund af bistandsydere , og selvom det ikke var muligt at udfre en vurdering for hele Kosovo , skal der iflge beregningerne bruges mindst EUR 350 millioner alene til genopbygningsarbejdet .
Umiddelbart efter underskrivelsen af aftalen vil Kommissionen indkalde til et mde mellem bistandsyderne med henblik p at indsamle midler til dkning af genopbygningsomkostningerne .
Kommissionen garanterer for sin del for en tilstrkkelig tilstedevrelse p stedet og vil endvidere spille en fremtrdende og synlig rolle i genopbygningsarbejdet .
Samtidig m udviklingen af det civile samfund fremmes i alle forhold , hvortil Den Europiske Union og andre internationale organisationer som OSCE vil bidrage .
<P>
Dette er alts Kommissionens synspunkt om dette vigtige emne .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger . Jeg vil gerne p min gruppes vegne her fuldt ud sttte rdsformandens og Kommissionens opfattelser og holdninger .
Det strste problem , vi har , er jo , at vi har brug for partnere for freden , men at vi nu som fr kun har to modstandere , som nppe heller er parate til at blive virkelige partnere .
At blive partnere under pres er ogs vanskeligt , men alligevel har vi ingen andre muligheder end at udve dette pres p den serbiske side og p kosovoalbanernes side .
<P>
Hvad den serbiske side angr - vi behver her ikke at spilde ord p den moralske bedmmelse af Milosevic og andre serbiske ledere - har jeg kun den ene bekymring - og jeg ved ikke , om rdsformanden vil kommentere dette - at den hje reprsentant Carlos Westendorps absolut forstelige aktioner , hvad den serbiske delrepublik angr , p det tidspunkt , hvor de nu foretages , alts f dage fr genoptagelsen af mdet i Rambouillet , kunne gre den serbiske side endnu mere ubjelig .
<P>
Jeg tnker her p beslutningen i Brcko , men endnu mere p de personlige beslutninger , hvad angr Poplasen , som s i sidste ende frte til Dodiks tilbagetrden , som jo p en vis mde var vores  allierede  p den serbiske side i den serbiske republik i Bosnien-Hercegovina .
Det er et sprgsml , som jeg stiller mig selv .
Jeg hber , at det er godt koordineret og afstemt .
<P>
Hvad kosovoalbanernes side angr , skal jeg her endnu en gang klart og tydeligt sige , at alle vi , som er i dialog med frihedsbevgelser , med modstandsbevgelser , hvad enten det er kurderne p den ene side eller kosovoalbanerne p den anden side , har pligt til at presse p for , at der indtages en fredelig holdning , en kompromisvenlig holdning , en samarbejdsvillig holdning .
Jeg mener , at der allerede er sket bevgelser , som ogs kommissren sagde . Ogs p UCK ' s side er mere kompromisvenlige krfter trdt i aktion , og jeg str fast p , at hvis disse modstandsbevgelser nsker det internationale samfunds solidaritet og sttte , m ogs de vre parate til samarbejde og kompromis .
<P>
Det sidste punkt , som jeg her endnu en gang tydeligt vil understrege , og som jeg ogs beder om m blive tilgodeset i vores standpunkt under samtalerne i Rambouillet , er flgende : Uden militr sikring har det hele ingen mening , og der vil g r , som vi netop ogs igen har set det i Bosnien , fr vi her virkelig nr frem til en lsning .
Vr ubjelige , hvad den militre sikring af freden angr !
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger . Da vi her for fire uger siden drftede Kosovo , var det klart for kendere af sagen , at der ikke ville komme noget hndgribeligt i form af aftaler ud af forhandlingerne i Rambouillet .
De bange anelser om , at frst og fremmest Milosevic er ude p at vinde tid , har naturligvis vist sig at holde stik .
At tidsfristen blev udsat tre gange , var ogs til at forudse .
Milosevic kender nok vores svagheder , men han kender ikke vores beslutsomhed .
Dette glder i mellemtiden ogs for hardlinerne blandt albanerne .
Trods Rambouillet og trods aftalen fra oktober sidste r mellem Holbrooke og Milosevic er serbiske soldater i mellemtiden rykket ind i Kosovo og opbygger en truende position over for Makedonien og Albanien .
Der str 4.500 nye soldater med tunge vben ved grnsen til Makedonien og 1.500 ved den albanske grnse .
Denne militre opmarch skrmmer albanerne og driver dem naturligvis p flugt , og vi ser til , som vi plejer .
Vi gr ingenting , vi tnker p genopretning , men jeg mener , at vi for en gangs skyld frst skal srge for , at der ikke findes flygtninge , fr vi tnker p genopretning og antichambrerer i Beograd .
<P>
Samtidig melder sig den pinlige lord Owen - som vi alle endnu har i ulykkelig erindring fra krigen i Bosnien - og fremstter det besynderlige forslag dog at tilbyde Milosevic en kompensation for Kosovo , idet man udskiller Republika Srepska fra den folkeretligt anerkendte stat Bosnien og giver det til ham .
S lnge sdanne ider spger i baghovedet p visse forhandlere , vil det lykkes Milosevic at holde os hen og yderligere holde ilden ved lige i brandens centrum , Kosovo .
Han vil fortsat fordrive kosovoalbanerne , han er jo vet i at foretage etnisk udrensning .
Og til sidst er der s kun nogle f albanere tilbage i Kosovo , hvis mindretalsrettigheder intet menneske mere interesserer sig for og da slet ikke engagerer sig i .
<P>
S vidt min realistiske bedmmelse af situationen og min begrundede frygt .
Men imod bedre vidende hber jeg stadigvk p en afslutning i Rambouillet og har inden for rammerne af mine muligheder pvirket albanerne .
Kun m det st klart - kollega Swoboda har allerede sagt det - at en aftale uden militr overvgning ikke m finde sted .
S er enhver tale om genopbygning omsonst .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at forhandlingsparterne , frst og fremmest ogs de europere , som gudskelov ogs sidder med ved bordet , m f succes , for ogs gennemfrelsen af Dayton-aftalen i Bosnien - min kollega har allerede gjort opmrksom p , at den desvrre ligner cirklens kvadratur - ville blive hjulpet p vej , hvis Milosevic endelig ville besinde sig p sin egentlige opgave som jugoslavisk politiker og ville begrave sine storserbiske ml .
<P>
For alle i regionen og isr for serberne ville det dog vre endnu bedre , hvis Milosevic endelig ville blive stillet til ansvar for sine krigsforbrydelser i Haag .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , mange i Europa , ikke mindst i mit land , vgrer sig ved tanken om en stadig dybere europisering .
De er urolige over perspektiverne med , at den nationale selvflelse skulle vige pladsen for en strkere europisk identitet .
Udviklingen p Balkan viser , hvor meget de tager fejl , og hvor vigtigt det er , at der sker hurtige fremskridt med europiseringen af alle Europas lande .
<P>
Vi er alle brere af en national historisk arv .
Den hjlper os med at finde en identitet i en usikker verden . Vi er bayrere og tyskere , gascognere og franskmnd , smlndinge og svenskere .
Endvidere har vi nu brug for en flles europisk identitet baseret p individets frihed og det enkelte menneskes ligevrd , synspunkter , som er Europas vigtigste bidrag til det globale samfund .
<P>
I vores tid har ingen del af Europa lngere vej at g end landene p Balkan .
Der hersker endnu den nationale selvtilfredshed og intolerance , som landene i Den Europiske Union takket vre deres udbyggede samarbejde er p vej vk fra omend undertiden med lidt usikre skridt .
Det er bde vigtigt og rigtigt , at Parlamentet og EU som helhed nu koncentrerer anstrengelserne om at n frem til en aftale , som stopper blodsudgydelserne i Kosovo og baner vejen for en holdbar fred .
De Liberale ser Rambouillet-konferencen og fortsttelsen af den som et vigtigt skridt ad den vej .
Vi mener , at der er behov for en international militrstyrke i Kosovo .
<P>
Vores engagement i Balkan skal imidlertid g lngere end som s .
Vi skal medvirke til , at disse mennesker kommer ud over den elendige , indskrnkede nationalisme , som betyder , at f serbere kan identificere sig som andet end ortodokse serbere og f kosovarer som andet end albanske muslimer .
<P>
Den dag , vbnene tier , og myrderierne ophrer , venter os en stor udfordring : at europisere Balkan , at skabe samfund , der er kendetegnet af tolerance , individuelle frihedsrettigheder og det enkelte menneskes ligevrd samt bne dren for , at Balkans folk kan blive medlemmer af det store , europiske fllesskab .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg har et par kommentarer til dette sprgsml .
For det frste mener vi ikke , at der findes en militr lsning p problemet i Kosovo .
For det andet er NATO ' s , USA ' s og EU ' s trusler - ensidigt rettet mod Beograd , som de jo er - med til at styrke de mest ekstremistiske elementer og gr det endnu vanskeligere at finde en politisk lsning .
For det tredje er den mde , hvorp man fokuserer p det nye Jugoslaviens modtagelse af NATO-tropper , et bevis p NATO ' s hje prioritering af en militr rolle med selviske , geopolitiske ml for je som led i den nye verdensorden .
For det fjerde risikerer den lsning p problemet om Kosovos uafhngighed , som man er ved at fre ud i livet , at f helvede til at bryde ls p Balkan og drage alle lande i omrdet ind i begivenhederne .
Endelig synes jeg , vi br tnke over , om det ikke er hyklerisk af os at tale om indbyggerne i Kosovo , som ganske vist har hrdt brug for vores solidaritet , mens vi uden at fortrkke en mine tillader Tyrkiet at forflge tusindvis af flygtninge , tusindvis af indbyggere i Kurdistan .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Gahrton">
Hr. formand , De Grnne sttter naturligvis et internationalt engagement i en fredelig lsning i Kosovo .
Vi sttter ligeledes indsttelsen af fredsbevarende styrker , hvis det er ndvendigt , forudsat at det sker i henhold til folkeretten og i henhold til et FN-mandat .
I den sammenhng kunne f.eks. et civilt europisk fredskorps , som Parlamentet for et stykke tid siden vedtog en betnkning om , som jeg havde udarbejdet , spille en vigtig rolle .
Der er ogs brug for en stabilitetspagt i det tidligere Jugoslavien og Sydsteuropa .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at tnke p min egen region , Norden , hvor vi for 200 r siden efter rhundreders krig fandt frem til en rimelig samarbejdsstruktur , uden at de enkelte landes suvernitet kom i klemme .
Gennem de seneste 200 r er der dannet flere stater i Norden . Der vil sandsynligvis blive dannet endnu flere stater , prcis som det er sket i det tidligere Jugoslavien .
Dannelsen af nye stater behver ikke udgre nogen trussel mod freden , forudsat at det sker inden for rammerne af et stabilt og tt samarbejde .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg kan ikke undg at lugte stanken fra Mnchen i hele denne europiske indgangsvinkel til sprgsmlet om Kosovo .
Man bliver hrdnakket ved ikke at nvne voldsmnd og voldsofre , at anse kosovoalbanernes og Milosevics styre som vrende p samme niveau , at have den holdning , at der br findes et kompromis , nr man udmrket ved , at blokeringen fortrinsvis kommer fra Beograd , nr man ved og br huske p , at der er tusindvis af dde og hundredevis af flygtninge i Kosovo , og at denne tragedie helt sikkert ikke er indledt af de skaldte ekstremister fra Kosovo , men planlagt af Milosevic , som bde politiske og juridiske rapporter har bevist .
<P>
Man kan hbe , at det lykkes at opn en aftale , og at De vil vre i stand til at stte den i vrk .
Man kan have store tvivl , nr man ved , at s lnge denne hr . Milosevic befinder sig i Beograd , vil indbyggerne i Kosovo ikke opn fred .
Men der vil heller ikke vre demokrati for serberne . Vi str i dag over for trusler om ustabilitet , som man s i sidste uge i Bosnien .
Det , som De meget kunstfrdigt har opbygget , med meget tlmodighed og fantasi , bygger derfor ikke p noget reelt princip om demokrati og retsstat .
Derimod styrker det i sidste ende udelukkende denne tyran fra Beograd , der har forrsaget massakrer i Bosnien , og som fra Beograd har forrsaget massakrer i Kosovo , og som vil fortstte med at gre det , for hans magt er baseret p massakrer , p bengtelse af demokratiet , p bengtelse af retsstaten .
Jeg gr mig ingen illusioner , men det er ndvendigt , at Rdet ved hjlp af en flles europisk politik trodser dette problem med demokrati i Beograd og efterflgende naturligvis ogs i Kosovo .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans udtalelse .
Men jeg m sige , at jeg ikke kan tilslutte mig fru Packs negative opfattelse af , hvad der er opnet indtil nu .
Jeg mener , at der er sket betydelige fremskridt .
Men jeg erkender det , hun siger , nemlig at indtil vi fr en endelig aftale , har vi faktisk ikke noget .
Derfor bliver begivenhederne i den nste uges tid af afgrende betydning .
Vi skal have en aftale .
<P>
Jeg er ikke s bekymret , som fru Pack og andre talere har vret , over , at aftalen er blevet forsinket .
Det , vi m prve at f ud af disse forhandlinger , er helt klart en aftale , der virker , og som kan gennemtvinges . Prisen for det er nogle f ugers forsinkelse .
Efter alt hvad der er foreget , er det nok en pris , det er vrd at betale .
Men vi m holde os til principperne her : For det frste m vi holde kontaktgruppen sammen og i gang .
Vi m sikre os , at der er fuld solidaritet mellem EU ' s medlemsstater - enhver svkkelse fra en medlemsstats side vil underminere presset for en endelig aftale . Vi m igen erkende , at det , vi taler om , er autonomi for Kosovo , samtidig med at vi respekterer Forbundsrepublikken Jugoslaviens territoriale integritet .
Vi m ogs gre det klart , at vi ikke vil tolerere krigsforbrydelser og andre kriminelle handlinger , og at det er vores klare hensigt at retsforflge kriminelle , s snart der er en aftale .
Vi er ikke parate til at lade folk slippe af sted med noget af det , der er foreget tidligere .
Det er stadig meget ndvendigt at f dette budskab klart igennem i relation til Bosnien .
<P>
Jeg m i modstning til i det mindste n af de tidligere talere sige , at jeg ikke tror , denne aftale kan virke uden en militr tilstedevrelse .
Vi m alle erkende , at Forbundsrepublikken Jugoslavien ikke bryder sig om at have fremmede tropper p sit territorium , men ikke desto mindre vil det ikke virke uden en militr tilstedevrelse .
Men vi m ikke stte n eneste soldat ind , fr vi er sikre p , at vi har en fredsaftale .
Vi m ikke stte europeres liv eller amerikanske troppers liv p spil uden en sdan aftale .
<P>
P samme mde m Fllesskabet ikke vre parat til at give n eneste penny ud til genopbygning , fr vi er sikre p , at vi har en aftale .
Nr det er klart , at vi har en aftale , br vi presse meget hrdt p for at genopbygge Kosovo og i srdeleshed tage os af sprgsmlet om flygtninge og fordrevne .
Hvis vi virkelig nsker fred , m Den Europiske Union vre meget aktiv , nr der frst er en aftale .
Men vi m have en aftale frst .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige , at jeg er enig med min ven Dupuis .
Problemet er i virkeligheden Milosevics personlighed , ligesom Saddam Hussein er problemet i Iran .
Til at slutte fred behver man to , til at fre krig er n nok .
Det br vi ikke glemme .
<P>
For os betyder det to ting . For det frste behver vi trovrdighed p vores side , og vi skal bevise vores trovrdighed , nr vi taler om demokrati .
Demokrati i det internationale liv er nu engang den folkeslagenes selvbestemmelsesret , som man meget gerne taler om , men nr man frst har vundet en krig , s glemmer man det .
Dette har igen og igen virket som en forbandelse over menneskeheden .
<P>
For det andet m man ikke nre illusioner , og p det punkt er jeg enig med hr . Titley .
Uden militr tilstedevrelse opns der ikke fredelige tilstande her .
Den er absolut ndvendig . Den skal ikke strkkes ud i det uendelige , men den skal vre der , den skal vre mrkbar , og den skal i praksis srge for , at det , der bliver skrevet under p , eller som bliver lovet , ogs bliver overholdt .
Vi vil jo overhovedet ikke lukke det serbiske folk ude , serbere er ogs europere , og de vil ogs engang f ret til at vre medlem af Europa , men det kan kun ske under et virkelig civiliseret styre og ikke under et totalitrt diktatur , som Milosevics system er .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , vi m fastsl , at spndingen i Kosovo er steget i de forlbne dage .
Det er blevet et politisk drama , og om f dage begynder den nye fase i forhandlingsprocessen .
Hvordan skal det g med Rambouillet-aftalen ?
Det er det sprgsml , som naturligvis holder alle i Parlamentet og andre steder beskftiget .
Det internationale ur tikker videre , og hvem af de to parter vil frst vre indforstet med Rambouillet-aftalen ?
Hvilke sanktioner vil der blive ivrksat over for dem , der ngter at skrive under ?
Det er de vigtigste sprgsml i den situation , som vi befinder os i .
<P>
Det ser ud til , at kosovoalbanerne er tt p at acceptere aftalen , men Milosevic holder stadigvk fast ved sin suvernitet .
Kan han give udenlandske soldater adgang til sin fderale republik ?
Serbernes tilstedevrelse i Kosovo er steget , og det er ogs et punkt , der giver anledning til bekymring .
Hvilken situation forsger Milosevic herved at skabe ?
Det er sprgsml , som skal besvares i de kommende dage .
<P>
Jeg kan kun hbe , at parterne indretter sig efter Rambouillet-aftalen .
Den indeholder elementer for en lsning p lngere sigt , selvom ingen vil vre tilfreds med alle aspekter .
Men det skader ikke nogen i den region at lre at omgs med kompromiser .
Det har altid vret min gruppes holdning i denne konflikt .
Ensidige lsninger har ensidige flger og er derfor ikke rigtige lsninger .
Men A ' et fra Rambouillet skal flges op af B , der omfatter international militr tilstedevrelse .
Det betyder i hvert fald en tilstedevrelse p lngere sigt .
Hvordan skal vi organisere det ?
Det er mindst lige s interessant som sprgsmlet om , hvornr Rambouillet afsluttes .
Hvilken rolle skal EU spille ?
<P>
Jeg mener , at vi skal benytte lejligheden til at fre en diskussion om , hvordan vi giver Amsterdam-traktaten indhold , og hvordan EU i fremtiden skal agere i den slags sager .
Det krver enighed i EU .
Jeg hber ogs , at den opretholdes i den kommende tid , for uden enighed er vi ikke i stand til at spille en vsentlig rolle i dette omrde .
<P>
Vi skal ogs vre villige til at handle militrt for at aftvinge Rambouillet-aftalen , hvis serberne fortsat afviser den .
I den sidste ende skal en politisk lsning dog foretrkkes frem for en militr lsning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , vi hber ogs , at man nr frem til Rambouillet-aftalerne , og at man skriver under p de mder , som p den ene eller den anden mde burde fre til fred i Kosovo .
Desvrre er der dog ikke nogle srligt gode tegn p dette , ikke bare nr man tnker p de styrker , som den serbiske regering er ved at placere rundt om Kosovo , men ogs hvad angr en episode , der er ret foruroligende , nemlig arrestmandatet mod visse reprsentanter for UCK , hvoraf de tre har vret forhandlere i Rambouillet .
Det er klart , at vi ikke bare kan komme med et hb , men at vi ogs skal komme med en hensigtsmssig politik , der ndvendiggr traktatens underskrivelse , som ikke kan udsttes p ubestemt tid .
Jeg er ikke enig med hr . Titley , som mener , at det er ndvendigt at n mlstningen , ogs uden nogle kortere frister .
Lange frister medfrer nemlig flere dde og samt en yderligere forvrring af situationen , og det er derfor ndvendigt , at man p nuvrende tidspunkt indgr en meget kraftig aftale , s mlstningen om fred ns .
<P>
Et af de sprgsml , der skal tages op , er ndvendigheden af , at kontaktgruppen og dens medlemmer taler med kun n stemme , at der ikke opstr nogen forskelle , og at der er strk enighed mellem Den Europiske Union og USA .
Det er ikke acceptabelt , at man bevger sig p forskellige niveauer , for i mellemtiden fortstter Milosevic sin politik , som gr ud p at trkke tingene ud for at forsge at undg regnskabets time og for netop at undg , at man nr frem til en ordentlig konklusion .
Denne kendsgerning skal desuden ogs ledsages af et bredere syn p Balkan-sprgsmlet , hr. formand .
Det er utnkeligt kun at tage dette emne op ved at srge for , at der skrives under p en aftale . Der skal langt om lnge ogs ivrksttes en mere overordnet plan , der kan skabe fred p Balkan , og der skal langt om lnge afholdes en konference .
Og jeg tror , at Rdet , som Tyskland er formand for , vil kunne g i gang med at lade disse retningslinjer tage form .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , fredsprocessen i Rambouillet skal stttes af en enkel grund .
Vi har ikke noget bedre !
Alligevel m man konstatere , at det ikke er lykkedes at finde cirklens kvadratur .
Milosevic afviser nu som fr en militr interventionsstyrke i Kosovo , og UCK ngter at lade sig afvbne og stille sig tilfreds med et selvstyre .
Kosovobefolkningens svaghed som flge af dens politiske splittelse er Milosevics styrke .
Man kan ikke undg at f det indtryk , at begge sider kun har benyttet pausen i forhandlingerne til at opruste til den kommende forrsoffensiv .
<P>
Den politiske aktivitet bde fra det europiske rdsformandskabs og fra USA ' s side ndrer intet herved .
Her viser sig som s ofte fr p Balkan endnu en gang det skaldte internationale samfunds svaghed .
Ganske vist opretholdes NATO ' s angrebsordre nu som fr , men trovrdigheden af den eneste intakte vestlige militralliance har lidt skade i Kosovo , ikke kun p grund af den jalousi mellem USA og Frankrig , som igen og igen kommer for dagen , men frst og fremmest p grund af de europiske partneres tven med at indlade sig p et relangt omkostningsintensivt militrt engagement .
Man kan kun til stadighed tage denne manglende politiske vilje til efterretning og appellere til europerne om endelig at bekvemme sig til det , man kalder en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig de vrige talere og understrege , at grundforudstningen for , at der kan findes en fornuftig lsning p Kosovo-problemet , er , at EU-landene str sammen .
Det vigtigste er , at man nr frem til en aftale . Her er jeg enig med hr .
Titley .
Den eneste mde , der kan garantere , at en militr tilstedevrelse giver positive resultater , er en aftale , der sikrer Balkans grnsemssige suvernitet , et krav , som kommer fra alle Balkanlande , Bulgarien , Albanien , Grkenland og Rumnien , og en konkret aftale , der lser omrdets selvstndighedsproblemer .
<P>
Jeg m gre opmrksom p , at omrdet netop nu mindes fortiden .
I dag er der i Grkenland franskmnd , englndere , tyskere og spaniere , der besger kirkegrde , hvor englndere , franskmnd , tyskere , bulgarere og serbere fra frste verdenskrig ligger begravet .
Derfor vil jeg gerne understrege , hvor ndvendigt det er , at man nr frem til en aftale , der som sagt skal sikre de nuvrende grnser .
Nr aftalen er p plads , vil de militrtropper , der lige nu samles i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , kunne spille en srdeles konstruktiv rolle .
<P>
Kosovo-situationen er ikke en ny Irak-situation for Europas vedkommende .
Og selvom vi glder os over amerikanernes tilstedevrelse , m jeg alligevel sige , at dette er en sag , der udelukkende vedrrer Den Europiske Union , og derfor er det s ndvendigt , at alle EU-landene str sammen om aktiviteterne og hndteringen af dette sprgsml .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 <CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af GUE / NGL-gruppen anmoder jeg om henvisning til fornyet udvalgsbehandling for betnkningerne af hr . Sarlis og hr .
Swoboda under henvisning til artikel 129 . Disse to betnkninger plgger Parlamentet et stort ansvar : ansvaret for at fremme liberaliseringen af den internationale jernbanetransport af varer .
<P>
De direktiver , der er udarbejdet af Kommissionen , og som disse betnkninger henviser til , begrnser sig til tekniske bestemmelser og anbefaler ikke denne lsning .
I Rdet er medlemsstaternes regeringer delt i dette sprgsml .
Jernbanearbejderne og deres fagforeninger samt Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation har givet udtryk for deres modstand ved en europisk handlings- og strejkedag og under mder med begge ordfrere .
<P>
Derfor anmoder jeg Parlamentet om ikke at g i denne retning og anbefaler i stedet at henvise de to betnkninger til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=68 NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg kan som ordfrer og talsmand afvise dette .
Jeg vil gerne entydigt fastsl flgende : For det frste er fragttransporten via jernbane i revis get tilbage , i revis har der vret stadigt mindre beskftigelse .
Derfor er det absolut ndvendigt og p tide at g i gang med reformer af den europiske jernbanedrift .
Det er iden med betnkningerne af kollega Sarlis og mig .
<P>
For det andet har Kommissionen i gr desvrre afvist adskillige af vores punkter .
Derfor er det ogs p tide klart at redegre for vores holdning over for Kommissionen .
Det er ikke en holdning , der gr ud p en ubegrnset , udifferentieret liberalisering , men det er en holdning , som tilstrber en fornuftig europisering af jernbanedriften .
Det skal vi opn , og derfor beder jeg virkelig om , at der stemmes om det i dag .
Vi har diskuteret det lnge i udvalget , og den eneste stemme imod kom fra fru Moreau .
Derfor er det vigtigt at stemme i dag .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , jeg sttter fru Moreaus forslag .
<P>
Amsterdam-traktaten angiver konceptet for de almindelige tjenesteydelser .
P et omrde som jernbanetransport ser man tydeligt , at dette koncept naturligvis m glde ved en liberalisering af jernbanetransporten .
Men vi har i jeblikket ingen direktivramme , der definerer de almindelige tjenesteydelser .
<P>
Det forekommer os umuligt at ivrkstte en liberalisering eller en bning for konkurrencen inden for denne nglesektor , hvor , som fru Moreau sagde , arbejderne er meget motiveret af deres beskftigelse , men ogs ud af almen interesse .
<P>
Jeg synes , det er for tidligt at drfte dette emne , s lnge vi ikke har en direktiveramme for de almindelige tjenesteydelser .
I lighed med fru Moreau anmoder jeg om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=70 NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg m straks gre opmrksom p , at jeg er imod en henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Parlamentet er ndt til at stemme om de to betnkninger i dag .
Der er et stort , enigt flertal blandt alle Parlamentets flje , som mener , at man nu m tage sprgsmlet om en gradvis liberalisering af jernbanetransporten op .
Som sagt drejer det sig p nuvrende tidspunkt kun om liberalisering af godstransporten .
Vi har drftet dette sprgsml i Parlamentet siden januar 1998 . Dengang vedtog vi en srlig beslutning , hvor vi sagde , at vi vil foretage en gradvis liberalisering .
Og i Transportudvalget er vi med stort flertal , for ikke at sige enstemmighed , net frem til de konklusioner , som vi nu fremlgger for Parlamentet .
<P>
Jeg m desuden gre opmrksom p , at der siden 1970 har eksisteret et fllesskabsdirektiv , der foreskriver delvis liberalisering .
Det er nu 27 r gammelt , og der er intet sket , hvorimod bde stransport , lufttransport og vejtransport er liberaliseret .
S lad os nu tage fat og vise Rdet og Kommissionen , hvordan det skal gres !
<P>
Bifald
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 NAME="Souchet">
Kommissionens betnkning ( KOM 98-0326 ) gr det muligt at analysere de gldende eller planlagte foranstaltninger til gennemfrelse af konklusionerne fra midtvejsministerkonferencen i Bergen den 13.-14. marts 1997 om integration af fiskeriet og miljet .
Anvendelsesomrdet var begrnset til Nordsen .
<P>
Nordsen er et hjproduktivt system i forhold til Atlanterhavet .
Den samlede biomasse for alle fiskearter , der findes i Nordsen , er vurderet til ca . 10 millioner t .
Den rlige landing af fiskefangster er p ca . 2 , 5 millioner t .
Det vurderes , at omtrent den samme mngde fisk bliver spist hvert r af de vigtigste typer rovfisk .
<P>
Ud fra et erhvervsmssigt synspunkt bestr de vigtigste landinger af flgende arter : tobis ( 38 % ) , sild ( 13 % ) , sperling ( 10 % ) , stunge , kuller , sej , hvilling ( 8 % ) , brisling ( 7 % ) , hestemakrel ( 4 % ) og rdsptter ( 3 % ) .
<P>
P konferencen om Nordsen , der fandt sted i Bergen , blev der fastlagt ni prferenceomrder : genopbygning og vedligeholdelse af avlsdyrernes biomasse , nedsttelse af fiskerfldens kapacitet og / eller den anvendte fangstmetode , beskyttelse af unge fisk , skaldyr og blddyr , beskyttelse af arterne og deres yngleomrder , beskyttelse mod andre aktiviteter end fiskeri , kontrol og ivrksttelse af videnskabelige , teknologiske og konomiske konsekvenser , oplysning , deltagelse og yderligere integration af fiskeomrderne og miljpolitikkerne .
<P>
Disse konklusioners anvendelsesomrde er alts meget vidtstrakte og kan have konsekvenser for alle de europiske fiskere i de tilflde , hvor konklusionerne pvirker dele af den flles fiskeripolitik , som den samlede tilladte fangstmngde , kvoter , nedsttelse af fiskerfldens kapacitet , maskestrrelsen i nettene og tekniske fiskeforanstaltninger .
<P>
Alle de berrte lande er medlemmer af Den Europiske Union med undtagelse af Norge .
Det er derfor ndvendigt at bevare et tt samarbejde med Norge for at undg vedtagelsen af modsatrettede foranstaltninger , som vil kunne fre til konkurrenceforvridninger .
<P>
Vi vedtog under den forrige mdeperiode en initiativbetnkning om regionaliseringen af den flles fiskeripolitik , hvor der efter vores mening er indfjet visse kritisable begreber .
I stedet for at betragte Nordsen som en regional enhed produktionsmssigt har man anvendt princippet om en regionalisering baseret p territoriale administrative regioner .
Betnkningen , som vi drfter i dag om Bergen-konferencen , viser tydeligt , at Den Europiske Unions holdning er urealistisk , isr hvis man udvider 12-milezonen til 24 mil .
Denne bestemmelse blev til min store overraskelse vedtaget af nogle franske parlamentsmedlemmer , selvom den vil medfre , at visse vigtige fiskeriomrder , der i dag er bne , vil blive lukket .
<P>
Betnkning af Piecyk ( A4-0074 / 99 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , det er en kendt sag , at gennemfrelsen af de projekter , der indgr i det transeuropiske transportnet , nsten befinder sig p et nulpunkt , idet der i politisk vilje mangler det , der findes til overflod i hensigts- og lejlighedstalerne .
Vi sttter derfor ordfrerens ndringsforslag , som forkaster Kommissionens id om ndringer og tilpasninger af retningslinjerne gennem udarbejdelse af nye hvidbger .
<P>
Derimod synes vi , at det er direkte uacceptabelt , at man foreslr , at de shavne , der kan komme i betragtning som forbindelsespunkter for udviklingen af intermodal transport , kun skal vre dem , der har en samlet rlig trafikmngde p mindst 1 , 5 millioner t fragt .
Vi stemmer imod dette ndringsforslag , der vil dmme shavne i bl.a. Portugal til isolation , fordi de p den mde ikke vil vre i stand til at opn den finansiering , der skal til , s de kan skabe intermodale systemer og etablere tilfredsstillende forbindelser til de vigtigste transportnet , og fordi de p den mde heller ikke vil kunne udvikle sig p lige fod med andre .
<P>
Nr det foresls at udstrkke disse kriterier ogs til shavnene i de fjernest liggende regioner , bliver det imidlertid dobbelt uacceptabelt , og det vil f.eks. berre shavnen i Ponta Delgada .
<SPEAKER ID=73 NAME="Deprez">
En effektiv ivrksttelse af enhedsmarkedet giver anledning til en stadig stigende mobilitet , navnlig inden for transport af personer og varer .
Kravene til en bredygtig udvikling og Den Europiske Unions internationale forpligtelser gr det bydende ndvendigt med en reduktion i produktionen af CO2 og andre drivhusgasser .
Denne dobbelte ndvendighed krver et integreret europisk transportnetvrk , der inkluderer en intermodal dimension , der kan udvikles .
<P>
Hvis man tager det stadig stigende antal flaskehalse , der forgifter vores byer mere og mere , i betragtning , gr denne indgangsvinkel det muligt med tiden at spare vsentlige belb , ikke kun angende de miljmssige omkostninger , men ogs konomisk .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at det er meget fornuftigt , at Kommissionen foreslr at tilfje flod- og kanalhavnene og de intermodale terminale til shavnene , nr de fungerer som forbindelsespunkter og omladningspunkter i det transeuropiske net for kombineret transport .
<P>
Jeg er ligeledes fuldstndig enig i , at den strkning , der skal foreg p motorvej eller landevej ved begyndelsen eller afslutningen af transporten af varer eller personer , skal vre s kort som mulig .
<P>
Jeg synes ogs , det er godt af hensyn til klarhed og sammenhng , at Parlamentet fastholder sin holdning om , at fllesskabssttten til RTE-T skal bevilges til opbygning af infrastruktur i havneomrderne og ikke m udvides til at omfatte overstrukturelle investeringer .
Disse kan derimod ansge om sttte fra Samhrighedsfonden og strukturfondene .
<SPEAKER ID=74 NAME="Giro Pereira">
Jeg har stemt for Piecyk-betnkningen p grund af dens fortjenstfulde klarlgning af de intermodale forbindelser inden for Europa , men isr p grund af ndringsforslag 13 , der omhandler Spaniens intermodale forbindelser til Portugal .
<P>
Jeg mener , at det er srdeles hensigtsmssigt at ndre projekt nr . 8 fra Essen , motorvejen Lissabon-Valladolid , s det affattes , sledes som fremgr af ndringsforslaget .
P denne mde kommer det ogs til at omfatte jernbane- og havneinfrastruktur i Midt- og Nordportugal samt det vejnet , der er under bygning eller allerede er bygget , som IP5 , men som mangler en hurtig omformning til motorvej , sledes som ogs nvnt i bilaget .
<SPEAKER ID=75 NAME="Killilea">
Mlet med denne betnkning er at klarlgge situationen for ydre og indre havne og lufthavne inden for rammerne af de transeuropiske transportnetvrks funktion .
Hvis det indre marked skal virke effektivt og sikre , at alle regioner inden for EU kan konkurrere p lige vilkr , m alle EU ' s regeringer prioritere en frdiggrelse af det transeuropiske transportnetvrk hjt .
<P>
Men det er klart , at midler fra Fllesskabet ikke er tilstrkkelige i forhold til behovene og udfordringerne ved en frdiggrelse af de transeuropiske transportnetvrk trods den gavnlige virkning , som sdanne investeringer har p udviklingen af lokale og nationale konomier .
Det er klart , at udviklingen af sdanne netvrk bde vil skabe flere arbejdspladser og f infrastrukturprojekter p plads , der kan forbedre srlige regionale konomiers konkurrencedygtighed og produktivitet .
<P>
Kommissionen bestilte en rapport om , hvorvidt man skulle give partnerskab mellem det offentlige og det private en rolle i udviklingen af de transeuropiske transportnetvrkprojekter inden for Den Europiske Union , som Maastricht-traktaten lgger op til .
Denne rapport konkluderede , at partnerskaber mellem det offentlige og det private ville vre en integrerende del af en sdan udvikling .
Kommissionen har nu med rette opfordret medlemsstaterne til at udpege srlige projekter , som vil passe til denne tilgang med partnerskab mellem det offentlige og det private .
Medlemsstaterne indbydes til s snart som muligt at inddrage den private sektor i udviklingen af sdanne infrastrukturprojekter .
<P>
Set i et irsk perspektiv glder jeg mig mere generelt over den irske regerings initiativ , som har forsgt at give private firmaer mulighed for at finansiere strre offentlige projekter som et led i partnerskabsordningen inden for den irske konomi .
Vi m vre realistiske , nr det glder status for de europiske strukturfondes udbetalinger til Irland efter afslutningen af den nste fllesskabssttteramme .
I r 2006 vil Irland kun modtage 20 % af de nuvrende bevillinger fra EU ' s strukturfonde .
Den irske regering m tnke p fornyelser og aktivt arbejde p at udtnke nye mder , hvorp man kan kompensere for reduktionen af bevillinger fra EU ' s regional- og samhrighedsfonde .
<P>
Jeg glder mig over den mulighed , som den private sektor fr for at spille en vsentlig rolle , nr det glder at finde ud af , hvordan initiativer til offentlige projekter og programmer , der tidligere er blevet finansieret af bevillinger fra EU , i fremtiden bedst kan finansieres af den private sektor .
<P>
Hr . Neil Kinnock har allerede noteret sig den rolle , som den private sektor kan spille inden for transporten .
Reprsentanter for irsk og europisk erhvervsliv fra de konomiske og sociale sektorer , der vil komme til at mangle penge fra EU ' s strukturfonde , br benytte de lejligheder , de fr , til at se , hvordan de lettest kan indg i partnerskaber med staten for at udvikle deres respektive regioner .
<SPEAKER ID=76 NAME="Le Rachinel">
I Frankrig er kendsgerningerne hrde : Havnene bliver mindre konkurrencedygtige , skibsvrfterne lukker , og flderne beskftiger frre og frre mennesker .
<P>
Min kollega Piecyk har i sin synsvinkel glemt , at en havn kun kan eksistere i et omfattende maritimt netvrk .
Men disse tre aktiviteter er lidt efter lidt blevet skilt fra hinanden for at d en stille dd .
Lad os som eksempel tage den selvstndige havn i Le Havre .
Blomsten af fransk skibsindustri .
De flotteste skibe blev bygget her , f.eks. France og Club Med 2 - flotte femmastede , computerstyrede krydstogtsskibe , 134 m lange og 2.000 m  sejl - men ogs havundersgelsesskibe , kabelskibe , frger og isr passagerskibe .
<P>
Men nu er alt dette forbi .
Byen , der oplevede 30 r med kommunistiske bestemmelser og fagforeningsvlde , mistede med salget af passagerskibet France i 1979 havnen , der lukkede to r efter .
Den 9. november sidste r afgjorde Kommissionen , at genopbygning og hjlpen p FRF 1 , 8 milliarder fra den franske stat til fabrikkerne og vrfterne i Le Havre var ulovlig i henhold til konkurrencereglerne .
De eventuelle begunstigede mtte alts overtage denne tilbagebetaling , som med andre ord ikke havde fundet sted !
<P>
Bruxelles har alts efter at have delagt vores landbrug og vores landmnd , vores offenlige tjenesteydelser , vores tekstilindustri , vores miner og kulminedrift , vores handelsflde kastet sig over vores havne og vrftsindustri !
Bruxelles forbyder al statslig hjlp og sttte , der har til forml at genoplive en virksomhed .
Bruxelles tvinger de eventuelt begunstigede i en virksomhed , der har modtaget sttte , til at tilbagebetale de modtagne offentlige midler .
Bruxelles prisgiver vores havne og skibsvrfter til en konkurrence med billig arbejdskraft .
Mlet er net , ddskampen begyndt , dden nr !
<P>
Det kan vi ikke acceptere .
Det er grunden til , at Front National foreslr en grundlggende reform af sektoren . En skattereform for skibsredere og investeringer i havneomrdernes infrastruktur .
Det er ndvendigt at fremme investeringerne i havnene , enten ved direkte stttte eller ved let adgang til beskftigelse .
Det er ndvendigt at bevare den industrielle knowhow hos vores meget kvalificerede arbejder . Det er ndvendigt at genindfre fllesskabsprferencen i beskftigelsen , i bygningen og reparationen af de skibe , der sejler under nationalt flag - som USA har gjort det lnge - og man m straffe de skibsvrfter , der ikke respekterer disse prferenceregler med kompenserende skatter .
Bruxelles vil med frihandel og liberalisering drukne vores smnd , udslette vores arbejdere og snke vores havne .
Det m vi g imod !
<SPEAKER ID=77 NAME="Souchet">
Udviklingen af det transeuropiske transportnetvrk , som det er anfrt i direktiv 1692 / 96 / EF , har til forml at gennemfre et integreret og multimodalt infrastrukturnetvrk .
Det drejer sig ligeledes her om et vigtigt samarbejdsomrde for medlemslandene i Den Europiske Union .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har naturligvis stemt for betnkningen af Piecyk , men vi undrer os over procedurernes varighed : Har Transportudvalget ikke haft dokumentet siden 4. marts 1998 ?
<P>
Det er under alle omstndigheder ndvendigt for at forbedre virksomhedernes produktivitet og for at gre visse regioner i Den Europiske Unions medlemslande selvstndige s hurtigt som muligt at ivrkstte effektive , fleksible og billige logistikstrukturer .
Vi kan derfor kun beklage de forsinkelser , der er opstet inden for Den Europiske Union , p dette betydningsfulde omrde for vores regioners konomiske aktivitet .
<P>
Kommissionens forslag forekommer os interessante , bde hvad angr strukturen og den vedtagne holdning .
<P>
Med hensyn til strukturen er det fornuftigt at tilfje flod- og kanalhavnene og de intermodale terminaler til shavnene , eftersom der eksisterer en tt sammenhng mellem shavnene og de forbindelsespunkter , der befinder sig inde i landet , hvilket p denne mde gr det muligt at udvikle den intermodale transport .
<P>
Med hensyn til den holdning , som Kommissionen har vedtaget , synes det ndvendigt , alt imens subsidiaritetsprincippet naturligvis respekteres , at integrere forbindelsespunkterne p en bedre mde ved i retningslinjerne at angive specifikke referencer til forbindelsespunkterne , ved at identificere dem og ved at faststte nye eller revurderede specifikationer for projekter af almen interesse .
<P>
Betnkning af Sarlis ( A4-0058 / 99 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , vi har stemt imod en betnkning , der stiller Europa-Parlamentet over for en liberalisering af jernbanerne , der , som det er sket med de britiske , kan f alvorlige sociale og konomiske flger for de europiske jernbaner .
Betnkningen behandler kun liberalisering af den internationale varetransport , men retningslinjerne bliver helt sikkert de samme , nr det kommer til at dreje sig om liberalisering af persontransporten , bde p nationalt og internationalt plan .
<P>
Der bnes mulighed for , at en hvilken som helst virksomhed , person eller gruppe , der ikke behver at have erfaring eller forbindelse med jernbanesektoren , kan udve forretningsmssig aktivitet p dette omrde , og dt lige meget hvilket land vedkommende er fra , eller i hvilken medlemsstat der ansges .
Det drejer sig alts om forretningsmssig aktivitet med brug af infrastruktur , der er opbygget for offentlige midler , og med adgang til jernbanedriftens overskudsgivende del , mens strsteparten af de omkostninger , der er forbundet med vedligeholdelsen , alts den del , der ikke kan give overskud , forbliver i den offentlige sektor .
<P>
I stedet for investere i muligheden for kvalitativt at forbedre de ydelser , der leveres af en bestemmende offentlig tjeneste i de forskellige lande , og hvis rolle i de nationale og internationale trafikforbindelser har vret og burde blive ved med at vre central , i stedet for at gre jernbanedriften til en virkelig serviceydelse for befolkningen ved at gre den moderne og effektiv , i stedet for drage nytte af de meget positive erfaringer , der er gjort i samarbejdet mellem offentlige tjenester , i stedet for at forbedre konkurrencebetingelserne i forhold til andre transportformer , vlger man en uacceptabel liberalisering med forudsigeligt dystre flger for denne sektor .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bbar">
Som tillg til de juridiske procedurer med ophvelse af grnserne og fri bevgelighed for varer og personer vedtog vi i januar 1998 Kommissionens hvidbog om jernbanetransport i Den Europiske Union .
<P>
En rkke bredygtige ider blev udviklet i denne hvidbog .
Det drejede sig alts om at ivrkstte en ambitis kvalitetspolitik for de nationale selskaber , der ofte havde meget gld .
<P>
Et r senere fremsatte vi endnu en gang de samme nsker : liberalisering p jernbaneomrdet i Den Europiske Union til international godstransport , derefter fremover til national varebefordring og til international personbefordring .
Det gr meget langsomt med gennemfrelsen af den gradvise udvidelse , som vi nsker .
Mere end nogensinde er en fornyelse ndvendig . I jeblikket kan den kun finde sted ved en udvidelse af markedsforordninger til dette vitale konomiske omrde .
<P>
Der er store problemer med at f vores netvrk tilpasset europisk standard .
Forbindelsen mellem de eksisterende netvrk skaber bde materielle og juridiske problemer .
Det er ikke muligt at udvide de store akser , og den fri adgang til infrastrukturerne for jernbanerne er ikke altid fuldt indarbejdet i virkeligheden .
<P>
De nationale selskaber har som de respektive regeringer mange vanskeligheder med at skelne mellem forvaltningen af transportinfrastrukturerne og udnyttelsen af jernbanerne .
<P>
Vi har derfor altid behov for at faststte nye foranstaltninger og at definere nye supplerende retningslinjer til de gldende bestemmelser .
Efter min mening er det mest ndvendigt frst og fremmest med en mere fleksibel forvaltning , der er tilpasset kunderne bedre og en ben konkurrence i et frit marked .
<P>
Jeg bifalder derfor denne nye betnkning fra Sarlis , fordi jeg ikke kan forestille mig , at kun vejnettet rder over moderne og konkurrencedygtige infrastrukturer .
Jernbanen har en grundlggende rolle at spille , navnlig lige fr udvidelsen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bernardini">
Efter hvidbogen med titlen :  En strategi for et effektivt og moderne jernbanesystem i EU  foreslr Kommissionen os en  infrastrukturpakke  , det vil sige en samlet pakke , der gr det muligt at ndre de eksisterende direktiver .
Med hvilket forml ?
Hovedsageligt for at f mulighed for at splitte markedet for jernbaner og sledes fremskynde liberaliseringen af godstransporten .
<P>
Dette kan vi ikke acceptere under de nuvrende omstndigheder .
Hvorfor nsker man for enhver pris at omdefinere direktiv 91 / 440 endda uden at acceptere , at det vurderes ?
Man skal huske p , at denne sektor mistede 500.000 arbejdspladser mellem 1985 og 1995 .
Hvordan kan vi tro p , at Kommissionens forslag om liberalisering vil vre et effektivt middel til jernbanesektoren ?
Vi er ikke hrde modstandere af iden om liberalisering , nr den er velovervejet og gennemtnkt .
Men i dette tilflde drejer det sig om at sl til lyd for en blind konkurrence og om at bne sporerne for andre selskaber end jernbaneselskaberne .
Hvad bliver der af sikkerheden for forbrugerne ?
Hvordan skal kompetencefordelingen vre mellem de nye selskaber og jernbaneselskaberne ?
<P>
Jernbanerne har brug for et frisk pust . Vi m fremme det allerede eksisterende , nemlig samarbejdet mellem de nationale netvrk .
Kommissionen giver , med sttte i de betnkninger , der bliver fremlagt for os , carte blanche til et sammenbrud i denne sektor . Det kan vi ikke acceptere .
<SPEAKER ID=81 NAME="Caudron">
Vores drftelser i gr om liberalisering af jernbaner var meget vigtige .
Uden at forngte det betydningsfulde arbejde som Pavlos Sarlis og Hannes Swoboda har udfrt , er jeg kraftigt imod Kommissionens planer om at indfre et ensartet frit system p baneomrdet .
<P>
Det er ikke vores opgave at drage tvivl om englndernes tvungne skridt mod en fuldstndig decentralisering af deres jernbanenetvrk , men det er ndvendigt at konstatere , at dette skridt har vret en benlys fiasko , bde for forbrugerne og de erhvervsdrivende .
For forbrugernes vedkommende har denne privatisering ikke medfrt de forventede forbedringer .
For de erhvervsdrivendes vedkommende , efter der er kommet flere erhvervsdrivende , oplever de endnu en gang en koncentration i hnderne p et eneste selskab .
<P>
Hvis jeg accepterer , at visse tjenesteydelser ikke kan betragtes som hrende under den eneste offentlige sektor , mener jeg , at i tilfldet med jernbanetransport , er det kun denne , der kan ptage sig de omkostninger , som denne aktivitet medfrer , og som berrer en stor del af vores medborgere , hvilket er en flge af egnsudviklingen , og som har adskillige konsekvenser for miljet .
Og jeg mener , at inden for godstransport og srligt for visse skrbelige varer er den offentlige tjeneste ved dens status og etik den bedst placerede for at garantere en effektiv sikkerhed .
<P>
Endelig glemmer de forslag , der er blevet fremsat for os , og som risikerer at delgge selve opbygningen af den universelle tjenesteydelser , to kendsgerninger .
For det frste er det op til staten at sikre investeringerne , hvad infrastruktur angr . Det er alts skatteyderne , der betaler i frste omgang .
For det andet skal den erhvervsdrivende vre rentabel og overskudsgivende for at tilfredsstille sine aktionrer .
Det er alts et bedrag at tro , at forbrugeren vil opleve et fald i de gldende priser .
Tvrtimod betaler forbrugeren ofte anden gang gennem forhjede priser .
Disse argumenter kan mske f nogle til at trkke p smilebndet .
Jeg siger , at de ikke bare kan verfes vk med en let hndbevgelse .
<P>
Det er grunden til , at jeg har stemt imod disse to betnkninger , og jeg beder Kommissionen om nogle nye og mere realistiske forslag .
De improviserede deregulationer m ophre .
<SPEAKER ID=82 NAME="Deprez">
Hvis liberaliseringen af jernbanetransporten skal ge jernbanernes andel i transport af personer og varer , er den en naturlig del af iden om en bredygtig udvikling og om overholdelsen af Den Europiske Unions internationale forpligtelser inden for miljbeskyttelse .
<P>
Sammen med ordfreren minder jeg om , at Parlamentets nske , som den er udtrykt i resolution af 13. januar 1998 , kort og godt er den strst mulige liberalisering p omrdet for jernbanetransport , selvom det er nskeligt , det foregr gradvist .
<P>
Det er derfor meget beklageligt , at Kommissionen ikke fremstter forslag , der gr i den retning .
Liberaliseringen af jernbanetransporten hviler hovedsageligt p to sjler , som det er vigtigt at f konkretiseret s hurtigt som muligt .
<P>
P den ene side handler det om institutionelt at opdele driften af jernbanerne og driften af infrastrukturerne til jernbanerne .
<P>
P den anden side m man bne for lige adgangsvilkr til nationale netvrk og give tilladelse til transit for nye virksomheder for at give dem mulighed for at mde konkurrenterne under ligevrdige forhold .
<P>
I denne forbindelse gr ordfrerens ndringsforslag i den rigtige retning og indgr fuldstndigt i den holdning , som Parlamentet har tilkendegivet .
Liberaliseringen m naturligvis ikke fre til mindre sikkerhed for passagererne .
Tvrtimod skal sikkerheden for passagererne vre s hj som mulig .
<P>
Det er derfor bydende ndvendigt - og her er jeg ogs enig med ordfreren - at ansvaret for driften og overblikket over sikkerhedssystemet plgges forvalterne af jernbanernes infrastrukturer .
<SPEAKER ID=83 NAME="Donnay">
Udfordringerne i forbindelse med udviklingen af det indre marked for jernbanetransport krver grundig overvejelse .
Dagens diskussion er derfor velkommen .
<P>
Kravet om en effektiv og moderne jernbanetransport i Europa , navnlig godstransport , er faktisk helt reelt .
Denne transportmde gr det bl.a. muligt at lse vanskelighederne med hensyn til reduktionen af vejtransportens skadelige virkninger .
<P>
Men vi m ikke ud af ideologi , jeg tr ikke sige dogmatisme , eller ved overdrivelse fuldstndigt delgge jernbanesektoren .
Jeg tnker isr p planerne om liberalisering af denne sektor , som det er foreslet og nsket af Kommissionen .
<P>
Jeg ved , hvor meget Kommissionen gr op i konkurrencens egenskaber .
Men i dette tilflde vil en alt for hurtig udvikling inden for intermodal konkurrence uden tvivl vre skadelig for jernbanesektoren som helhed .
Dette betyder ikke , at man ikke skal gre noget , at status quo bliver en lsning .
Det er tvrtimod godt at forberede jernbanesektoren p dens egen fremtid .
Derfor kan en eventuel bning af markedet ske , men det skal ske gradvist og mellem ligevrdige aktrer , der kan aftage de samme mngder .
<P>
Sledes er bestemmelserne for de autoriserede kandidater , som bner op for reservering af kapaciteter for de sm erhvervsdrivende , en trussel for jernbanetransporten .
De medfrer faktisk en diskrimination mellem aktrerne . Jernbaneselskaberne fortstter med at ptage sig investeringsomkostninger , og ofte fortidens gld , alt imens de bliver henvist til rollen som underleverandrer i forhold til disse nye mglere , som kan vlge de mest rentable dele af markedet .
Hvis medlemslandene vil give mulighed for reservation af jernbanekapaciteten for andre selskaber end jernbaneselskaberne , m det gres inden for rammerne af nationallovgivningen .
De har ikke behov for tilladelse gennem et direktiv .
<P>
Som konklusion vil jeg minde Dem om , at jernbaneselskaberne ikke kun er handelsselskaber , men at de ligeledes udfrer en offentlig service , og at de spiller en vigtig rolle i egnsudviklingen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Fayot">
Alle er i dag enige om , at jernbanerne mere end nogensinde er fremtidens fremgangsmde for transport af personer og varer over korte og lngere afstande .
Det er derfor , det skal udvikles , moderniseres og tilpasses markedet for at leve op til den meget hrde konkurrence fra vejnettet .
<P>
Det er almen viden , at jernbanetransporten og isr godstransporten har vret i tilbagegang igennem flere r .
Derfor har den europiske politik vret at liberalisere jernbanen .
Siden starten af 1990 har en rkke direktiver bidraget hertil .
Blandt disse er alle endnu ikke blevet fuldstndig integreret i lovgivningen i alle medlemslandene .
<P>
Fr vi fortstter i denne retning , er det ndvendigt med en statusrapport og en vurdering af beslutningerne om liberalisering og intern omorganisering af de offentlige tjenesteydelser .
<P>
Men Kommissionen vil fremover g videre med liberaliseringen og bne fuldt op for konkurrencen for transport af varer med jernbane , mens liberaliseringen indtil nu har vret begrnset til kombineret transport .
Iflge Kommissionen skal logistikvirksomheder ligeledes have adgang til jernbanernes infrastruktur .
<P>
Naturligvis skal jernbanen gres mere konkurrencedygtig over for vejnettet .
Dens overlevelse afhnger heraf .
Den fuldstndige bning af jernbanerne for konkurrence risikerer imidlertid at skade denne offenlige tjenesteydelse , uden at det er taget i betragtning , at systemet til opdeling af kapaciteten af jernbaneinfrastrukturen , der er ivrksat af direktiver , er bekostelig og bureaukratisk .
Forvalteren skal vre uafhngig af jernbanevirksomheden , og det hele skal henhre under et kontrolorgan .
<P>
Jeg er derfor enig med ordfreren fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , der konstaterer , at omkostningerne til den supplerende udgift i medlemslandene nemt kan overstige fordelene ved den gede effektivitet .
<P>
Dette er grunden til , at jeg stemmer imod betnkningerne af Sarlis og Swoboda .
<SPEAKER ID=85 NAME="Grossette og Verwaerde">
Vi nsker i dag at udtrykke vores tilfredshed med de to betnkninger , som Udvalget om Transport og Turisme har fremlagt for os , angende direktivet fra 1991 om udvikling af jernbanerne samt direktiverne fra 1995 om jernbaneselskabernes licenser til opdeling af kapaciteten inden for infrastrukturen samt om deres prisfaststtelse og deres anvendelse .
De to ordfrere fortjener at blive hyldet for det fremragende arbejde , de har udfrt .
<P>
Disse direktiver gr i den rigtige retning .
Efter at have liberaliseret flytransporten , gas- og elektricitetsmarkedet kan Den Europiske Union ikke lngere ignorere jernbanerne .
Jernbanetransport , der er meget brugt i Europa , har i de seneste r vret i en alvorlig krise .
Efter at forskellige statsindgreb har vret forsgt ( nationalisering af jernbaneselskaberne , offentlig statut for personalet , lukkethed i markedet , vsentlige underskud osv . ) , der viste sig at vre katastrofale i samtlige medlemslande , kan fornyelsen p nuvrende tidspunkt kun ske ved liberalisering og en tilbagevenden til markedskrfterne .
Nogle medlemsstater har reageret hurtigere p dette end andre , og det er ndvendigt at lade sig inspirere af gode erfaringer fra alle medlemslandene i Den Europiske Union .
<P>
De europiske forbrugere er krvende med hensyn til svel sikkerhed som kvalitet ( forsinkelser , pris , ydelser osv . ) .
Forbrugerne har i de sidste r vendt sig lidt bort fra dette transportmiddel .
Det er nu vigtigt at give jernbanerne midlerne til igen at f en stor potentiel kundekreds .
<P>
Denne liberalisering skal naturligvis foreg gradvist , hvilket de to ordfrere ogs har nvnt .
Jernbanen er fremtidens transportmiddel for transport af passagerer og varer , men det er mere end det .
Jernbanen bidrager faktisk til en vigtig del af egnsudviklingen og spiller en yderst vigtig rolle isr i landdistrikterne og indlandsomrderne .
Derudover er jernbanerne og isr kombineret varetransport i forbindelse med kampen mod luftforureningen et politisk valg , som vi altid har forsvaret .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lienemann">
Jeg er imod bningen af konkurrence inden for jernbanetransport og den decentralisering , som Kommissionen og Rdet foreslr .
<P>
Amsterdam-traktaten henviser til tjenesteydelser af almen interesse , men i virkeligheden er der ikke noget direktiv , der har angivet rammer for disse eller garanterer logikken i den offentlige service , nemlig p den ene side lige adgang for borgere og omrder til infrastrukturer og jernbanens ydelser og p den anden side en tarifmssig udligning , der garanterer retten til transport og trafik .
I mangel af en sdan ramme er en liberalisering , selvom den sker gradvis , farlig .
Den vil ge ulighederne mellem regionerne og mellem borgerne i Unionen , delgge de offentlige tjenesteydelser , og den vil i de fleste tilflde ogs efterflges af en social tilbagegang for de berrte arbejdere .
<P>
De europiske fagforeninger inden for jernbanetransport har med rette givet deres utilfredshed til kende om dette projekt .
Desvrre er der p omrder , der har oplevet liberaliseringen , sket en reducering i antallet af udbudte tjenesteydelser for brugerne , isr der hvor der i forvejen ikke har vret mange .
<P>
Derfor stemmer jeg imod betnkningerne af Sarlis og Swoboda og de tilhrende direktivforslag .
<SPEAKER ID=87 NAME="Lindholm">
Der er allerede sket en vis liberalisering af jernbanesektoren . Nogen egentlig evaluering har man derimod ikke foretaget .
Vi ved dog , at erfaringerne i mange henseender ikke er specielt positive .
Inden man tager yderligere skridt , m man tage hensyn til erfaringerne og de langsigtede konsekvenser af de eksisterende direktiver .
<SPEAKER ID=88 NAME="Porto">
Selvom man ikke drager konkurrenceprincippet i tvivl , hvad angr private firmaers brug af jernbaneinfrastrukturen , m man realistisk erkende , at der ud over en principiel enighed heri m vre attraktive betingelser til stede for en forretningsmssig udnyttelse af disse tjenester .
<P>
En frste betingelse er sledes , at der forefindes en moderne infrastruktur , hvor man kun kan forvente sig lidt eller slet intet i et land , der som mit eget gennem rtier ikke har troet p togtransport , men har befordret en srdeles alvorlig uligevgt til fordel for vejtransporten .
<P>
Jernbanerne m herudover ses i snver forbindelse med andre transportformer , fordi der kun p den mde kan sikres brugerne tilfredsstillende tjenesteydelser og en for alle disse maksimal lnsomhed .
Meget relevant og aktuelt er det sledes helt ubegribeligt , at en ny lufthavn ikke betjenes af en direkte jernbanelinje , men at adgangen for mere end 10 millioner passagerer skal foreg udelukkende pr. vej .
<P>
Men vsentligt er ikke kun , om der findes jernbanelinjer , eventuelt moderne , eftersom det er helt afgrende , at der er hyppige forbindelser , hvilket kun lader sig gre for tog mellem store befolkningscentre med adskillige millioner indbyggere .
Hvis dette ikke er tilfldet , hvis der omkring lufthavnen kun er et tyndt befolket opland , havner man uundgeligt i en ond cirkel , hvor der kun er f tog , fordi eftersprgselen er beskeden ( kun eller nsten kun fra lufthavnen ) , og hvor man i stadig mindre omfang benytter jernbaneforbindelsen , fordi der er s f tog ( ingen vil vente en time p et tog efter halvanden times flyvetur ... ) .
<SPEAKER ID=89 NAME="Reding">
De tre betnkninger , som der stemmes om p plenarmdet i denne uge , skal skabe forudstninger for , at jernbanen kan kre ind i det nste rtusinde som et interessant og succesrigt transportmiddel .
<P>
Jernbanen er et miljvenligt og fremtidigt transportsystem for gods og personer , hvis potentiale i dag ikke udnyttes tilstrkkeligt .
For at dette potentiale p kort sigt kan udnyttes fuldt ud , skal der nu sttes vidtgende reformer i gang .
Vi kommer ikke uden om en delvis liberalisering af jernbanesektoren .
Men for det frste er liberalisering ikke lig med privatisering , og for det andet skal denne delvise liberalisering indfres trinvist og under hensyntagen til de sociale aspekter .
Dermed skabes der forudstninger for at udvikle jernbanen til et effektivt , plideligt transportmiddel , der hrer fremtiden til - ogs i Luxembourg , i Europas centrum .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe og dens luxembourgske medlemmer vil sikre , at der ikke i jernbanesektoren indfres en  mild  , men en afbalanceret liberalisering , som er tilpasset til mlene .
Man m ikke nre illusioner . Det drejer sig om jernbanens overlevelse .
Der skal handles nu .
<SPEAKER ID=90 NAME="Schlechter">
Vi har diskuteret tre udkast til en fortsat vej mod en liberaliseret jernbanedrift .
<P>
Selvom ogs jeg mener , at der ikke mere er nogen vej tilbage til tidligere tiders jernbanepolitik , gribes jeg som politiker og fagforeningsmand af en vis angst for fremtiden , nr jeg m tage de forskellige argumenter til efterretning , som skal fre til denne udvidede liberalisering .
<P>
Her bliver jo adskillige ting slet i stykker , som har udviklet sig gennem hundrede r , og man m jo stille sig det sprgsml , om Kommissionens politik er den rigtige , nr den i alle sine bestrbelser kun ser den rigtige medicin i en liberalisering af den nationale og internationale drift . Det bedste eksempel p , hvor denne politik frer hen , ser man nemlig i jernbanedriften i et hjt udviklet land som Tyskland .
Rkken af togulykker vil simpelthen ikke stoppe , og det viser sig dr , at det kan blive ganske dyrt at spare p de forkerte steder , og endnu vrre , at de personalebesparelser , som tvangsmssigt gennemfres af jernbaneselskaberne , sker p bekostning af sikkerheden .
<P>
Selvom Luxembourg har vret et af de lande , der har lidt mest under indskrnkningen af jernbanetransporten , har det holdt fast ved sin jernbane , moderniseret den , givet den en slankekur med hensyn til beskftigede , som er enestende i Europa , og alligevel har man passet p , at der ikke opstod sociale belastninger .
Skal det nu altsammen vre forgves ?
<P>
Med rette kan man stille sig det sprgsml , hvorfor direktiver som direktiv 91 / 440 , som ikke engang er gennemfrt i alle lande endnu , nu i al hast skal ndres og piskes gennem Parlamentet og Ministerrdet , og hvorfor man ikke har gennemprvet det i en lngere lbetid .
<P>
I det hele taget forekommer det mig , at Kommissionen her igen forfalder til perfektionisme .
Hvorfor en srskilt regnskabsfring for varetransport og persontransport ?
I stedet for at forenkle dyrker man her igen kontornusseriet .
<P>
Der tales ganske vist om en uafhngig ledelse af jernbaneselskaber , om gldseftergivelse og forbedret finansadministration , men samtidig forpligtes regeringerne til at sikre de internationale grupperinger adgangsrettigheder i den grnseoverskridende jernbanetrafik .
<P>
Hertil kommer endvidere , at Kommissionen allerede nu , hvor diskussionen ikke engang er afsluttet endnu , opfordres til at tage affre , ogs hvad kanalpriser angr .
Betyder det , at kanalpriserne gennem Luxembourg i en ikke alt for fjern fremtid skal beregnes p basis af den billigste udbyder ?
Fagforeningerne kan i s fald se frem til nogle knne lnforhandlinger .
<P>
For tiden forekommer det umuligt at vurdere , hvordan de nye foranstaltninger vil virke .
Men alene nsket om at udnytte infrastrukturen optimalt er ikke tilstrkkeligt til , at der ogs sker forbedringer .
<P>
Det bedste eksempel herp er de  Free Ways  , som blev prsenteret med stor pomp .
P store landkort blev der prsenteret 25 sdanne linjer , men kun syv er i drift .
Og det endda kun , fordi det mindste jernbaneselskab , nemlig det luxembourgske , satte hele sin diplomatiske snilde ind i dette bureau unique .
Her har de forskellige jernbaneselskaber ved et forbilledligt samarbejde bevist , at de kan bevirke noget p tvrs af grnserne .
<P>
Om Kommissionens aktuelle indblanding frer til en forbedring , vil jeg betvivle .
Det glder mig i hvert fald , at et flertal i Europa-Parlamentet har anbefalet en mere moderat fremgangsmde og foreslr en trinvis indfrelse af de nye direktiver . Dette p trods af Kommissionens negative holdning .
<P>
Jeg stemmer derfor imod betnkningerne af Sarlis og Swoboda .
<SPEAKER ID=91 NAME="Theonas">
Europa-Kommissionen giver med sine seneste forslag de offentlige jernbanevirksomheder ddsstdet , nr den fastholder , at der skal ske en yderligere liberalisering til gavn for de private virksomheders interesser . Dette gr ud over transportsikkerheden , den offentlige tjeneste og branchens arbejdstageres rettigheder .
<P>
Og forslagene har den samme grundfilosofi , der er karakteristisk for liberaliseringsprocessen , og hvor et af kendetegnene er , at man skelner mellem p den ene side anlg og vedligeholdelse af infrastrukturen og p den anden side selve jernbanetransporten .
Det vil sige , at finansieringen af infrastrukturen stadig phviler de offentlige budgetter , mens de private virksomheder udnytter og fr fordelen af jernbanenettet .
Kommissionen gr imidlertid videre endnu og bestemmer , at infrastrukturforvalterne , der skal fungere ud fra privatkonomiske kriterier , ogs kan vre private virksomheder som led i den generelle udvikling hen imod en privatisering ogs af infrastrukturen , som den private kapital s skal finansiere og udnytte .
Samtidig er der ingen sikkerhed for arbejdstagerne .
Tvrtimod varsles omfattende afskedigelser , idet man vil indfre et system med fuld fleksibilitet med hensyn til antal ansatte og arbejdsvilkr .
<P>
De to betnkninger , vi behandler , gr endnu videre end Kommissionen med krav om , at den internationale passagerbefordring ogs liberaliseres sammen med godstransporten , bde nationalt og internationalt .
<P>
Bde betnkningerne og Kommissionens forslagspakke mangler enhver omtale af konsekvenserne for arbejdstagerne af disse foranstaltninger .
Nr det bliver endnu lettere for de private virksomheder at f adgang til infrastrukturen , baner man vej for en privatisering af de offentlige jernbanevirksomheders overskudsgivende aktiviteter og for en omstyrtelse af de arbejdsmssige vilkr .
Det lovforslag , der for nylig var til afstemning i det grske parlament , og som skulle bringe grsk lovgivning i overensstemmelse med fllesskabsdirektiverne , gr i den samme retning , idet det medfrer nedlggelse af tusindvis af arbejdspladser i lbet af de nste r .
<P>
Den gradvise liberalisering af jernbanetransporten vil ikke fre til en forbedring af jernbanen , som man s hyklerisk hvder , men vil oven i kbet stte selve begrebet offentlig tjeneste over styr .
I samme forbindelse indfres der yderligere forhjelser af billetpriserne , idet - som en af ordfrerne hvder -  den vigtigste grund til , at der er s f konkurrerende virksomheder inden for jernbanesektoren , er , at togdriften ikke er tilstrkkeligt indbringende  .
Derfor er vi ndt til at begrnse jernbanenettene og lukke de linjer , der ikke er profitable , og det gr ud over den lokale udvikling og miljet .
<P>
De konsekvenser , vi allerede har set inden for de andre transportsektorer , der har vret igennem liberaliseringsprocessen , vores bekymring for den offentlige tjeneste , for miljbeskyttelsen og den lokale udvikling og vores strke modstand mod den sociale dumpingpraksis og de former for politik , der vender op og ned p alle arbejdsmssige vilkr , betyder , at vi stemmer imod disse betnkninger .
<P>
Vi krver en politik for jernbanesektoren , der sttter de offentlige virksomheder og fremmer en udvikling af jernbanenettet , s det dkker den nationale konomis , brugernes og arbejdstagernes behov .
Vi krver , at Kommissionen trkker sine forslag tilbage , og at medlemslandenes regeringer forkaster forslagene i Rdet .
Vi hber , at sektorens arbejdstagere vil st sammen i kampen for at vlte denne befolkningsfjendtlige politik , som fremmer en kommerciel forvaltning af jernbanen , der forringer transportsikkerheden samt arbejdstagernes og brugernes rettigheder .
<SPEAKER ID=93 NAME="Alavanos">
Amsterdam-traktaten foreskriver srlig behandling af de almennyttige virksomheder .
Betnkningen af Swoboda , derimod , anbefaler tekniske foranstaltninger som led i liberaliseringen , uden at der p noget tidspunkt har eksisteret et rammedirektiv vedrrende jernbaner .
P denne baggrund lyder der allerede protester fra regeringer i Rdet , ligesom der har vret demonstrationer og arbejdsnedlggelser inden for jernbanesektoren i flere lande .
<P>
Af disse rsager stemmer jeg imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lindholm">
En udvikling af jernbanesektoren og et udvidet samarbejde er bde nskvrdigt og ndvendigt , ikke mindst fra et miljsynspunkt .
Den stadig tttere trafik p vores veje medfrer ogs et stigende antal trafikulykker med menneskelige tragedier til flge .
<P>
Kommissionens forslag er dog ikke nogen lsning : p den ene side en liberalisering af og indfrelse af konkurrence i jernbanesektoren , p den anden side en hidtil uset styring og detailregulering .
At man f.eks. p EU-niveau skal trffe beslutning om kreplaner og om , hvornr og hvordan disse skal ndres , om rabatsystemets udformning , reservationsgebyrer med mere , finder jeg absurd .
<P>
Jernbanen har utrolig stor betydning i et stort og tyndt befolket land som f.eks. Sverige .
Af naturlige rsager vil nogle dele af jernbanenettet aldrig kunne blive konomisk rentabelt . Alligevel er det ndvendigt at bevare betjeningen der , nr mlstningen er , at hele landet skal  leve  .
Jernbanesektorens fremtid skal derfor frst drftes til bunds i medlemsstaterne , inden man vedtager yderligere direktiver p EU-niveau .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lindqvist">
Transporter finder sted p tvrs af grnserne . Derfor er der behov for et samarbejde om transportpolitikken , hvilket ogs omfatter jernbanetrafikken .
<P>
Betnkningen er dog for detaljeret , nr man ligefrem beskftiger sig med kreplanerne .
Derfor har jeg stemt nej til punkt 21 i betnkningen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Wibe">
Jeg stemte imod betnkningen , fordi jeg mener , at Kommissionens dokument medfrer en regulering af jernbanerne p et detailniveau , som ikke gavner branchen .
Jeg tror ikke , at man kan tvinge strre effektivitet frem gennem en mangfoldighed af detailreguleringer fra Bruxelles .
<P>
Betnkning af Tamino ( A4-0101 / 99 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , Tamino-betnkningen er en srdeles vigtig betnkning , da den handler om , hvordan udviklingen af bl.a. elektriske apparater , computere og mobiltelefoner har frt til en forgelse af mngden af mikroblger og elektromagnetiske felter i vores milj .
Vi ved imidlertid ikke s meget om , hvordan disse apparater og denne strling pvirker menneskers sundhed p kortere eller lngere sigt .
Vi er forsgskaniner i vores egen udvikling s at sige .
Vi har dog mistanke om , at denne strling kan medfre krft , forandringer af nervesystemet , immunforsvaret og cellernes aktivitet osv .
<P>
Kommissionens og ekspertudvalgets bedmmelse gr rent faktisk stik imod mange videnskabelige publikationer , som ikke er omtalt i Kommissionens forslag .
I sin henstilling siger Kommissionen til medlemsstaterne , at der ikke findes overbevisende forsgsresultater , der beviser , at ekstremt lavfrekvente magnetfelter giver genetiske skader , og at det derfor er usandsynligt , at de kan give krft .
Men det kan man faktisk ikke sige , hvis man ikke er sikker , og nr der derudover er andre , som siger noget andet .
I dette tilflde m forsigtighedsprincippet rde .
Verdenssundhedsorganisationen siger , at man ikke kan garantere , at elektromagnetiske felter er ufarlige , og uroen i befolkningen vokser .
<P>
I Italien , Luxembourg og i Sverige har man i dag strengere regler end dem , Kommissionen foreslr .
Det er den vej , vi m g , nr vi ikke har vished .
Det er alts forsigtighedsprincippet , der m rde .
Vi m kunne faststte en mindsteafstand fra boliger og arbejdspladser til anlg , som skaber elektromagnetiske felter .
<P>
Jeg beklager virkelig , at vi ikke vedtog alle ndringsforslag fra V-gruppen og fra Tamino , navnlig dem vedrrende sikkerhedsforanstaltninger og kvalitetsml for langsigtede virkninger af elektromagnetisk strling .
<SPEAKER ID=98 NAME="Bonde og Sandbk">
Kommissionens henstilling om begrnsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter handler om at undg erkendte akutte effekter af at bruge f.eks. telefonudstyr og elektronisk udstyr samt den akutte effekt af det stigende antal hjspndingsledninger i beboelsesomrder .
Generelt er JuniBevgelsen stor tilhnger af , at man bruger forsigtighedsprincippet .
Men vi mener ogs , at forsigtighedsprincippets anvendelighed br vurderes kritisk fra sag til sag .
Og i dette tilflde er vi net til den konklusion , at Europa-Parlamentet br holde igen med p nsket om en meget restriktiv henstilling p omrdet .
<P>
Tamino har i sit arbejde med betnkningen nsket at tage hjde for de eventuelle langtidseffekter af magnetfelter .
Dette emne har haft offentlighedens interesse i mange r og har gennem de seneste 20 r vret genstand for en intens forskning .
Det er dog ikke videnskabeligt bevist , at der er helbredsvirkninger , som f.eks. udvikling af krft , p lngere sigt .
Der er i jeblikket strre undersgelsesprojekter undervejs , som skal vurdere elektromagnetiske felters betydning for bl.a. udviklingen af krftsygdomme .
Vi mener sledes , at det ikke er hensigtsmssigt at reagere p enkeltundersgelser , men at EU derimod br afvente den snarlige frdiggrelse af bl.a. WHO ' s store evalueringsprojekt , fr lovgivning vedrrende eventuelle langtidseffekter pbegyndes .
Forskningen p omrdet , f.eks. i Krftens Bekmpelse i Danmark , er meget omfattende , og med udgangspunkt i denne forsknings resultater kan vi desvrre ikke sttte Taminos meget restriktive ndringsforslag .
Sfremt de snarlige undersgelsesresultater fra bl.a. WHO viser belg derfor , bidrager vi selvflgelig meget gerne til en lovgivning , som skal beskytte mod eventuelle langtidseffekter .
Men indtil da henholder vi os til den rdgivning , vi har modtaget fra Krftens Bekmpelse .
<SPEAKER ID=99 NAME="Deprez">
Ingen i dette Parlament kan med fornuft gre indvendinger mod , at befolkningens sundhed og beskyttelsen af forbrugerne og miljet er vigtige anliggender , der skal vre retningslinjer for vores tanker og handlinger .
<P>
Der er ingen , der lngere vil hvde , at vores samfund uden strre problemer ville kunne fungere uden elektrisk energi og de elektromagnetiske felter , det skaber .
Vores opgave er derfor at overvge , at brugen bliver fulgt af alle forskriftsmssige og forebyggende foranstaltninger frst og fremmest for at beskytte befolkningen .
<P>
Det er derfor bydende ndvendigt , at vores beslutninger indeholder alle de nskede videnskabelige forholdsregler .
<P>
Jeg er alts enig med ordfreren .
Det er ndvendigt , at beskyttelsesforanstaltningerne regelmssigt bliver frt ajour og revurderes i forhold til vores gede videnskabelige viden og udbredelsen af anvendelsesmulighederne for energitransportsystemerne og apparater , som vil kunne ge forbrugerens og befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter , ikke for at modvirke den teknologiske udvikling , men for at optimere de gavnlige virkninger ved hele tiden at reducere de skadelige virkninger .
<P>
Da der p nuvrede tidspunkt p europisk niveau ikke eksisterer en enhedsmetode til mling af apparaternes ensartethed , og da det er ndvendigt at ivrkstte et ensrettet kontrolsystem , som ikke hindrer ivrksttelsen af det indre marked , er det fornuftigt at opfordre Kommissionen til hurtigt at foresl et system til fortsat eftersyn af strmanlgsapparaterne i de elektromagnetiske felter , der inkluderer deres relative intensitet og den reelle anvendelsestid .
<P>
Jeg sttter derfor det ndrede forslag .
<SPEAKER ID=100 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi har stemt for Tamino-betnkningen om begrnsning af befolkningens eksponering af elektromagnetiske felter , for vi er enige i indholdet , men ogs for at understrege betydningen af , at der indfres regler , der ikke medfrer nogen risiko for , at Sverige skal lempe sine nuvrende regler .
Kommissionens forslag indebrer en sdan risiko , da dette forslag er lempeligere end de gldende , svenske regler . Det samme glder Italien og Luxembourg .
<P>
Vi nsker ogs at give udtryk for vores forundring over , at den svenske regering iflge en tilgngelig protokol fra den 5. februar 1999 ikke har stttet kravene om skrpede regler , som Italien har fremlagt , hvor der ikke blot tages hensyn til den kortsigtede , termiske virkning , men ogs de langsigtede risici , f.eks. den krftfremkaldende virkning - stort set i samme nd som i Tamino-betnkningen .
Sverige synes tvrtimod at have talt for en svkkelse af Kommissionens tekst .
Det finder vi srdeles bemrkelsesvrdigt .
<SPEAKER ID=101 NAME="Lindqvist">
Betnkningen er utroligt vigtig set ud fra et miljsynspunkt , men ogs meget detaljeret .
Jeg mener alligevel , at miljaspektet m vre det vigtigste og har stemt ja .
<SPEAKER ID=102 NAME="Manisco">
Et af de mest alarmerende aspekter ved det pgldende sprgsml er , at den tekst , som vores ordfrer Gianni Tamino har skullet arbejde med , endnu en gang viser Kommissionens manglende evne til at respektere borgerne .
Videnskaben fortller os - selvom der stadig er en vis usikkerhed i den forbindelse - hvor farlige elektromagnetiske blger er for menneskers sundhed , og det glder bde de lave og de hje frekvenser . Og alligevel hvder Kommissionen blot , at en sdan fare ikke eksisterer , hvorved den i vrigt bengter den rolle , den fr af artikel 130 R i traktaterne , og som ogs gr ud p at lovgive til gavn for borgerne .
Men borgerne i Volturno kan ikke sove p grund af de reler , der er placeret over deres hoveder .
<P>
Man skal jo frst og fremmest beskytte de herrer producenters fortjeneste , mens det er valgfrit at beskytte borgernes sundhed !
<P>
Hvordan kan det vre , at Kommissionen ngter at fastlgge nogle grnser , der beskytter forbrugerne ?
Hvorfor indfrer den ikke en pligt til at mrke produktet , hvor man gr opmrksom p brugsanvisningen og p de farer , der skyldes de elektromagnetiske blger ?
Hvorfor anbringer man f.eks. ikke et mrke p hrtrrerne , hvor der str , at det er sundest at bruge dem i den strst mulige afstand fra hovedet ?
Eller p mikroblgeovnene , hvor der ganske enkelt str , at man br holde sig p nogle meters afstand , nr de er i brug ?
Hvorfor ikke advare om , at lngere tids brug af en mobiltelefon kan vre farlig for vores hjerneceller ?
Alene tanken om en eventuel nedgang i telekommunikationsselskabernes fortjeneste ville vre en ddssynd for jer prster for markedets gud .
Vi italienske kommunister mener derimod , at borgernes sundhed er det vigtigste .
<P>
Betnkning af Needle ( A4-0082 / 99 )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten stter nye standarder for sundhedspolitikken i Europa .
Det har Kommissionen informeret os om .
De til dels gode tiltag i den henseende i betnkningen af Needle skyder imidlertid over mlet p andre punkter .
En forfejlet sundhedspolitik i nogle medlemsstater kan ikke vre anledning til at plgge nye ansvarsomrder p europisk plan .
Det er grunden til , at jeg stemte imod betnkningen af Needle .
De begrnsede midler , vi har i Europa , skal vi anvende til konkrete initiativer og ikke klatte vk til alle tnkelige forml .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bbar">
Amsterdam-traktaten vil ndre en lang rkke procedurer , der har vret gldende indtil nu , og navnlig bliver der takket vre den nye artikel 152 bedre muligheder for at harmonisere p sundhedsomrdet .
<P>
Der er behov for , at den flles folkesundhedspolitik bliver tilpasset de nye prioriteter og strukturer .
Den alvorlige kogalskabskrise fik os p en uheldig mde til at forst interessen i at forbedre den givne information , nr det drejer sig om fremme af folkesundheden .
Det er blevet endnu mere vigtigt end hidtil at indsamle oplysninger om de europiske borgeres sundhed .
Det er ndvendigt at offentliggre analysen af disse oplysninger dels til borgerne , men ogs til de fagfolk , der har brug for ndringer i deres nationale sundhedssystemer .
<P>
Derfor er det ogs muligt at fremme og samle de aktiviteter , som medlemslandene har p forskellige omrder og at udbrede de bedste fremgangsmder af dem .
<P>
Men det er ikke nok kun at informere .
Der skal ogs reageres hurtigere , end vi har vret vant til mod truslerne mod sundheden .
Inden for medicin er en hurtig reaktion en afgrende faktor , som opns gennem get overvgning og ved oprettelse af nye fllesskabsmidler til koordinering .
Der er mange omrder , der er berrte : sjldne sygdomme , fdevarersikkerhed , blodsikkerhed , kologiske trusler , bivirkninger ved medicin osv .
<P>
Medlemslandenes medicinske specificiteter vil ligeledes kunne blive taget bedre i betragtning , og en passende politik kunne indfres vedrrende narkomani , hjertekarsygdomme , problemer med stofskifte osv .
<P>
Jeg sttter alts betnkning af Needle , fordi han har draget de gavnlige konsekvenser af Amsterdam-traktaten inden for et s afgrende omrde som folkesundheden .
<SPEAKER ID=105 NAME="Chanterie">
Sundhedsbeskyttelse er en grundret , som anerkendes i Den Europiske Socialpagt ( artikel 11 ) , og det er en mlstning , som er fastlagt i traktaten ( artikel 3 ) .
<P>
Samordning er alts berettiget , isr hvor der er tale om grnseoverskridende aspekter .
Som vand- og luftforurening ikke begrnser sig til n medlemsstat , tager vira , bakterier , mikrober og andre sygdomskilderheller ikke hensyn til statsgrnser .
Ligesom miljpolitikken har en grnseoverskridende dimension , har ogs folkesundheden et europisk vindue .
<P>
Det drejer sig om at skelne mellem det , der er omfattet af Fllesskabet , og det , der ikke er det .
I den forbindelse glder p den ene side artikel 52 ( tidligere artikel 129 ) om folkesundheden og p den anden side artikel 5 ( tidligere artikel 3b ) herunder en dagsorden og to erklringer - om subsidiaritet og proportionalitet .
Begge indeholder en supplerende flles indsats , som bestr af politiske foranstaltninger p den ene side og samarbejde mellem medlemsstater og med tredjelande eller internationale organisationer p den anden side .
Men  medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling  skal respekteres fuldstndigt .
Det betyder , at sundhedstjenester og lgehjlp ikke er et europisk anliggende .
<P>
Nr ordfreren i punkt 6 fastslr , at kernen i EU ' s indsats p sundhedsomrdet primrt skal sigte mod at fremme ligheden p sundhedsomrdet , overskrider han ikke kun grnsen for subsidiaritet og proportionalitet , men ogs traktatens bogstav og nd .
For det frste er der ikke retsgrundlag for at trffe sdanne foranstaltninger , og for det andet er  lighed p sundhedsomrdet  ikke en mlstning i traktaten .
Traktaten taler om at sikre  et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau  .
Derefter siger traktaten , at Fllesskabets indsats skal vre rettet mod  at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imdeg forhold , der kan indebre en risiko for menneskers sundhed  .
Det drejer sig alts ikke om mest mulig lighed p sundhedsomrdet , men om en s stor sundhedsbeskyttelse som muligt .
I vrigt er sdan en strben ogs farlig , for ensartethed opnr man bde ved at forbedre det drlige og ved at gre det gode drligere .
<P>
Jeg anmoder derfor ordfreren om at trkke den frste del af punkt 6 tilbage for at undg en split vote om disse - ud fra et traktatretsligt synspunkt - vanvittige krav .
<P>
Naturligvis kan man mene , at dette problem eventuelt kan tages op ved en flgende revision af traktaten .
Men en regeringskonferences mandat er ikke aktuelt i dag .
Kommissionen fastslr i vrigt , at dens meddelelse ikke omfatter  officielle forslag til en ny EU-politik med hensyn til folkesundheden  .
I meddelelsen fastslr Kommissionen  en foruroligende ulighed i sundhedstilstanden mellem de sociale klasser  , dog uden at fremstte s meget som t forslag til at afhjlpe dette onde .
Det er forsteligt , for Kommissionen har - svel juridisk som politisk - ikke t ben at st p med hensyn til at undg at bekmpe den sociale ulighed i den europiske folkesundheden .
<P>
Vi skal i vrigt ikke vre reaktionre .
Maastricht-traktaten omfatter et srskilt afsnit om folkesundheden , og Domstolen har - i kendelserne Decker og Kohll - udtalt sig om det flles indhold af bestemte tjenester inden for den sociale sikkerhed .
Der er alts lftestnger for en europisk sundhedspolitik .
Men vi skal ikke vre alt for ivrige for at overhale eller omg traktaten .
I stedet for at stable en ny regeringskonference p benene endnu fr ratificeringen af Amsterdam-traktaten har fundet sted , skal vi frst anvende denne traktat sledes , at frst og fremmest de europiske borgere har fordel af den .
For det er deres skattepenge og deres sundhed .
<P>
Borgerne forventer ogs , at grnseoverskridende trusler mod sundheden imdegs effektivt - alts p europisk plan .
Grnseoverskridende sundhedstrusler er i vrigt steget meget p grund af samhandlen og bde rekreativ og professionel mobilitet .
<P>
Fdevarer og fdevareforgiftning kommer ikke kun fra indlandet , men ogs fra udlandet .
Sledes er BSE , salmonella , antibiotika og hormoner p vej ind i fdevarer og derefter i vores kroppe .
Sundhedsbeskyttelse er derfor ogs klart et sprgsml om forbrugerpolitik , og forbrugerpolitik er - ligesom folkesundheden - medtaget i traktaten .
<P>
Maastricht-traktaten har lagt grundlaget for et europisk bidrag til forbruger- og sundhedsbeskyttelsen .
Amsterdam-traktaten har udvidet og tilpasset dette fundament .
Vi skal alts frst og fremmest klare os med de midler , vi har .
<SPEAKER ID=106 NAME="Deprez">
Det er ikke fornuftigt at overveje en effektiv sundhedspolitik uden at tage et samlet blik p samtlige andre politikker i Den Europiske Union og i medlemslandene .
Det er derfor med klarhed , at Amsterdam-traktaten faststter , at et hjt beskyttelsesniveau for sundheden skal sikres i definitionen og ivrksttelsen af alle Unionens politikker og handlinger , der vil kunne pvirke sundheden , og den definerer derefter medlemslandenes rolle angende organisering og udbud af sundhedstjenester og medicinsk behandling .
<P>
Emnet er s vigtigt , at det endda synes passende at henhre det under et generaldirektorat , hvis opgave ville vre at forvalte de forskellige aspekter i folkesundhedspolitikken herunder sprgsml om ressourcer og sundhedsmssig ekspertise .
<P>
Subsidiaritetsprincippet skal ogs her vre fuldt ud gldende .
Der er alts ikke tale om , at Den Europiske Union skal erstatte medlemslandene p sundhedsomrdet .
Unionens rolle skal vre at sttte og supplere medlemsstaternes handlinger .
<P>
Ud fra denne synsvinkel er jeg fuldstndig enig i , at ud over bestrbelsen efter en strre sammenhng mellem politikkerne og de sociokonomiske programmer skal fllesskabsinitiativet inden for sundhed frst og fremmest dreje sig om fremme af en reel lighed mellem personer angende den frie bevgelighed .
<P>
Realiseringen af dette ml m ndvendigvis g over kampen mod uligheder og ved lige adgang til behandling for alt og alle , ved udvidelsen af de muligheder , som lgerne tilbydes til forbedring af deres viden og kunnen , ja , endda ved oprettelsen af prferenceomrder for sundhed .
Det opns ogs ved en bedre oplysning til borgerne om de risici , der er forbundet med deres levemde og spisevaner samt ved en aktiv forebyggelse af de sygdomsfremkaldende rsager .
<SPEAKER ID=107 NAME="Lindholm">
I henhold til artikel 152 i traktaten skal Fllesskabet sttte medlemsstaternes indsats p folkesundhedsomrdet .
Der er en benlys risiko for , at ambitionerne bliver s store , at Fllesskabet mener , at det skal overtage medlemsstaternes ansvar i stedet for at sttte deres indsats .
Dette kommer f.eks. til udtryk i forslaget om at udpege en kommissr og oprette et generaldirektorat , der skal have ansvaret for sundhed , og som skal beskftige sig med alle aspekter af folkesundhedspolitikken .
<P>
Det skal vre aldeles klart , at ethvert ansvar for borgernes sundhed , svel politisk som konomisk , phviler de enkelte medlemsstater .
Den Europiske Union kan og skal vre et supplement og hverken kan eller skal overtage dette ansvar .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lindqvist">
Socialpolitikken skal hovedsagelig vre et nationalt anliggende .
Sundhedssprgsml grnser dog ofte op til bde sociale sprgsml og miljsprgsml .
Da er det svrt at trkke grnsen mellem det , der skal betragtes som nationale sprgsml , og det , der skal besluttes p europisk niveau .
<P>
Jeg sttter faktisk betnkningen , nr det drejer sig om at styrke folkesundheden p alle mder .
Der er behov for et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og globalt for at forbedre mnds , kvinders og brns sundhedstilstand .
Lovgivning og gennemfrelse skal dog i frste rkke ske p nationalt plan .
Minimumsbestemmelser kan vre en mde at lse fordelingssprgsmlet p , hvor det enkelte land har ret til at have mere vidtgende regler .
<P>
Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=7>
Den europiske Middelhavspolitik
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
4-0042 / 99 af Colajanni for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen : Den Europiske Unions rolle i fredsprocessen og dens fremtidige bistand til Mellemsten ( KOM ( 97 ) 0715 - C4-0114 / 98 ) ; -4-0095 / 99 af Sakellariou for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om EU ' s Middelhavspolitik .
<SPEAKER ID=110 NAME="Colajanni">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg behver ikke at fortlle Parlamentet , der altid har fulgt opmrksomt , konstant og interesseret med i hele sprgsmlet om Mellemsten , hvor kritisk situationen er i jeblikket , ikke bare p grund af den langvarige blokering af fredsprocessen , som har varet 18 mneder , og p grund af den manglende gennemfrelse af de med mje og besvr indgede Wye Plantation-aftaler , men ogs p grund af forlngelsen af en proces med nye besttelser og manglende overholdelser , hvad angr den korridor , der skal forbinde Vestbredden med Gaza , for ikke at glemme sagen om lufthavnen , havnen og dem , der er fngslet .
Striden er meget omfattende . Jeg vil isr gerne minde om valget i Israel , hvis resultat vil vre afgrende .
Det er ikke vores opgave at give dette land anvisninger om , hvilke regeringsformer , det skal anvende , selvom vi selvflgelig hber , at valget vindes af krfter , der nsker fred , eller som indbyrdes er i stand til at skabe en bred koalition , der ikke er afhngig af de mere fundamentalistiske holdninger .
<P>
Den generelle situation i omrdet er bekymrende . Ingen af problemerne er blevet lst i Libanon eller Syrien , og det er ikke engang lykkedes at n videre med gennemfrelsen af aftalerne eller Barcelona-processen , da det er absolut umuligt at planlgge en massiv investeringsindsats , fordi der ikke er nogen sikkerhed for privatpersoner .
Situationen er uholdbar for palstinenserne .
Den Europiske Union har i de senere r gjort en stor indsats , der har vist sig at vre vigtig for indfrelsen af det palstinensiske selvstyre . Uden Den Europiske Union ville Palstina ikke have fet selvstyre .
Den har vret vigtig for det palstinensiske selvstyres besten og ligeledes for palstinensernes dagligdag , navnlig i Gaza , i det lillebitte omrde , hvor der bor en million mennesker , og som minder om en form for koncentrationslejr .
Denne sttte skal opretholdes , selvom indgrebet har fundet sted p nogle meget vanskelige betingelser , der ligger uden for enhver konomisk normalitet .
Er det rimeligt at bede Kommissionen om gennemsigtighed og bekmpelse af underslb og svig ?
Der er blevet gjort meget i den forbindelse , men det er ikke rimeligt at ignorere , at enhver aktion , der foretages i dette omrde , er underlagt nogle sikkerhedsforanstaltninger og bestemmelser , der ikke har noget at gre med sund fornuft og konomiske beregninger .
Hvis man ikke forstr dette , kan man ikke forst , hvad vi har foretaget os i omrdet .
<P>
Jeg vil nu komme tilbage til den uholdbare situation .
Vi skal vre klar over , at vi har bedt palstinenserne om meget , og at vi har opnet meget . Vi har nemlig bedt om og opnet frie og demokratiske valg , der er et godt eksempel for mange frie lande i omrdet .
Vi har bedt om , at de giver afkald p den delggelse af Israel , som var indskrevet i det palstinensiske charter . Vi har bedt om en styrkelse af kampen mod terrorisme .
Vi har bedt om og opnet en reduktion af Hamas-styrken , og vi bliver med rette ved med at bede dem om mere demokrati og lovlighed i forbindelse med det palstinensiske selvstyre .
Nu bliver vi dog ndt til at bede dem om noget andet , og det er det centrale punkt i mit forslag til beslutning .
Datoen den 4. maj er et vendepunkt , der kan vise sig at vre dramatisk . Vi bliver ndt til at bede palstinenserne om at gre endnu en - sidste - indsats , nemlig om at flytte datoen for den unilaterale uafhngighedserklring .
For at f dem til dette er vi dog ndt til at give dem en god grund , og jeg tror , at det er ndvendigt med en alvorlig politisk indsats fra garanterne , nemlig USA , Den Europiske Union og Rusland , det vil sige med de store fra Oslo-aftalerne .
Vi skal give dem en bindende politisk erklring , der stadfster mlstningerne fra Oslo-aftalerne , og som ikke mindst sikrer , at det palstinensiske folks fulde ret til selvbestemmelse forbliver intakt efter fristen den 4. maj 1999 , som blev fastlagt i Oslo for fem r siden .
<P>
Jeg tror , at palstinenserne forstr , at overgangen er vanskelig , og at de forventer et udspil fra de vigtige dialogpartnere og internationale garanter .
Jeg tror desuden , at de forstr , at en unilateral uafhngighedserklring den 4. maj risikerer at fremkalde en reaktion , som man i vrigt allerede har advaret om , fra Israels side ; en reaktion , der ville vre delggende for fredsprocessen .
Jeg tror , at de forstr , at en sdan erklring kan medfre , at det i Israel bliver modstandere af fredsprocessen , der vinder valget , og at de derfor vil vre villige til at flytte denne dato .
Det er dog ndvendigt med et initiativ fra Den Europiske Union , USA og Rusland , og det er det mest hensigtsmssige , vi kan gre for fredsprocessen i Mellemsten i jeblikket .
<SPEAKER ID=111 NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. nstformand i Kommissionen , Euro-Middelhavspartnerskabet , der indledtes med mange forhbninger p Barcelona-konferencen i november 1995 , er i dag efter at have eksisteret uofficielt i tre et halvt r ikke rigtig kommet i gang .
Jeg har i den forlbne tid allerede forelagt Europa-Parlamentet to betnkninger om Euro-Middelhavspartnerskabet , som i sin tid frte til to dertil svarende beslutninger i Europa-Parlamentet den 11. oktober 1995 kort fr Barcelona-konferencen og den 13. marts 1997 kort fr konferencen p Malta .
Det glder mig , at Europa-Parlamentet i begge tilflde gik ind for de deri foreslede positioner angende indholdet med et meget stort flertal , og jeg hber , at vi ogs denne gang har fundet en position , der vedtages med et lignende flertal .
<P>
Det drejer sig denne gang om en henstilling til Rdet , som med vilje er meget kortfattet , for at de kendte og vedtagne forslag fra de to foregende beslutninger ikke gentages .
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p fire punkter og anmode om Deres kommentar til dem .
<P>
For det frste har den stilstand i fredsprocessen i Mellemsten , som er forrsaget af hr . Netanyahus regering , ogs haft en meget negativ indflydelse p Barcelona-processen .
Hr . Colajanni har netop talt om fredsprocessen i Mellemsten , s den behver jeg ikke at sige mere om .
Men hvis vi vil fremme Euro-Middelhavspartnerskabet , bliver vi ndt til at spille en langt mere aktiv rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg tnker her ikke p det finansielle omrde , hvad betaling angr , er vi jo verdensmestre .
Jeg tnker p de politiske forhandlinger , hvor vores udsending , hr . Miguel Angel Moratinos , omsider skal have sde og taleret ved forhandlingsbordet under fredsdrftelserne .
<P>
For det andet er vi ndt til at integrere hele Middelhavsomrdet i partnerskabet og ikke udelade nogen ved dets kyster .
Dermed mener jeg i overensstemmelse med mine kolleger i det parlamentariske Middelhavsforum , at ogs Libyen skal indbydes til at deltage .
Den seneste udvikling i forbindelse med lsningen af Lockerbie-sagen har efter min mening skabt gunstige forudstninger for , at ogs denne stat kan indbydes til den nste konference .
<P>
Ogs de Balkan-stater , der ikke kunne vre med fra begyndelsen , skal indbydes nu i det mindste som observatrer denne frste gang .
En udvidelse af kredsen af deltagere kunne give konferencen vrdifulde nye impulser .
<P>
For det tredje har vi brug for nye impulser , bde hvad angr deltagere og indhold .
Navnlig p det sikkerhedspolitiske omrde kunne vi i Stuttgart forelgge gamle forslag , som f.eks. tillidsskabende foranstaltninger og en stabilitetspagt for Middelhavsomrdet , svel som nye forslag , f.eks. begrnsning af oprustningen og nedrustningsaftaler .
Ogs p det indenrigspolitiske omrde kunne vi stte nyt liv i Barcelona-processen med sprgsml om indvandring .
<P>
Jeg slutter med det sidste punkt , som vedrrer disse staters gld .
Vi var rede til at stte et virkelig anseeligt belb af til denne politik for Middelhavsomrdet , men alle investeringer og alle bestrbelser inden for dette omrde frer ikke til noget , hvis vi ikke frst kan srge for en fornuftig afvikling af disse staters gld .
Jeg tnker her p forslaget fra forbundskansler Schrder , som p G8-mdet fremsatte et forslag , der gik ud p , at de penge , der tilbagebetales til afvikling af glden , samtidig sttes af til og investeres i disse staters udvikling .
<P>
Forsger vi at g i den retning og tage nye impulser op for at stte nyt liv i processen , kunne Stuttgart virkelig blive en succes .
<SPEAKER ID=112 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , politikker vedrrende Mellemsten har lnge givet anledning til alvorlig bekymring i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , og jeg vil gerne komplimentere hr . Colajanni for hans fremragende betnkning .
<P>
Men Parlamentets bekymring gr langt videre end til Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , og i lbet af det sidste r har Budgetudvalget vret dybt involveret i de kommende ordninger for finansiering af fredsprocessen i Mellemsten , og til sidst s vi resultaterne af det udmrkede samarbejde mellem kommissren og Budgetudvalget , da kommissr Marn selv var blevet involveret i denne proces .
<P>
Men Budgetkontroludvalget har ogs lnge vret meget interesseret , og det er en interesse , der skyldes , at noget i retning af 54 cent pr. dollar i den mellemstlige fredsproces kommer fra Den Europiske Unions budget .
I en meget vanskelig politisk situation er det ikke desto mindre en del af vores ansvar i Budgetkontroludvalget at sikre , at de europiske skatteydere fr valuta for pengene , og at de ressourcer , som de stiller til rdighed , fr den strst mulige politiske virkning i fredsprocessen .
Derfor m udtalelsen af Budgetkontroludvalget ndvendigvis rejse kritiske sprgsml snarere end at give anledning til ros .
<P>
Jeg vil her og nu sige , at vi har vret mere end tilfredse med det samarbejde , vi har haft med hr . Marn , der har svaret p en rkke meget detaljerede sprgsml , fulgt af meget detaljerede tillgssprgsml om et antal af de problemer , der rejser sig i Mellemsten ved gennemfrelsen af processen , og at vi er meget glade for den samarbejdsvilje , Kommissionen har udvist vedrrende en lille mission fra Budgetkontroludvalget , som vil besge Mellemsten i srdeleshed for at se p sprgsml om , hvad man fr for pengene i de besatte omrder .
Det vil helt klart vre p det tidspunkt , vi vil komme med en endelig vurdering af sprgsmlene om , hvad vi fr for pengene , og det vil ske inden for rammerne af dechargeproceduren .
<P>
I mellemtiden komplimenterer vi hr .
Colajanni for hans betnkning , vi rejser de kritiske sprgsml om kvaliteten af udgifterne , og vi komplimenterer hr . Marn personligt for den mde , hvorp han sammen med Budgetkontroludvalget og delegationen har engageret sig for at sikre , at vi kan aflgge en ordentlig rapport til Parlamentet i forbindelse med decharge .
<SPEAKER ID=113 NAME="Samland">
Hr. formand , hr . Tomlinson har allerede gjort opmrksom p de punkter , vi har drftet meget indgende i de sidste uger navnlig under hans mandat som ordfrer angende sprgsmlet om Palstina og de nye regler , som vi heldigvis sammen med Rdet og Kommissionen har kunnet knytte sammen til en flles helhed .
Vi er med undtagelse af de punkter , hvor vi endnu en gang havde anmodet Kommissionen om en afpudsning , tilfreds med forslaget fra Kommissionen , fordi det fjernede de problematiske punkter , vi tog op under drftelsen .
<P>
Jeg vil dog benytte lejligheden til endnu en gang at gre opmrksom p to punkter .
Det frste er , at vi her har at gre med et program , der skal afvikles med partnere , hos hvem det ved indledningen af et r kun mindre prcist eller meget vanskeligt kan lade sig gre at lave et skn over udviklingen i udgifterne .
Der er her ikke tale om et program , hvor man , som det er tilfldet med de normale programmer i Fllesskabet , nje kan beregne , hvornr bevillingerne skal bruges .
Det medfrer , at vi , nr De i dag ser p backlog , naturligvis ogs har en backlog i dette program , det vil sige midler , der sknnes ndvendige , men endnu ikke er anvendt , og som vi nu s at sige slber rundt p som en byrde fra fortiden .
<P>
Men vi har brug for get proceduresikkerhed - og jeg ved , hvor vanskeligt det er , for vi har ogs i samarbejde med Kommissionen forsgt at forbedre denne procedure - ogs for s vidt angr de forventede udgifter i hvert enkelt regnskabsr .
Her vil jeg gerne , kre Kommission , endnu en gang indstndigt anmode Dem om at forsge p at give os get sikkerhed i planlgningen og gennemfrelsen i rets lb .
Nr De ser p , hvornr midlerne er blevet anvendt , er en betragtelig del af midlerne frst blevet anvendt i rets sidste uger .
Vi har imidlertid i Notenboom-proceduren i oktober mned for sidste gang mulighed for at omfordele midler , der ikke er blevet anvendt i det indevrende r .
Vi har derfor for fremtiden brug for get sikkerhed fra Deres side , det vil sige , at vi umiddelbart efter sommerferien skal have en oversigt over , hvor mange midler der pregnes anvendt i det pgldende r , for De ved lige s godt som jeg , at vi sidste r igen mtte lade midler bortfalde , fordi de ikke lngere kunne anbringes i de f uger op til jul .
<P>
Jeg ved , det er et stort problem netop hos partnere , som man er ndt til at forhandle med p en anden mde , end man kan gre inden for Fllesskabet , men vi kommer ikke uden om dette sprgsml , hvis vi ikke vil berede os selv et bjerg af byrder , som vi i fremtiden bliver ndt til at skubbe foran os .
Derfor er jeg meget interesseret i - og det er ogs det , Budgetudvalgets ndringsforslag tager sigte p - at der for fremtiden tages hensyn hertil i betnkningen .
Vi har ogs fjet det til vores betnkning i vores udtalelse .
<SPEAKER ID=114 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , formandskabet hilser det velkomment , at Europa-Parlamentet i dag udfrligt behandler Mellemsten og Den Europiske Unions rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Som De ved , sttter Den Europiske Union energisk og vedholdende denne fredsproces i henhold til aftalerne fra Oslo og Madrid .
<P>
I 1996 udnvnte Den Europiske Union den spanske ambassadr Moratinos til EU ' s srlige udsending til fredsprocessen i Mellemsten .
Hr . Moratinos har siden da engageret sig dybt i arbejdet og taget mange initiativer med henblik p en positiv afslutning af fredsforhandlingerne .
Alle formandskaber har vret srligt opmrksomme p denne region .
<P>
Den tyske udenrigsminister Fischer besgte fra den 10. til den 14. februar samtlige stater i regionen samt de palstinensiske selvstyreomrder for i en dialog med de involverede parter at opn fremskridt i forbindelse med implementeringen af det memorandum , der blev udarbejdet i Wye .
Jeg nvner det her , fordi der gennem Europa-Parlamentets beslutning kunne opst det indtryk , at EU ikke er rimeligt reprsenteret i denne fredsproces .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Den Europiske Union hidtil af gode grunde har besluttet sig for at sttte USA i deres mangeartede og engagerede bestrbelser p at n frem til en fredelig lsning i Mellemsten og ikke f.eks. g ind i en kappestrid med dem .
<P>
USA har i lang tid vret en partner , som begge parter accepterede . Vi anerkender og respekterer USA ' s rolle og deres betydning i regionen .
Vi bliver ndt til at gre os klart , at dette er en meget vanskelig proces , hvor der ganske vist allerede kan noteres fremskridt , men ogs en del tilbageslag .
Palstinensernes ret til selvbestemmelse modsvares af Israels ret til at leve inden for sikre og anerkendte grnser .
P baggrund af konfliktens komplekse historie er udholdenhed og tlmodighed srlig vigtig .
<P>
Ved denne lejlighed vil jeg gre opmrksom p , at Den Europiske Union allerede har bidraget vsentligt til , at fredsprocessen i Mellemsten gr fremskridt .
EU har siden 1993 ydet en srdeles stor konomisk sttte til de palstinensiske omrder .
Dermed yder den ikke kun et betydeligt konomisk bidrag , men muliggr gennem denne konomiske sttte gennemfrelsen af de politiske aftaler overhovedet .
<P>
EU er klar over , at der ogs opstr en del problemer i den sammenhng .
Netop p baggrund af vores ekstraordinre bestrbelser er vi naturligvis skuffede og desillusionerede over den negative konomiske udvikling i omrderne .
Det er virkelig alarmerende , at befolkningens levestandard i dag er ringere end i 1993 .
Jeg tror , at en vigtig grund til problemerne nok ligger i stilstanden i fredsprocessen og de deraf flgende mangler i forbindelse med implementeringen af netop konomiske aftaler .
Men israelere og palstinensere har ogs selv et ansvar . De skal hver i deres omrde srge for , at den internationale bistand kan anvendes mere effektivt end hidtil .
<P>
Men vi skal ogs huske p , at der findes srdeles succesrige EU-projekter , som i betydelig grad har forbedret folks levevilkr .
Som eksempel nvner jeg blot byggeprogrammerne til skolesektoren og vandrensningsanlggene i Betlehem , Nablus og Hebron samt bortskaffelse af affald i Gaza .
Det er sikkert ingen trst at forestille sig , hvilken skbnesvanger retning den konomiske udvikling i de palstinensiske omrder ville have taget , hvis sttten fra EU og andre donorer ikke havde flydt s rigeligt .
En ting str fast : Uden denne sttte ville den palstinensiske selvstyremyndighed ikke vre levedygtig , og s havde fredsprocessen som helhed vret i fare .
<P>
Denne indsigt br vi ikke lade ude af betragtning i fremtiden , for skuffelsen over den konomiske udvikling i de palstinensiske omrder m principielt ikke drage EU ' s finansielle engagement i tvivl .
konomisk sttte er politisk sttte .
Uden vores sttte ville fredsprocessen og dermed folk i de berrte omrder ikke have en chance .
Jeg bifalder derfor EU ' s tilsagn om omfattende bistand i perioden 1999 til 2003 p donorkonferencen i Washington og sidst under det tyske formandskab i Frankfurt .
<P>
Ved sidstnvnte lejlighed , nemlig den 4. og 5. februar i Frankfurt , drftedes enkeltheder i forbindelse med en mere effektiv anvendelse af EU-midlerne .
Det var ikke kun israelske bureaukratiske hindringer , men ogs de vanskeligheder i den palstinensiske forvaltning , De med rette nvner i Deres betnkning , der blev drftet .
Ved at overtage medformandskabet for konferencen viste EU for vrigt p en effektiv mde sit engagement ogs udadtil .
<P>
EU ' s sttte til fredsprocessen i Mellemsten har imidlertid endnu en dimension , nemlig Euro-Middelhavspartnerskabet .
Med EU-udenrigsministrenes og deres 12 middelhavspartneres tredje opflgende konference inden for Barcelona-processens rammer i nste mned i Stuttgart yder EU endnu et specifikt bidrag til den regionale integration og konomiske udvikling netop ogs i Mellemsten .
Vi forventer os deraf en supplerende opflgning af fredsprocessen og bningen af flere forstelses- og dialogkanaler .
<P>
Jeg vil lige komme ind p endnu to punkter , der er nvnt i Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
For det frste en henvisning til ndvendigheden af at sttte Jordan , hvor formandskabet i ganske srlig grad er enig i denne opfattelse .
konomisk og politisk stabilitet i Jordan er en afgrende faktor med henblik p at sikre freden i Mellemsten .
<P>
Den tyske udenrigsminister Fischer talte under sin rejse i Mellemsten ogs med den nye kong Abdullah . Ved den lejlighed gav han udtryk for EU ' s interesse i en viderefrelse af den hidtidige jordanske politik .
Kong Abdullah gav tilsagn derom .
Vi europere er strkt interesserede i , at sikkerheden og stabiliteten i denne vigtige stat bevares , og vi br derfor fortsat sttte Jordan fra EU-side inden for vores muligheders rammer .
Rdet ( almindelige anliggender ) anmodede den 22. februar . Kommissionen om at undersge , hvorledes EU fortsat kan yde sttte under hensyntagen til de nationale bidrag .
<P>
Det andet emne vedrrer vandmangelen i Mellemsten .
Vi ved alle , at det er et af de vanskeligste problemer i regionen , og at samtlige berrte stater fr eller senere vil vre tvunget til at samarbejde .
Ambassadr Moratinos har allerede frt forskellige samtaler om dette emne med Israel , Jordan og de palstinensiske myndigheder . Derudover har han nedsat en arbejdsgruppe vedrrende vandsprgsml .
Den tyske udenrigsminister Fischer understregede ligeledes under sin rejse i Mellemsten , at ogs Europa er interesseret i en lsning p vandproblemet .
Forskellige medlemsstater er aktive .
<P>
Jeg kan forsikre Dem , at Den Europiske Union ogs fremover vil spille en rimelig rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Vi vil viderefre denne politik med engagement og tlmodighed , med en stor indsats , med blik for det ndvendige og efter aftale med USA .
Jeg er sikker p , at parterne i en ikke for fjern fremtid kan n frem til den fra alle side med lngsel ventede fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=115 NAME="Marn">
Hr. formand , i dag skal der forhandles om to tekster , som med hensyn til bde det palstinensiske og det libyske tilflde har stor betydning for den fremtidige udvikling af Den Europiske Unions middelhavspolitik . Jeg takker hr .
Sakellariou og hr . Colajanni for deres betnkninger , isr i betragtning af at de som parlamentsmedlemmer er srligt optaget af disse emner .
<P>
Jeg vil gre den politiske analyse meget kort , for det , som blev sagt af formanden for Rdet , stemmer helt overens med Kommissionens holdning .
Lad mig derfor afkorte min politiske analyse , da jeg har meget lidt at tilfje til formandens ord .
<P>
Med hensyn til det , som hr .
Colajanni sagde , er jeg helt enig i hans bekrftelse af , at mdet i Stuttgart er meget vigtigt . Det er hovedsageligt et mde , som er placeret i en meget mtlelig politisk tidsplan .
Det er sandt , som hr .
Verheugen sagde , at Kommissionen og den srlige udsending , hr . Moratinos , ledsagede formandskabet .
Vi havde mulighed for at opleve den stemning , der hersker omkring det at finde en passende lsning i et vanskeligt politisk scenarium . P den ene side er der Oslo-aftalerne af 4. maj og p den anden side det israelske parlamentsvalg , som naturligt nok vil spille en vsentlig rolle i fredsprocessen og udviklingen af Wye Plantation-aftalerne .
<P>
Jeg vil tilfje nogle positive oplysninger .
Der er i de seneste mneder arbejdet meget hrdt med det tyske formandskab - som jeg hermed vil takke offentligt - for at afslutte associeringsaftalen med Egypten .
Principielt mener jeg , at vi vil vre i stand til at f afsluttet denne vanskelige forhandling fr mdet i Stuttgart , hvormed et s betydningsfuldt land som Egypten endelig kan f sin aftale .
<P>
Der bliver kaldt til orden i henhold til Parlamentets henstilling .
Det er sandt , at ratifikationen af aftalerne p nationalt plan gr meget langsomt .
S vil jeg tale om det , som blev fremfrt af hr . Samland om planlgningen og ogs om planlgningen af de blandede aftaler .
Da det er Deres sidste periode i Europa-Parlamentet , hr . Samland , og sikkert ogs min , eftersom der er nogen , som er meget opsat p , at jeg skal g i utide , vil jeg sige Dem , at De br ndre systemet med blandede aftaler .
For systemet med blandede aftaler , hr . Colajanni , skal ndres ved nste regeringskonference , ellers vil gennemsnitstiden for den nationale ratifikation fortsat vre 2  -3 r .
Dette er ikke Kommissionens skyld .
Problemet ligger i , at vi har et cyklussystem for planlgningen , som skal revideres . Og i en rolig debat , en seris debat med Europa-Parlamentet og med Rdet vil vi skulle give svar for fremtiden .
Jeg er enig med Dem i , at der er ting , som skal ndres hurtigt , og en af dem , hr . Colajanni , er systemet med ratifikation af blandede aftaler .
Alligevel har jeg henvendt mig skriftligt til nogle medlemsstater for at fremskynde sagen .
<P>
De fremfrer et hovedpunkt , nemlig hvordan lses forureningsproblemet midt imellem fredsprocessen og Barcelona-konferencen .
Det har vi talt om mange gange .
Jeg tror , at lsningen - og vi arbejder p det sammen med formandskabet og har haft mange kontakter p teknisk plan - vil vre at afholde et mde som det i Palermo .
Ligesom Malta-konferencen ikke kunne fungere , fordi det var det vrste tidspunkt i den israelsk-palstinensiske konflikt , mener jeg , at der i Palermo blev gjort en stor indsats , og man vendte tilbage til iden om , at man uanset omkostningerne skal bibeholde det politiske forum fra Barcelona-udvalget , for det er det eneste element med politisk reference , som vi har i Euro-Middelhavsomrdet , vel vidende at den multilaterale og den regionale proces lige nu ikke fungerer .
Jeg er ved godt mod , og jeg tror , at der kan gres et godt stykke arbejde i Stuttgart .
<P>
Med hensyn til fredsprocessen i Mellemsten er vi fuldstndigt enige i det , der blev sagt af formanden , og hr . Colajannis filosofi er korrekt .
Der m arbejdes ad denne vej med henblik p at gre alt , hvad der er muligt for at kombinere en god lsning for den 4. maj med en forpligtelse fra den israelske regerings side om , at fredsprocessen skal udvikles hurtigt .
I denne forbindelse har jeg kun lidt at tilfje til det , der blev sagt af hr . Colajanni og af formanden for Rdet , hr .
Verheugen .
<P>
Hvad angr bistanden til palstinenserne , vil jeg for det frste i forbindelse med det , hr . Samland sagde - og som hr .
Tomlinson allerede har sagt - fremhve , at Europa-Kommissionen har gjort noget s elementrt som at flge betnkning af Tomlinson for at gennemfre planlgningen af de nste r p bistandsydernes konference i Washington og Frankfurt .
Problemet ligger i - og jeg glder mig meget over det nste besg , som de rede medlemmer af Budgetkontroludvalget vil foretage til omrderne - at det er vanskeligt at gennemfre en finansiel planlgning i en situation med sikkerhedsproblemer , terrorattentater , manglende dialog mellem israelere og palstinensere , afsprring af omrder , blokering for losning af varer , som alle er gammelkendte vanskeligheder , der gr den finansielle planlgning meget vanskelig .
<P>
Derfor vil den srlige forordning i betnkning af Tomlinson , som Parlamentet vedtog , vre srdeles nyttig .
Som flge heraf kan jeg ikke garantere formanden for Budgetudvalget en finansiel planlgning p 100 % .
Det er umuligt .
Jeg kan ikke forudse , om Wye Plantation vil blive udviklet . Jeg mener ikke , at hr .
Samland kan krve det af hverken Kommissionen , medlemsstaterne eller selve Parlamentet .
Hvis Wye Plantation udvikles normalt , kan den finansielle planlgning fremlgges for Rdet og for Parlamentet .
Hvis Wye Plantation ikke fungerer , bliver det meget vanskeligt .
Det vil jeg gerne ppege .
Vi flger dog den logik , der er fremlagt af Europa-Parlamentet .
<P>
Hr . Verheugen sagde noget meget vigtigt .
Det er sandt , at Rdets og Kommissionens formandskab i februar p mdet i Frankfurt fremhvede de to vigtigste problemer , som vi har haft i de sidste fem r .
For at opn en konomisk udvikling for palstinenserne skal der opfyldes to krav , nemlig strre budgetmssig gennemskuelighed fra palstinensernes side og afslutning af den restriktive politik , som fres af Israel .
Hvis den palstinensiske konomi fortstter med at vre lukket , er der risiko for korruption . Med en ben og gennemskuelig palstinensisk konomi kan der ikke s nemt opst elementer , som kan give vanskeligheder .
Men hertil er det ndvendigt , at Israel , sledes som Kommissionen ofte har ppeget det , accepterer eksistensen af den - allerede undertegnede - bilaterale aftale mellem Den Palstinensiske Myndighed og Den Europiske Union .
Der er tale om et grundlggende element i vores samarbejde , og det er ndvendigt at gre de israelske myndigheder opmrksomme p , at de begr en fejl ved at gennemfre disse restriktive politikker p det konomiske omrde .
<P>
Hvad angr sikkerheden , er Israel fuldt berettiget til at krve sikkerhed og strre samarbejde i kampen mod terrorismen , men det er samtidig indlysende , sledes som det nvnes i betnkning af Colajanni og i meddelelsen fra Kommissionen , at ogs palstinensernes konomiske udvikling udgr en vsentlig del af Israels egen sikkerhed , og Israel vil blive mere sikker , efterhnden som den konomiske udvikling gennemfres i Palstina .
I modsat fald bliver der strre fattigdom , strre udstdelse , strre vanskeligheder p det palstinensiske omrde , strre muligheder for udvikling af yderligtgende tankegange .
<P>
Derfor vil vi gennemfre den finansielle planlgning for de nste r , og i denne forbindelse er der et punkt - og jeg skal nok slutte nu - hvor jeg gerne vil bede om Parlamentets forstelse .
Kommissionen vil foresl Parlamentet og Rdet , at Europa-Kommissionen ikke lngere skal bekymre sig om den palstinensiske administrations lbende udgifter .
Og dette krver forstelse .
Tidligere , i de seneste fem r , har Kommissionen under streng opfyldelse af de politiske beslutninger , der er truffet i Rdet , rent undtagelsesvist og med henblik p at holde liv i Den Palstinensiske Myndighed af politiske rsager skullet finansiere lbende udgifter , som ikke er omfattet af programmet om konomisk bistand .
Dette var en rent politisk beslutning , og det skal der tages hjde for .
<P>
Vi nsker alts , at Kommissionen i fremtiden ikke skal deltage i de lbende udgifter .
Men hvad vil der ske , hvis grnserne lukkes om et r eller to ?
Lader vi s Den Palstinensiske Myndighed i stikken ?
Nej .
Men det , som Kommissionen vil foresl , er , at der under alle omstndigheder trffes en flles beslutning af Europa-Parlamentet og af Rdet .
Vi mener , at det er en rimelig lsning .
Men p dette punkt , hr . Tomlinson , beder jeg Dem , nr De fremlgger betnkningen om decharge , om venligst ikke at glemme , at Kommissionen af politiske rsager har betalt lbende udgifter , som principielt ikke var indeholdt i programmet om konomisk udvikling .
Der er intet at skjule , og jeg siger det helt bent .
Vi nsker ikke at gentage det i fremtiden .
Men det , som jeg nsker at sl fast med syvtommersm , er , at man ikke kan beskylde Kommissionen og - jeg siger det uden nogen komplekser - kommissr Marn for at have lavet noget utilbrligt , nr det eneste , jeg har gjort , er at gennemfre Rdets og Parlamentets politiske beslutninger .
<P>
Jordan . Det politiske kompromis ' typiske problem .
I det tidligere Meda-program , som er under fornyelse , blev der gennemfrt et specielt strukturtilpasningsprogram til fordel for Jordan .
Rdet har sagt - og det er sandt - at man har anmodet Kommissionen om et srprogram for Jordan . Igen , hr .
Tomlinson , hr . Colajanni , m man vlge mellem politik p den ene side og finansiel strenghed p den anden .
Og hvad angr Jordan , hvis der skal handles politisk , s lad os handle politisk .
<P>
Libyen .
Hr . Sakellariou , Libyen er et politisk problem , som skal lses p politisk niveau ved hjlp af en politisk beslutning .
Det ved De udmrket , og derfor er det ndvendigt at finde en lsning fr den model , der er foreslet af FN ' s generalsekretr .
Er det godt , at striden med Libyen bilgges ? Selvflgelig er det godt .
Vil det vre positivt , hvis Libyen deltager i Euro-Middelhavskonferencen ? Det ville vre godt .
Men vi ved alle , at der er en betingelse herfor .
Hvis vi er i stand til at f opfyldt denne betingelse frst , har vi lst et politisk problem .
Det er bedre , at Libyens forhold til Den Europiske Union er normaliseret , end at det ikke er .
Men der er en betingelse , som frst skal opfyldes .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , det var et langt indlg , men jeg forstr , at De var ndt til at fortlle om Deres overvejelser med hensyn til Deres politik og de sidste rs store problem , og derfor viste jeg Dem fuld forstelse , men det krvede ogs stor forstelse fra min side .
<SPEAKER ID=117 NAME="Sakellariou">
Hr. formand , undtagelsesvis tager jeg virkelig ordet til forretningsordenen . Artikel 46 , stk .
3 , i forretningsordenen giver nemlig Parlamentet mulighed for at rette henstillinger til Rdet i forbindelse med EU-traktatens artikel J.7. Denne henstilling , som Parlamentet vedtager i morgen , er tiltnkt rdsformandskabet .
Rdsformandskabet kom ikke ind p det , der str i henstillingen . Jeg takker nstformand i Kommissionen , hr .
Marn , som kom ind p det og nvnte Libyen . Men henstillingen er rettet til Rdet .
<P>
Derfor vil jeg p Parlamentets vegne gerne have at vide , hvornr Rdet agter at svare p vores henstilling , ogs selvom svaret kunne vre et nej tak .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Hr . Sakellariou , jeg har hrt Deres udtalelser .
Hvad angr Deres bemrkning til forretningsordenen , m jeg sige , at hr . Verheugen , formanden for Rdet , meddelte os , at han ikke kunne blive lngere , og derfor har han ikke hrt Deres opfordring til at give os et svar .
Prsidiet skal imidlertid srge for at anmode Rdet om at gre rede for sprgsmlet , s vi kan f et svar .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr .
Colajanni og hr .
Sakellariou hjerteligt for deres uhyre engagerede betnkninger , som virkelig viser , i hvilken retning Europa skal g videre . Men jeg vil ogs gerne takke hr .
Tomlinson og hr . Samland , for jeg er absolut af den mening , at et nrt samarbejde mellem udenrigspolitik , budget og budgetkontrol skal styrkes i fremtiden for eventuelt at forhindre en del af det , der er sket i den sidste tid .
Som udenrigspolitiker ved jeg , hvor vigtige konomiske midler er for at kunne fre udenrigspolitik , men som parlamentsmedlem ved jeg ogs , at bde vi i Europa-Parlamentet og befolkningen skal vre overbevist om , at midlerne anvendes effektivt og godt .
<P>
Lige en bemrkning til det , hr. kommissr Marn sagde .
Det var virkelig meget interessant .
Hr. kommissr , De sagde , at man er ndt til at trffe et valg mellem politik og finansiel strenghed .
Mske kan vi i fllesskab finde ud af , hvorledes vi kan kombinere de to ting , hvorledes vi udmrket kan handle politisk og alligevel handle effektivt i det mindste i finansiel henseende .
P t punkt giver jeg Dem ret : Europa-Parlamentet har sandsynligvis i for ringe grad vret rede til selv at sl bro mellem politik og finansiel strenghed .
Vi str helt p Deres side , i hvert fald i min gruppe , hvad angr det , De har foreslet her i dag .
Vi vil sttte Dem i at f slet bro mellem politik og finansiel strenghed .
<P>
To bemrkninger til det , hr . Sakellariou foreslog .
Jeg vil gerne sttte det , han sagde om Libyen . Jeg har selv vret i Libyen .
Jeg har talt med de ansvarlige . Jeg tror , at mange dr er parate og gerne vil tilbage til det internationale samfund af stater .
De betingelser , De nvnte , hr. kommissr , opretholdes naturligvis fuldt ud .
Om Colajanni-betnkningen mske lige en bemrkning aftenen fr en rejse , som nogle kolleger og jeg skal p til Syrien og Libanon .
Jeg mener , vi skal stte alt ind p , at Israel fr mod til at trkke sig ud af Libanon . Det er i Israels egen interesse , men tillige i fredsprocessens interesse , for at der s kan indledes en fredsproces ogs med Syrien om Golan .
<P>
En sidste bemrkning : Jeg vil gerne opfordre Kommissionen og Rdet til at fejre den 4. maj 1999 , som er en vigtig historisk dato i palstinensernes historie , sledes at dagen ikke giver anledning til nye konflikter , men markerer et nyt skridt i retning af fred .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til forretningsordenen .
Formanden for Rdet forlod mdesalen p det tidspunkt , hvor vi drftede henstillingen til Rdet , og jeg m sige , at vi str over for en stor parlamentarisk uhflighed , for der var ikke tale om et tilflde af force majeure , eftersom han befinder sig i sal 100 til et uformelt mde .
Jeg mener , at det er meget uhfligt over for plenarforsamlingen og det , som vi drfter .
Derfor beder jeg Parlamentets formand om venligst at overbringe Rdets formand vores protest over for denne usdvanlige opfrsel i en parlamentarisk forhandling .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo Rojo , som De hrte mig gre opmrksom p fr , var formanden for Rdet til stede under ordfrernes indlg .
Jeg beklager , men det vil jeg slet ikke diskutere .
Formanden for Rdet var her frem til og efter hr . Marns indlg ; men det har De mske ikke bemrket .
Det bedste ville have vret , hvis han havde kunnet blive lngere , det er jeg enig med Dem i .
Jeg bemrkede blot den del af Deres bemrkninger .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Hr. formand , tillad mig at sige , at jeg ogs finder det mrkeligt , at formanden for Rdet njes med at lytte til Kommissionen og ordfrerne og s totalt ignorerer debatten .
Nr vi drfter Middelhavsomrdets problemer , har vi ofte det indtryk , at de nsten bliver behandlet med en vis selvtilstrkkelighed fra Den Europiske Unions side , eller som nogle realiteter , der kort sagt er irriterende p grund af de hovedbrud , de medfrer , lige fra Libyen og Mellemsten til Balkan .
Dette er trods alt bde den mest vanskelige og den mest interessante grnse , vi har .
Her har forskellige kulturer vret i kontakt med hinanden i hundredevis af r , og de har i hjere grad bekriget hinanden , end de er kommet hinanden i mde , men de har ogs handlet og fastlagt princippet om kommunikationsvejene p nogle af kulturens vigtige omrder , lige fra filosofi til matematik .
Allerede dengang var det i vrigt ikke muligt - og det er det i endnu hjere grad ikke i dag - at begrnse middelhavslandene alene til de lande , der ligger ud til dette hav .
Sammenkdningen af problemerne gr - og man behver blot at tnke p problemernes vedvaren i Mellemsten og i Golfen - at man ikke kan trkke grnsen et bestemt sted , sdan som romerne gjorde , da de skrev hic sunt leones p deres geografiske kort bag ved sydbredden .
<P>
Det vil derfor vre den frste fundamentale fejl , hvis Europa tror , at det kan begrnse dette hav til kun at omfatte de lande , der ligner Europa , hvad enten det er lidt eller meget . Den store mangfoldighed af kulturer og politikker kan ikke begrnses kunstigt .
Europa skal fremme samarbejdet med alle kystlandene , naturligvis ogs med Libyen og ligeledes med de lande , der ligger i nrheden af disse , nr problemerne ikke kan adskilles geografisk .
<P>
Det frste punkt er sledes middelhavslandenes universelle karakter .
Det andet punkt er lige s vigtigt , som det er vanskeligt , og ligger i flgende sprgsml : Er middelhavssprgsmlet et sprgsml om konomisk samudvikling med Europa ?
Det er det ogs , men hvis vi tror , at det udelukkende eller frst og fremmest er dette , begr vi den anden fundamentale fejl , for det er ligeledes et sprgsml om en samfundsmssig samudvikling .
Men hvordan det ?
Ved at ensrette hele Europa ?
Nej , det ville vre den tredje fundamentale fejl .
Her vil jeg gerne citere en meget stor autoritet fra den islamiske verden , nemlig Irans prsident Khatami , som det ville vre absurd ikke at lytte til .
Khatami har sagt , at sfremt et folk accepterer en ndring og en udvikling , skal det for det frste vre bevidst om sin egen eksistens og om sin egen historiske identitet , s der kan tages udgangspunkt heri .
Det var det , som Vesten ikke altid forstod , nr den fulgte sin inspiration fra kolonitiden og fra efter kolonitiden .
<P>
Det hele er naturligvis ikke s let , og der eksisterer ogs nogle meget forskellige situationer , men en isolation kan ikke lse problemerne , som i stedet br overlades til den politiske dygtighed , og her burde Libyen lre os noget .
Den rigtige form for fundamentalisme m aldrig f os til at glemme , at der bag denne gemmer sig nogle problemer , som vi med rette kan sige vores mening om . Islam er f.eks. ikke ndvendigvis intolerant i sig selv , men de sociale og konomiske problemer bliver til gengld ikke til at tolerere , nr man lader dem udarte sig .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , fredsprocessen i Mellemsten str i stampe , og parterne holder vejret med hensyn til p den ene side valget i maj i Israel og p den anden side udrbelsen af den uafhngige stat , Palstina .
Vi skal overbevise palstinenserne om at udstte udrbelsen .
Det krver noget til gengld .
Jeg mener i vrigt , at vi skal forpligte os til at anerkende denne stat , hvis den udrbes .
Vi m ikke glemme , at Oslo-aftalens overgangsfase afsluttes den 4. maj , og p det tidspunkt skulle der vre klarhed med hensyn til forhandlingernes endelige status .
<P>
Det er klart , at udsttelse er vigtigt for at undg , at de ekstreme krfter fr vind i sejlene ved valget i Israel .
Problemerne i Libanon er store nok .
Europa skal prdike mdeholdenhed og vilje til kompromis og hbe , at Israels befolkning og regering kender vejen til fred og dialog .
Denne fredsproces er ogs vigtig for Barcelona-processen , som i jeblikket af samme grund befinder sig i en patstilling .
<P>
Unionen skal ud over fredsprocessen investere i demokrati og menneskerettigheder .
Good governance er grundlaget for en positiv udvikling .
Unionen kan sttte disse processer ved at henlede opmrksomheden p civil society .
Alle problemerne omkring det juridiske grundlag for anvendelsen af fonde er forhbentligt blevet lst .
Unionen skal desuden sttte afholdelsen af et sidelbende mde for ngo ' erne under det europiske Middelhavstopmde i Stuttgart .
Den Liberale Gruppe sttter begge betnkninger , fordi de er nuancerede og giver udtryk for Parlamentets holdning over for denne region p et s vigtigt tidspunkt . Fred , sikkerhed og en god fremtid .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne komme med en generel bemrkning henvendt til de mindre grupper .
De giver gruppereprsentanterne en taletid p 1  minut , hvor man drligt kan n at formulere mere end fem stninger og m sttte sig til mdeformandens overbrenhed .
Jeg selv kommer i vanskeligheder som mdeformand , da jeg ikke kan lide at afbryde talerne .
Det kan ikke blive ved at g p denne mde .
Det ville vre bedre , hvis man lod frre medlemmer tale i lngere tid , s de kunne n at udtrykke deres holdning .
Vi kan ikke give taletid p 1 eller 1  minut , det er userist .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , jeg har stor respekt for de meget engagerede ordfrere , der i de sidste fem r har forelagt Parlamentet deres velovervejede synspunkter .
Men uanset hvor stort engagementet er for at gre fremskridt i Mellemsten eller Middelhavsomrdet , er vi stadigvk afhngige af udviklingen i disse omrder , ssom valgene i Israel og Algeriet .
<P>
Desuden hnger den 4. maj som et damoklessvrd over vores hoveder .
Ordfreren anmoder med rette de palstinensiske myndigheder om at afst fra at udrbe en selvstndig stat .
Jeg er ogs bange for - hvis det sker - at det ogs vil have konsekvenser for vores finansielle sttte , som allerede kritiseres , og vi krver allerede mere kontrol .
<P>
Det er endvidere klart , hr. formand , at vi af israelerne krver , at de efter valget gr en alvorlig indsats for at fremme fredsprocessen .
Op til valget har der allerede vret positive forlydender , isr om en mulig tilbagetrkning fra Libanon .
Ordfreren taler om ubetinget tilbagetrkning fra Libanon .
Det er jeg ikke enig i , for Israel har ingen garanti for , at Libanon er i stand til at kontrollere de militante fundamentalistgrupper .
Der er heller ikke klarhed om Syriens tilstedevrelse i Libanon .
Tilbagetrkning fra Libanon uden aftaler med Syrien er en invitation til voldshandlinger .
<P>
Lad os fortsat hbe , at man finder en sammenhngende lsning , s en del af truslen udefra mod Israel forsvinder , og at der skabes realistiske muligheder for at bygge videre p forholdet til palstinenserne .
Genskabelse af fredsprocessen kan indvirke positivt p middelhavspolitikken , men det afhnger ikke kun heraf .
Kommissren har allerede henvist til Egypten .
Efter tre rs forhandlinger er det meget vigtigt , at vi involverer dette land i fredsprocessen .
Det er en skam , at Rdet ikke lngere er til stede .
Jeg henstiller ligesom kommissr Marn Rdet til at overtale Egypten , der er et vigtigt land .
Det ville vre et fremskridt .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , begge de betnkninger , vi behandler , betnkningen af Colajanni og betnkningen af Sakellariou , er meget positive .
De blev vedtaget enstemmigt i udvalget og har ogs min gruppes tilslutning .
<P>
Jeg har en enkelt bemrkning til betnkningen af Sakellariou .
Hr . Sakellariou har helt korrekt ppeget fire vigtige punkter : en lsning p problemet i Mellemsten , flere deltagere i konferencen , bde Libyen og landene fra det tidligere Jugoslavien , indholdet og gldsprgsmlet .
P baggrund af de aktuelle begivenheder vil jeg imidlertid gerne sprge , om dette er nok .
Er der ikke ogs et nyt , stort sprgsml i Middelhavsomrdet - som imidlertid slet ikke er nyt , hvis vi ser p den meget voldsomme mde , det er opstet p - et sprgsml , der truer med at destabilisere hele det stlige Middelhavsomrde ?
Kan vi skabe et Middelhavsomrde med sikkerhed og samarbejde uden at tage fat i det kurdiske sprgsml ?
<P>
For det kurdiske sprgsml vedrrer Middelhavslande , det vedrrer Tyrkiet og Syrien og lande , der som hr . Graziani sagde er en forlngelse af Middelhavsomrdet , f.eks. Irak og Iran .
Det kurdiske sprgsml indebrer en risiko for at destabilisere forholdet mellem Middelhavslande , f.eks. det grsk-tyrkiske forhold , det tyrkisk-cypriotiske forhold og i det hele taget relationerne i det stlige Middelhavsomrde .
Kan vi ignorere det kurdiske sprgsml ? Kan vi overhovedet undg at inddrage det i sprgsmlene omkring Middelhavssamarbejdet ?
<P>
Vil vi bruge politik til at bekmpe terrorisme og vold , som vi s ofte bare har fordmt her i Europa-Parlamentet ?
nsker vi internationalisering ?
Vil vi have politiske lsninger i stedet for vold ?
Hvis det er det , vi vil , tror jeg , vi er ndt til at se p , hvordan det kurdiske sprgsml kan inddrages i problematikken omkring det fredens og sikkerhedens Middelhav , som Den Europiske Union s brndende nsker at arbejde for .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p Gruppen De Grnnes vegne give udtryk for vores sttte til betnkningerne af vores kolleger Colajanni og Sakellariou , og jeg vil gerne understrege , at begge de sprgsml , der behandles , nemlig fredsprocessen i Mellemsten og EU ' s middelhavspolitik efter Barcelona-erklringen , p nuvrende tidspunkt befinder sig i et alvorligt ddvande , sdan som andre kolleger har vret inde p .
Med hensyn til de betragtninger , vi skal fremstte , kan vi selvflgelig kun vre enige i det , som vores kollega Colajanni siger om de resultater , der er opnet i forbindelse med Wye Plantation-aftalerne , og om den vigtige nyhed , som accepten af princippet om  jord for fred  er .
Vi kan dog ikke se bort fra , at ddvandet p nuvrende tidspunkt i hj grad skyldes den israelske regerings uklare holdning , der skaber nogle alvorlige forhindringer , og jeg tror , at Parlamentet br fremhve dette .
<P>
Fredssprgsmlet i Mellemsten krver sikkert ogs , at man lser problemet med Libanon og Syrien .
Hvad Parlamentets indsats angr , vil jeg gerne minde om dets indsats for at n frem til en skaldt people to people -aktion , og Kommissionen br efter min mening komme med en mere effektiv lsning i den forbindelse .
<P>
Med hensyn til ddvandet i forbindelse med situationen for aftalerne efter Barcelona-erklringen hber vi ogs p , at alle de berrte lande vil deltage , nemlig Libyen , men ogs landene i det tidligere Jugoslavien og Albanien , og vi anmoder om , at der fastlgges en srlig deltagelsesstatut for Makedonien .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at den situation , som vi befinder os i , ogs i hj grad skyldes Den Europiske Unions manglende evner i jeblikket til at tage problemerne vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik op .
Hvis vi ikke lser dette problem , vil vi f svrt ved at f nogle trovrdige perspektiver .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus Saint Genis">
Hr. formand , kre kolleger , de to sprgsml , vi drfter denne eftermiddag er i virkeligheden kun et .
<P>
Hr . Colajanni har som sdvanlig udarbejdet en fremragende betnkning , der er afbalancert og klog og som sger efter det mindste tegn p fremskridt mod freden for at fjerne de adskillige konfrontationer og forhindringer , der dag for dag opstr i denne israelsk-palstinensiske sag .
<P>
Min gruppe er imidlertid meget imod den flles holdning , der er vedtaget .
Denne holdning synes meget diplomatisk at acceptere den israelske regerings fuldstndige kovending over for de resolutioner om fredsprocessen , som den imidlertid selv har underskrevet .
Ordfreren foreslr endnu en gang , at palstinenserne gr en indsats , hvilket ses som en henstand for at forsinke enhver enstemmig erklring om selvstndighed fra de palstinensiske myndigheder .
Men vi mener ikke , at de diplomatiske anstrengelser kan retfrdiggres , for det gr imod fredsnden , og vi mener , at hr . Netanyahu er meget skyldig i dette , som sandsynligvis vil skade det israelske folks reelle langvarige interesser .
<P>
Den Europiske Union vinder ikke meget ved ikke at fortlle den fulde sandhed .
Den bedrager konstant sig selv ved hele tiden at tro , at man skal lade USA vre relativ alene i denne sag med den tanke , at dette forpligter USA til at vre mere ben over for de palstinensiske forslag og at gre mere modstand mod deres egne pro-israelske lobbier i hjere grad , end hvis Den Europiske Union afgav sin holdning og fik indflydelse p sagen .
<P>
Men i virkeligheden , som hr . Sakellariou og kommissr Marn gr opmrksom p , er vores holdning i denne sag stort set afhngig af den holdning , vi skal tage til genoptagelsen af det samlede middelhavssamarbejde .
Den holdning , vi indtager , vil afgjort indvirke p sikringen af freden ved Europas grnser .
<P>
Ud over klausulerne om menneskerettigheder og demokrati br alt planlgges med fleksibilitet for virkelig at gre ivrksttelsen af Barcelona-processen mulig .
Lsningen p de konomiske og demografiske problemer i de berrte lande vil afklare , lette og rodfste den gradvise bilggelse , som kun tiden kan bringe i den uendelige strid mellem de stridende parter , der delgger Mellemsten .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , fastkrelsen af fredsprocessen i Mellemsten er nu benlys siden indgelsen af Wye Plantation-aftalerne .
Ansvaret for denne situation er kendt . Det er en blokering , der er resultatet af Israels afvisende holdning .
Det er ogs meget benlyse grunde : sttten fra den eneste supermagt , USA , til den israelske politik , der i Washington og andre steder finder kraftig sttte , og som ikke i USA - p grund af valget - er genstand for nogen alvorlig kritik fra amerikanske politikere .
<P>
Det er til syvende og sidst den slaviske tilpasning af den europiske politik til USA ' s politik , selv nr den amerikanske politik gr imod de mest benlyse europiske interesser , og selv nr vi ville have haft de politiske og juridiske midler til at modstte os .
Det er f.eks. tilfldet med Libanon , hvor vi samtidig tolererer den politiske undertrykkelse og den stadige besttelse af landet .
Det er tilfldet i Irak , hvor blokader og bombninger kynisk fortstter i flere r til skade for civilbefolkningen , selvom det er benlyst , at denne politik ikke retfrdiggres af noget sikkerhedshensyn .
<P>
Hvornr skal vi dog bruge de stemmer , som bde Frankrig og Storbritannien har i FN ' s sikkerhedsrd , som endda vil kunne f sttte fra Kina og Rusland for at stoppe denne skandale ?
<P>
Angende vores militre indgreb : Hvis de skal foreg , hvorfor skal de s foreg inden for rammerne af NATO , som ikke har nogen juridisk og politisk berettigelse , hvis det ikke er for at knytte os sammen med beslutningerne fra Washington ?
<P>
Vi bilder os ind , at vi kan lse problemet med albansk indvandring i Kosovo , nr vi ikke engang er i stand til at lse problemerne med indvandring i Strasbourg , Hamburg , Bruxelles eller Genova !
Vores holdningslshed p dette omrde tjener hverken vores interesser eller freden i Mellemsten .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , to minutters taletid som formand for EU-Israel delegationen om middelhavspolitikken og derunder om freden i Mellemsten , det er virkelig ikke ret meget . Det tvinger mig til at tale i telegramstil .
I denne stil vil jeg efter at have lyknsket ordfrerne pointere fem punkter .
<P>
For det frste er Europa p nuvrende tidspunkt omtget af udvidelsen mod st og Agenda 2000 .
Den Europiske Union br i hjere grad beskftige sig med landene sydp og alts med middelhavspolitikken .
Det er et sprgsml om overlevelse for Europa og derved for os alle p langt sigt .
<P>
For det andet er det nu vigtigt inden for denne ramme at handle og handle hurtigt efter disse principdeklarationer og indgede aftaler .
Det varer alt for lnge inden aftalerne mellem Europa og landene i syd ratificeres , og derefter er der alt for lange frister til ivrksttelsen af konkrete aktioner , angivet i tal og i srdeleshed synlige p stedet .
<P>
For det tredje er det helt sikkert ndvendigt at finde frem til en dialog med alle , men angende Libyen m man p forhnd , kre kollega Sakellariou , krve , at de terrorister , der har sprunget fly i luften og drbt flere hundrede uskyldige , udleveres og dmmes .
Ofrenes familier krver dette og klager deres nd til os .
<P>
For det fjerde med hensyn til Mellemsten er alle enige om , at Europa frst og fremmest m reagere politisk .
Det m gres , men p nuvrende tidspunkt skal det gres uden at pvirke de planlagte valg , ellers ville vi g imod vores egne ml .
<P>
Endelig for det femte skal Den Europiske Union tage initiativer for at forhindre en enstemmig selvstndighedserklring fra palstinenserne den 4. maj 1999 , og dette samtidig med at princippet om en palstinensisk stat stttes .
Det er en dobbelt ndvendighed , som enhver fornuftig person i dag anerkender som en betingelse for begyndelsen p ny af fredsprocessen umiddelbart efter valgene .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , EU ' s middelhavspolitik burde vre den mest virkningsfulde og visionre af alle vores politikker , den politik , vi var mest enige om .
Ikke kun fordi Middelhavsomrdet , som alle de kloge folk siger - man kan bare nvne en mand som Braudel - er Europas vugge set ud fra en historisk , kulturel og etnologisk synsvinkel , men ogs fordi Middelhavsomrdet set med moderne , geopolitiske jne har en kolossal betydning , idet det forbinder vores kontinent med det urolige asiatiske Mellemsten samt med Afrika , den slumrende gigant .
<P>
Ikke desto mindre er vores middelhavspolitik den mest forsmte , tilbageholdende og ufrugtbare politik .
Begivenhederne i 1989 , da stblokkens totalitre styrer brd sammen , var ganske rigtigt et forvarsel , der viste os , hvor ndvendig EU-udvidelsen med de central- og steuropiske lande er .
Frst langt senere blev man imidlertid klar over , at der mtte skabes balance i udvidelsen , og at man var ndt til samtidig at tage udfordringerne fra Sydeuropa op .
Frst i slutningen af 1995 forsgte man med Barcelona-konferencen at bne et samarbejdsperspektiv med faste forpligtelser og en ubegrnset tidshorisont .
<P>
Som ordfreren , hr . Sakellariou , fremhver , har dette forsg ikke bret ret mange frugter .
I de flgende tre r har fredsprocessen i Mellemsten ikke stoppet dramaet i omrdet , situationen er ikke forbedret , hvad menneskerettighederne angr - p mange mder er den forringet - og parterne er heller ikke ophrt med at bruge vold eller trusler om vold som politisk middel .
Som man kan se , hvis man kaster et blik p landkortet , er partnerskabet spredt og tilfldigt .
Mange af de lande , der ligger ved Middelhavet , indgr stadig ikke i den plan , som er ndt til at vre sammenhngende og integreret for at vre effektiv .
Desuden er mangelen p en refuld og realistisk regulering af migrationsblgerne en faktor , der forgifter de indbyrdes relationer i vsentligt omfang .
Hvis man ikke gr en rlig , fleksibel og koordineret indsats - for erfaringerne med usammenhngende ml er meget drlig - hvis EU ikke spiller en ledende rolle i arbejdet for at bringe Mellemstenproblemet p ret kurs , og hvis den konkrete politik ikke reelt sidestilles med udvidelsen med de central- og steuropiske lande , vil vores middelhavspolitik forblive en smuk erklring , et alibi , som ikke lser et eneste af de ophobede problemer i det omrde , hvor Europa og den europiske kultur blev fdt .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , vi sttter de to pgldende betnkninger .
Jeg nvner kun betnkningen af Colajanni , som bl.a. har tendens til at omdefinere Den Europiske Unions rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg synes , denne betnkning er afbalanceret , men da situationen ndrer sig hele tiden , bliver indholdet hver gang draget i tvivl .
<P>
Der er imidlertid visse punkter , der forbliver sande .
Den Europiske Unions udenrigspolitik i denne srligt vanskelige del af verden skal ikke kun vre begrnset til at vre hovedbidragyder af konomisk og finansiel sttte , hvilket de enorme belb , som er blevet sat til rdighed for den palstinensiske befolkning , og som ikke altid har haft den forventede virkning , vidner om .
Den vsentlige nedgang i gennemsnitsindkomsten for palstinenserne er et godt bevis .
Europa skal holde op med at vre en konomisk kmpe og en politisk dvrg .
Mere end nogensinde forekommer det os vigtigt , at vi har en virkelig europisk flles sikkerhedspolitik .
P det tidspunkt , og kun der , bliver vi en forhandlingspartner , man lytter til , og vi vil komme til at spille en virkelig rolle p den internationale scene .
<P>
Den konomiske og politiske situation er blevet strkt svkket gennem disse sidste par mneder , og den libanesiske torn gr mere og mere ondt .
Situationen i Mellemsten ndvendiggr , taget den komplekse situation i betragtning , lsninger , der er forhandlet mellem de forskellige partier .
Husk p , at Libanon er under Syriens formynderskab , og at israelske tropper har besat den sydlige del af landet .
Fredsprocessen skal fortstte , og det br for enhver pris undgs undigt at ofre liv .
<P>
Jeg vender tilbage til punkt 29 i resolutionen vedrrende besttelsen af Sydlibanon , som er hjest aktuelt , og hvor jeg mener , at en samlet israelsk tilbagetrkning er mulig , p betingelse af at den bliver efterfulgt af garantier fra den israelske stat .
Jeg mener derfor , at vi sagtens kan slette ordene  uden betingelser  .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , betnkningen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Mellemsten har en tendens til at stte den israelske regering og palstinenserne p samme niveau med hensyn til ansvaret for blokering af fredsprocessen .
Dette stemmer ikke overens med virkeligheden .
Blokeringen skyldes den israelske regering , der tvivler p de forpligtelser , som den har underskrevet .
<P>
Jeg kan ikke acceptere , at betnkningen forsger at udve et pres p palstinenserne for at forhindre dem i at erklre deres selvstndighed den 4. maj 1999 .
Br Parlamentets rolle , som Unionens rolle , ikke vre at gre alt for , at fredsaftaler , alle fredsaftaler , overholdes ?
Og disse aftaler nvner udtrykkeligt erklringen om den palstinensiske selvstndighed den 4. maj 1999 .
<P>
Et andet problem i middelhavspolitikken er situationen for Vestsahara .
Ogs der er fredsplanen blokeret .
FN ' s generalsekretr , som personligt er involveret i lsningen af denne konflikt , har sat en ny frist den 31. marts 1999 .
Jeg anmoder Rdet om en hurtig intervention , for at FN ' s bestemmelser bliver overholdt inden denne dato , og for at det sahariske folk kan udtrykke sin ret til selvstyre og selvstndighed .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , forsinkelsen af ikrafttrdelsen af de fem associeringsaftaler , der blev underskrevet i forbindelse med Barcelona-processen , er beklagelig og betydelig , ligesom det i betydelig grad er beklageligt , at det mere end tre r efter den konference , der har fet navn efter den by , hvor den blev afholdt , ikke er alle middelhavslandene , der er blevet inviteret til at deltage i denne partnerskabsproces , som man roste i hje toner i november 1995 .
Det s ud til at vre begyndelsen p en ny historisk periode og en god lejlighed til at indg nye forbindelser og puste nyt liv i samarbejdet mellem Europa og middelhavslandene , navnlig p det politiske , konomiske , finansielle og kulturelle omrde .
<P>
Forsinkelsen er beklagelig af to grunde . Den frste grund er , at der ikke eksisterer en flles udenrigspolitik i Europa , og den anden grund er de vanskeligheder , som man er stdt p i fredsprocessen i Mellemsten .
S lnge Israel ikke kan leve i sikkerhed , vil freden blot vre et sandt stereotypt hb .
Det er efter vores mening ndvendigt at styrke forbindelserne mellem Den Europiske Union og Jordan , nr man tnker p den vigtige rolle , som afdde kong Hussein spillede for at f forhandlingerne ud af ddvandet .
<P>
Et Europa , der er ude af stand til at anskaffe sig en politisk statut , kan ikke forlange at f den indflydelse , som er ndvendig for at have en afgrende rolle , hverken i processerne for at sikre freden eller i processerne for at sikre udviklingen og samarbejdet .
Den Europiske Union skal dog alligevel spille en stadig vigtigere rolle i disse processer .
Ellers vil dens opgave blot best i hele tiden at minde om , at menneskerettighederne skal overholdes . Det er uden tvivl en del opgave , der dog absolut ikke nytter noget , nr det glder om at f indflydelse i den igangvrende proces , s lnge ordene ikke bliver fulgt op af handling .
<P>
Der er to ting , som efter min mening er hensigtsmssige i en reformpolitik og i en politik , der skal rette op p konomien , nemlig at eftergive glden i de lande , der forpligter sig til at geninvestere belbet i udviklingsprojekter , og at skabe et mere snvert samarbejde med de sm og mellemstore virksomheder og vrkstederne .
Det vil ikke vre de store projekter , der skaber udvikling , men derimod tilrettelggelsen af et netvrk af sm virksomheder , som beskftiger sig med at fremstille srlige produkter og specialiteter af hj kvalitet .
At udvide middelhavslandenes produktionskapacitet vil bidrage til p en positiv mde at bekmpe fnomenet med ukontrollabel og ulovlig indvandring , der udgr et stort problem bde for indvandrerne og for de europiske lande , der modtager dem .
<P>
Hr. formand , tillad os til sidst at sige til det tyske formandskab , der indkalder til Euro-Middelhavskonference den 19. marts i Bonn og den 14. april i Stuttgart , at vi hber , at disse mder endelig frer til et konkret resultat .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , lad mig frst og fremmest ppege , at Rdets lidenskab for at samle alle kompetencer inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik kun kan sammenlignes med dets foragt for Parlamentet , for Rdet hrer ikke p Parlamentet , og jeg vil gerne takke hr. kommissr Marn , fordi han gav nogle svar , som egentlig tilkommer Rdet .
<P>
Og ganske kort , hr. formand , vil jeg fremhve , at vi p dette tidspunkt behandler et meget gammelt problem , muligvis et af menneskehedens ldste , men med en meget konkret tidsplan , nemlig topmdet i Stuttgart den 4. april .
En mned senere oprinder datoen for den mulige udrbelse af palstinensernes uafhngighed og derefter det israelske parlamentsvalg .
Jeg mener , at vi m vre meget konkrete i denne dobbelte forhandling om to meget tt forbundne emner , for selvom vi til tider har forsgt at adskille dem for at komme fremad , er det indlysende , at grundstenen i middelhavsprocessen i vid udstrkning er en positiv lsning af fredsprocessen i Mellemsten , for det er endvidere det eneste multilaterale forum , der eksisterer i Middelhavsomrdet .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union br fremme noget , som formanden for Rdet har sagt , uden at konkretisere for meget , nemlig at det er indlysende , at vi m anerkende en ret .
Noget andet er udvelsen af denne ret , og her kan vi nuancere .
Endvidere kan vi give et eksempel .
I det omfang , hvor vi kan bidrage - og jeg mener , at vi kan gre det med hensyn til emner som vand eller regional udvikling - tror jeg , at vi ogs har autoriteten og muligheden for at fremfre , at der ikke er en vsentlig modsigelse mellem en uafhngighedserklring og det , at man endnu en gang ved forhandlingsbordet samler dem , som har egen personlighed og kan bidrage til at gre mange ting flles .
<P>
Det er det , som vi selv har gjort , og jeg tror , at det er vores styrke .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Colajanni for det fremragende stykke arbejde , han har gjort , og takke kommissr Marn for det , han har fortalt os her i dag .
<P>
Der er et meget vigtigt sprgsml i relation til hr . Colajannis betnkning , nemlig punkt 13 , som taler om , at Rdet skal tage initiativ til at signalere Den Europiske Unions nye rolle i Mellemsten .
Det er en skam , at Rdet ikke er til stede under denne forhandling . Det er jeg ked af , for det fratager os retten til at f et svar p en rkke punkter , som desvrre leder frem til en fejlagtig konklusion med hensyn til indholdet af dette nye initiativ .
<P>
Rdet begr en fejltagelse , nr det helt overlader det til USA at udarbejde forslag til lsningen af problemerne i Mellemsten .
Rdet begr en fejltagelse , hvis det tror , at en enkelt reprsentant , som oven i kbet er hjlpels og uden nogen basis , kan lse problemet .
Og Rdet begr en fejltagelse , hvis det tror , at Den Europiske Union kan spille en rolle udelukkende med rejser og kontakter , men uden forslag vedrrende de konkrete sprgsml og problemer , der udgr Mellemstenproblemet .
<P>
Vi vil bede formanden for Rdet fortlle os , hvilken holdning Den Europiske Union har med hensyn til tilbagetrkning af de israelske tropper fra Golan-hjderne , og ligeledes hvilken holdning Den Europiske Union har med hensyn til lsningen p problemet i Sydlibanon . Desuden vil vi gerne have svar fra Rdet p , hvad der sker med aftalen mellem EU og Syrien .
<P>
For at vi kan n s langt , krver det , at Rdets institutionelle rolle i Mellemsten tages op igen .
Dette kan kun ske , hvis man omsider beslutter at danne en flles arbejdsgruppe bestende af Rdet , Kommissionen og eventuelt ogs Parlamentet , som s kan tage problemerne op et ad gangen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne endnu en gang understrege , hvor vigtig middelhavspolitikken er i Den Europiske Union .
<P>
Vi str for jeblikket over for en forhandling med de mellem- og steuropiske lande om en fremtidig udvidelse .
Jeg s gerne , at denne dialog med ststaterne ikke blev til hinder for , at Den Europiske Union ogs kan rette blikket mod Sydeuropas problemer , Middelhavslandenes problemer .
<P>
Jeg mener , at denne Nord-Syd-dialog skal fres parallelt med de politikker , som Den Europiske Union gennemfrer , i betragtning af en rimelig og ndvendig udvidelse mod det mellemste og det stlige Europa .
<P>
P Barcelona-konferencen i 1995 blev disse elementer taget op , og konferencen mundede ud i et forslag om en dialog mellem det civile samfund i det nordlige og sydlige Middelhavsomrde .
Det civile forum Euromed , som fandt sted i Barcelona f dage efter Euro-Middelhavskonferencen , fremfrte disse elementer og skitserede grundlagene for en diskussion og et samarbejde mellem Nord og Syd .
<P>
Efter denne konference blev der gennemfrt endnu en konference i Napoli , ligesom der blev gennemfrt endnu en Euro-Middelhavskonference i Malta og i r i Stuttgart .
<P>
Det er ndvendigt , at denne dialog fortstter , for ellers tror jeg ikke , at Europa kan opfylde de krav , som stilles til os som naboer til Middelhavsomrdets sydlige lande for en fremtid med fred og sameksistens i dette omrde .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med et terminologisk sprgsml , som er foruroligende .
<P>
I betnkningen tales der om Mellemsten .
Jeg troede , at det for os europere var Den Nre Orient .
Det er Mellemsten for USA , og det har en betydning , nemlig at europisk politik rent faktisk er underlagt den amerikanske .
Og derfor mener jeg , at det kan betale sig at sammenligne , for meddelelsen fra Kommissionen er en god meddelelse .
Jeg drister mig endda til at sige progressiv , for den giver tal og argumenter i forbindelse med den politiske fiasko og om , hvordan palstinensernes forhold er blevet forringet , siden fredsprocessen blev pbegyndt .
Og betnkningens konklusion , hvor Den Europiske Unions bidrag sammenlignes med USA ' s og resten af verdens , er meget klar .
<P>
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union spiller en hovedrolle og ikke en birolle , og til dette forml m Den Europiske Union omdannes til etisk referencepunkt for det , der sker i Den Nre Orient .
Og derfor m man med al tydelighed sige , at hvis en international aftale giver palstinenserne myndighed til at udrbe en uafhngig stat den 4. maj , skal Den Europiske Union med alle konsekvenser sttte denne internationale aftale .
Ellers forsvarer vi altid aggressoren og frikender ham , mens vi prver at berolige ofret .
Vores holdning m netop vre den modsatte .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , betnkningen af Colajanni kaster endnu en gang lys over en mrk kendsgerning , et bedrag , som mange ngter at se : den benlyse vedholdenhed fra Israels side til at ignorere de indgede aftaler og at gre grin med FN ' s resolutioner .
<P>
Den Europiske Union er forpligtet til at sikre , at det ikke sker .
Pligten til intervention , der blev indfrt for at sttte langt mindre retfrdige sager , skal foretages over for Mellemsten med beslutsomhed og hrdhed .
Det er p tide , at Israel forhindres i at skade det palstinensiske folk , som det har gjort i et halvt rhundrede .
<P>
Europa kan ikke tolere , at der ved dens grnse findes et imperalistisk og racistisk Israel , der gr ustraffet fri .
Palstinensernes hb om endelig at f det land , som de er blevet lovet tusindvis af gange , er et reelt nske , og de palstiensiske myndigheders plan om den 4. maj 1999 at erklre omrderne for selvstndige br stttes af Den Europiske Union , bde politisk , konomisk og hvis ndvendigt militrt , for at et uafhngigt Palstina endelig kan blive til virkelighed .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , her umiddelbart fr konferencen i Stuttgart skal vi gre kritisk status over partnerskabet mellem EU og Middelhavslandene .
Jeg vil ikke komme ind p de vanskeligheder , som fredsprocessen er stdt p , eftersom ordfrerne allerede har gjort dette , og jeg vil heller ikke komme ind p kravet om en mere slagkraftig Europisk Union , da strstedelen af mine kolleger allerede har nvnt dette .
Jeg vil i stedet sige noget om undersgelsen af grnserne for instrumenterne i Barcelona-processen .
Jeg tror , at vi i dag bliver klar over , at der er nogle vanskeligheder forbundet med de multilaterale forbindelser og det decentraliserede samarbejde - som mske var de mest interessante instrumenter i Barcelona-processen - mens det bilaterale forhold mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne lider under alle de problemer , der har at gre med ratificeringsfristerne , sdan som kommissr Marn gjorde opmrksom p .
Jeg vil for mit vedkommende gerne opfordre Rdet til at gre noget ved fem meget prcise forslag i Sakellarious betnkning , nemlig menneskerettighederne , udnyttelsen af det civile samfund , fuldfrelsen af de nye staters politiske deltagelse i denne proces , glden og indvandringen .
Hvis disse forslag bliver genoptaget p en ny mde , mske p Rdets mde i Stuttgart , vil man kunne n videre med denne meget svre og komplekse proces , som har vret - og stadig er - vanskelig .
Hvis Kommissionen fr et meget mere klart politisk input , vil den efter min mening bedre kunne klare sig ud af de administrationsproblemer , som vi alle ved er vanskelige .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , jeg m sige , at det foregende indlg af min kollega Napoletano tvinger mig til at ndre mit indlg , da jeg ellers ikke ville kunne tilfje noget nyt .
Jeg vil gerne understrege , at hans holdning er den samme som min , og nr begge flje her i Parlamentet er enige , betyder det naturligvis , at det br vre denne linje , vi skal rette os efter , og at den ikke kan vre anderledes .
S jeg vil bruge dette halvandet minut - der , som Deres forgnger sagde , rligt talt er meget lidt i betragtning af de vigtige ting , vi har at sige - p at komme med nogle bemrkninger og betragtninger til kommissr Marn , men frst vil jeg dog takke vores kolleger Sakellariou og Colajanni for det udmrkede arbejde , de har udfrt , da de p en objektiv mde har taget grundigt fat p alt det , der skulle tages fat p .
<P>
For at fortstte denne grundighed vil jeg gerne fremstte en bemrkning til de aspekter , der er blevet behandlet , nemlig det civile samfund .
Det var vores kollega Vallv inde p for lidt siden .
Efter Barcelona har der vret nogle overvejelser og forslag med hensyn til det civile samfund , og man har efter min mening ikke lagt den forndne vgt p disse .
Kommissr Marn , jeg er enig med Dem i , at det er vanskeligt at administrere situationer af en sdan betydning og en sdan vigtighed .
Det er dog ogs sandt , at nr der eksisterer eksterne organer og organer , som trods alt er plidelige - og nogle sdanne findes i Europa og i Middelhavsomrdet - vil dette sandsynligvis sikre Deres ansvar p det administrative omrde .
<P>
Jeg har kun en enkelt kommentar til indholdet , nemlig at jeg ikke hber , at man efter Barcelona , Palermo , Malta og Napoli tager imod opfordringen til at gre middelhavsturistpolitikken til den drivende kraft bag udviklingen .
Man kan selvflgelig godt gre det , men s lad os njes med at tage de mere alvorlige problemer op , som er dem , vores kollega Napoletano og jeg har understreget .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , med denne betnkning fortstter Europa-Parlamentet en nsten srgelig tradition , for s vidt angr freden i Mellemsten .
Mens Israel igen og igen kritiseres for angivelige overtrdelser af menneskerettighederne , behandler Parlamentet arabiske diktaturers og den palstinensiske forvaltnings overtrdelser af menneskerettighederne vsentlig mere lemfldigt .
<P>
Vi mener endvidere , at den direkte indblanding i valgkampen er uacceptabel .
Israel er det eneste demokrati i regionen , og den demokratisk valgte regerings politiske strategi br respekteres .
I sidste instans str fredsprocessen ikke stille , fordi det er de forkerte politikere , der er ved magten i Israel , men fordi den arabiske terror ingen ende vil tage .
De , der kritiserer Israel , har heller ikke mange ider , nr det glder sttte til Israel i kampen mod den terror , som rligt har kostet hundreder af uskyldige mennesker livet .
<P>
Til slut en bemrkning til en af dem , der havde ordet fr mig og som betegnede Gaza-striben som en koncentrationslejr .
Denne sammenligning med nationalsocialisternes ddslejre er absolut pervers !
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , i lyset af den forestende Euro-Middelhavskonference mener jeg , at Rdet - for vi andre har allerede gjort det p Euro-Middelhavsforummet - br tage hensyn til og tilgodese Mauretaniens nske om at deltage fuldt ud i Euro-Middelhavsprocessen .
<P>
Mauretanien er et af de fem lande , der udgr det store arabiske Maghreb .
At Maghreb forbliver samlet , har betydning for omrdets konomiske og sociale udvikling , og jeg mener , at der i Europas historie er nogle horrible eksempler p , hvad der sker , nr en arabisk geopolitisk enhed bliver delt .
<P>
Mauretanien deltager endvidere i NATO ' s dialog med Middelhavsomrdet .
Det er heller ikke for tidligt , i betragtning af at Mauretanien har deltaget i hele denne proces siden begyndelsen .
I 10 r - hvilket kommissr Marn ved - har Mauretanien deltaget som observatr .
Jeg mener , at det er for mange r til , at landet skal fortstte som observatr , og at det nu er p tide at give det mulighed for at deltage .
<P>
Euro-Middelhavsprocessen har endvidere global karakter og inkluderer lande som Sverige , Finland , Portugal og Irland .
Og derfor sprger jeg mig selv , hvorfor man ikke ogs kan inkludere dette gamle arabiske Maghreb-land ?
<P>
Jeg synes , at dette ville vre et fremragende tidspunkt til at minde Rdet om , at Parlamentet gr ind for Mauretaniens fulde deltagelse i Euro-Middelhavsprocessen , og at Parlamentet vedtog dette og udtrykte det i sluterklringen fra Euro-Middelhavsforummet .
Rdet er ikke til stede , fordi det har foretrukket at deltage i et uformelt mde .
Derfor beder jeg om , at dette indlg bliver viderebragt til Rdet , for ellers vil det ikke kende noget til det , og Stuttgart-konferencen afholdes jo frst i april .
Jeg anmoder derfor venligst om , at De personligt meddeler dette til Rdet , som burde vre til stede .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , hr. kommissr , ret beset kan jeg kun bifalde , at vi nu drfter disse to betnkninger under t , for de problemer , der er i den region , kan jo ogs kun lses , hvis alle samarbejder derom .
<P>
Man fr ganske vist igen og igen det indtryk , at man , nr det drejer sig om fredsprocessen i Mellemsten , tillgger Israel det strste ansvar .
I teksterne virker det pfaldende , at der vises forstelse for mangler hos palstinenserne . Opdages sdanne mangler hos den anden part , flges det op af henstillinger eller kritik .
Nogle formuleringer minder delvis om beslutninger , der vedrrer lande i Afrika , som gr fra militrdiktatur til tpartistyre og vice versa og med regelmssige mellemrum skal have en henstilling om , at de skal overholde de demokratiske principper .
Men i hele regionen er Israel ret alene om at have et demokrati , der fungerer , og det er p den anden side et srligt udsat land .
<P>
Netop nr nogle kolleger i Europa-Parlamentet igen og igen krver ensartede indrmmelser over for parter i konflikter , sprger man sig selv , hvorfor man ikke lgger den samme tolerance for dagen over for Israel .
Hvorfor krves det af Israel , at det skal vre indforstet med en selvstndig palstinensisk stat i stedet for , at det ogs engang krves af palstinenserne , at de viser en vis forstelse for , at Israel for jeblikket er i en srlig situation og man mske er ndt til tage hensyn til sin sindstilstand isr efter de gentagne terrorattentater ?
Netop nu er en vis tlmodighed vel p sin plads , sledes som vi altid forventer , nr et land str over for et vigtigt valg .
Denne tlmodighed bliver der sikkert ogs brug for , nr den frist , der blev vedtaget i Oslo , udlber den 4. maj .
Det kan ikke vre rigtigt , at den ene side s srger for et fait accompli .
<P>
I mine jne kunne vi med vores gode rd roligt g noget mere ind for Israel .
Det har landet fortjent !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , Den Europiske Unions middelhavspolitik skal som bekendt styrkes og ndres .
I fredsprocessen i Mellemsten er USA medansvarlig for gennemfrelsen af aftalerne , mens Den Europiske Union holder sig ude p sidelinjen ved drftelserne om omrdets politiske fremtid .
<P>
Jeg hber , at konferencen i Stuttgart vil vre en lejlighed til at pbegynde reformen af en politik , der bygger p princippet om at vre opmrksom p forskellene , hvilket betyder , at man spiller en aktiv rolle i de arabiske middelhavslande uden at glemme de skarpe historiske og kulturelle forskelle , der skiller os ad .
<P>
Den bedste garanti for stabilitet er navnlig i international politik en sund og fornuftig realisme .
Jeg mener derfor , at det er ndvendigt med en flles indvandringspolitik , og det skal vre en restriktiv politik , hvor man strengt overholder princippet om fllesskabsprference .
Jeg tror , at et veltilrettelagt samarbejde vil vre effektivt , men jeg er mistroisk over for projekter , der tager sigte p at integrere middelhavslande i vores Union , som jeg gerne vil minde Dem om er et fllesskab , der bestr af europiske stater .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om betnkning af Colajanni , som jeg lyknsker med det fremragende arbejde , og fordi han har udarbejdet en s velstruktureret og komplet betnkning .
<P>
Jeg vil tage udgangspunkt i Den Europiske Unions rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Med hensyn til fredsprocessen m jeg endnu en gang udtrykke bekymring over de f fremskridt , der er sket i den seneste tid med henblik p en endelig afslutning af fredsprocessen fra begge parters side .
Her vil jeg fremhve , at Den Europiske Union br vre afklaret og stte sin holdning igennem , da den som strste konomiske bistandsyder i omrdet ikke kan acceptere en andenplads i de politiske sprgsml , for - jeg insisterer , hr. kommissr - Den Europiske Union udbetaler den strste bistand i verden pr. indbygger til palstinenserne .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Unions samarbejde med Den Nre Orient p det politiske omrde br Unionen fortstte sine bestrbelser p at hjlpe med opbygningen af det palstinensiske folks selvstyrende og uafhngige institutioner .
Vores ml br vre styrkelse og strukturering af et civilt samfund i Palstina - som det blev nvnt tidligere - og endvidere br vores bistand g til uddannelse af embedsmnd , som kan danne rygraden i en ny civil forvaltning .
<P>
Unionen br kunne omstte den konomiske bistand i konkrete og varige resultater p stedet med henblik p at forbedre palstinensernes velfrd og opbygge et konomisk netvrk i omrdet , som giver Palstina en vis uafhngighed i forhold til de vrige lande , isr inden for s vigtige emner som reel mulighed for eksport af egne produkter .
Jeg er enig med ordfreren i vigtigheden af at krve kontrol fra de palstinensiske myndigheders side via revisionsmekanismer for denne bistand , som giver absolut gennemskuelighed i udgifterne og de gennemfrte foranstaltninger .
<P>
Til dette er der ikke kun behov for Unionens engagement , men ogs at vi beder Staten Israel om at deltage , s der kan blive konomisk vkst i omrdet og dermed opns den sameksistens og gensidige respekt mellem begge befolkningerne , som er s ndvendig for freden i omrdet .
<SPEAKER ID=147 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at denne forhandling har vret meget god .
Jeg kan konstatere , at et stort flertal i Parlamentet har ytret sig til fordel for en bestemt holdning , og linjerne synes klare .
I henhold tl retningslinjerne i betnkning af Sakellariou og betnkning af Tomlinson vil vi fremlgge planlgningen parallelt for Rdet og for Europa-Parlamentet , da det er hensigtsmssigt at f Rdets beslutning og Parlamentets udtalelse samtidig , sledes at vi kan gennemfre en generel vurdering og lse mange ting , som jeg erkender skal forbedres .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Transeuropiske net p energiomrdet
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0087 / 99 ) af Adam for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning 1254 / 96 / EF om opstilling af et st retningslinjer for transeuropiske net p energiomrdet ( KOM ( 98 ) 0542 - C4-0556 / 98-98 / 0284 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=150 NAME="Adam">
Hr. formand , som medlemmerne vil vre opmrksomme p , er de transeuropiske elektricitets- og gasnetvrk en vigtig del af vores energistrategi , og p Fllesskabets budget er der afsat midler til at foretage undersgelser af , hvordan man kan forbedre dem .
Kollegerne br ogs notere sig , at der er sket en lille ndring i holdningen .
Nogle af disse penge er nu til rdighed for faktisk opbygning af disse netvrk .
<P>
Kommissionen er nu fremkommet med en liste over yderligere projekter , der fles at ligge inden for rammerne af Fllesskabets interesser og derfor at vre underkastet forligsproceduren .
De opsummeres p side 8 og 9 i min betnkning .
Det er forbindelsen af isolerede elektricitetsnetvrk , udviklingen af indre elektricitetsforbindelser og forskellige forslag om gas .
De fleste af forslagene drejer sig om gas , gasforbindelser og underjordiske oplagringsfaciliteter .
En temmelig interessant ting er , at man i stigende grad overvejer at forbinde er og fjerntliggende omrder i Fllesskabet med disse netvrk .
Mske kan vi som en sidebemrkning notere os , at det giver en antydning af de vanskeligheder , vi har ved at udnytte den vedvarende energi , der ofte ses som de afsidesliggende omrders redning . Vores hovednetvrk presser hele tiden p for at n ud til grnserne for Fllesskabets territorium .
<P>
Hvis vi ser p Kommissionens forslag , er jeg ikke opmrksom p nogen srlige problemer med nogle af disse projekter .
Nogle af dem har vret til drftelse i temmelig lang tid .
Mange af dem frer gas ind i omrder af Fllesskabet , der ikke er velforsynede hermed i jeblikket .
Af srlig betydning er de projekter , der udvikler gasforsyningen fra steuropa .
Det er vigtigt i forbindelse med vores voksende behov for brndsel herfra .
<P>
Vi har stillet tre ndringsforslag i udvalget .
De er blevet stillet for at styrke forbindelsen med kystnre er , nr det glder Grkenland og Spanien .
Vi forstr af drftelserne i udvalget , at de nppe vil volde Kommissionen eller Rdet problemer , s proceduren burde ikke blive forsinket af dette .
<P>
Men der er et aspekt af det samlede problem , som jeg gerne vil nvne , og som udvalget betragter som vigtigt .
Da dette er en lovtekst , kan jeg ikke i beslutningsforslaget referere til andet end de formelle ting , der er fastlagt af Parlamentet .
Men udvalget fler , at vi har brug for en bedre forbindelse til de bredere politiske omrder , for s vidt angr netvrk .
Det er udmrket at skabe disse netvrk , men de pvirker konkurrencepolitikken .
Man er f.eks. i elektricitetssektoren og ogs i gassektoren noget urolig for , at selvom vi etablerer netvrk , der i teorien kan arbejde i to retninger , arbejder de alt for ofte kun i n retning .
<P>
Der er ogs bekymring for , at det synes at vre lettere i nogle lande end i andre at eje elektricitetsvrker .
Den mde , det liberaliserede marked opererer p , er bestemt mere liberal i nogle lande end i andre , og det forekommer mig og udvalget , at vi , nr vi godkender projekter af denne type , br have strkere forsikringer om , at de ligger p linje med Fllesskabets samlede konkurrencepolitik .
<P>
Vi fler ogs , at vi br se p , hvordan vi kan udvide elektricitetsnettene ind i steuropa og s langt som til det tidligere Sovjetunionen .
Det er den vej , vi br g .
Ikke alene opstr der tekniske problemer i denne sag , men der er ogs sprgsml om konkurrence og sprgsml om indvirkningen p miljet .
Vi hber at Kommissionen vil se p alle disse omrder , herunder olierrledninger - der teknisk set ikke er en del af netvrksaftalen - og fremkomme med en meddelelse om det emne i nr fremtid .
Vi har ment , at vi meget nemt kunne f gas fra det kaspiske omrde .
Vi ved , at der er eftersprgsel efter gas fra Asien .
<P>
Udvalget glder sig over de fremskridt , der sker .
Vi ser frem til en udvidelse og integration af disse netvrk med landene i steuropa .
<SPEAKER ID=151 NAME="Sindal">
Hr. formand , tak , fordi jeg m blande mig i Energiudvalgets debat .
Jeg har to ting , jeg vil gre opmrksom p .
Den ene er , at der er en indbygget konflikt i bningen af transeuropiske energinet for tidligere Sovjetstater .
Disse stater har jo et klart nske om at kunne operere p et liberalt marked og at tjene penge .
Men nr jeg som Parlamentets reprsentant debatterer dette med mine kolleger i det litauiske parlament , er uenigheden ikke til at tage fejl af .
Man nsker at tjene penge , og man vil have adgang til et liberalt marked p nogle andre vilkr , end vi nsker .
Dette er en konflikt .
Skal et Ignalina a-kraftvrk dumpe prisen p det europiske marked ?
Det er det sprgsml , mine kolleger stiller til kollegerne i Litauens parlament , Sejmas .
Og konflikten forstrkes , nr vi senere i dag skal drfte den anden betnkning af Gordon Adam .
Der er tale om et forstelsessprgsml , nr man fra Litauens side fastholder , at Kbenhavn-kriterierne ikke indeholder noget om energi .
Det bliver alts en debat , hvor energi holdes ude af den reelle forhandling .
Men vi m fastholde kravene om nedlukning , selvom mine kolleger i Litauens parlament ikke kan acceptere det .
Vi m dog samtidig vre realistiske , for de midler , vi stiller til rdighed , den finansiering vi kan tilbyde , er peberndder i forhold til , hvad en sdan operation vil koste .
<P>
Jeg er enig med Gordon Adam - som jeg for vrigt vil takke , fordi han har deltaget i mderne med mine litauiske kolleger - men understreger , at de lsninger , der tager hensyn til ansgerlandenes konomi , er ndvendige .
Ellers gr det ikke .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege problemet med at give adgang til et liberalt marked for nogle atomkraftvrker , der sdan set burde vre lukket for lnge siden .
Det skaber en konflikt i den politiske situation , i de politiske forhandlinger i forbindelse med optagelsen .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , jeg synes ikke , at man m forveksle de to betnkninger .
Derfor sagde jeg , at en ting er at tale om de transeuropiske energi- , gas- og elektricitetsnet , men noget andet er sikkerheden p atomkraftvrkerne i st .
Lad os ikke sammenblande tingene , for nr vi har s travlt , ender det med , at vi ikke finder ud af noget som helst .
<P>
Jeg vil gerne sige til kommissren , at jeg finder Kommissionens og medlemsstaternes fortsatte handlinger p energiomrdet meget vigtige .
Isr er udviklingen af gas- og elektricitetsnettene grundlggende for liberalisering af markederne , for etablering af tttere forbindelser og for forbedring af livskvaliteten i alle de berrte lande .
<P>
Jeg er enig i alt det , som hr . Adam sagde .
Jeg vil ikke gentage det , men jeg vil gerne sige , at alt , hvad der drejer sig om at rde over midler til at udvide nettene , vil vre interessant og vil f vores sttte .
Beslutningen af 1996 , som blev revideret i 1997 , indeholdt 74 projekter .
Ved revisionen her i 1999 er der 17 mere .
Jeg vil gerne henvise til et , som allerede er vedtaget af Rdet , som er baseret p et ndringsforslag fra Energiudvalget , og som vedrrer Spanien , nemlig udviklingen og udbygningen af de indenlandske forbindelser med henblik p dermed ogs at forbedre den internationale udveksling .
<P>
Der er alts mange ting i gang , som jeg sagde i begyndelsen , og nogle ting sker mske for hurtigt .
Men alt , hvad der drejer sig om investering i elektricitets- og gasnet , vil vre vigtigt . Mske mest med hensyn til elektriciteten , hr. kommissr , for der tages ikke hensyn til - og her i Parlamentet tages der i hvert fald ikke meget hensyn til det - at elektricitet ikke kan oplagres og derfor skal leveres straks , og at der skal vre en produktion i gang , s snart der er behov for forsyning .
Det betyder ndvendigvis , at der skal vre gode indbyrdes forbindelser , at nettene skal udvides og naturligvis ogs for stlandene .
Man siger , at vi ikke samarbejder nok med stlandene .
Lad os udvide deres muligheder for at f elektrisk energi .
Os fra dem og dem fra os .
Derfor takker jeg for den store indsats , gid den m blive fortsat .
Den vil altid kunne regne med vores sttte .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , p den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne henvise til et af de projekter , der har strst prioritet i det transeuropiske net p energiomrdet .
<P>
Jeg taler om sammenkoblingen af de franske og spanske elektricitetsnet med en hjspndingslinje .
Linjen er nsten frdig , og det eneste , der mangler , er at udvlge det sted , hvor den sammenkoblede forbindelse skal krydse Pyrenerne .
Og det er netop her , problemet opstr .
<P>
Det er meningen , at denne elektricitetsmotorvej p 400.000 V skal passere igennem en naturpark , et fuglereservat og en af de f uberrte dale i Pyrenerne .
Naturligvis er alle politiske partier i Aragonien , parlamentet , regeringen , fagforeningerne , handelskamrene , ja , alle totalt imod dette vanvid .
Derfor har dette projekt med et transeuropisk net ligget stille i revis .
<P>
Jeg anmoder om sund fornuft , s man i dette som i andre tilflde kan gennemfre de ndvendige og uundgelige energiprojekter med respekt over for miljet , over for den bredygtige udvikling og frem for alt med respekt over for det enstemmige nske hos dem , der bliver berrt , nr der rent faktisk eksisterer mindre traumatiske lsninger .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , nr det drejede sig om atomkraft til fremstilling af elektricitet , har vi i de sidste r haft to lejre : de begejstrede tilhngere og de deciderede modstandere .
Siden den tyske regering entydigt har sagt nej til atomkraft , og siden Belgien og Schweiz i de sidste uger ligeledes har meddelt , at de agter at forlade denne teknologi , str vi over for en helt ny situation .
Denne teknologi har ikke lngere nogen fremtid !
<P>
I betragtning af , at der endvidere hersker strk tvivl om atomkraftvrkernes rentabilitet - det har Pemelin-komiten slet fast i de sidste dage - er der ikke lngere nogen begrundelse for at yde Euratom-ln til opfrelse af nye reaktorer .
Med vores egen sikkerhed for je skal vi stte alt ind p at opstille nye parametre i energiforsyningen .
Det har fru Bloch von Blottnitz helt klart indset .
Hendes ndringsforslag er et rigtigt skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=155 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Adam , for den fremragende betnkning , han har fremlagt .
Listen over projekter af flles interesse er blevet ajourfrt en gang fr , nemlig i 1997 , da der skulle tilfjes nye projekter til listen , frst og fremmest med henblik p udvidelsen af Fllesskabet .
Flertallet af de ndringer og tilfjelser , Kommissionen foreslr p nuvrende tidspunkt , knytter sig til den hurtige udvikling , der sker i Europa nu , isr p naturgasomrdet .
<P>
De projekter , der indgr i Kommissionens forslag , er valgt ud fra deres bidrag til de overordnede ml og de srlige kriterier , der danner grundlag for retningslinjerne efter vores hring af industrien , og er desuden i absolut overensstemmelse med medlemsstaternes planer , i hvert fald som de er kommet til udtryk gennem de energieksperter , vi har haft lejlighed til at tale med .
<P>
Kommissionen accepterer alle Europa-Parlamentets ndringsforslag , isr de to ndringsforslag , der inddrager elektricitetsnetvrksprojekter i Grkenland og Spanien i listen .
Vi er helt enige i , at dette er passende tilfjelser til listen over projekter af flles interesse .
<P>
Jeg vil tillade mig at sige lidt mere om Grkenland i den forbindelse .
Vi giver mulighed for at finansiere undersgelser og projekter , der vedrrer forbindelsen mellem erne indbyrdes og forbindelsen mellem erne og fastlandet .
Og jeg tror , De forstr , hvilke muligheder dette giver , ikke kun for energibalancen , men ogs for udnyttelsen af de vedvarende energikilder , isr sol- og vindenergien , som der er overflod af i Grkenland .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere hr . Adams udmrkede betnknings fremhvelse af sikkerheden og energinettenes eksterne dimension .
Europa-Kommissionen vil i de kommende mneder komme med et dokument om sikkerheden af Fllesskabets energiforsyning .
Jeg vil ogs understrege , at den eksterne dimension er et sprgsml , som Europa-Kommissionen konstant er opmrksom p , isr hvad angr sammenkoblingen med de central- og steuropiske lande samt med det tidligere Sovjetunionen . Hr .
Sindal og hr . Adam har tidligere vret inde p sprgsmlet .
Vores hensigt er lbende at holde Europa-Parlamentet fuldt underrettet om alle disse sprgsml og informere om udviklingen de kommende r .
<P>
Endelig nsker Europa-Kommissionen en hurtigst mulig vedtagelse af det forslag til beslutning , vi sidder med , s disse projekter kan pbegyndes , og s der kan udfres de undersgelser af levedygtighed , som er ndvendige , for at vi kan konstatere , om alle disse projekter er brbare og kan indg i EU ' s energiplan .
<P>
Under alle omstndigheder vi jeg endnu en gang takke hr . Adam for den fremragende betnkning , han her har fremlagt .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , for Deres korte og klare indlg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Aktiviteter i den nukleare sektor til fordel for tredjelande
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0088 / 99 ) af Adam for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om aktiviteter i tilknytning til den nukleare sektor til fordel for de central- og steuropiske ansgerlande og de nye uafhngige stater ( KOM ( 98 ) 0134 - C4-0314 / 98 ) .
<SPEAKER ID=158 NAME="Adam">
Hr. formand , siden 1990 har kernekraft vret et vigtigt sprgsml for Den Europiske Unions forhold til de central- og steuropiske lande og de nyligt uafhngige stater .
Denne betydning bliver styrket af udvidelsesforhandlingerne .
Parlamentet har erkendt staters suverne ret til selv at fastlgge deres energipolitik , herunder at benytte sig af muligheden for kernekraft .
<P>
Den Europiske Union har en betydningsfuld tilstedevrelse i forbindelse med aktiviteterne p det nukleare omrde i de central- og steuropiske lande og i de nyligt uafhngige stater .
Det er uomtvisteligt , at der er sket fremskridt med hensyn til at forbedre driftssikkerheden af kernekraftanlggene , herunder RBMK1000-reaktorer af frste generation og VVER230-typerne .
Disse forbedringer af sikkerheden er i srdeleshed net ved hjlp af hold , der yder bistand p stedet , stttet af Phare- og Tacis-programmerne .
De har frt til en radikal ndring af sikkerhedskulturen .
Jeg vil gerne notere , at denne ndring af sikkerhedskulturen og den forgede driftssikkerhed ikke kan mles i direkte konomiske termer .
Det forhold , at disse fordele ikke let kan mles i konomiske termer , gr dem imidlertid ikke mindre reelle .
<P>
Det bliver mere og mere indlysende , at Den Europiske Union trods massive investeringer i kernekraftaktiviteter i de steuropiske lande ikke kan diktere andre stater deres politik .
Det glder ogs for lande som de nyligt uafhngige stater svel som for dem i frste og anden blge af ansgerlande .
Nr det glder Den Russiske Fderation , er man noget utilfreds med den konstante henvisning til reaktorer , der ikke er sikre , og til presset for at lukke disse reaktorer .
For russerne findes der ikke reaktorer , der ikke er sikre - der er kun reaktorer af frste og anden generation .
Presset for at lukke dem ses som en utilstedelig indblanding i indre anliggender .
<P>
Vi br notere os , at alle reaktorerne i Den Europiske Union , i Central- og steuropa , i Rusland og i de nyligt uafhngige stater virker efter standarder , der er formuleret af Det Internationale Atomenergiagentur og de nukleare konventioner , der i jeblikket er i kraft .
Det er klart , at anvendelsen af kernekraft i disse steuropiske lande vil fortstte .
Mange af dem har fastlagt politikker , der sigter mod maksimal uafhngighed p energiomrdet og med hensyn til forsyningssikkerheden .
Mange af dem nsker ikke at vre afhngige af olie- og gasleverancer fra Rusland .
Vi m ogs huske , at man ser konomiske fordele ved at fortstte med at anvende de eksisterende kernekraftanlg i stedet for at bygge nye alternativer .
<P>
Som en yderligere komplikation er der nogle af disse lande , der leverer elektricitet til deres naboer .
Det glder Litauen og Bulgarien .
Bulgarien eksporterer for noget i retning af USD 600 millioner elektricitet til Tyrkiet hvert r - valuta , som er hrdt tiltrngt .
At presse p for lukning under disse omstndigheder vkker betydelig modvilje .
Selvom Den Europiske Union har vret meget aktiv p kernekraftomrdet , har Den Europiske Union og G7 ' s politik indtil nu helt klart vret en fiasko .
Ikke n usikker reaktor af frste generation er blevet lukket som resultat af den aktuelle politik .
Det er klart , at kernekraftstaterne i steuropa vil fortstte med at udnytte kernekraften .
<P>
Der er to hovedfaktorer , der har frt til denne politiks fiasko : for det frste tvetydigheden ved aftalerne og for det andet mangelen p alternativ elektricitetskapacitet .
Jeg br ogs tilfje , at der ikke bliver taget tilstrkkeligt hensyn til det , der opleves som den nationale sikkerhed og det konomiske behov i mange af disse lande .
<P>
Fremtidige aktiviteter m indebre reelt samarbejde og forhandlinger med dem , der modtager sttte .
Den Europiske Union kan ikke indtage en hrdhndet , diktatorisk position .
Vi kan ikke ptvinge disse lande vores vilje .
Vi kan ikke sige til dem , hvad de skal gre .
Det har vi forsgt , og som jeg har bemrket , virker det ikke .
Jeg er helt overbevist om , at vi kun kan gre fremskridt gennem samarbejde og forhandlinger .
Disse forhandlinger m inkludere enighed om en energistrategi for hvert land , hvor den helt afgrende komponent m vre tilvejebringelse af en alternativ elektricitetsforsyning .
<P>
En anden vsentlig komponent vil vre revision af reguleringsstandarder fra de vesteuropiske reguleringsmyndigheder med involvering af Det Internationale Atomenergiagentur og Kommissionen .
Det endelige forml med dette udvidede samarbejde bliver udvikling af en enighed i Fllesskabet om anvendelsen af kernekraft .
Mlet m vre kernekraftstandarder , der kan anvendes i hele Den Europiske Union , i de central- og steuropiske lande og i de nyligt uafhngige lande .
<P>
Vi opfordrer Kommissionen til at koordinere sine egne tjenester langt mere effektivt , end det har vret tilfldet indtil nu .
Jeg hber , den vil acceptere , at samarbejde og ikke konfrontation m ligge til grund for vores forhold til ansgerlandene og de nyligt uafhngige stater , nr det glder aktiviteter p kernekraftomrdet .
<SPEAKER ID=159 NAME="van den Broek">
Jeg vil for det frste gerne takke ordfreren , hr . Adam , for hans gode og konstruktive betnkning .
Jeg har ogs stor respekt for de intensive debatter og positive drftelser i Parlamentet om det vanskelige sprgsml om atomsikkerhed .
Den betnkning , vi behandler i dag , giver et realistisk billede af problemets omfang og ogs af den vanskelige opgave , som alle , der arbejder p at forbedre atomsikkerheden i Mellem- og steuropa , har ptaget sig .
Som det ogs bemrkes i betnkningen , er forandring og forbedring af situationen desvrre ikke noget , man kan opn p meget kort sigt .
Det er der ogs grunde til .
<P>
For det frste , som hr . Adam ogs sagde , er de involverede partnerlande , som vi drfter disse forhold med , suverne stater , som fastlgger deres egen energipolitik og i vrigt ogs deres egen atomkraftpolitik .
Nogle af disse lande er i hj grad afhngige af atomkraft til produktion af elektricitet og ogs eksportindtgter .
Det har hr . Adam ogs vret inde p i eftermiddag .
<P>
En tredje hindring er naturligvis de store udgifter , som hnger sammen med moderniseringen , for ikke at tale om lukning af atomkraftvrker eller srskilte reaktorer .
<P>
Strategien , som der er sagt meget om , ogs i Revisionsrettens betnkning og af Kommissionen , gr tilbage til G7-beslutningen fra 1992 , som var en konsekvens af flgerne af Tjernobyl-katastrofen .
Dengang blev der fastlagt en strategi , som skulle danne grundlag ogs for Kommissionens aktiviteter p dette omrde .
Udgangspunkterne var p kort sigt at finde konkrete lsninger for de mest alvorlige sikkerhedsproblemer , som vi i samarbejde med IAEA havde identificeret , som f.eks. at oprette uafhngige og kompetente sikkerhedsmyndigheder og at ge sikkerheden i atomkraftvrkerne i svel de steuropiske lande som de nye uafhngige stater .
P langt sigt fokuserede man p en varig forbedring af sikkerheden , p den ene side ved at fremme lukning af de mindre sikre reaktorer og erstatte disse med alternative energikilder og forbedre energieffektiviteten , og p den anden side ved at modernisere de reaktorer , som gennem en modernisering kunne gres mere sikre .
Som De ved , gjaldt det ikke for alle atomkraftvrker .
En del af dem mtte ndvendigvis lukkes .
<P>
Med hensyn til de mest alvorlige sikkerhedsproblemer er jeg overbevist om , at EU ' s indsats har haft sin virkning , til trods for den kritik , der kan gives , og som er blevet givet . Endvidere at pengene , ca .
800 millioner , er brugt p en god mde . Sledes er der opnet flere ting under de nukleare sikkerhedsprogrammer .
Jeg nvner et par eksempler .
De uafhngige myndigheder er blevet oprettet eller forstrket . Den ndvendige juridiske ramme , som ogs er ndvendig for at fre en atomsikkerhedspolitik , er etableret bde i Mellemeuropa og de nye uafhngige stater , selvom kvaliteten af disse myndigheder er forskellig fra land til land .
<P>
Man har sgt efter tekniske lsninger af de vigtigste og alvorligste designfejl i atomkraftvrkerne .
Gennem udveksling og overdragelse af viden er atomsikkerhedskulturen i regionen styrket .
Det har frt til en mere formel og regelmssig dialog mellem kraftvrkernes ledelse og de uafhngige myndigheder og ogs til en erkendelse af ndvendigheden af et hjt sikkerhedsniveau ved opfrelsen af nye reaktorer .
<P>
Endvidere nvner jeg de store bidrag til forbedring af driften i praksis og til modernisering af atomkraftvrkerne , ogs gennem levering af udstyr og fremme af en strre forstelse for affaldsproblemet .
<P>
Til sidst har vi ydet et bidrag , og det gr vi stadigvk , til lsningen af problemerne med hensyn til atomkraftvrket i Tjernobyl , hvor Kommissionen ud over den skaldte shelter implementation plan har ydet et stort bidrag til gennemfrelsen af G7-politikken , som har til forml at f Tjernobyl-vrket lukket inden r 2000 . For ogs i al korthed at give et indtryk af udgifterne for at fremme atomsikkerheden , nvner jeg flgende .
Det drejer sig for den periode , vi har vret aktive , om et belb p mellem EUR 750 og 850 millioner .
Udgifterne til bygningen af den skaldte sarkofag omkring den eksploderede atomreaktor IV i Tjernobyl vurderes alene til mellem EUR 600 og 800 millioner .
Det viser , hvilke omkostninger vi taler om , men man har ogs beregnet , at for at kunne udfre alt ndvendigt moderniserings- eller lukningsarbejde - kun vedrrende de usikre kraftvrker i Central- og steuropa - skal der anvendes mellem EUR 4 og 5 milliarder .
Det drejer sig alts om store belb , og s er de 100 millioner om ret , som Kommissionen bruger p sine aktiviteter , naturligvis et relativt lille belb .
<P>
Kommissionen bygger videre p G7-strategien og fortstter sin politik med at hjlpe partnerlandene med at modernisere de reaktorer , som kan moderniseres . Men Kommissionen vil ogs i fremtiden sl til lyd for lukning af de reaktorer , som ikke kan moderniseres p grund af de grundlggende tekniske mangler eller designfejl , som er indbygget i den slags koncepter .
<P>
Jeg vil hertil klart bemrke , at der er forskel p gennemfrelsen af politikken i ansgerlandene og de nye uafhngige stater i det tidligere Sovjetunionen .
Det er indlysende , at udsigten til medlemskab i EU giver strre muligheder for at pvirke ansgerlandenes atompolitik .
<P>
Ved lukningen af reaktorer skal vi vre klar over , at det kun er realistisk , hvis der ogs udvikles bredere energistrategier .
Det angives ogs i betnkningen af hr . Adam .
Kommissionen vil derfor i overensstemmelse med anbefalingen i betnkningen fremme en sdan strategi inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien med ansgerlandene , men ogs inden for rammerne af partnerskabsaftalen med landene i det tidligere Sovjetunionen .
Det er ikke noget nyt .
Det har vi allerede i lngere tid arbejdet p sammen med disse lande .
<P>
Vi frer ogs samtaler med Litauen , Bulgarien og inden lnge med Armenien .
For det er tre lande , hvor vi ikke kun vil opn gennemfrelse af disse altomfattende energistrategier , men hvor der ogs er tale om atomkraftvrker , som p grundlag af tidligere aftaler med isr The Nuclear Safety Account burde lukkes .
Vi ved , hvor stor en andel disse vrker har i de pgldende landes elektricitetsproduktion , og vi er os meget bevidste om de store konomiske interesser , der str p spil , hvis vrkerne lukkes , og vigtige energieksportmuligheder derved bortfalder , samt om de ofre , som disse lande skal yde p dette omrde .
Derfor sger vi , og har vi sgt , efter et samarbejde med de internationale finansieringsinstitutioner for at udarbejde finansieringsplaner , der skal ligge til grund for en international , finansiel sttte og finansiering af alternative energikilder .
<P>
Jeg understreger derfor endnu en gang , at jeg er enig med hr . Adam i , at vi ikke skal forsge at lse denne problematik gennem en konfrontation med de pgldende lande .
P den anden side , og den besked forsger vi isr at give Litauen og Bulgarien , kan vi ikke se bort fra , at disse lande tidligere har indget forpligtelser med hensyn til lukning , en forpligtelse , som de har ptaget sig over for The Nuclear Safety Account . Vi vil gerne vre behjlpelige , ikke kun med at se konsekvenserne ved en lukning i jnene , men ogs med at bre dem .
<P>
Kommissionen har lrt meget , ikke kun i praksis og af de interne audits , men ogs af kritikken i flere betnkninger fra Parlamentet og Revisionsretten .
Vi har lst de problemer , som programmet havde i starten .
Kommissionen har gennem sin erfaring , men ogs ved hjlp af Parlamentets kommentarer , gennemfrt de ndvendige ndringer isr med hensyn til forvaltningen af programmet .
<P>
I den forbindelse giver jeg flgende eksempler .
En stor del af forsinkelsen ved gennemfrelsen af programmerne skyldtes , at de eksisterende instrumenter ikke i tilstrkkelig grad var tilpasset de srlige krav i denne sektor . Den nye Tacis-forgrening skal hjlpe til med at forandre dette .
Den omfatter perioden 2000-2006 og indeholder med hensyn til den nukleare sikkerhed tre klare prioriteter .
Fortsat fremme af overdragelsen af en sikkerhedskultur om atomenergi , men ogs forbedring af forvaltningen af forarbejdet reaktorbrndsel og atomaffald isr i Nordvestrusland samt et bidrag til internationale foranstaltninger for at forbedre den nukleare sikkerhed . Det er en meget generel beskrivelse , men den har naturligvis alt at gre med den videre strben mod lukning af nogle farlige atomkraftvrker .
<P>
Vi hber , at Parlamentet udtaler sig hurtigt om den nye forgrening , s den kan trde i kraft 1. januar nste r .
Jeg lover gerne Parlamentet , at vi periodisk aflgger rapport om fremskridtene inden for rammerne af Phare- og Tacis-programmerne om den nukleare sikkerhed .
Til sidst vil vi forbedre den interne forvaltning af sttteprogrammerne .
Kommissionen drfter i jeblikket et forslag om oprettelse af en arbejdsgruppe inden for Udvalget om nuklear sikkerhed , hvilket drejer sig om at styrke koordinationen mellem 10 generaldirektorater , der i Kommissionen p den ene eller den anden mde er involveret i denne problematik .
For at give en mere klar , generel og detaljeret oversigt over de af Kommissionen hidtil gennemfrte aktiviteter med hensyn til atomsikkerhed , har vi for nylig sendt et skaldt aide mmoire til Energiudvalget og andre af Parlamentets udvalg , hvori vi endnu en gang har forklaret de gennemfrte aktiviteter og fremtidige planer . Det har vi gjort p grund af de diskussioner , som er frt i den forlbne periode .
Jeg hber , at vi hermed har ydet et bidrag til et godt grundlag for frugtbare drftelser med Parlamentet om dette emne i fremtiden .
<SPEAKER ID=160 NAME="Muscardini">
Hr. formand , atomsikkerheden vedrrer millioner af borgere i Den Europiske Union og i stlandene .
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , som den 27. oktober 1998 enstemmigt vedtog den udtalelse , jeg afgav om denne betnkning , mener , at sikkerhedsaspektet er et grundlggende element i froptagelsesstrategien .
<P>
Den udvende magt ans allerede i Agenda 2000 mlstningen om atomsikkerhed for at vre vigtig i forbindelse med optagelsen af de st- og centraleuropiske lande , og den opdelte atomkraftvrkerne i tre kategorier , nemlig den sovjetiske og forldede type , der skal lukkes ; den type , som skal forbedres , s den fr et acceptabelt sikkerhedsniveau ; og endelig de f vrker af den vestlige slags , hvis drift kan fortstte , nr blot sikkerhedsniveauet forbliver hjt i det lange lb .
<P>
Det fremgr af Revisionsrettens srberetning , at det kun er ECU 300 millioner ud af de 850 , der blev stillet til rdighed for perioden 1990-1997 , som de st- og centraleuropiske lande har brugt p atomsikkerhed .
Det er sledes ndvendigt , at man ved hjlp af Phare- og Tacis-programmerne udfrer det tilpasnings- og omstruktureringsarbejde , der er uundvrligt for Europas sikkerhed .
Det er vigtigt , at et uafhngigt organ , som er godkendt af EIA og af Den Europiske Union , foretager en kontrol af sikkerhedsbestemmelserne for disse atomkraftvrker .
Som flge af genbningen af en reaktor i Tjernobyl-vrket forlanger vi desuden af de lande , der ansger om at blive optaget i EU , og af de lande , der opstod i klvandet p Sovjetunionens sammenbrud , at de kan give en garanti for hele Europas sikkerhed , idet de er klar over den konomiske og sociale betydning af nogle sdanne beslutninger .
<P>
Vi vil derfor gerne gentage , at atomsikkerheden skal udgre et vsentligt element i froptagelsesstrategien .
Uden en sdan garanti kan optagelsen udgre en risiko for den flles sikkerhed .
Udenrigsudvalget giver derfor udtryk for nsket om , at de finansielle midler , der er til rdighed , vil udgre startskuddet for nogle programmer , som tager sigte p en endelig lsning af sprgsmlet om atomsikkerhed i Europa .
<SPEAKER ID=161 NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg taler ogs direkte p vegne af Den Liberale Gruppe , ikke kun p vegne af EKST-udvalget , for s ville jeg ikke have haft tre og et halvt minut .
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne nske ordfreren , hr .
Adam , tillykke med hans betnkning .
Det er lidt hans svanesang , synes jeg . Det er ikke nemt at blive enige om atomkraft , men jeg mener , at det er lykkedes ganske godt denne gang .
Unionens energipolitik over for landene i Mellem- og steuropa og de nye uafhngige stater fokusere p sikker anvendelse af de nuvrende atomkraftvrker .
Iflge mlstningerne i Agenda 2000 skal reaktorerne af Sovjetdesign , som ikke kan moderniseres for et rimeligt belb , lukkes . Disse reaktorer er nemlig ikke sikre .
Men i praksis , hr. formand , er der ikke blevet lukket n eneste reaktor siden 1992 .
Selv Tjernobyl-reaktorerne I og II er , selvom de ikke har vret i brug i flere r , endnu ikke blevet definitivt lukket af de ukrainske myndigheder , til trods for alle Parlamentets beslutninger .
Suverne stater har ret til selv at bestemme over hovedlinjerne i deres energipolitik , fastslr ordfreren .
Men , hr. formand , kre kolleger , det betyder ikke , at Unionen tlmodigt skal se p , at dens beslutninger ikke overholdes .
Nr Unionen gennem hjlpeprogrammer og ln investerer i steuropa , har vi ogs indflydelse p strategien og ret til at foretrkke bestemte former for energi fremfor andre .
<P>
Det er nemlig t af de f instrumenter , som Unionen har til at aftvinge lukningen af farlige atomkraftvrker , og vi skal bruge disse instrumenter .
Eksisterende atomkraftvrkers sikkerhed skal desuden vre et meget vigtigt kriterium for tiltrdelse til Unionen .
<P>
Mit andet punkt , hr. formand , kre kolleger , vedrrer Revisionsrettens rapport om EU ' s aktiviteter med hensyn til atomsikkerheden i steuropa .
Kommissren har redegjort udfrligt herfor .
Medlemmerne af EKST-udvalget er chokerede over rapportens konklusioner , hvilket vi allerede tidligere har fastslet .
Vi erkender , at det ikke er let for Kommissionen at operere i den tidligere stblok p grund af bureaukratiet og atomsektorens kompleksitet .
Men , hr. formand , netop derfor skulle Kommissionen have gjort mere for gennemfrelsen af disse programmer .
Der skal gres meget mere brug af den specialviden , der er til stede i steuropa .
<P>
Hermed er jeg kommet til mit sidste punkt , som er et sprgsml til hr. van den Broek .
For et par uger siden sagde Deres medarbejdere i EKST-udvalget , men ogs i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi med hensyn til mit sprgsml , at de var i gang med at gre status over r 2000-computerproblemet , alts om computerne i kraftvrkerne i Mellem- og steuropa er i stand til at klare problemet .
Jeg sprger Dem derfor , hr. kommissr : Hvornr kan De give Parlamentet en rapport om atomkraftvrkerne i Mellem- og steuropas evne til at klare r 2000-computerproblemet ?
For der er get nsten et kvartal af 1999 , og 1. januar 2000 er den vigtige dato .
Det vil jeg gerne have svar p .
<SPEAKER ID=162 NAME="van den Broek">
Jeg vil til det rede medlem fru Plooij sige , at vi har stillet penge til disposition for IAEA , som naturligvis er meget bedre til at gre status , end vi er .
De sprger nu Kommissionen om noget , som vi ikke tidligere var i stand til og heller ikke vil vre i stand til i fremtiden .
Vi har hverken viden eller folk nok til at lave denne status . Derfor har vi sagt : Vi sttter IAEA p dette omrde .
Det er njagtigt det vi gr . S vidt jeg ved , organiserer IAEA i juni et seminar , hvor alle disse emner vil blive drftet .
Jeg lover Dem , at vi kommer tilbage med en rapport herom .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde debatten , som genoptages i aften kl .
21 , sledes at vi nu kan g over til sprgetiden .
<P>
Fru Bloch von Blottnitz har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at opfordre Kommissionen til at vre til stede i aften under forhandlingen om dette meget vigtige emne .
I eftermiddagens lb har Kommissionen i dag talt lngere end alle medlemmer tilsammen , og derfor har vi nu ikke nogen mulighed for at fortstte forhandlingen .
Jeg anmoder Dem derfor om at opfordre Kommissionen til under alle omstndigheder at vre til stede , for at vi kan frdigdebattere emnet i aften .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0144 / 99 ) .
<P>
Da sprgsml nr . 1 , 2 og 3 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 1 af Richard Graham Corbett ( H-0115 / 99 ) :
<P>
Om : Omkostninger for skatteborgerne som flge af afskaffelsen af afgiftsfrit salg Vil Rdet , nr det tager afgrelsen om gradvist at afskaffe afgiftsfrit salg inden den 1. juli 1999 op til fornyet overvejelse , undersge , hvor stort et tab de nationale statskasser vil lide som flge af tabte indtgter fra afgiftsfrit salg , og hvilke fordele der tilsvarende vil vre forbundet med afskaffelsen af afgiftsfrit salg ?
<P>
Er Rdet klar over , at afgiftsfrit salg alene for Det Forenede Kongerige belber sig til omkring 1 mia .  om ret , og at dette reprsenterer et tab i punktafgifter og moms p mindst lige s stort et belb ?
Er Rdet klar over , at dette reprsenterer et underskud p omkring 40  pr. skatteborger ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 2 af Mark Francis Watts ( H-0135 / 99 ) :
<P>
Om : Det afgiftsfrie salgP KOFIN-Rdets mde den 15. marts 1999 vil Kommissionen forelgge sin beretning om behandlingen af problemerne efter en eventuel afskaffelse af det afgiftsfrie salg inden for EU .
Dermed opfyldes en del af instrukserne fra stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rds samling i Wien .
<P>
Sfremt Kommissionen i sin beretning ikkme inkluderer muligheden for en forlngelse af overgangsordningerne for det afgiftsfrie salg , vil Rdet da anmode Kommissionen om at forelgge forslag om en forlngelse under henvisning til den i formandskabets konklusioner fra Wien-samlingen omtalte mulighed for en forlngelse ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 3 af John Walls Cushnahan ( H-0179 / 99 ) :
<P>
Om : Salg af afgiftsfrie varerDen 17. februar 1999 fremlagde Kommissionen sin meddelelse , som var foranlediget af EU-ledernes krav fra Wien-topmdet .
I dokumentet pviser Kommissionen et samlet tab af arbejdspladser p 56.000 baseret p tal for direkte tab af arbejdspladser fra 10 medlemsstater og indirekte tab af arbejdspladser fra kun 7 medlemsstater .
I dokumentet fremfres det derefter , at potentielle tab af arbejdspladser som flge af afskaffelsen af salg af afgiftsfrie varer ikke er  vsentligt  og ikke ligger p noget  makrokonomisk niveau  .
Er Det Europiske Rd enig i denne vurdering ?
<P>
Hr . Verheugen , vi byder Dem velkommen , og jeg beder Dem besvare medlemmernes sprgsml under t .
<SPEAKER ID=166 NAME="Verheugen">
Hr. formand , i henhold til konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Wien vil Rdet i lbet af marts 1999 undersge , hvilke problemer det kan give for beskftigelsen , nr det afgiftsfrie salg af varer til rejsende ad luft- og svejen inden for Fllesskabet afskaffes .
I den sammenhng vil Rdet ogs bestrbe sig p at sge efter egnede midler og veje til at klare denne situation p grundlag af forslag fra Kommissionen .
<P>
Jeg kan i mellemtiden oplyse parlamentsmedlemmerne om , at Rdet den 19. februar 1999 fik forelagt en meddelelse fra Kommissionen om dette emne .
Rdet vil dog gerne understrege , at det vil gennemg denne meddelelse under hensyntagen til alle relevante aspekter i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Wien .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det svar .
Nr Rdet tager afgrelsen om toldfrit salg op til ny overvejelse , vil vi utvivlsomt se p det problem , som flere regeringer med rette har gjort opmrksom p angende ndvendigheden af at tilvejebringe en ny ordning , der skal aflse den anden , og som virker .
<P>
Er han enig i , at man ved den fornyede gennemgang ogs br se p omkostningerne for de offentlige finanser , hvis man fortstter med den toldfrie ordning ?
Toldfrit salg er en skattebegunstigelse , og dt en meget kostbart en , stort set til fordel for tobaks- og alkoholindustrien .
Rdsformanden m da kunne komme i tanke om nogle bedre sager end skattefordele for tobaks- og alkoholindustrien , hvis finansministrene har penge tilovers .
<SPEAKER ID=168 NAME="Verheugen">
Hr . Corbett , jeg kan bekrfte over for Dem , at Rdet , som jeg sagde , i sin vurdering vil undersge alle relevante aspekter af emnet .
Dertil hrer ikke kun de virkninger , afskaffelsen af det afgiftsfrie salg fr p arbejdsmarkedet og den konomiske situation som helhed , dertil hrer naturligvis ogs de virkninger , der fremkommer , nr en afgrelse , der er truffet i Den Europiske Union , ophves eller ndres .
Alle aspekter bliver sledes - det kan jeg sige til Deres beroligelse - taget med , herunder ogs det sprgsml , om det er rigtigt og forsvarligt ud fra et socialt synspunkt at afskaffe en begunstigelse , som ganske almindelige mennesker indtil nu har haft adgang til - her tnker jeg navnlig p dem , der ikke har srlig hje indkomster og sdvanligvis ikke har adgang til begunstigelser af nogen art , det vre sig af afgiftsmssig eller anden art - en begunstigelse , som er den eneste for denne gruppe af personer .
Ogs det bliver genstand for den omfattende vurdering , som Rdet foretager endnu i denne mned .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg vil ogs gerne takke rdsformanden for hans meget udtmmende svar og ogs det tyske formandskab for at forsge at se p hele den srgelige historie om det toldfrie salg endnu en gang .
<P>
Vil det tyske formandskab forklare detaljerne i det tyske kompromis , som vi mener i jeblikket er til drftelse i Rdets arbejdsgrupper ?
Det ville vre til stor hjlp for Parlamentet , hvis vi kunne f detaljer om det tyske kompromisforslag i aften fr KOFIN i nste uge .
<P>
For det andet , kan han kommentere , hvad retsgrundlaget ville vre i tilflde af muligheden for en forlngelse af overgangsordningerne ?
<P>
Vil han endelig give os sin opfattelse af , hvordan Rdet og Kommissionen vil rdsprge Parlamentet om deres forslag om en forlngelse af den toldfrie ordning i betragtning af den meget stramme tidsplan indtil udgangen af juni i r og af , at vi har valg til Parlamentet i den mellemliggende periode - og vi hber meget , at disse forslag vil komme fra KOFIN eller fra Berlin .
<SPEAKER ID=170 NAME="Verheugen">
Hr . Watts , det emne , De netop berrte , er i mellemtiden allerede blevet drftet to gange i stats-og regeringschefernes kreds .
De ser sledes , hvor stor politisk betydning dette emne har .
Der blev ofret lang tid p det bde i Wien og p mdet i Bonn p Petersberg .
Der er alts tale om et centralt sprgsml i europisk politik .
Forbundskansleren fremsatte faktisk ved denne lejlighed et tysk kompromisforslag , der gr ud p at undersge , om det er muligt n gang at forlnge det afgiftsfrie salg i tre r - det var det oprindelige forslag .
Det undersges for jeblikket , om der kan findes et retsgrundlag .
Jeg rber ikke nogen hemmelighed , nr jeg siger , at en umiddelbar reaktion p dette forslag var , at man mske ogs skulle overveje to et halvt eller tre et halvt r .
Det har noget at gre med ferietidspunkterne i Europa og hnger sammen med , hvornr en sdan afgrelse trffes .
Det undersges sledes for jeblikket , om der er en sdan mulighed eller ej , og jeg kan ikke meddele Dem resultatet af denne undersgelse , fordi den endnu ikke er afsluttet .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , det er utroligt , at Kommissionen har afvist det , vi siger om tab af arbejdspladser og alligevel konkluderede i en meddelelse til Rdet , da syv medlemsstater gav fuldstndige data om direkte og indirekte tab af arbejdspladser , at ca . 50.000 arbejdspladser ville g tabt ved afskaffelsen .
<P>
Jeg vil gerne minde formandskabet om , at stats- og regeringsoverhovederne ved topmdet i Bonn med rette forkastede Kommissionens pstand om , at man kunne beskytte sig mod tab af arbejdspladser ved anvendelse af fllesskabsmidler og statssubsidier , og at der ville vre brug for en 30 mneders forlngelse for at udpege de problemer , der havde forbindelse med ordningen efter den toldfrie periode , og f gennemfrlige lsninger p plads til beskyttelse af de ansatte i denne sektor .
<P>
Jeg vil gerne bede Rdet om at kommentere det forhold , at et voksende antal medlemsstater har udtrykt alvorlig bekymring angende virkningen af denne ordning , og at Kommissionens udtalelse for nylig om , at det er alles opfattelse , at den nuvrende lovgivning  provides a clear , simple and easily enforceable solution  ( giver en klar , enkel og let gennemfrlig lsning ) er helt misvisende .
<SPEAKER ID=172 NAME="Verheugen">
Rdet , eller i dette tilflde snarere formandskabet , ved naturligvis , hvor vidt drftelserne er i rdsforsamlingerne og kender de opfattelser , de enkelte medlemsstater har .
Jeg kan kun give Dem ret , vi har en bred vifte af forskellige opfattelser bde med hensyn til , hvad det nu er rigtigt at gre , og med hensyn til bedmmelsen af virkningerne af den ene eller den anden afgrelse .
Der findes sledes rent faktisk medlemslande , som her frygter meget vidtrkkende negative konsekvenser , hvis der nu sker en ophvelse af det afgiftsfrie salg , og der er andre , der siger , at de konsekvenser indtrder ikke .
Der er andre igen , der siger , at der nok skal indtrde konsekvenser . Men s m man se p , hvad man kan gre for at mildne dem .
Dr har De en bred vifte .
<P>
Jeg mener , det er klogt nu frst at samle og analysere alle fakta og prve p at blive enige - det er altid meget vigtigt - og se , om tallene og fakta er et flles grundlag og dernst n frem til en lsning p dette flles grundlag .
De ved jo , hvorledes den juridiske situation er . Der foreligger en gyldig beslutning .
Denne gyldige beslutning skulle alts , hvis man nu vil lave noget andet , annulleres eller erstattes af en anden .
Det kan kun ske med enstemmighed .
Kravet om enstemmighed skal i denne sammenhng tages srlig alvorligt . Det er en faktor , der kommer til at spille en rolle i forbindelse med vurderingen af det , der kommer .
Det er ogs grunden til , at forbundskansleren i sin egenskab af formand for Rdet fremsatte det kompromisforslag , jeg netop har redegjort for , nemlig fordi han kunne se eller mente at have set , at der sandsynligvis ikke kan opns enstemmighed om en ndret beslutning .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar p sprgsmlene indtil nu .
Jeg er ham taknemmelig for at have mindet os om , at enhver forlngelse af den toldfrie ordning vil krve enstemmighed , og jeg fornemmer , at det ikke er sandsynligt , at vi fr enstemmighed .
<P>
M jeg ogs minde ham om , at de tab af arbejdspladser , der nvnes , er vildt overdrevne .
Tallet 56.000 blev nvnt i hr . Cushnahans sprgsml .
Det str ingen steder i Kommissionens undersgelse , og det er i modstrid med det tal p 120.000 tabte arbejdspladser , som lobbyen for toldfrit salg har bragt til torvs .
S vil rdsformanden vre venlig at love os , at han , den tyske finansminister og forbundskansleren ikke vil lade sig overtale af den kraftige lobbyvirksomhed fra hvad hr . Corbett har kaldt cigaret- og spritlobbyen ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Verheugen">
Hr . Cassidy , hvis Deres sprgsml var , om jeg tror , at jeg kan overbevise den tyske finansminister om noget som helst , bliver jeg ndt til at besvare dette sprgsml med et  det ved jeg ikke  .
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har flgende sprgsml : Man mrker meget tydeligt , at i den lejr , der bekmper en ophvelse , er der en stor , strk lobby , mens der i den anden lejr ikke er nogen , fordi det er sm grupper og sm kbmnd .
Jeg sprger mig selv , om der i den forbindelse tages hensyn til de virkninger , der opstr , hvis duty free fortsat skal vre tilladt .
delgger det ikke langt flere arbejdspladser i de sm virksomheder , som ikke har den gode beliggenhed og ikke har de store muligheder , som str til rdighed for de andre med de store interesser ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Verheugen">
Hr. von Habsburg , det er svrt at modsige Dem .
Det er et af aspekterne i en kontrovers , som jo i mellemtiden har antaget nsten ideologisk karakter .
Det bemrkede De jo ogs meget klart i Deres sprgsml .
Her er der virkelig meget dybtgende , forskellige overbevisninger , ogs af samordningspolitisk art .
Det vil jeg slet ikke lgge skjul p .
<P>
Jeg tror ikke , at jeg til Dem heller kan sige andet , end at det forekommer ndvendigt , at man , inden der nu trffes en definitiv afgrelse om , hvorvidt der skal vre endnu en overgangsordning - det er det , det drejer sig om lige for jeblikket - virkelig skaffer sig klarhed over de sociale og konomiske konsekvenser af disse afgrelser , og det skal gres meget grundigt og meget prcist , for at afgrelsen kan trffes p et forsvarligt grundlag .
Det skal virkelig undersges i begge retninger , og ogs det , De fremfrte , skal efter min mening undersges , nemlig det sprgsml , hvilke virkninger fortsttelsen af disse muligheder for salg egentlig fr p f.eks. de mellemstore detailsalgsvirksomheder i bestemte medlemslande og i de omrder , der her er tale om .
Der er slet ingen tvivl om , at det er ndvendigt .
<P>
Det er meget vanskeligt at besvare sprgsmlet , hr. von Habsburg , fordi der ogs er nogle , der siger , at den form for salg , der her er tale om , er spontane indkb eller indkb , der kun foretages , fordi netop dette tilbud eksisterer .
De vil ikke blive erstattet af indkb andetsteds .
Jeg ved ikke , om det er rigtigt , om pensionister rent faktisk kun kber smr og kaffe om bord p skibene , nr disse varer p skibene udbydes til en noget lavere pris .
Men det er alt sammen kun teori , der findes markedsforskning og meget andet , og det skal alt sammen undersges .
Jeg hber , at disse undersgelser foreligger inden lnge , s dette emne kan afsluttes , fr det vokser s meget , at det for alvor bringer forstyrrelse i den europiske politik .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne forsikre hr . Cassidy om , at der vil g mange tusinde arbejdspladser tabt , desvrre ikke mindst i min egen valgkreds , North Essex og South Suffolk , p grund af lufthavnen i Stansted og havnen i Harwich .
<P>
Mit sprgsml til rdsformanden er flgende : Er han opmrksom p , hvor utrolig kompliceret ordningen bliver , hvis afgrelsen om at afskaffe toldfrit salg fra 1. juli gr igennem ?
Det vil faktisk indebre , at der vil blive krvet forskellige priser for samme produkt , afhngig af hvilket luftrum eller hvilket territorialfarvand maskinen eller skibet skal igennem .
Hvad foreslr han ?
Jeg kan ikke tro , at han mener , at denne ordning skal vre p plads p den mde , som det er planlagt .
Vi m da have en midlertidig udsttelse , indtil vi har fet ordentlige regler ; ellers vil det gre anvendelsen af beslutningen helt til grin .
<SPEAKER ID=178 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg indrmmer gerne , fru McIntosh , at enhver kommende ordning sandsynligvis bliver kompliceret .
Den komplikation , De netop har beskrevet , kan jeg dog ikke f je p , navnlig ikke i flytrafikken .
Man stiger p flyet i A og forlader det i B , og hvis A og B begge ligger i Det Europiske Fllesskab , opstr problemet ikke , s kan der ikke kbes afgiftsfrie varer .
Hvis B ligger uden for Det Europiske Fllesskab , s kan der , det er relativt enkelt .
Sejler et skib fra et land til et andet i Den Europiske Union og kommer det undervejs ind i en tredjestats territorialfarvand , bliver det mske noget mere kompliceret , og sprgsmlet om , hvorledes man vil gribe det problem an , kan jeg ikke svare Dem p nu .
Men i forbindelse med fly kan jeg i hvert fald ikke f je p noget problem .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 4 og 5 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 4 af Paul Rbig ( H-0116 / 99 ) :
<P>
Om : Udvidelse af parlamentariske kontrolbefjelser ved nste revision af traktaterne Diskussionen i de forlbne uger har vist , at bde EU ' s institutionelle system og den reelle politik krver et moderne system med  Checks and Balances  .
Europa-Parlamentet har bevist , at det som Fllesskabets eneste direkte legitimerede organ kan og vil ptage sig de af borgerne krvede kontrolopgaver .
<P>
At Kommissionen i tilflde af et vedtaget mistillidsvotum kun er forpligtet til at nedlgge sit mandat samlet , og at Europa-Parlamentet ikke kan fremstte forslag om , at et medlem af Kommissionen nedlgger sit mandat , forekommer i den forbindelse ikke lngere tidssvarende .
Ndvendigheden af individuelt politisk ansvar krver en tilpasning af de pgldende bestemmelser .
<P>
Hvorledes bedmmer rdsformanden mulighederne for at opveje dette institutionelle underskud som led i den nste regeringskonference til ndring af traktaterne ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 5 af Karl Habsburg-Lothringen ( H-0194 / 99 ) :
<P>
Om : Kommissionsmedlemmernes ansvarGennem hvilke foranstaltninger ptnker Rdet at fastlgge de enkelte kommissionsmedlemmers ansvar ?
Hvornr anslr Rdet , at kommissionsmedlemmerne skal godkendes enkeltvis af Europa-Parlamentet og om ndvendigt ogs kan drages enkeltvis til ansvar ?
<P>
Hr. formand for Rdet , vil De venligst besvare hr . Rbigs og hr .
Habsburg-Lothringens sprgsml under t .
<SPEAKER ID=180 NAME="Verheugen">
De sprgsml , de to medlemmer af Europa-Parlamentet stiller , indeholder forslag , hvis gennemfrelse ville krve en traktatndring .
Eventuelle ndringer af traktaten ligger uden for Rdets kompetence .
I henhold til artikel N i traktaten om Den Europiske Union , artikel 48 i EU-traktaten nr Amsterdam-traktaten trder i kraft , kan enhver medlemsstats regering eller Kommissionen forelgge Rdet forslag til ndring af traktaterne .
Efter hring af Europa-Parlamentet og i givet fald af Kommissionen indskrnker Rdets rolle sig til , at det udtaler sig til fordel for afholdelse af en regeringskonference , som s indkaldes af formanden for Rdet .
Traktatndringer , der er vedtaget i enighed af reprsentanter for medlemsstaternes regeringer , trder frst i kraft efter at vre blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmssige bestemmelser .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kommer der efter forelggelsen af de fem vismnds rapport , som angiveligt str at lse i de belgiske dagblade allerede i dag , p den nste samling i Rdet p Rdets foranledning en procedure til afskedigelse af nogle af Kommissionens medlemmer i henhold til artikel 160 , eller skal Europa-Parlamentet give hele Kommissionen med de for strstedelens vedkommende udmrket arbejdende kommissrer et mistillidsvotum ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr . Rbig , jeg beklager , at jeg ikke er i stand til at svare Dem p dette hypotetiske sprgsml .
Sprgsmlet er hypotetisk , fordi rdsformandskabet i hvert fald endnu ikke kender indholdet af en rapport , som siges at foreligge i nste uge , og uden at kende indholdet , strukturen og henstillingerne er det helt umuligt i dag at sige noget om , hvorvidt og hvorledes Rdet vil beskftige sig med den , og hvilke konsekvenser der skal drages .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg skal forsge ikke at stille Dem et hypotetisk sprgsml , men et sprgsml om Deres personlige vurdering .
De citerede de artikler for os , der skal ndres .
Nu vil jeg gerne sprge Dem : Ser De p baggrund af den sidste tids begivenheder nogen tvingende grund til at ndre traktaten i den retning ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg mener ikke , at jeg har befjelse til at svare p dette sprgsml .
Jeg blev spurgt om min personlige vurdering . Den er imidlertid helt uden relevans for Europa-Parlamentet .
Af relevans er kun det , jeg kan meddele Dem som Rdets holdning i min egenskab af formand for Rdet .
Personlige vurderinger , det beklager jeg , kan jeg ikke give Dem .
Det , jeg her kan give Dem , er svar , som jeg skal afstemme med alle medlemsstater , og derfor er jeg ndt til at sige nej til dette sprgsml . Jeg kan ikke give Dem min personlige vurdering .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg hber , rdsformanden vil bre over med os , nr vi fremlgger mulighederne for den nste regeringskonference , selvom han endnu ikke kan reagere formelt p dem .
Et af de sprgsml , der vil opst p basis af den seneste tids begivenheder , m da vre , om formanden for Kommissionen skal have ret til at afskedige individuelle medlemmer af Kommissionen .
Hvis en minister i en national regering gr sig skyldig i alvorligt embedsmisbrug eller drlig forvaltning , men ngter at g af , kan regeringslederen afskedige den pgldende .
I Kommissionen har formanden ikke denne mulighed for at anmode det pgldende medlem om at tage sin afsked eller forlade Kommissionen , hvis en sdan situation skulle opst .
Det m da vre en passende ndring af traktaten at fremlgge ved nste regeringskonference .
Hvis omstndighederne skulle opst , og Kommissionens formand s ikke benyttede disse befjelser , kunne vi udtrykke mistillid til Kommissionen som helhed .
<SPEAKER ID=186 NAME="Verheugen">
Hr . Corbett , jeg skal nu udtrykke mig meget prcist .
Formandskabet har til dato ingen planer om i sit forslag til Det Europiske Rd i Kln i begyndelsen af juni at g ud over the left overs fra Amsterdam .
Indtil nu har det vret formandskabets holdning , at det nu glder om at fremstte et procedureforslag til behandling af disse left overs , hvorledes og hvornr og med hvilke emner vi kommer til den nste regeringskonference .
De emner , vi indtil nu har haft vores opmrksomhed henledt p , er sprgsmlet om Kommissionens sammenstning , sprgsmlet om afgrelser med kvalificeret flertal i Rdet og sprgsmlet om vgtningen af stemmerne i Rdet .
Formandskabet har til dato ingen planer om at forelgge Det Europiske Rd i Kln yderligere forslag .
<SPEAKER ID=187 NAME="Sandbk">
Til Paul Rbig vil jeg godt frst sige , at jeg jo netop ikke mener , at Parlamentet ptog sig det ansvar , det havde , for vi skulle have fyret den samlede Kommission i januar , men lad nu det ligge .
Til rdsformanden vil jeg gerne sige , at jeg ikke synes , at hr . Rbig stillede et hypotetisk sprgsml .
Man kan sagtens svare p det sprgsml , uanset hvad udfaldet bliver i nste mned af den undersgelse af Kommissionen , som nu er i gang .
Vi kender jo godt svaret .
Vi kan ikke fyre den samlede Kommission .
Det svar m De da ogs kunne give .
S mener jeg at kunne huske , at hr . Fischer i sin tale sagde , at det tyske formandskab gik ind for at give Parlamentet gede befjelser , som faktisk vil svare til , at det bliver et egentligt parlament , og at Kommissionen bliver en egentlig regering .
Er det korrekt forstet ?
Var det ikke faktisk det , hr . Fischer sagde i sin tale her i Parlamentet ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Verheugen">
Fru Sandbk , det kan jeg meget nemt belyse .
De bliver ndt til at skelne mellem to ting : Der er p den ene side en langsigtet proces , der skal ndre de europiske institutioner og de europiske institutioners indbyrdes forhold , forbedre den demokratiske legitimation , forbedre den demokratiske kontrol og forbedre gennemskueligheden .
Det er den forfatningsproces - sdan vil jeg gerne kalde den - der er i gang i Europa , og som vi kommer til at beskftige os med i mange r .
<P>
Uafhngig heraf skal De se p de afgrelser , der skal trffes p bestemte tidspunkter , fordi de hnger sammen med andre afgrelser .
Det er tilfldet med de kendte left overs , jeg allerede har omtalt . De str i direkte forbindelse med udvidelsesprocessen .
Der var i Unionen bred enighed om , at disse left overs skal ordnes , inden det frste nye medlemsland tiltrder .
Sprgsmlet om , hvornr det sker , har stor politisk betydning . Det er jo et signal til ansgerlandene om , hvor hurtigt vi gr det , eller om vi lader det ligge .
<P>
Hvis vi nu siger , at vi ogs behandler disse left overs sammen med de store vidtrkkende forfatningspolitiske sprgsml , De nvnte , og som jeg lige har vret inde p , betyder det , at ogs disse sprgsml frst afgres efter relativ lang tid - og for ansgerlandene for sent .
Det er grunden til , at vi i Kln indskrnker os til at sige , hvorledes og hvornr og i hvilket omfang vi vil afgre det , vi er ndt til at afgre i forbindelse med udvidelsen , men samtidig stte den mere bredt anlagte debat i gang om de emner , De ogs nvnte .
Naturligvis spiller ogs sprgsmlet om den videre parlamentarisering af Den Europiske Union en helt central rolle her .
Jeg vil endvidere gre opmrksom p , at Parlamentets befjelser jo i forvejen ges klart med ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten , som vi forventer sker den 1. juni .
Men det ser vi som en proces , der skal viderefres .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr . Rbigs tillgssprgsml bekymrer mig dybt .
<P>
Hr . Rbig henviste til dagens belgiske aviser og spurgte formanden for Rdet , om Rdet har nogen reaktion p det , der str i dagens belgiske aviser .
Min bekymring gr ud p , at jeg ikke har lst dagens belgiske aviser og derfor ikke ved , hvad der str i dem .
Jeg kber dem i hvert fald normalt ikke her .
<P>
Jeg sprger derfor formanden for Rdet , om de belgiske aviser udgr en del af fllesskabsretten , eller om Rdets formandskab har planer om at inkorporere de belgiske aviser i fllesskabsretten ved nste regeringskonference , for jeg indrmmer , at det er vanskeligt nok for mig at flge med i fllesskabsretten via EF-Tidende .
Hvis jeg derudover ogs skal lse de belgiske aviser , vil det koste mig meget arbejde at flge med .
<SPEAKER ID=190 NAME="Verheugen">
Hr .
Medina Ortega , formandskabet lader ikke sine domme afhnge af , hvad der publiceres i belgiske dagblade , og heller ikke af , hvad der publiceres i andre dagblade , det lader derimod sin bedmmelse afhnge af dokumenter .
For os er et dokument ikke det , en avis skriver , men det , vi officielt fr fra et europisk organ , fra Parlamentet eller fra Kommissionen .
Aviserne spiller en stor rolle i Europa .
De er uundvrlige for et frit og demokratisk Europa , men de er ikke et EU-organ .
Det er ogs det bedste for begge parter , at de ikke bliver det . Jeg kan sledes berolige Dem .
Den hensigt , De frygter , eksisterer ikke !
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres afklaring , hr . Verheugen .
<P>
<P>
Sprgsml nr .
6 af Michael J .
Hindley , overtaget af hr . Newens ( H-0124 / 99 ) :
<P>
Om : Visumfritagelse for indehavere af Hong Kong-pas P grundlag af en betnkning om Hong Kong , vedtog Parlamentet en beslutning , hvori medlemsstaterne opfordredes til at fritage indehavere af Hong Kong-pas for visumtvang .
I svaret fremfrte Kommissionen , at den , s lnge der ikke var indfrt en flles visumliste , ikke havde noget direkte ansvar for EU ' s visumpolitik , men at den fuldt ud stttede Hong Kongs bestrbelser p at opn visumfritagelse for indehavere af HKSAR-pas .
Rdet bedes oplyse , hvad der er foretaget i anledning af Parlamentets beslutning ?
<P>
Hvornr vil sprgsmlet om visumfritagelsen for indehavere af HKSAR-pas blive behandlet i medlemsstaterne ?
Hvad er medlemsstaternes holdning til sprgsmlet ?
<P>
Har nogen af medlemsstaterne givet udtryk for uvilje til at give visumfritagelse for indehavere af HKSAR-pas ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem venligst besvare det sprgsml , som oprindeligt blev formuleret af hr . Hindley , og som er overtaget af hr .
Newens .
<SPEAKER ID=192 NAME="Verheugen">
Hr . Hindley , frst vil jeg gerne gre opmrksom p , at med hensyn til visumbestemmelser for indbyggere i Hongkong glder EF-forordning 2317 / 95 undret .
Den Europiske Domstol har erklret forordningen ugyldig . Men dens retsvirkninger er udtrykkeligt blevet bevaret .
Da indbyggere i Hongkong ikke er opfrt p den flles liste over statsborgere , der skal have visum for at kunne rejse ind i EU , er det i henhold til artikel 2 i den nvnte EF-forordning medlemsstaterne alene , der trffer afgrelse om betingelserne for indrejse .
P grundlag af meddelelser fra medlemsstaterne har Kommissionen udarbejdet en oversigt over deres nuvrende visumpraksis for statsborgere , der ikke er opfrt p den flles liste . Denne oversigt er offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende af 3.4.1998 , side 4 ff .
Iflge den krver for jeblikket kun Irland og Det Forenede Kongerige ikke visum af indehavere af HKSAR-pas ved indrejse .
De vrige medlemsstater har meddelt , at de anvender de bestemmelser om visumpligt , der glder for Kina , ogs for indbyggere i Hongkong .
<P>
Rdet har til hensigt efter hring af Parlamentet at vedtage en ndret forordning om den flles visumliste . Iflge den skal indbyggere i Hongkong heller ikke for fremtiden vre underkastet EU-medlemsstaternes flles visumpligt .
Medlemsstaterne kan fortsat selv afgre , hvorledes bestemmelserne for indrejse for indbyggere i Hongkong skal vre .
<P>
Jeg anmoder om Deres forstelse for , at jeg ikke kan kommentere EU-medlemsstaternes nationale visumpolitik over for indbyggere i Hongkong og navnlig heller ikke kan udtale mig om , hvorledes den skal udformes for fremtiden .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Min kollega , hr . Hindley , undskylder , at han ikke kan vre til stede .
<P>
Efter hvad vi har hrt , bliver en afgrelse om Hongkong forhalet .
Er det realistisk at gre dette , nr der ikke er nogen trussel om invasion af illegale indvandrere i stort tal , blot fordi der er frygt vedrrende andre lande ?
I betragtning af , at Hongkongs myndigheder har gjort sig de strste anstrengelser for at gre det vanskeligt at forfalske pas , og at der er sprgsmlet om gensidighed , som europere , der rejser til Hongkong nyder godt af , er der s ikke her noget , der i srlig grad taler for , at man skal gre fremskridt i denne sag , hvilket vil styrke de gode forbindelser mellem Den Europiske Union og Hongkong og for den sags skyld mellem Europa og Kina ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Verheugen">
Hr . Newens , man kan bruge megen tid p at drfte , om den afgrelse , der er truffet , er realistisk eller ej , og om de bekymringer eller overvejelser , der ligger til grund for denne afgrelse , er rigtige eller ej .
Afgrelsen er , som den er .
Den nuvrende ordning , der gr ud p , at sprgsmlet om visumpligt eller visumfritagelse , nr indbyggere fra Hongkong rejser ind i Den Europiske Unions medlemsstater , afgres af medlemsstaterne selv , opretholdes .
Ud fra hvilke synspunkter medlemsstaterne s trffer afgrelse , er deres egen sag , og de skal helt bestemt benytte alle de informationer , der str til rdighed , ogs dem , De nvnte , hvad angr problemet forfalskninger eller sikkerhed mod forfalskninger .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sttte min kollega , hr . Hindleys initiativ og de bemrkninger , min kollega , hr .
Newens , har fremsat . Som Parlamentets ordfrer for Hongkong str jeg helt bag det , de beder om her i salen i dag .
I betragtning af rdsformandens kommentarer angende medlemsstaternes eksklusive rettigheder , vil han s ikke ogs erkende , at Den Europiske Unions politik er sttte til t land , to systemer ?
Angende individuelle medlemsstaters rettigheder vil Rdet s ikke koordinere en politik , der giver adgang uden visum , hvilket efter min opfattelse er en fuldstndig gennemfrelse af iden om t land , to systemer ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Verheugen">
Ja , dette sprgsml kan jeg kun sige ja til .
Som helhed er det rigtigt , at vi i Den Europiske Union br tilstrbe en flles praksis for indrejse og i det hele taget en flles praksis i indvandrerpolitikken .
Det har vi i Schengen-omrdet . Jeg hber , det bliver udvidet .
Men det ndrer ikke noget ved den situation , der nu engang er for Hongkongs vedkommende .
Den juridiske situation i Den Europiske Union er den , at sprgsmlet om , hvorvidt indbyggere i Hongkong skal have visum eller ej ved indrejse i et af Den Europiske Unions medlemslande eller ej , er et nationalt anliggende .
Det kan ikke afgres p europisk plan af den grund , at medlemsstaterne for jeblikket ikke er rede til at flytte en sdan mulighed over p europisk plan .
Hvilke rsager det har , kan man kun gisne om . Jeg formoder , at De ogs ved det .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 7 af Arthur Stanley Newens ( H-0126 / 99 ) :
<P>
Om : EU ' s bananordning Rdet bedes redegre for den seneste udvikling i tvisten med USA og andre parter om EU ' s bananordning ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Newens ' sprgsml .
<SPEAKER ID=198 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 4. marts tog De Faste Reprsentanters Komit sir Leon Brittans fordmmelse af de ensidige amerikanske foranstaltninger af 3. marts til efterretning og bifaldt den .
Rdet sttter Kommissionen i at trffe alle de foranstaltninger , der er mulige inden for WTO ' s rammer til varetagelse af EU ' s interesser , og vil fortsat drfte udviklingen .
Rdet har med regelmssige mellemrum drftet den lbende udvikling i bananstriden .
Mellem samlingerne i Rdet er der hele tiden foreget en snver koordinering med Kommissionen i 113-komiten og navnlig med ambassadrerne i Bruxelles .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar , der sttter Kommissionens holdning .
Men er Rdet enig i , at det vil blive betragtet som en lakmusprve p , om Den Europiske Union er parat til at sttte de fattige producenter i udviklingslandene , i srdeleshed i Caribien , hvor de ikke har nogen effektive alternative midler til at opretholde livet , eller om den vil give efter for pression fra USA p vegne af de store multinationale selskaber , der allerede kontrollerer det meste af markedet og har brugt deres velstand til at udve lobbyvirksomhed over for strre amerikanske partier ?
Dens holdning til dette sprgsml vil danne prcedens for andre tilflde .
Kan rdsformanden derfor forsikre os om , at der ikke bliver tale om noget tilbagetog i dette meget vigtige sprgsml ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Verheugen">
Hr . Newens , jeg vil gerne oplyse Dem om , at Rdet hele tiden har vret og i dag stadig er af den opfattelse , at en lsning af problemet kun er mulig inden for WTO ' s rammer .
Den Europiske Union har derfor fet et WTO-panel til at undersge , om EU ' s markedsordning for bananer er i overensstemmelse med WTO , og Den Europiske Union er ogs rede til at rette sig efter det resultat , dette panel nr frem til .
Frst nr denne afgrelse foreligger , kan der efter WTO-voldgiftsmandens opfattelse trffes afgrelse om det amerikanske forslag om f.eks. straftold .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hvis WTO-panelet giver os ret , hvorledes ser det s ud for de fimaer , som nu har mttet betale straftold ?
Agter De at srge for , at krav om skadeserstatning fra disse firmaer gres gldende ogs over for den amerikanske regering ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Verheugen">
Hr . Rbig , jeg har ikke fet forelagt noget , der allerede str fast , om dette sprgsml .
Der er , s vidt jeg ved , til dato ikke truffet nogen afgrelse .
Jeg bliver ndt til at besvare dette sprgsml skriftligt .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 8 af Nikitas Kaklamanis ( H-0131 / 99 ) :
<P>
Om :  Euro-skat  , EU ' s  Sociale ansigt  og miljbeskyttelse Det er velkendt , at der inden for EU kan spores en vis modstand mod medlemsstaternes andel i de konomiske byrder p EU ' s budget .
<P>
Overvejer Rdet at indfre en  euro-skat  som afgift p kapitaloverfrsler i spekulationsjemed , samt p en rkke luksusvarer , som forbruges af den konomiske overklasse med de hjeste lnninger i EU ?
<P>
Kan en sdan  euro-skat  udgre et alternativ i forbindelse med revisionen af EU ' s egne indtgter , s indtgterne gennem denne kan bruges til at finansiere EU ' s  sociale ansigt  og miljbeskyttelsen ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Kaklamanis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=204 NAME="Verheugen">
Som De ved , hr . Kaklamanis , kan Rdet kun planlgge at vedtage nye retsforskrifter p grundlag af et forslag fra Kommissionen .
Der foreligger ikke for jeblikket i Rdet noget forslag fra Kommissionen i den af Dem nskede retning .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand for Rdet , De svarede p den formelle del af denne sag , men den kender jeg , og mit sprgsml gik p det politiske plan .
De er medlem af et organ , som 14 andre regeringer ogs er med i , og 13 af dem kalder sig socialdemokrater .
De siger , de er socialdemokrater , men i praksis er de nyliberale .
For et par dage siden lste jeg De Europiske Socialdemokraters valgprogram , hvor man taler om det sociale Europa .
Ved De , at dette rs budget skrer ned p udgifterne til det sociale Europa ?
Kan De fortlle mig , hvilken politisk strategi Rdet flger for at finde penge til Europas sociale ansigt og til miljbeskyttelse ?
Kan De sige mig , om De agter at drfte en sdan skat p kapitaloverfrsler med Kommissionen , s vi kan bruge pengene til at fremme det sociale Europa og miljbeskyttelsen ?
De skal ikke svare mig p den proceduremssige del af sprgsmlet , for den kender jeg .
<SPEAKER ID=206 NAME="Verheugen">
Hr . Kaklamanis , jeg kan kun give Dem ret .
Det er p grundlag af den politiske konstellation , vi har i Europa for tiden , og som De jo har beskrevet , hvorfor jeg ikke behver at beskrive den yderligere , heldigvis blevet muligt at bringe ny dynamik ind i emnerne social retfrdighed , beskftigelsespolitik og kologisk markedskonomi .
Der foregr et intensivt arbejde p alle disse omrder , og ogs det tyske formandskab arbejder intensivt p alle disse omrder .
Et eksempel bliver vedtagelsen af den europiske beskftigelsespakke p topmdet i Kln .
Et andet eksempel er udarbejdelsen af et europisk charter om grundlggende frihedsrettigheder , hvor ogs de sociale rettigheder vil f en srstilling .
Jeg kunne blive ved med at ge denne liste .
Derfor besvarer jeg Deres sprgsml med et bestemt ja til , at vi for tiden helt klart ser en politisk tendens i Europa , som med megen energi virker for de sociale og kologiske emner .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 9 .
<P>
Da sprgsml nr . 10 , 11 og 12 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 10 af Mihail Papayannakis , overtaget af fru Gonzlez lvarez ( H-0141 / 99 ) :
<P>
Om : Bortfrelse af calan Efter at have gjort sig uhyre anstrengelser for at opn politisk asyl i et hvilket som helst EU-medlemsland eller blive stillet for en international domstol , ( hvilket skulle vre muligt iflge erklringer fremsat af Italiens og Tysklands udenrigsministre - Agence Europe no 73530 ) , flygtede lederen af PKK , A . calan , til Kenya , hvorfra han blev bortfrt og udleveret til Tyrkiet .
<P>
Mener Rdet , at menneskerettighederne hidtil er blevet respekteret i tilfldet calan , uanset hvordan man vlger at vurdere hans reprsentativitet eller politiske overbevisning ?
<P>
Er hans bortfrelse fra Kenya uden Kenyas billigelse ( erklring fremsat af den kenyanske udenrigsminister , 16. februar 1999 ) et brud p folkeretten ? Er der mske ogs tale om statsterrorisme ?
Hvordan vurderer Rdet den set i forhold til et land , der ansger om tiltrdelse af EU ?
<P>
Kan Rdet mon efter alt dette garantere for calans liv samt for en retssag , der er en retsstat vrdig ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 11 af Alexandros Alavanos , overtaget af fru Pailler ( H-0163 / 99 ) :
<P>
Om : celan-sagen og det kurdiske problemP baggrund af den seneste udvikling i celan-sagen og p grundlag af dets resolutioner og afgrelser om anvendelse af asylretten ( Rdets resolution 20 / 6 / 1995 , aftale 97 / C254 / 01 ) bedes Rdet redegre for , hvordan det vurderer den obstruktive politik , som EU-medlemsstaterne frer , og deres faktiske afvisning af at give politisk asyl til den kurdiske leder Abdullah celan ?
Burde Rdet ikke klart have taget stilling til dette sprgsml , fr celan faldt i hnderne p det tyrkiske  retssystem  ?
<P>
Hvilke former for pression har Rdet til hensigt at udve over for Tyrkiet for at sikre , at retssagen mod den kurdiske leder bliver retfrdig og offentlig , og at hans liv reddes ?
Hvilke initiativer har det til hensigt at tage med henblik p indkaldelse af en international konferencen med det forml at finde frem til en lsning p det kurdiske problem ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 12 af Ioannis Theonas ( H-0184 / 99 ) :
<P>
Om : A . calans fngselsforhold og farerne for hans legemlige og psykiske integritet og hans livDer bliver udtrykt alvorlig bekymring i forbindelse med de forhold , under hvilke kurderlederen A .
calan holdes fngslet , samt for hans legemlige , psykiske og intellektuelle integritet svel som hans liv , eftersom det iflge anklager og alle indikationer tyder p , som det ogs fremgr tydeligt af de videoer , som de tyrkiske massemedier konstant sender , at myndighederne holder kurderlederen under stadig pvirkning af psykofarmaka , s hans evne til at bevge sig til stadighed er undertrykt , og hans bevidsthed er slret , for p denne mde at  lette  undersgelsesproceduren .
For nylig har de tyrkiske myndigheder selv meddelt , at A . calan havde alvorlige hjerteproblemer , hvad der mske er et resultat af hans fngselsforhold .
<P>
Eftersom kurderlederen holdes isoleret og i et af de mest brutale fngsler , og at alle internationale menneskerettighedsorganisationer gentagne gange har klaget over fngselsforholdene i dette fngsel , eftersom  pgribelsen  og fngslingen af kurderlederen fremkaldte voldsomme reaktioner samt under henvisning til , at det udgr en benlys krnkelse af ethvert retsbegreb at gennemfre undersgelses- og retsproceduren med anvendelse af psykofarmaka , som hindrer den fngslede i at fungere og at tale frit , idet han gres viljels , bedes Rdet oplyse , hvordan det har til hensigt at reagere p denne benlyse krnkelse af den fngsledes rettigheder og integritet , samt hvilke forholdsregler det har til hensigt at trffe , s at A .
calan kan blive undersgt af uafhngige lgesagkyndige , for at man kan undersge og sikre hans legemlige og psykiske integritet under fngslingen af ham og retssagen mod ham med henblik p at beskytte den fngsledes ret til en vrdig behandling samt hans liv ?
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg beder Dem venligst besvare sprgsml nr . 10 , 11 og 12 under t .
<SPEAKER ID=208 NAME="Verheugen">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne besvare sprgsmlene enkeltvis , men i en sammenfattende redegrelse .
Frst sprgsmlene fra hr . Papayannakis .
Rdet henviser til Den Europiske Unions erklring af 22. februar 1999 , hvori Den Europiske Union tager den tyrkiske regerings forsikring om , at Abdullah calan vil f en fair proces , til efterretning .
Den Europiske Union forventer endvidere , at det betyder en fair og korrekt behandling , en offentlig og retsstatslig proces ved en uafhngig domstol , adgang til juridisk bistand efter calans eget valg og adgang for internationale observatrer til at overvre retssagen .
<P>
Det er for jeblikket ikke muligt for Rdet at bedmme , om bortfrelsen fra Kenya er en krnkelse af folkeretten , sledes som De har formuleret det i Deres sprgsml , eller om det , som De ogs formulerede det , mske var en statslig terrorakt .
Rdet har ingen entydig og sikker viden om den mde , hvorp Abdullah calan blev bragt til Tyrkiet .
Derfor er en bedmmelse heller ikke mulig .
Deres sprgsml om , hvorvidt calans liv og en retssag , der lever op til de retsstatslige krav , er sikret , besvarer jeg med en henvisning til frste del af mit svar , nemlig Den Europiske Unions krav , hvad angr karakteren af denne retssag , og jeg gr desuden udtrykkelig opmrksom p , at Den Europiske Union i sin allerede nvnte erklring endnu en gang gav udtryk for sin absolutte afvisning af ddsstraf .
<P>
Og nu til sprgsmlet fra hr . Alavanos .
Frste del af Deres sprgsml vedrrer asylproblematikken . Dertil m jeg sige , at gennemfrelsen af asylsager hrer ind under de enkelte medlemsstaters kompetence , og at Rdet ikke kan udtale sig derom .
Hvad angr Deres andet sprgsml , henviser jeg til Den Europiske Unions erklring af 22. februar 1999 , hvori den tager den tyrkiske regerings tilsagn til efterretning , at Abdullah calan vil f en fair proces .
Jeg gentager , hvad jeg allerede har sagt i svaret p det frste sprgsml om , hvilke krav der her stilles til Tyrkiet , og gentager endvidere , hvad der er at sige her om ddsstraffen , samt gentager : Den Europiske Union forventer af Tyrkiet , at landet lser sine problemer med politiske midler under fuld overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i et demokratisk samfund .
<P>
Den Europiske Union bifalder i denne sammenhng alle gte bestrbelser p at udforme bekmpelsen af terrorismen og sprgsmlet om de politiske lsninger sledes , at en forsoning mellem de involverede parter bliver mulig , og konflikten kan lses .
<P>
Sprgsmlet fra hr . Theonas vil jeg besvare p flgende mde : Rdet sidder ikke inde med oplysninger om , at Abdullah calans rettigheder krnkes under forundersgelsen og retssagen .
Iflge en pressemeddelelse fra Europardet af 4. marts 1999 har en delegation fra komiten imod tortur besgt den indsatte , uden at der var vidner til stede .
Rdet kender ikke resultatet af dette besg .
Den Europiske Union gav i sin erklring af 22. februar 1999 udtryk for sin forventning om , at den tyrkiske regerings tilsagn om en fair proces ogs betyder fair og korrekt behandling .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Jeg beder Dem undskylde min forsinkelse , men den skyldes , at der her i Parlamentet af og til afholdes to mder samtidig .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke formanden for Rdet for de oplysninger , han har givet os , men vi mangler stadig svar p et sprgsml .
For det frste er vi andre ogs imod terrorisme .
I vores land , Spanien , er et af de alvorligste problemer - som heldigvis ser ud til at kunne lses hen ad vejen - terrorismen , og derfor er vi imod terrorisme .
Men en gruppe parlamentsmedlemmer besgte i sidste uge i Tyrkiet de advokater , som forsvarer calan - og som for resten er blevet truet p livet - og de fik at vide , at han ikke bliver holdt under tilfredsstillende fysiske forhold , og at hans fysiske integritet i vrigt ikke er garanteret .
<P>
Men hr. formand for Rdet , hvordan har Rdet tnkt sig at tackle de almindelige betingelser for en politisk lsning af det kurdiske folks problem , som er et problem , der ikke vil vre slut med problemet calan ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Laura Gonzlez .
Lad mig henlede Deres opmrksomhed p , at en bermt cubansk sanger for nogle r siden gjorde en sang kendt , som nsten kan anvendes i Deres tilflde . Den omhandlede nemlig sprgsmlet om , hvordan man kan afholde to mder p n gang uden at blive tosset .
S m De vre klog og tage et mde ad gangen .
<P>
Hr . Verheugen , vil De venligst besvare fru Gonzlez ' tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=211 NAME="Verheugen">
Fru Gonzlez , jeg vil dele mit svar i to dele , for det frste om calan-sagen og for det andet om det mere vidtrkkende sprgsml .
Hvad angr calan-sagen , kan De vre sikker p , at Rdet med regelmssige mellemrum vil flge den op og tillige hver gang udtale sig om den eller gribe ind , hvis udviklingen gr det ndvendigt .
Rdet vil endvidere tage alle informationer om sagens forlb og behandlingen af calan omhyggeligt til efterretning og g ind p sprgsmlet om , hvorvidt disse informationer tvinger os til at reagere eller ej .
Jeg kan sledes love Dem , at Rdet regelmssigt og kontinuerligt vil beskftige sig med problemet .
<P>
Hvad angr det mere vidtrkkende sprgsml , skal jeg gre opmrksom p , at - som De ved - Tyrkiet jo hele tiden har afvist , hvad landet kalder en internationalisering af det kurdiske sprgsml .
Tyrkiet betragter jo ogs udtalelser om dette emne som en utilstedelig indblanding i landets indre anliggender og har hidtil ikke vret rede til at tale hverken med Den Europiske Union eller med nogen anden om det kurdiske sprgsml .
De ved sandsynligvis bedre end jeg , at iflge officiel tyrkisk opfattelse eksisterer der overhovedet ikke noget kurdisk sprgsml .
<P>
Derfor bliver jeg ndt til at sige til Dem , at jeg ser meget , meget f muligheder for at ve en positiv indflydelse p Tyrkiet .
Dog vil jeg som det tyske formandskabs holdning sige meget klart - det tyske formandskab har jo klarere end tidligere tyske regeringer fremhvet Tyrkiets status som ansgerland i forhold til Den Europiske Unions medlemsstater - at forudstningerne for medlemskab af Den Europiske Union er prcis de samme for Tyrkiet som for alle andre , det vil sige , at Tyrkiet ikke fr nogen bonus p grund af landets srlig vigtige strategiske beliggenhed og ikke nogen minuspoint , fordi det er et islamisk land .
Tyrkiet skal opfylde prcis de samme betingelser som alle andre , det vil sige , at det skal vre et fuldt udviklet demokrati .
Det skal vre sikkert , at menneskerettighederne overholdes , og det skal vre sikkert , at alle mennesker i landet har samme rettigheder .
Jeg vil nemlig ikke s gerne i forbindelse med kurderne bruget ordet mindretal , som efter min mening er helt forkert her .
<P>
Det drejer sig her om fuld ligeberettigelse for alle , der bor i et bestemt land .
Det er , hvad vi kan og skal sige til Tyrkiet om Tyrkiets europiske orientering .
Skulle forholdene udvikle sig sledes , at det bliver muligt i en direkte samtale med Tyrkiet at tale om en lsning af de kurdiske problemer , er jeg helt overbevist om , at vi er rede til at gre det , men det har desvrre hidtil ikke vret sledes , at en sdan samtale har vret mulig .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , jeg har virkelig ikke fet meget tid .
Jeg vil trods alt forsge at sprge Rdet , hvordan det kan vre sikker p de forsikringer og garantier , som Tyrkiet har givet ?
Jeg overvrede personligt rettergangen for Leila Zana og de 16 andre folkevalgte , som blev dmt .
Leila Zana blev idmt 16 rs fngsel .
Foran internationale observatrer , alts os , og de internationale medier s jeg Leila Zana , en lille skrbelig kvinde , men en stor demokrat og politiker , blive slet - andre ord kan ikke beskrive det - med gevrkolber af de militrpersoner , der var til stede i retssalen .
Og det lige foran os !
S jeg tror absolut ikke p disse mundtlige garantier .
Jeg tror heller ikke p , at vi bidrager til en fredelig lsning p det kurdiske problem ved fortsat at slge vben til Tyrkiet .
<P>
Jeg vil gerne vide , hvor disse garantier kommer fra , og om man ikke kan forestille sig konomiske sanktioner , navnlig efter at have set hvor forgves det var at stemme om en union uden grnser , og at tro at man kunne hjlpe landet ved at indlemme det i et demokrati .
Jeg havde en rkke andre ting at bede Dem om , men jeg skal desvrre stoppe .
<SPEAKER ID=213 NAME="Verheugen">
Fru Pailler , jeg er desvrre ndt til at sige , at vi slet ikke kan vre sikre p , at lfter virkelig holdes i sdanne tilflde .
Der er ingen sikkerhed .
Det kunne jeg nvne Dem en hel rkke eksempler p fra den nyere tids historie ikke kun fra Europa , men ogs fra andre dele af verden .
Det er jo netop dt , der er problemet , nr man har med stater at gre , der ikke lever op til det retsstatslige princip , og det er jo vores flles overbevisning , at det gr Tyrkiet ikke .
<P>
Der er alts ingen sikkerhed .
Det , vi dog naturligvis kan bedmme , er , hvad det betyder , hvis f.eks. calan ikke havde uhindret adgang til advokater efter eget valg , eller hvad det ville betyde , hvis der ikke var fri og uhindret adgang for internationale observatrer af processen .
S kunne man danne sig en vurdering .
Men jeg er ndt til udtrykkelig at tilfje , at selv nr det er opnet , er der ingen absolut sikkerhed for , at en proces virkelig foregr fair og korrekt i enhver henseende .
Jeg m desvrre sige til Dem , at denne sikkerhed ikke engang eksisterer i fuldt ud udviklede retsstater .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Tak , hr. formand .
Desvrre kan jeg ikke takke formanden for Rdet , for det undrer mig , hvis han ikke har set de hrrejsende billeder af umenneskelig tortur , af den undertrykkelse , som lederen af en hel befolkning er blevet udsat for , og som det tyrkiske fjernsyn og alle aviser ikke uden stolthed har sendt ud over hele verden ?
Han siger , at Rdet ikke har nogen oplysninger .
Har De set billederne ? Berrer det Dem slet ikke ?
Tror De i Rdet , at den tyrkiske sikkerhedsdomstol kan give den anklagede en retfrdig behandling ?
<P>
Formanden for Rdet sagde , at der ikke findes et kurdisk problem , der findes ingen kurdisk befolkning og intet kurdisk mindretal . Fordi Tyrkiet ikke accepterer dette !
Er Milosevic mon blevet overbevist om , at Kosovo-problemet er et internationalt problem , nr NATO truer med bombardementer , og der str NATO-tropper parat til at g ind i Kosovo ?
Kan Rdet give et overbevisende svar p dette ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Verheugen">
Netop fordi Rdet selvflgelig kender de flelser , De netop har beskrevet , navnlig videooptagelserne og tv-billederne , er det kommet med de udtalelser og har det stillet de krav , jeg netop har refereret for Dem her .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Sidste torsdag og fredag var jeg i Istanbul , hvor jeg talte med hr .
calans advokater , og de fortalte mig , at de ikke har noget konkret tiltaledokument , at de kun har fet tilladelse til et meget kort besg hos calan , og at de fandt ham udtryksls og totalt bedvet .
De har ikke fet tilladelse til at besge calan igen , og alt dette giver grund til bekymring for calans liv , sledes som vi i dag har fet at vide .
<P>
Besget blev meget vanskeligt for os , der som medlemmer af Europa-Parlamentet rejste dertil spontant .
Jeg sprger Dem rent konkret : Har Rdet i sinde at sende advokater fra Den Europiske Union til at vre til stede under retssagen og til at bidrage til , at der rent faktisk bliver en retfrdig retssag , sledes som De med rette har sagt ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Verheugen">
Som jeg allerede har nvnt , har Rdet rejst krav om og sttter tillige lignende krav fra den europiske offentlighed om , at internationale observatrer skal have adgang til at overvre retssagen .
Det er som regel jurister .
Sprgsmlet er , om Den Europiske Union skal deltage i observationen af retssagen som institution , dersom den skulle blive mulig , og det sprgsml er ikke blevet drftet endnu og skal afgres , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg vil sprge Rdets reprsentant , eftersom han ikke svarede hr . Theonas , om hvad han vil svare de personer , der mener , der er en politik med to retninger , to fremgangsmder , alt efter om det drejer sig om kurdere eller Kosovo-indbyggerne .
I de to tilflde handler det om at stoppe undertrykkelse og sikre grundlggende rettigheder .
Hvad vil De svare de personer , der mener , der er to retninger , to fremgangsmder fra Den Europiske Unions side i disse to sager ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Verheugen">
Hvis De sprger mig , har Rdet endnu ikke fremsat nogen udtalelse . Det har til dato endnu aldrig knyttet Kosovo-problemet sammen med det kurdiske problem .
Det er heller ikke min agt at gre det .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 13 af Astrid Thors ( H-0142 / 99 ) :
<P>
Om : Koordinering mellem EU og Europardet med hensyn til gensidig retshjlp i straffesager Medlemsstaterne forhandler om en EU-konvention om gensidig retshjlp i straffesager .
Europardet forhandler om anden tillgsprotokol til den europiske konvention fra 1959 om gensidig retshjlp i straffesager .
De to udkast omhandler stort set de samme sprgsml , men der er ikke sket nogen form for koordinering .
Har medlemsstaterne i EU gjort noget for at sikre , at man nr frem til de samme retlige lsninger i de to fora ?
I bengtende fald , hvorfor frer man en forskellig politik i EU og Europardet ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Thors ' sprgsml .
<SPEAKER ID=221 NAME="Verheugen">
En koordinering af forhandlingerne om en EU-konvention om gensidig retshjlp i straffesager og Europardets udkast til anden tillgsprotokol til den europiske konvention fra 1959 er blevet drftet indgende p unionsplan .
<P>
Gruppen  retshjlp i straffesager  , som udarbejder den nye EU-konvention , undersgte sprgsmlet om en koordinering s sent som p et mde den 17. og 18. februar 1999 .
Ndvendigheden af en koordinering mellem Den Europiske Union og Europardet er blevet drftet flere gange p regelmssige mder mellem trojkaen , koordinationsudvalget i henhold til artikel K.4 og reprsentanter for Europardet .
Der blev i den sammenhng lagt srlig vgt p , at de resultater , der opns med hensyn til retshjlp , er indbyrdes forenelige , og at overlapninger mellem retsakterne s vidt muligt undgs .
<P>
Et af de konkrete resultater af denne koordineringsproces har vret udarbejdelsen af en teknisk sammenholdning af EU ' s udkast og Europardets tekst foretaget af rdssekretariatet .
Dette dokument har vist sig at vre et nyttigt hjlpemiddel i de nuvrende drftelser . Det gennemgs for jeblikket .
Visse overlapninger mellem udkastet til EU-konventionen og udkastet til Europardets protokol er uundgelige , for s vidt som begge nye retsakter har det ml at forbedre bestemmelserne om retshjlp i straffesager .
EU-konventionen vil plgge de 15 medlemsstater skrappere forpligtelser til retshjlp end Europardets protokol , som kan komme til at glde i mere end 40 lande med meget forskellige retssystemer .
Det glder navnlig bestemmelserne om aflytning af kommunikationsforbindelser .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Det er gldeligt at hre , at denne koordinering har fundet sted .
I begyndelsen af februar fik jeg nemlig at vide fra en af Rdets reprsentanter , at der ikke havde fundet nogen koordinering sted .
Desuden tror jeg , at vi br overveje , hvilke principper der tillempes i den nye aftale om retshjlp .
<P>
Det virker , som om sprgsmlet om overvgning af Internet og e-mail er et af de sprgsml , der ikke er blevet koordineret i disse to aftaler .
Det virker , som om man i henhold til den ene aftale , iflge Kommissionen , vil tvinge myndighederne til straks at udlevere oplysninger om al e-mailkorrespondance .
Er det korrekt , og er det foreneligt med europiske principper , uden at man har defineret , hvilke lovovertrdelser man har til hensigt at overvge , og uden at man har et juridisk krav p dette ?
Det er imidlertid gldeligt , hvis denne koordinering har fundet sted p grundlag af dette initiativ .
<SPEAKER ID=223 NAME="Verheugen">
Hr. formand , det kan jeg desvrre ikke .
I fru Thors ' oprindelige sprgsml blev der ikke refereret til denne specielle problematik , s rdssekretariatet har heller ikke kunnet stille nogen dokumentation desangede til min disposition .
Jeg vil gerne give Dem et svar , men kan ganske enkelt ikke gre det , og jeg m derfor anmode Dem om at vre tilfreds med at f et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 14 og 15 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 14 af Esko Olavi Seppnen ( H-0143 / 99 ) :
<P>
Om : Pension til medlemmer af ECB ' s direktion Iflge oplysninger i de finske medier modtager Sirkka Hmlinen , der er medlem af ECB ' s direktion , ud over sin ln i ECB en srlig pension p omkring 10.000 fra den finske centralbank , der er medlem af Det Europiske System af Centralbanker .
<P>
Var Rdet klar over dette , inden lnningerne for medlemmerne af ECB ' s direktion blev fastsat , og har det kendskab til , om ogs andre medlemmer af ECB ' s direktion modtager andre indtgter end ln ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 15 af Heidi Anneli Hautala ( H-0157 / 99 ) :
<P>
Om : Bestemmelser om inhabilitet og konomiske forbindelser for ECB ' s tjenestemnd og direktionsmedlemmerI Finland har det vakt stor opstandelse , at Sirkka Hmlinen , der er medlem af ECB ' s direktion , udover sin ln modtager frtidspension fra den finske centralbank ( Suomen Pankki ) i en strrelsesorden p omkring 60.000 FIM . Kan Rdet p denne baggrund oplyse flgende :
<P>
Har ECB indfrt bestemmelser navnlig for hjtstende tjenestemnd og direktionsmedlemmer vedrrende inhabilitet og konomiske forbindelser , der kan bringe deres uafhngighed i fare ?
<P>
Har ECB indfrt de bestemmelser , som Ombudsmanden har krvet , om overholdelse af offentliggrelse af sagsakter i forvaltningen , det vil sige borgernes ret til aktindsigt i de sagsakter , som den har udarbejdet og er i besiddelse af ?
<P>
Hvis der kan svares bekrftende p de frnvnte sprgsml , er da oplysningerne om indkomster , formueforhold og eventuelle bierhverv for hjtstende tjenestemnd og direktionsmedlemmer i alle henseender offentlige ?
I bengtende fald , agter Rdet da at arbejde for , at der indfres bestemmelser herom ?
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg beder Dem venligst besvare hr . Seppnens og fru Hautalas sprgsml .
<SPEAKER ID=225 NAME="Verheugen">
I artikel 11 , stk . 1 , i protokollen om statutten for ESCB og ECB str der , at intet medlem af Den Europiske Centralbanks Direktion m , medmindre Styrelsesrdet undtagelsesvis giver tilladelse hertil , ptage sig nogen anden beskftigelse , uanset om den aflnnes eller ej .
Dermed forhindrer protokollen af hensyn til direktionsmedlemmernes uafhngighed , at disse modtager honorarer for andet end det at vre medlem af Direktionen .
Denne bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for , at der udnvnes en person med erfaring , selvom vedkommende f.eks. modtager pension i kraft af tidligere ansttelsesforhold .
<P>
Det er endvidere ikke Rdets opgave at faststte ansttelsesvilkrene for Direktionens medlemmer , som i henhold til artikel 11 , stk . 3 , i ovennvnte protokol aftales i kontrakter med ECB og faststtes af Styrelsesrdet efter forslag fra en komit , der bestr af seks medlemmer , hvoraf de tre er udnvnt af Rdet .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Rdet har overhovedet ikke besvaret mit sprgsml .
Jeg spurgte , om Rdet vidste , inden lnningerne for Den Europiske Centralbanks direktionsmedlemmer blev fastsat , at disse ogs fik pension andre steder fra end fra Centralbanken , og jeg spurgte , om noget andet direktionsmedlem ud over Sirkka Hmlinen har andre indtgter end lnnen .
Rdet m besvare disse sprgsml , for det er Rdet , der har ansvaret for sagen .
Den Europiske Centralbank og dens underliggende nationale centralbanker tilhrer EU-systemet .
De er underlagt samme personaleregler som alle de vrige af EU ' s institutioner .
Iflge traktatens artikel 232 skal Rdet srge for , at traktatens bestemmelser og personalereglerne overholdes , og Rdet har ansvaret for , at ogs Den Europiske Centralbanks regler svarer til de vrige EU-institutioners regler .
Jeg vil bede reprsentanten for Rdets formandsland om at besvare mit sprgsml .
<SPEAKER ID=227 NAME="Verheugen">
Hr .
Seppnen , jeg havde besvaret det sprgsml , hvor De kritiserede svaret , og henleder endnu en gang Deres opmrksomhed p den del af mit svar , der vedrrer det .
Det ld som flger : Bestemmelsen om , at et medlem af ECB ' s Direktion ikke m modtage andre honorarer , er ikke til hinder for , at der udnvnes en person med erfaring , selvom vedkommende f.eks. modtager pension i kraft af tidligere ansttelsesforhold .
Det vil ud fra den retsopfattelse , Rdet har her , sige , at der , for nu at belyse det nrmere , er forskel p et honorar og en pension , som en person fr , fordi vedkommende allerede har prsteret et arbejde .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , ligesom kollega Seppnen er jeg meget forundret over , at Rdets reprsentant ikke besvarer de stillede sprgsml .
Efter min mening er det vigtigt , at den Europiske Centralbank efterlever princippet om benhed i sit virke .
Selvom den er forholdsvis uafhngig og selvstndig i sin pengepolitik , skal der da vre visse regler om benhed og om bl.a. de hjerestende embedsmnds ssom direktionsmedlemmernes inhabilitet og konomiske afhngighed .
<P>
Hr. formand for Rdet , De har ikke besvaret sprgsmlene .
I stedet sagde De , at der ikke er noget i vejen for , at en erfaren person fr ln fra Den Europiske Centralbank og pension fra et eller andet tidligere hverv .
Er det ikke sledes , at i Den Europiske Centralbanks system er denne tidligere part , Den Finske Bank , og Den Europiske Centralbank i virkeligheden en del af samme system ?
Kommisionens reprsentant har heller ikke nsket at tage stilling til dette .
Hvem kan tage stilling det ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Verheugen">
Fru Hautala , ogs til Dem bliver jeg ndt til at sige , at jeg har besvaret sprgsmlet prcist , oven i kbet helt prcist .
Det er heller ikke muligt at besvare det endnu mere prcist .
Jeg gentager endnu en gang , at der er forskel p et ekstra honorar , som et medlem af ECB ' s Direktion eventuelt kunne f , og en aldersbetinget pension , som et medlem af ECB ' s Direktion modtager i kraft af tidligere ansttelsesforhold .
Det skal juridisk bedmmes helt anderledes .
Ud fra Rdets synspunkt er bestemmelserne helt entydige .
Et medlem af ECB ' s Direktion , som i kraft af dette medlemskab fr et honorar af ECB , kan uden videre modtage en aldersbetinget pension fra et tidligere ansttelsesforhold , der nu er afsluttet .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg vil gerne hre grunden til , at man gr en undtagelse for Den Europiske Centralbank , for s vidt jeg har forstet , er det ikke muligt at modtage pension fra andre ansttelsesforhold og f fuld ln hverken i Kommissionen eller Rdet .
Jeg vil gerne vide , hvorfor man har gjort en undtagelse for Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=231 NAME="Verheugen">
Jeg m helt rligt sige , at jeg ikke forstr sprgsmlet .
Hvorledes skal jeg besvare det ?
Det rede medlem siger , at der er noget , hun ikke forstr .
Det er ikke et sprgsml til mig .
Jeg kan kun endnu en gang gentage , hvorledes Rdets retsopfattelse er .
Den er entydig .
Det sprgsml , det her drejer sig om , nemlig hvorvidt det er muligt som medlem af Den Europiske Centralbanks Direktion at f et honorar og samtidig modtage en aldersbetinget pension i kraft af et afsluttet ansttelsesforhold , har jeg nu tre gange besvaret med et klart ja .
Det er den retsopfattelse , Rdet har her .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
Fru Hautala , De har bedt om ordet , men jeg kan ikke give Dem det .
De ved udmrket , at under sprgetiden kan man kun f ordet n gang .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 16 af Maj Britt Theorin ( H-0146 / 99 ) :
<P>
Om : Global solidaritet 1 , 3 milliarder af verdens befolkning lever i akut fattigdom , og antallet af fattige stiger .
<P>
OECD-landenes bistand til u-landene faldt i 1997 til 0 , 22 procent af BNI .
Vurderinger tyder p , at bistanden fortsatte med at falde i lbet af 1998 .
Ud over bistanden er ogs den private kapitaltilstrmning fra i-landene til u-landene mindsket kraftigt i lbet af 1997 og 1998 .
<P>
FN ' s ml er , at de rige lande skal afstte 0 , 7 procent af BNI til bistand .
Hvad agter Rdet at gre i OECD , for at FN ' s ml kan opfyldes ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Theorins sprgsml .
<SPEAKER ID=234 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fru Theorin gr med rette opmrksom p , at udviklingsbistanden fra de medlemslande , der er reprsenteret i OECD ' s Komit for Udviklingsbistand DAC , er faldet mlt som andel af bruttonationalindkomsten .
En sammenligning viser imidlertid , at de tilsvarende tal for EU-medlemslandene , der i gennemsnit belber sig til 0 , 33 % af bruttonationalindkomsten , ligger langt over gennemsnitsvrdien for samtlige i DAC reprsenterede donorlande . Her er det relevante tal 0 , 22 % af bruttonationalindkomsten , i hvilken forbindelse bidragene fra en s vigtig donor som USA for vrigt ikke overstiger 0 , 09 % af bruttonationalindkomsten .
I nogle stater er der tegn p , at den negative tendens er ved at vende .
<P>
Hvad angr den private kapitaltilstrmning til ulandene , er Den Europiske Union helt klar over den betydning , som skal tillgges de private investeringer og helt generelt en udviklingsproces p det private erhvervslivs plan .
Det er nemmest at styre private investeringer i retning af ulande ved at styrke det private erhvervsliv og ved at skabe investeringsfremmende rammebetingelser , hvilket navnlig hnger sammen med nationalkonomi , ret , forvaltning og forskrifter .
Denne indstilling gav Den Europiske Union for vrigt ogs udtryk for p AVS-EU-ministermdet for nylig i Dakar den 8.-9. februar 1999 , hvor vores AVS-partnere helt og fuldt bakkede denne opfattelse op .
<P>
Rdet er derudover i get grad opmrksom p den fattigdomsproblematik , fru Theorin nvnte .
Der skal her henvises til , at et af de vsentlige punkter , der var enighed om i Dakar , netop var , at en reduktion af fattigdommen og muligvis dens definitive ophr ved siden af den bredygtige udvikling og den gradvise indlemmelse af AVS-landene i verdenskonomien skal vre centrale ml i det nye partnerskab .
<P>
Hvad angr det sprgsml , fru Theorin stillede om de konkrete foranstaltninger , der skal trffes p OECD-niveau , gr jeg opmrksom p , at EU ' s Rd i modstning til de enkelte medlemsstater og Europa-Kommissionen ikke er reprsenteret i DAC og derfor heller ikke kan foresl konkrete fremgangsmder dr .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Jeg takker for svaret p dette sprgsml .
Jeg blev noget overrasket , da jeg hrte , at man gemmer sig bag argumentet om , at USA kun yder begrnset sttte til landene i den tredje verden . Det har jo vret kendt i et stykke tid .
Der er dog ogs EU-lande , der er betydeligt hjere oppe end 0 , 33 % i bistand .
Mlet , som FN har opstillet , lyder imidlertid p 0 , 7 % , hvilket er et vigtigt ml , som man m opstille for sig selv , uanset om man befinder sig i Rdet eller i OECD .
<P>
Da jeg hrte , at man er opmrksom p fattigdomsproblematikken - det er dog ikke nok at vre opmrksom - vil jeg gerne sprge : Hvordan vil man fra Rdets side srge for , at der sker konkret handling med hensyn til fattigdomsproblematikken ?
Hvordan er vi klar til at sttte landene i den tredje verden ?
<P>
Den private kapital er utroligt vigtig . Det er ogs vigtigt at srge for , at der indgs frihandelsaftaler .
Jeg vil bare sige til Rdet , at aftalen med Sydafrika er en sdan vigtig aftale , som jeg hber vil blive underskrevet den 22. marts , og at det dermed bliver muligt at yde bistand .
<SPEAKER ID=236 NAME="Verheugen">
Fru Theorin , jeg er helt enig med Dem i , at det skal vre et helt centralt ml for Den Europiske Unions politik at yde et bidrag til bekmpelse af fattigdommen i verden .
Fattigdom er virkelig en af menneskehedens forfrdeligste svber i dag .
Det er ogs i vores egen interesse som europere , for hvem det gr bedre , end det gr for de fleste mennesker i verden , ikke at tillade , at store dele af verden synker ned i stadig dybere fattigdom .
<P>
Denne sociale klft , der bliver stadig dybere , vil ndvendigvis en dag fre til politiske og sociale konflikter , som muligvis endog vil blive afgjort med magt .
Vi er helt enige i denne analyse .
Det er ogs det , vi skal sige til folk i vores lande , nemlig at udviklingssamarbejde ganske vist koster penge , men som sluteffekt er en vigtig investering i vores egen sikkerhed , en investering , der er mindst lige s vigtig som det , vi investerer i vores militre sikkerhed .
Jeg kan p det punkt konstatere fuld overensstemmelse med Deres grundopfattelse .
<P>
Den mulighed og de midler , vi gr brug af , kender De jo , fru Theorin .
Det udviklingssamarbejde , Den Europiske Union selv yder , er jo ledet af disse ml , og det glder ogs for de fleste medlemslandes udviklingssamarbejde .
Det glder for Deres land , det glder for mit land og det glder ogs for en rkke andre lande .
Vi er inde p den vej .
Men jeg er helt enig med Dem i , at der derudover kan ske meget mere , og at vi isr skal bort fra den forestilling , at udviklingssamarbejde bestr i at sende penge et eller andet sted hen i den tro , at s skal det nok g .
<P>
Det er rent faktisk ndvendigt at vlge et integreret tiltag , og et element i dette integrerede tiltag er at indlemme nationalkonomierne i udviklingslandene i den samlede verdenskonomi , er endvidere at lede kapitalstrmme og investeringer til disse lande med de dertil til rdighed stende foranstaltninger , er bistand til at opbygge de strukturer , der er ndvendige og attraktive med henblik p investeringer .
Det indgr alt sammen i vores politik .
Der er aldrig noget , der er sdan , at det ikke kunne blive endnu bedre .
Jeg er derfor taknemmelig for al den sttte , vi kan f , nr det drejer sig om at forbedre denne politiks mlstninger og de muligheder , der str til rdighed .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 17 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0148 / 99 ) :
<P>
Om : Libysk deltagelse i den kommende Euro-Middelhavskonference i Stuttgart Vil EU gre det muligt for Libyen at deltage i den kommende Euro-Middelhavskonference i Stuttgart ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Izquierdos sprgsml .
<SPEAKER ID=238 NAME="Verheugen">
Det har jo allerede vret fremme i debatten i dag , og svaret er flgende : Rdet har taget sluterklringerne fra det parlamentariske Euro-Middelhavsforums mde den 27.-28. oktober 1998 i Bruxelles og den deri indeholdte henstilling til efterretning om , at deltagerne i den tredje Euro-Middelhavskonference skal gre alt for at muliggre Libyens fuldgyldige deltagelse i Barcelona-processen .
<P>
I dette sprgsml bekrfter Rdet den position , det indtog allerede ved Euro-Middelhavspartnerskabets begyndelse , nemlig at dren holdes ben for Libyen , og at Libyen kan deltage i partnerskabet , s snart det lever op til de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers sikkerhedsrd .
Rdet flger meget nje udviklingen i situationen .
Det har taget den sidste tids positive udviklinger til efterretning , og det tilskynder til , at de nyttige bidrag fra andre i dette sprgsml fortstter .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg udleder af rdsformandens svar , at vi befinder os p et tidspunkt , hvor vi kan byde Libyen velkommen , for , som han udmrket ved , eksisterer der allerede en aftale mellem parterne , som blev offentliggjort af FN ' s generalsekretr for nogle dage siden .
<P>
Hvis han sledes fortller mig , at dren str ben , s snart der foreligger en aftale , og han ligesom jeg ved , at der rent faktisk allerede foreligger en aftale , kan vi alts regne det for en kendsgerning , at Libyen - og jeg finder det helt p sin plads - vil deltage i den nste Euro-Middelhavskonference i Stuttgart som fuldgyldigt medlem , sledes som Euro-Middelhavsforummet , der blev afholdt i Europa-Parlamentet i november , anmodede om .
<P>
Hvis dette er tilfldet , kan jeg s ogs udlede , at det samme vil glde for Mauretanien ?
I denne sluterklring blev det i Europa-Parlamentet ogs vedtaget , at dette land skulle inviteres med som fuldgyldigt medlem .
<SPEAKER ID=240 NAME="Verheugen">
Hr. formand , kommissr Marn sagde i eftermiddags det ndvendige om emnet Mauretanien .
Mauretanien udgr for jeblikket ikke noget problem for os i den sammenhng .
Hvad angr Libyen , fru Izquierdo Rojo , ville jeg vre taknemmelig , hvis jeg kunne konstatere det samme som De , nemlig at alle de forudstninger , vi har nvnt , nu er opfyldt med henblik p , at Libyen kan deltage i Barcelona-processen .
Jeg ser mig imidlertid ikke i stand til at dele denne srdeles optimistiske vurdering .
Kravet er , at Sikkerhedsrdets resolution skal vre opfyldt fuldt ud , og det er ikke tilfldet , fr de formodentlige attentatmnd er udleveret .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Mine damer og herrer , njagtig 1  time efter , at vi pbegyndte sprgsmlene til Rdet , er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
Sprgsml nr . 18-40 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=11>
Aktiviteter i den nukleare sektor til fordel for tredjelande ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandlingen om aktiviteter i den nukleare sektor til fordel for tredjelande .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , jo frre vi er , desto mere er vi ndt til at holde os til taletiden - det vil jeg forsge !
Frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til hr . Adam for hans betnkning .
Jo oftere jeg lser den igennem , desto mere fantastisk synes jeg den er , og jeg vil ogs anbefale Parlamentet at tage dette emne meget alvorligt og at lse betnkningen af Adam i alle enkeltheder .
<P>
Budskabet er klart : samarbejde , ikke ngtelse .
ldre reaktorer isr af frste generation skal s hurtigt som muligt kobles fra nettet , moderne anlg skal udbygges , og vi nsker at samarbejde med landene i Central- og steuropa og det tidligere Sovjetunionen isr i forbindelse med udviklingen af et omfattende energikoncept .
<P>
Dette sprgsml bliver vigtigere , jo mere det stlige net tilsluttes til det vestlige , for disse lande vil benytte deres atomkraftvrker til at slge elektricitet i Vesten for at tjene penge .
Det er alts ikke overfldigt at sprge om , hvordan denne elektricitet fremstilles .
I vrigt skal ansgerlandene - det ville jeg sige i debatten tidligere - ogs holde sig til de vrige miljregler .
Det er ikke kun atomkraftvrkerne , men ogs de store varmeanlg , bilerne , ethvert fabriksanlg , der skal overholde Unionens miljregler .
Atomkraftvrkerne fr ikke nogen undtagelser her .
<P>
Jeg vil dog alligevel gerne gre opmrksom p t punkt og isr henvende mig til Kommissionen .
Det handler ikke kun om , at vi skal sige til hinanden , hvor vigtigt det er , man vil ogs gerne gre opmrksom p manglerne .
For kort tid siden gjorde et tysk atomkraftvrk , Neckar-Westheim , der i de sidste 10 r har haft et samarbejde med Saporoshje om forbedring af ventiler , mig opmrksom p dette .
Som bekendt - jeg gr det i hvert fald hermed bekendt - skete der et uheld dr den 20. april 1995 , hvilket i vrigt ogs var tilfldet p to andre atomkraftvrker i Rusland , som ligner forlbet i Harrisburg .
Man var ndt til at handle relativt hurtigt dr .
Det handler ganske enkelt om ventiler , om tekniske sprgsml . Det varer fire r .
Hidtil er der endnu ikke sket noget , selvom der er blevet fremsat et forslag .
Nu skal der foretages udliciteringer .
Forestil Dem flgende situation : Hvis Deres hus brnder , foretager De en udlicitering for at finde ud af , hvilket brndvsen der er det billigste , og inden det nr frem , er huset brndt ned !
Her har vi brug for en anden procedure , og Gordon Adam henviser med rette til punkt 20 : Dr str der prcis det , vi skal gre .
Derfor min bn om at handle hurtigere her , fr det hele er delagt !
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , Den Liberale Gruppe har for et par uger siden indgivet en uopsttelig beslutning om K 2 og R 4 atomkraftvrkerne i Ukraine , som ogs fru Plooij og hr . Frischenschlager har skrevet under p .
Vi vil gerne sige noget om dette emne , nu hvor vi har trukket denne beslutning tilbage , fordi betnkningen af hr . Adam er p dagsordenen .
<P>
Jeg er helt enig med ordfreren i , at kapaciteten i de sikre kraftvrker , som er frdige eller under opfrelse , skal udnyttes optimalt , for s vidt det er det billigste .
Nu har jeg lst bde det ene og det andet om K 2 og R 4 kraftvrkerne i Ukraine , som skulle bygges frdige med penge fra EBWO og EURATOM . Det str vi meget tvende over for .
Vi har oprindeligt anmodet om at lade Revisionsretten udtale sig om denne anvendelse af penge fra de europiske institutioner , isr EURATOM . Fru Aelvoet har imidlertid indgivet to ndringsforslag , som gr et stykke videre .
Vores gruppe sttter hende . Vi mener , at pengene til K 2 og R 4 fra EURATOM og EWBO ikke skal bruges til at fuldfre de to atomkraftvrker i Ukraine .
Endvidere henviser vi til Espoo-aftalen , som betyder , at Ukraine skal informere nabolandene om sine atomkraftvrker .
Det har Ukraine forsmt . Ukraine har ikke skrevet under p Espoo-aftalen , men de europiske institutioner m gerne krve af Ukraine , at det opfylder Espoo-normerne om at sikre nabolandenes ret til at udtale sig om disse atomkraftvrkers fremtid .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , kre kolleger , udviklingen gr i retning af europisk integration , og vi arbejder p EU ' s udvidelse . Det er p denne baggrund afgrende , at energipolitikken tilpasses svel markedsudviklingen som forbrugernes behov .
Det er EU ' s opgave at sikre , at denne tilpasning sker , og opgaven vokser til stadighed .
<P>
De to foreliggende betnkninger af vores kollega Gordon Adam - udarbejdet med vanlig stringens og klarsyn - skal ses i lyset af den frnvnte opgave .
Det er afgrende at sikre optimal elforsyning overalt i et udvidet EU , samtidig med at der m tages hensyn til den uundgelige udvikling p gasmarkedet , idet der fortsat er betydelige gasforekomster . Det er mlet at sammenkoble elforsyningsnettene i Centraleuropa og Den Europiske Union .
Samtidig er det mlet at lette importen af naturgas fra tredjelande . Vi m sikre , at nye energikilder vinder indpas , alt imens vi holder fast i de kendte .
Fossilt brndsel er sledes fortsat en vigtig energikilde . Vi nsker at reducere CO2 -udledningen mest muligt .
I betragtning af den hastigt stigende eftersprgsel efter energi er det derfor afgrende at finde et realistisk niveau for anvendelsen af vedvarende energikilder , ligesom europisk knowhow med hensyn til kernekraft br udnyttes optimalt .
<P>
Den anden betnkning af Gordon Adam beskftiger sig med forbedring af den nukleare sikkerhed i de steuropiske lande .
I denne forbindelse er brndselsoparbejdning lige s vigtig som sikkerhed i forbindelse med kraftvrkerne .
Bde Phare-programmet og Tacis-programmet , som i vrigt begge er blevet styrket i forbindelse med de nye ordninger for perioden 2000-2006 , tager sigte p at forbedre sikkerheden p de traditionelle atomkraftvrker .
EU nsker med disse initiativer ikke at g ind og overtage styringen af tredjelandes strategi , som den er fastlagt af landenes regeringer , men vi nsker gennem dialog og samarbejde at forbedre den helt ndvendige sikkerhed i forbindelse med landenes atomreaktorer samt at forbedre disses energieffektivitet .
Ikke mindst er det vigtigt i forbindelse med civile forml at sikre en bedre hndtering af affald fra kraftvrker , ligesom det i forbindelse med militre forml er vigtigt at sikre , at Rusland tilintetgr de omdiskuterede 50 t plutonium .
EU kan ikke passivt se p , at der sker en ophobning af plutonium i Rusland i strid med de indgede ikkespredningsaftaler .
<P>
Det er helt afgrende , at de pgldende tredjelande og EU sammen sikrer en integreret energipolitik .
En integreret energipolitik m lede industrien i retning af rationel energianvendelse , bl.a. i form af get anvendelse af vedvarende energikilder , men ogs i form af forbedringer inden for den nukleare sektor : en ny generation af reaktorer , forvaltning af brndselskredslbet , i srdeleshed hndtering af atomaffald .
<P>
Der er behov for et ambitist , men ogs pragmatisk og ansvarligt program , hvor Den Europiske Union yder en indsats bde p kort og p langt sigt .
P kort sigt br der hurtigst muligt udvikles en europisk trykvandsreaktor . En reaktortype , som bde er mere sikker og mere rentabel ( en reduktion p mere end 10 % pr. kilowatt-time er ikke urealistisk ) .
Vi br fremme anvendelsen af MOX og dermed en delvis tilintetgrelse af atomaffald . Men samtidig m vi forberede den langfristede lsning og arbejde p at f godkendt teknologier , som indgr i hybride reaktortyper , eksempelvis den nyligt introducerede type udviklet af Carlo Rubia .
Vi m ligeledes arbejde med hjtemperaturreaktorer , som er bemrkelsesvrdige med hensyn til energieffektivitet og med hensyn til deres evne til at tilintetgre op til 90 % af den producerede plutonium fra militre forml .
<P>
EU ' s rammeprogram , medlemsstaterne og tredjelandene m sammen udvikle de ndvendige teknologier .
Forbedret sikkerhed i forbindelse med den nukleare sektor og tilintetgrelse af atomaffald er sammen med diversifikation af de anvendte energikilder svaret p det stigende energiforbrug i et udvidet EU og p kravet om nedbringelse af udledningen af drivhusgasser .
EU ' s politik kan p denne mde vise vejen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , i forbindelse med Kommissionens meddelelse om aktiviteter i den nukleare sektor i de central- og steuropiske lande og i SNG-landene samt Revisionsrettens beretning kan man kun mene , at der tales om to forskellige emner her .
Da Kommissionen i sin meddelelse stiller krav om at give et overblik over de til rdighed stende midler og succeser samt de nye retningslinjer for gennemfrelse af programmet , er det fremlagte papir - 13 siders tekst , 17 siders bilag - simpelthen uforskammet !
Ogs uklare formuleringer om , at EU har gennemfrt utallige aktioner i den nukleare sektor siden 1990 , og at der er blevet udarbejdet specielle programmer med betydelig tildeling af bevillinger , er da virkelig ikke nogen evaluering !
<P>
Topmlet af indholdsls information finder man i den passage , der handler om den endelige lagring .
Her nvnes det , at man har gjort det muligt for modtagerlandene at f et dybt indblik i vestlig teknik og sikkerhedskultur , og at man dermed har kunnet begrnse problemerne i denne region og fastlgge konkrete projekter .
Jeg tror , at de herrer har kigget ned i et dybt hul !
Hvilke problemer , hvilke projekter ?
Hvordan ser den planlagte EU-deltagelse ud ?
Med tanke p , at vi stadigvk ikke har noget koncept om endelig lagring i hele EU og blot krer affaldet fra et land til et andet og s deponerer det p et midlertidigt lager et eller andet sted , er det virkelig frkt !
<P>
Den stlige deltagelse i EU-forskningsprogrammerne betegnes som yderst vellykket - men der er ikke noget holdepunkt for , hvorfor det skal vre sdan .
Eller er det mske en succes , hvis alle hjrisikoreaktorer fortsat krer i strid med de indgede aftaler om lukning af hjrisikoreaktorer som led i The Nuclear Safety Account ?
Kommissionen og Rdet har udtrykkeligt slet fast , hvor stor betydning aftalen om lukning har . S meget mere forbavsende er det for mig , at vores ordfrer ganske enkelt ignorerer det i stedet for at ge presset p disse lande .
Det gr vel ikke an , at vi med EU-skattepenge ger risikoen i stedet for at reducere den !
<P>
Ordfrerens pstand om , at bygning af nye atomreaktorer medfrer et stigende pres , sledes at de ldre lukkes , er ogs forkert .
Tvrtimod , som historien viser , krer de gamle reaktorer videre , fordi der eksporteres elektricitet , lige indtil skrotreaktorerne flyver os om rene - helt bortset fra , at affaldsproblemet heller ikke er blevet lst i disse lande , og at proliferationsrisiciene blot vokser .
Vi br ikke skabe nye afstningsmarkeder for EUF ved hjlp af EU-skattepenge .
Det er nu engang ubestridt , at bygning af gasdampkraftvrker og fremme af foranstaltninger med henblik p effektivitet , er billigere .
<P>
Til sidst kan det konstateres , at de hidtil forbrugte midler p ingen mde har givet den nskede effekt , og at det er absolut p hje tid , at Kommissionen fr kendskab hertil og ndrer sin politik .
Lige et sprgsml - hr. van den Broek er jo rejst igen : Hvornr fr vi en ny meddelelse , som svarer til kendsgerningerne ?
Det vil jeg gerne have et svar p her til aften !
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , sprgsmlet om den nukleare sikkerhed i Central- og steuropa og i SNG-landene har beskftiget os i langt over 10 r , og der er egentlig ikke nogen lsning i sigte .
Ikke en eneste af reaktorerne , som i dag eufemistisk betegnes som reaktorer af frste generation , er hidtil blevet lukket , selvom der i 10 r er strmmet betydelige midler fra Den Europiske Union til de central- og steuropiske lande og SNG-landene , og selvom der er truffet en rkke aftaler for at opn det , som , tror jeg , alle her i Parlamentet nsker , nemlig at disse usikre skrotreaktorer lukkes s hurtigt som muligt !
Hellere i dag end i morgen .
<P>
Hr .
Adam siger i sin betnkning - og jeg vil gerne takke ham for hans sikkert meget vanskelige arbejde p omrdet - at det er ndvendigt at udarbejde energiplaner og -strategier sammen med ansgerlandene , de andre central- og steuropiske lande og SNG-landene , som gr det muligt at lukke de skrotmodne atomreaktorer , ikke at frdigbygge de usikre reaktorer , hvis de stadig er under bygning , og at opfylde disse landes energibehov , som p nuvrende tidspunkt for en stor del dkkes ved hjlp af atomkraft .
Jeg tror , at vi ved sdan en strategi , som vi skal udarbejde med al respekt for de lande , der ogs trffer en national og suvern beslutning om , hvorvidt de fortsat nsker at anvende atomkraft eller ej , s vidt muligt ogs skal inddrage regionale og lokale myndigheder , og at en sdan energiplan ogs bner vejen for vedvarende energi og dermed betyder en chance for disse lande .
<P>
Vi vil have en rkke overgangsbestemmelser p miljomrdet for ansgerlandene . I forbindelse med den nukleare sikkerhed m der imidlertid ikke vre nogen overgangsbestemmelser !
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , nvnevrdige flger af miljbeskyttelseskrav i forbindelse med konkurrenceevnen opstr altid kun , nr en virksomhed trder i direkte konkurrence med virksomheder , der befinder sig i omrder , hvor sdanne krav ikke kan opfyldes .
Overfrer man denne tanke p sektoren for nuklear energi , betyder det , at ensretningen af niveauet for nuklear sikkerhed i ansgerlandene til EU ' s er uomgngelig .
Men hvis der ud over lukningen af atomkraftvrker er brug for midler til udbygning af fungerende atomkraftvrker , br disse dog tilvejebringes efter liberaliseringen af elektricitetsmarkedet og efter forureneren-betaler-princippet af ejerne selv , alts gennem udbyttet fra salget af elektricitet og ikke gennem subventioner og EU-midler .
I modsat fald frer det nemlig til markedsforvridninger til fordel for atomkraften i ansgerlandene , hvilket vi helt sikkert ikke nsker .
<P>
Det er derfor kun logisk at krve , at EU-midler - fra programmer som Phare og Tacis - der stilles til rdighed til forgelse af den nukleare sikkerhed stp , ikke stilles til rdighed til finansiering af moderniseringer , men udelukkende til fremme af tilsynsmyndigheder for nukleare anlg stp , til sikkerhedsovervgning og til oprettelse af et system af regler , der svarer til det nuvrende tekniske niveau .
Jeg anmoder Dem om at godkende mit forslag i plenarforsamlingen . Det er allerede blevet godkendt i udvalget .
<SPEAKER ID=249 NAME="Dybkjr">
Fru formand , som alle andre talere har peget p , er sikkerhed p atomkraftvrker det vigtigste emne , nr EU beskftiger sig med a-kraftomrdet i ansgerlandene og de nye uafhngige stater , og det er uacceptabelt at give disse lande overgangsordninger .
Sikkerhedskravene betyder , at nogle vrker m lukkes , og reaktionen herp er ofte , at s skal der bygges nye atomkraftvrker i stedet .
Og det er dette svar , der er uacceptabelt .
Vi kan ikke eksportere de synspunkter , som vi ikke selv lngere har , til de andre lande , og sandheden er jo , at befolkningerne i Europa ikke vil have nye atomkraftvrker .
Derfor er det allervigtigste i Kommissionens meddelelse i virkeligheden understregningen af behovet for at udarbejde energiplaner for hele energisektoren , og ikke kun elsektoren , med srlig vgt p energibesparelser og udvikling af alternative energikilder og udnyttelse af energieffektivitet .
Alt for ofte ser vi , at svaret p et voksende energibehov blot er : flere vrker .
Det er noget andet , der skal til , ogs i de central- og steuropiske lande .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , proceduren i forbindelse med optagelsen af de central- og steuropiske lande og partnerskabet med de nye uafhngige stater tvinger Den Europiske Union til at tage initiativer , hvad angr nuklear sikkerhed .
For i omrdet ligger 50 atomkraftvrker med reaktorer af en forldet sovjetisk type , som m lukke , simpelthen fordi de er for farlige .
Alle ved , hvor farlige de sovjetiske frstegenerationsreaktorer af typen RBMK og VVER 440 / 230 er , og at de har mange svagheder , hvis der skulle ske et uheld .
Disse reaktorer findes stadig i funktion i Bulgarien , Litauen , Slovakiet , Armenien og Rusland , mens de reaktorer af denne type , der var beliggende i sttyskland , alle er lukket .
<P>
Europa-Kommissionen br i denne forbindelse for det frste overholde de aftaler , som indebrer lukningen af frstegenerationsreaktorerne , f.eks. den i Kozlodui i Bulgarien og Ignalina i Litauen samt reaktorerne i Slovakiet , for det andet undlade at yde konomisk bistand til frstegenerationsreaktorer og for det tredje ikke yde ln via EURATOM til modernisering af reaktorer af nyere typer , hvis man ikke overholder aftalerne om en endelig lukning af frstegenerationsreaktorerne , som udgr en trussel mod Europas borgere .
<SPEAKER ID=251 NAME="Papoutsis">
Mine damer og herrer , min kollega , hr. van den Broek , har tidligere i dag beskftiget sig med disse sprgsml .
<P>
Jeg tror , han fuldt ud har dkket den problematik , der formuleres og gres rede for i hr . Adams betnkning .
Og jeg kan forsikre Dem om , at Europa-Kommissionen ogs fremover fortstter sine bestrbelser for at skabe det hjest mulige sikkerhedsniveau , hvad angr atomreaktorer .
Hvad de central- og steuropiske lande angr , vil vi inddrage den nukleare sikkerhed i de bilaterale aftaler og ligeledes inddrage sprgsmlet i arbejdet med at forberede landene p at integrere gldende fllesskabsret med henblik p efterflgende optagelse i Den Europiske Union .
Dette er et vsentligt element i de central- og steuropiske landes frtiltrdelsesstrategi .
<P>
Og hvad angr Europa-Kommissionens indsats for at f lukket atomreaktorer i de tilflde og i de lande , hvor der er konstateret risici , kan jeg forsikre Dem om , at Europa-Kommissionen uafhngigt af disse staters strategier p omrdet stadig fastholder de aftaler , som allerede er indget med landene .
Derfor gr vi alt , hvad vi kan , for at koordinere vores arbejde med den indsats , der gres fra EBRD ' s og naturligvis ogs fra EURATOM ' s side , for at yde de ndvendige ln til atomreaktorerne .
<P>
I denne forbindelse kan jeg fortlle , at netop i morges mdtes en arbejdsgruppe i Ukraine med dette ml for je , nemlig at hjlpe den ukrainske regering med at omorganisere energisektoren og opfylde de betingelser , der stilles i forbindelse med lngivning .
I de vrige lande , f.eks. Bulgarien og de andre lande , som Europa-Kommissionen samarbejder med , forsger vi med alle midler at hjlpe landene med at foretage en total omorganisering af energisektoren , s de fr mulighed for at udnytte andre energikilder .
Derfor forsger vi ogs at f banksektoren til at g i den samme retning og sttte disse planer .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg endnu en gang forsikre Parlamentet om , at Europa-Kommissionen i overensstemmelse med de principper , Parlamentet sttter , og som hr . Adam omtaler i sin betnkning , fortstter sit arbejde for at skabe strst mulig sikkerhed i driften af atomreaktorerne .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Hr .
Eisma , tiden er virkelig s knap , at jeg ikke kan tillade noget tillgssprgsml . Ellers kommer vi ikke igennem dagens program , vi er allerede forsinket i forvejen .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , jeg beklager meget , at kommissr van den Broek ikke er til stede under denne del af debatten .
Det er ikke rigtigt , som denne kommissr siger , at hr. van den Broek allerede har svaret p alle bemrkninger i eftermiddags , og det er heller ikke muligt .
Vi taler her , og vi ville gerne have haft svar fra den hovedansvarlige kommissr .
Mske kan denne besked gives videre til hr. van den Broek .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Hermed er dette punkt p dagsordenen afsluttet .
<CHAPTER ID=12>
Flerrige programmer i energisektoren
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0085 / 99 af Robles Piquer for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et flerrigt program til fremme af vedvarende energi i Fllesskabet ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 ) 0550 - C4-0071 / 98-97 / 370 ( SYN ) ) ; -A4-0084 / 99 af Bloch von Blottnitz for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 ) 0550 - C4-0072 / 98-97 / 0371 ( SYN ) ) ; -A4-0086 / 99 af Stockmann for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om energieffektivitet i Det Europiske Fllesskab - en strategi for rationel energianvendelse ( KOM ( 98 ) 0246 - C4-0316 / 98 ) .
<SPEAKER ID=256 NAME="Robles Piquer">
Fru formand , Thomas Edison - som m have vidst noget om elektricitet - skrev i 1916 noget , som jeg vil lse for Dem :  Vi burde anvende naturens krfter til at skabe energi .
Sollys , vind og havstrmme er eksempler p den type energi .
Men nej , vi brnder skove og kul af , hvilket svarer til , at vi brndte dren til vores hus for at varme os .
Vi lever som nogle vilde , der har besat jorden , og ikke som om disse ressourcer tilhrer os for evigt . 
<P>
Disse forfrdelige ord , der blev skrevet for mere end 80 r siden midt under frste verdenskrig , er - efter min mening - en passende indledning til denne forhandling om tre betnkninger , hvorved Europa-Kommissionen hjlper os med at udfylde det tomrum , der udgres af den manglende energipolitik i Fllesskabet , en energipolitik , som staterne ikke nsker i modstning til medlemmerne af Parlamentet og Kommissionen .
Jeg tnker isr p betnkningen af fru Bloch von Blottnitz og betnkningen af hr . Stockmann - den frste drejer sig om effektivitet og den anden om rationel energianvendelse og energibesparelse .
Dem skal vi tale om bagefter .
<P>
Min betnkning , fru formand , drejer sig om den del af det nye energirammeprogram , der skitserer en flerrig plan til fremme af vedvarende energi , og som , hvis vi tnker p omfanget , udgr den vigtigste del af helheden .
Det drejer sig kort sagt om at styrke , udvide og forbedre de gavnlige virkninger af Altener-programmet , som nu hedder Altener II .
Det er aktiviteter , der naturligvis efterstrber at bevare den kologiske balance , respektere miljet , sikre forsyningen og begrnse importen , hvis andel stiger s meget i Den Europiske Union , og ogs med de teknologiske fremskridt efterstrber at opn en vis balance i udnyttelsen af den vedvarende energi samt at skabe beskftigelse .
<P>
Der er fortilflde for disse betnkninger og denne situation .
Frst og fremmest Altener I fra 1993-1997 , forlberen for denne endelige Altener II , som skal fre os frem til 2002 .
Lad mig ogs nvne dokumenter s vigtige som Kommissionens grnbog og hvidbog og , hvis De tillader mig at henvise til noget mere personligt , at det om en uge er fem r siden Madrid-konferencen i 1994 blev afholdt .
Jeg husker tilstedevrelsen af og aktiviteterne hos de kompetente myndigheder fra Spanien og mange andre lande , men jeg husker ogs , hr. kommissr , min ven og Deres forgnger , kommissr Matutes , og Deres landsmand , minister Mandelis , som p det tidspunkt udvede formandskabet , for det var Grkenland , der havde formandskabet for EU , og de stttede os begge to effektivt .

<P>
Her taler vi om vindenergi , solvarme- og solcelleenergi , om biomasse , om sm vandkraftprojekter p mindre end 10 MW , om geotermisk energi og mske i fremtiden ogs om udnyttelse af tidevandet .
Det skal siges , at interessen i disse r er vokset . Den er ikke blevet mindre .
For nogle dage siden stod der i et stort fransk dagblad et ordspil , der sagde , at vindenergien fr vinden agten ind .
Jeg mener , at det heldigvis ikke kun glder vindenergien , selvom det mske er den , der er mest i fremgang .
Og jeg mener , at der p dette omrde m vlges mellem tre holdninger .
At mene at disse ressourcer ikke kan udnyttes , at mene at disse energiformer i nr fremtid kan erstatte de traditionelle eller - og det er efter min mening den fornuftigste holdning - gradvist at forge den andel af energiforbruget , der hidrrer fra vedvarende energikilder p de betingelser , som er angivet i alle dokumenterne , og som vi naturligvis stadigvk ikke kan anse som tilfredsstillende eller endelige , men som er et frste skridt i den rigtige retning .
Der er mange lande - som ikke kan nvnes her p grund af tidspresset - der allerede er bevidste om , at denne situation ndres .
Jeg skal komme med et enkelt tal : Vi ved nu , at andelen af vindenergi produceret og forbrugt i Den Europiske Union i 1998 er steget med ikke mindre end en tredjedel i forhold til 1997 .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at vi mener , at det er ndvendigt at fortstte i samme retning , og at jeg som ordfrer anbefaler mine kolleger at stemme for svel min betnkning som de andre to .
For min og for fru Bloch von Blottnitz ' betnknings vedkommede med de ndringsforslag , som er blevet godkendt af Forskningsudvalget selv .
Jeg mener ikke , at det er ndvendigt at inkorporere de vrige .
Til sidst vil jeg tillade mig at lyknske de to kolleger , hvis betnkninger vi skal gennemg om et jeblik .
<SPEAKER ID=257 NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , programmet Save er foruden programmet Altener vores eneste vben til at n de reduktionsml , som vi har forpligtet os til i Kyoto-protokollen , nemlig 8 % .
S meget mere forbavsende og uforsteligt er det , at vi f.eks. kun nsker at give ECU 68 , 45 millioner til Save II for en periode p fem r og ECU 281 , 1 millioner til Altener , ligeledes for en periode p fem r , og at vi samme r imidlertid smider ECU 170 millioner ud p kernefusion for t r !
Der er ogs noget andet , som jeg ikke helt kan flge : Hvis Kommissionen i forbindelse med en evaluering af Save I nr frem til den beslutning , afgrelse og konklusion , at det kun er lovgivningsmssige foranstaltninger , der vil bringe os videre i vores ml , hvorfor er der s ikke lngere nogen i Save II ?
Jeg savner desuden en grundig udarbejdelse af det , som man egentlig vil gre .
<P>
Det str dog fast - det er utvivlsomt efter et studie af det tyske miljkontor - at vi f.eks. i Tyskland spilder lige s meget elektricitet p grund af standbykontakter i private husholdninger og p kontorerne , som to kraftvrker i 1000 MW-klassen producerer .
Desuden er det ogs helt ubestridt , at det , hvis vi endelig langt om lnge nede frem til en intelligent udnyttelse af energien - som i vrigt stadig er i grundbelastningsomrdet , for strm sparer man om morgenen , til middag og om natten , det ved vi alle , det siger man ogs overalt - at det alts ville vre en innovation , at det ville skabe arbejdspladser , at det ville give konkurrencefordele , at det ville skne naturen .
Vi sludrer om det konstant og hver dag , men der bliver egentlig ikke rigtig gjort noget ved det !
P det punkt har jeg efterhnden fet mistanke om , at en stor industri overhovedet heller ikke nsker det ! Den vil jo slet ikke !
Hvis vi kunne foretage en sdan reduktion i grundbelastningsomrdet - og vi kunne uden videre straks spare 30-40 % ved en intelligent udnyttelse , vi kunne indhente utrolig meget med vedvarende energi - s skulle mange atomkraftvrker , der kun er der for grundbelastningsomrdets skyld , naturligvis lukkes .
<P>
Det viser , hvor uafgjort politik er , man tripper omkring , man taler mere , end man handler .
Med denne politik nr vi hverken vores reduktionsml i forbindelse med forpligtelserne , eller har vi en teknologi for det nste rtusinde , som vi virkelig kan stte gang i eksporten med , som vi kan vre til stede med p verdensmarkedet , som vi kan skabe arbejdspladser med , som vi kan bevare vores milj med - alt dette kan virkelig ikke gres med dette program , s begrnset som det er ?
Hvis vi allerede p nuvrende tidspunkt ikke har nogen penge , skal vi i det mindste trffe lovgivningsmssige foranstaltninger , bortset fra at man virkelig ville f succes , hvis man langt om lnge beskattede energien i hele Europa .
Det , der er s billigt som nu , dsles bort !
<P>
Jeg er dog ndt til at sprge Kommissionen om , hvornr man gr noget - vi har diskuteret det i en uendelighed her i Parlamentet , vi har altid sagt , at vi har brug for intelligente programmer til en intelligent udnyttelse .
Vi kan da ikke fortsat bruge de samme gamle metoder som i stenalderen !
De er dog intelligente og kloge nok ! Vi har brug for det , det ved vi , vi har mulighederne - og der sker intet !
Hvad vil De s gre med ECU 68 , 1 millioner for en periode p fem r ?
Og EFTA-landene skal vi oven i kbet ogs betjene hermed !
<P>
Det kan da ikke vre rigtigt , som det er fastsat nu i Altener II-rapporten , at forbrnding af kommunalt affald i den senere tid ogs betragtes som vedvarende energi !
Hvor er vi s henne ?
Solenergi er svaret , biogas er svaret , vand er svaret , vind er svaret , og naturligvis den intelligente udnyttelse af disse energiformer - de to hrer sammen - Altener- og Save-programmerne er som bror og sster , man skal dog have den politiske vilje og ikke vre tvende .
Kommissionen har ogs vores fulde sttte .
Hvorfor gr den ikke foran p dette omrde , men lader sig diktere af Rdet r for r , altid afhngig af , hvad Rdet vil ?
Rdet nsker det ikke , det ved vi alle sammen .
Jeg har vist , hvorfor det ikke gr fremad . Besparelserne i grundbelastningsomrdet ligger ikke i mange andres interesse !
<P>
Af denne ene grund vil jeg virkelig gerne anmode Dem , hr . Papoutsis , om at skynde Dem lidt her .
Disse alibiprogrammer , Save og Altener II , er da rrende , men vi ved begge to godt , at med s lidt penge kan De ikke opn noget , og vi kan ikke n det hele !
Vi har indget en forpligtelse , ikke kun p grund af Kyoto , men ogs en forpligtelse for de efterflgende generationer .
Derfor hber jeg , at Parlamentet godkender mine forslag til lovgivningsmssig beslutning og ogs de 1 , 5 % , som jeg har skrevet , og som vi nsker at spare rligt , og ikke kun den latterlige 1 % , som Kommissionen har foreslet !
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz , jeg vil gerne sig undskyld . Jeg bankede faktisk allerede efter 3 minutter ved Dem , men jeg troede , at De skulle forelgge betnkningen , og jeg havde egentlig ikke lngere indtryk af , at det var en ordfrer , der talte , men derimod en , der fremfrte sin mening , og det forvirrede mig vel lidt .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Det har udvalget stemt om , det str alt sammen prcist sdan , som jeg har fremlagt det her . Sdan str det , selv de 1 , 5 % , det hele str sdan i den samlede begrundelse .
Jeg er ikke kommet med noget nyt !
<SPEAKER ID=260 NAME="Stockmann">
Fru formand , kre kolleger , jeg gratulerer mine kolleger og er enig med dem , vi trkker p samme hammel i forbindelse med dette emne .
<P>
Emnet energieffektivitet er blevet betydningslst som emne i offentligheden i de senere r . Det fastslr Det Internationale Energiagentur ogs .
Emnet synes irrelevant , og det skyldes kun , at der er nok af de fossile energikilder i nr fremtid trods befolkningsvkst og trods voksende energiforbrug .
Og det skyldes , mener jeg , at markedet tier . Markedet sender ingen prissignaler .
Tvrtimod er priserne p rolie lavere end fr oliekrisen .
Hvem har s interesse i mere effektivitet ?
Ikke producenterne af energi , nppe heller forbrugerne og industrien som forbruger kun betinget .
Hovedinteressen ligger hos os politikere , fordi vi forstr sammenhngen mellem energiforbrug og CO2 -emissioner .
Og derfor har vi ogs lagt os fast p - og det er jo allerede blevet understreget i Kyoto og Buenos Aires i klimakonventionen og i rammekonventionen om klimandringer - at reducere CO2 -emissionerne for Europa relateret til niveauet i 1990 .
<P>
En anden politisk motivation er , at andelen af importen , hvis vi fortstter sdan , stiger fra 50 % til 70 % inden 2020 og sledes ogs vores afhngighed .
Hvis vi betragter mulighederne , er de store .
Der er sikkert forskellige vurderinger af , hvor stort det tekniske og konomiske besparelsespotentiale i de nste fem r vil vre . Hvad enten vi nu stter det til 18-20 % eller hjere , er der i hvert fald et kmpe potentiale p dette omrde .
<P>
Hvis vi sledes vil tage os selv politisk alvorligt , betyder det , at vi har brug for en stigning i den rlige energieffektivitet , der nu ligger p 0 , 6 % , p mindst 2 , 5 % .
Denne sats er ndvendig , hvis vi er konsistente , og den er ogs mulig .
Kommissionen krver 1 , 6 % , der ligger mere i det .
Det gr kun , hvis vi enes om en omfattende strategi p europisk , nationalt og regionalt niveau , og det foreslr Kommissionen jo .
Denne strategi skal omfatte en frivillig forpligtelse for medlemslandene til at n nationale flles ml , den skal omfatte orienteringsml pr. energitype og pr. konomisk sektor , og vi selv nsker rapporter med tre rs mellemrum fra 2001 .
<P>
Jeg kommer nu frem til nogle vigtige enkeltforanstaltninger .
Vi har brug for et direktiv om standarder i forbindelse med offentlige indkbsaftaler .
Vi har brug for retningslinjer for ombygning af eksisterende bygninger .
Lad os starte med vores egne fllesskabsorganer .
Vi kunne godt bruge nogle retningslinjer for indgelse af kontrakter om vedligeholdelse og nyopfrelse af bygninger .
I parentes bemrket - og det er ogs allerede blevet sagt - ville en konsekvent sanering af gamle bygninger ogs skabe nye arbejdspladser .
<P>
For det andet har vi brug for mere mlrettede og erhvervsorienterede kampagner og en omfattende mrkning af elektriske forbrugs- og investeringsgoder .
Her er der gjort indledende forsg , det skal vre mere omfattende .
<P>
For det tredje har vi brug for en strre udnyttelse af den kombinerede kraftvarmeproduktion , og i forbindelse med liberaliseringen af energimarkedet skal vi passe p , at denne mulighed ikke gr tabt .
En andel p 18 % som ml er fornuftig og er ogs det , Kommissionen krver .
<P>
Vi kunne ogs godt bruge et program til finansiering af energitjenesteselskaberne , ESCO ' erne .
De har store fremtidsmuligheder og kan bidrage til at spare energi .
<P>
For det fjerde er der store potentialer p transportomrdet - landbruget lader jeg ude af betragtning i denne omgang .
Begreber som logistik og intermodal transport viser kun , hvad der kunne gres her .
De frste skridt er taget i det femte rammeprogram for forskning , dr skal der ske mere .
<P>
For det femte har vi brug for en reduktion af standbytab .
Det har min kollega nvnt .
Vi forventer hurtigst muligt en meddelelse fra Kommissionen om reduktion af standbytab .
<P>
For det sjette har vi naturligvis igen brug for en energiafgift i hele Unionen .
Vi skal begynde p denne uendelige historie endnu en gang , og jeg hber , siger jeg nu , p det nste parlament og p , at indsigten p et eller andet tidspunkt er tilstrkkelig .
Jeg ved jo , hvad der skete med Cox-betnkningen .
<P>
Selvom man ikke politisk kan f nogen ordener p grund af energibesparelser , er og bliver strre energieffektivitet den reneste og sikreste energikilde , vi har , og vi br rette vores opmrksomhed mod den .
<SPEAKER ID=261 NAME="Dybkjr">
Fru formand , Miljudvalget har udarbejdet udtalelser p to omrder inden for det flerrige rammeprogram for aktioner inden for energisektoren . Omrderne er vedvarende energi og effektivisering , og set med miljbriller taler vi om to sider af samme sag .
Der er behov for begge dele .
For hvis det nuvrende mnster fortstter , vil den globale eftersprgsel efter energi vre fordoblet inden r 2020 , og derfor har vi brug for gode planer og programmer , hvis vi overhovedet skal leve op til vores Kyoto-ml .
Overordnet kan man sige , at Kommissionens udspil ikke er nytnkende nok .
Der fokuseres i for hj grad p konventionelle energilsninger frem for vedvarende energilsninger .
Centrale systemer frem for decentrale , traditionelle , konomiske virkemidler frem for nytnkning . Rent tekniske aktioner frem for helhedsprgede indsatser .
Og dette er alts ikke nok , og derfor er det dejligt at se de forelagte betnkninger , som sdan set trkker i samme retning , som jeg her har beskrevet .
<P>
Der er enkelte omrder , jeg godt vil fremhve .
Administrationen af programmerne .
Det er et problem med disse programmer som med s mange andre EU-programmer , at de er alt for uoverskuelige for ansgere , og derfor har en rkke mennesker svrt ved at involvere sig i programmerne .
Nr jeg fremhver det , s er det , fordi det andet punkt - inddragelse af den almindelige forbruger - er absolut ndvendigt , hvis vi skal opn de nskede ml .
Kun gennem forbrugerne kan vi f de tilstrkkelige lokale tiltag .
I forbindelse med de lokale tiltag vil jeg ogs nvne tilrettelggelse af tarifsystemerne , som m vre tilpasset den decentrale struktur og ikke bare kan overordnes en hel masse store omrder og tankegange .
Det er helt afgrende og ndvendigt , at programmerne styres fra nationalt niveau , hvor man kender sine omgivelser bedst .
Det siger jo sig selv , at der er forskellige vilkr for forskellige omrder .
Solenergi skal udnyttes , hvor solen skinner , og vindmller skal placeres , hvor vinden blser , og det ved medlemslandene nu selv bedst .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , til de tre betnkninger kan man egentlig kun sige , at de er i orden , at man kan godkende dem . Det er dog heller ikke vores problem .
Vi har allerede aflagt mange bekendelser her i Parlamentet .
Vi er altid enige .
Der er stort set ikke noget sprgsml , som Parlamentet og Kommissionen er s enige i som sprgsmlet om fremme af vedvarende energi .
Vi har ikke noget problem her .
Alligevel er jeg lidt hjlpels , for hvis man ser p tallene , bliver man nsten fortvivlet .
<P>
Lad mig tage betnkningen af Seppnen . Hr .
Seppnen konstaterer med rette , at uden produktionen af vandkraft udgr andelen af vedvarende energi kun 1 , 3 % . Med produktionen af vandkraft er det 6 % .
Vi nsker at ge den vedvarende energi til 12 % .
Men vi kan ikke udvide produktionen af vandkraft voldsomt . Vi kan ikke voldtage naturen , der er grnser .
Den anden del af den vedvarende energi er bioteknologien .
Vandkraft og bioteknologi udgr tilsammen 95 % af den vedvarende energi .
Vandkraft findes isr i de nordlige lande , i alpelandene strig og Frankrig osv . , og biomassen findes ligeledes i disse lande , dog kan De ikke udvide denne energiform vilkrligt , medmindre De betaler det .
<P>
Udbygningen af biomassen hnger dog sammen med landbrugspolitikken .
Nu mangler der imidlertid et vigtigt kapitel om vedvarende energi i forslaget til en landbrugspolitik i Agenda 2000 .
Der burde det anbringes .
Jeg ved , at Kommissionen har arbejdet p det , men i sidste ende er det ikke blevet optaget , fordi finansministrene naturligvis ikke nsker at betale det , for det koster penge .
Det er hagen ved hele problemet .
Vi nsker vedvarende energi - i orden - men vi er ndt til at indfre den imod markedets vilje , fordi denne energiform som regel er dyrere end den billige energi , vi har i jeblikket .
<P>
Derfor har fru Bloch von Blottnitz fuldstndig ret : Uden lovgivningsmssige foranstaltninger gr det ikke .
Markedet gr det ikke frivilligt , ellers havde vi det for lngst .
Alts er vi ndt til at finansiere det p forhnd .
P langt sigt kan det alligevel betale sig , men vi er ndt til at finansiere det p forhnd , og derfor tror jeg ikke , at vores strste problem er teknikken - naturligvis vil vi gerne have stadig bedre anlg , dt er i orden - men det er forfinansieringen .
Hvordan kan vi mobilisere privat kapital , offentlige midler og f bankerne til at vre mere aktive p dette omrde ?
<P>
Det forekommer mig at vre det centrale sprgsml ved vedvarende energi .
Vi havde jo engang en debat om strmforsyning her .
Jeg husker mit forslag fra dengang , som blev afvist af et flertal i Parlamentet .
Nu kan man sige , at det ikke er nogen katastrofe , mske er der et bedre forslag , men hidtil har vi ikke set noget forslag .
Jeg vil ogs gerne sprge kommissr Papoutsis , hvornr vi fr sdan et forslag , for dengang blev det lovet , at det ville ske inden slutningen af ret .
I mellemtiden er vi net til marts , og vi har endnu ikke set sdan et forslag .
Jeg indrmmer gerne , at det er en kompliceret sag . Jeg misunder Dem ikke Deres opgave .
Jeg har selv forsgt og er slet fejl her i Parlamentet .
Jeg nsker Dem mere held og lykke , men noget m vi gre .
Gr det lidt bedre end det , jeg har foreslet .
Jeg underskriver det straks , men noget m vi gre .
<P>
Vi kan ikke vente p , at markedet gr det .
Det har ogs noget at gre med energipriser .
Kommissionen fastslr - det kan man lse i dokumenterne - at energieffektiviteten er get med 0 , 6 % om ret i dette rti , fordi energipriserne er lave .
I 70 ' erne og 80 ' erne steg den med 2 % , fordi energipriserne var hje .
Det er en konomisk kendsgerning , man skal alts tage fat i dette emne .
Vi har foreslet energiafgifter - jeg ved , at det er meget ubehageligt - alligevel skal man tale rligt om tingene , bekendelser er ikke lngere tilstrkkelige .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , det rammeprogram , der nu er til behandling , samler EU ' s energipolitiks dele til en helhed og bner forhbentlig for en koordinering og effektivisering af EU ' s virke .
Det er vigtigt , at de forskellige sektorer ogs inden for Kommissionen nu arbejder i samme retning for energibesparelse og for vedvarende energi .
Blot for at opn mlene i hvidbogen , for ikke at tale om de endnu skrappere ml , som udvalget har fremsat , skal der ske en vkst netop inden for biomassesektoren .
I visse omrder specielt i de nordlige dele af EU er der en betragtelig del af biomassen , f.eks. affaldet fra skovhugst , som man for nrvrende slet ikke udnytter .
Man er dog ved at udvikle indsamlingslogistikken for den til verdens mest avancerede , og man spr om , at vksten vil finde sted .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ting .
For det frste er muligheden for ogs i fremtiden at udnytte strukturfondsmidler til initiativer vedrrende vedvarende energi efter min mening overordentlig vigtig , idet midlerne til de andre EU-aktiviteter er sm .
For det andet vil jeg gerne ligesom mange andre fremhve den centrale betydning af energibeskatning .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , sparet energi er den reneste energiform .
Det har flere vret inde p i dag .
Derfor skal vi have energiafgifter ogs p EU-niveau .
Det anser jeg for en selvflgelighed , og jeg venter tlmodigt p forslaget fra Kommissionen og p , at Ministerrdet derefter vedtager det .
Der er nemlig behov for konomiske styringsmekanismer for at fremme de vedvarende energikilder , for at bidrage til en effektiv energianvendelse og ikke mindst for at srge for , at det gamle , konventionelle , miljskadelige og bagstrberiske energisamfund bliver sendt p pension .
<P>
Her i aften er der blevet sagt mange smukke ord om , at de nye , vedvarende energikilder skal fremmes , men der sker ingenting .
Derfor m vi have en konomisk styringsmekanisme , s vi kommer p rette vej .
<P>
Bde Kommissionen , Minsterrdet og en uhellig alliance her i Parlamentet begunstiger jo samtidig kernekraftindustrien og vgrer sig ved at indse , at de nye energikilder er de vedvarende energikilder - rationel energianvendelse - som betyder flere arbejdspladser , et bedre milj og en bedre konomi p lngere sigt .
Hvorfor siger s mange nej til det ?
Min generation og min gruppe gr bestemt ikke !
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil indledningsvis gerne sige , at jeg sttter de forelagte betnkninger vedrrende energisektoren : betnkning af Robles Piquer om fremme af vedvarende energi , betnkning af von Blottnitz om fremme af energieffektiviteten og betnkning af Stockmann om rationel energianvendelse .
Alle vidner om , at Europa-Parlamentet er parat til at arbejde for en diversificeret energipolitik , som tager hensyn til miljet .
<P>
Det er efter min opfattelse vejen frem .
Vi skal fremme udviklingen af energikilder , som giver lfterige - omend ufuldstndige - svar p de udfordringer , Den Europiske Union str over for .
Blandt disse udfordringer m vi frst og fremmest nvne miljet .
Vedvarende energikilder , i srdeleshed vindkraft , vandkraft og solenergi , er energikilder , som ikke forurener .
Lad os i denne sammenhng erindre om , at vi er forpligtede i henhold til Kyoto-protokollen fra 1997 .
De omtalte vedvarende energikilder skulle endvidere bidrage til at mindske vores afhngighed af udenlandske samhandelspartnere , som forsyner os med olie , gas eller andre energiformer .
50 % af den anvendte energi hidrrer fra tredjelande .
Det forventes , at denne procentdel er steget til 70 % i 2020 , hvilket udgr en ikke ubetydelig risiko .
<P>
Det skal i vrigt bemrkes , at den teknologiske udvikling har frt til et vist prisfald , nr det glder vedvarende energikilder . Udviklingen er dog endnu utilstrkkelig , og vi br derfor yde finansiel sttte til teknologiske forskningsprogrammer p dette felt .
Det femte rammeprogram for forskning , som netop er blevet vedtaget , skulle stte os i stand til at yde en sdan sttte .
<P>
Fru formand , afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at udviklingen af de omtalte energikilder vil skabe mange nye beskftigelsesmuligheder .
Det er vrd at nvne , eftersom vi jo netop har udrbt arbejdslsheden til EU ' s fjende nummer et .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , hr . Stockmann har lidt resigneret sagt , at sprgsmlet om energieffektivitet ikke str i centrum for den politiske debat i jeblikket .
Men jeg tror , at sprgsmlet om energieffektivitet i hj grad str i centrum for dem , som tnker p , hvordan man kan spare penge .
Jeg ved fra mange kontakter og gennem samtaler med de ansvarlige i industrien , at energieffektivitet isr i grundstofindustrien giver mulighed for at bruge mindre energi , at anvende energien i kaskader , alts to eller tre gange , og p denne mde ikke kun at spare utroligt mange penge , men ogs at f et teknologisk forspring , der i sidste ende medfrer , at vi udvikler nye metoder og dermed ogs - som fru Bloch von Blottnitz sagde - bliver konkurrencedygtige p verdensmarkedet og kan skabe nye arbejdspladser med nye industrier .
<P>
Sprgsmlet om fremme af vedvarende energi er blevet diskuteret utrolig meget og i detaljer her i Parlamentet , og jeg tror ikke , at jeg kan sige s meget nyt til det .
Vi skal satse p vedvarende energi , hvis vi vil opfylde Kyoto-mlet , som Unionen har forpligtet sig til .
Jeg forventer ogs , hr. kommissr , at De i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne flger strategien om i hjere grad at anvende vedvarende energi , fordi de andre lande jo har tilsluttet sig Unionens Kyoto-ml , og fordi de frste seks kandidater , som vil vre medlemmer p det omtalte tidspunkt , ligeledes skal n dette ml .
<P>
Det vil ogs vre ndvendigt som supplement til disse betnkninger , som jeg gratulerer ordfrerne med , at bestrbe sig yderligere . Hr .
Linkohr har allerede talt om , at vi venter p en meddelelse fra Kommissionen , hvor det vil handle om , hvordan vedvarende energi kan fremmes nu , efter at forsyningsdirektivet - det forslag , som hr . Linkohr har fremsat - ikke har fet flertal i Parlamentet .
Vi har brug for sdan et forslag , fordi det er ndvendigt , at vi i forbindelse med indfringen af vedvarende energi p markedet skaber en vis beskyttelse , giver en vis sttte , indtil denne energiform egner sig til markedet .
Vi skal igen begynde at diskutere energiafgifter , fordi det , der sker i dag , nemlig at omkostningerne , som energiproduktionen forrsager - isr energiproduktionen fra kraftvrker med omfattende emissioner - skal betales af offentligheden og ikke af dem , der forrsager omkostningerne , endelig langt om lnge skal afskaffes i henhold til forureneren-betaler-princippet .
<P>
Jeg hber , at vi alle vil g en fremtid i mde , hvor solen i hjere grad end i dag bestemmer , hvor vores energi kommer fra .
<SPEAKER ID=267 NAME="Rovsing">
Fru formand , jeg noterer med glde , at der er meget stor enighed om vigtigheden af at udvikle nye energiformer mellem alle her i Parlamentet og Kommissionen .
Derfor er demonstrationsprojekter utrolig vigtige .
For de gode resultater , som vi opnr i demonstrationsprojekterne , stiller vi jo ikke alene til rdighed for vores medlemslande i EU , men ogs for ansgerlandene og for den tredje verden , hvor den strste vkst i energiforbruget finder sted .
Derfor er det utroligt , at der er afsat s f penge til at lave gode , solide demonstrationsprojekter , som virkelig kan vise andre , hvordan man gr det bedst .
Det er de dygtigste lande , de dygtigste institutter , de dygtigste industrier , der skal vise , i hvilken retning vi skal g .
Vi ved alle sammen , at vi allerede i dag udleder dobbelt s meget CO2 , som planterne kan nedbryde .
Og vi ved , at brugen af fossile brndsler vil fordobles frem til r 2020 .
Vi gr imod en meget , meget vanskelig periode , og vi m vre dybt bekymrede for , hvordan vores klima vil udvikle sig , og hvordan vores kosystemer vil blive belastet .
<P>
Jeg ser kun get forskning og udvikling af ny teknologi som vejen frem .
De adfrdsregulerende afgifter - de skaldte grnne afgifter - er i dag mange steder bare blevet til nye skatter , og derfor er der skabt en negativ holdning hertil i befolkningen .
Kun en get erkendelse af problemerne gennem oplysning og uddannelse vil i det lange lb fre til en ansvarlig omgang med vores begrnsede energiressourcer .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Fru formand , p min gruppes vegne vil jeg sige , at det mske ikke er ndvendigt at vre s pessimistisk , som nogle af de kolleger , der har talt , har vret .
Jeg er netop kommet tilbage fra det nordlige strig , hvor der er flere solenergitage end i hele Spanien , til trods for at de har mindre sol , og hvor 30 % af energien allerede er vedvarende .
Samtidig med mdet i Wells om solenergi , som var en opflgning p mderne i Madrid og Milano , blev der i Nice afholdt en stor kongres i European Wind Energy Association med hundreder af deltagere .
<P>
Og vi ved - det str netop i de tyske aviser - at der findes det , der nu kaldes den  tysk-spansk-danske model  , som kort sagt gr ud p , at nogle regeringer begynder at vre opmrksomme og begynder at give betydelig sttte til vedvarende energi .
De , der f.eks. har lst den seneste spanske kongelige anordning fra slutningen af december , ved , hvad jeg taler om , for der er et system kaldet feed in i den jargon , vi normalt bruger , som i henhold til forskellige skalaer belnner de forskellige vedvarende energikilder .
Og der er mange lande , Nederlandene , Sverige , Finland , Grkenland - som ogs er dkket af solpaneler - der har taget vindenergien alvorligt .
For nogle dage siden deltog jeg i mit eget land i vindenergidagen , som for anden gang blev afholdt i Santiago de Compostela .
Den energiform er i enorm vkst , f.eks. i Navarra , hvor mere end 20 % af behovet dkkes p den mde .
<P>
Jeg mener , at det eksperiment , som Kommissionen nu vil ivrkstte - det skaldte take off - med de 100 kommuner , der forsger udelukkende at betjene sig af enhver form for vedvarende energi , er et bevis p , at nogle regeringer trods alt begynder at vre opmrksomme , at der begynder at vre lovgivning p omrdet .
Og her har Kommissionens og Parlamentets flles indsats for disse nye energiformer naturligvis spillet en rolle , og det kan vi vre stolte af .
<SPEAKER ID=269 NAME="Papoutsis">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at komplimentere de tre ordfrere , fru Bloch von Blottnitz , hr . Robles Piquer og hr .
Stockmann , for deres betnkninger og for det fremragende arbejde , de har gjort .
<P>
Alle tre betnkninger indgr i et bredere fllesskabsinitiativ med henblik p en renere og mere bredygtig fremtid .
Fremme af vedvarende energi og forgelse af energieffektiviteten udgr nogle af grundpillerne i vores politik for bekmpelse af miljforurening og for reduktion af CO2 -emissioner .
<P>
Som bekendt vil programmerne Altener og Save optage langt den strste del af det rammeprogram for energisektoren , der er vedtaget , og hvis anden del allerede er i funktion , det vil sige den del , der vedrrer de vrige programmer .
Nr frst Altener og Save er godkendt , hvilket sker inden for de nste par mneder , kan energirammeprogrammet mere fungere som et samlet hele og en samlet plan for energien .
<P>
Jeg vil nu omtale de enkelte betnkninger hver for sig og begynde med betnkningen af Robles Piquer om Altener-programmet vedrrende vedvarende energi .
Altener-programmet er et vigtigt redskab til gennemfrelsen af fllesskabsstrategien og den handlingsplan for vedvarende energikilder , som vi vil bruge til at n vores ml .
Og mlet er at fordoble de vedvarende energikilders andel i Den Europiske Unions interne bruttoenergiforbrug inden 2010 .
<P>
Man vil inden for rammerne af Altener-programmet fortstte udviklingen af standarder for udstyr af relevans for vedvarende energi samt udviklingen af strategier , ligesom man vil styrke de redskaber , der fremmer indfrelsen af vedvarende energi p markedet .
Nye produktionsaktiviteter vil styrke Alteners bidrag til den  kampagne for et gennembrud  , som blev ivrksat i hvidbogen om vedvarende energi .
Takket vre Altener-programmet vil der ogs blive gennemfrt en lang rkke projekter , der omfatter vedvarende energiteknologi , som i dag er parat til at blive taget i anvendelse .
I programmet kan desuden deltage lande fra Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , men ogs lande , der sger om optagelse i Den Europiske Union .
Inden jeg gr over til at kommentere ndringsforslagene , vil jeg gerne takke hr . Robles Piquer , ikke kun for hans betnkning , men ogs for hans faste sttte til fllesskabsstrategien for vedvarende energi gennem de sidste r .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , kan Kommissionen acceptere 14 ndringsforslag , som de er .
Jeg taler her om ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 7 , 8 , 9 , 10 , 13 , 17 , 18 , 19 , 20 , 23 og 24 .
Kommissionen kan acceptere yderligere syv ndringsforslag efter en konkret omformulering , der bringer teksten i overensstemmelse med hvidbogen .
Jeg taler her om ndringsforslag 2 , 6 , 11 , 14 , 16 , 21 og 22 .
<P>
ndringsforslag 3 vedrrer vedtagelsen af en handlingsplan for Fllesskabet , som imidlertid allerede er vedtaget .
Vi foretrkker , at der tales om ivrksttelse af handlingsplanen , som Kommissionens forslag ogs formulerer det .
ndringsforslag 15 indeholder en ny mlstning for programmet , som allerede er indeholdt i ml 1 , 1a , og omtaler aktioner , der skal gennemfres i henhold til 2e .
Hvad angr ndringsforslag 26 , tror jeg Europa-Parlamentet er klar over Kommissionens afvisende holdning over for ndringer af udvalgsproceduren .
ndringsforslag 12 kan ikke accepteres , da det vedrrer de indirekte omkostninger og konkurrenceevnen , idet der i hvidbogen allerede er gjort grundigt rede for internaliseringen af overskuddet fra vedvarende energi og de forskellige mder og midler til forbedring af den vedvarende energis konkurrencedygtighed .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 27 og 28 , da de gr ud over dette programs rkkevidde , og heller ikke acceptere ndringsforslag 29 , da vi mener , at den organiske del af byaffaldet er en vedvarende energikilde .
Endelig kan vi principielt acceptere ndringsforslag 30 , men mener dog , at det allerede er omfattet af den overvgning af fremskridtene med hensyn til vedvarende energi , som omtales i artikel 2 .
<P>
Jeg vil nu g videre til den lige s vigtige betnkning af fru Bloch von Blottnitz om Save-programmet , der vedrrer rationel energiudnyttelse .
En varm tak til ordfreren for hendes fremragende betnkning .
<P>
Vi er alle enige om , at Save-programmet leverer et vsentligt bidrag til energieffektiviteten og begrnsningen af CO2 -emissionerne i Den Europiske Union .
Save tjener ogs andre ml . Et af dem er Fllesskabets energiforsyningssikkerhed .
Den Europiske Union vil fortsat importere store mngder primrenergi .
Der er slet ingen tvivl om , at aktiviteterne for at finde bedre mder at udnytte vores energikilder p har en strre effekt p de ikkevedvarende , fossile energikilders levealder og vil nedstte vores behov for importeret energi .
Save-programmet vil fortsat sttte energimrkning , men ogs udarbejdelse af normer for energieffektivitet til energiforbrugende apparater .
Vi vil endvidere fortstte med at sttte medlemsstaternes bestrbelser p at forbedre energieffektiviteten , dels via udveksling af oplysninger , dels via en intens overvgning af resultaterne med hensyn til energieffektivitet .
<P>
En vsentlig del af budgettet vil fortsat vre helliget opbygningen af lokale og regionale Save-kontorer og vil have en multiplikatoreffekt sammen med investeringerne via EU-strukturfondene .
Bde ES-landene og ansgerlandene kan fortsat deltage i programmet , men med egne finansielle midler .
Jeg vil gerne erklre mig enig med ordfreren , fru Bloch von Blottnitz , med hensyn til budgettets strrelse .
Jeg er helt enig med Dem i , at vi behver flere midler til vedvarende energi i det hele taget , men ogs til energibesparelser og energieffektivitet .
Her er vi dog tydeligvis begrnset af budgetdisciplinen , og budgetmyndigheden , Europa-Parlamentet og Rdet har desvrre ikke givet mulighed for yderligere forhjelser af bevillingerne til netop disse ml .
<P>
Til ndringsforslagene vil jeg gerne sige , at Kommissionen er i stand til at acceptere fem ndringsforslag , som de er , nemlig ndringsforslag 2 , 3 , 7 , 10 og 16 , og desuden kan vi acceptere ndringsforslag 8 efter en omformulering .
Kommissionen vil foresl nye lovforanstaltninger , hvor disse er berettigede p fllesskabsplan , samt i de tilflde hvor andre metoder , ssom frivillige aftaler med industrien , endnu ikke har givet resultat .
I vrigt er Kommissionens initiativer til nye lovforanstaltninger ikke afhngige af en godkendelse af Save-programmet .
<P>
ndringsforslag 1 , 6 , 9 og delvis ndringsforslag 11 , der vil ge antallet af Kommissionens lovinitiativer , passer derfor ikke ind i den konkrete ramme og kan sledes ikke accepteres .
ndringsforslag 13 , delvis ndringsforslag 15 samt ndringsforslag 9 og 20 , som indeholder forslag om yderligere omrder for studier og om standarder for forsgsaktiviteter , er en vsentlig begrnsning af programmets rkkevidde og initiativernes fleksibilitet og kan derfor ikke accepteres .
En del af ndringsforslag 15 , der vedrrer forbedring af energieffektiviteten med skift fra en energikilde til en anden , kan heller ikke accepteres , fordi dette gr ud over programmets anvendelsesomrde .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 4 , fordi uafhngige eksperters evaluering af Save-programmet har vist , at programmet i hj grad har bidraget til forbedring af energieffektiviteten i Fllesskabet .
ndringsforslag 5 og delvis ndringsforslag 11 kan heller ikke accepteres , for selvom mlstningen om 1 , 5 % ganske vist er nskvrdig , og vi i princippet er enige heri , er den alt for optimistisk i praksis .
ndringsforslag 18 kan heller ikke accepteres , fordi det blander Save-programmet og Altener-programmet sammen , og det samme glder for ndringsforslag 12 , der sammenblander Save-programmet og det femte forsknings- og teknologiprogram .
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 21 , da vi mener , at kravet om komplementaritet med de programmer , der udvikles i medlemsstaterne , gr vores indsats mere effektiv .
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 22 , da vi finder det overfldigt .
Vi nsker de central- og steuropiske landes deltagelse og vi nsker Cyperns og Maltas deltagelse i programmet , men Save-programmet kan selvflgelig ikke st for finansieringen af deres deltagelse , da det ville gre det helt umuligt at gennemfre programmet .
<P>
Hvad angr hr . Linkohrs forslag om et direktiv om anvendelse og udnyttelse af vedvarende energi inden for det indre marked for elektricitet , kan jeg forsikre Dem om , at vi fortstter vores bestrbelser , fortstter vores samrd bde med det tyske formandskab og med Europa-Parlamentet , s vi kan opn det bedst mulige resultat , som umiddelbart vil kunne accepteres af medlemsstaterne samt af Rdet .
Jeg kan afslre for Dem , at Europa-Kommissionen var parat til at fremlgge et direktiv , men efter vores samrd bde med formandskabet og med nogle af medlemsstaterne og med Parlamentet mtte vi konstatere , at forslaget var langt mere ambitist end den holdning , medlemsstaterne ville kunne g med til p nuvrende tidspunkt .
Derfor fortstter og intensiverer vi vores bestrbelser for at udnytte alle muligheder og fremlgge et forslag , der vil kunne godkendes p energiministrenes nste mde .
<P>
Til sidst vil jeg kommentere den ligeledes vigtige og grundige betnkning af Stockmann om Kommissionens meddelelse om energieffektivitet .
<P>
Der fremlgges mange vgtige og overbevisende argumenter for at trffe foranstaltninger vedrrende energieffektivitet , og de forskellige handlemder stilles klart op .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen i meget hj grad er enig i Stockmann-betnkningens principper og prambel samt i de foranstaltninger , der foresls .
Der er ogs fuldt sammenfald af synspunkter med hensyn til betydningen af aktiviteter , der skal gre spredningen af oplysninger mere effektiv , forbedre og justere de eksisterende direktiver til normerne og retningslinjerne for offentlige indkb samt fremme de kombinerede energiformer , kraftvarmeenergi .
Det samme glder for betnkningens prioritering af aktiviteter vedrrende energieffektivitet i forbindelse med renovering af bygninger og kontrakter om bygningsvedligeholdelse .
<P>
Den foranstaltning , der foresls med hensyn til fremme af energitjenesteselskaber , vil blive undersgt nje af Kommissionens tjenestegrene , isr nu hvor vi har et nyt arbejdsfelt , idet vi gennemfrer en liberalisering af energimarkedet .
Her kunne Deres forslag tages op i lyset af denne nye udvikling . Europa-Kommissionen er ogs enig i hr .
Stockmanns fremlggelse af den regelmssige vurdering af medlemsstaternes planer for energieffektivitet .
Vi m tilskynde , og vi tilskynder medlemsstaterne til at fremme nationale energiplaner med dette forml .
Jeg vil desuden ppege , at de muligheder for at forbedre energieffektiviteten , der fremlgges i Stockmann-betnkningen , er noget strre og mlene lidt mere ambitise end mlene i Europa-Kommissionens meddelelse .
De gede muligheder og de ambitise ml er prisvrdige , men det er Kommissionens holdning , at det vil vre svrt at gennemfre dem med de eksisterende fllesskabsmidler .
Der er dog ingen tvivl om , at de afspejler den hje prioritering , betnkningen giver en forstrket indsats for energieffektivitet .
<P>
Fru formand , jeg vil endnu en gang takke de tre ordfrere for deres fremragende betnkninger , som har vret et vigtigt grundlag for vores drftelser , og som bringer os et skridt nrmere vores flles ml , som ganske enkelt er en bredygtig energimssig fremtid .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , har jeg forstet Dem rigtigt , at De ikke vil godkende ndringsforslag 6 og 11 ?
S betyder det naturligvis , at vi kan forre det hele til hinanden .
Med Deres ECU 68 millioner for en periode p fem r , og det uden lovgivningsmssige foranstaltninger , for dem nsker De tilsyneladende ikke at overtage , kommer vi ikke videre .
Det har vi da set !
Hvornr trffer De s lovgivningsmssige foranstaltninger ? I modsat fald fortstter vi jo bare med dette dukketeater her .
<SPEAKER ID=271 NAME="Papoutsis">
Fru formand , jeg kan ikke acceptere disse ndringsforslag af den simple grund , at de lovinitiativer , som Fllesskabet skal tage , de lovinitiativer , som Europa-Kommissionen skal g videre med , ikke afhnger af Save-programmet .
Disse skridt skal tages under alle omstndigheder .
Det er rsagen til , at jeg ikke kan acceptere dem , det er ikke , fordi jeg har noget imod indholdet .
Lovinitiativerne behver ikke indg i Save-programmet .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Papoutsis .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Bankudgifter
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om fem mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B4-0146 / 99 af Hendrick og Randzio-Plath for PSE-gruppen om bankgebyrer ; -B4-0149 / 99 af Gasliba i Bhm for ELDR-gruppen om bankgebyrer i eurozonen ; -B4-0150 / 99 af de Lassus Saint Genis for ARE-gruppen om renteudgifter og vekselkurser i euro-zonen ; -B4-0151 / 99 af Wolf for V-gruppen om bankgebyrer ved indfrelsen af euroen ; -B4-0152 / 99 af Gallagher for UPE-gruppen om bankgebyrer i Den Europiske Union ved indfrelsen af euroen ; -B4-0153 / 99 af Herman for PPE-gruppen om bankgebyrer efter indfrelsen af euroen ; -B4-0154 / 99 af Gonzlez Alvarez for GUE / NGL-gruppen om bankgebyrer .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , kre kolleger , mntunionen er over 10 uger gammel , men forbrugerne har stadigvk ikke opdaget , at fordelene ved mntunionen ogs bliver synlige for dem i den europiske hverdag .
De personer , der som forretningsrejsende eller som turister skal veksle deres nationale valuta til en anden national valuta - begge dele er jo blot udtryk for euroen , som endnu ikke eksisterer i form af mnter og pengesedler - m konstatere , at vekselgebyrerne er hje , at de - som De og ogs vi i Underudvalget om Monetr Politik mener efter at have hrt banker og sparekasser og forbrugerbeskyttelsesforeninger - er for dyre .
<P>
Man kan sledes stille flgende sprgsml til Kommissionen : Var det ikke en afgrende fejl , at man under de frste forhandlinger ikke fulgte Europa-Parlamentets forslag om , hvad bestanddelen i euroforordningen br vre , nemlig ikke kun euroens retsstilling , ikke kun regler for eurostandarder og euroens internationale gyldighed , men foruden omstilling af bankkonti og konverteringsomkostninger ogs dobbelt prismrkning , isr vekselgebyrer , sledes at der p disse omrder faktisk ogs kan mles med en mlestok , der medfrer , at valutakurssikringsomkostningerne og andre omkostninger , som har belastet tidligere transaktioner i Den Europiske Union , men som i dag ikke lngere eksisterer , ogs videregives som bonus til forbrugerne , til kunderne , til de rejsende ?


<P>
Jeg tnker blot p , at vi har en meget ens gebyrudformning i de forskellige medlemslande .
Jeg kan blot anfre , at vi endda har vekselgebyrer p 6 % i enkelte medlemslande .
Jeg kan blot konstatere , at mange fortller , at vekselgebyrerne ved omveksling af en national valuta til en anden national valuta varierer , f.eks. ved den franske franc , og at en omveksling fra f.eks. tyske mark til italienske lire er dyrere end omvekslingen til franske franc .
<P>
Jeg kan ogs konstatere , at kolleger og ogs borgere fortller , at der angiveligt allerede skal vre banker og sparekasser , som ikke lngere yder vekselservice , isr ikke i bestemte valutaer .
Det er kommet mig for re , at der endda skal vre centralbanker , som imidlertid ikke mere veksler gratis .
Det er alt sammen problemer og sprgsml , der krver en intensiv undersgelse fra Kommissionens side , og det vil sige en uafhngig undersgelse , ikke bare en undersgelse af de europiske bankforbund , sledes at vi kan rde bod p disse forhold .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at forbrugerne ikke har tillid til mntunionen efter indfrelsen af euroen , men at der tvrtimod nres mistillid blandt forbrugerne .
Derfor skal der vre gennemskuelighed .
Vi skal vide , hvor store omkostningerne og gebyrerne var fr indfrelsen af euroen , og hvor store de er efter indfrelsen af euroen .
Her er der brug for et initiativ fra Kommissionens side .
I vrigt , hvor er konkurrencen egentlig blevet af i forbindelse med reduktionen af omkostningerne og gebyrerne ved omveksling af fremmed valuta ?
Sikke en skandale , at italienske banker blev advaret p forhnd fr en undersgelse !
Er det ganske enkelt ikke ogs utilstrkkeligt , at Europa-Kommissionen kun har undersgt otte banker for , om der eventuelt har fundet en aftale sted ?
<P>
Derfor anser jeg det virkelig for vigtigt , at Kommissionen ivrkstter foranstaltninger eller nr frem til maksimumsgebyrer via andre foranstaltninger , mske endda via lovmssige ordninger .
Jeg skal endnu en gang gre opmrksom p , at Kommissionens foranstaltninger i forbindelse med grnseoverskridende betalinger virkelig lader meget tilbage at nske , for der var trods alt et politisk lfte om at gre mere end frst at snke omkostningerne ved grnseoverskridende betalinger fra den 15. august og at gre dette system sikrere .
<P>
Alle disse problemstillinger gr os dybt urolige her i Europa-Parlamentet , og borgerne forventer , at Europa-Kommissionen handler og hverken tver eller nler .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , bankerne pstr , at de for ombytningen af mnter og sedler i eurozonen har udgifter til bl.a. transport , forsikring , personale osv .
Det har jeg problemer med .
Hvorfor ?
Fordi det er gratis at veksle penge i n og samme mntenhed .
Hvis jeg f. eks. vil veksle BEF 10.000 i mindre sedler , f.eks. 10 sedler af BEF 1.000 , er det gratis .
<P>
Kurserne p mnterne i eurozonen er fra begyndelsen af i r knyttet til hinanden og euroen . Det betyder , at de er en del af euroen og alts af n og samme mntenhed .
Hvad er forskellen ?
Parlamentet slog til lyd for den gratis ombytning af nationale mnter med euro , fordi det drejer sig om en obligatorisk ombytning .
Mellem de forskellige mnter og sedler i eurozonen blev der ikke stillet krav herom , fordi det drejer sig om frivillig veksling af valuta .
<P>
Der skal i hvert fald vre fuldstndig gennemskuelighed , og det skal fre til en reduktion af udgifterne , svel for veksling som for grnseoverskridende betalinger .
Det skal ske inden 31. marts i r . Hvis det ikke sker , mener min gruppe , at man skal overveje lovgivning , s euroens trovrdighed ikke undergraves , og forbrugerne fuldt ud kan drage fordel af MU ' en .
<SPEAKER ID=276 NAME="Monti">
Fru formand , selvom alle sprgerne ikke er til stede under forhandlingen om bankgebyrer , viser det store antal mundtlige sprgsml , hvor vigtigt - og tillad mig at sige alvorligt - dette emne er .
Frst vil jeg gerne give en kort redegrelse for situationen , hvorefter jeg vil komme ind p nogle specifikke sprgsml .
<P>
Man beder Kommissionen om et initiativ , s jeg vil gerne belyse de forskellige initiativer , som Kommissionen allerede har ivrksat , og som supplerer hinanden .
For det frste er Kommissionen helt enig i , at et af de hovedargumenter , man brugte for at overbevise unionsborgerne om det hensigtsmssige i den flles valuta , var , at det med indfrelsen af euroen ville vre muligt at mindske udgifterne for turister og for de virksomheder , der handler med udlandet .
Vi er stadig fuldstndigt overbeviste om , at der er hold i denne argumentation .
<P>
Som de rede parlamentsmedlemmer ved , vedtog Kommissionen fr euroens indfrelse henstilling 98 / 286 om bankgebyrer i forbindelse med vekslingen til euro .
I denne henstilling str der , at bankerne ikke m opkrve gebyr for at omregne konti fra den deltagende medlemsstats nationale mntfod til euro , f.eks. fra franske franc til euro i Frankrig , og at de heller ikke m opkrve gebyr for at omregne betalinger fra den nationale mntfod til den europiske mntfod og omvendt .
Der str desuden , at for tjenester angivet i euro m bankerne ikke opkrve diverse udgifter , og de m navnlig ikke opkrve udgifter , der er hjere end udgifterne for tilsvarende tjenester i national valuta .
<P>
Endelig str der i henstillingen , at der med hensyn til tjenester ssom veksling af sedler glder nogle gennemsigtighedsregler for de gebyrer , der opkrves i forbindelse hermed .
Den 8. december 1998 offentliggjorde Kommissionen en indledende vurdering , og det fremgik af denne , at bankerne i hele eurozonen havde til hensigt at flge henstillingen .
I henstillingen prciseres det ganske vist ikke , hvilket niveau der er acceptabelt , nr det glder gebyrerne , men det kan ikke bengtes , at alle de gebyrer , der i jeblikket opkrves for de pgldende tjenester , giver anledning til alvorlige bekymringer .
Som De ved , skal der skelnes mellem to slags operationer , nemlig vekslingen af sedler fra eurozonen og de grnseoverskridende betalinger .
<P>
Lad os frst se p vekslingen . Som hr .
Hendrick og fru Randzio-Plath understregede i deres indlg , var vekslingsgebyrerne , der dkkede kursrisikoen og omkostningerne ved handlen med udenlandske sedler , delvist skjult i den skaldte spread . Kunderne fik sledes det indtryk , at de betalte mindre , end de egentlig gjorde .
Efter den officielle faststtelse af omregningskurserne skal bankerne separat angive ethvert gebyr , der opkrves ud over omregningskursen .
Den ikke lngere eksisterende kursrisiko - der svarede til ca . 15-20 % af de opkrvede gebyrer - samt den strre konkurrence som flge af gennemsigtigheden burde medfre et fald i vekslingsgebyrerne , hvilket til dels ogs allerede er sket .
Denne proces skal dog fremskyndes .
<P>
Kommissionen flger meget opmrksomt med i den seneste udvikling p dette omrde , og den har ivrksat en rkke aktioner for at sikre en korrekt konkurrence med hensyn til priserne p veksling af sedler inden for eurozonen .
Den 12. januar 1999 skrev jeg til de europiske banksammenslutninger og bad den om at give mig de ndvendige oplysninger , s jeg kan foretage en sammenligning mellem niveauet for gebyrerne fr og efter euroens indfrelse .
Den 5. februar udsendte undertegnede samt kommissrerne de Silguy og Bonino p Kommissionens vegne en pressemeddelelse , hvor vi opfordrede alle banker til at offentliggre informationerne om de ndringer , der er sket fr og efter euroens indfrelse , nr det glder det samlede niveau for gebyrerne for veksling af sedler fra eurozonen og for de grnseoverskridende betalinger via check , pengeoverfrsel og kreditkort .
Vi har desuden bedt bankerne i eurozonen om at videresende disse informationer til Kommissionen senest den 31. marts via deres europiske sammenslutninger .
Herudover blev de , der benytter sig af de finansielle tjenester , i pressemeddelelsen fra den 5. februar opfordret til - via en srlig fax- og e-mailservice - at give Kommissionen besked om de tilflde , hvor bankerne ikke overholder de juridiske rammer for euroen eller Kommissionens henstilling om bankgebyrernes gennemsigtighed .
<P>
Mine tjenestegrene har indtil videre modtaget ca .
200 beskeder . Disse beskeder drejer sig i hjere grad om gebyrernes niveau eller varighed , end de drejer sig om den manglende overholdelse af de juridiske rammer eller af henstillingen .
Kommissr Van Miert har for nylig ivrksat nogle undersgelser om eventuelle overtrdelser af konkurrencelovgivningen for at sikre , at der er konkurrence mellem udbyderne af finansielle tjenester , hvad angr vekslingsgebyrer og andre gebyrer - et emne , som navnlig hr. de Lassus Saint Genis var inde p .
Jeg vil dog gerne ogs gre opmrksom p , ikke mindst over for hr .
Gallagher og fru Gonzlez lvarez , at der p nuvrende tidspunkt ikke er nogen planer om at gribe ind med lovgivningsmssige instrumenter p dette omrde . Desuden ville navnlig et direkte indgreb i prisfastlggelsessystemet for veksling af sedler i eurozonen ikke vre foreneligt med markedsprincipperne og kontraktfriheden .
Sdan ser situationen ud i jeblikket .
<P>
Fru formand , tillad mig at komme ind p nogle specifikke sprgsml , som er blevet rejst af de rede parlamentsmedlemmer , der lader forst , at de nuvrende niveauer for de gebyrer , som opkrves for grnseoverskridende tjenesteydelser , tyder p , at henstillingen ikke bliver fulgt .
I henstillingen str der som sagt , at sdanne gebyrer skal vre gennemsigtige , men det prciseres ikke , hvilket niveau der er acceptabelt .
Bekymringen over gebyrernes niveau lader i stedet til at indikere det modsatte , nemlig at bankerne overholder henstillingen om gennemsigtighed , hvilket har frt til en strre bevidsthed om niveauet for de gebyrer , der frhen var helt eller delvist uigennemskuelige .
<P>
De rede parlamentsmedlemmer sprger desuden sig selv , om kursrisikoens forsvinden har haft indflydelse p niveauet for de gebyrer , der opkrves for sdanne tjenester .
Vi har modtaget nogle enkelte oplysninger som svar p anmodningen fra den 12. januar , og dem offentliggjorde vi den 29. januar , men vi regner med at f et fuldstndigt billede af situationen p baggrund af de informationer , som vi har bedt om at f senest den 31. marts , og vi vil orientere Parlamentet om de vurderinger , der flger af dette billede .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til de grnseoverskridende betalinger sige - og det er et emne , som navnlig hr . Gasliba i Bhm var inde p - at det er et meget vigtigt emne , der ikke automatisk forsvinder med indfrelsen af eurosedler i r 2002 .
Man m indrmme , at det i et omrde med en flles valuta bliver stadig svrere for borgerne at forst , hvorfor de grnseoverskridende betalinger i euro skal vre dyrere end de nationale betalinger .
Det er derfor tvingende ndvendigt at tage fat p dette problem .
Foruden den politiske betydning har det handelsmssig betydning for bankerne , at man hurtigt gr noget ved dette emne , ogs ved hjlp af nogle passende investeringer i de grnseoverskridende forbindelser mellem de nationale systemer for detailbetalinger , sdan som hr . Herman understregede .
Kommissionen er fast besluttet p at fungere som katalysator for hele denne udvikling , og jeg vil gerne sige til hr . Wolf - som spurgte om , hvilke andre initiativer der er blevet planlagt - at dette er et af dem .
Vi arbejder i jeblikket p en meddelelse , der senest vil blive offentliggjort i maj 1999 , og som drejer sig om politikken i forbindelse med betalingssystemerne i Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Afslutningsvis vil jeg komme ind p de grnseoverskridende pengeoverfrsler og minde om , at det direktiv , som Parlamentet bidrog til at indfre , er fra januar 1997 , og man blev i Forligsudvalget ndt til at g ind p en meget sen ikrafttrdelse , nemlig medio august 1999 .
Dette skyldtes navnlig , at en medlemsstat rejste dette krav , men medlemsstaterne forpligtede sig generelt politisk til at omstte dette direktiv til national ret senest p datoen for euroens indfrelse .
Dette er dog generelt ikke sket i medlemsstaterne , og den 8. februar understregede jeg p KOFIN-Rdets mde over for finansministrene , at det er ndvendigt , at de gennemfrer dette direktiv s hurtigt som muligt . Jeg er ved at sende breve ud som opflgning p dette .
Medlemsstaternes ansvar p dette omrde er sledes ogs meget vigtigt .
I den forbindelse vil jeg gerne tilfje , at iflge pressen i de sidste par dage har den franske konomi- og finansminister til hensigt at indlede en dialog med alle de berrte parter om bankgebyrerne for euroen .
Det er et opmuntrende signal , og i den komplekse sammenhng , jeg har beskrevet - og hvor Kommissionen , som de rede parlamentsmedlemmer kan se , er yderst aktiv og ivrkstter en sammenhngende helhed af initiativer - vil jeg gerne forsikre de rede parlamentsmedlemmer for , at vi er dem srligt taknemmelige for den sttte , som Parlamentet udviser p dette omrde , ogs ved hjlp af initiativer - som f.eks. det , fru Randzio-Plath tilrettelagde for nylig - til en srlig hring om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Jeg vil gerne sige noget til proceduren : Ved foresprgslerne til Kommissionen er det altid sdan , at forfatterne frst begrunder deres foresprgsler , derefter svarer Kommissionen , og s kommer turen til talerne fra grupperne , der endnu en gang kan tage stilling hertil .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Fru formand , jeg har med stor interesse lyttet til den redegrelse , som kommissr Monti har forelagt , og vi m sige , at den ikke er tilfredsstillende .
Og det er den ikke af forskellige rsager .
Den frste er , at vi ikke str i en uventet situation .
Det er ikke frste gang , vi her i salen diskuterer dette sprgsml .
Vi har allerede haft dette sprgsml oppe at vende , og vi har endda vret i god tid .
Mere end et r fr starten p tredje fase behandlede Parlamentet ved flere lejligheder det sprgsml , vi beskftiger os med i dag , alts sprgsmlet om bankgebyrer i overgangsfasen , og i to tilflde nede det frem til en konklusion , som det meddelte Kommissionen : at det var ndvendigt , at Kommissionen brugte sin initiativret til at udarbejde lovgivning , nrmere betegnet en forordning , der opstillede konkrete begrnsninger , som fastlagde en disciplin med henblik p at undg misbrug p dette omrde .
Kommissionen mente ikke , at det var ndvendigt , og den mente , at det var nok med et svagere instrument , det vil sige en simpel henstilling , i tillid til konkurrencens indvirkning .
<P>
I virkeligheden str vi dog i en situation , der er mere negativ end selv de mindst optimistiske forudsigelser .
Den generelle regel for gebyrer for valutaveksling i landene inden for euroomrdet er , at dette gebyr ikke er under 3 % og i mange tilflde er over 3 % , et tal , som det rent ud sagt er vanskeligt at forst skulle afspejle den reelle udgift .
<P>
Det er vanskeligt at tro p nogle bankers pstand om , at valutakursrisikoens andel i det gamle gebyr kun var p 10 % .
I dag siger kommissren , at den er p mellem 15 % og 20 % .
Det er ikke til at tro .
Strstedelen af de begrundelser , som bankerne giver for at fortstte med at tage vekselgebyrer , som det er tilfldet med personale- , forsikrings- , oplagringsudgifter osv .
, er begrundelser , der ogs ville kunne gives for at retfrdiggre , at man tog et gebyr for at veksle en pengeseddel p ITL 100.000 til 10 sedler p ITL 10.000. Der er ogs udgifter forbundet med det , og ogs et aktiv , der ikke giver renter osv .
<P>
Bankernes praksis fr kort sagt mange mennesker , almindelige mennesker , til at drage den konklusion , at euroen ikke er en flles valuta , der har erstattet valutaerne i de 11 lande , som er medlemmer af Den Monetre Union , men at det er en valuta mere , en valuta i tillg til disse landes valutaer , som fortstter med at eksistere p stort set de samme betingelser som fr euroens indfrelse .
<P>
Den flles valuta er en realitet i brsverdenen og p de finansielle markeder , men ikke for almindelige mennesker , ikke for turister , som har brug for at veksle valuta til udgifter i et andet land , eller for indvandreren , der sender penge til sit hjemland , og som ser , hvordan overfrselsudgifterne bibeholdes eller i visse tilflde endda er strre , som om den flles valuta , euroen , slet ikke fandtes .

<P>
Det , der str p spil , hr. kommissr , er noget s vigtigt som den flles valutas trovrdighed , som trovrdigheden af den vigtigste aktion , som Unionen har ivrksat i lang tid .
Og det er det , der str p spil , og derfor tillader vi os igen at gre Dem opmrksom p det hensigtsmssige i at revidere Kommissionens frste planer .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , hr. kommissr , ligesom vores kollega er jeg heller ikke tilfreds .
Jeg er selvflgelig glad for kommissrens indsats , men jeg vil gerne understrege , at jeg har stillet et uopstteligt sprgsml om dette emne til Rdet i januar mned , og at jeg stadig ikke har fet noget svar .
Kommissionen , Parlamentet og konomiministerierne i de forskellige medlemsstater har nu i over fire r fortalt borgerne og virksomhederne , at der fra den skbnesvangre dato den 1. januar 1999 ville ske en ndring i Fllesskabets scenarium , og at omkostningerne ved anvendelsen af det instrument , der knytter os mere sammen end noget andet , nemlig valutaen , ville forsvinde .
Alt dette er ikke sket !
I dag er det dyrere at veksle en valuta i eurozonen , end det var i 1998 .
Jeg kunne godt komme med en masse omsvb , men det er der ingen grund til .
I lommen har jeg et lille eksempel p det , jeg taler om . Som enhvert godt medlem af Europa-Parlamentet - og jeg er desuden nstformand i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik - har jeg en eurokonto i mit land , Italien , og en eurokonto her , hvor jeg arbejder .
Jeg satte en check i euro ind p en anden eurokonto , og ud over det normale gebyr for en banktransaktion blev jeg opkrvet et omregningsgebyr for en udenlandsk check .
Jeg bad s om at tale med direktren for bankfilialen og spurgte ham , om han vidste , hvad liren var i dette specielle tilflde .
Han svarede , at liren er Italiens nationale valuta . Jeg fortalte ham , at liren - eller francen , marken og pesetaen - fra den 1. januar i virkeligheden er den flles valutas nationale enheder .
<P>
Hvis bankerne ikke begynder at arbejde for en valuta , som ikke lngere er en national valuta , men en fllesskabsvaluta , vil vi f svrt ved at overbevise borgerne , de erhvervsdrivende og de sm erhvervsdrivende om at arbejde i et marked , der , som De med rette siger , hr. kommissr , ikke bare skal vre et fllesmarked , men i hjere grad et indre marked .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , hr. kommissr , vi har med stor interesse lyttet til alt det , der er blevet sagt i dag .
Jeg har ogs skrevet et brev til Kommissionen om denne sag forud for forhandlingen om de elektroniske betalingsmidler .
<P>
Vi har talt meget om vekselgebyrerne , og vi har talt om overfrselsomkostningerne .
Det er interessant at bemrke , at kommissren gentog , at der kommer en meddelelse til maj mske netop om betalingssystemet .
Endvidere tror jeg , at det var en stor overraskelse for borgerne , at vi ikke har interoperable hvekortsystemer , at vi ikke har et kundernes betalingssystem .
Jeg hber dels , at Kommissionen gennem en effektiv overvgning af konkurrencen vil srge for , at ingen holdes uden for de forskellige betalingssystemer eller interoperable systemer , som meget snart vil blive lanceret , og dels at Kommissionen vil benytte de standardmuligheder , der findes .
<P>
Endvidere vil jeg ppege , at nr vi undersger , hvad der er behov for , skal vi ogs se p vekselgebyrer ved brug af kreditkort i et andet land .
Det er nemlig det eneste , om jeg s m sige , interoperable system , man kan bruge i et andet land .
Det er ufatteligt , at omkostningerne er s hje , nr man bruger det uden for sit hjemland , men i et andet euroland .
Det er ligeledes en problemstilling , som Kommissionen forhbentlig vil vre opmrksom p .
Selv p dette omrde har man talt om afgifter p op til 4 % effektivt eller endnu mere .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg gerne sige , at et af de vsentligste argumenter , der er brugt for at overbevise vores borgere her i EU om fordelene ved den flles valuta , har vret , at euroen ville reducere omkostningerne for rejsende og for virksomheder , der handlede over grnserne .
Man foruds vidt og bredt , at afskaffelsen af kursrisikoen mellem medlemsstaternes valutaer inden for eurozonen ville fre til en reduktion af omkostningerne ved vekseltransaktioner mellem disse valutaer .
Til trods for disse argumenter er gebyrerne for at veksle valutaer fra euroomrdet forblevet forholdsvis hje , og det er bankgebyrerne p handel over grnserne ogs , til trods for at alle valutaer nu er kdet sammen .
<P>
Parlamentet har hele tiden insisteret p , at den tvungne veksling mellem nationale valutaer og euroen skal elimineres helt .
Det er vigtigt , at EU ' s institutioner forbliver rvgne i denne sag .
Kommissionen m hele tiden overvge , vurdere og offentliggre de gebyrer , der opkrves af finans- og banksektoren , for at sikre , at der ikke opstr for hje priser .
Disse data m tage hensyn til strukturen i gebyrerne og muliggre direkte sammenligning mellem omkostningerne ved veksling fr og efter indfrelsen af euroen , sdan at vi kan f den strst mulige gennemskuelighed angende dette vigtige sprgsml .
<P>
Bank- og finanssektoren i Europa br ptage sig at formulere en adfrdskodeks for at sikre , at EU ' s finanslovgivning , der styrer disse valutaer , bliver strengt overholdt .
<P>
Afslutningsvis glder jeg mig over , at det europiske konkurrencedirektorat nu undersger banker , der er under mistanke for at krve for store gebyrer af kunderne for transaktioner efter januar 1999 .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , det glder mig , at De giver mig ordet for lsgngerne , men da der ikke kan vre en gruppe af lsgngere , kan jeg tillade mig den luksus at tale p egne vegne , andet ville ikke vre logisk .
Det er naturligvis en farlig begyndelse , for p et minut kan man kun tillade sig en s lang indledning , hvis man kan referere til en anden , og i det tilflde har jeg den fornjelse at kunne sige , at jeg kan tilslutte mig fru Randzio-Plaths krav fuldt ud og kun nsker at understrege dem , kravene til Kommissionen om virkelig at ivrkstte foranstaltninger og - svidt det er muligt - at srge for gennemskuelighed .
<P>
Det er dog ikke kun afgrende , at borgerne skal betale for store gebyrer i dag , men ogs , at de blev overrasket .
De vidste ikke , at det kom til at berre dem , og det er en stor fejl , for til de samme borgere , som mtte tage store sparepakker med i kbet for at opfylde konvergenskriterierne , blev disse konvergenskriterier solgt med den begrundelse , at man efterflgende kan rejse rundt i Euroland som tidligere i sit eget land .
Det er ikke tilfldet .
Gebyrerne eksisterer , og gebyrerne er til dels endda blevet strre , og her fler borgeren sig - jeg vil ikke engang overdrive - mske ikke bedraget , men i det mindste frt bag lyset .
Det er ikke godt for Den Europiske Unions anseelse blandt borgerne i de forskellige lande .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fru formand , hr. kommissr , jeg har netop i dagens udgave af dagbladet Le Monde lst flgende overskrift :  Euroen er fortsat en virtuel valuta for forbrugeren  , og undertitlen lyder :  To mneder efter indfrelsen af euroen spiller den europiske valuta i det daglige en marginal rolle som betalingsmiddel . 
<P>
Tydeligere kan det ikke siges . En storstilet reklamekampagne , uden fortilflde , gik forud for indfrelsen af euroen den 1. januar 1999 .
Vi deltog selv som parlamentsmedlemmer i denne kampagne . Dette til trods , og til trods for en ligeledes storstilet introduktion med pomp og pragt , m vi her to mneder senere konstatere , at euroen ikke er slet igennem hos forbrugerne , og hvad mere er , den vkker fortsat bekymring hos forbrugerne og giver anledning til sprgsml .
<P>
Det er efter min opfattelse et alvorligt slag mod den nye valuta , at den i den grad synes at mangle trovrdighed og accept i den brede befolkning .
Det var til at forudse , at de nationale valutaer i de enkelte medlemsstater ikke umiddelbart blev fortrngt af euroen i forbindelse med dagligdagens transaktioner .
Men i forbindelse med udvekslingen af ydelser p tvrs af grnserne , hvor euroen netop sikrer stabilitet , og hvor der sledes kunne forventes faldende omkostninger i forbindelse med overfrsler , kunne man have forventet stigende aktivitet med hensyn til sdanne overfrsler .
Det har imidlertid langtfra vret tilfldet .
Tvrtimod er gebyrerne mig bekendt steget .
Bankerne anfrer med uskyldig mine - til dels med kommissrens sttte - at de , nu hvor indtjeningen p vekselgebyrerne falder bort , m sge omkostningerne dkket p anden vis .
<P>
Lad mig give to eksempler fra Luxembourg .
Fra den 1. januar 1999 opkrver postvsenet i Luxembourg i forbindelse med hver eneste international overfrsel en afgift p LUF 80 , mens sdanne overfrsler hidtil er blevet ekspederet gratis .
En borger har skrevet til mig og fortalt - og det er mit andet eksempel - at han i forbindelse med en overfrsel p LUF 268 til Tyskland har betalt et bankgebyr p LUF 200 .
<P>
Det er ikke forhold , der fremmer det indre marked for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne .
Kommissionen forklarer i sin meddelelse om finansielle tjenesteydelser , at der p alle omrder , der vedrrer den almindelige forbruger , er store forskelle fra et land til et andet .
Nr det glder bankgebyrer i forbindelse med transaktioner i euro , kunne man efter min mening som et minimum forvente benhed .
Man kunne forvente , at bankerne forklarede , hvori de omkostninger bestr , som man nu finder det ndvendigt at hve , hvorfor man m hve de nvnte gebyrer , og hvilken strategi banksektoren anlgger .
<P>
Hr. kommissr , sprgsmlet er , om vi skal lade de frie markedskrfter rde , eller vi skal gribe ind med lovgivningsinitiativer .
De har tydeligt tilkendegivet , at der ikke br gribes ind , og at det er markedskrfterne , der skal sikre , at bankgebyrerne reduceres .
Jeg m bede Dem overveje flgende synspunkt : Vi lever i en tid , hvor alt gr igennem bankerne , hvor den almindelige borger er mere og mere afhngig af bankerne . Vi br derfor sikre en universel tjenesteydelse , selv p bankomrdet .
Sikre borgerne en egentlig ret til bankydelser til en rimelig pris .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Fru formand , forbrugerne fler sig taget ved nsen , og politikerne str med bukserne nede , nu hvor euroen ikke har frt til meget lavere vekselkurser , men ved veksling af sm belb endog til hjere vekselgebyrer .
Det samme glder for grnseoverskridende overfrelser .
Fordi vi ikke var s naive som Kommissionen med hensyn til , hvad bankerne ville gre , anmodede vi om lovgivning , der skulle faststte vekselgebyrerne . Men den har vi ikke fet .
Nu prver Kommissionen med spektakulre overfald p banker delvist at fjerne skampletten , men jeg frygter , at det er for sent .
<P>
Bankerne har ret , nr de forsvarer sig med , at de stadigvk har udgifter . Men det kunne de godt have fortalt , da de endnu kompenserede udgifterne ved at anvende forskellige kbs- og salgskurser .
Nu m de gerne vre lidt mere gennemskuelige med hensyn til omkostningerne . Om ndvendigt m det aftvinges ved lov .
<P>
Til sidst er det uacceptabelt , at bankerne stadigvk ikke har udviklet et billigt og effektivt system til grnseoverskridende forbrugerbetalinger .
Det er mig en gde , hvordan det er muligt i en branche , hvor man pstr at gre alt for kunderne .
Udviklingen af sdan et billigt system til grnseoverskridende forbrugerbetalinger m efter min mening have hjeste prioritet . Dermed ville banksektoren i det mindste kunne tage lidt revanche .
<SPEAKER ID=285 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil gerne takke alle , der har taget ordet .
De giver mig mulighed for at finde t punkt , som jeg mener , der er fuld enighed iblandt os om , nemlig at den nuvrende situation er dybt utilfredsstillende , og t punkt , hvor der er delte meninger , nemlig hvordan vi skal afhjlpe denne situation .
<P>
Den nuvrende situation er virkelig helt utilfredsstillende .
Tallene fra de frste delregnskaber fra bankerne tyder p , at afgifterne for veksling af pengesedler i mange tilflde er get ned med hvad som helst mellem 15 % og over 40 % afhngig af det belb og den valuta , der veksles .
Men de tyder ogs p - og det er det mest utilfredsstillende ved det - at nedsttelserne har vret mindst , nr der veksles sm belb - f.eks. mindre end hvad der svarer til EUR 100 - og i visse tilflde er gebyrerne for at veksle sm belb faktisk vokset .
Det er helt uacceptabelt .
<P>
Forskellen opstr , nr nogle af Dem tilsyneladende mener , at det vil vre bde ndvendigt og tilstrkkeligt simpelthen at faststte niveauet for gebyrerne ved et direktiv eller en forordning .
Men her har Kommissionen en anden opfattelse .
Selvflgelig er vi ikke s naive , at vi tror , at markedets uregulerede krfter vil ordne sagen .
Det er helt klart ikke tilfldet .
Hvad gr vi , eftersom vi ikke bare vil brokke os hjlydt , men forsge at forandre forholdene i praksis ?
Det , vi forsger at gre , er p den ene side at fremtvinge konkurrence .
Derfor aktionerne fra konkurrencekommissren for at se , om der er etableret aftaler eller karteller .
Kommissionen har magt til at eliminere dem , hvis det er tilfldet .
<P>
Vi forsger ogs at gennemfre gennemskuelighed .
Som vi alle ved , er gennemskuelighed en forudstning for konkurrence , og vi benytter alle mulige vben for at gennemfre gennemskuelighed , ssom at anmode bankerne og bankforbundene om at give os deres data , og ligeledes p den mest direkte mde ved at bne e-mailadresser og faxer for forbrugere og borgere .
Vi br ogs undg at skabe forvirring .
Nr f.eks. sprgsmlet om vandrende arbejdstageres pengeoverfrsler bliver bragt ind i billedet , har dette helt klart at gre , ikke med vekselgebyrer , men med den mere eller mindre gode mde , kreditoverfrsler over grnserne fungerer p .
Der er det relevante instrument det , som der allerede er lovgivet om - direktivet for grnseoverskridende pengeoverfrsler fra begyndelsen af 1997 .
Som jeg sagde i et tidligere indlg , er problemet dr en forsinkelse af implementeringen fra medlemsstaternes side - deraf aktioner over for finansministrene .
Jeg vil tilfje , at det ville vre en stor hjlp , hvis medlemmerne af Parlamentet ogs ville presse deres respektive nationale myndigheder til at stte tempoet i implementeringen op .
<P>
For at angive sagens kompleksitet og de mange forskellige instrumenter , hvormed Kommissionen - der er srlig aktiv p dette omrde - forsger at tage fat p problemet , kan jeg endelig nvne , at vi har fremsat to forslag til direktiv om udstedelse af elektroniske penge .
Det forholder sig sdan , at elektroniske penge kan vre den frste mde , hvorp borgerne bliver i stand til at foretage kontante betalinger med euro fr r 2002 .
Der er strke interesser , der anmoder os om at begrnse muligheden for at udstede elektroniske penge til banker .
Vi har sagt nej , fordi vi nsker at skabe konkurrence her ogs til gavn for forbrugerne .
S i vores direktivforslag har vi skabt mulighed for , at andre institutioner kan skabe elektroniske penge - naturligvis forudsat , at de bliver underlagt passende og kloge rammer .
Derfor deler vi alle den opfattelse , at dette er en meget alvorlig sag , der , som De alle understreger , er yderst relevant for euroens trovrdighed og i vrigt for hele finanssystemet .
Jeg er bange for , at det ikke er et problem , som kan klares p tilfredsstillende vis ved forenklede lsninger , ssom bare at lovgive .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Prmier og garantitrskler for tobak i blade
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0067 / 99 ) af Trakatellis for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) 2075 / 92 og om faststtelse af prmier og garantitrskler for tobak i blade pr. sortsgruppe og pr. medlemsstat for 1999- , 2000- og 2001-hsten ( KOM ( 98 ) 0633 - C4-0682 / 98-98 / 0306 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=288 NAME="Trakatellis">
Fru formand , Kommissionens forslag svarer kun delvist til ndringen af den flles markedsordning for tobak .
<P>
Landbrugsudvalget har foretaget ndringer p fire punkter , som jeg tror vil kunne vedtages .
<P>
Det frste punkt drejer sig om , at der siden 1995 ikke er sket nogen justering af prmierne , hvilket betyder , at producenterne har oplevet en vsentlig indtgtsnedgang .
Udvalget foreslr en forhjelse af prmierne p 5 % , hvilket akkurat dkker inflationen i Den Europiske Union fra 1995 til i dag .
<P>
Det andet punkt vedrrer overfrslen af visse sorter fra en kategori til en anden , bedre , kategori .
Dette mener vi er fornuftigt , dog skal overfrslerne vre realistiske at gennemfre .
Jeg kan give Dem et konkret eksempel med Italien , hvor der af 15.000 t , som er garantitrsklen , foresls overfrsel af 3.0-3.500 t fra en lavere sort til andre sorter , hvilket ogs er muligt .
For Grkenland foresls overfrsel af 14.800 t af 15.000 t , hvilket er umuligt i lbet af det foreslede tidsrum .
Der er mange grunde til , at det ikke kan lade sig gre , og frst og fremmest kan jeg sige , at hvis en producent kunne ndre sorten , ville han s ikke gre det ?
S ville han f de samme penge ud af en mindre produktion .
Det , udvalget foreslr efter at have undersgt og drftet sprgsmlet , er , at overfrslen sker med hjst 25 % , i hvert fald for Grkenlands vedkommende .
<P>
Det tredje punkt vedrrer gyldighedsperioden .
Vi er allerede et godt stykke inde i 1999 , og disse overfrsler krver i hvert fald en undersgelse og et program .
Vi foreslr , at man anvender tidsrammen 2000-2002 , som er mere logisk og realistisk .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer indfrsel af en grsk sort , der dyrkes i Pieria og har navn efter Pierias hovedby , Katerini .
Man foreslr , at sorten indfres i et andet omrde af Den Europiske Union ud over de omrder , der er omfattet af forordningerne for den flles markedsordning .
Dette ville efter vores opfattelse f unskede , negative flger .
<P>
Dette var de fire punkter , hvor udvalget har ndringer , som jeg tror , Kommissionen m g med til .
<P>
Der er ogs ndringsforslag , der taler om tobaks skadevirkninger p helbredet og derfor mener , at der ikke br gives tilskud , s produktionen mindskes .
De siger imidlertid ikke noget om , at hvis produktionen nedsttes , vil vi ge importen af tobak fra tredjelande .
Det er med andre ord et absurd forslag .
Vores kre kolleger vil ikke se virkeligheden i jnene , men mske burde tobak bekmpes i forbrugsledet og ikke i produktionsledet .
Jeg er selv lge og ikkeryger , men jeg finder det ulogisk , at vi vil mindske produktionen , nr vi importerer nu og vil komme til at importere endnu mere og mske vil pfre Den Europiske Union konomisk skade , men ogs fremkalde social uro , fordi vi gr en mngde tobaksproducenter i Den Europiske Union arbejdslse , ikke kun i Grkenland , men ogs i Italien , Spanien , Portugal , Tyskland og flere andre steder .
<P>
Det , udvalget foreslr , er en forkastelse af disse ndringsforslag - vi har allerede forkastet lignende ndringsforslag i udvalget - da vi mener , tobaksproduktionssektoren br have konomisk og social sttte .
Sdan er sandheden , sdan er realiteterne .
Jeg foreslr , at vi bekmper rygning , og s vil der ske en produktionsnedgang p verdensplan .
Ellers undlader vi at se sandheden i jnene og straffer vores egne tobaksproducenter og belnner tobaksproducenterne fra andre lande uden for Fllesskabet , samtidig med at vi skaber et stort socialt problem i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=289 NAME="Katiforis">
Fru formand , det forslag fra Kommissionen , som vi behandler her i dag , regulerer sprgsml vedrrende prmier og garantitrskler for tobak i blade .
Tillgsbelbet for tobak , der er dyrket i strig , Belgien , Tyskland og Frankrig , forhjes med 50-65 % i forhold til 1992-hsten i henhold til Rdets afgrelse af 22. juni 1998 .
For at bevare den budgetmssige neutralitet nedsttes det samlede garantitrskelniveau med 0 , 95 % i tidsrummet 1999-2001 .
Prmierne forhjes med 10 % , og den specifikke sttte , der udbetales via producentsammenslutningerne , nedsttes tilsvarende .
Disse forslag er budgetneutrale , og Budgetudvalget har derfor ingen indvendinger .
Jeg gr opmrksom p , at prmiernes vrdi er faldet med 5 % i faste priser i forhold til 1995 .
Derfor vil en forhjelse p 5 % vre en rimelig tilpasning , og jeg kan sledes sttte Landbrugsudvalgets ndringsforslag .
<P>
Jeg sttter hr . Trakatellis ' bemrkninger om , hvor svrt og faktisk umuligt det er for de grske tobaksproducenter at gennemfre disse tobakoverfrsler .
Da der er tale om sm og mellemstore tobaksproducenter , er det meget vanskeligt at erstatte de sorter , der dyrkes , og i den ufrugtbare jord , hvor de dyrkes , er det umuligt at g over til sorter af hjere kvalitet p s kort tid .
Derfor mener jeg , at Kommissionens forslag for Grkenland gr ud over nden i den flles markedsordning for rtobak .
<SPEAKER ID=290 NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg tager ordet p vegne af formanden for mit udvalg , hr . Collins , og flertallet - jeg tror faktisk alle medlemmer - af det udvalg , der stemte om de ndringsforslag , vi har stillet .
<P>
Jeg er bange for , at jeg ikke kan tale med den mildhed , det gode humr og de rolige ord , min formand ville bruge .
Jeg bliver helt ophidset , nr jeg hrer , at min gode ven , hr . Trakatellis , siger , at vi naturligvis m have en kampagne mod tobak , men hvis vi skal sl 28 millioner mennesker ihjel i Europa pr. r med tobak , kan det lige s godt ske med vores egne stttede afgrder .
Det kan da helt bestemt ikke vre svaret .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse mener , at nr tobakken er ansvarlig for s mange ddsfald , som tilfldet er , bestr hykleriet her p den ene side i , at Kommissionen bruger store summer p at sttte forskning i krft , men smider et lignende belb bort til subsidier - og nu de fornyede subsidier til denne afgrde .
Kendsgerningen er , at vi i 28 r har stttet tobaksdyrkning inden for Fllesskabet og den finansielle afhngighed , der hnger sammen med den .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har anmodet om en gradvis nedsttelse af disse kvoter og prmier for rtobak .
Vi ville gerne have , at den i de lande , hvor afhngigheden var strst , skulle trde i kraft i 2008 - om 10 r - og i de nordlige lande , hvor der , som vi lige har hrt , er et forslag om at forge de belb , der er til rdighed fra 50 % til 65 % i forhold til hsten i 1992 , nskede vi , at den skulle afskaffes inden fem r .
Det opnr vi ikke .
<P>
Vi gr i den gale retning , og vi skaber et sundhedsproblem . Til min gode ven hr .
Trakatellis , der selv er lge , stiller jeg det sprgsml , om han rligt kan ngte , at det er tilfldet ?
Hver gang der bliver anlagt sag mod de multinationale tobaksselskaber , hver gang det igen bliver bevist i en af de sager , at der er sket skade , ser vi de medicinske vidnesbyrd fremlagt .
Det forstr vi alt sammen .
Nr jeg hrer Trakatellis , bliver jeg mindet om , hvad martyren Jan Huss sagde , da han s folk stable grenbundter op for at brnde ham .
Han sagde til en gammel bondekone , der kom med sine grenbundter : O sancta simplicitas .
De , der argumenterer for strre sttte til tobakken , siger det i dag .
Jeg siger til dem : sancta simplicitas .
Det er ikke den rette vej at g .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Fru formand , det er altid en plage at drfte tobakssprgsmlet , ikke s meget p grund af det tidspunkt , vi er tvunget til at gre dette p , men mere p grund af , at vi har svrt ved at forst hinanden , navnlig os parlamentsmedlemmer imellem .
Mine bemrkninger gr navnlig i denne retning .
Der eksisterer en grundlggende misforstelse , som vores kollega og reprsentant for Miljudvalget giver udtryk for .
Det er sandt , at rygning er skadeligt , men det er ogs sandt , at vi ikke kan lse problemet ved at skre ned p eller afskaffe tobaksproduktionen i Europa .
Enten skal vi vre s modige at sige , at rygning skal forbydes og indtage et radikalt standpunkt , eller ogs skal vi forsge at undg demagogi . Argumenterne er stadig de samme .
Jeg har mttet sttte tobaksproducenterne og forsvare sponsoreringen af de store sportsbegivenheder , frst og fremmest formel 1 ' s grandprixer , fordi man i stedet ogs havde forbudt denne form for tobaksreklame . Jeg var nemlig i tvivl om det retmssige i de bestemmelser , vi var i frd med at vedtage , og som nogle af unionslandenes regeringer satte sprgsmlstegn ved .
Man nskede dog at g videre uden i dette tilflde at anvende subsidiaritetsprincippet , idet man tog hjde for , at der inden for tekstil- og bekldningssektoren samt inden for andre sektorer eksisterede nogle reelle mrkeproblemer , der gradvist skulle lses med tiden .
Man siger , at vi skal lgge produktionen om , og det samtidig med , at vi ikke kan ge mlkekvoterne , forny vinmarkerne i den flles markedsordning for vin eller ge vinmarkernes areal osv. inden for nogen af de andre landbrugssektorer .
Ogs i dette tilflde skal vi konkret sige tingene , som de er , og ikke fremstte nogle uigennemfrlige forslag .
Vi skal fremstte nogle konkrete arbejdsforslag med den ndvendige sttte , s vil tobaksproducenterne ogs vre villige til at acceptere vores initiativer , dog under forudstning af , at de kan fres ud i livet .
<P>
Lad os undg demagogien i Miljudvalgets ndringsforslag , og lad os sttte Kommissionens forslag med Trakatellis ' ndringsforslag , der tilfrer sammenhng til den linje , som vi allerede har fastlagt , det vil sige den realistiske linje , nr det glder tildelingen af sttte for at forbedre kvaliteten med henblik p at producere en tobak , der er mindre skadelig end den foregende , og at undersge nogle konkrete og ikke demagogiske betingelser med det forml at ivrkstte en udskiftningsprocedure for afgrderne ved hjlp af konkrete forslag .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Fru formand , Kommissionens forslag om faststtelse af prmier og kvoter for tobak i de nste tre r koncentrerer sig om to sprgsml .
<P>
For det frste tager det sigte p en total og meget hurtig afskaffelse af sorterne i gruppe V , og for det andet giver det mulighed for overfrsel og import af Katerini-sorten til Italien .
<P>
Hvad det frste angr , synes Kommissionen at ignorere de objektive produktionsforhold i de konkrete omrder , hvor sorterne dyrkes , nr den foreslr , at sorter som Mavra og Tsebelia udskiftes i omrder , hvor dette simpelthen ikke kan lade sig gre .
Desuden vil det ganske korte tidsrum , som Kommissionen foreslr til denne proces , bringe producenterne i store vanskeligheder og vlte enhver planlgning .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , indfrsel af Katerini-sorten i Italien , vil det forstyrre markedet , bde hvad angr prisniveau og lagre , da det vil indvirke negativt p balancen mellem udbud og eftersprgsel og p kvaliteten af denne tobakssort , idet bde de jordbundsmssige og de klimatiske forhold i de nye omrder er helt anderledes end forholdene i de omrder , hvor de er blevet dyrket i 30 r .
Desvrre er landbrugskommissren ikke til stede , for hvis han var , ville jeg bede ham vise mig en undersgelse , som skulle vre foretaget af en grker , og som skulle vise , at disse sorter kan trives og give udbytte i Italien .
Jeg har endnu ikke hrt navnet p den grker , der har lavet undersgelsen , og dette er frste gang , Kommissionen tager hensyn til en undersgelse og stiller forslag p grundlag heraf .
Det er aldrig sket fr .
Men jeg venter stadig p , at hr . Fischler skal give mig navnet og tallene .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for ndringsforslagene , bde hans egne og de forslag , Landbrugsudvalget har vedtaget .
Jeg synes , de forbedrer Kommissionens forslag vsentligt .
Formlet med ndringsforslagene er at forbedre produktionsforholdene , at pbegynde en rationel og tidsmssigt realistisk tilpasningsproces med henblik p at styrke tobakskvaliteten og endelig at forbedre indkomsten for et stort antal familier i de europiske landdistrikter , som bor i nogle af de fattigste egne i Den Europiske Union , noget betnkningens ophavsmand faktisk ikke har taget i betragtning .
<P>
Til sidst en enkelt ting .
Miljudvalget har nu i fem r stillet ndringsforslag , der taler om sundhed , s nu m det vre p tide , at det stiller et ndringsforslag om , at vi afskaffer forbruget af smr , da det skader hjertet og giver hjerte-kar-sygdomme , og vi skal ogs afskaffe biltrafikken , for jeg tror ikke , vi fr en ekspert til at sige , at rygning skader mere end forurening fra biler og bilindustrien .
Der m da vre grnser for hykleriet her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , kre kolleger , Trakatellis-betnkningen er en moderat betnkning .
Det er en moderat betnkning , fordi den fremlgger nogle forslag , der forekommer mig at g i retning af en tilpasning af tobaksmarkedet med henblik p at forbedre kvaliteten og give producenterne den ndvendige tid til at skifte sort , og fordi den samtidig udver forebyggelse gennem overfrslen af et bestemt sort , Katerini , til Italien .
<P>
Jeg er enig i hr . Trakatellis ' forslag , og jeg er ogs enig i forhjelsen p de 5 % , der jo i grunden kun er en kompensation for det vrditab , der er sket siden 1995 .
5 % vejer ikke tungt .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne erindre om to forhold .
For det frste om den meget ringe bekymring , som Parlamentet - efter min mening - har udvist , hvad angr bekmpelse af svig inden for tobakssektoren .
Jeg er ikke i det mindste i tvivl om , at hvis den svig , der foregr i tobakssektoren , og som er en af de strste i EU , virkelig blev taget alvorligt , uden krokodilletrer og hykleri , ville de penge , som man herved kunne f tilbage , vre mere end nok til at betale mange af de skader , som Miljudvalget siger rammer dem , der ryger , og som er blevet advaret , som er myndige og vaccinerede , og som udmrket ved , at tobak er skadelig .
Det eneste , jeg personligt beder rygerne om , er , at de ikke generer mig og ikke ryger mig lige op i ansigtet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at tobak er en af de varer , der betaler flest afgifter , en af dem , der er mest ramt af beskatning .
I mit eget land betales op til 82 % .
Jeg mener , at de , der udstter sig for faren ved at ryge , og de , der bliver syge , allerede har betalt for deres plads , nr de nr frem til hospitalssengen .
Mske er det sort humor at sige det p den mde , men det er jo det , der er tilfldet .
For mit eget vedkommende mener jeg , at den enkelte m have frihed til at vlge at gre det , som han eller hun selv har lyst til , s lnge det ikke generer andre .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg kunne ikke give afkald p den sidste mulighed , jeg mske fr her i Parlamentet for at ppege det vanvittige i at bruge ECU 1 milliard til at sttte dyrkningen af et produkt , der slr sine forbrugere ihjel eller lemlster dem .
S sent som i gr ppegede hr . Bangemann ved afslutningen af debatten om Needle-betnkningen om europisk sundhedspolitik det selvmodsigende i at bruge langt flere offentlige midler til at sttte et produkt , der underminerer sundheden , end p offentlige sundhedsprogrammer .
<P>
Vi drfter faktisk her et forslag fra Kommissionen om at forge betalingerne til tobaksproducenter i fire af de rigeste lande i Den Europiske Union , angiveligt fordi de producerer tobak af bedre kvalitet .
Frankrig , Tyskland , Belgien og strig er ikke lande , der er s fattige eller har s drlig jord , at ingen andre afgrder kan gro dr .
Der er absolut ingen sociale grunde , sdan som man mske kunne hvde for Grkenland eller Spanien , til at offentlige midler skal bruges p denne mde .
<P>
Jeg var en enlig rst i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den dag , der blev stemt , idet jeg stttede ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og meget tilsvarende ndringsforslag fra mig selv , der opfordrer til en udfasning af al sttte til tobak .
Desvrre kunne andre , der delte min opfattelse , ikke vre til stede ved denne lejlighed .
Jeg sttter strkt min kollega , hr . Whitehead .
De forslag , vi har fet forelagt , gr helt i den gale retning .
Hvis europiske landbrugere nsker at dyrke tobak , br det ske uden offentlig sttte , og de subsidier , der findes , br udfases over et antal r med ekstra sttte til omrder under ml 1 og 5b i overgangsperioden .
At forge sttten over tre r til rige lande er helt uforsvarligt .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , tobak er en plante , og det viser sig ogs i diskussionen i dag , hvor meningerne er delte , og i de tilbundsgende diskussioner , der optrder igen og igen , og som isr fres af dem , der ikke er berrt af landbruget , og hvor det snarere handler om samfundsmssige diskussioner .
Jeg vil derfor gerne takke ordfreren hjerteligt for hans bestrbelser og store arbejde .
<P>
Tobaksdyrkning spiller en meget forskellig rolle i landbruget i Europa og i enkelte medlemslande .
En skaldt kompromisls opgivelse af tobaksproduktionen i EU , som det krves mange steder , anser jeg af forskellige grunde ikke for mlrettet .
I mange regioner i Europa er tobaksdyrkning ofte den eneste form for landbrugsproduktion og isr ogs i mange ml 5b-regioner , ogs i de skaldte rige lande som strig .
Mange familiebedrifter er ofte afhngige heraf og m arbejde under vanskelige betingelser og forhold , og tobaksdyrkningen udgr den eneste indkomstkilde .
Af klimatiske grunde er omstillingen til andre landbrugsprodukter ofte ikke mulig .
Det sociale og konomiske pres p befolkningen i disse regioner er vi alle , tror jeg , meget bevidste om .
<P>
For det andet forekommer det temmelig urealistisk , at borgerne ved en fuldstndig indstilling af den europiske tobaksproduktion ville ryge mindre eller slet ikke ryge mere .
Konsekvensen ville blot vre en fuldstndig import af cigaretter og tobaksvarer fra tredjelande .
Jeg hber ikke , at jeg bliver misforstet , for jeg er stor tilhnger af en sundhedsbevidst levemde , og jeg er selv ikkeryger .
Jeg mener dog , at beslutningen om , hvordan man omgs med sin sundhed , br overlades til den enkelte borger .
S meget ansvar for sig selv har hver enkelt af os , mener jeg .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne gre opmrksom p ndvendigheden af en get tobakskvalitet .
Jeg vil desuden gerne gre opmrksom p , at det skal vre muligt at opgive tobaksdyrkningen frivilligt i EU , som EU dog skal sttte konomisk .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , hr. kommissr , det er ligesom at vre p stadion . Nr vi taler om tobak , er det nemlig det sdvanlige kaplb mellem sydeuropere - eller middelhavsbefolkningen - og angelsaksere .
Som om sidstnvnte ikke rg ! Det er virkeligt nedslende , at vi endnu en gang - et r efter , at vi drftede den flles markedsordning her i Parlamentet - har de samme holdninger og bruger de samme ord .
For at se , om salen reagerede , var jeg fristet til at gentage mit indlg fra sidste r !
Jeg vil dog ikke fjerne mig srligt meget fra dette indlg .
<P>
Mens kaplbet fortstter har de , der nsker at afskaffe tobaksdyrkningen i Europa , under alle omstndigheder scoret nogle points .
Priserne og prmierne er stadig p 1995-niveau og er sledes allerede blevet forringet med 5 % af deres realvrdi . Det gr for langsomt med gennemfrelsen af den flles markedsordning , og man kan faktisk sige , at den p nuvrende tidspunkt kun medfrer nogle ekstraomkostninger , og de negative flger af overgangen fra ecu til euro vejer navnlig tungt i de tobaksdyrkende omrder , som vi ikke m glemme er de yderste randomrder , nemlig omrderne under ml 1 .
<P>
Desuden tages der hverken i den flles markedsordnings eller Kommissionens forslag p nogen mde hjde for nogen af de nyskabelser , som vi forsgte at komme med til dette emne sidste r , og som netop var nyskabelser med hensyn til det sociale aspekt og de sociale forslag , de forslag - som er blevet nvnt flere gange - hvormed man nsker at afskaffe tobaksdyrkningen for at bekmpe krft .
Som om rygerne virkeligt holder op med at ryge , fordi der ikke lngere er europiske cigaretter p markedet !
Det er klart , at det lige ville vre sagen for de store multinationale amerikanske selskaber !
P mange mder har vi ogs en forkert indfaldsvinkel her i aften . Vi skal huske p , at rygerne ikke holder op , men det ville vre en ulykke , hvis tobaksdyrkerne holdt op .
S ville vi nemlig f ca . 1.380.000 flere arbejdslse , og det ville uden tvivl have en meget negativ effekt .
<P>
Der er visse ndringsforslag af vores kollega Collins med flere , hvor man foreslr alt dette .
S til vores kollega Collins , der siger , at de skal holde op med at dyrke tobak og i stedet for dyrke nogle andre landbrugsprodukter , vil jeg gerne sige , at det ikke er muligt overalt , og at det ikke er rimeligt at bede andre europiske borgere om det .
Og jeg vil for mit vedkommende gerne sprge , hvorfor I englndere f.eks. ikke holder op med at fremstille whisky , nr nu alkolhol drber flere end tobakken , og hvorfor begynder I ikke at dyrke jordbr i stedet for ?
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , mine damer og herrer , bde Kommissionens forslag og den foreliggende betnkning kan sttes p samme formel , nemlig strukturpolitik p bekostning af sundheden .
Som ikkeryger og landmand finder jeg det vigtigt at gre opmrksom p dobbeltmoralen ved den nuvrende form for tobakssubventioner .
Jeg kan ikke forestille mig , at en anden kultur ikke ogs kan trives dr , hvor tobakken gror .
Vi har brug for subventioner for s vidt , som en mulig indstilling af dyrkningen af forskellige sorter frer til indkb uden for Fllesskabet .
<P>
Vi har sikkert ogs brug for en anden og forbedret strukturpolitik i de svage regioner - Grkenland og Italien .
Produktionen i disse lande kan helt sikkert ikke omstilles fra den ene dag til den anden , men det har vi efter min mening allerede talt for lnge om .
Set fra mit nationale synspunkt er Kommissionens forslag acceptable .
Garantitrsklerne blev ganske vist reduceret , men denne reduktion gr det samtidig muligt at ge nordprmien .
Alt i alt vil jeg gerne sige , at subventionerne i deres nuvrende form skal afvises .
Hvorfor ?
gede subventioner foranlediger ikke tobaksdyrkningslandene til at omstille deres produktion , men opmuntrer dem snarere til at fortstte som hidtil , for de mest skadelige cigaretter stttes jo vittigt nok mest .
<P>
Kommissionens forslag er rent markedsorienterede .
Kvoterne for sorter med sikrede afstningsmuligheder og hje markedspriser ges gradvist , og kvoterne for sorter med mindre afstningsmuligheder og lave markedspriser snkes til udligning .
Tobaksdyrkningen er blevet stttet massivt i 28 r , uden at der overhovedet har vret tegn p nytnkning .
De sorter , der produceres i Fllesskabet , er af drligere kvalitet . Her br producenterne udvikle strre ambitioner , sledes at produktionen kan omstilles til en bedre kvalitet .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige : Hvilke konsekvenser kan man drage heraf ?
For det frste br tobakssubventionerne efter min mening afskaffes inden 2008 .
For det andet skal de reduceres i overgangsperioden , s de er socialt acceptable .
For det tredje br de mere uskadelige sorter fremmes i forbindelse med reduktionen , og de srligt sundhedsskadelige br ikke fremmes lngere .
For det fjerde br vi yde konomisk sttte i perioden for omstilling til dyrkning af andre landbrugsprodukter .
Det er ikke mntet p rygerne , men er rettet mod en bedre kvalitet , mod sundheden og er , tror jeg , ogs en lsning for landmndene .
<SPEAKER ID=298 NAME="Monti">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og navnlig ordfreren , hr . Trakatellis , for kvaliteten og effektiviteten i det arbejde , der er blevet udfrt i forbindelse med forslaget til en fuldendelse af reformen for den flles markedsordning for rtobak .
Vi har faktisk allerede talt meget om udvalgets betnkning og om forslaget til en reform af den flles markedsordning .
Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen er p denne mde net frem til enighed om , at det er ndvendigt at bevare sttten til tobaksdyrkerne , idet man samtidig srger for nogle hensigtsmssige incitamenter til at forbedre produktets kvalitet .
I trd med det , der str i betnkningen , foreslr Kommissionen , at man lader prmiernes niveau og kvotemngderne vre undrede , idet man dog tager hjde for en betydelig reduktion af kvotemngden , hvad gruppe V angr .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne kort gre rede for de vigtigste sprgsml , der tages op i de fremsatte ndringsforslag .
Med hensyn til de ndringsforslag , som tager sigte p ikke at medtage hsten i 1999 , det vil sige ndringsforslag 1 og 3 , kan Kommissionen ikke godkende disse , da reformen af den flles markedsordning skal trde i kraft fra hsten 1999 .
Desuden er forslagets indflydelse p producenterne begrnset , eftersom garantitrsklerne bevares for alle de forskellige grupper med undtagelse af gruppe V . Med hensyn til denne gruppe er niveauet for de gldende trskler 30 % lavere for Grkenlands vedkommende og 22 % lavere for Italiens vedkommende .
Dette underskud bliver overfrt til andre grupper p grund af den beskedne kvalitet og de lave markedspriser .
<P>
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 2 og 6 , da det er ndvendigt at respektere den rlige budgetstabilitet .
De ndringsforslag , der drejer sig om valutaomregningens negative effekt , nemlig ndringsforslag 4 og 5 , kan heller ikke godkendes , da Kommissionen mener , at der for den flles markedsordning for tobak br glde de samme regler som for de andre flles markedsordninger .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene om garantitrsklerne , det vil sige ndringsforslag 7 , 8 og 9 , nsker Kommissionen at undg markedskriser for alle de forskellige varianter i gruppe V , hvis markedspriser er beskedne , og som skal konkurrere med de stlige cigaretter , der er fremstillet i steuropa eller i den tidligere Sovjetunion .
Selvom vi er villige til at undersge den effekt , som den foreslede overfrsel af mngder til andre grupper har for sektoren , bekrfter vi derfor vores forbehold med hensyn til en eventuel reduktion af gruppe V .
<P>
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 10 og 13 , eftersom ekstrabelbet for de nordlige medlemsstater , der producerer tobak , er i overensstemmelse med situationen for deres produkter og derfor ikke br ndres .
<P>
ndringsforslag 11 , 12 , 14 og 15 drejer sig om Fllesskabets obligatoriske fritagelse for forpligtelser .
Jeg kan bekrfte det , som Kommissionen foreslr , og som Parlamentet var enigt i , da kommissr Fischler drftede dette emne sidste gang . Den tobak , der produceres i Den Europiske Union , dkker nemlig kun ca. en tredjedel af Fllesskabets forbrug , og importen , som i dag allerede udgr to tredjedele af vores interne forbrug , kunne sledes nemt dkke hele forbruget .
Desuden er sttten til tobaksproducenterne af afgrende vigtighed , eftersom disse er koncentreret i Den Europiske Unions mindst udviklede omrder og ikke har nogen landbrugsmssige eller konomiske alternativer , sdan som det ogs er blevet sagt .
I tobaksreformen tages der i vrigt allerede hjde for en frivillig tilbagetrkning fra denne sektor , men vi m ikke tvinge landmndene vk .
Kommissionen kan derfor ikke godkende disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. kommissr , De sagde mange rosende ord om betnkningen , men jeg forstod ikke , hvilke af de ndringsforslag , som Landbrugsudvalget havde vedtaget , De accepterer .
For hvorfor sige alle disse rosende ord , hvis De ikke accepterer nogen af ndringsforslagene ?
Jeg vil bede Dem fortlle mig , hvilke De kan acceptere .
<SPEAKER ID=300 NAME="Monti">
Hr . Trakatellis , betnkningen har en vrdi , som naturligvis gr lngere end til de enkelte ndringsforslag , og det var den samlede betnkning , som vi sagde , at vi satte stor pris p .
Som jeg allerede har sagt , kan Kommissionen dog godt godkende ndringsforslag 7 , 8 og 9 .
Hvad ndringsforslagene om garantitrsklerne angr , nsker Kommissionen at undg markedskriser for alle de forskellige varianter i gruppe V , hvis markedspriser er beskedne , og som skal konkurrere med de stlige cigaretter , der er fremstillet i steuropa eller i den tidligere Sovjetunion .
Selvom vi er villige til at undersge den effekt , som den foreslede overfrsel af mngder til andre grupper har for sektoren , bekrfter vi derfor vores forbehold med hensyn til en eventuel reduktion af gruppe V .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
De m have mig undskyldt , fru formand , mske skyldes det oversttelsen ; men jeg forstod ikke hr . Montis svar .
Jeg forstr ikke al den hflighed .
Vi vil gerne bede om et svar p , hvilke af ndringsforslagene hr .
Monti accepterer . Det var ogs , hvad hr .
Trakatellis spurgte om . Bare ganske kort , om han accepterer det frste , det andet , det tredje , det fjerde eller ingen af dem .
Det er mit indtryk , at han ikke har accepteret nogen af dem , men lad os f et kort svar , s vi ikke gr herfra uden at have forstet noget .
<SPEAKER ID=302 NAME="Monti">
Fru formand , jeg forsger p den bedst mulige mde at give udtryk for Kommissionens holdning til et emne , der , som De ved , ikke hrer under mit kompetenceomrde , men under kommissr Fischlers .
Vi godkender sledes ndringsforslag 7 , 8 og 9 med overfrslen - og sledes ndringen - i Bilag II med henblik p at overfre mngder fra gruppe III til gruppe I og til gruppe II i Frankrig .
Kommissionen forbeholder sig retten til at undersge de andre overfrsler , som ogs falder ind under ndringsforslag 7 , 8 og 9 , det vil sige dem i Bilag II med henblik p at mindske reduktionen af gruppe V i Grkenland samt dem i Bilag II , der gr imod indfrslen af Katerini og lignende varianter i Italien .
Jeg hber , at jeg nu har udtrykt mig lidt klarere .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0098 / 99 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF , Euratom , EKSF ) 259 / 68 om vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber og om ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i disse Fllesskaber ( KOM ( 98 ) 0312 - C4-0332 / 98-98 / 0176 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=305 NAME="Lehne">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , dette er virkelig en meget vigtig betnkning .
Jeg mener , at der her i Parlamentet i de forlbne r har vret en hel rkke afgrelser , isr beslutninger i forbindelse med budgetsprgsml , som konstant har vist , at Parlamentet nsker en vedtgt for de parlamentariske assistenter .
<P>
Vi husker alle Revisionsrettens beretning , der dukkede op for nogle mneder siden , og som ogs udvede en - jeg vil udtrykke det forsigtigt - ikke ubetydelig kritik af forholdene for vederlag til assistenterne .
Derfor , tror jeg , er det p hje tid , at sprgsmlet om vederlag til assistenterne og sprgsmlet om assistenternes ansttelsesvilkr reguleres , og det enten p den ene eller den anden mde , og nu kommer jeg til det afgrende punkt , nemlig p en seris og fornuftig mde .
Det forslag , som vi skal drfte i dag , og som er fremsat af Kommissionen , men egentlig ikke er blevet udarbejdet i Kommissionen , men kommer fra Parlamentets administration , og som formanden for Parlamentet har overdraget til formanden for Kommissionen med en anmodning om at vedtage det , dette forslag anser jeg ikke for at vre acceptabelt i den form , det foreligger i nu .
<P>
Det faststter i princippet , at der optages en ny artikel 78 i ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte , hvor der analogt str , at de parlamentariske assistenter er vrige ansatte i Den Europiske Union , og at detaljerne i ansttelsesvilkrene i vrigt skal reguleres i generelle forvaltningsforskrifter , som Parlamentet selv skal udstede .
Prcis dr ligger problemet .
<P>
I retsgrundlaget for vedtgten for tjenestemnd og om ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte - det er fusionstraktaten - er der ingen bemyndigelsesordning til fordel for Parlamentet .
Derfor har det altid vret min kritik af dette kommissionsforslag eller af det forslag , som blev udarbejdet af parlamentsadministrationen , at disse sprgsml om gennemfrelsesbestemmelser ikke kan reguleres .
Jeg str i vrigt ikke alene med denne holdning , for Den Europiske Domstol konstaterede prcis det samme i en afgrelse af 7. maj 1992 .
Domstolen afgjorde dengang , at der i de almindelige gennemfrelsesbestemmelser , der er udstedt som led i vedtgten , kan fastlgges kriterier , som administrationen ved udvelsen af sit skn skal lade sig lede af , eller som skal forklare betydningen af uklare vedtgtsbestemmelser .
De kan dog ikke begrnse vedtgtens anvendelsesomrde via en omvej over en prcisering af en entydig vedtgtsbestemmelse .
Det vil med andre ord sige , at gennemfrelsesbestemmelser ikke m vre i strid med vedtgtens vsentlige indhold .
Er de det , er de ugyldige og uden betydning .
De har ikke den samme retlige karakter som selve vedtgten .
<P>
I den forbindelse konstaterede Revisionsretten i en beretning til Ministerrdet , som Revisionsretten havde udarbejdet p Ministerrdets opfordring , som udtalelse til dette kommissionsforslag , at almindelige gennemfrelsesbestemmelser i det foreliggende tilflde , som for en bestemt kategori af hjlpeansatte udelukker anvendelsen af regulre entydige vedtgtsbestemmelser isr med hensyn til beskftigelsens varighed , betragtes som ulovlige , og at der sttes sprgsmlstegn ved anvendelsen af dem i forbindelse med en sag mod en enkeltafgrelse .
Sagt med andre ord : Revisionsretten siger prcis som ordfrer Lehne eller som Den Europiske Domstol . I det jeblik , hvor vi vedtager kommissionsforslaget , vil man tude os rene fulde med gennemfrelsesbestemmelserne og til sidst alene anvende bestemmelserne for vedtgten for tjenestemnd og vrige ansatte .
Dermed vil der ikke lngere kunne tages hjde for de srlige ansttelsesforhold for de parlamentariske assistenter .
Vi vil som resultat heraf kun - og jeg vurderer simpelthen , at der er 2.000 parlamentariske assistenter - f 2.000 ekstra tjenestemnd i Europa-Parlamentet .
Det anser jeg ikke for forsvarligt og heller ikke i overensstemmelse med den nd , som der i sidste ende er tale om her .
<P>
Derfor har jeg i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder oprindeligt foreslet at ndre retsgrundlaget og i stedet for at udarbejde en vedtgt for assistenter , som medtages som bilag til vedtgten for parlamentsmedlemmer , og som skal fungere p baggrund af retsgrundlaget for bestemmelserne i artikel 190 i Amsterdam-traktaten .
Af taktiske grunde har Retsudvalget afvist dette for ikke at gre beslutningstagningen om vedtgten for parlamentsmedlemmer og vedtgten for assistenter i Ministerrdet afhngige af hinanden .
<P>
Konsekvensen heraf er dog , at man skal skrive bestemmelserne , som skal vre genstand for aftalerne mellem assistenterne , parlamentsmedlemmerne og naturligvis parlamentsadministrationen , ind i selve vedtgten , alts konkret sagt , ind i selve kommissionsforslaget .
Det har jeg foreslet i en anden betnkning til Retsudvalget .
<P>
Det eneste retligt holdbare alternativ , der mske ville vre i den forbindelse , ville vre helt at undlade at vedtage vedtgten for assistenter og i stedet at lade kvstorerne eller Prsidiet i Parlamentet beslutte , p hvilke betingelser der i det hele taget kan ydes sekretariatstillg , og i den forbindelse f.eks. ogs at integrere sprgsml om socialsikringspligt og rimeligt vederlag i disse kravskataloger .
<P>
I Retsudvalget frte det til en kampafstemning , hvor det i begyndelsen var min holdning , men i slutningen den holdning , som ogs fremgr af kommissionsforslaget , der fik sttte , sledes at betnkningen , som stammer fra Retsudvalget , er selvmodsigende , og jeg som ordfrer str heller ikke indholdsmssigt bag det , der er blevet besluttet dr .
<P>
Jeg har derfor taget det til mig for at bringe forslagene op igen p plenarmdet i dag , ogs p min gruppes vegne , de forslag , der var i mit oprindelige forslag til betnkning i Retsudvalget , med en anmodning til plenarforsamlingen om at beslutte dette .
Jeg frygter , at det - hvis vi flger kommissionsforslaget i dette sprgsml sledes , som det er blevet fremsat - p baggrund af de betnkeligheder , der allerede er i Rdet , og som fremgr af Den Europiske Domstols afgrelse , som jeg har omtalt , og af Revisionsrettens anden beretning , ikke frer til en positiv beslutningstagning i Rdet .
Vi ville alts s at sige trffe en alibibeslutning efter mottoet : Parlamentet vil ganske vist have en vedtgt for assistenterne , men beslutter en urealistisk ordlyd i erkendelse af , at Rdet ikke accepterer det p et senere tidspunkt .
Det ville dermed ikke vre nogen hjlp for nogen , hverken for assistenterne eller parlamentsmedlemmerne .
<P>
Af denne simple grund lyder min indtrngende bn til Parlamentet som flger : Flg det oprindelige forslag til betnkning , som blev fremsat i Retsudvalget , flg ikke kommissionsforslaget .
Hvis dette ikke skulle lykkes , hvis der alts ikke skulle vre et flertal for mit forslag i morgen , ser jeg mig i et serist resultats interesse tvunget til at anmode om henvisning til fornyet behandling i Retsudvalget eller , hvis der slet ikke er andre muligheder , at afvise forslaget til betnkning , fordi jeg selv ikke kan eller vil tage ansvaret for noget , som efter min overbevisning er forkert og urigtigt , og som ogs i sidste ende er et alibi , som ikke kan lse de problemer , vi har i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Kre fru formand , kre hr. kommissr , kre kolleger , jeg m sige , at de skarpe bebrejdelser , som ordfreren har givet udtryk for over for Kommissionen , ikke br udtrykkes sdan p udvalgets vegne .
Det nsker jeg frst lige at korrigere .
<P>
Arbejdet i forbindelse med vedtgten for de parlamentariske medarbejdere var vanskeligt og blev vanskeliggjort yderligere af skingrende ledsagemusik .
Alligevel er det lykkedes at finde en vej , der giver medarbejderne retfrdige , socialt sikrede arbejdsbetingelser og samtidig lader Europa-Parlamentets autonomi uantastet .
Den Socialdemokratiske Gruppe bner denne vej med sine forslag .
Vi br vedtage dem med stort flertal af hensyn til vores nrmeste fortrolige .
<P>
Min gruppes ndringsforslag indeholder to elementer , der supplerer hinanden : Med Kommissionens forslag er grundlaget for ansttelsesforholdet mellem parlamentsmedlemmerne og deres medarbejdere reguleret .
Det sikrer os det ndvendige samtykke fra Rdet .
Rdet kan ikke have noget imod , at vi forlanger , at de almindelige arbejdsbetingelser inklusive ansttelse og afskedigelse , samt aflnning og social sikring skal vre genstand for traktaten .
Rdet kan heller ikke have noget imod , at bestemmelserne om tavshedspligt og forbud mod samtidig bibeskftigelse inklusive lobbyisme skal reguleres i traktaten .
Forbuddet mod diskriminering af borgere fra lande , der ikke er medlem af Den Europiske Union , er i sig selv bydende ndvendig , nr man tager den forestende udvidelse af Unionen i betragtning . Derfor vil Rdet bestemt heller ikke lade vedtgten sl fejl .
<P>
Parlamentets autonomi til selv at trffe afgrelser i egne anliggender sikres med det andet element i vores forslag .
Det handler om almindelige gennemfrelsesbestemmelser , som vi som parlament selv fastlgger . I disse almindelige gennemfrelsesbestemmelser fastlgges detaljerne i ansttelseskontrakterne p grundlag af et forslag fra det kompetente udvalg .
Her kan ogs en rkke forslag fra ordfreren anbringes uden fare for , at den ene eller den anden forskrift ikke falder i Rdets smag , og det derfor fejer hele vedtgten af bordet .
<P>
Lad mig komme ind p endnu to punkter , som ligger mig srligt p hjerte .
Det frste er kort og kategorisk .
En vedtgt , som ikke giver vores medarbejdere en optimal social beskyttelse - det glder ogs ved sygdom og i alderdommen - kan vi smide i papirkurven med det samme .
Det er ikke det blk vrd , som det er skrevet med .
<P>
Ogs det andet punkt er overordentlig vigtigt . Det handler om betaling af vores medarbejdere .
Betalingen skal vre retfrdig og st i forhold til ydelsen .
I sidste ende betaler vi ikke for beviser og diplomer , men for kvaliteten i arbejdet .
Vi kan dog ikke bruge noget system fra beviser , faglige uddannelser og vederlag til tjenestemnd , men har derimod brug for en hj grad af fleksibilitet ved udformningen af de kontrakter , vi som arbejdsgivere indgr , og ogs fleksibilitet i sprgsmlet om aflnning .
<P>
I vrigt dukker der igen et vsentligt element op , som vi allerede prsenterede i forbindelse med vedtgten for parlamentsmedlemmerne .
Den traktatmssigt fastlagte aflnning overfres direkte til medarbejdernes konti fra Europa-Parlamentet .
Det beskytter os nogenlunde mod den bagtalelse , som ogs har vret der i de seneste dage , og som lyder , at medlemmer af Parlamentet er en slags rverbande , som udbytter deres medarbejdere og lader pengene g i deres egne lommer ved hjlp af mneskinsarbejdsmetoder .
<P>
Jeg takker for Deres opmrksomhed og nsker , at De p torsdag sammen med mig og min gruppe vil stemme for social sikkerhed for vores medarbejdere og Europa-Parlamentets uantastede autonomi .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig dem , der har sagt , at arbejdet med denne vedtgt ikke har vret let , men derimod meget vanskeligt .
Det har ikke gjort Parlamentet re , og jeg vil gerne sige , at vi ikke opfatter resultatet af afstemningen i udvalget som tilfredsstillende .
<P>
Vi fra vores side mener , at Kommissionens forslag var et godt udgangspunkt . Derfor har vi fremsat nogle mindre ndringsforslag , hvor vi nsker at klarlgge , hvornr Kommissionens regler skal tilpasses .
Vi konstaterer , at man m gre det klart , hvilke medarbejdere ordningen skal glde , og at der er tale om en begrnset periode .
Flertallet i gruppen er ogs parat til at acceptere , at det er aflnningssystemet i Kommissionens forslag , der skal tilpasses .
<P>
Jeg mener ogs , at det er srdeles vigtigt , at vi trffer en beslutning om dette her i morgen .
Vi kan ikke acceptere , at det henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg anser det for dybt udemokratisk , at ordfreren vil foresl dette , hvis hans egne synspunkter ikke gr igennem .
Jeg anbefaler , at et flertal i Parlamentet stemmer dette her igennem , s vi fr en tilfredsstillende lsning , nr de mange nye medarbejdere skal rykke ind under det nye Parlament .
Det er srdeles vigtigt , og jeg takker ligeledes Kommissionen for dens indsats i denne sag .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Fru formand , den retlige usikkerhed , som de parlamentariske assistenter og hjlpeansatte er udsat for , og de uligheder , som denne usikkerhed forrsager , krver selvsagt en forordning , der kan gre en ende p denne situation .
<P>
Betnkningen af hr . Lehne har dette jemed , og den indeholder positive aspekter , der fortjener anerkendelse , isr dem , der vedrrer ansttelsesprocedurer , regulering af tvister og skatteretlig stilling .
Men p andre omrder kunne det vre , at den nuvrende situation var mere retfrdig , end hvis forordningen blev taget i anvendelse , hvilket ville vre tilfldet , hvis nogle af de forelagte ndringsforslag blev vedtaget , isr det omfattende og vidtlftige ndringsforslag 38 , der omfatter alt vedrrende medarbejdernes indplacering , det aflnningssystem , der foresls i den sammenhng , og de ulige sociale ydelser .
<P>
Den overdrevne detaljering af dette ndringsforslag giver meget f muligheder for at tage hjde for overgangssituationer .
Jeg mener , at vi , uden at glemme assistenternes rettigheder , og samtidig med at vi opfylder forpligtelsen til at give ansttelsesprocedurerne en passende retlig sikkerhed , p nuvrende tidspunkt skal g ind for en mere ben plan end den , der fremgr af forslaget af hr .
Lehne , hvis fortjenstfulde indsats vi anerkender , omend vi til dels er uenige med ham .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , hr. kommissr , behandlingen af dette for vores nrmeste medarbejdere s vigtige sprgsml er alt andet end refuldt for Parlamentet .
For s vidt er det mske ikke forkert , at debatten er blevet rykket til tt p midnatstimen .
Jeg vil gerne fatte mig i korthed : Jeg er fuldstndig enig med ordfreren i de grundlggende sprgsml og er glad for , at han fremstter sine ndringsforslag igen , og jeg gr ind for , at vi skal godkende dem i vores medarbejderes interesse .
<P>
Jeg er dog ogs enig med de to foregende talere i , at det er meget ndvendigt i det hele taget at vedtage en tekst , der stopper den manglende retssikkerhed , som assistenterne nu skal arbejde med .
Vi m ikke lade det komme s vidt , at assistenterne er ndt til at henvende sig til Den Europiske Ombudsmand mod Parlamentet , fordi den manglende retssikkerhed fortsat er der p grund af os .
Jeg hber ikke , at det sker . Efter det , jeg har hrt , er der jo ogs gode udsigter til , at det ikke sker .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Ja , mske burde jeg vende mig mod tolkeboksene , det ville egentlig vre det hfligste , eftersom der er flere tolke end parlamentsmedlemmer til stede .
<P>
Men lad det nu vre .
Der har - desvrre - vret behov for hr . Lehnes initiativ , bde nr det glder aflnning , og nr det glder sociale sikringsordninger for medarbejderne .
Det burde vel vre et helt grundlggende princip , at enhver , der udfrer et arbejde , ogs har ret til rimelig aflnning .
Ikke desto mindre synes dette princip ikke altid at have fundet anvendelse , hvorfor frst Kommissionen og nu Europa-Parlamentet har mttet rejse sprgsmlet .
Imidlertid er det min opfattelse , at det foreliggende forslag udarbejdet af hr . Lehne er for detaljeret , nr det glder konkrete kontraktforhold , ligesom der nrmest er tale om en statut - om jeg m bruge den betegnelse - der regulerer vores medarbejderes ansttelsesvilkr .
<P>
Kommissionens forslag udmrkede sig ved at vre forholdsvis smidigt . Det gav ikke desto mindre en vis grad af sikkerhed og udmrkede sig i vrigt ved i en vis forstand at have vret afprvet i praksis , idet vilkrene for medarbejdere i de politiske grupper - mutatis mutandis - ligger forholdsvis tt op ad Kommissionens forslag .
<P>
Under alle omstndigheder er det for mig afgrende , at medlemmerne af Europa-Parlamentet frit kan vlge deres assistenter - fastlgge profil , kompetence osv . Det er afgrende , at medlemmerne frit kan vlge deres medarbejdere og frit , sammen med den ansatte , kan faststte ansttelsesvilkrene .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Fru formand , vi mener , at tiden nu er inde til at afslutte en meget vanskelig sag , men vi er godt klar over de vanskeligheder , der stadig eksisterer .
Vores holdning i den afstemning , som finder sted i morgen , vil konsekvent g ud p at gre den tekst , vi skal vedtage , vigtig .
Med vigtig mener jeg , at vi skal fastlgge nogle generelle bestemmelser , ud fra hvilke vi s kan skabe en specifik lovgivning , der kan glde for forskellige kontraktmssige aspekter .
Det skal dog vre nogle generelle bestemmelser , som med udgangspunkt i det efter vores mening positive forslag fra Kommissionen endelig skaber klarhed .
Det er isr det , som vi siger i ndringsforslag 31 , der er vigtigt og ndvendigt - og som vi anbefaler , at man vedtager - nemlig at assistenterne fr samme behandling , og at de fr en direkte forbindelse til Parlamentet set ud fra et lnmssigt synspunkt , selvom de selvflgelig skal bevare , eller rettere styrke , forbindelsen med det medlem eller de medlemmer , de arbejder for , og at situationen som flge heraf bliver klarlagt , s forholdene reelt bliver gennemsigtige og korrekte .
<P>
Det er et sprgsml , som Parlamentet skal tage op !
Parlamentet burde allerede have taget det op for lnge siden , og nu glder det om ivrigt at tage dette sprgsml op .
Der skal kmpes en kamp for gennemsigtighed og korrekthed , som vi ikke bare kmper for assistenternes skyld , men ogs for Parlamentet og for dets mde at arbejde p , s vi sikrer alles vrdighed og rettigheder .
<SPEAKER ID=312 NAME="Monti">
Fru formand , tillad mig at takke ordfreren , hr . Lehne , og Retsudvalgets medlemmer for deres indgende undersgelse af situationen for parlamentariske assistenter samt for de lsninger , de har foreslet for at forbedre denne situation .
<P>
Kommissionens forslag er udarbejdet p anmodning af Parlamentets formand og p grundlag af en rapport fra Parlamentets Prsidium .
Kommissionen har benyttet sig af sin egen initiativret til at fastlgge de juridiske rammer , men med respekt for den selvbestemmelsesret , med hvilken parlamentsmedlemmerne har mulighed for at bestemme ansttelsesbetingelserne , kontrakternes varighed og lnnen .
<P>
I det nuvrende system er bde ansttelsesbetingelserne , lnnen og den sociale sikring underlagt en direkte aftale mellem den parlamentariske assistent og det medlem , der anstter vedkommende .
Dette har frt til en lang rkke forskellige kontrakttyper , der ikke overholder visse minimumskrav om en ens behandling af de forskellige assistenter .
Sdan som Parlamentets Prsidium selv har foreslet , har det vist sig , at den mest velegnede lsning til at imdeg de aktuelle vanskeligheder bestr i at srge for , at de parlamentariske assistenter fr status som hjlpeansatte , selvom deres funktioner stadig skal vre underlagt specielle bestemmelser , der er afhngige af den pgldende opgaves karakter .
<P>
Parlamentsmedlemmet kan sledes frit vlge sine egne assistenter , idet de dog fr lov til at nyde godt af alle bestemmelserne i den ordning , der glder for de vrige ansatte , bortset fra de undtagelser , der tages hjde for i forslaget til forordning om deres ansttelsesbetingelser og ln samt kontraktens varighed .
<P>
Kommissionens forslag skaber det retsgrundlag , der giver Dem som parlamentsmedlemmer mulighed for at give Deres assistenter status som hjlpeansatte .
Nr dette retsgrundlag er blevet vedtaget , vil det i anden fase vre ndvendigt at fastlgge Parlamentets interne og specifikke bestemmelser , som gr det muligt for assistenterne at nyde godt af en mere passende og retfrdig ordning , der ikke str til deres rdighed i jeblikket .
<P>
Af de grunde , som jeg lige har gjort rede for , og ogs for at sikre , at forordningen bliver vedtaget s rettidigt som muligt , har Kommissionen ikke til hensigt at ndre sit eget forslag .
ndringsforslag 1 , 4 , 5 , og 11 vedrrer bestemmelserne om parlamentsmedlemmernes udgifter og godtgrelse .
Da bestemmelserne i vedtgten for tjenestemnd og vrige ansatte ville blive ndret herved , kan Kommissionen ikke godkende den slags ndringsforslag .
De andre ndringsforslag , der fremsttes i hr . Lehnes betnkning , tager sigte p at medtage nogle bestemmelser i forordningen , som burde vedtages af Rdet , mens Kommissionen hber , at den slags bestemmelser bliver vedtaget af Parlamentet selv i dets interne forretningsorden , i henhold til artikel 78 a .
Kommissionen kan derfor ikke godkende disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=313 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 0.10
