<CHAPTER ID=1>
bning af den rlige session
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 1999-2000 for bnet .
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=2 NAME="von Wogau">
Fru formand , jeg vil gerne sige til dette emne , at vi endnu ikke har afsluttet forhandlingerne i udvalget , og at vi derfor ikke kan godkende de aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning til denne mdeperiode .
Jeg foreslr dog , at vi behandler emnet i den anden mdeperiode i marts . P det tidspunkt er vores forhandlinger afsluttet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , vi kunne ogs stte anmodningen om uopsttelig forhandling under afstemning og i tilflde af godkendelse opfre forslaget p dagsordenen for mdet den 22. marts 1999 , forudsat at De selv og de vrige parlamentsmedlemmer er enige i denne lsning .
Hvad siger De til det ?
<P>
Uopsttelig forhandling vedtoges til den 22. marts
<CHAPTER ID=3>
ndring af Europa-Parlamentets forretningsorden
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0070 / 99 ) af Corbett , Gutirrez Daz og Palacio Vallelersundi for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenen .
<P>
Jeg kan oplyse , at hr . Crawley har tilsluttet sig den mindretalsudtalelse , der afgives i begrundelsen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fabre-Aubrespy for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , det drejer sig i henhold til artikel 128 om et forslag om afvisning af den tekst , der ligger til grund for forhandlingen .
Enten skal jeg fremstte forslaget nu , eller ogs skal jeg vente til De formelt indleder behandlingen af den pgldende tekst . Hvad foretrkker De ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Forhandlingen er indledt , og De har derfor ordet , hr . Fabre-Aubrespy .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , formlet med dette forslag om afvisning er at fremkomme med nogle formalitetssprgsml , der er blevet rejst i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg gr indsigelse mod behandling af betnkningen af to vigtige grunde .
For det frste har betnkningen , som foreslr en rkke ndringer af forretningsordenen , som ml at gennemfre Amsterdam-traktaten .
Man siger , at Amsterdam-traktaten er ratificeret , eller i hvert fald nsten .
Men der er faktisk et land , nemlig Frankrig , der endnu ikke har ratificeret traktaten , og det ville vre uhfligt over for mit lands parlament at gennemfre ndringer til forretningsordenen , s lnge den pgldende traktat endnu ikke formelt er vedtaget .
<P>
Men isr , og dette vedrrer alle Det Europiske Fllesskabs medlemsstater , en traktat , der er et afgrende dokument inden for fllesskabsretten , kan under ingen omstndigheder trde i kraft , uden at staterne ved deres statsoverhoveder eller regeringschefer har ratificeret den .
Og det str klart , at ingen af medlemsstaterne hidtil har udvekslet ratifikationsinstrumenterne , for at bruge diplomatsproget .
<P>
For det andet , fru formand , havde Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet til opgave at gennemfre Amsterdam-traktaten , eller snarere udkastet til traktaten , som under normale omstndigheder snart skulle blive ratificeret , men udvalget er get et stort skridt videre .
I henhold til vores vigtigste tekst , nemlig Europa-Parlamentets forretningsorden , er vi imidlertid forpligtet til at underkaste os de vigtigste love , herunder traktaten .
Jeg har i den mindretalsudtalelse , jeg har afgivet om denne betnkning , angivet de punkter , hvor betnkningen efter min mening gr for vidt .
Jeg vil ikke komme ind p dem nu . Det er grunden til , at jeg anmoder forsamlingen om at tage stilling til det sledes fremsatte forslag om afvisning .
<SPEAKER ID=8 NAME="Fayot">
Fru formand , jeg vil gerne ganske kort kommentere de to punkter , hr . Fabre-Aubrespy fremfrer .
<P>
Det frste punkt vedrrer gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten .
Det er klart , at disse ndringer af forretningsordenen frst kan trde i kraft , nr Amsterdam-traktaten selv er trdt i kraft .
Det , der sker nu , er , at vi forbereder Parlamentet p denne ikrafttrden .
Det er sledes klart , at de bestemmelser i forretningsordenen , der hidrrer fra Amsterdam-traktaten , frst vil trde i kraft , nr Amsterdam-traktaten i sig selv trder i kraft .
Det er i vrigt lige s klart , at vores Parlament er ndt til at forberede sig p dette , da det er et yderst kompliceret omrde .
Det kan ikke blot afvente Amsterdam-traktatens ikrafttrden for s derefter at indlede arbejdet med gennemfrelsen af forretningsordenen , og det er derfor , jeg mener , at hr . Fabre-Aubrespys indvending br forkastes .
<P>
Det andet punkt ld sledes : Er vi get for langt med ndringerne af forretningsordenen ?
Vi har faktisk udnyttet dette arbejde til at tilpasse en rkke bestemmelser i vores forretningsorden til de nye forhold .
Jeg mener , at det er et parlaments mest grundlggende ret at arbejde med dets forretningsorden , at tilpasse den til det parlamentariske livs konstante udvikling .
Derfor kan jeg heller ikke anerkende denne anden bemrkning fra hr .
Fabre-Aubrespy , og jeg foreslr derfor som formand for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , at Parlamentet forkaster hr . Fabre-Aubrespys indvendinger .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi har hrt hr .
Fabre-Aubrespy fremstte sin anmodning og hr . Fayot som formand for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
<P>
Er der en taler imod ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg er imod hr .
Fabre-Aubrespys holdning af flgende grund : Selvom hr . Fabre-Aubrespys frste indvending - og det ved han s udmrket - ud fra et formelt synspunkt , det vil sige det , der vedrrer traktaten , forekommer acceptabel ved denne parlamentsbehandling , s vedrrer hans anden indvending derimod sagens realitet .
Og derfor br hr . Fabre-Aubrespy med hensyn til sagens realitet begrnse sig til at stemme imod visse ndringsforslag , hvis han finder , at de ikke br vedtages inden for rammerne af denne ndring af forretningsordenen .
<P>
Men hvis jeg vender tilbage til det frste sprgsml , s ved hr .
Fabre-Aubrespy udmrket , hvad statutret er .
Statutretten har den storhed og p samme tid den styrke , at den regulerer en institutions interne funktion .
Og derfor br denne institution ikke alene forberede , men den skal forberede sig p forsigtigt at afvente , at Amsterdam-traktaten trder i kraft , s den har nogle interne regler , som er i overensstemmelse og samklang med denne traktat , nr den trder i kraft , for nvnte traktat er den , der er rettesnoren for denne interne udvikling af vedtgterne .
Jeg finder derfor heller ikke , fru formand , at den frste indvending er acceptabel .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Er der en kollega , der nsker at sttte hr . Fabre-Aubrespy ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
Forslaget forkastedes
<SPEAKER ID=12 NAME="Corbett">
Fru formand , denne betnkning udgr den mest omfattende revision af vores forretningsorden siden Maastricht-traktatens ikrafttrden i begyndelsen af 90 ' erne .
Den beskftiger sig ikke blot med den ndvendige oversttelse af indholdet i Amsterdam-traktaten til Parlamentets forretningsorden .
Ligesom vi gjorde det efter Maastricht-traktaten benytter man sig heri af lejligheden til at se nrmere p alle Parlamentets arbejdsmetoder og procedurer .
Kort sagt vi forbereder Parlamentet til en ny ra .
<P>
Parlamentet har tradition for at tage traktaterne og forsge at strkke dem som et stykke elastik .
Vi kan ikke g imod traktaterne , og vi kan ikke gre ting , der er forbudt af traktaterne .
Men traktaterne giver uundgeligt en margen for vurdering og et spillerum for fortolkning .
Der er plads og huller deri , der skal udfyldes .
Det har Parlamentet altid sgt at gre for at gre Unionen mere effektiv , mere ben , mere gennemsigtig og mere demokratisk .
Det er den filosofi , der ligger til grund for denne revision af forretningsordenen .
<P>
Men hvis man strkker elastikken for langt , kan den naturligvis springe , og man kan f n over fingrene .
Men jeg er overbevist om , at den pakke , som vi forelgger for Dem her i dag , har strakt elastikken i den rigtige grad , og at vi er kommet frem til en pakke , som vi kan anbefale for Parlamentet .
<P>
Efter Amsterdam-traktaten vil Parlamentet vre en ligevrdig del af en lovgivende myndighed med to kamre sammen med Rdet - i det mindste inden for de omrder , der er underlagt flles beslutningstagning , hvilket glder lovgivningen p nsten alle omrder undtagen landbrugsomrdet .
Derfor er meget af arbejdet med denne betnkning get med at forbedre og omdefinere vores lovgivningsmssige procedurer .
Dette omfatter ogs tekniske forbedringer , der kan forenkle den mde , hvorp vi stemmer i plenum .
<P>
Proceduren med den flles beslutningstagning er blevet omskrevet i vores forretningsorden , dels for at tage hensyn til det , man nede til enighed om i Amsterdam , som muligheden for aftaler ved frstebehandling mellem institutionerne og ophvelse af Rdets ret til ensidigt at vedtage en tekst ved tredjebehandling , hvis Parlamentet ikke har held til at forkaste den .
Disse ndringer er indarbejdet i forretningsordenen , og vi har gjort det p en sdan mde , at det tilskynder til en tidlig dialog mellem Rdet og Parlamentet for s vidt muligt at forsge at n til enighed tidligt i proceduren .
Vi har ogs fremhvet de tilflde , hvor det fremover er den endelige afstemning i Parlamentet , der bestemmer europisk lovgivnings ikrafttrden .
<P>
P et andet omrde har vi set p de nye bestemmelser , der giver Parlamentet ret til at stemme om formanden for Kommissionen .
Denne nye retligt bindende afstemning er i revisionen af forretningsordenen betonet som valget af Kommissionen .
Vi vil gerne understrege , at Kommissionen , kommissionsformanden og derefter Kommissionen som helhed str til ansvar for deres politik over for Parlamentet .
Kommissionen er ikke et bureaukrati uden ansvar , som nogle EU-skeptikere gerne vil have , at vi skal tro .
Kommissionen er en politisk udvende magt , der str til ansvar over for det direkte valgte Parlament .
Ogs dette har vi forsgt at lgge vgt p i revisionen af forretningsordenen .
<P>
Parlamentet m ogs se p den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er ved at udvikle sig , og skrpe sine procedurer i forbindelse med overvgning , tilsyn og kontrol af denne politik .
Det gr ndringerne af forretningsordenen .
Vi har taget en rkke forslag op , som Udvalget om Udenrigs- , Forsvars- og Sikkerhedsanliggender er fremkommet med i denne henseende .
De omfatter bestemmelser med hensyn til den nye hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi har fastsat bestemmelser for , at den hjtstende reprsentant skal indg i en dialog med Parlamentet , komme til Parlamentet for at forklare sine udtalelser , komme til det relevante parlamentsudvalg , og for , at Parlamentet kan overvge proceduren for udnvnelse af den hjtstende reprsentant .
<P>
Vi har indsat nye bestemmelser i forretningsordenen for behandling af , hvad vi kunne kalde  atypiske lovgivningsmssige procedurer  . Procedurer under tredje sjle og Schengen-procedurer , lovgivning vedtaget p anmodning fra arbejdsmarkedets parter i henhold til aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken , lovgivning foreslet p initiativ af en medlemsstat i henhold til artikel 67 , stk .
1 , i traktaten , suspendering af en medlemsstat og lovgivning vedtaget under det udvidede samarbejde . Alle disse vil nu have en prcis procedure , der gr det muligt at inddrage Parlamentet i noget , der ellers ikke helt klart ville have vret tilfldet i henhold til traktaterne .
<P>
Vi har forsgt at reformere Parlamentets interne afstemningsprocedurer , sledes at der vil blive brugt mindre tid - vi tilbringer ofte timevis - p at stemme i plenum .
Vi har indfrt en rkke tekniske ndringer , der vil forenkle den mde , hvorp vi stemmer i plenum uden at mindske medlemmernes eller gruppernes rettigheder til at fremstte ndringsforslag .
Vi hber , at vi her er net frem til en afbalanceret pakke .
<P>
Vi har forsgt at rationalisere vores procedurer .
Hvad betnkningerne angr , vil der f.eks. ikke lngere vre nogen lange begrundelser .
De vil blive erstattet af korte begrundelser for hvert enkelt ndringsforslag , der bliver fremsat til et forslag fra Kommissionen , som vi allerede gr det i forbindelse med budgetproceduren .
P samme mde vil udtalelser fra andre udvalg blive indskrnket til fremsttelse af konkrete ndringsforslag .
Det vil fokusere vores arbejde mere konkret p den lovgivningsmssige tekst og de ndringer , som vi nsker at foretage , og vk fra lange , vidtlftige tekster , hvoraf Parlamentets mening ikke altid fremgr klart .
<P>
De aktuelle og uopsttelige debatter vil ogs blive rationaliseret ved , at de valgte emner vil blive godkendt , nr dagsordenen vedtages om mandagen og ikke ved en ad hoc-procedure en dag senere .
Dette vil give mere tid til at forberede debatterne ordentligt , og ogs det vil udgre et lille , men betydeligt skridt fremad .
<P>
Nye bestemmelser vil sikre gennemsigtighed i Parlamentets arbejdsgange p alle niveauer og garantere offentligheden aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter .
Her flger vi op p den betnkning om benhed og gennemsigtighed , som min kollega , fru Lw , for nylig har udarbejdet .
<P>
Vi fjerner ligeledes muligheden for p et sent tidspunkt at anfgte retsgrundlaget for et forslag , nr denne anfgtelse frst bliver fremsat i sidste jeblik i plenum som en mde , hvorp man kan f forslaget henvist til fornyet behandling i udvalget og i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Her har vi en rationaliseret arbejdsgang , som bevarer Retsudvalgets og det ansvarlige udvalgs ret , hvor den endelige beslutning stadig trffes i plenum , men hvor man undgr muligheden for politisk obstruktion .
<P>
For at styrke vores tilsyn med Kommissionen , er der ogs bestemmelser i vores nye forretningsorden , der siger , at kommissionsformanden eller et andet medlem af Kommissionen skal komme og afgive en redegrelse for Parlamentet umiddelbart efter Kommissionens mder , hvis vi mtte anmode om det , og lade sig underkaste en halv times sprgsml om de beslutninger , der er blevet truffet ved dette mde .
Dette illustrerer atter , at Kommissionen str til ansvar over for Parlamentet for sin politik , men vil give Kommissionen mulighed for at orientere Parlamentet direkte frem for pressen om de beslutninger , den har truffet som vores udvende magt .
Den frste orientering om de trufne beslutninger vil blive givet her , og den frste reaktion vil komme fra direkte valgte medlemmer , der stiller sprgsml til Kommissionen .
<P>
Vi vil ogs forsge at stte liv i forhandlingerne i Parlamentet .
Som De ved , har vi nu forhandlinger med lange lister af talere .
Vi har eksperimenteret med det , vi i sin tid kaldte Delors-proceduren , hvor formanden i en time blot giver ordet til enkelte medlemmer , der beder om ordet .
Vi kodificerer begge systemer i forretningsordenen - ingen af dem er der eksplicit for jeblikket - men vi vil kombinere de to .
Forhandlingen kunne begynde med de sdvanlige runder af talere fra hver enkelt politisk gruppe , men en time , en halv time eller blot 10 minutter kunne afsttes til sidst , hvor nogle f ekstra talere kunne f ordet , sledes at medlemmer , der har siddet der gennem hele debatten og lyttet tlmodigt til de fremsatte synspunkter , kan komme ind og svare til slut . Nogle , der allerede har talt , nsker mske at komme tilbage og svare til slut .
Det vil live vores forhandlinger en smule op og gre dem mere appellerende for offentligheden uden at fratage de enkelte grupper deres ret til at f deres passende andel af taletiden .
<P>
Vi srger ogs for , at forretningsordenen , hvor det mtte vre ndvendigt , bliver omskrevet i et knsneutralt sprog .
Det var kvindernes internationale kampdag i gr , og jeg ved , at mange af vores kvindelige kolleger fler sig krnket over , at forretningsordenen p nogle sprog kun henviser til medlemmerne i hankn - til han og ikke til han eller hun - og ndringerne af forretningsordenen vil ogs tage sig af dette srlige problem .
<P>
Der er ogs mindre ting , der bliver taget op i disse ndringer af forretningsordenen .
Jeg vil ikke komme ind p dem alle her .
Der bliver ryddet op i mange mindre detaljer , og vi sger at forbedre procedurerne , hvor det mtte vre muligt .
Hver for sig er mange af disse ndringer sm , men tilsammen vil de forbedre Parlamentets arbejdsmetoder og -gange .
De vil ogs gre Parlamentet mere bent og gennemsigtigt .
<P>
Der er get nsten et r med at samle denne pakke - et r med hrdt arbejde i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg m hylde mine medordfrere , hr . Fayot i hans egenskab af formand for udvalget , hvor han har haft en drj tid , men har hndteret det yderst godt , alle udvalgets medlemmer , ja og andre udvalg , der har fremsat udtalelser og forslag til os og sidst , men ikke mindst udvalgets sekretariat , der har lagt et enormt arbejde i denne betnkning .
<P>
Efter et rs hrdt arbejde har jeg tillid til , at vi har samlet en pakke , der er retfrdig og afbalanceret , og som kan opn s godt som samstemmighed p tvrs af de fleste politiske grupper her i Parlamentet .
Jeg har ingen betnkeligheder ved at anbefale denne pakke for Parlamentet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Gutirrez Daz .
Afstemningen finder ikke sted i morgen , men torsdag formiddag . Det prciserer jeg i vrigt om et jeblik .
<SPEAKER ID=15 NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , som det allerede er blevet sagt af de to ordfrere , som har talt fr mig , s er denne velse med ndring af forretningsordenen og selve forretningsordenen i almindelighed frst og fremmest en sameksistensformel , hvor vi som resultat br kunne se alle Parlamentets interesser afspejlet , og overvejelserne hos alle dem , der udgr dette Parlament , ja endog overvejelserne hos alle dem , der er bag kulisserne , og som udfrer et meget vsentlig arbejde , som der allerede er blevet udtrykt anerkendelse af .


I denne forstand vil jeg ikke alene tilslutte mig den hyldest , som de to andre ordfrere har givet udtryk for , men vil ogs gerne takke de tekniske tjenestegrene , ikke alene og specielt dem under Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , men generelt alle Parlamentets tjenestegrene , og i srdeleshed de ansatte i Det Europiske Folkepartis Gruppe , som har ydet mig en enorm sttte .
<P>
Fru formand , jeg har sagt , at vores forretningsorden er en sameksistensformel og et kompas for Parlamentets arbejde .
Men en forretningsorden er mere end det , og det skal man huske .
Den er et symbol , den er et banner , den er et program , og den er overvejelse .
Det er en institutions indre forfatning , den er et kompendium for og en afspejling af , hvordan dette Parlament vrdstter sig selv og ser sig selv i den interinstitutionelle balance .
Det , det har vret i lbet af sin korte og frugtbare histore , sammen med visionen og projekteringen af det , det nsker at vre i processen med opbygningen af det nye Europa .
Enhver ndring af forretningsordenen skal derfor utvivlsomt tage hensyn til traktaten , men ogs vre opmrksom p , at traktaten som enhver anden juridisk institution tillader en vis fortolkning , som gr , at den anvendes i overensstemmelse med tidens nd .
Forretningsordenen skal vre praktisk og realistisk uden at tabe sin symbolske vrdi af syne .
Den skal respektere alle , den skal respektere grupper - store som sm - og individer , og den skal kort sagt skabe en tydelig ligevgt mellem den trghed , der skyldes det faktum , at det har vret et Parlament uden kompetencer , og den nye virkelighed for Parlamentet , at det er net dertil , hvor det er medansvarligt for lovgivningen , nsten p lige fod med Rdet .
<P>
ndringsforslagene , fru formand , er alle vigtige .
I en forretningsorden for et parlament kan selv det mindste sprgsml give anledning til meget vidtrkkende politiske konsekvenser , og det har vi for nyligt haft nogle eksempler p .
Og de kan p grund af deres forskellige karakter opdeles i tre grupper .
<P>
For det frste er der dem , der har direkte politiske konsekvenser og er af politisk karakter , og blandt disse vil jeg gerne fremhve ndringsforslag 15 om sammenstningen af de politiske grupper , som nogle sikkert vil kritisere , men det drejer sig om , hvad den europiske integration er .
Hvis vi i Europa er p vej mod en strre integration , s er det meningslst , at der i dette Parlament , som reprsenterer alle de europiske folk , er en politiske gruppe , som kun er sammensat af n bestemt nationalitet .
<P>
Der er ogs kommet tilstrkkelig mange bemrkninger til ndringsforslag 16 om valg af formanden for Europa-Kommissionen .
Jeg mener , at vi med vores fortolkning har respekteret traktaterne , for sdan skal det vre , men den udnytter til det yderste det forhold , at dette Parlaments ratifikation af udnvnelsen af formanden i kraft af Amsterdam-traktaten er en del af processen til valg af formanden for Kommissionen , og dette er afspejlet i vores forretningsorden .
<P>
Man br ogs fremhve de udtalelser om de store linjer i den konomiske politik , som fastlgges i Amsterdam-traktatens artikel 99 , og ligeledes artikel 24 , som til det yderste udnytter de muligheder , som ligger i Traktaten om oprettelsen af De Europiske Fllesskaber .
<P>
Jeg vil ikke tale mere om den hjtstende reprsentant , for man har allerede kommenteret hans funktion .
Men jeg vil gerne forsvare min gruppes ndringsforslag , som nuancerer , og jeg mener , at det fjerner , en vis voluntarisme , som findes i det nuvrende ndringsforslag 129 .
Om forholdet til de andre institutioner vil jeg gerne fremhve , at man styrker forholdet til de nationale parlamenter samt forholdet til Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Og jeg vil ogs gerne nvne ndringsforslag 28 om de interinstitutionelle aftaler , som giver en slags indfdsretsbevis til disse grundlggende retsakter , som har s stor betydning for os , og de sikrer isr gennemsigtighed , retssikkerhed og aktindsigt .
<P>
Jeg har talt om gennemsigtighed .
I denne forbindelse har man nvnt et nyt kapitel 17 A , som klart afspejler de nye rettesnore , som Amsterdam-traktaten fastlgger .
Og jeg kunne utvivlsomt fortstte med at tale om sprgsmlene vedrrende den tredje sjle , menneskerettighederne og respekten for traktatens principper .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort tale om den anden gruppe af ndringsforslag , om de ndringsforslag som direkte vedrrer de nye lovgivningsmssige befjelser .
<P>
Og her vil jeg gerne understrege , at alle disse ndringsforslag tjener to forml : P den ene side at fremme den interinstitutionelle dialog , at fremme de interinstitutionelle forbindelser , at fremme den ndvendige forening af de ikke-formaliserede intentioner mellem Kommissionen , Rdet og dette Parlament og p den anden side at forenkle og ajourfre de procedurer , der allerede eksisterede tidligere .
<P>
Jeg vil kort omtale sprgsmlet om retsgrundlaget . PPE-gruppen har sammen med Den Liberale Gruppe fremsat et ndringsforslag desangende .
Jeg finder , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheders hidtidige ret til indblik , og sdan burde det blive ved med at vre , har bret meget frugt .
Man m ikke glemme , at en strid om retsgrundlaget i sidste instans vil betyde , at der rejses en sag for Domstolen , og at vi derfor br fastholde Udvalget om Juridiske Anliggenders srlige indblik og nvnte udvalgs srlige kompetencer .
<P>
Jeg har , fru formand , talt om den historiske trghed . Og hermed kommer jeg ind p den tredje gruppe af ndringsforslag .
Hr . Fabre-Aubrespy har omtalt dem .
Eftersom dette Parlament tidligere har vret et Parlament uden kompetencer , har det stadig visse procedurer , hvoraf nogle er blevet forenklet , og hvor andre burde forenkles endnu mere .
Men viljen er til stede .
Vi mangler stadig visse ndringer , som ikke gr lngere end Amsterdam-traktaten , men som er en uundgelig flge af nvnte traktat , eftersom det drejer sig om at tilpasse denne balance mellem Parlamentets tidligere funktioner , historiske som jeg har sagt det , og de nuvrende som medansvarlig for lovgivningen .
Vi har sledes forsgt at rationalisere taletiden og midlerne samt at forenkle og ajourfre procedureformerne med de nye teknologier .
<P>
Og nr vi taler om midler , nye teknologier og taletid , s er min tid opbrugt .
Fru formand , jeg finder , at dette , uden at det er et perfekt vrk , og uden at jeg vil underskrive samtlige ndringsforslag , er en tydelige afspejling af , hvad denne institution er , en slagkraftig institution , en levende institution og en institution , som man nsker , og som man ved , str i centrum for opbygningen af det nye Europa .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Vi har inkorporeret en rkke betnkninger i denne debat , nemlig betnkningerne fra hr . Ford , hr .
Fabre-Aubrespy , hr .
Vecchi , hr .
Nordmann , hr .
Voggenhuber , hr .
Fayot , hr .
Wijsenbeek og hr .
Spiers .
<SPEAKER ID=17 NAME="Ford">
Fru formand , jeg vil indlede med at lyknske de tre ordfrere med deres flles betnkning om ndring af Parlamentets forretningsorden i lyset af Amsterdam-traktaten .
Den indeholder en hel masse arbejde , der vil understtte Parlamentets evne til at gre fuld brug af sine befjelser og , som hr . Corbett siger , strkke dem s langt , det overhovedet er muligt .
<P>
Der er nogle her i Parlamentet , der siger om Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , at det er lige s spndende som at se maling trre p 11 sprog .
Den kendsgerning , at der er mange , der er af denne opfattelse , pvises ved den fart , hvormed salen tmtes , da De sagde , at vi skulle til at tale om forretningsordenen .
Ikke desto mindre tnker jeg ofte p , at medlemmerne af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet er Parlamentets scenefunktionrer - de ubesungne helte , uden hvem denne institutions politiske stjerner ville miste deres glans .
<P>
Hr . Corbett og hans kolleger har skitseret denne betnknings hovedindhold helt fint .
Jeg vil koncentrere mig om aspekter i de ni andre betnkninger fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , der er blevet forelagt samtidigt , og navnlig rkken af ndringsforslag om sprgsmlene om oplysninger vedrrende medlemmernes konomiske interesser .
<P>
Med vedtagelsen af Nordmann-betnkningen og min egen betnkning om kontrol og registrering af lobbyister i 1996 gjorde Parlamentet et enormt fremskridt med hensyn til gennemsigtighed og benhed .
Vi ved nu , at hvert enkelt medlem har fem skygger bag sig .
Der er 3.000 lobbyister , der forsger at forme 600 medlemmers synspunkter .
En dialog med arbejdsgiver-og arbejdstagerreprsentanter , forbrugergrupper , reprsentanter for fremmede regeringer og milj- og menneskerettighedsorganisationer er bde ndvendig og nskelig .
Men dialogen br ikke blive til ejerskab .
Medlemmerne m ikke blive betragtet som produkter p hylderne i en slags politisk supermarked , som kan kbes af dem , der har pengene til det .
Disse betnkninger udfylder en rkke huller i systemet .
<P>
For det frste behandler ndringsforslag 10 i min egen betnkning tidligere medlemmers forpligtelser .
Vi har for nrvrende en uklar situation , hvor tidligere medlemmer er resmedlemmer , hvilket tidligere har frt til forvirring , hvor folk har troet , at de er seniormedlemmer af denne institution og ikke forhenvrende medlemmer af institutionen .
Mit ndringsforslag plgger Prsidiet den opgave at faststte rettigheder og privilegier for tidligere medlemmer uden nogen som helst form for skelnen .
<P>
For det andet har vi ndringsforslag 110 i Wijsenbeek-betnkningen , som ndrer artiklen om oplysning om konomiske interesser , sledes at medlemmer med en direkte konomisk interesse mundtligt skal oplyse om en sdan interesse , inden de tager ordet i udvalg eller plenum .
<P>
For det tredje vil ndringsforslag 112 i Spiers-betnkningen plgge formndene for de tvrpolitiske grupper at udarbejde en rlig erklring om enhver bistand , som sdanne grupper mtte have modtaget i kontanter eller naturalydelser , og gre den tilgngelig for offentligheden .
<P>
For det fjerde behandler ndringsforslag 111 to problemer .
I frste del behandler den en mindre gruppes manglende erklring af deres konomiske interesser - der var tale om ni i 1996 og 21 i 1997 .
Det vil betyde , at deres navne efter en sidste advarsel fra formanden vil blive offentliggjort i protokollen for vores mde og derefter vil de , hvis de stadig ikke opfylder deres forpligtelse , blive suspenderet fra Parlamentet .
<P>
I anden del gres det klart , at der skal gives oplysninger om ydelser til en vrdi , der overstiger ECU 100 .
For nrvrende synes der at herske en stor del uklarhed omkring , hvor store sdanne ydelser skal vre , fr der skal afgives en erklring .
<P>
Og endelig gr ndringsforslag 2 fra hr . Vecchi det klart , at valgs prvelse af et medlem efter valg eller udnvnelse af nye medlemmer kun kan finde sted , nr der foreligger behrigt udarbejdede skriftlige erklringer om konomiske interesser , og at de ikke vil f lov til at indtage et valgt hverv i Parlamentet eller blive reprsenteret i nogen delegation , fr de har udarbejdet deres erklring om konomiske interesser .
<P>
I det klima , der for nrvrende hersker blandt offentligheden , skylder vi vores vlgere og os selv ikke blot at arbejde p en fair og ordentlig mde , men ogs at lade Europas folk se , at vi gr det .
<SPEAKER ID=18 NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , mine kre kolleger , den betnkning , jeg blev anmodet om at udarbejde , vedrrte en meget specifik og meget lille del af de ndringer , der foresls i dag . Det drejer sig om den nuvrende artikel 8 i vores forretningsorden , nrmere betegnet om stk .
3 og stk . 5 vedrrende betingelserne for medlemmer af Europa-Parlamentets mandatnedlggelse , der af og til kan volde problemer .
<P>
Der hersker rent faktisk en vis usikkerhed omkring den dato , hvorfra mandatnedlggelsen har virkning p grund af en juridisk set lidt uheldig skelnen mellem p den ene side de formelle betingelser for mandatnedlggelsen - frst pr. brev og derefter ved meddelelse i en protokol - og p den anden side datoen for mandatnedlggelsens virkning i henhold til det nuvrende stk .
5 i artikel 8 . Meddelelsen af mandatnedlggelsen i en protokol var ment som et ufravigeligt krav for mandatnedlggelsens virkning .
Det er en garanti for Parlamentets medlemmer , og der er ikke tale om at ndre p denne bestemmelse .
<P>
Derimod har vi spurgt os selv , om fremgangsmden med brevet om mandatnedlggelse og optagelse i protokollen skal opretholdes , og vi er kommet til den konklusion , at forretningsordenen p dette punkt kunne forenkles ved at bestemme , at mandatnedlggelsen p den ene side notificeres i en protokol , der udarbejdes i henhold til bestemmelserne i det nuvrende stk . 3 , uden krav om fremsendelse af brev om mandatnedlggelsen , og at mandatet p den anden side konstateres ledigt fra den dato , som det afgende medlem angiver i protokollen .
Dette punkt vil ikke lngere kunne fortolkes forskelligt , hvis Parlamentet vedtager ndringsforslagene 6 , 7 og 9 , som jeg i vrigt mener , der var bred opbakning omkring i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
<P>
Jeg vil nu gerne tale om betnkningen som helhed og forklare , hvorfor jeg p min gruppes vegne er imod dens vedtagelse .
Jeg mener ganske enkelt , at betnkningen har givet et forkert svar p det sprgsml , der blev stillet , og at den p uklog vis har rejst nogle sprgsml , som ikke var blevet stillet .
<P>
For s vidt angr gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten , fastholder jeg , at denne gennemfrelse er forhastet , for det frste - og i denne forbindelse kan professor Duhamel mske huske , at parlamentet i den stat , han reprsenterer , udgres af to kamre - fordi denne ratifikation stadig p nuvrende tidspunkt er genstand for diskussion i det franske parlament , og for det andet fordi de bestemmelser , der bliver vedtaget , trder i kraft ved nste session , da der ikke er fastsat nogen ikrafttrdelsesdato . Det vil sige , at de trder i kraft , inden traktaten er ratificeret .
Men teksten gr ogs lngere end til Amsterdam-traktaten .
Det er isr tilfldet med ndringsforslag 28 , der bekrfter de interinstitutionelle aftaler , der er juridisk tvivlsomme .
Det er endvidere tilfldet med ndringsforslag 67 og 68 vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Betnkningen beskftiger sig sledes p uklog vis med sprgsml , som Formandskonferencen ikke bad den om at behandle .
Det er tilfldet med ndringsforslag 90 , der bestemmer , at ndringsforslag , der gensidigt udelukker hinanden , skal afvises , hvilket er en meget usikker bestemmelse .
Det er ligeledes tilfldet med ndringsforslag 96 , der bestemmer , at udvalgenes sammenstning i strst mulig grad skal afspejle sammenstningen af plenarforsamlingen .
Det er endvidere tilfldet med ndringsforslag 14 vedrrende afsttelse af en af vores kolleger , der er valgt i Parlamentet til et hverv , og med ndringsforslag 78 .
Jeg har angivet disse forskellige forbehold i en mindretalsudtalelse , og alle interesserede kolleger er velkomne til at konsultere den .
<SPEAKER ID=19 NAME="Vecchi">
Fru formand , de senere rs praksis med hensyn til valgs prvelse har frt til en rkke procedurer og fortilflde , hvor man har givet en bred fortolkning bde af det , der str i akten af 20. september 1976 , og af indholdet i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets forretningsorden .
<P>
Det er sledes blevet vigtigere at efterprve gyldigheden af mandatet hos dem , der er valgt til Europa-Parlamentet , samt betingelserne for mandatets ophr og fuldgyldigheden af den parlamentariske status .
<P>
Der er naturligvis tale om et komplekst emne , hvor et hav af flles bestemmelser - der er fastlagt i traktaterne og forretningsordenen - og nationale bestemmelser krydser hinanden .
Der eksisterer desuden en lang rkke vsentlige grzoner , hvor grnserne mellem nationale befjelser og flles bestemmelser ikke altid er lige klare .
<P>
Der bliver en strre klarhed med hensyn til befjelser og kompetencer , nr svel den ensartede valgprocedure som parlamentsmedlemmernes flles statut trder i kraft .
<P>
Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har dog plagt mig at udarbejde en betnkning - der indgr i den flles betnkning , som vi drfter i dag , nemlig i form af ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 og 8 - med henblik p at udnytte hele det rderum , traktaterne giver i dag , for at gre Europa-Parlamentets kompetence s stor som muligt , s man srger for , at Parlamentets sammenstning er og forbliver sdan , som vlgerne reelt har nsket det , og at der ikke er nogen uretmssige hindringer for den fulde udvelse af parlamentsmandatet .
<P>
I nogle af ndringsforslagene foresls det for det frste , at man medtager en praksis i forretningsordenen , som man allerede har benyttet sig af under denne valgperiode , ssom pligten til at skrive under p erklringer om , at der ikke er uforenelighed eller finansielle interesser .
<P>
For det andet har man til hensigt at stadfste Parlamentets befjelse til at holde je med de mandatophr , der finder sted p nationalt plan .
<P>
Endelig giver man Parlamentet befjelser til at krve et loyalt samarbejde af medlemsstaternes myndigheder , nr det glder videresendelsen af alle informationer , der har at gre med udvelsen af mandatet , og som vedrrer de nationale valgbestemmelser eller tildelingen af nationale opgaver til medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
ndringsforslag 4 er srligt vigtigt . Det giver Parlamentet mulighed for at samarbejde med de nationale myndigheder , hvad angr de procedurer , der kan fre til mandatbortfald for et medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Med vedtagelsen af disse ndringsforslag bliver der taget endnu et skridt i retning af , at medlemmerne af Europa-Parlamentets status bliver et fllesskabsanliggende , hvilket er en grundlggende betingelse for , at vores institutioner kan fungere korrekt , og at Europa-Parlamentets rolle kan blive styrket .
<SPEAKER ID=20 NAME="Nordmann">
Fru formand , jeg skal allerfrst prsentere min - mngdemssigt beskedne - andel i denne samlede betnkning .
Den vedrrer den nrmere fastlggelse af bestemmelserne i vores forretningsorden om fremlggelse af mindretalsudtalelser , og jeg er glad for organisationen af arbejdet , der gr , at De kan vre formand for dette mde , eftersom vi i en tidligere lovgivningsperiode var med til at fremstte en mindretalsudtalelse , hvor vi stdte p de vanskeligheder , der er forbundet med gennemfrelse af forretningsordenen , sdan som den s ud dengang , og sdan som den for strstedelens vedkommende endnu ser ud den dag i dag .
<P>
Det handlede - og handler sledes stadig - om fastlggelse af de betingelser , der skal opfyldes , for at en sdan mindretalsudtalelse kan opfres i begrundelsen , og den overordnede id har vret at genbruge den teknik og model , om jeg s m sige , der ligger til grund for stemmeforklaringen i dens skriftlige form , sdan som den forefindes i vores forretningsorden . Det vil alts sige , at udtalelsen begrnses til et vist antal ord .
<P>
Der skulle endvidere findes et sted , hvor denne mindretalsudtalelse kunne fremlgges .
Udtalelsen br fremlgges , formuleres i forbindelse med udvalgsafstemningen om teksten som helhed .
Det er i det jeblik , man gr fra drmmerierne , legen med tankerne og de lse ider til en klart identificerbar , formel udtalelse .
Sfremt der p trods af vores arbejde stadig rejses sprgsml til forretningsordenen , og sfremt vi ikke har taget fuld hjde for de mange forskellige forhold , der spiller ind , skal der naturligvis vre et voldgiftsorgan , og vi mener , at udvalgsformanden kan afgre de stridigheder , der eventuelt mtte opst p trods af denne forbedring af forretningsordenen .
Dette er meningen med ndringsforslag 99 vedrrende artikel 146 , stk . 3 .
<SPEAKER ID=21 NAME="Voggenhuber">
Fru formand , kre kolleger , selvflgelig er det rigtigt at konstatere eller kritisere , at denne betnkning sigter langt videre end de konsekvenser , der er ndvendige i medfr af Amsterdam-traktaten , og dermed ogs gr videre end den opgave , der var blevet tildelt .
Men det er egentlig ikke mit problem .
Min kritik gr p den nd , der ligger bag disse ndringer .
Jeg mener , at vi ved en s omfattende ndring af forretningsordenen m sprge os selv , om det virkelig medfrer en demokratisering af Parlamentet .
<P>
Prvestenen for et parlaments demokratiske kultur er mindretallets rettigheder .
Er de blevet styrket eller svkket her ?
Jeg mener ikke , det er vanskeligt at konstatere , at de sm gruppers , mindretallet , rettigheder indskrnkes , at det enkelte parlamentsmedlems rettigheder ikke styrkes , at flertallets rettigheder og bureaukratiseringen af Parlamentet vokser som flge af de talrige ndringer .
Jeg synes , det er beklageligt , at flertallet af Parlamentet ikke benytter lejligheden til at tage de frste vsentlige skridt hen imod en demokratisering af Parlamentet , men derimod snarere en afdemokratisering .
<P>
Nr hr . Corbett isr har fremhvet Kommissionens position i den fremtidige integration og i grunden sigter mod en europisk regering , skal han efter min mening ogs notere sig , at en sdan position som regering fr konsekvenser for Parlamentet , nemlig at Parlamentet opdeles i en opposition og regeringspartier .
Det gr efter min mening sprgsmlet s prekrt , at mindretallets rettigheder ikke styrkes , men derimod svkkes .
<P>
Eksemplerne herp er talrige .
Jeg vil nvne tre : mistillidvotummet mod ledende funktionrer i Parlamentet - der er ikke engang en eneste gruppe , der har ret til at fremlgge sit mistillidsvotum - underskrifterne til initiativer forhjes fra 29 til 32 , det bliver vanskeligere at fremstte beslutningsforslag .
Det er det modsatte af en demokratisering af Europa-Parlamentet .
Det er flertallets forsg p at skaffe sig fordele , og jeg beklager denne udvikling , fordi den ikke gavner Europa-Parlamentet , i hvert fald ikke dets demokratiske kultur .
<SPEAKER ID=22 NAME="Fayot">
Fru formand , jeg vil gerne knytte en bemrkning til artikel 168 ( ny ) , det vil sige ndringsforslag 109 , der er fremkommet p baggrund af en initiativbetnkning .
Det drejer sig om den sidste artikel i vores forretningsorden , mere prcist bilagene .
Bilagene er ikke forretningsordenen som sdan , men de er alligevel en del af forretningsordenen , og vi har med denne nye artikel 168 forsgt at gre strukturen af bilagene lidt klarere ved at opdele dem i tre kategorier :
<P>
En frste del , der omfatter gennemfrelsesbestemmelserne for forretningsordenens procedurer og bestemmelser , der vedtages med simpelt flertal i Parlamentet.-En anden kategori , der vedrrer de bestemmelser , der gennemfres ved anvendelse af specifikke normer i selve forretningsordenen , f.eks. vi bruger dette som et forklarende eksempel - artikel 9 om adfrdsreglerne .
Gennemfrelsesbestemmelserne til adfrdsreglerne vedtages med absolut flertal .
Endvidere indeholder vores forretningsorden bestemmelser om Formandskonferencens nedsttelse af stende og midlertidige udvalg i henhold til artikel 135 i vores forretningsorden.-En tredje serie , der omhandler de interinstitutionelle aftaler og en lang rkke procedurer , der hjlper med til at organisere Parlamentets arbejde.Jeg mener , at bilagene med en sdan underopdeling bliver mere overskuelige og lettere tilgngelige .
<P>
Fru formand - undskyld - fru forkvinde , jeg vil gerne komme med en sidste bemrkning .
Vi behandler for jeblikket otte betnkninger fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet sammen med betnkningen fra Corbett-Palacio-Gutirrez .
Det er en mde for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet at f tmt skufferne p .
Jeg synes ikke , det er en srlig god lsning , men det er da bedre end ingenting .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fayot .
Jeg kan se , at De med rettelsen til  fru forkvinde  allerede har gennemfrt hr . Corbetts forslag .
<SPEAKER ID=24 NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg siger  mand  , da den stilling , De beklder , svarer til en funktion .
Man br sledes ikke se Dem som en person , men som en funktion .
<P>
Nr nu det er p plads , fru formand , vil jeg g tilbage til mit modersml , nederlandsk , da forretningsordenen foreligger p alle vores respektive sprog , og det m jeg hellere holde mig til .
<P>
Jeg vil starte med at sige , at jeg ikke vil behandle min egen betnkning .
Det har hr . Ford allerede gjort godt .
Jeg mener , at det skal gres klart over for kollegerne , nr man behandler et emne , som man selv er involveret i .
<P>
Jeg vil derfor begynde med at lyknske hr . Corbett med hans udfrlige og indviklede arbejde .
Det glder ogs til en vis grad for begge medordfrere , fru Palacio og hr . Gutirrez Daz , hvoraf sidstnvnte betragtes som reprsentant for de mindre grupper .
Det har jeg rligt talt ikke mrket meget til .
<P>
Lad os fastsl , at Parlamentet har gjort fremskridt med denne revision med hensyn til at blive et rigtigt parlament , men at det endnu ikke er blevet voksent . Derfor er denne generelle revision ikke tilstrkkelig .
Hvorfor siger jeg det ?
Fordi vi stadigvk deler vores debatter op i sm stykker , hvori alle nationaliteter , partier og nuancer fr ordet hver for sig , fordi der ikke er n reprsentant fra grupperne , der kan yde et grundlggende bidrag til debatten .
Endvidere fordi der samtidigt ikke finder en rigtig dialog sted med Rdet og Kommissionen , hvor Parlamentet siger noget , som Rdet og Kommissionen reagerer p , hvorefter Parlamentet fr mulighed for en anden runde .
<P>
En sidste bemrkning til hr . Voggenhuber .
Han overdriver , for det er ikke en forretningsorden for de store grupper .
Det bekrfter kun den nuvrende situation .
Jeg beklager , at jeg har overskredet tiden .
Det skyldes Rdets uopmrksomhed .
<SPEAKER ID=25 NAME="Spiers">
Fru formand , jeg vil tale om det , der var mit bud p at n uddelig status her i Parlamentet som Spiers-betnkningen , men som nu blot er blevet til ndringsforslag 112 i denne meget strre betnkning .
<P>
For nogle r siden blev Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet bedt om at udvide de bestemmelser , der fastslr , at individuelle medlemmer skal oplyse om enhver sttte , de har modtaget udefra , til ogs at omfatte de tvrpolitiske grupper .
Dette har vist sig at vre overraskende kompliceret , dels fordi man ikke har kunnet n til enighed om en definition af , hvad en tvrpolitisk gruppe er for noget , og dels fordi nogle grupper , der hos gruppeformndene er registreret som tvrpolitiske grupper , ikke modtager sttte udefra , mens nogle andre grupperinger af medlemmer , som ikke anses for at vre tvrpolitiske grupper , modtager sdan sttte .
Derfor taler ndringsforslaget om grupperinger af medlemmer , bde tvrpolitiske grupper og andre uofficielle medlemsgrupperinger .
Disse vil nu skulle give oplysninger om enhver ydelse , de mtte modtage , hvad enten det er i form af kontanter eller naturalydelser , hvilket ogs omfatter sekretariatssttte , sttte til undersgelser m.v .
<P>
Sdanne grupperinger i Europa-Parlamentet spiller ofte en vrdifuld rolle .
Der er ikke noget vsentligt problem med politiske grupperinger i Europa-Parlamentet , og de gldende artikler i forretningsordenen , der krver , at medlemmerne skal give oplysning om enhver betydelig sttte , de mtte modtage , omfatter ogs sttte modtaget via en tvrpolitisk gruppe .
Men der hersker bekymringer omkring de tvrpolitiske grupper , og der er helt klart en mangel p gennemsigtighed .
Disse ndringer af forretningsordenen skulle gre alting meget mere bent .
<P>
Endelig fr kvstorerne til opgave at udarbejde detaljerede regler .
Disse br omfatte et krav om , at grupper , der modtager sttte udefra , br indgive deres mdereferater og deltagerlister til Europa-Parlamentet , og at disse br vre offentligt tilgngelige .
Det vil gre det muligt for alle at se , hvem der mtte ve indflydelse p hvem .
<SPEAKER ID=26 NAME="Spencer">
Fru formand , det er en nem opgave , jeg har at udfre for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Vores forslag er bde blevet accepteret og nu forklaret af ordfrerne .
Det er vores overbevisning , at det er dette Parlaments legitime ret at drfte , fremstte forslag til og stille sprgsmlstegn ved foranstaltninger truffet af den udvende magt inden for det udenrigspolitiske omrde - det vre sig bde af Kommissionen og Rdet .
<P>
Den hjtstende reprsentant vil vre nglen , og det forekommer mig at vre en sag af meget vigtig karakter , at vi , nr den hjtstende reprsentant frst er udnvnt , sammen med formndene for medlemsstaternes parlamenters udenrigspolitiske udvalg afholder en hring for at se nrmere p mandat og intentioner for den heldige kandidat , hvem det end mtte blive .
<P>
Det forekommer mig ogs - og det har vi med i vores udkast til udtalelse - at en lignende procedure br vre tilgngelig for os , nr der skal udnvnes srlige reprsentanter , udsendinge og EU-ambassadrer .
S jeg kan helhjertet g ind for ndringerne til forretningsordenen .
<P>
Jeg vil gerne komme med en personlig bemrkning og foresl Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet noget , som det mske kunne tnke sig at tage op i det nste Parlaments embedsperiode .
Jeg kan spore en snigende forgelse af Formandskonferencens magt over Parlamentets interne organisation , en magtforgelse p bekostning af Prsidiet , Udvalgsformandskonferencen , Kvstorkonferencen , og hvad , der er endnu vigtigere , p bekostning af denne plenumkonference .
<P>
Jeg har haft lejlighed til at se denne Formandskonference i aktion .
Den har ustandselig for meget arbejde og er ofte drligt orienteret .
At gre Formandskonferencen til opmand i sidste instans for enhver beslutning i dette Parlament ville vre forkert og en stor fejltagelse .
Jeg er fuld af beundring for lederne af de to store grupper , men for at bruge Verdenshandelsorganisationens terminologi er de Parlamentets to store elefanter .
De kan ikke vre eksperter i alt .
De er begge ledere af komplekse koalitioner .
Deres flles stemmekraft i Formandskonferencen vil fre til en ledelse af dette Parlament af et  fllesstyre af forvirrede  .
<P>
Det ville blive en sand prve af dette Parlaments demokratiske styrke , hvis det kan se sit lederskab i jnene og ndre dets forretningsorden i overensstemmelse hermed i den nste embedsperiode .
<SPEAKER ID=27 NAME="Theato">
Fru formand , frst en anerkendelse og lyknskning til ordfreren for hendes omfattende arbejde .
Revisionen af forretningsordenen tager hovedsageligt sigte p de fornyelser , som Amsterdam-traktaten bringer .
Budgetkontroludvalget har kun foreslet nogle f ndringer , for Amsterdam-traktaten ndrer hverken dechargeprocedurens forlb eller natur grundlggende .
Der blev kun fremsat to ndringsforslag .
Det frste vedrrer det institutionelle ansvar ved tilsidesttelse af finansinspektrens ngtelse af ptegning , som vi gerne s overdraget til formanden for institutionerne igen .
For det andet understreges det , at der ikke er nogen vekselvirkning mellem flgerne af decharge og proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 138b i forbindelse med at opfordre Kommissionen til egnede forslag til retsakter via en initiativbetnkning .
Desvrre er de to forslag hidtil ikke blevet vedtaget .
<P>
Nu er der dog sket en udvikling .
Ngtelsen af decharge sidste december har afslret en rkke uforenelige punkter mellem traktatens bestemmelser og forretningsordenens bilag V .
Dette skal udbedres s hurtigt som muligt for at sikre et  vandtt  forlb og en afslutning p dechargeproceduren .
Vi skal lyknske Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet med , at det behandler dette problem med iver og grundighed .
Vi afventer fulde af tillid den snarlige betnkning af hr . Fayot , der vil oplyse os i forbindelse med dette vanskelige emne .
<SPEAKER ID=28 NAME="Heinisch">
Fru formand , kre kolleger , Udvalget for Andragender opfordrer indtrngende Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet til at tage hensyn til flgende punkter , nr Europa-Parlamentets forretningsorden skal tilpasses Amsterdam-traktatens bestemmelser .
Udvalget for Andragender glder sig under henvisning til Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 157 ( 1 ) , stk . 2 , over Udvalgsformandskonferencens retningslinjer for Parlamentets faglige udvalgs behandling af andragender .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at udvide det vellykkede samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Den Europiske Ombudsmand yderligere , ogs at forankre det tilstrkkelig prcist i forretningsordenen .
Vi foreslr derfor , at bilag VI og XX ( kompetenceomrder for Parlamentets stende udvalg ) prciseres , og at kompetenceomrderne for Udvalget for Andragender faststtes , hvad angr forbindelserne til Ombudsmanden .
Vi mener desuden , at kapitel XX , artikel 161 ( Ombudsmandens virke ) skal prciseres , hvad angr bestemmelserne for fremlggelse af rsberetninger og srberetninger som led i Ombudsmandens virke .
<P>
Det er vigtigt , at der i forretningsordenen medtages mere prcise bestemmelser for fremlggelsen af Ombudsmandens rsberetninger og srberetninger og Europa-Parlamentets kontrol heraf .
Hvis Ombudsmanden fremover skal fremlgge et strre antal interims- og srberetninger om meget specielle sprgsml , plderer vi for , at de ikke alle sammen absolut skal behandles i plenarforsamlingen .
Nogle af de sprgsml , der behandles i disse beretninger , kunne behandles mere effektivt , hvis man gjorde brug af enklere og hurtigere procedurer , der i s fald skal udarbejdes .
Disse procedurer kunne optages i forretningsordenen analogt med artikel 44 eller artikel 52 .
<P>
Endelig ville det vre passende at optage procedurer for uopsttelig behandling af Den Europiske Ombudsmands beretninger i forretningsordenen , isr i forbindelse med optagelsen af dem i dagsordenen for plenarmdet .
Jeg vil gerne takke ordfrerne og hber , at vores forslag bliver medtaget .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Fru formand , min tak til ordfrerne er forbundet med kritik af et punkt .
Udvalget foreslr , at valget til formand for Kommissionen og til Kommissionen som helhed foregr ved afstemning ved navneoprb .
Det er en alvorlig fejl !
Bag ved regler ligger der tanker , ider , koncepter , ml og strategier .
Hvad forestillede stats- og regeringscheferne sig , da de skrev i traktaten , at der trffes beslutning om forslag til mistillidsvotum ved afstemning ved navneoprb ?
Den tanke , der ligger bag , er indlysende .
Ved afstemning ved navneoprb oplses Europa-Parlamentet i nationale delegationer og politiske grupper .
Derved sttes Parlamentet under pres , og derved kan Parlamentet blive kontrolleret .
Det er formlet med en afstemning ved navneoprb .
<P>
Nu indfrer vi det ved valget til formand for Kommissionen og til Kommissionen som helhed .
Derved udstter vi os ogs for presset , og derved bliver vi kontrolleret .
Det er resultatet !
Vi ville st strkere som Parlament , hvis afstemningen var hemmelig .
Kommissionen ville i vrigt ogs st strkere , hvis afgrelsen om votummet foregik ved hemmelig afstemning .
Denne beslutning ville ikke have det rygte , at det var en fremtvunget afstemning .
Derfor er det efter min mening en alvorlig fejl .
Jeg kan ikke forestille mig , at mine kolleger virkelig nsker det .
<P>
Derfor min appel om at sttte de ndringsforslag , der tager sigte p at lade afgrelsen om dette votum foreg ved hemmelig afstemning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , PPE-gruppen gr ind for de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Den har dog fremsat en rkke ndringsforslag - ndringsforslag 125 og flgende - der for strstedelens vedkommende er af teknisk art , og lad os derfor hbe , at de vil f tilstrkkeligt flertal i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne kommentere de som altid interessante bemrkninger , som hr .
Rothley er kommet med for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Han har faktisk helt ret . Selvom det er korrekt , at man ogs kan argumentere , at en s betydningsfuld afstemning som den om ratifikationen af udnvnelsen af formanden for Europa-Kommissionen br vre udstyret med de ydre symboler for dens betydning , og afstemning ved navneoprb har traditionelt haft denne betydning .
Vi vil dog ikke desto mindre se nrmere p Den Socialdemokratiske Gruppes forslag .
<P>
P vegne af PPE-gruppen vil jeg gerne understrege nogle punkter , hvor gruppen enten ikke kan flge Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitets udtalelse eller har fremsat nogle temmelig nuancerede ndringsforslag , ikke teknisk nuancerede , men derimod politisk nuancerede .
Idet jeg vender tilbage til de tre grupper af ndringsforslag , s er gruppen med hensyn til de politiske ndringsforslag imod det  interne mistillidsvotum  , som fastlgges i ndringsforslag 14 .
Vi finder ikke , at det betyder noget fremskridt , og at det i virkeligheden er et instrument , som ville betyde flere komplikationer end fordele .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 124 om de interparlamentariske delegationer , som er fremsat af Den Socialdemokratiske Gruppe , er der alvorlige juridiske problemer .
Man kan ikke i en delegation - der , nr alt kommer til alt , er plenarforsamlingens delegerede organ - beslutte , at nogle medlemmer er frsteklassesmedlemmer , nemlig dem fra Prsidiet , og som er valgt af plenarforsamlingen , og nogle medlemmer er andenklassesmedlemmer , nemlig dem , der udnvnes af Formandskonferencen .
PPE-gruppen forstr den id , der ligger bag dette ndringsforslag , men finder , at den demokratiske id , som br vre ledende for udformningen af alle dette Parlaments organer , ogs skal respekteres i de interparlamentariske delegationer .
<P>
Hvad angr udnvnelsen af den hjtstende reprsentant , har vi fremsat ndringsforslag 129 , som er mere nuanceret og respekterer traktaten mere , end det Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har fremsat .
<P>
Med hensyn til de lovgivningsmssige ndringsforslag er PPE-gruppen fuldstndig imod ndringsforslaget vedrrende artikel 53 om retsgrundlaget , og det er derfor imod ndringsforslag 38 .
<P>
Hvad angr den tredje gruppe af ndringsforslag om de indirekte flger af at vre blevet medansvarlige for lovgivningen , s fremsatte PPE-gruppen med hensyn til taletid , en bedre forvaltning af midlerne , oversttelser osv. og en tilpasning til de nye teknologier ndringsforslag 144 , som nuancerer og smidiggr den gldende praksis for begrundelser .
Der er et stort flertal mod ndringsforslag 90 om ndringsforslag , der gensidigt udelukker hinanden , og imod ndringsforslag 78 om indlg af et minuts varighed .
<P>
Og endelig , fru formand , et ord om denne ndrings ikrafttrden .
Vi br vre os bevidst , at disse ndringers ikrafttrden , som det er blevet sagt s udmrket af hr . Fabre-Aubrespy , skal afvente Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Det er ndvendigt , at der ved konsensus faststtes et mundtligt ndringsforslag eller et teknisk ndringsforslag inden torsdag for at undersge dette forhold .
Jeg foreslr p vegne af PPE-gruppen , at alle ndringsforslagene trder i kraft i den frste mdeperiode efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , kre kolleger , jeg har kun t minut , s derfor indskrnker jeg mit indlg til t enkelt punkt i forbindelse med Retsudvalgets kompetence , nemlig fastlggelsen af retsgrundlaget .
De ved , at det hidtil har vret sdan , at alle parlamentariske udvalg har skullet rdsprge Retsudvalget , hvis der var usikkerhed om retsgrundlaget .
Gennem ndringsforslag 38 foreligger der nu et forslag om i tvivlstilflde at erstatte dette obligatoriske samrd med en informationspligt over for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Det er en meget farlig og negativ udvikling .
Hvis alle udvalg selv kan fastlgge retsgrundlaget , vil det fre til flere kompetencekonflikter mellem udvalgene , og det vil blive svrt at se en konsekvent linje med hensyn til , hvilke traktatartikler Parlamentet sttter sine beslutninger p .
Min gruppe har derfor p ny indgivet ndringsforslag 138 , hvori Retsudvalget skal rdsprges og ikke kun informeres ved tvivl om retsgrundlaget .
Argumenter herimod om , at det blot forsinker sagen , er der taget hjde for ved at medtage en hasteprocedure i ndringsforslaget .
Jeg hber derfor , at dette ndringsforslag vedtages .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , i dette omfattende arbejde er en meget stor del af forslagene jo klare forbedringer eller ndvendige tilpasninger til en ny situation med Amsterdam-traktaten .
Der er dog endnu flere politiske afsnit , hvor man forsger at g meget lngere ved at give Europa-Parlamentet mere magt , end der egentlig er basis for i Amsterdam-traktaten .
Dertil hrer f.eks. ndringsforslag 60 , som handler om aftaler mellem arbejdsmarkedets parter , ndringsforslag 69 om Rdets udenrigspolitiske reprsentant og ndringsforslag 16 om Kommissionens formand .
Det er ikke acceptabelt , at man forsger at g lngere , end traktaten egentlig giver hjemmel til .
<P>
Der er andre forslag i betnkningen , som heller ikke er acceptable .
Det glder ikke mindst ndringsforslag 90 om , at en gruppe ikke skal kunne fremlgge ndringsforslag med forskelligt politisk indhold .
Jeg tror , at mange her indser , at den type censur ikke er nskvrdig .
Vi ved alle , hvor forskellige opfattelserne kan vre i de forskellige partigrupper .
Jeg hber derfor , at forslaget vil falde bort p en eller anden mde .
<P>
Jeg synes ogs , at man her burde have taget chancen for at sl fast , at Parlamentets formand skal vlges for fem r , s man slipper for denne underlige proces , som indebrer , at de store grupper deler opgaven i to halvdele .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfrerne for det kolossale arbejde , de har gjort p dette omrde , og selvom jeg ikke er enig i meget af det , de har gjort , og deres endelige konklusioner , stter jeg pris p deres flid og deres bestrbelser p at forsge at n frem til kompromisser , hvor det var muligt .
<P>
Som det allerede er blevet fremhvet af andre talere her i Parlamentet , er der en rkke indre uoverensstemmelser og elementer i denne flles betnkning , der vil give os problemer i fremtiden .
Her vil jeg isr gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p sprgsmlet om , hvorvidt vi skal vlge formanden for Kommissionen , eller om vi skal godkende udnvnelsen af formanden for Kommissionen .
Og jeg vil ligeledes henlede opmrksomheden p forslaget om , at Formandskonferencen med 3 / 5 af de afgivne stemmer , der reprsenterer mindst tre grupper , kan vedtage at forelgge Parlamentet , der agerer med absolut flertal , et forslag om , at et valgt medlem her i Parlamentet skal fratrde sit hverv .
Jeg finder det latterligt , at en person , der er valgt af Parlamentet - af de enkelte medlemmer her i Parlamentet - kan blive anmodet om at fratrde deres hverv ved en beslutning truffet af Formandskonferencen .
Jeg har ingen problemer med at acceptere , at 3 / 5 eller 3 / 6 eller 3 / 7 af Parlamentet trffer en sdan beslutning , men det er absolut vanvittigt , hvis Formandskonferencen fr mandat til at gre det .
Den rolle , som den hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken og de srlige udsendinge skal spille , skal ogs forelgges Parlamentet .
Vi indfrer nye restriktioner , som vi ikke har befjelse til i henhold til traktaten .
<P>
Det glder mig , at min gruppes ndringsforslag med hensyn til det antal , der skal til for at danne grupper , er blevet accepteret , og jeg hber ogs , at medlemmerne vil stemme for indlgget af et minuts varighed i begyndelsen af det frste mde i hver mdeperiode , for det vil give os lejlighed til at rejse sprgsml , der er af betydning i vores egne medlemsstater .
<P>
Det er vigtigt for os at sikre , at vores nye forretningsorden er klar , direkte og i stand til at tage sig af de egentlige befjelser , vi har , og ikke forsger at skabe nye .
Hvad der er mest vigtigt er , at det ikke m glemmes , at parlamentsmedlemmernes vrdighed og deres rettigheder som valgte reprsentanter for Europas folk m st i forgrunden ved enhver formulering af vores forretningsorden .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , ordfrerne har ydet et grundigt og omfattende stykke arbejde - efter min mening for omfattende , fordi de foreslede ndringer gr videre end de nye punkter , der er indeholdt i Amsterdam-traktaten , og dermed ogs den opgave , der er plagt dem .
Mange af ndringerne blev elimineret allerede i udvalget , men der er nogle tilbage , som bekymrer mig .
<P>
Der er t punkt , der ligger mig meget p sinde .
Netop Europa-Parlamentet , som med rette har helliget sig beskyttelsen af mindretal , br ikke glemme dette ml i omgangen med mindretal inden for dets egne fire vgge .
Bde forslagene om en ndring af gruppedannelsen og den horisontale forhjelse af antallet af pkrvede underskrifter fra 29 til 32 udgr en ikke retfrdig svkkelse af de sm grupperinger , hvis betydning for den meningsmangfoldighed , der kendetegner et demokrati , er blevet mere end tydelig netop i den seneste tid .
<SPEAKER ID=35 NAME="Bonde">
Fru formand , i dag udpeges kommissrerne af hvert enkelt medlemsland .
Ritt Bjerregaard er Danmarks reprsentant , og et nyt flertal i Folketinget kan sende en ny reprsentant nste gang .
S til syvende og sidst er det vores vlgere , der har fat i den lange ende og indirekte udpeger det danske medlem i Kommissionen .
Med Amsterdam-traktaten fr Parlamentet lov til at godkende indstillingen fra medlemslandene , og det er den befjelse , der nu skal skrives ind i forretningsordenen .
Men nu siger Parlamentet i stedet , at vi skal vlge eller forkaste Kommissionen .
Kommissionen skal ikke lngere alene vre et resultat af medlemslandenes beslutninger , men reelt vre en flles regering for EU .
Kommissionen skal vlges af Parlamentet nsten p samme mde , som et folketing vlger en regering .
Det er opskriften p en forbundsstat med et flles parlament og en flles regering .
Parlamentet kalkulerer med , at man kan forkaste de navne , der kommer fra medlemslandene , nr de ikke stemmer overens med flertallets holdning .
Parlamentet vil reelt flytte magten til at udnvne Kommissionen fra de nationale parlamenter og regeringer til denne overnationale forsamling .
Det er i strid med Amsterdam-traktaten og derfor ulovligt .
Parlamentet kan ikke bare tage magten fra medlemslandene ved selvtgt .
JuniBevgelsen stemmer derfor imod den nye forretningsorden , og vi opfordrer medlemslandene til at protestere mod Parlamentets forsg p at forvandle de nationale parlamenter til en slags mindre betydende amtsrd .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , jeg vil frst ligesom mange andre sige , at de tre ordfrere har gjort et aldeles udmrket arbejde . Jeg sttter 99 % af det , som er blevet fremlagt .
Jeg vil imidlertid fremfre min afvigende opfattelse p to punkter .
<P>
Det frste glder ndringen om , at man ikke lngere skal kunne danne en politisk gruppe med medlemmer fra bare et enkelt land .
Det er for mig helt umuligt at finde en rationel rsag til denne ndring .
Den begrundes med , at store lande ikke skal have en fordel , men det er jo ulogisk og uholdbart , eftersom store lande altid har en fordel , f.eks. nr det glder om at samle 29 underskrifter for at fremlgge et forslag .
Det eneste rationelle rsag , som jeg har fundet til denne ndring , er politisk , nemlig at ordfrerne vil fjerne muligheden for at danne en national gruppe netop for at nedtone de nationale politiske forskelle her i Parlamentet og dermed skabe en mere europisk karakter .
Det kan vre en prisvrdig ambition at gre dette , men det er direkte forkert at indfre en politisk ambition i en forretningsorden .
En forretningsorden br vre politisk neutral .
Af den grund vil jeg stemme imod dette ndringsforslag .
<P>
Den anden ndring , som ogs efter min mening er undvendig , er den , som gr ud p , at en politisk gruppe ikke m fremlgge modstridige forslag .
Jeg synes , at det allerede er tilstrkkeligt svrt at fremlgge forslag i Parlamentet .
Denne ndring vil gre det endnu svrere .
Jeg synes ikke , at vi p denne mde skal gre Parlamentet mindre demokratisk .
Desuden forholder det sig sdan , at den effektivitetsgevinst , der kan opns ved denne ndring , helt forsvinder .
Det er nemlig hjst en tusindedel af alle vores afstemninger , som er modstningsfulde .
Disse to ndringer vil jeg sledes stemme imod .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Fru formand , vores tre ordfreres prisvrdige arbejde bekrfter endnu en gang den ndvendige rolle , som parlamentsmedlemmernes selvbestemmelse i forbindelse med forretningsordenen spiller , nr det glder forfatningsbestemmelserne .
Amsterdam-traktaten bliver sledes ogs fortolket forelbigt , alt afhngigt af dens ikrafttrdelse . Det er en fortolkning , der bekrftes af vores Parlament , og som gr forud for dommernes fortolkning og praksis uden for Parlamentet .
<P>
I den forbindelse skal man vre srligt opmrksom p , hvordan forretningsordenen tager sig ud med hensyn til de nye lovgivningsprocedurer , eftersom den kommende valgperiode uden tvivl bliver en periode , hvor det lovgivende Parlament til fulde vil gre sig gldende i et paritetisk tokammersystem med Rdet .
Mere specifikt lader den nye procedure for den flles beslutningstagning i dette forslag i princippet til at vre i fuld overensstemmelse med den beslutning , som Parlamentet har vedtaget p dette omrde , og med den flles interinstitutionelle erklring , hvis udarbejdelse man er net langt med .
Jeg er dog enig i den medtagelse , man anmoder om at foretage i artikel 66 , og som tager sigte p at anerkende Kommissionens rolle i den skaldte uformelle forligsprocedure .
<P>
Kommissionens monopol p lovgivningsinitiativet er naturligvis en afvigelse i fllesskabssystemet . Det er dog en god afvigelse , hvis man kigger opmrksomt p lovgivningskriserne i mange nationale parlamenter .
Kommissionens rolle som tredjepart i forhold til de to lovgivere skaber nemlig i sig selv sammenhng og ensartethed i bestemmelserne ved hele tiden at henvise til det hensigtsmssige i lovgivningsforslaget .
Denne rolle skal derfor glde under hele lovgivningsforlbet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er et ungt parlament .
Der er sledes en afgrende forskel p dette parlament og de nationale parlamenter , der visse steder har eksisteret og fungeret i rhundreder .
<P>
Som 20-rig - det er jo ingen alder - har det endnu ikke helt net skelsr og alder .
Derfor er vores forretningsorden s vigtig . Den er vores samlivsattest .
P trods af alle vores forskellige synspunkter skal dette dokument overholdes efter sin nd og efter sit bogstav , for at demokratiet skal kunne fungere .
Man kan ikke bje den efter de politiske konjunkturer .
Dens trovrdighed afhnger af , at den til daglig fortolkes og anvendes ens .
Og netop derfor er det s vigtigt , at forretningsordenen udvikles .
Vi er ndt til at ndre den , isr for at gre den lettere og mere fleksibel og dermed gre procedurerne hurtigere og mere effektive .
Vi skal undg , at den bliver brugt politisk til at blokere en parlamentarisk institution , der har til opgave at tage lovgivningsmssige beslutninger .
<P>
I et parlament , hvor der ikke f.eks. er et regeringsflertal i en periode p fem r , men hvor der alt efter de behandlede emners art dannes skiftende flertal , er procedurernes enkelhed og gennemsigtighed af afgrende betydning for den offentlige menings forstelse af vores handlinger .
Jeg kan derfor ikke give hr . Voggenhuber ret , nr han siger , at denne ndring af forretningsordenen giver mindre plads til demokratiet .
Jeg mener , at vi her er kommet frem til en balance mellem demokratiet p den ene side og effektiviteten p den anden side .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en sidste bemrkning i forlngelse af hr . Spencers indlg .
I forbindelse med omlgningen af udvalgene i den nste lovgivningsperiode taler man om at nedlgge Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og sammenlgge det med et andet udvalg .
Jeg er imod en sdan fusion .
Jeg synes personligt , at det ville vre bedre at danne et virkeligt forfatningsudvalg i Europa-Parlamentet , der tager sig af alt det , der vedrrer det parlamentariske liv .
Jeg mener , at det er vigtigt for at f vores arbejde til at glide s let som muligt .
<P>
Til slut vil jeg gerne som formand for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet komme med en allersidste bemrkning vedrrende det debatterede sprgsml om ikrafttrden .
Jeg mener , og de tre ordfrere er enige med mig , at denne pakke med ndringsforslag til forretningsordenen skal trde i kraft p samme tid som Amsterdam-traktaten .
Der er her to kategorier af bestemmelser , hvoraf den ene kategori vedrrer forretningsordenens tilpasning til Amsterdam-traktaten , mens den anden kategori ikke tager udgangspunkt i denne nye base , som Amsterdam-traktaten er .
Hr. formand , jeg mener , at ndringsforslagene af letheds grunde br trde i kraft samtidig med Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=39 NAME="Oreja">
Hr. formand , Kommissionen er sig bevidst , at Parlamentets forretningsorden er en sag , som isr berrer dette Parlament og dets organisations autonomi .
Men p grund af Kommissionens rolle i lovgivningsprocessen har den en legitim interesse i denne forretningsorden , eftersom vi p en vis mde fler os berrt af den .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at lyknske de tre ordfrere meget varmt .
Takket vre deres arbejde vil Parlamentet f en ny forretningsorden , der er tilpasset de vigtige ndringer , som Amsterdam-traktaten kommer med , isr med hensyn til den lovgivningsmssige procedure , og denne tekst kan anvendes , s snart traktaten trder i kraft .
Jeg vil gerne fremhve Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitets indsats for at tydeliggre reglerne og forenkle procedurerne uden at glemme vigtigheden af at n til enighed mellem de forskellige grupper .
Jeg forstr ogs Parlamentets berettigede nske - som der er givet udtryk for ved andre lejligheder , svel i anledning af Den Europiske Fllesakt som i anledning af Traktaten om den Europiske Union - om at f mest muligt ud af de nye muligheder , der er omhandlet i Amsterdam-traktaten , og f dem med i den nye tekst .
Jeg synes , at hr . Corbetts billede med elastikken , der strkkes ud og trkker sig sammen , og som skal vre tilstrkkelig stram , men dog ikke s stram , at den springer , var meget rammende .
<P>
Tillad mig , at jeg omtaler nogle forhold ved den nye forretningsorden , som fortjener en srlig opmrksomhed .
For det frste volder de nye foreslede metoder til at undersge Kommissionens forslag i forbindelse med de grundlggende rettigheder og subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet os en vis bekymring .
Efter vores mening lider den foreslede regel af en vis uklarhed , eftersom den begrnser sig til at faststte , at nr Parlamentet finder , at et forslag fra Kommissionen ikke respekterer det ene eller det andet af disse principper , vil det bede Kommissionen om at fremstte de ndvendige ndringsforslag .
Men betyder dette , at man skal bruge en srlig behandling til disse emner , eller at man vil tage srligt hensyn til dem ved frstebehandlingen ?
Hvis man anvender den frste fortolkning , kunne denne procedure forsinke hele lovgivningsproceduren og endog vre i strid med den interinstitutionelle aftale om subsidiaritet .
Man skal heller ikke glemme behovet for at sikre Kommissionens initiativret - jeg er sikker p , at hverken hr .
Corbett eller de andre ordfrere glemmer dette , eftersom de er meget bevidste om , at Kommissionen er et grundlggende element i hele det institutionelle system .
Og det samme kan siges om de forslag , der vedrrer undersgelsen af retsgrundlaget .
<P>
Med hensyn til det nye forlig , der foresls i artikel 66 , stk.5 , ved andenbehandlingen , og som ligger inden for det korresponderende udvalgs omrde , s forekommer det os , at det vil kunne blive meget nyttigt .
Vi er overbeviste om , at en strre dialog mellem Parlamentet og Rdet er nskelig , og at den kan vre effektiv , men Kommissionen finder , at den i overensstemmelse med nden i den nye flles erklring om medbestemmelsesret , som snart vil blive vedtaget , i det mindste i praksis og uanset hvilken regel der til syvende og sidst bliver vedtaget , br vre til stede under hele forlbet .
Vi finder derfor , at det ndringsforslag , som fru Palacio har fremsat , og hvori hun forudser , at Kommissionen er til stede , er meget udmrket .
<P>
Hvad angr komitologien , ved De allerede , at vi har mange interinstitutionelle kontakter for at n frem til en lsning .
Vi finder derfor , at det vil vre at foregribe begivenhedernes gang allerede nu at faststte regler for komitologi i forretningsordenen .
<P>


Forretningsordenens nye artikel 90 d foreslr en procedure , som ligner den skaldte advice and consent -procedure , der anvendes i Senatet i USA , men i dette tilflde til udnvnelse af lederne af Kommissionens eksterne delegationer .

<P>
Jeg synes , at vi her skal skelne mellem de hringer , som dette Parlament holder med de personer , der er blevet udnvnt i kraft af traktaterne , og som er politiske udnvnelser - og jeg tnker her p kommissrerne , p medlemmerne af Revisionsretten , p Den Europiske Centralbanks direktion , p den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - og derudover udnvnelsen af tjenestemnd .
Vi finder ikke , at det er passende at holde en hring om udnvnelsen af en tjenestemand , da det kort sagt er Kommissionens kompetence og ansvar .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige til ordfrerne , at vi er mere rolige med hensyn til den endelige udgave af artikel 107 , stk . 9 , om taletid .
Heri fastsls det , at tildelingen af den taletid , som tilkommer Kommissionen , skal aftales med denne , og at det under alle omstndigheder skal ske med respekt af bestemmelserne i traktatens artikel 197 , som giver Kommissionen ret til at blive hrt til hver en tid .
Vi er indstillet p at samarbejde med henblik p at planlgge og forenkle forhandlingerne , men vi skal understrege de rettigheder , som traktaten giver os p dette omrde .
<P>
Endelig vil jeg gerne med hensyn til hr . Corbetts bemrkninger om Kommissionen sige til ham og gennem ham til hele Parlamentet , at Kommissionen er fuldstndig indstillet p at styrke sit politiske forhold til Europa-Parlamentet .
Den nre forbindelse mellem de to institutioner , som spnder lige fra en anerkendelse af den srlige rolle , som tilkommer hver af dem , det vil sige , initiativ og gennemfrelse til Kommissionen og til kontrol til Parlamentet , br vre et vigtigt element i Unionens institutionelle struktur , og det br isr glde for gennemsigtigheden og lovgivningen .
<P>
Tillad mig her til slut at lyknske Dem med dette initiativ til at f ndret Parlamentets forretningsorden , fr Amsterdam-traktaten trder i kraft .
Jeg er sikker p , at vi vil f et effektivt instrument til at fortstte og udbygge vores interinstitutionelle samarbejde .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Sjldne lgemidler
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0078 / 99 ) af Cabrol for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sjldne lgemidler . ( KOM ( 98 ) 0450 - C4-0470 / 98-98 / 0240 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Cabrol">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , forslaget til forordning , som vi skal behandle , vedrrer sjldne lgemidler .
Det har til forml at tilskynde lgemiddelindustrien til at indlede forskning i , udvikling og markedsfring af lgemidler , som man ikke havde ptnkt at markedsfre , da de ikke er rentable , idet disse lgemidler anvendes i forbindelse med sjldne sygdomme , som kun rammer meget f patienter .
Hertil kommer , og det er formlet med ndringsforslag 2 , som jeg sttter , at det i visse tilflde drejer sig om tropiske sygdomme , som rammer mange patienter , der imidlertid ikke er i stand til at betale for lgemidlerne .
<P>
Denne forordning rejser to hovedsprgsml og en rkke bisprgsml .
Det frste sprgsml er sprgsmlet om definition .
Den tager for det frste udgangspunkt i et kriterium af epidemiologisk art , hvis en sygdom forekommer blandt mindre end fem personer pr . 10.000 indbyggere , og selvflgelig hvis en sygdom er alvorlig , kronisk og invaliderende .
Dette kriterium behandles i ndringsforslagene 3 og 7 .
Dernst hviler definitionen p et medicinsk kriterium , det vil sige , hvis der for disse sygdomme ikke findes tilfredsstillende metoder til diagnosticering , forebyggelse eller behandling .
Dette kriterium er efter min mening fremragende , og jeg er derfor imod ndringsforslagene 33 , 34 , 35 , 41 , 42 og 43 , der har til forml at begrnse den diagnostiske forskning til de sygdomme , der kan helbredes , som om det er ligegyldigt , at der findes sygdomme , man ikke er i stand til at identificere .
Dette virker tbeligt , i hvert fald for lgerne .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer tilskyndelsesforanstaltningerne .
De virker effektive . Bde nr det drejer sig om bistand med henblik p udvikling af en forskningsprotokol , fritagelse for betaling af registreringsafgifter - der understttes af ndringsforslagene 11 , 14 og 21 - nationale , f.eks. skattemssige , incitamenter og isr eneretten p markedet i 10 r , dog med garanti for , at denne periode kan nedsttes til seks r , hvis det kan pvises , at de kriterier , der blev anvendt ved udpegelsen , ikke lngere opfyldes , f.eks. ved opdagelse af et klinisk bedre lgemiddel .
Jeg sttter ikke ndringsforslagene 25 , 28 og 31 , der har til hensigt at fjerne dette kriterium , som det efter min mening er meget let at overholde i praksis .
For s vidt angr den urimeligt store fortjeneste , mener jeg , at garantien er passende .
Jeg er sledes imod ndringsforslagene 17 , 32 , 36 , 37 og 39 , der ogs har til hensigt at fjerne dette kriterium , men som foreslr at udbetale en eventuel urimelig stor fortjeneste til en fond til fremme af nye sjldne lgemidler .
Jeg sttter endvidere ndringsforslag 38 , der ikke giver mulighed for at udvide en eksisterende markedsfringstilladelse for den samme terapeutiske indikation i forbindelse med et lignende lgemiddel , der ikke er sjldent .
<P>
Jeg er ogs for en foranstaltning med tilbagevirkende kraft for de sjldne lgemidler , der udpeges , inden denne forordning trder i kraft , sledes at de syge hurtigst muligt kan nyde godt af de pgldende lgemidler .
Dette er mlet med ndringsforslag 40 .
Udpegelsen af disse sjldne lgemidler skal iflge den fremlagte forordning foretages af et srligt udvalg for sjldne lgemidler , der oprettes inden for rammerne af Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering .
<P>
Til slut vil jeg gerne med ndringsforslag 15 insistere p , at netop Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering tildeles et srligt bidrag fra Fllesskabet , som skal vre tilstrkkelig stort til at dkke alle fritagelserne for registreringsafgifter , hvilket har til forml at fremme forskning inden for sjldne lgemidler og sledes tilskynder til indgivelse af disse anmodninger , s den tilskyndende virkning bliver strst mulig .
<P>
Endelig , hr. formand , kre kolleger , er denne forordning yderst vigtig og relevant , da den ikke blot giver mulighed for at behandle de sygdomme , som man hverken p diagnostisk eller terapeutisk vis har mulighed for at behandle , idet den naturligvis ogs omfatter vacciner . Den vil endvidere udmnte sig i jobskabende forskningsaktiviteter i lgemiddelindustrien , isr i de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg anmoder jer sledes , kre kolleger , om at vedtage denne forordning , idet I naturligvis tager hjde for de ndringsforslag , jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=43 NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette forslag til forordning er et skridt i den rigtige retning efter en lang forberedelsesfase .
Hermed skal der tages hensyn til , at millioner af patienter fler , det er ndvendigt , at der p fllesskabsplan skabes gunstige betingelser for forskning i og udvikling og markedsfring af lgemidler til behandling af sjldne sygdomme .
<P>
Frst og fremmest forudstter en udvikling af behandlingsmuligheder for patienter , at forordningens anvendelsesomrde udvides s meget som muligt . Det er ogs ndvendigt at inddrage isr nye indikationer for kendte lgemidler og behandlingsformer .
Da strstedelen af ansgningerne kommer fra sm og mellemstore virksomheder , i hvert fald i USA , ville det vre passende , at Kommissionen faststter srlige bestemmelser for SMV for p den mde at fremme en strre inddragelse som led i det femte rammeprogram for forskning og EU ' s handlingsprogram for sjldne sygdomme .
<P>
Man kan fuldt ud tilslutte sig muligheden for en ubegrnset adgang til en centraliseret procedure ( uden at denne bliver bindende ) for , at der gives delvis eller fuldstndigt afkald p de gebyrer , der skal indbetales til agenturet , sfremt dette fr tildelt passende bevillinger , og det kan ligeledes anbefales , at denne konomiske lettelse ogs vedtages af medlemsstaterne i tilflde af procedurer med gensidig anerkendelse , hvilket udtrykkeligt br faststtes i forordningen , i det mindste som en indtrngende opfordring til medlemsstaterne .
Eneret udgr et af de grundlggende elementer i alle former for incitamenter , og den br derfor udstrkkes til alle anvendelser , ogs srlig til de nye indikationer for kendte lgemidler , for sledes at sttte forskningen p omrder , der i modsat fald ikke udnyttes som flge af mangelen p en passende patentbeskyttelse . Det er dog en betingelse , at kriterierne i artikel 3 , stk .
1 og 2 , overholdes , srlig i forbindelse med kendte lgemidler .
<P>
Definitionen p  et lignende lgemiddel  ( artikel 8 , stk . 5 ) br uddybes p videnskabeligt plan for at tage hensyn til den vedvarende videnskabelige udvikling og produkternes kendetegn .
Kun gennem et samarbejde mellem den private og den offentlige sektor og med gunstige betingelser for forskningen i nye lgemidler ved hjlp af terapi og diagnose kan vi opfylde behovene hos syge mennesker .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , endelig falder Europa i trit med USA , der lnge har styrket forskningen , fremstillingen og markedsfringen af lgemidler til diagnose og behandling af sjldne sygdomme , som rammer et begrnset antal personer , men som alligevel er alvorlige , invaliderende og ofte ddelige .
<P>
Man br huske og vrdstte , at Kommissionen har opfyldt den forpligtelse , den havde indget med Parlamentet , og efter vedtagelsen af bestemmelserne om sjldne sygdomme har den fremlagt et forslag til forordning for Parlamentet og Rdet . Dette forslag tager sigte p at f industrien til at forske i og fremstille lgemidler , der p grund af deres begrnsede publikum ikke vil vre indbringende .
<P>
Den Europiske Union udfrer sledes en institutionsopgave , som er helt i trd med den pligt , der blev fastlagt i Maastricht-traktaten og styrket i Amsterdam-traktaten , til at bidrage til at sikre alle europiske borgere , kvinder som mnd , et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau . Men Den Europiske Union ptager sig ogs sin del af ansvaret over for hele menneskeheden , nr man tnker p Unionens konomiske og politiske magt .
Lgevidenskaben har gjort nogle enorme fremskridt , men nr det glder visse genetiske og sjldne sygdomme , befinder man sig stadig i en magtesls situation , der er uacceptabel for patienternes prrende , som fler , at de er blevet opgivet og forrdt .
De prrende har udrettet meget ved at g sammen og organisere sig .
Politikere og kunstnere har stttet dem ved indsamlingen af midler til forskning . Man behver blot at tnke p deltagelsen i initiativer som Teleton , og denne deltagelse i initiativer bliver stadig strre for hvert r , der gr .
<P>
Den Europiske Union m ikke undlade at udfre sin opgave , som ikke er at erstatte indsatsen fra de private og fra producenterne i de enkelte medlemsstater , men derimod at skabe det ndvendige samarbejde .
Til dette forml vil der oven i bestemmelserne i den forordning , vi behandler i dag , komme en fllesskabsfinansiering i forbindelse med det femte rammeprogram for forskning .
Et sikkert incitament vil i alt fald vre den eneret til markedet , man p visse betingelser kan give producenten i 10 r . Ligeledes er der bistanden fra Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering med en total eller delvis fritagelse for afgifter samt eventuelt de skattemssige incitamenter , som dog hrer under medlemsstaternes kompetence .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe , som jeg har den re at tilhre , har indtrngende anmodet Kommissionen om at fremlgge det forslag , som vi nu sttter kraftigt , idet vi gentager kravet om , at man ved den endelige affattelse af forordningen prioriterer de videnskabelige og menneskelige aspekter frem for de konomiske aspekter .
Med andre ord m den ndvendige forsigtighed , nr det glder et emne som dette , ikke fre til vanskeligheder med at muliggre incitamenterne eller gennemfre de bestemmelser , der tvrtimod br affattes og fortolkes sledes , at det virkeligt giver mulighed for forskning , fremstilling og markedsfring af lgemidler til sjldne sygdomme .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , p vegne af PPE-gruppen vil jeg gerne udtrykke vores gruppes fulde sttte til det forslag til forordning , som Europa-Kommissionen fremstter .
Samfundet har flt dette behov , og patientforeningerne har bedt om det i lang tid .
Jeg mener i vrigt , at man her og nu i Parlamentet skal komme med en srlig omtale af disse foreninger p grund af deres fremragende arbejde , som har vret en sttte for os alle ved forberedelsen af parlamentets arbejde .
<P>
Professor Cabrol har for sin del udarbejdet en fremragende betnkning , hvis hovedlinjer vi fuldt ud kan sttte , og som vi kan flge i dens grundlggende konklusioner .
Vi har dog fremsat nogle ndringsforslag i et forsg p at styrke forordningens effektivitet .
Vi har for vrigt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse fundet en fremragende basis for samarbejde og harmoni mellem alle de politiske grupper , og det br der ogs gives udtryk for her .
<P>
Jeg finder , at det er vigtigt , at man vedtager ndringsforslaget , hvorefter Udvalget for sjldne lgemidler , som er omhandlet i Kommissionens forslag , skal fungere inden for rammerne af Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering .
Vi vil opn en bedre effektivitet , og p samme tid vil Kommissionen bevare alle sine kompetencer intakt .
<P>
Det er ogs ndvendigt at sikre en tilstrkkelig , regelmssig og permanent finansiering i Den Europiske Unions budget .
Med mit ndringsforslag 18 nsker jeg , hr . Bangemann , at oprette en fond til fremme af nye sjldne lgemidler .
Det tilstrbes at opfylde et krav om effektivitet og etik .
Nr fristen for eneretten til disse sjldne lgemidler udlber , er det logisk , at en del af det overskud , som de kan skabe , gr tilbage til en fond , som kan blive ved med at finansiere denne forordning og de nye sjldne lgemidler og kort sagt forbedre behandlingerne , og et , lad os kalde det , etisk krav fra samfundets side for at blive ved med at fungere .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at undersge erfaringerne med , hvordan det fungerer i USA og Japan .
Vi br fremstte et forslag , der er i overensstemmelse med vores egen europiske identitet og kravene i vores fllesskabslovgivning og institutionernes krav .
Jeg tror , at det er muligt , selvom det kan vre lidt kompliceret .
Jeg hber , at Kommissionen som altid tager denne id til sig med den effektivitet , som altid kendetegner den . Det takker jeg for p forhnd .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , kre kolleger , at finde frem til en behandling eller at udvikle et lgemiddel , der kan redde enkelte menneskeliv , er lige s svrt , og koster lige s meget som at udvikle et lgemiddel , der kan helbrede millioner af mennesker .
Hvis man ikke vil begrnse sig til at at bekmpe hyppige sygdomme , men ogs vil hjlpe de mennesker , der lider af en af de 5000 kendte , men sjldne sygdomme , s skal man give industrien den ndvendige opbakning .
Man skal i vrigt ikke glemme , at det , som er en sjlden sygdom i dag , kan blive en almindelig sygdom i morgen .
Derfor skal vi fremme forskning i de sjldne sygdomme ved at sikre investorerne en vis eksklusivitet og ved at lave et fordelagtigt skattesystem .
<P>
Forordningen er et fremskridt , men jeg mener , at Kommissionen endnu en gang skal tnke over definitionen af lgemidler til sjldne sygdomme .
Bde jeg og flere andre kolleger indgiver ndringsforslag herom .
Mske kan et kompromis mellem de forskellige forslag blive en bedre definition .
<P>
Jeg indgav endvidere sammen med min kollega Lone Dybkjr et ndringsforslag , som har til forml at give industrien et ekstra rygstd , hvis det drejer sig om en sygdom , som ca .
3000 mennesker i Europa lider af . Vi foreslr at give den farmaceutiske industri seks mneders ekstra patentbeskyttelse af et andet af deres lgemidler , hvis de udvikler et lgemiddel til behandling af en meget sjlden sygdom .
Jeg hber , at et flertal i Parlamentet kan g ind for dette ndringsforslag , og jeg vil ogs gerne hre kommissr Bangemanns mening .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke ordfreren hr . Cabrol for det fremragende arbejde , han har gjort med denne betnkning .
For det andet glder jeg mig i srdeleshed over nedsttelsen af udvalget for sjldne lgemidler .
Man kan dog i flere henseender stte sprgsmlstegn ved sammenstningen af dette udvalg , dets arbejdsform , dets reelle betydning , ja det vil i det hele taget sige de instrumenter , som Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering egentlig fr at arbejde med .
<P>
Der er imidlertid en ting , der har fanget min opmrksomhed , nemlig begrebet urimelig stor fortjeneste , der er forsgt klarlagt .
Jeg er ikke en fanatisk fortaler for lgemiddelindustriens multinationale selskabers fortjenester .
Ikke desto mindre er dette begreb efter min mening fuldkommen arbitrrt , og for s vidt angr den planlagte periode p 10 r , skal den revision , der eventuelt kan finde sted ved udlbet af det femte r - hvilket virker som en fremragende lsning - ikke gennemfres med henblik p at vurdere fortjenesten , men for at kontrollere , at de terapeutiske indikationer ikke er blevet udvidet , og at prvalensen ikke er blevet ndret .
Hvis der tages hjde for disse to elementer , stemmer vores gruppe for denne forordning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , inden for forskningen i lgemidler til ca . 500 sygdomme , der rammer et begrnset antal personer , er man ikke villig til at foretage store investeringer eller til at rette sig efter de planlagte procedurer , da man ved , at produktet - som skal underkastes forskellige undersgelser og bre de hje produktionsomkostninger - kun kommer til at berre et lille antal personer , nemlig dem , der lider af sjldne sygdomme .
<P>
I USA - der efterhnden er et foregangsland , nr det glder klinisk og farmakologisk forskning , og som derfor er blevet et forbillede i de forskellige dele af det moderne samfund - har der siden 1983 eksisteret en lovgivning om sjldne lgemidler , og denne lovgivning har haft en betydelig succes .
Unionen nsker at g i denne retning ved hjlp af professor Cabrols betnkning .
<P>
I lbet af det sidste rti er der faktisk 837 lgemidler , der i USA er blevet betegnet som de  sjldne lgemidler  , vi drfter i dag , og disse har sledes kunnet nyde godt af en rkke lettelser med hensyn til forskning og afprvning , hvilket har bidraget til identifikationen af og kendskabet til hidtil ukendte sygdomsrsager og behandlinger af disse .
<P>
Problemet er at flge den tankegang , der tager sigte p at opmuntre industrierne med forskellige foranstaltninger , sdan som de amerikanske myndigheder har gjort . Den vigtigste af disse foranstaltninger forekommer mig at vre skattelempelserne , som dkker nsten 50 % af den kliniske forskning .
<P>
Nr alt kommer til alt , er de sjldne sygdomme desvrre sygdomme , som er meget kendte , selvom deres lave hyppighed blandt befolkningen gr dem til et af de ulste sprgsml .
Vi bifalder professor Cabrols forsg , der fr os til at holde op med at tve og til at gre en ende p usikkerheden .
<P>
Her ved trskelen til det tredje rtusinde er det desuden srgeligt at tnke p , at der er patienter , som af markedsmssige grunde ikke kan f en ordentlig behandling .
Hvis dette samfund ikke er i stand til at give udtryk for den rette solidaritet i en sdan situation , s er det nat med Europa !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , for det frste og vigtigst af alt vil jeg gerne give min strke sttte til bde Kommissionens forslag og navnlig til hr . Cabrols fremragende betnkning , der er velbearbejdet og relevant , som hans betnkninger altid er .
Som min kollega , fru Marinucci , har udtalt , vil vi i denne side af salen fastholde den holdning , vi indtog i udvalget .
At give meningsfulde incitamenter til en sikring af udviklingen af produkter , der kan gre noget ved nogle af de mest svkkende og delggende sygdomstilstande i verden , er helt klart en opgave for en ny slags innovativt offentligt / privat partnerskab .
Hvis det skal lykkes , m fremskridt baseres p epidemiologiske og konomiske kriterier , som man er net frem til p disse forslags ret s vanskelige vej til dette stadium .
<P>
Kommissionen har med rette truffet forholdsregler til at undg urimeligt store fortjenester .
Selvom der er nogle inden for den farmaceutiske sektor , der protesterer ved den blotte tanke om , at der kunne vre nogen risiko for dette , forekommer det bde mig og mange andre rimeligt , at anvendelsen af offentlige ressourcer og retlig sttte br vre absolut gennemsigtig .
Derfor hber jeg , at Parlamentet og Rdet vil stemme for at bevare konceptet som en del af partnerskabet med forsknings-og udviklingssektorerne og vil medtage de praktiske midler , sledes at programbeslutningstagerne kan drage fair , retfrdige og rigtige konklusioner , som ogs tager hensyn til den generiske udviklingsindustri .
<P>
Dette er en vigtig udvikling i forbindelse med de mange spndende fremskridt , der er gjort i relation til genetisk identifikation , behandling og bedst af alt forebyggelse af sygdomme .
Noget af dette arbejde var jeg selv vidne til i sidste uge i min egen region .
Sammen med det kommende program vedrrende sjldne sygdomme plus noget , jeg hber vil vise sig at vre nogle effektive nye rammer for den offentlige sundhedspolitik over de nste fem r , giver dette initiativ et realistisk nyt hb for dem , der lever med smerte og elendighed .
<P>
Derfor br der ydes ros til alle dem , der har arbejdet s hrdt for at forelgge dette forslag for os i dag .
Nu er det op til alle os at tage ansvaret for at sikre dets fremtidige succes p vegne af de patienter , der lider .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette forslag til forordning skal hilses velkomment under alle omstndigheder .
Mange patienter , der lider af sjldne sygdomme , nrer forhbninger , der er baseret p , at vi s hurtigt som muligt ogs fr en lovgivning vedrrende sjldne lgemidler i Europa .
Vi br i den forbindelse se p erfaringerne fra USA og Japan . Vi br ogs lre af erfaringerne .
Ud fra den betragtning medfrer betnkningen af hr .
Cabrol en rkke forbedringer af Kommissionens forslag . Jeg har dog problemer med nogle af ndringsforslagene .
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi ogs tager hensyn til de tropiske sygdomme i ndringsforslag 1 og 2 .
Det er vigtigt , at Europa ser ud over sin egen nsetip , og at vi ogs tager hensyn til de mennesker , der lider af tropiske sygdomme .
Det kan man ikke ubetinget gre inden for rammerne af denne forordning , men vi skal srge for at skabe et instrument p dette omrde meget hurtigt .
<P>
Jeg mener , det er problematisk med de ndringsforslag , der stiller industrien yderligere hindringer i vejen , nr et bestemt lgemiddel skal have status som sjldent lgemiddel .
Her kan jeg f.eks. nvne ndringsforslag 18 , hvor Kommissionens holdning ville interessere mig meget .
Jeg har indtryk af , at tilskyndelsen til overhovedet at investere er mindre , hvis vi efter 10 r igen binder afkastet i industrien , og det ville interessere mig meget at f at vide , om det virkelig fungerer sdan i USA , som det foresls i ndringsforslag 18 .
Her har jeg mine tvivl .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p diagnosticering , som vi jo allerede har beskftiget os med i udvalget .
Jeg mener , og det siger jeg ud fra min erfaring , at det netop er ved de genetisk betingede sygdomme - og det er de fleste sjldne sygdomme jo - at patienterne venter p forebyggelse og behandling , mens vi , nr vi kun kan tilbyde diagnosticering og ikke nogen tilsvarende forebyggelse eller behandling , sgar nogle gange skaber problemer .
Derfor gr jeg personligt ind for , at behandling skal have frsteprioritet , og at diagnosticering kun skal stttes , hvis der ogs kan tilbydes behandling eller forebyggelse .
Derudover br vi dog under alle omstndigheder sttte betnkningen af hr . Cabrol og forslaget til forordning og ikke bringe det hele i fare med vores diskussioner om detaljer .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Hr. formand , mine damer og herrer , situation i EU vedrrende sjldne sygdomme kan beskrives med en tysk talemde , der siger , at det , man venter lnge p , bliver godt til sidst .
Kommissionen har brugt lang tid p at fremlgge et forslag til en europisk orphan drug act .
Jeg forventer af denne forordning , at den vil udlse en kraftig impuls til udviklingen af disse lgemidler og dermed ogs til den molekulrbiologiske forskning .
Desvrre har Kommissionen ikke set sig i stand til at flge USA ' s model med hensyn til en ekstra skattelempelse , i det mindste en skattelempelse i form af en eftertrykkelig handlingsanbefaling til medlemslandene .
Jeg kunne godt tnke mig at f at vide , om Kommissionen p en eller anden mde ser sig i stand til at gre dette .
<P>
Erfaringerne fra USA viser dog , at skattefordele er det mest effektive incitament til investering i udviklingen af sjldne lgemidler .
Generelt kan man sige , at grundene til en EU-skatteharmonisering bliver flere og flere , forordningen om sjldne lgemidler er endnu n .
Det ville desuden vre nskeligt at danne en srlig fond til ekstra sttte til udviklingen af sdanne lgemidler .
Fantasien stter ingen grnser , heller ikke selvom der br vre en vis statslig styring .
<SPEAKER ID=52 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det glder os meget , at vores forslag har fet en s positiv modtagelse .
Ordfreren har for en stor dels vedkommende bidraget hertil med sit meget omhyggelige arbejde .
Da vi er ved frstebehandlingen , vil jeg ikke komme ind p alle ndringsforslag nu , men dog nvne og kommentere de vigtigste , som man kom ind p i diskussionen , og redegre for , hvorfor Kommissionen i det ene eller det andet tilflde ikke betragter et ndringsforslag som gavnligt .
<P>
Frst og fremmest , og det str klart for alle - det er ogs fremget tydeligt af diskussionen - har vi brug for et sdant forslag , for markedsmekanismerne er ikke i sig selv tilstrkkelige til , at vi fr et fornuftigt resultat i de tilflde , vi behandler her , de skaldt sjldne lgemidler .
Det er ogs absolut forsteligt .
Det er jo sdan , at det isr er forskningen , der bliver dyrere og dyrere , og hvis disse udgifter pr. definition overhovedet ikke medtages igen , kan man selvflgelig ikke forvente af nogen , der skal arbejde p privat basis , at vedkommende ptager sig det .
<P>
Vi har i vrigt forsgt at kontrollere og forpurre det i en lang rrkke .
Det forholder sig ikke sledes , at der slet ikke er sket noget i de forgangne r .
Vi har allerede stillet ret betydelige midler til rdighed til forskningen p dette omrde i forskningsprogrammerne , i det tredje og det fjerde rammeprogram for forskning .
Den kendsgerning , at vi frst nu fremlgger en forordning - og jeg mener , USA har haft loven siden 1983 - betyder ikke , at vi ikke har gjort noget i mellemtiden .
Men det er klart , at vi mske kan gre dette forslag bedre med erfaringerne fra USA .
<P>
Problemet kan beskrives ganske enkelt .
Da der ikke findes en sdan konomisk mulighed , m man skabe en kompensation .
Selvflgelig kan man gre det - og det vil vi ogs fortstte med fremover - ved at sttte forskningen direkte .
Ogs i det femte rammeprogram for forskning spiller disse forskningsomrder endda en strre rolle .
For s vidt ndres situationen ikke , og hvis den gr , s kun til det bedre .
<P>
Vi nsker dog ogs at skabe en rkke yderligere incitamenter , f.eks. gennem eneretten for markedet i en periode p 10 r .
Der er ingen tvivl om , at en sdan eneret for markedet udgr endnu en mulighed for at opn en indtgt , men da markedet jo pr. definition er meget lille , er der egentlig ingen , der kan regne med , at der bliver tale om kmpe profitter .
Tvrtimod , der vil kun vre relativt sm muligheder .
Alligevel , disse 10 r er omdrejnings- og tyngdepunktet i vores tilskyndelsessystem for forskningen i og udviklingen af sjldne lgemidler , der i vrigt ogs er til stede p samme mde i de andre love , der hidtil har eksisteret .
<P>
Vi kan ikke foresl skattelempelser , i hvert fald ikke p dette stadium , for det trffer vi ikke selv beslutning om , det ville medlemslandene skulle gre .
Nu vil vi frst afvente og se , hvordan disse erfaringer giver sig udslag .
Skattelempelser er altid en meget bekvem vej at g for at skabe en tilskyndelse .
Vi har her en rkke muligheder , der er mindst lige s effektive .
Adgangen til en centraliseret procedure , isr afkaldet p gebyrer - her er jeg enig med Dem , fru Heinisch - er isr meget afgrende for sm og mellemstore virksomheder , der ofte klager over disse gebyrer .
Gebyrerne kan opkrves delvis eller fuldstndigt .
Ogs ved udviklingen af en protokol kan agenturet i London vre behjlpeligt , og vi tror derfor , at det absolut er muligt at opn en fornuftig sttte her .
<P>
Det glder mig meget , at nogle af parlamentsmedlemmerne ogs er get ind for et srligt udvalg under diskussionen .
Vi mener , at der her er tale om et s specielt problem , at man har brug for et sdant udvalg og ikke kan og br anvende de nuvrende eksisterende udvalg .
<P>
Vi har foreslet to slags kriterier .
Man kan selvflgelig altid prve at udvikle andre kriterier .
Her skal man blot tage hensyn til formlet med vores forslag .
Vi vil sttte forskningen .
Den skal blive mere attraktiv , og derfor mener vi , at epidemiologiske kriterier , fordi de er objektive og isr let kan anvendes p et tidligt stadium i produktudviklingen , er de rigtige kriterier .
<P>
Det er problematisk med konomiske kriterier .
Man kan nppe forudsige noget , fr de 10 r er get .
Selvflgelig skulle man , hvis man nsker at komme med den slags forudsigelser , forlange en ret hj grad af gennemskuelighed af virksomhederne , hvilket de ikke altid er parate til .
<P>
Vi er som sagt ved frstebehandlingen .
Frst og fremmest vil jeg gerne sige , hvilke ndringsforslag vi kan vedtage .
Det er en hel rkke : 4 , 5 , 8 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 , 16 , 17 , 19 , 20 , 21 , 29 , 32 , 38 og 9 til dels .
Derefter vil jeg gerne redegre for de forslag , som vi ikke nsker at vedtage , nemlig frst og fremmest ndringsforslag 6 . Det vedrrer dette ekstra konomiske kriterium .
Jeg har allerede sagt , at det ikke er srlig attraktivt , det gr hele forsget vanskeligere , og vi har ogs kunnet tage ved lre af de erfaringer , USA har hstet .
Dr var et lignende kriterium ikke nogen succes .
Det fungerede ikke .
Vi nsker derfor at sttte forskningen og ikke at vanskeliggre den .
Derfor nsker vi ikke at vedtage dette forslag .
<P>
Nste punkt er gruppe 2 , der vedrrer diagnosticering , det vil sige ndringsforslag 33 , 34 , 35 , 41 og 42 .
De tager alle sigte p at udelukke lgemidler fra diagnostiske forml , sfremt der ikke eksisterer nogen procedure for behandlingen eller forebyggelsen af den sygdom , der skal diagnosticeres .
Det kunne betyde , at vi ville forhindre adgangen til diagnosticering , hvilket ville medfre , at der ikke kan blive udviklet passende behandlinger .
Det er efter vores mening en risiko , som man ikke ubetinget br lbe .
<P>
Og s til sprgsmlet om fonden , som ogs har spillet en rolle i diskussionen .
Det behandles i ndringsforslag 18 .
Denne id om en srlig fond , der skal baseres p indtgten fra salget af sjldne lgemidler efter udlbet af de 10 r lange enerettigheder til markedet , kan efter vores mening isr medfre , at virksomhedernes potentielle interesse bliver mindre , sledes at vi alligevel ikke har midler nok i fonden , for indtgterne vil ikke blive voldsomt store .
Det er jo netop definitionen p et sjldent lgemiddel , at muligheden for at skabe en indtgt er meget begrnset .
<P>
Og s til foranstaltningerne i forbindelse med tropiske sygdomme , der ogs blev nvnt .
Vi tilslutter os selvflgelig opfattelsen af , at specifikke foranstaltninger til sttte af forskningen i udviklingslande er hensigtsmssige .
Vi mener dog ikke , at det vil fre til det nskede resultat at medtage en tilsvarende henvisning i en af betragtningerne .
Dermed ville den , som det desvrre ofte sker , nr vi fremlgger et detaljeret forslag , blive udvidet , fordi man ogs vil nvne alle mulige andre problemer i den forbindelse .
Det er imidlertid ikke noget srlig logisk stykke lovgivningsarbejde .
Derfor hber vi , at vi kan komme tilbage til punktet om de tropiske sygdomme .
<P>
I vrigt kan man sige , at forskningen i og arbejdet med tropiske sygdomme i Den Europiske Union traditionelt er i de allerbedste hnder .
Det er ikke sdan , at vi hidtil ikke har opfyldt en forpligtelse p dette omrde .
Men hvis Parlamentet nsker det , kan vi selvflgelig igen behandle sprgsmlet om , hvordan man kan forbedre dette specifikke omrde med forskning i farmaceutiske produkter yderligere .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , jeg vil gerne have svar fra kommissr Bangemann p det sprgsml , som jeg stillede om hans holdning til ndringsforslag 30 , som jeg har indgivet sammen med fru Dybkjr .
Det drejer sig om , at en farmaceutisk virksomhed kan f en ekstra beskyttelsesperiode eller forlngelse af patentbeskyttelsen i seks mneder , hvis man udvikler et lgemiddel til en sjlden sygdom . Alts patentbeskyttelse , som gives som et ekstra gode , i seks mneder af et andet lgemiddel , som allerede er markedsfrt .
<SPEAKER ID=54 NAME="Bangemann">
Jeg kom ikke direkte ind p det .
Jeg har jo allerede sagt , at vi er ved frstebehandlingen .
Derfor ville jeg ikke komme ind p alle ndringsforslag .
Det var nogenlunde det samme argument , jeg brugte ved skattelempelsen eller frembragte mod fonden i det hele taget .
Jeg har jo allerede givet udtryk for , at jeg ikke gr ind for fonden .
Hvis der skal indfres yderligere patentbeskyttelse - enten i tilflde af udvikling af behandlinger eller i tilflde af , at indtgten strmmer tilbage i en bestemt fond - udelukker vi praktisk talt konkurrenterne med generika .
<P>
Sdan er det jo altid .
Hvis et middel frst bliver udviklet , forsket i og godkendt , foreligger der i hvert fald en eneret til markedet p 10 r , der desuden ogs kan blive en patentbeskyttelse , og s frer beskyttelsen i den periode til , at der ikke kan komme nogen generika p markedet .
Det ville dog , hvis man forlnger perioden , fre til et drligt resultat .
For det giver selvflgelig mening med generika efter udlbet af en patentbeskyttelse eller anden beskyttelse .
De kan have yderligere virkninger , de er i hvert fald som regel noget billigere .
<P>
Vi anser ikke dette ndringsforslag for hensigtsmssigt , fordi det ville udelukke udbuddet af generika efter beskyttelsens udlb .
Det kan efter vores mening ikke vre meningen med et sdant forslag .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=5>
Elektromagnetiske felter
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0101 / 99 ) af Tamino for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets henstilling om begrnsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter 0 Hz-300 GHz . ( KOM ( 98 ) 0268 - C4-0427 / 98-98 / 0166 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=57 NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg tror ikke , at det er undget nogens opmrksomhed , at aviserne og bladene i de seneste r har skrevet meget om elektromagnetisk forurening . Offentligheden er sledes meget opmrksom p disse emner .
Faktisk pkalder den elektromagnetiske forurening sig offentlighedens opmrksomhed i jeblikket , fordi den til forskel fra andre former for forurening hverken kan ses eller lugtes .
Folk bliver ikke klar over den , men ser blot nogle installationer , som mske forrsager denne forurening .
Takket vre det arbejde , som Nancy Wertheimer har udfrt i Colorado , har man nu i 20 r vret klar over , at disse elektromagnetiske felter mske ikke bare har en direkte virkning , idet de medfrer skader som flge af opvarmningen - de skaldte akutte termiske virkninger - men ogs en virkning p langt sigt , da de fremkalder leukmi og krft .
<P>
Det var ogs p grund af denne bekymring , at parlamentsmedlemmerne Vernier , Santos og Pimenta foreslog en beslutning , som herefter blev til den betnkning af Lannoye , der blev vedtaget den 5. maj 1994 .
I denne betnkning identificerede Europa-Parlamentet allerede visse faste punkter , heriblandt ndvendigheden af at anvende forsigtighedsprincippet med hensyn til de elektromagnetiske felters indvirkning p befolkningen .
Med udgangspunkt i denne betnkning fra Europa-Parlamentet har Kommissionen anset det for hensigtsmssigt at fremstte den henstilling , som vi drfter i dag , og som drejer sig om hele strlingsspekret fra 0 Hz til 300 GHz .
Som det blev understreget i Europa-Parlamentets Miljudvalg , indeholder denne henstilling kun nogle grnsevrdier for de akutte termiske virkninger .
Hvad angr de ikketermiske virkninger over lngere tid , hvder man til gengld p grundlag af nogle betragtninger , som visse internationale organer har givet udtryk for , at der ikke foreligger en tilstrkkelig dokumentation , og man angiver derfor ikke nogen grnsevrdier for denne type eksponering .
<P>
Det er klart , at vi ud fra et formelt synspunkt godt kunne sige , at strstedelen af dokumentationen ubestrideligt viser , at elektromagnetiske felter medfrer termiske virkninger . Vi ved jo alle sammen , at man netop bruger mikroblgeovne for at varme maden op .
Med hensyn til virkningerne p langt sigt er der til gengld en bred debat i gang , som uden tvivl har anskueliggjort mange videnskabelige undersgelser , bde epidemiologiske undersgelser og specifikke undersgelser p celler og vv , svel in vitro som in vivo . Disse undersgelser tyder p , at elektromagnetiske felter sandsynligvis har en indvirkning p cellekommunikationen .
Dette ligger mske til grund for de epidemiologiske virkninger , der er blevet pvist i form af leukmi og krft , samt for en rkke andre skader p langt sigt , ssom skader p nervesystemet , forstyrrelser , hukommelsestab osv .
<P>
Offentlighedens bekymring skyldes , at vi ikke alene har faste installationer , ssom hjspndingsmaster , radio- og fjernsynssendere og antenner til mobiltelefoni , men at vi til stadighed er i kontakt med elektriske husholdningsapparater , hvorfra der udgr elektromagnetiske felter . I jeblikket er det mest omtalte af disse apparater nok den skaldte mobiltelefon , som der er en bred debat i gang om .
<P>
Europa-Parlamentets Miljudvalg har derfor fundet det hensigtsmssigt at foretage nogle ndringer af teksten til Kommissionens henstilling , netop for ogs at tage hjde for virkningerne p langt sigt .
Udvalget har for det frste foreslet , at man tager hjde for de ansattes sundhed og beskyttelsen af forbrugerne vd at medtage forsigtighedsprincippet og princippet om at anvende de bedste teknikker for at f den mindst mulige eksponering .
Miljudvalget har desuden understreget , at der eksisterer en omfattende videnskabelig dokumentation , der taler for anvendelsen af forsigtighedsprincippet . Som flge heraf er det sledes ndvendigt at revidere oplysningerne , og det er p dette grundlag hensigtsmssigt , at oplysningerne hele tiden bliver revideret , ligesom det er ndvendigt med en betnkning til Europa-Parlamentet .
Udvalget understregede desuden ndvendigheden af nogle hjere beskyttelsesniveauer de steder , hvor befolkningen tilbringer strstedelen af deres tid , s der fastlgges nogle minimumsafstande til apparater og faste installationer .
Det er dog ogs sandt , at Miljudvalget ikke har fastlagt nogen klare oplysninger og prcise vrdier til at angive de betingelser , p hvilke man skal sikre borgernes beskyttelse mod eksponering p langt sigt .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at sige , at min gruppe og jeg har indgivet nogle ndringsforslag , som med udgangspunkt i det forsigtighedsprincip og de sikkerhedsniveauer , der allerede er blevet vedtaget i andre lande , f.eks. Italien og Sverige , ligeledes tager hjde for virkningerne p langt sigt .
Vi har derfor fremsat ndringsforslag 16 , 17 , 18 , 19 , 21 og 22 .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , dette er en henstilling og ikke et direktiv .
Som sdan vil der g nogle r , fr det kan omformes til et mere serist stykke lovgivning .
Den hovedvgt , hr . Tamino ganske rigtigt har med i sin betnkning , og som fuldt ud stttes af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , er lagt p , at forsigtighedsprincippet br vre fremherskende .
Og her betyder dette princip helt uundgeligt kontrol , kontrol , kontrol .
<P>
Det er en strk fremvoksende industri , vi her har med at gre , isr nr vi ser p mange af de forbehold , der er omkring mobiltelefoner .
Vi psknner dens konomiske betydning .
Jeg taler ikke kun p vegne af min gruppe , men p vegne af flertallet af Miljudvalget , nr jeg siger , at de niveauer , der var sat af hr . Tamino , efter vores mening ikke var praktiske p dette stadium .
De ville rent faktisk have betydet en eliminering af mange elektroniske apparater , der anvendes i hjemmet , svel som have indtaget en strk holdning imod elmaster og industrien som helhed .
<P>
Men vi mener , at det er absolut ndvendigt at overvge disse apparater , og Miljudvalgets ndringsforslag har forsgt at fremstte prcist hvorfor og hvordan .
Jeg vil lse ndringsforslag 9 hjt for medlemmerne .
Hvis der er noget , der har bevaret nden i det , hr . Tamino forsger at gre , og i det , vi sttter , er det ndringsforslag 9 , som det blev vedtaget af Miljudvalget .
<P>
Det fastsls heri , at medlemsstaterne br  opstille minimumssikkerhedsafstande fra elektriske apparater og grnseafstande fra offentlige bygninger , boliger og arbejdspladser ved opstillingen af strkstrmsledninger , radarer og anlg til radio-tv-transmission og -retransmission , herunder reler til celleopbyggede mobiltelefonsystemer , og fastlgge de sikkerhedszoner , de anbefaler anvendt  .
Sdanne anbefalinger br  anfres p de berrte produkter , og der br - p grund af den korte afstand og eksponeringens varighed - lgges srlig vgt p mobiltelefoner  .
<P>
Disse foranstaltninger m trffes jeblikkelig , og overvgningsprocessen br derefter vre vedvarende .
Vi vil alle gerne i 2001 - og ikke om fire eller fem rs tid eller 10 rs tid , men inden for et tidsrum af 18 mneder - se en yderligere revision af de anvendte sikkerhedsforanstaltninger og af instrumenterne .
Der er udbredt ngstelse hos offentligheden .
Der er en rkke undersgelser nu , der begynder at lade forst , at der er grund til yderligere bekymring .
Da vi henviste dette sprgsml til dr . Michael Repacholi , der udfrte en af de oprindelige undersgelser i Australien om mulig fremkaldelse af krft hos rotter , sagde han , at han mente , at de standarder , der nu var fastsat i WHO ' s retningslinjer , var tilstrkkelige .
<P>
Men jeg mener , at vi fortsat br overvge denne situation i offentlighedens , forbrugernes og den almene offentlige sikkerheds interesse .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , forslaget om begrnsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter vedrrer alle borgerne i EU , for disse strler er virkeligt kommet ind i vores liv .
<P>
Bekymringen stammer fra den betydelige forgelse af elektromagnetiske , ikkeioniserende strler i miljet , selvflgelig i forskellige frekvensomrder alt efter mngden af strlekilder , f.eks. jernbaner , sporvogne , elkabler , elektriske apparater , reler , mobiltelefoner , radarer og andet .
Vi m ndvendigvis svare p sprgsmlet om , i hvor hj grad den offentlige sundhed er sikret i forhold til de pvirkninger , der opstr af den forgede eksponering for elektromagnetiske felter i dag . Og det , fordi vi ikke rder over overbevisende videnskabelige data , som pviser eksistensen af skadevirkninger p helbredet p langt sigt .
Som en konsekvens heraf optager disse pvirkninger det internationale forskersamfund , som er i gang med at undersge dem .
<P>
Europa-Parlamentet , der flger princippet om beskyttelse , var det frste organ , der i 1994 bad Europa-Kommissionen om , at der blev indfrt ordninger og standarder for at begrnse eksponeringen for ikkeioniserende strling , og om at man ptog sig aktiviteter , undersgelser og forskning af de elektromagnetiske felters pvirkningsmekanismer p levende organismer og i srdeleshed mennesker .
<P>
Kommissionens forslag sger at dkke det lovgivningsmssige hulrum , der findes i EU inden for dette omrde .
Eftersom visse medlemsstater allerede er begyndt at indfre lovbestemmelser p omrdet , sger man samtidigt med forslaget at faststte flles principper p fllesskabsniveau , s vi kan undg , at man indfrer uensartede , nationale rammer .
<P>
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er henstillingsteksten forbedret yderligere .
I ndringsforslag 2 sger man at overholde princippet om beskyttelse og forebyggelse samt princippet om en minimering af eksponering for disse strler , sledes som de er prciseret af WHO .
Fllesskabsrammen om beskyttelse af befolkningen br vre ensartet og forpligtende , og det ville vre nskvrdigt , om der var blevet valgt en mere forpligtende type retlig praksis end blot en henstilling , f.eks en forordning , et direktiv eller en beslutning , sdan som Parlamentet havde bedt om .
<P>
Vi mener , at den forhndenvrende henstilling br tages op til revision med jvne mellemrum ud fra den erfaring , man opnr , og at den br tilpasses ud fra resultaterne af de videnskabelige undersgelser .
Desuden er der medtaget en forpligtelse til at indfre et overvgningssystem af de apparater , som skaber elektromagnetiske felter senest inden den 1. januar 2001 .
<P>
Endelig krves det , at borgerne bliver informeret og underrettet , samt at forskningen bliver fremmet , s man kan opn en fuld udforskning af de elektromagnetiske felters pvirkninger p helbredet p langt sigt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Vi slutter forhandlingen nu og gr over til afstemning .
Forhandlingen genoptages kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=61 NAME="Guinebertire">
Fru formand , vedrrende ndringsforslag 1 , der er indgivet af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , der lyder sledes :  der understreger , at familien for unge fortsat er den vrdi , som de stter hjest  , vil jeg gerne komme med et mundtligt ndringsforslag , der lyder sledes :  der understreger , at familien for unge fortsat er en af de vrdier , som de stter hjest  .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , vi har ingen indvendinger mod dette mundtlige ndringsforslag , vi accepterer det .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at vi i vores ndringsforslag blot har gentaget en formulering af fru Hermange .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=63 NAME="Lulling">
Fru formand , i gr under debatten bad jeg i slutningen af min indledning Kommissionen om at give en klar og fast tilkendegivelse af dens accept af de to afsnit i vores udkast til lovgivningsmssig beslutning inden afstemningen om forslaget til den lovgivningsmssige beslutning .
<P>
Det drejer sig i frste omgang om det afsnit , der opfordrer Kommissionen til at trkke sit forslag tilbage .
Fru Gradin forklarede , at hr . Flynn ikke kunne vre til stede , hvilket vi beklager , men at han havde til hensigt at foresl en tilbagetrkning af forslaget om en ndring af direktivet fra 1976 .
Jeg ved ikke , om denne fremgangsmde skyldes Kommissionens interne organisation . Er hr .
Flynn forpligtet til at foresl Kommissionen , der er et kollegium , hvilket vi udmrket ved med alle de diskussioner , vi har haft om dette emne , at trkke forslaget tilbage ?
Hvis han gr det , kan vi s vre sikre p , at kollegiet efterkommer hans forslag ?
Det er yderst vigtigt at vide dette .
Det ville have vret fint , hvis Kommissionen havde sagt : Vi trkker forslaget tilbage , men nr den siger : Vi foreslr - jeg ved ikke hvem , den foreslr det ...
den selv , formoder jeg - at forslaget til ndring af direktivet fra 1976 trkkes tilbage - et forslag , som vi mener er en fare for de positive foranstaltninger , s vil jeg vide , om Kommissionen rent faktisk trkker forslaget tilbage , om den efterkommer hr .
Flynns forslag .
<P>
For det andet ...
<P>
Stj
<P>
Jeg beklager , men det er meget vigtigt .
Selvom De mener , at sprgsmlene om ligebehandling af mnd og kvinder ikke er vigtige , vil jeg gre de tilstedevrende mandlige kolleger , der er i flertal , opmrksom p , at ogs de snart fr brug for positive foranstaltninger , eftersom erhvervene bliver mere og mere domineret af kvinder , som i mit land , hvor der nsten ikke er flere mandlige lrere i underskolen og nsten ikke flere mandlige dommere .
De positive foranstaltninger er alts ikke kun for kvinder .
De er for de underreprsenterede kn , og I bliver ogs snart et underreprsenteret kn .
I m derfor forst , at de positive foranstaltninger ogs kommer jer til gode .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Fru Lulling , jeg tror , kommissr Pinheiro har hrt Dem hjt og tydeligt , og at han vil kunne give os en forklaring , ikke p kommissr Flynns holdning , men ganske enkelt p , om Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59 i vores forretningsorden trkker sit forslag til direktiv tilbage eller ej .
Jeg vil sledes gerne , om kommissr Pinheiro vil oplyse os om dette punkt , hvis han kan .
<SPEAKER ID=65 NAME="Pinheiro">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg kan meddele , at Kommissionen vil trkke sit direktivforslag tilbage , sledes som nsket af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Jeg kan ligeledes bekrfte , at det er min kollega kommissr Flynns hensigt at lovgive i henhold til artikel 141 , og at han selvflgelig vil gre det i form af det strst mulige samarbejde med denne forsamling .
<SPEAKER ID=66 NAME="Lulling">
Fru formand , under disse omstndigheder har vi tiltro til , at Kommissionen trkker sit forslag tilbage og til , at den fremkommer med et forslag til direktiv p baggrund af artikel 141 .
Fru Gradin havde igen en vis tvivl og visse forbehold , men vi regner p nuvrende tidspunkt med , at grundlaget for dette forslag til direktiv bliver artikel 141 .
Under disse omstndigheder kan jeg foresl Parlamentet ikke at stemme for de tre artikler , men at stemme for hele udkastet til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Fru formand , i oversttelsen til svensk af ndringsforslag 4 er der en katastrofal fejl .
Der str :  opfordrer medlemsstaterne til ( tre ord udgr ) under visse omstndigheder ...
 . Det er disse tre ord , under visse omstndigheder , som vi har nsket fjernet .
Derfor er det meget underligt , at originalteksten stadig er medtaget i ndringsforslaget .
Jeg vil gre alle svenskere opmrksomme p dette .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Det kigger vi p senere .
Hvis ndringsforslaget vedtages , retter vi det selvflgelig .
Vi skal nok vre meget opmrksomme p problemet .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , dette er meget vigtigt .
Den franske tekst lyder som flger :  Invite les tats membres  lgaliser sous certaines conditions  ( anmoder medlemsstaterne om under visse betingelser at legalisere ) , og netop vedrrende dette stningsled  sous certaines conditions  anmoder vi om en srskilt afstemning .
Den engelske tekst siger :  in certain circumstances  , hvilket betyder noget helt andet .
Der er forskel p  dans certaines circonstances  ( under visse omstndigheder ) og  sous certaines conditions  ( under visse betingelser ) .
Den gyldige tekst er  sous certaines conditions  .
Dette skal vre helt klart .
Jeg m sige , at vi naturligvis ikke , i hvert fald ikke i min gruppe , under visse betingelser vil legalisere enhver form for abort betingelseslst .
Det skal derfor vre  sous certaines conditions  .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Normalt er den gyldige version den , der er udarbejdet p ordfreren fru Hautalas sprog , undtagen hvis hun har udarbejdet den oprindelige tekst p et andet sprog end finsk .
Vi undersger naturligvis sagen , nr afstemningen har fundet sted , s alt er i overensstemmelse med den oprindelige tekst .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=71 NAME="Souchet">
Ligevgten i vores europiske samfund er for en stor dels vedkommende afhngig af opretholdelse og udvikling af en mangfoldig kultur , af srligt rige sprogs vitalitet og af en afvisning af harmonisering p dette omrde .
I denne forbindelse udgr den audiovisuelle sektor en vsentlig faktor .
<P>
Det udkast til beslutning , vi prsenteres for i dag , som har til forml at give et mere njagtigt billede af industri og markeder inden for de audiovisuelle og dermed forbundne sektorer og en bedre forstelse af disses sammenstning og udvikling gennem oprettelse af en relevant infrastruktur for statistisk information , er ganske anvendeligt .
<P>
Medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er derfor for denne beslutning p den betingelse , at visse ndringsforslag vedtages .
Der skal holdes je med disse statistikkers  relevans  , hvorfor indsamlingen af statistiske data skal ske i lyset af et  behov for at vide  hos erhvervslivet , men ogs med henblik p at sikre en bedre styring af politikkerne inden for sektoren .
Derfor br Eurostat som et minimum se p beskftigelsesniveauerne og -udviklingen , kvalifikationskravene svel som kns- og aldersfordelingen inden for sektoren , hvilket vil give en vis indsigt i de politikker , der fres p europisk svel som p nationalt plan .
<P>
Vi m ikke glemme de sm og mellemstore virksomheders vigtige rolle inden for denne sektor .
Alt for ofte er det behovet for koncentration , der fremlgges , nr man taler om disse virksomheder .
Den konomiske aktivitet i den audiovisuelle sektor stammer imidlertid for strstedelens vedkommende fra sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Derfor br de frte politikker favorisere disse sm og mellemstore virksomheder , der endvidere har den fordel , at de er fordelt p alle Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om , at udviklingen af disse sm og mellemstore virksomheder er afhngig af et samarbejde p europisk plan og en reel subsidiaritet til fordel for medlemsstaterne , idet de i de enkelte medlemsstater frte politikker respekteres , og idet der tages hjde for de nationale sprogs virkning og rkkevidde samt hver enkelt medlemsstats kulturelle mangfoldighed .
Kun p denne mde kan vi undg en anden type harmonisering , der heller ikke ville respektere vores europiske kulturs srprg og mangfoldighed .
<P>
Betnkning af Anttila ( A4-0073 / 99 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod betnkningen af flgende rsager :
<P>
1.Forhandlingerne mellem regeringerne om reform af landbrugspolitikken er i gang og genoptages i dag .
Parlamentet har ingen grund til at udtale sig om srskilte afsnit i landbrugspolitikken i denne situation.2.Srbeslutninger , som gavner visse medlemsstater , truer den samlede reform.3.Parlamentet br ikke udtale sig om get sttte til visse lande , nr mlet er at mindske de tunge udgifter i Unionens landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=73 NAME="des Places">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er naturligvis opmrksom p det arktiske landbrugs srprg og vil gerne minde om , at der er registreret mere end 30 forskellige kosystemer i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
For s vidt angr den flles landbrugspolitik , s er den , som navnet angiver , flles .
Det er grunden til , at Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er imod artikel 3 og 7 i den af ordfreren fremlagte beslutning .
Det foresls endda at indfre en regional landbrugspolitik for landbrugene i de arktiske regioner .
<P>
Det kunne vre en mulighed at indfre specifikke produkter som rensdyr i en eksisterende flles markedsorganisation , f.eks. den flles markedsorganisation for oksekd , men dette m ikke bruges som pskud for , at der er tale om et specifikt kosystem , og at man derfor skal indfre 30 forskellige landbrugspolitikker i stedet for n flles landbrugspolitik .
<P>
Der skal tages hjde for den flles landbrugspolitiks regionale dimensioner enten inden for politikken for udvikling af landdistrikter eller inden for regionalpolitikken .
Jeg vil gerne minde om , at de subarktiske omrder for jeblikket er en del af ml 6 , og at de er integreret i Agenda 2000 under det nye ml 1 .
<P>
Disse regioner nyder og vil ogs i fremtiden nyde godt af en srlig omfattende sttte , der kompenserer for de hjere omkostninger , der er forbundet med kosystemet .
Fllesskabssttten til dette omrdes regionalpolitik dkker , som I ved , 75 % af strukturernes samlede investeringsomkostninger .
<P>
Da artiklerne 3 og 7 blev vedtaget , har vores gruppe sledes stemt imod beslutningen ved den endelige afstemning .
<P>
Efter nogles nske om at delgge den flles landbrugspolitik gennem en integration af samfinansieringsprincippet , et princip , der er i modstrid med traktaten og de obligatoriske udgifters srstatus , nsker andre i dag at bringe den flles landbrugspolitik i ulykke gennem en regionalisering p baggrund af srlige kosystemer .
<P>
Medlemmerne af vores gruppe holder af den flles landbrugspolitik , der har vret n af grundstenene for den europiske konstruktion i henhold til Rom-traktaten .
Det er en overraskelse , at fortalerne for et integreret og fderalt Europa gr imod den eneste gte , flles politik , vi har , sammen med den flles fiskeripolitik .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A4-0090 / 99 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Palm og Theorin">
I betnkningen beskrives en fremtid med harmoniserede skatter og skattesystemer .
Vi vil med denne stemmeforklaring angive , at skat er et nationalt anliggende , og at det ikke falder ind under EU ' s kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=75 NAME="Souchet">
Medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er srligt opmrksomme p de sm og mellemstore virksomheder , der er et centralt element i forbindelse med egnsplanlgning og rygraden i forbindelse med jobskabelse i Den Europiske Unions medlemsstater .
99 % af disse virksomheder beskftiger mindre end 250 ansatte og tegner sig for 66 % af den samlede beskftigelse .
Nsten alle disse virksomheder var i perioden 1988-1995 med til at oprette en lang rkke job .
<P>
Alle SMV har p et eller andet tidspunkt i deres udvikling haft problemer som flge af deres egenkapitals utilstrkkelighed , og derfor skal tilvejebringelsen af risikovillig kapital fremmes .
F.eks. blev der i USA i perioden 1991-1995 ud af en jobtilvkst p 7 millioner skabt 6 millioner arbejdspladser ved at opstarte SMV .
Mange af disse er i mellemtiden blevet store stjerner p den hjteknologiske himmel og er i dag ledende p de globale markeder .
<P>
I USA er det let for en lille eller mellemstor virksomhed at f adgang til risikovillig kapital .
Situationen er helt anderledes i dag i landene i Den Europiske union , hvor SMV med konkurrencemssige fordele i form af avanceret teknologi bliver straffet .
<P>
Det er derfor en ndvendighed , at ivrkstterne fr adgang til startkapital og til drifts- og udviklingskapital , efterhnden som virksomheden ekspanderer , og endelig til institutionelle og private investorer , der understttes af et stort , aktivt europisk finansmarked .
<P>
Den manglende lovgivning omkring fonde for risikovillig kapital udgr p fllesskabsplan en hindring for et effektivt fungerende marked .
Den eksisterende finansielle fllesskabslovgivning er for opsplittet og mangler bde lsevenlighed og sammenhng .
Man kunne med fordel lade sig inspirere af USA , der har oprettet et nationalt kontrolorgan - Security and Exchange Commission - hvor man har indfrt en reguleringsmekanisme , der har til forml at harmonisere de nationale bestemmelser for sledes at give grobund for de skaldt sekundre finansielle markeder .
<P>
Ud over det konomiske bidrag fra investorerne af risikovillig kapital skal der endvidere bidrages med ekspertise inden for virksomhedsledelse .
Finansiering og ekspertise br flges ad .
Den kendsgerning , at en investor er direkte eller indirekte impliceret i den daglige ledelse af sin investering og fungerer som en virkelig sttte for ivrkstteren , er en simpel , men effektiv mde , hvorp investoren kan reducere risikoen .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa vil imidlertid gerne understrege det modstningsforhold , vi befinder os i i dag .
Vi ved alle , at SMV ' erne er af afgrende betydning . Vi roser dem ofte for deres konomiske succes og den vsentlige rolle , de ofte spiller i jobskabelsesprocessen , men nr vi diskuterer miljmssige normer , tekniske normer eller administrative procedurer , er det et ftal af Parlamentets medlemmer , der tager tilstrkkelig hjde for ivrkstternes problemer og det specielle ansvar , de har ptaget sig .
De lber en stor risiko , idet deres sikkerhedsnet er meget begrnset , bde for s vidt angr sociale ydelser og opretholdelse af deres familieformue .
<SPEAKER ID=76 NAME="Wibe">
Jeg er enig med det meste i betnkningen , dog ikke f.eks. at det er  fragmenteringen af kapitalmarkederne i Europa  , som er rsagen til mangelen p risikovillig kapital .
Den fragmentering gr nok hverken fra eller til for kapitaltilgangen .
<P>
Mine primre indvendinger gr imidlertid p noget andet . Jeg mener for det frste , at den store mangel p sm virksomheder inden for EU ikke er p kapitalsiden , men skyldes en for lav eftersprgsel .
Hvis eftersprgselen ges , vil risikovillig kapital dukke op , uanset om det er fragmenteret eller ej .
<P>
Min anden indvendning drejer sig om de mange henvisninger til skatteharmonisering .
Denne harmonisering har ingenting overhovedet at gre med selve sagen , men er kun et udtryk for en politisk ambition om at skabe et fderalt Europa .
Betnkningen ville vre blevet bedre uden denne intellektuelle ballast .
<P>
Betnkning af Newman ( A4-0093 / 99 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Hager">
Lsgngerne glder sig principielt over alle foranstaltninger og skridt til bekmpelse af hvidvaskning af penge bde i EU og i medlemslandene .
Derfor har vi ogs godkendt de fleste punkter .
Vi har dog forkastet betnkningen som helhed , fordi vi mener , at de skridt , man har taget mod strig i forbindelse med de strigske bankbger , er overdrevne og rkker ud over det egentlige ml om hvidvaskning af penge .
<P>
Betnkning af Vaz da Silva ( A4-0103 / 99 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Vaz da Silva">
Vi er nu net til afslutningen af en lang proces , hvor vi har vret i kontakt med og har gennemfrt foresprgsler hos de forskellige europiske landes kunstarter ( og ikke kun i de 15 EU-lande ) .
<P>
Der var tale om nsten jomfrueligt land .
Ikke engang medlemsstaterne synes at vre bevidste om deres kunstneres mulige bidrag til livskvaliteten , og kunstnerne selv synes ikke motiverede til at forlade deres egne cirkler for at lre andre fremgangsmder eller lande at kende .
Ikke blot er de enkelte landes lovgivning vedrrende kunstnernes status spredt og ufuldstndig , men der har heller ikke vret gjort noget for at lette bevgeligheden for kunstnere , vrker og produktioner mellem medlemsstaterne .
Det , som vi har gjort , er at indkredse problemerne og angive mulige politiske indsatsomrder i fremtiden .
<P>
Ved at tage initiativ til denne betnkning har Kulturudvalget villet give de europiske institutioner - p det afgrende tidspunkt , hvor udvidelsen skal foreg , og hvor en ny politisk-finansiel ramme skal fastlgges - et politisk instrument , der vil vre eksplosivt , hvis de forstr at bruge det .
<P>
En samordnet og vedvarende politik til sttte og fremme af den kunstneriske skaben og uddannelse kan vre det element , der har manglet for , at det europiske samfund kan foretage springet ind i det 21. rhundrede .
Kampen mod vold og udstdelse gr dn vej .
<SPEAKER ID=79 NAME="Wibe">
Betnkningen indeholder mange gode iagttagelser .
Jeg kan dog ikke tilslutte mig de mange punkter , som forlanger en  tilnrmelse af social- og skattelovgivningen  ( p grund af kunstnere !
) , f.eks. punkt 16 .
Jeg synes heller ikke specielt meget om forslaget i punkt 11 , hvor der tales om at skabe et  europisk kort  for kunstnere , hvilket vil give dem specielle fordele , eller at man vil udarbejde nye mder at finansiere kunst p  p europisk plan  ( punkt 8 ) .
Jeg er heller ikke overbevist om det kloge i at  ge skattefordelene for mcener  , som det foresls i punkt 17 .
<P>
Betnkningen indeholder alts lidt for mange fderale ambitioner og tro p skattesnkningers velsignelse ( specielt for velstillede mcener ) til at vre helt i min smag .
<P>
Betnkning af Guinebertire ( A4-0100 / 99 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Darras">
Betnkningen fra fru Guinebertire , sdan som den fremlgges for os i dag , det vil sige med ndringsforslagene fra Europa-Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , skitserer fundamentet til en virkelig integreret og global ungdomspolitik .
Selvom resultaterne af fllesskabspolitikken om ungdomssamarbejde ikke kan bestrides , for s vidt angr almen uddannelse , erhvervsuddannelse og udveksling inden for rammerne af programmerne Sokrates , Leonardo og Ungdom for Europa ( til hvilke i vrigt initiativet fra EF-civiltjenesten br tilfjes ) , er disse resultater imidlertid fortsat utilstrkkelige , nr det drejer sig om at tilfredsstille de unges specifikke behov .
Det er ikke nok at fokusere p behovene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse til alle ( der dog er vigtigt ) , hvis man vil indfre en ungdomspolitik .
Der skal ogs tages hjde for de andre supplerende aspekter som kreativitet , samfundslre , lren om tolerance og demokrati , sundhed og bolig .
<P>
Vores ordfrer forklarer meget klart disse ml , samtidig med at hun respekterer den ndvendige komplementaritet og vrditilvkst , som det europiske aspekt udgr i forhold til den  sokkel  , medlemsstaterne udgr .
Derfor anmoder hun medlemsstaterne om at udarbejde  nationale planer for ungdommen  i lighed med dem , de har udarbejdet for beskftigelsen .
Kommissionen forpligtes til efter en vurdering af de nationale ungdomspolitikker at offentliggre de mest  effektive  erfaringer og eksempler p europisk plan .
Alt dette kan bidrage til skabelse af innovative projekter - for og af de unge - og til fremme af de unges ivrkstterfrdigheder .
<P>
Da den flles ungdomspolitik skal udgre et samlet hele med det forml at lytte mere til de unge og inddrage dem mere i beslutningstagningsprocessen via deres organisationer , stemmer jeg for denne betnkning , der giver et globalt billede af det , der kunne blive en sdan europisk politik ved indgangen til det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=81 NAME="Wibe">
Betnkningen har et godt forml . Den prges dog af et meget stort islt af fderalisme .
Man vil f.eks. udarbejde en  gennemgribende europisk ungdomspolitik  .
Man vil  integrere de unge i Unionen  , s de  aktivt udnytter unionsmedlemskabet  . Man vil have en  samordning af ungdomspolitikken p europisk plan  , s EU skal indrette  specielle informationssteder  for de unge , og Kommissionen  fra Europa  skal indrette en internetside med navnet  de unge  .

<P>
Personligt er jeg overbevist om , at ungdomspolitikken kunne vre blevet udformet meget bedre , hvis den ikke var tynget af den evige strben efter at skabe et fderalt Europa .
<P>
Betnkning af Corrie ( A4-0065 / 99 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt for hr . Corries betnkning .
Dette dokument afspejler i det vsentlige vores gruppes interesser med hensyn til forholdet AVS-EU .
<P>
Mens samarbejdet mellem AVS-landene og EU har bevist sin effektivitet og udgr et uundvrligt multilateralt samarbejdsinstrument for EU og for de afrikanske og caribiske lande samt Stillehavslandene , er det pludselig blevet genstand for kraftige angreb , der spreder frygt for dets besten .
<P>
Forudsigelighed og tillid er de to centrale elementer i forbindelse med dette instrument .
Det kan desvrre ikke udelukkes , at de drages i tvivl som flge af de konstante angreb p samarbejdet fra dem , for hvem den nye verdensorden ikke m medfre andre bestemmelser end markeds- og konkurrencereglerne .
<P>
I denne forbindelse udgr Den Paritetiske Forsamling AVS-EU mere end nogensinde fr det uundvrlige forum , hvor folkene og de folkevalgte kan komme til orde og fremlgge deres reelle behov .
Den er ligeledes et forum for langsigtet overvejelse og fremtidstnkning vedrrende forholdet mellem nord og syd .
<P>
Den Paritetiske Forsamling spiller ligeledes en central rolle i forbindelse med forhandlingerne om den kommende Lom-konvention .
Den har ved flere lejligheder udtrykt nske om strre hensyntagen til udviklingslandenes velbegrundede interesser i den konomiske verdensorden .
Den foruroligedes i 1995 over Marrakech-aftalens negative flger for selve toldprferencernes eksistensgrundlag .
<P>
Dette forbilledlige instrument til fremme af nord-syd-samarbejdet , som Lom-konventionen er , skal ganske vist , sdan som formanden for Den Afrikanske Enhedsorganisation , hr .
Blaise Compaore , netop understregede det for os her til formiddag , indrettes efter den stigende differentiering i AVS-landene og herunder flge udviklingen af den private sektor i Afrika .
Men den er stadig lige relevant her ved globaliseringens indledning .
Lom-systemet skal renoveres og styrkes , ikke svkkes i frihandelsideologiens navn , der er klar til p uansvarlig vis at udstte lande med skrbelige samfundsstrukturer og endnu vaklende konomier for alt for hrdt konkurrencemssigt pres , der ville vre destabiliserende og destruerende for dem .
<P>
Betnkning af Lttge ( A4-0057 / 99 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Souchet">
Helsinki-konferencen , der blev afholdt den 23.-25. juni 1997 , samlede reprsentanter for regeringerne og parlamenterne i de europiske lande , EU-institutionerne , de mellemstatslige organisationer , arbejdsmarkedets parter og finansieringsinstitutionerne . I alt var 51 lande reprsenteret .
<P>
Medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa glder sig over dette samarbejdes udvikling , der har til forml at fremme en pan-europisk transportpolitik baseret p et partnerskab mellem transportpolitikkens vigtigste aktrer - i frste omgang medlemsstaterne selv .
<P>
Den frste konference fandt frst sted i Prag i 1991 . Under denne konference fastlagde man allerede de frste retningslinjer for en flles transportpolitik for Unionens nabolande og medlemsstaterne .
<P>
P Kreta-konferencen i 1994 blev der dannet tre arbejdsgrupper :  Transport og markedskonomi  ,  Transportinfrastruktur og finansiering  og  Horisont 2000  ( intermodale transportmidler , nye teknologier , sikkerhed og miljbeskyttelse ) .
Der blev for frste gang fokuseret p landene i Central- og steuropa .
<P>
Endelig gav den tredje konference , der blev afholdt i Helsinki , mulighed for p lngere sigt at fremme bredygtige , effektive og miljvenlige transportsystemer , som er i overensstemmelse med de europiske borgeres og virksomheders konomiske , sociale , miljmssige og sikkerhedsmssige behov .
Der var i vrigt behov for at reducere de regionale skvheder og gre det muligt for den europiske konomi at konkurrere effektivt p verdensmarkederne .
Derfor indfrte man principperne om interoperabilitet , subsidiaritet , beslutningernes gennemsigtighed og ikkediskriminerende samarbejde p alle niveauer mellem alle aktrer og alle aktive sammenslutninger inden for transportsektoren .
<P>
Formlet med de beslutninger , der blev vedtaget i Helsinki , er at gennemfre flgende foranstaltninger :
<P>
tilnrmelse af lovgivningerne p sikkerheds- og miljomrdet- gradvis liberalisering af transportmarkederne- udvikling af intermodalitet- forbedring af infrastrukturerne p pan-europisk plan- oprettelse af et bredt europisk partnerskab- fremme af offentlig passagertransport- anvendelse af intelligente transportsystemer- styrkelse af forskning og udvikling i transportsektoren- internalisering af de eksterne omkostninger- lettelse af transit- samarbejde om dataindsamlingHelsinki-konferencens succes pviser endnu en gang samarbejdets effektivitet .
Ved vedtagelse af en rkke foranstaltninger , der fastlgger rammerne for udvikling af de pan-europiske transportnet , har Unionens medlemsstater og nabolande p korrekt og anvendelig vis udarbejdet et afgrende dokument for vores kontinents fremtid , et stort , genfundet og forenet Europa .
<P>
Betnkning af Cabrol ( A4-0078 / 99 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Souchet">
Lgemiddelindustrien har i de seneste 10 r gjort enorme fremskridt . Levetiden er blevet forlnget , og visse sygdomme er blevet helt udryddet .
<P>
Ud over de meget udbredte og velkendte sygdomme er der registreret en lang rkke sygdomme , der kun rammer et begrnset antal patienter .
Omkring 5.000 sygdomme af denne type er blevet identificeret .
Forskning i og udvikling af lgemidler er imidlertid en s kostbar affre , at industriens udvikling af lgemidler til behandling af denne type sygdomme er meget langsom .
Som flge af markedets begrnsede omfang er industrien ikke sikret et konomisk afkast af de store investeringer , der er ndvendige til udvikling af innovative lgemidler . Heraf navnet sjldne lgemidler .
Der skal sledes gennemfres tilskyndelsesforanstaltninger for at tilskynde industrien til udvikling af denne type lgemidler , der kan vre af interesse ikke blot for de syge inden for Den Europiske Union , men ogs resten af verden , herunder selvflgelig udviklingslandene .
<P>
Kommissionens forslag har til forml at indfre en fllesskabsprocedure for udpegelse af sjldne lgemidler og at gennemfre en rkke tilskyndelsesforanstaltninger til fremme af forskning , udvikling og markedsfring af sjldne lgemidler , isr ved tildeling af eneret for en periode p 10 r .
<P>
Selvom Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa kun kan bifalde dette initiativ fra Kommissionen , idet der er tale om et eksempel p et reelt samarbejde mellem medlemsstater , hvor et udvidet marked letter kostbar udvikling og forskning , kan vi kun beklage og fordmme procedurens langsommelighed .
Vi m huske p , at dette forslag til forordning blev optaget i Kommissionens program i 1997 .
Ud over den kendsgerning , at der skulle g nsten to r , fr dette forslag til forordning blev fremlagt , skal man huske p , at der i USA blev indfrt et system med incitamenter til udvikling af sjldne lgemidler i 1983 .
En lignende ordning blev indfrt i Japan i 1995 , Singapore i 1997 og Australien i 1998 .
<P>
Hvis der er nogle omrder , hvor Den Europiske Union br intensivere sine aktiviteter og handle innovativt , s er det p disse specifikke omrder , der skal sikre vores medborgeres sundhed .
<P>
Under denne afstemning vedtog medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa de ndringsforslag , der blev stttet af ordfreren , professor Cabrol .
Vi hber , at proceduren vil blive gennemfrt hurtigst muligt , for vi ved alle , at der skal handles hurtigt , nr det glder folkesundheden .
Den europiske lgemiddelindustri kan drage nytte af denne form for programmer , der giver den mulighed for lettere at udvikle nye lgemidler og sledes bidrager til at stimulere kvaliteten af forskningsresultaterne og forbedre industriens renomm .
<P>
Betnkning af Lulling ( A4-0038 / 99 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Deprez">
 Lige ln for lige arbejde  , sdan lyder det gamle ordsprog .
Den kendsgerning , at det er s vanskeligt at n frem til en egentlig ligebehandling af mnd og kvinder , isr for s vidt angr adgang til beskftigelse og erhvervsuddannelse , viser , hvor langt der kan vre fra hnd til mund .
Og dette af flere grunde , hvoraf flere er dybt rodfstede , og stereotype opfattelser af udearbejdende kvinder .
<P>
Ligebehandling er et meget vigtigt emne .
Parlamentet har ved flere lejligheder givet udtryk for den store betydning , den tillgger dette sprgsml .
Derimod er den debat , vi har i dag , efter min mening fuldstndig forldet , og det er der to grunde til .
For det frste eftersom Domstolens dom i Marschall-sagen i vidt omfang gav mulighed for at prcisere betydningen af den dom , den havde afsagt i Kalanke-sagen .
For det andet gres politikker for lige muligheder til en fllesskabsmlstning i Amsterdam-traktaten , og politisk og objektiv ligestilling defineres som en kollektiv rettighed .
Desuden danner traktaten basis for et retsgrundlag for fremtidige positive foranstaltninger .
<P>
Det forslag om ndring af direktiv 76 / 207 / EF , som Kommissionen fremlagde , efter at Domstolen havde afsagt dom i Kalanke-sagen , har ikke lngere nogen berettigelse .
Jeg er derfor enig med vores ordfrer .
Kommissionens forslag skal forkastes , og den skal anmodes om at forberede et nyt forslag til direktiv , der tager hjde for de nye faktorer , der er fremkommet siden da .
<P>
Anden betnkning af Hautala ( A4-0029 / 99 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg stemte ud fra en inderlig overbevisning mod betnkningen af Hautala respektive alle ndringsforslag bortset fra dem , der er fremsat af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa .
Som kristne mennesker kan vi ikke g imod livet , og et barn , som endnu ikke er fdt , er njagtig lige s levende som et barn , der er fdt .
Det er en sag , som ganske enkelt er uacceptabel for os , og derfor stemte jeg mod ud fra min mest inderlige overbevisning .
Vi er i dag i mindretal .
Mske kommer vi en dag i flertal , for p langt sigt er det et skridt i retning mod en stor katastrofe for vores befolkning .
Jeg vil desuden gerne sige , at jeg ikke er imod kvinder , som jeg respekterer uendelig meget .
Jeg har syv brn og 18 brnebrn .
S kan De nok forst , hvor meget jeg respekterer min hustru , og til det vil jeg blot sige , at det netop er derfor , jeg stemte mod betnkningen af Hautala .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , der er mange aspekter i denne betnkning , som jeg sttter , fordi den behandler alvorlige problemer i relation til kvinders sundhed .
Men jeg kan ikke sttte henvisningen til abort .
Den Europiske Union har absolut ingen kompetence p dette omrde .
Den kan ikke blande sig i de enkelte medlemsstaters politikker p dette flsomme omrde , og jeg tror heller ikke , at den har lyst til at gre det .
Det er formelt udtrykt i traktaterne med henvisning til offentlig orden , der udelukkende er forbeholdt medlemsstaterne .
Medlemsstaterne har en absolut ret til at lovgive i sager om offentlig orden .
<P>
Hvad min egen personlige holdning angr , har jeg stemt i overensstemmelse med min egen samvittighed , som er , at jeg er imod abort .
Men ligesom jeg ledes af min egen samvittighed , dristes jeg ikke til at flde domme over , hvordan andre mennesker handler i forhold til deres egen samvittighed og under meget vanskelige omstndigheder .
<P>
Jeg har ligeledes stttet punkt 10 - ganske enkelt , fordi man , hvis man nsker at reducere antallet af aborter , br anerkende individers ret til benytte sig af seksualvejledning , herunder rdgivning om ansvaret i forhold og oplysninger om svangerskabsforebyggende midler .
Jeg blev ledet af disse srlige principper , da jeg stemte om denne vigtige betnkning .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg beklager meget , at betnkningen af Hautala blev diskuteret i gr p kvindernes internationale kampdag , fordi jeg ikke mener , at den bidrager til kvindernes vrdighed og re , men egentlig er en skndsel .
<P>
Det er faktisk noget specielt , nr der i en betnkning om kvindernes sundhed krves ret til abort .
Sundhedspolitik betyder for mig , at liv reddes og ikke delgges .
Nr man i en betnkning om kvinders sundhed nvner abort , br man efter min mening ogs tale om virkningerne af post abortion syndrome .
Disse negative psykologiske flger for kvinder , der har gennemget en abort , forties dog bevidst og gang p gang .
<P>
Graviditet er ikke nogen sygdom !
Det er absurd , at man her spiller en skaldt kvinderet ud mod retten til liv , som glder for alle mennesker .
Med sdanne krav bliver kvindernes vrdighed misbrugt til en ddskultur , der i sidste ende vender sig til skade for kvinderne .
Af disse grunde mtte jeg stemme mod betnkningen af Hautala .
<SPEAKER ID=89 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Dette er en meget god betnkning , som tydeligt belyser de knsrelaterede sundhedsproblemer .
Desuden er der i betnkningen en hel del konkrete ider til at komme videre med arbejdet med at bryde knsopdelingen inden for sundhedstilstanden .
<P>
Der er dog et punkt , som tydeligt snker ambitionerne i betnkningen , nemlig punkt 11 .
Retten til fri abort handler om retten til at styre sit eget liv og at have magten over sin egen krop .
At afbryde en graviditet skal altid vre kvindens valg .
Hver dag dr 500 kvinder som flge af illegale og usikre aborter .
Den eneste mde at komme dette til livs p er ved , at kvinder fr adgang til prventionsmidler og til sikre og legale aborter .
For os er retten til fri abort ufravigelig .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
Generelt synes vi , at Hautalas betnkning om sundhedssituationen for kvinder er god .
Den fremhver nogle af de sygdomme , som kvinder stilles overfor , og kommer samtidig med forslag til , hvordan visse politikker kan indrettes , sledes at der bliver taget hensyn til kvindernes specielle situation .
Vi har dog problemer med visse dele af betnkningen . Det drejer sig bl.a. om de afsnit , hvor Kommissionen opfordres til at srge for , at regelmssige undersgelser af bryst- og livmoderkrft er gratis og gentages med mellemrum , hvor der gres opmrksom p fordele og ulemper ved hormonbehandlinger i forbindelse med menstruationsgener , og hvor det krves , at man sikrer kvinders seksuelle rettigheder .
Vi mener , det er opgaver , som medlemsstaterne skal tage sig af .
Vi kan dog fuldt ud sttte disse tiltag , blot de foregr p nationalt plan .
<P>
Ud fra ovenstende betragtninger har vi valgt ikke at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Buffetaut">
Europa-Parlamentet understreger via Hautala-betnkningen den store betydning , den tillgger sundhedssituationen for kvinder i Det Europiske Fllesskab .
I betragtning af vanskelighederne i vores samfund og kvindernes stigende ansvar i netop dette samfund var det en god id sledes at minde om de srlige helbredsmssige problemer , kvinder kmper med eller risikerer at komme til at kmpe med .
<P>
Desvrre mente Udvalget om Kvinders Rettigheder og Parlamentets plenarforsamling ligeledes , at det var en god id at opfre abort p listen over disse problemer .
<P>
Fru Fontaine indrmmede selv som formand for mdet , at der dr var tale om et  flsomt  emne .
Hvordan kan man p anstndig vis , i dlgsml , i en artikel blandt s mange andre , i en betnkning , der behandles mellem en anmodning om ophvelse af et medlems immunitet og en meddelelse fra Kommissionen , behandle et barns liv i moderens skd ?
Der findes ikke noget let svar p det smertelige sprgsml omkring abort .
Respekten for alt liv burde f os til at tage ansvaret over for visse mdres nd og p samme tid modtage det liv , som kun kvinder har den glde at kunne give - ikke uden mandens hjlp , en selvflgelighed , det desvrre er ndvendigt at gre opmrksom p . Bekrftelsen af kvindernes rettigheder har nemlig tendens til at skubbe faderens rettigheder , forpligtelser , i baggrunden .
Under alle omstndigheder burde dette emne behandles mere alvorligt og med lidt mere respekt , end det har vret tilfldet i dag .
<P>
Endelig beklager jeg p den ene side , at en del af venstrefljen glder sig over denne tekst og roser den p lige fod med narkoens frigivelse eller anerkendelse af ddshjlp , idet den ser dette som en fremgang for vores samfund , dr , hvor kun en skrkkelig ddskultur betragtes som fremskridt .
P den anden side beklager jeg , at en del af hjrefljen endnu en gang lader hnt om de intentioner , den s ofte har proklameret ...
p gangene .
<SPEAKER ID=92 NAME="Caudron">
Det fremgr af fru Hautalas betnkning , at kvinder og mnd ikke er lige , nr det glder sygdom .
Indfrelsen af en knsspecifik sundhedspolitik er sledes tvingende ndvendig .
<P>
Europa-Kommissionen , hvis arbejde behandles i denne betnkning , tager for frste gang hjde for dette krav , hvilket man kun kan vre tilfreds med .
Kommissionen skal nu fortstte i samme retning og tage srligt hjde for kvindernes sundhedssituation i det nye handlingsprogram om sundhed .
<P>
P den ene side findes der en rkke sundhedsproblemer , der udelukkende eller oftest rammer kvinder .
Der skal derfor ivrksttes srlige foranstaltninger .
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p de nye sygdomme , der er forbundet med spiseforstyrrelser , og som i srlig grad rammer unge kvinder .
Det er beklageligt , at Europa-Kommissionens beretning ikke lgger strre vgt p disse sygdomme .
<P>
P den anden side lever kvinder i gennemsnit fem r lngere end mnd , og de rammes derfor oftere af fysiske og psykiske lidelser som flge af alderdommen .
Som medlem af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vil jeg gerne oplyse , at der i det femte rammeprogram er afsat bevillinger til forskning for at imdeg befolkningens ldelse .
<P>
Endelig skal der tages hjde for faktorer som arbejdslshed , der oftere rammer kvinder end mnd , usikkerhed i ansttelsen og drlig social sikring . Disse fnomener pvirker kvindernes sundhedssituation .
Det er almindeligt kendt , at helbredsmssig behandling ses som en luksus for mindre velstillede befolkningsgrupper .
Det er en fuldstndig uacceptabel situation !
<P>
Der skal derfor ivrksttes globale foranstaltninger , der omfatter bde en specifik sundhedspolitik for kvinder og politikkerne for beskftigelse og social sikring med den sundhedsmssige dimension integreret .
<P>
Jeg vil slutte af med at give min uforbeholdne sttte til ordfreren med hensyn til straf af vold mod kvinder i hjemmet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Deprez">
Vi glder os naturligvis over , at Kommissionen har valgt kvindernes sundhedssituation som tema for sin frste specifikke beretning .
Alt for ofte behandles sundhedssprgsmlet p globalt plan , hvor der ikke tages hjde for de knsspecifikke aspekter .
Jeg giver derfor min fulde sttte til anmodningen om regelmssig vurdering af knsaspektets betydning i alle sundhedsbudgetter , -programmer og -projekter .
<P>
Det er efter min mening srdeles vigtigt at understrege , i hvor hj grad kvindernes sundhedssituation afhnger ikke af knsbestemte , fysiologiske faktorer , men af objektivt tllelige og kontrollerbare socio-konomiske forskelle , som medlemsstaterne burde tage hjde for og udligne ved ivrksttelse af relevante politikker og foranstaltninger .
<P>
Endvidere er svkkelsen af kvinders helbred som flge af vold i hjemmet - herunder voldtgt i gteskabet og seksuel mishandling - srligt foruroligende , og bekmpelsen af disse voldelige handlinger fortjener den strst mulige opmrksomhed .
Det er af altafgrende betydning , at denne dimension integreres i de kampagner mod vold mod kvinder , som finansieres af Fllesskabet .
<P>
I samme nd er jeg enig med ordfreren i dennes udtalelse om , at medlemsstaterne ogs selv skal tage de ndvendige forholdsregler , ogs med hensyn til straffebestemmelserne , for at udrydde dette onde og hjlpe de berrte kvinder .
<P>
P et mere overordnet plan vil jeg gerne slutte af med at understrege vigtigheden af forebyggende foranstaltninger som et led i kampen mod for tidlig forringelse af den enkeltes sundhedstilstand og den betydning , det samfund , vi nsker for os selv og vores brn , har i den forbindelse .
<SPEAKER ID=94 NAME="Kristoffersen">
Jeg har som dansk konservativ undladt at stemme om denne betnkning , fordi jeg principielt er af den opfattelse , at emnet primrt drejer sig om anliggender , der m afgres af de enkelte medlemslande hver for sig .
Skal nrhedsprincippet eller  subsidiaritet  give nogen mening , m det bringes i anvendelse i sager af denne karakter .
Jeg tnker her bl.a. p sprgsml som abortlovgivning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lindqvist">
Hver kvinde br have ret til at beslutte sig for abort iflge den nationale lovgivning .
Det er kvinden selv , som skal beslutte sig for eller imod abort .
<SPEAKER ID=96 NAME="Vaz da Silva">
Hver den 8. marts er der demonstrationer og udtalelser til fordel for ligeret mellem mnd og kvinder . Men det kan ikke gentages for tit , at hvis samfundet ikke bliver en del af processen , vil lovgivning i sig selv ikke kunne udrette meget for , at kvindernes deltagelse i det offentlige liv kommer til at svare til deres demografiske vgt .
Hvad er betingelserne for , at den lovgivning , som findes , og som er god , har den forndne virkning ?
<P>
Det , der skal til , er :
<P>
en organisering af samfundslivet , der gr det muligt for kvinderne at trffe deres valg af liv i frihed .
Alts : daginstitutioner , hjlp til uddannelse , hjlp i hjemmet , lgehjlp , fornuftige bningstider , fleksible arbejdstider , fjernarbejde osv.-opdragelse og uddannelse til lighed og fred .
Alts : opdragerne skal uddannes , og skoleundervisningens indhold skal laves om lige fra brnehaveklassen , s morgendagens mnd og kvinder allerede tidligt forholder sig p en anden mde til hinanden og til verden omkring dem og lukker volden ude af deres hverdag.Kvindernes deltagelse i det offentlige liv er ndvendig for demokratiets sundhed . Men den skal ikke foreg imod mndene eller p trods af mndene , men altid sammen med dem .
Kvoter er en ad hoc-lsning , der isr dukker op , nr der skal vre valg , og er en lsning , som jeg aldrig er get ind for , fordi kvinder ikke er et mindretal , der har behov for beskyttelse .
Derimod gr jeg ind for positiv forskelsbehandling p jobomrdet - indtil vi nr et niveau , der svarer til de 52 % af befolkningen , som de udgr .
<P>
Jeg satser p Daphne-programmet til at udvikle en samordnet politik mellem medlemsstaterne med henblik p offentlig anerkendelse af kvindens rolle , og jeg hber , at mit eget land omsider trffer de ndvendige basale foranstaltninger til at lse problemet med den ringe kvindelige tilstedevrelse de steder , hvor beslutningerne tages , og at man ikke lader sig forblinde af kvoter og lovgivning , der ikke efterleves , fordi der ikke er skabt den ligestillingskultur , der er deres grundlag .
<P>
Rapport Eriksson ( A4-0072 / 99 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Darras">
Ordfreren tager udgangspunkt i den konstatering , at  Beijing-konferencen , Amsterdam-traktaten , Kommissionens meddelelse fra februar 1996 , Det Europiske Rd i Luxembourg i november 1997 , topmdet i Cardiff i juni 1998 - overalt understreges ndvendigheden af at opn ligestilling mellem kvinder og mnd  .
<P>
Det drejer sig her om en grundlggende ndring af bde ekstern og intern karakter for og i de eksisterende institutioner og deres arbejde .
 Der er simpelthen tale om en magtkamp .
En omfordeling , der er lige s svr at acceptere for dem , der har magten , som i kampen om omfordeling af konomiske ressourcer fra de rige til de fattige  .
<P>
Denne kurs krver en global tilnrmelse af den politiske scene og en mobilisering af samtlige de tilstedevrende aktrer .
Det drejer sig om en systematisk tilnrmelse og ikke enkeltstende tilnrmelser i hvert enkelt tilflde . Dette er grunden til ordfrerens opfordring til Kommissionen om at udvikle en vurderingsmetode til bedmmelse af alle fllesskabspolitikkers og foranstaltningers indvirkning p ligestillingen mellem kvinder og mnd .
Hun opfordrer til udarbejdelse af knsopdelte statistikker inden for omrdet , og medlemsstaterne opfordres ligeledes til handling .
<P>
Ordfreren opfordrer endvidere Kommissionen til at kortlgge de nrmere rsager til , at kvinder aflnnes drligere end mnd for udfrelse af det samme arbejde .
Desuden giver hun en rkke eksempler p , hvordan det er muligt at fremme ligestillingen mellem kvinder og mnd i forskellige sektorer , bl.a. ved anvendelse af en vis procentdel af strukturfondene til srlige aktioner til fordel for kvinder , eller ved at fremme opfattelsen af social omsorg for brn og ldre som et infrastrukturelt behov .
Endvidere kunne tilbudsgivere i forbindelse med offentlige indkb oplyse , hvor mange rlige job projektet vil kunne skabe , og hvordan disse job vil blive fordelt p henholdsvis kvinder og mnd ...
<P>
Endelig opfordrer ordfreren til nedsttelse af en arbejdsgruppe mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen med henblik p fremme af mlstningen om lige muligheder for kvinder og mnd inden for samtlige opgaveomrder i institutionerne .
En lang rkke gode grunde til at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Delcroix">
Det er opflgningen p Kommissionens meddelelse :  Integrering af lige muligheder for kvinder og mnd i alle fllesskabspolitikker og -aktioner  , som fru Eriksson behandler i sin betnkning . Som man kunne forvente , er der tale om en understregelse af de aktuelle mangler og de deraf flgende opfordringer .
Ordfreren opfordrer bl.a. til udvikling af en vurderingsmetode til bedmmelse af de gennemfrte foranstaltningers virkning . Hun opfordrer medlemsstaterne til at gennemfre henstillingen om udpegelse af et lige antal kvinder og mnd til hverv med beslutningstagende funktion .
Hun opfordrer Kommissionen til at kortlgge rsagerne til , at kvinder aflnnes drligere end mnd for udfrelse af det samme arbejde . Hun opfordrer til nedsttelse af en arbejdsgruppe mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen med henblik p fremme af mlstningen om lige muligheder for kvinder og mnd inden for samtlige opgaveomrder i institutionerne .
<P>
Betnkningen fra fru Lulling om  forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse og arbejdsvilkr  er drastisk , og jeg m sige , at den har ret i at vre det .
Den forkaster Kommissionens forslag , som tager udgangspunkt i Domstolens dom i Kalanke-sagen , og den anmoder Kommissionen om p grundlag af Amsterdam-traktaten og anerkendelsen af , at de ndvendige positive foranstaltninger skal vre kollektive for at sikre ligebehandling og lige muligheder for mnd og kvinder , at udarbejde et nyt forslag til direktiv .
<P>
Af Kalanke- og Marschall-dommen udleder ordfreren rigtigt , at  kun en usmidig , ufleksibel og automatisk positiv diskriminering , der giver absolut og ubetinget ret til udnvnelse eller forfremmelse af underreprsenterede kvinder , vil vre i modstrid med fllesskabsretten  .
<P>
Hun opfordrer derfor Kommissionen til at afvente Amsterdam-traktatens ratificering , der forpligter Fllesskabet til at fjerne alle uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mnd , og som gr det muligt for medlemsstaterne at opretholde eller vedtage positive foranstaltninger til fordel for det underreprsenterede kn .
Kommissionen br trkke sit gamle , nu forldede forslag tilbage og i stedet fremlgge et nyt direktiv p baggrund af Amsterdam-traktaten , det siger sig selv .
Kun ved konstant at vre opmrksomme p at understtte vores krav om ligebehandling med handling kan vi bekmpe den konservative mentalitet , der stadig i hj grad er fremherskende .
<SPEAKER ID=99 NAME="Deprez">
Lige muligheder for kvinder og mnd kan p en mde sammenlignes med Bizets L ' Arlsienne . Alle drmmer om hende , men ingen har nogensinde set hende .
<P>
Lige muligheder kan imidlertid ikke blive ved med at vre nsketnkning . Det skal vre en mlstning , som vi ganske enkelt skal n .
Ud fra denne betragtning kan vi gldes over , at denne mlstning er blevet integreret i den europiske beskftigelsesstrategi , som blev vedtaget i Luxembourg i november 1997 , og at Det Europiske Rd i Wien opfordrede medlemsstaterne til at gre mrkbare fremskridt p dette omrde .
<P>
Vi er stadig langt fra en reel ligebehandling . Vores vremde og opfrsel er stadig prget af s mange knsdiskriminerende fordomme og reflekser , at vi ikke engang er bevidste om deres dybt diskriminerende karakter .
<P>
Uden at undervurdere omfanget af og problemerne med at gennemfre en vurdering , der i srlig grad vanskeliggres af vores forskellige kulturer og traditioner , er jeg enig med ordfreren i , at Kommissionen br g i gang med at faststte et st prcise indikatorer og kriterier , der gr det muligt at vurdere de opnede resultater p ligestillingsomrdet .
Og dette p baggrund af konkrete mlstninger og klare , forud definerede ansvarsmekanismer .
<P>
Det er en ambitis mlstning at ville ndre samfundet . Man skal allerfrst huske at feje foran egen dr .
Derfor gr jeg 100 % ind for vores ordfrers forslag , nr hun opfordrer Europa-Parlamentet og dets politiske grupper til internt at ivrkstte en rkke foranstaltninger for effektivt at fremme lige muligheder mellem kvinder og mnd .
<SPEAKER ID=100 NAME="Martinez">
I gr var det kvindernes dag , og vi ved , at kvinden er mandens fremtid .
Alle er for lighed , jvnbyrdighed og retfrdighed .
<P>
Situationen i Indien , hvor der mangler 50 millioner kvinder , fordi de allerede er blevet fjernet som fostre , er chokerende .
<P>
Men hvilket hykleri i dette legitime forsvar af vrdighed , lighed og frihed !
<P>
For hvordan kan man bne Europas grnser for indvandring fra lande , hvor smpiger omskres og kvinder brer slr og undertrykkes juridisk , samtidig med at man gr sig til fortaler for kvinders rettigheder , og samtidig med at man sttter de lande , religioner og  civilisationer  , der gr kvinderne til slaver ?
<P>
I Beograd truer man med at bombe et folk , der ikke vil give sit Kosovo til en civilisation prget af trklder og indesprring .
I Bagdad bomber man et folk , hvor kvinderne underviser , arbejder , mens man sttter de lande , hvor kvinder brer slr , indesprres , undertrykkes .
<P>
I bliver ndt til at beslutte jer . Forsvaret af kvinders rettigheder bliver reduceret til ren retorik , nr der ikke ligger nogen handling bag .
<P>
Og det er ikke det hele .
Kan man virkelig vre sikker p , at den benlyse uretfrdighed er knsbestemt og ikke nrmere socialt bestemt ?
Udstdes kvinden fordi hun er kvinde , eller fordi hun tilhrer en gruppe , der er drligt stillet socialt ?
At Indira Gandhi blev premierminister i Indien fik alle til at forst , at brahmanerne respekterer kvinden .
Det er derimod hos de fattige , de kastelse , proletarerne , hun undertrykkes .
<P>
Og deri ligger den kynisme , der prger venstrefljens kvindesagsforkmpere . De dkker den socialt bestemte diskrimination med knnets slr .
Det er ikke fordi , hun er kvinde , at fabriksarbejderen i tekstilindustrien lever under tarvelige forhold . Det er fordi , hun er fabriksarbejder .
<P>
Det , der chokerer , er ikke s meget det lave antal kvinder i forsamlingerne , men den kendsgerning , at de kvindelige arbejdere , ansatte , socialt uheldige , med lave lnninger , undertrykkes .
Hvori bestr fremskridtet , nr jvnbyrdighed bestr i at udskifte en valgt fra det hjere borgerskab med dennes kone , sster eller datter ?
S meget desto mere , nr den verste politiske etat i samtlige tilflde udskifter den valgte mand fra de beskedne skoler med en valgt kvinde fra de priviligerede lreanstalter .
<P>
Det er det rene bedrageri fra venstrefljens side !
Den glemmer sit proletariat .
Den glemmer de fattige , de drligt stillede , de udstdte , for at sikre den sociale klasse , der allerede har alt - selv god samvittighed - endnu en fordel .
<P>
Vi har allerede vret igennem foredraget om antiracisme , der fik os til at tro , at social diskrimination er farvebestemt , mens racisme i bund og grund er socialt bestemt .
De hjere lreanstalter , de hjere kredse , de magiske magtcentre er ikke lukkede for de sorte og kvinderne . De er lukkede for de fattige .
<P>
Og nu skal vi s igennem det antipatriarkalske foredrag fra fru Eriksson , isr , og fra den nordiske eller svenske verden .
Det er imidlertid i Sverige , at 60.000 kvinder fra beskedne kr blev steriliseret under den socialdemokratiske regering .
Deres arvinger kunne have vret her , i Parlamentet , for at kmpe for frihed og vrdighed .
<P>
Den samfundsmssige revolution ligger ikke i en ndring af knnenes stilling , der kun er et spejlbillede af andre langt strre uligheder .
Igen og igen ligger revolutionen af de ting , der srer , ydmyger og delgger i en udligning af de sociale uligheder , som Europa blot har gjort endnu tyderligere .
De fattiges skbne , dem , der lnmssigt , indtgtsmssigt og formuemssigt ligger p det laveste trin , bestemmes stadig af dem , der sidder verst p privilegiernes stige .
<P>
Det er dt , der chokerer .
Og det er dt , kvindekampen og antiracismen fr os til at glemme , hvilket naturligvis ikke er en tilfldighed , eftersom de inkarnerede kvindesagsforkmpere og antiracister kommer fra denne priviligerede verden . <CHAPTER ID=7>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Kre kolleger , m jeg foresl , at vi i eftermiddag frst behandler Kommissionens redegrelse om konflikten mellem EU og USA om bananer - mens Sir Leon Brittan er til stede - og derefter betnkning af Haug om Fllesskabernes egne indtgter .
<P>
Forslaget vedtoges
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Fru formand , De foreslr - i den almindelige forvirring , om jeg s m sige - at fremrykke behandlingen af Kommissionens redegrelse , idet Sir Leon Brittan forventes at vre til stede under denne debat .
Og Deres forslag blev vedtaget .
Som flge heraf udsttes behandlingen af Haug-betnkningen imidlertid til aftensessionen kl . 21 .
<P>
Hr . Herv Fabre-Aubrespy og jeg har anmodet om ordet i forbindelse med behandlingen af Haug-betnkningen .
Vi skal imidlertid i aften begge deltage i en debat arrangeret af studerende ved institut for statsvidenskab i Strasbourg . Jeg finder det kritisabelt , at dagsordenen for Europa-Parlamentets mde p denne mde uden videre ndres , ikke mindst fordi forslaget blev vedtaget i en forvirret larm af stemmer .
Vi skylder efter min mening de studerende ved institut for statsvidenskab lige s stor opmrksomhed som Sir Leon Brittan .
Jeg anmoder om , at denne bemrkning fres til protokols .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Hr .
Giansily , jeg vil gerne understrege , at jeg havde de samme betnkeligheder , som De her giver udtryk for , da man - som De vil vide i sidste jeblik - underrettede mig om dette forhold . Jeg er dog ikke enig med Dem i , at forslaget blev vedtaget under almindelig forvirring .
Jeg har klart indtryk af , at der blandt Europa-Parlamentets medlemmer var bred tilslutning til forslaget , hvilket De nppe vil bengte , ligesom jeg fler mig overbevist om , at medlemmerne udmrket kendte forslagets indhold . Havde vi sat forslaget under afstemning , var det blevet vedtaget med enstemmighed , hvilket De nppe heller vil bengte , hr .
Giansily .
<P>
Imidlertid beklager jeg meget , at ndringen har uheldige flger for nogle af medlemmerne , herunder at der er medlemmer , der ikke vil kunne deltage i debatten om Haug-betnkningen .
Jeg er sledes helt enig med Dem i Deres betnkeligheder , men jeg deler ikke Deres synspunkt , nr De anfrer , at forslaget blev vedtaget under almindelig forvirring , og at medlemmerne ikke kendte indholdet i forslaget .
Medlemmerne var fuldt ud klar over sagens sammenhng , og det ved bde De og jeg .
<P>
Mdet udsat kl . 12.55 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=8>
Elektromagnetiske felter ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat forhandling om betnkning ( A4-0101 / 99 ) af Tamino for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets henstilling om begrnsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter 0 Hz-300 Ghz ( KOM ( 98 ) 0268 - C4-0427 / 98-98 / 0166 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=106 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , denne betnkning er meget vigtig og interessant .
Det , der efter min mening er s vigtigt , nr vi diskuterer lovgivning p europisk plan , er , hvilke rapporter og videnskabelige beviser vi lgger til grund for denne lovgivning .
Det er meget vigtigt , at lovgivningskvaliteten er i orden .
Det diskuterer vi meget i de enkelte lande , og det skal vi selvflgelig ogs vre opmrksomme p , nr vi laver europisk lovgivning .
P Den Liberale Gruppes vegne vil jeg sige , at mange af de ndringsforslag , som De Grnne har stillet , gr Kommissionens udkast langt mere restriktivt , end det er ndvendigt .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad det er for videnskabelige beviser , De Grnne lgger til grund for alle disse ndringsforslag .
Jeg tillader mig at henvise til mit eget land , Danmark , hvor Krftens Bekmpelse har lavet analyser om risici p dette omrde . Det viser sig , at der ingen sammenhng er mellem elektromagnetiske felter og krft .
Man har undersgt svel brn som ansatte p elvrkerne .
Ved brn var der en meget svag risiko , og ved elvrksansatte var der ingen risiko .
Dette er alts en dansk analyse .
<P>
Men jeg kan heller ikke se , at udenlandske undersgelser skulle begrunde de krav , som Tamino fremfrer .
Derfor vil jeg gerne sprge ordfreren og ikke mindst Kommissionen , hvilke videnskabelige belg der er for disse meget restriktive krav fra De Grnnes side , for hvis De Grnnes ndringsforslag kommer igennem , vil det have meget store konomiske konsekvenser for bl.a. elvrkerne og ikke mindst for almindelige forbrugere .
Den Liberale Gruppe siger alts nej til de grnne ndringsforslag , og jeg sprger Kommissionen p vegne af Den Liberale Gruppe , hvad dens kommentar er til de videnskabelige analyser , som Tamino henviser til .
Jeg m sige , at jeg ud fra de nationale undersgelser , men ogs de internationale videnskabelige analyser , der er foretaget p dette omrde , har svrt ved at genkende de pstande , der er blevet fremfrt .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg finder tvrtimod , at betnkningen af Tamino er vigtig , og at den omtaler yderst konkrete videnskabelige undersgelser fra Sverige og andre steder , med anfrsel af navne og med bibliografier .
<P>
Men der er et vigtigt problem .
I Grkenland kender vi det ganske udmrket , vi drukner bogstaveligt talt i en skov af fjernsynsantenner , og i den senere tid er vi nu ogs i frd med at opstille hundredevis af antenner til mobiltelefoner p Pefki - uden for Athen , og desuden vi har hjspndingsledninger osv .
<P>
Vi har indicier , hr. formand , og alligevel har vi ikke indicier .
Men der er tre medlemsstater , som har meget strengere lovgivning end den , vi forhandler her i salen .
Vi har desuden princippet om beskyttelse , som vi er forpligtet til at anvende .
Det er grunden til , at jeg mener , at vi - indtil de videre undersgelser og den videre observation af fnomenerne er frdig , som min kollega hr . Whitehead udtrykte det - br flge hr .
Taminos forslag , for der str store ting p spil for folkesundheden set p meget langt sigt .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , Kommissionens forslag om en henstilling om begrnsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter er blevet formuleret p baggrund af en get bekymring hos offentligheden om mulige forbindelser mellem elektromagnetiske felter og sundhedsproblemer .
Dette er et sprgsml , der berrer forskellige aspekter i hverdagen .
De pgldende felter skabes ikke kun af hjspndingsledninger og tv-radiosendere , men ogs af almindelige elektroniske apparater i hjemmene , som vi alle er i regelmssig kontakt med , ssom mobiltelefoner og tv-skrme .
Der er naturligvis behov for at berolige forbrugerne ved at give dem passende beskyttelse mod reelle og pviste risici og ved at holde dem orienteret .
Hvad vi ikke har brug for , er uansvarlige , vildledende oplysninger og afskrkkelsestaktikker .
<P>
Kommissionen har sgt at tage hensyn til alle dokumenterede videnskabelige og eksperimentale beviser , da den udarbejdede sit forslag til henstilling .
De retningslinjer om eksponering , der er foreslet af kommissren , er baseret p dem , der for nylig blev offentliggjort af Den Internationale Konvention om Ikke-ioniserende Strlingsbeskyttelse , som er et formelt anerkendt organ under Verdenssundhedsorganisationen .
Der er sledes et solidt videnskabeligt grundlag for de foreslede grnsevrdier .
Dette WHO-organ tager desuden den yderligere forholdsregel at indfje store sikkerhedsfaktorer i grnsevrdien for offentlighedens eksponering .
Ja , vi taler rent faktisk om en sikkerhedsmargen , der er mindst 50 gange lavere end de niveauer , for hvilke der er blevet fastslet mulige indvirkninger p sundheden .
<P>
De nationale myndigheder i de fleste EU-medlemsstater har allerede accepteret det sundhedsgrundlag , som WHO-organet har baseret sine retningslinjer p .
Disse hndhves i medlemsstaterne , der sikrer industriens overholdelse af dem og er rvgne over for at beskytte deres borgeres sundhed .
<P>
Hr . Taminos forslag er derfor strkt ude af proportioner .
De sger at plgge grnsevrdier for eksponering , der gr langt videre end det , Kommissionen foreslr , og end det , der er videnskabeligt pvist at vre ndvendigt .
Hvis sdanne overdrevne forslag blev godkendt , ville de have alvorlige socio-konomiske indvirkninger uden nogen srlige nyttevirkninger for sundheden .
<P>
Det lykkes heller ikke for betnkningen at gre noget ved det grundlggende problem , at der ikke er noget flles europisk mlesystem .
Dette muliggr forskellige nationale grnsevrdier , hvilket skaber barrierer for handlen og forvrider det indre marked .
De forskellige standarder har ogs bidraget til ngstelse hos offentligheden - forbrugerne undrer sig over , hvorfor deres lande har en anden grnsevrdi end et andet land .
Min gruppe og jeg opfordrer indtrngende til , at der bliver gennemfrt et europisk forskningsprojekt , der sigter p at harmonisere beregningsmetoderne .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , debatten om den foreliggende betnkning af Tamino er efter min opfattelse prget af en del uklarhed .
I srdeleshed nr man tnker p , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse sammen med adskillige af Europa-Palamentets medlemmer foreslr , at der faststtes minimumssikkerhedsafstande fra anlg , som forrsager elektromagnetiske felter , til beboelsesomrder . Samtidig finder det samme udvalg og de samme medlemmer Kommissionens forslag rimelige .
<P>
Tillad mig at gre opmrksom p , at Kommissionens forslag strengt taget intet ndrer ved den nuvrende praksis .
Rent faktisk legitimerer forslaget de forskellige erhvervsaktiviteter , som indebrer , at befolkningen eksponeres for elektromagnetiske felter , det vre sig elektricitetsforsyning og -transport eller telekommunikation .
Eksempelvis kan man registrere et magnetfelt p nogle f mikrotesla langs en 380.000 volts hjspndingsledning .
Kommissionen foreslr imidlertid en grnsevrdi p 100 mikrotesla og legitimerer sledes den nuvrende praksis .
<P>
Det m betegnes som utilfredsstillende , nr vi ved , at talrige epidemiologiske undersgelser og adskillige laboratorieforsg viser , at der ved vrdier , som er helt ned til 1000 gange mindre end de her foreslede , kan registreres en pvirkning af menneskers helbred , det vre sig en pvirkning af nervesystemet , af det endokrine system eller af immunsystemet .
Ser man udelukkende p sammenhngen mellem elektromagnetiske felter og krft , anlgger man en alt for snver synsvinkel , og vi begr en fejl til skade for folkesundheden .
Vi mener sledes , at vi p baggrund af de erfaringer , vi har fra Italien , br anbefale betydeligt lavere grnsevrdier , sdan som det ogs foresls af hr . Tamino .
Lavere grnsevrdier vil p ingen mde lgge hindringer i vejen for eksisterende erhvervsaktiviteter , men de vil forhindre , at befolkningen udsttes for sundhedsskadelig pvirkning fra elektromagnetiske felter .
<P>
Jeg foreslr derfor , at Europa-Parlamentets medlemmer tager sagen op til ny overvejelse og ikke lader sig besnre af de rster , der taler om , at hr . Taminos forslag vil have store konomiske omkostninger .
Vi har allerede hrt denne pstand fremfrt flere gange , men ingen har frt bevis for rigtigheden heraf .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , de elektromagnetiske felter kan betyde en risikofaktor for den offentlige sundhed og kan i henhold til forskellige videnskabelige undersgelser fremkalde udvikling af krftceller .
<P>
Selvom disse rapporter ikke er fuldstndig kategoriske , ville det vre godt , hvis Kommissionen tager hensyn til de to grundprincipper for risikoforebyggelse : Forsigtighedprincippet , det vil sige , er der tvivl , skal man undg risikoen , og ALARA-princippet , det vil sige , at udsttelsen for strler skal vre s lav , som overhovedet muligt .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne , mine damer og herrer , gre Dem opmrksom p et forslag , som behandles i dag : Projektet om at forbinde elektricitetsnettene i Frankrig og Spanien via Pyrenerne med en hjspndingsledning p 400.000 volt .
Dette projekt blev vedtaget i Essen .
De folk , der bliver berrt af denne ledning , har i mere end 15 r modsat sig projektet p grund af de elektromagnetiske felter , som dannes , og p grund af miljpvirkningerne .
Dette er et perfekt eksempel , som Kommissionen kan bruge til at vise sin sunde fornuft og finde alternativer , s vi ikke behver at begrde noget i morgen .
<P>
Det er ndvendigt , at Kommissionen faststter en flles ramme for beskyttelse af folkesundheden , som inkluderer ufravigelige krav til minimumssikkerhedsafstande og en undersgelse af miljpvirkningen ved opsttelsen af elektricitetsledninger , og p denne mde vil vi undg de elektromagnetiske felter , som de danner .

<SPEAKER ID=111 NAME="Sandbk">
Hr. formand , der skal ikke herske tvivl om , at JuniBevgelsen generelt er en stor tilhnger af , at man bruger forsigtighedsprincippet .
Det vil sige , at tvivlen altid skal komme forbrugeren til gode , hvis der bare er antydning af risiko ved at benytte sig af moderne teknik .
Det kan jo meget vel vre tilfldet . Genmaden er jo bare t eksempel herp .
Men i dag behandler vi korttidsvirkningerne af at vre udsat for strling fra elektromagnetiske felter .
De Grnnes ndringsforslag i betnkningen behandler derimod langtidsvirkningerne , og de er endnu ikke tilstrkkeligt undersgt .
Derfor mener vi , at den meget restriktive henstilling , som ville komme ud af at sttte ndringsforslagene , er uholdbar .
Vi kan jo ikke komme uden om , at elektricitet er en fundamental hjrnesten i det moderne samfund .
Det str ogs fast , at alle forskere er enige om , at korttidsvirkningerne af at vre udsat for strling er meget ringe . Og at besvrliggre eller ligefrem umuliggre elforsyninger og elforbrug ville vre at skyde grspurve med kanoner , som vi siger i Danmark .
<P>
I denne sammenhng har jeg ogs lagt vgt p , at Krftens Bekmpelse efter en omfattende forskning er net til det resultat , at det ville vre helt uansvarligt at gre befolkningen bange for at bruge de forskellige elektriske apparater , som jo er en del af enhver husholdning , som f.eks. kkkenudstyr og barbermaskiner .
Nu kan man selvflgelig ikke helt udelukke , at langtidsvirkningerne vil vre anderledes .
Det undersger man i jeblikket i Verdenssundhedsorganisationen , og hvis man der skulle komme frem til et resultat , som minder om Taminos ndringsforslag , vil vi naturligvis i JuniBevgelsen til den tid fuldt ud sttte de ndringsforslag , som vi forkaster i dag .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , elektromagnetiske felter er i stigende grad en del af vores milj .
Hjspndingsledninger , reler til GSM-mobilkommunikationssystemer og utallige husholdningsapparater forstyrrer den naturlige balance .
<P>
Allerede i 1994 pviste Lannoye i en betnkningen de uheldige sundhedsmssige virkninger af magnetfelter , og han ppegede isr den gede risiko for udvikling af krft , leukmi , sygdomme i nervesystemet og i hjernen .
At forskerne endnu ikke kan forklare , hvorfor organismen pvirkes , berettiger os ikke til at fre en  strudsepolitik  .
Tvrtimod br vi henholde os til forsigtighedsprincippet og forbyde , eller i det mindste begrnse , anvendelsen af alle former for udstyr eller teknologi , som indebrer en sundhedsrisiko .
<P>
I dag er det forbrugerne , der m bevise , at et apparat er farligt .
Bevisbyrden br imidlertid vendes om , sledes at det er producenten , der skal bevise , at en vare ikke er farlig .
En kommissr har udtalt , at et produkt bedst legitimeres ved dets markedsfring .
Hvad angr det emne , vi diskuterer i dag , m vi imidlertid konstatere , at der er en strk formodning om , at elektromagnetiske felter har en skadelig virkning p organismen . Tiden er derfor inde til handling .
Vi skal ikke udstte afgrelsen om grnsevrdier til et senere tidspunkt . Vi m faststte sdanne vrdier for diverse virkninger , ikke blot for termiske virkninger .
<P>
Offentliggrelsen af Lannoye-betnkningen for fem r siden har tilsyneladende ikke sat tilstrkkelig gang i forskningen , og der er ikke fremkommet tilstrkkeligt overbevisende forskningsresultater . Det kan imidlertid meget vel skyldes , at der er aktrer , for hvem der str en del p spil i denne sammenhng .
Lad mig afslutningsvis sl fast , at det er uforsvarligt at hvde , at den foreliggende betnkning skader den industrielle udvikling . Dels fordi det er forkert , dels - og isr - fordi hensynet til folkesundheden altid m g forud for hensynet til konomiske interesser .
<SPEAKER ID=113 NAME="Scapagnini">
ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi . ( IT ) Hr. formand , indfrelsen af de moderne kommunikationssystemer , den omfattende udbredelse af elektrisk og elektronisk udstyr samt spredningen af hjspndingslinjer gennem luften har uden tvivl fet interessen og bekymringen til at vokse betydeligt i de senere r , nr det glder de elektromagnetiske felters virkning .
Samtidig gentager man hele tiden kravet om , at der skal fastlgges nogle bestemmelser og retningslinjer p dette omrde .
Man ved dog ikke njagtigt , hvordan eksponeringen for elektromagnetisk strling virker p organismen . Der er blevet fremsat nogle bekymrende teorier i forbindelse med de mulige helbredsskadelige virkninger af eksponeringen for kunstigt skabte felter , og der er en debat i gang om den mulige eksistens af langtidsvirkninger , frst og fremmest krft og srligt blodkrft , det vil sige leukmi .
<P>
I jeblikket er der dog ikke nogen sikre videnskabelige beviser for , at elektromagnetiske felter kan vre en direkte rsag til krft .
I de fleste medlemsstater bliver myndighederne til stadighed spurgt om disse virkninger , hvilket viser , at borgerne er blevet strkt bekymrede .
Forsgene har udelukkende vist , at en eksponering over lngere tid ved hje frekvenser kan vre sygdomsfremkaldende .
Europa-Parlamentets Forskningsudvalg , som jeg er formand for , har valgt mig til ordfrer for henstillingen om begrnsningen af eksponeringen for elektromagnetiske felter , og som ordfrer for denne er det efter min mening fundamentalt , at man i Europa fastlgger en fornuftig og ensartet lovgivning , der gr det muligt for alle medlemsstaterne at beskytte borgerne mod de mulige skadevirkninger .
Disse begrnsninger m dog ikke vre strre , end fornuften og vores viden tillader det , da de i s fald ville medfre nogle alvorlige skader af konomisk karakter , og det ville i hjere grad g ud over beskftigelsen end over industrien .
<P>
Henstillingen indfrer et passende beskyttelsesniveau i hele Europa mod elektromagnetiske felters sundhedsskadelige virkninger .
Henstillingen er fornuftigt nok baseret p de virkninger , man har klarlagt , nemlig de akutte virkninger , mens den med hensyn til langtidsvirkningerne slr fast , at det p nuvrende tidspunkt ikke klart er blevet pvist , at disse felter skulle vre krftfremkaldende . De pgldende oplysninger kan ikke anvendes som grundlag for de retningslinjer , der skal fastlgges for eksponeringen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , hr. formand , at vi efter min mening absolut br benytte os af muligheden for at fortstte undersgelserne p hjt plan med hensyn til eksponeringen p langt sigt , dels for at beskytte borgerne og dels for at undg panik og arbejdslshed .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har udfrt et godt stykke arbejde med denne betnkning .
Jeg tvivler slet ikke p ordfrerens velmente angivelser om grnsevrdier , dog blev de ikke godkendt i Miljudvalget p baggrund af de fakta , som ogs allerede er fremlagt her .
Dette betyder ingenlunde , at princippet med forbehold angende eliminering af skadelige virkninger fra ikkeioniseret strling ikke er en essentiel sag for alle .
<P>
Grundlaget skal imidlertid vre baseret p forskning , og WHO ' s anbefalinger og principper er , at eksponering af elektromagnetisk strling skal vre s beskeden som det med rimelighed er muligt .
Medlemsstaterne skal ogs vedtage sikkerhedsafstande for eludstyret i form af mindstevrdier og -afstande , som skal efterleves i nrheden af beboelser og arbejdspladser .
Her drejer det sig om et meget stort emneomrde , og forskningen om eventuelle gener og forebyggelse af sdanne skal fortstte .
Dette er delomrder for forskningen under det femte rammeprogram .
Ansvaret for forskningen vedrrende produktudvikling er fabrikantens , men for at sikre neutrale data skal udgangsmaterialet vre s omfattende som muligt , og forskerne skal vre neutrale .
<P>
Samtidig , mens der krves get forskning i eventuelle problemer fra ikkeioniseret strling , skal der srges for , at midlerne anvendes effektivt med hensyn til hele sundhedssektoren .
Man skal tale om samfundsmssige omkostninger , hvad det kan betale sig at fokusere p for at f de bedst mulige resultater for folkesundheden .
Vurderingen af internationale omkostninger phviler politikere , producering af viden om eventuelle risici phviler forskere og videnskabsmnd .
Politikerne skal bre ansvaret for dette .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , sundhedsmssige pvirkninger fra elektromagnetiske felter i elektriske netvrk og elektriske apparater , som virker med lave spndinger , er blevet undersgt i 30 r .
Kommissionens foreslede sundhedsfarlige vrdier er i overensstemmelse med de foretagne undersgelser .
Nogle parlamentsmedlemmer er imidlertid fremkommet med betydelig hjere vrdier end dem , som er foreslet af Kommissionen , under henvisning til eventuelle sundhedsmssige virkninger .
En indgangsvinkel som denne , hvor beslutningerne begrundes p ubestemte vrdier efter en linje , som afviger fra andre undersgelsesmaterialer , kan ikke vre fornuftig .
Desuden skal der ogs tages hjde for forholdet mellem de nskede anbefalinger til kendte sundhedspvirkninger og omkostninger til de ndvendige foranstaltninger .
<P>
I de senere r er den almene interesse blevet rettet mod eventuelle folkesundhedsmssige pvirkninger fra mobiltelefoner , som hurtigt er blevet almindelige .
Forhbentlig forstr vi alle behovet for ogs at undersge , hvordan disse apparater pvirker brugerne , og ivrkstte de ndvendige foranstaltninger , nr de reelle fakta er blevet klarlagt .
Jeg tror ikke , at nogen gerne vil begynde at ombygge elektriske netvrk i ttbebyggede omrder eller hindre brugen af mobiltelefoner i byer eller forny sine husholdningsapparater p grund af eventuelle ubegrundede begrnsninger .
Forsigtighedsprincippet skal overholdes , men overdreven forsigtighed skal baseres p forskningsresultater .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , de fleste af talerne her i dag taler om , hvordan  forsigtighedsprincippet br overholdes , men ...
 .
Der er en total uoverensstemmelse her .
Hvis forsigtighedsprincippet skal overholdes , m vi sikre , at vi har klare beviser for , at denne form for strling ikke er farlig .
De beviser har vi ikke .
En af de strste svagheder ved Kommissionens forslag er , at det ikke antager denne forsigtighedstilgang .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har fejlet totalt i dets arbejde med dette .
Det har udvandet ordfrerens forslag fuldstndigt .
Det har ikke haft held til at beskytte folkesundheden og miljet .
Dette sprgsml er blevet stillet igen og igen , og Kommissionen har ikke gjort noget ved det .
Selv ikke medlemsstaternes regeringer har gjort noget ved det .
I mit eget land rejses der mobiltelefonmaster tt ved folks huse og lige op ad skoler .
De biologiske effekter p centralnervesystemet - som Kommissionen ikke kommer ind p - synes at forekomme de steder , hvor der er opsat mobiltelefonmaster tt ved folks hjem .
Der er rapporter om hovedpine , svnproblemer og en rkke andre indvirkninger , der ikke nvnes af Kommissionen .
<P>
Som ordfreren har ppeget , er der tegn p , at eksponering for elektromagnetiske felter kan fre til en forgelse af forekomsterne af krft og andre alvorlige trusler for menneskets sundhed .
Vi m sikre , at forsigtighedstilgangen vlges .
Kommissionen synes at basere sine resultater p en vis forskning , men at overse anden tilgngelig forskning .
Vi har brug for , at der etableres ordentlige forskningscentre for at sikre , at de reelle effekter af denne form for ikke-ioniserende strling bliver undersgt ordentligt af uafhngig srlig fagkundskab .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil begynde med at sige , at det er et vigtigt emne , vi tager op .
Selvflgelig er vi ndt til at have bestemmelser for , hvor meget strling mennesker m udsttes for .
Vi er imidlertid ndt til at trffe beslutninger om disse bestemmelser p et nogenlunde realistisk grundlag .
Det kan jo ikke vre sdan , at det kun er en politisk gruppe , som p en eller anden mde har monopol p den videnskab . Vi skal ogs forudstte , at bde Miljudvalget og Parlamentet sammen forsger at gre deres bedste for at n en god beslutning .
<P>
Elektromagnetiske felter og deres pvirkning af mennesker er de seneste r blevet diskuteret mere og mere .
Vi har faktisk ikke prcise svar p alle disse sprgsml .
Vi ved ikke , hvordan almindelig elektrisk strm eller magnetfelter pvirker os .
Derimod ved vi , at flere og flere mennesker bliver overflsomme for netop elektricitet .
<P>
Hvis vi skal faststte grnsevrdier for hele Unionen , skal det ndvendigvis ogs vre nogenlunde rimelige grnsevrdier .
Sverige er blevet nvnt i diskussionen som et af landene med gode grnsevrdier .
S kan jeg bare oplyse , at disse grnsevrdier ligger langt over de niveauer , som Tamino foreslr .
Vrdierne ligger p 100 T i almindelighed og 500 i industrien , og hvor folk arbejder .
Det er en kmpe forskel i forhold til det , som Tamino foreslr .
<SPEAKER ID=118 NAME="Rovsing">
Hr. formand , nr man taler om strlingsskader , m man skelne .
Der er for det frste de lavfrekvente strler fra hjspndingsledninger og heraf afledte frekvenser .
Alle erfaringer fra al ny forskning , der er foretaget af vores regeringer , viser , at man ikke kan pvise noget . I Danmark har vi et cancerregister .
Her er alle cancertilflde registreret . Det centrale personregister viser , hvor folk bor .
Alle de 30.000 personer , der arbejder inden for elforsyningen , er blevet undersgt i en stor undersgelse , der fandt sted i 1998 , og man fandt ingen sammenhng mellem deres arbejde inden for elforsyningssektoren og krft .
Pstanden om , at der ikke er lavet omhyggelige undersgelser , er ukorrekt .
<P>
S er der mobiltelefonerne .
S at sige alle i dette Parlament bruger mobiltelefon - undertiden meget - selvom der er nogle , der mener , at mobiltelefoner er farlige .
Jeg er enig i , at der ikke er forsket tilstrkkeligt i dette sprgsml , til at man kan vide , om cellernes dle dele eller menneskets basale byggeklodser delgges af denne strling .
I betragtning af , hvor mange brn i teenage-alderen og derunder der bruger mobiltelefoner , er det vigtigt , at en sdan forskning ivrksttes , s vi kan f nogle konkrete resultater .
Men at de basisstationer , der sttes op , eller DECT-stationerne i supermarkeder skulle indebre farer , er jeg ikke bekendt med .
Og der er selvflgelig ingen , der stiller sig ind i en radarstrle eller i en strle fra en mikroblgekde .
Det er koncentrerede strlinger , men de trnger ikke ned til , hvor vi normalt befinder os .
Mange af ndringsforslagene , det vil sige 14-24 , er kun egnet til at skabe uro og er ikke baseret p den ndvendige videnskabelige forskning .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , det er virkelig vigtigt , at vi kommer frem til en henstilling om mindsteafstande for opstilling af mobiltelefonmaster i nrheden af folks boliger .
Disse master formerer sig hastigt i mit eget land .
Hvis der , som de selskaber , der producerer dem , siger , ikke er nogen sundhedsrisici , hvorfor skal vi s ikke have en obligatorisk sundhedserstatning ?
De kapitalstrke selskaber , der producerer disse , br have et retligt ansvar for at forsikre folks sundhed , hvis noget skulle g galt .
Det er noget , vi br overveje alvorligt p europisk plan .
Hvis de ikke er farlige , s er der ikke nogen risiko .
S hvorfor skulle vi ikke forsikre folk mod problemet ?
<P>
En konference , der blev afholdt i Wien for nylig , konkluderede , at de biologiske virkninger af lavintensitetseksponering er videnskabeligt bevist , s det er ikke lngere acceptabelt , at medlemsstaternes regeringer og Kommissionen siger , at der skal mere forskning til , fr man faststter standarder .
Folk fortjener at f deres sundhed beskyttet og ikke vente p en videnskabelig undersgelse , der kan tage r .
S vil vi vre i samme situation som med tobaksselskaberne , hvor millioner kunne vre udbetalt til folk , hvis sundhed er bragt i fare .
<P>
Jeg er meget chokeret over , at min egen regering har gjort adskillige forsg p at udvande EU ' s forslag om at regulere emissionerne af elektromagnetisk strling fra mobilmasterne .
Det er skandalst , at disse forsg fra den irske delegation p at stryge bestemmelser hvdes at vre i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
Der er tilstrkkelige beviser til at begrunde en hel nytnkning om disse masters indvirkning p sundheden .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan">
Hr. formand , jeg er glad for at f lov til at tale om dette sprgsml , som jeg tror , alle er enige i er af stor interesse for offentligheden .
I mit eget land har der i de sidste tre dage vret artikler p avisernes forsider om virkningerne af mobiltelefoner , og i mine egne lokale aviser har der vret historier om kraftlinjer og deres virkninger p folk .
Nogle af disse rapporter er foruroligende , og nogle er bekymrende , og det er ikke overraskende , at folk er forvirrede og ikke rigtig ved , hvad de skal tro .
S Kommissionens forslag kommer lige i rette tid .
Vi har brug for en form for europisk foranstaltning p dette omrde .
Den tilgang , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har valgt , er ogs meget afbalanceret .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ndringsforslag , som er vigtige .
Det frste handler om anvendelsen af forsigtighedsprincippet , der er baseret p ALARA-forslagene fra Verdenssundhedsorganisationen .
Mit andet punkt er , at vi konstant m tage dette op til fornyet overvejelse .
Det er ikke nok at faststte standarder nu og s aldrig vende tilbage til dem .
Folk ger deres anvendelse af mobiltelefoner . Forldre kber mobiltelefoner til deres brn .
Folk gr over til mobiltelefoner . S jeg hber , at Kommissionen vil tage hensyn til nogle af disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne betnkning behandler begrnsningen af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter fra 0 Hz - 300 GHz , alts hele paletten af mulige pvirkninger , helt sikkert et godt initiativ , som dog ikke tillader en detailregulering p europisk plan , hvorfor subsidiaritetsprincippet efter min mening br finde anvendelse i nogle tilflde .
<P>
Det skal alt i alt hilses velkomment , at ordfrerens sikkert velmente forslag ikke blev vedtaget i Miljudvalget p grund af ovenstende .
Gode hensigter er jo netop ikke altid gode .
Desuden kunne ordfrerens forslag ikke begrundes videnskabeligt - det er der ogs mange , der har nvnt i dag - og ville i praksis have medfrt en lav grnsevrdi , der ikke ville kunne overholdes .
Eller skal vi mske g s vidt , at vi afskaffer mobiltelefoner og ndtelefoner ?
Det kan efter min mening ikke vre vores hensigt .
<P>
Lad mig komme ind p noget andet .
Den faglige diskussion har vist , at en standardfaststtelse af sikkerhedsafstande til faste anlg , f.eks. hjspndingsledninger , ud fra aspektet om strlebeskyttelse er yderst betnkelig , da der ud over afstanden er talrige anlgsspecifikke parametre , der kan pvirke eksponeringen vsentligt .
Med hensyn til elektriske apparater er en faststtelse af minimumssikkerhedsafstande endnu mere problematisk .
Som regel faststtes afstanden mellem sdanne apparater og personer jo af den ptnkte anvendelse .
En angivelse af andre sikkerhedsafstande er i dette tilflde efter min mening forvirrende , ikke til nogen hjlp og ikke i overensstemmelse med mlene for en passende strlebeskyttelse .
<P>
Det forholder sig anderledes med anlg ssom sende- / radioanlg , der frembringer felter i henhold til deres funktion .
Her kan sikkerhedsafstande helt sikkert lette proceduren .
Jeg anmoder Dem om at tage hensyn til dette ved afstemningen .
Jeg har fremsat tilsvarende ndringsforslag .
<SPEAKER ID=122 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til bde udvalget og ordfreren .
Selvflgelig er det et emne , hvor meningerne , ogs her i diskussionen , kan afvige fra hinanden , for det er jo ikke alle sprgsml , der er blevet undersgt videnskabeligt i tilstrkkeligt omfang og dokumenteret ved viden , hvorom der ikke hersker nogen tvivl .
<P>
Vi nskede ikke desto mindre at tage det frste skridt med vores forslag .
Men , betnkelighederne vokser - det er uden tvivl rigtigt - ogs eksperternes .
Der er isr i offentligheden en bred diskussion , der ikke altid er saglig , men som selvflgelig ogs giver anledning til betnkeligheder i befolkningen .
Derfor forekommer det os , eftersom Maastricht-traktaten ogs forpligter os , at vre rigtigt at srge for en omfattende sundhedsbeskyttelse , at vi foreslr nogle flles rammer for basisrestriktioner og referenceniveauer med denne henstilling .
<P>
Der er n ting , jeg gerne vil sige med al tydelighed her , fordi fru Riis-Jrgensen ogs har stillet Kommissionen dette sprgsml - ogs selvom hun er get nu , hvilket jo desvrre er noget , der griber mere og mere om sig , nemlig at parlamentsmedlemmer stiller sprgsml og derefter forsvinder - selvom man stter sprgsmlstegn ved den videnskabelige viden , er vores forslag baseret p anbefalingerne fra den internationale kommission om beskyttelse mod ikkeioniserende strling og p holdningerne i Kommissionens videnskabelige forretningsudvalg .
Det er alts ikke sdan , at vi ikke har taget hensyn til disse videnskabelige holdninger .
<P>
Jeg kunne komme ind p alle ndringsforslag nu , men det ville fre for vidt , ogs i betragtning af , at der er tale om en henstilling .
Vi kan dog , det vil jeg gerne sige , ud af de foreslede ndringsforslag helt eller delvis acceptere 1 , 3 , 4 , 5 , 7 , 8 , 10 og 13 .
De andre ndringsforslag rkker langt videre end henstillingen . De antyder f.eks. , at en sdan henstilling ogs har retlige virkninger , hvilket ikke er tilfldet .
Henstillingen er , som navnet siger , rettet mod medlemslande , som kan flge en sdan henstilling , men ikke er tvunget til at gre det , hvorfor det slet ikke er muligt at faststte andre retlige bestemmelser med en sdan henstilling .
<P>
Det glder isr om at anvende dette med hensyn til minimumssikkerhedsafstandene .
Hr . Schnellhardt har sagt noget i den forbindelse , der er vrd at tnke over , .
Man m dog sige , ogs selvom det , han siger , alt sammen er rigtigt - det tvivler jeg grundlggende ikke p - kan vi dog ikke faststte nogen minimumssikkerhedsafstande med bindende virkning i henstillingen .
<P>
S er der ndringsforslag 12 .
Vi har allerede indfrt en kontrolmekanisme .
Det vil sige , at vi selvflgelig selv vil udarbejde en rapport til Unionen ved hjlp af rapporter fra medlemslandene og selvflgelig tage hensyn til al ny kendt videnskabelig viden .
Hvis det er ndvendigt , vil Kommissionen handle straks .
Men det er ogs helt sikkert , at vi ikke kan handle ud fra princippet om , at det drejer sig om sundheden . Derfor m vi indstille alle aktiviteter , selvom det ikke kan retfrdiggres videnskabeligt .
Man kan ikke handle efter et sdant princip .
Det siger jeg isr med henblik p nogle indlg fra Gruppen De Grnne .
Hvis man f.eks. ville koble hele elnettet fra , vil jeg gerne hre , hvad befolkningen ville sige til det .
<P>
Tilrb
<P>
Jeg siger jo hvis .
Hvis vi alts nsker en fornuftig fremgangsmde her , kan vi kun handle ved hjlp af og p grundlag af videnskabelig viden .
Alt andet er vilkrligt og heller ikke juridisk i orden .
Det kan man ikke retfrdiggre i en retsstat !
Det skaldte forsigtighedsprincip er en helt afgrnset undtagelse , der i enkelte tilflde tillader os at gre noget , hvis vi endnu ikke rder over videnskabelig viden .
Det gr Kommissionen ogs brug af .
Vi har f.eks. indfrt meget strenge grnsevrdier for mad til spdbrn , selvom der ikke foreligger nogen videnskabelig viden , fordi det kan retfrdiggres dr , ogs mlt i forhold til udgifterne , at man gr noget , selvom man ikke ved , om det er ndvendigt .
Men det kan man selvflgelig ikke bruge som generel regel .
Hvis man handlede ud fra dette princip , ville man virkelig f nogle fuldstndig meningslse resultater .
Det kan De ikke forvente af Kommissionen .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Folkesundhedspolitikken
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0082 / 99 ) af Needle for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 98 ) 0230 - C4-0393 / 98 ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Needle">
Hr. formand , folkesundhedspolitikkens udvikling i Den Europiske Union er nu net et meget vigtigt stadium .
Denne velkomne meddelelse fra Kommissionen peger p de strke og svage sider ved den frste rammeperiode , der nu er ved at vre net til ende , og peger p bde de udfordringer og muligheder , der kan forudses , og som har en positiv og klar ny ramme at byde p .
Europa-Parlamentet har et godt ry for at fremme beskyttelsen og forbedringen af folkesundheden , og vi kan - som jeg vil komme ind p senere - stadig forbedre den .
<P>
Mange fremtrdende medlemmer af Europa-Parlamentet har gjort et stort stykke arbejde for at sikre , at Den Europiske Union har en rolle at spille inden for sundhedspolitikken , for ikke at tale om den veletablerede og voksende rolle , den nu spiller inden for f.eks. forsknings- , fdevaresikkerheds- eller miljpolitikkerne .
<P>
Det frste argument , der kan nvnes herfor , er , at Amsterdam-traktaten omhyggeligt vrner om denne rolle ved i den nye artikel 152 at erklre , at der skal sikres et hjt sundhedssikkerhedsniveau ved fastlggelsen og gennemfrelsen af alle Fllesskabets politikker og aktiviteter .
Resten af artiklen er langt fra perfekt , men den giver et grundlag for , at der kan gres et serist stykke arbejde over den nste femrsperiode .
<P>
Hvordan br dette arbejde tilrettelgges ?
Jeg er glad for , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er net til bred enighed om , at vejen frem gr via klart fokuserede prioriteter , der giver mervrdi til partnernes arbejde i medlemsstaterne , det vil sige organisationer ssom Verdenssundhedsorganisationen og ikkestatslige organisationer .
Det vil krve , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet gr to ting i forbindelse med det meget vigtige nste stadium , hvor de tre hovedomrder : information , hurtig reaktion og sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse , der er blevet identificeret for nylig , skal omsttes i nye horisontale handlingsprogrammer .
<P>
For det frste er tiden inde til dristig tnkning .
Fortolkningen af traktatudkastet vil vre af meget stor betydning , og hvis de europiske borgere skal nyde godt af fordelene af de nye teknologier , evner , viden og friheder , br der vre en politisk og administrativ vilje til at bevge sig fremad .
Her tnker jeg isr p behovet for at dele information om bedste praksis - vi m vre rede til bent og rligt at tackle flles konkrete problemer - og til de kendelser , der for nylig er afsagt af Domstolen vedrrende borgernes adgang til visse lgemidler inden for hele Unionens omrde .
<P>
Jeg tnker ogs p behovet for at tackle sundhedsfaktorer , der skrpes af beslutninger truffet inden for EU .
En stor del af vores borgere anser den situation , hvor vi indfrer programmer til bekmpelse af krft eller hjertekarsygdomme samtidig med , at vi sttter tobaksproducenter , for at vre absurd .
Jeg er bange for , at vi vil gentage denne fejl i en anden betnkning senere i denne uge .
<P>
Vi m arbejde p at stte en stopper for dette p en fornuftig mde .
Jeg vil i dag bede Kommissionen om at fortlle os om dens strke sttte til forslag , der snart vil blive fremsat , om bekmpelse af tobaksforbrug .
Vi har ogs brug for at f nogen fornuft ud af de ofte uoverensstemmende oplysninger om kost og ernrning - jeg har en formodning om , at det er af interesse for kommissren og mig selv i srdeleshed - og for at udvikle nye , sammenhngende fdevarepolitikker p dette grundlag .
<P>
Dette frer til det andet krav , som er et krav om ansvar .
P selvsamme tidspunkt , hvor vi sger at gre disse fremskridt , str de ikkestatslige organisationer , der spiller en frende rolle med at ophjlpe og nre den offentlige , faglige og politiske bevidsthed omkring sundhedssprgsml , over for potentielt skadelige budgetnedskringer .
Det er ikke acceptabelt , at budgetmyndighederne i den grad er ude af trit med tidligere indgede forpligtelser , men det viser ogs , at vi alle m se i jnene , at vi har nogle vanskelige valg at trffe .
Derfor er det meget vigtigt , at der sker en klar og afgrende prioritering af fremtidige programmer , som matches af en klar og tydelig , forenklet budgetprocedure .
Derfor sttter vi ikke kun , at vi gr fra de sm , vertikale programmer og over til horisontale hovedomrder , men ogs at vi sger en langt meget mere integreret tilgang , der er baseret p et enkelt identificerbart sundhedsdirektorat , sledes at sundhed i sandhed bliver en integreret del af EU-processen - i centrum af den .
<P>
Dette betyder passende vurderinger af indvirkningen p sundheden , der begynder med Kommissionens egne programmer , og forholdsmssigt mere personale med den rigtige ekspertise , som det blev fastslet i den fremragende undersgelse , der er blevet gennemfrt af Parlamentets tjenestegrene , til sttte for vores velmodtagne offentlige hring i oktober sidste r .
Det betyder partnerskab p alle niveauer for at kunne tackle de strste offentlige behov og uligheder p sundhedsomrdet s effektivt som muligt ikke mindst i forbindelse med den igangvrende udvidelsesproces , hvor en meget tiltrngt yderligere tekst fra Kommissionen er p trapperne .
<P>
Med sin betnkning har Parlamentet reageret grundigt , ansvarligt og med visioner for at bist med at etablere en solid ramme for fremskridt .
I 13 velbegrundede henstillinger er vi kommet med nogle overbevisende argumenter for en ny prioritering af sundhedspolitikken som en del af et europisk tir for sundhed , som i sandhed vil begynde at opfylde vores borgeres reelle behov .
Men det er det nste skridt i det nye Parlament , der vil afgre , om vi har modet og beslutsomheden til at gre disse ml til virkelighed ved at sikre , at dette rhundredes alvorligste kroniske sygdomme ikke plager det nste .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke alle dem , der har bidraget til meddelelsen og til offentliggrelsen af denne betnkning , og som har arbejdet s hrdt for at bringe EU ' s sundhedspolitikker frem til dette stadium , hvorfra vi med stor tillid kan glde os til vejen frem .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , en af de ting , som er vanskelige at forklare de europiske borgere , nr man mder dem privat eller under offentlige debatter , er , at der ikke eksisterer en reel fllesskabskompetence p sundhedsomrdet .
Vores befolkninger sprger sig selv , hvordan det kan vre , at en overstatslig enhed , der har vret i stand til at indfre en flles valuta , og som har net nogle vigtige resultater med hensyn til fred , fremskridt og velfrd for borgerne , ikke beskftiger sig med sundheden og udelukkende njes med de sm muligheder , vi i vrigt endelig fik i Maastricht-traktaten , og som blev styrket i Amsterdam-traktaten .
Som bekendt stod der ikke noget om dette i Rom-traktaten .
Det er vanskeligt at forklare .
P den anden side er det ogs vanskeligt at forlange , at medlemsstaterne skal opgive deres egne sundhedssystemer .
Hvad skal vi s gre ?
Vi skal srge for , at vi med de f muligheder , der er , bde med hensyn til befjelser og midler , nr frem til det bedst mulige resultat , hvad angr samarbejdet , informationsudvekslingen , identifikationen af de bedste former for praksis og sundhedsoplysningen . Dette har man allerede gjort med de forskellige srprogrammer og med rammeprogrammet fra 1993 .
Det er dog meget hensigtsmssigt , at Kommissionen har nsket at videresende denne - om jeg s m sige forelbige - meddelelse mellem dette programs endelige fase og vedtagelsen af Amsterdam-traktaten , for herefter at g over til et nyt rammeprogram .
<P>
Det er meget belejligt , at hr .
Needle i sin glimrende betnkning foreslr nogle ting , som kan fres ud i livet . Der kan ogs vre andre ting , og denne debat br efter min mening ogs fortstte uden for Parlamentet .
Forskere og ansatte inden for sundhedsvsenet burde give Kommissionen nogle informationer og forslag til at f det bedste ud af de ringe befjelser og midler , der str til rdighed , s man f.eks. hurtigt kunne imdeg en uforudset sygdom , sdan som det var tilfldet med BSE , eller imdeg visse uundgelige kendsgerninger , nemlig befolkningens aldring , reduktionen af de offentlige midler og de stadigt strre sundhedsudgifter .
I gr drftede vi her i Parlamentet en tekst om kvinders sundhed . Bde i denne tekst og i teksten i dag anmoder vi om , at der for kvinderne udarbejdes srlige statistiske oplysninger og srprogrammer .
Endelig anmoder vi om , for Europas kvinder og mnd , at Fllesskabet gr en indsats inden for sundhedssektoren , der virkeligt beskytter borgerne .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , rede kolleger , meddelelsen om udviklingen i folkesundhedspolitikken i De Europiske Fllesskaber er formodentlig det sidste store sundhedspolitiske emne , som Europa-Parlamentet skal udtale sig om fr slutningen p denne valgperiode . Vi kan kun glde os over hr .
Needles forslag til beslutning .
Han har udarbejdet en glimrende betnkning , og han har med et stort engagement fremsat nogle ndringsforslag for at forbedre teksten fra den udvende magt . Vi bifalder dog alligevel denne tekst .
<P>
I meddelelsen gres der status over det , der er blevet gjort i de sidste fem r , og den kommer navnlig med et nyt udkast til den overordnede strategi for folkesundheden i Europa i det 21. rhundrede . Som opflgning herp vil der efter Amsterdam-traktatens efterhnden nrt forestende ikrafttrdelse blive ivrksat nogle konkrete foranstaltninger .
Vi minder nemlig om , at de nuvrende otte sundhedsprogrammer -  Europa mod krft  , AIDS , narkotikamisbrug , sundhedskontrol , nettet til epidemiologisk overvgning af smitsomme sygdomme osv. slutter i lbet af eller omkring r 2000 .
Unionens borgere , der nyder godt af fordelene ved det indre marked , og som skal til at indfre en flles valuta , har ogs ret til at f et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau , sdan som der str i Amsterdam-traktatens nye artikel 152 .
For konkret at n dette ml er det dog ndvendigt , at folkesundheden ikke lngere er fllesskabspolitikkernes Askepot , og at man srger for en meget strre finansiering , til forskel fra det , man har fastlagt indtil nu .
<P>
Selvom det sker med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet , kan Unionen sagtens gre en effektiv indsats for at forbedre informationen p dette omrde , s den hurtigt kan reagere , nr den str over for trusler mod sundheden , og ikke mindst s den kan imdeg hovedrsagerne til sygdommene ved at forebygge disse .
Det er sledes en god ting med en flles strategisk ramme og en forbedring af den udvende magts administrative strukturer , sdan som ordfreren foreslr , s Generaldirektorat V fr tilstrkkeligt med mandskab og midler til effektivt at kunne administrere alle de sundhedspolitiske aspekter .
Det er dog fundamentalt , at den udvende magt snarest muligt fremlgger nogle detaljerede og konkrete forslag for de kommende fem r , idet den tager hjde for Europa-Parlamentets nsker .
Vi beklager navnlig , at det ikke er alle henstillingerne i beslutningen fra 1993 om sundhedspolitikken efter Maastricht-traktaten , der er blevet gennemfrt , ligesom man heller ikke har fulgt tilstrkkeligt op p tre vigtige beslutninger fra 1996 , som praktisk taget blev vedtaget enstemmigt af Parlamentet , og som drejede sig om det europiske helbredskort , om selvforsyning med blod i Fllesskabet og ikke mindst om Alzheimers sygdom .
<P>
rede kolleger , det kommende rti , nemlig 2000-2010 , er blevet udnvnt til at vre det europiske sundhedsrti .
Vi har pligt til at leve op til forventningerne hos de 375 millioner borgere , der nsker at leve i et samfund med fred og fremgang , og ikke mindst med gode sundhedsvilkr .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Needle med denne gode betnkning , hvori han med rette siger , at Amsterdam-traktaten giver nye muligheder for at give folkesundhedspolitikken i EU strre betydning .
Den nuvrende politik trnger til en revision , og de finansielle midler er desvrre begrnsede .
Det m Kommissionen , og jeg ser nu p hr . Bangemann , gre noget ved .
Jeg er spndt p at se , hvilke initiativer Kommissionen tager for at opfylde sundhedspolitikkens stigende behov i begyndelsen af det nye rhundrede .
<P>
Jeg har som ordfrer for budgettet for 1999 , p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , slet til lyd for at forhje budgettet for folkesundhedspolitik til 50 millioner euro .
Det er til sammenligning kun 5 % af det samlede budget , som anvendes til prmierne til tobak .
<P>
Jeg mener , at det er helt klart : En effektiv folkesundhedspolitik i EU er ikke kun et sprgsml om flere penge , men isr om at folkesundhedsaspekterne skal integreres bedre i de andre politiske omrder .
Jeg henviser til landbruget og transportsektoren . Netop p de omrder kan der opns store resultater .
Jeg behver ikke at forklare , at BSE , de mange dde i trafikken og ogs forureningen af transportsektoren alle vedrrer folkesundhedspolitikken .
<P>
Lige et sidste punkt om udvidelsen med Mellem- og steuropa .
Folkesundhedsproblemet er i disse lande meget stort .
Vi skal gre meget for at f deres folkesundhed op p vores niveau , hvilket har med vores egen folkesundhed at gre .
Jeg hber derfor , at Kommissionen vil bruge megen energi p at lse folkesundhedsproblemerne i steuropa .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi er enige i ordfreren , hr . Needles , betnkning , fordi den , idet den sttter sig p Amsterdam-traktaten i kampen for et hjt niveau for beskyttelse af folkesundheden , fremlgger de sprgsml , som vil vre ndvendige med henblik p denne beskyttelse .
<P>
For det frste er der ressourcerne - og for jeblikket diskuterer man Agenda 2000 .
Hvad vil der ske med Den Europiske Unions midler fra 2000 til 2006 ? Lad os se , hvad der bliver tilbage til sundheden efter denne diskussion .
<P>
For det andet skal man arbejde for et samarbejde mellem staterne og ogs for et samarbejde med de internationale organisationer , som overvger sundheden .
<P>
For det tredje er det ndvendigt at f integreret sundhedspolitikken i resten af de europiske politikker .
Alle her husker , hvad der skete med en forfejlet landbrugskonomisk politik , med kogalskabsproblemet .
<P>
For det fjerde skal vi holde fast i forebyggelsen : Vi skal huske p , at svel Den Europiske Union som medlemsstaterne - til trods for at den direkte sundhedsassistence phviler medlemsstaterne - kan samarbejde med henblik p sundhedsforebyggelse .
<P>
Den Europiske Union er i stand til at fremme samarbejds- og oplysningsnetvrk p alle niveauer .
Vi mener , at man i de tidligere sundhedsprogrammer er blevet opmrksomme p nogle problemer , som har at gre med gennemsigtigheden , med en mangelfund evaluering og en utilstrkkelig finansiering .
Hr . Needle foreslr , at disse mangler , man s i de tidligere programmer , kan bliver overvundet i det rti , der burde vre sundhedens rti , og som gr fra 2000 til 2010 .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens meddelelse om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europiske Fllesskab vidner om EU ' s nske om at styrke Unionens rolle p dette omrde , i overensstemmelse med Maastricht-traktatens og nu ogs Amsterdam-traktatens bestemmelser .
<P>
Nr det glder folkesundhedspolitikken , er der nogle grundprincipper , som alle EU ' s medlemslande burde g ind for .
Visse af disse principper vinder imidlertid kun langsomt indpas . Det glder eksempelvis forslaget om et europisk epidemiologisk sundhedsobservationscenter .
Jeg har i fire r og i en rkke betnkninger om sundhedsanliggender ppeget behovet for et sdant organ , men forslaget mder tilsyneladende modstand bde i Kommissionen og i Rdet .
Et sdant organ ville imidlertid , som ogs anfrt i Kommissionens meddelelse , muliggre hurtig indgriben over for trusler mod folkesundheden .
<P>
Kommissionen fremhver to andre omrder , som br prioriteres hjt i forbindelse med den fremtidige sundhedspolitik . For det frste en bedre information til offentligheden om anliggender vedrrende folkesundheden og for det andet en effektiv sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats .
De nvnte omrder og de sprgsml , der rejser sig i tilknytning hertil , peger i virkeligheden p problemer , som EU str over for .
Det drejer sig isr om emner som ernring , overvgt , hjerte-kar-sygdomme , Alzheimers sygdom osv .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse godt advare mod skrmmebilleder i forbindelse med de fremskridt p det sundhedsvidenskabelige omrde , som en sdan ny kurs i sundhedspolitikken vil resultere i .
Fremskridtene kan meget vel blive bremset af en uhensigtsmssig anvendelse af forsigtighedsprincippet .
Sandt er det , at ethvert fremskridt ogs indebrer en risiko .
Vi br i den sammenhng anlgge et costbenefitsynspunkt og veje fordele og ulemper mod hinanden .
Kun hvis fordele og ulemper vejer lige tungt , br man tage forsigtighedsprincippet i anvendelse .
Det er i den forbindelse vigtigt , at offentligheden informeres bent og objektivt om disse forhold .
<P>
Jeg hilser derfor ogs den foreliggende betnkning velkommen og finder , at Kommissionens meddelelse er et godt initiativ , som betegner et skridt i den rigtige retning .
Vi stemmer sledes for det foreliggende forslag .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg m sige , at Europa-Parlamentet med denne betnkning endnu en gang har lejlighed til at minde om sundhedspolitikkens vigtighed , og takket vre frst Maastricht-traktaten og senere Amsterdam-traktaten er sundhedspolitikkerne langt om lnge ikke mere afhngige af de konomiske politikker , men er derimod selvstndige og har deres egen betydning .
Nu kan vi ikke bare foresl projekter , programmer og forskning p dette omrde , men ogs direktiver , og takket vre medtagelsen af forsigtighedsprincippet i Maastricht-traktaten har vi bekrftet visse faste punkter og gjort forebyggelsen til det vigtigste punkt i den europiske sundhedspolitik .
<P>
Det betyder dog ikke , at der ikke stadig er hindringer for disse principielle bekrftelser i den politik , der bliver frt .
Man har allerede nvnt den manglende gennemfrelse af det europiske helbredskort , de endnu helt utilstrkkelige midler , der er sat af til sundheden , og at man efter BSE-sagen stadig ikke har gjort nok ved problemet med forbindelsen mellem sundhed og ernring .
Vi m i det hele taget sige , at man ikke har gjort nok ud af at informere borgerne ordentligt om sundhed , hvilket ellers er hensigtsmssigt , hvis man ikke mener , at borgernes sundhed skal vre afhngig af konomiske lobbyers interesser .
Desvrre har ogs den foregende debat om elektromagnetiske felter vist det modsatte .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , den igangvrende debat om folkesundhedspolitikken i Det Europiske Fllesskab giver anledning til to bemrkninger .
For det frste skal det understreges , at vi br tnke p samtlige borgere , alts svel de raske som de syge .
For det andet skal det understreges , nr det glder de syge , at der skal gres en indsats , dels i forhold til den enkelte - det er lgevidenskabens ansvar - dels i forhold til de syge som samfundsgruppe ( typisk reprsenteret ved diverse patientforeninger ) - det er det politiske system , der m ptage sig ansvaret herfor .
Erfaringerne med aidsramte viser , at en sdan dobbelt indsats er ndvendig .
<P>
Indsatsen br bygge p en dialog mellem de offentlige myndigheder ( den ansvarlige myndighed ) , eksperterne , frst og fremmest WHO , lgestanden , NGO ' erne , industrien og de faglige sammenslutninger .
Alle br arbejde ud fra en flles , dobbelt mlstning : For det frste at sikre en prioritering og en central koordinering af indsatsen for at bekmpe de sygdomme , der identificeres med stigende prcision . For det andet at bekmpe forskelsbehandling af borgerne p det europiske kontinent i sundhedspolitisk henseende .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , borgerne i EU tilhrer de mest sunde og lngstlevende mennesker i verden .
Betnkningen af hr . Needle om EU ' s nye folkesundhedspolitik synes helt at forbig denne kendsgerning .
Kommissionen har vret opmrksom p dette , men taler om et stort antal  for tidlige ddsfald  i Europa .
Jeg sprger s mig selv : Hvad er for tidligt ?
I kommissionsforslaget er 68 r den kritiske grnse .
Vi glemmer s , at livsforventningerne er meget lavere andre steder i verden .
Vi skal desuden acceptere , at vi er ddelige , og at vi ikke kan love de europiske borgere , med eller uden en europisk folkesundhedspolitik , at de stadigvk lever , nr de er 68 r .
<P>
Endvidere peger jeg p , at artikel 152 i Amsterdam-traktaten helt klart kun er et supplement til medlemsstaternes folkesundhedspolitik .
Kun hvis der er en klar mervrdi p europisk plan , kan vi stille et budget til rdighed , f.eks. til at udveksle viden om nye lgemidler , terapier og udvikling af lgemidler til sjldne sygdomme .
Derfor slr jeg til lyd for et begrnset budget , og jeg anser et srskilt generaldirektorat for folkesundhed for at vre overfldigt .
<P>
Hvis vi skal bruge flere penge til folkesundhedspolitikken , lad os s vre solidariske og sttte folkesundhedspolitikken i Mellem- og steuropa , i stedet for at  give forpligtelser , som hnger sammen med sundheden , strre prioritet  , sdan som ordfreren slr til lyd for .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , en af de strste farer for vores sundhed kommer fra luftforureningen .
Emissionerne ud i atmosfren er katastrofale for sundheden .
Op imod 24.000 mennesker i mit land dr hvert r en for tidlig dd p grund af denne vsentlige fare .
I Nordirland er der allerede et produkt - Soltron - i anvendelse , der har haft jeblikkelige resultater , nr det glder om at bekmpe de giftige emissioner .
Hvis vi s hurtigt som muligt skal gre fremskridt i vores bestrbelser p at forbedre sundheden i Fllesskabet , br vi skabe et incitament til at anvende dette produkt , sledes at vi kan opn vsentlige fordele p sundhedsomrdet .
<P>
Vi m f videnskaben til at levere hurtige lsninger til overkommelige priser i dag .
I Nordirland har den strste transportoperatr , der hedder Translink , fundet frem til , at 60 % af den sorte rg og 40 % af kultilten er blevet elimineret ved at anvende dette produkt .
Denne teknologi er til rdighed nu .
Det er vores pligt at bringe den i anvendelse i vores sgen efter en forbedret folkesundhed .
<P>
Jeg beklager , at hverken mine to kolleger eller jeg , der havde et mde med tjenestemnd i Kommissionen for flere mneder siden , har hrt fra dem eller set nogen foranstaltninger blive truffet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , som det er konstateret , stter Amsterdam-traktatens artikel 152 en hj sundhedsbeskyttelse af mennesker som ml , hvilket skal indg i al politik i Fllesskabet .
Traktaten binder politikkerne til at have menneskesundheden som et endnu strkere ml ogs p det nationale plan , og det er vigtigt at observere , p hvilken mde vi hster mervrdi , skabt af Fllesskabet , s det ses p fllesskabsplan , og s det mrkes p det nationale plan .
<P>
Jeg vil ikke gentage de gode ord , som er udtrykt om denne udmrkede betnkning af kollega Needle .
Jeg vil g lidt lngere og fremlgge et par synspunkter om , at folkesundhedspolitikken skal ses meget bredt .
Den er sandt nok allerede i dag meget omfattende , men beskftigelsen er en vigtig begrundelse for folkesundheden .
Vi har kunnet lse af forskellige statistikker , at beskftigelsen er en rsag til , at sundhedstilstanden forvrres , specielt fremmedgrelse som f.eks. et resultat af en langvarig arbejdslshed udgr en klar risiko for menneskets sundhed .
Dette skal selvflgelig ogs bekmpes ved hjlp af Amsterdam-traktaten , hvor beskftigelsen blev fremhvet som det centrale for politikkerne i Fllesskabet .
Offentlige tjenester , de for alle flles offentlige sundhedstjenester og holdbarheden af det sociale net er de faktorer , som kan sikre os det bedst mulige niveau for folkesundhed .
Ligeledes er forbruger- og miljpolitikken meget vigtig p samme mde som det faktum , at folkesundhed indfres som en endnu klarere del af udvidelsesstrategien .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Needle har gjort sig meget stor umage med hringen i udvalget .
Selvflgelig kom der mange nsker og ogs mange grdige nsker om , hvad Europa dog kunne gre .
Selvflgelig er jeg enig med Dem , hr . Needle , i , at vi skal vre meget opmrksomme p sundheden , men jeg mener i modstning til mange af de foregende talere ikke , at det alt sammen kan ske i Europa .
<P>
Jeg har den opfattelse , at medlemslandene har et meget stort ansvar .
I et lille afsnit str der , at man br give Europa strre ansvar for sundhedsbeskyttelsen ved en kommende revision af traktaten .
Jeg har den opfattelse , at det kun er medlemslandene , der kan ptage sig dette ansvar .
Hvis vi giver Fllesskabet strre og strre ansvar , tror jeg ikke , at det med det forholdsvis lille apparat , som Kommissionen udgr , er i stand til at beskftige sig med alt det , som hidtil har vret muligt i medlemslandene med langt mere omfattende administrative midler .
Derfor vil jeg ogs gerne gre opmrksom p noge punkter , som jeg ikke kan tilslutte mig .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at vi nu gennemfrer det i EU , som Maastricht- og Amsterdam-traktaten siger , men ikke , at vi gr videre og heller ikke , at vi opfordrer Kommissionen til det .
Desuden har jeg den opfattelse , at vi heller ikke er i stand til at skabe lighed p sundhedsomrdet .
Der hersker meget forskellige forestillinger og overvejelser om , hvordan man f.eks. kan helbrede eller behandle .
Det glder mig , at vi har de store forskelle og ogs den frie bevgelighed .
Domstolens dom siger jo , at man ogs kan blive behandlet forskelligt i andre lande .
Det vil jeg gerne bevare , og jeg nsker ikke , at alt ensrettes i Europa .
Jeg nsker snarere at lade medlemslandene beholde ansvaret .
Desuden har jeg den opfattelse , at det heller ikke er alle regionale organer , der er i stand til at tage kontakt til Kommissionen .
Jeg nsker pilotprojekter .
Man kan informere , men informationskampagner er alligevel vanskelige , for vi kan ikke udarbejde en informationskampagne , der er ens for alle medlemslande , fordi sundhedspolitik skal formidles meget forskelligt psykologisk set .
Derfor har jeg en anden opfattelse p disse punkter og ville vre taknemmlig , hvis de punkter , som jeg ikke kan tilslutte mig , ville blive slettet ved afstemningen .
Kun p den mde kan jeg godkende Deres betnkning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , jeg tilslutter mig indholdet i den forelagte betnkning udarbejdet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse . Betnkningen ppeger vigtigheden af at prioritere folkesundhedspolitikken i Europa hjt og understreger behovet for at styrke indsatsen p alle niveauer .
<P>
P baggrund af debatten om folkesundhedspolitikken fler jeg mig imidlertid foranlediget til at vende tilbage til formiddagens afstemning om betnkning af Hautala om sundhedssituationen for kvinder .
Det undrer mig , at ingen har omtalt den i forbindelse med den igangvrende debat . Vedtagelsen af stk .
11 i betnkning af Hautala , som begrnser adgangen til provokeret abort , betegner et tilbageslag i forhold til national lovgivning i en rkke medlemsstater .
Jeg havde ikke forventet , at jeg nogensinde skulle opleve et sdant tilbageslag for kvinderne - og s dagen efter vi har markeret kvindernes internationale kampdag , den 8. marts .
Nr der sledes stilles sprgsmlstegn ved retten til frivillig svangerskabsafbrydelse , er det et udslag af et af disse ulykkelige kompromiser , indget mellem PSE-gruppen og PPE-gruppen .
Kompromiser , der vidner om politisk fejhed , eftergivenhed , forngtelse af alle de kampe , som har sikret kvindernes ret til at rde over egen krop , foragt for de kampe , som i sin tid skabte utallige alliancer , som har tjent den politiske kamp - og de kvinder der frte kampen - til re . Jeg tnker ikke mindst p Simone Veil , der frte sin kamp og skabte alliancer p tvrs af partiskel trods hn og angreb fra egne rkker .
<P>
Hvilken mangel p ansvarlighed , hvilket politisk armod .
Stol p , at jeg og de 54 medlemmer af Europa-Parlamentet , som stemte for vores ndringsforslag , vil fortstte kampen for get solidaritet med kvinderne i de p dette felt s reaktionre medlemslande .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Maastricht-traktaten og herefter Amsterdam-traktaten har givet Europa-Parlamentet og Kommissionen nogle betydeligt strre befjelser , hvad folkesundheden angr .
Dette har ogs gjort vores ansvar strre , for da vi har fet autonomi p omrdet , skal vi udstede direktiver samt p en ansvarlig mde spille den rolle , der indtil for kort tid siden kun var nsketnkning .
Vi skal sledes frst og fremmest ndre holdning og forsge at komme med nogle lsninger p folkesundhedsproblemerne i Europa .
Betnkningen af hr . Needle prver i det mindste at opfylde disse krav , og vi vil derfor med glde stemme ja til den .
<P>
En af de grundlggende mlstninger er at anerkende Europa-Parlamentets rolle i fastlggelsen af retningslinjerne og budgetkontrollen p dette omrde .
Det er et af de vigtige punkter , da finansieringsproblemet virkelig er det vsentligste problem i vores forsg p at harmonisere og give de europiske borgere nogle svar , nr det glder sundhed .
Desuden er der problemet med at forbedre informationen samt problemet med evnen til at reagere p trusler mod sundheden .
Efter min mening er det ikke lngere nok at njes med nogle initiativer , sdan som vi har gjort de tidligere r . Det er efterhnden blevet ndvendigt , at man harmoniserer med hensyn til ernring , overvgt , hjerte-kar-sygdomme - og ikke bare krft , AIDS osv. og at man finder nogle lsninger , der flger hinanden i alle Fllesskabets lande .
<P>
Hr .
Cabrol har i den forbindelse fremsat et interessant forslag , som der ogs tages hjde for i hr . Needles forslag til direktiv , nemlig et overvgningscenter for sundhed i Europa .
Det drejer sig navnlig om en ansvarlig for et Generaldirektorat for Sundhed , der skal placeres i Bruxelles . Dette ville vre et yderligere fremskridt , som uden tvivl ville fre til en ny mde at betragte dette problem p .
<P>
Der er ogs andre problemer , heriblandt problemet i forbindelse med udvidelsen mod st , hvor videnskaben og dermed lsningerne p sundhedskravene selvflgelig uden tvivl ikke er p hjde med situationen i de vesteuropiske lande .
Det er et problem , der er vigtigt at tage op , for det er klart , at hvis vi skaber en situation med ulighed , vil vi ikke lngere kunne gennemfre den grundlggende harmonisering .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot sige , at eftersom vi snart gr ind i det europiske sundhedsrti - nemlig r 2000-2010 - s hber jeg , at Needles betnkning , som vi stemmer ja til , er et tegn p en ny interesse , der er strkere og mere konkret , for folkesundheden .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at folkesundhedspolitikken i overvejende grad er national .
Det fremgr jo ogs af Needles ' glimrende betnkning .
Alligevel er der naturligvis omrder , hvor samarbejdet inden for EU skaber mervrdier .
Det kan f.eks. vre klogt at fordele arbejdet med at foretage risikoanalyser af kemiske stoffers sundhedspvirkning blandt medlemsstaterne , s dobbeltarbejde undgs . Det kan ogs vre en flles opgave effektivt at udbrede vrdifuld information .
<P>
I betnkningen nvnes den bedste fremgangsmde og standardmetoder inden for sundhedssektoren .
Netop dette tror jeg br vre en vigtig opgave for Kommissionen .
Inden for virksomhedssektoren er den bedste fremgangsmde , skaldt benchmarking , en vigtig del af forbedringen af virksomheden .
Det br p samme mde vre vrdifuldt i EU-landene at indsamle erfaringer med f.eks. , hvordan politikerstyrede systemer fungerer i forhold til patientstyrede , hvordan en privat sundhedssektor klarer sig i konkurrencen med den offentlige sundhedssektor , og hvordan konkurrencen mellem ulige systemer pvirker sundhedssektoren .
Jeg er overbevist om , at de fleste oplysninger om dette er tilgngelige allerede i dag , men de er ndt til at blive sammenfattet og gres tilgngelige for medlemsstaterne .
Korrekt brugt kunne det fre til en bedre sundhedssektor til lavere omkostninger .
Ikke mindst i mit eget land , Sverige , er jeg overbevist om , at denne form for indsats vil vre overordentlig vrdifuld .
<P>
I betnkningen nvnes ogs landbrugspolitikken og BSE-krisen .
Jeg synes imidlertid , at sttten til tobaksdyrkningen er et ret s alvorligt emne .
Rygning krver jo hundrede tusinde ofre hvert r .
I lyset af det er det urimeligt at sttte dyrkningen af tobak med ECU 1 milliard rligt .
Sttten br udfases og overfres fra landbrugspolitikken til regionalpolitikken .
Da ville det vre lettere at trffe en beslutning om sttte til alternativ beskftigelse .
<SPEAKER ID=140 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af min kollega , der egentlig er den ansvarlige og beklager , at han ikke kan vre til stede ved forhandlingen , takke for hr . Needles virkelig gode betnkning .
<P>
Det er ogs fremget tydeligt af diskussion , hvor vi skal stte ind med vores arbejde .
Nr der selv i Europa-Parlamentet endnu er uklarhed om , hvilke europiske aktiviteter der skal vre de primre inden for sundhedsvsenet , skal vi selvflgelig frst selv blive klar over , hvad vi kan gre for at bekmpe svaghederne i Unionens sundhedsvsen .
Jeg mener , at man kan gre rigtig meget her .
<P>
Selvflgelig handler det ikke om at indfre en ny administration , alts at indfre en ny europisk administration inden for sundhedsvsenet ud over de forskellige administrationer , vi har p nationalt og regionalt plan .
Her kan jeg berolige fru Schleicher med , at det ikke er vores hensigt .
Man br dog ogs sige , at nogle parlamentsmedlemmers id om , at man kun m forhje fondene og s give midlerne tilsvarende ud , hvorefter man ville f styr p problemet , heller ikke er den rigtige metode efter vores mening .
<P>
I sundhedsvsenet handler det jo ikke om at hbe p get effekt ved at bevilge flere penge . Vi m derimod indse , at dette system ikke lngere arbejder sdan , som det egentlig burde .
Det er ikke effektivt nok .
Derfor lgger Kommissionen stor vgt p , at vi frst samler informationerne og , som hr . Virgin netop sagde , laver en slags benchmarking mellem de enkelte systemer for at finde ud af , hvor man har nogle gode lsninger , som man mske s kan anbefale andre .
<P>
Alene samlingen af informationer om f.eks. brugen af lgemidler ville i temmelig hj grad bidrage til bde at reducere omkostningerne og gre behandlinger mere effektive , fordi de erfaringer , der hstes p hospitalerne eller af de praktiserende lger , netop ikke samles p europisk plan i dag og stilles til rdighed .
Det er i og for sig en ulempe for forskningen , men det er en endnu strre ulempe for de praktiserende lger , for patienterne kan f en vsentlig bedre behandling , hvis man rder over almen viden , som man s kan tilpasse den enkelte patient .
Der er alts meget at gre her .
Medlemslandene kan selvflgelig ogs gre det inden for deres egne rammer , men en samling giver faktisk en europisk mervrdi .
I vrigt behver man heller ikke diskutere det .
Amsterdam-traktaten har jo nu engang overdraget denne opgave til Den Europiske Union , og fru Schleicher anerkender jo ogs , at konkurrrencen mellem systemerne , alts f.eks. friheden til at tilbyde lgeydelser i det indre marked , ogs kan vre en hjlp , og dommene fra De Europiske Fllesskabers Domstol p dette omrde er efter min mening ogs virkelig gode .
<P>
Der er noget andet , som man ikke br overse , og vi har ogs erfaringer p dette omrde fra isr USA , hvor man lgger meget strre vgt p patientens eller den mulige patients deltagelse , det vil sige inddrager patienten i udformningen af sundhedsvsenet .
Dr , hvor det sker , hvor f.eks. lgemidler kan fs uden recept , skaldte OTC-produkter , har man en tydeligt get sundhedsbevidsthed hos den enkelte .
Det vil sige , jo mere man kan inddrage patienterne i beslutningerne , og jo mere man selv forlanger , at de trffer beslutninger , desto mere kan man vre sikker p , at sundhedsbevidstheden stiger .
For her har vi helt sikkert et af problemerne .
Jeg har , p samme mde som De sikkert ogs har , fulgt med i de domme , der er fldet mod cigaretindustrien i USA .
Det tilkommer ikke os at kritisere det juridisk , men hvis en person stiller sig op og pstr og klager over , at han ikke er blevet informeret tilstrkkeligt om risiciene ved rygning , m man tvivle lidt p , om denne person overhovedet har levet i vores samfund .
Vi har fet disse oplysninger igennem 20 r , ikke kun p pakningen , men overalt , og nu skal man ikke gre noget her , som ville vre meget farligt , nemlig at fratage den enkelte ansvaret for sin hjst personlige sundhed og s at sige passe p ham fra vugge til grav , behandle ham og give ham nje instrukser om , hvad han skal gre .
Dermed ville man med sikkerhed forkorte og ikke forlnge levetiden .
<P>
For os handler det alts om at opn borgernes og isr de syge borgeres , patienternes , aktive deltagelse . Derfor er jeg absolut indforstet med det , hr .
Pradier sagde , nemlig at vi i endnu hjere grad end tidligere br samarbejde med foreninger af syge , det vre sig foreninger , der er dannet omkring en bestemt sygdom , det vre sig foreninger , der ganske enkelt varetager visse af patienternes interesser .
Det er egentlig det udgangspunkt , vi har valgt her , og det glder mig meget , at det er blevet forstet korrekt alt sammen .
Jeg vil selvflgelig underrette min kollega , der er ansvarlig p dette omrde , herom , ogs om det , De har sagt om dannelsen af et nyt generaldirektorat .
Hvis Parlamentet i sin visdom s ogs flger det og bevilger os de tilsvarende organer , kan man gre alt , p samme mde som vi ogs er indforstet med hr .
Virgins udtalelse om , at det er fuldstndig meningslst , at man p den ene side giver penge ud til forebyggelse mod sygdomme , isr til oplysning om risiciene ved rygning , og p den anden side subventionerer tobakdyrkningen .
Vi er enige i Deres vurdering .
Desvrre billigede Parlamentet disse subsidier med flertal ved sidste afstemning .
Da vi gudskelov lever i et demokrati , m De ogs sl Dem for brystet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Needle">
Kommissr , inden De gr , vil jeg sige , at jeg er taknemmelig for det meste af Deres svar , men jeg stillede Dem et konkret sprgsml .
<P>
Det var med vilje , at jeg ikke viede ret meget af betnkningen p foranstaltningerne vedrrende tobaksforbruget , som meget snart forventes fra Kommissionen , fordi vi troede , at de ville komme p samme tid .
Mon De kan fortlle os , hvordan arbejdet med disse skrider frem i Kommissionen , sledes at vi kan trffe de praktiske foranstaltninger , som De taler om .
<SPEAKER ID=142 NAME="Bangemann">
De m undskylde , at jeg ikke besvarede Deres sprgsml .
Jeg skyndte mig ud - ikke for at undg at besvare Deres sprgsml , men fordi bananer er det nste punkt p dagsordenen , og jeg kan ikke klare at hre mere om banansprgsmlet .
<P>
Jeg har lige fet at vide , at forslaget er til hring i de forskellige tjenestegrene .
Det betyder , at der vil blive truffet en beslutning inden for de nste par uger i Kommissionen , og s vil det blive fremlagt for Dem .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Bananer
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om handelsstriden mellem EU og USA vedrrende bananer .
<SPEAKER ID=145 NAME="Brittan">
Hr. formand , mine damer og herrer , flere nye udviklinger har fundet sted , siden jeg sidst talte om disse emner den 10. februar i r .
Den 15. februar drftede WTO ' s generelle rd EF ' s anmodning om en autentisk fortolkning af sprgsmlet om , hvorvidt et medlem ikke har lov til at suspendere koncessioner i mangel af en WTO-kendelse om overensstemmelsen af de foranstaltninger , der klages over .
De fleste WTO-medlemmer , der talte , stttede vores holdning om dette og forkastede ensidighed .
Men p grund af udbredt tven hos mange af de andre medlemmer over for at skulle stemme om dette , valgte vi en formandskonklusion om at registrere den fremherskende holdning i det generelle rd .
<P>
Den 2. marts opnede vi nedsttelsen af et panel imod USA ' s paragraf 301-lovgivning .
Som De ved , er denne lovgivning det nationale retsgrundlag for USA ' s ensidige trusler og foranstaltninger i banansagen .
Dette panel vil snarest pbegynde sit arbejde .
De voldgiftsmnd , der var blevet udpeget til at undersge , om USA ' s foreslede niveau for koncessioner p USD 500 millioner svarer til niveauet for annullering eller forringelse af koncessionerne , afsagde ogs en indledende afgrelse den 2. marts .
I denne afgrelse udtales det meget klart - som vi hele tiden har hvdet - at det ikke er muligt for voldgiftsmndene af faststte noget niveau for koncessionerne , slnge der ikke foreligger nogen undersgelse af , om den reviderede bananordning er i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
Dette principielle punkt er meget vigtigt .
<P>
Voldgiftsmndene fastslog ogs , at 60-dagesgrnsen fra afslutningen af den rimelige periode for ndring af ordningen , som USA havde hvdet var altafgrende , rent faktisk ikke er nogen afgrende faktor .
Dette fjerner enhver undskyldning , som USA mtte have , for at gre en ret gldende til at gennemfre sanktioner ved udlbet af 60-dagesperioden .
Endelig gav voldgiftsmndene ogs en klar angivelse af , at det amerikanske skn over skaden som minimum br reduceres med belbet for den indirekte skade , der med urette er blevet gjort krav p , hvilket under alle omstndigheder skulle halvere den samlede skade .
Voldgiftsmndene har bedt om yderligere oplysninger fra Den Europiske Union og USA inden den 15. marts , og deres endelige kendelse forventes at blive afsagt kort efter dette .
<P>
Til trods for denne indledende kendelse besluttede USA den 3. marts at indfre sanktioner fra denne dato at regne imod import for over USD 500 millioner fra Europa .
Disse sanktioner antager form af en udsttelse af afregningen og indfrelse af betaling af et garantibelb for 100 % -told p importerede produkter med tilbagevirkende kraft .
Dette er ikke blot en midlertidig foranstaltning for at bevare amerikanske rettigheder .
Den virkelige hensigt og effekt er at stoppe al import af de pgldende produkter med jeblikkelig virkning .
Det har USA indrmmet .
Af oplysninger , vi har modtaget fra europiske virksomheder , er dette lige njagtig , hvad der synes at vre sket .
Denne foranstaltning er en benlys tilsidesttelse af WTO-bestemmelserne , der eksplicit forbyder suspension af koncessioner , mens voldgiftsproceduren stadig finder sted .
<P>
Kommissionen reagerede jeblikkelig ved samme dag at anmode om jeblikkelige forligsforhandlinger med USA .
Dette vil gre det muligt for os at anmode om nedsttelse af et yderligere panel om dette sprgsml efter 20 dage .
Kommissionen anmodede ogs om et srligt mde i det generelle rd .
Det fandt sted den 8. marts .
USA ' s opfrsel blev kritiseret strkt af de fleste WTO-medlemmer .
Den Europiske Unions holdning , som er blevet godkendt af medlemsstaterne , er , at vores egen reaktion br vre i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
Vi har ikke til hensigt at flge den amerikanske fremgangsmde med at trffe ensidige og ulovlige foranstaltninger .
WTO-procedurerne vil uundgeligt fre til en fordmmelse af USA ' s nuvrende opfrsel .
<P>
I mellemtiden skal de paneler , der er blevet etableret p foranledning af Ecuador og EF vedrrende den reviderede bananordnings overensstemmelse med WTO-bestemmelserne , efter planen afsige deres kendelser den 12. april .
Parallelt hermed er vi fortsat villige til at fortstte vores drftelser med USA om substansen i bananordningen .
Med henblik p at udforske den amerikanske holdning og mulighederne for at lse problemet har Kommissionen p opfordring fra medlemsstaterne indledt uformelle drftelser med Washington .
Vi har imidlertid gjort det klart over for USA , at enhver id om en lsning af striden m tage hensyn til AVS-landenes rettigheder og konomiske trivsel .
Vi har ikke forhandlet , men udforsker stadig den amerikanske holdning .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at der er to sider til vores tilgang .
For det frste vil vi resolut modstte os amerikansk ensidighed og tage de skridt , vi har mulighed for inden for WTO-systemet , til at srge for , at denne opfrsel fordmmes , og at foranstaltninger , der mtte affdes af denne fordmmelse , om forndent kan trffes .
For det andet er det vigtigt at understrege , at vi snart vil f at vide af WTO-forligssystemet , om vores nuvrende ndrede bananordning er i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne , og vi vil i den udstrkning , hvor dette ikke mtte vre tilfldet , vre ndt til at bringe orden i eget hus .
Denne strid m ikke f lov til at blive betndt , og vi vil fortsat gre alt , hvad vi kan , for at lse den .
Men Europa vil ikke st passiv og se p , at der bliver ladet hnt om verdens handelsregler .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr Brittan , for anden gang i r reagerer Europa-Parlamentet p den transatlantiske handelsstrid om bananerne .
Hr. kommissr Brittan , De skildrede jo historien meget prcist .
Denne konflikt tilspidses mere og mere , og den antager karakter af handelskrig .
Striden bliver mere og mere absurd og stter WTO ' s trovrdighed og metoder som helhed p spil .
<P>
Den Europiske Union lod en ny og korrigeret markedsordning for bananer trde i kraft den 1. januar 1999 .
Dette skete , efter at WTO meddelte , at den gamle forordning ikke var i overensstemmelse med WTO .
USA betvivler stadig , at selv denne nye , korrigerede forordning er i overensstemmelse med WTO .
Det er landet i sin gode ret til .
Det er ikke i sin gode ret til at trffe unilaterale handelssanktioner i form af straffetold mod firmaer hos den transatlantiske partner .
Det er i enhver henseende i modstrid med nden i verdenshandelsorganisationen og betyder dermed et brud p WTO-reglerne , isr p artikel 1 , 2 og 22 .
USA stter sig dermed ud over den multilaterale retsorden .
Der m ikke indledes nogen sanktioner , fr forligsproceduren er afsluttet .
<P>
Min gruppe sttter Kommissionens forhandlingsposition .
Vi sttter Kommissionens erklring om ikke at trffe ensidige foranstaltninger fra vores side og om at nske at forblive WTO-konform .
Alligevel mener vi , det er hensigtsmssigt at holde alle muligheder bne .
<P>
Her vil jeg gerne appellere til vores amerikanske kolleger i Kongressen og Senatet .
Det transatlantiske partnerskab og isr det konomiske partnerskab , som vi har vedtaget , skal isr vise sig at vre strkt i kriser .
<P>
Trods al mulig forstelse for nationale interesser , trods al mulig forstelse for , at man nsker at udligne USA ' s underskud p handelsbalancen , m WTO ' s meget skrbelige regler ikke blive sat p spil i den forbindelse .
Det er - hvis De tillader mig at bemrke det - nrmest ironisk , at EU ' s parlamentariske delegation for forbindelserne med USA forhbentlig vil afholde sin frste videokonference denne uge for at drfte en get politisk koordinering og styring af den transatlantiske dialog og at organisere denne .
<P>
Jeg mener , vi br drfte i fllesskab , hvordan vi kan styrke en flles verdensorganisation , og hvordan vi kan undg at stte den ensidigt p spil p grund af nationale interesser .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg er enig i det , fru Mann fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe sagde .
Ogs Det Europiske Folkepartis Gruppe fastslr entydigt , at USA har overtrdt WTO-reglerne .
Dermed er dog endnu ikke sagt , at vi ved , hvordan det fortstter .
Vi kender USA ' s politiske spilleregler . USA ' s regering fler , at den er sat under pres fra Kongressen , og den tager som i forbindelse med Helms-Burton-loven ikke lngere hensyn til retmssigheden i international folkeret , men sger national aflastning , og sdan skal man vel ogs betragte fastlggelsen af ensidige sanktioner .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt gre opmrksom p , at vi gr klogt i - ogs selvom vi er i vores gode ret i anden del - ikke at glemme , at panelet , at WTO formentlig kun giver os betinget ret i det primre sprgsml .
Sdan er det nu engang i international folkeret , og derfor vil jeg gerne p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne give Kommissionen det rd at gre alt for - sir Leon , De kaldte det officielt - at finde ud af i forhandlinger med USA ' s regering , hvori mulighederne for en lsning af konflikten ligger , uden at det pvirker den endelige WTO-beslutning , alene af den grund , at vi fr ualmindeligt mange konflikter med USA i de kommende r .
<P>
Hvis vi tror , at vi skal vre sejrherrerne nu , bliver vi taberne andre steder , hvor kompromisvilje ville vre en mulighed .
Derfor beder vi , der har nsket at sttte WTO som helhed , om , at organisationen ikke kun betragtes som en bold i interessekonflikten mellem USA og Europa .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , striden mellem USA og EU stikker meget dybt .
Det er ikke lngere blot et sprgsml om bananer . Den truer med at berre handlen mellem EU og USA i en meget strre mlestok .
Ja , mere end det , den kan meget vel komme til at berre hele WTO ' s fremtid og vippe balancen vk fra frihandel og over til protektionisme .
<P>
Som jeg sagde i et brev til Financial Times i dag , er det en stor ulykke , at EU ' s politiske ledere , og herunder ogs den britiske premierminister hr . Blair - er jeg ked af at sige - ikke har formet at tage notits af de mange advarselssignaler , der har vret , og gribe fat om nlden med amerikanerne p et meget tidligere stadium .
Af denne og mange andre rsager sttter vi forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , i februar appellerede Parlamentet til USA om , at det respekterede de gldende internationale regler og ikke ensidigt og ulovligt plagde europiske varer told , som forhindrede deres adgang til det amerikanske marked .
<P>
Dengang gjorde Europa-Parlamentet ogs opmrksom p behovet for , at EU forberedte sig p at svare igen p en sdan beslutning .
Trods disse appeller er de amerikanske trusler ved at tage konkret form .
Kommissionen kan ikke acceptere denne situation og er ndt til at reagere mod denne veritable provokation , som jeg vil betegne som vrende i imperialistisk nd .
Kommissionen er ndt til at indstille enhver forhandling om et transatlantisk konomisk partnerskab , den m genfremstte klagerne over Helms-Burton- og Damato-lovene , sledes som Parlamentet ogs har nsket , og den m ogs forhindre amerikanske varers adgang til de europiske markeder .
<P>
Forhandlingsvejen , hr. kommissr , har bevist , at USA ikke regner den for noget .
Der m derfor handling til i stedet for at insistere p en vej , der benbart ikke respekteres .
Kommissionen m ogs bekrfte dens vilje til at forsvare fllesskabslovgivningen , opfylde dens forpligtelser over for AVS-landene og producenterne af fllesskabsbananer .
Kommissionen skal ogs sige til USA , at den ikke tillader , at dette land stter eller kommer til at stte EU ' s social- og beskftigelsespolitik p spil , eller at det udstter eller kommer til at udstte sundhed og milj i EU for fare .
<P>
Jeg vil , hr. formand , slutte med at sige , at Kommissionen og alle medlemsstaterne uden undtagelse m sige til USA , at taktikken med at dele for at herske er urgammel , men velkendt af europerne , og at den derfor ikke vil f succes i EU .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , bananen er blevet symbolet p en truende , yderligere eskalerende handelskonflikt , som har kogt p lavt blus i de sidste seks r .
Stigende konkurrence p verdensplan tvinger deltagerne til at indtage en klar og tydelig holdning .
USA overskrider med en handelsboykot imidlertid grnsen for den klare holdning og det transatlantiske forhold .
Boykotten er juridisk forkert , slnge WTO-panelet ikke har udtalt sig , og den er politisk uacceptabel efter indgelsen af det konomiske partnerskab .
Denne kompromislse holdning undergraver WTO ' s autoritet og regler , lgger en tung byrde p den nye runde , den skaldte r 2000-runde , som begynder i Seattle i december , og vil ikke mindst - hvis alt bliver til noget - skade de britiske eksportrer .
Endnu en gang , hr. formand , ingen af parterne , slet ikke bananproducenterne i det caribiske omrde , har noget at vinde i en handelskrig .
<P>
Kommissr Brittan har spillet en meget vigtig rolle i debatten om fri verdenshandel .
Financial Times skriver i dag , at Deres svanesang - for den kommer den dag , De trder af - sikkert vil handle om bananen .
Det under jeg Dem ikke , for De har i de forlbne r gjort en stor indsats i alle handelssprgsml .
Derfor sprger jeg Dem , hr. kommissr : Hvordan skal det nu fortstte ?
Afventer vi resultatet fra WTO-panelet ?
Stter Washington og Bruxelles sig til forhandlingsbordet , eller giver EU igen med samme mnt ?
Hvis ja , med hvilken mnt ?
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , det er netop bananer , USA for tiden foretager en massiv demontering af WTO med .
Kun fordi Bill Clinton i efterret 1998 lovede Kongressen , at der ville vre straffetold den 3. marts , blev WTO ' s vedtgter bjet og brudt .
Det vil dog fortstte efter bananstriden - til maj med forbuddet mod hormonkd - og s bliver det de genmanipulerede levnedsmidlers tur .
<P>
USA har for lngst bebudet og indledt dette massive felttog for den frie handel uden hensyntagen til menneskenes sundhed og miljet .
Det er imidlertid sandelig for lidt kun at appellere til kontrahenternes fornuft nu .
Det handler om at fastholde , at USA stter sig ud over gldende ret .
Man m ikke lngere forhandle hensynsfuldt med sdanne modstandere , for netop derved ville De , sir Leon Brittan , underminere WTO ' s trovrdighed yderligere .
Striden skal afsluttes gennem WTO , og indtil da br alle andre forhandlinger med USA stilles i bero .
Jeg tnker her isr p TEP og forberedelserne til rtusindskiftet .
<P>
Jeg er i sandhed ikke protektionist , men jeg vil gerne bede Dem overveje , hvilke afgrende skridt vi kan tage for at beskytte firmaerne i Den Europiske Union , for sdan kan det selvflgelig ikke fortstte .
Hvis vi ikke formr at bilgge denne strid , frygter jeg , at WTO vil glide i en bananskrl .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , man kan virkelig undre sig over , hvorfor den mest magtfulde stat i verden har sunket s dybt i global umoralskhed .
Men vi har fet at vide af pressen - hvis den ellers taler sandt - at begge partier i USA modtager betydelige donationer fra de tre store bananselskaber .
Det gr situationen endnu vrre .
<P>
Igen kan man undre sig over , hvorfor de er s grdige , eftersom de synes at have 40 % af EU-bananmarkedet , hvorimod de caribiske lande kun har 9 % .
De synes rede til at afskrive den tredje verden .
Jeg er glad for , at kommissr Brittan nvnte AVS .
Hvorfor har vi vret i Lom i alle disse r ?
Vi har altid haft denne forpligtelse om adgang til vores markeder .
Hvorfor nu ?
Det er en hjst mystisk sag .
<P>
Jeg reprsenterer Moray , hvor der er en stor cashmeretekstilfabrik . Sammen med tekstilfabrikker i grnseomrdet mellem Skotland og England , der er et meget skrbeligt omrde , mister de ordrer p op mod GBP 1 million .
Kommissr Brittan br vide dette .
Jeg fik det at vide i fredags .
Selv inden dette er sket , bliver der skret ned p ordrerne , og folk mister deres job .
Jeg har ogs shortbread -industrien i min valgkreds .
S jeg fler , at ethvert krav om srlige forhold i hvert fald i det nordlige Skotland vil blive behandlet med betydelig spot .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Kommissionen om , at den ikke mister de europiske borgeres interesser , og her europiske borgere fra alle dele af Fllesskabet , af syne .
Markedsordningen for bananer har muligvis en dobbelt negativ indvirkning p borgerne og dermed p forbrugerne i f.eks. strig .
Frst og fremmest er bananpriserne steget drastisk efter tiltrdelsen af Den Europiske Union .
I et land med kontinentalt klima rammer det isr den skaldt  lille mand  , der om vinteren er meget afhngig af bananer i forbindelse med forsyningen af frisk frugt .
<P>
Jeg er klar over , at det ikke er det , det handler om i dag .
Men hvis en eventuel beskyttelsestold mod europiske eksportvarer skulle betyde , at vores eksport til USA , vores vigtigste oversiske marked , gr tilbage , kunne det medfre insolvens og massive personalenedskringer .
I betragtning af den dramatiske situation p det europiske arbejdsmarked skal Kommissionen derfor snarere indtage en pragmatisk holdning i denne sag , hvor det jo ikke som ved hormonkdet handler om sundhedspolitiske overvejelser , for at forhindre striden i at eskalere .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , det , som Den Europiske Union skal gre i denne fase af den skaldte banankrig , er meget kompliceret .
Vi skal nemlig forsge at forsvare Unionens og dens AVS-partneres legitime interesser og samtidig undg optrapningen af en handelskrig , der er opstet som flge af gensidige repressalier , og som risikerer at f nogle meget negative konsekvenser for de europiske landes politiske , konomiske og handelsmssige interesser .
<P>
Det rette sted at lse den igangvrende konflikt p er frst og fremmest Verdenshandelsorganisationen .
Det var WTO , der fordmte de tidligere bestemmelser om import og handel med bananer i Unionen .
Det er p baggrund af afgrelserne fra WTO ' s  bananpanel  , at Unionen har ndret sine egne spilleregler .
Og nu er det WTO - som USA igen har klaget til over de nye europiske bestemmelser - der br komme med en klar og kraftig fordmmelse af de ulovlige og unilaterale beslutninger , som de amerikanske myndigheder har vedtaget .
<P>
I virkeligheden er det , som USA er ved at udlse , en sand handelskrig , der ikke bare risikerer at g alvorligt ud over nogle af fllesskabseksportens - og navnlig den italienske eksports - vitale sektorer , men som ogs risikerer at g ud over de mere generelle transatlantiske forbindelser .
<P>
Det er uden tvivl rigtigt , at USA ' s og Den Europiske Unions handelsinteresser afviger fra hinanden , og at de i den nrmeste fremtid faktisk vil vre i stadig strre konflikt med hinanden , men det er uacceptabelt , at Unionen bjer sig for og overholder WTO ' s afgrelser - ogs nr de klart ser ud til at vre partiske , sdan som det er tilfldet med bananerne - mens USA overtrder disse afgrelser , lige s snart det passer i deres kram .
<P>
Denne situation bestyrker os i vrigt i troen p , at med den nye globalisering er de europiske landes interesser og mange udviklingslandes interesser , navnlig AVS-landenes , meget ofte er tilbjelige til at falde sammen .
<P>
Unionen skal sledes gre en indsats , bde p bilateralt og multilateralt plan samt inden for de internationale organisationer , for i stadig strre grad at skabe en flles indfaldsvinkel med de fattigste lande , frst og fremmest AVS-landene , s vi kan tage de udfordringer , som vi str over for , op med strre styrke .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , det er forblffende , at vi str over for en strid om et produkt , som hverken EU eller USA er den vsentligste producent af .
Ubeherskede kommentarer er dagens orden .
Man har den kyniske flelse af , at intensiteten af amerikanernes kommentarer mske afhnger af graden af lobbyisme , som de , som en taler sagde , har vret udsat for fra de tre selskaber , der kontrollerer over 80 % af verdenshandlen med bananer .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissren for de foranstaltninger , Kommissionen hidtil har truffet p vores vegne , og navnlig for at varetage vores europiske interesser i WTO og sikre , at lsningen er retfrdig for AVS-producenterne .
<P>
I The Times i dag opsummerer en kommentar det for mig :  Retfrdighed , rimelighed og et gensidigt , globalt ansvar br veje tungere end kluntet regulering .
Chiquita og de andre er ikke desparat afhngige af den sidste lille bid af det europiske marked .
Det er de caribiske producenter til gengld .
At store producenter kan sove let om natten efter at have kmpet for denne uvrdige sag om dagen br ikke betyde , at lederne af ansvarlige verdensmagter kan gre det samme  .
<P>
Derfor br vi for det andet i lyset af , at EU og USA er de frende magter i den globale konomi , have et initiativ p allerverste plan : et initiativ fra formanden for EU sammen med prsident Clinton for at sikre , at de rette WTO-procedurer flges og for at mindske noget af den gede politiske indvirkning af denne konflikt , der kunne blive meget alvorlig .
<P>
Til sidst forekommer det mig , at der er noget at lre for vores transatlantiske partnerskab p lngere sigt .
Vi kan opfinde en hvilken som helst dialog , vi mtte nske , eller et konomisk partnerskab , men medmindre man fr de politiske kredse til at g med til dette system med en bredere partnerskabsaftale mellem EU og USA , sledes at vi som politikere kan tale sammen ikke i form af en videokonference , men have en egentlig dybere dialog mellem de to sider af Atlanten , vil situationen ikke blive bedre .
Jeg opfordrer derfor indtrngende det tyske formandskab til at tage det initiativ , der mtte vre ndvendigt , ved EU / USA-topmdet i Bonn i juni .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , bananstriden ligner mere og mere en western -  der var engang , i det vestlige Europa ...  .
USA rykker frem med en Colt 301 i bltet . Sir Leon Brittan rykker frem med hnderne p ryggen , alt imens han taler om jura .
Banansagen afslrer sandheden om Europa .
<P>
Europa , det er historien om enighed , der gr strk .
Og dog har vi i tre r ikke bestilt andet end at give efter . Europa , det er historien om samarbejde med Afrika .
Og dog svigter vi Cameroun og Elfenbenskysten .
Europa , det er historien om solidariteten med de fjernestliggende regioner . Og dog svigter vi Kreta , Madera , De Kanariske er , Guadeloupe og Martinique .
Europa , det er historien om den sociale dimension . Og dog svigter vi arbejderne i bananplantagerne , hvis timeln ligger p EUR 10 .
De erstattes af de multinationale virksomheders lnslaver , der arbejder for en timeln p EUR 2 . Europa , det er historien om markedskrfterne , om frihandlen .
Sir Leon Brittan er en strk fortaler herfor . Og dog giver vi efter for USA ' s protektionisme , deres meget omtalte afsnit 301 , deres straftold p 100 % .
Europa , det er historien om fllesskabsrettens overordnede stilling . Og dog giver vi efter for WTO ' s regler .
<P>
To multinationale selskaber , nemlig Chiquita og Dole , tvinger Europa-Kommissionen , Ministerrdet , ja , Den Europiske Union i kn .
Derfor m EU ndre holdning .
Vi m vedtage en pendant til afsnit 301 .
Vi m tilbage til afgrelser truffet med enstemmighed , og Europa-Kommissionen skal ikke varetage vores kommercielle interesser . Suvernitet gr hnd i hnd med frihed og magt .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne komme med en lille rettelse til min gode ven James Elles .
Jeg er enig i hans indlg , men han siger , at hverken USA eller Den Europiske Union er hovedproducenter af bananer .
Dette er noget , som CNN-kanalen bliver ved med at gentage i en nordamerikansk propagandakampagne .
<P>
Jeg ved ikke , om det er korrekt for USA ' s vedkommende , men Europa er bestemt en vigtig bananproducent .
Inden for EU , nrmere bestemt i min landsdel , p Madeira , i Grkenland , p Martinique , p Guadeloupe producerer vi ca. en million t .
Dette er en hovedproducent af bananer .
Men derudover er jeg enig i , hvad James Elles har sagt , og jeg er naturligvis fuldstndig enig i det , som Erika Mann har sagt .
<P>
Vi str for jeblikket midt i en retsstrid .
Og nr man er midt i en retsstrid , nr et land som USA optrder udenretligt , s er det eneste , Fllesskabet kan gre , at forsvare sit synspunkt indenretligt .
<P>
Jeg finder , at den holdning , som PPE-gruppen forfgter via dets talsmand hr .
Kittelmann , og som gr ud p , at nu skal vi stte os ned og forhandle med USA , er farlig .
Det er lige som om , der kom en og huggede min tegnebog , og s skal jeg bagefter stte mig og forhandle med ham .
Hvis der er nogen , der hugger min tegnebog , gr jeg til politiet , og jeg stter mig ikke og forhandler med tyven .
<P>
I dag bliver WTO ' s regler overtrdt af USA , og det eneste man kan gre , er det , som Kommissionen gr nu , nemlig at f lst sprgsmlet ad rettens vej .
Jeg vil gerne gre Kommissren opmrksom p nogle udtalelser , som er omtalt i Financial Times , og som mske ikke er korrekte , men hvor der str , at hr .
Rod Abbott , EU ' s ambassadr over for WTO , siger , at  they will find probably something out of line  , og han tilfjer , at  I don ' t expect the answer to be zero because this is a political process as well  .
P nuvrende tidspunkt befinder vi os ikke i en politisk proces .
P nuvrende tidspunkt befinder vi os i en juridisk proces .
Nr WTO har besluttet , hvad lsningen skal vre , s kan man stte sig ned og forhandle .
Jeg har anmodet Kommissionen om , at den henstiller til sin reprsentant , at han er meget forsigtig med , hvad han gr , for enhver udtalelse kan senere bruges imod os .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , kriser fr deres egen dynamik og udvikler deres egen skadelige nationalisme , og det glder ogs handelskrige .
Som vi kan lre af historiske erfaringer , sker der let en optrapning , som skader begge parter .
<P>
Det er vigtigt at respektere forpligtelserne inden for WTO .
Rule of law , selv p internationalt plan , begunstiger alle .
I vores forhandlinger og foranstaltninger er det af strste betydning , at EU nu holder sig inden for rammerne af WTO-forpligtelserne .
Det styrker EU ' s positioner , og jeg glder mig over , at det ogs synes at vre Kommissionens synspunkt .
<P>
I den nuvrende fase er det USA , som kan kritiseres .
Der er dog grund til , at EU gransker sine egne holdninger med en vis selvkritik med det forml konstruktivt at opn et helhedssyn .
Det er sandsynligt , at WTO-panelet vil synes , at EU ' s foranstaltninger efter den forrige afgrelse er utilstrkkelige , hvilket giver os anledning til en vis tilbageholdenhed .

<P>
Sttten til tidligere kolonier gennem specielle handelsordninger frer til en diskriminering via protektionisme . Man kan til dels forst dette amerikanske synspunkt , isr da det deles af visse af EU ' s egne medlemslande .
Trade is better than aid , hedder det .
Javist , men det er fri handel , som er bedre end sttte .
Det er ndvendigt at finde andre mder at sttte AVS-landene p end ved protektionisme . Aid is better than trade distortion - og bedre end handelskrig .
<P>
Enkelte virksomheder rammes nu af de amerikanske modforanstaltninger .
Det er meget ulykkeligt og svrt at forst , specielt nr det rammer virksomheder i lande som Sverige , som ikke har tilskyndet til denne banankrig .
<P>
Jeg hber , at man hurtigt kan n frem til en aftale inden for rammerne af WTO .
Jeg vil endnu en gang understrege , at det er af strste betydning , at EU styrker sine positioner ved at holde sig inden for rammerne af WTO-forpligtelserne , s lnge panelets stillingtagen afventes .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , som flge af denne strid og dens indvirkning p cashmereindustrien er sindene i strkt oprr i Skotland .
Folk fler sig srede og forvirrede over at blive inddraget i en strid , som de ikke har nogen del i , men som truer med at lgge betydelige dele af konomien de .
S strke er flelserne , at en strre skotsk avis , The Sunday Mail , har organiseret en kampagne om at boykotte Chiquita-bananer , og den har fet en massiv opbakning .
Og det er forsteligt .
<P>
Ogs her i Parlamentet er vi vrede og fortvivlede over USA ' s smlige hvngerrighed .
S lad os tage udfordringen op .
Ikke mere bldsdenhed omkring Helms-Burton-loven .
Lad os f et WTO-panel om dette .
Lad os f fuld sttte fra dette Parlament for Deres angreb mod paragraf 301 ' s eksterritorialret , en fornyet bekrftelse af vores solidaritet med EU ' s traditionelle leverandrer i AVS-landene , en utvetydig advarsel til USA om , hvad der er p spil her : en passende ordning af verdenshandlen , som vi kan bygge videre p eller en synken ned i kaos .
<P>
Hvem kan nu have tiltro til WTO og dens forligsprocedure , navnlig i udviklingslandene .
De kan se deres vitale interesser blive ofret p frihandlens alter , der ikke udgr meget andet end en talerstol for amerikanske selskabskartellers imperialistiske ambitioner .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , rede medlemmer , fordi jeg her reprsenterer et land , der har fjerntliggende regioner , der producerer bananer , mener jeg , at jeg kan og br give udtryk for den dybe flelse af oprrthed , som mange mennesker i disse regioner fler , nr der s ofte og i s lang tid opstr konflikter omkring bananproduktionen .
<P>
Der er ikke s meget bananproduktionens omfang i disse regioner eller lande , der er vsentlig , men den betydning , som den har svel konomisk som socialt og miljmssigt for disse regioner og lande .
Vi kan ikke her kun tage hensyn til mngden , til omfanget . Vi er ndt til at tage hensyn til vores befolkninger , til vores Europiske Union , til vores fjerntliggende regioner , til det , der sker med den lille eller med den store produktion , der foregr dr .
<P>
AVS-landene udgr en forpligtelse , som EU har ptaget sig , en forpligtelse , som EU m st ved .
Der er allerede blevet gjort mange indrmmelser over for Verdenshandelsorganisationen .
Hvad vil man opn ?
At invadere EU med bananer produceret i lande , hvor den lave pris p arbejdskraften kan indg i en , kan vi godt pst , nsten illoyal konkurrence .
USA ' s holdning , der er en flge heraf , rede medlemmer , denne urimelige holdning , m Kommissionen blive ved med at imdeg med fasthed .
Kommissionen m blive ved med grundlggende at kmpe for de sm og fattige regioners interesser , der stadig findes i vores Europiske Union .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , kan De , kre kommissr , i lyset af , at WTO henviste USA ' s krav om sanktioner til voldgift , og at der er blevet nedsat et panel for at fastsl , om den foreslede nye EU-ordning rent faktisk er ulovlig , nu forsikre Europa-Parlamentet , som mine kolleger har bedt Dem om , om , at Kommissionen ikke vil bje sig for et ulovligt pres fra USA .
Dette er i alt vsentligt afpresning og en manipulering af Verdenshandelsorganisationens forligsprocedure .
<P>
Denne afpresning har til hensigt at tvinge Den Europiske Union til at g fra sin forpligtelse over for vores traditionelle leverandrer for at fremme sagen for en koncern med forbindelserne i orden , nemlig Chiquita .
Vil De vre rede til at st fast over for denne form for pres , og vil De , som jeg gr , erkende , at det var selskaber som United Fruits Company , der for r tilbage kbte Costa Rica og kbte Honduras .
Nu kan vi sige , at bananbaronerne i USA rent faktisk er ved at kbe USA og kbe tjenester af folkene p Capitol Hill i Washington .
<SPEAKER ID=162 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis udtrykke , hvor stor pris jeg stter p den brede grad af sttte , som Parlamentet har givet den holdning , der er blevet indtaget af Den Europiske Union , og navnlig Kommissionen .
Denne sttte er ikke kun vrdsat . Den er opmuntrende , for den skal lgges til den sttte , vi har fet fra det internationale samfund reprsenteret af medlemmerne af WTO under deres forhandlinger i Geneve .
Jeg kan forsikre alle om , at jeg er enig i den flelse af indignation , der er blevet givet udtryk for f.eks. af hr . Smith og fru Kinnock over , at uskyldige mennesker bde i Europa og i de bananproducerende AVS-lande bliver holdt som gidsler i en kamp , som de overhovedet ikke har noget ansvar for .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at vi , Den Europiske Union , vil skride til handling mod USA og er skredet til handling mod USA , men vi vil gre det i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
I vores drftelser med USA vil vi , som jeg nje udtrykte det i min indledende udtalelse , frem for alt understrege vores forpligtelser over for AVS-landene men ogs over for bananproducenter inden for Den Europiske Union .
Det er jo rent faktisk sdan , at de pgldende selskaber allerede sidder p omkring 70 % eller mere af markedet .
Der er jo ikke p nogen mde tale om , at de bliver udelukket fra Europa .
<P>
Som hr . Medina Ortega s rigtig har sagt , er det ogs sdan , at vi for nrvrende befinder os midt i en retlig , og ikke kun en politisk , proces .
Vi skal overholde lovgivningen , nr den forkyndes , og vi skal fordmme dem , der som USA krnker den , inden der er truffet nogen afgrelse .
Vi skal ikke kun fordmme dem .
Vi skal ogs , sledes som vi har gjort det , bringe dem for WTO og tage konsekvenserne af denne handling .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at der har vret tale om handelskrige .
Vi har ikke startet en handelskrig , og vi vil ikke udkmpe en handelskrig , men vi vil gre , hvad vi har ret til i henhold til WTO-bestemmelserne .
Der har ogs vret megen snak om dettes indvirkning p de transatlantiske forbindelser i al almindelighed .
Jeg vil gerne sige til Parlamentet og til vores amerikanske venner , at det er umuligt , at USA kan agere i benlys uoverensstemmelse med WTO-bestemmelserne og samtidig tro , at det ikke har nogen indvirkning p vores forbindelser i al almindelighed , hvor vigtige de end mtte vre .
Jeg mener , at jeg har arbejdet s hrdt som nogen ikke blot for at bevare men ogs for at udvikle disse forbindelser .
Det er i Europas interesse , det er i USA ' s interesse , og det er ogs i verdens interesse .
Men hvis det skal ske og vre effektivt , og hvis der ikke skal lades hnt om det arbejde , der er gjort af dem , der har puklet for at forbedre disse forbindelser , m USA spille sin del af rollen . Det m opgive at sge tilflugt til ensidighed og indpasse sig efter verdenshandlens regler .
Det er den appel , jeg udsendte til dem , men det er ikke kun en tom appel . Den er ogs udtrykt med sttte fra Europa-Parlamentet og med Den Europiske Unions faste beslutning om at forsvare sine legitime interesser .
<P>
Der var en taler , der nvnte en artikel , der lod forst , at bananer kunne vre min nemesis .
Vi vil alle opleve vores nemesis , nr tiden er inde dertil .
Den rammer folk og nr dem p forskellige tidspunkter og i forskellige sprgsml .
Jeg er ikke bange for en banan-nemesis , for jeg ved , at den politik , vi flger med Deres sttte , er en politik , der er i fuld overensstemmelse med verdenshandlen , og som er baseret p en beslutsomhed om at opbygge et forhold til USA - men som bygger p et solidt grundlag af gensidig respekt og lighed p begge sider af Atlanten .
P det grundlag kan nemesis undgs .
Men lad os i vores undgelse af denne nemesis p denne mde ogs erkende , at der findes klogere rd .
Det er vores opgave , at de klogere rd vinder hvd .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Tak , kommissr , vi str bag Dem .
<P>
Jeg har modtaget 8 beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
EU ' s egne indtgter
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0105 / 99 ) af Haug for Budgetudvalget om behovet for ndring og reform af Den Europiske Unions ordning for egne indtgter .
<P>
Frst en bemrkning til forretningsordenen fra hr . Fabre-Aubrespy .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg begrer den foreliggende betnkning af Haug afvist , dels med henvisning til sagens realitet , idet jeg m anfgte dele af betnkningens indhold , dels af formelle grunde , idet jeg m anfgte proceduremssige forhold i forbindelse med betnkningens udarbejdelse i Budgetudvalget .
<P>
Hvad angr sagens realitet , indeholder den foreliggende betnkning en bestemmelse , som lidt forenklet betegnes samfinansiering af landbrugsudgifter .
Imidlertid er landbrugsudgifterne i henhold til traktaten obligatoriske udgifter , hvorfor der p dette omrde ikke kan foretages en opsplitning af udgifterne , s disse fordeles mellem EU ' s budget og medlemsstaternes budgetter .
Der er fremsat en mindretalsudtalelse af Jean-Louis Bourlanges , som nrmere belyser dette forhold .
<P>
Betnkningen blev endvidere ikke henvist til Landbrugsudvalget med henblik p at f en udtalelse herfra , til trods for at Landbrugsudvalget helt klart br have lejlighed til at udtale sig om sprgsml af denne art . Det var det frste proceduresprgsml .
<P>
Hvad angr de proceduremssige forhold , finder jeg i vrigt ikke , at udvalget har fulgt forretningsordenens artikel 150 .
Budgetudvalget har , som s ofte fr , anvendt princippet om kompromisndringsforslag . Den korrekte procedure havde imidlertid vret , at ordfreren fremlagde et nyt udkast til betnkning , hvilket ville give anledning til faststtelse af en ny frist for fremsttelse af ndringsforslag .
<P>
Af de her anfrte rsager begrer jeg sagen afvist i henhold til forretningsordenens artikel 128 , og jeg anmoder om , at dette forslag sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Jeg forstr , hr . Fabre-Aubrespy , at De nsker , at denne sag skal tages af dagsordenen .
Jeg kan give ordet til en taler for og en taler imod .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , i forlngelse af hr . Fabre-Aubresbys begrundelse vil jeg gerne anfre , at den omtalte betnkning af Haug ikke foreligger p fransk .
Den er ikke tilgngelig i dokumentationen . Ej heller er det muligt at hente en elektronisk piratkopi - den forefindes ikke i fransk oversttelse .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne tale mod forslaget , isr da hr . Fabre-Aubrespys argument om , at samfinansiering er udelukket p grund af udgifternes obligatoriske karakter , efter min mening ikke er dkket af EF-traktaten .
Sprgsmlet om de obligatoriske udgifter har intet med at gre , hvordan beslutningen legitimeres , og derfor anmoder jeg Dem om at afvise forslaget og behandle betnkningen af Haug nu .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , det burde efter min mening absolut vre en sdvane og ndvendigt i Europa-Parlamentet ogs at drfte fremtiden og ganske enkelt angive nogle retningslinjer for , hvor vi vil hen fremover , og det er formlet med denne diskussion .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Jeg stter hr . Fabre-Aubrespys forslag om at tage denne sag af dagsordenen under afstemning .
<P>
Forslaget forkastedes
<SPEAKER ID=171 NAME="Haug">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi str over for vigtige beslutninger i Den Europiske Union i denne uge , det str fuldstndig klart , ogs selvom hr . Fabre-Aubrespy netop ville forhindre det med et par kolleger .
Ud over strukturfondene og den flles landbrugspolitik skal finansieringen af Fllesskabet underg en grundlggende reform . Hr .
Santer har med rette gjort opmrksom p , at den konomiske reform er en af de vsentlige sjler i Agenda 2000 .
<P>
Vi har som parlament allerede sendt vigtige signaler med fastlggelsen af vores principper , hvad angr den interinstitutionelle aftale , men den konomiske reform er og bliver ganske enkelt utilstrkkelig uden ndringer p indtgtsomrdet .
Den interinstitutionelle aftale og reformen af egne indtgter er to sider af en og samme medalje .
Den aktuelle finansieringsstruktur kan ikke lngere opfylde de voksende krav .
Vi har brug for get fleksibilitet , gennemskuelighed og uafhngighed i de europiske finanser .
<P>
Det nuvrende system er i for hj grad baseret p meget kompliceret beregnede finansieringskilder , der desuden faktisk har karakter af bidrag fra medlemslandene .
Dette underskud og den tydelige ulige byrdefordeling blandt de mere velhavende medlemslande skal fjernes ved reformen .
Budgetudvalget foreslr derfor en gradvis omstrukturering af de egne indtgter .
<P>
Vi stemte om det i gr aftes og kom primrt til flgende resultat : For det frste skal det europiske budgets indtgter udformes mere enkelt og gennemskueligt og underkastes en strkere demokratisk kontrol .
Vi nsker at erstatte de egne momsindtger og egne BNI-indtgter med ensartede , nye og forenklede egne indtgter p BNI-basis .
Dette skridt bidrager ogs til at fjerne ubalancen mellem medlemslandene ved finansieringen af budgettet .
<P>
For det andet skal finansieringen af det europiske budget principielt foreg p samme vilkr for alle medlemslande .
Det betyder , at eksisterende kompensationsordninger skal udlbe , og at der ikke m flge nogen nye kompensationsordninger eller rabatsystemer .
Konkret betyder det , at den britiske rabat skal udlbe gradvist senest inden det frste nye medlemslands tiltrdelse .
Denne rabat blev i sin tid indrmmet som kompensation for en for lille andel i den flles landbrugspolitik .
Dengang l landbrugsandelen dog p over 70 % og var dermed betydeligt hjere end i dag .
En rabat , ogs i forbindelse med finansieringen af strukturfondene eller omkostningerne til udvidelsen , er i modstrid med systemet og kan p ingen mde retfrdiggres .
<P>
For det tredje vil jeg gerne understrege , at udligningen af konomiske forskelle og solidariteten blandt medlemslandene er en vigtig sjle i traktaten og den europiske integration .
Dette vigtige ml kan dog ikke forflges p udgiftssiden .
Et sdant forsg medfrer kun bestemmelser , der gr budgettet kompliceret og ugennemskueligt .
Hvad angr solidariteten blandt medlemslandene , har vi politikker til rdighed , som udtrykkelig er skabt til formlet , f.eks. strukturpolitikken .
Som grundlag for udformningen af budgettet nsker vi horisontal retfrdighed og vertikal solidaritet .
<P>
For det fjerde er der opstet en strre og strre ulighed i tidens lb ved finansieringen af budgettet , hvilket belaster udviklingen i Den Europiske Union betydeligt .
Et blik p de aktuelle diskussioner i Rdet understreger det kun .
For at sige det klart og tydeligt : Der vil altid vre nettoydere og nettomodtagere , det er der ingen , der bestrider .
Men vi skal undg for store uligheder og uretfrdige byrdefordelinger .
I modsat fald stter vi Unionens legitimitet p spil hos borgerne .
<P>
Det er indlysende , at det kun er muligt at fjerne sdanne uligheder , hvis den udgiftspost , der med sine 50 % er den strste - landbrugspolitikken - ikke lades ude af betragtning .
Og det er s vigtigt at trffe beslutninger , hvor landbrugsomrdet inddrages , fordi uligevgten for en stor dels vedkommende har rsager , der ligger p dette omrde .
Derfor er det fornuftigt og hensigtsmssigt , at landbrugspolitikken fremover samfinansieres , sledes som Budgetudvalget besluttede i gr .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at samfinansieringen ikke er nogen renationalisering - tvrtimod .
Den integrerer snarere medlemslandene mere , ogs kvalitativt , i udformningen af en fllesskabspolitik og frer derfor til get integration .
Ingen ville komme p den id at frakende vores strukturpolitik sin fllesskabskarakter .
Der er dog ingen , der skal overbelastes med en sdan foranstaltning , og jeg kunne forestille mig , at der ved gennemfrelsen af samfinansieringen mske kunne findes frem til en differentieret ordning , ls : mindre samfinansieringsrater , for konomisk svagere medlemslande .
<P>
Lad mig i den forbindelse bemrke , at de store meningsforskelle p dette omrde i Rdet selvflgelig ogs har haft indvirkning p forhandlingen om vores betnkning og har haft indvirkning p Parlamentet .
Da samfinansieringsinstrumentet var strkt omdiskuteret , fremsatte jeg et kompromisforslag for Budgetudvalget , iflge hvilket landbrugsudgifterne skal nedsttes med en bestemt procentsats hvert r , og en del af de derved frigjorte midler overgr til struktursttteforanstaltninger i landdistrikterne .
Dette kompromis har ikke fundet flertal , og ansvaret ligger bl.a. netop hos dem , der har afvist samfinansieringen massivt .
Men da en lsning uden landbrugspolitikken er uden substans og perspektiver , er det oprindelige krav om samfinansiering blevet fremfrt igen og ogs tilsvarende - dog frst efter at kompromisforslaget var blevet forkastet .
<P>
Med udligningen af en uensartet byrdefordeling skaber vi frst forudstningen for , at budgettet ogs kan vre holdbart i fremtiden .
For at sikre Den Europiske Unions konomiske uafhngighed skal finansieringen af den p lngere sigt vre baseret p nye egne indtgter , der ikke har karakter af bidrag fra medlemslandene .
Sdanne indtgter kunne frst og fremmest vre egne afgifter .
Som et frste skridt p vejen mod dette ml skal der overg en del til Unionens budget i forbindelse med en aftale blandt medlemslandene om bestemte afgiftsformer .
Det skal dog her understreges , at sdanne nye egne indtgter ikke skal vre ekstra indtgter , men derimod erstatte de eksisterende og ikke ge belastningen af de europiske skatteydere .
<P>
Det handler for mig at se om mlstningen om at tilpasse finansieringen af Unionen til kravene i den nye kvalitet i skabelsen af et egentligt flles marked .
Vi har nsten opnet denne nye kvalitet i skabelsen af et egentligt flles marked efter gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
Medlemslandenes nationalkonomier er forbundet med hinanden p en helt srlig mde .
Dermed kan medlemslandene og det europiske budget heller ikke lngere betragtes som srskilte dele .
Stabiliteten i vores flles mnt og evnen til udvikling i vores tt forbundne nationalkonomier afhnger p langt sigt af , om det europiske budget ogs bliver konomisk handledygtigt .
<P>
Med afstemningen om denne betnkning trffer vi ogs en beslutning om vores egen handledygtighed .
Venter vi p beslutningerne i Rdet , eller er vi i stand til at udvikle politisk skaberkraft p egen hnd ?
Hvis vi vedtager betnkningen p torsdag og gr kravet til genstand for forhandlinger med Rdet om den nye interinstitutionelle aftale , har vi ydet et vigtigt bidrag til reformen af Den Europiske Union .
Stt os p denne vej , og lad os vove opbruddet i fllesskab .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=172 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg ville gerne sttte en egentlig revolution p dette felt . Men det er det stik modsatte , der her stilles forslag om .
Jeg udtaler mig p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
<P>
Udvalget om Institutionelle Sprgsml har i denne sag forfulgt to interesser .
For det frste nsker udvalget en afklaring vedrrende begrebet egne indtgter . Skal disse fremover bygge p bidrag fra medlemsstaterne , eller skal de hidrre fra de forskellige aktrer , der indgr i det konomiske kredslb , alts bygge p indtgter af skatte- og afgiftsmssig karakter ?
Den foreliggende betnkning af Haug er tvetydig i sit svar - og lad mig i vrigt understrege , at jeg fuldt ud anerkender ordfrerens indsats , omend jeg ikke er enig med denne i de konklusioner , der drages .
I betnkningen hedder det sledes , at bidrag fra medlemsstaterne br afvikles . Samtidig foresls det i betnkningen , at indtgter , som beregnes p grundlag af det enkelte medlemslands BNI , ges , sledes at BNI-indtgterne bliver den primre indtgtskilde til finansiering af EU ' s budget .
Hvem kan mon se den logiske sammenhng mellem de to udsagn ?
<P>
Udvalget om Institutionelle Sprgsml nsker endvidere at f afklaret begrebet samfinansiering .
Er der tale om et fakultativt tilskud , som de enkelte medlemsstater yder med henblik p at sikre finansieringen af visse udgiftsposter ?
I s fald sttes der sprgsmlstegn ved det flles landbrugsmarked . Vi bevger os i s fald i retning af fornyet nationalisering af landbrugspolitikken og i retning af konkurrenceforvridende foranstaltninger , idet de enkelte medlemsstater vil sttte landbrugserhvervet i netop deres land .
Er samfinansieringen derimod obligatorisk for medlemsstaterne , er der tale om en ny egen indtgt - hvilket i vrigt er begrundelsen for , at forslaget indgr i Haug-betnkningen .
I s fald bevger vi os ud over de lovgivningsmssige rammer , som fastlgges i traktaten , idet vi bevger os ud over de rammer , der fastlgges i artikel 201 .
<P>
Enten bevger vi os med andre ord inden for ordningen for egne indtgter , med enstemmighed , med ratifikation i de enkelte medlemslandes nationale parlamenter . Eller vi bevger os ud over disse rammer og inden for rammerne af artikel 43 og handler i s fald klart lovstridigt .
Fru ordfrer , vi m konstatere , at det centrale forslag i betnkningen er traktatstridigt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=173 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , til trods for den stigende betydning af indtgten fra bruttonationalproduktet vil jeg gerne foretage en analyse af bidragene til Den Europiske Unions budget ud fra synsvinklen  borgernes Europa  .
Hvis vi som referenceenhed tager bidraget pr. indbygger i hver medlemsstat i procent af denne indbyggers indkomst , s bidrager indbyggerne i nogle lande , der har en lavere levestandard , til Unionens budget med en procent af deres indkomst , som ligger over gennemsnittet i Unionen .
Men modsat ligger f.eks. en italieners eller en englnders bidrag til fllesskabsbudgettet klart under nvnte gennemsnit .
<P>
I Europa-Kommissionens meddelelse er der anfrt tre aktionslinjer til lsning af problemet med de budgetmssige uligevgte , men man m ikke glemme , at man har anklaget nvnte institution for at vre partisk ved udformningen af disse forslag , for det ser ud til , at den kun forsvarer interesserne hos nogle nettobidragydere .
<P>
Men det er helt klart , at Kommissionens meddelelse ikke har udtmt alle de mulige lsninger .
Ud fra et lighedssynspunkt bestr en af de mere opfindsomme i at give en kompensation til de lande , hvis saldo afviger fra det , der tilkommer det i funktion af bruttonationalproduktet og dets relative rigdom pr. indbygger , idet den flles negativ saldo skal finansieres af resten af medlemmerne , med undtagelsen af samhrighedsmedlemsstaterne .
<P>
Denne mulighed gr det muligt at fastholde samhrigheden i Unionen og fordele det finansielle bidrag , der er ndvendig for at opretholde nvnte samhrighedsniveau , mere ligeligt mellem alle .
<P>
Jeg er uenig med ordfreren for denne betnkning - men jeg lyknsker hende dog for det arbejde , hun har lagt i den - og vi br satse p lighed , som er et princip - equitas - som gr tilbage til romerrettens begyndelse .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne lyknske fru Haug med hendes betnkning , ikke kun fordi hun er medlem af vores gruppe , men fordi hun har givet sig i lag med en Mission Impossible , en umulig opgave med at forsge at opn Europa-Parlamentets godkendelse af den fremtidige finansiering af Den Europiske Union .
Jeg er sikker p , at De , nr vi kommer til afstemningen , vil se , hvor umulig den holdning har vist sig at vre .
Og alligevel har det hrde arbejde , hun har lagt i det , frt til nogle fremskridt henimod en holdning , som alle de politiske grupper kan sttte .
<P>
Hendes oprindelige udkast resulterede i 241 ndringsforslag .
Det viser , at der var mere end blot en smule interesse for dette sprgsml .
Det , at der blev fremsat 241 ndringsforslag , gav anledning til nogen bekymring i Budgetudvalget .
Det sidste , vi nskede , var at forelgge Parlamentet s mange ndringsforslag til afstemning .
S vi bad ordfreren om at forsge at n frem til s mange kompromisndringsforslag som muligt .
Og det var lige , hvad hun gjorde .
Hun udarbejdede derefter et revideret udkast .
Og det er det , Den Socialdemokratiske Gruppe har forsgt at flge .
Hun har gjort s godt som alle nationaliteter undtagen n , nemlig min , tilpas ved den mde , hvorp hun har medtaget flertallet af interesser .
Hun har klaret det rigtig godt .
<P>
Men jeg ville ikke fortlle sandheden , hvis jeg sagde , at der var enstemmighed omkring vores sttte til den endelige betnkning , som vi stemte om i gr aftes i udvalget .
Hvis jeg var grker eller irer , hvor mit lands BNP ville blive berrt af ndringsforslag 141 , der nvner samfinansiering af landbrugspolitikken , ville jeg ikke have lyst til at stemme for dette ndringsforslag .
Andre mener , at man br g helhjertet ind for ndringsforslag 141 , da det vil hjlpe med til at reducere deres medlemsstaters nettobidrag , og hvis jeg var tysker eller hollnder , ville jeg g helhjertet ind for det nye punkt 13 .
<P>
14 af de 15 delegationer i Den Socialdemokratiske Gruppe nsker at slippe af med den britiske rabat , og de vil stemme for de punkter , der nvner dette .
Hvis jeg talte for briterne , ville jeg fremfre alt , hvad der taler for , at den britiske rabat er retfrdig og velbegrundet , men jeg taler ikke for briterne , og derfor kan jeg ikke sige disse ting .
<P>
n ting , som min gruppe kan blive enige om , er , at status quo br ndres .
Den har ikke udviklet sig p nogen systematisk mde og heller ikke i overensstemmelse med nogen europisk strategi eller reel fremadrettet planlgning .
Den har snarere udviklet sig som en reaktion p begivenheder , der er indtruffet hen ad vejen .
Jeg vil give Dem et par eksempler .
De oprindelige , traditionelle egne indtgter var de eneste rigtigt europiske egne indtgter .
Samtidig svinder disse eneste rigtigt europiske egne indtgters betydning drastisk hen .
Og alligevel giver de gode , gamle traditionelle egne indtgter anledning til alvorlige kontrolproblemer og bekymringer om svindel .
<P>
Og hvad med moms- og BNI-indtgterne ? Som medlem af Budgetudvalget i nsten 10 r vil jeg opfordre ethvert medlem - undtagen hr .
Samland og hr . Colom i Naval - til at forklare ordningen for moms- og BNI-indtgter , det vil sige , hvordan man beregner medlemsstaternes bidrag .
Prv at forklare den for almindelige mennesker - hvordan skulle de , selvom De er i stand til at forklare den , overhovedet vre i stand til at forst , hvordan den fungerer ?
Det er den situation , vi har her og nu .
Vi har en ordning for egne indtgter , som er ualmindeligt kompliceret og uigennemsigtig .
Det eneste , dette Parlament nsker , er en klar og forstelig ordning .
Vi er tt p at n frem til en aftale om dette gennem fru Haugs betnkning .
Jeg hber , at vi , nr vi er frdige med afstemningen , har en klar og prcis holdning , og det meste af min gruppe vil sttte den .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , tillad mig at fremstte et forslag om ndring af dagsordenen .
<P>
Formanden fik i forbindelse med formiddagens mde vedtaget en ndring af dagsordenen for eftermiddagens mde , uden at der i vrigt fandt nogen afstemning sted . Begrundelsen var , at Sir Leon Brittan derved kunne vre til stede under forhandlingen om banankonflikten .
Vi er nu net til sprgetiden . Jeg m imidlertid gre opmrksom p , at den omtalte ndring af dagsordenen medfrer en helt urimelig ubalance mellem de politiske grupper , nr det glder debatten om den foreliggende betnkning af Haug .
Ordfreren , fru Jutta Haug fra Den Socialdemokratiske Gruppe , har sledes haft et otte minutter langt indlg , og efterflgende har hr . Terry Wynn , som ligeledes tilhrer Den Socialdemokratiske Gruppe , haft fem minutters taletid .
Man vil alts nu udstte den resterende del af forhandlingen til aftensessionen , og de vrige politiske grupper vil frst i aften klokken 21 f lejlighed til at udtale sig om denne betnkning , som dog er af afgrende betydning for EU ' s fremtidige finansiering . Hr. formand , p denne baggrund anmoder jeg Dem indtrngende om at tillade , at i det mindste en taler fra hver af de politiske grupper fr ordet , inden forhandlingen afbrydes , ogs selvom det griber ind i sprgetiden .
I modsat fald gr pressen , der flger forhandlingen fra presselogen , herfra med blot 13 minutters indlg fra en politisk gruppe - ja , egentlig fem minutters indlg , men ogs ordfreren tilhrer jo samme politiske gruppe , mens de ikke hrer de vrige politiske gruppers synspunkter .
<P>
Den foreliggende betnkning er srdeles vigtig , og torsdagens afstemning vil blive fulgt med stor opmrksomhed .
Der er tre mindretalsudtalelser og der vil vre afstemning ved navneoprb , ikke mindst p landbrugsomrdet . P denne baggrund finder jeg det yderst beklageligt , hvis Europa-Parlamentet gr i gang med sprgetiden uden frst at have givet i det mindste en taler fra hver gruppe mulighed for at komme til orde .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder om , at Europa-Parlamentets medlemmer fr mulighed for at tage stilling til dette sprgsml , ligesom de for et jeblik siden tog stilling til , om sagen skulle afvises af formelle grunde .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Hr . Giansily , De har ret i , at det er et forfrdeligt problem hver gang , vi ndrer p dagsordenen .
Det er utleligt for medlemmerne , for kommissrerne og for pressen .
Jeg hber ogs , at De forstr , at nr det er fastlagt , at sprgetiden starter kl . 17.30 , s er det meget vanskeligt som formand at stte sig ud over dette .
Men hvis De insisterer p , at vi skal tage en afstemning om det , s er det naturligvis muligt .
Men jeg ville foretrkke , at vi kunne undg det og lade sprgetiden starte nu . Jeg synes til gengld , at det er vigtigt , at hr .
Giansily har gjort tilhrerne og pressen opmrksom p den skvhed , som er kommet , ved at det kun er medlemmer fra en bestemt gruppe , som har haft ordet . Det synes jeg , De har ganske ret i .
Men jeg vil dog lige gre opmrksom p , at hr . Bourlanges jo alts ogs havde ordet .
Og hr .
Valdivielso .
Vil De insistere , hr . Giansily , p en afstemning ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Ja , hr. formand , jeg nsker forslaget sat under afstemning .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg ville blot foresl et kompromis .
Jeg tror , der mangler syv grupper med hver f minutter .
Mske kan man indg et kompromis .
Det er jo ikke ndvendigt at g hele talerlisten igennem .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Jeg forstod hr . Giansily sledes , at han nskede , at de syv medlemmer , som taler for grupperne , fr ordet fr sprgetiden .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Ja , en taler fra hver gruppe , hr. formand .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en yderligere kommentar .
Da man bad om Parlamentets mening om det tidspunkt , hvor Kommissionens erklring om bananerne burde finde sted , oplyste man p intet tidspunkt plenarforsamlingen om , at det ville g ud over forhandlingen om egne indtgter .
Jeg er en af dem , det er get ud over , for det tilkom under alle omstndigheder mig at tale i aften .
Men jeg finder , at det er politisk forkert , at ikke alle grupperne kan komme til orde i det mindste n gang , fr behandlingen bliver afbrudt .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg foreslr , at debatten fortsttes her i plenarforsamlingen umiddelbart efter sprgetiden .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Jeg stter hr . Giansilys forslag om at lade ordfrerne for grupperne tale fr sprgetiden under afstemning .
<P>
Forslaget vedtoges
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Bardong">
Hr. formand , mine damer og herrer , Budgetkontroludvalget har gang p gang beskftiget sig med ordningen for egne indtgter p grund af de forskellige beretninger fra Revisionsretten .
Fru Haug har nu ydet et overordentlig stort stykke arbejde for Budgetudvalget , men mngden af de ndringsforslag , der blev fremsat i udvalget , har - desvrre , m jeg sige - ikke gjort hele sagen mere klar eller overbevisende .
<P>
Grundlggende vil jeg konstatere , at man , s lnge det kun handler om en retfrdig fordeling mellem medlemslandene af de egne indtgter , der skal opkrves , altid kun vil have at gre med modstridende interesser , hvad angr konomien og budgettet , altid vil skulle klage over manglende gennemskuelighed og indtgternes og udgifternes manglende reviderbarhed .
Frst nr den enkelte borger i hele Europa bliver taget alvorligt og vrdsat som skatteyder med sit bidrag , kan man afslutte denne strid . Derfor beklager jeg i srlig grad , at forslaget fra vores Budgetkontroludvalg om en udtalelse fra Kommissionens side om mulighederne for en personalisering af bidragene , fra hvilke ordningen for egne indtgter fr sine midler , ikke blev vedtaget .
<P>
Vi br bibeholde princippet om egne indtgter , ogs selvom det kun er de traditionelle egne indtger - told og landbrugsafgifter - der er gte egne indtgter , som er get tilbage igennem flere r .
Disse egne indtgter modregnes ogs af medlemslandene som deres bidrag , sledes at de forlanger 10 % deraf tilbage for deres toldforvaltning .
Man burde i det mindste undersge , om disse 10 % for forvaltningen overhovedet kan faststtes .
P dette omrde er der i hvert fald alle mulige nedbringelser og forsg p at omg tingene fra medlemslandene side .
<P>
De egne momsindtgter har i hjere og hjere grad antaget karakter af statslige bidrag til EU ' s budget .
Deres andel forvrnges , fordi det gr marked er stort i mange lande .
<P>
De egne BNI-indtgter er de midler , der kommer tttest p at vre bidrag .
Men jeg beklager , at sprgsmlet om nettoyderne overhovedet ikke afklares .
Jeg gr ind for samfinansiering , jeg gr ind for den gradvise afskaffelse af briternes rabat , og jeg gr ogs ind for at undersge nye egne indtgter .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Haug for hendes betnkning .
Hun var nr ved at have en umulig opgave , men vi br skelne mellem nogle meget kontroversielle punkter og den generelle retning , som Parlamentet kan udtrykke sig i .
Det er vsentligt for Parlamentet , at det inden topmdet i Berlin angiver , at det ikke synes om det skaldte juste retour -koncept , at det ikke nsker flere undtagelser , at det nsker at revidere undtagelserne i forbindelse med den britiske rabat , og at det ikke nsker at g i retning af en generel udligningsmekanisme .
Dette er nogle meget grundlggende punkter for fremtiden .
Det er ogs vigtigt for fremtiden , at vi ser p udsigterne til at f reelle egne indtgter , selvom dette mske stadig vil tage nogen tid .
I den henseende er det en betnkning af grundlggende betydning , som vi br bifalde .
<P>
Der er helt klart en rkke punkter , som skaber problemer .
Der vil helt klart herske enighed i store dele af min gruppe omkring sprgsmlet om samfinansiering .
Jeg vil tage afstand fra hr . Bourlanges ' udtalelse om , at det er ulovligt .
Det var det , han sagde .
Det er ikke ulovligt .
Det er en revision af en politik , som br forblive communautaire .
Det er der ingen tvivl om .
Det , der kan herske tvivl om , er , om vi stadig i 1999 br have det samme belb afsat p fllesskabsbudgettet til en landbrugspolitik , som der er behov for at revidere .
Dette element har ikke noget at gre med lovlighed .
Det er et sprgsml om hensigtsmssighed og revision .
<P>
P samme mde er det meget vigtigt , at betnkningen meget klart siger , at vi br finde udligninger p udgiftssiden i fremtiden .
Vi ved f.eks. , at den spanske regering i forbindelse med revisionen har fremsat forslag vedrrende asyl og indvandring .
Det kan vre , at de konkrete mder , hvorp det er formuleret , har brug for korrektion , men det er den form for korrektion , der i sidste ende , som fru Haug sagde , vil skabe et fllesskab baseret p solidaritet og et fllesskab baseret p retfrdighed .
<P>
P denne baggrund er Den Liberale Gruppe meget positivt indstillet over for hendes overordnede tilgang .
Der vil helt bestemt vre nogle enkelte punkter , som vi mtte vre uenige i .
Det er ogs klart , at ikke alle vil blive glade for at afvikle den britiske rabat lige med det samme .
Det argument har vi hrt fr .
Men igen er det relevant at vide , at et stort flertal i Europa ikke nsker , at nogle srlige grupper af lande eller enkeltlande skal have srordninger .
Ja , som fru Haug s rigtig sagde , br det ogs vre klart , at der , nr den frste blge af lande kommer med , ikke lngere br findes sdanne srordninger .
Det er et meget positivt punkt .
Det ville vre ret ulogisk , hvis en medlemsstat ikke skulle vre med til at samfinansiere udvidelsen af Den Europiske Union , der ikke har noget som helst at gre med den kendsgerning , at der i 1984 forel en srlig situation p landbrugsomrdet .
<P>
P denne baggrund er det ogs vigtigt , at fru Haug gr det klart , at vi br have mere demokrati , og at Parlamentet br have mere at skulle have sagt i fremtiden .
Vores kollega , hr . Colom i Naval , vil f betydelig sttte til sprgsmlet om mere fleksibilitet og gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , tak fordi De accepterede at stte vores forslag under afstemning .
Forslaget blev , som De s , vedtaget , hvilket efter min opfattelse isr skyldes , at den foreliggende betnkning af Haug er srdeles vigtig for Europa-Parlamentets og for EU ' s fremtid .
<P>
Den foreliggende betnkning af Haug indskrnker sig til at rejse en rkke sprgsml .
Er egne indtgter fortsat tilstrkkelige til at sikre finansieringen af de flles politikker ?
Er de tilstrkkelige til at sikre EU ' s konomiske uafhngighed ?
Og er de tilstrkkelige til at finansiere EU ' s udvidelse og sikre , at forpligtelserne i henhold til de flles politikker overholdes ?
<P>
Det er problemstillingen . Ordfreren har rejst de relevante sprgsml , men Budgetudvalget har med vedtagelsen i gr ikke givet tilfredsstillende svar p de rejste sprgsml .
For det frste baner fru Haug med den foreliggende betnkning vejen for en sand heksejagt p den flles landbrugspolitik , idet det i betnkningen anfres , at landbrugsudgifterne udgr hovedrsagen til den manglende balance p EU ' s budget , hvilket konkluderes alene p baggrund af landbrugsudgifternes andel af EU ' s samlede budget .
<P>
Vi kan under ingen omstndigheder tilslutte os en sdan pstand , som efter vores opfattelse er helt fejlagtig .
Landbrugsudgifternes andel af EU ' s budget har de sidste 20 r vret konstant mlt i BNP . Imidlertid er udgifterne til andre fllesskabspolitikker steget r for r , samtidig med at udgifterne til landbrugspolitikken har vret holdt inden for yderst strenge finansielle rammer .
Resultatet er , at landbrugsudgifterne i dag udgr mindre end 45 % af EU ' s samlede udgifter , mens de i 1979 , da Europa-Parlamentet s dagens lys , udgjorde mere end 90 % .
<P>
For det andet foreslr fru Haug som lsning p problemet med den flles landbrugspolitik og dens andel af EU ' s budget en samfinansiering , som inddrager de enkelte medlemsstaters budgetter i finansieringen af landbrugsudgifterne . Som ogs hr .
Bourlanges forklarede for et jeblik siden , er en sdan lsning helt uacceptabel , primrt p grund af landbrugsudgifternes srstatus .
Landbrugsudgifterne er konomiske udgifter med et markedsregulerende sigte , hvorfor de ikke kan behandles p linje med ikkeobligatoriske udgifter og ikke kan vre prisgivet Europa-Parlamentets velvilje .
Samfinansiering , herunder ogs en delvis samfinansiering , af den flles landbrugspolitik med inddragelse af de enkelte landes budgetter , vil uundgeligt fre til en form for fornyet nationalisering af den flles landbrugspolitik , ligesom en samfinansiering vil betegne et tilbageslag for integrationen i forbindelse med de flles politikker .
Vi risikerer at bevge os ind p et skrplan , som frer til oplsning af de flles politikker , hvis hensynet til konomisk bekvemmelighed og politisk opportunisme betyder , at vi ikke lngere vil sikre den fulde finansiering af disse politikker .
<P>
Enhver finansiel reform i EU br styrke solidariteten mellem medlemsstaterne . I srdeleshed nr det glder strukturfondene , m nogle af de forslag , der er fremfrt fra flere sider , uundgeligt vkke bekymring .
P dette punkt br vi efter min opfattelse fastholde den holdning , som kom til udtryk i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Bruxelles i 1988 , i Edinburgh i 1992 og i forbindelse med undertegnelsen af Maastricht-traktaten , nemlig at vi skal holde vores lfter til de medlemslande , som har hrdest brug for solidariteten , isr - og jeg tillader mig her at udtale mig p vegne af min kollega Nikitas Kaklamanis - Grkenland , Irland og Portugal .
<P>
Hr. formand , en afsluttende bemrkning : Hvordan kan vi acceptere , at vi lber fra de forpligtelser , vi har indget med hensyn til at sikre , at disse lande integreres i Den Europiske Union ? Lande , vi har opfordret til at vise solidaritet .
Hr. formand , afstemningen p torsdag vil vise , at solidariteten fortsat skal vre ledetrden inden for Europa-Parlamentets rammer og medlemslandene imellem .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , det frste sprgsml , der stiller sig , hvad angr de egne indtgter , er deres rimelighed i forhold til de politikomrder , som man vil stte ind over for .
Hvilke og p hvilket niveau ?
Eller , om man vil , og ihukommende et udtryk , som vi kender s godt : Det er ndvendigt at finde midlerne til at indfri vores ambitioner .
Det er dt , der er udgangspunktet , og hvor vi br begynde , idet vi i det pkommende tilflde er bevidste om , at der desuden aftegner sig en ny og stor udvidelse med en vigtig gruppe lande , der ydermere har et udviklingsniveau , der er mrkbart under Fllesskabets aktuelle gennemsnit .
<P>
Disse forhold kan man ikke se bort fra , og derfor m man efter vores opfattelse kunne give et klart svar p flgende sprgsml : Vil vi , eller vil vi ikke , viderefre de nuvrende fllesskabspolitikker - og vi skal ikke her diskutere deres indhold - og nsker vi , eller nsker vi ikke , at berede jorden for i fremtiden at udvide dem til ansgerlandene ?
Det er derudover ndvendigt at overveje , om der ikke er andre omrder , hvor det kunne vre nskeligt , at Fllesskabet satte ind , og som ville krve midler allokeret .
<P>
Jeg tnker f.eks. p kampen mod arbejdslsheden .
Det , som jeg just har sagt , harmonerer ikke netop med den retning , som diskussionen hidtil har taget , eftersom man ofte blander indsatsniveauet p indtgtssiden sammen med indsatsniveauet p udgiftssiden , men ogs , og isr , fordi der synes at herske den grundlggende opfattelse , at man ser det nuvrende niveau for de egne indtgter som passende og som udgangspunkt , og at man under de nye omstndigheder - srlig forberedelsen af udvidelsen - kun vil pege p en ny fordeling og allokering af de samme indtgter .
<P>
Vi deler naturligvis ikke denne opfattelse , der i vrigt ogs fjerner sig fra alt det , som Parlamentet har besluttet i de sidste 10 r .
Vi er de frste til at krve en tilbundsgende reform af den flles landbrugspolitik , men det betyder ikke , at en rigtigt reformeret flles landbrugspolitik vil fordre frre midler .
Der skal ske en ny allokering af de midler , der er til rdighed for produktioner , producenter og regioner .
<P>
Vi forkaster derfor p forhnd den foreslede renationalisering af midlerne til den flles landbrugspolitik ligesom de nsker , der ogs udtrykkes om en gradvis aftagen .
P den anden side mener vi , at solidaritet og samhrighed m vre blandt Den Europiske Unions vigtigste bestrbelser , og vi mener ogs , at den nuvrende andel p 1 , 27 % af BNI , som disse ml tildeles , er utilstrkkelig til i fremtiden at sikre en effektiv omfordelingspolitik .
Og det er isr ndvendigt fuldstndig klart at gre opmrksom p , at der ikke kan blive nogen udvidelse med et sdant niveau i de egne indtgter .
<P>
Der er derudover visse beskftigelsesfremmende projekter , som vi mener ikke kan udskydes , projekter , der ligeledes forudstter yderligere midler .
Dertil kommer det helt centrale sprgsml om , hvordan vi rigtigst finansierer Den Europiske Union .
Efter vores opfattelse kan dette sprgsml , uden at vi her skal komme for langt omkring , kun lses ved at forbedre det nuvrende system med egne indtgter , isr ved at ge BNP-andelen i beregningen af overfrslerne .
Vi mener , at dt vil vre den eneste rigtige vej .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , Haug-betnkningen str jo stadig p den europiske dagsorden p torsdag , men alligevel mange tak for de intensive bestrbelser .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at sprgsmlet om samfinansiering af landbrugspolitikken ikke har noget at gre med den billigste version af nettoyderdebatten , sdan som vi hrer den til daglig , men derimod er ndvendigt for at realisere det , vi altid har krvet , nemlig en strukturreform , der skal skabe mere demokrati i udgiftspolitikken , og som frem for alt er velegnet til at gre os udvidelsesdygtige , fordi vi ellers aldrig ville klare finansieringen i forbindelse med udvidelsen mod st .
<P>
Hvad angr stikordet om  den eneste politik , der skaber et egentligt flles marked  , er der efter min mening kun tale om en klich , der skal dkke over , at der ikke er nogen kontrol p dette omrde , der udgr nsten halvdelen af budgettet .
Nr landbrugsministrene mdes og vedtager deres EUR 45 milliarder , beslutter hverken Europa-Parlamentet eller et regionalt eller nationalt parlament noget herom .
Det er den fundamentale fejl i den skaldte politik til skabelse af et egentligt flles marked p landbrugsomrdet .
Sttte til kologisk politik i landdistrikterne , ja , som strukturpolitik , men sttte til et enkelt omrde , landbrugssektoren , det er efter min mening virkelig uanvendeligt , stiller i allerhjeste grad sprgsmlstegn ved europisk politiks trovrdighed og skal ogs behandles ved forhandlingerne om nye finansielle rammer .
For s vidt skal der rettes en hjertelig tak for , at Budgetudvalget har vist flaget her !
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , det er en skam , at denne meget vigtige debat , som er vores kollega Haugs fortjeneste , finder sted med s lidt opmrksomhed , for vi str her med en polemik , et problem og en debat , som er af en helt anden betydning , og som vores Budgetudvalg efter min mening ikke har behandlet p nogen god mde , men derimod p en mde , som vi ikke kan acceptere .
Vi er glade for , at man f.eks. har strget sprgsmlet om den retfrdige godtgrelse , dette begreb , som - ligesom alle de krav , der vedrrer et totalt belb svarende til ITL 10-12 milliarder , det vil sige en drbe i en medlemsstats samlede budget - er centrum for en bemrkelsesvrdig debat , som er ved at underminere selve grundlaget for den europiske integration .
<P>
Jeg er enig i og tilfreds med , at dette princip er blevet forkastet . Jeg er til gengld ikke tilfreds med visse af de retninger , som betnkningen gr i , og navnlig ikke med , at vi igen bringer noget p bane , som ellers var forsvundet fra vores regeringers og Ministerrdets dagsorden .
For et par dage siden fik vi at vide , at den tyske regering - der mere end nogen anden havde insisteret p , at vi fik en anden mde at samfinansiere den europiske landbrugspolitik p - har trukket forslaget tilbage .
Nu , hvor vi som Europa-Parlament - der desvrre kun har hringskompetence - skal til at arbejde med dette igen , begik vores udvalg efter min mening en fejl i gr .
Vi stemmer ja til betnkningen , hvis den p en eller anden mde bliver renset for de betragtninger , som ikke tager hjde for dette aspekt , eller som gr udfordringen vanskeligere .
Det europiske integrationssprgsml er ikke et sprgsml om nogle f tusinde milliarder , men om at skabe en sand politisk union mellem europerne .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , det , der karakteriserer EU ' s fire egne indtgter , er i virkeligheden , at de ikke er regulre egne indtgter .
For det frste fordi beregningsgrundlaget ikke er korrekt - det glder for momsindtgten , det glder for BNI-indtgten .
For det andet fordi de ikke er utvetydige , ikke er gennemsigtige - ingen af de tilstedevrende vil sledes vre i stand til at beregne tilbagebetalingen til Storbritannien .
Og endelig for det tredje fordi EU ' s egne indtgter lykkeligvis ikke er EU ' s egne , men er slet skjulte bidrag fra medlemsstaterne .
<P>
Nu nskes systemet ndret under pres af udvidelsen mod st , og under pres fra tysk side .
Europa-Kommissionen har i den anledning fremsat forskellige forslag .
EU ' s egne indtgter er sandhedens spejl .
Den Europiske Union kan ikke fastholde det nuvrende udgiftsloft p 1 , 27 % af BNI , og p lngere sigt vil vi ogs opleve nye EU-skatter .
Fderalismens mekanismer vil vise sig ubnhrlige : Som i USA , Brasilien , Indien og Australien vil vi i Europa vre ndt til at betale indkomstskat og selskabsskat bde til den stat , vi bor i , og til EU .
Kun n ting forhindrer , at vi p denne mde bringes p vildspor , nemlig princippet om enstemmighed .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Tak , hr . Martinez .
Her afbryder jeg debatten .
Den genoptages i aften kl . 21 .
<CHAPTER ID=12>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0144 / 99 ) .
<P>
Mine damer og herrer , vi pbegynder sprgetiden til Kommissionen med 26 minutters forsinkelse i forhold til den dagsorden , som vi vedtog mandag .
Jeg beder kommissrerne undskylde denne forsinkelse .
Vi havde tilsagt Dem til kl . 17.30. Ligeledes beder jeg sprgerne undskylde .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 41 af Jos Valverde Lpez ( H-0139 / 99 ) :
<P>
Om : Levnedsmiddelanalyseenheden under Miljinstituttet ( Ispra ) Det Flles Forskningscenters Miljinstitut , med sde i Ispra , rder over en levnedsmiddelanalyseenhed , der kontrollerer kvaliteten af de levnedsmiddelingredienser , tilstningsstoffer og kemiske produkter generelt , der anvendes ved tilberedning af levnedsmidler .
<P>
Vil Kommissionen oplyse , hvorledes denne enhed er forbundet med de af Kommissionens tjenestegrene , der beskftiger sig med levnedsmidlers sikkerhed ?
Har den planer om at integrere denne enhed i det kommende agentur for levnedsmiddelsikkerhed ?
<P>
Fru Cresson , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Valverdes sprgsml .
<SPEAKER ID=194 NAME="Cresson">
Hr. formand , jeg er glad for at f lejlighed til at besvare dette sprgsml , som vedrrer et srdeles vigtigt emne , nemlig Miljinstituttet og problematikken omkring levnedsmiddelsikkerheden .
Det nye Institut for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse ved Det Flles Forskningscenter har siden 1. oktober 1998 rdet over en levnedsmiddelanalyseenhed .
Der er tale om en enhed , som skal kunne foretage en uafhngig sagkyndig vurdering af forhold , som er af afgrende betydning for fastlggelsen og gennemfrelsen af en rkke EU-politikker .
<P>
I forbindelse med gennemfrelsen af det femte rammeprogram for forskning vil denne enhed fortsat tilbyde videnskabelig og teknisk sttte til en rkke af Kommissionens generaldirektorater . Eksempelvis til Generaldirektoratet for Industri , GD III , til Generaldirektoratet for Landbrug , GD VI , til Generaldirektoratet for Milj , GD XI , til Generaldirektoratet for Told , GD XXI og til Generaldirektoratet for Forbrugerpolitik , GD XXIV .
<P>
I forbindelse med det femte rammeprogram for forskning skal den omtalte enhed primrt udvikle forskningen inden for omrderne sikkerheds- og kvalitetskontrol af foder- og levnedsmidler samt sporing af genetisk modificerede organismer i fodermidler og i miljet .
<P>
Enheden vil primrt beskftige sig med udvikling , godkendelse og harmonisering af analysemetoder .
Analysemetoderne skal s at sige gres europiske , sledes at de bliver ensartede for hele EU og dermed sikrer et egnet sammenligningsgrundlag .
Enheden skal endvidere arbejde med udvikling af databaser samt med information om forskningsresultater .
Enheden dkker sledes bl.a. omrderne levneds- og fodermidler , kosmetiske midler , fdevareemballage samt artikler til barnepleje og legetj .
<P>
Lad mig nvne et par konkrete eksempler p Instituttets arbejde : Der skal udvikles og opns godkendelse af to metoder til sporing af genetisk modificerede organismer i hovednringsmidler som soja- og majsmel .
Dels en metode til pvisning af GMO ' er , dels en metode med mere specifikt forml .
Denne forskning vil blive udvidet til ogs at omfatte forarbejdede produkter . Jeg vil ogs nvne udviklingen af metoder til bestemmelse af indholdet af vegetabilsk fedtstof i chokolade , ud over kakaosmr .
Et arbejde , som skal danne grundlag for det nye chokolade-direktiv , som er under forberedelse .
Endvidere kan nvnes deltagelse i forskningen vedrrende udvaskning af phtalater i legetj .
Der arbejdes i den forbindelse med udvikling og koordineret godkendelse af en simulator for sutten p legetj og artikler til barnepleje .
Sprgsmlet har som bekendt vret genstand for en del debat i den seneste tid , idet phtalater kan forrsage alvorlige sygdomme hos brn , der sutter eller tygger p legetj .
<P>
Endnu et eksempel kan nvnes , nemlig godkendelse af metoder i forbindelse BSE og fodermidlers sikkerhed . Dels en metode til korrekt og forskriftsmssig varmebehandling af benmel , dels en metode til sporing af benmel i foderblandinger til kvg .
Endelig vil jeg nvne en vindatabase , som omfatter mere end 10.000 vine , samt indsatsen for at bekmpe svig inden for omrdet vin , alkohol og spirituosa .
<P>
Hvad angr forbindelsen til det europiske agentur for levnedsmiddelsikkerhed , har Kommissionen ikke p nuvrende tidspunkt fremsat forslag i den retning .
Det vil derfor vre for tidligt allerede nu at drfte en eventuel forbindelse til flles forskningscentre , men det er naturligvis et sprgsml , vi kan vende tilbage til p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Jeg vil frst og fremmest takke kommissren meget for det omfattende svar , hun er kommet med til mit sprgsml , og som meget bredt informerer offentligheden om den vigtige omstrukturering , der er sket i Ispra , og ikke mindst de nye aktiviteter , som Sundhedsinstituttet har ptaget sig .
<P>
Men det , jeg gerne vil holde fast i , fru kommissr , er , at Kommissionen skal blive ved med at arbejde med forslaget til oprettelse af det nye agentur for levnedsmiddelsikkerhed , som er det , der kan koordinere alle disse aktiviteter , og gre det hele mere effektivt .
Mere end et sprgsml er det en fornyet understregning af dette nske , og jeg hber , at Kommissionen p samme mde , som den har vret virkelig effektiv i forbindelse med omstruktureringen af Ispra , kan afslutte sit arbejde med oprettelsen af dette agentur .
<SPEAKER ID=196 NAME="Cresson">
En kort bemrkning til det foregende indlg : Jeg vil gerne understrege , at jeg lgger stor vgt p levnedsmiddelsikkerheden .
I forbindelse med omstruktureringen af Det Flles Forskningscenter har jeg netop nsket at sikre , at dette omrde prioriteres hjt .
<P>
Lad mig gre opmrksom p , at Europa-Parlamentets medlemmer vil modtage dokumentation desangende .
I arbejdsprogrammet for 1999 vil man kunne hente flere oplysninger om den indsats , der er gjort p omrdet - med langt flere detaljer end jeg her har mulighed for at give . Der vil ogs vre en oversigt over publikationer , som er udsendt p basis af Det Flles Forskningscenters arbejde .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson , for Deres svar .
Jeg beder Dem endnu en gang undskylde forsinkelsen og takker for den tlmodighed , De har udvist for at kunne besvare hr . Valverdes sprgsml .
Mange tak , fru Cresson .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 42 af Christine Margaret Oddy ( H-0211 / 99 ) :
<P>
Om : Finanskontrolproblemer i Nicaragua Jeg besgte Nicaragua den 17.-21. februar og var rystet over at se , at der tilsyneladende ikke blev arbejdet ved Kommissionens kontor i Waspam Rio Coco , da jeg var der . De folk , der var til stede , s fjernsyn , og en opsynsmand viste os rundt og oplyste , at projektlederen var taget til Managua i december og endnu ikke var vendt tilbage .
Det faste personale havde ikke fet ln i flere mneder , der var ingen akter i arkivet , den landrover , der stod parkeret udenfor , manglede reservehjulet og var ikke lst , og en anden tjenestevogn l som bilvrag et andet sted i landsbyen .
Jeg stiller mig meget skeptisk til , om det er hensigtsmssigt at have sdan et pompst kommissionskontor i sdan en lille fjerntliggende landsby .
Vil Kommissionen straks undersge sagen ?
<P>
Jeg byder kommissr Marn varmt velkommen .
Hr .
Marn og jeg har en lang historie bag os , ikke kun gennem vores venskab , men ogs gennem vores flles kamp for opnelse af frihedsrettigheder i Spanien , og det kan derfor ikke undre Dem , at jeg fler en srlig varme ved at byde ham velkommen .
Hr . Marn , jeg giver Dem ordet til at svare fru Oddy .
<SPEAKER ID=199 NAME="Marn">
Hr. formand , endnu en gang tak for Deres elskvrdighed .
<P>
Fru Oddy har stillet mig et sprgsml om situationen omkring Europa-Kommissionens pstede kontor i Ro Coco-omrdet i Nicaragua , og i denne forbindelse vil jeg gerne ppege over for hende , at Europa-Kommissionen kun har n delegation i Nicaragua , som har sde i Managua .
<P>
De lokaler , De besgte , tilhrer ikke Europa-Kommissionen , og det personale , som De talte med , er ikke Europa-Kommissionens personale .
Dette projekt blev lukket i 1997 .
Som flge heraf har de personer , der var dr , ingen arbejdsmssig tilknytning til Europa-Kommissionen .
<P>
Med hensyn til kontorudstyret og de to landrovere , som De konstaterede , ikke var i god stand i 1997 , br De vide , at nr man lukker et projekt , s stiller man det resterende kontorudstyr og de kretjer , som allerede er tilstrkkeligt afskrevet , til rdighed for den lokale myndighed , og i dette tilflde blev disse kretjer og det resterende kontorudstyr netop overdraget til den nicaraguanske guvernr for Ro Coco-provinsen .
Det m derfor dreje sig om en misforstelse .
<P>
Jeg har dog givet Kommissionens delegerede i Managua instruks om , at han skal tage til Waspam-regionen for p stedet at undersge , hvorfor den nicaraguanske myndighed eventuelt ikke har anvendt de donerede landrovere og kontorudstyret ordentligt .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Tak for svaret .
Jeg er klar over , at projektet er blevet indstillet , men ikke desto mindre drives bygningen i alt vsentligt som en kommissionsbygning .
Det har et skilt , der bekendtgr dette , hngende udenfor , og de to kretjer , jeg henviste til , brer begge Kommissionens logo .
For verden udenfor fremstr bygningen som et kommissionskontor , og folk i landsbyen refererer til den som et kommissionskontor .
Jeg kan ikke acceptere det svar , jeg har fet , og de folk , jeg talte med , troede stadig , at de arbejdede for Kommissionen .
<P>
Jeg kan blot gentage det , jeg spurgte om i mit oprindelige sprgsml .
Denne situation br undersges , og det haster .
Hvis der foreligger en misforstelse , s br de folk , der mener , at de har ln til gode , bringes ud af deres vildfarelse .
<SPEAKER ID=201 NAME="Marn">
Fru Oddy , vi har allerede foretaget de forndne undersgelser , og jeg bekrfter over for Dem , at denne bygning ikke er Kommissionens ejendom .
Jeg kender ikke rsagerne til det , De fastholder , men jeg kan forestille mig , hvad det er .
Den delegerede har faktisk sagt til os , at Den Europiske Unions logo sidder p bygningen - det er malet p vggen .
Den Europiske Unions logo er ligeledes malet p de to landrovere .
<P>
Nr et projekt afsluttes , s giver man , som jeg har forklaret Dem , de kretjer , der allerede er afskrevet , til den lokale myndighed , i dette tilflde guvernren for omrdet . Men vi har verificeret , at denne bygning ikke er Europa-Kommissionens .
Jeg vil give den delegerede besked om at f fjernet logoet fra landroverne .
Men jeg gentager , at denne bygning ikke er Europa-Kommissionens .
Det var den , men den ophrte med at vre det for to r siden .
Det drejer sig om en misforstelse .
<P>
Noget andet er , at p grund af de problemer , som orkanen Mitch skabte , har Kommissionen besluttet - og det er De uden tvivl informeret om - at genbne denne sag , men p en anden mde naturligvis .
Ikke gennem den lokale guvernr for Ro Coco-provinsen , men i form af en licitation , som har fundet sted , og som blev vundet af en italiensk ngo .
Hvorfor er vi kommet til denne konklusion ?
Fordi dette lille eksempel endnu en gang viser , hvor vanskeligt det , vi altid kalder en bredygtig udvikling , er .
<P>
Den Europiske Union finansierede dette projekt for misquito-indianerne i fem r .
Den bredygtige udvikling siger , at vi efter en vis tid skal overfre ansvaret til de lokale myndigheder .
For to r siden i 1997 overfrte vi ansvaret for dette projekt til de lokale myndigheder , og De har selv kunnet konstatere , at den bredygtige udvikling ofte krver tilstedevrelsen af et fortsat europisk samarbejde , for nr det europiske samarbejde trkker sig tilbage , sker der ting , som det De har set .
<P>
Men tro mig , den delegerede har fet besked om at f en redegrelse fra guvernren for Ro Coco-omrdet , og jeg vil give besked om , at logoerne bliver fjernet fra kontoret og landroverne , for at der ikke skal opst tvivl blandt folk p stedet .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Jeg har ikke vret i Nicaragua , men det har Christine Oddy , og hun har omhyggeligt aflagt beretning om , hvad hun s .
<P>
Det forekommer mig at vre udtryk for , at der hersker en uheldig situation i reprsentantens kontor , for han burde have gjort for to r siden , hvad De nu planlgger at gre .
Det er p hje tid , at det kontor fr et inspektionsbesg fra Deres afdeling - og eventuelt fra Finanskontrollen og eventuelt ogs fra Revisionsretten .
<P>
Da dette sprgsml blev rejst for nogle mneder siden , var det pgldende organ tbeligt nok til at skrive til Managua og sige , at det ikke havde i sinde at aflgge et besg i r .
Hvis man er bekymret for , at sagerne ikke bliver drevet ordentligt , forekommer det at vre en skam , at de varskoer dem om , at de ikke vil blive kontrolleret .
<SPEAKER ID=203 NAME="Marn">
Hr . Kellett-Bowman , jeg forstr ikke Deres indlg .
Kan De forklare mig det lidt bedre ?
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Jeg synes da ellers , at jeg udtalte mig klart nok .
Det , jeg har hrt om reprsentanten i Nicaragua , er et fingerpeg om , at projektet ikke er blevet indstillet ordentligt .
<P>
Der br aflgges et besg i Managua .
Jeg opfordrer Dem til at sige , at der vil blive aflagt et inspektionsbesg , eventuelt fra Deres afdeling , fra Finanskontrollen og fra Revisionsretten .
<SPEAKER ID=205 NAME="Marn">
Hr . Kellett-Bowman , nu forstr jeg Dem .
Den delegerede har fet besked p at tage derhen for njagtigt at f at vide , hvilken behandling , den lokale guvernr for Ro Coco har givet overfrslen af vores projekt til de nicaraguanske myndigheder , men - det gentager jeg - her er der tale om en misforstelse .
De sprger mig , hvorfor et af Kommissionens lokaler er i s drlig forfatning , og jeg svarer Dem , at dette lokale ikke er Kommissionens .
<P>
Og for det andet s er de personer , som var indenfor - tilsyneladende i en situation , der , som fru Oddy siger , ikke var helt korrekt - ikke ansat af Kommissionen .
Det vil jeg gerne sige helt klart .
Det vil sige , at det hverken drejer sig om Kommissionens bygning eller ansatte .
Hvordan vil De have , at jeg skal foretage et finanskontroltilsyn for et forhold , der bunder p en misforstelse om nogle ansatte , som ikke er Kommissionens ansatte .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Jeg sagde Managua , jeg sagde ikke projektstedet .
<SPEAKER ID=207 NAME="Marn">
Hr . Kellett-Bowman , nr Kommissionen siger noget , der er benlyst , s kommer der nogle gange en reaktion , jeg ikke forstr .
Jeg taler om Ro Coco-projektet .
Managua delegationen , naturligvis ...
<P>
Formanden fratog kommissren ordet
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Hr . Marn , jeg beder Dem om at komme med Deres svar uden at g ind i en dialog , for det ligger ikke inden for forretningsordenens bestemmelser .
Jeg har vret alt for gavmild over for hr . Kellett-Bowman , for han og jeg deler fredagene , men jeg kan heller ikke overdrive min gavmildhed .
Besvar sprgsmlet , som De finder det bedst , og s gr vi videre til nste sprgsml .
<SPEAKER ID=209 NAME="Marn">
Der er ikke noget problem i , at delegationen i Managua , vores officielle delegation , bliver auditeret , som De nsker , for det skal se inden for rammerne af SEM 2000 .
Men med hensyn til det , der drejer sig om det sde , der omtales i fru Oddys sprgsml , s er det sde , hun har besgt , ikke Europa-Kommissionens sde , og de personer , som fru Oddy mdte dr er ikke ansat af Europa-Kommissionen .
S enkelt er det .
Jeg beklager det , men sdan er det .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 43 af Hans Lindqvist ( H-0203 / 99 ) :
<P>
Om : Luftfartssikkerhed Hj sikkerhed er vsentlig i forbindelse med flyvning .

For at ge sikkerheden er der planer om en European Avation Safety Authority ( EASA ) .
<P>
Kommissionen arbejder p dette opdrag fra Rdet . Oprindelig var der lovet et forslag i begyndelsen af sidste r .
Derefter er tidspunktet gang p gang blevet rykket . I jeblikket hedder det , at et udkast til konvention vil foreligge ved udgangen af februar .
<P>
Foreligger der et frdigt forslag til konvention ?
Hvornr vil konventionen kunne trde i kraft ?
<P>
Jeg byder hr .
Kinnock velkommen .
Jeg er sikker p , at De i dag vil respektere tolkene og forsdets arbejde , og jeg beder Dem besvare hr .
Lindqvists sprgsml .
Hr .
Kinnock , jeg giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=211 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig for hans sprgsml .
Som svar p det vil jeg sige , at Kommissionen ved Rdets beslutning af 16. juli 1998 fik til opgave at indlede forhandlinger med de stater , hvis civile luftfartsmyndigheder er medlemmer af de flles luftfartsmyndigheder , men ikke medlemmer af Det Europiske Fllesskab , med henblik p at indg en aftale , der etablerer en europisk civil luftfartssikkerhedsmyndighed , som antager den retlige form af en international organisation .
<P>
Forhandlingerne vil blive gennemfrt i overensstemmelse med de forhandlingsmandater og de ad hoc-procedurer , der er blevet specificeret af Rdet for at sikre en tt samordning mellem Fllesskabet og medlemsstaterne .
Opgaven om at indlede forhandlinger indebar nedsttelsen af et srligt udvalg , som Kommissionen er forpligtet til at forelgge et udkast til konvention , inden forhandlingerne kan begynde .
Kommissionen har udarbejdet et frste udkast , som for nylig blev forelagt for medlemmerne af det srlige udvalg .
<P>
Nr en tekst er frdigbehandlet , vil den tjene som grundlag for forhandlingerne med de europiske lande uden for Fllesskabet .
Det forventes , at sdanne forhandlinger kan tilendebringes i lbet af i r . Europa-Parlamentet vil naturligvis blive holdt fuldt orienteret om processen .
Konventionen vil s skulle ratificeres af de kontraherende parter og underskrivere i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmssige krav .
<P>
For Fllesskabets vedkommende vil dette blive gjort i henhold til artikel 228 i traktaten , det vil sige efter Rdets hring af Parlamentet .
For at undg forsinkelser i gennemfrelsen forventes det , at de potentielle kontraherende parter enes om at gennemfre konventionen p forelbig basis s tidligt som muligt .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Tak for svaret .
Jeg har stillet dette sprgsml , fordi jeg er blevet stillet det samme sprgsml af vlgere i mit hjemland , som er interesseret i at f et svar .
Jeg var ikke selv helt klar over det , men jeg forstr p kommissr Kinnock , at  det glider fremad  , at opgaven er ved at blive gennemfrt , og at den konvention , som skal komme , er p vej .
Nu kan Kinnock naturligvis ikke svare p , hvornr dette kan blive ssat og blive virkelighed . Det forstr jeg , eftersom det handler om ratifikationen i medlemslandene .
<P>
Jeg vil imidlertid alligevel sprge , hvor lang tid det vil tage , fr konventionen kan trde i kraft og kan glde , da det er meget vigtigt for alle EU ' s medlemslande og for os alle i det hele taget .
<SPEAKER ID=213 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er gradvis ved at vnne mig til procedurerne her .
Jeg er enig i det rede medlems iver efter at sikre , at sikkerhedsmyndigheden bliver nedsat hurtigt og snart bliver operationel .
Ja , jeg tror faktisk , at jeg med sikkerhed kan sige , at der kun er god vilje til overs for denne udvikling , og derfor har vi som en undtagelse en bestemmelse , der gr det muligt hurtigt at bringe konventionen i anvendelse p forelbig basis .
En stor samarbejdsnd omgrder hele arbejdet , og jeg hber , at tidspunktet for nedsttelse og drift af denne vsentlige sikkerhedsmyndighed nu ikke ligger s langt ude i fremtiden .
Jeg tvivler imidlertid p , at det vil blive i denne Kommissions embedsperiode .
Jeg hber blot , at jeg vil blive inviteret til bningsceremonien , for vi har arbejdet forbandet hrdt for at f den stablet p benene .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
Vi hber , De kommer til at overvre denne ceremoni og mange flere .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 44 af Bernie Malone ( H-0209 / 99 ) :
<P>
Om : Dumping af frugtkonserves p det sydafrikanske marked Er Kommissionen klar over , hvor delggende visse aspekter af den flles landbrugspolitik ( jeg tnker specielt p sttten til EU-frugtavlere og dumpingen af europisk frugt p det sydafrikanske marked ) er for mange landbrugere i den tredje verden ?
<P>
Er Kommissionen enig i , at denne situation betyder , at en stor del af det gode arbejde , der gres som led i Fllesskabets udviklingspolitik , er forgves , og hvad agter den i givet fald at gre for at ndre dette ?
<P>
Hr . Pinheiro , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru Malones sprgsml .
<SPEAKER ID=216 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , rede medlemmer , det sprgsml , som hr . Bernie Malone har stillet mig , kunne vre relevant for mske andre varer og for tidligere forhold , navnlig for oksekd , som var ude for en periode med visse forstyrrelser p det sydafrikanske marked .
Og den europiske eksport var omfattende i den periode , en situation , der senere er faldet til ro .
<P>
Hvad angr frugt- og grnsagskonserves p det sydafrikanske marked , m den europiske eksport siges at vre srdeles beskeden .
Den eneste vare , der har nogen betydning , er tomatkonserves , der dog ikke udgr mere end 7 % af det sydafrikanske marked .
Den er derfor ikke rsag til nogen dramatisk situation eller en situation , der kan give anledning til strre bekymring .
Hvad angr frugt- og grnsagsmarkedet i Sydafrika , har der vret nogle alvorlige problemer efter WTO-aftalerne og isr , fordi Sydafrika havde en meget ufornuftig toldtarif , iflge hvilken det ofte har erstattet kvantitative begrnsninger med toldsatser .
Og i visse tilflde har nedsttelsen af toldsatserne vret for kraftig .
Situationen var sdan , at vi , da vi indledte forhandlingerne om samarbejds- og handelsaftalen med Sydafrika , mtte acceptere - og accepterede - at principperne om stand still og roll back - der normalt er hellige principper i en forhandling , i en frihandelsaftale - i tilfldet Sydafrika kunne f adskillige undtagelser netop for at tage hensyn til dette unormale fald i toldsatserne for nogle sydafrikanske varer og prcis varer som frugt- og grnsagskonserves .
<P>
Jeg mener at kunne sige , at den forhandling , som blev gennemfrt , og som tvang os til en grundig gennemgang af handlen mellem de to parter , af frugt- og grnsagskonserves og alt det vrige , gjorde det muligt at n frem til en tilfredsstillende lsning , hvad der er det samme som at sige , at den sydafrikanske eksport til Europa vil holde sig inden for vores absorberings- og ekportkapacitet og Fllesskabets eget udbud .
Det var srdeles vanskelige forhandlinger , men jeg mener , at slutresultatet er afbalanceret , selvom nogle middelhavslande mener , at vi har vret alt for generse over for sydafrikanerne .
Jeg mener imidlertid , at forhandlingerne var afbalancerede , og at de skaber nogle muligheder for dette markeds bredygtighed .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Tak , kommissr , for Deres svar .
Dette er et omrde af den europiske politik , som mange borgere er bekymrede over .
De kender til den kampagne , der bliver frt vedrrende dsetomater i srdeleshed .
Det er ikke kun nogle f mennesker , der frer en kampagne . Det er en enorm kampagne .
<P>
Mange af de breve , jeg modtager i Dublin , kommer fra medlemmer af f.eks. gejstlige ordener .
De har en meget sund respekt for Den Europiske Union , men de er grundlggende uenige i den mde , hvorp den flles landbrugspolitik drives med hensyn til alle de nvnte omrder i relation til fdevarer og ogs i relation til fiskeri .
<P>
De ved selv , at aftalen med Sydafrika blev forhalet ogs p grund af fiskerisprgsmlet .
Der er europere , der tager derned og trawler efter , hvad de end kan f fat i , og de skader derved den lokale fiskeindustri .
<P>
Der m tages mere hensyn til hele sprgsmlet om ikke blot at yde bistand , men ogs samhandel .
Jeg ser gerne , at De kommer tilbage og fortller os , hvilket svar jeg kan give til de folk , der har skrevet til mig .
<SPEAKER ID=218 NAME="Pinheiro">
Hvad dsetomaterne angr , tegner den strste eksport , vi har , sig for omkring 7 % af det sydafrikanske marked .
Hvad andre afrikanske lande angr , er vores eksport p godt og vel 90.000 t for hele AVS-omrdet .
S jeg tror helt rlig ikke , at de skaber kaos p det indre marked i Sydafrika .
<P>
Hvad fiskeriet angr , har europiske fiskerfartjer ikke mere adgang til de sydafrikanske farvande .
Vi har bedt Sydafrika om at blive ligestillet med andre lande , som har adgang til sydafrikanske farvande .
Det er ikke at forlange for meget at blive behandlet som ligestillet isr i betragtning af , at vi er rede til at bne vores markeder for sydafrikanske fiskeriprodukter p en mde , der passer Sydafrika .
<P>
Det er ret nemt at bebrejde det store Europa for nogle af de problemer , der fra tid til anden dukker op i Sydafrika .
Men lad mig forsikre Dem om , at vi i Rdet ( udviklingsministrene ) og ligeledes i Kommissionen har set meget grundigt p alle de potentielle uoverensstemmelser , der mtte vre mellem de flles landbrugspolitikker og udviklingspolitikker .
Oksekdsproblemet dukkede op for nogle f r siden , og jeg har ret stor tillid til , at det er blevet lst , og at der ikke er noget sdant problem i dag .
Men hvis et sdant skulle dukke op , er vi altid rede til at gre noget ved det .
Det er vores politik , at der er sammenhng mellem den flles landbrugspolitik og udviklingspolitikken .
S vi er altid rede til at lytte til klager og se p dem i en hvilken som helst situation .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Jeg lyknsker kommissren for hans mod til at st frem og gre det beskidte arbejde for GD VI i dette sprgsml , men iflge de oplysninger , jeg ligger inde med , har dumpingen af billige , subventionerede tomater i Sydafrika haft meget alvorlige konsekvenser for de nationale producenter .
Det kan godt vre , at der kun er tale om 7 % fordelt over et r , men iflge de oplysninger , jeg ligger inde med , og som jeg vil videregive til Dem , bidrog et vld af billige tomater isr sidste r til tabet af omkring 10.000 arbejdspladser i dseindustrien i omrder med meget stor arbejdslshed i Sydafrika .
Fagforeningerne og andre har helt bestemt bebrejdet Den Europiske Union for dette .
Jeg mener , at der br ses p den sag igen .
<P>
Hvad angr en beslgtet sag , rejste Frankrig dengang , da handelsaftalen med Sydafrika blev forkastet af Rdet ( almindelige anliggender ) det generelle sprgsml om eksportrefusion som en af grundene til , at det forkastede aftalen .
Kan De fortlle os , hvor stor tillid De har til , at Rdet ved mdet den 22. marts vil skrive under p handelsaftalen ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Pinheiro">
Undertiden betales der subsidier til dsetomatproducenter , fordi den pris , som de skal betale for tomater , er hjere end den internationale gennemsnitspris .
S det er for at kompensere dem for de hjere priser , som den flles landbrugspolitik plgger tomater , for at sikre fair konkurrence for s vidt angr dsetomater .
Undertiden anklages vi for dumping p grund af disse subsidier til dsetomatproducenterne .
Jeg mener ikke , at det er et passende ord for dette .
<P>
Den samlede mngde var 6.500 t dsetomater .
Det er mngden af vores eksport til Sydafrika , hvilket udgr 7 % af deres konsum .
Efter disse to indlg vil vi formentlig se p det igen sammen med GD VI .
<P>
Hvad handelsaftalen og restitutionerne angr , blev det rigtignok foreslet p et vist tidspunkt under forhandlingerne , at vi ville at afvikle vores eksportrestitutioner , hvis Sydafrika ville snke nogle af sine tariffer .
<P>
For Den Europiske Union ligger problemet for Frankrig ikke i et givet produkts specificitet men i den kendsgerning , at disse kan stige eller bne dren for en generel afvikling af alle eksportrestitutioner , hvilket Frankrig ikke er rede til p dette stadium .
<P>
Resultatet af kompromisset med lavere tariffer mod en afvikling af eksportrestitutionerne vil i sidste ende vre , at den , der kommer til at betale for dette , er den sydafrikanske forbruger .
S for Sydafrika var det ikke nogen srlig god forretning .
S da Frankrig gjorde opmrksom p nogle problemer , svarede jeg straks , at jeg ikke var det mindste i tvivl om , at jeg kunne tage det ud af aftalen uden nogen problemer overhovedet , for i sidste ende ville det vre Sydafrika , der ville komme til at betale for dette .
Derfor sagde jeg , at jeg ville tage den ud med det samme , for Sydafrika var naturligvis parat til at acceptere dette .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , kommissrens svar giver mig anledning til at stille Kommissionen et generelt sprgsml .
Er det virkelig i EU ' s interesse , at vi dermed ogs bringer mange af vores handelspartnere i en meget vanskelig situation ?
Er det virkelig i vores interesse , at vi p den mde forrsager markedsforstyrrelser , hvor det efter min mening jo er langt vigtigere at have strke partnere i en fair konkurrence ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg er 100 % enig med fru Schierhuber .
Problemet er , at vi i en handelsaftale er ndt til at vre opmrksom p medlemsstaternes interesser .
Det er vores frste forpligtelse .
Den anden er at forsge at f en s fair aftale som muligt og tage hensyn til den anden parts srlige forhold .
Og det er i mdet mellem disse to , at der i forhandlingerne undertiden er vanskelige punkter for den ene eller den anden part , og det er grunden til , at det undertiden kan vre svrt at n frem til en aftale .
<P>
Jeg m imidlertid sige , at EU efter min opfattelse har vret eksemplarisk i den mde , hvorp den har taget hensyn til nogle rimelige sydafrikanske bekymringer , srlig det forhold , at der var en tung arv , hvad angr toldtariffernes opsplitning og den igangvrende omstrukturering af automobil- og tekstilsektoren , for blot at give nogle eksempler , ligesom vi fra den sydafrikanske side mdte forstelse for nogle af de problemer , som vi har inden for EU , og som afspejler sig i nogle af aftalens specifikke punkter .
<P>
Jeg mener stadig , at denne aftale er en god aftale , og jeg nrer stor forhbning til , at medlemsstaterne den 22. marts vil anse det endelige resultat som positivt for EU og acceptabelt for hver enkelt medlemsstat .
Men med hensyn til det principielle er jeg helt enig med det rede medlem .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 45 af Fernando Prez Royo ( H-0121 / 99 ) :
<P>
Om : Fiskeri ved Gibraltar Har Kommissionen analyseret den situation , der er opstet ved Gibraltar efter sidste uges begivenheder ( de gibraltariske myndigheders opbringning af det spanske fiskerfartj  Piraa  ) , og har den til hensigt at tage initiativ til at sikre , at EF-bestemmelserne respekteres ?
<P>
Fru Bonino , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Prez Royos sprgsml .
<SPEAKER ID=224 NAME="Bonino">
Det eneste , Kommissionen rent faktisk har at sige , er , at baggrunden for konflikten mellem de spanske fiskere og Gibraltars fiskeriinspektion intet har at gre med overtrdelser af EF-bestemmelserne for fiskeri .
Det har at gre med grnserne for territorialfarvandene , som ikke er en fllesskabskompetence .
<P>
Som det er blevet sagt s mange gange og gentaget for nyligt , har Kommissionen ikke kompetence til at blande sig direkte i denne situation , og den gr kun en indsats for , at de to parter fr lst dette problem ved at vre i kontakt med de forskellige regeringer .
Men hvad angr retsgrundlaget , beklager vi meget , at det ikke er en fllesskabskompetence .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
De omstndigheder , der gav anledning til mit sprgsml - det gibraltariske politis fngsling af bestningen p et spansk fartj i spansk farvand - er faktisk et sprgsml om international ret , som ikke direkte berrer Kommissionen .
<P>
Men det , der sker , er , at dette finder sted i et territorium , hvor fllesskabsretten faktisk glder .
Det er et territorium , der er en del af det omrde , hvor traktaten glder , og i forbindelse med hvilken der er alvorlig tvivl om , hvorvidt en rkke EF-direktiver bliver anvendt effektivt , ikke om fiskeri , men om andre emner , f.eks. skattemssige og finansielle forhold , hvidvaskning af penge osv .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne komme med en sidste betragtning af politisk karakter .
Jeg er enig i de bemrkninger , De kom med om de pne manerer og behovet for at skabe et klima , hvor dette og andre stridssprgsml kan blive behandlet fornuftigt , s man kan undg en undvendig spnding i omrdet , som grundlggende skader den spanske og gibraltariske befolkning , men jeg tnker nu isr p den spanske befolkning .
Det er ikke ved at skabe vanskeligheder for denne befolkning , som bor permanent i dette omrde , at man kan skabe et fornuftigt klima til lsning af denne konflikt .
<P>
Lsningen p denne konflikt og en hvilken som helst anden , der mtte opst i fremtiden , krver p dette tidspunkt tiltag , der kan blde op p den spnding , der er skabt i omrdet , sledes at man kan n frem til en fornuftig lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=226 NAME="Bonino">
Jeg tror , at Kommissionen deler denne opfattelse om , at det er ndvendigt at f bldt op p denne spnding og se , hvordan det kan ordnes .
Men det forekommer mig ogs interessant at lse et notat op for Dem om anvendelsen af fllesskabsretten p de sektorer , som De nvnte , og notatet lyder , som flger :
<P>
Kommissionen forsger at sikre den korrekte gennemfrelse af fllesskabsdirektiverne i Gibraltar , som den gr det i alle andre omrder af Fllesskabet , idet den tager hensyn til den srlige ordning , der glder for Gibraltar , som navnlig er fastslet i akten vedrrende Det Forenede Kongeriges tiltrdelse .
Kommissionen har , hvor dette mtte vre p sin plads , indledt overtrdelsesprocedurer imod Det Forenede Kongerige for manglende gennemfrelse af gldende direktiver .
Kommissionen har f.eks. inden for det selskabsretlige omrde sendt fire begrundede udtalelser til Det Forenede Kongerige for manglende gennemfrelse af selskabsretlige direktiver p Gibraltars territorium m.v .
<P>
Dette er blot for at sige til Dem , at selvom denne sag ikke hrer under Kommissionens direkte kompetence , s tilstrber vi , at acquis communautaire bliver anvendt , som det er tilfldet for alle andre .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg vil nske kommissren held og lykke med hendes prsidentkampagne i Italien .
Jeg vil sttte Deres kampagne .
<P>
Det er et meget vigtigt punkt , der blev rejst af hr . Prez Royo , isr sprgsmlet , om der er planer om at trffe foranstaltninger for at sikre , at fllesskabslovgivningen overholdes ?
Hvis man virkelig skal reducere spndingen i dette omrde , vil det vre meget vigtigt at begynde med at gennemfre fri bevgelighed mellem Gibraltar og Spanien .
Hvis vi virkelig begyndte p dette og lste problemerne p lokalt plan , sdan som fiskeristriden er blevet ganske vel lst p lokalt plan mellem de to samfund , ville spndingerne forsvinde meget hurtigt .
S mon kommissren kan foresl mder , hvorp hr . Prez Royo kan bist med at n frem til denne fri bevgelighed , som det krves i traktaterne , og reducere disse spndinger ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Bonino">
Jeg tror ikke , at det er ment som et rigtigt sprgsml .
Det er fortrinsvis en debat mellem to medlemsstater .
Kommissionen forsger reelt at nedtone det og hjlpe til , sledes at De begge kan lse denne konflikt .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at sige til hr . Teverson , at jeg ikke frer nogen kampagne for at blive prsident .
Det er proceduremssigt umuligt i mit land .
Det kan der ikke herske nogen tvivl om .
Jeg er kommissr p fuld tid , og jeg vil agere som kommissr p fuld tid , som det er min pligt .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Morn Lpez">
Blot en bemrkning om territorialgrnserne .
Den adkomst , som berettiger og legitimerer , at Storbritannien udver visse funktioner i Gibraltar - nemlig Utrecht-traktaten - har ingen bestemmelser om , at Gibraltarklippen har noget farvand .
Man afstr byen og Gibraltarfortet - som kommissren ved - uden at medtage det omrde , der blev besat af briterne , og som ikke har noget territorialfarvand .
Der er ikke foretaget nogen afgrnsning af territorialfarvandet mellem Spanien og Storbritannien , fordi Spanien - med respekt for Utrecht-traktaten - drfter den adkomst , som Storbritannien har .
<P>
P den anden side ndrer Spaniens tiltrden til Fllesskabet absolut intet ved de spanske adkomster .
Den 12. juni 1985 underskrev Spanien traktaten om tiltrdelse til Fllesskabet , og Storbritannien underskrev den ogs .
Og den 15. juni udvekslede Spanien breve med den britiske udenrigsminister , hvori det blev fastslet , at Spaniens indtrden i Fllesskabet ikke ndrer ved de spanske adkomster med hensyn til Gibraltar .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Morn .
Fru Bonino , jeg opfordrer Dem til at komme med en bemrkning til hr .
Morns bemrkning . Fru Bonino siger , at det ikke er ndvendigt .
Fru Bonino , jeg takker Dem for Deres tilstedevrelse , Deres svar og Deres elskvrdighed .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 46 af Robin Teverson ( H-0132 / 99 ) :
<P>
Om : Bedrageri Hvem skal i tilflde af bedrageri tage ansvaret for et generaldirektorats finanser - den pgldende kommissr , der er ansvarlig for generaldirektoratet , det pgldende generaldirektorats generaldirektr eller hele Kommissionen ?
<P>
Fru Gradin , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Teversons sprgsml .
<SPEAKER ID=232 NAME="Gradin">
Kommissionen brer det overordnede politiske ansvar for budgetgennemfrelsen og for kampen imod svindel .
Den kan delegere forvaltningen af enkelte budgetposter til et medlem af Kommissionen eller til en generaldirektr .
I en eventuel konkret svindelsag vil det vre den person , der begik forbrydelsen , der bliver holdt retligt ansvarlig .
Men Kommissionen eller kommissren eller den pgldende generaldirektr er stadig ansvarlig for , at der trffes passende kontrol- og forvaltningsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg takker kommissren for dette svar med ord som ansvar og individuelt ansvar for visse omrder .
Mit tillgssprgsml er meget prcist .
Hvis rapporten fra ekspertgruppen ppeger konkrete problemer inden for Kommissionen , vil det s betyde , at enkelte kommissrer s vil ptage sig ansvaret for de omrder , der henhrer under dem , og at de , hvis det findes politisk passende , s trkker sig enkeltvis ?
Jeg har kun brug for et kort svar , blot t ord vil vre tilstrkkeligt p et hvilket som helst af de officielle sprog .
<SPEAKER ID=234 NAME="Gradin">
Jeg har allerede givet svaret , og jeg vil ikke sige , hvad der sker , nr gruppen af eksperter har offentliggjort deres rapport .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru kommissr , fru kommissr Cresson bengtede for nylig i Budgetkontroludvalget at kende noget til bestemte skandaler .
Vi ved nu , at hun blev underrettet af sin administration , og nu vil vi gerne vide : Hvem skal trde tilbage her ?
Den embedsmand , der underrettede hende , eller kommissren , der fejlagtigt sagde i udvalget , at hun ikke kendte noget til disse sager ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Bonde">
Jeg vil gerne sprge fru Gradin , om hun vil genanstte Paul van Buitenen , som blev suspenderet , fordi han ulejligede sig med at give en folkevalgt et dokument , som han mente , de folkevalgte burde lse som led i kontrollen med svindelen i Kommissionen ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg synes , at vi nu kommer langt vk fra det sprgsml , der er blevet stillet mig . Jeg har svaret p det .
Dermed m det vre nok for i dag !
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 47 af Jan Andersson , overtaget af fru Hulthn ( H-0136 / 99 ) :
<P>
Om : Kommissionens handlingsprogram om narkotikasprgsml EU ' s nuvrende handlingsprogram om narkotikasprgsml udlber snart . Efter sigende vil Kommissionen udarbejde et nyt handlingsprogram p omrdet .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilken tidsplan der foreligger for udarbejdelsen af dens nye handlingsprogram om narkotikasprgsml ?
<P>
Fru Gradin , jeg beder Dem besvare hr . Anderssons sprgsml , som er overtaget af fru Hulthn .
<SPEAKER ID=239 NAME="Gradin">
EU ' s nuvrende handlingsplan mod narkotika udlber som bekendt i r .
Det Europiske Rd har derfor nsket , at Ministerrdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen skal udarbejde en ny plan for perioden 2000-2004 .
I Kommissionen er arbejdet skredet en hel del frem .
Et flertal af tjenestegrenene er direkte berrt og arbejder nu fuldt ud p at udforme sit bidrag .
Jeg og mine embedsmnd har ansvaret dels for den interne samordning af arbejdet og dels for de afsnit , som specifikt berrer indenrigsomrdet og det retslige omrde .
<P>
Politikken p narkotikaomrdet i Europa har udviklet sig successivt over flere rtier .
Derfor er mit udgangspunkt , at EU ' s indsats skal bygge p meget solide kundskaber og ordentligt evaluerede erfaringer .
Langsigtethed , kontinuitet og konsekvens er derfor centrale emner i vores kommende forslag .
Af den grund bygger vores bidrag p den tidligere plan . Den vil desuden indeholde en evaluering af det , der er opnet i lbet af den seneste femrsperiode .
Sidst , men ikke mindst , beskriver vi nye strmninger og tendenser , som krver specielle indsatser .
<P>
Vores mlstning er at kunne prsentere den nye handlingsplan i slutningen af forret - i maj .
Derefter sendes vores forslag som sdvanligt straks til Europa-Parlamentet og til Ministerrdet til videre behandling .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Jeg m takke kommissr Gradin for svaret .
Man kan blot konstatere , at det formodentlig bliver et andet Parlament og formodentlig ogs en anden Kommission , som skal tage stilling til denne nye handlingsplan .
Nr vi nu alligevel diskuterer den , og kommissr Gradin har nvnt nogle centrale punkter , som man vil indfre i den nye handlingsplan , ville det ogs vre interessant at hre , hvilke omrder man vil koncentrere sig om .
Kan man sige allerede nu fra Kommissionens side , f.eks. hvad angr det forebyggende arbejde og de nye narkotika , hvordan vi skal overvge vores ydre grnser for at undg , at mere narkotika kommer ind , end der er i Unionen i dag ?
Det ville vre godt , hvis vi ogs kunne f svar p det .
<SPEAKER ID=241 NAME="Gradin">
Et flertal af tjenestegrenene og direktoraterne er involveret .
Det vil derfor handle om bde repressivt og socialt engagement .
Det , vi skal forsge , er naturligvis at gennemfre en repressiv politik kombineret med et socialt ansvar .
Vi vil tale om nye tendenser for forbrug og handel og om udviklingen heraf .
Vi vil diskutere , hvordan vi skal arbejde internationalt , evaluere og tackle de nye udfordringer .
Vi vil se , hvordan vi skal involvere landene i st- og Centraleuropa , som netop nu banker p vores dr for at blive medlemmer .
<P>
Der kommer alts en diskussion om udbud og eftersprgsel samt naturligvis om de nye tendenser , f.eks. syntetiske narkotika , og at Europa i denne forbindelse er ndt til at feje for egen dr for at blive en trovrdig samarbejdspartner , f.eks. i international sammenhng .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , fru kommissr , jeg var i USA igen for nylig , og n ting stod fuldstndig klar for mig : Narkotika kan ikke kun bekmpes ved grnserne , gennem en kontrol af transport fra produktionslandene til forbrugerlandene . Det er derimod langt mere effektivt at udforme det juridiske system p en sdan mde i forbrugerlandene - som det f.eks. er tilfldet i USA - at narkotikahandlen vanskeliggres .
Hvad ptnker Kommissionen at gre for at bekmpe narkotikaen her hos os ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Gradin">
Ligesom USA arbejder Kommissionen ogs internationalt .
Vi har et samarbejde i Latinamerika , i Den Gyldne Trekant , med at fremme alternativ dyrkning for at begrnse udbuddet af narkotika .
Samtidig tager vi os ogs af det forbrug , vi har i vores medlemslande .
Hvad det angr , er det os naturligvis meget magtpliggende at engagere frivillige organisationer samt skoler og forldre , da vi tror , at det ikke bare er os politikere , som narkotikamisbrugere lytter til , men at det ogs er vigtigt med en forebyggende indsats og pvirkning fra kammerater p arbejdspladserne eller i skolen .
Det er sledes p alle fronter , vi forsger klare dette meget alvorlige sprgsml .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 48 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0149 / 99 ) :
<P>
Om : Ulovlig indvandring i EU fra det nordlige Marokko - status og perspektiver Kan Kommissionen gre status over og udtale sig om perspektiverne for situationen i Gibraltarstrdet og det nordlige Marokko med hensyn til ulovlig indvandring ?
<P>
Hvilke fremskridt og forbedringer har der vret tale om ?
Hvilke foranstaltninger vil der blive truffet for i den kommende sommer at undg drukneulykker ?
<P>
Fru Gradin , jeg beder Dem besvare fru Izquierdo Rojos sprgsml .
<SPEAKER ID=245 NAME="Gradin">
Illegal indvandring til Den Europiske Union fra det nordlige Marokko handler ofte om ren menneskesmugling .
Dette er ikke bare et anliggende for medlemslandene i Middelhavsomrdet , men vedrrer i hj grad Unionen som helhed .
De personer , som lader sig lokke af menneskesmuglere , er ofte de allerfattigste og mest udsatte indvandrere . Nogle sger desperat efter bedre levevilkr og er parate til at lbe store risici for at n deres ml .
Andre bliver ofre for den moderne slavehandel med kvinder , som foregr over hele Europa .
Hvert r lokkes et stigende antal unge kvinder med falske lfter om et velbetalt arbejde til prostitution og andre former for seksuel udnyttelse .
Et stort antal menneskeliv gr hvert r tabt p grund af menneskesmuglernes uhmmede fremfrd .
Vi ved med sikkerhed , at de mennesker , som ad svejen forsger at komme fra den marokkanske kyst til Europa , ofte gr en uhyggelig skbne i mde .
Kampen mod menneskehandel skal derfor fortsat prioriteres hjt inden for Unionen .
I de seneste r er der ogs gjort en hel del for at intensivere samarbejdet inden for Unionen p netop dette omrde .
<P>
I 1996 blev EDU ' s mandat udvidet til ogs at omfatte menneskesmugling .
Nr Europol kommer p plads , vil Unionens kapacitet p dette omrde ges yderligere .
I november samme r oprettede Ministerrdet ogs et specielt program ved navn Stop . Formlet var at styrke medlemsstaternes kapacitet til at bekmpe handlen med mennesker .
Derigennem kan vi sttte og opmuntre erfaringsudvekslingen og de kompetencegende aktiviteter rundt om i Europa .
<P>
Vi har ogs sammen med den amerikanske regering arbejdet prventivt i visse oprindelseslande for at bekmpe handlen med kvinder .
Bl.a. er der gennemfrt mlrettede kampagner for at forsge at gre de unge kvinder bevidste om de risici , der er forbundet med at forsge at komme til Unionen med hjlp fra menneskesmuglere .
<P>
Disse foranstaltninger skal ses som det frste skridt i den rigtige retning .
Selvflgelig skal der gres betydeligt mere for virkelig at komme den illegale indvandring til livs . Store konomiske interesser str p spil .
Grundlggende vrdier sttes p prve . Kommissionen vil selvflgelig ogs i fremtiden udnytte alle tilgngelige muligheder for at hjlpe med at stoppe menneskesmuglingen .
Det er ogs meget gldeligt , at den nye traktat giver os gede muligheder for i fremtiden for alvor at f et overblik over denne problematik .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg takker kommissren for hendes svar , som uden tvivl er velment .
Hun er meget hrd i diagnosen , men helt utilstrkkelig med hensyn til det , der er Kommissionens kompetencer , det vil sige , hvilke foranstaltninger man vil trffe .
Herom blev der ikke sagt noget , hendes svar indeholder intet .
<P>
Problemet er , som De selv har ppeget , meget alvorligt . Der er , fru kommissr , foranstaltninger , der ligger lige for .
Man kan f.eks. over for sprgsmlet om jollerne ivrkstte overvgningsforanstaltninger , hvilket er muligt om sommeren .
Det gr vi med fiskeriet og fiskene , og det er vi ikke i stand til at gre for menneskene .
Der kan laves oplysningskampagner , som afskrkker folk , p de fjernsynskanaler , der kan ses i den nordlige del af Marokko .
<P>
Fru kommissr , jeg mener virkelig ikke , at Kommissionen gr noget over for de meget alvorlige problemer , som EU ' s sydlige grnse sls med , og det er et enormt ansvar , at De besvarer et sprgsml som dette med simpelthen at sige , at alt er muligt .
Det er det samme som ikke at sige noget .
<SPEAKER ID=247 NAME="Gradin">
Unionen gr rigtignok en hel del , hvilket ogs fremgik af mit svar til medlemmet .
Europol har muligheder , men samtidig er det jo ogs sdan , at hvis der skal ns frem til et virkeligt konkret resultat som overvgning , som medlemmet nsker , skal det ske i samarbejde med medlemslandene .
Vi ved jo , at der er bde , som sejler mellem Marokko , Gibraltar og Spanien , og at der er et intensivt samarbejde mellem de forskellige myndigheder .
Jeg har selv vret der og studeret , hvordan det gr til , bde nr det glder kontrollen med menneskehandel og med , at der ikke findes narkotika om bord p disse bde .
<P>
Selvflgelig gennemfres der ogs konkrete foranstaltninger - ogs med sttte fra Europol .
Desuden har Ministerrdet for kort tid siden nedsat en gruppe p hjt plan , som isr skal studere de lande , hvorfra store grupper mennesker forsger at komme til vores lande .
Et af de lande , som studeres i denne sammenhng , er netop Marokko .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru kommissr , jeg tror , jeg kommer til at tale Dem imod , for jeg har fra selve direktren for Europol kendskab til , at der ikke foretages nogen indsats eller efterforskning i forbindelse med de organiserede mafiaer , som opererer ved Europas sydvestlige grnse , det vil sige den nordlige del af Afrika , som meget direkte berres af det udvandringspres , som stammer fra Maghreb-landene .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , hvordan Kommissionen bedmmer denne manglende opmrksomhed , som selve direktren for Europol indrmmer , over for den store indvandringsstrm til Europa , og hvad Kommissionen tnker at gre , for at Europol yder den organiserede kriminalitets misgerninger , som er rsag til tragiske ddsfald omkring Gibraltarstrdet , opmrksomhed .
<SPEAKER ID=249 NAME="Gradin">
Nr det drejer sig om Europol , vil jeg vre meget taknemmelig for hjlp fra Parlamentet for endelig at f Europol p plads .
Konventionen er i og for sig ratificeret , men der er et antal protokoller , som skal ratificeres af vores medlemslande , for at Europol kan komme effektivt i gang .
Jeg vil alts vre taknemmelig for hjlp , eftersom vi s kunne forstrke dette arbejde yderligere .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hvilken byrdefordelingen planlgges der egentlig i forbindelse med dette problem i Europa ?
Hvordan ser De p spndet mellem den vre og nedre grnse ved faststtelsen af de pengepolitiske ml ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Gradin">
Som det rede medlem ved , har jeg i lbet af de fire r , jeg har vret medlem af Kommissionen , lagt meget arbejde i netop at skabe en situation , hvor vi kan fordele byrderne .
Det frste forslag blev ikke accepteret . Nu ligger det andet forslag p Ministerrdets bord .
<P>
Desvrre er visse medlemslande meget interesserede i at dele byrderne , mens andre ikke er det .
Som bekendt krves der enighed for , at der kan trffes en beslutning inden for tredje sjle , som omfatter mellemstatsligt samarbejde .
Jeg havde hbet p , at vi kunne komme videre , men vi m hbe p , at det nu vil lykkes det tyske formandskab at overbevise sine kolleger om , at der virkelig er behov for en kraftanstrengelse .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Mine damer og herrer , med dette sprgsml har vi opbrugt den tid , der var afsat til sprgsml til fru Gradin .
Sprgsml nr . 49 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 50 af Concepci Ferrer ( H-0111 / 99 ) :
<P>
Om : Opflgning af den i WTO fremsatte klage over illoyal handelspraksis I forbindelse med eksportrestriktionerne for lder og skind fremstillet i Indien , indledte Kommissionen i slutningen af 1997 en procedure til bilggelse af stridigheder for at beskytte interesser i den europiske ldersektor , som i lang tid har lidt under de negative flger af disse illoyale handelsforanstaltninger .
<P>
De frste forhandlinger , som fandt sted i Geneve i begyndelsen af 1998 , bekrftede med tydelighed , at Kommissionens klage var velfunderet .
Efter dette frste mde som led i den af WTO fastlagte procedure synes forhandlingerne at vre blevet afbrudt .
<P>
Kan Kommissionen forklare , hvorfor der endnu ikke er fastsat en dato for fortsttelse af proceduren til bilggelse af stridigheder ?
<P>
Hr . Brittan , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru Ferrers sprgsml .
<SPEAKER ID=254 NAME="Brittan">
Det de facto eksportforbud , som Indien har indfrt mod lder og skind , fik Fllesskabet til at afholde formelle WTO-konsultationer i begyndelsen af 1998 .
<P>
Kommissionen har gentagne gange siden gjort opmrksom p sine bekymringer med hensyn til den indiske ordnings uoverensstemmelse med GATT .
De indiske myndigheder lovede endelig i oktober 1998 alvorligt at overveje forslaget om at erstatte den nuvrende ordning for tildeling af eksporttilladelser med tarifbaseredeforanstaltninger , der kunne antage form af en eksportafgift .
<P>
I forbindelse med udarbejdelsen af det nye budget er et sdant forslag for nrvrende ved at blive drftet af de indiske myndigheder .
Vi overvger sagen omhyggeligt og skulle vide , om ordningen er blevet ndret inden for de nste par uger .
<P>
Jeg nrer stadig hb om , at vi vil vre i stand til at lse dette flsomme problem .
Hvis det ikke er sket inden mit planlagte besg i Indien i begyndelsen af april mned , har jeg til hensigt at tage sagen op p ministerielt plan .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. kommissr , jeg takker Dem for svaret , og for at De har vist interesse for sprgsmlet om den indiske regerings overtrdelse af reglerne for bning af markederne for ldervarer , men jeg vil virkelig gerne anmode Dem indtrngende om , at De fremskynder indsatsen p omrdet mest muligt for at sikre , at de regler , der glder for den internationale samhandel , virkelig bliver overholdt .
<P>
Og det er ikke blot et sprgsml om principper , men fordi det er det eneste instrument , som gr det muligt , at de virksomheder , som har gjort sig store anstrengelser for at blive konkurrencedygtige , og som er blevet moderniseret , virkelig kan f lov til at eksportere og p denne mde sikre deres overlevelse .
<P>
Derfor vil jeg gerne indtrngende bede om , at De er opmrksom , for der kan ske det , at hvis man venter indtil april mned , er der mange virksomheder , som vil have set sig ndsaget til at lukke netop p grund af vanskelighederne med at eksportere .
<SPEAKER ID=256 NAME="Brittan">
Jeg er klar over den betydning , som importen af rmateriale har for den europiske garveriindustri , og jeg kan forsikre Dem om , at jeg tager dette sprgsml meget alvorligt .
Jeg kan ikke love noget resultat fr april .
Vi presser hrdt p , og det vil vi fortsat gre , og vi vil trffe de foranstaltninger , der mtte vre bne for os .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 51 af Paul Rbig ( H-0113 / 99 ) :
<P>
Om : Forskel i straffetold p grund af afstemningsresultatet i Rdet De transatlantiske drftelser om bananimport til EU har mange aspekter .
USA ' s selektive plggelse af straffetold p import fra 13 medlemsstater rejser et principielt sprgsml .
Det belb , der vil vre tale om , svarer til et ensidigt anslet tab p 508 millioner euro .
<P>
Den flles markedsordning for bananer glder p samme mde i alle 15 medlemsstater .
Ogs inden for rammerne af WTO taler EU med n stemme .
Straffetold , som ganske vist rammer EU-landene i forskellig grad , forskyder den komparative udgifts- og konkurrencesituation i det indre marked .
<P>
Hvordan vil Kommissionens sikre , at sanktioner fra tredjelandes side ikke med fortst begunstiger enkelte medlemsstater , sledes at  sdanne taktiske manvrer  ikke fr indflydelse p det fremtidige afstemningsresultat i Rdet og trnger flles interesser i baggrunden ?
<P>
Hr .
Brittan , jeg beder Dem besvare hr . Rbigs sprgsml .
<SPEAKER ID=258 NAME="Brittan">
Jeg er enig i , at det er en alvorlig sag .
Der er to grunde til , at tredjelande undtager nogle medlemsstater fra gengldelsesforanstaltninger imod Fllesskabet .
<P>
For det frste er medlemsstaterne stadig individuelle medlemmer af WTO adskilt fra Fllesskabet .
For det andet er de oprindelsesregler , der glder for import til tredjelande fra Fllesskabet , stadig baseret p individuelle medlemsstater .
Selvom fllesskabslovgivningen fastslr begrebet fllesskabsoprindelse , som er obligatorisk i visse situationer , skelner USA og andre tredjelande fortsat mellem medlemsstaterne p dette omrde .
<P>
Det er vrd at erindre , at gengldelsesforanstaltninger kun kan anvendes retligt efter WTO ' s tilladelse .
I tilflde af bananstriden har USA ikke fet en sdan tilladelse .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mit tillgssprgsml vedrrer den straffetold , som USA selv har plagt ensidigt .
Efter vores retsopfattelse er disse foranstaltninger umiddelbare handelsrestriktioner , der allerede nu p kautionsstadiet forrsager alvorlige skader for lokale bedrifter .
Hvordan vil De stille skadeserstatningskrav i tilflde af , at WTO-panelet erklrer disse foranstaltninger for uantagelige ud fra grundlggende overvejelser eller p grund af strrelsen af dem ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Brittan">
Hvis vi vinder vores sag mod USA om , at de foranstaltninger , der er truffet , er ulovlige , vil USA enten vre ndt til trkke disse foranstaltninger tilbage og give os kompensation , eller vi vil vre berettiget til at trffe lovlige gengldelsesforanstaltninger .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 52 af Arthur Stanley Newens ( H-0127 / 99 ) :
<P>
Om : Handlen med Cuba Kommissionen bedes redegre for den handelsaftale , der blev indget med USA i maj 1998 , og oplyse , om det er sandsynligt , at den trder i kraft ? Samtidig bedes den redegre for den aktuelle situation med hensyn til handlen mellem EU , medlemsstaterne og Cuba og virkninger af Helms-Burton-loven for dette handelsforhold ?
<P>
Hr .
Brittan , jeg beder Dem besvare hr . Newens ' sprgsml .
<SPEAKER ID=262 NAME="Brittan">
De aftaler , der blev indget med USA om Helms-Burton- og ILSA-lovgivningen i maj sidste r , udgr vigtige fremskridt om dette sprgsml .
Kommissionen fortstter sit arbejde mod en fuld gennemfrelse af disse aftaler .
Forpligtelsen ligger hos USA , men vi for vores del er rede til at gennemfre aftalerne , nr frst USA giver afkald p sine krav i henhold til afsnit IV i Helms-Burton-loven som fastsat i London-aftalerne .
<P>
Vi har lige fra begyndelsen udtrykt en beslutsom modstand mod begge love .
Som en del af Den Europiske Unions forsvar imod de eksterritoriale virkninger af disse love vedtog Rdet blokeringsstatutten i november 1996 .
Formlet med denne er at imdeg de eksterritoriale virkninger for et tredjeland af lovgivning , ssom Helms-Burton- og ILSA-lovgivningen for Fllesskabet .
Der findes ikke nogen detaljerede statistiske oplysninger om EU ' s handel med Cuba .
Helms-Burton-loven har allerede haft en dmpende effekt og kan have forvredet handelskanalerne .
Derfor var aftalen fra maj 1998 et vigtigt fremskridt .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg takker kommissren for hans svar , men vil samtidig sige , at jeg ikke mener , at det er rigtigt , at der ikke kan gres nogen reelle fremskridt med at gennemfre grundlaget af aftalen , slnge den amerikanske Kongres afviser at give afkald p afsnit III og IV .
Samtidig garderer en rkke enkeltpersoner , handelsfolk og virksomheder , der ellers ville have handlet med Cuba , sig og holder sig p afstand .
Hvor lnge kan vi under disse omstndigheder fortstte med denne tingenes tilstand , hvor der er en reel uvished for alle de berrte ?
Ser De nogen tegn p , at der kunne ske nogen forandringer i den nrmeste fremtid ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Brittan">
Det er rigtigt , at aftalen ikke er fuldt gennemfrt og ikke kan blive det , fr Kongressen har vedtaget den ndvendige lovgivning .
Men det er ikke rigtig at sige , at den ikke har nogen virkning .
<P>
Jeg vil gerne over for nogle af dem , De beskriver , pege p , at der ikke , siden aftalen blev indget , er blevet truffet nogen tvangsforanstaltninger mod nogen europisk virksomhed eller enkeltperson i henhold til nogen af de to love .
Det er noget , forretningsfolkene br bemrke sig , og der foregr en stor del handel .
<P>
Hvad angr yderligere fremskridt , presser vi den amerikanske Kongres og har gjort det klart , at vi ikke vil gennemfre vores del af resten af aftalen , fr de gennemfrer deres .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr .
53 af Hugh R . McMahon ( H-0174 / 99 ) :
<P>
Om : Norske producenters aggressive prisfaststtelse og dumping af laks p europiske markeder Kommissionen bedes oplyse om , hvilke foranstaltninger den har ivrksat i den senere tid over for norske virksomheder , der har ladet hnt om deres aftaler med EU og har foretaget en aggressiv prisfaststtelse p laksemarkedet , samt oplyse , hvilke norske virksomheder der har vret involveret i denne praksis ?
<P>
Hr .
Brittan , jeg beder Dem besvare hr . McMahons sprgsml .
<SPEAKER ID=266 NAME="Brittan">
I juni 1997 blev der indget en aftale med Norge som en del af de endelige antidumping-og udligningsforanstaltninger .
Disse bestr hovedsagelig af individuelle pristilsagn fra 190 norske eksportrer .
Kommissionen vier betragtelige ressourcer p at overvge disse tilsagn , og 84 eksportrer har nu fet plagt afgifter , fordi de brd eller trak deres tilsagn tilbage .
Desuden bliver markedet konstant overvget , fristen for aflevering af rapporter om tilsagnene er blevet afkortet , og da overvgningen viste , at mindsteprisen for laksefiletter var for lav , blev den get med henblik p ogs at medregne et belb for forarbejdningsomkostninger .
Efter at have fundet frem til , at en rkke parter med tilsagn ikke var eksportrer , fik vi disse parter til at trkke sig ud , og efter at det kom frem , at indtgterne fra den norske eksportafgift , der er en del af udligningsforanstaltningerne , ikke blev anvendt i overensstemmelse med aftalen , blev der indget en yderligere aftale mellem Den Europiske Union og den norske industri i oktober 1998 til at tage sig af dette .
<P>
Kommissionen og de norske myndigheder er for ikke s lang tid siden net til enighed om en yderligere flles aktion med srlig henblik p at stoppe mulighederne for omgelse .
I december 1998 indfrte Norge en forordning , der gjorde det ulovligt at bruge eksportrer , der ikke var bundet af tilsagn , som mellemmnd ved salg af laks til Fllesskabet .
Kommissionen afspejlede denne restriktion , og tilsagnenes ordlyd omfattede ogs en strengere bestemmelse om mindstepriser , hvor importrer bragte laks fra andre mellemimportrer i Fllesskabet i relation til eksportrer i Norge .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg takker kommissren for et fyldestgrende svar .
Kunne han mon oplyse mig om , hvordan situationen ser ud her og nu ?
Jeg forstr fra kilder i den skotske industri , at der p.t. opererer et strre selskab i Norge .
Ville kommissren vre rede til at give Parlamentet navnet p dette strre selskab ?
<SPEAKER ID=268 NAME="Brittan">
Det er ikke helt klart , hvad det strre selskab skulle have gjort eller hvad det er for et strre selskab , det rede medlem refererer til .
Som jeg har sagt , har 84 eksportrer fet tilsagnene erstattet af afgifter .
Jeg ved ikke , hvad det er for et srligt selskab , det rede medlem refererer til .
Hvis han vil skrive til mig og give mig de nrmere enkeltheder herom , vil jeg se , om jeg vil vre i stand til at levere yderligere oplysninger .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 54 af Richard Stuart Howitt ( H-0217 / 99 ) :
<P>
Om :  Burma Selective Purchase Law  I 1996 indfrte den amerikanske delstat Massachusetts  Burma Selective Purchase Law  , som forbyder offentlige indkb fra selskaber , der handler i Myanmar .
EU opponerede imod de amerikanske forbundsmyndigheder og indgav ligeledes en klage til Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) .
Denne klage er midlertidigt suspenderet , mens man venter p resultaterne af en retsundersgelse vedrrende gyldigheden af dens afgrelse . P denne baggrund strider den omstndighed , at Kommissionen indgav en klage til WTO , ikke blot imod dens egen politik bestende i plggelse af sanktioner mod Myanmar og tilkendegivelse af bekymring for menneskerettighedskrnkelser , men den kan ogs betragtes som en kynisk handling , der hindrer et forsg p at skabe prcedens for at gre den internationale handelspolitik mere sammenhngende med internationale menneskerettighedsnormer .
Vil Kommissionen forklare , hvorfor den frer en s modstridende politik og har fortsat denne politik , hvorved den tilkendegiver foragt for menneskerettighederne i Myanmar ?
Under hvilke omstndigheder kan den trkke sin klage tilbage ?
<P>
Hr .
Brittan , jeg beder Dem besvare hr . Howitts sprgsml .
<SPEAKER ID=270 NAME="Brittan">
Vores holdning er klar , hvad Burma angr . Vi beklager den situation , som befolkningen dr str over for , og sttter medlemsstaterne i deres beslutsomhed om at bevare presset p landets ledere .
Dette har frt til vedtagelsen af en flles holdning om Burma og tilbagetrkning af fordelene i forbindelse med den generelle prferenceordning .
<P>
I oktober sidste r vedtog Rdet en udvidelse af den flles holdning og styrkede den gennem en udvidelse af visumforbuddet og ved at suspendere besg af hjtstende regeringsreprsentanter til Burma .
Vi har ogs sgt at samordne EU-landenes Burma-politikker for at gre alle berrtes foranstaltninger mere effektive .
<P>
Det , at vores ml med hensyn til Burma er lig USA ' s , betyder ikke , at vi kan se gennem fingrene med det skamlse brud p internationale forpligtelser , som Massachusetts-loven udgr .
Vi besluttede at anmode panelet om at afsige en kendelse om denne lovs forenelighed med de relevante WTO-bestemmelser , og navnlig den flersidede aftale om statslige indkb i juli 1998 efter i to r at have vret ude af stand til at lse sprgsmlet p andre mder .
<P>
USA ' s nationale udenrigshandelsrd anfgtede ogs Massachusetts-loven , og distriktsdomstolen erklrede i november sidste r loven for at vre forfatningsstridig og suspenderede dens anvendelse , hvilket gjorde , at vi naturligvis ogs suspenderede vores foranstaltninger i WTO , men den amerikanske domstolskendelse er blevet appelleret .
<P>
Vores beslutning om at klage til WTO udgr ikke nogen sttte til regimet . Det handler om at sikre forudsigeligheden i det internationale handelsmilj og overholde internationalt bindende handelsregler .
Der er ingen uforenelighed mellem de skridt , vi har taget imod Burma , og vores forventning om , at USA lever op til sine internationale forpligtelser .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Tak , kommissr , jeg tror , at De vil forst , at jeg er inderligt uenig i Deres svar , selvom det var nyttigt for Parlamentet , at De udtrykte det s klart .
Uforeneligheden l i det , De sagde .
Det er uforeneligt , hvis vi beklager krnkelser af menneskerettighederne i Burma og siger , at vi nsker at samordne vores aktioner p internationalt plan for at f den burmesiske regering til at ndre sine politikker , samtidig med at vi undgr enhver mulighed for at anvende disse handelsmuligheder via WTO til at koordinere disse foranstaltninger .
<P>
Jeg er klar over , at vi i Verdenshandelsorganisationens regi har et regelst , men det har hele tiden vret Parlamentets holdning , bde i september sidste r , da Kommissionens foranstaltninger blev fordmt , og i min egen betnkning om adfrdskodekser for multinationale virksomheder , at sige , at vi m gre brug af handelsforbindelserne via WTO for at opretholde en handel , som er etisk og respekterer miljet og menneskerettighederne .
Kan han mon besvare den sidste del af mit sprgsml : Under hvilke omstndigheder vil Kommissionen trkke klagen tilbage og sikre , at panelet ikke bliver genoplivet , hvis appellen gr i den anden retning i USA ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Brittan">
WTO-procedurerne er for nrvrende suspenderet p grund af den amerikanske distriktsdomstols afgrelse .
Det er allerede sket .
Men jeg m sige , at det er et meget andet sprgsml , om vi skal eller ikke skal anvende handelssanktioner f.eks. i WTO-regi , hvor det tillades af WTO , og om vi bare uden konsultation og ikke som del af en international aftale br acceptere , at en enkelstat i USA , som det var tilfldet , blot skal kunne tage affre og fre sin egen udenrigspolitik .
<P>
Vi kan mske nok have en meget hj grad af sympati for de motiver , der ligger til grund for Massachusetts ' lovgivende forsamlings handling , men man kan bestemt ikke have et verdenshandelssystem , hvor den srlige mde , hvorp der skal lgges pres p et land , bestemmes af en stat i et land med flgevirkninger for resten af handelsverdenen .
<P>
Det skader fronten mod Burma , nr der bliver truffet splittede foranstaltninger af denne art , som skader Den Europiske Union , og som ikke er del af en konsolideret , vedtaget international pakke af foranstaltninger mod et srligt land , som vi er dybt uenige med .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Brittan .
<P>
Mine damer og herrer , med hr . Howitts sprgsml har vi afsluttet sprgsmlene til hr. kommissr Brittan .
Vi takker ham for hans tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 55 af Mihail Papayannakis ( H-0107 / 99 ) :
<P>
Om : Gennemskuelige konomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder I sit svar p min foresprgsel H-0761 / 98 oplyste Kommissionen , at de grske myndigheder den 2. juli 1998 havde bekendtgjort de bestemmelser , som de havde vedtaget med henblik p gennemfrelse af direktiv 80 / 723 / EF samt ndringerne af dette direktiv i grsk lovgivning .
Til trods for , at der er uenighed med hensyn til de forpligtelser , der hidrrer fra dette direktiv , har Kommissionen besluttet at afvente de supplerende oplysninger , som den har anmodet de grske myndigheder om , inden den afgiver sin udtalelse , hvad angr afbrydelse af overtrdelsesproceduren .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvori denne uenighed med hensyn til de forpligtelser , der hidrrer fra direktiv 80 / 723 / EF , som blev ndret ved direktiv 93 / 84 / EF , helt njagtigt bestr , og hvorvidt de supplerende oplysninger , som de grske myndigheder har indgivet , danner grundlag for at standse den overtrdelsesprocedure , som Kommissionen indledte i 1996 p grund af manglende overensstemmelse mellem de leverede oplysninger og dem , der krvedes i henhold til ovennvnte direktiv ?
<P>
Hr .
Van Miert , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Papayannakis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=275 NAME="Van Miert">
P Kommissionens vegne kan jeg oplyse , at den omtalte uenighed vedrrer rkkevidden af artikel 5 i direktiv 93 / 84 / EF .
Nvnte artikel plgger medlemsstaterne en oplysningspligt , idet der en gang om ret , senest den 31. marts , skal tilg Kommissionen en liste over offentlige virksomheder inden for forarbejdningsindustrien i den enkelte medlemsstat .
Overholdes denne oplysningspligt ikke , er der tale om en lovovertrdelse , og Kommissionen m i s fald trffe passende forholdsregler .
<P>
Den 3. marts , alts for f dage siden , modtog Kommissionen omsider de krvede oplysninger fra Grkenland . Efter alt at dmme er de modtagne oplysninger om de pgldende virksomheder tilfredsstillende .
Grkenland har dermed opgivet sin afvigende holdning med hensyn til fortolkningen af omtalte direktivs bestemmelser om landenes oplysningspligt .
Kommissionen vil derfor sandsynligvis meget snart kunne afslutte den igangvrende overtrdelsessag , forudsat at det indsendte materiale ogs efter en nrmere analyse vurderes som tilfredsstillende .
Jeg kan sledes glde sprgeren med , at det ser ud til , at Grkenland efterhnden er indstillet p at efterleve fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , s vidt jeg kan se , handler dette om , hvorvidt der er blevet indleveret en liste over firmaerne eller ej .
Det , jeg er mest interesseret i , og som jeg gerne vil have Deres mening om , er , om det , der er foreskrevet i direktivet - isr for det frste om benhed og for det andet om den faktiske anvendelse af offentlige midler - er blevet overholdt .
<P>
Personligt er jeg for , at midlerne gr til offentlige virksomheder under forudstning af , at mlene er tydelige , at der er benhed om den mde , pengene bliver fordelt , og at de faktisk gr til det , de skal , s der kommer til at foreg er reelt stykke arbejde .
<P>
Har Kommissionen nogen oplysning og mulighed eller nogen vurdering desangende , eller var striden med Grkenland kun rent proceduremssig ?
<SPEAKER ID=277 NAME="Van Miert">
Et er oplysningspligten i henhold til det omtalte direktiv .
Grkenland har hidtil ikke overholdt denne forpligtelse , men som nvnt ser dette nu ud til at have ndret sig . Noget andet er Kommissionens undersgelse af den konkrete indberetning om de virksomheder , der figurerer p listen .
<P>
Resultatet af denne undersgelse kan jeg endnu ikke udtale mig om , idet vi frst for f dage siden modtog , hvad jeg vil betegne som en forholdsvis komplet indberetning .
<P>
Jeg finder det sledes gldeligt , at de grske myndigheder nu har besluttet at efterleve fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 56 af John Iversen ( H-0144 / 99 ) :
<P>
Om : Fusion Kommissionen er i jeblikket ved at behandle en anmeldelse af en fusionsplan mellem Danish Crown og Vestjyske Slagterier .
<P>
Hvordan vil Kommissionen sikre sig , at en fusion ikke kommer til at betyde , at Danish Crown / Vestjyske Slagterier fr indflydelse p og indsigt i en mindre , konkurrerende virksomhed som Defco Food , hvor Danish Crown i dag har en mindretalsaktiebesiddelse ?
<P>
Defco er et aktieselskab , som i direkte konkurrence med Danish Crown og Vestjyske Slagterier forarbejder og slger til kunder som FDB og Dansk Supermarked .
Det er naturligvis af strste betydning for en virksomhed som Defco , at fusionen ikke betyder , at Danish Crown / Vestjyske Slagterier fr indsigt i og indflydelse p Defco Food .
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare hr . Iversens sprgsml .
<SPEAKER ID=280 NAME="Iversen">
Jeg vil sige tak for svaret .
Det , der var baggrunden for mit sprgsml , var ikke en kritik af fusionen .
Den har jeg fuld forstelse for - jeg synes faktisk , at det er en fornuftig ting .
Jeg er lidt ked af , at man ikke har villet se njere p det problem , som jo f.eks. opstr , i og med at man er afhngig af Danish Crown p den omtalte virksomhed .
Det betyder bl.a. , at denne virksomhed ikke kan give medarbejderne muligheder for aktieudvidelser , for den nye , meget store fusionerede virksomhed vil vre berettiget til at g ind og erhverve aktier fr medarbejderne .
Men jeg har forstelse for , at det er et svrt problem at lse for Kommissionen , s jeg siger tak for svaret .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Iversen .
Hr .
Van Miert har angivet , at han ikke finder det ndvendigt at besvare hr . Iversens bemrkning .
<P>
Da sprgsml nr . 57 og 58 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
Sprgsml nr .
57 af Juan de Dios Izquierdo Collado , overtaget af fru Frutos Gama ( H-0161 / 99 ) :
<P>
Om : Gennemsigtighed og kontrol med offentlig sttte som led i konkurrencepolitikken Der er som led i konkurrencepolitikken p omrder som f.eks. statssttte til den europiske kulindustri ( beslutning 3632 / 93 / EKSF ) indfrt en bestemmelse om gennemsigtighed for at lette kontrollen med denne sttte .
Med denne plgges det medlemsstaterne at overfre offentlige tilskud , der hidtil er blevet betragtet som eltakster , til deres offentlige budgetter . Mener Kommissionen ikke , at man br flge samme kurs , nr det glder elsektorens omkostninger ved overgangen til fri konkurrence ?
Hvilke grunde skulle der set ud fra et konkurrencemssigt synspunkt vre for at behandle de to sttteformer forskelligt ?
Hvordan skal f.eks. forbrugeren kunne forst , at omkostningerne til europisk kul ikke lngere fratrkkes hans elregning , mens der til gengld lgges omkostninger i forbindelse med overgangen til fri konkurrence oven i regningen , som hidrrer fra investeringer , der ikke giver noget afkast , og som skyldes pligten til at yde offentlige tjenester ?
<P>




<P>
Sprgsml nr .
58 af Ludivina Garca Arias ( H-0162 / 99 ) :
<P>
Om : Forbrugerbeskyttelse som led i konkurrencepolitikkenKommissionen har erklret , at de omkostninger , der vil kunne godkendes ved overgangen til fri konkurrence i de sektorer , hvor der er sket en liberalisering , skal vre knyttet til faktiske investeringer , som udspringer af eksisterende forpligtelser til at yde offentlige tjenester . Mener Kommissionen ikke , at det ud fra et konkurrencemssigt synspunkt ville vre urimeligt og i strid med konkurrencepolitikken , at det netop bliver de private forbrugere og de sm og mellemstore virksomheder , som inden for elsektoren og eventuelt inden for telekommunikation kommer til at betale disse omkostninger via taksterne , og at denne offentlige sttte derfor br overfres til de offentlige budgetter i medlemsstaterne , s de bliver lettere at gennemskue og kontrollere ?
<P>
Hr .
Van Miert , jeg beder Dem besvare sprgsmlene fra disse to parlamentsmedlemmer under t .
<SPEAKER ID=282 NAME="Van Miert">
Emnet optager tydeligvis Europa-Parlamentets medlemmer meget , eftersom jeg ogs tidligere har besvaret sprgsml desangende .
Som De vil vide , har vi over for den spanske regering understreget , at sagen br indberettes , eftersom der er tale om det , vi betegner som omkostninger i forbindelse med investeringer , som ikke giver noget afkast .
<P>
Som det vil vre Europa-Parlamentets medlemmer bekendt , er sprgsmlet ikke kun aktuelt i Spanien . Det er ogs aktuelt i adskillige andre medlemsstater efter vedtagelsen af direktivet om elsektoren .
Nr vi baserer os p et princip om godtgrelse af omkostninger i forbindelse med investeringer , som ikke giver noget afkast , og som skyldes pligten til at yde offentlige tjenester , kan der vre tale om offentlig sttte , og Kommissionen m derfor som et minimum sikres mulighed for at kontrollere , at denne sttte ogs svarer til de faktiske investeringer .
Da problemstillingen varierer fra land til land , er Kommissionen i jeblikket i frd med at udvikle en sammenhngende og konsekvent kontrolprocedure .
<P>
Nr det glder den konkrete sag i Spanien , kan jeg oplyse , at Kommissionen har modtaget en indberetning og er i frd med at analysere sagen .
Kommissionen vil givetvis inden for de nrmeste uger tage kontakt til de spanske myndigheder for at drfte denne analyse .
Hvad angr hensynet til forbrugerne , m vi behandle sagen i henhold til reglerne for offentlig sttte . Vi m sledes vurdere , hvorvidt den pgldende  sttte  kan anses for at vre en godtgrelse for de faktiske investeringer som flge af pligten til at yde offentlige tjenester .
Forbrugerbeskyttelseshensyn kommer sledes ikke i frste rkke , nr vi vurderer sager vedrrende statssttte .
Det er nu engang spillets regler .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg dog gerne tilfje , at vi naturligvis ikke glemmer forbrugerbeskyttelsen .
Jeg m blot understrege , at reglerne foreskriver , at Kommissionen vurderer , om sttten i en given sag ligger ud over , hvad vi vil vurdere som rimeligt .
Jeg nrer s i vrigt et forfngeligt hb om , at vi i forbindelse med en sdan vurdering ogs varetager forbrugernes interesser .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres svar .
Det drejer sig faktisk om et sprgsml , som bekymrer parlamentsmedlemmerne meget , men det bekymrer isr de private forbrugere og de sm og mellemstore virksomheder , der ser ud til at blive dem , der kommer til at betale for omkostningerne ved overgangen til fri konkurrence .
<P>
Jeg var derfor , hr. kommissr , ikke s meget ude efter et teknisk svar , men et fornuftigt svar .
P grund af den spanske regerings og dens industriministers dunkelhed finder jeg , at det br vre Dem , som siger til de private forbrugere og de sm og mellemstore virksomheder i de regioner , der som min er blandt de mest ugunstigt stillede i Unionen , at det ikke skal vre sdan . Det , der er s morsomt , hr. kommissr , er , at den spanske industriminister  slger  nedskringen af kompensationen til sektoren , hvis Europa-Kommissionen ender med at beslutte at beskre den , som en venlighed over for de private forbrugere , der efter hans mening ville blive de store vindere ved den deraf flgende nedsttelse af taksterne .
<P>

Jeg beder Dem derfor , hr. kommissr , om , at De forklarer den almindelige spanske forbruger i et jvnt sprog , hvem det er , der skal betale omkostningerne ved overgangen til fri konkurrence : elregningen eller de offentlige budgetter .
<SPEAKER ID=284 NAME="Van Miert">
For det frste er det , hvis vi forsger at begrnse enhver statssttte - det vre sig i dette tilflde eller i et andet tilflde - til et absolut minimum i sidste ende til forbrugernes fordel , for de er som regel ogs skatteydere .
Vi vil ogs , som jeg forklarede tidligere , fortsat forflge denne sag , for vi flte , at denne sag mtte kundgres for at gre det muligt for Kommissionen at gre sit arbejde .
<P>
Bortset fra det vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p , at Kommissionen er fuldt ud enig i det erklrede ml for politikken , nemlig at liberalisere elektricitetssektoren .
Vi mente , at mere fleksibilitet og mere reel konkurrence betyder , at vi er ndt til at srge for , at virksomhederne i elektricitetssektoren ikke har for stor kontrol over markedet , at der er reel konkurrence - ikke kun for selskaberne , men ogs for de enkelte forbrugere .
Som De ved , er dette endnu ikke tilfldet med direktivet .
Direktivet er mere beskedent .
Men vi er helt bestemt enige i det synspunkt , som den spanske regering jensynligt nrer om , at man br liberalisere ud over det , der er fastsat i direktivet .
Det bliver der tilskyndet til , og det bliver anerkendt p en positiv mde af Kommissionen .
Men det br ikke aflede os fra vores anden opgave , nemlig at undersge , om omkostningerne str i njagtigt forhold til de penge , der er under overvejelse .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. kommissr , De er klar over , at det for jeblikket er de private forbrugere og de sm og mellemstore virksomheder , der kommer til at betale disse omkostninger .
Og de vil ikke f taksterne sat ned , da man formoder , at de skulle sttes ned endog uden at tage hensyn til liberaliseringen .
<P>

Jeg har dog et mere teknisk sprgsml , som jeg gerne vil stille Dem .
I betragtning af det str der i artikel 3 i Rdets forordning om sttte , at sttten kun skal udbetales , hvis Kommissionen har vedtaget en beslutning , som tillader denne sttte - og jeg ved ikke , om Kommissionen er bekendt med , at man fratrkker disse 4 , 5 % fra taksterne ( det vil sige , at de allerede modtager sttten ) - har kommissren tnkt sig at st fast og den dag i morgen anmode den spanske industriminister om straks at ophre med denne opkrvning , og at de belb , der allerede er opkrvet ulovligt hos forbrugerne , bliver betalt tilbage , indtil De har tilladt denne sttte .
<SPEAKER ID=286 NAME="Van Miert">
Der har givetvis vret tale om misforstelser i denne sag .
Myndighederne har i henhold til direktivet pligt til at indberette ptnkte foranstaltninger , hvilket de fleste landes regeringer da ogs har gjort .
Endvidere er der en pligt til at indberette sdanne foranstaltninger i henhold til artikel 92 og artikel 93 , hvilket har voldt strre problemer .
Kommissionen har mttet indskrpe medlemsstaterne vigtigheden heraf , og der er get nogen tid , fr kravet er blevet accepteret i medlemsstaterne .
<P>
Kravet er imidlertid nu accepteret , og der krves alts , om De vil , to undersgelser : Dels en undersgelse i henhold til direktivet - denne henhrer under min kollega hr .
Papoutsis . Dels en undersgelse i henhold til reglerne for problemer eller sager om statssttte .
I den aktuelle sag er foranstaltningerne blevet registreret som ikkeindberettet statssttte , eftersom foranstaltningerne allerede var trdt i kraft p indberetningstidspunktet . Jeg m imidlertid medgive , at der herskede en smule uklarhed omkring situationen , hvorfor nogle lande kan have haft en formodning om , at det var tilstrkkeligt at foretage indberetning i henhold til direktivet .
Vi stod derfor i en vanskelig situation med en regering , som efter alt at dmme havde handlet i god tro og mente , at den havde foretaget det forndne i sagen , mens vi alts mtte indskrpe , at der fortsat manglede oplysninger i sagen .
<P>
S meget om den konkrete sag .
De vil erindre , at jeg her i salen tidligere har oplyst , at jeg over for de berrte myndigheder har ppeget , at det nppe er tilrdeligt at fastholde den omtalte foranstaltning , eftersom Kommissionens undersgelse af sagen pgr , hvorfor man normalt br stille de omhandlede initiativer i bero og afvente resultatet af undersgelsen .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Ved en lejlighed som denne rdede De faktisk til , at man opfrte sig fornuftigt og ikke straks begyndte at anvende den mekanisme , som findes i den spanske lovgivning , indtil man havde set Kommissionens udtalelse .
<P>
Det forhold , at den spanske regering og elselskaberne ikke har fulgt denne forsigtighedsregel og allerede har ivrksat den , hvorfor der opstr det problem , at de , sfremt de belb , der er blevet opkrvet , viser sig at vre for hje , skal foretage en tilbagebetaling .
<P>
Og hvordan skal man kunne foretage denne tilbagebetaling , hvis den allerede er blevet opkrvet p millioner af forbrugeres elregning ?
Finder De ikke , at det med hensyn til kontrollen med statssttten , for det er jo i virkeligheden det , det drejer sig om , ville vre mere gennemsigtigt og nemmere at kontrollere og i pgldende tilflde nemmere at afhjlpe denne uret , hvis betalingerne finder sted etapevis , hvert r , og over de offentlige budgetter , som det faktisk sker med kulsttteordningen ?
Finder De ikke , at dette ville vre en mere fornuftig ordning i stedet for det system , der er vedtaget , med at opkrve 4 , 5 % p elregningen , og desuden give mulighed for factoring af denne sttte p finansmarkedet ?
<SPEAKER ID=288 NAME="Van Miert">
Kommissionen har for det frste advaret myndighederne om , at fortsat udstedelse af vrdipapirer sker p egen risiko , eftersom der , som sagt , s lnge Kommissionen ikke har afsluttet sin undersgelse af sagen og er net til en konklusion , hersker usikkerhed om udfaldet .
Det er det pgldende medlemslands myndigheder , der m tage hjde for denne usikkerhed .
<P>
For det andet kan ingen p nuvrende tidspunkt udtale sig om belbets strrelse .
Jeg m gentage , at vi frst , nr vi kender omfanget af de faktiske investeringer , kan tage stilling til , om belbet er rimeligt , om det str i rimeligt forhold til investeringerne . Frst p det tidspunkt kan vi konkludere :  Et belb af strrelsesordenen ...
vil vre rimeligt i den konkrete sag om godtgrelse af omkostninger i forbindelse med investeringer , som ikke giver noget afkast , og som skyldes pligten til at yde offentlige tjenester . Et hjere belb kan ikke godkendes  .
Jeg kan ikke give noget endegyldigt svar p sprgsmlet , fr Kommissionens undersgelse er afsluttet .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Sprgsml 59 bliver ikke besvaret , da det er opfrt p dagsordenen for denne mdeperiode .
<P>
Mine damer og herrer , med det flles svar p sprgsml 57 og 58 har vi opbrugt den tid , der var afsat til sprgsml til Kommissionen .
Sprgsml 60 til 111 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<P>
I dag slutter sprgetiden , mine damer og herrer , af grunde , som jeg ikke er herre over , 42 minutter for sent i forhold til tidsplanen .
Det har krvet en ekstra indsats fra Parlamentets tjenestegrenes side .
Samtidig med , at jeg beder dem om undskyld herfor , vil jeg gerne takke dem for deres samarbejde .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 19.45 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=13>
EU ' s egne indtgter ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat forhandling om betnkning ( A4-0105 / 99 ) af Haug for Budgetudvalget om behovet for ndring og reform af Den Europiske Unions ordning for egne indtgter .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg erkender , at jeg i sin tid var i tvivl om det fornuftige i at udarbejde denne betnkning , ogs p grund af sammenhngen med den , som jeg har ren af at lave om Agenda 2000 .
<P>
Efter afstemning om forslaget i Budgetudvalget - og det drejer sig ikke om et personligt sprgsml - indrmmer jeg , at den ikke alene forekommer mig at vre undvendig , men at den ligefrem virker mod hensigten .
Og det siger jeg , samtidig med at jeg anerkender ordfreren , fru Haugs , anstrengelser , og hun holdt ydermere en fremragende hring , hvor vi alle lrte meget om egne indtgter .
Men jeg finder ikke , at Budgetudvalget har draget de rigtige konklusioner .
<P>
Det bekymrer mig rligt talt , at dette Budgetudvalg fremsender en tekst til plenarforsamlingen , som - s at sige - ikke stemmer overens med de kompromisforslag , som ordfreren forsvarede ved mdet s sent som i gr .
Teksten til beslutningsforslaget er ikke srlig hjtflyvende , og den flyver i vrigt i den forkerte retning .
Hvad er det , vi i virkeligheden drfter ?
I teorien er det egne indtgter , men i praksis drejer det sig om nationale bidrag .
Tillad mig , at jeg siger til Dem , at dette er et kunstigt problem , som er blevet skabt af politikerne i medlemsstaterne selv , men som mangler et objektivt grundlag , og som er dybt antieuropisk .
Juridisk set savner det ethvert grundlag .
<P>
Det har i mange r stet i traktaten , at det europiske budget fuldt og helt skal finansieres af egne indtgter , uden at det udelukker andre mulige indtgter , og i 1992 ophvede Traktaten om den Europiske Union , som Rdet underskrev i Maastricht , og som blev ratificeret af alle de nationale parlamenter - inklusive de lande , som er tiltrdt efterflgende - artikel 200 , som var den , der omhandlede nationale bidrag og dets to fordelingsngler .
Af valgmssige og demagogiske rsager er sprgsmlet bragt op igen .
De forurettede sammenligninger mellem landene , budgetsaldiene , checkene , udtalelser som  I want my money back  , er med til at svkke projektet med den politiske opbygning af det nye Europa .
<P>
Man taler om at f mere Europa , men man vil ogs formindske det , og hele denne diskussion frer til en renationalisering af budgettet - og jeg tnker ikke p samfinansieringen , men p den generelle indfaldsvinkel i den betnkning , der er udget fra Budgetudvalget .
<P>
Efter min mening rammer forslaget helt ved siden af .
Det er ikke i stand til at lsrive sig fra den perverse logik om nationale bidrag og hve diskussionen til et hjere plan .
Efter mit skn opfylder den ikke sin opgave med at vise Rdet , hvad der burde vre mlet p mellemlangt sigt .
<P>
Mine damer og herrer , hvordan kan man huske , at det er indbyggerne , som betaler skatterne , og ikke medlemsstaterne ?
Det strste problem med ligheden er ikke , om Tyskland eller Det Forenede Kongerige bidrager forholdsmssigt retfrdigt , men om hvorvidt to indbyggere , som har samme indtgtsniveau , bidrager helt forskelligt afhngig af , om de bor i det ene eller andet land .
Der kan derfor ske det , at en arbejdsls fra Brandenburg finansierer de andalusiske godsejere .
<P>
Vores forpligtelse til lighed er alts , at alle indbyggerne i Den Europiske Union bidrager til budgettet , dette slle budget , som udgr omtrent 1 , 1 % af BNP , i forhold til deres indkomst .
Det er den frste uretfrdighed , der skal lses .
Man burde alts have som ml at f indfrt en enkel og proportional europisk indkomstskat .
Hvad gr forslaget ?
Det koncentrerer sig om nationale saldi , som frer til rivalisering , og som mindsker solidariteten , og som om det ikke var nok , s foreslr man en samfinansiering af den flles landbrugspolitik , hvilket denne plenarforsamling forkastede i november sidste r , og som allerede er blevet opgivet endog af den regering , som foreslog det til Rdet .
<P>
Mit forslag , hr. formand , er mske utopisk ligesom Spinellis , men det forslag , der er indeholdt i betnkningen , er anakronisk .
Det kommer 25 r for sent .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , sprgsmlet om systemet med egne indtgter er et af de mest komplicerede , ikke kun for jeblikket , men altid , for der krves enstemmighed for at revidere det , og isr fordi en forbedring af svaghederne gennem en ndring af den gldende beslutning om egne indtgter ville fre til andre svagheder og hjst sandsynligt skabe nye reaktioner .
<P>
Selv Europa-Kommissionen accepterer , at svaghederne i systemet ikke er grund nok til en hastendring af beslutningen om egne indtgter , og begrnser sig til at fremlgge alternative lsninger p , hvordan man kan lse problemet med finansielle uligheder , som de er blevet fremsat af visse medlemsstater .
Betnkningen af Haug gr ikke videre , da de foranstaltninger , som den foreslr p kort sigt , udelukkende angr opnelsen af det egentlige ml , nemlig en formindskelse af de forskelle , hvormed de forskellige lande deltager i finansieringen , mens den p mellemlangt og langt sigt kommer med generelle forslag .
Fru Haug har forsgt at f de forskellige anskuelser til at smelte sammen , men desvrre str de stadigt langt fra hinanden .
Vi har desuden koncentreret hele vores opmrksomhed p sprgsmlet om medfinansiering af tilskuddene til landbruget , s vi har glemt mange andre sprgsml , som vi kunne have behandlet , og som uheldigvis nu er kommet i anden rkke .
<P>
Den lsning , som betnkningen foreslr , nemlig en delvis medfinansiering af den flles landbrugspolitik - sknt pstande om det modsatte - frer alts i praksis til en delvis renationalisering af den flles landbrugspolitik og berrer sledes en virkelig basal fllesskabspolitik ud over de modifikationer , som denne politik vil udgre inden for rammerne af Agenda 2000 p grund af den planlagte udvidelse af landene i Central- og steuropa , men ogs p grund af de forpligtelser , som EU har ptaget sig inden for rammerne af GATT , noget vi p en vis mde ser bort fra .
<P>
Indholdet i denne ordning str i vrigt i modstning til den filosofi , som man kunne forvente ville vre fremherskende i en union , hvor realiseringen af MU ' en naturligt ville anspore til at strbe efter en endnu strre flleskabsflelse , og ikke fre til en vedtagelse af korrektionsbegrebet af de finansielle uligheder , som opstr af dens funktion og anvendelsen af dens politikker , der er fastlagt for mange r siden .
Sprgsmlet om rene finansielle saldi er alts et sprgsml om tilbageskridt og br forkastes af Europa-Parlamentet .
Ligeledes br Parlamentet ogs forkaste ethvert forsg p indirekte eller direkte medfinansiering af den flles landbrugspolitik .
Enhver forbedring af medlemsstaternes indtjening m ikke vre baseret p et indtgtstab i andre medlemsstater og m alts ikke have karakter af korrektion .
Den br tvrtimod vre kreativ , alts vre et resultat af medvirken i allerede eksisterende eller nyskabte politikker .
<P>
Hr. formand , det ville vre srgeligt , om den finansielle regnskabsfrings logistik var fremherskende , isr i en periode hvor borgerne i Europa har deres opmrksomhed rettet mod Europa-Parlamentet i forbindelse med de forestende EU-valg , s vi p den mde skaber indtryk af , at vi slger ud af EU ' s mangerige politikker og landvindinger og Unionens store historie og store betydning for emner , som i virkeligheden er mder at gribe regnskaberne an p .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , betnkningen om EU ' s ordning for egne indtgter af fru Haug er srdeles aktuel og ndvendig .
Den rammer sagens kerne , for forhandlingerne om Agenda 2000 er i en afgrende fase .
Derfor vil jeg takke fru Haug for en god betnkning .
<P>
Det vigtigste forslag i betnkningen drejer sig ikke om EU ' s indtgter , men udgifter . Forslaget indebrer , at medlemsstaterne skal betale halvdelen af udgifterne til den flles landbrugspolitik .
Forslaget er radikalt . Forslaget vil have en meget stor betydning for EU-budgettet , som bliver reduceret med ca .
EUR 18 milliarder eller p strrelse med omkostningerne til udvidelsen mod st . Forslaget lser alts det truende finansieringsproblem for udvidelsen mod st .
Fllesfinansieringen af landbruget har en enorm virkning p nettobidragene . Groft vurderet reduceres Tysklands nettobidragsandel med ca .
EUR 1 , 3 milliarder pr. r , og Nederlandenes med ca . EUR 450 millioner , mens Spaniens , Grkenlands og Frankrigs bidragsandele vokser med EUR 1 milliard .
<P>
Forslaget har ogs store principielle virkninger .
Hvis udgangspunktet er , at forbrugerne drager nytte af EU ' s nedsatte landbrugssttte i form af nedsatte fdevarepriser , er det s rigtigt , at en del af de producerende lande skal betale mere ?
Er det ikke mere retfrdigt , at alle profitmodtagerne betaler ?
Fra landmandens side drejer det ogs om , om det nye system er lige s sikkert som det nuvrende .
Grundsprgsmlet er , om den flles landbrugspolitik kan bevares under det faste europiske greb , hvor i hvert fald sttteniveauerne er stabile , og hvor de nationale sttteordninger ikke forvrnger fllesmarkedet .
<P>
Betnkningen af Haug er et vigtigt bidrag til forhandlingerne om Agenda 2000 og de videre forberedelser i den nste programperiode .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , rede kommissr , jeg har i forbindelse med forhandlingerne lagt mrke til , at de lande , som er nettomodtagere , ikke har lyst til at tale om nettoydere og nettomodtagere , mens de lande , som er nettoydere , netop vil tale om den sag .
Det drejer sig om finansieringen af EU ' s udvidelse .
Nu kmper vi om , hvem der skal betale den .
P den baggrund fremlgger jeg mine synspunkter , som set fra min og vores standpunkt er vigtige :
<P>
Slutsummen p EU ' s budget br ikke forhjes ud over de 1 , 27 % .
EU br ikke have mulighed for at beskatte borgerne eller opkrve skatter i selvstndige medlemsstater , men midlerne skal opkrves af medlemsstaterne .
Det bedste grundlag for medlemsbidraget er bruttonationalproduktet .
Jeg ser det ikke som umuligt at ge landbrugets egenfinansiering .
Det fordeler bare EU ' s indtgter og udgifter p en ny mde , men nogen principiel modstand br denne sag ikke have .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , denne betnkning giver os lejlighed til at tage vigtige principsprgsml op vedrrende finansieringen af Den Europiske Union .
Systemet med skatteindtgter , EU ' s skaldte egne indtgter , sdan som det fungerer i dag , forekommer os at vre farligt for skatteyderne , ligesom udviklingen i budgetindtgterne for vrigt har vist det de seneste r .
<P>
Undersgelser af forskellige parlamentariske forsamlingers konomiske rationalitet som f.eks. de undersgelser professor og nobelprismodtager Buchanan har foretaget , har rigtignok vist , at disse forsamlinger altid har interesse i skattestigninger , som fordeles p alle skatteyderne , hvorimod udgifterne kan individualiseres og gavner en bestemt politisk kreds .
P grund af denne form for rationalitet godskrives enhver europisk folkevalgt den velgerning ved udgifterne , han kan gre i sin valgkreds , og han belastes ikke for den skattebyrde , der for vrigt plgges af de nationale myndigheder .
<P>
Hvad angr selve det bureaukratiske apparat , hvor strstedelen hrer under den fungerende Kommissionen , er der en indlysende interesse i , at beskatningssystemet skal vokse .
Talrige undersgelser har vist , at nr borgerne selv ved en folkeafstemning stemmer om skatterne , som det f.eks. er tilfldet i Schweiz og i visse stater i USA , stemmer de slet ikke som parlamentarikerne eller bureaukraterne nsker .
Det er utroligt afslrende .
Sdanne folkeafstemninger kan imidlertid selvflgelig kun foreg nationalt eller lokalt , og det er svrt at forestille sig en folkeafstemning af et omfang som Den Europiske Union .
<P>
Flgelig forekommer det hensigtsmssigt , hvis man vil undg en ukontrolleret udvikling af skatten , at Unionen finansieres af bidrag fra medlemsstaterne , der er fastsat enstemmigt og anvendes p basis af princippet om  en rimelig modydelse  for at forhindre en ukontrolleret stigning .
Beskyttelsen af skatteyderne medfrer sledes , at betnkningen af Haug m forkastes .
Jeg vil til sidst minde om , at beskyttelsen af skatteyderne er kernen i beskyttelsen af nationernes frihed .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , fru Haugs betnkning udgr en betydelig indsats med at samle mange forskellige meninger under t .
Det vil jeg gerne lyknske hende med .
Men hun efterlod mig i et alvorligt , fysiologisk dilemma med hensyn til , hvordan jeg kunne klappe af hende med denne ene hnd , samtidig med at jeg gestikulerede vredt mod hende med den anden .
Store dele af hendes betnkning fortjener klapsalver , men hun begik til en vis grad fejl , da hun forsgte at blande sig i beslutninger , der var truffet i Fontainebleau , og som blev indfjet i beslutningen om de egne indtgter , en beslutning , der krver enstemmighed for at ndre den .
Jeg taler p vegne af de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet , nr det glder dette vsentlige omrde af dissens .
<P>
Den britiske rabat kom i stand p grund af det ulige forhold mellem vores nettobidrag til og vores indtgter fra fllesskabsbudgettet .
Dette ulige forhold er der stadig , og de omstndigheder , der gjorde sig gldende i Fontainebleau , har ikke ndret sig til det bedre .
De er om noget blevet vrre i renes lb .
I stedet for at true den britiske rabat burde vi koncentrere vores anstrengelser om at mindske ndvendigheden af , at Det Forenede Kongerige har en sdan rabat .
Det betyder en kombination af alle fire ting , nemlig en reform af landbrugsudgifterne og store nedskringer af landbrugsudgifterne , en medfinansering oven i denne reform , en revurdering af de samhrighedsfondslande , der har kvalificeret sig til at deltage i den flles valuta , og derfor en undersgelse om deres ret til at vre med ledsaget af et loft over budgettet og en stram budgetpolitik .
<P>
Samtidig med , at jeg i strke vendinger bifalder Haug-betnkningen , str de britiske Labour-medlemmer af Europa-Parlamentet derfor fast bag de bestrbelser , der er gjort af skiftende britiske premierministre , og herunder Tony Blair , med at gre deres berettigede krav om budgetmssig retfrdighed og lighed gldende .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg mener virkelig , at dette er stor sthej for meget lidt .
Vi har brugt de sidste 3-4 r med at tale om at skre ned p udgifterne p europisk niveau , om at fastfryse budgettet og bevare det nuvrende udgiftsniveau .
For nrvrende bruger vi 1 , 11 % af Fllesskabets BNP , og vi har skrevet et stort bind om hele sprgsmlet om , hvordan vi inkasserer disse penge .
Personligt mener jeg , at egne indtgter er det , vi end mtte beslutte , at de skal vre .
Hvad den europiske lovgivning mtte sige , at de egne indtgter er for noget , det er de egne indtgter .
Selvom vi bad de regionale rd eller nationale regeringer om at inkassere dem og give dem videre til os , ville det ikke forhindre dem i at vre egne indtgter .
S jeg mener , at vi gr for stor sthej omkring dette sprgsml .
<P>
Det andet punkt er sprgsmlet om rimelig modydelse .
Mske har jeg uret , nr jeg fortller folk , at da Den Europiske Union blev grundlagt , var der en flles landbrugspolitik , ikke fordi det var absolut sund fornuft , at vi valgte denne srlige industri og gjorde den flles , men fordi det var anerkendt , at det indre marked ville give store fordele til et dygtigt , industrialiseret land som Tyskland , og franskmndene krvede som en tilsvarende fordel at f den flles landbrugspolitik .
S vi anerkendte , at der var fordele at hente fra det indre marked i Den Europiske Union ud over blot det belb , som folk fik fra budgettet .
<P>
Det er blevet bekrftet , fordi vi ikke blot kan vurdere fordelene af Den Europiske Union p basis af , hvordan betalingsbalancen i det europiske budget udregnes .
For nrvrende har Tyskland et enormt overskud p sin handelsbalance med resten af Unionen - noget i retning af 25 milliarder .
Det er godt nok !
Jeg misunder ikke tyskerne dette , for det fik de ud af det indre marked p grund af deres effektivitet og hrde arbejde .
Hollnderne har et endnu strre overskud - noget i retning af 35 milliarder .
Noget af dette kan vre Rotterdam-faktoren , men selvom dette mtte vre tilfldet , giver det stadig en gevinst , der ikke ville have vret dr , og som ikke ville have kunnet tilflyde den nederlandske konomi , hvis der ikke var noget indre marked .
S det indre marked giver fordele for hollnderne og tyskerne .
Irland tjener p det , for det har overskud p dets handel med resten af Fllesskabet , alts med undtagelse af deres handel med briterne .
Vi er ogs nettomodtagere og har den bedste af alle verdener .
S jeg er ikke for en hurtig forandring !
Alvorlig talt gr vi alt for langt , og kravet om nationale bidrag til den flles landbrugspolitik er ikke noget fornuftigt forslag .
Der er helt bestemt tale om renationalisering .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , i det ene minut , jeg har til min rdighed , vil jeg gerne komme med tre korte bemrkninger :
<P>
For det frste m man sprge om det samlede budgetindtgtsniveau svarer til Unionens nuvrende behov ?
Efter min mening svarer det ikke hertil .
Betnkningen nvner intet herom .
<P>
For det andet m man sprge , om der ikke her er tale om fordrejning af virkeligheden : Mens vi taler om et system med egne indtgter , det vil sige om et system til at samle indtgter til budgettet , beskftiger betnkningen sig faktisk kun med udgiftssiden .
Den vil formindske udgifterne til den flles landbrugspolitik og omdanne Budgetudvalget til et Landbrugsudvalg , den foreslr at omstrukturere landbrugspolitikken , og endelig krver den sgar national finansiering af denne landbrugspolitik .
Fra 70 % af budgettet er den flles landbrugspolitik faldet til 45 % .
Hvor nsker vi , at den skal ende ?
Hvor nsker De , at den skal ende ?
Lad os huske p , at uden flles landbrugspolitik ville der ikke findes nogen Europisk Union i dag .
<P>
Min tredje og sidste bemrkning er : Talen om rene medbidragsydere m standse nu .
Vi m se i jnene , at bidragsyderne skal bedmmes ud fra det samlede indre marked og ikke kun ud fra fllesskabets budget .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , denne betnkning er et beundringsvrdigt og meget velformuleret forsg p - som en skilber ville sige - at lbe slalom mellem modsat rettede store interesser .
Men der mangler en klar retningsangivelse .
For at kunne udarbejde den burde betnkningen egentlig henvises til fornyet udvalgsbehandling .
I denne diskussion understreges kravet om konomisk og socialt sammenhold og solidaritet med rette gang p gang .
Solidaritet betyder dog ogs , at alle stater gr 100 % ind for bekmpelsen af dselhed , korruption og drlig ledelse .
Netop ved opkrvningen af indtgterne opstr der nemlig store tab i medlemslandene p grund af uregelmssighed og svindel .
Mlet med den fremtidige udformning af ordningen for egne indtgter m ikke kun vre at gre indtgtsordningen mere gennemskuelig , enkel og rationel , mlet skal ogs vre at mindske belastningen af de europiske skatteydere som helhed .
<P>
I den forbindelse burde centralbankernes eventuelle overskud fra den europiske ordning f.eks. ikke vandre til Fllesskabets budget som foreslet , men derimod strmme til medlemslandenes budget .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren mange gange for det , hun har ydet p foranledning af Budgetudvalget og Europa-Parlamentet .
Kre kolleger , jeg har i dag fet flelsen af , at fru Haug mske har udarbejdet denne betnkning til sin egen store fornjelse .
Vi burde alle vide , at hun har ptaget sig et sisyfosarbejde her , og jeg mener , at hun har udfrt det beundringsvrdigt og fantastisk .
Vi kommer hver isr fra et medlemsland , og vi har i dag virkelig oplevet , at hver isr kommer fra et medlemsland med srlige interesser .
Det har diskussionen jo tydeligt vist .
<P>
Fru Haug har forsgt , sdan lser jeg betnkningen , at foresl foranstaltninger p kort og mellemlangt sigt .
Dertil hrer sprgsmlet om den britiske rabat , dertil hrer selvflgelig ogs diskussionen om samfinansiering i landbruget , og til de af mine kolleger , der pstr , at det drejer sig om en renationalisering af landbruget - det siger man af og til , hvis man ikke ved bedre , det er blevet debatteret indgende - vil jeg gerne sige , at vi selvflgelig skal komme ind p sdanne ting her .
<P>
Men fru Haug har ogs bnet vejen for det , vi i sidste ende har brug for p indtgtssiden , nemlig europiske indtgter i form af europiske afgifter .
Frst da vil vi slippe for den uendelige debat - hvem er den strste nettoyder , hvem er den strste nettomodtager , det er jo tydeligvis det , det hele handler om for jeblikket .
Fordi denne betnkning er tilsvarende logisk og godt opbygget , og fordi den er kommet meget tt p de retningslinjer , vi har angivet , nemlig at Parlamentet skal formulere og dokumentere en holdning , fr der trffes beslutninger i Rdet , vil jeg gerne opfordre alle til at sttte denne betnkning .
<P>
Det bliver ikke den sidste betnkning fra Budgetudvalget , der giver os problemer .
Hvis vi tnker p det finansielle overslag , vil interesserne mske igen vre anderledes end i dag , men vi br srge for , at vi som Europa-Parlament bevarer vores handledygtighed , hvad angr budgettet .
Det gr vi i hvert fald med denne betnkning , derfor br vi ogs sttte betnkningen p torsdag .
<SPEAKER ID=301 NAME="Liikanen">
Hr. formand , med Haug-betnkningen understreger Europa-Parlamentet atter en gang dets politiske engagement i sprgsmlet om Fllesskabets egne indtgter .
Selvom antallet af parlamentsmedlemmer , der til stede her i dag , ikke er srlig stort , m jeg sige , at sprgsmlet stadig er meget politisk relevant i alle medlemsstater nu , hvor vi forbereder os til topmdet i Berlin .
<P>
Ligesom dens forgngere , og navnlig den bermte Langes-betnkning fra 1994 , kombinerer Haug-betnkningen kortsigtet realisme og langsigtet vision .
Det glder mig at se , at Europa-Parlamentet er stdt p de samme problemer , som Kommissionen gjorde , da vi skulle udarbejde vores rapport .
Jeg lyknsker fru Haug med denne afbalancerede kombination af disse sprgsml : kortsigtet realisme og langsigtet vision .
<P>
Haug-betnkningen og Kommissionens rapport om , hvordan ordningen for egne indtgter fungerer , som blev offentliggjort i oktober sidste r , er p blgelngde i mange sprgsml .
Begge er f.eks. enige i , at den nuvrende ordning har leveret tilstrkkelige indtgter til at finansiere fllesskabsudgifterne , men ogs at den mangler gennemsigtighed , forstelighed og finansiel autonomi .
Begge finder , at begrebet juste retour ikke giver noget karakteristisk billede af forholdet mellem EU og medlemsstaterne , og at det i mange henseender er vildledende .
Begge bemrker , at momsindtgterne giver en rkke problemer i relation til gennemsigtighed og kompleksitet svel som til muligheden for at erstatte momsindtgterne med BNI-indtgter .
Det er der blevet talt meget om i den nuvrende diskussion med medlemslandene .
Bde Parlamentets betnkning og Kommissionens rapport anerkender de traditionelle indtgters mindskede betydning , idet det er ndvendigt at tage hensyn til costbenefitaspekterne i forbindelse med deres inddrivelse .
<P>
Endelig vil det , hvis BNI-indtgternes vgt ges - hvilket kan vise sig at vre muligt inden for de nste f uger - blive endnu mere ndvendigt at anvende de seneste og mest trovrdige BNI-skn , der tager hjde for alle undergrundskonomiske aspekter .
<P>
Med hensyn til konkrete , nye egne indtgter varierer holdningerne betragteligt .
Disse variationer er ogs kommet til udtryk i Europa-Parlamentet .
Som flge af den tunge beslutningstagningsprocedure p omrdet vil det blive ndvendigt at n frem til strre enighed , hvis et initiativ skal have noget hb for at kunne komme igennem .
Intellektuelt set er det meget interessant , men politisk set er der ikke srlig mange realistiske valgmuligheder i dag .
<P>
Her er timingen vigtig .
Den vellykkede lancering af euroen og de vanskelige forhandlinger omkring harmoniseringen af visse afgifter i Europa kunne blive forhalet , hvis der skabes en alt for tt forbindelse til sprgsmlet om potentielle egne indtgter for Fllesskabet .
Jeg er fuldt ud enig i , at sprgsmlet om finansiering af Unionen m ses som en integreret del af Unionens integrationsproces , og at den br bevge sig fremad i takt med den .
Jeg vil endnu en gang lyknske ordfreren med hendes fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Transportabelt trykbrende udstyr
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0094 / 99 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( KOM ( 96 ) 0674 - C4-0068 / 97-97 / 0011 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om transportabelt trykbrende udstyr ( Ordfrer : Camisn Asensio ) .
<SPEAKER ID=304 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , som vi har sagt ved tidligere lejligheder , hvor vi har drftet dette sprgsml - der jo er vldig teknisk - har det foreliggende forslag til direktiv primrt haft til forml at afhjlpe de to mest ijnefaldende mangler ved lovgivningen vedrrende fremstilling , transport , markedsfring , anvendelse og vedligeholdelse af alt transportabelt , trykbrende udstyr , som har virket forstyrrende for en normal udfoldelse , og det er den manglende sikkerhed og den frie bevgelighed i det indre marked .
Det drejede sig alts om at opfylde disse to grundlggende mlstninger , som jeg oprigtigt tror er ved at blive opnet .
Under alle omstndigheder - og det betyder sikkerhed i fremtiden - er forslaget til direktiv bent , eftersom man har medtaget genoprettelsesproceduren for mulige kommende udvidelser , et sprgsml som ligeledes kan lses med potentielle ndringer af ADR- og RID-aftalerne .
<P>
I overensstemmelse med denne flles holdning , der er vedtaget af Rdet , har man sikret en model med gensidig anerkendelse af inspektionerne i henhold til kriterier , som tager hensyn til erfaringen og til en tilstrkkelig grad af uafhngighed hos de organer , der varetager sdanne opgaver , s det sikres , at de er operative og trovrdige .
Dette Parlament havde fremsat en rkke ndringsforslag , som Kommissionen i stor udstrkning har accepteret , og Rdet har i al vsentlighed medtaget den flles holdning .
Blandt ndringsforslagene er der et ndringsforslag , som lader ordene  som kan genpfyldes  udg fra den oprindelige tekst , sledes som det ogs er blevet foreslet af Det konomiske og Sociale Udvalg , samt et ndringsforslag om begrnsning af inspektionsorganerne til kun at omfatte de to mest uafhngige typer .
I en version af direktivet str der kun  bemyndigede organer  - dem der blev kaldt type A - og  godkendte organer  , som blev kaldt type B .
Type C , som ikke var tilstrkkelig uafhngig , er blevet taget ud af teksten i henhold til Parlamentets nske ved frstebehandlingen og i overensstemmelse med vores korresponderende betnkning , som blev vedtaget i Transportudvalget .
<P>
Nu er der sket en eksplicit udeladelse fra dette direktivs anvendelsesomrde af det transportable trykbrende udstyr , som kun anvendes ved transport af varer mellem Fllesskabet og tredjelande .
Det br man acceptere , for det er i overensstemmelse med de gldende internationale aftaler , selvom vi gr opmrksom p den objektive vanskelighed ved at skulle skelne sikkert mellem , hvilket udstyr der bruges til den type transport . Man br ogs efter vores mening acceptere muligheden for , at medlemsstaterne tillader , at typeoverensstemmelsesvurderingen for seriefremstilling bliver udfrt af et godkendt organ - og som derfor p en vis mde er tilknyttet virksomheden - uden den fllesskabsmrkning , der er omhandlet i direktivet .
Men det ville vre p sin plads , at de inspektionsorganer , der er bemyndigede i henhold til vores ndringsforslag , sikres en ret til kontrol .
<P>
Det foresls ogs , at der gives mulighed for en overgangsperiode .
Vi finder ogs , at det er acceptabelt , dog sfremt der ikke tillades udsttelser .
<P>
Derudover er der ogs mindre betydningsfulde ndringer .
Nogle har endda kun med sproglige og formelle forhold at gre .
<P>
I hovedtrk er vores indstilling til den flles holdning positiv , og vi finder ydermere , at nogle af de derved fremkomne ndringer er positive .
Jeg synes dog , at det er ndvendigt igen at understrege behovet for at forbedre visse forhold , nr man tager i betragtning , at virkningen og kvaliteten af lovgivningen inden for dette flsomme omrde ikke kan vre foruden regler , som skal vre gennemsigtige og i overensstemmelse med retten inden for hele EU , og i denne forstand er vores ndringsforslag aktuelle .

<P>
Sammenfattende vil jeg gerne sige , at under alle omstndigheder ligger det afgrende sprgsml ved det forslag , der drftes , i det store dilemma om inspektionsorganernes erfaring og uafhngighed - det er her , den store diskussion er .
Over for et sdant dilemma er den bedste lsning at opn en fornuftig balance mellem disse to holdninger , svel som en styrkelse af de officielle overensstemmelsesvurderinger af de forskellige funktionsmder .
Vi tror oprigtigt talt , at man med denne flles holdning og vores ndringsforslag vil opn en fornuftig balance , hvorfor vi anmoder om , at man stemmer for denne flles holdning , der er vedtaget enstemmigt i Transportudvalget .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , for et r siden udfrte hr . Camisn et fremragende arbejde , og det gav dette Parlament udtryk for ved frstebehandlingen af dette belejlige direktivforslag .
Hans vision , som gr det muligt at forbedre sikkerheden , samtidig med at man forbedrer betingelserne for den frie bevgelighed inden for fabrikation , anvendelse og europisk transport af trykbrende udstyr , er fastholdt ved denne andenbehandling .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter Transportudvalgets kriterier , som var ordfrerens oprindelige kriterier , og den vil derfor stemme for de sm , men vigtige ndringsforslag , som er indeholdt i denne betnkning , og som ordfreren har resumeret .
<P>
Oprettelsen af et flles konomisk omrde , som baserer sig p et flles marked , bliver ved med hele tiden at vre et ml i Rom-traktaten , som det er ndvendigt lbende at forbedre .
At f fjernet de tekniske vanskeligheder for handlen med industriprodukter fra dette omrde er alts en stadig forpligtelse for dette Parlament og for Kommissionen , sfremt denne fjernelse af vanskelighederne er forenelig med et hjt sikkerhedsniveau .
Begge ting bliver opfyldt med denne betnkning .
Jeg forstr for resten stadig ikke , hvorfor Rdet modstter sig at foretage en harmonisering mellem medlemsstaterne og gre de kretidsbegrnsninger , der glder for krsel med lastede lastbiler p de europiske motorveje i weekenden , gennemsigtige , selvom vi heldigvis kun har tre mneder tilbage af det tyske formandskab , hvorefter det m formodes , at denne harmonisering ogs bliver opnet .
<P>
Vi lyknsker hr . Camisn med hans arbejde under frste- og andenbehandlingen , og vi lyknsker ligeledes Kommissionen med dens fremragende initiativ , og fordi den har taget s venligt imod ndringsforslagene fra dette Parlament .
<SPEAKER ID=306 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil gerne indlede med at takke Udvalget om Transport og Turisme og navnlig hr . Camisn Asensio for den tid og produktive indsats , han har lagt i dette sprgsml - ikke kun denne gang , men i hele den periode , han har beskftiget sig med dette forslag - det vil sige de sidste 18 mneder eller mere .
Resultatet af hans indsats har frt til en forbedring af Kommissionens forslag .
Det har vi anerkendt p den mest praktiske mde ved at acceptere et betragteligt antal af hans ndringsforslag ved frstebehandling .
Synet af hr . Jarzembowski desorienterer mig altid .
Et s smukt syn p denne tid af natten !
<P>
Kommissionens holdning , der omfatter alle de ndringsforslag , der er godkendt af Kommissionen - den flles holdning - vil ge sikkerheden omkring transportabelt trykbrende udstyr ssom gasbeholdere eller -tanke , muliggre deres frie omstning og anvendelse og opfylde disse forml gennem bestemmelser om bl.a. overensstemmelsesvurdering af nyt udstyr , fornyet vurdering af overensstemmelsen af eksisterende udstyr , periodisk testning og relevant fllesskabsmrkning .
<P>
Lad mig komme med nogle bemrkninger til ndringsforslagene til den flles holdning , der er at finde i den betnkning , vi drfter her i aften .
For det frste kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 , eftersom det indfrer en obligatorisk underrettelse af Kommissionen i tilflde af undig mrkning .
<P>
Men vi kan ikke acceptere ndringsforslag 1 .
Grunden hertil er , at en fornyet typeoverensstemmelsesvurdering af en eksisterende beholder af et godkendt organ kun er en mulighed i henhold til forslaget .
Parlamentet vil vide , at de medlemsstater , der vil gre brug af denne bestemmelse , er dem , der allerede har masser af erfaringer med godkendte organer .
De vil kun bemyndige nogle konkrete godkendte organer til at foretage nyvurderingsaktiviteterne .
Under disse omstndigheder og i betragtning af , at et bemyndiget organ vil have foretaget sdanne fornyede typeoverensstemmelsesvurderinger tidligere , vil det ikke vre ndvendigt med uanmeldte kontrolbesg fra et bemyndiget organ .
<P>
Jeg vil gerne rose tolkene for den mde , hvorp de fulgte den passage , som jeg lige har lst hjt .
<P>
Eftersom ndringsforslag 4 flger af ndringsforslag 1 , er heller ikke det acceptabelt .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 3 af den enkle og formelle grund - som jeg ved , at ordfrerne vil forst - at aflggelsen af beretninger til Rdet og Europa-Parlamentet om tilpasninger til de tekniske fremskridt er fastsat i Kommissionens direktiver , der er offentliggjort i EF-Tidende .
<P>
Jeg hber , at de rede medlemmer vil acceptere , at Kommissionens grunde til ikke at acceptere disse f ndringsforslag udelukkende skyldes praktiske og proceduremssige betragtninger og ikke er udtryk for principielle indvendinger .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren og hans kolleger for deres meget konstruktive tilgang samt nske dette nyttige stykke lovgivning held og lykke p vejen .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Havne og intermodale terminaler
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0074 / 99 ) af Piecyk for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 1692 / 96 / EF for s vidt angr shavne , flod- og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr .
8 i bilag III ( KOM ( 97 ) 0681 - C4-0151 / 98-97 / 0358 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=309 NAME="Piecyk">
Hr. formand , mske fr jeg ikke brug for mine syv minutter .
Man kan jo ogs gre det noget kortere .
Vi trafikpolitikere forsger altid at vre prcise , uden at det udarter sig .
<P>
Da vi pbegyndte arbejdet med de transeuropiske transportnet i 1994 , stod det jo klart fra starten , at de transeuropiske transportnet ikke bliver en enkeltstende , eruptiv akt , en beslutning , og at den s ganske enkelt foreligger i den form . Det stod derimod klart , at vi fr en proces , der vil vare i mange r , og som skal kontrolleres regelmssigt .
Derfor lyder titlen p Rdets og Parlamentets beslutning fra 1996 jo logisk nok ogs  Retningslinjer for etablering af et transeuropisk transportnet  .
Rdet og Parlamentet blev ikke enige om den - som vi sagde dengang som Parlament - ndvendige optagelse af havne i de transeuropiske transportnet i forligsproceduren .
Efter min mening er det ogs indlysende selv for relativt beskedent tnkende personer , at et trafiknet uden forbindelsespunkter i sidste ende kun er en torso , men der er jo heller ingen , der har pstet , at der kun sidder beskedent tnkende personer i Rdet .
Det ville jeg slet ikke vove at gre her .
<P>
Kommissionen - De , hr. kommissr - afgav s en erklring i forligsproceduren om , at der snarest ville komme et forslag om shavne p bordet .
Snarest har dog varet lidt lngere , end vi normalt definerer det .
Men det har efter min mening mundet ud i det meget fornuftige forslag , at shavne , flod- og kanalhavne og intermodale terminaler sammenfattes i t forslag .
Fornuftigt , fordi alle tre jo , nr det kommer til stykket , udgr trafikale forbindelsespunkter , og som sdanne udgr de en forudstning for at kunne veksle mellem de forskellige transportformer .
Dertil kommer , at shavne og forbindelsespunkter p de indre vandveje pvirker hinanden og er vigtige og afgrende for udviklingen i den intermodale transport .
<P>
Det er markedet , der har den afgrende betydning for udviklingen inden for shavnene .
Det antaster vi heller ikke , og det br derfor heller ikke medfre konkurrenceforvridninger i forbindelse med europiske kriterier for shavne , nr vi opstiller kriterierne .
Kun ved volumenkriteriet forekommer de 1 , 5 millioner t omladning pr. r for et europisk net mig ved Gud at vre mere passende end kun en million , sdan som Kommissionen foreslr .
Helt uforstelig bliver Kommissionens holdning imidlertid i forbindelse med specifikationerne for shavne .
Her tales der fint nok meget lnge om havnenes infrastruktur , men til sidst i Kommissionens forslag str der , at projekter vedrrende infrastrukturen ikke er sttteberettigede .
Det anser vi , det anser jeg for fuldstndig forkert .
Vi fastholder vores gamle linje . Vi nsker , at havnenes infrastruktur principielt anerkendes som sttteberettiget , men ikke suprastrukturen , som er en anden sag .
<P>
For at der ikke skal vre tvivl om , hvad der menes med infrastruktur , foreslr min betnkning en grundlggende definition af infrastruktur .
Vi har jo alle en eller anden fantasiforestilling om , hvad der kan modtage sttte .
For at disse forestillinger kan holde sig inden for visse grnser , skal der imidlertid ogs medtages en grundlggende definition af infrastrukturen i de fremtidige net .
<P>
Hvad angr flod- og kanalhavnene , er situationen noget anderledes .
Selvflgelig skal flod- og kanalhavne , sdan som Kommissionen foreslr , udstyres med omladningsanlg til den intermodale transport .
Det er et kriterium . Men de flod- og kanalhavne , der kun omlader tungt gods , br kunne dokumentere mindst 500.000 t fragt .
Dette kriterium indfrer vi som transportudvalg i betnkningen .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to andre punkter .
Kommissionen vil jo ogs gerne optage hurtigruterne pr. jernbane i de transeuropiske transportnet .
Nu har Parlamentet jo altid stttet Kommissionen og ogs Dem personligt i sager vedrende hurtigruter , hr. kommissr .
Vi mener , det er ndvendigt , for at vi kan overfre mere fragt fra vej- til jernbanetransport .
Det bliver vi ogs ved med at sttte .
Dog er hurtigruterne set ud fra deres konstruktion en serviceindretning og ikke en infrastruktur .
Derfor mener udvalget og jeg , at de set ud fra systematikken - ikke set ud fra selve sagen , hvad sagen angr , er vi fuldstndig enige - ikke hrer hjemme i de transeuropiske transportnet , netop fordi de ikke udgr en infrastruktur .
<P>
S har vi det bermte projekt nr . 8 ud af de 14 s vigtige projekter fra topmdet i Essen .
Herregud , disse projekter er blevet gennemget tusinde gange og checket for at konstatere , om de var bygningsmodne !
Christophersen-gruppen har gjort sig umage , og s skal det alligevel vre anderledes !
For Rdet er det med sikkerhed ikke noget refuldt diplom .
Men jeg mener , at vi som Parlament sammen med Kommissionen br lgge nstekrlighedens frakke over og sige ja , men med en prcisering , for strengt taget er projekt nr . 8 et projekt , der bestr af flere enkelte projekter .
Det br vi ogs vedtage sdan i morgen .
<P>
Jeg har kun tilbage at rette en tak for samarbejdet til vores kolleger i udvalget , ogs en tak til Kommissionens tjenestegrene , som vi ogs har samarbejdet med , og endelig en opfordring til Rdet til snart at finde ud af tingene og n frem til en flles holdning fr afslutningen p valgperioden , s vi kan komme videre til efterret .
<P>
Som et allersidste punkt vil jeg gerne sige , at Kommissionen ved revisionen af nettene jo principielt overvejer eventuelt at fremlgge en hvidbog .
Det er efter vores mening forkert .
Retningslinjernes artikel 21 siger , at der ved revisionen skal tages hensyn til Kommissionens forslag , og man skal netop ikke s at sige begynde at tnke grundlggende nyt med en hvidbog .
Derfor forventer vi af revisionen , nr den da kommer , at der fremsttes gode , nye , reviderede forslag , men ikke , at alt igen starter helt forfra .
Dertil har vi egentlig arbejdet for lnge med nettene .
Derfor er det hensigtsmssigt , at dette forslag kommer p bordet nu .
Jeg kan kun nske kommissren held og lykke med udarbejdelsen og hbe , at vi nr frem til en flles holdning i denne valgperiode .
<SPEAKER ID=310 NAME="Sindal">
Hr. formand , tak til kollega Piecyk for en god betnkning og en beslutning , der er en efterladenskab fra vores beslutning om transeuropiske netvrk .
Vi nede ikke frem til , hvordan havne skulle indg i masterplanen .
Siden hen har vi pvist , at manglende effektivitet og hjere omkostninger bde i havne , der bruges i indenrigsskibsfarten , og i shavne har vret med til at begrnse sfarten .
Rapporten om shortsea shipping pviste dette .
Vi har behandlet grnbogen om havne , og vi er faktisk net ganske langt i vores diskussion om havne .
<P>
Overalt i Europa har vi brug for udvikling .
Nu peger vi i fllesskab p nogle prioriteter og p nogle havne .
Det er vigtigt , at vi ikke kun ser p det funktionelle , men ogs p behovet for ensartede forhold , hvad angr bureaukratiet .
Det er det , jeg vil nvne i dag .
Der er en ting , der er meget generende for skibe , nr de ankommer til havne , og det er uensartetheden i den mde , hvorp de bliver modtaget , og i den mde , som havnene fungerer p .
S jeg appellerer til havnene i de medlemslande , der nu via det transeuropiske netvrks broderskab , om jeg s m sige , skal sikre en mere bredygtig transport , at de lever op til den forpligtelse , det er at vre med i transportkden og i hele dens bureaukrati .
En anden ting er , at udvlgelsen ogs br ske ud fra strategiske overvejelser og ikke kun ud fra regionale og lokale hensyn .
En havn kan meget vel have en stor lokal betydning , men den lever mske ikke op til tanken omkring et transeuropisk netvrk .
S man br nok begrnse den lokale ekspansionslyst , nr vi taler om udviklingen af transeuropiske netvrk .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tirsdag aften , det er tid til Udvalget om Transport og Turisme , s lad os igen give os i kast med arbejdet .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Piecyk , mange gange for hans betnkning .
Han har p fremragende vis behandlet det , som vi allerede har vret inde p i diskussionen om grnbogen om shavne .
Han har medtaget Parlamentets tanker i sin betnkning og bragt dem i overensstemmelse med hinanden : hvidbog og tillg til de transeuropiske transportnet .
Det er en ret vigtig opgave , idet man p den mde ikke str med to forskellige retsakter og gr forskellige veje .
Det er efter min mening ogs et bevis p , hvor vigtigt det var , at vi var hrdnakkede i 1996 og ikke vedtog shavnene , for vi har med betnkningen af Piecyk nu en langt mere prcis og klar definition af opgaverne til sttte og ikkesttte af shavne og flod-og kanalhavne .
Det indrmmer jeg , hr. kommissr , og jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for det nye forslag , som er bedre end den oprindelige tekst .
For s vidt har vi bevget os hen imod hinanden .
<P>
Det er efter min mening ogs vigtigt , at vi fr et fornuftigt kort over europiske shavne , for borgerne har ikke forstet , at der fandtes et kort med lufthavne , med jernbanelinjer , med veje , men at havnene overhovedet ikke var med .
Jeg er enig med hr . Piecyk i , at vi med optagelsen af shavnene i kortene ikke siger , at der ikke er andre havne , der skal have en chance for at f europisk betydning , de skal bare selv skabe den .
Det er vel det afgrende .
<P>
Det er efter min mening isr virkelig godt , at vi fr en klar afgrnsning mellem havneinfrastruktur og havnesuprastruktur i Piecyk-betnkningen .
En af vores centrale opgaver er og bliver at undg konkurrenceforvridninger mellem shavnene ved hjlp af national sttte eller sttte fra Samhringhedsfonden , fra Strukturfonden .
Til det forml har man brug for at vide helt klart , hvad der er havneinfrastruktur , og hvad der er havnesuprastruktur .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen , hr . Kinnock , ogs flger os i forbindelse med prciseringen af projekt nr .
8. Rdet taler altid om projekterne fra Essen og Dublin , men vi har altid forstet det sdan , at det er en flles beslutningstagning og ikke Rdets beslutning . Det handler jo om en liste over prioriterede sager , om projekter , og ikke om en liste over prioriterede almindelige forpligtelser .
Desvrre var nr . 8 en almindelig forpligtelse .
Vi prciserede den p grund af Kommissionens saglige forslag - vi er parate til mske at n frem til en flles og mere strk og klar prcisering i nste omgang .
Det er dog vigtigt , at vi ved , hvad der prioriteres , og ikke begrnser os til almene uforpligtende sager .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren , hr . Piecyk , i , at vi ikke skal have nogen hvidbog om de transeuropiske transportnet , det betyder altid to r med diskussioner , og alle , der er her i salen , og alle , der sidder i Rdet , ved , hvad vi taler om .
Vi har brug for en kort betnkning om erfaringerne og en klar revision .
Det er vores opgave , og , hr. kommissr , den tjeneste br De gre os .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , efter hr . Jarzembowski , der talte om tirsdag aften , transportaftenen , m jeg sige , at det er pfaldende i hvor hj grad , at vi , som transportfolk , befinder os i baggrunden .
Kommissr Kinnock , hvis De beholder denne porteflje , og vi fr indfrt medbestemmelsesretten , kan vi alle mske rykke lidt nrmere mod det politiske beslutningscentrum og opn en mere indflydelsesrig stilling .
<P>
Efter dette vil jeg nske hr .
Piecyk tillykke og sige , at det er ijnefaldene , hvor godt vi har samarbejdet , og hvis hans forgnger , hr . Gnther Topmann , havde set , hvordan vi i god forening har lavet denne betnkning , tror jeg , at han ville have fet et hjertetilflde .
<P>
Hr. formand , efter det , som er blevet sagt , og som jeg tilslutter mig , vil jeg gerne komme nrmere ind p endnu et aspekt .
Havnene er naturligvis de vigtigste knudepunkter i de transeuropiske netvrker .
For fra dem udgr vores import og eksport til EU .
Havnenes betydning angives ikke kun af historien , men i lige s hj grad af , hvor tilgngelig adgangen til havnenes bagland er .
Hvorfor er havnen i Porto ikke s travl som havnen i Rotterdam ?
Fordi , til trods for at det tager to eller tre dage mindre at sejle dertil fra oceanet , er transporten derfra til baglandet vanskeligere , fordi infrastrukturen fra havnen ikke er god nok .
Det er en af grundene til , at vi har lavet TENS sammen , og at det er meget vigtigt , at der kan transporteres multimodalt fra havnene til baglandet .
<P>
Derfor vil jeg takke ordfreren for endnu en gang at nvne vandveje , der er lige s vigtige , nemlig Elben-Lbeckkanalen og Twente-Mittelandkanalen , som blev tilfjet ved ndringsforslag i udvalget .
Vi ville stte stor pris p , hvis Kommissionen ogs understreger disse vandvejes betydning .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil frst gerne lyknske hr . Piecyk med den fremragende og vsentlige betnkning , som han har fremlagt .
Man vil forst , at jeg i den korte tid , som jeg har til rdighed , begrnser mit indlg til at dreje sig om projekt nr . 8 , der vedrrer forbindelserne mellem Portugal og Europa gennem Spanien .
<P>
Dette projekt , der netop er blevet fremsat , m anses for en virkelig transportrevolution for Portugals vedkommende .
Det afspejler til fulde den nye filosofi , som vi her i EU , isr i Europa-Parlamentet , altid har stet for .
Det forhold , at den nuvrende planlgnings- og trafikminister har vret medlem af Europa-Parlamentet , er nok ikke uden forbindelse med den afgrende ndring , der kan konstateres i de portugisiske forslag til fllesskabsprojekter .
<P>
Det oprindelige forslag bestod i motorvejen Lissabon-Valladolid , som ogs er indeholdt i de nye projekter , men det , der er ndret , er frem for alt filosofien .
Det , der nu tages i betragtning er de intermodale havne og transportmuligheder , med vej-og jernbaneforbindelser , der giver en god adgang for varer til havnene og gode adgangsmuligheder fra havnene til Europas indre .
Som hr . Wijsenbeek sagde det , er der virkelig stor forskel p havnen i Porto og havnen i Rotterdam med hensyn til infrastruktur .
<P>
Det , som vi alts foreslr med dette projekt - og jeg mener , at det en virkelig transportrevolution for mit land , som jeg beder om tilslutning til fra denne forsamling og fra Kommissionen - vil gre det muligt for Portugal at modernisere sit transportsystem fuldstndigt , at skabe et logisk og komplemetrt net ved at binde de forskellige transporttyper sammen og ved at modernisere de forskellige adgangsmuligheder til Portugals havne .
Det betyder , at vi p denne mde kan bne en ny udviklingsfront , og vi mener derfor , at dette projekt br vedtages , fordi det er af afgrende betydning for Europa og for Portugal .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Piecyk , ordfrer for denne betnkning , fordi han , som han allerede har vnnet os til , har udfrt et meget fremragende arbejde .
<P>
Vi br tage vel imod Kommissionens forslag , for det er vigtigt og presserende at fuldstndiggre den forligsprocedure mellem Europa-Parlamentet og Rdet , som blev indget i 1996 , hvor man ikke kunne n til en aftale om en mde at integrere havnene i de transeuropiske transportnet p .
Kommissionens forslag er dog , som ordfreren allerede har anfrt , kommet for sent , og proceduren for det aktuelle forslag vil overlappe forberedelsen af Kommissionens betnkning om en grundlggende revision af retningslinjerne .
Der er faktisk i Kommissionens begrundelse , som er indeholdt i dens ndringsforslag , hele tiden henvisninger til den kommende revision , som vil finde sted i henhold til beslutning 16 / 92 , artikel 21 .
<P>
P den anden side finder jeg , at forslaget til en fortsat revision og ajourfring af retningslinjerne ikke br ske i form af en hvidbog . Og hvad angr ndringsforslag 13 , der vedrrer projekt nr .
8 , nrmere bestemt korridorerne i Kommissionens forslag  Multimodalforbindelse mellem Portugal / Spanien med resten af Europa  , har man medtaget Galicien ( La Corua ) / Portugal ( Lissabon ) , Sydvestkorridoren ( Lissabon / Sevilla ) og en tredje korridor kaldet Irn / Portugal ( Lissabon ) , som ikke er blevet defineret med hensyn til spansk territorium .
Det drejer sig om skrivefejl , tror jeg , for der skal st  Irn-Valladolid / Portugal ( Lissabon ) , hvorfor jeg beder om at f dette rettet , s vi undgr forvirring , og jeg anmoder ordfreren om , at han kommer med denne oplysende forklaring ved afstemningen .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg m sige , at vi med dette forslag fra Kommissionen fuldfrer en vigtig planlgning , der har at gre med de transeuropiske net , selvom vi med den lsning , der bliver givet , ikke har udtmt debatten om dette emne .
<P>
I modstningen til visse kolleger er jeg overbevist om , at det er ndvendigt at indlede en kraftig debat om det nye forslag til de transeuropiske net . En debat , hvor man overtager den oprindelige tankegang i hvidbogen af Jacques Delors , og som er i stand til at medfre nogle strke innovationer , navnlig ved at forbinde planen for nettene med udviklingen i by- og industriomrderne .
Jeg gr sledes ind for en meddelelse fra Kommissionen , der indleder en meget bred debat med Parlamentet og det europiske samfund , og som ikke bare er en opremsning af forslag , de nationale regeringer har forhandlet sig frem til .
<P>
Med hensyn til det forslag , som vi drfter , er jeg i bund og grund enig , og der er et punkt , som vi efter min mening godt kan n frem til enighed om .
Jeg mener ikke , at klassificeringen af havnene p baggrund af mngden af varer udelukkende br tage udgangspunkt i en rlig mngde p halvanden million t , men at den br betragtes over et strre tidsrum , minimum tre r .
<P>
Hvad konkurrencesprgsmlet angr , er det efter min opfattelse ndvendigt at vre meget opmrksom p konkurrenceforvridninger . Jeg mener dog , at strukturfondenes og Samhrighedsfondens mellemkomst er af afgrende vigtighed , bde med hensyn til strukturindgrebene og med hensyn til overbygningsindgrebene .
I den forbindelse tror jeg , at den undersgelse , som Kommissionen er ved at foretage om havnene , er meget nyttig , nr man tnker p , at der er mange havne uden for Middelhavsomrdet , som den offentlige sttte nr frem til alligevel , selvom det sker p en indirekte mde .
Det er ndvendigt med en meget klar og prcis analyse , bde af havnene uden for Middelhavsomrdet og af havnene inden for Middelhavsomrdet .
<P>
Ud fra den betragtning mener jeg , at man br fremme begrebet knudepunkt , begrebet intermodalitet , den teknologiske innovation og en fornuftig udvikling af de net , som er forbundet med hinanden . I dette tilflde tror jeg , at det er vigtigt at tage forbindelserne med jernbaneknudepunkterne i betragtning .
Intermodaliteten er et vsentligt punkt .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , af de 14 prioriterede projekter til transeuropiske transportnet , som blev godkendt p Det Europiske Rd i Essen i december 1994 , er tre ved at vre afsluttet , seks p vej til at blive gennemfrt inden r 2005 , og for fem er situationen ganske uafklaret svel med hensyn til tidsrammen som til omkostninger og finansiering .
Dt glder ogs for Portugals og Spaniens multimodale forbindelse med Europa .
<P>
I 1996 , da den nye socialistiske regering kom til magten i Portugal , blev der skiftet politik , Madrid sluttede op , og EU godkendte p Rdet i Dublin den nye multimodale filosofi , som vi ogs gr ind for .
<P>
Efter to og et halvt r ved man imidlertid ikke , hvilke konkrete portugisiske og spanske multimodale forbindelsesprojekter , og hvilke konomi- og miljundersgelser , der er blevet fremlagt i Bruxelles , og hvad deres omkostninger og finansieringsgrundlag mtte vre .
Det er underligt , at samtidig med , at betegnelsen for projekt nr . 8 er ved at blive ndret , og hvor der tales om tre iberiske multimodale korridorer , har den portugisiske regering fremlagt sin sociale og konomiske udviklingsplan for 2000-2006 , der taler om fire iberiske primrkorridorer inden for de nuvrende projekter til transeuropiske transportnet , nemlig den galicisk-portugisiske korridor , fra Vigo til Lissabon , korridoren Irn-Portugal , Estremadura-korridoren , fra Lissabon til Madrid og middelhavskorridoren Lissabon-Faro-Hulva-Sevilla .
<P>
Hvad er det s ?
Er det tre eller fire korridorer ?
Hvilken en af teksterne udtrykker det , som regeringen i Lissabon vil nu ?
Hvilken en kan vi regne med fremover ?
Det glder om at undg et usundt klima af uafklarethed , af frem- og tilbageskridt , og som kan udstte den ndvendige finansiering fra EU p ubestemt tid .
Specielt kan regioner som Algarve og Andalusien ikke vre tilfredse med kun at eksistere p landkortet , men i virkelighedens verden lnge at vre hgtet af forbindelseskorridorerne til Europa .
Jernbanestrkningen i det sydlige Portugal er den drligste i Europa , og den mangler forbindelse til Sevilla og til lufthavnen i Faro .
Motorvejen Lissabon-Algarve , anden fase af Infante-vejen og forbindelsen Ayamonte-Sevilla m snarest muligt blive en del af et vejnet af europisk standard .
Det m vre slut med passivitet og tven .
<SPEAKER ID=317 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil indlede med at beklage , at jeg ikke vil vre s prcis og koncis som hr . Piecyk , og det skyldes til dels , at der er mange komplicerede aspekter i forbindelse med denne betnkning .
Jeg vil gerne give et oprigtigt og s fuldstndigt svar som muligt p det , der er blevet sagt , da der er tale om vigtige sprgsml .
S jeg hber , at Parlamentet vil bre over med mig , hvis det tager mig lidt lngere end de fem minutter .
Jeg mener ogs , at hr . Wijsenbeek , som altid , har fremsat et fremragende forslag om , at vi ved disse sene nattemder burde rykke tttere sammen , sledes at vi kan spare elektricitet ved ikke at skulle projicere vores stemmer s langt , og mske kan vi s henimod aftenens slutning stemme i med en fllessang .
Det ville vre helt fint .
<P>
Sommetider fler jeg mig temmelig ensom , selvom dette iflge hr . Wijsenbeek er en pakket sal sammenlignet med , hvad vi nogen gange er vant til .
Det er et vidnesbyrd om den meget store interesse , der er i dette vigtige emne .
<P>
Jeg er glad for , at Parlamentet har taget det forslag op , som vi har fremsat , og at der er almindelig sttte i Parlamentet for dets forml , som er gennemfrelsen af retningslinjerne for de transeuropiske transportnet med inddragelse af shavne , flod-og kanalhavne og intermodale terminaler .
<P>
Hr . Piecyk , ordfreren , m have en srlig flelse af at have udfrt en bedrift ved at udarbejde denne betnkning , idet jeg efter vores flles oplevelser i 1995 og 1996 altid tnker p ham som Parlamentets fdselshjlper i forbindelse med indfrelsen af retningslinjerne for de transeuropiske transportnet .
<P>
Det vil vre klart for de rede medlemmer , at udviklingen af et multimodalt transeuropisk transportnet ville vre mangelfuld , hvis man ikke medtog de vsentligste forbindelsespunkter .
Det er , som adskillige medlemmer af Parlamentet vil vide , grunden til , at Kommissionen p opfordring fra Parlamentet her under forligsproceduren om retningslinjerne erklrede , at vi ville fremstte et forslag om projekter , der vedrrer shavne , i 1997 .
Ja , det er i overensstemmelse med hele formlet med vores TEN-politik , der p grund af dens mlstning , der er at udvikle rigtige net , i get grad m fokusere p forbindelsespunkter og adgangen til hovedtrafikrer frem for blot p traditionelle infrastrukturstrkninger .
<P>
Jeg er glad for , at udvalget har stttet Kommissionens hovedprincipper og hovedml .
En rkke ndringsforslag vedtaget af udvalget kan accepteres enten i deres fulde udstrkning eller i det mindste principielt .
<P>
Inden jeg kommer ind p de vigtige ndringsforslag , vil jeg gerne komme med en kommentar til ndringsforslag 1 , der er et sprgsml , der er blevet rejst gentagne gange i lbet af debatten , og som indfjer en deklamation , hvori det siges , at Europa-Parlamentet forventer et lovgivningsmssigt forslag om revision af retningslinjerne frem for den hvidbog , som Kommissionen har bebudet .
Jeg forstr meget vel dette synspunkt .
Det m imidlertid siges , at Kommissionen i henhold til artikel 21 i beslutningen om retningslinjerne skal aflgge en beretning og ikke et forslag om ndring af lovgivningen .
Vi vil derfor opfylde dette krav .
Jeg hber , at Parlamentet er enig i , at der er fornuft i at udarbejde en beretning som en hvidbog med fuldt overlg for at give Parlamentet her og andre en reel anledning til en bredere drftelse af politikken omkring de transeuropiske net generelt , inden man endelig vedtager et nyt forslag .
Parlamentet og det bredere fllesskab har alt at vinde og absolut intet at tabe ved denne tilgang , isr hvad angr reel deltagelse i den politiske udvikling af noget , der er en meget vigtig strategi for Den Europiske Union .
<P>
S i stedet for p enhver mde at vre undvigende ved ikke straks at komme frem med et lovgivningsmssigt forslag , forsger vi helt rligt at gre det modsatte og at vre mere bne og altomfattende i den tilgang , vi tager i anvendelse i forbindelse med overvejelserne om TEN-retningslinjerne efter de erfaringer og den udvikling , der er foreget inden for politikken i fire r , hvor der har fundet mange udviklinger sted .
<P>
Jeg vil behandle de vrige ndringsforslag i tre hovedgrupper : for det frste dem , der vedrrer  transeuropiske hurtigruter for godstog  , for det andet dem , der vedrrer kriterier til fastslelse af , hvilke havne der indgr , og for det tredje dem , der vedrrer de forskellige typer af investeringssttte , der findes for infrastrukturer , suprastrukturer og rullende materiel .
<P>
ndringsforslag 2 og 7 refererer til  transeuropiske hurtigruter for godstog  , der , som hr . Piecyk sagde , er blevet stttet af Parlamentet som et middel til at gre hurtige fremskridt med at genoplive godstogtrafikken p tvrs af Unionen .
Revisionen af retningslinjerne giver os et yderligere middel til at tilskynde til udvikling af hurtigruter for godstog ved at gre det klart , at infrastrukturinvesteringer i hurtigruterne vil blive prioriteret .
Det er der plan i , for infrastrukturinvesteringers levedygtighed afhnger tydeligvis af konkurrencedygtige indtgtsdkkede tjenester og konkurrencedygtige tjenester har helt klart behov for en kvalitetsinfrastruktur .
S investeringer i infrastrukturer vil helt bestemt hjlpe med til at skabe bedre tjenester .
Men det mente jeg i vrigt var hele formlet med infrastrukturinvesteringer .
<P>
Ja , og det er i overensstemmelse med de ndringsforslag , som Parlamentet selv har fremsat , og som vi har accepteret , om projektaktionen for kombinerede transportprogrammer .
S jeg kan ikke sttte ndringsforslag 2 og 7 , der frer til , at enhver henvisning til transeuropiske hurtigruter for godstog droppes .
Jeg ville imidlertid med glde overveje en omformulering af bestemmelsen , der ikke henviser direkte til hurtigruter for godstog , men snarere til grnseoverskridende , transeuropiske godstogskorridorer med ben adgang for alle operatrer .
Hvis det blev accepteret , hber jeg , at alle dele af Parlamentet vil kunne give sin sttte til denne henvisning .
<P>
Hvad kriterierne for identificering af havne angr , kan Kommissionen acceptere , at en del af ndringsforslag 4 giver srbehandling til havne i de fjernestbeliggende regioner .
Men forgelsen af mindstetrafikmngden fra 1 million til 1 , 5 million t fragt , der er fastsat i forslaget , vil udelukke omkring 27 havne , fortrinsvis i fjernereliggende omrder af Unionen .
Vi kan derfor ikke sttte dette srlige punkt p grund af bredden af vores forpligtelse og kravene i traktaten om strategien for de transeuropiske nets funktion , der er med at skabe forbindelse mellem p den ene side randomrder og p den anden side Unionens centrale omrder .
I mellemtiden vil bestemmelsen om , at havne skal forbindes til de TEN-ruter , der er skitseret i ndringsforslaget , have til virkning at udelukke en rkke havne , der ikke for nrvrende er forbundet til det transeuropiske net .
P samme mde vil indfjelsen af et mindsteomladningsvolumen i flod- og kanalhavne , der foresls i ndringsforslag 3 , ndre den nuvrende tilgang , der i alt vsentligt er baseret p intermodal transport .
Disse ndringsforslag kan derfor ikke accepteres i deres fulde udstrkning .
Jeg hber , at Parlamentet vil anerkende , at Kommissionen har praktiske grunde til at indtage denne holdning svel som grunde , der ogs er forbundet med et nske om at levere en bred og effektiv dkning inden for strategien om det transeuropiske net i vores yderligere udvikling af det .
<P>
ndringsforslag 6 kommer med mere radikale ndringer til skitseplanerne , idet det tilfjer nye forbindelser og skaber nye havnekategorier .
Dette er , som jeg er sikker p , at Parlamentet anerkender , i virkeligheden sprgsml , der br tages op til overvejelse i forbindelse med den forestende generelle revisionsproces .
Derfor kan jeg ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 5 strammer fortrinsvis op p definitionerne og kan nemt accepteres . Jeg er hr .
Piecyk taknemmelig for at have fremsat dette ndringsforslag .
<P>
Hvad angr de forskellige typer investeringer , der kan komme i betragtning , har jeg nemt ved at samstemme i argumentet om , at alle projekter af flles interesse , herunder projekter i forbindelse med havne , i princippet br kunne komme i betragtning for TEN-sttte .
Det betyder , at vi m droppe et restriktivt punkt i vores forslag om , at der ikke findes stttemuligheder for infrastrukturprojekter p havneomrdet .
Finansieringen af disse infrastrukturer m naturligvis - som hr . Jarzembowski ppegede det - ikke virke konkurrenceforvridende .
Hvad der imidlertid vil skabe virkelige problemer , er indfrelsen af et ny koncept af suprastrukturer i havne , idet sondringen mellem suprastruktur og infrastruktur langt fra er klar .
Vi ville i s fald bne dren for usikkerhed omkring sttteberettigelse , navnlig inden for omrdet kombinerede transport .
Hvis Unionen i dens visdom ville udpege hr . Jarzembowski til at vre inspektr for TEN-suprastrukturer i alle havne i Den Europiske Union , ville det betyde , at han havde lnnet arbejde og levede og ndede i Fllesskabets tjeneste .
Det eneste , jeg ville vre ked af , ville vre hans lange fravr fra Parlamentet .
Men hvis dette hverv ikke blev givet til hr . Jarzembowski , er jeg ikke sikker p , at jeg vil kunne acceptere nogen definition , der klart skelner mellem suprastruktur og infrastruktur .
Jeg vil illustrere dette ved at udvikle argumentet yderligere .
<P>
Iden med at give en detaljeret definition af havneinfrastruktur i ndringsforslag 8 og 9 , er , selvom jeg anerkender de gode hensigter , der ligger til grund for deres fremsttelse p denne mde , blevet undersgt nje af Kommissionen .
Vi har imidlertid mttet konkludere , at indfjelsen af en detaljeret definition helt bestemt ville indebre en risiko for , at relevante trk kunne blive overset .
Selvom den er omhyggeligt formuleret , mangler der f.eks. i dette srlige ndringsforslag i den foreslede definition stadig anlbspladser , kajmure og sluser - ting af meget vsentlig betydning i bde s- og flod- og kanalhavne .
<P>
I det store og hele foretrkker jeg derfor og af praktiske rsager , at der ikke bliver givet en mere prcis og vidtrkkende definition af termen  havneinfrastruktur  i lovteksten .
Jeg vil understrege meget strkt for Parlamentet , at det kun er af praktiske rsager , som er direkte forbundet med Kommissionens nske om at opn en effektiv forpligtelse for udviklingen af havne .
<P>
Endelig kan Kommissionen i det store og hele acceptere ndringsforslag 13 , der sger at give en mere prcis beskrivelse af det konkrete projekt nr . 8 i bilag III , som der er blevet henvist til adskillige gange i lbet af debatten , selvom dets rigtighed br checkes ekstra med de to berrte medlemsstater .
<P>
Jeg vil opsummere med at sige , at Kommissionen ikke kan sttte ndringsforslag 1 , 2 , 3 , dele af 4 , 6 , 7 , det meste af 8 og 9 , og 11 .
Men vi kan acceptere ndringsforslag 5 , 10 , 12 , frste del af ndringsforslag 8 , og 9 , og vi kan helt bestemt g ind for principperne i ndringsforslag 13 og dele af 4 .
<P>
Jeg takker Parlamentet varmt for at have fremsat dette forslag og vil ogs udtrykke min srlige taknemmelighed over for Udvalget om Transport og Turisme og navnligt ordfreren , hr . Piecyk , for det fremragende arbejde , som han og hans kolleger atter en gang har prsteret .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. kommissr , jeg vil blot minde Dem om , at De , da De blev transportkommissr for fem r siden , lovede at lytte til Parlamentet .
Det , De netop har budt os , nemlig at forkaste alle de forslag , vi har fremlagt , er uhrt !
Men vi mdes mske igen til nste r !
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg har et lignende kort sprgsml .
Kommissren accepterede ikke ndringsforslagene om de srlige forbindelser ad indre vandveje med havne .
Kunne kommissren i det mindste forsikre Parlamentet om , at han vil tage forbindelserne ad de indre vandveje med de vigtige punkter , som havnene udgr for vores transeuropiske net alvorligt ?
<SPEAKER ID=320 NAME="Kinnock, Neil">
. Hr. formand , jeg vil fatte mig i yderste korthed , for jeg er klar over , at mit frste indlg helt uundgeligt var langt .
<P>
For det frste vil jeg sige , at jeg sympatiserer fuldt ud med det argument , hr . Wijsenbeek har fremsat .
Det er imidlertid ikke det forslag , der er forelagt Parlamentet .
Det er ikke en generel revision af det transeuropiske net .
Jeg vil give et udtrykkeligt lfte om , at netop det argument , han fremstter , vil indg i vores forslag om den generelle revision .
Det behver han ikke at bekymre sig om .
<P>
For det andet vil jeg sige til hr . Jarzembowski , der er en parlamentariker som jeg selv , at jeg har givet et hjtideligt lfte - som jeg rer hvert jeblik af min arbejdsdag - om at ville lytte til Parlamentet .
Han vil imidlertid som den demokrat , han er , anerkende , at dette ikke er det samme som en blstempling eller accept af alt , hvad Parlamentet siger .
Men det betyder , at jeg skylder Parlamentet at vre rlig over for det .
Og det er jeg altid over for ham , hvad enten han synes om det eller ej .
Heldigvis behager det ham oftere , end det mishager ham !
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Jernbaner
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0058 / 99 af Sarlis for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 440 / EF om udvikling af Fllesskabets jernbaner ( KOM ( 98 ) 0480 - C4-0561 / 98-98 / 0265 ( SYN ) ) ; -A4-0059 / 99 af Swoboda for Udvalget om Transport og TurismeI.om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 18 / EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder ( KOM ( 98 ) 0480 - C4-0562 / 98-98 / 0266 ( SYN ) ) ; II.om forslag til Rdets direktiv om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrvning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering ( KOM ( 98 ) 0480 - C4-0563 / 98-98 / 0267 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=323 NAME="Sarlis">
Hr. formand , rede kolleger , ved afstemningen den 13. januar 1998 om hvidbogen om strategien og omorganiseringen af Fllesskabets jernbaner - et personligt arbejde af kommissr hr . Kinnock - stttede Parlamentet varmt og konsekvent og p nsten alle punkter Kommissionens strategi .
Men samtidigt fremhvede det visse vigtige punkter .
Et af disse punkter var , at vi bad Kommissionen om at fremlgge forslag med henblik p at give jernbanevirksomhederne ret til fri adgang til infrastrukturen for jernbaner p basis af et ndringsforslag til artikel 10 i direktiv 91 / 440 / EF om forvaltningen af den internationale jernbanetransport med samtidig forelggelse af hvad , der heraf flger .
<P>
Jeg m sige , at Kommissionens nye forslag , eller rettere pakke af tre forslag , hvoraf det ene omhandler ndringer af direktiv 91 / 440 / EF , faktisk gr i den rigtige retning , men er af mindre betydning .
Det mske vigtigste punkt , jeg gerne her vil ppege , er , at Kommissionen med sit forslag udelader at komme med forslag til den etapevise forgelse af transporttjenesternes uafhngighed , et punkt , som Parlamentet havde indfrt ved sin afstemning den 13. januar 1998 , sdan som jeg nvnte fr .
Denne udeladelse er endnu tydeligere , nr man tnker p , at der faktisk findes et vist ddvande om dette emne i visse kredse i Rdet , og at den tredje anvisning i den pakke , som Kommissionen fremlagde , grundlggende blot er en flge af en politik , der frer til en delvis uafhngighed , sdan som ogs hvidbogen har forudsagt , men frst og fremmest Parlamentets afstemning i januar 1998 .
<P>
I overensstemmelse med hvad , jeg har udtalt og med Parlamentets nsten enstemmige udtalelse i januar 1998 , satte Deres ordfrer ndringsforslag 10 til bedmmelse hos Udvalget om Transport og Turisme . Dette ndringsforslag giver Fllesskabets jernbanevirksomheder ret til adgang til og transit p alle medlemsstaternes infrastruktur for jernbaner til international transport af varer .
<P>
Denne ret findes i dag kun for de skaldte internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder , den glder ikke for de isolerede jernbanevirksomheder .
rede kolleger , der findes et direktiv fra 1969 , der udtrykkeligt forudsiger transporttjenesternes etapevise uafhngighed i EU , dengang EF , men det er forblevet uanvendt siden dengang .
Med det nuvrende ndringsforslag , som har fet stor tilslutning i Udvalget om Transport og Turisme , stter vi alts atter gang i kursen mod en etapevis uafhngighed af jernbanernes transporttjenester med transport af varer som en begyndelse .
<P>
Jeg vil desuden ogs gerne nvne , at der med ndringsforslag 6 foresls en ny forordning , med hvilken medlemsstaterne forpligter sig til at have tilendebragt den lovmssige adskillelse mellem jernbanevirksomhed og udnyttelsen af infrastrukturen for jernbaner senest inden for to r fra det tidspunkt , hvor direktivet trder i kraft .
<P>
Endelig omhandler de vrige ndringsforslag , som jeg foreslr , og som Udvalget om Transport og Turisme har godkendt , forbedringer til Kommissionens forslag , som f.eks ndringsforslag 5 , der i modstning til det , som Kommissionen fremlgger , igen bekrfter , at ansvaret for udnyttelse og kontrol af sikkerhedssystemerne forbliver hos dem , der varetager infrastrukturen for jernbaner .
<P>
Til sidst , rede kolleger , vil jeg gerne understrege tre ting .
For det frste , at de betnkninger , der i aften er under forhandling under t , er harmoniserede , og at de er afstemt til hinanden .
For det andet , at der foreligger en udtalelse fra det tyske formandskab om , at det snart - inden udgangen af marts - vil tage initiativ til at fremme sprgsml om jernbanerne .
For det tredje , at det er en vigtig milepl i frigrelsen af dette store transportmiddel i Europa .
Jeg hber , at det sammenhold , der har vret i Udvalget om Transport og Turisme , ogs vil vre der i morgen under afstemningen .
<SPEAKER ID=324 NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til mine kolleger i udvalget , hvor der har vret et vidunderligt samarbejde , og isr til min kollega Sarlis , som jeg har haft et virkelig godt samarbejde med .
Jeg vil ogs gerne takke medarbejderne i Kommissionen , hvor vi ligeledes har fet mange informationer og forstelse , selvom , hvilket jeg beklager meget - og det glder ikke kun mig , men ogs hele udvalget - en anden medarbejder i Kommissionen til sidst mente , at forslagene ikke kunne vedtages .
Jeg ved ikke , hr. kommissr , hvad De vil sige . Som demokrat m jeg selvflgelig acceptere det .
Det ville bare gre mig ondt , hvis man bare ganske enkelt skjter hen over alle ndringsforslagene .
<P>
Hr. kommissr , jeg er fuldstndig enig med Dem , og De har ogs altid givet udtryk for , at den europiske jernbanesektor skal reformeres .
Jeg kan ikke tilslutte mig dem - heller ikke , selvom de str mig nr politisk set gennem fagforeninger eller p andre omrder - der mener , at man gr bedst i at lade tingene ligge , eller dem , der mener , at de alvorlige jernbaneproblemer skyldes Kommissionens forslag .
Nej , jernbanernes alvorlige situation skyldes bl.a. , at mange jernbaner har troet , at de ikke skal reformere , at de ikke skal ndre noget , at de kan fortstte udviklingen af deres aktiviteter p nationalt plan .
Den gr ikke , og jeg er derfor principielt enig i de ider , som kommissren og Kommissionen har udviklet p dette omrde .
<P>
Der er ingen tvivl om , at den vanskelige konkurrencesituation mellem jernbane- og vejtransporten set ud fra min synsvinkel er til skade for jernbanerne , og at der skal ske ndringer her .
Jeg har i den forbindelse ogs taget hensyn til nogle ting .
Jeg forstr ogs fagforeningerne og jernbanevirksomhederne , nr de fremhver det .
<P>
Der tales meget om privatisering og liberalisering .
Der er overhovedet ikke tale om privatisering i denne forbindelse , det er ikke blevet foreslet .
Liberalisering kan man helt sikkert tale om i et vist omfang .
Jeg kunne godt tnke mig at sige noget andet , sdan som vi har fremsat vores forslag . Der er tale om en europisering af jernbanesektoren .
I flysektoren sker der en europisering , i alle virksomheder sker der en europisering , der er et flles marked .
Ikke desto mindre tror flere jernbanevirksomheder stadig , de kan udvikle deres programmer p nationalt plan , og undrer sig , nr godstransporten og beskftigelsen osv. gr tilbage .
Det holder ikke !
<P>
Derfor mener jeg som vores kollega Sarlis , og mine forslag gr ogs i dn retning , at vi isr dr , hvor der er et europisk marked , hvor konkurrencen mellem jernbane- og vejtransporten er srlig hrd , nemlig ved den grnseoverskridende transport , skal tage det nste skridt hen imod en liberalisering eller europisering , og det er dt , jeg foreslr .
<P>
Derfor kan jeg fuldt ud tilslutte mig Kommissionens grundlggende id og forslag om at bne markedet .
Om jernbanevirksomhederne i hjere grad gr det i form af et samarbejde eller en konkurrence , er deres egen beslutning .
Selvflgelig br der ikke dannes nye monopoler .
Det handler om gennemskuelige beslutninger , gennemskuelige udbud .
Det handler helt sikkert ogs , uden at det bliver reguleret her , om tekniske rammebetingelser .
Der skal alts ogs harmoniseres p det tekniske omrde .
Og det handler om lige konkurrencebetingelser og fairness , ikke alene mellem jernbane- og vejtransporten , men ogs i forbindelse med de enkelte beslutninger , hvad angr jernbanerne selv .
<P>
Nu kommer jeg til et centralt punkt , hvor jeg skiller mig ud fra Kommissionen .
Det vedrrer isr omfanget af centrale eller decentrale bestemmelser .
Jeg mener , at Kommissionen i mange tilflde har ydet et virkelig godt stykke arbejde .
Sandsynligvis er selv det , den foreslr i detaljer , det mest fornuftige .
Men det er efter min mening ikke altid fornuftigt , at Kommissionen vil foresl og gennemfre det uden at indrmme den nationale regulering en passende fleksibilitet .
Derfor har jeg , og det er virkelig ingen ringeagtelse af Kommissionens arbejde , slettet relativt meget , ikke fordi det var drligt , men fordi jeg mener , at det ikke er Kommissionens opgave at regulere dette i detaljer , og dertil kommer , at jeg er overbevist om , at ingen kan kontrollere decentralt .
Jeg mener nu engang , at man kun skal vedtage bestemmelser , der kan kontrolleres , og ikke bestemmelser i overflod , som ikke kan overvges .
<P>
Hvad afgifterne angr , er jeg ligeledes enig med Kommissionen . Der skal principielt forlanges marginalomkostninger .
Jeg mener blot , at de eksterne omkostninger frst br kunne opfres i jernbanesektoren , nr de kan anvendes i nogenlunde samme omfang i vejtransporten .
Jeg mener , at en profit , der str i et passende forhold til omkostningerne , absolut ville vre acceptabel og kunne beregnes , og at der ogs ville kunne forlanges strre omkostninger for visse investeringer .
Jeg har dog udtaget detailbestemmelserne fra betnkningen i denne forbindelse .
<P>
Hvad angr det centrale punkt om godkendte ansgere , har jeg personligt intet mod Kommissionens koncept .
Jeg har dog foretaget en restriktion , der efter min mening er vigtig , s det ogs bliver acceptabelt , og s vi ogs virkelig kan koncentrere os om det , der er ndvendigt .
Ethvert land skal ogs fremover selv kunne trffe de bestemmelser for dets eget kompetenceomrde , som det vil .
Men alle europiske medlemslande skal tage til efterretning og acceptere , at alle europiske jernbanevirksomheder er godkendte ansgere ved den grnseoverskridende transport , det vil sige har mulighed for at erhverve en kapacitetsret her .
Det forekommer mig at vre det vsentlige her .
Hvis vi trffer denne beslutning i morgen i Parlamentet , er det efter min mening en virkelig afgrende milepl i udviklingen hen imod en europisk jernbanesektor .
Inden for den grnseoverskridende transport har vi s denne konkurrence . Dr er den vsentlig , dr skal jernbanerne anstrenge sig .
For trods alt det , Kommissionen helt fint foreslr , hber jeg , at vi ogs trffer en beslutning her , f.eks. vedrrende eurovignetten , ogs i forbindelse med Schweiz-pakken , og vedrrende en fair omkostningsfordeling mellem jernbane- og vejtransporten .
Det er absolut ndvendigt , at ogs jernbanerne viser , at de er parate til reformer og gennemfrer reformer .
Derfor hber jeg , hr. kommissr , at De kan acceptere nogle af disse forslag , og at denne pakke bidrager til , at vi ogs snart fr en europisk jernbanesektor .
<SPEAKER ID=325 NAME="Wibe">
Hr. formand , i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har vi vedtaget et antal ndringsforslag , som alle indebrer , at vi fjerner en del overfldige detailreguleringer .
Man skal i almindelighed vre meget forsigtig med en alt for detaljeret regulering , i dette tilflde f.eks. af afgifter , tidsfrister og lignende .
Det kan let blive sdan , at de gevinster , der opns i form af get effektivitet , des op af gede administrative omkostninger .
<P>
Personligt havde jeg gerne set , at vi havde get endnu lngere og fjernet endnu flere reguleringer .
Jeg tror ikke , at man kan fremtvinge en get effektivitet med meget detaljerede direktiver fra Bruxelles .
Det er f.eks. efter min mening helt undvendigt , at vi i et direktiv skal faststte en prcis dato for , hvornr samtlige jernbanevirksomheder i Unionen skal ndre deres tidsplaner .
Det er efter min mening ogs undvendigt at krve separat konomisk regnskab for gods- og persontrafikken fra alle virksomheder .
Begge disse forslag kan let fre til store problemer , isr for sm virksomheder , som vil ind p markedet , mens de store og gamle monopoler let klarer det .
Forslagene kan sledes virke modsat deres forml og udgre en forhindring for get konkurrence .
<P>
Personligt tror jeg , at det havde vret klogere , hvis vi i stedet for denne mngde detailreguleringer havde ventet , til vi s de langsigtede virkninger af de rigtigt grundlggende jernbanedirektiver , som Rdet vedtog i 1991 og 1995 , og som indebrer , at princippet om get konkurrence stadfstes inden for jernbanetrafikkens omrde .
<SPEAKER ID=326 NAME="Sindal">
Hr. formand , disse ndringer i eksisterende direktiver og vedtagelse af et nyt direktiv om tildeling af kapacitet og betaling gr jo egentlig definitivt op med nationale monopoler og giver konkurrencen muligheder .
Eller er det nu sdan ?
Som kollega Wibe netop har vret inde p , er der problemer .
Der er lang vej fra beslutning til virkelighed .
Hensynet til den offentlige service og sociale forpligtelser gr flgevirkningerne vanskelige for mange .
Mange lande og regioner er bekymret , og mske med rette .
Det skal vi vre opmrksomme p .
Men muligheden for jernbanernes renssance er til stede , og det er det , vi skal g efter .
Det er det , der er mlet .
Det er mlet at sikre jernbanetransporten en passende andel af alle transportopgaver .
Og ligesom havnene indgr jernbanerne ogs i transportkden og er dermed forpligtet til at udvikle en bredygtig transport .
<P>
Problemerne i denne proces m vi lse i fllesskab med borgerne .
Vi har i eftermiddags drftet offentlig service , konkurrence og statssttte med kommissr Van Miert i en arbejdsgruppe , og det er ganske interessant at se , hvordan tingene udvikler sig i Europa .
Jeg tror , vi skal vre opmrksomme p , at denne regulering eller denne markedsudvikling ikke kommer af sig selv .
Vi er ndt til at stimulere den p den ene eller den anden mde .
Om det bliver for detaljeret , som hr . Wibe var inde p , eller ej , det skal jeg ikke kunne sige p nuvrende tidspunkt , men vi er ndt til , hvis vi vil jernbanen det bedste , at arbejde serist med det .
Parlamentet skal ogs fortlle Rdet og medlemslandene , at hvis man vil noget i denne retning , s forpligter man sig ogs til at agere .
Der er sagt meget om jernbanen de sidste ti r , men lige meget har det hjulpet .
Der skal alts beslutninger til .
Markedet regulerer ikke denne situation af sig selv .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , kre kommissr , lad os se , hvad De siger til forslagene fra vores kolleger Sarlis og Swoboda i dag .
Set ud fra mine egne mlstninger er deres krav egentlig ikke skrappe nok .
For et r siden krvede vi en progressiv , men tydelig liberalisering , der tager hensyn til de sociale randbetingelser .
Alligevel kan jeg tilslutte mig begge betnkninger .
De er en afbalanceret kombination af holdningerne i Europa-Parlamentet , og jeg hber , hr. kommissr , at De denne gang er lidt mere geners og accepterer forslagene .
<P>
Lad mig komme ind p et par punkter .
Jeg mener ikke , det gr an , at vi accepterer nedgangen hos jernbanerne p grund af Deres bevidste politik om , at den europiske lovgivning ikke skal anvendes .
Direktiv 91 / 440 - om adskillelsen af infrastruktur og drift - har skullet anvendes af alle medlemslande siden 1986 .
Nogle ngter det ganske enkelt .
Nr det nu krves i de to betnkninger af vores kolleger , at dette ml skal prioriteres i de nste to r , hber jeg , at i det mindste De , hr. kommissr , gr ind for det .
Om ndvendigt m vi g ad rettens vej .
For kun ved at adskille infrastruktur og drift kan man opn en effektiv udnyttelse af infrastrukturen fra andre jernbaneselskabers side , og vi nsker en effektiv udnyttelse af jernbanenettet , vi nsker ikke , at flere lande bygger mure og ikke lader nogen komme igennem .
Derfor har vi brug for en klar adskillelse af infrastruktur og drift , vi har brug for klare adgangsrettigheder , sdan som begge vores kolleger har krvet , udvidede adgangsrettigheder , ja milde adgangsrettigheder , men tydelige forbedringer , og for det tredje har vi brug for flles bestemmelser om afgifter for brug af jernbaneinfrastrukturen .
<P>
Hr . Swoboda , hvis jeg var Dem , ville jeg ikke have medtaget begrebet sociale marginalomkostninger .
Efter hringen i udvalget br vi ikke indlade os p det .
Jeg er i vrigt enig med Dem i , at man , nr man betragter vejomkostningerne - bygning og omkostninger til vedligeholdelse - siger , at eksterne omkostninger kun m fordyres , nr de andre transportformer ogs skal bre dem .
For jeg nsker ogs , at jernbanerne fr en ekstra chance i konkurrencen med de andre transportformer gennem fornuftige og ikke alt for hje afgifter for brug af jernbaneinfrastrukturen .
<P>
Jeg mener dog ogs , man m sige , at uanset hvor hjt eller hvor lavt man anstter vrdien for afgifter for brug af jernbaneinfrastrukturen , skal afgifterne opkrves i alle medlemslande .
Det gr ikke , at nogle medlemslande siger , at de de nste to r midlertidigt eller p nogle bestemte strkninger ikke opkrver afgifter for brug af jernbaneinfrastrukturen .
Her ligger der ogs en opgave for Kommissionen bestende i at gennemfre lige betingelser for loven .
I denne vanskelige kamp mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen i forbindelse med bningen af jernbanerne , s de bliver kundeorienterede og effektive , har De os p Deres side - jeg hber , De er p vores side !
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske begge ordfrere . Som hr .
Jarzembowski med rette sagde : Der er stor overensstemmelse mellem de forskellige grupper , og sdan har det ikke altid vret , for vi har udkmpet store dueller vedrrende jernbanerne .
Men lad os fastsl nogle ting .
Vi er slet ikke net s langt , som vi nsker med hensyn til jernbanerne .
Den del af godstransporten , der foregr med jernbane , falder konstant .
Det er det modsatte af det , vi vil .
<P>
Hr . Wibe har i mellemtiden forladt salen , men som ordfrer for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har han peget p , at det faktisk ikke var ndvendigt at skille udnyttelsen af infrastrukturen fra de virkelige transportoperationer .
Det er jeg helt uenig med ham i .
Hvordan kan vi nu give selvstndige erhvervsdrivende adgang til jernbanenettet , hvis vi ikke skiller disse ting ad ?
Jeg mener , at Kommissionen skal insistere kraftigt p dette og holde fast ved det .
<P>
Det er ogs af den grund , og ikke s meget fordi det er s vigtigt , men langt mere som et signal , at vores gruppe har villet hndhve et ndringsforslag , som siger , at vi nsker adskillelsen mellem infrastrukturudnyttelsen og udnyttelsen af materiellet gennemfrt i r og ikke frst om to r .
Hvorfor siger vi det ?
Fordi jernbanerne allerede har haft tid til det lige siden direktiv 44 / 91 .
Det er otte r siden , hr. formand , og de har stadigvk ikke alle gjort det , som Kommissionen krver af jernbanerne .
Kommissren bedes derfor oplyse , hvor langt man er net , hvilke selskaber der endnu ikke har gjort det , og hvad grunden er .
Det skal i vrigt vre en faktisk adskillelse og ikke sdan som mellem SNCF og VFF , i navn men ikke af gavn .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg bifalder denne betnkning om behovet for at forbedre jernbanesystemerne inden for Den Europiske Union og garantere den mest effektive anvendelse af jernbaneinfrastrukturen for at imdekomme forbrugernes behov .
Dette er en ret s betimelig betnkning set fra en irsk synsvinkel .
S sent som i sidste uge bebudede den irske regering en dobbelt strategi , der indebrer anvendelsen af IEP 430 millioner til forbedring af jernbanestandarden parallelt med en udvidelse af pendlertogforbindelserne i Irland .
Som flge af denne investering , som jeg sttter fuldt ud , vil forstadstognettets kapacitet blive get med over 60 % .
Som medlem af Europa-Parlamentet for Leinster , er det gode nyheder , for sdanne byer som Naas , Newbridge , Kilcullen , Wicklow , Athy , Arklow , Kildare og Monasterevin skal alle i en nr fremtid finde de ndvendige midler til forbedring af deres respektive jernbaneoperationer .
<P>
Mens en forbedring af jernbaneinfrastrukturen er af strste betydning , er det af liges stor interesse at sikre kvaliteten af denne tjeneste , og det irske jernbaneselskab , Iarnrd ireann , skal efter min mening kunne magte opgaven .
Monasterevins borgeres legitime krav om en genbning af deres jernbanestation og Portlaoises borgeres krav om en forbedring af forbindelsen er fuldt ud berettigede .
Problemet med overbelagte pendlertog vil ogs blive lettet ved tilfjelsen af flere passagervognst , og perronerne vil ogs blive forlnget .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , med betnkningerne af hr .
Sarlis og hr . Swoboda str Parlamentet over for en stillingtagen , som kan f mange konsekvenser for den fremtidige jernbanetransport .
Kommissionens direktiver - og i forlngelse heraf de to betnkninger - er led i en naturlig liberalisering i forbindelse med , at den internationale transport af varer bnes for konkurrence .
<P>
Betnkningen af hr . Sarlis gr videre end Kommissionens direktiver , som ikke gr ind for liberalisering , ved bl.a. at foresl en ndring af artikel 10 i direktiv 91 / 440 .
Der er imidlertid intet , der p jernbaneomrdet taler for liberalisering som den eneste mde at ivrkstte et fornyet opsving .
Tvrtimod er det srgelige resultat af liberaliseringen af de britiske jernbaner et godt modeksempel .
P den anden side ville hurtigtogene , som har medvirket til en ubestridt udvikling af jernbanerne , ikke have kunnet se dagens lys i et liberaliseret system .
Det samme glder den frste fragtkorridor , der er blevet etableret p grundlag af et samarbejde mellem offentlige institutioner .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til to punkter .
For det frste en ndring af begrebet godkendt ansger , som gr det muligt for enhver fysisk eller juridisk person at f tildelt kapacitet til jernbaneinfrastrukturen .
Dette indebrer en stor risiko for en anarkistisk liberalisering med mangedobling af nytilgang .
Jernbanevirksomhederne bliver sledes begrnset til en rolle som serviceydere , der sikrer togdriften .
Dette system kan kun fre til , at flden skummes af de mest rentable sektorer , og personalebyrden , byrden med at vedligeholde materiellet samt de mindst rentable sektorer overlades til jernbanevirksomhederne .
Der indrmmes dog en enkelt frihed , nemlig at lade selskaber , som p ingen mde er engageret i jernbanesektoren f de fleste fordele , uden at de sikrer udviklingsbetingelserne i denne sektor .
Den nuance , Transportudvalget bibringer ved at give medlemsstaterne mulighed for at foresl godkendte ansgere , er en illusorisk forholdsregel , da en sdan ansger , som ikke er godkendt i et bestemt land , faktisk kan gre sig gldende i andre lande .
<P>
Det andet punkt drejer sig om konkurrencen .
Jernbanetransport er underlagt konkurrence , men hvilken konkurrence ! Det er konkurrencen fra landevejstransporten , som begunstiges p grund af deres ringe anvendelse af infrastrukturerne og de meget f sociale betingelser .
Der gres intet for at afhjlpe denne konkurrenceforvridning , der koster s dyrt for miljet og p det samfunds- og sikkerhedsmssige niveau . Betnkningerne af hr .
Sarlis og hr . Swoboda lovpriser en konkurrence inden for jernbanesektoren , som ikke eksisterer nogen steder og risikerer at stte de opnede fremskridt p spil , srlig i betragtning af jernbaneinfrastrukturens srlige karakteristika i forhold til landevejs- eller luftfartssektoren .
<P>
Jernbanearbejderne i Den Europiske Union har sammen med deres fagforeninger og CES givet udtryk for deres modstand mod liberaliseringen af jernbanerne i forbindelse med en markant aktionsstrejkedag i Europa . Regeringerne er delte i Rdet .
Visse af dem , heriblandt Frankrig , er mod en liberalisering . Andre mener , at der ikke er grund til at ptvinge lande , som ikke nsker det , en liberalisering .
Derfor vil jeg i morgen inden afstemningen anmode om , at disse to betnkninger henvises til fornyet udvalgsbehandling , for at Parlamentet ikke haster en s alvorlig beslutning igennem .
<P>
Europa-Parlamentet skal forkaste forslagene om liberalisering og i stedet tage forholdsregler til at fremme udvikling og modernisering af jernbanesektoren , dens offentlige serviceopgaver samt udvikling af samarbejdet og den samfundsmssige harmonisering p et hjt niveau .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , jeg kan gre det kort vedrrende Kommissionens forslag , selvom det var alt for detaljeret , og forslagene fra hr . Sarlis og hr .
Swoboda . Dem kan vi g ind for .
Isr uden for Parlamentet gr man i diskussioner ofte ud fra , at De Grnne sikkert vil stemme imod ligesom vores venstreorienterede kammerater .
Det er en stor misforstelse .
De Grnne gr ind for en stigning af godstransporten med jernbane , og vi gr ogs ind for lige konkurrencevilkr og gr imod monopoler , uanset om de er private eller statsejede .
Derfor gr vi ogs ind for at nedbryde de nationale forvaltningsmonopoler af infrastrukturen .
Derfor gr vi ind for gennemskuelige administrations- og finansstrukturer til forvaltning af infrastrukturen og levering af tjenesteydelser .
Derfor gr vi ind for , at alle serise virksomheder fr adgang , og at der fres tilsyn af et uafhngigt organ .
Jeg siger det lige endnu en gang til fru Moreau : Det er noget andet end wildwestliberalisering eller -privatisering .
Det er efter vores mening et etapevist , forsigtigt , men fastbesluttet forsg p langt om lnge at give godstransporten med jernbane en fremtid .
Vi ved alle , at jernbanens del er faldet i de forlbne r .
Den udvikling skal vendes , og jeg mener , at disse forslag er en god begyndelse hertil .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , den europiske jernbane har brug for dybtgende reformer , som skal g i retning af en liberalisering , men dog uden at stte dens egenskab af offentlig service over styr .
<P>
Forslaget om at gre op med monopolerne og adskille forvaltningen af infrastrukturerne og jernbanedriften er interessant , men hvordan skal vi sikre en ordentlig vedligeholdelse af de mindre konomisk rentable , men samfundsmssig ndvendige , jernbanelinjer ?
For vi m ikke glemme , at jernbanen er en absolut ndvendig strategisk brik i udviklingen i mange omrder , og jeg vil give Dem et eksempel : Jernbanetrafikken gennem det eneste internationale pas , der findes i de centrale Pyrener , via Canfranc , er afbrudt , fordi der p den franske side styrtede en bro sammen , som ikke er blevet repareret .
Det er nu 30 r siden .
Forklaringen er meget enkel , strkningen var ikke rentabel for den offentlige virksomhed , der drev den , og som resultat heraf er den lukket i dag , og der er ingen mulighed for , at andre , mere effektive virksomheder , kan drive den .
Det vil sige , at forringelsen af infrastrukturerne forhindrer en liberalisering .
<P>
Dette betyder , mine damer og herrer , at der skal findes mder til at sikre en vedligeholdelse af transportnettene uanset deres nuvrende brug og rentabilitet , for i modsat fald vil liberaliseringen kun betyde en drligere service , isr i de mindre udviklede omrder i Europa .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , jernbanerne i EU oplever vanskelige tider .
Flgerne af deres fortid som statsvirksomhed og de ndrede markedsforhold er to aspekter , som endnu ikke kan forliges .
Virksomhedsresultaterne er svel med hensyn til prstationerne som finansielt for ringe .
Bde af hensyn til forbrugerne og vores livsmilj er det meget ndvendigt , at dette forandres .
Vi skal udnytte fordelene ved jernbanen som en ren modalitet med en stor kapacitet .
Det viser sig i praksis , at jernbanen ikke selv er i stand til det .
Derfor er det ndvendigt fra politisk hold at fremme den markedsorienterede tnkning .
Liberalisering af sektoren kan f en ny vind til at blse gennem de gamle kontorer .
<P>
Det er isr de nuvrende udbyderes konomiske stilling , der i jeblikket ikke gr fuldstndig fri adgang til jernbanemarkedet muligt .
Forslaget om forelbigt , trin for trin og med sttte , kun at involvere den internationale godstransport heri , er derfor berettiget .
For at opn et godt samfundsmssigt resultat skal medlemsstaternes forvaltninger styre gennemfrelsen af planerne .
De skal ogs fre tilsyn med en effektiv , organisatorisk adskillelse af tjenesterne i jernbaneselskaberne .
<P>
Til sidst afgiften p infrastrukturen .
Ogs inden for jernbanetrafikken skal man medregne alle udgifter .
Vi skal tilstrbe lige konkurrencevilkr .
I betragtning af denne transportforms fordele m vi ikke glemme dens konkurrenceevne .
<P>
Hr. formand , en kraftig tilskyndelse er uundvrlig for jernbanerne .
Disse betnkninger giver gode muligheder i den retning .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , allerfrst vil jeg modst fristelsen til at nvne alle stationerne p Vestkyst-hovedjernbanelinjen i min valgkreds og ogs p den transpenninske jernbane .
Men jeg ser , at hr . Hyland er get .
<P>
Frst vil jeg p min gruppes vegne gerne takke Pavlos Sarlis og Hannes Swoboda for deres arbejde p dette meget vigtige omrde .
Det har i meget lang tid nu vret en prioritet for min gruppe at bringe nyt liv i jernbanerne i Den Europiske Union .
Vi har ogs erkendt , at den foranstaltning , der br trffes for , at vores jernbaneindustri skal overleve , m vre radikal i sin tilgang , nytnkende i sin udformning og modig i sine handlinger .
<P>
Strrelsesordenen af de problemer , som jernbaneindustrien str over for , kan ikke undervurderes .
P et tidspunkt , hvor transportmarkedet generelt ekspanderer , finder vi , at jernbanernes markedsandel er blevet reduceret til s lidt som 6 % af passagerne ... og 16 % af fragtsektoren .
Sagt i enkle vendinger befinder jernbanesektoren over hele EU sig i en s drlig forfatning , at man kan have sine tvivl , om der stadig vil findes internationale passager- eller fragtforbindelser om 15 r .
Derfor str vi her , hvis jeg m have lov til at anvende en lgelig analogi her , med en meget syg patient , der har behov for meget hjlp , og jeg mener , at vores to ordfrere , svel som Kommissionen , har givet os den medicin , der skal bringe vores jernbaner i form og gre dem raske langt ind i det nste rhundrede .
<P>
Der er dem i jernbaneindustrien , ja og her i Parlamentet , der mener , at vi kan fortstte med et system , der er baseret p gammel arbejdspraksis , der blot fungerer inden for et nationalt net baseret p 30 ' ernes idealer .
<P>
Min gruppe mener ikke , at status quo er nogen valgmulighed i dette tilflde , og vi mener , at de , der tror , at den er det , vil bidrage til vores jernbaners dd .
Hvis vi skal sikre , at jernbanerne har en fremtid ud over , hvad de har i relation til pendlertransporten , og navnlig i relation til fragttransporten , m vi trffe de foranstaltninger , der er blevet skitseret for os af vores ordfrere .
Jernbanetransporten kan ikke konkurrere i fragtsektoren imod landevejstransport , hvis den tjeneste , den kan tilbyde , tager 67 timer for en strkning p 850 km sammenlignet med 13 timer i lastbil .
<P>
Men min gruppe erkender , at der hersker bekymring blandt jernbanearbejdere , for nr alt kommer til alt er det , vi foreslr , en ndring af tilgangen , der er ret s radikal .
Derfor har vi stttet en mere forsigtig tilgang til indfrelsen af frie markedsregler p andre omrder end fragten forbundet med socialsikringsforanstaltninger og med forpligtelsen til at yde offentlige tjenester som en hj prioritet .
<P>
Vi har i dag en mulighed for at lgge grunden til en ny jernbanetidsalder i det nye rtusinde .
Min gruppe bifalder denne mulighed og sttter Kommissionen og vores ordfrere i deres bestrbelser p at sikre fremtiden for Europas jernbaner .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , det er mig en stor glde at hilse de kommissionsforslag velkommen , der er blevet forelagt for os her i aften , og som har til forml at liberalisere Europas jernbaner og bne markederne for strre konkurrence .
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at lyknske begge ordfrere med det usdvanligt hrde arbejde , de har lagt i deres respektive betnkninger .
<P>
Med den britiske kommissrs tilstedevrelse her i aften glder det mig srlig at anerkende et historisk jeblik , hvor Kommissionen har indhentet briterne , idet briterne var de frste til at liberalisere deres jernbanenet , hvilket dengang var et modigt skridt , der forvarslede disse forslag fra Kommissionen , og efter min mening frte til meget positive resultater , det vil sige flere passagerer , der rejser med tog , mere fragt , der transporteres med tog , og sledes vk fra vejene , hvorved der ns hje sikkerhedsniveauer .
<P>
De vigtigste forslag , der er indeholdt i Kommissionens forslag og hr .
Sarlis ' og hr . Swobodas betnkninger og de tre vsentligste udviklinger , er meget velkomne : strre gennemsigtighed ved at adskille infrastrukturforvaltningen og udfrelsen af jernbanetransport , ved at tage infrastruktur- , passager- og fragtoperationerne og placere dem i srskilte enheder af regnskabsmssige rsager , ved at udvide den nuvrende E-ordning for udstedelse af licenser til internationale operatrer til at drive alle jernebanesektorer , bde nationale og internationale over hele Den Europiske Union , og ved at basere sportaksering og tildeling af kanaler p principper om , hvordan takster br faststtes , og hvilke betingelser der br glde for tildeling af kanaler .
<P>
Jeg bifalder disse forslag og udviklinger henimod en liberalisering af jernbanesektoren .
Men der er kun tale om beskedne skridt .
Vi mener , at vi burde have taget nogle meget strre skridt for at bne det europiske marked for alle typer af international fragt .
Udfordringen er at gre dette til et virkeligt indre marked for europiske jernbaner .
Der er behov for at gre mere , isr hvad angr systemet til udstedelse af licenser , der krver , at operatrerne deltager i visse flles netaftaler og lser sprgsmlet om prisfaststtelse p basis af marginalomkostninger .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , Kommissionen foreslr en direktivpakke , der har til hensigt at modernisere jernbanesektoren , men den er baseret p en forkert forudstning om , at den intermodale konkurrence er den eneste mde at udvikle Fllesskabets jernbaner p .
De franske medlemmer af ARE-gruppen er imod denne indstilling , som efter deres mening ikke kan lse jernbanesektorens nuvrende vanskeligheder .
Hvorfor ?
<P>
Hvis der p nuvrende tidspunkt indfres mere konkurrence p jernbanetransportomrdet , vil det kun forvrre betingelserne for en sektor , der allerede er i vanskeligheder .
Privatiseringen af de britiske jernbaner i begyndelsen af 1990 ' erne frte til en utilfredshed hos offentligheden , der resulterede i et fald i tjenesteydelsernes kvalitet .
Iflge Sunday Times er de britiske jernbaner nu mindre driftssikre og prcise end jernbanerne i Pakistan , Indien og Kina .
Det er derfor forsteligt , at jernbanearbejderne sidste r demonstrerede mod den skve udvikling p grund af liberalismen .
<P>
Vi er ikke imod , at samarbejdet mellem jernbanevirksomheder udvikles i henhold til de gode eksempler inden for passagertransporten , som Thalys og Eurostar har vist .
For s vidt angr fragttransport er der siden slutningen af 1997 p initiativ af Kommissionen blevet etableret fragtkorridorer mellem Frankrig og dets naboer , som har gjort det muligt at tildele den jernbaneinfrastrukturkapacitet til fragt , der er ndvendig for at sikre langdistanceforbindelserne .
S hvorfor skifte holdning fr denne fremgangsmde er blevet udviklet ?
Fllesskabet skal hellere hjlpe med at etablere infrastrukturer , ivrkstte transeuropiske jernbanenet og fremme den tekniske og samfundsmssige harmonisering af jernbanerne .
<P>
Vi kmper sledes for , at samordningen mellem de europiske jernbanevirksomheder fremskyndes s meget som muligt .
Og hvem kan for tiden bedre end de offentlige myndigheder tage en sdan udfordring op ved at etablere omfattende jernbanenet og -korridorer , der gr tvrs igennem Unionen ?
Selvom vi ikke er modstandere af alle elementer i direktivforslagene , kan vi ikke sttte de forholdsregler til bning af markedet , der er fastlagt i definitionen af en godkendt ansger i direktivforslag 95 / 19 , eller i ndringsforslag 10 fra hr . Sarlis , der har til hensigt at udvide anvendelsesomrdet for direktiv 91 / 440 .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil gerne starte med at takke de to ordfrere , hr . Sarlis og hr .
Swoboda , mange gange for det gode samarbejde i udvalget .
<P>
Der er uden tvivl tale om to meget vigtige betnkninger her .
Hele pakken af foranstaltninger har afgrende betydning for den videre udvikling af den europiske politik inden for jernbanetransport for ikke at sige , at det er p hje tid , nr vi ser p banegrdsuret , at Parlamentet og Rdet nu endelig beskftiger sig med dette emne , ellers er toget krt .
Jeg glder mig derfor over initiativerne til en gradvis liberalisering og konkurrenceforcering .
<P>
Et vigtigt punkt er ogs adskillelsen af jernbanevirksomheder , alts adskillelsen af brugen af skinnerne , infrastrukturomrdet og vedligeholdelsen af skinnerne .
En sdan adskillelse af absolut ndvendig , s der ikke kan opst konkurrenceforvridninger og privilegier .
<P>
Jeg vil heller ikke undlade at gre opmrksom p jernbanernes betydning i forbindelse med den kombinerede transport .
Jernbanerne er mere miljvenlige , mere sikre og nemmere at udbygge og er derfor ogs en transportform , der skal stttes fremover .
Jernbanernes kapacitet er , som vi alle ved , p ingen mde opbrugt endnu , og det glder ikke kun fragttransporten , men ogs personbefordringen .
<P>
Jernbanerne br absolut blive konkurrencedygtige og et serist alternativ til vejtransporten .
EU og medlemslandene skal afhjlpe mangler i denne forbindelse for virkelig at kunne reprsentere en trovrdig politik til fremme af en miljvenlig transportform .
Det betyder ogs tilsvarende budgetmidler .
En omlgning af transporten fra vej til jernbane bidrager til at bevare miljet i hele Europa .
<P>
Det er ogs vsentligt med en tilsvarende forcering med henblik p de nye medlemslande , som vi sikkert engang vil kunne byde velkommen i vores kreds .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , vi ved alle , at jernbanen skal udvikles for at overleve .
Inden for rammerne af forldede strukturer har Europas jernbaner get meget kraftigt tilbage helt siden 1960 ' erne .
Kommissionens hvidbog om en oplivning af Fllesskabets jernbaner og forslaget om godskorridorer gennem Europa var det frste skridt i en ny retning .
Det er positivt , at dette arbejde nu er kommet i gang .
<P>
Begge betnkninger , som vi behandler i dag , er yderligere ndvendige skridt i denne retning .
Ikke mindst dagens forhandling viser , at der er en stadigt strre forstelse for , at en fortsat liberalisering er ndvendig , hvis den stejle nedgang skal standses .
<P>
Det vil krve vldigt meget at f en positiv forandring .
Bl.a. er der behov for en opdeling i samtlige medlemslande mellem p ene den side den , som har ansvaret for banen , og p den anden side den , som krer p sporet .
<P>
Det er formodentlig helt rimeligt , at det er de respektive stater , som fortsat selv i det store hele ejer , udbygger og vedligeholder strstedelen af infrastrukturen .
Det er imidlertid prcis lige s rimeligt , at nr det drejer sig om at kre p disse spor , skal konkurrencen vre s fri som muligt .
Det hele skal i det store hele finansieres ved , at samtlige brugere betaler afgifter for at udnytte sporene .
I en sdan fremtid vil de nationale jernbanevirksomheder med sikkerhed stadig vre store operatrer , men i konkurrence p lige vilkr med andre .
Det er i den retning , udviklingen gr i dag .
Transportudvalgets betnkningen sttter en sdan udvikling , hvor nye jernbanevirksomheder fr mulighed for at vre med i denne konkurrence .
<P>
Dagens to betnkninger tager et afgrende skridt i denne retning . Dermed giver vi Europas jernbaner en ny chance for at f en positiv fremtid .
Det er dog vrd at understrege , at det , som hidtil er blevet gjort , bare er de frste skridt .
Dette er et arbejde , som skal fortstte med yderligere initiativer fra Kommissionen , hvis vi nsker , at jernbanen skal have en fremtid efter r 2000 .
<SPEAKER ID=339 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg bifalder hr .
Sarlis ' og hr . Swobodas meget konstruktive betnkninger om Kommissionens forslag om jernbanetransporten .
Disse betnkninger fremskynder bestemt debatten om jernbanernes fremtid , som er vsentlig for de forandringer , der m ske , hvis jernbanetransporten skal opfylde sit sande potentiale i et moderne Europa .
<P>
Det er et tema , der er blevet taget op og fremhvet af s godt som alle talere i lbet af debatten her i aften .
Jernbanetransporten konkurrerer med landevejstransporten , som fru Moreau siger , og tragedien er , at jernbanetransporten i de sidste 30 r i stigende grad er kommet ind p en meget ringe andenplads .
Noget , der fremgr klart af al denne erfaring , er derfor , at det simpelthen ikke er tilstrkkeligt at fortstte med de gldende aftaler .
Hvis jernbanetransporten skal have en reel vitalitet , s er den ndt til at forandre sig .
Det , vi fremstter i dette forslag , ja og i andre forslag , er meget strkt forbundet med at forsge at n dette ml med alle de konomiske , transport- , milj- og beskftigelsesmssige implikationer og fordele , der flger heraf .
<P>
Jeg vil begynde med hr . Sarlis ' betnkning om Kommissionens forslag om ndring af Rdets direktiv 91 / 440 om udvikling af Fllesskabets jernbaner .
Jeg er naturligvis taknemmelig for den sttte , der er blevet tildelt vores forslag i betnkningen , og det meget hrde arbejde , som hr . Sarlis har lagt i dette sprgsml i meget lang tid .
Samtidig med at jeg hilser betnkningen velkommen , tager jeg ogs hr . Sarlis ' udtalelse om , at ndringsforslagene mske ikke er tilstrkkelig vidtrkkende , til efterretning .
<P>
Det glder mig at kunne sige , at vi kan acceptere hovedparten af udvalgets ndringsforslag .
Ja , jeg m sige , at vi ikke afviser de vrige , fordi vi finder dem principielt uacceptable . Grunden til , at vi ikke kan acceptere dem , er ganske enkelt , at de med stor sandsynlighed vil gre det vanskeligere i praksis at n frem til en bredere aftale om denne pakke i Rdet .
Kort sagt er vi enige i mange af hr . Sarlis ' synspunkter , men hvis vi accepterer nogle af hans ndringsforslag , er der en reel fare for , at vi ved at g videre med de bedste risikerer at tabe de gode p gulvet .
Jeg hber derfor , at han forstr , at vores manglende evne til at acceptere nogle af hans forslag kan tilskrives en ndvendig pragmatisme og ikke principiel modstand .
<P>
Der er to hovedomrder , hvor udvalget gr ind for en tilgang , der vil vre mere radikal end den , der er foreslet af Kommissionen , og jeg vil gerne koncentrere mig om dem .
<P>
Jeg vil for det frste gerne lgge vgt p , at jeg er taknemmelig for den strke sttte , der gives til en yderligere liberalisering af jernbanetransporten gennem en omhyggelig skabelse af strre adgangsrettigheder .
Jeg er ligeledes enig i , at det nu er vsentligt , at der gres hurtige fremskridt - ja , det har vret tilfldet i nogen tid .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil vre i stand til at tilskynde til en lignende holdning blandt de medlemsstater , der stadig forholder sig tvende over for at acceptere behovet for et sdant fremskridt .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg ogs understrege , at de forslag , der er fremsat for Parlamentet her i aften , ikke er liberaliseringsforslag .
Vi har altid hvdet og understreget meget strkt , at denne pakke - om adskillelse af forvaltningen , udstedelse af licenser , tildeling af kapacitet og andre relevante sprgsml ssom afgiftsopkrvningspraksis - er ndvendig , uanset om der skabes yderligere adgangsrettigheder eller ej .
Denne pakke er ndvendig om ikke andet s for at f de lovgivningsmssige forslag , der teoretisk styrer jernbanetransporten i Den Europiske Union , til at fungere , som det var hensigten tilbage i 1991 .
<P>
Rdet har naturligvis stadig vores forslag om at udvide artikel 10 i direktiv 91 / 440 p en lignende mde som den , vi foreslr her .
<P>
Begge disse faktorer fr mig til at tro , at det , selvom jeg fuldt ud kan g ind for den holdning , der er fremsat i hr . Sarlis ' betnkning , ikke vil vre hensigtsmssigt at indfje ordfrerens foreslede tekst i vores forslag , og derfor m vi - omend ndigt - afvise ndringsforslag 10 .
<P>
Jeg sympatiserer med den holdning , der er givet udtryk for i betnkningen , om , at Kommissionen ikke gr vidt nok , nr den krver adskillelse mellem jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne .
Men det m vre vores holdning at n det , der er retligt ndvendigt , samtidig med at vi m lade de medlemsstater , der ikke gr ind for en fuldstndig adskillelse , bevare et eneste overordnet jernbaneselskab .
Vi har flgelig krvet adskillelse af de funktioner , der afgr adgangen til infrastrukturen .
Men vi har ikke nogen principiel indvending imod at g endnu videre , hvor dette er i overensstemmelse med de praktiske forml .
Jeg er glad for at kunne indfje ndringsforslag 6 i vores forslag .
<P>
P lignende vis kan jeg acceptere ndringsforslag 11 , der krver den samme adskillelse , men inden for en kortere periode .
<P>
Men selv med fuld adskillelse m vi alligevel sikre , at vsentlige regulerende funktioner - ssom licensudstedelsesfunktioner - ikke udves af virksomheder , der selv udfrer jernbanetransport .
Nu om dage grnser denne situation til det absurde , samtidig med at den virker ualmindeligt delggende for den potentielle konkurrence .
<P>
Jeg er sikker p , at de rede medlemmer er enige med mig i dette - og det er jo kommet til udtryk i aftenens lb .
Derfor m vi afvise ndringsforslag 4 , der i praksis ville have fjernet dette konkrete krav .
<P>
Der er to andre ndringsforslag , som vi ikke fler os i stand til at acceptere .
Det frste er ndringsforslag 3 , der vil fjerne faststtelsen af sikkerhedsregler fra punkt 4 i forslaget .
Denne funktion er efter min mening liges vigtig som overvgning og hndhvelse af sikkerhedsregler og br derfor ogs nvnes i teksten .
Jeg hber , at de rede medlemmer ved nrmere eftertanke vil acceptere dette punkt og ikke insistere p ndringsforslaget .
<P>
Det andet ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere , er ndringsforslag 12 , der fjerner henvisningen til , at jernbanevirksomheder skal levere jernbaneydelser .
Det resulterer i en mindre klar definition og udgr efter vores mening en undvendig ndring .
Kort sagt accepterer Kommissionen sledes ndringsforslag 1 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 og 11 , mens vi afviser ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 10 og 12 .
<P>
Jeg vil nu g over til hr . Swobodas betnkning , der behandler de to andre forslag i denne pakke af foranstaltninger .
Hvad angr forslaget om at ndre direktiv 95 / 18 om udstedelse af licens til jernbanevirksomheder , er vi glade for at acceptere det frste ndringsforslag , men vi er ndt til at afvise det andet ndringsforslag , der ikke forekommer os at vre baseret p noget relevant kriterium .
<P>
Den anden del af betnkningen behandler forslaget til et direktiv om tildeling af kapacitet til jernbaneinfrastrukturen og opkrvning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur .
Ogs her er jeg glad for at kunne sige , at vi nsker at indfje nsten halvdelen af ndringsforslagene i vores reviderede forslag .
De omfatter de fleste af de nye punkter , ndringerne af definitionerne og fastlggelsen af rammer for opkrvning af afgifter .
<P>
Jeg har stor sympati for synspunktet om , at fllesskabslovgivningen ikke br vre for detailbetonet .
Hr . Swoboda foreslog en rkke ndringsforslag , der hjlpsomt forsgte at forenkle dette forslag .
Nogle af forenklingerne er , som jeg siger , velkomne , men vi flte os ikke i stand til at g ind for nogle andre , der synes at skre sig ind i substansen af forslaget - uforvarende , er jeg absolut sikker p .
<P>
Mange af disse sidstnvnte ndringsforslag kommer ind p de foreslede regler for kapacitetstildeling .
Efter vores mening er det vigtigt at faststte prcise proceduremssige regler for at sikre , at disse processer , der er selve kernen af at kunne tilbyde jernebaneydelser , samordnes og er fair for alle virksomheder .
<P>
Vi vil derfor bestrbe os p at foretage nogle forenklinger , der flger de linjer , der er blevet foreslet af hr . Swoboda , men mske ikke i den udstrkning , han forestiller sig .
<P>
Der er en rkke nglepunkter , som jeg gerne vil komme ind p , inden jeg slutter af .
For det frste er der reglerne om opkrvning af afgifter .
Vi mener , at forslaget i ndringsforslag 12 om at indfje en andel af fortjenesten i artikel 8 , stk . 3 er undvendigt , da der allerede findes en sdan bestemmelse i forslaget om investeringer og for passagertransport .
ndringsforslag 13 om at reducere teksten om omkostningerne ved de eksterne virkninger er ikke acceptabelt for os , da formlet med vores tekst var at skabe klare betingelser for udviklingen af disse afgifter p jernbanetransport , samtidig med at vi beskytter jernbanetransporten mod utilbrlig eksperimenteren .
Jeg mener ikke , at den forenklede tekst er tilstrkkelig prcis og m derfor modstte mig denne tekst .
<P>
P samme mde faststter de ndringer , der foresls i ndringsforslag 15 til rabatbestemmelserne i artikel 10 , principper , som vi mener br finde anvendelse p den type virksomhed som defineret i kendelsen om de afgifter , der afkrves af Zaventem Lufthavn .
For alle de berrte er det at foretrkke , at disse er klart forstelige .
Den vsentligste foreslede ndring vedrrende opkrvning af afgifter er ndringsforslag 14 om artikel 9 i forslaget .
Ogs her er der et strkt nske om at forenkle reglerne og ogs tillade nogle af de hjere afgifter for fragttransport .
Vi kan acceptere disse principper , selvom den foreslede ordlyd giver os nogle problemer , og vi vil vre ndt til at se nrmere p den igen .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om godkendte ansgere i artikel 19 .
Kommissionen er af den strke overbevisning , at , hvad enten der sker yderligere fremskridt vedrrende adgangsrettighederne eller ej , kan konceptet med godkendte ansgere skabe mere attraktive betingelser for store opkb af jernbanetransportvirksomheder .
Det vil tilskynde dem til at stte strre lid til denne transportform .
De er meget mere engagerede i jernbanetransporten .
Man skulle have troet , at alle jernbaneselskaber , ja og alle , der arbejder inden for jernbanetransporten , ville bifalde en reel tilskyndelse til strre brugere og potentielle brugere af jernbanetransporten til at anvende denne facilitet med godkendte ansgere for yderligere at styrke deres forpligtelse eller endda f dem til at indg en ny forpligtelse til at gre brug af jernbanetransporten .
Jeg ved , at bde Parlamentet og Kommissionen nsker denne strre forpligtelse til at gre brug af jernbanetransporten .
Jeg vil hvde , at dette er en meget praktisk mde at sikre denne forpligtelse p .
<P>
Derfor kan vi ikke sttte degraderingen af dette koncept til et sprgsml om national lovgivning som foreslet i ndringsforslag 19 og 5 .
Det er konceptet med godkendte ansgere , der kan blive srlig vigtigt p internationalt niveau i betragtning af , at der for nrvrende ikke findes nogen grnseoverskridende jernbanevirksomheder . For at gengive hr .
Swobodas meget nyttige stning nsker vi at f orden p denne anvendelse i fllesskabslovgivningen for bogstavelig talt at gre udsigten til dette middel til at gre jernbanefragttransporten mere attraktiv for strre brugere til et europisk anliggende .
<P>
For det tredje sger ndringsforslag 19 og 27 , som jeg kort nvnte , at forenkle de artikler , der beskftiger sig med kapacitetstildeling .
Men desvrre og uforvarende , tror jeg , vil disse eliminere vigtige elementer ssom kravene om at give alle ydelser ligebehandling og foretage hringer i forbindelse med planlgningsprocessen og samordningen og i udviklingen af kapacitetsforbedringsplaner .
Jeg gr ind for mlet om forenkling , og vi vil derfor undersge nje , hvordan vi kan f ryddet op i teksten .
Men tabet af disse elementer i forbindelse med vedtagelsen af ndringsforslagene ville give anledning til betydelige bekymringer .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p ndringsforslag 17 og 18 og deres indvirkning ved at genindfre prioritetsbestemmelserne fra direktiv 95 / 19 .
Et ml i Kommissionens forslag , som jeg er sikker p , at ordfreren og andre er enige i , er mlet om at gre jernbanefragt- og -passagertransporten kommercielt mere attraktiv og ikke mindst , fordi det vil sikre en bedre anvendelse af infrastrukturen og fre til deraf flgende nedbringelse af omkostningerne for alle ydelser .
Det er klart , at der m trffes valg dr , hvor der er en absolut knaphed p kapacitet .
Vores forslag forhindrer ikke n type trafik i at blive begunstiget under disse omstndigheder .
Jeg mener derfor , at det ville vre en fejltagelse at sge at give fortrinsbehandling til n form for trafik frem for en anden i forbindelse med den normale tildelingsproces .
Desuden er der allerede srget for , at det er muligt at tildele srlige rettigheder for at muliggre udviklingen af f.eks. en ny eller dedikeret infrastruktur i artikel 27 af det eksisterende forslag .
<P>
Jeg kan ikke acceptere de nye ndringsforslag , der er fremsat til Swoboda-betnkningen . ndringsforslag 29 og 31 vil ndre definitionen af jernbanevirksomhed .
Flgerne vil vre tab af klarhed i definitionen , og de er derfor undvendige , hvilket jeg hber , Parlamentet vil acceptere .
<P>
ndringen omkring de godkendte ansgere i ndringsforslag 30 begrnser dets anvendelsesomrde til jernbanevirksomheder med licens og gr sledes forslagets ml og indvirkning virkningslse .
Derfor kan vi ikke acceptere det .
<P>
Jeg vil derfor opsummere med at sige , at Kommissionen accepterer ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 16 og 28 svel som de principper , der er indeholdt i ndringsforslag 14 .
<P>
Jeg hber , at de rede medlemmer er enige med mig i , at vores underliggende ml er meget lig hinanden - ja , nsten identiske - og at vi , selvom vi ikke kan acceptere alle de foreslede ndringsforslag , vil bestrbe os p at indfje mlene i mange af ndringsforslagene i vores reviderede forslag .
Jeg har isr tillid til , at hr . Swobodas betnkning vil levere en betydelig styrkelse til de yderligere drftelser i Rdet .
Hr . Sarlis ' betnkning vil ogs have denne gavnlige effekt .
<P>
Vi befinder os helt klart langt fra afslutningen af denne proces .
Jeg bifalder varmt Parlamentets fortsatte interesse og pres med henblik p at gre fremskridt . Jeg vil slutte af med at takke begge ordfrere - hr .
Swoboda og hr . Sarlis - og Udvalget om Transport og Turisme for deres vrdifulde sttte p alle vsentlige punkter .
Jeg hber , at hele Parlamentet vil slutte op om disses konstruktive tilgang .
<SPEAKER ID=340 NAME="Sarlis">
Hr. formand , kommissren var meget vis , da han i starten af dagens forhandling sagde , at en politiker lytter - han skal lytte - men han forpligter sig ikke .
Jeg hber , at hr . Kinnock , til trods for sin negative mening i visse basale sprgsml i dag , har lyttet , og at han har et vist spillerum og forholdsvis let kan trkke sine negative meninger tilbage med tiden , for i morgen vil han st - s vidt jeg er informeret og som mine kolleger ved - over for to forslag , der er blevet enstemmigt vedtaget af Europa-Parlamentet .
Vi kan ikke komme videre , hvis ikke Kommissionen fremmer artikel 10 , samtidigt med at den krver , at vi bliver en 100 % godkendt ansger .
Det er en situation , som jeg ikke kan tro , nogen vil acceptere .
Jeg beder alts til , at vi har fordelen af revideringen af synspunkterne .
<SPEAKER ID=341 NAME="Formanden">
Jeg beklager , hr .
Sarlis . Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Sikker drift af ro-ro-frger og hjhastighedspassagerfartjer
<SPEAKER ID=342 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0061 / 99 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 12893 / 3 / 98 - C4-0004 / 99-98 / 0064 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om en ordning med obligatoriske syn med henblik p sikker drift af ro-ro-frger og hjhastighedspassagerfartjer i fast rutefart
<SPEAKER ID=343 NAME="Watts">
Hr. formand , frgesikkerhedens historie kan kun beskrives som en skandale . Til trods for tragiske hndelser i 50 ' erne , 60 ' erne , 70 ' erne og 80 ' erne er s godt som ingenting blevet gjort .
Der skulle bogstavelig talt g tusinder af liv tabt , inden man begyndte at se p basale , grundlggende og i nogle tilflde skandalse mangler i frgedesign og -drift til trods for gentagne advarsler fra fagforeninger , forbrugergrupper , ja og Europa-Parlamentet .
Der skulle isr sdanne katastrofer til som Herald of Free Enterprises , Scandinavian Stars og den mest tragiske af alle , Estonias , forlis , fr frgeselskaber og regeringer begyndte at komme overens med konsekvenserne af deres forsmmelighed .
Men siden 1994 har vi alle endelig set bde ord og handling fra Kommissionen , en handling , som Parlamentet har hilst velkommen , og som vi - tror jeg som ordfrer - har sgt at fremme ved enhver given lejlighed .
<P>
Den seneste foranstaltning fra Kommissionen sger at underkaste ro-ro-frger og hjhastighedspassagerfartjer i fast rutefart en ordning med obligatoriske syn udfrt af vrtsstaten , fr de tages i drift og efterflgende med jvne mellemrum .
Det enestende trk er , at dette vil glde uden hensyn til flagstaten .
Disse foranstaltninger lukker derfor ogs det smuthul , der for nrvrende forhindrer medlemsstater i at undersge ulykker , der involverer deres egne borgere .
Med henblik p at lette undersgelser omfatter forslaget et krav om , at sdanne fartjer skal vre udstyret med en sort boks ( VDR ) .
<P>
Men ved frstebehandling fremhvede Parlamentet den svage ordlyd , som rent faktisk efter min og Parlamentets opfattelse ville gre det muligt for visse frger enten at have en sort boks , der ikke lever op til standarden , eller slet ingen sort boks overhovedet .
Heraf vores rimelige krav om , at sorte bokse af seneste standard skal installeres p alle frger inden for en femrig periode .
Dette blev desvrre afvist af bde Rdet og Kommissionen .
Kommissionen kommenterede i sin meddelelse til Parlamentet , at den ikke kunne acceptere dette , fordi det med dens ord ville gre den yderligere drift af frgen eller fartjet  konomisk ubredygtig  .
<P>
Som Deres ordfrer er jeg blevet informeret om , at det vil koste langt mindre at efterinstallere en sort boks p en frge , der undergr en istandsttelse , end det koster at installere gulvtpper eller gardiner .
Jeg opfordrer her i aften Kommissionen til at slutte sig til mig , nr det glder om at stte sikkerheden i hjsdet ved at sttte vores ndringsforslag .
<P>
Ved frstebehandling bifaldte vi ligeledes nsket fra Kommissionens side om at stille data vedrrende overholdelse til rdighed for Kommissionen med henblik p at etablere et nyt , gennemsigtigt system , som alle berrte parter har adgang til .
Men vores krav om offentlig adgang blev afvist .
Kommissionen bemrkede i sin meddelelse , at hverken Kommissionen eller Rdet kunne acceptere Europa-Parlamentets krav om , at oplysninger om frger og fartjer br stilles til rdighed for offentligheden .
Vi vil ppege , at et sdant synspunkt benlyst tilsidestter Kommissionens eget initiativ om skibsfart af hj kvalitet , hvori det siges , at en udsttelse af aktrer , der ikke lever op til standarderne , for offentlighedens kendskab er vsentlig for mlet for initiativet om skibsfart af hj kvalitet .
<P>
Kommissionen er jo selv allerede i frd med at etablere et europisk informationssystem for kvalitetsskibsfart , der er tilgngeligt for offentligheden .
Hvilken bedre mde er der til at ndre initiativet og kampagnen fra ikke at vre meget andet end en liste over gode intentioner til at blive til reel handling ?
Hvad har industrien egentlig at skjule ?
Af alle interessegrupper har den rejsende offentlighed s ikke en srlig ret til adgang til oplysninger om sikkerheden ombord p det fartj , som de betror deres og deres familiers liv ?
<P>
Tiden er inde til at gre sorte bokse til et obligatorisk krav p alle frger og hjhastighedsfartjer til bedste for passagersikkerheden og -tilliden .
Tiden er inde til , at frgesikkerhedsdata stilles til offentlighedens rdighed , sledes at vi kan stte navn p de skyldige skibe og operatrer , der ikke lever op til standarden .
Tiden er inde til at stte frgesikkerheden i hjsdet .
<SPEAKER ID=344 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Udvalget om Transport og Turisme og navnlig hr . Watts for det hurtige og grundige arbejde med Rdets flles holdning om dette vigtige forslag .
Som betnkningen bekrfter , blev de fleste af de ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandling , accepteret af Kommissionen i dens ndrede forslag og indfjet i Rdets flles holdning .
Det er helt klart et tegn p en meget nyttig enighed om hovedtrkkene i lovgivningen .
<P>
Af grunde , som jeg godt kan forst , og som han atter har formuleret meget vel , fremstter hr . Watts atter to ndringsforslag , som Kommissionen ikke kunne acceptere ved frstebehandling , og jeg vil gerne give et yderligere svar p disse ndringsforslag her i aften .
<P>
Det frste ndringsforslag beskftiger sig med sprgsmlet om at dispensere fra de tekniske krav om installering af sorte bokse ombord p eksisterende frger og hjhastighedsfartjer .
Da Kommissionen fremsatte dette forslag , tog vi al mulig hjde for de tekniske vanskeligheder , der kunne opst i forbindelse med installeringen af disse instrumenter ombord p eksisterende skibe og fartjer , og vi fastsatte derfor bestemmelsen om , at komiten kunne beslutte at dispensere fra nogle af de tekniske krav , som sorte bokse skal overholde .
<P>
Jeg forstr , at hr . Watts principielt er enig i denne tilgang , men at han nsker at se denne dispensation begrnset tidsmssigt , sledes at eksisterende frger og hjhastighedsfartjer efter den foreslede femrsperiode br vre udstyret med sorte bokse , der fuldt ud lever op til alle de tekniske krav , der glder for nye skibe .
<P>
Jeg forstr princippet , men det m siges , at en bestemmelse af denne art forudstter udskiftning af den sorte boks og i nsten alle tilflde udskiftning af navigations- og motorreguleringsudstyr for at sikre , at de rigtige kommunikationsprotokoller er tilgngelige til at levere data til den sorte boks .
I mange tilflde vil dette ogs medfre omfattende ledningsarbejde mellem den sorte boks og det udstyr , hvorfra den modtager sine data .
Omkostningerne i forbindelse med dette arbejde vil helt klart i hj grad overskride kbsprisen for den sorte boks .
Dette vil efter min mening hverken vre begrundet eller st i rimelig forhold til mlet , nr vi erindrer , at mlet med dette forslag er at muliggre indsamling af oplysninger med henblik p undersgelser af ulykker .
<P>
Jeg m desuden ogs sige , at frgeselskaber , der allerede frivilligt har installeret sorte bokse ombord p deres fartjer , ikke br straffes ved at blive tvunget til at udskifte sdant udstyr med alt det installationsarbejde , dette medfrer .
S af alle disse rsager - praktiske rsager , ikke principielle rsager - kan jeg ikke acceptere den begrnsning af dispensationen til en periode p op til fem r , der foresls i ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 2 gentager det krav , der blev stillet ved frstebehandling om detaljerede oplysninger om ro-ro-frger og hjhastighedsfartjer med tilladelse til at drive fast rutefart , herunder oplysninger om eventuelle driftsmssige begrnsninger .
Det krver , at disse oplysninger bliver offentliggjort og gjort tilgngelige af Kommissionen .
Som svar herp m jeg sige , at Parlamentet mske erindrer , at jeg ved frstebehandling manede til forsigtighed omkring risikoen ved at offentliggre alle data om de inspicerede skibe og fartjer , navnlig hvad angr driftssikkerhed , sikkerhed og muligheden for kommerciel misbrug af sdanne data .
Det er denne bekymring , der fik Kommissionen til at foresl , at det var en opgave for den komit , der er nedsat i henhold til dette direktiv , at faststte betingelserne for adgang til sdanne data .
S der er ikke tale om at nedlgge virksomheden , der er tale om komitens praktiske skn .
Jeg hber , at de rede medlemmer kan acceptere fornuften ved denne tilgang .
<P>
Den database indeholdende alle de oplysninger , medlemsstaterne leverer , der foresls i dette direktiv , br betragtes som et specialiseret instrument , der primrt er blevet udformet med henblik p at bist medlemsstaterne og Kommissionen med at fre tilsyn og hndhve gennemfrelsen af direktivet ved at levere detaljerede oplysninger om anvendelsen af ordningen med obligatoriske syn .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg sige , at jeg helhjertet deler hr . Watts synspunkt om , at alle relevante oplysninger om sprgsml vedrrende passagersikkerheden s vidt og klart som muligt br offentliggres .
P dette grundlag har Kommissionen , som hr . Watts understregede i sin betnkning , ptaget sig at udvikle en database om kvalitet i skibsfarten , kaldet Equasis , inden for rammerne af vores kampagne for kvalitetsskibsfart med henblik p i hj grad at ge gennemsigtigheden af oplysningerne om sikkerhed i skibsfarten i al almindelighed .
Vi vil overholde denne forpligtelse .
Equasis-databasen vil blive stillet bredt til rdighed for skibsfartssamfundet og offentligheden .
Jeg mener , at den vil give os de mest egnede midler for disseminering af alle relevante oplysninger om frgers sikkerhed , der er det sprgsml , der med rette giver anledning til den srlige interesse , ja og hr . Watts hellige nidkrhed .
<P>
Nr betingelserne for adgang til frgesyndatabasen er udarbejdet i komiten , vil mine tjenestegrene se opmrksomt p behovet for at lgge s mange oplysninger som muligt fra den database ind i Equasis-databasen .
Jeg er overbevist om , at denne tilgang i praksis vil sikre det niveau af gennemsigtighed , som hr . Watts og hans kolleger her i Parlamentet med rette krver uden at vre ndt til at ndre teksten til den flles holdning .
<P>
Til slut kan jeg oplyse de rede medlemmer om , at jeg sttter mlene i ndringsforslag 3 , eftersom det afklarer den njagtige rkkevidde og udstrkning af inspektionerne af livredningsudstyr p linje med kravene i konventionen om sikkerhed til ss .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke hr . Watts og hans kolleger for at have muliggjort vedtagelsen af dette direktiv , der sammen med andre foranstaltninger , der allerede er vedtaget og gennemfrt i de seneste r , vil f en direkte og gavnlig virkning for sikkerheden for folk , der rejser med konventionelle og hjhastighedsfartjer i Den Europiske Unions farvande .
Hr . Watts mindede os med rette om de passagerskibstragedier , der har fundet sted i de senere r .
Lad os hbe , at vi med gennemfrelsen af disse foranstaltninger nsten vil umuliggre en gentagelse af sdanne tragedier - eller gre dem s umulige , som de kan blive , nr der er tale om rejser til ss .
Nr vi kan sige dette , m jeg sige , at det nyttige arbejde og den pligttroskab , som medlemmer af Parlamentet har lagt heri , vil have spillet en betydelig rolle med at n den nskede standard .
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=18>
Den europiske kulturhovedstad ( 2005-2019 )
<SPEAKER ID=346 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0106 / 99 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning ( 9268 / 1 / 98 - C4-0493 / 98-97 / 0290 ( COD ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om en fllesskabsaktion vedrrende  Den Europiske Kulturhovedstad  2005-2019 .
<SPEAKER ID=347 NAME="Monfils">
Hr. formand , debatten om den europiske kulturhovedstad , som har stet p siden oktober 1997 , bliver forhbentlig afsluttet i morgen .
Nr den har varet nsten halvandet r , skyldes det , at den fungerende Kommissionens og Europa-Parlamentets holdninger p den ene side og Ministerrdets holdning p den anden side har vret vidt forskellige .
<P>
Europa-Parlamentet nskede et valg mellem byer baseret p projekternes kvalitet uden hverken indblanding fra medlemsstaterne , eller et valg ved hjlp af fllesskabsmetoden , det vil sige sambeslutning .
Ministerrdet gik ind for en p forhnd fastlagt rotation mellem medlemsstaterne , som hvert r efter tur skulle udpege en af deres byer som europisk kulturhovedstad .
Europa-Parlamentet forkastede ved andenbehandlingen Rdets flles holdning ved at vedtage en hensigtserklring om forkastelse .
<P>
Vi str nu foran et valg . Vi kan enten fortstte den nytteslse dialog med Rdet og p denne mde i mnedsvis udpine den procedure , der er omfattet af artikel 189 - og jeg tror for vrigt ikke , at der herefter vil vre hverken en sejrherre eller en besejret ; dette ville kunne fortstte i det uendelige .
Eller vi kan forsge at finde en kompromislsning . Vi har valgt den anden lsning og foreslet Ministerrdet kompromisndringsforslag , som tager bde Rdets og selvflgelig ogs Europa-Parlamentets holdning i betragtning .
<P>
Denne fremgangsmde , som er lidt usdvanlig i forbindelse med uformelle kontakter , er blevet accepteret af Rdet , der har anvendt det af os fremlagte memorandum som grundlag for en drftelse , og forhandlingen mundede ud i en aftale .
Nr man tager den afstand i betragtning , der skilte Parlamentet og Rdet , mener jeg , at det er en acceptabel aftale .
Ganske vist er Rdets id om at udpege byerne efter tur bevaret , men hver stats direkte valg af en by er opgivet , og flere byer fra den samme medlemsstat kan indgive sin ansgning .
<P>
Endvidere er den jury , der ikke mere indgik i Rdets flles holdning , genoptaget .
Juryen , der skal best af syv eksperter inden for den kulturelle sektor , skal udarbejde en rapport om ansgningerne .
Endelig skal hver ansgerby indsende en meget njagtig og detaljeret beskrivelse af sit kulturprojekt , hvilket Parlamentet havde nsket , og som heller ikke mere indgik i Rdets flles holdning .
Vi fik ikke sambeslutning ved valg af kulturby , men Europa-Parlamentet kan komme med en forhndsudtalelse om ansgningerne , og Kommissionen kan videregive sine anbefalinger til Rdet , som skal vre baseret bde p juryens rapport og Parlamentets udtalelse .
<P>
Dette kompromis , hvor Europa-Parlamentets holdning i det store og hele er indarbejdet , er blevet muliggjort af det tyske formandskabs benhedsbestrbelse , som jeg hilser velkommen .
Det sker ikke s tit , hr. formand og kre kolleger , at Rdet tager hensyn til Parlamentets holdning , og denne forhandling synes at vre et positivt eksempel p vores institutioners virkemde .
Men dette kompromis ville heller ikke have vret muligt uden den konstante sttte fra vores kolleger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og formanden for dette udvalg , som hele tiden har stttet ordfrerens holdninger , og gennem ndringsforslag har samarbejdet snvert for at forbedre teksten samt har deltaget i forhandlingerne sammen med mig .
<P>
Jeg hber til sidst , at Parlamentet i morgen vedtager disse ndringsforslag , som naturligvis er blevet accepteret af Rdet , og jeg er overbevist om , at den ansvarlige kommissr og hans medarbejdere ved den konkrete opflgning af denne beslutning vil vre srligt opmrksomme p de forelagte projekters kulturelle vrdi .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , programmet  Den Europiske Kulturhovedstad  er en succeshistorie .
Den er blevet medlemsstaternes visitkort , og man forstr derfor godt , at det er flsomt sprgsml at ville begrnse deres magt til at bestemme sted og indhold .
<P>
Men njagtig af den samme rsag , som fr regeringerne til ikke at ville slippe kontrollen med de europiske kulturhovedstder , mener Kommissionen og Parlamentet , at et program med s stor folkelig gennemslagskraft ikke kan forblive p det mellemstatslige plan .
Kommissionen fremlagde derfor i november 1997 et forslag om at gre programmet til et anliggende for Fllesskabet , et forslag , som Parlamentet bestyrkede i maj 1998 , hvor det ogs krvede medindflydelse p valget og en direkte ansgning fra byerne baseret p solide kulturelle kriterier .
<P>
For Parlamentet var det vsentligt at f involveret s mange kulturarbejdere i begivenhederne som muligt , at tilskynde til varige former for samarbejde , at fremme skabende kunst og dens udbredelse , at valorisere bde den historiske arv og byernes arkitektur , at bne initiativerne for et bredt publikum og at undg eurocentrisme ved mest muligt at tilknytte ikke-europiske kulturer .
Med andre ord : Parlamentet sgte at sikre , at programmet bidrog til en reel ndring i byernes og deres borgeres livskvalitet ogs i tiden efter festlighederne .
<P>
Rdets og Parlamentets holdninger afveg i begyndelsen i den grad fra hinanden , at der ikke syntes noget kompromis muligt . Det er imidlertid blevet opnet .
Det er en stor sejr for demokratiet .
Parlamentets fasthed og ordfreren Philippe Monfils ' forhandlingstalent har udvirket det mirakel at f Rdet til at droppe sin frste lidet demokratiske arrogance og forhandle .
Resultatet er et refuldt kompromis , hvor ingen af parterne taber ansigt : Regeringerne har beholdt retten til at bestemme , hvilke medlemsstater der p skift har ret til at indgive ansgning , Europa-Parlamentet har fet fastslet princippet om direkte ansgning fra byerne inden for dette system .
Regeringerne har accepteret princippet om at lade valget blive baseret p kulturelle kriterier med grundlag i udtalelser fra en paritetisk sammensat jury og fra Parlamentet , sledes som Europa-Parlamentet nskede det .
<P>
Den europiske kulturhovedstad vil sledes fra r 2005 f bedre vilkr til at manifestere sig som muligheden par excellence til interkulturelt samvr .
M regeringerne s finansiere denne store kollektive fest med gavmildhed , sdan som Parlamentet var det frste til at foresl .
Jeg vil , hr. formand slutte med at sige , at det , som vi i dag skal stemme om , og som jeg p vegne af min gruppe beder alle om at sttte , er et fremragende eksempel p politisk hndvrk .
Alene af den grund , men ogs fordi den interinstitutionelle forstelse fr en stadig vigtigere plads i Fllesskabets beslutningsproces , mener PPE-gruppen , at der kan stemmes ja uden hverken tven eller tvivl .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , vi sttter det fremlagte kompromis for at optimere valget af Europas kulturhovedstad .
Men mske er det slet ikke s vigtigt , hvilken by der i sidste ende bliver valgt her .
Mske er det dog meget vigtigt at konkretisere det ansvar , der plgges byen , ganske nje .
Det vigtige er her indholdet , sdan som det f.eks. er oplistet i artikel 2a , herunder kravet om , at dialogen mellem de europiske kulturkredse og de andre verdenskulturer understreges .
<P>
Der er n ting , vi ikke m glemme , og det er , at Europas kulturhovedstad i et fremtidigt forenet Europa ikke kun reprsenterer sig selv , men ogs vil vre Europas kulturambassadr i denne periode .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , der ikke alene har udfrt et glimrende stykke arbejde , men som ogs har udvist tlmodighed p et vanskeligt tidspunkt i hringen .
<P>
I Maastricht-traktatens artikel 128 str der , at det er vigtigt at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne , navnlig med hensyn til bevarelsen og beskyttelsen af den kulturarv , der er af europisk betydning .
Vi oplever i Europa en mangfoldighed af kulturer . Europa har i hele sin historie vret - og er stadig - et centrum for den kulturelle udvikling , som er srligt rigt og varieret , og hvor dannelsen samt udbredelsen af europiske kulturer bliver ved med at finde sted og har en meget vigtig funktion .
Det , som er vigtigt at understrege , er , at nsket om en kulturel integration i Europa ogs betyder , at man skal f kendskab til og forstelse for det europiske kultursamarbejde .
Enhver by , der tages i betragtning som en mulig europisk kulturhovedstad , har sine egne karakteristika , der kan sammenfattes med fire ngleord , nemlig viden , tradition , mobilitet og kommunikation .
Disse ngleord er et udtryk for sameksistensen mellem strke moderniseringsprocesser , innovation og beskyttelse af de historiske skatte og kunstskattene . Det er en blanding mellem fortid , nutid og fremtid , hvor man ikke glemmer de roller og de funktioner , der i tidens lb har frt til en krydsning mellem kulturer , viden og sledes ogs kommunikation , der ligeledes skal forsts som et mobilitetsnet og som en udveksling mellem de forskellige situationer .
<P>
Som ordfreren gjorde opmrksom p , beder Europa-Parlamentet i forbindelse med forslaget til afgrelse om den europiske kulturhovedstad 2005-2019 om en harmonisering af initiativet , idet man foretager nogle ndringer af det automatiske udvlgelsessystem , som Rdet udarbejdede i sin tid .
<P>
Med hensyn til det , der er planlagt i den flles holdning , drfter man i jeblikket bl.a. muligheden for at have flere kandidatbyer p et og samme r samt oprettelsen af en jury af uafhngige eksperter , der udpeges af fllesskabsinstitutionerne , og som har til opgave at afgive udtalelse om disse kandidatbyer .
Et stort flertal af Rdets delegationer er stemt for at imdekomme Europa-Parlamentets krav og har derfor givet det tyske formandskab til opgave hurtigt at n til enighed med Parlamentet .
<P>
Det er vigtigt , at man hurtigt nr til enighed med Europa-Parlamentet , s hver enkelt europisk kandidatby kan : 1 ) udnytte de kulturstrmninger , der er flles for de europiske borgere , og som er inspireret af disse , og som de har givet et betydeligt bidrag til , 2 ) afholde arrangementer , der inddrager de andre byer i Unionens medlemsstater , nr det glder kulturomrdet , og som sledes frer til et varigt kultursamarbejde , 3 ) fremme deres bevgelighed inden for Den Europiske Union , 4 ) fremme dialogen mellem kulturen i Europa og resten af verden , og ikke mindst udnytte de historiske skatte og kunstskattene , s byerne fr en bedre livskvalitet .
De arkitektoniske skatte i Europa er et udtryk for vores forskellige identiteter og samtidig et udtryk for vores flles rdder , hvor materialer , elementer , former og rum sammensttes , forenes og skilles i den stadige sgen efter harmoni mellem tradition og nytnkning .
Kendskabet til og forstelsen for de arkitektoniske skatte er sledes grundlggende , nr man skal definere sin egen kulturelle identitet , og de bliver til afslrende vidnesbyrd om vores rdder og vores historie .
<SPEAKER ID=351 NAME="Oreja">
Hr. formand , jeg indrmmer , at jeg flte en stor lettelse , da jeg s den aftale , man er net frem til , og den model , man har opnet , eftersom jeg p et vist tidspunkt var alvorlig bekymret , fordi jeg ikke vidste , om man ville kunne n frem til en aftale , og hvis der ikke var kommet en aftale , ville det have vret yderst alvorligt , eftersom det ville have betydet , at vi ville have mistet et af de mest symbolske resultater i hele Fllesskabets kulturelle aktion , nemlig Den Europiske Kulturhovedstad .
Derfor vil jeg gerne sende en srlig tak til hr . Monfils , fordi han har stet fast og samtidig har udvist den ndvendige smidighed for at opn disse aftaler .
Jeg vil ligeledes gerne takke formanden for Kommissionen , fordi han med sin energi og gode dmmekraft har gjort dette resultat muligt .
<P>
Som De vil erindre , fremsatte Kommissionen den 30. oktober 1997 et fllesskabsinitiativ til fordel for den europiske kulturhovedstad , og Kommissionens forslag var centreret omkring tre grundpiller : Medlemsstaterne skulle sende Kommissionen navnene p den by eller de byer , der nskede at blive kulturhovedstad .

Kommissionen skulle nedstte en jury sammensat af uafhngige personligheder , som skulle komme med en udtalelse om de indsendte kandidater , og de skulle sende den videre til Kommissionen , og p forslag af Kommissionen , og efter at Europa-Parlamentet var blevet hrt , skulle Rdet ved kvalificeret flertal udpege den europiske kulturhovedstad .
<P>
Det drejede sig kort sagt om at erstatte den mellemstatslige procedure , som hidtil havde eksisteret , og som p den anden side viste sig at vre mere og mere arbejdskrvende , med en fllesskabsprocedure , som omfattede Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Senere kom Rdet i sin flles holdning fra juli 1998 til en lsning , som ikke var srlig tilfredsstillende , og som baserede sig p , at det gik p skift i tilknytning til formandskabet .
Denne procedure til udpegelse var meget forskellig fra Kommissionens forslag , og p den anden side var Parlamentet praktisk talt udelukket fra proceduren .
<P>
Dette Parlaments vedholdenhed og dets udmelding den 13. januar i r om , at det havde til hensigt at forkaste den flles holdning , frte til bningen af det skaldte  miniforlig  , og i dag hster vi frugterne af forhandlingen mellem de to grene af den lovgivende myndighed , hvortil ogs Kommissionen har bidraget .
<P>
De otte foreliggende ndringsforslag - som Kommissionen finder acceptable - indfrer igen en jury med hjtstende , uafhngige personer i beslutningsorganet , ligesom der indfres kriterier , som sikrer den kulturelle kvalitet , og at der er en europisk dimension i kulturhovedstadens program .
<P>
Endelig - og det er vigtigt - s vil Rdets exceptionelt trffe sin beslutning p basis af en henstilling fra Kommissionen og ikke p basis af et forslag , og denne henstilling vil blive fastlagt i lyset af Europa-Parlamentets udtalelse og juryens beretning .
P denne mde indfres der en fllesskabsdimension , som er mere vidtrkkende end blot at flge de skiftende formandskaber .
Vi glder os derfor over forhandlingsresultatet , og vi hber , at begge grene af den lovgivende myndighed kan acceptere den aftale , som i dag er blevet fremlagt for os , og jeg vil endnu en gang takke Kulturudvalget og ordfreren , hr .
Monfils , for deres aktive deltagelse i denne procedure .
<SPEAKER ID=352 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 24.00
