<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 25. februar 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , dagsordenen for i dag begynder med en rkke forhandlinger om et af de vigtigste aktuelle emner for europisk politik og for politik p verdensplan , nemlig lige rettigheder for kvinder .
Jeg tror , at vi alle kan blive enige om , at Europa-Parlamentet ved at opfre disse punkter p dagsordenen nsker at bakke op om det , der efterhnden har vret en lang kamp , en kamp , hvor der er opnet delsucceser , men ogs en kamp , som endnu ikke er afsluttet , og som tilsyneladende ikke vil slutte i nr fremtid , nemlig kampen for at opn fuldstndig ligestilling af kvinders rettigheder , det vre sig arbejdsmssigt , socialt og politisk , med mnds .
<P>
Jeg tror derfor , at jeg fortolker Parlamentets holdning ved at sige , at opfrelsen af disse punkter p dagsordenen bekrfter Europa-Parlamentets politiske vilje til at fortstte denne kamp .
Den bekrfter samtidig viljen til at g fremad ikke kun p det juridiske omrde , men ved at minde om , at arbejdet p det juridiske omrde skal gennemfres i mange forskellige aspekter .
<P>
Her i Parlamentet vil vi en af de nrmeste dage i Prsidiet drfte en betnkning af fru Hoff , som Prsidiet har bedt undersge , hvordan man inden for Parlamentets egen administration kan arbejde hen imod ansttelse af flere kvinder p ansvarsposter .
Der er stadig meget , som skal gres .
Noget er blevet gjort , men vi m fortstte ad denne vej .
<P>
Et andet af de punkter , som efter min opfattelse er vigtige at holde sig for je , er , at vi er meget tt p et valg , og det er en god lejlighed til , at alle politiske partier i Europa giver mulighed for strre kvindelig reprsentation her i Parlamentet .
Det ville vre en skam , hvis denne lejlighed gik tabt .
<P>
Bifald
<P>
Jeg synes alts , at Parlamentets vilje fremgr tydeligt , og jeg vil afslutte disse indledende ord med p vegne af hele Parlamentet at takke Udvalget om Kvinders Rettigheder og alle dets medlemmer for det arbejde , som de har gjort med henblik p , at dette ideal lidt efter lidt bliver til virkelighed .
Vores kvindelige kolleger i Parlamentet er nogle af de mest aktive forkmpere for denne sag , og jeg tror , at vi i dag ville vre utaknemmelige , hvis vi ikke takkede dem for den store indsats og alt det arbejde , de har gjort i den forlbne valgperiode .
<P>
Lad os derfor som tak give alle vores kvindelige kolleger i Parlamentet og isr medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder et bifald .
<P>
Bifald
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet torsdag den 25. februar 1999 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Wijsenbeek .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , det er meget godt , alt det De siger , men navnlig p en dag som i dag br vi ikke overtrde vores egen forretningsorden . Jeg gr Dem opmrksom p , at der i artikel 6 , stk .
6 , str , at udvalgets betnkning - og jeg gr her opmrksom p Wibe-betnkningen , som er optaget som sidste punkt p dagsordenen for i dag efter en hel rkke betnkninger fra Udvalget om Kvinders Rettigheder - skal optages som frste punkt p dagsordenen for det frste mde , efter den er indgivet .
Jeg kan konstatere , at dette ikke er tilfldet , og at forretningsordenens artikel 6 , stk . 6 , er blevet overtrdt af Formandskonferencen , der som sdvanligt ikke har lst forretningsordenen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg troede , hr . Wijsenbeek , at De i dag ville give betnkningerne om kvinders rettigheder en fremtrdende plads , men nr vi nr til godkendelsen af dagsordenen , skal jeg nok stte Deres anmodning til afstemning for at f afgjort , om Wibe-betnkningen skal behandles frst .
<SPEAKER ID=6 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg er glad for , at ogs De huskede den internationale kvindedag i Deres bningsindlg .
Jeg tager ogs emnet frem p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Som mange af os ved , ser det ud til , at det vigtigste diskussionsemne p denne internationale kvindedag er vold mod kvinder , brn og unge , en vold , der afgjort en meget alvorlig , global krnkelse af kvinders rettigheder .
Vi vil her i Parlamentet i aften sammen med Kommissionen drfte , hvordan Den Europiske Union eftertrykkeligt kan agere imod vold mod kvinder .
Det er rystende at konstatere , at halvdelen af de kvinder , som sls ihjel i Europa , ikke dr p grund af en ukendt persons forfrdelige gerning , men bliver slet ihjel af deres egen gteflle . Lnge har man ikke mttet diskutere dette .
Vold mod kvinder er en slags tabuemne . Det er gldeligt , at vi nu sammen i Europa-Parlamentet kan begynde at gre noget konkret p dette omrde .
Det er ogs godt at minde om , at Europa-Parlamentet har srget for , at Den Europiske Union gr aktivt ind for kampen mod vold mod kvinder .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at Amsterdam-traktaten giver os helt nye forpligtelser og muligheder til fremme af alle former for ligestilling mellem mnd og kvinder .
Det betyder , at vi mere bevidst end fr skal arbejde for fremme af ligestillingen .
Amsterdam-traktaten forpligter til , at ligestilling mellem mnd og kvinder indfres som en vsentlig del i alle Fllesskabets aktiviteter .
Det er langt fra sket endnu .
Vi ved , hvor svrt dette arbejde er .
Men vi fr nye redskaber til det , og dette arbejde skal gres i fllesskab .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Hautala .
Jeg beder Dem venligst om ikke at indlede en diskussion om dette emne .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Santini .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , ligesom s mange andre vil jeg naturligvis gerne tilslutte mig opfordringen til at henlede opmrksomheden p ethvert initiativ , der tager sigte p at forhindre en uretfrdig behandling af kvinder .
Jeg vil dog gerne tilfje en ting til denne opmrksomhed og denne overvejelse , nemlig at det ikke kun er kvinder , der er udsat for vold og uretfrdig behandling , men undertiden en hel befolkningsgruppe .
Det er tilfldet med indbyggerne i Valle di Fiemme i Trentino , med de tysk- , polsk- og belgisktalende indbyggere og med ofrene fra den flyulykke den 3. februar , som i sidste uge p en s trist og makaber mde blev aktuel igen efter afslutningen p den retssag , der har krt i USA . Som bekendt blev den pilot , der med en rent ud sagt dumdristig velse skar kablerne over p svvebanen og forrsagede 20 europeres dd , nemlig ufatteligt nok frikendt for enhver form for skyld .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem om p den ene eller den anden mde at give udtryk for vores bitterhed og overraskelse over for USA , og det er naturligvis ikke , fordi vi nsker hvn eller en overdreven brug af domstolene . Vi nsker blot at give udtryk for , at vi er overraskede og bitre over en reel uretfrdighed .
Hr. formand , jeg beder Dem desuden om at vre s venlig at svare p det brev , jeg sendte Dem samme dag , som ulykken fandt sted , nemlig den 3. februar . Jeg foreslog i mit brev , at Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender udarbejder en initiativbetnkning om NATO-basernes tilstedevrelse p europisk territorium og om det hensigtsmssige i at give disse militrfolk en alt for stor frihed , nr det glder deres velsesflyvninger .
Jeg sendte ogs dette brev til formanden for Kommissionen , hr . Santer , men han har heller ikke svaret mig .
<P>
Jeg anmoder nu om , at retfrdigheden sker fyldest , ogs over for de prrende ...
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Santini , De er ved at holde en tale , som ikke er p sin plads lige nu .
Naturligvis er det et vigtigt emne .
De har skrevet til mig , og jeg vil p vegne af Europa-Parlamentet sttte den italienske regering , som tager sig af denne sag , og som ogs er ansvarlig for den .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , ja , det var , fordi jeg p min gruppes vegne gerne ville udtrykke ikke bare vores chok , men vores afsky for resultatet af det militre tribunal i USA , der frikendte den pilot , der var ansvarlig for den skrkkelige ulykke , hvor 22 europere dde .
Jeg vil gerne over for Parlamentet gre opmrksom p , at vi vil forsge at rejse sagen under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Jeg hber , resten af Parlamentet vil slutte sig til os og stte det p dagsordenen for denne uge .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres meget venlige bemrkninger om kvindernes internationale kampdag og nsker en god dag for alle brdre og sstre her i Parlamentet og ogs i tilhrerlogerne .
<P>
Deres bemrkninger var s meget mere velkomne i betragtning af forslaget om at afskaffe Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Jeg hber , at denne sttte vil kunne bevare dette meget vigtige udvalg .
<P>
Jeg har endnu et sprgsml .
Den 18. februar vandt endnu en kvinde i Fllesskabet sin sag ved Den Europiske Menneskerettighedsdomstol - Denise Mathews mod Det Forenede Kongeriges regering .
Jeg vil gerne anmode om , at De fortller Parlamentet , om muligt i denne uge , om der allerede er taget initiativer bde af Parlamentet og af Kommissionen til at stte borgerne i Gibraltar i stand til at stemme ved det kommende valg til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke svare Dem , fordi det er op til grupperne og medlemmerne at tage initiativ .
<P>
Ligesom De har jeg ogs lst i aviserne , at Det Forenede Kongeriges regering vil tage sig af sprgsmlet .
Hvis nogen gruppe eller noget medlem nsker at tage et initiativ , m de gre det i overensstemmelse med de derom gldende regler .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , om fredagen i sidste mdeperiode henledte jeg opmrksomheden p den skandalse situation med de deltidsansatte tolke , der arbejder for Parlamentet og ikke har fet ordentlig betaling .
De vil gerne have nogle penge .
Situationen har vret meget uklar siden oktober , da jeg skrev til kommissr Liikanen for at bede ham om at undersge sagen .
Det ser nu ud til , at det var hr . Santer , der skulle tage sig af denne sag .
Jeg forstr , at de truer med konflikt , hvilket kunne pvirke udarbejdelsen af de nye forordninger om strukturfondene .
<P>
Jeg vil gerne anmode Prsidiet om hurtigt at lse dette problem , der forrsager betydelige vanskeligheder for mange mennesker , uden hvis gode arbejde vi ikke kan gre vores eget .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , generalsekretren er ved at trffe de ndvendige foranstaltninger til at lse problemet s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , for nogle mneder siden stillede jeg Dem et sprgsml om , hvornr vi kunne tage den nye mdesal IPE IV i brug .
Dengang svarede De , at De ikke vidste det .
Nu er der tre mneder til , at vores mandat udlber , og jeg tillader mig at stille Dem sprgsmlet igen . Hvornr kan vi tage den nye mdesal i anvendelse ?
Bliver det i lbet af denne valgperiode , eller skal vi vente til den nste ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Striby , jeg kan kun give Dem det samme svar : Nr den er frdig .
Det er ikke op til os men til bygherren , som vi ikke har valgt .
Han er udpeget af firmaet SERS , der er et offentligt firma , som omfatter diverse offentlige virksomheder i Strasbourg .
Det ville mske vre bedst , hvis De henvendte Dem direkte til ham og bad ham overholde sin tidsplan .
Hvis tidsplanen overholdes , vil bygningen st klar ved valgperiodens udlb , men den skulle ogs have vret frdig sidste r , og dette blev ikke overholdt .
Derfor kan jeg kun sige til Dem , at vi fr rdighed over bygningen , nr den str frdig .
Jeg har intet at tilfje , for dette firma har for vane ikke at overholde sine tidsfrister , det er en skam , men sdan er det .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Lige en bemrkning .
Det er min opfattelse , at Frankrig har gjort , hvad det kunne .
Alt tyder p , at udspillet nu skal komme fra Europa-Parlamentet .
Hvis De er uenig , vil jeg tage dette til efterretning .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Den franske regering har med alle midler forsgt at fremme et sprgsml , der ikke direkte henhrer under den , men - og jeg gentager - under et firma .
Den franske regering kan naturligvis ikke vride armen om p et firma og tvinge det til at opfylde sine forpligtelser , hvis det ikke har midlerne .
Firmaet forsger at arbejde s hurtigt som muligt . Takket vre den franske regerings indblanding , har vi indhentet en del af forsinkelsen , som ellers ville have vret vrre .
Jeg kan ikke sige mere .
Henvend Dem til firmaet SERS , der kan informere Dem om , hvad det foretager sig for at opfylde sine forpligtelser .
Vi kan i hvert fald ikke gre noget .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , efter Deres smukke ord om opflgningen af fru Hoffs betnkning om lige muligheder for mnd og kvinder i Europa-Parlamentets generalsekretariat vil jeg gerne oplyse Dem om , at vi i lbet af mdet i det Paritetiske Udvalg for Lige Muligheder for Mnd og Kvinder ( COPEC ) , som vi afholdte her til morgen i Luxembourg i Parlamentets sekretariat med adskillige funktionrer , kom til den konklusion , at Europa-Parlamentet skal udvise et eksempel ved at vedtage et positivt handlingsprogram med faste frister og ml for at gre en ende p kvindernes underreprsentation , navnlig blandt akademikerne i Europa-Parlamentet , hvor de kun udgr 20 % .
De har sledes lejlighed til at lade Deres smukke ord flge op af handling ved at trffe ad-hoc beslutninger i Prsidiet , der hovedsageligt bestr af mnd .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at alle medlemmer af Prsidiet har taget Deres ord til efterretning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , iflge en rapport fra den 26. februar fra de finske avisers flles nyhedsbureau har De sagt , at De ikke tror , at udvidelsen af EU forsinkes , selvom forhandlingerne om Agenda 2000 trkker ud .
Endvidere har De tilsyneladende sagt , at Agenda 2000-forhandlingerne kan fortstte under Finlands formandskab i EU og til og med under Portugals formandskab , uden at det behver indebre nogle problemer for udvidelsen .
<P>
For det frste sprger jeg Dem , hr. ordfrer , om det er sandt , som det er blevet rapporteret i de finske aviser , at De ikke mener , at det indebrer et problem for udvidelsen .
For det andet , hvad bygger denne holdning i s fald p ?
Og for det tredje , er det foreneligt med Deres opgaver iflge artikel 19 i forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
P dette tidspunkt kan jeg ikke besvare pressemeddelelser , nr jeg ikke ved , om de helt prcist udtrykker mit standpunkt .
Nr jeg er blevet spurgt , om jeg mener , at Agenda 2000 kan blive afsluttet , har jeg altid sagt det samme : Parlamentet gr for sin del alt , hvad der er ndvendigt , for at den kan blive afsluttet inden maj , hvad angr Parlamentet .
Hvad angr Rdet , er det Rdet , der afgr , om det kan afslutte den i marts .
Med hensyn til udvidelsen siges det , at den mske finder sted i 2003 .
Men da jeg ikke er bekendt med den njagtige meddelelse , kan jeg heller ikke svare Dem p , om det er sandt .
Send mig venligst en oversttelse , og s skal jeg med stor fornjelse svare p , om den afspejler min holdning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , jeg synes , jeg hrte fru Banotti bede om stemmeret for Gibraltars borgere ved valg til Europa-Parlamentet .
Jeg ved ikke , om jeg gik glip af frste del af fru Banottis indlg , og om hun , uden at jeg opdagede det , ogs frst og fremmest bad om stemmeret for Gibraltars borgere ved valg til det britiske parlament , eftersom udvelsen af unionsborgerskab er komplementr til udvelsen af nationalt statsborgerskab .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Tak , fru Garca Arias .
De hrte vist udmrket , hvad der blev sagt , men det er helt lovligt at anvende dette oratoriske middel .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
Der er foreslet eller foretaget flgende ndringer :
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek har fremfrt en bemrkning til betnkning af Wibe .
Artikel 6 , stk . 6 , i forretningsordenen er et levn fra den periode , hvor der blev stemt om betnkninger om anmodninger ved slutningen af dette frste punkt p dagsordenen .
Dette blev senere ndret , og nu stemmes der om dem senere og ikke p dette tidspunkt .
Det er sledes min opfattelse , at meningen med regelen ganske enkelt er , at de skal drftes p mdeperiodens frste dag efter fremlggelse af betnkningen , og at dette ikke forpligter os til at ndre dagsordenen for i dag .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fayot .
<SPEAKER ID=27 NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg har hrt Deres fortolkning af forretningsordenen .
Jeg er ked af at mtte modsige Dem , men jeg mener , at det fremgr meget klart af forretningsordenen .
Der str sledes , at udvalgets betnkning skal optages som frste punkt , og dette betyder efter min mening , at der ikke er grund til at stemme , og at  som frste punkt  simpelthen betyder  som frste punkt p dagsordenen  .
<P>
Jeg m desvrre modsige bde Formandskonferencen og formanden .
Jeg mener alts , at betnkningen , hvis vi skal flge forretningsordenen , skal optages som frste punkt p dagsordenen , og der er ingen grund til at stemme om det .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Udmrket , sledes ser Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet alts p sagen .
Jeg skal ikke absolut have ret , og derfor optages betnkningen som frste punkt p dagsordenen , og de andre betnkninger flger efter .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har anmodet om , at redegrelsen fra Kommissionen om handelskonflikten mellem Den Europiske Union og USA om bananordningen bliver rykket frem fra fredag til tirsdag og opfres efter betnkning af Haug om Den Europiske Unions egne indtgter .
<P>
Jeg giver ordet til fru Green .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne sige , at det er vigtigt , at dette sprgsml , som er blevet til en strre handelsuoverensstemmelse mellem USA og Fllesskabet , ikke bliver behandlet p fredag .
Hvor vigtig fredagen end er , og det forstr vi alle , s er det vigtigere for os at kunne drfte og stemme om dette sprgsml , nr der er et stort antal medlemmer til stede .
<P>
I de seneste dage er det blevet et meget kritisk sprgsml - i betragtning af at USA indfrer sanktioner i jeblikket inden kendelsen fra WTO - og min gruppe fler meget strkt , at vi br fremlgge sagen i morgen , s vi kan hre resultatet af drftelserne i WTO i dag , og s den relevante kommissr kan vre her i morgen for at behandle det .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , imod .
Hvorfor ?
Fordi vi har valgt at opretholde fredagen .
Dette indebrer , at vi hver gang , vi har en debat , der i nogen grad er vigtig , fjerner den fra dagsordenen .
Hr. formand , det mener vi ikke er en rigtig lsning .
Det er t punkt .
<P>
Et andet punkt er , at vi har lige haft besvr nok med det store antal betnkninger , der skal behandles nu p tirsdag .
Hvis vi ogs fjer bananerne til , betyder det , at vi fr en endnu mere fyldt dagsorden for tirsdag .
<P>
Hr. formand , vi er rede til at se p torsdagen .
Men princippet som sdan , at et vigigt emne fjernes fra fredagen , kan vi ikke sttte .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Efter at have lyttet til et indlg for og et andet imod stter jeg PSE-gruppens forslag om ndring til afstemning .
<P>
Forslaget vedtoges
<P>
Onsdag : Ingen ndringer .
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg finder det rligt talt skandalst , at en betnkning om get partnerskab mellem Unionen og Indien optages p dagsordenen for fredag .
Med hensyn til Kina - det store kommunistiske imperium - finder man plads p dagsordenen onsdag eller torsdag , men med hensyn til det strste demokrati i verden kan vi kun finde fem minutter i slutningen af mdeperioden .
Det er simpelthen skandalst !
<P>
Der er enorme fremskridt i Indien .
Der er mulighed for et strategisk partnerskab mellem Unionen og et land med mere end 1 milliard indbyggere , og vi behandler Indien , som om der var tale om en lille glemt  i Stillehavet .
Jeg anmoder derfor kollegerne om at srge for , at vi i det mindste kan behandle denne emne p torsdag .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Er der en ordfrer , der vil udtale sig for eller imod ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg taler ikke ligefrem imod det , men jeg er bange for , at hvis vi behandler det p torsdag , vil det under alle omstndigheder komme til afstemning p fredag .
Hvis det er tilfldet , kunne jeg godt lide at vide , om det ikke er bedre simpelthen at overfre det til nste mdeperiode , hvor vi kan drfte det p et mere passende tidspunkt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Det bliver alts imod .
Men vi har et meget vigtigt principielt problem i Parlamentet .
Adskillige blandt os har forsvaret fredagen som en fuldtidsdag i mdeperioden og har gjort det under ofte svre omstndigheder .
<P>
Et andet principielt punkt er , at enten tager vi fredagen serist i Parlamentet , eller ogs gr vi ikke .
Jeg kan eventuelt acceptere fru Greens argumenter , hvad afstemningen angr , men det er vel et meget vigtigt principsprgsml i Parlamentet , hvis man ikke lngere vil behandle vigtige emner om fredagen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , som hr . Martens udmrket ved , har vi ogs en aftale om , at hvis der er et sprgsml fredag formiddag , som grupperne fler er anbragt forkert , vil vi enes om at forsge at finde et bedre tidspunkt til det eller udstte det .
Det har vret vores holdning i nogen tid nu i Formandskonferencen , og jeg mener , at hvis nogle af grupperne er klart uenige i , at det skal foreg fredag formiddag , br vi holde os til denne aftale .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg mener ikke , at dette helt prcis var aftalen .
I henhold til aftalen er det sdan , at omstridte betnkninger ikke opfres p dagsordenen for fredag .
Men under alle omstndigheder stter jeg ARE-gruppens forslag til afstemning .
<P>
Forslaget forkastedes
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Der er ingen ndringer til dagsordenen for den 22. og 23. marts 1999 .
<CHAPTER ID=5>
Anmodning om ophvelse af immunitet
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0076 / 99 ) af Wibe for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodning om ophvelse af Ral Miguel Rosado Fernandes ' immunitet .
<SPEAKER ID=42 NAME="Wibe">
Hr. formand , lad mig frst sige , at jeg ikke havde haft noget imod at udskyde mit rinde for at give plads for den vigtige forhandling om vold mod kvinder .
Jeg vil til gengld forsge at fatte mig i korthed .
<P>
Dette rinde drejer sig om en anmodning fra den portugisiske anklagemyndighed om at ophve kollega Rosado Fernandes ' immunitet . Anledningen er , at han har udtalt sig noget nedsttende om den landbrugspolitik , der er frt i Portugal , og desuden har han ogs udtalt sig om den davrende landbrugsministers person .
Her er der ligeledes tale om udtalelser , som kan opfattes som nedsttende .
<P>
Nr man bedmmer en sdan sag , er det vigtigste at kende de juridiske principper , som ligger til grund for reglerne for parlamentarisk immunitet .
Ligesom p de fleste steder i den demokratiske verden er parlamentarisk immunitet her i Parlamentet ikke et personligt privilegium , som tilfalder det enkelte medlem .
Immuniteten er i stedet en beskyttelse af Parlamentet som demokratisk institution .
Den er en juridisk beskyttelse , som gr det muligt for Parlamentets medlemmer at udfre det politiske arbejde , de er blevet valgt til .
Det betyder , at det centrale i vores regler om immunitet er , at immuniteten frst skal ophves i det tilflde , hvor anklagen ikke er forbundet med det arbejde , som medlemmet udfrer i Parlamentet .
Hvis anklagen har en direkte eller endda en noget indirekte forbindelse med arbejdet i Parlamentet , skal immuniteten ikke ophves .
Der er ogs andre grunde til at hvde , at immuniteten ikke skal ophves . Det kan f.eks. dreje sig om en benlys politisk forflgelse med det forml at skade et medlem politisk .
S skal immuniteten heller ikke ophves . Selv i en sag med en helt uvsentlig handling , som kan f store politiske konsekvenser , kan man med rimelighed hvde , at immuniteten ikke skal ophves .
<P>
I den aktuelle sag kan vi for det frste konstatere , at medlemmet , Rosado Fernandes , har en meget stor og levende interesse for netop landbrugspolitiske sprgsml . I hans arbejde er det hans speciale .
Han er bl.a. ogs medlem af Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Vi kan ogs konstatere , at de udtalelser , han nu anklages for , blev ytret i en klar politisk sammenhng .
De drejer sig om landbrugspolitiske sprgsml i hans hjemland .
Vi kan slutteligt konstatere , at den tone , som Rosado Fernandes har anvendt , ikke afviger vsentligt fra det , som er sdvane i politisk hede debatter .
<P>
Det er alts sammenfattende rimeligt at sige , at de udtalelser , som medlemmet har ytret , er en del af hans arbejde i Parlamentet .
Af den grund synes jeg ikke , at hans immunitet skal ophves .
Mit forslag er alts , at vi ikke ophver Rosado Fernandes ' immunitet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=6>
Vold mod kvinder - Daphne-programmet
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende :
<P>
redegrelse fra Kommissionen om vold mod kvinder ; -mundtlig foresprgsel ( B4-0145 / 99 ) af Hautala for Udvalget om Kvinders Rettigheder om EF-handlingsprogrammet ( Daphne-programmet 2000-2004 ) for foranstaltninger med henblik p sttte til medlemsstaternes indsats over for vold mod brn , unge og kvinder.Jeg giver ordet til fru Gradin p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=45 NAME="Gradin">
Jeg vil begynde med erklringen .
Det er kvindernes sidste internationale kampdag i dette rhundrede .
En erklring om kvindernes situation , og i srdeleshed om vold mod kvinder , er sledes p sin plads .
Medlemmerne af Den Europiske Union er demokratiske samfund , hvor kvinder og mnd har samme rettigheder .
Kvinderne udgr lidt over halvdelen af befolkningen i de enkelte lande .
Men det afspejler sig hverken i de beslutningstagende organer eller i administrationen eller forretningslivet .
<P>
Alle vores lande har skrevet under p den universelle menneskerettighedserklring .
Vi ved alle , at kvinders og pigers rettigheder er en ukrnkelig , integrerende og umistelig del af de universelle menneskerettigheder .
Hvad er s situationen i vores lande ?
Kvinder har ret til at leve i sikkerhed , men et stort antal er ikke engang sikre i deres eget hjem .
Kvinder har ret til at blive behandlet med vrdighed , men tusinder og atter tusinder af kvinder bliver solgt som kvg og kun anset for at have den vrdi , som deres alfonser og menneskehandlere kan f ud af at udnytte dem .
Kvinder har fulde menneskerettigheder , men undertrykkelse og vold holder dem i underordnede stillinger i alle vores lande .
<P>
I dag er sprgsmlet om vold mod kvinder internationalt anerkendt som et vsentligt problem .
Med Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien i 1993 blev kvinders rettigheder endelig accepteret som menneskerettigheder .
Knsbaseret vold og alle former for seksuel chikane og udnyttelse er uforenelige med menneskets vrdighed og vrdi .
En sdan adfrd m bringes til ophr .
Sprgsmlet om vold mod kvinder stod p dagsordenen ved De Forenede Nationers kvindekonference i Beijing i 1995 .
Det blev understreget , at vold mod kvinder er en hindring for , at man kan n sine ml med hensyn til ligebehandling , udvikling og fred .
<P>
I revis blev det ofte sagt , at kvinderne selv havde skylden , hvis de blev slet og voldtaget .
Det blev sagt , at de ikke skulle g med korte skrter .
Dette argument anvendes undertiden stadig , men i en lidt anden form .
Jeg ville i vrigt ikke selv bruge det argument , at man er sikret mod voldtgt , bare man gr med cowboybukser .
I dag er det en almindelig opfattelse , at en kvinde og hendes vidneudsagn br tages alvorligt i retssalen .
De fleste medlemsstater har ndret loven , s de kriminaliserer vold mod kvinder .
Voldtgt i gteskabet er nu ogs en forbrydelse .
Kvinder har ofte ret til en srlig rdgiver under retssager .
Kvindeorganisationerne spiller en helt afgrende rolle i kampen mod volden .
De kommer de udsatte til hjlp og er aktive med hensyn til at ge opmrksomheden i offentligheden .
Det er selve grundlaget for Daphne-initiativet .
Siden 1996 har vi stttet ngo ' er og frivillige organisationer i deres kamp mod vold mod kvinder og brn .
Behovet for sttte er langt strre end de til rdighed vrende ressourcer .
Det nye Daphne-program vil ogs st bent for ngo ' er fra lande fra Central- og steuropa .
<P>
Kommissionen og formandskaberne har ogs ivrksat en kampagne imod vold mod kvinder som reaktion p kravet fra Parlamentet om at gre 1999 til et r mod vold mod kvinder .
Under denne kampagne organiseres der et antal europiske aktioner .
Den nste store europiske begivenhed er ministerkonferencen om vold mod kvinder , der skal afholdes i Kln i slutningen af denne mned .
<P>
Kampagnen imod vold er ikke bare en serie officielle europiske konferencer . Medlemsstaterne bliver naturligvis selv opfordret til at ivrkstte initiativer , som bde involverer offentligheden og ngo ' erne .
I mange r blev sprgsmlet om vold mod kvinder drftet som et kvindeproblem .
Men det er ikke kvinderne , der er problemet , det er mnds voldelige adfrd .
Derfor br vi ikke kun fokusere p kvinderne .
Kvinder og brn er ofre for denne vold .
Problemet er mnd , der argumenterer ved hjlp af vold i stedet for ord .
Denne kampagne br derfor ogs fokusere p mnd , og hvad vi kan gre for at ndre den nuvrende situation .
Projekter af , for og om mnd vil blive stttet i medlemsstaterne .
Lad mig citere en svensk lge , der fr De Forenede Nationers kvindekonference i Beijing skrev :  Tilstrkkelig mange mnd m opdage og indtage en aktiv holdning imod den vold , der foregr omkring dem .
Et strre antal mnd m skaffe sig renlyd p arbejdspladsen og i den offentlige debat og ngte at tolerere denne vold .
Vold af denne art er foragtelig og umenneskelig og derfor ogs umandig .
Rigtige mnd opfrer sig ikke p den mde .
 Fdre m give dette budskab videre til deres snner , lrere til deres elever , militre ledere til deres soldater og venner til hinanden .
<P>
Som et led i vores europiske kampagne indbyder jeg i dag alle mnd til at sttte denne kampagne ved at g med et hvidt bnd .
Dette bnd er et tegn p , at I er rigtige mnd , der siger  nej  til volden mod kvinder .
<P>
Bifald
<P>
Resultaterne under Daphne-programmet har vret imponerende .
Vold mod kvinder , teenagere og brn er blevet anbragt hjt p den politiske dagsorden .
Hele 95 projekter er blevet stttet siden 1997 .
Disse projekter har frt til opbygning af nyttige netvrk og grnseoverskridende samarbejde mellem ngo ' er .
Der er blevet oprettet et forskningscenter for vold mod kvinder , og der er forskningsprojekter p vej .
<P>
En vigtig del af Daphne-programmet er kampagnen imod vold mod kvinder .
Denne kampagne er baseret p et initiativ fra Europa-Parlamentet .
Et forelbigt mde blev holdt i juni sidste r under det britiske formandskab .
I december var det strigske formandskab vrt for en konference i Wien .
Den fokuserede p den rolle , politiet har i bekmpelsen af vold mod kvinder og mod vandrende kvindelige arbejdstagere .
Ved slutningen af marts vil det tyske formandskab vre vrt for en ministerkonference i Kln .
Der er ogs planer om en afsluttende konference hen imod slutningen af det finske formandskab .
<P>
Mellem disse konferencer organiseres der adskillige aktioner bde p europisk og nationalt plan .
Eksempler er fremstilling af fjernsynsspots , informationspakker og en hjemmeside p Internettet .
Vi udarbejder ogs en statistisk undersgelse om vold svel som en Eurobarometer-undersgelse .
Der vil ogs blive stttet projekter i medlemsstaterne .
Et af de vigtigste ml vil vre projekter , der fokuserer p mnd , og hvordan man skal forebygge voldelig adfrd fra mnd mod kvinder .
<P>
Den 20. maj 1998 forelagde Kommissionen et forslag til det nye Daphne-program .
Dette program vil lbe fra 2002 til 2004 med et samlet budget p ECU 25 millioner .
Siden da har jeg vret ivrig efter at se forslaget vedtaget s snart som muligt .
Vi har brug for at have programmet p plads senest 1. januar r 2000 .
Under det strigske formandskab var fremskridtene sm .
Ved slutningen af 1998 fokuserede drftelsen p retsgrundlaget for forslaget .
Et antal medlemsstater gjorde det klart , at de var imod at anvende artikel 235 som retsgrundlag for programmet .
P den anden side s mange medlemsstater artikel 129 som et passende alternativ til retsgrundlaget .
Drftelserne i Rdet i januar og februar viste klart , at der var betydelig risiko for blokering , hvis man holdt fast ved artikel 235 .
<P>
Kommissionen var derfor tvunget til at acceptere det nye retsgrundlag , der var foreslet .
Ingen kunne vre i tvivl om , at vi ville have foretrukket at beholde artikel 235 , men vi mtte se den kendsgerning i jnene , at et Daphne-program , der ikke er vedtaget , er uden vrdi .
Jeg antager , at artikel 129 ikke vil begrnse programmets rkkevidde .
Den kontekst , vi arbejder inden for for at bekmpe vold , og hvor kvinder og brn lider , er faktisk inden for rammerne af menneskerettighederne .
Men indvirkningen af vold p kvinder , unge og brn indebrer skade eller risiko for skade p deres fysiske , mentale og psykologiske helbred .
Man br lgge mrke til , at sundhed iflge Verdenssundhedsorganisationens definition er en tilstand karakteriseret af fuldstndig fysisk , ndeligt og socialt velbefindende og ikke blot fravret af sygdom eller svaghed .
<P>
Desuden er Daphne-programmet baseret p ofre .
Dets forml er at forhindre alle former for vold og at beskytte alle ofre og potentielle ofre for vold , uanset om volden tager form af handel , seksuelt misbrug , at brn forlades eller nogen anden form .
Jeg beklager de problemer , som denne ndring har forrsaget for Parlamentet .
Men efter vores opfattelse var det ndvendigt at handle hurtigt , for at Parlamentet kunne tage hensyn til ndringerne til forslaget p sit udvalgsmde den 16. og 17. februar i r .
<P>
Nr det nye Daphne-program bliver vedtaget , vil det give kampen mod volden en saltvandsindsprjtning .
Under dette program vil vi fortstte med at give sttte til ngo-samarbejdet inden for Den Europiske Union , men vi vil ogs kunne medtage samarbejde med ngo ' er i ansgerlandene .
For nylig deltog jeg i en konference i Budapest med ngo ' er , der er aktive i kampen mod seksuel udnyttelse af brn .
Problemets omfang er enormt .
Behovet for sttte og samarbejde med ngo ' erne i disse lande er helt selvindlysende .
<P>
Hvis vi skal have held med kampen mod vold , har vi behov for konkrete aktioner , som involverer alle dele af vores samfund .
At bekmpe volden mod kvinder er vores flles ansvar .
Vi glder os over , at Parlamentet vil tage stilling til forslaget og de dertilhrende ndringsforslag i sit udvalg i marts med henblik p at forelgge det p plenarmdet i april til frstebehandling .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Jeg taler her p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Det er vel ikke uklart for nogen , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Europa-Parlamentet har srget for , at det i Den Europiske Union nu er besluttet at gribe ind imod vold mod kvinder , brn og unge . Vi vil have disse kampagner , fordi der her er tale om et meget alvorligt samfundsproblem .
Europa-Parlamentet har allerede i tidligere r vedtaget budgetbelb til fremme af bekmpelse af vold mod kvinder , brn og unge .
Interessen for disse projekter har vret enorm . F.eks. var der i 1997 kun muligt at finansiere 10 % af alle projekterne .
<P>
Europa-Parlamentet har ogs godkendt to meget betydningsfulde betnkninger , som handler om vold mod kvinder .
Under ledelse af Marianne Eriksson udfrdigedes en betnkning , som omtaler en skaldt nultolerance mod vold .
Under ledelse af Susan Waddington er der udfrdiget en betnkning , hvor debatten udvides til handlen med kvinder .
Det er vigtigt at vide , at der i verden hvert r slges to millioner kvinder og piger til seksuel udnyttelse , og der er bestemt ikke udelukkende tale om et problem i Den Europiske Union , men et globalt problem , som vi skal vre i stand til at gribe ind over for .
<P>
Vores udvalg er meget bekymret for , at hvis Kommissionen bjer sig for de lande , som ikke accepterer , at Daphne-programmet realiseres i medfr af artikel 235 , er omfanget af dette program ikke tilstrkkeligt , nr problemets reelle omfang tages i betragtning .
Vi vil gerne have , at alle eventuelle juridiske aspekter , som forbindes med vold mod kvinder inklusive handlen med kvinder , drftes i den forbindelse .
Hvis retsgrundlaget er fremme af folkesundheden , vil vi have garantier for , at Kommissionen sammen med medlemsstaterne virkelig er i stand til at tilvejebringe et program , hvor vold mod kvinder ikke reduceres til et sundhedsproblem .
<P>
Al hder til kommissr Gradins bestrbelser p at efterleve vores anmodning om , at ogs begrebet folkesundhed i denne forbindelse skal forsts bredest muligt .
Men vi vil absolut have garantier for , at ogs juridiske midler kan inddrages .
Jeg nvner et eksempel fra Finland .
I Finland er der fra begyndelsen af i r trdt en lov i kraft , som betyder , at politiet eller en domstol kan give en person , som optrder voldeligt , et tilhold , det vil sige , at denne person kan forhindres i at opsge sit offer , nr der findes en frygt for , at vold gentages .
Medlemsstaterne har sikkert ogs andre srdeles gode eksempler p , hvordan dette emne kan behandles juridisk .
<P>
Hvad angr problemets globale karakter , har jeg som ordfrer for udvalget modtaget et bent brev fra en iransk organisation , som ppeger , at der stadig stenes kvinder i Iran .
Vi skal ogs huske , at vi i forbindelse med dette program sikkert skal beskftige os med disse globale aspekter .
<P>
rede kommissr , efter jeg har hrt Deres svar , er jeg ikke helt overbevist om , at ndringen af retsgrundlaget nu garanterer os et godt Daphne-program .
Mske kan vi sammen kmpe , sledes at vi overbeviser disse medlemsstater om , at de br g med til at genoverveje artikel 235 som lovgrundlag .
Jeg forstr , at De selv i realiteten oprindeligt har vret enig med os , men gr nu ud fra , at det er vigtigst i det hele taget at f programmet op at st .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg byder alle hjertelig velkommen p kvindernes internationale kampdag !
Jeg kommer netop fra en global videokonference , som UNIFEM , FN ' s Udviklingsfond for Kvinder , har arrangeret i anledning af en global kampagne for en verden uden vold mod kvinder .
Vi i Europa-Parlamentet gr os klar til at yde et vigtigt bidrag i forbindelse med denne kampagne .
Vi engagerer os her i globale aktioner , og jeg anser det for meget vigtigt , at kvinderne i medlemslandene mrker , at de ikke er isolerede , at vi kmper side om side med dem .
<P>
Vi har kmpet lnge i Den Europiske Union for at f et europisk r for bekmpelse af vold mod kvinder .
Jeg husker , at der for et r siden var 350 kolleger her , der stttede den skriftlige erklring , som krvede dette og en sdan kampagne . Nu er vi s vidt , at vi kan begynde med kampagnen , og at vi har et programudkast liggende p bordet .
Men nu opstr de retlige vanskeligheder : Fra de forskelligste sider anfres der grunde - efter min mening for at dkke sig ind - som forhindrer en hurtig vedtagelse af Daphne-programmet .
<P>
Vi socialdemokrater nsker , at der handles hurtigt , at vi vedtager et program hurtigt - naturligvis med deltagelse af Europa-Parlamentet , og vi har tilsyneladende ogs fet flere muligheder for deltagelse med artikel 129 .
Men jeg forudser , at det vil give store problemer at starte p programmet nu , s det virkelig ogs kan trde i kraft inden 1. januar 2000 .
<P>
Hvad vi under alle omstndigheder nsker at opn - og det vil vi kmpe for - er , at ikke brede dele , som var indeholdt i det foregende programudkast , bortfalder , f.eks. handel med kvinder eller domestic violence - jeg har altid svrt ved at sige husspektakler , for det er ikke husene , der laver spektakler , det er altid personerne , og for det meste er det mndene i husene , der er voldelige - og at vi afslutter programmet rettidigt og med succes .
De ved alle , at vi skal til valg , Parlamentet skal frst konstituere sig , og formandskaberne skal indstille sig herp .
<P>
Den tyske formand for Rdet , Christine Bergmann , erklrede i Udvalget om Kvinders Rettigheder , at hun ville have en vellykket afslutning p Daphne-programmet hurtigt .
Ogs justitsministrene nsker programmet , og alligevel er der igen formelle problemer .
Det skyldes vel overvejende , at vi ikke har noget formelt ministerrd for kvinder , som kunne vedtage programmet - et andet ret afgrende krav , som min gruppe har fremfrt her .
<P>
Artikel 129 - hvis vi gr ind i diskussionen - skal under alle omstndigheder sikre en multidisciplinr indsats .
Vi nsker ogs allerede at tage hjde for perspektiverne i forbindelse med Amsterdam-traktaten , som trder i kraft inden r 2000 , og vi vil have en omfattende definition af , hvad sundhed omfatter , det vil sige , at ogs det sociale omrde med hensyn til vold skal tages med i betragtning , og man skal isr bevare indsatsen for , at bde ngo ' er og myndigheder i medlemslandene og ogs retsvsenet og politiet kan samarbejde p dette omrde .
Det er vitalt ndvendigt , for at vi kan formidle flgende budskab til vores borgere : Europa og Europa-Parlamentet kmper mod enhver form for vold mod kvinder .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , i dag er en mrkedag for mange af os kvinder , en solidaritetens dag , hvor vi hylder og viser vores respekt over for alle de mange kvinder og piger , som endnu ikke har nogen rettigheder og lider under misbrug og vold .
Kampen for lige muligheder og bekmpelsen af vold er noget , som vedrrer os alle , og den skal fres til fordel for samfundet i sin helhed .
<P>
Jeg ville gerne her i dag have fremlagt betnkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder om Daphne-programmet , som jeg er ordfrer for , men det har - som De alle ved - ikke vret muligt , fordi retsgrundlaget er blevet ndret i sidste jeblik , da arbejdet med betnkningen allerede var meget langt fremskredent .
Det er ikke en drlig nyhed , selvom der er visse aspekter , som bekymrer os .
Vores strste prioritet er , at Daphne-programmet gennemfres .
Som De husker , var det Parlamentet selv , der tog initiativ til at oprette en specifik budgetpost til bekmpelse af vold mod kvinder og brn , og i de tre r , hvor den har eksisteret , har resultaterne vret fremragende .
Jeg kan bekrfte , at samarbejdet mellem ngo ' erne , det civile samfund og de offentlige organer sprudler af ider , projekter og en samlet sgning efter de bedste lsninger , og det er vores - alle fllesskabsinstitutionernes - ansvar , at programmet ser dagens lys fr rets udgang .
For frste gang str Den Europiske Union over for udfordringen med et femrigt program til bekmpelse af vold .
Og fem r er mange r , nr man lider .
Derfor er det ogs vores pligt at udarbejde en tekst af en hj kvalitet og med en god strategi p mellemlangt sigt , som effektivt bidrager til at forebygge og lindre virkningerne af vold mod kvinder , brn og unge .
Og derfor , fru kommissr , er vi meget bekymrede for definitionen af begrebet folkesundhed .
Det vedrrer den fysiske og psykiske sundhed samt social og mental velfrd set ud fra et bredt synspunkt .
Lad os hbe , at det bliver sdan . Handel med kvinder , seksuelt misbrug og forsvundne brn , det er vold .
Den Europiske Union kan tilfre bekmpelsen af volden en stor mervrdi .
Det ville vre en skam , hvis disse emner blev ladt til side p grund af en ringe fortolkning af et juridisk begreb .
<P>
I dag fejrer vi den sidste 8. marts i dette rhundrede .
Da den frste blev fejret , var vi kvinder nsten usynlige .
I de sidste 20 r er der blevet rettet op p mange uligheder , men forskelsbehandlingen eksisterer stadig .
Jeg vil ikke slutte uden at minde om den store udfordring , som det er at opn en effektiv gennemfrelse af ligestillingsprincippet .
Ratifikationen af Amsterdam-traktaten vil blive en stor hjlp , da vi vil rde over faste retsgrundlag , der sikrer mainstreaming som et grundlggende og horisontalt ml .
Der er stadig for stor direkte og indirekte forskelsbehandling , som str i vejen for kvinders fulde statsborgerskab , adgang til beskftigelse , uafhngighed og selvvrd .
Det fjerde handlingsprogram tjener som retningslinje i alle medlemsstater , men dets ml br ikke slutte med programmet , for vi er ndt til at fortstte dem og forbedre dem i et femte handlingsprogram .
At fremme foreningen af arbejdet og familielivet og styrke kvinders deltagelse i politik er og vil vre ngleelementer for kvinders deltagelse i samfundet og flgelig for kvinders integration i erhvervslivet .
Vi har fra Den Europiske Unions side mange midler til rdighed til at hjlpe .
Jeg hber , at disse essentielle dokumenter som Agenda 2000 og de nye forordninger om strukturfondene klart vil blive vedtaget til fordel for den arbejdende kvinde .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg er fuldstndig enig med Deres udtalelse .
Med rette ppeger De den kendsgerning , at kvinder stadig er underreprsenterede i de beslutningstagende organer , i administrationerne og i erhvervslivet .
Dette til trods for det faktum , at der er betydeligt flere kvinder end mnd i Den Europiske Union .
Ogs formanden for Parlamentet har netop sagt , at der m arbejdes mere p dette .
Med rette fremhver De , fru kommissr , at kvinderettigheder er menneskerettigheder .
Kvinder har ret til tryghed og ret til en menneskelig vrdighed .
Mange mnd , ogs mnd der er til stede her , tror , at vold mod kvinder , ihvertfald hvad Unionen angr , er et forldet og sjldent fnomen .
Tallene fortller os ikke desto mindre , at n ud af fem kvinder i Unionen har vret offer for vold .
Vold mod kvinder og ogs mod brn forekommer i alle samfund og p alle sociale niveauer , uanset kultur eller religion .
<P>
Yderligere , fru kommissr , har De ret i at hvde , at kampen mod vold mod kvinder ikke blot skal mrkes af kvinderne og af de ikkestatslige organisationer , der hjlper kvinderne med at undg vold .
Vi skal frst og fremmest tage fat p rsagen , og rsagen er ikke den for korte nederdel eller den for usikre kvinde , men derimod de millioner af europiske mnd , der den dag i dag stadig udver vold , af hvilken type det nu mtte vre .
<P>
ret 1999 , ret mod vold mod kvinder , m vi benytte til at opdrage mnd til at vre opmrksomme p deres pligter .
Af alle disse rsager , og i lyset af Deres meget fremragende udtalelse , mener jeg , det er beklageligt , at det nye retsgrundlag for Daphne-programmet er s begrnsende , selvom De taler for en bred fortolkning .
<P>
Til sidst sigter Daphne-programmet ogs mod bekmpelse af vold mod brn og unge .
Derfor har jeg p vegne af min gruppe forelagt et par ndringsforslag til at bringe orden i denne sag i beslutningsforslaget i titlen og ogs i en rkke artikler .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg glder mig over at vre den frste mand , der taler i denne forhandling p kvindernes internationale kampdag .
Jeg vil i srdeleshed gerne forsikre mine kolleger her om , at det store flertal af mnd vil sttte dem fuldt ud i at sikre deres fulde ligeret , ligevrdighed og beskyttelse mod enhver form for vold .
Jeg er stolt af at bre det hvide bnd for at vise , at jeg personlig indtager denne holdning .
Jeg ved , at jeg ogs taler for flertallet af mine kolleger her .
<P>
Det er vigtigt , at de udtalelser , der fremsttes her i Parlamentet , ikke bare bliver sagt ud i et vakuum , men at vi sender et budskab ud til omverdenen om , at vi i Parlamentet er villige til at vre visionre og fre verden ind i det 21. rhundrede ved at garantere ligeret for alle , og i srdeleshed ved at f de srlige beskyttelsesprogrammer for dem , der er udsat for vold , p plads .
Det er derfor , Daphne-programmet er s vigtigt for os , ikke bare fordi - hvis jeg m bruge dette udtryk - det er vores eget barn , men ogs fordi vi ser vigtigheden af dets virkninger p globalt plan .
<P>
Vi har allerede oplevet nogle af fordelene ved Daphne-programmet .
Det er uheldigt , at juridiske vanskeligheder - som Parlamentet har mdt mange gange ved anvendelsen af artikel 235 - har forsinket implementeringen af det nye program .
Men jeg er sikker p , at vi ved at benytte det nye retsgrundlag igen kan begynde at stte dette sprgsml p dagsordenen .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi , nr vi beslutter at indfre nye programmer , sikrer , at den frivillige sektor og de ngo ' er , der arbejder i frste rkke , som befinder sig p krisecentre for kvinder og brn for at hjlpe dem , bliver inddraget s tidligt som overhovedet muligt for at give os rd om , hvad der er den mest effektive mde at udnytte midlerne p .
Men det er lige s vigtigt at f medlemsstaternes regeringer med , for som man ser af anvendelsen af artikel 235 , fler visse regeringer , at vi vil ptvinge dem noget , og at vi har forsgt at blande os i deres demokratiske rettigheder under reglerne om subsidiaritet inden for traktaterne .
Derfor m vi sikre , at det ses , at regeringerne spiller en aktiv rolle i denne forbindelse .
<P>
De nye former for lige muligheder , som Amsterdam-traktaten giver os , m udnyttes fuldt ud .
Men fra nu af br budskabet herfra vre : Mnd og kvinder modstter sig vold mod kvinder , brn og imod alle .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , der er blevet sagt en del om retsgrundlaget .
Hvis kommissren ikke har et problem med et nyt retsgrundlag for Daphne-programmet , skal jeg vel heller ikke have det . Det er bare det , at min personlige fantasi endnu ikke har strakt sig s langt , at vi kan f forebyggende sundhed til ogs at omfatte handel med kvinder .
Jeg hber alligevel , at vi trods alt kan hjlpes ad p alle niveauer .
Selv ser jeg dog et problem , men vi skal mske ikke undigt male fanden p vggen .
<P>
Jeg vil i hvert fald , nu da jeg har ordet , takke alle frivillige organisationer , som arbejder ikke bare i Den Europiske Union , men ogs rundt omkring i verden .
Selvom vi politikere er uhrt dygtige , har vi ungteligt brug for et samspil mellem os folkevalgte og de grsrodsorganisationer , som kmper med disse emner .
Det er samspillet imellem os , som kan bevirke , at vi i det hele taget kommer fremad .
<P>
Jeg vil ogs forklare , hvorfor jeg i dagens anledning er kldt i cowboybukser .
Jeg m sige , at jeg blev meget overrasket , da jeg hrte dommen i Italien .
Jeg tnkte , at selvom det var s enkelt , at jeg og vores brn kunne klde os i cowboybukser , havde vi naturligvis kunnet have et overordentligt godt samarbejde med cowboybuksefabrikanterne , som i dag er i knibe .
Men desvrre er det ikke s enkelt som at g i cowboybukser .
Jeg har i flere dage haft cowboybukser p for at fejre kvindernes internationale kampdag , som blev bekendtgjort bde af de socialistiske kvinder i starten af rhundredet og af FN i 1975 , eftersom vi nsten aldrig kan fejre denne dag den 8. marts .
Jeg hber , at den 8. marts p et heller andet tidspunkt i det nste rhundrede kan vre en helligdag for os kvinder , s vi kan fejre denne dag p en vrdig mde netop den 8. marts .
<P>
Jeg er meget glad for at se The White Ribbon , mandekampagnen fra Canada , hvor man benytter sig af bndet og brer det som symbol p , at man aktivt tager afstand fra andre mnds vold mod kvinder .
Jeg synes , at det er aldeles glimrende , og jeg hber virkelig , at alle mnd i Parlamentet , som nu har fet et sdant bnd , ikke bare brer det i dag , men i resten af deres levetid .
<P>
Mnds vold mod kvinder er , som vi tidigere har sagt , et verdensomspndende og meget stort delggende problem .
Det er ikke nok , at man som mand siger :  Men jeg bruger ikke vold .
 Tydeligvis er der jo andre mnd , der gr det .
Det ved vi med forfrdelig sikkerhed i dag .
<P>
Jeg vil ogs takke regeringen i mit eget land , som sidste r fremlagde en lovpakke om kvinders sikkerhed .
Et helt nyt spektrum kom til syne , bl.a. kriminaliseringen af de prostitueredes kunder , noget , som Parlamentet lo ad for 1  r siden , men som nu alts findes som lovgivning i et af medlemslandene .
<P>
Jeg vil slutte med at sende en tanke til Leyla Zana , en af flere kvinder , som stadigvk er offer for politisk vold .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Formanden burde naturligvis aldrig komme med nogen kommentarer , men jeg vil gerne fortlle Dem , fru Eriksson , at der i nogle af vores lande er mange initiativer , som gr i samme retning som det , der er blevet ivrksat i Canada , selvom de ikke har fet s meget omtale endnu .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , vi m igen for 117. gang erfare , at det benbart i nogle medlemslande er ndvendigt at have juridisk behndighed for at kunne fre kampen mod vold mod kvinder p en effektiv mde , og at nogle medlemslande gr modstand mod dette .
Vi hber , at kommissren har ret eller fr ret , og at hun , selv med et utilstrkkeligt retsgrundlag , vil f held til at gennemfre et program , der effektivt bekmper forbrydelser s som menneskehandel .
<P>
Kampen mod vold mod kvinder og brn er en universel kamp af hj prioritet .
Det er egentlig begyndelsen p freden . Begyndelsen p kampen for et fredfyldt samfund og for et menneskevrdigt samfund , som mange kvinder og brn stadig udelukkes fra .
Der er ogs mange mandlige ofre for vold , men hvis vi i dag , den 8. marts , vil g i en srligt forstrket kamp mod volden mod kvinder og brn , da mener jeg , at vi med kommissr Gradins ord kan vre lykkelige , selvom denne del af historien naturligvis ikke fortller alt .
Mndene er i stort tal get vk , p trods af al den forstelse , de har for dette emne .
Vi har heldigvis allerede hrt n ordfrer af det mandlige kn , ud over den forstelse , som mange utvivlsomt fler .
Men det har ogs hos kvinder taget tid at trnge igennem generelt , at vi ikke alene m g til kamp for at forsvare ofrene bedre , men at vold er et mandeproblem , og at det sledes ogs er mnd , der skal tage fat i volden .
<P>
I den henseende , hr. formand , slutter jeg mig gerne til de ord , der blev sagt herom .
Jeg har den re , p vegne af forhbentlig mange kolleger , at sende en skriftlig udtalelse til Dem , hvor De som formand vil blive bedt om at tage initiativ til oprettelsen af et kontor for brns rettigheder .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest gre opmrksom p , hvor latterligt det er at uddele en lille hvid sljfe ved indgangen til Parlamentet , som om det var heroisk at bre denne sljfe som et bevis p mod og originalitet .
Nr alt kommer til alt , hvad er det s for en konformisme , vi hnger os i ?
Ville nogen af de tilstedevrende have mod til at sige : Jeg brer ikke den hvide sljfe , fordi jeg er tilhnger af vold mod kvnder ?
<P>
Der har vret andre perioder , hvor det har vret langt svrere at bre en hvid kokarde , f.eks. for de unge riddere , som skulle forsvare den mest martyriserede dronning i historien , dronning Marie-Antoinette .
Og hvis vi skal tale om vold mod kvinder , vil det i mit land - i Frankrig - betyde , at vi ogs skal tale om alle de kvinder , der blev guillotinerede under den franske revolution , om karmelitternonnerne fra Orange og om alle forflgelserne .
S skal vi tale om de 3.000 franske kvinder , der blev deporteret til Algeriet i 1962 , uden at nogen tog sig af det .
<P>
De europiske institutioner ville ikke hre .
Disse kvinder blev deporteret til omrder , der l tt op ad fellaherske soldaterbanders fornjelsessteder i Algeriet .
S sent som i gr p mit kontor sagde Jasmina og hendes veninde :  Ja , vi er altid bange , vi er bange for at d og bange for at blive voldtaget  .
Dette er grunden til volden mod kvinder .
Hvorfor ikke sige det her ?
I nogle omrder i mit land er der flere tilflde af voldtgt om dagen end af afbrndte biler .
I Strasbourg i r er 700 biler blevet brndt .
Men hvor mange flere voldtgter har der vret ?
Dette taler man ikke om , fordi det er en for tung moralsk byrde , som man under ingen omstndigheder kan tale om .
<P>
Men hvorfor ikke tale om tilstedevrelsen af rodlse befolkningsgrupper p vores jord , befolkningsgrupper med samme egenskaber som dem , der sls i Algeriet , og som voldtager og drber .
Hvis vi skal tale om vold mod kvinder , skal vi ogs tale om den forfrdelige bande Nique ta mre , denne gruppe , som man har udrbt som antiracistgruppe .
At vlge et sdant navn er afskyeligt , og alligevel slges deres plader takket vre de salgsfremstd , der foretages af kapitalister i FNAC og andre steder .
<P>
Hvis vi skal tale om vold mod kvinder , skal vi selvflgelig diskutere abort , som er den vrste form for vold , og som i dag er banaliseret . Vi br desvrre ogs tale om den selvdestruktive vold , den vold man gennem velkendt propaganda tvinger kvinder til at foretage .
Endelig m det at diskutere vold mod kvinder betyde , at man ogs overvejer at genindfre ddstraffen for dem , der begr denne form for tortur , en straf , der er ndvendig for de vrste mordere .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med varmt at komplimentere fru Gradin for hendes tale om vold mod kvinder .
Det er en meget vsentlig dag i dag .
Den illustrerer en virkelig beslutning om at f en kampagne imod vold mod kvinder i hele Europa .
Alt det arbejde , vi har gjort i Udvalget om Kvinders Rettigheder og her i Parlamentet i de seneste r , illustrerer den indflydelse , Parlamentet og Udvalget om Kvinders Rettigheder har , nr de indtager en beslutsom holdning imod vold mod kvinder .
<P>
Vi venter at se aktioner i alle medlemsstater .
Vi kender de vanskeligheder , vi allerede har oplevet for at n hertil .
Der er blevet rejst indvendinger fra mange sider .
Men vi har net det punkt , hvor vi ved , at der vil komme nye aktioner , ny forskning , nye initiativer , nye projekter , hvilket alt sammen vil bidrage til at ge opmrksomheden om sprgsmlet om vold mod kvinder og til at bekmpe den .
Jeg er sikker p , at vi alle erkender , at vi har et ansvar for at arbejde imod vold i vores egne medlemsstater og i vores egne netvrk .
<P>
Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet har accepteret dette , og vi begynder vores egen kampagne i denne uge .
Vi agter at rdfre os med praktisk engagerede i alle Det Forenede Kongeriges regioner og at forberede en platform for aktion .
Vi nsker ogs at udvikle samarbejde mellem vores egne ngo ' er og andre medlemsstaters , s vi kan dele gode ider og god praksis .
Vi nsker at udbrede dette globalt , s vi kan samarbejde med lande som Sydafrika .
Jeg er lige vendt tilbage fra dette land , og sprgsmlet om vold mod kvinder str meget hjt p dagsordenen .
Der er stort behov for , at vi alle arbejder sammen p verdensplan .
<P>
Ligesom kommissr Gradin nsker ogs vi , at mndene skal st ved vores side .
Det er mnd her i Parlamentet og mnd i forskellige udvalg , der har behandlet dette sprgsml , og som af budgetmssige og juridiske grunde ofte har modsat sig det arbejde , vi har gjort .
Det er mnd , der udver vold mod kvinder , og det m mndene tage alvorligt .
Jeg synes , at kampagnen med det hvide bnd er udmrket , og jeg vil gerne se britiske mnd og mnd p land og i by bre det hvide bnd og sttte kvinderne i hele Den Europiske Union .
<P>
n ud af fire kvinder bliver udsat for vold , og nsten hver eneste kvinde er srbar over for vold .
Alle kvinder sttter denne kampagne .
Den Europiske Union er kendt for at kmpe mod undertrykkelse og modstte sig vold .
Lad os sikre os , at vi ogs gr det i vores egne lande , byer og hjem .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere fru Gradin .
Da hun blev udnvnt i 1995 , valgte hun at prioritere dette emne meget hjt , og trods en hel del modstand har hun faktisk haft held med sig , og vi har nu en vsentlig debat her i Parlamentet om et emne , som man tidligere ofte grinede ad , men sjldent tog alvorligt , fr hun besluttede at gre det .
<P>
Jeg vil ogs gerne komplimentere de ansatte , der krer Daphne-programmet .
De er altid til rdighed og altid meget hjlpsomme .
Hr . Simpson er mske den , vi kender bedst .
Han har gjort dette til en virkelig kampagne og et personligt korstog .
Disse programmer - Daphne , Stop og Grotius - kom til verden efter tragedien med Dutroux-mordene i Belgien .
<P>
Det var en tragedie , men viste sig ogs at vre en katalysator , da de politiske kredse endelig vgnede op og inds , at vi her havde et virkelig alvorligt problem .
<P>
Hvis jeg koncentrerer mine bemrkninger om brn under denne debat , er det ikke , fordi jeg ikke er helt enig med mine kolleger , der har talt om ndvendigheden af meget alvorligt at tage fat p det vsentlige problem , vi har i alle vores lande med vold mod kvinder . Men i de sidste 3-4 r er sprgsmlet om brns rettigheder og beskyttelsen af disse endelig langsomt , men sikkert , begyndt at indtage sin plads blandt de hjt prioriterede politiske omrder i mange af vores lande .
Alt for ofte er det p dette omrde ngo ' er , der virkelig skubber p , ngo ' er , som uvgerlig er utilstrkkeligt finansieret og hele tiden banker p for at f disse sprgsml frem i offentligheden .
Af denne grund har vi brug for en srlig enhed inden for Kommissionen , der kan samle de mange programmer .
De er ganske sm , der er ikke mange penge i dem , men de str i fare for at blive fragmenteret , hvis tingene fortstter p den nuvrende mde .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi alle i vores egne lande , som fru Waddington har sagt , m f mndene til at erkende , at ansvaret for brn ikke kun phviler mdrene .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , jeg er naturligvis enig i og stemmer for fru Hautalas betnkning og sttter selvflgelig kvindernes kamp for vrdighed og integritet .
Men jeg vil gerne fremstte en bemrkning .
I lighed med fru Banotti kan jeg konstatere , at Daphne-programmet - som er resultatet af et initiativ fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , og som i begyndelsen isr drejede sig om bekmpelse af pdofili - kun i ringe grad er tilpasset kvinders rettigheder .
<P>
Som fru Kestelijn siger , nsker jeg ikke , at den nuvrende situationen medfrer , at dette program udelukkende anvendes til beskyttelse af kvinder , og at man glemmer den anden opgave , eftersom der overalt sker ufattelige overgreb mod brn .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om fortsat at tildele en betragtelig del af bevillingerne til vigtige aktioner , der udfres af organisationer , hvis opgave er at finde forsvundne brn og sttte de familier , der er ofre for sdanne tragedier .
<P>
Jeg vil afsluttende sige til mine kolleger , at vi , i stedet for at sls for nogle slle bevillinger , skulle anmode - p tvrs af partier og ikke kun i dag , men ogs nr vi skal diskutere budgettet - om en betydelig forgelse af de bevillinger , der skal bruges til humanitre forml .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Mouskouri">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , i dag kan vi over hele verden fejre kvindedagen fulde af entusiasme , bevgelse og hb .
Jeg vil ogs gerne tilfje med beundring og vrdighed , for kvinderne udgr 50 % af jordens befolkning og er ansvarlige for de vrige 50 % .
<P>
I de moderne stater skal kvinderne spille mange forskellige roller : som moder , gteflle eller blot kammerat , forsker , udearbejdende , politiker , kunstner .
Alle disse roller kan kvinderne i dag krve og dele p lige fod med mndene .
Efter min mening har EU og isr Europa-Parlamentet bidraget i betydelig grad til denne udvikling , idet de med deres beslutninger har lovfstet lige rettigheder og lige muligheder for kvinderne i vores stater .
<P>
Men det er dog srgeligt , at vi selv i dag i vores moderne og civiliserede samfund kan se , at der fortsat hersker fordomme om kvindens plads .
Det er ikke altid givet , at de regler , som vi indfrer , bliver anvendt og overholdt i praksis , og mange gange er det svrt at finde ud af , for diskriminationen sker indirekte .
Lad os ikke glemme , at der findes lande , hvor kvinder og brn mangler selv de mest basale rettigheder , og hvor kvinderne ikke kender deres bestemmelse eller betydningen af deres brn .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at frst og fremmest kvinderne var og er ansvarlige for viderefrelse af kultur , identitet og moral fra slgt til slgt .
Netop derfor har samfundet i dag mere brug for dem end nogensinde fr , isr som brere af kultur og fred .
<P>
Hvis vi nsker , at lovsikringen af kvindernes rettigheder ikke kun skal vre tomme ord , og at kvinderne ikke kun p papiret fr muligheder og rettigheder , er vi ndt til at sikre dem forudstningerne for , at de selv kan udfylde deres rolle .
Mere end nogensinde tidligere br vi i dag betone uddannelse , videreuddannelse , sundhed og en vrdig opvkst for kvinden , s hun selv bliver i stand til at udnytte sine rettigheder og selvflgelig at viderefre de dyrebare vrdier , som vores samfund har brug for i dag for at komme ind i det nye rtusinde med en tro p retfrdighed og frihed for mennesket .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , hr . Antony er allerede get , men hans indlg fik mig til at tnke p den reelle institutionaliserede vold mod kvinder , handicappede , etniske og religise mindretal , som vi desvrre var vidne til under den europiske fascisme .
<P>
Fru kommissr , De ved udmrket , at vold mod kvinder ikke er et folkesundhedsproblem . Under alle omstndigheder kan vi som i reklamerne mod tobak sige , at volden , de voldelige mnd , er til alvorlig skade for kvinders og brns liv og sundhed .
<P>
De voldelige mnd er ikke syge .
Man m klart sige , at de er forbrydere .
Men i dette tilflde str vi i den situation , som Europa-Kommissionen har meddelt os . Vi skal med hensyn til Daphne-programmet omtilpasse mlene til et andet retsgrundlag , nemlig beskyttelsen af folkesundheden .
<P>
Fru kommissr , jeg ved , hvad Deres personlige engagement og arbejde har betydet for gennemfrelsen af et virkeligt samarbejde om bekmpelsen af vold i Den Europiske Union .
Men jeg vil gerne sprge Dem om , hvilke virkninger Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse i de nste mneder efter Deres mening vil f for mlretningen af bekmpelsen af volden .
Vil den betyde , at Daphne-programmet senere kan ndres igen eller tillgges strre ambition ?
Dette sprgsml bekymrer mig meget , da De har sagt , at uanset denne meget brede fortolkning af sundhedsbegrebet er den konkrete kendsgerning den , at alt , hvad der vedrrer samarbejde eller programmerne om handel med kvinder , er blevet fjernet fra programmet , og vi ved , at dette virkelig er et fllesskabsprogram .
P dette punkt er jeg ikke enig i hr . Crowleys forsvar af subsidiaritetsprincippet .
I tilflde som handel med kvinder og brn , misbrug af brn og bekmpelse af pdofili kan Fllesskabet tilfre en mervrdi . Her skal Den Europiske Union handle ikke kun inden for rammerne af et samarbejde under tredje sjle , men ogs sammen med ngo ' erne .
<P>
Fru kommissr , afslutningsvis s jeg gerne , at De beroligede os ikke kun med hensyn til denne brede fortolkning af begrebet sundhed , men ogs at De kunne forklare os , hvilke virkninger Amsterdam-traktaten kan have , for jeg er ikke sikker p , om ikke det ville vre bedre at vente , indtil den er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , hvor er jeg dog glad for , at der ogs er mnd , der har sagt noget i denne debat , og hvor er jeg dog ogs glad for , at det er en s opmrksom mandlig formand , der har forsdet under denne del af forhandlingen . Det vil jeg gerne takke Dem for !
<P>
Det er meget vigtigt , at Europa fler pligt til at gribe ind i sprgsmlet om seksuelle overgreb mod kvinder og vold mod kvinder i det hele taget .
Inden for det sidste r har vi alle sammen - alle vores regeringer , Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet - bestrbt os p at f en flles valuta og en flles bank , og vi har bestrbt os p at srge for , at euroen bliver en valuta , der kan modst dollarens alt for store magt .
Vi bestrber os alle sammen p , at finanserne p den ene eller den anden mde bliver centrum for vores opmrksomhed . Vi br i lige s hj grad bestrbe os p at gre bekmpelsen af vold , og navnlig af vold mod kvinder , til et af hovedpunkterne i den europiske kultur .
<P>
Man har talt om nye mlstninger i forbindelse med Daphne . Jeg er enig i , at man skal forflge nogle nye ml , og jeg er ogs enig i debatten herom , men jeg mener , at der er behov for en ny og stadig strre finansiering med hensyn til de programmer og projekter inden for Daphne , der er rettet mod kvinder og brn .
Jeg vil gerne takke kommissr Gradin , fordi hun i sit indlg kom ind p sprgsmlet om de skaldte antivoldtgtsjeans .
For ca. en mned siden blev der i Italien afsagt en tragikomisk dom , som har vakt stor forundring i hele verden .
<P>
For at provokere har jeg i dag taget jeans p og gjort opmrksom p det , ikke for at stille mig selv til skue , men fordi den italienske kassationsret og hjesteret har slet fast , at en kvinde , der har jeans p , ikke kan voldtages .
Jeans er en mde at undg voldtgt p .
<P>
Vi nsker ikke at fordmme kassationsretten , men at understrege mangelen p kultur .
Det Europa , vi skal skabe , skal vre et kulturens Europa !
Og jeg vil gerne nvne endnu en nyhed , som jeg lste i gr i den italienske presse , nemlig at lrkorte kjoler er en farlig provokation .
I strig er en kvinde i lrkort blevet fyret , fordi hun havde lrkort p .
Det alvorlige problem er dog , at man ikke forsvarede kvinden , men derimod manden , som fyrede hende , fordi det tilsyneladende var ham , der havde vret udsat for sexchikane , eftersom han var blevet provokeret .
Kommissr Gradin sagde , at vi skal forsvare kvinderne . Vi skal dog ogs tage os af mndene i de tilflde , hvor det er ndvendigt , som mnd og som personer .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , jeg skal senere tale om den foranstaltning , der foresls af Hautala , og lige nu vil jeg ikke komme ind p den 8. marts , selvom jeg gerne ville .
Jeg vil i stedet henvende mig til fru Gradin , og frst vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at takke hende for hendes arbejde .
Jeg tror , at fru Gradins engagement med hensyn til dette emne samt hendes kraft , dygtighed , velvilje og storsindethed vil g over i Den Europiske Unions historie .
Vi m ikke glemme , at det uden tvivl er hendes fortjeneste , at der i disse r har vret en rkke aktioner til bekmpelse af vold mod kvinder .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne anmode om , at vi gr over til artikel 129 , som man br have et positivt syn p , da den giver Parlamentet meget mere magt .
Parlamentet burde i teorien vre glad for denne artikel , for nr det kommer til stykket , bliver tidsfristerne mske kortere .
Det er dog sprgsmlet , om programmet forbliver det samme . Man br efter min mening tage sig af mndene .
Jeg er faktisk overbevist om , at det kun er ved at tage sig af mndene , at de holder op med at mene , at nr alt kommer til alt , kan kvinder kbes , stjles og fravristes andre i stedet for at erobres .
Jeg er ogs enig i , at man br tage sig af de kvinder , der er voldsofre . De har utvivlsomt ogs lidt en biologisk skade foruden den psykiske skade .
Der er dog andre aktioner inden for Daphne-programmet , som vi er glade for . Jeg vil bare gerne vide , om overgangen fra artikel 235 til artikel 129 kommer til at ndre dette programs indhold .
Det er nemlig lige prcis det , vi ikke nsker .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne rette en varm tak til kommissr Gradin .
Jeg vil ikke gentage det , som mine kolleger har sagt , men der er ingen tvivl om , at det i hj grad er hendes fortjeneste , at de europiske tendenser med hensyn til dette emne har vendt sig .
<P>
Jeg tilslutter mig det , som vores kollega Marinucci sagde om programmets omfang med artikel 129 .
Jeg vil gerne nvne et eksempel . I Italien har der , ligesom i andre lande , i mange r vret kvindeorganisationer , som har srget for at sttte kvinder , der har vret udsat for vold , tage sig af dem , give dem husly og hjlpe dem med at blive genintegreret i samfundet .
Dette sker ogs gennem nogle meget specielle former for hjem , hvor kvinderne kan sge tilflugt sammen med deres brn og f al den psykologiske og juridiske sttte , de har brug for , samt hjlp til at komme tilbage p arbejdsmarkedet .
Hvis artikel 129 virkeligt kun begrnser sig til sundhedsaspektet , mener jeg dog , at det vil vre meget lidt i forhold til den aktion , der allerede er i gang , og som s afgjort br gres mere omfattende .
Selvom jeg mener , at vi som Europa-Parlament uden tvivl kommer til at spille en vigtigere rolle med artikel 129 , fordi vi fr mulighed for at gribe ind og hurtigt n frem til en konklusion , er det dog vores og kommissr Gradins ml , at dette program skal tage sin begyndelse fra starten af r 2000 .
Jeg tror virkeligt , at det ville vre en skam og et tilbageskridt , hvis det ikke lykkes os at medtage alle de aktioner , som der oprindeligt er taget hjde for i Daphne-programmet .
<SPEAKER ID=63 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle for en meget interessant debat og Udvalget om Kvinders Rettigheder for den sttte , det har givet til kampagnen imod vold mod kvinder , og ligeledes for sttten til Daphne-programmet .
<P>
Mange af Dem har vret bekymrede over , at vi er blevet ndt til at ndre retsgrundlaget for Daphne .
Det m siges , at vi havde en lang debat i Kommissionen , fr vi forelagde dette program for Rdet og Parlamentet , og vi kom til den konklusion , at artikel 235 ville have vret det bedste grundlag .
Det er grunden til , at vi foreslog den til begge institutioner .
Under debatten sagde mindst fem lande - Tyskland , Storbritannien , Frankrig , Danmark og Belgien - meget kategorisk , at de ikke ville acceptere artikel 235 .
De nskede artikel 129 .
Efter min opfattelse er det bedre at f en afgrelse om Daphne , og s kan vi efter et r se , om programmet kan forbedres .
Mske er programmet snvrere , end vi oprindelig havde planlagt , men lad os f det startet nu , s kan vi se p situationen igen senere .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget et forslag til beslutning .
<CHAPTER ID=7>
Sundhedssituationen for kvinder
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A4-0029 / 99 ) af Hautala for Udvalget om Kvinders Rettigheder om beretning fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sundhedssituationen for kvinder i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 97 ) 0224 - C4-0330 / 97 ) .
<SPEAKER ID=66 NAME="Hautala">
) Hr. formand , De tillader sikkert mig at konstatere med hensyn til forrige diskussion , at fru Gradin har vores fulde opbakning til at f dette Daphne-program i gang , og vi kan sikkert fremover gennemfre et meget omfattende samarbejde i denne sag .
<P>
Men nu til et andet emne .
Europa-Kommissionen har ladet udarbejde en beretning om sundhedssituationen for kvinder i Den Europiske Union . Beretningen blev udarbejdet af Limerick Universitetet .
Men det forvirrede Parlamentet lidt , at Kommissionen ikke rigtig drog nogle konklusioner af redegrelsen , men sendte den direkte til os og Rdet .
Sledes er det s vores opgave som Parlament at opstille retningslinjer for , hvordan sundhedssituationen for kvinder skal forsts .
<P>
Det er sikkert helt klart , at den almene sundhedstilstand i mange henseender er forbedret , og sledes er ogs kvinderne sundere og lever lngere .
Men vi skal alligevel vre opmrksom p , at der findes nye former for trusler mod kvinders sundhed . Som eksempel kan jeg nvne , at kvinderne i stigende grad skal srge for familien som eneforsgere .
Det er kendt , at de har mange konomiske problemer i den rolle , hvorfor det er klart , at kapacitet og ressourcer ikke er de bedst mulige til opretholdelse af alle mulige sundhedsforanstaltninger .
<P>
Der findes ogs en helt ny type sundhedstrusler , som rammer netop kvinderne , og som egentlig ikke tidligere er set i srlig stort omfang .
Jeg henviser her til spiseforstyrrelser , anoreksi og bulimi . Dog m vi overraskende konstatere , at ogs unge mnd er begyndt at lide af spiseforstyrrelser .
Karakteren af den slags problemer er s svr , at vi ikke ganske entydigt kan forklare , hvad det drejer sig om , men vi skal erkende disse fnomener og drfte , hvad de kommer af .
Hvorfor lgger samfundet et s strkt pres netop p unge kvinder , s de reagerer p denne mde ?
<P>
Det er et meget interessant tidspunkt at tage sundhedssituationen for kvinder frem , da Den Europiske Union ved Amsterdam-traktaten har forpligtet sig at medtage mindst to sager , som har tilknytning hertil , i alle unionsaktiviteter .
Det frste aspekt , som skal vre en del af unionspolitikken , er ligestillingen mellem kvinder og mnd . Det andet er , at folkesundhed ogs skal vre en del af fllesskabspolitikken .
I min betnkning konstaterer jeg , at vi her har en dobbelt udfordring , hvor vi skal realisere princippet om mainstreaming .
S vi har virkelig grund til at drfte folkesundhedspolitikken i den kommende Union netop ud fra kvinders standpunkt .
<P>
Min frste pstand er , at kvinderne er meget drligt reprsenteret ved beslutningstagningen i sundhedssektoren .
De er uden tvivl meget kraftigt reprsenteret som arbejdstagere , f.eks. som sygeplejersker .
Men de er klart underreprsenteret i ledelsen og ved beslutningstagningen .
Jeg har kendskab til undersgelser , som viser , at nr kvinder kommer med i ledende opgaver inden for sundhedsplejen , ndres referencerammen .
Der lgges mere vgt p forebyggelse , i stedet for blot at behandle sygdomme .
Dette er et meget interessant eksempel , som ppeger , at kvinder ogs har deres egen mde at agere p , nr de fr lov til at tage beslutninger .
<P>
S er der sygdomme , som udelukkende glder for kvinder , specielt inden for plejen af den reproduktive sundhed .
Det er vigtigt , at der srges for , at en god og kvalitativ grundlggende sundhedsservice , det vre sig svangersskabsoplysning , moderskabsrdgivning eller gynkologi , er tilgngelig i alle kvindens livsfaser . Jeg har for nylig modtaget et brev fra Frankrig , som fortller , at harmoniseringskrav for erhverv i Den Europiske Union har skabt en fare for gynkologisektoren .
<P>
S er der sygdomme , som virker anderledes p kvinder end p mnd : hjerte-kar-sygdomme samt alkoholisme .
Ogs depressioner ser ud til at forekomme hyppigere hos kvinder .
Alt dette skal vi drfte uden at glemme , at nr befolkningen bliver ldre , bliver der flere og flere af os aldrende kvinder i samfundet , og det stiller store krav til sundhedssystemet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne lyknske Udvalget om Kvinders Rettigheder med den betnkning , som det har fremlagt , og sige , at jeg grundlggende er enig med den .
Imidlertid vil jeg gerne fremhve , at vi ikke nsker at tillgge kvinders sundhed strre betydning end mnds , men at de skal have lige vilkr .
Det er dog ndvendigt at understrege , at nogle af de sundhedsproblemer , der berrer kvinder , er anderledes og derfor krver en specifik handling .
<P>
Jeg vil ikke endnu en gang beskrive kvinders sundhedssituation i Den Europiske Union , for den er allerede blevet grundigt beskrevet , og ordfreren for det korresponderende udvalg , fru Hautala - som jeg nsker tillykke med betnkningen - har allerede gjort det udtmmende , og beskrivelsen fremgr af alle dokumenterne .
Derfor vil jeg kun fremhve de punkter , som Miljudvalget virkelig hfter sig ved .
Grundlggende nsker vi at stte ind over for den primre forebyggelse , nr der skal gennemfres ensretning af de foranstaltninger , som br trffes i alle medlemsstater i forbindelse med kvinders sundhed , og som allerede er igangsat i nogle medlemsstater .
Efter vores opfattelse br omrder som bekmpelse af rygning og alkohol i hele den kvindelige befolkning styrkes med srligt fokus p de unge , eftersom statistikkerne afslrer , at forbruget af bde tobak og alkohol begynder i en stadigt tidligere alder , og det er vigtigt at trffe forebyggende foranstaltninger .
Der br ogs handles til fordel for en balanceret ernring .
Anoreksi , bulimi og karsygdomme optrder hyppigere og hyppigere og er , hvad angr de to frstnvnte , srligt vigtige hos de unge .
Endvidere m der gres en indsats for at forhindre spredning af aids , og dette skal ogs ske med fokus p oplysning af de unge .
Disse forebyggende foranstaltninger br isr rettes mod ungdommen .
<P>
Der skal ogs tages hensyn til kampagner for sekundr forebyggelse , eftersom der her er store forskelle mellem medlemsstaterne , ligesom der i hele Den Europiske Union br igangsttes og gennemfres diagnosticeringsprogrammer for bde livmoder- og brystcancer og gennemfres en systematisk screening af hele den kvindelige befolkning og isr af risikogrupperne .
Tidlig diagnosticering af diabetes bliver stadigt vigtigere , hvilket ogs glder for hormonsubstitutionsbehandling , osteoporose osv .
Endvidere br det tilstrbes , at sundhedsstatistikkerne offentliggres med knsopdeling , da der er store forskelle , som skal tages i betragtning , nr der skal trffes beslutninger , og disse statistikker er for jeblikket ikke knsopdelte .
<SPEAKER ID=68 NAME="Garca Arias">
Hr. formand , det er anden gang inden for de seneste mneder , at vi drfter en betnkning om kvinders sundhedsmssige situation i Det Europiske Fllesskab , og jeg nsker ikke at gentage , hvad vi allerede sagde ved sidste forhandling .
<P>
Fru Hautala har gjort en kmpe indsats for at forbedre betnkningen og isr for at opn enighed i Udvalget om Kvinders Rettigheder , hvilket giver os mulighed for endelig at vedtage denne betnkning . Af denne grund lyknsker jeg hende .
<P>
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har ogs analyseret Europa-Kommissionens rapport , der statistisk viser , at den proces , der forrsager en sygdom , er klart forskellig fra kn til kn , hvorfor det er ndvendigt at finde specifikke lsninger for problemer eller sygdomme , der er forskellige for kvinder , og at den offentlige sundhedsomsorgs generelle dkning er fundamental for kvinder , eftersom de stadig har lavere socialt og indkomstmssigt niveau end den mandlige befolkning .
Under alle omstndigheder mener Forskningsudvalget , at man rent statistisk br kende folkesundhedssituation bedre , sledes at man ligeledes statistisk kan skelne mellem hyppigheden af sygdomme hos de to kn og uddybe analysen med aldersintervaller , indkomstniveau og hjemsted .
Udvalget mener ligeledes , at det er ndvendigt at uddybe den videnskabelige forskning i rsagerne og egnede behandlinger af sygdomme som anoreksi og bulimi , som desvrre har meget delggende virkning p vores unges sundhed .
Ligeledes br man g mere i detaljer med emnet erhvervssygdomme , der optrder hyppigere hos kvindelige arbejdere - netop i dag , den 8. marts .
Det m understreges , at p grund af kvinders ringere mulighed for at organisere sig er der mindre kendskab til hyppigheden af erhvervssygdomme hos kvinder .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , man tver stadig med at anerkende , at kvinders sundhed adskiller sig fra mnds , selvom der er et meget stort antal oplysninger , som pviser dette .
Nr man taler om sundhed , hvordan kan man s undg at vre klar over , at der er nogle aspekter ved kvinders sundhed , som naturligvis er forskellige fra aspekterne ved mnds sundhed ?
Mnd har ikke nogen reproduktive sundhedsproblemer , og det er relativt sjldent , at de har spiseforstyrrelser eller forstyrrelser , der har at gre med livsstil .
Mnds liv er helt forskelligt fra kvinders , og de bliver ikke lige s gamle som kvinder .
Som det er nu , er aldringen et af de strste problemer inden for alle sundhedsvsener , og kvinderne er ofte de ldste blandt befolkningen samt undertiden de fattigste af de ldre .
Kvinders sundhed adskiller sig fra mnds , hvilket blev anerkendt p konferencen i Beijing og var hovedpunktet p denne konference , hvor man anerkendte kvinders ret til beskyttelse af deres egen sundhed og ikke mindst af deres reproduktive sundhed .
<P>
Det er positivt , at Kommissionen har fremlagt en srberetning om kvinders sundhed , men det er ndvendigt at drage konsekvenserne heraf , og jeg vil gerne takke vores formand Hautala , der har reddet denne betnkning i sidste jeblik ved at gre den konkret , sammenhngende og konstruktiv .
Hun beder nu med rette Kommissionen om at fortstte og g endnu lngere , nemlig om at foresl et srprogram .
Vi nsker , at der i sundhedsprogrammerne ogs tages hjde for kvinders sundhed , og at der er mainstreaming i de programmer , der vedrrer det hje beskyttelsesniveau , som frst Maastricht-traktaten og siden hen Amsterdam-traktaten har anerkendt som vrende Unionens pligt .
Men vi vil mere end det . Vi vil nemlig ogs have et srprogram !
Hvordan kan man undg at vre klar over , at dette er ndvendigt , navnlig med hensyn til informationen ?
<P>
Kvinderne srger ikke for sig selv . De er vant til at beskftige sig med deres kres sundhed , men de tager ikke hensyn til deres eget helbred , og tit glemmer de ogs forebyggelsen , fordi de skal tage sig af problemerne i familien .
Nr de opdager , at de er syge , er det allerede for sent .
Der skal tilrettelgges nogle kampagner , s kvinderne ved noget mere og bliver bedre informeret , og s de bliver overbevist om , at de skal srge for deres egen sundhed .
Der skal tilrettelgges nogle informationskampagner , som er rettet mod familielgerne og de alment praktiserende lger , s disse - nr de kommer hjem til folk for at tilse et sygt barn - henvender sig til kvinden og sprger hende , om hun bruger prvention , om hun srger for sin egen sundhed , og om hun undgr de aborter , som hun kan undg ved at benytte prvention .
Familielgerne og de alment praktiserende lger burde benytte sig af enhver lejlighed til at f kvinderne til at tnke p sig selv og underkaste sig de undersgelser , som naturligvis skal tilbydes dem , men som de ogs skal vre i stand til at benytte sig af .
Ofte benytter de sig ikke af disse lejligheder , og det er sledes ndvendigt med et srprogram for kvinder , der tager sigte p at informere svel kvinderne som alle de ansatte inden for sundhedsvsenet , s de tager sig af kvinderne .
Vi kan ikke blive ved med at udskyde dette emne .
I dag er det Den Internationale Kvindedag - og ikke kvindernes dag , sdan som dem , der ikke kan lide kvinder , siger .
Det er den dag , som Clara Zetkin nskede i 1912 for at skabe nogle bedre betingelser for kvinder .
Vi nsker , at kvinderne kommer til magten , og vi nsker ikke mindst , at de er sunde , s de har styrke til at gre dette p den bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Fru formand , kre kolleger , selvom vi i de seneste r har kunnet notere enorme fremskridt i vores viden om prvention , diagnose og behandling af sygdomme , som truer kvinders sundhed , er der stadigvk et betydeligt efterslb p dette omrde .
Jeg takker fru Hautala hjerteligt for hendes betnkning .
<P>
Jeg mener , at det denne gang er lykkedes os at f succes med vores holdninger p vigtige omrder og i overensstemmelse med de andre grupper .
Betnkningen er koncentreret om det vsentlige , nemlig kvinders sundhed , og tager desuden hjde for kompetencefordelingen i Den Europiske Union .
Formuleringerne i forbindelse med det omdiskuterede emne abort og det toksiske choksyndrom er udformet sledes , at de fleste parlamentsmedlemmer kan erklre sig indforstede hermed .
<P>
Alligevel er jeg stadig af den opfattelse , at emnet abort er vanskeligt at besvare for Den Europiske Union .
I forbindelse med diskussionen om graviditet stod imidlertid for os foruden barnets ret til liv og beskyttelsen af barnet en eventuel sundhedsrisiko , ogs psykisk , eller endda kvinders liv i centrum .
<P>
Jeg bifalder de emner i betnkningen , der er taget op , f.eks. samfundsbetingede sundhedsproblemer , der ogs viser , at levemde , sociale betingelser og et sundt livsstilsskifte er afgrende faktorer for sundheden .
Kravet om , at kvinders sundhed formuleres eksplicit og tages med i betragtning i Kommissionens nye handlingsprogram Sundhed , betragter jeg som godt og rigtigt .
<P>
Med henblik p en forbedring af sundhedssituationen for kvinder er det vigtigt at trffe mlrettede foranstaltninger til oplysning , forebyggelse og fremme af sundheden .
Kvinder skal vre bedre informerede og ogs integreres i planlgningen og gennemfrelsen af prventionsprogrammer .
Da kvinder lever lngere end mnd og har en lavere ddelighedsrate p alle alderstrin og ved alle ddsrsager , fr man generelt det indtryk , at kvinder er sundere end mnd .
Imidlertid er prisen for en lngere levetid en risiko for at blive kronisk syg og svag .
Lgger man ved vurderingen af sundhedstilstanden derimod vgt p indikatorer , som foruden ddelighed ogs inddrager sygdom og handicap , viser det sig , at kvinder i nsten alle aldersgrupper har en drligere sundhedstilstand end mnd .
Dette glder isr for ldre kvinder .
Man skal derfor n frem til , at kvinder fr flere muligheder for at opleve deres sene lever ved godt helbred , i strre uafhngighed og med frre handicap .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , forbedringen af kvinders sundhedssituation var en af de 12 strategiske mlstninger under konferencen i Beijing .
Amsterdam-traktaten , der trder i kraft om kort tid , udvider samtidig Unionens befjelser p omrdet for den offentlige sundhed og p omrdet for lige muligheder .
Der er ikke lngere nogen undskyldning for ikke at arbejde p en sundhedspolitik for kvinder .
Og ydermere er der behov for en sundhedspolitik for kvinder .
Der findes sygdomme , der er srlige for kvinder , der optrder oftere hos kvinder , der optrder anderledes hos kvinder end hos mnd , og ved fastlggelsen af denne politik er flgende punkter de vigtigste .
En knsspecifik indstilling i sundhedsvsenet kan nedbringe omkostningerne ved dette .
En bedre forebyggelse , bl.a. ved hjlp af opnelige sundhedsmlstninger , for s vidt angr sygdomme , som kvinder p hjere alderstrin frst og fremmest kmper med , s som osteoporose , visse cancer- og hjerte-kar-sygdomme , kan forbedre livskvaliteten for kvinder .
En ligevrdig og tilstrkkelig adgang til sundhedsvsenet er uden for Unionen , men ogs i medlemslandene stadigvk nogle gange et problem .
<P>
Min gruppe str traditionen tro skeptisk over for den alt for store indblanding af Europa p politiske omrder , der egentlig kan ordnes p nationalt niveau .
Vi vil med andre ord ikke gre vold mod subsidiaritetsprincippet .
Vi anerkender vigtigheden af en srlig sundhedspolitik p europisk niveau og mener , at denne nemt kan gennemfres , hvor det handler om forebyggelse , stimulering og koordinering .
Derfor vil vi stemme mod punkt 10 , 11 , 16 og en del af punkt 24 .
Vi vil ogs advare imod de for tunge budgetmssige implikationer , som helheden af anmodninger om studier og undersgelser som beskrevet i betnkningen , vil medbringe .
<P>
Personligt nsker jeg at lyknske ordfreren med den mde , hun har tilpasset betnkningen efter omfattende samrd med grupperne .
Betnkningen fra fru van Dijk var uaccepabel for os , og vi kunne ikke godkende den .
Denne betnkning er langt bedre og angiver i det mindste tydeligt dette Parlaments prioriteter p omrdet sundhedspolitik for kvinder .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , i dag den 8. marts , kvindernes internationale kampdag , er det p sin plads at standse lidt op ved kvindebevgelsens fortsatte og utrttelige kampe , som har ndret og stadig ndrer meget ikke kun for kvinderne , men for hele samfundet .
<P>
Styrken i disse kampe m vi i dag re og samtidig betone ndvendigheden af , at de fortstter , eftersom der stadig findes visse ulste kritiske problemer , og der hele tiden opstr andre nye , som truer de opnede rettigheder .
<P>
Kvinderne udgr fortsat en af de svage befolkningsgrupper , eftersom deres rettigheder bliver overtrdt , bl.a. dem , der omhandler sundhed .
De bliver ofte groft overtrdt af det nuvrende sociokonomiske system . Det er det frste , vi m erkende , hvis ikke vi nsker , at den 8. marts blot skal vre en lejlighed til jubilumskroner .
<P>
Over alt p vores planet rammer den langsommelige udvikling af kultur og konomi , sult , nd , krige og konflikter , konservative og bagstrberiske sociale og konomiske ndringer kvinden og hendes rolle i konomien , samfundet og familien hrdt .
<P>
Betnkningen af Hautala fremviser interessante forslag over for de meget alvorlige sundhedsproblemer , som kvinderne str over for , og jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes arbejde .
<P>
Men jeg m sprge mig selv , om det er muligt at forst og intensivere en kampagne for problemerne i kvindernes sundhedssituation samt det institutionaliserede forsvar mod al form for diskrimination mod dem inden for rammerne af et sociokonomisk system , der kommercialiserer alting og underlgger den offentlige sundhed MU ' ens hrde finanspolitik .
Om det er muligt at realisere en politik , der reelt beskytter kvinderne , uafhngigt af en nyorientering og en fundamental omorganisering af modellen for vores samfunds udvikling .
I forbindelse med planerne og mderne for udnyttelse og undertrykkelse , i forbindelse med taktikken mod diskriminationen br kvinderne komme frem og sammen med mndene gre deres krav gldende inden for rammerne af en bred folkelig kampfront i hvert enkelt land .
Den 8. marts og kamptraditionerne , der knytter sig til den , viser vejen .
Lad os alts flge den .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru formand , p grund af den korte tid , jeg har til min rdighed , vil jeg koncentrere mig om det afsnit i vores kollegas betnkning , som omhandler den reproduktive sundhed .
Termen er en smule forvirrende , og jeg gr ud fra , at dette betyder alle de sundhedssprgsml , der er i forbindelse med kvindens evne til at stte brn i verden .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med Dem , nr De i stk .
8 krver , at  forsorg inden for reproduktiv sundhed br vre let tilgngelig  , og nr De i stk . 12 anmoder om , at  der gres opmrksom p fordele og ulemper ved hormonbehandlinger i forbindelse med menstruationsgener og gener under klimakteriet , og at der forskes inden for alternative behandlinger  .
<P>
Nr det er sagt , kre kollega , s jeg gerne , at De gik endnu lngere , og at De prciserede fordele og ulemper ved hormonel prvention .
P dette punkt kan jeg imidlertid ikke flge Dem . Jeg kan ikke flge Dem i Deres henstilling i stk.10 , hvor De krver , at man fremmer en  fri adgang til prvention  .
Skal dette forsts som en adgang uden lgelig kontrol , der er uundvrlig ved anvendelse af hormonal prvention , eftersom denne forstyrrer hormonsystemet og den naturlige hormonbalance ?
Her kan jeg ikke flge Dem .
Jeg mener , at en fri adgang uden lgelig kontrol kan vre skadelig for kvinders helbred .
<P>
Inden for rammerne af STOA har jeg , i forbindelse med verdenskonferencen om kvinder i Beijing , fet foretaget en undersgelse af flgerne for helbredet af forskellige former for prvention i Europa samt af den videnskabelige trovrdighed ved metoder til den skaldte naturlige familieplanlgning .
Denne undersgelse blev desvrre afsluttet for tidligt .
Den burde genoptages , for jeg tror , at man i overensstemmelse med de beslutninger , der blev vedtaget af Parlamentet den 11. marts 1994 og den 28. oktober 1994 , skal respektere kvindernes gte valgfrihed .
Kvinderne skal vide , hvad der str p spil i forbindelse med de forskellige former for prvention , og at de uden fare for deres helbred kan vlge alternative metoder .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Fru formand , frst vil jeg takke udvalget for en konstruktiv betnkning om kvinders sundhed .
Ordfreren , Heidi Hautala , har gjort et udmrket stykke arbejde .
I sin frste sundhedsrapport om en specifik gruppe mennesker har Kommissionen valgt at behandle kvinders sundheds- og sygeplejeproblemer .
Rapporten omhandler de vigtigste udviklingstendenser ved kvinders sundhed .
Den indeholder ogs en oversigt over kvinders sygdomsmnstre og faktorer , som er afgrende for kvinders sundhed .
Endvidere tager rapporten srskilte problemer op , f.eks. spiseforstyrrelser , hiv , aids , familieplanlgning , abort , klimakteriet og vold mod kvinder .
<P>
Kvinders sundhedsproblemer er , som mange har ppeget , delvis anderledes end mnds .
Vi er derfor ndt til at srge for , at sundheds- og sygeplejesektoren er opmrksom p disse forskelle .
Samtidig skal der afsttes tilstrkkelige ressourcer .
Jeg er ogs enig med ordfrer Hautala i , at vi er ndt til at krve bedre informationsindsamling om kvinders sundhed .
Det er vigtigt , at der tages hensyn til forskellene mellem kvinder og mnd i den medicinske forskning .
Vi ved f.eks , at de fleste dyreforsg udfres p dyr af hankn .
Ved anvendelsen af medicinske prparater , som kun er blevet testet p det mandlige kn , kan dette medfre unskede og negative virkninger hos kvinder .
<P>
Kommissionen har allerede taget en rkke initiativer for at fremme kvinders sundhed .
Der er blevet foretaget en undersgelse af knogleskrhed hos ldre kvinder .
Den rapport udkommer snart . EU sttter ogs projekter som f.eks. undersgelser af forventet levetid og almen sundhedsudvikling samt sygdoms- og ddelighedsstatistik .
I disse undersgelser har vi lagt stor vgt p knsperspektivet .
Der vil ogs blive givet sttte til undersgelser af cancer samt aldersrelaterede sygdomme og sundhedsproblemer blandt kvinder .
<P>
Siden 1996 har Kommissionen ledet et specielt program til forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme .
Inden for rammerne af dette program gives der sttte til flere srlige kvindeprojekter .
Sidste r tog vi f.eks. initiativ til et netvrk for at modvirke spredningen af aids blandt kvinder i Middelhavslandene .
For nylig fremlagde Kommissionen en rapport om gennemfrelse af direktivet fra 1995 om foranstaltninger for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen for gravide kvinder og kvinder , som for nylig har fdt et barn eller ammer , det skaldte Pregnant Workers ' Directive .
Kommissionens konklusion er i det store hele positiv , hvad angr gennemfrelsen af direktivet , men desvrre er der flere medlemslande , som ikke har gennemfrt det i sin helhed .
Kommissionen har derfor indledt en overtrdelsessag mod disse lande .
Det glder bl.a. retten til sygeorlov , retten til to ugers obligatorisk barselsorlov samt forbuddet mod at lade gravide kvinder arbejde i sundhedsskadelige erhverv .
<P>
Et andet vigtigt instrument er direktivet om forldreorlov fra 1996 .
Det giver , som De ved , alle arbejdstagere uanset kn ret til mindst tre mneders ubetalt orlov til at passe egne brn under otte r .
<P>
Inden for rammerne af programmet om ligestilling mellem kvinder og mnd har Kommissionen fremlagt en rapport om reprsentationen af kvinder inden for sundheds- og sygeplejen .
Rapporten omfatter offentlige og halvprivate sundheds- og sygeplejeinstitutioner i samtlige EU-lande .
Der er gennemfrt en kvalitativ undersgelse af kvinder i beslutningstagende stillinger i Frankrig , Italien og Sverige .
Resultatet viser , at flere kvinders deltagelse i beslutningstagningen inden for sundheds- og sygeplejen har positive virkninger .
Kvinder indfrer nye behov , ider og vurderinger i arbejdet .
Desuden reprsenterer de ofte en anden lederstil og andre beslutningsformer .
<P>
Kommissionens strategi om mainstreaming betyder , at alle flles politiske omrder og foranstaltninger skal mobiliseres for at opn ligestilling mellem kvinder og mnd .
Unionens sundhedspolitik er ingen undtagelse . Ogs inden for dette omrde er vi ndt til tage hensyn til knsforskelle .
Parlamentet og isr Udvalget om Kvinders Rettigheder har med betnkningen p en vrdifuld mde bidraget til dette arbejde .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Integrering af lige muligheder i fllesskabspolitikker
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0072 / 99 ) af Eriksson for Udvalget om Kvinders Rettigheder om Kommissionens situationsrapport om opflgningen af Kommissionens meddelelse :  Integrering af lige muligheder for kvinder og mnd i alle fllesskabspolitikker og -aktioner  ( KOM ( 98 ) 0122 - C4-0234 / 98 ) .
<SPEAKER ID=77 NAME="Eriksson">
Fru formand , det var dejligt at hre kommissr Gradins afsluttende ord om , at ligestilling skal gennemsyre alle politiske omrder , og at sundshedsomrdet ikke er nogen undtagelse .
Men da jeg nu har studeret rapporten fra Kommissionen om netop indfrelsen af ligestilling mellem kvinder og mnd i Fllesskabets politik , kan jeg lidt ironisk sige , at jeg hber , at den er en undtagelse - en positiv undtagelse .
<P>
Ud over rapporten har jeg ogs studeret andre handlinger , f.eks. fra Europardet og FN .
Jeg gjorde dog ophold for at drage en sammenligning til Beijing-deklarationen .
Vi forpligter os ganske vist ikke til den , men vi har alligevel siden 1995 lagt vgt p netop gender mainstreaming i politisk og andet arbejde .
Frem for alt er det kapitel 5 , som efter min vurdering netop berrer Den Europiske Union .
<P>
Nr jeg sammenligner Kommissionens rapport med dette , kan jeg konstatere , at der ikke er kommet nogen grundlggende forandringer i stand , at der ikke findes klart definerede ml og ansvarsmekanismer , samt at forandringer i den indre dynamik , herunder forandringer i vurderinger , fremgangsmder og rutiner , ikke har fundet sted .
Den Europiske Union har ikke en aktiv og synlig ligestillingspolitik , bl.a. ved opflgning og evaluering af sit arbejde og sin politik .
<P>
Kommissionen konstaterer helt rigtigt , at der er sket fremskridt , men at der ogs er forhindringer og mangler .
De foranstaltninger , som hidtil er blevet truffet , har ikke pvirket helheden eller Fllesskabets politiske indstilling .
Kommissionen anser de strste forhindringer for at vre den manglende bevidsthed om ligestillingssprgsml i beslutningstagningen , mangel p menneskelige og konomiske ressourcer samt mangel p ekspertise i emnerne .
Som ordfrer mener jeg dog , at det er det frste punkt , som er det absolut centrale , nemlig den manglende bevidsthed om ligestillingssprgsml i beslutningstagningen .
Denne mangel p bevidsthed er desvrre ikke bare gldende i Kommissionen , men den er gldende i og gennemsyrer store dele af vores samfund , og jeg vil pst , at den ogs i meget hj grad er gldende her i Parlamentet .
At 28 % kvinder ikke er reprsentativt for befolkningen som helhed , ved vi , men sdan ser det ud i denne beslutningstagende institution .
<P>
Det er vi naturligvis ndt til at gre noget ved .
Udvalget fremlgger med min betnkning flere efter vores mening gode forslag .
For at glde os alle kan jeg desuden forsikre , at disse forslag ikke koster en eneste euro ekstra .
<P>
Kommissionen kan og br tage initiativ til klare ml og ansvarsmekanismer , samarbejde med nye politiske aktrer , forbedring af arbejdsmetoderne og evalueringsmden , den br undersge sine strukturer og bibringe beslutningsprocessen en balanceret knsfordeling , hvilket jo ogs glder for Parlamentet .
<P>
Vi kan stadigvk se , at kvinders vrdi p arbejdsmarkedet er betydeligt lavere end en mands .
Dette er et fnomen , som ikke har ndret sig i lbet af flere rhundreder , men forhbentlig sker det - ganske snart - i det kommende rhundrede .
<P>
Dette er alts nogle af de sprgsml , som udvalget hber at vi kan samarbejde med Kommissionen om - som et fortsat og ligevrdigt udvalg .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Fru formand , fru kommissr , i dag er det den 8. marts , og jeg vil ogs gerne sige et par ord , for for mig er det mere en dag til at mindes end en festdag .
En dag til at mindes de kvinder , der har stet i frste rkke i kampene for lige rettigheder , lige muligheder .
Dagen den 8. marts er et symbol p den fortsatte kamp , en regnskabets dag over hvad kvinderne har opnet , en dag til bevidstgrelse og spekulation .
<P>
Ved denne lejlighed vil jeg gerne endnu en gang betone , at vi er solidariske med alle de kvinder i verden , der stter deres liv p spil for at kmpe mod totalitarismen , mod enhver plan for et samfund , der skubber kvinderne til side .
De kmper mod vold og racisme , de kmper for demokrati og menneskerettigheder , de kmper for deres overlevelse mange steder p jorden , hvor fattigdom endnu er en svbe , eller hvor der er krigstilstand .
<P>
Jeg vil gerne takke min kollega , Marianne Eriksson , for hendes virkeligt fremragende betnkning og for det , hun har fortalt os .
Det er vigtigt , at Europa-Kommissionen med sin situationsrapport lover en fortsttelse samt nedskriver Kommissionens vilje til at fremme ligestillingspolitikken frem for andre politikker .
Af denne situationsrapport fremgr det tydeligt , at integrationen af politikken om lige muligheder er en langvarig politik .
Det fremstr tydeligt af de forhindringer , som Kommissionen s ganske rigtigt ppeger for realiseringen af denne politik .
Men jeg er dog helt overbevist om , at i forbindelse med visse politikker br Europa-Kommissionen nedstte eller forstrke srlige mekanismer for integrationen af ligestilling , ssom f.eks. inden for nye teknologier og edb samt inden for forskning , hvor tilgangen af kvinder er mrkbart lav .
Ligeledes er det ndvendigt at integrere knsdimensionen i alle lovgivninger , programmer og handlingsplaner .
Kommissionen br fortsat tilskynde medlemsstaterne til at tage initiativer til fremme og anvendelse af den skaldte mainstreaming , og vi br ogs selv presse vores regeringer i denne retning .
<P>
Det skal endnu en gang betones , hvor vigtige de statistiske data efter kn er for vurderingen og planlgningen . Punkter , hvor man i Europa-Kommissionens situationsrapport bemrker svagheder .
Budskabet i denne situationsrapport , men s sandelig ogs fra Parlamentet , m vre dobbelt .
Dels en systematisk anvendelse af analysen af knsdimensionen og dens flger p alle EU ' s politikker og aktiviteter , og dels en fortsttelse og en forstrkning af de srligt positive aktiviteter til fremme af lige muligheder .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg gerne sige , at for at alt dette kan ske , er det naturligvis pkrvet med de ndvendige bevillinger , men ogs egnede personer , for analysen af knsdimensionen kan kun laves af personer , der er uddannet rigtigt .
Det er ndvendigt med viden og information .
Jeg vil ogs gerne betone , at det er ndvendigt med et femte handlingsprogram , og det hber jeg at hre kommissren kundgre .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , det er ganske sikkert et godt varsel , at vi i dag i forbindelse med kvindernes internationale dag har lejlighed til at fremhve den bermte mainstreaming , dette gode koncept , der bestr i at integrere lige muligheder for mnd og kvinder i alle Fllesskabets politikker og aktioner .
<P>
To r efter Kommissionens vedtagelse af meddelelsen om mainstreaming er det tydeligt , at fremskridtene er temmelig beskedne , og at der endnu er lang vej bde p internt og eksternt niveau .
<P>
P trods af de gode intentioner , som man forsikrer os om , forekommer resultaterne sledes temmelig ubetydelige , og der findes fortsat adskillige forhindringer og mangler bde med hensyn til en afbalanceret deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen og i gennemfrelsen af fllesskabspolitikkerne .
<P>
Derfor mener jeg , at Kommissionen i dag m bekrfte sit dybe engagement med hensyn til udviklingen af en aktiv og synlig politik om lige muligheder .
<P>
Ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten og et get juridisk grundlag for lige muligheder mellem mnd og kvinder skal gennemfres for at planlgge positive aktioner og trffe alle forholdsregler , om jeg s m sige - for at bruge de Gaulles militrjargon - med henblik p at gennemfre ligestilling og lige muligheder for mnd og kvinder , som vi er alt for langt fra i mange henseender .
<P>
Jeg vil gerne understrege her , at mainstreaming ikke overfldiggr den specifikke ligestillingspolitik , som indtil nu er udformet gennem direktiver og flles handlingsprogrammer .
<P>
Jeg vil benytte mig af lejligheden til p ny at minde om , at vi forventer af Kommissionen , at den langt om lnge fremstter forslag om en ndring af det  coffeinfri  direktiv fra 1986 om lige behandling af selvstndige , herunder medhjlpende gtefller .
Med undtagelse af to rundbordsmder , hvor Parlamentet enstemmigt fremsatte forslag om en europisk rammestatus for medhjlpende gtefller - disse millioner af arbejdstagere , der er usynlige i vores samfund , og som for strstedelens vedkommende er kvinder - er der indtil nu ikke blevet fulgt op p min betnkning .
<P>
Denne status , som det ndrede direktiv fra 1986 opridser rammerne for , br medfre en obligatorisk indregistrering af medhjlpende gtefller , en selvstndig social sikring og navnlig en obligatorisk pensionforsikring .
Den skal gre en ende p alle de tilflde af diskrimination , som medhjlpende gtefller udsttes for f.eks. i firmaerne , erhvervsorganisationerne , i tilflde af skilsmisse , og jeg kunne blive ved .
<P>
De kan vre forsikret om , fru kommissr , at Udvalget om Kvinders Rettigheder med stor omhyggelighed vil overvge - og dette inden for rammerne af dets kompetence , som skal gendefineres og styrkes efter valget den 13. juni - Kommissionens opflgning p denne diskussion og vores betnkning .
Jeg hber ikke , fru formand , at Parlamentet selv og de politiske grupper ignorerer konklusionen i punkt 19 til 22 , navnlig med hensyn til en styrkelsen af Udvalget om Kvinders Rettigheders kompetencer og ikke en nedlggelse af udvalget , som nogle af kollegerne nsker .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Fru formand , kre kolleger , efter min jomfrutale i 1984 om ligeberettigelsespolitik holder jeg nu min tale som gammel m .
Jeg vil nvne tre punkter .
For det frste mener jeg efter syv ligeberettigelsesdirektiver , at kronen p vrket af den europiske lovgivning skal vre direktivet om bevisbyrde .
rlig fordeling af bevisbyrden p arbejdsgiver og arbejdstager gr det muligt for kvinder at befste de rettigheder , som de opnr fra de syv ligeberettigelsesdirektiver .
Jeg mener , at vi m vre mere tilbageholdende og overlade eventuel lovgivning til de sociale partnere .
<P>
For det andet skal vi stadig rette det , der er skvt , ud .
Med andre ord , positiv srforanstaltning er ndvendig indtil de eksisterende trskler , arven fra fortiden , nedbrydes . Indtil det , der er skvt , er rettet ud .
<P>
For det tredje m vi forhindre nye trskler med kvinde og magt , med mand og magt .
Den strste udfordring i det 21. rhundrede p ligeberettigelsesomrdet er denne mainstreaming , integreringen af lige mulighder i al europisk politik .
Amsterdam-traktaten giver et godt retsgrundlag herfor . Det er en smuk , men ogs en farlig tanke .
Smuk fordi den er mere effektiv end konstant at lave ny lovgivning , forudsat den forvaltes godt . Den er ogs farlig , fordi den kan tjene som lynafleder , som sutteklud , som papirtiger .
Derfor er strst mulig rvgenhed , sund mistnksomhed og forholdsreglerne fra fru Erikssons gode betnkning pbudt .
Hun krver med rette opdeling efter kn i statistikker , som f.eks. ogs ordfrer Hautala beder om . Hun har lavet en bedre betnkning end ordfrer van Dijk , men bedre er stadig ikke god .
<P>
Vi vil ogs have flere kvinder i beslutningsdannelsen .
Kommissr Flynn har vel at mrke nul kvinder i sit kabinet .
Kommission og Parlament har en femtedel kvindelige politiske tjenestemnd i de lavere regioner .
Mainstreaming betyder at bygge uden trskler i stedet for frst at opbygge trskler og derefter hjtideligt bryde dem ned igen .
Mainstreaming betyder ogs ligeberettigelseseffektrapportering .
Det , som den liberale Cars , en mand for vrigt , beder om i punkt 21 , er en interinstitutionel arbejdsgruppe mellem Parlament og Kommission og en overvgningsgruppe inden for Europa-Parlamentet ndvendig .
<P>
Kan vi nedlgge Udvalget om Kvinders Rettigheder ?
Nej , det har vi stadig brug for som vagthund , fordi denne mainstreaming skal opfyldes .
Det betyder efter min mening ogs , at man ud over det fuldstndige medlemskab af et andet udvalg ogs m kunne vre medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Der m ikke vre nogen neutralisering , ellers lukker vi luften ud af ballonen , ellers fr vi isoleret fanatisme .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg glder mig over denne mulighed for kort at sige noget om denne betnkning , der drejer sig om lige muligheder for kvinder og mnd i alle Fllesskabets politikker og aktiviteter .
Jeg vil gerne specifikt henvise til behovet for en sdan integreret politik for kvinder i landdistrikterne , for indtil nu har der kun vret et begrnset antal passende beskftigelsesmuligheder , s kvinder har vret ndt til at rejse til vkstcentrene omkring byerne for at finde beskftigelse .
Det er utilfredsstillende og har i vsentlig grad bidraget til affolkningen af landdistrikterne .
Det er et alvorligt socialt og konomisk problem , som alle , herunder Parlamentet og de nationale regeringer , erkender - mske noget sent - og som vi nu bestrber os p at korrigere gennem en politik for udvikling af landdistrikterne .
<P>
Eftersom jeg gr ind for politikkerne for landdistrikterne , mener jeg nu , at de ikke kan opn deres fulde effekt , medmindre man fr en integreret national og regional politik .
Medmindre vi skaber bredygtig beskftigelse p regionalt niveau og inden for rammerne af denne betnkning passende beskftigelsesmuligheder for kvinder , vil den konomiske og sociale bredygtighed i landdistrikterne blive bragt yderligere i fare .
Hvis landdistrikterne ikke er konomisk og socialt attraktive for kvinder , vil det vre umuligt at bevare levende og vitale samfund der .
<P>
Sdanne politikker er relevante for alle kvinder p landet , men jeg vil gerne specielt henvise til den ofte glemte rolle , som landbrugets kvinder har .
Jeg er sikker p , at Parlamentet er enig i , at mange familiebrugs bredygtighed vil blive bragt i fare inden for rammerne af de igangvrende drftelser om Agenda 2000 .
Hvis vi mener det alvorligt med at bevare den europiske form for landbrug , som nvnes i Santer-forslagene , m vi skabe passende beskftigelse for bde kvinder og mnd uden for landbruget .
<P>
Jeg vil gerne anerkende og udtrykke min respekt for det vsentlige bidrag , som kvinder har ydet til arbejdet i de frivillige organisationer i lokalsamfundene .
Deres rolle m imidlertid ikke begrnses til frivilligt samfundsrelevant arbejde .
De har ret til , hvis de nsker det , at deltage i arbejdet med at opbygge nationerne og til mulighed for meningsfuld betalt beskftigelse .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , som koordinator for Gruppen De Grnne i Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg gerne understrege vigtigheden af , at mnd sttter kvinder , nr det glder om at f ligeret i Den Europiske Union .
Jeg er sammen med min kollega hr . Mann og et par andre aktive i Udvalget om Kvinders Rettigheder for at sttte disse ml .
Jeg nsker blot , at vi havde helhjertet sttte fra mange af de andre mnd her i Parlamentet , herunder dem , der prvede at afskaffe Udvalget om Kvinders Rettigheder tidligere i r .
Jeg er glad for , at vi indtil nu har kunnet modst dette , og det m vi ogs gre i fremtiden .
<P>
Jeg komplimenterer fru Eriksson for hendes betnkning .
Den viser klart , at lige muligheder og mainstreaming er gode ml .
Men vi har kun bevget os ganske lidt i retning af dem .
Vi vil ikke n dem , fr mndene i Den Europiske Union tager dem alvorligt .
Og det begynder lige fra toppen , i ledelsen af Ministerrdet , alle disse mandlige ledere , der ikke tager det alvorligt .
Jeg medtager min egen regering her .
Den har ikke noget godt ry i dette sprgsml .
Tony Blair glemte at udnvne en minister for kvinder , kaldte s Harriet Harman tilbage og gav hende jobbet som viceminister for velfrd ogs og fyrede hende s , fordi hun mtte gennemfre upopulre afgrelser .
Nu har han givet jobbet til lederen af Overhuset , og sprgsmlet om kvinders rettigheder synes at vre totalt forsvundet .
<P>
Ved i realiteten at fravlge tre af vores kvindelige kolleger - Sue Waddington , Labour-talsmanden for kvinders rettigheder , Christine Oddy og Veronica Hardstaff - har lederen af Labour ydet et drligt bidrag til at f kvinderne genvalgt til Europa-Parlamentet .
Vi br se p resultaterne i medlemsstaterne , hvis vi nsker at n vores ml om ligebehandling .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , fru kommissr , jeg lyknsker ogs Kommissionen .
Syv direktiver , det er trods alt noget .
Kvinderne i Europa ved , at Kommissionen fler noget for kvinderne .
Men der er stadig fantastisk meget arbejde at gre med hensyn til beskftigelse og lige aflnning f.eks. Jeg ville ogs sige , at mndene sakker bagud med hensyn til omsorgsarbejde svel i som udenfor familien .
<P>
Det , der vejer tungest for os i jeblikket , er dog den magtulighed , der stadig er fremherskende .
Det er en uretfrdighed , som vi m bekmpe .
De nordlige lande gr det virkelig godt med deres 37 , 6 % , og Europa- Parlamentet str sig godt med sine 28 % mod de 13 , 1 % kvinder , der deltager i beslutningstagningen p det hjeste niveau i hele verden .
Men det er dog stadig alt i alt langt fra det paritetiske demokrati , vi drmmer om .
Det er trods alt en demokratisk ret , at samfundet ser sig afspejlet i de beslutningstagende organer , som har forbindelse til det .
Det vil i alle tilflde vre ndvendigt , at Kommissionen bliver ved med at kre p , s medlemslandene trffer forholdsregler om at gre denne afspejlning til et faktum .
<P>
Kvinder ville s anerkende sig selv mere , fle sig mere interesseret , se deres problemer anerkendt som politiske problemer og ville ogs fle sig mere tiltrukket af det politiske omrde .
Denne vekselvirkning er vi langt fra at have i dag .
<P>
I forbindelse med mainstreaming er der naturligvis allerede sagt meget godt .
Jeg vil istemme .
Lige muligheder p alle niveauer , i alle aktioner , og at g knseffekter efter p alle omrder og ogs at lave instrumenter til dette , s det kan ses , om der nu ogs gres fremskridt .
Men dette m ikke blive et alibi for pludselig at gre en ende p en rkke positive srforanstaltninger til fordel for kvinder , som der stadig er et stort behov for .
Det er ikke kun tilfldet i Europa . Jeg tnker p bestemte tilflde i udviklingslande , hvor man uden videre standser aktioner for kvinder , fordi alt nu pludselig skal vre mainstreaming .
Vi har ingen nytte af denne sloganmetode .
Vi vil have , at kvinder virkelig kan tage det skridt , som de nogen gange har brug for , s de kan gre fuld brug af denne mainstreaming .
<P>
Jeg hber , at Udvalget om Kvinders Rettigheder vil blive ved med at overvge dette , fordi vi har brug for dette udvalg .
Det er sledes ogs n af de positive aktioner .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru formand , jeg kan tilslutte mig alt det , min kollega fru Lulling sagde om behovet for en status for den medhjlpende gteflle , hvilket berrer mange kvinder i Unionens forskellige lande .
Jeg s gerne , at man i teksterne - bde i Kommissionens tekster og i de forskellige tekster p europisk niveau - udryddede et udtryk , som jeg finder chokerende i forbindelse med dette tema om lige muligheder for mnd og kvinder , nemlig udtrykket  ikkeaktive kvinder  .
Der findes mange millioner af disse kvinder i Europa , og man kan ikke give dem dette navn , blot fordi de deltager i aktiviteter eller arbejde , der er ulnnet .
<P>
Jeg nsker , at man genoptager betnkningen fra vores kollega Keppelhoff , som efterhnden ligger 10 r tilbage i tiden , og som indeholdte en undersgelse af den konomiske vrdi af det ulnnede arbejde , som kvinder udfrer .
Vi m udvide vores konomiske opfattelser med henblik p at medregne ulnnet arbejdes andel af landenes BNP .
Jeg mener , at dette er vigtigt for det emne , der behandles her .
<P>
P den anden side fremstr den totale marginalisering af barselsorloven i dens forskellige dimensioner som en stor uretfrdighed i forbindelse med det tema , vi behandler i dag .
Jeg mener , at vi ndvendigvis m tage fat p dette problem med henblik p at opn strre retfrdighed mellem mnd og kvinder i Unionens forskellige lande .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , ligeberettigelse og lige muligheder for mnd og kvinder anerkendes ubestridt som et grundlggende princip i forbindelse med demokratiet og menneskerettighederne .
Denne anerkendelse afspejles i Amsterdam-traktaten , der gr mainstreaming til en mlstning for Unionen , eller ogs i forankringen af princippet om lige muligheder som fjerde sjle i EU ' s beskftigelsespolitik .
<P>
Den frste situationsrapport fra Kommissionen viser dog , hvor meget krav og virkelighed kolliderer .
Det hedder sledes :  De hidtil trufne foranstaltninger har ikke pvirket de centrale fllesskabspolitikker i nogen strre udstrkning .
 Det br give os stof til eftertanke .
Det handler ikke mindst om bevidsthedsdannelse , bevidsthedsndring og strre bevidsthed om knsaspektet blandt de forskelligste beslutningstagere p de forskelligste omrder af samfundet .
Men netop som kvinde nsker jeg ikke , at barnet kastes ud med badevandet .
Opnr man virkelig en mervrdi for kvinder ved at stille et krav om en proportional reprsentation af knnene i stillinger , der er forbundet med en beslutningstagende funktion ?
Handler det om kvantitativ mainstreaming eller om kvalitativ mainstreaming ?
Hvis jeg har fet succes i mit job , er det ikke , fordi jeg er kvinde , men fordi jeg har ydet et godt stykke arbejde .
Jeg ved , at jeg deler opfattelse med mange kvinder i forbindelse med holdningen til politikken for positiv diskriminering .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Fru formand , mange af vores kolleger og ordfreren fru Eriksson , som jeg gerne vil lyknske , har allerede talt om , hvor langt man er net i Europa med hensyn til ligestilling og indfrelsen af en ligestillingspolitik .
Jeg vil gerne minde om , at Den Europiske Union ogs har taget forskud p konferencen i Beijing ved at indfre mainstreamingprincippet i sine aktioner og dokumenter .
Som vi alle husker , skete dette for frste gang i forbindelse med forordningen om strukturfondene i 1993 .
Med hensyn til intentionerne - men ogs med hensyn til de direktiver , der er blevet ivrksat - kan vi sledes sige , at der er blevet gjort meget , og det har bidraget til at ndre adfrden , kulturen og aktionerne .
Det betyder dog ikke , at der ikke er nogen problemer .
Allerede i den frste vurderingsrapport , som fru Kokkolas betnkning drejede sig om , slog man udtrykkeligt fast , at erklringerne og dokumenterne gik i en retning , der var meget forskellig fra Kommissionens og medlemsstaternes konkrete gennemfrelse .
Med hensyn til f.eks. strukturfondene vil jeg gerne gre opmrksom p , at selvom mainstreamingpolitikken allerede blev medtaget i disse i 1993 , er det kun 1 , 6 % af midlerne , som er blevet anvendt til denne politik , sdan som det fremgr af den aktuelle opgrelse over situationen .
<P>
Vi er meget langt fra en konkret gennemfrelse af integreringen af lige muligheder i alle politikkerne !
Som Parlament nsker vi derfor , at man i de kommende strukturfonde ikke bare stadfster mainstreamingprincippet igen , men at der i et vist omfang fastlgges nogle sanktioner over for medlemsstaterne og Kommissionen selv , sfremt dette princip ikke konkret bliver omsat til handling .
Hvad Den Europiske Socialfond angr , anmoder vi om , at 15 % af midlerne bliver anvendt til projekter til fordel for kvinder , for der er stadig meget , der skal gres med hensyn til beskftigelse og ln .
De handlingsplaner , som regeringerne fremlagde efter topmdet i Luxembourg , er efter vores mening meget skuffende .
Der er stadig alt for f lande , hvor princippet om lige muligheder anses for at vre et tvrgende princip , der skal glde for alle politikker .
Men det egentlige problem er faktisk mangelen p kvinder blandt beslutningstagerne , og det kan jeg udtale mig om , eftersom jeg kommer fra et sydeuropisk land , nemlig Italien .
I Italien er der kun f kvinder p sdanne poster , mens der i de nordeuropiske lande er flere kvinder .
Og de steder , hvor der er kvinder , ndrer regeringernes politiske dagsorden sig virkeligt . Institutionernes politiske dagsorden ndrer sig , og ogs de politikker , der bliver ivrksat , ndrer sig konkret .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , s snart Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret i alle medlemslande , vil der blive indfrt nye retningslinjer .
Vi m imidlertid have tlmodighed nogle mneder endnu , indtil ogs de lige muligheder for kvinder og mnd er blevet styrket .
Lige muligheder for kvinder og mnd er Fllesskabets princip og mlstning i artikel 2 og 3 .
Jeg vil p kvindernes internationale kampdag gerne minde om andre artikler - om ligeberettigelse p arbejdspladsen og p arbejdsmarkedet , om lige ln for samme arbejde og om kampen mod diskriminering p grund af knnet .
<P>
Kommissionen har konstateret betydelige mangler ved integrationen af lige muligheder i fllesskabspolitikkerne .
Den vigtigste rsag er den manglende bevidsthed om knsaspektet blandt beslutningstagerne , en vurdering fra ordfrer fru Eriksson , som Det Europiske Folkepartis Gruppe selvflgelig deler .
Effektive enkeltforanstaltninger erstatter ikke et integreret helhedskoncept .
Ved al samarbejde med ngo ' er , med udvalgene i andre organisationer mangler der adkvate organisationsformer , for at man kan yde et bevidsthedsarbejde blandt de politiske aktrer .
Hvis de eksisterer , kan man behandle lovforslag vedrrende lige muligheder , sikre et rimeligt forhold mellem knnene ved besttelse af stillinger , der er forbundet med en beslutningstagende funktion , og udarbejde statistisk materiale , sledes at der kan fremkomme knsspecifikke data i den forbindelse .
<P>
Vi har brug for en benchmarkingprocedure for at kunne bedmme programmer og projekter bedre og for energisk at fortstte med de positive foranstaltninger til fordel for kvinder .
Den arbejdsgruppe mellem Kommissionen og Parlamentet , som krves i punkt 21 , eksisterer imidlertid allerede !
Der er knyttet to reprsentanter for Udvalget om Kvinders Rettigheder og to reprsentanter for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til denne arbejdsgruppe - jeg er en af dem , vi mdes regelmssigt med reprsentanterne for den europiske kvindelobby p den ene side og med de ansvarlige kommissrer plus kabinetchefen under ledelse af Jacques Santer p den anden side .
<P>
Vi har altid orienteret udvalgene om resultaterne .
Det skal vi gre mere udfrligt og helt sikkert ogs skriftligt .
Jeg mener , at dt er et budskab her p kvindernes internationale kampdag .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg tror , som det allerede er blevet nvnt her til aften , at nglen er at have kvinder i beslutningstagende positioner og magtpositioner .
Det er den eneste mde , hvorp man kan f forandringer .
Man behver bare at se p de europiske institutioner selv .
Se p antallet af kvindelige kommissrer .
Jeg ved , at mit eget land endnu ikke har udnvnt nogen kvindelig kommissr , og jeg hber , at regeringen , nr den udpeger en ny kommissr , vil tage dette i betragtning og udpege en kvindelig kommissr .
<P>
Den irske regering har endnu aldrig udnvnt en kvinde til Revisionsretten .
P de fleste af de afgrende omrder og i de overordnede stillinger er kvinderne ikke synlige .
Det er en kendsgerning .
Man behver bare at se p fotografiet af stats- og regeringsoverhovederne i Den Europiske Union og sammenligne antallet af mnd og kvinder - det er simpelthen ikke acceptabelt .
Den eneste mde , hvorp vi kan f en slags lighed for kvinder , er , nr kvinderne faktisk indtager ledende og beslutningstagende roller .
Som en eller anden sagde for et par r siden i mit eget land , vil vi have net sand lighed , nr der er lige s mange inkompetente kvinder i ledende stillinger , som der er mnd .
Kvinderne skal vre to eller tre gange bedre end mndene , hvis de skal n nogen vegne og faktisk opn noget .
Det er det , der er problemet - de kvinder , der er her i jeblikket i Parlamentet - de kvinder , som faktisk har net noget - er meget bedre end det store flertal af mndene .
Det skyldes , at de m vre langt bedre end mndene for at n dertil , og det m vi virkelig gre noget ved .
<P>
Hvad vi ogs m gre , er at gre det muligt for dem f en sdan stilling .
Man kan ikke sammenligne mnds og kvinders stilling i samfundet , for kvinderne har frst og fremmest familier , de har forpligtelser , og det er kun i lande , hvor der er etableret ordentlige strukturer , at kvinderne kan deltage p nsten lige fod .
Det er ikke sket i hele Den Europiske Union , og det m vi gre noget ved .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , fru kommissr , nu befinder vi os igen nsten kun blandt kvinder og diskuterer .
Jeg vil gerne blande en skarp protest i glden over diskussionen om de mange aspekter af mainstreaming : Hvis vi ser p programmet for mdeugen , finder vores kvindedebat overhovedet ikke sted .
Det er kun i slutningen , at de tre betnkninger udarbejdet af kvinder forelgges endnu en gang .
Hvis det er det , pressen og de audiovisuelle tjenestegrene forstr ved gender mainstreaming , m jeg sige , at min bekymring om , at der til sidst kun er mainstream tilbage , er begrundet .
<P>
Parlamentets trovrdighed afhnger heraf .
Jeg frte en diskussion med nogle medarbejdere i Parlamentet i fredags .
Der er 54 % kvindelige medarbejdere i Parlamentet .
Hvis man betragter det sdan , er alt tilsyndeladende i orden , men hvis man ser nrmere p det , er 80 % beskftiget som C-medarbejdere , ved B-medarbejdere er det 40 % , ved A-medarbejdere , de ledende stillinger , er det imidlertid kun 20 % , og i generaldirektoraterne er der 0 % !
I Parlamentet er vi kvinder ret godt reprsenteret med 28 % - jeg siger tak til fru Eriksson , hun har jo vist det - men det er ikke tilstrkkeligt .
Den 13. juni vlges Parlamentet p ny , og s skal vi kvinder vre strkere reprsenteret .
Vi skal komme tttere p ligestilling .
Jeg er meget taknemmelig , for ogs mit parti , Socialdemokratiet , har allerede nomineret 44 % kvinder i Tyskland .
Det kommer alts ogs tttere p ligestilling .
Men vi skal netop srge for , at der forankres lige muligheder i alle fllesskabspolitikker , det vil sige , at det ikke kun kan handle om gender mainstreaming -aspektet , men vi har parallelt hermed ogs brug for en dobbelt strategi med specielle foranstaltninger for kvinder .
Vi har brug for det femte handlingsprogram og en regelmssig gennemgang af resultaterne , isr fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , og lige muligheder , ellers gr emnet tabt , og kvinder optrder ikke lngere i europisk politik .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Tak fru formand og fru kommissr .
Jeg er i dag meget stolt over at give mit bidrag til debatten , navnlig som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Man kan undre sig over , at det i vores samfund , som er baseret p menneskerettigheder , endnu er ndvendigt at understrege behovet for at medtage lige muligheder for mnd og kvinder i alle Fllesskabets politikker og aktioner .
Jeg mener , at fru Erikssons betnkning er glimrende , men hun har sprgsml i forbindelse med et vist antal problemer , og jeg hber , at disse sprgsml bliver besvaret .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et element , der bekymrer mig .
De husker ganske sikkert , at ud af de prioriteter , der var resultatet af hringen i Luxembourg om beskftigelse , omhandlede det fjerde og sidste problemet med hensyn til lige muligheder for mnd og kvinder .
Det er ikke et tilflde , nr denne prioritet - med hensyn til de nationale handlingsplaner , der fulgte - rent faktisk blev behandlet som en fjerdeprioritet , selvom den , hvis den var medtaget i alle de andre politikker , skulle figurere p frstepladsen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Blak">
Fru formand , EU ' s ligestillingspolitik har vret meget progressiv , men endnu mangler ligestillingen at trnge igennem EU-Kommissionens tykke mure .
Man skal lede meget lnge efter et mere traditionelt knsrollemnster end det , der gr sig gldende i Kommissionen .
Jo hjere man kommer op i hierarkiet , jo strre er den mandlige dominans .
Kvinder udgr 80 % af dem , der udfrer sekretr- og kontorarbejde , mens mndene sidder p 87 % af lederstillingerne .
Kommissionen pstr , at den opstiller ml og udarbejder handlingsplaner for at f flere kvinder ind i ledende stillinger .
Jeg vil derfor gerne sprge Kommissionen , isr fru Gradin , om det ikke ville vre en god id at indfre positiv srbehandling for kvinder i ledende stillinger internt i Kommissionen ?
Positiv srbehandling skal ikke bruges hovedlst og automatisk .
Der skal altid vre en individuel vurdering af den enkelte kandidat .
Men hvis en mand og en kvinde er lige kvalificeret , kan man vlge kvinden .
Positiv srbehandling skal ikke vre en permanent lsning , men som situationen er i jeblikket i Kommissionen , er det ndvendigt at tage drastiske midler i brug .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Fru formand , jeg bifalder Erikssons betnkning om mainstreaming .
Det tilfrer vrdifulde synspunkter til Kommissionens opflgningsforslag om kravet om , at ligestilling mellem kvinder og mnd skal glde p alle politiske omrder inden for Den Europiske Union .
I lbet af nogle mneder er Amsterdam-traktaten forhbentlig ratificeret af samtlige 15 medlemslande , og dermed vil ligestilling mellem kvinder og mnd for frste gang vre et overordnet ml i vores traktat .
<P>
Mainstreaming er et vigtigt politisk instrument .
Det blev fremhvet med stor kraft p FN ' s fjerde kvindekonference . EU var der en af drivkrafterne bag dette sprgsml .
Der er sket flere vigtige fremskridt .
Jeg synes , at et af de vigtigste fremskridt er , at kravet om ligestilling er blevet indfrt som en del af den flles beskftigelsesstrategi .
Det er ogs blevet sagt i debatten , at ligestilling skal vre p plads , nr strukturfondene omsttes i praktisk politik .
<P>
I generaldirektoraterne har Kommissionen nu udpeget personer til at vre specielt ansvarlige , for at ligestillingsaspekterne respekteres i det daglige arbejde .
Jeg kan fortlle Blak , at positiv srbehandling findes i Kommissionen .
Nr der er to ansgere med ens kvalifikationer , skal det underreprsenterede kn have stillingen .
<P>
Kravet om ligestilling mellem knnene er , som jeg ser det , ikke bare vigtigt p omrder som beskftigelse og strukturpolitik . Det skal vves ind i al politik , som berrer kvinders og mnds hverdag .
Vi forsger at tage vigtige initiativer inden for omrder som f.eks. sundhed , men det handler ogs om uddannelse , videnskab og teknologi .
Et godt eksempel p dette er den meddelelse , som for nylig blev fremlagt for Parlamentet om kvinder i forskningen .
Vi har allerede drftet mine ansvarsomrder i programmerne Stop og Daphne samt vold mod kvinder og brn .
<P>
Ordfrer Eriksson tager ogs fat p sprgsmlet om ligestilling mellem knnene i beslutningstagningen .
Hvad det angr , ved vi via forskningen , at frst nr en trejdedel af beslutningstagerne er kvinder , kan de pvirke beslutningen .
<P>
I meddelelsen om kvinder inden for videnskab og teknologi har Kommissionen sat som ml , at mindst 40 % skal vre af det underreprsenterede kn , og dette skal glde forslag , som handler om rdgivende komiter , evalueringsgrupper og vigtigere beslutningstagende grupper p forsknings- og teknologiomrdet .
<P>
Endelig er det bde for mig og for udvalget magtpliggende , at vi fr en knsopdelt statistik .
Specielt vigtigt er det , at vi fr klare data , s vi kan udarbejde en politik , som tager hensyn til bde kvinders og mnds behov .
Der arbejdes ogs p , at vi kan etablere kriterier for mling af ligestilling og for den praktiske gennemfrelse i virkeligheden .
Samtidig er jeg enig med Dem alle , og selv Eriksson , i , at der stadig er en del at gre , fr vi virkelig kan opn ligestilling mellem kvinder og mnd .
Der mangler alts ikke arbejdsopgaver , hverken for Parlamentet , Kommissionen eller Ministerrdet .
<P>
Der var for resten en , som pstod , at min kollega Flynn ikke har nogen kvinder i sit kabinet - han har en .
Jeg kan oplyse Dem , at jeg har fire kvinder og tre mnd .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Tak , fru Gradin - ogs for Deres gode eksempel .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Lige muligheder for adgang til beskftigelse
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0038 / 99 ) af Lulling for Udvalget om Kvinders Rettigheder om
<P>
Rdets direktiv om ndring af direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse og arbejdsvilkr ( KOM ( 96 ) 0093 - C4-0317 / 96-96 / 0095 ( CNS ) ) .
<P>
Ordfrer for udtalelse ( Hughes-proceduren ) : Stenius-Kaukonen ( Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ) .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lulling">
Hr. formand , fru kommissr , efter Kalanke-dommen - denne herre fra Bremen , der den 17. oktober 1995 af Den Europiske Domstol fik medhold i , at han havde vret udsat for diskrimination , fordi hans kvindelige kollega og ikke han selv var blevet forfremmet , og dette p grundlag af Bremens ligestillingslov - fremsatte Kommissionen den 17. marts 1996 et forslag til ndring af direktiv af 1976 .
Den troede ganske givet , at den hermed gjorde det rigtige .
<P>
Jeg blev udnvnt til ordfrer den 2. juli 1996 , og jeg mente , at dette forslag , selvom der l de bedste intentioner bag , indebar endnu en risiko for de positive aktioner , som vi - i hvert fald Udvalget om Kvinders Rettigheder - fortsat anser for ndvendige med henblik p at gennemfre lige behandling og lige muligheder for mnd og kvinder , hvis vi nsker denne lighed inden r 3000 .
I overensstemmelse med Udvalget om Kvinders Rettigheder i Europa-Parlamentet besluttede jeg at afvente Domstolens afgrelse i en anden sag - Marschall-sagen - om endnu en mand , denne gang fra Nordrhein-Westfalen , som pstod at vre offer for diskrimination , fordi hans kollega og ikke han selv var blevet forfremmet .
<P>
I denne sag gav Domstolen ikke hr . Marschall medhold i sin afgrelse af 11. november 1997 .
Hvorfor ?
Ville Domstolen rette op p det , der af mange af de eksperter , vi har henvendt os til , er blevet kaldt en alvorlig fejl beget i Kalanke-sagen ?
Er det p grund af Amsterdam-traktaten , der meget snart skal ratificeres ?
Sledes gr denne traktat det til Fllesskabets opgave at udarbejde politikker om lige muligheder , og det fremhves udtrykkeligt i artikel 119 , at de foranstaltninger , der faststter specifikke fordele for at sikre en konkret og fuldstndig lighed mellem mnd og kvinder , er i overensstemmelse med princippet om lighed og er sledes ikke en diskrimination .
Med andre ord er positiv diskrimination ikke diskriminerende .
<P>
Efter Marschall-dommen har vi med en ny eksperthring undersgt , om de positive aktioner var sikret uden en ndring af direktivet fra 1976 .
Da vi som bekendt alle i hj s og over for dommere er i Guds hnder , mente vi p den ene side , at man ikke kunne stole p Domstolen i forbindelse med en ny sag , fordi denne let kunne foretage en kovending .
P den anden side mente vi , at det fremsatte ndringsforslag indebar en endnu strre risiko for de positive aktioner .
Hvorfor ?
<P>
Man kan sledes udlede af de to domme , at en stram , ufleksibel og automatisk positiv diskrimination , der giver en fuldstndig og ubetinget ret til udnvnelse eller forfremmelse af kvinder eller mnd , der er underreprsenterede , vil vre uforenelig med fllesskabsloven . Men man kan ogs uddrage , at selv et kvotesystem , som ikke udelukker en vurdering af srlige omstndigheder i et givet tilflde , ville vre kompatibel med direktivet .
Det vil i praksis sige , at en kvinde kan have frsteret ved en forfremmelse , nr der er tale om lige kvalifikationer og ens muligheder for faglige prstationer , medmindre motiverne hos en kandidat betyder , at balancen vippes til den anden side .
<P>
Netop fordi Kommissionen har foreslet os en tekst , som understreger , at prferenceforholdsreglerne for et medlem af et underreprsenteret kn er mulige  under forudstning af , at sdanne foranstaltninger ikke udelukker en vurdering af de srlige omstndigheder i forbindelse med hvert enkelt tilflde  , mener vi , at der med en sdan formulering er en fare for , at mlet med de positive aktioner forvrnges , hvis man lgger vgt p en kandidats motiver , som mske ikke bliver fortolket objektivt , og at man sledes undergraver de positive aktioner , som i vrigt i hjere og hjere grad interesserer de underreprsenterede mnd .
I mit land - Luxembourg - er stillinger som lrere i underskolen og i gymnasiet allerede - efter min ydmyge mening - alt for domineret af kvinder .
<P>
Eftersom tingene ser sledes ud , mener vi med hensyn til Amsterdam-traktaten , at det ndringsforslag , der blev fremlagt i 1996 , er uhensigtsmssigt .
Vi anmoder Kommissionen om at tage det tilbage .
Men vi anmoder ogs om , at der fremlgges et nyt forslag p grundlag af Amsterdam-traktaten , idet vi understreger , at der ikke lngere er grund til at anse positive aktioner som en tolereret undtagelse , som sledes altid kan tilbagekaldes , for i ligestillingens navn at anerkende en individuel ret og ikke en samfundsmssig ret , der p demokratisk vis vil realisere ligestillingen .
<P>
Der er ikke lngere nogen , der vil anfgte , at lighed mellem mnd og kvinder er en grundlggende ret i et demokratisk samfund , som krver lige behandling og lige muligheder , og som krver , at dette realiseres ved hjlp af aktive forholdsregler , som bl.a. positive aktioner .
<P>
Det direktivforslag , vi afventer , br indeholde et juridisk bindende mandat for positive forholdsregler , nr dette er ndvendigt med henblik p at gennemfre ligestilling og lige muligheder for mnd og kvinder og for at rette op p den underreprsentation , der er af kvinder i beslutningstagningsprocessen .
<P>
Vores signal er klart , fru kommissr : Tag ndringsforslaget til det nuvrende direktiv tilbage og udarbejd et nyt , hvori der tages hensyn til konklusionerne i min betnkning , som vi skal stemme om inden afstemningen om udkastet til lovgivningsmssig beslutning .
Og inden vi vedtager denne lovgivningsmssige beslutning , nsker vi hi ed nuance - her og nu - at hre en klar og tydelig udmelding fra Kommissionen om , at den accepterer disse to stykker i udkastet til lovgivningsmssig beslutning .
<SPEAKER ID=96 NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg glder mig over denne generelle debat om lige muligheder p kvindernes internationale kampdag .
Kvinderne er net langt i dette rhundrede .
I det 19. rhundrede kunne kvinder iflge engelsk lov ikke indg kontrakter og blev klassificeret sammen med mindrerige og vanvittige .
Det er frst i dette rhundrede , at vi har fet lighed i skilsmisselovgivningen .
I min profession havde kvinder forbud mod at blive sagfrere indtil 1919 , og for nylig var jeg med til at fejre 75-ret for den frste kvindelige sagfrer i England .
Men der er ingen grund til selvtilfredshed : Kvinderne har stadig ikke fet ligeln i realiteten eller lige status i meget hierarkiske jobstrukturer .
<P>
Fru Lullings betnkning ser p Kommissionens forslag om positiv srbehandling efter afgrelsen ved Den Europiske Domstol , nemlig Kalanke-dommen , der bestemte , at positiv srbehandling normalt ikke var lovlig .
Efter Kommissionens forslag kom Marschall-dommen , som modificerede Kalanke-dommen , og hvori det hed , at positiv srbehandling under visse omstndigheder kunne vre lovlig .
<P>
Herudover br vi lgge mrke til Amsterdam-traktaten , som vil styrke lige muligheder for kvinder , nr den er get igennem sin ratifikationsproces og trder i kraft .
<P>
Flgelig er jeg enig i fru Lullings konklusion , at Kommissionens forslag ikke kommer i rette tid og br trkkes tilbage , og at et nyt og bedre forslag br fremlgges , nr Amsterdam-traktaten trder i kraft .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , jeg beder ogs Dem om endnu en gang at opfordre de audiovisuelle tjenestegrene til at medvirke til , at kvindernes internationale kampdag i det mindste debatteres her i morgen , hvis den ikke allerede bliver offentliggjort forinden .
<P>
Til Kommissionen vil jeg gerne sige flgende : De kan reelt frst uddele en blomst til de kvindelige arbejdstagere i Den Europiske Union , nr De har trukket forslaget til ndring af direktivet om  lige muligheder  tilbage .
<P>
Det var en hrd kamp for kvinderne her i Parlamentet , men ogs i mit land , Tyskland , isr for de kvindelige socialdemokrater , at indfre ligestillingslove .
Vi havde en meget progressiv dom i Bremen og Nordrhein-Westfalen , som derefter led et sviende nederlag med Kalanke-dommen fra Den Europiske Domstol .
Vi havde en ligestillingslov , som understreger , at man i tilflde af de samme kvalifikationer hos ansgerne skal foretrkke det underreprsenterede kn , det , som vi til syvende og sidst ogs har gennemtrumfet i Amsterdam-traktaten .
<P>
En mand flte sig diskrimineret p grund af denne lov .
Derfor anlagde han sag og fik medhold fra Den Europiske Domstol .
Heldigvis er denne afgrelse blevet mildnet lidt igen med Marschall-dommen , hvor ubillighedsklausulen i Nordrhein-Westfalens lov blev understreget udtrykkeligt her , og som gjorde det muligt at trffe positive foranstaltninger .
<P>
Kalanke-dommen havde en katastrofal konsekvens udadtil .
At Kommissionen har fremsat et ndringsforslag efter denne dom , gr i samme retning .
<P>
Formanden for en koreansk kvindeorganisation henvendte sig til mig . Hun havde undersgt konsekvenserne af lovudkastet i Korea .
Kalanke-dommen var ogs et emne p mange internationale konferencer .
Men hvad der var vrst og mest frygteligt , var diskussionen i vores medlemslande , ved stambordene , hvor enhver mand nu flte sig diskrimineret og mente , at han kunne pberbe sig loven .
<P>
Vi skal srge for , at dette ndringsforslag bliver trukket tilbage .
Jeg beder Dem indtrngende om at bekendtgre dette i dag .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , kampen om ligestilling mellem mnd og kvinder har vundet betydelige sejre , men har ogs lidt sviende nederlag .
Til anden kategori hrer Kalanke-dommen , som i 1995 gav en mand ret i , at han blev diskrimineret , fordi en kvindelig kollega med samme kvalifikationer blev foretrukket .
Det er i strid med fllesskabsretten , nr kvindelige ansgere med samme forudstninger automatisk bliver foretrukket .
Kommissionen ndrede sit direktiv og argumenterede med , at det stive kvotesystem uden individuel lsning er ulovligt , men at positive foranstaltninger - f.eks. fleksible kvoter - er juridisk i orden .
Udvalget om Kvinders Rettigheder vurderede generelt forslaget som meget lidt nyttigt og advarede mod enhver udvanding .
<P>
Var Kalanke-dommen et tilbageskridt , s var der opmuntring i forbindelse med Den Europiske Domstols afgrelse i Marschall-dommen fra 1997 .
Love , som giver kvinder fortrinsret , men tillader individuel test , og som ikke udelukker mnd p forhnd , er absolut i overensstemmelse med flleskabsretten .
For som altid er ulige muligheder p arbejdsmarkedet og ved forfremmelser betydelige og skal ndres ved positive foranstaltninger .
Dengang afventede Kommissionen Den Europiske Domstols dom og ligeledes forhandlingen op til Amsterdam-traktaten .
<P>
Det ville alts vre konsekvent , hvis De , fru kommissr , handlede p tilsvarende mde i dag .
I Amsterdam har man formuleret lige muligheder som opgave og mlstning i artikel 2 og 3 .
Det vil alle fremtidige aktive politiske omrder vre indrettet p .
Flg derfor vores altid kampivrige ordfrer Astrid Lullings procedure , som Det Europiske Folkepartis Gruppe naturligvis igen vil godkende .
Trk Deres forslag til ndring af direktivet tilbage , det stammer fra tiden efter Kalanke- og fr Marschall-dommen og alts er gammelt nok !
Et nyt forslag skal tage hensyn til vurderingen af lige muligheder som en fllesskabsopgave , p samme mde som de i artikel 119 tilladte specifikke fordele for det forfordelte kn i Unionens medlemslande .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , fru Lullings betnkning anbefaler , at forsamlingen forkaster Kommissionens forslag til ndring af direktivet om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse og arbejdsvilkr .
Denne holdning begrundes med , at bde den hring , som er blevet gennemfrt , og den aktuelle unionstraktat viser , at Kommissionens forslag er bagudrettet og gr det endnu mere tydeligt , at hvis et nsten kvart rhundrede gammelt direktiv stadig skal kunne begrundes og samtidig fres ajour , skal dette ske p en mde , der faktisk bidrager positivt til bekmpelsen af forskelsbehandling p grundlag af kn .
<P>
Ordfreren mener , at det ikke er nok at bekmpe forskelsbehandling med civilretlige mekanismer , men at retten til lige muligheder skal sikres af de sociale strukturer , der reelt sger at virkeliggre denne lighed og ikke stiller sig tilfreds med formelle og i en vis forstand inkonsekvente garantier .
<P>
Lige muligheder afhnger for alvor af lige adgang til det skaldte arbejdsmarked , og uafhngigt af , om man er enig i den holdning , som ordfreren og Udvalget om Kvinders Rettigheder har indtaget og her vil fremlgge i salen , forekommer det at vre en passende lejlighed til at erindre om den dag , vi har i dag , og igen at sige det , som allerede er blevet sagt i denne anledning .
<P>
For os har den 8. marts stor betydning , og denne betnkning gr det endnu mere rimeligt at huske p den . Den 8. marts opstod jo ikke ved en tilfldighed .
Den blev nemlig valgt til kvindernes internationale kampdag , fordi New Yorks syersker i 1857 gennemfrte en vigtig kamp mod et alt for overdrevent ( undskyld pleonasmen ... ) antal arbejdstimer .
<P>
Efter mere end et halvt rhundrede m det fremhves , at en af de vigtigste kampformer p den ene side er kampen for nedsat arbejdstid tilpasset de nye livs- og arbejdsbetingelser , hvad der kommer i modsigelsesfyldt konflikt med de stadig mere udbredte prekre ansttelsesforhold , der kan fre til , at den daglige arbejdstid gennem det skaldte atypiske arbejde bliver praktisk taget ubegrnset , og dt isr for de kvinder , der ogs m tage sig af andre opgaver af forskellig art .
<P>
Hjemmearbejde pr. opgave gennem underleverance gr p en vis mde mange af dagens tekstilarbejdersker til syersker magen til dem i New York dengang , og de mrker p deres krop den forskelsbehandling , som adgangen til det omtalte arbejdsmarked kun har forvrret , og som i dag viser , hvordan vi til nogen overraskelse ikke er s langt fra 1857 , som det ville vre nskeligt og menneskeligt muligt .


<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , den foreliggende betnkning til gennemfrelse af princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder giver rig anledning til at stille kritiske sprgsml om kvindepolitikken .
Vi har to domme fra Den Europiske Domstol og et forslag til ndring af Rdets direktiv liggende foran os .
Udvalget om Kvinders Rettigheder konstaterer , at den foreslede ndring vil fre til en udvanding af direktivet .
<P>
Ligesom det ikke kan vre den rigtige vej at korrigere en uret med en anden uret , kan det heller ikke vre den rigtige vej at korrigere diskriminering af kvinder med diskriminering af mnd .
Alene begrebet positiv diskriminering br give os stof til eftertanke .
Positiv og diskriminering . Hvordan gr de i spnd sammen ?
Positiv m nemlig betyde , at reelle erhvervshindringer , barrierer eller ulemper for kvinder skal fjernes , f.eks. manglende brneinstitutioner eller manglende pasningsmuligheder for brn .
Det br ikke vre en strategi i kvindepolitikken at opn en blot numerisk retfrdig fordeling .
En omvendt diskriminering i form af en mekanisk prference er nemlig i strid med en anden grundlggende vrdi : ligestilling for alle .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil p denne internationale kvindedag gerne bede kommissren , der allerede har vret s venlig over for kvinderne , om endnu en srlig gave til kvinderne i Europa , og det er nrmere bestemt i tilslutning til kollegerne , at De p vegne af Kommissionen virkelig trkker det direktivforslag tilbage , fru kommissr .
Jeg forstr til fulde , at Kommissionen med dette forslag har villet give et svar p den usikkerhed , der er opstet siden Kalanke-dommen , og som egentlig efter min mening , heller ikke er fjernet med Marschall-dommen .
Vi er under alle omstndigheder lige s overbeviste om , at det forslag , der nu ligger foran os , egentlig kun gr sagerne endnu mere kaotiske .
For den individuelle vurderingsmulighed ved rekruttering og forfremmelse , som teksten foreskriver , vil efter vores mening give anledning til en bunke retssager , hvor mnd vil gre krav p individuel fravigelse for regelen om positiv srbehandling .
Vi er overbeviste om , at den form for optrapning af retssager , hvor kun srbehandlingen i de medlemslande , der har en strk lovgivning om positiv srbehandling med kvote , ikke med positiv diskriminering , men med positiv srbehandling over for kvinder , der har de samme kvalifikationer , fru kommissr , samt denne lovgivning vil blive truet med underminering .
<P>
Vi har et fundamentalt problem her i Europa , og det er , at den europiske ret altid har anset positiv srbehandling som den absolutte undtagelse fra den individuelle ret til ligebehandling .
Vi , der stadig sidder i denne sal ved allesamen , at mnd og kvinder sidder i en srdeles forskellig position svel p arbejdsmarkedet , i undervisningen , i familien , i samfundet , ikke fordi kvinderne er mindre vrd , men fordi samfundet stadig bygger p en mandemodel og derfor indeholder diskriminering over for kvinder .
Herudfra kan jeg s konkludere , at ligebehandling alene ikke kan fjerne ulighed .
Ligebehandling forstrker derimod ulighed .
Derfor giver dette forslag fra Kommissionen , efter vores opfattelse , ikke noget svar .
<P>
Kollegerne har allerede sagt , at Amsterdam-traktaten , fru kommissr , kan vi betydeligt bedre istemme , fordi Amsterdam-traktaten forpligter Unionen til aktivt at bekmpe diskriminering og p samme tid aktivt at fremme ligestillingen .
Dette betyder ikke bare den mainstreaming , som vi lige har talt om i betnkningen fra Marianne Eriksson , dette betyder ogs positiv srbehandling .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang anmode Kommissionen om sammen med kollegerne at droppe dette forslag og at lave et nyt og strkere forslag .
<P>
Fru kommissr , det ville virkelig vre den flotteste gave , De kan komme med til Europas kvinder p den internationale kvindedag , men desuden ogs til andre kvinder .
Jeg fik for et stykke tid siden en telefonopringning fra Bosnien-Hercegovina .
Dr afholdes om kort tid valg .
Det er godt , at kvinderne fra Bosnien-Hercegovina tidligere havde en kvote for kvinder p listen , som ikke var fastlagt ved lov .
Det er godt , at denne kvote mske skal afskaffes , og kvinderne fra Bosnien ser med meget stor forventning p Europa .
Det ville virkelig vre et drama , hvis vi nu gr et skridt tilbage .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hvad angr kvinders rettigheder , gr vi helt tydeligt konstant et skridt frem og to tilbage .
Amsterdam-traktaten er , hvad angr lige muligheder for kvinder , ganske vist et skridt frem , men bde Kalanke-dommen fra Den Europiske Domstol og Kommissionens forslag til ndring af direktiv 76207 / EF er to skridt tilbage .
<P>
Kvinder er i dag mere uddannede og mere mobile end nogensinde fr , og antallet af erhvervsaktive kvinder vokser .
Netop hvad angr ledende stillinger inden for politik , konomi og forskning , er der dog et tydeligt feminint underskud .
Ikke fordi kvinder er mindre kvalificerede eller dummere , men fordi de stder panden mod en mur , denne usynlige barriere , som en traditionelt mandeprget ledende gruppe bevidst eller ubevidst har skabt .
<P>
Hvorfor Kommissionen erstatter begrebet  muligheder for kvinder  med begrebet  underreprsenteret kn  , er derfor svrt at forst .
Der br ikke vedtages noget direktiv , som ikke er i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten og dermed underminerer kvindernes muligheder for at indtage en plads i samfundet , som svarer til deres kvalifikationer . Desuden heller ikke , fordi Parlamentet og Det Europiske Rd i Wien har skrevet lige muligheder p deres faner .
Amsterdam-traktaten er et fremskridt for lige muligheder .
Det glder om at gre noget ved dette fremskridt og om ikke at svkke det .
Betnkningen af Lulling og kravet til Kommissionen om at trkke det ndrede direktivforslag tilbage er derfor fornuftige .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , i en ideel verden burde der ikke vre brug for positiv srbehandling , men desvrre lever vi ikke i en ideel verden .
Nogle mennesker siger , at det ikke er det rigtige at gre , men det er den eneste mde , hvorp vi kan f nogle fremskridt for kvinder .
Som De kan se , s er det selv ved valg i medlemsstaterne sdan , at positiv srbehandling er den eneste mde , hvorp man kan f kvinder valgt til de nationale parlamenter og til Europa-Parlamentet .
<P>
Det betyder , at mnd og beslutningstagere m se p den mde , samfundet er struktureret p .
Sdan som samfundet str i de fleste medlemsstater , fremmer det ikke kvinders integration i arbejdsstyrken .
Det er vigtigt for kvinder , der ikke har vret med i arbejdsstyrken fr , at f adgang til den .
<P>
Selv den mde , hvorp programmerne er blevet etableret i medlemsstaterne , tager ikke hensyn til , at disse kvinder var medlemmer af den uofficielle arbejdsstyrke og bidrog til samfundet i deres rolle som omsorgspersoner osv . De bliver nu forhindret i at komme ind i arbejdsstyrken , fordi de ikke har nogen tradition for at vre der .
Selv i uddannelsesprogrammerne tager man ikke hensyn til dette .
Den eneste mde , hvorp vi kan gre fremskridt , er ved at indfre foranstaltninger , som nogle mennesker kan fle diskriminerer mod mnd .
Desvrre har samfundet diskrimineret imod kvinder i rhundreder , og den eneste mde , hvorp vi kan gre fremskridt , er , hvis vi fr nogle strukturer p plads , som vil sikre , at kvinderne faktisk fr del i beslutningstagningen og kommer ind i arbejdsstyrken .
Nr vi engang fr fuld ligestilling , vil der ikke vre brug for positiv srbehandling .
<SPEAKER ID=104 NAME="Gradin">
Denne betnkning af fru Lulling har allerede en lang historie .
Efter Kalanke-dommen i 1995 , stillede Kommissionen forslag om at ndre direktiv 207 / EF af 1976 .
Dette forslag blev forelagt for Rdet i slutningen af marts 1996 .
Siden da har Udvalget om Kvinders Rettigheder arbejdet lnge og hrdt med forslaget .
I fru Lullings betnkning bliver Kommissionen nu anmodet om at trkke sit forslag tilbage .
Det er ogs , hvad De alle har talt om .
Som De ved , kom min kollega , hr . Flynn , til stede i Udvalget om Kvinders Rettigheder den 16. februar og gjorde nje rede for sin holdning .
Det er hans hensigt at stille forslag om at trkke forslaget tilbage , sdan som Parlamentet har anmodet om .
Ved samme lejlighed meddelte hr . Flynn , at han agtede at bruge de nye lovgivningsmssige befjelser , som Fllesskabet har fet .
Mlet er at f vedtaget foranstaltninger , der skal sikre fuld ligeret og ligebehandling mellem kvinder og mnd p beskftigelsesomrdet , og disse to sprgsml hnger sammen .
<P>
Ratifikationen af Amsterdam-traktaten vil forhbentlig vre frdig inden for f mneder .
S vil vi have en traktat , der tilvejebringer et nyt retsgrundlag , artikel 141 , stk . 3 , for lovforslag om ligebehandling af mnd og kvinder p beskftigelsesomrdet .
Jeg kan bekrfte over for Dem , at vi ser meget aktivt og positivt p sprgsmlet om lovgivning i henhold til artikel 141 .
Det gr vi ud fra en meget ben holdning .
Der er juridiske sprgsml i forbindelse med adskillige aspekter af artiklen , srlig med hensyn til dens rkkevidde .
Kommissionen er derfor ved at indhente juridisk rdgivning .
I lyset af denne rdgivning vil vi s afgre indholdet af et forslag til direktiv baseret p artikel 141 .
<P>
Jeg mener , at denne udtalelse br vre svar p Parlamentets sprgsml og tilkendegive Kommissionens villighed til at gre brug af artikel 141 til en generel positiv aktion .
<P>
Lad mig endelig endnu en gang takke Udvalget om Kvinders Rettigheder og fru Lulling for deres arbejde med dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Tak , fru Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.30 .
<P>
Mdet hvet kl .
20.36
<CHAPTER ID=10>
Afslutning af sessionen
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 1998-1999 for afsluttet .
<P>
Mdet hvet kl . 20.35
