<CHAPTER ID=1>
r 2000-computerproblemet
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0014 / 99 ) af Alan J . Donnelly for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om r 2000-computerproblemet ( KOM ( 98 ) 0102 - C4-0233 / 98 ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , dette er et yderst vigtigt sprgsml for erhvervslivet og borgerne i Den Europiske Union .
Individuelle borgere ejer mange produkter .
De rejser med forskellige former for transport .
De anvender offentlige tjenesteydelser .
Og de vil alle blive berrt af det computerproblem , der er forbundet med r 2000 .
Mens store dele af offentligheden for nogle mneder siden mente , at dette kun var et problem for computervirksomheder , str det nu meget klart , at r 2000-computerproblemet vil berre alle borgere i alle livets aspekter .
Det vigtigste , Den Europiske Union kan gre i r , er at sikre , at alle samfundsgrupper og alle dele af erhvervslivet bliver fuldt ud delagtiggjort i r 2000-computerproblemets fulde implikationer .
<P>
Jeg er mindre bekymret for , hvorledes strre multinationale virksomheder forbereder sig p at tackle dette problem .
Det er ret klart , at man , hvis man er en strre multinational virksomhed , har rd til og formentlig har eksperter , der har arbejdet med dette problem i flere r .
Men vi ved , at der inden for Den Europiske Union er ca . 18 millioner sm virksomheder .
Hvor mange af disse har mon fastslet , om de har potentielle problemer efter den 1. januar 2000 med de systemer , de krer med i den enkelte lille virksomhed ?
<P>
I nogle lande - mit eget iberegnet - er der blevet udpeget adskillige tusinde eksperter til at rejse rundt og hjlpe de mindre virksomheder med at fastsl , om deres virksomhed vil blive berrt .
Men over hele Unionen m vi som flge af den betydning , de sm virksomheder spiller i EU , sikre os , at der lgges s meget pres som muligt p medlemsstaterne for at form dem til at levere samme ekspertbistand i alle 15 lande .
Jeg ville vre kommissren meget taknemmelig , hvis han kunne forklare os her til formiddag , om der findes et overvgningsprogram , der kan fastsl , om alle 15 medlemsstater leverer ekspertise til at hjlpe med at rdgive de sm virksomheder i , hvordan r 2000-computerproblemet kan komme til at berre dem .
<P>
Hvad angr sdanne offentlige forsyninger som elektricitet , gas , vand m.v. , er det meget vigtigt , at man ogs her kan klare sine egne sager i relation til r 2000-computerproblemet .
Det ville vre katastrofalt for borgerne i Den Europiske Union , hvis den offentlige sektor og de offentlige forsyningsselskaber som flge af utilstrkkelig forberedelse fandt , at de havde problemer efter den 1. januar 2000 .
Hvilke foranstaltninger er der ved at blive truffet p tvrs af Den Europiske Union for at imdeg problemet p en koordineret mde og sikre , at der bliver leveret ordentlig information til de offentlige forsyningsselskaber p dette omrde ?
<P>
Hvad EU-lovgivningen angr , findes der et lovgivningsredskab til behandling af ansvar for mangelfulde tjenesteydelser , produktsikkerhed og anden lovgivning om ansvar .
Men en ting , der ikke str klar for mig , er , om vi vil anvende disse produktansvarsdirektiver i forbindelse med eventuelle problemer , der mtte opst i relation til r 2000-computerproblemet .
I USA har man f.eks. overvejet at give afkald p ansvarslovgivningen , sledes at virksomheder ikke bliver berrt af , at deres produkter eller tjenesteydelser ikke fungerer .
Vil europiske borgere vre i stand til at pkalde sig produktansvars- og tjenesteydelsesansvarslovgivningen i Den Europiske Union , hvis varer eller tjenesteydelser ikke fungerer som flge af r 2000-computerproblemet ?
Det er et sprgsml , som folk i Den Europiske Union nsker svar p .
Kan de sge tilflugt i lovgivningen , hvis de finder , at de har problemer ?
<P>
Der er endnu to punkter , jeg gerne vil komme ind p .
Hvilke beredskabsplaner udarbejder medlemsstaterne , og hvilke kollektive initiativer finder der sted p tvrs af Den Europiske Union i tilflde af - Gud forbyde det - et alvorligt problem i forbindelse med en strre industri inden for EU ?
Hvilke foranstaltninger bliver der truffet af de civile myndigheder for at forberede sig p en potentiel katastrofe i den ene eller anden del af EU ?
Drfter indenrigsministrene f.eks. , om der er behov for en beredskabsplan for den 1. januar 2000 ?
Nogle vil mske sige , at dette er en ulykkesprofet , der forsger at male et meget sort billede , men kendsgerningen er , at vi ikke ved , om der venter potentielt meget katastrofale problemer rundt om hjrnet .
<P>
Og endelig hvad angr vores eksterne forbindelser .
Omkring vores grnser har vi forbindelser til de steuropiske lande og de tidligere sovjetrepublikker .
De har meget store atomkraftanlg , som vi ved allerede befinder sig i en meget alvorlig nedslidt tilstand .
Hvad gr Den Europiske Union for at sikre disse atomkraftanlg og andre strre anlg omkring vores grnser mod en potentiel katastrofe som flge af disse andre landes manglende beredskab ?
Dette er ikke kun et EU-problem . Det kan f meget alvorlige implikationer , og navnlig i meget flsomme sektorer ssom energisektoren , medmindre vi forbereder os ordentligt .
<P>
Dette er yderst vigtigt for os .
Det er ikke kun computernrder , der br bekymre sig over dette problem .
Alle borgere br erkende faren for deres eget udkomme og risiciene for vores sikkerhed .
Kommissionen og Parlamentet m gre det meget klart , at vi i lbet af hele dette r vil skubbe p for at skabe garanti for , at alle skridt , der kan tages , bliver taget for at sikre vores borgeres sikkerhed , sikre vores borgeres lovgivningsmssige rettigheder og fremtidsudsigterne for vores erhvervsliv svel som vores naboers sikkerhed p dette meget kritiske tidspunkt som flge af forandringerne i teknologien .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske min gode ven og kollega , hr . Donnelly , med en fremragende betnkning , der behandler de fleste aspekter af de problemer , der er forbundet med r 2000-computerproblemet .
Denne betnkning er ikke kommet for tidligt - rygterne om , at den ville vre p dagsordenen for mdeperioden i december , er ubegrundede !
<P>
I mit eget land er der skn , der siger , at r 2000-computerproblemet kunne komme til at koste op mod 2 % af BNP .
I betragtning af , at vksten i mange lande sknnes at ville vre p under 2 % , er dette en meget utilfredsstillende situation , og alt br gres for at forsge at minimere problemets indvirkning og navnlig med hensyn til offentlige tjenesteydelser , virksomheder , transportsektoren , problemer i hjemmene og , som hr . Donnelly nvnte , truslen mod sikkerheden .
Det mest foruroligende af alt er den nukleare sikkerhed , og vi ved , at der er problemer i Central- og steuropa og formentlig ogs andre steder .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p tre omrder , der giver anledning til bekymring .
Det er borgernes bevidstgrelse , ansvar i tilflde af funktionssvigt og for det tredje det sprgsml , vi har berrt , nemlig sikkerheden .
Hvad borgernes bevidstgrelse angr , ved jeg , at der i hver enkelt medlemsstat er programmer , der har til forml at informere forbrugerne i srdeleshed , men ogs virksomhederne .
Jeg vil opfordre Kommissionen til at gre brug af de europiske informationscentre til at sprede oplysninger for at sikre , at offentligheden og virksomhederne kender til deres ansvar og de risici , der er forbundet med ikke at forberede sig p r 2000 .
Virksomhedernes bevidstgrelse er et problem af de rsager , jeg har skitseret , og dets indvirkninger p den konomiske prstation .
Den vente-og-se-holdning , som nogle virksomheder lgger for dagen , er utilfredsstillende .
Situationen kan g hen og blive meget alvorligere , end de p nogen mde kan forestille sig .
<P>
Forbrugerne br beskyttes i henseende til ansvar for funktionssvigt .
Den nuvrende situation , hvor man skelner mellem uundgeligt eller uforudseligt svigt , er utilstrkkelig .
Mange forsikringsselskaber forsger at lbe fra deres ansvar .
Forbrugerne br forsikres p det grundlag , at det er rimeligt for forbrugeren at forvente erstatning under hensyntagen til et bestemt produkts alder .
<P>
Og endelig vil jeg gerne komme ind p sikkerheden .
Her er den nukleare industri helt klart et omrde , der giver anledning til bekymring - og hr .
Donnelly kom ind p dette .
Transport er et andet . Alt br gres for at indbygge sikkerhedsanordninger , hvor der mtte vre tvivl om , hvorvidt udstyr fungerer efter hensigten efter r 2000 .
<P>
Jeg anbefaler denne betnkning for Parlamentet og lyknsker atter hr . Donnelly med den .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W. G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst lyknske hr . Alan Donnelly med denne gode betnkning .
Jeg mener , at han giver udmrkede svar p alle punkter vedrrende dette emne , som er interessante for EU .
Det er ikke hans skyld , at betnkningen kommer meget sent , men det er en kendsgerning , som vi m leve med .
Det ser ud til , at EU p dette punkt tver med at tage sit ansvar p dette omrde . Jeg har endnu en gang flgende sprgsml til kommissr Bangemann .
Under et af mderne i EMAC sagde han , at r 2000-computerproblemet er ikke s vigtigt .
Det vil i r 2000 vise sig , at det var et reklamefremstd fra isr softwareproducenterne .
Jeg vil sprge ham , hvor alvorligt han mener , at man skal tage fat p r 2000-computerproblemet i EU .
Jeg nvner fire punkter .
<P>
Det frste punkt er kdeproblematikken .
Alle ved , at man ikke kun kan lse r 2000-computerproblemet p lokalt , regionalt eller nationalt plan , men at man ogs skal se det i europisk sammenhng .
Det er klart , at alle disse ting hnger sammen .
Jo bedre vi er i stand til at kortlgge og lse kdeproblematikken , desto bedre vil vi kunne tackle r 2000-problematikken .
Jeg mener alts , at det ud fra markedsovervejelser med hensyn til det indre marked er vigtigt , at vi p det omrde og fra EU isr retter opmrksomheden mod det , der sker med kdeproblematikken .
Problemet p elektricitetsomrdet er velkendt .
Hvis man et eller andet sted i et land ikke er i stand til at lse problemet , har det store flger for andre lande i og uden for EU p grund af sammenkoblingen af elektricitetsnettet .
<P>
Det andet punkt drejer sig om ansvarsfordelingen .
Det er klart , at man i flere medlemsstater allerede nu diskuterer , hvem der er ansvarlig for hvad , hvis r 2000-computerproblemet opstr .
Nogle forsikringsselskaber har i modstning til andre lagt penge til side .
Jeg sprger kommissren , om hvad han har tnkt sig at gre ved dette problem i det indre marked ?
For hvis ansvaret er ordnet i en medlemsstat , men ikke i en anden , tnk p kdeproblematikken , hvad gr man s ved det ?
Jeg mener ikke , at EU p dette punkt kan indtage en passiv holdning .
<P>
Mit tredje punkt vedrrer bevidstgrelse .
Bevidstgrelse om r 2000-computerproblemet betyder p den ene side , at der skal laves planer , isr at der skal testes , og for det tredje at man viser offentligheden , hvad man gr , og hvilken virkning det har .
Jeg tror , at jo mere vi gr det klart for borgerne , at vi har tingene under kontrol , men isr at vi arbejder p det , og at problemet kan lses , jo mere vil borgernes tillid vokse .
Jeg mener , at det er meget vigtigt .
<P>
Det sidste punkt omfatter den nukleare sektor , som vi ikke har noget greb om .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at den fr mere opmrksomhed , fordi den kan forstrke borgernes angstfornemmelser .
Jeg anmoder kommissren om sammen med sine kolleger at gre det klart , hvad det er , vi gr i Mellem- og steuropa .
Hvad vi gr med hensyn til Rusland , fordi der naturligvis er stor usikkerhed p dette punkt . Ogs her skal der gives klar besked til borgerne .
<P>
Til sidst , hr. formand , har jeg et sprgsml til Dem .
Hvordan klarer Europa-Parlamentet r 2000- computerproblemet ?
Mske kan De umiddelbart svare p , hvad Parlamentet gr .
Jeg er spndt p Deres svar .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne nske hr . Donnelly tillykke med hans gode betnkning .
Jeg vil trkke et punkt frem , som ogs er blevet behandlet af de forrige talere .
Den 1. januar 2000 tror mange computere , at tiden gr tilbage , medmindre de er programmeret til at klare r 2000-computerproblemet .
Men der er i den forbindelse store risici for konomiske , kologiske og humanitre skader .
Isr situationen i Rusland og de steuropiske lande bekymrer mig .
P grund af den konomiske krise i disse lande er lsningen af r 2000-computerproblemet , som i forvejen ikke havde stor prioritet , nsten get i st .
Nu ved jeg godt , at man der siger , at nogle computere ikke har de samme problemer , som man har i de vestlige lande , men det har man ingen sikkerhed for .
For en sikkerheds skyld besgte jeg for nylig mit lands eneste atomkraftvrk .
Der fandt jeg ud af , at man allerede i et r har vret i gang med at sikre vrket mod r 2000-computerproblemet .
Jeg forelagde her problemet om situationen i de steuropiske lande , som man allerede kendte , men man var ikke helt rolig med hensyn til det , der foregr . Jeg takker derfor hr .
Donnelly for , at han har overtaget mit ndringsforslag vedrrende dette emne .
<P>
Hr. van Velzen har behandlet sprgsmlet om ansvaret , og jeg vil i den forbindelse pege p , at alle forsikringspolicer udelukker kalamiteter i forbindelse med atomkraft eller andre nukleare uheld .
Det giver yderligere grund til at vre opmrksom p dette problem .
<P>
Jeg mener stadigvk , at EU skal tage fringen og finde en lsning sammen med steuropa og Rusland . Det er p hje tid , at vi vedkender os vores ansvar .
Jeg mener derfor ogs , at opmrksomheden skal rettes mod hjlpeprogrammerne .
Flere undersgelser viser , at dette er muligt med en relativ lille finansiel indsats .
Sledes ansls de samlede udgifter til lsningen af det russiske r 2000-computerproblem til USD 100 millioner .
Det betragter jeg som en fornuftig investering .
Hvis man vil garantere borgerne i EU et sikkert rsskifte , skal man tage pengepungen op af lommen .
Tiden gr .
Vi har ikke megen tid tilbage , og ansvaret ligger lige s meget i vest som i st .
Jeg anmoder derfor kommissr Bangemann om at stte dette emne hjt p dagsordenen , ikke kun p grund af den risiko , man lber , hvis man ikke er forsikret , men isr p grund af den kologiske skade , hvis noget gr s galt , at det ikke kan rettes op igen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med en tilstelse .
Jeg lider udprget af teknofobi , og det er helt klart grunden til , at min gruppe har valgt mig til at tale om dette komplekse emne .
Jeg har lst hr . Donnellys fremragende betnkning og roser ham for dette arbejde .
Der var en ting , der slog mig .
Har han mon undersgt , om det britiske Labour-partis computere i Millbank Tower er blevet programmeret til at tage hensyn til forandringen , sledes at alle medlemmer kan holde sig orienteret om budskaberne i r 2000 , som de har kunnet i 1999 ?
<P>
Dette er helt klart et vigtigt sprgsml .
Et grundlggende sprgsml , der faldt mig ind , da jeg lste betnkningen , er , hvordan det kan vre , at computer- og softwaredesignere har fet lov til at fremstille og programmere maskinerne p en sdan mde .
Alle vidste , at r 2000 nrmede sig , men det har ikke syntes at falde dem ind at gre noget ved denne ret s grundlggende fejl under designprocessen .
Og s er det , at flgende sprgsml rejser sig : hvad med ansvarssprgsmlet for skader , der mtte forekomme , hvis disse maskiner bryder sammen ?
Vil vi kunne lgge sag an mod hr . Gates for at f nogle af hans mange milliarder dollar i erstatning for hans ansvar i processen ?
Eller mske kunne vi nationalisere ham , som der var en amerikansk konom , der foreslog for nylig .
<P>
Jeg har lst , at den britiske regering har gjort nogle serise forberedelser med henblik p dette , men jeg blev lettere foruroliget , da jeg forleden dag lste i aviserne , at den italienske regering - og jeg nsker ikke at kritisere mine italienske venner - netop har nedsat en undersgelsesgruppe - uden kontorer , budget og ressourcer - til at se p dette problem her blot ni mneder , fr begivenheden indtrffer .
Det forekommer mig at vre lidt sent .
Ja , og Parlamentet er ogs lidt sent p den med dens betnkning .
Men jeg er sikker p , at kommissr Bangemann vil fortlle os , at Kommissionen er langt fremme med sin planlgning .
<P>
M jeg til slut foresl , at kommissr Kinnock tager ud p en flyrejse nytrsaften r 2000 , og at kommissr Bangemann genopliver sine velkendte bedrifter p motorcykel med hr . Barton og krer igennem Bruxelles ' trafiksystem bag p hr .
Bartons motorcykel for at genskabe tilliden til Europa . Det ville forsikre Europas borgere om , at Kommissionen har fuld kontrol over situationen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , nr computerne 1. januar nste r springer fra  99  til  00  , er der ingen , der ved , hvad konsekvenserne er .
De kan vre store .
Men det kan ogs vre , at r 2000-computerproblemet isr eksisterer inde i hovedet p folk , indgivet af softwareproducenterne , der vil tjene p situationen .
<P>
r 2000-computerproblemet viser utvetydigt menneskets begrnsede viden og kunnen .
For dem , der har fuld tillid til teknologien , m r 2000-computerproblemet vre en skuffelse af frste rang .
Kun p grund af en dumhed som at glemme tallet  19  i rstallet opstr der en livstruende situation .
Alt for ofte glemmer vi , at al teknologi stammer fra mennesket .
Vi kan bilde os ind , at vi er mgtige og tale om  teknikkens triumf  , men samtidig er denne teknik en stor trussel .
<P>
Med rette peges der i beslutningens overvejelse C p de konomiske overvejelser , som frte til en reducering af rstallet til to tal .
Man har p en vis mde villet opn et konomisk resultat alt for hurtigt med den nye computerteknologi .
Er det ikke grunden til mange aktuelle samfundsmssige og kulturelle problemer ?
Vi er blevet afhngige af vores strben efter profit og konomisk nytte .
Herfor skal alt vige , herunder det naturlige livsmilj og menneskets eksistens .
<P>
Det er derfor meget beklageligt , at betnkningen af hr . Donnelly fortstter den almindelige tankegang om , at menneskets fornuft kan lse alle problemer .
Man skal naturligvis yde en indsats for at undg eventuelle katastrofer .
Men at tnke nrmere over de dybere liggende kulturelle og religise rsager er efter min mening ogs meget ndvendigt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg tilslutter mig ligeledes gratulanterne .
Det er beklageligt , at Donnelly ikke mere deltager s intenst i vores udvalgsarbejde , som jeg kunne nske .
Han er en god mand til disse opgaver .
Det er mrkeligt , at dette computerproblem i forbindelse med r 2000 eksisterer .
Det er jo et tegn p , hvor flsomme moderne samfund er for forstyrrelser . Nr maskinerne ikke kan opfatte to nuller som vrende r 2000 , er vi i nd , nogle er helt i panik .
De bedste medarbejdere har beskftiget sig med ndringsarbejdet i revis , og nu er der f mneder tilbage . Angrebet og truslen p vores idylliske milj kommer alts ikke fra rummet eller fra Rusland , men fra de to nuller og maskinel misforstelse .
<P>
Kommissionen siger , at ansvaret for r 2000-computerproblemet ligger hos leverandrer og forbrugere af edb-systemerne .
Jeg sprger s Kommissionen , hvem der s har ansvaret i tilfldet Rusland ?
Jeg var i mandags i Rusland netop ved disse kernekraftvrker , og jeg vil gerne sprge , hvilken sikkerhed har Kommissionen for , at Ruslands problem , som ogs ordfreren tog fat i , bliver hensigtsmssigt administreret ? Nedlgges kraftvrkerne eller holdes de i gang , og hvad sker der med kernevbensystemerne ?
Jeg sprger desuden , hvilke problemer opstr der p grund af forstyrrelser og direkte forbrydelser i den fase , hvor systemerne i hvert fald i visse tilflde er kaotiske , og hvad har Kommissionen tnkt at gre for at hindre den slags problemer ?
For det tredje er jeg tilfreds med ordfrerens notits om , at vi skal srge for forbrugerne og SMV-sektoren , som har de strste vanskeligheder i sdanne situationer .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , der er kun godt 10 mneder til rhundredeskiftet .
Trods det er testning af computersystemer bagud p flere omrder , hvis den over hovedet er pbegyndt alle steder .
Desuden er der ogs mennesker , som intet aner om hele problematikken .
<P>
Europa-Parlamentet lgger helt rigtigt mrke til problemer , som r 2000 eventuelt forrsager eller til den skaldte  00-problematik  .
Det fremhver dog primrt samarbejdet med medlemsstaterne og den vestlige verden .
Problemerne slutter alligevel ikke der .
Det er bekendt og ogs allerede konstateret her , at navnlig i Rusland og i dets nromrder er der mangel p svel ndelige som materielle ressourcer til lsning af problemet .
Flytrafikken , specielt hvad angr den computerbaserede flyveledelse og flyvemaskiner , som er baseret p moderne computersystemer , har brug for opdateret edb , og kernekraftvrker er ligeledes globale og flles problemer .
Hvis opdatering af disse mislykkes , vil det medfre alvorlige helbredsmssige og lignende risici for borgere i hele verden .
<P>
Sprgsmlet er ikke politisk eller ideologisk . Grnser m ikke udgre en hindring for hndtering af det .
EU skal satse bredt p lsningen om ndvendigt ud over egne grnser uden at glemme egne humane standpunkter .
Der skal hellere satses for tidligt end for sent , for en forsinkelse kan blive dyr .
De rdselsbilleder , som skaldte sciencefictionforfattere har malet med profetier om ragnarok , m ikke g i opfyldelse .
Ansvaret er verdensomfattende .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , i det vsentlige kan jeg kun tilslutte mig den udmrkede betnkning af hr . Donnelly .
Hans redegrelser i forbindelse med de sm og mellemstore virksomheder i punkt D krver dog en relativering . Det forholder sig langt fra sdan , at mindre virksomheder ikke har teknisk specialviden .
Det er netop de sm og mellemstore virksomheder , som inden for mange omrder str for innovation og forskning . P grund af deres struktur og deres tekniske specialviden kan de reagere hurtigt p forestende softwareproblemer .
Men p den anden side m det befrygtes , at de store virksomheders eller den offentlige administrations edb-problemer kan f alvorlige virkninger for de sm og mellemstore virksomheder .
Af ganske srlig betydning er imidlertid ordfrerens redegrelser om den nukleare sektor i steuropa og Rusland .
Dette omrde modtager omfattende finansiel sttte fra Den Europiske Union . Men desvrre kan der indtil nu ikke konstateres nogen vsentlig forbedring af sikkerheden i reaktoranlggene .
<P>
Det er nu p tide at srge for , at de eksisterende midler virkelig anvendes til at forbedre sikkerheden i kernereaktorerne .
Da det sandsynligvis er urealistisk at hbe p , at der lukkes atomkraftvrker allerede inden r 2000 , m man i det mindste srge for , at der ikke kan opst uheld i forbindelse med r 2000-problemet .
Det m prioriteres meget hjt at udelukke enhver risiko for den europiske befolkning , for Europas skatteborgere har nu engang stillet srdeles mange penge til rdighed for den nukleare sikkerhed i steuropa og Rusland .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , for de fleste af vores medborgere er det emne , vi skal behandle i dag , nemlig r 2000-computerproblemet , yderst uklart .
Kort fortalt drejer det sig typisk om det sandkorn , der kan f selv den mest sofistikerede mekanik til at g i st .
Men vi skal g mere i dybden .
Jeg mener for mit vedkommende , at det er vores skaldt moderne samfunds begrnsninger , der konkret kommer til udtryk . Det er et kortsigtet samfund ; et samfund , der bygger p et lst grundlag , og et samfund , der ofte ikke kan se lngere end til sin egen nsetip .
For at f nogle latterlige ekstra byte inden for administrationssoftware har to generationer af edb-programmrer med vilje ignoreret rtusindeskiftet .
Selv i dag kender vi ikke en gang det njagtige omfang af denne letsindigheds konsekvenser .
<P>
At regere er at forudse , er der et ordsprog , der siger .
Det er beviset p , at der ikke lngere er nogen , som regerer i denne verden .
Mitterrand , Fabius og Clinton har denne kamp til flles . De er den generation , der foretrkker at fre politik for at tjene sig selv i stedet for at tjene folket .
De er generationen af uansvarlige ledere , som bevidst lader befolkningen blivet forgiftet med smittet blod ; som bygger atomkraftvrker vel vidende , at de en dag springer i luften lige i hovedet p os ; og som foretrkker at sende bombefly hen over uskyldige menneskemngder for at aflede opmrksomheden og f folk til at glemme deres seksuelle udskejelser .
<P>
Denne sag om en edb-fejl er slet ikke s ubetydelig , som det ser ud til .
Den er bare et af symptomerne p denne nd af moralsk forfald og en almindeligt udbredt ansvarsfralggelse , hvor ingen lngere str til regnskab over for nogen .
Desvrre vil denne sag sandsynligvis endnu en gang forhindre vores ledere i at tage denne nye lrestreg alvorligt , og det er en skam .
<SPEAKER ID=12 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er ikke rigtigt , at Parlamentet diskuterer dette sprgsml for sent , for vi har jo allerede drftet det ved forskellige lejligheder i de foregende r , og Kommissionen har ogs altid kontinuerligt aflagt rapport om , hvad den har foretaget sig .
Vi har beskftiget os med problemet i mere end fire r og har forsgt at gre det , Kommissionen kan gre .
Jeg vil gerne takke Alan Donnelly for , at han i sin betnkning endnu en gang har understreget , hvad der er vores ansvar , og hvor man sikkert ogs i de nste mneder kan gre en del .
<P>
Han er ikke nogen Kassandra , det vil jeg sige straks fra begyndelsen , for Kassandra fik altid ret i sine forudsigelser .
Kassandras problem var , at alt , hvad hun sagde , altid var rigtigt . Det kan man ikke sige om Alan Donnelly .
Jeg er overbevist om , at en del af den frygt , som ogs i denne debat endnu en gang kommer til udtryk , vil vise sig at vre ubegrundet .
<P>
Frst om det , Kommissionen har gjort .
Det frste problem var at gre alle implicerede opmrksomme p , at de her stod over for et problem .
Jeg tror , at dette i mellemtiden er opnet , ogs p grund af de noget overdrevne undergangsprofetier .
Det gode ved sdanne panikmeldinger er jo altid , at selvom de er absolut overdrevne , bevirker de alligevel , at folk pludselig bliver opmrksomme .
Alle disse rdselshistorier om fly , der falder ned fra himmelen , elforsyning , der svigter , at Labour-partiet ikke mere kan fastsl antallet af sine medlemmer , har naturligvis frt til , at folk er blevet s forskrkkede - isr over den sidste omstndighed - at alle nu ved , at vi str over for et problem .
Det er s det frste , og det er i sig selv slet ikke s drligt .
<P>
Kommissionen har bidraget ikke s lidt hertil . Vi har isr ogs beskftiget os med de sm og mellemstore virksomheder .
Vi har fra begyndelsen inddraget medlemslandene i vores overvejelser og naturligvis ogs internationale myndigheder som Atomenergikommissionen i Wien .
Naturligvis skal man forsge at placere de forskellige aktiviteter der , hvor de bedst kan gennemfres . Det vil sige , at Kommissionen ikke har forsgt p at gre alt selv , men derimod at udstyre de respektive ansvarlige med isr den strste sagkundskab og til dels ogs med finansielle midler .
Vi har f.eks. forsynet atomenergimyndigheden med finansielle midler , for at den kan udfre sine aktiviteter i steuropa .
Vi har alts forsgt at mobilisere en hel rkke af organisationer og ansvarlige , isr naturligvis ogs de umiddelbart berrte , nemlig den private industri .
<P>
Resultatet er ganske hderligt . Det er rigtigt , at som altid har de sm virksomheder de strste problemer .
De har ikke medarbejderne til det og hyppigt heller ikke tilstrkkelige finansielle midler , for der findes naturligvis efterhnden software , som kan afhjlpe en stor del af problemerne , men den er relativt dyr . Det vil sige , at der s her optrder et finansieringsproblem .
<P>
Vi har aktivt fulgt alle de omrder , vi har opregnet i vores meddelelse .
Vi har regelmssige mder med medlemsstaterne , og p omrderne finanser og telekommunikation , energi og transport har vi isr ogs samarbejdet og samarbejder fortsat med de kompetente internationale organisationer .
I vrigt er opregningen af disse omrder ikke tilfldig , for der findes her en forskel , som afhnger af den mde , computerne anvendes p .
Har man f.eks. computere , som er indrettet til og henvist til periodicitet , det vil sige , at de flger tidsmssige afsnit , vil et sdant problem snarere forekomme her end ved de computere , der ikke har noget at gre med periodicitet , men slet og ret samler data .
Da disse data jo ikke er bundet til bestemte tidsintervaller , kan dette problem , the millennium bug , overhovedet ikke f nogen virkning her .
Dt m man alts ogs se p .
<P>
Alligevel forsger vi sammen med alle implicerede parter at fastsl , hvad de skal gre , hvad vi skal gre , for at det er sikret , at infrastruktursektoren fungerer gnidningslst .
Kommissionen kunne , hvis man ville , ptage sig endnu mere , isr ved sprgsmlet om den finansielle sttte .
Men de belb , der skal anvendes hos de enkelte private implicerede , er s store , at man ikke kan forestille sig , at offentlige budgetter skulle overtage dette .
Vi har naturligvis gjort det , der skal gres p den umiddelbare sikkerheds omrde . Men s er der ogs mange implicerede , som gr srdeles meget for deres egne midler og frem for alt ogs af egeninteresse .
Jeg kan ikke forestille mig nogen lufthavn i verden , som arbejder med computersystemer , og som ikke efterhnden har en lsning p problemet . Det ville vre fuldstndigt uhrt , hvis der fandtes luftfartsselskaber , som ikke i mellemtiden har truffet passende foranstaltninger for deres fly .
<P>
Hvad kan man yderligere gre for at tilpasse lovgivningens bestemmelser , hvis det skulle vre ndvendigt ?
Det er et interessant sprgsml , for her kunne vi jo umiddelbart tage affre .
Ogs det har vi undersgt .
Der eksisterer i vidtgende omfang retsregler , som ogs klarer et sdant problem , for i forhold til retlige kategorier er der jo ikke noget nyt .
Den , der begr fejl ved leveringen af en genstand eller udfrelsen af en tjenesteydelse , skal naturligvis st til ansvar , hvis denne fejl er culps , eller hvis der foreligger et erstatningsansvar , som ikke beror p culpa .
De virksomheder , som i stort omfang er henvist til underleverandrer , og som arbejder med sdanne systemer , har ogs i mange tilflde allerede sendt skrivelser til deres underleverandrer , hvori de gr opmrksom p , at de vil gre underleverandrerne ansvarlige , hvis der skulle opst driftsforsyrrelser af en eller anden art i disse underleverancer .
Det vil sige , at de selv har srget for , at underleverandren ved , at han handler i det mindste uagtsomt , hvis han ikke efterkommer denne opfordring .
<P>
Derfor mener vi ikke , at det ville vre bedre at foresl nye retsregler .
Alan Donnelly har nvnt Good Samaritan Legislation , denne nye amerikanske lov , hvormed videregivelsen af informationer skal fremmes , idet erstatningsansvaret for erklringer om r 2000-overensstemmelse begrnses .
Det frer naturligvis ikke til , at folk beskftiger sig med the millennium bug , absolut tvrtimod , det er en drlig ting .
Det vil sige , at vi mener , at de eksisterende retsregler er tilstrkkelige , suppleret med de informationer , som underleverandren fr for at kunne hndtere problemet juridisk .
Det vil naturligvis ikke fungere lige godt overalt .
F.eks. er der jo ogs stillet sprgsml om , hvorvidt Parlamentet vil fungere videre efter r 2000 .
Det er ikke et sprgsml om juridisk ansvar , men et sprgsml om politisk opportunisme , som Kommissionen ikke for jeblikket vil udtale sig om .
<P>
Vi er endvidere blevet spurgt , hvad vi gr med hensyn til vores egne computersystemer .
Det ville jo virkelig ikke vre en srlig god reklame for Kommissionen , hvis vi ikke havde foretaget os noget selv , efter at vi nu i fem r har draget land og rige rundt og prdiket for alle , at de skal gre noget .
Derfor har vi naturligvis sikret , at vores egne systemer fungerer .
Vi har ivrksat et projekt for , at vores systemer er parate til r 2000 , og dette projekt str kort foran sin afslutning .
Nr vi har gennemfrt testene , kan vi sige Dem , at i det mindste Kommissionen vil fungere efter r 2000 , hvis det er en trst for Parlamentet !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W. G.">
Hr. formand , jeg spurgte Dem , om De mske var villig til at meddele Parlamentet , hvordan det forbereder sig p at lse r 2000-computerproblemet .
Vi ved nu , hvad Kommissionen gr , men kan De fortlle medlemmerne , hvor langt Parlamentet er kommet ?
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Jeg vil overbringe Deres anmodning til Parlamentets formand og bede ham om at stte sig i forbindelse med Dem , nr tiden er inde .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Sikkerhed , hygiejne og sundhedsbeskyttelse p arbejdspladsen
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0050 / 99 ) af Ojala for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om 21. rsberetning fra Det Rdgivende Udvalg om Sikkerhed , Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse p Arbejdspladsen - 1996 ( KOM ( 97 ) 0728 - C4-0189 / 98 ) ;
<P>
rapport om aktiviteterne i Det Stende Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsforhold i Kulminer og anden Udvindingsvirksomhed - 1996 ( KOM ( 97 ) 0729 - C4-0190 / 98 ) ;
<P>
og midtvejsrapport om fllesskabsprogrammet for sikkerhed , hygiejne og sundhed p arbejdspladsen ( 1996-2000 ) ( KOM ( 98 ) 0511 - C4-0041 / 98 ) .
<SPEAKER ID=16 NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg behandler frst kort rsberetninger fra udvalgene om beskyttelse af arbejdstagere .
Det Rdgivende Udvalg for Sikkerhed , Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse p Arbejdspladsen og Det Stende Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsforhold i Kulminer og anden Udvindingsindustri fungerer efter trepartsmodelprincippet , som jeg nsker , at Fllesskabet i strre omfang skal benytte sig af .
Problemet for begge udvalg er manglende ressourcer .
Nr dette tages i betragtning , er det lykkedes for dem at udfre et godt stykke arbejde .
Med hensyn til udvalgene skal mulighederne for at sikre dem et effektivt arbejde overvejes , f.eks. ved at omorganisere arbejdet og ved at forbedre udnyttelsen af deres ekspertise .
<P>
P omrderne sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen udgres den vigtigste del af arbejdet af lovgivningen og gennemfrelsen af den .
Der er sket betydelige fremskridt p dette omrde .
Mens medlemsstaterne i 1996 havde omsat 74 % af direktiverne i deres lovgivning , er tallet nu steget til 95 % .Vedtagelsen af direktiverne i sig selv indebrer imidlertid ikke , at de fortolkes og anvendes korrekt , og at de konkret fr betydning p arbejdspladserne .
Dette er imidlertid det aspekt , som trovrdigheden til Den Europiske Unions foranstaltninger inden for beskyttelse af arbejdstagere hviler p , nemlig gennemfrelsen .
I betnkningen angives konkrete krav til et totalt forbud mod asbest , til en udvidelse af cancerdirektivet samt til fremme af direktiverne om fysiske faktorer , stilladser og mindsteforskrifter for transportomrdet samt et forslag til beskyttelse af arbejdstagere med udendrsarbejde .
<P>
I midtvejsrapporten prioriterer Kommissionen fire mlstninger for 1998-2000 : for det frste at sikre en effektiv lovgivning , for det andet at forberede udvidelsen , for det tredje at styrke sammenkdningen af arbejdsmilj og beskftigelsesevne og for det fjerde at fokusere p nye risici for arbejdsvilkr i en tid med forandring .
De er vigtige prioriteringer .
Ud fra Kommissionens prioriteringer er det udvidelsen , som udgr den virkelige udfordring for foranstaltninger inden for beskyttelsen af arbejdstagere .
Niveauet for beskyttelsen af arbejdstagere i ansgerlandene er langt fra niveauet i de nuvrende medlemsstater .
Ansgerlandene har brug for al mulig sttte for at n op p Fllesskabets niveau .
<P>
Opretholdelse af arbejdsevnen hos ldre medarbejdere er ligeledes n af de strre fremtidige udfordringer . I denne forbindelse har jeg nsket at fortlle om det finske eksempel .
Hos os udfres aktiviteterne for at opretholde arbejdsevnen af arbejdsgiver , arbejdstager og samarbejdsorganisationer i fllesskab .
Gode erfaringer i Finland kan tages med blandt de gode fremgangsmder , som prsenteres for andre medlemsstater .
Dette har en vsentlig , positiv pvirkning p beskftigelsen .
<P>
Vurderingen af risici for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen bliver stadig for ofte udelukkende begrnset til fysiske , kemiske og biologiske risici .
Alligevel udgr sygdomme i sttte- og bevgelsesorganerne samt psykosociale faktorer i dag de strste trusler for arbejdstagernes sundhed .
Af disse trusler er stress tidligere ppeget af vores udvalg .
Jeg har ogs villet henlede opmrksomheden p vold , som er et voksende problem i servicesektoren .
<P>
Kommissionen konstaterer i sin midtvejsrapport , at den gede beskftigelse hos kvinder medfrer specielle problemer for beskyttelsen af arbejdstagere .
Jeg synes , at ogs p dette omrde br der skiftes til knsspecifikke statistikker .
Med hensyn til beskyttelse af arbejdstagere indebrer arbejdsopgaverne , som er typiske for kvinder , deres helt egne risici , som skyldes mangel p selvbestemmelse , monotone bevgelsesmnstre og lignende .
<P>
Til sidst om ndringsforslagene vil jeg sige , at jeg er parat til at godkende alle andre end ndringsforslag 1 .
Jeg godkender ndringsforslag 2 som en tilfjelse til punkt 15 i betnkningen .
Jeg kan ikke godkende ndringsforslag 1 , fordi det vil reducere punkt 3 til blot at vre en klage over , at kun en lille del af udvalgsmedlemmerne er kvinder , og dermed udelades det vigtige forbedringsforslag .
Som begrundelse vil jeg desuden sige , at Udvalget om Kvinders Rettigheder i sin udtalelse har peget p det problem , at i de rdgivende udvalg er kvinder kun reprsenteret med 10 % p arbejdsgiversiden og 20 % p arbejdstagersiden , og opfordret til at ge antallet af kvinder .
Det er muligt at realisere en mere jvn reprsentation af begge kn uden at skade parternes selvstndige ret til udnvnelse .
Vi i de nordiske lande har gode eksempler p dette , og derfor anbefaler jeg , at ndringsforslag 1 forkastes .
<SPEAKER ID=17 NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , angende udtalelsen om sikkerhed , hygiejne og sundhedsbeskyttelse p arbejdspladsen : Jeg vil gerne endnu en gang p vegne af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet og p baggrund af synspunkterne i udtalelsen gentage , af cancerdirektivet har en ganske srlig betydning , og at vi kunne forestille os en mere energisk indsats , ogs fra Kommissionens side eller fra Rdets side , for at omstte det til praktisk lovgivning . Asbest p arbejdspladsen spiller jo ogs endnu en gang en rolle i det ndringsforslag , jeg har fremsat .
Jeg skal endnu en gang bede den forrige taler om at tydeliggre dette . Jeg ved ikke , om det sledes bliver accepteret eller ej , det har jeg simpelthen ikke forstet .
<P>
Asbest angr ikke kun saneringen , angr ikke kun situationen nu , men naturligvis et sdant punkt som en bandlysning af asbest , det vil sige et forbud mod asbest p arbejdspladser , i boliger og i bygninger .
Et yderligere vsentligt punkt som led i udvidelsen mod st er beskyttelsen af arbejdstagerne .
Det glder mig derfor meget , at fru Bjerregaard p det miljpolitiske omrde allerede har etableret mange kontakter og derudover har pbegyndt forhandlinger om udvidelsen mod st og miljforanstaltninger , og analogt hermed ville jeg ogs nske , at der sker mere p omrdet beskyttelse af arbejdstagerne , og at dette tydeligere inddrages i forarbejdet til udvidelsen mod st .
<P>
Hvad angr det nste punkt , er det rigtigt - ogs her vil jeg henvise til den forrige taler og tilslutte mig det , hun sagde - at nr beskyttelsen af sikkerhed , hygiejne og sundhed udvides , skal dette naturligvis i stadig hjere grad ogs omfatte det psykiske omrde og ikke kun det fysiske omrde . Derfor er vilkrene p arbejdspladsen set ud fra det skaldte voldssprgsml eller bestemmelsessprgsml eller ud fra de psykiske virkninger i langt hjere grad blevet et centralt tema .
I den forbindelse vil jeg gerne nvne en arbejdsplads , som i get grad optrder inden for Den Europiske Union , nemlig det skaldte callcenter , det vil alts sige telefonarbejdspladser , som ofte mere ligner burhnseanlg end arbejdspladser til mennesker .
Det betyder , at mennesker , der arbejder p lavtlnsarbejdspladser , udsttes for en meget betydelig fysisk og psykisk belastning . Disse arbejdspladser er billige , der kommer flere og flere af dem , og netop p dette omrde br der vre en klar ndring og forbedring af direktiverne .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , fru Ojala har gjort et meget effektivt stykke arbejde med at drive en meget vigtig betnkning igennem i udvalget .
Jeg hylder hendes tlmodighed og forstelse i dette sprgsml .
Der er s mange mennesker , der hvert r dr eller bliver syge eller skadede , at vi er ndt til at gre alt , hvad vi kan , for at sikre , at Den Europiske Unions aktiviteter bliver fokuseret p en sdan mde , at en nedbringelse heraf bliver prioriteret .
<P>
Over hele Europa er der mange organer , der spiller en rolle , nr det glder om at beskytte borgernes liv .
Tendenser og arbejdsmnstre fortller os , at terrnet for dette arbejde er ved at ndre sig , og vi br tilpasse nye strategier , nye teknikker og ny praksis for at tage hjde for og komme indvirkningerne af denne forandring i forkbet .
Jeg kan derfor sttte bde tilgangen og substansen i fru Ojalas betnkning , for den bevger sig i den retning .
Det br vi hilse velkomment .
En ting , jeg isr anbefaler , er anerkendelsen af den type arbejde , som agenturer ssom Arbejdsmiljagenturet i Bilbao udfrer .
Det vil glde os alle , at sm og mellemstore virksomheder , hvor nogle af de alvorligste ulykker har fundet sted , vil blive tildelt srlig opmrksomhed .
Selvom Safe Action in Europe ikke lngere eksisterer i egentlig forstand , er det stadig iblandt os ndeligt set .
Det er lykkedes for agenturet i Bilbao at tilskynde til en effektiv spredning af bedste praksis .
<P>
I r , hvor sundhed og sikkerhed vil blive defineret ved arbejdstid , stilladsarbejde , kemiske agenser , krftfremkaldende stoffer og isr asbest - og jeg er glad for , at Gruppen De Grnne rejste sidstnvnte sprgsml - br Parlamentet vre meget stolt over den rolle , det har spillet med at tilskynde til den forandring , som vil blive ndvendig for at indfre et forbud mod asbest .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har spillet en meget vigtig rolle med at sikre , at de videnskabelige beviser , som kan fremme dette forbud , er tilvejebragt , og vi kan inden valget til Europa-Parlamentet forvente at kunne fejre en strk reduktion af de ddsfald , som forrsages heraf .
<P>
Men vi br frem for alt fejre Parlamentets rvgenhed .
Det er udelukkende p grund af denne rvgenhed , at vi er i stand til at fremme de bedste strategier , som vil fre til bedste praksis .
Med dette for je betragter jeg denne betnkning som en vsentlig del af det maskineri af god praksis og effektiv regulering , vi har inden for dette omrde .
Ordfreren skal lyknskes for at have udarbejdet denne .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg takker ogs ordfreren for hendes betnkning .
Jeg mener , at det er en god betnkning , som indeholder mange vrdifulde ting , og som minder os om vigtigheden af sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
Det er det socialpolitiske emne , som der er lovgivet mest om .
Det er ogs en del af det indre marked .
Det glemmer man ofte .
Hvis der er store forskelle med hensyn til lovgivningen om sikkerhed og sundhed , resulterer det jeblikkeligt i konkurrenceforvridninger .
Det er ogs n af grundene til , at der er s mange forskellige love p dette omrde .
<P>
Jeg mener , at problemet i den forlbne tid har vret , at Kommissionen ikke har holdt tilstrkkeligt je med , at lovgivningen gennemfres .
Det er faktisk frst det sidste halvandet r , at man virkelig har gjort noget ved det .
Jeg mener , at det er en af hovedopgaverne .
Jeg mener , at man skal skelne mellem to faser . For det frste om retningslinjerne overtages , og for det andet om de gennemfres , med andre ord om der kontrolleres tilstrkkeligt .
Det er ogs en vigtig del .
Det er faktisk henvendt til Kommissionen .
<P>
Mit andet punkt drejer sig om steuropa .
Jeg kan se , at hr. van den Broek er til stede .
Det er mske godt at understrege det endnu en gang . Det er meget vigtigt , at man forstr , at denne retningslinje og alt , hvad der er knyttet hertil , er en del af acquis communautaire .
Jeg har selv oplevet , at man i steuropa nogle gange har det indtryk , at det ikke er tilfldet , for man siger s , at man godt vil de andre ting , men det er altsammen sociale retningslinjer osv . , og det er lidt vanskeligt .
Den gr selvflgelig ikke .
Det er en fast del af acquis communautaire , men for at anvende det i steuropa er det meget vigtigt at starte alle programmer , der drejer sig om at informere om bde teknikken og lovgivningen p dette punkt .
Jeg tror , at det er et meget vigtigt punkt .
<P>
Det tredje punkt omhandler udvalget .
Fru Ojala er i et af sine ndringsforslag get direkte til angreb p de sociale parters autonomi .
De sociale parter spiller en stor rolle i dette udvalg , og hun vil bndlgge de sociale parters udnvnelsesret .
Det er uacceptabelt . Derfor har vi indgivet et ndringsforslag .
Jeg mener , at alle , der er tilhngere af , at de sociale parter selv bestemmer , hvem de vil udnvne , skal stemme for ndringsforslaget . Alle , der har en formynderisk holdning til de sociale parter , skal naturligvis stemme imod , hvilket de s m gre inden for rammerne af den politisk korrekte tankegang , som til tider hersker i den anden side af salen , og rent ud sige : Vi skal nok bestemme , hvem de sociale parter skal udnvne .
Men s har udvalget ikke langt igen , tror jeg , for s kan de sociale parter ikke lngere sige , hvad de mener .
S tvinges de til at sige , hvad andre mener .
<P>
Det var de punkter , som jeg gerne ville understrege , og endnu en gang tak for betnkningen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , ligesom de andre talere mener jeg , at fru Ojala har lavet en god betnkning , og jeg vil derfor kun rette opmrksomheden mod et par punkter .
<P>
Jeg vil frst understrege det , som hun sagde om asbest , en sag , som isr fortjener mere opmrksomhed p europisk plan .
Endvidere vil jeg henlede opmrksomheden p et omrde , hvor den europiske lovgivning stadigvk ikke er optimal , nemlig en passende fremgangsmde for det organiske psykosyndrom , ogs kaldet malersyndromet inden for EU .
OPS angriber nervesystemet og kan give alvorlige hjerneskader .
Sygdommen forrsages af erhvervsmssig udsttelse for kemiske oplsningsmidler , ssom toluen og xylen , f.eks. hos malere og tppelggere .
<P>
Parlamentet vedtog sidste r den ndrede retningslinje om beskyttelse af arbejdstagerne mod kemiske stoffer , og heri er der nogle bestemmelser , som er meget vigtige for bekmpelsen af OPS .
Der foresls i den ndrede retningslinje en obligatorisk udskiftningspligt , hvorved bestemte skadelige kemiske stoffer , herunder oplsningsmidler , skal erstattes af mindre skadelige stoffer .
Udskiftning af produkter med et stort indhold af oplsningsmidler med produkter med et lille indhold er efter min mening et strkt instrument for at f industrien til at forny sig .
Nedsat konkurrenceevne anvendes sledes i jeblikket som argument for ikke at anvende dyrere produkter med et lille indhold af oplsningsmidler .
<P>
Teknisk ligevrdige og mindre skadelige alternativer har allerede lnge vret p markedet - det har jeg peget p flere gange - og de er allerede obligatoriske i USA og de skandinaviske lande .
Det er derfor vigtigt , at medlemsstaterne hurtigt indfrer ndringerne i retningslinjen i den nationale lovgivning .
I mit land har man allerede forrige r besluttet at indfre en udskiftningspligt for et stort antal kemiske stoffer fra r 2000 .
Jeg anmoder Kommissionen om at holde je med , at ogs andre lande gr fremskridt .
<P>
Stimulering af brugen af reaktionsoplsningsmidler , hvor coatingen gennem en kemisk reaktion bliver en bestanddel af bindemidlet og derfor ikke indndes , er ogs en mulig lsning .
Jeg henviser her til en rkke vellykkede eksperimenter med oplsningsmidler , som udvindes af morgenfruer . Det bemrkes , at disse eksperimenter finansieres af EU og derfor kan udarbejdes nrmere .
<P>
Til sidst vil jeg gerne have svar af kommissren p de sprgsml , som jeg stillede for lang tid siden ved en srlig hring i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg vil gerne vide , hvorvidt Kommissionen gennemfrer en nrmere undersgelse af , hvilke stoffer der muligvis giver OPS .
Derudover vil jeg gerne vide , om Kommissionen stadigvk er villig til at skrpe anbefalingen fra 1990 i forbindelse med erstatning til mennesker , der har vret udsat for kemiske stoffer .
Domstolen har allerede tidligere udtalt , at medlemsstaterne skal tage hensyn til OPS og udarbejde erstatningsregler .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , allerfrst vil vi gerne nske fru Ojala tillykke med hendes fremragende betnkning .
Der er ikke sm politiske sprgsml og store politiske sprgsml . Sikkerhed og hygiejne p arbejdspladsen kan vre , jeg gentager , kan vre , et vigtigt politisk sprgsml , sfremt det ikke henvises eller begrnses til et rent teknisk sprgsml , sfremt det ses i forhold til de samfundsmssige relationer .
Fru Ojalas betnkning gr det muligt for os at behandle sprgsmlet p denne mde , ligesom den - tillader vi os at erindre om - ligger i forlngelse af den aktivitet , som de finske kammerater i vores gruppe har udfoldet .
I begrundelsen i udtalelsen fra konomiudvalget af fru Soltwedel-Schfer understreges det meget relevant , at der i EU-landene hvert r er nsten 8.000 arbejdere , der mister livet p grund af arbejdsulykker , og 10 millioner , der kommer ud for arbejdsulykker eller bliver ramt af arbejdsbetingede sygdomme .
<P>
Denne situation m anskues med alvor og ansvarlighed .
P baggrund af den 21. rsberetning fra Det Rdgivende Udvalg om Sikkerhed , Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse p Arbejdspladsen stter denne betnkning prcist fingeren p nogle af de mme punkter .
Vi for vores del havde gerne set , at opflgningen og vurderingen af Det Rdgivende Udvalgs rsberetning havde lagt strre vgt p at overveje og ajourfre direktiv 92 / 57 og dt uanset , at vi er enige i , at en transformering af direktiver ikke er nok i sig selv , eftersom de ogs skal omsttes til korrekt praktisk anvendelse .
Vi mener imidlertid , at et af de slag , der skal udkmpes , netop er kampen for , at fllesskabsretten transformeres til national ret for de direktiver , der anses for relevante , og at der sker kontrol af , at de finder anvendelse i praksis .
<P>
I relation til det omtalte direktiv har vi for vores del forsgt at gre det gennem sprgsml , der desvrre har vret srdeles aktuelle , da de skyldes alvorlige ulykker p skibsvrfter i Portugal i oktober 1994 og marts 1995 , hvor regeringen frst har transformeret direktivet i juli 1995 .
Men dette er ikke nok , og vi har f.eks. p baggrund af sagen om senebetndelser p Ford Electrnica Portuguesa i Setbal vedholdende stillet sprgsml til Kommissionen i november 1995 og januar 1997 .
Og det vil vi blive ved med !
<P>
Det drejer sig imidlertid ikke kun om en situation , der blot skal anskues .
Det drejer sig om en udvikling , der skal imdegs , for en njere iagttagelse af dette sprgsml viser , at de generelle betingelser , de forhold , som man arbejder under , sikkerhed , hygiejne og sundhedsbeskyttelse p arbejdspladsen ikke er inde i en positiv udvikling .
Som fru Ojala s udmrket understreger det i sin betnknings punkt 25 , har visse atypiske betingelser og underentrepriser bidraget til et get antal arbejdsulykker , og hun insisterer p , at Kommissionen srger for , at medlemsstaterne efterlever direktiverne og strengt kontrollerer , at de fres ud i livet .
<P>
Men der skal ogs insisteres p - eller der skal isr insisteres p - at de generelle betingelser for en omlgning af arbejdet genovervejes i denne sammenhng .
Som Junker sagde det , da han var Luxembourgs formand for Rdet , medfrer politikken med at svkke og slkke p arbejdsretlige forpligtelser flere arbejdsulykker , og utryghed er det arbejdsforhold , der udgr den alvorligste trussel mod arbejdernes helbred og sikkerhed .
Det er i det , der udgr de samfundsmssige relationers grundlag , at problemerne skal anskues .
<P>
I fortsttelse af grnbogen om arbejdets omlgning er en udtalelse ved at blive udarbejdet her i Parlamentet om en meddelelse fra Kommissionen .
Der er tale om en vigtigt sprgsml , men desvrre kommer den betnkning , som jeg er ansvarlig for , ikke til behandling i salen , fordi der hverken er tid eller proceduremssig mulighed .
Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at fremhve , at omtalte betnkning omhandler sprgsml af uomtvistelig og central betydning , da den drejer sig om arbejdsforhold , arbejdstid og arbejdsaftaler , og da den lgger srlig vgt p sikkerhed og sundhedsbeskyttelse p arbejdspladsen .
Derfor vil jeg ogs gerne understrege det signifikante i , at vi i denne sal diskuterer detaljer om valuta og ikke kan finde tid eller en egnet procedure til , at disse sprgsml kan diskuteres her , nr det er s srdeles ndvendigt . Nr det er s uomgngeligt ndvendigt og presserende !
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand , kre kolleger , i betnkningen fra vores kollega fru Ojala behandles to slags dokumenter ud fra en kritisk synsvinkel .
Den ene slags er to aktivitetsrapporter - en fra Det Rdgivende Udvalg for Sikkerhed , Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse p Arbejdspladsen og en fra Det Stende Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsforhold i Kulminer og anden Udvindingsindustri - og den anden slags , som s afgjort er den mest interessante og ogs den mest politiske , er Kommissionens midtvejsrapport om fllesskabsprogrammet for sikkerhed , hygiejne og sundhed p arbejdspladsen .
Min gruppe vil gerne allerede nu lyknske fru Ojala for denne betnkning , hvis kvaliteter vores gruppe vrdstter .
<P>
Med hensyn til de to frste rapporter er vi helt enige i den kritik , som ordfreren fremstter i forbindelse med , at der er en vis mangel p gennemsigtighed i Det Rdgivende Udvalgs oplysninger .
Vi deler ligeledes den frygt , ordfreren giver udtryk for angende utilstrkkeligheden af de finansielle midler - der i jeblikket bliver mindre - nr det glder de konkrete forslag , der tager sigte p at forbedre situationen p arbejdspladsen og udvekslingen af informationer , sdan som det fremgr af rapporten fra Det Stende Udvalg .
<P>
Midtvejsrapporten er mere politisk , eftersom den drejer sig om fllesskabsprogrammet over to perioder , nemlig 1996-1998 og 1998-2000 .

Hvad det frste kapitel angr , er vi enige i ordfrerens konstateringer om de fire omrder for det glimrende arbejde , der udfres af Det Europiske Arbejdsmiljagentur i Bilbao ; om den uberettigede reduktion af midlerne til Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkr i Dublin ; om den beklagelige holdning i Rdet , som ikke vedtog Safe-programmet , der tager sigte p at fremme nogle konkrete projekter p sundheds- og sikkerhedsomrdet ; og endelig om den positive udvikling inden for lovgivningen , navnlig implementeringen i medlemsstaternes nationale lovgivninger .
<P>
Med hensyn til perioden 1998-2000 deler vi ligeledes den bekymring , ordfreren gav udtryk for , og som efter vores mening isr vedrrer to omrder , nemlig en mere omhyggelig analyse af det moderne arbejdsmarked - da man i vores samfund kan konstatere en forandring i arbejdsforholdene , en vkst inden for servicesektoren , en stigning i antallet af kvinder i erhvervslivet , en aldring af arbejdsstyrken samt nogle nye former for tilrettelggelse af arbejdet , som vi ikke vil komme nrmere ind p her - men ogs det , at der er opstet nogle nye risici .
Det er sandt , at der er tale om fysiske , kemiske og biologiske risici , men der er ligeledes tale om risici , der skyldes knogle- og muskelsygdomme samt psykosociale faktorer .
Det er allerede blevet sagt , s det vil jeg ikke komme ind p igen .
<P>
Denne betnkning er vigtig for os af tre rsager , nemlig den uundvrlige sociale ordning for alle Unionens lande , arbejdsmarkedets konomiske betydning , hvad angr arbejdet internt i Unionen samt over for udlandet , og endelig pligten til at tage et politisk ansvar .


Vi skal derfor flge op p denne betnkning , og vores flles nsker skal fres ud i livet ved hjlp af nogle effektive forslag .
<P>
Jeg vil gerne gentage vores lyknskninger til fru Ojala , og jeg forsikrer hende for , at vores gruppe vil stemme ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , frst vil jeg ogs tilslutte mig lyknskningerne af fru Ojala , som her virkelig endnu en gang har demonstreret , hvordan et parlamentsmedlem fra venstrefljen ved en ansvarlig indsats kan bidrage til kvaliteten af hele Parlamentets arbejde .
Hvad drejer det sig om her ?
Det drejer sig om omvltningerne inden for arbejdslivet . Arbejdslivet gennemgr for tiden en dybtgende forandring .
De klassiske former for fabriksarbejde , samlebndsarbejde og den sikring , der er forbundet hermed , er p tilbagetog .
Vi m p det store europiske indre marked srge for , at de nye former for arbejdsorganisation ikke frer til forringelser og mere stress , til mere oplsning af et socialt og arbejdsretligt sikret arbejdsmilj til fordel for handelsretlige synspunkter , og at de landvindinger p arbejdsmiljomrdet , som inden for de gamle strukturer frst og fremmest er opnet p nationalt plan , reelt genfindes p europisk plan under nye former , som er adkvate i forhold til situationen .
<P>
I den forbindelse har vi for det frste mekanismerne interessernes ligevgt og kommunikation og for det andet fllesskabsprogrammet .
Jeg mener , at det her er klart , at arbejdsmarkedets parters nomineringsret er en del af deres autonomi , men at det ogs er vores opgave at srge for reprsentativitet og effektivitet .
For s vidt mener jeg , at fru Ojala her har ret i modstning til PPE .
<P>
For det andet mener jeg , hvad fllesskabsprogrammet angr , at der her allerede er nvnt nogle centrale punkter , nemlig asbest og psykisk belastning .
Her har Parlamentet allerede gjort et betydeligt arbejde , men der skal gres endnu mere arbejde her .
Sammenfattende skal jeg sige , at vi m uddybe dette acquis communautaire . Vi m srge for , at vi reelt er forberedt p udvidelsesprocessen mod st og til dels mod syd , som vil knytte nye generationer af arbejdstagere til det indre marked , og hvor det bliver en central opgave at sikre arbejdsvilkr , der er fair , humane , og som beskytter sundheden for alle beskftigede .
Det er nemlig i sidste ende dt , vi diskuterer i dag .
Humanisering af arbejdslivet , dt er den opgave , vi netop nu str over for i det store europiske indre marked .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil ogs for det frste nske fru Ojala tillykke .
For det andet vil jeg behandle strukturerne .
I betnkningen af fru Ojala kritiseres mangelen p kvinder i Det Rdgivende og Det Stende Udvalg .
P den anden side har jeg lige hrt , at det skal vi ikke blande os i , for det virker formynderisk over for de sociale parter .
Denne opfattelse protesterer jeg kraftigt imod , for det kan da ikke vre rigtigt , at de sociale parter ikke har forstelse for , at kvinders tilstedevrelse p alle omrder inden for det konomiske liv betyder , at de ogs skal reprsenteres , hvor det drejer sig om beslutningstagning .
Mske skal vi puffe lidt til de sociale parter , s de giver de kvinder , der er i stand til det , en chance for at sidde i disse organer .
<P>
Kritikken i dette dokument af de organer , som Kommissionen har oprettet , er meget voldsom .
Det fastsls isr , at der p enhver mde mangler gennemskuelighed med hensyn til indholdet og resultaterne af det rdgivende udvalgs arbejde , bl.a. hvor det drejer sig om de mange nyoprettede arbejdsgrupper . Otte i 1996 .
Jeg vil gerne henlede ikke kun Parlamentets , men ogs Kommissionens og de af Kommissionen oprettede organers opmrksomhed p den kritik , der kommer fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , om at man i betnkningerne ikke tager tilstrkkeligt hensyn til de typiske knsvirkninger .
Knssprgsml , og jeg citerer :  m ikke indskrnkes til graviditet og amning , men skal omfatte alle aspekter vedrrende sundhed , sikkerhed og virkningerne heraf  .
Jeg vil vove at pst , at mnd ogs har typiske lidelser , der har noget at gre med arbejdsforholdene , og vi anmoder om mere opmrksomhed herfor .
Det drejer sig ikke kun om forplantning .
<P>
Flere af de rede medlemmer har med rette peget p de psykiske aspekter , som i stigende grad lgger pres p arbejdstagerne .
Jeg henviser til busstrejken i gr her i byen om buschauffrernes protest mod usikkerheden p deres arbejdsplads , hvor der med jvne mellemrum finder overfald sted .
Jeg henviser til en rkke forhold , som gr det stadigt vanskeligere for lrerne i mange medlemsstater .
Jeg peger p , at sygeplejersker efter nogle r nsten alle viser tegn p rygskader og lignende .
<P>
Jeg understreger et andet aspekt - som ogs andre talere har gjort opmrksom p - nemlig fjernelsen af asbest .
Kommissionen har naturligvis stillet sig selv i et godt lys ved at ptage sig udgifterne for at f fjernet asbesten i Berlaymont-bygningen .
Men har Kommissionen aldrig undersgt , p hvilken uansvarlig mde arbejderne skulle fjerne denne asbest , og hvordan asbestaffaldet fra bygningen blev bortskaffet gennem Bruxelles ' gader ?
Det burde De have undersgt p stedet i stedet for at sidde og rode i papirer og vre tilfreds med , at det hele ser udmrket ud p papiret .
Jeg vil ogs pege p , at de offentlige forvaltninger i stigende grad bliver opmrksomme p asbestproblemet , men i den samme by , hvor et lille museum skal fjerne asbest i loftet , produceres der stadigvk asbest , og det skal Kommissionen gre noget ved .
<SPEAKER ID=25 NAME="Bonde">
Hr. formand , JuniBevgelsen kan sttte fru Ojalas betnkning , for den indeholder jo alle gode nsker for vores arbejdsmilj , sikkerhed og sundhed p arbejdet .
Men den tager ikke fat p det vsentlige , nemlig de tilflde hvor EU ' s totalharmoniseringer kommer i konflikt med medlemslandenes nsker om at have bedre regler end dem , man vedtager i Fllesskabet .
Nr EU vedtager de rene bestemmelser om milj og arbejdsmilj , s sker det som minimumsbestemmelser , hvor vi alle har ret til at g lngere .
Dem sttter vi altid i JuniBevgelsen .
Men problemerne opstr , nr reglerne i stedet vedtages efter bestemmelserne om det indre marked , for s kan en flertalsbeslutning i en hemmelig komit eller et lukket ministerrdsmde stte Folketinget i skammekrogen og afskaffe en lov , selv om den er enstemmigt vedtaget i Folketinget .
Tag krftlisten for eksempel .
I dag m danske arbejdere virke med stoffer , som bde Verdenssundhedsorganisationen og de danske myndigheder anser for at vre krftfremkaldende , fordi Kommissionen ikke vil stille et forslag , og fordi der ikke kan skaffes 62 af 87 stemmer i EU til at forbyde dem .
For kreosot har Danmark anvendt miljgarantien og forbudt stoffet , fordi det kan give krft , men i EU er det i dag forbudt at forbyde stoffet , og Kommissionen har endnu ikke godkendt den danske anvendelse af miljgarantien .
Nr Amsterdam-traktaten trder i kraft , kan vi vel forvente , at der kommer et brev fra Kommissionen om , at vi nu skal forbyde det danske forbud mod kreosot , fordi Amsterdam-traktaten ikke tillader lande at g videre end flertallet , nr begrundelsen er menneskers sundhed .
Fri bevgelighed for krftfremkaldende stoffer kommer fr befolkningens sundhed !
M jeg ikke opfordre kommissren til - som afslutning p denne debat - i stedet at meddele , at man agter at foresl kreosot forbudt i hele EU .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , det moderne arbejdsmarked har brug for nogle srlige kontroller , hvor man tilpasser sikkerheds- og beskyttelsesstandarderne til udfordringerne i et samfund , der for lnge siden har forladt de skaldte postindustrielle niveauer .
<P>
Nr vi taler om sikkerhed p arbejdspladsen , tnker vi automatisk p de strukturer , vi har i dag .
Min frste bemrkning drejer sig om asbest , om brugen heraf og om alle dets anvendelsesmuligheder , kendte som ukendte , eller som der ikke tages hjde for i det fllesskabsdirektiv , der ikke er specielt hndfast .
Det lgger man mrke til med det samme , og det skal vi derfor vre srligt opmrksomme p .
<P>
Min anden bemrkning er , at arbejdsmarkedet - p grund af dets behov for at tilpasse sig kravene i et samfund under udvikling - har nogle problemer , der har frt til nye psykoser og nye egentlige arbejdssygdomme , som stadig er ved at blive undersgt , men som der frem for alt br faststtes regler for .
Jeg tnker her p det stadig stigende antal tilflde af stress p arbejdspladsen og p den belastning , der skyldes stillesiddende og monotont arbejde , men ogs p rsager , der ikke hnger direkte sammen med arbejdet , ssom vold og den forkastelige sexchikane .
<P>
Strukturelt set har vi naturligvis behov for at f et europisk agentur , og vi hber i den forbindelse , at det allerede eksisterende agentur i Bilbao reelt bliver funktionsdygtigt .
Vi har dog ikke mindst brug for en hurtig vedtagelse af den anden fase af srprogrammet Safe .
<P>
Gr man status over den aktuelle implementering af direktiverne i de forskellige lovgivninger i Fllesskabet , ser det meget lyst ud , nr man tnker p , at vi er get fra 70 % i 1996 til 96 % sidste r .
Selvflgelig er der stadig meget , der skal gres , men vi lyknsker ordfreren og hber - eller rettere tror - at vi er p rette vej .
<SPEAKER ID=27 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg blev utrolig glad , da jeg s , at min gode ven , Jens-Peter Bonde fra JuniBevgelsen , endelig ville g ind i denne debat .
Jeg tnkte , at nu skal vi opleve noget konstruktivt og positivt .
Men det blev en af de sdvanlige propagandistiske taler , hvor flueerotikken havde klart overtag .
<P>
Denne betnkning er et godt og et vigtigt initiativ .
Det er vigtigt , at EU og Europa-Parlamentet frer en aktiv og progressiv politik p dette omrde .
EU skal vre en lftestang for bedre sikkerhed og sundhed p arbejdspladserne i Fllesskabet .
Arbejdsskader og -ulykker koster hvert r milliarder af euroer , men frst og fremmest er der tale om personlige tragedier og omkostninger .
Ofte er det for sent , nr skaden frst er sket .
Derfor er det s vigtigt , at vi sikrer tilstrkkeligt med ressourcer til forskning og forebyggelse .
Det er ikke bare en god investering konomisk set . Det er en investering , hvis udbytte ikke kan gres op i penge .
<P>
Jeg er glad for , at Parlamentet i denne betnkning opfordrer Kommissionen til for alvor at gre noget ved asbestproblemet .
Det er p tide , at asbest bliver fuldstndig forbudt .
Mange arbejdere har gennem tiderne vret udsat for dette farlige stof med katastrofale konsekvenser til flge .
Eftervirkninger er noget , man skal leve med resten af sit liv , og ofte udvikler man krft - en sygdom , som vi alle ved kan vre ddelig og smertefuld .
Derfor skal vi krve et totalt forbud .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve , at det er vigtigt , at EU hele tiden er p forkant med udviklingen .
Vi skal ikke bare sidde med hnderne i skdet og vente p , at nye ulykker dukker op .
Vi skal g aktivt ind og presse medlemsstaterne , s der bliver handlet , inden skaden er sket .
Vi skal stte fokus p nye former for arbejdsskader . Det kan vre skader p muskel- og skeletdele .
For eksempel er der mange , der arbejder p kontor , som fr skaldte  museskader  , fordi de bruger en computer hele dagen .
Ogs det psykiske arbejdsmilj er et problem , som alt for lnge ikke er blevet taget alvorligt .
Derudover skal vi selvflgelig kmpe for , at grnsevrdier for farlige stoffer bliver sat ned .
Borgerne i EU kan med rette forvente og krve , at Europa-Parlamentet til stadighed kontrollerer og udvikler en sikker og sund arbejdsmarkedspolitik .
<SPEAKER ID=28 NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg vil frst overbringe kommissr Flynns beklagelse af , at han desvrre ikke kan vre til stede i dag , men denne sag om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen er for ham et meget vigtigt emne .
Jeg vil derfor med assistance af hans udmrkede tjenester gre mit bedste for at aflse ham i dag .
<P>
Jeg vil isr udtrykke min respekt for udvalgets arbejde generelt , men ikke mindst for det gode arbejde som ordfreren for udvalget , fru Ojala , har udfrt .
For hendes betnkning indeholder mange ting , som Kommissionen vil tage med i sine overvejelser .
Vi er enige i den grundlggende betydning af at fremme sundheden og sikkerheden p arbejdspladserne i Unionen .
P EU-plan er der allerede opnet meget , og p det grundlag skal vi nu bygge videre p fremtiden .
<P>
Kommissionen har samlet sine prioriteter for fremtidige handlinger i fire kapitler .
Den frste prioritet sigter mod at gre EU-lovgivningen om sundhed og sikkerhed mere mlrettet .
Medlemsstaterne har i den forbindelse ydet en stor indsats , s 95 % af de flles instrumenter nu er blevet overtaget .
Nu skal opmrksomheden rettes mod den konkrete gennemfrelse og effektiviteten af den nationale lovgivning .
Eksisterende retningslinjer skal hele tiden evalueres og om ndvendigt moderniseres og rationaliseres .
Kommissionen kender Parlamentets konstruktive forslag om den bedste mde at gre lovgivningen s mlrettet som muligt p .
Det endelige ml skal vre forebyggelse og nedsttelse af antallet af arbejdsulykker .
Kommissionen sttter fuldt ud medlemsstaternes initiativer om at skabe den ndvendige sikkerhedskultur blandt arbejdsgivere og arbejdstagere .
Agenturet i Bilbao og stiftelsen i Dublin spiller som informationsformidlere en vigtig rolle i denne politik .
Forbedring af informationen til SMV ' erne er naturligvis meget vigtig .
<P>
Den anden prioritet er forberedelserne af udvidelsen af EU .
Ogs med hensyn til sundheden og sikkerheden p arbejdspladsen krves der af ansgerlandene en stor indsats for at n op p Unionens beskyttelsesniveau .
Kommissionen evaluerer , hvorvidt ansgerlandene opfylder acquis communautaire .
Resultaterne af denne evaluering gr os i stand til at afgre , hvilken hjlp der er ndvendig fra vores side .
Der er behov for uddannelse , information og teknisk viden , som det ogs fremgr af udkastet til beslutning og det er ikke i nogens interesse , at drlige arbejdsforhold bruges som konkurrencemiddel p det indre marked .
Dette er ogs svar p en bemrkning af hr . Pronk .
<P>
Den tredje prioritet er styrkelse af indstbarheden .
Stigningen i den vedvarende beskftigelse og fremme af indstbarheden er to af de vigtigste elementer i den europiske beskftigelsesstrategi .
Foranstaltninger til forbedring af sundheden og sikkerheden p arbejdspladsen er et vigtigt bidrag i disse bestrbelser .
Vi ved , at forebyggelse af ulykker er meget vigtig for de individuelle arbejdstagere og deres familier . Men den konomiske betydning undervurderes ofte .
Frre ulykker betyder mere arbejde , bedre konkurrenceevne og lavere udgifter til social sikkerhed .
Dette forsts benbart ikke tilstrkkeligt af dem , der laver politikken , og det kommer derfor ikke til sin ret ved den politiske beslutningstagning .
<P>
Den fjerde prioritet er den interesse , der er for nye risici .
Arbejdsmarkedet er i fuld udvikling , hvilket ogs er blevet bemrket af flere af de rede medlemmer i dag .
Omdannelsen af konomien til en tjenestekonomi , den stadige stigning i antallet af kvinder p arbejdsmarkedet , arbejdskraften , der bliver stadigt ldre , anvendelsen af nye teknologier og ogs nye former for organisation af arbejdet har altsammen flger for sikkerheden .
Kommissionen vil lgge mere vgt p at fastsl virkningerne af disse forandringer og srge for , at disse sprgsml tages med i den fremtidige sundheds- og sikkerhedspolitik .
Fru Ojalas analyse er ogs i den forbindelse nyttig .
<P>
De understreger i Deres betnkning med rette , at ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten vil forstrke Parlamentets og de sociale parters rolle .
Kommissionen er allerede i gang med udarbejdelsen af de ndvendige foranstaltninger .
Kommissionen mener , at Det Stende Udvalg for Sikkerhed , Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse p Arbejdspladsen er det rette sted for en dialog om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Kommissionen vil forstrke dette udvalg ved at lgge det sammen med Det Stende Udvalg for Bedriftssikkerhed og Sundhedsforhold i Kulminer og anden Udvindingsindustri .
<P>
Der blev stillet en rkke sprgsml , og bl.a. af den grund vil jeg gerne bemrke , at Parlamentets beslutning endnu en gang understreger betydningen af forskning p dette omrde .
Kommissionen er helt enig og peger ogs p , at dette omrde skal have den ndvendige opmrksomhed i det femte rammeprogram om forskning og udvikling , og at der fra dette forskningsprogram skal gives sttte til de flles aktiviteter p dette omrde .
<P>
Isr fru Boogerd har omtalt nye sygdomme , herunder det organiske psykosyndrom , som flge af brugen af bestemte kemikalier .
Dette emne fr megen opmrksomhed i det femte rammeprogram , som f.eks. ogs omfatter forebyggelse eller bekmpelse af flgerne af stress .
<P>
Jeg vil til sprgsmlet om en eventuel erstatning sige , at det er bedre at drfte dette , nr vi har fet mere viden om denne problematik gennem den netop nvnte forskning .
<P>
Til sidst , forbuddet mod asbest er nvnt flere gange og af forskellige talere .
Det er korrekt , at nogle former for asbest endnu ikke er forbudt .
Det er ogs et emne , som stadigvk undersges af GD III , som kommissr Bangemann er ansvarlig for , og som Parlamentet vil blive informeret nrmere om , nr der kommer flere resultater fra undersgelsen .
Det har alts Kommissionens opmrksomhed .
<P>
Jeg afslutter hermed og takker endnu en gang Parlamentet for de mange vrdifulde forslag .
De vil lede os p rette vej og vre nyttige for arbejdstagernes sikkerhed og ogs for den konomiske velfrd i EU .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Tak , kommissr van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<P>
Mdet udsat kl . 10.35 og genoptaget kl .
11.00
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , vi har to gange i dag fet tilstedevrelseslister fra mdet i gr .
P begge listerne str jeg som fravrende , selvom jeg har skrevet mit navn p listen og havde et indlg om calan-sagen .
Kan det vre , fordi jeg talte for calan og talte kurdernes sag , at jeg som en udemokratisk straf to gange bliver registreret som fravrende ?
Jeg vil bede om , at mit navn kommer p listerne .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Af en eller anden grund har vi haft problemer med tilstedevrelseslisten , men vi ved , at De var til stede , og Deres tilstedevrelse vil blive registreret .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , der er sket mig det samme som hr . Ephremidis .
Jeg vil gerne understrege det , for ogs jeg var til stede og underskrev .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Vi vil sikre , at Deres tilstedevrelse bliver registreret .
Jeg beklager dette .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg forsgte i gr og i morges at f ordet og takker Dem for , at De nu giver mig lejlighed til at sige noget .
I gr bad fru Stenzel om ordet angende lavinekatastrofen i Tyrol . Jeg vil gerne takke for hendes ord , som vi fuldt ud sttter .
Desvrre talte fru Stenzel udtrykkeligt kun p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe og hendes egen delegation , og dermed var der ikke taget hensyn til en tredjedel af strigerne .
Det er en skam , for i betragtning af det skrkkelige omfang , denne katastrofe har fet , havde vi gerne accepteret , at hun ogs talte for os .
I sdanne jeblikke er der ikke plads til indenrigspolitiske modstninger .
Jeg vil derfor nu ogs fra de liberale parlamentsmedlemmers side udtrykke en dybtflt medflelse og solidaritet med ofrenes familie .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Tak .
Hele Parlamentet udtrykte dets kondolence for ofrene i gr eftermiddag .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af grundlggende afgrelse vedrrende Sokrates-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene (KOM(96)0199 - C4-0293/96-96/0130(COD))">




<P>
og
<P>
om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af grundlggende afgrelse vedrrende Ungdom for Europa III-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene ( KOM ( 96 ) 0199 - C4-0294 / 96-96 / 0131 ( COD ) )
<P>
Fassa ( ELDR ) .
( IT ) Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne anmode om , at denne betnkning af Heinisch henvises til fornyet udvalgsbehandling i betragtning af den vanskelige politiske situation , som vores forbindelser til Den Tyrkiske Republik i jeblikket befinder sig i .
Vi mener ikke , at det er rigtigt , at vi har en bestemt holdning til calan-sagen samtidig med , at vi opretter nogle samarbejdsforbindelser med Den Tyrkiske Republik .
Og det er ikke , fordi Den Liberale Gruppe er uenig p dette omrde - vi er tvrtimod fuldstndigt enige i , at det er ndvendigt at samarbejde med hensyn til programmerne Sokrates og Ungdom for Europa - men fordi vi ikke mener , at det er hensigtsmssigt at stemme ja .
Ved at stemme ja ville man nemlig i hj grad legitimere Den Tyrkiske Republik og dens regering politisk , og det netop p et tidspunkt , hvor alle taler om calan-sagen .
<P>
Ud fra den betragtning tror jeg , at det er yderst vigtigt med en tnkepause .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg tror , at det er en drlig fremgangsmde at bruge denne betnkning som en politisk reaktion i calan-sagen .
Min gruppe mener , at hvis der fortsat skal vre en linje ben mellem EU og Tyrkiet , skal det vre adgangen for unge tyrkiske studerende og mennesker i EU .
Vi har i sidste uge i Tyrkiet kunne konstatere , at ogs de mest progressive og bne grupper i Tyrkiet anmoder kraftigt om , at man ikke anvender dette omrde til at fre den krig mod Tyrkiet p , som man ikke har haft mod til at fre politisk i EU .
Det ville vre et forkert signal fra Parlamentet .
<P>
Fornyet udvalgsbehandling forkastedes
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=38 NAME="Andersson, Hulthn, Palm og Theorin">
I lbet af den seneste tid er krigen mod kurderne i den sydstlige del af Tyrkiet blevet optrappet .
Reprsentanter for menneskerettighedsorganisationer hvder , at kurdernes situation er blevet betydeligt forvrret siden tilfangetagelsen af Abdullah calan .
<P>
EU , enkelte medlemsstater , andre demokratiske stater og det internationale samfund har indget forskellige former for samarbejde med Tyrkiet . Formlet har ofte vret at fremme menneskerettighederne og demokratiet .
Nogle gange har samarbejdet endog vret betinget af , at landet respekterede menneskerettighederne . Dette er desvrre ikke blevet opfyldt .
<P>
Det er af afgrende betydning at opretholde kontakt og en fortsat dialog med Tyrkiet .
Generelt set er det ikke en god lsning at isolere udemokratiske lande helt .
<P>
Gennem ungdomsudvekslingsprogrammer kan man give ungdommen en chance til at studere , hvordan demokratiet fungerer , og p denne mde skabe en vilje til forandring .
Det er dog yderst ndvendigt , at udvlgelseskriterierne er af en sdan art , at alle unge uanset f.eks. etnisk tilhrsforhold fr adgang til programmerne .
Et andet krav er , at de unge , der deltager heri , ikke udsttes for repressalier ved hjemkomsten .
<P>
I den nuvrende situation mener vi , at det er uheldigt , hvis Europa-Parlamentet godkender det foreslede samarbejde .
Europa-Parlamentet br vente med at give sin godkendelse , til man har fet tydelige signaler om , at menneskerettighederne vil blive respekteret .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag undladt at stemme for Tyrkiets deltagelse i Socrates og Ungdom for Europa-programmerne .
S lnge Tyrkiet ikke overholder menneskerettighederne og garanterer acceptable vilkr for mindretal i landet , har vi svrt ved at sttte landets deltagelse i disse programmer .
Vores stemmeafgivning i dag ligger helt p linje med vores holdning i andre sprgsml vedrrende Tyrkiet , som for eksempel toldunionen og calan-affren .
<SPEAKER ID=40 NAME="Buffetaut">
Med betnkningen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier foreslr Europa-Parlamentet os i dag , at vi medtager Tyrkiet blandt de lande , der nyder godt af programmerne Sokrates og Ungdom for Europa III .
Mens Den Europiske Union med rette stiller nogle klare og njagtige betingelser for de st- og centraleuropiske landes medvirken , synes Parlamentet , at det er naturligt at lade Tyrkiet , der ikke opfylder samme kriterier i srlig hj grad , deltage i nogle fllesskabsprogrammer , hvis finansiering i forvejen er vanskelig at sikre , sdan som det ser ud nu .
<P>
Det internationale samfund mistnker i jeblikket Tyrkiet for at forberede en politisk rettergang for Abdullah calan , hvor dommen er afsagt p forhnd .
Det Europiske Rd er ndt til at prcisere , at det hber , han fr en retfrdig og korrekt behandling og en ben rettergang , der er i overensstemmelse med retsreglerne , og som finder sted ved en uafhngig domstol , hvor de juridiske rdgivere , han selv har valgt , har adgang .
Rdet gr endvidere opmrksom p , at en forbedring af forholdet mellem Tyrkiet og Europa er afhngig af overholdelsen af disse kriterier , og det giver sledes udtryk for sin reelle bekymring for , om kriterierne nu ogs overholdes .
<P>
Med hensyn til dette emne - og med hensyn til mange andre - er Europa-Parlamentet endnu en gang noget godtroende , da det ikke nsker at betragte sine partnere , som de er , men som Parlamentet gerne ville have , at de var .
Man m ikke tale med to tunger , nr forskellene bliver s store .
Det er klart , at de st- og centraleuropiske lande deltager i disse programmer , nr de opfylder de fastsatte kriterier og forbereder sig til p langt sigt at blive optaget i Den Europiske Union .
<P>
Hvad Tyrkiet angr , er der lang vej endnu , til at Tyrkiet alene kommer til at overholde disse kriterier , hvis Tyrkiet da overhovedet har lyst til at blive optaget i Unionen .
Det er nemlig kun en lille del af Tyrkiet , der befinder sig p det europiske kontinent , og hverken Tyrkiets historie eller kultur gr det til en europisk nation .
Det ville vre mere hensigtsmssigt og mere konsekvent at sl dette fast n gang for alle og at udvikle nogle samarbejdsaftaler og ttte forbindelser med dette store land p et andet grundlag end det lfte om en eventuel optagelse , der hele tiden afsls .
Vi har derfor stemt nej til denne betnkning .
<SPEAKER ID=41 NAME="Darras">
Parlamentets andenbehandling af fru Heinischs betnkning er blevet forkastet flere gange i betragtning af den uenighed , der er om emnet .
Det drejer sig om at give Tyrkiet lov til at deltage i de europiske ungdoms-og uddannelsesprogrammer .
Disse programmer , der hedder Sokrates og Ungdom for Europa III , udlber ganske vist i slutningen af 1999 .
Det er sledes slet ikke sikkert , at de unge tyrkere reelt kommer til at deltage , men ved at stemme ja gr man i det mindste en principiel indsats og lser op for forbindelserne inden for nogle omrder , der er vsentlige for Tyrkiets fremtid , nemlig ungdom og uddannelse .
Parlamentet gik i vrigt allerede ind for dette i en beslutning fra september 1998 , og Det Europiske Rd bekrftede p sit mde i Luxembourg i december 1997 , at Tyrkiet kunne blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Ved at stemme ja vil man ogs fremme benheden hos de unge tyrkere , der kommer i kontakt med deres europiske kolleger , og man vil ligeledes fremme udvikling og tolerance .
P denne mde kan man hbe , at den tyrkiske befolkning i almindelighed bliver bevidst om behovet for en uundvrlig og ndvendig demokratisering .
<P>
At stemme ja er en udfordring for fremtiden og ogs en udfordring med hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne .
For at disse reelt bliver overholdt er det ndvendigt med en srlig dannelse og uddannelse , der kan opns takket vre deltagelsen i disse programmer og takket vre udvekslingen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Lindqvist">
Alle muligheder m udnyttes for at integrere Tyrkiets borgere i et grundlggende programarbejde for demokrati , ytringsfrihed og menneskerettigheder .
En dialog med borgerne , isr de unge , i Tyrkiet er en vigtig mulighed for at drfte vigtige samfundssprgsml med henblik p en demokratisk udvikling .
Det er derfor et meget drligt tidspunkt at lade Tyrkiet blive omfattet af programmerne Sokrates og Ungdom for Europa .
<P>
Tyrkiets tilfangetagelse af PKK-lederen , Abdullah calan , og den retssag , som nu er blevet indledt mod ham p en tvivlsom mde set fra et juridisk synspunkt , m mdes med modstand og afstandstagen .
Tyrkiet kan og vil ikke garantere en retfrdig behandling af Abdullah calan i en fri retssag med juridisk bistand under hele retssagen og under international overvgning .
Tyrkiet ngter at drfte anerkendelsen af kurdernes identitet , sprog og kultur samt indfrelsen af et regionalt selvstyre for de kurdiske omrder inden for Tyrkiets anerkendte grnser .
Tyrkiet accepterer heller ikke demokratiske rettigheder som f.eks. ytringsfrihed og retten til at danne demokratiske partier for kurdere p samme mde som for tyrkere .
Det kurdisk dominerede parti , HADEP , som planlgger at deltage i det tyrkiske valg den 18. april , er nu ved forfatningsdomstolen genstand for en beslutning om at forbyde dets deltagelse ved valget .
<P>
EU burde sende en delegation til Tyrkiet for at flge udviklingen i Tyrkiet , slnge retssagen mod Abdullah calan str p . En international konference br afholdes for at indlede en dialog for fred i Tyrkiet .
<P>
Inden vi ved , hvordan det kurdiske sprgsml hndteres af Tyrkiet , er det forkert af EU at bevilge Tyrkiet midler og deltagelse i forskellige EU-programmer .
Det er bl.a. derfor , at Tyrkiet har lovet at efterleve krav om demokrati , menneskerettigheder , stop for tortur m.m. i toldunionsaftalen med EU .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Bazin ( A4-0033 / 99 )
<SPEAKER ID=43 NAME="Rovsing">
Forsikringsstatistikkerne viser , at tyveri af biler er et stort problem i EU ' s medlemslande .
Mange stjlne biler nr at blive bragt uden for EU , hvor de omlakeres , omregistreres og videreslges .
For at bekmpe biltyverier er det ndvendigt at kunne kontrollere registreringsattesterne , men medlemslandenes forskellige regler for attesterne gr kontrollen vanskelig .
Direktivforslaget er derfor et prisvrdigt og ndvendigt initiativ fra Kommissionen , som vil medfre , at en rkke minimumsoplysninger og koder for oplysninger vil vre ens p bilregistreringsattester i EU .
Parlamentets ndringsforslag til Kommissionens tekst fra frstebehandlingen er heldigvis i vidt omfang blevet overtaget af Rdet , hvorfor man kan hbe p en hurtig vedtagelse og implementering af direktivet , sledes at der kan dmmes op for blandt andet organiserede biltyverier i EU .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Pack ( A4-0062 / 99 )
<SPEAKER ID=44 NAME="Bbar">
Europa-Parlamentet har siden 1994 kmpet for , at Sokrates-programmet fr bevilget en rimelig og fornuftig finansiering .
Ved det sidste kompromis , der blev vedtaget i 1998 , var vi skuffede over Europa-Kommissionens tilbageholdenhed .
I dag kan jeg til gengld se , at vores anstrengelser giver resultat , da budgetrammen for 2000-2006 er blevet sat op .
Jeg bifalder derfor betnkningen af Pack .
<P>
De 119 millioner studerende og de 4 millioner undervisere , der er i Den Europiske Union , nsker en fortsttelse af det program , som har givet en halv million studerende mulighed for at studere i et andet land ; som har givet 60.000 undervisere mulighed for at udfre nogle undervisningsopgaver , og som har gjort det muligt for 110.000 unge at blive udvekslingsstudenter .
<P>
Dette samarbejde br fremmes , mobiliteten br styrkes , og den europiske dimension skal i det hele taget udvikles i alle uddannelsesetaper .
87 % af deltagerne mener at have givet et positivt bidrag til Sokrates , ikke mindst nr det glder den europiske konstruktion , og nr det glder et bedre kendskab til vores nrmeste naboer .
<P>
Den nye filosofi i Sokrates II er i endnu hjere grad rettet mod de behov , der ikke er blevet opfyldt i de sidste fem r . Man medtager sledes ansgerlandene og unge voksne uden kvalifikationer .
<P>
Det var derfor ikke muligt at fortstte med at give dette program en s ringe budgetramme , der hele tiden ville vre blevet mindre , og som Sokrates-programmet har lidt under lige fra starten .
Budgetforhjelsen i dag er i den forbindelse yderst betydningsfuld og fornuftig .
<SPEAKER ID=45 NAME="Darras">
Parlamentets andenbehandling af fru Packs betnkning tegner godt .
Kommissionen har stttet os ved helt eller delvist at overtage 34 af de 54 ndringsforslag , der blev indgivet under frstebehandlingen .
Ved det seneste mde i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier lykkedes det ordfreren at n frem til et kompromis med vores kollega Elchlepp , og vi rder nu over en meget god betnkning .
<P>
Vi nsker , at princippet om de studerendes mobilitet bliver styrket , og navnlig med hensyn til dem , der allerede er under uddannelse .
Vi mener desuden , at de studerendes sociokonomiske situation reelt br undersges og tages i betragtning ved tildelingen af stipendier .
Ydermere opfordrer vi medlemsstaterne til at give det ndvendige ekstra bidrag til denne mobilitet ved for deres vedkommende at st for den ndvendige finansiering .
Vi beder dem med andre ord om ikke at holde op med at give finansiel sttte til et ungt menneske under pskud af , at han eller hun deltager i et Sokrates-program .
<P>
Nu mangler vi s bare at stadfste vores budgetforslag gennem vores afstemning her i dag . Vi foreslr EUR 2.500 millioner over en periode p 7 r i stedet for EUR 1.550 millioner , sdan som Ministerrdet nsker .
Vi m st sammen for at forsvare vores synspunkt , som ikke mindst er berettiget , fordi programmet gres tilgngeligt for de associerede lande i st- og Centraleuropa , Cypern , Malta og Tyrkiet .
<P>
Betnkning af Rothley ( A4-0037 / 99 )
<SPEAKER ID=46 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm og Theorin">
Vi mener ikke , at det er Parlamentets opgave at fremlgge forslag p dette omrde .
Efter vores opfattelse er der fordele med de europiske regler . Patentet meddeles kun for en opfindelse , som er ny i forhold til det , der var kendt fr ansgningsdagen .
Det er en enkel og tydelig regel .
En respitperiode ville formodentlig fre til flere tvister om , hvem der har ret til en allerede kendt opfindelse .
<P>
Hvis reglerne skal ndres , m der frst foretages en omfattende analyse af retsgrundlaget og konsekvenserne af en ndring deraf .
En sdan arbejdsopgave er alts ikke Parlamentets .
<SPEAKER ID=47 NAME="Rovsing">
Retsudvalgets initiativbetnkning om indfrelse af en respitperiode berrer et uhyre vigtigt aspekt af patentlovgivningen .
Som grundregel m enhver patentlov selvklart forhindre , at der udstedes patent p opfindelser , som i forvejen er offentligt kendt .
Men den respitperiode , som blandt andet kendes i amerikansk og japansk patentlov , giver en fordel for disse lande i forhold til EU p et omrde , som har stor betydning for udvikling af virksomheder og skabelse af nye arbejdspladser .
Derfor er det helt ndvendigt , at en sdan skvhed udlignes , ved at EU ogs indfrer en begrnset respitperiode , hvor der kan gives patenter p offentligt kendte opfindelser .
<SPEAKER ID=48 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi sympatiserer med ordfrerens saglige hentydninger .
Vi mener dog , at patentretlige sprgsml skal behandles og lses i det internationale organ , WIPO , og i den europiske patentmyndighed .
Hvis man gr EU til en srskilt part , komplicerer det sagen .
Kommissionens redegrelse om Unionens kompetence er desuden yderst svagt begrundet .
<P>
P grund af ovenstende betragtninger har vi stemt imod ved den endelige afstemning om betnkningen .
<P>
Betnkning af Grossette ( A4-0053 / 99 )
<SPEAKER ID=49 NAME="des Places">
Som min kollega Souchet understregede det i sit indlg , har vores gruppe stemt ja til alle de ndringsforslag , der er blevet indgivet til denne betnkning , med undtagelse af ndringsforslag 12 , 13 og 15 fra Miljudvalget .
<P>
Det er nemlig ndvendigt at prioritere alle de sektorer , der gr det muligt at forvalte emballageaffaldet , s denne affaldshndtering ikke blot er forbeholdt genanvendelse og genbrug .
Man m ikke glemme , at der ogs er noget , der hedder termisk nyttiggrelse .
Emballager som pap og tr er nyttige ved forbrndingen af husholdningsaffald .
<P>
Hvad angr proceduren for godkendelse af emballages overensstemmelse , skal ansvaret vre emballagefabrikanternes og ikke forarbejdningsindustriens i henhold til princippet om , at den , der forurener , m betale , og om den administrative forenkling , der er forbundet med antallet af aktrer .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p vores gruppes holdning til miljafgifter p emballage .
I visse medlemsstater har man indfrt nogle tunge og stive systemer med hensyn til miljafgifter , og disse systemer gr det svrere for andre medlemsstaters produkter at f adgang til nvnte medlemsstaters markeder .
Det er ndvendigt , at Kommissionen har en klar holdning p dette punkt , idet den sttter sig til de miljafgiftssystemer , der glder i Tyskland og Frankrig .
Disse systemer bygger nemlig p et flles mrkningssystem for hele sektoren for nyttiggrelse af affald , p et enkelt og retfrdigt administrationssystem , bde med hensyn til de interne aktrer i medlemsstaten og med hensyn til aktrerne fra andre medlemsstater , og p et system , der muliggr en optimal anvendelse af en integreret emballage- og emballageaffaldshndtering .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at afgiftssystemet ogs br vre retfrdigt med hensyn til det eller de materialer , som anvendes ved fremstillingen af emballage .
I Frankrig er der f.eks. visse offentlige forvaltninger , som for at tilgodese en virksomhed med miljvenlig emballage frem for andre virksomheder , der opkrver miljafgifter , nsker at indfre et system med nedsat moms for at fremme brugen af flere forskellige materialer .
Hvis denne skattemssige ndring vedtages , vil det g ud over sektorerne for genbrug af f.eks. glas til fordel for andre og mere forurenende materialer .
<P>
Betnkning af Schnellhardt ( A4-0003 / 99 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg ville forklare min stemmeafgivning , fordi jeg er blevet bebrejdet , at jeg stemte for vinen og p en eller anden mde har overset llet , som fremstilles i min valgkreds .
Jeg stemte helt bevidst for vinen , fordi jeg mener , at vin er en af de vsentligste dele af vores civilisation .
Det begyndte allerede p Jesu Kristi tid , som jo i sin tid udfrte det frste mirakel med vin .
Hvis han havde levet i dag , ville han sandsynligvis have forvandlet vin til vand , men han forvandlede alts vand til vin , og derfor m vi her anerkende vinen som en del af den europiske tradition , helt bortset fra , at vi m regne med et kraftigt anslag mod den europiske vin , og vi m gre alt for s vidt muligt at opbygge en fstning omkring den europiske vin .
<SPEAKER ID=51 NAME="Lulling">
Jeg har stemt nej til denne betnkning , da jeg nsker , at man overholder bestemmelserne i traktaten .
Det vil sige , at reglerne for alt det , der har at gre med vin og spiritus , br fastlgges inden for rammerne af forordningerne om den flles markedsordning for vin .
<P>
Parlamentet har vedtaget en tekst , der indeholder nogle bestemmelser , som er totalt selvmodsigende .
Hvis denne afstemning havde vret en endelig afstemning , hvilket heldigvis ikke er tilfldet , ville et sdant direktiv vre totalt uigennemfrligt .
<P>
Betnkningen mtte s henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Desvrre har ordfreren selv skabt forvirring ved at uddele en stemmeliste , der er i modstrid med den officielle liste fra den gruppe , som bde ordfreren og jeg tilhrer .
<P>
Det er endnu en bevis p den mangel p fairplay , han har lagt for dagen under hele forhandlingen og afstemningen i udvalget .
<P>
Kommissionen er enig med de 206 parlamentsmedlemmer , der har stemt nej til betnkningen , og det beroliger mig .
<SPEAKER ID=52 NAME="Souchet">
Vores gruppe har stemt nej til forslaget til lovgivningsmssig beslutning og nej til det ndrede forslag til retsakt .
Tanken med dette direktiv var nemlig at indfre en procedure for mrkningen af alkoholholdige drikkevarer .
<P>
Der er to vigtige faldgruber ved afstemningen her i Parlamentet .
Den ene har at gre med det , man kalder frdigblandede alcopops , det vil sige alkoholholdige drikkevarer , der indeholder kulsyreholdigt vand , sukker og smagsstoffer , og som er beregnet p de unge .
Disse frdigblandede alcopops ville efter afstemningen her i Parlamentet f nogle meget mere fordelagtige mrkningsregler end vin og spiritus .
Vin er dog et kulturprodukt , der er beregnet p de lidt ldre , og som for strstedelens vedkommende drikkes til et mltid .
Alkoholens virkninger er sledes helt forskellige med hensyn til vin og disse frdigblandede alcopops , som drikkes om aftenen p tom mave .
<P>
Den anden faldgrube har at gre med listen over de produkter , der medtages i bilaget .
ndringsforslag 14 af hr . Hallam medtager nemlig l , cider og frugtvin i dette direktiv .
Disse drikkevarer er dog ikke landbrugsprodukter , hvilket betyder , at de ikke hrer ind under en srlig flles markedsordning , der er underlagt en landbrugsforordning , for hvilken proceduren i artikel 43 er gldende .
Den blanding , som bryggerne og ciderfabrikanterne foretager , kan skade hele vinsektoren .
<P>
Disse to rsager har sledes frt til , at vi ikke gr ind for en vedtagelse af dette direktiv .
Vi hber , at de to nvnte ndringsforslag bliver forkastet af Parlamentet under proceduren for den flles beslutningstagning , det vil sige ved anden-og tredjebehandlingen .
<P>
Betnkning af Langen ( A4-0021 / 99 )
<SPEAKER ID=53 NAME="Andersson, Hulthn, Palm og Theorin">
Skatten p tobak er ndt til at vre hj af hensyn til folkesundheden , eftersom en hj pris virker dmpende p eftersprgselen .
Ved at kombinere en hj pris med aldersgrnser , streng kontrol af forhandlerne samt oplysning om folkesundhed har man en god chance for at begrnse anvendelsen af tobaksvarer .
<P>
I nogle tilflde kan en hj totalbeskatning af tobaksvarer i forhold til omverdenen fre til , at den illegale import forges , og at der opstr et sort marked . Sverige er et af de lande , som er blevet ramt af dette .
I den forbindelse har man midlertidigt set sig ndsaget til at snke skatten p cigaretter for at mindske incitamentet for den ulovlige handel og presse det sorte marked tilbage .
<SPEAKER ID=54 NAME="Blot">
Vi stemmer nej til Langens betnkning .
Ikke fordi den indeholder nogle uacceptable ndringsforslag til Kommissionens tekst , men fordi parlamentsmedlemmerne fra Front National altid har vret modstandere af skatteharmonisering og for at forsvare et af suvernitetens vsentligste aspekter , nemlig medlemsstaternes mulighed for at opkrve skat .
<P>
Vi stemmer ogs nej til betnkningen af en anden grund , nemlig det almindeligt udbredte hykleri hos alle offentlige myndigheder , nr det glder tobakssprgsmlet .
Alle ved , at det ikke er godt for helbredet at ryge .
Det str endda p enhver cigaretpakke i en pskrift , som folk er holdt op med at lse for lnge siden .
Beslutningstagerne hvder regelmssigt at vre interesserede i den betydning , som bekmpelsen af tobaksmisbrug har for folkesundheden .
Men i mit land tjener staten samtidig p cigaretproduktionen , da den for hver solgt pakke stikker en afgift p 75 % i lommen .
Man kan med rette sprge sig selv , om den interesse , staten viser for sundheden , ikke bare er et pskud , der skal dkke over et egentligt skattemssigt forml , nemlig bevarelsen af nogle budgetindtgter , som er alt andet end ubetydelige .
Rygeren er i Frankrig - og uden tvivl ogs i Unionens andre lande - en malkeko ligesom bilejeren .
<P>
Desuden er der nogle konomiske kendsgerninger , som man ikke m glemme .
Vi skal srge for , at vores tobaksindustri i Den Europiske Union kan best , navnlig nr man ved , at vores nationale producenter kun dkker 20 % af fabrikanternes behov .
Vi skal srge for at sttte denne industri , der spiller en ikke uvsentlig rolle for landbrugsstrukturernes overlevelse i mange regioner , f.eks. i Alsace .
Vi skal fremme produktionen af kvalitetstobak , som ikke indeholder s meget tjre .
Det er derfor , at vi for en gangs skyld giver en ret bred sttte til reformen af den flles markedsordning for tobak .
Og vi kan kun beklage , at der ikke er blevet gjort noget for at gre EU mindre afhngig af udlandet p dette omrde .
<SPEAKER ID=55 NAME="Nicholson">
Det strste problem , som tobaksindustrien i Det Forenede Kongerige str over for , er smugling , isr af rulletobak fra Belgien og Frankrig .
Det glder mig derfor at se , at ordfreren behandler dette emne i sin betnkning .
Det er interessant , at Kommission p grund af dogmet om det indre marked er totalt ligeglad med de mennesker , der vil miste deres arbejde som flge af afskaffelsen af den toldfrie handel , og at den har vret lige s ligeglad med de arbejdspladser i tobaksindustrien , der er truet af de forskelle inden for det indre marked , der gr smugling mulig .
Jeg ville personligt foretrkke , at min nationale regering reducerede afgiften p rulletobak i Det Forenede Kongerige .
Da dette er temmelig usandsynligt , er alternativet at ge afgifterne p rulletobak p denne side af Den Engelske Kanal .
<P>
I 1998 alene har told- og punktafgiftsmyndighederne i Det Forenede Kongerige sknnet , at der ville vre et indtgtstab p GBP 1.000 millioner som flge af smugling over Den Engelske Kanal .
I dette belb er der ikke taget hjde for indtgtstab som flge af smugling i store fragtforsendelser eller i forbindelse med luftfarten .
Det er helt klart et strre problem , som berrer arbejdspladser i Det Forenede Kongerige .
Kommissionen br tage kravene fra valgte politikere om foranstaltninger p denne front til efterretning .
<P>
Tilbageholdelsen af Abdullah calan ( B4-0223 / 99 )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg stemte helt bevidst imod alt i denne beslutning , fordi jeg ans den for drlig , og det af n grund . Her s at sige lfter man en terrorist , der har mange tusinde dde p sin samvittighed , op , viser ham re , mens p den anden side Parlamentets formand - ikke Dem , en anden - har afvist p nuvrende tidspunkt at diskutere sprgsmlet om albanerne i Kosovo , som i tusindvis myrdes af serberne , og udskyder det til ubestemt tid .
Jeg anser det for en skandale , for vores frste forpligtelse glder ikke terrorister , men uskyldige civilpersoner , kvinder , brn , gamle , som myrdes !
Jeg vil derfor kun sige , at jeg helt bevidst stemte imod det hele , for det var malplaceret .
Det er ikke vores opgave at g i brechen for terrorister , men derimod for dem , der arbejder fredeligt og virkelig aktivt for folkeslagenes frihed .
<P>
Udkast til aftale med Sydafrika ( B4-0222 / 99 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Barros Moura, Marinho og Torres Marques">
Vi vil gerne understrege , at sttten til Nelson Mandela og til det sydafrikanske folks kamp for at konsolidere et antiracistisk demokrati - som for vores vedkommende er en sag , som vi altid har stttet , ogs dengang , hvor nogle af de mere stjende aktuelle tilhngere af de samme ml endnu ikke var blevet omvendt og stadig angreb Mandela og ANC - ikke kan retfrdiggre , at der gives efter p et afgrende punkt , som intet har at gre med protektionisme .
<P>
Det har krvet en stor indsats at f beskyttelsen af oprindelsesbetegnelserne portvin og sherry ( Jerez ) anerkendt af Den Europiske Union og fra r 2000 ogs af Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Vi kan derfor ikke acceptere , at denne beskyttelse sttes p spil , isr nr den foraftale , som kommissr Deus Pinheiro har forhandlet , ikke giver nogen sikkerhed for , at Sydafrika holder op med at benytte betegnelserne port og sherry efter udlbet af den allerede i sig selv lange overgangsperiode , og i lbet af hvilken man eksempelvis vil kunne eksportere til et s vigtigt marked som USA .
<P>
Sprgsmlet begrnser sig i vrigt ikke til det bilaterale forhold EU-Sydafrika , men indeholder risikoen for at skabe prcedens , som andre vinproducerende lande som USA ( Californien ) , Australien , Chile osv. vil kunne benytte sig af mod portvin og sherry .
<P>
Og da vi reprsenterer vlgere og konkrete befolkninger - til forskel fra dem , der uansvarligt har undertegnet foraftalen i Davos - har vi stemt imod beslutningsforslaget , idet vi anmoder Rdet om , at det , nr der behrigt er rettet op p de omtalte forhold , gr alt for , at aftalerne mellem EU og Sydafrika hurtigt bliver godkendt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Collins, Gerard">
Det er yderst skuffende at hre om de seneste vanskeligheder , der er dukket op i forhandlingerne mellem Den Europiske Union og Sydafrika .
<P>
Forhandlingerne med Sydafrika har nu stet p i over tre r , og jeg vil gerne minde om den forpligtelse , vi har indget om at f en aftale i stand mellem EU og Sydafrika senest i marts .
<P>
Den endelige pakke , som kommissr Pinheiro har forhandlet , og som er godkendt af hele Kommissionen , er grundlaget for et solidt partnerskab for handel , udvikling og teknisk samarbejde .
<P>
I denne sammenhng vil jeg indtrngende opfordre Frankrigs , Italiens , Spaniens og Portugals regeringer til nje at overveje implikationerne af at forhale en aftale .
<P>
Lad os ikke glemme , at denne aftale ikke blot handler om handelssamkvem .
Den er af meget stor politisk betydning .
Sydafrika er et land , der kmper for at skabe sig en ny demokratisk identitet og for at forlige sig selv med sin fortid .
Det er et land , hvor der bde er politiske og sociale problemer .
Denne aftale er af vital betydning , nr det glder om at fremme de processer , der er pbegyndt .
At forhale den nu ville vre et alvorligt slag for vores sydafrikanske partnere .
<P>
Jeg appellerer til de pgldende regeringer om at tage deres holdning op til fornyet overvejelse og fjerne eventuelle forhindringer for en aftale , som afspejler et kortsigtet syn p situationen .
Jeg anmoder dem indtrngende om at indtage et langsigtet syn - til at g ind for Kommissionens forslag , som ogs afspejler Parlamentets nsker , ja , og de nsker , der blev fremfrt af Det Europiske Rd i Wien .
<P>
Alle bestrbelser br sttes ind for at etablere det kompromis , man nede frem til i Davos , og som vil muliggre en vaskegte befstning af forbindelserne mellem EU og Sydafrika .
Dette er , som jeg allerede har nvnt , en meget vigtig aftale for det nye sydafrikanske demokrati , men det er ogs grundlaget for et partnerskab mellem ligemnd - en aftale , der vil styrke begge parter konomisk svel som strategisk .
<SPEAKER ID=59 NAME="Cunha">
Handels- og samarbejdsaftalen med Sydafrika fortjener al vores sttte , da den bidrager til at uddybe relationerne mellem Den Europiske Union og det store sociale og konomiske omrde , som udgres af det sydlige Afrika , der udgr et af de store hb for menneskehedens fremtid .
Det er imidlertid sdan , at denne aftale kun giver mening , hvis den har alle parternes fulde interesse .
<P>
Det er faktisk sdan , at visse af parternes interesser indtil nu ikke er blevet varetaget .
Det er srlig tilfldet med hensyn til portvin , hvor det m st helt klart , at Sydafrika ikke har ret til hverken at producere eller markedsfre nogen som helst vin med dette navn efter overgangsperiodens afslutning .
Det drejer sig om et sprgsml , der m fremg klart af aftalens tekst eller af en erklring som bilag .
I denne sammenhng giver de EUR 15 millioner , som Den Europiske Union har bevilget , kun mening , hvis de anvndes til , at disse vine kan blive ndret tilbage til bordvin , eller til opgivelse af denne aktivitet . Og hvis dette ikke sker , giver den toldindrmmelse til 32 millioner liter bordvin heller ingen mening .
<P>
Af alle disse grunde mener vi , at Rdet har handlet rigtigt ved at udskyde en afgrelse , indtil alle sprgsml er fuldstndig afklarede .
Derfor har vi ogs stemt imod det beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet i dag har vedtaget .
<SPEAKER ID=60 NAME="Novo">
Vi er ikke i tvivl om den politiske betydning , som det har for Sydafrika og for det demokratiske styre i landet , at der undertegnes en samarbejdsaftale mellem dette land og Den Europiske Union , ligesom vi heller ikke glemmer , hvor vigtigt det er at bidrage til konsolideringen af et styre , der har givet Sydafrika dets nationale vrdighed tilbage og dr sger at udrydde racismen .
Dette s meget mere som visse af dem , der i dag angivelig forsvarer demokratiet i Sydafrika og i gr lukkede jnene for apartheidregimets forflgelser og forbrydelser og ans prsident Mandela for en terrorist , p dette punkt ikke har moralsk eller politisk autoritet til i anledning af denne aftale at pkalde demokratiet .
<P>
Nr dette er sagt , er det vigtigt at understrege , at det , selvom det p Det Europiske Rds mde i Wien blev bestemt , at der skulle trffes en beslutning om et aftaleudkast inden marts i r , ikke er os en kilde til srlig uro , at det nu er blevet meddelt , at en sdan beslutning er blevet udskudt endnu nogen tid .
De konkrete forpligtelser , som Kommissionen gennem kommissr Deus Pinheiro har ptaget sig , er nemlig ganske givet ikke de mest korrekte , eftersom de blev mdt med modstand fra mindst fire medlemsstater ( Portugal , Frankrig , Spanien og Italien ) .
Det er derfor ndvendigt at genoverveje dem , sledes at den aftale , som man nsker skal vre afbalanceret , ikke skader vsentlige dele af Fllesskabet , og srlig , hvad angr mit eget land , at sdanne forpligtelser ikke stter en betydningsfuld del af landets konomi p spil , nemlig portvinen .
Det drejer sig blot om at faststte acceptable frister for n gang for alle at gre en ende p produktionen og markedsfringen af et produkt , der , eftersom det kun produceres i Douro-dalen i Portugal , ikke kan acceptere , at dets oprindelsesbetegnelse bruges af andre , uanset under hvilket pskud det mtte vre .
<P>
Derfor anser vi det for klogt ikke at vre for voluntaristisk , men tvrtimod bedst at vente lidt endnu og sikre , at dette og andre sprgsml lses p en reel og effektiv mde , sledes at der hurtigt kan undertegnes en aftale , der fuldt ud tilfredsstiller alle de involverede parter .
Derfor har vi ikke underskrevet eller stttet det forslag , som i dag er blevet vedtaget , og som overser vigtige bestanddele i en fremtidig aftale mellem Den Europiske Union og Sydafrika , bestanddele , der , hvis de udelades , kan vre til skade for en sdan aftales fulde politiske og konomiske effektivitet .
<P>
Betnkning af Grosch ( A4-0032 / 99 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Caudron">
Jeg bifalder det arbejde , som vores kollega Mathieu Grosch har udfrt , da han behandler det sociale sprgsml p transportomrdet med stor prcision , og navnlig det vigtige punkt , der hedder arbejdstiden .
<P>
Jeg er enig i ordfrerens indfaldsvinkel , nr han forbinder arbejdstiden med sikkerheden .
For mit vedkommende ville jeg dog ogs tilfje lnmodtagernes livskvalitet .
P den anden side bemrker jeg , at man i teksten slr det princip fast , at en nedsttelse af arbejdstiden ikke m ledsages af en reduktion af den oprindelige ln .
Det var ndvendigt .
<P>
Det kan til gengld vre farligt at forbinde denne med fleksibilitetsbegrebet , nr man ved , at lnmodtagerne inden for transportsektoren som regel allerede i hj grad er underlagt denne forpligtelse , der medfrer en strk og potentiel direkte eller indirekte usikkerhed i betragtning af arbejdstidernes nuvrende omfang .
<P>
I vrigt vil jeg ligeledes gerne takke Kommissionen og srligt Neil Kinnock , der blev bevidst om disse risici p et meget tidligt tidspunkt , men ogs om de sociale konsekvenser af den sociale dumping , som visse virksomheder praktiserer , og om dennes flgevirkninger for konkurrencen internt i Fllesskabet .
<P>
Endelig er det , da vi str over for en stigende internationalisering af transporten , ndvendigt at forsvare vores lovgivning i de internationale organer og at n frem til nogle minimumsregler , srligt med hensyn til s- og lufttransport .
<P>
Jeg hber , at dette vigtige skridt i retning af en harmonisering af de sociale bestemmelser for transportsektoren vil danne skole p andre omrder .
<P>
Jeg mener fortsat , at det ikke er muligt at skabe en strk Europisk Union uden konvergens mellem medlemsstaternes sociale bestemmelser .
<SPEAKER ID=62 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Udgangspunktet for denne betnkning er naturligvis positivt .
Vi er enige i mange af punkterne , bl.a. hvad angr arbejdstider i transportsektoren og hensynet til personer med nedsat mobilitet .
Vi er alligevel i tvivl , om EU er den rette instans til at trffe beslutning i mange af disse sprgsml .
Vel kan EU vre et organ for samordning af visse beslutningssprgsml , men at beslutningerne skal overlades , og at EU skal trffe overstatslige beslutninger p hele sociallovsomrdet , mener vi er forkert .
<SPEAKER ID=63 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Denne betnkning er underlig og pilfingret og drejer sig om detaljer .
Arbejdstider og sociallovgivning i transportsektoren br reguleres ved hjlp af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og i tilflde af , at en sdan aftale ikke kan tilvejebringes , gennem lovgivning p nationalt niveau .
Der er ingen grund til , at EU skal regulere kretider , kreplaner , hviletider og andre sprgsml af mindre betydning gennem direktiver .
<SPEAKER ID=64 NAME="Palm og Theorin">
Vi synes i grunden , at det er en god betnkning .
I betnkningen tages der fat p de problemer , som lnmodtagere i grnseoverskridende fag kan have med hensyn til sociallovgivning , hvilket i Sverige er omfattet af de arbejdsretlige love .
<P>
Vi er enig med ordfreren i de love , som han foreslr . Vi mener dog ikke , at det er Kommissionen , som skal udforme og fremlgge lovforslagene .
<SPEAKER ID=65 NAME="Theonas">
Sknt ingen lngere kan vre i tvivl om , at bestrbelserne p at liberalisere markedet har frt til en drastisk reduktion af arbejdspladser , til strre udbredelse af deltidsbeskftigelse og atypiske ansttelsesformer , hvilket gr ud over fuldtidsjob og fast ansttelse , til omgelser af lovgivningen om arbejdsvilkr og sikringssprgsml med anvendelse af aftaler om tjenesteydelser , som kuldkaster de kollektive overenskomster , og til lnnedgang , fastholder Kommissionen og medlemsstaterne denne tankegang og gennemfrer nye foranstaltninger , hvor hjdepunktet er jernbanerne og passagervejtransporten , ligesom de insisterer p , at tidsplanen for fuld liberalisering af cabotagesejlads overholdes .

<P>
P denne baggrund er det srdeles vigtigt , at der indfres omfattende beskyttelsesforanstaltninger for arbejdstagerne i denne branche , sfremt de frer til forbedring af de gldende arbejdsvilkr , streng overholdelse af beskyttelsesregler , styrkelse af de kollektive arbejdsoverenskomster og nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang .
Isr hvad det sidste punkt angr , kunne Kommissionen udnytte forhandlingerne om en udvidelse af direktivet om arbejdstid p transportomrdet til at snke den ugentlige arbejdstid .
Vi er imod ethvert forsg p at udvide fleksibiliteten yderligere og smide bestemmelserne om den ugentlige arbejdstid vk , som det sker med de forslag om udvidelse af referenceperioden for vandrende arbejdstagere , som indgr i det fremlagte forslag .
Der br ogs vre en klar definition af begrebet arbejdstid , da dette er et meget flsomt begreb p transportomrdet , og det br ikke kun omfatte selve kretiden og af- og plsning , men ogs al den tid , hvor arbejdstageren str til rdighed for arbejdsgiveren .
<P>
Isr misbilliger vi den kendsgerning , at Kommissionen undlader at trffe foranstaltninger til imdegelse af forringelsen af arbejds- og lnvilkrene via nationale lovbestemmelser , som har til forml at ge virksomhedernes overskud p grund af den intensiverede konkurrence .
F.eks. br problemet med de sekundre skibsregistre straks lses .
Og i stedet for at trffe foranstaltninger til forbedring af medlemsstaternes lovgivning fratager Kommissionen med sit forslag til ndring af forordningen om cabotage modtagerlandet kompetencen til at fastlgge bemandingskravene .
<P>
Vi mener under ingen omstndigheder , at international konkurrence og i det hele taget markedskrfter kan bruges som alibi for at begrnse beskyttelsen .
Tvrtimod krver alt dette , at der p samordnet basis fastlgges sociale regler p hjt niveau , som hver beskyttelsesniveauet i de lande , der har den laveste sociale beskyttelse , regler , som beskytter arbejdstagerne og giver bde dem og brugerne sikkerhed .
Og dette kan kun gres med respekt for princippet om offentlige serviceydelser og ved at bremse den uhmmede liberalisering , som indtil nu udelukkende har frt os i en negativ retning .
<P>
Beskyttelse af arbejdstagerne p transportomrdet er et meget aktuelt sprgsml i dag , hvor den intense liberalisering af sektoren har medfrt alvorlige problemer og en drastisk forringelse af arbejdstagernes arbejds- og sikkerhedsforhold .
P denne baggrund vil vi gerne fremhve den positive karakter af flere af ordfrerens forslag og opfordre til vedtagelse af disse .
<P>
Betnkning af Gallagher ( A4-0018 / 99 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Jeg har stemt ja til ndringsforslag 6 og 20 , det vil sige en opfordring til Kommissionen om , at den i det forslag , som det phviler den at godkende senest den 31. december 2001 , foreslr , at grnsen p 12 smil udvides til 24 smil .
Det handler om decentralisering og kyststaternes muligheder for selv at kontrollere det kystnre fiskeri p nationalt niveau .
<SPEAKER ID=67 NAME="Nicholson">
Der er ikke nogen flles fiskeripolitik i EU , for regionerne bliver altid forbiget .
Der er et voksende behov for en bedre forstelse for disse sm , men meget vigtige omrders behov og krav , for i disse omrder er fiskeindustrien bde til ss og p land af vital betydning for lokalsamfundet og dets konomi .
<P>
Vi krver en fiskeripolitik , der evner at afspejle industriens behov .
Den nuvrende politik arbejder , navnlig som flge af Haag-prferencen , totalt imod Nordirlands interesser og br ndres for at give alle , der er beskftiget med fiskeri , en retfrdig behandling .
Vi har ogs brug for en forgelse af de nuvrende grnser ved vores kyster .
Jeg opfordrer indtrngende Parlamentet til at stemme for en 24-milegrnse til beskyttelse af vores sm fiskerflder .
<SPEAKER ID=68 NAME="Novo">
Der er vigtige elementer i betnkningen , som m fremhves .
Allerfrst opretholdelsen af princippet om relativ stabilitet .
Dernst og frem for alt de elementer , der er blevet inkluderet i den gennem de ndringsforslag , som vi har fremlagt , og som med deres vedtagelse ikke kun bekrfter Parlamentets vilje til , at kyststaterne skal bevare adgangen til et territorialfarvand p 12 smil under eksklusiv national suvernitet , men ogs dets nske om , at dette omrde skal udvides til 24 smil .
<P>
Disse elementer er vigtige og afgrende for implementeringen af en regionaliseringspolitik , sledes som vi forstr den , det vil sige som anvendelse af subsidiaritetsprincippet p den flles fiskeripolitik gennem en uddybning af en decentralisering , der betyder , at medlemsstaterne gennemfrer generelle retningslinjer til bevarelse af bestandene og til kontrol af den flles fiskeripolitiks bestemmelser og i fllesskab med fiskerierhvervet og Det Europiske Fllesskab beslutter de konkrete foranstaltninger p regionalt og / eller nationalt plan , der bedst stemmer overens med de overordnede mlstninger .
<P>
Det er ikke dt regionaliseringsperspektiv , der fremgr af betnkningen .
Her er regionalisering et begreb , der forekommer ganske tget og utilstrkkelig defineret , og som mere synes at best i at dele havomrder i zoner og delzoner , der skal overdrages til en decentraliseret forvaltning , som varierende grupper af lande ptager sig afhngigt af opdelingernes geografiske placering .
Og i denne forvaltning ville den fulde faststtelse af retningslinjerne foreg lsrevet fra en flles diskussion og omfatte nsten alle sider af den aktuelle flles fiskeripolitik .
Den uligevgt og forskelsbehandling , som dette perspektiv vil medfre , m vre benbart for enhver .
<P>
Vi har derfor , ogs fordi vi har forfattet dem , underskrevet de ovenfor omtalte forslag vedrrende adgang til ressourcerne , men vi forkaster det regionaliseringsperspektiv , som betnkningen fremfrer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Souchet">
Vores gruppe stemte nej til betnkningen af vores kollega Gallagher , selvom de ndringsforslag , der gr i retning af en decentralisering af den flles fiskeripolitik , er blevet vedtaget til skade for den regionaliseringsproces , som ordfreren oprindeligt havde foreslet .
<P>
I mit indlg p plenarmdet i gr aftes sagde jeg , at jeg forkastede alle de ndringsforslag , som tog sigte p en gennemgribende ndring af den flles fiskeripolitik .
ndringsforslag 6 og 7 , der er indgivet af hr . Provan for PPE-gruppen , har til forml at stte smilegrnsen op fra 12 til 24 .
Denne forgelse af de nationale farvande , der er forbeholdt fiskeriet , vil give store problemer for vores bretonske og normanniske fiskere , som ikke lngere vil f adgang til de sdvanlige fiskeomrder , navnlig dem i nrheden af Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg er overrasket over , at disse bestemmelser blev vedtaget under afstemningen , og at de ogs blev vedtaget af franske parlamentsmedlemmer , for bestemmelserne er i modstrid med vores fiskeres interesser .
<P>
Det var den vigtigste grund til , at vi besluttede at stemme nej til denne lovgivningsmssige beslutning efter initiativbetnkningen fra Europa-Parlamentet .
<P>
Reformen af den flles fiskeripolitik vil finde sted i r 2002 , og jeg hber for de franske fiskeres skyld , at denne beslutning ikke fr nogen effekt hverken i Kommissionen eller i Rdet .
At fastholde 12-milegrnsen er det bedst mulige kompromis for hele den franske fiskerisektor .
<SPEAKER ID=70 NAME="Teverson">
Jeg har stemt for denne betnkning , da det er en af de vigtigste inden for fiskeriomrdet , der er blevet behandlet af Parlamentet her .
Et af de vsentligste problemer for fiskeriet i Europas farvande er problemet med at opretholde sunde bestande .
Det betyder god forvaltning i form af kontrolordninger og videnskabelige data .
Det er umuligt at have en god forvaltning under den nuvrende flles fiskeripolitiks ufuldkomment centraliserede regime .
Det eneste rigtige svar er regionalisering og fuld inddragelse af alle involverede parter .
Kommissionen m tage denne betnkning til efterretning , og derfor har jeg opfordret til praktiske foranstaltninger med at etablere et maskineri , der gr det muligt at n frem til en regionaliseret flles fiskeripolitik i overensstemmelse med en stram tidsplan .
<P>
Betnkning af de Lassus Saint Genis ( A4-0027 / 99 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Caudron">
For et par mneder siden var jeg ordfrer for en tekst om industriens konkurrenceevne i Den Europiske Union , s jeg har opmrksomt fulgt vores kollega de Lassus ' arbejde , der drejer sig om konkurrenceevne og regioner .
<P>
Jeg m sige , at denne tekst sttter den analyse , jeg selv havde foretaget af de metoder , der skal tages i brug , s vi kan forbedre vores konkurrenceevne .
Navnlig nr Unionen drfter fremtiden for strukturfondene i forbindelse med Agenda 2000 , m man dog sige , at de aktuelle forslag ikke str ml med det , der str p spil .
<P>
I de sidste par r har man nemlig konstateret , at de regionale forskelle igen har en tendens til at blive mere udtalte , og srligt p det omrde , vi interesserer os for i dag .
<P>
I lighed med ordfreren mener jeg sledes ogs , at vi for at forsge at genskabe den regionale ligevgt er ndt til at skabe en tttere forbindelse mellem forskningsprogrammet og strukturfondene .
Vi er dog ndt til at vre realistiske , og for at fre dette nske ud i livet skal vi ligeledes fortstte med at overveje , hvordan vi kan forbedre disse  svagt stillede  regioners kommunikationsveje .
Jeg tror ikke , at innoverende virksomheder vil sl sig ned i nogle regioner , hvis forbindelser ofte er drlige , og som faktisk har svrt ved at slippe ud af denne onde cirkel .
<P>
Endelig m man ikke lgge skjul p en anden forpligtelse , der er forbundet med medlemsstaterne , for man risikerer at glemme , at den fysiske planlgning i Europa stadig er meget afhngig af medlemsstaternes fysiske planlgning , der tilkommer de forskellige regeringer .
<P>

Det er sledes ndvendigt at udvikle et ganske vist komplekst men uundvrligt samarbejde mellem de lokale myndigheder , staterne og Den Europiske Union , men det er ogs ndvendigt at fremme oprettelsen af beslutningsrammer p tvrs af grnserne .
<SPEAKER ID=72 NAME="des Places">
Betnkningen af hr. de Lassus indeholder en interessant overvejelse om at styrke samhrigheden og konkurrenceevnen ved hjlp af forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Ordfreren beklager med rette den ringe andel , der tildeles forskningen inden for rammerne af strukturfondene ( 5 , 37 % for ml 1 og 2 , 06 % for ml 5b ) .
Den Europiske Union kunne opn en mervrdi ved at fremme projekter af hj videnskabelig kvalitet og ved at inddrage de konomiske og sociale aktrer heri ( SMV , handelsorganer og universiteter ) .
<P>
Betnkningen fremhver i den forbindelse de sm og mellemstore virksomheders rolle i den teknologiske udvikling .
Vi har flere gange haft lejlighed til at fremhve de sm og mellemstore virksomheders betydning for jobskabelsen og ligeledes for landomrdernes levedygtighed .
De sm og mellemstore virksomheder skal kunne f gavn af det forskningsarbejde , der er blevet udfrt .
Det er derfor ndvendigt at stille nogle egnede og effektive finansielle instrumenter til rdighed for dem .
<P>
Ved at lgge vgt p de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne vil politikken for forskning og teknologisk udvikling fremme den sociale samhrighed og livskraften i de svagest stillede regioner .
Hr. de Lassus nvner gerne tilfldet med de yderste randomrder og erne .
Efter vores mening er det ligeledes ndvendigt at lgge vgt p landomrderne og de omrder , der er afhngige af fiskeri .
<P>
De nye informationsteknologier giver os i den forbindelse mulighed for at oprette nogle forsknings- og udviklingsgrupper eller flytte disse ud i landomrderne .
De vil gre det muligt at give virksomheder , der er etableret i afsides beliggende omrder , adgang til de nye teknologier , som de har behov for , s de kan innovere og forblive konkurrencedygtige .
Vi skal afholde os fra at vre alt for optimistiske , og vi skal vre realistiske , nr vi griber de nye muligheder an , som vi fr .
<P>
Vi beklager naturligvis , at hr. de Lassus benytter sig af lejligheden til at forlange en europisk politik for den fysiske planlgning .
Kvaliteten af hans arbejde og relevansen af hans forslag har dog fet Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa til at sttte betnkningen .
<P>
Betnkning af Alan J . Donnelly ( A4-0014 / 99 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Caudron">
Jeg bifalder betnkningen af vores kollega Alan Donnelly .
<P>
Jeg deler i det store og hele ordfrerens bekymringer bde med hensyn til transport , banker og atomkraftvrker .
Jeg sttter i den forbindelse den indfaldsvinkel , der foresls i teksten for at hjlpe Rusland med at overvinde dette problem .
Man skal selvflgelig ikke at synke hen i katastrofeteorier , men der kan godt opst nogle farer .
Det er derfor vores pligt at forhindre denne risiko p dette omrde og ogs p andre konomiske omrder .
<P>
Jeg sprger ligeledes mig selv om ansvaret hos edb-industriens hovedaktrer med hensyn til denne dato , som man har kunnet forudse i mange r .
Jeg er i det mindste overrasket over , at disse kan have den mening , at nr frst et produkt er kommet p markedet , behver de ikke at foretage nogen opflgning p det .
<P>
Dette glder for r 2000-problemet , men det er ogs en kendsgerning med hensyn til andre produkter , der har brug for en regelmssig opdatering , s man kan rette visse skjulte fejl for den  uheldige  kbers regning .
<P>
Jeg vil i den forbindelse stemme ja til McCartins forslag til beslutning om , at Kommissionen skal indlede nogle forhandlinger med denne industri , s privatpersoner og sm virksomheder kan f rettet denne  fejl  uden endnu en gang at skulle betale for et problem , som man har vret vidende om i lang tid , og som de ikke er ansvarlige for .
<P>
Endelig mener jeg , at vi allerede i dag br gre os nogle yderligere overvejelser med henblik p at trffe foranstaltninger , der gr det muligt at sikre forbrugernes grundlggende rettigheder over for de virksomheder , som slger edb-udstyr og software .
<SPEAKER ID=74 NAME="Rovsing">
Borgerne er i dag afhngige af en rkke edb-styrede tjenester , ssom pension , familieydelser , sygesikring , forsikringer , energiforsyninger og transport .
Mange af disse vitale tjenester risikerer at blive pvirket af  r 2000  -problemet .
Ansvaret for at lse r 2000-problemet ligger naturligvis i frste omgang hos leverandrerne og brugerne af de edb-baserede programmer , men fordi problemet er s omfattende , m ogs de offentlige myndigheder yde sttte .
Derfor tilslutter jeg mig Kommissionens mange initiativer p r 2000-omrdet , herunder tilskyndelse til samarbejde over landegrnserne og drftelser af problemet i Rdet og med alle relevante kontakter i industrien og medlemslandene .
Kommissionens rapporter om , hvor langt man er net med at lse problemet , vil f stor betydning for koordinering af indsatsen .
Det er naturligvis helt ndvendigt at vre opmrksom p srligt flsomme sektorer , herunder de grnseoverskridende problemer , som kan opst for eksempel p de steuropiske atomkraftvrker , og trffe ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=75 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil stemme for denne betnkning i dag .
Selvom det ved frste jekast kan synes at vre et mindre teknisk sprgsml , har r 2000-computerproblemet rent faktisk potentialet til at f hverdagen for millioner af mennesker til at g i st - og vrre .
Det er nemt at overse , hvor afhngige vi nu om dage er af mikrochips til at drive alt fra vaskemaskiner til dialysemaskiner .
Meget vigtige tjenesteydelser kan blive afbrudt , transporten kan g i st , og virksomheder kan blive tvunget til at lukke .
Men med ordentlig forberedelse kan vi sikre , at vores tmmermnd den 1. januar r 2000 kun skyldes champagne og ikke computerproblemer .
<P>
Storbritannien frer under Labour-regeringen i kampen for at lse r 2000-computerproblemet i Europa med dens banebrydende Action 2000 -kampagne .
I regi af denne har britiske forsyningsselskaber ( herunder vand- , gas- , elektricitets-og telefonselskaber ) allerede berettet , at de forventer at kunne  levere varen , som de plejer  hen over rtusindskiftet .
Andre meget vigtige leverandrer af offentlige tjenesteydelser , ssom sundhedsvsen , ndtjenester , socialvsen , postvsen og jernbanerne , flger tt efter .
<P>
Storbritannien kan ikke tillade sig udelukkende at stole p sine egne bestrbelser .
I en stadig mere globaliseret verden vil andre landes beredskab ( eller mangel p samme ) ogs berre Storbritannien .
Jeg vil gerne sikre , at alle borgere i min valgkreds frit kan more sig ved rtusindskiftet uden at frygte for dagen derp .
Jeg sttter derfor EU ' s bestrbelser p at sikre , at Europa - og verden som helhed - er rede til f has p r 2000-computerproblemet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Da vi er frdige med dagens arbejde , erklrer jeg Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
Mdet hvet kl . 12.30
