<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 12. februar 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , flere parlamentsmedlemmer og politiske grupper har gjort mig opmrksom p , at der i lbet af de sidste uger i Frankrig , Italien og senest i strig er sket lavineskred med mange ofre til flge .
Isr er den , der ramte den vestlige del af Tyrol , den vrste i de seneste 50 r .
Fem er blevet drbt , og 33 personer er forsvundet .
<P>
Jeg tror , at jeg ved at overbringe vores kondolancer til myndighederne og de prrende til ofrene udtrykker forsamlingens medflelse , ligesom vi normalt gr , nr denne slags katastrofer er sket .
Jeg er sikker p , at De allesammen deler sorgen over det , der er sket i Frankrig , Italien og strig .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , p min gruppes og tillige p gruppen af strigske socialdemokraters vegne vil jeg gerne takke Dem for Deres deltagende ord i anledning af lavinekatastrofen i Tyrol .
Endvidere vil jeg gerne fremstte en bemrkning til forretningsordenen .
Der er her , som De nvnte , tale om den alvorligste lavinekatastrofe i strig siden den 2. verdenskrig , men ogs andre regioner i Alperne er jo blevet ramt , i Italien og Frankrig og tillige i Schweiz , som ikke er medlemmer af EU .
Nationalrdet i strig har i dag holdt 1 minuts stilhed for ofrene .
Jeg synes , at ogs Europa-Parlamentet br holde et minuts stilhed til minde om ofrene for lavineulykken i Galtr .
<P>
Dertil vil jeg gerne knytte den anmodning - og denne anmodning stiler jeg til Kommissionens reprsentanter - at der frigres midler fra budgettet for 1999 , nemlig budgetpost B4-330 om sttte til katastrofeofre og sttte i forbindelse med miljkatastrofer , for at hjlpe de berrte regioner .
Hurtig hjlp er dobbelt hjlp .
Mange tak !
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Stenzel .
Jeg tror , at Kommissionen har noteret sig det .
Ved denne slags katastrofer plejer Europa-Parlamentet ikke at holde et minuts stilhed af den enkle grund , at de desvrre sker ofte i Europa , og Europa er s stort , at vi ville vre ndt til at gre det mange gange .
Men jeg har ikke noget imod at acceptere Deres forslag .
Hvis De , mine damer og herrer , finder det passende , opfordrer jeg Dem til at holde et minuts stilhed .
<P>
Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg har ogs i lbet af de seneste dage modtaget klager fra nogle af parlamentsmedlemmerne vedrrende beslutningen om at aflyse de planlagte mder i mandags .
Jeg vil gerne kort forklare det njagtige omfang af beslutningen og motiverne bag den .
<P>
For det frste vil jeg gerne gre opmrksom p , at Parlamentet ikke lukkede sine dre .
Parlamentet var bent hele dagen i lbet af mandagen , og det ndvendige minimum af tjenester var sikret for at kunne betjene de medlemmer og besgende , for hvem det lykkedes at komme ind i Parlamentet .
Et eksempel herp er , at nstformanden , hr . Imbeni , kunne holde mde i Parlamentets lokaler med en delegation af italienske landmnd .
<P>
For det andet tror jeg ogs , at det er p sin plads at huske p , at Europa-Parlamentet ikke har befjelser til at srge for ro og orden i nrheden af Parlamentet , uden for dets bygninger .
Det er de belgiske myndigheders ansvar , og det var dem , der besluttede at isolere omrdet , der ligger omkring de europiske institutioner .
<P>
For det tredje forekom det mest fornuftigt at aflyse mderne , eftersom de belgiske myndigheders dispositioner ikke sikrede tilstedevrelsen af et minimum af personale til en korrekt gennemfrelse af mderne i de parlamentariske udvalg , som krver et helt apparat af tjenestemnd , tolke osv . , hvilket De ved bedre end mig .
Beslutningen blev truffet af generalsekretren efter samrd med mig , med min udtrykkelige tilladelse og efter rdfring med den sikkerhedsansvarlige kvstor .
<P>
Sluttelig skal det ogs vre klart , at arrangrerne af demonstrationen p intet tidspunkt anmodede om at blive modtaget af nogle af Parlamentets organer .
Det gjorde til gengld de landmnd , der deltog i demonstrationen i Strasbourg under den sidste mdeperiode , og jeg modtog dem i Parlamentet sammen med formand Santer , formanden for Landbrugsudvalget , hr . Colino , og kommissr Fischler .
Vi talte sammen i nsten en time .
<P>
Mlet for denne demonstration var Rdet og ikke Parlamentet , og derfor bad de ikke om at blive modtaget .
Hvis de havde bedt om det , ville vi naturligvis have modtaget dem inden for de muligheder , der forel , men enhver delegation ville vre blevet officielt modtaget .
<P>
Flgelig var beslutningen , uanset om den var rigtig eller forkert , begrundet i de vanskelige adgangsbetingelser og den almindelige fornuft .
Den udgr under ingen omstndigheder nogen form for ringeagt eller angreb p ytringsfriheden eller retten til at udtrykke politiske holdninger for Parlamentet , som Parlamentet altid opfatter , som om de kom fra borgerne .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Nassauer .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , har jeg virkelig forstet Deres udtalelse rigtigt , at den belgiske stat har sagt til Dem , Europa-Parlamentets formand , at den ikke kan garantere , at mderne i denne bygning foregr i sikkerhed ?
<P>
For det andet : Hvor str det egentlig i vores forretningsorden , at mder i Europa-Parlamentet eller dets organer , der er berammet i overensstemmelse med reglerne , kan aflyses af generalsekretren i forstelse med formanden ?
Er det ikke Prsidiets eller de kompetente forsamlingers sag ?
<P>
Bifald
<P>
For det tredje : Anser De det virkelig for rimeligt , at Europa-Parlamentet under pres fra en bebudet demonstration opgiver sine mder og indstiller sit politiske virke ?
Ville det ikke have vret mere rimeligt , hvis Parlamentet som sdant havde frt samtalen med demonstranterne i stedet for bare at lukke drene ?
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Lad mig svare p Deres tre sprgsml , hr . Nassauer .
<P>
Med hensyn til det frste sprgsml fortalte de belgiske myndigheder os ikke , at vi kunne eller ikke kunne holde mderne .
Det de sagde var , at de ville lukke omrdet af , at de ville forhindre , at de offentlige transportmidler , det vil sige metroen , jernbanen og busserne , kunne komme ind i omrdet , og at der var tre indkrsler for biler .
Under disse omstndigheder kunne vi efter vores opfattelse ikke sikre , at udvalgsmderne , som var den eneste parlamentsaktivitet , der blev indstillet , kunne finde sted med bistand fra det ndvendige apparat af tjenestemnd og tolke .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml hrer beslutningen , der blev meddelt af generalsekretren , men godkendt af mig , ind under de befjelser , som formanden har i henhold til forretningsordenens artikel 19 - hvori der str , at formanden rder over alle de forndne befjelser til at sikre gennemfrelsen af Parlamentets sessioner og dermed af udvalgene .
Hvis jeg ikke kan vre sikker p , at udvalgsmderne kan finde sted under ordentlige betingelser , fordi jeg ikke kan sikre , at den ndvendige bistand fra tolke og tjenestemnd er mulig , er det min pligt at fortlle generalsekretren , at han skal aflyse mderne .
<P>
Og med hensyn til det tredje sprgsml blev aktiviteterne ikke indstillet p grund af demonstrationen , men derimod fordi de belgiske myndigheder havde besluttet at lukke omrdet omkring de europiske institutioner af , ikke kun Parlamentet , men ogs Kommissionen og Rdet , p en mde , der vanskeliggjorde adgangen til Parlamentet .

<P>
Jeg har modtaget en rkke anmodninger om at f ordet .
Jeg nsker ikke at begrnse brugen af taletid for nogen . Jeg vil blot bede Dem overveje en ting : Rdet er i dag reprsenteret af hr .
Volmer og ikke hr . Verheugen , der ikke kunne komme p grund af sygdom , og hr .
Volmer har andre aftaler i det tyske parlament . Jo mere tid vi bruger p dette sprgsml , desto mindre tid har vi at bruge p dagsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , til et andet punkt , der hnger sammen med det foregende : Da jeg kom ind i bygningen her i eftermiddag , fandt der en eller anden demonstration sted lige uden for denne sal .
Der var hngt et kmpestort banner op - det er lige meget , hvad der stod . Jeg har tidligere skrevet til Dem , hr. formand , og jeg har fet svar fra Kvstorkollegiet om , at den slags demonstrationer lige uden for mdesalen ikke vil blive tilladt .
Her i eftermiddag foregik der en sdan demonstration .
Kan De forsikre mig om , at selvom vi ikke kan opretholde ro og orden i Bruxelles ' gader , kan vi i det mindste opretholde ro og orden inde i Parlamentets bygning ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Perry , det var desvrre vores egne medlemmer , der demonstrerede .
Jeg gr ikke ud fra , at De beder mig hente gendarmeriet ind for at sprede dem .
Fem medlemmer deltog , og vi mente , at det var bedre at lade demonstrationen finde sted i stedet for at fremme deres sag ved at oplse den .
<P>
Jeg synes ikke , at vi skal fortstte med denne diskussion .
Jeg kan se , at seks mennesker har bedt om ordet .
Jeg beklager meget , men vi er ndt til at g videre med godkendelse af protokollen fra sidste mde .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 12. februar 1999 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at mit navn - p grund af en fejl , vil jeg tro - ikke fremgr af listen over de tilstedevrende ved sidste mde . Jeg var imidlertid til stede , og jeg kan endda huske , at jeg skrev mig p listen .
Jeg er meget overrasket , og jeg beder Dem notere , at jeg var til stede fredag den 15. februar .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Det skal straks blive opklaret .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til protokollen fra mdet den 12. februar 1999 p side 7 i den tyske udgave samt en anmodning til Dem .
I mit indlg den dag , som er noteret her , nvnte jeg , at den forventede rapport fra komiten af uafhngige eksperter ogs skal henvises til Budgetkontroludvalget .
Jeg vil gerne anmode Dem om officielt at fremsende denne rapport til mdet i Budgetkontroludvalget den 15.-16. marts .
Vi har brug for den til drftelsen , vi har brug for den med henblik p eventuel bearbejdning i lyset af dechargeproceduren , som stadig venter .
Jeg sagde , at dt er den rette forsamling til sagligt at drage konsekvenserne deraf .
Det er helt klart srdeles relevant for Budgetkontroludvalget .
Derfor anmoder jeg Dem om , at vi fr dokumenterne i god tid inden mdet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Fru Theato , jeg har tillid til , at ekspertkomiten vil aflevere sin rapport til os mandag den 15. marts kl .
17.00 , og oversttelserne deraf vil blive fremsendt til Deres udvalg , s snart de er klar , hvilket jeg hber , de er nste dag , eftersom der er afsat overarbejdstimer til det forml .
Formandskonferencen har besluttet , at de politiske grupper kan fremlgge deres egne beslutningsforslag om rapporten , men at Deres udvalg naturligvis vil f rapporten med henblik p undersgelsen af de uafklarede sager .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har anmodet om ordet for at komme med en bemrkning til protokollen .
Generalsekretren og vicegeneralsekretren kan benbart p afstand bedre se de landmnd , der demonstrerer , end parlamentsmedlemmerne her i salen .
<P>
Jeg vil komme med en bemrkning til side 1 og til det indlg , jeg kom med , fordi det forekommer mig , at dette er refereret p en meget ufuldstndig mde .
Der str sledes , at jeg kaldte den beslutning , De traf , og som fru Theato - formanden for Budgetkontroludvalget - har hentydet til , for uhensigtsmssig og upassende .
Jeg s gerne , at det fremgik af protokollen , at jeg henviste til bilag V , artikel 5 , da jeg ppegede , hvorfor Budgetkontroludvalget burde vre modtager af rapporten fra komiten af uafhngige eksperter , og at indholdet i mit indlg ikke blev fremstillet p denne ufuldstndige mde , selvom det drejer sig om protokollen .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , sagen vil blive undersgt og protokollen i givet fald rettet .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Efter anmodning fra de politiske grupper foreslr jeg flgende ndringer i arbejdsplanen :
<P>
Onsdag :
<P>
fra kl .
15.00 til kl .
16.00 - det vil nu sige fra kl .
15.20 til kl .
16.00 : redegrelser fra Rdet og Kommissionen om tilfangetagelsen af Abdullah calan og ndvendigheden af en politisk lsning i det kurdiske sprgsml ; -fra kl .
16.00 til kl .
16.30 : redegrelse fra Rdet om ngtelse af godkendelsen af udkastet til aftale med Sydafrika forelagt af Kommissionen ; -fra kl .
16.30 til kl .
20.30 og fra kl . 21.00 til midnat ndres arbejdsplanen som flger : Kommissionens meddelelse om konkurrenceregler p sportsomrdet udgr , indstilling ved andenbehandling om registreringsdokumenter for motorkretjer ( A4-0033 / 99 ) ( ordfrer : Bazin ) vil p anmodning fra Transportudvalget blive behandlet efter proceduren uden forhandling og derfor blive opfrt under afstemningstiden i morgen.Jeg giver ordet til fru Breyer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , Gruppen De Grnne agter at anmode om , at Grossette-betnkningen i henhold til artikel 129 i forretningsordenen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Det vil jeg gerne begrunde som flger : Jeg mener ikke , vi skal stemme om betnkninger , som allerede har overskredet forfaldsdatoen .
Kommissionen er allerede ved at udarbejde et nyt forslag , Kommissionen har ogs henvendt sig til flere medlemmer af Parlamentet og indtrngende gjort opmrksom p , at der her allerede foreligger en helt ny udgave .
Jeg mener ikke , der er megen mening i , at vi her stemmer om en betnkning , som overhovedet ikke er aktuel lngere .
Jeg synes , vi stiller os selv i et komisk lys .
Der er andet arbejde nok , s vi behver ikke at udfre et sdant sisyfosarbejde .
Derfor anmoder jeg om , at denne betnkning henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Vi kan ogs godt stille sprgsml derom til Kommissionen endnu en gang . Den vil bekrfte , at der allerede om kort tid kommer et nyt udkast , og at der ikke er megen mening i , at vi her trffer afgrelse om en betnkning , der ikke lngere er aktuel .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru Breyer , jeg kan ikke stte Deres forslag under afstemning .
Dagsordenen blev godkendt i Strasbourg .
Det eneste , jeg har foreslet , er nogle ndringer , der forinden er blevet drftet med de politiske grupper , og som jeg har lavet , fordi der herskede generel enighed blandt dem .
De stiller et nyt sprgsml , som ikke har kunnet drftes af andre , p et tidspunkt , hvor det efter forretningsordenen ikke kan fremmes .
Jeg kan ikke stte Deres forslag under afstemning , for De burde have stillet det enten tidligere for , at det kunne blive behandlet af alle , eller ogs da dagsordenen fastsattes .
<P>
Jeg stter de politiske gruppers forslag til ndringer til dagsordenen under afstemning .
<P>
Forslaget godkendtes
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg synes ikke , De brer Dem helt korrekt ad . I artikel 129 str der helt klart :  ...
kan ved fastlggelsen af dagsordenen eller inden pbegyndelsen af forhandlingen ...
anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
 Vi har endnu ikke pbegyndt forhandlingen og vi har netop , hvis jeg har forstet Dem ret , fastlagt dagsordenen .
Jeg vil endvidere endnu en gang gre opmrksom p , at ogs Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik p sit sidste mde gik ind for , at dette punkt ikke blev sat p dagsordenen , fordi der allerede foreligger et nyt forslag fra Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang indtrngende anmode Dem derom - De m gerne give Kommissionen ordet om dette emne endnu en gang .
Men det er da virkelig hrrejsende , at vi her drfter en sag , som er forldet .
Derfor vil jeg indtrngende anmode Dem om at stte dette forslag til afstemning !
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Fru Breyer , ls omhyggeligt artiklen .
I artiklen tillades det at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling i tre tilflde :
<P>
1.ved fastlggelsen af dagsordenen , hvilket ikke er nu . Vi har endnu ikke fastlagt dagsordenen , vi har blot ndret den.2.inden pbegyndelsen af forhandlingen .
Nr forhandlingen pbegyndes , kan De stille Deres forslag.3.inden den endelige afstemning.Men De kan ikke stille forslaget nu , for vi er ikke ved at fastlgge dagsordenen , men derimod blot ved at godkende , som allerede gjort , nogle ndringer . <CHAPTER ID=5>
Fngsling af Abdullah calan og det kurdiske sprgsml
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om anholdelsen af Abdullah calan og ndvendigheden af en politisk lsning i det kurdiske sprgsml .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Volmer fra Rdet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Volmer">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en glde at f lejlighed til at tale i Europa-Parlamentet for frste gang .
Desvrre er den sag , vi vil drfte i dag , beklagelsesvrdig .
Efter at de tyrkiske myndigheder har fngslet hr . calan og det internationale samfunds manglende evne til eller mulighed for at finde en politisk lsning p , hvorledes han kan blive stillet for retten , er blevet klar , har der desvrre i nsten alle europiske lande fundet en rkke tilflde af eskalerende voldsanvendelse sted , som har krvet ddsofre , mange tilskadekomne og forrsaget meget store materielle skader .
<P>
Vi fordmmer p det skarpeste anvendelsen af vold .
Det kan hverken tolereres eller accepteres , at politiske problemer - de vre sig aldrig s alvorlige - forsges lst ved denne form for voldsanvendelse .
Siden dette sprgsml har tilspidset sig s voldsomt , tales der p forskellige planer i alle europiske stater og ogs i Den Europiske Union om , hvorledes der kan bidrages til en lsning af konflikterne i det sydstlige Tyrkiet .
De har , mine damer og herrer , taget Unionens flles erklring herom af 22. februar 1999 til efterretning .
Der lyder stadig flere opfordringer til udenrigspolitikken efter PKK-urolighederne i Europa .
P det punkt er jeg enig .
Vi m ikke glemme , at der i forbindelse med de sidste dages uroligheder er tale om virkningerne af en konflikt , der frst og fremmest foregr i Tyrkiet , som er vores partner i NATO og en dag tillige bliver vores partner i EU , en konflikt , som tillige har sin rod dr .
<P>
For vrigt er der en del i disse dages offentlige debatter , som har behov for at blive sat ind i en logisk sammenhng .
Jeg vil gerne forsge at bidrage dertil .
Det er efter min opfattelse rigtigt , at PKK har bragt sig selv i vanry ved sine terroristiske og voldelige handlinger .
PKK har endvidere bragt sig selv i vanry i forhold til den opgave at reprsentere den kurdiske befolknings legitime interesser .
Men calans PKK ville , sledes som det i dag kan ses og mrkes , med sin aktuelle rolle og magt givet ikke kunne tnkes uden den nuvrende interne tilstand i Tyrkiet , som er vores partner og som lever i stadig angst for , at landets territoriale integritet drages i tvivl .
<P>
Derfor bliver PKK og PKK ' s ml og metoder til dels et symptom p et problem , der stikker dybere .
Netop derfor kan PKK ikke set med vores jne vre den legitime eksponent for kurdiske interesser eller en part i konflikten , som vi kan anerkende .
Tvrtimod , gennem de vilkrlige voldshandlinger har PKK igen og igen bragt sig selv i vanry som politisk kraft .
Risikoen for , at de derudover i store dele af den europiske offentlighed tillige skader de kurdiske anliggender som sdanne , er ikke lngere til at overse .
PKK spiller en central rolle i forbindelse med , at Tyrkiet endnu i dag opfatter nsten ethvert udslag af etnisk identitet som en trussel mod landets statslige enhed og bevarelse af sit territorium .
Skal Tyrkiet fremover vre i stand til at leve op til etniske gruppers legitime anliggender og skelne dem fra en terroristisk trussel , forudstter det , at denne frygt fjernes .
Denne proces modvirkes imidlertid ikke kun , men i meget vsentlig grad af , at en gruppe , der er rede til at udve vold og alt for ofte ogs gr det i Europa , og som prsenterer sig som reprsentant for legitime kurdiske interesser .
<P>
Hvis vi virkelig vil stte gang i tingene , skal vi have modet til sandhed , og vi skal have kraften til at bidrage til forsoning .
Det frste skridt p denne vej er modet til i al venskabelighed at sige et par sandheder , selvom de er ubehagelige og kommer ubelejligt .
Det skal efter min opfattelse for det frste anerkendes , at der eksisterer et kurdisk sprgsml .
For det andet kan det i sidste instans kun lses i Tyrkiet .
For det tredje br vi g ind i en dialog med Tyrkiet om , p hvilken mde dette sprgsml bedst kan lses .
<P>
Vi er af den mening , at ethvert folk og enhver etnisk gruppe har ret til kulturel selvstndighed og til et i det mindste delvist selvstyre p dette omrde .
Denne ret skal imidlertid helt klar holdes adskilt fra retten til statslig uafhngighed , hvoraf separatisme afledes .
Denne skelnen mellem kulturel selvstndighed og statslig separatisme har jo netop ogs under forhandlingerne i Rambouillet vret den ngle , hvormed kontaktgruppen forsger at bidrage til en fredelig lsning . Denne skelnen forekommer os at vre en ngle til lsningen af ogs andre regionalkonflikter .
<P>
Vi hber , at den tyrkiske regering griber den chance , der ligger i calans fngsling , og at den ser forskellen mellem statslig separation og kulturel selvstndighed .
Man kunne ogs komme med folkeretlige argumenter .
Folkenes selvbestemmelsesret indebrer ikke automatisk retten til at danne stater , men omvendt m mindretalsrettigheder , f.eks. retten til kulturel selvstndighed , ikke afvises og undertrykkes alene under henvisning til en berettiget eller uberettiget frygt for separatisme .
Vi hber , at vi kan komme ind i en dialog med Tyrkiet , som kan f frugtbare konsekvenser .
Vi fler os i den sammenhng opmuntrede af nogle udtalelser fra Tyrkiet selv .
Sledes er f.eks. prsident Demirel get ind for , at der kunne blive tale om en amnesti for PKK-folk , som nedlgger vbnene .
<P>
Regeringschef Ecevit har udtalt sig imod ddsstraf .
Det tyrkiske parlament har fremsat et lovforslag , der faststter en vis regionalisering i Tyrkiet .
Det er opmuntrende tegn , vi gerne arbejder videre ud fra for at n frem til et resultat , der er bredygtigt bde for den tyrkiske stat og for det kurdiske mindretal .
Vi siger helt klart : Tyrkiet har en velberettiget interesse i , at den statslige integritet bevares .
Det vil vi sttte Tyrkiet i .
P den anden side har kurderne en absolut legitim interesse i , at deres kulturelle selvstndighed kan udfolde sig .
Ogs dn holdning sttter vi .
Vi vil drfte de bne sprgsml med den tyrkiske regering .
Forudstningerne for en dialog er bedre end tidligere , da Tyrkiet fra forskellig side fik stillet i udsigt , at landet kunne blive fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union , hvis det overholdt alle de normer , der i Kbenhavn blev fastsat for alle , der sgte optagelse i EU .
Det drejer sig her navnlig om normer for demokratisering og menneskerettigheder .
<P>
Endvidere har drftelserne - og hermed kommer jeg ind p den indenrigspolitiske situation i Tyskland - om forbedringen af indfdsretten medfrt , at dialogen med Tyrkiet er blevet betydelig forbedret , for nr man er af den opfattelse , at problemer for flygtninge og asylansgere skal lses dr , hvor rsagerne til flugten skal sges , er det en af de vigtigste forudstninger , at dialogen med Tyrkiet forbedres .
I den sammenhng har den tyske debat om en ndring af indfdsretten en vigtig funktion .
Jeg hber , at Tyrkiet benytter den chance , den aktuelle situation giver , og bringer sig selv et skridt nrmere Europa ved , at landet lser det kurdiske sprgsml p basis af demokrati samt menneske- og mindretalsrettigheder .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=24 NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg har ikke megen tid , s for korthedens skyld tilslutter jeg mig formandskabets ord og understreger kun , at Kommissionen selvflgelig sttter Rdets erklring fra i mandags .
I denne erklring gentages med klare ord fordmmelsen af terroren , men den glder bde Tyrkiets optrden over for ekstremisme , nr det overtrder loven , og over for kurdernes handlinger , sdan som vi desvrre har oplevet det i forbindelse med calans anholdelse og overfrsel til Tyrkiet .
For det andet , ogs af respekt for Tyrkiets territoriale integritet , som slet ikke br indg i denne debat , hber og anmoder vi Tyrkiet om at overholde de konventioner , som ogs Tyrkiet er tilsluttet , nr det drejer sig om en uafhngig og retfrdig rettergang og forsvarets og den mistnktes rettigheder .

<P>
Til sidst anmoder vi om , at man ikke kun begrnser sig til at bekmper terrorhandlinger , hvilket vi naturligvis skal hjlpe Tyrkiet med .
Vi accepterer heller ikke terror inden for vores egne grnser , men indsatsen skal ikke begrnses hertil . Det skal derimod p ny undersges , om der kan findes en politisk , ikkevoldelig lsning p det skaldte kurdiske sprgsml .
Erkendelsen af sdan et sprgsml er begyndelsen til en lsning .
<P>
Kommissionen mener ligesom formandskabet , at det ikke er rigtigt kun at kritisere Tyrkiet .
Nr det drejer sig om respekt for menneskerettighederne har hverken Rdet eller Kommissionen sparet p kritikken over for Tyrkiet .
Men det kurdiske sprgsml som sdan er meget indviklet og kompliceret og har mange aspekter .
Jeg henleder derfor Parlamentets og formandens opmrksomhed p de forslag , som Kommissionen tidligere har fremlagt om at forsge at forbedre situationen i den sydstlige del af Tyrkiet og isr den socialkonomiske underudvikling ved hjlp af MEDA-programmer . Dette p baggrund af , at vi ved , at terror ofte har god grobund i omrder med social underudvikling .
Det kurdiske sprgsml er selvflgelig ikke kun et konomisk sprgsml , men det skal tages med sidelbende med politiske aktioner for at finde en blivende lsning p de lovlige krav , som det kurdiske samfund har med hensyn til respekt for deres kulturelle identitet og mindretals rettigheder .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hver gang vi har taget det kurdiske sprgsml op , har Tyrkiets reaktion hidtil altid vret , at det for det frste var et internt anliggende , og at det for det andet var et sprgsml om terrorisme .
Begivenhederne i de seneste dage og mneder , og navnlig de seneste demonstrationer i Europa , har vist , at det er et internationalt sprgsml af stor betydning for fred , stabilitet og sikkerhed i Europa .
<P>
Min gruppe mener og har ved mange lejligheder givet udtryk for , at terrorisme er et symptom p problemer , og at terrorismen kun kan fjernes , hvis man fjerner rsagerne til den .
Ligesom Bloody Sunday i Nordirland skabte et perfekt rekrutteringsgrundlag for IRA , har delggelsen af landsbyer i det sydstlige Tyrkiet og undtagelsestilstandens betydning for de civile kun medvirket til at styrke terrorismen .
<P>
I min valgkreds i Nordlondon bor der mange tusind kurdiske flygtninge , hovedsagelig fra Tyrkiet .
Enhver , der ligesom jeg selv har brugt tid p at lytte til og tale med disse mennesker , kan ikke vre i tvivl om deres desperation og store nske om fred og deres gte nske om at praktisere deres kultur , sprog og traditioner som kurdere .
De af Dem , der s tv i sidste uge , har set en 15-rig kurdisk pige stte ild til sig selv i London .
Den unge pige bor i min valgkreds i Wood Green .
Hun og hendes familie lever som flygtninge .
<P>
Jeg vil gerne afvise enhver pstand om , at de mennesker , vi alle s demonstrere i sidste uge , kun var en flok terrorister .
<P>
Bifald
<P>
Det er simpelthen ikke sandt .
Naturligvis var mange af demonstranterne de mennesker , der sttter terroraktiviteter , og dem fordmmer vi alle aktivt .
Men de fleste var mennesker , der nsker fred ligesom De og jeg . Derfor vil min gruppe nu appellere til Tyrkiet om at erkende , at de tyrkiske myndigheder og politiske partier har en enestende chance nu .
Arrestationen af og den kommende retssag mod Abdullah calan udgr en mulighed for at vise , at selv i den mest flsomme retssag , kan det tyrkiske retssystem handle p en retfrdig og gennemsigtig mde og dermed opfylde sine internationale forpligtelser .
<P>
Folk sprger , om vi overhovedet har ret til at stille det sprgsml .
Naturligvis har vi det .
Jeg har talt med tyrkiske ministre , der har fortalt mig om mord beget af myndighederne i Tyrkiet og tortur i fngslerne .
S naturligvis har vi ret til at fremstte disse krav .
<P>
Men der foreligger imidlertid en endnu strre mulighed .
Tyrkiet kan nu g i gang med at se p de kurdiske borgeres berettigede klager .
Jeg hilser Rdets erklring i den forbindelse velkommen .
Det politiske system kunne reformeres for at give det kurdiske mindretal mulighed for at komme til orde inden for det politiske system .
Regeringen kunne srge for at rette op p de store konomiske skvheder mellem den sydstlige del af landet og resten af Tyrkiet .
Den kunne sikre , at kurderne i Tyrkiet har ret til at f deres brn undervist p deres eget sprog .
Nu , hvor det tyrkiske valg nrmer sig , kunne regeringen standse chikanen mod HADEP og give dem mulighed for at deltage p lige fod med de vrige tyrkiske partier .
<P>
Bifald
<P>
Det er skridt , som ville overbevise os om , at Tyrkiet mener det alvorligt med sin ansgning om optagelse i EU .
Det er skridt , som jeblikkeligt ville ge stabiliteten og sikkerheden for bde Tyrkiet og Den Europiske Union , og som ville f utrolig stor opbakning fra Parlamentet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , naturligvis er det sledes , at alle , ogs i pressen , i jeblikket erklrer , at man nsker , at hr . calan fr en retfrdig og ben rettergang .
Ogs nr det drejer sig om en person , der hjst sandsynligt bliver dmt for beviselig terrorisme . Ogs nr det drejer sig om en person , der ikke er veget tilbage for at anvende vold , hvilket vi aldrig har haft sympati for lige s lidt som for den hrde undertrykkelse , som den tyrkiske hr har gennemfrt i den sydstlige del af Tyrkiet .
En retfrdig og ben rettergang , ikke kun af respekt for EU , fordi Tyrkiet ellers ikke kan blive medlem af Unionen , for det ville naturligvis vre noget underligt , hvis der kun af den grund blev gennemfrt en retfrdig og ben retssag .
Med hensyn til forholdet til Tyrkiet er der desuden andre politiske problemer , der skal lses , fr der kan blive tale om tiltrdelse til Unionen . Jeg undrer mig over reaktionerne i den retning , der ofte ogs kommer fra udenrigsministre som f.eks. den nederlandske .
<P>
EU skal indse , at denne rettergang kun er et symptom p et strre problem , som angr alle medlemsstaterne , ogs fordi der bor s mange tyrkere og kurdiske tyrkere i EU .
r efter r , generation efter generation har de vnnet sig til demokratiet og retsstaten , og der er mange , der gerne vil tale med hinanden , der gerne vil fre en dialog .
Jeg anmoder Unionens reprsentanter , Rdet og Kommissionen om at sttte de personer i Unionen , kurder og tyrker , der vil forhandle for at befri Tyrkiet for sit mindretalsproblem . For det drejer sig isr om de moderate , der kan komme med en lsning .
calans arrestation har ikke kun fremkaldt vold .
Vi fordmmer denne vold , men der har ogs vret demonstrationer , bl.a. i Amsterdam i slutningen af den forlbne uge , som forlb roligt , og hvor kurderne har vist , at der eksisterer et mdeholdent , demokratisk samfund blandt dem .
Det samfund skal vi lytte til .
<P>
Jeg tror , at Tyrkiet skal benytte lejligheden til at vre storsindet . Storsindet ved lsningen af det kurdiske problem .
Jeg tror , at det er noget , der angr os alle , at et land , der vil vre medlem af EU , ogs er sig bevidst om dette mindretalssprgsml .
Det kan ske inden for Tyrkiets territoriale integritet , for jeg tror , at alle her er enige med Rdets formand , nr han siger , at der ikke er ret til separatisme , nr det drejer sig om selvbestemmelse .
Selvbestemmelse kan gennemfres , isr hvis man bor i en demokratisk retsstat .
Det drejer sig om , at Tyrkiet nu griber chancen for at gre store fremskridt i den forbindelse .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , arrestationen af calan har to sider .
For det frste drejer det sig her om en mand , der var en hrd leder af en terrororganisation , PKK .
Vi har aldrig accepteret denne mands og PKK ? s gerninger , ligegyldigt hvor tragisk og udsigtsls kurdernes skbne end var .
Alligevel insisterer vi p en ben rettergang ved en civil domstol .
Hvis Tyrkiet vil vre medlem af Unionen , m det naturligvis opfre sig som en rigtig retsstat .
<P>
P den anden side stter calans arrestation p ny kurdernes tragiske skbne p den politiske dagsorden .
Jeg henviser til en betnkning af min gamle liberale kollega , italieneren Gawronski , som blev vedtaget enstemmigt i Parlamentet for syv r siden , hvori han omtaler Parlamentets , Kommissionens og Rdets muligheder for at stte det kurdiske sprgsml p dagsordenen .
<P>
Som De ved , drejer det sig om et folk p 25 millioner mennesker , hvis eksistens ikke anerkendes .
Dette folk blev offer , siger man , for intern uenighed , deres spredning over syv lande , men isr forngtelsen af det internationale samfund i begyndelsen af tyverne , hvor Frankrig og Storbritannien endnu var dominerende stormagter .
PKK er ikke lig med kurderne .
Denne radikale gruppe reprsenterer kun en lille del af kurderne .
Der er mange andre grupper , som respekterer de demokratiske regler .
Det er forkert , at den tyrkiske regering forbyder alle disse organisationer . Hr .
Oostlander har allerede omtalt det . P den mde stder den de demokratiske krfter fra sig , fremmer radikaliseringen af kurderne , og udelukker eventuelle lsninger .
<P>
Hvad kan Unionen gre ?
Unionen skal naturligvis fortsat fremme demokratisering og Tyrkiets rettigheder og sende observatrer .
Unionen skal over for Tyrkiet krve respekt for borgernes og mindretallenes rettigheder .
Borgerne skal have ret til et eget sprog og en egen kultur .
Ogs demokratiske partier , ssom HADEP , skal have rettigheder .
Hvornr ophrer fngslingen af s mange kurdiske parlamentsmedlemmer ?
<P>
Tyrkiet skal fremme den sociale udvikling i Sydtyrkiet , og jeg har en hel rkke andre ting , som landet skal gre .
Tyrkiet har uden at ville det sat det kurdiske sprgsml p dagsordenen .
Hr. formand for Rdet og hr. kommissr , mske kan vi ogs stte noget p dagsordenen .
Vi skal indtage en flles holdning i calan-sagen .
Det har vi hidtil ikke gjort .
Unionen og medlemsstaterne burde have vurderet deres ansvar , contingency planning hedder det , over for et problem , som allerede eksisterer i 20 , 30 , 40 r .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , det str klart , og det er en historisk underbygget kendsgerning , at det kurdiske folks hrde frihedskamp vil fortstte , til den frer til sejr .
Historien har ingen eksempler p befolkninger , hvor dette ikke er sket .
<P>
Det , der sker nu , er et forsg - isr fra Rdets og Kommissionens side - p at flytte problemet .
Man er meget bekymret for , om calan fr en retfrdig og ben retssag !
Men Rdet og Kommissionen , og isr reprsentanten for Rdet , stod frem som retfrdighedens vogter , hvad angr Tyrkiets sikkerhed .
Han sagde , at calan mangler trovrdighed , at han ikke er trovrdig som reprsentant for den kurdiske befolkning , og derfor skal han  korsfstes  som terrorist .
Hvad er det egentlig , I vil have ?
Hvordan kan I pkalde jer rettigheder og konventioner , nr I selv har kastet vrag p dem !
I lod hnt om dem , da I i tre mneder undlod at gre , hvad der krvedes for at undg , at han faldt i hnderne p den amerikanske og tyrkiske efterretningstjeneste og nu i hnderne p bdlernes militrstyre !
<P>
I har ikke ret til at pkalde jer disse rettigheder og konventioner .
I gr det jo for ikke at g glip af et par dollar-investeringer i Tyrkiet , for ikke at blive uvenner med den store herre p den anden side Atlanten , som gav calan terroristbetegnelsen , som enhver anden , der kmper for sit folk , ville have fet .


<P>
I - og jeres fdre og brdre - kmpede mod den nazistiske besttelse , blev kaldt terrorister og henrettet .
Det samme gjorde I mod Mandela og med Arafat , som I nu tager officielt imod med bne arme og inviterer her ind i Parlamentet .
Og det samme vil ske med calan eller hvem der flger efter ham .
I kan ikke vende historiens gang !
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at sige , at dette ikke kun handler om calan . I dette jeblik tilbageholdes tre unge kurdiske piger i en ambassade i Nairobi og risikerer hvert jeblik at blive arresteret af den amerikanske efterretningstjeneste og andre hemmelige instanser og dele skbne med calan .
Vi er ndt til at have et srligt afsnit i beslutningen , et srligt indgreb .
Reprsentanterne for Rdet og Kommissionen kan s f lejlighed til at handle refuldt : I kan give disse unge kvinder , den ene belgisk , den anden grsk statsborger , garanti for ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , efter mange rs guerillakrig og undertrykkelse af ophavsmndene til de terrorhandlinger , der har krvet tusindvis af drbte , er det lykkedes Tyrkiet at arrestere den hovedansvarlige for disse voldsepisoder , lederen af det kurdiske arbejderparti , hr . calan .
Lad os ikke opfre os som dommere - hvilket er nemt , nr man ikke selv er indblandet i konflikten - men lad os derimod forsge at uddrage de positive aspekter af den nye situation , der er opstet ved arrestationen af den kurdiske leder med henblik p en fremtidig fred i regionen .
<P>
I mere end 20 r har de kurdiske befolkninger , der er spredt over fire lande - Tyrkiet , Irak , Iran og Syrien - ikke haft andre midler til at udtrykke sig med end vold .
Naturligvis fordmmer vi enhver form for terrorisme og voldshandlinger , der aldrig har fremmet en sag , men nu , hvor lederen for den hovedansvarlige organisation bag disse attentater er i fngsel , er der behov for straks at finde en lsning p problemet , som berrer 30 millioner mennesker .
De sidste 20 rs guerillakrig har ikke gjort det muligt at tage hensyn til de kulturelle , sproglige og humanitre krav , disse befolkninger fremstter , og det m nu vre det internationale samfunds opgave at forsge at finde en diplomatisk og fredelig lsning , som anerkender kurdernes ret til en vis selvbestemmelse inden for de nuvrende grnser mellem de fire pgldende stater .
<P>
Arrestationen af hr .
calan gr det ligeledes muligt at understrege , at PKK ikke er den eneste reprsentant for det kurdiske samfund , og ogs i denne forbindelse er det vores pligt at lgge pres p de tyrkiske myndigheder , sledes at det samlede kurdiske samfund ikke bliver gjort ansvarlig for denne leders handlinger , der selvbestaltet har gjort sig til fortaler for alle kurdere .
Desuden lgger vi pres p de tyrkiske myndigheder , sledes at retssagen kommer til at foreg p en mde , der tillader det internationale samfund og ogs den kurdiske befolkning at vurdere grundene til hans arrestation og fngsling .
<P>
Med hensyn til det sidste punkt jeg vil berre , drejer det sig om den vold og de gidseltagninger , som kurdiske demonstranter - som flge af arrestationen af deres leder - har udfrt p europisk jord i mange af vores ambassader .
Over for den tydeligt velorganiserede og samlede karakter af disse voldelige handlinger har det klart vist sig , at Unionen for sit vedkommende er fuldstndig uorganiseret .
Dette taler kraftigt for , at vi styrker forbindelserne mellem vores respektive polititjenester med hensyn til udveksling af information , sledes at international terrorisme ikke kommer til at stte dagsordenen p vores territorium .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , Abdullah calan-sagen fik i november sidste r en drlig start , og den har nu fet en drlig afslutning .
Landene i EU var enige om , at hr . calan ikke skulle udleveres til Tyrkiet , men de gav ikke svar p sprgsmlet om , hvor han s skulle hen .
Ingen , intet land srskilt og heller ikke sammen , har tilbudt politisk asyl .
Det var naturligvis bagsiden af medaljen .
Den , der siger A , skal ogs sige B , og det har Europa ikke gjort .
<P>
Nu fastslr vi alligevel , til trods for de mange triumferende erklringen i Tyrkiet , at man begynder at forst , at det kurdiske sprgsml ikke er lst , selvom calan er arresteret .
Sprgsmlet er nu , om Europa kan foretage sig noget politisk relevant .
Det er rigtigt , at det kurdiske problem er et politisk problem , at det er et internationalt problem , men at det isr er et internationalt problem , som rammer Europa .
Vi har ikke indtryk af , at USA ved sin indblanding har taget hensyn til flgerne for Europa .
<P>
Det , Europa nu konkret kan gre , er efter vores mening for det frste at fortstte med at lgge pres p den mde , rettergangen gennemfres p .
Vi ser , at kritikken hidtil allerede har opnet en lille sejr , fordi Tyrkiet begynder at dkke sig ind mod det forhold , at sagen foregr ved en domstol for statssikkerhed , hvor der ikke kan finde en almindelig uafhngig rettergang sted og begynder at trffe begrnsede foranstaltninger , s der kun ansttes civile anklagere og lignende .
Vi skal fortsat konsekvent angribe den militre domstol .
Unionen skal ogs sende en delegation af lger , jurister og folk , der er godt inde i menneskerettighedssager for at srge for , at han fr en retfrdig rettergang under forsvarlige sundhedsforhold .
<P>
For det andet mener vi ogs , at det er meget vigtigt , at de demokratiske kurdere fr mulighed for at ytre sig op til valget .
HADEP har i jeblikket store vanskeligheder p dette omrde , og derfor er det vigtigt , at vi gr det klart , at alle partier skal kunne deltage uhindret i en almindelig og retfrdig valgkamp .
Det er ikke tilfldet i jeblikket .
Ogs p det omrde skal Parlamentet tage et initiativ , og det kan det gre ved at sende en delegation .
For kun i et demokratisk Tyrkiet , i et Tyrkiet som er blevet demokratiseret , er det muligt at finde en lsning p det kurdiske problem .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , Europa-Parlamentet optrder efter min mening alt for ofte med lftede pegefingre og giver p denne letkbte mde sig selv ren samvittighed .
I morgen skal vi endnu en gang stemme med henblik p at f sagt alt det drlige , vi mener om den livsfare , Abdullah calan befinder sig i , og vi vil med rette krve en politisk lsning p det kurdiske problem .
<P>
Jeg ville nske , at vi ligeledes benyttede denne lejlighed - og dette fremgr drligt nok af vores tekst eller af forhandlingen for den sags skyld - til at granske vores samvittighed , og at calans venner , dem der nsker at sttte den kurdiske leders sag , og som i virkeligheden - det er min fornemmelse - har vret medvirkende til hans fald , ogs gransker deres samvittighed med hensyn til den holdning , vi har udvist i EU .
<P>
Det land , der kunne have begret udlevering , gjorde det ikke , hr. rdsformand .
Deres land tvede temmelig lnge - for at sige det mildt - i stedet for at vlge den lsning , der mske kunne have gjort , at vi havde undget det , der efterflgende skete .
calan befinder sig i Tyrkiet , sknt alle sagde , at han under ingen omstndigheder mtte tage til Tyrkiet .
Hvad angr Italien , skulle vi mske have levet op til vores ansvar , eftersom hverken Tyskland eller EU kunne finde den politiske lsning , der var ndvendig ved mske at styrke Schengen-proceduren og asylproceduren .
<P>
Jeg mener , at Italien mske skulle have accepteret bestemmelserne i konventionerne om terrorisme , levet op til sit ansvar og selv have dmt calan .
Det skete ikke , og jeg mener , at dette europiske mea culpa br tilfjes til sagen og i fremtiden tjene som en lektie .
Uden den politiske union vil vi fremover opleve flere af sdanne sager , og vores Union vil ikke komme helskindet ud af denne sag .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bonde">
Fru formand , ethvert folk har ret til at have sin egen nation , og enhver sigtet har krav p en retfrdig rettergang .
Tyrkiet undertrykker det kurdiske folk , og jeg har ingen tillid til , at hr . calan fr en retfrdig rettergang .
Jeg tror , han lige nu er under tortur .
Jeg har aldrig oplevet andet under arbejdet med politiske fanger i Tyrkiet .
En gang var vi nogle politikere fra de fleste vesteuropiske lande , som fulgte to eksilpolitikere til Ankara .
Vi skulle vre deres skjold .
Straks ved ankomsten til lufthavnen blev de anholdt og sendt direkte til forhr med tortur .
Vi forsgte at besge dem i fngslet , men kom ikke ind .
I forhallen s jeg to drenge p alder med mine egne brn - 8 og 11 - bagbundet og lagt i hndjern .
Hvordan kan voksne mennesker behandle brn som forbrydere , inden de overhovedet har net puberteten ?
Da vi anden gang besgte Ankara under retssagen , afleverede jeg et personligt brev fra Parlamentets formand , Lord Plumb , til de to anklagede .
P den mde kunne jeg komme over hegnet og tale med dem .
De berettede om grov tortur .
Det vrste var ikke de brndende cigaretter og de elektriske std .
Det vrste var , at de blev vkket hver gang , de var faldet i svn , til nye forhr og tortur .
De europiske lande m n gang for alle fortlle Tyrkiet , at tortur er en forbrydelse mod menneskeheden .
Det er ikke muligt at have normale forbindelser med Tyrkiet , s lnge de fortstter med tortur , og s lnge de undertrykker det kurdiske folk .
M jeg ikke foresl , at vi lader medlemmer af vores Tyrkiet-delegation overvre retssagen p skift ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Fru formand , calan-sagen har fet delegationen fra Den Nationale Alliance til at gre sig nogle overvejelser . For det frste har de kurdiske mindretal i Tyrkiet , Irak og Iran ret til at f anerkendt deres identitet , deres srprg og deres nske om et strkt selvstyre .
For det andet er PKK hverken det eneste eller det strste parti , der reprsenterer disse nsker .
For det tredje har PKK i sin kamp benyttet sig af rent terroristiske handlinger og de mest skrupellse midler , herunder narkohandel for at skaffe penge til sig selv . For det fjerde har de socialistiske regeringers Europa vist sig at vre ude af stand til at behandle calan-sagen p en ens og konsekvent mde .
<P>
Nr det er sagt , s kan vi ikke acceptere en overfladisk rettergang uden garantier fra Tyrkiets side , og vi anmoder om , at denne finder sted med respekt for den sigtedes rettigheder og ikke med risiko for ddsstraf .
Vi kan heller ikke acceptere , at vores byer bliver udsat for sammenstd og meningsls vold fra dem , som er blevet lukket ind af humanitre rsager .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kort kommentere bemrkningerne fra formanden for Rdet , som er virkeligt alvorlige .
Der er nemlig grund til bekymring , hvis det er sandt , at et medlemsland som Grkenland mere eller mindre indirekte har stttet PKK p grund af et nedarvet og efterhnden uforsteligt fjendskab over for det tyrkiske folk .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , Rdets formand sagde klart og tydeligt , at det har vist sig , at Rdet og det europiske statsfllesskab er ude af stand til at behandle sagen om calan sammen .
Ja , denne manglende evne er der , og det er en skandale , som denne manglende evne er kommet til udtryk i de sidste mneder .
Men det rgrer mig isr og det er en speciel skandale , at selv efter at calan - ufrivilligt - er landet i Tyrkiet , blev der afgivet en erklring , som ikke er det papir vrd , den er skrevet p , for i den forekommer ikke n eneste gang udtrykket kurdisk problem eller kurdisk situation .
Der tales om problemer , der skal lses .
<P>
Hr. formand for Rdet , det er ikke Dem , der har hovedansvaret for dette dokuemnt .
De talte her et klart og tydeligt sprog .
De for ikke blidt frem mod PKK , men det var i det mindste et entydigt og klart sprog .
Jeg ville nske , at ogs udenrigsministrene eller Rdet nr frem til et entydigt sprog i stedet for at producere dokumenter af en art , som ret beset dokumenterer den manglende evne til en flles holdning .
<P>
For det andet beskftiger vi os her ogs med sagen calan og ikke kun generelt med det kurdiske sprgsml , og Pauline Green redegjorde helt entydigt for vores holdning til en fredelig og politisk lsning .
calan er for os hverken den store helt eller den rare onkel , men calan fortjener som mange andre en retfrdig behandling , en behandling , der tager hensyn til hans helbred , en behandling , der er fair , anstndig , offentlig og gennemskuelig , en behandling , der gr det muligt , at advokaterne ogs kan komme til ham , advokater , som han forhbentlig ogs reelt kan vlge frit .
Vi tager os af calan-sagen , fordi han er blevet et symbol , et symbol p mange andre retssager , som desvrre er blevet afviklet i Tyrkiet i al ubemrkethed , hvor man har bret sig unfair ad , s det var en hn mod retsstaten .
Det er ikke et sprgsml om menneskelighed for Tyrkiet , men tillige om politisk klogskab , hvis Tyrkiet gennemfrer i det mindste denne retssag objektivt , fair og offentligt .
<P>
Vi forlanger af Tyrkiet - og det agter vi ikke at holde op med at forlange - at Tyrkiet ndrer sin holdning og sigter mod en politisk lsning af problemet , tager fat p kurdernes problem og kurdernes rettigheder politisk - jeg giver Dem helt ret i det , De sagde derom .
Sker det , kan Tyrkiet vre sikker p , at alle i Europa-Parlamentet ogs vil overbevise kurderne om , at ogs de skal yde deres bidrag til , at der kommer en fredelig , en politisk lsning .
Der er brug for to parter , der er brug for Tyrkiet og der er brug for de kurdiske organisationer , som skal gre alt for at n frem til en fredelig lsning .
Vi i Europa-Parlamentet vil imidlertid ikke holde op med at g ind for en fredelig lsning p et sprgsml , der kun kan lses fredeligt og politisk .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Fru formand , det er i hjere grad en konstatering end en vurdering , at nr en mand bliver eller er blevet gjort identisk med et politisk problem , s er det svrt at skille de to ting ad .
Tilfldet Arafat burde ellers have lrt os et eller andet !
Ligesom Arafat var og er et symbol p det palstinensiske sprgsml , gemmer det kurdiske folks ulste problem sig med andre ord bag calan-sprgsmlet .
<P>
Hvad enten Tyrkiet kan lide det eller ej , burde dette vre Tyrkiets udgangspunkt med henblik p at lse et internt problem ved at give kurderne selvstyre og med henblik p at skabe en af de betingelser , som i fremtiden kan give Tyrkiet mulighed for at komme med i Unionen p en vrdig mde .
<P>
Det , som vi har set siden den ulovlige tilfangetagelse af calan , giver dog ikke grund til de store forhbninger .
Nr man viser en fange p den mde , man har vist calan p , og praler med det , ser det faktisk ud til , at alle menneskerettighederne trdes under fode .
Nr advokaterne har svrt ved bare at f et mde med deres klient , m man tvivle p , om procesreglerne er korrekte .
Nr man str over for en srdomstol , hvor der ogs sidder en oberst , fr man en fornemmelse af , at man ikke lngere har at gre med en retsstat .
Og nr Tyrkiet med hensyn til processens udfald begynder at tale om ddsstraf , er det ndvendigt , at Tyrkiet fr at vide , hvad Europa mener , bde for deres egen skyld og for Europas skyld .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Fru formand , nr kriser som den , der skyldes fngslingen af PKK ' s leder calan , optrder , drfter vi udelukkende de jeblikkelige symptomer og ikke den samlede politiske baggrund for disse konflikter .
Det glder for det kurdiske sprgsml , det glder p samme mde for problemerne i Kosovo eller p arnestederne for kriser i SNG-staterne .
Naturligvis skal vi udtrykkeligt krve , at Tyrkiet overholder den europiske menneskerettighedskonvention .
Ligeledes skal ddsstraf forbydes i hele verden .
<P>
calan-sagen br imidlertid ud over dagens politik vre en anledning for os til at trffe langsigtede foranstaltninger til udvikling af en aktiv europisk fredspolitik , men det betyder ogs indfrelse af passende sanktioner over for lande , der systematisk overtrder menneskerettighederne .
Menneskerettigheder og folkenes selvbestemmelsesret skal prioriteres hjere end konomiske interesser .
For jeblikket er det desvrre hovedsagelig omvendt .
Overalt , hvor vi i revis er vidne til principiel uret uden at hve vores rst , er vi selv medskyldige .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru formand , hr . Swoboda har netop givet Rdets redegrelse et spark , fordi det ikke indeholder ordet  kurder  .
Jeg citerer en tyrkisk avis , det tyrkiske blad Radical , som lovpriste teksten , fordi den  ... a t redig avec finesse et prcaution ...
 . Det betyder alts , at det er en ualmindelig hyklerisk tekst .
Jeg deler Rdets holdning om , at problemerne i Tyrkiet skal lses med politiske midler .
Jeg glder mig over Rdets udtalelse om  ...
that all genuine efforts to separate the fight against terrorism from the search for politcal solutions ...
 , at all genuine efforts gres , men mit problem er , at Rdet ikke konstaterer , at sdanne efforts mangler i Tyrkiet i jeblikket .
<P>
HADEP-processen for en domstol for statssikkerhed er nvnt her , en proces som notabene holdes fr valget , men afsluttes efter valget , s vlgerne lber den risiko at stemme p et parti , som forbydes efter valget .
Antallet af intellektuelle , der er dmt eller som er under anklage ved statssikkerhedsdomstolen , fordi de gr prcis det , som Rdet vil , at der sker i Tyrkiet , er meget stort .
Det str der intet om i rdsdokumentet , og det beklager jeg meget .
<P>
Jeg vender tilbage til det , som kommissr van den Broek sagde om at hjlpe den sydstlige del af Tyrkiet .
Det er jeg enig med ham i .
Men jeg tror , at det hidtil har vret meget svrt at hjlpe et omrde , hvor to parter befinder sig i en militrkonflikt .
S er hjlp altid hjlp til en part rettet mod den anden part .
Denne situation bliver i jeblikket mere overskuelig , fordi PKK militrt er trngt et godt stykke tilbage , og i det omrde kan der alts ske mere .
Men kommissren skulle ogs have nvnt , at EU med Parlamentets godkendelse ogs gr en indsats i jeblikket . Endvidere at vi har sat store projekter i gang med hensyn til folkesundheden og erhvervsuddannelse i dette omrde .
Men der er det problem , at tyrkerne , fordi de endnu ikke har skrevet under p samarbejdsaftalen , ikke kan modtage hjlpen i jeblikket , fordi den finansielle basis mangler p grund af , at de selv er skyld i denne situation .
<P>
Lige en bemrkning , jeg tror , at det er vigtigt , at ngo ' erne i Tyrkiet stttes af EU for at tilvejebringe civil society , demokrati og menneskerettigheder , som der er hrdt brug for .
Jeg finder det meget trist , at fordi Kommissionen krver garantibelb af ngo ' erne , belb som de ikke kan stille , er disse programmer blevet indstillet .
Jeg mener , at det er meget ndvendigt , at der p kort sigt foretages noget .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , mine damer og herrer , i debatten om fngslingen af PKK ' s leder calan opfordres ogs Europa-Parlamentet til at give udtryk for en klar holdning .
Jeg konstaterer , at udtalelsen af 17. februar fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender ikke lever op til det , for der m efter min mening ikke herske nogen tvivl om , at Europa-Parlamentet udtrykkelig fordmmer PKK ' s terrorisme .
PKK ' ernes voldelige aktioner i hele Europa skal ligeledes fordmmes p det skarpeste .
Vi krver derfor , at alle stater konsekvent griber ind imod denne vold og imod terrorismen , sledes som det altid hvdes i erklringer .
<P>
Nogle af Den Europiske Unions medlemsstater har i det hele taget ikke ligefrem indlagt sig fortjeneste i de sidste r , hvad angr calan og PKK .
Blandt dem er , hr. statssekretr Volmer , ogs Tyskland , ikke kun Grkenland .
Jeg kan kun gentage , hvad vi sagde p vores delegationsmde i Istanbul - formand Dankert var inde p det : For Tyrkiet er fngslingen fuldt og helt en succes med den holdning , de europiske stater har .
Resultatet ses tydeligt : Voldshandlinger overalt i Europa .
<P>
For os m flgende vre klart . For det frste : Hr .
calan fortjener en fair retssag , har krav p en fair retssag .
For det andet : Retsvsenets uafhngighed skal garanteres ogs i Tyrkiet .
For det tredje : Uafhngige observatrer skal have adgang til at overvre retssagen .
For det fjerde : Tyrkiet opfordres til at lade hr . calan beholde livet , hvis han , som det kan forventes , idmmes ddsstraf .
For det femte : Selvom vi p det skarpeste fordmmer PKK ' s terrorisme , bliver Tyrkiet ndt til selv at tage skridt til at finde frem til politiske lsninger p de kurdiske problemer .
For det sjette : Det ville vre et klart signal fra Tyrkiet , hvis landet ved valget den 18. april ville lade det kurdiske parti deltage - det fik sidste gang 4 , 6 % af stemmerne .
Ogs dt er et krav , som ikke er med !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Fru formand , der har vret skabt megen forvirring , bde forstligt og uforstligt , omkring calan-sagen .
Regeringspropaganda , efterretningstjenester , rivaliserende organisationer og mange forskellige interesser har vret involveret og fodrer ivrigt den europiske offentlighed , s den glemmer Den Europiske Unions ansvar .
Midt i al denne forvirring tilsidesttes de simple , almenmenneskelige principper , der m og skal flges .
<P>
For det frste at den civiliserede verden tager afstand fra og fordmmer terrorismen , hvad formlet med den end mtte vre .
Her helliger mlet aldrig midlerne .
Et andet princip er imidlertid , at indtil en person er bevist skyldig , har han ret til beskyttelse og til at forsvare sig selv .
Det er srgeligt , at man i Europa , hvor disse principper er blevet skabt , ikke har sgt at efterleve dem .
Alle de ansvarlige har af forskellige grunde forsgt at skubbe calan-problemet fra sig .
Tyskland kunne have dmt ham , da han indrmmer , at han var leder af en terroristorganisation , der bl.a. holdt til i Tyskland .
I stedet endte det med , at calan skal dmmes i det land , som bevisligt ikke kan give den mindste garanti for en retfrdig rettergang , og vi str her og appellerer s pnt til Tyrkiet om at give ham en retfrdig behandling , mens Europardet for nogle dage siden udsendte en resolution om tortur i Tyrkiet .
<P>
Jeg beklager at mtte sige det , hr. formand for Rdet ! Hvordan skal Europa forsvare sig , ikke over for terroristorganisationen PKK , men over for den tyrkiske , kurdiske befolkning , der nu har lidt i 60 r ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Fru formand , mine damer og herrer , naturligvis nsker alle vi parlamentsmedlemmer , som her gr vores demokratiske arbejde , oprigtigt , at hr . calan fr en retfrdig rettergang , at hans retssag kan flges af udenlandske observatrer , og at han fr alle de garantier , som enhver anklaget har ret til .
Dette forhindrer imidlertid ikke , at mange af os ved , at slutresultatet af alle disse r med krig , delggelse og dd , hvor hr . calan har anfrt det kurdiske arbejderparti , er , at han er bragt til sit logiske og naturlige sted .
Man kan ikke systematisk bruge vold uden at tnke , at man i sidste ende selv er offer for denne vold .
<P>
Vi er ndt til at beklage hndelsen p grund af den miskredit , som hndelsen kaster over hele den europiske forvaltning af vores sager om den offentlige ro og orden .
Vi er ndt til at vente og opfordre til , at problemet med den kurdiske befolkning lses , og at man blandt deres naturlige rettigheder anerkender deres ret til at udtrykke sig p deres eget sprog , deres ret til egen kultur og deres egne srlige mder at leve p , samt at dette ikke samtidig udgr en risiko for stabiliteten i nogle af det europiske kontinents gamle nationer .
Det er klart , at man er ndt til at placere Tyrkiet heriblandt , selvom det ikke er medlem af EU , for Tyrkiet er medlem af Europardet - et relevant medlem - og andre europiske institutioner .
<P>
Derfor er vi ndt til at bede alle om at bevare sindsroen .
Vi er ndt til at opfordre til , at det kurdiske arbejderparti ikke p ny fungerer som spydspids for vold og magtanvendelse , hvilket har forvrret situationen for dets leder , og vente p , at det bliver muligt at bne en vej for retfrdighed , som omfatter anerkendelsen af de rettigheder , som det kurdiske folk br have svel i Tyrkiet som i nabolandene .
<SPEAKER ID=41 NAME="Volmer">
Fru formand , mine damer og herrer , det glder mig , at langt de fleste af talerne i hovedsagen er get ind for Rdets principielle udsagn om dette anliggende .
Jeg har af denne drftelse fet det indtryk , at der hersker meget bred enighed om nogle punkter , som jeg endnu en gang kort vil referere .
<P>
For det frste fordmmer vi p det bestemteste enhver form for vold og terrorisme .
Dette emne str for vrigt p EU-indenrigsministrenes dagsorden i de kommende dage .
<P>
For det andet skal det anerkendes politisk , at der er et kurdersprgsml .
Kurdersprgsmlet m ikke lngere fortrnges .
<P>
For det tredje skal der skelnes klart mellem PKK og kurderne .
Det er kun et mindretal af kurderne , der er voldelige .
Hovedparten af kurderne er fredselskende mennesker som vi andre , der ikke nsker andet end et liv i fred og sikkerhed .
<P>
For det fjerde er det kurdiske sprgsml ikke lngere et indre anliggende for Tyrkiet , for volden i vores gader viser , at s godt som alle europiske lande er ramt af den .
<P>
For det femte kan en skelnen mellem separatisme og kulturel selvstndighed vre en ngle til at komme videre med lsningen af dette problem .
<P>
For det sjette er vi enige om , at der over for Tyrkiet skal rejses et krav om , at retssagen skal foreg efter retsstatslige principper og at vi principielt er imod ddsstraf .
<P>
Jeg kan tilfje , at en trojka-mission p politisk direktrplan rejser til Tyrkiet inden april og dernst flger en trojka p udenrigsministerplan .
Vi vil benytte disse lejligheder til at tale med Tyrkiet ud fra de punkter , jeg netop har nvnt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg har blot et kort sprgsml til rdsformanden , nemlig om han er rede til at forelgge det , han netop har sagt , for Rdet som en generel erklring og anmode Rdet om at acceptere det .
<SPEAKER ID=43 NAME="Volmer">
Fru formand , jeg hber , at den redegrelse , jeg netop har afgivet , er frt til protokols og at vi kan stille protokollen til Rdets disposition .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , jeg nvnte tidligere de tre unge kurdiske kvinder , der befinder sig i en ambassade i Nairobi , og da de har udenlandske pas , bad jeg Rdet om at garantere , at de uden risiko kan rejse til det land , der har udstedt disse pas .
Deres liv er i fare .
Reprsentanten for Rdet svarede mig ikke , og jeg vil indtrngende anmode ham om at oplyse , om han vil gre noget i denne sag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru formand , Rdet har svaret .
Jeg havde forstet det sledes , at Kommissionen ogs ville svare , og det s jeg nu forsvinde fra skrmen .
Det er lidt underligt .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Det har Kommissionen ikke ytret nske om .
nsker Kommissionen ordet derom ?
<SPEAKER ID=47 NAME="van den Broek">
Fru formand , Jeg bringer Dem ikke i vanskeligheder .
Mit svar til hr . Dankert er , at jeg vil undersge det problem , som han kom ind p om ngo ' erne , der anmodes om en bankgaranti .
Derudover er jeg enig med ham i , at Tyrkiet i jeblikket heller ikke bidrager helhjertet til gennemfrelsen af programmerne .
Jeg takker i hvert fald for den indsats , som ogs hr . Dankert og hans kollega McMillan-Scott har ydet for at f disse programmer ivrksat .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Kommissionens udkast til aftale med Sydafrika
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets erklring om dets ngtelse af godkendelse af Kommissionens udkast til aftale med Sydafrika .
<SPEAKER ID=50 NAME="Volmer">
Fru formand , Den Europiske Union har siden 1995 forhandlet med Sydafrika om en aftale .
Udkastet til aftalen omhandler bl.a. indfrelsen af et frihandelsomrde i lbet af 10 r samt en omfattende udvidelse af samarbejdet p det politiske , konomiske og udviklingspolitiske omrde .
Forhandlingerne har fra begyndelsen vret meget vanskelige , navnlig p grund af problemer vedrrende begge parters bning af landbrugsmarkederne og p grund af de forskellige holdninger til anvendelsen af oprindelsesbetegnelser for portvin og sherry , der er fremstillet i Sydafrika .
<P>
Det er kun i begrnset omfang muligt at udelukke flsomme landbrugsprodukter fra liberaliseringen , for ellers bringes aftalens overensstemmelse med WTO i fare .
Trods disse problemer har Den Europiske Union ved flere lejligheder bekrftet sin store politiske og konomiske interesse i aftalen med Sydafrika .
Det Europiske Rd har krvet , at aftalen skal vre indget senest ved dets ekstraordinre mde i Berlin .
Den 29. januar blev der i forbindelse med det internationale konomiske topmde i Davos forhandlet et samlet kompromis p plads mellem kommissr Pinheiro og den sydafrikanske handelsminister Erwin .
<P>
Det tyske rdsformandskab har p Rdets samling den 22. februar forsgt at n frem til politisk enighed om indgelse af aftalen p grundlag af det ovennvnte kompromis , og det skal bekrftes formelt p Rdets samling den 22. marts .
Det viste sig imidlertid p Rdets samling , at der stadig ikke er enighed i Den Europiske Union om indgelsen af en aftale p grundlag af det kompromis , Kommissionen har forhandlet sig frem til .
De vsentligste problemer er p den ene side flere medlemsstaters forbehold over for de fastsatte bestemmelser om anvendelse af oprindelsesbetegnelse for portvin og sherry .
Konkret drejer det sig her om anvendelsen p det sydafrikanske marked af betegnelsen portvin og sherry for produkter , der fremstilles i Sydafrika .
Navnlig den mulige prcedensvirkning af utilfredsstillende bestemmelser p forbindelserne med andre handelspartnere giver nogle medlemsstater hovedbrud .
Heller ikke de importkvoter og tidsplanen for fjernelsen af tolden p frugtkonserves og juice , der er et resultat af forhandlingerne , tilfredsstiller alle medlemsstater .
<P>
P den baggrund har Rdet hilst de fremskridt velkommne , der blev gjort under den sidste forhandlingsrunde , og anmodet Kommissionen om s hurtigt som muligt at fremstte forslag til lsning af de sprgsml , der stadig str bne , med det forml at n frem til politisk enighed om indgelsen af aftalen p den nste samling i Rdet den 22. marts .
Formandskabet bekrftede i den sammenhng EU ' s vilje til at n til enighed inden Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Berlin den 24.-25. marts .
<P>
Kommissionen er allerede get i gang med arbejdet og har indledt bilaterale samtaler med de medlemsstater , der stadig har problemer .
Vi ved endnu ikke , hvorledes elementerne i en mulig lsning kommer til at se ud .
Der vil muligvis vre behov for yderligere samtaler med Sydafrika .
Forud for Rdets samling den 22. februar afviste den sydafrikanske leder af forhandlingerne , handelsminister Erwin , i en skrivelse til kommissr Pinheiro ganske vist kategorisk enhver ndring af det kompromis , der var opnet i Davos .
Det tyske rdsformandskab er imidlertid helt klar over denne aftales betydning for de politiske og konomiske forbindelser med Sydafrika ogs som et klart signal om sttte til det sydafrikanske demokrati og som et bidrag til en stabilisering af det sydlige Afrika .
<P>
Vi vil derfor i de kommende uger af al magt sttte Kommissionen i dens vanskelige opgave .
Vi er fast besluttet p at overholde den af Det Europiske Rd fastsatte tidsplan - indgelse af aftalen inden det ekstraordinre mde i Berlin .
Vi stoler p , at alle involverede parter vil vise den fleksibilitet , der er ndvendig for at f lst de f punkter , der stadig er strid om .
Jeg forsikrer Dem om , at det tyske rdsformandskab vil gre alt , hvad der str i dets magt , for at Rdet i god tid accepterer , at aftalen indgs .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , siden apartheidsystemet blev afskaffet i Sydafrika , har EU ' s politiske ledere gang p gang lovet Nelson Mandela en retfrdig frihandelsaftale , en ndvendig og strategisk aftale , som kan give positiv stimulans til udviklingen af de fattigste omrder i Sydafrika , og som er utrolig vigtig for fred , stabilitet og udvikling i hele regionen i det sydlige Afrika .
<P>
Forhandlingerne har snart varet i fire r , forhandlinger , der ikke altid har afspejlet de smukke lfter , men snarere i mange henseender blotlagt de vrste , protektionistiske trk , uanset om de har drejet sig om frugt og grntsager , vin , kartofler eller afskrne blomster .
<P>
Gang p gang har dette Parlament og Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika stillet krav om en sdan aftale .
Statsministre og prsidenter har ved deres mder i Cardiff og Wien lovet , at man snarest vil n til enighed , og senest til marts i r .
Det har sin naturlige forklaring : Forhandlingerne har varet alt for lnge , det sydafrikanske parlament oplses til marts , og Nelson Mandela gr af som prsident . Det er mildest talt pinligt , at nogle lande her i forhandlingernes sidste jeblikke , ptager sig et stort politisk ansvar ved at bringe denne aftale og dermed hele den tredje verdens tiltro til EU i fare !
Hvordan skal man kunne tro p forhandlinger med EU , hvis man ikke kan n frem til en sdan aftale med Sydafrika ?
<P>
Hvad er det , EU har gjort ?
Jo , man har dumpet prisen p tomater p det sydafrikanske marked og dermed gjort tusindvis af kvinder , der hver isr forsrger 7-8 personer , arbejdslse - og s trkker man portvin og sherry frem i sidste jeblik . Der er tale om et sprgsml , der allerede er lst , en lsning , som man er net frem til gennem forhandlingerne .
Det er et stort ansvar , som disse medlemsstater har ptaget sig .
Jeg gr ud fra , at den positive holdning , som Rdet udviser , virkelig er kommet frem .
Det er jo ikke bare landene i Europa , som protesterer , og som man skal diskutere med , men der er jo ogs en part i Sydafrika .
Sydafrika skal jo ogs have noget at vise sine borgere .
Skal vi virkelig risikere EU ' s gode rygte p denne mde ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg begynder denne debat positivt med at takke kommissr Pinheiro , der har gjort alt for at kunne g til Rdet med et godt kompromis om denne aftale .
Hr . Pinheiro har vovet pelsen .
Jeg mener , at det er en skandale , at han lades i stikken af fire medlemsstater .
Jeg tror ikke , at de emner , som er skyld i dette , betegnelsen af vin , kvoten for vin , frugt og juice , var vrd at lave sdan en ballade om .
Jeg er i vrigt glad for , at sagen om afskrne blomster , som frte til en del problemer i mit land , i hvert fald er blevet lst .
<P>
Forhandlingerne har varet i fire r .
Det var en meget vanskelig sag .
Det vidste vi .
Men fiskeriproblematikken var allerede fjernet , fordi der sidelbende var en forhandlingsrunde .
Derfor er det endnu mere beklageligt , at problemerne ikke blev lst p forhnd i fagudvalgene .
<P>
For det tredje er den socialkonomiske situation i Sydafrika meget drlig .
Den er meget drligere , end vi troede i 1994 .
Jeg sprger ogs Rdet , om det ikke er sledes , fordi vi lukker landet ude af det europiske marked ?
Er vi s ikke medansvarlige ?
Jeg minder Parlamentet om de lfter , som dengang blev givet til hr .
Mandela . Jeg minder om det , som blev aftalt i Wien , nemlig at sagen skal afsluttes .
<P>
Jeg sprger det tyske formandskab : Hvilken lsning kan det trylle frem af hatten for at f blokaden fjernet ?
Jeg tvivler ikke p , at det har gjort alt , hvad det kan .
Men hvordan fr De fjernet blokaden ?
Det sprger jeg formandskabet om , og jeg udfordrer det egentligt , vis , hvad De kan og forsg at finde en lsning , for folkene i Sydafrika har krav p , at vi fortsat sttter dem .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , vi europere har grund til at skamme os over vores helt utilstrkkelige sttte til det sydafrikanske folk under apartheid .
Behver vi nu skamme os igen ?
Vi europere udtrykker ofte vores respekt for den mde , hvorp Sydafrika forsger at hele srene efter apartheid , og vores store beundring og hjagtelse for prsident Nelson Mandela .
Det er derfor med en flelse af skam , at vi nu modtager meddelelsen om , at Ministerrdet ikke har kunnet godkende frihandelsaftalen med Sydafrika , en aftale , som det helt urimeligt har taget tre og et halvt r at forhandle sig frem til .
<P>
De argumenter , der er blevet fremfrt af ministrene fra Frankrig , Italien , Portugal og Spanien , som nu ikke vil godkende aftalen , er alt for spinkle og smlige til at begrunde deres holdning .
Det gr os urolige , urolige for , at det egentlige forml er at bne for nye forhandlinger om aftalen i sin helhed .
<P>
Mit sprgsml til formandskabets reprsentant er derfor , om han kan garantere , at min uro er ubegrundet , at alle de centrale dele af aftalen ligger fast , og at den vil blive frdiggjort uden fundamentale ndringer inden lnge , det vil sige senest den 22. marts .
Hvis Europa-Parlamentet fr en sdan garanti fra formandskabet , har dagens forhandling givet mening .
Personligt kan jeg garantere Ministerrdet for , at vi her i Parlamentet virkelig er oprrte over det , vi opfatter som et svigt af Europas strke nske om et omfattende og varmt forhold til et land og et kontinent , der str vores hjerte nr .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , efter mere end tre rs ofte vanskelige forhandlinger er Kommissionen og Sydafrika blevet enige om et udkast til en aftale .
Europa-Parlamentet har allerede understreget , hvor vigtig denne aftale er , idet det anmodede om , at disse forhandlinger blev fremskyndet .
Efter at have bidraget til at fjerne det forfrdelige apartheidregime m vi ikke bare vre ligeglade med det sydafrikanske folks skbne .
Alt skal ivrksttes sledes , at den sorte befolkning , der har lidt s meget , langt om lnge oplever en forbedring af deres levevilkr , og Den Europiske Union br bidrage hertil .
<P>
Derfor blev min gruppe ubehageligt overrasket , da Rdet forkastede denne aftale .
Det er sandt , at de begrundelser , der blev fremsat , skal tages i betragtning . Men de kan lses efterflgende uden at bringe aftalens samlede indhold i fare , og jeg vil gerne understrege dette .
Hvorfor indgr man ikke en aftale , der efterflgende lser de problemer , som opstr ?
For det er et forkert signal , Rdet sender det sydafrikanske folk .
Derfor , hr. rdsformand , vil jeg p vegne af min gruppe bede Dem gribe ind , sledes at Rdet hurtigt giver grnt lys for en aftale , der udelukkende bidrager til Sydafrikas udvikling .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , hr. formand for Rdet , jeg vil indlede med at hilse Dem velkommen til Deres frste mde her .
Jeg kan forsikre Dem , at det nye rdsformandskab i det mindste p det udenrigspolitiske omrde har et godt ry , og vi hber , at det vil bidrage til en passende afslutning p forhandlingerne med Sydafrika .
Vi er overraskede over den sidste samling i Rdet , som ikke vedtog det kompromis , hr . Pinheiro havde forhandlet sig frem til med Sydafrika .
Fire rs forhandling betyder naturligvis fire rs sej kamp fra begge sider .
Vi har forlangt meget fra Sydafrikas side efter den hrde tid med apartheid , en politik , der fik sttte fra mange af EU ' s lande , ikke kun i form af kapital .
<P>
Jeg mener derfor , det er ndvendigt , at Sydafrika her fr sttte fra Den Europiske Union , og det haster . Hr .
Mandela har gjort sit bedste .
Han har brug for den sttte , denne aftale giver , i forbindelse med det forestende valg - for der finder ikke kun valg til Europa-Parlamentet sted , men der er ogs valg i Sydafrika - sttte ikke blot fra medlemsstaterne , men ogs fra rdsformandskabet .
<P>
Vi nsker ikke , at apartheidgld skal betales , for s kommer befolkningen , menneskene i Sydafrika , til at betale dobbelt .
Det er det ene punkt .
Men vi nsker at imdekomme dem , ikke kun hvad angr markedet for vin og sherry , men ogs p et omrde , der tilsyneladende volder vanskeligheder - for Tyskland , Nederlandene og strig - nemlig hvad angr emigrationsklausulen .
Jeg mener , det er vores ansvar at vise , at vi nr et resultat inden marts , og det er vores anmodning og vores krav til Dem som formand for Rdet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Posada Gonzalez">
Fru formand , kre kolleger , alle m kunne g ind for aftalen med Sydafrika med henblik p at sikre et demokrati under udvikling i et land , der kan tjene som dynamisk eksempel for de andre afrikanske lande i det samme geografiske omrde .
Vi forstr godt , at briterne nrer srlige flelser over for sydafrikanerne , men vi beder om den samme forstelse og tolerance , nr det drejer sig om at forst vores flelser - og 40.000 landmnd huskede os p dem forleden - over for de produkter , der konkurrerer med vores middelhavskonomi , og ikke mindst , nr de oversvmmer vores supermarkeder med produktnavne , der er s hellige for os som sherry , portvin , grappa osv .
<P>
Vi vender os ikke blot imod mngden , men frst og fremmest imod sprgsmlet om mrket ( rsagen til striden ) , som br fremst stadig mere klart og oplysende for forbrugeren , isr med hensyn til oprindelsessted .
Frankrig kmper bravt for produktbetegnelser som champagne og cognac , selv mod russerne , der bruger navnet  champansky  .
Vi m ndvendigvis fle os ramt og m derfor beskytte vores oprindelsesbetegnelser , thi de forudstter en kultur , der er skabt af mange generationer producenter , og som med rette er blevet psknnet af kendere .
<P>
Ud over de produkter , der hrer under aftalerne om fiskeri , tekstil og konkurrerende landbrugsprodukter , har vi denne legitime grund til uenighed , hvad angr oprindelsesbetegnelserne , som vi ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , Rdet handlede klogt og konsekvent , da det forkastede Pinheiro-Erwin-kompromiset , fordi dette ikke overholder det forhandlingsmandat , som Rdet selv gav Kommissionen .
Dette nye tilflde af mandatovertrdelse tydeliggr behovet for at opstille meget strenge rammer for Kommissionens rolle med hensyn til handelsmssige forhandlinger .
Forhandlingsmandaterne skal vre tilstrkkeligt prcise , og udfrelsen heraf skal vre genstand for Rdets stadige kontrol .
Kommissionen m ikke f kompetence til at indg forudgende aftaler , der reelt fremstr som bindende for Rdet , og som stter de lande , vi forhandler med , i en vanskelig situation .
<P>
Det skal gres klart , at det ikke er Kommissionen , der indgr forpligtelser p Unionens vegne , men Rdet , som reprsenterer medlemsstaterne .
Naturligvis er det i dette tilflde ikke op til Kommissionen - heller ikke selvom den har de bedste intentioner , s som en aftale med Sydafrika - at fremstte forslag , der ligger uden for dens mandat og p uansvarlig vis at ofre de fordele , en stor del af vores landbrug har , p et tidspunkt , hvor landbruget - og det s vi i mandags , endda her i Bruxelles - har store sociale problemer .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Fru formand , som garvet iagttager af disse fire r lange forhandlinger skulle jeg nok ikke vre blevet forbavset over holdningen navnlig hos Frankrig og Spanien ved mandagens mde i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Hvordan kan de pst , at Davos-pakken er for geners over for prsident Mandelas Sydafrika ?
Hvordan kan det tillades , at sdan et latterligt forslag om portvin og sherry fr lov til at spolere den strste chance , vi har for at tilbyde reel og praktisk solidaritet til Sydafrika ?
<P>
I modstning til , hvad vi har hrt her , er Sydafrika kommet med betydelige indrmmelser for portvin og sherry med henblik p at n frem til en bred aftale .
De sydafrikanske forhandlere har formidlet en meget betydelig enighed i deres eget land i en meget vanskelig situation .
Alex Erwin , handelsministeren , sagde i morges i Cape Town , at mandagens beslutning var yderst skuffende .
Det gr han p baggrund af en stigende nervsitet inden for landbruget , industrien , fagforeningerne og andre sektorer i hans land .
Alex Erwin bad Europa om at lytte til fornuft , at undg en genbning af hele pakken og endnu en gang at tale om handel , udvikling og samarbejde .
<P>
Vi nsker ikke at bne forhandlingerne om hele pakken igen , at tale om multilaterale forhandlinger vedrrende TRIPs og WTO .
Tiden er inde til , at alle EU ' s medlemsstater udviser realistisk sans , genersitet og visioner og mindre af den smlige , kortsynede protektionisme , vi s i mandags .
Politiske visioner er det , vi behver nu .
Bde det sydafrikanske parlament og Europa-Parlamentet er ivrige efter at f underskrevet denne aftale en gang for alle , fr bde Sydafrika og vi skal til at holde valg .
Den 22. marts er EU ' s sidste chance for at f denne aftale p plads og udvise en reel solidaritet med vores partnere i Sydafrika .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Fru formand , rede kolleger , som formand for Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika vil jeg gerne takke Parlamentet for at have accepteret hurtigt at udarbejde et beslutningsforslag med henblik p at fastholde forbindelserne med dette store land efter fiaskoen for det kompromis , der varede fem r , og som blev ledet af Kommissionen og slet i stykker af Rdet .
<P>
Rdet har efter min mening overhovedet ikke taget hjde for det politiske aspekt ved forbindelserne .
Sydafrika har behov for sttte , s de kan f skabt et demokrati , for demokratiet lader stadig til at vre meget skrbeligt . Sydafrika har brug for at udvikle sig , gre fremskridt og have nogle , der lrer indbyggerne at arbejde og at blive integreret i en verden , som stadig er ukendt for mange af dem .
Sydafrika skal hjlpes og ikke straffes , specielt ikke nu , hvor de her til maj afholder det andet demokratiske valg .
<P>
Europa m ikke g glip af denne lejlighed .
Europa er en erfaren mester i arbejdets kunst og har nogle strke traditioner . Europa forstr sig p uddannelse , og der er sm og mellemstore europiske virksomheder , som er villige til at undervise i , hvordan man udfrer et stykke arbejde og skaber beskftigelse .
Vi skal videregive alle disse talenter for at skabe udvikling i en stor nation , der indtil for f r siden ikke vidste , hvad frihed , demokrati og fremskridt betd .
<P>
Rdet burde tage hjde for alle disse aspekter og ikke hnge sig i detaljerne .
<P>
P nste mandag er vores delegation i Sydafrika .
Jeg ville gerne bringe prsident Mandela og formanden for det sydafrikanske parlament , fru Juvuala - som vi havde besg af i Strasbourg for tre mneder siden - et budskab om store forhbninger , broderskab og imdekommenhed over for deres bn om hjlp .
Jeg ville gerne sige til dem , at vi nsker at forhandle ligevrdigt med dem , men med forstelse for deres problemer , og at vi ikke bare vil lytte , men ogs forsge at overvinde de forhindringer , der desvrre har vret fra vores side , og som har fet kompromiset til at sl fejl .
<P>
Jeg hber , at det flles beslutningsforslag bliver godkendt og vedtaget i morgen , s vi kan genoprette nogle forbindelser , der i jeblikket forekommer mig at vre ret uklare .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Fru formand , kre kolleger , jeg , der s lnge , jeg har vret politisk aktiv , har bekmpet apartheidregimet , tager i denne sag ikke mod belringer fra nogen .
Dette sagt som indledning til det , som jeg vil sige om sagens kerne .
Jeg mener , at Rdet har gjort ret i at blokere for denne aftale , indtil alle forhold er bragt i orden med hensyn til portvin , sherry og andre emner , der vedrrer borgerne , vlgerne og befolkningen i vores lande , der har stor interesse heri .
Mens vi , der befinder os her , reprsenterer vlgerne , reprsenterer kommissr Deus Pinheiro kun sig selv .
Jeg gentager : kun sig selv .
Det er derfor , han med dette ubehag kan lse problemet med sherry og portvin p den mde .
<P>
Idet jeg sledes p det kraftigste sttter en aftale , der imdekommer vores venner fra Sydafrika , og som befster landets antiracistiske demokratiske system , appellerer jeg samtidig til , at man viser omtanke og tager hensyn til vores producenters interesser .
Mine engelske venner , der her har udtalt sig , ved ogs gennem deres kendskab til historien , at portvin produceres i Portugal .
De er jo ogs selv en del af den historie .
Det er derfor , at de burde forsvare dette produkts gthed .
Og jeg s gerne , at vi af denne flles historie ikke kun kan beholde Methuen-traktaten , men at ogs portvinen fortsat kan best .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Fru formand , jeg er i og for sig ikke glad for anledningen , men for at vi er ndt til med denne sag som mlestok p kort tid at kaste lys over to principielle sprgsml .
Statssekretren sagde s elskvrdigt : Vi er fast besluttet p , vi er fulde af tillid , vi vil gre alt .
Samtidig sagde han : Vi ved imidlertid endnu ikke , hvorledes elementerne i lsningen kommer til at se ud .
For det tredje sagde han : Sydafrika har kategorisk afvist enhver ndring af aftalen .
Derimellem ligger s det skn , vi har .
<P>
Personlig anser jeg det i lighed med alle de kolleger , der har haft ordet , for en skandale , hvad der sker med Sydafrika .
Alle , der ser udviklingen i Sydafrika , ved , at det gr ned ad bakke dr , at de sociale forhold bliver stadig vrre , at der sandsynligvis kommer socale konflikter , nr Mbeki aflser Mandela , fordi der ikke er noget at give dem , som fik lovning p alt .
Vi nrede alle det hb , at dette land i det sydlige Afrika skulle blive et konomisk hb , som vi stillet over for et angiveligt tabt kontinent igen kan se af .
Og hvad gr Rdet , for vrigt ikke kun efter denne ngtelse ?
Hele sagen har stet p siden 1995 med den ene skandalse afgrelse efter den anden !
Her affinder Rdet sig bevidst med , at et land , der har brug for vores bistand , er p vej nedad .
Det har ogs psykologiske flger !
Det drejer sig om trovrdighed , oprigtighed og derfor , hr. reprsentant for Rdet , skal De , s vidt De kan , vre hrd og konsekvent !
Ogs Tyskland tvede lnge med at tale bent om landbrugsproblemerne , men nu gr Tyskland det ligesom ogs andre lande .
Min inderlige anmodning er : Lad os ikke undervurdere , hvilke konsekvenser det fr ogs for Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Fru formand , jeg vil gerne tage to ting op .
For det frste er der her tale om en pakke .
Begge parter er get p kompromis .
Hvis man prver at ndre pakken p dette tidspunkt , taber man hele aftalen p gulvet .
Forskellige medlemmer har talt om vin og alkoholholdige drikkevarer og etiketterne for portvin og sherry .
De burde lse det , der str i aftalen .
Sydafrika accepterer en gradvis afskaffelse af etiketterne i tredjelande inden fem r .
Det er under alle omstndigheder et lillebitte marked .
De vil gradvis afskaffe dem i SACD inden otte r .
De beholder dem inden for den sydafrikanske toldunion i 12 r i afventen p en lsning inden for WTO .
EU br afholde sig fra at anvende gangstermetoder for at ndre den sydafrikanske holdning i det , der jo er multilaterale forhandlinger .
<P>
For det andet er jeg enig med fru Oomen-Ruijten i , at kommissr Pinheiro har opfrt sig korrekt .
Dette glder ikke for hele Kommissionen .
GD VI har vist sig fra sin vrste , protektionistiske side , og alle er klar over , at det er meget slemt .
Bag alle argumenterne om vin og alkoholholdige drikkevarer , portvin og sherry ligger den uforfalskede landbrugsprotektionisme .
Spanien var inde p problemer med landbruget .
Frankrig var inde p problemer med eksportrefusioner .
Hvis regeringscheferne ikke kan tage sig sammen og stte sig ud over disse srinteresser , risikerer vi at tabe hele aftalen p gulvet .
<SPEAKER ID=63 NAME="Volmer">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har meget opmrksomt taget den kritik til efterretning , De har fremsat af afgrelserne . Men i princippet fler jeg ogs , at rdsformandskabet er blevet stttet i sin holdning .
I sidste instans er vi i Rdet get strkt ind for , at denne aftale omsider bliver indget , for vi vurderer det sledes , som mange talere har sagt det her .
Efter at vi tidligere indfrte konomiske sanktioner for at tvinge apartheidstyret i kn , ville det det vre konsekvent nu at komme med konomisk sttte for at fremme demokratiseringsprocessen .
<P>
Den Europiske Union bliver ndt til at trffe en principbeslutning mellem solidaritet med de udviklingslande , der er inde i en vanskelig transformationsfase , og de enkelte medlemsstaters nationale interesser .
Jeg mener , at det , mange medlemsstater gr krav p til sig selv , nemlig at deres egne chancer for udvikling ges gennem en bestemt udformning af konomien , glder s meget desto mere og s meget desto tydeligere for lande i den tredje verden , og derfor kan jeg i grunden kun registrere Deres kritik og Deres tilskyndelser og videregive dem til Rdet i det hb , at de lande , som modstter sig , at aftalen bliver indget , ogs lgger vgt p Deres udtalelser og mske endnu en gang tager deres holdning op til overvejelse .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Harmonisering af de sociale bestemmelser inden for transport
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0032 / 99 ) af Grosch for Udvalget om Transport og Turisme om transportpolitikken : harmonisering af de sociale bestemmelser .
<SPEAKER ID=66 NAME="Grosch">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det har vret et meget interessant forehavende at undersge de sociale bestemmelser inden for transport for Europa-Parlamentet , for den forskellige udvikling i den liberalisering , som er langt fremme p luft- , s- og vejtransportomrdet , men bagud hvad angr jernbanetransport og transport ad indre vandveje , har ogs indflydelse p udviklingen i de sociale bestemmelser .
Disse nuanceringer skal med i denne betnkning .
De sociale aspekter , der er taget srligt hensyn i betnkningen , vedrrer naturligvis arbejdstid , sikkerhed og sundhed , kvalifikation og uddannelse , mobilitet i almindelighed og ikke mindst beskftigelsen .
Som en vigtig branche inden for godstransport og personbefordring ligger transportsektoren helt klart i spndingsfeltet mellem konkurrencevilkr p den ene side og sikkerhed og arbejdsbetingelser p den anden side .
P vej- og jernbanetransportomrdet er branchen en del af de offentlige tjenesteydelser og tillige basis for , at der tilstrbes mobilitet for alle borgere , og med 6 millioner ansatte og 3 millioner selvstndige er den tillige af stor betydning for beskftigelsen .
<P>
Af disse grunde forekom det os pkrvet , at vi beskftiger os specielt med de sociale bestemmelser inden for transporten , for p de omrder , hvor liberaliseringen er foreget uden de ndvendige sociale mindstenormer , har konkurrencen udviklet sig p bekostning af de ansattes arbejdsbetingelser og sikkerhed og dermed tillige p bekostning af borgernes sikkerhed .
Denne konkurrence , der ikke er underlagt nogen regler , har ikke kun delggende indvirkning p de sociale aspekter , den er derudover konomisk betnkelig .
En realistisk og pragmatisk harmonisering , som den foresls i denne betnkning , str derfor ikke i noget modstningsforhold til en rigtigt forstet liberalisering , tvrtimod !
Den vil betyde det stabile grundlag , som erhvervet har brug for med henblik p en bredygtig udvikling .
Det betragter jeg ogs som en forudstning for denne betnkning , nemlig en komplementaritet mellem liberalisering og social harmonisering .
<P>
De vigtigste samtalepartnere - og det er det frste og mest centrale i betnkningen - under forberedelsen af alle foranstaltninger er og bliver naturligvis arbejdsmarkedets parter .
I denne sammenhng skal disse forsamlinger vre fuldt reprsenteret , men frer forhandlingerne ikke til et resultat , bliver Kommissionen ndt til at gribe ind med lovgivning , og den m ikke benytte det manglende resultat af disse forhandlinger til at trkke sagen i langdrag .
<P>
Transportomrdet m ikke lngere for nogen sektors vedkommende holdes uden for direktiverne om arbejdstider .
Vejtransporten er et godt eksempel , fordi den p den ene side viser , at Kommissionen bliver ndt til at tage initiativer , men p den anden side ogs , at det ikke kun drejer sig om kre- og hviletider .
Alle sektorer , men navnlig vejtransporten , krver nye flles definitioner p mobile og ikke-mobile arbejdstagere , p de forskellige former for arbejde , der hrer til faget , og ikke kun p kretider eller tid tilbragt bag rattet og hviletider .
Den fleksibilitet , der foresls p dette omrde , skal tage hensyn til de forskellige sektorer inden for transportomrdet , herunder arbejdstider , men m aldrig drage principperne om arbejdstagernes og dermed ogs borgernes sundhed og sikkerhed i tvivl .
<P>
50.000 drbte p transportomrdet - en rapport taler sit klare sprog om sikkerheden i forbindelse med vejtransporten .
Strejker , som p f timer lammer hele lande , og frgekatastrofer var tegn p , at der ogs p dette omrde var behov for handling .
Vi er af den opfattelse , at vi ikke skal afvente yderligere pres fra ulykker eller strejker for at tage initiativer ogs p de omrder , hvor der stadig er behov for det .
Men gode bestemmelser alene er ikke nok .
De bliver effektive og stimulerer endog markedet , nr kontrolforanstaltningerne gennemfres ensartet og forkert adfrd straffes ensartet i alle EU-stater .
Intet land m underskride minimumskontrolforanstaltningerne , og Europa-Parlamentet skal ikke vre ndt til at vente i endnu fire r p , at beretningerne om gennemfrelsen af disse kontrolforanstaltninger foreligger .
Endvidere skal i denne sammenhng den moderne teknologi , der kan bidrage til sikkerheden , udnyttes fuldt ud , og der er set med vores jne heller ikke nogen konomiske interesser hos f.eks. producenter , som gr det muligt eller begrunder , at vi gr brug af disse teknologiske udviklinger .
Jeg nvner her fartskriverne som eksempel .
I sammenligning med de teknologiske muligheder , der eksisterer i dag , ville jeg nsten anse de nuvrende fartskrivere , som stadig anvendes , for middelalderlige .
<P>
Adgangen til faget er ligeledes et vigtigt kapitel i denne betnkning .
Kvalifikation og gensidig anerkendelse er i lighed med arbejdstider hovedhjrnestenen i en transportpolitik .
Den sikrer tjenesteydelsens kvalitet og tillige mere sikre arbejdsvilkr .
Her synes f.eks. Rdet ikke at vre indstillet p at overvinde denne hurdle p luftfartsomrdet , selvom i dette eksempel kabinepersonalet inden for luftfarten varetager vigtige sikkerhedsopgaver .
<P>
De sociale aspekter inden for transportomrdet betyder imidlertid ogs sikring af borgernes mobilitet p forskellig vis under hensyntagen til det krav , borgere med begrnset mobilitet stiller .
Det angr den offentlige service og det indebrer naturligvis ogs en samlet drftelse af dette punkt .
Med Deres tilladelse vil jeg til slut g ind p den beskftigelsesmssige side af sagen i transportpolitikken .
Vores medlemsstater anvender rligt mere end ECU 180 milliarder p beskftigelsesomrdet , og derfor finder vores udvalg det ndvendigt , at det i forbindelse med enhver foranstaltning , der foresls , undersges , hvilken virkning den fr p beskftigelsen .
<P>
Til allersidst vil jeg sige , at vi , hvis vi i Det Europiske Fllesskab vil indfre et transportomrde , hvor arbejdsvilkrene ikke lngere kan skade borgernes sundhed , sikkerhed og livskvalitet , i s fald bliver ndt til at stemme for en minimal harmonisering af det sociale omrde , for vi bliver ndt til at faststte bestemmelser om aspekter , som markedet alene aldrig vil faststte bestemmelser om .
Amsterdam-traktaten giver os mske ogs i begrnset omfang midlerne dertil .
Det er alts op til os selv .
Tak , fordi De lyttede opmrksomt !
<SPEAKER ID=67 NAME="McMahon">
Fru formand , i hr . Groschs betnkning introduceres der nogle vidtrkkende sprgsml , der dkker alle arbejdsmarkedsmssige aspekter inden for transportsektoren .
Det forhold , at hans betnkning nrmest blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Transport og Turisme , viser , at der i Parlamentet er udbredt sttte til udbud inden for det arbejdsmarkedsmssige omrde af transporten . Hr .
Groschs betnkning vil blive suppleret med den kommende betnkning fra hr . Chanterie for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om en udvidelse af det generelle arbejdstidsdirektiv og min egen betnkning om lastbilchauffrers arbejdstid .
<P>
Der kan ikke herske nogen tvivl om , at der findes en direkte sammenhng mellem en korrekt regulering af arbejdstiden , de ansattes sikkerhed og sundhed og naturligvis vigtigst af alt passagerernes sikkerhed , uanset transportform .
Kommissionen skal lyknskes med , at den har hjulpet parterne p arbejdsmarkedet inden for jernbanesektoren med at n frem til en aftale den 30. september sidste r .
Vi mener med rette , at der skal indgs tilsvarende aftaler for de vrige transportformers vedkommende .
Det er desvrre ikke sket , og det er derfor , jeg er i frd med at udarbejde min betnkning om lastbilchauffrers arbejdstid , fordi Kommissionen var tvunget til at anvende egentlig lovgivning .
<P>
Det andet omrde , der giver anledning til bekymring , er de langsomme fremskridt med hensyn til harmonisering af flyvetid og hvileperioder for flypersonale .
Det generer os i srdeleshed .
<P>
Afslutningsvis kan jeg sige , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sttter betnkningen .
Vi mener , at liberaliseringen har medfrt adskillige problemer inden for transportindustrien .
Jeg skal isr nvne posttjenesterne .
I mange medlemsstater har liberaliseringen af posttjenesterne medfrt betydelige problemer inden for denne sektor .
Derfor kommer postansatte over hele Unionen p deltidskontrakter , i mange tilflde uden tilstrkkelig pensionsdkning .
Jeg mener , at princippet om universel tjeneste br vre normen , og at det burde anvendes inden for de posttjenester , der opererer over hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Schlechter">
Fru formand , hr . Grosch forsger med denne betnkning at genoptage en 15 r gammel diskussion om en forbedring af forordning 38 / 20 / 85 og 38 / 21 / 85 .
I mellemtiden har Rdet ( socialministrene ) vedtaget en holdning om direktivet om arbejdstid .
<P>
Jeg finder det skandalst , at man udarbejder bestemmelser om alle aktiviteter i den offentlige og private sektor , men udelukker en sektor som vejtransporten , der beskftiger mere end 7 millioner ansatte .
For at udviske alle de overtrdelser , der har fundet sted gennem tiden , og som fortsat vil finde sted i de kommende r , m man efter min mening overveje en faststtelse p rsbasis af arbejdstiden i transportsektoren og beslutte , at enhver arbejdstime over 48 timer om ugen anses og betales som ekstraarbejde , de sociale bidrag og skatter medregnet .
Jeg mener , at dette er det eneste mde , hvorp man kan overbevise arbejdsgiverne om , at de skal holde op med at undlade at medregne den ekstra arbejdstid , og dette vil f den store fordel , at professionelle chauffrer endelig , p grund af det rlige antal arbejdstimer og de sociale bidrag , der betales , fr ret til at g p pension som 55-rige .
<P>
Til sidst vil jeg anerkende , at kommissr Kinnock for nylig fremsatte et forslag , der gjorde det muligt , at en professionel chauffrs arbejdstid omfattede alle hans arbejdstimer , det vil sige al den tid , hvor chauffren er til rdighed for sin arbejdsgiver .
Han virkeliggjorde hermed fagforeningernes gamle drm .
Desuden sttter vi hans forslag om , at arbejdsugen - i en s speciel sektor som transportsektoren - p 48 timer kan udvides til 60 timer , hvis man ikke gennemsnitligt overskrider 48 timer om ugen i lbet af fire mneder .
<P>
Men dette er et forslag , der er vanskeligt at udarbejde , og som ganske givet vil medfre problemer i praksis . Det forekommer mig , at forslaget er en smule bureaukratisk .
Det er muligt , at regnestykket vedrrende de 48 timer i lbet af fire mneder ikke volder en stor virksomhed vanskeligheder , med hvad med de sm og mellemstore virksomheder , og hvad vil staternes kontroltjenester gre ?
Det er sandt , at den nye fartskriver vil lette kontrollerne , men indtil det sker , vil dette kun medfre problemer !
<P>
Vi m under alle omstndigheder krve , at kontrolmyndighederne , der har ansvar for bestemmelserne , ivrkstter kontrol-og sanktionsbestemmelser , der bde har en prventiv virkning og er effektive .
Hr . Grosch ' betnkning burde f Parlamentet til at lgge det forndne pres p Kommissionen og Ministerrdet , sledes at denne uholdbare situation i transportsektoren en gang for alle ophrer i nr fremtid , og jeg vil gerne takke hr .
Grosch i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , liberaliseringen af transportmarkederne , pbegyndt i 1993 efter indfrelsen af det indre marked , har betydet strre dynamik og varieret udbud samt generelt lavere forbrugerpriser .
Det kan imidlertid konstateres , at disse fordele modsvares af store sociale og faglige omkostninger for arbejdstagerne i transportsektoren .
Normalt bemrker offentligheden kun disse problemer , nr lastbilchauffrerne med jvnlige mellemrum lammer hele Europa med deres langvarige strejker , der alvorligt skader hele den konomiske aktivitet .
Kendsgerningerne er , at den hrde konkurrence p transportomrdet , mellem firmaer , mellem medlemsstater og mellem EU og de central- og steuropiske lande , har betydet mindre beskftigelsesstabilitet , lavere lnninger , ringere social sikkerhed samt pris- , beskatnings- og materialedumping .
<P>
Liberaliseringsniveauet i de forskellige transportformer , vej- , jernbane- , luft- , stransport og postbesrgelse , varierer endnu mellem total liberalisering og oligopolistisk marked .
Arbejdsbetingelserne og arbejdstagernes sociale beskyttelse afspejler ogs denne spredning .
Men der m vre et garanteret minimumsniveau .
Derfor m Rdet og Kommissionen gribe ind til fordel for en harmonisering af de sociale bestemmelser inden for transportsektoren i EU , eftersom strre sikkerhed , strre beskftigelsesstabilitet , strre beskyttelse af arbejdstagernes helbred ogs betyder en strre produktivitet i virksomhederne og en bedre sikkerhed for brugerne .
<P>
Der er imidlertid to sprgsml , som vi srlig nsker at kommentere .
For det frste br man vre forsigtig med inden for vejtransport at krve , at arbejdstiden ud over kretiden og den tid , der bruges til af- og plsning af kretjet , ogs skal omfatte al den tid , hvor arbejdstageren str til rdighed for arbejdsgiveren for at udfre sit arbejde , for virksomhederne kan have vanskeligt ved at bre en for bred definition af begrebet arbejdstid uden at stte lnsomheden over styr eller eventuelt g fallit .
<P>
Endelig vil vi ogs , selvom vi sttter Kommissionens fasthed i sprgsmlet om ikke yderligere at forlnge den skandalse skattemssige begunstigelse af salg af momsfrie varer , opfordre den til at trffe foranstaltninger til specifikt at sttte stransporten p grund af de flger , som et sdant skridt vil f for den aktuelle beskftigelse .
<P>
Vi benytter ogs lejligheden til at lyknske hr . Grosch med det fremragende arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , der har gjort et godt arbejde , ligesom de tre forrige talere inklusive hr . McMahon og mine venner Marcel Schlechter og Mendes Bota .
<P>
Jeg har fra starten sagt , at arbejdstiden i tranportsektoren skal vre den afgrende faktor , inklusive andet arbejde end bare det , lad os kalde det at sidde bag rattet eller p anden mde at flytte sig med kretjet , skibet eller hvad det end er .
Men jeg mener , at der over for dette skal vre den ndvendige smidighed ved anvendelsen , s transportrerne ikke er forpligtet til at opholde sig lngere p vejen eller vre lngere undervejs end hjst ndvendigt .
Nr man sledes arbejder lngere i en uge og kan f kompensation i den flgende uge , betyder det , at man ogs har lngere tid til at afslutte en rejse .
<P>
Hr . Grosch tager fejl p et punkt .
Vi har allerede et regelst for den digitale fartskriver .
Man venter nu kun p de sidste tekniske data for , at det kan indfres , men reglerne er der , og det har Kommissionen ogs ventet p for at kunne indgive dette forslag , s begge ting kan ske samtidig .
<P>
Jeg understreger , at man ikke m tage fejl .
Overskridelserne af kre- og hviletiderne , og som man kan lse i avisen , er det store overskridelser , skyldes frst og fremmest , at den tid , som man har hvilet for lidt , ikke medregnes i hviletiden .
Det er derfor , at man opnr disse idiotiske tidsangivelser p 48 timers uafbrudt krsel , hvilket ikke er rigtigt , for det er der ingen , der kan .
<P>
Jeg har endvidere flgende bemrkninger .
For det frste m der ikke eksistere national diskrimination .
For det andet gr jeg opmrksom p , at man med hensyn til persontransporten p vej ikke m overdrive vedrrende sikkerheden .
Det er den sikreste transportmde , som vi kender med den mindste ulykkesprocent pr. krt kilometer .
Jeg peger til sidst p , at det inden for sfarten er ndvendigt , at man for at opretholde en god infrastruktur og uddannelse iagttager meget strenge regler ogs for europiske bestninger , men srligt om kortere sejltider , ikke arbejds- og hviletider , men rejsetiden ombord p skibe skal sttes ned .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , det arbejde , hr . Grosch og Udvalget om Transport og Turisme har udfrt , fortjener virkelig opmrksomhed .
Den sociale harmonisering inden for transportomrdet er en ndvendighed , og dette ml skal behandles ambitist .
Bde med henblik p den konomiske effektivitet , som fremtvinger den ijnefaldende forskelsbehandling , der rammer transportmidlerne - navnlig jernbane- og skibstransport - over for vejtransport .
Det er ogs en ndvendighed p det sociale plan for forbedringen af arbejdsvilkr og levevilkr for lnmodtagerne og beskftigelsen .
Og endelig er det vigtigt for sikkerheden navnlig i vejtransporten .
<P>
De forbedringer , der er fremsat af vores gruppe , og som Udvalget om Transport og Turisme har accepteret , fastslr vigtige begreber som den ndvendige nedsttelse af arbejdstiden uden nedskring i lnningerne , fremskridt inden for den sociale dialog , princippet om , at der ikke m ske tilbageskridt p det sociale omrde , f.eks. ved at fremskridt p nogle omrder viser sig at vre et skridt tilbage p andre omrder .
<P>
Disse principper , sammen med det krav , der fremsttes i hr . Grosch ' betnkning om en klar definition af arbejdstiden inden for vejtransport , der indeholder alle perioder i lbet af hvilke , arbejdstageren er til rdighed for arbejdsgiveren , skal - i lighed med faststtelsen af de offentlige tjenesters rolle - bidrage til en fremskridtsvenlig udformning af den europiske konstruktion .
Hertil skal anvendes tekniske fremskridt og kundskaber med henblik p at gennemfre civilisationen , idet man baserer sig p alle resultater , og ikke med henblik p at gre fremskridt sammen ved at sammenligne de nuvrende forskelle for at n frem til en tilnrmelse nedad .
<P>
Jeg vil afslutte med at insistere p den opmrksomhed , der skal gives , for at forslagene i Grosch ' betnkning ikke blot forbliver fromme nsker , for at de integreres fra dag til dag i de konkrete beslutninger , som Parlamentet har taget , og dette drejer sig mere prcist om at medtage de udelukkede sektorer i direktivet om arbejdstid .
<P>
Det syn , de europiske befolkninger har p Unionen , afhnger af bekrftelsen og den faktiske ivrksttelse af principper om social retfrdighed .
Man m konstatere , at der er store mangler p dette omrde , som vi uden at tve m rette op p .
Sympatien , tiltrdelsen og deltagelsen af folk opfordrer til , at man i hverdagen tilstrber mlet om en social harmonisering opad for at skabe det Europa , befolkningen nsker .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , folks gede mobilitet og den kraftige vkst i rejseindustrien gr det alene af hensyn til frdselssikkerheden tvingende ndvendigt , at visse sociale bestemmelser tilpasses p hjt niveau .
Det angr isr luftfart og vejtransport .
Hvad angr turistrejser med bus , som er en rejseform , der i miljmssig henseende m hilses velkommen , er der behov for bestemmelser , der glder i hele Europa og sikrer , at passagerer og andre trafikanter ikke udsttes for fare p grund af overtrtte chauffrer .
<P>
Jeg vil g ind p betragtningerne D og G , hvor ordfreren mener , at den sociale harmonisering skal begrnse den konkurrence , der er til skade for sundhed , livskvalitet og mobilitet , samt at arbejdstiden udgr et vigtigt element til beskyttelse af transportsikkerheden .
Enhver begrnsning af konkurrence er i princippet farlig .
Men jeg mener , at den i dette tilflde og navnlig , nr det drejer sig om menneskers sikkerhed , er velbegrundet .
<SPEAKER ID=73 NAME="Sindal">
Fru formand , harmonisering af sociale bestemmelser i transportpolitikken har optaget vores udvalg og Kommissionen meget , og jeg er sikker p , at vi alle her i salen kan se problemerne .
Jeg tror ogs , vi kan blive enige om nogle lsninger , men nr vi nr frem til beslutningerne i Rdet , s halter det .
Skal gode forhold vige for ringere forhold ?
Det er jo i virkeligheden det , det drejer sig om , nr vi skal harmonisere .
Hvordan harmoniserer man ?
Betnkningen redegr for problemets omfang eller viser , hvor mange meninger der er om denne sag .
Transport er grnseoverskridende og dermed et ml for flles regelstning .
Der skal vre flles frdselsregler , der skal vre flles bestemmelser om milj og arbejdstider , som ordfreren ogs har vret inde p .
Men p den anden side har vi en meget stor national transport .
De nationale regler og traditioner er imidlertid s forskellige , at sociale forhold ofte er afgrende for evnen til at konkurrere , som det ogs har vret nvnt her i aften .
Vi har medarbejderen p den ene side og transportkberen p den anden .
Sikkerhed og arbejdstid hnger sammen , og det m ikke g ud over konkurrenceevnen .
Det er min opfattelse , at der skal vre europiske regler , hvor det er ndvendigt , men i en vis udstrkning er det ndvendigt at tage hensyn til nationale overenskomster og traditioner .
Lige s snart vi inddrager sociale forhold , skatter og afgifter i forbindelse med harmoniseringen , gr det helt galt .
Jeg synes , det er et fortrffeligt papir , vi her har , men hvis vi skal n frem til noget fornuftigt , m vi se p , hvilke muligheder der er i Ministerrdet , og vi m se p , p hvilket niveau man skal harmonisere .
Jeg gentager mit sprgsml : Skal gode forhold vige for ringere forhold ?
Det er det , vi skal diskutere .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke hr . Grosch for hans arbejde med denne betnkning .
Der findes mange positive ting i betnkningen , som vi skal tage stilling til , f.eks. hvor ordfreren skriver , at den sociale harmonisering ikke har til forml at styre markedskrfterne .
<P>
Jeg hrer i vrigt til dem , der stiller sig tvivlende over for en vidtgende harmonisering af de forskellige landes sociallovgivning .
Som jeg ser det , er socialpolitikken hovedsagelig et nationalt anliggende .
I henhold til det subsidiaritetsprincip , vi taler meget om i mange forskellige sammenhnge , mener jeg , at det forholder sig sdan , og at det faktisk ogs i vid udstrkning skal vre p den mde .
Jeg stiller ogs sprgsmlstegn ved , om man overhovedet kan gre det p andre mder .
Forudstningerne er meget forskellige i medlemsstaterne i dag . Disse forskelle vil blive dramatisk strre ved enhver udvidelse af medlemskredsen med landene i steuropa .
Det hindrer dog ikke , at der findes omrder inden for socialpolitikken , hvor det er en fordel med flles regler .
Det kan f.eks. vre krav om get trafiksikkerhed , et omrde , hvor vi helt klart vil have meget at vinde ved at have flles regler .
<P>
Jeg mener dog , at ordfreren gr for vidt , nr han skriver om krav om nedsat arbejdstid uden lnnedgang som et af de vigtigste ml inden for transportsektoren .
Jeg tror ikke , at en generel arbejdstidsnedsttelse er lsningen med hensyn til trafiksikkerhed , men derimod en nedsttelse af den sammenhngende arbejdstid og ordentlige hvileperioder mellem arbejdsperioderne .
Her er der naturligvis mulighed for at finde flles lsninger p europisk plan .
<SPEAKER ID=75 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig de vrige , der har bidraget til debatten og lyknsket hr . Grosch med hans betnkning , hvor han generelt er velvillig over for Kommissionen .
Derfor vil jeg naturligvis reagere og takke ham og hans kolleger for det arbejde , de har udfrt med at fremlgge denne betnkning om harmonisering af de sociale bestemmelser inden for transport .
<P>
Den er en nyttig pmindelse om , at samtidig med , at man m liberalisere for at styrke transportsystemernes ydeevne , er det vigtigt at srge for , at det sker under skyldig hensyntagen til de ansattes behov og til sikkerheden og servicen over for befolkningen . Det var det , hr .
Grosch selv var inde p , og det er blevet gentaget gennem hele forhandlingen .
<P>
Med hensyn til det vigtige sprgsml om arbejdstid er det klart , at der stort set ikke findes meningsforskelle mellem Parlamentet og Kommissionen .
Jeg m imidlertid meddele Parlamentet , at Kommissionen , som de fleste af de rede medlemmer vil vide , overhovedet ikke har befjelser til at fremstte forslag om , at nedsttelser af arbejdstiden skal gennemfres uden lntab , et punkt , som fru Moreau og andre var inde p under forhandlingen .
<P>
Fllesskabets direktiv om arbejdstid - og dermed de nuvrende forslag - er , som Parlamentet vil vide , baseret p beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed .
Mens det er klart , at den korrekte anvendelse af dette princip vil kunne fre til nedsttelser af arbejdstiden i visse tilflde , skal forvaltningen af de praktiske konsekvenser af lovndringerne afklares ved forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere , helst gennem den normale sociale dialog .
Forvaltning af den art kan - og br - ikke udfres af Kommissionen eller gennem lovgivningen .
<P>
Der er udtrykt bekymring over omfanget af kontroller af kre- og hvileperioder og ligeledes over strrelserne af bder og sanktioner i tilflde af overtrdelser .
Som svar vil jeg sige til Parlamentet , at jeg er enig i , at kontrollerne skal vre effektive .
Ellers giver de ingen mening .
Som det anbefales i hr . Groschs betnkning vil Kommissionen derfor foresl en forgelse af det mindste antal kontroller , der skal gennemfres .
Kommissionen har ligeledes gennem et stykke tid vret opmrksom p bekymringerne med hensyn til bder og sanktioner , og vi er i frd med at udarbejde en rapport om effektiviteten af hndhvelsen .
I den rapport tager vi alle aspekter af disse sprgsml op .
Jeg vil naturligvis meddele Parlamentet , hvilke resultater vi er net frem til , nr vi har afsluttet dette arbejde .
<P>
I den foreliggende betnkning anfres det , at der er behov for at evaluere foranstaltningerne inden for transportsektoren med hensyn til deres indvirkning p beskftigelsen , arbejdsbetingelser og mobilitet generelt .
Jeg hber , at alle her i Parlamentet er klar over , at hverken jeg selv eller mine kolleger inden for transportsektoren vil overse sdanne emner , nr vi udarbejder forslag .
Jeg m imidlertid sige , at jeg ikke tror , at vi vil f meget mere ud af at udarbejde en generel rapport om disse sprgsml .
Parlamentet er sikkert klar over , at vi tager hensyn til sdanne sprgsml i alle de forslag , vi fremlgger , ved at indfre fleksibilitet , undtagelser eller overgangsperioder .
Jeg hber , at Parlamentet vil erkende , at det er en praktisk og gennemsigtig mde at gre tingene p , og at det har den betydningsfulde virkning , at det bliver et almindeligt anvendt politisk princip snarere end en periodisk rapport , der blot indeholder bemrkninger .
<P>
Det er imidlertid et forholdsvis lille punkt i den store sammenhng med denne betnkning , og det skal p ingen mde rokke ved det arbejde , som hr . Grosch og hans kolleger har udfrt , som jeg med stor fornjelse anbefaler for Parlamentet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Tyrkiets integration i programmerne Socrates og Ungdom
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0048 / 99 ) af Heinisch for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af grundlggende afgrelse vedrrende Sokrates-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene ( KOM ( 96 ) 0199 - C4-0293 / 96-96 / 0130 ( COD ) )
<P>
og
<P>
om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af grundlggende afgrelse vedrrende Ungdom for Europa III-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene ( KOM ( 96 ) 0199 - C4-0294 / 96-96 / 0131 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=78 NAME="Heinisch">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , i nsten tre r har vi nu beskftiget os med det sprgsml , om Tyrkiet skal med i udvekslingsprogrammerne Sokrates og Ungdom for Europa .
Nu da de nvnte programmer udlber ved rets udgang og vi allerede drfter de nste programmer , str emnet omsider p Parlamentets dagsorden .
At det har varet s lnge , hnger ikke mindst sammen med , at det principielle problem vedrrende forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet med henblik p , at Tyrkiet skal vre fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union gerne er blevet forbundet med emnet for den foreliggende betnkning .
<P>
I den sammenhng blev det allerede i artikel 28 i associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet fastslet , at Tyrkiet kommer i betragtning som et land , der ansger om optagelse i Den Europiske Union .
Denne linje bekrftedes endvidere af Det Europiske Rd i Luxembourg i december 1997 og navnlig i Cardiff i juni 1998 . I den sammenhng bekrftede Rdet igen og igen , at det var vigtigt at nrme Tyrkiet til Den Europiske Union p alle omrder .
Det betd fra starten ogs Tyrkiets deltagelse i fllesskabsprogrammer som Sokrates og Ungdom for Europa .
<P>
Ganske vist har Rdet ogs gentagne gange sagt , at ansgerlandene skal have gennemfrt institutionel stabilitet som garanti for en demokratisk og retsstatslig orden , for overholdelse af menneskerettighederne samt hensyntagen til og beskyttelse af mindretal .
Menneskerettighedssituationen m uden tvivl , navnlig for s vidt angr behandlingen af mindretal i Tyrkiet , fortsat anses for at vre utilfredsstillende . Det har ikke mindst den seneste rsberetning fra Amnesty International vist .
Endvidere er Tyrkiets obstruktionspolitik i forbindelse med Cyperns bestrbelser p at blive medlem uacceptabel .
Det vre sagt helt klart .
<P>
Om den aktuelle menneskerettighedssituation vil jeg imidlertid ikke sige mere i dag .
Dertil har vi allerede flere gange klart taget stilling i adskillige betnkninger , sidst i udvalget med hr . Swobodas betnkning om udviklingen i forbindelserne med Tyrkiet og den europiske strategi for Tyrkiet .
Alt vsentligt herom er blevet sagt .
Parlamentets krav str i talrige dokumenter .
Den foreliggende betnkning indskrnker sig derfor til sprgsmlet om at tage Tyrkiet med i uddannelsesprogrammerne .
De videregende drftelser om Tyrkiets tiltrdelse af EU slrer blikket med hensyn til de egentlige ml , vi flger med udvekslingsprogrammerne og som ret beset skulle vre den vigtigste mlestok i en bedmmelse af det sprgsml , der er rejst .
<P>
Programmerne Sokrates og Ungdom for Europa blev udviklet for at formidle vrdien af tolerance , demokrati og aktivt borgerskab til ungdommen .
Det er Den Europiske Unions erklrede ml med disse programmer at gre det muligt for ungdommen at medvirke til opbygningen af Europa , for unge , der opdrages i en nd af benhed og tolerance , er de mest lovende bygmestre , nr det glder et fredeligt og humant Europa .
Det er netop det , det br dreje sig om for os , nemlig at lede ungdommen hen til Europa-tanken og dens vrdinormer .
Derfor har vi i frste omgang bnet programmerne for unge mennesker fra EFTA-landene og dernst endvidere for unge fra de associerede lande i Central- og steuropa samt i Cypern og p Malta .
Derfor m vi ikke bare lade Tyrkiet st udenfor .
<P>
I begrundelsen for den frste fase af Sokrates blev det nvnt som en opgave at rykke Europa inden for alles rkkevidde og give det en human dimension .
Med dette for je forekommer Tyrkiet ligefrem prdestineret til at komme med i udvekslingsprogrammerne .
Det glder om at bne den tyrkiske ungdoms jne for Europa , for det er disse unge , som forholder sig bne over for en ndring af deres land og forcerer den med blikket rettet fremad .
Der tilkommer ogs helt principielt ungdommen en brende rolle i demokratiserings- og folkeforstelsesprocessen .
<P>
Hvad det er for et potentiale , der her er tale om , kan De se af , at gruppen , der endnu ikke er fyldt 25 r , udgr mere end 50 % af det tyrkiske samfunds befolkning .
Det er da en chance !
Naturligvis kan vi med vores programmer kun n en brkdel af disse unge mennesker .
Men tnk p den uhyre multiplikatoreffekt , der udlses ved unge menneskers tilsvarende positive personlige erfaringer .
Derfor skal vi give unge tyrkere mulighed for selv at lre vores vesteuropiske kultur og vores hndtering af de grundlggende frihedsrettigheder og af menneskerettighederne at kende .
At det fungerer , viser ikke mindst det samarbejde mellem europiske ungdoms- og studenterorganisationer , der allerede eksisterer i dag .
<P>
Ligeledes vil jeg endnu en gang fremhve , at vi vil bestrbe os p en retfrdig deltagelse af mindretal , herunder navnlig kurdere , i forbindelse med gennemfrelsen af programmerne .
Det ndrer de aktuelle voldelige stridigheder p europisk jord heller ikke ved .
Men vi kan ikke opn det ved hjlp af en kvotering eller lignende .
Vi vil i stedet i en beretning , der skal udarbejdes en gang om ret , nje gennemg , hvilke forskellige mindretal der har deltaget .
<P>
Til slut vil jeg i min udtalelse kun lige sige , at vi skal huske p Jean Monnets kendte ord . Han fremhvede igen og igen , at det i forbindelse med alle bestrbelser p at samle Europa i sidste instans navnlig skal dreje sig om at fre mennesker sammen og ikke kun fremme foreningen af stater .
Et get samarbejde p ungdomsplan og tilbud om udvekslingsstipendier er afgrende udgangspunkter for en styrkelse af demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne i Tyrkiet .
Begge dele er dermed et vigtigt skridt til p lngere sigt at knytte Tyrkiet til vesten .
Jeg anmoder Dem derfor om sammen med mig at stemme for , at Tyrkiet kommer med Fllesskabets uddannelses- og ungdomsudvekslingsprogrammer .
<SPEAKER ID=79 NAME="Schwaiger">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , udveksling af elever og unge mennesker mellem tyrkiske unge og unge fra Den Europiske Union er en udmrket mulighed for at bidrage til vores befolkningers og borgeres gensidige forstelse .
Den er endvidere et bidrag til en yderligere bning af Tyrkiet over for Den Europiske Unions demokratiske og retsstatsligt opbyggede stater .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser sttter derfor i enighed den udmrkede betnkning af fru Renate Heinisch .
<P>
Vi nsker , at den tyrkiske ungdom i get grad deltager i den langsigtede opbygning af et pluralistisk samfund inden for retsstatens rammer , sledes som parterne p det tyrkiske arbejdsmarked gentagne gange har krvet .
Vedtagelsen af denne betnkning ville ogs vre udtryk for , at Den Europiske Union i en mellem- og langfristet strategi for Tyrkiet gradvis lever op til sit ansvar over for vores store nabo i syd og at elementerne i samarbejdet hele tiden ges og forstrkes og i lngden ikke kun vil kunne overdkke de aktuelle konflikter - vi har jo i dag talt lnge om calan - men at de ogs vil kunne fjerne dem ved roden p lngere sigt , ved at der opstr et nyt samfund i Tyrkiet .
<P>
Hr. kommissr , Europa-Parlamentet er i hvert fald rede til , for s vidt angr denne betnkning af Heinisch og ogs andre felter , at ge samarbejdet , for at ogs Den Europiske Unions hjemmearbejde , som endnu ikke er lavet , og her taler jeg isr om den konomiske bistand , kan fuldfres med et godt resultat .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg skal gre det kort .
Ogs min gruppe gr ind for , at programmet Ungdom for Europa udvides til ogs at omfatte Tyrkiet . Denne afgrelse skal anskues uafhngig af vores aktuelle politiske forhold til Tyrkiet og ogs uafhngig af de store betnkeligheder i anledning af en rkke indenrigspolitiske forhold i Tyrkiet .
Hvorfor ?
I programmet Ungdom for Europa er der tale om en selvstndig uddannelsespolitisk mlstning om at fremme tolerancen hos de unge over for andre landes andre mder at tnke og leve p gennem tvrkulturelle mder i projekter og gennem opvelse af solidaritet , ved at de arbejder i praksis p det kommunale omrde for at nvne et eksempel .
<P>
Det drejer sig om nye personlige erfaringer og det drejer sig om at fjerne modtagelighed for nationalistiske strmninger .
De unge tyrkere , der rejser hertil , selvom nogle af dem mske er hndplukkede , fr for frste gang mulighed for virkelig at lre Europa at kende og korrigere ensidige billeder af Europa , som de mske har fra hjemlige aviser .
Samfundspolitiske ndringer i stater kan muliggres af en opbldning af fastgroede tankestrukturer og af et generationsskifte .
Netop derfor glder det om at sttte dialogen med ungdommen i Tyrkiet ogs ved hjlp af dette demokratiprogram , og til alle , der er imod det , vil jeg gerne sige : De unge tyrkere , vi inviterer til at komme her , skal ikke bde for det , deres regering gr forkert .
Vi kan ikke bekmpe nationalistiske holdninger og samtidig lukke af over for en dialog med ungdommen p tvrs af grnserne , ogs de tyrkiske .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Fru formand , i fru Heinischs betnkning , der i vrigt er yderst gennemarbejdet , opstr naturligvis , som det blev sagt tidligere , et politisk problem , fordi det foresls , at Tyrkiet kan nyde godt af udvekslingsprogrammerne Sokrates og Ungdom for Europa , selvom - som ordfreren selv indrmmer - situationen i Tyrkiet med hensyn til menneskerettighederne er bekymrende .
Desuden skal man trods alt huske p , at de sidste dages begivenheder ikke viser en positiv udvikling i Tyrkiet . Her tnker jeg p arrestationen og tilbageholdelsen af calan og vilkrene i forbindelse med hans retssag , og jeg tnker p Tyrkiets reaktion over for Den Europiske Unions erklringer og forslag , som opfordrer Tyrkiet til at lse sine problemer i overensstemmelse med menneskerettighederne .
Hvad er Tyrkiets svar ?
At EU ' s erklringer vanskeliggr udviklingen af det europisk-tyrkiske samarbejde .
Det er ufatteligt !
<P>
I betragtning af denne situation ville det klogeste vre at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling for at f lidt tnketid .
Men dette er ikke muligt , og hvad gr vi s ?
Nogle mener - det hrte jeg for et jeblik siden - at man ikke kan holde den tyrkiske ungdom ansvarlig for de nuvrende problemer i deres land , og at en tilnrmelse til EU mske p langt sigt kunne pvirke udviklingen mod mere demokrati , strre respekt for de internationale organisationers resolutioner og strre retfrdighed og frihed .
<P>
Men andre - og dem hrer jeg til - mener , at hvis vi vedtager fru Heinisch ' betnkning , vil dette vre at sende et signal til tyrkerne om , at de kan tillade sig alt , at de kan forkaste enhver gestus , at de kan fortstte med at modtage alt det , Europa giver dem , uden at give noget tilbage , at de kan fortstte deres overtrdelser af menneskerettighederne og se stort p , at den grundlggende regel i EU , som de gerne vil vre med i , netop er en fuldstndig overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Vi forhandler ikke - som Tyrkiet - med boksehandsker p , men jeg mener , at Den Europiske Union er for forsigtig over for Tyrkiet , mens den viser sig yderst nidkr med hensyn til de juridiske systemer og overholdelsen af menneskerettighederne i de stlande , der nsker at tiltrde Unionen .
<P>
Fru formand , Den Liberale Gruppe nsker at give den tyrkiske ungdom en chance , og derfor stemmer vi ikke imod , men vi mener , at man narrer sig selv , hvis man tror , at Tyrkiets nuvrende holdning ikke deles af ungdommen .
Lad os blot give dem en chance , men vi nsker ikke , at Tyrkiet opfatter en vedtagelse som en ny sejr , som en godkendelse af dets nuvrende politik , hvor tilfldige henrettelser og overgreb mod ytringsfriheden endnu forekommer .
Derfor afstr Den Liberale Gruppe fra at stemme .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , denne betnkning om medtagelsen af Tyrkiet i programmerne Sokrates og Ungdom for Europa har medfrt mange diskussioner og forhalinger af beslutninger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , eftersom den frste udveksling fandt sted i 1996 .
De pgldende programmer afsluttes i 1999 , og de nye programmer pbegyndes i r 2000 , hvor Tyrkiet skulle medtages i disse programmer iflge den procedure , der faststtes for dette land .
<P>
I den nuvrende situation sprger jeg mig selv om , hvad det er for en hastende besked , vi skal sende til Tyrkiet ?
Naturligvis er sdanne programmer en mde at videregive vrdierne i et fllesskab , der er baseret p demokrati , forstelse mellem mennesker og forskellige kulturer , og jeg er klar over , hvor vigtig undervisning og uddannelse er i denne forbindelse . Med hensyn hertil gr jeg ind for en udvidelse af Sokrates-programmet .
Men jeg vil gerne understrege , at et ndringsforslag , der blev indgivet af mine kolleger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , er blevet forkastet .
Hvad stod der i dette ndringsforslag ? Der stod , at afgrelsen skulle trde i kraft efter Europa-Parlamentets kontrol af Tyrkiets faktiske overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Derfor stemmer medlemmerne i vores gruppe frit og efter egen overbevisning , og jeg afstr for mit vedkommende fra at stemme .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , jeg mener , at man frst kan gennemfre menneskerettigheder i et land , nr der er mennesker nok , der gr ind for menneskerettighederne .
Det er netop det , der er meningen med dagens anliggende , at vi under alle omstndigheder sttter Tyrkiets deltagelse i programmerne Sokrates og Ungdom for Europa , fordi vi gr ud fra , at vi kan yde et vigtigt bidrag , hvis vi giver de unge i Tyrkiet mulighed for gennem vores programmer at benytte lejligheden og omdanne deres land , Tyrkiet , som desvrre for jeblikket med rette betegnes som ikke demokratisk nok , til en demokratisk republik .
I den henseende finder vi betnkning af fru Heinisch yderst fornuftig .
Vi sttter den under alle omstndigheder og gr ud fra , at ogs denne betnkning og forhandlingen i dag og den forhbentlig positive afgrelse bliver et signal i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , vi skal heldigvis ikke vente med at give den tyrkiske ungdom kendskab til Europa .
Der er mange unge tyrkere , der bor Europa , og som ogs fortller herom i Tyrkiet .
Jeg forstr derfor ikke , hvorfor det haster s meget med den beslutning , som vi i dag skal trffe .
<P>
I 1996 indgav Kommissionen sit forslag om at integrere Tyrkiet i programmerne Sokrates , Ungdom for Europa og Leonardo .
I mellemtiden er ogs andre lande blevet optaget , men p grund af menneskerettighedssprgsmlet blev Tyrkiet udelukket .
I 1996 tilsluttede Parlamentet sig dette .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sprger ogs nu med rette , hvorfor man ikke kan vente med at tage budgetbeslutninger med henblik p gennemfrelsen , indtil der er gjort strre fremskridt ved lsningen af Cypernsagen og det kurdiske sprgsml .
For debatten om det kurdiske sprgsml og calansagen , som vi havde for et par timer siden , viser klart , at Parlamentet stadigvk anser situationen i Tyrkiet for at vre problematisk .
<P>
Alle erkender programmernes vrdi som en mulighed for at fremme den gensidige forstelse og respekt mellem mennesker og folkeslag .
Men hvilken garanti har vi for , at netop unge mennesker fra alle befolkningsgrupper i Tyrkiet kan deltage i disse programmer ?
Jeg gr mig ingen illusioner herom .
Ville det ikke vre et forkert signal , hvis vi netop nu lige fr valget giver vores godkendelse og skaber en bning p et s dramatisk tidspunkt ?
Vi ved udmrket , at man frst kan begynde efter r 2000 .
Hvorfor skulle vi begynde at trffe forberedelser p et tidspunkt , hvor hele Parlamentet insisterer p , at Tyrkiet gr noget med hensyn til menneskerettighederne ?
Vi skal tnke logisk og ikke afgive forkerte signaler .
<P>
Vi sttter i princippet forslagene , men vi undlader at stemme , fordi vi mener , at det er det absolut drligste tidspunkt at afgive dette signal p .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , jeg vil frst gre det klart , at jeg mener , at vi som europere har al interesse i at vedligeholde de bedst mulige forhold , politiske og kulturelle , med alle nabolandene , og at det selvflgelig ogs skal glde Tyrkiet .
Jeg har alligevel det indtryk , at Parlamentet for det frste gr sig latterligt og for det andet begr en principiel fejl med det foreliggende forslag om at integrere Tyrkiet i programmerne Sokrates og Ungdom for Europa .
<P>
Parlamentet gr sig latterligt , fordi det ogs i denne sag i mange r , og i hvert fald siden de afsluttende forhandlinger om toldunionen i 1995 , truer Tyrkiet med , at hvis det ikke gr fremskridt i Cypernsagen eller i det kurdiske sprgsml , s vil det blokere denne eller hin sag .
Jeg vil gerne vide , hvilke fremskridt der siden da er gjort . , f.eks. i Cypernsagen .
Det har jeg i hvert fald ikke kendskab til .
Parlamentet gr sig latterligt , fordi det hele tiden truer , men ikke gr noget med disse trusler .
<P>
For det andet begr vi en alvorlig principiel fejl ved uden protest at brodere videre p Rdets og Kommissionens holdning og ved at se Tyrkiet som et ansgerland til EU .
Det er absurd !
Tyrkiet hrer hverken historisk eller kulturelt til Europa og geografisk set drejer det sig kun om knap 3 % .
Europa er ikke et produkt p linje med sodavand eller hundemad . Her skal der st en samfundsmssig , kulturel og historisk realitet bag , eller hvad ?
<P>
Kort sagt , Parlamentet skal have mod til at sige til Tyrkiet , at vi respekterer et godt venskab og samarbejde , men at Tyrkiet ikke er et europisk land , og derfor kan det ikke vre et ansgerland til EU .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , hele denne drftelse viser egentlig ogs det dilemma , drftelsen af menneskerettighederne i Europa-Parlamentet er i .
Vi sttter denne betnkning , mske ogs fordi vi mener , at der ret beset ikke burde eksistere et hverken for eller imod i forbindelse med sprgsml vedrrende menneskerettighederne .
Vi er ndt til at beslutte os enten for eller imod , at sttte processen eller forhindre den .
Vi anser det for ndvendigt at tage Tyrkiet med i uddannelsesprogrammerne , fordi et samfunds uddannelsesniveau altid str i direkte forbindelse med udvikling af demokrati .
<P>
Vi kan og skal sikkert p politisk plan udnytte alle muligheder for at gennemtvinge demokratiseringen i Tyrkiet .
Vi m imidlertid ikke straffe de unge for deres politiske ledelses synder .
Ledelsen vil heller ikke ndre adfrd , hvis vi udelukker ungdommen fra uddannelses- og kulturprogrammerne .
Det er mske et kendemrke for politisk intelligens , at vi viser evne til at differentiere .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Fru formand , rede kolleger , den italienske gruppe fra Den Nationale Alliance er srligt tilfreds med forslaget om at medtage Tyrkiet i de europiske ungdoms- og uddannelsesprogrammer .
<P>
Vi kan dog ikke lade vre med at give udtryk for vores bitterhed over det sene tidspunkt , p hvilket et sdant forslag - der allerede var blevet fremsat af Europa-Kommissionen i maj 1996 - skal behandles her i Parlamentet .
Man kan ikke bengte , at der ogs bag dette sene tidspunkt ligger en tven , modstand og fjendtlighed samt et forbehold fra flere sider og p flere planer over for Tyrkiets medtagelse i kulturprogrammerne .
<P>
Man hvder , at den tyrkiske stat endnu ikke giver nogle tilstrkkelige garantier med hensyn til menneskerettighedspolitikken .
Det er en pstand og en bekymring , som vi mener at kunne tilslutte os , nr man ser bort fra de betydelige fremskridt , som det tyrkiske retsvsen har gjort i de senere r . Og det er en bekymring , der bliver endnu mere alvorlig som flge af omstndighederne ved sagen om terroristlederen calan og det kurdiske folks usikre og efter vores mening foruroligende skbne .
<P>
Den Europiske Union m dog ikke straffe Tyrkiet for p forkastelig vis at vre bagud med demokratiseringsprocessen ved p internationalt plan at foretage en farlig udelukkelse af netop den del af den tyrkiske befolkning , der er mest modtagelig over for forandringerne og grundprincipperne for at leve i et samfund . Jeg hentyder her til de unge , det vil sige til 50 % af dette middelhavslands befolkning .
De unge er nemlig den vigtigste mlgruppe for de europiske programmer Sokrates og Ungdom for Europa . Vores rige , velstende og fredselskende Europa , der i ord er lige s overdrevent kritisk som en uforsonlig offentlig anklager , men som i handling stikker halen mellem benene , er allerede ansvarligt for ikke at have grebet ind for at forhindre , at calan-sagen udarter sig .
Nu m Europa ikke ogs vre ansvarligt for at forhindre , at den tyrkiske ungdom i kulturudvekslingens navn tilegner sig de vrdier , der hedder demokrati , frihed , tolerance og retfrdighed , takket vre hvilke Tyrkiet snart vil kunne komme p tale med hensyn til Europas udvidelse mod syd .
<P>
Det er i det mindste vores nske som Europa-tilhngere og borgere i Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , denne nye betnkning af Heinisch viser i endnu hjere grad , at Unionen er i ond tro med hensyn til situationen i Tyrkiet .
Det drejer sig sledes om at muliggre udveksling mellem unge tyrkere og unge europere gennem programmerne Leonardo , Sokrates og Ungdom for Europa .
Er det virkelig ndvendigt at minde om , at Tyrkiet ikke er et europisk land , hverken hvad angr befolkning , sprog , kultur eller historie ?
<P>
Vi advarede allerede om det farlige i aftalerne om den toldunion , som USA nskede i december 1995 , idet vi gjorde opmrksom p , at det var det frste skridt i en uacceptabel retning mod integrationen af et ikkeeuropisk land i Unionen .
I dag tager Unionen endnu et skridt i retning af en bning for Tyrkiet , idet man udvider de europiske programmer om ungdom og uddannelse til at omfatte Tyrkiet .
<P>
Imidlertid er forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet selvmodsigende .
P den ene side er EU bekymret over problemerne i forbindelse med overholdelsen af menneskerettighederne p Cypern eller med hensyn til de kurdiske mindretal , og p den anden side ger man de politiske og kulturelle forbindelser mellem Europa og Tyrkiet .
Dette er selvmodsigende , og det er bde userist og uansvarligt .
<SPEAKER ID=89 NAME="van den Broek">
Fru formand , jeg starter med at konstatere , at et stort flertal i Parlamentet gr ind for at integrere Tyrkiet i programmerne Sokrates og Ungdom for Europa .
Med henvisning til den tidligere debat og alle de andre debatter , som vi har frt om EU ? s forhold til Tyrkiet , vil jeg tilslutte mig alle dem , der til trods for de mange politiske problemer og meningsforskelle , som vi har med Tyrkiet , mener , at vi netop i retning af den tyrkiske ungdom skal forsge at videreudvikle og forstrke den gensidige forstelse og gribe chancen for gennem disse udvekslingsprogrammer at udveksle og dele vores holdninger om demokrati , tolerance og borgersind .
Hvad man i ungdommen nemmer , man ej i alderdommen glemmer , siger et nederlandsk ordsprog , og jeg tror , at det ikke mindst glder for disse programmer .
<P>
I den forbindelse lyknsker jeg fru Heinisch med hendes betnkning og udholdenhed til , efter lange diskussioner ogs i Kulturudvalget , at komme med denne anbefaling og se den stttet .
Jeg tilfjer , at Kommissionen ikke har noget imod de forslede ndringsforslag , men jeg vil dog sige , at med hensyn til ndringsforslag 5 , hvor der tales om ekstra opmrksomhed for mindretallenes situation , som er helt i overensstemmelse med Kommissionens politik , finder Kommissionen det mindre nskeligt , at man ved gennemfrelsen af programmerne giver det indtryk , selvom det er uformelt , at der hndteres et kvotesystem med hensyn til mindretallenes deltagelse i disse programmer .
<P>
Kommissionen mener , at succesen skal vre sikret ogs for mindretallene , uden at dette kommer ind i teksten p denne mde gennem ndringsforslaget .
Jeg hber , at ordfreren og de andre medlemmer er enige i dette .
<P>
Til sidst , beslutningerne om Tyrkiets deltagelse inden for rammerne af de nuvrende forslag betyder ikke , som vi ved , at Tyrkiet kan deltage umiddelbart og effektivt i programmerne .
Efter forhandlinger med Tyrkiet skal der ogs trffes beslutning om gennemfrelsesbetingelserne og deltagelsens finansielle aspekter .
Parlamentet skal naturligvis hres .
Inden for rammerne af de nye programmer Sokrates og Ungdom for Europa , som lber fra r 2000 til og med r 2004 er der allerede taget hensyn til Tyrkiets deltagelse , og ud fra dette synspunkt gives der med vedtagelsen af det foreliggende forslag til bekendtgrelse grnt lys for gennemfrelsen af en rkke forberedende foranstaltninger , som er absolut ndvendige for et godt forlb af Tyrkiets deltagelse i disse programmer .
Jeg tror , at beslutningerne om Tyrkiets deltagelse er et positivt signal fra EU til det borgerlige tyrkiske samfund . Herigennem viser EU endnu en gang , at det er villigt til at videreudvikle sektorsamarbejdet med Tyrkiet .
Vi hber i den forbindelse p et positivt svar og en positiv reaktion fra Tyrkiet .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Socrates-programmet ( anden fase )
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0062 / 99 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning ( 13327 / 98 - C4-0018 / 99-98 / 0195 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Sokrates ( Ordfrer : Doris Pack ) .
<SPEAKER ID=92 NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , i dag vil jeg ikke sige ret meget principielt om betydningen af dette uddannelsesprogram .
Det har vi gjort i tilstrkkelig grad i de sidste mneder og endog r .
Ret beset ved vi jo det hele .
Hr. rdsformand , der ikke er til stede , men man kan mske sige det til ham : Gode europere hnger ikke p trerne !
De uddannes i Europa til Europa .
Den ndvendige europiske mervrdi , den europiske dimension i uddannelsesvsenet er vi ndt til at skabe i uddannelsesomrdet Europa .
<P>
Vi fratager hverken nationale , regionale eller lokale politikere noget som helst af deres forpligtelse til at srge for uddannelse , ogs europisk uddannelse , men vi vil yde supplerende bistand , som p vejen mod mere tolerance mellem befolkningerne i Europa er mere ndvendig end nogensinde .
Vi talte allerede under frstebehandlingen om , at Kommissionen allerede har foretaget en del forbedringer i sit forslag til Sokrates II .
Procedurerne er blevet forenklet , adgangen er gjort lettere og der er mindre bureaukrati .
Vi har endvidere opnet en lille ting , som var vigtig for mange i Comenius-programmet , nemlig at man om ndvendigt ogs kan lave udveksling af elever inden for Comenius-programmets rammer .
<P>
Jeg vil nu indskrnke mig til de ndringsforslag , der forekommer mig vigtige og som vi stiller i dag og stemmer om i morgen .
For det frste vil jeg gerne sige : Jeg har lagt stor vgt p , at emnet sprogundervisning ogs og srligt tager sigte p de folk , der bor i grnseregioner .
Grnseregioner , hvor de , der bor der , ikke taler nabolandets sprog , kan ikke rigtigt lre det indre marked at kende i det sm .
De har heller ingen gavn af det engelsk , de lrer , men i Saarland f.eks. , hvor jeg kommer fra , ved grnsen til Luxembourg og Frankrig , vil de have glde af fransk , og derfor skal de lre det , lige fra brnehaven !
Det er i deres egen interesse .
<P>
Et andet sprgsml , vi har taget op , er , at vi er ndt til at styrke det europiske meritoverfrselssystem . Det er det skaldte ECTS-system .
Det bliver vi ndt til , for at de unge , nr de vender hjem fra udlandet , fr den tid , de har studeret dr godskrevet , s det ikke bliver spildtid sledes forstet , at det forlnger deres studietid .
<P>
Vi har endnu et punkt , vi synes er meget vigtigt .
Stipendiet inden for Erasmus-programmets rammer er meget lille , fordi det samlede volumen er lille , men et ungt menneske kan ikke rejse til udlandet med EUR 100 .
Det kan vedkommende kun , hvis forldre eller prrende vil spde til .
Har vedkommende forldre og prrende , er der mske heller ikke brug for disse EUR 100 , og derfor ville det mske vre godt , hvis de hjere lreanstalter ved tildelingen af stipendier var opmrksomme p den studerendes sociokonomiske situation .
Hvis vedkommende s vil tage til udlandet som Erasmus-studerende og selv kan finansiere det , ville det vre bedre , at vi sparede de her 100 euro ogs hos nr. tre , fire eller fem .
Med fire eller fem sdanne 100 euro kunne en mindrebemidlet studerende tage til udlandet .
Vi har alts foreslet det , og jeg hber , at Rdet nu p sin nste samling vil forst det bedre , end det hidtil har gjort , og mske ogs rette sig efter det .
<P>
Naturligvis har vi foreslet noget mere , for i betragtning af , at vi ikke lngere giver programmet en lbetid p fem r , men p syv r , hvilket vi har accepteret , skal der naturligvis foretages en evaluering i slutningen af 2002 .
Den skal ikke kun vre kvalitativ , den skal navnlig ogs vre finansiel .
Derfor hber jeg , at Rdet er enig i , at vi i betragtning af den lange tid , der nu gr , gennemfrer en midtvejsevaluering , men den skal vre seris og ikke bare foreg p papiret !
<P>
Det centrale stridspunkt , der nu ligger foran os , er naturligvis som altid i forbindelse med Sokrates siden 1994 , det vil sige s lnge jeg har vret i Parlamentet , finansieringen .
For en lbetid p fem r nskede Kommissionen EUR 1 , 5 milliarder .
Vi sagde : Det er ikke tilstrkkeligt , vi har brug for EUR 2 milliarder .
Det bliver vi ndt til at have p baggrund af , at programmet udvides til ogs at omfatte alle de lande , der gerne vil med i EU .
Vi har netop i dag talt om Tyrkiet , men Polen , Ungarn , Tjekkiet , Estland , Letland og Slovakiet skal ogs med .
Det lover Rdet alt sammen sndag formiddag , og om mandagen str vi dr uden penge til at opfylde lfterne .
Vi har sledes brug for flere penge .
Nu har Rdet bret sig meget snedigt ad .
Det har forlnget til syv r og givet os EUR 1 , 5 milliarder .
Men det er bare alt sammen nrmest symbolsk , for det har givet os mindre , end vi tidligere ville have haft til fem r .
Derfor har vi stillet et meget klogt forslag : Vi vil have EUR 2 , 5 milliarder .
Dem vil vi ikke have til os selv , men til alle unge i Den Europiske Union , 300 millioner mennesker , som vi kan f i tale gennem dette program , fra vugge til grav sagde jeg sidste gang , for det er et program , som begynder i skolen og med den livslange uddannelse varer til alderdommen .
<P>
Det ville vre en skam , hvis Rdet ikke reelt flger sine mange lfter op ved at forge belbet betydeligt .
S kan vi gre noget for borgerne i Europa , og i betragtning af valget til Europa-Parlamentet mener jeg , vi er ndt til ogs her at kmpe for det i fllesskab .
Jeg gr ud fra , De vil gre det sammen med mig !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , kre kolleger , jeg gratulerer fru Pack med hendes betnkning og glder mig over , at vi i udvalget nede frem til bred enighed om retningslinjen for det kommende program .
Det principielle i Sokrates-programmet , der har vret en stor succes , har vi drftet tilstrkkeligt .
Der er n ting , som jeg ogs vil fremhve , nemlig den helt utilstrkkelige finansiering i Rdets forslag .
Det er desvrre stadig sledes , at tusinde af unge er udelukket fra at deltage i dette program , som det fremgr af det store antal ansgere p de kontorer , der str for gennemfrelsen ; dem m man hvert r sige nej til p grund af manglende midler .
Her kunne EU spille en endnu mere betydningsfuld rolle som foregangsmand i de europiske udvekslingsprogrammer .
Min gruppe har derfor fra starten krvet en forgelse af midlerne , for at de unge kan f mulighed for at indhste erfaringer i udlandet og tillige for at fjerne den sociale skvhed i det nuvrende Sokrates-program .
I sknmalerier spiller Europa med mder mellem unge , med opdragelse til tolerance og det flles uddannelsesomrde ganske vist en dominerende rolle , men i praksis , nr afgrelsen om finansieringen skal trffes , er det forlegenheden , der dominerer .
Det ville imidlertid vre dejligt og en gte europisk vision , hvis s vidt muligt alle unge kunne tilbringe en del af deres uddannelsestid i et naboland .
<P>
Jeg vil for vrigt ogs gerne gre opmrksom p , at en forgelse af ens kendskab til fremmede sprog og en lydhr indstilling p et tidligt tidspunkt i ens liv til den kulturelle situation i andre lande ogs er et fortrinligt bidrag til mobilitet p det europiske arbejdsmarked som en del af en aktiv beskftigelsespolitik .
Denne indsigt er i dag for lngst standard blandt arbejdsmarkedseksperter .
Udvalgets enige krav om EUR 2 , 5 milliarder til programmets nye lbetid er det absolutte minimum .
Rdets forslag om blot EUR 1 , 5 milliarder til syv r er derimod ikke nogen reel forgelse , men som fru Pack s rigtigt sagde , lig med nul , det vil sige ingen forgelse til hele lbetiden , nr man tnker p forgelsen af opgaverne p voksenuddannelsesomrdet og udvidelsen af programmet til ogs at omfatte Central- og steuropa , og hvis man for alvor vil tage fat p at fjerne den sociale skvhed i visse dele af programmet .
Erasmus-stipendierne f.eks. , som i dag udbetales i strrelsesordenen ECU 70 , er bestemt ikke nogen ekstra tilskyndelse til unge fra socialt svage familier til at studere et semester i udlandet , og de , der i forvejen har rd til det , tager bare dette belb med .
<P>
For vrigt glder det mig meget , at de socialpolitiske krav i ndringsforslagene fra min gruppe blev vedtaget , f.eks. at de hjere lreanstalter for fremtiden ved tildeling af Erasmus-stipendier i get grad skal tage hensyn til ansgernes sociokonomiske situation , og at foranstaltninger til fremme af mobiliteten skal prioriteres hjst i Comenius , navnlig til glde for unge p handelsskoler og teknika samt andre erhvervsuddannelser , da denne gruppe hidtil har haft ringere muligheder for udveksling .
Endelig er det ogs gldeligt , at udvalget fulgte nsket om , at det officielle sprog i nabolandet i forbindelse med udveksling af elever inden for Comenius-programmets rammer skal prioriteres hjere .
Det vil sttte de grnseoverskridende aktiviteter dr og skabe tosprogede regioner , sledes som det f.eks. krves i min hjemregion .
Vi nsker en zone bilingue , en tosproget region i den sydlige del af vre Rhinen , og skulle det blive gennemfrt ogs med Rdets samtykke , ville det vre en god mulighed for at sttte denne udvikling .
Det er alt sammen et konkret bidrag til at fremstille Europa som noget , der er konkret og nyttigt for borgerne . Det mangler ofte i Europa-politikken .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hjertelig tak til Doris Pack for hendes store engagement i Sokrates-programmet .
Min fulde sttte gr isr til en forgelse af midlerne til programmet .
Som ordfrer for det europiske r for livslang uddannelse ved jeg , hvor vigtig aktion III Grundtvig er , som netop sttter denne livslange uddannelse , p den ene side af unge mennesker uden tilstrkkelig grunduddannelse og p den anden side af voksne , som gerne vil eller er ndt til at udvide deres kundskaber og kompetencer .
Med henblik p et partnerskabssamarbejde p uddannelsesomrdet p europisk plan er det ndvendigt at informere alle involverede om uddannelsessprgsml .
Det betyder p skoleomrdet i frste omgang forldrene og lrerne , s de sammen med de unge kan erkende og fremme den europiske dimension i uddannelsen .
<P>
Netop i de central- og steuropiske lande , i Cypern og de baltiske stater forventer forldre og de , der er ansvarlige for uddannelsesomrdet , at de kan vre med til at sttte demokratiseringsprocessen i skolerne og i samfundet .
Jeg talte tidligere om betnkningen om at tage Tyrkiet med i programmerne Sokrates og Ungdom for Europa , og i sidste uge drftede jeg disse sprgsml med de unge og professorerne i Istanbul og i denne uge drftede jeg dem i delegationen med dem , der har ansvaret for dette omrde i Litauen .
Alle ser i voksenuddannelsen en stor chance for en videre udvikling af et demokratisk samfund i deres lande .
Ogs her glder det , jeg ved en tidligere lejlighed sagde om voksenuddannelse : Det er ofte vigtigere at opdrage forldrene og de voksne end de unge .
Derfor glder det mig , at dette program sttter dette omrde .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , Parlamentet behandler nu anden fase af Sokrates-programmet og Rdets flles holdning til det .
Jeg vil allerede i denne fase takke fru Pack for en srdeles energisk arbejdsindsats for Sokrates-programmet , hvilket ogs kan ses af den foreliggende betnkning .
Sokrates-programmet har vret t af de mest succesfulde EU-programmer .
Inden for det har tusinde og atter tusinde af unge europere kunnet studere uden for deres eget land , modtage ny viden og ny inspiration og sledes komplettere deres verdensbillede med international erfaring .
Programmet har vret vrdifuldt specielt for de sm medlemsstater .
Det har bde get mulighederne for landets egne studerende og bragt nye studerende ind fra andre lande , og p den mde styrket den vrdifulde europiske vekselvirkning .
<P>
Rdet er nu fremkommet med dets flles holdning .
Det strste forskel mellem den og Packs betnkning er , at Rdet tilbyder EUR 1 , 5 milliarder , mens Pack og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier krver EUR 2 , 5 milliarder i lbet af de kommende syv r .
Nr vi tager hensyn til , at EU sandsynligvis udvides i lbet af de kommende r , virker EUR 2 , 5 milliarder som vrende rigtig .
At den tekniske og kommercielle konkurrenceevne i Europa er meget afhngig af , hvor godt et uddannelsesniveau vi kan give vores ungdom og ogs den ldre befolkning , taler ogs for dette .
<P>
Jeg vil kun ppege t aspekt i Sokrates-programmet : Betnkningen definerer begrnsningen for sproguddannelser til de offentlige sprog i EU samt irsk og letzeburgisk .
Da sprogene i medlemsstaternes nabolande ikke studeres srlig meget inden for EU , er det hensigtsmssigt at fjerne denne skrappe begrnsning og udvide uddannelsesmulighederne til at omfatte EU ' s naboomrders vigtige sprog , som meget f studerer .
P den mde kan vi fremme bde udvidelsen af EU og det grnseoverskridende samarbejde .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg lyknske Doris Pack , ordfreren for betnkningen om Sokrates- programmet , for det arbejde , hun har udfrt , ikke kun i Parlamentet , men ogs i forbindelse med forhandlingerne med Rdet og Kommissionen for at opn EUR 2 milliarder til programmet .
<P>
Hvis der findes et program , som de europiske borgere kender , s er det Sokrates .
Det har bevist sit vrd , og dets succes overgr de finansielle muligheder , men man kan desvrre p en mde sige , at det skaber en privilegeret klasse , nemlig de unge , der har mulighed for at anvende Sokrates-programmet .
<P>
Programmet tilfrer en veritabel europisk mervrdi til den nationale dimension i vores uddannelsessystemer . Sledes fremmer det kendskabet til de europiske sprog og kendskabet til andre kulturer fra nord til syd og fra st til vest .
Hvorfor er dette program s populrt ?
Jeg tror simpelthen , at det lever op til borgernes forventning om , at Europa interesserer sig for dem , for deres personlige udvikling og for deres integration p deres eget territorium .
Ja , Sokrates giver studerende og undervisere mulighed for at mdes . Ja , Sokrates muliggr et samarbejde mellem institutioner samt en strre anerkendelse af eksamener og andre europiske uddannelsessystemer .
<P>
Kulturudvalget har fremsat adskillige ndringsforslag for at forbedre Kommissionens oprindelige forslag , og vi nskede en budgetforgelse navnlig med henblik p at bne Sokrates for livslang uddannelse .
Indfrelsen af Minerva , der skal fremme anvendelsen af mulitmedieaspektet i undervisningen , er , mener jeg , en glimrende fornyelse , hvilket i vrigt ogs glder de aktioner , der skal udfres i forbindelse med andre fllesskabsprogrammer som Leonardo og Ungdom for Europa .
<P>
Endelig nsker jeg , at der foretages en effektiv kontrol af ivrksttelsen af dette program - hvilket jeg ikke tvivler p - men ogs , at en sdan kontrol kan udbredes og foretages uden problemer for dem , der skal udfre kontrollen eller for dem , der nsker den .
Vi er ved andenbehandlingen af dette program , og vi nrmer os alts ivrksttelsen , men jeg nsker alle de borgere , der anvender dette program held og lykke , for de har forstet , at Europa er skabt for dem .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Pack med hendes betnkning .
Fru Pack har kmpet bravt for Sokrates i Parlamentet gennem de seneste fem r , hvor jeg har siddet sammen med hende i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
Det er klart , at vi m kmpe videre mod Ministerrdet .
Selvom det er lykkedes os at f gennemfrt en forhjelse af budgettet , er det klart , at den forhjelse er utilstrkkelig til at opfylde nskerne hos det stigende antal lande , der helt berettiget nsker at deltage i uddannelsesprogrammerne under Sokrates .
<P>
Det er vigtigt , at de kommer med .
Hvis vi nsker at opbygge et strre Europa , der ikke er begrnset til de nuvrende 15 medlemsstater , er det rigtigt , at vi br udvide programmerne til andre lande .
Beviset er helt klart ud fra mit kendskab til programmerne som tidligere lektor p de videregende uddannelser , at jo mere vi kan f unge fra hele Europa til at mdes og tale med hinanden , jo bedre vil de forst Europas betydning og betydningen af at opbygge et flles Europa .
Jeg ville blot nske , at nogle f britiske journalister ogs kunne deltage i programmet .
S ville de mske forst Europa en smule bedre .
<P>
Jeg hber , at kommissr Cresson vil reagere positivt p betnkningen og vil deltage i den kamp , som Parlamentet nsker at fre videre , for at udvide programmet og ge budgettet , s vi kan f et virkelig vellykket Sokrates-program .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , vi er midt i overgangen fra industrisamfund til vidensamfund , hvor uddannelse er det nye sociale problem .
Der er behov for at f skabt nogle forudstninger med henblik p at stte alle i stand til p grund af de teknologiske ndringer i lbet af deres liv at arbejde inden for flere forskellige fag .
Et vigtigt element i et Europa med viden er Sokrates for den almene uddannelse , sledes som Leonardo er det for erhvervsuddannelsen .
Disse uddannelsesprogrammer fremmer kundskaber og frdigheder hos den enkelte og indstiller vedkommende p fremtiden .
Med en kvalificeret skoleuddannelse og anvendelsen af vores koncept om livslang uddannelse kan mange udfordringer klares , for fremtidige arbejdstageres profil ser sledes ud : udvikle ledelseskompetence og handle selvstndigt , tillige udfre gruppearbejde og besidde social kompetence .
<P>
Arbejdstagere og ledere skal kunne tale sammen , idet de redegr for sig selv og for , hvad de str for , men de skal ogs kunne stte sig ind i fremmede kulturkredse og fastsl forskelle og forsge at fjerne det , der skiller .
Hvorledes skal folk blive mobile , hvis de ikke har gode sprogkundskaber , s de kan studere i hele Europa uden for deres hjemland , gennemg en uddannelse og finde arbejde ?
At Sokrates ogs fremmer undervisning i de mindre udbredte europiske sprog , er tegn p get solidaritet .
Forslagene fra Doris Pack , som forbereder vejen for en politik , der kan gennemfres i praksis , skal stttes uden undtagelse .
Mine besg i skoler , hvor Europa nsten hver mandag tages op til kritisk vurdering , har vist , hvor godt Sokrates modtages p trods af alle problemer med ansgninger .
Udveksling af elever og mder mellem lrere vejer tungere end brochurer p selv nok s glittet papir .
<P>
Men hvad nytter de bedste ider , hvis de ikke kommer alle til gode ?
De krvede EUR 2 , 5 milliarder er et minimum i betragtning af den stadig voksende kreds af modtagere og i betragtning af ansgerlandene .
Sokrates er en mnstergyldig fornuftig og kontrollerbar investering i fremtiden .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , i forbindelse med denne debat om fru Packs udmrkede og vigtige betnkning vil jeg gerne tage navnlig to punkter op .
Vi taler om det kulturelle arbejde med at tale sammen p tvrs af grnserne .
Her br vi p t punkt lgge srlig mrke til de central- og steuropiske lande : Vi kan alle , nr vi rejser i disse lande , konstatere , hvor udmrket mange mennesker dr taler vores sprog , men hvem fra Vesteuropa taler deres sprog ?
Her har Den Europiske Union et srligt ansvar for at faststte en klar prioritering gende ud p , at ogs vores unge skal lre de central- og steuropiske naboers sprog , af konomiske , men frst og fremmest af kulturelle og europapolitiske grunde .
Det var det ene punkt .
<P>
Det andet punkt er allerede blevet omtalt af fru Pack , nemlig det srlige ansvar for grnseregionerne .
Vi oplever jo det fnomen , navnlig i strigske grnseregioner , at man i rtier har rgret sig over dde grnser og dd og jerntppe , og nu er vi p n gang igen bange for bne grnser .
Dr skal vi svare med navnlig kulturelle og uddannelsespolitiske initiativer .
Derfor er det meget vigtigt , at vi institutionaliserer det .
Udveksling af elever , udveksling af lrere , men frem for alt kunne tosprogede , mske af og til endog tresprogede skoler vre det instrument , der bandt grnseregionerne sammen i et net , ikke kun konomisk , men ogs kulturelt og sprogligt .
<P>
Vi har gjort en helt speciel erfaring i strig , i Krnten , hvor vi p grund af det slovenske mindretal har helt srlige uddannelsesinstitutioner med bde tysk og slovensk som sprog .
Nu efter bningen oplever vi det fnomen , hvor velegnede de unge , der er uddannet dr , er i den konomiske udviklingssammenhng og i erhvervslivet p tvrs af grnsen .
Vi har sledes eksemplerne , og derfor mener jeg , at de penge , der investeres her , er givet fornuftigt ud og investeret fornuftigt .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til de foregende talere og hilse muligheden for at komme med et kort bidrag til denne debat velkommen .
Frste fase af Sokrates har vret et meget vellykket eksperiment i tvrnational uddannelse .
I mit eget land Irland findes der mange undervisere og studerende , der kan vidne om programmets succes som en enestende uddannelsesmulighed .
Bortset fra dets benlyse uddannelsesmssige dimension har Sokrates givet en flelse af at hre til og givet unge mennesker mulighed for at dele og nyde den kulturelle mangfoldighed i Den Europiske Union og dens medlemsstater .
<P>
Gennem veludformede uddannelsesprogrammer udsttes unge for de forskellige levevis og de srlige kendetegn ved de enkelte EU-lande , samtidig med at de hjlpes til at stte strre pris p deres egen rige og forskelligartede arv .
<P>
Jeg glder mig over , at Rdet nu er net frem til en flles holdning til kommende almene og faglige uddannelsesprogrammer , herunder Sokrates , at varigheden af det nye program udvides til syv r , og at budgettet vil blive get betydeligt .
Europa m efter min mening fortstte med at investere i de unge .
En kvalificeret og mobil ungdom er vores strste aktiv i en verden , der bliver stadig mere konkurrenceprget .
Irland har demonstreret , hvordan landets unge kan yde et vigtigt bidrag til den betydelige konomiske vkst .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til fru Pack for hendes betnkning , men frst og fremmest for hendes indsats .
Indholdet i anden generation af uddannelsesprogrammerne er bestemt af drftelsen af hvidbogen Undervise og lre , af grnbogen om tvrnational mobilitet og af programmet Kundskabernes Europa .
Det drejer sig om at give alle mlgrupper nemmere adgang til programmerne , at forenkle ansgnings- og udvlgelsesproceduren og at komme op p en deltagerkvote p 10 % af skolerne og 10 % af de studerende .
<P>
Et srlig vigtigt punkt er endvidere at f fjernet alle former for forskelsbehandling .
Sledes har vi nu under andenbehandlingen den tilfjelse , at der ved tildeling af stipendier br tages passende hensyn til ansgernes sociokonomiske situation , at lige muligheder for kvinder og mnd skal fremmes og , hvad der er mig en srlig glde , at arbejdsmarkedets parter i get grad skal inddrages .
I Sokrates II er det nyt , og det er en flge af den livslange uddannelse , som alle uddannelseprogrammer har krvet , at voksenuddannelsen optages i Grundtvig-programmet .
Det er endvidere nyt , at vi i Minerva-programmet , hvor Doris Pack ogs er kommet igennem med sit forslag , for en gangs skyld har et uddannelsesprogram med et kvindenavn om uddannelses- og multimediateknologi .
Det betyder i resum , at Sokrates er et godt program med ekstra indhold , der bestrber sig p en hjere deltagerkvote og hvortil flere stater blandt ansgerlandene har adgang .
Vi m ikke glemme , at en stor del af ansgerlandene allerede nu ligeledes kan deltage i uddannelses- og kulturprogrammerne og at der bliver stadig flere i de kommende syv r .
<P>
S meget desto mere skandalst er Rdet forslag om at ndre de af Kommissionen foreslede midler p EUR 1 , 4 milliarder over fem r til EUR 1 , 5 milliarder - men over syv r .
Det ville betyde , at Sokrates II skal gennemfre flere opgaver med flere deltagere for frre penge .
Derfor min anmodning til Europa-Parlamentet om at stemme for udvalgets berettigede ndringsforslag , der blev vedtaget enstemmigt og faststter EUR 2 , 5 milliarder for en periode p syv r .
Det er virkelig et minimumskrav med henblik p en viderefrelse med succes af Sokrates-programmet for de unge , de studerende , underviserne og alle i Europa , der vil undervise og videreuddanne sig .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Sokrates-programmet er n af de vigtigste programmer , som sttter borgernes mobilitet og uddannelsernes mangfoldighed i Fllesskabet .
At tage den studerende befolkning i EU ' s ansgerlande og enkelte andre lande nr os med i programmet er et naturligt skridt mod det udvidede Europa .
I processen med at udvide Sokrates skal man tage hjde for , at det enkelte menneskes deltagelse i programmet ikke m vanskeliggres yderligere f.eks. ved for sm finansieringsbevillinger .
Det er vigtigt som princip for uddelingen af finansieringsbevillinger at tage hensyn til de deltagendes konomiske situation .
Studier i de europiske minoritetssprog som sttten til samisk som en del af internationaliseringspolitikken fremmer bevaringen af de vrdifulde lokale kulturtraditioner , som skal holdes i hvd i det stadigt mere internationale Europa .
At tage mod voksne studerende og uddannede undervisere udvider programmets virkning til nytte for en strre del af befolkningen .
At disse parter tages med i programmet pvirker hensigterne for gensidig anerkendelse af udfrte studier i forskellige lande i en mrkbar , positiv retning , hvilket igen har en positiv indflydelse p den arbejdende befolknings mobilitet .
Midler , som er investeret i programmet , betaler sig mangfoldigt tilbage i fremtiden .
<P>
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen kan se p sagen med den serisitet , som den fortjener , og at det eksisterende Sokrates fr en lige s god efterflger ved hjlp af finansieringen foreslet af Parlamentet .
Det er klart , at EU ' s budget har rigeligt med ivrige uddelere , men hvis vi sparer p disse ungdomsprogrammer , sparer vi p vores fremtid og den europiske udvikling , hvilket er en meget kortsigtet politik .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kolleger og lyknske ordfreren med det fantastiske forslag , hun har fremlagt .
Nr vi drfter uddannelsessprgsml , m vi betragte det som en investering i vores unges fremtid at give dem frdighederne til at tilpasse sig de ndrede teknologier i den foranderlige verden , vi lever i .
Det er ogs en investering i fremtiden for en strre forstelse af mangfoldigheden i Den Europiske Union - kulturel , social og sproglig .
<P>
Derfor er det vigtigt , som den foregende taler ogs var inde p , at tilskynde til undersgelser af minoritetssprog inden for Sokrates-programmet .
Jeg tnker navnlig p det irske sprog .
Det er et officielt sprog i Den Europiske Union og fortjener strre opmrksomhed .
<P>
Men som mange talere har vret inde p , mangler der til trods for , hvad Rdet mtte sige om uddannelsens betydning og p trods af Kommissionens gode vilje med hensyn til livslang uddannelse , forpligtelser med hensyn til konomiske ressourcer .
Derfor opfordrer jeg alle medlemmer til at sttte ordfrerens ndringsforslag for at sikre , at det nye syvrige Sokrates-program fr en passende finansiering med EUR 2 , 5 miliarder .
<P>
Det er vigtigt , at vi lrer af fejltagelserne med tidligere programmer .
Jeg tnker navnlig p Erasmus-programmet , som isr drejede sig om udveksling af studerende p det tertire trin .
Det rummede et element af eksklusivitet , sledes at , hvis en familie ikke havde rd til at underholde en studerende , der skulle lse i udlandet , kunne den pgldende studerende ikke modtage tilskud .
Det er op til os at sikre , at der stilles konomisk sttte til rdighed inden for disse programmer , enten p europisk eller p nationalt plan .
Hvis medlemsstaternes regeringer ikke vil medvirke til det , br vi beskre de midler , de modtager under Sokrates-programmet og andre uddannelsesprogrammer .
<P>
Til slut vil jeg opfordre alle medlemsstater til at sttte forslaget og skabe get hb for Den Europiske Unions fremtid .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil p det kraftigste anbefale disse henstillinger og ndringsforslag , som ordfreren har fremsat .
Jeg har ikke vret direkte involveret i drftelserne af disse programmer i Parlamentet p det seneste , men for omkring fem r siden var jeg sammen med fru Pack medforfatter af Parlamentets frste betnkning om Sokrates-programmet .
Alt , hvad der er sket siden , har bekrftet det rigtige i Parlamentets strke sttte til dette program .
<P>
Andre talere har - med rette - talt entusiastisk om vrdien af Erasmus-udvekslingerne og skolenetvrkerne , som oprettes gennem disse programmer .
Programmerne er ikke blot til gavn for den enkelte studerende , der deltager i dem , og for de skoler og gymnasier , hvor de studerer , men vi m ogs huske p , at de udgr et vigtigt bidrag til bevidstheden om og en meningsfuld forstelse af Den Europiske Unions eget arbejde hos mange studerende og deres familier .
Det gr Unionen til noget virkeligt for dem .
<P>
Jeg er glad for at se , at ansgerlandene nu ogs er kommet med sammen med Malta og Cypern .
Jeg var i Malta i sidste uge for Det Blandede Udvalg EU-Malta , og jeg kan fortlle Dem , at man er meget interesseret i , at Malta kan deltage fuldt ud i disse programmer .
Nglen er finansiering .
Medmindre vi har tilstrkkelig finansiering kan vi ikke sikre , at alle de unge , der i teorien kan nyde godt af disse programmer , ogs kan gre det i praksis , og vi kan heller ikke undg den elitisme , der betyder , at kun de , der har rd , har mulighed for at deltage .
<P>
Jeg hber virkelig , at vi vil sttte belbet p EUR 2 , 5 millarder .
Det lyder som mange penge , og ministrene kvier sig ved belbet .
Men hvad er EUR 2 , 5 millarder ?
Det er en euro for hver europisk borger for hvert r , programmet krer .
For mange mennesker er det mindre end det , en kop kaffe eller en avis koster .
Det er mindre end 5 % af Bill Gates ' personlige formue - en interessant betragtning .
Mske skulle vi bede ham om et bidrag , hvis vi ikke kan finde pengene p anden vis .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Sokrates er en storartet id .
Som underviser p et universitet oplever jeg r efter r det , Doris Pack beskrev i generelle vendinger og med rette fremhvede som vrende positivt , men ogs med rette beklagede .
En fremragende id , men det kniber med finansieringen .
S sent som for nogle uger siden skulle vi p universitetet tildele stipendier , og jeg husker stadig den begejstring , hvormed de unge erfarede deres studiesteder Rom , Paris , Triest , Thessaloniki osv . , og jeg husker ogs stadig de trer , der randt hos dem , der ikke kunne f en studieplads .
Jeg husker og oplever egentlig uge efter uge med stor glde , hvor stor ekstra berigelse en Erasmus-studerende i det traditionelle akademiske r kan give undervisningen p sit studiested .
Men som sagt har vi problemer med pengene .
<P>
Vi udvider , og vi udvider ogs med rette sledes , at vi medtager de central- og steuropiske lande .
Vi forsger her helt bevidst at bne horisonter .
Men - og det er noget , som jeg navnlig i de sidste uger har tnkt meget p - nr jeg sammenligner de ansgninger , jeg har fet , med de ansgninger , der var typiske for to eller tre r siden , ser jeg en meget stor forskel , nemlig at der i mange ansgninger er tale om folk , der nsker et stipendium , som de ret beset ikke mere har brug for , idet de allerede har vret p studieophold i udlandet to , tre eller fire gange .
Derimod ser jeg ikke lngere eller kun i stadig mere begrnset antal de ansgninger , vi oprindelig ville og burde bruge som anledning til Erasmus og Sokrates , nemlig ansgninger fra unge kandidater med gode resultater og kendskab til fremmede sprog , som er engagerede og villige til at ptage sig opgaven uden allerede at have haft disse muligheder et par gange i deres curriculum vitae .
Her m vi efter min mening ikke gribe ind med nedskringer , vi skal derimod alle i fllesskab stte alt ind p her at give den europiske ungdom de chancer , vi alle nsker os .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Pack og hr . Elchlepp fra vores gruppe , der har hjulpet med at f drligt stillede studerende prioriteret i programmet .
Som alle har sagt , er Sokrates en succeshistorie .
Dets udvidelse til skolerne er en utrolig succes og har vret yderst gavnlig .
Jeg vil blot gerne nvne et projekt : fire grundskoler , fire lande , med navnet  Vand i vores kultur  .
Brnene har lrt , at der findes andre lande , kulturer og sprog , at der findes flles aspekter i vores kulturer , og at vi m beskytte miljet .
De har ogs lrt , hvordan den nye teknologi kan hjlpe dem med at kommunikere p tvrs af grnserne - et helt fantastisk resultat .
<P>
Det er hovedhjrnestenen i befolkningernes Europa .
Jeg ved , at fru Cresson er enig , og at hun stter pris p dette punkt .
Som vi har hrt , skal vi finde EUR 2 , 5 miliarder .
Det er en meget lille pris at betale for at opbygge sympati og forstelse mellem vores brn og unge .
Nr alt kommer til alt , er det jo det reelle grundlag for varig fred og forstelse i Europa .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , den , der gr ind for uddannelse , mobilitet og derigennem tillige gede chancer for den europiske ungdom p arbejdsmarkedet , m ogs g ind for Sokrates II .
Desvrre er der indtil nu ikke opnet enighed mellem Rdet og Parlamentet om finansieringen .
Da Sokrates-programmets lbetid er blevet forlnget til syv r , er det kun logisk at krve EUR 2 , 5 milliarder til dette program .
Ligeledes skal Sokrates inden den 31. december 2002 evalueres bde kvalitativt og finansielt .
Jeg sttter Doris Packs forslag p alle punkter og hber , der bliver taget hensyn til dem .
<P>
Fremme af sprog , indlring af to fremmedsprog , hvoraf mindst det ene skal vre et nabolands sprog , er en vsentlig forudstning for den europiske ungdoms muligheder for at kvalificere sig til at udnytte det indre marked , finde arbejde og blive europisk bevidste .
Jeg sttter endvidere fuldt ud kravet om , at tildelingen af stipendier ndres sledes , at ikke alle automatisk fr et stipendium , som man hverken kan leve eller d af .
De , der har behov for det , skal derimod have stipendier af en rimelig strrelse .
Jeg hber , at disse punkter gennemfres og at Forligsudvalget nr frem til et tilfredsstillende resultat inden udlbet af denne valgperiode .
<SPEAKER ID=108 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , allerfrst vil jeg hjerteligt takke Parlamentet for dets vedvarende engagement og sttte , som i dag har gjort det muligt at afslutte andenbehandlingen af en ny fase i Sokrates-programmet , og dette knapt to mneder efter Rdets vedtagelse af den flles holdning .
<P>
Jeg noterer mig bl.a. Parlamentets politiske vilje til at fuldende forhandlingerne om et nyt program s hurtigt som muligt , og sledes sende en strk politisk besked - lige fr valget til Europa-Parlamentet - til borgerne om vores flles vilje til at fremme opbygningen af et europisk uddannelsesomrde .
<P>
Jeg vil naturligvis isr takke fru Pack for kvaliteten af hendes betnkning og hendes kolleger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier for deres vedvarende sttte .
<P>
Jeg fremhvede den meget positive holdning hos det strigske formandskab , som med stor omhyggelighed og klogskab har fremmet arbejdet i Rdet med henblik p at n frem til den flles holdning i december .
Signalerne fra det tyske formandskab er ligeledes positive , jeg vil endda sige opmuntrende . Dette viser , at der findes en flles politisk vilje til at vedtage beslutningen inden valget til det nye Parlament .
<P>
De kan ganske sikkert huske , at vi , p Parlamentets mde den 5. november , havde lejlighed til at diskutere de tre forslag til programmerne Sokrates , Leonardo og Ungdom for Europa .
Som de ved , vedtog Rdet ( uddannelse ) den 4. december en flles holdning for de to frste programmer , mens man ikke kunne n til enighed om programmet Ungdom for Europa af budgetmssige rsager .
Jeg kunne ikke p Kommissionens vegne acceptere det fremsatte forslag , hvilket var en forudstning for at n til en generel enighed .
Jeg mener ikke , at det - i den situation , vi befandt os i - var muligt at give Kommissionens accept .
<P>
Vi hber , at Parlamentet kan give sin udtalelse i andenbehandlingen om Leonardo-programmet inden det nuvrende Parlaments mandat udlber , sledes at der kan blive truffet en endelig afgrelse under det tyske formandskab .
<P>
Med hensyn til programmet Ungdom for Europa hber jeg , at der bliver lst op for situationen i de kommende uger , sledes at en flles holdning kan vedtages p Rdets mde den 27. maj .
<P>
Kommissionen har behandlet Deres ndringsforslag i en ben og konstruktiv nd . Jeg kan meddele Dem , at den helt eller delvist accepterer 15 af de 16 ndringsforslag , De har indgivet .
Kommissionen medtager disse i et genbehandlet forslag , som bliver fremlagt for Rdet i nr fremtid .
Adskillige ndringsforslag ligner de oprindelige og ndrede ndringsforslag fra Kommissionen og bidrager dermed til en forbedring eller endda en rettelse af visse politisk vigtige aspekter i den flles holdning .
<P>
Jeg vil , hvis De tillader det , komme med nogle af de vigtigste eksempler .
Jeg takker Dem for at have accepteret begrebet  europisk uddannelsesomrde  , som vi havde fastslet det i vores forslag , og det er ndringsforslag 2 .
Termen  et samarbejdsomrde inden for uddannelse og videreuddannelse  , som Rdet nskede , er et begreb , der bde er for abstrakt og teknokratisk , og som rent ud sagt er for vanskeligt at forst for offentligheden .
Udtrykket  uddannelsesomrde  derimod indeholder en strk politisk besked , der henvender sig til alle borgere i Unionen , og som klart oplyser om retningen af Fllesskabets handlinger inden for undervisning og uddannelse .
I forbindelse med denne besked vil jeg navnlig takke dem , som insisterede p dette , nemlig fru Guinebertire , hr . Hyland og fru Hawlicek .
<P>
Med hensyn til de procedurer , der er fastsat for udvlgelse af projekter , konstaterer jeg med tilfredshed , at Parlamentet er enigt i Kommissionens indfaldsvinkel , der sigter mod en strre forenkling , strre gennemsigtighed og get brugervenlighed for de , der benytter programmet . Dette er ndringsforslag 14 .
Sledes vil Parlamentets forslag om - inden for rammerne af de centraliserede handlinger - at fjerne en af hringerne af medlemsstaterne lette og i betragtelig grad forkorte proceduren for udvlgelse af projekter .
<P>
Jeg glder mig ligeledes over Parlamentets intention om at tilfje en revisionsklausul til artikel 12 , som giver Kommissionen mulighed for tre r efter programmets start at udarbejde en rapport om de opnede resultater , der s skal flges op af forslag , som den anser for hensigtsmssige , herunder med hensyn til finansieringsrammen .
Det er ndringsforslag 8 . Eftersom Rdet har besluttet at forlnge programmets varighed til syv r - i stedet for fem r , som Kommissionen foreslog - giver Parlamentets klausul programmet en fleksibel mulighed for tilpasning af de nye behov .
<P>
Jeg vil naturligvis acceptere ndringsforslag 12 , som sigter mod at give elever , hvis finansielle situation ndvendiggr en srlig hjlp , en fordel ved uddelingen af Erasmus-legaterne .
Og jeg takker hr . Rack og fru Tongue , fordi de har understreget dette punkt .
Desuden m man understrege , eftersom dette er sagt af talerne , at det ofte er de studerende , der kommer fra de bedst stillede grupper , der sger om legatet , dels fordi de er mindre hmmede , dels fordi de i kraft af deres familier er vant til at rejse , og fordi de hjemme hrer tale om , hvad der sker i udlandet , og dels fordi de mske er bedre udrustet kulturelt .
Men beslutningen tages jo netop p stedet , og jeg mener , at man kan stole p , at de , der uddeler legaterne , kan skelne mellem de studerende , der har mulighederne og de studerende , der mske er dygtigere , men ikke har mulighederne , men for hvem tildelingen af et legat i hjere grad er afgrende for deres faglige og personlige udvikling .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne minde Dem om , at Kommissionen p Parlamentets initiativ sidste efterr ivrksatte en undersgelse om Erasmus-studerendes sociokonomiske situation .
Resultatet af undersgelsen , der blev foretaget p 10.000 studerende , vil blive fremlagt for Dem om nogle mneder .
<P>
Desuden har Kommissionen allerede i to r systematisk opfordret universiteterne og de nationale kontorer til at tage hensyn til de studerendes finansielle behov ved uddelingen af Erasmus-legatet .
Personligt er jeg meget opmrksom p dette punkt , og jeg vil gerne takke dem , der navnlig har beskftiget sig med dette .
<P>
Jeg vil ligeledes acceptere princippet i ndringsforslag 10 og 16 , som faststter muligheden for at ivrkstte pilotprojekter til fordel for unge arbejdslse lrere , for at give dem mulighed for i en periode at undervise i en skole i en anden medlemsstat .
Vi har i vores medlemsstater stor brug for undervisere , der kommer fra andre lande i EU , for vi kender alle til sprogundervisningen i vores eget land .
Det er sandt , at hvis man - selv for en kort periode - kan nyde godt af det , som en lrer fra et andet land kan tilfre isr de sm brn - det vil sige vedkommendes kultur og baggrund - vil dette vre noget meget vrdifuldt .
<P>
Et sdan initiativ vil gre det muligt for de unge lrere at opn en vrdifuld faglig erfaring , og p den anden side vil sdanne projekter kunne tilfre en gte europisk dimension til undervisningen i skolerne .
<P>
De mange andre ndringsforslag sigter mod at klargre og styrke vise aspekter i den flles holdning og kan sledes godtages , enten som de er , eller den tanke , der ligger bag .
Det drejer sig mere prcist om ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 5 , 7 , 9 , 11 , 13 , anden del , og 15 , som alle bl.a. drejer sig om flgende aspekter : For det frste det vigtige i at tilfre det europiske system bevillinger , dernst en styrkelse af aktiviteterne for unge under uddannelse inden for rammerne af de projekter , der sigter mod sprogundervisning , en prcisering af betingelserne for Cyperns deltagelse , en reducering af Rdets mindstesatser for aktion 2 og 3 , den opmrksomhed , der skal gives sprog , der ikke er s udbredte , og som der ikke undervises s meget i , samt den opmrksomhed , der skal gives til sprog i grnseregioner .
Flere talere har beskftiget sig med disse emner - hr . Elchlepp , hr .
Kerr og hr .
Mann . Jeg kan dog ikke acceptere ndringsforslag 6 om den finansielle artikel .
<P>
Jeg har noteret mig Parlamentets sttte til en budgetpost i forbindelse med programmet p EUR 2 , 5 milliarder .
Kommissionen fastsatte i sit oprindelige forslag og som flge af de prioriteter , der er fastsat i Agenda 2000 , en finansieringsramme p EUR 1 , 4 milliarder for en periode p fem r .
De samme prioritetskriterier anvendt i perioden p syv r , som det blev fastsat i den flles holdning , og en hensyntagen til den gennemsnitlige vkstrate ville have betydet , at Kommissionen fremsatte et forslag i strrelsesordenen EUR 2 , 151 milliarder .
Derfor har Kommissionen , for at opn en flles holdning ved frstebehandlingen , tilsluttet sig belbet p EUR 1 , 5 milliarder , som samlede et kvalificeret flertal .
<P>
Jeg glder mig over , at Kommissionens og Parlamentets indfaldsvinkler stemmer overens med hensyn til dette nske om at rejse de budgetmssige midler , der str ml med vores ambitioner .
Jeg hber , at den fortsatte forhandlingsproces ligeledes vil gre det muligt for Rdet at udtale sig i denne retning , og jeg hber , at vi sammen kan gre fremskridt i lbet af forligsproceduren .
Jeg stiller mig naturligvis 100 % til Deres rdighed i dette forlig .
<P>
Som afslutning vil jeg understrege , at vi efter min mening er p vej til at n til en endelig beslutning under det tyske formandskab , hvilket ville gre det muligt at forberede ivrksttelsen af et nyt program p de bedst tnkelige vilkr .
Jeg hber naturligvis , at en tilfredsstillende aftale om den budgetmssige sttte kan opns i lbet af forhandlingerne .
<P>
Endelig vil jeg slutte , idet jeg endnu en gang takker Kulturudvalget , navnlig ordfreren , fru Pack , for kvaliteten i hendes arbejde og den konstruktive karakter i ndringsforslagene , samt hele Parlamentet for den sttte , det altid giver os .
Jeg er overbevist om , at vores program vil bidrage til at opbygge et kundskabernes Europa , der sender et strkt signal , og som er tt p borgernes behov .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Edith Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0021 / 99 ) af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 79 / EF om indbyrdes tilnrmelse af cigaretafgifterne , af direktiv 92 / 80 / EF om indbyrdes tilnrmelse af afgifterne p andre former for forarbejdet tobak end cigaretter , og af direktiv 95 / 59 / EF om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omstningsafgift ( KOM ( 98 ) 0320 - C4-0402 / 98-98 / 0189 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=111 NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , i 1998 fremlagde Kommissionen en beretning om strukturerne i forbrugsbeskatningen og afgiftssatserne samt et forslag til ndring af i alt tre direktiver om tobak .
I den beretning , der danner grundlaget for de foreslede tekniske ndringer og ndringerne af mindsteafgiftssatserne , undersges det , om de gldende retsforskrifter sikrer , at det indre marked fungerer gnidningslst .
I den sammenhng spiller to synspunkter en srlig rolle . For det frste det forhold , at afgiftssvig og smugleri , som er en flge af den relativt hje beskatning af tobak og tobaksprodukter , og meget forskellige afgiftssatser i Den Europiske Unions enkelte medlemsstater spiller en enorm rolle , og for det andet at der i forbindelse med anvendelsen af afgiftsbestemmelserne i praksis har vret en rkke problemer , som krver tekniske tilpasninger .
<P>
Det gldende system blev indfrt i 1993 og der har siden 1995 vret frt en lang drftelse i forbindelse med det indre marked .
Tobaksafgifterne er en betydelig indtgtskilde for medlemsstaterne . Det svinger mellem 0 , 4 % af nationalindkomsten og 1 , 6 % af nationalindkomsten i f.eks. Grkenland .
Da varer belagt med forbrugsafgifter i almindelighed kan tages med fra en medlemsstat til en anden , uden at der erlgges afgift , rejser der sig her problemer med papirer , med mulige forfalskninger og med andre ting i denne sammenhng , og ret beset skulle de europiske finansministre ikke lngere kunne sove roligt , efter at de har konstateret , at formanden for Revisionsretten i fjor anslog de mistede afgifter i forbindelse med forbrugsbeskatningen til at vre EUR 75 milliarder om ret med moms , tobaks- og alkoholafgifter som det centrale .
Det vil sige et meget stort tab i form af ikkebetalte afgifter , som krver direkte foranstaltninger i sprgsml vedrrende afgiftssvig og afgiftsunddragelse .
<P>
I dag glder det desvrre ikke bekmpelse af afgiftssvig og heller ikke en harmonisering af foranstaltningerne p dette omrde , men relativt beskedne tilpasninger .
Der skal her skelnes mellem to omrder . For det frste forbrugsafgifterne p cigaretter og for det andet forbrugsafgifter p andre former for forarbejdet tobak end cigaretter .
De andre former for forarbejdet tobak udgr kun ca .
5 % af det samlede marked . 95 % udgres af cigaretter , og her er der kun tale om tekniske tilpasninger .
Systemet til beregning af mindsteafgiften er meget kompliceret , og jeg skal ikke komme ind p det her , da det er noget , som kun nogle f eksperter forstr .
<P>
Det forslag , Kommissionen har udarbejdet , indebrer p den ene side , at mindsteafgiften , som m andrage 57 % af detailhandelsprisen , midlertidig m vre lavere end det fastsatte i op til hjst to r .
P den anden side indebrer det for andre tobaksvarer end cigaretter en meget moderat tilpasning i to trin , pr . 1. januar 1999 - der som bekendt allerede ligger bag os , uden at det har vret muligt at foretage denne ndring , heller ikke Parlamentet har endnu afgivet nogen udtalelse - og den anden moderate ndring pr .
1. januar 2001 .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik var der flertal for disse ndringer , for afgiftsforhjelserne var der kun et knebent flertal , og vi har nu igen ndringsforslag fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe foran os , som ville delgge den hidtidige balance .
Hvis vi vedtager disse ndringsforslag , skulle der , hvad angr mindsteafgiften p fintskret tobak , alts den der bruges , nr folk selv ruller deres cigaretter , pludselig ske prisforhjelser p 30 % , fordi vi i s fald ville forhje afgifterne drastisk .
Det var vi imod , og jeg anmoder kollegerne om at forkaste disse genfremsatte ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe , fordi de omhandler et specielt nederlandsk problem og ikke har noget at gre med de unges tobaksforbrug .
<P>
Det er forkert , at netop nye rygere selv ruller deres cigaretter .
Det er tvrtimod en bestemt aldersgruppe , en bestemt indtgtsgruppe blandt folk , der har rget i mange r , og ikke de unge .
De vlger cigaretter af typen light .
Vi har endvidere opfordret Kommissionen til at forelgge en forelbig beretning den 30. juni 2000 om emnet den offentlige sundhed , men med fokus p afgiftssvig , og det vil jeg gerne understrege .
Denne forelbige beretning er endvidere ndvendig , fordi der hidtil intet er sket p dette omrde .
Jeg vil gerne sige hjertelig tak for drftelserne indtil nu og hber , at der bliver et bredt flertal for forslaget til betnkning i den version , der foreligger fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<SPEAKER ID=112 NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , p Landbrugsudvalgets vegne vil jeg gerne nske hr . Werner Langen tillykke med det gode arbejde , han har udfrt , med den afbalancerede holdning og sunde fornuft , som han har vist ved at fremlgge et ndringsforslag om , at gennemgangen af punktafgifterne skal ske hvert fjerde r i stedet for hvert femte .
Det er et forslag fra Kommissionen , som vi ogs synes om .
<P>
Men vi str ved Gud her og taler om afgifter i en situation , hvor en stor del af afgifterne ikke opkrves i EU .
Sagen er jo , at tobak ligesom alkohol er et af den organiserede kriminalitets yndlingsobjekter .
Og sagen er jo , at den , der har siddet i Undersgelsesudvalget om Fllesskabsforsendelse , eller den , der lser UCLAF ' s rapporter , eller den , der ved , hvad der foregr i det land , som jeg kommer fra - hvor der lige forleden dag forsvandt 70 containere med tobak , og hvor den portugisiske regering selvflgelig krver PTE 14 milliarder tilbagebetalt fra et transportselskab - ved ogs , hvor mange millioner , der slipper uden om Fllesskabets skatte- og afgiftskontrol .
Og dt mange gange med medlemsstaternes medvirken . Og dt med nogle fllesskabsmyndigheders medvirken , eftersom der ofte ikke bevilges de ndvendige midler til scannere , der kunne bruges til grnsekontrol og den fysiske kontrol i havnene .
Jeg mener derfor , at det ville vre godt , hvis vi faktisk talte om afgifter .
Men det ville mske vre tilrdeligt , nyttigt , at Kommissionen overvejede , hvorledes den kan kontrollere sine udbetalinger og tvinge synderne til at betale det , de skylder .
<P>
En anden defekt , som jeg har ppeget i Kommissionens beretning , er det manglende program til at oplyse de unge om tobak .
De er de potentielle nye rygere .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , Kommissionen er meget beskeden , nr det drejer sig om anvendelse af minimumsbeskatningen af cigaretter og andre tobaksvarer .
Den giver medlemsstaterne strre fleksibilitet ved anvendelsen af mindstesatsen p 57 % af detailhandelsprisen .
Derved kan denne beskatningsprocent mindlertidigt falde til under 57 % .
Selvom det foresls som en teknisk foranstaltning , skal vi passe p , at det ikke virker konkurrenceforvridende .
<P>
Udover den nvnte fleksibilitet foreslr Kommissionen at tilpasse de specifikke forbrugsafgifter p tobaksvarer til inflationen i to trin .
Eftersom den faktiske forbrugsafgift overalt allerede er hjere end den minimale forbrugsafgift , er det alts isr et kosmetisk forslag .
I konomiudvalget mente det strst mulige mindretal imidlertid , at Kommissionen skulle have gjort mere . Hr .
Langen har allerede henvist til dette .
Efter vores mening skal Kommissionen gre en ende p favoriseringen af rulletobak , som stadigvk beskattes meget lavere end cigaretter , som dette produkt konkurrerer med .
<P>
Den Liberale Gruppe har indgivet tre ndringsforslag , nummer 6 , 7 og 8 , som min gruppe stttede og vil sttte igen .
Hvis der er et argument for at beskatte rulletobak anderledes end cigaretter , s er det , at beskatningen snarere skulle vre hjere , fordi rulletobak generelt er mere skadelig end cigaretter .
Den lavere skat p rulletobak sender forbrugerne i retning af det mest skadelige produkt p grund af den lavere pris .
Denne forkerte impuls skal fjernes . Det betyder p ingen mde , at rulletobaksindustrien skal ophre , men at den mister sin skattemssige fortrinsstilling .
Forslag 7 fra Den Liberale Gruppe er er p dette punkt slet ikke s radikalt , for det bringer procentdelen af slutbrugerprisen , som udgres af skatter , op fra 30 til 45 % .
Det skal sammenlignes med de 57 % p cigaretter .
<P>
I diskussionen om ligestilling af beskatningen af cigaretter og rulletobak anvendes de mest mrkelige argumenter .
Skattefordelen p rulletobak skal ikke kun fortstte med at eksistere , fordi det er godt for beskftigelsen i SMV , men det nvnes ogs , at rulletobak er cigaretten for de fattige , der ikke kan betale rigtige cigaretter .
De , der imidlertid beskatter tobaksvarer hjt for at modvirke det sundhedsskadelige brug , og det gr alle medlemsstater , kan ikke beskatte de mest skadelige tobaksvarer lavest .
Hvis rygning er skadeligt for sundheden , s er det ogs skadeligt for de fattiges sundhed .
<P>
Efter min gruppes mening er der ikke plads til kyniske undtagelser .
Kynisk er prcist det ord , som beskriver tilhngerne af den nuvrende ordnings stilling .
Kommissionsforslaget og betnkningen af hr . Langen er alts for beskedne .
Jeg hber , at Kommissionen inden lnge vil foresl en grundigere revision af beskatningen af tobaksvarer .
Hvis det er op til min gruppe , begynder Parlamentet allerede i morgen med dette arbejde .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , nr der tales om tobaksvarer , kan deres skadelighed for helbredet aldrig fremhves for meget , ikke udelukkende for rygere , men ogs for dem , som udsttes for krftfremkaldende rg fra passiv rygning mod deres vilje .
Det er derfor , at vi ved faststtelsen af punktafgifter p forarbejdet tobak i nationalstater og ved udformningen af lovgivning vedrrende tobaksvarer srligt skal tage hensyn til beskyttelse af folkesundheden .
Skattemidler , som inddrives fra tobaksvarer , skal i fremtiden i hjere grad rettes mod forebyggende arbejde for folkesundhed .
<P>
Tobakken er ikke et nationalt eller regionalt problem , den udgr i hjeste grad et globalt problem .
F.eks. er den virksomhed , som tobaksselskaber fra USA udver i Asien , som endnu ikke har forbud mod tobaksreklamer eller en national lovgivning , som sikrer folkesundheden , ligefrem uforskammet .
Der har bl.a. vret trusler om at flytte afholdelsen af store sportsbegivenheder til lande , hvor tobaksselskabernes interesser bliver bedre forstet .
<P>
Det foreliggende direktivforslag omfatter primrt tekniske tilpasninger af de bestende EF-bestemmelser vedrrende beskatning af forarbejdet tobak .
Ud over de tekniske ndringer er der grund til at lse kontrolproblemer ved transport af cigaretter .
Organiserede forbryderligaer smugler cigaretlaster for at undg beskatningen . En del af Unionens medlemsstater er imod ibrugtagningen af effektive kontrolordninger .
Jeg mener , at disse stater skal sanktioneres , hvis de ikke umiddelbart indfrer moderne og effektive kontrolordninger i rammer af det foreslede beskatningssystem .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil blot tilslutte mig fru Matikainen-Kallstrms udmrkede tale og hendes synspunkter om tobak , som jeg deler fuldt ud .
Tobak og rygning er skadelig .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at f os rygende stakler til at holde op og f de unge til ikke at begynde .
<P>
V-gruppen nsker naturligvis , at afgifterne , eller rettere sagt priserne p tobak , skal vre s hje som muligt .
Det er dog lidt svrt med det indre marked .
I f.eks. Sverige er tobaksprisen blandt de hjeste i EU . Det er ekstremt dyrt at kbe en pakke tobak i Sverige .
Vores samlede beskatningsniveau er dog blandt de laveste i EU .
Derfor flger Sverige i dag ikke direktivet om minimumsskat p 57 % .
Derfor er det vigtigt , at Kommissionen betragter hele skatteproblematikken samlet , s enkelte lande har mulighed for at operere med hjere afgifter .
Da Sverige hvede skatten for to r siden , blev vi nemlig tvunget til at snke den igen , da smugleriet og skattebedragerierne steg s meget , at vi var ndt til at snke prisen igen .
Sdan m det ikke vre , men vi m have hje afgifter p tobak for at f os til at ryge mindre .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg vil ikke kommentere hr .
Werner Langens betnkning - som jeg lyknsker ham med - men kun beklage , at Kommissionen ikke har benyttet denne lejlighed til at indfre tobaksafgifter som vrdiafgifter i stedet for som primrt punktafgifter .
<P>
Det er en situation , der - som jeg sagde det allerede i 1992 i anledning af de frste forordninger - procentuelt belgger visse typer rgtobak med strre afgifter end andre med en konkurrenceforvridning til flge , der i dette konkrete tilflde bliver en forvridning til fordel for den dyrere amerikanske tobak , og som lider mindre under punktafgiften , til skade for europisk rgtobak , der almindeligvis er billigere og derfor er belagt med procentuelt hjere afgifter .
<P>
Den hjere afgift p sidstnvnte typer tobak medfrer desuden en regressiv beskatning , da de udgr en strre del af forbruget hos lavindkomstgrupperne .
Man kunne mske hertil sige , at man sledes i strre omfang nr det samfundsmssigt nskvrdige ml at formindske det samlede tobaksforbrug , da der er flere fattige rygere end rige .
Men da man br bekymre sig om folks helbred i samme grad for rige som for fattige , vil det ikke vre let at begrunde , at det i praksis mere kommer til at dreje sig om de sidste end om de frste .
Kan den politiske filosofi retfrdiggre en sdan forskelsbehandling ?
<P>
Vi forstr sledes ikke - og det er pointen med mit indlg - hvorfor man ikke har benyttet sig af denne lejlighed til at indfre en ren vrdiafgift , eftersom der jo ikke kan anfres administrative rsager , da der i alle tilflde er afgift af denne type i et vist omfang , og da det drejer sig om afgifter , der meget let kan plgges et meget begrnset og godt organiseret antal producenter .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sprge Kommissionen , hvorfor dyrkning af tobak stadig stttes med ECU 1 milliard og hvorfor navnlig den drlige kvalitet stttes og ikke den gode kvalitet , som ville vre bedre for sundheden .
Nu vil man oven i kbet besvrliggre salget - ndringsforslag 2 , 5 og 6 - med plus 30 % , hvilket igen ger tilskyndelsen til endnu mere omfattende smuglerier p dette omrde , og de kredse , der gennemfrer svig i forbindelse med transit , kommer til at tjene endnu mere .
<P>
Jeg mener endvidere , at den vilkrlige censur af tobaksreklamer er en katastrofe for sundhedspolitikken .
I tobaksreklamer har vi brug for en fornuftig , oplysende og kvalitetsorienteret information .
Forbyder man al reklame , er der ikke en chance for at oplyse forbrugerne om , hvorledes de skal forholde sig rigtigt .
Efter min mening fjerner man ganske enkelt en chance for en sundhedsorienteret oplysning om at benytte de gode kvaliteter .
Denne vilkrlige censur skal ganske enkelt annulleres .
Vi skal have en chance for at reklamere dr , hvor de sundhedsmssige aspekter sttes i centrum , og hvor man kan forhindre , at de unge for tidligt begynder at ryge cigaretter .
Mske skulle man bare stte nydelsen i centrum og tillige gre opmrksom p rygningens omfang for dermed at imdeg kderygerne , og sker det , at nogen ryger en cigaret for nydelsens skyld , skal der ikke straks komme sanktioner fra samfundets side .
Tobak er et lovligt produkt , som er belagt med hje afgifter , og jeg mener ikke , det er p sin plads at indfre censur i tobaksreklamerne .
<SPEAKER ID=118 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg takke hr . Langen for hans betnkning og de konklusioner , han er kommet til .
Overordnet anerkender hr . Langen behovet for at tilfje visse tekniske ndringer til Fllesskabets skattemssige lovgivning om tobaksprodukter .
Disse ndringer har vist sig uundvrlige ved den sidste undersgelse om afgiftssatser og -strukturer for tobaksprodukter med henblik p en korrekt fortolkning og gennemfrelse i medlemsstaterne af bestemmelserne og vil ligeledes vre nemmere at ivrkstte , sledes at det indre marked kan fungere korrekt .
<P>
Efter at have hrt de nationale myndigheder , virksomhederne og interessegrupperne , har Kommissionen ikke fundet det hensigtsmssigt at foretage en grundlggende ndring af den nuvrende struktur og navnlig af de mindstesatser , der anvendes for tobaksprodukter .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der er fremsat af hr . Langen vedrrende udvidelsen af tilpasningsperioden for satser og strukturer , kan Kommissionen acceptere en periode p fire r i stedet for de fem r , der er fastsat i dens udkast til forslag .
Betnkningen tager hensyn til det indre markeds gode funktion , den reelle vrdi af afgifter og traktatens mere overordnede ml .
<P>
Med hensyn til de fremsatte ndringsforslag , der sigter mod at medtage punkterne om afgiftssvig , folkesundhed og forbindelserne mellem disse og prisen p forarbejdet tobak , vil jeg sige Dem , at jeg ikke kan se behovet for en sdan tilnrmelse i de direktiver , der dkkes af artikel 99 i traktaten .
Direktiverne begrnser sig til at faststte en mindstesats for beskatning af de pgldende produkter , idet det overlades til medlemsstaternes regeringer at faststte satserne p nationalt niveau , nr det minimum , der fremgr af direktiv 92 / 79 / EF og 92 / 80 / EF , overholdes .
I henhold til denne bestemmelse er det alts i hj grad op til medlemsstaterne at faststte deres eget beskatningsniveau og tage faktorer som sundhed og svig i betragtning .
<P>
Eftersom en undersgelse , der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen om forarbejdede tobaksprodukter , har pvist , at der ikke er nogen begrundelse for gradvist at tilnrme beskatningen af rulletobak til den skat , der p nuvrende tidspunkt er p cigaretter , er ndringsforslagene om en stigning af skatten p rulletobak uacceptable for Kommissionen .
Industrien , der fremstiller rulletobak , er mindre automatiseret end cigaretindustrien og har derfor brug for mere arbejdskraft .
For at bevare deres overlevelse og for sledes at bevare beskftigelsen anses den lavere skat p rulletobak for ndvendig .
Endnu en gang er der intet , der forhindrer medlemstaterne i at faststte hje nationale afgifter p dette produkt , hvis de mener , at dette er ndvendigt af helbredsmssige rsager .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , det drejer sig helt njagtigt om kommissr Cressons sidste bemrkninger vedrrende ndringsforslagene om en lille forhjelse af beskatningen af rulletobak . Endnu fr ndringsforslagene er vedtaget , siger hun , at hun ikke kan g ind for dem , fordi det er meget skadeligt for beskftigelsen .
Derefter slutter hun af med at sige , at beskatning af tobak og tobaksprodukter er meget vigtigt af hensyn til folkesundheden .
Jeg kan slet ikke flge med .
Hun henviser til undersgelser i medlemsstater og erhvervsorganisationer .
Jeg vil gerne vide , hvad de interessegrupper , som hun refererer til , f.eks. sundhedsorganisationer og forbrugerorganisationer , mener herom .
<SPEAKER ID=120 NAME="Langen">
Hr. formand , m jeg stille kommissren et sprgsml ?
Hvis det , hr . Metten siger , er rigtigt , skulle det vre en ndring , som vedrrer cigaretterne , for 99 % af markedet berres ikke af forslagene fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , kun 1 % .
Det er netop den del , hvor mellemstore virksomheder stadig er aktive . Cigaretindustrien er prget af store koncentrationer .
Fru kommissr , kan De bekrfte , at de planer om afgiftsforhjelser , der her stttes af hr .
Metten , kun berrer de mellemstore virksomheder i branchen med 1 % af den samlede afstning , og at hr . Mettens sundhedsmssige argumenter derfor ikke er relevante ?
<SPEAKER ID=121 NAME="Cresson">
Jeg kan kun gentage det , jeg sagde lige fr , det vil sige , at jeg mener , at disse produkter - alts rulletobak - ikke er i direkte konkurrence med cigaretter .
<P>
Som jeg sagde tidligere , krver industrien , der fremstiller rulletobak , desuden meget mere arbejdskraft og berrer sledes beskftigelsen direkte , selvom dette produkts andel ikke er srlig stor .
Det forekom os sledes ndvendigt at bevare beskftigelsen og eksistensen af denne industri gennem en lavere beskatning p rulletobak .
<P>
Endnu en gang er der intet til hinder for , at medlemsstaterne , hvis de beslutter noget andet , kan faststte nationale satser , der kan variere alt efter deres vurdering af indvirkningen p den offentlige sundhed .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Edith Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Regionalisering af den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0018 / 99 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om regionaliseringen af den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=124 NAME="Gallagher">
Hr. formand , nr jeg fremlgger denne betnkning om regionalisering , som er en initiativbetnkning fra Fiskeriudvalget , vil jeg med det samme give ren til vores tidligere kollega Allan Macartney , hvis strke sans for europisk identitet gennemsyrer hele dette dokument .
Hans enestende indsats i Fiskeriudvalget styrkede og sikrede den europiske fiskeindustri , hvis interesser han forsvarede tappert gennem hele sit liv .
Det er klart , at han er savnet her i Parlamentet .
Men han vil ikke blive glemt .
Hans engagement i de europiske idealer lever videre i denne betnkning til Parlamentet .
<P>
Der findes mange opfordringer til og modstridende fortolkninger af regionalisering og dens relevans for den flles fiskeripolitik .
Denne situation skyldes , at mange fiskere mener , at den regionale anvendelse af den flles fiskeripolitik kendetegnes af manglende konsekvens .
Det har vret min faste overbevisning , at medmindre der gres en strre indsats for at inddrage fiskernes organisationer i beslutningsprocessen , vil selv den mest velmente indsats fra Fllesskabets lovgivere sl fejl .
<P>
Derfor henleder vi med denne betnkning opmrksomheden p den gryende regionalisering i europisk sammenhng .
Ved at gre dette m vi erkende , at selvom der ikke er mulighed for at regionalisere de fiskeomrder , der stder op til EU-landene , er det stadig en klar forpligtelse for Fllesskabets institutioner at sikre fremtiden for de samfund , der er afhngige af fiskeriet .
Sdanne samfunds overlevelse p lngere sigt vil ikke blot afhnge af en juridisk anerkendelse af deres legitime rettigheder , der sikres af princippet om relativ stabilitet og seks- og tolvmilegrnserne , men ligeledes af , at Parlamentet engagerer sig i at sikre , at den fremtidige politik afspejler behovet for at lette deres deltagelse i deres egenskab af berrte parter .
<P>
Mlet med denne betnkning er derfor ikke at drfte , hvorvidt denne regionalisering skal gennemfres , men snarere at undersge , hvordan den kan udvides , videreudvikles og institutionaliseres .
Ingen br indtage den holdning , at formlet med denne betnkning er at indfre regionalisering med det samme .
Det er en mulighed for at drfte de forskellige sprgsml og undersge , hvordan det hele kan udvikles .
<P>
Den nuvrende flles fiskeripolitik indeholder allerede mange elementer af regional variation og lokalt samarbejde , som kan udforskes mere effektivt med henblik p bevarelse af bestandene .
Eksemplerne omfatter indfrelsen af lovgivning om maskestrrelser .
Dette er nu en del af mit eget lands lovgivning som en direkte konsekvens af initiativer taget af fiskere , der handler ansvarligt .
Der findes andre eksempler inden for Fllesskabet , f.eks. de lokale , regionale og nationale udvalgssystemer i Frankrig , der illustrerer , at udviklede regionale forvaltningsenheder , der inddrager industrien og beslutningsprocesserne , kan fre til mere rationelle , anvendelige og realistiske forvaltningssystemer end de nuvrende .
<P>
Det er et under , at mens der bruges store belb af de europiske skatteyderes penge p stort set irrelevante , teoretiske , videnskabelige og ledelsesmssige undersgelser , arbejder hverken Fllesskabets videnskabsfolk eller lovgivere p at undersge fuldt funktionsdygtige forvaltningssystemer , der allerede findes i Fllesskabet .
<P>
Sidelbende med denne betnkning hber jeg , at Parlamentet vil sttte min opfordring til at gennemfre undersgelser af eksisterende regionale forvaltningssystemer og prioritere dette med henblik p at indfre dem i strre skala i Fllesskabets regioner .
Jeg henviser til de ndringsforslag , som mine kolleger har fremsat , hvoraf jeg kan sttte mange , og personligt sttter jeg ndringsforslagene om at udvide grnserne til 24 smil .
<P>
Selvom jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p de sociokonomiske konsekvenser , hvis ikke vi fr udviklet en sammenhngende regionalisering inden for Fllesskabets fiskeri i den nrmeste fremtid , mener jeg helt klart , at denne betnkning giver et lille hb om en ny start inden for den flles fiskeripolitik , som vil vre acceptabel for de fleste om ikke alle fiskere .
Jeg beder Parlamentet om at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. ordfrer , jeg m sige , at denne betnkning er resultatet af et vigtigt stykke arbejde fra Fiskeriudvalgets side , og den nvner hele tiden en rkke forslag , som udvalget har forelagt for Parlamentet , nemlig reformen af den flles fiskeripolitik , forordningerne , initiativbetnkningen om de internationale aftaler og den forhandling , vi skal have i de kommende mneder om strukturforordningerne , FIUF og strukturfondene .
<P>
Alt dette kan ivrksttes og tilrettelgges bedre , hvis man prioriterer subsidiaritetsprincippet , fjerner den bureaukratiske administration og overadministration og forstr at inddrage fiskerne i forvaltningen af den flles fiskeripolitik . Dette er i grunden essensen af regionaliseringsprincippet .
<P>
Nr vi taler om regionalisering , taler vi om et emne , der allerede eksisterer inden for den flles fiskeripolitik .
Vi taler naturligvis ikke om at afskaffe fllesskabssolidariteten . Ved at inddrage de lokale politikker og ved hjlp af en aktiv subsidiaritet , hvor man tager omrdet med , vil man tvrtimod bedre kunne ivrkstte reformen af den flles fiskeripolitik .
I den forbindelse kan man ogs medtage de fornuftige nyskabelser og de vigtige aspekter med harmoni mellem milj og fiskeri for at bevare Fllesskabets ressourcer og ligeledes for at give nogle vsentlige muligheder til de fiskeriaktiviteter , der navnlig er forbundet med den miljmssige balance , fiskeri af mindre omfang og den oprettelse af nye arbejdspladser , som fiskerisektoren naturligvis stadig kan tilbyde i et Europa , der er strkt kendetegnet af arbejdslshed , nemlig af arbejdspladser inden for akvakultur og havmilj .
Her er der sledes ikke bare tale om et hverv som fiskere , men ogs som havets vogtere .
Kravet om at udvide territoriets farvande til 24 smil er efter Den Socialdemokratiske Gruppes mening et rimeligt krav , der ogs tager hjde for evnen til at administrere aktiviteterne og havets ressourcer nr kysten . Det er et krav , som efter vores mening kunne styrke sammenslutningernes inddragelse .
<P>
Vi mener dog , at der i den flles fiskeripolitik br tages hensyn til de forskellige aktrer , der arbejder inden for denne sektor .
I den forbindelse gr vi f.eks. ind for , at man ogs skal inddrage andre aktrer i den rdgivende komit , uden at det dog gr ud over visse af de vigtige aktrer . Det skal ikke vre en rdgivende komit , der kun karakteriseres af skibsredernes tilstedevrelse - eller af ngo ' erne og forbrugernes - men en komit , hvor ogs fagforeningerne i hj grad inddrages .
Vi mener , at man skal fortstte i den retning i fremtiden , og vi vil i den forbindelse give et bidrag til fortsttelsen af vores aktiviteter .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det er rart at se kommissren hos os her i aften , da dette er en forhandling , som Europa-Parlamentet kan vre stolt af .
Den betnkning , vi drfter , er en logisk flge af Fraga-betnkningen , som vi drftede i november .
Den flles fiskeripolitik blev udformet i 1973 og gennemfrt i 1983 , og dengang mente vi , at vi udformede en politik , der skulle glde langt ud i fremtiden .
I bagklogskabens lys kan vi nu se , at der blev beget en rkke fejltagelser , og at den flles fiskeripolitik er alt for bureaukratisk .
<P>
Den har ikke kunnet beskytte fiskebestandene .
Den har ikke kunnet sikre sttte til levedygtige fiskersamfund ved kysterne .
Mange af reglerne er tilfldige og uretfrdige , og misbruget florerer .
Gallagher-betnkningen er derfor en god mulighed for Parlamentet .
Som ordfreren sagde , er den baseret p det grundlag , hr . Macartney skabte .
Jeg er enig med ham i , at hr . Macartneys dd var en tragedie .
Alternativerne fremstilles helt klart i Gallagher-betnkningen .
<P>
Efter min mening skal vi gre den flles fiskeripolitik langt mere lokal .
Vi skal f lokalsamfundene langs Europas kyster til at fle sig som en del af den flles fiskeripolitik , en politik , som de afviser i jeblikket .
Derfor har vi en enestende mulighed for at involvere fiskerne .
Vi m erkende , at lokalsamfundene behver sttte .
De skal have mulighed for at tage sig af , hste og pleje de lokale fiskeressourcer .
Derfor er det vigtigt at udvide 12-milegrnsen til 24 smil for at skabe en konomisk zone , som de kan leve af .
<P>
Det er de lokale fiskere , vi skal srge for .
24-milegrnsen er den , de arbejder inden for .
Hvis vi ngter dem muligheden for at hste deres egen lokale ressource , vil de ikke engagere sig fuldt ud i den flles fiskeripolitik .
Hvis de bliver inddraget , vil de kontrollere dens overholdelse og srge for , at fiskeressourcerne forvaltes p langt sigt til gavn for de kommende generationer .
Alle , der virkelig tror p bevarelsen af fiskeressourcerne , skal inddrages i en get regionalisering og srge for , at de lokale fiskere bliver en del af den flles fiskeripolitik og gennemfrer den i henhold til Fllesskabets regler .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , regionalisering kan betyde noget forskelligt for forskellige mennesker .
Som det korrekt hedder i betnkningen , opfatter nogen det som renationalisering .
Det kan ogs betyde overdragelse af nogle aspekter af beslutningstagningen til undernationale niveauer eller forvaltning gldende for store vandomrder ssom Nordsen eller dele af Middelhavet .
Der findes mange forskellige betydninger .
<P>
Mens en vis grad af befjelsesoverdragelse kan vre acceptabel eller nskvrdig i nogle tilflde , skal man huske p , at fisk kan svmme omkring , s forvaltningen af fiskeriet skal gennemfres p det rigtige niveau .
Der er ikke ndvendigvis behov for samme grad af forvaltningsmyndighed for alle arter i en givet region .
Problemerne med at forvalte en meget vandrende art som f.eks. tun er helt forskellige fra problemerne med at hste tang eller visse arter af skaldyr .
<P>
Problemet med Gallagher-betnkningen er , at disse punkter ikke tages op , men at man simpelthen argumenterer for regionalisering .
Det defineres aldrig , hvad der forsts ved dette udtryk , og der opstilles ingen retningslinjer for , hvad der skal regionaliseres eller hvordan .
Man fastslr simpelthen , at der er behov for en omfattende regionalisering af den flles fiskeripolitik .
Uden en klarere definition af , hvad der menes med dette , kan De Grnne ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , det er med blandede flelser , at jeg rejser mig i dag .
Allan Macartney var en kr kollega , og jeg er glad for , at hans arbejde ligger her foran os . Jeg er hr .
Gallagher taknemmelig , fordi han har villet overtage det , og jeg er ogs taknemmelig over for Fiskeriudvalget .
Jeg er glad for , at Allan blev efterfulgt af sin nre ven og kampagneleder , Ian Hudgton , som fr ordet lidt senere .
<P>
Jeg er meget interesseret i dette emne , da min valgkreds har mange samfund , der er afhngige af fiskeriet , herunder 90 beboede er , hvoraf nogle gr nsten op til Polarcirklen .
Nogle af disse samfund er meget skrbelige og helt afhngige af fiskeindustrien .
Jeg har delt deres fortvivlelse og deres hb , deres tragedier og deres skuffelse over denne politik .
Jeg har vret til ss mange gange , bde i roligt vejr og storm .
Jeg har bemrket en ting , og det er , at fiskerne har et storartet forhold til fiskere fra andre dele af Fllesskabet , ja faktisk fra hele verden .
Hvis fiskerne selv satte sig sammen og udformede politikken , ville vi mske ikke have s mange problemer .
Der ville helt sikkert vre strre retfrdighed og mindre bureaukrati , end der har vret hidtil .
<P>
Vi skal kunne tilbyde en fremtid til alle vores fiskere .
De skal tro p , at de har en fremtid .
Mange af dem har ikke denne tro i jeblikket . Hr .
Gallagher har givet os et lille hb .
ndringsforslag 4 fra hr . Provan er meget farligt , og det samme var hans svar p en pressekonference i dag .
Selvom forordningen udlber , krer politikken videre .
Vi er blevet enige om , at princippet om relativ stabilitet fortstter .
Enhver udtalelse om , at den flles fiskeripolitik udlber uden denne tilfjelse , er meget farlig .
<P>
Fru McKenna talte om , at fisk er anderledes , fordi de ikke bliver p samme sted som dyr p landmandens mark .
Det erkender vi .
Den flles fiskeripolitik var i sig selv en undtagelse fra Rom-traktaten .
Man havde store ml .
Der skulle vre retfrdighed , bistand til afhngige omrder , en traditionel levevis , stabiliserede markeder , rimelige priser , ordnede forbindelser inden for Fllesskabet og over for tredjelande .
Det var vidunderligt .
Desvrre har virkeligheden vist sig at vre en anden .
Vi har hverken kunnet beskytte fiskerne eller bestandene .
<P>
Derfor mener jeg , at der er behov for regionaliseringen , og jeg kommer med nogle eksempler i ndringsforslag 24 .
Vi er allerede p vej imod regionalisering .
Der findes mange eksempler .
Jeg vil ikke lse dem op for Dem , men De br alle se efter i ndringsforslag 24 , hvor jeg kommer med nogle positive eksempler .
Problemerne med genudstning varierer f.eks. fra land til land .
Hvis man tnker p de kvadratmaskede net , som kan lse problemet med bevarelse i nogle omrder , kan man se , at vi allerede er p vej mod en regionaliseringspolitik .
<P>
Jeg vil gerne stte sprgsmlstegn ved hr .
Novos ndringsforslag . Han taler om decentralisering , som om det var det samme .
Jeg vil mene , at regionalisering kan pvirke en hel region bestende af flere lande .
Det var fr . McKenna inde p .
Det kunne vre hele Nordsen eller hele Middelhavet .
Decentralisering indebrer et forhold til kun en enkelt medlemsstat .
S selvom jeg beundrer hr . Novos arbejde og engagement , m jeg sige , at jeg ikke vil sttte hans ndringsforslag .
<P>
Jeg sttter hr . Teversons ndringsforslag og naturligvis mine egne .
Jeg er kommissr Bonino taknemmelig , fordi hun har vist stort format som en meget hrdtarbejdende og klog fiskerikommissr , og jeg er ligeledes Kommissionen taknemmelig , fordi den har arrangeret en lang rkke mder , sledes at alle kan blive inddraget .
Men jeg gr videre end det .
Jeg tilslutter mig Pat the Cope i nsket om at inddrage fiskerne , og jeg sttter de regionale forvaltningsenheder .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele fru Ewing , at vi har trukket ndringsforslag 3 , 4 og 5 tilbage .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">

Hr. formand , den flles fiskeripolitik medtager allerede p nuvrende tidspunkt elementer til regionalisering , hvad enten det drejer sig om bestemte foranstaltninger til bevarelse af visse maritime regioner , ICES-omrder eller -underomrder , restriktioner i forbindelse med visse arter og fiskerimetoder , der medfrer diverse restriktioner med hensyn til adgang til farvande eller indstilling af fiskeriet i visse perioder , foranstaltninger til en differentieret regional regulering , der faststtes af medlemsstaterne i medfr af subsidiaritetsprincippet eller endelig om hasteforanstaltninger til bevarelse af fiskeressourcer , der er truffet p initiativ af Kommissionen .
<P>
Det grundlggende sprgsml er naturligvis , hvad der njagtigt forsts ved  regionalisering af den flles fiskeriaftale  .
Hvis der med regionalisering skal forsts decentralisering , det vil sige samlede centraliserede beslutninger , der trffes p national plan af alle medlemsstater , navnlig med hensyn til planlgning , forvaltning af flden , og en delokaliseret og tilpasset anvendelse af disse beslutninger , gr vi naturligvis ind for en vis regionalisering af den flles fiskeripolitik .
Hvis der derimod ved regionalisering forsts en overfrelse af beslutninger , der er truffet p nationalt niveau , til de administrative regioner , er vi imod .
<P>
Subsidiaritetsprincippet skal anvendes korrekt .
Mens Kommissionen har til opgave at faststte de overordnede ml , skal den p ingen mde kunne bedmme de beslutninger , gennem hvilke mlene skal opns .
Det er p nationalt niveau , at man skal faststte sammenhngen , bde med hensyn til fysisk planlgning , kystplanlgning , bevarelse af ligevgten mellem de forskellige fiskerityper - kystfiskeri , hjsfiskeri , storfiskeri - og regionerne skal heller ikke i denne forbindelse trde i stedet for de nationale myndigheder .
<P>
Sledes kan bde med hjemhavn i forskellige administrative regioner fiske i samme zoner .
Hvis de forskellige regionale instanser i sdanne tilflde trffer forskellige eller endda modstridende beslutninger , kan dette have en skadelig indvirkning , der fremmer flytninger af fiskerbde eller medfrer en svkkelse af kontrolniveauet .
<P>
Det er sledes tvingende ndvendigt , eftersom  de territoriale administrative regioner  og  de regionale fiskeriomrder  ofte ikke stemmer overens , at faststte et system , der er defineret og samordnet af de nationale myndigheder .
De regionale myndigheder er for deres vedkommende bedre i stand til p en decentraliseret mde at ivrkstte bde de strukturelle foranstaltninger og de foranstaltninger , der er forbundet med markedsfringen af fiskeriprodukter .
<P>
Derfor vil vores gruppe stemme for de ndringsforslag , der sigter mod at fremme udviklingen af en decentraliseret politik snarere end en regionalisering som sdan af den flles fiskeripolitik .
Vi stemmer mod samtlige ndringsforslag og artikler , der sigter mod at overfre de beslutninger , der br trffes p nationalt plan , til de administrative regioner , samt ndringsforslag , der medfrer en ndring af seks- og 12-mileomrdet .
Vi kender visse medlemsstaters holdning til boksene , men vi mener ikke , at denne beslutning kan have som forml at ndre de grundlggende bestemmelser for den flles fiskeripolitik .
Den m kun dreje sig om dens driftsmetoder og dens organisation .
<P>
Vores gruppe vil med stor opmrksomhed flge afstemningen og vil stemme for beslutningen , hvis de nationale privilegier overholdes med hensyn til beslutningerne om ivrksttelse af den flles fiskeripolitik .
Vi nsker ikke p nogen mde , at de regionale myndigheders rolle styrkes ad bagvejen gennem udviklingen af den flles fiskeripolitik til skade for de nationale myndigheder .
Til gengld mener vi , at elementerne til regionaliseringen af den nuvrende fiskeriaftale , som jeg mindede om i begyndelsen af mit indlg , skal styrkes , sledes at den - p bedst mulig vis og i overensstemmelse med de reelle behov - lever op til forskellene i de diverse produktionsbassiner , som fiskerizonerne - strukturelt og med hensyn til fiskeressourcer - er .
<P>
Endelig vil jeg , hr. formand , lyknske hr . Gallagher for det arbejde , han har udfrt , og ogs jeg mindes vores tidligere kollega Macartney , der var ophavsmand til denne betnkning om regionaliseringen af den flles fiskeriaftale .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig bemrkningerne fra de vrige medlemmer om kollegaen til den skotske dame , der netop har talt .
Hun kender mine personlige flelser i denne sag .
Jeg er glad for , at hr . Macartneys indflydelse i udvalget lever videre i aften , og at vi kan hjlpe med til at gennemfre hans nsker .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at i begyndelsen af 1990 ' erne pbegyndte Kommissionen en rapport om fiskeriet i Nordirland .
Den fandt frem til , at i de tre store havne , hvorfra fiskeriet foregr - jeg taler om Kilkeel , Ardglass og Portavogie - sker alt fiskeriet inden for et familiesystem .
Kun en meget lille procentdel af dem , der arbejder inden for branchen , kommer ikke fra disse familier .
S livet i disse samfund er baseret p en rigtig vurdering af deres behov , og de skal have mulighed for at komme til orde .
<P>
Derfor kan jeg lide denne betnkning .
Man taler om , at fiskerne i hjere grad vil sttte fiskeribestemmelserne , hvis de lokale fiskeriorganisationer inddrages i beslutningsprocessen .
Hvad er det galt i det ?
Det er det , vi har brug for .
Vi har brug for bidraget fra de mennesker , hvis levebrd str p spil .
Fiskerne vil ikke synes , at en ordning er legitim , hvis ikke de har haft mulighed for at give deres besyv med og f deres stemme hrt .
Hele programmet kan gres mere acceptabelt , hvis dette sker .
<P>
Nordirland er et ml 1-omrde , men denne status vil muligvis ophre . Hvad vil der ske med det system , der i dag er gearet til at oplgge fiskerbde , nr vi ikke lngere modtager ml 1-midler ?
Vil vi srge for , at disse smsamfund - og de er sm sammenlignet med de store fiskeindustrier i resten af Fllesskabet , men af vital betydning for os alle - bliver sikret ?
Det er sprgsml , der virkelig bekymrer fiskerne i Nordirland .
<SPEAKER ID=132 NAME="Sindal">
Hr. formand , frhen kunne fiskerne selv styre fiskeriet . De tekniske muligheder har ndret fiskeriet .
Det er ikke kun regionalt eller kystbaseret . Det er det ogs , men ikke kun .
Jeg er stort set enig med ordfreren i , at vi skal passe p , at vi ikke forfalder til romantik , for fiskeriet har ndret sig , og det er det , vi skal forholde os til .
Vi kan ikke skrue tiden tilbage og tnke p de gode gamle dage .
Derfor vil jeg ogs gerne kommentere sprgsmlet om de 24 smil .
Kollega McKenna nvnte , at fisk gyder t sted og bliver fanget et andet sted .
Hvis vi begynder at vre restriktive over for hinanden , s har vi ikke en flles fiskeripolitik , for hvad nytter det , at fiskene gyder hos os , hvis vi ikke selv fr lov til at fange dem ?
S det er ndvendigt med et vist samarbejde og udveksling af kvoter .
Jeg er ogs lidt skeptisk med hensyn til , hvad kollega Souchet sagde om det nationale .
Vi kunne i stedet tale om det regionale samarbejde mellem flere lande .
Det har vi virkelig gode erfaringer med i stersen .
Over for overbureaukratiet , som der blev talt om fr , skal vi satse p selvforvaltning og indflydelse p ens egen situation .
For nr man har ansvar , er man selv med til at klare sin egen situation , og det modarbejder bureaukratiet .
<P>
Vi har et rimeligt samarbejde de fleste steder .
I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at takke Allan , som jeg har arbejdet sammen med i Nords-kommissionen , netop om disse ting .
Selvom man har nogle gode regler , s kan nationale undtagelser betyde , at der pludselig kommer en trawler p 100 t med 1000 hk , der kan rulle en fodboldbane af et net ud og simpelthen rydde et hav .
Nr der er sdan to trawlere inde i stersen , s er det alts lige meget , om vi har selvforvaltning og regionalisering .
To trawlere , der har hjemme i Nordsen , kan gre livet surt for 50 sm fiskere .
Regionalisering betyder alts selvforvaltning og ansvar og aktiv deltagelse .
Det krver noget af os selv her i parlamentssalen , men ogs nationalt .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Gallagher , fordi han har overtaget denne betnkning efter hr .
Macartney , og fordi han holder fast i det engagement og den viden , som hr . Macartney tilfrte emnet og hans srlige flelse for denne industri og de mennesker , der arbejder der .
Hr . Gallagher besidder de samme kvalifikationer , da han kommer fra samme slags region og har samme type erfaring med fiskeindustrien .
<P>
Vi m erkende , at der krves nogle ndringer med hensyn til den flles fiskeripolitik .
Nr de europiske landmnd demonstrerer i gaderne mod den flles landbrugspolitik , er det ikke , fordi de er imod politikken , men fordi de frygter , at den vil blive taget fra dem .
Men fiskerne bryder sig generelt ikke om det , som vi og kommissren har forsgt at gre p deres vegne .
Vi m erkende , at der hersker en slags flles misforstelse i fiskerihavnene rundt om i Den Europiske Union .
Alle tror , at de andre fr en strre bid af kagen .
<P>
Derfor er det vigtigt med nytnkning , at tilbyde fiskerne et hb om strre deltagelse end tidligere .
Hvis vi ikke kan opn det , kan vi ikke f dem til at forst , at vi kmper for deres levebrd .
Kampen drejer sig om at bevare de ressourcer , de har , og beskytte de regioner , de bor i .
Det er ikke altid klart for dem .
Jeg tilbragte sndag aften i Donegal .
Jeg mdte en hel del fiskere , og generelt var de meget ulykkelige mennesker .
De har s mange problemer , og de fler sig magteslse .
<P>
Gennem dette forslag fra hr . Gallagher skal de inddrages p ny .
Vi nsker p ingen mde at fortlle fiskerne , at vi tilbyder dem noget i retning af en renationalisering , eller at vi afskaffer den flles fiskeripolitik .
Det , vi nsker , er at inddrage regionerne og lokalsamfundene i udformningen af politikken og den regelmssige ajourfring .
Jeg hilser betnkningen velkommen og ser frem til den efterflgende diskussion og den politik , vi i sidste ende kan udforme p grundlag af disse forslag .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Gallagher og de vrige talere for deres smukke ord om min forgnger , afdde dr .
Allan Macartney . Han skrev oprindelig udkastet til denne betnkning for at bidrage til den igangvrende , europiske vurdering af den flles fiskeripolitiks succeser og fejltagelser .
I september sidste r accepterede hr . Gallagher at overtage ansvaret for betnkningen , og jeg vil gerne have det frt til protokols , at jeg stter stor pris p hans anstrengelser for at f den styret gennem udvalget .
<P>
Det oprindelige udkast var baseret p , at den flles fiskeripolitik lige siden indfrelsen har vret delvis regionaliseret .
I udkastet undersgte man , hvordan man bedst kunne n frem til et strre lokalt engagement i ressourceforvaltning og bevaringsforanstaltninger , og derfor opfordrede man til en konsolidering og en udvidelse af den eksisterende regionalisering gennem oprettelse af regionale forvaltningsenheder .
Jeg tror ligesom Allan Macartney fast p , at hvis man flytter beslutningsproceduren tttere p de mennesker , der pvirkes mest af den flles fiskeripolitik , og som er ansvarlige for dens gennemfrelse , vil man skabe strre respekt for den flles fiskeripolitiks bestemmelser og en mere vellykket politik i sig selv .
Derfor vil jeg gerne opfordre til , at fiskerne og fiskeindustrien som sdan inddrages mere , da dette er en forudstning for en vellykket , flles fiskeripolitik .
<P>
Ud over at inddrage fiskeindustrien i beslutningsproceduren er der behov for at vrne om hele fiskeindustriens interesser i forbindelse med regionaliseringen .
Sammenhngen mellem de fisk , der fanges i en givet region , og den industri , fisken giver arbejde til i den samme region , kan let blive undergravet .
Dette blev gjort klart for mig i sidste uge , da jeg mdtes med reprsentanter for fiskefabrikkerne i min valgkreds .
De udtrykte bekymring for , at fisk , der fanges i den region , ikke altid landes der .
Derfor bringes vigtige arbejdspladser i fordlingsindustrien i fare i det , der helt klart er fiskeriafhngige omrder .
<P>
Derfor vil jeg gerne understrege betydningen af artikel 12 i beslutningsforslaget .
Tiden er inde til at konsolidere det , der i realiteten allerede findes og udvide princippet om regionalisering af den flles fiskeripolitik til alle farvande i Fllesskabet .
Dette skridt er ndvendigt , hvis vi virkelig nsker at inddrage fiskerne i de beslutninger , der berrer dem , og er den eneste klare og praktisk anvendelige metode til anerkendelse af de enestende variabler , der findes i fiskerisektoren .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at regionaliseringen yderligere vil fremme den primre mlstning med at bevare fiskebestandene gennem et bredygtigt fiskeri , der er af s vital betydning for de fiskeriafhngige samfund i Europa .
I udvalgsfasen fremlagde fru Ewing og jeg selv med held en rkke ndringsforslag med henblik p at sikre , at grundprincipperne for den flles fiskeripolitik ssom relativ stabilitet ikke undergraves .
Min gruppe har nu fremsat ndringsforslag , der supplerer den konsekvente regionalisering af den flles fiskeripolitik , og som i sidste ende vil hjlpe med til at sikre politikkens succes i fremtiden .
<P>
Regionaliseringen findes allerede , omend som noget lidt sporadisk og inkonsekvent .
Disse ndringsforslag har til forml at rette op p dette , og vi understreger betydningen af at inddrage fiskeindustrien i Den Rdgivende Komit for Forvaltning af Fiskeriet .
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte disse ndringsforslag og betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg hilser hr . Gallaghers betnkning velkommen .
Den stter fokus p to mulige fremgangsmder for reformen af den flles fiskeripolitik efter 2002 : en intra-national metode , hvor ansvaret uddelegeres til regioner i medlemsstaterne og en inter-national metode , hvor fllesskabsfarvandene opdeles i regioner med en uddelegeret forvaltningsstruktur .
<P>
For omkring et r siden udsendte Kommissionen et sprgeskema til alle medlemsstater og organisationer i hele Europa , til reprsentanter for industrien , forbrugere , fordlingsvirksomheder og andre .
Kommissionen afholdt hringer forskellige steder rundt om i Europa .
En sammenfatning af disse resultater viste , at de fleste gav udtryk for et stort nske om decentralisering og regionalisering .
S det er det , fiskeindustrien i hele Den Europiske Union nsker .
<P>
Det er min opfattelse , at princippet om decentralisering og regionalisering sammen med relativ stabilitet skal udgre hovedhjrnestenen i enhver fremtidig flles fiskeripolitik .
Princippet om relativ stabilitet blev knsat i 1983-aftalen og styrket gennem udvidelsen af de kystnre farvande til 12 smil . Jeg sttter hr .
Provans ndringsforslag om at udvide de kystnre farvande yderligere .
Det er vigtigt , at samfundene i North-East Scotland , Western Isles , Donegal , Cornwall , Galicien og Bretagne beskyttes mod overfiskning af bestandene .
Derfor er det vigtigt , at Den Europiske Union faststter forskellige principper med hensyn til udnyttelse og bevarelse .
Der er behov for et get engagement med hensyn til at uddelegere ansvaret for fiskeripolitikken .
En regionalisering af den flles fiskeripolitik vil tilskynde fiskerne til at deltage aktivt i beslutningsprocessen , og det samme glder de lokale producentorganisationer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg sttter hr . Gallaghers opfordring om en regionalisering af den europiske fiskeripolitik , hvilket er ndvendigt , hvis vi vil rette op p de nuvrende mangler i den flles fiskeripolitik .
Enhver reform skal imidlertid indeholde princippet om relativ stabilitet , som er det , der gavner fiskernes interesser og havmiljet mest .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , i den ndvendige proces mod udviklingen af en flles fiskeripolitik br vi ikke p forhnd afvise ndringer , fordi vi er bange for nye ting .
Sledes billiger Parlamentet fuldt ud , tror jeg , ndringer , der muliggr en strre deltagelse fra sektorens side i beslutningerne og en bedre anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
Imidlertid er ingen af de to dele tilstrkkeligt hjemlet i den flles fiskeripolitik , ligegyldig hvor meget vi end mtte nske det .
<P>
I betragtning af dette er indfrelsen af et regionaliseringssystem som det , vi foresls i betnkningen , gennem oprettelsen af regionale forvaltningskomiter , hvis arbejdsopgaver og bestanddele ikke angives , et hop ud i intetheden , som p grund af mangelen p enighed og fornden overvejelse fr et skridt af den strrelse kun kan skade processen med tilnrmelse af den flles fiskeripolitik til de rigtige involverede .
<P>
Fr man overhovedet begynder at overveje , hvad regionaliseringen skulle best af , ville det vre ndvendigt at fastlgge forhandlingskanalerne med sektoren og pbegynde en decentraliseringsproces , indtil man nede et regionalt niveau , som mange medlemsstater ikke engang har passende instrumenter til , idet der er mange regioner , som ikke har fet overdraget befjelser p fiskeriomrdet af deres nationale administrationer .
Faktisk har sektoren ikke engang selv pberbt sig dette behov for regionalisering , bortset fra et tilflde , nemlig Det Forenede Kongerige , med udsigten til svarene p de sprgeskemaer , som Kommissionen har udsendt i forbindelse med revisionen af den flles fiskeripolitik .
<P>
Opfordringen til at udvide territorialfarvandet til 24 smil er ligeledes stttet af et mindretal .
En sdan beslutning , som ikke engang er klar , idet vi under forhandlingen om reformen af den flles fiskeripolitik bde hrer tale om 24 smil og 35 eller 50 , medfrer betydelige ndringer i fldens status og skal undersges i en overordnet sammenhng ved revisionen af den flles fiskeripolitik .
Derfor stemmer jeg mod ndringsforslag 6 og 20 .
<P>
Derudover har de eksperter , som har undersgt regionaliseringen for Fiskeriudvalget , erkendt , at dette ville betyde vsentlige ndringer i princippet om relativ stabilitet , nr netop mange parlamentsmedlemmer , som sttter denne regionalisering , er mod en ndring af dette princip , og det vil jeg gerne have , at de forklarer mig .
Ydermere ville det forpligte til at bringe ny balance i situationen mellem de flder , der udelukkende bruges i kystnrt farvand , og industriflderne , hvilket ndvendiggr en kompensationsordning .
<P>
Det er ikke ndvendigt at flge med for at forst , at forslaget om regionalisering langt fra er modent , og at det stadig er ndvendigt at tnke og arbejde meget for , at det hele ikke bliver ddfdt .
Nu har jeg kun tilbage at sige tak til hr . Gallagher for hans arbejde og mange tak til Dem .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg nsker at starte mit indlg med at takke ordfreren , hr . Gallagher , hvis arbejde og njagtighed er kendt af alle i Fiskeriudvalget .
Jeg gr det srligt i dag i forbindelse med en betnkning , som jeg ikke er enig i , og som han har vret ndt til at overtage p trods af ikke at vre den oprindelige ordfrer .
Lad mig endnu en gang re mindet om vores kollega Allan Macartney .
<P>
 Regionalisering  er et abstrakt begreb , hvilket denne forhandling tydeligt viser efter min opfattelse .
Hvad vil det sige at regionalisere ?
Jeg synes , at vi , inden vi begynder at tale om regionalisering af den flles fiskeripolitik , burde blive enige om , hvad vi nsker at sige med det .
Regioner og regionalisering er ord , hvis indhold er forskelligt i de 15 medlemsstater , og brugen af det p et omrde som fiskeri og den flles fiskeripolitik bevirker i mine jne , at betnkningen bliver uklar - jeg vil faktisk sige , at den bliver modstridende - og at den kaster meget lidt lys over situationen , hvilket fiskeriet og den fremtidige flles fiskeripolitik ellers har et stort behov for .
<P>
En decentralisering , som indebrer mere deltagelse og gennemsigtighed br vre velkommen , men den skal ske inden for de overordnede rammer i en flles politik , der respekterer ligheds- og ikkediskrimineringsprincipperne , og som er i overensstemmelse med de grundlggende rettigheder til fri bevgelse i det indre marked , som er fastlagt i traktaten .
Man m ikke forveksle de fiskeriafhngige befolkningers behov med en renationalisering gennem regionalisering , som bryder det overordnede aspekt i den flles politik .
Deltagelsen i den fllesskabelige beslutningstagning skal forbedres , men man br ikke splitte den flles fiskeripolitik op med regionale beslutninger , som ger bureaukratiet og udvander garantierne for upartiskhed i beslutningsprocessen .
<P>
Reformen af den flles fiskeripolitik br medfre , at sektoren en gang for alle forandrer sig og bliver endnu n i Fllesskabets konomi , uden at man glemmer , naturligvis , behovet for fortsat at forsvare det kystnre fiskeri og de fiskeriafhngige befolkninger , og uden at man bryder den gldende status quo eller udvider disse kystnre omrder som foreslet i et af ndringsforslagene .
<P>
P grund af ovennvnte betragtninger , hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , mener vi , at den betnkning , som vi forhandler om , ikke rammer plet .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne frst lyknske hr .
Pat Gallagher for hans arbejde , der har vret srdeles energisk og positivt , og jeg vil ogs gerne benytte anledningen til at mindes vores afdde kollega Allan Macartney for det , som han har betydet som medlem af Parlamentet , og som det fine menneske , han var .
<P>
Erfaringen viser , at fiskerisektoren er rig p konflikter mellem fiskeriafhngige samfund om adgangen til fiskeressourcerne , isr mellem fiskeriafhngige samfund i nabolande .
Med henblik p at minimere denne konfliktmulighed har den flles fiskeripolitik altid reserveret en srlig del af medlemsstaternes territorialfarvand til fiskeri udelukkende for de lokale fiskere .
Grnsen for denne zone blev fastsat til 6 smil i 1972 , men blev senere udvidet til 12 smil i 1983 inden for den nuvrende grundforordning for den flles fiskeripolitik .
Denne foranstaltning stopper imidlertid den 31. december 2002 , hvilket betyder , at det indre markeds principper , sfremt der ikke gres noget , bliver gldende , hvilket vil sige fri adgang til fiskeressourcerne i EU ' s farvande .
Det vil vre srdeles drligt for fiskeriet , isr for det traditionelle og mindre fiskeri , der er af stor konomisk og social betydning for mange medlemsstater , herunder mit eget hjemland , Portugal .
<P>
Det er derfor afgrende , at princippet om relativ stabilitet er fremherskende , og at den zone , som er eksklusivt reserveret det nationale eller lokale fiskeri , ikke blot bevares , men ogs bliver udvidet .
Det er derfor , at jeg sammen med James Provan og andre har underskrevet syv ndringsforslag til Gallagher-betnkningen med henblik p , at princippet om relativ stabilitet bliver fastslet med det samme , og at der sledes kan udves en mere aktiv indflydelse p forhandlingerne om den flles fiskeripolitik efter r 2002 , sdan at der opns en udvidelse fra 12 til 24 smil af den zone , der er reserveret det nationale eller lokale fiskeri .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at for os er decentralisering hverken en dr eller en faldlem til renationalisering . Decentralisering betyder udelukkende mere decentralisering , strre fleksibilitet , det vil sige strre ansvarlighed og strre effektivitet .
<SPEAKER ID=139 NAME="Bonino">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p Kommissionens og p egne vegne tilslutte mig de bevgende ord og det savn og den medflelse , der blev givet udtryk for med hensyn til Deres kollega Allan Macartney . Jeg minder om , at da jeg var meget yngre og medlem af dette Parlament , var Deres kollega Macartney og jeg i samme gruppe .
Jeg tilslutter mig sledes Deres ord , p Kommissionens og p egne vegne .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , hver gang vi taler om fiskeriet - og vi er faktisk blevet til en gruppe af  fiskeriets venner  , der mere eller mindre bestr af de samme hver gang - har jeg altid indtrykket af , at nogle af Dem mener , eller i det mindste lader skinne igennem , nr De taler , at der har vret en strlende og glorvrdig periode for fiskerisektoren .
Jeg har kun beskftiget mig med denne sektor i fire r , s jeg er stadig lidt af en nybegynder , men i alt det , jeg har lst , hvad enten det har vret bger eller publikationer om fiskeriet fr i tiden , har jeg aldrig fundet noget om denne guldalder for fiskeriet . Sektoren har altid haft , og navnlig p visse tidspunkter , nogle srligt strenge kr , og den har altid skullet kmpe for at bevare balanceforholdet mellem udtagningen og ressourcerne .
Ud fra dette synspunkt mener jeg sledes , at Kommissionen har vist , at den er meget opmrksom og ogs meget ben over for forslag fra de forskellige sektorer , Parlamentet , den rdgivende komit og fiskerisektoren selv med henblik p at forbedre situationen .
<P>
Jeg har i den forbindelse undersgt Gallaghers betnkning omhyggeligt , og jeg vil gerne fortlle Dem et par ting meget rligt . Frst vil jeg gerne sige , at der som bekendt er en omfattende hring i gang om reformen af den flles fiskeripolitik i r 2002 .
Det er en hring , som vi har bestrbt os p at indlede meget tidligt , s der bliver et passende tidsrum til debatten .
<P>
Vi har ikke fet alle sprgeskemaerne igen , men af langt de fleste af de sprgeskemaer og svar , som vi har fet , og som undersges af Kommissionen , fremgr det , at det kun er en del af den engelske sektor og den irske sektor , der har nsket den slags forslag .
Jeg tror faktisk , at fru McKenna har ret i , at vi frst og fremmest skal udtrykke os mere klart om , hvad vi mener - eller De mener - at regionalisering er , og hvad der er forskellen p decentralisering - der indebrer en strre gennemsigtighed og en strre inddragelse - og regionalisering , og navnlig om , hvordan vi kan forene regionaliseringen med det grundprincip , som mange af Dem var inde p her , nemlig princippet om relativ stabilitet .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning er vigtig , netop fordi den er et nyttigt bidrag til debatten .
Jeg skal mdes med Den Rdgivende Komit for Fiskeri i morgen tidlig angende de reformer , jeg foreslr , men jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at der allerede i den nuvrende flles fiskeripolitik er nogle meget kraftige regionsaspekter , f.eks. de regionale FUP , alt , hvad der vedrrer samarbejdet , og mderne p regionalt plan .
Der eksisterer kort sagt en hel rkke initiativer , som man kan styrke og videreudvikle .
<P>
Det sidste punkt , som jeg gerne vil henlede de rede parlamentsmedlemmers opmrksomhed p - og som jeg sledes mener br undersges nrmere - er et problem i forbindelse med traktaten .
Det str i jeblikket ikke klart , hvilken rolle Kommissionen spiller i denne betnkning , men der er ingen tvivl om , at der er et problem i den endelige beslutningsfase , som er Ministerrdets fase , det vil sige Unionens 15 ministres fase .
Jeg mener ikke , at man alene kan betragte denne fase som en ratificering af beslutninger , der er truffet p regionalt plan eller inden for regionale organisationer .
<P>
Jeg hber , at vi vil fortstte med at drfte dette problem med hinanden , for efter min mening er der undertiden to elementer , som falder sammen , nemlig decentraliseringen - det vil sige en rigtig anvendelse af subsidiariteten og en strre inddragelse af lokalsamfundene , hvilket er et rimeligt krav - og regionaliseringen , som jeg tror skal undersges meget bedre , for der er ogs nogle problemer , som ikke kan lses p regionalt plan .
Jeg nsker sledes ikke , at vi anvender den forkerte indfaldsvinkel og overvejer nogle drastiske reformforslag uden at have foretaget en tilbundsgende vurdering af dem .
<P>
Jeg hber , at vi sammen vil kunne g videre med disse overvejelser , s det lykkes os at tilfre den flles fiskeripolitik de ndvendige reformer . Vi skal dog frst undersge dem lidt grundigere .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Emma Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Mdet udsat kl . 20.25 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=12>
Patentlovgivninger : respitperiode
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0037 / 99 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om indfrelse af en respitperiode for innovationer i de nationale patentlovgivninger .
<SPEAKER ID=142 NAME="Rothley">
Hr. formand , forskere , videnskabsmnd og opfindere i Den Europiske Union har et problem .
Enten skal de publicere resultaterne af deres forskning , af deres videnskabelige arbejde og dermed give afkald p en senere patentbeskyttelse , eller ogs skal de undlade at deltage i de videnskabelige drftelser i forventning om et senere patent .
Herom findes der bestemmelser i USA , i Japan og i mange andre lande i verden , blot ikke i Den Europiske Union .
Det har fatale konsekvenser .
Naturligvis kan en europisk forsker , videnskabsmand eller opfinder patentere det , han har udviklet eller publiceret af videnskabelige ider , i USA .
Naturligvis kan han det , med den konsekvnes , at han selvflgelig vil foretage yderligere investeringer dr , hvor han nyder patentbeskyttelse .
<P>
Med andre ord betyder den manglende respitperiode for innovationer , at vi i Europa , i Den Europiske Union har bestemmelser , som bde er innovationshmmende og forskningsfjendtlige .
Hvad betyder en respitperiode for innovationer ?
Den betyder , at en offentliggrelse , opfinderen selv foretager , ikke skader patenteringen , kun opfinderen selv .
Det ndrer for vrigt ikke noget som helst ved princippet om den frste ansger .
Nu er der kloge hoveder i Den Europiske Union , f.eks. den kemiske industris organisation , som forklarer os , at det alt sammen har noget at gre med manglende retssikkerhed .
Amerikanerne , japanerne , canadierne og mange andre folk i verden vil forundret gnide jnene , nr den kemiske industris tyske organisation oplyser dem om , at der hos dem hersker retsusikkerhed .
Det opfatter de jo nu nppe sdan !
<P>
Det er endvidere forblffende , at inden for WIPO ' s rammer var hele den europiske industri dengang , man forhandlede med amerikanerne - I indfrer princippet om den frste ansger , til gengld indfrer vi i Europa en respitperiode for innovationer - ret beset indforstet med , at der skulle vre en respitperiode for innovationer i Europa .
Jeg ved , at det i Kommissionen , som for vrigt arrangerede en hring i oktober og forunderligt nok allerede dagen efter meddelte den forblffede europiske offentlighed konklusionerne , jeg ved alts , at det i Kommissionen hedder sig : Vi kan kun se p det sammen med dette princip om den frste ansger og sprgsmlet om princippet om den frste opfinder , som jo spiller en stor rolle i USA .
<P>
En ting er vis : Amerikanerne vil aldrig fravige princippet om den frste opfinder , dt str fast , s vi europere har egentlig kun chancen for omsider at gre det , der er fornuftigt og er i vores interesse , og det vil sige indfre en respitperiode for innovationer .
Nu er det ikke min opgave at henstille noget til de andre politiske partier .
Jeg henstiller ikke noget til PPE eller De Liberale , og mske vil de jo blot afvise det .
Det kan godt vre .
Jeg vil blot gre opmrksom p n ting : Den position , som PPE tilsyneladende indtager , og den position , De Liberale tilsyneladende indtager , vil de blive ndt til at opgive .
De vil ikke kunne fastholde denne position .
De vil miste den .
<P>
Jeg er jo ikke helt uden erfaringer i , at man frst vinder i anden omgang . Hvorledes Europa-Parlamentets afgrelse om dette initiativ end falder ud , ved jeg , at vi - min gruppe - til sidst vil vinde dette initiativ , det er helt sikkert .
Vi vil arrangere en international kongres om dette emne med de bedste folk , og s vil vi sandsynligvis sige til Kommissionen , hvorledes verden ser p dette sprgsml og ikke kun det indskrnkede synspunkt hos den kemiske industris organisation i Tyskland .
Min henstilling kunne vre : Jeg ville vre noget mere forsigtig end PPE eller Den Liberale Gruppe .
Det er altid svrt at vre ndt til at opgive en position , man ikke kan holde , fordi den er forskningsfjendtlig , fordi den er innovationshmmende , og fordi den ikke lngere har noget at gre med en international harmonisering af patentretten .
Denne position er uholdbar , de - ogs Kommissionen - bliver ndt til at opgive denne position .
De vil opgive den !
<P>
Det ville mske vre klogere , hvis man p forhnd slog ind p fornuftens vej .
Hvorledes det alts end falder ud i morgen , om det nu bliver 314 stemmer eller ej , det er helt uden betydning .
Uden initiativet fra min gruppe ville det overhovedet ikke have vret et emne .
Kommissionen ville jo helst holde dette emne under ls og sl . Endelig ikke tale om det i forbindelse med fllesskabspatentet !
Det havde Kommissionen helst set .
Men vi satte det p dagsordenen .
Vi vil tale om det , og hvorledes afstemningen i morgen end falder ud , er jeg ikke bange for ikke at f det ndvendige flertal .
Den egentlige drftelse kommer vi til at fre i forbindelse med fllesskabspatentet , og vi vil til slut sejre i denne drftelse , fordi det er i Den Europiske Unions interesse som firmadomicil .
Det undrer mig gang p gang , hvorledes man med sdanne investeringshmmende , med sdanne forskningsfjendtlige instrumenter delgger Den Europiske Unions ry som firmadomicil , og dernst undrer man sig over , at arbejdspladserne opstr andre steder .
Derfor er jeg overbevist om , at fornuften vil sejre til sidst !
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , som er et af de mest opfindsomme medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Han var den frste , der fremlagde en initiativbetnkning om bilforsikring gennem Parlamentet , der frte til , at Kommissionen udarbejdede et stykke lovgivning .
Endnu en gang har hr . Rotley udvist fantasi med hensyn til opfindelser .
<P>
Det er vigtigt , at Den Europiske Union ikke havner i en drligere konkurrencesituation i forhold til andre dele af verden , hvad angr vores tekniske kvalifikationer .
Patenter er en vigtig bestanddel af de juridiske rettigheder , der kan stimulere til opfindelser .
Kreativitet er drivkraften bag produktiviteten i Den Europiske Union .
Ingenirvirksomhed har stor betydning i min valgkreds , s jeg er srligt opmrksom p betydningen af patenter og opfindelser .
Blot for at nvne to eksempler : I min valgkreds opfandt Frank Whittle jetmotoren , og James Brindley opfandt sikkerhedsgear til cykler .
<P>
Denne betnkning har stor betydning , fordi den vil give forskerne et r til at offentliggre noget , fr det er ndvendigt at indgive patentansgning .
Dette vil hjlpe forskerne med at offentliggre deres arbejde , og det vil svare til situationen i USA og Japan .
Vi m gre Den Europiske Union s konkurrencedygtig som muligt .
Vi har brug for et strkt produktionsgrundlag , og patenter er et vigtigt aspekt af udviklingen af Den Europiske Unions industriproduktion .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , nrvrende lovgivningsinitiativ , der er baseret p afsnit 2 i EF-traktatens artikel 138 B og artikel 50 i Parlamentets forretningsorden , har iflge ordfreren til forml at introducere en respitperiode p et r i lovgivningen vedrrende patenter , i lbet af hvilket opfinderen kan sge patent , uden at den forudgende offentliggrelse af opfindelsen kommer ham til skade .
Det ville derfor dreje sig om at fastlgge en analog ordning til den , som allerede eksisterer i USA og Japan , hvor fristen er seks mneder .
<P>
WIPO ' s forsg p indfrelse af en respitperiode er indtil videre ikke lykkedes , eftersom respitperioden er snvert knyttet til det uafklarede sprgsml om , hvem der har ret til patentet , opfinderen som i USA eller ansgeren som i Europa .

<P>
Hr. formand , jeg nrer dyb respekt for hr . Rothley , og det ved han .
Jeg mener oprigtigt , at han er en stor parlamentariker og en glimrende jurist .
Ikke desto mindre m jeg i dette tilflde sige , at jeg s absolut er imod det , han postulerer i sin betnkning .
Han har talt om forsigtighed .
Jeg ved ikke , om det er mere eller mindre forsigtigt at anmode om en respitperiode eller ikke anmode om den .
Mske er mit indlg overfldigt , for han har allerede nvnt de argumenter , som jeg m sttte mig p .
Han kom mig i forkbet , da han af en eller anden grund nvnte , hvilke argumenter der gik imod denne anmodning .
Jeg vil gentage noget , som han har sagt , og det er , at vi mener , respitperioden ungteligt medfrer en hj grad af bde juridisk og konomisk usikkerhed for dem , der har muliggjort en opfindelse , der er genstand for et patent .
Han sagde ogs , at industrien ikke ville kunne bre den omkostning , der opstr i klvandet p den usikkerhed , der er forrsaget af respitperioden .
<P>
Det er ndvendigt at udarbejde en grundig undersgelse - hvilket endnu ikke er sket - som bestemmer de reelle konsekvenser af forskellen mellem den europiske lovgivning og den amerikanske , for vi glemmer ikke , hr. formand , at den gldende respitperiode i USA har sine rdder i et risikokapitalsystem , der er meget anderledes end det , der findes i EU .
Derfor ville det vre nytteslst at faststte en sdan periode i EU , idet den ikke ville tage hensyn til de srlige forhold i vores konomiske system .
<P>
Det er ogs ndvendigt at nvne , at Kommissionen organiserede en offentlig hring i oktober 1998 , hvori reprsentanter fra de berrte sektorer deltog .
Konklusionen p hringen var , at ethvert initiativ , der var knyttet til indfrelsen af en respitperiode , burde tage hensyn til globaliseringsfnomenet for at vre rigtig effektiv og flgelig gennemfres inden for rammerne af et standardiseringsorgan .
<P>
Som konsekvens heraf , hr. formand , er vi ikke enige i , at retsgrundlaget er artikel 138 B i traktaten .
Vi mener , at det er at anmode om for meget , og at det ikke er forsigtigt , som hr .
Rothley talte om , at anmode Kommissionen om et lovgivningsinitiativ af denne kaliber .
Min kollega sagde , at forhandlingen vil handle om patenter .
Det er korrekt , og eftersom det handler om patenter , er det ikke ndvendigt med en respitperiode , der snarere har den modsatte virkning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det er helt klart ikke noget let sprgsml .
Der findes nogle fordele , som ordfreren har ppeget , f.eks. den videnskabelige forsknings situation og mindre virksomheder , der ikke kender til denne aktivitet .
Derimod tror jeg , at nr vi taler om , at vi halter s langt bagefter i EU med hensyn til opfindelser pr. indbygger , glder det kun p EU-niveau .
Vi er ogs ndt til at analysere forskellene mellem medlemsstaterne , da billedet ikke er s entydigt , som ordfreren pstr .
<P>
De ulemper , man har fremfrt , er f.eks. den juridiske usikkerhed , uklarheder i domstolsprocedurer og risikoen for , at europiske virksomheder havner i en langt vanskeligere situation end de amerikanske .
<P>
Jeg selv og Den Liberale Gruppe mener , at dette skal ses i sammenhng med den de facto-handelskrig , vi i jeblikket oplever mellem EU og USA . Det er helt klart de immaterielle sprgsml , der er p tapetet .
Jeg tnker p , at UMTS-krigen i jeblikket egentlig drejer sig om immaterielle sprgsml .
Det er klart , at vi var meget tt p at f en afgrelse for nogle r siden , hvor vi skulle have indfrt  first to file  -princippet i stedet for  first to invent  som et generelt , verdensomspndende princip .
Samtidig skulle vi have haft en nyhedsfrist .
<P>
Vi m nu ikke opgive muligheden for at f disse to aspekter koblet sammen ved ensidigt at indfre en nyhedsfrist .
Det er klart , at det initiativ , som ordfreren nu foreslr , ogs har tvunget Kommissionen til at handle .
Det fremgr af den seneste meddelelse om patentsprgsml i Fllesskabet , hvor Kommissionen udtrykkeligt peger p , at der er behov for en slags provisorisk mulighed for at fremstte en registreringsanmodning , nr man har lavet noget .
Det er betydeligt bedre med en sdan klar grnse .
Derfor vil vores gruppe stille sig afvisende over for et formelt initiativ .
Vi nsker dog , at man gr videre og undersger sagen , og at vi beholder dette kort i kommende handelspolitiske forhandlinger .
Denne beslutning har vi faktisk truffet p baggrund af den aktuelle situation i forholdet mellem handelsblokkene .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , fru kommissr , man kan have forskellige , eller om man vil meget forskellige meninger om , hvorvidt det var p sin plads at forlade den europiske patentretstradition til fordel for en tilpasning til USA ' s tradition .
Men hvad man helt bestemt ikke kan , og det har ordfreren efter min mening helt ret i , er at ngte at se konsekvenserne af den afgrelse , som nu er truffet , i jnene .
En overtagelse af USA ' s kriterier for patentering uden at indfre den deraf flgende og i USA for lngst indfrte respitperiode for innovationer ville vre en utilbrlig ulempe for den europiske forskning .
Den ville netop miste de fordele , der blev tilstrbt med tilpasningen , og det ville kun medfre , at den blev ndt til at publicere og patentanmelde i USA .
At en national enegang med henblik p en lsning i dette tilflde er udelukket , er lige s klart som ndvendigheden af , at vores bestemmelser tilpasses WIPO-dokumentet .
<P>
De indvendinger mod en respitperiode for innovationer , der i den sidste tid er kommet fra den kemiske industri , gr ud p at underkaste videnskabsmndene industriens interesse i hemmeligholdelse .
Jeg mener , det er Europa-Parlamentets opgave her at forsvare videnskabens frihed og videnskabsmndenes frihed til selv at hndtere deres intellektuelle ejendomsret , og derfor anmoder jeg om , at vi sttter dette initiativ fra ordfreren s eftertrykkeligt , som det er muligt i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne udtrykkelig takke ordfreren , fordi han tog dette initiativ .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , kre fru kommissr , det er alts forblffende . Af og til spiller global players som klubber p sidstepladsen i amatrligaen !
Her vil internationale koncerner og deres organisationers lobby virkelig tale os fra , at vi i Europa lader en respitperiode for innovationer indg i patentlovgivningen .
Denne bestemmelse om beskyttelse til opfindere , som man i andre verdensdele har det helt godt med , f.eks. i USA eller Japan , vil netop internationale koncerner tale os fra .
I modstning til lobbyen , der bagtaler respitperioden for innovationer som forskningsfjendtlig og investeringshmmende , er jeg enig med ordfreren i , at den europiske patentret ikke lngere kan klare sig uden en hurtig indfrelse af en sdan respitperiode .
Den er til gavn for forskningen og beskytter sm og mellemstore virksomheder , som af gode grunder ligger Europa-Parlamentet strkt p sinde . SMV skaber de arbejdspladser med fremtidsorienterede teknologier , der er s hrdt brug for .
<P>
Unge forskere p universiteter og ved institutter kommer med de fngende ider .
De skal kunne drfte og publicere innovationer uden straks at stte retten til et muligvis lukrativt patent p spil .
Store virksomheder kan tillade sig at lade forskningen foreg bag lukkede dre og skjule opdagelser , indtil tiden er inde til en profitabel markedsfring .
Forskere ved universiteter er derimod ndt til at kunne redegre offentligt for deres resultater , hvis de vil opbygge og befste deres ry som videnskabsmnd .
At en respitperiode for innovationer er til gavn , ser vi i USA .
Dr bor de forskere , der citeres mest , og dr findes der et misundelsesvrdigt stort antal sm innovative virksomheder .
Hvis vi vil kunne flge med , skal Europa ikke vgne lidt efter lidt , men s hurtigt som muligt , ogs selvom det ikke huer de store koncerner .
<SPEAKER ID=148 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , indfrelsen af en respitperiode for opfindelser i de nationale patentlovgivninger er faktisk et delikat sprgsml , som i vrigt er vigtigt i forbindelse med den aktuelle debat om reformen af patentsystemet i Europa , sdan som ordfreren ogs understregede .
Kommissionen takker derfor Parlamentet og navnlig ordfreren for at have taget dette initiativ .
<P>
Efter en rkke indlg fra parlamentsmedlemmer , der henviste til systemet i USA og Japan , er det min pligt at minde om , at det ganske vist er rigtigt , at der i amerikansk lov tages hjde for princippet om en respitperiode , men det skal ses i lyset af det srlige kendetegn ved den amerikanske lovgivning , at den gr ud fra  first to invent  -princippet , mens europisk lovgivning gr ud fra et andet princip , nemlig  first to file  -princippet eller princippet om at indgive ansgning frst .
Det kan man synes om , hvad man vil , men efter min mening br man ved enhver sammenligning med andre systemer huske p , at udgangspunkterne er forskellige , og at gennemfrelsesprincipperne er forskellige .
<P>
Jeg kommer nu til min anden bemrkning .
Som det ogs er blevet sagt her , arrangerede Kommissionen den 5. oktober 1998 en ad hoc-hring af de berrte parter . Kommissionen bestemmer ikke selv ved afstemningen .
Ved denne hring var der nemlig 150 personer til stede , som reprsenterede alle de berrte kredse , og jeg br mske remse dem op , s De er informeret : store , sm og mellemstore virksomheder , opfinder- og forskersammenslutninger , nationalt , europisk og internationalt reprsenterede organer , konsulenter p patentomrdet , nationale og europiske patentkontorer , internationale institutioner , medlemsstater og internationale eksperter .
<P>
Det kan ogs godt vre , at alle disse mennesker har taget fejl . Det er dog en kendsgerning , at man efter denne hring kan drage den frste vigtige konklusion , nemlig at en eventuel lovgivningsaktion med hensyn til respitperioden udelukkende kan tilrettelgges p internationalt plan inden for rammerne af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret .
Det fremgik nemlig klart , at et unilateralt initiativ fra Europas side ikke ville give det nskede resultat .
<P>
Noget andet er , at iflge langt de fleste af de berrte kredse ved denne hring ger en respitperiode den juridiske usikkerhed , da den afskaffer princippet om absolut nyhedsvrdi til fordel for princippet om relativ nyhedsvrdi .
Det lader i virkeligheden til , at respitperioden bliver opfattet som en uegnet lsning p nogle reelle problemer , ssom den indviklede patentansgningsprocedure , mangelen p informationer i forbindelse hermed og ndvendigheden af at udbrede kendskabet til ens egne opfindelser , fr man indgiver patentansgningen .
<P>
Hringen den 5. oktober gjorde det dog muligt at finde nogle lsninger , som Kommissionen har forpligtet sig til at undersge nrmere . Denne forpligtelse udspringer dog ogs af den meddelelse om patentets fremtid i Europa , der blev vedtaget i februar .
<P>
Med hensyn til den komplekse patentansgningsprocedure har Kommissionen navnlig forpligtet sig til at foretage en nrmere undersgelse af forslaget om en midlertidig indgivelse af patentansgningen , der bygger p nogle forenklede formaliteter , og hvor der ikke skal betales afgift .
Denne undersgelse vil blive afsluttet inden udgangen af 1999 .
For at imdekomme de konkrete krav fra opfindere og sm og mellemstore virksomheder , der har behov for at udbrede kendskabet til deres opfindelser , fr patentansgningen indgives , har Kommissionen desuden forpligtet sig til at lede den nye behandling af to undtagelser fra det princip om absolut nyhedsvrdi , der i jeblikket er gldende i europisk ret , nemlig et tydeligt misbrug over for ansgeren og en prsentation af opfindelsen i forbindelse med internationale udstillinger .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , under disse omstndigheder ser Kommissionen sig ndsaget til at meddele , at den med hensyn til forslaget til lovgivningsmssig beslutning ikke kan tage imod opfordringen til at fremstte et forslag til Parlamentets og Rdets direktiv , der bygger p artikel 100 A i traktaten .
Kommissionen godkender til gengld det ndringsforslag , der er fremsat af fru Palacio , som opfordrer institutionen til at fortstte med den undersgelse , der er i gang , idet der tages hjde for konklusionerne fra den hring , jeg lige har talt om .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Styrkelse af samhrighed og konkurrenceevne
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0027 / 99 ) af de Lassus Saint Genis for Udvalget om Regionalpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om samhrighed , konkurrenceevne og FTU- og innovationspolitik ( KOM ( 98 ) 0275 - C4-0491 / 98 ) .
<SPEAKER ID=151 NAME="de Lassus Saint Genis">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , forskning og fornyelse er - og det er alle enige om - drivkraften bag den konomiske udvikling , men ingen tr tilfje , at dette br ske p en velafbalanceret mde .
Det er sledes banalt at understrege , at grundforskning krver strre og strre investeringer , og at der derfor er en tendens til , at forskningen kun foretages af nogle magtfulde hold , der er forbundet til et meget snvert intellektuelt og industrielt milj .
<P>
Behovet for konkurrence p tvrs af kontinenterne medfrer betydningsfulde industrielle alliancer , og de offentlige investeringer - navnlig de europiske finansieringer - er velkomne i forbindelse med den indsats , der sledes foretages .
Selve princippet om udvikling af forskningsindsatsen fremstr som et fremskridts- og konkurrenceprincip , og som et princip om tiltrkning mod de mest magtfulde aktivitetsomrder og som flge deraf koncentrationsomrder .
Samhrighed forudstter p sin side en forudgende omfordelingsindsats , der skal fremme udviklingen af de drligst stillede regioner .
Principperne er sledes i modstrid med hinanden .
<P>
Det er klart , at forskningsprocessen ikke af sig selv kan fre til konvergens , og at det er selvudviklingen , der er grundsjlen i en kommende konvergens .
De drligst stillede lokale og regionale miljer skal alts med hjlp fra hele Unionen skabe et milj , der er gunstigt for initiativer og innovation .
<P>
Den chance , vi fr , er , at i stedet for en tung grundforskning , der foretages af koncentrerede hold , opstr der i dag en hel ny verden med indbyrdes kommunikation , hvilket gr det lettere for forskningshold , der er delt ud over et omrde , at vre med .
Vi m gribe denne chance .
Alle de europiske programmer m sledes deltage i konomiernes konvergens , og forskningsrammeprogrammerne m ikke slippe uden om denne mlstning , der fremgr af traktaterne , og som der blev mindet om ved topmdet i Amsterdam .
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse samlet nogle metoder til at styrke bde samhrigheden og konkurrencen gennem forskning og innovation .
Udarbejdelsen af denne meddelelse , hvor interessant den end er , kan dog ikke skjule de grundlggende problemer , der ryster Kommissionen i forbindelse med dette emne , og som kan sammenlignes med den debat , man har om fysisk planlgning . Er det virkeligt muligt at bevare den europiske konkurrenceevne og lede forskningsbevillingerne mod de drligst stillede regioner i Unionen ?
<P>
Adskillige undersgelser viser under alle omstndigheder den bekymrende stigende forskel p regionerne , selvom BNP pr. indbygger i medlemsstaterne fortsat viser en hj grad af konvergens .
I virkeligheden er der en fast afvigelse mellem national vkst og regional samhrighed , men selv med hensyn til staterne er forskellene ekstreme . Med hensyn til udgifter til forskning og teknologisk udvikling har Tyskland og Frankrig f.eks. i 1993 afholdt 60 % af de samlede udgifter til forskning i Unionen , mens Irland , Grkenland og Portugal tilsammen kun har afholdt 1 , 3 % .
Hvad enten der er tale om evnen til at omstte grundforskningen til fornyelse , om det drejer sig om antal patenter pr. indbygger eller om antal ansatte i forsknings-og udviklingssektoren , viser alle disse kriterier omfanget af teknologiske skvheder .
<P>
Hvordan ser det ud , hvis vi i dag skal gre status over de europiske aktioner ?
Vi skal f.eks lgge mrke til , at en stor gruppe regioner , der omfatter hele Grkenland , med undtagelse af Attika , tre portugisiske regioner og Calabrien i Italien kun har kunnet bidrage med 2 % i det tredje rammeprogram .
Det er sandt , at Kommissionen efter 1993 har anstrengt sig for at fremme et strre samvirke mellem fllesskabsprogrammerne og mlet for konomisk og social samhrighed .
Man kunne sledes - og Kommissionen har tnkt p det - i hjere grad anvende strukturfondene til at rette op p denne tendens .
Den del , der faststtes til specifikke investeringer til fremme af forskning og udvikling gennem forskellige ml i medfr af strukturfondene , er dog begrnset , selvom den er get fra en fase til en anden i programfaststtelsen .
<P>
Kre kolleger , jeg foreslr Dem , at De insisterer kraftigt p , at man - gennem sttteprogrammer til forskningen - opnr en mere ligevgtig fordeling af vigtige konkurrencefaktorer i Unionens forskellige regioner .
Parlamentet vil - med hensyn til Kommissionens meddelelse - kunne fremhve det , der forekommer som det vigtigste ml , det vil sige udviklingen af innovation i SMV , der er beliggende i de drligst stillede regioner .
Det drejer sig om at fremme fornyelse i alle de sm virksomheder , der ikke har midlerne , kompetencen eller den pkrvede tid til at pbegynde en fornyelse og indfje den i virksomhedens praksis .
<P>
Men denne type udvikling krver et srligt regionalt engagement , et tt samvirke mellem det femte rammeprogram og de strategier , der faststtes af regionen i den udstrkning , hvor de er samfinansieret med strukturfondene .
Det er ligeledes en ndvendighed , at der ogs fremover faststtes kriterier , der kan fremme faststtelsen af trskler for levedygtighed , ud fra hvilke der automatisk kan udvikles ider om fornyelse og konkurrence .
Uden denne forudgende indsats fr vi svrt ved at handle effektivt med henblik p at overskride disse trskler i de drligst stillede regioner .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at opfordre Kommissionen til at drage alle mulige konklusioner af dens egen meddelelse om , at et af de grundlggende aspekter i den tilstrbte samhrighed er fortrffeligheden i erhvervsuddannelse .
Meddelelsen kommer ikke med andre konklusioner i jeblikket end behovet for at fremme disse videncentre .
Man kan ikke fremhve det vigtige i menneskelige ressourcer og begrnse sig til en s svag konklusion .
Der skal i det mindste foresls nye finansieringsmekanismer og impulser til lokale politikker til forbedring af kvaliteten .
<P>
Derfor , kre kolleger , udgr Kommissionens meddelelse et interessant overvejelsesgrundlag med hensyn til tilnrmelsen af samhrighedsproblemerne , men vi har stadig et meget stort arbejde foran os i forbindelse med klarlggelsen af ml , kriterier og procedurer .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , i sin fremragende betnkning slr ordfreren prcist ned p EU ' s konomiske-og sociale samhrighedspolitik , dens gennemfrelse og effekt og peger p fortidens forsmmelser og fejlagtige valg , der har sinket de ugunstigt stillede omrders tilpasning , hvorved de nuvrende regionale skvheder i EU ikke er blevet reduceret .
<P>
De store udviklingsmssige forskelle , der stadig eksisterer mellem de forskellige EU-regioner , skyldes i hj grad de kolossale divergenser p det teknologiske omrde og navnlig investeringerne i forskning og teknologisk udvikling .
De eksisterende tal stter virkelig skvhederne i Unionen i relief , idet divergensen med hensyn til teknologi er dobbelt s stor som indkomstforskellene .
Som vi har hrt her , er Tyskland og Frankrig de eneste EU-lande , der bruger 60 % af de midler , der afsttes til forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Vi glder os naturligvis over , at landene er i stand til at bruge midler p forskning og teknologisk udvikling , men m samtidig ogs gre opmrksom p , hvor vigtigt det er , at forskning og teknologisk udvikling inddrages fuldt ud i bestrbelserne p at gennemfre konomisk og social samhrighed og mindske de regionale skvheder , s man fr en mere afbalanceret udvikling i Den Europiske Union .
Dette kan man opn ved at styrke de grundlggende faktorer i konkurrenceevnen i de forskellige EU-regioner , hvilket sker ved at ge midlerne og sttten til den indsats , der gres for at indhente den teknologiske forsinkelse , isr i regionerne under ml 1 , som ogs har de strste problemer i den henseende .
<P>
Der krves ogs en integreret indsats for at lse udviklingsproblemerne i den nye udviklingsperiode 2000-2006 og ogs et mere effektivt samarbejde mellem strukturfondene og det femte FTU-rammeprogram .
Dette br efter min mening vre en af de grundlggende prioriteter i den nye udviklingsperiode .
Endelig m alle indse , at samhrighed fremmer produktionssystemets konkurrenceevne og dynamik og vice versa .
<P>
Endelig er jeg helt enig i betnkningens forslag , i de opstillede prioriteter , der tager sigte p en afbalanceret styrkelse af de forskellige regioner i Unionen , i forslagene om sttte til de sm og mellemstore virksomheder og isr i forslagene om styrkelse af forbindelserne mellem forskningscentrene og de hjere lreanstalter og de lokale udviklingsfaktorer .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nr skabelsen af arbejdspladser i Den Europiske Union er et af vores hjt prioriterede ml , bliver vi ndt til at vre srlig opmrksomme p forskning , teknologisk udvikling og innovation .
Som kristelige demokrater er vi inderligt overbevist om , at de sikreste arbejdspladser skabes via konkurrenceevnen .
For virksomheder , der vil blive ved med at vre konkurrencedygtige eller nsker at blive det , kan det imidlertid ikke lykkes uden tilstrkkelig avanceret forskning og udvikling og uden innovation .
Det er rigtigt , sledes som Kommissionen og ordfreren fremhver , at der er store regionale forskelle inden for omrdet forskning , teknologisk udvikling og innovation .
Forskningen foregr nu engang hovedsagelig i de konomisk veludviklede regioner og i alt for ringe grad eller slet ikke i mindre velstillede omrder .
Her skal vi bestrbe os p at sttte en udveksling af informationer mellem mere og mindre velstillede regioner .
<P>
Vi er overbevist om , at der absolut skal vre et samarbejde mellem forskningsprogrammerne p den ene side og strukturfondene p den anden side .
Men der skal skelnes klart mellem finansieringen af de to omrder .
Det er og bliver nu engang to adskilte pengekasser , hvilket ikke betyder , at de ikke kan supplere hinanden eller endog skulle vre inkompatible .
Kort og godt et ja til synergieffekter mellem de to , men et nej til en direkte finansiel sammenblanding .
Vellykkede eksempler herp kan jeg nvne Dem fra min region i Tyskland , et ml 1-omrde , nemlig Thringen .
Det er i virksomheder som Carl-Zeiss , Jena , Jen-Optik og Jenaer Glaswerke , der er kendt langt ud over de nationale grnser , at de infrastrukturelle forudstninger blev skabt bl.a. ved hjlp af strukturfondsmidler inden for EFRU ' s rammer og udmrkede , og toneangivende forsknings- og innovationsprojekter blev ivrksat med midler fra det fjerde rammeprogram for forskning .
<P>
Set ud fra den synsvinkel kan vi imidlertid kun delvis stemme for ordfrerens artikel 21 .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag om samme emne gende ud p en split vote , hvilket - det vil jeg gerne understrege - imidlertid ikke skulle mindske vores positive indstilling over for betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans fremragende betnkning .
Der opstr et besynderligt fnomen i de europiske regioner .
Mens tallene for BNP pr. indbygger viser en stigende konvergens mellem medlemsstaterne , foregr der en proces med stigende ulighed mellem regionerne inden for samme land .
Med andre ord er der en vis skvhed mellem national vkst og regional samhrighed .
<P>
En intelligent politik til formidling af teknologisk innovation ville vre en kvalifikationspolitik til imdegelse af denne polariseringsproces .
Desvrre er forskning og udvikling stadig et monopol , der tilhrer de rigeste regioner .
I lyset af disse flsomme sprgsml har De Grnne fremsat tre vigtige forslag .
<P>
Der er behov for mere strukturel bistand til teknologisk udvikling i stedet for tunge infrastrukturer i de mindre begunstigede regioner , navnlig i ml 1-regionerne .
For det andet opfordrer vi til , at man anvender princippet om positiv srbehandling til fordel for de mindre begunstigede regioner under de nye FTU-rammeprogrammer .
Dette betyder , at ressourcetildelingen under rammeprogrammerne skal ske gennem anvendelse af tildelingskriterier efter samme model som tildelingskriterierne under strukturfondene .
Og for det tredje br den teknologiske innovation i de mindre begunstigede regioner rettes mod fremme af en bredygtig udvikling , udvikling af lokale frdigheder og anvendelse af naturlige og menneskelige ressourcer , der findes p lokalt plan .
<P>
Endelig har vi fremsat et ndringsforslag om indfrelse af princippet om positiv srbehandling inden for FoU for de fattigste regioner .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg vil i frste omgang takke ordfreren , hr. de Lassus , for jeg synes , at han har udarbejdet en glimrende betnkning om et s vigtigt emne som styrkelsen af samhrigheden mellem de europiske borgere .
I den henseende tror jeg , at forskning og teknologisk udvikling er af grundlggende betydning for udviklingen af territorial samhrighed mellem de europiske borgere .
Dette betyder selvflgelig ikke , at man er ndt til at foretage en fordeling af forsknings- og udviklingsarbejdet p hele det europiske omrde , men derimod at man br gennemfre visse politikker med det forml at fremme aktiviteter dr , hvor den teknologiske udvikling kan vre mest effektiv , hvilket normalt vil vre i de mest udviklede egne , det vil sige mest udviklede p EU-niveau og ogs mest udviklede p medlemsstatsniveau .
<P>
Normalt er det de regioner , som er de egentlige konomiske lokomotiver , der kan bidrage mest effektivt til udviklingen af de mest tilbagestende regioner .
Men det er naturligvis ikke en hindring for , at de mest tilbagestende regioner ogs opnr investeringer til forbedring af deres teknologiske niveau og konkurrenceevne .
Uden det ville vi ikke kunne fremme udviklingen af samhrighed i EU ' s regioner .
<P>
Jeg vil i den forbindelse endnu en gang takke ordfreren , for jeg synes , at han i sin betnkning virkeligt har beskrevet anstrengelserne for at opn ikke alene en konomisk og social samhrighed , men derimod ogs en territorial samhrighed i alle EU ' s regioner .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , fru kommissr , hr. ordfrer , uden vi ndvendigvis skal hylde eller bekende os til en ptolemisk videnskabsopfattelse , en gammel fristelse for den moderne vestlige videnskab , kan vi i dag ikke se bort fra , at viden , videnskab og forskning er de virkelige drivkrfter for ikke blot vores samfunds intellektuelle fremskridt , men ogs for det konomiske .
Dette truer med at blive EU ' s svageste led set i forhold til udfordringen fra USA .
Og hvis det er en afgrende udfordring for EU ' s rigeste og videnskabeligt bedst udrustede lande og regioner , er det det endnu mere for de mindre begunstigede lande og regioner , ikke med hensyn til talent og skabende evne , som er ligeligt fordelt hos alle , men i vidensproduktion og teknologisk innovation .
<P>
Af disse rsager m man bifalde og sttte Kommissionens meddelelse , nr den gr ind for at stimulere en intensiveret brug af strukturfondene inden for forskning og udvikling for p den mde at styrke den svage videnskabelige indsats og industriens videnskabelige og teknologiske grundlag i de fattigste regioner .
<P>
Den af Kommissionen foreslede strategi lider imidlertid under en alvorlig mangel , udmrket ppeget i hr .
Lassus Saint Genis ' formfuldendte betnkning , som jeg varmt lyknsker ham for , en mangel , der bestr i , at den ikke tager hensyn til , at der er behov for en mere ligelig fordeling af de midler , som forsknings- og udviklingsrammeprogrammerne har til rdighed .
Det drejer sig p ingen mde om at krve en demagogisk spredning af rammeprogrammernes store linjer og prioriteringer , men om at decentralisere dem fra Europas elitevidenskabs- og hjteknologipoler til mindre centre og mindre og mere fleksible forskningsgrupper i de fattigste regioner .
<P>
Selvom disse rammeprogrammer ikke reprsenterer mere end 4 % af EU ' s forskningsudgifter , ville de , hvis de blev bedre fordelt , betyde en vigtig impuls for lande som Portugal , der p forsknings- og udviklingsomrdet hidtil har vret EU ' s fattige slgtninge .
Udbredelse og absorption af videnskabens resultater og teknologisk fremskridt og innovation m sledes vre en af den fremtidige europiske regionaludviklings og samhrighedspolitiks mlstninger .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , ordfreren lgger srlig stor vgt p ndvendigheden af at fremme innovationen i SMV .
Dermed rammer han problemets kerne , for de store koncerner forhandler jo direkte med forskningscentrene .
De sm og mellemstore virksomheder befinder sig i en langt vanskeligere situation .
Det drejer sig frst og fremmest om at fremme innovationen i de virksomheder , som p grund af deres strrelse hverken har de konomiske , tidsmssige eller personalemssige ressourcer til systematisk og som frste prioritet at beskftige sig med innovativ udvikling p eget initiativ .
Det drejer sig om at skabe en gte innovationskultur i SMV for at gre det europiske erhvervsliv konkurrencedygtigt og sikre arbejdspladser .
<P>
Alle de initiativer , der gr i den retning , navnlig de , der bestyrker unge virksomhedslederes mod til innovative investeringer , skal isr hilses velkommen .
Det mest effektive ville vre , at en s stor del af budgettet som muligt blev koncentreret om dette ml bde i rammeprogrammet og i strukturfondene .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr . Formand , hr. de Lassus ' betnkning vedrrer et meget vigtigt sprgsml , nemlig hvordan man kan fremme samhrighed og konkurrenceevne i Unionen via sttte til forskning , teknologisk udvikling og innovation .
Jeg kalder det vigtigt , fordi vi alle kan se , at hvor mange veje og jernbaner vi end lgger , hvor mange havne og lufthavne vi end bygger , og hvor meget vi end gr for infrastruktur , transport og milj , vil forskning og teknologi overalt vre en uerstattelig udviklingsmssig drivkraft .
Dette er jo netop den mest moderne og den hurtigste vej til udvikling .
Det er en udvikling , som giver regionerne hjlp til selvhjlp og samtidig giver dem mulighed for at skabe deres egen fremtid uden hele tiden at skulle jage efter at n op p siden af de andre .
<P>
P denne baggrund er det srgeligt at konstatere , at skvhederne mellem de forskellige regioner , hvad angr forskning og teknologi , er langt strre end p andre omrder .
Som det fremgr af hr. de Lassus ' betnkning , er forskellene over dobbelt s store som indkomstforskellene , samtidig med at forholdet , hvad angr udgift pr. indbygger til forskning og teknologisk udvikling i henholdsvis Berlin og Makedonien , er hverken mere eller mindre end 1 : 100 .
Der er ogs et problem , der vedrrer koncentrationen af forskere m.m. , idet 1 / 10 af EU ' s regioner samler 68 % af samtlige personer i Europa , der er beskftiget inden for forskning , teknologi og innovation .
Mske giver disse oplysninger og tal en forklaring p , hvorfor de indkomstmssige skvheder mellem regionerne bliver ved at vre s store og i nogle tilflde endog vokser p trods af alle de konvergensbestrbelser , der er gjort i lbet af rene .
<P>
Man m hele tiden vre klar over , at forskning og teknologi er et vigtigt middel til at opn samhrighed og konkurrenceevne i Unionen , og derfor m disse omrder tildeles en strre rolle i fremtiden .
Derfor er det ogs kedeligt , at Kommissionens meddelelse herom frst blev udsendt , da det femte rammeprogram for forskning og teknologi allerede var udarbejdet , s konklusionerne ikke kunne inddrages heri .
<P>
Under alle omstndigheder br der gres noget for at fremme forskning og teknologi i de mindre udviklede EU-regioner .
Dette giver mig lejlighed til at sige , at en sdan indsats br tildeles en strre rolle i EU ' s regional- og strukturpolitikker i den nste periode , da det er den bedste , den hurtigste og den mest langsigtede metode til at give disse regioner udvikling .
<P>
Det er ogs den bedste mde til at fremme beskftigelse , da der skabes faste og varige arbejdspladser inden for omrder med fremtid og perspektiv , samtidig med at man hjlper de sm og mellemstore virksomheder , der udgr kernen og flertallet inden for produktionssektoren .
Men vi m ogs give kejseren , hvad kejserens er .
Det er ikke frst og fremmest Kommissionens ansvar . Det er medlemsstaternes ansvar i den nye planlgningsperiode at fremme sdanne aktiviteter .
Som eksempel kan jeg tage mit eget land , Grkenland , som desvrre er det af de 15 EU-lande , der er mest bagefter .
Vi anvender 0 , 63 % af BNP , hvor gennemsnittet i Fllesskabet er 2 , 4 % .
Vi har her en chance for at anvende den nye fllesskabssttteramme til at fremme forskning og ny teknologi .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , hvor godtfolk er , kommer godtfolk til .
Den opskrift holder erhvervslivet sig ogs til , nr det planlgges , hvor en virksomhed skal placeres .
Erhvervslivet foretrkker de centrale beliggenheder , hvor der allerede er en koncentration af mere betydelig konomisk magt , og s tiltrkkes arbejdstagere , uddannelsesinstitutioner og infrastruktrur af det , der allerede eksisterer .
S har vi  den gyldne banan  , The Sunbelt og de meget afsides beliggende regioner og dermed det scenarium , hvor vi har brug for en regionalpolitik , der styrer kontra , for at det hele ikke gr til de f ledende regioner , mens periferien affolkes .
Der er bestemte kvaliteter , som er srlig velegnede , nr der skal styres kontra .
Med forskning og teknologisk udvikling kan startskuddet gives til , at der ikke kun udvikles knowhow , men at der ogs opstr arbejdspladser andre steder end i de centrale og ledende regioner .
<P>
Det fremgr overbevisende af Kommissionens meddelelse og af de Lassus-betnkningen .
I den forbindelse ville jeg nske t , nemlig at de to - bde meddelelsen og betnkningen - ikke kun lyder s overbevisende , men ogs kan omsttes til praksis .
Et srligt vigtigt anliggende for mig er i den sammenhng punkt 15 i betnkningen , hvor der tales om det regionale og grnseoverskridende samarbejde , fordi det netop i disse regioner er srlig ndvendigt at give startskudet .
Vi har allerede i aften i Pack-betnkningen drftet uddannelsessamarbejde gennem Sokrates-programmet , og vi var glade for , at der ogs p netop dette felt og med henblik p disse regioner blev bnet mulighed for et get samarbejde p uddannelsesomrdet med midler fra Den Europiske Union .
Jeg hber og nsker for os alle og navnlig for de berrte regioner langs Unionens ydergrnser dr , hvor vi nsker at styre kontra med Interreg , at det , Kommissionens meddelelse og de Lassus-betnkningen lover os alle , realiseres i de berrte regioner , for at godtfolk ogs kommer til omrder , hvor der endnu ingen er .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr. de Lassus med hans betnkning .
Dette er en vigtig sag for min valgkreds , Devon , og min region i det sydvestlige England og navnlig for Cornwall , der , som kommissren vil vide , er en meget kraftig kandidat til ml 1-status .
Der foregr allerede en hel del aktiviteter p forskningsomrdet i vores region , og det viser , hvad man kan opn ved at skabe lokal beskftigelse , ikke blot p universiteterne i Exeter og Plymouth .
<P>
Der foregr et meget spndende projekt i en lille by ved navn Holsworthy , hvor man er ved at lave et anlg , der kan fremstille energi af landbrugsaffald , med sttte ikke blot fra et forskningsprojekt , Altener-programmet , men ogs fra ml 5-finansiering .
Dette er et godt eksempel p synergien , nr regional- og forskningsmidler arbejder sammen .
Det vigtigste for de fjerntliggende omrder i Fllesskabet er de informationsteknologiske netvrk og disses muligheder for at knytte forskere fra fjerntliggende egne af Fllesskabet sammen til flles bedste .
<P>
Jeg arbejder i jeblikket p en betnkning for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om integration af miljpolitikken og energipolitikken .
Her er et omrde med store muligheder for jobskabelse i de mindre begunstigede regioner .
Der var et ret interessant projekt for et stykke tid siden med en prototype af en hybridbus , der krte p batterier i bymidten og p normal diesel i yderdistrikterne .
Det var endnu et eksempel p , hvordan finansiering fra EU kan udgre en betydelig sttte til projekter , der kan skabe beskftigelse og tage hensyn til miljet .
<P>
Jeg glder mig over betnkningens fokus p sm virksomheder .
I min valgkreds , Devon , udgr de sm virksomheder og de selvstndige en srlig stor del af konomien .
De er en vital faktor med hensyn til skabelsen af arbejdspladser samt innovation og nye projekter .
S jeg glder mig over , at dette fremhves i denne betnkning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi skal passe p med at placere forskningskontrakter udelukkende p grundlag af geografiske kriterier .
Vi skal i frste rkke se p projekternes berettigelse .
Ellers vil vi skade forskningen i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , fru kommissr , f initiativer med rigtigere anbefalinger og af strre betydning ville vre mere velegnede end dette for Portugal , et land , der nemlig udgr et enestende eksempel p manglende politisk ligevgt i forsknings- og teknologistttens geografiske fordeling , og hvor en mere ligelig fordeling ville have overordentlig betydning .
<P>
Sledes som det s udmrket understreges i Kommissionens meddelelse og i hr . Lassus Saint Genis ' betnkning , er den teknologiske udvikling en grundlggende faktor for de mindre gunstigt stillede regioners endogene udvikling og nedbringelse af de regionale forskelle .
Omvendt betyder en fremme heraf p et eller to ( allerede begunstigede ) steder ud fra f.eks. teorien om centrum og periferi eller den kumulative effekt , at de forskellige former for uligevgt tvrtimod forstrkes og neutraliserer den virkning , som kan opns med en vis ligevgt i infrastruktur- og serviceydelsesinversteringer , der mske kan have social interesse , men som ikke befordrer en selvbrende udviklingsdynamik .
<P>
De portugisiske tal taler for sig selv med en koncentration i Lissabon af 65 % af de midler , der anvendes til forskning og teknologisk udvikling , 82 % af den statslige forskning og hovedparten af fllesskabsmidlerne .
Dette str hverken i forhold til den aktuelle produktive virkelighed - Lissabon-distriktet er ansvarlig for 25 % af Portugals industrielle BNI og kun en ringe procentdel af land- og skovbrugets BNI - eller til de eksisterende muligheder , for ikke at tale om den benbare sociale og politiske interesse , der ligger i en afbalanceret regional udvikling af landet , selvom det ikke er lige benbart for alle .
<P>
En afbalanceret implementering af stttemekanismerne over for aktuelle og potentielle brugere kan ogs sikre strre overensstemmelse med landets behov og generelt med de forskellige landes behov og en bedre dkning fra virksomhedernes side af de dermed forbundne udgifter ( ud fra en politik , der er vsensforskellig fra den , der glder for de store laboratorier fjernt fra den konomiske virkelighed ) , sledes at forskningscentrene i strre omfang kan fremme anderledes og positive erfaringer med en fornuftig geografisk placering .

<P>
Det drejer sig til syvende og sidst om at indfri Maastricht-traktaten , der klart bestemmer , at der skal gives sttte til universiteter , til forskningscentre og til sm og mellemstore virksomheder .
Dt mener jeg er den rigtige holdning , som br glde i hele EU .
<SPEAKER ID=162 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr. de Lassus for denne vigtige betnkning og forslag til beslutning .
Det glder mig at konstatere , at Parlamentet gr ind for de vigtigste udtalelser i vores meddelelse , og det er s frste gang , vi har forsgt at opn de synergier , De med rette krver , mellem de to politikker og en bedre koordinering mellem Fllesskabets forsknings- og udviklingspolitik og struktur- og samhrighedspolitikken .
<P>
Vi er som De af den opfattelse , at forskning , teknologisk udvikling , innovation og modernisering af produktionsgrundlaget er af vsentlig betydning for regionernes konkurrenceevne og for skabelsen af stabile arbejdspladser samt for fjernelsen af de eksisterende regionale forkelle .
I udkastet til retningslinjer for de kommende strukturprogrammer fra 2000 til 2006 , som blev vedtaget af Kommissionen den 2. februar , bekrfter Kommissionen derfor det udgangspunkt , der i dag ogs fremgr klart af meddelelsen .
En regions konkurrenceevne afhnger helt afgrende af , om den har et strategisk innovationskoncept eller ej .
<P>
I retningslinjerne for den kommende strukturfondperiode anbefaler Kommissionen derfor regionerne en bred vifte af foranstaltninger til fremme af innovation , af nye finansieringsformer som f.eks. risikovillig kapital til fremme af etablering af virksomheder og innovative udviklinger samt avancerede tjenesteydelser helt op p teknologitransferplan .
Det er blevet klart , ogs i indlggene , at videregivelse af viden og kundskaber ved hjlp af teknologitransfer og udbredelsen af nye teknikker er et vsentligt bidrag til en forgelse af regionernes konkurrenceevne .
Sttten fra strukturfondene skal derfor i overensstemmelse med disse retningslinjer navnlig bist sm og mellemstore virksomheder med at f den kompetence , de har brug for med henblik p deres egen videre udvikling , men den skal derudover tillige muliggre samarbejde samt centre , hvor kundskaberne og frdighederne samles , men ogs muliggre samspil med EU- og internationale forsknings- og innovationsnet , ikke mindst Business Innovation Centers , de forskellige europiske netvrk , hvormed vi allerede har bidraget betydeligt til , at sm og mellemstore virksomheder p passende vis kan f del i andres forskningsresultater .
<P>
Hvad angr Deres kritik af det femte rammeprogram for forskning , vil jeg gerne gre opmrksom p , at det naturligvis var resultatet af to rs forhandlinger bde med Parlamentet og med medlemsstaterne , og at rammeprogrammet for forskning naturligvis ikke frst og fremmest har samhrigheden , men netop ogs konkurrenceevnen i Europa som helhed inden for avancerede teknologier og det vil netop sige tillige konkurrenceevnen over for USA og Japan som forml .
Det er derfor afgrende ikke at forsmme det ene for det andet og i den sammenhng frst og fremmest vre opmrksom p , at forskningsudviklingen netop ud fra avancerede teknologier ikke kun for de drligt stillede regioner , men ogs gennem udveksling af forskere , som jo stttes via det femte rammeprogram for forskning , tillige kan udnyttes til innovation i de struktursvage regioner .
<P>
Nr De i det femte rammeprogram ser p udvikling af menneskelige ressourcer i forskningen og forbedring af den sociokonomiske videnbasis , nr De ser p Marie Curie-stipendier til forskere , der vender tilbage til de mindst begunstigede regioner , nr De ser p stipendier til udbygning af forskningsinstitutioner i de mindst begunstigede omrder , vil De se , at ogs det femte rammeprogram her tager mange af de struktursvage regioners behov op , og at emner som bredygtig udnyttelse af vandforekomster og vandkvalitet , bredygtigt landbrug , fiskeri og skovbrug , landdistrikter , morgendagens by og kulturarv alle er emner , som ogs er af srlig betydning for den regionale udvikling .
Det samme glder for emner som fremme af innovation og inddragelse af SMV .
<P>
Ordfreren har allerede vret inde p , at vi har gjort fremskridt i de sidste 10 r , ogs hvad angr midler .
Vi begyndte i 1988 med 200 millioner , i mellemtiden er vi kommet op p 8 , 5 milliarder p strukturfondsomrdet for forskning og teknologi og - det er man ndt til ogs at sige her , og jeg er taknemmelig for , at hr .
Hatzidakis ogs kom ind p det - det afhnger naturligvis ikke kun af Kommissionen , men de medlemsstater , der indsender programmer til Kommissionen , skal ogs vre mere opmrksomme p at tage sdanne projekter med i deres programmer .
Vi har netop i en nyere evaluering af ml 1 konstateret , at flere penge ikke automatisk betyder get innovation , nr de anvendes inden for omrdet forskning og innovation .
Netop i samhrighedslandene er den offentlige sektor stadig i vidt omfang overreprsenteret , mens innovationer i virksomheder stadig i alt for hj grad kommer til kort , og derfor mener jeg , at det er vigtigt i hjere grad at lgge hovedvgten netop her , for det er en afgrende forudstning for , at regionerne ogs selv er i stand til at udarbejde innovationsstrategier og dermed tillige tage bedre hensyn til deres srlige situation .
<P>
Derfor er f.eks. initiativer som Regional Information Society Initiative , om at regionerne skal samarbejde p tvrs af grnserne og udveksle bedste fremgangsmder om emnet innovationsfremme , s vigtige .
Derfor er det ogs vigtigt i hjere grad at medtage disse emner i det interregionale og grnseoverskridende samarbejde .
Vi er efter min mening sammen inde p den rigtige vej , men jeg er enig i ordfrerens konklusion , at vi i fllesskab har endnu et pnt stykke vej at g , inden vi virkelig kan konstatere , at forskning og innovation er kommet p omgangshjde ogs i de drligt stillede regioner .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Mrkning og fastlggelse af en procedure for vurdering af emballage
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( 4-0053 / 99 ) af Grossette for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om mrkning af emballage og fastlggelse af en procedure for vurdering af emballages overensstemmelse ( KOM ( 96 ) 0191 - C4-0627 / 96-96 / 0123 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=165 NAME="Grossette">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne stille Kommissionen et direkte sprgsml , fordi her er en vis stj .
Jeg mener at have forstet , at der er foretaget visse manvrer , og jeg ville sprge Kommissionen , om det er sandt , at den forbereder et forslag , som medtager det direktiv , vi beskftiger os med .
Hvis der virkelig er et nyt forslag p vej , som snart skal fremlgges for os , vil jeg gerne vide , om det rent faktisk dkker det direktiv , som vi taler om i aften .
Hvis det er tilfldet - og alt efter Kommissionens svar - vil jeg se , hvilken holdning jeg indtager .
<P>
I mellemtiden vil jeg , for at komme tilbage til indholdet af dette direktiv , minde om , at en frste undersgelse blev foretaget i oktober 1997 , at arbejdet var indstillet , mens man ventede p Kommissionens prcise svar , men at vi ikke var tilfredse , da svarene endelig kom med flere mneders forsinkelse .
Uden aktiv deltagelse fra Kommissionen var jeg til sidst ndsaget til at fremstte et andet forslag .
<P>
Sledes foreslog Kommissionen to nye symboler , der viser , at emballageaffaldet kan genbruges eller genanvendes .
Men disse to symboler er helt nye og giver ikke forbrugeren den tilstrkkelige information .
Som Kommissionen selv har indset , dkker genbrugsstrukturerne langt fra hele det europiske territorium .
Man ved i dag , at direktivet af 1994 om emballage og emballageaffald ikke er ordentligt gennemfrt overalt i Europa .
Sledes foretrak jeg at give forbrugeren en information , der gr det muligt for ham selv at vre aktiv p eget omrde .
Forbrugeren skal deltage aktivt i sorteringen af eget emballageaffald p grundlag af allerede velkendte symboler , som oplyser ham om , hvad emballagen er lavet af .
Dette skal lette hans personlige sortering .
De anvendte symboler er udvalgt af Det Europiske Standardiseringsudvalg , CEN .
<P>
Kommissionen var bekymret med hensyn til disse symbolers egenskab , og jeg kan berolige den , eftersom alle er inden for det offentlige omrde .
Jeg ved endda , at visse fabrikanter har gjort sig den ulejlighed at skrive til Kommissionen for at oplyse den om , at deres symboler var til dens rdighed .
P den anden side faststtes der i Kommissionens forslag en procedure til vurdering af emballagens overholdelse af de vigtigste krav i direktivet af 1994 om emballage .
Det faststtes , at fabrikanten skal udarbejde en overensstemmelseserklring og et teknisk dokument og stille dette til rdighed for de nationale myndigheder , som udfrer den ndvendige kontrol .
<P>
Men man er klar over , at emballagesektoren er specielt kompleks . Der er ofte et stort antal erhvervsdrivende indblandet .
For at tage hensyn til dette er det efter min mening ndvendigt at tilpasse teksten i bilag 3 , sledes at man undgr enhver forveksling mellem fabrikanten af emballagen og fabrikanten af produktet - det vil sige undgr at give fabrikanten af det produkt , der er indeholdt i emballagen , ansvaret i tilflde af en svaghed i emballagen - med henblik p at tage de forskellige erhvervsdrivendes ansvar i betragtning p deres produktionsniveau : emballagefabrikanten , tapperen og pakkeren .
Jeg har desuden haft diskussioner med hr . Bowe , og vi har fundet en forelbig lsning , som fremgr af ndringsforslag 19 og 20 .
<P>
Til sidst minder jeg om , at den indgangsvinkel , jeg sledes foreslr , og som skulle gre det muligt at finde en mellemlsning , mens vi afventer en yderligere ndring af emballagedirektivet af 1994 , stttes af hele emballagesektoren og forbrugerorganisationerne , og det tyder desuden p , at den vil passe strstedelen af medlemsstaterne .
Derfor opretholder jeg mit forslag , og mens jeg venter p forhandlingen , nsker jeg prcise svar fra Kommissionen , som jeg i starten af mit indlg stillede et sprgsml .
<SPEAKER ID=166 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , rede kolleger , rede fru kommissr , jeg har haft fornjelsen at vre ordfrer i Udvalget om Industripolitik , hvor jeg har set p konsekvenserne af dette direktivforslag .
Jeg har flgende bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne pege p , at der kan opst handelshindringer med partnerne uden for Fllesskabet , hvis der vedtages et srskilt europisk mrke for genbrug .
Som jeg ser det , vil et internationalt mrke have meget mere gennemslagskraft og ikke vre skyld i handelshindringer .
Det virker p mig uhensigtsmssigt at bede vores europiske virksomheder om at bruge penge p at indarbejde brugen af et europisk mrke , hvis man senere skal g over til et internationalt mrke .
Nuvel , mrkningsordningen er frivillig , men det skal vel stadigvk ses som en markedsfringsmssig  gulerod  eller fordel at benytte sig af Kommissionens foreslede mrkning .
Efter hvad jeg har fet oplyst , skulle ISO allerede have et mrke parat til sommeren 1999 , alts om f mneder .
S hvad er meningen egentlig med Kommissionens forslag ?
Kommissionens foreslede mrkning knytter sig ikke til en europisk indsamlingsordning , der vel retfrdiggr mrkningens signal om at vre miljvenlig .
En emballage , der f.eks. indeholder PVC , ville efter mine oplysninger kunne mrkes som genindvindelig .
Forbrugerne ville opfatte dette som et tegn p miljvenlighed , selvom den pgldende emballage mske i Danmark ville g til forbrnding og ikke til den mere miljvenlige genindvinding .
Nej , p denne baggrund ser jeg intet , der retfrdiggr Kommissionens foreslede mrkning eller Kommissionens timing .
Jeg har derfor ingen betnkeligheder ved at vente p et ISO-mrke .
<P>
S har jeg nogle kommentarer til de vsentlige krav .
Nr man ser p Kommissionens valg af overensstemmelsesprocedure , vil jeg gerne medgive Kommissionen , at den har truffet et klogt valg .
Den interne fabrikskontrol bydes velkommen af industrien , da den kan indarbejdes i de eksisterende kontrolsystemer for kvalitet , milj og hygiejne .
Men den interne fabrikskontrol baserer sig p de vsentlige krav i emballagedirektivet 94 / 62 .
Disse krav synes at vre alt for svagt defineret .
Dette er et synspunkt , vi har hrt fra industriens side , men ogs fra de nationale kontrolmyndigheder .
Vi kan ikke vre tjent med , at vores virksomheder gr og bruger undig tid og penge , fordi de er i tvivl om , hvorvidt de nu overholder EU-lovgivningen .
Ligeledes kan vi heller ikke vre tjent med , at tolkningen af disse vsentlige krav overlades til de nationale kontrolmyndigheder med alt , hvad dette indebrer i form af mulighed for tekniske handelshindringer og konkurrenceforvridning mellem medlemslandene .
S selvom jeg tilslutter mig Kommissionens forslag om intern fabrikskontrol , mener jeg ikke , at det vil vre korrekt at g videre med dette direktivforslag , fr de vsentlige krav er blevet udmntet i CEN-standarder .
Kommissionen har selv bde i Udvalget om Industripolitik og i Miljudvalget medgivet , at dette forslag er lavet i hastvrk og ikke er s gennemarbejdet , som man kunne have nsket sig .
Derfor mener jeg i overensstemmelse med Industriudvalgets konklusion , at det eneste rigtige ville vre at holde Kommissionen fast p dens ansvar og bede den trkke forslaget tilbage , indtil CEN og ISO har afsluttet deres arbejde .
<P>
S en kort kommentar til fru Grossettes betnkning .
I Den Liberale Gruppe sttter vi i hj grad de foreslede materialeidentifikationer .
Den af ordfreren foreslede mrkningsordning giver forbrugerne en reel oplysning , og forbrugerne inddrages p en positiv mde i forbindelse med miljet .
Nr forbrugeren str i en indkbssituation , kan han / hun selv vlge , hvilken slags emballage han / hun foretrkker , og - vigtigst af alt - forbrugeren fr en bedre mulighed for at sortere emballageaffaldet .
Denne oplysning og denne inddragelse af forbrugerne giver en reel , en aktiv og en positiv miljeffekt .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren og lyknske hende med betnkningen .
Jeg glder mig over forsget p at harmonisere behandlingen af emballageaffald , samtidig med at jeg erkender de hje udgifter , der er forbundet med indfrelse af ordninger til genvinding , genbrug og sortering af affald .
De langsigtede fordele opvejer fuldt ud disse udgifter og vil fre til en betydelig reduktion om ikke en fuldstndig afskaffelse af lossepladser som lsning p bortskaffelsen af affald .
<P>
Vi m anlgge langsigtede synspunkter , nr det drejer sig om bortskaffelse af emballageaffald .
Producenterne br tilskyndes til at anvende langt mindre emballage .
Ofte er varer i supermarkeder f.eks. pakket ind i flere omgange .
Symboler p emballagen , der kan vise , hvilken kategori affaldet tilhrer , skal ikke blot vre tydelige og letforstelige , men de samme symboler og farver skal bruges over hele EU .
Endvidere skal poser og containere , der bruges til affaldssortering , ligeledes have de samme farvekoder og symboler i alle EU ' s medlemsstater .
Sdan er det ikke i jeblikket .
<P>
Hvis der skal gennemfres en seris forvaltning af emballageaffald , skal forbrugeren med lethed kunne identificere sdanne symboler .
Forbrugerne vil kun deltage i sorterings- og genbrugsordninger , hvis de er lette at forvalte , og hvis der er tale om en effektiv indsamling af de opdelte affaldsposer .
Moderne husholdninger , der lever p begrnset plads , har ikke plads til at opbevare eller oplagre affald i lngere perioder .
Brn bekymrer sig naturligt om deres milj .
Hvis de kan tilskyndes til at sttte iden ved , at vi starter uddannelsen af dem allerede i skolerne , vil den gode praksis blive viderefrt i hjemmene .
Hovedbudskabet er , at det skal vre enkelt .
Ellers vil det sl fejl .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , rede kolleger , den forrige taler fremlagde ganske godt , hvad der br vre formlet med en forordning om emballagemrkning i overensstemmelse med emballagedirektivet , nemlig det , at en forbruger virkelig kan vlge rigtige bortskaffelsesmetoder for sin emballage , s de er mest mulig miljvenlige .
Men vi ved , at Kommissionens forslag ikke kommer til at opfylde dette forml . Det er allerede forldet , og nu er det utroligt vigtigt at vente p , at Kommissionen fornyer det egentlige grunddirektiv eller emballagedirektivet fra 1994 og i den forbindelse tilpasser Deres tanker og forslag om emballagemrkning .
De Grnne stemmer imod betnkningen , fordi det teknisk benbart er den eneste mde at f Kommissionen til at trkke deres forldede forslag tilbage p .
Sknt fru Grossette har udfrt et godt arbejde , mener jeg , at det er det eneste fornuftige alternativ til at f Kommissionen til at trkke deres forslag tilbage .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vi str over for sprgsmlet om , hvordan vi kan stimulere de europiske forbrugere til at sortere emballageaffald .
Kommissionens og ordfrerens forsg herp er velment , men har ikke den nskede virkning .
Konsekvensen af Kommissionens forslag er , at alle medlemsstater skal indlevere deres mrker og fr europiske mrker til gengld .
Det har jeg ikke noget imod , hvis mrkerne var bedre . Det er efter min mening ikke tilfldet .
Fordi der ikke eksisterer et ensartet indsamlingssystem , betyder de foreslede mrker ikke andet end , at produktet muligvis er genbrugeligt .
Jeg forstr ikke betydningen .
Jeg foretrkker f.eks. de forskellige nederlandske symboler , som er klare , og som passer til det nederlandske indsamlingssystem .
<P>
Ordfrerens forslag stimulerer heller ikke forbrugerne .
Hun foreslr , at de skal angive emballagens karakter .
Det drejer sig om fakultativ , eksklusiv etikettering .
Producenterne m ikke lngere anvende en anden etikettering .
Det nederlandske glascontainersymbol vil s ogs forsvinde .
Jeg tror ikke , at man gr det let for forbrugerne , hvis de selv ud fra en liste med emballageingredienser skal aflede , hvordan de skal sortere deres affald .
<P>
Jeg indrmmer , at der er store forskelle i medlemsstaterne vedrrende indsamling af emballageaffald .
Ikke alle lgger lige megen vgt p miljvenlig indsamling af emballageaffald .
Jeg mener ikke , at Kommissionens og ordfrerens lsninger er tilstrkkelige .
Det er ikke utnkeligt , at det virker modsat hensigten .
Vedtagelsen af disse forslag vil ikke kun i Nederlandene , men ogs i andre medlemsstater , fre til megen uklarhed for forbrugerne .
<P>
Til sidst , hvis vi vil stimulere forbrugerne , skal vi tilskynde medlemsstaterne til at opstille et miljvenligt indsamlingssystem .
S lnge sdan et system ikke er ensartet , mener jeg , at harmoniseringen af mrker er overfldig .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , forvaltning af og kontrol med affald kan ske ved hjlp af forskellige metoder , ssom lettelse af de anvendte materialer , genbrug , genanvendelse og genvinding til energimssige forml .
Vi er meget opmrksomme p udviklingen i alle disse forskellige metoder til genvinding og genbrug , fordi den betragtelige udvikling af emballage - med dens beskyttelses- , sikkerheds- og logistikfunktioner , og isr til hjlp til markedsfring - gr det ndvendigt at klare den voksende miljmssige opgave i denne forbindelse uden at afskre sig selv fra nogen metoder , der kunne bidrage hertil .
Derfor stemmer vi for alle de fremsatte ndringsforslag , undtagen Miljudvalgets ndringsforslag 12 , 13 og 15 .
<P>
Vi forkaster ndringsforslag 13 , fordi man ved at prcisere , at emballage og emballageaffald skal behandles i overensstemmelse med mrkningen , fremmer et genvindingssystem , der skader andre systemer .
Men vi har behov for alle disse systemer .
Nogle nsker at fremme genbrug og genanvendelse af emballage til skade for den energimssige genvinding . Dette er i modstrid med en integreret forvaltning af emballage og emballageaffald .
<P>
ndringsforslag 12 og 15 lgger hele ansvaret i forbindelse med en godkendelsesprocedure for emballage over p forarbejdningsvirksomheden og fritager emballagefabrikanten for ethvert ansvar . Men i medfr af princippet om at forureneren skal betale , er det ikke pakkeren , der er ansvarlig for denne procedure , men derimod emballagefabrikanten .
Det er i vrigt nemmere at kontrollere emballagevirksomhederne , for de er ikke s talrige som forarbejdningsvirksomhederne . Hvis man tager vinsektoren som eksempel , findes der i Frankrig kun nogle f flaskefabrikanter , men mere end 30.000 aftapningsvirksomheder , og dette eksempel er reprsentativt .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at hvis disse tre ndringsforslag fra Miljudvalget , som vi mener delgger vores kollegas betnkning , forkastes , vil vi stemme for fru Grossettes betnkning .
<SPEAKER ID=171 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det glder mig , at Europa-Parlamentet har sat mrkning af emballage p dagens dagsorden .
Som De alle ved , vedtog Kommissionen dette forslag allerede i 1996 , og jeg vil gerne takke Miljudvalget og isr ordfreren , fru Grossette , for betnkningen .
Baggrunden for , at Kommissionen kommer med dette forslag , er den forpligtelse , som er indeholdt i artikel 8 i direktiv 94 / 62 om emballage og emballageaffald , som flere talere ogs har vret inde p .
I denne artikel str der :  Rdet trffer senest to r efter dette direktivs ikrafttrden afgrelse om mrkning af emballage  .
Jeg er klar over , at isr de nye symboler , som Kommissionen indfrer med forslaget , er blevet kritiseret .
Symbolerne vil signalere til forbrugerne , at emballagen kan genbruges eller genvindes .
Symbolerne vil imidlertid ikke p nogen mde forsikre om , at emballagen genbruges eller genvindes , og det er da klart et problem .
Jeg har med interesse set p den betnkning , der er blevet vedtaget af Miljudvalget .
De foreslede ndringer - og det blev ogs fremhvet af ordfreren selv - vil fuldstndigt ndre Kommissionens forslag .
De vil nemlig ndre det til et forslag om materialeidentifikation .
De af ordfreren foreslede symboler sigter mod at informere forbrugeren om emballagematerialet .
Symbolerne for aluminium , glas og plast har imidlertid ogs de  jagende  pile og vil derfor signalere genvindelighed til forbrugeren og sledes kunne give vildledende oplysning .
<P>
S er der ydermere det problem , at vi allerede har en kommissionsbeslutning om materialeidentifikation , beslutning 97 / 129 , der blev vedtaget den 28. januar 1997 .
Heri fastlgges identifikationssystemer for emballagematerialer .
Der er indfrt specifikke identifikationssystemer i form af tal og forkortelser , og det glder bde for plast , papir , pap , metal , tr , tekstiler , glas og kompositmateriale .
Anvendelsen af identifikationssystemet er frivillig .
I henhold til artikel 3 i Kommissionens beslutning kan systemet imidlertid gres obligatorisk .
Den foreslede ndring fra et mrkningssystem for genbrugelighed og genvindelighed til et mrkningssystem i form af et identifikationssystem vil ikke give nogen mervrdi sammenholdt med den gldende kommissionsbeslutning .
Jeg kan p den baggrund - og det vil nppe komme bag p forsamlingen - ikke acceptere ndringsforslag 1 , 3-11 , 13 , 14 og heller ikke 16 og 18 .
<P>
S er der et andet vigtigt aspekt af Kommissionens forslag , og det er det , der vedrrer proceduren for vurdering af overensstemmelse eller konformitet .
Jeg vil gerne understrege , at der er et akut behov for en procedure for overensstemmelsesvurdering , bde hos fabrikanter og myndigheder , for at kontrollere konformiteten med de vsentlige krav i direktiv 94 / 62 .
Jeg tilslutter mig derfor fuldt ud ndringsforslag 12 , der fremhver , at al emballage skal have gennemget en vurderingsprocedure for overensstemmelse , inden den bringes p markedet .
Ogs ndringsforslag 2 og 21 kan accepteres , da de tydeliggr og afrunder forslaget .
Det er vigtigt , at vi understreger , at det er fabrikanten , der er ansvarlig for at foretage vurderingsprocedurerne for overensstemmelse .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 15 og heller ikke 19 og 20 .
Delt ansvar er ikke muligt , nr vurderingsprocedurerne for overensstemmelse skal gennemfres .
Fabrikanten af emballage skal sikre , at den emballage , der fremstilles og markedsfres , er i overensstemmelse med bestemmelserne i emballagedirektivet , alts 94 / 62 .
<P>
Jeg vil til slut gerne understrege endnu en gang , at jeg ikke tror , at forbrugere , fabrikanter , myndigheder eller milj fr nogen mervrdi , ved at dette forslag ndres til et forslag om frivillig materialeidentifikation .
<P>
S startede fru Grossette med at stille mig et direkte sprgsml om , hvorvidt der fra Kommissionens side allerede foreligger et nyt forslag .
Det gr der ikke .
Det , som muligvis har givet anledning til rygterne , er , at vi har startet diskussionen af en revision af emballagedirektivet , men vi er alts i en meget , meget tidlig fase , s det vil vre forkert at tilkendegive , at vi havde et nyt forslag .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Mrkning og prsentation af samt reklame for levnedsmidler
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0003 / 99 ) af Schnellhardt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 79 / 112 / EF om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om mrkning af og prsentationsmder for levnedsmidler samt om reklamer for sdanne levnedsmidler ( KOM ( 97 ) 0020 - C4-0059 / 97-97 / 0027 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=174 NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har her en betnkning , som allerede har beskftiget Europa-Parlamentet i lang tid .
Allerede under udarbejdelsen af direktivet om mrkning blev sprgsmlet om angivelse af ingredienser p alkoholholdige drikkevarer drftet , men igen og igen blokeret af Rdet .
Hr. kommissr Bangemann , for at vi ikke igen skal komme ud for misforstelser som ved vores sidste mde ved samme tid , p samme sted , vil jeg gerne straks fra starten sige , at jeg takker for den rettidige fremlggelse af denne betnkning .
Det er helt i overensstemmelse med de aftaler , der kom i stand under forligsproceduren .
Jeg finder det helt o.k. !
<P>
Kommissionens forslag vil lukke et hul , og det m hilses velkomment .
I modstning til alle andre levnedsmidler har der for alkoholholdige drikkevarers vedkommende hidtil ikke vret oplysninger om ingredienser p etiketten .
Trods alle meningsudvekslinger er der vel i Europa-Parlamentet enighed om n ting : Oplysning om ingredienser i alkoholholdige drikkevarer skal komme af hensyn til det indre marked , og det er i en god forbrugeroplysnings interesse at indfre den .
Alle parters enighed p dette punkt er vrd at fremhve .
Bde i det korresponderende udvalg for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og tillige i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er disse forslag fra Kommissionen blevet stttet og forbedret .
<P>
Kommissionens forslag vedrrer ikke indholdet af mrkningen med ingredienser .
Det vil jeg gerne udtrykkelig fremhve .
Det drejer sig i frste omgang om det sprgsml , om hvilke lovgivningsprocedurer der skal anvendes ved faststtelsen af bestemmelserne om mrkning , og her er der meget forskellige opfattelser , og jeg m sige , at det langsomt begynder at blive pinligt , nr ordfreren og medlemmerne allerede nu bekriger hinanden , som i en pressemeddelelse fra min kollega , fru Lulling , der insinuerer , at jeg gr alt for hjt op i det og er rsag til forsinkelser i Miljudvalget .
Hr. kommissr , jeg anmoder Dem om efterflgende at bekrfte , at jeg opsgte Dem for et r siden , og at vi forsgte at f henholdsvis Kommissionens og Parlamentets juridiske tjeneste til at afgive en flles udtalelse .
Det er til dato ikke lykkedes os at opn det , for jeg har endnu ikke fet nogen meddelelse .
<P>
En af rsagerne til , at jeg har trukket det ud , er , at jeg gerne ville vide , hvad der nu er rigtigt .
Det er der to forskellige meninger om .
Forslaget - det er min opfattelse - tager nok sigte p en mulig accept fra Rdets side , men det er efter min mening ikke srlig logisk .
Tre forskellige lovgivningsmssige procedurer til den samme lovgivningsmssige foranstaltning , en foranstaltning , der handler om forbrugerbeskyttelse , m ndvendigvis give anledning til protest fra et parlamentsmedlem , isr da nr medbestemmelsesproceduren kun skal anvendes p spiritus og aromatiserede vine .
I Maastricht-traktaten fik Parlamentet ret til medbestemmelse i sprgsml om mrkning , og dt vil jeg insistere p , men ogs af hensyn til lige behandling af andre brancher som l og spiritus .
<P>
Vi bliver ndt til omsider at komme af med den skavank , at sagkundskaben ofte kobles fra under drftelser om vin og l i Europa-Parlamentet .
Derfor er jeg under udarbejdelsen af betnkningen get ud fra flgende principper : For det frste er mrkning af levnedsmidler til oplysning for forbrugerne herunder mrkning af alkoholholdige drikkevarer principielt en foranstaltning , der vedrrer det indre marked og forbrugerbeskyttelsen .
De bestemmelser , der er relevante her , er direktivet om mrkning af levnedsmidler .
Mrkningen med ingredienser skal derfor ske inden for dette direktivs rammer .
Det er nu engang ikke rigtigt , nr det nok bagefter , som det er sket tidligere , hvdes , at mrkning af vin kun kan behandles i srlige regler , fordi der er tale om et landbrugsprodukt .
Det drejer sig ikke om landbrugsproduktet vin , men om mrkning af varer og forbrugeroplysning .
<P>
For det andet skal alle alkoholholdige drikkevarer behandles ens , nr det drejer sig om mrkning med ingredienser .
Det glder bde det tidsmssige aspekt , navnlig at reglerne trder i kraft samtidig , og de procedurer , der skal anvendes .
Herom er der enighed i Parlamentet .
<P>
For det tredje udelukker lige behandling af alle drikkevarer ikke , at der kan opstilles specifikke mrkningsdirektiver for hver enkelt gruppe af drikkevarer , direktiver , som tager hensyn til de enkelte drikkevarers srlige egenskaber .
Det er muligt i Miljudvalgets forslag .
At lige behandling af alle grupper af drikkevarer ikke er noget teoretisk tankespil , kan jeg se af de berrte branchers reaktion .
Det er ikke min opgave som ordfrer og heller ikke Parlamentets opgave som lovgiver at tage parti for den ene eller den anden gruppe .
Det er vores opgave at srge for ens rammebetingelser og undg forskelsbehandling .
Der skal derfor anvendes en flles procedure , og der skal glde ens frister for alle .
Dette princip er med i Miljudvalgets forslag .
I morgen skal vi afgre , om vi gr ind for en bred deltagelse af Parlamentet , eller om vi vil overlade nogle af mrkningerne til Rdet .
Jeg m sige , fru Lulling , at det ikke er tegn p , at jeg gr alt for hjt op i det , derimod vidner det om ukendskab , nr der i Deres pressemeddelelse str , at i henhold til traktaten skal vin og spiritus mrkes p grundlag af markedsordningen for vin .
Det er alts det vildeste , jeg lnge har hrt !
<SPEAKER ID=175 NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er en del rre i salen .
Jeg mener , at forbrugeren br informeres , ja , at han skal informeres .
Det er princippet , og det er vi alle enige om .
Det vanskelige er s afgrelsen om , hvorledes disse informationer i detaljer skal se ud .
Vi taler i dag om mrkning af drikkevarer , der indeholder mere end 1 , 2 volumenprocent alkohol . Det er et bredt udbud af drikkevarer af den mest forskelligartede slags .
Det gr fra vin over alkoholholdige drikkevarer til de skaldte alcopops . Hver drik er i sig selv speciel og adskiller sig vsentligt fra de vrige .
Vin er en naturlig drik fremstillet af druer , og p det punkt er forbrugerne efter min mening informeret .
Frem for alt findes de , de specifikke forordninger , som indeholder helt klare , differentierede regler om de tilladte ingredienser .
<P>
Det forholder sig anderledes med de skaldte designerdrinks , alcopops .
Her er der et stort behov for regler og de skal navnlig g ud p , at disse drikkevarer helt klart falder ind under alkoholholdige drikkevarer og skal udbydes som sdanne . De m ikke st p hylden med frugtsaft .
Schnellhardt-betnkningen beskftiger sig ikke med mrkningen i detaljer . I dag drejer det sig udelukkende om , hvem der s for fremtiden skal trffe afgrelse om disse detaljerede oplysninger .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter sttter Kommissionens forslag om fastlggelse af en mere detaljeret mrkning , hvor den er pkrvet , i de eksisterende fllesskabsforskrifter .
Den frist , der er fastsat i Kommissionens forslag , p tre r til gennemfrelsen forekommer os ganske vist for kort i betragtning af den ndvendige differentiering , og vi krver derfor en forlngelse .
<P>
For alle andre produkters vedkommende skal mrkningsforskrifterne faststtes i henhold til artikel 189 B i traktaten .
Kriterier fra sagkundskaben skal vre udslagsgivende for mrkningen .
Det er vanskeligt for vinavlerne og landmndene at forst , at vi her har brug for yderligere direktiver .
Derfor kan vi acceptere Kommissionens forslag om , at vi her fr de specifikke fllesskabsforskrifter , og at vi ogs her kan faststte bestemmelser om dette i henhold til mrkningsdirektiverne .
<SPEAKER ID=176 NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , om denne betnkning om et forslag til direktiv om mrkning af alkoholholdige drikkevarer kan man selv med den bedste vilje ikke sige , at det , der varer lnge , ender med at blive godt .
I ca. to r har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse nu puslet med sin betnkning , selvom Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik allerede afgav deres udtalelser i november og december 1997 .
Begge udvalg vedtog deres udtalelser enstemmigt , mens to hverken stemte for eller imod .
I begge udvalg deltog 74 medlemmer i afstemningerne om udtalelserne , som i alt vsentligt gr ind for Kommissionens forslag .
Dette forslag faststter kun bestemmelser om de procedurer , efter hvilke ingredienserne i alkoholholdige drikkevarer skal mrkes , ikke de mere detaljerede sprgsml om , hvad der skal st p etiketten .
<P>
Vi har siden 1979 vidst , at Rdet og Europa-Parlamentet har svrt ved at n frem til regler derom .
Alligevel er det uansvarligt , at Miljudvalget har spildt et helt r efter de medvirkende rdgivende udvalgs udtalelser for s at forelgge os en yderst omstridt betnkning , der blev stemt om i den frste ferieuge af januar , og som kun 24 medlemmer stemte for , mens 15 stemte imod , og n hverken stemte for eller imod .
Hvorfor nu denne taktik ?
Fordi ordfreren og de medlemmer af Miljudvalget , der sttter ham , simpelthen ikke vil indse , at i henhold til traktaten er de forskellige former for vin og spiritus landbrugsprodukter , og produktionen og markedsfringen af dem falder ind under den flles markedsordning for vin .
For alle andre alkoholholdige drikkevarer , herunder l , glder et andet retsgrundlag .
<P>
Som en logisk konsekvens heraf har Kommissionen foreslet , hvorp , ikke hvorledes - det kommer senere - forskrifter for disse to store gruppers vedkommende om ingredienser i alkoholholdige drikkevarer skal baseres .
Med hensyn til landbrugspolitik glder , hvad enten det passer os eller ej , nu engang retsgrundlaget i artikel 43 , som kun faststter en hring af Parlamentet .
Hvad angr forskrifterne om mrkning af de andre alkoholholdige drikkevarer , som er industriprodukter , skal der nu vre medbestemmelse .
At mange medlemmer af Europa-Parlamentet lgger et godt ord ind for medbestemmelse - tous azimuts , ville de Gaulle have sagt - og prver p at f medbestemmelse ogs dr , hvor den ikke er fastsat i henhold til traktaten , kan man mske forst , selvom jeg mangler forstelse for dem , der bjer loven .
<P>
Den omstndighed , at ordfreren ligefrem gr alt for hjt op i sagen - han taler hele tiden om den - og ogs vil have medbestemmelse , hvad angr mrkning af landbrugsprodukter , nrmer sig i mellemtiden det groteske , og De ved , hr. formand , at vi har genfremsat fornuftige ndringsforslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Vi er indforstet med , at reglerne om mrkning af ingredienser kan trde i kraft samtidig for begge grupper af drikkevarer .
Vi kan ogs leve med , at det skal ske i lbet af tre r , men alt andet er en overtrdelse af traktaten , og jeg hber derfor , at Europa-Parlamentet stemmer for os .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte ordfreren mod dette angreb fra hans egne .
Det er ikke hr . Schnellhardts fejl , at denne sag har vret blokeret i udvalget i et stykke tid .
Det er ikke hr . Schnellhardts fejl , at man p det skammeligste har afvist , at de flles politikker om mrkning krver flles procedurer .
Det er ikke hr . Schnellhardts fejl , at der - mildest talt - har vret en rkke forhindringer .
<P>
De fleste medlemmer af udvalget mener , at det er ndvendigt og legitimt , at fllesskabsbestemmelser med samme mlstning skal vre underlagt samme lovgivningsprocedure , nemlig den , der faststtes i EF-traktatens artikel 189 .
Vi nsker , at dette skal glde for bde de specifikke fllesskabsbestemmelser , der henvises til her , og for alle andre alkoholholdige drikkevarer .
Vi deltager ikke i og nsker ikke at deltage i en strid om , hvad der skal st p etiketten .
Det hrer i jeblikket under en anden afdeling .
<P>
Vi nsker ikke at blive trukket ind i en diskussion mellem nord og syd eller en diskussion mellem dem , der har netop denne sektor af landbrugsmarkedet , og dem , der har andre sektorer .
Vi nsker ikke at blive inddraget i en stigmatisering af alkoholholdige drikkevarer , dog med undtagelse af omrder , hvor nye produkter kan udgre en sundhedsrisiko for de uforsigtige .
Vi nsker en ensartet holdning .
Vi nsker , at den skal omfatte alle anerkendte , lovlige og traditionelle alkoholholdige produkter .
Derfor sger vi gennem en rkke ndringsforslag , isr 9 og 15 , at f blecider og precider med p standardlisten sammen med vin , spirituosa og l .
<P>
Jeg vil gerne appellere til vinentusiasterne her om at bidrage til kompromiset ved at sikre en flles procedure .
Det er vi alle ndt til .
Det har jeg selv gjort .
Jeg er parat til at acceptere hr . Bbars ndringsforslag , som fik sttte fra den nstsidste taler , med hensyn til de mulige farer ved de nye alkoholholdige drikkevarer , de skaldte alcopops .
Det gr jeg vel vidende , at disse fremstilles i min egen valgkreds .
De folk , der stemmer p mig , fremstiller disse produkter .
Jeg er parat til at sige det officielt her og nu , at de kan udgre en sundhedsfare , og at de skal behandles p en srlig mde .
<P>
Jeg har aldrig oplevet den kompromisnd fra dem , der kommer her og fortller os , at det at drikke vin er en kulturel oplevelse , som p en eller anden mde skal holdes uden for alle Parlamentets ordninger og undersgelser .
De , der siger sdan og fremstter disse trttende pstande , fornrmer ikke blot de europiske forbrugeres intelligens - det fleste forbrugere vil vre helt enige med hr . Schnellhardt og hans store arbejde i denne sag .
Vrre endnu , de fornrmer selve dette Parlament .
De siger bevidst , at der findes et omrde for undersgelser og opsyn , hvor dette Parlament ikke skal have nogen rolle med hensyn til mrkning .
Det kan jeg ikke acceptere , og det hber jeg heller ikke , at Parlamentet vil .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , drikkevarer indgr i vores ernring .
Allerede i det 15. rhundrede konstaterede vi i den delstat , jeg kommer fra , i Bayern , at der ogs for forbrugerne skal vre prcise spilleregler , og l indgr immervk som en del af de nringsmidler , som folk i Bayern indtager .
Derudover findes der naturligvis ogs andre drikkevarer .
Lger har i mellemtiden anbefalet , at man indtager mindst tre liter vske dagligt , og det er forbrugerens valg , hvad han tager .
Men det er vigtigt for ham at vide , hvilken kvalitet han kan vlge .
Jeg tror ikke , forbrugeren sprger , om en drikkevare nu hrer ind under landbrugets flles markedsordning eller under andre omrder af det indre marked , for det , han ret beset har brug for , er en information , han kan stole p .
<P>
Jeg tnker f.eks. p folk , som mske allerede har indtaget for meget alkohol og derfor slet ikke br drikke mere , men det drejer sig ogs om dem , der f.eks. har sukkersyge og nsker at vide , hvor meget restsukker der er i en given drik .
Det er alt sammen noget , som i dag er meget vigtigt , og jeg mener , at vi har brug for en lovgivning , som tager hensyn til forholdene , som de er i dag , og ikke bare stiller l eller blecider i et hjrne og vin i et andet . Jeg mener , at vi her har brug for et realistisk grundlag .
Jeg vil gerne appellere til fornuften , og jeg mener , at Schnellhardt-betnkningen er grundlaget derfor .
Det ville glde mig , hvis Parlamentet tilslutter sig det oplg , hr . Schnellhardt har udarbejdet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke en stor tak til Schnellhardt for en udmrket betnkning .
Jeg synes , det er vigtigt , som flere af mine kolleger har understreget i aften , at vi ikke opdeler alkoholmarkedet p en sdan mde , at vi har n ting i det ene hjrne og en anden ting i det andet hjrne .
Det m vre en forudstning , at der glder ensartede krav til mrkningen af ingredienser , bde nr det glder l , vin og spiritus .
Det er den ene ting .
Den anden ting er , at reglerne skal trde i kraft samtidig for at undg , at der er forskellige regler , afhngigt af om man drikker l , vin eller spiritus .
S den tredje ting : for at sikre ensartede regler er det ndvendigt , at man bruger den samme beslutningsprocedure , at de samme regler finder anvendelse med fuld inddragelse af Europa-Parlamentet .
Derfor vil jeg gerne p Den Liberale Gruppes vegne tilslutte mig ndringsforslag 1 om , at vi tilfjer artikel 129 A som beslutningsprocedure .
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig ndringsforslag 23 , som gr ud p , at det p flasken skal angives , hvor meget alkohol eller hvor mange genstande den indeholder , s vi , der krer bil , eller andre er klar over , hvor meget man kan indtage ud fra et sundhedsmssigt synspunkt .
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig ndringsforslag 12 , hvor man foretrkker  ingredienser  i stedet for  indeholder  , og endelig - som jeg sagde fr - er det meget vigtigt , at vi behandler de alkoholiske drikke ens , s jeg tilslutter mig ndringsforslag 15 og 9 .
<P>
Jeg hber meget , at vi i morgen kan vedtage denne betnkning .
Jeg ved godt , at der er store forskelle mellem nord og syd , men jeg synes , at det er utroligt - jeg er helt enig med Whitehead - at man i forbindelse med vindrikning taler om kultur , mens man betragter drikning af l som udtryk for noget helt andet .
I begge tilflde drejer det sig jo om vsker , som man indtager i festligt lag eller i forbindelse med en middag .
Jeg hber alts meget , at vi kan n frem til , at alle disse ting behandles ensartet og med fuld inddragelse af Parlamentet .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , dette forslag til direktiv om ndring af direktiv 79 / 112 / EF vedrrer mrkning af og prsentationsmder for levnedsmidler samt reklamer for sdanne levnedsmidler med hensyn til alkoholholdige drikke .
Forslaget , som ikke faststter regler om varedeklarationer , muliggr ikke desto mindre benvnelsen af ingredienser i de fem allerede eksisterende forordninger .
Europa-Kommissionen foreslr , at disse informationer skal trde i kraft i lbet af tre r fra 1. juli 1998 .
<P>
Vi har flgende kommentarer .
For det frste kan man kun glde sig over , at Kommissionen tager hensyn til forbrugerens informationsbehov i forbindelse med ingredienserne i alkoholholdige drikke .
Men det er bekymrende , at de nye drikke , der indeholder alkohol , og som er beregnet til ungdommen - de skaldte frdigmix eller alcopops - ikke omtales i nrvrende forslag .
Prsentationen heraf og reklamen herfor er lavet , s disse drikke tiltrkker unge og kan udgre en sand fare for den offentlige sundhed .
Desuden er det vigtigt , at der p disse drikke findes en deklaration , der nvner ingredienserne og alkoholprocenten .
Det er vigtigt , at Europa-Kommissionen fremstter en tekst om , at disse drikke , der kaldes lskedrikke , men som indeholder alkohol , skal st p hylderne blandt vin og spiritus i forretningerne .
<P>
Nogle af disse drikke indeholder sledes mere end 3 til 4 % alkohol , alkohol , der ofte er af ukendt oprindelse , og hvis smag skjules af sukker .
I forbindelse med den gruppe af drikke , der omfattes af ndringen af disse mrkningsmetoder , og som nvnes i artikel 6 , stk . 3 , er der grund til at tilfje aromatiserede drikke p basis af vin og aromatiserede cocktails p basis af vin , som omtales i forordning 1601 / 91 / EF .
<P>
Derimod er l ikke genstand for nogen specifik flles forordning .
l skal normalt udelukkes fra denne artikel . Derfor anmoder jeg Dem om , at De sttter ndringsforslag 14 og forkaster ndringsforslag 9 fra ordfreren .
Den omtalte artikel 6 , stk 3 , faststter en gennemfrelsesfrist for mrkningsmetoderne p tre r fra 1. juli 1998 .
Denne korte frist viser sig allerede uanvendelig , fordi den er for knap i forhold til vedtagelse af direktivet .
Den foreslede frist i ndringsforslag 14 er alts meget mere realistisk .
<P>
Endelig - som ordfreren for Landbrugsudvalget ogs minder om - forekommer begrebet  udarbejdet ved hjlp af  mindre hensigtsmssigt end begrebet  fremstillet ved hjlp af  .
Vi foretrkker alts den sidste formulering , der i vrigt er bedre kendt af forbrugerne i forbindelse med levnedsmidler .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , i mit land siger man , at man ikke skal sl strre brd op , end man kan bage .
Jeg ved ikke , om dette er tilfldet med hr . Schnellhardt , for jeg hber , at hans betnkning , der er blevet ndret p behrig vis , til sidst vil blive vedtaget af Parlamentet .
Der er dog ingen tvivl om , at hr . Schnellhardts forsg p at medtage vinen blandt de drikkevarer , hvis mrkning br rette sig efter den procedure , der omtales i traktatens artikel 189 B , har medfrt en alvorlig og utilgivelig forsinkelse .
Kommissionen havde nemlig allerede sendt Parlamentet det forslag , vi behandler her i aften , den 10. februar 1997 .
Miljudvalget , som er kompetent p dette omrde , udnvnte hr . Schnellhardt til ordfrer den 16. april 1997 , det vil sige for nsten to r siden .
Og der var tale om et forslag , der hastede , ikke mindst fordi samme udvalg var forsinket med hensyn til de frister , der er angivet i artikel 6 i direktiv 112 fra 1979 .
P trods af dette har Miljudvalget - der takket vre sin formands effektivitet normalt er meget hurtigt til at behandle og vedtage betnkningerne - mttet behandle dette emne hele tre gange i lbet af to r , og de har stet over for et ukendt antal strategiske henvisninger , der mske skyldes udsigten til valg . Hvorfor det ?
Fordi hr .
Schnellhardt , der pberber sig vigtigheden af , at Parlamentet trffer beslutninger p det strst mulige omrde - hvilket alle i vrigt er enige i - nskede , at vinen ikke lngere skulle hre under omrdet for srlige forslag i forbindelse med vin . Men han har ikke taget hjde for , at mrkningen er en vigtig del af selve definitionen af vinen , der kan vre bordvin , kvalitetsvin osv .
<P>
Vi , der reprsenterer de omrder , som er stolte af at vre store vinproducenter , kan ikke vre enige heri , og i den forbindelse vil jeg gerne takke den gruppe , jeg har ren af at tilhre , for at have givet mig lov til at sige dette her i Parlamentet .
<P>
Nej , vi er ikke enige .
Det er ikke bare for at beskytte producenterne , selvom det drejer sig om en gruppe , som det er mere end rimeligt at tage hensyn til her i Europa , i betragtning af at de med rette vrdsttes i hele verden .
Og det er ikke bare for at beskytte produktionen i vores regioner , men ogs - og jeg vil endda sige navnlig - for at beskytte de europiske forbrugere og ikkeforbrugere , herunder , hr. formand , kre kolleger , ogs de store ldrikkere , sfremt de - hvilket jeg hber for dem - skulle bestemme sig til en gang - og mske flere gange - at drikke et godt glas vin .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , set fra et folkesundhedsmssigt synspunkt kan man vanskeligt forestille sig et vigtigere administrationsomrde end forordningerne for levnedsmiddelkvalitet .
Fra et landbrugsmssigt synspunkt m vi give landmndene og levnedsmiddelindustrien , at de gr i spidsen for at levere kvalitetslevnedsmidler p en mde , der er forenelig med forbrugernes krav .
Set i forbindelse med reformen af landbrugspolitikken er det klart , at ekstensiveringsprocessen udgr et trovrdigt produktionsgrundlag for kvalitetsrvarer til levnedsmiddelsektoren .
Selvom det medfrer udgifter for producenterne , har det desvrre ikke resulteret i en forbedret konomisk reaktion fra markedet .
<P>
Eftersom landbrugskonomierne i Den Europiske Union og tredjelandene bevger sig i retning af en globalisering , er det vigtigt i forbindelse med verdenshandelsforhandlingerne , at de lande , der lgger vgt p fdevarekvalitet og forbrugernes krav , ikke stilles drligere i forhold til USA , hvilket er tilfldet for jeblikket .
Jeg sttter fuldt ud princippet om tydelig , ikketeknisk og standardiseret mrkning af levnedsmidler .
Men vi m vre forsigtige og undg overregulering i vores nske om sporing og gennemsigtighed , da en sdan overregulering kan fre til manglende innovation og forskning i nye produkter .
<P>
Med hensyn til genetisk modificerede organismer vil jeg gentage mine tidligere udtalelser .
Ingen levnedsmidler , der er genetisk modificerede , eller som indeholder genetisk modificerede ingredienser , m frigives i fdekden , fr de er gennemtestede og da kun med tydelig mrkning .
For at berolige forbrugerne i den henseende foreslr jeg farvekodning af alle etiketter p levnedsmidler , der indeholder genetisk modificerede ingredienser .
Jeg opfordrer ogs til oprettelse af et undervisningsprogram om genmanipulationsprocessen , som den anvendes inden for landbruget .
Bekymringer i den henseende skal vre baseret p kendsgerninger og ikke vre reaktioner p kampagner , der er udformet , s de spiller p forbrugernes frygt .
Set ud fra dette synspunkt har vi brug for et effektivt uddannelsesprogram for forbrugerne .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Bbar">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Schnellhardt , jeg mener , at De alle tager fejl .
Jeg tror ikke , at De har forstet vores skridt .
Jeg tror rent ud sagt , hr .
Whitehead , at De tager fejl .
Jeg er lge . Jeg kan ikke acceptere , at De p nogen mde antager , at jeg sttter alkoholisme .
Jeg kmper hver eneste dag mod denne forbandelse .
Jeg kan ikke acceptere , at De taler om alcopops .
Det er en forbandet og farlig drik , som vi m udrydde fra markedet , og som er farlig for vores ungdom . Hr .
Whitehead og hr .
Schnellhardt , jeg ville nske , at De i hjere grad ville overveje , hvad det at nyde et godt glas vin eller en god whisky ved en festlig lejlighed betyder for den europiske kultur , hr . Whitehead , men med mdeholdenhed .
<P>
Jeg tror ikke , kre venner og kolleger , at De har forstet , at for kort tid siden - for mindre end to uger siden - stemte vi om en reform af den flles markedsordning for vin .
Vi prvede ved denne lejlighed at forsvare principperne om kvalitet , regionalisering og overholdelse af vores traditioner med vin og alkoholholdige drikke i forbrugerens interesse og efter de forskelle , der findes p europisk niveau .
<P>
Mrkning , hr . Schnellhardt , er en integreret del af det , vi vedtog , idet vi fastsatte regler for prsentation af vin ved at fremstte forslag om - over for offentligheden - hvordan benvnelser , oprindelseserklringer - f.eks. slotte , Riversaltes - prdikat , som De siger p tysk , hr .
Schnellhardt - Q & A osv. skal fremg .
Kort sagt er det vores opgave at forsvare en vis kultur . Det er vores opgave i medfr af vores nyeste flles markedsordning for vin .
Vi vil respektere forbrugeren og forsvare vinen , og vi vil derfor stemme mod Dem i morgen , hr . Schnellhardt .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Schnellhardt for hans klare og prcise indfring i et kompliceret , flelsesbetonet og vanskeligt stykke lovgivning .
Hvad angr mrkning af alkoholholdige drikke , er det min holdning , at forbrugerne har ret til gennemsigtighed og fuldstndig benhed .
Mrkning af alle forbrugerprodukter og navnlig levnedsmidler , herunder lskedrikke og alkoholholdige drikke , er vigtig for at give forbrugerne en klar beskrivelse af de pgldende produkter .
<P>
Jeg er klar over , at traditionelle produkter normalt ikke har vret mrket med hensyn til indhold .
Mrkning kan heller ikke lse alle problemer .
Mrkningen skal vre njagtig og kontrolleret for at sikre forbrugernes tillid .
Uprcise og ukontrollerede deklarationer er vrdilse og bringer hele systemet i miskredit .
<P>
P trods af alle disse problemer spiller mrkning en vigtig rolle og br glde for alle levnedsmidler , ogs alkoholholdige drikke .
Ved afstemningen vil jeg gerne have , at forslaget om at medtage l udvides til ogs at omfatte cider .
Derfor vil jeg sttte bde ndringsforslag 15 og 9 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at forbrugeroplysning skal vre bde fuldstndig og njagtig .
Derfor sttter jeg deklarering af ingredienser for alle levnedsmidler .
<SPEAKER ID=185 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg har nu allerede i 11 r vret med til disse forhandlinger , og jeg har vret vidne til alle de forskellige forsg p at bringe det emne , vi drfter igen i aften , ind i en fornuftig ordning .
Kommissionen har nu igen en gang gjort et forsg , som ret beset stter ind i forbindelse med de proceduremssige sprgsml , ikke s meget sprgsml om indholdet , for hvis vi begynder med sprgsml om indholdet , ender det prcist , som det gjorde med de to frste forslag .
Vi kommer ikke ud af stedet .
Derfor er det udgangspunkt , som ordfreren har valgt , og som vi jo ogs foreslog i vores forslag , sikkert i frste omgang rigtigt .
<P>
Jeg kan ikke blande mig i stridighederne nu .
Det er rigtigt , at jeg har talt med ordfreren , men om han har forsinket forslaget , ved jeg ikke , fru Lulling .
Af natur er jeg ganske vist tilbjelig til at tro alt , hvad De siger .
Men jeg vil ikke blande mig i det !
<P>
Hvad er det , vi har foreslet , og hvad drejer striden sig egentlig om ?
Jeg vil ikke g ind p sprgsmlet om , hvilket af produkterne der mest er reprsentant for kultur , selvom man kunne sige meget derom .
Vin nvnes immervk i Biblen , og det er jo da noget !
P det grundlag skal vi ikke fre kulturkamp nu , hverken vin mod l eller legne mod vinegne , man br derimod overveje , hvorledes vi kan opn , at det , der er vigtigt for forbrugeren , virkelig str p etiketten .
Det nsker vi jo alle at opn .
Det er i frste omgang et ml , hvor der ingen forskelle er .
<P>
Nr det er det flles ml , kommer man ikke uden om , at vi allerede for visse alkoholholdige drikkevarer har meget detaljerede enkeltforskrifter og forvrigt tillige meget erfarne institutioner , der ptager sig og gennemfrer sdanne opgaver .
Det er jo ret beset kun det , vi foreslr .
Vi vil ikke sige , at der er en kvalitetsforskel mellem vin og l eller mellem l og grappa eller hvad , det nu mtte vre . Sprgsmlet er , om vi udnytter det , vi allerede har , s vi undgr dobbeltarbejde .
Det er rigtigt , at hvis vi nu overlapper vinmarkedet og forskrifterne for salg af vin , som jo allerede er meget detaljerede , hvis vi nu oven i alt det , hr . Schnellhardt , lgger en generel forskrift , opstr der med sikkerhed en situation , som forbrugeren nok lber sur i , og som navnlig vil give ogs producenterne problemer .
Det er ret beset den eneste forskel , det drejer sig om .
<P>
Jeg har forstet af drftelsen , at der i dette sprgsml er meget forskellige holdninger i Parlamentet .
Det er altid rart for os , fordi vi s kan vente og se , hvilken holdning der sejrer .
Det ville jeg ogs foresl her .
Jeg kunne dog godt forestille mig , at Rdet nok snarere flger det , vi foreslr .
Men det kan man jo ogs stte sig ned og vente p .
<P>
Derfor vil jeg nu sige noget om de enkelte ndringsforslag , for at De kan tage vores holdninger med i Deres betragtninger , nr De stemmer .
Vi kan acceptere ndringsforslag 3 . Dr foresls endnu en betragtning , som indeholder de to ml med forslaget , det vil sige bde forbrugerbeskyttelsen og en styrkelse af det indre marked .
Det er naturligvis ikke noget problem for os .
Det samme glder for ndringsforslag 17 .
<P>
Vi anser ikke ndringsforslag 1 for ndvendigt , for et nyt retsgrundlag oven i 129 A er ikke ndvendigt , fordi 100 A ogs omhandler forbrugerbeskyttelsen .
Jeg vil for vrigt ikke blande mig i de juridiske tjenesters strid .
Vi har lavet forslaget sdan , som vi altid gr .
Vi baserer det p det retsgrundlag , der forekommer os at vre det fornuftigste .
Hvis man ser sdan p det , at 43 ogs skal med , fordi der er tale om forskellige produkter , kan man naturligvis ogs gre det .
<P>
Jeg har allerede sagt , at vi skelner mellem vin , aromatiseret vin og spiritus , fordi vi her allerede har udfrlige fllesskabsforskrifter med mrkningsbestemmelser .
Det forekommer os logisk , at mrkningsbestemmelserne om ingredienserne i disse drikkevarer - med hensyn til indholdet m vi se at komme til en forstelse - skal tilpasses inden for de nye forskrifters rammer .
Naturligvis fr vi nye forskrifter , men de skal s fre til en tilpasning af disse specificerede forskrifter og ikke omvendt .
<P>
For drikkevarer som l og blecider , som der ikke findes fllesskabsbestemmelser om , skal mrkningsbestemmelserne fastlgges i direktiver fra Kommissionen .
Dr vil s naturligvis det sprgsml dukke op , hr . Schnellhardt , hvad vi skal basere det p , og hvorledes Parlamentet skal involveres .
Jeg er fuld af forstelse for , at Parlamentet naturligvis helst arbejder med en procedure , som krver dets samtykke eller nsten gr det , og derigennem styrker Parlamentets position .
Men det kan man ikke drive s vidt , at man anvender det princip selv , nr det sagligt ikke frer til fornuftige resultater .
Man kan nu engang ikke udkmpe kompetencestridigheder p andres bekostning .
Det anser jeg ikke for fornuftigt .
<P>
Vi kan acceptere de redaktionelle forbedringer i ndringsforslag 14 og ligeledes forlngelsen af fristen for faststtelse af de nrmere regler til fem r .
Men det skal s glde for alle produkter .
Det foresls i ndringsforslag 19 , at det kun skal glde for vin og spiritus .
Det er efter vores mening en forskelsbehandling , vi ikke kan acceptere .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 5 , 6 , 7 , 11 , 16 , 20 og anden del af ndringsforslag 9 og 15 .
Frste del af ndringsforslag 9 og 15 kan vi godt acceptere .
<P>
ndringsforslag 2 , 10 og 18 , hvor formlet benbart er , at artikel 6 i direktiv 79 / 112 umiddelbart skal kunne anvendes p andre drikkevarer som blecider eller nye industriprodukter , kan vi ikke acceptere , for s ville vi vre ndt til at angive listen over ingredienser straks sammen med vedtagelsen af det ndrede direktiv p disse drikkevarers etiket , mens denne forpligtelse endnu ikke ville glde for vin , l og spiritus .
Det vil sige , at der igen forel forskelsbehandling , men nu p den anden side .
<P>
Hvad angr disse drikkevarer i vrigt , er problemet snarere vildledning af forbrugeren , i mange tilflde gennem en streng hndhvelse af artikel 2 i direktiv 79 / 112 .
Det kunne meget nemt ordnes via medlemsstaternes kontrolmyndigheder .
Det er ikke s meget et problem om nye regler .
<P>
I vores forslag opfordrer vi til , at der foran ingredienslisten anfres  Indeholder  , hvis ikke alle ingredienser kan komme med p listen .
Sledes kunne man f.eks. beslutte ikke at medtage vand i ingredienslisten for mange af disse drikkevarer som whisky , for det er jo ikke det afgrende .
Fru Schleicher nvnte et eksempel , som det forekommer mig noget vanskeligt at gennemfre .
Hun mener , at hvis forbrugeren allerede i et vist omfang er beruset , vil han give sig til at lse ingredienslisten igennem for at konstatere , om han kan drikke videre , men formodentlig er han i den forfatning slet ikke i stand til at lse mere !
<P>
Vi nsker endvidere ikke at anvende begrebet  produktion  i forbindelse med forskrifterne om vin , og derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 12 og 22 .
ndringsforslag 4 og 13 kan vi heller ikke acceptere , men vi vil tage standardartiklen om at hre Den Videnskabelige Komit med , det vil sige , at vi principielt accepterer Den Videnskabelige Komits rolle .
ndringsforslag 23 og 24 vedrrer problemet alkoholisme .
Det er lige s lidt som sprgsmlet om GMO - den kollega , der var inde p genetisk modificerede organismer , er allerede get - genstand for forhandlingen , heller ikke sprgsmlet om alkoholisme .
Det er der jo ogs allerede taget stilling til ud fra en medicinsk synsvinkel .
Hr . Schnellhardt er for vrigt ogs lge .
Det kan de s som fagfolk drfte indbyrdes .
<P>
Tilrb
<P>
Dyrlger er ogs lger , og af og til er det vanskeligere at behandle dyr end mennesker .
Men alkoholisme er i hvert fald ikke noget problem hos dyr , det erkender jeg !
<P>
Til slut vil jeg gerne anmode om , at vi enes om n ting : Der er for disse produkters vedkommende virkelig tale om en gammel kultur .
Det skal ikke vre nogen kulturkamp , men det er sikkert klart .
Problemet alkoholisme optrder jo slet ikke i forbindelse med de drikkevarer , en forbruger kber og indtager , fordi de i deres smagskvalitet er af betydning for ham .
Det drejer sig ikke om det sprgsml , om der er alkohol i .
Der er da ingen , der vil kbe en flaske ptrusse eller amarone for at drikke sig fuld .
Det kan man virkelig gre for frre penge ! Det br man ogs tage lidt hensyn til .
Man kan ikke skre alt over n kam eller mle alt med samme alen . Dermed ville man gre mange uret , for vrigt ogs forbrugeren .
S dum er forbrugeren ikke , at han kun er virkelig informeret , nr han har lst alt det , vi foreskriver .
Man br ikke anse forbrugeren for et vsen , som kun vi kan oplyse .
<P>
Jeg har ikke noget imod , at der str lidt mere p etiketterne , men jeg ved helt bestemt , hvilke alkoholdige drikkevarer jeg vil drikke og hvilke ikke .
Selv inden for de forskellige kategorier foretager jeg et meget omhyggeligt udvalg , selvom der overhovedet ikke str noget p etiketten .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 23.25
