<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , vi kunne ikke have gennemfrt vores arbejde i denne uge uden hjlp fra tolkene .
Jeg har hrt , at 300 freelancetolke ikke har fet ordentlig betaling fra Kommissionen siden oktober .
I denne uge har Kommissionen offentliggjort et dokument om , hvordan den vil forbedre administrationen .
Der er 300 tolke , der ikke har fet ordentlig betaling , og som har konomiske problemer .
Jeg vil gerne anmode kommissr Bangemann om at gre sine kolleger opmrksomme p problemet , og samtidig vil jeg opfordre formand Santer til , nr han ikke taler med landmnd , at arrangere et mde med de tolke , der arbejder for os , for at f lst dette problem .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , det tager vi til efterretning , men i jeblikket er vi i frd med at godkende protokollen .
Jeg vil gerne opfordre til , at man kun beder om ordet nu , hvis man vil kommentere protokollen .
Hvis De vil sige noget i henhold til forretningsordenen , bedes De oplyse , hvilken artikel det glder .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg nsker blot at gentage noget , der blev nvnt i gr i protokollen om det store antal afstemninger ved navneoprb .
Der er 245 sider med afstemninger ved navneoprb , og tendensen gr i retning af , at jo mindre gruppen er , desto flere afstemninger ved navneoprb nsker den .
Jeg tr vdde p , at man ikke kan finde n eneste borger i Den Europiske Union , der er interesseret i at vide , om David Hallam var for eller imod anden del af ndringsforslag 20 til betnkningen af Florenz .
Det er en latterlig situation og spild af penge , og det br ophre .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , det blev nvnt allerede i gr .
Vi tager Deres bemrkning til efterretning .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , i protokollen str der , at jeg i gr havde klaget over , at der ikke forel en korrekt tekst med den tyske version af Kasakhstan-vedtagelsen .
Jeg klagede imidlertid ikke over , at der ikke forel en korrekt tekst , men over at der overhovedet ikke forel nogen tekst !
Streger under overskriften Kasakhstan og kryds og prikker kan jeg nemlig ikke betegne som en ukorrekt tekst , det er slet ikke nogen tekst .
Derfor vil jeg gerne insistere p , at det bliver opklaret , hvorfor der er blevet omdelt et sdant dokument .
Den fejlagtige opfattelse hos nogle kolleger , som mente , at der forel en tekst , kom sig af , at der under et mde mellem gruppernes ansvarlige om formiddagen forel en korrekt tekst , men p udgivelseskontoret fandtes der indtil i gr aftes kun denne version med stregerne og krydsene .
Derfor vil jeg gerne her insistere p , at alle Parlamentets medlemmer fr teksterne og ikke kun enkelte bemyndigede gruppemedlemmer , for ellers kan vi afskaffe os selv og g over til Formandskonferencen !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg forstr Deres utilfredshed .
Sagen er blevet undersgt , og det ser ud til , at der faktisk har eksisteret en version som den , De beskriver , men den anden fandtes ogs .
Nu fr vi undersgt , hvorfor det ikke kun er den korrekte tekst , der har foreligget .
Resten af Parlamentet har vel haft den korrekte udgave .
Men det bliver undersgt , hvordan det kunne ske .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Fru formand , jeg grmmer mig over at vre ndt til at give hr . Hallam ret , men mit indlg handler ogs om antallet af afstemninger ved navneoprb , hvilket blev diskuteret i gr .
Jeg bekymrer mig ikke s meget om antallet af afstemninger ved navneoprb - jeg ved , at der allerede arbejdes med sagen - men derimod om , at der trykkes en omfattende oversigt over resultaterne af disse afstemninger til hvert eneste medlem , nr man i virkeligheden kunne njes med at fremstille langt frre eksemplarer til de f triste skbner , der har interesse i at se , hvordan der blev stemt .
Man kunne ogs vlge at offentliggre resultaterne p Internettet , hvilket kunne spare en frygtelig masse penge .
<P>
P samme mde med den enorme protokol .
Jeg er sikker p , at den er meget vigtig , men der er mange medlemmer , der allerede har forladt Strasbourg , og som alligevel fr en kopi i deres dueslag .
Det er udtryk for et stort spild af tid og anstrengelser , og man kunne njes med at trykke protokollen til de medlemmer , der nsker den , eller gre det muligt for folk , der nsker at henvise til enkelte punkter , at hente den fra Internettet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg forstr Deres ophidselse , men forretningsordenen giver nu engang mulighed for det .
Hvis De vil have ndret det , str det Dem frit for at henvende Dem til Udvalget om Forretningsordenen med ndringsforslag .
Det har ethvert medlem ret til .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , vedrrende side 29 og 30 i protokollen meddelte forsdet - jeg tror , det var hr .
Martin - Formandskonferencens beslutning om at flytte mdeperioden i Bruxelles fra den 24. og 25. marts til den 22. og 23. marts .
Jeg vil her gerne gentage det , jeg sagde til Formandskonferencen p min gruppes vegne .
Vi mener , at denne beslutning bde er ubelejlig og forkert juridisk set .
Beslutningen er ubelejlig , fordi mdeperioderne har vret planlagt i lang tid og i vrigt blev vedtaget af Parlamentet , og fordi Parlamentet ikke har behandlet denne ndring .
Jeg er ikke sikker p , om Formandskonferencen virkelig kan ndre den vedtagne kalender .
At der er topmde i Berlin den 24. og 25. er ikke en grund til at flytte mdeperioden og for enhver pris at beslutte sig fr dette topmde . Angende det juridiske aspekt er jeg forblffet over , at Budgetkontroludvalget , der er et af Parlamentets udvalg , er blevet forbiget i denne sag .
<P>
Den rapport , som vi har bedt ekspertudvalget om , er en flge af ngtelsen af decharge for 1996 .
Den lber parallelt med den procedure , der i vrigt flges i sagen .
Budgetkontroludvalget har i henhold til bilaget i forretningsordenen , der faststter udvalgenes sagsomrder , monopol p alle sprgsml om forvaltning af budgettet , alle sprgsml om Kommissionens finansielle forvaltning .
Udvalget har derfor - i henhold til artikel 11 i bilaget - kompetence til at fremstte en udtalelse til Parlamentet , inden Parlamentet udtaler sig .
Ekspertudvalget m ikke overlade sagen til de politiske grupper , men br frst og fremmest overlade sagen til de kompetente personer i Budgetkontroludvalget .
Det er grunden til , at jeg hverken anser denne beslutning som belejlig eller som juridisk baseret .
<P>


Bifald



<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg ved , der er utilfredshed , men jeg vil gerne forklare Dem de juridiske forhold endnu en gang . I henhold til forretningsordenens kapitel II , artikel 10 , som handler om Parlamentets sessioner , glder flgende : I stk .
2 hedder det , at Parlamentet selv faststter varigheden af de mdefri perioder inden for sessionen . Det betyder alts , at vi en gang om ret faststter mdeperioderne for det nste r .
Desuden bestemmes det i stk . 4 i denne artikel , at Formandskonferencen kan ndre varigheden af de i henhold til stk .
2 fastsatte mdefri perioder ved en begrundet afgrelse , som skal trffes mindst to uger fr den af Parlamentet oprindeligt fastsatte dato for genoptagelse af sessionen . Denne dato kan dog ikke udskydes mere end to uger .
<P>
Hr . Fabre-Aubrespy siger ganske vist , at han var til stede under Formandskonferencen .
Vi har imidlertid fet meddelt , og de fleste af gruppeformndene er jo til stede her , at dette faktisk var , hvad gruppeformndene besluttede i dette udvalg .
Juridisk er det i orden , selvom De udtrykker Deres utilfredshed med det , der er blevet vedtaget .
Begrundelsen lyder som flger - i gr var der jo kun f medlemmer tilbage , og fru Aelvoet gentog det endnu en gang , hun er ogs medlem af Formandskonferencen : Formandskonferencen har fremrykket mdet i Bruxelles til mandag den 22. og tirsdag den 23. marts , for at Parlamentet kan tage stilling til rapporten fra den uafhngige ekspertgruppe fr Det Europiske Rds mde den 24. og 25. marts og under overvrelse af formanden for Kommissionen .
Det er klart , og vi behver ikke diskutere det yderligere .
Det er en vedtagelse !
Hvis De er rgerlig over den , m De henvende Dem til Deres gruppeformand .
Der er ingen mening i at diskutere det mere , for juridisk set er sagen klar !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Fru formand , De var s venlig at meddele , at kollega Posselts berettigede klage ville blive undersgt .
Jeg vil bede Dem om endnu en venlighed , nemlig at meddele Parlamentet , hvad der sker , hvis det viser sig , at Parlamentet virkelig kun har stemt om streger og prikker ?
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Undskyld , jeg afbryder Dem , hr. kollega , men vi er stadig i frd med at godkende protokollen !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Vallv">
P dette postkort str der , at denne nye bygning er den nye mdesal for Europa-Rdet .
Jeg sprger mig selv , om vi har bygget denne bygning til Europa-Rdet !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Fru formand , i de sidste to mdeperioder i Parlamentet har vi her i mdesalen stemt om hundredvis af ndringsforslag til mange forskellige betnkninger .
Mange af disse betnkninger er blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Er det ikke p tide , at vi ndrer forretningsordenen , sledes at en betnkning , der indeholder et vist antal ndringsforslag , automatisk bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling , s man ikke spilder Europa-Parlamentets tid ?
S ville vi have mere tid til forhandlinger , hvilket er vores arbejdsopgave som parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg gentager endnu en gang : Hvis nogen mener , at forretningsordenen br ndres - i vrigt er der under alle omstndigheder en debat om dette emne i marts - s kan De roligt tage initiativ til det .
Hvert enkelt medlem har ret til at foresl ndringer til forretningsordenen .
Det giver ingen mening at efterlyse disse ndringer , hvis der ikke flger handling med .
Hvis De mener , at det ikke er i orden , kan De fremstte forslag .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand . De forklarede det korrekt og dokumenterede det ogs med forretningsordenen , at mdedagene kan faststtes og ogs ndres igen inden for en bestemt frist ; det vil jeg heller ikke betvivle .
Men jeg vil alligevel gerne indholdsmssigt gre opmrksom p , at rapporten fra denne ekspertgruppe jo er en flge af hele sprgsmlet om , hvordan vi klarer dechargen for 1996 .
Sledes betragtet kan det kun vre rigtigt , at det kompetente udvalg , nemlig Budgetkontroludvalget , kan komme med sin mening om rapporten .
<P>
Bifald
<P>
Hvis vi gr det ved hjlp af vedtagelser i grupperne , er det mske en mde at gre det p , men i sidste ende hnger denne rapport jo frit i luften , det vil sige , den er slet ikke integreret i det parlamentariske arbejde endnu .
Jeg vil gerne pege p , at vi her br indlede en egentlig procedure , s rapporten ikke risikerer at falde fra hinanden i politiske uoverensstemmelser , og kendsgerningerne som flge deraf ikke bliver opklaret og bearbejdet parlamentarisk .
Derfor insisterer jeg ogs p , at denne rapport fra eksperterne skal behandles i Budgetkontroludvalget .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Theato .
Deres indlg bliver optaget i protokollen , og det bliver ogs videregivet .
Det kompetente udvalg vil tage sig af det .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Fru formand , kan man s g ud fra , at de udvalgsmder , som skulle have fundet sted den 22. og 23. marts , er flyttet til den 24. og 25. marts ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Det er netop tilfldet .
Men det fr De ogs skriftlig meddelelse om .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil gerne sige til protokollen , at De citerede artiklerne korrekt , men at kapitel II , artikel 10 ogs har et stk . 5 , som siger , at formanden efter anmodning fra et flertal af Parlamentets medlemmer kan indkalde Parlamentet til ekstraordinrt mde efter at have hrt Formandskonferencen .
Det betyder alts , at vi udmrket kan diskutere dette mdetidspunkt , hvis der er flertal for det i Parlamentet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Det er rigtigt , hr . Rbig , men for jeblikket foreligger der ikke noget forslag om det .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , kre kolleger , det var absolut ndvendigt at finde en anden dato for minimdet for at undg , at Kommissionen skulle vre hos os i Bruxelles for at hre , hvordan Parlamentet vurderer henstillingen fra ekspertgruppen , og samtidig vre i Berlin for at diskutere Agenda 2000 med Rdet .
Det var umuligt .
Vi har derfor - min gruppe og jeg - p Formandskonferencen accepteret , at mdeperioden skulle udskydes .
Det er n del af historien .
<P>
Den anden del af historien er : Hvordan kan det komme p tale her i plenarforsamlingen ?
Jeg har forsvaret det standpunkt , at det skal foreg via Budgetkontroludvalget .
Men jeg var i mindretal , hvilket i vrigt ogs var tilfldet for andre af medlemmerne .
Alts , hvad det angr , hvis det er Parlamentets vurdering , at dette forlber bedre gennem Budgetkontroludvalget - hvilket jeg ogs mener - s skal vi blot stte det p dagsordenen som en afstemning , og det kan vi roligt gre til mdet i marts her i Strasbourg , for det finder sted forinden .
Mit forslag er alts : lad os stte dette p dagsordenen som en afstemning for mdet i marts , og derefter er den sag overstet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Aelvoet .
Da en del af de medlemmer , som ogs sidder i Formandskonferencen , er til stede her , bliver det nok ogs diskuteret igen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , det var ikke min mening at blande mig , men nogle af de sprgsml , der er dukket op her og under forhandlingen , bygger mske delvist p en misforstelse .
Fru Aelvoet har taget sig af sprgsmlet om datoen .
P Formandskonferencen nskede man at fremrykke datoen for plenarmdet .
Det var der flere gode grunde til .
Vi vil gerne have Kommissionens formand Santer med til forhandlingen .
Hvis Parlamentet insisterer p at holde fast i den oprindelige dato , vil formand Santer i stedet vre til mde i Det Europiske Rd .
Det giver ikke nogen mening at have en forhandling uden Kommissionens formand .
<P>
Endnu en ting om valget af tidspunkt : Hvis jeg husker rigtigt , offentliggr ekspertudvalget sin rapport den 15. marts .
Efter min mening nsker Formandskonferencen med rette , at Parlamentet snarest skal komme med en politisk udtalelse om sagen .
Det er ikke nskeligt med en rapport , hvor alle i Europa har givet deres besyv med , men hvor de folk , der har bestilt rapporten , ikke kan deltage .
Det betyder ogs , at vi br afholde mdet tidligere og ikke senere .
<P>
Som det fremgr af vedtgterne og den oprindelige afstemning her i Parlamentet , blev ekspertudvalget nedsat i Parlamentets regi og ikke i et af udvalgenes .
Parlamentet skal derfor i frste instans sende arbejdet til fornyet udvalgsbehandling og komme med politiske konklusioner under en parlamentsforhandling .
<P>
P Formandskonferencen var der ogs generel enighed om , at det er normal procedure , at konklusionerne fra og essensen af ekspertgruppens arbejde - bortset fra den politiske forhandling - gives tilbage til Budgetkontroludvalget .
Formandskonferencen antager , at udvalget dernst vil forsge at inkorporere relevante betragtninger og konklusioner i det egentlige , almindelige arbejde , som Parlamentet vil f glde af .
<P>
Vi skal derfor ikke have en forhandling , der bygger p en misforstelse .
Der er ingen , der stjler udvalgets arbejde .
Parlamentet har nedsat en gruppe , der rapporterer til Parlamentet , og der finder en generel politisk debat sted .
Men i Parlamentet er et udvalg ansvarligt for at inkorporere de vigtigste resultater .
P Formandskonferencen blev der intet gjort for at underminere , nedgre eller tilsidestte Budgetkontroludvalgets eksisterende eller proceduremssige arbejde .
Hvis det var tilfldet , ville jeg have protesteret .
Det var ikke tilfldet , og derfor protesterede jeg ikke .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , i artikel 24 omtales Formandskonferencens opgaver .
Det er p hje tid , fru formand , at de damer og herrer gruppeformnd , fru Aelvoet som den frste , forstr , at vi har fastlagt vores dagsorden i plenarmde et r i forvejen .
Hvis Ministerrdet s har lagt deres mder p samme tid som vores , s har Kommissionen , som det handler om , bare at vre hr , og ikke dr hos ministrene .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , forretningsordenen siger ogs , at der i ekstraordinre tilflde skal foreligge en begrundelse , og denne begrundelse er blevet givet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , rede kolleger , jeg vil ikke blande mig i denne debat .
Jeg er lidt forbavset .
De forskellige gruppeformnd giver hver deres version .
Hvad vi har brug for , er en korrekt redegrelse for , hvad der blev besluttet i gr p Formandskonferencen .
Det burde meddeles Parlamentet , hvis det handler om s vanskelige procedurer .
Jeg synes , det vil vre en god fremgangsmde .
Det er en drlig arbejdsmde , hvis hvert medlem af Formandskonferencen kommer og giver sin version af beslutningerne .
Jeg fler mig solidarisk med denne beslutning , jeg vil ogs forsvare den .
Jeg har indtaget bestemte standpunkter , der ikke fik flertal , men jeg tror , at hvis Parlamentet skal vre velfungerende , er det ndvendigt , at beslutningerne meddeles korrekt her , f.eks. gennem formanden for Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , som hr . Wijsenbeek sagde , tager Rdet sig benbart ikke af Parlamentets mdekalender , da det har valgt at holde mder p datoer , som vi selv har reserveret for over et r siden .
<P>
Jeg mener dog , at man skulle have debatteret dette i gr aftes , hvor det blev meddelt , og hvor der stadig var tilstrkkelig mange personer til stede i salen til , at man eventuelt kunne have afholdt en afstemning .
Personligt foreslr jeg simpelthen , at vi fortstter arbejdet her til morgen og gr videre til afstemningen .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Kollega Martin ledede mdet i gr og kom med denne meddelelse .
Derefter fortsatte mdet som normalt , uden at det blev debatteret .
Jeg antager , at de fleste i frste omgang var noget overraskede og frst skulle tnke over det .
Det m imidlertid ogs vre muligt at diskutere et sdant emne ud over den normale tidsramme , fordi det er i alle medlemmernes interesse .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil gerne helt og holdent tilslutte mig bemrkningerne fra hr . Cox , ikke blot om resultaterne af de afgrelser , som han prsenterede , men om baggrunden for de afgrelser , der blev truffet i gr p Formandskonferencen .
Han havde helt ret .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , disse datoer blev fastsat af den tidligere tyske regering .
Det vil sikkert interessere hr . Poettering .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Der synes ikke at vre flere kommentarer til protokollen .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=36 NAME="Bernardini">
Parlamentet har ved flere lejligheder udtalt sig positivt om miljvenlige transportmidler .
Hvordan kan man undlade at bifalde denne holdning ?
Som erstatning til vejtransport bestrber Kommissionen sig p at fremme kombineret transport s meget som muligt .
Denne lsning bifaldes af transportvirksomhederne og af Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
Men denne gang foreslr Kommissionen en problematisk metode for at fremme kombineret transport , nemlig ophvelse af de restriktioner , der glder i weekenderne og om natten , for de strkninger , der indgr i en kombineret transport .
<P>
Vi kan ikke acceptere dette forslag .
Resultatet ville simpelthen vre en omgelse af nationale forbud .
Derudover er det op til hver enkelt medlemsstat at diktere sdanne forbud i henhold til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Der findes andre midler til fremme af brugen af kombineret transport , og her tnker jeg isr p PACT-programmet .
Lad os bruge det og uddybe de eksisterende initiativer , fr vi udarbejder upopulre metoder , der ikke altid gr i den rigtige retning .
<P>
Betnkning af van Bladel ( A4-0041 / 99 )
<SPEAKER ID=37 NAME="van Dam">
Bevilling af makrofinansiel bistand til Albanien er en god sag .
Begivenhederne i Kosovo har store konomiske og sociale flger for landet .
Forskellige internationale embargoer , ogs fra EU , er ogs ansvarlig for dette .
Vi slipper da heller ikke uden om et lfte om makrofinansiel bistand .
Af den rsag har jeg stemt for forslaget fra Kommissionen .
ndringsforslagene 5 og 12 fra van Bladel-betnkningen har jeg dog ikke stttet .
<P>
I disse ndringsforslag stilles alt for hje politiske kriterier til bistanden .
Det er naturligvis sdan , at et sundt politisk klima er ndvendigt for konomisk fremgang .
Men det kan lige s godt udtrykkes omvendt .
Vi har ptaget os forpligtelser , som vi ikke kan undg , heller ikke hvis de politiske omstndigheder i Albanien er anderledes , end hvad vi har i tankerne .
Min anden indvending vedrrer kriteriernes omfang .
En god toldkodeks er efter min mening ikke et tilrdeligt kriterium for bevilling af bistand .
<P>
Med disse indvendinger siger jeg ikke , at der slet ikke m stilles nogen betingelser for bevilling af bistand .
EU har en klar politik herfor .
Jeg nvner her i frste omgang menneskerettighedsklausulen .
For individuelle lande er almene kriterier den ledetrd , som beslutninger , om der skal bevilges bistand , skal tages efter .
<CHAPTER ID=3>
EUGFL : inddrivelse af fordringer
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0009 / 99 ) af Bardong for Budgetkontroludvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 76 / 308 / EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger , der er finansieret af Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , samt af landbrugsafgifter og told i forbindelse med mervrdiafgift og visse punktafgifter ( KOM ( 98 ) 0364 - C4-0392 / 98-98 / 0206 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bardong">
Fru formand , kre kolleger , det direktiv , vi skal diskutere og stemme om i dag , handler om gensidig bistand mellem medlemsstaterne ved inddrivelse af skattegld .
Disse muligheder er meget omfattende .
Medlemsstaterne kan g s langt som til tvangsfuldbyrdelse i denne forbindelse .
Til et velfungerende indre marked hrer , at denne gensidige bistand ogs er effektiv .
Det er desvrre overhovedet ikke tilfldet i dag .
Alligevel er der siden 1993 hvert r kommet ca . 1.000 anmodninger om inddrivelse af en fordring , med et samlet belb p ECU 50 millioner .
Denne tvangsinddrivelse af skattegld bliver altid srligt vanskelig , hvis de pgldende helt eller delvist har deres formue i en anden medlemsstat eller har bragt den i - set fra deres side - sikkerhed dr .
Resultatet er , at kun 3 til 5 % af denne gld faktisk bliver inddrevet .
<P>
Lige siden 1976 / 1977 har man forsgt at lse dette problem med direktiver , ikke kun for landbrugsafgifter , men ogs for told , senere ogs for moms og punktskatter .
I 1990 stillede Kommissionen endnu et forslag , som ikke blev vedtaget .
Den stiller nu nye ndringsforslag for at forbedre og modernisere denne procedure , fordi den p nogle punkter er blevet forldet .
De centrale ndringer , og det er kun dem , jeg vil kommentere , drejer sig om isr tre punkter .
Indkomst- og formueskat lgges ind under dette direktivs gyldighedsomrde .
Det er mske overraskende for nogle , for det str jo ikke en gang i overskriften .
Det er imidlertid udtrykkeligt anfrt i artikel 2 i dette ndringsdirektiv .
Det bifalder vi , og det m vi vel ogs gre , men jeg undrer mig over , at man ikke er get klarere ind p det fra Kommissionens side , og hvorfor det ikke rigtig fremgr af titlen .
<P>
For det andet : Nr en stat beder en anden stat om at inddrive en skattegld , skal denne foretage sig njagtig de samme anstrengelser , som nr den inddriver sine egne skatter .
<P>
For det tredje : Dokumenter , der hjemler ret til eksekution , som modtages fra en anden stat , skal fremover vre umiddelbart eksegible i den stat , der har modtaget ansgningen .
Der skal alts ikke som tidligere kunne opst forsinkelser , fordi det var ndvendigt at anerkende dem i en ekstra retssag .
Dokumenter , der hjemler ret til eksekution , skal alts vre umiddelbart eksegible , ogs i den anden stat , hvor man retsforflger skyldneren , og det skal ikke vre ndvendigt med en ny anerkendelsesretssag .
<P>
Vi opfatter Kommissionens forslag som principielt rigtigt og ndvendigt for et velfungerende indre marked .
P nogle punkter mener vi imidlertid ikke , at forslaget gr langt nok , hvis man virkelig vil opn gennemgribende forbedringer .
Derfor foreslr Budgetkontroludvalget yderligere ndringer .
For det frste , for at kunne bekmpe skatteflugt og skatteunddragelse mere effektivt , m den periode forlnges , hvor der er sikkerhed for , at en stat kan opn de andre medlemsstaters bistand ved indbetaling af skattegld .
I stedet for tre r foreslr udvalget fem r .
Hvis man gr perioden kortere - hvilket der ogs kunne vre gode grunde til - fr man bare meddelelsen eller afgrelsen om , at det hele ikke har frt til noget resultat , tidligere , men man fr ikke strre succes .
<P>
Desuden skal medlemsstaterne prioritere fordringerne fra en anden medlemsstat lige s hjt som deres egne .
Ja , Fllesskabets krav har endda i nogle tilflde hjere prioritet end de nationale fordringer .
Disse udtalelser er kun medtaget i betragtningerne .
Man m egentlig hbe , at de i sidste ende ogs bliver optaget i den disponerende del , men i frste omgang er vi tilfredse med , at de str i betragtningerne .
<P>
Samtidig har medlemsstaterne frihed til selv at bestemme , om og hvordan de vil fordele omkostningerne , hvis en inddrivelse forrsager srlige problemer eller omkostninger , f.eks. nr det drejer sig om bekmpelse af forbryderorganisationer .
Uafhngigt af de forslag , der ligger her , har Kommissionen efter min mening stadig meget at gre .
F.eks. skal uddannelsen af medlemsstaternes embedsmnd inden for Fiscalis-programmet forbedres .
Man br ogs arbejde hen mod en tilpasning eller i det mindste en tilnrmelse af de forskellige befjelser i de enkelte medlemsstater i forbindelse med inddrivelser .
I hvert fald gr det ikke uden solidaritet og gensidig tillid , heller ikke p dette omrde .
Det er en ndvendighed for disse projekter .
<P>
Lad mig til slut holde fast i , at Fllesskabets og medlemsstaternes konomiske interesser ikke , som s ofte , er i modstrid med denne planlgning .
Bde Fllesskabet og - i endnu hjere grad - medlemsstaterne profiterer af en velfungerende procedure p dette omrde .
Kravet om de ndringer , som Kommissionen nu fremlgger , er jo ogs udget fra medlemsstaterne .
De m s ogs srge for en tilsvarende beslutning i Rdet .
Kommissionen har imidlertid optrdt noget nlende i denne proces , hvis De tnker p , hvor lang tid der er get , fr den fremlagde et forslag .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Mather">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Iflge titlen p den betnkning , vi behandler i jeblikket , handler den om Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , men ordfrerens kommentarer var langt mere vidtgende .
Er der tale om en fejl i titlen , eller er betnkningen bredere end som s ?
<P>
Dernst refereres der i betnkningen til lommer , der muliggr skatteunddragelse , og det sprgsml rejses i forbindelse med ndringsforslag 5 .
I ndringsforslag 5 str der imidlertid ikke noget om dette problem .
Mske er der her endnu et problem med betnkningen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Det er egentlig ting , som br diskuteres i udvalget . Men ordfreren , hr .
Bardong , vil komme med en kort kommentar .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bardong">
Fru formand , helt kort , betnkningen og ogs betnkningens titel er mere omfangsrig og medtager flere skattetyper eller afgiftstyper , end der mske fremgr af Deres bilag .
Konsekvenserne for indkomsterne er formuleret entydigt i Kommissionens forslag .
Jeg kritiserede kun , at de ikke allerede fremgr af titlen . For jeg synes , de er vigtige .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Vi er jo ikke i jeblikket i gang med en forhandling , som egentlig br fres i udvalget .
Hr. kollega , hvilket punkt i forretningsordenen henviser De til ?
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Undskyld , hr. kollega , jeg vil gerne gentage , at vi ikke er i gang med en forhandling , som br finde sted i udvalget .
De kunne jo have vret i udvalget og udtrykt Deres mening .
De har heller ikke bedt om ordet via Deres gruppe , og De kan ikke tiltvinge Dem et indlg , som De slet ikke har anmeldt .
Det kunne jo enhver komme og gre !
Nu m De hre p , hvad kollegerne siger , og derefter stemmer vi om det .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , jeg har bedt om ordet , og jeg har ogs anmeldt denne tale .
Jeg hber ikke , det er for stor en belastning for Dem p sdan en fredag morgen .
<P>
Titlen p det direktiv , som vi skal trffe afgrelse om i dag , kunne nppe lyde mere teknisk , men jeg tror alligevel , at kollega Bardongs betnkning indeholder en del politisk sprngstof .
Vi ved , at enhver frihed kan misbruges .
Det glder ogs for de friheder , som Unionens flles indre marked giver sine borgere . Friheden til at rejse uden kontrol ; friheden til at sl sig ned i en anden medlemsstat .
Disse friheder - lige s prisvrdige , som de er - har ogs betydet , at de ind i mellem misbruges , f.eks. til at unddrage skatter .
De instrumenter , vi har i dag til at beskytte os mod den slags misbrug , er ikke effektive nok .
Siden 1976 har vi haft et direktiv , som indeholder bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaterne , men oprindeligt drejede det sig om at inddrive told eller afgifter i forbindelse med den flles landbrugspolitik .
<P>
I dag , hvor der er sket en voldsom stigning i handlen inden for Fllesskabet , er dette ikke lngere tilstrkkeligt .
Derfor kommer Kommissionens forslag , som vi skal tage stilling til , f.eks. forslaget om , at ogs bder fremover skal kunne inddrives ved hjlp af en anmodning om administrativ bistand .
Som socialdemokrater sttter vi dette forslag og de vrige forslag , fordi de er rettet mod skatteunddragelse og alle former for svig .
Kommissionen foreslr desuden forbedringer af proceduren , f.eks. at der fremover kan anmodes om administrativ bistand , selvom alle indenlandske inddrivelsesmetoder endnu ikke er udtmt .
Det skal forhindre , at udspekulerede advokater kan trkke sagerne i langdrag , og at domstolene misbruges .
<P>
Hvad angr ordfrerens ndringsforslag , s har han vores fulde sttte til dem alle .
Jeg vil nvne tre punkter , som kollega Bardong til dels ogs var inde p .
For det frste er den forldelsesfrist , som Kommissionen har foreslet , for kort .
Den skal forlnges fra tre til fem r . Det viser praksis i de forlbne r .
For det andet : Hvis fllesskabsfordringer i forbindelse med en tvangsinddrivelse konkurrerer med nationale statslige fordringer , skal fllesskabsfordringerne have fortrinsret .
For det tredje skal fordelingen af omkostningerne til den administrative bistand reguleres ved aftale mellem medlemsstaterne .
Det er noget , man ikke behver bestemme i et direktiv .
<P>
Lad mig resummere : Trods dens tekniske natur , hr. kollega Bardong , har vi her at gre med en meget vigtig tekst , som bidrager til at sikre et velfungerende flles indre marked i Unionen p langt sigt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , hr. kommissr , hvis man ser bort fra den tekniske indviklethed ved dette emne - og titlen er faktisk heller ikke srlig prcis , nr det kommer til stykket - s tror jeg , at man m hilse denne betnkning velkommen som endnu et bidrag til den mlstning , som ligger de europiske borgere meget p sinde , nemlig gennemsigtighed .
Det drejer sig om gennemsigtighed inden for det offentlige , og sledes ogs korrekthed i Fllesskabets systemer til fordeling af midlerne samt bekmpelse af de svindlere - svel de offentlige som de private - der forsger at snyde .
<P>
Ordfreren gr os kort sagt opmrksom p , at der siden 1976 har eksisteret en strategi med gensidig bistand i forbindelse med inddrivelsen af fordringer , men at denne strategi - p grund af en eller anden uheldig anvendelsesmde - ikke har vret i stand til fuldt ud at sikre hverken de retmssige fordringshavere eller Fllesskabet , og sledes heller ikke Fllesskabets budget .
<P>
Ordfreren - som jeg i vrigt gerne vil lyknske for hans arbejde - minder os om , at den gennemsnitlige inddrivelse ligger p 3-5 % , hvilket faktisk grnser til det latterlige .
Dette faktum kan forhbentlig ikke undg at give anledning til bekymring hos dem , der med stadig strre overbevisning taler om flles skattesystemer , EU-afgiftspolitik , momsordninger inden for Fllesskabet og punktafgifter .
Netop indfrelsen af de to sidstnvnte ordninger i 1993 har faktisk bidraget til at ge antallet af sager , det vil sige af fordringer , der skal inddrives , og talrige medlemsstater krver allerede deres ret .
<P>
Netop medlemsstaterne pberber sig den skaldte direkte beskatning , en gensidig kontrol af potentielle skattesnydere og endelig en bekmpelse af de skaldte skatteparadiser , som i jeblikket er nemme at lokalisere i Europa inden for nogle strke banksystemer i tredjelandene , men ogs i medlemsstaterne .
<P>
Der er mske et stort spring mellem Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget - som denne betnkning mrkeligt nok tager udgangspunkt i - og skatteparadiserne , men det viser , at de store systemer - ogs dem , hvor der svindles - opstr i det sm og p individuelt plan , hvorefter de bliver almindeligt udbredte systemer .
Det er derfor , at ogs strategien til at bekmpe dem skal tage udgangspunkt i den almene interesse , men det skal ligeledes vre en strategi , der kan n ind til selve svindelens rod , s man kan afskaffe den fuldstndigt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , den foreliggende betnkning af hr . Bardong koncentrerer sig om inddrivelsen af fordringer , landbrugsafgifter , told og skatter inden for EMOTR .
Emnet er svrt , fordi man bevger sig p delikat grund .
Jeg vil takke hr . Bardong for en betnkning , som er godt udarbejdet og sagkyndigt begrundet .
<P>
Gensidig assistance ved inddrivelse af skatter og afgifter bliver endnu vigtigere .
Ved gennemfrelsen af Fllesmarkedet fik de skattepligtige strre muligheder for at flytte deres midler og indkomster fra land til land end fr .
Faren ved dette er , at der inden for EU begynder at opst skatteparadiser .
Det vil skabe for gode forhold for f.eks. organiseret kriminalitet .
<P>
Den Europiske Union har det problem , at den har eget budget , men den har ikke et egentlig apparat til at realisere det .
Det er medlemsstaterne , som udfrer de praktiske handlinger svel ved udbetalinger som inddrivelser af fordringer .
P den anden side er medlemsstaterne selvstndige konomiske enheder , som frst og fremmest forsger at srge for deres egne indtgter , og inddrivelsen af andres indtgter er knap s vigtig .
Sledes har det inden for EU ' s rammer kun vret muligt at inddrive 3-5 % af fordringerne .
<P>
Det andet problem er , at selve inddrivelsesproceduren , inddrivelse af fordringer , konfiskering af ejendom og andre dertilhrende foranstaltninger , hrer til EU ' s anden sjle .
Sagerne i denne sjle tilhrer ikke den egentlige beslutningstagen i EU , men der krves samarbejde mellem medlemsstaterne .
Medlemsstaterne er meget flsomme over for , at deres suvernitet ikke krnkes p dette omrde .
Det er derfor , at inddrivelse af fordringer og samarbejdet , som derved skal efterleves , er et politisk sprgsml .
Det er trods alt klart , at det ogs skal lykkes i EU at inddrive skatter og tilbagebetaling af for store ydelser .
Det er derfor , at tilslutning til hr . Bardongs betnkning og Kommissionens forslag absolut br anbefales .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , en stor tak til ordfrer Bardong , som har taget sig af denne vigtige betnkning . Jeg vil ogs kommentere det med overskriften : Den siger ikke alt , men kun en del om det , det handler om .
Det skyldes mske isr , at Kommissionen ikke rigtig vil tale om , hvad det egentlig handler om .
Dette er jo nemlig et stort problem , som diskuteres meget , bl.a. i vores medlemsstater , alts hvor stor magt EU skal have i disse sprgsml .
Det er mske det , som er rsagen til , at man ikke rigtig vil sige , hvad det handler om .
<P>
Nogle kommentarer til dette .
Flere af talerne har vret inde p ndringsforslag 5 . Kommissionen foreslr , at det kun skal vare tre r .
Jeg tror , at det er vigtigt at sl fast , at det ndvendigvis skal vare fem r , eftersom det tager meget lang tid at komme til rette med disse sprgsml .
Medlemsstaterne skal have lngere tid end tre r til at arbejde med disse sprgsml , ellers bliver disse punkter ikke gyldige .
<P>
Nr det drejer sig om ndringsforslag 2 , har jeg en del personlige indvendinger .
Jeg ved ikke , om det er fuldstndigt rigtigt , at vi virkelig skal sl fast , hvad der glder for inddrivelse af fordringer i medlemsstaterne , alts nationale fordringer , at disse kommer i andres hnder efter fllesskabsbudgettets fordringer .
Jeg synes ikke , at dette er srligt retfrdigt .
Jeg synes , at de skal bedmmes ens . Vi kan ikke prioritere den ene type .
Det er dog som sagt min personlige mening .
Gruppen De Grnne vil sttte denne betnkning og ndringsforslagene fra Budgetkontroludvalget og Bardong .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , denne betnkning er god .
Det er ndringsforslagene fra Budgetkontroludvalget ogs .
Vi stemmer for .
<P>
Alle tilstedevrende ved , at visse urlige personer er i stand til at arrangere deres insolvens p en sdan mde , at det fordringsberettigede medlemsland er tvunget til at henvende sig til et andet medlemsland , hvor svindleren har foretaget en overfrsel eller har et konomisk aktiv , der kan anvendes til dkning af fordringen .
<P>
Jeg vil nu gerne stille kommissr Bangemann et direkte sprgsml .
Et af de forslag , som Kommissionen har fremsat inden for rammerne af Agenda 2000 , er medlemslandenes flles finansiering af den flles landbrugspolitik .
Hvis der i dette tilflde er svindel , hvem vil s vre ansvarlig for dkning af de belb , der uretmssigt er blevet overfrt til den flles finansiering fra medlemslandet ?
Hvordan kan et belb , der uretmssigt er opkrvet af en svindler , der har overfrt aktiver , eller som har aktiver i et andet medlemsland , blive dkket ?
<P>
Fr man fremstter et forslag , skal man overveje de ndvendige juridiske procedurer til dets ivrksttelse , for i dette tilflde inden for rammerne af en flles finansiering er det de europiske institutioner , der bestemmer belbsstrrelsen p landbrugshjlpen og dermed belbet , som plgges den berrte medlemsstat .
Opdelingen mellem beslutningstageren og betaleren giver reelle juridiske problemer i forbindelse med dkning af fordringer , som risikerer at forhindre ivrksttelsen af den flles finansiering , sdan som Kommissionen forestiller sig det . Det er endnu en hindring , fru formand , p den vej , der afgjort forekommer meget usikker .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke professor Bardong for hans udmrkede arbejde med en ulselig problematik .
Denne betnkning - den er jo blevet kritiseret p nogle punkter , f.eks. hvad angr modstningen mellem titlen og indholdet - viser helt prcist , hvilken jungle vi befinder os i .
Det vil jeg gerne sige et par ord om .
I diskussionen er der flere gange blevet talt om skatteoaser .
Lad os gre os klart , hvad dette ord betyder !
Hvor befinder en oase sig ?
Naturligvis i en rken .
Det betyder , at nr vi taler om skatteoaser , m vi indrmme , at det , som ikke er en skatteoase , er en rken .
<P>
Det er selve kernen i hele denne diskussion .
Vores problemer skyldes bureaukrati og teknokratiske foranstaltninger og er isr udtryk for , at vores samlede skattesystem bliver mere og mere uoverskueligt .
I den henseende er denne betnkning virkelig fremragende , og jeg vil ogs stemme for den , fordi den i og for sig er teknisk rigtig og prcist viser , hvor det virkelig gr ondt , at sagen nemlig i de enkelte lande , men ogs i en vis forstand i vores Union , er blevet mere og mere kompliceret for borgerne , og at svindlerne naturligvis har mulighed for at udnytte , at det er s kompliceret .
<P>
Jeg vil gerne have , at man helt alvorligt taler om dette . For hvis vi ikke skaber klarhed her , hvis vi ikke finder enkle lsninger , vil vi fortstte med at have de samme problemer .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne gre opmrksom p det faktum , at hr .
Mather talte i mobiltelefon under hr . Souchets indlg samt under en del af hr. von Habsburgs indlg , hvilket vist nok ikke er tilladt i mdesalen .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne endnu en gang minde om , at det ikke er tilladt at benytte mobiltelefon her i mdesalen .
Vil De vre venlig at slukke for apparaterne !
<SPEAKER ID=54 NAME="Bangemann">
Fru formand . Frst til sprgsmlet om , hvorvidt titlen ikke dkker indholdet fuldt ud .
Vores egen meddelelse med forslag til et direktiv har flgende titel : Om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger , der er finansieret af Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , samt af landbrugsafgifter og told og i forbindelse med mervrdiafgift og visse punktafgifter .
Det omfatter det samlede indhold .
Ordfreren har af rsager , som jeg ikke kender , formuleret det noget kortere i sin egen titel .
Vi vil under alle omstndigheder p baggrund af denne debat formulere titlen mere prcist , s dette problem skulle i og for sig vre lst .
<P>
Hvad angr de sprgsml , der er blevet nvnt , s vil jeg gerne henvise til , at vi har stttet forslaget til artikel 100a , fordi det har vret centralt i vores overvejelser om , at det indre marked , som det ogs blev sagt under diskussionen - af hr . Bsch , tror jeg - giver nogle friheder , som s ogs bner for visse muligheder for misbrug .
Det var disse muligheder for misbrug , vi ville lukke drene for .
Af denne grund , selvom visse forslag ogs omfatter andre emner , er vi af den opfattelse , at det indre markeds konkurrenceevne og neutralitet i skattemssig henseende i hvert fald skal bevares .
Derfor har vi stttet forslaget til artikel 100a , og derfor er der ogs nogle ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere .
Det kommer jeg tilbage til .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren . Hans forslag flger stort set vores .
ndringsforslag 1 , 3 og 6 kan vi acceptere .
Ved de andre ndringsforslag kan vi desvrre ikke tilslutte os ordfrerens mening , og det skyldes juridiske betnkeligheder .
Vi fr naturligvis ogs lejlighed til at diskutere disse juridiske betnkeligheder med medlemslandene i lbet af proceduren , men i forbindelse med ndringsforslagene 2 og 7 , hvor konkurrerende fordringer fra Fllesskabet og medlemslandene skal behandles p en sdan mde , at Fllesskabets fordringer fr forrang , er dette juridiske problem helt benbart .
Hvis forslaget til artikel 100a stttes , og det gr det som sagt , er det et sprgsml , om disse ndringer er forenelige med gennemfrelsen af de ml , der er nvnt i artikel 7a i EF-traktaten .
Det betragter vi som en s tungtvejende juridisk betnkelighed , at vi ikke vil acceptere disse ndringsforslag .
<P>
I forbindelse med ndringsforslagene 4 , 8 og 9 , hvor betalingen af godtgrelser , som faststtes som en procentsats af det belb , der skal inddrives , skal erstattes af dkning af de faktiske omkostninger , skal der kun betales godtgrelse i de tilflde , som viser sig at vre srligt vanskelige .
Set ud fra denne synsvinkel kan man s absolut forst ndringsforslagene . De skal imidlertid ses i forbindelse med ndringsforslag 9 , som vi ikke kan flge , for Kommisionen foreslr - igen af hensyn til grundprincipperne for det indre marked - at medlemsstaterne fra r 2005 giver afkald p godtgrelse af inddrivelsesomkostningerne , mens ndringsforslag 9 indeholder et helt fakultativt afkald uden bindende frist .
<P>
Om ndringsforslag 5 , som ogs har spillet en rolle i debatten , nemlig forlngelse af fristen for at ansge om administrativ bistand fra 3 til 5 r .
Det er ikke et sprgsml om forldelse , det er slet ikke med her , men direktivet vil jo netop s vidt muligt fremskynde inddrivelsessagerne .
Derfor mener vi , at vi m st fast p den frist , vi har foreslet .
<P>
Nu til sprgsmlet om medfinansiering .
Jeg kan se , at det medlem , som omtalte det , slet ikke er her mere ...
<P>
Protester
<P>
h , De havde gemt Dem bag parlamentsmedlemmet foran Dem .
<P>
( DE ) Det er naturligvis et hypotetisk sprgsml , hr . Souchet , det ved De ogs , for medfinansiering er kun en mulighed , som er til diskussion .
Sdan som tingene ser ud i dag , bliver den formodentlig slet ikke gennemfrt .
I den forstand er sprgsmlet hypotetisk .
Selv hvis medfinansieringen skulle blive aftalt og udformet , afhnger svaret p Deres sprgsml naturligvis af , hvem der er ansvarlig for denne finansiering , ikke bare budgetmssigt , men ogs administrativt .
Det kan jo udmrket ske , at det kun er det budgetmsige ansvar , der ligger hos medlemslandet , som s skal betale en bestemt del til Unionen , mens resten hndteres af Unionen . I et sdant tilflde ville det naturligvis ogs vre rimeligt , hvis Unionen havde inddrivelsesmuligheden .
I det modsatte tilflde ville det ogs vre logisk , at medlemslandene havde denne inddrivelsesmulighed .
Men da det altsammen ikke er vedtaget og sandsynligvis heller ikke vil blive vedtaget - den mulighed synes mere og mere fjern - tror jeg , at det er omsonst at spekulere over det .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Fru formand , det er en meget vigtig betnkning .
Jeg m sige , at jeg er ganske vist ikke medlem af Budgetkontroludvalget , men jeg er en smule forvirret efter alt det , jeg har hrt her .
Nu bliver jeg ndt til at sprge hr . Bangemann : Hvis det sdan skal udvides , kan det s ske , at der f.eks. i forbindelse med moms , afgifter ...
kan De ikke give nogle eksempler p , hvad der overhovedet kan komme ind under det .
Hvis vi nu en gang skulle f kildeskat - gud forbyde det - hvordan ser det s ud med inddrivelse fra et land til et andet ?
Fortl os , hvad der egentlig er omfattet af denne uhyrlige titel !
Jeg er slet ikke lngere sikker p , om jeg kan stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Vil hr. kommissr Bangemann besvare sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=57 NAME="Bangemann">
Fru formand , jeg besvarer ethvert sprgsml fra fru Lulling , for hun stemte for Kommissionen .
<P>
Munterhed
<P>
Jeg besvarer ogs sprgsml fra de parlamentsmedlemmer , som stemte mod Kommissionen , blot noget kortere .
<P>
Alts , fru Lulling , det fremgr jo af forslaget , hvilke omrder der falder ind under det .
Naturligvis kan ogs momsrestancer falde ind under dette inddrivelsesprincip .
Det er naturligvis muligt , denne mulighed nvnes jo ogs .
I jeblikket kan man naturligvis endnu ikke tale om en kildeskat , for den findes jo ikke .
Hvis kildeskatten skulle blive indfrt , skal en sdan bestemmelse om inddrivelse fjes srskilt til , da det naturligvis ikke fremgr af teksten .
Da kildeskatten ikke findes , er der heller ingen inddrivelsesmuligheder .
Hvis den skulle blive indfrt - mod Deres brndende nsker , som naturligvis nres af rent europapolitiske og retfrdighedsmssige motiver og ikke har noget med situationen i Deres medlemsland at gre - skal der laves en tilfjelse til dette direktiv , s man ogs kan inddrive sdanne restancer .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<CHAPTER ID=4>
Europisk standardisering
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0501 / 98 ) af Kestelijn-Sierens for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens beretning til Rdet og Europa-Parlamentet om effektivitet og ansvarlighed i europisk standardisering i den nye metode ( KOM ( 98 ) 0291 - C4-0442 / 98 ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kolleger , det , der ligger foran os , er en betnkning fra Kommissionen om effektivitet og ansvarlighed i europisk standardisering i den nye metode .
Den nye metode p omrdet teknisk harmonisering er indfrt i 1985 , og den bygger p fire principper .
<P>
For det frste foreskriver den europiske lovgiver de vigtigste sikkerheds- og sundhedskrav , som produkterne skal opfylde , fr de bringes p markedet .
Dernst opstiller standardiseringsorganisationerne de tekniske specifikationer , som fabrikanten skal bruge til fremstillingen af de produkter , der skal opfylde dette .
Virksomheden er dog stadig ikke forpligtet til at producere i overensstemmelse med standarderne .
Endelig er offentligheden forpligtet til at knytte en formodning om overensstemmelse med de vigtigste krav til de produkter , der opfylder de harmoniserede standarder .
<P>
konomiudvalget vurderer den nye metode som positiv . For det frste fordi harmoniseringen af lovgivningerne begrnser sig til de vigtigste krav .
Dette er en politisk sag , der er adskilt fra udarbejdelsen af de tekniske specifikationer , hvilket er standardiseringsorganernes opgave .
Med andre ord , skomager bliv ved din lst .
<P>
Den nye metodes markedsrettede karakter str ogs i kontrast til forskrifternes ubjelighed .
Ingen forpligter fabrikanten til at efterleve de tekniske specifikationer .
En ny metode gr fleksibel lovgivning , der hurtigt kan tilpasses den teknologiske udvikling , mulig .
Det er de uafhngige organisationer CEN , CENELEX og ETSI , der har til opgave at gre standardiseringsarbejdet mere effektivt og ansvarligt , men bedmmelsen af fremgangen og tilsynet med om organisationerne overholder tidsfristerne , forbliver et af Kommissionens vigtigste ansvarsomrder .
Den skal p regelmssige tidspunkter ppege ansvarspligten over for standardiseringsorganisationerne p basis af costbenefitanalyser .
Den skal ogs kunne foretage en sammenligning af standardiseringsprocessen over for vores vigtigste handelspartnere og udfre undersgelser om markedsvirkningen .
Endelig , og det tillgger vi stor vigtighed , skal den kunne give medlemslandene et rap over fingrene vedrrende omstningen af de europiske standarder til nationale standarder ved at kunne opfre manglende fremskridt p pointtavlen for det indre marked .
<P>
Vi udtaler os imod , at de tre organisationer gr sammen af den enkle rsag , at det vil f bemrkelsesvrdig virkning p effektiviteten .
Jeg ved heller ikke , om brugen af formelle afstemninger p et tidligt stadium af standardiseringsarbejdet med fremskynding af processen som ml er nskelig .
Den nye metode bygger nemlig p engagement og gensidig tillid fra alle parter , nrmere bestemt de nationale standardiseringsorganer , SMV , arbejdsgiverne , arbejdstagerne , forbrugere og miljorganisationerne .
<P>
Et andet vigtigt punkt er tilsynet med den mde , nationale instanser gensidigt anerkender deres tekniske godkendelser eller konformitetserklringer .
Det er frem for alt i sektoren for bygningsprodukter et virkelig smertefuldt punkt for mange fabrikanter .
De kan i praksis ikke eksportere alle deres produkter til alle medlemslande .
Kommissionen m derfor skrpe de procedurer , der behandler tilflde af brud p princippet om gensidig anerkendelse .
<P>
Mere alment skal det st mere klart for virksomhedsejere , hvem de skal rette henvendelse til , hvis de har klager over den gensidige anerkendelse af testresultater .
Er det den mindste del inden for Kommissionen , eller eksisterer der , hr. kommissr , en anden lsning ?
Europa-Parlamentet har allerede tidligere bestemt , at de interesserede parter , det er SMV , arbejdsgiverne , arbejdstagerne , forbrugere og miljorganisationer , ikke har tilstrkkelige midler og personale til at holde sig ajour med alt standardiseringsarbejdet .
Jeg foreslr derfor ogs , at Kommissionen undersger , om de kan regne med mere sttte fra Europa .
<P>
Men ikke kun p europisk omrde er der et problem . Kun i syv medlemslande involveres f.eks. forbrugerne .
Jeg mener , at der m ndres p dette .
Kommissionen beder CEN , CENELEC og ETSI om at lade en uafhngig bedmmelse af finansieringen af den europiske standardiseringsproces udfre .
Jeg sttter Kommissionen i dette .
<P>
Til sidst skal vi srge for , at standardiseringsorganisationerne i landene i Central- og steuropa bliver involveret mere i de europiske organisationers arbejde , og at de implicerede parter i disse lande kan regne med bistand fra Europa-Kommissionen .
<P>
Det var , fru formand , kre kolleger , de vigtigste bemrkninger fra Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg takker kollegerne for deres interessante og nyttige bidrag til denne betnkning .
<P>
Jeg vil gerne stille endnu to sprgsml til kommissr Bangemann .
Det frste sprgsml vedrrer den gede involvering af parterne ved standardiseringen .
Det er , som jeg allerede har sagt , et sprgsml om penge .
Jeg vil gerne stille kommissren det sprgsml , om han har konkrete forslag til eventuelt at lade SMV ' erne og andre organisationer deltage p bedre vis i etableringen af europiske standarder .
<P>
Et andet sprgsml vedrrer problemet om harmonisering af stik og stikkontakter .
Jeg har med vilje ikke ville tage det med i min betnkning .
Men med mellemrum stikker dragen sit hoved frem igen , og der stilles sprgsml om dette .
Vi ved det allesammen : Der har allerede vret frt diskussioner i over 30 r .
Jeg vil gerne have at vide af kommissr Bangemann , om der egentlig findes en lsning . Drejer det sig om kroner og rer , eller drejer det sig om teknik ?
Er der egentlig en politisk vilje til at gre noget ved dette ?
S vidt mine to sprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer . Vi nsker at komme fra det indre marked til hjemmemarkedet , og til det forml har vi brug for principper , og en meget vsentlig faktor er standardiseringen .
Standardiseringen er et erhvervspolitisk instrument , som ogs i fremtiden sikrer os fri udveksling af varer og tjenesteydelser .
Vi vil imidlertid have en moderne lovgivning .
Vi vil have new approach , og netop i forbindelse med standardiseringen har det vist sig , at det er vigtigt i fllesskab at tnke over , hvordan vi nr frem til bedre metoder .
Med historien om traktorsdet har man indset , at det er mere fornuftigt at vlge new approach , det vil alts sige at lade standardiseringsinstitutterne i de enkelte lande arbejde uafhngigt af hinanden .
Jeg tror , det er vigtigt , at der alligevel er en lovmssig regulering , et direktiv p dette omrde , som kan give dette omrde en politisk ramme .
<P>
Men der findes netop den klare opdeling , nemlig p den ene side lovgiverne , som ikke skal skrive tykke bger med bestemmelser , som ofte er uforstelige , det vi nsker er derimod en slank og effektiv lovgivning . Det andet niveau er de frivillige og uafhngige standardiseringsorganisationer , hvor producent og bruger ganske simpelt mdes og taler om de omrder , som de kender godt , og hvor de er i stand til helt prcist at definere , hvad de vil have .
<P>
Her i Parlamentet har vi haft et godt eksempel , nemlig busdirektivet , den skaldte europiske bus .
Vi havde 142 sider med forslag , og det lykkedes Parlamentet at korte dette direktiv ned til tre sider .
Der er nemlig ikke nogen grund til , at en bus i Europa skal se ens ud fra den varme landsby p Sicilien til London i myldretiden eller til Finland med de store strkninger .
Vi tror , at lovgiverne i denne sag virkelig skal begrnse sig til konkrete punkter , nogle f pbud , som s skal opfyldes i hele Europa , og resten skal fastlgges frivilligt i standardiseringsorganisationer , s der ogs kan opst en konkurrence , som ikke bremser innovationen , men som garanterer , at der hurtigt og sikkert kommer gode produkter p markedet .
<P>
Systemet suppleres af CE-mrket .
Jeg tror , at CE-mrket giver os garanti for , at eksisterende bestemmelser ikke overtrdes .
Men som supplement har vi ogs brug for de frivillige konformitetsmrker , som skal sikre en efterflgende produktionsovervgning udfrt af uafhngige instanser .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , da min gruppe fortalte mig , at jeg havde halvandet minut til at tale om normalisering og standardisering denne morgen , var jeg bange for , at en del af det nye Labours politik gik ud p at f standardiseret kandidater overalt i Europa .
Men til min lettelse opdagede jeg , at der er tale om en glimrende betnkning fra min gode ven , fru Kestelijn-Sierens , som jeg anbefaler over for Parlamentet .
<P>
Jeg har et alvorligt sprgsml til betnkningen , som jeg hber , at kommissr Bangemann kan besvare .
Han kan muligvis huske en vlger fra min valgkreds , Simon Hossack , der skrev mange breve til Kommissionen , og p hvis vegne jeg fremsatte mange sprgsml til Kommissionen .
Han var en opfinder , der havde fremstillet en meget sindrig anordning , der kunne standardisere ethvert elektrisk apparat overalt i Europa .
Det var umuligt for ham at markedsfre denne anordning , fordi standardiseringsorganisationerne var domineret af de store europiske stikproducenter , der var helt tilfredse med den aktuelle situation , hvor der findes en rkke forskellige stikudformninger i Europa , fordi det giver dem mulighed for at beholde deres markedsandel .
Ved at ngte at godkende hans anordning forhindrede standardiseringsorganisationerne ham i at komme ind p markedet .
<P>
Jeg ved , at kommissr Bangemann ikke vil synes om dette , da han gr ind for deregulering og et frit marked , og jeg hber , at han vil have det in mente , nr han skal sge at sikre , at standardiseringsorganisationerne er reprsentative for alle borgerne i Fllesskabet , bde for de nye personer , der nsker at komme ind p markedet , og for de eksisterende store monopoler .
<P>
Til slut , hr. kommissr Bangemann , jeg stemte for at f Dem afskediget i sidste mned , og jeg vil stemme for at f Dem afskediget igen i nste mned , s De kan give mig et meget kort svar .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , i lighed med ordfreren mener jeg , at beretningen fra Kommissionen om europisk standardisering efter den nye metode i det store og hele er tilfredsstillende .
Beretningen fastslr faktisk , at harmoniseringen af lovgivningerne br begrnses til de vsentligste krav inden for sikkerhed og sundhed .
Standardiseringsmekanismerne er hovedsageligt baseret p enighed mellem fagfolk og institutter .
Men den forbyder ikke producenterne at fremstille produkter , der ikke lever op til standarderne , og ansvaret kommer derfor tilbage til markedet .
Der er selvflgelig en sektor tilbage , konstruktionsprodukter , hvor der stadig er vanskeligheder .
Men den generelle linje , som er vedtaget , forekommer tilfredsstillende .
<P>
Det kan imidlertid vre en anledning til at omtale problemet med brugen af standarder til protektionistiske forml p markeder uden for Europa .
Jeg tnker isr p USA og Japan .
Dette emne var helt sikkert ikke blevet taget i betragtning inden for rammerne af denne betnkning , for den var begrnset til det indre markeds drift , men jeg tror , det skal foresls af de europiske instanser .
Dette emne hnger faktisk en del sammen med faststtelse af de interne standarder i Europa . De interne og eksterne aspekter kan ikke adskilles .
Der er ikke nogen grund til , at disse europiske interne standarder f.eks. skal fremme amerikansk import , hvis der ikke er gensidighed med faststtelse af standarder i USA for hvert enkelt produkt .
De europiske standardiseringsorganisationer kan derfor ikke vre ligeglade med den politik , der fres p omrdet p den anden side af Atlanterhavet .
Jeg nsker derfor , at denne bekymring ogs fremover vil blive taget i betragtning .
<SPEAKER ID=64 NAME="Bangemann">
Hr. formand , med tak til ordfrerne og de kolleger , som har udtalt sig her , vil jeg forsge kort at kommentere nogle af de sprgsml , der er blevet stillet .
<P>
Vi flger nje med i arbejdet i de tre europiske standardiseringsorganisationer .
Vi mdes regelmssigt med dem .
S sent som for to uger siden mdtes vi med dem .
Vi drfter problemer , f.eks. ogs sprgsmlet om gennemsigtighed og effektivitet , og vi forsger at gre den samlede procedure s effektiv og s brugervenlig for forbrugeren og industrien som overhovedet muligt .
Der er altid misforstelser . F.eks. den misforstelse , at vores normer skulle kunne skabe tekniske hindringer , eller omvendt , at selvom vi giver andre lande som USA og Japan lov til at bruge vores normer , gr amerikanerne og japanerne ikke det samme .
Det er altsammen misforstede opfattelser af princippet for vores standardisering - og ogs for standardiseringen i USA og principielt ogs i Japan .
<P>
Det vil jeg gerne sige endnu en gang med henblik p de argumenter om protektionisme , som isr rejses over for os af amerikanerne .
Det er ikke sdan , at vi beskylder amerikanerne for nogen form for protektionisme , men amerikanerne forsger derimod hele tiden at beskylde os for protektionisme , det seneste eksempel er UMTS .
Det er helt forkert , fordi der - nu siger jeg det igen udtrykkeligt , for det er selve kernen i denne politik - bortset fra nogle undtagelser , som er ndvendige af sikkerhedsmssige rsager - ikke findes nogen bindende standarder !
Det betyder med andre ord , at enhver - ogs denne opfindsomme producent med de forskellige stik - kan markedsfre sine produkter .
Han skal ikke opfylde nogen standard .
Han kan markedsfre et produkt , som er konstrueret p en helt anden mde .
<P>
Det , vi imidlertid gerne vil opn , er , isr i forbindelse med interoperable systemer , at en standard , som de involverede parter bliver enige om , inklusive forbrugere , fagforeninger osv . , vil give et vist incitament , s den ogs bliver accepteret .
Incitamentet bestr frst og fremmest i , at en producent af et sdant produkt - derfor behver det slet ikke nogen godkendelse fra de andre medlemsstater - kan sige : Dette produkt opfylder Den Europiske Unions bestemmelser .
Det er s CE-mrket , og dermed har producenten en fordel , om man vil .
Det er systemet .
<P>
Nu til de forskellige bemrkninger .
For det frste finansierer vi allerede sm og mellemstore virksomheder og deres medvirken .
Vi er absolut ikke modstandere af gennemsigtighed .
Enhver , som har en legitim interesse , kan deltage i denne proces .
Det gr processen lidt lngere , men det kan absolut lade sig gre .
<P>
For det tredje , fru ordfrer : Vi har taget mange initiativer - med stor succes i vrigt - i forhold til mulige nye medlemslande .
CEN , CENELEC og ETSI har et meget tt samarbejde med standardiseringsorganisationerne i disse lande .
Arbejdet finansieres ogs af os inden for rammerne af Phare og andre tiltrdelsesspecifikke finansieringsprogrammer .
Det bliver alts principielt gjort altsammen .
<P>
En sidste bemrkning til stikkene : Da standardiseringsorganisationerne drives af erhvervslivet og standardiseringsarbejdet ogs finansieres af erhvervslivet , er det forsteligt og klart , at det med den nuvrende situation - som jo ikke udgr noget problem for producenterne generelt , men kun for forbrugerne - ikke mder den helt store interesse hos erhvervslivet , nr man siger , at vi burde have ens stik i Unionen .
Fra erhvervslivets side er det ikke noget , man arbejder p .
Heller ikke medlemslandene - det kunne vi selvflgelig overvinde med et politisk initiativ , ganske vist ikke af sikkerhedsmssige rsager , men der er sikkert en ganske vsentlig forbrugerinteresse i denne sag - har nogen interesse i at gennemfre en sdan standardisering , medmindre man vlger den standard , som glder i det pgldende medlemsland .
Danmark har alts en stor interesse i , at danske normer bliver til europiske normer osv .
Men det kan naturligvis ikke vre den rigtige lsning .
<P>
Den rigtige lsning kan kun best i , at vi udarbejder en europisk standard , som ogs i fuldt omfang opfylder moderne tekniske bestemmelser .
Denne standard behandler vi p samme mde som alle andre , vi gr den ikke bindende , men den har visse fordele for producenten .
Det ville s betyde , hvis alle fremover fremstiller deres stik i henhold til denne standard , at ikke bare de fremtidige stik og stikdser ser sdan ud , men at man ogs mtte udskifte de eksisterende stik og stikdser , og hvad det ville koste , kan De selv forestille Dem .
Det er rsagen til , at der hverken i erhvervslivet eller hos forbrugerne er den helt store interesse i at ndre p disse ting .
Men rapporten gr jo videre til Rdet svel som til Parlamentet , og vi vil drfte sagen med Rdet endnu en gang .
For det er virkelig et tydeligt eksempel mod det europiske standardiseringsarbejde , selvom det overhovedet ikke har noget at gre med det arbejde , som vi udfrer , og som vi udfrer med succes .
Internationalt set er den mde , vi krer standardiseringen p , langt den bedste .
Jeg vil kun nvne et eksempel , nemlig GSM , anden generation af mobiltelefonerne .
Med denne standard har europiske producenter opnet to tredjedele af verdensmarkedet .
Hvis det lykkes os at afslutte UMTS , den tredje generation , p en fornuftig mde - arbejdet er endnu ikke afsluttet , fordi der er nogle problemer med den intellektuelle ophavsret - hvis det lykkes , og der ogs har vret amerikanske og japanske firmaer involveret i dette arbejde , vil vi sandsynligvis kunne opn en strre andel af verdensmarkedet , end vi gjorde med GSM .
Vi har alts absolut ikke noget at skamme os over i forbindelse med standardiseringen .
Vi er verdens frende p dette omrde .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Inden afstemningen om afsnit 5
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at der p side 9 i den engelske udgave str  binging  i stedet for  binding  , og jeg ved , at kommissr Bangemann ikke nsker at blive sat i forbindelse med binging ( de- eller drikkegilde ) .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres information til hr . Bangemann og forsamlingen .
Vi vil huske denne advarsel .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<CHAPTER ID=5>
Euro-Middelhavspartnerskabet i transportsektoren
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0438 / 98 ) af Kaklamanis for Udvalget om Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om Euro-Middelhavspartnerskabet i transportsektoren ( KOM ( 98 ) 0007 - C4-0102 / 98 ) .
<SPEAKER ID=69 NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , denne betnkning er en opflgning af konferencen i Barcelona om Euro-Middelhavspartnerskabet .
<P>
Samtidig forsger den at pbegynde gennemfrelsen , lidt efter lidt , af de beslutninger , der blev truffet i Cardiff om samme emne .
Mlet er at gre Middelhavet til en bro , hvorover den politiske , konomiske , udviklingsmssige og kulturelle kommunikation mellem alle EU-landene og tredjelandene i Middelhavsomrdet kan foreg .
Alle transportformer fra Den Europiske Union til tredjelandene og omvendt behandles .
Desuden forsger betnkningen at opstille regler for udvikling af transporten internt i tredjelandene i Middelhavsomrdet samt mellem landene .
<P>
Jeg hber , at det transportforum for Middelhavsomrdet , som skal mdes p Malta den 24.-25. marts , vil forst at udnytte det grnne lys , Parlamentet giver i dag , og at Europa-Kommissionen vil holde os informeret om den prioritering , man vil foretage for at gennemfre denne plan for udvikling af transportsektoren i Middelhavsomrdet .
<P>
Jeg hber inderligt , at EU-budgettet vil sttte dette tiltag , men jeg m desvrre indrmme , at jeg ikke har meget tiltro til det , nr jeg ser p Unionens budget for 1999 og p de indledende drftelser om budgettet for r 2000 .
<P>
Jeg vil bede Kommissionen srge for hele tiden at kontrollere , at de midler , der afsttes til tredjelandene i Middelhavsomrdet , anvendes fornuftigt , da der som bekendt i flere af landene er problemer med demokrati , benhed og , i visse tilflde , politisk stabilitet .
<P>
Under programmets gennemfrelse lgger Parlamentet isr vgt p beskyttelsen af miljet , og specielt havmiljet , mod enhver form for forurening , navnlig giftigt affald og atomaffald .
Jeg vil specielt fremhve det sidstnvnte over for kommissren p baggrund af den tyrkiske regerings beslutning om at oprette et kernekraftvrk ved middelhavskysten , i Akuyios-omrdet , selvom alle ved , at det store , delggende jordsklv , der indtraf for blot nogle f mneder siden i Adana , havde sit centrum blot 50 km fra det sted , hvor Tyrkiet vil bygge sit nye kernekraftvrk .
<P>

Da dette forum mdes p Malta i marts - Parlamentet var af den opfattelse , at mdet burde vre afholdt fr , s vi kunne have vret mere konkrete i vores forslag - vil vi bede Dem , hr. kommissr , om at holde os informeret om de beslutninger , der trffes i forummet , og isr om prioriteringen , da Europa-Parlamentet som bekendt ikke deltager i dette forum .
<P>
Til sidst har jeg en rettelse til afsnit 3 p side 6 vedrrende mdet p Malta , som skulle have fundet sted i februar , men frst bliver afholdt i marts , hvorfor det br omtales som mdet , der  finder sted  , og ikke  har fundet sted  , p Malta den 24.-25. marts .
<P>


Jeg vil gerne rette en varm tak til Transportudvalgets medlemmer , som med deres ndringsforslag har vret med til at forbedre betnkningen , til Transportudvalgets sekretariat og til Europa-Kommissionen , hvis holdninger til visse punkter vi mske ikke har vret hele enige i , men som vi har haft et godt samarbejde med .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne takke ordfreren for hans betnkning og isr for den kritiske mde , han har lst Kommissionens meddelelse p .
Vi taler i dette parlament - og ikke kun i dette parlament , men i internationale organisationer i det hele taget - hele tiden om globalisering .
Denne betnkning viser tydeligt , at begrebet globalisering ikke er dkkende alle steder .
Det lykkes jo ikke en gang for os at skabe orden og struktur i vores umiddelbare nabolag , som kunne komme en sdan enhed til gode , som Den Europiske Union nu en gang er , nr det drejer sig om dens direkte interesseomrde .
<P>
Jeg tror , at nr man taler om Middelhavsomrdet , m man ogs se p omrdets flles historie .
Vi m ikke glemme , at Middelhavet tidligere var et indre europisk farvand , som frst senere har udviklet sig til at vre Europas grnse mod syd .
P grundlag af denne flles historie br det egentlig vre muligt , at ml , som vi har sat os , som f.eks. oprettelse af et frihandelsomrde inden 2010 , absolut er realistiske , hvis man kan skabe den ndvendige infrastruktur i dette omrde , hvis det er muligt at skabe denne struktur .
<P>
Den manglende infrastruktur , isr inden for trafikken og p telekommunikationsomrdet , er den vsentligste hindring for at udvikle udenrigshandlen og den interregionale handel i dette omrde .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at man inden for trafikken ikke blot betragter de stater , som grnser direkte op til Middelhavet , men at man ogs betragter regionen som helhed , inklusive de forskellige balkanlande .
Man m inddrage disse lande p tilsvarende mde , og man m ogs inddrage dem i en betnkning af denne art .
<P>
Jeg tror , at den kritiske betragtning er vigtig og ndvendig , for at denne diskussion , denne samtale og dermed ogs Parlamentets deltagelse kan opretholdes fremover , og for at kommunikationen mellem Kommissionen og Parlamentet fortsat p en kritisk mde kan srge for , at der gres fremskridt p dette omrde i denne region .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg synes , at det er meget positivt , at vi i dag kan afholde denne debat om transporten p Middelhavet , s lad os tale om Middelhavet , EU ' s sydlige grnse .
<P>
Der er allerede get nsten fire r siden Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona , som fandt sted i 1995 , og jeg synes , at det er positivt , at Kommissionen har fremlagt dette dokument om transporten p Middelhavet .
<P>
Transporten er det kommunikationsmiddel , der muliggr samhandel .
Den foregende taler fortalte , at Middelhavet har vret et indre farvand , men gennem mange r har det fungeret som en adskillelse mellem Nord og Syd . Mellem et udviklet Nord og et ikke srligt udviklet Syd , et Nord med demografisk stagnation og et Syd med stor demografisk vkst , et normalt kristent Nord og et muslimsk Syd .
Denne adskillelse har vanskeliggjort dialogen og en flles forstelse .
<P>
Den store udfordring p Barcelona-konferencen var at ge denne flles forstelse , denne gensidige forbindelse mellem Nord og Syd .
Man talte om det flles handelsomrde , der skulle vre klar i 2010 , men det skal forberedes .
Man br ge kommunikationen mellem Nord og Syd .
Hvis ikke forbindelsen styrkes , vil den eneste transport p Middelhavet desvrre vre de synkefrdige bde med immigranter , som lider for at krydse Gibraltarstrdet og finde en lsning p problemerne i deres liv i Den Europiske Union .
<P>
Styrkelsen af transporten og den flles forstelse kan frembringe en udvikling i omrdet , som br vre et omrde med gensidige forbindelser og forstelse , der er positiv for alle .
Som vores poet siger , br det fungere som  en bro i det bl hav  .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , Kommissionen har meget travlt .
Det er almindelig kendt , og det kan der p kort sigt ikke ndres meget ved .
Men det er normal forretningsgang at opstille prioriteter for alle planlagte arbejdsomrder .
I den henseende kan der indsttes nogle bemrkninger ved det initiativ .
<P>
Jeg er ikke fuldkommen enig i aftalernes mlstninger .
Ikke desto mindre synes jeg , at de bestrbelser , der gres for bndene med Middelhavslandene , helt sikkert er retfrdiggjort . De aftaler , der er lavet herom mellem de forskellige partier , skal ses i betragtning af dette .
<P>
I frste omgang anser jeg det for en opgave for Unionen at forbedre forholdet mellem Unionen og Middelhavslandene .
Nr dette er opnet vil den kunne gre en indsats for forholdene mellem Middelhavslandene indbyrdes .
Disse lande skal ogs selv tage initiativ til forbedring af deres position .
<P>
I vrigt er transportdelen i Barcelona-erklringen omkring Euro-Middelhavspartnerskabet eftertrykkeligt rettet mod infrastrukturen .
Det betyder , at EU ikke m beskftige sig med stimulering af bestemte transporttjenester i Middelhavslandene .
EU skal dog srge for , at investeringerne er i overensstemmelse med den varige transportpolitik , som Europa-Parlamentet har indsat .
Dette skal resultere i , at opmrksomheden primrt rettes mod de varige forbindelser mellem medlemsstaternes og Middelhavslandenes havne .
Frst i en senere fase fr forbindelserne mellem Middelhavslandene indbyrdes en chance .
Naturligvis skal ogs disse forbindelser passe til nsket om en varig transport .
<P>
Dette ser jeg bekrftet , nr jeg konstaterer , at handelsstrmmen mellem EU og Middelhavslandene , i sig selv ikke er srligt betydelige , men dog er betydeligt strre end handelsstrmmen mellem Middelhavslandene indbyrdes .
Efter min mening giver det ogs anledning til en vis relativering af de indsigelser , som ordfreren nvner i sin rapport .
<P>
Kort sagt , vi m respektere og efterleve aftaler .
Derfor er jeg fortaler for at efterkomme de aftaler , der er indget med og om Middelhavslandene .
Det m dog ikke ske p bekostning af andre , lige s vigtige opgaver .
Derfor ogs mit ndringsforslag om at lette det pres , som ordfreren lgger p Kommissionen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Bangemann">
Hr. formand , efter vedtagelsen af den meddelelse , som bliver debatteret her i dag , har den arbejdsgruppe , som blev anbefalet , allerede konstitueret sig .
Arbejdsprogrammet er opstillet , s vi har gjort vsentlige fremskridt .
Vi vil naturligvis ogs flge med i arbejdet i dette forum og komme med forslag i overensstemmelse med , hvad der blev fastsat som prioriteter under konferencen i Barcelona .
Det behver vi ikke lave om p .
Ogs f.eks. miljpolitiske initiativer blev allerede behandlet som prioritet dr .
<P>
Vi vil ogs - det er det andet sprgsml , som dukkede op under diskussionen - flge og forberede arbejdsgruppens frste mde p Malta den 23. og 24. marts .
Europa-Parlamentet vil blive holdt fuldt informeret .
Alle papirer , som bliver fremlagt og besluttet p dette mde , vil blive offentliggjort .
Ogs her er det allerede fastholdt , at der skal lgges srlig vgt p miljaktiviteter .
<P>
Jeg tror alts , at vi i jeblikket befinder os p et godt udviklet stadium i dette projekt , og at vi ikke behver frygte , at vores arbejde ikke vil blive kronet af en tilsvarende succes .
<P>
Naturligvis - og det er den egentlige hindring i alle disse projekter , ogs i det industrielle samarbejde - afhnger det ikke kun af vores gode vilje , men ogs af partnerlandenes gode vilje .
Denne gode vilje er sikkert til stede hos partnerlandene , men i forskellige grader .
Der er partnerlande i Middelhavsomrdet , som sikkert vil reagere meget positivt p alle disse aktiviteter .
Der er andre , som gerne vil reagere positivt , men som af mange forskellige grunde er forhindret i det , og s vil man sandsynligvis ogs blive ndt til at acceptere forskellige resultater .
Men det skyldes s ikke os , det skyldes partnerlandene selv .
Vi vil i hvert fald gre alt , hvad der er ndvendigt , for at gre denne sag til en succes .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=75 NAME="Bernardini">
Europas forhold til sine naboer i syd bliver uden tvivl det vigtigste emne , der kommer til at st p spil fremover .
Den mindste konomiske fremgang , sociale lighed og sikkerhed , man kan hbe p for denne region , er betinget af genoptagelsen af en dialog , der i dag knapt er begyndt , og som skal fre til en strre hensyntagen af interesserne i de lande , der er beliggende ved Middelhavets to kyster .
<P>
Konferencen i Barcelona gav i 1995 et svar ved at lancere Meda-programmet , der grundlagde et nyt partnerskab , som hviler p tre sjler ( politik , konomi og sociale forhold ) .
<P>
Betnkningen , som er fremlagt for Parlamentet , indeholder en generel strategi for transportomrdet .
Betnkningen gr opmrksom p betydningen af forbindelserne p transportomrdet mod syd , som skal indstille sig p udvidelsen af det europiske transportnetvrk , RTE , mod st .
<P>
Men i overensstemmelse med ordfreren , sprger jeg mig selv om den faktiske villighed til en genafbalancering af det europiske transportnetvrk .
Der er fuldstndig set bort fra en konkret finansiering .
Vil det sige , at vi stadig m holde os til nsketnkning ?
<P>
Man m lancere , sttte og konkretisere et sandt middelhavsprojekt .
Denne velvillighed er ikke synlig , og det br vi beklage .
Lad os en gang for alle fjerne os fra den stadige tven og de besvrgende taler uden handling .
Hvis vi som bevis tager omstningen af Meda-programmet i nogle associeringsaftaler , m vi konstatere , at alt dette stadig ligger meget under de bekendtgjorte intentioner og annoncerede midler , der blev meddelt under de forskellige topmder , som fandt sted fr og efter topmdet i Barcelona .
<CHAPTER ID=6>
Laks
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om foranstaltninger til bekmpelse af udbredelsen af smitsom anmi hos laks .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Bangemann .
<SPEAKER ID=77 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen beklager dybt de tab , som de skotske lakseopdrttere har lidt p grund af smitsom anmi hos laks .
Det er et alvorligt slag for en branche , der allerede er under pres p grund af det flsomme marked for laks .
<P>
Kommissionens tjenestegrene flger nje sygdommens udvikling samt de foranstaltninger , som de britiske myndigheder trffer for at bekmpe sygdommen .
Vi har tillid til , at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med EU ' s lovgivning .
Disse foranstaltninger betyder bl.a. tvungen aflivning af fisk p smitteramte fiskefarme og flytningsrestriktioner for farme , der er under mistanke .
Vi er meget bekymrede over konsekvenserne af bde sygdommen og udryddelsespolitikken for denne sektor .
<P>
Jeg vil derfor gre opmrksom p , at medlemsstaterne inden for rammerne af fllesskabslovgivningen har mulighed for at yde national konomisk bistand i tilflde af sygdomsudbrud i akvakultursektoren .
Kommissionen vil srge for en hurtig behandling af eventuelle foresprgsler fra de kompetente britiske myndigheder om en kompensationsordning .
Hvis en sdan foresprgsel opfylder Kommissionens gldende godkendelseskriterier , vil vi ikke tve med at handle i overensstemmelse hermed .
Vi mener ogs , at sygdommen er s alvorlig , og at dens tilstedevrelse lgger en s tung byrde p fremtidens lakseopdrt i EU , at det retfrdiggr en udryddelse af sygdommen .
Hvis denne politik ikke lykkes , kunne vi selvflgelig overveje at fremstte forslag til ndring af denne .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , det er meget passende , at kommissr Bangemann kommer med dette indlg sidst p ugen .
Han kan muligvis huske , at han og jeg tidligere har haft en meningsudveksling om Kommissionens holdning , efter at jeg havde talt med skotske opdrttere .
<P>
Jeg glder mig oprigtigt over Kommissionens synspunkter .
Det er et meget alvorligt problem for de skotske fiskeopdrttere .
Det er en sygdom , der stammer fra Norge , og som har ramt adskillige skotske opdrttere .
Det startede hos en fiskeopdrtter i Glen Nevis i det skotske hjland .
Situationen er meget alvorlig - specielt nr den norske regering samtidig truer med at dumpe laks i Den Europiske Union til priser , der truer mange lakseindustrier p levebrdet .
I Skotland og Irland er der omkring 6.000 ansatte inden for akvakultur .
Det er vigtigt , at vi sikrer os , at lakseindustrien ikke bruger kemikalier , der er skadelige for havmiljet .
Som altid , nr det glder fiskeripolitik , skal vi kombinere udnyttelsen af ressourcer med en ordentlig behandling af miljet og en bevarelse af ressourcer , sknt lakseopdrtterne naturligvis ikke nsker at gemme deres lagerbeholdning .
<P>
Jeg glder mig over kommissrens redegrelse .
I denne uge har min egen regering p geners vis lovet at bevilge GBP 9 millioner - 3 millioner om ret i tre r - i bistand til lakseopdrtterne .
De efterlyser samfinansiering , og det skal administreres af Highlands and Islands Enterprise samt industrien selv .
Det er resultatet af forhandlinger med de skotske myndigheder og industrien .
Det glder mig , at Kommissionen ikke nsker at st i vejen for medlemsstaterne , fordi den anden store betingelse er , at EU ' s konkurrencepolitik giver lakseopdrtterne mulighed for at nyde godt af denne bistand .
Det er specielt vigtigt , da mange af de skotske laksefarme ejes af norske virksomheder .
P Shetlandserne er 50 % af lakseindustrien p norske hnder , s det er meget vigtigt , at Kommissionen ikke lgger hindringer i vejen , og at den - som kommissren s venligt lovede - reagerer prompte p udspil fra den skotske regering .
Jeg kontakter Callum McDonald og John Sewell umiddelbart efter dette mde for at opfordre dem til hurtigst muligt at indsende en anmodning til Kommissionen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , jeg takker Kommissionen for den intensitet , hvormed den har grebet ind i laksesagen i Skotland .
Samtidig vil jeg konstatere , at Skotland ikke er det eneste omrde , som er ramt af laksesygdom , som delvis skyldes , at Norge har skabt et meget effektivt lakseopdrt .
Ogs de finske laksebestande er i fare p grund af dette opdrt . Der har nemlig spredt sig en frygtelig lakseparasit i de syd- og nordnorske vandlb .
Den er spredt nordp helt til Skibotn-elven , alts p hjde med Finlands arm i Lapland , og den nrmer sig truende Tana-elven .
Tana-elven er Europas strste lakseelv .
De finske myndigheder har haft intensive drftelser med de norske myndigheder , men der er ikke fundet en lsning til beskyttelse af Tana-elven .
Faren for den udgres af det norske lakseopdrt i Tana-fjorden .
P den ene side truer den laksenes genarv og det forhold , at laksen ogs i fremtiden kan klare sig i denne Europas nordligste lakseelv . P den anden side truer udspredelsen af lakseparasitten laksebestanden i Tana-elven .
Jeg hber , at Den Europiske Union ivrkstter intensive foranstaltninger for at redde laksebestanden i den strste europiske lakseelv for de kommende generationer , s den ikke ofres p det kunstigt effektive fiskeopdrts alter .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det er nu tredje gang , at denne sygdom , en infektionsfremkaldende anmi , bryder ud i Nordatlanten .
Tidligere har den vret i Norge og Canada og nu alts i Skotland .
Da det er en hyppig hndelse , sker det , at store mngder laks smides ud af laksedambrugene .
Dette skete eksempelvis i november sidste r , da ikke mindre end 70 t laks forsvandt fra et dambrug nr Oban .
Hvad der var vrre , var , at vi ved , at man havde mistanke om , at netop dette dambrug var inficeret med denne anmisygdom .
Jeg tror , at det kun er et sprgsml om tid , fr vi ser den sprede sig til vildlaksene ogs . S har vi virkelig store problemer , da der ikke er s mange vildlaks tilbage .
<P>
Dette skal ses ud fra en rkke problemer i forbindelse med dambrug og med opdrt af laks .
Man skal samle disse forskellige aspekter og erkende , at der mske er behov for en komplet undersgelse af dambrugene i et bredere perspektiv .
Jeg spekulerer p , om Kommissionen kunne sttte et sdant initiativ .
<P>
I de skandinaviske vande er der en anden parasit p laks , som kaldes gyrodactylus sallaris .
Norge har for nylig bekendtgjort en plan om at behandle 20 elve med rotenon .
Det er jo en uhrt stor beslutning at behandle 20 elve med giften rotenon , da alt andet naturligvis ogs dr .
Det er et desperat forsg p at f kontrol med denne parasit .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissr Bangemann , om Kommissionen har kendskab til , om denne parasit ogs er fundet i fisk i Skotland , Irland eller andre steder .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for den udmrkede redegrelse og for hans anerkendelse af laksemarkedets flsomhed og bekymring for sygdommens mulige konsekvenser for de hrdt trngte fiskeopdrttere , specielt i Skotland , hvor denne industri har afgrende konomisk betydning for det skotske hjland og de skotske er , hvor der ikke findes mange andre beskftigelsesmuligheder .
<P>
Langs kysten er der ca . 340 laksefarme , som giver beskftigelse til 6.000 personer i nogle af Europas mest landlige omrder .
Det er en velorganiseret og godt ledet industri , men den er i krise p grund af smitsom anmi hos laks .
Denne sygdom , der er en slags lakseinfluenza , var ukendt i Den Europiske Union , indtil den frst dukkede op i Skotland i maj 1998 . Siden da har det vret ndvendigt at destruere millioner af sunde fisk fra de kun ti farme , der har vret ramt .
<P>
Smitsom anmi hos laks har resulteret i meget stor ddelighed hos opdrttede laks , men det er en sygdom , der ikke kan overfres til mennesker , og den gr ikke den smittede fisk uspiselig .
EU ' s direktiver og britiske bestemmelser anbefaler en udryddelse .
Udryddelsespolitikken tager imidlertid ikke hjde for de sociale og konomiske konsekvenser af en destruktion af millioner af fisk .
I virkeligheden kan en massedestruktion betyde konomisk ruin for mange af de sm familievirksomheder .
Det kan delgge hele det konomiske grundlag for mindre virksomheder .
<P>
Efter at dette sprgsml kom p Europa-Parlamentets dagsorden , har ministeren for Skotland reageret og erkendt de mulige beskftigelsesmssige konsekvenser .
Som hr . McMahon sagde , s har regeringen lovet GBP 9 millioner over tre r , men det er baseret p samfinansiering med industrien , og der forhandles i jeblikket herom .
Det er mske ikke muligt for de sm farme at leve op til denne finansieringsform , og derfor har det angiveligt generse tilbud mske ikke i praksis den store betydning for nogle sm virksomheder .
<P>
Bankerne har tilkendegivet , at de ikke vil lne penge ud med sikkerhed i fiskebestanden , s medmindre de strre virksomheder er villige til at fungere som en konomisk paraply , s er det vanskeligt at se , hvordan dette tilbud kan afvrge en truende konomisk ruin for disse sm firmaer .
De store virksomheder kan mske opkbe de mindre , men i mange tilflde har de sm virksomheder fine investeringsresultater i landdistrikterne .
<P>
Norge har angrebet problemet med en indeslutningspolitik frem for en aflivning , og i Den Europiske Union skal vi mske overveje alternative metoder til sygdomsbekmpelse .
<P>
Det er afgrende , at vi gr noget .
De skotske laksefarme befinder sig i en kritisk situation , hvor der snart skal trffes beslutninger om indkb af unglaks til nste r .
Det er altafgrende , at man hurtigt overvejer muligheden for at ivrkstte yderligere foranstaltninger , herunder erstatning , for at hjlpe de mindre virksomheder , som jeg har omtalt .
Jeg kan ikke kraftigt nok understrege situationens alvor .
Det er ndvendigt med en hurtig og mlrettet indsats , hvis vi skal undg alvorlige konsekvenser i nogle af de mest konomisk srbare omrder i Europa .
<P>
Til slut vil jeg gerne sprge kommissr Bangemann , om Kommissionen vil overveje at indfre et fllesskabsfinansieret udryddelsesprogram , hvis de aktuelle nationale forslag slr fejl ?
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , det kan se mrkeligt ud , at jeg med en valgkreds i Hampshire nsker at blande mig i en forhandling om skotske laks .
Min valgkreds hedder Itchen , Test og Avon , og det er tre floder , der er meget bermte for deres laks .
Jeg lyttede opmrksomt til kommissr Bangemann .
Han nvnte behandlingen af de berrte omrder .
Udelukker han specifikt enhver veterinr eller farmaceutisk behandling af sygdommen , enten der hvor den forekommer , eller som forebyggelse i omrder , der senere kan blive ramt ?
<SPEAKER ID=83 NAME="Bangemann">
Hr. formand , som jeg tidligere sagde , s afventer Kommissionen forslag fra den britiske regering .
Vi har hrt om nogle foranstaltninger , men vi har ikke modtaget planer om detaljerede og konkrete forslag samt de finansielle konsekvenser .
<P>
Men , som jeg antydede tidligere , s erkender vi situationens alvor , s ingen foranstaltning er pr. definition udelukket .
Jeg har kort skitseret den politik , vi flger i jeblikket .
Hvis det bliver ndvendigt at finde frem til en ny politik , s vil vi selvflgelig forsge at hjlpe mest muligt .
Det glder ogs for forskningsprogrammer - s vidt jeg ved . Jeg er ikke ekspert i forskning .
<P>
S vidt vi ved , har vi endnu ikke forsket i sagen .
Men som altid kan der i fiskeripolitik straks vre tilgngelige midler .
Hvis der er brug for yderligere undersgelser fra Fllesskabets side , s kan vi selvflgelig ogs se p det .
<P>
Jeg gentager , at vi i jeblikket afventer konkrete forslag , og at vi derefter vil gre vores yderste for at autorisere dem og om ndvendigt supplere dem .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Der er ikke flere punkter p dagsordenen .
Protokollen fra mdet i dag vil blive fremlagt til godkendelse i starten af nste mdeperiode .
<P>
Mine damer og herrer , vi er ved at have afsluttet arbejdet for denne uge , som har vret lidt speciel .
Iflge oplysninger fra Parlamentets administration har vi sat en rekord .
Det vil sige , at det har vret en uge , hvormed vi kunne komme i Guinness rekordbog , for vi har gennemfrt flere end 150 afstemninger ved navneoprb .
Mine damer og herrer , som formand vil jeg ikke udtale mig - jeg kan ikke udtale mig - om relevansen eller ej af afstemninger ved navneoprb .
Dette er et forhold , som reguleres af forretningsordenen .
<P>
Men under alle omstndigheder , mine damer og herrer , er der derimod ikke tvivl om , at dette har vret en srlig stor anstrengelse for Dem alle , men ogs for administrationen i Parlamentet .
Svel vores tjenestemnd som tolkene har vret ndt til at gre en srlig indsats . Derfor er det ligesom mange andre fredage min store fornjelse at takke dem for deres samarbejde , og tillad mig , at jeg i dag siger dem en srlig tak .
I dag har byen givet os en strlende dag efter en uge med sne , og det vil jeg gerne takke den for . Lad os hbe , at den dejlige dag vil flge os i alle de retninger , som De mtte bevge Dem i om et jeblik for at fortstte Deres arbejde for Den Europiske Union .
<P>
Fr vi slutter , har hr . Bangemann nsket at f ordet , og det er mig en re og fornjelse at give ham ordet .
Ordet er Deres , hr . Bangemann .
<SPEAKER ID=85 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg ville bare bede Dem om , nr De anmelder dette antal afstemninger ved navneoprd til Guinness rekordbog , at De s ogs tilfjer min tale i gr .
Det var nemlig den korteste tale , nogen kommissr nogensinde har holdt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Hr . Bangemann , jeg tror , at det i dette tilflde burde st der to gange : fordi det var det korteste indlg , og fordi det var Dem , der holdt det , i betragtning af , at De normalt er meget geners i Deres svar , hvilket vi takker Dem for .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
Mdet hvet kl . 11.15
