<CHAPTER ID=1>
Aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde EF / Israel
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0035 / 99 ) af Quisthoudt-Rowohl for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Staten Israel ( KOM ( 98 ) 0457 - C4-0555 / 98-98 / 0241 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , mine damer og herrer , Israel har allerede siden 1996 vret fuldt ud integreret i rammeprogrammet for forskning som det frste og eneste ikkeeuropiske land .
Denne aftale er baseret p , at forskningssamarbejdet principielt er af international karakter , og at det ikke er hensigtsmssigt at begrnse det til EU-omrdet , nr der er tale om gensidige fordele for de kontraherende parter , og nr der ikke er andre politiske forhold , der taler imod det .
Israel betaler og bliver behandlet som en medlemsstat .
De andre landes bidrag bliver ikke lavere som flge af Israels deltagelse , og bevillingerne til det samlede program forges .
<P>
I forbindelse med det fjerde rammeprogram , som allerede blev sat i kraft i 1994 , var antallet af udbud til de forskellige programmer i 1995 og 1996 strre end ved afslutningen af programmets varighed .
Selvom Israel forud for indgelsen af aftalen allerede i 1996 deltog p det finansielle plan og under forbehold i udbuddene , havde mange programmer allerede fet tildelt en stor del af midlerne inden dette tidspunkt .
Fra Israels side er der derfor stor interesse i at blive fuldt ud integreret i det femte rammeprogram fra begyndelsen .
Vi ved alle , starttidspunktet er vigtigt ved flerrige programmer , og derfor lyder min appel alene af tidsmssige rsager : Lad os godkende denne aftale i dag !
<P>
Nu er det selvflgelig ndvendigt , ogs i forbindelse med en teknisk aftale , at inddrage de generelle politiske omgivelser .
Til det vil jeg for det frste sige , at der er intensive relationer mellem Israel og Den Europiske Union .
Handlen mellem de to parter er dobbelt s stor som handlen mellem Israel og USA .
Det er vigtigt , at relationerne og Den Europiske Unions indflydelse i Mellemsten fortstter med at vre konstante og intensive .
Denne aftale er derfor en af mange aftaler , der regulerer disse relationer , og som Parlamentet vil beskftige sig endnu mere indgende med til marts .
Relationerne mellem Den Europiske Union og Israel er efter min mening som helhed s stabile , at de kan klare en , det indrmmer jeg , vigtig forskel i bedmmelsen af fremskridtene i fredsprocessen .
<P>
For det andet vil jeg sige , at vi allerede under det fjerde rammeprogram har presset p for , at palstinensiske forskningsgrupper og virksomheder samarbejder og inddrages i projekterne .
Denne aftale tjener sledes ogs indirekte til at fremme forstelsen .
Vi vil st fast p , og vi vil ogs undersge det efterflgende som parlament ved programmets udfrelse , at dette samarbejde skal intensiveres yderligere .
<P>
For det tredje vil jeg gerne fremfre , at der etableres informationsnet ved aftalens gennemfrelse i henhold til artikel 6 .
Fra Israels side har man fremsat nske om at blive inddraget i evalueringsforanstaltningerne i strre udstrkning .
Europa-Parlamentet vil gerne sttte dette nske .
<P>
For det fjerde vil jeg sige , at der , for at man kan flge dette samarbejde og lade det indg i andre aftaler og samarbejdsprojekter , skal etableres regelmssige kontakter mellem Europa-Parlamentet og Knesset , sledes at man p parlamentarisk plan kan flge og fremme det forskningspolitiske samarbejde .
<P>
Nogle af grupperne her i Parlamentet mener , at vi , idet vi godkender og ikke suspenderer denne aftale , griber ind i de indenrigspolitiske debatter i Israel - vi ved alle , at der snart bliver udskrevet valg .
Til dem vil jeg blot sige , at vores indgreb i de indenrigspolitiske begivenheder er langt strre , hvis vi ikke giver vores godkendelse i dag , og det tilkommer ikke os at ve massiv indflydelse p andre regeringer eller andre landes indenrigspolitik .
<P>
Afslutningsvis vil jeg som ordfrer gerne bemrke , at forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet for jeblikket er noget spndt .
Derfor er mit nske , fru kommissr , og det er ikke kun et fromt nske , at Kommissionen ved kommende forhandlinger opfordres til at informere Parlamentet omfattende fra starten og at holde det ajour med forhandlingerne .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , min gruppe godkender betnkningen og i vid udstrkning ogs ordfrer Quisthoudt-Rowohls redegrelse .
Aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem EF og Staten Israel gr det muligt at fortstte den succeshistorie , der i 1996 i det mindste startede p samme hje niveau som nu .
Dengang fik Israel lov til at deltage med status som associeret stat i alle ikkenukleare programmer i det fjerde rammeprogram for forskning .
<P>
P kun tre r gennemfrte man med succes 369 flles projekter til et belb af ECU 53 millioner .
Den mervrdi , der blev realiseret gennem aftalt samarbejde , er dog langt strre .
Der blev immervk realiseret ca . 1.000 flles ansgninger .
Det er i begge parters interesse at viderefre dette samarbejde i det femte rammeprogram for forskning .
Vores interesse afspejler i den forbindelse ikke blot den israelske forsknings hje standard , men ogs den binding til europiske procedurer og normer , der er ved at opst , og bningen af flere fremtidige afstningsmuligheder i regionen .
<P>
Israel har p sin side en interessese i at deltage i diskussionen om en strategisk forskningsudvikling , der ikke er realiserbar for Israel alene .
Fremover kan vores underskud p handelsbalancen , alts Israels , ogs kun nedbringes ved hjlp af hjteknologiske produkter .
Samarbejdet , som begge parter har interesse i , er alts langsigtet .
Derfor er det en selvflge , at ikke kun Israel , men ogs Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi samt det store flertal i min gruppe gr ind for en s gnidningsfri overgang som muligt fra det fjerde til det femte rammeprogram for forskning .
<P>
En som altid begrundet udskydelse af vores beslutning ville medfre , og det er der redegjort for , at aftalen ikke kan ratificeres p udenrigsministerkonferencen den 22. februar , og derved ville Israel ikke kunne deltage i de frste udbud , der finder sted til marts , og landet ville blive forfordelt konomisk set i forbindelse med det fjerde rammeprogram for forskning .
<P>
Israel vil , i overensstemmelse med landets bruttonationalprodukt , rligt bidrage til det femte rammeprogram for forsknings succes med et belb p ca . EUR 30 millioner .
Forskellige medlemmer af vores udvalg har i de forgangne r haft lejlighed til at fastsl det flles forskningssamarbejdes gode kvalitet .
Vores insisteren p ogs at lade palstinensiske virksomheder og forskningsorganer deltage i flles projekter blev imdekommet .
Der kan ganske vist , som min kollega sagde , forventes yderligere bestrbelser p dette omrde fremover , ja , det krver vi .
<P>
Efter min personlige mening kan det fortsatte forskningssamarbejde ogs p lngere sigt bidrage til at stabilisere den fredsproces , der for jeblikket ganske vist er strkt prget af at vre get i st .
Videnskab tager sigte p en omfattende forstelse og vellykket kommunikation .
Den universelle karakter giver desuden matricen til lsningen af konflikter , der opstr som flge af srskilte interesser .
Omvendt glder dog ogs , at videnskabeligt samarbejde kun kan trives p lngere sigt i fredelige omgivelser .
Selvom der i forbindelse med den her anvendte procedure kun er tale om en af de simple hringer , beder jeg plenarforsamlingen om at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Rovsing">
Hr. formand , ogs vor gruppe kan tilslutte sig betnkningen og nsker den gennemfrt snarest .
Vi udtrykker vores glde over Israels hidtidige deltagelse i Fllesskabets forskningsprogrammer , og vi ser med forventning frem til resultaterne af samarbejdet mellem Den Europiske Union og staten Israel i forbindelse med det femte rammeprogram .
Israel er jo for en stor del skabt af tilrejsende og flygtninge , mennesker med en meget strk karakter , som har vret i stand til at udst diktaturer og undertrykkelse , og som i mange tilflde bidrager med et meget hjt uddannelsesniveau .
Dette har vret afspejlet i forskningsprogrammerne .
Det er derfor en betragtelig talentmasse med hj uddannelse , dygtighed og flid , som her stilles til rdighed for samarbejdet mellem Den Europiske Union og staten Israel .
<P>
Vi glder os til samarbejdet og hber , at betnkningen m blive gennemfrt snarest .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe tager positivt imod fru Quisthoudt-Rowohls betnkning , som er seris og omfattende .
Imidlertid mener vi , at den ikke skal godkendes p nuvrende tidspunkt , for vi , det vil sige EU og Europa-Parlamentet , ville blive udnyttet af en regeringsleder , som har udvist total foragt for fredsaftalerne og processen for en fredelig sameksistens i omrdet .
<P>

Derfor , udelukkende derfor , for ikke at blive manipuleret af en regeringsleder , hvis adfrd nrmer sig nazisme , en foragtende , racistisk holdning over for et andet folkeslag , f.eks. det palstinensiske folk i almindelighed , mener vi , at det ville vre p sin plads at udskyde aftalens ikrafttrdelse og vente p , at en ny regering efter valget opfrer sig anderledes og viser sig favorabelt indstillet over for sameksistensen , FN ' s resolutioner , Oslo-aftalerne og Wye Plantation-aftalerne , og den rent faktisk kan vise , at der er garantier .
<P>

I betragtning af situationen i omrdet mener vi dog , at det ogs ville vre en god id , ikke at palstinensiske virksomheder og universiteter kan samarbejde i Staten Israel , men at Europa-Parlamentet selv gennemfrer en aftale med det palstinensiske folk , de palstinensiske forskere , universiteter og virksomheder , s begge parter behandles ens , idet indfrelsen af den palstinensiske stat endnu ikke er begyndt , p trods af at den blev vedtaget efter afslutningen p Anden Verdenskrig ved en FN-resolution i forbindelse med FN ' s oprettelse .
Dermed ville Den Europiske Union give en ligelig og ensartet behandling til begge de stridende parter og vise , at vi ikke holder med nogen af dem .
<P>
Derfor vil vores gruppe , nr jeblikket kommer og vi skal stemme derom , opfordre til fornyet udvalgsbehandling , for at betnkningen kan blive godkendt p et bedre tidspunkt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , hvad angr denne betnkning om forskningsaftalen mellem EU og Israel , er sprgsmlet ikke helt enkelt .
Jeg er enig i en del af det , som Marset Campos redegjorde for her , nemlig at denne betnkning , som vi havde forestillet os skulle fremme fredsprocessen , ogs skulle kunne ses som en trussel mod fredsprocessen , hvis disse sprgsml anvendes i forkert jemed og anvendes i det politiske spil .
Nr det derefter drejer sig om denne aftales indhold , er programmet jo ekskluderet , nr det handler om nuklear sikkerhed og fusion .
Det er ikke indeholdt i denne forskningsaftale , hvilket jeg glder mig over .
Jeg er dog samtidig bekymret , eftersom man m vre bekendt med , at Israel rder over kernevben , selvom landet bengter det .
Jeg er lidt bange for , at der , trods alt , sniges midler ind fra andre programmer netop til forskning i kernevbenfusion og nuklear virksomhed .
Det er noget , som jeg absolut ikke kan sttte .
<P>
I denne forbindelse m man ogs nvne Vanunu , den israelske forsker , som afslrede detaljer om kernevben og forskning i kernekraft i Israel .
Det er snart 10 r siden , han blev fngslet .
Det ville vre p sin plads , hvis Israel frigav ham s hurtigt som muligt .
Der forel en anmodning om at frigive ham , men den er nu blevet afslet .
Jeg vil gerne sprge kommissr Cresson , hvad Kommissionen gr for at forsge at f Vanunu sat p fri fod .
benhed er mske ikke lige kommissr Cressons strke side , men jeg vil alligevel gerne vide , om man skal forsge at pvirke Israel , s Vanunu kan blive sat p fri fod .
<P>
Der er andre dele i dette forskningsprojekt , som jeg mske ikke er lige s positivt indstillet over for som ordfreren .
Det glder bl.a. rumforskningen .
Vi i Gruppen De Grnne mener ikke , at EU skal beskftige sig med rumforskning .
Vi mener derfor heller ikke , at EU og Israel skal have et rumforskningssamarbejde .
Lige s lidt , som vi nsker , at denne forskning foregr i EU , lige s lidt nsker vi , at den foregr som led i aftaler med andre lande .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , det sprgsml , vi drfter i dag , har klart politiske undertoner .
Trffes der beslutning om at forny aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Israel og Den Europiske Union p nuvrende tidspunkt , hvor Israel str midt i en valgkamp , kan det - i alt fald i Israel - opfattes som en sttte til den siddende regering .
En aftale kan sledes bidrage til at sikre genvalg for de krfter , der str bag og brer ansvaret for den stilstand i fredsprocessen , vi oplever for jeblikket .
Det ville afgjort vre meget beklageligt .
Det er i vrigt baggrunden for , at visse lande endnu ikke har ratificeret associeringsaftalen med Staten Israel .
Imidlertid er det et ganske andet billede , der tegner sig i forbindelse med den aftale , vi drfter i dag .
<P>
Vi br se nrmere p konsekvenserne af en beslutning om at udstte afgrelsen om indgelse af en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde , ikke mindst fordi adskillige palstinensiske virksomheder og universiteter er involveret i samarbejdet og nyder godt heraf ( jeg tnker isr p Al Qods-universitetet i Jerusalem og universitetet i Betlehem ) .
Vi m i vrigt sikre , at dette ogs reelt bliver tilfldet fremover .
<P>
Det vil endvidere givetvis vre forfejlet at straffe universitetsmiljerne og hjteknologisektoren , da disse miljer generelt er varme fortalere for fredsprocessen .
<P>
Endelig skal det understreges , at en sdan aftale ikke blot er en samarbejdsaftale , en almisse . Det er ogs vejen til ny fremgang i samhandlen .
Af de her nvnte rsager har meningerne vret delte i ARE-gruppen .
Adskillige af gruppens medlemmer vil sledes formodentlig undlade at stemme eller nske at stemme for forslaget .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , for det frste vil jeg give fru Quisthoudt-Rowohl en kompliment for hendes gode betnkning og ogs for hendes tale for lidt siden .
Jeg er fuldstndig enig med hende , og min gruppe vil ogs sttte hendes holdning .
I en konomi , der bliver stadig mere global , med stigende konkurrence , er det ikke lngere tilstrkkeligt at samarbejde kun med europiske partnere p forsknings- og teknologiomrdet .
Videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europiske Union og tredjelande og tredjelandes deltagelse i rammeprogrammet bidrager til viden og teknologioverfrsel samt fornyelse i Den Europiske Union . Det er godt for vores beskftigelse , og det styrker ogs forbindelsen mellem borgere i partnerlande og i Unionen .
Desuden kan dette samarbejde bidrage til lsninger p handelskonflikter , som Unionen indimellem oplever med partnerlande .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter derfor helhjertet fortsttelsen af videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Israel .
Men , hr. formand , min gruppe vil ikke have , at Israel bruger deltagelsen i rammeprogrammet som politisk instrument i Mellemsten .
Der er ingen grund til at blokere hjlp til nabolande .
Ogs med disse lande har Unionen gode forbindelser , og frem for alt sttten til Palstina frer ikke til den nskede konomiske udvikling i dette omrde , fordi Israel sommetider lgger hindringer i vejen for europiske hjlpeprogrammer .
<P>
Min gruppe hber og forventer derfor , at Israel vil forbedre sig , hvis Parlamentet fremstter en positiv udtalelse om det videnskabelige og teknologiske samarbejde med Israel .
Jeg hber , det ender godt i Mellemsten .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , der er grund til at glde sig over indgelsen af aftaler om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Staten Israel .
Imidlertid vil vi i vores gruppe gerne benytte lejligheden til at give udtryk for en vis bekymring .
<P>
En stor del af de israelske forskningsaktiviteter vedrrer det civile omrde , men der er ogs en del - hvis njagtige strrelse vi mske ikke kender - som vedrrer militre forml . Det er baggrunden for vores bekymring .
Vi m uvgerlig tnke p den flyulykke , der kostede s mange mennesker livet i Nederlandene , da et fly lastet med kemiske og bakteriologiske vben forulykkede .
Jeg m ogs minde om en foresprgsel , som blev rejst her i Parlamentet i forbindelse med en artikel i Sunday Times , hvis indhold jeg frst troede var det pure opspind .
Artiklen oplyste , at israelske forskere havde forsgt at identificere gener , som var specifikke for den arabiske befolkning , med henblik p at fremstille bakteriologiske vben , som kunne sttes ind imod disse befolkningsgrupper .
<P>
Jeg fik ikke noget svar p min foresprgsel . Til gengld blev oplysningerne gengivet i israelsk presse , i dagbladene Haretz og Maariv , og oplysningerne er aldrig blevet dementeret .
Er oplysningerne korrekte , str vi over for den mest rendyrkede og modbydelige form for racisme , man kan forestille sig .
<P>
Vi nsker derfor sikkerhed for , at de foreslede samarbejdsaftaler ikke sttter srligt farlige forskningsaktiviteter .
Vi nsker at fremme Staten Israels sikkerhed , og vi erkender , at den unge stat har vret srdeles udsat .
Israel m imidlertid ogs vise forstelse for palstinensernes nske om at genfinde deres land og deres selvstndighed .
Vi nsker derfor , at EU gr en aktiv indsats for at sikre en endelig fredsaftale , som bygger p en anerkendelse af det palstinensiske folks rettigheder .
En sdan aftale er forudstningen for fred i omrdet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , efter gruppetalsmndenes debat str det klart , at der ikke blot er tale om en rent teknisk aftale , men at der her er inddraget temmelig mange politiske aspekter , og det har ordfreren jo ogs understreget ganske tydeligt .
Faktisk har der i alle grupper - ogs den gruppe , jeg tilhrer - vret stemmer , der er get mod indgelsen af en sdan aftale p nuvrende tidspunkt .
Jeg mener alligevel , og det netop ogs som udenrigspolitiker , at de grunde , der taler mod , er langt svagere end de grunde , der taler for .
<P>
Nr det bliver sagt , at vi jo skal rde over de udenrigspolitiske instrumenter og bruge sdanne aftaler til det , kan jeg godt stemme for .
Men hvis vi som Europisk Union - hvilket er vores flles ml netop i Israel - nsker at blive hrt i strre udstrkning , hvis vi nsker at f strre indflydelse p de beslutninger , der bliver truffet i Staten Israel , m vi starte med at sige ja til denne aftale .
Vi ville miste enhver trovrdighed i vores forhandlinger og ethvert grundlag for vores indflydelse i Israel , hvis vi ikke stemmer ja til aftalen nu .
<P>
Dermed bekrfter vi heller ikke nogen regering .
Befolkningen i Israel trffer selv beslutning om regeringen .
Den trffer beslutning om ministerprsidenten , og den trffer helt sikkert ogs beslutning om Knessets sammenstning .
Her vil aftalen nppe spille en rolle .
Mske kunne den nuvrende regering bruge forkastelsen af aftalen til at vise , hvor principielt negativ eller fjendtlig Europas indstilling til Israel er , hvilket den dog ikke er .
Vi kritiserer kun regeringen massivt , fordi den ikke har gjort noget for at fremme freden eller har undladt at gre meget , som den kunne have gjort .
<P>
Vi ved ikke , hvem den nste ministerprsident bliver , det er der ingen , der ved nu om dage .
Vi ved frem for alt ikke , hvilken sammenstning Knesset fr .
Derfor vil en udskydelse ikke give meget , vi kan komme i samme situation , og situationen kan blive langt vanskeligere .
Meget lettere bliver det ikke i betragtning af den lange rkke af partier og kandidater .
Derfor er det helt sikkert fornuftigt at trffe en beslutning nu .
Jeg vil gerne sige til mine palstinensiske venner - og jeg str ved , at jeg har temmelig mange , som jeg har en meget tt kontakt til - at netop fordi vi rdgiver i Israel , med Israel og for Israel , fordi vi opbygger et samarbejde for en anden holdning i fredssprgsmlet , m og skal denne aftale ogs ratificeres her eller vedtages af Parlamentet , s vi kan opretholde dette forhandlingsgrundlag og denne evne til at fre en dialog med Israel .
Derfor er det netop i den palstinensiske befolknings interesse , at der siges ja til denne aftale , og ud fra den betragtning kan jeg absolut , netop ogs som udenrigspolitiker , anbefale det .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Quisthoudt-Rowohl for en fremragende betnkning og en afbalanceret fremlggelse heraf , som ogs p forbilledlig vis sammenfattede indholdet i betnkningen .
<P>
Vi anbefaler afgjort , at denne aftale ratificeres .
Der er stillet forslag om udsttelse af aftalen , hvilket imidlertid m undre , idet en udsttelse uundgeligt vil vre ensbetydende med en forringelse af aftalen .
Udelukker vi Israel fra frste udbudsrunde , pfrer vi landet skade af nsten ubodelig karakter og degraderer Israel som samarbejdspartner .
Der skulle jo netop vre tale om et forbilledligt samarbejde , et samarbejde af strste vigtighed , bde nr det glder en styrkelse af det videnskabelige samarbejde , og nr det glder et udbygget samarbejde med alle lande i omrdet .
Det er i denne forbindelse et positivt tegn , at Israel har bnet for palstinensiske araberes deltagelse i samarbejdet .
<P>
Lad mig afslutningsvis ppege , at det er urovkkende at opleve disse forsg p at udstte aftalen med Israel , idet de vidner om , at gammelt had , som burde vre begravet for evigt , nu igen blusser op .
Meget betegnende er det krfter p den yderste hjreflj og krfter p den yderste venstreflj , der her finder sammen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , jeg skal undlade at kommentere de angreb , der netop er blevet fremfrt .
Jeg er faktisk ogs en ven af Israel .
Jeg har sgar familie i Israel .
<P>
Efter min opfattelse kan den foreslede aftale om videnskabeligt samarbejde med Israel , som umiddelbart synes at vre en aftale af primrt teknisk karakter , imidlertid udgre en hindring for et udbygget samarbejde mellem universiteter og forskningsinstitutioner i Middelhavsomrdet .
Vi risikerer , at indgelsen af den omtalte aftale opleves som et argument i valgkampen og et positivt tegn for den israelske regering , som sledes opmuntres til at fastholde fredsprocessen i den nuvrende fastlste situation .
Palstinenserne er allerede udsat for pres fra flere sider , herunder fra Europa-Parlamentet , sdan som det fremgr af den igangvrende debat , og de opfordres til at opgive planerne om at udrbe en selvstndig palstinensisk stat den 4. maj 1999 .
<P>
Vi skal med alle til rdighed stende midler lgge pres p Israel og p Netanyahus regering for at sikre , at den overholder sine forpligtelser .
Vi har netop nu mulighed for at udve et sdant pres ved at udstte vedtagelsen af det foreliggende forslag om en aftale om videnskabeligt samarbejde til efter det israelske valg .
Tilsvarende forholdsregler blev i vrigt taget i anvendelse i 1990 , da Europa-Parlamentet udsatte indgelsen af en aftale om videnskabeligt samarbejde med henblik p at f genbnet palstinensiske universiteter , som havde vret lukket i mere end to r .
Ikke mindst takket vre Europa-Parlamentets afgrelse besluttede den israelske regering p davrende tidspunkt at genbne universiteterne .
Jeg opfordrer til , at vi endnu en gang tager dette middel i anvendelse for derigennem at bidrage til , at der sker reelle fremskridt i fredsprocessen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med hendes arbejde .
Der er to aspekter i denne betnkning .
For det frste det tekniske aspekt , og her er aftalen god , for her er der nemlig en gensidig fordel for bde Den Europiske Union og Israel .
Sidstnvnte har en teknologisk fordel p en rkke omrder , nemlig inden for bioteknologi , optoelektronik , medicinsk informationsteknologi og softwareudvikling .
Den Europiske Union kan nyde gavn af den viden , der er til rdighed p disse omrder .
<P>
Israelerne har ogs frdigheder inden for rumteknologi og den nukleare sektor , der er omrder , hvor jeg ville have strke forbehold over for et samarbejde .
Det glder isr den nukleare sektor . For 10 r siden tilbragte jeg nogen tid uden for Mordechai Vanunus fngsel i Gaza i et forsg p at besge ham .
Han er naturligvis stadig i fngsel .
Jeg ville bifalde det , hvis Kommissionen lagde pres p Israel for at f dem til at gre noget ved den sag .
Jeg vil berolige hr . Antony , som nu har forladt os , med , at hvis nogen i Israel eller for den sags skyld i den arabiske verden var dumme nok til at forsge at udvikle etniske vben , ville de vre selvdestruktive i den forstand , at arabernes og israelernes arvemasse er tilstrkkelig lig hinanden til , at det ville vre vanskeligt at identificere eller producere vben , der ikke ville skade folk p begge sider .
<P>
Jeg hber , at dette kan vre med til at skabe fremskridt .
Jeg vil helt bestemt stemme for betnkningen , slnge der er en forpligtelse til , at vi ikke samarbejder inden for det nukleare omrde .
Jeg ville helt bestemt ikke nske at have noget samarbejde inden for rumsektoren , og jeg er fuldt ud enig i , at vi br tilskynde Israel og lgge pres p Israel til at samarbejde med palstinenserne inden for deres forskningsprogrammer .
<P>
Endelig hber jeg , at vi vil sikre os , at ingen af disse penge gr til dele af det besatte Palstina .
Det ville vre en provokation , og det ville Den Europiske Union have et vist ansvar for .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke for denne betnkning , isr for konklusionerne , frem for alt for , at man vil sttte fredsprocessen gennem et samarbejde mellem israelske og palstinensiske forskningsenheder .
Problemet med denne aftale er , at der ikke nvnes noget samarbejde mellem palstinensiske forskningsenheder .
Ordfreren siger i sin indledning , at vi efter aftalens ikrafttrden , efter at aftalen har fet retsvirkning , skal foretage en evaluering af , hvorvidt forskellige palstinensiske centre har fet mulighed for at deltage .
For mig at se er det som en bagvendt mde at skrive aftalen p , hvis man vil opn et ml . Normalt skriver man jo det , man gerne vil opn , i aftalen .
<P>
I vrigt vil jeg virkelig gerne tilslutte mig Holms anmodning om , at vi skal gre noget for Vanunu .
Jeg mener ogs , at vi skal behandle sprgsmlet om , hvorvidt Israel skal skrive under p en ikkespredningsaftale vedrrende kernevben .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , som formand for EU-Israel-delegationen konstaterer jeg med tilfredshed , at ordfreren , fru Quisthoudt-Rowohl , anbefaler en godkendelse af den nye aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Den Europiske Union og Staten Israel .
<P>
Som det er fremget af flere indlg i dagens debat , er aftalen ikke mindst et resultat af en srdeles effektiv flles indsats . Siden 1996 har 369 fllesfinansierede projekter modtaget sttte .
Denne sttte andrager samlet mere end ECU 59 millioner . Aftalen vidner endvidere om et reelt samarbejde mellem EU og Israel , hvilket som bekendt for begge parter indebrer betydelige fordele af teknologisk og vidensmssig karakter .
Der er sledes tale om et godt eksempel p et afbalanceret partnerskab .
<P>
Endelig skal vi ikke lgge skjul p , at der ogs er tale om en aftale , som kan bidrage til at sikre freden i Mellemsten , ikke mindst fordi aftalen giver mulighed for at styrke samarbejdet med palstinensiske forskere , laboratorier og universiteter .
De israelske myndigheder har allerede givet tilsagn desangende .
<P>
Tak til ordfreren og tak til kollegerne i Forskningsudvalget .
Tak til hr .
Stockmann for et vgtigt indlg i debatten . Jeg tilslutter mig helt de anfrte synspunkter .
<P>
Om nogle uger gr israelerne til valg , og jeg hber personligt , Europa-Parlamentet vedtager det foreliggende forslag og dermed sender et klart signal til intellektuelle og ndelige ledere i omrdet : Freden m bygge p udvikling , fremskridt , gensidig respekt og partnerskab .
<SPEAKER ID=16 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , tak til ordfreren og til Forskningsudvalget , som med kort varsel har sat sprgsmlet om indgelse af en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Staten Israel p dagsordenen , og som nsten enstemmigt sttter forslaget herom .
<P>
Kommissionen glder sig over , at Europa-Parlamentet allerede i dag kan tage stilling til sagen .
I 1996 indgik EU og Israel en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde for en periode svarende til det fjerde rammeprogram .
Israel blev dermed det frste og hidtil eneste ikkeeuropiske land , som fuldt ud deltager i EU ' s forskningsaktiviteter .
<P>
Hvordan ser dette samarbejde ud i dag , hvis vi gr status ?
Som nvnt i debatten , har samarbejdet udmntet sig i talrige flles projekter - ca . 350 .
Resultaterne heraf ser vi allerede nu . Der er udviklet nye produkter , herunder et meget avanceret kamera til billeddiagnostik og en maskine til hurtig fremstilling af fotoaftryk , for nu blot at nvne to eksempler .
Alle projekterne bygger p partnerskaber , hvori indgr institutioner , som supplerer hinanden , hvad sagkundskab angr . Partnerskaberne har vret til fordel for alle de involverede institutioner , som har hentet ny viden , men ogs fordele af konomisk og kommerciel art .
<P>
Associeringsaftalen mellem Israel og EU bygger p princippet om gensidigt udbytte - gensidigt udbytte af det enkelte projekt .
Israels befolkning er en af verdens bedst uddannede .
Landet er blandt de frende , nr det glder teknologisk knowhow . De sm og mellemstore virksomheder er i vkst .
Der fres en innovationsorienteret politik , som har bragt Israel frem til en andenplads p verdensrangstigen , nr det glder nystartede virksomheder , som udspringer af et samarbejde mellem universiteter , laboratorier og virksomheder samt den finansielle sektor . Der er sledes tale om en model , vi efter min opfattelse kan lre meget af .
Jeg har selv besgt landet flere gange for at se , hvordan man i Israel griber disse sprgsml an .
Israel er blevet en af de mest eftertragtede og vrdsatte partnere for europiske konsortier .
<P>
Israelske institutioners deltagelse tilfrer sledes helt klart vores forskningsprogrammer en betydelig mervrdi .
Lad mig tilfje , at aftalen bygger p gensidighed , hvorfor europiske forskere ligeledes har adgang til israelske programmer .
Aftalen har indfriet alle forventninger .
De kontraherende parter har derfor nsket at fortstte og udbygge samarbejdet for en periode svarende til det femte rammeprogram .
De israelske myndigheder nsker , at aftalen trder i kraft snarest muligt .
Senere ikrafttrden vil rent faktisk skade Israel , sdan som det i vrigt var tilfldet med den foregende aftale .
<P>
Dette er baggrunden for , at Kommissionen og de israelske myndigheder p kun tre uger har gennemfrt forhandlingerne om den nye aftale .
Der er imidlertid medlemsstater , som er forbeholdne over for iden om en hurtig indgelse af aftalen , og som kder godkendelsen af aftalen sammen med fremskridt i fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg er tvrtimod af den opfattelse , at et videnskabeligt og teknisk samarbejde p afgrende vis kan bidrage til at fremme fredsprocessen .
Det er i denne forbindelse vigtigt , som understreget af ordfreren , at israelske og palstinensiske forskningsinstitutioner kan udbygge samarbejdet .
Flere indlg i dagens debat har berrt dette emne , og jeg vil gerne tilslutte mig de fremfrte synspunkter .
Der er allerede taget initiativer i s henseende . Det omtalte samarbejde vil isr nyde fremme inden for den del af det femte rammeprogam , som omhandler fllesskabsforskningens internationale rolle , idet indsatsen i Middelhavsomrdet her prioriteres hjt .
<P>
Et forskningssamarbejde mellem EU og Israel vil i sig selv vre interessant , men det rummer sledes ogs et videre perspektiv .
Dette er endnu en begrundelse for snarest muligt at indg en aftale med Israel om associering i forbindelse med det femte rammeprogram .
Kommissionen vil fortsat lbende holde de kompetente udvalg underrettet om udviklingen i forhandlingerne .
<P>
Foranlediget af nogle af de foregende indlg vil jeg sige , at en fornyelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde efter Kommissionens opfattelse langtfra opmuntrer til unsket udnyttelse . Tvrtimod tager aftalen sigte p at opretholde en dialog inden for et felt og over for en befolkning , som vi nsker at flge nje .
Aftalen skal ikke gres til et politisk sprgsml . Det vil nppe vre nogen frugtbar indfaldsvinkel .
Og lad mig tilfje , at aftalen ikke omfatter det nukleare omrde , ej heller den civile gren heraf , og da slet ikke den militre anvendelse af kernekraft .
<P>
Kommissionen nsker , som allerede nvnt , at fremme samarbejdet mellem israelske og palstinensiske forskningsinstitutioner og vil i den forbindelse udnytte de aktionsmuligheder , der ligger inden for det femte rammeprogram med sigte p Middelhavsomrdet .
Som eksempel kunne jeg umiddelbart nvne forvaltning af vandressourcerne .
Det er et meget vigtigt omrde , som netop i kraft af dets livsvigtige karakter kan samle befolkningerne uanset verserende konflikter og splittelser .
<P>
Israel har p det seneste frt en politik , som synes at tage en beklagelig drejning .
Der lgges hindringer i vejen for fredsprocessen . Ikke desto mindre er det min opfattelse , at vi ogs i betragtning af de forholdsregler , vi tager i forbindelse med den omtalte aftale , br undg at skabe flere problemer ved at udstte indgelsen af en aftale om samarbejde med nogle af verdens frende forskningsmiljer .
Som det har vret fremfrt i debatten , er medlemmerne af disse forskningsmiljer overvejende positivt stemt over for fredsbestrbelserne , og der er ogs forskere , som p srdeles aktiv vis engagerer sig i fredsprocessen .
<P>
Vi skal ikke straffe disse mennesker .
Tvrtimod skal vi prve at hjlpe dem , sttte dem og fortstte dialogen med dem af hensyn til den befolkning , som ellers vil blive direkte straffet p grund af vores tven .
<P>
Lad os vre bne , lad os vre blot en smule storsindede , hvilket ikke betyder , at vi ikke skal vre opmrksomme , sfremt den israelske politik synes at tage en uheldig drejning .
Jeg tror blot ikke , vi skal kde de to ting sammen og lade denne aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde indg som byttepenge .
Det er en god aftale , som ogs rummer en vis symbolvrdi . En aftale af betydelig politisk rkkevidde .
Aftalen tilstrber at tage det bedste fra begge de involverede videnskabelige miljer og sledes lette situationen for det israelske folk , som oplever s mange vanskeligheder , men som ogs er et folk , vi i hjere grad burde lre at vrdstte for dets viden , mod , bne sind og rige evner .
Et folk vi har s meget til flles med .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Driftsaffald og lastrester fra skibe
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0023 / 99 ) af Lagendijk for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe ( KOM ( 98 ) 0452 - C4-0484 / 98-98 / 0249 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="Lagendijk">
Hr. formand , lad mig begynde med at give Kommissionen en kompliment for det forslag , som den har fremsat , fordi det efter min opfattelse er et vellykket forsg p at bekmpe den forurening , som stadig finder sted ved , at skibe dumper deres affald i havet .
Det er i mine jne og i Transportudvalgets jne sket p en afbalanceret mde , bde fordi skibe forpligtes til at aflevere affald , og fordi havne forpligtes til at opfre anlg .
S vidt , s godt , ville jeg sige .
Det vil imidlertid nok ikke overraske Dem , at udvalget alligevel fandt anledning til at forbedre eller skrpe forslaget p en rkke punkter .
<P>
Det frste punkt , og her kommer jeg til det vigtigste punkt , som der har vret mest diskussion om , og det vil der sandsynligvis ogs vre i fremtiden , er betalingen .
Kommissionen foreslr , at en betydelig del af omkostningerne ved modtagelse og hndtering vltes over p alle brugere af havnen .
I mine jne er det et lidt for vagt forslag , og derfor er det i ndringsforslaget foreslet at ndre ordene  vsentligt bidrag  til  90 % af omkostningerne  .
Hvorfor det ?
Jeg tror , det er overordentlig vigtigt at undg , at skibe kan have en finansiel anledning til alligevel af dumpe deres last eller rester deraf uden for havnene i havet .
Hvis det forholder sig sledes , at kun en lille del af omkostningerne dkkes over havneafgifterne , s er og bliver der stadig anledning for skibe til mske at dumpe deres affald i havet .
Derfor gr vi ind for , at ordene  vsentligt bidrag  ndres til  mindst 90 %  , for det drejer sig ikke om det njagtige tal . Det drejer sig efter vores mening om at gre det klart , at de omkostninger , som er forbundet med hndteringen , fordeles over alle skibe , uanset om de anvender modtagefaciliteter eller ej .
<P>
Det andet punkt , hvor vi mener , at forslaget kunne skrpes noget , er kontrollen med overholdelsen .
Det glder p to planer .
For det frste kontrollen med anlbshavne .
Det kan ikke vre sdan , at et skib , som af gode grunde ikke har haft tid til eller mulighed for at afgive sit affald i en bestemt havn , har frihed til mske heller ikke at gre det i den nste havn .
Det m vre muligt - og det er ogs allerede nu muligt - at havne underretter hinanden indbyrdes om skibe , som sejler frem og tilbage mellem dem , eller som anlber en flgende havn .
Disse systemer er der , men de skal udvikles bedre , derfor opfordrer vi Kommissionen til at sttte disse forsg .
<P>
Et andet punkt , nr det drejer sig om kontrol , er kontrollen inden for havnene . Ogs der var der en vis utilfredshed med den noget vage formulering , som Kommissionen har brugt dr , der br finde  tilstrkkelig  overvgning sted .
Vi gr ind for i stedet for  tilstrkkelig  at vende tilbage til et gammelt tal , som Kommissionen selv har nvnt i tidligere ordninger , nemlig 25 % af alle skibe br efter vores mening kontrolleres .
Det str der allerede i en rkke ordninger .
Kommissionen har sagt , at det mske vil forsvinde . Det forekommer os , at der i jeblikket ikke er nogen anledning til at fjerne det , derfor kommer disse 25 % alts ogs efter vores mening i direktivet .
<P>
Den tredje skrpelse af Kommissionens forslag vedrrer fiskerfartjerne .
Kommissionen har selv sagt , at det egentlig er en lille fejl i dens eget forslag , at alle fiskerfartjer undtages .
Vi gr ikke ind for , at der skabes undigt bureaukrati , og vi gr derfor heller ikke ind for , at alle fiskerfartjer skal henhre under direktivet , men det forekommer os da at vre vanvittigt , at meget store skibe , f.eks.  fiskefabriksskibe  , som producerer enorme mngder affald , skulle falde uden for disse ordninger .
Derfor foreslr vi , at skibe under 15 meter ikke hrer under direktivet og skibe over 15 meter hrer under direktivet .
<P>
Endelig den fjerde skrpelse vedrrende belnningen af miljvenlig adfrd . Det er efter vores mening et vigtigt element i al milj- og transportpolitik .
Vi vil g ind for , at skibe , som selv gr , hvad de kan for at arbejde p en miljvenlig mde p skibet eller ved afleveringen , belnnes .
Med henblik herp er det dog ndvendigt , at det bliver tydeligere , hvad miljvenlige skibe er . Derfor opfordrer vi Kommissionen til at sttte forsg p at beskrive dette bedre .
<P>
Min konklusion er - og det er mske en noget mere almen bemrkning om Den Europiske Unions forslag - at der stadig for ofte fremsttes forslag fra Kommissionens side og sommetider ogs fra Parlamentets side , som angende gennemfrlighed er tvivlsomme , fordi de ikke passer til den daglige praksis .
Jeg er overbevist om , at Kommissionens eget forslag , suppleret med Parlamentets ndringsforslag , resulterer i et forslag , som passer til praksis .
Der er havne , som har modtagefaciliteter , eller som planlgger at opfre dem .
Der er fra skibenes side vilje til at afgive affald .
Der er planer om at give en bedre beskrivelse af miljvenlige skibe .
Netop fordi disse planer er der , og forslaget passer dertil , tror jeg , at dette forslag fra Kommissionen er ndvendigt og hensigtsmssigt og et godt forsg p at forhindre dumpning af affald i havet .
<SPEAKER ID=20 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , da det britiske formandskab satte den maritime forurening p dagsordenen , oven i kbet efter adskillige opfordringer fra bl.a. Transportudvalget , var vi mange , der sagde : Endelig !
Det mener jeg af hjertet .
Vi har kendt til mange ulykker i de europiske farvande med olie .
Vi har kendt mange skibe , der har lukket olie ud i vores farvande .
Dette direktiv forpligter skibene .
Vi gr fra en konvention , en IMO-konvention , som var en henstilling , til lovgivning , hvormed vi forpligter skibet og skipperen til at gre rede for beholdningerne af affaldsolie .
<P>
Dernst forpligter vi havnene , ikke ndvendigvis alle havne , til i fremtiden at modtage spildolie .
For mig er det vsentligt , at dette direktiv bliver gjort s operationelt som muligt .
Det skal ikke vre besvrligt og bureaukratisk .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet i den endelige udformning finder en model , der gr dette direktiv anvendeligt og attraktivt for skibene og havnene .
<P>
Der er to problemer .
Ordfreren har vret inde p det ene .
Der er to problemer , jeg gerne vil tage op .
Det skal jo betales .
Det er jo ikke gratis .
Jeg hber ikke , at disse omkostninger bliver endnu en begrnsning for sfarten .
Shortsea-betnkningen viste jo klart , at omkostningerne i havnen er en af de rsager , der er medvirkende til , at man vlger andre transportformer .
S den lille coaster - eller den store coaster for den sags skyld - bliver jo belastet med en omkostning her , og dette ser jeg som et problem .
Hvis man betragtede dette som infrastruktur , s kunne man gre det gratis .
Man kan ogs se p det ud fra den spildolie , man tager i land .
Den kan jo egentlig genvindes og anvendes .
Hvis man fritager den fra olieafgifter og moms osv . , s kunne det faktisk finansiere dette system .
Jeg synes , man skal komme med nogle gode ider til medlemslandene med hensyn til denne finansiering .
<P>
En anden ting er skibe i transit i internationale farvande , som ikke anlber europisk havn .
Dem fr vi jo ikke fat i .
Jeg synes , vi skal tnke tilbage og se p , hvad der skete med Pallas Athene .
Det bryder i brand i internationalt farvand , driver gennem dansk territorialfarvand og havner p tysk grund , og der sidder vi s alle sammen og spiller en slags embedsmandsmikado .
Den , der frst bevger sig , har tabt . De fr nemlig regningen .
Vi kunne , hvis vi havde haft et overvgningssystem i Nordsen , have grebet ind i fllesskab , Danmark , Storbritannien og Tyskland , men det gjorde vi ikke .
Vi lod regningen g videre til der , hvor skibet havnede .
S jeg tror , vi har en opgave i ogs at f medlemslandene til at tage skibe i transit med i deres overvejelser for fremtiden .
Jeg ved godt , at det ikke er omfattet af dette direktiv .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for redegrelserne .
Jeg hilser absolut den rede trafikkommissr velkommen og glder mig over , at vi igen kan diskutere om formiddagen og ikke tirsdag aften kl . 23 .
<P>
Men nu til sagen .
Jeg mener , at Kommissionens initiativ i direktivet er glimrende .
Det glder mig som indbygger i Hamborg , at alle resultaterne fra en international europisk konference om modtagefaciliteter i havne , der har fundet sted i Hamborg , er medtaget .
Vi ved jo fra praksis , at MARPOL-konventionen med skibenes forpligtelse til at bortskaffe affald ikke er tilstrkkelig .
Vi skal virkelig bortskaffe affaldet fra skibene .
Hvis vi nu siger , at havnene skal stille bortskaffelsesanlg til rdighed , og at enhver alligevel skal betale gennem et gebyrsystem uden srafgifter , tror jeg , og det er der ogs flere kaptajner , der siger , at jeg ogs bortskaffer mit affald i havnen , hvis jeg har betalt direkte .
Det er en ret vigtig opgave , ellers bliver vores strande ved Vesterhavet og stersen ikke rene .
Her er der stadig meget at gre , men det glder ogs for Middelhavet og andre dele af Den Europiske Union .
<P>
Initiativet er alts virkelig godt .
Jeg vil ogs gerne takke min kollega Lagendijk , der er ny i Transportudvalget , for det glimrende samarbejde .
Jeg tror , at Transportudvalget har vedtaget henstillingen med enstemmighed , og det er godt , og der skal ogs uddeles ros for , at alle grupper i Europa-Parlamentet gr i en flles retning , nemlig i retning mod miljbeskyttelse , men samtidig ogs tager hensyn til konomiske interesser .
<P>
Lad mig komme kort ind p to ting .
Vi har fremsat en rkke ndringsforslag , og jeg hber , at Kommissionen vil g ind for dem alle bagefter , hr .
Kinnock . Jeg vil i hvert fald gerne isr fremhve to ting .
For det frste skal Kommissionen opfordres til at sikre , at de gebyrsystemer , der nu bliver indfrt , ikke frer til konkurrenceforvridninger mellem havnene .
At den ene eller den anden havn s at sige forsger at skaffe sig konkurrencefordele i den normale konflikt , der afspiller sig mellem havnene om lastningen ved hjlp af srligt fordelagtige eller ufordelagtige gebyrsystemer , det m man forvente .
Her skal Kommissionen overvge , og om ndvendigt m vi skrpe lovgivningen .
Jeg mener ogs , som ordfreren allerede har sagt , at vi skal forpligte medlemslandene eller havnene til virkelig at kontrollere 25 % af alle skibe pr. r .
For det med den tilstrkkelige kontrol kender vi fra hviletiden inden for lastbilstrafikken , her mtte vi ogs skrpe lovgivningen , fordi medlemslandene ikke overholdt reglerne .
<P>
Hr. kommissr , det burde heller ikke vre noget problem , for i direktivet om havnestatskontrol har vi den samme procentsats p 25 % .
En og samme embedsmand kan mske gre det .
Vi har brug for en effektiv kontrol af affaldsbortskaffelsen til gavn for havene , dyrene og menneskene .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , det foreslede direktiv har en absolut prisvrdig mlstning , idet det tager sigte p en bedre beskyttelse af havmiljet .
<P>
Der findes ganske vist internationale standarder p omrdet , men alle er bekendt med , at disse langtfra altid overholdes .
Blandt disse standarder findes MARPOL-konventionen , hvis bestemmelser med det foreliggende direktivforslag omsttes til fllesskabsret .
Nglepunkterne heri er flgende : begrnsning af udtmning af affald i havet , forbedring af modtagefaciliteter i havnene , styrkelse af kontrolforanstaltninger for at sikre , at skibene overholder forpligtelsen til at aflevere driftsaffald og etablering af et finansieringssystem for sdanne faciliteter .
<P>
Generelt gr vi ind for denne mlstning , men vi m give udtryk for en vis bekymring med hensyn til den mde , hvorp mlet sges net . Allerede i forbindelse med offentliggrelsen af grnbogen om shavne og havneinfrastrukturer gav vi udtryk for vores bekymring .
Jeg tnker p hensynet til subsidiaritetsprincippet .
Jeg m minde om , at Maastricht-traktaten ikke giver EU srlige befjelser , nr det glder indretning og forvaltning af shavne .
Det er uheldigt , hvis EU forsger at blande sig i denne forvaltning under dkke af miljhensyn .
Lad os derfor sikre , at subsidiaritetsprincippet , som vi i vores gruppe lgger stor vgt p , ikke krnkes under pskud af sdanne hensyn .
<P>
Med de her nvnte forbehold sttter vi det forelagte direktivforslag som ndret af Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for et fremragende arbejde og en betnkning af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , i civiliserede samfund forretter man heller ikke sin ndtrft overalt .
Skibenes forpligtelse til at bortskaffe affaldet i havnen er i den forstand elementr .
Jeg mener , at betnkningen af hr . Lagendijk virkelig understreger det .
Der m ikke vre nogen motivation til at omg det ved hjlp af gebyrer .
Der skal vre en 50 % -kontrol .
Alt andet frer til latterlige eller farlige situationer , og der skal foretrkkes miljvenlige skibe .
<P>
Denne betnkning omtaler i grunden indirekte og med sm trippende skridt tre vsentlige punkter .
For det frste sprgsmlet om et maritimt europisk reguleringsomrde .
Det har USA haft lnge .
Den Europiske Union handler stadig , som om den var en rkke smstater , mellem hvilke der kun glder IMO-standarder .
Det er en uholdbar tilstand .
<P>
For det andet ndvendigheden af havnestatskontrol .
I betragtning af udviklingen inden for udflagning og sekundre registre er det et imperativ af hjeste karat .
<P>
For det tredje kologiens primat , for delggelsen af vores levegrundlag kan virkelig ikke udgre grundlaget for en erhvervsgren .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , samhandlen med Den Europiske Union tiltager stadig . For en betydelig del finder denne transport sted over havet .
Det skal vi glde os over , for transport over vandet er jo en af de reneste transportmder beregnet pr. befordret enhed .
Imidlertid har ogs denne transportmde ulemper for miljet . Ad en strkt trafikeret vandvej kommer man regelmssigt i berring med affald fra skibe .
<P>
Dette er kun en af flgerne af udledning af driftsaffald . Det er klart , at sdanne udledninger er en trussel mod havmiljet og skader denne del af skabelsen alvorligt .
<P>
Det foreslede direktiv vil give en lsning p dette problem og lignende problemer .
Det er langt fra nemt .
Dels , sledes som ordfreren har udtalt , er det vigtigt , at forureneren betaler ligesom andre steder .
Dels m strrelsen af den takst , der skal betales , ikke opfordre til , at man unddrager sig lovgivningen .
<P>
I den valgte konstruktion medregnes en betydelig del af omkostningerne i prisen , mens den vrige del kun skal betales i ganske srlige tilflde .
Dette ver retfrdighed mod disse udgangspunkter .
Ogs muligheden for reduktion af bidraget til miljvenlige skibe kan kaldes et plus .
<P>
For vrigt str og falder dette direktivs succes med graden af overholdelse og hndhvelse .
Det foreslede anmeldelsessystem og bortskaffelsesforpligtelsen forekommer mig at vre en god metode til at modvirke undvigelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at denne betnkning yder et positivt bidrag til beskyttelsen af vores milj , og den kan derfor regne med vores sttte .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , hr . Lagendijk , for hans store arbejde , og det er p sin plads at huske p , at hans betnkning faktisk blev enstemmigt godkendt i Transportudvalget .
Jeg er meget enig i det , som hr . Jarzembowski lige har sagt , og ud over at sttte hans udtalelser vil jeg blot komme med et par kommentarer .
<P>
Som det er blevet sagt , har dette forslag om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe til forml at mindske forureningen og sledes beskytte miljet , isr ved overvgning af de lovlige dumpninger og dumpninger af giftigt affald i havet .
I denne situation var Kommissionens forslag et ndvendigt og meget relevant supplement , hr. kommissr , til den nuvrende lovgivning vedrrende beskyttelse af det maritime milj og tilvejebringelse af retfrdige konkurrencebetingelser mellem Fllesskabets havne .
Derfor , hr. kommissr , er vi ndt til at vise vores tilfredshed med denne belejlighed , isr med hensyn til den principielle forpligtelse for alle skibe til at aflevere deres affald og lastrester i havnene .
<P>
Vi er ogs i store trk tilfredse med godkendelsen af det foreslede afgiftssystem , der som nvnt minder om systemet uden srafgifter , idet man dog undgr et system , der presser priserne ned .
<P>
Forslaget indeholder en delvis forskellig behandling af driftsaffald og lastrester fra skibe , idet skibene forpligtes til at aflevere begge dele i havnene .
For lastresternes vedkommende skal det ske i overensstemmelse med bestemmelserne i MARPOL 73 / 78 , hvilket betyder , at behandlingen og bortskaffelsen af lastrester ikke er dkket af havneafgifterne , men derimod betales med ekstra afgifter .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at sige , at det er naturligt , at direktivet ikke finder anvendelse p krigsskibe , og at vi i store trk er enige i forslaget .
<SPEAKER ID=26 NAME="Sandbk">
Hr. formand , vi kender alle billeder af fugle og fisk , der kmper den sidste umulige kamp mod olieudslip og andet driftsaffald fra vores skibe langs vores kystomrder , fordi de internationale konventioner , som forbyder dumpning i havet , ikke bliver hndhvet .
Det vil dette direktiv forhbentlig med udvalgets ndringsforslag rde bod p , nr skibene under alle omstndigheder og uanset affaldsmngden skal betale en havneafgift til bortskaffelse af deres affald .
I JuniBevgelsen hylder vi normalt ligesom ordfreren princippet om , at forureneren betaler .
Men vi er ogs enige med ordfreren om , at i dette tilflde br man fravige princippet , da en afgift svarende til affaldsmngden ville gre det fristende at tmme affaldet ud i havet .
Kontrol udgr hjrnestenen i dette direktiv .
Men for at den kan blive effektiv opfordrer JuniBevgelsen til , at man sttter ordfrerens ndringsforslag p isr flgende punkter : at der skabes en definition af begrebet  miljvenlige skibe  , at kontrollen bliver konkretiseret , at udtrykket  et vsentligt bidrag  konkretiseres , s det bliver s stort , at det ikke betaler sig at tmme ud i havet , og endelig at lastrester dkkes af havneafgiften .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , det er p mange mder et meget stort problem , at affald fra skibe ikke hndteres korrekt .
Trafikken gennem stersen er i den forbindelse et srligt problem , ikke mindst p grund af den udprgede flsomhed i dette hav .
Hvert r ledes der meget store mngder olie direkte ud i stersen .
Alene i svenske farvande er der tale om hundredvis af sdanne udslip hvert r .
Det er nsten aldrig muligt at fastsl , hvilket fartj olien kommer fra .
<P>
Sverige har p denne baggrund en lov , som giver alle forbipasserende fartjer mulighed for praktisk taget at sejle til en hvilken som helst havn og deponere den tiloversblevne olie dr .
Et sdant system har selvflgelig bde fordele og ulemper .
Naturligvis er det overordentlig positivt , at ingen dermed af snversynede konomiske rsager behver at dumpe olierester direkte ud i havet .
Samtidig koster et system som dette mange penge , isr nr det kun er nogle f lande , der anvender dette system .
<P>
P den baggrund er det en naturlig og selvflgelig udvikling at gennemfre samme type foranstaltninger i et europisk perspektiv og , efter min mening , ogs at stille samme krav til alle EU ' s ansgerlande .
Det ville indebre , at praktisk taget alle stater i stersregionen i nr fremtid ville f samme betingelser for at modtage bl.a. olierester .
<P>
Lad mig med udgangspunkt i dette stille den ansvarlige kommissr et sprgsml , nemlig hvilke initiativer han er parat til at tage for ogs at inddrage EU ' s forskellige ansgerlande i dagens beslutning .
<SPEAKER ID=28 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at bifalde hr . Lagendijks betnkning , og det er ikke kun , fordi den sttter Kommissionens bestrbelser p at sikre en vsentlig reduktion af havmiljforureningen , men ogs fordi det er hans frste betnkning som medlem af Udvalget om Transport og Turisme - og det lyknsker jeg ham for .
Det er et vellykket stykke arbejde , hvis jeg m sige det , og til gengld for sttten og arbejdets kvalitet er jeg glad for at kunne sige , at Kommissionen kan g ind for mange af de ndringsforslag , der er fremsat af ordfreren .
<P>
Nrmere bestemt kan Kommissionen acceptere som minimum de underliggende principper for ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 5 , 12 , 16 , 17 og 18 ( England 0 , Frankrig 2 - jeg tnkte lige , at jeg mtte nvne det ) .
Der er imidlertid en anden rkke ndringsforslag , som Kommissionen m afvise , og det skyldes navnligt , at den mener , at de bekymringer , der er udtrykt heri , allerede er blevet behandlet i andre dele af den eksisterende tekst .
Jeg er sikker p , at de rede medlemmer ved en yderligere gennemgang vil forst og , hber jeg , acceptere dette punkt .
Her henviser jeg konkret til ndringsforslag 6 , 10 , 14 og 15 .
Tilbage er der kun 6 ud af 18 ndringsforslag , hvor der er en vsentlig grad af uenighed med Parlamentet , og jeg m sige , at selv i disse tilflde er divergensen ikke grundlggende .
<P>
ndringsforslag 2 og 7 foreslr , at man udvider forpligtelsen til skriftlig at anmelde affaldssituationen ombord til ogs at omfatte fiskerfartjer med en lngde p over 15 meter .
Hr . Lagendijk nvnte konkret dette i sin tale tidligere .
Kommissionen er bekymret for , at dette let kunne fre til et overdrevent bureaukratisk system uden at vre til nogen vsentlig gavn for miljet .
Vi br naturligvis huske p , at fiskerfartjer ikke er fritaget for kravet om at aflevere deres affald i havne og bidrage til at dkke omkostningerne i forbindelse med faciliteterne .
De er kun undtaget - og jeg understreger dette - pligten til at udfrdige en skriftlig anmeldelse hver gang , de anlber en havn .
rsagen hertil er ganske enkelt , at de fleste fiskerfartjer helt klart har en eller flere standardhavne , hvor de normalt lander deres fiskefangst .
Forslaget om forudgende anmeldelse er blevet til for at gre det muligt for havnemyndighederne at srge for de ndvendige foranstaltninger til at modtage affald fra skibe .
I tilflde af fiskerfartjer vil havnen som regel vre meget bekendt med fartjernes behov , selv uden en skriftlig anmeldelse .
<P>
Vi mener ogs , at lngdegrnsen p 15 meter , ligesom enhver anden begrnsning , ikke kan undg at vre noget vilkrlig og derfor vanskelig at begrunde .
Derfor hber vi , at Parlamentet vil acceptere praktiske grunde - vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 13 .
Men nr dette er sagt , vil jeg sige , at jeg er enig i Parlamentets bekymring over , at det ville vre et stort tilbageskridt , hvis meget store  fiskefabriksskibe  blev undtaget fra den lovbefalede forpligtelse .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at disse fartjer helt bestemt er underkastet anmeldelses- og kontrolforpligtelserne , eftersom  fiskefabriksskibe  , der ikke befatter sig med at fange fisk , ikke anses for at vre fiskerfartjer iflge ordlyden i dette direktivforslag .
<P>
Det mest kontroversielle ndringsforslag , som hr . Lagendijk ogs sagde , er formentlig ndringsforslag 8 om opkrvningssystemet i forbindelse med aflevering af driftsaffald i land .
Her er Parlamentets og Kommissionens ml absolut identiske . Vi nsker alle at n frem til et opkrvningssystem , der ikke gr , at skibene fler sig tilskyndet til at udtmme affaldet i havet .
Men vi er ikke enige om metoderne til at sikre dette ml .
Kommissionens forslag sger at finde den gyldne middelvej mellem behovet for at gre de bedst mulige fremskridt med at tilskynde til aflevering af affald i land og den rene og skre politiske realitet , der handler om at tage hjde for medlemsstaternes meget forskellige holdninger til dette sprgsml .
Slutresultatet af bde Parlamentets og Kommissionens tilgang er , at afgifter ikke kun kan baseres p egentlig aflevering .
Ingen af os mener , at skibe , der ikke afleverer affald , br vre fri for de afgifter , der er forbundet med affaldsforvaltning .
Vores meningsforskel ligger derfor kun i , at Kommissionens forslag fastholder en strre fleksibilitet for medlemsstaterne , nr det glder om at beslutte , i hvilken udstrkning det skaldte system uden srafgifter skal finde anvendelse .
<P>
Vi br desuden huske p , at strre havne , lystbdehavne og fiskerihavne i medlemsstaterne benbart er meget forskellige , ikke kun fra land til land , men ogs inden for de enkelte medlemslande .
Som jeg sagde , er det grundlggende ml for at dele omkostningerne mellem brugere og ikkebrugere imidlertid meget vigtigt , hvis vi nsker at tilskynde til aflevering af affald i land og reducere , ja og forhindre , havmiljforurening .
<P>
ndringsforslag 9 er uacceptabelt , for Kommissionen kan p betryggende vis klare konkurrencesprgsmlene inden for den kompetence , den allerede har i henhold til traktaten .
Det foreslede ndringsforslag ville fre til en indskrnkning af disse ndvendige befjelser til blot at kunne stille et forslag , og det ville helt klart ikke vre i orden .
Igen hber jeg , at dette ndringsforslag ved nrmere eftertanke bliver trukket tilbage .
<P>
Endelig kan vi ikke acceptere ndringsforslag 11 , der handler om antallet af stikprvekontroller , der skal udfres i kontroljemed .
Kommissionen mener , at der br vre en vis fleksibilitet , til dels p grund af den eventuelle fremtidige indfjelse af affaldsforvaltningssystemet i det eksisterende direktiv om havnestatskontrol , der benbart ville f netop den effekt , der s rigtigt er blevet forudset af hr . Jarzembowski .
Vores flelser kan delvis tilskrives , at hovedelementerne med henblik p at fremme overensstemmelsen med dette direktiv ikke kun foreskrives i direktivets kontroldel .
Kommissionen finder derfor , at et noget mindre systematisk stikprvekontrolsystem er tilstrkkeligt i direktivets jemed , og nr det glder om at n mlene om at bekmpe havmiljforureningen , i det mindste hvad kontrol uden for havnestatskontrolsystemet angr . Som hr .
Jarzembowski har sagt , og som andre medlemmer har bemrket , ville det helt klart vre ekstraordinrt , hvis inspektren under den normale havnestatsstikprvekontrol tog sig af sin kvote p 25 % , men ikke beskftigede sig med situationen omkring bortskaffelse af affald ombord p fartjet .
Man kan nemt forestille sig , at det ville blive gjort - det er en relativ enkel kontrol .
<P>
Der blev rejst et par sprgsml af de rede medlemmer , som jeg gerne konkret vil svare meget kort p . Hr .
Sindal rejste sprgsmlet om skibes forlis i internationale farvande .
Vi mindes her i Parlamentet , at han stdigt har forfulgt de sprgsml , der er rejst i forbindelse med skibet Pallas ' katastrofale forlis i internationale farvande .
Som Parlamentet og hr . Sindal ved , er kun fartjerne for nrvrende flagstatens ansvar , men vi er alle klar over manglerne ved dette system , og kyststater kan blive inddraget for at beskytte deres eget milj .
Der er helt klart meget , der taler for ogs at bruge denne kompetence .
Parlamentet vil sikkert blive glad for at hre , at Kommissionen sttter drftelserne i Den Internationale Sfartsorganisation om at placere det obligatoriske ansvar for sikring imod forurening og andre indvirkninger af forlis p fartjsejeren .
Efter min mening kunne dette vre et meget reelt gennembrud for vores bestrbelser p at n frem til kvalitetsskibsfart i alle farvande , og navnlig i europiske farvande .
Jeg hber , at vi uden forsinkelser kan gre nogle reelle fremskridt i Den Internationale Sfartsorganisation .
Vi ville naturligvis foretrkke , at standarderne kom til at glde p verdensplan , hvis det p nogen mde er muligt , og derefter blev opfulgt af en retlig ordning i vores eget havomrde .
Det hber jeg , at vi kan g ombord i uden de store forsinkelser , nr drftelserne er tilendebragt i Den Internationale Sfartsorganisation .
<P>
Hr . Sindal spurgte desuden til moms p afgifter i forbindelse med bortskaffelse af affald .
Det er et meget vigtigt sprgsml , og det er formentlig grunden til , at drftelserne af dette stadig pgr .
Jeg vil imidlertid , efterhnden som vi nr videre med udviklingen af denne lovgivning , vre i stand til at give et mere konkret svar .
<P>
Hr . Jarzembowskis argument , som jeg er meget enig i , er , at det er meget vigtigt , at de opkrvede afgifter ikke frer til konkurrenceforvridninger havnene imellem , for deres rivaliseren er mildest talt meget interessant .
Nr jeg trkker mig tilbage , kunne jeg godt tnke mig at skrive en roman om dette for at vederfare dem retfrdighed - mske et eventyr , hvem ved !
Der vil forekomme forskelle hvad angr strrelsen af disse afgifter , som hovedsagelig skyldes systemets relative effektivitet eller mangel p samme .
Hvis en havn p grund af sin effektivitet med affaldshndteringen er i stand til at opkrve mindre afgifter , s vil jeg nske denne havn al mulig held og lykke med det .
Det , vi s ser , er effektiv konkurrence og ikke konkurrenceforvridning , og det er jeg sikker p , at hr . Jarzembowski er enig i .
<P>
Jeg vil slutte af med at udtrykke min taknemmelighed over for Udvalget om Transport og Turisme og navnlig ordfreren , hr . Lagendijk , for deres hurtige arbejde og den fremragende betnkning om dette detaljerede og vigtige forslag .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om f minutter .
<CHAPTER ID=3>
Kombineret transport - Dimensioner og vgt for visse kretjer
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0031 / 99 ) af van Dam for Udvalget om Transport og Turisme om
<P>
I. forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 106 / EF om indfrelse af flles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne ( KOM ( 98 ) 0414 - C4-0485 / 98-98 / 0226 ( SYN ) ) II.forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 53 / EF om faststtelse af de strste tilladte dimensioner i national og international trafik og strste tilladte vgt i international trafik for visse vejkretjer i brug i Fllesskabet ( KOM ( 98 ) 0414 - C4-0486 / 98-98 / 0227 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=31 NAME="van Dam">
Hr. formand , kombineret transport er et af midlerne til at reducere de uheldige flger af godstransport ad landevej . Mlet er at erstatte en betydelig del af denne vejtransport med transport ad vandveje eller jernbane .
Situationen for kombineret transport er imidlertid skuffende . Den kombinerede transports andel i de samlede godsstrmme ad landevej andrager kun 5 % , til trods for Parlamentets opfordring .
Vi m heraf drage den konklusion , at de hidtil gjorte bestrbelser har givet for ringe eller slet intet resultat .
Derfor kan Kommissionens initiativ til at forbedre den kombinerede transports stilling bestemt hilses velkommen .
Den erkender , at den nuvrende politik ikke har frt til det nskede resultat . Derfor foreslr den fire foranstaltninger , som skal forbedre den nuvrende situation .
<P>
For det frste udvides definitionen af kombineret transport . Der er nu ikke kun tale om kombineret transport , hvis den finder sted mellem medlemsstater , men ogs hvis den finder sted inden for en medlemsstat .
<P>
For det andet foreslr den en nedsttelse af de faste omkostninger ved brug af vejtransport .
For s vidt angr vejtransport , glder , at denne i mindre grad bruger infrastrukturen end den vrige transport . En nedsttelse af afgiften er derfor reel .
<P>
For det tredje foreslr Kommissionen en ophvelse af kreforbuddene i weekenden for indledende og afsluttende vejstrkninger . Dermed vil den afkorte en kombineret rutes samlede varighed .
<P>
Endelig foreslr den , at den tilladte vgt for lastbiler , som deltager i kombineret transport , forges til 44 t . Derved kan der finde en maksimal udnyttelse af visse transportenheder sted .
<P>
Udvalget om Transport og Turisme har en rkke kommentarer til dette kommissionsforslag .
For det frste kan vi acceptere en bredere definition af kombineret transport . Denne definition skal imidlertid vre tydelig og ikke give mulighed for fortolkningsforskelle .
Derfor stter Transportudvalget en grnse for vejtransporten inden for den kombinerede transport p 40 % af den samlede strkning .
<P>
Med hensyn til de vrige elementer i kommissionsforslaget vil jeg bemrke flgende : Problemerne med den kombinerede transport kan for en betydelig del tilskrives jernbanernes skiftende prstationer og de hje omladningsomkostninger , som er ulseligt forbundet med kombineret transport .
Det er i hj grad et sprgsml , om der uden en strukturel mde at gribe disse to faktorer an p kan opns en varig lsning . Ny politik skal sledes tage fat p disse to punkter .
Derfor sttter Udvalget om Transport og Turisme planerne om at refundere de hje omladningsomkostninger , i det mindste delvis , gennem nedsttelse af eller kompensation for afgiften p lastbiler .
<P>
Forslaget om at fritage vejtransport som en del af kombineret transport for kreforbud i weekenden godkender Transportudvalget ikke . Denne foranstaltning forfalsker konkurrenceforholdene mellem kombineret transport og vejtransport .
I betragtning af Parlamentets forsg p at n frem til et ligevrdigt forhold for de forskellige transportformer er dette ikke nskvrdigt .
<P>
Ligeledes vil denne foranstaltning have negative flger for borgerne , fordi lastbiltrafikken p de vigtigste veje vil forges i weekenden .
Endvidere vil denne foranstaltning stde p de samme indvendinger , som ogs findes med hensyn til harmoniseringen af kreforbuddene i weekenden .
<P>
Forslaget om fritagelse for maksimalt tilladte dimensioner og vgt kan heller ikke regne med sttte fra Udvalget om Transport og Turisme .
For det frste betyder denne foranstaltning underminering af det almindeligt accepterede og gngse 40 tons-princip . Denne grnse er ogs fastsat med henblik p beskadigelse af infrastrukturen .
Tilladelse af lastbiler p 44 t betyder , at der stilles hjere krav til kvaliteten af infrastrukturen . I betragtning af de hje omkostninger er det - i hvert fald med henblik p de central- og steuropiske landes tiltrdelse - ikke acceptabelt .
Denne foranstaltning ville vre et frste skridt i forbindelse med overgangen til en generel grnse p 44 t , som i betragtning af den nvnte indvending ikke er nskvrdig .
Desuden er det i hj grad et sprgsml , om mennesket og miljet er tjent med tilladelsen af en strre kretjsvgt .
<P>
Afsluttende vil jeg som nuvrende ordfrer takke hr . Wijsenbeek for det arbejde , han som ordfrer har gjort i de tidligere faser inden denne betnkning .
Jeg mener , at en kollektiv hviledag er ndvendig for , at vores samfund kan fungere ordentligt . Derfor glder det mig , at der ved opretholdelse af forbuddene mod krsel i weekenden ikke er endnu en erhvervsgruppe , som mister sin livsvigtige sndagshvile .
<P>
Hr. formand , jeg vil derfor helhjertet anbefale , at disse ndringsforslag fra Udvalget om Transport og Turisme godkendes .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , kre kolleger , frst en hjertelig tak til vores kollega van Dam for , at han er sprunget ind i stedet for Florenz Wijsenbeek , der jo har givet betnkningen fra sig af meget hderlige grunde .
Hvis jeg opfatter det korrekt , vil plenarforsamlingen forkaste denne betnkning under afstemningen eller senere , og det af gode grunde .
Hvorfor ?
Vi har samme mlstning om , at den kombinerede transport skal fremmes , fordi vi nsker at omlgge godstrafikken til jernbane og skibe .
Vi er alts enige om mlstningen .
Sprgsmlet er , om det middel , som Kommissionen foreslr her , er anvendeligt . Jeg mener , det er et uanvendeligt middel , det er kontraproduktivt .
<P>
Nr det i Kommissionens artikel 9a foresls , at kretjer til godstransport isr skal udelukkes fra alle gldende trafikrestriktioner i weekenden , om natten , p lovhjemlede helligdage og ved kraftig luftforurening , s lnge de anvendes i den kombinerede transport i henhold til artikel 1 , s bnes der her for et bundlst kar , som man ikke kan godkende .
Det vil sige , sammen med den kombination af 44 t , som vi altid har forkastet i Europa-Parlamentet , godkendes der her en negativ udvikling , der praktisk taget tillader alt p vejen , s lnge det blot finder sted i den kombinerede transports navn .
Det kan ikke vre vores linje .
Derfor : Man kan tale om njagtige tidspunkter og strkninger , ogs i Europa-Parlamentet , men denne generalklausul , denne totale tilladelse , det kan ikke vre i vores nd .
Det er at g i den forkerte retning .
Derfor skal Kommissionen tnke over tingene endnu en gang for at fremstte et bedre forslag .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , mine damer og herrer , i betragtning af , hvor lidt tid jeg har til rdighed , kan jeg kun gre opmrksom p , at vi er enige med socialdemokraterne og isr ordfreren p de vsentligste punkter .
Vi nsker ikke at fremme den kombinerede transport .
Vi gr ind for sttte gennem skattelempelser .
Men at ophve forbuddet mod at kre om natten , at kre i weekenderne , at hve vgtgrnsen , det er uanvendelige midler , som vi m forkaste af hensyn til borgerne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , ogs jeg kan vre kortfattet .
Sjldent har jeg oplevet et vrre eksempel p hykleri , end hvad vi fik at hre her i formiddag .
Hvordan vil man nu opn modal shift , nr den kombinerede transport ikke fr nogen fordele ?
Hvordan vil man nu lade jernbanerne konkurrere med vejtransporten , nr der ikke kan bringes nogen store containere til toget , og 44 t sledes skal tillades ? Togene , hr. formand , krer hver dag .
Ogs i weekenderne og p helligdage .
S m varerne bringes dertil . Det betyder , at der , hvis forbuddet mod weekendkrsel opretholdes , absolut ikke kan vre tale herom .
<P>
Hr. formand , lad mig endvidere tilfje , at en totalvgt p 44 t eller 40 t strukturelt absolut ikke har nogen indflydelse p infrastrukturen .
Hr. van Dam , ordfreren , som har overtaget dette , fortller alts noget vrre vrvl .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sl De Grnnes holdning fast . Vi er modstandere af Kommissionens forslag .
Hvis jeg skal gentage det , som vores kolleger allerede har sagt , med undtagelse af hr . Wijsenbeek , s er det efter vores mening vsentligt at sl fast , at kombineret vejtransport ikke m overstige 40 % , og at man ikke m acceptere nogle ganske srlige betingelser til fordel for vejtransport , ssom muligheden for at kre i weekenden .
Vi mener , at det hjst er muligt at gennemfre transporten inden for en afstand af 200 km , men at det er uacceptabelt at ge den maksimale vgt til 44 t .
<P>
Alt dette taget i betragtning mener vi , at selvom indfaldsvinkelen naturligvis er gavnlig for kombineret transport , er den simpelthen en metode til i srlig grad at fremme vejtransport .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Vi afbryder forhandlingen af hensyn til afstemningen .
Den bliver genoptaget i aften .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg ville gerne i denne sammenhng udnytte taletiden til en sag , hvori Europa-Parlamentet er blevet vildledt .
Da generaldirektren for Den Europiske Centralbank Vim Duisenberg svarede p parlamentsmedlem Donnellys sprgsml , sagde han , at Den Europiske Centralbanks direktionsmedlemmer fr 10 % mere i ln end kommissionsmedlemmerne .
I gr viste det sig imidlertid i Finland , at Den Finske Bank , som tilhrer Det Europiske System af Centralbanker , yderligere betaler Sirkka Hmlinen , som er medlem af Den Europiske Centralbanks direktion , en pension p ca . 10.000 euro om mneden .
Efter min mening er der grund til at have mistanke om , at ogs andre af Den Europiske Centralbanks direktionsmedlemmer fr denne type ekstra lnninger .
Jeg hber , at det behrige udvalg i Parlamentet vil efterforske sagen , og at man ikke vil bifalde denne form for amoralsk virksomhed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Undskyld , hr . Seppnen , jeg m desvrre afbryde Dem , da Deres bemrkning ikke kan betragtes som en henvisning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , fr dagsordenen i gr , hvor Parlamentets formand havde forsdet , stillede jeg et sprgsml i anledning af landmndenes aktion og belejring af Parlamentet , hvor jeg bad formanden informere os , enten i gr eller i dag , eftersom han var i kontakt med landmndene , og jeg spurgte desuden , om han ville bede hr .
Santer og kommissren for landbrugssprgsml komme til stede for at underrette os om forhandlingerne mellem dem og de aktionerende landmnd.Dette er en meget akut situation , hvor ogs landmndene i Grkenland protesterer , og vi vil gerne vide , hvor vi str . S jeg vil sprge , om vi bliver underrettet i dag eller ikke .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Vi har noteret os Deres bemrkning . Kommissionen har sikkert ligeledes noteret sig Deres bemrkning .
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=41 NAME="Martin, Philippe">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte forslag om , at det foreliggende forslag til lovgivningsmssig beslutning ikke sttes under afstemning , idet vi henholder os til den procedure , der er vedtaget for samtlige betnkninger vedrrende Agenda 2000 .
<P>
Jeg har endnu en smule taletid tilbage og vil gerne benytte lejligheden til at takke kollegerne i Landbrugsudvalget for det foreliggende resultat . Jeg kan oplyse , at jeg har undersgt , hvorledes Kommissionen stiller sig til hvert enkelt af de ndringsforslag , Europa-Parlamentet har fremsat og vedtaget .
Jeg konstaterer med stor tilfredshed , at Kommissionen er velvilligt indstillet over for halvdelen af de ndringsforslag , Landbrugsudvalget har vedtaget .
<P>
Der er naturligvis forskelle i synspunkterne , nr det glder nogle af de aspekter , flertallet af Landbrugsudvalgets medlemmer har fundet vsentlige .
Jeg vil forsvare udvalgets synspunkter p de mder med Rdet og Kommissionen , som vil finde sted frem til den endelige vedtagelse af den lovgivningsmssige beslutning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg stter hermed hr .
Martins forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling i henhold til artikel 60 , stk . 2 , under afstemning .
<P>
Fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , jeg nsker blot at gre opmrksom p , at der blandt tilhrerne i dag er en delegation fra det taiwanske parlament . Delegationen ledes af hr .
Lee og fru Song .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Det er mig en glde at kunne byde velkommen til delegationen fra Taiwan .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , indholdsmssigt er den betnkning af hr . White , som vi skal stemme om om lidt , efter min opfattelse den mest omfattende for landene i Sydeuropa og mske det europiske landbrug .
Da jeg forudser en mindre tilstedevrelse under afstemningen i eftermiddag , hr. formand , anmoder jeg Dem , hr. formand , ordfreren og mine kolleger her i mdesalen , om at udstte afstemningen om denne betnkning til nste mdeperiode i Bruxelles , som finder sted om 12 dage .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg er meget vel klar over de problemer , den iberiske halv str over for , hvad angr sprgsmlet om vand .
I betragtning af det , der lige er sagt , har jeg ingen indvendinger imod det , der er blevet foreslet .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Hr .
White og hr . Aparicio , der skal trffes en afgrelse desangende om et jeblik i forbindelse med afstemningen .
De kan p det tidspunkt eventuelt anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , men for nrvrende er betnkningen sat under afstemning i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=48 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Theorin og Wibe">
Den svenske socialdemokratiske gruppe mener , at vin , med henblik p sundhedsaspekter , ikke hrer til de produkter , som br stttes af Unionens flles landbrugspolitik .
Derfor mener vi principielt , at denne sttte br stoppes .
<SPEAKER ID=49 NAME="Barros Moura, Campos, Correia, Damio, Lage og Torres Couto">
Vi har stemt imod den flles markedsordning for vin , fordi den ikke hnger sammen med hele den bestende flles landbrugspolitik .
De midler , der tillgges denne ordning , er ubetydelige i forhold til dem , der gives til oksekd , korn , mlk og tobak .
<P>
Producenterne har ikke ret til nogen som helst direkte sttte til forskel fra , hvad der er tilfldet i de netop nvnte ordninger .
<P>
De arealer , som m beplantes , er utilstrkkelige til en selvforsyningspolitik for Den Europiske Union , og 14 % af handlen er allerede i hnderne p tredjelande .
<P>
Trods Unionens gennemsigtighedskampagne over for forbrugerne gr ordningen det ikke pligtigt at give oplysning p etiketten om de produkter , som indgr i vinens fremstilling , hvilket frer til illoyal konkurrence mellem vin , der indeholder sukker , og vin , til hvis fremstilling der er benyttet druer .
<P>
Den forsger at skelne hedvine fra naturligt sde vine for at plgge dem strre afgifter , hvorved der skabes grundlag for illoyal konkurrence mellem portvin og madeira .
<SPEAKER ID=50 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af P . Martin , fordi den forkaster store dele af Kommissionens forslag om en reform af markedsordningen for vin .
Kommissionens forslag sttter vi , da reformen er i trd med tankerne i Agenda 2000 .
<P>
Kommissionen har fremsat forslag om , at vinsektoren bliver mere markedsorienteret , s udbud og eftersprgsel for fremtiden kommer til at stemme bedre overens .
Foranstaltningerne indebrer derfor en markedstilpasning , der betyder omlgning og forbud mod gentagen beplantning af vinarealer i visse omrder samt afskaffelse af kunstige afstningsmuligheder for produkter , der ikke kan afsttes p markedet .
Herved undgs en overproduktion , der afsttes til priser , der ligger langt under omkostningerne ved produktionen og destillationen .
<P>
Betnkningen af Martin lgger op til en udvanding af Kommissionens forslag ved at bevare en del af de destillationsordninger , der foresls afskaffet af Kommissionen , og ved at plgge de enkelte ml lngere tidshorisonter , og det kan vi ikke g ind for .
<SPEAKER ID=51 NAME="Chesa">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt for nsten samtlige ndringsforslag vedtaget af Landbrugsudvalget , idet disse ndringer er i overensstemmelse med vores holdninger .
<P>
I forbindelse med behandlingen af den fremlagte betnkning af Philippe Martin p plenarmdet gav kommissr Fischler i sit indlg udtryk for holdninger , som er i modstrid med fransk og europisk vindyrknings interesser .
<P>
Hvad angr forbuddet mod import af most fra tredjelande til brug for vinfremstilling , understregede kommissr Fischler , at han ikke kunne tilslutte sig Europa-Parlamentets holdning . Han henviste i den forbindelse til aftaler indget inden for rammerne af WTO og understregede , at han ville tage initiativ til passende fllesskabsbestemmelser om mrkning .
Det ndringsforslag , der er vedtaget af Landbrugsudvalget og anfrt i betnkningen , er imidlertid i sit indhold identisk med gldende ret og i overensstemmelse med GATT-aftalerne .
Vi stiller os derfor i vores gruppe uforstende over for kommissr Fischlers holdning , og vi er imod indfrelsen af srlige mrkningsbestemmelser for vin fremstillet af importeret most fra tredjelande .
Vrditilvksten er knyttet til den lokalitet , hvor vinen fremstilles , og slutproduktet brer derfor denne lokalitets oprindelsesbetegnelse . Helt i overensstemmelse med GATT-aftalerne .
<P>
Hvad angr retten til get produktionskapacitet , fastholdt kommissren sit forslag om at begrnse vksten i EU ' s vinarealer til 1 % i perioden 2000-2010 .
Europa-Parlamentet nsker en vkst p 3 % for at gre det muligt for vindistrikter med strukturelle underskud at tilpasse sig markedet uden at skulle fraflytte mindre produktive omrder .
<P>
Med hensyn til fornyelse af vinarealerne , s kommissren positivt p Landbrugsudvalgets forslag , eftersom det var i overensstemmelse med Kommissionens kvalitetsmlstning .
Kommissren fastholdt imidlertid sin modstand mod vores forslag om foryngelse af vinarealerne og forbedring af vinfremstillingsudstyret .
Endnu en gang m vi konstatere , at Kommissionen anlgger en for snver synsvinkel , og at Kommissionen ikke i tilstrkkelig grad tager hjde for de konomiske vilkr , der hersker inden for vinsektoren .
Hvad nytter det at ndre mngden af vinstokke kvantitativt i et givet vindyrkningsomrde , nr man ikke samtidig ndrer vinfremstillingsudstyret ?
Hvordan forestiller man sig , at man kan ndre vinstokbestanden i et dyrkningsomrde , hvor der produceres vine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse ?
Kommissionens forslag vil sledes begrnse kvalitetsforbedringerne , nr det glder kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomrder ( k.v.b.d. ) og landvine .
Jeg minder om , at der er tale om eksportprodukter , som sledes bidrager til udviklingen af landdistrikterne i EU , og som pvirker handelsbalancen i positiv retning i de vinproducerende medlemslande .
<P>
Med hensyn til salgsfremmende foranstaltninger gjorde kommissren det klart , at der vil blive udarbejdet en horisontal forordning desangende , alts en forordning gldende for samtlige landbrugs- og fdevarer af hj kvalitet .
Jeg m imidlertid gre opmrksom p , at kun otte ud af EU ' s 15 medlemslande er vinproducerende .
Det er derfor ikke usandsynligt , at de bevillinger , der afsttes inden for rammerne af den horisontale forordning , i frste rkke vil finde anvendelse p landbrugs-og fdevarer , som fremstilles i samtlige medlemslande i Den Europiske Union ( mlkeprodukter , kdprodukter ... ) .
<P>
Jeg konstaterer imidlertid med tilfredshed , at kommissren tilslutter sig samtlige ndringsforslag vedrrende producent- og brancheorganisationer .
Vi har i Frankrig erfaring for , at brancheorganisationerne spiller en afgrende rolle , og der er behov for , at disse organisationers juridiske status sls fast i fllesskabsretten for at forhindre , at ikkevinproducerende medlemslande - med henvisning til det indre marked og den frie konkurrence - stiller sprgsmlstegn ved organisationernes eksistensberettigelse .
<P>
Som parlamentsmedlem valgt i regionen Languedoc-Roussillon , glder jeg mig naturligvis over , at definitionen af hedvine igen er medtaget i Kommissionens forslag .
Jeg beklager i denne forbindelse , at der var franske pressionsgrupper , som nskede denne definition slettet af rent skattemssige rsager .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis konstaterer jeg med tilfredshed , at kommissren tilslutter sig flere af Europa-Palamentets forslag .
Men vi konstaterer ogs endnu en gang , at foranstaltninger , som kan puste nyt liv i udbud og eftersprgsel bde inden for det indre marked og i forhold til tredjelande , lider en krank skbne i Europa-Kommissionen .
Jeg erindrer om , at Den Europiske Union er frende p verdensplan , nr det glder vindyrkning , og at EU alene tegner sig for 80 % af verdenshandlen med vin .
Kommissionens holdning bidrager ikke til at fastholde denne frerposition p verdensmarkedet , men plgger tvrtimod den europiske vinsektor gede byrder og begrnsninger .
<SPEAKER ID=52 NAME="Escol Hernando">
Ved denne stemmeforklaring nsker jeg at gre opmrksom p min sttte til Martin-betnkningen om reformen af den flles markedsordning for vin , som er en absolut ndvendig reform , der har til forml at tilpasse sektoren til den aktuelle konjunktur og den strke konkurrence p verdensmarkedet .
<P>
Det er ndvendigt at indfre en bedre og mere fuldstndig ordning for Fllesskabets bistand og sttte til svel de vindyrkningsomrder , som er i krise , som dem , der er ved at ekspandere , hovedsageligt p grund af den stadigt strre konkurrence fra tredjelande .
<P>
I denne henseende br Kommissionen styrke beskyttelsen af kvalitetsvin gennem betegnelsen for oprindelse svel inden for selve EU som over for de internationale aftaler med tredjelande .
<P>
En omfattende bekmpelsespolitik mod vinkrisen br have til forml at undg , at vinmarkerne flyttes til de omrder , der modtager sttte fra EU .
I den forbindelse br Kommissionen tillade en national samfinansiering af sektoren og ikke , som den selv foreslr , anse vin , der er fremstillet af most fra tredjelande , som fllesskabsvin , der dermed kan stttes .
Det er flgelig ndvendigt ogs at hve nybeplantningerne til 3 % indtil r 2010 .
<SPEAKER ID=53 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Reguleringen af vinmarkedet er fra start til slut en absurditet , som ville gre de sovjetiske planlgningsmyndigheder i Gosplan grnne af misundelse .
Desuden indebrer vinsttten et uansvarligt slseri med skatteydernes penge , som der ikke sjldent direkte begs bedrageri for . Trods dette foresls en forhjelse af sttten fra ca .
EUR 1 , 1 milliarder om ret til ca . EUR 1 , 3 milliarder om ret , alts fra ca .
10 til ca .
12 milliarder kroner om ret !
<P>
Vi mener , at denne form for organiseret svindel med EU-midler br standses snarest muligt .
Vin er ikke et levnedsmiddel , men en luksusvare , som br vre underlagt markedets love uden andre interventioner fra centrale myndigheder end dem , som kan vre motiveret ud fra alkoholpolitiske overvejelser , men de skal i s fald finde sted p medlemslandsplan , ikke p EU-plan .
<P>
Hvis de vinproducernede lande nsker at sttte sine avlere af sociale rsager , har de selvflgelig al mulig ret til at gre det , men at skatteydere ud over det , de betaler for indkb af vin , desuden skal bidrage p denne mde , er intet mindre end grotesk .
Et mere ijnefaldende eksempel p misforstet pseudosolidaritet end vinsttten er svrt at fantasere sig til .
Vi er tilhngere af seris international solidaritet , bl.a. stor ulandsbistand .
Det er bl.a. derfor , vi har stemt mod betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=54 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Vinproducenter er landmnd og skal derfor have ret til EU-sttte som andre landmnd .
EU-sttten skal dog ndres sledes , at den i hjere grad bliver en miljsttte og i hjere grad er rettet mod mindre landbrugsbedrifter .
P langt sigt skal sttten mindskes .
<P>
Det er forkert at behandle en sdan mngde detaljerede bestemmelser i betnkningen .
Jeg afholdt mig fra at stemme i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Reding">
Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har ikke fulgt Kommissionens forslag . Det har s at sige udarbejdet et modprojekt og p den mde udryddet benlyse svage punkter i Kommissionens tekst og fremsat et kompromisforslag .
<P>
Det er vigtigt at bevare vinproduktionen i Europa fremover , og her skal der lgges srlig vgt p kvalitetsprodukter .
Her glder det isr om at sikre mangfoldigheden i de traditionelle produktionsmetoder ( hvoraf mange har en tusind r gammel historie ) .
Derfor er det uforsteligt , at nogle kolleger i Europa-Parlamentet hele tiden forsger at indlede nord-syd-diskussionen om nologiske metoder .
Norden kritiserer ikke syden , derfor br parlamentsmedlemmerne fra de sydlige himmelstrg heller ikke kritisere de typisk nordlige produktionsmetoder !
<P>
Efter princippet om , at andre skal have lov til at leve p deres mde ...
<P>
Vin er et naturprodukt , som - nydt med mde og regelmssigt - er sundhedstjenligt .
Dette dokumenteres ved en rkke videnskabelige analyser .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p en undersgelse , der blev foretaget for nylig af universitetet i Mainz , og som tydeligt dokumenterer , at et dagligt indtag af 1-3 glas vin styrker hjertet og mindsker infarktrisikoen .
<P>
Det ville efter min mening vre passende at informere om disse kendsgerninger i stort anlagte europiske vinkampagner .
Initiativer p dette omrde br stttes af Europa-Kommissionen .
Det ville s ogs konkret modbevise den forkerte melding , der hele tiden kommer , om , at Kommissionen vil forbyde reklame for alkoholprodukter .
<SPEAKER ID=56 NAME="Schlechter">
Og igen og igen slr Europa-Kommissionens reguleringsvanvid til .
Der blev udstedt en vinordning i 1962 , der holdt indtil 1970 .
S kom der en ny vinmarkedsordning , der dog oprindeligt kun var tiltnkt Tyskland , Frankrig , Italien og Luxembourg .
Problemerne blev strre med Grkenlands , Portugals og Spaniens tiltrdelse , og der udviklede sig med tiden et overskud af bordvin , som det gjaldt om at f hnd i hanke med .
<P>
Martin-betnkningen er alts ogs meget vigtig for de luxembourgske vinavlere .
Hvem husker ikke de heroiske diskussioner om de to vinbetnkninger af vores kolleger Mateo Sierra og Julio Fantuzzi .
Her stod to verdener over for hinanden , sydens vinomrder og nordens .
Fantuzzi-betnkningen blev godt nok vedtaget med et lille flertal , men fandt ikke flertal i Ministerrdet ( landbrug ) .
Mosel og vores vinavlere kom endnu en gang nogenlunde hderligt fra det , for Kommissionens pessimistiske forudsigelser om vinproduktion og vinforbrug viste sig at vre forkerte .
<P>
Nsten fem r efter Fantuzzi-betnkningen skal Europa-Parlamentet igen behandle et forslag fra Kommissionen om en flles markedsordning for vin .
Og her vil jeg gerne lyknske hr . Martin som en mand fra branchen for den gode , men isr fair betnkning , han har fremlagt .
I forventningen om , at en betnkning denne gang finder flertal i Parlamentet og i Ministerrdet , mener jeg , at det med hans kompromisforslag fortsat vil vre muligt for vinavlerne i de nordlige vinomrder at producere deres kvalitetsvin , sdan som de altid har gjort .
<P>
Jeg mener jo alligevel , at tilberedningen af kvalitetsvin i Den Europiske Union i henhold til subsidiaritetsprincippet hrer under de nationale kompetenceomrder , og her hrer luxembourgerne stadig til de bedste .
<P>
Det skal dog vre vores ml at reducere mngderne af bordvin og at forhindre indfrelse af druemost fra tredjelande .
Men isr skal den stort anlagte destillation , det vil sige den organiserede delggelse af vin , fr den kommer p markedet , begrnses .
<P>
Jeg vil alts stemme for betnkningen af hr . Martin , og det gr jeg i hbet om , at vinavlerne i alle vinomrder fremover vil blive forsknet for yderligere bestemmelser .
<SPEAKER ID=57 NAME="Souchet">
Tak for den helt ekstraordinre indsats , der er ydet i forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende betnkning om vinsektoren og dennes betydning for EU-landene .
Der er net et resultat af hj kvalitet takket vre ordfrerens erfaring inden for dette felt , takket vre et godt samarbejde med frende kapaciteter p omrdet , hentet fra I-EDN-gruppen , og takket vre det faktum , at udvalget har besgt omrderne , har lyttet til producenterne og gennemfrt en undersgelse i nrt samarbejde med forskningsledelsen .
<P>
Debatten i Europa-Parlamentet har rejst en rkke vsentlige sprgsml , som vedrrer svel den flles landbrugspolitik som de eksisterende EU-institutioners arbejde .
<P>
Det er efter vores opfattelse helt afgrende at f slet fast , at vin er et landbrugsprodukt , ikke et industriprodukt .
Det er vigtigt at f denne holdning slet fast , da den understreger , hvor ndvendigt det er at bevare en nr og ulselig forbindelse mellem jord og produkt , vel at mrke en reel forbindelse og ikke blot en markedsfringsteknisk forbindelse .
Det er en holdning , som ogs afspejler nsket om at fremme udnyttelse og udvikling af produkter p produktionsstedet .
Ikke mindst af forbrugerbeskyttelseshensyn er det afgrende at fastholde forbindelsen mellem jord og produkt .
Det er en forudstning for ogs fremover at kunne garantere forbrugerne sikre fdevarer , og en forudstning for fortsat at kunne fre en afbalanceret politik med hensyn til egnsplanlgning .
Vi skal undg de store og delggende koncentrationer og fortsat udvikle de gode egnsretter , som er en del af vores kultur .
<P>
Skal vi fastholde denne forbindelse mellem jord og produkt , m vi afvise ethvert forslag om tilladelse til import af most fra tredjelande til brug i vinfremstillingen .
Vores kollega Chesa , som kommer fra et af Europas vigtigste vindistrikter , understregede i sit indlg meget prcist de risici , en sdan tilladelse rummer , risici i form af forringelse af kvaliteten og manglende forbindelse mellem jord og produkt .
<P>
Europa-Parlamentet har stillet forslag om et forbud mod vinfremstilling af most fra tredjelande .
Kommissr Fischler har imidlertid modsat sig Europa-Parlamentets holdning , idet han henviser til Marrakech-aftalens bestemmelser om WTO og finder , at EU ikke lngere har mulighed for at udstede et sdant forbud .
Vi deler ikke kommissr Fischlers opfattelse , eftersom den foreliggende betnkning af Martin i sit indhold er identisk med bestemmelserne i markedsordningen for vin , udarbejdet i overensstemmelse med GATT-aftalerne .
Jeg har i vrigt skriftligt rettet henvendelse til Kommissionen herom med henblik p en hurtig afklaring af dette centrale sprgsml .
<P>
Kommissionen burde sttte udviklingen inden for vinsektoren , idet EU inden for denne sektor indtager en frerstilling p verdensplan . I stedet indtager Kommissionen p flere punkter en kontrollerende og lidet visionr holdning og plgger sektoren nye byrder og begrnsninger .
Den foreliggende betnkning af Martin bryder lykkeligvis med denne holdning og foreslr bevidst en kontrolleret fornyelse og foryngelse af vindistrikterne .
Den foreslr initiativer , som kan forbedre druernes svel som vinproduktionsudstyrets kvalitet , og den foreslr initiativer , som srligt tilgodeser unge vinproducenter , bde nr de skal etablere sig , og nr de nsker at udvikle deres bedrifter .
<P>
Endelig prciserer den foreliggende betnkning af Martin med rette , at Rdets ansvar og befjelser br fastholdes p dette vigtige omrde . Kommissionen foreslr som sdvanlig en bulimisk forgelse af egen kompetence og henviser til , at kun Kommissionen vil vre i stand til at f ndret de gldende bestemmelser p omrdet .
Vi m hbe , at Rdet , der som den eneste EU-institution kan pberbe sig demokratisk legitimitet , viser sig i stand til at modst Kommissionens pres .
<SPEAKER ID=58 NAME="Trizza">
P den Nationale Alliances vegne vil jeg gerne sige , at jeg stemmer ja til betnkningen , selvom jeg kun er delvist tilfreds .
Efter vores mening er det nemlig fundamentalt , at reformen af den flles markedsordning for vin overholder flgende principper :
<P>
Selvom jeg er enig i , at det er ndvendigt at opstille nogle reguleringsmekanismer for markedet med henblik p en ligevgt mellem udbud og eftersprgsel , er Kommissionens holdning ikke rimelig , nr den forlnger forbuddet mod nye plantninger til r 2010 og samtidig tillader vinfremstilling af importeret most .
Denne restriktion udgr sammen med handlefriheden hos de andre vinproducenter i verden en alvorlig trussel mod Unionens dominans p verdensmarkedet , hvor Europas andel i dag er strre end 50 % af den samlede produktion.-Det er uacceptabelt , at man holder fast ved status quo med hensyn til tilstningen af sakkarose for at opn den endelige alkoholprocent i vinen .
Denne bestemmelse vil hindre udviklingen af de markeder - som f.eks. det italienske - der foretrkker en alkoholfremstilling , som sker i vinmarkerne og ikke i kldrene .
De betydelige besparelser , der opns ved ganske enkelt at tilstte sukker , vil gre kvalitetsprodukter som de italienske meget lidt rentable , og de vil blot blive nicheprodukter p markedet.-Efter min mening er det desuden vigtigt at sikre en regulering af de italienske vinmarker , som er blevet plantet uden klart at overholde fllesskabslovgivningen , og vi afviser Kommissionens forslag om at trkke disse fra reserven af nye plantninger .
Hvis vi accepterer den udvende magts retningslinjer , vil det nemlig g klart ud over Italien i forhold til Spanien , der i jeblikket tillader det , som str i forslaget.-Endelig - og her henviser jeg til Europa-Kommissionens beslutning nr . 94 / 173 / EF af 22. marts 1994 - er det ndvendigt , at vinsektoren kommer til at hre med til de sektorer , der modtager sttte til produkternes forarbejdning og konditionering .
Hvis man ikke giver mulighed for EU-sttte til investeringen i ny produktionsteknologi i de italienske vinkldre , bliver det umuligt at forbedre kvalitetsstandarderne for de produkter , der slges p afstningsmarkederne , og det gr p uretfrdig vis ud over de producenter , som er stolte over at have en af Europas ldste fremstillingstraditioner , og hvis marketingsstrategi gr ud p at forbedre produktet og satse p de markedssegmenter , der nsker en hj kvalitet.Betnkning af Barros Moura ( A4-0030 / 99 )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den forelagte betnkning af Barros Moura rejser omsider sprgsmlet om de institutionelle og politiske foranstaltninger , som ndvendigvis m ledsage indfrelsen af den flles valuta for at sikre , at Den konomiske og Monetre Union kommer til at fungere i praksis .
Det er ikke spor for tidligt .
<P>
Man undgik bevidst emnet i forbindelse med Maastricht-traktaten for at gre det lettere at f traktaten ratificeret . Man undgik ligeledes bevidst at tage emnet op i forbindelse med forhandlingerne om Amsterdam-traktaten for ikke , umiddelbart fr indfrelsen af den flles valuta , at skabe debat om et emne , som kunne f borgerne til at stille sprgsmlstegn ved MU ' en .
Nu er den flles valuta imidlertid en realitet og vi kan ikke lngere lukke jnene for dette sprgsml .
<P>
Den foreliggende betnkning af Barros Moura tager en rkke relevante sprgsml op . Men den gr ogs udenom nogle sprgsml .
Eksempelvis kommer betnkningen ikke nrmere ind p sprgsmlet om demokratisk kontrol med den flles valuta . Problemet forekommer da ogs praktisk talt ulseligt .
Betnkningen kommer heller ikke ind p sprgsmlet om , hvem der trffer den endelige beslutning i sprgsml vedrrende vekselkurser i forhold til tredjelande . Et sprngfarligt emne i den aktuelle situation .
Betnkningen ppeger behovet for et budgetsystem  af fderalt tilsnit  , men undlader at komme ind p , hvad det indebrer i form af nye skatter , eller hvor hje disse skatter m forventes at blive .
<P>
Hvilke sprgsml er det mere prcist , betnkningen beskftiger sig med ?
Frst og fremmest drejer det sig om en samordnet konomisk politik , som nskes udvidet til ogs at omfatte omrder som strukturpolitik .
Strukturpolitikkerne nskes sledes yderligere centraliseret til fordel for Kommissionen , og de nskes gjort mere forpligtende i kraft af bindende afgrelser , som trffes med kvalificeret flertal .
Forslaget brer tydeligt prg af , at ordfreren hrer hjemme i den socialdemokratiske lejr , hvor lsenet er superstaten .
<P>
Dette perspektiv synes at have forskrkket vores kolleger i den liberale lejr . Resultatet var ellers forudsigeligt .
Ganske vist er der endnu ikke formelt truffet et valg mellem euroforvaltningsinstitutioner af socialdemokratisk tilsnit og institutioner af liberalt tilsnit , men valget er i vid udstrkning afgjort p forhnd .
Den flles valuta er i sig selv en samlende strrelse , som lgger faste rammer om medlemslandene . Det er lidt sent , vores kolleger i den liberale lejr fr jnene op for det forhold .
<SPEAKER ID=60 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfreren for et serist arbejde med en vsentlig betnkning .
Vi mener , at der er grund til at have opmrksomheden henledt p behovet for enighed om MU ' en og andre politiske omrder ssom beskftigelses- og socialpolitikken , den overordnede makrokonomiske politik samt miljpolitikken .
Vi mener ogs , at der er grund til at have opmrksomheden henledt p behovet for politisk kontrol af ECB inden for rammerne af den uafhngighed , der krves for ECB ' s aktiviteter .
EU ' s udvidelse giver anledning til strre opmrksomhed omkring disse sprgsml , hvilket udvalgets forslag ogs understreger .
<P>
Vi mener dog , at udvalgets forslag i flere tilflde risikerer at hndtere sprgsmlene ud fra et forkert udgangspunkt .
En get samordning af MU-politikkerne , her isr beskftigelses- og socialpolitikken , og den overordnede makrokonomiske politik br snarere udg fra en mere aktiv indsats og flere flles mlstninger p disse omrder end fra statiske krav om ndringer i Rdets beslutninger og indfrelse af bindende regler .
Det er efter vores mening vsentligt , at Fllesskabet frem for alt ger sine bestrbelser p at opn en mere aktiv beskftigelses- og socialpolitik samt en bedre samordning af den overordnede makrokonomiske politik .
Sdanne gede bestrbelser kan efter vores mening ikke i alle henseender primrt drives frem af institutionelle ndringer p den mde , som udvalget foreslr .
For os er dette en konklusion , der er gyldig selv set i udvidelsens perspektiv .
<P>
Desuden mener vi , at forandringer , hvad angr beslutningerne om de konomiske politikker , br foretages med udgangspunkt i klare definitioner af , hvilke omrder af medlemslandenes nuvrende konomiske politikker der skal berres .
Vi mener , at dele af udvalgets forslag om institutionelle forandringer ikke tager hensyn til behovet for entydige definitioner .
Hvad angr meget tvetydige definitioner , kan udvalgets punkt 18 om budgetsystemet  af fderalt tilsnit  fremhves som eksempel .
<P>
Hvad angr udvalgets forslag om , at Euro-Rdet skal have en traktatbaseret status , mener vi ikke , at dette forslag tager hensyn til , at MU ' en br opfattes som et anliggende for alle EU-lande , selv for dem , som i dag str uden for euroen .
MU ' en og den flles mnt har indvirkning p store dele af Fllesskabets politik og br sledes ikke vre et sprgsml , som udelukkende behandles i Euro-Rdet , sdan som udvalget foreslr .
<P>
Ovenstende har vret retningsbestemmende i vores udtalelse om enkelte punkter i betnkningen og enkelte ndringsforslag .
At betnkningen som helhed indeholder en del svage punkter har ikke betydet , at vi mener , at betnkningen helt br forkastes .
MU-politikkens relation til andre politiske omrder og udvidelsens konsekvenser for MU ' en er s vigtige , at dette sprgsml fortjener strre opmrksomhed .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bonde, Lis Jensen og Sandbk">
Moura-betnkningen gr p en klar og fagligt overbevisende mde rede for den udvikling , EU har gennemget i forbindelse med etableringen af det indre marked , MU ' en og euroen .
Derfor er det nste logiske og uundgelige skridt , hvis unionsprojektet ikke skal bryde sammen , at etablere en egentlig fderal struktur .
Det vil blandt andet sige mere magt til Kommissionen og EU-Parlamentet og mindre magt til frst og fremmest de nationale parlamenter .
Samtidig skal flertalsafgrelser vre normen .
Der skal vre en flles konomisk politik og en flles skattepolitik .
Der skal ogs skabes et budgetsystem  af fderalt tilsnit  - et budget , der skal bruges til at afhjlpe krisesituationer i de enkelte medlemslande .
Sagt mere direkte : Betnkningen agiterer for , at der skal etableres en fderal stat med rdighed over et fderalt budget i lighed med det fderale system , man har i forbundsstater som eksempelvis Tyskland og USA .
<P>
Betnkningen nsker som modstykke til MU ' en at skabe en social og politisk union .
Etableringen af en social union vil betyde , at der p EU-plan vil blive skabt en ramme for , hvordan sociale ydelser / ordninger skal tildeles .
Unionen vil stte rammer for , hvem der er berettiget til at nyde godt af det sociale system , hvor meget de kan f , og hvordan ydelserne / ordningerne skal finansieres .
Vi deler ikke Moura-betnkningens vision om et fderalt EU , og derfor stemmer vi mod betnkningen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Deprez">
Indfrelsen af euroen betegner en politisk sejr , p fllesskabsniveau og p nationalt niveau .
Euroen er ikke et ml i sig selv , men et skridt p vejen til europisk integration .
Med indfrelsen af euroen fr EU en flles pengepolitik , hvilket affder et behov for at genetablere balancen , isr den konomiske balance .
<P>
ECB udver fremover alle sine befjelser i fuld uafhngighed , hvilket m betegnes som positivt .
<P>
Vi m imidlertid konstatere , at Den Europiske Centralbank mangler en politisk samtalepartner , nr det glder konomiske sprgsml , hvilket netop stter fokus p det helt centrale forhold , at den europiske integration er kendetegnet ved utilstrkkelig demokratisk legitimitet .
<P>
Samtidig opstr der en vis bekymring for , at monetre hensyn prioriteres hjest og kommer til at prge EU ' s strategiske beslutninger , hvilket kan lgge sig hindrende i vejen for en sund og beskftigelsesfremmende konomisk vkst .
<P>
Samordningen af de konomiske politikker er bydende ndvendig , hvis vi vil sikre , at EU fr en strk og konkurrencedygtig konomi , som - jf. vores beslutningsforslag - skaber arbejdspladser , solidaritet , konomisk og social samhrighed og lige muligheder for alle borgere , uanset hvilken medlemsstat de kommer fra .
<P>
Med dette ml for je m vi nu tage fat p at skabe en konomisk og social Union , ligesom vi skal have defineret en ny  social kontrakt  , som faststter flles principper p det sociale omrde .
Forudstningen herfor er imidlertid , at en samordnet konomisk politik ledsages af en tilnrmelse medlemsstaterne imellem p det skattemssige omrde .
<P>
Kort sagt , jeg tilslutter mig konklusionerne i det beslutningsforslag , vi behandler i dag .
Ikke mindst hilser jeg med tilfredshed , at forslaget understreger behovet for at styrke Europa-Parlamentets rolle i forhold til Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=63 NAME="Lindholm">
Jeg kan desvrre bare konstatere , at vores betnkeligheder bekrftes , hvis betnkningen vedtages , det vil sige , at MU ' en vil medfre krav om bl.a. harmonisering af skatter , beskftigelsespolitik og socialpolitik , med andre ord en harmonisering af medlemslandenes konomiske politik .
Det er bl.a. derfor , jeg har stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=64 NAME="Lindqvist (ELDR)">
MU ' en frer til  mere Union  .
konomisk politik , renter og valuta besluttes i og af EU .
P langt sigt vil det ogs komme til at glde for skatte- og finanspolitikken .
Dette bekrftes i vid udstrkning af Europa-Parlamentets betnkning , som peger i denne retning .
<P>
MU ' en er et konomisk og politisk projekt , som er en hjrnesten i en stat , en EU-stat .
Det bekrftes ogs af denne betnkning , selvom den er pakket bldere ind .
I betnkningen str der , at den konomiske politik skal betragtes som  et sprgsml af flles interesse  .
Man taler ogs om en tilnrmelse , hvad angr skatte- og socialpolitikken , flere beslutninger med kvalificeret flertal og en styrkelse af Kommissionen .
<P>
Der fremsttes ogs forslag om en interinstitutionel aftale mellem medlemslandene om samordning af de nationale politikker ssom  overvgning  af stabilitets- og vkstpagten .
Der er tale om foranstaltninger , som alle vil ge EU ' s magt og det demokratiske underskud .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Ordfreren nsker helt tydeligt se MU ' en som en platform til at udvikle EU hen imod en fderal stat .
Dette fremgr bl.a. af nogle af betnkningens formuleringer ssom  mener , at manglen p en flles konomisk og fiskal politik er komplet uforenelig med planerne om en flles forvaltning af den monetre politik  og  understreger , at opbygningen af en Monetr Union skaber behov for et budgetsystem  af fderalt tilsnit   .
<P>
MU ' en er en institution , som er dybt udemokratisk .
Lsningen p dette problem er imidlertid ikke at give Europa-Parlamentet strre magt og lade Rdet trffe beslutninger med kvalificeret flertal om de generelle retningslinjer for Fllesskabets og medlemslandenes konomiske politik , som ordfreren nsker .
<P>
EU skal vre et mellemstatsligt samarbejde .
Foranstaltninger p EU-plan skal sledes trffes med enstemmighed , og ECB ' s formand skal udnvnes af medlemslandenes regeringer , og medlemslandenes konomiske politik og fiskale politik skal udformes p nationalt plan .
<SPEAKER ID=66 NAME="Rovsing">
Det er en ndvendighed for EU ' s fortsatte positive udvikling , at Den konomiske og Monetre Union bliver en succes .
Set specielt i lyset af de kommende udvidelser er det blevet endnu vigtigere at sikre , at konstruktionen af MU ' en bliver s sund og effektiv som mulig .
Blandt andet ved at srge for streng kontrol med de deltagende landes konomier .
<P>
Det er efter min opfattelse vigtigt at srge for , at der eksisterer en sund balance mellem beslutninger p nationalt og overnationalt niveau .
En koordinering af den makrokonomiske regulering er essentiel , men det er vigtigt , at EU ikke fratager medlemslandene det ansvar , de har pligt til at leve op til som medlemmer af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=67 NAME="Spiers">
De britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet bifalder i hj grad Barros Moura-betnkningen og den vgt , den lgger p de politiske konsekvenser af Den konomiske og Monetre Union .
Men vi har betydelige forbehold med hensyn til en rkke aspekter i betnkningen .
<P>
Under punkt 1 , 2. indryk , kan vi ikke sttte den underliggende mening om , at socialsikringen skal harmoniseres , for at MU ' en kan blive en succes .
<P>
Hvis alle medlemsstater skal have tillid til formanden for Den Europiske Centralbank , br han eller hun udnvnes med samstemmighed .
Derfor stemte vi imod punkt 8 .
<P>
Vi er bekymrede over forslagene om at udvide systemet med at trffe afgrelser med kvalificeret flertal til ogs at omfatte samordningen af den konomiske politik og stemte imod punkt 10 , 16 og 20 .
Forslaget om et budgetsystem af  fderalt tilsnit  i punkt 18 er vi ogs imod .
<P>
Punkt 14 opfordrer til , at Euro-Rdet fr en traktatbaseret status .
Med dette risikerer vi institutionelt at f et todelt Europa , hvor de medlemsstater , der ikke er med i MU ' en , vil befinde sig i en form for anden division .
Det er vi imod .
<P>
Hvad den endelige betnkning angr , var det de britiske Labour-medlemmers holdning at afholde sig fra at stemme .
<SPEAKER ID=68 NAME="Wolf">
Vores kollega Barros Moura tematiserer et centralt problem i status quo for den europiske integration , der kun kan beskrives som et markedsradikalt skrplan .
Vi har godt nok et europisk indre marked , en europisk mnt og en europisk monetr politik , men ingen tilsvarende instrumenter for en politisk union .
Vi har for tiden ikke engang en effektiv europisk valutakurspolitik med henblik p en strategisk placering af euroen blandt verdens valutaer , isr i forhold til dollaren .
For at undg misforstelser vil jeg gerne understrege , at en sdan politik skal udformes kooperativt og ikke skrpe den ukontrollerede konkurrence gennem statslig indblanding .
Den europiske integrations markedsradikale skrplan trnger virkelig til at blive korrigeret hurtigt .
Vi har brug for en flles valutakurspolitik , der fortjener dette navn , en bindende  monetr dialog  mellem Fllesskabets institutioner , en europisk konomisk regering  som ansvarlig for Fllesskabets samlede konomiske politik  og en effektiv udbygning af Fllesskabets politikker og koordinationsmetoder mellem medlemslandenes politikker p s centrale omrder som beskatning i det indre marked , beskftigelsespolitik samt de sociale og kologiske rammebetingelser for en fair konkurrence p det europiske indre marked med henblik p en udvikling af den samlede konomiske dynamik hen imod en bredygtig konomi .
<P>
I betragtning af den faktiske nye kvalitet i det globale , transnationale konomiske netvrk skal EU samtidig ogs altid optrde som et fllesskab udadtil .
Men vi kan og skal starte med os selv !
<P>
Betnkning af Bourlanges ( A4-0049 / 99 )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi er af den opfattelse , at Ministerrdet , og i endnu hjere grad Det Europiske Rd , er de EU-institutioner , som har strst legitimitet , ogs set med befolkningernes jne , idet det er befolkningernes reprsentanter , der her mdes p hjeste niveau .
<P>
Ingen anden EU-institution har opnet samme status . Det glder Europa-Parlamentet , der stadig betragtes som en underordnet forsamling .
Det glder Europa-Kommissionen , som betragtes som en forsamling af embedsmnd . Det er i EU ' s interesse at styrke Unionens mest legitime institution .
Rdet br derfor have initiativret , herunder ret til at kontrollere Kommissionen , og om ndvendigt udtrykke mistillid til denne .
Endvidere br afgrelser med enstemmighed fastholdes , nr det glder alle vsentlige emner .
<P>
Hvad angr sidstnvnte punkt , anfrer den forelagte betnkning af Bourlanges , at  kravet om enstemmighed er fundamentalt uhensigtsmssigt for en effektiv beslutningstagning  , og i begrundelsen anfres dystre beregninger , som viser , at der ved 15 aktrer er en chance ud af 32.769 for at n til et enstemmigt standpunkt .
At disse beregninger ikke holder stik konstateres alene ved den omstndighed , at EU dagligt trffer adskillige beslutninger , som vinder fuld tilslutning .
Regelen om enstemmighed tvinger de involverede parter til at respektere hinandens synspunkter , til at sge at forst hinandens synspunkter , hvilket bidrager til et godt forhandlingsklima .
Det er en proces , der skaber gode og gedigne beslutninger , eftersom de bygger p gensidig forstelse .
Systemet er mske nok langsommere end andre mere autoritre systemer , men det giver gode resultater .
Det burde ogs kunne fungere i et udvidet Europa med 25 eller 30 medlemsstater .
Vi er i vrigt af den opfattelse , at Luxembourg-kompromiset br indfres i alle dele af traktaten , og har fremsat ndringsforslag herom .
Dette ndringsforslag blev desvrre ikke vedtaget .
<P>
Under alle omstndigheder m vi erkende , at et udvidet Europa med 25 medlemsstater ikke kan vre monolitisk , men m vre et Europa med variabel geometri .
Alle disse forholdsregler , herunder variabel geometri , som gr det muligt at samarbejde mere frit inden for EU ' s rammer , vil bidrage til at styrke forbindelsen mellem EU og medlemsnationerne .
<SPEAKER ID=70 NAME="Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
Den tilstrbte udvidelse af Unionen krver reformer , ikke blot af landbrugs- og strukturfondene , men ogs af beslutningsprocessen .
Initiativet med forslaget om nye beslutningsformer skal ogs hilses velkomment .
<P>
Vi deler dog ikke ordfrerens forslag , hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) .
Vi mener , at Rdet spiller og fortsat br spille en central rolle for EU i forbindelse med FUSP .
Vi vil gerne understrege den politiske vilje , som kommer til udtryk i Amsterdam-traktatens artikel J.7 , i hvilken der str , at det er Rdet , der trffer beslutning i alle anliggender vedrrende Unionens sikkerhed .
Set ud fra den synsvinkel er vi ikke enige i formuleringerne i artikel 10 , 13 og 14 .
<P>
Vi mener , at proceduren med medlemslandenes ret til konstruktivt at afholde sig fra at stemme er et godt initiativ med henblik p at gennemfre Petersberg-opgaverne ( humanitr indsats , fredsbevarende indsats og fredsfremmende foranstaltninger ) , men vi mener , at det snarere krver politisk vilje , hvis EU skal spille en strre rolle i forbindelse med hndteringen af krisen , og p den baggrund er det vigtigt at se , hvordan denne nye beslutningsform anvendes frst .
Vi kan flgelig ikke sttte artikel 30 og 31 .
<SPEAKER ID=71 NAME="Barros Moura">
Vi sttter Bourlanges-betnkningens fremadskuende overvejelser over Rdets virkemde i et udvidet EU .
<P>
Vi sttter specielt dens opfordring til en bedre  koordination  , strre  effektivitet  ved udvidet brug af kvalificeret flertal , hyppige og isr den ndvendige  tilbagevenden til fllesskabsmetoden  gennem et  retablering af den institutionelle ligevgt  med en strk Kommission og med reel initiativret og politisk fremdrift .
<P>
Vi stemmer imod visse dele :
<P>
Den  begrnsende  mde , hvorp ordfreren betragter omrder af forfatningsmssig karakter , og hvor der skal opretholdes enstemmighed.-Punkt 33 , der ved anvendelse af kvalificeret flertal i budgetsprgsml vil give beslutningsretten til de medlemsstater , der bidrager mest , hvilket ville ve vold mod fllesskabsmetoden og den forfatningsmssige ligestilling mellem medlemsstaterne.-Alt , hvad der med hensyn til vgtning af stemmer i Rdet gr ud over opretholdelse af den nuvrende ligevgt og derved kan befordre ider i retning af en  styringsgruppe  bestende af de store medlemsstater.-Alt , hvad der ligesom de foregende punkter kan forudbestemme - fr traktatrevisionsproceduren er sat i gang- Europa-Parlamentets holdning til grundlggende politisk-forfatningsmssige sprgsml.-Alt , hvad der kan befordre den antieuropiske propaganda i den kommende valgkamp.P baggrund af afstemningsresultaterne i salen om disse sprgsml - i forhold til hvilke PSE-gruppen p vores initiativ og gennem vores indsats har antaget en tilsvarende holdning - besluttede vi den endelige stemmeafgivning .
<P>
Da vi kunne konstatere , at nogle af de standpunkter , som vi lgger strst vgt p - navnlig vgtningen af stemmer i Rdet - ikke er blevet tilstrkkelig tilgodeset , har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=72 NAME="Caudron">
Indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Bourlanges for en betnkning af hj kvalitet og med et srdeles vsentligt indhold .
Uden i vrigt at foregribe udviklingen , nr det glder fllesskabsinstitutionernes fremtid , vil jeg gerne understrege , at den foreliggende tekst vil vre et srdeles godt udgangspunkt for en ldig debat . Betnkningen dokumenterer endnu en gang - for dem der fortsat mtte tvivle herom - at Europa-Parlamentet er en ansvarsbevidst forsamling .
<P>
Hvad angr betnkningens afsnit om Rdet , deler jeg ordfrerens bekymring . Forestiller jeg mig et udvidet Europa uden ledsagende justering af beslutningsprocedurerne , frygter jeg , at EU vil vre lammet og ude af stand til at lgge en klar politisk linje .
Det nye rtusinde byder p nye udfordringer , og Rdet m vre i stand til at udstikke retningen for Europas videre udvikling .
Jeg mener ogs , at dette krav er grundlggende uforeneligt med det nuvrende system med skiftende formandskaber . Hr .
Bourlanges rejser i denne forbindelse det helt centrale sprgsml om Rdets kompetence . Imidlertid findes der ingen lette svar p dette sprgsml .
<P>
Hvad angr den mde , hvorp Ministerrdet fungerer i dag , kmper jeg - som ogs ordfreren - ihrdigt for en retablering af Rdets rolle som drivkraft i Unionen .
Jeg nsker - i modstning til ordfreren - get koordinering mellem ministrene for europiske anliggender med henblik p at sikre en bedre sammenhng mellem medlemslandenes politikker og Fllesskabets politikker .
Det vil i denne sammenhng vre hensigtsmssigt at lade den kompetente minister deltage , alt efter hvilke punkter der er p dagsordenen for et konkret mde i Rdet .
<P>
Hvad angr procedurerne , herunder ikke mindst det generelle princip om afstemninger med kvalificeret flertal , er det min opfattelse , at dette princip br finde bred anvendelse .
Jeg er imidlertid ikke imod princippet om dobbelt simpelt flertal , som forekommer mig at vre mere retfrdigt og legitimt end det nuvrende system med vgtning af stemmerne .
<P>
I vrigt er det efter min opfattelse ligeledes ndvendigt at rejse en debat om Kommissionens fremtidige kompetence i et udvidet Europa .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at udvidelsen af EU krver en forudgende justering af de nuvrende institutionelle rammer .
Dette krav har , som jeg ser det , ikke til forml at bremse udvidelsesprocessen . Justeringen skal tvrtimod skabe det ndvendige fundament for et Europa , som politisk er i stand til at trffe de ndvendige valg og ptage sig ansvaret herfor .
<SPEAKER ID=73 NAME="Delcroix">
Den forelagte betnkning af Bourlanges giver meget prcist udtryk for holdningen i Udvalget om Institutionelle Sprgsml . Vi har i udvalget lnge efterlyst gennemgribende reformer af Rdets rolle , struktur og procedurer .
Gennemfrelsen af sdanne reformer er afgrende , hvis vi vil undg , at dette beslutningstagende organ lammes i takt med EU ' s udvidelse .
<P>
I forbindelse med Europa-Parlamentets behandling af denne betnkning var det for mig afgrende - af hensyn til EU ' s borgere - at f understreget de aspekter i begrundelsen , som tegner et billede af det europiske projekt , vi med vores indsats og vores forslag arbejder hen imod .
Dette projekt er set med mine jne ulseligt forbundet med get demokratisering , som skal bygge p flertalsprincippet , myndighedernes politiske ansvar , parlamentskontrol og gennemsigtighed i beslutningsprocedurerne .
Unionen br udvikle sig i retning af en model , som tydeligt afspejler Unionens dobbelte natur : Der er p den ene side tale om en sammenslutning af stater , p den anden side en sammenslutning af befolkninger .
I en sdan konstruktion vil Kommissionen udvikle sig til en egentlig udvende magt p europisk plan , Europa-Parlamentet vil reprsentere den offentlige mening , og Rdet vil reprsentere staterne .
En sdan konstruktion vil sikre , at EU kan optrde som en integreret , forenet og sammenhngende strrelse og dermed st strkere p den internationale scene .
<P>
Med hensyn til Europa-Parlamentets initiativbetnkning , vil jeg imidlertid ogs gerne knytte nogle bemrkninger af mere principiel karakter hertil , herunder kommentere tidspunktet for betnkningens vedtagelse .
Jeg vrdstter generelt ordfrerens indsats og dennes bestrbelser for at fremkomme med s detaljerede forslag som muligt .
Imidlertid er jeg af den opfattelse , at vi p nuvrende tidspunkt , hvor Amsterdam-traktaten endnu ikke er ratificeret af medlemsstaterne og heller ikke omsat til praksis , generelt br overlade det til eksperterne i forbindelse med fremtidige forhandlinger at udarbejde de detaljerede forslag . Vi br sledes p nuvrende tidspunkt udelukkende angive de overordnede ml for udviklingen .
Vi kan udtrykke hb om , at princippet om dobbelt simpelt flertal p lngere sigt vedtages , idet dette princip betegner en udvikling , som finder bred tilslutning her i Europa-Parlamentet .
Vi skal imidlertid ikke p nuvrende tidspunkt g ind i detaljerede drftelser om procentsatser . Det sprgsml br tages op p et senere tidspunkt .
<P>
Da princippet om dobbelt simpelt flertal nppe kan forventes vedtaget p nuvrende tidspunkt , er det gldeligt , at systemet med vgtning af stemmer fastholdes .
Til gengld er det mske mindre hensigtsmssigt at binde os p hnder og fdder ved at tilfje , at den nuvrende ligevgt ( prcist udtrykt i procent ) skal fastholdes .
Det afgrende er , at princippet om ligevgt fastholdes , primrt ligevgten mellem store og sm medlemslande .
Lad os angive et klart ml , nemlig opretholdelse af ligevgt , men lad os ikke s splittelse ved allerede nu at g ind i en debat om den prcise udmntning heraf .
<P>
Med hensyn til princippet om , at afgrelser truffet med kvalificeret flertal skal vre hovedregelen , rrer ordfreren ved et mtleligt punkt , nr han foreslr , at de egne indtgter ikke skal indg i de emner , der er undtaget fra dette princip .
Europa-Parlamentet har tidligere udtrykt sin holdning i dette anliggende i forbindelse med debatten om Mendez De Vigo-Tsatsos-betnkningen . Nvnte betnkning giver udtryk for en afbalanceret holdning , som vandt tilslutning blandt et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , idet den alene anfrer forfatningsmssige afgrelser og kvasiforfatningsmssige afgrelser som undtagelser fra princippet om afstemninger med kvalificeret flertal .
Jeg finder det ikke hensigtsmssigt , at vi p nuvrende tidspunkt tager dette sprgsml op igen , selvom begrebet  kvasiforfatningsmssig  kan vre problematisk .
<P>
Hvad angr udenrigspolitikken , br vi efter min opfattelse afvente Amsterdam-traktatens ratifikation og gennemfrelse i praksis , fr vi tager stilling for eller imod proceduren med den skaldte  positive stemmeundladelse  .
Jeg fornemmer , at der er delte meninger om dette sprgsml , ogs inden for de enkelte grupper .
<P>
Min holdning kan sammenfattes som flger : Lad os p nuvrende tidspunkt give udtryk for de overordnede principper , vi nsker at fremme , og vores nske om at sikre fortsat ligevgt .
Men lad os ikke g ind i detaljerede overvejelser , som blot risikerer at skabe splittelse i Europa-Parlamentet .
Denne holdning er udtryk for en  mindretalskultur  , som frer til respekt for andres meninger og fordmmer ethvert misbrug af en dominerende stilling .
<SPEAKER ID=74 NAME="Deprez">
For alle os , der nsker et strkt EU , har det lnge stet klart , at EU ' s institutioner nrmede sig en total lammelse i takt med de gentagne udvidelser .
Enhver fremtidig udvidelse vil sledes kunne lamme dette system , som gennem tiden har stet sin prve , men som aldrig har vre tnkt som en struktur , der skulle fungere med 15 endsige 20 eller 25 medlemmer .
<P>
Inden der sker en ny udvidelse af EU , er det bydende ndvendigt at gennemfre en reform af EU ' s institutioner , herunder en reform af Rdet , som er hmmet af det stigende antal organer , der indgr i rdsfunktionen , og som i stigende grad gr p kompromis med de procedurer for Rdets arbejde , der er fastsat i traktaterne .
Denne udvikling er naturligvis ikke acceptabel .
Jeg er helt enig med ordfreren , nr han konkluderer , at der er behov for en gennemgribende omlgning af Rdets strukturer og roller samt en rationalisering og styrkelse af procedurerne med det forml at gre Rdet mere effektivt og bent .
<P>
Ordfreren fremfrer nogle efter min opfattelse srdeles interessante tanker om den rolle , der fremover br tillgges formanden for Kommissionen og den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik p bekostning af formandskabet , idet sidstnvnte fremover br koncentrere sig om sine forligsopgaver .
Der skitseres en ny fordeling af opgaverne , som vil kunne skabe en mere effektivt fungerende Union .
<P>
I denne sammenhng bifalder jeg ogs tankerne om , at princippet om afgrelser med kvalificeret flertal bliver hovedregelen , nr det glder beslutninger truffet i Rdet .
Kravet om enstemmighed bliver sledes undtagelsen og vil vre forbeholdt enkelte beslutninger af srlig vigtighed eller af srlig vidtrkkende karakter .
<P>
Jeg finder det endvidere vigtigt , at enhver fremtidig ndring af systemet med vgtning af stemmer fastholder det nuvrende princip , som sikrer relativ overreprsentation for stater med lille eller mellemstor befolkning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for den foreliggende betnkning , som er af hj kvalitet . Betnkningen er et vsentligt indlg i den debat , som skal sikre en reform af EU ' s institutioner , og sledes sikre at EU bliver i stand til at lfte de fremtidige opgaver og udfordringer .
<SPEAKER ID=75 NAME="Fayot">
Den foreliggende betnkning , som er srdeles detaljeret , giver anledning til flgende bemrkninger fra min side :
<P>
1.Jeg mener ikke , Europa-Parlamentet br blande sig i Rdets interne forretningsorden , ligesom Rdet heller ikke blander sig i Europa-Parlamentets forretningsorden.2.Jeg finder det uheldigt at skelne mellem ministrenes lovgivningsmssige funktioner og deres nationale funktioner ( jf. betnkningens stk . 1 ) .
Det kunne give anledning til nsker om en ny institution , eksempelvis et senat . Og hvad skulle vi s stille op med den institution ?
3.Jeg bifalder ikke den helt afgrende rolle , ordfreren tildeler Det Europiske Rd . Efter min opfattelse afspejler denne rolle en meget centralistisk og radikal politisk tankegang.4.Jeg deler ikke ordfrerens betnkeligheder med hensyn til skiftende formandskab .
Jeg kan ikke acceptere forslaget om at overlade det til Kommissionens formand at sikre Unionens fremdrift . Jeg mener tvrtimod , at et strkt formandskab i hj grad kan pvirke de enkelte medlemsstaters holdninger til integrationsprocessen.5.Betnkningen rejser endnu en gang sprgsmlet om sm og store lande i EU i forbindelse med vgtningen af stemmer i Rdet.Jeg noterer med tilfredshed , at ordfreren indtager en fornuftig og afbalanceret holdning til sprgsmlet og ikke slr ind p de store medlemsstaters demagogiske linje - affdt af en ubegrundet frygt for at komme i mindretal i forhold til en koalition af mindre stater .
<P>
Vi m undg , at centrale omrder af det lbende lovgivningsarbejde lammes . Vi m i hjere grad gre brug af afstemninger med kvalificeret flertal .
Til gengld m vi minde om det helt grundlggende princip om partnerskab mellem sm , mellemstore og store medlemsstater . Et partnerskab baseret p gensidig tillid .
Alt for ofte glemmer vi dette princip .
<P>
Endelig finder jeg det uklart , hvilken status den foreliggende tekst egentlig skal tillgges .
Har teksten til forml at fastlgge Europa-Parlamentets holdning forud for de videre drftelser , kommer den for tidligt . Har den til forml at rejse en debat , hilser jeg den afgjort velkommen .
<P>
Jeg vil undtagelsesvis undlade at stemme .
Jeg er ikke imod betnkningen , som jeg finder detaljeret og srdeles interessant .
Jeg nsker imidlertid heller ikke at stemme for betnkningen , idet jeg fler , jeg derved allerede p nuvrende tidspunkt tager stilling i en debat , som i virkeligheden frst nu er ved at tage sin begyndelse .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lindholm">
Det er bekymrende , at tre fjerdedele af Parlamentet sttter en betnkning , som helt klart gr ind for s grundlggende institutionelle forandringer af EU - uden at sprgsmlene er blevet diskuteret ordentligt i f.eks. medlemslandene og blandt borgerne .
At man i princippet nsker at afskaffe vetoretten og omdanne Kommissionen til en slags regering osv. er at tage store skridt i retning mod en politisk fderation og vk fra det mellemstatslige samarbejde , som EU siges at vre i henhold til traktaten .
Det er en udvikling , som jeg afgjort tager afstand fra .
<SPEAKER ID=77 NAME="Lindqvist (ELDR)">


Betnkningen foreslr foranstaltninger , som alle indebrer  mere Union  : Uformelle udvalg , som skulle centralisere magten hos COREPER , afskaffes , det foresls , at Kommissionens magt , isr formandens , styrkes som  Unionens ledere  og drivkraft , og udenrigs- og sikkerhedspolitikken br varetages af den udenrigspolitiske talsmand .
<P>
Det er et uacceptabelt forslag for en alliancefri stat .
Udvalget krver , at Rdet som generelt princip br trffe alle beslutninger med kvalificeret flertal , og at dette skal udvides til ogs at glde bidrag til EU-budgettet .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Palm">
Jeg mener , at EU br vre et mellemstatsligt samarbejde .
Derfor kan jeg ikke g ind for formuleringer , som beklager , at man stadig  skal  trffe beslutninger med enstemmighed p visse omrder .
<P>
Jeg kan heller ikke g ind for , at Kommissionen skal vre den eneste instans med initiativret .
Det er en alvorlig demokratisk mangel , at ingen folkevalgte kan fremstte forslag om at ndre gldende love eller at indfre nye .
<P>
Endelig mener jeg , at den verst ansvarlige for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik br forblive i Rdet og ikke overfres til Kommissionen , som ordfreren foreslr .
<SPEAKER ID=79 NAME="Spiers">
De britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet bifalder i hj grad Bourlanges-betnkningen , der behandler et vigtigt emne , og hvori der fremsttes mange nyttige forslag .
<P>
Vi har imidlertid en rkke alvorlige forbehold med hensyn til visse aspekter i betnkningen .
<P>
Vi stemte imod punkt 10 , hvori det foresls , at opgaverne med at lede EU og fre udenrigspolitik overlades til Kommissionens formand og den hjtstende reprsentant for FUSP , mens formandskabet for Rdet koncentrerer sig om sine forligsopgaver .
<P>
Hvis medlemsstaterne fortsat skal have tillid til udnvnelsen af personer til Den Europiske Unions hjeste embeder , br de udnvnes med samstemmighed .
Derfor stemte vi imod punkt 23 .
<P>
Vi kan ikke acceptere forslagene om at udvide princippet med afstemninger med kvalificeret flertal til ogs at omfatte skattesprgsml , sprgsml om de egne indtgter , udenrigspolitik og den britiske rabatordning .
Derfor stemte vi imod punkt 28 , 30 , 32 og 33 .
<P>
Det var de britiske Labour-medlemmers holdning at afholde sig fra at stemme om den endelige betnkning .
<P>
Betnkning af Gutirrez Daz ( A4-0034 / 99 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi er fuldstndig enige i den bedmmelse , ordfreren giver udtryk for i punkt 1 , hvor det konstateres , at Amsterdam-traktaten i mange henseender indebrer en ny fase for Den Europiske Union .
Det er i denne forbindelse udmrket , at ordfreren peger p ikkediskrimineringsprincippet .
<P>
Det er efter vores mening af allerstrste betydning , at Amsterdam-traktaten ratificeres s hurtigt som muligt , hvorfor vi ikke kan stemme for punkt 11 .
<P>
Hvad angr punkt 13 , mener vi ikke , at det i den nuvrende situation er hensigtsmssigt , at Europa-Parlamentet foreslr en  mere omfattende definition  af det strafferetlige samarbejde .
Vi kan derfor ikke stemme for punkt 13 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Berthu">
Den forelagte betnkning af Gutirrez-Daz viser - omend ufrivilligt - alene ved sin titel , hvordan EU er kommet ind i et ddvande . Mlet med betnkningen er sledes en  styrkelse af Unionens institutioner med henblik p etablering af et omrde med demokrati  .
Tydeligere kan det nppe siges , at demokrati p europisk niveau for fderalisterne skal findes i mlene og ikke i mden , hvorp man nr disse ml .
<P>
Det er ogs det billede , der konkret tegner sig med Amsterdam-traktaten , som skaber en europisk superstat p bekostning af demokratiet : P den ene side nedbryder traktaten det nationale demokrati , marginaliserer medlemslandenes nationale parlamenter og indebrer , at national ret ( herunder forfatningsretten ) underlgges fllesskabsretten .
P den anden side er traktaten umiddelbart ude af stand til at skabe blot et mindsteml af demokrati p europisk niveau , ganske enkelt fordi begrebet  det europiske folk  ikke eksisterer .
Nr vi forsger at anvende parlamentariske procedurer inden for Europa-Parlamentets rammer , er resultatet blot vedtagelsen af flles holdninger , som ofte fremstr som kunstige , og som befolkningerne i medlemsstaterne kun tillgger sekundr betydning og legitimitet .
<P>
Naturligvis hedder det , at vi - trods disse mange omveje - til sidst fr skabt et sandt demokrati .
Tillad mig at stille sprgsmlstegn herved .
Etablerer vi antidemokratiske institutioner , og lader vi ustraffet disse institutioner udvikle sig i antidemokratisk retning , kan vi ikke forvente , at der efterflgende automatisk og smertefrit sker en tilbagevenden til en situation , hvor borgerne udver demokratisk kontrol med institutionerne .
<P>
Den foreliggende betnkning af Gutirrez-Daz bestyrker min skepsis , nr det i den bedste hensigt anfres , at det er nskeligt , at der tilfjes et nyt afsnit til traktaten , som prciserer , hvilke rettigheder borgerne opnr som medlemmer af Den Europiske Union .
Dette nske synes i vrigt at falde helt i trd med det tyske formandskabs nsker om et  charter om grundlggende rettigheder  som opflgning p Amsterdam-traktaten .
<P>
Det er imidlertid en udvikling , som blot vil bidrage yderligere til at omg de nationale demokratier og svkke deres rolle som Unionens legitime grundpiller .
Vi nsker tvrtimod at bevare de nationale demokratier i rollen som Unionens grundpiller og sledes sikre , at demokrati og respekt for befolkningerne gennemsyrer Fllesskaberne i alle forhold .
<SPEAKER ID=82 NAME="Deprez">
Fortsat europisk integration forudstter , at befolkningerne i de enkelte medlemsstater kan se en interesse heri , enten for sig selv eller for kommende generationer .
De forskellige etaper p integrationens vej m derfor ikke af EU ' s borgere opleves som en samling abstrakte tekster . Det m prciseres , hvad integrationen konkret betyder for den enkelte .
<P>
Det er derfor ogs helt legitimt , at ordfreren fremhver de praktiske konsekvenser af Amsterdam-traktatens vedtagelse .
Den frie bevgelighed for personer er sledes et klart og konkret eksempel p et omrde , hvor den enkelte kan konstatere , at Unionen rent faktisk eksisterer .
Omvendt er den organiserede kriminalitet til en vis grad ogs et resultat af ophvelsen af de indre grnser . Den skaber utryghed i befolkningerne og efterlader et srdeles negativt billede af den europiske integration .
<P>
Det vil sledes efter min opfattelse vre uansvarligt at foreggle vores medborgere , at det er muligt uden skbnesvangre flger fuldstndigt at ophve de indre grnser i EU . Og det gr betnkningen da heller ikke .
<P>
Fri bevgelighed for personer m ndvendigvis kdes sammen med indfrelsen af et omrde med sikkerhed og retfrdighed , herunder en styrkelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde under iagttagelse af principperne om gennemsigtighed og retssikkerhed .
<P>
EU ' s institutioner m sledes handle , og handle hurtigt , hver isr inden for deres kompetenceomrde , for at opfylde disse krav .
<P>
P dette omrde , som p s mange andre , er jeg helt overbevist om , at det for alle parter ville vre nyttigt , om Rdet og Kommissionen var mere bne for et samarbejde med Europa-Parlamentet .
Ikke mindst p dette punkt tilslutter jeg mig helt og fuldt udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lindholm">
Beslutningen , som desvrre blev vedtaget , gr bl.a. ind for strre befjelser til Domstolen , samordning af medlemslandenes beskftigelsespolitikker p EU-plan , fastlggelse af en social lovgivning af retlige rsager og , for at grnseoverskridende politiske partier , skaldt europiske partier , skal gres legitime og have retsstatus og finansielle midler fra Unionens budget .
<P>
Ovenstende sprgsml er vigtige , men det krver en bredt anlagt diskussion i medlemslandene , inden politikerne i Parlamentet tager stilling .
De sprgsml , der br tages op og diskuteres p alle plan , i alle forbindelser og i alle lande , er flgende : Hvor er EU p vej hen , hvilke mlstninger har organisationen , og hvad nsker borgerne ?

Jeg tror , at det er p tide at f en ben diskussion om sprgsml som disse , hvis vi nsker at bevare borgernes tillid .
<SPEAKER ID=84 NAME="Palm">
Jeg kan ikke sttte denne betnkning som helhed .
Jeg mener i stedet :
<P>
EU br vre et mellemstatsligt samarbejde , og derfor br de forskellige medlemslandes beskftigelsespolitik ikke samordnes p fllesskabsplan ( hvilket selvflgelig ikke er til hinder for et samarbejde p langt sigt ) .
Dette glder ogs for lovgivning vedrrende pension , civilret osv.-Rdet skal trffe beslutning om asyl , visum , indvandring og fri bevgelighed med enstemmighed.-Schengen-aftalen skal afskaffes snarest.-Det samme glder for politisamarbejdet . Interpol eksisterer og fungerer udmrket .
<SPEAKER ID=85 NAME="Spiers">
De britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet stemte for Gutirrez Daz-betnkningen men med forbehold .
<P>
Vi afholdt os fra at stemme om punkt 6 , der forholder sig kritisk til brugen af afgrelser med enstemmighed i tredje sjle , og punkt 8 , der opfordrer til flles beslutningstagning i forbindelse med afgrelser inden for tredje sjle .
<P>
Vi afholdt os fra at stemme om punkt 10 og 19 om Domstolen og stemte imod punkt 11 , der opfordrer til , at man integrerer Schengen-reglerne i traktaten , og punkt 12 , der kritiserer , at Danmark , Irland og Storbritannien ikke vil vre med .
<P>
Amsterdam-traktaten er end ikke trdt i kraft , og det ville vre bedre at bedmme den , efter at den er blevet afprvet i praksis .
<P>
Punkt 28 opfordrer til finansiering af tvrnationale politiske partier .
Det er vi imod .
<P>
Betnkning af Bowe ( A4-0024 / 99 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , Gruppen De Grnne stemte mod denne betnkning , fordi vi ikke mener , at den gr langt nok .
Vi har haft held med os inden for nogle omrder ssom antibiotisk resistens - det er blevet forbudt - og ogs med hensyn til GMO ' er , der kan krydsbestves .
De er ogs blevet forbudt .
Andre kategorier bliver mske fjet til senere .
<P>
Der er en stor del forvirring omkring tidsbegrnsningen p 12 r .
Til at begynde med nskede vi det , Kommissionen foreslog , nemlig syv r .
S mtte vi foresl 12 r , fordi Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som forventes at beskytte folkesundheden og miljet , rent faktisk svkkede forslaget og fjernede tidsbegrnsningen .
S det var yderst vigtigt , at vi fik et ndringsforslag med .
Vi foreslog 12 r , fordi vi flte , at vi kunne n en form for konsensus for det , hvilket vi gjorde .
Men det er stadig uacceptabelt , at Miljudvalget rent faktisk udvander et forslag fra Kommissionen .
Vi forventes at vre her for at beskytte folkesundheden .
Det er en total selvmodsigelse .
<P>
Hele sprgsmlet om hurtig markedsfring bekymrer De Grnne rigtig meget .
Det betyder dybest set , at medlemsstater , der har en form for samvittighed , nr det glder miljbeskyttelse og folkesundhed , bliver sat ud p sidelinjen , fordi det er Kommissionen , der trffer beslutning og forhandler med USA .
Medlemsstater , der fler , at det er vigtigt at beskytte miljet og folkesundheden , bliver sat ud p sidelinjen .
Der er allerede medlemsstater inden for Den Europiske Union , der har en samvittighed omkring dette sprgsml , som har alvorlige forbehold .
Den Europiske Union vil nu tilsidestte deres bekymringer og forhandle som en helhed .
S de multinationale selskaber , der kontrollerer EU og USA , vil f kontrol over hele dette sprgsml .
<P>
Det er to af grundene til , at vi stemte imod denne betnkning .
Nr dette er sagt , m jeg tilfje , at der ogs er nogle meget positive elementer i den .
Men selv omkring tidsbegrnsningerne er den ret forvirrende .
Inden for visse omrder stemte vi for 12-rs grnsen , men senere var der andre afstemninger , der synes at forvirre begreberne .
S det er ikke srligt klart .
<P>
En af de mest skuffende ting er , at Miljudvalget og Den Socialdemokratiske Gruppe sammen med Det Europiske Folkepartis Gruppe her i Parlamentet har samarbejdet med industriinteresser i stedet for med folkesundheds- , forbrugerbeskyttelses- og miljinteresser .
Historien vil vise , at de var uansvarlige ved ikke at sttte miljets og folkesundhedens rettigheder .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , genetisk modificerede organismer er endnu et middel til at skabe et afhngighedsforhold , som berrer nationerne , som berrer befolkningerne . Det samme er tilfldet med ikkereproducerbare hybridfr og i det hele taget alle patenterede levende organismer - eftersom det menneskelige vanvid nu gr s vidt som til at udtage patent p liv .
<P>
Tag ikke fejl . Alle disse initiativer er led i en samlet strategi for at beherske verden .
Befolkningerne fratages mulighederne for at brdfde sig selv . Og det skal bemrkes , at vi ved samme lejlighed skader beskftigelsen , miljet , kvaliteten , smagen og biodiversiteten .
<P>
Her p trskelen til det nste rtusinde kunne Europa-Kommissionens standardmenu se ud som flger : skinke tilsat menneskegener , bfsandwich med hormonbf , ost fremstillet af pasteuriseret mlk med vksthormoner og genmodificerede bler fra Chile .
Kre kolleger , velbekomme !
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg stemte mod , for trods to store succeser , nemlig at de gener , der kan krydsformeres , ikke m markedsfres fremover , og at det er lykkedes os at opn en forsikring med forsikringspolice , er det , som plenarforsamlingen har vedtaget her , mere end drligt .
Det er en nedbrydning af milj- og sikkerhedsstandarder .
<P>
Vi er sakket agterud i forhold til Kommissionen .
Den kendsgerning , at vi kun nsker at markedsfre produkter midlertidigt , hvis der ikke foreligger tilstrkkelige erfaringer , betyder jo med andre ord , at mennesker og milj gres til forsgsobjekter . For hvis man ikke har tilstrkkelige erfaringer , burde man ikke have lov til at markedsfre disse produkter .
Og man m ikke sige , at de s skal forsynes med en tidsfrist .
Det betyder nemlig , at vi efter 12 r ser p , hvad der er sket , og frst p det tidspunkt drager vi konsekvenserne .
Det er efter min mening fuldstndig uansvarligt , njagtig som den forenklede procedure , som flerstatsproceduren og kategori 1 , for alle organismer hrer til kategori 1 . Det betyder de facto , at en miljrisikoanalyse nsten er udelukket .
<P>
Det er efter min mening mere end beklageligt , og det glder ogs for den kendsgerning , at der ikke blev givet mulighed for en mere vidtgende mrkning .
Det understreger , at man har gjort knfald for industriens interesser her .
Nu m vi se , hvad Rdet gr ved det , og om det i fllesskab alligevel lykkes os at klare skrene og indlede noget , s vi virkelig kommer et skridt fremad .
Jeg hber ogs , at industrien nu langt om lnge vil fre risikodiskussionen , og jeg hber , at forsikringsindustrien bliver ved det , den har sagt , nemlig : Risikoen er s stor , den forsikrer vi ikke .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ahern">
Jeg opfordrer alle irske medlemmer af Europa-Parlamentet til at beskytte det irske milj og folks helbred ved at stemme for at styrke direktivet om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Dette er en vigtig anledning til at fremtidssikre Irlands fdevareproduktions rene , grnne image .
<P>
Jeg opfordrer de irske reprsentanter til at holde op med at forholde sig afventende og til sammen med andre parlamentsmedlemmer at modstte sig genindustriens skrmmende lobbyismetaktikker .
Disse selskaber er ved at blive panikslagne , fordi man har afslret deres plan om i al hemmelighed at prakke deres fdevareprodukter , som der er blevet lavet fiksfakserier med , p offentligheden .
Regeringerne og endog selskaberne selv indrmmer nu de farer , der er i forbindelse med genetisk modificerede afgrder og fdevarer , s genindustrien falder nu tilbage til sit gamle jeg , hvor den i det stille lgger pres p regeringerne , samtidig med at den forsger at narre forbrugerne i al offentlighed .
<P>
Bowe-betnkningen vil herefter blive overfrt i lovgivningen , der styrer , hvilke afgrder der dyrkes og hvilke fdevarer , der spises over hele Europa .
Gruppen De Grnne nsker en fuldstndig og klar mrkning af genetisk modificerede fdevarer , en behrig risikovurdering og et moratorium for genetisk modificerede afgrder og fdevarer , der ville vre til enorm gavn for det irske landbrug .
Jeg opfordrer alle irske medlemmer af Europa-Parlamentet til at sttte sociokonomiske bestemmelser svel som offentlig ansvarlighed .
<P>
Et af de vigtigste sprgsml er sprgsmlet om ansvarlighed og om , hvem der betaler , hvis der opstr en krise som BSE-krisen .
Forsikringsselskaberne siger , at de ikke kan yde dkning , medmindre risikoen kan kvantificeres .
Jeg anmoder den irske regering om at tage skridt til at sikre , at de bioteknologiske virksomheder kvantificerer risiciene for forbrugerne .
<P>
Ligesom vi m modst de multinationale selskabers forsg p at udvande disse forslag , m vi eliminere hurtige mekanismer , der kan gre det muligt for genindustrien at blive holdt uden for ansvar og sledes vre ukontrollabel .
<SPEAKER ID=90 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Genetisk modificerede organismer , og ikke mindst anvendelsen af dem i levnedsmiddelafgrder , har vret genstand for en intensiv offentlig debat i Unionen .
Mange aspekter vedrrende genteknologien omhandler grundlggende etiske vurderinger .
Forskningen er p dette omrde kommet langt videre end bde diskussionen og den politiske ordning .
Borgernes mulighed for at f et overblik over den genteknologiske viden er begrnset , og det glder s ogs for deres og vores mulighed for eftertanke og kritisk gennemgang .
Dette direktiv er et forsg p en sober udstning af GMO ' er .
Det giver menneskers og miljets sikkerhed frsteprioritet .
Det er godt , og mange af ndringsforslagene tydeliggr Kommissionens tekst .
<P>
Trods dette mener vi , at vi fra starten skulle have udvist strre restriktivitet over for udviklingen af GMO ' er i vores levnedsmiddelproduktion og ogs have haft en bredere anlagt diskussion om fordelene ved denne forskningsudvikling , inden vi accepterede bde forskning i og anvendelse af GMO ' er i vores levnedsmidler .
<P>
Vi mener ogs , at forbrugerne s absolut har ret til at f informationer og dermed ogs mulighed for at vlge , hvad angr produkter , der indeholder genetisk modificerede stoffer .
<SPEAKER ID=91 NAME="Berthu">
Titlen p Kommissionens forslag til nyt direktiv om markedsfring af genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) - Direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer - skaber en formodning om , at der er tale om et srdeles strengt direktiv .
Ikke desto mindre har 177 af Europa-Parlamentets medlemmer ( herunder medlemmerne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa ) stemt imod forslaget med den begrundelse , at teksten er for forsonlig .
<P>
Der er imidlertid ogs positive initiativer i den foreliggende tekst .
Eksempelvis har Europa-Parlamentet netop vedtaget nogle srdeles interessante ndringsforslag , som anerkender et civilretligt ansvar og stiller krav om , at der tegnes en ansvarsforsikring , som dkker eventuelle skader forvoldt af de involverede aktrer .
<P>
Vi stemmer , trods de fr omtalte positive aspekter , imod forslaget , idet vi finder det utilstrkkeligt . Vores modstand kan sammenfattes i flgende fire nglepunkter :
<P>
For det frste stadfster forslaget en godkendelsesprocedure for GMO ' er , som generelt fastlgges centralt i EU uden mulighed for undtagelsesbestemmelser for de medlemsstater , som mtte nske at trffe strengere forholdsregler .
Med henvisning til det indre marked fastlgger man sledes en  forudindtaget  procedure , som vil kunne anvendes til at tvinge medlemsstater , som mtte nske helt at forbyde GMO ' er , til at vedtage lempeligere regler .
<P>
For det andet fastlgger direktivforslaget en forenklet godkendelsesprocedure for GMO ' er , som opfylder visse nrmere bestemte krav .
Den forenklede og dermed ogs hurtigere procedure vil efter vores opfattelse indskrnke sagsbehandlingen til et uacceptabelt niveau .
<P>
For det tredje foreslr Europa-Parlamentet , at der gives tilladelse til markedsfring for et tidsrum p 12 r , mens Kommissionen foreslog syv r .
ndringsforslaget er utvivlsomt udtryk for en sejr for de pressionsgrupper , som har sgt at pvirke de store partier i Europa-Parlamentet , Socialdemokraterne og Den Kristelig-Demokratiske Gruppe .
<P>
For det fjerde er forslaget ikke tilstrkkelig konsekvent , nr det glder forbud mod visse GMO ' er , som frembyder srlig risiko .
I lighed med De Grnne nsker vi , at det af direktivet tydeligt skal fremg , at tre kategorier af GMO ' er ikke m markedsfres : GMO ' er indeholdende gener , som er antibiotikaresistente , GMO ' er med toksisk virkning over for nyttefauna , GMO ' er som vil kunne krydsbestve med beslgtede arter , hvad enten der er tale om vilde arter eller kulturplanter .
Europa-Parlamentet har vedtaget ndringsforslag , som ikke indfrer et sdant klart forbud , men som er affattet i bldere vendinger og blot anfrer , at der skal trffes foranstaltninger med henblik p at undg overfrsel af gener fra disse GMO ' er .
<P>
Direktivforslaget vidner generelt om den aktuelle tendens , nr det glder europisk integration : Medlemsstaterne mister befjelser , som centraliseres i EU under pskud af bedre beskyttelse af befolkningerne .
Men nr frst befolkningerne er frataget deres befjelser , kan de centrale beslutningstagere , som er dem , der trkker i trdene , og som er unddraget enhver kontrol , skalte og valte med magten efter forgodtbefindende .
Vi er forsvarslse og prisgivet krfter , som har fri adgang til korridorerne i Bruxelles .
<SPEAKER ID=92 NAME="Lindholm">
Problemerne med genetisk modificerede produkter er ved at blive gigantiske .
Hverken politikerne eller forskerne kan i dag sige noget om konsekvenserne for mennesker og natur .
At genetisk modificerede produkter overhovedet tillades i dag , er derfor en utilgivelig fejltagelse , som de kommende generationer mske kommer til at betale dyrt for .
<P>
Miljudvalget har ydet et godt stykke arbejde og forsgt at f det bedste ud af situationen .
Det har man ogs gjort i mange af ndringsforslagene .
Desvrre stemte Parlamentet ikke for alle de vigtigste ndringsforslag , f.eks. forslaget om medlemslandenes ret til at sige nej , en skaldt sort liste , strengere krav om mrkning osv .
Derfor stemte jeg ligesom alle fra De Grnne nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Europas fremtidige beskftigelse afhnger for en stor del af , om bioteknologien udvikler sig succesfuldt .
Derfor er det ndvendigt , at europiske virksomheder og forskningsinstitutter kan operere p samme mde som deres partnere i Amerika og Japan .
Kun da kan de overleve i den verdensomspndende konkurrencestrid .
Industrien har behov for klare og gennemfrlige lovgivende rammer . Selvflgelig er stor omhu ndvendig p dette nye omrde .
Et stort antal ndringsforslag , som i dag foreligger til kommissionsforslaget med henblik p mlbevidst indfrelse af genetisk modificerede organismer i miljet vil fre til en for stram lovgivning for bioteknologisektoren , hvorunder fdevareindustrien og EU ' s konkurrencestilling forvrres i forhold til USA .
Ogs i Nederlandene , hvor bioteknologi er gjort til en af spydspidserne inden for den avancerede teknologi , vil denne lovgivning f indflydelse . Derfor har den nederlandske liberale delegation i modstning til ELDR-gruppen stemt imod en rkke ndringsforslag , herunder ogs Dybkjrs og Eismas ndringsforslag .
De nederlandske liberale fortstter med at arbejde for utvetydige , gennemfrlige og enkle europiske lovgivningsrammer med forenklede procedurer for bioteknologisektoren .
<SPEAKER ID=94 NAME="Souchet">
Med henvisning til Kommissionens meddelelse om bioteknologi anerkender vi i vores gruppe bioteknologiens betydning som vkstindustri , idet vi understreger behovet for at fre nje kontrol med udviklingen p dette felt .
<P>
Vi finder det derfor ogs helt afgrende , at der etableres et detaljeret mrkningssystem , som gr det praktisk muligt at identificere produkter af genteknologisk oprindelse .
<P>
Emnet har vret genstand for en intens debat , og producenterne har gentagne gange forsikret , at de var i stand til at kontrollere spredningen af genetisk modificerede organismer .
Det er baggrunden for , at vi i vores gruppe sttter kravet om , at Kommissionen faststter prcise regler for de involverede operatrers ansvar .
<P>
BSE-skandalen har med al nskelig tydelighed vist , at en forskning , som fokuserer p hyperproduktivitet i landbruget , rummer store farer . Den har ogs pvist behovet for et uafhngigt kontrolsystem .
Vi sttter derfor forslaget om oprettelse af en central videnskabelig komit . Det er imidlertid vigtigt at faststte nje procedurer for en sdan komits arbejde , sledes at vi undgr en gentagelse af de svigt , vi konstaterede i forbindelse med kogalskabsskandalen .
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at det efter vores opfattelse er helt afgrende at bevare forsigtighedsprincippet , bde for at beskytte forbrugerne og for at beskytte miljet .
Skal der opns accept af bioteknologien i befolkningen , forudstter det , at befolkningen opnr reelle garantier for beskyttelse .
<SPEAKER ID=95 NAME="Stirbois">
Der krves 15 rs forsg med og afprvning af lgemidler , fr disse opnr godkendelse til markedsfring .
Genetisk modificerede organismer kan derimod frigives i naturen efter kun tre rs mere eller mindre omfattende undersgelser , uden mulighed for at lgge den forndne afstand og vurdere de direkte eller indirekte flger for sundhed og milj .
<P>
Det er i denne forbindelse vrd at minde om kommissr Bangemanns svar , da han blev spurgt , om industrien og politikerne ikke var i frd med endnu en gang at optrde i rollen som troldmandens lrling . Hr .
Bangemann svarede , at der  ikke er grund til at rejse sprgsml af metafysisk art i forbindelse med GMO ' er ; markedsfringen vil legitimere dem  .
<P>
Med andre ord ser Kommissionen forbrugerne som de ideelle forsgsdyr . Forbrugerne sikres end ikke retten til korrekt oplysning om de produkter , de kber , idet mrkningssystemet er utilstrkkeligt .
Forbrugernes frie valg er ikke sikret .
<P>
P side 33 i den foreliggende betnkning anfres det , at genetisk modificerede organismer , sknnes at udgre  ringe risiko  . Hvad ligger der i dette lidet videnskabelige udtryk ?
Jeg minder om , at Tjernobyl atomkraftvrket ogs frem til april 1986 sknnedes at udgre  ringe risiko  .
<P>
I henhold til professor Cabrol , br vi ikke forbyde fremstillingen af GMO ' er i Europa og dermed give USA monopol p fremstillingen af disse produkter .
En interessant bemrkning , som imidlertid frer til en noget overraskende konklusion . Har USA tilladelse til at eksportere tvivlsomme produkter til Europa , er det bedste svar vel nppe , at Europa selv giver sig til at fremstille andre tvivlsomme produkter .
Det eneste acceptable svar , under hensyntagen til menneskers sundhed , hedder et forbud mod import af sdanne produkter .
<P>
Det er den logiske flge af anvendelsen af et meget enkelt , men ogs meget vsentligt princip , nemlig forsigtighedsprincippet .
<P>
Hvad er forklaringen p , at Europa-Kommissionen udviser en sdan ydmyghed i forhold til den amerikanske nrings- og nydelsesmiddelindustris lobbyister ?
GMO ' er , sterile hybridfr , udtagelse af patent p levende organismer ... Mske indgr alle disse initiativer i en overordnet strategi : at skabe et afhngighedsforhold med hensyn til fdevarer - et afhngighedsforhold , som berrer befolkningerne , som berrer nationerne .
Som en amerikansk minister udtalte :  Det bedste fremtidige vben er fdevarevbenet  .
<SPEAKER ID=96 NAME="Titley">
Hr. formand , selvom jeg sttter teknologiske fremskridt , vil jeg stemme for denne betnkning i dag , for jeg mener , at mine vlgere br beskyttes mod udskejelser fra amerikanske bioteknologiske virksomheder som Monsanto , der blot er ude p at opn en hurtig fortjeneste .
Alle genetisk modificerede fdevareprodukter br mrkes tydeligt , sledes at forbrugerne kan trffe et informeret valg , nr de kber og tilbereder mad til deres familier og dem , der str dem nr .
<P>
Nyere fremskridt inden for bioteknologien blev frst gjort os begribeligt af britiske forskere , da de fremstillede fret Dolly - verdens frste genetisk klonede fr .
Og med ordentlige sikkerhedsforanstaltninger har bioteknologien et potentiale til at hjlpe menneskeheden med at overvinde sult og sygdom i verden .
Uden ordentlige sikkerhedsforanstaltninger er konsekvenserne af at ndre p naturens orden imidlertid ikke til at tnke p .
Sikkerheden m altid komme frst .
<P>
Den britiske Labour-regering har bevist sit engagement over for forbrugernes velfrd ved at nedstte FSA ( Food Standards Agency ) .
Deres konservative forgngere derimod var kun engageret i fdevareindustriens velfrd og skabte BSE .
Kun Labour vil g i brechen for almindelige mennesker mod Monsantos vanvid og sikre , at maden p vores tallerkener er sikker at spise .
<P>
Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0126 / 99 af Andr-Lonard for ELDR-gruppen om prsidentvalget i Kasakhstan ; -B4-0161 / 99 af Lalumire for ARE-gruppen om prsidentvalget i Kasakhstan ; -B4-0184 / 99 af Schroedter og Lagendijk for V-gruppen om krnkelse af internationale menneskerettighedsstandarder i Kasakhstan ; -B4-0186 / 99 af Swoboda og Hoff for PSE-gruppen om prsidentvalget i Kasakhstan ; -B4-0196 / 99 af Castellina og Sornosa Martnez for GUE / NGL-gruppen om prsidentvalget i Kasakhstan ; -B4-0205 / 99 af von Habsburg for PPE-gruppen om prsidentvalget i Kasakhstan .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , prsidentvalget i Kasakhstan den 10. januar i r var et slag i ansigtet p den partnerskabs- og samarbejdsaftale , som Unionen har indget med dette land .
Demokrati og menneskerettigheder udgr nu engang vsentlige elementer i en sdan aftale . De omstndigheder , hvorunder og den mde hvorp valget er afholdt , svarer ikke til det tilsagn , som regeringen i Kasakhstan har givet .
Med rette har OSCE ngtet at give et sdant valg et legitimitetsstempel . Unionen m ogs klart foretage en sammenkdning - og det vil ikke vre frste gang - mellem demokratisering og fortsttelse af dette samarbejde .
Prsident Nazarbajev skal hurtigt trffe korrigerende foranstaltninger , og lad os s hbe , at han ogs har midlerne til det .
Suspension af samarbejdet skal vre en reel mulighed , hvis han ikke garanterer , at det kommende valg virkelig vil vre demokratisk .
Jeg forstr , at det er let at sige dette fra dette sted i denne forsamling , men hvis man ikke griber et sdant land , som vi har aftaler med , an p denne mde , tror jeg , at vi er i nowhere country .
<P>
I mellemtiden , fru formand , m samarbejdet med ikkestatslige organisationer og den frie presse intensiveres for at fremme demokratiet i det fjerne Kasakhstan .
Jeg gentager , at det ikke er en opgave , som vi giver os selv , men en anmodning , som vi fremstter over for regeringen i Kasakhstan .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , det er ualmindeligt vigtigt , at demokratiseringsprocessen i Kasakhstan styrkes og udvikles i overensstemmelse med frihedsrettighederne og menneskerettighederne .
Den partnerskabsaftale , som EU og Kasakhstan har indget , foreskriver , at landet skal flge de regler , som OSCE har opstillet om demokratiske valg .
<P>
De alvorlige brud , der nu er sket i forbindelse med prsidentvalget i januar , skal fordmmes af alle krfter .
Disse brud og krnkelser af borgernes rettigheder m ikke gentages ved de valg , som skal finde sted senere i r .
Pressefrihed og kandidaters ret til at stille op er to grundlggende ting , nr det drejer sig om demokratiske valg .
<P>
Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sprge Kommissionen , hvad den ptnker at gre for at sikre , at det partnerskab og den samarbejdsaftale , der er indget mellem EU og Kasakhstan , bruges fuldt ud , og hvad Kommissionen ptnker at gre for at styrke den nu vaklende demokratiseringsproces i Kasakhstan .
Vi m hjlpe til , sledes at demokratiet udvikles bedre end det , der desvrre har vret tilfldet ved prsidentvalget i januar .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne udtrykke , hvor skuffede vi er over gennemfrelsen af prsidentvalget i Kasakhstan for nylig .
Det er klart , at dette valg ikke lever op til OSCE-standarderne om frie og retfrdige valg , som er blandt de forpligtelser , man gik ind for , da man underskrev partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Kasakhstan . Parlamentet br , som bde hr .
Bertens og hr . Holm har sagt , gre det absolut klart for prsident Nazarbajev , at ivrksttelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen er afhngig af , at der gres fremskridt med demokratiseringsprocessen , og at der er fuld respekt for menneskerettighederne , navnlig i forbindelse med det forestende lokalvalg og parlamentsvalg .
Samtidig br Kommissionen overvge menneskerettighedssituationen i Kasakhstan nje og aflgge beretning til Parlamentet om fremskridt eller mangel p samme .
Kasakhstan er et kmpemssigt land med et stort konomisk og politisk potentiale .
Det br ikke lade dette potentiale blive forpurret af dets manglende evne til at garantere civile rettigheder og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg mener , at vi , nr vi taler om Kasakhstan , ofte har tendens til at komme med den lftede pegefinger og sige , at landet omgende skal blive et perfekt demokrati .
Her glemmer vi , at Kaskhstan kun har levet i et frihedssystem i 10 r , og derfor er det egentlig en stor prstation , at landet p de 10 r er kommet s langt , som det er . Rent bortset fra , at Kasakhstan for os er en temmelig vsentlig partner i dette omrde , der gudskelov har befriet sig selv fra det russiske overherredmme , i det mindste til dels .
Man br her imdeg kasakherne med stor forstelse og desuden huske p , at vi heller ikke er blevet perfekte demokratier fra den ene dag til den anden , det har ogs krvet en lang udviklingsproces .
Vi br derfor ogs imdeg kasakherne med den tlmodighed , som vi altid krver for vores eget vedkommende .
<P>
Jeg nskede bare , at det blev sagt , fordi jeg mener , at vi i vores dialog med Kasakhstan ikke br glemme , hvor vigtigt dette land er for fremtiden , ikke blot for os , men for hele omrdet .
Vi br derfor indstille os p denne store betydning , udvise tlmodighed , selvflgelig hele tiden sige til dem , hvordan tingene br gres bedre , men fralgge os denne utleligt belrende tone , som vi alt for ofte anvender .
Vi m nemlig ikke glemme , at kasakherne er et folk med en stor historie , som de kan vre stolte over , og hvis vi kommer som verdens lrere , vil der komme en reaktion , som ikke er nskelig hverken for os eller for det ml , vi sger at opn .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Fru formand , mine damer og herrer , i min egenskab af formand for Parlamentets delegation for Forbindelserne med Kasakhstan og andre lande i Centralasien har jeg med strste interesse fulgt nyhederne vedrrende udviklingen af prsidentvalget , der fandt sted i Kasakhstan den 10. februar .
Faktisk er den slags nyheder ikke s opmuntrende , som vi havde hbet p , med hensyn til overholdelsen af de uundgelige demokratiske regler , som der ikke kan gives afkald p .
<P>
Kasakhstan er et stort land omgivet af store lande , nemlig Usbekistan , Turkmenistan , Kirgisistan , Tadjikistan og endog Mongoliet , som alle har enorm interesse for EU ikke mindst p grund af deres potentielle naturressourcer i form af naturgas , olie , guld og uld , men ogs fordi EU i dag er den stormagt , der har de strste muligheder for at bidrage til afhjlpning af de mangler , som disse lande kmper med efter nsten et helt rhundrede med sovjetisk indflydelse , nemlig det demokratiske underskud , manglende overholdelse af menneskerettighederne og mangel p lretid til at tilpasse sig den fri markedskonomi .
Dette er det belejlige i beslutningen , som faktisk blot er et rb om opmrksomhed p den demokratiske redningsklausul i aftalen om partnerskab og samarbejde mellem EU og Kasakhstan .
Beslutningen er ogs relevant , fordi der skal holdes frie valg i dette land i r .
<P>
Men jeg er enig med hr. von Habsburg , mine damer og herrer .
Jeg nsker selv her til sidst at advare om , at beslutningen snarere br opfattes som en hjlp og et udtryk for forstelse end som en bebrejdelse .
Man kan ikke bede om jeblikkelige tilrettelser .
Det , man virkeligt kan hbe p , er , at udviklingen mod demokratiske tilstande ikke standses , at den fortstter . Med hvilken rytme ?
Hurtigst muligt . Lad den ikke standse , lad den fortstte .
<SPEAKER ID=104 NAME="Brittan">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er enig i de argumenter , der er fremsat om behovet for at betragte Kasakhstan i et historisk perspektiv og om landets betydning for os og i regionen og ogs i , at vi m tilskynde Kasakhstan til at bevge sig yderligere frem og indrmme det , nr ting er slet fejl , men at gre det p den rette mde .
<P>
Beslutningerne er delvis baseret p den udtalelse , som formandskabet fremkom med den 20. januar p EU ' s vegne .
Det var benlyst inden prsidentvalget , at den mde , hvorp det ville lbe af stabelen , ikke levede op til OSCE-standarderne , og det var grunden til , at OSCE ikke sendte en fuld overvgningsdelegation afsted , og at EU heller ikke deltog .
Jeg er ogs enig i den forelbige udtalelse fra OSCE ' s Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder om , at vi har et grundlag for et vigtigt yderligere samarbejde med Kasakhstan inden for disse omrder .
<P>
Prsident Nazarbajev bebudede i oktober sidste r et vidtrkkende program , der sigter p en gradvis demokratisering af det kasakhiske samfund .
Kasakhstans regering har forsikret os om , at den har til hensigt at samarbejde med OSCE og EU om gennemfrelsen af dette program og navnlig om loven vedrrende de parlamentsvalg , der vil blive afholdt i lbet af i r .
Jeg regner med , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Kasakhstan trder i kraft i de kommende mneder .
Det frste mde i Rdet ( samarbejde ) er allerede blevet planlagt til at skulle finde sted i juli , og det er Rdets hensigt at fortstte udvekslingen af meninger om demokratiseringsprocessen og indfje disse i den politiske dialog , der er fastsat i aftalen .
<P>
Europa-Parlamentet vil ogs indlede en direkte dialog om disse sprgsml med medlemmer af det kasakhiske parlament gennem Parlamentets Samarbejdsudvalg , som er en af de tre institutioner , der skal fre tilsyn med partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Til trods for de mangler og uregelmssigheder , der hmmede prsidentvalget , er atmosfren i Kasakhstan stadig relativt liberal .
Dette valg var det frste i landets historie , hvor der var flere kandidater , der stillede op .
Jeg er overbevist om , at den eneste mde , hvorp man kan forbedre situationen , er gennem et konstant og tlmodigt arbejde fra EU ' s og andre donorers og internationale organisationers side .
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen giver os et grundlag for dette .
Vi str desuden over for at skulle igangstte et strre Tacis-projekt til sttte for ivrksttelsen af aftalen , og De vil erindre , at denne ved henvisning indfjer de principper , der er skitseret i OSCE-dokumenterne .
<P>
Kommissr van den Broek har i sinde at besge Kasakhstan snart , og vi vil gentage vores faste beslutning om at gennemfre de principper , vi samlet gr ind for , og at vi er rede til at hjlpe med den videre udvikling af demokratiske institutioner og retsprincipper .
Kommissionen vil holde Parlamentet orienteret om udviklingerne i Kasakhstan og andre lande i regionen , hvad angr gennemfrelsen af vores aftaler .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0165 / 99 af Fassa og Bertens for ELDR- gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0182 / 99 af Telkmper , Aelvoet , Schrling og Tamino for V-gruppen om genopblussen af fjendtlighederne mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0195 / 99 af Vecchi for PSE-gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0210 / 99 af Hory , Castagnde og Scarbonchi for ARE-gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , mellem Etiopien og Eritrea er den vanvittige krig p ny brudt ud efter vbenhvilen .
Jeg sprger mig selv , om vi nogen sinde kan f de to parter til at forst , at der kun vil vre tabere her .
Det drejer sig nu om , hvem der egentlig har indledt denne strid - en broderstrid mellem to stdige ledere , som for seks r siden stadig boede i n stat .
Begge parter gr med gamle koloniale kort i hnden krav p land , og begge er for stdige til bare at tale med fredsforhandlere og lytte til dem .
De beskylder hinanden : Du begyndte , nej , du begyndte .
<P>
Alle FN ' s , IGAD ' s og OAU ' s bestrbelser har forelbig vret forgves . Men jeg hber , at i hvert fald disse organisationer ikke vil opgive det .
Det internationale pres p de to parter skal ges , sledes at en vbenhvile som en begyndelse p ny kan indgs .
<P>
Eritrea og Etiopien m forst , at de har meget at tabe ved en eventuel suspension af Lom-samarbejdet .
I sidste instans vil begge parter finde vejen tilbage til fredsforslagene fra Den Afrikanske Enhedsorganisation , det vil jeg da i det mindste hbe .
Jeg hber ogs , at de hurtigt vil forst det .
Jo lngere det varer , frend de begge har indset , at en militr lsning af konflikten ikke er mulig , jo strre vil omkostningerne blive .
Dramaet , og det er det vrste , for befolkningen og de to landes konomi er ubeskriveligt .
Jeg kan fortlle Dem det , fordi jeg har opholdt mig der i lang tid , faktisk i den tid , hvor de to lande endnu var n helhed .
Jeg m sige Dem : Denne situation i den del af Afrika fortjener al vores opmrksomhed .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , jeg vil gerne starte med en bemrkning , som mske ikke vil blive indregnet i den tid , jeg har fet stillet til rdighed .
Vi sagde sidste gang , at Rdets formandskab br vre til stede ved disse forhandlinger .
Det ville vre dejligt , om det var tilfldet , men jeg ser desvrre ingen .
Mske kunne De srge for det til nste gang gennem Prsidiet ?
<P>
I Etiopien og Eritrea , p grnsen mellem de to lande var der store konflikter sidste r i maj / juni .
Der var kampe med tusinder af dde til flge , i juni 1998 kom der et moratorium , og nu er disse kampe igen blusset op .
Vi har her med en grnsekonflikt at gre , som befolkningen p ingen mde nsker .
De internationale mglingsforsg ser ud til at vre mislykket .
Alligevel br vi ikke opgive at arbejde for fred i dette omrde , fordi der ikke vil blive opnet fred dr med krigeriske midler .
<P>
Det er rigtigt at sige , at vi skal stte begge lande under pres .
Derfor er det ogs rigtigt at true dem med at udstte sttten via Lom-konventionen og udviklingshjlpen fra Den Europiske Unions medlemslande .
Men mske er dette pres ikke tilstrkkeligt .
Mske er det ogs vigtigt og rigtigt - og det s vi , da vi mdte begge ambassadrer i Udvalget om Udvikling og Samarbejde og i AVS-forsamlingens rd - at vi fremlgger en udviklingsplan p betingelse af , at begge parter trkker militret tilbage , at de er klar til forhandlinger , at de er klar til en demokratisk retsudvikling og kontrol af begge sider , og at vi giver dem en udviklingsplan for dette lille grnseomrde og forud herfor intensiverer den hidtidige udviklingshjlp .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , det , som vi alle frygtede , og som vi i hj grad havde fet et varsel om , er desvrre sket .
Den vbnede konflikt mellem Etiopien og Eritrea er genopstet , og den er mere voldelig , end vi nogen sinde har set det tidligere .
<P>
Selvom de informationer , vi fr , er yderst sparsomme , lader der ikke til at vre nogen tvivl om , at der allerede er tusinder af ofre , bde blandt soldaterne og civilbefolkningen , og at konflikten , som tilsyneladende opstod som flge af et lille grnseproblem , risikerer at udvikle sig til en af de mest blodige krige i Afrikas historie .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at vi her i Parlamentet altid har beskftiget os med forbindelserne og spndingerne mellem Etiopien og Eritrea , og jeg vil gerne understrege , at Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde flere gange har arrangeret nogle mder , hvor det er lykkedes os - som de eneste i verden - at f begge landes ambassadrer til at deltage .
<P>
Vi appellerer i dag til regeringerne i Etiopien og Eritrea om , at de straks hrer op med fjendtlighederne .
Vi anmoder ogs om en fuldstndig overholdelse af stoppet for luftangreb , som desvrre allerede er blevet overtrdt .
<P>
Lederne af de to lande i Afrikas Horn str i dag over for det historiske ansvar , at de skal vlge mellem fred og den vrste forbrydelse over for deres folk .
<P>
OAU ' s forslag om en rammeaftale mellem de to lande br godkendes af de to parter med det samme , fr situationens udvikling i omrdet gr aftalen helt uigennemfrlig .
<P>
Som FN ' s sikkerhedsrd ogs krvede i gr , skal enhver forsyning med vben og militr assistance til de to krigsfrende lande straks hre op .
<P>
Den Europiske Union skal sammen med Organisationen for Afrikansk Enhed vre hovedaktren i en kraftig pression og politisk og diplomatisk mgling . Denne har i hj grad vret utilstrkkelig i de sidste par mneder .
<P>
I de sidste par mneder er der mske nogle , der har tnkt , at det burde vre USA , som udfrte denne opgave . USA har dog med hensyn til denne opgave i hj grad vist sig at vre uegnet og ude af stand til at udfre den .
<P>
Vi beder derfor Rdet om at ivrkstte et klart og strkt politisk initiativ i den retning , og vi beder Kommissionen om s vidt muligt at sikre den strst mulige humanitre bistand til de tusinder af flygtninge og ofre for konflikten .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , desvrre gr konflikten mellem Etiopien og Eritrea langt tilbage i tiden , men det gr krnkelserne af menneskerettighederne i Eritrea ogs , som vi alle kun alt for godt ved .
Man kan kun fortsat beklage , at de internationale mglingsbestrbelser ikke har formet at sikre en fredelig lsning p konflikten , og begge lande har helt sikkert deres del af skylden for dette .
<P>
Den dobbelte tragedie er , at befolkningerne i begge lande er forarmede og lider p s mange mder .
Det gr det s meget desto vanskeligere at gre udviklingsbistanden og de Lom-relaterede ydelser betingede .
Men det kan vre , at EU bliver ndt til at vlge at indtage en hrd linje .
Det er klart , at OAU og FN fortsat har en rolle at spille , men er det helt udelukket , at ogs Den Paritetiske Forsamling AVS-EU kan f en rolle at spille i forsget p at lse denne desperate situation ?
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Fru formand , i The International Herald Tribune fra i gr lyder overskriften :  Nyheder for 50 r siden  flgende .
Jeg citerer p engelsk , og jeg hber , at tolkene vil flge mig .
 1949 Eritrea ' s fate .
Rome , Foreign Minister Sforza said that the interests of three powers - Great Britain , Italy and Ethiopia - are involved in the problem of Eritrea , former Italian African colony .
Count Sforza expressed the hope that Eritrea would not be annexed to Ethiopia .
The attempt to reconcile these interests at the expense of Eritrea by territorial partition recalls the old scramble for Africa .
Count Sforza said it was repugnant .
He said Eritrea could achieve independence after a period of trusteeship administration .

<P>
I dag , den 11. februar 1999 , 50 r senere , lyder overskriften i The International Herald Tribune :  Addis Abeba afslutter grnsekrigens vbenstilstand  .
Frdig !
Artiklen nvner endvidere , at Washington er srdeles vred over , at Antonov- og Mig-fly er brugt til at bombardere Eritreas omrde .
Det er nu netop , hvad Etiopien har gjort i lngere tid , arrogant slet ethvert rd og enhver aftale hen . Det skyldes , at landet har politisk sttte i verden .
Jeg synes ikke , at vi kan fortstte sdan . Vi m da vre noget mere kritiske .
Det etiopiske diplomati bombarderer os ganske vist med en papiroffensiv for at forsge at overbevise os om , at det har ret , det er det i sin gode ret til , men samtidig forsvinder forskellige ting under bordet med hensyn til denne grnsekrig og ogs med hensyn til angrebene p oromo-befolkningen , det strste mindretal i dette omrde , som for en del er fngslet .
<P>
Vores beslutningsforslag under debatten om uopsttelige sprgsml i dag er et fortvivlet forsg fra Europa-Parlamentets side p at forhindre , at krigen i Afrikas Horn eskalerer , og at omrdet destabiliseres yderligere , og det anmoder endda om strre humanitr bistand .
I al rimelighed synes jeg , at der m vre tale om ophr af den finansielle sttte , for benbart giver vores finansielle EU-sttte mulighed for at kbe Antonov- og Mig-fly .
Vi ved alle sammen , at Rusland ikke leverer p kredit , for det har behov for kontanter .
<P>
Hvis det skulle vise sig , at Eritrea heller ikke er modtagelig for fornuft , mener jeg , at dette land m lide samme skbne .
Selvom vores beslutningsforslag i dag har en meget mild tone og ikke nvner ophr af den finansielle sttte , ville jeg alligevel sprge kommissr Brittan , hvad han mener om det i denne forbindelse , for ligesom i Angola er det at give bagerbrn hvedebrd at smide penge ud ad vinduet .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , konflikten mellem Etiopien og Eritrea bringer - efter den rde diktator Mengistus vanvid og stammefjendtlighederne i Yemen - Afrikas Horns nyere historie frem i lyset igen . Europa er endnu en gang tilskuer til denne dramatiske historie og njes med at kommentere den .
Der er tale om stridigheder , som man kunne have lst ved hjlp af forhandlinger og demokratiske drftelser , men som i stedet har udviklet sig til dramatiske situationer , der tager udgangspunkt i etniske krav .
<P>
Det er sledes tydeligt , at afrikanerne br styrke deres regionale ligevgt , som stadig er meget srbar , gennem den bredest mulige aftale mellem deres myndigheder og ikke mindst ved at inddrage befolkningerne , s de kan lgge det ndvendige pres p deres respektive regeringer , for at disse finder en fredelig lsning p konflikterne .
<P>
Det er her , Europa br gribe ind med n enkelt mlstning , nemlig udviklingssttte , der er styret og betinget af indfrelsen af politisk og social stabilitet , som er den eneste mde , hvorp man kan forebygge konflikter og mindske antallet af risikoomrder .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , i den beslutning , som vi taler om i dag , er der faktisk et vigtigt punkt , der virkelig indeholder alt , nemlig nr .
6 , hvor vi helt klart siger , hvad der skal ske , at de midler , der strmmer fra Den Europiske Union til Etiopien og Eritrea , nemlig er knyttet til visse betingelser .
Jeg mener , at det er yderst vigtigt , nr man holder sig for je , at den krig , vi oplever mellem Etiopien og Eritrea i dag , for det frste absolut kunne forudses , og at en bilggelse af denne konflikt for det andet helt sikkert mislykkes p grund af en gte mangel p demokratiske forhold i begge lande .
Det er for mig et temmelig stort problem , nr jeg f.eks. ser , at ogs aviser i Etiopien , der selvflgelig er statskontrollerede , til stadighed beretter om , hvor mange penge de allerede har til rdighed til nste  valgkamp  .
Jeg m rligt sige , at jeg frygter , at der heriblandt er penge , som eventuelt kommer fra vores skatteydere , mens oppositionen i udlandet krampagtigt m forsge at skrabe penge sammen for at fre en valgkamp , for at stille en fornuftig opposition p benene , og at midlerne fuldstndig mangler her .
Det er ualmindeligt beklageligt , og jeg hber meget , at man trffer de rigtige foranstaltninger i Den Europiske Union , sledes at pengene kan blive brugt fornuftigt dr .
Jeg er sikker p , at kommissren er enig .
<SPEAKER ID=114 NAME="Brittan">
Vi m opfordre begge parter i konflikten til at indstille alle fjendtligheder og holde op med at sls , for forhandling er helt klart den eneste mde at lse problemet p .
Kommissionen har ved adskillige lejligheder over for begge landes regeringer understreget behovet for at lse og bilgge konflikten med fredelige midler alene .
En militr option eller skaldt lsning vil indebre - og indebrer allerede - enorme menneskelige lidelser og tab .
Vi vil fortsat sttte alle bestrbelser , der sigter p en fredelig lsning af konflikten , og navnlig OAU ' s bestrbelser og forslag .
Vi vil fortsat lgge et maksimalt pres p begge parter og er rede til at tage ethvert skridt , der mtte vre ndvendigt for at bist med at finde frem til en lsning , og vi er for nrvrende i frd med at undersge , hvad der kan gres .
<P>
Jeg lyttede med interesse til hr . Moorhouses forslag om , at Den Paritetiske Forsamling AVS / EU kunne spille en rolle og vil gre mine kolleger , der p mere daglig basis arbejder med dette sprgsml , opmrksom p dette .
<P>
Hvad den humanitre situation angr , leverer Kommissionen humanitr bistand til begge lande og har reageret p henvendelser fra begge om at bist mennesker , der er flygtet eller blevet fordrevet fra konfliktomrdet .
Kommissionen har bevilget EUR 1.790.000 til to ngo ' er , nemlig Norwegian Church Aid og Lutheran World Foundation til fdevarebistand og anden bistand til personer , der er berrt af konflikten i Eritrea .
I Etiopien har Kommissionen via den italienske ngo , CISP , ydet EUR 1.890.000 , der ogs gr til fdevarebistand og anden bistand .
Der er desuden godkendt EUR 300.000 til Den Internationale Rde Kors Komits arbejde i Etiopien og Eritrea .
Kommissionen vil fortsat flge situationen nje og er rede til at mobilisere yderligere ressourcer , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
<P>
Jeg vil gerne kommentere det videre sprgsml , der er blevet rejst .
Kommissionen er i frd med at udarbejde en meddelelse til Rdet om samarbejdet med AVS-lande , der er involveret i vbnede konflikter .
I mellemtiden mener Kommissionen ikke , at den i mangel af en flles EU-holdning om sprgsmlet br trffe ensidige og isolerede foranstaltninger for denne konflikts vedkommende .
Men Kommissionen har besluttet at tildele midler fra strukturtilpasningsprogrammet i mindre portioner og gre yderligere udbetalinger betingede af en periodisk gennemgang af konflikten og dens eventuelle indvirkning p de offentlige udgifter , navnlig i de sociale sektorer .
Kommissionen vil desuden i forbindelse med udbetaling af bistand til lande i konflikt sende et brev til stats- eller regeringschefen , hvori den forlanger forsikringer om , at ingen midler bliver omdirigeret og anvendt til krigeriske forml .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Greg Summers
<P>
B4-0188 / 99 af d ' Ancona for PSE-gruppen om ddsstraffen mod Greg Summers - Texas , USA ; Leonard Peltier
<P>
B4-0169 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen om Leonard Peltier ; -B4-0175 / 99 af Weber , Ewing og Maes for ARE-gruppen om fngselsstraf til Leonard Peltier i USA og ngtelse af passende lgebehandling ; -B4-0179 / 99 af Cohn-Bendit , Schroedter og Kerr for V-gruppen om Leonard Peltier ; -B4-0199 / 99 af Pailler , Coates , Manisco , Vinci , Sierra Gonzlez , Ojala , Eriksson , Alavanos , Novo og Ephremidis for GUE / NGL-gruppen om Leonard Peltier ; Religionsfrihed
<P>
B4-0131 / 99 af Lenz for PPE-gruppen om religionsfrihed ; -B4-0132 / 99 af van Dam for I-EDN-gruppen om voldshandlinger mod kristne i Indien ; -B4-0189 / 99 af Hallam for PSE-gruppen om voldshandlinger mod kristne i Indien.Greg Summers
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , det m gre os triste til mode , at Europa-Parlamentet atter m henlede opmrksomheden p noget skrkkeligt , der sker i et skaldt civiliseret land .
Det drejer sig om anvendelsen af ddsstraffen i USA .
Til trods for vores afsky , som vi mange gange har givet udtryk for gennem beslutningsforslag under debatten om uopsttelige sprgsml , en afsky , som vi deler med mange menneskerettighedsorganisationer over hele verden , med kirker og med Amnesty International , stiger antallet af ddsstraffe i USA blot . Ofte ogs fordi processen er overordentlig lemfldig .
<P>
I eftermiddag henleder vi opmrksomheden p tilfldet med den 40-rige Greg Summers , som i revis har siddet uskyldig i en ddscelle i Alace-enheden i Texas og ventet p den ddbringende indsprjtning , som snart vil gre en ende p hans liv .
Vi anmoder i vores beslutningsforslag retsmyndighederne om i hvert fald at imdekomme anmodningen om en genoptagelse af sagen mod Greg Summers .
<P>
Endvidere anmoder vi USA , og navnlig myndighederne i staten Texas , om jeblikkeligt at afskaffe ddsstraffen og undertegne et verdensomspndende moratorium for eksekveringen af ddsdomme .
<P>
Til sidst vil jeg lige sige flgende : Der er en rkke ndringsforslag , som henleder opmrksomheden p andre lignende tilflde , og det siger sig selv , at vi vil tilslutte os disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , Europa-Parlamentet har af menneskelige grunde altid principielt forkastet ddsstraf .
Endnu en gang fler vi os p grund af det aktuelle tilflde tvunget til at henvende os til en civiliseret stat , USA , for igen at krve , at ddsstraffen ikke eksekveres .
Det handler om Greg Summers .
Han har altid bedyret sin uskyld .
Der hersker tvivl om , hvorvidt sagen er forlbet korrekt .
Der foreligger en anke af 30. september 1997 til den pgldende instans i Texas , og den er til dato ikke blevet besvaret .
Derfor krver vi for det frste af USA og af Texas , at denne anke tages i betragtning , og for det andet , at ddsstraffe principielt ikke eksekveres , men at de derimod ndres til livslange straffe eller andre fngselsstraffe , og for det tredje krver vi et verdensomspndende moratorium for eksekvering af ddsstraffe , og vi opfordrer EU ' s institutioner til at videregive dette til de pgldende myndigheder .
<P>
Vedrrende vores gruppes ndringsforslag til sagen med to tyskere , brdrene Karl og Walter LaGrand , der skal dmmes til dden i Arizona .
Det ville vre frste gang efter Anden Verdenskrig , at tyskere dmmes til dden i USA , og at dommen fuldbyrdes .
Vi opfordrer USA til ikke at fuldbyrde dommen og hber , at disse ndringsforslag ogs medtages i dagens beslutning .
Vi foreslr i disse tilflde ligeledes tilsvarende fngselsstraffe p livstid .
<P>
Leonard Peltier
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
I 23 r har Leonard Peltier siddet fngslet , mens de amerikanske myndigheder nu indrmmer , at han er dmt ud fra falske oplysninger .
Det er utroligt . Dette m Parlamentet ikke blot kritisere , men ogs klage over .
Jeg hber , at denne sag hurtigt vil blive undersgt p ny . Bendning forekommer mig at vre p sin plads .
Menneskerettigheder skal forsvares overalt i verden , ganske enkelt .
I mellemtiden gr det synligt tilbage med Peltiers sundhed , bl.a. p grund af behandlingen af ham i fngslet . Passende lgebehandling ngtes ham imidlertid stadig , og ingen forklarer hvorfor .
Ligesom alle andre fortjener ogs denne mand en rigtig lgebehandling p en klinik , om ndvendigt p en fngselsklinik .
<P>
For nogle mneder siden stillede jeg her i Parlamentet sprgsml til Rdet om Peltier-sagen . Rdsformanden fandt det , efter hvad han sagde , ikke ndvendigt at foretage sig noget .
Det l uden for rdsformandens befjelser . Jeg anmoder nu Kommissionen om at tage denne sag op , og jeg tror , at Unionen som helhed da i det mindste kan indlede en diskussion med USA om menneskerettighedspolitik og mske inden for disse rammer tage Peltier-sagen op og fortsat henlede opmrksomheden p den .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , under Europa-Parlamentets session i december 1998 havde vi besg af en amerikansk delegation under ledelse af Angela Davis , hvis anliggende var at forhindre Mumia Abu-Jamals henrettelse . Delegationen aflagde ved den lejlighed en foruroligende beretning om Leonard Peltiers skbne .
<P>
Jeg vil sent glemme den beskrivelse af situationen , vi hrte fra hans talsmand , Bobby Castillo , som af egen erfaring kender det amerikanske fngselsvsen .
Som leder af bevgelsen American Indian Movement har Leonard Peltier spillet - og spiller fortsat - en vsentlig rolle i forbindelse med beskyttelse af oprindelige folks rettigheder .
<P>
Efter begivenhederne i Pine Ridge-reservatet i South Dakota i juni 1975 blev han idmt to gange livsvarigt fngsel , sknt der ikke forel noget bevis for , at han var skyldig . Det skete efter , at Canada ulovligt havde udleveret ham .
Efter 23 rs fngsel er Leonard Peltiers helbred alvorligt forringet . Komplikationer i forbindelse med et operativt indgreb har pfrt ham alvorlige lidelser .
Ikke desto mindre ngter fngselsledelsen ham behrig hospitalsbehandlig . En rkke organisationer - Amnesty International , Det Internationale Menneskerettighedsforbund ( FIDH ) og France Liberts - har taget Leonard Peltiers sag op og har taget til orde mod de utallige krnkelser af menneskerettighederne , der finder sted i USA .
<P>
Mumia Abu-Jamal , som stadig befinder sig p ddsgangen , har udsendt en meddelelse til sttte for Leonard Peltier .
I Europa-Parlamentet m vi endnu en gang udtale vores sttte til Leonard Peltier og bidrage til , at denne holdning vinder genklang i hele Europa .
<P>
Min gruppe er medunderskriver af det forelagte beslutningsforslag . Vedtages det , sender Europa-Parlamentet et klart signal til de amerikanske myndigheder og til fngselsledelsen .
Leonard Peltier m have mulighed for at f behrig behandling p en klinik efter eget valg .
Han br lslades og have mulighed for at genoptage sin legitime kamp for beskyttelse af oprindelige folks rettigheder , idet USA alt for ofte krnker disses rettigheder .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Fru formand , jeg har altid hyldet det princip , at Den Europiske Union frst m feje for sin egen dr , fr vi belrer hele verden om overholdelse af menneskerettighederne .
Den seneste rapport om menneskerettighederne viser med al nskelig tydelighed , at Den Europiske Union endnu langtfra er fejlfri i denne henseende .
<P>
Nr jeg i dag har bedt om ordet i forbindelse med Leonard Peltier-sagen , skyldes det , at alle retsmidler er udtmt i denne sag , og at der nu er tale om en hastesag , eftersom Leonard Peltiers helbredstilstand er foruroligende drlig .
Der er sledes to aspekter , som br berres i den opfordring , vi sender til USA : dels den procedure , der har frt til Leonard Peltiers domfldelse ; dels fngselsmyndighedernes afvisning af begringen om behrig lgelig behandling .
<P>
Det er vrd at minde om , at Amnesty International flere gange har udtrykt forbehold med hensyn til retfrdigheden af den retssag , der frte til Leonard Peltiers domfldelse .
De amerikanske myndigheder har selv erklret , at domfldelsen ikke skete p et entydigt grundlag , og retssagen vidner om uregelmssigheder i forbindelse med sagens forberedelse , sdan som det er beskrevet af mine kolleger .
<P>
Disse forhold burde have frt til en genoptagelse af sagen . Imidlertid vidner denne sag om , at ingen retsinstans , hverken i USA eller Europa , umiddelbart er indstillet p at tage en afgrelse , som har fet retskraft , op til ny vurdering .
Dette er et sprgsml af mere generel karakter , som vi p et tidspunkt br stte p dagsordenen .
<P>
Det forhold , som i denne sag m vkke den strste undren , er de amerikanske myndigheders helt uacceptable afvisning af Leonard Peltiers nske om lgelig behandling i betragtning af , at Leonard Peltiers helbred er alvorligt forringet , sdan som det ogs blev understreget i det foregende indlg .
At fngselet ikke rder over det forndne udstyr til en sdan behandling er et helt uacceptabelt argument .
Dette problem kan lses , og der er ogs fremkommet konkrete forslag hertil .
Fngselsmyndighederne afviser disse lsningsforslag , hvilket m betegnes som en klar krnkelse af menneskerettighederne og af de forpligtelser , USA i vrigt har indget .
<P>
Vores gruppe sttter derfor kravet om behrig lgelig behandling og bendning af Leonard Peltier .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , hvert r bliver der opfrt et skuespil , der altid fr det til at lbe mig koldt ned ad ryggen , men som i det mindste forblffer mig , og det er , nr USA ' s prsident fremlgger sin beretning om nationens tilstand og verdens tilstand .
Her betnkes alle stater med plus- og minuspunkter .
Der findes gode og drlige ord frem .
Det vil sige , at hele verden faktisk skal underordne sig de amerikanske vrdier og vrdiforestillinger .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt - sdan som vi gr det i dag som parlament - at holde et spejl op foran amerikanerne og sige , at nr de forsger at ptvinge alle andre mennesker deres vrdiforestillinger , m de ogs indrmme , at der altid findes befolkningsgrupper i deres eget land - der er til dels tale om de oprindelige indbyggere i USA - der mske p flere omrder har andre vrdiforestillinger , en anden binding til deres eget land , til deres egen jord end de amerikanere , der er kommet til senere .
I dette tilflde er det virkelig godt , at vi gang p gang opruller isr Peltier-sagen .
<P>
Det er en sag , der kalder p international opmrksomhed .
Der findes en international Peltier-komit , som jeg f.eks. ogs er medlem af , og som har beskftiget sig med sagen i mange r .
Jeg mener , det er srligt vigtigt , at ogs Parlamentet har truffet en beslutning og i denne beslutning giver udtryk for , at Peltier-sagen principielt skal p dagsordenen ved de nste forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og de amerikanske partnere for at gre opmrksom p den skinhellighed , der prger denne argumentation .
<P>
Peltier har nu i 23 r vret fngslet under ualmindeligt dubise omstndigheder .
Hans sundhedstilstand er meget drlig .
Han er ofte blevet forflyttet , nemlig altid , hvis offentlighedens pres er blevet for stort og belastede det fngsel , han opholdt sig i , for meget .
Det viser blot , at der hersker en faktisk modvilje ikke alene i den amerikanske befolkning , men ogs p internationalt plan , mod at acceptere en sdan uretmssighed fra et land , der altid prdiker retmssighed .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Fru formand , det er med en flelse af forfrdelse og dyb kval , at vi igen hver vores stemmer for Leonard Peltier , der sygner hen i et amerikansk fngsel , hvor han har tilbragt 23 r for forbrydelser , han ikke har beget , og efter en retssag , der rejser alvorlige tvivl om retsplejen i USA .
<P>
Medlem af Reprsentanternes Hus , Joe Kennedy , der er sn af den martyriserede prsident , udtalte for nylig , at den amerikanske regering har en moralsk pligt til at rette op p denne uretfrdighed .
At srge for , at retfrdigheden sker fyldest for Leonard Peltier , ville udgre en vsentlig forsoningshandling i relation til de uretfrdigheder , der i historiens lb er blevet udmlt over Amerikas oprindelige folk .
Sjlekvalen hos millioner af mennesker , der flger denne sag , ges dag for dag i takt med hans helbreds hurtige forvrring .
Som flge af en exceptionel mangelfuld lgelig behandling p fngslets hospitalsafdeling lider Peltier nu af fibrose i tyggemusklerne og stivhed i kbeleddet .
Det betyder , at han ikke kan spise , og at han ikke lngere kan bne munden .
<P>
De verste amerikanske fngselsmyndigheder , United States Bureau of Prisons , afviser stadig hans anmodning om at blive opereret af ordentlige kirurger .
Nu m det vre nok .
I menneskehedens navn opfordrer vi indtrngende den amerikanske regering til straks at tage sig af sin indfdte sn .
Vi beder prsident Clinton om at gre brug af sine bendningsbefjelser og jeblikkelig lslade Leonard fra fngslet .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , for en halv time siden , da vi diskuterede Kasakhstan , sagde jeg , at vi ikke br g rundt med den lftede pegefinger og belre verden .
Men denne gang er det noget lidt andet , for nu str vi over for dem , der altid belrer os , som hr. von Habsburg-Lothringen allerede har sagt , det vil sige , at vi her har ret til virkelig at sige , at det ganske enkelt ikke kan fortstte sdan .
Hele processen - og jeg har virkelig studeret den - giver anledning til tvivl overalt .
Der er ikke blevet tilvejebragt et eneste endegyldigt bevis mod Peltier .
Den mde , som USA ' s skaldte retsvsen har optrdt p i denne forbindelse , er ganske enkelt uforsvarlig for et virkelig civiliseret land .
Vi br derfor gre vores amerikanske venner , som vi jo har meget at takke for , opmrksom p , at det ikke kan fortstte sdan .
<P>
At frarve et menneske 23 r af hans liv , at smide en indianer i fngsel og ikke give ham nogen bevgelsesmuligheder , at han virkelig ikke gives et jebliks frihed og overlades til usikkerhed , er ganske enkelt uforsvarligt .
Jeg kunne nsten f lyst til at sige : Hvis man flger med i Peltier-historien - endda hvis han havde gjort noget , hvilket jeg ikke tror , men endda hvis han havde gjort noget , ville han allerede have sonet i dobbelt grad p grund af alt det , der er sket .
Hvis man desuden er overbevist om , at der er tale om et uskyldigt menneske , br vi gre alt for langt om lnge at opn hos amerikanerne , at loven ogs er njagtig sdan hos dem , og hvis ikke loven er sdan , br der i det mindste vre barmhjertighed .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg vil gerne gentage hr. von Habsburgs flelser .
Dette er virkelig noget , der berrer alle p tvrs af partierne , og som vi m viderebringe til de amerikanske myndigheder , og vi m insistere p , at de reagerer p de mange indtrngende anmodninger , der er fremsat for , at der vises Leonard Peltier barmhjertighed .
<P>
Det er virkelig ironisk p et tidspunkt , hvor den amerikanske prsidents egen fremtid er ved at blive afgjort i Kongressen - i en sag , der ikke har forfrdelig meget til flles med Leonard Peltiers sag , at hverken den nuvrende prsident eller for den sags skyld hans forgngere har reageret p de indtrngende anmodninger om barmhjertighed , der er blevet fremsat , og vi har ventet p et svar i de sidste 6-7 r .
Derfor br vi her i Parlamentet insistere p , at dette er en presserende sag , som Clinton br tage sig af , nr han genoptager arbejdet , hvis han alts ikke bliver stillet for en rigsret .
Det er en sag , der symboliserer behandlingen af de oprindelige folk i Amerika , og et sprgsml , der str dette Parlaments hjerte meget nr , og jeg hber , at vi vedtager beslutningsforslaget .
<P>
Religionsfrihed
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , hvis Europa-Parlamentet i dag beslutter sig for at g imod de stadig hyppigere og voldsommere krnkelser af religionsfriheden , skal det give udtryk for vores store bekymring .
Religionsfrihed er nemlig ikke kun udtryk for respekten for en flelse , der for mange mennesker ligger meget dybt , men ogs for respekten for menings- og forsamlingsfriheden , alts en betydelig del af menneskerettighederne .
Vi er absolut bevidste om , at krnkelsen af religionsfriheden kan have mange rsager .
Vi ved ogs , at det ikke altid er regeringerne , der udlser disse forflgelser .
rsagerne er forskellige fra land til land .
Der er magtkonflikter om rstofkilder og vand som i Sudan , hvor man lader flertal bekmpe store minoriteter i en krigerisk konflikt , der er had , misundelse , sociale og politiske spndinger i forhold til etniske grupper , f.eks. i Indien og Pakistan , i dag ogs i Indonesien .
Der er intolerante statsreligioner som i Iran , Afghanistan og andre lande , der er ogs ikkestatslige religioner , der kan vre intolerante .
Man kan ikke opremse alle lande i denne forbindelse .
<P>
Billigelsen af disse forflgelser og forflgelsernes form bekymrer os meget .
Det gr lige fra grusomme mord , som sagen med den australske missionr , Graham Staines , og hans to brn i Indien viser , over fngslinger og tortur til forsvundne personer , helt frem til fremskyndede retssager .
Ekstremisme , fremmedhad og racisme raser ofte , uden at regeringerne , det vre sig af svaghed , det vre sig af manglende vilje , gr noget mod det .
Men p den anden side beskytter mange forfatninger i disse lande ogs religionsfriheden , og der er underskrevet internationale pagter og FN-konventioner , der skal garantere religionsfriheden .
Men der findes ogs nye religionslove , der kommer faretruende tt p intolerance , og Europa-Parlamentet vil gerne gre opmrksom p faren ved dette misbrug .
Men religionerne skal p deres side ogs udvise tolerance over for anderledes tnkende og respektere samvittighedens og den enkeltes frihed samt flge lovene .
Det str helt klart .
<P>
Misbrug af religionsfrihed er et symptom p misbrug af menneskerettighederne .
Det kan man kun gentage .
Respekten for minoriteters religion er ogs udtryk for fungerende retsstatslige forfatninger , der garanterer tolerance og fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper .
Vi europere kan her bidrage med bitre erfaringer fra fortiden .
Vi har overvundet dem , og vi forsger at videregive dem her i Parlamentet .
<P>
Politiske og sociale spndinger er gang p gang blevet udnyttet til grusomme religise forflgelser .
Jeg mener , at vi p trskelen til det tredje rtusinde og i betragtning af den tiltagende internationale sammenfletning skal opfordre regeringerne og ogs de store religioners reprsentanter , der p deres side udver magt , til at holde je med advarselssignalerne og at handle .
Den Europiske Union forsger ved at optage demokrati- og menneskerettighedsklausuler i aftaler med tredjelande at gre menneskerettigheder gldende i de lande , Unionen samarbejder med .
Europa-Parlamentet vil til stadighed stille formanende sprgsml i denne forbindelse .
<P>
Undertrykkelse af religionsfriheden - det vil jeg gerne gentage - er et tydeligt symptom p krnkelse af menneskerettigheder , hvis rsager ligger i et lands forhold , og hvor der er behov for forbedring , og det har ikke kun religise rsager , men isr ogs sociale og politiske rsager .
Kommissionen sttter overkirkelige organisationer i mange lande . Dermed nr den menneskene , den opnr ogs en bekmpelse af rsagerne , og vi vil ogs gerne opn , at disse midler ikke bliver tangeret med netop disse aktioner , og at denne vej forbliver ben for os .
<P>
Det er alt sammen baggrunden for den beslutning , som vi har fremlagt i dag .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , 50 r efter oprettelsen af De Forenede Nationers Verdenserklring om menneskerettighederne tilfjes der hele tiden nye rettigheder til denne erklring .
Der tales med rette om en forkert udvidelse af disse rettigheder .
Alligevel betyder denne udvidelse ikke , at de gamle , for lngst fastlagte rettigheder i mellemtiden respekteres overalt .
Endda tvrtimod .
<P>
Der er stadig temmelig meget galt med religise mindretals rettigheder , som vi i dag taler om i anledning af et beslutningsforslag herom under debatten om uopsttelige sprgsml .
I utallige lande har mennesker stadig ikke frihed til offentligt at vedkende sig deres religise overbevisning , og de fr ikke frihed til at dyrke deres tro , sledes som de gerne vil .
Forflgelse , undertrykkelse og diskriminering er deres triste skbne .
Sledes har vi her i Parlamentet i den forlbne tid bl.a. talt om Pakistan og Iran , og nu gr der sig i Indien triste situationer gldende , som krver vores opmrksomhed og omhu .
<P>
I Indien har kristne i revis , men i de forlbne uger i stigende grad , lidt under angreb fra hinduaktivister .
Faktisk har man i det forlbne r i Indien kunnet se en enorm stigning i angreb p kristelige skoler og kirker .
Prdikanter beskyldes for , at de under tvang omvender mennesker til kristendommen ved at lokke dem med penge og job . Det fortjener de at blive straffet for .
Ved angrebene m navnlig missionrer undglde , fordi de betragtes som et stadigt vedvarende levn fra det britiske styre . Mrkeligt nok overses det i den forbindelse , at det navnlig er kristne af indisk afstamning , der missionerer .
<P>
Under en protestaktion for nylig protesterede en stor gruppe af kristne og muslimer mod myndighederne , som intet gr mod disse former for aggression .
I medierne er attentaterne fordmt , og det er bestemt ikke flertallet af befolkningen , som godkender disse attentater .
Dog er attentaterne ikke mindre foruroligende .
En mulig grund til disse episoder er forgelsen af antallet af kristne i Indien . Mrkeligt nok har det i den seneste tid navnlig vret dem , som mtte undglde , mens det inden den tid frst og fremmest var muslimer , der var mlet for aktionerne .
Grunden til denne forskydning synes tydelig . Muslimerne i Indien bor koncentreret i visse omrder , hvorved de er en vigtig faktor ved valgene .
Det kristne mindretal er mindre i antal og bor desuden spredt over landet . Ved valget udgr de ikke nogen vigtig faktor .
<P>
Heldigvis har den indiske regering i mellemtiden lovet at nedstte et udvalg , som skal undersge det seneste attentat p en australsk missionr og hans brn p syv og 10 r .
Dog synes regeringen i vrigt at indtage en ligegyldig holdning til disse episoder .
En tydelig forbindelse mellem stigningen i antallet af episoder i Indien og den kendsgerning , at BJP , et ekstremistisk hindunationalistisk parti , er ved at komme til magten , er hurtigt knyttet .
Dette parti er nemlig af den opfattelse , at der i Indien tages for meget hensyn til religise mindretal . Disse aktioner bidrager til deres forsg p at ndre dette .
<P>
Med det forelagte beslutningsforslag appellerer Parlamentet klart til lande og regeringer om at behandle de religise mindretal , som bor i deres land , p en ansvarlig mde .
Navnlig den indiske regering opfordres til at undersge attentaterne i de forlbne uger og til at forsge at forhindre sdanne i fremtiden .
Hvis der ikke sker nogen ndring her , m Europa-Parlamentet og de europiske medlemsstater drfte , om begivenhederne i Indien ikke fr flger for deres behandling af dette land .
Enhver respekteret myndighed skal medvirke til , at de mindretal , der bor i dens land , kan leve i frihed og kan bekende sig til deres tro , hvis de vil det .
Menneskerettigheder indebrer i denne forbindelse ikke blot individuelle borgeres rettigheder , men i endnu hjere grad myndigheders forpligtelser til at give de mindretal , der bor i deres land den frihed , som ethvert menneske har fet af Gud .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , som en , der har en forlder , der er fdt i Indien , og som har mange venner fra Indien i de mange og forskelligartede trossamfund , der udgr Indiens rige mosaik af kulturer , kan jeg forsikre Dem om , at det ikke p nogen mde glder mig at fremstte dette forslag til beslutning i dag .
<P>
Der har vret kristne samfund i Indien , siden Skt .
Thomas gik i land i Kerala i r 52 e.Kr. De kristne har i det store og hele levet fredeligt side om side med deres naboer i mange r .
Men Graham Staines ' og hans to snners rdselsvkkende dd i januar har desvrre gjort os opmrksom p en forvrring af forflgelsen .
<P>
Disse mord udgjorde hjdepunktet af en kampagne af get vold mod kristne fra alle trosretninger .
I en modig tale til sit folk pegede Indiens premierminister p andre tilflde , der ikke er acceptable i et moderne , tolerant demokrati .
Disse drab og andre angreb er uden forbehold blevet fordmt af hinduernes verdensrd , World Hindu Council .
Gerningsmndene til disse grusomheder reprsenterer ikke det indiske folk eller almindelige hinduer .
Denne beslutning vil vre et betydeligt budskab til disse ekstremister om , at Europas folk er solidariske med alle dem , der vrdstter og forsvarer religis tolelerance og tolerance for andre folkegrupper .
<P>
Lad mig endelig , og ikke som talsmand for min gruppe , men som en privatperson , der hver sndag deltager i gudstjenesten i en britisk kirke , hvor vi har medlemmer af menigheden , som anser Indien for at vre deres fdreland , forsikre Indiens folk om , at de er med i vores bnner , og at vi beder bde for de forfulgte og for forflgerne .
Indien , du er genstand for vores krlighed , vores respekt og vores bnner i denne vanskelige tid .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Fru formand , jeg er imod religis forflgelse , hvor den end mtte forekomme .
Men teksten til denne beslutning er efter min mening ubetnksom og uretfrdig , idet den fremhver et bestemt land , nr der er mange lignende tilflde over hele regionen og andre steder .
Vi br erkende , at kristendommen har blomstret i Indien i 2000 r - ja , endog lngere end her i Europa .
<P>
Jeg har fet lov til p min gruppes vegne at fremstte et mundtligt ndringsforslag , der til C fjer ordene :  og bifalder premierministerens tale til nationen den 30. januar , sttter denne og er imod sekterisk vold  .
Det vil vi sttte under afstemningen , men jeg vil desvrre ikke vre til stede p grund af den besvrlige timing omkring flyafgangene fra Strasbourg , s jeg er ndt til at tage afsted inden afstemningen .
Personalet har en kopi af denne tekst , og det samme har reprsentanterne for Den Socialdemokratiske Gruppe .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , Den Liberale Gruppe har hele tiden kraftigt stttet menneskerettigheder i al almindelighed . Inden for disse fortjener naturligvis ogs religionsfrihed vores opmrksomhed .
Jeg ved , at jeg begiver mig ud p et farligt omrde , men i troens og religionens navn er der i umindelige tider foretaget de strste krnkelser af menneskerettighederne . Regelmssigt i historien fik et religist mindretal ikke ret til at have og udve samme rettigheder som et religist flertal .
Det er stadig tilfldet s sent som i dag .
Religise sammenstd og situationer i Indien og p Ambon , men ogs strukturel undertrykkelse i Iran og Afghanistan br nvnes . Jeg hber ikke , at vi str her for udelukkende at beskytte de kristne .
Vi m beskytte alle trosretninger og give dem spillerum . Det betyder f.eks. ogs , at vi kraftigt skal sttte Jehovas Vidner i Rusland , mod hvem der i jeblikket er en retssag i gang i Moskva .
<P>
Den Liberale Gruppe anmoder Kommissionen og Rdet om fortsat at vre agtpgivende over for , at ogs religionsfrihed medtages i vurderingen af menneskerettighedssituationen i tredjelande .
Jeg hber , at der mske i nste valgperiode gives mulighed for at skrive en altomfattende betnkning om menneskerettigheder og religionens rolle deri .
Jeg vil desvrre ikke vre til stede ved den lejlighed .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Hr . Bertens , jeg lod Dem overskride taletiden , fordi De hrer til dem , der normalt altid overholder reglerne her i Parlamentet .
Vi har mulighed for at give lidt ekstra , men jeg vil bede Dem undlade at overskride taletiden .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , desvrre kan listen over de angreb og voldshandlinger , som foretages mod religise mindretal i Indien , gres lang .
De foretages desvrre gentagne gange p trods af , at Indiens grundlov netop garanterer religionsfrihed .
Der findes ogs bestemmelser for menneskerettighederne .
<P>
Anledningen til denne beslutning er mordet p en kristen missionr . Det m dog ikke udelukkende handle om voldshandlinger mod kristne , eftersom religis forflgelse sker i endnu strre udstrkning af andre religise mindretal i Indien , f.eks. muslimer og sikher .
<P>
Denne type angreb og provokationer af mennesker sker ikke p grundlag af nogen naturlov .
Nej , det drejer sig i stor udstrkning om , at flere ekstremistgrupper i Indien handler provokerende , f.eks. VHP , som tydeligvis har forgreninger hjt oppe i den politiske top .
<P>
Man skal heller ikke glemme rsagerne til , at de forskellige religise grupper sttes op mod hinanden . Det handler om sociale spndinger , fattigdom og analfabetisme i Indien .
Disse problemer skal bekmpes . Jeg tror , at vi s ogs fr frre spndinger mellem forskellige religise grupper .
<P>
Det er imidlertid ikke bare i Indien , at religise grupper sttes op mod hinanden .
Det sker ogs i andre asiatiske lande , f.eks. Pakistan , Bangladesh og Maldiverne .
Vi skal selvflgelig alle tage et ansvar for at sikre menneskerettighederne .
Religionsfrihed er en af disse vigtige sager , og det glder ogs for ytringsfrihed , fri bevgelighed og ikkediskriminering .
Desuden skal voldshandlinger af seksuel karakter bekmpes .
Vi har meget at gre og skal alle forsvare disse omrder .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg tilhrer selv et politisk parti , som i mit eget land p egen krop mrker , hvad det betyder , nr myndighederne vil begrnse et voksende oppositionspartis ytringsfrihed , sledes at jeg selvflgelig fler sympati for enhver , hvis ytringsfrihed og religionsfrihed trues .
Vi vil sledes selvflgelig sttte det flles beslutningsforslag om religionsfrihed i srdeleshed i Indien .
Vi fordmmer uden det mindste forbehold volden mod de indiske kristne . Vi krver af de nationale regeringer og af de delstatsregeringer , som er ansvarlige for opretholdelsen af ro og orden , om ndvendigt kraftige foranstaltninger , for vrigt ikke kun over for udverne af voldshandlingerne , men ogs over for de ansvarlige politifolk , som ser p uden at gribe ind .
<P>
Jeg vil , hvad det angr , lige minde om , at det ikke er BJP , som er ved magten i Orissa , hvor en missionr og hans to brn grusomt blev myrdet , i modstning til hvad nogle tror , men faktisk Kongrespartiet , og at de formodede gerningsmnd ligeledes tilhrer Kongrespartiet .
Volden mod kristne m heller ikke f os til at glemme , at tusinder af hinduer i de sidste 10 r frem for alt i Indien systematisk er blevet myrdet af muslimske fanatikere i sammenstd og pogromer , som desvrre var meget vrre end voldshandlingerne i dag mod kristne .
Man husker f.eks. nok , at omtrent hele hindubefolkningen i delstaten Kashmir , omkring en kvart million mennesker , i 1990 flygtede efter vedvarende myrderier , hvor mere end tusinde mennesker omkom .
Ikke desto mindre blev anstifteren af denne etniske udrensning , lederen af muslimerne i Kashmir , Amanula Khan , modtaget som en helt i forskellige europiske lande , bl.a. i mit land .
Lidt konsekvens ville sledes ikke vre s drligt .
Ogs i dette lys kunne det flles beslutningsforslag , som jeg jo har indtryk af er temmelig generelt , have indeholdt en henvisning til den systematiske og srdeles grusomme forflgelse af kristne og for vrigt af alle ikkeislamiske religioner i nabolandet Pakistan .
Denne fejl er s hermed rettet .
Hvad det vrige angr , vil vi gerne sttte dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , den religise uforsonlighed bliver tilsyneladende stadig mere drastisk mange steder i verden p trods af det vigtige bidrag , som reprsentanter for enhver trosretning giver til humanitr bistand , pleje og behandling af de fattige .
<P>
Vi hrte om sammenstdene i Djakarta i sidste mned , hvor horder af islamiske integralister brndte katolske kirker og jog prster og gejstlige p flugt , mens politiet s magteslst til .
<P>
Volden over for gejstlige fortstter i Indien i dag , og den fremmes af den modstand , der er mod kristne - men ogs mod muslimer og sikher - hos integralistiske grupper , som erklrer sig fast besluttede p at f enhver form for religis omvendelse i landet til at hre op inden r 2000 .
Denne vold viser , at man mangler en effektiv beskyttelse af de religise mindretal i Indien , og den viser ikke mindst , at den racistiske integralisme faktisk er tilbjelig til at begrnse trosfriheden og meningsfriheden .
<P>
Alt dette burde anspore Europa til kraftigt at understrege den vgt , det lgger p grundprincipperne i Verdenserklringen om Menneskerettighederne , og gre selve karakteren af de bilaterale forbindelser , som medlemsstaterne har til de lande , der alvorligt overtrder menneskerettighedsbestemmelserne , afhngig af overholdelsen af disse principper .
<SPEAKER ID=135 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg vil indlede med beslutningerne om ddsstraf .
Kommissionen deler Europa-Parlamentets generelle bekymring omkring dette sprgsml , og navnlig hvad USA angr .
Vi mener , at de garantier , der er nedfldet i Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og andre internationale retsinstrumenter , br respekteres i alle de tilflde , hvor der bliver gjort brug af ddsstraffen .
<P>
Vi bifalder Ministerrdets vedtagelse af generelle retningslinjer omkring sprgsmlet om ddsstraf i juni 1998 .
Disse retningslinjer gr det klart , at det er Den Europiske Unions ml at arbejde henimod en verdensomspndende afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Vi bifalder ligeledes FN ' s Menneskerettighedskommissions vedtagelse den 2. april 1998 af en resolution , der opfordrer de lande , der endnu ikke har afskaffet ddsstraffen , til at gre brug af et moratorium for eksekvering af ddsstraffene med henblik p deres afskaffelse .
EU-medlemsstaterne stod medfadder til resolutionen , der var blevet introduceret af Italien , og det er pfaldende , at USA stemte imod den .
<P>
Kommissionen er strkt bekymret over det gede antal henrettelser , der finder sted i USA .
Den Europiske Union har rejst dette sprgsml en lang rkke gange over for de amerikanske myndigheder .
Som kommissr med ansvar for relationerne til USA fler jeg ingen forlegenhed eller betnkelighed ved at rejse dette sprgsml over for dem . Det er p sin plads at gre det over for et land , som vi har ttte forbindelser med , og som ved talrige lejligheder har udtrykt sine bekymringer over menneskerettighederne andre steder .
<P>
Den Europiske Union flger nje en rkke enkeltsager i USA og har taget en rkke skridt i konkrete tilflde .
Hvis det berrer en person , der er statsborger i en af vores medlemsstater , vil Unionen fste sig srlig ved overholdelsen af bestemmelserne i Wienerkonventionen om konsulre relationer fra 1963 , der i artikel 36 giver arresterede udlndinge ret til konsulr bistand .
<P>
Jeg vender mig nu til den konkrete sag med hr . Peltier , der godt nok ikke sidder p ddsgangen , men er langtidsfange .
Jeg kan kun sige , at ingen , der har lyttet til talerne fra forskellige dele af Parlamentet , fra folk med forskellige politiske synspunkter , har kunnet undg ikke at blive rrt af det , der er blevet sagt .
Kommissionen ser via sin delegation i Washington p omstndighederne omkring hr . Peltiers helbredstilstand og vil gre sit yderste for at sttte Europa-Parlamentets aktioner i denne henseende .
Vi vil omhyggeligt flge op p denne sag og ser frem til at udveksle synspunkter om dette sprgsml ved det nste mde mellem Europa-Parlamentets delegation for relationerne med USA og den amerikanske Kongres .
Ikke blot er det legitimt , at dette emne bliver drftet , det er under de beskrevne omstndigheder uundgeligt og naturligt .
<P>
Hvad sprgsmlet om religionsfrihed angr , er jeg glad for , at det er blevet udvidet og ikke kun er koncentreret om situationen i Indien , for det er rigtigt at sige , at der er problemer , for at sige det mildt , med religionsfriheden i mange lande , og det ville vre vildledende kun at fokusere p Indien .
Efter vores mening er religionsfrihed en grundlggende menneskerettighed , og vi br forsvare den , hvor den end mtte komme under angreb .
<P>
Der har dog vret en vis aktualitet omkring beretningerne om angreb p kristne i Indien , som er dybt foruroligende .
Kommissionens delegation , der fortsat holder os fuldt orienteret om situationen , efterhnden som den udvikler sig , er fuldt ud p linje med medlemsstaternes udsendinge i overvgningen af situationen .
<P>
Desvrre er etnisk og religis vold ikke nogen nyhed i Indien , men vold mod kristne af den strrelsesorden , der nu berettes om , er ny .
Sprgsmlet str nu hjt p den politiske dagsorden i Indien , og det har mulighed for at berre den politiske situation i landet - der er blevet henvist til premierministerens udtalelse , som vi naturligvis har taget til efterretning .
Sprgsmlet deler ikke blot oppositionen og regeringen . Det er ogs kontroversielt inden for det hinduistiske nationalistiske parti , BJP , selv .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at princippet om verdslig regering og beskyttelse af mindretal er dybt forankret i den indiske demokratiske tradition .
Der kan heller ikke herske nogen tvivl om , at frende opinionsdannere og det civile samfund i Indien er dybt chokerede over begivenhederne og den skade , de har forrsaget for Indiens image , og dette afspejles til fulde i den brede pressedkning , disse begivenheder har fet , siden de begyndte .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at ansvarlige indiske politikere og en bred enighed i det civile samfund vil f held til at mobilisere den ndvendige politiske fremdrift til at f kontrol over volden .
Vi sttter meget strkt fortsttelsen af det stille og stdige arbejde , der gres af vores reprsentanter i felten , vores ambassadrer , ngo ' er og bekymrede indiske borgere som den bedste garanti til at f kontrol over den nuvrende situation , og for dette blev de for nylig takket af rkebiskopperne af Delhi , Mumbai og Bangalore .
<P>
Kommissionen gr til fulde ind for de ml om racetolerance , social harmoni og fuld respekt for menneskerettighederne , der ligger til grund for Europa-Parlamentet forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om Guinea-Bissau :
<P>
4-0136 / 99 for PSE-gruppen ; - 4-0168 / 99 for PPE-gruppen ; - 4-0173 / 99 for ELDR-gruppen ; - 4-0183 / 99 for GUE / NGL-gruppen ; - 4-0191 / 99 for V-gruppen ; - 4-0202 / 99 for ARE-gruppen ; - 4-0211 / 99 af Cardona .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , situationen i det vestafrikanske land Guinea-Bissau foruroliger os .
Efter aftalen fra november 1998 og den nye aftale i begyndelsen af i r har der atter fundet voldshandlinger sted mellem prsident Vieiras styrker og general Ansumane Mane .
Konflikten fra juni 1998 er igen tilbage , og borgerne er igen i vid udstrkning drevet p flugt .
Atter er civilbefolkningen offer for denne delggende konflikt .
<P>
Abuja-fredsaftalen er sat ud af kraft , og de udenlandske tropper gr sig skyldige i menneskerettighedskrnkelser .
Det er af stor betydning , at Abuja-aftalen igen gennemfres fuldstndigt .
Alle udenlandske tropper , undtagen naturligvis dem fra ECOMOG , skal forlade landet , og den nationale forsoningsregering skal forsge at holde rlige valg . Det er sdan noget som sne om sommeren .
<P>
Europa skal vre rede til at yde et bidrag dertil .
I det vestlige Afrika er store bestrbelser ndvendige for at forhindre , at konflikter breder sig til andre lande .
I Afrika oplever vi jo alt for ofte de transnationale konflikter .
Vi m gre os alle bestrbelser for at undg spredningen af lette vben . Unionen skal yde teknisk og finansiel bistand til ECOMOG og sttte befolkningen humanitrt .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , hr. kommissr , der er igen krig i Guinea-Bissau .
Europa-Parlamentet m vise solidaritet med befolkningen i Guinea-Bissau , der lider under denne borgerkrig .
Der er hundreder af dde , tusinder af flygtninge , som har mttet forlade deres land , hospitaler uden lgemidler og behandlingsmuligheder , og sult og sygdom florerer .
<P>
Abuja-aftalen indebar vbenhvile og muligheder for en forhandlingslsning p konflikten .
Alligevel er de militre operationer blevet genoptaget , og efter alt at dmme er det prsident Nino Vieiras tropper , der brer ansvaret for det .
Vi kan ikke acceptere uansvarligheden og den historiske blindhed hos politiske og militre ledere , der lader deres srinteresser komme fr deres befolknings interesser .
<P>
Europa-Parlamentet m insistere p , at Abuja-aftalen overholdes , iflge hvilken der skal dannes en national enhedsregering og foranstaltes prsident- og parlamentsvalg i respekt for Guinea-Bissaus uafhngighed og territoriale integritet .
<P>
Der er fare for , at konflikten internationaliseres p grund af situationen i Casamance .
Tilstedevrelsen af fremmede tropper , navnlig fra Senegal og Guinea , der af internationale menneskerettighedsorganisationer anklages for overgreb mod civilbefolkningen , forger denne fare .
Derfor m tilbagetrkningen af alle fremmede tropper vre en fundamental betingelse for , at der igen kan skabes fred .
De eneste tropper , der m have lov til at blive som garanter for vbenhvilen og opfyldelse af den indgede aftale , er tropperne fra ECOMOG .
Guinea-Bissaus befolkning m kommes til hjlp , og derfor skal den humanitre hjlp styrkes , ligesom det skal sikres , at den nr ud til de ndlidende .
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve de ngo ' er , der upartisk arbejder p stedet .
<P>
Jeg vil slutte med at appellere til , at EU sttter den udpegede premierminister , Francisco Fabus , anstrengelser for at danne en national enhedsregering , der frem for alt kan tjene Guinea-Bissaus lidende befolknings interesser .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , det , der foregr i Guinea-Bissau er tragisk : tusinder af mennesker drevet fra hus og hjem , sult og elendighed p grund af en krig , som ingen synes at nske , og som man ikke forstr , hvem kan have fordel af .
Freden m genoprettes , og vbnene m tie i Guinea-Bissau .
Abuja-aftalen m overholdes , s Det Vestafrikanske konomiske Fllesskabs indsttelsesstyrke , ECOMOG , hurtigt kan bringes p plads .
Prsident Joo Bernardo Vieira og general Mane har et stort ansvar for at sikre opfyldelsen af den aftale , de har undertegnet , for at stabilisere situationen i Guinea-Bissau , for at indstte den nye nationale enhedsregering , for at der kan blive afholdt frie valg , og for landets udvikling .
<P>
Europa m og skal hjlpe , sledes som det ogs fremgr af den hensigtserklring , som vi har underskrevet .
Humanitr , teknisk og konomisk hjlp . Men ogs hjlp i form af en skarp fordmmelse af optrapningen af krigen og et krav om , at de fremmede tropper , der er indblandet i konflikten , jeblikkeligt trkkes tilbage .
Uden en sdan tilbagetrkning vil overgrebene p menneskerettighederne fortstte , og freden vil ikke vre mulig .
I denne sammenhng er Europa-Parlamentets opfordring til Rdet om i denne sag at tale med n stemme srdeles velkommen .
Og p baggrund af de mange meddelelser desangende i medierne , vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den kan give nogen oplysninger , der kan forsikre Parlamentet om , at der ikke er tropper fra nogen af EU ' s medlemsstater involveret i denne srgelige konflikt , som vi gerne ser afsluttet s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , voldshandlingerne i det vestafrikanske Guinea-Bissau bekymrer os meget .
Prsident Joo Bernardo Vieira og general Mane indgik den 1. november 1988 en fredsaftale i Abuja , og den skal de absolut overholde .
Det skal Rdet og Kommissionen presse p for .
Aftalen forlanger en tilbagetrkning af udenlandske tropper , isr fra Senegal og republikken Guinea .
Efter min mening skal Rdet og Kommissionen ogs udve pres her .
<P>
Udstationeringen af ECOMOG er pkrvet , tilladt , nsket .
De vestafrikanske fredsstyrker er ndvendige her for at kunne garantere freden .
Siden den 3. februar har der vret vbenstilstand igen .
Vi sttter , tror jeg , landets territoriale enhed .
Vi opfordrer regeringen til at danne en regering for den nationale enhed .
Hvis det kommer dertil , br Kommissionen yde passende hjlp , fordi tusinder af mennesker er flygtet .
Her bliver der produceret flygtninge , her bliver der produceret hungersnd .
Vi br ogs nvne , at det i stor udstrkning finder sted med vben fra Vesteuropa .
<P>
Politikerne og militret br overholde freden .
Hvis de ikke gr det , er de ansvarslse , blinde p det historiske je og usensible .
De br respektere folkeretten og menneskerettighederne .
Denne respekt for folkeretten og menneskerettighederne er grundlaget for at yde humanitr bistand og sttte ECOMOG gennem Rdet og Kommissionen .
<P>
Det ville efter min mening vre et koncept til at sttte freden .
Begge parter er ndvendige i den forbindelse .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , frst og fremmest glder vi os over dette flles beslutningsforslag , og vi understreger den flles fordmmelse af den nye blge af vold i Guinea-Bissau og kravet om en fuldstndig gennemfrelse af den vbenhvile , som blev aftalt den 3. februar .
<P>
De seneste begivenheder har gjort det hb til skamme , som Abuja-aftalen 1. november gav anledning til , et hb om , at konflikten kunne slutte , og at Guinea-Bissau , og ikke mindst dets lidende befolkning , kunne f den ndvendige ro til at pbegynde arbejdet med at komme ud af en situation prget af stor konomisk tilbagestenhed , der yderligere er blevet forvrret af den delggelse og det kaos , som er forrsaget af den konflikt , der begyndte i juni sidste r .
<P>
Dette hb m og skal tndes p ny , og det skal tndes hos indbyggerne i Guinea-Bissau , der er blevet ofre for denne meningslse konfrontation , og som ikke har anden udvej end forhandlinger , fred og respekt for indgede aftaler .
Vi vil ogs pege p den destabiliserende rolle , som de fremmede tropper har haft lige siden konfliktens begyndelse , en rolle , der er s meget desto alvorligere , s den kan vre medvirkende til den manglende respekt for Abuja-aftalen .
En tilbagetrkning af de fremmede tropper , der ikke er i landet iflge denne aftale , tropper fra Senegal og Guinea , er en forhndsbetingelse for , at aftalen kan fres ud i livet , og for at den nationale enhedsregering , som aftalen skal resultere i , kan komme til at fungere .
<P>
Den vestafrikanske indsttelsesstyrke har som opgave at opretholde freden , og den skal ikke have sin opgave gjort vanskeligere af andre fremmede tropper , der hindrer dens indsats eller gr andre forml ndvendige .
Denne konflikt m virkelig ikke f karakter af  hanekamp  for eneherredmme i hnsegrden .
Der skal findes en politisk lsning , der sikrer fred , der overholder det aftalte , der ikke drager Guinea-Bissaus uafhngighed og territoriale integritet i tvivl , og som gr en ende p en frygtelig situation , der er ved at delgge et land og et folk .
<P>
Igangsttelse af initiativer , der kan bringe humanitr hjlp til befolkningen , er srdeles ptrngende og br derfor hilses velkommen og befordres yderligere .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. kommissr , desvrre tvinges vi fra forskellige steder i Afrika til at stille os dette sprgsml : Hvor langt ud kan det absurde , det vanvittige og irrationaliteten komme ?
<P>
Guinea-Bissau , som er et af de fattigste lande i verden , havde fr krigen , der startede for otte mneder siden , et BNP pr. indbygger p ca .
USD 220 , hvilket er lidt mindre end ECU 0 , 5 pr. person pr. dag .
<P>
Situationen var ved at blive bedre , man var begyndt at have en stigning i reserverne , en mindre inflation og en vkst p 5 % rligt .
Alt dette forsvandt for otte mneder siden .
Vksten bliver negativ , det vil sige , den bliver p minus 5 % i de nste mneder .
<P>
Krigen skyldes helt sikkert ambitioner hos en prsident , der nsker at sidde for evigt p magten , og en ambitis general , og den frer landet ud i den velkendte situation med flugt , flygtninge , sult og delggelse af dets knappe reserver .
Konflikten er endog ved at blive international med den forventede intervention fra senegalesiske styrker , bag hvilken man finder konflikten i den sydlige region Casamance , og sikkert ogs fra tropper fra Republikken Guinea .
<P>


Det er uden tvivl ndvendigt , at det internationale samfund gr alt , hvad der er i dets magt , for at bidrage til at bringe konflikten til en ende , sledes at man atter kan anvende den sttteplan , som de internationale organisationer havde planlagt , og som endnu en gang er lammet , at de udenlandske styrker trkkes tilbage og kun ECOMOG er tilbage , og at man , nr den afbrudte vbenhvile fra februar , der kun varede nogle f dage , er trdt i kraft igen , kan give den udnvnte premierminister de ndvendige midler , for at borgerne i Guinea-Bissau kan planlgge deres fremtid under fredelige forhold .
<SPEAKER ID=144 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg kan gre det relativt kort , for Kommissionen er enig i det synspunkt , der er fremsat i Parlamentets beslutning .
Vi holder nje je med udviklingerne i Guinea-Bissau og er klar over de kolossale vanskeligheder , den civile befolkning str over for .
Gennem ECHO leverer vi , hber jeg , en hurtig og effektiv humanitr bistand med henblik p at imdekomme befolkningens behov .
Vi sttter ligeledes de mglingsbestrbelser , der nu er undervejs , og opfordrer indtrngende de involverede parter i konflikten til at overholde Abuja-aftalen .
Vi er rede til at genoptage samarbejdet med Guinea-Bissau , s snart der er blevet genetableret demokratiske tilstande .
Vi er klar over den rolle , som ECOWAS har spillet i det internationale samfunds bestrbelser p at opretholde stabilitet i regionen , og vi sttter Abuja-aftalen og herunder anvendelsen af ECOMOG-tropper i Guinea-Bissau .
<P>
Der er blevet henvist til forlydenderne om , at der deltager tropper fra nogle medlemsstater .
Jeg er klar over disse rygter , men jeg er ikke i stand til hverken at be- eller afkrfte dem .
Vi rdfrer os imidlertid med medlemsstaterne om , hvordan vi kan finansiere bistanden i form af leverancer og ikkemilitrt udstyr til ECOMOG-styrkerne .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om naturkatastrofer :
<P>
Stormskader p De Kanariske er- 4-0128 / 99 af Medina for PSE-gruppen ; - 4-0163 / 99 af Fernandez Martin m.fl. for PPE-gruppen ; - 4-0193 / 99 af Sierra m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; - 4-0207 / 99 af Escol Hernando og Vallv for ARE-gruppen .
<P>
Jordsklv i Colombia- 4-0192 / 99 af Newens , Miranda og Howitt for PSE-gruppen ; - 4-0203 / 99 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; - 4-0206 / 99 af Kreissl-Drfler og McKenna for V-gruppen og Escola m.fl. for ARE-gruppen .
<P>
Stormskader p De Kanariske er
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , rkkeflgen af indlggene var ikke s vigtig .
Vi taler om den katastrofe , der ramte De Kanariske er .
Ud over at vre et randomrde rammes de nu af denne katastrofe , som har berrt al infrastruktur i havnene og p kysterne samt i landbruget , det vil sige tomat- og bananhsten , som er af afgrende betydning for den kanariske konomi .
<P>
Hr. formand , uden at bruge hele vores taletid vil vi anmode EU-Kommissionen om inden for rammerne af strukturprogrammerne at overveje en ekstra indsats for at hjlpe dette omrde , som befinder sig i en fjern egn af EU , til at komme sig efter den skaldte naturlige katastrofe .
Vi er nok ndt til at indstille os p , at denne slags katastrofer ikke er s naturlige igen , men indimellem opstr p grund af miljskader .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Posada">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , i de frste dage af januar ramte en voldsom orkan erne Tenerife , Grande Canaria , Palma og Hierro , der forrsagede kolossale skader p havneanlg , veje og anden infrastruktur langs disse ers kyster og p alle former for afgrder , herunder tomater , bananer og anden frugt- og grntsagsproduktion .
Fordi det er er , er der ingen alternativ infrastruktur , hvilket viser , hvor vigtigt det er for gruppens liv , at infrastrukturen fungerer godt .
<P>
Vi kan konstatere , at ernes landbrugsproduktion i 1997 er steget til ESP 105.495.000 , og at de skader , som landbrugsproduktionen har lidt , udgr 14 , 4 % af skaderne p infrastrukturen og ca . 16 , 7 % af indkomsten for 1997 .
Det kan derudover nvnes , at for De Kanariske ers vigtigste afgrder nr skaderne p tomatproduktionen op p ESP 5.664.000 , hvilket svarer til 19 % af produktionen , og skaderne inden for banansektoren kommer op p ESP 7.393.000 , hvilket svarer til 20 , 5 % af 1997-produktionen , mens skaderne p infrastrukturen lber op p ESP 2.470.000 .
<P>
P grund af alt dette har vi bedt Kommissionen foretage en hurtig opgrelse over skadernes omfang og inkludere De Kanariske er og de specifikke projekter , der skal udbedre de skader , som kystomrdernes infrastruktur har lidt , i Unionens strukturprogrammer .
Vi er ogs bekymrede for den virkning , som orkanen har haft for landmndenes indkomster for 1999 ( og deraf ogs for ernes konomi ) , hvorfor vi beder Kommissionen om den ndvendige hjlp til at lindre de skader , som landbruget har lidt .
<P>
Kre kolleger , jeg vil gerne benytte den omstndighed , at jeg nu har ordet , til at udtrykke min sorg over de virkninger , som jordsklvet i Colombia den 25. januar har haft , et jordsklv , der anses for det vrste i landet i dette rhundrede , og som har forrsaget mere end tusind dde og utallige srede , strstedelen fra regionens fattigste omrder .
Jeg vil derfor gerne udtrykke Gruppen Europisk Radikal Alliances solidaritet med ofrene og deres familier og med Colombias folk .
At dmme efter de oplysninger , der er kommet fra omrdet , har de vanskeligheder , som den colombianske hr har mdt , benbart vret store , selvom der er blevet sendt tusinder af soldater til regionen for at undg almindelig plyndring i byen Armenia , hvor de plyndrende har skudt mod hjlpearbejderne , og hvor den manglende offentlige orden vanskeliggr hjlpearbejdet .
Der er ogs risiko for , at korruption kan hindre , at den ndlidende befolkning fuldt ud drager fordel af den internationale hjlp .
Derfor opfordrer jeg prsident Pastrana og Colombias regering til under iagttagelse af menneskerettighederne at trffe energiske foranstaltninger til at genskabe den offentlige orden i de omrder , der er ramt af katastrofen , og at trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at ndhjlpen kan n frem til de trngende .
Men jeg hber frem for alt , at denne frygtelige begivenhed ikke kommer til at forstyrre den allerede i sig selv vanskelige fredsproces , som er i gang i Colombia .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg her ogs gerne give udtryk for vores tilfredshed med , hvor hurtigt Kommissionen har frigivet EUR 1 , 5 millioner , inklusive EUR 500.000 , der ikke blev brugt sidste r , og jeg glder mig over det konstruktive samarbejde mellem Rde Kors , Oxfam og andre ngo ' er , der arbejder i omrdet .
Jeg vil dog appellere til Kommissionen og medlemsstaternes regeringer om , at de i samarbejde med de relevante ngo ' er gr alt , hvad de formr , for at afhjlpe denne krise og stte et srligt udviklingsprogram i vrk , der kan imdekomme jordsklvsomrdets behov p mellemlangt og langt sigt .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Posada , selvom De ikke kun talte om problemerne p De Kanariske er , men ogs om problemerne i Colombia , som er forhandlingens nste emne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg synes , at vi er heldige , i og med at kommissr Brittan er til stede blandt os . Jeg siger det , fordi kommissr Brittan i aftes ulejligede sig med at vre sammen med os indtil midnat for at drfte et emne , som har stor betydning for randomrderne og De Kanariske er , nemlig bananerne .
<P>
Hr . Brittan , jeg vil henvende mig direkte til Dem , fordi , hvis De lser vores forslag til beslutning , vil De se , at det handler om de store skader , som det kanariske landbrug er blevet ramt af .
Selvom det ikke bliver nvnt i dette forslag til beslutning , vil jeg konkret fortlle Dem , at p grund af skadernes omfang vil vi for bananproduktionens vedkommende hverken i 1999 eller 2000 kunne nrme os minimumsgarantien p 420.000 t om ret , for ikke alene dde de gamle bananpalmer , de unge bananpalmer dde ogs .
Jeg fortller Dem det , fordi jeg tror , det er ndvendigt at gre den amerikanske regering , som taler om forsvar af den frie konkurrence , opmrksom p , at vores bananplantager har ret anderledes betingelser med hensyn til klimatiske forhold , og at der ret ofte i visse regioner i Fllesskabet sker denne slags ting , svel p Antillerne som p De Kanariske er og Madeira .
Jeg synes , det er et vigtigt argument .
<P>
Men formlet med vores beslutningsforslag gr i en anden retning .
Der er en underlig ting , som jeg vil lse op for kommissren , for det tror jeg kan vre nyttigt .
Det er en avis fra i dag , den 11. februar 1999 , nrmere betegnet La Provincia fra Las Palmas , hvori der str , at reprsentanten for sammenslutningen af frugt- og grntsagseksportrer i Las Palmas , hr . Roberto Giriz , udtrykte tilfredshed med den aftale , som Parlamentet helt sikkert vil vedtage , og mindede om , at det i sidste ende vil vre en institution med hovedsde i Strasbourg , som kan presse p for at finde en lsning p et problem , der berrer alle i dt omrde .
For underligt nok ser man i s fjerne omrder som vores Kommissionen som en kilde til inspiration og sttte .
Kommissionen har altid vret meget forstende over for disse omrders problemer .
Vi opfordrer bl.a. til , at man hurtigst muligt udvikler artikel 299 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten , hvori der fastlgges en srlig ordning for disse omrder netop p grund af de drlige konomiske betingelser .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , jeg vil holde et indlg p vegne af hr . Fernndez Martn , eftersom han desvrre ikke kan vre til stede p dette tidspunkt .
Som det allerede er blevet sagt hr , og som De alle ved , blev De Kanariske er i starten af januar i r ramt af en alvorlig storm , som forrsagede store konomiske skader , bde p infrastrukturen og i landbruget .
<P>
Jeg er ndt til at understrege , at skaderne ikke kun vedrrer de hje belb , der nvnes i beslutningsforslaget , nemlig ca .
EUR 90 millioner for banan- og tomathstens vedkommende , der som bekendt er de vigtigste afgrder , og som virkelig udgr omrdets konomiske fundament , men der er derimod ogs sket omfattende skader p infrastrukturen , som sandsynligvis lber op i ca . EUR 15 millioner .
<P>
Derfor , hr. formand , anmoder vi EU ' s kompetente institutioner , og isr Kommissionen , om at tage hensyn til omfanget af disse skader , overveje specifikke projekter til reparation af den delagte infrastruktur og ivrkstte passende mekanismer med henblik p at yde en effektiv og hurtig hjlp til de katastroferamte borgere og de regionale myndigheder .
<P>
Jordsklv i Colombia
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , tragedien med jordsklvene i Pereira og Armenia i Colombia kommer efter andre store og voldsomme katastrofer , som har delagt og tilintetgjort mennesker og ting i den centralamerikanske istme og det caribiske omrde .
Det europiske svar var i alle tilflde hurtigt og solidarisk , hvilket har gjort det muligt at afhjlpe delggelserne og give ofrene en smule hb .
Der er ingen tvivl om , at ulykker , der er s ekstreme som den i Colombia , er blevet forvrret af infrastrukturens forsvinden , og det forsinkede bistanden og ivrksttelsen af ndplaner .
Derfor er det beklageligt , at skrupellse personer udnytter tragedien til at overfalde , stjle og handle med de f goder , der var i omrdet , eller som kom frem .
<P>
Disse forfrdelige hndelser br ikke f os til at glemme hverken den heroisme , som ngo ' er , civilbefolkningen , anonyme borgere og militret , der alle var involveret i genoprettelses- og redningsoperationerne , udviste , eller deres glimrende lektion i civilisme .
Man er derfor ndt til at fremhve ECHO ' s og Kommissionens positive holdning og hurtige reaktion for at ivrkstte den p det tidspunkt s ndvendige bistand , og jeg vil gerne takke dem for det .
<P>
Nu er det ndvendigt at fuldfre projektet efter skadeevalueringen med en plan til rehabilitering af de omrder , som er blevet totalt hrget .
Desvrre kan vi intet gre for de forsvundne , men blot kondolere deres familier .
Vi kan kun gre ganske lidt for at forudse andre jordiske katastrofer .
Til gengld kan vi bruge de europiske og andre landes bidrag med strst mulig gennemsigtighed og effektivitet p en sdan mde , at der ikke hersker nogen som helst tvivl om underslb eller ikke relevant anvendelse deraf .
<P>
Til sidst , hr. formand , formlet med dette beslutningsforslag er at sttte prsident Pastranas kamp mod korruptionen , og vi opfordrer til , at hans administration gr alt muligt for at sikre sikkerheden i omrdet og respekten for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg kan ikke tilfje meget til det , som Ana Miranda de Lage lige har sagt om dette emne .
Efter min opfattelse er det , der skete med orkanen Mitch , ogs sket med jordsklvet i Colombia : Det er altid de fattigste , der bliver ramt .
Der er flere end 1.000 dde og mange srede .
Jeg synes derfor , at vi frst og fremmest br billige Kommissionens hurtige ydelse af bistand for EUR 1 , 5 millioner , hvilket er en betydelig bistand , som skete i samarbejde med ngo ' er som Rde Kors , Oxfam og andre .
<P>
Det er ndvendigt at understrege behovet for , at Kommissionen p en eller anden mde garanterer , at den bistand , som sendes af sted , nr dem , der virkeligt er blevet berrt .
I andre tilflde er der enten sket det , at en del af befolkningen som i dette tilflde har udnyttet den manglende orden og har anvendt eller solgt goder , som var beregnet til den mest berrte befolkning , eller at bistanden ikke er blevet fordelt , som den burde , og ikke er net frem til de mest berrte personer .
Derfor kan Kommissionen mske spille en stor rolle dr .
<P>
Man m ogs hilse det velkomment , at hr . Pastrana har forpligtet sig til at bekmpe korruptionen , og at man overholder menneskerettighederne i Colombia , samtidig med at bistanden nr de mest berrte dele af befolkningen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg kan p min gruppes vegne absolut ogs tilslutte mig den foregende talers ord .
Det er ikke frste gang , Colombia rammes af sdan en stor ulykke , og denne gang ser det ogs ud til at vre en region , hvor den colombianske verden egentlig stadig var relativt intakt .
S meget vrre er det netop , at en sdan region med mennesker , der var henvist til hjlp , men som hidtil har kunnet leve relativt fornuftigt , nu ogs bliver ramt af en sdan ulykke .
<P>
Vi anmoder nu indtrngende Kommissionen om at handle s ubureaukratisk som muligt , s vidt muligt at srge for , at hjlpen kommer direkte frem til menneskene .
Det glder os , at der blev handlet s hurtigt , for vi kritiserer ofte Colombia her .
Det er et land , der i mange henseender giver os anledning til bekymring , som De ved , hr. kommissr .
Jeg mener , at vi har ydet en stor prstation , hvis det lykkes os at vise Colombia og prsident Pastrana tydeligt , at vi ogs griber positivt ind , hvis det er ndvendigt at hjlpe mennesker .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , lad os , i vores tilslutning til sympatitilkendegivelserne for ofrene for jordsklvet i Colombia sikre , at Den Europiske Union leverer den langfristede bistand , der er behov for , sledes at ofrene kan f deres tilvrelse op at st igen .
De berrte samfund mangler stadig i dag basale beholdere til opbevaring af rent vand , de har for f latriner og vandttte lsteder og ikke nok udstyr til tilberedning af mad eller vrktj til at rydde og genopbygge deres hjem .
<P>
Barfodede brn mangler sko til at kravle over murbrokkerne af deres tidligere hjem , og liv er get tabt .
Selvom organisationer som Oxfam sger at hjlpe 8.000 familier om mneden , har over 400.000 mennesker mistet deres ejendele eller deres udkomme .
Vi m ogs tage ved lre af dette , for til trods for den tidlige anmodning om bistand , som vi hilser velkommen , var der stadig ikke ankommet nogen international hjlp lokalt hele 48 timer , efter jordsklvet havde ramt omrdet .
<P>
Endelig m jeg i en situation , der burde forene de uforenelige grupper i den colombianske konflikt om ikke andet s af absolut humanitre rsager , udtrykke vantro over beretninger om , at paramilitre grupper kan have benyttet sig af katastrofen til at dkke over drabet p menneskerettighedsforkmpere i ngo ' erne i Colombia , og at det kan have vret pskuddet til at trkke et lovforslag tilbage , der fordmte bortfrelser , ved et ekstraordinrt mde i det colombianske parlament i sidste uge .
Vi opfordrer indtrngende prsident Pastrana til ikke blot at gre noget ved svindel og korruption , men ogs til at vedtage dette lovforslag .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Den 25. januar er en dato , der vil vre indprentet i det colombianske folks hukommelse , men desvrre af de forkerte rsager .
Det var en tragedie af enorme proportioner , som det allerede er blevet ppeget , der har resulteret i over 1.000 dde og mange tusinde flere srede .
<P>
Det m siges , at Kommissionen br lyknskes for den hurtighed , hvormed den reagerede p krisen , og isr for den mde , hvorp den samarbejdede med ngo ' er i regionen .
Men den hjlp , der er blevet sendt fra Den Europiske Union og andre donorlande , er ikke meget mere end et symbol som flge af delggelsernes og lidelsernes strrelsesorden og navnlig i betragtning af nogle statistiske oplysninger , der er blevet nvnt af hr . Howitt , nemlig at en halv million mennesker har mistet deres hjem og deres ejendele .
Derfor er der behov for et meget omfattende bistands- og udviklingsprogram , sledes at man kan opfylde landets og dets befolknings behov p langt sigt .
Det er yderst vigtigt , at denne bistand , hvis den kommer i rette tid , koordineres ordentligt og kanaliseres ud til dem , der har strst brug for den .
<P>
Beslutningen gr ret i at ppege faren for korruption og behovet for at eliminere denne .
Jeg bifalder , ligesom beslutningen , prsident Pastranas engagement i , at dette ikke sker .
Beslutningen gr ligeledes ret i at ppege , at det er yderst vigtigt , at menneskerettighederne ikke krnkes i forbindelse med forsget p at genoprette lov og orden .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , Colombias hverdag er grusom .
Hver mned har vi p ny kunnet diskutere krnkelser af menneskerettighederne , paramilitret , overgreb p indfdte og sorte , fordrivelse og personers forsvinden .
Denne gang er anledningen dog en skaldt naturlig katastrofe : jordsklvet i Armenia .
Det har frt uendelige lidelser ned over befolkningen , og jeg vil ikke gentage , hvad mine kolleger allerede har sagt , men hertil kommer endnu en hjemmelavet katastrofe , nemlig korruption og manglende evne , til dels i det colombianske statsapparat , til at yde ofrene hurtig og sikker hjlp .
<P>
Srligt bekymrende er dog informationerne om , at Den Europiske Unions efter sigende hurtige hjlp mange steder slet ikke skulle vre kommet frem .
Her er det absolut ndvendigt at undersge , hvorvidt disse informationer holder stik .
Det er absolut ndvendigt med en rapport herom .
I l af jordsklvet har paramilitret indledt en delggelseskampagne mod menneskerettighedsforkmperne .
P nationalt og internationalt plan krver politikere og andre , at prsident Andrs Pastrana snart skrer igennem .
Indtil nu har vi dog ikke set tilstrkkeligt fra dn side .
Ogs her er det absolut ndvendigt , at Kommissionen opfordrer den colombianske regering til at bekmpe disse krnkelser af menneskerettighederne i l af jordsklvet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg vil frst komme ind p situationen p De Kanariske er . Kommissionen er udmrket klar over , at erne blev ramt af et forfrdeligt uvejr mellem den 6. og 9. januar .
Jeg er glad for de yderligere oplysninger , som de rede medlemmer har leveret i deres beslutning og ogs i de indlg , vi har hrt .
Hvad banansprgsmlet angr , er jeg klar over den srlige rolle , denne industri spiller for De Kanariske ers konomi , og fler en srlig sympati for det , der er sket i tillg til de vrige problemer , som vi behandlede i gr aftes .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke Kommissionens sympati og sttte til den lokale befolkning , der er blevet berrt af uvejret .
Vi er meget sympatisk indstillede over for de vanskeligheder , der er opstet som flge heraf , og vi vil se meget nje p situationen som helhed i lyset af de instrumenter og lovgivningsmssige bestemmelser , der mtte vre til rdighed for at yde bistand .
<P>
Det , vi gerne vil have de spanske myndigheder til at gre , sledes at de involverede kan foretage en ordentlig undersgelse for Kommissionen , er snarest muligt at levere detaljerede oplysninger om arten af det alvorlige vejr , dets indvirkning p produktionen og produktionspotentialet i regionen samt de skader , det har forrsaget p infrastrukturerne .
Hvis vi modtager en formel anmodning fra den spanske regering ved det nste mde i overvgningsudvalgene for strukturinterventioner p De Kanariske erne og ml 1-fllesskabssttterammerne for Spanien , vil vi se p mulighederne for at omprogrammere de nuvrende strukturinterventioner i samarbejde med de nationale og regionale myndigheder svel som enhver bevilling fra andre eksisterende kilder som et bidrag til at reparere de infrastrukturer , der er blevet skadet af de pgldende uvejr .
<P>
Hvad situationen i Colombia angr , viser forelbige officielle tal , at antallet af dde er steget til over 900 , herunder 582 i Quindio-provinsen , antallet af srede er steget til ca . 3.400 , og 200.000 er blevet hjemlse .
Den umiddelbare prioritet m helt klart vre at reagere p ndhjlpsbehovene hos de mest srbare dele af befolkningen i hele den region , der er ramt af katastrofen .
En nrmere behovsvurdering bekrfter , at det er meget vigtigt og presserende at levere forelbige ndly , fdevarer , tpper , kkkenredskaber , medicin og klor .
I afventningen af en mere tilbundsgende behovsanalyse har ECHO hidtil forberedt et ndhjlpsprogram til et belb af EUR 1 , 5 millioner .
Kommissionen var den 26. januar i stand til at bebude et betimeligt bidrag til den internationale ndhjlpsindsats , og jeg er taknemmelig for de venlige ord , der er blevet udtalt her til eftermiddag om det , Kommissionen har vret i stand til at gre .
<P>
Denne frste beredskabsplan er nu ved at blive ivrksat af forskellige europiske ngo ' er i samarbejde med det colombianske Rde Kors .
ECHO overvejer vedtagelsen af endnu et ndhjlpsprogram for ofrene for jordsklvet .
I forbindelse med deres rejse til Colombia i nste uge vil Kommissionens tjenestegrene begynde at undersge mulighederne for en genopbygning af jordsklvsomrderne p langt sigt .
Men jeg vil tilfje , at vi fuldt ud er enige i det synspunkt , der er udtrykt i Europa-Parlamentet om , at prsident Pastranas regering m tage skridt til at genoprette lov og orden og bekmpe korruptionen under fuld overholdelse af menneskerettighederne og br sikre , at drabene p og kidnapningen af menneskerettighedsaktivister og lokale ngo-arbejdere bliver efterforsket til fulde , og at der bliver reageret fast og hurtigt p de eventuelle resultater af sdanne efterforskninger .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
Da forhandlingen er afsluttet tidligere end planlagt , kan vi ikke g direkte over til afstemningen , og jeg er derfor ndt til at udstte mdet indtil afstemningen .
<P>
Mdet udsat kl . 17.00 og genoptaget kl .
17.30
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml er afsluttet . Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Efter afstemningen om det flles beslutningsforslag om Kasakhstan
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Parlamentet med , at det har stemt enstemmigt for beslutningen om Kasakhstan .
Jeg str med den tyske udgave .
Den bestr kun af stningen  beauftragt seinen Prsidenten , diese Entschlieung an die und die weiterzuleiten  ( plgger sin formand at sende denne beslutning til den og den ) .
Derudover er der to streger p papiret .
Jeg vil gerne sprge , om der er nogen her , der har lst beslutningen , og om der er en tekst i vedkommendes udgave .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg er sikker p , at alle medlemmer har lst det .
Der m have vret en fejl i netop den tekst , som De har fet udleveret .
<P>
Efter afstemningen i forbindelse med debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg m endnu en gang sige , at det ikke var en vittighed , jeg kom med lige fr , men derimod en formel protest .
Beslutningen om Kasakhstan bestr , i det mindste i den tyske udgave , af to streger .
<P>
Munterhed
<P>
Jeg anmoder Dem om , at denne afstemning formelt erklres for ugyldig .
Den er ikke gyldig i henhold til vores forretningsorden , nr teksten ikke foreligger .
Det er tale om prcedens .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , det er ikke rigtigt .
Den tyske tekst foreligger i en fuldstndig udgave .
Mske har De en forkert , hr . Posselt .
Jeg stiller gerne en kopi til rdighed til Dem , s De ogs virkelig kan vide , hvad De har stemt om .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , jeg har ogs fet forevist en fuldstndig version .
Jeg antydede over for hr . Posselt , at der var noget galt med trykningen af den version , han havde fet udleveret .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , kan det tnkes , at der er nogle blinde punkter hos vores kollega fra CSU ?
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Nej , det kan da vist ikke vre rigtigt .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=168 NAME="White">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p et par ting om afstemningen .
For det frste beder jeg om undskyldning for , at der er over 200 ndringsforslag . Vi forsgte , s godt vi kunne , at reducere antallet .
<P>
Jeg vil gerne forklare betydningen af  kompromisndringsforslag  i forbindelse med afstemningen her i aften .
Der er ikke tale om kompromisndringsforslag i ordets normale betydning , det vil sige kompromisser mellem politiske grupper .
De udgr resultatet af en uformel trepartsdrftelse , der har fundet sted i Bruxelles i de sidste par dage og uger , og som udgr et betydeligt stykke arbejde fra bde min og de andre vandordfreres side .
<P>
Det er absolut vigtigt , at vi nu , efter at vandordfrerne er net til enighed om disse kompromisndringsforslag , enes om at sttte dem , for det tyske formandskab , der ikke var reprsenteret ved forhandlingen i gr aftes , har i et brev udtalt , at det tyske formandskab hber p at n frem til en flles holdning om direktivforslaget ved rdsmdet i marts .
De vil gre deres bedste for at indfje den tekst , der kom ud af de uformelle hringer , i denne flles holdning .
<P>
Det vil vre en forudstning for dette , at denne tekst bliver indfjet i den beslutning om forslaget , som Parlamentet vil trffe her i aften .
S vi er ndt til at opfylde vores del af aftalen , nemlig at sttte de skaldte kompromisndringsforslag , og s har vi begyndelsen til noget , vi kan viderefre efter andenbehandling , nr vi gr videre til den flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , ved slutningen af afstemningen i morges blev der anmodet om , at denne betnkning kom under afstemning p mdet i Bruxelles .
Jeg vil gerne gentage den anmodning , som blev stillet i morges , om at foretage afstemningen p mdet i Bruxelles p grund af dens betydning .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
De har ganske ret i , at punktet blev rejst her til morgen , men forretningsordenen siger , at det enten skal vre en politisk gruppe eller 29 medlemmer .
Jeg har ikke modtaget nogen formelle anmodninger fra nogen politiske grupper eller noget nske fra 29 medlemmer .
S jeg har i sinde at g videre med afstemningen .
Med god vilje tror jeg ikke , at det vil tage os srlig lang tid .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , det , De lige har sagt om anmodningen , er rigtig nok , men problemet var , at jeg ikke kunne f min gruppes tilsagn om at f denne sag udsat til nste uge .
Jeg undskylder over for den spanske delegation .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 165
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , jeg gad vide , om de politiske grupper , der anmoder om s mange afstemninger ved navneoprb , er klar over , at hver eneste sdan afstemning koster den europiske skatteyder EUR 300 .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , jeg vil blot sprge sprgeren , om han ved , hvor vigtigt det er for en borger at vide , hvem der brer det politiske ansvar , og hvad det m koste .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , ingen tvivl om , at borgerne har ret til at vide besked , og vi har pligt til at informere dem , men ikke om hvert eneste forslag og hvert eneste komma .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Kolleger , vi har haft en lang uge , og vi er trtte .
Lad os komme videre .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg ville berolige hr . Anastassopoulos .
Vi gr jo alle ind for et sparsommeligt budget , og nr jeg ser p Deres gruppe og kan konstatere , hvor tomt der er dr , betyder det , at mange kolleger i dag kun fr de halve dagpenge , og det vil sikkert stille Dem tilfreds .
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Jeg fler mig fristet til at have en afstemning ved navneoprb om , hvorvidt det er umagen vrd at have afstemninger ved navneoprb , men det ville vre absurd .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=178 NAME="Collins, Kenneth">
Hr. formand , dette har vret en meget lang og kompliceret afstemning , men det er en meget tilfredsstillende udgang .
<P>
Men jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at dette for det frste blev ndvendiggjort af , at Rdet nede frem til en politisk aftale om dette p et meget tidligt stadium . Dette er et eksempel p Rdets manglende visdom i forbindelse med dets indgelse af disse politiske aftaler .
For det andet ville det tilfredsstillende resultat ikke have vret muligt uden det enorme arbejde , hr . White har lagt i det .
Men jeg vil gerne understrege , at det ikke ville have vret muligt uden samarbejde fra hans ordfrerkolleger i vandsagen , hr . Eisma og hr .
Florenz .
Det ville ikke have vret muligt uden koordinatorerne fra alle de politiske grupper . Det ville ikke have vret muligt uden det ttte samarbejde med Kommissionens personale , med formanden for det tyske formandskabs arbejdsgruppe om vand og uden Miljudvalgets sekretariat .
Jeg hber , at folk vil give disse mennesker den behrige anerkendelse , for uden dem ville hr . White ikke have vret s succesrig .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Jeg er glad for at hre , at vanddirektivet  fld over  med samarbejde .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , jeg er interesseret i at vide , hvor mange afstemninger ved navneoprb vi har haft om denne betnkning .
I forbindelse med afstemningen om den foregende betnkning nvnte de hver gang den gruppe , der havde anmodet om afstemning ved navneoprb , hvilket forrsagede en del ubehag hos vores kolleger i Gruppen De Grnne .
I dette tilflde har De ikke en eneste gang nvnt , hvem der har bedt om afstemning ved navneoprb .
Vi br da bestemt f at vide , hvem der har bedt om afstemning ved navneoprb .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Hvis De virkelig nsker det , kan jeg lse det hele op for Dem , men det vil optage mere tid .
<P>
ndringsforslag 44
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Europa-Parlamentet opmrksom p , at der i ndringsforslag 44 under punkt 2 a ) , led 2 , i den tyske tekst skal st  neutralisieren pyrotechnische Komponenten  ( neutralisering af pyrotekniske komponenter ) i stedet for  entfernen pyrotechnische Komponenten  ( fjernelse af pyrotekniske komponenter ) , s lovteksten bliver logisk .
<SPEAKER ID=183 NAME="Florenz">
Som ingenirarbejde ville denne tekst vre vidunderlig , som lovtekst er den imidlertid fuldstndig uegnet .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Som ordfreren bekrfter det , vil vi sikre , at den tyske tekst bliver ndret i overensstemmelse hermed .
<P>
Det lovgivningsmssige forslag vedtoges
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget en anmodning i henhold til artikel 129 i forretningsordenen fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe om at indstille denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre anmoder jeg om en fornyet udvalgsbehandling af betnkningen af Quisthoudt-Rowohl , i henhold til artikel 129 i forretningsordenen . Vi mener nemlig , at en vedtagelse af betnkningen netop nu vil kunne fortolkes som en indblanding i en suvern stat som Israels valgprocedure og - uafhngigt af emnet og hensigterne i betnkningen - som en direkte sttte til en af de mest omstridte parter i valgkampen , nemlig Benjamin Netanyahu , der stiller op til valget .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , skulle vi henvise betnkninger til fornyet udvalgsbehandling hver gang , der er forestende valg i de omhandlede lande , ville ingen betnkning nogensinde komme til afstemning .
Jeg mener derfor ikke , der er grundlag for at henvise den foreliggende betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=188 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , jeg mener , vi br stte denne betnkning under afstemning nu .
Enhver forsinkelse ville vre til skade for Israel og ogs palstinenserne .
<P>
Fornyet udvalgsbehandling forkastedes
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=189 NAME="Aldo">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag af formel karakter .
<P>
Jeg foreslr , at der i teksten efter ordene  den regionale integration  tilfjes  idet princippet om manglende gensidighed i forholdet mellem AVS / OLT / regionerne i den yderste periferi afskaffes , s snart den nye AVS-EU-konvention trder i kraft  . Tilfjelsen har udelukkende til forml at prcisere ndringsforslagets ordlyd .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , generelt sttter Den Socialdemokratiske Gruppe hr .
Aldos beslutningsforslag , men det mundtlige ndringsforslag , som han stiller , har et ret omfattende indhold , og derfor kan vi efter min opfattelse ikke sttte det p nuvrende tidspunkt , for det er ikke et simpelt ndringsforslag , men har derimod et betydeligt indhold .
Derfor modstter vi os ndringsforslaget .
<P>
Flere end 12 medlemmer angav deres modstand mod det mundtlige ndringsforslag
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=191 NAME="Blokland">
Vand af god kvalitet vil mske i det 21. rhundrede blive af endnu strre strategisk betydning end olie . Der er grunde nok til p nuvrende tidspunkt at takke hr .
White for hans indsats for overfladevandets status i r 2010 . Strategien med hensyn til afstrmningsomrdet giver medlemsstaterne lejlighed til at fre en politik , der specifikt er rettet mod afstrmningsomrder .
Vi synes , at det er en udmrket id . Hvis der gres optimal brug af omrdespecifik viden , som f.eks. findes hos vandbygningsvsenet , vil dette medvirke til et bedre resultat .
Inddragelsen af direkte interesserede ger acceptabiliteten med hensyn til ny politik .
<P>
Udarbejdelsen af et nyt rammedirektiv er ikke nogen let sag . Frstebehandlingen kan betegnes som meget forvirrende .
Behandlingen af forslaget til rammedirektivet er hele tiden udsat i Parlamentet . Dette havde i hj grad at gre med den overilede holdning , som Rdet nede frem til i juni sidste r .
Alt i alt et mrkeligt forlb .
Dernst begyndte man , med Amsterdam-traktaten i baghovedet , med opnelsen af en politisk aftale . Denne har kun vret succesfuld p et begrnset antal omrder , fordi visse medlemsstater ikke har en fleksibel holdning .
Det er rgerligt , for p et tidligt stadium er det for det meste meget nemmere at opn en aftale , fordi man endnu ikke har gravet s dybt i sine egne holdninger .
<P>
De kompromisndringsforslag , som jeg har vret med til at stille , er et ringe resultat af en lovende start .
ndringsforslag 189 til og med 193 om vdomrderne sigter mod at opretholde en bufferkapacitet af den vandmngde , som er vsentlig for afvrgelsen af oversvmmelser og udtrring .
<P>
Kompromisndringsforslag 194 og 195 tager hensyn til , at forvaltningen af havvand er fastlagt i internationale aftaler .
At der af og til organiseres en konference om vandpolitik , kan vi sttte . At alle involverede , inklusive ngo ' erne , kan deltage heri , er udmrket , sledes som det er foreslet i kompromisndringsforslag 198 .
<P>
Tilbagefring af vand med henblik p de ndvendige aktiviteter skal fortsat vre mulig , hvis blot dette udfres p en ansvarlig mde . Kompromisndringsforslag 201 skaffer tilstrkkelig med garantier herfor .
<P>
Ved udledningsgrnsevrdierne skal der ogs ses p de diffuse kilder og ikke blot p de store forurenere .
Vanskeligheden i denne forbindelse er stadig overholdelsen med det udgangspunkt , at forureneren betaler . Vi sprger derfor os selv , om ndringsforslag 65 , 67 og 68 vil vre gennemfrlige i praksis .
<SPEAKER ID=192 NAME="des Places">
Kommissionens forslag til rammedirektiv om Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger omformulerer og kombinerer flere gldende direktiver : direktiver om vandkvalitet vedrrende overfladevand og badevand , vedrrende dambrug ( muslinge- og fiskeopdrt ) og vedrrende drikkevand og direktiver om beskyttelse og forvaltning af grundvand , om behandling af spildevand , om kontrol med deponeringer og om nitratforurening .
<P>
Direktivforslaget er sledes udtryk for en forenkling af lovgivningen . Endvidere rummer forslaget en vsentlig fornyelse i form af begrebet hydrografiske omrder .
En god forvaltning af disse omrder er udgangspunkt for en beskyttelse af svel overfladevand som grundvandsressourcer , uanset om disse ressourcer befinder sig inden for en enkelt medlemsstats grnser eller er beliggende i en grnseegn . Beskyttelsen omfatter svel kvantitative aspekter som kvalitative .
<P>
Kommissionen skal inden udgangen af 1999 udarbejde forslag til de tekniske specifikationer , der skal danne udgangspunkt for indsamling og analyse af data , herunder ikke mindst definition af vandlbssystemdistrikter og analyse af disses fysiske , demografiske og konomiske karakteristika , analyse og overvgning af vandkvalitet og vurdering af vandressourcernes kvantitative og kvalitative status .
<P>
De enkelte forvaltningsplaner skal indeholde en oversigt over de foranstaltninger , der sknnes ndvendige , og disse skal kunne ivrksttes fuldt ud senest pr .
31. december 2007 . Mlstningen er at opn  god status  i 2010 .
<P>
Endelig skal det nvnes , at gennemfrelsen af de vandpolitiske foranstaltninger i vid udstrkning overlades til de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg har p vegne af I-EDN-gruppen fremsat 17 ndringsforslag , hvoraf strstedelen er blevet vedtaget , enten som individuelle ndringsforslag eller som en del af et kompromisndringsforslag .
Vores ndringsforslag beskftiger sig bl.a. med vdomrderne og disses srlige kosystem , for s vidt disse falder inden for rammerne af Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger .
Vi har imidlertid ogs peget p landbrugets rolle i relation til vandressourcerne .
Der m tages hjde for landbrugets srlige vilkr for at undg , at erhvervet kvles i overdrevent bureaukrati .
<P>
Vi har stemt imod kompromisndringsforslag 201 vedrrende underjordisk lagring af naturgas og LPG . Kommissionen foreslr undtagelsesbestemmelser for eksisterende lagre , men forbyder alle nye projekter om akvifer lagring af naturgas og LPG .
I Frankrig har vi imidlertid gennem mange r gjort erfaringer med underjordisk lagring af gas ( siden 1957 ) og LPG ( siden 1965 ) . Vi har truffet alle foreskrevne foranstaltninger for at beskytte miljet og finder denne form for lagring fuldt forsvarlig .
<P>
Til gengld har vi stemt for ndringsforslag 160 , som tillader underjordisk lagring , sfremt det foreliggende direktivforslags miljmlstninger overholdes .
<SPEAKER ID=193 NAME="Escol Hernando">
Direktivet anerkender betydningen af fremskridt i visse sprgsml , men er koncentreret om vandkvaliteten uden at komme ind p de mngdemssige aspekter i problemet .
<P>
I landene i Sydeuropa er der et alvorligt problem med knaphed p vand , som gr dette element til en knap ressource .
<P>
Derfor br de rige , udviklede og magtfulde territoriers forsg p at lede vandet til andre omrder , som det sker med Ebro-floden , begrnses .
<P>
Med White-betnkningen indhegnes denne praksis takket vre ndringsforslag 16 , 18 og 75 og begrnser anvendelsen af denne vandpolitik .
Derfor har jeg med stor glde stemt for ndringsforslagene og for betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=194 NAME="Grossette">
Indledningsvis er der grund til at glde sig over , at Europa-Parlamentet i dag kan frstebehandle det foreliggende forslag til rammedirektiv for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger . Europa-Parlamentet har lnge efterlyst et sdant direktiv .
Direktivet muliggr en prcisering og forenkling af de gldende fllesskabsbestemmelser , som er indviklede og findes spredt i mange forskellige tekster .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg endnu en gang beklage , at der blev indget en politisk aftale med Rdet , fr Europa-Parlamentet havde haft lejlighed til at udtale sig .
Efter at White-betnkningen var vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse omgik ordfreren i vrigt alle officielle procedurer ved at fre forhandlinger med Rdet om 12 skaldte kompromisndringsforslag .
Jeg beklager meget , at ordfreren ikke lbende holdt Miljudvalget orienteret om udviklingen i disse forhandlinger .
<P>
Endvidere beklager jeg , at ordfreren p eget initiativ har tilfjet et trettende ndringsforslag , ndringsforslag 201 , som ikke er aftalt med delegationen fra Rdet .
Ordfreren har foretaget denne tilfjelse uden at overholde de mest elementre regler for gennemsigtighed og uden at konsultere de personer , der havde udarbejdet de ndringsforslag , som ordfrerens kompromisndringsforslag skulle erstatte .
Denne fremgangsmde er helt uacceptabel .
Vi har derfor stemt imod ndringsforslag 201 , bde af frnvnte principielle rsager , og fordi dets indhold ikke er i overensstemmelse med PPE-gruppens holdninger .
<P>
Trods ordfrerens bestrbelser kan vi konstatere , at indsatsen for sammen med Rdet at reducere antallet af ndringsforslag til den foreliggende tekst mest muligt kun er lykkedes p enkelte punkter , som nok er nyttige , men dog af mindre betydning .
Vi har i dag p plenarmdet mttet stemme om nsten 200 ndringsforslag .
Det viser , hr. formand , at Europa-Parlamentet udnytter de befjelser , traktaten giver os , og det til trods for Ministerrdets kritisable metoder .
<SPEAKER ID=195 NAME="Rovsing">
Et godt milj i floder og vandlb er et vigtigt element i den samlede miljkvalitet i Den Europiske Union .
Men det sidste kvarte rhundredes meget intensive udnyttelse af ferskvandsressourcer har skabt store problemer for dyre- og planteliv i de europiske floder .
Derfor er det gldeligt , at Kommissionen har taget initiativ til et direktiv om rammerne for EU ' s vandpolitiske foranstaltninger .
Kommissionens forslag til en etapevis lsning af bde forurenings- og forsyningsproblemer vidner om et meget velgennemarbejdet retsaktsforslag .
Gennem behandlingen i Parlamentet og Rdet hber jeg , at det vil vre muligt at tilfredsstille svel milj- som forsyningsmssige krav .
<P>
Betnkning af Florenz ( A4-0051 / 99 )
<SPEAKER ID=196 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Denne stemmeforklaring berrer frst og fremmest de dele og forslag i betnkningen , som behandler pvc .
Betnkningens primre forml er ikke alene at behandle pvc , men alligevel er vi parate til at sttte de ndringsforslag , som vil forbyde eller som alternativ begrnse anvendelsen af pvc .
Vi sttter selvflgelig en begrnset anvendelse af traditionel pvc , men samtidig ser vi i dag muligheder for at begrnse de miljfarlige og sundhedsfarlige stoffer i pvc .
Vi ved ogs , at man i industrien , f.eks. bilindustrien , mange steder arbejder aktivt p at finde alternativer til pvc eller at anvende mindre farlig pvc .
Vi nsker dog , at Kommissionen snarest fremstter et forslag til et direktiv om pvc generelt og ikke bare for enkelte omrder .
<P>
Nr det drejer sig om bortskaffelse af pvc , mener vi , at det er bedst med genbrug , genanvendelse og genindvinding , i anden rkke kommer forbrnding med genindvinding af energi .
Som en absolut sidste mulighed skal pvc deponeres .
<P>
Vi mener desuden , at man ved at vedtage ndringsforslag 25 mister det vigtige element med producentansvaret .
Vi stemmer derfor imod dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=197 NAME="Blokland">
I Den Europiske Union anvendes der for forarbejdning af affald flgende prioritetsrkkeflge : forebyggelse , genbrug , forbrnding og losseplads .
Denne rkkeflge skal derfor ogs anvendes for udrangering af biler . I hvert fald hvis vi tager hensyn til den kendsgerning , at dette hvert r vedrrer temmelig mange bilvrag , og at der findes farlige stoffer i disse bilvrag , for hvilke en passende forarbejdning er en vigtig forudstning .
<P>
For s vidt angr forebyggelsen af pvc , mener vi , at der bedre kan faststtes bestemmelser herom gennem et horisontalt direktiv , hvorom vi snart kan forvente et forslag fra Kommissionen .
Vi har derfor stemt imod ndringsforslag 8 , 19 , 21 og 56 .
<P>
Den bedste mde at srge for en god indsamling p er , at den sidste bruger af en bil gratis kan aflevere den hos en anerkendt ophugger .
Udgifterne til ophugningen kan s modregnes i prisen p nye biler .
I mange lande forekommer det alt for ofte , at biler dumpes illegalt , selv i overfladevand , med alle de flger , som dette har .
Vi har dog tilsluttet os ndringsforslag 22-25 , selvom de ovennvnte problemer hermed undgs utilstrkkeligt .
<P>
Indsamlingen af to- og trehjulede cykler m overlades den eksisterende praksis . Det er derfor godt at udelukke disse fra artikel 5 .
Vi har stemt for ndringsforslag 18 , selvom ordningerne med henblik p forebyggelse , genbrug og genindvinding fuldstndigt er fjernet heri .
<P>
For s vidt angr viderebehandlingen , har vi helhjertet kunnet stemme for ndringsforslag 30 . Det samme glder for ndringsforslag 34 om genbrugs- og genindvindingsprocenterne .
Som enhver kan vide , er en fuldstndig demontering af bilvrag i dag mulig og konomisk gennemfrlig .
Dette indebrer , at shredder-behandling af bilvrag skal begrnses .
De opstillede ml i ndringsforslag 34 er bestemt opnelige . I Nederlandene f.eks. opns der i jeblikket allerede en vrdi p 86 % .
<P>
Vi har en positiv holdning til medlemsstaternes indgelse af aftaler med de involverede konomiske aktrer . P denne mde kan dette direktiv gennemfres p en fleksibel mde .
<SPEAKER ID=198 NAME="Delcroix">
Det glder mig , at Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet omsider tager initiativ til lovgivning vedrrende genanvendelse og korrekt bortskaffelse af udrangerede kretjer .
Automobilparken er en af den kapitalistiske verdens mest markante frembringelser .
Omkring rtusindeskiftet ventes der i Den Europiske Union at blive skrottet 10 millioner kretjer hvert r .
Det kan ogs nvnes , for nu at blive ved de markante tal , at skrotningsaffald , som ikke kan genanvendes , udgr 10 % af den samlede mngde farligt affald .
<P>
Nr det drejer sig om kretjer og andre strre forbrugsgoder , br vi vedtage et grundprincip , som br finde anvendelse p alle produkter af denne art .
Den , der producerer et givet produkt , br ogs vre ansvarlig for dets bortskaffelse og genanvendelse .
Salgsprisen vil naturligvis afspejle dette ansvar .
Vi ville herved undg mange gener , herunder skader p miljet , ligesom det ville vre muligt at rationalisere bortskaffelses- og genanvendelsesprocesserne .
Der br faststtes europiske standarder for hver produktkategori med henblik p at sikre en vis ensartethed , nr det glder indsamling , behandling og genanvendelse samt kontrolforanstaltninger i tilknytning hertil .
<P>
Efter min opfattelse vil vi p denne mde ogs undg mange gener allerede i forbindelse med produktionsfasen , eftersom producenten selv vil vre opmrksom p at begrnse omkostninger og miljrisici i forbindelse med genanvendelse mest muligt .
<SPEAKER ID=199 NAME="Grossette">
Indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Florenz for indsatsen i forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende betnkning .
Teksten er vigtig af hensyn til miljet . Vi har desvrre alle set disse bjerge af bilvrag , der skmmer landskabet .
Direktivforslaget er ogs vigtigt af hensyn til de berrte industrivirksomheder .
Mange forskellige brancher er direkte involveret i behandling af udrangerede biler : bilfabrikanter , producenter af elektroniske systemer , plastindustrien , metalindustrien , virksomheder med speciale inden for genanvendelse osv .
<P>
Sagen angr frst og fremmest forbrugerne , de nuvrende og fremtidige ejere af kretjer .
P hvilke betingelser vil man tage deres kretjer tilbage ?
Enhver form for demagogi er i denne forbindelse malplaceret .
Efter min opfattelse er det sledes urealistisk at tale om gratis tilbagetagning , sledes som det sker i det foreliggende forslag .
De faktiske omkostninger ved gratis tilbagetagning af gamle kretjer , som ikke overholder gldende miljstandarder , vil uvgerligt blive vltet over p forbrugerne , fr eller siden . Jeg fremsatte derfor ndringsforslag 54 , som skulle sikre gratis tilbagetagning af kretjer , som er godkendt efter det foreliggende direktivforslags vedtagelse og ikrafttrden .
Sidelbende hermed kunne medlemslandene indfre ordninger , som tilskynder til en gratisgaranti omfattende alle kretjer .
<P>



Ud fra samme tankegang stttede jeg ogs et forslag stillet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som nsker en differentiering af mlstningerne , alt efter om der er tale om ldre kretjer eller kretjer , som overholder de standarder , som faststtes i det foreliggende direktivforslag .

<P>
Endelig vil jeg gerne knytte et par bemrkninger til de ndringsforslag , der vedrrer et forbud mod anvendelse af pvc .
For det frste er det urimeligt i en horisontal direktivtekst om udrangerede kretjer at foresl et forbud mod anvendelse af et bestemt materiale .
For det andet skal vi vre konsekvente i vores holdninger .
Europa-Parlamentet har altid kmpet ihrdigt for at begrnse luftforureningen .
Vi har derfor opmuntret automobilindustrien til at anvende lette materialer for derved at reducere kretjernes brndstofforbrug . Da der endnu ikke findes erstatningsprodukter , er det p nuvrende tidspunkt ikke vederhftigt og heller ikke realistisk at ville forbyde brugen af pvc i automobilindustrien .
<SPEAKER ID=200 NAME="Nicholson">
Jeg bifalder naturligvis et hvilket som helst forslag , der sger at forbedre affaldsforvaltningen i Den Europiske Union .
Det er klart , at det affald , der hidrrer fra den manglende kontrol med motorindustrien , er blevet uacceptabel , og at der skal foranstaltninger til for at tackle dette problem .
I den udstrkning sttter jeg betnkningen og de midler til forbedring af affaldsforvaltningen , der er indeholdt heri .
<P>
Men jeg mener ikke , at der er taget behrig hensyn til motorcyklisterne .
De har om nogen vret mere miljvenlige end de af os , der krer rundt p fire hjul .
Der er en strk tradition for at genbruge motorcykeldele .
Det bekymrede mig derfor , da det oprindelige forslag blev fremsat , at man deri syntes at overse denne tradition ved at placere tohjulede kretjer i samme kategori som firehjulede kretjer .
Det er min opfattelse , at motorcykler ligesom veteranbiler burde have vret holdt uden for lovgivningen , og at der burde udarbejdes en srskilt lovgivning , der sikrer imdegelse af gte miljbekymringer .
<SPEAKER ID=201 NAME="Rovsing">
Udrangerede kretjer udgr et stort miljmssigt problem i Den Europiske Union .
Der er forureningsproblemer med de affaldstyper , der isoleres fra bilvrag ved shredding , men navnlig udgr efterladte kretjer i naturen en stor miljbelastning .
Det er derfor ndvendigt at sikre , at der sker en lovpligtig og forsvarlig behandling af udrangerede kretjer .
Flles EU-regler p dette omrde vil bidrage til at reducere forurening med farlige stoffer betragteligt .
Desuden kan skrotningsforetagender blive mere rentable og skabe flere arbejdspladser .
Det foreslede direktiv er derfor et uhyre positivt initiativ .
<P>
En passende forebyggelse mod anvendelse af visse farlige stoffer ved produktion af nye biler er et vigtigt element i det foreslede direktiv .
Men det er ikke realistisk p nuvrende tidspunkt at indfre et totalt forbud mod visse stoffer , som - i ringe mngde - er ndvendige i forbindelse med visse legeringer og rustbeskyttelsesprocesser .
Et krav om et horisontalt direktiv med et totalt forbud mod PVC i EU inden r 2000 er endvidere urealistisk , og det kan derfor ikke f konservativ sttte i Europa-Parlamentet .
<P>
Betnkning af Quisthoudt-Rowohl ( A4-0035 / 99 )
<SPEAKER ID=202 NAME="Ford">
Hr .
Antonys ordflom i debatten her til formiddag om forsknings- og udviklingssamarbejde med Israel , hvor han beskyldte Israel for at producere etniske vben , der kan udvlge deres ofre p grundlag af race , siger mere om hr . Antonys synspunkter end om Israels forskningspolitik .
<P>
Kun en racist kan tro p noget sdant vrvl .
Kun n , der mener , at verden bestr af skarpt definerede  racer  , der er arrangeret i et sirligt hierarki med dem selv i toppen af fdekden , kan forestille sig en sdan rdsel .
Det er ikke muligt .
Der er strre ligheder i den genetiske sammenstning mellem skaldte  racer  end mellem enkeltpersoner inden for sdanne  racer  .
Enhver , der mtte have startet et sdant program , ville allerede have pvist , at de manglede den videnskabelige viden til at gennemfre det .
<P>
Som jeg sagde her til formiddag , vil jeg stemme for at sttte denne betnkning med de f forbehold , jeg angav da . Hr .
Antonys synspunkter har kun forstrket denne beslutning .
<SPEAKER ID=203 NAME="Palm">
Staten Israel har love , som frer til forflgelse og diskriminering af det palstinensiske nabofolk .
Jeg er positivt indstillet over for aftalen , men vil gerne understrege vigtigheden af , at EU ppeger den mangel p respekt for menneskerettighederne og den aktuelle fredsproces , som Staten Israel udviser .
Freden i Mellemsten kan komme et skridt nrmere gennem et samarbejde med Vesten og gennem teknisk udvikling , men for at opn stabil fred krves respekt for alle menneskers ret til at leve og overholdelse af indgede fredsaftaler .
<P>
Kosovo
<SPEAKER ID=204 NAME="Souchet">
I-EDN-gruppen er ikke medunderskrivere af den skaldte flles beslutning om Kosovo . Teksten er efter vores opfattelse i for hj grad prget af ensidige hensyn , unuancerede analyser og stivnede opfattelser .
Der anlgges en sort-hvid synsvinkel , som kan fres tilbage til tiden fr murens fald , med en skelnen mellem st og vest , mellem de gode og de onde . Teksten vidner sledes om en manglende forstelse for de komplekse historiske , kulturelle og religise vilkr , der prger omrdet efter kommunismens endeligt .
Vilkr , som netop danner udgangspunkt for de igangvrende fredsbestrbelser .
<P>
Vi havde gerne set en beslutning , som sagligt fokuserede p de helt afgrende - og gldelige - punkter .
Nemlig for det frste , at tilhngerne af en diplomatisk lsning synes at have sejret over de uansvarlige krigstilhngere . Og for det andet , at to af EU ' s medlemslande p Unionens vegne spiller en afgrende rolle i bestrbelserne p at finde en sdan diplomatisk lsning .
<P>
Rdet har erkendt , at bestrbelserne for at finde en diplomatisk lsning bedst og mest effektivt fremmes ved klart at sttte kontaktgruppens arbejde , ikke ved at anvende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med dens komplekse og ofte vage procedurer . Kontaktgruppen er netop sammensat af de lande , som bedst sknnes at vre i stand til at spille en afgrende rolle i bestrbelserne for at finde en fredelig lsning p krisen .
<P>
De to europiske lande i kontaktgruppen , som mest markant og konkret har involveret sig i bestrbelserne for at finde en fredelig lsning , nemlig Storbritannien og Frankrig - de to faste , europiske medlemmer af FN ' s sikkerhedsrd - spiller en fremtrdende rolle i forbindelse med fredsforhandlingerne i Rambouillet .
Europa-Parlamentet kan kun udtrykke hb om , at de to lande i Rambouillet sammen med forhandlerne fra kontaktgruppen ikke blot udnytter alle diplomatiske muligheder , men ogs viser fast politisk vilje , sledes at de stridende parters forhandlere ( og vi m i den forbindelse meget beklage , at Milosevic ikke deltager ) indgr en aftale , som betyder en fredelig lsning p sprgsmlet om Kosovos selvstyre .
<P>
Betnkning af Aldo ( A4-0036 / 99 )
<SPEAKER ID=205 NAME="Correia">
Dette er et dokument , der i Europa-Parlamentet kaldes en  initiativbetnkning  , som grundlggende udtrykker Europa-Parlamentets holdning til sprgsml , der direkte eller indirekte har med Den Europiske Union at gre , og som mske ikke har vret genstand for fllesskabslovgivning .
<P>
Det drejer sig alts alene om Europa-Parlamentets holdning , og det har ingen umiddelbare konsekvenser for de givne sprgsml .
<P>
Denne betnkning har imidlertid den fortjeneste at gre opmrksom p eksisterende problemer og kan derfor igangstte den lovgivnings- og beslutningsprocedure , som er gldende i Den Europiske Union , i og med , at Kommissionen vil kunne fre nogle af dens anbefalinger ud i livet til gavn for de regioner , der er beliggende i den yderste periferi , navnlig :
<P>
1.Etablering af en decentraliseret afdeling af Kommissionen i regionerne i Unionens yderste periferi , som skal bidrage til at ge disse regioners fysiske tilstedevrelse i Fllesskabet.2.Dannelse af udvidede regionale markeder , der kan befordre handel med produkter fra regionerne i Unionens yderste periferi , OLT og AVS-landene , der hrer til den samme geografiske zone.3.Lettelse af interregional udveksling med srligt henblik p omrderne uddannelse og kultur , sfarts- og luftfartsforbindelser , miljbeskyttelse osv.Jeg m dog udtrykke et forbehold over for denne betnkning , nemlig med hensyn til muligheden for , at der kan bnes en dr til , at interesser uden for regionerne i Unionens yderste periferi kan ende med at forandre begrebet  yderste periferi  , stadfstet i Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , det vil sige disse regioners srlige kendetegn og vilkr .
<SPEAKER ID=206 NAME="Ribeiro">
Vi er helt uden forbehold enige i , at det er meget vigtigt at uddybe de kulturelle og handelsmssige forbindelser mellem OLT , AVS-landene og de skaldte regioner i Den Europiske Unions yderste periferi , Azorerne , De Kanariske er , Madeira osv .
Det er dog ikke tilstrkkeligt at bekrfte det og institutionalisere det ved at eksplicitere forholdene , sledes som det er sket i den nye traktat om Den Europiske Union - Amsterdam-traktaten - i artikel 299 , stk . 2 , om regioner i den yderste periferi .
<P>
Der m skabes politiske retningslinjer og stilles midler til rdighed af permanent karakter , der kan imdekomme de srlige forhold og uddybe de kulturelle og handelsmssige forbindelser , som nskes varetaget .
<P>
Med hensyn til regionerne i den yderste periferi bekymrer yderligere det forhold os - og vi accepterer det ikke - at deres fremtidige vrdi og anvendelse kan hnge sammen med et geostrategisk perspektiv , sledes at deres vrdi og anvendelse kan komme til at indebre modydelser eller blive forbundet med tankegangen hos de politisk-militre blokke , hvoraf der jo i vrigt kun findes n , nemlig NATO , som runder det halve rhundrede med enhver hensigt om at fortstte og ikke at finde frem til de muligheder , der kunne betyde , at den ikke mere har nogen eksistensberettigelse .
<P>
Bananeksport
<SPEAKER ID=207 NAME="Souchet">
Som understreget i forbindelse med grsdagens debat finder jeg det helt uantageligt , at USA truer europiske varer med straftold p et tidspunkt , hvor WTO endnu ikke har haft lejlighed til at analysere den nye frihandelsaftale om bananer .
<P>
Nr USA fremstter sdanne trusler om sanktioner , er det langtfra en neutral handling . Truslerne har flgevirkninger , endnu inden de ivrksttes , idet de konomiske aktrer disponerer ud fra deres forventninger til fremtiden .
<P>
Ingen af WTO ' s medlemslande har imidlertid ret til ensidigt at trffe sdanne foranstaltninger . Alle er forpligtede til at anvende WTO ' s regler for konfliktlsning .
<P>
Og hvad oplever vi s i Europa ?
EU ' s forhandlere opnede ikke i forbindelse med GATT-aftalerne de ndvendige garantier , som kan sikre de srlige relationer mellem EU og AVS-landene . Vi mrker dagligt de negative flger heraf .
Endvidere konstaterer vi med beklagelse , at nogle af EU ' s medlemsstater tilsyneladende er klar til at stte solidariteten mellem medlemsstaterne over styr , sfremt USA friholder dem for den omtalte straftold .
Endelig forekommer det tyske formandskabs holdning ikke at vre entydig i dette forhold , nr man ser p formandskabets bestrbelser for at opn en direkte aftale med USA , uden at vrige samhandelspartnere konsulteres .
<P>
I-EDN-gruppen har ikke nsket at vre medunderskrivere af den kompromistekst , PPE-gruppen og PSE-gruppen har udarbejdet , idet vi ikke finder teksten tilstrkkelig konsekvent . Europa-Kommissionen synes for en gangs skyld indstillet p at indtage en fast holdning i denne sag , og den holdning nsker vi at sttte .
Vi har derfor sammen med fire andre politiske grupper udarbejdet en kompromistekst , som er mere hndfast . Ikke mindst nsker vi at understrege vores sttte til AVS-landene .
Vi har i henhold til Lom-konventionen srlige forpligtelser i forhold til disse lande .
Endvidere nsker vi , at Europa-Parlamentet tager klart afstand fra unilaterale foranstaltninger og klart fordmmer USA ' s trussel om anvendelse af afsnit 301 og superartiklen 301 . Vi havde ellers i forbindelse med underskrivelsen af Marrakech-protokollen fet tilsagn om , at den artikel for altid ville vre ude af billedet .
<P>
Vi har ikke nogen europisk pendant til artikel 301 , og vi nsker derfor at vide , hvordan Kommissionen vil reagere og varetage vores interesser , sfremt USA gr alvor af truslerne og ivrkstter unilaterale foranstaltninger .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Ved et mde i dag besluttede Formandskonferencen i overensstemmelse med artikel 10 , stk . 4 , i forretningsordenen at flytte den anden mdeperiode i marts til den 22. og 23. marts .
Mdeperioden vil begynde mandag den 22. marts kl . 17.00 og fortstte tirsdag den 23. marts .
Afstemningen vil finde sted tirsdag kl . 15.00 .
<P>
Formandskonferencen har besluttet at opfre en redegrelse fra Kommissionen , som vil blive efterfulgt af en forhandling , om opflgningen p rapporten fra udvalget af uafhngige eksperter p dagsordenen for mandag den 22. marts 1999 .
<P>
Fristen for indgivelse af forslag til beslutning er fastsat til torsdag den 18. marts kl . 17.00 , og fristen for indgivelse af ndringsforslag og flles beslutningsforslag er fastsat til mandag den 22. marts kl .
10.00 .
<P>
Formandskonferencen vil p sit mde den 4. marts tage stilling til de vrige punkter p dagsordenen .
Det br bemrkes , at det vil vre muligt at holde mder i de politiske grupper onsdag den 17. marts kl . 18.00 og eventuelt den 18. marts kl .
10.30 samt mandag den 22. marts inden kl .
17.00 .
<P>
Udvalgsmder , der allerede er fastsat til at skulle finde sted den 22. og 23. marts , vil blive udsat til den 24. og 25. marts .
Nrmere enkeltheder vil blive meddelt af de pgldende udvalg .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det gr mig ondt - jeg vil ikke komme ind p vores kollega Hnsch , der sandsynligvis er blevet inspireret af karnevalet ved Rhinen , for valget i Hessen kan det jo ikke vre - jeg vil derimod gerne tage sprgsmlet om denne beslutning op .
Jeg har i mellemtiden modtaget fejlbehftede eksemplarer fra andre kolleger , og her ligger 63 fejlbehftede eksemplarer af Kasakhstan-beslutningen , der kun bestr af streger .
Efter vores ordveskling undersgte jeg ude ved distributionen - det er slet ikke morsomt , kre kolleger - om der l korrekte tekster dr .
Der foreligger ikke en eneste korrekt tekst .
Jeg mener nu nok , at vi br tage vores parlamentariske arbejde s alvorligt , at jeg anmoder Dem om at undersge , hvad der er sket her , og srge for , at noget sdant ikke forekommer mere !
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Vi vil undersge det igen , men jeg er blevet forsikret om , at en ny sending ordentlig trykte beslutninger vil kunne rekvireres i distributionen .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De ville fortlle mig , om den meddelelse , som De lige har lst op for os , er trykt og bliver uddelt til parlamentsmedlemmerne , for vi har naturligvis bemrket den , men der er for mange ndringer i kalenderen .
Det ville derfor vre meget nskeligt , om vi kunne f det p skrift i eftermiddag , eventuelt p fax til vores kontorer .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , om der ogs bliver stemt om denne fremskydelse i plenarforsamlingen , og hvornr denne afstemning skal finde sted , fordi jeg ved , at kalenderen og tidspunktet for denne afstemning blev vedtaget af os i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Jeg forstr , at svaret er nej . Formandskonferencen har bemyndigelse til at ndre datoen .
Jeg kan ikke besvare detaljerede sprgsml , da jeg ikke ved mere om det , end De gr .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , jeg er interesseret i Deres meddelelse om at ndre tidspunktet for den korte mdeperiode .
Jeg er sikker p , at De er klar over , at der er tilrettelagt besg for folk fra mange dele af verden i forbindelse med tidspunktet for den korte mdeperiode .
Denne ndring af mdetidspunktet vil helt bestemt skabe store vanskeligheder for nogle af mine gsters vedkommende .
Kunne De give mig en forklaring , som jeg kan give videre om , hvorfor tidspunktet for den korte mdeperiode er blevet ndret .
Jeg er sikker p , at der m vre en meget klar politisk rsag , men jeg forstod ikke helt , hvad det var - jeg hrte ikke rigtigt , hvad forklaringen var .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Som jeg siger , lrer jeg hen ad vejen .
Jeg har fet at vide , at det er , fordi det oprindelige tidspunkt faldt sammen med Det Europiske Rds mde , og vi nsker at mdes inden dette mde .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , dette er blot for at give en forklaring til hr .
McGowan . Problemet er , at vi er ndt til at have en forhandling om resultaterne af arbejdet i udvalget af uafhngige eksperter under denne korte mdeperiode .
Det betyder , at Kommissionen br vre til stede .
Men mdet i Rdet afholdes i Berlin den samme dag , og det er umuligt for Kommissionen at vre to steder p n gang .
Derfor var den eneste lsning at finde et andet tidspunkt for den korte mdeperiode .
Da det er et flsomt sprgsml , kunne vi ikke udstte det til april .
Det er den egentlige politiske forklaring .
Selvflgelig ville vi normalt have haft den korte mdeperiode den 24. og 25. marts og udvalgsmderne den 22. og 23. marts .
Dette er nu blevet byttet om , og den korte mdeperiode finder sted den 22. og 23. marts og udvalgsmderne den 24. og 25. marts .
Det er hele forklaringen .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Det er nyttigt at have en her , der var med til mdet , til at forklare situationen .
Men plenarmdet er ikke stedet til at drfte dette .
Det var en beslutning , der blev truffet af Formandskonferencen .
Hvis De har et problem med det , m De tale med Deres gruppeformnd og rejse sprgsmlet i Deres politiske grupper .
<CHAPTER ID=8>
Kombineret transport - Dimensioner og vgt for visse kretjer ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af betnkning ( A4-0031 / 99 ) af van Dam for Udvalget om Transport og Turisme om
<P>
I.forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 106 / EF om indfrelse af flles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne ( KOM ( 98 ) 0414 - C4-0485 / 98-98 / 0226 ( SYN ) ) ; II.forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 53 / EF om faststtelse af de strste tilladte dimensioner i national og international trafik og strste tilladte vgt i international trafik for visse vejkretjer i brug i Fllesskabet ( KOM ( 98 ) 0414 - C4-0486 / 98-98 / 0227 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , jeg hber , at jeg igen kan begive mig ind i det emne , som vi har afbrudt .
Den kombinerede transport skal omlgge godstransporten fra vej til skinne .
Det kan den trods sine strukturelle ulemper p grund af de privilegier , som vejtransporten har fet .
Alligevel har den ikke udviklet sig i det omfang , som vi transportpolitikere havde ventet og hbet .
Den primre rsag er , at jernbanerne udvikler sig meget langsomt , om overhovedet , til moderne tjenesteydelsesvirksomheder .
<P>
Den kombinerede transport anticiperer dog samtidig en fremtidig transportmodel , den intermodale transport . Den vil optimere transportstrmmen p tvrs af transportformerne .
En omfattende udvikling inden for den intermodale transport krver ganske vist ndrede transportpolitiske rammebetingelser i stor stil .
Vores sprgsml i dag lyder : P hvilke betingelser skal den fremtidige model udvikles ud fra den forldede form for kombineret transport , uden at den kombinerede transport forbliver p vejen i dag , ja , ganske enkelt bliver tromlet ned af vejtransporten ?
<P>
Det frste skridt i det nye direktivforslag gr i den rigtige retning , udvidelsen af definitionen af kombineret transport i retning mod intermodal transport .
Vi krver en njagtig begrnsning af vejtransportens andel i transportkden .
<P>
Ogs det andet skridt i Kommissionens forslag gr efter min mening i den rigtige retning , den europiske harmonisering af privilegierne .
Sttteproblematikken er her det mindst problematiske .
De vre vgtgrnser p 44 t og undtagelserne fra krselsforbuddene er stadig genstand for diskussion .
Jeg betragter dem personligt som en overgangsperiode frem til skabelsen af lige konkurrencemuligheder og -betingelser for alle transportformer og normaliseringen af den intermodale transport i hverdagen som ndvendig .
Jeg deler dog mine kollegers frygt for , at det allerede i dag eksisterende misbrug ges yderligere , og at en udvidelse af undtagelserne og de vre grnser for ogs den almindelige vejtransport kan bane vejen for et muligt politisk digebrud .
Derfor holder vi fast ved efterflgende forhandlinger .
<SPEAKER ID=221 NAME="Brittan">
Fru formand , bde Parlamentet og Kommissionen er enige i , at der er behov for aktivt at fremme kombineret transport ved at ge effektiviteten i forbindelse med midlerne til at overfre godstransporten fra landevejstransport til sikrere , mere miljvenlige og mere energieffektive transportformer , som skaber frre trafikproblemer .
Jeg bifalder Parlamentets sttte til denne tilgang .
Men jeg beklager , at den betnkning , der er fremsat for Parlamentet , forkaster to ud af de tre hovedforanstaltninger , som Kommissionen har foreslet med henblik p at fremme kombineret transport , og i vsentlig grad ndrer den tredje .
Med de forslag , der er fremsat i betnkningen , vil man ikke kunne n det , begge vores institutioner og flertallet af medlemsstater nsker , og det er en yderligere udvikling af den kombinerede transport som et effektivt og bredygtigt alternativ til den nuvrende afhngighed af landevejstransport .
Derfor vil det vre nyttigt at fortstte drftelserne af denne tekst p et senere tidspunkt , sledes at vi kan f mulighed for at tage hjde for Rdets synspunkt p dette forslag .
<P>
Hvad hr . Wijsenbeeks ndringsforslag angr , er det imidlertid generelt acceptabelt , eftersom det er en videreudvikling af nogle af iderne i vores forslag , samtidig med at det er forblevet tro mod det eksisterende direktiv .
Men jeg er klar over , at hr . Wijsenbeeks kolleger i Udvalget om Transport og Turisme ikke er enige med ham .
<P>
Lad mig komme med nogle korte kommentarer til to af de tre komponenter i forslaget , nemlig undtagelse fra krselsforbud og afvigelse fra vgtgrnser .
<P>
For den kombinerede transport over strkninger inden for Fllesskabet foreslog Kommissionen undtagelser fra krselsrestriktioner i weekender , om natten , p helligdage og i perioder med strk luftforening .
Sdanne undtagelser ville forbedre den kombinerede transports konkurrenceevne i forhold til landevejstransporten og ville sikre strre plidelighed og regelmssighed i forbindelse med de kombinerede transportformer uden at stte de sociale og miljmsige standarder p spil .
Den kombinerede transport ville helt klart opn en klar fordel ved , at kunderne kunne f deres gods transporteret og leveret p tidspunkter , hvor landevejstransporten var forbudt .
For nrvrende er der omkring 47 krselsforbud for lastbiler i Fllesskabet med mange detaljerede undtagelser fra dem for kombinerede transportformer .
Her er der brug for alvorlige forbedringer , for kombineret transport inddrager helt klart adskillige forbindelser , og hvis en af dem f.eks. ikke er tilladt sndag aften , sttes hele kdens mde at fungere p p spil .
Hvis et forbud ophrer kl . 22.00 , er der simpelthen ikke tilstrkkelig tid , efter at lastbilerne har net terminalen , til at lsse et tog , der vil gre ankomst nste morgen mulig .
Det betyder , at alle transportoperationer , der begynder kl . 22.00 , vil vre ndt til at tage hele turen ad landevejen , og i international landevejscontainertrafik betyder dette , at der skal kres afstande p ca .
1.000 km i gennemsnit . Er det virkelig sikrere eller mere socialt acceptabelt eller mere effektivt end at tilbagelgge en landevejsdistance p mellem 100 og 150 km til eller fra en jernbaneterminal p en sndag ?
Argumenterne om miljbelastning og sociale indvirkninger og effektivitet peger alle i samme retning .
<P>
For det andet mener vi , at transportoperatrer br have valget at kunne anvende en strste tilladt kretjsvgt p 44 t for landevejstransport , nr det anvendes specifikt som en del af en kombineret transportoperation , der indebrer transport af forskellige transportenheder i hele Fllesskabet .
Det er ikke kun et marginalt incitament .
Det kan nedbringe omkostningerne med 10 % og kan naturligvis kun anvendes over korte strkninger af den samlede kombinerede transportrejse .
Det er en effektiv mde at gre den kombinerede transport mere attraktiv p .
Derfor er jeg for nrvrende kun i stand til at acceptere to tekniske ndringsforslag ud over hr . Wijsenbeeks ndringsforslag 3 og 6 , og jeg er ndt til at forkaste de vrige .
<P>
Det ville vre mest produktivt at behandle dette sprgsml p et senere tidspunkt p baggrund af Rdets flles holdning og efter nrmere drftelser af argumenterne .
Jeg hber , at vi s vil kunne n frem til enighed om , hvordan der kan udvikles et tilfredsstillende kompromis , sledes at vi kan n vores flles ml om at sttte den kombinerede transport .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Gennemfrelse af artikel 366a i den fjerde AVS-EF-konvention
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A4-0013 / 99 ) af Aelvoet for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om udkast til Rdets afgrelse om proceduren for gennemfrelse af artikel 366a i fjerde AVS-EF-konvention ( 5644 / 98 - C4-0156 / 98-96 / 0050 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=224 NAME="Aelvoet">
Fru formand , kre kolleger , for omkring to r siden hrte Rdet Europa-Parlamentet om en procedure med henblik p gennemfrelse af artikel 366a i den fjerde AVS-EF-konvention . Denne bermte artikel 366a handler om den mde , hvorp Den Europiske Union reagerer ved alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , eller nr demokratiseringsprocesser og lignende forlber fuldstndigt forkert , sledes at Unionen under sdanne omstndigheder kan suspendere sit samarbejde med et involveret land .
Nu er hele sagen i mellemtiden trukket ud i to r , fordi der er opstet en fundamental strid mellem Parlamentet og Rdet i forbindelse med den rolle , som Parlamentet br kunne spille i denne proces .
Det egentlige , oprindelige sprgsml om et stort flertal , for ikke at sige Parlamentets nsten enstemmige holdning , var , at man nskede at indfre proceduren med samstemmende udtalelse .
Derp kom der et meget afvisende og negativt svar . Vi baserede os s p hringsproceduren .
<P>
Inden for rammerne af Parlamentets nske om at kunne tage en hringsprocedure under overvejelse , var der derefter frst uformelt en slags kontakt - man kan vanskeligt kalde det forhandlinger - mellem det britiske formandskab p Rdets vegne og mig .
Det frte ikke til noget . Til sidst blev sagen s p ny taget op under det strigske formandskab , og dette srgede for , at der fandt en formel hring af Rdet sted herom for at se , om det kunne tilslutte sig denne hringsprocedure .
<P>
Resultatet var , at kun to ud af 15 lande var rede til at imdekomme Parlamentets anmodning .
Ogs i denne sammenhng fik vi ikke meget ud af rejsen .
I mellemtiden har der ogs vret en lille udvikling i selve teksterne fra Rdet , i betragtning af at det oprindeligt var get ind for et kvalificeret flertal i forbindelse med hver beslutning , som skal trffes i denne kontekst .
Man har generelt holdt fast ved det kvalificerede flertal , men man har sledes fastsat , at hvis hele AVS-EU-konventionen suspenderes med alle mulige artikler , ville enstemmighed vre pkrvet .
Det er dog vigtigt at vide , at dette indtil nu aldrig har vret tilfldet , selv i meget alvorlige situationer ssom med hensyn til Nigeria for nogle r siden .
Det drejede sig altid om en vigtig pakke af artikler , men aldrig om hele pakken .
<P>
Vi befinder os i dag i flgende situation .
Hvis vi i Parlamentet vlger at sige : Vi tilslutter os det ikke , s er det i hvert fald sdan , at i det jeblik - og det er nu meget tt p - hvor Amsterdam-traktaten trder i kraft , falder vi under alle omstndigheder tilbage til bestemmelserne i Amsterdam-traktaten , og s skal vi informeres .
Det er den eneste ret , som vi fr i denne sammenhng .
Der er sledes ikke ret megen mening i fortsat at fastklamre sig dertil , alts ikke at tilslutte os dette her i Parlamentet i betragtning af , at det kun ville fre til , at enstemmigheden i de mneder , der endnu er tilbage , kunne anvendes i tilflde , hvor man vil suspendere samarbejdet .
Det er bestemt ikke til gavn for en hurtig og hensigtsmssig optrden fra Unionens side ved alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
Eftersom vi har al mulig interesse i , at der om ndvendigt kan gribes ind med kvalificeret flertal , synes jeg ikke , at det var forsvarligt her at opfordre til , at vi str fast og ikke godkender udkastet til Rdets afgrelse .
<P>
Mod min vilje , mod min overbevisning , men med henblik p praktiske flger opfordrer jeg til , at beslutningsforslaget godkendes i sin nuvrende udformning , vel vidende , at der trods alt er n lille trst , nemlig at Kommissionen i jeblikket , hver gang der skal trffes en sdan foranstaltning , orienterer Parlamentet samtidig med Rdet , sledes at Parlamentet kan reagere , hvis det gr det i tide .
Og det er - lad os sige - takket vre det srdeles gode samarbejde med Kommissionen p dette omrde , at vi med mindre hjertekvaler , end det ellers ville have vret tilfldet , kan give afkald p noget , som vi skulle have haft , nemlig denne virkelige hring .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , vi har flere gange tidligere haft lejlighed til at drfte betingelserne for anvendelsen af artikel 366a i den fjerde Lom-konvention , som foreskriver en procedure , hvor man afbryder samarbejdet med de lande , der ikke overholder den bestemmelse om det vigtige element , som er omtalt i artikel 5 i konventionen .
<P>
Det drejer sig om - og det drejede sig i sin tid om - en af de vigtigste nyskabelser i den fjerde Lom-konvention , nemlig at selve samarbejdet gres afhngigt af respekten for menneskerettighederne , demokratiet og principperne for god regeringsfrelse .
<P>
Under ordfreren fru Aelvoets opmrksomme og kloge ledelse - og jeg vil ogs gerne takke hende p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne - har Europa-Parlamentet forsgt at gre de procedurer , som Kommissionen foreslr , mere demokratiske , og har sledes opnet , at Parlamentet afgiver en obligatorisk udtalelse i forbindelse med proceduren med samstemmende udtalelse .
<P>
P grund af Rdets umedgrlighed , men ogs p grund af de objektive juridiske grnser , som er karakteristiske for Lom-konventionen , var det dog ndvendigt at g i retning af et kompromis .
<P>
Nr alt kommer til alt , er det opnede resultat bedre end ingenting , hvilket ordfreren ogs selv siger .
<P>
Man srger nemlig for , at beslutningen i Rdet bliver truffet med kvalificeret flertal og ikke lngere enstemmigt , og Kommissionen forpligter sig til at give Parlamentet en tilstrkkelig information , hver gang der tages et vigtigt skridt i anvendelsen af afbrydelsesproceduren .
Parlamentet vil naturligvis vre yderst opmrksomt og krvende i den forbindelse .
<P>
Det er netop bedre end ingenting , og vores gruppe vil derfor stemme ja til forslaget til afgrelse , sdan som ordfreren foreslr os at gre .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Fru formand , som sdvanlig har fru Aelvoet udarbejdet en fremragende betnkning om et meget flsomt emne .
Det er imidlertid en kedelig anklage mod den verden , vi lever i , at det overhovedet er ndvendigt at indskrive artikel 366a i den fjerde AVS-EU-konvention .
<P>
Efter lige at vre kommet hjem fra Afrika i gr og efter at have hrt om de seneste begivenheder i Zimbabwe mener jeg , at det er af stor betydning , at Kommissionen har befjelse til at suspendere samarbejdet og agere hurtigt .
Det ville naturligvis vre god praksis , hvis Parlamentet - og dermed mener jeg Udvalget om Udvikling og Samarbejde - kunne blive hrt , inden suspensionen fandt sted .
Men jeg m vre rlig og sige , at vi lever i den virkelige verden .
Der vil vre lejligheder , hvor Kommissionen er ndt til at handle hurtigt for at viderebringe budskabet til en eventuel nation , der krnker menneskerettighederne , inden den har mulighed for at sprge Parlamentet .
<P>
Nglen til betnkningen er stningen om , at Kommissionen skal underrette Parlamentet forud for enhver suspension eller genoptagelse af samarbejdet , nr det er muligt .
Jeg mener , at det er et godt kompromis mellem Kommissionen og Parlamentet og sttter derfor forslaget om , at Parlamentet giver sit samtykke til udkastet til Rdets afgrelse .
<P>
Der er imidlertid en interessant situation , der vil vise sig efter r 2000 i forbindelse med den nye Lom-konvention , hvad den end mtte g ud p .
Som Kommissionen vil vide , kunne forslagene til en eventuel ny AVS-EU-aftale vre baseret p regionalt samarbejde og integration med finansiering , der fordeles via de regionale organisationer frem for gennem de enkelte nationer og nationale indikativprogrammer .
Jeg kunne godt lide at vide , hvordan artikel 366a kan anvendes under sdanne omstndigheder , eftersom Kommissionen s vil have mistet sin evne til at sanktionere en enkelnation inden for en region .
Det ville vre uretfrdigt at sanktionere hele regionen .
Mske kommissr Brittan kunne viderebringe dette srlige sprgsml til den rette tjenestegren i Kommissionen med henblik p et svar p et senere tidspunkt .
<P>
Da en rkke vanskelige situationer er ved at udvikle sig i forskellige afrikanske stater , hber jeg , at Kommissionen vil gre brug af artikel 366a s bredt som muligt .
Efter min mening br menneskerettighederne omfatte pluralisme , god regering , en uafhngig dmmende magt , en fri presse samt frie og retfrdige valg .
<P>
Min gruppe vil sttte denne betnkning .
Endnu en gang lyknsker jeg fru Aelvoet med det arbejde , hun har gjort p Parlamentets vegne .
<SPEAKER ID=228 NAME="Brittan">
Jeg vil gerne takke fru Aelvoet for alt det arbejde , hun har gjort for at gre det muligt for Parlamentet at give sit samtykke , og for den realistiske og fornuftige tilgang , hun har valgt , og som ogs andre talere ssom hr . Corrie og hr .
Vecchi har valgt . Jeg vil gerne gentage , hvad vi understregede , da den forelbige rapport blev drftet her i juni sidste r , nemlig at vi har i sinde at holde Parlamentet fuldt orienteret om alle initiativer , som vi mtte tage , eller forslag , som vi mtte fremstte for Rdet , med hensyn til gennemfrelsen af artikel 366a i den fjerde Lom-konvention , hvilket desvrre , som det allerede er blevet sagt , ikke er noget , der kan betragtes som en udelukkende teoretisk mulighed .
Jeg vil gerne tilfje , at Kommissionen i den eneste sag indtil nu , hvor der er gjort brug af artikel 366a , nemlig imod Togo , straks underrettede Parlamentet om sine intentioner . Det har ordfreren bekrftet i sin betnkning , og det takker vi hende for .
<P>
Vi vil som fr tage alle udtalelser eller beslutninger vedtaget af Parlamentet , som mtte berre gennemfrelsen af den hrings-og suspensionsprocedure , der er fastsat i artikel 366a , alvorligt .
<P>
P hr . Corries foresprgsel om , hvordan det vil fungere i en situation , hvor det regionale element str i forgrunden , m jeg svare , at jeg helt bestemt vil viderebringe denne foresprgsel til dem , der beskftiger sig med dette sprgsml i deres daglige arbejde .
Kommissionen er glad for , at rammebeslutningen med Parlamentets samtykke vil trde i kraft og give os en ordentlig og gennemsigtig procedure til at trffe de forndne foranstaltninger , hvis vsentlige bestemmelser i den reviderede fjerde Lom-konvention skulle blive krnket .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Makrofinansiel bistand til Albanien
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0041 / 99 ) af van Bladel for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om makrofinansiel bistand til Albanien ( KOM ( 98 ) 0507 - C4-0590 / 98-98 / 0273 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=231 NAME="van Bladel">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , nu hvor vi drfter ydelsen af makrofinansiel bistand p ECU 20 millioner til Albanien , anser jeg det for at vre af stor betydning for vores overvejelser , at vi frem for alt ogs ser p den politiske og konomiske sammenhng , hvori dette ln tilkendes .
Jeg vil i den forbindelse fremhve nogle punkter .
<P>
Albanien har meget senere end andre lande i stblokken frigjort sig for det marxistiske diktatur . Det betyder ogs , at problemerne i forbindelse med udviklingen af et pluralistisk samfund varer lngere end i alle disse andre lande , hvor disse allerede er gennemfrt lidt .
De konomiske og sociale omstndigheder retfrdiggr efter min opfattelse , at Albanien beskrives som et tredjeverdensland ved Unionens port .
<P>
Sammenbruddet af de skaldte pyramideselskaber , udplyndring af ammunitionslagre - alle husker det nok stadig , en  kalasjnikov  koster nu fem til 10 dollar p gaden - virkningerne af konflikten i det tilstdende Kosovo , alle disse ting har sammen frt til en stor strm af flygtninge . De konomiske flygtninge tager til Unionen , og de politiske flygtninge fra Kosovo tager til Albanien .
<P>
Kort sagt har Albanien ikke blot store interne problemer , der skal lses .
Landet kan p grund af den geografiske beliggenhed ikke unddrage sig den politiske indflydelse fra omgivelserne , Balkan .
Hr . Imbeni sagde dette meget tydeligt i gr under Kosovo-forhandlingen .
<P>
Der er ikke desto mindre lovende tegn .
I november sidste r blev en ny grundlov vedtaget med en deltagelse p 90 % , og en ny ulastelig leder , Majko , synes at vre p rette vej til at garantere de forskellige roller for prsidenten , regeringen og retsplejen .
Men Albaniens politiske genopretning hnger strkt sammen med de prioriteter , som skal opfyldes med hensyn til den konomiske genopbygning .
De albanske myndigheder har i oktober sidste r i Tirana forsikret vennekredsen af donorer , at de bl.a. vil fremme , at der udvikles en antikorruptionshandlingsplan og gennemfres den rette lovgivning med henblik p at forbedre investeringsklimaet , som naturligvis ligger p et meget lavt niveau - udefra investeres der nsten ikke - sledes at investorer ogs fr en bedre garanti for , at de kan forvente deres penge tilbage i fremtiden .
<P>
I denne forbindelse er det ogs vigtigt at flge , om der med den nye toldkodeks virkelig finder en konsolidering af ordningen for opkrvning af told og skatter sted , og s er der for os ikke andet tilbage end at srge for den yderligere afvikling af pyramideselskaberne , idet det stadig er ukendt , om de albanske borgere vil se noget af dem tilbage i fremtiden .
Men desvrre kan vi ikke fremme det .
<P>
Den Europiske Union har faktisk siden 1991 vret Albaniens strste bistandsyder , og i betragtning af den konomiske og finansielle situation i landet er international bistand stadig overordentlig ndvendig , om det s blot er for at holde de lbende betalinger i gang .
Derfor er det nskeligt , at KOFIN-Rdets beslutning fra april sidste r hurtigst muligt gennemfres .
Kommissionen , som har betydelig erfaring i Albanien , er i denne forbindelse udmrket til at udfre politikken .
Indtil nu var der frem for alt tale om gaver , nu drejer det sig om et ln .
I praksis skal det imidlertid efter min opfattelse undgs , at Albanien kommer ind i den belastende onde cirkel med finansiel afhngighed af andre udefra .
<P>
Derfor har jeg i et meget behageligt samarbejde med hr . Brinkhorst fra Budgetudvalget , hvilket jeg hermed takker ham for - desvrre kunne han ikke vre til stede her i aften - foreslet , at retningen og forlbet af de politiske og institutionelle reformer i Albanien vurderes p en sammenhngende mde .
Med dette ml anmodes Kommissionen om ikke blot at handle ud fra tekniske vurderinger foretaget af internationale finansielle institutioner som IMF , men ved sin bedmmelse ogs at inddrage Det Monetre Udvalg og Phare-udvalget .
<P>
Det er meningen , at Parlamentet orienteres fuldstndigt om reformerne inden udbetalingen af den anden rate .
Det er ikke meningen , at Albanien lgges under et specielt forstrrelsesglas , men at en sund og effektiv forvaltning fremmes .
Efter min mening vil EU-borgerne have det , men ogs de albanske borgere .
<P>
Jeg takker mine kolleger fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser for deres kritiske og understttende bidrag og udtrykker hb om , at plenarmdet i morgen kan acceptere de foreliggende ndringsforslag , for der er allerede nu nsten et r mellem KOFIN ' s beslutning og begyndelsen af gennemfrelsen . I Albanien har de virkelig strkt brug for pengene .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , det er en kendsgerning , at der er mange ulste problemer , som vedvarende plager Albanien , isr problemer vedrrende landets interne sikkerhed og den offentlige orden , som ogs indvirker p alle andre omrder .
<P>
Midt i alle disse velkendte problemer mener jeg dog , alt andet lige , at dette lille land havde beundringsvrdig succes med gennemfrelsen af det konomiske kriseprogram af seks mneders varighed - der strakte sig fra oktober 1997 til marts 1998 - og som gjorde det muligt for landet at imdeg den sociale krise og den borgerkrigslignende situation i forret 1997 .
Vi ser sledes her det frste bevis p , at den albanske regering kan vre effektiv og gre fremskridt , hvis den holder sig strengt til et konkret program og fr tilstrkkelig teknisk bistand .
<P>
Det alvorlige tilbagefald , der skete i september , viste imidlertid , at problemerne snarere skyldes manglende kommunikation og dialog mellem landets politiske krfter og deres manglende evne til at blive enige om blot det mindste flles program for at bringe landet definitivt ud af krisen , end de skyldes landets konomiske nedtur .
<P>
Den Europiske Union og de internationale organisationer br gavmildt stille enhver form for bistand til rdighed , s landet kan finde positive mder at lse sine problemer p .
Albanien er en del af Europa , en del af Europas historie og er derfor ogs selvskreven kandidat til optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Der br dog ikke herske tvivl blandt Albaniens politiske krfter om , at ansvaret for landets fremtid og fremskridt frst og fremmest ligger hos dem selv , ligger i deres hnder .
Unionen yder makrofinansiel bistand , der skal sttte landets egen indsats , men dette betyder p ingen mder , at ansvaret er lagt over p EU .
Den albanske regering br intensivere sine bestrbelser p at lse problemerne og fremme politiske og konomiske reformer , som sikrer de demokratiske institutioners regelmssige funktion og gr landet til en retsstat .
<P>
Vedtagelsen af en forfatning er et stort , positivt skridt , men ogs andre forhold skal sikres , ssom respekten for menneskerettighederne , en jvn overgang til markedskonomi , finansiel stabilitet og frst og fremmest stabilitet og ligevgt inden for hele det finansielle system , korruptionen skal stoppes , den organiserede kriminalitet bekmpes , og der skal oprettes strukturer og procedurer , der sikrer gennemsigtigheden , samt en fornuftig forvaltning af offentlige midler , s der skabes et sikkert investeringsklima .



<P>
De EUR 20 millioner er ganske vist lavere , end den albanske regering havde forventet , og uden tvivl lavere end det belb , der krves for at imdeg landets problemer og behov .
Men landets gede trovrdighed og dets styrkede konomiske og politiske stabilitet vil ogs ge dets kreditvrdighed og frst og fremmest tiltrkke de udenlandske investeringer , som Albanien har s hrdt brug for .
<P>
Som bekendt nsker mit eget land , Grkenland , virkelig Albanien fremgang og sttter p alle mder den albanske regerings forsg p at fremme de ndvendige politiske og institutionelle reformer , som vil bringe Albanien tttere p de europiske modeller .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at takke fru van Bladel for den glimrende betnkning .
Den fr vores fulde sttte .
Som hun allerede har sagt , og som ogs min kollega Karamanou netop har redegjort for , er Albanien ikke blot et af de konomisk set svageste lande , men er ogs , hvad angr opbygningen af demokratiske forhold , langt tilbage i forhold til de andre lande .
Landet befinder sig i en situation , der ligner Bosnien-Hercegovinas , Albanien hnger med andre ord i Den Europiske Unions drop .
Vi yder ikke blot fdevarehjlp .
Vi yder ikke blot genopbygningshjlp generelt .
Den Europiske Union giver ogs penge til flygtningene fra Kosovo , der har fundet et midlertidigt opholdssted i Albanien .
<P>
Men det afgrende er - og det er vores synsvinkel - at der i Albanien blev skabt det frste grundlag for en statslig opbygning med den seneste regeringsomdannelse og med vedtagelsen af forfatningen .
Nu er det vigtigt for os at have en partner , som man kan have et minimum af tillid til , og som man p den anden side ogs giver de ndvendige konomiske midler med p vejen , s netop de statslige strukturer kan opbygges , s politiet og ogs militret igen kan indtage deres tjenende rolle i demokratiet og ikke selvstndiggre sig selv med alle de problemer , som det har medfrt i de seneste 2-3 r i Albanien .
<P>
Det er ogs afgrende , at Albanien langsomt vinder den internationale finansverdens og ogs investorernes tillid , og at Albanien dermed ogs bliver interessant som investeringsland p langt sigt , og at der samtidig ogs skabes rammetingelser for en social markedskonomi .
<P>
Her er vi allerede godt p vej .
Vi skal blot sikre , at den kontrol , der nu er ndvendig , ogs kan omfatte den makrofinansielle bistand i et vist omfang .
Selvflgelig defineres makrofinansiel bistand netop sledes , at man ikke skal sttte bestemte projekter , men at man derimod ganske enkelt stiller midler til rdighed for staten , sledes at den ogs kan ptage sig og udbygge sine statslige opgaver .
For mig er det alts alligevel vigtigt , at vi finder en god balance mellem tillid og kontrol , som s ogs opmuntrer albanerne , den albanske regering , til at g i den rigtige retning .
<P>
Jeg har indtryk af , at vi med denne makrofinansielle bistand bidrager med en lille mosaiksten til , at Albanien nu kan finde en god vej , og jeg hber , at dette ogs kan realiseres i den nrmeste fremtid ved hjlp af passende kontrolforanstaltninger fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , for s vidt angr ordfrerens betnkning og hendes ndringsforslag , kan jeg vre kortfattet .
Disse sttter vores gruppe fuldstndigt .
Nr det drejer sig om bistand , som efter vores opfattelse forelbigt skal ydes p de gunstigste vilkr , skal der naturligvis knyttes en rkke betingelser dertil . Det foreslr Kommissionen , det gr ordfreren ogs .
<P>
Jeg nvner n : Vi synes , at undersgelsen af pyramideselskaberne omsider skal afsluttes .
Det angr bde tilkendelsen af de opkrvede formuer til sagsgerne og den egentlige fremsttelse af en lov til bekmpelse af hvidvaskningen af penge .
Dette er eksempler p ndvendigheden af en bedre finansiel kontrol med alle mulige institutioner , herunder bankerne .
<P>
Nr dette er sagt , konfronteres vi naturligvis stadig med den store risiko , og det gjorde ordfreren ogs opmrksom p , at - for at sige det sdan - det ene hul fyldes med det andet , at der anmodes om et ln for at betale et andet tilbage .
Det ville da vre en meget uheldig udvikling for et land , som , nr alt kommer til alt , ikke har behov for en fortsttelse af det ene ln efter det andet , men for penge , bl.a. fra Den Europiske Union , for produktive investeringer , investeringer , hvormed landet kan gennemg en selvstndig konomisk udvikling .
Det er det , Albanien p lngere sigt har behov for .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , tak til fru van Bladel for den forelagte betnkning .
Den Europiske Union har afgjort beget mange fejltagelser i forhold til Albanien , og det foreslede ln p EUR 20 millioner ndrer ikke grundlggende ved dette forhold .
Men lnet kan vre med til at give nyt mod og nye krfter til Majko-regeringen , som gr en kmpeindsats , men hvis handlefrihed er strkt begrnset .
<P>
Det er Den Europiske Unions generelle holdning til Albanien , som er under anklage .
Vi oplever , hvordan kriminaliteten breder sig - i sidste ende med sttte fra Den Europiske Union .
EU burde fre en langt dristigere politik .
For at knkke mafiaer , der lever af handel med arbejdskraft og andre former for handel , herunder narkotikahandel , burde EU-landene indfre fleksible emigrationskvoter , sdan som det til en vis grad praktiseres i Grkenland , men bestemt ikke i de andre lande , i srdeleshed ikke i Italien .
Vi burde i langt hjere grad bne vores universiteter og tilbyde flere tusinde fripladser til albanske studerende .
Det er ndvendigt at gribe ind for at forhindre , at krfter , der undergraver de retmssige albanske myndigheder , vinder frem , for at forhindre opbygningen af nye pyramideopsparingssystemer og for at forhindre , at landet kastes ud i politisk ustabilitet trods den nuvrende ledelses prisvrdige og kloge politik .
Tager vi ikke sdanne initiativer , vil Albanien sakke endnu mere agterud .
<P>
Jeg opfordrer derfor Kommissionen og i srdeles Kommissionens nstformand til at tage de forndne initiativer i forhold til medlemsstaterne for at sikre , at illegale indvandrere fr borgerlige rettigheder i tide og ikke post festum , som det er tilfldet i Italien , hvor 250.000 personer nu har fet opholdstilladelse - mens emigrationsmafiaen i mellemtiden har tjent store penge .
Lad os komme problemerne i forkbet og indfre kvoter i alle EU-landene .
Fordeler vi opgaven mellem alle medlemslandene , er den ikke uoverkommelig . Og det er den rigtige lsning , hvis vi vil ramme ondet i dets rod .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg vil selvflgelig ogs gerne starte med at takke ordfreren hjerteligt , for hun har efter min mening ydet et virkelig , virkelig godt stykke arbejde .
Jeg mener ikke , at vi , nr vi taler om Albanien , m glemme , at det drejer sig om et land , som i lbet af ganske f r har mttet tage og stadig skal tage et ufatteligt stort skridt .
Landet er under Enver Hoxho faktisk blevet frt tilbage til stenalderen og skal nu tage et voldsomt stort skridt fremad , og det p et tidspunkt , hvor alle dets omgivelser ogs udgr et meget ustabilt omrde .
<P>
Jeg mener , at vores hjlp virkelig kun kan vre som drben p den varme sten , men den kan mske ogs vre en hjlp internt i landet til at hjlpe noget vk , ud p den anden side af de grnser , der findes dr .
I forbindelse med Albanien m man ikke glemme , at landet er inddelt i to store omrder , at der findes et nordligt og et sydligt omrde , at der lever tosker og geger , der traditionelt altid har bekmpet hinanden og selvflgelig har fortsat med at bekrige hinanden i denne stenalder , som Enver Hoxha har frt dem ind i , og at mange af de konflikter , vi ser i dag , ogs stammer derfra .
De gr sig gldende helt ind i den partistruktur , som vi finder i Albanien i dag .
<P>
Naturligvis har den nye forfatning i Albanien givet anledning til store forhbninger .
Jeg hber ogs meget , at det bliver muligt at inddrage oppositionen fornuftigt - for jeg mener , at den p mange omrder forholder sig meget fornuftigt - i Albaniens politiske struktur .
Kun p den mde er det muligt at f halvvejs bugt med problemerne med naboerne .
<P>
Selvflgelig , og det er allerede blevet understreget flere gange her til aften , er det ogs ndvendigt at indfre passende kontrolforanstaltninger .
Kun p den mde , hvis disse kontrolforanstaltninger indfres , isr kontrolforanstaltninger i forbindelse med Albaniens demokratiseringsproces , kun p den mde kan ogs Den Europiske Unions hjlp udrette noget positivt .
Der blev ogs nvnt mange andre kontrolforanstaltninger , isr kontrolforanstaltninger mod den korruption , mod den vbenhandel , mod den narkohandel , der findes dr .
Vi kan ikke f bugt med det alt sammen , her kan vi kun yde en lille hjlp til selvhjlp , men det br vi have vores opmrksomhed henledt p .
Her er betnkningen af fru van Bladel og den effektive hjlp , der skal flge heraf , et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=237 NAME="Brittan">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren med hendes fremragende betnkning og ogs takke hende for den sttte , Parlamentet har givet Kommissionens forslag .
<P>
Formlet med at yde en makrofinansiel bistand p EUR 20 millioner til Albanien er at understtte landets officielle valutareserver .
Denne transaktion udgr en del af den samlede strategi , der er blevet fulgt af det internationale samfund og navnlig Den Europiske Union , siden krisen satte ind i slutningen af 1996 .
Den supplerer den indsats , der er gjort under Phare-programmet , hvis prioriteter er institutionelle reformer .
Det konkrete forml med denne transaktion er at sttte det program til konomisk og strukturel reform , som regeringen er get i gang med i IMF-regi .
<P>
Selv under og umiddelbart efter den krise , der brd ud i landet i slutningen af 1996 , efter at pyramideopsparingsordningerne brd sammen , var den finans- og pengepolitiske forvaltning rent faktisk yderst forsigtig , og som et resultat heraf har den makrokonomiske situation forbedret sig i de seneste mneder .
Budgetunderskuddet , der er finansieret ved indenlandske investeringer , er reduceret vsentligt , og inflationen er faldet drastisk , men betalingsbalancesituationen er stadig tvivlsom .
Den understttelse af landets udenlandske valutareserver , som fllesskabstransaktionen muliggr , vil derfor hjlpe de albanske myndigheder med at fre en forsigtig makrokonomisk politik .
Kommissionen vil naturligvis vre srlig opmrksom p bestrbelserne p at bekmpe korruption ved at forbedre toldprocedurerne og forvaltningen af de offentlige udgifter .
<P>
Jeg vender mig nu til nogle af ndringsforslagene . Kommissionen sttter og bifalder ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 6 , hvoraf nogle , og navnlig 3 , vil gre det muligt for os at indtage en strkere forhandlingsposition over for albanerne inden for sektorer , som vi finder meget vigtige .
<P>
I det store og hele kan vores forkastelse af de vrige ndringsforslag tilskrives vores nske om at sikre gennemfrelsesordningernes effektivitet og integriteten af de ml , der bliver forfulgt .
Disse gennemfrelsesordninger har stet deres prve i forbindelse med talrige lignende transaktioner forvaltet af Kommissionen , og at gre dem overdrevent besvrlige ville skade transaktionens effektivitet .
F.eks. fastslr Phare-udvalgets mandat ikke , at det skal hres p forhnd om en makrofinansiel transaktion og om de finansielle betingelser , der er forbundet med de dertil hrende lnetransaktioner .
Men Kommissionen vil sikre , at transaktionen er fuldt ud i overensstemmelse med og komplementerer Phare-programmets ml i Albanien .
<P>
I forbindelse med de foreslede ordninger vil Kommissionen mindst n gang om ret sende Parlamentet og Rdet en beretning , der evaluerer , hvordan beslutningen er blevet gennemfrt .
Der er ikke fornuft i at g endnu videre .
I forbindelse med den evaluering , der er fastsat , vil Kommissionen holde Parlamentet underrettet om de betingelser , der er forbundet med lnet .
Vi er naturligvis desuden rede til at svare p eventuelle sprgsml , som Parlamentet mtte stille os bde under transaktionen , og efter at den er tilendebragt .
Men en forhandling af betingelserne for udbetaling , der er central for en sdan transaktion , ndvendiggr en vis manvremargen og overholdelse af de fortrolighedskrav , de pgldende lande mtte plgge med hensyn til substansen og tidsplanen for eventuelle reformer .
<P>
Det er vsentligt at beskytte mlene for en transaktion , der har til forml at fremme stabilitet og konomisk reform .
Dens rkkevidde ville blive forstrakt , hvis den ogs fr tildelt umiddelbare politiske ml .
Ligesom vi uvgerligt har gjort tidligere , vil Kommissionen naturligvis i gennemfrelsesfasen undersge , om den politiske sammenhng er forenelig med udbetaling i overensstemmelse med sunde forvaltningsprincipper .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 19.50
