<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , til forretningsordenen i henhold til artikel 9 - adfrdsreglerne .
I sidste uge forlangte Parlamentet med rette benhed og gennemskuelighed med hensyn til Kommissionen , men alligevel er Parlamentet i jeblikket hyklerisk i denne henseende med hensyn til sin egen benhed og gennemskuelighed .
Hvad der glder for den ene , br ogs glde for den anden .
I artikel 9 , stk . 2 , bilag I , artikel 3 , str der , at registeret over medlemmernes konomiske interesser er offentligt .
I jeblikket er registeret kun tilgngeligt p de tre arbejdssteder - Luxembourg , Bruxelles og Strasbourg .
Det er meget vanskeligt for mig at forsvare dette , nr jeg fr sprgsml i min valgkreds .
Hvis nogen vil se registeret , m de rejse udenlands .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , om De vil give en fortolkning af bestemmelserne og sige , at  offentligt  betyder , at det br vre tilgngeligt p Parlamentets informationskontorer .
Hvis De ikke er parat til at gre dette , vil De s videresende sagen til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , for som medlem af dette udvalg er De udmrket klar over , at det var udvalgets klare hensigt , at  offentligt  skulle betyde  offentligt tilgngeligt i alle medlemsstater  ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg vil undersge det sprgsml , De har rejst , hr .
Ford . Faktisk var der et ndringsforslag , hvori man anmodede om , at registeret mtte blive stillet til rdighed i alle medlemsstater , men Parlamentet forkastede det .
Jeg kan ikke give en fortolkning , der strider imod , hvad der helt klart var Parlamentets vilje p det tidspunkt .
Jeg vil henvise sagen til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som De anmoder om , s det om ndvendigt kan forelgge et passende forslag .
I disse tilflde vil det vre ndvendigt at overstte erklringerne fra medlemmerne , som i jeblikket kun er tilgngelige p originalsproget .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , De vil erindre , at jeg rejste samme sprgsml i sidste uge ved Formandskonferencen .
Jeg sagde , at i betragtning af vores insisteren p , at Kommissionen skal vre mere ben , er der en meget enkel mde , hvorp vi kan ligge i fortroppen ved faktisk at demonstrere gennemskuelighed i dette sprgsml , og det er ved at anfre meddelelsen om de enkelte medlemmers srlige interesser i deres cv p Parlamentets hjemmeside .
Det vil straks vise alle , at vi bde er gennemskuelige og parate til , af hensyn til offentligheden , at fremlgge alle oplysninger om os selv p Nettet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg er enig , fru Green , men jeg kan ikke give en fortolkning af dette meget flsomme sprgsml , der strider mod det , der blev bestemt .
Det blev ikke bestemt , at disse erklringer skulle offentliggres . Parlamentet besluttede at stille dem til rdighed for offentligheden .
Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet kunne f forelagt dette sprgsml , og hvis det fik et tilstrkkeligt flertal , ville det vre udmrket og kunne s fremlgges til ratificering i Parlamentet .
Det ville vre bedre , og alle ville s have fuldt kendskab til det forslag , som jeg personligt ikke har noget imod .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , vi har alle fet Deres brev , hvori De tilkendegiver , at Formandsrdet har besluttet at ndre Parlamentets informationsstrategi .
Fremover vlger man 10 eller 12 interessante emner ud fra mdeugen , som Parlamentets informationsafdeling skal informere om .
Nu har vi en dagsoversigt , som beretter om mdet i gr eftermiddag .
Dagsoversigten koncentrerer sig om Barzantis betnkning , som da ogs informationsmssigt er yderst interessant .
Jeg er bekymret for , hvordan det f.eks. vil pvirke Parlamentets profil , hvis man fremover kun vlger 10 eller 12 interessante emner ud fra mdeugen .
Hvordan fr f.eks. medborgerorganisationerne information om emner , som pressen ikke ndvendigvis skriver om , og som ikke ndvendigvis er et af de pgldende dages strste nyheder ?
Jeg er lidt bekymret over denne sag , og hr. formand , jeg vil henvende mig til Dem skriftligt , og jeg vil gerne forvisse mig om , at denne ndring vedrrende Parlamentets informationsenhed ikke frer til , at borgerne ikke fr tilstrkkelig information om Parlamentets virke .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Ojala , denne beslutning blev truffet af Prsidiet efter undersgelse af Parlamentets informationspolitik p den baggrund , at hvis Parlamentet offentliggr alt , hvad der forhandles p plenarforsamlingen , vil der til sidst naturligvis ikke blive viderebragt noget , for aviserne kan ikke dkke 30 eller 40 forskellige sager .
Der m foretages en udvlgelse af det , der kan have strst interesse for kommunikationsmedierne , vel at mrke hvis vi nsker , at kommunikationsmidlerne skal formidle vores aktiviteter .
Der er ganske enkelt tale om et teknisk problem i forbindelse med transmission og kommunikation .
Samtidig vil Regnbueudgaven vre tilgngelig p et tidligere tidspunkt , sledes at alle medlemmer kan lse den hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , jeg anmoder om , at vi her til morgen sender en tanke til ofrene for den lavine , der i gr i Chamonix-dalen rev ca . 20 hytter med sig .
<P>
I forbindelse med vinterferien skal dette minde os om , at bjergene er et specielt omrde , som man knapt beskftiger sig med p europisk niveau .
Jeg foreslr derfor , at dette sprgsml bliver opfrt under den aktuelle og uopsttelige debat for den kommende mdeperiode inden for rammerne af naturkatastrofer , men i mellemtiden anmoder jeg om , at man sender en kondolenceskrivelse til ofrene og deres familier .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , frue .
Jeg vil naturligvis p vegne af Parlamentet sende en kondolenceskrivelse til familierne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , i dag til morgen blev Parlamentet belejret af politistyrker og andre , og det str skrevet i pressen , at landmndene , isr dem fra Alsace-omrdet , forbereder en anden runde belejringer af Parlamentet .
Jeg vil alts gerne bede Dem , om De kan meddele os , hvordan situationen er , hvad der sker , og om De allerede har modtaget krav fra landmndene om , at De skal modtage dem .
<P>
For de vil helt sikkert fremkomme med nogle krav over for os i Parlamentet , for de laver nemlig ikke kun gymnastik , nr de omringer Parlamentet .
Det ville vre interessant , hvis vi kunne f en orientering , eftersom landmndenes problemer generelt nu er i en kritisk fase , og vi har forhandlet om dem mange gange i denne og sidste uge .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , de kommer alts ikke for at f motion , for tilsyneladende kommer de i traktorer .
Men under alle omstndigheder vil formand Santer , kommissr Fischler , hr . Colino , formand for Landbrugsudvalget , og jeg selv modtage dem , s vi helt njagtigt kan f at vide , hvilke krav de har .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Hr. formand , mit sprgsml drejer sig ogs om , hvad der planlgges fra Europa-Parlamentets side i anledning af den demonstration , som vil finde sted i lbet af dagen .
Det er vigtigt , at man virkelig anstrenger sig for at lytte til de krav , som landmndene i Europa har , og at man ogs har en delegation , som mder dem , nr de kommer hertil .
<P>
Jeg har fet et svar og synes , at det lyder godt .
Jeg synes , at det er positivt , at man mder de landmnd , der kommer , og at vi svarer p deres sprgsml , nr de kommer til Parlamentet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Lindqvist , jeg minder Dem om , at Parlamentet ikke rder over ordensstyrker , og at opretholdelse af ro og orden omkring Parlamentet hrer under den franske stat .
Derfor har vi naturligvis ikke truffet nogen foranstaltninger desangende .
<P>
Nr vi nu n gang har informeret om dette emne , beder jeg Dem alle om ikke at insistere mere p det , for jeg finder det undvendigt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , under punkt 47 og punktet om naturkatastrofer , ssom sne og landmnd , vil jeg gre Dem opmrksom p , at der i gr i Nederlandene - som er et 325 kilometer langt land - opstod bilker , som tilsammen var 975 kilometer lange .
Kort sagt , tre gange rundt om landet , og det betd , at der ikke var nogen , der kunne komme hverken ind eller ud .
Kan vi ikke drfte de virkelige hastesager , hr. formand , om road pricing og bedre cirkulation i Europa ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , jeg tror godt , De kender proceduren for uopsttelige sager .
Fremlg det blot , hvis De mener , det er et uopstteligt sprgsml .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om rd .
I gr havde jeg stillet et sprgsml til Kommissionen , og i dag har jeg et lignende til Rdet .
Faktisk var det s langt nede p listen , at det naturligvis ikke blev stillet .
Her til morgen fik jeg s svar p mit sprgsml , og det var det vrste sludder og det mest kujonagtige svar , jeg nogensinde har hrt fra Kommissionen .
<P>
Hr. formand , hvilke muligheder har vi her i Parlamentet for at komme igen i forhold til sdanne kujonagtige svar p serise sprgsml ?
Mit sprgsml drejede sig om den store delggelse , som slerne forrsager p fiskeriet i Nordatlanten .
Det er nu endegyldigt blevet bevist videnskabeligt , og alligevel er vi her i Den Europiske Union ikke i stand til , ja , vi har ikke engang mod til ...
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Killilea , jeg ved ikke , hvad vi kan gre .
Det , vi ikke kan gre , er at fremlgge det p dette tidspunkt , for det er ikke det korrekte tidspunkt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg finder det interessant , at hr . Killilea citerer videnskabelige data .
Men vedrrende det andet sprgsml ville jeg gerne vide , p hvilke betingelser De er get ind p at mdes med visse demonstranter , der kommer her til Strasbourg ?
Tager De hensyn til landmndene fra Europas periferi - Irland , Grkenland , Spanien eller hvor det nu kan vre - som ikke kan komme her ?
Hvad er kriterierne for , hvem De mdes med ?
Folk , der er tt p , kan komme , de andre kan ikke .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru McKenna , det , De siger , minder mig om en lille anekdote : Ved anmeldelse af en demonstration sagde en spansk indenrigsminister engang til den britiske ambassadr :  Skal vi sende Dem flere betjente ?
 Den britiske ambassadr svarede :  Nej , send mig frre demonstranter . 
<P>
Munterhed
<P>
Jeg mener ikke , at Parlamentet fr demonstranterne til at komme eller organiserer demonstrationen .
Derfor kan jeg ikke svare p Deres sprgsml .
<P>
Fr vi gr over til indsigelserne , vil vi lyknske vores kollega , hr .
Menrad , som fylder 60 r , i hbet om , at han m fejre mange flere fdselsdage sammen med os .
<P>
Bifald
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
MU ' en og udvidelsen
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0030 / 99 ) af Barros Moura for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om de konstitutionelle konsekvenser af MU ' en i forbindelse med udvidelsen .
<SPEAKER ID=21 NAME="Barros Moura">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning tager som udgangspunkt den uomtvistelige succes , som antagelsen af den flles valuta har vret efter en strengt gennemfrt konvergensproces .
Oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union med en uafhngig europisk centralbank udgr en kvalitativ forandring af Den Europiske Union i form af dannelsen af et gte overnationalt politisk organ , der overtager de befjelser , som fr var en del af den nationale suvernitet p det monetre og valutariske omrde .
<P>
Men den institutionelle opbygning af MU ' en frembyder skvheder , eftersom den centraliserede ledelse af den monetre politik ikke ledsages af virkelige befjelser p EU-plan til at udve en effektiv samordning af de konomiske politikker gennem overordnede retningslinjer og multilateral overvgning af forpligtende karakter .
Samtidig er de mekanismer utilstrkkelige , som Unionen rder over til at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvar i Den Europiske Centralbanks virksomhed .
<P>
For at imdeg disse forhold peger betnkningen p to veje : p den ene side at udnytte de muligheder fuldt ud , som er indeholdt i de gldende traktater , isr gennem den interinstitutionelle aftale , som Europa-Parlamentet har foreslet , og p den anden side en reform af traktaterne , nu da den succesrige overgang til euroen har fjernet risikoen for , at pbegyndelsen af en revisionsproces kunne bringe selve MU ' en i fare . Det var det bermte argument om Pandoras ske .
<P>
Den nuvrende situation med flles monetr myndighed uden en tilsvarende politisk myndighed gr Unionens utilstrkkelige demokratiske legitimitet tydelig og smitter ogs af p selve indholdet af medlemsstaternes konomiske og sociale politikker , hvis eventuelle afvigelse fra den centraliserede monetre politik kan stramme denne yderligere op af hensyn til hovedmlet med at fastholde prisstabiliteten , hvor det samtidig vil vre ndvendigt p samme niveau at sikre EU ' s samlede politik , herunder navnlig fremme af beskftigelsen og arbejdslshedsbekmpelse .
<P>
Betnkningen anbefaler sledes , at MU ' en skal ledsages af effektive muligheder for p europisk plan at etablere og sikre samordnede konomiske politikker , som kan fremme solidaritet , konomisk og social samhrighed og lige muligheder for borgerne i alle medlemsstaterne , hvilket krver en konstitutionel ramme , af hvis bestanddele jeg her blot vil nvne en konomisk og social union , der skal vre det politiske modstykke til Den Monetre Union , en ny socialkontrakt , grundlaget for solidariteten mellem europerne , der skal vre baseret p et minimum af social harmonisering : arbejdsret , socialsikring , bekmpelse af social udstdelse og beskftigelsesfremme .

<P>
Forslagene om Den Monetre Union sigter mod at sikre Den Europiske Centralbanks uafhngighed , men samtidig at styrke dennes demokratiske ansvar .
Forslagene om Den konomiske Union sigter frst og fremmest mod at sikre en effektiv samordning af og sammenhng i de konomiske politikker mellem Unionen og medlemsstaterne gennem et policy mix , som er bindende .
<P>
Nr det konstateres , at stabilitetspagten er utilstrkkelig og uegnet , vil det sledes blive ndvendigt at erstatte henstillingen som gennemfrelsesinstrument med afgrelsen , hvad angr den rlige fastlggelse af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker og den multilaterale overvgning af deres gennemfrelse .
<P>


Hvad institutionerne angr , anbefaler betnkningen en styrkelse af Parlamentets rolle som kontrolinstans og via den flles beslutningsprocedure p alle MU ' ens omrder , en styrkelse af Kommissionens rolle som politisk igangstter og initiativtager , hvis politiske ansvar m forbedres , en bedre koordinering af Rdets arbejde med henblik p at sikre en politisk ledelse af den makrokonomiske regulering som helhed frem for tendensen til magtcentralisering i KOFIN , en udbygning af den uformelle konomiske koordinering , som Euro 11-Rdet udver , med demokratisk legitimerende instrumenter samt de nationale parlamenters deltagelse i MU ' ens ledsageforanstaltninger .
<P>
Med hensyn til MU ' ens eksterne reprsentation anbefaler betnkningen , at den kommer til udtryk med n stemme fra Rdet , Kommissionen og Den Europiske Centralbank i overensstemmelse med deres respektive befjelser i de internationale instanser som IMF og G-8 .
Mlet m vre at anvende den styrke , som euroen giver som en valuta , der kan forstyrre dollarens overmagt og have en regulerende konomisk funktion over for globaliseringen , der kan fremme retfrdighed og udfordre USA ' s hegemoni .
<P>
Til slut vil jeg gerne omtale forslagene til nye europiske politikker , som overgangen til MU ' en iflge betnkningen gr ndvendige : sikkerhed for , at beskftigelsen bliver Unionens frste konomiske prioritet , skatteharmonisering , en socialpolitik , der sikrer den europiske sociale model , et budget af fderalt tilsnit , der kan fremme den konomiske og sociale samhrighed og imdeg kriser eller asymmetriske chokvirkninger i en eller flere medlemsstater .
Vi nsker ikke at drage MU ' en i tvivl . Vi nsker , at dette kvalitative skridt fremad p det politiske , konomiske og sociale plan skal ledsages af tilsvarende demokratiske fremskridt .
<SPEAKER ID=22 NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har kun kort taletid til rdighed , og jeg vil derfor begrnse mine bemrkninger til tre punkter : koordinering af de konomiske politikker , der stadig er et nationalt anliggende , juridisk kontrol og Unionens eksterne reprsentation .
<P>
Med hensyn til frste punkt er vi klar over , at den nuvrende situation ikke er tilfredsstillende .
Hvorfor ? Fordi der i Amsterdam blev sagt til os , at vi ikke mtte rre ved afsnittet om Den Monetre Union , for s vil vi bne Pandoras ske uden at vide , hvad der kommer ud af den .
Det var et pskud , der dkkede over usikkerheder og en hel del regeringers manglende overbevisning .
Man lagde alts lg p problemet , men det genopstr i dag .
Vi har en monetr politik for 15 konomiske politikker .
Det er klart , at man m prve at skabe ligevgt mellem alt dette p en operationel og funktionel mde . Dette er ikke lykkes os endnu .
Der er blevet sagt :  Vi vil fremstte henstillinger  - de bermte overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Men vi opdagede snart , at disse retningslinjer var en katastrofe .
<P>
Hvad er der sket ? Der er sket det , at reprsentanterne for de nationale myndigheder og de nationale finansministerier alle har besluttet , at de ikke ville ndre noget og ikke vil fremstte den mindste kritik mod den politik , der fres af deres respektive lande .
Resultatet er , at disse overordnede retningslinjer blot er blevet til et omkvd , som er reduceret til meget generelle hensigtserklringer , der ikke er bindende for nogen .
Det er alts mislykkedes , og man har set , at der udvikles helt forskellige konomiske politikker , der mangler konvergens .
<P>
Denne situation kan sammenlignes med den klare kontrast mellem en amerikansk konomi , der strutter af sundhed , og en slj europisk konomi .
Efter den storstilede indfrelse af euroen har virkeligheden indhentet os , og virkeligheden viser , at regeringernes konomiske politikker er utilstrkkelige .
Jeg vil ikke komme med politisk polemik her , men man m indrmme , at det faktum , at vi igen har et socialistisk flertal , ikke har lst problemerne i denne forbindelse .
<P>
Med hensyn til det andet punkt : juridisk kontrol .
Det er endnu ikke get op for de politiske miljer , hvilke enorme forandringer de internationale finansmarkeder har gennemget .
De tror , at det nuvrende system , hvor alle landene forvalter kontrollen af bankerne , er tilstrkkeligt .
Dette har intet med virkeligheden at gre !
Vi befinder os i en internetverden , i en verden med globalisering , og kontrolinstrumenterne p disse finansmarkeder er klart utilstrkkelige selv p europisk niveau .
Der er alts brug for en ekstraordinr ndring p det mentale og kulturelle plan for at lse dette problem . Der er ingen tvivl .
Den nuvrende situation i Europa er ikke tilfredsstillende , og der m rettes op p den .
Jeg er ikke den eneste med dette synspunkt , ogs temmelig fornuftige og modererede folk som hr . Lamfalussy mener dette .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer her - det har jeg ikke tid til - og derfor vil jeg hurtigt nvne det tredje problem , nemlig den eksterne reprsentation .
Vi kender resultaterne .
I dag er europerne stadig ikke i stand til at tale med n stemme , nr det drejer sig om monetre problemer , sknt de har en flles monetr politik .
Problemet er , at alle vil bevare de befjelser , de har , ingen vil lade Kommissionen tale p deres vegne , og dette medfrer , at med hensyn til G7 eller andre steder betaler vi , men vi bestemmer ikke , og vi har ingen indflydelse .
<P>
Dette er de tre ting , der skal rettes op p .
Jeg kan konstatere , at Rdet ikke er til stede .
Med hensyn til hr. de Silguy ved jeg , at han er overbevist om det rigtige i mine forslag , men det er Rdet , der skal overtales , og jeg tror , at det ville vre klogt af Kommissionen og Parlamentet at enes bedre og forsge at n til enighed .
<SPEAKER ID=23 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , ordfreren har med rette henledt opmrksomheden p de kommende problemer vedrrende de institutionelle sprgsml i forbindelse med Den Monetre Union og tillige med udvidelsen .
Vi bliver virkelig ndt til her at lgge langt strre intellektuel og politisk vgt p , hvorledes problemerne skal lses , og det glder ikke kun den eksterne reprsentation , men navnlig ogs koordineringen af politikkerne .
Hvad angr det eksterne , vil jeg gerne tilfje : Njagtig som ordfreren sagde , skal vi her tale med n stemme .
Vi bliver imidlertid i denne sammenhng ndt til at lade Kommissionen vre en ligeberettiget partner i denne eksterne reprsentation i dens egenskab af den europiske enheds primus motor og vogter af traktaterne .
Det skal Parlamentet fortsat sttte .
<P>
Det er imidlertid af srlig betydning , at Den Monetre Unions positive start benyttes til at mindske det demokratiske underskud i Den Europiske Union .
Det er nu virkelig p tide , at Parlamentet fr medindflydelse , ikke kun hvad angr den konomiske rsberetning og retningslinjerne for den konomiske politik , men ogs hvad angr alle sprgsml i forbindelse med den procedure , hvorved et for stort underskud skal konstateres , og tillige drftelsen af stabilitetsplanerne og konvergensprogrammerne , en medindflydelse , som lever op til den demokratiske videreudvikling af Den Europiske Union .
Det er ndvendigt , netop hvad angr udvidelsen , og netop hvad angr Den Monetre Union og udformningen af den .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng gre opmrksom p endnu et punkt .
Det er nok formlstjenligt , at der eksisterer et Euro 11-rd , og meget pragmatisk .
Jeg vil ikke kritisere , jeg vil tvrtimod bifalde , at Rdet bestrber sig p at n frem til en bedre koordinering af den konomiske politik og til nogle indledende samtaler om , hvilken betydning et europisk policy mix , som er i stand til p en positiv mde at tilskynde til vkst , investeringer og beskftigelse , kan f .
Sagen er jo den , at i dag kan ikke lngere kun Den Europiske Centralbank vre ansvarlig for den monetre politik , arbejdsmarkedets parter for lnpolitikken og staterne for finanspolitikken .
Vi har brug for et samspil mellem disse aktrer .
<P>
Europa-Parlamentet m ikke holdes ude fra dette samspil .
Euro 11-rdet er ikke en institution , der er forankret i traktaterne .
Derfor har vi virkelig brug for en interinstitutionel aftale .
Jeg hber meget , at det tyske og det finske rdsformandskab finder en procedure , s Europa-Parlamentet inddrages i disse drftelser , og at vi som reprsentanter for Europas borgere virkelig kan give et bud p , hvorledes man nr frem til et afbalanceret policy mix , der kan fremme beskftigelsen i Den Europiske Union .
Denne interinstitutionelle aftale burde have vret indget for lnge siden .
Vi efterlyste den i 1994 , og inden r 2000 skal denne interinstitutionelle aftale vre indget .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er helt enig i , at vi som flge af indfrelsen af euroen skal have en bedre koordineret konomisk politik .
Det er ptrngende ndvendigt med henblik p en afrunding og effektivisering af hele konceptet .
Men jeg vil gerne advare mod begrebet  modstykke  .
Det er ikke noget modstykke til Den Europiske Centralbank , det er et supplement . Det er noget helt andet .
For vi nsker ikke et politisk modstykke til Den Europiske Centralbanks stabilitetsorienterede arbejde , for ECB str for sig selv og er uforanderlig , og vi vil heller ikke sttte forsgene p at hgte stabilitetspagten af i forbindelse med policy mix .
<P>
Jeg mener , vi skal gre det klart , at denne supplerende koordineringspolitik er det afgrende udgangspunkt for , at stabiliteten stttes , at stabilitet er en forudstning , at stabilitet ikke er et ml blandt mange andre , og at vi p dt grundlag skal fre en fornuftig konomisk politik til gavn for vkst , fremskridt og beskftigelse .
Det er et andet koncept end det , fru Randzio-Plath fremlagde her .
Vi mener endvidere , at det , der nvnes med socialpagten , ikke kan st i traktaten i den form .
Vi vil vlge en tilnrmelse i de sociale politikker , men ikke en socialpagt som modstykke til Den Europiske Centralbank , idet vi jo hidtil har frt en fornuftig politik p det sociale omrde , som byggede p et grundlag af mindstenormer og ikke p harmonisering - jeg mener , det er et vigtigt synspunkt , som vi skal huske p !
<P>
Hr. formand , lige en sidste bemrkning om den eksterne reprsentation .
Vi skal lgge vgt p , at Kommissionen - som ogs hr . Herman sagde - inddrages i hjere grad .
Den konomiske og Monetre Union er en foranstaltning under den frste sjle .
Den er en fllesskabsopgave .
Men finansministrene lader , som om de var et arrangement , regeringerne er blevet enige om , bde hvad angr den eksterne reprsentation , og hvad angr den rolle , de tiltager sig med rdet af de 11 , og af den grund skal vi som Parlament gre det klart , at vi ikke vil have , at en fllesskabsopgave udvandes til et arrangement , regeringerne er blevet enige om , bare fordi finansministrenes forfngelighed vil have det !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , nr man lser betnkningens titel , kunne man tro , at det drejer sig om MU ' ens grundlovsaspekter i lyset af udvidelsen .
Det er ikke tilfldet , for udvidelsen nvnes kun n gang , nemlig indirekte under overvejelse A . Det drejer sig for ordfreren ikke s meget om udvidelsen og dens flger for MU ' en eller omvendt .
Ordfreren har gjort brug af denne betnkning til at sl til lyd for et aftvingeligt og obligatorisk skaldt policy mix af sociale , skattemssige og konomiske foranstaltninger , som skal vre lige s tvingende som foranstaltningerne vedrrende MU ' en .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg tvivler ikke p , at ordfreren i god tro mener , at vkst og beskftigelse kan reguleres i forordninger til trods for de mange beviser p det modsatte .
Min gruppe og jeg er ikke enige heri , og derfor stemmer et stort flertal af vores gruppe imod betnkningen af hr . Barros Moura .
<P>
Efter at have sagt dette vil jeg forklare vores standpunkt .
Vi er tilhngere af strre og vedvarende inddragelse af Parlamentet ved fastlggelsen af de globale retningslinjer .
Vi er kun imod , at retningslinjer blive til direktiver .
Vi er alts tilhngere af den foreslede interinstitutionnelle aftale .
Vi gr ind for social konvergens , men vi tror ikke p , at disse minimumsnormer kan dikteres .
<P>
Vi er til sidst bestemt tilhngere af stramme og klare retsregler .
Men vi tror ikke , hr. formand , kre kolleger , at et ministerrd - han sagde endog : bestende af vise mnd - er i stand til at bringe beskftigelse og velfrd til Europa gennem et tvungent policy mix .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , hvis jeg skal vre rlig , tror jeg , med al respekt for hr . Jos Barros Moura , at vi stadig har et stort arbejde foran os , og at vi ikke helt er net til vejs ende .
Jeg vil komme med tre bemrkninger .
<P>
For det frste siger De , at der ikke er grund til at beskftige sig med grundlaget for Den konomiske og Monetre Union .
Men jeg mener , at den konomiske virkelighed - som sociale spndinger og sociale og nationale konflikter - vil fre til en omformulering af kontrakten .
Vi har navnlig inden for de retlige rammer og vores institutionelle procedurer en grundlggende strukturel opdeling mellem det sociale aspekt og det konomiske aspekt , som marginaliserer det sociale .
I vrigt taler De selv kun om mindsteml .
I denne forbindelse nvnte hr .
Fernand Herman et punkt , som jeg vil lgge srlig vgt p : samlingen af procedurer til koordinering af politikker om beskftigelse og konomi .
Det ville vre et meget vigtigt skridt i den rigtige retning .
<P>
Dernst accepterer De aftalen om budgetmssig stabilitet , som den er .
Jeg mener , at man m indse behovet for , at de offentlige udgifter stiger med henblik p at finansiere udviklingen .
Det drejer sig ikke blot om et budgetmssigt underskud , men om finansiering af udviklingen .
Endelig med hensyn til Centralbankens statutter og Det Europiske System af Centralbanker nvner De kun punktuelle forbedringer .
Jeg mener , at vi har brug for et slags rammedirektiv med henblik p reguleringen af Det Europiske System af Centralbanker .
<P>
For det andet , og her vil jeg vre mere kortfattet , stter De alt ind p koordineringen af de konomiske politikker .
Men som det er blevet sagt , er der et problem med viljen , med indholdet og med vrktjerne .
Det krver efter min mening , at der lgges langt mere vgt p den demokratiske metode .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet i samarbejde med de nationale parlamenter kommer til at spille en vsentlig rolle i valget af de konomiske og sociale politikker .
Man kan ikke , som De foreslr , faststte en enkelt hring og forhandling om en unik tekst fra Kommissionen .
<P>
Og endelig vil det - for det tredje - med hensyn til forholdet mellem Europa-Parlamentet og Den Europiske Centralbank komme til at dreje sig om Parlamentets godkendelse af bankens politik eller snarere om en oprettelse af en politisk styrke over for Centralbanken ?
Vi har behov for en dialog , men inden for politiske rammer ssom Unionens politikker , der fremmer sociale mlstninger og en bredygtig udvikling , skal man ligeledes udtale sig om valgene af en monetr politik .
Derfor , kre kolleger , lad os fortstte vores arbejde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , da Europa-Parlamentet den 2. maj i fjor gav sit samtykke til Den Monetre Unions tredje fase , gav mange af talerne udtryk for den opfattelse , at den flles valuta s at sige automatisk ville fre til en politisk union og ud fra sin indre logik overvinde skvheden mellem den konomiske og den politiske integration i Europa .
Det var allerede dengang for den , der ville erkende det , en farlig illusion .
Jeg tror , at denne illusion i dag er tydelig for alle .
Den , der troede , at den flles valuta ndvendigvis skal og ville fre til en flles konomisk politik , derfra videre til en beskftigelsespolitik og i sidste instans til en socialunion , m i dag vre skuffet .
Det ene topmde om beskftigelse efter det andet ender resultatlst .
Det politiske Europa vil ikke lykkes for den europiske integrations konomiske aktrer . Dertil er interessen hos mange for at skabe et Europa som marked uden politik alt for stor .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , der er meget at glde sig over i hr . Barros Mouras betnkning .
Hvad hr . Voggenhuber s end siger , vil MU ' en bestemt f store politiske konsekvenser .
Det er alt for tidligt at vente at se en jeblikkelig og fuldt udviklet konomisk og social union efter fem uger .
MU ' en vil f store politiske konsekvenser , og det er ofte blevet underspillet eller endog bengtet af dem , der har foreslet den .
Man br komplimentere hr . Barros Moura for at have sat fokus p disse politiske konsekvenser .
<P>
Han br ogs komplimenteres for at sge at sikre , at MU ' en ikke forger det demokratiske underskud mere end absolut ndvendigt . Det vil utvivlsomt blive strre .
En uafhngig og nsten uansvarlig centralbank , som offentliggr sine mdereferater , nr det passer den , forekommer mig at vre noget helt unskvrdigt . Men hr .
Barros Moura stiller forskellige fornuftige forslag , der skal sikre , at det demokratiske underskud ikke bliver meget strre .
<P>
Ikke desto mindre har jeg adskillige problemer med betnkningen , og jeg taler her p vegne af de andre britiske Labour-medlemmer .
I srdeleshed er vi ikke glade for forslaget om at indskrive Euro X-Rdet i traktaten .
Der er allerede flere EU-medlemmer , der ikke er medlemmer af Den Monetre Union , og efterhnden som udvidelsen skrider frem , vil andre medlemmer slutte sig til Den Europiske Union uden at g over til euroen .
Vi m vre meget forsigtige med at institutionalisere et tolags Europa p den mde , som en kodificering af Euro X-Rdet i traktaten ville medfre .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere , at det skulle vre ndvendigt at harmonisere skatter og afgifter med kvalificeret flertal .
Der er allerede ikke bare i Storbritannien , men i hele Europa , stor skepsis og bekymring over de virkninger , Den Monetre Union vil f , og den kan kun f succes , hvis den udvikler sig i enighed .
At forsge at tvinge folk ind i en skatteharmonisering p denne mde vil bestemt ikke hjlpe med til at skabe denne enighed i Det Forenede Kongerige .
Ogs af denne grund var henvisningen til et budgetsystem efter fderal model bestemt ikke gavnlig . Enhver her , som kender noget til britisk politik ved , at man aldrig m bruge det slemme f-ord i en europisk sammenhng , hvis man prver at overtale folk til at involvere sig mere i Den Europiske Union .
Af disse og andre grunde vil de britiske Labour-medlemmer afholde sig fra at stemme om hr . Barros Mouras betnkning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , som talsmand for Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg afslutte denne forhandling ved p min gruppes vegne at sige , at vi vil sttte hr . Barros Mouras betnkning .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning og vores sttte til hr . Barros Moura viser , at der i det vsentligste hersker enighed om konsekvenserne af Den konomiske og Monetre Union .
Jeg mener ogs , at beslutningen af 2. maj er en grundlggende beslutning .
For spanierne har den 2. maj i to rhundreder stet som symbol p oprret mod franskmndene .
Jeg tror , at fra 1998 vil den 2. maj betyde noget andet , nemlig at vi sammen opbygger Europa .
<P>
Og jeg synes , at det vigtigste i hr . Barros Mouras betnkning er , at den ser fremad .
Det er indlysende , at vejen frem er brolagt med vanskeligheder , for vi er jo ved at opbygge noget nyt .
Det var vist baron Lamfalussy , der sagde , at i processen med oprettelsen af den flles valuta er der flere hvis ' er , flere hypoteser , end i Rudyard Kiplings bermte digt , som netop hedder  Hvis  .
Ja , der er mange hvis ' er p vejen mod skabelsen af den flles valuta .
<P>
Det , som hr . Barros Moura gr , er at identificere de problemer , som vi vil st over for i fremtiden .
Og jeg synes , at han gr det godt med hensyn til Europa-Parlamentets rolle og de nye europiske politikker .
Jeg forstr udmrket , at der er meget , som hr . Spiers - jeg synes , han er mere old labour end new labour - ikke kan lide .
Men , hr . Spiers , til sidst vil det komme .
<P>
Til sidst vil vi - uanset om vi nsker det - vre ndt til at bevge os hen imod strre harmonisering af skattepolitikkerne , og beslutningerne vil skulle trffes ved kvalificeret flertal .
For i et udvidet Europa - som er det emne , der fremfres af hr . Barros Moura - med 28 eller 30 medlemsstater vil det vre umuligt at trffe beslutninger ved enstemmighed .
Det er sandt , at enighed er nskvrdig , men det bliver ndvendigt at trffe beslutninger , hvis vi nsker , at Europa skal fungere .
<P>
Hr. formand , jeg er overbevist om , at Parlamentet , som altid er get i spidsen for den europiske integration , nsker , at Europa skal fungere .
Derfor mener jeg , at mange af hr . Barros Mouras betragtninger er brugbare og vil vre brugbare i fremtiden .
Derfor vil vi sttte dem .
<SPEAKER ID=30 NAME="Haarder">
Euro-samarbejdet krver selvdisciplin , og det forhindrer visse dumheder og tvinger landene til at tage mere hensyn til hinanden .
Det er ikke en fare for beskftigelsen .
Det er til gavn for beskftigelsen og den sociale tryghed .
Det er et vrn mod de dumheder , som isr nogle socialdemokratiske regeringer begik i fortiden til skade for velfrd og tryghed .
Men der er stadig socialdemokrater , som tror , at de skal beskytte os mod euroens konsekvenser med nye centralistiske styringsinstrumenter .
Det er noget vrvl !
Det er tvrtimod euroen , der beskytter os mod gammeldags socialdemokratisk politik med devalueringer , underskud og indblanding i centralbankernes dispositioner .
<P>
For os , der kommer fra et land , der har levet med fastkurspolitik i 17 r , har dette vret rygraden i den udbygning af velfrden , trygheden og beskftigelsen , som vi har haft i den samme periode .
Vi glder os til , at vi kan tilslutte os euroen og derved f de fulde fordele af den .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , da vi vedtog MU ' en og euroen , mente vi , at med euroen ville politikken vende tilbage til Europa , og det jeg mener ogs , at vores kollega hr . Mouras betnkning viser .
<P>
Jeg er af den mening , at den isr viser en ting : At Amsterdam-traktaten allerede har udlevet sig selv , og at tiden er kommet til , at vi forbereder en revidering af den .
Det sagde hr . Fischer allerede til os i gr , det siger ogs andre i det tyske formandskab .
Jeg har set i pressen , hr. formand , at visse vismandsudvalg allerede arbejder uformelt p denne revidering .
Jeg mener ogs , at Europa-Parlamentet burde forberede sig p den nye revidering med den strste hjtidelighed og med deltagelse af os alle .
<P>
Indtil da anser jeg naturligvis vores kollega hr . Mouras forslag for at vre ganske rigtige , og jeg vil gerne betone isr dem , der handler om den fundamentale aftale , som kunne give en politisk udlgning af de eksisterende bestemmelser i traktaten , Rdets kontrol af Euro 11 - det er hykleri at lade dette regulere politikken og ikke selv have noget at sige - og aftalen om socialpolitikken og beskftigelsen , uden hvilken hverken euroen eller MU ' en har nogen lovlighed i borgernes jne .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nogle har her nvnt Amsterdam-traktaten , men den traktat mtte ikke omfatte de institutionelle konsekvenser af overgangen til MU ' en .
Lad os komme til emnet .
Dette er p tide , for hvis vi ikke taler om det , vil vi opleve en langsom tilbagevenden af det mellemstatslige , som vi ikke nsker .
Frst og fremmest forekommer det mig , at der findes tre hovedpunkter .
For det frste , og jeg erklrer mig her enig med min kollega Philippe Herzog , har vi , som vi i vrigt i nogen tid nu har anmodet om her i Parlamentet , brug for en tttere forbindelse mellem de overordnede retningslinjer for beskftigelse , hvis ikke det sociale skal forblive noget sekundrt i forhold til konomien .
Dette er ikke den rigtige mde at lse de sprgsml , der er stillet os .
For det andet med hensyn til den eksterne reprsentation af eurozonen er tingene naturligvis kun i begyndelsesfasen .
Det hastede . Man flikkede noget sammen .
Det er imidlertid ikke tilfredsstillende p langt sigt , og vi m finde noget , der er mere holdbart .
For det tredje med hensyn til et kvalificeret flertal vil overgangen til MU ' en og euroen tvinge os til , kre kolleger , at g over til kvalificeret flertal ved afstemninger bde inden for skatteomrdet og inden for det samlede sociale omrde .
<P>
Endelig kommer jeg til det vsentlige .
De institutionelle konsekvenser af overgangen til euroen kan ikke udelukkende analyseres i en udvidelseskontekst .
De skal ligeledes analyseres i en mere samlet kontekst af den ndvendige institutionelle reform .
Set ud fra denne dobbelte kontekst er eksistensen af et Euro-Rd en god ting , for det er et effektivitetselement , vi har brug for .
Men det er et nyfdt barn , og vi m tnke p fremtiden .
Vi m styrke den demokratiske kontrol af denne instans .
Eftersom den er effektiv , er det vigtigt at kontrollere den , at vide , hvordan den kommunikerer med Parlamentet .
Man m ligeledes indfre den i den samlede institutionelle mekanisme med tanke p udvidelsen . I forbindelse med hr .
Barros Mouras og hr . Bourlanges ' betnkning mener jeg , at det vsentligste er disse to sprgsml .
Nej , KOFIN-Rdet m ikke blive det vigtigste Rd i Rdet . Rdet ( generelle anliggender ) skal genfinde sin koordineringsrolle .
Hvis dette krver , at man ikke lngere beskftiger sig med udenrigsanliggender , ja s m det vre sdan !
Men vi har brug for et koordineringsrd til udenrigsanliggender , konomi , finansielle aspekter og beskftigelse . Men det m ikke vre KOFIN-Rdet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , den betnkning , vi forhandler om , bevger sig i retning af en mere samlet administration af den konomiske og monetre politik i Unionen og medlemsstaterne , som efter min mening overhaler selv de forventninger , som MU ' ens arkitekter , der naturligvis ikke befinder sig i Europa-Parlamentet , kunne have .
<P>
Den styrker det institutionelle udtryk af et Europa i flere hastigheder og tilstrber i sammenlgningen af den konomiske politiks navn p den ene side at give KOFIN udtryk af en konomisk regering og p den anden side at give de generelle retningslinjer for den konomiske politik et legalt grundlag af ndvendig karakter for medlemsstaterne .
Det drejer sig om valg , der styrker det europiske centrums tvangspolitikker , som ophver medlemsstaternes muligheder for selv at fastlgge konomisk og social politik , og som kun fremkalder uro i arbejderklassen og de brede folkelige lag , som betaler for flgerne af Maastricht-traktaten , af MU ' en og af stabilitetspagten .
<P>
Det er klart , hr. formand , at med disse vurderinger kan vi ikke sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=34 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , her efter indfrelsen af euroen hilser vi hr . Barros Mouras betnkning velkommen .
Den kommer p et godt tidspunkt , og det var en god id inden nste udvidelse at overveje konsekvenserne af den kommende institutionelle reform og af Den konomiske og Monetre Union .
Kommissionen er i hj grad enig i et stort antal af de forslag og analyser , som betnkningen indeholder .
Men jeg mener , at denne opgave br uddybes . Den br , som hr .
Mndez de Vigo netop sagde , vre rettet mod fremtiden . Nr tid er , skal den uddybes i lyset af Den konomiske og Monetre Unions drift og euroens indvirkning p andre politikker og de europiske institutioner .
<P>
I denne forbindelse , og som svar p Deres sprgsml , vil jeg kort berre to punkter .
For det frste Den konomiske og Monetre Unions konomiske aspekter set ud fra et institutionelt synspunkt og for det andet flgevirkningerne af Den konomiske og Monetre Union p Fllesskabets institutionelle balance .
<P>
Med hensyn til det frste punkt , MU ' en , er der tale om en srlig konstruktion - flere af Dem har understreget dette - eftersom den omfatter en flles monetr politik , og de konomiske politikker fortsat henhrer under national kompetence .
Derfor er det ndvendigt at samordne dem , og derfor har Rdet i flere r fastlagt rammerne for en get samordning af de konomiske politikker .
Det drejer sig ikke om at komme med en modvgt - som fru Brok netop s glimrende understregede .
<P>
Denne gede samordning hviler p en rkke instrumenter . De ved hvilke .
Det drejer sig om de overordnede retningslinjer , de uforholdsmssige store underskud , stabilitets- og vkstpagten , men jeg er enig med ordfreren , og det samme er Kommissionen , nr han ppeger , at det er de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , der skal vre det samlede samordningsinstrument for de konomiske politikker .
<P>
P Rdets mde i Amsterdam anmodede man om , at de overordnede retningslinjer tager hensyn til retningslinjerne , og siden fik vi perspektivet med to supplerende indskud p Rdets mde i Wien .
Det ene vedrrende det indre marked , Cardiff-rapporten , og den andet vedrrende de konomiske reformer , Cardiff 2 .
Derfor ser De nok , at indfrelsen af euroen forudstter og har forudsat , at der udarbejdes et veritabelt europisk program for den konomiske politik .
Det vigtige er sledes indholdet af de overordnede retningslinjer , som bde omhandler de budgetmssige politikker , forbedring af konkurrenceevnen , valutapolitikken samt de konomiske reformer og strukturelle politikker , bde i forbindelse med varer og serviceydelser og inden for arbejdsmarkedsomrdet .
Alle disse elementer har som ml at srge for , at den konomiske politik gavner vksten og beskftigelsen i Europa .
<P>
Lidt firkantet stillet op er dette den nuvrende juridiske institutionelle ramme , og som De , hr. ordfrer , meget rigtigt nvnte , er det op til os i Kommissionen at srge for sammenhng ved at sikre en perfekt synkronisering af de forskellige bestanddele i denne samordning af de konomiske politikker .
Jeg noterer mig med interesse Deres forslag - som hr . Herzog og fru Bers i vrigt har fremhvet - om at udarbejde retningslinjer for beskftigelsen p samme tid som de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Personligt er jeg enig med Dem , men dette punkt er meget omdiskuteret , ogs i Kommissionen , fordi det medfrer forskellige problemer .
Dette vil jeg ikke komme ind p i dag , men det er grunden til , at vi , eftersom det ikke helt er lykkedes os at lse dette problem , rent faktisk har medtaget indholdet af retningslinjerne for beskftigelse i de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , og dette vil glde fra juni .
<P>
De kan sledes se , at Kommissionen for at udfre sit arbejde forsger at sikre synkroniseringen mellem disse opgaver , men den sikrer ligeledes en vedvarende kontrol af den konomiske udvikling i medlemsstaterne .
Derfor arbejder vi - og dette glder med hensyn til de anvisninger og metoder , som vi anvender , i hvert fald i de tjenestegrene , jeg er ansvarlig for - professionelt , samvittighedsfuldt og med beslutsomhed .
Derfor er tjenestegrenene i Generaldirektorat II blevet totalt omstruktureret her p det sidste , sledes at de kan komme med en s prcis vurdering som muligt bde i forbindelse med analyser , prognoser og med hensyn til situationen vedrrende eurozonen .
Vi m lre at tnke i eurozonebaner .
<P>


Desuden overvejer vi i jeblikket , om vi fra i r kan organisere - og det er mit nske , at dette skal ske jvnligt , f.eks. en eller to gange om ret - konomiske mder i Bruxelles , der skal forlbe som studiedage , som Parlamentet skal deltage i , selvflgelig med hjlp fra de dygtigste uafhngige eksperter , hvilket ville muliggre en uddybet overvejelse om den europiske konomiske politik , med henblik p at gre den mere synlig , mere gennemskuelig og sledes at bidrage til den demokratiske debat , som De siger , De nsker .
<P>
Derudover opfordrer ordfreren Dem til at g endnu lngere og overveje omfanget af de overordnede retningslinjer med henblik p at skabe et bindende policy mix .
De foreslog at ndre artikel 103 , stk .
2 , men jeg minder Dem om , at den nuvrende traktat allerede faststter , at Rdet skal vedtage de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker med kvalificeret flertal .
Ikke desto mindre har jeg noteret mig Deres nske , og Kommissionen vil behandle Deres forslag med interesse , i hvert fald forstr den baggrunden for forslaget .
<P>
Men den skal undersges i lyset af driften af og praksis i Den Europiske og Monetre Union , som drligt nok er kommet i gang , og den skal ligeledes undersges i lyset af henholdsvis Euro 11 ' s og KOFIN-Rdets rolle .
Jeg havde foreslet Dem en anerkendelsen af Euro 11 i traktaten , men jeg mener at have forstet , at hr . Spiers ikke var enig .
Det er et problem , der opstr , og som vil opst i de kommende r , ogs her set i lyset af erfaringen .
<P>
Hvad angr Kommissionen , har den altid talt for en forbedring af den operationelle karakter af de overordnede retningslinjer .
Nej , hr . Herman , dette er ikke et nederlag , selvom det ikke er s godt og s effektivt , som vi kunne nske det .
Vi vil formalisere vores forslag i forbindelse med de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 1999 , sledes at det i r bliver mere konkret for alle medlemsstater , og dette vil De f vished om til marts .
<P>
Med hensyn til den eksterne reprsentation blev der indget en aftale i Wien .
Denne aftale skal overholdes , og det er op til det tyske formandskab at f vores vigtigste handelspartnere og vores vigtigste partnere p den internationale scene til at acceptere den .
Jeg har fuld tillid til , at det tyske formandskab vil srge for , at den aftale , der blev indget mellem stats- og regeringscheferne - som er en lempelig aftale af midlertidig karakter - bliver overholdt .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne hurtigt vil nvne , vedrrer den institutionelle ligevgt .
De understregede meget rigtigt , fru Randzio-Plath , det demokratiske underskud , Den Europiske Union lider under inden for rammerne af MU ' en .
Jeg tror sledes , at iden om en interinstitutionel aftale - som er det ene af de to emner , bde ordfreren og hr . Papayannakis understregede - er en god ting .
Kommissionen er positiv over for dette , og den har altid understreget muligheden for at underskrive og ivrkstte denne aftale .
Personligt tror jeg , at man officielt burde anerkende den praksis , der allerede findes , og udforske visse retninger , som De , hr. ordfrer , har nvnt , bde med hensyn til faststtelse og med hensyn til en kontrol af den multilaterale overvgning .
<P>
Euroen vil ligeledes have en indflydelse p visse politikker .
Jeg tnker navnlig p skattepolitikken og p , at vi m undg , at euroen medfrer , at man underbyder hinanden p skatteomrdet .
Jeg tnker ligeledes p socialpolitikken , for ogs her skal Parlamentet deltage i udarbejdelsen af den nye sociale kontrakt og i de aktioner , der sigter mod at bevare den europiske sociale model .
Dette er de omrder - og jeg vil ikke g i detaljer - hvor der tydeligvis stadig er arbejde at udfre i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Afslutningsvis er der stadig den sidste etape tilbage , det vil sige de nye institutionelle fremskridt .
Med MU ' en fr vi en metode , men hvori bestr denne metode ? Det er definitionen af prcise ml - overgangsbetingelser , frister - og en fleksibilitet , hvis forml er at fremme visse institutionelle fornyelser .
Denne metode skal navnlig tages i betragtning i tiden efter den kommende udvidelse af Den Europiske Union , inden for rammerne af vores overvejelser om den institutionelle debat og dette med hensyn til to vsentlige emner .
For det frste afstemninger med kvalificeret flertal .
Fru Bers har ret : Hvis man vil undg at lamme beslutningssystemet , m man udvide det og generalisere det . Men dette medfrer store vanskeligheder - som hr .
Spiers har ppeget - nemlig problemet med skattepolitikken .
Valget str mellem effektivitet og national suvernitet . Det er enten det ene eller det andet , og i dette tilflde m vi lse dilemmaet .
Det andet vsentlige element er Kommissionens - men ogs institutionernes mere generelt og dermed Rdets - virke .
Uanset hvilken lsning man overvejer , skal den opfylde tre krav , nemlig effektivitet , reprsentativitet og demokratisk kontrol .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne , som ordfreren understreger , fastsl , at i mine jne udgr euroen i dag en sand katalysator , der kan medvirke til , at Europa struktureres , styrkes , udvikles og udvides .
Er det fortsat ndvendigt , at Europa tilpasser og ndrer sig ?
Dette er grunden til , at Deres betnkning i dag er et interessant og nyttigt element , som vil bidrage til overvejelserne de kommende mneder .
<SPEAKER ID=35 NAME="Barros Moura">
Hr. formand , jeg vil kort komme med et indlg , ikke for at kommentere debatten , men for at komme med en lille oplysning til hr . Herzog .
<P>
Jeg glder mig over , at man mener , at min betnkning fremstter sprgsml for fremtiden , selvom det er klart , at den ikke kan give et svar straks .
Jeg glder mig ligeledes over kritikken , som De Liberale , der er til stede i mdesalen , fremkommer med , hvilket bekrfter mig i iden om , at jeg har valgt den rigtige konomiske og sociale politik . Jeg vil gerne bede hr .
Herzog om at lse ndringsforslag 11 op , der p min anmodning er fremsat af Den Socialdemokratiske Gruppe , som netop drejer sig om rollen af offentlige investeringsudgifter , som ikke - inden for rammerne af udregningen af det offentlige underskud - m sammenlignes med udgifter til mad og sttes p samme niveau som dette .
<SPEAKER ID=36 NAME="Haarder">
Jeg vrdstter , at kommissren er hflig og diplomatisk , men vil han ikke godt tage stilling til punkt 10 i betnkningen ?
Gr kommissren ind for , at euroen skal kre med flles ml , eller gr han ind for - som det er foreslet i punkt 10 - at der skal vre en bindende flles konomisk politik ?
Det vil jeg bede kommissren tage stilling til .
Kommissionen plejer jo at sige , hvad den er for , og hvad den er imod .
Er Kommissionen for punkt 10 ?
Det hber jeg ikke , den er , men jeg vil gerne have det bekrftet .
<SPEAKER ID=37 NAME="de Silguy">
Jeg mener , at jeg svarede ret klart .
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker skal bde vre s operationelle , prcise og konkrete som muligt .
Naturligvis ville det ideelle vre , at de var bindende og obligatoriske , men i traktatens nuvrende udformning er dette ikke muligt .
Vi m derfor g pragmatisk frem i denne forbindelse , det vil sige , at vi i starten m anvende gruppepresmodellen , og at ministrene indbyrdes m lgge pres p hinanden med henblik p at fremme processen .
En begyndelse er - og det blev man klar over sidste mandag p KOFIN-Rdets mde - stabilitets- og konvergensprogrammerne .
I lyset af erfaringen skal vi se , i hvilken udstrkning og hvordan vi kan gre systemet mere bindende .
For meget hastvrk vil vre skadeligt og vil sandsynligvis vre i strid med de tilsigtede mlstninger fra fortalerne for denne bindende karakter .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Beslutningsprocessen i Rdet
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0049 / 99 ) af Bourlanges for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om beslutningsprocessen i Rdet i et udvidet Europa .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , vi skal forhandle om , er karakteristisk p grund af emnet , dens rkkevidde , indhold og retning .
<P>
Frst og fremmest p grund af emnet , fordi Parlamentet via Udvalget om Institutionelle Sprgsml har valgt at blande sig i ting , der ikke vedrrer det , det vil sige at udtale sig p en gennemsigtig mde og benhjertigt om en anden institution : Rdet .
Dette har mishaget nogle , imidlertid mener vi , at det er vores pligt , bde fordi Parlamentet skal beskftige sig med Unionens institutionelle fremtid som helhed , men ogs fordi andre er bedre til at bedmme n .
For mit vedkommende havde jeg intet imod , hvis Rdet udarbejdede en rapport om Parlamentet .
<P>
For det andet p grund af betnkningens rkkevidde .
Denne betnkning analyserer beslutningsprocessen i Rdet og mere generelt problemerne vedrrende Rdets virke og dets frygt for ikke at f det afgrende ord i Den Europiske Unions institutionelle historie , nr det endelige ml er net , sknt der forelbig ikke er noget , der tyder p dette .
Vi prver at definere et vist antal ndringer , som skal foretages i lyset af tre udfordringer , vi har foran os : udfordringen med Unionens overgang til politikken , udfordringen med euroen , som forpligter til at faststte og bestemme en konomisk politik og udfordringen om udvidelsen , som medfrer et kvantitativt pres .
<P>
Denne betnkning er ligeledes karakteriseret af dens indhold . Nogle steder i betnkningen foreslr og taler man for institutionelle reformer ved at anvende traktaterne .
Andre steder taler man om mindre ndringer af tvrinstitutionel karakter eller administrative ndringer .
I virkeligheden mener vi , at Rdet skal fungere samlet uanset , hvilke juridiske instrumenter der anvendes .
De reformer , der skal ske i medfr af traktaterne , er ganske rigtigt kun f , men de samlede ndringer i forbindelse med Rdet er omfattende .
<P>
Endelig er betnkningen karakteriseret ved sin retning .
Den udgiver sig for at vre en protest mod et antal vildspor .
Jeg kan f je p to : et vildspor , der frer i retning af en lammelse , som navnlig er forbundet med en stigning af antallet af deltagere , der ikke er tilpasset de ndvendige reformer - dette er hele problemet med kvalificeret flertal - og et vildspor , som frer i retning af anvendelsen af uformelle procedurer , ad-hocudvalg , mder mellem personale eller regeringer , der har tendens til at fortrnge de procedurer , der er fastsat i traktaten , og som har den fordel , at de er effektive , gennemsigtige og demokratiske .
Vi kommer med et advarselsrb : strre formalitet , strre omhyggelighed , strre respekt for officielle procedurer !
<P>
Betnkningen omfatter to store afsnit om strukturer og procedurer .
Jeg har naturligvis ikke - med den frist , der er givet mig - tid til at beskrive alt dette .
<P>
Med hensyn til strukturer vil jeg fremhve et punkt , som fru Bers netop nvnte , nemlig krisen i Rdet ( generelle anliggender ) .
I betnkningen anbefales en klar skelnen mellem udenrigsanliggender , der skal varetages af udenrigsministrene , og generelle anliggender , der er en koordineringsfunktion , som skal varetages af ministre med ansvar for koordinering .
Dette er vigtigt .
Ellers er der intet til hinder for , at det bliver udenrigsministrene , hvis staterne nsker det .
<P>
I afsnittet om procedurer ser vi en vis usikkerhed med hensyn til begrnsningerne i forbindelse med udvidelsen af kvalificeret flertal .
Betnkningen fremstter dristige forslag , som mske ikke bliver fulgt af vores kolleger med hensyn til egne ressourcer og udenrigspolitikken , men man m huske p , at i fremtidens Europa vil alt det , der er omfattet af enstemmighed , rammes af ineffektivitet .
<P>
Mere generelt opfordrer betnkningen alle til en logisk fordeling af kompetencer mellem Rdet og Kommissionen .
I jeblikket ser vi oprettelsen af to parallelle udvende organer . Dette er ikke nskvrdigt .
Kommissionen skal i alle henseender fremstte forslag og srge for , at de gennemfres .
Rdet skal disponere , men det m ikke fremstte forslag eller have en udvende funktion , og Kommissionen m ikke overtage de samme regeringsmssige funktioner .
Lad os f klarhed over rollefordelingen . Det er vores budskab .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg vil gerne fremfre en bemrkning til forretningsordenen .
Som hr . Bourlanges s udmrket sagde , er kernen i denne forhandling Rdet .
Jeg vil gerne sprge Parlamentets formand om , hvem der lige nu reprsenterer Rdet i denne forhandling .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo Rojo , forsdet deler ogs Deres flelse af , at Rdet burde have vret her i dag .
Men det blev ikke forudset , det blev ikke underrettet , og det er ikke til stede .
S meget kan jeg sige Dem .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , der er ikke noget sprgsml , der er vigtigere for Unionens fremtid , efterhnden som vi gr over til at have 20 , 24 , 25 , 26 og 27 medlemsstater , som det vil blive tilfldet inden for de nrmeste r , end reformen af beslutningstagningsprocedurerne i Rdet .
Det er grunden til , at det er legitimt for Parlamentet at undersge dette sprgsml .
Selve den mde , en udvidet Europisk Union kommer til at fungere p , vil afhnge af de svar , der gives p sprgsmlene i denne betnkning .
Vi ved , at da vi snart vil have nogle og tyve stater rundt om bordet i Rdet , vil Den Europiske Union hjst sandsynligt blive lammet p ethvert omrde , der krver enstemmighed .
Hvis den kan trffe afgrelser , vil de vre langsomme , besvrlige og have laveste fllesnvner som grundlag .
<P>
Det er grunden til , at det er helt ndvendigt med reformer .
Ethvert politisk omrde , der krver enighed , vil blive blokeret .
Men oven i det kan selve Den Europiske Unions funktion let blive sat i st af en enkelt regering , hvis den vil det .
Tag udnvnelser : For at udnvne formanden for Kommissionen , lederen af Centralbanken , ja , bare for at udnvne et medlem af Revisionsretten krves der enstemmighed i Rdet .
En enkelt regering kan let blive fristet til at tage Unionen som gidsel .
Det har vi trods alt set tidligere .
Den tidligere konservative britiske regering blokerede for f r siden under uenigheden om kogalskaben al beslutningstagning i Rdet , der krvede enstemmighed , p grund af uenighed i en enkelt sag .
Hvem kan sige , at en eller anden regering ikke vil blive fristet til at bruge samme taktik , nr vi fr nogle og tyve stater om bordet ?
<P>
Vi s ogs vanskeligheden med sknderierne om udnvnelsen af formanden for Centralbanken for nylig og af formanden for Kommissionen for fire r siden .
I begge tilflde kunne en enkelt regering bremse udviklingen for at f de andre til at betale en politisk pris for en eventuel indrmmelse , som skulle gres , eller et nyt kompromis , der skulle findes .
Det var meget vanskeligt .
Forestil Dem det samme med mere end 20 medlemsstater .
Det er grunden til , at den frste og mest ptrngende reform er en massiv udvidelse af antallet af de af sager , som kan afgres med kvalificeret flertal .
Uden det vil udvidelsen vre en meget farlig sag og vil let kunne lamme os .
<P>
Ja , vi m ogs se p sprgsmlet om vgtningen af stemmer i Rdet .
Der er et forslag om at indfre et dobbelt flertalssystem : et flertal af stemmer og et flertal af personer eller et flertal af stater og af personer .
Hr . Bourlanges ' betnkning understreger , at det ikke er strengt ndvendigt at undg muligheden for kvalificeret flertal af stater , der reprsenterer et mindretal af befolkningen .
Matematisk kan det ikke ske .
Det er grunden til , at jeg - og indtil nu - min gruppe altid har vret tilbageholdende med iden om at g i retning af systemet med dobbelt flertal i Rdet .
Rdet br have stemmer , som reprsenterer staterne , ligesom Parlamentet har et mere proportionalt system , der reprsenterer befolkningen i Den Europiske Union .
<P>
I denne betnkning opfylder Parlamentet sin traditionelle rolle om at se frem og vre lidt dristig , men se p fremtiden , som vi gjorde med Spinelli-betnkningen , der gik forud for Fllesakten , Martin-betnkningen , der gik forud for Maastricht , og Bourlanges-betnkningen , der gik forud for Amsterdam .
Vi ved , at der bliver nye forhandlinger mellem regeringerne om en reform af traktaten p disse punkter .
Det er rigtigt , at vi lgger noget fremadrettet p bordet .
<P>
Naturligvis vil der blive problemer omkring srlige punkter .
Min egen gruppe har problemer og vil stille ndringsforslag og krve delt afstemning om srlige punkter .
Men hvis der er enighed om , at Parlamentet opfylder sin visionre rolle her og ser p fremtiden ved at lgge problemer p bordet og tvinge regeringerne til at g frem i stedet for at holde sig tilbage , vil der ogs vre en forstelse for den rolle , denne betnkning spiller , og jeg komplimenterer ordfreren for det meget store arbejde , han har lagt i den .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg synes , at hr .
Corbett hyldede hr . Bourlanges ' betnkning p den bedst tnkelige mde , nemlig ved at sammenligne den med betnkning af Spinelli .
Faktisk tror jeg , at de begge har noget til flles , for de tnker nemlig begge p fremtiden , og de foreslr begge dristige lsninger .
Og dette er udmrket .
<P>
Ligesom med hr . Barros Mouras betnkning fra i formiddags mener jeg , at det , vi her gr , fr Amsterdam-traktaten er ratificeret af alle medlemsstater , er at se fremad , og dette er en af Parlamentets opgaver .
<P>
Jeg er ogs enig i det , der her blev sagt om udvidelse af det kvalificerede flertal .
Jeg mener , at dette er den store udfordring , som vi str over for , isr fordi denne betnkning er udarbejdet med udgangspunkt i et udvidet Europa .
Og nu , hvor de sidste tre medlemsstater er kommet til , er det blevet endnu vanskeligere at trffe beslutninger .
Hvad vil der ske i et Europa med 25 eller 28 medlemsstater ?
Vi m komme med lsninger , finde metoder til at undg lammelse , finde ud af , hvordan vi undgr , at Den Europiske Union bliver omdannet til en regeringsorganisation .
Det vigtigste er at beskytte princippet om integration .
Og nr det kommer til stykket , mine damer og herrer , med 25 , 26 eller 28 medlemsstater kan integrationsprincippet kun gennemfres , hvis beslutningerne trffes ved kvalificeret flertal .
Dette str klart , det m alts gres p den ene eller den anden mde .
<P>
Og i denne forbindelse mener jeg , at hr .
Bourlanges ' betnkning stter fingeren p det mme punkt med de emner , som skal behandles , og jeg beklager ogs , at Rdet ikke er til stede her , for jeg tror , at det ville lre en del af denne forhandling og af de ting , der her bliver sagt .
<P>
Med hensyn til vgtningen af stemmerne , som er et af de emner , der str i Amsterdam-traktatens protokol om institutionerne , og som det tyske formandskab tilsyneladende vil fremkomme med et forslag om , mener jeg , at man br overveje de to muligheder , nemlig en omvgtning af stemmerne eller dobbelt simpelt flertal , som hr .
Bourlanges foreslr . Og jeg synes ogs , at det fortjener ros , at hr .
Bourlanges - som tilhrer et land , der altid har vret imod denne betragtning - nu tager hensyn til det i sin betnkning .
<P>
Hr. formand , af disse rsager og fordi vi finder , at denne betnkning er umagen vrd , vil min gruppe sttte den .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , kre kolleger , jeg , der gr ind for regelen om enstemmighed , vil nu bryde den i denne sammenhng .
Ordfreren , hr . Bourlanges , som jeg respekterer , men som jeg er afgrende uenig med , har i sin sidste betnkning erklret og skrevet , at den var - at den er - konservativ .
Den , der kender hans ider om Europa , ved , at hvis de dog rummer nogen omtanke , rummer de , s vidt jeg kan se , meget lidt , der er konservativt .
Det er derfor p et tidspunkt , hvor diskussionen om , hvem der er for eller imod Europa , ikke mere har nogen mening , og p et tidspunkt , hvor eurosocialismen vil have mere Europa , at vi , der hverken str til venstre eller er socialister , br kunne foresl og alts tilbyde et bedre Europa .
<P>
Og et bedre Europa i relation til institutionerne - det er denne betnknings sammenhng - betyder ganske enkelt , at det er Rdet , der skal varetage den politiske ledelse i Europa , eftersom det er dr , hvor staternes union og de suverne nationers forrang legemliggres .
Det er Europa-Parlamentet , der skal kontrollere i perfekt og s nr forbindelse som muligt med de nationale parlamenter , Unionens udvende organ , og Kommissionen skal have sin oprindelige udvende og administrative rolle tilbage i stedet for , at man forsger at tildele den nye opgaver , nye forrettigheder og ny magt .
<P>
Ordfreren hvder ogs , at Det Europiske Rd er blevet EU ' s opsamlingsvogn .
Vi kunne ikke vre mere enige .
Men ogs hr viger denne betnknings konservative side for dens vovelige side , nr den gr ind for , at Det Europiske Rd , nr det er ndvendigt , br mdes p stats- og regeringschefniveau , og dets afgrelser underlgges de procedure- og flertalsregler , der svarer til dem , der normalt benyttes i Rdet .
<P>
Jeg er hverken eurofobisk eller euroallergisk .
Jeg mener , at man frst og fremmest skal forklare borgerne i det Europa , som vi lever i , hvad det er for et Europa , som vi har , og hvilket Europa vi vil have .
P grund af denne holdning er jeg p trods af min optimisme blevet kaldt eurorealist .
Det er en betegnelse , som ikke generer mig : hellere eurorealist end eurocentralist , eurofderalist eller eurosocialist .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil lyknske Bourlanges med denne initiativbetnkning , som efter min mening er meget interessant , selvom den til tider er krvende lsning .
Jeg deler fuldkomment synpunktet om , at man m strbe efter en klar og enkel organisation , og at man m gre det klart , hvem der har befjelser og ansvar .
Den sammenblanding af roller , som vi nu kan se et eksempel p , er naturligvis forkastelig .
Uformelle netvrk og mder uden indsigt og demokratisk kontrol er naturligvis heller ikke gode .
Desuden ved vi , at der i anden sjle er en retssikkerhed , som jo er helt uacceptabel .
S langt er vi enige .
<P>
Nu tillader jeg mig med al respekt alligevel at stte sprgsmlstegn ved Bourlanges ' analyse og udgangspunkterne for hans rsonnement .
Han mener , at medlemsstaterne har reageret p de nye udfordringer med en  overdreven institutionel empirisme , som ...
har frt til en gradvis og snigende afinstitutionalisering af Unionen  .
Men er det virkelig sdan ?
Tvrtimod mener jeg , at nye traktater og nye institutionelle opgrelser gr i en anden retning .
En vigtig reform , som vi dog br gennemfre , er rollefordelingen , alts hvem br trffe beslutningerne .
Jeg mener , at man br kunne fre en del af de beslutninger , der trffes af EU i dag , tilbage til medlemsstaterne og til regionerne .
<P>
Der er ydermere ikke nogen rimelig grund til , at Det Europiske Rd skal spille en mindre central rolle i dag . Kommissionen har ingen legitimitet til at fungere som en  EU-regering  , som Bourlanges ' konstruktion foreslr .
EU er sine medlemslande , og selvom enstemmighed ind imellem er ineffektivt , var det vel ikke mlet , at det skulle vre effektivt , men derimod var mlet vel ogs demokrati .
<P>
Jeg synes ikke , at det er forkert af Udvalget om Institutionelle Sprgsml at blande sig , som man har gjort her , men lad os tage denne betnkning , for hvad den er : en intellektuell velse .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Hr. formand , kre kolleger , jeg ville ogs gerne hilse Rdet velkommen , og jeg beklager , at dette ikke er muligt , eftersom det ikke er til stede .
<P>
Tillad mig allerfrst , kre kolleger , p vegne af ARE-gruppen at lyknske hr . Bourlanges for det vigtige stykke arbejde , han har udfrt , og fordi han i sin betnkning har vret i stand til at medtage en god del af de elementer , der blev foreslet af hans kolleger i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
<P>
Denne betnkning udgr sledes efter min gruppes mening et vldigt godt udgangspunkt .
Den manglende gennemsigtighed , der findes i Unionen , skyldes hovedsageligt Rdets sammensatte karakter , da Rdet kan samles bde som udvende og lovgivende magt .
Denne situation skaber et problem , som kan forvrres i forbindelse med udvidelsen af Unionen , for s vidt som dens lovgivningsmssige funktion i den nuvrende udformning i hj grad ligner kongressen i Wien meget mere end et gte lovgivende kammer .
<P>
Unionens institutionelle system skal kunne sammenlignes af vores medborgere , hvilket absolut ikke er tilfldet i dag .
Rdet skal alts holde op med at vre et aggregat for de nationale udvende magter , der samler sig i hemmelighed og stort set vedtager alt ved enstemmighed .
Det skal vre et andet lovgivende kammer p samme betingelser som Europa-Parlamentet .
<P>
Vi har ligeledes behov for at genfinde den institutionelle ligevgt , som stter en stopper for den konstante styrkelse af Rdet og Det Europiske Rd .
Sidstnvnte skal udvide sin rolle i forbindelse med generelle retningslinjer og politiske impulser i Unionen , men dog uden at blive et beslutningsorgan .
Denne nye opbygning grundlgges gennem en almindeliggrelse af kvalificerede flertalsafstemninger i Rdet .
Der findes stadig ikke mindre end 40 artikler i traktaten , hvor enstemmighed fortsat er obligatorisk , og derfor lige s mange omrder , hvor - med henblik p udvidelsen - Unionen praktisk talt dmmer sig selv til lammelse .
<P>
Vi mener , at hr . Bourlanges ' betnkning kan gres endnu bedre .
Dette er grunden til , at min gruppe har fremsat to ndringsforslag , som vi gr ordfreren opmrksom p .
<P>
For det frste er der det uopsttelige behov for at anvende fllesskabsmetoden til at forberede den nste revidering af traktaterne , for det viste sig ved forhandlingerne af Maastricht- og Amsterdam-traktaterne , at den mellemstatslige metode ikke er tilpasset nok , at den er ineffektiv og endda gammeldags .
<P>
For det andet er der lejligheden til at overveje oprettelsen af en ny funktion , nemlig en unionsformand , med henblik p at oprette en form for vedvarenhed og strre benhed i en udvidet Union .
<P>
Jeg hber , at disse forslag , som vi fremlgger i en konstruktiv nd , vil blive vedtaget af flertallet i Parlamentet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Bonde">
Hr. formand , den betnkning , som vi behandler i dag , er skrevet af den franske formand for Europabevgelsen efter opskriften : Meget mere Union .
JuniBevgelsen er imod union , s vi stemmer nej .
Bourlanges vil have mange flere love vedtaget som flertalsafgrelser i Ministerrdet , men det betyder jo , at folkestyret kan stemmes ned , for kernen i demokratiet er , at man kan g til valg , f et nyt flertal og derefter nye love .
Betnkningens forslag indebrer , at vi kan g til valg , men at vi aldrig mere som danske vlgere kan f nye love .
Vi kan skifte 3 af 87 stemmer ud i Ministerrdet .
Vi kan skifte 16 af 626 reprsentanter ud i EU-Parlamentet , men vi kan aldrig mere som vlgere stemme os til en ny lov .
Vi kan f nye politikere , men ikke en ny politik .
Vi forvandles til en valgkreds i stedet for at vre en nation .
Vi bliver et nationalt mindretal i stedet for at vre et selvstndigt folk .
<P>
JuniBevgelsen vil ikke beskre folkestyret .
Vores mission er et demokratiernes Europa , hvor lande samarbejder tt , men kun laver flles love for problemer , som gr over grnserne .
Luftforurening og havforurening er problemer , som vi ikke kan lse hver for sig .
Her m vi have et forpligtende internationalt samarbejde , men det skal vre minimumsregler , hvor alle har lov til at g videre .
EU skal ikke kunne forbyde et land at forbyde pesticider og farvestoffer , som giver allergi .
Vi nsker et kologisk Europa , men ikke mere union og slet ikke en ny stat , s vi stemmer nej til Bourlanges-betnkningen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , undskyld , at jeg kommer noget sent - jeg havde en anden aftale . Til hr .
Bonde vil jeg gerne sige , at han befinder sig i den forkerte debat .
Vi taler ikke om Europas generelle stilling . Vi taler om Ministerrdet .
Jeg glder mig over den udmrkede betnkning , som vores kollega , hr . Bourlanges , har udarbejdet .
Den er konsekvent og hnger godt sammen .
Den institution , hvor vi finder de strste vanskeligheder vedrrende beslutningstagning , er ikke Kommissionen eller Parlamentet - selvom der er en rkke vanskeligheder , som vi er opmrksomme p - det er Ministerrdet .
Hr . Bourlanges talte om den hrgende afinstitutionalisering af Ministerrdet , og det er helt rigtigt .
Rdet flger ikke engang sine egne regler .
Han talte om Det Europiske Rd som  Tour de France-opsamlervognen  .
Faktisk bliver Det Europiske Rd i stigende grad inkonsekvent , og det er p denne baggrund , at jeg meget glder mig over den samlede holdning hos hr . Bourlanges .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ganske vsentlige ting : Det kvalificerede flertal er et problem , og hr . Oreja er opmrksom p , hvordan Kommissionen har kmpet for at f de ndvendige forandringer her .
Pointen om indre sammenhng har at gre med , at der er alt for mange specialiserede rd , som hr . Bourlanges sagde , og Rdet ( generelle anliggender ) udfylder ikke sin rolle p passende vis .
Iden om at etablere et reelt rd for generelle anliggender styrker koordineringen .
Jeg hber , at Kommissionen ogs vil lgge vgt p dette .
<P>
S har vi det voksende antal udvalg .
Desvrre har vi en frste , en anden og en tredje sjle , men efterhnden som vi bevger os i retning af fllesskabsensretning , f.eks. p justits- og indenrigsomrdet , giver det ingen mening at opretholde K.4-udvalg af nogen art i frste sjle .
Det udvander de befjelser , Kommissionen har til at tage initiativer , svel som COREPER ' s rolle , det centrale organ , der forbereder Ministerrdets arbejde .
Den opfattelse kan jeg ogs tilslutte mig .
<P>
Hvis vi gr over til det politiske udvalg , br vi g i den retning .
Men dt afhnger alt sammen af , om FUSP endelig bliver en reel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , dagen i dag skal give en institutionel orientering .
Hvor str vi , hvor vil vi hen ?
Vi str over for at skulle afslutte den procedure , som skal ratificere Amsterdam-traktaten , s den kan trde i kraft .
Hvad angr de forestende udvidelser , har den seneste regeringskonference , som De ved , ikke kunnet lse nogle vigtige problemer .
<P>
Det tyske rdsformandskab tilstrber derfor , at man , efter at man i slutningen af marts er blevet enige om de principielle sprgsml i forbindelse med Agenda 2000 , p topmdet i juni i r trffer en procedurebeslutning om de ndvendige institutionelle reformer .
Hvor vidt den skal rkke , og hvorledes holdningen i den skal vre , har Europa-Parlamentet skitseret i sin beslutning af Mndez / Tsatsos .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml har med sit arbejdsprogram i det sidste halvandet r tydeliggjort denne holdning .
Resultatet er de tre betnkninger , vi forhandler om i dag .
<P>
Med betnkning af Bourlanges foreligger der i Parlamentet en beslutning , der afviger fra det gngse .
Der er ikke tale om en samling krav , men om et vigtigt dokument med perspektiver i .
Kernen i den er den ndvendige overgang til flertalsbeslutninger p flere omrder og en tilpasning af afstemningsprocedurerne i Rdet med henblik p , at det ogs efter de forestende udvidelser stadig er handledygtigt .
Disse opgaver flger af Amsterdam-traktaten og de udtalelser derom , som Europa-Parlamentet har vedtaget .
<P>
Jeg siger bent , at nogle af detaljerne i den foreliggende beslutning set ud fra mit synspunkt mest er af illustrativ betydning .
Det er de generelle retningslinjer , som i den nuvrende fase af de europiske debatter krver politisk autoritet .
Vi og Jean Bourlanges lever dermed op til vores opfattelse af os selv , nemlig at det er os , der stter den europiske integrationsproces i gang .
<P>
En indgende debat om den nste runde af institutionelle reformer vil derfor ogs skulle fres af det nste Europa-Parlament .
Vi forventer derfor af Det Europiske Rd i Kln , at det ogs integrerer vores ider i sine afgrelser om disse reformers tidsplan og metode .
Jean-Louis Bourlanges har med henblik herp ydet et glimrende forarbejde .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , betnkning af Bourlanges , denne trdesten i de institutionelle organers stillestende vand , br lovprises svel for sit mod som for sin realisme .
P grund af den knappe tid vil jeg dog begrnse mig til blot at ppege det forsg , den gr for at fjerne den bevidstlshed og at oplse den forvirring , der nu i revis har udsat dannelsen og funktionen af en flles indenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det vil sige den politik , som er condition sine qua non , for at den stats- og folkeunion , som vi fra marts skyndte os at kalde EU , kan realiseres .
<P>
Den bnnebog , der var indeholdt i den oprindelige traktat , er blot ikke realiseret ved revideringen af Amsterdam-traktaten , men er blevet svkket .
Den er blevet forviklet og er blevet endnu mere uklar .
Eftersom ogs udvidelsesprocessen er startet , er en forsinkelse af lsningen af den virkeligt eksistentielle , institutionelle uafsluttede sag desuden farlig .
Det er karakteristisk og samtidig srgeligt , at man den seneste tid er begyndt at hre nationalistiske proklamationer fra statsledere fra EU-landene .
Dette tilbageskridt betyder intet andet end , at man prioriterer sttten til egne interesser p bekostning af EU ' s .
<P>
Betnkning af Bourlanges indeholder fra artikel 24 og fremefter specifikke og klare forslag til , hvordan man standser den glatte kurs .
Man kan vre uenig i den ene eller anden detalje i den tekniske justering .
Men det , der er uacceptabelt for alle , er , at Unionens konstaterede svaghed til at spille rollen som en overnational strrelse for konsolideringen af den internationale orden og fred skal hyldes i tavshed .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , Bourlanges ' politiske testamente , som kommer lige fr afslutningen af mandatet , indeholder vigtige punkter .
Dog , hr. formand , frst nr euroen er en succes , og de nationale parlamenter er villige til at lgge en god basis under Europe des patries , frst da er efter min mening tidspunktet kommet til at gre store fremskridt .
I mellemtiden skal det endnu vise sig , om en flles fremgangsmde over for kriminalitet , flygtningehjlp , harmonisering af skattepolitikken og skabelsen af nye job lykkes .
Ikke desto mindre skal de europiske ider om uddybelse af de europiske institutioner og udvidelsen udarbejdes nrmere .
Men at overvlde borgerne med alt for mange tilpasninger p alt for mange forskellige omrder og samtidig mrklgge borgernes kontrol med og oversigt over deres egen suvernitet vil snarere fre til modvilje mod Europa end det modsatte .
<P>
Betnkningen af hr . Bourlanges er en interessant intellektuel eksercits , hvor man ikke trnger sig p med kmpe skridt , men snarere anvender Tommelidenmetoden med at trkke et langsomt spor efter sig .
P den mde kan vi fastholde borgernes opmrksomhed .
Min gruppe kan forelbigt ikke sttte Deres betnkning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , at ville reformere Rdet er nok den vanskeligste af alle opgaver .
Det betyder nemlig i praksis ikke andet end at appellere til Rdet om at reformere sig selv .
Derfor overrasker det mig heller ikke , at det ikke engang er til stede under denne appel , eller at Parlamentets reformplaner kan vre det relativt ligelyldige .
Rdet er det europiske demokratis akilleshl for ikke at sige sorte hul .
Det skyldes dets amfibiske vsen .
Som europisk institution unddrager det sig til stadighed de nationale parlamenter og de nationale og europiske domstole .
Det unddrager sig til stadighed Europa-Parlamentet ved at fremst som medlemsstaternes forsamling .
Derfor nrer jeg ikke noget srligt hb om , at dette demokratiets sorte hul kan lukkes , at der omsider kommer offentlighed i lovgivningen , at der kommer flertalsafgrelser , og at der sker en demokratisering af den anden og den tredje sjle .
Et sdant regeringssamarbejde bliver i stadig hjere grad til et demokratisk ingenmandsland .
<P>
Jeg gratulerer ordfreren med hans forsg p i det mindste at skitsere en reform her .
Jeg vil endvidere gerne lyknske ham med den finesse , hvormed han foreslr en revolutionr magtforskydning til fordel for de store stater og samtidig kan f det til at fremst som bibeholdelse af den nuvrende balance .
Det er et srlig vellykket intellektuelt forslag .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Bourlanges-betnkningen skal ses i forbindelse med , at Rdet er ved at udvikle sig til det andet kammer , der reprsenterer staterne , og hvor Kommissionen lidt efter lidt vil komme til at udgre den sande europiske udvende magt .
Som jeg forklarede det i mindretalsudtalelsen , der er vedlagt som bilag til betnkningen , vurderer Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , at en sdan udvikling vil vre farlig , og at man m st fast p , at kun Rdet har rollen som den centrale beslutningstager , der reprsenterer medlemsstaterne , og som er over Kommissionen .
<P>
Sledes er en af de erfaringer , vi har gjort af den seneste debat om et mistillidsvotum til Kommissionen , at de europiske institutioner , som ikke er beliggende i en eneste nation , alt for nemt lber en risiko for at glemme kontakten til befolkningen .
Dette er i endnu hjere grad sandt med hensyn til Kommissionen selv , som sttter sig til en offentlig europisk funktion med et temmelig skrbeligt nationalt fundament .
Lsningen skal findes i en styrkelse - der skal foretages med en ganske srlig omhu - af den underordningsforbindelse , der placerer Bruxelles til medlemsstaternes tjeneste .
Denne forbindelse gr gennem Rdet p en privilegeret mde .
Derfor m man p den ene side opretholde medlemsstaternes adskilte stemmer i Rdet , idet man bevarer enstemmigheden , og p den anden side anvende alle midler med henblik p at styrke Rdets kontrol af Kommissionen .
Dette vigtige punkt behandler Bourlanges-betnkningen ikke .
Under disse betingelser mangler lejligheden til at lse et strre problem i Europa i dag : Europa er p vildspor , det bevger sig i retningen af en superstat , der er afskret fra befolkningerne .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst gerne lyknske ordfreren , der efter min opfattelse har fremlagt et fremragende eksempel p fremsynede overvejelser over institutionerne i et udvidet EU og vedrrende en rkke sprgsml , som Amsterdam-traktaten vitterlig ikke har lst .
Jeg tror , at hans betnkning frst og fremmest har sin vrdi i dens forsvar af fllesskabsmetoden i en tid , hvor vi er vidne til tydelige tegn p tilbageskridt til den mellemstatslige funktionsmde i EU .
Jeg mener isr , at ordfrerens forslag vedrrende en reorganisering af Rdets arbejde gr i den rigtige retning .
Ikke kun med hensyn til effektiviteten gennem en udvidet brug af afstemninger med kvalificeret flertal , men ogs med hensyn til genskabelsen af den institutionelle ligevgt , som traktaten opstiller , og som er blevet ndret til fordel for Rdets udvende og styrende rolle , men til skade for den igangstter- og initiativtagerrolle , der tildeles Kommissionen i traktaten , og som den fortsat br spille .
<P>
Det er derfor , at jeg ikke kan forst ordfrerens forslag om vgtning af stemmerne i Rdet .
Selvflgelig skal de forskellige landes befolkningsmssige vgt afspejle sig i deres stemmevgt , og selvflgelig skal et mindretal ikke kunne ptvinge flertallet deres vilje .
Det ville vre antidemokratisk og ville lige prcis blive afvist af den offentlige mening i de store lande .
<P>
Efter min opfattelse er det i Parlamentet , som jo har befjelser i kraft af den flles beslutningsprocedure , at medlemsstaternes forskellige befolkningsmssige vgt skal komme til udtryk . I vrigt skal vi inden lnge i et udvidet Europa og i et Parlament med 700 medlemmer ndre p det nuvrende antal medlemmer pr. land .
I Rdet , isr p grund af dets regeringsfunktion , br den oprindelige ligevgt mellem store og sm lande bibeholdes .
Og man skal ikke skabe eller give indtryk af , at der er ved at blive skabt en styringsgruppe bestende af de store , og slet ikke fire mneder fr valget , slet ikke fire mneder fr valget og midt i hele denne antieuropiske propaganda , som vi ogs i dag har kunnet hre under denne debat .
<P>
En sidste bemrkning om indholdet i punkt 33 , som jeg ikke kan acceptere , fordi den i budgetmssig sammenhng vil give strre indflydelse til de strste bidragydere , hvad der ogs er imod fllesskabsmetoden .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Bourlanges-betnkningen er en udmrket betnkning . Andet var heller ikke at forvente .
Jean-Louis Bourlanges har i mange r vret en spydspids i den europiske integrationsproces .
Selvom ordet  spydspids  - nr vi ser p ham - mske ikke er det mest dkkende .
<P>
Bourlanges-betnkningen er imidlertid en vigtig betnkning .
Den minder os nemlig i god tid om , at Unionen permanent str over for to opgaver : udvidelse og uddybning .
I de sidste mneder har vi talt meget om emnet udvidelse .
Vi har i den forbindelse igen og igen henvist til ansgerlandenes hjemmearbejde og gjort det med rette .
Jeg minder f.eks. om drftelsen i Europa-Parlamentet forud for topmdet i Wien .
Men vi m i den sammenhng ikke glemme vores hjemmearbejde i Parlamentet og i Unionen .
Den Europiske Union skal blive ved med at vre handledygtig , eller den skal mere prcist forbedre sin handleevne .
Her har Amsterdam-traktaten givet noget , men de bermte sidste fem minutter er helt klart ikke blevet udnyttet .
<P>
De vigtige sprgsml i forbindelse med beslutningstagning i Rdet er fortsat ulste .
Bourlanges-betnkningen beskftiger sig med disse sprgsml og forsger her at finde konstruktive , fremtidsorienterede lsninger .
I det store og hele er det efter min mening lykkedes godt , og det er ogs blevet fremhvet og understreget af mange af dem , der har haft ordet fr mig .
Jeg mener , at vi p det ene eller andet punkt i det principielt rigtige krav om at f knsat det generelle princip om afstemninger med kvalificeret flertal i Rdet alligevel skal forholde os kritiske .
Navnlig hvad angr emnet egne indtgter og kvalificeret flertal , vil ogs jeg forholde mig skeptisk over for punkt 28 , 32 og 33 .
<P>
Jeg vil gerne lige nvne et sidste punkt , der med rette er blevet taget op af hr . Saint-Pierre i et ndringsforslag .
Vi bliver ndt til ogs at drfte metoden i forbindelse med den nste traktatreform , og her er fllesskabsmetoden den rigtige og ikke metoden med en regeringskonference , hvor kun vetoet regerer .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , jeg er af den opfattelse , at det p nuvrende tidspunkt er meget vigtigt at drfte og stemme om den i vrigt glimrende betnkning om Rdet .
Det er vigtigt , fordi den fase , som Den Europiske Union gennemgr i dag , er kompliceret , vanskelig og under udvikling , og fordi der sttes sprgsmlstegn ved en lang rkke balanceforhold .
Det bliver derfor en vsentlig opgave for Europa-Parlamentet at genoptage debatten om institutionerne og deres mde at fungere p .
Jeg fristes nsten til at sige , at nr der ikke er nogen konkrete reformer , er det vigtigt , at Parlamentet genoptager sine strategiske overvejelser om Unionens udvikling , eftersom alle de institutionelle balanceforhold flytter sig .
Vi oplever nemlig en svkkelse af Kommissionen , og det er en kendsgerning .
Jeg ved ikke , om der ogs finder et politisk angreb sted p Kommissionen , men man kan uden tvivl konstatere , at den svkkes .
Man ser en unormal udvikling i Det Europiske Rds mde at fungere p , sdan som det med rette understreges i Bourlanges ' betnkning .
Det er vanskeligt at sl ligheden mellem Parlamentet og Rdet helt fast med hensyn til den lovgivningsmssige funktion .
Egentlig er det hele systemets mde at fungere p , der forandrer sig , navnlig efter euroen og med henblik p udvidelsen .
I Bourlanges ' betnkning tages disse emner op p en ligefrem mde , med en indfaldsvinkel , der er prget af fri institutionel fantasi . Den frie institutionelle fantasi har efter min mening aldrig vret s ndvendig som nu .
Her tages der hjde for en ikke bogstavelig , men derimod dynamisk fortolkning af traktaten - det er naturligvis kendt , at de dynamiske fortolkninger undertiden ligger fjernt fra lovgivningsteksten - og det med en grundlggende inspiration , nemlig at fremhve institutionshykleriet hos dem , der hvder , at Den Europiske Union kan blive ved med at fungere efter udvidelsen uden en institutionsreform .
<P>
Blandt de mange overvejelser herom , som man kunne gre sig i betnkningen , vil jeg ikke komme srligt ind p det , der mske er et centralt punkt , nemlig en ndring af Rdet om generelle anliggenders mde at fungere p , hvilket hr . Bourlanges nvnte .
Jeg vil derimod komme ind p et punkt , som efter min opfattelse fremgr af fortolkningen af betnkningen .
Betnkningen koncentrerer sig efter min mening navnlig om forsget p at genskabe en balance i forholdet mellem Det Europiske Rd og Kommissionen , der er to instanser med politiske og lovgivningsmssige funktioner .
En betydelig del af Den Europiske Unions kommende udvikling vil afhnge af denne balance .
Der er tale om et fundamentalt punkt .
Jeg mener , at der i jeblikket sttes sprgsmlstegn ved balanceforholdet , bde p grund af Rdets unormale udvikling og p grund af Kommissionens svkkelse .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at hele betnkningen efter min opfattelse gr lngere end til den gamle indfaldsvinkel , hvor man stter den mellemstatslige dimension og den overstatslige dimension op mod hinanden .
Netop ndringen af balanceforholdet mellem Rdet og Kommissionen viser , at man er get bort fra denne indfaldsvinkel .
Ud fra den betragtning mener jeg , at hr . Bourlanges ' bidrag er af stor betydning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Hr. formand , jeg havde forberedt en tekst , men jeg har glemt den . Jeg har glemt den , fordi mange ting allerede er sagt ganske udmrket af talerne fr mig , og det er ikke ndvendigt at gentage det , der er blevet sagt .
Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege to punkter .
<P>
Det frste er , at man i lang tid har beklaget - og gr det endnu - at Amsterdam-traktaten ikke var fyldestgrende i alle aspekter , og at den ikke p effektiv vis forberedte udvidelsen .
Europa-Parlamentet havde i vrigt i denne henseende en del af skylden , eftersom det heller ikke foreslog en lsning . Det var endnu delt i dette sprgsml .
<P>
Det er nu en etape , som er overstet , og jeg vil sige , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml og ordfreren har udvist mod .
Mod til at fremkomme med en lsning , og det forekommer mig at vre det vigtigste faktum lige nu . Vi kommer ikke lngere tomhndet .
Mske findes der bedre lsninger , men det m tiden vise . Under alle omstndigheder er der en lsning p bordet .
<P>
Den anden ting , jeg ville sige , er , at gennem alle debatterne i de politiske grupper mellem de sm og store stater er der opstet noget essentielt for Europas fremtid . Denne essentielle ting er , at inden for den europiske struktur er vi alle minoriteter , alle medlemsstaterne er minoriteter , og derfor m vi vre opmrksomme p hinanden og udvikle denne minoritetskultur , som er Europas fremtid .
Konkluderende tror jeg , at med en lsning p den ene side og en filosofi p den anden er processen godt i gang , og det glder jeg mig over .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg takker hr. ordfrer Bourlanges mange gange , fordi han sttter vores ndringsforslag , som i fremtiden vil gre det muligt at afholde formelle ministerrd med de ministre , som er ansvarlige for kvinders rettigheder .
<P>
Det er et vigtigt ndringsforslag , som behandler et hovedproblem i dagens Europa , nemlig kvinders traditionelle udelukkelse fra beslutningstagningsprocessen .
Jeg hber , at PPE-gruppen ogs vil sttte dette ndringsforslag , og at Kommissionen , som er til stede ved denne forhandling , ogs vil vise forstelse og sttte indfrelsen af denne mulighed .
<P>
Indtil nu har ministrene for kvinders rettigheder ikke kunnet afholde formelle ministerrd .
Derfor tror jeg , at vi ved at bne for denne mulighed tager et stort skridt mod beskyttelsen af kvinders ndvendige tilstedevrelse i beslutningstagningsprocesserne .
<P>
For det andet og rent generelt mener jeg , at det ikke kun er belejligt , men ogs ndvendigt , at vi , nr Den Europiske Union indleder en storstilet udvidelsesproces , overvejer den slags emner . Og hr .
Bourlanges ' betnkning indeholder indiskutable forbedringer , og jeg m endvidere sige , at de efter mit skn bliver opnet ad den vej , som vi nsker at g , nemlig ad fllesskabsvejen , som gr den traditionelle og indtil videre fremherskende regeringsmetode forldet .
<P>
Det er skamfuldt - virkelig skamfuldt - at Ministerrdet ikke er til stede , nr Europas valgte reprsentanter drfter noget , som direkte berrer dem og alle europere .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kolleger , jeg forstr ikke rigtig meningen med dette papir og dets tidsskema .
Mske er det klart for nogle , men for mange af os er det ikke .
Vi har ikke haft tilstrkkelig bred forberedelse eller diskussion i forbindelse med dette emne , det er trods alt et alvorligt emne .
Alligevel mener jeg , at en udvidelse af det kvalificerede flertal er p sin plads for at effektivisere Unionens virke .
Betnkningen indeholder imidlertid selvmodsigelser , f.eks. kapitlerne 35 og 36 .
I kapitel 35 fastsls det , at de sm og mellemstore stater er overreprsenterede , og dette rettes der s op p ved at indfre et system med vgtning af stemmer og med dobbelt flertal .
I kapitel 36 hedder det imidlertid , at den nuvrende ligevgt ikke m forskydes .
Dette lader sledes til at vre i strid med det foregende .
Mske skyldes det , at ordfreren i virkeligheden kun mener ligevgten mellem de store stater .
<P>
Finland lavede allerede i tiden for Amsterdam-mdet et forelbigt forslag til et kompromis , hvor alle medlemslandenes stemmer blev fordoblet , dog sledes , at man ved siden af fordoblingen gav de store lande to eller flere ekstra stemmer .
Dette ville vre en lsning , der ogs set fra de sm landes synspunkt kunne godkendes .
Efter denne model kunne man sledes ogs finde den lsning , der ville rokke mindst muligt ved den nuvrende ligevgt , men sledes at ligevgten heller ikke blev undergravet for meget for de sm lande .
Der er her grund til at g ud fra , at den institutionelle reform ikke kan lykkes , uden at man ogs tager de sm staters andel i betragtning , nr man udligner antallet af stemmer .
<SPEAKER ID=61 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke Udvalget om Institutionelle Sprgsml og dets ordfrere for de forskellige delbetnkninger om specifikke sprgsml vedrrende anvendelsen af Amsterdam-traktaten og om sprgsml , som vi skal behandle i den nrmeste fremtid med henblik p at opbygge et mere effektivt , mere demokratisk og mere gennemskueligt institutionelt system .
<P>
Hr . Bourlanges ' betnkning passer perfekt i denne sammenhng , og vi har set , hvordan et stort flertal af talerne ogs har erkendt dette .
Jeg vil endvidere lyknske hr . Bourlanges for hans meget didaktiske fremlgning , hvor han fremfrte det essentielle i betnkningen , nemlig dens forml , hvis vi skulle vre i tvivl herom , dens rkkevidde , dens indhold og dens generelle retning .
<P>
I betnkningen behandles et institutionelt problem , som jeg finder vigtigt for definitionen af strukturen i det fremtidige Europa og mere konkret i en union , som nsker at vre et instrument til fredelig forening af kontinentet .
Jeg henviser her til Den Europiske Unions beslutningstagningsproces i lyset af udvidelsen , og dette er ogs blevet berrt af de fleste talere .
<P>
Vores mission er at udtnke og opbygge et institutionelt system , som efter min mening br hvile p tre grundlggende principper .
For det frste skal der vre en fortsttelse af den proces og den institutionsstruktur , som har givet s fremragende resultater i form af fred , fremgang og demokrati .
<P>
For det andet skal der vre en tilpasning til en skiftende verden , som ogs med hensyn til offentlige institutioner krver strre fleksibilitet .
Jeg er enig med fru Izquierdo Rojos id om disse formelle mder mellem ministre med ansvar for kvinders rettigheder vedrrende emner , som direkte kan berre dem , og som br falde under Fllesskabets kompetence .
Jeg synes , det er en heldig id , som jeg tager ad notam .
<P>
Og for det tredje skal der vre en evne til at organisere et helt kontinent omkring et system , som br strbe efter at vre politisk og konomisk solidarisk .
Derfor finder jeg det vigtigt forinden at undersge de forskellige aspekter af vores system med henblik p at reformere det og gennemfre det , som hr .
De Giovanni sagde om denne konstitutionelle mekanisme , som for jeblikket er under drftelse , og som ndvendigvis m afklares .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , vi m stille os selv en rkke grundlggende sprgsml :
<P>
Er der sammenblanding mellem Rdet og dets forskellige sammenstninger ? Dette blev nvnt bl.a. af hr .
Brinkhorst .
<P>
Er der sammenblanding mellem institutioner med udvende funktion ?
Dette nvnte bl.a. fru Cardona i sit indlg , men jeg m indrmme , at jeg ikke er helt enig med den mission , som tilsyneladende anerkender Kommissionen som blot en udvende funktion .
Der er en anden grundlggende funktion , nemlig lovgivningsinitiativretten , og den m ikke glemmes .
<P>
Kan man endvidere tale om for meget bureaukrati ved udarbejdelse af Rdets politiske beslutninger ?
Br man ikke forbedre handlingsevnen , sledes som hr . Rack nvnte ?
<P>
Betnkningen synes at svare bekrftende p disse sprgsml , som jeg har stillet mig selv , og den fremfrer ogs nogle forslag , som uden tvivl ville forbedre den nuvrende situation .
Jeg deler fuldt ud ordfrerens mening vedrrende Rdets dobbeltfunktion som bde udvende og lovgivende magt .
Og i denne forbindelse forstr jeg hr . Saint-Pierres bemrkninger om , at Rdet ikke m vre en simpel sum af de nationale udvende magter .
Jeg mener , at denne dobbeltfunktion - lovgivende og udvende - kun er mulig ud fra et institutionelt synspunkt , hvis der parallelt hermed eksisterer en strk Kommission , som er i stand til fuldt ud at gennemfre sin mission og udve sin initiativret samt kontrol med anvendelsen af fllesskabsretten og ogs s vidt muligt udvelsen heraf .
<P>
Uden at g ind p de konkrete forslag i teksten mener jeg , at det i hr .
Bourlanges ' bemrkninger om Det Europiske Rd er vrd at tnke over disse forslag , og Det Europiske Rd br - efter min mening - fortsat bibeholde sin funktion som politisk igangstter og retningsgiver for den samlede Union .
<P>
I denne forbindelse er jeg ogs enig i hr . De Giovannis bemrkning om ndvendigheden af at opn ligevgt mellem det , der er Det Europiske Rds rolle , og det , der er Kommissionens rolle .
Jeg husker , da jeg stod over for at skulle overtage ansvaret for institutionelle sprgsml og var til hring . Der var en , der spurgte mig , om jeg mente , at Kommissionen kun skulle have forbindelse til Parlamentet og ikke ogs til Det Europiske Rd .
Jeg svarede bekrftende .
P en mde mener jeg , at der er en form for dobbelt legitimitet , og derfor finder jeg det naturligt , at der kan vre et sdant dobbeltforhold .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Det Europiske Rd og ndvendigheden af at styrke den juridiske beslutningstagningsproces fra Rdets side , som ordfreren henviser til - og endog , som han siger , fra stats- og regeringschefernes side - m jeg sige til hr .
Bourlanges , at jeg har mine tvivl .
Det er klart , at p langt sigt ville en udvikling i den retning svkke Det Europiske Rds dle institutionelle rolle som igangstter for de overordnede politiske og strategiske retningslinjer med risiko for - som det skete i 1980 ' erne - at det ganske enkelt ender med at vre et organ , hvortil selv de mindste beslutninger fremsendes .
Jeg mener , vi br undg , at denne situation opstr igen .
<P>
Jeg behver vist ikke minde Dem om de farer , som denne situation medfrte .
Alt i alt mener jeg , det er tydeligt , at vi p dette tidspunkt br styrke vores institutionelle system , som allerede har opnet en vis modenhed , eftersom dets institutioner i stadigt stigende grad underkastes Parlamentets demokratiske kontrol , ligesom man m afklare de nationale parlamenters kompetence inden for fllesskabsrammen .
Der er en dobbeltrolle , nemlig Europa-Parlamentets grundlggende rolle og de nationale parlamenters rolle .
<P>
N , men jeg mener alts , at dette skal gres p en sdan mde - som fru Schrling sagde - at man m vide , hvem der gr hvad , og derfor er vi ndt til at afklare sprgsmlene bedre , hvilket vi ofte ikke gr .
<P>
Jeg er ogs enig i en id , som jeg finder vsentlig , nemlig at det er ndvendigt at gre alt , hvad der er muligt , for at styrke Rdets indbyrdes sammenhng .
Og det betyder , at set ud fra bde de forskellige sammenstningers funktioner og regeringernes deltagelse br der garanteres sammenhng i Rdets holdninger i de forskellige organer .
Og det er et emne , som flere talere omtalte .
<P>
Der er andre emner i beslutningen , som jeg ogs finder srdeles vigtige .
For det frste er jeg fuldt ud enig i det grundlggende princip , at initiativretten ikke br tilfalde Rdet .
Fllesskabssystemet er baseret p Kommissionens monopol p lovgivningsinitiativ . Og det er et system , som generelt set har fungeret godt .
Til trods for nogle angreb p Kommissionens monopol p initiativret bekrftede forhandlingerne ved sidste regeringskonference ikke kun , at monopolet er intakt , hvad angr Kommissionen , men ogs at dette monopol endda p nogle omrder - f.eks. retlige og indre anliggender - efter fem r automatisk tilfalder Kommissionen .
Dette princip er sandsynligvis det originale srprg og mske endda hjrnestenen i vores intitutionelle system , som vi ikke p nogen mde kan give afkald p .
<P>
Med hensyn til Rdets beslutninger gr jeg naturligvis helt ind for udvidelsen af det kvalificerede flertal , og det blev omtalt af de fleste talere , selvom der naturligt nok var nogle , som udtrykte deres uenighed .
Jeg mener ogs , at denne udvidelse af det kvalificerede flertal ikke betyder , at der ikke bliver undtagelser .
Der skal vre nogle velafgrnsede undtagelser rent konkret for det , vi kunne kalde konstitutionelle sprgsml .
Disse undtagelser er medtaget i beslutningen , hvilket jeg finder naturligt , da det er indlysende , at der er nogle grundlggende beslutninger , som krver enighed mellem staterne .
Det store sprgsml er dog - som hr . Corbett nvnte for et jeblik siden - hvordan et Europa med 20 eller 25 stater kan trffe enstemmige beslutninger p bestemte omrder .
<P>
Hvad angr vgtningen af stemmerne , er det et sprgsml , der haster lige s meget som Kommissionens sammenstning og udvidelsen af det kvalificerede flertals rkkevidde , da disse emner som bekendt var udestende efter sidste regeringskonference , og det angives i Amsterdam-traktatens protokol om institutionerne , som p dette omrde er sammenfaldende med medlemsstaternes udtrykkelige nske .
<P>
Jeg mener , at betnkningen i denne sammenhng indeholder nogle velafbalancerede forslag vedrrende vgtningen af stemmerne .
Men jeg har bemrket nogle indlg som f.eks. hr . Corbetts , hvor der blev udtrykt en vis forbeholdenhed over for det dobbelte flertal .
Og jeg har ogs noteret mig hr . Barros Mouras bemrkninger hertil .
<P>
Og s vil jeg afslutte med meget hurtigt at behandle to emner .
For det frste er der et emne , som jeg finder meget vigtigt , nemlig at det er ndvendigt , at strukturen inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er omfattet af Amsterdam-traktaten , gennemfres s hurtigt som muligt og med strst mulig vilje og effektivitet , selvom det er et emne , hvor jeg har bemrket , at nogle ytrer en vis pessimisme .
<P>
Det andet problem vedrrer gennemsigtigheden .
Amsterdam-traktaten afkrver Unionen og dens institutioner en srlig indsats p dette omrde .
Hver institution skal sledes revidere sine procedurer og give afkald p en rkke fordomme med hensyn til fortrolighed og hemmeligholdelse af drftelserne , som er uforenelige med en lovgivningsaktivitet , der krver offentlighed i drftelserne .
Rdet br gre en vsentlig indsats i denne retning , sledes som Domstolen har ppeget i sine seneste afgrelser .
<P>
Gennemsigtigheden og borgenes tillid til institutionerne er isr i et udvidet Europa en vsentlig betingelse bde for det institutionelle systems blotte eksistens og for dets effektive funktion .
Vi kan vedtage alle de reformer , vi nsker , men hvis vi gr det p hemmelige mder , hvis vi giver borgerne det indtryk , at vi nsker at skjule baggrunden for vores beslutninger , vil vi opdage , at vi mangler en vsentlig demokratisk og offentlig egenskab , som ogs de nationale parlamenter besidder , og som vi br tilfre til det europiske demokrati .
<P>
Derfor vil jeg blot sige tre ord og ikke mere : demokrati , effektivitet og gennemsigtighed , og som hr .
Mndez de Vigo meget rammende sagde , er det ndvendigt at tnke frem i tiden med dristige lsninger .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Styrkelse af institutionerne
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0034 / 99 ) af Gutirrez Daz for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om styrkelse af Unionens institutioner med henblik p indfrelse af et omrde med demokrati og frihed .
<SPEAKER ID=64 NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , denne betnkning om styrkelse af Unionens institutioner med henblik p etablering af et omrde med demokrati og frihed , som vi i dag fremlgger for Parlamentet , er frugten af bidrag fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som er suppleret med den vrdifulde mening fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som hr .
Goerens er ordfrer for .
<P>
Den oprindelige overvejelse var baseret p et bidrag fra hr .
Herzog , som jeg var stedfortrder for som ordfrer , da jeg i den situation forsgte at n frem til den endelige formulering , som vi i dag behandler , og som opsamler forhandlingerne og strstedelen af de ndringsforslag , der blev fremlagt i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , og som havde til forml at styrke borgernes og samfundsaktrernes rolle i Den Europiske Unions institutionelle system .
<P>
Betnkningens centrale id tager udgangspunkt i overbevisningen om , at et demokratisk Europa kun kan opbygges , p betingelse af at borgerne ikke blot anerkendes som borgere , der har direkte fordel af integrationsprojektet , men ogs - og mske grundlggende - som borgere , der bidrager aktivt til de flles valg .
<P>
Derfor samles de nye aspekter , som Amsterdam-traktaten p trods af sine mangler kan tilbyde os , fordi den p europisk plan forbedrer garantien for overholdelse af de grundlggende rettigheder , styrker den sociale dimension i opbygningen af Europa ved at indfre samordning af de nationale beskftigelsespolitikker og ved at inkorporere det retsgrundlag , der er ndvendigt for fastlggelsen af en social lovgivning og for gennemfrelsen af den frie bevgelighed for personer .

<P>
Alt dette br efter vores mening samles i en helhedsopfattelse af det solidt opbyggede europiske omrde med demokrati og frihed , og til dette forml er der behov for flles ml i det europiske samfund , som udbygger indholdet af de rettigheder , der anerkendes for alle europiske borgere , styrker mindretallenes rettigheder , fastlgger , hvilke juridiske instrumenter der er mest velegnet til gennemfrelse af disse rettigheder , og tilrettelgger borgernes deltagelse i etableringen og udbygningen af dette omrde .
Til dette forml samler betnkningen tre hovedforml : den frie bevgelighed , de sociale rettigheder og det europiske statsborgerskab .
<P>
Med hensyn til den frie bevgelighed vil jeg gerne isr ppege , at sikkerhed og retfrdighed br ledsages af de ndvendige juridiske og demokratiske garantier .
<P>
Hvad angr de sociale rettigheder , vil jeg gerne understrege , at tanken om at opbygge et integreret Europa er baseret p solidaritet mellem medlemsstaterne , og at udvidelsen med landene i Mellem- og steuropa flgelig ikke m opfattes som vrende en udvidelse af det indre marked , men som en pligt til solidaritet .
<P>
Og med hensyn til det europiske statsborgerskab vil jeg gerne fremhve det sidste forslag i betnkningen om , at alle borgernes rettigheder samles i et srligt afsnit i traktaten .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg mener , at vedtagelse af denne betnkning med stort flertal vil vre et bidrag til den ndvendige opbygning og styrkelse af Unionens omrde med demokrati og frihed , og derfor beder jeg om , at der stemmes for den .
<P>
Lad mig til sidst takke for de forskellige bidrag , som jeg har modtaget i form af ndringsforslag , og som jeg - som nvnt - generelt har forsgt at medtage , undtagen i de tilflde , hvor jeg ikke fandt ndringsforslagene i overensstemmelse med den vision om opbygningen af Europa , som jeg gr ind for , og nr de indeholdt legitime overvejelser om konkurrencedygtighed , men hvor jeg ikke syntes , at de hrte hjemme i denne betnkning .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , mange tak til alle .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , som det blev sagt for lidt siden af ordfreren , hr .
Gutirrez Daz , der har udarbejdet denne glimrende betnkning , udgr det omrde for frihed , personlig sikkerhed og retsligt samarbejde , som omtales i Amsterdam-traktaten , det mest ambitise program for en grundig integration i Unionens nrmeste fremtid .
P grund af dets forbindelse med familiernes , byernes og virksomhedernes dagligdag er programmet desuden genstand for stor opmrksomhed fra befolkningens side .
Der er ligeledes tale om et program , der skaber nogle vigtige forbindelser mellem dette Parlaments rolle og de nationale parlamenters rolle .
Det drejer sig efter min mening om hele det europiske parlamentssystem i denne femrige overgangsfase , men det er rimeligt , at man i denne overgangsfase ogs lgger vgt p s hurtigt som muligt at n frem til en fllesskabsmetode og nogle procedurer for den flles beslutningstagning p disse omrder , der er s vigtige for integrationen .
<P>
Det er sledes naturligt , at dette program , som p en vis mde allerede er en del af vores reelle retssystem , ogs skal vre centrum for det bredere koncept bag denne betnkning , nemlig oprettelsen af et omrde med politisk frihed og europisk demokrati .
At forene de grundlggende rettigheder og de sociale bestemmelser i n enkelt vision , sammen med udviklingen af programmerne for frihed , personlig sikkerhed og retsligt samarbejde , er nemlig den rigtige vej at g , nr man skal fortstte udviklingen og den konkrete gennemfrelse af konceptet med EU-borgerskab , der blev indfrt med Maastricht-traktaten .
Dette er faktisk den centrale forfatningsid , som selve forslaget om et offentligt omrde og et europisk politisk omrde skal bygge p , nemlig et sted med ligevgt , hvor rettigheder og pligter - alle rettigheder og pligter - modsvarer hinanden , og hvor der ikke lgges srlig vgt p den ene af de to dele - rettigheder eller pligter - inden for rammerne af Den Europiske Unions totale demokrati .
Hr. formand , dette er rsagerne til , at vi br stemme ja til denne betnkning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , enhver unionsborger skal have ret til at leve i et demokrati i frihed .
Det er det , som betnkningen forsger at garantere .
Betnkningen gennemsyres mere af sociale rettigheder , end den forsger at udvikle det juridiske .
<P>
Hidtil har vi inden for Unionen holdt os til , at borgerne skal have de samme rettigheder som borgerne i det land , hvor de arbejder .
I starten af punkt 14 foreslr ordfreren imidlertig , at man skal kunne tage sine nationale rettigheder med rundt i Unionen , hvilket kan blive urimeligt .
Vi sttter derimod p det kraftigste stningerne i punkt 14 om , at der er behov for forbedringer , nr det drejer sig om grnseoverskridende samordning af civillovgivningen .
Hvad dette angr , vil vi ogs fremhve behovet for gensidig anerkendelse af retslige beslutninger .
<P>
Unionens pensionsbestemmelser flges p elendig vis .
De m vre mere effektive , s borgerne virkelig fr opfyldt deres pensionsrettigheder , uanset hvor de bor , og uanset hvor de er optjent .
I den henseende har ordfreren ret .
Der er dog grund til at advare mod en udvikling , som kan fre til , at den strste fllesnvner bliver normen og dermed selv de hjeste skattesatser .
En sdan sociallovgivning kan blive svr at forene med de overordnede ml , f.eks. get beskftigelse , nedsttelse af arbejdslsheden og get velstand , da der stadigvk er forskelle p landenes udviklingsgrad og konomiske niveau .
<P>
Sociale rettigheder tilpasset et land passer ikke altid , hvis de overfres til et andet lands sociale og konomiske system , hvor der er foretaget andre prioriteringer .
At stable formelle , sociale rettigheder oven p hinanden kan fre til en imaginr velfrd , men faktisk udhuler den velstanden - i hvert fald s lnge velfrden er skattefinansieret . Man er ndt til at begynde i den anden ende .
Vi er ndt til at srge for , at Unionen virkelig har en struktur , som forstrker konkurrenceevnen og et godt vkstklima for virksomheder , da det er det , der er forudstningen for get velstand og dermed en forbedret social velfrd .
<P>
En central del af betnkningens ml mangler sledes at blive udviklet , nemlig hvordan borgernes retslige beskyttelse forstrkes , ikke mindst beskyttelsen mod kriminalitet .
P dette omrde er det vigtigt , at Unionen tager et skridt fremad , ikke mindst i lyset af udvidelsen .
Hvad den angr , har vi fremlagt ndringsforslag om indfrelsen af Schengen i traktaten .
Vi vil ogs gerne Rdets beslutningsangst til livs med hensyn til afskaffelse af femrsfristen for visse retslige sprgsml .
Der er brug for tydelige , klare holdninger p disse omrder , prcis som i Bourlanges ' netop forhandlede forbilledlige og konkrete betnkning .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Gutirrez Daz for hans betnkning , der dkker et bredt spektrum af sprgsml .
Oprindelig ydede den ikke det afgrende punkt fuld retfrdighed , nemlig det at styrke de pgldende institutioner under etableringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Efter at Amsterdam-traktaten er trdt i kraft , vil det vre et af de vsentligste resultater af regeringskonferencen .
Disse omrder - asyl , indvandring og grnsekontrol - bliver nu flles politikker .
<P>
Men dette er ikke sket uden omkostninger .
Medlemsstaterne har for en periode p mindst fem r udvandet Den Europiske Unions demokratiske og juridiske institutioners rolle og kompetence , srlig nr det glder Europa-Parlamentet og Domstolen , og ligeledes beslutningsprocedurerne .
Denne underminering af Fllesskabet m ikke skabe prcedens .
Tvrtimod m vi have udviklingen til at g den anden vej .
P denne baggrund har jeg stillet ndringsforslag og vil gerne takke hr . Gutirrez Daz for at have accepteret dem .
Det afgrende punkt er , at kravet om enstemmighed str i vejen for effektiv og hurtig handling p dette omrde .
Handling inden for omrdet frihed , sikkerhed og retfrdighed m ledsages af de ndvendige demokratiske og juridiske garantier .
Rdet m begynde fuldt ud at anvende fllesskabsmetoderne .
<P>
I sidste instans m traktaten ogs afhjlpe den bizarre position , som Det Forenede Kongerige , Danmark og Irland befinder sig i , de , der har meldt sig ud af de nye politikker , selvom et land som Danmark faktisk vil anvende politikkerne i den form , de har , men p mellemstatslig basis .
I jeblikket - og det er et punkt , som jeg altid har understreget meget strkt her i salen - er det fortsat ikke lykkedes at inkorporere Schengen i frste sjle .
Vi har stadig ikke en endelig deling mellem frste og tredje sjle .
<P>
P denne baggrund har betnkningen nu udviklet disse begreber , og min gruppe vil stemme for den .
Men jeg hber , at vi kun ser den som en begyndelse .
Vi er kun begyndt p det flles omrde .
Den endelige udvikling vil finde sted i de kommende r .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Gutirrez Daz med en fortrffelig betnkning .
Amsterdam-Traktatens artikel 13 tilbyder et retsgrundlag for de ndvendige foranstaltninger til bekmpelse af diskrimination p baggrund af handicap , alder eller knsbestemte faktorer .
Hvilken vgt artikel 13 fr fremover , afhnger et langt stykke af vejen af politisk vilje . Man kan blot pege p retningslinjerne for beskftigelsen .
For beskftigelsens vedkommende var der tilstrkkelig politisk vilje .
Forhbentlig finder man ogs tilstrkkelig politisk vilje for artikel 13 ' s vedkommende .
<P>
Til min glde konstaterer jeg , at Kommissionen allerede har taget fat p de indledende foranstaltninger i forbindelse med artikel 13 .
Jeg hber ogs , at Rdets formandsland Tyskland , svel som det kommende formandsland , mit eget land Finland , vil vre aktive p Rdets vegne med hensyn til de finske muligheder under artikel 13 .
Borgernes forventninger er store .
Det er ogs vigtigt , at Europa-Parlamentet har central indflydelse p , hvilket indhold artikel 13 fr i praksis .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , den gradvise etablering af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er gentagne gange blevet fremhvet som et af de positive resultater i Amsterdam-traktaten .
Den dermed forbundne tanke at sttte de skridt , der er ndvendige for at realisere den frie bevgelighed , med ledsageforanstaltninger , der gr ind p borgernes behov for sikkerhed , som er get p grund af de bne grnser , er konsekvent .
Ogs den netop vedtagne beslutning om at afholde et topmde om sikkerhed , som det finske formandskab skal tilrettelgge , er et tegn i den rigtige retning .
<P>
Jeg beklager derfor , at den betnkning , vi drfter i dag , behandler emnet sikkerhed stedmoderligt og er reduceret til en betnkning om demokrati og frihed , ikke sikkerhed .
Emnet sikkerhed - det hrer jeg dagligt , nr jeg er sammen med borgerne - er et emne , de tager meget alvorligt .
Ogs kommissren understregede emnets betydning .
Det er naturligvis vigtigt at udvikle visioner .
Men Europa-Parlamentet ville som folkets reprsentant gre klogt i derudover at give mere plads til borgernes behov for sikkerhed , da det i srlig grad skal varetage borgernes interesser i den institutionelle struktur .
<SPEAKER ID=70 NAME="Iversen">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten er et godt udgangspunkt for at opn et mere demokratisk og bent EU med fri bevgelighed og flere grundlggende rettigheder for borgerne og en styrket social dimension .
Jeg synes , der er mange fornuftige ting i denne betnkning .
Den nye traktat bner en masse nye muligheder , men det er selvflgelig afhngigt af den politiske vilje , hvis de skal gennemfres i praksis .
Der er jo ikke nogen tvivl om , at vi er ndt til at presse p fra Parlamentets side , hvis det skal lykkes .
Der er ikke rigtigt andre til det .
Nogle beslutninger krver stadig enstemmighed , og enkelte lande , bl.a. Danmark , har stadig forbehold over for at deltage i overstatsligt samarbejde p bl.a. flygtninge- og asylomrdet .
Det er en beslutning , som blev truffet efter en folkeafstemning om Maastricht-traktaten . Den br man selvflgelig respektere , indtil befolkningen mtte trffe en anden beslutning .
Det er ogs - det vil jeg godt understrege her - en del af demokratiet , at det forholder sig sdan , at man i nationalstaterne kan tage stilling til disse ting ud fra , hvordan man selv ser p dem , og at man ogs kun selv kan ndre de trufne beslutninger .
<P>
Ordfreren er meget bekymret for et EU i flere hastigheder , som indebrer , at landene melder sig ud af dele af samarbejdet , eller at en gruppe af lande indgr et tttere samarbejde .
Den fare kan jeg sdan set ogs godt se eksisterer , men man er jo ndt til en gang imellem - ogs nr vi bliver flere lande i samarbejdet - at respektere , at der kan vre forskellige hastigheder i samarbejdet .
Jeg tror ogs , vi vil komme i et sdant dilemma i fremtiden , nr der er forskellige nsker om , hvad vi br samarbejde om , men et Europa i flere hastigheder - det er jeg ogs enig med ordfreren i - br naturligvis vre en sidste udvej .
Jeg tror , at man skal vre opmrksom p , at det pragmatiske samarbejde , vi skal have , samtidig med at vi skal have visionerne , ogs kan ndvendiggre , at det bliver ndvendigt med forskellige hastigheder .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg glder mig over hr . Gutirrez Daz ' betnkning .
Jeg har kendt ordfreren lnge , og jeg kender ham godt .
Han har lavet en udmrket betnkning , men der er en rkke punkter , jeg finder det vanskeligt at tilslutte mig .
Vi m huske , at Europa er et demokratisk omrde .
Der er 15 medlemsstater med demokratisk valgte regeringer .
Der er ogs utallige lokalregeringer og rd .
Og det er alt det demokrati , vi har brug for .
Vi str i fare for at g for vidt .
Jeg tror ikke , vi har behov for yderligere demokratiske niveauer , som den europiske skatteyder skal betale for .
<P>
Men der er omrder , hvor vi br bringe Parlamentet og Fllesskabet tttere p folk .
Jeg fler meget strkt , at der overalt i Unionen , hvor der er et kontor for Kommissionen , ogs br vre et for Parlamentet .
Det er ndvendigt , fordi Europas befolkning lettere kan identificere sig med Europa-Parlamentet end med Kommissionens ansigtslse bureaukrati .
Det er blevet bevist her i Parlamentet for ikke lnge siden .
S hvor der er regionale parlamenter eller forsamlinger , br Parlamentet ogs have et kontor .
Det ville hjlpe strkt med til at modvirke Bruxelles ' og Den Europiske Unions fjernhed .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , der er blevet talt meget om det demokratiske underskud i EU , og det er p baggrund af denne rimelige og velbegrundede anklage , at man i forbindelse med vedtagelsen af flere p hinanden flgende traktater har vret vidne til en styrkelse af Europa-Parlamentets befjelser .
Det demokratiske underskud i Europas institutionelle arkitektur krver selvflgelig en styrkelse af det organ , der har og har haft sin legitimitet direkte fra borgerne i Europa .
Men undertiden har den debat drejet sig for meget om forholdet mellem de europiske institutioner , om deres magtbalance og om deres funktions- og beslutningsprocesser .
Euroens indledende succes og den dynamik , som flger deraf , har igen understreget vores Unions konomiske karakter og har gjort efterslbet p andre omrder tydeligt : det politiske , det sikkerhedsmssige og det sociale .
<P>
Man skal derfor se p reformen af vores institutioner mindre ud fra spillet om fordelingen af befjelser mellem Fllesskabets organer og mere tnke p forbindelsen til legitimitetskilden for vores mandat : de borgere , hvis reprsentanter vi er .
Det er dn debat , som det er stadig vigtigere at tage , og som hr . Gutirrez Daz ' betnkning yder endnu et bidrag til .
<P>
Vi vil jo gerne have en mere effektiv Union , men vi vil ogs gerne have en Union , som mindre er et bureaukratisk monstrum , et komplekst og uigennemtrngeligt spindelvv af interesser og indflydelser , og som stadig mere skal blive et referencepunkt for almindelige mennesker , for borgerne .
Foranstaltninger , der styrker de europiske borgeres rettigheder , som forbedrer arbejdsvilkrene og den sociale beskyttelse , som sikrer en virkelig fri bevgelighed , og som gr information og administrativ gennemsigtighed bedre , er foranstaltninger , der styrker det europiske statsborgerskab , som s mange gerne vil have , men som undertiden s f praktiserer .
<P>
Ud over disse foranstaltninger til forenkling og styrkelse af borgernes rettigheder vil jeg gerne fremhve to til :
<P>
for det frste skal traktaterne forenkles , s der skabes en klar lovgivende forsamling , som borgerne har adgang til , som gr den europiske ret til noget , som alle forstr , og ikke en uigennemtrngelig jungle af standarder og forskrifter ; -for det andet skal der udfrdiges et charter over borgernes rettigheder , som sikrer alle europere uafhngigt af den medlemsstat , hvor de er fdt , har boet , studeret eller arbejdet , de konomiske og sociale rettigheder , som vores civilisation og vores velfrdsniveau anerkender .
Europa kommer ikke videre , hr. formand , hvis ikke europerne gr ind for det , tager det p sig og virkelig nsker det , et Europa , der bliver et gte omrde med demokrati og frihed .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mine damer og herrer , for den , der siden i morges har fulgt vores tre kollegers tre betnkninger , er det umuligt at forst , hvad der egentligt er blevet diskuteret i Amsterdam angende sprgsml som institutioner i EU , mangelen p demokrati , benhed og den europiske borgers rettigheder .
Svaret er nsten katastrofalt : Intet ! Absolut intet !
<P>
Jeg vil gerne lyknske min kollega , hr .
Gutirrez Daz , for hans betnkning . Isr vil jeg gerne lyknske ham for det forslag , han kommer med et sted i betnkningen , nemlig om at der skal laves et srligt kapitel om de europiske borgeres rettigheder .
Men jeg vil gerne samtidig sige til de europiske borgere , som i dag hrer p fra tilskuerlogen , at vi kun husker p dem hvert femte r , op til valgene .
Man fremstter ideologiske manifester for dem , isr de to store grupper i Parlamentet , Socialdemokraterne og De Kristelige Demokrater . Disse manifester har intet at gre med virkeligheden , og isr har de ingen forbindelsen til det , de laver , og det , de stemmer for i lbet af de fem r , deres tjenestetid varer her i Parlamentet .
<P>
Jeg er specielt ked af , at Ministerrdet synes at have travlt og ikke er til stede i dag .
Europas borgere m mene , at i hele verden er der to organer , der holder mde for lukkede dre : nationalforsamlingen i Kina , Kinas parlament , og EU ' s Ministerrd .
Hvis det kan kaldes demokrati , og hvis det er muligt - i dette demokratis navn - vil vi bede dem stemme ved valget i juni !
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere nstformanden , hr . Gutirrez Daz , for hans interessante og tankevkkende betnkning .
<P>
Hvis Unionen og dens institutioner skal fortstte med at udvikle sig og blive strkere i de kommende r , er det af vital betydning , at borgerne i alle vores lande fortstter med at acceptere den demokratiske legitimitet af disse institutioner .
Vi er alle borgere i demokratiske lande , og s vidt jeg ved , accepterer det store flertal af borgerne i alle vores lande vores nationale regeringers demokratiske natur .
<P>
Men p europisk niveau stter mange af vores borgere fortsat alvorligt sprgsmlstegn ved demokratiet og de europiske institutioner .
Det er vigtigt , at de europiske institutioner , som er direkte ansvarlige over for vlgerne - med andre ord Parlamentet og Ministerrdet - fortsat har - og ses at have - den endelige beslutningsmyndighed vedrrende sprgsml af betydning for vores borgere .
Det er ligeledes vigtigt , at Kommissionen som den institution , der har til opgave at gennemfre den europiske politik , har ry for en effektiv , fair og retfrdig administration af de europiske politikker , som man enes om i Parlamentet og Rdet .
Det kan bedst ns ved frst at sikre , at de interesser og bekymringer , borgerne i hvert enkelt af vores medlemslande har , alle bliver kendt p hjeste niveau i Kommissionen .
Det nuvrende system , hvor der er mindst n kommissr for hver medlemsstat , har virket godt hidtil og br bibeholdes .
De , der gr ind for at gre en ende p denne garanti for n kommissr pr. medlemsstat , hvilket formodes at vre i effektivitetens interesse , risikerer at f en Kommission , der er fjernt fra borgerne i de enkelte medlemsstater .
Det vil s igen svkke Kommissionen som europisk institution .
<P>
Under alle omstndigheder br den basale struktur i Unionen , der fandtes p det tidspunkt , hvor de forskellige lande tilsluttede sig den , og som havde tilslutning fra et flertal af vores vlgere p dette tidspunkt , s vidt muligt bevares .
Vigtigst blandt disse grundlggende strukturer var og er i princippet , at hvert land skal vre reprsenteret p det beslutningstagende niveau i alle de vsentligste institutioner .
<P>
Endelig har Rdet , Kommissionen , Parlamentet og Domstolen alle reprsentanter fra hver medlemsstat i jeblikket , noget , der bidrager vsentligt til den legitimitet , som disse institutioner nyder i alle vores lande .
<SPEAKER ID=75 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil tilslutte mig lyknskningerne til hr . Gutirrez Daz - som jeg er helt enig med - og til Udvalget om Institutionelle Sprgsml for denne fremragende betnkning .
<P>
P trods af sine mangler har Amsterdam-traktaten efter min opfattelse med sine lys- og skyggesider gjort det muligt at opn vigtige fremskridt i forbindelse med statsborgerskabet , fremskridt , hvis samlede konsekvenser og flger vanskeligt kan bedmmes p nuvrende tidspunkt .
Traktaten giver mulighed for at oprette det strste omrde , der nogensinde har eksisteret , et omrde , hvor mennesker kan rejse og arbejde uden nogen forhindring overhovedet p lige fod og med total respekt for deres rettigheder og for retsstatens grundpiller .
<P>
I denne forbindelse fremlagde Kommissionen allerede i juli 1998 en meddelelse om oprettelse af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Og som bekendt blev det p det uformelle mde i Prtschach mellem stats- og regeringscheferne vedtaget , at der skulle afholdes et srligt rd til behandling af retlige og indre anliggender p mdet i r i Tammerfors , Finland , sledes som hr . Hager mindede om for et jeblik siden .
<P>
Under disse omstndigheder forstr jeg udmrket Deres bekymring for nogle sprgsml , der rejses af traktaten , isr hvordan de ndvendige betingelser for gennemfrelsen kan etableres .
Amsterdam-traktaten definerer ikke prcist , hvilke ml institutionerne skal n , og dette henviste hr . Kaklamanis til for et jeblik siden .
Men denne vaghed er indtil et vist punkt ndvendig , da et omrde med frihed aldrig kan konsolideres endeligt .
Det kan kun eksistere , hvis det lbende er i stand til at tilpasses til virkeligheden og sikre friheden , rettighederne samt sikkerheden og retfrdigheden for mennesker generelt og for borgerne i srdeleshed .
<P>
Definitionen af disse ml og gennemfrelsen heraf krver en demokratisk deltagelse , som p langt sigt br vre total . Og det er desvrre sandt - som hr .
Brinkhorst mindede om for et jeblik siden - at der i traktaten faststtes en frist p fem r , fr Kommissionen har monopol p initiativretten , og fr der anvendes flles beslutningstagning .
Parlamentet br for sin del i tt samarbejde med de nationale parlamenter i henhold til den praksis , der efterhnden er indfrt , og som konstant udvikles , gre alt , hvad der er ndvendigt for at udve demokratisk kontrol p dette omrde .
<P>
Og i denne sammenhng er det ndvendigt fuldt ud at udnytte Domstolens rolle til at bekrfte respekten for retssystemet som betingelse for oprettelse af dette omrde .
Et eksempel herp er den mulighed , at Domstolen sanktionerer institutionerne , sfremt de ikke respekterer de grundlggende rettigheder .
De begrnsninger af den fulde jurisdiktion for Domstolen i Luxembourg - som eksisterer , og som isr eksisterer i anden og tredje sjle - br fjernes progressivt .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at et omrde med fuldstndig frihed kun kan opns ved fuld overholdelse af visse rettigheder , der er tt forbundet med den frie bevgelighed , og som i dag kun overholdes delvist .
Det er ndvendigt at sikre , at vores bestemmelser tilpasses til samfundets virkelighed .
Der findes sociale normer , som var perfekt tilpasset til den frie bevgelighed for 20 eller 30 r siden , men som i morgen kan vre ubrugelige .
P samme mde kan begrnsninger , der tidligere krvedes af medlemsstaterne , i dag vre ubegrundede .
Og det er ndvendigt at oprette et omrde med frihed , som hr . Manzella meget rammende henviste til .
Det er ogs ndvendigt at tage i betragtning , at demokratiet i dette omrde vil blive endeligt bekrftet , nr der eksisterer et europisk statsborgerskab , som er fuldstndigt konsolideret og fuldt ud accepteret i dagligdagen .
<P>
Jeg tror , at det vsentligste sprgsml vil vre at vende tilbage til det centrale aspekt ved den europiske integrationsproces , sledes som den blev udtnkt for 50 siden .
Det drejer sig om at erstatte flelsen af fjendskab og afvisning eller ganske enkelt iden om , at europeren fra nabolandet er udlnding , med en fast overbevisning om , at integrationsprocessen frem for alt er en solidaritetsproces .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege min totale enighed - for det er den retning , som hr. ordfrer Gutirrez Daz har fulgt - og min overbevisning om , at hvis disse principper havde vret det egentlige udgangspunkt for medlemsstaterne , ville vores institutionelle system meget hurtigere have kunnet tilpasse sig til borgernes behov .
Og hvis man virkelig fulgte disse principper , ville regeringskonferencerne mere dreje sig om de flles interesser , og man kunne afdramatisere de forhandlinger , der er s ndvendige for at fortstte opbygningen af Europa , og vi ville samtidig bevge os hen imod en Union , der var stadigt snvrere , mere solidarisk og tttere p borgernes bekymringer og behov .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Forbindelserne mellem OLT , AVS og ultraperifere regioner
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0036 / 99 ) af Aldo for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forbindelserne mellem de oversiske lande og territorier ( OLT ) , AVS-landene og regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
<SPEAKER ID=78 NAME="Aldo">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , den initiativbetnkning , som Parlamentet skal udtale sig om , er af afgrende betydning for fremtiden for befolkningerne i de europiske oversiske lande , der i forskellig grad har haft forbindelser med Den Europiske Union siden Rom-traktaten i 1957 .
<P>
Men inden jeg tager fat p betnkningen , som tydeliggr strukturelle , konomiske og sociale problemer , der styrer de nuvrende , men meget utilpassede forbindelser mellem Den Europiske Union med disse fjerne egne , vil jeg gerne udtrykke en varm og gte tak til alle , der p den ene eller anden mde har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning .
For at alle fuldt ud forstr emnet og for at undg enhver misforstelse , vil jeg desuden kort opridse oprindelsen og baggrunden for betnkningen .
<P>

Jeg blev sledes , da jeg ankom til Europa-Parlamentet i 1994 , slet af det manglende kendskab og den totale mangel p viden om de oversiske territorier , der bl.a. gav sig udtryk i en forveksling af de franske oversiske departementer ( DOM ) og de oversiske lande og territorier ( OLT ) , indtil Domstolen i 1978 skabte retspraksis med Hansen-dommen , den manglende hensyntagen til disse regioners oversiske dimension i forhold til Unionen og den manglende hensyntagen til deres sregenhed ved gennemfrelsen af fllesskabsloven .
Med hensyn til OLT er dette en gammeldags sammenslutning , der er baseret p Rom-traktaten af 1957 , og som har ignoreret en stor del af disse landes nske om at opn selvstndighed , og som medfrer en konstant forveksling mellem OLT og AVS-landene , en finansiering , der ikke er tilpasset den institutionelle virkelighed for disse OLT med deres respektive metropoler samt en total mangel p partnerskab og samrd i tilnrmelsen af fllesskabslovgivningen for disse OLT .
<P>
Det er derfor helt naturligt , at jeg , eftersom jeg stammer fra en af Unionens ultraperifere regioner , med ubetinget sttte fra min gruppe og andre parlamentsmedlemmer , der er interesseret i dette emne , har sat mig for at kaste lys over alle disse fejltagelser og at fjerne alle tvetydigheder , der nu i nsten et halvt rhundrede har delagt forbindelserne mellem Den Europiske Union og de forskellige partnere .
<P>
Jeg opfordrede sledes i februar 1995 min gruppe til at besge Guadeloupe for gennem studier af Den Europiske Unions forbindelser med de oversiske departementer ved selvsyn at konstatere de problemer , jeg netop har nvnt .
I nrvrelse af de politisk , fagligt and socialt ansvarlige personer fra Antillerne og Guyana samt af personer fra de franske oversiske territorier ( TOM ) og pressen foreslog jeg sledes for frste gang den 6. februar 1995 en ndring af artikel 227.2 i Rom-traktaten , hvilket som flge af forskellige tilnrmelses- og samrdsfaser frte til stadfstelsen af den nye artikel 299 , stk .
2 , i Amsterdam-traktaten , efter at den franske minister med ansvar for de oversiske territorier havde taget udfordringen op .
<P>
Det tilsigtede ml med denne foranstaltning var , ligesom bestemmelserne i artikel 73 i den franske forfatning af 1946 , dernst af 1958 , at udvikle de ultraperifere regioner mod en tilpasset integration , idet man trak dem vk fra den retlige lighedsbestrbelse , der spirede p grund af den indskrnkede fortolkning af lovgivningen , der er gldende for dem .
Det var ud fra samme synsvinkel , at jeg i 1996 gik ind for , at man indledte en mere samlet debat om Unionens medlemslandes forhold til ultraperifere regioner , OLT og AVS-landene .
<P>
Idet jeg tog udgangspunkt i dette ml , anmodede jeg om og opnede den 8. oktober 1996 som koordinator , at dette emne skulle fremg af listen over forslag , der skal vre genstand for en kommende initiativbetnkning fra Parlamentet i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Derfor - for at fremme denne sag og overholde Europa-Parlamentets procedureregler - sendte jeg den 20. januar 1998 et brev til hr .
Michel Rocard , der var nyudnvnt formand for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og anmodede ham om at stte dette emne , der skulle vre genstand for en initiativbetnkning , p udvalgets dagsorden .
<P>
Sledes vedtog Udvalget om Udvikling og Samarbejde p mdet onsdag den 25. februar 1998 efter en afstemning at udarbejde en initiativbetnkning om emnet og anmodede Parlamentets formand om tilladelse til at udarbejde den nvnte betnkning .
Denne tilladelse blev givet af formandskabet i starten af juli .
Derfor har jeg , kre kolleger , den store re og ogs den store tilfredsstillelse i dag at fremlgge denne initiativbetnkning for Dem , som er en syntese om Den Europiske Unions vertikale forbindelser med de oversiske partnere , og som ligeledes vil vre en syntese om de transversale forbindelser mellem disse forskellige enheder blandt dem .
<P>
Med hensyn til de ultraperifere regioner mener vi , at disse integrerede regioner flere steder i verden virker som Unionens forlngede arm og derfor fr en rolle som budbringer og aktr for en flles aktion i deres respektive omgivelser .
De ultraperifere regioner skal med henblik p Lom 2000 spille en overvejende rolle og vre fremdriften bag samarbejdet p tvrs af regionerne .
Med hensyn til OLT m man nu kaste lys over deres juridiske situation , idet man bl.a. m holde op med at sammenligne dem med AVS-landene og fjerne alle de tvetydigheder , der er forbundet med borgerrettigheder og etableringsretten .
<P>
Hybridordningen for OLT , som skal ses i sammenhng med foreningen af integration og samarbejde , m ikke p nogen mde m udgre en samling af negative elementer , der gennem manglende kendskab eller forstelse skal bremse de gode og fornuftige forbindelser , der skal eksistere mellem Den Europiske Union og de oversiske territorier .
Desuden skal denne associeringsordning ndres , for den oprindelige og institutionelle dualitet , der karakteriserer dem gennem deres selvbestemmelse inden for intern lovgivning og den juridiske ordning i fllesskabslovgivningen , ndvendiggr , at der i erklringen om OLT 2000 fremmes fire reformretninger : en styrkelse af den menneskelige dimension , en styrkelse af partnerskabet mellem de politisk ansvarlige i OLT og Den Europiske Union , en styrkelse af den finansielle solidaritet gennem oprettelsen af en srlig udviklingsfond for OLT , som skal erstatte den nuvrende EUF , og respekten for alle de oversiske landes og territoriers sregenheder .
Perspektivet for OLT , hr. formand , m vre at stte alt ind med henblik p at bevare de kompetencer , der er overdraget til OLT med deres status om selvbestemmelse .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , min stemme her i mdesalen i dag er kun et ekko af forventningen hos politikerne og befolkningerne fra de oversiske omrder , som jeg har hrt for at sikre mig , at vores synspunkter stemte overens , efter jeg ptog mig denne opgave , frst som regionalt rdsmedlem , som medlem af Kollokviet om Middelhavspolitikken siden 1986 , dernst som medskaber af Udvalget om Regionalpolitik i 1993 og endelig som medlem af Parlamentet fra 1994 .
Det er klart , at andre fr mig har haft lejlighed og mod til at tale om de franske oversiske departementer , bl.a. i forbindelse med Ligios-betnkningen , som i 1987 var starten p Fllesskabets institutioners bevidstgrelse med hensyn til de oversiske landes og ultraperifere regioners vanskeligheder og sregenhed , og jeg vil ogs takke og lyknske disse personer .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=79 NAME="Castagnde">
Hr. formand , Udvalget om Regionalpolitik har modtaget vores kollega Aldos glimrende initiativ og har beskftiget sig med sprgsmlet om forbindelserne mellem de skaldte ultraperifere regioner , OLT eller de AVS-lande , der grnser op til disse ultraperifere regioner .
Dette er tilfldet i Caribien og i Det Indiske Ocean .
<P>
Og hvad kunne Udvalget om Regionalpolitik s konstatere enstemmigt ? Vi konstaterede , at der er tale om lande , der er forenet gennem geografi , historie , kultur og ofte gennem sprog , men som er fuldstndig oversete med hensyn til konomi .
Og man beklager ttheden mellem de ultraperifere regioners markeder .
I virkeligheden forekommer det os fuldstndigt ndvendigt , at disse nabolande - som af naturlige rsager er tt p hinanden - kan udgre gte regionale markeder med henblik p en bredygtig og afbalanceret udvikling .
<P>
Vi mener , at Den Europiske Union skal bidrage hertil ved at fremme joint ventures , samarbejde mellem virksomheder i de ultraperifere regioner og AVS-lande eller OLT , der er naboer , med henblik p at udvikle disse regionale markeder og ge deres eksport til Unionen eller tredjelande .
Vi mener ogs , at Unionen skal forene de ultraperifere regioner , OLT og AVS-landene gennem forhandlinger , der skal fre til fremtidige Lom-aftaler , og at disse aftaler selvflgelig br fremme oprettelsen af regionale markeder ved at fjerne toldbarriererne , der iflge os - jeg vil gerne gre vores kolleger opmrksomme p dette - er en sand flgesygdom af den traditionelle koloniaftale .
Man m sikre en konomisk handel mellem de forskellige lande for at fremme en harmonisk udvikling og en bedre forstelse mellem nabolande , der er tt forbundet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Souchet">
Hr. formand , Fiskeriudvalget glder sig over hr .
Aldos initiativ , som fremhver de skadelige virkninger , der er af de forskellige typer fllesskabsinterventioner for omrder , som geografisk er naboer , men som har forskellig status .
Man m undg , at tilhrsforholdet til Unionen giver sig udslag i en rkke uhensigtsmssige forhindringer , og at manglende tilhrsforhold medfrer en sttte , der fremmer konkurrencen uden for Fllesskabet p bekostning af vores egne territorier .
<P>

Idet den sociokonomiske balance i alle disse omrder i hj grad er forbundet til aktiviteter p havet og navnlig til fiskeri har vores udvalg enstemmigt vedtaget en rkke henstillinger , der alle er accepteret af ordfreren , og som netop sigter mod at undg , at et tilhrsforhold til Den Europiske Union bliver et handicap for de ultraperifere regioner .
<P>
Vores udvalg understreger behovet for en juridisk udvikling , der muliggr en differentieret forvaltning af den flles fiskeripolitik i disse regioner , der ligger meget fjernt fra det europiske kontinent , ved at tilpasse den til de udviklingsmuligheder , som findes i deres havomrder med et stort potentiale inden for fiskeri og behovet for at forbedre udstyret , navnlig gennem en regionalisering af FUP .
Det understreger behovet for en modulering af sttteordningerne under Poseidon inden for rammerne af dens omstrukturering og styrkelse , hvis effektivitet er fastslet , men som indeholder visse bestemmelser , der skal finpudses for at sikre en bedre beskyttelse af ressourcen .
Det anbefaler ivrksttelsen af en generel sammenhng mellem Fllesskabets politikker for OLT og Den Europiske Unions samarbejdspolitikker til fordel for AVS-landene , isr for s vidt angr prferencebestemmelserne inden for samhandlen og de direkte sttteforanstaltninger og den generelle prferenceordning , navnlig den generelle prferenceordning om narkotika , hvis berettigelse skal undersges igen .
<P>
Endelig understreger vores udvalg , at det haster med en afgrnsning af farvandet omkring Caribien , der er den eneste mulighed for indgelsen af fiskeriaftaler i denne zone , og anmoder om get kontrol i fllesskabsfarvande , som OLT og de ultraperifere regioner er afhngige af , og som frekventeres af talrige flder fra tredjelande , der med overfiskeri gr indhug i ressourcen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Vi afbryder forhandlingen om betnkningen af Aldo her . Forhandlingen bliver genoptaget i eftermiddag .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Fru formand , jeg tager ordet for at minde om forretningsordenens artikel 101 .
I lighed med de kolleger , der er til stede her til morgen , har jeg med forblffelse bemrket , at der ikke er en reprsentant for Rdet til stede i forbindelse med debatten om Bourlanges-betnkningen om beslutningsprocesser i Rdet i et udvidet Europa .
<P>
Iflge artikel 101 er Rdets tilstedevrelse i Parlamentet en mulighed .
Eftersom der er tale om en langsigtet forhandling om en reform af Rdet inden for rammerne af det store institutionelle reformarbejde , som Parlamentet har krvet , og som endelig fr en bred tilslutning , mener vi , at dets tilstedevrelse i Parlamentet er en pligt .
Ikke en pligt i medfr af bestemmelserne som sdan , men derimod en moralsk pligt .
<P>
Uanset holdninger er alle enige om betydningen af denne forhandling og af de overvejelser , som forhandlingen giver mulighed for at uddybe inden udvidelsen .
Jeg anmoder formanden om p vegne af alle at fremstte en kraftig protest over for Rdet p grund af dets manglende tilstedevrelse i Parlamentet her til morgen .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Hr . Duhamel , jeg kan forsikre Dem for , at formandskabet vil videregive Deres protest , eftersom dette fravr er yderst beklageligt .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lindeperg">
Fru formand , vi skal nu stemme om ndringsforslag 18 .
Hermed opstr et teknisk problem , idet jeg mener , at den frste del i ndringsforslaget p fordelagtig vis kan erstatte frste del af det oprindelige punkt D .
Jeg foreslr derfor en afstemning i to dele , hvor frste del gr ind til  begrundet frygt for at blive udsat for knsbestemt forflgelse  .
Men hvis anden del af ndringsforslaget ikke vedtages , anmoder jeg om mulighed for at udtale sig om anden del af det oprindelige punkt .
Ellers vil dette ikke give mening .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Ja , men dette er ogs den normale fremgangsmde .
Parlamentet er nu informeret herom .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindeperg">
Fru formand , i forbindelse med stk . 11 er der et sprogligt problem bl.a. i den franske udgave .
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af fru Paillers ndringsforslag gjorde jeg opmrksom p , at udtrykket  status som retsls  er selvmodsigende .
Med fru Paillers billigelse ndrede vi udtrykket .
Imidlertid genfinder jeg det i dag i den franske udgave .
Jeg vil gerne vide , hvilken udgave der er gldende , hvis det er den franske , skal dette udtryk ndres .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Ja , det er selvflgelig den franske udgave , der er gldende .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Jeg forslr , at man anvender udtrykket  retsls situation  i stedet for  status som retsls  .
Dette blev i vrigt vedtaget i udvalget .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=89 NAME="Banotti">
Jeg stemmer imod denne anbefaling / flles holdning , fordi jeg mener , at den ikke i tilstrkkelig grad tager fat p de tekniske problemer , der er involveret .
<SPEAKER ID=90 NAME="Gillis">
Jeg agter at stemme imod udkastet til Rdets forordning , fordi jeg mener , at de tekniske detaljer ikke er blevet ordentlig eller fuldt ud undersgt .
Der er behov for en fuldstndig revision af de tekniske normer for at sikre , at sikkerhedsstandarderne bliver opfyldt fuldt ud , samtidig med at de maskiner , der i enhver henseende fungerer tilfredsstillende , ikke gr tabt for vores flder .
<P>
Betnkning af Gahrton ( A4-0047 / 99 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Gahrton">
Et civilt fredskorps er en gammel  grn  id , om hvordan EU ' s udenrigspolitiske samarbejde kunne kanaliseres over i konstruktive baner i stedet for militaristiske og destruktive baner .
Det europiske civile fredskorps kunne best af svel heltidsansatte eksperter som en gruppe af opgavespecifikke sagkyndige , som kunne indkaldes til specielle opgaver , deriblandt frivillige militrngtere og ubetalte volontrer .
<P>
Det sker ofte , at konflikter blusser op igen efter en militr fredsbevarende indsats , da rsagerne til volden ikke er blevet lst .
Fremme af dialog og genskabelse af gensidig tillid er opgaver , som br indg i alle fredsopgaver .
En stabil fred kan kun opns ved en virkelig forsoningsproces .
Det er i denne sammehng , at et civilt fredskorps kunne udfylde et tomrum .
<P>
Jeg er bekendt med , at mange , som har stemt for dette forslag om et civilt fredskorps , opfatter det som et supplement til EU ' s militre indsatster .
For min og De Grnnes vedkommende er det imidlertid klart , at vi hber , at det bliver et alternativ .
Vi har absolut intet imod , at EU opererer i udlandet , forudsat at opgaven er fredelig og konstruktiv .
Mske kunne et succesrigt civilt fredskorps f en del EU-aktivister til at indse , at det er umoderne og forldet at skabe respekt p verdensscenen ved at spille med de militre muskler .
Fremtiden tilhrer dem , der bidrager til fred og ikke til krig .
<SPEAKER ID=92 NAME="Theorin">
Initiativet er meget vigtigt og ndvendigt .
Et sdant fredskorps br helt igennem vre civilt .
Et fredskorps ' centrale opgave m vre at bidrage til at mindske spndinger og forhindre , at konflikter eskalerer . Fredskorpset skal arbejde under et mandat , som stttes af FN eller OSCE , og dets primre ml skal vre at forebygge konflikter .
<P>
Efter min mening er konkrete eksempler p et civilt fredskorps ' opgaver mgling og tillidsskabende arbejde , humanitr bistand , afvbning og demobilisering af tidligere stridigheder , sttte til flygtninge , men ogs bidrag til rehabilitering og genopbygning samt til stabilisering af konomiske strukturer .
Andre opgaver kunne vre overvgning og forbedring af menneskerettighedssituationen , at muliggre en politisk deltagelse , men ogs midlertidig myndighedsudvelse for at fremme stabiliteten p kort sigt .
Yderligere opgaver kan vre information og etableringen af uddannelsesprogrammer for at fjerne uretfrdigheder og fjendebilleder .
En forudstning , for at disse tiltag fr en fredelig fremgang , er , at parterne i konflikten involveres i det flles projekt .
<P>
Det , der er brug for i et fredskorps , er bde en kerne af heltidsansatte , dygtige professionelle mnd og kvinder og en gruppe specialister til srlige opgaver .
Det er meget vsentligt at udnytte professionelle eksperter som fredsforskere , konfliktlsere , psykologer m.m .
<P>
Betnkning af Read ( A4-0055 / 99 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Rovsing">
Gennem en aktiv og meget dygtig indsats fra Parlamentets delegation til Forligsudvalget er det lykkedes Parlamentet at f strsteparten af sine nsker fra frste- og andenbehandlingen gennemfrt .
Under hele proceduren omkring vedtagelsen af dette uhyre vigtige direktiv har det vret afgrende for mig , at det blev sikret , at det sende- og modtageudstyr , som radioamatrer konstruerer til eget brug , ikke falder ind under direktivets regler om fabrikantgodkendelse og overensstemmelseserklring .
<P>
Betnkning af Barzanti ( A4-0026 / 99 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Ahern">
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans arbejde p EU-direktivet om copyright , der er et kompliceret og teknisk sprgsml af betydning for kunstnerne i Europa .
De Grnne har fra begyndelsen forsgt at prioritere beskyttelsen af forfatteres , komponisters og musikeres kreativitet p EU-plan under fremsttelsen af ndringsforslag til direktivet om copyright .
I Irland har musikere og udvende kunstnere som BoyZone og The Corrs appelleret om copyrightbeskyttelse af deres arbejde .
<P>
Ordfreren har min fulde sttte til denne appel om et strkt direktiv , som kan beskytte musiksektoren mod piratvirksomhed p Internettet .
Det , at digitalteknologi kan  klone  en njagtig kopi af originalen , frer til en forget risiko for piratvirksomhed p Internettet .
<P>
Jeg vil fortsat sttte en opfordring til , at vi skal have et strkt copyrightdirektiv .
Jeg er personlig engageret i beskyttelsen af europiske kunstneres , forfatteres og komponisters rettigheder .
Europas kulturindustri har meget at miste , hvis dette nye direktiv ikke fuldt ud sttter kreative rettigheder og ophavsret .
<SPEAKER ID=95 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi deler ordfrerens grundlggende indstilling om , at der er brug for en harmonisering med henblik p at skabe et fungerende indre marked for dem , som nyder ophavsrettens beskyttelse .
<P>
Vi kan dog ikke sttte ndringsforslag 48 , da det indebrer en tvangslicens til fordel for radio- og tv-stationer .
I Sverige har vi et velfungerende system med en aftalelicens i form af en kollektiv aftale , som er indget af en reprsentativ rettighedsorganisation .
<P>
Vi vil ogs understrege , at vi mener , at medlemsstaterne skal udstede regler om dispensation for indskrkningerne af de rettigheder , som angives i artikel 2 , 3 og 4 for ikkekommerciel brug til fordel for handicappede .
Dette udtrykkes bedst i ndringsforslag 72 .
<P>
Vi vil pointere , at vi mener , at dispensationer for begrnsningerne i artikel 2 og 3 skal anvendes med den hensigt at gre offentlige handlinger tilgngelige for offentligheden - dette gives der udtryk for i ndringsforslag 69 .
<P>
Vi sttter de ndringsforslag , som vil give dispensation for begrnsningerne i artikel 2 og 3 for institutioner som f.eks. biblioteker og arkiver .
<SPEAKER ID=96 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
Kommissionen fremsatte i slutningen af 1997 et omstridt forslag til harmonisering af ophavsrettighederne i Fllesskabet .
Den mente ikke , at de nationale love var velfungerende og havde fulgt den teknologiske udvikling .
Desuden nskede Kommissionen at begrnse den omfattende piratkopiering af cd ' ere og cd-rom ' er .
Oprindeligt betd forslaget , at en forbruger , som havde kbt en cd , ikke mtte overspille den til bnd for sledes at kunne hre musik , mens han eller hun var ude at jogge .
Ydermere overs Kommissionens oprindelige forslag til direktiv , at en lang rkke public service stationer ville f problemer , nr de skulle anvende cd ' ere som baggrundsmusik i tv-udsendelser , og at svagtseende og lsebesvrede personer ikke ville kunne begunstiges med srtilbud fra biblioteker .
Srtilbud , som offentlige institutioner stiller til rdighed for handicappede , vil ikke blive berrt af forslaget .
I denne sammenhng har de danske socialdemokrater stttet et ndringsforslag , som sikrer , at nationale srordninger ikke vil vre i strid med EU-love .
<P>
P denne mde er det lykkedes at sikre en velafbalanceret ophavsretslov , som bde sikrer producenternes rettigheder til deres egen produktion og varetager tv- og radiostationernes og forbrugernes interesser .
<SPEAKER ID=97 NAME="Bonde og Sandbk">
Ved frstebehandlingen af Barzantis betnkning i dag har vi undladt at stemme om den samlede betnkning .
Vi er meget bekymrede for , at EU ' s harmonisering af ophavsretten vil forhindre en fri adgang til information for alle samfundsgrupper , isr for folk med f.eks. synshandicaps .
JuniBevgelsen betragter den frie adgang til information som selve hjrnestenen i demokratiet - uden den enkelte borgers mulighed for at skaffe sig indsigt og information forplumres den demokratiske proces .
<P>
Ikke desto mindre havde vi nsket at sttte betnkningen for p denne mde at tilgodese kunstneres interesser og for at sikre deres rettigheder med hensyn til udnyttelsen af deres arbejde .
Idet en overvejende del af de ndringsforslag , som vi hbede ville sikre kunstnernes rettigheder , ikke blev vedtaget , og eftersom strstedelen af de ndringsforslag , som vi enten selv havde stillet , eller som vi stttede , og som skulle sikre handicappede og andre den frie adgang til information , ogs blev forkastet , valgte vi i dag at undlade at stemme om den samlede betnkning .
Vi vil tage sagen op til fornyet overvejelse ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Caudron">
Jeg er meget interesseret i sprgsml om informationssamfundet og Internettet .
Ud over aspekter , der omfatter en radikal ndring af organisationen i vores samfund , er der fortsat mange sprgsml vedrrende udviklingen af lovgivningen og de juridiske vrktjer p dette omrde .
Jeg vil derfor lyknske Parlamentets formand , Jos Mara Gil Robles , samt Roberto Barzanti for deres hurtige svar til bekymrede kunstnere , der ofte oplever en ulovlig brug af deres vrker p Internettet .
<P>
Mens det er relativt nemt at fremstte en konstatering , og det mindste , vi kan gre , er at forsvare ophavsretten , er det ikke nemt at lovgive p europisk plan med henblik p at srge for , at ofrene for denne udplyndring fr en ordentlig beskyttelse .
Vi m derfor tage fantasien i brug , nr det drejer sig om at ivrkstte en effektiv juridisk beskyttelse .
I denne forbindelse forekommer det mig ndvendigt at fremme hensigtsmssige forholdsregler til bekmpelse af forskellige former for piratkopiering .
Er det ikke ogs ndvendigt at indfre en afgift , der opkrves ved kb af komprimeringsvrktjer som MP3 eller MP4 , som det er tilfldet med hensyn til den nuvrende lovgivning om radioudsendelser ?
<P>
Vi m imidlertid se realiteterne i jnene , eftersom det glder om at finde en flles aftale med alle berrte kunstnere og navnlig med USA og udgiverne af denne type software .
<P>
Selvom jeg stort set er enig i ordfrerens bekymringer , undrer jeg mig over , at man skelner mellem en analog reproduktion og en digital reproduktion .
Jeg mener , at den digitale allerede har vundet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Eriksson, Seppnen og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Lis Jensen (I-EDN)">
Barzantis betnkning tager udgangspunkt i en vigtig debat vedrrende harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet .
Vi mener , at der med betnkningen er skabt et godt udgangspunkt for en videre diskussion af beskyttelsen og udvelsen af rettighedshavernes privilegier .
Nr vi ikke kan sttte betnkningen , er det ikke , fordi vi vil fratage rettighedshaverne deres fordel med hensyn til udnyttelsen af deres arbejde , men fordi forslaget lgger op til en undvendig restriktiv rettighedsklaring , som i vrste fald vil fratage kunstnerne deres ret til selv at forhandle bde strrelse af vederlag , og hvilke rettigheder de overdrager til en producent .
<P>
De nordiske lande har en lang tradition og gode erfaringer med at lse komplekse rettighedssprgsml ved aftalelicens .
Denne traditionelle nordiske model med kollektive aftaler mener vi skal bevares .
Samtidig er vi af den opfattelse , at offentligt stttede institutioner , som er bne for befolkningen , som f.eks. museer , biblioteker , arkiver m.m. , skal have mulighed for at deltage fuldt ud i informationssamfundets udvikling .
Betnkningens indhold medfrer i yderste konsekvens , at copyright-lovgivningen forhindrer dem i at opfylde deres ikkekommercielle og uddannelsesmssige funktion .
<P>
Vedtages betnkningen i sin nuvrende form , uden hensyntagen til en rkke fremlagte ndringsforslag , vil det f.eks. ikke lngere vre muligt at optage radio- og fjernsynsudsendelser til kortvarig brug for beboere p plejehjem , sygehuse og i fngsler m.v. En udvikling i denne retning , der ikke i tilstrkkelig grad tager hensyn til almenhedens behov for og ret til fri og lige adgang til information , mener vi er delggende for samfundsudviklingen og demokratiet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Martinez">
Den teknologiske udvikling svkker i jeblikket visse juridiske omrder .
Dette glder med hensyn til det skattemssige omrde , hvor Internettet vender op og ned p grundlggende begreber som skattegrnsen , skatteomrdet eller skattefaststtelsen .
<P>
Det glder ligeledes med hensyn til kunstneres ophavsret eller den litterre ophavsret .
Sledes stder to principper i denne forbindelse sammen : p den ene side kunstnerens ret til at beskytte sit vrk , hans ret til den indtjening , der er ved vrket , og p den anden side hele iden bag Internettet , der er domineret af frihed .
<P>
I denne forbindelse er den Europiske Union i lige s hj grad selvmodsigende , eftersom et af dens grundlggende principper netop er den frie bevgelighed .
Men nr der er fri bevgelighed , er der ingen beskyttelse og omvendt .
<P>
P grund af litterre vrker og kunstvrker indser det fra Bruxelles styrede Europa endelig det , man i 40 r har bengtet med hensyn til kul- , stl- , tekstil- og bilindustrien samt med hensyn til landbrugsprodukter , nemlig at den frie bevgelighed hmmer en retlig beskyttelse .
<P>
Det man ved at fjerne toldrettigheder og flles landbrugsbidrag har bervet vores landmnd , vil man nu som en undtagelse give kulturen .
Det er udmrket , men vi m gre denne undtagelse almindeligt udbredt .
<P>
Direktivforslaget , som vi har behandlet , indeholder i sig selv elementer , der er fuldt ud acceptable , idet man forsger at beskytte en kunstners moralske og konomiske rettigheder .
Hvis man tager musikomrdet som eksempel , er det sikkert , at teknologien til digital komprimering , ssom MP3 eller den nye metode VQF , der for nylig er kommet frem , er en potentiel fare for pladeindustrien , selvom der hidtil ikke er ivrksat en videnskabelig undersgelse , der kan bekrfte denne fare .
I Frankrig konstaterer man blot en lettere nedgang i salget af singler , men dette kan lige s godt vre et tilflde .
<P>
En anden ligeledes reel fare ligger i de lsninger , man finder frem til .
Det ville vre yderst fristende at stte informationssamfundet under vrgeml . Sledes ville man kunne kontrollere alt .
Den Europiske Union skjuler ikke sine ambitioner med hensyn til Internettet . Den vil forvandle dette informationsnet , dette vrktj til kulturel og personlig udvikling , til et simpelt handelsgalleri .
<P>
I Frankrig havde man succesen med Canal + , og man skabte faktisk et monopol p udsendelse .
Men ingen kan huske , at Canal + blev udviklet uden nogen form for konkurrence .
I Frankrig havde staten sledes monopol p udsendelse .
For at straffe piratdekodning til Canal + skabte man rent faktisk et monopol p modtagningen .
Og nogle nsker at gre det samme med Internettet ...
det bedste , der findes !
<P>
Lsningen ligger ikke kun i et direktiv , der p fatal vis er begrnset til Den Europiske Union .
I betragtning af tilslutningsprocenten p markedet er det isr amerikanske forfattere , der er beskyttet .
Derimod rder europiske forfattere ikke over en sdan garanti i USA f.eks. Begrebet ophavsret har her en meget mere restriktiv virkning end f.eks. i Frankrig .
Hvis man p effektiv vis nsker at beskytte ophavsrettigheder og beslgtede rettigheder , skal lsningen snarere findes i en international konference om ophavsrettigheder eller beslgtede rettigheder , hvor selvstndige stater forsvarer deres industri og accepterer at forsvare andres i gensidighedens navn .
<P>
Vi m finde en harmoni mellem frihed og ejendom .
For frste gang i historien str friheden over for kunsten .
<P>
Dette er nyt for kunstnerne .
Venstrefljen har vnnet dem til at vre frihedens forsvarere .
I dag udtaler de sig mod friheden i ejendomsrettens navn .
I sidste ende ndrer Internettet alt . Selv de mest fasttmrede roller .
<SPEAKER ID=101 NAME="Musumeci">
Vi kan ikke lade vre med at gre opmrksom p , at vi inden for Fllesskabet har vret lnge om at behandle problemet med harmoniseringen af de lovgivningsmssige rammer for ophavsretten .
<P>
I disse r har vi bde set nogle bne og fleksible lovgivninger , der er tilpasset den stadig strre udvikling inden for teknologi og edb , og nogle gamle og forldede lovgivninger , sdan som det er tilfldet i Italien , hvor den lov , der glder p omrdet , endda gr 60 r tilbage .
<P>
Selvom vi absolut ikke nsker at stte sprgsmlstegn ved forfatteres og udgiveres ukrnkelige ret til beskyttelse af deres vrker , er det efter vores mening fundamentalt , at man , nr man fastlgger de enkelte medlemsstaters undtagelser fra reproduktionsretten , f.eks. ikke gr de store multinationale pladeselskabers rinde til skade for de sm og mellemstore pladeselskaber i Europa .
Det er ndvendigt at omformulere artikel 5 , s man ikke reelt begrnser de uafhngige aktrers adgang til Nettet .
<P>
Der skal stadig tages hjde for reproduktionsretten med hensyn til videnskabelige og kulturelle vrker til undervisningsforml og til ikkehandelsmssige forml , og denne ret skal ledsages af en rimelig , fast kompensation , sfremt reproduktionen udgr mere end 20 % af hele vrket .
<P>
Ogs i dette tilflde ville man hjlpe de sm reproduktionsvirksomheder og brugerne selv , som nsten altid er universitetsstuderende , der er tvunget til at kbe nogle meget dyre lrebger , selvom de kun skal bruge et enkelt kapitel , hvilket faktisk er med til at fremme et lobbyistisk marked , hvor der ofte ikke er nogen regler , og hvor man naturligvis spekulerer i en sammenligning .
<P>
Hvis man ikke snart opstiller nogle ensartede kriterier p fllesskabsplan , der er tilpasset markedets krav , risikerer man at lede medlemsstaterne til at finde nogle forskellige eller sgar forskelligartede lsninger , hvilket gr alvorligt ud over den hjt besungne gennemfrelse af det indre marked .
<SPEAKER ID=102 NAME="Ripa di Meana">
Det var med beklagelse , at jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om vedtagelsen af Barzantis betnkning .
Vedtagelsen af den tekst om artikel 5 , stk . 1 , der foresls af ordfreren , og som er godkendt af Retsudvalget , medfrer nogle urimelige tilladelser med hensyn til tekniske kopier p Internettet , og det vil kun f den virkning , at de store amerikanske multinationale pladeselskabers dominans p distributionsomrdet bliver udvidet til ogs at omfatte det digitale omrde .
Der er tale om en yderst restriktiv foranstaltning for de europiske aktrer , og den gr helt og paradoksalt nok imod tendensen i Digital Millennium Copyright Act , som netop er blevet bekendtgjort i USA .
<P>
Der er med andre ord ved at opst to forskellige lovgivningsrammer for adgangen til Internettet .
I USA giver man aktrerne adgangsfrihed , mens man i Den Europiske Union - under pvirkning fra de store multinationale selskaber og med det pskud , at man bekmper piratkopiering - er i frd med at reducere forfatternes og de uafhngige koncerners spillerum .
Eftersom proceduren indebrer en andenbehandling , er det ndvendigt med et omfattende initiativ , s vi kan foretage en mere besindig overvejelse af de legitime principper om de europiske aktrers spillerum og adgangsrettigheder , som der ikke tages hjde for i dag .
<SPEAKER ID=103 NAME="Rovsing">
I en tid , hvor den digitale udvikling gr fantastisk hurtigt , har det vist sig , at tidligere lovgivning p ophavsretsomrdet ikke dkker netop dette omrde tilfredsstillende .
Med behandlingen af dette direktiv arbejder de konservative medlemmer af Parlamentet p at skabe en balance mellem beskyttelsen af ophavsretshavernes rettigheder , der trues af den digitale udvikling , og at sikre den enkelte forbrugers adgang til information , specielt i forbindelse med fjernsyns-og radiomediet .
Det er afgrende for mig , at denne balance sikres p bedst mulig vis , sledes at ophavsretshavere i fremtiden sikres betaling for brug af deres vrker , uden at informationsudbuddet for almindelige borgere p denne mde bliver alvorligt begrnset .
<SPEAKER ID=104 NAME="Theonas">
Skaberne og producerne af ndsarbejder er i dag faktisk forsvarslse over for fnomener som misbrug , distribution og reproduktion af deres vrker p grund af brug af de nye teknologiske reproduktions-og kommunikationsmidler .
<P>
De nationale lovgivninger om beskyttelse af ophavsret og beslgtede rettigheder , ligesom ogs den tilsvarende EU-lovgivning , som allerede var utilstrkkelig fr den skaldte verdensomspndende anvendelse af digitale teknologier , trnger til at blive revideret og suppleret p basis af den nye , teknologiske virkelighed .
<P>
Nu er det ndvendigt , og vi mener , at vi allerede er ganske sent ude , at trffe forholdsregler , der p nationalt plan , unionsplan , men ogs internationalt plan kan sikre skaberne og producerne mod fnomener som piratvirksomhed , rveri , misbrug og reproduktion af deres vrker .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gr , til trods for vores enkelte indvendinger og forbehold , et positiv forsg p at behandle dette problem , og den fremmer aktualiteten af den allerede eksisterende EU-lovgivning , idet den yder beskyttelse p omrder som reproduktionsrettigheder , transmission til offentligheden , spredning samt ogs legal beskyttelse af systemerne mod piratvirksomhed .
<P>
Man br undersge , om omfanget af beskyttelsen , ud over af skaberne , producerne og operatrerne , ogs til producenterne af cd ' er og cd-rommer samt ogs til radiostationer , sknt den principielt er positiv og logisk , kan identificeres med skabernes og operatrernes rettigheder , eller om den br undersges srskilt , for at der ikke skal vre fare for fejlfortolkning af betegnelsen kulturskabelse samt termerne producere og operatrer .
<P>
Endelig er det vigtigste , men mske ogs det mest vanskelige problem cirkulationen af kunstvrker og i al almindelighed af kulturvrker via Internet og muligheden for at reproducere disse vrker med digital teknologi .
Til trods for betnkningens forsg p at tackle dette problem mener vi , at det kun kan lses ved en mere generel tackling af den elektroniske kommunikation , selvflgelig isr p internationalt plan , og en imdegelse af de nye former for piratkopiering og forfalskning , der faktisk udvikler sig ustraffet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Ullmann">
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet bifalder forslaget til et direktiv , hvis forml er gennem en harmonisering , der omfatter hele Unionen , at ndre beskyttelsen af ophavsretten sledes , at den lever op til den elektroniske kommunikations krav p digitaliseringsniveau .
Det er foreget p den mde , at der bde er taget hensyn til brugernes interesse i adgang og til udbydernes markedsvilkr p medieomrdet samt til de markedsvilkr , producenterne af de ndvendige teknikker har .
<P>
Vi gr ind for ordfrerens udgangspunkt at prcisere direktivets koncept ved at gre synspunktet ophavsret til det vigtigste .
Denne afgrelse er ikke kun begrundet ud fra direktivets tematik .
Forfatterrettigheder er de svageste p markeds- og industrifrihedens vilkr , og derfor har de det strste behov for beskyttelse , da de jo vedrrer goder , der kun i begrnset omfang kan behandles som en vare .
<P>
Forbruger- og producentbeskyttelse er indordnet under dette primre forml , sledes at frstnvnte trods en rimelig godtgrelse til indehaverne af ophavsrettighederne fr fri adgang til den nskede formidling , og sidstnvnte i fuldt omfang beskyttes mod piratkopier .
<P>
Vi er glade for , at Kommissionen i vidt omfang har gjort Parlamentets holdning til sin egen , og beklager derfor udtrykkeligt , at den ikke har accepteret det sprgsml , der tages med i ndringsforslag 25 i form af en betragtning om behandling af kulturgoder , der ikke er omfattet af beskyttelse af ophavsretten , fordi det emne falder uden for direktivets omrde .
<P>
Betnkning af Prez Royo ( A4-0040 / 99 )
<SPEAKER ID=106 NAME="Andersson, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi i den svenske socialdemokratiske gruppe mener , at det er meget godt , at der trffes forholdsregler for at standse den usunde skattekonkurrence mellem staterne uden for og inden for Den Europiske Union .
Vi er dog tvivlsomme over for den metode , som Kommissionen har foreslet .
Vi mener , at den rimeligste fremgangsmde er , at skat betales af borgeren der , hvor vedkommende er bosat .
Alts sttter vi helhjertet iden om informationsudveksling mellem lande frem for en model med minimumsbeskatning .
I det foreliggende forslag havde vi helst set , at det havde vret muligt at tage stilling til sprgsmlet om informationsudveksling kontra minimumsbeskatning .
Da dette nu ikke er muligt , har vi valgt at sttte det ndringsforslag , som fremhver de hjeste niveauer for minimumsbeskatningen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemmer for , at EU faststter regler for minimumsbeskatning af renteindtgter fra opsparing .
Hidtil har personer kunnet undg at betale skat af opsparing , som blev foretaget i andre lande .
Det har givet anledning til urimelige indtgter og forvridninger p markedet - og favoriseret banker i bl.a. Luxembourg .
<P>
Europa-Parlamentet har netop godkendt en tostrenget model , som betyder , at en minimumsprocent af renteindtgterne enten skal tilbageholdes i det enkelte medlemsland , eller at bankerne og myndighederne p tvrs af grnserne udveksler information , s skatten kan inddrives .
Bankhemmeligheden vil sledes kunne bevares , hvis den frste mulighed benyttes .
De danske socialdemokrater opfatter p ingen mde forslaget som en tendens til skatteharmonisering , men som et slende bevis p , at EU kan stte en stopper for den omfattende skattespekulation i Europa .
<SPEAKER ID=108 NAME="Deprez">
Rdets forslag til direktiv , som vi forhandler om i dag , er et af de vigtigste , vi gennem de seneste r har skullet udtale os om .
<P>
Alle er sledes enige om , at en garanti om en minimumsbeskatning af renteindtgter fra opsparing i andre EU-stater end den , hvor investoren er bosiddende , til fulde tjener det bestende ml om at undg enhver skadelig skattemssig konkurrence mellem medlemsstaterne .
<P>
Ud over at bidrage til en formindskning af de forvridninger , der endnu i hj grad forstyrrer det indre marked , vil denne udvidelse af skattefaststtelsen muliggre , at medlemsslande , som nsker det , kan reducere det uforholdsmssige store skattetryk , der er lagt p lnningerne , og som til tider i hj grad hmmer vores virksomheder , der er underlagt den internationale konkurrence i en stadig mere internationaliseret konomi .
<P>
Det forslag til direktiv , som vi i dag forhandler om , er ganske givet ikke altafgrende i en tilfredsstillende ordning om beskatning af kapital .
P dette punkt deler jeg fuldt ud ordfrerens synspunkt , nr han understreger behovet for et bredt samarbejde om emnet med bl.a. Unionens strste partnere p kapitalmarkedet , nemlig USA , Japan og Schweiz .
<P>
I mellemtiden er vi mange , der mener , at dette forslag til direktiv er et skridt i den rigtige retning .
Jeg vil endda kalde det et skridt , vi har ventet p i revis .
P det omrde har Kommissionen helt sikkert gjort et glimrende stykke arbejde .
<P>
Jeg sttter alts uden nogen tven direktivforslaget , som det er blevet ndret af Parlamentet .
<SPEAKER ID=109 NAME="Fourans">
Jeg glder mig over de ndringsforslag , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fremstter til forslaget til direktiv om beskatning af opsparing , der sigter mod at garantere en reel minimumsbeskatning af renteindtgter fra opsparing af fysiske personer i Fllesskabet .
<P>
Jeg glder mig navnlig over vedtagelsen af mit ndringsforslag om en snkning af kildeskattetrykket fra 20 % til 15 % , og det er der tre grunde til .
For det frste er et for hjt skattetryk skadeligt for investeringen og dermed vksten og beskftigelsen .
For det andet overskrider kildeskattetrykket i internationale skattemssige aftaler kun sjldent 15 % .
Endelig delgger et hjt skattetryk vores indsats for at begrnse kapitalflugten .
Sledes sigter direktivet mod at forhindre en kapitalflugt til medlemsstater med et mere fordelagtigt skattetryk .
Men hvordan forhindrer man , at denne kapital flyttes til andre mere fordelagtige himmelstrg uden for zonen ?
Ud fra denne synsvinkel ville det vre en konomisk fejl , der ville delgge mlstningen - nemlig at bekmpe en skadelig skattemssig konkurrence - hvis man fastsatte et skattetryk p 25 % , som den franske regering foreslr det .
<P>
Jeg glder mig i denne forbindelse over det forslag , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fremstter om at indlede forhandlinger om disse skattesprgsml med nabolandene .
Det foresls ligeledes , at man herefter udvider disse forhandlinger til de stater , der er medlem af OECD .
Derfor er det godt , at Den Europiske Union ikke efter disse forhandlinger faststter en betingelse for at ivrkstte direktivet om opsparing .
Der er allerede nok blokeringsfaktorer , som det er , og der er ingen grund til at tilfje flere .
<P>
Derfor stemmer jeg for beslutningen og forslaget til direktiv , medmindre der vedtages et ndringsforslag , som gr imod mit forslag om et kildeskattetryk p 15 % .
<SPEAKER ID=110 NAME="Kestelijn-Sierens">
Eftersom Parlamentet tilslutter sig de 20 % og ikke anser det for ndvendigt frst at indg en aftale med de lande , der omringer os , stemmer jeg imod betnkningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Skattepolitikken er hovedsageligt et nationalt anliggende .
Dumping gennem en usund skattekonkurrence , hvor formlet er at undg skat , skal ogs udfres via regler p EU-plan under forudstning af , at der er minimumsregler .
Jeg har derfor stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lulling">
Jeg stemte mod Prez Royo-betnkningen om beskatning af opsparing , fordi den er et glimrende middel til at jage opsparinger vk fra Den Europiske Union .
<P>
New York og Zrich , som allerede gnider sig i hnderne , vil vre de store vindere af denne selvmordshandling med hensyn til udflytning , isr Zrich p grund af de kollektive investeringsinstitutter i medfr af direktivet af 1985 .
Men topmlet er , at der kun sigtes mod kollektive investeringsinstitutter , sledes at aktrerne vil forsge at bostte sig uden for Unionen for fortsat at kunne slge skattefri vrdipapirer fra kollektive investeringsinstitutter til europiske kunder .
Det er den visse dd for en stor del af de kollektive investeringsinstitutter .
De vil blot fremme skatteflugten fra Fllesskabet , og de interne skatteindtgter vil vre nul .
<P>
I konomiudvalget vendte man det dve re til .
Ingen af mine 34 ndringsforslag er blevet vedtaget , og der er ikke blevet lyttet til mine argumenter mod de administrative uhyrligheder , der er foreslet .
Disse administrative byrder , der er alt for kostbare for skatteyderne , vil medfre konkurrencemssige ulemper med hensyn til forvaltningsudgifter og vil medfre , at de kollektive investeringsinstitutter forsvinder fra Unionen .
<P>
konomiudvalget , i lighed med hr . Monti , vender ogs det dve re til med hensyn til behovet for samtidig at ivrkstte forholdsregler som de , der er vedtaget i et fllesskabsdirektiv om tredjelande , som med stor sandsynlighed vil tiltrkke kapital fra Unionen .
Hvis direktivet blev vedtaget , skulle det isr glde for territorier , der er afhngige af eller har forbindelser til visse medlemsstater , og der hvor visse medlemsstater har et srligt ansvar eller skattemssige fordele .
Der findes gte skatteparadiser inden for Fllesskabet , nemlig Monaco , San Marino , Andorra , erne i Den Engelske Kanal , Hollandsk Vestindien , og jeg kunne nvne mange flere .
<P>
De tror vel ikke , som den luxembourgske minister hr . Poos netop har bekrftet over for Parlamentet , at mit land er klar til at indvilge i et sdant cirkus og alene spille den meget lidt misundelsesvrdige rolle som lam , der ofres p skatteharmoniseringens alter .
<P>
Desuden m De ikke glemme , at der ikke bliver tale om at opgive vores betingelse om en samlet skattepakke , der omhyggeligt blev udarbejdet den 1. december 1997 under det luxembourgske formandskab .
Og lnge leve ensstemmigheden !
<SPEAKER ID=113 NAME="Martinez">
Det er en klassiker inden for den skattemssige harmonisering .
Der er harmonisering af momsen og af forbrugsskatterne .
Dernst kommer Kommissionen med sine udkast til harmonisering af virksomhedsskatterne og isr til harmonisering af beskatning p opsparing . Imens ger den flles mnt bde forvridningerne mellem de mange skattesystemer og risikoen for udflytninger og konkurrence mellem skattesystemerne .
<P>
Som den drlige spiller den er , har Kommissionen forsgt at forhindre den skattemssige dumping , der skyldes den frie bevgelighed med dens europiske adfrdskodeks om god skattemssig adfrd , som sledes blot er en kodeks mere til karteldannelse af de skattemssige myndigheder for at bevare dette fmandsstyre .
Det er i denne sammenhng , man skal se Prez Royos betnkning om forslag til direktiv af 4. juni 1998 . Den sigter naturligvis mod at faststte en bundgrnse for beskatning af renteindtgter for at modvirke det luxembourgske skatteparadis .
<P>
Denne bund skulle vre dobbelt . Enten en beskatning p 20 % af renteudbetalingerne eller oplysning .
Beskatning eller meddelelse af oplysninger .
Kildeskat eller afslring af boplen . Det er det , man kalder en sameksistensmodel .
At lre de stater , der er betaler skat , og de stater , der er fritaget , at sameksistere .
<P>
Men forholdsregelen lser ikke problemet med internationaliseringen .
Kapitalen bevger sig frit selv inden for Europa .
Problemet findes for de euroobligationer , der kan tegnes af investorer uden for Europa .
Dette er baggrunden for professor Prez Royos forslag om en multilateral aftale med Japan , Schweiz og USA .
Dette viser , i hvor hj grad Europa er blevet overhalet . Den skattemssige landsby bliver verdensomspndende .
<P>
Med hensyn til kapitalen er internationaliseringen sket .
Den europiske beskatning er derfor forldet .
Den kan kun ramme folk med fast domicil , hvilket medfrer den himmelrbende uretfrdighed , vi ser i dag .
Europa uden grnser brandbeskatter lnningerne for at hvne sig over , at man ikke kan rre renteindtgterne .
<P>
Derfor er Europa og den frie bevgelighed et Europa med fri udplyndring af folk med fast domicil til fordel for nomader .
<SPEAKER ID=114 NAME="Mendes Bota">
Jeg har stemt for dette direktivforslag om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtgter af tre meget vgtige grunde .
<P>
1.Dette er et frste vigtigt skridt i retning af at gre en ende p den gigantiske skattemssige uretfrdighed , der hersker p denne planet , hvor de multinationale firmaer og de store kapitalansamlinger fuldstndig skandalst undviger beskatning ved at sge tilflugt i skatteparadiser og sledes dmmer enkeltpersoner og SMV ' er til et skattehelvede , fordi de skal bre hovedparten af skattebyrden .
Mlet p lngere sigt er ikke hverken offshore eller onshore , men allshore , et globalt , bent , fleksibelt , gennemskueligt , effektivt , likvidt og sammenhngende finansmarked med ens regler for alle.2.Med Den konomiske og Monetre Union og den flles valuta vil de manglende valutarisici tendere til at gre beskatning af renteindtgter til en usund konkurrencefaktor . Dette er minimumsskatteharmonisering , som indtil videre kun kan anvendes over for enkeltpersoner , men som i fremtiden ogs br finde anvendelse over for virksomheder.Den forskellige behandling af valutaudlndinge har haft en forvridende effekt .
Ordet harmonisering falder ikke i alles smag . Men skattemssig samordning og sammenhng er det mindste , der kan gres .
<P>
Stabilitetspagten og den vilje til gennemsigtighed , der i dag prger Europa , vil i praksis fre til konvergens p skatteomrdet .
Den nuvrende situation , hvor kildeskat af kapitalafkast varierer fra 0 % til 60 % , udviser en skattemssig forskel , der er destabiliserende for Unionen som helhed .
<P>

3.Den kildeskat p 15 % , som Parlamentet har vedtaget , forekommer os rimelig , men for at undg en massiv kapitalflugt ud af EU , m der straks trffes aftaler med de andre OECD-lande , isr USA , Japan og Schweiz , med henblik p en samordning af skattepolitikken vedrrende kapitalafkast , som gr det internationale finanssystem mere ligevrdigt og stabilt , og hvor der er balance mellem den nationale og den internationale likviditet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Murphy">
Medlemmerne af den britiske Labour-gruppe sttter principperne bag Kommissionens forslag til forhindring af skatteunddragelse af grnseoverskridende rentebetalinger til enkeltindivider - men disse forslag er fejlbehftede , sdan som de str i jeblikket , og de strider mod hensynet til beskftigelsen i Europas finanssektor .
<P>
Timingen af indfrelsen af et direktiv om kildeskat er afgrende .
Ensidig aktion p europisk plan indebrer en reel risiko for at skabe en kapitalflugt til tredjelande - f.eks. Schweiz .
Hvis dette sker , vil der i EU ' s finanscentre g arbejdspladser tabt til tredjelande , nr kapitalen forsvinder .
I tilgift vil der ikke vre nogen fordel for statskasserne , da de renter , der kan betales , vil vre uden for de 15 medlemsstater .
<P>
Man forstr ikke , at Eurobonds og internationale vrdipapirer er medtaget i dette direktiv .
Et sdant initiativ vil ogs indebre en reel risiko for , at hele Eurobond-markedet bliver flyttet uden for EU og i srdeleshed uden for Londons city .
De britiske Labour-medlemmer er meget opmrksomme p New Yorks erfaringer med at lgge en ensidig skat p sdanne finansielle tjenesteydelser .
I mange r blev Eurobonds nsten udelukkende handlet i New York .
Indfrelsen af ensidig skat medfrte , at de nsten alle blev flyttet til London .
Sdan som dette direktiv i jeblikket er udformet , indebrer det derfor en direkte trussel imod et sted mellem 10.000 og 110.000 job , srlig i Londons finanssektor , afhngig af hvis analyser man tror p .
Faktisk er der allerede klare tegn p , at schweizerne forbereder sig p nye muligheder , der mtte opst som resultat af EU ' s aktion .
<P>
De britiske Labour-medlemmer vil sttte opfordringerne til en flersidig udvikling af politikker , koordineret med de andre finanscentre i OECD , for at tage fat p dette vigtige sprgsml om skatteunddragelse og for undtagelse af Eurobonds fra dette direktiv .
<P>
Hvis sdanne ndringsforslag ikke kan vedtages , vil de britiske Labour-medlemmer stemme mod dette direktiv .
<SPEAKER ID=116 NAME="Porto">
Det er indlysende , at vi kan sttte Kommissionens forslag og Prez Royos betnkning , der vil sikre en reel minimumsbeskatning af renteindtgter fra opsparing .
Det glder isr nu med den flles valuta og det deraf flgende fravr af valutarisici , for kun p den mde kan en delggende konkurrence via forskellig beskatning undgs .
<P>
Da der imidlertid kan forekomme konkurrence af denne type fra tredjelande , er det vigtigt navnlig inden for OECD at stille krav om , at der ogs i disse lande er minimumsbeskatning .
Eftersom det dog ikke kan forventes , at noget sdant bliver gennemfrt umiddelbart , er det ndringsforslag rigtigt , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har stillet om , at mindstesatsen skal vre ikke p 20 , men p 15 % , idet virkningerne af en for os skadelig konkurrence sledes bliver mindre .
Vi er derfor p dette punkt ikke enige med ordfreren , der netop har meddelt , at han stemmer for de 20 % .
<SPEAKER ID=117 NAME="Reding">
Under pskud af en adfrdskodeks , der er vedtaget af Rdet , og med hvilken man forsger at undg enhver skadelig skattemssig konkurrence mellem medlemsstaterne , fremstter Kommissionen p et for tidligt tidspunkt en ikkegennemarbejdet tekst i form af et direktivforslag .
For tidligt , fordi der mangler en global indfaldsvinkel med hensyn til skattemssig harmonisering .
Harmoniseringen om beskatning af opsparelse er et specifikt aspekt i en harmoniseringsindsats , der skal omfatte et vist antal andre omrder , blandt hvilke virksomhedsbeskatningen er et af de vigtigste .
En kun delvis harmonisering af skattelovgivningen er potentielt mere skadelig end at bevare de nuvrende forskellige skattesystemer .
Et direktiv om harmonisering af beskatning af opsparing vil derfor ikke kunne bedmmes ordentligt , fr det samlede forslag er udarbejdet og godkendt .
<P>
Det er en ikkegennemarbejdet tekst , fordi alle tekstens elementer i hj grad er kontroversielle med nsten ukendte indvirkninger p den europiske konomi .
Europa-Kommissionen og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fremhver de principper , som man kan n frem til en aftale med , nr den tid kommer . Der drejer sig om kildeskat , sameksistens og en flles tilbageholdelsessats .
Men den konkrete anvendelse af disse principper krver en mere moden overvejelse , og isr at der findes forudgende lsninger p de talrige konkrete problemer : faststtelse af en realistisk mindstesats for opkrvning , sameksistens - ja , men uden de supplerende og uigennemsigtige forviklinger med et godkendelses- og tilbagebetalingssystem , der giver mulighed for andre funktionsforstyrrelser , uklare definitioner af  den faktiske modtager  og  den betalende agent  . Dette er potentielle negative effekter for de europiske finansmarkeder af en medtagelse - uden mulighed for dispensation - af euroobligationerne i dette direktiv osv .
Alle disse problemer er ikke lst endnu og er medvirkende til , at dette forslag til direktiv hjest kan anses for et frste udkast til en tekst , der stadig krver meget arbejde .
<P>
Nogle af de ndringer , Parlamentet har foretaget , gr i den rigtige retning , dog uden at berre de indholdsmssige problemer . Beskatningssatsen er snket , og den rolle , som visse tredjelande har - disse er de eneste , der fr fordel af direktivet i dets nuvrende udformning - behandles .
Det hensigtsmssige i en vis loyal skattemssig konkurrence og en fordelagtig fleksibilitet i forbindelse med skattetrykket understreges . Men bortset fra det er betnkningen meget tt p Kommissionens tekst .
Begrundelsen - selvom denne ikke er en integreret del af lovteksten - fremkommer med adskillige synspunkter , som jeg ikke er enig i . Man anser problemet med euroobligationerne for at vre et rent britisk problem , og isr ordfrerens fantastiske vision om , at  en sdan idealordning skulle vre baseret p princippet om meddelelse af oplysninger til skattemyndighederne , det vil sige p fjernelse af bankhemmeligheden af skattemssige rsager  .
<P>
Dette er grundene til , at jeg stemmer mod Prez Royo-betnkningen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Rovsing">
Jeg kan sttte , at der gres en indsats for at imdeg spekulation i EU-landenes forskellige regler vedrrende beskatning af rentetilskrivning p opsparingskonti - med henblik p at sikre en beskeden minimumsbeskatning .
Jeg kan desuden sttte Kommissionens id om en minimumsbeskatning , men vil gerne understrege , at de danske konservative ikke dermed siger ja til en egentlig harmonisering af beskatningssatserne .
Jeg vil ogs gerne bidrage til en vis udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne for at muliggre , at der kan finde beskatning sted under en eller anden form .
Samtidig m vi dog sikre , at nye EU-regler p dette omrde ikke frer til , at pensionsfonde og andre finansielle institutioner , der i dag er hjemmehrende i EU-omrdet , motiveres til at flytte til lande uden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=119 NAME="Souchet">
 Det er undvendigt at erindre om oprindelsen til dette direktivforslag eller den betydning , som ordningen for skat af renter har for det indre markeds funktion , navnlig nr det ses i forbindelse med euroens indfrelse . 
<P>
De tre frste linjer i ordfrerens begrundelse afslrer sledes uden omsvb , at mlet er at bekmpe den farlige indvirkning , der dog er fuldkommen forudsigelig , som oprettelsen af euroen har p visse kapitalbevgelser .
<P>
Sledes fremkalder indfrelsen af euroen inden for rammerne af det indre marked p grund af forskelle i beskatningen i de forskellige stater betydelige kapitalflytninger , som man nu vil forsge at dmme op for navnlig ved ivrksttelsen af en minimumsbeskatning af kapital , der investeres af en juridisk person .
<P>
Det er overraskende at konstatere , at man ikke inden indfrelsen af euroen har taget behrigt forbehold for , at denne kunne medfre kapitalflugt .
<P>
Hvad angr betnkningen , har Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa stemt for de ndringer , der understreger behovet for en harmonisering af de grundlggende skatteprincipper i de lande , der er medlem af OECD .
Hvis man sledes ivrkstter en harmonisering , der er kun omfatter landene i Den Europiske Union , er det hjst sandsynligt , at man er medvirkende til at skabe en kapitalflugt til tredjelande .
<P>
Med hensyn til mindstesatsen for tilbageholdelse ved kilden af de udbetalte renter har vores gruppe stemt for ndringsforslaget fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvori der faststtes en nedsttelse af denne mindstesats til 15 % mod de 20 % , som Kommissionen foreslog . En mindstesats , der er sat for hjt , vil kunne fremkalde en kapitalflugt til tredjelande .
<SPEAKER ID=120 NAME="Theonas">
MU ' en og euroen krver , at skattepolitikken i EU bliver harmoniseret , og at der skabes en flles skatteramme for konomisk aktivitet i alle medlemsstaterne .
Dette forsg p udligning , der ikke tager hensyn til de enkelte landes forskellige udviklingstrin eller de flger , som en flles skattepolitik fr for de nationale budgetter , udviklingen , de sociale udgifter og isr for arbejderklassens indtgter , har som ml at forge skatteindtgterne p bekostning af arbejderne og at lette virksomhederne og storkapitalen for enhver deltagelse i skattebyrderne og p den mde forge dens profitter .
<P>
Den skattepolitik , som EU skridt for skridt skaber , og som det forslag om beskatning af renter , vi i dag forhandler , er et karakteristisk eksempel p , vil gre de regionale og sociale uligheder endnu strre , den vil gre storkapitalen endnu mere hmningsls og styrke korruptionen i det konomiske liv .
<P>
Kommissionens forslag begunstiger i virkeligheden alle slags skatteparadiser og de mangeartede undtagelser i storkapitalens indkomstbeskatning .
Det beskatter den lille indskyders og opsparers renter og frigr virksomheder og storkapitalen for beskatning .
Det foregr i samme jeblik , som der i finansieringen af social sikkerhed eller formindskelse af det offentlige underskuds navn udarbejdes forslag eller fremmes ider til en yderligere stigning af det indirekte skattetryk , der isr skader de brede folkelige lag , ligesom ogs den stadige formindskelse af de offentlige sociale ydelser til sundhed og pensionsdkning p grund af hjt omkostningsniveau .
Tilsyneladende mener lederne i EU , at de helt store profitter og indkomster , som p lovlig vis undgr al beskatning gennem en rkke undtagelser og afvigelser , som de nationale skattelovgivninger fastlgger , ssom indkomster af repo og andre vrdipapirer , ikke kan og ikke br bidrage til opnelsen af ovenfor anfrte ml .
Alle omkostningerne til folket og arbejderne og al profitten til de store virksomheder og storkapitalen .
<P>
Vi synes , at det er uacceptabelt og afslrende for hensigten med EU og MU ' en , at det foreslede direktiv kun omfatter fysiske personer , nr det er en kendt sag , at langt det strste flertal af indehaverne af udenlandske konti eller internationale obligationer - offentlige eller ej - er de store investeringsinstitutioner .
Det er ganske karakteristisk , at de ndringsforslag , der krvede direktivet udvidet til ogs at omfatte juridiske personer , blev nedstemt .
For os er det ubegribeligt at indfre skatter , der fritager selskaberne .
En sdan regulering gr direkte imod beskftigelsen og udviklingen , eftersom den bidrager til at fastholde kapitalen i bankerne eller til at ndre den til obligationer eller andre vrdipapirer , i stedet for gennem skattereformerne at investere den i produktion .
Der er ikke tale om beskatning , men om afstraffelse af arbejdernes hrde forsg p at spare op .
Denne ordning bner vejen for korruption af det konomiske liv , udnyttelse af arbejderne og skabelse af fiktive selskaber , der udelukkende har til forml at undg beskatning .
Den skaber ogs forudstningerne for - og det bliver gjort lettere gennem konvergens af rentesatserne - overfrsler af konti til en anden stat end opholdsstaten eller til en styrkelse af det internationale marked for obligationer p bekostning af det indenlandske med det forml at omg skattelovgivningen for  indbyggerne  og skatteunddragelse .
Isr for obligationer uden rentekuponer ( zero coupon bonds ) bliver det lettere at anvende dem som hvidvaskningsmiddel i tilflde af salg inden deres udlb til personer , der ikke er omfattet af direktivet og flgelig ikke er underlagt beskatning .
<P>
Direktivforslaget , som er under behandling , udgr en del af den pakke , som i december blev aftalt af Rdet .
Vi vil gerne gentage vores fulde uenighed i den logik , der ligger i pakkerne , som sigter til at kngte alle de protester , der mtte vre , og at gennemfre beslutninger , der berrer de svageste lande , sdan som det er tilfldet med direktivforslaget om de associerede virksomheders renter , hvilket direkte berrer Grkenland , der er et land med kapitalimport .
<P>
P grundlag af den pgldende udsigt til et direktivudkast og med det faktum , at vi nrmer os starten p en ny runde multilaterale forhandlinger , er det vores mening , at Kommissionen og Rdet burde gre det forndne for p internationalt plan at indfre et middel , der faststter rentebeskatning af konti og indkomster af alle slags obligationer og andre vrdipapirer , og som frst og fremmest er rettet mod de store , internationale investeringsinstitutioner og generelt de juridiske personer .
De br desuden ogs indfre et middel til beskatning af alle slags internationale kapitalbevgelser i spekulations jemed for i det mindste at stte visse begrnsninger for den snyltende spekulationskapitals akkumulering .
<P>
Betnkning af Lehne ( A4-0045 / 99 )
<SPEAKER ID=121 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi mener , at udtalelsen fra Europa-Parlamentet om dette emne er resultatet af et kompromis , et kompromis , som bevirker , at Europa-Parlamentet ikke kan fremlgge et nskeligt og progressivt bidrag til Kommissionens fortsatte arbejde med disse sprgsml .
Sagen viser desvrre , at hjrepartierne , frem for alt reprsenteret af PPE-gruppen , medvirker til , at Europa-Parlamentet bruges til at forhindre tredjelandsstatsborgere i at f de rettigheder i Den Europiske Union , som de er berettiget til .
Flles regler for tredjelandstatsborgeres rettigheder og muligheder for indrejse og ophold i medlemslandene er en forudstning for , at den frie bevgelighed for personer kan fungere for alle borgere .
I denne sammenhng er det beklageligt , at bl.a. PPE-gruppen bidrager til at forsge at begrnse disse rettigheder og muligheder .
Det skader bde mulighederne og rettighederne for en masse borgere fra tredjelande , samtidig med at det vanskeliggr realiseringen af den frie bevgelighed for personer .
<P>
Vi vil fremhve , at vi finder det uacceptabelt at klassificere mennesker , som sger ansttelse i et medlemsland , frst som landsmnd , dernst som unionsborgere og til sidst som tredjelandes borgere , som det foresls i forslagets artikel 7 .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere det synspunkt , som rbes i ndringsforslag 43 fra Nassauer i PPE-gruppen , om at snke aldersgrnsen for retten til familiesammenfring til 16 r .
<P>
Endvidere ser vi velvilligt p ndringsforslag 44 og 45 om partnerskabets ligestilling med gteskabet ved familiesammenfring , men frygter , at den formulering , som er valgt i disse ndringsforslag til en europisk regulering , riskerer at medfre , at det ikke kan gennemfres effektivt i alle medlemslande .
<SPEAKER ID=122 NAME="Andrews">
Det er af afgrende betydning p dette stadium at ppege , at asylsgere er dkkede af de eksisterende konventioner , der sigter mod at beskytte dem mod forflgelse .
Der m anvendes andre kriterier over for dem , der nsker at komme ind i Den Europiske Union af konomiske grunde .
<P>
Det vsentligste sprgsml nu under debatten er , om vi skal have en streng eller en mere afslappet indvandringspolitik .
Jeg vil hvde , at hvis Den Europiske Union tillader indrejse af borgere fra tredjelande for at imdekomme et behov for arbejdskraft inden for srlige sektorer i de enkelte medlemsstater , vil det vre frastdende at g ind for en  svingdrspolitik  ved ikke at tage noget ansvar for det betydelige konomiske bidrag , som arbejdstagere fra tredjelande yder .
<P>
Jeg vil yderligere argumentere for en streng snarere end en afslappet indvandringspolitik , s man beskytter de rettigheder , som borgere fra tredjelande har , ved klart at angive de ndvendige kriterier for indrejse .
<P>
At harmonisere medlemsstaternes visumpolitik med hensyn til tredjelande er efter min opfattelse af afgrende betydning som et vsentligt skridt i retning af en forbedring af sikkerheden for rejsedokumenter .
Gensidig anerkendelse af rejsedokumenter er af afgrende betydning for en gennemfrelse af EU ' s politik om indrejsetilladelse til borgere fra tredjelande .
<P>
Set i et irsk perspektiv er strmmen af flygtninge , asylsgere og indvandrere en forholdsvis ny erfaring i vores land .
Den ene regering efter den anden har beget fejl i hndteringen af dette problem , der hele tiden udvikler sig .
Jeg m sige , at jeg er vred over den mde , nogle af vores borgere behandler disse fremmede p .
<P>
Vi kan undertiden skjule os bag bestemmelserne i Dublin-konventionen , hvori der str , at det EU-land , som en asylsger kommer ind i , skal behandle vedkommendes asylansgning .
Irland er sjldent det frste sted , hvor folk sger asyl .
<P>
Den irske regering br vre modig nok til at indfre amnesti for de nuvrende flygtninge og asylsgere i Irland .
Derp br den s indfre nye og ensartede regler til hndtering af nye ansgninger i fremtiden .
<P>
Den irske befolkning m vise barmhjertighed i dette sprgsml .
Vi har mere end de fleste lande nydt fordel af den genersitet og venlighed , som andre lande har vist i lbet af vores historie , i srdeleshed Storbritannien , Australien og USA .
<P>
Selve det forhold , at Irland i jeblikket gennemlever et konomisk boom uden fortilflde , m betyde , at vi ikke glemmer vores humanitre pligter over for andre .
<SPEAKER ID=123 NAME="Bbar">
Immigration mod Den Europiske Union er et af de omrder , som vi har beskftiget os mindst med i lbet af denne valgperiode , og derfor er det stadig et meget overfladisk omrde .
Dog tvinger den kommende gennemfrelse af Amsterdam-traktaten os til i hj grad at behandle status quo med henblik p at gennemfre nye forholdsregler i forbindelse med immigration .
<P>
Alt dette vil medfre talrige problemer i betragtning af den nuvrende befolkningstilstrmning og Den Europiske Unions manglende evne til at gre noget ved verdens fattigdom .
En af de store vanskeligheder vil vre at skelne mellem de fremmede i Den Europiske Union , der allerede har boet her i mange r , og de nyankomne .
Herfra stammer interessen for nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten , som med stor humanistisk forstelse skelner mellem de korte og de lange ophold og immigration og midlertidigt politisk asyl .
<P>
Vi kan ikke lukke jnene over for de talrige politiske konflikter , der i jeblikket finder sted p fem kontinenter - heriblandt vores eget - og stille os tilfredse med at bortvise asylansgerne og sige , at det ikke vedkommer os .
Nationernes kollektive ansvar har udviklet sig .
Den europiske lovgivning skal alts vre en streng beskyttelse mod en forudsigelig oversvmmelse .
Det samme glder for den konomiske immigration , hvis kriterier skal faststtes prcist .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret en ivrig fortaler for samlede regler , der er meget strenge , og som kan anvendes i praksis .
At kontrollere befolkningstilstrmningen bliver en stor udfordring , navnlig her fr udvidelsen , hvor en del af tredjelandsborgerne i en nr fremtid bliver fuldgyldige borgere .
<P>
Jeg gr derfor ind for Lehnes anden betnkning , fordi den tager den nuvrende virkelighed i betragtning uden at vende sig for meget mod en overdreven eftergivenhed , der er til skade for vores egne borgere , men bner dren for en integration med kontrolleret antal og over en kontrolleret periode .
Parlamentet m finde den rette ligevgt .
Immigration m ikke blive en hindring for de europiske samarbejdsprogrammer , men vi kan dog ikke ngte en positiv immigration eller ngte aftaler med tredjelande .
<SPEAKER ID=124 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en betnkning , der handler om ens regler for tredjelandes statsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne .
I Danmark har vi haft indvandringsstop siden 1974 .
Vi har nogle meget strenge regler for indvandring med henblik p lnnet beskftigelse .
Alderssammenstningen i medlemsstaterne og et generelt opsving i konomien betyder , at vi kommer til at mangle arbejdskraft i nogle sektorer i den nrmeste fremtid .
Derfor kan man blive tvunget til at overveje , hvor konsekvent dette indvandringsstop br opretholdes .
<P>
Betnkning af Lehne ( A4-0043 / 99 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Sprgsml om visumpligt er vanskelige , da de indebrer , at indrejse og ophold i Unionen gres svrere for borgere fra tredjelande .
I sprgsmlet om flles visumregler mener vi , at de dels skal ses i forbindelse med , at disse visumregler skal medvirke til , at den frie bevgelighed inden for Unionen skal glde for alle , som opholder sig inden for Unionens grnser , dels at disse regler skal hndteres med stor gavmildhed , s borgere fra tredjelande s langt , som det er praktisk muligt , kan rejse ind i og opholde sig i Unionens lande .
Vi mener , at der ikke skal vre nogle konflikter mellem disse synspunkter .
I denne sammenhng er udvalgets forslag til betnkning velkomment , eftersom det fremhver en ndvendig og mere fri holdning til visumreglerne .
<SPEAKER ID=126 NAME="Berthu">
Forslaget til en konvention om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne lever med al tydelighed op til et behov : et forsg p at ivrkstte minimumsbetingelser for krydsningen af ydre grnser med henblik p at forhindre de gabende huller , hvorigennem indvandrere kan komme ind i en medlemsstat og sledes fortstte til resten af Europa .
Denne tekst , der tydeligvis er blevet forhandlet med stor alvor af Rdet , er imidlertid blevet forringet af ndringsforslag fra Europa-Parlamentet .
Under alle omstndigheder er den ramt af en konstruktionsfejl , som for vores vedkommende fremkalder et alvorligt forbehold : En eventuel ndring af teksten vil vre nsten umulig .
<P>
Sledes faststtes det i artikel 42 , at ndringerne i konventionen er vedtaget enstemmigt af Rdet , hvilket kan forekomme logisk , idet det drejer sig om en tekst , der skal vedtages med enstemmighed .
Men denne bekrftelse skaber dog et problem , for mens enstemmighed har en beskyttende funktion ved vedtagelsen af en tekst , fr den en forfrdelig konservativ og endda farlig virkning , nr det drejer sig om en ndring .
Sledes burde man vedtage en hensigtsmssig bestemmelse om , at nr en tekst er vedtaget ved enstemmighed , skal teksten automatisk genforhandles , hvis et enkelt medlem skifter mening og anmoder om en ndring .
<P>
Det er ikke et abstrakt sprgsml .
I Frankrig er dette i jeblikket aktuelt med hensyn til jagtdirektivet fra 1979 .
Det kan blive aktuelt i fremtiden i forbindelse med denne konvention om indrejseregler for tredjelandsstatsborgere , f.eks. hvis et underskrivende land krver en ndring af reglerne om familiesammenfring .
Det er heller ikke et usdvanligt sprgsml . Ingen tekst varer evigt , og det er naturligt at faststte metoderne til at udvikle teksten i fremtiden .
<P>
Med den konvention , vi forhandler om i dag , opstr desuden yderligere et problem . Hvis et land delvist eller helt nsker at trkke sig ud af konventionen , fordi det ikke har opnet en demokratisk genforhandling af en tekst , er det svrt at forestille sig , hvordan dette vil vre muligt fra det jeblik , hvor - som det faststtes i Amsterdam-traktaten - landet ikke lngere har ret til ensidigt at genindfre en vis kontrol ved dets grnser .
<P>
Man kan derfor mene , at det er ret besynderligt , at regeringerne udarbejder sdanne konventioner uden forudgende at have lst sdanne alvorlige problemer og truffet alle ndvendige forholdsregler .
<SPEAKER ID=127 NAME="Buffetaut">
I hr . Lehnes betnkning finder man et nske om harmonisering af immigrationspolitik og visumpolitik .
Ordfrerens udgangspunkt - i lighed med fru Lindepergs betnkning , der indeholder de samme ider p trods af de forskellige politiske grupper - er , at over for de vanskeligheder , der i jeblikket findes p dette omrde , kan disse politikker ikke lngere behandles p rent nationalt plan .
Udkastet til Amsterdam-traktaten burde sledes muliggre en samtidig harmonisering af politikken p visumomrdet , ellers stter man folks frie bevgelighed , gennemfrelsen af en retfrdig asylpolitik , harmoniseringen af bestemmelser om immigration , bekmpelsen af illegal immigration og udfrelsen af effektiv kontrol ved de ydre grnser p spil .
<P>
Betnkningen tager resolut udgangspunkt i ratificeringen af udkastet til Amsterdam-traktaten .
Den indfrer en forelbig bestemmelse , idet Kommissionen allerede har lovet at fremstte et nyt forslag i form af et direktiv , der glder fra ikrafttrdelsen af de ndringer , der er aftalt i Amsterdam-traktaten .
Dog vurderer Kommissionen i begrundelsen til Rdets forslag til retsakt , at den nuvrende konomiske situation og situationen p arbejdsmarkedet ikke giver mulighed for at g bort fra den selektive politik med hensyn til indrejsetilladelse i forbindelse med lnnet arbejde eller selvstndigt arbejde , der er udarbejdet af medlemsstaterne .
Ikke desto mindre holder Kommissionen fast ved , at Europa ville gre sig selv en tjeneste , hvis det vedtog flles bestemmelser med hensyn til indvandrerpolitik .
<P>
Hvad med de integrationsproblemer , der rammer de nye befolkninger , i samfund , der i forvejen har svrt ved at oprette menneskelige og sociale forbindelser bde internt og indbyrdes ?
Hvad med den konomiske og sociale omkostning for sdanne foranstaltninger ?
Hvad med de omtalte kontroller ved Fllesskabets ydre grnser , som man udmrket er klar over faktisk ikke findes i visse regioner ?
Hvad sker der med medlemsstaternes frihed til at reagere i srlige situationer , i betragtning af en klausul om beskyttelse , som faststter en usdvanlig dispensation , der begrnses til en strengt ndvendig tidsperiode , og som tager hensyn til andre medlemsstaters interesser , som staten vil holde nje underrettet sammen med Kommissionen ?
<P>
Der er stadig ikke noget svar p alle disse sprgsml .
Det , der str p spil , er alt for alvorligt til , at man kan give sig i kast med noget ukendt .
Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter .
Denne stning passer kun alt for godt p tanken bag hr . Lehnes betnkning .
Politik er realiteternes kunstart og ikke utopiens .
Vores rhundrede har betalt en alt for hj pris siden 1917 for dette til , at man p grund af misforstet gavmildhed kan omdanne fremtidens Europa til et nyt Jugoslavien .
<SPEAKER ID=128 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Amsterdam-traktaten og Schengen ger EU ' s magt i sprgsml om indvandring , visum og asyl . Betnkningen flger dette op .
Udvalget mener dog , at betnkningen ikke gr tilstrkkeligt langt i sprgsmlet om harmonisering af medlemsstaternes visumbestemmelser .
<P>
Flles visumregler fr EU til at ligne en stat .
For mange lande betyder flles visumregler ogs , at borgere fra flere lande er ndt til at ansge om visum for at komme ind i Unionen .
Risikoen for en hrdere ydre grnse og en hrdere flygtninge- og indvandrerpolitik vokser .
Jeg har stemt nej til betnkningen .
<P>
Betnkning af Lindeperg ( A4-0050 / 98 )
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , i Lindeperg-betnkningen , som vi netop har stemt om , anmoder Europa-Parlamentet om en harmonisering  efter hjeste fllesnvner  - det er det udtryk , der bruges i begrundelsen - af andre former for beskyttelse end flygtningestatus .
Sledes faststtes det i Geneve-konventionen af 28. juli 1951 , der er underskrevet af alle Unionens medlemsstater , at flygtningestatus gives til personer , der er forfulgte p grund af race , religion , nationalitet eller tilhrsforhold til en social eller politisk gruppe , og dette mener Parlamentet er for restriktivt .
Det nsker isr at udvide definitionen af forflgelse ved f.eks. at medtage forflgelse p grund af seksualitet samt at udvide definitionen af mulige forflgelser , sledes at denne ikke lngere kun omfatter forflgelse fra statskontrollerede organismer .
<P>
Til denne udvidelse af Geneve-konventionens definitioner , som vil bne op for andre former for beskyttelse end flygtningestatus , skal lgges en midlertidig ordning til beskyttelse af forflyttede personer , som Den Europiske Union er i gang med at oprette , med henblik p at tilbyde en fuldstndig rkke af juridiske modtagelsesstrukturer til alle personer eller befolkningsgrupper , der af en eller anden grund nsker at flygte fra deres hjemland .
<P>
Det forslag , Europa-Parlamentet fremstter om andre former for beskyttelse end flygtningestatus , forekommer mig meget typisk for Parlamentets sdvanlige opfrsel .
Man erklrer , at denne nye status medfrer visse rettigheder uden at gre sig den ulejlighed at sige hvilke , men man lader blot forst , at rettighederne ikke er tidsbegrnsede .
Man prver ikke at finde ud af , hvor mange nye flygtninge der sledes vil blive skabt , direkte eller indirekte , eller hvor meget alt dette kommer til at koste skatteyderne .
Og naturligvis findes der i betnkningen ikke et ord om , hvad borgerne i medlemslandene eventuelt mener .
<P>
Vi mener , at dette er en fuldstndig uansvarlig arbejdsmetode .
Selvflgelig skal de europiske lande udvise hjlpsomhed over for forfulgte fremmede , frst og fremmest ved samvittighedsfuldt at overholde Geneve-konventionen .
Men denne hjlpsomhed kan antage forskellige former , bl.a. en ubegrnset bosttelse p vores territorium , som vi systematisk burde udelukke .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , denne stemmeforklaring afgiver jeg ikke kun p egne vegne , men ogs p vegne af den spanske delegation i Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Vi har afholdt os fra at stemme om denne betnkning , og jeg mener , at dette krver en forklaring , for hvis man afholder sig fra at stemme , betyder det , at man hverken er for eller imod , og i et emne som dette br man nok tage parti , og den spanske delegation i Det Europiske Folkepartis Gruppe har taget parti .
Naturligvis er vi for en harmonisering af andre former for beskyttelse , sledes at der ikke er personer , som ret beset fortjener beskyttelse , og som ikke fr den , fordi de ikke opfylder Geneve-konventionens betingelser .
Derfor har vi ikke stemt imod betnkningen .
<P>
Vi er enige med ordfreren og med flertallet i Parlamentet , hvad angr mlene .
Men , fru formand , vi har ikke stemt for denne betnkning , fordi den har nogle store mangler , som ikke kun er juridiske , fordi den forsger at fremtvinge en fortolkning af Geneve-konventionen , som er fuldstndigt i modstrid med international offentlig ret .
Men grundlggende har vi ikke kunnet stemme for af politiske rsager , fordi , fru formand , med den form for demagogi , som denne betnkning indeholder , er det eneste , der faktisk opns , at man gr imod de interesser , som man forsger at beskytte .
Dette forklarer alts , hvorfor den spanske delegation i Det Europiske Folkepartis Gruppe p konstruktiv vis har afholdt sig fra at stemme .
<SPEAKER ID=131 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm og Sandberg-Fries">
Vi takker ordfreren for et velgennemfrt arbejde med en meget presserende betnkning .
Vi mener , at der er stor grund til at vre opmrksomme og pege p mulige lsninger p de alvorlige mangler , som modtagelsen af asylsgere i Den Europiske Union har .
Betnkningen behandler p en prisvrdig mde de ndvendige forholdsregler , som der vil vre behov for med henblik p en fungerende flles flygtningepolitik baseret p en human , solidarisk og geners holdning i sprgsmlet om medlemslandenes ansvar for modtagelsen .
<P>
I sprgsmlet om ndringsforslagene fra GUE / NGL-gruppen om Abdullah calan mener vi , at dette sprgsml ikke let kan behandles i sammenhng med den foreliggende betnkning p grund af sprgsmlets omfang .
<P>
Desvrre bemrker vi i ndringsforslagene fra hjregrupperingerne , UPE og PPE , at de besvrligheder , som Rdet har haft med at blive enig om en flles flygtningepolitik , endog kommer til udtryk i den restriktive holdning , som disse partigrupper fremhver i Europa-Parlamentet .
Behandlingen af den foreliggende sag viser p ny de ideologiske skillelinjer mellem Europas venstre og hjre side i sprgsmlet om holdningen til en human og gavmild flygtningepolitik .
Vi beklager , at denne skillelinje har medvirket til , at ndringsforslag 1 og 2 om forflgelse p grund af seksuel orientering i denne forbindelse ikke har kunnet f den sttte af Europa-Parlamentet , som disse ndringsforslag fortjener .
<SPEAKER ID=132 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en betnkning , der handler om behovet for at vedtage flles regler ud over Geneve-konventionen .
Der er behov for et europisk samarbejde om flygtningesprgsml .
Det frste skridt henimod en flles flygtningepolitik blev taget med vedtagelsen af Geneve-konventionen .
Det nste skridt br vre nogle flles regler for de mennesker , der ikke er omfattet af Geneve-konventionen .
Det er mennesker , der ikke er personligt forfulgt af statsmagten af politiske rsager , men som har behov for asyl af andre humanitre grunde .
Medlemslandene br have en ensartet fortolkning af , hvordan disse mennesker sikres en passende beskyttelse .
Det er p tide , at vi kommer i gang med at diskutere en flles definition af de facto og anden humanitr beskyttelse .
Der br findes nogle minimumsstandarder , som alle medlemslandene er forpligtet til at efterleve .
<SPEAKER ID=133 NAME="Deprez">
Siden begyndelsen af 90 ' erne har man i Den Europiske Union vret vidne til en flygtningestrm af mennesker , der af flere grunde flygter fra deres hjemland .
Der er mange blandt dem , der ikke falder ind under den flygtningedefinition , der faststtes i Geneve-konventionen .
Alligevel kan Den Europiske Union ikke ngte disse personer adgang til dens territorium .
Man ville sledes udstte dem for livsfare - eller i hvert fald bringe deres fysiske eller psykiske helbred i fare - hvis man uden videre sendte dem tilbage til deres hjemland .
<P>
P dette omrde er det ndvendigt med en harmonisering af medlemsstaternes politikker . Dette er muligt , s snart Amsterdam-traktaten trder i kraft .
Inden for rammerne heraf m man oprette et instrument til harmonisering af andre former for beskyttelse end flygtningestatus .
<P>
P disse punkter er jeg i hj grad enig med ordfreren .
<P>
Jeg mener sledes ligesom ordfreren , at Den Europiske Union br tilbyde andre former for beskyttelse end flygtningestatus til personer , som ikke falder ind under definitionen i Geneve-konventionen .
Debatten drejer sig isr om en definition af de kategorier , der kan falde ind under andre former for beskyttelse .
Det forekommer mig , at et vist antal punkter stadig ikke er belyst .
<P>
Jeg vil komme med et eksempel for at illustrere min overvejelse : Kan en ddsdmt - uanset hvad vi i vrigt mener om ddsstraffen - der er dmt efter en retfrdig proces for forbrydelser og overtrdelser af loven , og som har opbrugt alle appelmuligheder i en retsstat , virkelig - som vores ordfrer tilsyneladende foreslr - falde ind under den omtalte anden form for beskyttelse under pskud af , at staterne i EU har afskaffet ddsstraffen ?
Og hvis ja , p hvilke betingelser ?
Skal en person , der er dmt p denne mde , have samme vilkr som f.eks. en kvinde , der flygter fra sit land , fordi hun frygter seksuelle overgreb eller umenneskelig og nedvrdigende behandling ?
Dette sprgsml fortjener i det mindste at blive undersgt omhyggeligt .
<P>
En anden form for beskyttelse end flygtningestatus er ndvendig .
Jeg mener blot , at sagen endnu ikke er klar .
Derfor stemmer jeg mod den nuvrende betnkning og understreger , at det er ndvendigt med en fortsat forhandling .
<SPEAKER ID=134 NAME="Bonde og Sandbk">
JuniBevgelsen stemmer for Lindeperg-betnkningen for at vise vores gode vilje til at tage godt imod flygtninge .
Lindeperg-betnkningen er mere human end den politik , som embedsmndene og justitsministrene lgger op til .
Men for en god ordens skyld skal vi ikke undlade at gre opmrksom p , at landene selv br bestemme over indvandring og flygtningepolitik .
Vi nsker intet overnationalt samarbejde p omrdet , fordi flygtningepolitik bliver bedre , nr befolkningen har mulighed for at sttte den .
<SPEAKER ID=135 NAME="Holm">
Denne betnkning er i det store hele et velafbalanceret dokument , som behandler grundlggende sprgsml med stor vgt .
Det er mit hb , at ndringsforslagene fra Den Konservative Gruppe ikke vedtages .
Betnkningen ville da blive betydeligt drligere , da denne politiske gruppe ikke har til hensigt at gre livet lettere for asylansgere og flygtninge .
<P>
Jeg hber derimod , at Parlamentet kan vedtage ndringsforslag 1 og 2 fra ARE-gruppen om homoseksuelle .
Det er af stor betydning , at dette sprgsml tages meget alvorligt , da der i mange lande forekommer forflgelse af homoseksuelle .
I visse lande gives der til og med ddsstraf p grund af en persons seksuelle orientering .
Det er en menneskerettighed ikke at blive forfulgt og truet p grund af sin seksuelle orientering .
Det er af stor betydning , at man tager hensyn til dette , bde nr asyllovgivningen tages op , og nr det drejer sig om beskyttelse af homoseksuelle .
<SPEAKER ID=136 NAME="Jensen, Lis">
Jeg kan ikke sttte Lindeperg-betnkningen , fordi jeg ikke mener , at asylpolitik br vre et EU-anliggende .
For mig hrer det anliggende alene hjemme p nationalstatsniveauet .
Selvflgelig er det enkelte land moralsk og politisk forpligtet til at efterleve de internationale konventioner , der mtte vre p omrdet , bde i nd og i bogstav .
Ikke mindst de rige demokratiske lande er forpligtet til at g forrest , nr det glder beskyttelsen af verdens forfulgte - ogs ved selv at give de forfulgte asyl .
Min principielle politiske afstandtagen til betnkningen skal dog ikke skygge for , at Lindeperg vitterlig berrer vsentlige forhold p en bde rigtig og human mde .
Eksempelvis hendes ppegning af problemet med , at der findes mennesker , der i dag i realiteten er flygtninge , men som ikke er det i Geneve-konventionens forstelse af begrebet .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p , at det vil vre en stor fejltagelse , hvis EU begynder at definere et alternativt flygtningebegreb .
Det vil vre i modstrid med selve princippet om , at en flygtning er beskyttet via en international konvention , indget i internationalt regi .
Samtidig kunne jeg ogs meget nemt forestille mig , at en EU-aftale om et andet flygtningebegreb ikke vil vre at betragte som en tilfjelse til Geneve-konventionen , men som et led i en tmning af Geneve-konventionens indhold , sdan at langt flere mennesker dermed ( med god samvittighed ) kan afvises ved EU ' s ydre grnser .
Det generelle indtryk af EU , og ikke mindst af dets medlemslande , er ikke , at de nsker en udvidelse af flygtningebegrebet , men tvrtimod en indskrnkning af dette .
Den danske statsminister udtalte op til den danske folkeafstemning om Amsterdam-traktaten :  Et ja til Amsterdam-traktaten vil betyde frre flygtninge i Danmark  .
<SPEAKER ID=137 NAME="Theorin">
Ordfreren prsenterer en meget god betnkning , som jeg i det store hele sttter .
Der er dog grund til visse bemrkninger .
<P>
EU ' s flygtningepolitik er de seneste r blevet skrpet betydeligt .
Det har resulteret i , at antallet af asylansgere i EU er faldet drastisk , p trods af at situationen i verden ikke er blevet forbedret .
Resultatet af den skrpede flygtningepolitik er en get illegal indvandring .
Menneskesmugling og illegale mafiaorganisationer tjener mange penge p illegalt og med risiko for flygtningenes liv at fre mennekser ind i EU .
Overfyldte , skrbelige bde , som krydser Middelhavet i nattens mrke , er endt p havets bund .
Tilvrelsen for dem , som er s heldige at komme ind i EU illegalt , er heller ikke acceptabel .
De lever helt uden for retssamfundet og uden ret til de mest grundlggende rettigheder .
Brnene har hverken mulighed for at g i skole eller for at opsge en lge ved sygdom p grund af forldrenes berettigede frygt for at blive opdaget med den konsekvens , at de brutalt tilbagesendes til deres oprindelsesland .
<P>
Jeg deler ikke ordfrerens opfattelse af , at en harmonisering vil vre den mest lempelige foranstaltning for asylpolitikken , isr ikke da den harmonisering , som blev pbegyndt i 1996 , har resulteret i en generelt og konsekvent restriktiv asylpolitik .
<P>
Jeg deler derimod ordfrerens opfattelse af , at kvinder skal have deres egen status som flygtninge , sdan som det anfres i punkt 15 i betnkningen .
En sdan status br ogs glde for homoseksuelle .
<P>
Der er et retsligt tomrum mellem Geneve-konventionens bestemmelser og ordningen om midlertidig beskyttelse , som kun glder i krisesituationer og i forbindelse med masseflugter .
Det er alle medlemsstaters pligt at tage et get ansvar for modtagelse af flygtninge , isr de lande , som har betydeligt lavere flygtningekvoter end f.eks. Tyskland , som tager et stort ansvar .
<P>
Det er vores pligt at arbejde for , at menneskerettigheder bliver reelle og universelle og ikke bare er for dem , som er s heldige at blive fdt i det velstende Europa .
At sge asyl er en grundlggende rettighed !
<SPEAKER ID=138 NAME="Vanhecke">
Betnkningen af fru Lindeperg skyder helt forbi essensen i asylansgerproblematikken i EU . Essensen er , at vi slet ikke konfronteres med et reelt asylproblem , men med et asylbedrageriproblem .
Og det er noget helt andet .
<P>
Alle ved , at kun et par procent af asylansgerne i Europa med nogen ret og grund kan appellere til de anerkendte og internationale konventioner om asyl .
Hvis de hundredetusinde asylbedragere , der melder sig hvert r for at kunne nyde den sociale sikkerhed i de europiske lande , systematisk , effektivt og rent faktisk blev sat over grnsen , var der ikke noget asylproblem i Europa .
<P>
Det er mske chokerende , at jeg bruger ordet asylbedrager .
Fordelen er imidlertid ordets klarhed , for det peger p en kendsgerning og er ikke en fordmmelse af mennesker . Men der er kun to mulige holdninger .
Enten spiller man julemand og siger  Alle fremmede er velkomne i Europa og bliver forsrget af os  , eller man anvender strengt de eksisterende aftaler , og s skal asylbedragerne sendes tilbage til deres eget land . Ikke blot fordi de stter hele asylsystemet p vippen og skader de virkelige asylansgere , men ogs fordi der i Europa er mange fattige , som vi frst har pligt til at hjlpe , frend vi kan tage hele verdens lidelser p vores skuldre .
<P>
Det er klart , at ordfreren fru Lindeperg vlger julemandsrollen .
Men hun spiller s julemand p bekostning af skatteyderne .
Hvis hendes forslag til en yderligere udhuling af asylreglerne bliver til virkelighed , bortfalder den sidste hindring , og vi trues af strmme af lykkesgere fra hele verden .
<P>
Det er alts en uforsvarlig betnkning - nr . 117 i Parlamentet - som vi ikke godkender .
<P>
Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=7>
Udviklingen i Agenda 2000
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om udviklingen i Agenda 2000 .
<P>
Jeg giver ordet til reprsentanten for Rdet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , da minister Fischer i sin egenskab af formand for Rdet for ca. en mned siden her forelagde det tyske rdsformandskabs program , nvnte han blandt de vigtigste punkter i indevrende halvr frst den positive afslutning af forhandlingerne om Agenda 2000 inden Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 24. og 25. marts .
Der er i dag prcis seks uger til dette mde , som efter forbundskansler Schrders nske afholdes i Berlin .
<P>
Forhandlingerne om de enkelte elementer i Agenda 2000 , som vi , siden Kommissionen fremsatte forslagene til lovgivningen for 11 mneder siden , har frt intensivt og siden rets begyndelse under hjtryk , er nu inde i den afgrende fase .
Jeg er glad for , at jeg i dag i denne fase kan drfte Agenda 2000 indgende med Dem .
<P>
Jeg vil gerne frst i korthed skitsere den videre kreplan frem til det ekstraordinre topmde .
Inden samlingen i Rdet ( almindelige anliggender ) og i Rdet af landbrugsministre om knap to uger vil vi have foretaget en frste gennemgang af alle de elementer , der er vsentlige for et senere samlet kompromis , i rdsforsamlingerne og i de forskellige Rd .
Denne frste gennemgang af nglesprgsmlene , som foregr i Rdets ( almindelige anliggender ) , KOFIN-Rdets og Rdet af landbrugsministres regi , har allerede p nogle punkter givet srdeles positive resultater , for s vidt angr kompromiser og konsensus .
Men det blev ogs klart , hvor enormt lang den vej er , vi skal tilbagelgge p s kort tid .
<P>
De fremskridt , der indtil dato er gjort , og isr de resultater , Rdet af landbrugsministre forhbentlig nr frem til den 22. og 23. februar , vil stats- og regeringscheferne tage stilling til p det uformelle topmde i Bonn den 26. februar .
Af dette mde , hvortil forbundskansler Schrder ogs har indbudt formanden for Europa-Parlamentet , forventer vi os vigtige retningslinjer for det fortsatte arbejde i slutfasen .
<P>
Endelig skal umiddelbart efter topmdet i Bonn det frste skridt tages til i Rdets ( almindelige anliggender ) regi , der udgr den koordinerende forsamling , at frdiggre den pakke , som stats- og regeringscheferne skal forhandle p plads og vedtage politisk i slutningen af marts og i april .
Den omstndighed , at forbundskansler Schrder har flyttet det ekstraordinre topmde fra Bruxelles til Berlin , m De for vrigt opfatte som et tegn p vores srlige engagement i en positiv afslutning af forhandlingerne .
<P>
Det tyske formandskab vil gre alt , hvad der str i dets magt for at n frem til en sdan afslutning .
Vi er i mellemtiden blevet overbevist om , at ogs andre medlemsstater er fast besluttet derp og derfor vil fre forhandlingerne konstruktivt og resultatorienteret .
Det er klart for alle , at lsningen kun kan ligge i en afbalanceret pakke , hvor der ikke er tabere og vindere .
Hver enkelt medlemsstat skal i rimeligt omfang kunne genfinde sig selv i resultatet , men den skal ogs bidrage til , at resultatet kommer i stand .
Alt skal frem .
Der m ikke vre nogen tabuer !
<P>
Det er i Unionens altoverskyggende interesse og dermed i alle medlemsstaters - og det ved de godt - at Den Europiske Union i slutningen af marts kan udrbes til vinder . For n ting er sikker .
Europa kunne meget nemt blive taber . Lsningen bliver ikke nemmere , ved at vi ser tiden an , tvrtimod .
Hvis vi f mneder efter Den Monetre Unions ikrafttrdelse skuffer de forventninger til vores handleevne , man nrer til os , oven i kbet f uger fr valget til Europa-Parlamentet i juni , ville det f meget alvorlige virkninger .
<P>
Hvis Den Europiske Union - siden rets begyndelse et nyt finansmarked af global betydning og med et globalt ansvar - ikke beslutsomt - bl.a. ved hjlp af Amsterdam-traktaten - kan ptage sig det politiske ansvar , der flger med , ville Europa ligeledes vre taber .
Og hvis jeblikket for udvidelsesforhandlingerne forpasses , og hvis tidspunktet for afslutningen af dem udskydes , ville vi hidfre skadelige virkninger , som for lang tid ville stte os tilbage i vores arbejde .
Disse og mange andre grunde vil forhbentlig motivere alle medlemsstater mere til store flles bestrbelser .
<P>
Der er i mellemtiden kommet en vis forstelse for , at det denne gang i modstning til de tidligere afgrelser om Delors-pakke I og Delors-pakke II ikke vil vre muligt at gre kompromiset nemmere ved at stille flere midler til rdighed .
Tvrtimod , den ulige fordeling af byrderne , som ved tidligere lejligheder er blevet get ved en sdan fremgangsmde , skal denne gang korrigeres af hensyn til Den Europiske Unions legitimitet og evne til at klare fremtiden .
Jeg mener ikke , at nogen af medlemsstaterne drager princippet om en fair byrdefordeling i tvivl , eller at princippet om solidaritet m drages i tvivl , da det er Den Europiske Unions konstitutive princip .
<P>
En vsentlig forudstning for , at de samlede forhandlinger bliver en succes , ligger i , at stats- og regeringscheferne i Wien blev enige om at drage alle elementer ind i drftelsen og kun tilstrbe en lsning i den samlede pakke .
Alt ligger p bordet .
Det muliggr en udligning hen over alle omrder og sikrer gennem kombinationen af forskellige parametre tilstrkkelig fleksibilitet og dynamik til de videre forhandlinger .
<P>
P mange omrder i Agenda 2000 har grundlaget for enighed kunnet udvides betydeligt i de forlbne uger .
Det glder navnlig for reformen af strukturfondene , hvor der allerede er enighed om vigtige sprgsml .
Jeg tnker her f.eks. p nedskringen af antallet af sttteberettigede ml fra syv til tre , p nedskringen af antallet af fllesskabsinitiativer og p det i lang tid omstridte sprgsml om sammenhng mellem den nationale sttte og EU-sttten , og jeg tnker p effektivitetsreserven , hvor der p den sidste samling i Rdet ( almindelige anliggender ) blev opnet gldelige fremskridt .
<P>
P andre vigtige punkter , nemlig nje overholdelse af 75 % -kriteriet i forbindelse med ml 1 og reservering af ca. to tredjedele af midlerne til ml 1 har drftelserne allerede frt til dannelse af klare flertal .
Man m ikke glemme , at der , hvad angr frtiltrdelsesinstrumenterne , som udvidelsespolitisk er af stor betydning , allerede under det strigske formandskab kom en vidtgende politisk enighed i stand .
Det samme glder for forordningen om finansiering af de transeuropiske net .
<P>
Om begge omrder - strukturreform og frtiltrdelsesinstrumenter - havde jeg i gr samtaler , som indledtes allerede under det strigske formandskab , med reprsentanter for Europa-Parlamentet inden for rammerne af det uformelle samrd .
Vi tillgger denne dialog p politisk plan den strste betydning for en positiv afslutning af Agenda 2000 inden for den fastsatte tid .
I de kommende uger vil vi derfor intensivt viderefre denne dialog i en konstruktiv nd .
<P>
Minister Fischer har lovet det endnu en gang i sit svar p skrivelsen fra Deres formand , Gil-Robles Gil-Delgado .
Dialogen er ikke en gade med ensrettet frdsel .
De holdninger , Europa-Parlamentet har givet udtryk for under disse samtaler , vil indg i meningsdannelsen i Rdet .
Det uformelle samrd indgr i vores bestrbelser p til enhver tid at holde Parlamentet velorienteret , og heri indgr tillige vores samtale i dag og tilbuddet om inden for rammerne af vores uformelle politiske trepartsmder til enhver tid at g ind i en dialog om Agenda 2000 .
<P>
Vi er helt klar over , at i forbindelse med den rettidige lsning af problemerne med Agenda 2000 spiller ikke kun Rdet , men navnlig ogs De , medlemmerne af Europa-Parlamentet , en vigtig rolle .
Vi vil som formandskab gre alt for at f et tt og tillidsfuldt samarbejde med Dem .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg behver ikke at minde rdsformanden om , hvor vsentligt det er at overholde tidsplanen , ikke bare for at sikre den ndvendige demokratiske legitimitet for Agenda 2000 , men ogs for at muliggre , at programmer og politikker kan gennemfres effektivt og til tiden .
Vi glder os over hans bestrbelser i denne forbindelse .
<P>
Men vi m ogs gre fremskridt med hensyn til det , vi prioriterer .
Parlamentets prioritering vedrrende de generelle regler er faktisk klar .
Med hensyn til det modificerede forslag om effektivitetsreserverne m Parlamentet involveres i beslutningen i midtvejsundersgelsen og reallokeringen af den nationale reserve .
Hvilken rolle ser formandskabet og Rdet for Parlamentet , der kan garantere effektiv parlamentarisk kontrol med reservemekanismen ?
<P>
Kommissionen har produceret 34 sider med retningslinjer for forvaltningen af de regionale programmer .
Hvordan kommer de til at hnge sammen med forordningerne ?
Hvordan skal de drftes i Rdet ?
Retningslinjerne understreger den vitale rolle , som byerne spiller i den europiske konomi .
Vil formandskabet vise sin serise interesse for byerne ved at argumentere for sttte til det , Parlamentet prioriterer , nemlig kravet om en fortsttelse af fllesskabsinitiativet Urban .
<P>
Kommissionens reformforslag indeholder ikke nogen ndplaner for uventet konomisk og social omstrukturering i regionerne .
Er formandskabet enig i , at det vil vre klogt at afstte nogle ressourcer under et srligt fllesskabsinitiativ til uventede kriser , s det bliver muligt for Unionen at handle i sdanne situationer ?
Og er formandskabet parat til at fremme dette som noget , Rdet prioriterer ?
<P>
Endelig er partnerskab noget , som Parlamentet lgger afgrende vgt p at prioritere for at sikre , at det Europa , vi opbygger , og dets politikker virkelig bliver omfattende , og at vi sttter et folkenes Europa .
Af denne grund nsker vi en strk partnerskabspagt bde under planlgningen , udarbejdelsen og gennemfrelsen af den nye generation af programmer .
Vil formandskabet stttet Parlamentets krav i Rdet om en styrket partnerskabspagt , og hvilke konkrete og praktiske aktioner vil formandskabet foranstalte for at sikre , at partnerskab ikke bare er noget valgfrit ekstra , men en integrerende komponent i alle programmer , sledes at samhrigheden i et folkenes Europa kan blive styrket ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , vi har lige hrt Rdets redegrelse , og man kan ikke umiddelbart sige , at vi er blevet ret meget klogere .
Vi er meget interesserede i Rdets aktiviteter vedrrende udvidelsen . Vi er isr interesserede i Rdets syn p udviklingen i forhandlingerne .
Er det sledes , som vi i jeblikket ofte kan lse og ogs hre fra tnketanke omkring os , at det egentligt er nskeligt allerede nu at drfte datoer for tilslutning for bestemte lande ?
Der eksisterer nogle bestemte oversigter , der er stor optimisme , og fra bestemte lande hrer man en udenrigsminister sige : Nu skal der nvnes datoer for tilslutning .
Det har ved strategien for udvidelsen altid vret sdan , at det isr af Kommissionen og forhandlerne blev sagt , at det var den forkerte strategi , og at datoen for tilslutning er en sag , som ligger hos landet selv og ikke hos Kommissionen eller de europiske institutioner som sdan .
Landene skal opfylde reglerne og betingelserne for tilslutning , og det er vores opgave at bedmme fremskridtene .
<P>
Det er altid blevet sagt , at hvis man faststter en dato , ville det for nogle lande vre en grund til at tage den med ro , fordi det betragtes som en garanti for tiltrdelse fra vores side .
Er der grund til at ndre denne holdning og sige , at det faktisk er godt at faststte en dato ?
Hvis det er tilfldet , hvad er s baggrunden ?
Mener De , at det er formlstjenligt ?
<P>
For det andet ser vi , at forhandlingerne p baggrund af den offentlige mening indtager en anden stilling .
I nogle ansgerlande er det sledes , at den offentlige mening bliver mindre og mindre positiv over for tiltrdelsen til EU .
Mske forholder det sig sdan , hvilket i jeblikket er tilfldet i medlemsstaterne , at kendskabet til Unionen er mangelfuldt .
Er det ikke en god grund til , at Rdet fremmer en drastisk forbedring af informationen om EU i ansgerlandene ?
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil frst takke det tyske formandskab , som har gjort sig den ulejlighed at komme i dag og fortlle , hvor langt forhandlingerne er kommet .
Jeg er glad for , at hr . Verheugen ogs har nvnt , at alt kommer p bordet under forhandlingerne .
Jeg vil understrege , at en retfrdig byrdefordeling er et af de vigtigste punkter i hele dette forhandlingspunkt . Jeg tror , at det bestemt ikke skal forsmmes , nr vi taler om et bredygtigt grundlag i Europa .
<P>
Parlamentet har i de forlbne uger stemt om hovedsprgsmlene i Agenda 2000 .
Vi har stemt om strukturpolitikken og landbrugspolitikken .
Hvis jeg har beregnet det rigtigt , bliver det noget dyrere end det , jeg for tiden lser i aviserne om forhandlingerne om Agenda 2000 .
Jeg tror , at der heri lurer en fare . For der er fare for , at vi ikke opnr enighed om de finansielle udsigter .
Det krver 314 stemmer - hvis jeg kender reglerne - og i betragtning af stemmeforholdet i vigtige sprgsml , er Parlamentet meget delt .
Jeg vil ogs advare imod p forhnd at g ud fra , at hvis der er en aftale i Rdet om store besparelser , at Parlamentet s uden videre tilslutter sig den .
Jeg er bange for , at det er tilfldet .
S falder vi tilbage p artikel 203 , og det betyder , at det bliver betydeligt dyrere , end finansministrene generelt vil det , og som ville vre nskeligt i forbindelse med indfrelsen af euroen osv .
<P>
Jeg er medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og jeg vil gerne sige noget om landbruget .
Jeg advarer imod den generelle holdning om , at alt , hvad der gr til landbruget , er at sle med pengene .
Det drejer sig ikke kun om demonstrationerne her i morges .
Alt for ofte hrer jeg , at halvdelen af det europiske budget gr til 3 % af befolkningen osv .
Jeg tror , at vi skal se det i forhold til de samlede skatter .
Nr jeg ser p skattetrykket i Europa , ca . 50 % af bruttonationalproduktet , viser mine beregninger , at ca .
2 % gr til de 5 % af befolkningen .
Det er bestemt ikke overdrevet . Vi skal naturligvis srge for , at der ikke dsles .
Ingen overskud lngere , og vi skal holde produktionen inden for rimelighedens grnser .
Men essensen i den europiske landbrugspolitik skal bibeholdes , og jeg tror , at det er en god ting , hvis det tyske formandskab koncentrerer sig herom .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand for Rdet , De sagde for lidt siden , at i det globale kompromis , som De hber at kunne n videre med frem til topmdet i Berlin , findes der hverken vindere eller tabere .
<P>
Vi har i dag i Strasbourg set , at der var mange tyske og franske traktorer .
Hvis mine oplysninger er korrekte , vil der vre mange flere den 22. februar i Bruxelles , og de vil komme fra hele Den Europiske Union .
<P>
Vi forstr landmndenes bekymring .
Den flles landbrugspolitik er den vigtigste politik i Den Europiske Union .
De er bekymrede , fordi de ikke kan g ind for Kommissionens forslag .
I vrigt er jeg meget overrasket over , at hr . Fischler ikke sidder p Kommissionens plads , eftersom de to andre kommissrer , der vedrres af Agenda 2000 , er til stede .
Kommissionens forslag vil medfre en snkning af priserne , der ikke vil blive godtgjort til fulde , men hvis mine oplysninger er korrekte , vil Rdet g i retning af mere modererede prisfald , men med en nedsttelse af godtgrelserne .
<P>
S jeg ville gerne have , at De forklarede os , hvordan De - nr landbrugets indkomst er faldet med nsten 4 % i hele Den Europiske Union i 1998 - agter at srge for , at der ikke bliver tabere blandt landmndenes rkker , nr den endelige aftale bliver prsenteret ?
Jeg ville gerne vide , hvilke overvejelser De i jeblikket gr Dem i Rdet om dette emne .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil gerne frst sige , at vi selvflgelig alle er enige i , at en aftale om s vigtige sprgsml ikke skal udskydes i det uendelige .
Men jeg vil dog samtidig sige , at en god aftale er at foretrkke frem for en aftale for enhver pris , at der alts ikke skal ns en aftale for enhver pris , men virkelig findes frem til en god aftale , s meget mere som den skal glde i syv r .
<P>
Der er imidlertid et sprgsml , som har med en virkeligt problem at gre , og som jeg derfor er ndt til at nvne . Svel i Kommissionens oprindelige forslag som senere hen i de forslag , der har cirkuleret i Rdet , er der noget , som hele tiden gr igen , nemlig en snkning af egne indtgter fra 1 , 27 til 1 , 13 ( i Kommissionens forslag ) , som altid og udelukkende er p bekostning af strukturfondene og strukturforanstaltningerne .
Hvordan kan man godtage dette ?
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge Rdet , hvordan det kan forene dette forhold med det grundlggende og traktatfstede princip om den konomiske og sociale samhrighed ?
Og hvad angr de egne indtgter , hr. rdsformand , hvad har De at fortlle os om dt ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg byder rdsformanden velkommen her til eftermiddag .
Kunne han frst fortlle os , hvilken pression han er udsat for fra finansministrene for at lave en aftale inden for de konomiske rammer , de krver ?
Vil han p lngere sigt vre i stand til at indg en aftale , iflge hvilken Den Europiske Union kan finansiere den ekstra sttte , der er ndvendig p grund af prisnedsttelserne ?
Er det ikke p tide at se realiteterne i jnene og acceptere , at denne reform i sin nuvrende form ikke vil virke ?
Det vil vre budgetmssigt dyrere , og forbrugeren fr ingen fordele .
Forarbejdningsindustrien og forhandlerne vil de det hele op .
<P>
Vi s demonstrationen her i dag og ved , at landbruget i hele Europa befinder sig i en alvorlig situation .
Mit problem er , at nr jeg gr tilbage til mine landbrugere og fortller dem om 30 % nedskringer p oksekd og 15 % p mlk , s forstr de det ikke .
Faktisk nsker de heller ikke at forst det .
De nyeste statistikker viser et indkomstfald i min region p 57 % i 1998 .
Det kommer oven p andre alvorlige fald i 1996 og 1997 .
<P>
Hvis vi gr over til det regionale aspekt , s forstr jeg , at rdsformanden i gr i Bonn mdtes med lederen af mit parti , David Trimble , den designerede premierminister fra det nordirske parlament .
Jeg forstr , at De i sin tid havde drftelser med ham om sttte til Nordirland under ml 1 og om vores stilling i fremtiden .
Som De vil vide , befinder de politiske forhold i Nordirland sig p et meget flsomt stadium i jeblikket .
Kan De fortlle os , om de kunne berolige ham med , at Rdet vil sttte Nordirland i fremtiden ?
Tilbage str den kendsgerning , at hvis Republikken Irland og grnseomrderne fr status under ml 1 , og Nordirland ikke gr det , vil det vre uacceptabelt .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , KOFIN-Rdets mde den 8. februar var faktisk et nederlag for forhandlingerne om Agenda 2000 .
De 15 lande mangler den ndvendige enighed til at fremlgge en flles tekst , der fastlgger den uundvrlige finansieringsramme , s finansministrene kan give landbrugsministrene mulighed for at gennemfre den hyppigt drftede reform af den flles landbrugspolitik . Den tyske minister Lafontaine overdrev .
I stedet for at holde sig til forhandlingen om landbrugsudgifter , strukturudgifter og egne indtgter nskede han at gre debatten mere omfattende , hvilket fik den konsekvens , at der opstod uenighed , og at man praktisk talt besluttede at holde udgifterne i ro i perioden 2000-2006 .
<P>
De lande , der gr ind for en fastfrysning af landbrugsudgifterne , rettede sig nemlig efter det tyske formandskabs beslutninger og efterlod sprgsmlet om den flles landbrugspolitik i et bekymrende ddvande . Uden for salen begynder landmndenes utilfredshed faktisk at give anledning til bekymring , ogs nr man tnker p , at i de kommende dage vil demonstranter fra resten af Europa slutte sig til dem , der demonstrerer i dag .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne stille fire konkrete sprgsml .
Arbejder man ud fra Kommissionens forslag eller ud fra det gennemsnit , der blev angivet af det strigske formandskab ?
Nr man bekrfter , at Unionens hovedforml er at styrke euroen og skabe beskftigelse , hvilke midler tildeles der s i de finansielle overslag ?
Hvordan vil man med hensyn til en balanceret fordeling af byrderne rette op p det faktum i landbrugspolitikken , at 20 % af landmndene lber med 80 % af midlerne ?
Og med hensyn til udvidelsen er der s planer om rent konkret inden for landbruget og strukturfondene at gennemfre en adskillelse i budgettet , og hvis logikken i udvidelsen ikke falder sammen med logikken i samhrighedsfondene , vil det s ogs ske p regionalt plan ?
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg m ogs konstatere , at der er tale om en vis forsinkelse i forhandlingerne i Rdet .
Hr. minister , hvis De fortstter med det tempo - uden at jeg dog vil bebrejde Dem personligt eller det tyske formandskab - tror jeg ikke , at De kan leve op til den tidsplan , De har sat .
Desuden er det tydeligt , at Europa-Parlamentet - i modstning til Rdet - efter svre forhandlinger har opnet klare standpunkter om sprgsmlene vedrrende Agenda 2000 .
<P>
Parlamentets prioriteringer om regelrammen er allerede opstillet fra sidste november , og jeg vil eksempelvis nvne visse .
<P>
For det frste siger vi , at 0 , 46 % af EU ' s BNP skal st til rdighed for strukturelle aktiviteter .
Jeg forstr det pres , der udves fra den offentlige menings side i de rige lande , men vi m ikke glemme , at EU ' s budget i dag , til trods for alle de ambitise ml , den stter sig , er lig med Spaniens budget .
<P>
For det ander siger vi , at prcis to tredjedele , og ikke cirka , skal st til rdighed for ml 1 , og at de kriterier , som Kommissionen faststter for optagelse af regionerne i ml 1 , skal holdes . Kun de regioner , hvis BNP pr. indbygger ligger under 75 % af EU ' s , m inkluderes .
<P>
For det tredje skal der gives frsteprioritet til Interreg , og der skal vre en srlig del til samarbejde med er og mellem regioner .
<P>
For det fjerde er vi imod effektivitetsreservefonden , sdan som Kommissionens oprindelige forslag var .
Forslagene om en mindre reservefond p 4 % med nationale kvoter gr i en positiv retning .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne sige to ting yderligere om Samhrighedsfonden .
For det frste tror jeg , hr. minister , at vi skal respektere traktaten , der faststter , at medlemslande med under 90 % af BNP br deltage i Samhrighedsfonden , og for det andet vil jeg gerne bede Dem fortlle , i hvor stor udstrkning Parlamentets indstillinger vil blive taget i betragtning , for tydeligvis har Europa-Parlamentet ikke til sinds at fravige sine synspunkter .
Vi kommer tydeligvis til at fre diskussioner og forhandlinger , men vi kan ikke annektere synspunkter , der er fuldstndigt i modstrid med disse prioriteringer .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg ved ikke , om formandskabet er helt klar over , at store dele af den europiske offentlighed for jeblikket opfatter Agenda 2000 som en trussel og ikke ligefrem som en ndvendighed eller en mulighed .
Og jeg ved heller ikke , om formandskabet ved , at dette i stor udstrkning skyldes den mde , hvorp strig og nu Tyskland varetager arbejdet .
Jeg mener , at de gr det p en meget ensidig mde og med alt for stort hensyn til presset fra deres egen offentlighed og ikke ud fra en overordnet vision om Den Europiske Union , sledes som det tilkommer deres funktion .
<P>
Det er klart , at problemet fra begyndelsen efter min opfattelse ligger i , at maksimalgrnsen for egne indtgter er utilstrkkelig .
Men det skyldes dog ogs , at man i debatten er get over til udgifterne og har glemt sprgsmlet om indtgterne .
Der er ingen tvivl om , at der er behov for en aftale , som ikke kun sikrer , men ogs udvikler princippet om konomisk og social samhrighed og naturligvis instrumenterne hertil .
Og der er ogs behov for en virkelig diskussion ikke s meget om , hvordan disse instrumenter reduceres , men om hvordan alle staters bidrag ges retfrdigt .
Hvad mener formandskabet f.eks. om forslaget om at indfre kriteriet om relativ velstand i afsnittet om indtgter ?
Er formandskabet enigt med det franske forslag om en aggressiv fremgangsmde - som jeg finder uacceptabel - med hensyn til Samhrighedsfonden ?
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg har to sprgsml til Rdet .
Det frste vedrrer frtiltrdelsessttten .
Frtiltrdelsessttten skal koordineres i Phare-komiten , uden at ansgerlandene selv er med , som det ser ud nu .
I hvilken grad kan en sdan frtiltrdelsesstrategi betegnes som et partnerskab ?
<P>
Det andet sprgsml til Rdet vedrrer regionalpolitik / strukturfonde i EU .
Hvilken rolle spiller partnerskabsprincipperne for Rdet i strukturfondsforordningen , navnlig deltagelse af miljpartnere , deltagelse af ngo ' er fra miljorganisationer og af reprsentanter for bevgelserne for lige muligheder for mnd og kvinder og for arbejdsmarkedets parter ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. rdsformand , vi konstaterede i aftes , at der hersker bred enighed om frtiltrdelsesfondene .
Selvom det strigske formandskab allerede er net frem til en konsensus , eller der i det strigske formandskabs tid allerede blev opnet konsensus , sprger jeg naturligvis endnu en gang , om De kan komme ind p det , Parlamentet har vedtaget .
I gr s vi her gode udgangspunkter , men jeg mener , De endnu en gang br gre det klart , om der her rent faktisk er manvremuligheder .
<P>
Men jeg vil ogs gerne sige et par ord om strukturfondene .
Den nuvrende debat , som gr p , at udgifterne skal stabiliseres , og at der skal ske en fair fordeling af byrderne , er absolut rigtig , men i Den Europiske Union venter der os ogs en opgave , vi ikke m miste af syne . Det er sprgsmlet om at skabe arbejdspladser .
Jeg vil her bryde en lanse for strukturfondene og en bibeholdelse af disse politikker i videst muligt omfang .
Struktursttten tager sigte p fremtidsorienterede udviklingsmodeller og erhvervssektorer , hvor der er et potentiale , der kan skabe mulighed for nye arbejdspladser .
Er Rdet klar over , at vi er ndt til at fokusere p det ?
Bekmpelsen af arbejdslsheden og skabelsen af arbejdspladser skal nemlig prioriteres hjst , ogs i Agenda 2000 , som inden for dette omrde realiseres meget godt .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede kommissrer , formanden for Rdet har erklret , at valget af Berlin som sde for Det Europiske Rd er et symbol p , hvor vigtigt formandskabet mener det er , at Agenda 2000 gennemfres i tide , sledes at Parlamentet kan afslutte sine lovgivningsprocedurer fr valget .
<P>
Han har tilkendegivet , at den endelige aftale ikke m have hverken vindere eller tabere , og at hele Europa br vre vinder .
Vi er enige .
Men han har ogs sagt , at der ved denne lejlighed ikke vil vre yderligere budgetmidler , og han har isr insisteret p , at budgetbyrden skal fordeles mere retfrdigt .
<P>
Hr. formand for Rdet , indtil dato synes ingen af alle de forslag , som formandskabet har fremlagt for Fllesskabets organer , uanset om det har vret i officielle eller uofficielle dokumenter , dog at strbe efter en forpligtelse om ligelig fordeling p alle deltagere , men afspejler sandsynligvis udelukkende beslutningen om at nedbringe Fllesskabets udgifter ud over enhver logisk begrundelse .
<P>
For - med al respekt , hr. formand - at reducere landbrugsudgifterne med nsten EUR 41 , 77 milliarder - nsten EUR 6 milliarder rligt - at reducere kategori 2 med EUR 47 milliarder uden begrundelse p baggrund af Kommissionens beretninger om samhrighed - nsten EUR 6 , 714 milliarder rligt - synes ikke at afspejle en forpligtelse uden vindere eller tabere , men klart med tabere , nemlig samhrighedslandene , p hvis skuldre udvidelsen kommer til at hvile .

<P>
Jeg sprger derfor det tyske formandskab om flgende : Hvornr vil formandskabet stille forslag om virkeligt velafbalancerede forpligtelser med deltagelse af alle medlemsstater , som hver - naturligvis - afgiver noget , s der bliver mulighed for en aftale i god tid ?
<P>
For indtil videre , hr. formand for Rdet , ser vi ringe fremskridt i de uformelle forhandlinger mellem Parlamentet og Rdet , for Parlamentet fremfrer sine synspunkter , og Rdet tager dem ad notam .
<P>
Sledes var situationen med det strigske formandskab , og vi har meget lidt tid tilbage til at indg disse vigtige aftaler .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , lad mig knytte begyndelsen af Deres indlg sammen med slutningen . De sagde , at frste prioritet var Agenda 2000 , at afslutte den i tide , og samtidig sagde De , at De nskede vores samarbejde .
<P>
Jeg tror , De underdriver .
Det er ikke , fordi De nsker det , men fordi De behver det .
For de finansielle overslag udgr en del af den interinstitutionelle aftale , og den interinstitutionelle aftale er pr. definition en aftale mellem institutioner .
Derfor er det ikke nok for Dem at opn en aftale med Rdets medlemmer .
De m stille et forslag , som tilfredsstiller Parlamentet , og som hr . Mulder mindede om , krves der 314 stemmer til at vedtage det .
<P>
Hvilke forslag har De , som kan tilfredsstille os ?
Har De allerede planlagt et fleksibilitetsinstrument , eller foretrkker De , at vi anvender artikel 203 ?
<P>
Europa kan ikke p noget omrde bede om mere , om flere politikker , bekmpelse af arbejdslshed og udvidelse , og s tilbyde frre penge til gennemfrelse heraf .
Jeg mener , at De her burde stille et klart forslag p dette omrde , og hvis De tillader - og hermed slutter jeg , hr. formand - vil vi s se et socialdemokratisk flertal i Rdet ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , hr. rdsformand , p nr den omstndighed , at De n gang anvendte udtrykket Rdet af landbrugsministre , har De immervk prsteret at tale i 10 minutter uden at nvne reformen af landbrugspolitikken med t eneste ord , og det gr mig ondt i min egenskab af denne gruppes talsmand for landbruget .
Derfor vil jeg sandsynligvis ogs undlade her at sprge Dem om Deres mening om den fakultative binding af landbrugsjord , da De givet ikke er i stand til at svare mig p dette sprgsml .
<P>
Men n ting vil jeg gerne have at vide .
I en stor tysk avis har jeg lst , at fra 2002 nedsttes kompensationerne for markafgrder , fra 2004 for oksekd og fra 2005 for mlkeprodukter for hvert produkts vedkommende med 3 % kumulativt og rligt , og at man har til hensigt kun at lade 25 % af , hvad disse nedsttelser indbringer , g tilbage til landdistrikterne til srlige foranstaltninger , s at alts 75 % ender i EU ' s kasse .
Nu sprger jeg Dem helt klart : Hvis disse 75 % af sttten igen annulleres , er det - nr jeg ser nrmere p det - en meget eklatant forgelse af visse staters position som nettobidragsydere .
Deraf flger en yderligere omfordeling til fordel for dem , som allerede betaler mest til EU og fr mindst igen .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis der i det mindste i Agenda 2000 , som jo ogs har en del med landbrugspolitikken at gre , kunne tales noget mere om dette problem .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , vi fik allerede i gr lejlighed til at drfte Europa-Parlamentets krav til socialfonden med rdsformandskabet .
Men hvem ved bedre end De , hr. rdsformand , at politiske krav frst frer til et positivt resultat , nr man gentager dem igen og igen ?
De gav i gr udtryk for stor sympati hos det tyske formandskab for vores anliggender .
Alligevel vil jeg gerne i dag endnu en gang formelt sprge Dem , om det tyske rdsformandskab i givet fald ogs er rede til virkelig eftertrykkeligt at sttte disse krav i Rdet , nemlig at for fremtiden stilles til enhver tid 15 % af socialfondens penge til rdighed til forebyggende arbejdsmarkedspolitikker og specifik sttte til kvinder , at ogs mennesker , der allerede er socialt udstdte , via socialfonden fr en chance for et arbejde , at medlemsstaterne fr pligt til at tage sig af alle fem interventionsomrder , at mlgrupperne nvnes centralt , samt at 1 % af socialfondens penge for fremtiden skal g til globale tilskud til lokale projekter .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , vi ved , at dette er et srligt jeblik , hvor vi programmerer de nste syv r fr den udvidelse , der vil ndre s mange ting .
Den atmosfre , som forhandlingerne forlber under , synes ikke ligefrem optimistisk , for der hersker en vag , men ikke mindre reel renationalistisk stemning .
<P>
Jeg vil blot fremfre en enkelt bemrkning vedrrende strukturpolitikkerne .
De sagde , at De anser solidariteten for en ngleingrediens i Den Europiske Union .
Solidariteten inden for strukturomrdet er ikke en behagelig solidaritet , men en solidaritet , der netop er fremtvunget af det indre marked .
<P>
Mit sprgsml er flgende : Vil strukturpolitikkerne fortsat vre genstand for udgifter ?
Vil Samhrighedsfonden blive bibeholdt ?
Vil man acceptere det budgetniveau p EUR 270 milliarder , som blev foreslet af Kommissionen , og som ikke s f parlamentsmedlemmer anser for et minimum ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg hber , at De kan besvare tre sprgsml .
Kommissionen foreslr , og Parlamentet sttter dette forslag , at de nuvrende omrder under ml 6 indlemmes i det nye omrde under ml 1 , og dette begrundes ganske rigtigt med , at den nordlige beliggenhed med sine store afstande og beliggenheden langt fra det europiske centrum stiller de nuvrende omrder under ml 6 i en svagere position end mange andre omrder .
Hvordan gr det med Rdets behandling af denne sag ?
<P>
Beskftigelsessprgsmlet er blevet fremhvet kraftigt p europisk niveau , ikke mindst i Tysklands formandskabsperiode . Hvorledes viser dette sig i forhandlingerne om strukturpolitikken ?
Vil man fremover fokusere mere p beskftigelsessprgsmlet i kriterierne for ml 1 og 3 ?
<P>
Grnseomrdesamarbejdet ses ofte som et samarbejde , der kun har med grnsen at gre .
Vil man nu specielt udvikle det grnseoverskridende , mellemregionale samarbejde , sledes at grnseegnene opfattes som et bredere samarbejdsml ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne besvare sprgsmlene .
Jeg har noteret 83 sprgsml ned .
Har jeg 83 minutters taletid ? Nej .
Derfor bliver jeg ndt til at prve p at sammenfatte de vsentlige komplekser og give et sammenfattende svar .
<P>
Allerfrst : Alle de sprgsml , der vedrrer angivelige resultater , er irrelevante .
Der er til dato ikke nogen med undtagelse af de to , jeg nvnte .
Der er enighed i sprgsmlet om effektivitetsreserven og enighed i sprgsmlet om sammenhng mellem omrder , der er berettigede til national sttte , og omrder , der er berettigede til EU-sttte .
Ogs de to punkter er afhngige af den samlede enighed .
Jeg siger p forhnd til Dem : Der kommer i alle de sprgsml , De her har taget op , ingen forlods resultater fr Det Europiske Rds mde i Berlin , og det af den grund , at den samlede pakke skal sammensttes af mange , mange elementer . Elementer , som giver de enkelte medlemsstater fordele og ulemper .
Medlemmernes samtykke vil altid afhnge af det samlede resultat , som pakken giver den enkelte medlemsstat .
<P>
Vi taler her om mange penge for de enkelte stater .
Det spiller her desvrre overhovedet ingen rolle , hvorledes flertalsforholdene er i Rdet efter politisk tilhrsforhold .
Hvert land ser under denne drftelse helt naturligt p sine borgeres behov og interesser og forsger at bringe dem i overensstemmelse med vores flles europiske ml .
Jeg regner ikke med , at vi allerede inden Berlin kan n frem til forlods resultater i vigtige detailsprgsml , fordi den samlede pakke skal vre en , der er i balance .
De fleste sprgsml drejede sig jo imidlertid netop om , at der angiveligt allerede er enighed eller planer .
<P>
Det tyske formandskab har heller ikke lavet noget kompromisforslag endnu .
Det er jo vores opgave som formandskab ikke af al magt at ville gennemtrumfe det , der er i overensstemmelse med vores tyske ider , vores opgave som formandskab er frst at finde ud af , hvor i omridsene vi kan f je p et kompromis og s , nr tiden er inde , at foresl et sdant kompromis .
Det vil vi ogs gre .
Men lige nu arbejder vi stadig p at indsnvre mulighederne .
Jeg har nvnt et par eksempler for Dem , hvor vi allerede kan se , hvorledes der begynder at dannes flertal og til slut mske ogs konsensus .
Men det er ikke afsluttet endnu i t eneste vigtigt sprgsml .
<P>
Et parlamentsmedlem omtalte den offentlige mening i medlemsstaterne .
Det er noget , jeg tager meget alvorligt , og som ogs det tyske formandskab tager meget alvorligt .
Jeg m gre Dem opmrksom p , at der i disse sprgsml ikke er nogen flles offentlig mening i Europa .
Jeg kender udmrket den offentlige mening i Spanien .
Men den offentlige mening i Tyskland er f.eks. den stik modsatte af , hvad der siges i Spanien .
Det samme glder p andre omrder .
Der er derfor ikke nogen mening i at komme til et formandskab med den offentlige mening i et eller andet land .
Vi skal koncentrere os om at finde frem til noget , som alle kan acceptere , og som er i overensstemmelse med vores europiske mlstninger .
Her vil jeg gerne klart og entydigt bekrfte , at en af mlstningerne i Agenda 2000 - og sledes behandler vi den ogs - er i hjere grad at koncentrere de europiske muligheder om mlet bekmpelse af arbejdslsheden .
Det er et meget vsentligt ml for hele operationen .
Arbejdslsheden opfattes af folk i Europa som den store udfordring , og de forventer af os , at vi stter vores muligheder ind p effektivt at bekmpe arbejdslsheden .
Agenda 2000 kan bidrage dertil med mange ting .
<P>
Ligeledes bekrfter jeg udtrykkeligt , at Agenda 2000 str i direkte sammenhng med udvidelsen .
Jeg mener ikke , at sprgsmlet om datoen for jeblikket er srlig vigtigt .
Der har for vrigt aldrig foreligget en fastsat dato for udvidelsesprocessen .
Hverken Rdet eller Parlamentet eller Kommissionen eller ansgerlandene har nogensinde fastsat en sdan .
Agenda 2000 skaber ogs forudstningerne for udvidelsen .
Lykkes det os ikke at afslutte Agenda 2000 frem til marts , er det et tegn , der vil tage modet fra ansgerne .
Ogs af den grund er det vigtigt , at vi fr afsluttet Agenda 2000 i rette tid .
<P>
I betragtning af den situation , i hvilken Parlamentets mde finder sted i dag , med landmnd og traktorer p gaden vil jeg gerne gre opmrksom p , at landbrugspolitikken er et delaspekt af den samlede pakke .
Det drejer sig netop ikke kun om landbrugspolitikken .
Den er en del set ud fra det finansielle volumen og naturligvis i overensstemmelse med den struktur , vores budgetter har , den strste del .
Et stort flertal af medlemsstaterne er overbevist om , at ogs landbrugspolitikken skal bidrage til et samlet resultat , det vil sige , at ogs landbrugspolitikken skal reformeres , a ) for s vidt angr foreneligheden med WTO ' s konkurrenceregler , og b ) for s vidt angr muligheden for at finansiere Den Europiske Union efter udvidelsen .
<P>
Da der konkret blev spurgt derom , vil jeg ogs gerne meget klart sige , at det hverken kan eller m vre formlet med en europisk landbrugspolitik at true eller umuliggre landmndenes eksistens .
Det skal tvrtimod vre formlet med europisk landbrugspolitik ogs for fremtiden at bevare muligheden for familiebedrifter i alle europiske regioner .
De forslag , der drftes - mere end en drftelse er det jo endnu ikke - gr i hvert fald efter formandskabets overbevisning ikke i en retning , som kunne gre det muligt at tale om , at der for fremtiden ikke lngere er basis for familebedrifter i Europa .
<P>
Jeg forstr , at De nu gerne ville drfte allerede afsluttede sager .
Det er ikke muligt , fordi den forhandlingsvej , vi er slet ind p , netop er sledes , at den samlede pakke rent faktisk frst frdiggres i marts .
Vi har i et samarbejde mellem formandskab og Parlament valgt en fremgangsmde , som nu udvikler sig meget hurtigt .
Mdetempoet ges , og der bliver flere og flere sager fra gang til gang .
Vi er helt klar over , at vi fr brug for Parlamentets samtykke .
Formandskabet gr ogs under drftelserne i forskellige organisationer opmrksom p , at der ved fremlggelsen af de forskellige nationale holdninger skal tages hensyn til meningsdannelsen i Europa-Parlamentet .
Jeg m ganske vist sige , at nogle medlemsstater tager det mere alvorligt end andre .
Der er ogs dem , der mener , at de kan overlade det til formandskabet , hvorledes det senere vil f Europa-Parlamentet overtalt til at g ind for resultaterne fra det ekstraordinre topmde .
<P>
Vi bestrber os under alle omstndigheder p at f s mange af Europa-Parlamentets bidrag som muligt med allerede i resultatet af topmdet .
Derfor er jeg taknemmelig for alt det , der i dag er blevet sagt under denne debat som impulser i form af sprgsml .
Jeg lover Dem , at alle disse impulser , tip og henstillinger vil komme til at indg i drftelserne .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Som et medlem , der har vret til stede under hele denne sprgetid finder jeg det yderst utilfredsstillende , at rdformanden efter en masse udtalelser til sidst fr s kort tid til at besvare ca . 83 sprgsml .
<P>
En meget bedre mde at afholde denne form for debat p , og det er en debat af vital betydning , er at stte lidt liv i den og anvende den form , vi anvender i Bruxelles en gang imellem til at udsprge Kommissionen .
I jeblikket virker det virkelig ikke !
Det er et emne , som er af vital betydning for Europas borgere .
Det her har vret en dd debat , hvor kun f medlemmer har kunnet stille sprgsml , men endnu frre har fet svar .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
rede kollega , jeg skal lade Deres bemrkning g videre til Prsidiet .
<CHAPTER ID=8>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Kosovo .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Rdet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , modstningen kunne nsten ikke vre strre .
Mens De , mine damer og herrer , drfter , hvorledes Den Europiske Unions medlemsstater bedre kan bo sammen under et flles europisk tag , drejer det sig nogle f hundrede kilometer herfra , i Rambouillet , om det sprgsml , hvorvidt man overhovedet kan blive med at bo sammen under et flles tag .
Det viser , hvilken strategisk udfordring Unionen skal leve op til i Kosovo .
<P>
Her indre marked og fjernelse af grnsevagter , dr en politik , der stadig betragter nationale grnser som et middel til afgrnsning og afsprring .
I Rambouillet enedes man i overensstemmelse med god diplomatisk sdvane om fortrolige forhandlinger .
Forhandlingerne skal fres mellem parterne og ikke i offentligheden .
Jeg ved heller ikke mere end De , som de velinformerede politikere De er .
Jeg m derfor p nuvrende tidspunkt indskrnke mig til den meddelelse , at forhandlingerne som ventet er vanskelige , at begge parter hidtil har holdt stejlt p deres , og at mglerne for jeblikket frst og fremmest bestrber sig p at finde frem til de punkter , hvor parterne har noget flles , for de findes trods alle uoverensstemmelserne .
<P>
For vrigt bliver rapporter om forlbet af sdanne forhandlinger meget nemt vildledende , for det er jo sdan , at nothing is agreed until everything is agreed .
Den Europiske Union spiller en nglerolle i fredsbestrbelserne .
EU ' s srlige udsending , Petritsch , har gennem sit indledende arbejde i Pristina og Beograd ydet et afgrende bidrag til , at disse forhandlinger overhovedet blev mulige .
Sammen med sin amerikanske kollega Hill og sin russiske kollega Majorski leder han nu forhandlingerne i Rambouillet .
En speciel udfordring , som ambassadr Petritsch fortjener opbakning til fra os alle .
<P>
Den kendsgerning , at forhandlingerne ledes af en amerikaner , en russer og en europer i fllesskab , viser - i parentes bemrket - at Den Europiske Union ogs p det udenrigspolitiske omrde har net en vis handleevne .
Vi er ganske vist bestemt ikke ved mlet endnu , men i det mindste p rette vej .
<P>
Den Europiske Union reagerede tidligt p konflikten i Kosovo .
Siden forret i fjor har den som svar p de serbiske sikkerhedsstyrkers brutale magtanvendelse gradvist udviklet et differentieret sanktionsregime .
Sidelbende hermed har den i betydeligt omfang ydet humanitr bistand med mere end ECU 45 millioner alene i 1998 .
EU har stttet de uafhngige medier for at modvirke propagandaen fra begge sider .
Den har endvidere i Kosovo ydet bistand til demokratisering og til etableringen af et civilt samfund .
<P>
Vores politiske ml har i den sammenhng hele tiden vret vidtgende rettigheder til selvstyre i Kosovo samtidig med , at Forbundsrepublikken Jugoslaviens territoriale integritet bevares , og alle minoriteters rettigheder beskyttes .
Rdet ( almindelige anliggender ) bekrftede p sin seneste samling den 25. januar 1999 endnu en gang Den Europiske Unions holdning .
Jeg vil lige kort gentage hovedpunkterne .
<P>
For det frste satser Den Europiske Union p en politisk lsning .
Magt , uanset fra hvilken part den udgr , forvrrer kun konflikten og tilfjer befolkningerne endnu mere lidelse og elendighed .
<P>
For det andet sttter Den Europiske Union i denne sammenhng det udgangspunkt for en politisk lsning fra kontaktgruppen , som danner grundlag for forhandlingerne i Rambouillet .
<P>
For det tredje krver Den Europiske Union af Beograd , at de forpligtelser , der er indget over for OSCE og NATO , opfyldes helt og fuldt , samt at kravene fra De Forenede Nationers sikkerhedsrd opfyldes .
<P>
For det fjerde m De ansvarlige for massakren i Racak ikke slippe uden straf .
Deres navne skal udleveres til Den Internationale Domstol vedrrende det tidligere Jugoslavien .
<P>
For det femte krver Den Europiske Union af kosovoalbanerne , at de helt og fuldt opfylder deres forpligtelser over for De Forenede Nationers sikkerhedsrd .
Den fordmmer UCK ' s provokationer , som giver yderligere nring til voldsspiralen .
<P>
For det sjette sttter Den Europiske Union OSCE ' s Kosovo verification mission , som trods alle vanskeligheder har udviklet sig til en vigtig stabiliserende faktor , og den fremhver det ansvar , som prsident Milosevic har ptaget sig for missionspersonalets sikkerhed .
<P>
For det syvende er Den Europiske Union rede til at yde sit bidrag til gennemfrelsen af en forhandlingslsning .
Det glder navnlig for omrdet genopbygning .
<P>
For det ottende skal befolkningen i Kosovo vide , at Den Europiske Union er rede til at bist dem p vejen mod fred .
<P>
Den 25. januar 1999 forlngede Rdet ( almindelige anliggender ) den tidligere spanske ministerprsident Felipe Gonzlez ' mandat som srlig udsending til Forbundsrepublikken Jugoslavien frem til januar 2000 .
Jeg vil gerne takke hr . Gonzlez for , at han er rede til fortsat at ptage sig dette vanskelige hverv .
Samtidig opfordrer jeg ledelsen i Beograd til at samarbejde med hr . Gonzlez og fuldt ud benytte de chancer , det giver i forhold til Den Europiske Union .
<P>
En forudstning for fred og stabilitet i Europa er ikke kun , at det lykkes at n frem til en forhandlingslsning i Rambouillet , selvom det naturligvis er en conditio sine qua non , men det er endvidere en forudstning for fred og stabilitet i Europa , at vi opfatter konflikterne og problemerne i det tidligere Jugoslavien som en udfordring , som vi skal finde det rigtige , og det betyder europiske svar p .
<P>
Vi skal styrke de demokratiske , pluralistiske elementer i de pgldende samfund .
Vi skal fremme og udbygge det regionale samarbejde .
Vi skal udvikle samarbejds- og frtiltrdelsesstrukturer , som lever op til disse landes europiske kald .
Vi skal naturligvis navnlig i denne region skabe fred og pvise veje til , hvorledes befolkningerne i dette omrde kan bo sammen .
Den Europiske Union tilbyder sin sttte dertil . Ansvaret for det ligger imidlertid hos parterne i konflikten .
De bliver ndt til at indse , at der intet er at vinde med magt , men meget at tabe , samt at der ikke er noget realistisk alternativ til en kompromislsning ved forhandlingsbordet i Rambouillet .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Jeg giver ordet til hr. van den Broek fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=166 NAME="van den Broek">
Hr. formand , selvflgelig er Kommissionen glad for , at parterne har fulgt opfordringen til at starte fredsforhandlingerne i Rambouillet .
Der skal ydes en stor indsats for at opn en aftale , og serbernes og kosovoalbanernes tilstedevrelse i Rambouillet m ses som en principiel vilje til at finde en lsning .
Presset skal fortsat vre optimalt for at gre et acceptabelt og effektivt resultat muligt .
Som bekendt er udenrigsministrene Robin Cook og Hubert Vdrine regelmssigt til stede for at holde tempoet oppe i forhandlingerne .
<P>
Kommissionen er ogs reprsenteret i Rambouillet og yder et bidrag til de forhandlingsemner , der drejer sig om konceptaftalens konomiske og genopbygningsmssige aspekter .
I nste weekend holder kontaktgruppen sandsynligvis mde p ministerplan .
Formlet er at bedmme de opnede resultater og drfte , hvilke punkter der krver en ekstra indsats eller opmrksomhed .
<P>
Kommissionen trffer de ndvendige forberedelser for at kunne yde sit bidrag til genopbygningsprocessen efter aftalens indgelse .
Allerede i december og januar blev der p Kommissionens initiativ gennemfrt en skaldt  skadesevaluering  , og i den forbindelse blev der set p skader p boliger og den vigtige infrastruktur , men p grund af kampene blev ikke alle omrder besgt .
Efter et groft skn drejer det sig om ca . 30.000 boliger , der er mere eller mindre beskadigede .
De frste beregninger lyder p ca . EUR 330 millioner til genopbygningen .
<P>
Kommissionen har ikke til hensigt at vente for lnge med at sammenkalde en international donorkonference efter opnelse af en fredsordning .
Men det er klart , at det skridt lige som genopbygningen ikke kan tages , hvis der ikke er tale om en aftale og en klar vilje fra parterne til at opn fredelig sameksistens .
<P>
Man kan frst begynde med den faktiske gennemfrelse af genopbygningsaktiviteterne med iagttagelse af de ndvendige betingelser , hvis sikkerheden p jorden tillader det .
Det er gldeligt at konstatere , at konsensussen i medlemsstaterne og ogs i andre lande vokser , s en eventuelt opnet aftale kan stttes med en international hr p stedet .
Det vil i hjere grad sikre genopbygningsaktiviteterne .
<P>
Det vigtigste forml med denne konstruktion er naturligvis at muliggre hjemsendelsen af de mange tusinde hjemlse og flygtninge til deres oprindelige bosted .
De finansielle midler fra Unionen , der er til rdighed i r , er forelbigt begrnsede .
Genopbygningen vil med sikkerhed kunne tage en begyndelse , men af de budgetposter , der kommer i betragtning , og det er budgetposten genopbygning af det tidligere Jugoslavien , skal genopbygningen af Bosnien-Hercegovina ogs finansieres .
<P>
Kommissionen vender tilbage til disse sprgsml , s snart den har et godt billede af det internationale bidrag til genopbygningen og den periode , som den vil tage form i .
Den humanitre hjlp via ECHO , formandskabet pegede allerede p dette , kommer dog i frste rkke .
Vi anser det for vigtigt , at EU ' s indsats er synlig , og det er kun muligt ved at samle og prsentere alle vores aktiviteter s godt som muligt .
Kommissionens tilstedevrelse i Beograd og snart ogs i Pristina skal henholdsvis forstrkes og sikres .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , p min gruppes vegne vil jeg gerne sttte bde rdsformandens og kommissrens udtalelser .
Jeg mener , at jeg uden at prale , men dog med en vis stolthed kan sige , at det var min gruppe , som hele tiden gjorde opmrksom p , at vi har brug for begge muligheder : tilbud om samtaler og trussel om magtanvendelse .
Nogle , ogs i Europa-Parlamentet , ville sl til noget fr , men det ville have vret forkert .
Det viser sig jo nu , at der stadig er en mulighed for ved hjlp af samtaler og mgling at n vores - forhbentlig - flles ml .
Jeg vil ikke udelukke , at det som ved alle andre konferencer kan ende med en fiasko , og at det s for alvor bliver ndvendigt at bruge magt .
Men man br virkelig fuldt ud benytte den mulighed , der nu foreligger .
<P>
Rdsformanden nvnte ogs personerne .
Jeg er glad for , at en reprsentant for Europa er hjt placeret .
Jeg er ogs personlig stolt , for Wolfgang Petritsch var , inden han blev ambassadr i Beograd , en af mine medarbejdere , og han yder her et virkeligt fremragende stykke arbejde , et arbejde , som vinder anerkendelse .
Men for mig drejer det sig ikke om personerne , for mig drejer det sig om sagen .
Sagen er den , at det er vigtigt , at der her str en reprsentant for Den Europiske Union i spidsen .
<P>
For det andet anser jeg det for lige s vigtigt , at ikke amerikanerne , men ogs russerne deltager .
Det skubbes ofte til side , men vi bliver ndt til at gre Rusland og den russiske regering opmrksom p det ansvar , de har for dette kontinent .
Under forudstning af , at det ptager sig dette ansvar , skal Rusland inddrages i lsningen , for at det kan blive en varig lsning .
<P>
Jeg kan endvidere fuldt ud sttte flgende og vil gerne sige det endnu en gang p min gruppes vegne .
Vi er imod , at grnser i det nuvrende Europa ndres med magt . Hvis ndringer kan forekomme , da kun i konsensus til sidst , men ikke med magt , ikke ensidigt .
Hvis det er ndvendigt , skal der udstationeres tropper , som kommissren var inde p , som p lngere sigt sikrer situationen .
Jeg nrer ingen illusioner om , at lsningen kommer fra den ene dag til den anden , og jeg anmoder alle i Europa-Parlamentet om at tnke p , at det ikke kun er Kosovo , der nu trues , men at hele regionen er truet , hvis vi ikke nr frem til en fornuftig lsning : Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , men tillige Albanien .
Det er meget vigtigt , at Den Europiske Union netop ogs i Albanien fastholder , at ogs dr hersker fornuftens stemme og konsensussens stemme .
Det er vigtigt at have et samlet Albanien og ikke et splittet og modstningsfyldt Albanien ved sin side med henblik p at komme igennem med en flles lsning .
I den henseende erklrer jeg min fulde sttte til rdsformandens og kommissrens udtalelser .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , kre hr . Verheugen , det var ikke i god tid , vi lavede noget i Kosovo .
Siden 1989 har vi vidst , hvad der foregr i Kosovo .
Vi s ikke til den side , det gjorde vi frst , da vi selv fik UCK p halsen .
Sdan er det , og den , der bengter det , har ikke fulgt ordentligt med .
<P>
I dag roser vi os selv og klapper hinanden p skulderen , fordi vi sender mange finansielle midler dertil , midler , som vi slet ikke var blevet ndt til give ud , hvis ikke alt var blevet delagt dr , hvis vi i Vesten havde grebet ind noget fr .
Som gruppe sttter vi ogs samtalerne i Rambouillet .
Jeg er ogs glad for , at europerne spiller en mere central rolle , men de kommer naturligvis som altid for sent .
At de kommer alt for sent , hber jeg ikke , men jeg mener , vi br erkende , at vi f.eks. kunne have begyndt i oktober i fjor .
S ville mange mennesker i Racak og andre steder stadig have vret i live , hvis vi allerede i oktober havde gjort det , vi nu gr .
<P>
NATO ' s trussel om luftangreb skal p trovrdig vis opretholdes .
Det siger jeg til nogle kolleger i Parlamentet , som ikke vil have det .
Milosevic indledte i 1989 med den forfatningsstridige delggelse af statutten om selvstyre i Kosovo splittelsen af hele Jugoslavien , og siden bar han med sin kosovopropaganda ved til det nationale nags bl .
Nu str han over for sin planlse magtpolitiks endeligt , en magtpolitik rettet imod kosovoalbanerne , og han vil med alle midler forsge at f fristen p to uger forlnget .
En lsning p konflikten i Kosovo , som Vesten gennemtvinger , vil han ikke , kan han jo ikke ville .
Efter en sdan ville han jo ikke lngere have nogen international betydning og skulle omsider til at regere sit folk .
Men s ville hans politiske middelmdighed og hans manglende evner hurtigt blive benbaret .
<P>
En anklage , der skulle have vret rejst i Haag for lngst , ville han s ligeledes ikke kunne komme uden om , og vores nationer skulle udlevere de beviser , de har .
NATO-truslen er sledes strengt ndvendig .
Skulle man i Rambouillet n frem til et resultat i form af en interimslsning , hvilket vi nsker , skulle den sikres af landtropper til beskyttelse af albanere og serbere i Kosovo .
Men selv i tilflde af en fiasko frer luftangreb alene ikke til mlet .
Ogs da vil vi f brug for landtropper .
Vi hber alle p et resultat , men forventer i den sammenhng , at Vesten og NATO str fast , ellers spilder vi denne sidste chance !
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , en ting , vi kan lre af rhundredets europiske historie , er , at demokratier og diktaturer ikke for evigt kan leve side om side , at begrebet fredelig sameksistens i sdanne tilflde har en indbygget tidsbegrnsning .
Systemerne er hinandens modstninger , og til sidst vil nogle af dem overvinde de andre .
Dette kan ske med militre midler , som da Hitlertyskland blev knkket , og med fredelige midler , som da Sovjetunionen brd sammen .
<P>
Den Europiske Unions opgave er klart at tage parti for demokratier og for demokrater .
De lidelser , som diktatoren Milosevic har pfrt alle mennesker i Eksjugoslavien , ikke mindst den serbiske befolkning , m snart tage en ende .
<P>
EU ' s opgave p Balkan er at afslutte kampene , drabene og overgrebene .
Det er en vigtig opgave , men det m ikke vre den eneste .
Unionen skal ogs tage et ansvar for , at alle lande og selvstyrende omrder p Balkan fr demokratiske samfundssystemer , og at menneskene der fr at vide bde , hvad demokratiet krver , og hvad det giver .
<P>
Balkans diktatorer , krigsforbrydere og tyraner skal drives ud af deres paladser og regeringsbygninger .
S gives der plads til ledere af demokratiske stater og statsdannelse p Balkan , s de gennem forhandlinger kan lse grnsesprgsml og regulere deres indbyrdes mellemvrender i fuld respekt for alle minoriteter .
<P>

Hvis mdet i Rambouillet frer i den retning , er det udmrket .
Serbere og albanere , muslimer og ortodokse br f at vide , at EU uden forudfattede meninger og uden diskriminering sger en balanceret lsning .


<P>
Vi Liberale har dog svrt ved at se , at selv en tidsbegrnset lsning af kosovokonflikten er mulig uden deltagelse af en fredsbevarende styrke af en strrelse , som indgyder respekt .
I Parlamentets flles beslutning har andre grupper ikke villet pege p behovet for en sdan styrke , hvilket jeg beklager .
Selvflgelig kan jeg med tilfredshed notere , at mine socialdemokratiske kolleger gradvist ndrer holdning , men det skyldes , at Ministerrdet har indtaget et klarere standpunkt .
Socialdemokraterne har fulgt Rdet og konstant vret en tand bagefter .
Uafhngigt af De Liberales betydning for en lsning af kosovokonflikten er jeg stolt over at tilhre en gruppe med ambitioner om at g i spidsen - en gruppe , som vil fre an og ikke bare flge med udviklingen .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg tror , at dette er hbets jeblik , hbet om , at forhandlingerne i Rambouillet vil ende med positive resultater .
<P>
Parlamentet har mange gange krvet en effektiv international indsats over for Kosovo , som desvrre er kommet for sent for dem , som er dde , har mistet deres hjem og ejendele og er blevet flygtninge .
<P>
Alligevel br vi sttte bestrbelserne og indholdet i den plan , der er blevet foreslet af kontaktgruppen .
Det er sandt , at lsningen af konflikten i Kosovo gr via et udstrakt selvstyre inden for internationalt anerkendte grnser , hvis ikke vi nsker , at problemet breder sig til andre lande .
Det er det frste , der skal gres .
<P>
Jeg mener dog , at der er tre helt klare ider , som der ogs m holdes fast i .
For det frste m man ikke mindske presset p parterne om at give afkald p volden for at opn deres ml .
<P>
Hvis NATO skal st for den militre indsats , er det for det andet klart , at den hjtstende internationale reprsentant br vre en europer , sledes som det er tilfldet i Bosnien , hvor det har givet fremragende resultater .
<P>
Og for det tredje - som Felipe Gonzlez ofte har fremfrt - m man ikke glemme , at Milosevic og det manglende demokrati i Serbien er den egentlige rsag til disse konflikter , og hvis denne rsag ikke fjernes , vil den fortstte med at skabe konflikter i fremtiden .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , det er faktisk sledes , at Unionen ikke er effektiv nok og er kommet for sent i gang .
Men problemet er og bliver , at der ikke kan gennemfres nogen flles handling , hvis der er delte meninger i Rdet .
Denne uenighed var for vrigt ogs til stede i Parlamentet .
Lad os derfor ikke bebrejde andre , nr vi selv sls med de samme problemer .
Jeg synes , at det er et godt udgangspunkt , at der nu kan arbejdes i retning af en politisk lsning .
Sprgsmlet er , om det nuvrende tilbud om udvidet autonomi p linje med Montenegro er godt nok til at overbevise kosovoalbanerne efter alt , hvad der er sket , og efter den radikalisering , som har fundet sted i de forskellige bevgelser .
<P>
Mit sprgsml er fortsat : Hvilke pressionsmidler har vi ?
Man er altid enige om at sige : Man skal opretholde presset , og jeg deler ogs denne opfatttelse , men hvilket middel har vi til at f UCK til at holde sine lfter ?
For det er ikke kun serberne , der ikke holder deres lfter .
Vi har set , at UCK heller ikke gr det .
Vi mener alts , at der skal findes en lsning i en flles fremgangsmde for hele den sydlige region i steuropa .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg har et indledende sprgsml til Rdet .
Jeg har ikke helt forstet , om Rambouillet var et initiativ fra Den Europiske Union , eller om det er et engelsk-fransk initiativ . Jeg hber at f et svar p dette sprgsml .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg fortstte der , hvor vores kollega Carnero slap .
Jeg mener , at serberne , det serbiske folk , er blevet overset i Rambouillet .
Endnu en gang gr Europa - og isr Rdet - regning med hr . Milosevic .
Jeg anser hr . Milosevic for at vre en del af lsningen , sknt det er tydeligt , at han er problemet , og jeg nrer ikke samme dybe tvivl som fru Aelvoet , der er bange for , at UCK ikke vil overholde sine lfter .
Over for os str en mand , hr . Milosevic , der har vist os , at han er en mester p det punkt .
<P>
Jeg mener , at det drejer sig om grundlggende sprgsml .
P samme mde er det grundlggende at vide , om Rdet , nr det siger , at det vil presse p for at f de skyldige arresteret og dmt , vil analysere de erklringer , der er fremkommet i pressen , og som er meddelelser mellem de operationelle enheder i Kosovo og myndighederne i Beograd , for at vise , at kommandoerne ikke standser ved Kosovos forstder , men gr direkte til Beograd .
Jeg hber , at man sledes vil n til hr . Milosevic , og at Europa vil vedtage en klar politik p dette omrde , fordi det er tydeligt , at de kriminelle - dem , der har beget forbrydelserne - handler efter klare ordrer fra Beograd .
Den anklager , der er tilknyttet domstolen i Haag , siger det samme , nr han siger , at det er p tide , at medlemsstaterne - heraf visse medlemmer af Den Europiske Union - videresender de beviser , de har i deres besiddelse , og som viser , at kommandokden udgr fra landsbyerne i Kosovo til Beograd , til magtens centrum i Beograd - til hr.Milosevic. Det er p hje tid , at dette sker , og jeg opfordrer Rdet til at svare p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , historien har lrt os , at det er vanskeligt at sige , hvem der er de bedste og de vrste p Balkan , og hvem der er de vildeste og de venligste .
P samme mde m man indrmme , hvis man skal holde sig til historien , at Kosovo er serbernes hjemstavn , ligesom Israel er det for israelerne .
Et par af vores kolleger spurgte sig selv om rsagen til et s sent indgreb med hensyn til tragedien i Kosovo og p Balkan . Hertil vil jeg lidt ondskabsfuldt svare , at der mske er nogen , der har interesse i , at det hele bliver delagt , s det kan genopbygges bagefter .
<P>
Vi bifalder dog forsget p at lse konflikten gennem diplomatiske forhandlinger , der garanteres af de internationale institutioner , men vi kan ikke lade vre med at gre opmrksom p , at Den Europiske Union har spillet en utilstrkkelig rolle , og at den ikke har en flles udenrigspolitik , da nogle af Unionens medlemsstater ser p balkansprgsmlet p en helt anden mde end andre medlemsstater , ogs ud fra en historisk betragtning .
<P>
Balkansprgsmlets komplicerede karakter har sine rdder tilbage i tiden , det vil sige i disse folkeslags historie og i deres traditioner og kultur .
Der er en ubestridelig kendsgerning , som man aldrig m glemme , nr man forsger at finde en lsning p den tragiske situation i jeblikket , og det er , at det er umuligt at integrere de to kulturer , nemlig den muslimske og den ortodokse , da begge kulturers srprg er s strke , og da de to kulturer er s forskellige .
Det er sledes ndvendigt at satse p en sameksistens , som er vigtig , hvis ikke konflikten skal vare evigt .
Konflikten er jo ensbetydende med vold , etnisk udrensning , folkedrab , overgreb og krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Europa m ikke blive ved med at finde sig i , at der ved dets grnser fortsat udvikler sig en s eksplosiv situation , der i hjere grad er karakteriseret af etniske motiver - sdan som jeg sagde fr - end af geopolitiske betragtninger .
Vi mener derfor , at en sameksistens , hvor man respekterer hinandens vrdier og forskellige kulturer , br vre det ml , man sigter efter .
En sdan konflikt kan ikke lses med krig , og regeringen i Beograd kan ikke genskabe freden i omrdet ved at give politiet militre midler .
Tillad mig desuden at sige , at kosovoalbanerne heller ikke har lov til at skaffe sig vben ved hjlp af narkohandel for at fortstte krigen .
<P>
At fjerne befolkningen fra dens og dens forfdres omrde , hvor dens identitet har sine rdder , vil altid vre rsag til nye tragedier og en kilde til fremtidige konflikter .
At finde nogle metoder og redskaber til at n frem til en mulig sameksistens , der sikrer begge parter , er efter vores mening den bedste indfaldsvinkel til at sikre en fredsskabelse .
I den forbindelse er den mest egnede politiske og institutionelle lsning efter vores opfattelse et selvstyre i Kosovo , og det skal vre det strst mulige selvstyre inden for nogle forfatningsmssige rammer , der sikrer dette med de internationale institutioner og Den Europiske Union som garanter .
Europa kan og skal for sit vedkommende bidrage til den konomiske udvikling i omrdet og skal bde for serberne og kosovoalbanerne vre et fast holdepunkt med hensyn til freden i forbundsrepublikken .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , til trods for den intensive indsats fra det internationale flleskab er volden i Kosovo stadigvk p dagsordenen .
OSCE-observatrmissionen har ikke den nskede effekt .
De afskyelige mord i Racak den 15. januar i r var et nyt lavpunkt i konklikten mellem kosovoalbanerne og serberne . Med disse mord er den vaklende vbenstilstand , som blev aftalt i november , tilintetgjort .
Ikke kun de serbiske enheder , men ogs UCK , som gr stadigt mere professionelt til vrks i sin guerillataktik , er ansvarlig for den daglige vold .
Herved m flere tusinde mennesker p ny forlade deres huse .
Der er og var anledning til mere aktive indgreb fra det internationale samfund .
Den r vold , de etniske udrensninger i civilbefolkningen og destabiliseringen af Jugoslavien skal stoppes .
Gerningsmndene skal forflges .
<P>
Min gruppe sttter kontaktgruppen og det foreslede koncept til en fredsplan med en overgangsperiode for at opn subtantiel autonomi i regionen Kosovo , hvilket er et udgangspunkt , som min gruppe altid har stttet .
Forhandlingerne i Rambouillet er et sidste forsg p at komme frem til en effektiv aftale uden militr indgriben af NATO .
Parlamentet sttter derfor ogs NATO ' s forberedende foranstaltninger som et pressionsmiddel om eventuel indgriben for at f frt forhandlingerne til en god afslutning .
<P>
Jeg vil tilfje , at det ogs er vigtigt , at vi forbereder os p at sende en hr inden for rammerne af aftalens gennemfrelse .
Der lgges under forhandlingerne pres p bde serberne og kosovoalbanerne for at finde en lsning p konflikten .
For at undg at forhandlingerne i for hj grad er til UCK ' s fordel , har man gjort det klart for kosovoalbanerne , at den eneste mulighed for at f en fredsstyrke fra NATO til omrdet er , at de virkelig gr en indsats for at indg en aftale med serberne om interimautomomi for Kosovo inden for Den Fderale Republik Jugoslavien .
<P>
Konflikten brd ud i lys lue i marts sidste r .
Vi er nu kommet nsten et r videre , og det er p tide , at alle involverede parter i konflikten indgr en aftale .
Derfor anmoder vi Unionen og dens medlemsstater om at spille en klar og aktiv rolle i konfliktens lsning .
Vi udtaler vores sympati og sttte til de britiske og franske regeringer for deres indstats , men vi har ogs stor respekt for det tyske formandskab .
<P>
Unionen frer an .
Lad os beholde denne frerstilling .
Jeg vil endnu en gang sige , at det drejer sig ikke om fortiden , men om fremtiden for Kosovo og de mennesker , der bor der .
Det drejer sig ikke om at have ret , men om at f ret .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand for Rdet , det er hvet over enhver diskussion , at mdet i Rambouillet er fortroligt p grund af de forhandlinger , som naturligvis er hemmelige .
Men De kunne mske godt have fortalt os noget mere , for hvis man ser bort fra det forhold , som er opstet , og som bliver bedre med hensyn til de vanskelige punkter , sdan som De sagde , er man ndt til at vre klar over , at hvis mdet i Rambouillet mislykkes , er det ndvendigt at st med et kort i hnden til at lse problemet og imdeg tiden derefter .
Man kan nemlig ikke , som De sagde i Deres indlg , udelukkende stole p ansvaret hos sagens parter , da en sdan situation endnu en gang ville fre til et nederlag for Europas holdning .
<P>
Kommissren fremsatte en teori om at stte nogle tropper ind i omrdet ; tropper , der eventuelt kunne forsvare freden .
Men der er et mere overordnet og vigtigere sprgsml , som det tyske formandskab efter min mening br tage sig af , og det er langt om lnge at opstille nogle rammer med generelle retningslinjer for hele den tidligere jugoslaviske forbundsrepublik .
Man bner nemlig ild i Makedonien , og jeg har lst i aviserne , at der i Brisco igen er ved at opst nationalistiske spndinger mellem muslimer og serbere .
Det er en sprngfarlig situation , der br imdegs med en politik , som det overordnet set br lykkes Den Europiske Union at gennemfre i hele omrdet .
<P>
Hvad skal det vre for nogle retningslinjer ? Det skal ikke bare vre dem , der glder for indgreb i en ndsituation , eller forslag , som skal bde p en vanskelig situation .
Hvilke generelle retningslinjer agter Den Europiske Union at flge for at n videre med en sand fredsproces i hele omrdet ?
Det er sprgsmlet , og vi hbede , at det store Tyskland var i stand til at komme med en eller anden udtalelse og en eller anden retningslinje .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , som hr . Bianco lige sagde , ville vi ogs have foretrukket at f et svar fra ministeren og kommissren p de sprgsml og de forbehold , som mange har givet udtryk for med hensyn til pbegyndelsen af disse forhandlinger .
<P>
Her i Parlamentet hber vi naturligvis alle , at mdet i Rambouillet vil kunne demontere den tidsindstillede bombe i Kosovo . Der er dog ikke s f her i Parlamentet , som i en militr politisk lsning ser nogle alarmerende aspekter , der virker modsat hensigten , det vil sige som bidrager til denne bombes eksplosion , hvilket medfrer en kdereaktion med uundgelige krigsudbrud .
<P>
Selvom truslen om et militrt indgreb mske kan mindske uforsonligheden hos en af konfliktens to parter , vil den virke modsat hensigten , lige s snart det ikke lngere bare er en trussel .
NATO ' s luftstyrker ville i enhver henseende blive til UCK ' s luftstyrker og ville ogs medfre udsigten til en fredsstyrke .
Det er kun OSCE , der med NATO ' s hjlp og efter mandat fra FN vil kunne lede disse styrker , som Den Russiske Fderation naturligvis skal bidrage til med mandskab og midler .
S er der ogs problemet med Albanien , der bliver ved med at bidrage til massivt at forsyne oprrerne med vben .
<P>
Man br dog lgge vgt p et diplomatisk , politisk og konomisk pres , mens de nrt forestende frister , som man i al hast satte for forhandlingerne i Rambouillet , br strkkes over lngere tid , s man ikke undlader at forsge nogen af de alternativer , som p kortere eller lngere sigt er acceptable for sagens to parter .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg m indledningsvis sige , hvor forfriskende det er at hre en minister indrmme , at han ikke ved mere om en situation , end vi gr .
Nr det er sagt , glder jeg mig over rdsformandens udtalelse .
Vi m erkende , at sknt alt ofte er grd og jammer under disse debatter om Kosovo her i Parlamentet , er der sket meget store fremskridt , og der er isr to punkter , der br styrkes .
Det , at vi nu har forhandlinger , skyldes i hj grad det lederskab , Den Europiske Union har vist .
Endelig er vi ved at gre noget effektivt , og jeg komplimenterer det tyske formandskab svel som den britiske og franske udenrigsminister for de fremskridt , der er sket .
<P>
For det andet har vi , som Den Socialdemokratiske Gruppe altid har forlangt , vret i stand til at holde kontaktgruppen samlet og har faktisk nu fet Rusland aktivt engageret i arbejdet p at skabe fred .
Det er meget vigtigt , og vi m ikke gre noget , der kan underminere samhrigheden i kontaktgruppen .
Naturligvis har NATO ' s militre trussel vret absolut ndvendig i baggrunden , som vi i Den Socialdemokratiske Gruppe altid har hvdet .
<P>
Det er klart , at den nste store udfordring for os kommer , hvis disse forhandlinger trkker i langdrag .
Vi har fastsat en tidsplan .
Det er uundgeligt , at forhandlingerne overskrider tidsplanen , men vi m helt klart ikke lade os indvikle i de manvrer , vi har set tidligere , hvor den ene eller den anden side bevidst trkker forhandlingerne alt for lnge ud .
Vi m gre det klart , at vi er parat til helt bogstaveligt med 24 timers varsel at fre de trusler ud i livet , som NATO har fremsat om at bombe Jugoslavien , hvis de ikke er parat til at fre forhandlingerne til en tilfredsstillende afslutning .
Vi m gre det klart , at vi ikke vil stte tropper ind p jorden , fr der er en politisk aftale .
Vi br ikke lade n soldat fra Den Europiske Union eller NATO stte sit liv p spil , medmindre vi som politikere har leveret den politiske aftale .
<P>
Nr vi gr det , m vi lgge srligt pres p albanerne .
Det har vret meget let for albanerne at provokere de serbiske styrker til upassende reaktioner for at f international sympati .
Vi m gre det klart for albanerne , at de kun kan vinde , hvis der trffes en politisk aftale , der vil give dem en hj grad af selvstyre .
Kun da vil vi her i Parlamentet godkende de initiativer til genopbygning , som kommissr van den Broek har talt om .
Vi m sikre , at vi , nr vi fordmmer serberne , ogs str fast over for albanerne og ikke p grund af sympati for den ene eller den anden part fremkalder en vrre situation end den , der hersker i jeblikket .
<P>
Endelig m vi nok , som hr . Wiersma har sagt , undg den flde hele tiden at tale om historien under denne strid .
Vi m se frem til en form for regering , der vil gre det muligt for Balkan endeligt at holde fred og muliggre en konomisk genopbygning , s de kan g fremad og opbygge velstand for fremtiden .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , vi planlagde denne debat efter massakren i Racak , men jeg mener ikke , at vi kan give noget stort bidrag i dag , hvor konferencen i Rambouillet er begyndt .
Alle indlggene var interessante , men det er svrt for os at gribe ind i en fase , der - som De mindede om , hr. formand - kendetegnes af en retfrdig hemmeligholdelse .
Der er dog ikke alt , der br holdes hemmeligt .
Med hensyn til de diplomatiske konferencer er det naturligvis rimeligt , men Rdet og Kommissionen kunne f.eks. gre det forsteligt for offentligheden i Europa , hvem der hjlper de stridende parter , nr det kommer til sammenstd .
Hvorfor venter vi altid to , tre , fire eller fem r ?
Hvorfor skal vi njes med at lse i aviserne , hvem der leverer dette krigsmateriel ?
Hvorfor gr vi ikke noget mere ud af forebyggelsen , eftersom det at informere offentligheden er en forebyggende indsats ?
Nr det er sagt , er jeg enig med dem , der har givet udtryk for deres sttte til formandskabet i forbindelse med det arbejde , der er blevet udfrt .
Det er efter min mening vigtigt , at Den Europiske Union vedtager nogle initiativer , og at den ogs over for offentligheden giver til kende , at den har en strre politisk rolle end tidligere , selvom den mest fremtrdende rolle stadig er den , vi spiller p det humanitre omrde og med hensyn til sttten til den demokratiske udvikling og til samfundsudviklingen .
Det er alt sammen nogle meget vsentlige sprgsml , som dog ikke vidner om en reel politisk betydning .
<P>
Jeg hrer naturligvis ikke til dem , der nsker at g til angreb p Den Europiske Union , for jeg kan se , at dens rolle bliver strre .
Hvilket punkt lgger jeg vgt p her ? Ogs sidste gang vi drftede situationen i Kosovo , understregede jeg dette problem .
<P>
Vi har ikke at gre med et stort fredeligt , harmonisk og roligt omrde med fremgang og konomisk udvikling , inden for hvilket der findes et ret alvorligt problem med en etnisk konflikt ; et problem , der bliver aktuelt igen .
Nej , vi behandler her en del af et stort problem .
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , den strategiske grnse for vores indsats - og her tnker jeg p Den Europiske Unions , USA ' s , Ruslands og alle de andre landes indsats - er , at vi stdigt bliver ved med at se p en enkelt brik i det store billede uden at tnke p , at selvom det skulle lykkes os at finde en lsning p kosovoproblemet , vil Balkansprgsmlet stadig st bent .
Det er det , som er sagens kerne .
Vi har brug for et Rambouillet , der varer flere r , og med mange flere hovedpersoner end nu , nemlig en permanent international konference , hvor Albanien , Bosnien , Serbien , Kroatien og Bulgarien deltager .
Jeg forstr , at det er meget svrt , men vores indfaldsvinkel burde tage hjde for den samlede situation p Balkan . Det er et problem , der ikke bliver lst , selvom det - forhbentlig snart - lykkes os at finde en lsning med hensyn til Kosovo .
<SPEAKER ID=180 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil kort g ind p tre aspekter , som har spillet en rolle i denne vigtige debat .
For det frste : Hvad kan Den Europiske Union egentlig gre ?
Vi skal gre os klart , at vi hverken politisk eller materielt har kapacitet til at lse kosovokonflikten alene .
Det var ndvendigt - og det er det srlige , der nu er sket - at der drevet frem af stor politisk prestige og megen energi kom et tt samarbejde i stand mellem forskellige institutioner , nemlig kontaktgruppen , Den Europiske Union , OSCE , NATO og De Forenede Nationer .
Det var fem internationale planer , der skulle koordineres .
Kun p den mde var det muligt at skabe de politiske , de juridiske og de militre forudstninger for dette initiativ .
Det hele lykkedes for vrigt p mindre end 10 dage .
Fru Pack stillede med rette det sprgsml : Hvorfor kom man ikke p den id noget tidligere ?
Det sprgsml m jeg ret beset returnere til fru Pack , fordi den regering , jeg reprsenterer her , ikke havde ansvaret p det tidspunkt .
Jeg kunne imidlertid have nsket , at en tidligere tysk regering ...
<P>
Tilrb fra fru Pack
<P>
Jo , der er tale om en tysk !
Jeg kunne have nsket , at den var kommet p det initiativ .
Jeg ved det alts ikke , men det er lige nu .
Det er sket nu , fordi det viste sig , at den aftale , som den amerikanske srlige udsending , Holbrooke , indgik med Milosevic sidste efterr , ikke holdt . Milosevic opfyldte ikke aftalerne .
<P>
For at gre det klart endnu en gang var Den Europiske Union ikke i stand til alene at foretage den ndvendige militre baggrund , opbygningen af en trovrdig militr trussel .
Den har ikke en eneste soldat , som den kunne have truet med .
Derfor skal vi heller ikke i alt for hj grad fokusere p , at Den Europiske Union i sprgsmlet om Kosovo hele tiden kun har beget fejl .
At opn , at disse institutioner samarbejder , at beholde russerne og amerikanerne ombord , at gre kontaktgruppen effektiv - det er virkelig ikke nogen srlig let opgave .
Jeg kunne nu derudover sige noget om problematikken i Sikkerhedsrdet , om ndvendigheden af , at russerne er med , men det vsentlige herom er allerede blevet sagt her .
<P>
Det andet punkt , jeg ville nvne , er , at det bliver ndvendigt efter indgelsen af den interimsaftale , som det jo drejer sig om i Rambouillet , at gennemfre en militr sikring af det opnede resultat .
Men jeg taler nu om den militre sikring af en aftalt lsning .
Jeg taler ikke om en militr intervention mod de stridende parters vilje .
Det er en helt anden sag .
Det , vi tilstrber , er en aftale nu i Rambouillet , i frste omgang en interimslsning for en periode p tre r .
Denne periode skal under alle omstndigheder sikres militrt af en operation i lighed med SFOR .
En rkke europiske stater har allerede erklret sig rede til at stille landtropper til rdighed til dette forml , heriblandt Storbritannien og Tyskland , men ogs andre , s der er stor sandsynlighed for , at en sdan tilstrkkelig stor og tillige tilstrkkelig robust operation kan finde sted .
<P>
Tidsrummet mellem den aftale , der tilstrbes i Rambouillet , og udlbet af interimsperioden , skal benyttes til at forberede en Balkan-konference , som gr det , der flere gange er blevet krvet her , nemlig drfter den samlede situation og omsider forlader en politik , der kun bekymrer sig om et enkelt sprgsml og i den forbindelse overser , at alle disse enkelte sprgsml hnger sammen .
<P>
Det er en del af formandskabets tanke og af det initiativ , Storbritannien og Frankrig sammen med Tyskland har fremlagt i Den Europiske Union , at vi arbejder p at f en sdan konference i stand , som vil etablere stabilitet , sikkerhed og samarbejde i hele Balkan-regionen .
Det er et meget , meget ambitist anliggende .
<P>
Det vil kun lykkes - og det er mit tredje punkt - hvis vi udarbejder et klart og overbevisende strategisk perspektiv for denne del af Europa .
Jeg har allerede sagt det n gang i formiddags under de forhandlinger , jeg p formandskabets vegne frte med Europardet , og gentager det her . Den situation , vi str over for , er konfrontationen mellem to forskellige opfattelser af Europa .
Denne sal reprsenterer det 21. rhundredes Europa , integrationens , fredens , demokratiets , menneskerettighedernes og dermed i sidste instans ogs velstandens og det personlige velbefindendes Europa .
<P>
Det Europa , vi ser i Kosovo , i Bosnien og desvrre ogs i andre dele af Europa , er lst fast i det 19. rhundredes atavismer .
Vi skal gre det klart for folk dr , at de har valget imellem at tilslutte sig det moderne fremtidsorienterede Europa , der gr ind for integration , eller at forblive fastlste i de konflikter , den snversynethed og den nationalisme , der prgede det 19. rhundrede , og som i sidste instans kun kan resultere i befolkningernes elendighed , undertrykkelse og dd .
Vi skal i det mindste gre dem det valg klart .
Det betyder , at vi ogs skal vre rede til at tilbyde udsigten til integration i Europa , og det skal ske med alle de institutioner og alle de instrumenter , vi har .
Det er ganske vist langsigtet tnkning .
Jeg taler ikke om r , men helt bestemt om rtier .
Men selv den lngste vej skal indledes med det frste skridt .
Nu er det punkt kommet , hvor vi vil tage dette skridt .
<P>
Jeg er egentlig optimistisk , og hvad angr hemmelighedskrmmeriet i Rambouillet - sdan er reglerne nu engang .
Det ved De godt , og det ville vre naivt at tro , at der allerede nu kunne foreligge egentlige forhandlingsresultater eller forelbige resultater , og hvis de forel , at de kunne omtales her .
Jeg vil nu sige det p den mde : Den kendsgerning , at delegationerne stadig sidder der sammen , at de overhovedet kom , at indledningen ikke var prget af disputter - vi vil ikke vre i lokale med den og den , eller den og den m ikke deltage , eller vi taler kun p de og de betingelser - den kendsgerning , at forhandlingerne allerede har vret i gang siden i sndags , taler ret beset for , at der arbejdes med et resultat for je .
Om f dage vil kontaktgruppen forelgge os en bedmmelse af det resultat , der s vil vre net , dernst trffes der afgrelse om , hvad der videre skal ske .
<P>
Jeg vil helt klart imdeg en kollega , der var modstander af det tidspres , forhandlingerne foregr under .
Det er et vsentligt element i den valgte strategi , at der lgges s stort pres som muligt p parterne i konflikten , ogs tidsmssigt .
Jeg er helt overbevist om , at et udgangspunkt for forhandlinger , som ville gre det muligt for konfliktens parter at spille p tiden , ville fre til en fiasko .
Der er et vist , meget strkt element af pres i det .
De skal tnke p , at de stridende parter jo ikke p egen foranledning var rede til at stte sig til forhandlingsbordet , de fulgte en meget massiv , meget ultimativ opfordring , der var ledsaget af en kraftig trussel fra det internationale samfund .
Det er en del af denne opfordring , at forhandlingerne skal fre til et resultat i lbet af et givet tidsrum , og oven i kbet et tidsrum , der bevidst er meget kort .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne sige , at det er muligt , at vi som europere her har opnet en ny kvalitet i vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske handleevne . Det er rigtigt , hvad hr .
Swoboda sagde . Det er et initiativ , der kommer fra Den Europiske Unions midte , og som viser , hvad vi kan , nr vi lader fantasi og kreativitet rde .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. rdsformand , jeg vil gerne anmode Dem om at huske p , at nr De er her , er De ikke tysk ministersekretr , men formand for Rdet , og hvad enten herrerne var af min politiske observans eller af en anden - p nr n gang har det altid vret herrer - har jeg altid tilladt mig at sige til dem , hvad jeg tnkte , uanset den partipolitiske kulr .
Hvis jeg har en anklage mod Rdet , kommer jeg frem med den , og De reprsenterer jo immervk Rdet i seks mneder .
Nste gang bliver det en finne , og ham vil jeg lige s lidt tage p med fljlshandsker som p Dem .
De er her nu engang ikke som tysk ministersekretr , men som formand for Rdet , og derfor skal De ikke vre s sart , men hilse hjemme og sige : Det er ikke tyskerne , vi angriber her , men rdsformandskabet !
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , tillad mig som italiener at gre Dem opmrksom p , nr De taler om de lande , der er interesserede i problemerne p Balkan , at det ikke kun drejer sig om Frankrig , Tyskland og Storbritannien , men ogs om strig og Italien , der er vsentlige i den forbindelse .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Forbindelserne mellem OLT , AVS og ultraperifere regioner ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af betnkning ( A4-0036 / 99 ) af Aldo om forbindelserne mellem de oversiske lande og territorier ( OLT ) , AVS-landene og regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne lyknske vores kollega Aldo for den glimrende betnkning , han har udarbejdet for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og som han er get strkt ind for .
<P>
I forhandlingen i dag skal vi behandle et vigtigt aspekt for udviklingen i nogle omrder , hvis udviklingsniveau og juridiske status er meget forskellige , men som ikke desto mindre er flles om den geografiske placering .
OLT , AVS-lande og regioner i den yderste periferi er nemlig enheder , som er meget forskellige fra hinanden , og over for hvilke Unionen med rette anvender forskellige instrumenter .
<P>
Jeg m rligt talt sige , at det ikke er alle aspekterne i Aldos betnkning , der overbeviser mig fuldstndigt .
Jeg tror dog , at vi br godkende det grundlggende politiske budskab i hans betnkning , nemlig at man gennem et intenst og decentraliseret samarbejde skal udvikle forbindelserne mellem de tre enheder , jeg lige har nvnt , med det forml at n frem til en harmonisk fysisk planlgning .
<P>
Betnkningen tager hovedsageligt udgangspunkt i perspektiverne for OLT og regionerne i den yderste periferi . Europa-Parlamentet udtaler sig i dag p dette grundlag .
Jeg mener dog , at det er absolut ndvendigt at inddrage landene i Vestindien og Stillehavsomrdet fuldt ud , s vi lytter til deres forslag og krav , og s vi ogs retter alle initiativerne efter deres interesser .
Det er meget vigtigt , at vi til fulde inddrager alle de berrte parter i hringerne og i beslutningsprocessen .
<P>
I betnkningen tager man ogs nogle emner op , der har at gre med handelsordningerne .
Med hensyn til dette aspekt er det vigtigt , at vi gr meget forsigtigt frem , da der som bekendt ogs for nylig er opstet nogle vanskeligheder p grund af et misbrug af de srlige bestemmelser for OLT .
Mlstningen om at fremme OLT ' s , AVS-landenes og regionerne i den yderste periferis handelsmssige integration er uden tvivl prisvrdig , men det skal ske , idet man er opmrksom p den srlige situation i AVS-landene samt i forbindelse med fastlggelsen af nye og mere generelle bestemmelser for den nye konvention efter Lom , den nye generelle prferenceordning , reformen af den flles landbrugspolitik og WTO ' s bestemmelser .
<P>
Samtidig er det ndvendigt at tage hensyn til alle de europiske landmnds interesser i forbindelse med de forskellige flles markedsordninger .
<P>
Alt i alt stter man sig dog i initiativbetnkningen for at sende et vigtigt og positivt budskab , nemlig at gennem et udviklet eksternt samarbejde og en finpudsning af handlingsinstrumenterne kan selv Unionens mest yderligt placerede omrder f en ny rolle og nye udviklingsmuligheder , hvilket ogs er til gavn for de udviklingslande , der ligger i nrheden af dem .
<P>
Det er et vigtigt budskab , som vi er helt enige i .
Vores gruppe vil derfor stemme ja til hele den betnkning , der blev godkendt i udvalget , selvom vi mener , at visse af de specifikke aspekter i den br uddybes yderligere .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Aldos betnkning er i mine jne vigtig .
Den er vigtig p grund af den metode , der anvendtes til udarbejdelsen , og fordi den bekrfter en naturlig opfordring til de berrte regioner og lande om at indg regionale partnerskaber , og den er vigtig p grund af de forslag , den fremstter .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har i lbet af et meget interessant mde hrt reprsentanter fra de oversiske lande og territorier .
Dette er noget nyt , men det var en vigtig faktor for Parlamentets forstelse af de problemer , behov og projekter , der findes hos de europere , der er bosat i disse fjerne egne .
Denne dialog var ndvendig , og den skal fortstte i s mange fora som muligt , og betnkningen fremkommer i vrigt p dette punkt med forslag , som vi sttter .
<P>
Betnkningen bekrfter , som jeg sagde lige fr , en naturlig opfordring til de ultraperifere regioner og de oversiske lande og territorier til at indg regionale partnerskaber .
Det er tydeligt altafgrende for dem , deres udvikling og for deres fremtid , men det er ogs - og mske isr - vigtigt for Unionen , for hver gang vil den vre til stede i partnerskaberne , og den tilfjer sledes et srligt vigtigt element til samarbejdet med AVS-landene .
Det er p en mde anerkendelsen og bekrftelsen af Unionens globale dimension , dens konomiske rolle , men ogs - og isr - dens politiske betydning .
Vi skal ikke blot acceptere partnerskaber , men ogs sttte dem og lette deres udvikling .
<P>
Ordfreren fremstter flere forslag med henblik p at g i denne retning .
Med den tid jeg har til min rdighed , vil jeg njes med at nvne et enkelt : Ivrksttelsen af Kommissionens decentraliserede enheder i de ultraperifere regioner og i vrigt oprettelsen af lokale kontorer eller formidlingsstrukturer i de oversiske lande .
Dette forslag stammer navnlig fra de lokale politikere i en ultraperifer region , og jeg takker ordfreren varmt for at have medtaget dette i sin tekst , idet han sledes tillgger dette stor betydning .
Men forslaget m ikke blot forblive et fromt nske .
Hvis Parlamentet vedtager dette i morgen , br man nje flge ivrksttelsen .
Det vil lidt efter lidt blive et vigtigt element i samarbejdet mellem Unionen og AVS-landene . Vi br vre srligt opmrksomme p dette .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , denne betnkning blev vedtaget med stort flertal i udvalget , og jeg tror , den er resultatet af en lang drftelse .
Den bringer til udtryk , at der er vanskelige forhold for omrder , der er afskret fra og ligger langt borte fra Unionens centrale konomiske omrde .
Den gr opmrksom p , at der findes tre forskellige grupperinger , som skal hres og deltage i beslutningerne , og efter min mening er henvisningen til nye forhandlinger inden for AVS-rammen vigtig her .
<P>
Henvisningen til handlen , den generelle prferenceordning og ndvendigheden af en sammenhngende politik er et af de vsentlige punkter i denne betnkning og for de fremtidige forhandlinger .
De konkrete krav , der er kommet med vedrrende omrderne telekommunikation , forskning og udvikling , skolegang og uddannelse samt forhindring af naturkatastrofer , skal vi sttte .
At der skal vre en integration inden for de regionale rammer , er vi sikkert enige om .
Men nr der p side 13 i betnkningen tales om et vestindisk Europa , er det p den ene side et udtryk for denne problematik , men p den anden side drejer det sig efter min mening om et problem , vi har slbt med os fra kolonitiden .
<P>
Er det ikke fornuftigt at sammenfatte disse tre grupperinger , give dem uafhngighed , ved hjlp af en ny aftale slutte dem sammen i et regionalt forbund og sttte dem dermed , for at vi omsider kommer ud af denne del af den gamle kolonihistorie ?
Det er en tanke og en impuls , vi br tage op , fordi dette krav eller bare udtrykket  vestindisk Europa  simpelthen er mig ubegribeligt !
Jeg er i Europa , jeg er i dette konomiske omrde , jeg er i dette handelsomrde , som vi vil udforme demokratisk og kontrollere .
Det vil folk i andre regioner jo ogs .
Er det ikke vores agt at sttte regionaludviklingen ?
Det skal vre vores vilje fremover at g videre med denne tanke !
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , p vegne af mig selv og fru Taubira , som er forhindret p grund af forskellige demonstrationer , og p vegne af min gruppe vil jeg gerne udtrykke min fuldkomne sttte til det meget vsentlige initiativ fra vores kollega Blaise Aldo , som - jeg havde nr sagt langt om lnge - foreslr en samlet og sammenhngende overvejelse om de regionale forbindelser mellem AVS-landene , Unionens ultraperifere regioner og OLT .
<P>
Jeg vil ogs gerne mere prcist i forbindelse med OLT - og navnlig det sted , jeg kender bedst , nemlig en Mayotte - sige , at jeg er fuldstndig enig med hr .
Blaise Aldo og hr . Castagnde , ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , med hensyn til den juridiske unjagtighed , den manglende konomiske sammenhng og den sociale uretfrdighed i den situation , som Den Europiske Union skaber for OLT .
Hr .
Aldo kalder OLT for Den Europiske Unions stedbarn . Han har fuldstndig ret , og dette kan understreges yderligere med det paradoks , at nr det drejer sig om den interne solidaritet i Unionen , er OLT ikke rige nok til at hre til de rige , og nr det drejer sig om solidaritet uden for Den Europiske Union , er de ikke fattige nok til at hre til de fattige .
Jeg vil tage udgangspunkt i Mayotte og give nogle eksempler p situationens manglende sammenhng . en er f.eks. ikke en del af Den Europiske Union , men kan stemme ved valget til Europa-Parlamentet .
Mayotte har brug for en stabil og sikker lovgivning i forbindelse med sin udvikling . Imidlertid glder fllesskabslovgivningen hverken direkte eller automatisk ved hjlp af en procedure til implementering i den interne lovgivning .
Den er gldende i medfr af de tilfldige anvendelsesbemrkninger , som er kendetegnende for bestemmelserne om lovgivningsmssig sregenhed . Man taler ligeledes om konomisk udvikling gennem lokalproduktion , men Mayotte , der allerede er hmmet af dens markeds snverhed , fordi det er en  , og af arbejdesomkostninger , straffes p grund af regelen om ikkegensidighed for de fordele , der gives til AVS-landene i regionen .
<P>
Endelig et sidste eksempel : Vi importerer alt fra Den Europiske Union , men vi har ikke andre skatteindtgter end dem , der bestr i at plgge vores egen import toldafgifter .
Derfor tror jeg , at den eneste lsning med hensyn til OLT - og jeg beder alle kollegerne om at skelne klart p de franske oversiske departementer og OLT - skal findes i en fuldstndig omformulering af artikel 227 , stk .
3 , i traktaten , sledes at de fr mulighed for at fastsl deres tilhrsforhold til Europa og ligeledes lade Den Europiske Union - navnlig gennem lokale beslutninger - nyde godt af deres mangfoldighed og sregenhed .
<SPEAKER ID=189 NAME="Sandbk">
Hr. formand , JuniBevgelsen kan kun bifalde , at Udviklingsudvalget har taget initiativ til at skrive en betnkning , der undersger forbindelserne mellem de oversiske lande og territorier , AVS-landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet og regionerne i EU ' s yderste periferi .
Det er vigtigt , at de projekter , som EU sttter i disse omrder , koordineres , og at EU i hjere grad tager hjde for dem i sine egne politikker .
Det er en fordel at fremme det decentrale og regionale samarbejde mellem de oversiske lande indbyrdes og med AVS-landene , fordi det i sig selv kan vre med til at fremme deres udvikling .
Det er sledes vigtigt at indg i en dialog og f udviklet et ligevrdigt partnerskab , hvor hver enkelt partners sregenheder respekteres .
<P>
Vi hverken kan eller skal sidde i Strasbourg og diktere , hvad samarbejdet skal g ud p .
For det frste er det uvrdigt .
For det andet har disse lande naturligvis selv det bedste kendskab til de lokale forhold .
Derimod kan vi , som Regionaludvalget gr opmrksom p , fremme samarbejdet finansielt p omrder som forskning og udvikling , teknologioverfrsel , uddannelse og kultur , forbedring af svejs- og luftforbindelserne , miljbeskyttelse og adgang til informationsteknologi .
Og vi kan og skal ogs i de internationale handelsforhandlinger sikre , at man viderefrer de handelsprivilegier , som de oversiske territorier og AVS-landene har .
Derved fremmer vi ogs det , som al tale om udvikling br fokusere p , nemlig fattigdomsbekmpelse .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , vi vil gerne lyknske vores kollega Blaise Aldo for det bemrkelsesvrdige arbejde , han har udfrt .
Hans arbejde brer prg af realitetssans , eftertnksomhed og ogs af det , jeg kalder en sund erfaringsfilosofi - altsammen kvaliteter , der generelt er sjldne her i Parlamentet .
Men det er kun en betnkning , og derfor mener jeg , at den udtrykker frugten af hans arbejde og hans overvejelser .
Jeg mener ogs , at den udtrykker andre tendenser og uden tvivl andre politiske styrker , og jeg vil fremstte visse forbehold i denne forbindelse .
<P>
Rent principielt kan vi ikke acceptere risikoen for en gradvis fejlagtig tilnrmelse af vores oversiske lande og territorier til AVS-landene . Imidlertid er det en risiko , der forekommer mig reel , nr jeg lser mellem linjerne .
For os - og her mener jeg de franskmnd , som vi taler p vegne af - er vores oversiske departementer og territorier , Runion , Mayotte , Antillerne , Ny Caledonien , Polynesien og Guyana fransk jord njagtigt som de departementer , der ligger i Frankrig .
Vi kender deres sregenhed , og netop derfor insisterer vi altid p behovet for at anvende den nationale solidaritet med henblik p at overkomme de udfordringer , som den fjerne beliggenhed , demografien og den konomiske situation udgr . Jeg m i vrigt sige , at jeg med interesse har lyttet til det , vores kollega Hory sagde .
Han kender til situationen , og hans bemrkninger var meget relevante og gr efter min mening i den rigtige retning . Arbejdslsheden er f.eks. meget hj p en Runion og p Antillerne .
Derfor , fremfor at bruge vores krfter p integration af et ubegrnset antal af fremmede indvandrere , der medfrer en uoverskuelig byrde , hvis konsekvenser bliver mere og mere tragiske - og som ogs vedrrer vores departement Guyana - fremfor at forsge at lse problemerne med rodlshed , utilpassethed , uvilje mod integration eller endda tilstedevrelsen af sm samfund , der opfrer sig mere og mere dominerende og erobrende , burde vi bruge krfterne p at vre solidariske med vores oversiske departementer .
<P>




Men selvom vi nsker et andet Europa , et andet samarbejdssystem med AVS-landene , som jeg ikke kan uddybe nu , drager vi ikke de konkrete forslag , som med rette foresls i betnkningen af Aldo - f.eks. med henblik p fiskeri - i tvivl .

<P>
Vi vil gerne understrege , at det er et godt stykke arbejde .
Ikke desto mindre er vi til en vis grad bekymrede , og dette skyldes vores nationalflelse og omsorgen for vores oversiske departementer og territorier , og vi beklager derfor , at vi m afst fra at stemme , fordi vi nsker en yderligere overvejelse .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg tror , at det frste , vi m gre , er at prcisere , hvad der egentlig er formlet med betnkning af Aldo .
Det drejer sig p dette tidspunkt ikke om at definere en statut for de territorier i Den Europiske Union , som ligger uden for det europiske kontinent .
Denne statut er allerede defineret .
Randomrderne udgr en del af Fllesskabets territorium med lige rettigheder , sledes at borgerne i disse ydre regioner , som undertegnede eller som hr .
Aldo , er vlgere og folkevalgte i Den Europiske Union .
Vi bor i regioner , der ligger langt fra det europiske fastlands centrum , men vi er medlemmer af Den Europiske Union som alle andre fllesskabsborgere , blot med den sregenhed , at vi befinder os lngere vk .
<P>
Det er sandt , at med hensyn til de britiske , franske , hollandske og danske oversiske lande og territorier er der en vis tvetydighed , for nogle af disse territorier ser ud til at befinde sig i en udviklingsfase , men nr alt kommer til alt , er de ogs territorier i Den Europiske Union .
<P>
AVS-landene er uafhngige lande og suverne stater .
Der er ingen , der nu forsger at regulere deres statut eller at indlemme nogen i nogen .
Alts er De Kanariske er - hvor jeg kommer fra - naturligvis en del af Den Europiske Union og vil fortsat vre det , fordi de siden det 15. rhundrede har vret en del af Spanien .
<P>
Det , som betnkning af Aldo handler om , er at anvende det potentiale , som Den Europiske Union har i de afsides regioner , til at bidrage til et af Den Europiske Unions ml , nemlig sttte til udvikling .
Regionerne i den yderste periferi - og mske endnu mere de oversiske lande og territorier - har ganske vist en relativt lav levestandard sammenlignet med fllesskabsgennemsnittet , men denne standard er meget hjere end i AVS-landene .
<P>
Forslagene i betnkning af Aldo gr ud p at etablere en forbindelse , og dette har isr betydning for det omrde , hvor hr .
Aldo selv bor , nemlig i Caribien , hvor den geografiske fordeling bryder situationen og hver af disse regioners statut en smule .
<P>
Jeg synes , at det er nogle positive forslag , sledes som hr . Vecchi sagde det lige fr .
De skal nok pudses lidt af i detaljerne , men det er positivt , at Kommissionen vil anvende regionerne som platform for aktioner til sttte for udviklingen , som en metode til at stimulere en vis integration i disse regioner og de omkringliggende omrder med lav konomisk udvikling .
<P>
Da det drejer sig om en initiativbetnkning - det er tydeligt , at hr .
Aldos betnkning ikke er bindende - kan Kommissionen bruge nogle af hr . Aldos betragtninger og forslag til at stille konkrete forslag , som vil give bde randomrderne og de oversiske lande og territorier mulighed for meget klart at slutte op om Europa-Kommissionens bestrbelser p at sttte udviklingen i resten af verden .
<P>
I denne forbindelse synes jeg , at vi br glde os over , at hr .
Aldo har gjort dette fremragende stykke arbejde , som i det mindste for mig betyder starten p Fllesskabets handling inden for udviklingssttte .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , forhandlingen om betnkning af Blaise Aldo er rosvrdig p grund af den politiske mulighed .
<P>
Som det er slet fast ved talrige lejligheder og isr ved Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ' s mde p en Mauritius i forret 1998 , strber AVS-landene efter en styrkelse af det regionale samarbejde inden for det politiske , konomiske , handelsmssige og kulturelle omrde .
<P>
Den Europiske Unions oversiske territorier krver i stigende grad strre opmrksomhed , som vil give dem mulighed for integration i en verden med globaliseret konomisk vkst .
<P>
Man m huske p den grundlggende kendsgerning , at nok er de oversiske territorier ikke territorier i Unionen , men deres indbyggere er fllesskabsborgere , som vi ikke m glemme .
Unionens randomrder er regioner med en specifik status , der fra og med Amsterdam-traktaten er indfrt som primrret i Unionen , og som i fremtiden kan spille en rolle i udviklingen af Unionens forbindelser med AVS-landene , f.eks. inden for rammerne af Interreg , hvis de forstr at udnytte deres geografiske beliggenhed .
<P>
Der kan nvnes talrige eksempler p interregionalt samarbejde . F.eks. viser tilfldet med Runion i Det Indiske Ocean , de franske oversiske departementer i Caribien og De Kanariske ers samarbejde med nogle lande i Vestafrika tydeligt , at der er mulighed for et samarbejde , hvis omfang ikke m overses .
For tre uger siden mdtes det permanente sekretariat for AVS-landenes handelskamre p De Kanariske er med henblik p at oprette permanent hovedsde der - og dette nvnes kun som et enkelt af de mange mulige eksempler .

<P>
Af disse og andre rsager mener vi , at vi vil stemme for - og jeg gentager , stemme for - betnkning af Aldo .
Og til sidst hr. formand , da Kommissionen allerede er bekendt med alle de kendsgerninger , som vi her har fremhvet , vil jeg gerne vide , hvad Kommissionens mening - p baggrund af det manglende retsgrundlag - er om den mde , hvorp disse emner behandles , der giver mulighed for samarbejde mellem tre grupperinger , som er forskellige , men som har mulighed for at hjlpe hinanden .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. formand , Udvalget om Udvikling og Samarbejde har nsket denne initiativbetnkning om forbindelserne mellem de oversiske lande og territorier , AVS-landene og de ultraperifere regioner i Den Europiske Union .
Ordfreren Blaise Aldo har udfrt et betragteligt stykke arbejde , og jeg lyknsker ham for hans modige konklusioner .
<P>
Hr . Aldo har vist os , at vi har en pligt med hensyn til disse regioner .
Idet de har en styrke i deres sregenhed , kultur , identitet og status , er de sande reprsentanter for Den Europiske Union ude i verden , for de er Unionens forlngede arm bde i Caribien , Det Indiske Ocean , Atlanterhavsomrdet og Stillehavsomrdet , og de tydeliggr den europiske model med dens demokratiske vrdier og frihed .
Desuden krver den kulturelle og historiske forbindelse mellem os vores sttte og nre samarbejde .
<P>
P trods af handelsaftaler og specifikke programmer er det imidlertid aldrig lykkedes os at indlede en samlet overvejelse om disse regioners fremtid og om deres egne forbindelser med AVS-landene .
Det er p tide - nu hvor Den Europiske Union indleder en tredobbelt fornyelsesproces og en genforhandling af Lom-aftalerne - at revidere dens forbindelse til OLT og ivrkstte en hensigtsmssig integration med hensyn til de ultraperifere regioner .
<P>
Jeg tror , at Blaise Aldos overvejelse kommer i rette jeblik , for der vil komme et behov for , at Den Europiske Union begynder at fremme en konomisk og social udvikling , der er harmonisk i disse omrder , og at den hjlper disse omrder med at integrere sig i den internationale handel og imdeg konkurrencen p verdensmarkedet .
<P>


I denne forbindelse vil jeg blot understrege tre punkter i Aldo-betnkningen : den politiske dimension med oprettelsen af et forum til en dialog mellem Den Europiske Union og OLT , den konomiske dimension med oprettelsen af en europisk fond til udvikling af konomiske og sociale projekter og endelig oprettelsen af kontorer til reprsentation af Den Europiske Union eller formidlingsstrukturer med henblik p at fremme uddannelsesprojekter og informationsprojekter fra aktrer og befolkninger .
<P>
Jeg sttter naturligvis ordfrerens id om at bevare den nuvrende handelsordning , det vil sige den frie adgang til produkter fra OLT p betingelser , der ikke skader AVS-landene .
<P>
Endelig mener jeg , at det er nskeligt , at Kommissionen er meget opmrksom p Aldo-betnkningen , sledes at dette dokument munder ud i konkrete forslag .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , nr jeg ser p en globus og tnker p , hvad det er for omrder , vi nu taler om her , bliver jeg en lille smule svimmel , hvad angr de problemer , vi her tager fat p over hele verden med Europa som udgangspunkt .
Vi har jo ogs srlige forpligtelser frst og fremmest over for AVS-staterne .
Ordfreren , som jeg gratulerer med hans arbejde , har i sin begrundelse gjort opmrksom p , at situationen i disse omrder , i OLT , trods gunstige forlg ikke har udviklet sig s positivt endda .
Jeg ved ikke , om vi nu er i frd med at ndre det med de rigtige tiltag .
Han foreslr p den ene side en rkke administrative foranstaltninger , p den anden side en rkke finansielle foranstaltninger .
Jeg savner i nogen grad en strkere fremhvelse af det regionale tiltag , som ogs flere af dem , der har haft ordet fr mig , har vret inde p .
For jeg tror , at de strste chancer for en udvikling ligger i , at man p forhnd udelukker de store afstande og i hjere grad satser p et samarbejde internt i disse regioner .
<P>
Til trods for , at jeg er medlem af Samarbejdsudvalget , har jeg stadig visse problemer med nogle af punkterne og afsnittene i betnkningen .
Der er p den ene side sprgsmlet om en udvidelse af unionsborgerskabet , som der er tale om her , og som jo er knyttet til meget klare forlg .
Der er for det andet sprgsmlet om en srlig fond finansieret af fllesskabsbudgettet , hvor jeg er bange for , at vi p en mde begrnser os og lser os fast og mister fleksibilitet , og der er for det tredje oprettelsen af eksterne kommissionsafdelinger i alle disse lande , hvilket jeg ogs anser for at vre en ekstra administrationsudgift , uden at jeg kan f je p nytten af den .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="van Putten">
Hr. formand , jeg sttter ogs betnkningen af hr . Blaise Aldo , og jeg takker ham for den .
Han anmoder med rette om at rette opmrksomheden mod de omrder , som lige er blevet omtalt af alle , og han kommer ind p bl.a. handel og ensretning med AVS .
Med hensyn til fonden har jeg ogs nogle sprgsml p linje med dem , der blev stillet af andre kolleger , f.eks. fru Gnther .
Jeg er endnu ikke sikker p , om det er den rette lsning .
<P>
Det er i vrigt pfaldende , at det isr er franskmndene , som frer denne debat , og jeg er desvrre den eneste hollnder , der taler om dette emne , for det drejer sig her ogs om De Nederlandske Antiller .
Flgende er ogs meget pfaldende : Der er slet ingen englndere i mdesalen , selvom de har ogs oversiske omrder .
Det er interessant , hr. formand .
Der er to slags oversiske omrder . Vi har DOM ' erne og TOM ' erne .
DOM ' erne er udelukkende de franske oversiske omrder .
Vi siger i Nederlandene : TOM ' erne er en slags stedbrn . De fr en lidt anden behandling , og derved opstr der mske nogle gange en stor konflikt .
<P>
Det frer indimellem til bizarre situationer .
De Nederlandske Antiller f.eks omfatter en Sint Maarten .
Franskmndene har Saint Martin , der er bare den anden side af en .
P vores side ligger lufthavnen , og den franske del er europisk territorium .
Det er faktisk underligt , at der hverken i Nederlandene eller Frankrig aldrig har vret nogen , der har skrevet en afhandling om , hvad dette betyder , f.eks for grnsekontrollerne i Europa og lignende .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi isr skal se p den behandling , som TOM ' erne fr i forhold til DOM ' erne .
Hvis DOM ' erne har sdan en srlig status , hvad betyder det s for TOM ' erne ?
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at rette opmrksomheden mod det i fremtiden som en supplering til betnkningen af hr . Aldo , som , som sagt , er meget vigtig .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , rede medlemmer , det er p vegne af hr . Mendes Bota , der ikke kan vre til stede , at jeg her fremlgger hans synspunkter .
<P>
Projektet med at styrke et nyt regionalt trepartssamarbejde ved at knytte tttere konomiske , sociale og politiske forbindelser mellem oversiske lande og territorier , AVS-lande og regioner i Den Europiske Unions yderste periferi kunne ikke komme mere belejligt . Hr .
Aldos betnkning bner nye veje til en ny type udviklingssttte , en ny model , der er ganske forskellig fra den traditionelle bistand , sledes som denne hidtil har fundet udtryk gennem Lom-konventionen , i den gamle EUF og i de bilaterale aftaler mellem rige lande og udviklingslande .
<P>
Solidariteten er p farlig tilbagegang i verden i dag .
I 1997 er den statslige hjlp og de private ln fra OECD-landene bestemt til udviklingsforml get ned med USD 41 milliarder og er nu p USD 324 milliarder , det laveste niveau i dette rti .
Nye impulser er ndvendige , og disse regionale og subregionale partnerskaber kan vre en investering , der giver et synligt udbytte tilbage til alle de involverede parter .
Institutionaliseringen af OLT og regionerne i den yderste periferi som srlige partnere under Lom-konventionen og navnlig det forhold , at de inddrages i den fornyede Paritetiske Forsamling , fortjener vores bifald .
Ligesom vi fuldt ud sttter den srdeles rige vifte af forslag og ider , som betnkningens sammenfattende beslutningsforslag indeholder .
<P>
Hvad srlig angr de i den yderste periferi beliggende regioner Madeira , Azorerne , De Kanariske er , Runion , Guadeloupe , Martinique og Guyana , skal det fremhves , at de p n gang er Unionens fremskudte grnse , udgr veritable strategiske centre til at styrke handelsforbindelserne med adskillige regioner og samtidig er fyrtrne i det umiddelbare naboskab for demokratiets og frihedens vrdier i Atlanterhavet , Det Indiske Ocean og Stillehavet .
I disse regioner skal Den Europiske Union placere delegationer med decentraliserede befjelser til at koordinere bistandsaktiviteten inden for rammerne af det regionale samarbejde , som vi i dag behandler .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Aldo , for det glimrende stykke arbejde , han har udfrt , og for meget lidenskabeligt at have fortalt os om sin egne erfaringer med hensyn til den betnkning , vi behandler .
<P>
Forskellige steder p kloden finder man naturligvis side om side inden for det samme omrde nogle stater , der tilhrer gruppen af AVS-lande , oversiske lande og territorier , som hrer med til Unionens medlemsstater , og regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
<P>
Allerede under den tredje Lom-konvention , der blev indget for perioden 1984-89 , opstod iden om et styrket samarbejde mellem disse tre enheder med forskellig status .
Samtidig med forhandlingerne om den kommende og femte Lom-konvention , der blev indledt den 30. september 1998 mellem Den Europiske Union og AVS-landene , og samtidig med ratificeringen af Amsterdam-traktaten vil man pbegynde overvejelserne om fremtiden for regionerne i den yderste periferi og de oversiske lande og territorier .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er ndvendigt at behandle disse territorier med stor interesse og at skelne opmrksomt mellem dem .
Jeg er enig i - og jeg vil gerne understrege her - at fonden til katastrofeforebyggelse er vigtig , sdan som ordfreren sagde .
Det har vi allerede fremhvet i gruppen om klimandringer i de sm stater ; en gruppe , som jeg er formand for inden for Den Paritetiske Forsamling AVS-EU . Som bekendt er disse territorier nemlig srligt srbare , og de har derfor brug for , at vi griber ind , navnlig nr man tager i betragtning , at vi prcist kender deres aktiviteter , der hovedsagelig finder sted langs med kystomrderne , og som er af fundamental betydning bde for konomien og for den sociale sektor .
<P>
Jeg mener sledes , at hr . Aldo har fremhvet disse problemer med stor opmrksomhed , og at det derfor er ndvendigt at gre en kraftig indsats i den retning , ogs i betragtning af , at der ved den nste Paritetiske Forsamling vil blive vedtaget en betnkning i den forbindelse .
<SPEAKER ID=198 NAME="van den Broek">
Hr. formand , min kollega Joo de Deus Pinheiro beklager dybt , at han ikke er i stand til at tale til Dem her i eftermiddag .
Jeg har den re at trde i stedet for ham , idet Kommissionen glder sig over det arbejde , Udvalget om Udvikling og Samarbejde har udfrt , navnlig takket vre den dynamiske ordfrer , hr .
Aldo , og de udvalg , der er fremkommet med udtalelser , hvis ordfrere er hr . Castagnde og hr .
Souchet .
<P>
Dette arbejde frer til en omfattende initiativbetnkning med mange emner - finansielle , handelsmssige , menneskelige og geopolitiske - der ogs er komplekse p grund af de forskellige typer status , den henviser til , nemlig de ultraperifere regioner i Union , de fire franske oversiske departementer , De Kanariske er , Azorerne og Madeira , de 20 lande og territorier , der er forbundet til EU og AVS-landene , med hvilke Unionen i jeblikket forhandler om en partnerskabsaftale .
<P>
Jeg vil tilfje , og jeg synes , at dette er det strste kompliment , man kan give politikerne , at der i denne initiativbetnkning udvises mod .
Den gr ofte meget langt i faststtelsen af visse koncepter , som endnu aldrig har kunnet fuldfres .
F.eks. at man gr bort fra enstemmighed ved ivrksttelsen af forbindelser til OLT , artikel 136 i traktaten eller indfrelsen af regionale frihandelszoner , Caribien , Det Indiske Ocean , der forbinder AVS-landene og de franske oversiske territorier og departementer .
Et andet eksempel er oprettelsen af en speciel udviklingsfond for OLT i budgettet . Eller f.eks. hringen af OLT ved hjlp af en optagelse i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
<P>
Den bedste service , vores institution kan give Kommissionen og Rdet , er at udvikle mange nye ider , revolutionerende koncepter og fremstte modige forslag .
<P>
Kommissionen har for sit vedkommende pbegyndt en bred overvejelse vedrrende de 20 OLT .
Denne vil blive fremlagt for Parlamentet gennem Udvalget om Udvikling og Samarbejde p mdet i april .
Kommissionen agter at hre de lokale myndigheder i forbindelse med resultatet af overvejelsen .
Inden for rammerne af denne hring vil de ider , der er nvnt i Deres initiativbetnkning , vre yderst nyttige for de pgldende lokale politikere .
Og endelig vil de vre nyttige for Kommissionen , der som flge af diverse hringer skal fremstte forslag .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Kaffe- og cikorieekstrakter
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0054 / 99 ) af Lannoye for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter ( 3633 / 98 - C4-0023 / 99-96 / 0117 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=201 NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg hber , at mit indlg vil vre kortfattet nok til , at vi kan afslutte denne sag .
<P>
Parlamentet skal udtale sig om det flles forslag , der blev godkendt af Forligsudvalget , til direktiv om kaffe- og cikorieekstrakter .
Jeg minder om , at det drejer sig om et af de syv forslag , der omhandler levnedsmidler .
Ud over kaffeekstrakter drejer det sig om chokolade , honning , frugtsaft , marmelade , konserveret mlk og sukker , som tidligere var genstand for en flles forhandling , der fandt sted i oktober 1997 .
Men det drejede sig om forslag og om adskilte direktiver , der naturligvis var inspireret af den samme tanke om forenkling , som sigter mod at lette handlen , og disse syv forslag har fet vidt forskellige skbner .
Kun det , vi behandler i dag , er gennemfrt .
De politiske og tekniske hindringer , de afvigende synspunkter mellem institutionerne - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - er sledes overvundet til Parlamentets fulde tilfredsstillelse , kan jeg vist roligt sige .
<P>
Efter Rdets flles holdning , hvor Parlamentets tre ndringsforslag blev forkastet efter negativ udtalelse fra Kommissionen , stadfstede Parlamentet sledes frst ndringsforslagene ved andenbehandlingen .
Det var i september .
To mneder efter forkastede Rdet igen ndringsforslagene , hvilket frte til henvendelsen til Forligsudvalget .
<P>
Hvori bestr ndringsforslagene ?
To af dem - det ene en betragtning og det andet en artikel - sigter mod at opretholde direktivets princip om begrnsning af de vgtkategorier , der findes p markedet .
Dette lyder teknisk , men er mere end teknisk .
Formlet er sledes at undg enhver mulighed for , at forbrugeren kan forveksle produkterne , og for illoyal konkurrence mellem producenterne .
Disse ndringsforslag blev naturligvis i stor udstrkning stttet af bde forbrugersammenslutningerne og producentsammenslutningerne , hvilket ikke sker s tit .
Det tredje ndringsforslag drejede sig om analysemetoden til indholdet af frie og samlede kulhydrater , da Europa-Parlamentet nskede , at ISO-standarden 11292 af februar 1997 , nemlig den mest moderne af de tilgngelige metoder , blev anvendt .
<P>
Under de tekniske mder og en samtale mellem Rdet , Kommissionen og Ken Collins , formanden for Miljudvalget , og jeg selv kom det frem , at uenigheden ikke var politisk og mere drejede sig om metoden end om indholdet .
Vi tilkendegav sledes vores enighed , der blev godkendt af Forligsudvalget i december 1998 , om et kompromis , der frte til flgende ndring af Rdets flles holdning : For det frste blev et nyt punkt medtaget i teksten .
Dette punkt faststter et initiativ fra Kommissionen senest inden den 1. juli 2000 , som skal sigte mod at indfre vgtkategorier for kaffe- og cikorieprodukter i direktiv 80 / 232 om vgtkategorier .
Parlamentets ml er sledes opnet , ganske vist ved hjlp af en anden metode , men det , der tller , er , at man er net til det samme resultat .
<P>
For det andet tilfjer stk . 1 i direktivets bilag en klar reference til analysemetoderne for kulhydratindholdet , som gr det muligt at anvende de mest moderne metoder uden af den grund at fastlse teksten ved at begrnse sig til en bestemt metode .
P dette punkt er Kommissionens bekymringer , som vi synes er berettigede , taget i betragtning .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at den politiske status for dette forlig efter min mening er fuldt ud tilfredsstillende .
Miljudvalget godkendte det i vrigt enstemmigt , og en accept fra Parlamentets side forekommer mig uundvrlig i denne henseende .
Jeg anmoder derfor Parlamentet om at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske ordfreren med hans arbejde i denne sag , som han netop har redegjort for .
Det er snarere blevet en teknisk sag , som man ikke opnr overskrifter i aviserne med , men som behandler et emne , som vedrrer menneskene i deres hverdag , nemlig deres daglige kop kaffe eller lignende .
Med rette forventer borgerne af os , at vi tager grundigt fat p denne sag , hvilket ogs er sket .
<P>
Vi vedtog under andenbehandlingen nogle ndringsforslag , som Rdet ikke med det samme var enig i . Forligsarbejdet har i den sidste ende dog givet et godt resultat .
Alt forlb s godt , at det officielle forligsudvalg kun var en formalitet .
<P>
Hr. formand , PPE-gruppen har i Forligsudvalget enstemmigt tilsluttet sig det nuvrende resultat . Min gruppe vil ogs gre det p plenarmdet .
Jeg hber blot , at der ogs kan gres fremskridt med hensyn til de seks andre forslag , som ordfreren i princippet henviste til , bl.a. chokolade , men ogs de andre punkter , som indgr i den oprindelige pakke . Jeg hber endvidere , at vi ogs der kan opn et tilfredsstillende resultat .
Jeg ville dog gerne have hrt fra kommissren , om han ved noget om timingen .
Hvornr kan vi her forvente noget mere , hr. kommisr ?
P den mde kan vi bedre planlgge vores arbejde .
<SPEAKER ID=203 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil kun komme med to bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne gratulere ordfreren og tillige hr . Collins med det fremragende resultat .
Vi har fet et udmrket kompromis , som man virkelig kan sttte med god samvittighed .
<P>
For det andet afhnger det med hensyn til chokoladen af , om Rdet kan kmpe sig frem til en fornuftig holdning .
Det er ikke udelukket , men hvornr er endnu uvist .
<P>
For det tredje var det den korteste tale , jeg til dato har holdt !
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0020 / 99 ) .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 1 af Roy James Perry ( H-1253 / 98 ) : Om : Mediekoncentration
<P>
Har det tyske formandskab til hensigt at undersge konsekvenserne at den stigende koncentration af ejendomsforholdene inden for medierne , navnlig hvor det frer til dominerende stilling inden for andre konomiske sektorer , som f.eks. sporten ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg byder Dem velkommen og beder Dem venligst besvare hr . Perrys sprgsml .
<SPEAKER ID=206 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr .
Perry , fr jeg svarer p Deres sprgsml , vil jeg gerne sige flgende : Som formand for Rdet understreger jeg udtrykkeligt , at det lgger meget stor vgt p at sikre ytringsfriheden , og i den sammenhng er mediefriheden en af de vigtigste faktorer .
Rdet er inderligt overbevist om , at ytringsfriheden er en af de sjler , som demokratiet og de vrige grundlggende frihedsrettigheder er baseret p , sledes som det kom til udtryk i Verdenserklringen om menneskerettighederne for 50 r siden .
Derfor vger medlemsstaterne og Fllesskabet inden for rammerne af deres respektive befjelser nje over , at adgangen til medierne sikres under hensyntagen til mangfoldigheden af politiske og religise overbevisninger p alle samfundsomrder .
<P>
Hvad det angr , om Rdet beskftiger sig med sprgsml om virksomhedssammenslutninger , gr jeg opmrksom p , at Rdet for jeblikket ikke ligger inde med forslag fra Kommissionen vedrrende dette emne .
Rdet vil naturligvis beskftige sig indgende med et sdant eventuelt kommissionsforslag .
I den sammenhng vil jeg gerne henlede hr . Perrys opmrksomhed p , at omrdet virksomhedssammenslutninger hrer ind under Fllesskabets konkurrenceret , her frst og fremmest Rdets forordning 4064 / 89 af 21.12.1989 om kontrol med virksomhedssammenslutninger .
Hvad angr anvendelsen af denne forordning , foregr den i Kommissionens regi .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Jeg deler naturligvis som alle demokrater fuldt ud de synspunkter , der er udtrykt om ndvendigheden af en fri presse i demokratiske samfund .
Det problem , jeg forsger at forholde mig til i dette sprgsml , er , at koncentrationen af ejerskabet inden for medierne undertiden skaber problemer med pressefriheden , srlig nr denne koncentration gr ud over det blotte ejerskab af aviser og ind i andre konomiske omrder .
Mange europiske borgere er bekymrede , nr de f.eks. ser , at BSkyB har overtaget Manchester United , et eksempel p tv-stationernes strre og strre evne til at indg aftaler med enkelte fodboldklubber , og forslagene til en europisk superliga .
Alt dette kan meget vel udfordre sportens frihed til at virke sdan , som den har gjort det indtil nu .
Jeg vil gerne tro , at Rdet tager fat p denne sag , nr der kommer en beretning fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=208 NAME="Verheugen">
Hr . Perry , jeg forstr fuldt ud Deres bekymring .
Jeg m imidlertid endnu en gang gre opmrksom p , at der her er tale om et konkurrenceretligt anliggende .
Vi har klare retsgrundlag desangende i Den Europiske Union , og anvendelsen af denne ret , gennemfrelsen af forordningerne foregr i Kommissionens regi .
Dette sprgsml skal behandles i Kommissionen , og dernst skal der handles .
Jeg gentager , at Rdet er rede til at beskftige sig med dette emne , hvis Kommissionen forelgger Rdet et sdant projekt .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 2 af Hans Lindqvist ( H-1254 / 98 ) : Om : Affolkningen af de svenske landdistrikter
<P>
Ikke siden 1960 ' erne har affolkningen af de svenske landdistrikter vret s stor .
I ca . 210 af Sveriges 280 kommuner er befolkningstallet get ned , isr i den indre del af landet i Mellem- og Nordsverige .
EU-medlemskabet skulle styrke regionalpolitikken , s hele landet kunne udvikles .
Virkeligheden blev en anden .
Den nuvrende udvikling er uacceptabel .
Kan Rdet give forhbninger for de regioner i Sverige , som for jeblikket er hrdt ramt af affolkningen ? Vil det belb p ca .
4 milliarder svenske kroner , som Sverige fr tilbage af det rlige medlemsbidrag p 21 milliarder kroner , blive mindsket eller get i fremtiden ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Lindqvists sprgsml .
<SPEAKER ID=210 NAME="Verheugen">
Hr . Lindquist , Rdet er klar over problemet med affolkningen af landdistrikterne , navnlig i visse omrder i Unionen , og det har altid tillagt foranstaltninger til bevarelse af en levedygtig befolkningsstruktur i landdistrikterne stor betydning .
Med hensyn til de aspekter , der hnger sammen med reformen af den flles landbrugspolitik , agter Rdet under forhandlingerne om forslagene til Agenda 2000 at fremlgge et udkast til en europisk landbrugsmodel , som skal videreudvikles i fremtiden , nemlig modellen med et multifunktionelt , bredygtigt , konkurrencedygtigt landbrug , der er fordelt over hele fllesskabsomrdet , det vil sige , at det ogs findes i de regioner , der har specifikke problemer , sledes som De giver udtryk for i Deres sprgsml , hr . Lindquist .
<P>
Rdet erkender , at politikken med henblik p udviklingen af landdistrikterne spiller en vsentlig rolle , nr det drejer sig om at udnytte samtlige muligheder for at bevare en levende struktur i landdistrikterne i hele Den Europiske Union .
Inden for regionalpolitikkens rammer modtager Sverige for tiden struktursttte til omrder i Sverige med meget lav befolkningstthed .
Indtil den 31. december 1999 bidrager strukturfondene , det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet og Den Europiske Investeringsbank hver p deres mde til gennemfrelsen af et hjt prioriteret ml , nemlig det skaldt ml 6 .
Det ml er at fremme udviklingen og den strukturelle tilpasning i omrder med meget lav befolkningstthed .
Denne bestemmelse gennemgs for jeblikket , sledes som det i vrigt er fastsat i anden betragtning i protokol nr . 6 om Sveriges tiltrdelsesakt , inden for rammerne af Kommissionens forslag til en reform af strukturfondene .
<P>
For perioden 2000 til 2006 foreslr Kommissionen , at fondenes sttte til ml 6-regioner viderefres under ml 1 .
Hvad angr drftelserne i Rdet , kan jeg meddele Dem , hr . Lindquist , at der ud over forslaget fra Kommissionen foreligger et andet forslag fra nogle medlemsstater , som der endnu ikke er truffet afgrelse om .
Indholdet af dette forslag er , at det hidtidige ml 6 bibeholdes , og sttteforanstaltningerne viderefres .
Det vil blive afgjort i forbindelse med den samlede Agenda 2000-pakke , som jeg omtalte under drftelserne i eftermiddag .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Mange tak for svaret .
Vi har i dag set et illustrativt eksempel fra virkeligheden i denne del af Europa med franske landmnd , som demonstrerer for at kunne overleve og for at kunne forsrge sig .
Vi har prcis den samme situation i Sverige , isr i det nordlige Sverige .
Tre-fire landbrug nedlgges hver dag .
Det er de sm landbrug med 15-20 ker , som tvinges til at blive nedlagt . Mennesker tvinges til at flytte til storbyerne , fremfor alt til Stockholmsregionen , Malm og Gteborg .
Der har ikke vret en s kraftig udvandring af folk , som flytter fra kommunerne inde i landet , siden 60 ' erne i Sverige .
Af Sveriges 279 kommuner har 211 mistet indbyggere , og de ligger alle inde i landet .
<P>
Jeg har et tillgssprgsml , som drejer sig om ml 6 .
Kan Rdet give yderligere besked om , hvorvidt vi fr lov at beholde ml 6 i Sverige og Finland , og vil kriterierne for ml 6 stadig vre inden for de nye rammer for ml 1 ?
Jeg ville vre taknemmlig for at f et svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=212 NAME="Verheugen">
Hr . Lindquist , Vi er helt klar over problemet .
Selv blev jeg s sent som sidste sndag informeret indgende om problemerne af den svenske regering i Stockholm , og jeg gentager , at der ud over Kommissionens forslag foreligger endnu et , og at der vil blive truffet en afgrelse derom .
Frst nr der er truffet afgrelse om , hvilke midler der for fremtiden vil vre til rdighed til struktursttte i omrder med meget lav befolkningstthed ikke kun , som De rigtigt siger , i Sverige og Finland , men ogs i andre dele af Unionen , frst da kan det afgres , hvorledes et program desangende konkretiseres .
<SPEAKER ID=213 NAME="Bonde">
Vil rdsformanden sikre , at vi i Parlamentet kan f en fuldstndig oplysning om ethvert tilskud fra landbrugsfondene , s vi kan gre noget ved det forhold , at 80 % af landmndene fr 20 % af tilskuddet , mens 20 % af landmndene fr 80 % af tilskuddene fra EU-kassen , og at disse 20 % tilsammen har mindre i indtgt end det , vi som forbrugere og skatteydere betaler som tilskud , alts at en masse penge er forsvundet undervejs ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Verheugen">
Hr . Bonde , jeg mener ikke , at det er min opgave at oplyse Dem om , hvorledes den nuvrende ordning med en flles landbrugspolitik i Den Europiske Union er opstet og hvorledes den har udviklet sig .
Det beror p beslutninger , som er truffet ved tidligere lejligheder , og lige nu str vi over for en reform af den europiske landbrugspolitik med det ml at gre landbruget i Europa mere konkurrencedygtigt , mere produktivt , mere bredygtigt og mere kologisk forsvarligt .
Forslagene herom fra Kommissionen foreligger , og her glder det , jeg netop sagde . Der er i Rdet meget forskellige ider hos medlemsstaterne om , hvorledes reformen af landbrugspolitikken til slut skal se ud .
Der er endog medlemsstater , som er af den opfattelse , at man overhovedet ikke skal ndre noget .
<P>
Jeg venter af Rdet af landbrugsministre , der holder mde fra den 22. til den 24 . , de frste meldinger om , hvorledes de kompetente ministre i Rdet af landbrugsministre forestiller sig fremtiden for den europiske landbrugspolitik .
I dag er det for tidligt .
Jeg kan ikke svare Dem p dette sprgsml i dag , fordi afgrelserne derom ikke er truffet endnu .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg forstr , at rdsformanden ikke kan foregribe udfaldet af reformerne af strukturfondene , men vil han henlede de andre rdsmedlemmers opmrksomhed p , at vi her i Parlamentet er alvorligt bekymrede for , at Kommissionens forslag for ml 1 - nemlig at man skal anvende det strenge kriterium om 75 % af bruttonationalproduktet - er unfair over for visse regioner her i Fllesskabet ?
Med hensyn til det regionale sprgsml , vil De , hvis De tager det skotske hjland og de skotske er , se , at det i altovervejende grad drejer sig om landdistrikter , der str i fare for get affolkning ?
Med en procentsats p 75 forekommer det at vre netop sdan et omrde , som vi br forsvare i denne reform .
Men hvis vi holder os til Kommissionens njagtige 75 % , vil dette omrde tabe .
<SPEAKER ID=216 NAME="Verheugen">
Hr . Martin , jeg vil gerne efterkomme Deres nske og gre Rdet opmrksom p dette synspunkt .
Det vil nppe overraske Dem , nr jeg siger , at en medlemsstat allerede meget intensivt har gjort og gr det , s dette problem er velkendt i Rdet .
<P>
Jeg m dog tilfje , at de hidtidige drftelser viser , at der i Rdet er et meget bredt flertal for at anlgge en meget , meget streng mlestok i forbindelse med anvendelsen af 75 % -kriteriet for ml 1-omrder .
Det skyldes , at der netop ogs er en rkke omrder , som ligger lige under , og der er nogle , som ligger lige over .
Den tendens , jeg for jeblikket kan se , er som sagt , at man vil fastholde en nje anvendelse af dette kriterium .
Men Rdet er helt klar over problemet .
Jeg skal srge for , at Parlamentets og Deres betnkeligheder kommer til at indg i de videre drftelser .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 og 4 skulle nu have vret behandlet under t , men da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
4 .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 3 af Christine Margaret Oddy ( H-0001 / 99 ) : Om : Amnesty International og EU ' s menneskerettighedspolitik
<P>
Er Rdet klar over , at Amnesty International har markeret 50-ret for verdenserklringen for menneskerettigheder med offentliggrelsen af en rapport om EU ' s menneskerettighedspolitik ?
Hvad gr Rdet for at evaluere denne rapport med henblik p at bruge dens vigtigste henstillinger til at konkretisere EU ' s menneskerettighedspolitik ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg giver Dem ordet til at bevare fru Oddys sprgsml .
<SPEAKER ID=218 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fru Oddy , Rdet lgger stor vgt p de ikkestatslige organisationers arbejde p menneskerettighedsomrdet .
Det er meget opmrksom p de ikkestatslige organisationers meninger og rd og bestrber sig p at f kontakt og udveksle erfaringer med dem .
Det glder ogs det sprgsml , hvorledes Den Europiske Unions menneskerrettighedspolitik kan forbedres yderligere .
<P>
Med henblik herp gr jeg opmrksom p , at i december 1998 omdelte det davrende rdsformandskab den af fru Oddy nvnte rapport fra Amnesty International i FUSP-arbejdsgruppen om menneskerettighedssprgsml .
Rdet er enig med Amnesty International i , at det er vigtigt hele tiden at bestrbe sig p at forbedre EU ' s menneskerettighedspolitik yderligere .
I forbindelse med denne bestrbelse vil Rdet ogs vre opmrksom p de forslag , Amnesty International fremstter .
<P>
Rdet henviser til den erklring , der blev publiceret den 10. december 1998 i anledning af 50-rs dagen for Verdenserklringen om menneskerettighederne , og som dernst blev bekrftet af Det Europiske Rd .
Erklringen af 10. december 1998 indeholder en rkke operative forslag , og Rdet skal i de kommende mneder drfte udformningen af dem .
Det hverv blev bekrftet af Rdet ( almindelige anliggender ) den 25. januar 1999 .
<P>
Den videre opflgning af de operative punkter , som er indeholdt i erklringen af 10. december 1998 , er en vigtig del af formandskabets arbejdsprogram .
Dertil hrer endvidere sprgsmlet om en rsberetning om menneskerettigheder fra EU .
<P>
Endvidere er bestrbelserne i De Forenede Nationer p at gre EU ' s lande- og emnerelaterede menneskerrettighedspolitiske holdning gldende hjt prioriteret .
Det omfatter de vigtige sprgsml om en reform af De Forenede Nationers menneskerettighedsmekanismer og forberedelsen af den internationale konference om racisme .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Da jeg er blevet sret i krigen for at komme her og er faldet , forventer jeg et bedre svar , end jeg fik fra Kommissionen i gr .
<P>
Jeg vil gerne vide noget om EU-adfrdskodeksen om vbensalg .
Jeg vil gerne vide , om man i denne kodeks indfrer en flles liste over militrudstyr , over hvor mange licenser der er blevet afslet , og hvilket fremskridt Rdet og medlemsstaterne gr p dette omrde ?
Som jeg sagde , forventer jeg et bedre svar end det , jeg fik i gr , for det var forfrdeligt .
<SPEAKER ID=220 NAME="Verheugen">
Nej , det kan jeg ikke , og det vil jeg frst og fremmest af meget principielle grunde heller ikke .
Jeg kan ikke p nogen mde f je p sammenhngen mellem sprgsmlet og det tillgssprgsml , der er stillet .
Formandskabet har ikke haft mulighed for at vre forberedt p dette sprgsml .
Jeg vil ikke i en s flsom sag svare Dem s at sige p stende fod .
Jeg er rede til at svare Dem skriftligt .
Men jeg kan som sagt ikke f je p nogen sammenhng mellem tillgssprgsmlet og det sprgsml , De oprindelig stillede .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
Fru Oddy , der er ikke mulighed for gensvar .
De ved udmrket , at der under sprgetiden kun er mulighed for t indlg . Jeg kan forst , at hr .
Verheugen har tilbudt Dem at svare skriftligt .
Hr . Verheugen og De kan udmrket behandle denne sag skriftligt , sledes som hr .
Verheugen har lovet Dem , men i henhold til forretningsordenen er jeg ndt til at fortstte med sprgetiden .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 5 af James L.C. Provan ( H-0004 / 99 ) : Om : Humanitr bistand til det russiske folk
<P>
I beslutningen om humanitr bistand og fdevarehjlp til det russiske folk , som blev vedtaget af Parlamentet den 19. november 1998 , blev der gjort opmrksom p udbruddet af tuberkulose i russiske fngsler , hvor op til 15 % af fngselsbefolkningen er brere af sygdommen .
<P>
Vil Rdet plgge Kommissionen at foresl en handlingsplan til at bekmpe faren for , at de tuberkuloseramte smitter andre dele af den russiske befolkning , nabobefolkninger og fr eller senere EU-borgere ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg giver Dem ordet til at besvare hr . Provans sprgsml .
<SPEAKER ID=223 NAME="Verheugen">
Hr. formand , p sit mde i Wien bekrftede Det Europiske Rd Unionens solidaritet med Rusland og den russiske befolkning under den aktuelle konomiske krise .
Derfor vedtog Rdet den 17. december 1998 et omfattende program om leverancer af landbrugsprodukter til Rusland .
ECHO har siden 1991 anvendt ECU 50 millioner til humanitre forml i Rusland .
<P>
Af midlerne fra 1998 resterer der et belb p ECU 4 , 8 millioner .
Efter at det var blevet undersgt , p hvilke omrder befolkningens nd var strst , blev det vedtaget at prioritere lsningen af tuberkuloseproblemet hjt , navnlig i fngslerne .
De bekymringer , Europa-Parlamentets beslutning af den 19. november 1998 og det rede medlem har givet udtryk for , er sledes i samme grad Kommissionens og Rdets bekymring .
<P>
Da tuberkulosen brd ud igen i udviklingslandene , blev navnlig fngslerne arnesteder for denne sygdom .
Rusland har det strste antal arrestanter i verden i forhold til indbyggertallet , 1 % af den samlede befolkning .
De russiske fnglser er overbelagte .
I mange fngsler er op til 10 % af fangerne smittede med tuberkulose .
Derfor har Kommissionen vedtaget at anvende strstedelen af de ECU 4 , 8 millioner , der stadig er til rdighed p budgettet for 1998 , nemlig ECU 4 , 24 millioner , til projekter , der skal dmme op for tuberkulosen .
<P>
Som bekendt formidles ECHO-sttten via ngo ' er i Unionen , De Forenede Nationers kontorer og internationale humanitre organisationer .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Mange tak for et meget fyldigt svar , hr. rdsformand .
Jeg er bekymret over tuberkulosen , og det glder mig at hre , at Rdet bevilger en vsentlig del af pengene til dette forml , for det kan blive et alvorligt problem .
<P>
Angende de andre aspekter af landbrugsprodukterne , som mske gr til de russiske folk i jeblikket , mener jeg , at programmer af denne art skal muliggre , at den fdevarehjlp , der sendes derhen , bliver solgt p de lokale markeder til gldende markedspris .
Men det vsentligste problem er , at folk ikke har penge til at betale med .
Der er ikke penge nok i konomien i jeblikket , og det er et vsentligt problem .
<P>
Hvilke forsikringer kan Rdet derfor give os om , at alle varer , der bliver sendt fra Den Europiske Union til Rusland , faktisk finder vej til de mennesker , der behver hjlp ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Verheugen">
Hr . Provan , De nvnte et meget alvorligt problem , som Rdet virkelig har beskftiget sig udfrligt med i en meget seris drftelse .
Vi str jo over for det problem , at vi p den ene side ser en humanitr forpligtelse og vil hjlpe , men p den anden side ved , at vi i det land , vi vil hjlpe , stder p strukturer , som ofte modvirker formlet med bistanden .
Rdet har derfor over for Kommissionen udstukket en politisk retningslinje om , at det i forbindelse med disse leverancer til Rusland skal pses , at de rent faktisk kommer dem , der har hrdest brug for dem , til gode , at stadig eksisterende og fungerende strukturer i levnedsmiddelforsyningen ikke delgges deraf , samt at de bidrager til at fremme en politik , der hviler i sig selv og fremover sikrer , at befolkningen fr forsyninger .
Det er , hvad Rdet ville .
Gennemfrelsen af sdanne politiske forudstninger i form af praktisk bistand har vist sig at vre overordentlig vanskelig .
Det er grunden til , at Rdet efter min overbevisning snart bliver ndt til at tage disse emner op igen .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 6 af Giorgos Dimitrakopoulos ( H-0006 / 99 ) : Om : Sikkerhed i Cypern
<P>
Hvordan mener Rdet , at Cypern kan forbedre sin sikkerhed , i betragtning af at EU og isr nogle medlemsstater havde gjort indvendinger mod den cypriotiske regerings oprindelige plan om at placere et overflade-til-luft-raketsystem bestende af S-300-raketter p en og senere udtrykt stor tilfredshed med regeringens beslutning om at sljfe planen ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Dimitrakopoulos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=227 NAME="Verheugen">
Hr . Dimitrakopoulos , efter Den Europiske Unions opfattelse er Cyperns vej til forbedring af sikkerheden fortsatte bestrbelser p at n frem til en politisk lsning af problemet med ens deling .
I den sammenhng vil Cypern fortsat kunne regne med Den Europiske Unions og det internationale samfunds fulde sttte .
Efter Den Europiske Unions opfattelse er oprustningsniveauet i Cypern allerede alt for hjt med den reelle fare , at ethvert yderligere skridt til oprustning fra den ene parts side omgende udlignes af den anden part , hvorved sikkerheden ikke ges , men reduceres .
Derfor har Den Europiske Union , som det rede medlem jo ogs var inde p , bifaldet prsident Klerides ' beslutning om ikke at stationere S-300-raketter p en .
Denne beslutning var et vigtigt signal om en reduktion af det alt for hje oprustningsniveau i Cypern , og Den Europiske Union hber , at begge parter trffer yderligere foranstaltninger i den retning .
<P>
Beslutningen om ikke at placere raketter p en har fjernet en af rsagerne til spndingerne p en .
Rdet mener , at det kan sttte fremskridt med henblik p en retfrdig og varig lsning af Cypern-konflikten .
Den Europiske Union er resolut get ind for resolutionerne 1217 og 1218 fra De Forenede Nationers sikkerhedsrd og sttter helt og fuldt de lbende bestrbelser fra FN-generalsekretrens konstituerede srlige udsending i Cypern .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdets reprsentant for hans svar , men jeg vil gerne berre to supplerende punkter .
<P>
1.Rdets reprsentant omtalte yderligere og videre foranstaltninger fra begge sider .
Jeg vil alts gerne sprge , i overensstemmelse med hvad de hidtidige meddelelser ogs siger , om hvilke foranstaltninger Rdet venter sig fra tyrkisk side.2.Hvad angr Cypern , har man haft tanker om sidelbende med ens optagelse i EU , at den ogs skulle optages i NATO , s sikkerhedsproblemet kunne blive lst , eller har der i det mindste vret tanker om at installere en NATO-styrke p Cypern , s de tyrkiske og vrige militrenheder , der i jeblikket er p en , kunne forlade den ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Verheugen">
rede medlem , Rdets vigtigste krav til den tyrkiske part i Cypern er , at den omsider skal erklre sig rede til at deltage i tiltrdelsesforhandlingerne .
Det er jo , som De ved , Den Europiske Unions politiske strategi med indledningen af tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern at opn en katalysatoreffekt , som skal bidrage til lsningen af det politiske problem , ja i sidste instans endog fre til en lsning .
<P>
Dette hb er indtil nu ikke get i opfyldelse , men opfordringen til den tyrkiske part om at deltage fuldt ud i forhandlingerne forbliver undret og klar .
Derudover opfordres den tyrkiske part naturligvis til at holde sig tilbage militrt og gennem nedrustningsforanstaltninger yde et bidrag til at mildne situationen .
Vedrrende Cyperns overvejelser om at tiltrde NATO eller overvejelser internt i NATO om Cyperns mulige tiltrdelse kan jeg ikke give Dem nogen oplysninger , da jeg reprsenterer formandskabet i Den Europiske Union og ikke NATO-rdet .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 7 af Jos Ignacio Salafranca Snchez-Neyra ( H-0008 / 99 ) : Om : Den amerikanske regerings nye foranstaltninger vedrrende embargoen mod Cuba
<P>
Den amerikanske regering har netop slkket p embargoen over for Cuba ved at tillade eksport af fdevarer og landbrugsprodukter til Cuba ( nrmere betegnet til familievirksomheder og ngo ' er ) , udvidelse af de direkte flyforbindelser og genetablering af de direkte postforbindelser samt ved at give borgerne mulighed for at sende penge til Cuba .
Disse foranstaltninger ligger i forlngelse af dem , som Clinton-administrationen tog allerede i marts sidste r .
<P>
I betragtning af den store betydning af disse foranstaltninger , som den amerikanske regering for nylig har bebudet , bedes Rdet oplyse flgende :
<P>
Hvordan vurderer det disse foranstaltninger ?
<P>
Br de efter dets opfattelse kdes sammen med aftalerne fra det transatlantiske topmde den 15. maj 1998 ?
<P>
Vil den nye amerikanske politik over for Cuba f EU til at ndre holdning , for s vidt angr den amerikanske lovgivning med eksterritorial virkning ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr .
Salafrancas sprgsml .
Jeg giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=231 NAME="Verheugen">
Hr . Salafranca , Rdet har ikke behandlet de emner , De nvner .
Alligevel kan jeg godt sige noget om den .
Rdet bekrfter den holdning , det indtog til aftalerne p topmdet mellem EU og USA i London i maj 1998 .
Den gang sagde Rdet , at det afgjort ud fra retlige eller principielle betragtninger var modstander af sekundrboykotter og af love med eksterritorial virkning og tilbagevirkende kraft .
<P>
Rder bifalder den amerikanske regerings nye foranstaltninger .
Men selvom der i dem gives udtryk for en mere fleksibel holdning fra USA ' s side over for Cuba , beklager Rdet , at den amerikanske embargo mod Cuba stadig er i kraft .
Sdanne aktioner er ikke det bedste middel til at fremme demokrati og overholdelse af menneskerettighederne .
Rdet anser det fortsat for rigtigt at sge en dialog med Cuba , sledes som vi gav udtryk for i den flles holdning fra december 1969 , og at sttte en proces i Cuba med henblik p en fredelig overgang til et pluralistisk demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt et varigt konomisk opsving .
<P>
EU prioriterer fortsat gennemfrelsen af de aftaler , der blev indget p topmdet mellem EU og USA i London den 18. maj 1998 , hjt .
For tiden sker der trods den amerikanske regerings bestrbelser imidlertid ingen fremskridt , som kunne resultere i , at USA indtog en ny principiel holdning i sanktionspolitikken .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Efter frst at takke rdsformandskabet for dets vurdering af foranstaltningerne vil jeg gerne stille et tillgssprgsml .
<P>
Sprgsmlet er flgende : Hr. formand for Rdet , De ved , at inden for rammerne af aftalerne fra det transatlantiske topmde nede hr. kommissr Brittan og Clinton-regeringen frem til en aftale , i henhold til hvilken Den Europiske Union vil trkke de krav tilbage , som den havde stillet over for Verdenshandelsorganisationen , og at en anden af aftalerne netop gik ud p , at USA skulle ndre afsnit IV i Helms-Burton-loven .
<P>
Ved et fremmde for Parlamentets Udenrigsudvalg bekrftede hr . Brittan som svar p sprgsml fra undertegnede , at hvis USA ' s Kongres ikke gennemfrer denne ndring af afsnit IV , vil der igen blive mulighed for at fremfre dette krav over for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Deler Rdet denne holdning ?
I bekrftende fald - og jeg er frdig nu , hr. formand - hvad er s fristen ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Verheugen">
Hr . Salafranca , ja , formandskabet deler Kommissionens opfattelse i dette sprgsml .
Jeg kan lige for jeblikket ikke sige Dem noget om noget tidsrum , fordi Rdet ikke har truffet nogen afgrelse derom .
Personlig mener jeg , at det br ske senest i forbindelse med det europisk-amerikanske topmde i juni i r .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand for Rdet , vi takker Dem for oplysningen , men jeg vil under alle omstndigheder gerne bidrage med en ny oplysning , som blev givet til os i en gruppe af parlamentsmedlemmer med deltagere fra alle politiske grupper , som udgr den tvrpolitiske gruppe imod embargoen - og dermed naturligvis imod Helms-Burton-loven , som forvrrer den - og som har besgt Cuba .
<P>
Under et interview viste de cubanske myndigheder os et brev fra de amerikanske landmnd , hvor de presser hr . Clinton til inden for rammerne af den amerikanske regerings seneste fleksible foranstaltninger at kunne slge direkte til sm cubanske virksomheder eller familiemedlemmer til cubanere , som befinder sig i Miami .
<P>
Til Deres overvejelse , hr. formand for Rdet - De har netop sagt , at situationen skal vurderes i juni - vil jeg gerne ppege , at der kan opst det paradoks , at de amerikanske landmnd uden problemer kan slge til cubanerne , mens vi europere fortsat vil have mange vanskeligheder med at gennemfre en samhandel og et normalt forhold til Cuba p grund af Helms-Burton-loven og embargoen , der - som De udmrket ved , hr. formand for Rdet - er ulovlig og i modstrid med FN ' s resolutioner .
<SPEAKER ID=235 NAME="Verheugen">
rede medlem , jeg er Dem meget taknemmelig for denne information , og De ville gre mig en stor glde , hvis De - som nvnt - kunne stille de pgldende papirer til rdighed for Rdet , s det kan lade dem indg i ndvendige beslutningsprocesser .
En politisk vurdering vil jeg ikke foretage lige nu , inden jeg har set de pgldende papirer , det forstr De sikkert .
Men ogs det hndelsesforlb , De netop har skildret , skal senest tages op til drftelse p topmdet mellem EU og USA i juni .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Sprgsml nr . 8 , 9 og 10 bortfalder , da de er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 11 af Esko Olavi Seppnen ( H-0016 / 99 ) : Om : Wassenaar-ordningen
<P>
I henhold til en beslutning fra begyndelsen af december indgr der i den skaldte Wassenaar-ordning ogs kodnings-eller krypteringsprodukter .
EU er ikke part i Wassenaar-ordningen , men et forslag til direktiv om dette emne er nu under forberedelse i EU .
Hvordan begrunder Rdet det , at kodningsprodukter ikke kan vre omfattet af frihandelsbestemmelserne og mener Rdet , at Wassenaar-beslutningen er i overensstemmelse med WTO-aftalen ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Seppnens sprgsml .
<SPEAKER ID=238 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr . Seppnen , i Wassenaar-ordningen har krypteringsprodukter altid vret underlagt eksportkontrol .
P plenarforsamlingen den 2. og 3. december 1998 vedtog de 33 stater , der er med i Wassenaar-ordningen , kun nye bestemmelser om eksportkontrol med kodningsteknikker - skaldte krypteringsprodukter .
I den forbindelse blev eksportkontrollen lempet og en forankring af begrnsninger af kryptering forhindret .
Derfor var det netop de signatarstater , der ogs er medlem af EU , som bestrbte sig p at forhindre bestemmelser , der yderligere ville begrnse den frie handel .
<P>
Det er korrekt , at Den Europiske Union ikke er part i Wassenaar-ordningen .
Med henblik p beskyttelse af medlemsstaternes vsentlige sikkerhedsinteresser og opfyldelse af deres internationale forpligtelser eksisterer der for jeblikket en integreret ordning , som Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne deltager i i overensstemmelse med de befjelser , de hver isr har .
Rdet forbereder for jeblikket gennemfrelsen af Wassenaar-beslutningerne .
I det jemed skal Rdets beslutning 94 / 942 / FUSP ndres og listen over de varer med dobbelt forml , som i henhold til forordning EF / 3381 / 94 er underlagt eksportkontrol , tilpasses . Det er dobbeltformlsforordningen , der her er tale om .
Rdet tilstrber , at den omredigerede liste kan trde i kraft den 1. april 1999 .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand for Rdet , forstod jeg rigtigt , at De sagde , at det p Wassenaar-rdsmdet den 2. og 3. december 1998 blev besluttet at frigive handlen med krypterings- eller kodningsprodukter ?
Hvis De sagde det , tager De fejl .
Der blev dengang strammet op p licensproceduren for disse produkter , og Den Europiske Unions medlemslande gik ind p USA ' s krav om at hindre en komplicering af isr spionagevirksomheden .
Krypteringsprodukterne anvendes specielt til at beskytte sig mod USA ' s Echelon-virksomhed og anden spionagevirksomhed .
Forstod jeg ret , at De pstod , at handlen med krypteringsprodukterne blev frigivet i denne forbindelse , og hvad er Deres mening om , hvorvidt en sdan licensbestemmelse for handel med kodningsprodukter overhovedet er i overensstemmelse med WTO ' s forskrifter ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr . Seppnen , ja , De har forstet mig rigtigt .
Jeg gentager : P plenarforsamlingen den 2. og 3. december vedtog Wassenaar-signatarstaterne nye bestemmelser om eksportkontrol med kodningsteknikker .
Det er sledes de krypteringsprodukter , De nvnte .
Med disse nye bestemmelser lempedes eksportkontrollen .
Det var netop EU-medlemsstaternes ml at forhindre , at begrnsninger af kryptering blev forankret i disse nye bestemmelser .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
Hr . Seppnen , der er ikke mulighed for at fremfre endnu et indlg under sprgetiden .
Endvidere taler De uden tolkning , hvilket under alle omstndigheder gr det vanskeligt at gennemfre en dialog .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Rbig , som har et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , hvorledes disse ordningers kvantitet og kvalitet kommer til at fremst fremover .
Foreligger der analyser fra Rdet ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr . Rbig , jeg beklager meget , at jeg ikke p stende fod kan besvare dette meget specielle sprgml .
Jeg bliver ndt til at give Dem et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Hr . Rbig afventer dette skriftlige svar .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 og 13 skulle have vret behandlet under t , men da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
13 .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 12 af Nuala Ahern ( H-0017 / 99 ) : Om : Harmoniseret gennemfrelse af OSPAR-aftalen om at stte en stopper for atomkraftvrkernes fortsatte radioaktive forurening af havene omkring EU
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at sikre en harmoniseret gennemfrelse i hele Europa af den aftale om at stte en stopper for yderligere radioaktiv forurening fra atomkraftvrker af havene omkring Den Europiske Union , isr fra Sellafield og La Hague , der blev udarbejdet p mdet i Dublin i sidste mned i ministerarbejdsgruppen under OSPAR-konventionen om beskyttelse af havene ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Aherns sprgsml .
<SPEAKER ID=246 NAME="Verheugen">
Fru Ahern , p konferencen i Lissabon i fjor , hvor kontrahenterne deltog i aftalen om beskyttelse af miljet i det nordstlige Atlanterhav - OSPAR-konventionen - vedtog OSPAR-komiten i form af en politisk erklring en strategi med henblik p radioaktive stoffer .
Denne strategis ml er at forhindre , at havomrdet forurenes af ioniserende strling .
Det ml vil man n gennem en fortsat betydelig reduktion af udledninger , emissioner og udslip af radioaktive stoffer med det forml at sikre koncentrationer i miljet , der ligger tt p baggrundsvrdierne for naturligt forekommende radioaktive stoffer og nr nul for kunstige radioaktive stoffer .
<P>
Med henblik p at n dette ml skulle bl.a. den retmssige udnyttelse af havet , den tekniske gennemfrlighed samt de radiologiske virkninger p mennesket og p organismer tages med i betragtning .
Frem til 2000 skal udledninger , emissioner og udslip af radioaktive stoffer reduceres s meget , at stigninger i koncentrationen , som overstiger de allerede eksisterende koncentrationer , ligger nr nul .
Den OSPAR-arbejdsgruppe for radioaktive stoffer , som skal srge for gennemfrelsen af denne erklring , holdt mde i Dublin fra den 19.-22.1.1999. Ved den lejlighed enedes kontrahenterne om at aflgge rapport om de skridt , der var planer om at tage med henblik p en reduktion af udledninger , emissioner og udslip af radioaktive stoffer , i efterret 1999 .
Rdet vil gerne understrege , at det emne , hr . Fitzsimons tager op i sit sprgsml , i frste rkke vedrrer de bilaterale forbindelser mellem to af Den Europiske Unions medlemsstater og derfor hrer ind under deres ansvarsomrde .
Rdet gr imidlertid udtrykkeligt opmrksom p , at det nvnte atomkraftvrk er underkastet Fllesskabets retsforskrifter om beskyttelse af sundheden og navnlig direktiv 96 / 29 / EURATOM , i hvilket der faststtes strengere normer for beskyttelse af arbejdskraften og befolkningen mod ioniserende strling .
<P>
Som et supplement meddeler formanden for Rdet , at Tysklands forbundsregering for jeblikket frer intensive samtaler med Det Forenede Kongeriges regering om fortsat anvendelse af genoparbejdningsanlgget i Sellafield .
P et senere tidspunkt , nr disse samtaler er afsluttet , skal jeg gerne aflgge beretning om dem .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han tror , at genoparbejdningen af atombrndsel i Sellafield p nogen mulig mde kan forenes med vores forpligtelse til at reducere udledningen til nul eller nsten nul , som han udtrykker det .
Jeg noterer mig , hvad han siger om de intensive bilaterale forhandlinger , der i jeblikket foregr mellem Tyskland og Det Forenede Kongerige og , tror jeg , Frankrig , angende udledningerne .
Siden 1994 er signifikant forgede udledninger fra THORP blevet dokumenteret , og dette kan umuligt vre foreneligt med forpligtelsen til at reducere udledningen til nul .
Det glder mig at hre om disse intensive forhandlinger , men jeg vil ogs gerne fremstte den kommentar , at der iflge de seneste numre af de videnskabelige tidsskrifter ikke kan vre tale om udbetaling af erstatning .
<SPEAKER ID=248 NAME="Verheugen">
Fru Ahern , i Deres tillgssprgsml blander De to helt forskellige forlb sammen , som virkelig ikke har noget med hinanden at gre .
De samtaler , der for jeblikket finder sted mellem Forbundsrepublikken Tysklands og Det Forenede Kongeriges regeringer om Sellafield , har intet at gre med de beslutninger , der er truffet i OSPAR i Lissabon .
Det er to helt forskellige ting .
Der er ingen forbindelse mellem dem .
Jeg har ikke nogen mulighed for at bedmme , om det anlg , De nvnte , overholder bestemmelserne eller ej .
Vi fr til efterret , som jeg sagde , rapporter fra kontrahenterne om , hvad de agter at gre for at n de ml , der er blevet fastsat i Lissabon .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Er rdsformanden opmrksom p den fortsatte bekymring , i srdeleshed hos befolkningen p Irlands stkyst , over sikkerheden p Sellafield , hvor der er s mange uheld ?
Er han villig til at gre Rdet opmrksom p denne bekymring med henblik p at tilskynde den britiske regering og British Nuclear Fuels til at indstille driften p Sellafield og i srdeleshed standse genoparbejdningen af atomaffald ?
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han kan give en klar tidsplan for , hvornr genoparbejdningen vil blive bragt til ophr . Det er en sag , der bekymrer de fleste borgere meget .
<SPEAKER ID=250 NAME="Verheugen">
Hr . Hyland , jeg kan naturligvis ikke tilbyde Dem en sdan tidsplan , fordi Rdet ikke beskftiger sig med sprgsmlet om atomteknikkens ophr i Europa og heller ikke med sprgsmlet om , hvornr det vil vre slut med genoparbejdningsteknikken i Europa .
Det er genstand for drftelser i Rdet .
Hvad folks bekymringer angr , er jeg af den opfattelse , at de pgldende medlemsstater selv br tage det emne op i Rdet .
Det kan ikke vre formandskabets opgave at tage en medlemsstats problem op i Rdet , hvis medlemsstaten ikke selv nsker det .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Jeg har et meget kort sprgsml angende Sellafield .
Mske kan rdsformanden kommentere disse bemrkninger fra vicechefen for strlebeskyttelsesinstituttet i Irland , trykt i The Irish Times .
Han siger :  de frembyder ikke nogen vsentlig sundhedsrisiko ...
og er i nogen tid faldet  .
Kan rdsformanden kommentere dette ? Tak .
<SPEAKER ID=252 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg kan ikke kommentere dette citat , da Rdet ikke har beskftiget sig med denne sag .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 14 af Jan Andersson ( H-0019 / 99 ) : Om : Forudstningerne for svensk deltagelse i den flles valuta
<P>
Da euroen blev indfrt ved rsskiftet , indebar dette , at debatten i Sverige om en eventuel kommende deltagelse i den flles valuta fik et ekstra skub . Et af de store debatemner drejer sig om det mulige tidspunkt for en eventuel deltagelse i euroen .
I denne sammenhng er det vsentligt at klarlgge , hvordan det tidsmssige krav om et EMS-medlemskab indvirker p tidspunktet for en svensk deltagelse i euroen .
<P>
Har Rdet p nuvrende tidspunkt indtaget en holdning , der skulle umuliggre en svensk tilslutning til euroen tidligere , end hvad anvendelsen af det tidsmssige krav om EMS-medlemskabet ville indebre ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Anderssons sprgsml .
<SPEAKER ID=254 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr .
Andersson , i henhold til traktatens artikel 109 K , stk . 2 , undersger Rdet mindst en gang hvert andet r eller p anmodning fra en medlemsstat med dispensation , om denne medlemsstat opfylder de ndvendige betingelser baseret p konvergenskriterierne i artikel 109 for indfrelse af euroen .
Det betyder for Sveriges vedkommende , at den dispensation til Sverige , der blev vedtaget i maj 1998 , senest bliver undersgt af Rdet i maj 2000 .
Hvis Sverige nsker , det skal ske tidligere , sker det tidligere .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak for svaret .
I Sveriges tilflde skyldes det egentlig ikke en traktat , at vi ikke deltager i MU ' en , men derimod er det i Sveriges tilflde den negative opinion derhjemme , der har resulteret i , at landet endnu ikke har besluttet sig for medlemskab .
Den opinion har dog forandret sig ganske drastisk i den senere tid .
<P>
Der er , og har vret , en diskussion om , at landene skal vre med i ERM II i lbet af en torsperiode . Mit sprgsml drejer sig alts om dette , da det kan g ganske hurtigt i Sverige .
Det kan vre , at beslutningen tages via en folkeafstemning , mske allerede i lbet af nste r .
Ville Sverige i s fald blive tvunget til p to r at vre med i ERM II , inden et medlemskab bliver aktuelt ?
Eller skal Sverige bare opfylde kriterierne for inflation , renteudvikling osv . ?
<SPEAKER ID=256 NAME="Verheugen">
Hr. formand , det sprgsml kan jeg ikke bedmme politisk , fordi det er et rent svensk anliggende .
Juridisk , p basis af traktaten , kan jeg entydigt besvare sprgsmlet med et ja .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg undskylder , at jeg ikke refererer til dette sprgsml , men til mit eget sprgsml , nr .
18 . Jeg er midt i et krisemde i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Jeg vil gerne undskylde over for rdsformanden , at jeg ikke vil vre til stede for at hre hans svar .
Kan han om muligt give mig et skriftligt svar ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Crowley , men jeg vil under alle omstndigheder kalde Deres navn op , nr vi kommer til det p listen , og hvis De ikke er her , vil jeg i betragtning af Deres forklaring opfordre formanden for Rdet til at svare Dem skriftligt .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 15 .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 16 af Mihail Papayannakis ( H-0027 / 99 ) : Om : Den tredje sjle og ulovlige indvandrere
<P>
Kan Rdet oplyse , hvordan der kan gres noget ved problemet med illegale indvandrere , der p ulovlig mde rejser ind i et EU-land , som ikke har diplomatiske forbindelser med disse indvandreres oprindelseslande , og der derfor er uklarhed om , hvordan de skal behandles ?
For eksempel str Grkenland over for det ulselige problem med flygtninge , der hovedsagelig kommer fra Rwanda , Sierra Leone og Myanmar , som nu har vret tilbageholdt i ca. syv mneder i politiarrester eller fngsler , hvor de udsttes for en ydmygende behandling .
Mon ikke den slags vanskeligheder vil kunne lses p fllesskabsplan , isr med bidrag fra de medlemsstater , der har diplomatisk forbindelse med de pgldende lande ?
Burde det ikke falde ind under den tredje sjle at indfre konkrete regler for imdegelse af ovennvnte problem under hensyntagen til principperne om menneskerettigheder , de grundlggende frihedsrettigheder og respekten for privatlivet ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Papayannakis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=260 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr . Papayannakis , Rdet er klar over de problemer , der opstr p grund af situationer som beskrevet af Dem i Deres sprgsml .
De kompetente organisationer i Rdet tog dem med , da de drftede de problemer , medlemsstaterne kommer ud for , nr de vil gennemfre udvisninger til visse tredjelande .
Udvisning til tredjelande krver faktisk et godt samarbejde med den pgldende stat , nr de ndvendige formaliteter skal opfyldes i praksis .
Frst og fremmest skal personens identitet sls fast , s vedkommende kan f de papirer , der krves for at komme ind i landet igen .
Hvis der ingen diplomatiske bestemmelser er , eller der kun er begrnsede diplomatiske forbindelser , lgger det naturligvis hindringer i vejen for et sdant samarbejde .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdets formand for hans svar , men den prcise mening i mit sprgsml var flgende : Med de lande , jeg nvner som eksempel , Rwanda , Sierra Leone og Myanmar , har Grkenland diplomatisk forbindelse , ikke konsulr forbindelse .
Der findes ingen konsulater i Athen , og jeg ville tro , at tilfldet er det samme ogs i andre lande .
Det medfrer , at de illegale indvandrere , der er blevet arresteret , ikke har kunnet hverken frigives eller udvises eller blive dmt . De har derfor vret tilbageholdt i politiarrester i mnedsvis nu , og det anser jeg for absolut uacceptabelt .
<P>
Kan Rdet alts ikke eventuelt gribe ind over for en eller anden af disse landes konsulre myndigheder i andre medlemslande med henblik p at f de dokumenter , som disse mennesker har brug for , s deres problem kan blive lst ?
Hvis ikke minder det om en fastlst situation a la Kafka .
Det er mit sprgsml til formanden , og jeg vil gerne bede ham om muligt at medvirke i denne retning .
<SPEAKER ID=262 NAME="Verheugen">
rede medlem , det falder mig vanskeligt at svare p et sprgsml , der vedrrer et problem , Grkenland har i forhold til nogle andre stater .
S vidt jeg ved , er det normalt sdan , at en stat , der ikke har diplomatiske forbindelser til en given anden stat , kan blive reprsenteret ad hoc i denne stat .
Jeg ved ikke , om det er tilfldet for Grkenlands vedkommende , men er det ikke det , ville det ret beset vre det mest nrliggende , at den grske regering anmoder en anden regering , som har diplomater i de pgldende stater , om at blive reprsenteret ad hoc .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. rdsformand , jeg vil blot lige sprge , om Grkenlands problemer i denne forbindelse ikke hnger sammen med to andre punkter , p den ene side sprgsmlet om bekmpelsen af illegal indvandring og p den anden side en fordeling af byrderne , hvad angr asylansgere og anden indvandring .
S lnge der ikke sker noget i disse sprgsnl , er jeg bange for , at der heller ikke i andre sprgsml kommer en flles linje .
Derfor vil jeg sprge : Hvad er vigtigst for Rdet p dette omrde med henblik p at n frem til en samlet regulering af disse to sprgsml ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Verheugen">
Hr . Posselt , det er virkelig et vigtigt sprgsml for os .
Som De ved , er det et meget principielt sprgsml .
Det hnger imidlertid ikke direkte sammen med dette meget specifikt grske problem .
Jeg kan jo nu virkelig ikke sige Dem , hvorfra indvandrere fra Rwanda , Sierra Leone og Myanmar kommer til Grkenland . Men det principielle problem , De nvnte , er blandt de emner , som for jeblikket behandles meget indgende i Rdet , og hensigten er at udbygge samarbejdet p dette omrde yderligere og senest p et topmde i Tampere i Finland i andet halvr af 1999 n frem til beslutninger og flles aktioner .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 17 af Bernie Malone ( H-0028 / 99 ) : Om : Handicappedes adgang til transport
<P>
Deler Rdet den opfattelse , at der br tages hjde for handicappedes behov i bestemmelserne om struktursttte til medlemsstaternes transportsystemer p baggrund af den nylige protestaktion , som John Doyle fra Bray , Co Wicklow , Irland , ivrksatte uden for Heuston Station i Dublin , efter at det var blevet afslret , at CIE havde udbetalt 8 , 5 millioner i EU-sttte til IEP som bidrag til en IEP-investering p 26 millioner til indkb af 150 busser , som ikke havde adgangsfaciliteter for handicappede ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Malones sprgsml .
<SPEAKER ID=266 NAME="Verheugen">
Rdet deler fru Malones og hele Europa-Parlamentets bekymring for handicappede medborgeres livskvalitet og navnlig mobilitet .
I den sammenhng spiller adgangen til offentlige transportmidler en stor rolle .
Rdets bekymring kommer ikke mindst til udtryk i den nye artikel 13 i Amsterdam-traktaten , ved hjlp af hvilken bl.a. forskelsbehandling p grund af handicap skal forebygges .
Rdet har desvrre ikke kendskab til det srlige tilflde , De nvner , fru Malone .
Men da der jensynlig er tale om en strukturfondsforanstaltning , som EU str bag , vil jeg foresl Dem , at De henvender Dem til Kommissionen med dette sprgsml , da det er dens opgave at fre kontrol med , at EU ' s strukturpolitik gennemfres p forsvarlig vis .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Det er en af de sjldne lejligheder , hvor kyniske politikere bliver forargede .
Det skete , da jeg s handicappede protestere i regnen uden for trafikselskabet , fordi de nye busser var blevet kbt med sttte fra EU ' s strukturfonde og ikke var til at komme ind i .
Der er busser , som er til at komme ind i .
De er i brug i London , s det er en skandale .
Jeg hber , at rdsformanden vil henlede sin kollega , den irske minister for offentlige arbejder , Mary O ' Rourkes , opmrksomhed p dette for at forsge at tvinge hende til at tage hensyn til de handicappedes behov ved alle anvendelser af EU-midler .
Hun vil sikkert sige til Dem , at vores veje er i utilstrkkelig stand .
En af de undskyldninger , ministeren har givet , er , at der er fordybninger i vejen , og at busser som dem , man har i London , ikke er egnede .
Det finder jeg ikke er en acceptabel forklaring .
<SPEAKER ID=268 NAME="Verheugen">
Fru Malone , jeg ville gerne fortlle Dem , hvad jeg mener derom , for jeg har en virkelig meget specifik opfattelse af det , som helt bestemt ikke afviger meget fra Deres , men De ved godt , at det m jeg ikke !
Det eneste , jeg for jeblikket kan sige til Dem , er , at det m vre Kommissionens opgave at undersge , om der i det af Dem beskrevne tilflde er blevet overtrdt bestemmelser , som glder for anvendelsen af strukturfondsmidlerne .
Det skal Kommissionen gre , for det kan Rdet ikke gre .
Den lydhrhed , De hber p i den europiske offentlighed , vkkes jo nok allerede i den sprgetid , vi har netop nu .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Vi er nu net til sprgsml nr .
18 af hr .
Crowley , som har vret til stede og har bedt hr . Verheugen om at besvare det skriftligt .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 19 af Liam Hyland ( H-0036 / 99 ) : Om : Turisme
<P>
Efterhnden som vi kommer nrmere og nrmere til det nste rtusind , m man betnke , at turismen iflge langfristede prognoser omkring slutningen af det tyvende rhundrede forventes at vre den strste industri i verden .
<P>
Vil det tyske formandskab redegre for , hvilke nye retningslinjer det agter at give p EU-plan for at konsolidere og styrke turismen i EU , isr med hensyn til randomrderne , som er afhngige af turisme ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr .
Hylands sprgsml .
<SPEAKER ID=271 NAME="Verheugen">
Hr . Hyland , Rdet er klar over , at den europiske turisme bliver af stor betydning i det kommende rhundrede .
Den 6. juni 1996 forelagde Kommissionen Rdet et forslag til beslutning om et frste flerrigt program til fremme af den europiske turisme .
Emnet er siden blevet drftet ved flere lejligheder .
Det strigske formandskab tog arbejdet op igen , og Rdet beskftigede sig p sin samling den 7. december 1998 p ny med det flerrige program til fremme af den europiske turisme p grundlag af en tekst udarbejdet af det strigske formandskab .
Trods formandskabets forslag om i programmets lbetid at reducere de bevillinger , der var stillet til rdighed for det , fastholdt nogle af delegationerne deres indvendinger .
Jeg gr opmrksom p , at det tyske formandskab har flgende plan , hvis det ikke kommer til enighed : At viderefre arbejdet under hensyntagen til henstillingerne fra Gruppen p Hjt Plan vedrrende Turisme og Beskftigelse og indlede en ny drftelse af emnet i lyset af nye udviklinger .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Er rdsformanden ikke enig i , at man m prioritere turismen til landdistrikterne hjt inden for rammerne af en bredere EU-turismepakke , og at landbrugsturismen m fremmes og udvikles som et middel til at sttte familierne p grdene og livet p landet ?
Er han ikke enig i , at en sdan turisme krver ekstra midler under de nye operationsprogrammer for turisme , der er foreslet ?
Jeg er sikker p , at formanden har hjertet p rette sted , nr det drejer sig om at fremme turismen i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=273 NAME="Verheugen">
Hr . Hyland , jeg er ked af at mtte sige til Dem , at der ikke hersker enighed i Rdet om alle disse sprgsml .
De er tvrtimod srdeles omstridt .
Min personlige mening om denne sag er desvrre uden interesse .
Men De kan tnke Dem til , hvorledes den er , nr jeg siger til Dem , at jeg selv i Den Tyske Forbundsdag reprsenterer en valgkreds i et landdistrikt .
Jeg siger endnu en gang : Det tyske formandskab vil af al magt bestrbe sig p , at den hidtil manglende enighed alligevel opns , og det vil under alle omstndigheder srge for , at emnet fortsat drftes .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 20-24 og 27 .
<P>
Sprgsml nr . 25 af fru McIntosh bortfalder , da det er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Papayannakis , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , efter aftale med hr . Alavanos havde jeg bedt om , at jeg mtte overtage hans sprgsml .
Er De ikke blevet orienteret om det ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Hr .
Papayannakis , for at De kan indg en aftale med hr .
Alavanos krver forretningsordenen , at hr . Alavanos , inden sprgetiden pbegyndes , har fremsat en skriftlig anmodning om , at De trder i hans sted .
Vi har ikke modtaget en sdan anmodning fra hr . Alavanos .
Derfor kan De i henhold til forretningsordenen ikke trde i hr . Alavanos ' sted .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 29 af Ioannis Theonas ( H-0074 / 99 ) : Om : Provokerende erklringer fra den britiske reprsentant i Cypern-sprgsmlet , David Hannay
<P>
Erklringerne fra den britiske reprsentant i Cypern-sprgsmlet , sir David Hannay , udlste dyb utilfredshed og heftige protester fra Cyperns regering og samtlige politiske kredse i Cypern . I disse erklringer rder han den grsk-cypriotiske del til at flge den schweiziske model , som anerkender selvstyre for de schweiziske kantoner , prsidentskab efter tur og ligefrem proportional reprsentation af de enkelte kantoner .
<P>
I betragtning af at disse erklringer fuldt ud svarer til de tyrkiske synspunkter og er i modstrid med afgrelserne fra FN ' s Sikkerhedsrd , herunder ogs de seneste afgrelser . 1217 og 1218 , bedes Rdet oplyse flgende : Hvordan agter Rdet at reagere p disse provokerende udtalelser , som skaber et klima af tolerance og gr det muligt for den tyrkiske part at fremfre uacceptable holdninger , som strider mod enhver form for international legitimitet og ret og undergraver bestrbelserne p at finde en retfrdig og bredygtig lsning p Cyperns problem ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Theonas ' sprgsml .
<SPEAKER ID=278 NAME="Verheugen">
Hr . Theonas , det er den britiske regering , der skal tage stilling til eventuelle erklringer fra den britiske reprsentant i Cypern-sprgsmlet , sir David Hannay .
Der er tale om den britiske regerings reprsentant i Cypern-sprgsmlet , ikke Den Europiske Unions .
Formandskabet har fet oplysninger , iflge hvilke sir David Hannays erklringer er blevet misforstet , og det har den britiske regering i mellemtiden rettet op p .
Formandskabet ser derfor ingen anledning til at kommentere disse erklringer .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg kan desvrre ikke takke formanden for Rdet for hans svar , for uafhngigt af om hr .
Hannay reprsenterer den britiske regering , er det vigtigt , at man tager stilling til udtalelsernes essens .
Ud fra det aspekt er jeg meget interesseret i Rdets mening . Om det alts holder fast p en lsning p Cyperns problem baseret p afgrelserne , herunder ogs Sikkerhedsrdets seneste afgrelser 1217 og 1218 , og om det mener , at en ls konfderation , sdan som hr .
Denktas tilstrber - og desvrre viste det sig , at hr . Hannay er enig i dette - er en lsning , som EU kan vre tilfreds med i forbindelse med Cyperns problem og i forbindelse med lsningsprocessen af et af de lngstvarende problemer i Europa .
<SPEAKER ID=280 NAME="Verheugen">
Rdets holdning til Cypern-sprgsmlet er undret .
Sir David Hannays erklringer hrer , som jeg netop har nvnt , ikke ind under Rdets eller Den Europiske Unions ansvarsomrde og kan derfor ikke kommenteres .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 30 af Nikitas Kaklamanis ( H-0075 / 99 ) : Om : Det tyske formandskab og Cyperns tiltrdelse
<P>
Iflge nogle offentliggjorte oplysninger udgav den tyske ambassade i New Delhi i Indien den 6. januar 1999 et officielt dokument om det tyske EU-formandskabs mlstninger for det frste halvr af 1999 .
I dette dokument omtales Cyperns tiltrdelse af EU overhovedet ikke . I kapitel 5 (  Enlargement of the EU and Accession Process-European Conference  , s .
17 og 18 ) nvnes kun landene i Central- og steuropa , og der lgges srlig vgt p styrkelse af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet .
<P>
Hvad er det tyske formandskabs holdning til hele dette sprgsml ? Hvornr vil den fejl , at Cypern ikke er omtalt i den tyske ambassades dokument udgivet i New Delhi , blive rettet ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg giver Dem ordet til at besvare hr . Kaklamanis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=282 NAME="Verheugen">
Hr . Kaklamanis , i det dokument , De omtaler , nvnes ingen af ansgerlandene ved navn , der tales kun om ansgerlandene , og dermed menes naturligvis dem alle seks .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. rdsformand , hr lige , De befinder Dem her i Europa-Parlamentet .
I morges , da vi forhandlede sprgsml , der vedkom Rdet , var Rdet jo ikke til stede og viste sledes sin foragt for Parlamentet .
De tager fejl , hvis De tror , at et svar p et halvt minut er svar nok p det sprgsml , jeg har stillet Dem .
De viser igen deres foragt for Europa-Parlamentet og vores intelligens .
De ting , der stod i telegrammet - et officielt telegram fra Deres ambassade - var denne gang ikke udtalt af hr .
Hannay . Det var udtalelser fra en reprsentant for den tyske regering .
<P>
De m alts straks svare mig .
For det frste , hvad er den tyske regerings og det tyske formandskabs indstilling ?
Det vil jeg gerne vide .
Er optagelsessamtalerne med Cypern et sprgsml , s lnge det politiske problem ikke er lst ?
For det andet , hvis samtalerne slutter , og problemet ikke er lst , hvad er s formandskabets indstilling ?
Svar mig venligst straks p disse to sprgsml .
<SPEAKER ID=284 NAME="Verheugen">
Den kritik afviser jeg .
Rdet var vitterligt reprsenteret p mdet i formiddags . Det m fortsat vre op til Rdet , p hvilket plan det er reprsenteret .
I den sag har jeg intet at tilfje .
I det dokument , De anfrer , er ingen af ansgerlandene nvnt ved navn , og der er tale om samtlige ansgerlande .
Dermed menes lige s vel Cypern som Polen , Ungarn , Den Tjekkiske Republik , Slovenien og Estland .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Hr . Verheugen , fru Theorin er mdt op i salen , hvilket i vrigt er normalt under sprgetiden .
Den hastighed , hvormed de foregende sprgsml er forlbet , berettiger klart hendes fravr p det aktuelle tidspunkt .
Derfor tillader jeg mig at bede Dem besvare fru Theorins sprgsml .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 26 af Maj Britt Theorin ( H-0061 / 99 ) : Om : Atomvbennedrustning
<P>
Atomvben udgr fortsat en stor trussel mod hele menneskeheden i og med deres blotte eksistens .
FN ' s generalforsamling har med et meget stort flertal besluttet at sttte et svensk-irsk forslag om nye initiativer med henblik p atomvbennedrustning .
Afstemningen viste en ijnefaldende forandring i holdningen til atomvben . Af EU ' s medlemslande var det kun Storbritannien og Frankrig , der stemte imod resolutionen .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at sttte nye initiativer med henblik p atomvbennedrustning ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg appellerer til Deres venlighed og beder Dem besvare fru Theorins sprgsml .
<SPEAKER ID=287 NAME="Verheugen">
Naturligvis besvarer jeg dette sprgsml .
Den Europiske Union gr naturligvis aktivt ind for at styrke og udbrede ikkespredningsaftalen .
Af denne aftale fremgr den pligt , de atomvbenfrende stater har til at nedruste , hvad angr atomvben .
Ved at bekrfte denne forpligtelse og ved at tage beslutningen og New Agenda Resolution til efterretning p Det Europiske Rds mde i Cardiff den 15. og 16. juni 1998 giver EU udtryk for denne holdning .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Tak for svaret p mit sprgsml .
Grunden til , at jeg stiller dette sprgsml , er , at atomvbennedrustningen er get i st .
Der var ikke sket specielt meget fr initiativet , som blev taget af bl.a. Sverige og Irland , da man p ny stter sprgsmlstegn ved en realistisk mde at slippe af med atomvben p .
Initiativet er baseret p et forslag fra den skaldte Canberra-kommission .
Det er ikke noget urealistisk eller utopisk , der skal til , bare et konkret initiativ .
<P>
Jeg kan med glde notere , at de fleste af EU ' s medlemslande enten stemte for beslutningen eller afstod fra at stemme . Kun de to atomvbenmagter stemte imod .
Jeg har store forhbninger om , at det tyske formandskab vil vre parat til at tage initiativ til , at vi kommer et skridt videre i atomvbennedrustningen .
<SPEAKER ID=289 NAME="Verheugen">
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkelig bekrfte , fru Theorin , at efter formandskabets opfattelse er ikkespredningsaftalen et af de vigtigste internationale instrumenter til nedrustning og international sikkerhed .
Det tyske formandskab lgger den allerstrste vgt p , at ikkespredningsordningen styrkes , at forskrifterne overholdes , at de forpligtelser , aftalen indeholder , overholdes , og at ikkespredningsordningen ogs for fremtiden kan best og videreudvikles .
Som De selv var inde p , er der imidlertid forskellige opfattelser vedrrende dette emne i Den Europiske Unions medlemsstater . Det glder ogs for Irland , Sverige og en rkke andre stater i den New Agenda Resolution , der er blevet fremlagt i FN ' s generalforsamlings frste hovedkomit .
<P>
Uanset disse meningsforskelle , som De lige s godt som jeg kender rsagerne til , er der alligevel overensstemmelse p nogle vigtige omrder , det vil jeg gerne understrege .
Sledes sttter Rdet implementeringen af beslutningen om , principperne i og formlene med den nukleare ikkespredning og nedrustning fra konferencen i 1995 om kontrol med og forlngelse af ikkespredningsaftalen for atomvben .
Jeg gr i denne sammenhng endnu en gang opmrksom p , at de atomvbenfrende stater i denne aftale ptog sig en forpligtelse til fuldstndig afskaffelse af disse vben inden for rammerne af de generelle nedrustningsbestrbelser under streng og effektiv international kontrol .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 31 .
<P>
Sprgml nr . 32 og 33 bortfalder , da de er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 34 af Patricia McKenna ( H-0088 / 99 ) : Om : De Forenede Staters overtrdelse af FN-konventioner
<P>
Hvilken opfattelse har Rdet , og hvordan agter det at reagere p den amerikanske regerings planer om at deployere antiballistiske missiler i strid med traktaten om antiballistiske missiler fra 1972 og p , at den amerikanske regering er i frd med at udvikle og sandsynligvis vil deployere vejrpvirkningsvben i strid med ENMOD-konventionen ( konvention om forbud mod militr eller enhver anden fjendtlig anvendelse af miljpvirkningsteknik ) fra 1977 ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru McKennas sprgsml .
<SPEAKER ID=292 NAME="Verheugen">
Fru McKenna , Rdet er ikke blevet underrettet om de i sprgsmlet anfrte planer i den amerikanske regering .
Hverken Den Europiske Union eller nogen af dens medlemsstater er med i ABM-aftalen .
Den amerikanske regering har imidlertid sagt , at den vil fastholde kernen i aftalen og tale med Rusland om en ndring i enighed .
Nogle medlemsstater i Den Europiske Union er med i aftalen fra 1977 om forbud mod militr og anden fjendtlig anvendelse af teknikker , der kan ndre miljet .
Denne aftale er imidlertid ikke hidtil blevet drftet inden for rammerne af EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Den Europiske Union har et ansvar her , og de medlemsstater , der samarbejder med USA i militre anliggender , har en forpligtelse til at sikre , at internationale traktater respekteres .
Det ser ud til , at disse anklager er stttet p en hel del beviser .
Rdsformanden har sagt , at det kun drejer sig om pstande , men de er stttet af mange oplysninger og data .
Det ser ud til , at det er en kendsgerning .
Det ser ud til , at USA peger fingre ad internationale aftaler , og det phviler Den Europiske Union med henblik p global afrustning og international sikkerhed at sikre sig , at USA bliver holdt ansvarlige for , hvad de planlgger .
<SPEAKER ID=294 NAME="Verheugen">
Fru McKenna , Jeg tager gerne den kommentar , De fremsatte , til efterretning , men kan ikke forudsige , om Rdet agter at beskftige sig med denne sag .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 35-37 .
<P>
Hr .
Killilea er netop nu ankommet og anmoder om , at vi gr tilbage til sprgsml nr . 28 , hvis forsdet finder det i orden .
<P>
Hr . Verheugen , jeg m igen appellere til Deres venlighed og sprge Dem , om De vil besvare sprgsml nr .
28 .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 28 af Mark Killilea ( H-0071 / 99 ) : Om : Sler
<P>
I april 1997 forelagde den irske havfiskeristyrelse , Bord Iascaigh Mhara , en beretning for Kommissionen om det fysiske samspil mellem grsler og fiskegrej .
<P>
Undersgelser p to udvalgte omrder i Irland over en periode p 2-3 r gav afgrende beviser for , at slerne delgger fiskebestandene .
Denne undersgelse underbygges af tidligere omfattende undersgelser .
<P>
Rdet bedes oplyse , om Kommissionen har givet det kendskab til disse undersgelser ?
Er det ikke enig i , at denne beretning og andre afslrer , at omfanget af de skader , som slerne pfrer fiskeriet , har betydelige finansielle flger p lokalt plan ?
Er det ogs enig i , at foranstaltninger med henblik p at hindre sdanne flger m anses for at vre berettiget , isr nr disse flger er pvist ?
Gr det ind for , at Kommissionen yder finansiel sttte til de nationale fiskeriorganisationer , sledes at disse kan udfre undersgelser med henblik p rent videnskabeligt at fastsl , om der er behov herfor ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg appellerer til Deres venlighed og beder Dem besvare hr . Killileas sprgsml .
<SPEAKER ID=297 NAME="Verheugen">
Hr . Killilea , jeg vil svare Dem .
Men jeg ved allerede , at De vil opfatte det som et ikkesvar , for Rdet har ikke fet beretningen om det fysiske samspil mellem grsler og fiskegrej . Det er jo den beretning , De refererer til .
Derfor kan Rdet heller ikke komme med en udtalelse om beretningen .
Jeg har imidlertid fet at vide , hr . Killilea , at De har sendt et lignende sprgsml til Kommissionen .
Jeg mener , at det nok snarere er Kommissionen , som er i stand til at give Dem et tilfredsstillende svar .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , tak , fordi De har tilladt mit sprgsml , og tak til rdsformanden for hans svar , selvom han har sagt , at det ikke rigtig er noget svar .
Jeg har fet endnu et svar fra Kommissionen , der ikke er noget rigtigt svar .
Jeg ved ikke , hvor vi str .
<P>
De europiske skatteyderes penge blev givet til Bord Iascaigh Mhara til denne forskning .
Dokumentationen , og den serise videnskabelige forskning har vret p tryk siden 1997 , og her ligger den og samler stv .
Jeg har en mistanke om , hr. rdsformand , at vi mangler modet til at tage fat p dette vsentlige problem .
Men jeg vil gerne ppege over for Dem , at ved tre forsgsfangster af torsk ved Irlands vestkyst var 98 % af de fangede torsk enten delagt eller alvorligt skadede af sler .
<P>
Ligeledes med hensyn til de andre arter af torskefisk var hele 58 , 8 % af den totale fangst , som irske fiskere har lov at foretage , delagt af sler p den ene eller den anden mde .
Det krver meget mod at g imod alt det pjat , der foregr omkring disse smukke dyr .
De er nok smukke , nr de har hovedet oven vande , men de er ikke s smukke under havet , hvor de fortrer tusinder tons meget kostbare fisk og dermed mad til Europas befolkning .
Jeg siger til kritikerne : Er det vigtigere at fodre slerne end menneskene ?
Efter min mening er det vigtigst at skaffe menneskefde .
<P>
Jeg vil gerne bede rdsformanden om fortsat at lgge pres p Kommissionen , s den fr det moralske mod til at tage fat p denne skrkkelige situation , som trnger sig meget p .
<SPEAKER ID=299 NAME="Verheugen">
Hr . Killilea , da jeg selv har gjort den erfaring med de lange veje i Europa-Parlamentet , er jeg fuld af forstelse for Deres problem .
Jeg kan ikke rigtig finde ud af , om jeg skal stille mig p slernes , fiskenes eller menneskenes side .
Mit rd er , at den irske regering alligevel bringer emnet p bane endnu en gang , nr det - og jeg tvivler ikke p Deres ord , nr De siger det - er et vigtigt anliggende for folk langs den irske vestkyst .
Rdet kan ikke af egen drift drfte eller udtale sig om en beretning fra en irsk myndighed , nr den ikke engang er blevet forelagt for Rdet endnu .
Mit rd er , hvis Kommissionen heller ikke kan give Dem noget svar , at den irske regering selv stter dette emne p dagsordenen i Bruxelles .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 19.02 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=12>
Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0261 / 98 ) af White for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag og ndret forslag til Rdets direktiv om rammerne for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( KOM ( 97 ) 0049 - C4-0192 / 97 , KOM ( 97 ) 0614 - C4-0120 / 98 og KOM ( 98 ) 0076 - C4-0121 / 98-97 / 0067 ( SYN ) ) .
<P>
Jeg vil gerne som indledning sige , og jeg vil f lejlighed til at gentage det i aften , at jeg bliver ndt til at vre meget streng med hensyn til at overholde taletiden . Vi har et meget stramt program , og det betyder , at det bliver meget sent i aften .
<SPEAKER ID=302 NAME="White">
Hr. formand , jeg er meget glad for at kunne fremlgge min betnkning om direktivet om rammerne for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger for denne frstebehandling .
Dette forslags vej har vret nsten lige s slynget som den vej , en laks flger , nr den svmmer mod strmmen .
Jeg vil gerne anerkende min kollegas , hr . Collins ' , personlige bidrag i det lange , seje trk , der nu langt om lnge har frt os til denne frstebehandling .
I 1995 sad hr . Collins for bordenden ved Parlamentets hring om vandpolitikken , hvor man barslede med direktivet om rammerne for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger .
Mske skulle vi kalde det  vandbabyen  , og han vil blive begejstret over endelig at se sin  baby  dbt af Parlamentet her , fr han forlader os senere i r .
Jeg vil gerne hylde den lille pyt af vandordfrere - der ogs er til stede ved dbsceremonien - og som omfatter mine kolleger , hr . Florenz , fru Schleicher , hr .
Eisma og hr .
Collins selv , som ogs har en vandbetnkning . Vi har udviklet en korpsnd iblandt os , hvorved vi er blevet vandbevidste , og det er en meget nyttig ting at have gjort .
<P>
Dette forslag giver os en historisk anledning til at sikre Unionens mest grundlggende behov for tilstrkkelige forsyninger af vand af god kvalitet for vores dages og for morgendagens generationer .
Resultatet heraf vil bestemme Unionens vandressourcers fremtid langt efter rtusindskiftet .
Det er p hje tid med en reform af Unionens vandpolitik , og den er velkommen .
Stykkevis udvikling har resulteret i en usammenhngende lovgivningsmasse , med forskellige og undertiden modstridende metoder , definitioner og ml .
Den farlige tilstand , som mange af Unionens vandressourcer befinder sig i , er nem at se af de beviser , som Miljagenturet i Kbenhavn har leveret os .
<P>
Den frste rapport om Europas milj - den skaldte Dobris Assessment - giver en klar skitsering af problemerne , og sidste r offentliggjorde Miljagenturet en anden vurdering .
En sammenligning af de to rapporter viser , at der stadig mangler at blive gjort fremskridt .
Dobris-vurderingen berettede , at vandet i en fjerdedel af Europas floder er af ringe til drlig kvalitet med enten knappe fiskebestande eller slet ingen fisk overhovedet .
I sidste rs vurdering bemrkedes det , at der ikke var sket  nogen generel forbedring af vandkvaliteten i floderne  , og grundvandets kvalitet er ikke blevet forbedret siden den frste vurdering .
Europas grundvand er i fare og forurenet p mange mder , fr vi at vide .
 Problemerne omfatter forurening med nitrater , pesticider , tungmetaller og kulbrinter , hvilket frer til eutrofiering , toksiske pvirkninger i andre dele af vandmiljet og mulige indvirkninger p menneskers helbred .
 Til trods for adskillige internationale aftaler og mange gode hensigtserklringer er gennemfrelsen af Unionens vandlovgivning desuden stadig ringe .
<P>
Kommissionen , der - og det er jeg den taknemmelig for - deltog i den hring , der fandt sted i 1995 , udarbejdede sin meddelelse i februar 1996 .
I fortsttelse af Parlamentets reaktion p meddelelsen har der vret en fortsat dialog mellem Kommissionen og mig .
I forbindelse med denne dialog udtrykte jeg de bekymringer , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse nrer med hensyn til det tidlige forslag .
Kommissionen br lyknskes med sin reaktion , for den leverede detaljerede bilag og grundlggende definitioner , som manglede i det oprindelige forslag .
Jeg fler mig ligeledes opmuntret over det nuvrende tyske formandskabs konstruktive holdning .
<P>
Parlamentet har i dag fet forelagt 12 kompromisndringsforslag , der beskftiger sig med vigtige sprgsml , hvor jeg i den endnu ikke ratificerede Amsterdam-traktats nd er glad for at fremlgge resultaterne af en trepartsdrftelse , der for nylig fandt sted mellem mig selv , Kommissionen og Rdet .
Disse kompromisndringsforslag viser en ny vilje til at bevge sig henimod Miljudvalgets holdning om vdomrder , inddragelse af offentligheden , overvgning af kvaliteten af havvand og gaslagre i undergrunden .
<P>
Dette er , og har vret ndt til at vre , et kompliceret forslag .
Det har til forml at fremme en bredygtig anvendelse af vandressourcerne .
Medlemsstaterne vil vre forpligtet til at opn en god status for al overflade- og grundvand inden en bestemt fastsat dato .
En god status betyder et sundt kosystem og et lavt forureningsniveau .
Disse ml vil blive net ved brug af planer for forvaltning af vandlbssystemerne og blive stttet af unionsomspndende begrnsninger af forureningen .
Forslagene skitserer , hvordan medlemsstaterne skal identificere de enkelte vandlbssystemer , udpege forvaltningsmyndigheder med ansvar for vandlbssystemerne og sikre , at de udarbejder planer .
Planerne vil fastsl , hvad der skal gres for at opn en god status , herunder kontrolforanstaltninger mod forurening , fremme af en mere effektiv anvendelse af vandet , vandregulering og indfrelse af et afgiftssystem .
<P>
Mine forslag til reform af Kommissionens forslag har til hensigt at tage sig af de vsentlige problemer , der fortsat underminerer gennemfrelsen af Unionens vandpolitik .
Samtidig sger mine ndringsforslag at skabe rammer for vandpolitikken , der er bde praktiske og ambitise .
Jeg m p det kraftigste understrege , at der er behov for skrappere kontrolforanstaltninger med forureningen , idet det mere langsigtede ml , der allerede er indeholdt i internationale aftaler som OSPAR , Helcom og Barcelona , som medlemsstaterne har undertegnet , er den endelige afvikling af toksiske stoffer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage betydningen af det forslag , der ligger foran os .
Hvad kan vre mere vigtigt for Fllesskabets fremtid end sikre og rigelige forsyninger af sundt vand .
Dette er det frste stykke fllesskabsvandlovgivning , der kommer til at glde for al overflade- og grundvand .
Det baserer forvaltningen af disse vandmasser fast p princippet om bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=303 NAME="d'Aboville">
Hr. formand , vandkvaliteten , isr i kystfarvandene , er af afgrende betydning for fiskeriet og akvakulturen .
<P>
Havene er reelt den sidste station for forurenende stoffer , der kastes i vores vandlb , og dette sker ved kysterne , der netop er det vigtigste omrde for reproduktionen af en lang rkke fiske- og dyrearter .
<P>
Direktivet , vi har fet forelagt , angr direkte de , der lever af disse aktiviteter , s meget mere som det ophver to tidligere direktiver om farvande , der glder for henholdsvis fisk og skaldyr .
<P>
Det er p denne baggrund , vi har fremsat flgende ndringsforslag : nr .
154 om at udvide direktivets anvendelsesomrde til ogs at glde kystomrder og flodmundinger .
Forslaget , der ligger helt i trd med prmissen 11a , der er vedtaget i Miljudvalget , fastslr , at medlemsstaterne vil f mulighed for at tage hensyn til forureningen i de maritime kystomrder med henblik p at evaluere konsekvenserne heraf for fiskeriaktiviteterne .
ndringsforslagene 153 og 156 placerer fiskerne i udkanten af den gruppe , der udnytter havet . rsagen hertil er , at de hverken tager noget fra det eller forurener det , og de er frem for nogen ofrene for en eventuel forurening .
Endelig kommer ndringsforslag 155 med forslag til hjlp til de svageste kategorier . Jeg tnker her p de sm akvakulturbrug , nr de skal investere i udstyr for at kunne bekmpe den forurening , de selv mtte forrsage .
<P>
Det drejer sig ikke om tiltag , der kan sammenlignes med skattefradrag , men i stedet om sttte til filtrerings- og rensningsudstyr .
<P>
Til sidst - og her taler jeg p UPE-gruppens vegne - vil jeg gerne fastholde , at vi gr ind for metoden med forvaltning via hydrografiske bassiner .
Den har allerede stet sin prve i visse lande , og den udgr efter vores opfattelse nglen i Kommissionens forslag .
Metoden m derfor bevares .
<SPEAKER ID=304 NAME="Cunha">
Hr. formand , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Miljudvalget som korresponderende udvalg til at optage flgende konklusioner i dets betnkning .
<P>
For det frste understreger det , at landbrugeren anvender vandet til gavn for forbrugerne i almindelighed , og at landbrugeren er den , der har strst interesse i vand , der er s godt , at det kan anvendes til landbrugsproduktion af kvalitet .
<P>
For det andet mener det , at der ud over de allerede anfrte ml vedrrende beskyttelse af vandet mod delggelse af vandkosystemerne og den langsigtede beskyttelse af vandressourcerne br gres en yderligere indsats for at mindske skadevirkningerne af oversvmmelser og trke .
<P>
Hvad angr landbruget specielt , afviser det den fuldstndige dkning af omkostningerne i forbindelse med vandforsyning , sdan som den er udformet i artikel 12 i det foreliggende forslag til direktiv , men den kan tilslutte sig princippet om betaling af omkostningerne i forbindelse med vandforsyning , hvis der tages hensyn til svel de sociale , miljmssige og konomiske flgevirkninger som omrdernes geografiske og klimatiske forhold .
<P>
I denne sammenhng har isr landbruget i EU ' s sydlige del og i Middelhavsomrdet behov for specifikke lsninger , uden hvilke dets modernisering og overlevelse p lngere sigt ikke vil vre mulig .
Det vil ikke vre muligt uden kunstvandingssystemer , der ofte indebrer enorme udgifter til opbevaring og fordeling af vand .
Uden en specifik lsning kan det sydeuropiske landbrug ikke klare sig over for landbruget i de nordligere regioner , hvor det regner hele ret .
<P>
For det fjerde foreslr Landbrugsudvalget , at der i definitioner og bilag indfjes udtrykkelige henvisninger til vandmasser til landbrugsforml - kunstige ser - og til den fremgangsmde , der skal anvendes i forbindelse med den pgldende kvantitets- og kvalitetskontrol , og til landbrug med kunstvanding og den srlige cykliske vandanvendelse , der kendetegner denne form for landbrug .
<P>
For det femte foreslr det , at brugerforeningerne inddrages i forvaltningen af vandlbssystemerne , herunder navnlig vandingslav i forbindelse med vandanvendelse til landbrugsforml .
<P>
Afslutningsvis vil jeg , hr. formand , kre kolleger , som portugiser gerne understrege betydningen af , at der ogs faststtes strengere rammebestemmelser for forvaltning af tvrnationale vandlbssystemer , sledes at der kan sikres passende niveauer for strmning og vandkvalitet i disse internationale floder .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , den primre mening med det direktiv , der berrer udviklingen af Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger , er at sikre , at hver enkelt borger har ret til vand af god kvalitet bde som nringsmiddel og i sine omgivelser .
Der bliver dog ofte get p kompromis med vandkvaliteten , for det har vret svrt at sanktionere forureningen .
Af denne grund br princippet om , at forureneren betaler , en effektiv overvgning af vandets gode kvalitet med frrest muligt undtagelser og en kontrol af de stoffer , der skaber problemer med vandkvaliteten primrt ud fra sundhedsaspektet , skrives ind som en bindende garanti for menneskets ret til godt vand .
Forsmmelighed og ansvarslse handlinger fr skbnesvangre og uoprettelige flger .
<P>
Betnkningen indeholder mange gode ting , tak til ordfreren for dette .
Men srlig god er den ndring , der indgr i betnkningen som arktikel 3a , hvor der faststtes en opflgning p realiseringen af forvaltningsplanerne for vandlbssystemdistrikter .
Medlemsstaternes myndigheder skal forpligtes til at overvge vandkvaliteten bedre end nu .
Betnkningen indeholder dog efter min mening et problem , og det har at gre med opfattelsen af , hvorledes man skal regulere vandafgifterne .
Her handler det efter min mening , i hvert fald set fra et finsk synspunkt , om kommunalt demokrati og kommunernes ret til at regulere afgifter , og derfor br man ikke blande sig i dette .
<P>
Srlig opmrksomhed m rettes mod grundvandet .
Man m under ingen omstndigheder tnke , at vi er i en hbls situation , at vandet allerede er s forurenet , at det ikke lngere kan betale sig at gre noget .
Der er mange eksempler p , at man har kunnet lse problemerne , om ikke man har kunnet bringe vandet tilbage til en naturlig tilstand , s dog til en stand , der ikke er sundhedsskadelig for mennesker .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , fru kommissr , rede reprsentanter for formandskabet , at vi i dag taler om et rammedirektiv , kan vi ikke mindst takke Ian White for .
For nogle mneder siden s det helt anderledes ud .
Kommissionen nskede at udarbejde en meddelelse til os - jeg var ordfrer p det tidspunkt , og imod Rdets planlagte hurtige afgrelser srgede vi i fllesskab for , at vi i dag har dette resultat .
Det som sdan er en succes .
Det m man heller ikke glemme set fra et parlamentarisk synspunkt .
<P>
Direktivet har ikke til forml , som mange af mine kolleger , isr strigere , tror , at regulere vandets status quo .
Tvrtimod vil vi beskytte vandkvaliteten , det er direktivets opgave .
Nu synes det , som om Rdet og Kommissionen vil foresl os , at vi skal love hinanden at beskytte vandet . Men hvordan vi beskytter det , skal vi overlade til medlemslandene .
Jeg er ikke helt sikker p , om det er det rigtige europiske initiativ .
Jeg har ikke megen tiltro til , at der opstilles tusinde forbud , men jeg har tiltro til , at der opstilles f vigtige forbud , og at disse ogs kommer til at glde i Europa .
Disse skal underbygges og sikres videnskabeligt .
<P>
Vi har besluttet os for det indre marked , og et af hovedformlene med det indre marked var at harmonisere standarder i Fllesskabet , ikke ubetinget at gre dem absolut ens , men at tilnrme dem til hinanden .
Det synes vi i jeblikket at g bort fra i miljpolitikken .
De kender min krititk .
I direktivet om rammerne for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger defineres kvalitetsstandarderne og emissionsstandarderne desvrre ikke for hele Europa , i det mindste ikke efter Rdets og Kommissionens ider , men meget vel efter Parlamentets ider .
Jeg mener , at det er en vigtig metode , denne kombinerede metode , som vi ogs nsker at flge op p og flger op p i fremtiden .
<P>
Som nabo til Rhinen - mit hus og min have ligger nogle hundrede meter fra Rhinen - anser jeg det for vigtigt , at naboerne lngere oppe ad floden begynder , uanset hvem det er .
Hvis de ikke begynder , hvis vi tyskere ikke fortstter med hje standarder , vil vores nederlandske kolleger snart drukne i elendigt , beskidt vand .
Det m ikke vre et anliggende i en individuel , national politik , men der skal vre tale om europiske standarder , ikke 100 , men mske 40 eller 50 .
Jeg tror , at Rhinen , Rhne og Mosel har brug for disse europiske standarder , sledes at vi kommer videre p dette omrde fremover .
<P>
Rdets engagement var p ingen mde stort .
Af 188 ndringsforslag har vi lavet 10 kompromisforslag .
Dr har vi fr klaret andre sager bedre .
Formandskabet har ydet en administrativ prstation .
Parlamentets fremstilling var efter min mening bedre .
Vi tror , at hvis det kommer s vidt , som Rdet nsker , vil vi ved regulering p nationalt niveau f en kompliceret situation og i sidste ende et miljpolitisk Babylon .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , beslutningsprocessen omkring dette rammedirektiv for vandressourcerne fortjener bestemt ikke en sknhedsprmie . rsagen var den uformelle politiske aftale , som Rdet indgik uden at afvente Parlamentets frstebehandling .
Den enorme forskel mellem indholdet af denne aftale og Parlamentets nsker , som udlagt i mere end 200 ndringsforslag , tvang Parlament og Rd til et indtil nu usdvanligt trin , uformel drftelse , en drftelse , der endnu ikke er fastlagt i de europiske konventioner . Det kan stadig komme .
<P>
Hr . White var vores guide i denne politiske dyst , og han fr mine komplimenter .
Han var en god guide . Han forsvarede p fremragende vis Parlamentets synspunkter over for Rdet og opnede p et par punkter en tydelig sejr .
Han gav ikke efter for trykket fra medlemslandene p de punkter , der er vigtige for os , s som prioritetslisten og den skaldte combined approach .
Til trods for arbejdspresset og de indviklede diskussioner har han ogs holdt os allesammen s godt informeret som muligt .
Men det er nu Parlamentets job at aflevere et referat af frstebehandlingen , hvori det tydeligt angives , hvordan kvantitet og kvalitet af overflade- og kystvand kan beskyttes p bedst mulig mde .
Dertil er strenge definitioner , tydelige mlstninger og klare procedurer ndvendige .
<P>
Miljudvalget har lavet gode forslag . Jeg forstr ikke , at Rdet vil godkende s lidt .
Man har endog problemer med ndringsforslag , der srger for , at miljstandarder efterleves i overensstemmelse med europiske direktiver , som f.eks. nitratdirektivet og internationale aftaler , som f.eks. OSPAR-aftalen . Ubegribeligt .
Jeg forstr ikke , at Rdet er imod dette .
Men vi behver ikke at gre os nogen bekymringer .
Det flles synspunkt vil ikke blive behandlet mere i dette parlamentsr . Ved begyndelsen af det nye parlamentsr vil Amsterdam-traktaten trde i kraft , hvorefter den anden behandling vil falde under procedure med flles beslutningstagning .
<P>
Rdet kommer s til at tage hensyn til vores synspunkter .
Jeg hber , at Rdet indser , hvordan det har brndt sig ved indgelsen af denne uformelle politiske aftale og vil tage ved lre af det .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , der har arbejdet hrdt for at kunne fremlgge sin betnkning hr i dag .
Ordfreren udtrykker p udmrket vis den bekymring , der var under hringen i Miljudvalget , idet han gr opmrksom p behovet for et mere gennemsigtigt og meddelsomt rammedirektiv , for en tredjedel af de europiske floder er forurenet , det kystnre farvand overudnyttes , og det samme glder de underjordiske vandressourcer .
P grund af dette har vi meget vanskeligt ved at forsyne befolkningen med drikkevand , i hvert fald vil vi f det i fremtiden , isr i nogle af de sydeuropiske lande .
<P>
Vi er derfor enige i forslaget , selvom vi dog var mere enige i det tidligere forslag .
Efter vores opfattelse var hr . Whites tidligere ndringsforslag 38 mere fuldstndigt og bedre .
Ikke desto mindre mener vi , at vi br arbejde for indfrelsen af en meddelsom forvaltning af vandlbene , for at der skabes en gennemsigtig flles ramme og et grnseoverskridende samarbejde .
Sammen med de portugisiske parlamentsmedlemmer besgte vi Tajo-floden og oplevede bekymringen i Portugal , for at man i Spanien bruger ressourcerne p en ordentlig mde , hvilket vil vre den eneste mde , man kan sikre et samarbejde mellem vores to lande .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans kolossale arbejde .
Vi bifalder i allerhjeste grad disse forslag , fordi de forsger at etablere en integreret tilgang til vandforvaltningen og beskyttelsen af vandressourcerne , som er meget vigtig .
<P>
Det underliggende grundlag for alt dette , nemlig princippet om , at forureneren betaler , er et princip , vi frem for alt br fremme her .
Men prmisserne for den analyse , der er blevet udfrt , br gres bredere , sledes at de ogs omfatter de meget vigtige sociale konsekvenser af noget , der i alt vsentligt er en enestende social ydelse .
Levering af vand til husholdningerne , som er en ndvendighed i hverdagen , til erhvervslivet og landbruget og andre aktiviteter m garanteres .
Her vil jeg isr henvise medlemmerne til ndringsforslag 22 , der beskftiger sig med artikel 12 , stk . 1 , der fastslr , at der ikke vil blive opkrvet almindelige vandafgifter , hvor srlige sociale eller andre betingelser taler for det .
Denne skelnen er vigtig , og vi m i srdeleshed sikre fortsat gratis forsyning til dem , der har strst behov for det .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , nr vi her til aften taler om direktivet om rammerne for Fllesskabets vandpolitiske foranstaltninger , taler vi desvrre ikke om beskyttelse af vandmiljet , men om et kludetppe .
Det viser forslaget tydeligt .
For mange undtagelser , ingen klare grnsevrdier og standarder , fuldstndig uforpligtende kvalitetsml , som gr efter det engelske princip , vi fortynder det , s er der ikke nogen , der mrker noget .
Hertil kommer alt for lange overgangsfrister p op til 34 r , der gr det klart , at beskyttelsen af vandmiljet nsten udskydes , til der falder to torsdage i n uge .
Det er mere end en latterliggrelse af forbrugerbeskyttelsen .
Hjdepunktet , et kologisk Waterloo , er dog for mig sprgsmlet om udledning af farlige stoffer .
Trods OSPAR-konventionen foresls det nsten i den flles holdning , at der intet skal ske , slet ingenting .
<P>
Jeg mener , at vi m vre klar over , at vand er en for kostbar ressource , til at det kan blive til losseplads .
Her forventer jeg , at vi i morgen under afstemningen sender et helt klart signal .
Jeg hber desuden , at vi i morgen bliver enige om , at ogs grnsevrdier for radioaktivitet , som vi gjorde det ved drikkevandsdirektivet ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , hjemme i Aragonien , hvor jeg kommer fra , siger vi , at vandet er mlet p vores fremtid .
Vi siger ogs , at der ikke er vand til overs i vores egn , men at der derimod mangler investeringer til at udnytte vandet og gre det rentabelt .
Dr er vi helt klar over , at det ikke er muligt at gre fremskridt uden vand , og at vandet er bydende ndvendigt for at bevare miljet og for at skabe rigdom og beskftigelse i svel landbruget som industrien .
<P>
Vores problem , mine damer og herrer , er ikke alene vandets kvalitet , men ogs vandmngden , det vil sige knapheden deraf .

Derfor forekommer det os nrmest at vre en fornrmelse , at Ebro-floden , som er den mest vandrige p Den Iberiske Halv , gennemstrmmer Aragonien over en strkning p mere end 200 km , hvoraf en del er et sandt rkenomrde , nsten uden at man udnytter dens vand , hvilket hovedsageligt skyldes den historiske mangel p statsinvesteringer .
Det er netop p grund af denne mangel p investeringer , at man kan sige , at der er rigeligt med vand og dermed berettige omledninger til mere udviklede omrder .
Derfor er det efter vores opfattelse enormt vigtigt at undg omledninger mellem vandlb , fordi det i praksis ger ubalancen og affolkningen i stedet for at bringe omrdet i ligevgt , fordi det ndvendiggr dyre anlgsarbejder , som nsten altid gennemfres p bekostning af miljet , og som ikke sikrer en bredygtig udvikling , da udbuddet synes ubegrnset , og i bund og grund , mine damer og herrer , fordi omledninger blot er en afspejling af den strkes ret over for den svage .
<P>
I morgen skal vi stemme om en rkke ndringsforslag , der allerede er blevet godkendt i udvalget , og som omhandler en begrnsning af omledninger mellem vandlb til meget specifikke situationer , hvor der krver forudgende tillladelse , og kun sfremt det viser sig , at der i det modtagende vandlb er taget alle mulige foranstaltninger for at mindske eftersprgselen .
Det er efter vores overbevisning den rette mde at gre vandpolitikken til et effektivt instrument til opnelse af den sociale og territoriale samhrighed i Europa .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , jeg vil gerne uddybe de spanske socialdemokraters holdning til visse aspekter i forhold til vores politiske gruppe .
Vi er helt og aldeles for et rammedirektiv vedrrende Fllesskabets vandpolitik , og i denne henseende hilser vi med glde udkastet til direktiv velkomment .
Men dette tilnrmende lovgivningsarbejde kan for visse aspekters vedkommende blive til en karikatur , hvis man ikke tager hensyn til Europas territoriale srprg .
Sprgsmlet om vand kan ikke behandles ens i lande med overvldende regnmngder og i lande ligesom mit eget , hvor vandet er en meget knap ressource .
Man kan ikke behandle lande med oversvmmelser og trkeperioder , som f.eks. Middelhavslandene , og de nordlige lande ens .
<P>

P grund af dette har vi stillet differentierede ndringsforslag , og vi synes , at det strenge krav om betaling af alle vandrelaterede udgifter er meget uretfrdigt , eftersom dette ville betyde , at en spansk borger eller landmand skulle betale 40 eller 60 gange s meget for vandet som f.eks. en brite eller en belgier .
<P>
Andre ndringsforslag , som drejer sig om overtrdelsestilflde , hvoraf nogle er umulige at lse i visse af de sydlige egne , eller om krav til omledninger og grundvandsdannelsen , flger den samme logik .
En lovgivende magt med videnskabelige og afbalancerede krav , som Parlamentet har , br ikke ligestille de forskellige europiske regioner , som er s forskelligartede med hensyn til kvantiteten og kvaliteten af vand samt nedbrsmngder .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud hr . Aparacios indlg .
Hr ser vi , at vi ikke br glemme mangfoldighedens enhed , og at politiske voluntarismer koster dyrt .
Derfor kan vi ikke glemme , at vandproblemet er af strategisk betydning for Spanien , som De udmrket ved , fru kommissr , og i den forbindelse er der blevet stillet ndringsforslag , som Kommissionen forhbentlig vil tage hensyn til med henblik p at suspendere kravene i direktivet i tilflde af trke eller alvorlige oversvmmelser .
Det er en omstndighed , der br tages i betragtning .
<P>
Fru kommissr , vi har ogs behov for , at direktivet gr det muligt for Spanien at gennemfre omledninger mellem vores vandlb og som fastlagt i den nationale hydrologiske plan med passende afbalanceringer .
Kun en sdan foranstaltning kan sikre forsyningen til de sydligste egne i vores land .
<P>
Man br ogs tilpasse princippet om fuldstndig betaling af udgifterne .
Vi kan ikke pfre visse lande flere vanskeligheder , end de har , og vi br undg , at vandet i de lande , der har mindst af det , har en ubetalelig pris , som gr det utilgngeligt for borgerne og de mange brugere .
<P>
Med hensyn til mange af de ndringsforslag , der blev stillet i Miljudvalget , kan jeg i dette tilflde ikke sttte dem , for de er ikke fornuftige .
Der er nogle ting , der virker , f.eks. aftalerne mellem nabolande , og derfor kan jeg ikke se , hvorfor man er ndt til at indg internationale aftaler om vandlb , nr nu de andre fungerer godt .
Man er ndt til at begrnse sig til en mulighed for p medlemsstaternes foranledning at hre Kommissionen , hvis der opstr et problem , for at denne kan lse og afgre problemet , ligesom den plejer at gre .
<P>
Hvad angr de kvantitative aspekter , er visse af ndringsforslagene vedrrende omledningerne og grundvandsdannelsen meget foruroligende .
Dette er en almindelig praksis i Spanien , som gr , at vi kan f meget mere ud af vores knappe ressourcer .
Det er udelukkende kvantitative aspekter , som kan forhindre godkendelsen af dette direktiv .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , fru kommissr , ogs jeg vil frst og fremmest gerne lyknske Kommissionen og hr . White og udtrykke min billigelse af deres forslag .
Ikke desto mindre vil jeg insistere p to sprgsml , som vedrrer den neoliberalistiske fundamentalisme og mangelen p demokrati i EU .
<P>
Med hensyn til den neoliberalistiske fundamentalisme bevirker nsket om at lade brugerne af vandet betale alle udgifterne , at vi forrsager en relativ forvrrelse for Spanien , som hr . Cunha , hr .
Aparicio og andre har sagt .
Det er frygteligt i omrder som Murcia , Andalusien , Aragonien osv . Det ville vre meget alvorligt .
<P>
Hvad angr mangelen p demokrati , tror jeg , at det er vigtigt at inddrage myndighederne i kunstvandingsomrderne , hvoraf nogle ssom Valencia og Murcia har benyttet sig af kunstvanding i mere end 1.000 r , f.eks. den srlige  vanddomstol  ( Tribunal de las Aguas ) eller  forligsmandsrdet  ( Consejo de Hombres Buenos ) , og at det ligeledes p dette omrde er bydende ndvendigt med demokrati .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , rammedirektivet for vandressourcerne , som vi taler om i dag , og som vi skal stemme om i morgen , bliver et gennembrud for en europisk vandkvalitets- og kvantitetspolitik .
Men ikke bare det .
Dette rammedirektiv er ogs kronen p vrket af nogle kollegers utrttelige flid .
Jeg nvner her med stor fornjelse min kollega Karl-Heinz Florenz , der var den absolutte forkmper og initiativtager i denne sammenhng . Jeg nvner ogs min nederlandske kollega Doeke Eisma og naturligvis ogs ordfreren , kollega White , som jeg giver min komplimenter for den betnkning , der nu ligger foran os , og ogs for de kompromisndringsforslag , der i morgen skal bidrage til store flertal .
<P>
Rammedirektivet for vandressourcerne er det eneste rigtige svar p den indtil nu hensmuldrede , ineffektive og utilstrkkelige vandkvalitetspolitik og den helt fravrende vandkvantitetspolitik .
Vand spiller en hovedrolle i nederlndernes liv .
I min egen nationalsang lovpriser vi vores Limburg med :  Hvor Maas ' brede strm prgtigt flyder mod havet  . Indbyggerne i Zeeland udlgger med luctor et emergo ( jeg kmper og kommer op ) den kamp , der fres mod havet , og som i sidste ende , efter oversvmmelseskatastrofen , frte til anlggelsen af Deltavrkerne , en dmning , der gjorde os nederlndere verdenskendte .
Vi har i bogstaveligste forstand ogs vundet land ved Flevopolderen .
<P>
Vi frer en daglig kamp mod vandet i Nederland - polderland , deltaet , hvor Maas , Rhinen og Schelde munder ud i havet .
Den , der tr hvde , at vi er i stand til selv at lse sagen med vores srdeles velorganiserede nederlandske vandkvantitetspolitik , er sandsynligvis ikke lngere opmrksom p de oversvmmelser , der har plaget os de seneste r .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , kun tre bemrkninger .
Den frste til sttte for en vandpolitik , der fremmer rationaliseringen af dets anvendelse ved at lgge vgt p den rationelle kontrol med eftersprgselen og ikke en irrationel stigning i udbuddet .
Den anden for at gentage , at grundforvaltningsenheden for overflade- og grundvand er vandlbssystemet , og at vandlbssystemerne ikke adskilles af statsgrnser , eftersom de har deres begyndelse ved udspringet og deres afslutning ved mundingen , hvor mange lande floderne end lber igennem .
En sidste bemrkning for at fremhve den forstelse og det samarbejde , der har vret i vores gruppe mellem spanske og portugisiske parlamentsmedlemmer , og som for nylig har frt til et vandmanifest , der kan genfindes i den betnkning , som nu behandles , hvad der styrkes af det symbolske forhold , at det fra vores gruppe har vret medlemmer af disse nationaliteter , der har deltaget i debatten .
Og hvis vi hber at ses igen i Parlamentets beslutning , sker det ikke i aftalen om de flles floder , som de to regeringer har undertegnet , der er et tilflde , hvor fllesskabssolidariteten burde ytre sig , og hvor der krves samarbejde mellem staterne .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , dette direktiv havde en svr fdsel .
Jeg vil gerne efterflgende takke alle dem , der har deltaget konstruktivt i arbejdet , p vegne af kollegerne , naturligvis ogs vores ordfrer , hr . White , men ogs Kommissionen , der har flyttet sig .
Jeg forventer af det tyske formandskab , at det kontrollerer Parlamentets arbejde omhyggeligt , ellers kunne der ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet opst en slem overraskelse i form af en afvisning .
<P>
Som ordfrer for handlingsprogrammet for grundvand , der p ingen mde er overfldigt , anser jeg flgende aspekter for uundvrlige : fastlggelse af en omfattende grundvandsbeskyttelse , forbud mod direkte udledning af skadelige stoffer og i den forbindelse undgelse af fastlagte grnsevrdier for grundvandet for at gre den skaldte pfyldningseffekt umulig , endelig en s omfattende bortskaffelse og forhindring som muligt af skaldte indirekte udledninger i grundvandet og naturligvis en s omfattende sanering af forurenet grundvand som muligt ud fra tekniske synspunkter .
<P>
Tre af mine ndringsforslag tjener disse ml .
Jeg vil endnu en gang gerne gre opmrksom p , at ndringsforslag 77 ligger mig meget p hjerte , og at jeg ikke er indforstet med kompromisforslaget .
Jeg vil gerne advare mod overdrevne , urealistiske og uigennemfrlige krav .
Selvom miljbeskyttelsen hidtil er kommet til kort p mange andre politiske omrder og har fet for lidt opmrksomhed , m vi ikke gentage denne fejl i omvendt rkkeflge .
Derfor er jeg sammen med vores gruppe afgjort imod nogle ndringsforslag , der til dels ganske enkelt ikke kan gennemfres , hverken med mange penge eller med alle til rdighed stende tekniske muligheder .
En lovgivning , der krver noget sdant , er utrovrdig .
<P>
Til sidst har jeg et sprgsml til Kommissionen : Hvad sker der med forslaget til direktiv om kologisk vandkvalitet ?
Jeg kender ikke noget til , at Kommissionen skal have trukket dette forslag tilbage officielt .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , det foreliggende direktiv skaber efter Parlamentets nske meget vigtige fornyelser i forbindelse med bevarelsen af Europas mske mest vrdifulde gode , vandet : afklaring og forankring af den kombinerede metode , forankring af den arealdkkende beskyttelse af vandmiljet og en ambitis udformning af kvalitetsml for grundvandet .
Isr den kombinerede metode udgr for mange medlemslande et kvantespring i forbindelse med renholdelsen af vandet .
Der skal langt om lnge ske en nytnkning i hele Europa .
Ingen har ret til hensynsls forurening og forgiftning af floder og have , men derimod en pligt til frst at rense alt spildevand , ogs industrielt , med de bedste tekniske muligheder og dernst at aflede det .
Strenge emissionsstandarder og ikke kun immissionsstandarder er ndvendige .
<P>
Jeg ser negativt p forsgene p at forankre forvaltningen af vandressourcerne i kvantitativ henseende i direktivet . Jeg er dog meget glad for , at bde Rdets og Kommissionens juridiske tjenester er af den opfattelse , at sdan en forankring ikke ville vre forenelig med det retsgrundlag , der er fastsat i forbindelse med vedtagelsen af direktivet .
Jeg er ogs glad for , at det er lykkedes mig i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse at gennemfre et ndringsforslag , som helt klart slr fast , hvilke supranationale myndigheder der br oprettes .
En indskrnkning i et medlemslands magt til at disponere i forbindelse med forvaltningen af landets vandressourcer er udelukket .
Hvis det vedtages sdan i morgen , vil jeg gerne bifalde betnkning af White , som jeg gratulerer ham med .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , en rigelig forsyning af vand i god kvalitet er er basalt behov for Fllesskabet .
Der er konstateret problemer bde med flodernes vandkvalitet og med slseri med vandet i by- og industriomrder .
Vandressourcerne i Europas forskellige stater er ikke nogen flleseuropisk ejendom , ligesom de ikke er en af den slags naturressourcer , man driver handel med .
Hvert enkelt medlemsland har dog p nationalt plan grund til at gribe ind for at bedre vandkvaliteten i deres egne floder , for at udvikle og realisere vandspareforanstaltninger og for at beskytte sit grundvand .
<P>
Tanken om en flles vandpolitik burde realiseres inden for de beskyttelsesforanstaltninger , der findes p tvrs af landegrnserne og for vandomrder , der berrer flere lande .
I den senere tid er der foreget forskellige ting , som har svkket stersens tilstand , ssom udledning af urenset spildevand i havet .
Den slags miljskadelige handlinger burde man forsge at hindre i overensstemmelse med en flles politik for den nordlige dimension , og disse sager kunne man ogs godt blande sig i p et flles vandpolitisk plan .
Den nordlige dimension giver fortrinlige muligheder for dette ligesom for andre miljsikkerhedsprojekter .
<P>
I forslaget har man villet opstille visse kvalitetsvrdier for det vand , der bruges i Det Europiske Fllesskabs lande .
Sdanne faktorer er det fint at inkludere i den flles politik , hvis blot man husker at efterlade tilstrkkeligt med plads til lsninger , der tager hensyn til nationale forhold og srlige omstndigheder .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , eftersom jeg er den sidste , der skal tale om vandet , og eftersom problemet mles p kvantitet og ikke kvalitet , bliver De ndt til at bre over med mig .
Jeg skal forsge ikke at gentage alt det , der er blevet sagt af mine spanske og portugisiske kolleger og i stedet nvne noget , som ikke endnu er nvnt i betnkningen .
<P>
Jeg vil blot prcisere argumentationen vedrrende udgifterne .
Vi forkaster Kommissionens oprindelige forslag om at lade brugerne , som hovedsageligt er landmnd , betale alle udgifter for vandtjenester , som f.eks. infrastrukturerne , og forslaget om at tage hensyn til udgifterne , eftersom det kan betyde enden for det allerede flsomme landbrug i Sydeuropa .
<P>
Vi br ogs overveje sprgsmlet om de bedste , tilgngelige teknikker i industriprocesser . Vi er ndt til at tnke over costbenefitforholdet og situationen i sektoren .
Vi kan ikke g videre end den politiske aftale , som Ministerrdet indgik i juni sidste r .
Afskaffelsen af farlige stoffer og de nskelige mlstninger for miljet m vi formulere inden for og i kraft af vores reelle , svel tekniske som konomiske , muligheder for at kunne n dem .
<P>
Vi er derimod enige med hensyn til undtagelserne p grund af trke , og det er vigtigt , at undtagelser er mulige bde i situationer med trke og med oversvmmelser .
Efter min opfattelse br man anvende subsidiaritetsprincippet p de internationale vandlbssystemer , og for nylig er der blevet indget en aftale med vores vandlbsnabo , det vil sige Portugal .
Hvad angr de mngdemssige aspekter , betingelserne for omledninger og grundvandsdannelse , indeholder forslaget ikke et retsligt grundlag .
I traktaten krves der enstemmighed , og derfor kan vi efter min opfattelse ikke sttte forslaget p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvad angr de af mig stillede ndringsforslag , vil jeg fortlle Dem , at kun tre af dem drejer sig om definitioner , som ikke er blevet overvejet , f.eks. den kunstige vandmasse ...
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=321 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Miljudvalget og navnlig ordfreren , Ian White , for deres grundige behandling af det nye forslag til et rammedirektiv for vandressourcerne .
Parlamentet har - som det ogs blev understreget - reageret srdeles serist p reformen af vandpolitikken , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose den betydelige og meget positive indflydelse , som Parlamentet har haft bde med hensyn til at starte og videreudvikle reformen .
Kommissionens forslag om behandlingen af farlige stoffer og om bilag V om kologisk status bygger i hj grad p Parlamentets konstruktive engagement .
<P>
Samme konstruktive engagement l bag den nylige uformelle drftelse mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , og der var , som fremhvet af hr . Eisma , i hj grad tale om en nyskabelse .
Resultaterne af disse drftelser forbedrede i det store og hele teksten yderligere , samtidig med at de ogs bragte de to lovgivende institutioners standpunkter tttere p hinanden .
Det er en positiv udvikling , og jeg kan naturligvis sttte det resultat , der foreligger i form af kompromisforslag 189-201 .
Faktisk forbedrer de fleste af Parlamentets ndringsforslag den tekniske kvalitet og gr teksten klarere , og det glder mig meget at kunne sige , at vi gr ind for iderne i de fleste af dem .
<P>
Vi kan i princippet helt eller delvis acceptere 85 af de 122 ndringsforslag .
Kommissionen kan endvidere sttte en rkke af de vrige fremsatte ndringsforslag .
Navnlig sttter vi Parlamentets initiativer med hensyn til behandlingen af farlige stoffer , benhed , den kombinerede metode og medtagelsen af radioaktivitet .
<P>
Hr. formand , som det er fremget , er der mange ndringsforslag , og det vil vre umuligt for mig inden for en rimelig tidsramme at gennemg dem alle .
Derfor vil jeg njes med at tage nogle af hovedomrderne op .
Der er frst behandlingen af farlige stoffer .
Det er et stort problem , som betnkningen med rette fokuserer p .
Det er vigtigt , at vi er konsekvente over for vores forpligtelser i internationale organisationer med hensyn til emissioner .
Mangelen p oplysninger om de sociale og konomiske konsekvenser betyder imidlertid , at det ikke altid er hensigtsmssigt at indfre juridisk bindende krav p nuvrende tidspunkt .
Vi har derfor til hensigt at acceptere princippet bag ndringsforslag 6 , 19 , 47 og 83 og i artikel 1 i forslaget at indfje en henvisning til ophr som et endeligt ml .
Dette er i overensstemmelse med indfaldsvinklen i erklringen fra Nords-konferencen og alle de relevante havkonventioner .
De andre ndringsforslag om dette emne - og det er 22 , 43 og 46 - bliver s afvist .
<P>
Hvad angr benhed og inddragelse af offentligheden , har drftelserne mellem Rdet og Parlamentet vret srdeles produktive .
Kommissionen kan fuldt ud sttte ordfrerens kompromisndring , der afspejler de aftaler , der er indget om offentlig hring , og bde Rdets og Kommissionens rapportering .
ndringsforslag 25 og 39 vedrrer behovet for at definere den kombinerede metode , som Kommissionen i princippet accepterer , selvom vi foreslr en lidt anden formulering for at gre anvendelsesomrdet juridisk mere prcist .
Kommissionen kan ogs principielt acceptere ndringsforslag 87 og 88 , som krver en tidsplan for Kommissionen til at indfre kontrol med prioriterede stoffer .
ndringsforslag 84 og 85 om revision af prioritetslisten giver imidlertid ikke tilstrkkelig tid til at behandle stofferne , og Kommissionen afviser derfor disse ndringer og foreslr at fastholde den nuvrende revisionsperiode p 6 r .
<P>
Kommissionen accepterer principielt ndringsforslag 34 og 122 om medtagelse af radioaktivitet i forslaget , selvom der kan blive behov for en vis omredigering .
Med hensyn til betaling , som har spillet en stor rolle i debatten her i aften , s er en mere fuldstndig integrering af milj- og ressourceomkostninger vsentlig , men problematikken m undersges nrmere .
ndringsforslag 67 , 68 og 69 kan derfor ikke accepteres for jeblikket .
ndringsforslag 66 , der krver , at betalingen faststtes til et niveau , som tilskynder til opfyldelse af miljmlstningerne , er imidlertid meget nyttigt og kan selvflgelig accepteres .
<P>
S er der en rkke forslag , som Kommissionen afviser af tekniske grunde .
Der er ogs nogle enkelte , som vi afviser i den form , de er forelagt , mens der er ganske mange elementer , som vi regner med kan indg i det ndrede forslag .
Det er her , jeg afstr fra at nvne dem allesammen .
<P>
Som konklusion kan jeg kun hilse denne betnkning velkommen , og det samme glder de fremskridt , der allerede er gjort .
Parlamentets rolle har vret betydningsfuld , og den konstruktive holdning , der er kommet til udtryk i drftelserne , er grundlag for en god arbejdsatmosfre ved kommende forhandlinger .
Det er i forbindelse med et s vigtigt emne klart , at en rkke sprgsml vil krve tilbundsgende drftelser , fr de kan lses .
Jeg er overbevist om , at den strke position , som Parlamentet har indtaget , efterhnden som lovgivningsprocessen skred frem , vil bidrage til , at vi kan n mlet , som er en vandpolitik , vi kan vre stolte af .
Lad mig s blot tilfje til det sprgsml , som fru Schleicher stillede , at vi regner med , at forslaget om den kologiske vandkvalitet er indeholdt i forslaget her og dermed alts bortfaldet .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=13>
Udstning i miljet af genetisk modificerede organismer
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0024 / 99 ) af Bowe for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 90 / 220 / EF om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer ( KOM ( 98 ) 0085 - C4-0129 / 98-98 / 0072 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=324 NAME="Bowe">
Hr. formand , der hersker ingen tvivl om , at vi her i aften stemmer om en meget vigtig betnkning , der vil blive til et meget vigtigt stykke lovgivning .
Den berrer en vsentlig vkstindustri inden for Fllesskabet , men giver samtidig anledning til en rkke bekymringer hos offentligheden , som man m gre noget ved .
Jeg har i denne betnkning forsgt at finde en mellemproportional mellem beskyttelsen af folkesundheden , miljet , forbrugernes rettigheder og behovene i den vkstindustri , der har s meget at give , hvis den fr lov til at gre det p den rette mde .
<P>
Vi har allerede med held frt betnkningen gennem Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Siden da har vi bestrbt os p at n en endog strre enighed blandt de forskellige involverede parter , sledes at vi kan n frem til et forslag , som ogs Kommissionen kan acceptere .
<P>
Der er mange vsentlige punkter i betnkningen .
Jeg vil gerne lige skitsere et par af dem nu .
For det frste har vi i teksten indfrt endnu en forpligtelse for medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde forsigtighedsprincippet og sikre , at vi undgr eventuelle negative virkninger p menneskers sundhed og miljet , nr som helst en GMO af en hvilken som helst art udsttes i miljet .
<P>
Hvad angr GMO ' er , der kommer i handlen , m vi ogs sikre os , at de kan identificeres og spores .
Det har vi forsgt at gre med nogle af vores ndringsforslag , nemlig ved at foresl , at tilladelsen til udstning indeholder deskriptive metoder til identifikation , og at der fres et offentligt register over disse metoder , sledes at vi ved , hvor de bevger sig hen , og hvad de gr .
De overvgningskrav , vi har indfrt i forslaget , skulle hjlpe os med at gre dette .
<P>
Der er en srlig bekymring , der er blevet udtrykt af mange mennesker om , at vi har et problem med eksport af GMO ' er , ja , og et ansvar , nr disse GMO ' er gr til tredjelande , der mske ikke evner at hndtere dem p samme mde , som vi gr i EU .
Derfor har vi indfrt princippet om forudgende meddelt samtykke .
<P>
Der er blevet udtrykt mange bekymringer af folk p tvrs af Europa om de etiske aspekter ved de genetisk modificerede organismer , der snart mtte komme p markedet - ja , mske endog genetisk modificerede dyr .
I den situation har vi ret til at rdfre os med et etisk udvalg .
Vi gr efter den mest fuldstndige hring af det etiske udvalg i principsprgsml .
Jeg er sikker p , at det vil hjlpe i forbindelse med den fremtidige indfrelse af GMO ' er , der kan udgre visse vanskeligheder .
<P>
Alle producenter m acceptere , at de , nr de lancerer et produkt p markedet , m ptage sig deres ansvar .
Ansvar er et sprgsml her , ligesom det er for enhver anden type produkt .
Vi foreslr en form for ansvar , der er rimeligt og omfattende , og som ikke adskiller sig fra det , der foresls for andre produkter .
<P>
Vi erkender , at de langsigtede implikationer af disse produkter meget vel kan blive af en sdan art , at der vil blive tale om vsentlige sociokonomiske indvirkninger .
Mens vi mske ikke nsker at behandle hvert enkelt af disse sprgsml , ansgning for ansgning , er vi dog ndt til at tage dem i betragtning .
Vi har indfrt et passende ndringsforslag i forslaget for at sikre , at der tages hjde for disse p en passende mde .
<P>
Der er en rkke andre vsentlige forbedringer til teksten i teknisk henseende .
I bilagene har vi arbejdet meget intenst for at forbedre de tekniske krav og definitionerne af risikovurderingen .
Men vi har ligeledes set meget omhyggeligt p , hvordan vi kan kontrollere disse produkter p markedet .
Mens Kommissionen allerede i sit eksisterende forslag har mulighed for at fjerne et produkt fra markedet , hvis det skulle vise sig at udgre en risiko for menneskers sundhed eller eventuelle andre risici , foresls det i Kommissionens forslag , at der br vre en tidsbegrnset godkendelse .
<P>
Vi er ikke imod iden om en tidsbegrnset godkendelse .
Det er en fornuftig mde at gre fremskridt p , skridt for skridt .
Men man m , nr man ser p sortimentet af forskellige produkter , sprge sig selv , hvad der er en passende tidsbegrnsning for en tidsbegrnset godkendelse ? Er det tre r , er det fem r , som en rkke af vores Grnne kolleger foreslog i udvalget .
Er det syv r , som Kommissionen foreslr ?
Er det 12 r , som Rdet foreslr .
Eller er det en ubegrnset godkendelse , som nogle af parlamentsmedlemmerne gerne ser ?
<P>



Vi br acceptere , at vi p dette stadium m have en tidsbegrnset godkendelse for at skabe tillid hos offentligheden , sledes at ethvert produkt , der mtte findes utilfredsstillende , kan fjernes ordentligt efter moden overvejelse .

<P>
Jeg er ikke sikker p antallet .
Der er ikke noget magisk tal , nr der er tale om tidslngden .
Kommissionen foreslr syv r .
Jeg ville vre meget interesseret i at hre fra kommissren , hvorfor hun mener , at syv er det allerbedste antal r - mske er det hendes lykketal .
Skal vi foresl , at det skal vre 12 ?
12 synes at vre passende i dette tekniske sprgsml .
<SPEAKER ID=325 NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , den videnskabelige viden er oftest tvivlsom i snart sagt alle miljsager af almen interesse .
Forskellige forskningsinstitutioner frembringer yderst varierende informationer , som kan tolkes p en hvilken som helst mde , man nsker til grund for den politiske beslutningsproces .
At male skrmmebilleder er ofte den letteste udvej .
En overdreven begrnsning af forskningen flytter ansvaret over p andre , der flger med Unionen som fripassagerer .
P den anden side er regulering en ubetinget forudstning , der er jo tale om et yderst flsomt forskningsomrde .
<P>
Det er op til forbrugerne at vlge , hvilke produkter de vil anvende .
Valget styres i lige hj grad af dem , der baserer sig p viden og p flelser , og begge parter skal respekteres .
Af denne grund skal emballagemrkningerne vre tilstrkkelig klare , forstelige og ensartede .
Man m forsge at ge forbrugernes viden om genmodificerede produkters fordele og mulige risici .
Dette ml kan ns ved at gre forskningsresultaterne tilgngelige for almindelig offentliggrelse , sledes at forbrugerne fr mulighed for at deltage i den igangvrende debat .
<P>
For at vinde forbrugernes tillid m vi flge forsigtighedsprincippet .
I takt med at erfaringen og den videnskabelige viden vokser , br direktivets indhold naturligt revurderes .
Risikovurderingen burde vre helhedsbetonet , og den burde ogs omfatte eventuelle forsinkede pvirkninger .
Vi kan ikke forudstte , at landmndene har tilstrkkelig viden til at bre ansvaret . Udviklerne og producenterne af de genmodificerede produkter derimod har med de saglige tester , de har foretaget , det fulde ansvar for de skader udbredelsen af produkterne mtte forrsage p mennesker eller milj .
<SPEAKER ID=326 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , oprindelig opfordrede Miljudvalget til , at der blev indfrt et europisk moratorium , s vi kunne f en tnkepause .
Rdet afviste iden , men det betyder jo ikke , at der er noget som helst i vejen med den .
Der er p den ene side s megen videnskabelig usikkerhed , og p den anden side er der tale om en ret s dubis beslutningsprocedure ved konkrete markedsfringsansgninger , at der ville have vret grund til at stoppe op , og selv Kommissionen har vret mlls over sin indflydelse .
Usikkerheden knytter sig isr til sprgsmlet om etik , samfundsnytte og de langsigtede konsekvenser for milj og sundhed .
Vi skal ikke have GMO ' er , der indeholder antibiotika eller resistente gener , eller GMO ' er , der kan krydsformere sig med vildtvoksende slgtninge .
<P>
Kommissionens forslag strammer p mange mder op p procedurerne .
Det glder de flles principper for miljrisikovurdering , obligatorisk overvgning i markedsfringssager og tidsbegrnsning af markedsfringsperioden p syv r .
Det er alt sammen rigtig godt .
Det giver den rette basis for godkendelse af genmodificerede organismer , en basis , som jeg mener , alle GMO-produkter burde godkendes efter .
Men det samme forslag vil undtage produkter , der er omfattet af anden fllesskabslovgivning , sledes at der kun er tale om en miljrisikovurdering .
Det kan fre til , at GMO-produkter slipper uden om den grundige kontrol , tidsbegrnsningen og evalueringen , som foreslet i dette direktiv .
<P>
Jeg er ogs bekymret for de nye forenklede procedurer , som gr det nemmere at udstte eller markedsfre visse GMO ' er .
Det er et problem , fordi vores grundlag for at tage den slags beslutninger er for sparsomt .
Erfaringerne er for f og for usikre p GMO-omrdet .
Teknologien er s ny , at en begrnset tilladelse vil kunne give myndighederne en bedre kontrol .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , sagt fra PPE ' s standpunkt er det , jeg netop har hrt fra fru Jensen , forhbentlig ikke hele PSE-gruppens standpunkt , for s ville de forhandlinger , som vi har frt i de seneste uger , ikke vre srlig konstruktive .
Jeg tror dog , at vi i morgen under afstemningen kan blive enige p mange punkter .
Jeg takker udtrykkeligt ordfreren David Bowe , der har gjort sig stor umage med denne betnkning , og som altid har vret parat til dialog og altid er meget pragmatisk og mlrettet , selvom vi ikke har vret enige p alle punkter .
Jeg hber , at vi i overensstemmelse hermed kan vedtage betnkningen med s stor enighed som muligt .
<P>
Hvad er PPE-gruppens standpunkt ?
Vi nsker sikkerhed for mennesker og milj , men vi nsker ikke mere bureaukrati .
Det er , tror jeg , en stor fejl , hvis man tror , at man med s meget bureaukrati som muligt kan beskytte mennesker og milj mod skadelige pvirkninger .
Man har brug for klare regler , som str i rimeligt forhold til risikoen .
Hvis man har dette motto for je , som vi har det i PPE-gruppen , har Kommissionens forslag bde fordele og ulemper .
Ogs betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har gode og drlige sider .
I forbindelse med Kommissionens forslag bifalder vi udtrykkeligt mrkningsforskrifterne , der er bedre i sammenligning med det oprindelige direktiv , og vi bifalder , at Miljudvalget har forbedret dem endnu mere .
Vi hilser desuden udtrykkeligt velkommen , at Kommissionen har fastlagt den forenklede procedure .
Vi bifalder ogs , at der i det mindste er taget et initiativ til en flerstatsprocedure .
<P>
Det meget negative ved Kommissionens forslag er den generelle tidsbegrnsning for godkendelsen p syv r .
Jeg sprger kommissren : Hvor er det videnskabelige grundlag for disse syv r ?
Hvilke risici opstr der efter prcis syv r ?
Ved alle GMO ' er opstr de efter syv r .
Hvorfor ikke efter seks eller efter otte r , hvorfor ikke efter 12 , 15 eller efter to r ?
<P>
Vi er for det initiativ , som har stet sin prve inden for lgemiddelretten .
Hvis der er en risiko , skal man straks trkke godkendelsen tilbage og behver ikke at vente til det syvende r .
Hvis der ikke er nogen risiko , behver man heller ikke nogen tidsbegrnsning .
Vi er alts meget imod en generel tidsbegrnsning .
P dt punkt bifalder vi Miljudvalget , nr det gr en kan-bestemmelse ud af skal-bestemmelsen .
Jeg ville mske nok prcisere det lidt mere .
Derfor har vi fremsat et ndringsforslag .
Tidsbegrnsningen skal vre en undtagelse , hvis der er videnskabelige grunde .
Men Miljudvalget gr i den rigtige retning her .
<P>
P andre punkter gr Miljudvalget i den forkerte retning .
Jeg har opregnet mange punkter i de forudgende samtaler .
Et vigtigt punkt , som vi diskuterer endnu en gang her til aften , er sprgsmlet om de sociokonomiske kriterier .
Jeg tror , at De giver amerikanerne en hj aflevering her .
Hvis vi gr godkendelsen afhngig af sociokonomiske kriterier , vil de sige os det lige op i ansigtet hos WTO .
S har vi ingen chance for at vinde en eller anden ekspertgruppe p omrdet .
Alene af den grund br vi ikke beslutte det .
<P>
PPE-gruppen vil gre sin adfrd i den endelige afstemning afhngig af , om de omstridte punkter , som vi ogs allerede har givet udtryk for i udvalget , afklares godt og efter aftale .
Jeg hber , at vi alle i fllesskab kan godkende betnkningen i morgen , og at vi sender et klart signal om bioteknologien i Europa .
<SPEAKER ID=328 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , denne betnkning , vi diskuterer nu , er en af de mere flsomme i Europa-Parlamentet .
Den indeholder gte konflikter mellem den europiske industri og dennes nske om at komme p omgangshjde med USA og den mere forsigtige miljmssige holdning , som kommer til udtryk gennem anvendelse af forsigtighedsprincippet .
Jeg mener , at dette virkelig er et omrde , hvor forsigtighedsprincippet skal udmntes i praksis , selvflgelig ikke som et nej til GMO ' er , og ikke som en langsommelig behandling fra myndighedernes side , men netop som en forsigtig tilgang til emnet .
Det er min opfattelse , at meget kan klares gennem en ben diskussion , ogs med interesserede borgere , naturligvis uden at afslre kommercielle interesser , og gennem en omhyggelig og gerne hurtig myndighedsbehandling .
<P>
Den Liberale Gruppe er som andre grupper delt i sin holdning til bde kommissionsforslaget og ndringsforslagene .
Jeg selv tilhrer den gruppe , der sttter Kommissionens syvrsregel , men ikke den simplificerede procedure , men det kunne komme p tale med en simplificeret procedure , hvis man overvejede en fornyelse af markedsfringstilladelsen for produkterne , alts forlnge de syv r .
Jeg er heller ikke tilhnger af , at man p nuvrende tidspunkt laver en multinational ansgning .
<P>
Et af problemerne i forbindelse med den komplicerede procedure er , at afgrelserne trffes gennem en komitprocedure , hvor Parlamentet ikke har nogen mulighed for indflydelse , og vi har tidligere set , at dette skaber konflikter senere hen , og det vil derfor vre nskeligt , hvis processen allerede kunne startes nu .
Vi hber , det vil vre muligt i morgen at finde en eller anden form for fornuftigt kompromis - efter min opfattelse gerne med s stram en tidsfrist som muligt .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , de genetisk modificerede organismer indgr nu i den sammenhng , som jeg kunne kalde den nye angst for fdevarer .
Der er i vrigt gjort alt for at give nring til denne angst , hvis jeg m sige det p den mde , herunder ogs i valget af termer .
GMO skulle snarere kaldes GFO , genetisk forbedrede organismer - for de er skabt for at opn vsentlige og yderligere kvalitetsforbedringer .
<P>
For det andet fr direktivets titel , Udstning i miljet , n til at tnke p en forbrydelse udfrt med fuldt overlg , selvom det i virkeligheden drejer sig om markedsfring af organismer eller produkter indeholdende disse efter en meget streng kontrol og efter , at der er givet en tilladelse , der er bde mlt og vejet meget grundigt , til at foretage en eksperimental dyrkning af disse produkter .
<P>
Hele dette angstkompleks fr de politiske beslutningstagere til at sge tilflugt bag det hellige forsigtighedsprincip , som , hvis det blev anvendt reelt og generelt , ville forbyde ethvert videnskabeligt fremskridt , som dog krves med skrig og skrl af alle de , der nsker at pleje deres magelighed og helbrede deres drligdomme .
Som kirurg ville dette princip forbyde mig at rre en operationskniv .
<P>
Lad os dog for Guds skyld ikke anvende modeordet etik hvor som helst og til hvad som helst , idet det har en meget specifik betydning , og det med fordel i de fleste tilflde kan erstattes med et meget mere relevant begreb .
<P>
Skal vi flge iden i ndringsforslag 22 - slette den fremragende artikel 5 og indfre farmaceutiske produkter , der allerede er medtaget i et andet direktiv , i dette direktiv - ville det vre det samme som at give ddsstdet til forskning i nye medikamenter , der dog er absolut ndvendig i behandlingen af mange alvorlige sygdomme .
<P>

Hvis vi alts stiller forhndskrav om , 1 ) at alle oplysninger fremlgges , fr der gives tilladelse til en markedsfring , 2 ) en grundig politik for mrkning og 3 ) en mulighed for at kunne spore organismerne , en opflgning og en detaljeret vurdering af fordele og risici - hvilket er meget mere end forsigtighedsprincippet anvendt p hvert eneste trin - at producenternes holdes ansvarlige for enhver skade , der mtte opst hos personer og i varer , samt naturligvis at produktet fjernes fra markedet , hvis der sls alarm , kan vi tillade dyrkning af GMO med henblik p , at de kommercialiseres i Den Europiske Union for ikke at straffe vores medlemsstater og for ikke at give fordele til visse lande , som f.eks. USA , der producerer og forbruger genetisk modificerede organismer .
Disse produkter oversvmmer og vil i stadigt stigende grad oversvmme vores marked i EU .
Vi skal selvflgelig fortsat sikre os , at produkterne ikke kan skade hverken menneskers sundhed eller miljet , og det gr vi ved at sttte os til de jvnligt gentagne udtalelser fra relevante og kompetente videnskabelige udvalg .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , siden 1990 , da det aktuelle direktiv blev vedtaget , har hele situationen for GMO og deres udstning ndret sig voldsomt .
<P>
For det frste er den videnskabelige usikkerhed voksende med hensyn til arten og omfanget af risici .
For det andet har man for visse kategorier af GMO fastslet , at der findes alvorlige potentielle eller uigendrivelige risici .
For det tredje - og det vil ikke glde hr . Cabrol - har forsigtighedsprincippet opnet en juridisk og politisk status som et grundlggende princip for EU ' s lovgivning .
Det er derfor ndvendigt at tilpasse direktivet denne nye sammenhng .
<P>
Kommissionens forslag gr ikke i den retning .
Det forsger snarere at tilfredsstille et nske om at accelerere procedurerne for at udstede tilladelser og at lette den internationale handel .
Der er i virkeligheden ikke noget som helst argument for at vedtage en forenklet procedure for at markedsfre nye GMO ' er p grundlag af en formodet lighed med eksisterende GMO ' er .
Dette kvivalensbegreb hviler i vrigt heller ikke p noget som helst serist videnskabeligt grundlag .
Proceduren bner reelt dren for en gensidig anerkendelse af bestemmelser , der vil lette en hurtigere indfrelse p EU ' s marked af produkter , der er tilladte i USA .
<P>
Vi mener endvidere , at visse kategorier af GMO , der udgr en srligt alvorlig risiko for miljet eller sundheden , br elimineres og alts ikke udsttes i miljet .
Det drejer sig isr om de , der er resistente over for antibiotika , de , der udskiller giftstoffer , der er nedbrydende for de nyttige dyrearter , og de , der let vil kunne krydses med beslgtede vilde eller kultiverede arter .
<P>
Vi har fremsat otte grundlggende ndringsforslag , og vi hber , at Parlamentet vil tage hensyn til disse .
Vores gruppes afstemning vil afhnge af , hvordan ndringsforslagene bliver modtaget .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det siges , at verdens produktion af fdevarer ikke kan holde niveauet uden genetisk modifikation . Hvis jeg sammenholder dette med historien om terminatorgenet , fr jeg alvorlige betnkninger ved den udtalelse .
Ved at gre ssd ufrugtbar opnr virksomheder i den vestlige verden , at udviklingslandene bliver afhngige af deres kornleverancer . Den uretfrdige fordeling af fdevarer vedbliver alts ogs at eksistere med genetisk modificerede organismer .
Dette eksempel angiver , at vores diskussion om GMO ' er ikke m begrnses til de langsigtede flger for forbrugerens sundhed og sikkerhed .
S ville vi forbig de sprgsml , som det virkelig handler om . Vi har her at gre med et etisk problem .
<P>
Jeg tror , at virkeligheden er skabt af Gud . En simpel indskrnkning af planter og dyr til produktionsfaktorer , der kan manipuleres , afviser jeg derfor .
Som mennesker er vi ikke herskere , men forvaltere . Ud fra dette princip skal vi fastlgge vores synspunkt vedrrende introduktionen af GMO ' er .
Helt konkret betyder det , at vi strengt hndhver forsigtighedsprincippet . Ordfreren stter med rette sin finger p dette .
Ud fra en etisk grundholdning er jeg oprigtigt enig med dette .
I Miljudvalget har jeg med ndringsforslag forsgt at udvide risikovurderingen til ogs at omfatte etiske aspekter . Desvrre var der ikke nok sttte til det .
<P>
Heldigvis er der forslag fra ordfreren , der giver personer , der har etiske indsigelser frihed til at vlge GMO-fri produkter .
Jeg anser det for meget nskvrdigt , at GMO ' er kan identificeres ved tydelig etikettering og opretholdelse af en GMO-fri kde .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , der findes et ladinsk ordsprog fra bjergene , ikke langt fra Deres egen hjemegn , som lyder Qui va prudan ' , va sicur ' e lontan ' .
P mit sprog betyder det : Den , der gr med eftertanke , gr sikkert og kommer langt .
Jeg tror , at det er et motto , som ordfreren , hvis arbejde jeg gerne vil takke for , har taget hensyn til i forbindelse med sine forslag .
Han har p en rkke punkter gjort Kommissionens forslag mere prcist , mere omhyggeligt og sikrere .
Jeg mener ogs , at det er ndvendigt at fortstte sdan i en betnkning , hvor vi endnu ikke har hstet de ndvendige erfaringer .
<P>
Jeg har ikke tid til at komme ind p hvert enkelt punkt , og jeg vil derfor kun kommentere nogle af dem , der er meget vigtige for mig .
Det forekommer mig meget vigtigt , at forsigtighedsprincippet igen er udtrykkeligt forankret .
Vi er - og dette glder for enhver lovgivning , mener jeg - forpligtet hertil , da vi har forankret forsigtighedsprincippet i Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg mener ogs , at det er meget vigtigt , at der i forslaget fra Parlamentet er fastlagt flere muligheder for information og inddragelse af offentligheden .
Det er desuden meget vigtigt , at de genetisk modificerede produkter og organismer kan identificeres for at lette tilbagetrkningen fra markedet og for ogs bedre at kunne vurdere risikoen .
Risikovurderingen af langtidsflgerne er lige s forankret som muligheden for , at medlemslandene stiller ekstra krav til kologisk flsomme omrder .
<P>
Jeg anser det ogs for at vre meget vigtigt - og her vil jeg gerne tilslutte mig ordfrerens sprgsml til kommissren - at der ikke er nogen ubegrnset , men en begrnset godkendelse .
Vi har p andre omrder af miljlovgivningen at gre med , at anlg har en ubegrnset godkendelse , og hvor vi s p et tidspunkt , hvor vi har en helt anden lovgivning , stadigvk kan fortstte lnge med gamle grnsevrdier og ikke skal tilpasse os det tekniske niveau .
Jeg mener derfor , at en begrnsning er ndvendig .
Kun sprgsmlet om , hvorvidt syv r er den rigtige tidsfrist , eller om der skal indfres et andet , mere passende tal , ville jeg ogs gerne have stillet kommissren .
Det er nemlig vigtigt at kunne sige i informationspolitikken over for offentligheden , hvorfor dette og ikke noget andet bliver besluttet .
<P>
Jeg hber , at kollegerne i morgen under afstemningen vil godkende forslagene fra Miljudvalget , sledes at vi kan forelgge Rdet et forslag , som tager hensyn til det , som Parlamentet str for , nemlig omsorgen for Europas borgere .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg synes , at vi ikke br glemme , at dette forslag er en ndring af et tidligere forslag , og at der af den grund allerede er en stor erfaring p dette omrde i medlemsstaterne og i selve Kommissionen .
Derfor er vi ndt til at vre meget positivt indstillet over for nogle af de forslag til forbedring af det , der var tidligere , ssom det obligatoriske tilsyn med produkterne efter deres markedsfring , fastlggelsen af klare principper for risikoevaluering , klassificering af forsgsudstninger , forbedringen af de administrative procedurer og gennemsigtigheden i processen .
<P>
Det er alt sammen forbedringer , og derfor kan jeg ikke forst mange af de ndringsforslag , som er blevet stillet i Miljudvalget , idet de synes at afspejle en overdreven strben efter kontrol .
<P>
Generelt udgr bioteknologien og gensplejsningsteknikkerne et stort hb for menneskeheden og ikke en trussel , og det er det budskab , der br n ud til hele samfundet .
Vi er ndt til at fjerne enhver uvidenskabelig tankegang p dette omrde .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere , at man forsger at skjule politiske fundamentalismer under dkke af de etiske flger .
Vi kan ikke glemme , at patentlovene allerede omfatter overvejelser om den etiske dimension og den offentlige ro og orden inden udstedelse af et patent , og at vi altid har forkastet de samfundskonomiske krav ved markedsfringsgodkendelsen af ethvert produkt .
Det er en sand politisk voluntarisme .
<P>
I kraft af disse betragtninger sttter jeg selvflgelig de vsentligste punkter i Kommissionens forslag , som jeg synes er afbalanceret , og jeg vil stemme mod mange af de fremsatte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg bifalder meget strkt den stramning , som dette nye direktiv udgr .
Det konfronterer ligesom hr . Bowes betnkning en rkke vigtige sprgsml .
Men det overser et vsentligt strategisk punkt , og det er , at Europas borgere er meget mere bekymrede over GMO ' er og deres potentielle virkninger end befolkningerne andre steder og navnlig i Nordamerika .
Det , der mangler i henstillingerne her og i direktivet , er bestemmelser om , at medlemsstaterne kan anvende moratorier , der ikke ndvendigvis er baseret p eksisterende strengt videnskabelige udtalelser .
Det , jeg nsker at se , og bestemt ved andenbehandlingen af dette direktiv , er , at der i det mindste gives medlemsstaterne en mulighed for at fremstte moratorier for en femrsperiode , mens der forskes i det .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , tak for anledningen til at yde et kort bidrag til denne debat .
Den genetiske forskning har meget at tilbyde menneskeheden , bde nr det glder om at lindre sygdomme , fremme levnedsmiddelsikkerheden og - kvaliteten og beskytte miljet .
Der er helt forsteligt blevet givet udtryk for mange bekymringer i relation til denne nye videnskab , der er under udvikling .
De gr p manglende mrkning af produkter , miljindvirkninger , anvendelse af antibiotiske markrgener i udvlgelsesprocessen svel som etiske , moralske og sociale betragtninger .
Disse sprgsml br drftes , og bde forbrugerne og offentligheden er i deres fulde ret til at vre forsigtige .
<P>
Hvad sprgsmlet om levnedsmiddelsikkerhed angr , gentager jeg mit synspunkt om , at genetisk modificerede levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser kun br f adgang til fdekden efter de strengeste afprvninger og dr kun , hvis der leveres detaljeret forbrugeroplysning .
Forbrugeren br til enhver tid gives et klart valg .
<P>
Det ville imidlertid vre forkert at berve landbruget de nyttevirkninger , som den moderne forskning har skabt .
At gre dette ville binde erhvervets hnder p et tidspunkt , hvor f.eks. mit land , Irland , som et landbrugsvareeksporterende land er ndt til at blive stadig mere konkurrencedygtigt .
Den selektive anvendelse af genforskningen ville bist med at udvikle mit lands grnne image og fre til anvendelse af mindre kunstgdning og pesticider .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , det har gldet mig meget , at hr . Bowe har fulgt os , hvad angr sprgsmlet om ansvar .
Men jeg hber ikke , at jeg har grund til at vre mistroisk , efter at jeg har hrt hr . Lieses indlg og forudgende forhandling .
Jeg hber ikke , at vi lader forsikringspolicen falde , for s er et ansvar meningslst .
Enhver ville erklre os for forrykte , hvis vi i morgen sagde , at billister mtte kre uden forsikringspolice .
Det er endnu mere forrykt for en risikoteknologi kun at krve ansvar , men ikke at gre en forsikringspolice obligatorisk .
<P>
I morgen , hber jeg , afholder vi en afstemning , som beviser Europa-Parlamentets evne til at tage ansvar , det bliver nrmest den afgrende prve .
Jeg har ogs gldet mig over kravet om , at moratorier fra medlemslandene skal vre en mulighed .
Netop dette ndringsforslag har vi desvrre fremsat forgves i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Vi hber , at De kan stemme for det i morgen .
Jeg hber , at vi i morgen kan sende et signal om , at vi tager de alarmerende resultater fra forskningen alvorligt .
En forenklet procedure er uansvarlig , prcis som kategori I og flerstatsproceduren .
<P>
Men hvad jeg betragter som topmlet af uansvarlighed , er en 12-rs tidsbegrnsning , hvis der er betnkeligheder .
Det er ren kynisme , det vil sige , at vi nsten erklrer mennesker og natur for forsgsobjekter !
Det er meget vsentligt for os , at det frer til et forbud mod antibiotikaresistens , for ellers oplever vi en terapeutisk katastrofe , og at vi srger for , at hjrisikoplanter , alts sdanne , som kan krydsformere sig , virkelig ikke fortsat m spredes ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , genetisk modificerede organismer anvendes i udstrakt grad inden for vigtige omrder af menneskets hverdag lige fra lgemidler og miljbeskyttelse til landbrug og fdevarer .
Det er imidlertid naturligt , at borgerne sprger , hvordan vi sikrer , at denne eksplosive udvikling ikke gr s strkt , at vi ikke er i stand til at hndtere de sprgsml , der dukker op i forbindelse hermed , samtidig med at vi ogs skal tnke p samfundets og kosystemernes sikkerhed .
<P>
P grundlag af de samlede betragtninger over alle disse faktorer udgav Fllesskabet direktiv 90 / 220 , som trdte i kraft i 1991 .
Imidlertid har erfaringerne med anvendelsen ndvendiggjort en revision .
Parlamentet skal i dag stemme om det ndrede direktiv , og i denne forbindelse vil jeg gerne takke vores ordfrer , hr . Bowe , for det arbejde , han har gjort .
<P>
Jeg har med mine to ndringsforslag nsket at beskrive forholdet mellem mennesket og de genetisk modificerede organismer mere prcist , fordi definitionen af en organisme i Europa-Kommissionens tekst er formuleret p en mde , s den ogs omfatter mennesket .
Mine ndringsforslag 9 og 10 prciserer dette punkt og gr det muligt at anvende menneskelige gener til overfrsel og frembringelse af genetisk modificerede organismer , s vi kan producere nyttige stoffer som f.eks. menneskeligt insulin og mange andre menneskelige biomolekyler .
Samtidig har jeg med mit andet ndringsforslag udelukket mennesket som recipient af genetisk materiale , da det ville skabe genetisk ndrede mennesker , hvilket ikke kan accepteres af videnskabelige , etiske , sociale og juridiske rsager .
<P>
Vi m vre klar over , at genetisk modificerede organismer og bioteknologi ikke er et konomisk eller globalt vidundermiddel og heller ikke en Pandoras ske .
Der er imidlertid ingen tvivl om , at vi har at gre med krfter , der giver os uanede muligheder , hvis vi behandler dem fornuftigt og ansvarligt .
De giver os mulighed for mere effektivt at bekmpe de verdensomfattende miljdelggelser , som forureningen skaber , de ulykker , som alskens sygdomme pfrer mennesket , og den forarmelse af samfundet , som sultproblemet er skyld i .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil nvne en rkke grundlggende krav i forbindelse med GMO .
For det frste ges kravene til rene fdevarer .
Folk bliver bedre informeret , og vi har debatter om antibiotika , salmonella og tilstningsstoffer .
<P>
For det andet skal forbrugeren kunne vlge . Det er ham eller hende , der skal vlge .
Derfor krves der en generel mrkning . Det er et absolut grundlggende krav .
<P>
For det tredje skal der vre etiske og miljmssige konsekvensbeskrivelser . Afgrder , der er gjort resistente over for ukrudtsbekmpelsesmidler , skal kunne forbydes .
<P>
For det fjerde er der brug for EU-regler og internationale regler for , hvilke krav der skal stilles til sikkerheden ved emission .
Selvflgelig skal der vre en tidsfrist i forbindelse med disse regler samt regler for producentansvar .
<P>
Her er jeg fremme ved det sidste punkt , nemlig at medlemslandene skal have ret til at lave egne strengere regler og til at g foran , f.eks. ved hjlp af moratorier .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg hilser Bowe-betnkningen velkommen og lyknsker ordfreren , der har lagt et enormt arbejde i denne betnkning .
<P>
Det er helt klart meget vigtigt , at vi indfrer lovgivning , som Europas folk vil have tillid til .
Jeg er en af dem , der mener , at fremskridt inden for GMO-omrdet udgr et enormt potentiale for menneskeheden .
Men i de seneste mneder og r er de stemmer , der maner til forsigtighed , blevet mere hjlydte end dem , der fremhver fordelene .
Politikere br naturligvis aldrig blot lade sig influere af den mest hjtrbende lobby , men offentlighedens bekymring omkring GMO er vokset i en sdan grad , at det nu er meget vanskeligt at finde landmnd i mit land , der er rede til lade disse forsgsafgrder vokse p deres jord .
<P>
For GMO-forskerne er det uheldigt , at offentligheden har hrt relativt lidt om fordelene af GMO-teknologien og meget om de potentielle ulemper .
Det er en fejl ved denne debat , som forskerne mangler at f rettet op p p den offentlige arena .
<P>
Direktivet foran os er p rette vej , og vi mener , at det bredt set forstr at skabe den rette balance mellem forskernes frihed til at vre nyskabende og markedsfre produktet af deres nyskabende virksomhed og de offentlige myndigheders ret til at insistere p sikkerhed .
<P>
Jeg er enig med hr .
Liese i , at en syvrig godkendelselsesperiode er utilfredsstillende vilkrlig , for hvis der hersker tvivl om et genetisk modificeret materiale , burde det jo ikke have vret tilladt at udstte det til at begynde med .
Der er imidlertid visse ndringsforslag - f.eks. ndringsforslag 68 - der maner til strre forsigtighed , og som vi , de britiske konservative , nsker at sttte .
Her vil vi nvne vores partiformands opfordring i det britiske Underhus for nylig , hvor han talte for et trerigt moratorium for den kommercielle udstning af genetisk modificerede afgrder , fr der er udfrt mere forskning i konsekvenserne af sdanne udstninger , navnlig for den biologiske mangfoldighed . Mrkelig nok har den britiske regering , som hr .
Bowe desvrre ikke er medlem af , overhrt rd fra sit eget naturfredningsorgan - English Nature - ved at afvise at g ind for et sdant moratorium . Hvad der er endnu mere mrkeligt , er , at vi mistnker hr .
Bowe og hr . Collins for at have vret lige ved at sttte et sdant moratorium , fr de blev standset af en telefonopringning fra London .
Det er sdan , det i princippet foregr i det nye britiske Labour-parti .
<SPEAKER ID=340 NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en personlig udtalelse i henhold til artikel 108 i forretningsordenen .
<P>
Jeg har lyttet omhyggeligt til det , andre kolleger har sagt med hensyn til sprgsmlet om et moratorium .
Jeg vil for det frste sige , at formanden for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og jeg selv som ordfrer underskrev en anmodning til Kommissionen om , at den overvejede muligheden for en form for moratorium , indtil det nye forslag , som vi drfter i dag , var indfrt og de forndne sikkerhedsforanstaltninger truffet .
Der er imidlertid blevet henvist til et moratorium i fru Breyers ndringsforslag for Gruppen De Grnne .
Jeg hber , at nogen vil hjlpe mig med at identificere det af fru Breyers otte fremsatte ndringsforslag , der opfordrer til et moratorium .
Ingen af dem forekommer mig at gre det , og jeg forstr ikke , hvorfor hun siger , at der er et , for det er ganske enkelt ikke tilfldet .
<P>
Jeg vil slutte af med blot at sige , at jeg blev meget overrasket over fru Breyers bemrkninger , da hun beskrev den maksimale tidsbegrnsning p 12 r som noget frygteligt , for ndringsforslag 75 fra hendes egen gruppe krver en maksimal tidsbegrnsning p 12 r !
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , de 12 r har udvalget krvet , hvis der er betnkeligheder med hensyn til sikkerheden .
Jeg undrer mig over , at hr . Liese klapper , for det er kynisk , nr jeg siger , at jeg markedsfrer produkter , som jeg p forhnd ved er betnkelige .
Dermed gr jeg menneskene og naturen til forsgskaniner .
Hvad vi gerne ville opn , var overvgningsprogrammer fr de syv r , at man alts laver en tidsbegrnsning , som dog allerede p forhnd faststter overvgningsprogrammer .
Ellers har vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse fremsat flere ndringsforslag , nemlig p tre forskellige mder , hvad angr udstningsmoratoriet .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har afvist det .
Vi har nu fremsat ndringsforslag 77 , der vender bevisbyrden , nemlig sledes at Kommissionen skal bevise det modsatte .
<SPEAKER ID=342 NAME="Formanden">
Undskyld frue , det er ikke noget personligt , men jeg bliver desvrre ndt til at fratage Dem ordet .
<SPEAKER ID=343 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det er jo ikke frste gang , jeg har lejlighed til at drfte GMO-sprgsmlet med Parlamentet .
Det har vi gjort nogle gange , og vi har hver gang skabt strre klarhed om omrdet , og nu er vi s net til lovgivningen .
Jeg vil gerne takke ordfrerne for de udvalg , der har beskftiget sig med emnet , og navnlig hr . Bowe fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender .
<P>
Det direktiv , vi nu behandler , sger - som det ogs er blevet fremhvet under debatten i aften - at gre beslutningsprocessen mere effektiv og mere gennemskuelig og samtidig sikre et hjt sundheds- og miljbeskyttelsesniveau .
P denne mde vil direktivet forhbentligt p langt sigt ge befolkningens tillid til lovgivningen p dette omrde , og jeg tror i vrigt , at dette er et ganske afgrende punkt .
I trd med forsigtighedsprincippet p sundheds- og miljomrdet gr Kommissionens forslag navnlig ud p for det frste at stramme den risikovurdering , der skal foretages , inden der gives tilladelse til udstning af GMO ' erne , og for det andet at forbedre mulighederne for at identificere og kontrollere GMO ' er , s de ansvarlige instanser kan reagere jeblikkeligt og hensigtsmssigt i tilflde af akut risiko .
<P>
P denne baggrund er det mig en glde at kunne konstatere , at mange af de foreslede ndringsforslag gr Kommissionens forslag bedre og klarere .
Vi kan i mange tilflde bruge de tanker , der ligger bag Parlamentets ndringsforslag .
44 af de 100 ndringsforslag kan sledes accepteres fuldt ud , delvist eller i princippet .
Bl.a. vil de ndringsforslag , der gr ud p at indfre midler til at identificere genmodificerede organismer , lette , men ikke forringe kontrol- og inspektionsforanstaltningerne .
Kommissionen vil dog formulere disse ndringsforslag lidt anderledes , og vi har ogs lyst til at placere dem lidt anderledes i teksten , s de stemmer bedre overens med den vrige tekst .
<P>
Forslaget sger at imdekomme befolkningens voksende skepsis over for bioteknologien , og det har vist ogs alle talerne vret inde p .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere de ndringsforslag , der ndrer balancen og svkker det sikkerhedsnet , der er bygget ind i forslaget , herunder princippet om , at en tilladelse skal vre tidsbegrnset .
I kraft af dette princip vil alle nye oplysninger blive taget i betragtning , og betingelserne vil sledes kunne ndres i overensstemmelse med den aktuelle viden .
Vi har foreslet en syvrsperiode . Hr .
Bowe mente , at det var mit yndlingstal , og ogs andre spurgte , hvorfor det skulle vre syv r .
Det er klart , at der er forskellige muligheder , man kan argumentere for .
Vi har set det som en afvejning mellem genmodificerede produkters sdvanlige levetid , den overvgningsforanstaltning , vi har foreslet , og ndvendigheden af , at de administrative procedurer for dette direktiv i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet er klare , praktiske og videnskabeligt funderet .
Jeg vil godt yderligere dertil fje , at jeg i hvert fald personligt ikke mener , at syvrsperioden br forlnges , og det vil sige , at jeg dermed afviser en rkke af ndringsforslagene .
Det glder alts ndringsforslag 41 , 45 , 46 og 75 .
I lyset af den debat , der har fundet sted i Fllesskabets forskellige institutioner , kan Kommissionen imidlertid g med til en fakultativ tidsbegrnsning for fornyelse af tilladelser .
I trd hermed kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 24 , som gr ud p at indfre stiltiende samtykke til forsgsudstninger i kategori 1 . Efter Kommissionens mening betyder forsigtighedsprincippet , at der i alle tilflde af udstning i miljet skal krves en udtrykkelig skriftlig tilladelse .
<P>
Mrkning er et af de midler , der skaber benhed og mindsker befolkningens betnkeligheder .
Forslaget krver derfor klar mrkning af alle genmodificerede organismer , der markedsfres .
Hvis der er tvivl , skal mrkningen angive , at produktet  kan indeholde genmodificerede organismer  .
Indfrer vi en ordning , hvor der ikke krves mrkning under en given trskel , vil de virksomheder , der forarbejder genmodificerede organismer , ikke f de oplysninger , de behver , for at kunne opfylde de strenge mrkningskrav , produktlovgivningen plgger dem .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 37 , 67 og 76 .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er medlemsstaternes ansvar i forbindelse med beslutninger om produktgodkendelser .
Kommissionen har her foreslet at ndre udvalgsproceduren for at give Rdet strre indflydelse .
Europa-Parlamentets deltagelse i udvalgsproceduren finder nu sted efter modus vivendi-aftalen og vil - tror jeg - blive formaliseret i en afgrelse om den nye udvalgsprocedure .
ndringsforslag 55 , der gr ud p at indfre ndringer i udvalgsprocedure 3 B , kan Kommissionen derfor ikke acceptere p dette stadium .
ndringsforslag 36 og 80 styrker sammenhngen mellem dette direktiv og produktlovgivningen og sikrer dermed , at hele rammelovgivningen om bioteknologi indebrer en omfattende miljrisikovurdering .
Disse ndringsforslag kan derfor accepteres i princippet efter en vis omredigering .
Kommissionen kan derimod ikke acceptere , at artikel 5 bortfalder eller ndres , som det foresls i ndringsforslag 2 , 22 og 98 .
Sprgsmlet vedrrende liability i ndringsforslag 7 , 56 og 95 er for tiden til behandling i Kommissionen , som har til hensigt at forelgge en hvidbog om liability .
Der er gjort store fremskridt p dette omrde , og Kommissionen vil selvflgelig forelgge sin hvidbog snarest muligt .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 19 , 21 og 51 , som gr ud p at regulere import og eksport af genmodificerede organismer .
Disse ndringsforslag ville foregribe den endelig udformning af den protokol om biosikkerhed , som er under forhandling for jeblikket .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve ndringsforslag 27 , 29 og 32 om hring af offentligheden i forbindelse med forsgsudstninger .
Kommissionen kan principielt acceptere disse ndringsforslag , men vi ser gerne , at de bliver omredigeret , s de sikrer overensstemmelse med rhus-konventionen om offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen .
ndringsforslag 6 og 54 kan accepteres i princippet , da de bekrfter , at Rdet og Europa-Parlamentet kan anmode Kommissionen om at hre Den Etiske Komit om generelle etiske problemer i forbindelse med udstning af genmodificerede organismer .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege , at bortset fra sprgsmlet om den tidsbegrnsede tilladelse , har de ndringsforslag , Kommissionen har accepteret helt , delvist eller i princippet , resulteret i en klar forbedring af forslagets kvalitet .
Et eksempel herp er ndringsforslag 14 , som vil lette kontrollen med og sporingen af GMO ' er .
Det er min opfattelse , at ndringsforslagene prciserer og skrper Kommissionens tekst , og at de sledes vil skabe en fornuftig og gennemfrlig ramme for opnelse af det hje sikkerhedsniveau , vi alle nsker for udstning i miljet af GMO ' er .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg mener ikke , at det er rimeligt , at kommissren i seks r har stillet sig op foran os og pstet , at der straks ville komme en hvidbog om ansvar .
For prcis et r siden diskuterede vi direktiv 90 / 219 .
Her krvede vi ogs indfrelsen af ansvar .
Kommissren sagde , at der om f uger ville foreligge en hvidbog .
Men en hvidbog er ikke noget direktiv .
Siden grnbogen er der get seks r .
Fru kommissr , jeg betragter efterhnden det , som De gr her , som en fornrmelse af vores intelligens !
De ngter ansvar , idet De har holdt os hen i seks r med et horisontalt direktiv .
<P>
Jeg vil gerne have et forpligtende svar fra Dem p , hvorfor De lyver for os permanent , og isr hvorfor De har sagt , at der ville komme en hvidbog om f uger , og hvorfor De nu holder os hen igen .
P denne mde fr vi aldrig et direktiv .
Det vil sige , at det stadig varer r .
Hvor er industriens og forskningens eget ansvar , sprger jeg mig .
Jeg anser det for meget uansvarligt og ikke lngere acceptabelt , at De holder os sdan hen !
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden">
De havde et minut , og det var helt usdvanligt , De fik lov til at tage ordet .
<P>
nsker De at svare , fru kommissr ?
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om ordet , fordi jeg blev personligt tiltalt og angrebet under den foregende indblanding fra fru Breyers side , og hvis hun fr ordet endnu en gang , skal dette gres klart .
Det blev sagt , at vi , fordi vi er for en fakultativ tidsbegrsning , opfatter menneskene som forsgskaniner .
Det er virkelig absurd .
Det er sdan , at Kommissionen helt klart ser det ndvendige i at indfre en tidsbegrnsning .
Vi siger , at det skal der vre videnskabelige grunde til .
Hvis der er videnskabelige grunde , skal man gre det , det vil sige , at det ikke har noget at gre med forsgskaniner .
Der er ogs andre omrder , hvor disse grunde ikke foreligger , hvor man ikke kan finde nogen videnskabelige grunde til en tidsbegrnsning , og det er det , det handler om .
Det handler overhovedet ikke om forsgskaniner eller lignende , men om en fremgangsmde , der str i rimeligt forhold til risikoen ! <CHAPTER ID=14>
Udrangerede kretjer
<SPEAKER ID=349 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0051 / 99 ) af Florenz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om udrangerede kretjer ( KOM ( 97 ) 0358 - C4-0639 / 97-97 / 0194 ( SYN ) )
<SPEAKER ID=350 NAME="Florenz">
Hr. formand , rede kolleger , der skrottes 8-9 millioner gamle biler hvert r i Fllesskabet .
Til det forml er der brug for regler . Jeg mener , at det var p hje tid , at Kommissionen tog fat p disse regler .
Jeg har rgret mig lidt over , at vi p et meget vigtigt omrde , der ikke kun er vigtigt miljpolitisk , men ogs konomisk-politisk , har modtaget et forslag fra Kommissionen , hvor der ikke var opfrt nogen bilag , eller hvor bilagene var tomme .
Vi ved jo , at det er i bilagene , at musikken spiller .
Normalt har vi ladet sdan noget g tilbage .
Men vi har nu engang startet forsget sdan .
<P>
Jeg tror , at det fremlagte direktiv gr i den rigtige retning .
Det skal dog polstres lidt bedre nogle steder .
Nogle steder er det ogs ret strengt .
De to- og trehjulede kretjer har vi med et rimeligt flertal i udvalget behandlet sdan , at vi kun vil koncentrere os om behandlingen af disse kretjer i modstning til Kommissionen , der p det omrde nsker yderligere regler .
Mlet med dette direktiv er , at biler fremover , nr de har net en bestemt alder , kun kan afmeldes mod en skrotningsattest , hvilket helt sikkert lyder godt i frste omgang , men efter min mening er lidt vanskelig , i det mindste i nogle medlemslande .
Det skal der fortsat arbejdes p , og vi har ogs udarbejdet nogle forslag i den forbindelse . Artikel 6 beskriver behandlingen af udrangerede kretjer .
Jeg mener , at der ogs skal laves sm nuancer her , men grundlggende vil vi ogs flge Kommissionen her .
<P>
Et andet punkt , som jeg ikke helt forstr , er sprgsmlet om , hvordan omkostningerne fordeles fremover i Europa .
Fru kommissr , De har tyet til en noget stvet metode dr og er get ind p omkostningsfrihed for slutbrugeren .
Det lyder uden tvivl ogs meget interessant for en politiker , isr nr der er valg straks efter .
Men omkostningsfrihed , ogs for slutbrugeren , vil der aldrig blive tale om !
Det er en fejlslutning .
Jeg tror , at vi har overset , at omkostningsfrihed helt automatisk ville fre til et monopol , og monopoler - det ved vi alle kun alt for godt - frer altid til koncentrationsprocesser , og koncentrationsprocesser er altid drlige !
<P>
Netop sm og mellemstore virksomheder , som vi jo sttter og roser hver dag i vores valgkamptaler , trnges i hj grad vk fra markedet her .
Arbejdspladser gr tabt .
Vores tankstationer og bilvrksteder afskres fra regionale kb .
Jeg krer ikke til et dyrt karosseristed og lader min bil afmelde dr , men krer derimod til min forhandler , som bor i samme landsby som jeg , og som har gjort sdanne ting for mig i revis .
Jeg tror , at metoden er forkert .
Mit forslag er at plgge medlemslandene sammen med de konomiske aktrer , alts producent , bruger , autoophugger , sidste ejer osv . , at udvikle et system for deres regning , som s vidt muligt frer til omkostningsfrihed , men ikke par ordre de moufti .
Jeg tror , at en forsikringsordning svarende til bilforsikringen , hvor enhver indbetaler en euro pr. mned , ville vre en rigtig god lsning .
Det ville helt sikkert vre med i mit ndringsforslag .
<P>
Der er et andet punkt - dr er jeg undtagelsesvis , fru kommissr , enig med Dem og nsten begejstret for Dem - De har nemlig opstillet meget krvende genvindingsml .
<P>
Disse krvende genvindingsml vil uden tvivl afske industrien visse anstrengelser .
Det er kun godt , for vi har masser - hundredetusinde , millioner - af biler i Europa , og dem vil vi jo ogs gerne fortsat beholde .
Men netop fordi vi gerne vil beholde dem , nsker vi ogs fornuftige genvindingskvoter .
Jeg tror , at udvalget er get en forkert vej dr . Det har nemlig godkendt et ndringsforslag fra en ellers meget vrdsat kollega , hvor det faststtes , at der overhovedet ikke skal gres mere fr 2020 .
<P>
Hvis jeg forstr ndringsforslaget rigtigt , skal bilindustrien fremover kun srge for , at der ikke lngere sidder passagerer i bilen , ellers kan industrien lade vognen skrotte og gre , hvad den vil . Det er ikke nogen miljpolitisk ordre .
De ved , at jeg helt sikkert stder p protester her . Jeg mener , at Kommissionens metode er lidt for hrd .
Men dr kunne man opblde den lidt . S er grundregelen rigtig .
<P>
Netop fordi vi har 9 millioner t bilskrot , har vi brug for regler i forbindelse med genbrug .
P grund af denne latterlige lille pakke har vi sat hele Europa p den anden ende og lavet en emballageforordning .
I forbindelse med denne emballageforordning laver vi en labelmrkning - ordfreren sidder bag mig .
Hvis man alts p grund af en s lille ting udarbejder en genbrugskvote , er vi vel ogs ndt til at indfre visse genbrugskvoter for 9 millioner t bilskrot , og det fr 2020 .
Det gr ikke efter min mening !
Her prsteres der et godt lobbyarbejde , men vi vil stoppe det .
<P>
Man kan diskutere sprgsmlet  forbud mod farlige stoffer  .
Kommissionen har fremlagt vrdier eller parametre , der efter min mening er meget skrappe .
Ogs p dette omrde er der nu en kmpemssig opbldning .
Jeg ville beholde Kommissionens princip og foresl et kombineret udvalg mellem Generaldirektorat III og XII , der efter tre r fremstter et kritisk , videnskabeligt funderet forslag til , om disse strenge regler fortsat skal bevares og gennemfres .
Jeg ved , at det er helligbrde at bede GD III og GD XII om at sidde ved samme bord , men jeg tror ikke , at det er s galt .
<P>
Der er et nske om at forbyde pvc .
Jeg kan ikke bedmme det .
Jeg er ikke kemiekspert .
Men hvis pvc er farligt , burde hele molevitten forbydes i et horisontalt direktiv og skal ikke brndemrkes i et enkelt sekundrdirektiv .
Kommissionen burde alts stte farten op her . Det var en opfordring til Dem , fru Bjerregaard .
Jeg ved , at De har tunge kolleger , der gr det hele lidt langsommere .
De opfordres til at udvikle dette horisontale direktiv .
Her i dette direktiv reguleres sdan noget ikke .
Det er brndemrkning , det anser jeg ikke for at vre rigtigt .
<P>
Jeg er en lidenskabelig tilhnger af frivillige aftaler .
Hvis der er medlemslande , som fjerner deres gamle biler i henhold til mlene i de europiske direktiver , br vi for guds skyld , hvis de kan kontrolleres , ogs give landene mulighed for at gennemfre frivillige aftaler konsekvent .
Regler , der kommer ovenfra , er altid den nstbedste vej .
<SPEAKER ID=351 NAME="Bowe">
Hr. formand , ved denne forhandling tilfalder det mig at forelgge synspunkterne fra det udvalg , der har udarbejdet en udtalelse til Miljudvalget , som , jeg m sige , blev meget positivt modtaget , og jeg takker ordfreren og medlemmerne af udvalget for at acceptere mange af vores ndringsforslag .
Jeg kan derfor anbefale betnkningen selv for Parlamentet p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<P>
Hvad betnkningen angr , skal vi ikke blot acceptere betydningen af de ider om genbrug , der er fremsat af hr . Florenz - selvom jeg sttter dem .
Han har fuldstndig ret i , at der kommer enormt mange tons affald fra biler hvert r .
Meget af det er ikke metal , og meget af det m behandles under meget vanskelige omstndigheder .
Vi har brug for en seris og ordentlig tilgang til dette .
Et af resultaterne af dette ville helt bestemt vre et mere ordnet marked , det vil sige et marked , hvor der finder genbrug sted - ikke i den traditionelle bilkirkegrd , som vi alle kender til , men i en ordentlig genbrugsfacilitet , der skaber beskftigelsesmuligheder og dens slags job , der er s stor mangel p i mange dele af Unionen , og som vil udskille metaller og andre stoffer fra biler og gre god konomisk brug af dem .
<P>
Der er to sprgsml , som vi ikke kan overse , og som jeg vil bede Parlamentet indtrngende om at se p .
Det frste er sprgsmlet om blyholdigt metal .
Vi har en rkke ndringsforslag foran os her i aften , der anerkender de vanskeligheder , der er forbundet med at fjerne visse metaller fuldstndigt fra biler . Jeg hber , at vi vil sttte disse ndringsforslag i aften for at sikre , at genbrugen af biler sker p en miljvenlig mde , der ikke krver yderligere energiforbrug , hvilket ville vre ndvendigt , hvis vi fjernede alt det metal , der nvnes af Kommissionen .
<P>
Jeg vil desuden gerne pege p , at det er meget vigtigt set fra den endelige forbrugers synsvinkel , at tilbagetagningen er gratis - mske kunne forbrugeren endog f sit depositum tilbage , men tilbagetagningen m bestemt vre gratis .
Det er meget vigtigt , hvis vi skal sikre , at systemet fungerer effektivt .
<SPEAKER ID=352 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg er af den opfattelse , at vi har to store ml med dette direktiv .
For det frste nsker vi at opn en korrekt bortskaffelse af disse 8 millioner kretjer , og for det andet nsker vi at bringe s f som muligt p lossepladsen .
Sprgsmlet er : Hvordan opnr vi det ?
Jeg siger , at vi for det frste skal garantere gratis tilbagetagning for den sidste ejer .
Af flere grunde , frst og fremmest naturligvis af sociale grunde .
Det gr ikke , at hundene bider den sidste . Mange har haft gavn af bilen , mange har krt i den .
Producenterne har naturligvis solgt den , de havde ogs gavn af den .
Alts , hvis man stter ind her , skal man fordele fordelene retfrdigt mellem alle og kan ikke give den sidste skylden for det hele .
Derfor siger jeg : omkostningsfrihed for den sidste ejer .
Hvordan medlemslandene gennemfrer det , er naturligvis deres bord .
Der er den nederlandske model , den tyske model , den franske model - p dt omrde nsker jeg ikke at lave nogen regler .
For mig handler det om princippet .
<P>
Og ogs af en anden grund : Hvad sker der i dag i de lande , hvor bortskaffelsen ikke er omkostningsneutral eller gratis ?
Dr lagres gamle biler illegalt eller eksporteres til stp .
I Tyskland transporteres ca .
50 % af alle gamle biler i en eksodus til stp . Det kan da ikke vre vores affaldspolitik !
For s vidt str det helt klart for mig , at det omkostningsfrie princip skal gennemfres .
Det vil heller ikke fre til de mellemstore virksomheders dd .
Hvad gr bilindustrien ved tjenesteydelser , ved bestillinger fra underleverandrer ?
De udbyder i licitation , og der er en konkurrence .
Prcis sdan vil det ogs vre ved genvindingen af gamle biler .
<P>
Men - og det er mit andet punkt - jeg mener dog , at vi skal skelne mellem gamle og nye biler .
Vi kan da ikke forlange af en bil , der blev konstrueret for 20 r siden , at den skal opfylde kravene af i dag .
Det ville vre prcis , som om vi i forbindelse med loven om udstdningsgas sagde , at en bil p 20 r skulle opfylde euro-4-standarden for 2005 .
Derfor skal vi garantere for gamle biler , at s f som muligt kommer p lossepladsen , men vi kan overhovedet ikke sige , hvilken kvote der genvindes hvordan .
Man m forestille sig i praksis , at en gammel bil kres til skrotning , gr igennem skrotningsanlgget , og at man maksimalt kan fastsl vgten fr og vgten efter , men ikke , hvordan det enkelte materiale anvendes - dette er fuldstndigt absurd .
Netop de folk , der ellers altid kmper mod bureaukratiet , ville opbygge et mgtigt overvgningssystem for gamle biler , som man overhovedet ikke kan kontrollere .
<P>
Jeg mener , at vi kun br beslutte det , som vi ogs kan garantere og kontrollere .
Alts for gamle biler en begrnsning af de materialer , der m komme p lossepladsen , men ikke en underkvote for , hvordan de m anvendes .
For nye biler - der allerede konstrueres sdan - har vi imidlertid brug for et ambitist system , sledes at nye biler er s genbrugsvenlige som muligt .
For s vidt er jeg for en typegodkendelse , der faststter disse kvoter .
Det kan man ogs kontrollere , prcis som vi gr det med de skaldte kollissionstester , som vi gr det ved udstdningsemission .
Ved nye kretjer skal der glde strenge krav til genvinding og genbrug .
<P>
Sprgsmlet om gyldighedsomrde er jo ogs afgrende .
Her siger vores kollega Florenz , i al venskabelighed , at vi vil opblde det , og at det kun vil glde fra 2020 .
Det er noget forfrdeligt vrvl , Karlheinz !
Vi siger , at direktivet skal glde med det samme , og det for alle biler .
Uanset hvordan de er blevet vedligeholdt , uanset hvilke reservedele de indeholder - alle biler skal straks tages tilbage gratis og genvindes . Ikke frst fra 2005 , som De foreslr , fru kommissr .
Det er alts en skrpelse .
<P>
For det andet siger vi , at typegodkendelsen prcist faststter genbrugsvenlige biler fra 2005 .
Alts endnu en skrpelse af denne lovgivning .
For s vidt er det mildest talt ikke rigtigt , Karlheinz , nr du siger , at vi ville opblde dette kommissionsforslag i hvilket som helst sprgsml .
Nej , vi laver et andet system .
Men jeg er fast overbevist om , at vi skrper forslaget fra Kommissionen i henhold til miljbeskyttelsen og forbrugerbeskyttelsen og leder det i den rigtige retning .
For mig er det fuldstndig klart , at vi i forbindelse med tungmetaller har brug for klarhed og derfor n gang for alle gr det tydeligt , p hvilket omrde vi nsker tungmetaller , og p hvilket vi ikke nsker dem .
<SPEAKER ID=353 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , vi er samlet her for at diskutere et yderst vigtigt direktiv , som angr os alle som forbrugere af biler .
<P>
Jeg vil ikke gentage de punkter , mine kolleger , Florenz og Lange , har vret inde p , men i stedet koncentrere mig om at lgge vgt p to eller tre punkter , som jeg mener er afgrende .
<P>
Frst og fremmest er der nogle , der krver et forbud mod pvc . Lad os nu se tingene i sammenhng .
At forbyde pvc ville g fuldstndigt imod det , vi for nylig har bedt bilproducenterne om , nemlig at udforme kretjer , der forbruger mindre for dermed at begrnse emissionerne .
Men vi ved jo udmrket godt , at hvis ikke kretjerne m indeholde pvc bliver de tungere , og dermed forbruger de selvflgelig mere .
S lad os f sammenhng i tingene .
<P>
Derimod vil jeg fuldt ud sttte hr .
Langes ndringsforslag 34 , idet jeg tror , det er vigtigt at skelne mellem gamle kretjer godkendt fr 2005 og nye kretjer godkendt efter 2005 .
Bilproducenterne ved i det mindste , hvilke regler de har at holde sig til fra og med 2005 .
<P>
Endelig mener jeg , det er absolut ndvendigt at begynde en risikovurdering for de materialer og stoffer , der er nvnt i bilag II .
Jeg tror , man med fordel kan g i gang med evalueringen , og er der p det tidspunkt reelt tale om en risiko , da vil det vre en god id at vende tilbage til de afvigelser , der vil kunne opns enighed om .
Det vil i dette tilflde gre det muligt at skabe en god ligevgt mellem miljet og industrien .
<P>
Det var s de punkter , jeg mener er de vigtigste for at forsge at lse et problem , der invaderer vores industrisamfund .
Jeg nsker virkeligt , at man kan finde en god lsning p problemet med disse vrag , som alle og enhver taler om .
<SPEAKER ID=354 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil sige , at det efter min mening var et ganske godt forslag til direktiv , som vi har fet .
Florenz har ogs gjort et stort arbejde , selvom jeg faktisk vrdstter en del af Florenz ' arbejde p andre omrder mere end p netop dette omrde .
Han har mske ikke vret s hrd , som han plejer at vre i visse andre sammenhnge .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har dog skrpet dette direktiv , og jeg hber virkelig , at Kommissionen nu tager det til sig .
<P>
Jeg vil nvne nogle principper .
Det er helt benbart , at man skal have en form for producentansvar ogs for biler .
Derfor er det rimeligt , at det er producenten , der har hovedansvaret . Der er ingen andre end forbrugeren , der kan betale .
Det er altid forbrugeren , som skal betale . Den sidste forbruger m dog ikke rammes af omkostninger , det skal derimod vre gratis at komme af med en gammel bil .
Det er efter min mening ndvendigt for , at det skal komme til at fungere .
Det er ndvendigt at have kvoter og regler for , hvor meget der skal genbruges p forskellig mde .
<P>
Nr det glder nye biler , er det vigtigt , at vi s hurtigt som muligt kan indfre meget strenge krav .
Vi ved , at industrien ofte siger , at det er umuligt , svrt eller dyrt , men at det kan lade sig gre at opstille strenge krav .
Industrien har i mange sammenhnge vist , at man kan tilpasse sig til disse krav .
Materialer , som ikke br havne i miljet , nr man skrotter biler , skal fjernes , f.eks. bly , kvikslv , krom og cadmium . Det er helt naturligt , at det br gres .
Jeg og min gruppe mener , at dette ogs br glde pvc , eftersom det aldrig kan lade sig gre at forklare folk , at vi vil have dette stof fjernet , hvis vi kan tillade pvc i biler , bare fordi vi venter p et horisontalt direktiv .
Det kan man ikke forklare almindelige mennesker , det er nok kun vores politikere , der forstr sdan noget .
Jeg synes derfor , at vi ogs skal tage det med i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=355 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , jeg vil godt komme med to indledende bemrkninger .
Den frste er om de skaldte  historiske  kretjer .
De er dog kun ganske f , og ejerne opbevarer dem , enten for at stte dem i stand eller som reservedelsbiler .
De er en del af vores industrielle kulturarv , og man br sttte bevarelsen af dem .
Vi sttter derfor fuldt ud ordfrerens ndringsforslag 1 .
<P>
Den anden bemrkning glder de tohjulede kretjer . Disse kan ikke betragtes som en trussel imod miljet , af den simple grund , at begreberne  afslutning af levetiden  og  afskaffelse  ikke eksisterer for dem .
Skulle nogen af dem n den lykkelige alder , hvor de kan kaldes  historiske  kretjer , er den ubarmhjertige verden for tohjulede kretjer karakteriseret af kannibalisme , fordi de er s lette at skille ad , og fordi mange af indehaverne selv str for vedligeholdelse og smreparationer .
De to hjul afmonteres , og deres vrige dele bliver naturligvis genanvendt .
<P>
Jeg vil gerne st fast p ndringsforslag 53 .
Forslaget , der drejer sig om procentsatser for genanvendelse eller udnyttelse , bevarer vores ambitise ml , men i og med at det lner sig op ad erfaringen fra  emballagedirektivet  , taler det om muligheden for p en pragmatisk mde jvnligt at gre stillingen op , og , hvis det skulle vre relevant , justere disse ml .
Vores sttte gr p samme mde til ndringsforslag 54 , som med god logik taler om , at man ikke kan genindstte biler gratis i cirkulationen med tilbagevirkende kraft .
<P>
Derimod stemmer vi imod ndringsforslag 21 , der vil fre til et forbud mod pvc , og det er der tre grunde til .
For det frste er nyttevrdien af dette materiale ubestridelig .
Det modvirker korrosion og forlnger bilens levetid , og det mindsker bilens vgt , hvilket er positivt for bde forbruget og forureningen , som fru Grossette mindede om .
Strstedelen af pvc ' en genbruges eller genbearbejdes , og det vil derfor vre srligt ulogisk at skille sig af med Kommissionens tvrgende metode p dette omrde .
<SPEAKER ID=356 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , dette direktivforslag er et lykketrf for miljet , for der burde have vret tale om et producentansvar for lngst , og det var ogs p hje tid at anvende forebyggelse i bilsektoren .
Det glder mig , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ogs er get ind for omkostningsfrihed for slutbrugeren .
Jeg synes , at det er meget beklageligt , at hr . Florenz har videregivet sin personlige mening her og ikke Miljudvalgets mening .
Jeg hber , at kollegerne i morgen ogs vil st ved deres ndringsforslag , som indeholder pvc-forbuddet fra 2005 .
<P>
Jeg synes , at det er rystende at hre , at der helt tydeligt er planlagt et knfald for pvc-industrien i morgen !
Og - fru Grossette og andre kolleger - det handler ikke om at forbyde plastik .
Det handler om at forbyde pvc , om produktionen med klor .
Der er endda bioplastik , der er andre plastikmaterialer .
Deres argument er fuldstndig absurd , og jeg m sige , at det desvrre ogs viser Deres manglende information , og det handler her helt klart kun om , at argumenterne ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=357 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , problemer med udtjente biler , som skal skrottes , skyldes hovedsagelig mden , de bliver produceret p .
Derfor skal vi bde sikre genbrug af bildelene , og sikre , at srligt skadelige stoffer ikke anvendes i den nye generation af biler .
Hermed kommer vi ind p PVC .
Jeg kan som andre medlemmer undre mig over , hvad Kommissionen vil med PVC .
PVC , som vi kender det , er ikke fremtidens lsen , selvom PVC-industrien i materiale til os prver at skvvride f.eks. den svenske PVC-handlingsplan , s man skulle tro , at svenskerne mener , at PVC er en sundhedsartikel , som alle burde have noget mere af .
Det mener de faktisk ikke .
PVC har stor anvendelighed , men giver miljproblemer ved bortskaffelsen .
PVC giver oven i kbet en strre mngde affald efter forbrnding end den mngde , der blev sendt ind i forbrndingsanlgget .
Afbrndt PVC udvikler dioxiner , en af de sundhedsfarligste gifte , der findes .
Derudover er bldgrerne i PVC , de skaldte thalater , under mistanke for at vre hormonforstyrrende , og i fremtidsrettet lovgivning m vi iagttage forsigtighedsprincippet .
<P>
Hver gang PVC er indblandet i et direktivforslag , fr vi at vide , at netop dette problem kan man ikke se p selvstndigt eller vertikalt , men at vi skal se p det globalt og horisontalt , og at Kommissionen vil gre tnkearbejdet for os .
Det har den , s vidt jeg ved , villet siden 1980 ' erne .
I dag m Kommissionen fortlle os , hvornr den tager et initiativ p PVC-omrdet , for det har betydning for den mde , vi stemmer p i morgen .
<SPEAKER ID=358 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
rede hr. formand , jeg vil gerne gratulere hr . Florenz , fordi genvindingen virkelig br st i centrum , men jeg vil ogs gerne sige udtrykkeligt nej til pvc-forbuddet , fordi vi endnu ikke kender nogen brugbare alternativer dertil .
Inddragelsen af gamle dele fra reparationer ville inkludere hele vrkstedsbortskaffelsen , og det har i sidste ende intet med direktivet at gre .
Ogs den gratis tilbagetagningspligt ville delgge markedskrfterne og udelukker isr de eksisterende virksomheder fra genvindingskden og ville frembringe dyre bureaukratiske handelshindringer .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige i forbindelse med ndringsforslag 42 , at det er et positivt tegn for miljaftalerne , fordi bevarelsen af mange aftaler for udrangerede kretjer i Europa er koncentreret om f artikler .
Vedrrende ndringsforslag 44 er det tekniske bilag efter min mening for detaljeret og indeholder ogs meningslse bestemmelser .
<SPEAKER ID=359 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Florenz for det arbejde , som Miljudvalget har gjort med dette betydningsfulde og komplekse forslag .
Miljudvalget har fremsat 45 ndringsforslag , og med yderligere 16 er vi nu oppe p i alt 61 .
Nogle af ndringsforslagene prciserer eller forbedrer forslaget , og jeg kan allerede nu sige , at Kommissionen kan acceptere 20 af dem helt eller delvist .
Der er ogs nogle af ndringsforslagene , som svkker Kommissionens forslag og reducerer miljbeskyttelsesniveauet .
Jeg tnker her isr p emner som producentansvar , genvindingsml samt forslagets anvendelsesomrde og gennemfrelse .
Disse dele er centrale i Kommissionens forslag , og vi kan ikke acceptere en svkkelse .
<P>
Jeg vil kommentere de mange ndringsforslag gruppevis .
Lad mig begynde med forslagets anvendelsesomrde .
Her bemrker jeg isr to aspekter .
Frste aspekt , som vedrrer ndringsforslag 9 , 14 og 17 , anden del , handler om veteranbiler .
Vi mener ikke , at veteranbiler , der str p museer eller hos private , overhovedet er affald .
Derfor er de ikke omfattet af forslaget , men vi kan godt gre det tydeligere i selve forslaget .
S er der forslaget om , hvorvidt det skal glde for to- og trehjulede kretjer .
Det har vi ogs overvejet , og vi synes kun , at kretjerne skal undtages fra forslagets artikel 4 og 7 .
ndringsforslag 18 indebrer , at to- og trehjulede kretjer skal undtages fra alle andre artikler end forslagets artikel 6 , og det kan vi ikke tilslutte os .
<P>
S er der tungmetallerne og PVC .
I forslaget har Kommissionen valgt at krve , at nogle af tungmetallerne fjernes fra kretjerne , inden disse genanvendes , og jeg ser , at Miljudvalget gr ind for en klar udfasning af sdanne tungmetaller og en liste over fravigelser , som kan ndres ved udvalgsproceduren .
Jeg m desvrre tage forbehold herfor og kan ikke i dag tilslutte mig ndringsforslag 20 , 21 , 45 , 56 og 59 , og fru Jensen har helt ret i , at mit svar vedrrende PVC vil vre , at vi for jeblikket arbejder p et horisontalt initiativ , og derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 8 , 19 og 21 .
<P>
S er der sprgsmlet om indsamling og tilbagetagning af udrangerede kretjer .
Her accepterer Kommissionen ndringsforslag 24 , 28 og 29 , som gr teksten tydeligere , men vi kan ikke acceptere 26 og 27 , og 22 og 23 krver omhyggelige overvejelser .
Derfor accepterer vi dem ikke i dag .
Jeg vil gerne understrege , at bde gratis tilbagetagning og princippet om producentansvar , som ogs har spillet en stor rolle i debatten i dag , er centrale elementer i forbindelse med at gre produktion og forbrug mere bredygtig p lngere sigt .
Det er ogs grunden til , at vi ikke kan acceptere ndringsforslag 25 eller ndringsforslag 46 og 54 , mens vi kan tilslutte os 43 .
Hvad angr genbrug , genanvendelse og genvinding af udrangerede kretjer , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 34 , fordi det ville fjerne det kortsigtede genvindingsml .
S er der ndringsforslag 61 , som gr mlene mere uklare , og ndringsforslag 53 , som udgr en alvorlig hindring for at n de langsigtede ml , og det kan alts heller ikke accepteres .
<P>
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 49 og 50 , som vil gre det vanskeligt at overvge , at de kvantificerede ml ns , men derimod kan vi acceptere ndringsforslag 57 og 58 .
Der er ogs ndringsforslagene om gennemfrelse , og der er endelig sprgsmlet om miljaftaler , som vi ikke kan acceptere p nuvrende tidspunkt .
I denne forbindelse m jeg i parentes bemrke , at der var tale om en helt anden debat , da vi drftede et andet forslag fra Miljudvalget , nemlig om frivillige aftaler .
<P>
Jeg hber , at det vil vre muligt i den videre forhandling at finde et kompromis , hvorved der opns en balance mellem miljhensyn , hensynet til forbrugerne og hensynet til industrien .
<SPEAKER ID=360 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=15>
USA ' s modforanstaltninger i bananstriden
<SPEAKER ID=361 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0017 / 99 af Querbes m.fl. for GUE / NGL-gruppen til Kommissionen om De Forenede Staters ensidige indfrelse af gengldelsesforanstaltninger imod EF-eksportvarer som flge af banansagen , -B4-0018 / 99 af Aldo m.fl. for UPE-gruppen til Kommissionen om Ensidige amerikanske gengldelsesforanstaltninger i forbindelse med tvisten om den europiske bananimportordning , -B4-0019 / 99 af Castagnde og Hory for ARE-gruppen til Kommissionen om Nyt WTO-panel om bananer og unilaterale trusler fra De Forenede Stater om toldrepressalier , -B4-0139 / 99 af Plooij-van Gorsel og Moorhouse for ELDR-gruppen til Kommissionen om WTO ' s procedurer for tvistbilggelse og banankrigen mellem EU og USA , -B4-0140 / 99 af Erika Mann for PSE-gruppen til Kommissionen om Ensidede foranstaltninger truffet af De Forenede Stater mod import af varer fra EU , -B4-0141 / 99 af Souchet for I-EDN-gruppen til Kommissionen om USA ' s unilaterale gengldelsesforanstaltninger i striden om EU ' s ordning for bananimport , -B4-0142 / 99 af Kreissl-Drfler m.fl. for V-gruppen til Kommissionen om WTO og handelskonflikten mellem USA og EU om at tilrettelgge bananmarkedet , -B4-0143 / 99 af Kittelmann m.fl. for PPE-gruppen til Kommissionen om Ensidige handelstiltag fra USA ' s side mod udvalgte europiske produkter og WTO ' s mglingsprocedure i forbindelse med tvister .
<SPEAKER ID=362 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at USA ' s foranstaltninger , problemerne med anvendelsen af forordningen om den flles markedsordning for bananer og konflikterne i forbindelse med denne tvinger os til at overveje to grundlggende sprgsml .
<P>
For det frste er det ndvendigt , at Unionen forsvarer sin interne lovlighed , der er et udtryk for dens suvernitet , som anfgtes af regler ssom sektion 301 , der anvendes eksterritorialt og pberbes med henblik p at forsvare interesser og ikke rettigheder .
<P>
For det andet er det ndvendigt at sikre effektiviteten i voldgiftsprocedurerne , hvis autoritet er blevet brugt mod Unionen , og som nu p grund af omstndighederne drages i tvivl af unilaterale beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Begge sprgsml fr os til at konkludere , at vi str over for en ikkegensidig markedsbningspolitik , som tjener de amerikanske interesser .
De europiske markeder skal ikke alene bne sig for USA ' s produkter , de skal oven i kbet gre det p de betingelser , som USA dikterer .
<P>
Vi er ndt til at tnke for at bevare Unionens lovgivningsmssige suvernitet , og i dette tilflde er den flles markedsordning for bananer et symbol .
Dt , vi krver fastholdt , det er Unionens suvernitet .
<SPEAKER ID=363 NAME="Formanden">
Tak , fru Sierra Gonzlez , og tak fordi De overholdt Deres taletid .
Jeg minder kollegerne om , at jeg bliver ndt til at vre ndesls i aften for at holde tidsplanen .
<SPEAKER ID=364 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , siden jeg kom her til Parlamentet , har jeg uden ophr berettet om USA ' s ustandselige angreb p  WTO-bananerne  .
<P>
P trods af kraftige indrmmelser fra Den Europiske Union i forbindelse med reformerne i WTO - reformer , som vi i vrigt har bekmpet , fordi de var til skade for det grundlggende princip , fllesskabsprferencen - fortstter denne nye ordning med at vre skydeskive for plagerier fra USA , der i virkeligheden kun er ude p at opn den totale oplsning af WTO .
<P>
De trusler , USA i dag fremfrer i komplet foragt for de regler , der i dag styrer det multilaterale handelssystem , kommer netop efter , at man har lanceret det transatlantiske partnerskab .
Derfor nsker Gruppen Union for Europa nu et passende svar fra Unionens side .
<P>
Frst og fremmest skal Den Europiske Union under ingen omstndigheder vre genstand for sanktioner fra USA , fordi der ikke foreligger en beslutning fra de relevante instanser i WTO , og nr de gldende regler garanterer , at man fuldt ud har ret til at forsvare sig .
Hvis USA tilfldigvis skulle sl ind p den unilaterale vej , skal de vide , at de brer et tungt ansvar for at have svkket det internationale handelssystem .
<SPEAKER ID=365 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil undlade at g ind i detaljerne i dag .
Nogle kolleger har allerede omtalt et par enkeltheder , og jeg gr ud fra , at der er mange detaljer , der ogs vil blive nvnt af de andre kolleger , som er til stede .
Hvis flgerne af de fornyede diskussioner med USA ikke var s alvorlige , kunne man more sig over denne bananstrid , men flgerne er meget alvorlige , og jeg hber , at vi i nr fremtid kan finde frem til en tilfredsstillende lsning , ellers vil vi skade de transatlantiske forbindelser alvorligt .
<P>
Tillad mig at minde om flgende : EU og USA var hoveddrivkraften i forbindelse med proceduren for bilggelse af tvister under WTO .
Mske er proceduren ikke perfekt p alle punkter og skal videreudvikles , men den er det eneste instrument , som vi har p internationalt plan , til at lse handelsstridigheder .
USA tvivler p , at den nye markedsordning for bananer er WTO-kompatibel .
Det er USA i sin gode ret til .
USA har dog ikke ret til at gennemfre multilaterale handlinger mod landets handelspartnere og forkynde sanktioner , som i dette absurde tilflde 100 % told p varer fra EU-medlemslandene .
<P>
USA har ikke ret til at tage en dom i egen hnd .
USA ' s fremgangsmde skader WTO ' s procedure for bilggelse af tvister betydeligt .
Det gr det betydeligt svrere ved de forudgende forhandlinger i forbindelse med den nye WTO-runde , og det skader tilliden til processen for et transatlantisk partnerskab .
Man kan f det indtryk , at det amerikanske handelspolitiske spillerum i stigende grad er bestemt af en ren nationalt styret politisk dagsorden . Frygten er berettiget , nemlig for at det handler om at stte en bestemt amerikansk handelsfilosofi igennem p verdensplan .
Dette er en risikabel leg med ilden . WTO kommer sledes selv i skudlinjen .
Protektionisme m ikke vre en udvej p nationale problemer .
Vores verdensstrukturer er henvist til hinanden , WTO er et harmoniseringsinstrument for national egoisme .
Ikke elsket af alle , ikke perfekt , men srdeles ndvendig .
<P>
En politisk emotionalisering af nationale emner , f.eks. bananer , hormoner , mange andre kunne nvnes , frer til en irrationalisering af politik generelt og stter en tendens i gang , der mske ikke lngere kan stoppes .
Min gruppe sttter Kommissionens holdning fuldt ud .
En passende og flles beslutning fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er til Deres rdighed . Denne beslutning fordmmer udtrykkeligt USA ' s unilaterale handlinger og sttter Kommissionen fuldt ud og kan desuden , tror jeg , vre et godt grundlag for yderligere foranstaltninger i forbindelse med den europiske politik .
<SPEAKER ID=366 NAME="Souchet">
Krisen , der apropos uoverensstemmelserne omkring bananer berrer relationerne mellem Den Europiske Union , dens medlemsstater , dens AVS-partnere og USA , viser tvetydigheden i Unionens handelspolitik .
<P>
Stillet over for et fast besluttet USA , der forstr overbevisende at spille dobbeltspillet over for sine partnere i Europa ved p samme tid at sge partnerskabet og sanktionerne , fremstr EU ' s institutioner splittede , krafteslse , lammede og frem for alt ikke srligt villige til virkeligt at forsvare EU ' s interesser .
<P>
rsagerne hertil er mange .
USA ' s vilje til overherredmmet opfattes af mange medlemsstater ikke sdan .
Afslringen af interesser , der aldeles ikke er flles , men forskellige hos de 15 , har en tendens til at udvikle sig , og mangelen p demokrati i EU ' s institutioner fremmer de dunkle mummespil .
<P>
Endnu en gang befinder vi os i en situation , hvor USA har besluttet ensidigt at offentliggre en liste over produkter fra EU , som det agter at plgge sanktioner ved at hve toldafgiften til 100 % , hvis EU ikke ndrer sin nye ordning for import af bananer , endda fr WTO har meddelt , om dette er i overensstemmelse med denne organisations regler .
<SPEAKER ID=367 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , den aktuelle banankrig , det sagde USA ' s ambassadr Vernon Weaver helt tydeligt for kort tid siden i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , er en prvesag .
Den alvorlige sag vil om f uger vre EU-forbuddet mod hormonkd .
Herefter - ogs her tog hr . Weaver bladet fra munden - er det genmanipulationens tur .
Under foregivende af at give forbrugeren strre valgmuligheder skal koncerner i USA have lov til at bringe gentomater og laboratoriesoja ud p hylderne i supermarkederne .
Helst ogs uden mrkning , for de lange tekster stiller for store krav til forbrugernes hoveder !
<P>
Det handler om meget mere end bananer .
Netop derfor kan vi ikke give efter for de uretfrdige krav fra USA .
Heller ikke og netop fordi USA truer med vanvittige sanktioner - efter et WTO-panel har vi ndret markedsordningen for bananer .
Om denne ndring er i orden , vil samme panel tage stilling til endnu en gang .
Enhver sanktion mod europiske firmaer fra USA ' s side fr denne dom betyder , at WTO har mistet sin betydning .
Enhver straffetold , der idmmes fr panelets dom , betyder , at vi kan nedlgge WTO .
<P>
Desvrre er Kommissionen ikke uden skyld i denne situation .
Grundlggerne af WTO har selv manvreret sig ind i denne situation , for verdenshandel reguleres ikke i henhold til princippet om bredygtig udvikling samt forbrugerbeskyttelse og social beskyttelse .
I stedet regerer konomisk vkst og forventningen om profit .
I betragtning af den forestende rtusindrunde er det p hje tid at udarbejde konkrete reformforslag .
Forebyggelse , kologi og lokal udvikling skal vre en rettesnor for konomisk handling .
Ved de skaldte high level meetings i WTO til marts burde Kommissionen frst fremlgge dokumenter i den forbindelse , hvis Kommissionen , som lovet , rent faktisk vil gre gennemsigtighed til den frste pligt for embedsmnd .
De franske landmnds protester i dag foran Parlamentet lod ane , hvordan de betragter tilpasningen til verdensmarkedet og liberaliserings- og dereguleringsmanien , og hvad de vil vre parate til , nr frst det gr rigtigt ls .
<SPEAKER ID=368 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter den flles beslutning .
Vi lgger stor vgt p , at WTO ' s regler skal overholdes .
Det er absolut uacceptabelt , nr USA truer med modforanstaltninger mod europiske virksomheder , som i virkeligheden absolut intet har at gre med markedsordningen for bananer , med striden herom .
Det er ogs fuldstndig uacceptabelt , nr politikerne i USA giver efter for Chiquitas og andres pres .
Kommissionen skal stttes , nr den forlanger , at WTO ' s regler skal overholdes .
<P>
Men ogs EU skal holde sig til WTO ' s regler . Det vil sige , at hvis vi ogs mister det nste panel , skal markedsordningen tilpasses p ny .
Jeg anmoder Kommissionen om at overveje allerede nu , hvordan man s skal reagere , hvis sdan et tilflde opstr .
Jeg siger personligt , at jeg ikke opfatter markedsordningen som en god markedsordning .
Den er diskriminerende over for producenterne i Latinamerika , og den beskytter ikke de sm producenter mod de multinationale producenter , som man s ofte siger , for ogs i Latinamerika er der sm , uafhngige producenter .
I Ecuador har 60 % af producenterne mindre end 20 hektar , og de er p nationale hnder , det er ikke Chiquita , der ejer dem .
<P>
I Costa Rica er der fair trade -bananer , og alle disse diskrimineres p grund af markedsordningen .
Hvis kommissr Pinheiro for to uger siden i forbindelse med min betnkning om bananer havde sagt , at de multinationale producenter i AVS-staterne skal have penge fra Kommissionen for at opbygge bananplantager dr , er det kun topmlet af hykleri , hvis man siger , at vi vil forsvare de sm mod de store her .
Det handler mske om helt andre ting .
Men det skal ikke hindre os i at understrege igen og igen , at WTO ' s regler skal overholdes , og at vi ikke kan acceptere USA ' s angreb .
Vi kan heller ikke acceptere det , der angr hormonkd og genetisk modificerede organismer .
Vi skal forsvare vores lovgivning her .
Men vi skal ogs tilpasse vores lovgivning , hvis vi ser , at den muligvis ikke er i overensstemmelse med WTO ' s regler .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre kommissr sir Leon Brittan opmrksom p den debat , som vi netop lige har frt i forbindelse med betnkning af Bowe .
Her vedtog udvalget et ndringsforslag , der siger , at vi skal tage hensyn til sociokonomiske kriterier ved godkendelsen af genetisk modificerede organismer .
Jeg mener , at hvis forslaget vedtages og fr indflydelse p lovgivningen , er det en hj aflevering til amerikanerne .
Vi skal bevise ved hjlp af videnskabelige dokumenter , at vores politik er rigtig , og at den er der bde i forbindelse med hormoner og GMO ' er .
Vi gr forsigtighedsprincippet og ikke vilkrlige sociokonomiske kriterier til grundlag for vores politik .
Ogs her skal vi passe p , at vi ikke fr nye problemer til efterret .
<SPEAKER ID=369 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at bifalde den sttte , som Parlamentet generelt har ydet Kommissionen omkring dette sprgsml og ogs takke det for det beslutningsforslag , det har udarbejdet , og som vi finder meget stttende .
<P>
Medlemmerne har rejst to vsentlige sprgsml , nemlig hvad Kommissionen vil gre for at undg de sanktioner , USA har truet med , og hvis der alligevel bliver gjort brug af sanktioner , hvad den s har i sinde at gre ?
Alle vores foranstaltninger , bde nuvrende og fremtidige , er og vil blive truffet i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne .
Man gr ikke en uret god igen ved at beg en ny .
Det betyder imidlertid ikke , at vi er magteslse .
De amerikanske sanktioner er ulovlige , for de er baseret p en ensidig beslutning om , at Det Europiske Fllesskab ikke har formet at bringe bananordningen i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Vi har derfor sgt at overtale amerikanerne til at indbringe sprgsmlet om den nye bananordnings overensstemmelse for et WTO-panel , i overensstemmelse med artikel 21 , stk . 5 .
Rent faktisk gr WTO-procedurerne dette til et obligatorisk skridt , inden eventuelle sanktioner kan godkendes .
<P>
S tidlig som i september sidste r og i de flgende uger og mneder tilbd vi at nedstte varigheden af WTO-proceduren til et absolut minimum .
Vi indledte endog proceduren selv og opfordrede USA til at deltage .
Men det grundlggende problem er , at den amerikanske regering ved afslutningen af Uruguay-runden lovede Kongressen , at den ville indlede sanktioner straks efter udlbet af gennemfrelsesperioden for WTO-panelets afgrelse under anvendelse af den nationale paragraf 301-procedure .
Regeringen m nu bevise , at den kan levere varen .
Det er den enkle amerikanske politiske baggrund .
USA har derfor overset den kendsgerning , at dr , hvor der hersker uenighed parterne imellem , skal transformeringsforanstaltningernes overensstemmelse frst afprves gennem de obligatoriske WTO-procedurer .
<P>
I banansagen lovede den amerikanske regering Kongressen at gennemfre sanktioner senest den 3. marts 1999 , uanset hvad der skete i WTO !
Det er dette lfte , der binder den amerikanske regerings hnder .
Det er grunden til , at USA har ngtet at deltage i nogen som helst WTO-procedure om den nye EF-bananordnings overensstemmelse med WTO-reglerne , nemlig ganske enkelt fordi det ville have fet amerikanerne til at overskride deres egen fastsatte interne tidsfrist , der ikke er i overensstemmelse med WTO-reglerne .
<P>
Ved selv at indlede artikel 21 , stk . 5-proceduren lykkedes det os at f Ecuador til at indlede dets egen procedure og gre indsigelse imod vores ordnings overensstemmelse med WTO-reglerne .
Denne procedure er nu undervejs , og panelet forventes at trffe sin afgrelse den 12. april .
Herefter bestemmer de normale procedurer , at den anden part har ret til at appellere afgrelsen .
Imellemtiden har USA fortsat presset p for at f godkendelse til at trffe gengldelsesforanstaltninger inden den 3. marts .
Der har fundet en strre debat sted om dette , hvor nsten alle de WTO-medlemmer , der tog ordet , stttede vores holdning om , at der ikke kan blive tale om en godkendelse af gengldelsesforanstaltninger , slnge der ikke foreligger en afgrelse fra WTO om ordningens overensstemmelse med WTO-reglerne .
<P>
Vi vil nu fortstte med at hvde over for voldgiftsmanden , at han frst vil kunne fastsl niveauet af en eventuel gengldelsesaktion , hvis og nr den nye bananordnings manglende overensstemmelse med WTO-reglerne er blevet fastslet .
For ellers ville voldgiftsmanden dmme Det Europiske Fllesskab , inden dets skyld var blevet bevist .
<P>
Vi har ogs bedt WTO ' s generelle rd om at give en autentisk fortolkning af dette sprgsml .
<P>
Endelig gr vi indsigelse imod den amerikanske paragraf 301-lovgivnings overensstemmelse med WTO-reglerne .
Vi har anmodet om et panel , der vil blive nedsat , nr tiden er inde .
USA har for sin del bedt om samrd med os , og vi vil deltage i disse samrd i god tro .
<P>
Dette bringer mig til det andet sprgsml , nemlig om , hvad vi vil gre , hvis amerikanerne indleder sanktioner den 3. marts .
For det frste vil vi gre indsigelse mod disse sanktioners lovlighed gennem WTO ' s tvistbilggelsesprocedurer .
<P>
Endelig vil vi , slnge disse sanktioner varer , have en mulighed for i fuld lovlighed at gre gengldelse ved at trkke koncessioner tilbage eller plgge foranstaltninger inden for omrder , der ikke er omfattet af WTO-discipliner .
Der findes sdanne foranstaltninger , som vi vil kunne plgge , og som vi har ret til , og serist overvejer at gre brug af over for en sdan ijnefaldende krnkelse af lovgivningen .
<SPEAKER ID=370 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , vi sttter Kommissionens synspunkt om , at den ensidige foranstaltning fra USA ' s side er ulovlig , da den er skammelig og uansvarlig .
Den blotte trussel herom er allerede nu ved at forrsage alvorlig skade for cashmerebekldningsproducenter , der er fuldstndig uskyldige parter i denne strid , og som str til at tabe GPB 20 millioner i eksportordrer og muligvis 1.000 arbejdspladser .
Ved disse hvngerrige foranstaltninger har USA skadet ikke blot deres eget rygte , men ogs det transatlantiske parterskabs fremtid .
Netop hvad USA bad om i et brev til sir Leon den 13. juli - et voldgiftspanel i henhold til artikel 21 , stk . 5 - tror jeg nu er p vej .
Vi m fordmme USA ' s grove forsg p intimidering , hvor de har udskilt produkter fra Danmark og Nederlandene til undtagelse fra foranstaltningerne , fordi disse lande stemte imod bananordningen i Rdet .
Her nsker jeg at sprge Kommissionen om , hvilken mekanisme de amerikanske myndigheder har til deres rdighed , der tillader dem at foretage en skelnen mellem produkter , der kommer fra f.eks. Danmark eller Nederlandene i stedet for fra Frankrig eller Det Forenede Kongerige .
<P>
De argumenter , vi fremstter i beslutningen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , er meget klare .
Vi krver , at Den Europiske Union opfylder sine forpligtelser over for sine AVS-handelspartnere , og vi forventer , at Kommissionen nr dette ml inden for rammerne af WTO .
Endelig hverken kan eller vil vi tolerere , at vores industrigrene lider yderligere skade som flge af en ordning , hvis ambition kun kan mles med dens arrogance .
<SPEAKER ID=371 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mske har vi ikke vedtaget nogen lykkelig markedsordning for bananer i Europa .
Men straks at reagere p det med krig , nemlig ved at belgge stearinlys , vben , pullovere og lignende med 100 % told , er efter min mening ikke det rigtige svar .
Det er den gamle metode , at man , som tidligere i krig , forsger at gre det med vold og magt .
Den , der skyder mest p de andre , er til sidst sejrsherren .
<P>
I Europa er vi blevet klogere .
Det handler grundlggende om , at vi finder en bedre lsning .
Det vil sige , at hvis vi har to forskellige synspunkter , br vi anerkende , at begge parter mske kan have ret .
S burde vi nrme os til hinanden og sige , at vi ikke kun accepterer lsning 1 eller 2 , men ogs prver lsning 3 , 4 , 5 , 10 , 15 , indtil vi har en lsning , som kan accepteres af alle , og disse lsninger skal udarbejdes teoretisk .
<SPEAKER ID=372 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , da to eller tre store amerikanske selskaber kontrollerer bananproduktionen i de latinamerikanske lande , fortstter USA , der i vrigt ikke selv producerer et eneste kilo bananer , uophrligt deres offensiv mod EU ' s importordning .
<P>
Selvom Den Europiske Union har taget WTO ' s kendelse til efterretning og ndret sine regler , lufter USA p ny truslen om handelssanktioner mod import af produkter fra EU .
De vil ogs have , at EU hver sin embargo p import af kd behandlet med hormoner , og de forbereder en offensiv for genetisk modificerede organismer .
<P>
USA ' s ambassadr ved Unionen understregede endvidere den 28. januar , at sprgsmlet om bananer kun er en lille bakke sammenlignet med de bjerge af sager , der vil komme omkring hormonbehandlet kd og GMO .
<P>
I bund og grund stter USA reelt med sin bekrftelse af et handelsmssigt og politisk overherredmme sprgsmlstegn ved WTO ' s mekanismer , og landet viser sin vilje til at begynde den kommende forhandlingsrunde i en strk udgangsposition .
<P>
Beslutningsforslaget , som min gruppe og De Grnne er medunderskrivere af , fordmmer USA ' s trusler og sanktioner .
Det krver , at Kommissionen str meget fast over for denne nye offensiv for at beskytte interesserne hos EU ' s og AVS-landenes producenter .
<P>
Vi har opnet en forelbig aftale , mens vi venter p WTO-panelets voldgiftskendelse , men USA har dog ikke trukket sine trusler tilbage .
Vil Kommissionen , hvis USA gennemfrer sine erklrede ensidige sanktioner , da vre parat til at svare igen ved om ndvendigt at anvende lignende gengldelsesforanstaltninger ?
<SPEAKER ID=373 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg er ndt til at takke kommissr Brittans tilstedevrelse i disse sene aftentimer , for det viser hans interesse for sprgsmlet .
I aften gennemfrer vi en sttteaktion til fordel for Kommissionen , som kommissren selv bemrkede , og derfor er der ingen grund til , at jeg gentager nogle af de allerede fremfrte argumenter .
<P>
Hr. formand , tillad mig at komme med et par kommentarer . Jeg ved ikke , om jeg vil f svar herp .
<P>
For det frste vil jeg gerne nvne de problemer , som denne krise pfrer os .
Det frste problem er , at nr vi under den sidste forhandlingsrunde om oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen i Marrakech insisterede p indfrelsen af konfliktlsningsproceduren , var det for at bekmpe den amerikanske unilateralisme .
Imidlertid dukker artikel 301 i den amerikanske udenrigshandelslov igen op .
<P>
For det andet ser det ud som om , at amerikanerne har mulighed for at unddrage sig konfliktlsningsproceduren , idet hverken Helms-Burton-loven eller D ' Amato-loven har kunnet anfgtes ved Verdenshandelsorganisationen p en effektiv mde .
<P>
For det tredje er vi , isr medlemmerne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , interesseret i at vide , om Kommissionen virkelig er i stand til med egne midler at modst den enormt store samling jurister , som amerikanerne har i Geneve .
Det ser ud , som om at amerikanerne er i stand til at vinde nsten alle retssager over os . Vi har netop haft hormonsagen , en sag om genetisk modificerede organismer er mske under opsejling , og s er der banankrigen .
<P>
Problemet er alts , at hvis der ikke snart ns en aftale om dette sprgsml , og amerikanerne insisterer p multilateralisme , er det muligt , at Kommissionen bliver ndt til p ny at overveje sin vilje til at underlgge sig en multilateral mekanisme , som amerikanerne tilsyneladende ikke selv er rede til at respektere .
<SPEAKER ID=374 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , allerede under den foregende mdeperiode , i Bruxelles , havde vi lejlighed til at tale om bananproblematikken apropos den finansielle bistand , der ydes til de AVS-lande , som er ramt af produktionsnedgang .
<P>
Som vi dengang understregede det , er det ud over de motiver , som parterne kan fremfre , de manglende proportioner i de annoncerede modforanstaltninger , der skinner i jnene .
Bl.a. er det sdan , at mens det for vores vedkommende kan dreje sig om sttte til to afsides beliggende regioner ( om Madeira vil min kollega , Manuel Mendona , ganske givet udtale sig ) og fattige AVS-lande , hvor der ikke er noget tilfredsstillende alternativ til bananproduktion , er det for USA ' s vedkommende ikke en gang dets egne landmnds interesser , der str p spil , men mgtige multinationale selskabers , der driver virksomhed i Latinamerika .
<P>
Nr man selvflgelig skal tage hensyn til befolkningen i disse lande , skal det fremhves , at det marked , der str bent , stadig er meget stort , uden for Europa og i Europa , ud over de fastsatte kvoter .
<P>
Vi har derfor underskrevet en af de mundtlige foresprgsler til Kommissionen for at f at vide , om det vil vre muligt at n frem til en forstelse inden for WTO-panelet .
Nr man ikke kan andet end nre det allerstrste forbehold over for rimeligheden af den amerikanske holdning , sprger vi ogs , med et sprgsml , der samtidig er en politisk opfordring , om Kommissionen er beredt til med fasthed og uden tven at anvende de handelspolitiske midler , som den har til rdighed .
<P>
Vi br nemlig give Kommissionen al mulig politisk sttte til den faste holdning , som den stadig skal indtage , sledes som det klart fremgr af punkt 3 i det beslutningsforslag , der er blevet udarbejdet i fortsttelse af de fremlagte mundtlige foresprgsler .
<P>
P denne mde forsvarer vi i vrigt ikke kun helt legitimt ugunstigt stillede menneskers og omrders interesser p netop dette punkt ( de bananproducerende omrder p den ene side og de omrder , der vil blive ramt af de amerikanske modforanstaltninger , p den anden ) , som vi - hvad der er nok s vsentligt - bidrager til , at man langt om lnge bevger sig imod en multilateral konfliktlsning i overensstemmelse med WTO ' s regler ( og flgelig en forkastelse af ensidige modforanstaltninger efter en politisk logik , som vi helst ikke vil karakterisere ) .
<SPEAKER ID=375 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det har ikke vret tilstrkkeligt for USA , at et voldgiftsudvalg under WTO , nedsat efter dets egne og dets transnationale dollarbananfirmaers interesser , for nylig har tvunget en anden markedsordning igennem for bananer .
USA fortstter sin offensiv , der skal delgge enhver sttteordning til fllesskabsbananer og tilintetgre det , der er tilbage af denne produktion i ringe udviklede og afsides beliggende regioner , som tilfldet er p Madeira .
<P>
Men det , der er mest hrrejsende i denne offensiv , er den totalt ensidige karakter , uden for enhver WTO-sammenhng .
Der trues med at lgge nye toldafgifter p europiske varer , der eksporteres dertil , hvad der i praksis vil sige et forbud mod visse varers adgang til det amerikanske marked , heriblandt tekstilvarer .
<P>
Denne offensiv sigter ogs mod at forberede nye angreb , der skal tvinge EU til at acceptere import af amerikansk hormonbehandlet kd og genmodificerede varer i en fuldstndig ringeagt for de europiske forbrugeres sundhed .
Denne offensiv , hr. kommissr , m standses med fasthed .
Det er vigtigt , at EU , sfremt truslen bliver til virkelighed , kan svare igen straks og indskrnke adgangen for amerikanske varer til det europiske marked .
Det er ligeledes vigtigt - og det er afgrende - at Kommissionen benytter alle de handelsretslige og politiske midler , som den har til sin rdighed , til at genskabe den retsorden , som USA nsker at undergrave .
<SPEAKER ID=376 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , rede medlemmer , som medlem , der kommer fra en bananproducerende region i Den Europiske Unions yderste periferi , vil jeg hr gerne give udtryk for den allerkraftigste protest og allerdybeste indignation over de modforanstaltninger , som USA har bekendtgjort i den nye strid om EU ' s sttteordning til importerede bananer .
<P>
Jeg vil her gerne gre opmrksom p , at der blandt de europiske regioner , hvor der produceres bananer , findes nogle af de afsides beliggende regioner , der stadig har et lavt konomisk udviklingsniveau , og hvor bananavl er den vigtigste og mske eneste indkomstkilde for mange tusinde familier .
I den selvstyrende region Madeira ville de konomiske , sociale og miljmssige skader have vret utallige , hvis de europiske institutioner havde givet efter for den pression , som de multinationale firmaer , der ledes og styres fra USA , bliver ved med at udve p bananmarkedet for at forsvare deres srinteresser .
<P>
Under disse omstndigheder m man selvflgelig g ind for , at EU p ingen mde skal give efter for den pression , som USA udver p de sager , der mtte vre til diskussion .
De europiske institutioner br i de forskellige internationale instanser gentage sin faste modstand mod de ensidige handelspolitiske modforanstaltninger .
De sanktioner , som USA har meddelt i forbindelse med modforanstaltningerne , har allerede alarmerende omfang , og man kan begynde at mrke de negative virkninger i industrisektorer , der intet har at gre med den berygtede banankonflikt .
<P>
Vi sttter fuldstndig Kommissionens holdning , s lnge den uden tven er i overensstemmelse med nden i WTO ' s principper og regler , men Kommissionen m vre parat til , som den ogs synes at vre , at svare skarpt og hurtigt igen , hvis de ensidige foranstaltninger sttes i vrk af USA .
<SPEAKER ID=377 NAME="Brittan">
Hr. formand , m jeg for det frste sige , at de , der har talt i den sidste del af debatten , alle har peget p , at den foranstaltning , der er truffet af USA , ikke kun er en foranstaltning imod dele af de caribiske lande , men ogs mod dele af Den Europiske Union , der er meget afhngige af bananer .
Der er sandsynlighed for , at nogle af de caribiske lande , hvis de mtte opgive deres bananproduktion , ville blive drevet til at blive narkotilflugtsteder , hvilket ville kunne skade USA mere , end det ville skade Den Europiske Union .
<P>
Hr . Smith spurgte om , hvordan USA kan forskelsbehandle produkter , der intet har at gre med bananer ssom cashmere , og i Italiens tilflde pecorino , og andre produkter fra andre lande ?
Vi mener ikke , at de har nogen som helst ret til at gre dette , og at dette blot er en intimideringsteknik , der har til hensigt at f Den Europiske Union til at give efter for de amerikanske trusler .
<P>
Hvad angr artikel 301 , som ogs er et sprgsml , der er blevet rejst , har det hele tiden vret vores opfattelse , at den var lovstridig .
Vi har ikke hidtil gjort ophvelser mod , at den var med i den amerikanske lovsamling , og har kun villet tage affre , hvis den rent faktisk blev implementeret .
Hvis den bliver det , vil vi helt bestemt tage affre .
<P>
Hr . Medina Ortega spurgte os , om vi var i stand til at gre front mod de amerikanske advokater i disse forskellige trusler ?
Svaret herp er helt bestemt ja .
Det gjorde vi , som han nvnte , i Helms-Burton- og D ' Amato-lovgivningen , og vi vil gre det mod al anden lovgivning .
<P>
Hvad gr vi s , hvis amerikanerne skrider til handling ?
Vi vil for det frste reagere i WTO ved at indlede en sag imod amerikanerne , som vi er begyndt at gre .
Hvis vi vinder denne sag , vil vi for det andet f ret til at gre retmssig gengldelse over for USA , og vi vil desuden serist skulle overveje , om vi skal trffe foranstaltninger , der vil vre i overensstemmelse med WTO-reglerne , men som vil kunne medfre tilbagetrkning af koncessioner , der ikke er obligatoriske i WTO , og som USA ikke har formel ret til .
Jeg hber ikke , at det kommer s vidt , men Den Europiske Union er rede til at forsvare sine interesser imod alle , og herunder ogs USA .
<SPEAKER ID=378 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , mske udtalte jeg mig ikke klart nok over for nstformanden .
USA har undtaget to europiske lande fra sanktioner .
Hvilke mekanismer har USA til sin rdighed til at skelne mellem varer fra disse to lande i modstning til varer , der kommer fra de vrige 13 ?
<SPEAKER ID=379 NAME="Brittan">
Jeg ved ikke , hvordan USA har i sinde at gre dette i praksis .
Det bliver vanskeligt for dem .
Det er ikke et sprgsml for mig , for vi mener , at foranstaltningen er ulovlig under alle omstndigheder , og vi vil tage affre imod den .
Jeg er enig med Dem i , at de set fra deres eget synspunkt meget vel m have nogle problemer .
<SPEAKER ID=380 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget ni beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<P>
Mdet hvet kl . 23.55
