<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , det franske ugeblad Marianne har netop skrevet , at medlemmerne af udvalget af uafhngige eksperter , som er blevet udpeget af Parlamentet og Kommissionen , skulle tjene EUR 29.200 , hvilket svarer til FRF 191.000 .
<P>
Da dette udvalg er blevet nedsat under Parlamentets ledelse , er det vigtigt at undersge rigtigheden af disse oplysninger .
Hvis de ikke er rigtige , vil jeg gerne have oplyst de rigtige belb , s vi kan offentliggre dem for skatteyderne i de forskellige medlemsstater .
Fra hvilken post tages de forskellige belb p budgettet ?
<P>
Jeg vil gerne vide , om disse oplysninger virkelig er korrekte , isr for s vidt angr de af udvalgets medlemmer , der allerede modtager pension fra fllesskabsbudgettet .
Vil den planlagte aflnning blive udbetalt som et supplement til pensionen eller ej ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi kan ikke her diskutere hver avisartikel , der er blevet offentliggjort et eller andet sted .
Der er en beslutning fra Prsidiet .
Den kan De f tilsendt , og s kan man diskutere det p et plan , der er egnet hertil .
Men plenarmdet er ikke det rigtige forum .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , i aftes nskede jeg at gennemg ndringsforslagene til Martin-betnkningen , men de forel ikke p engelsk .
Selvom jeg har en hel stabel p tysk , ville jeg helst have dem p mit eget sprog .
Da dette er en meget vigtig og teknisk betnkning , vil De s ikke godt srge for , at de kommer frem , s alle kan f en chance for at se dem omhyggeligt igennem p deres eget sprog fr afstemningen p torsdag .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak for at De gr opmrksom p det .
Vi skal srge for , at alting foreligger rettidigt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , m jeg sprge , om Formandskonferencen i betragtning af den politiske udvikling i Frankrig i den seneste tid vil stte sprgsmlet om paragraf 31 p dagsordenen og af hensyn til ro og orden her i salen overveje at adskille hr . Mgrets udbryderfraktion af Front Nationale fra hr .
Le Pens  diva  -gruppe .
For det andet vil jeg sige , idet jeg nu vender mig til hr . Fabre-Aubrespy , at jeg har p fornemmelsen , at den avis , han lser , i hj grad ligner dem , vi har i Det Forenede Kongerige , hvor man siger , at det eneste , man kan tro p , er datoen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , jeg beder mange gange om undskyldning .
I gr havde jeg den re og glde at kunne tale her i Parlamentet i to minutter .
benbart i ophidselse over denne store begivenhed glemte jeg at underskrive .
Jeg var helt bestemt til stede .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Naturligvis , det har De jo dokumenteret med Deres indlg .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Fru formand , jeg beder om ordet af samme rsag som vores kollega fr mig .
Jeg kan ikke se mit navn p listen , selvom jeg i gr var til stede her i Parlamentet lige fra kl . 10.30 om formiddagen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Vi tager det til efterretning , og det vil blive undersgt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Fru formand , jeg vil bare sige , at jeg var til stede i gr .
Jeg vil sledes gerne have , at min tilstedevrelse bliver registreret , selvom jeg glemte at skrive under .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , det er udmrket , at man kan n at gre opmrksom p sin tilstedevrelse .
S lnge det kun drejer sig om n eller to , gr det an , men hvis det bliver 10 eller 20 , bliver det problematisk .
Jeg beder Dem venligst selv srge for , at De bliver indfrt .
<P>
Protokollen godkendtes
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
I gr forel der benbart en misforstelse , nemlig at afstemningen om betnkningen af Fitzsimons frst skulle finde sted onsdag .
Det er ikke rigtigt .
Det , der str i dagsordenen , er rigtigt , og der bliver ogs stemt om den i dag kl .
12.00. Fristen for ndringsforslag er nemlig udlbet , det vil sige , at hvis vi ikke stemmer nu , forsmmer vi at bekendtgre vores mening .
Der skal stemmes i dag .
Jeg ville bare gre opmrksom p det endnu en gang .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det forstr jeg godt , og De har ret , men jeg vil dog gre Dem opmrksom p , at ndringsforslagene til betnkningen af hr .
Fitzsimons ikke var disponible i morges .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Ogs det skal undersges .
Vi vil tage os af sagen .
<CHAPTER ID=2>
Beskatning af energiprodukter
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0015 / 99 ) af Cox for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv ( EF ) om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter ( KOM ( 97 ) 0030 - C4-0155 / 97-97 / 0111 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Cox">
Fru formand , Kommissionen har Parlamentets sttte til sit forslag om at udvide og uddybe grundlaget for energibeskatningen .
Direktivet om energibeskatning er betimeligt , nr man tnker p vores forpligtelse til at reducere den globale opvarmning , og nskeligt som et middel til at fremme strre energikonomi og opmuntre til en lavere energiintensitet pr. produceret enhed . Desuden er det ndvendigt at udforske nye beskatningsmuligheder , hvis vi nogensinde skal f held til at tackle de strukturelle vanskeligheder i alt for mange af vores stater ved at snke de ikkelnrelaterede arbejdsomkostninger i vores samfund , der lider under en uacceptabelt hj arbejdslshedsprocent .
<P>
Vi her i Parlamentet vil sige ja til nye afgifter , men nej til et hjere samlet skattetryk .
Desvrre kan Parlamentet ikke inden for lovens rammer insistere p neutralitet i skattemssig henseende , men det gr vi som et udtryk for vores politiske overbevisning .
Medlemsstaterne og Rdet vil forrde det bredere folkelige forml bag dette forslag , hvis de undlader at bruge de ekstra indtgter fra energiafgifterne til at nedstte de alt for hje omkostninger p arbejdsmarkedet , der ikke har at gre med lnninger , men med skatterne .
Vi insisterer p en sdan ndring , og for at gentage denne pointe , s nsker Parlamentet nye afgifter , men ikke hjere skatter .
<P>
Kommissionen foreslr en udvidelse af afgiftsordningen p mineralolier til et langt mere omfattende skattegrundlag , der medtager sektorer , som hidtil i nogle eller alle medlemsstater har vret udelukkede - sektorer ssom kul , gas , elektricitet og olie til boligopvarmning .
Parlamentet sttter dette som rosvrdigt , men ikke s snart er dette skattegrundlag blevet defineret i Kommissionens forslag , fr Kommissionen gennem en rkke komplicerede fuldstndige eller delvise undtagelser , fuldstndige eller delvise refusioner , der vekselvis er obligatoriske eller valgfri , foreslr en slags styring af skatterne , der mere er baseret p undtagelser end p regler .
Det er efter vores mening et drligt lovforslag , fordi det er for kompliceret .
Det mangler det , der karakteriserer god skattelovgivning , nemlig at det skal vre enkelt at forst , let at inddrive , forudsigeligt med hensyn til sine juridiske implikationer og vanskeligt at unddrage sig .
<P>
Jeg m sige , at nogle kolleger sammenblander dette forslag med CO2 -afgiften .
Dette er ikke et direktiv om CO2 -afgifter .
Kommissionens tjenester , og i sidste instans alle kommissrerne , har for Parlamentet forelagt et forslag , som efter vores mening afspejler for mange af de prioriteringer , som stammer fra de lobbyister , de har haft at gre med , og tager for lidt hensyn til den almene offentligheds interesser .
<P>
Da jeg frst studerede dette forslag , kom jeg til at tnke p den temmelig uvenlige bemrkning om en af de senere prsidenter i USA , der sammenlignede prsidentens opfrsel med en pude , som , efter hvad der blev sagt , altid bar mrker af den sidste rv , der havde siddet p den .
I nogle henseender forekommer alle undtagelserne i dette dokument mig at afspejle den form for logik .
Det er den slags lovforslag , som m hre op .
Min betnkning foreslr radikale indgreb for at fjerne de alt for mange undtagelser , men foreslr stadig , at vi bibeholder de grnne undtagelser .
<P>
Med hensyn til uddybelsen af beskatningssystemet mener vi , at Kommissionen har valgt en undvendig kompliceret formel .
Vi foreslr at begynde med Kommissionens skatteprocentforslag for r 2000 og s anvende en formel , der skal sikre et get tempo , og som skal tages op til overvejelse efter fem r , men som vil forblive i kraft , indtil resultatet af disse overvejelser foreligger .
Det har den fordel at vre klart og sikkert og undgr de endelse institutionelle komplikationer ved det alternativ , vi har fet foreslet .
<P>
Tilbage str vanskeligheden med firmaer og sektorer , hvis omkostninger kan blive dramatisk forget indtil det punkt , hvor deres konkurrencemuligheder kan blive delagt .
Vi ignorerer ikke dette sprgsml : Vi foreslr en form for begrnset subsidiaritet , hvor sdanne firmaer eller sektorer kan sge tilflugt , forudsat der er formildende omstndigheder , men hvor de m best en bredere formuleret EU-prve vedrrende objektivitet , s de ikke overtrder reglerne om fair konkurrence eller om statssttte .
<P>
Jeg stiller ogs et yderligere ndringsforslag p dette stadium om , at sektorer , hvor dette systematisk vedrrer alle , potentielt skal have samlet undtagelse eller refusion med Kommissionens billigelse .
<P>
For at opsummere vil Europa-Parlamentet sttte de nye energi- og koafgifter , men sttter ikke tanken om hjere skatter .
Vi forlanger skattemssig neutralitet af staterne .
Vi insisterer p en snkning af afgifterne p arbejde som en modvgt til denne afgift .
Vi nsker en enklere og sikrere skattebaseret definition end den , som Kommissionen har stillet forslag om .
Vi nsker en mere forudsigelig formel for uddybelse af grundlaget for fastlggelsen af skatteprocenternes udvikling .
Vi nsker , at man skal tage fat p konkurrencemssige handicap , der hvor det virkelig er et problem , men ikke at det skal bruges som en undskyldning for at blive bld over for ndvendige forandringer .
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=18 NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , hr. kommissr , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi forstr s udmrket , at man skal sge at f harmoniseret skatter og afgifter , og at vi - som hr . Cox har nvnt det - ikke nsker flere skatter , men derimod en anden mde at beskatte de europiske konomier p .
<P>
Men husk p , at vi for jeblikket gennemfrer det direktiv , som liberaliserer elektricitets- og gasmarkederne med det ml at nedstte energipriserne .
Og det er man rent faktisk ved at opn .
Jeg kender , bedre end andre lande , forholdet i Spanien , mit land , hvor elprisen er faldet med 11 % .
Men i andre lande er det ikke get s strkt .
Man er i gang med at gennemfre disse direktiver , og man er begyndt at liberalisere elektricitetsmarkederne .
Hvis vi p nuvrende tidspunkt lgger flere afgifter p energien , s forekommer det mig , at vi forsger at gre for mange ting p samme tid .
<P>
Vi er sledes , hr. kommissr , enige i , at de direkte skatter i fremtiden skal ndres til indirekte skatter , og i , at man beskatter energien , sfremt der er en reel beskatningsneutralitet , og sfremt det ikke betyder en omkostningsstigning for virksomhederne .
<P>
Det er i dag tvingende ndvendigt for os at blive mere konkurrencedygtige .
I USA er energien meget billig , det ved De udmrket godt .
I Europa er strstedelen af omkostningen til energi - f.eks. kulbrinter - skatter , og i nogle lande - som Frankrig eller Belgien - er de allerede meget hje for transport , og i andre - som Spanien - er de en del lavere .
<P>
I Unionen skal der lovgives for 15 lande , og det er ikke nogen nem opgave .
De liberaliserede elektricitets- og gasmarkeder skal ivrksttes , vi skal vre mere konkurrencedygtige og gennemfre utallige miljregler , som virksomhederne skal overholde .
I denne uge vil vi se vanddirektivet , som berrer industrierne utrolig meget , og de skal foretage enorme investeringer .
Vi vil ogs se andre direktiver om affald .
Vi synes , at man burde vente lidt , inden man gennemfrer dette direktiv .
Selvom vi , hr. kommissr , sledes er enige med nden i direktivet , synes vi ikke , at det er det rette tidspunkt .
<P>
Lad os ikke blive ved med at tale om CO2 -afgiften .
Det er rigtigt , at hvis vi hver priserne p energien , vil den blive brugt mere effektivt , der vil blive forbrugt mindre .
Men det krver store investeringer , og CO2 -emissionen vil naturligvis falde , og der vil komme mindre emissioner af andre forurenende stoffer .
<P>
Vi vil ikke sttte betnkningen af hr . Cox .
Det vil vi ikke gre , fordi , hvis det direktiv , som De foreslr , er kompleks , hr. kommissr , og fuld af undtagelser , s er det hr . Cox gr , og som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har vedtaget , meget mere radikalt , og det er ydermere uigennemfrligt : ud med al sttte og ud med alle subsidierne .
<P>
Vi vil stemme imod ndringsforslag 13 , 14 , 15 og 16 m.fl. Og hvis dette Parlament vedtog dem , s ville vi stemme imod betnkningen .
Nu er det en hring , men mske bliver det i fremtiden en flles beslutningstagning .
Det ville under alle omstndigheder vre fornuftigt at udstte dette direktiv lidt .
<SPEAKER ID=19 NAME="Spencer">
Fru formand , m jeg sige , hvor meget det glder mig at tale til Parlamentet om dette emne .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at jeg , formentlig p grund af distraktion , ikke fik skrevet mig p listen over tilstedevrende i gr .
<P>
Jeg vil gerne fuldt ud tilslutte mig , hvad ordfreren har sagt .
Jeg vil gerne tale om min egen udtalelse p vegne af Miljudvalget , hvor ndringsforslagene blev enstemmigt vedtaget af alle medlemmer fra alle grupper .
Formlet med disse ndringsforslag er at angive , at selvom hr . Montis forslag ville vre godt , s vil en grn version af hr .
Montis forslag vre endnu bedre . S efter vores opfattelse er  brun Monti god , grn Monti meget , meget god  .
Men jeg formoder , at Rdet ikke vil vre klogt nok til enten at antage hr . Montis brune forslag eller en grn version af dem , som vi vil anbefale .
Jeg tror , at nr man taler om at harmonisere beskatningen , s taler man ikke bare om tekniske detaljer ved en harmonisering af skatterne , men om hvordan man skal bruge dem , og - forekommer det mig - Rdet vil g glip af en kmpe mulighed , hvis det ikke antager Monti-forslagene .
Det br huske p , hvad det har sagt om Kyoto og Buenos Aires og bruge dette som en mulighed for at pvirke den mde , hvorp der bruges energi i Fllesskabet .
<P>
Som flge af min egen dumhed kan det ske , at Spencer-betnkningen om en CO2 -afgift , som jeg har vret arveordfrer for i nsten 10 r , ikke nr frem til Parlamentet i min tid .
Det bliver holdt tilbage i udvalget , og jeg anbefaler strkt Parlamentet , at det bliver ved med at blive holdt tilbage i udvalget .
Jeg tror , at Kommissionen og Rdet bliver ndt til at komme tilbage til en CO2 -afgift , for det er en af de mder , hvorp man virkelig kan opn noget , der batter .
Jeg anbefaler , at kommende parlamenter holder denne betnkning tilbage i udvalget , og hvis jeg m vre lidt ondskabsfuld , s skal der mske stadig st Spencer p den , ikke for min , men - eftersom klimaforandringer er et meget langsigtet problem - mske for mine dtres tid her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=20 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter bde Monti-forslaget og det forslag , der er formuleret i betnkningen , fordi der her i mange sprgsml er foretaget konkretiseringer , som i hjere grad opfylder mlet om en omlgning ved hjlp af skatter og afgifter .
Derfor skal det understreges , at direktivforslaget njagtigt ligesom Europa-Parlamentets ndrede udgave af direktivforslaget ikke kan vre andet end et frste skridt i retning mod en kologisk skattereform , selvom jeg m give hr . Spencer ret i , at selve direktivforslaget jo egentlig ikke indebrer en grn energiafgift .
Derfor sttter min gruppe ogs de ndringer i betnkningen af Cox , som gr ud p , at vi i hvert fald skal gre det obligatorisk , at medlemsstaterne i Den Europiske Union ikke opkrver afgifter p elektricitet og andre produkter , som stammer fra vedvarende energikilder .
<P>
Jeg mener , at dette forslag , som med rette sigter mod at beskatte ressourcen energi , for at man kan nedstte beskatningen af arbejdskraften , som det allerede blev foreslet i Delors-hvidbogen fra 1993 , i den henseende er en forbedring af direktivet , og at det dermed ogs indeholder et grnt element .
Jeg mener ikke , at det er systemstridigt , men jeg anser det for ndvendigt .
Ganske vist nsker vi med dette direktiv at gre det indre marked mere funktionsdygtigt og fjerne enhver begrnsning , ogs i forbrugslandet , men vi m ogs tnke p , at da den tidligere forsker i offentligt finansvsen , Pigou , i 1920 for frste gang udviklede iden om at benytte afgifter som bidrag til at skne ressourcerne , bragte han ogs en kvalitativ ndring ind i vores debatter .
<P>
Det er ogs vigtigt , at afgiftsneutraliteten understreges i direktivforslaget .
For s vidt skal der ogs i medlemsstaterne i forbindelse med gennemfrelsen arbejdes p at nedstte beskatningen af arbejdskraften , s der ogs reelt kan opns virkninger for beskftigelsen .
Energiafgiften - det m man understrege - er ikke en kologisk afgift .
Jeg mener , at det virkelig er presserende ndvendigt , at vi genoptager de beklagelige diskussioner og debatter i tilslutning til Rio og Kyoto , som ikke frte til noget resultat p europisk plan .
Jeg mener , at mange medlemsstater i mellemtiden er net lngere end direktivforslaget .
<P>
Jeg ville ogs anse det for vigtigt , hvis de europiske stater ville lre af hinanden , og jeg ville endda hilse det velkomment , hvis de energiintensive virksomheder , som absolut br indrmmes en kompensation , ville tilslutte sig det eksempel , som har fungeret med s stor succes i Danmark , og ville underkaste sig en energirevision .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Areitio Toledo">
Fru formand , dette direktiv er i princippet fdt med en tredobbelt mlstning , hvilket har vanskeliggjort en analyse af det og endog betnkningen af hr .
Cox . P den ene side har det som ml at harmonisere skatter og afgifter , for at markedet skal fungere bedre .
P den anden side har det en konomisk mlstning : at overfre beskatningen af arbejde til beskatning af energi .
Og man har ogs givet det en kologisk mlstning .
At forsge at blande tre mlstninger i t og samme direktiv er vanskeligt .
Jeg tror , at ordfreren , hr . Cox , har forsgt at f lettet denne tunge byrde p hans betnkning lidt og reducere omrdet for den tredobbelte mlstning en smule .
Det er under alle omstndigheder meget vanskeligt at fastlgge et harmoniseringsdirektiv om et s kompliceret sprgsml , som energien inden for Den Europiske Union er .
<P>
Jeg finder , at Kommissionens frste indfaldsvinkel er den rigtige , for problemet krver , at der eksisterer og findes utallige undtagelser til hovedreglen .
Og der er ingen anden mde at behandle sagen p .
Vores gruppe er p dette punkt ikke enig med hr . Cox ' indfaldsvinkel .
Sandheden er , at nr man skal lave skatteregler , s er undtagelserne - som vi ser det i hele vores skattelovgivning - en udbredt praksis , og jeg forstr ikke , hvorfor vi ikke ogs her kan acceptere nogle undtagelser , som vi finder er fundamentale for ikke at skade konkurrenceevnen for Den Europiske Unions produktionssystem .
<P>
Vi vil derfor , fru formand - og det har fru Estevan Bolea ogs sagt tidligere , hvis ordfrerens holdning om at fjerne en rkke artikler fastholdes - helt konkret artikel 13 , 14 og 15 - stemme imod betnkningen , for vi finder rligt talt , at den behandling , som problemet br underkastes , ud over alle de vrige iboende vanskeligheder krver , at der foretages en grundig analyse af hele den kasuistik af undtagelser , som er forudsat af Kommissionen , samt andre , vi ved , den vil fremlgge .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne give udtryk for Den Liberale Gruppes sttte til betnkningen af vores kollega hr .
Cox , som indebrer en rkke forbedringer af Kommissionens forslag til direktiv , og som kommer med en passende og belejlig indfaldsvinkel for p unionsplan at opn tre grundlggende mlstninger .
<P>
For det frste at styrke det indre marked , for forslaget til skatteharmonisering p dette omrde gr netop ud p at undg de forvridninger , der findes for jeblikket .
<P>
For det andet at sikre en bedre konkurrenceevne for det indre marked p verdensplan .
Det er klart , at hvis vi opnr en bedre skatteharmonisering , som det foresls med gennemfrelsen af denne skat , vil man kunne fjerne eller mindske arbejdsomkostningerne uden at udhule niveauet for skatteindtgter i Unionen og medlemsstaterne , og vi vil hermed kunne indfre et niveau for konkurrencedygtighed i omkostningsstrukturen for Den Europiske Union som helhed p det internationale marked .
<P>
For det tredje - selvom jeg her har hrt nogle kritiske bemrkninger - er den tredje mlstning vigtig , for der er tydeligvis en miljpolitik , som bidrager til en bredygtig konomi , hvilket er en af Den Europiske Unions hovedmlstninger .
Efter vores mening gr betnkningen af hr . Cox det netop muligt at dkke disse tre mlstninger , og den giver ydermere en betydelig aktionsmargen til medlemsstaterne til at tilpasse dette direktiv , sfremt - og det understreger jeg - det ikke forvrider konkurrencenevneniveauet eller hindrer en opfyldelse af det indre marked , som er en af Unionens hovedmlstninger .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , i forbindelse med Kommissionens direktivforslag og betnkningen af min kollega hr . Cox vil jeg gerne komme med tre bemrkninger .
<P>
Frste bemrkning : Der kan ikke herske delte meninger om ndvendigheden af at skne miljet mod udsendelse af energiprodukter .
Men det er ndvendigt med en konkret indgriben til fordel for blide energiformer og til fordel for modernisering af anlggene og produktionsmetoderne , s de kan vre mere sknsomme over for miljet , og ikke ved hjlp af skattemssige foranstaltninger med indirekte skatter , som skader folks indtgter afgrende .
<P>
Anden bemrkning : En intensivering af beskatningen , som det bliver foreslet , p alle slags energiprodukter , vil efter min mening fre til en dramatisk prisstigning , som i visse tilflde kommer op p over 9-11 % .
Det vil midt i en periode med stramme finansielle begrnsninger inden for rammerne af MU ' en lgge et stadigt strre pres p de bredere folkelige lags livsniveau og -betingelser .
<P>
Tredje bemrkning : Jeg vil gerne , fru formand , endnu en gang give udtryk for vores uro over den foreslede ndring af EU ' s kontingenter til sociale sikringer , de skaldte skatter p arbejde , i stedet for de skaldte energiskatter .
En sdan ndring frer ikke kun til en styrkelse af de sociale sikringsinstitutioners konomiske midler , men den tillader ogs regeringerne at snuppe disse midler med dramatiske flger for det sociale sikringssystem .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , kollega Cox har udfrt et srdeles godt arbejde med Kommissionens forslag .
Jeg vil ogs takke Tom Spencer for det arbejde han gennem en rrkke har udfrt i forbindelse med CO2 -forslaget .
Gruppen De Grnne er fuldstndig enig med Tom Spencer i , at vi skal bibeholde dette CO2 -forslag .
Vi m ikke forkaste det , fordi det indeholder flere elementer , som kontrollerer miljadfrd , end det foreliggende skaldte Monti-forslag .
<P>
Men kollega Cox har virkelig gjort Monti-forslaget grnnere .
Der er klare begrundelser for undtagelser , og disse undtagelser skal vre miljmssigt begrundede .
Ogs hans begrundelse for , hvordan industrien kan f lempelser i energiskatten , er yderst klar .
Han foreslr nemlig , at industrien skal vre i stand til at begrunde disse lempelser ved hjlp af hensyn til konkurrenceevnen , og alt skal s ske under Kommissionens kontrol .
<P>
Cox ' betnkning foreslr som udgangspunkt skattegrundlaget i 2000 , hvilket s i en periode p fire r hvert r skal forhjes med 2 % plus inflation .
Kre kolleger , dette er en meget beskeden forhjelse af skatteniveauet .
Hvis vi vil have , at dette skal pvirke miljet i en retning af strre bredygtighed , s kan vi overveje en lidt mere dristig linje .
Det er derfor , De Grnne har udarbejdet et forslag , hvor det rlige indeks er p 4 % plus inflation .
Forskellen mellem forslaget fra kollega Cox og fra os er , at i lbet af fem r vil Cox ' forslag forhje energibeskatningen med ca . 10 % , og vores forslag vil heller ikke forhje den med mere end 20 % .
S jeg appellerer virkelig til Dem om at overveje ndringsforslaget fra De Grnne .
<SPEAKER ID=25 NAME="Bonde">
Fru formand , JuniBevgelsen sttter minimumsskatter p energi , men pengene skal blive i de nationale kasser og ikke vre en ny indtgt for EU .
Vi nsker ret til hjere skat p energi , s vi sparer og fremmer omstilling til vedvarende energi .
JuniBevgelsen lgger ogs vgt p at reprsentere dem , der ikke har stemmeret , dem , der kommer efter os .
Vi kan ikke bare rapse klodens knappe ressourcer .
Hvis grnsen mellem Danmark og Tyskland nedlgges , vil folk rejse til Tyskland og kbe billig benzin og fyringsolie .
Afgifterne vil havne i den tyske statskasse i stedet for den danske .
Vi bliver s ndt til at nedstte vores skatter og afgifter til det tyske niveau .
S kommer der frre penge i flleskassen til at finansiere uddannelsessttte , efterln og folkepension .
Vi har strre lighed mellem mennesker i Danmark end i Tyskland og det vrige EU .
JuniBevgelsen forsvarer denne nordiske velfrdsmodel , og det er grunden til , at vi stemmer for de hjest mulige mindstepriser , men samtidig vil vi have lov til at lgge afgifter p den energi , der indfres til lavere priser , s fransk atomkraft ikke kommer til at erstatte en indsats for omstilling til vedvarende energi , til sol og vind .
Der er kun garanterede mindstepriser for vindenergi i tre EU-lande : Tyskland , Spanien og Danmark .
Og det er her , vi har hovedparten af verdens vindmller .
Sol og vind skal ikke byttes ud med atomkraft .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , det er lykkedes ordfreren at indg et fornuftigt kompromis mellem de ndvendige krav , der stilles fra miljsektorens side , og ndvendigheden af at reducere de lovpligtige byrder p arbejdskraften .
Det drejer sig om en vel udfrt balancegang mellem de to hovedangrebsretninger i vores politik , som ved fundamentalistisk fremfrd kun ender i en konflikt .
I en tid , hvor bekmpelsen af den enorme arbejdslshed er det primre anliggende for den europiske konomiske politik og socialpolitik , og hvor vi alle kender de farer for miljet , der udgr fra de ikkevedvarende energikilder , forekommer en forsigtig , men tydelig vej , sledes som den er afstukket her , at vre den rigtige .
<P>
Man m hbe , at der bliver vedtaget nogle af de ndringsforslag , som i hjere grad skal gre betnkningen til en grn betnkning , og som inden for denne ramme i endnu strkere grad understreger og fremmer de vedvarende energikilders fremtidsrettede position .
I modsat fald m man afvise ndringsforslag ssom ndringsforslag 13 , som bevirker store tab for visse industribrancher og ville betyde frre arbejdspladser .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger . Jeg sttter varmt betnkningen af Cox .
Den gr Kommissionens forslag klarere og garanterer en effektiv afvikling .
Ikke desto mindre vil jeg tage to punkter op , som nvnes i Miljudvalgets udtalelse .
P dette sted vil jeg ogs isr takke hr . Spencer for hans ihrdige bestrbelser i dette sprgsml og for hans tillidsfulde samarbejde .
<P>
Det frste punkt angr sprgsmlet om de vedvarende energikilder .
Jeg mener , at hvis vi med denne skattereform ogs vil opn en omlgning af kursen , skal vi undtage de vedvarende energikilder fra denne afgift , fordi vi ikke br underlgge dem konkurrencen mellem nationalstaterne .
Det ene land siger , at det tager dem ud , og det andet land siger , at det ikke gr ikke , og s er dette sprgsml straks en kastebold i konkurrencen .
Derfor skal der vre et klart signal p grundlag af hr . Cox ' forslag , nemlig klare , effektive ordninger .
Min henstilling lyder : Lad os undtage de vedvarende energikilder fra denne afgift .
<P>
Det andet punkt angr det omrde , hvor CO2 -emissionerne i dag stiger mest , nemlig luftfarten .
Sidste r var der en stigning i CO2 -emissionerne p 17 % .
Dette omrde lader man jo st fuldstndigt udenfor , fordi der her er visse problemer med at opkrve denne afgift p petroleum .
Men det kan jo ikke vre sdan , at vi fremstter et forslag og s holder den strste procentuelle stigningsfaktor udenfor . For s vidt plderer jeg kraftigt for at tage ndringsforslag 29 op og sige , at det nsker vi , og at vi plgger Kommissionen at foresl en passende lsning , s ogs dette omrde kan inddrages .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , man vil tjene mange herrer p n gang med dette forslag om at indfre harmoniserede minimumstakster p energiprodukter .
Man sigter mod svel at forbedre levestandarden som at lette beskatningen af arbejde og at fremme det indre markeds optimale funktion og alt dette selvflgelig uden risiko for , at erhvervslivets konkurrenceevne forringes .
Forslaget er utvivlsomt baseret p udmrkede udgangspunkter , men svel forslaget som ndringsforslaget fr mig til at efterlyse de konkrete flger for de arbejdsintensive virksomheder , hvor der er mange SMV .
Hvis man ud fra en berettiget bekymring for konkurrenceevnen giver energiintensive virksomheder dispensation eller ret til tilbagebetaling eller snkelse af energiskatten , eventuelt p individuel basis , er der s ikke en reel risiko for , at det i den sidste ende isr er de arbejdsintensive virksomheder , som betaler CO2 -skatterne ?
Hvis man gr ud fra , at skatteneutraliteten ikke anvendes pr. virksomhedsenhed , men p en generel , mere horisontal mde , er der s ikke fare for en forskydning af skattetrykket fra energiintensive virksomheder til arbejdsintensive virksomheder ?
Og opnr vi s ikke det modsatte af det , vi vil ? De sm forurenere betaler relativt mere end de store , og de arbejdsintensive virksomheder trffes hrdere end de energiintensive .
<P>
Hr. kommissr , SMV ' ne er ikke s glade for dette , og jeg fr svrt ved at slge dette forslag til dem .
Jeg havde derfor gerne hrt nogle argumenter fra Dem , som modsiger det , som jeg har sagt .
Jeg havde ogs gerne hrt Deres mening om timingen .
Hvornr tror De , at Rdet vil trffe en beslutning herom ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , en god miljbeskatning er n , som kan undgs .
Den styrer producenternes og forbrugernes adfrd p en positiv mde set fra miljsiden .
Beskatningens skattemssige forml kan ikke vre primrt .
<P>
Men der findes sager , som ikke kan undgs .
Det er det nordiske standpunkt i dette sprgsml .
I Finland har man i vinter mlt en frostrekord p -50  C .
I Helsinki er der i jeblikket -30  C og i nord over -40  C .
Desuden vil jeg ppege , at der i nord er lange afstande , der krver energi til transportforml .
Min valgkreds har en diameter p 1.300 km .
Og nr jeg tager hjde for disse to ting , behovet for opvarmning og bevgelighed , skal vi have mulighed for dispensationer , og dispensationerne skal vre mulige ogs for husholdninger , for ellers kommer mennesker ude i periferien til at betale for de skattelettelser , som i dette tilflde nskes givet til den energiintensive industri .
Nr det foresls at nedstte arbejdsgiverafgifter , vil nedsttelserne i vores tilflde ske ud fra de forkerte hensigter .
<P>
Da naturen i Den Europiske Union er varierende , skal det ogs vre muligt at tilpasse forskellige beskatningssystemer .
Vi godkender mindstestandarden , men der skal den europiske regulering ogs stoppe .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , ogs jeg kunne som medlem af De Grnne naturligvis have nsket , som hr . Spencer udtrykte det , at forslaget var endnu mere grnt .
Alligevel kan jeg som medlem af De Grnne sige , at jeg anser det for et vigtigt tvende skridt , men virkelig kun for et frste lille skridt i den rigtige retning , nemlig mod beskatning eller i det mindste en harmonisering p dette omrde .
<P>
Men lad mig ogs nvne to punkter .
Jeg mener , det er rigtigt at sige som hr . Cox , at de vedvarende energikilder skal undtages , for det drejer sig jo ogs om at komme i gang med en omlgning af energipolitikken .
Vi ved alle , at fremtiden tilhrer de vedvarende energikilder , og at vi her ogs skal trffe de rigtige beslutninger .
<P>
Men jeg nsker ogs Parlamentets sttte til vores ndringsforslag om at undtage den kollektive nrtrafik , for ogs det er et afgrende punkt .
Hvis vi vil yde et bidrag til CO2 -reduktionen , m det dreje sig om at nedbringe den skadelige individuelle personbiltransport , hvilket vi jo nsker at gre med denne forbrugsafgift .
Men det m ogs dreje sig om at skabe incitamenter for en miljvenlig kollektiv nrtrafik .
<P>
Vi mener ogs , at vi ikke lngere br tillade offentlig sttte til lufttrafikken .
Der er andre muligheder , f.eks. en afgift p CO2 -emissioner , som ville kunne fre til , at vi ikke behver enstemmighedsprincippet , og som ogs ville vre forenelig med internationale aftaler .
Derfor m man hbe , at Kommissionen endelig til marts ogs kommer med et passende forslag herom .
<P>
Lad mig alts sammenfattende sige , at vi anser dette for et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Fru formand , arbejde er i de sidste to rtier blevet hrdere beskattet i EU .
Hvis denne trend vendes , hvilket , som en undtagelse , der bekrfter regelen , er sket i mit land siden 1994 , s kan den vedvarende , hje arbejdslshed i EU snkes kraftigt .
Det er i den kontekst , vi i dag skal se de to beskatningsbetnkninger af hr . Cox og hr .
Prez Royo . Skattetrykket skal flyttes fra arbejde til milj og kapitalindtgter .
Betnkningen af hr . Cox omhandler forbrugsafgifterne p energikilder .
Det strste problem ved den eksisterende lovgivning er , at grundlaget for afgiften er ufuldstndigt .
Nogle energikilder , ssom naturgas , stenkul og elektricitet , har hidtil vret fritaget for forbrugsafgifter .
For andre generelt beskattede brndstoffer er bestemte omrder fritaget , f.eks. brndstof til sfart , fiskeri eller luftfart .
<P>
Et tredje problem er , at de samme brndstoffer beskattes forskelligt alt efter brugen .
Sledes beskattes brndstof til transportforml hrdere end til opvarmningsforml .
Endvidere beskattes brndstoffer , som generelt anvendes i virksomheder , lavere end brndstoffer til forbrugerforml .
Et sidste problem er , at minimumstaksterne p europisk plan er blevet harmoniseret , men p s lavt et niveau , at de nsten ikke har nogen betydning mere .
<P>
Betnkningen af hr . Cox kan naturligvis ikke omfatte alle disse problemer p n gang .
Det drejer sig her om lovgivning , som krver enstemmighed i Rdet , og det er for det meste en garanti for stagnation .
Hvad betnkningen dog gr - og vi sttter den med glde p det punkt - er at sttte udvidelsen af beskatningsgrundlaget til ogs at omfatte stenkul , naturgas og elektricitet samt at stryge en del af de obligatoriske brugsfritagelser og forhje og pristalsregulere minimumstaksterne .
Med denne pristalsregulering introduceres samtidig iden om en hastighedsregulator .
Beskatningen skal rligt ikke blot flge inflationen , men ogs overstige den med 2 % .
<P>
Til sidst opretholder betnkningen af hr . Cox valgfritagelserne , som medlemsstaterne m give , men skrper dog de tilhrende betingelser .
Generelt set er betnkningen dog et stort skridt i den rigtige retning , ikke kun p grund af omlgningen af skattetrykket , men ogs set fra en miljmssig synsvinkel , fordi meget hidtil ubeskattet brug for frste gang kan beskattes .
Det er imidlertid ogs klart , at der ud fra begge synspunkter skal gres meget mere .
De lave takster p energikilder til erhvervsmssigt brug er f.eks. set fra en miljmssig synsvinkel helt uforsvarlige , fordi det her netop drejer sig om de mest forurenende brndstoffer .
<P>
Til sidst er valgfritagelserne , som medlemsstaterne kan fortstte med at give , helt irrationelle ud fra en miljmssig synsvinkel .
Ikke desto mindre er denne betnkning ndvendig , og den er et vigtigt signal til Rdet om , hvor Parlamentet vil hen . Dette signal er ndvendigt , for det ser ud til , at Rdet er i gang med at udhule Kommissionsforslagene i stedet for at forstrke dem , s de nrmest har mistet al betydning .
Derfor anmoder jeg mine partifller i de europiske regeringer om at tage betydningen af skatteomlgningen alvorligere end de nationale interesser p kort sigt .
Efter min mening er dette en sag , der i den henseende skulle vre en prvesag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , der er f omrder , der som energibeskatning krver en neutral analyse , med afklaring af dens hensigtsmssighed i forhold til de ml , som man siger , man vil n , og hensyntagen til de ligheds- og samhrighedsml , der heller ikke m glemmes .
<P>
Ligesom med CO2 -afgiften hedder det sig , at man sigter mod afgiftsneutralitet og mod at erstatte afgifter p arbejde .
Ud over det rent formelle forhold , at noget , der ndrer p produktionsbetingelserne , faktisk ikke er neutralt , er det vigtigt p den ene side at skaffe klarhed over , om en beskatning , der straffer energiforbrug , virker demotiverende p investeringslysten - navnlig for SMV - og derfor p jobskabelsen , og p den anden side , i hvilket omfang afgift p arbejdet kan erstattes af en beskatning , der , hvis den bliver effektiv , sikkert kommer til at medfre yderligere omkostninger til at nedbringe energiforbruget ...
Der er sledes en konflikt mellem et indirekte skattemssigt ml og det direkte skattemssige ml , hvor begge ml ikke kan ns p n gang .
<P>
Man m ogs sprge , hvordan man vil sikre beskatningens progressive karakter , eftersom fattige jo procentuelt bruger mere af deres indkomst p energi , og sikre , at de fattige lande i udkanten med ldre udstyr og strre transportomkostninger ikke straffes .
Problemet findes mod nord , som hr . Seppnen har fortalt , men det er endnu alvorligere mod syd .
Det kan i srdeleshed ikke accepteres , at vejtransport straffes , s lnge der ikke er rigtige alternativer , isr transport med jernbane , som EU burde sttte som frsteprioritet .
<P>
Nr vi ser p tallene , kan vi vrigt konstatere , at de , der benytter vejene , allerede i dag ( i brndstof- , motor- og vejafgifter ) betaler det dobbelte af de omkostninger , der er forbundet med dem , mens der ved banetransport betales 56 % og ved stransport 18 % , belb , der svarer til 2 % af Fllesskabets BNI .
<P>
For yderligere at undg forvridning mellem de forskellige transportformer , herunder den forurenende lufttransport , m det ndringsforslag , som hr . Esteban Bolea fra min gruppe , har fremsat her i salen , stttes .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , Kommissionens forslag om beskatning af energiprodukter var vel nogenlunde det samme som det , der blev sagt i udtalelsen fra Miljudvalget , nemlig et forslag om at skabe et bedre fungerende indre marked .
Nu har ordfrer Cox og udtalelser fra andre udvalg samt en del af ndringsforslagene faktisk gjort denne betnkning til et  grnt  forslag , som indebrer , at vi er p rette vej mod de aftaler , som vi traf i Kyoto , Buenos Aires og i andre konventioner for at f bugt med kuldioxidudslippet .
Med afgiftsdispensation for sol , vind og vand kan det ogs vre et tydeligt signal til industrien om , hvor den skal foretage investeringer . Dermed kan overgangen til vedvarende energiprodukter gres lettere .
Jeg ser alts dette som det frste skridt i den rigtige retning .
<P>
Ogs nsket om at gre forslaget afgiftsneutralt , alts at man anbefaler medlemsstaterne at snke skatten p arbejde og beskatte energien i stedet for , skaldt skatteombytning , er ogs et glimrende forslag , som gr helt i den rigtige  grnne  retning .
Jeg beder Dem om ogs at sttte ndringsforslaget fremlagt af Gruppen De Grnne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">

Fru formand , det er rigtigt , at vi skal sge at opn en harmonisering af skatter og afgifter inden for energisektoren , selvom det er en vanskelig opgave p grund af de forskelle , der er mellem de 15 medlemsstater , og fordi vi ikke m hve priserne , for i modstningen til de mlstninger , man tilstrber , kan vi miste konkurrenceevne og beskftigelse .
<P>
P nuvrende tidspunkt betyder dette forslag en forgelse af skatteprocenterne og en fordyrelse af transportpriserne i netop  samhrighedslandene  , dem , der befinder sig i periferien , og som ydermere er dem , der bidrager mindst til forureningen i Europa .
<P>

P den anden side vil vi ved at udvide skatten til andre energiformer ikke harmonisere det indre marked , men vi fordrejer derimod konkurrencen mellem de forskellige energikilder og straffer f.eks. isr kul , som stadig er den vigtigste egen energikilde , og hvor man er i gang med at gennemfre en enorm teknisk indsats .
<P>
Med hensyn til hr . Cox ' forslag str vi i en selvmodsigende situation .
Vi mister konkurrenceevne , hvis vi fritager de europiske industrier , som forbruger energi , og som er i gang med at gennemfre en rkke energibesparende tiltag .
Vi ville straffe disse teknologiske tiltag , og vi ville komplicere deres konkurrenceevne i den internationale sektor .
Og et eksempel p mange af disse industrier kunne vre jernsektoren , som konkurrerer inden for Den Europiske Union - og energikomponenten er en konkurrencefaktor - men den konkurrerer ogs internationalt .
<P>
Nr tingene forholder sig sledes , er der en rkke ensidige forslag , som vanskeligt kan accepteres .
De spanske socialdemokrater vil , fru formand , stemme imod hr .
Cox ' forslag , og vi hber , at Rdet kan n frem til nogle aftaler , men det er - som jeg allerede har sagt - i princippet en vanskelig opgave , hvis vi er opmrksomme p , at man skal harmonisere de forskellige energisituationer i de forskellige lande og desuden krve en indsats , som isr vil straffe de lande , som lige prcis ikke er ansvarlige for den enorme forurening i Europa .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Fru formand , hr. kommissr . Emnets komplicerede karakter bliver tydelig af , at vi slber dette samlede tema med rundt som et langt hngeparti og p grund af afstanden mellem standpunkterne ogs vil gre det lnge endnu .
Hr . Cox ' udgangspunkt , nemlig principielt at foretage en forenkling af forslaget , fortjener naturligvis anerkendelse , hvad princippet angr , men finder ikke tilslutning hos flertallet af Det Europiske Folkepartis Gruppe , som det jo allerede er blevet understreget .
<P>
Jeg mener , at vi ogs i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik allerede har gjort det klart , at vi tilslutter os artikel 13 og 15 , sdan som de fra begyndelsen er fremlagt af Kommisionen , men ikke , at disse artikler stryges .
Vi foretrkker Kommissionens forslag , nemlig at de store undtagelser skal defineres af EU og ikke af medlemsstaterne , fordi vi mener , at hvis medlemsstaterne skal faststte undtagelsesbestemmelserne , kommer konkurrencesprgsmlet strkt ind i billedet , fordi det jo ikke faststtes , inden for hvilken strrelsesorden undtagelsesbestemmelserne m bevge sig .
Her vil der komme en strm af kontrolforanstaltninger .
<P>
Vi har hrt , og vi ved , at miljet , men ogs arbejdskraften str i centrum .
Men her str ogs netop konkurrenceevnen for store energiforbrugere ssom stl- , cement- , aluminiumindustrien og andre p spil , og netop ogs af hensyn til konkurrencen med tredjelande br der skabes en ensartet ordning i EU , sdan som Kommissionen gr ind for .
<P>
Vi afviser en forhjelse af energipriserne , sdan som det er foreslet af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og navnlig af hr . Cox , fordi netop dette efter vores mening vil have negative virkninger for arbejdskraften .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , ogs jeg anser hr . Cox ' forslag for fornuftigt og vil ogs stemme for det .
Jeg vil ogs gerne takke Tom Spencer , som jo gennem mange r har holdt liv i flammen .
Desvrre m denne flamme sandsynligvis brnde lnge endnu , for jeg formoder , at Ministerrdet ikke nr til enighed .
Det viser jo ogs det meget brogede billede her i Parlamentet .
Det er det egentlige problem .
For s vidt anser jeg Kommissionens forslag for intelligent , fordi det nemlig ikke tager udgangspunkt i miljet , men i artikel 99 , alts en harmonisering af de eksisterende skatter og afgifter .
Jeg anser dette for langt mere intelligent , det bringer os mske nrmere til mlet , simpelthen fordi vi p grund af liberaliseringen af markederne er tvunget til ogs at harmonisere rammebetingelserne .
At det s ogs medfrer en kologisk bieffekt , er s meget desto bedre .
Om Rdet forstr dette , ved jeg ikke , jeg formoder , at der vil vre store vanskeligheder dr , men jeg nsker i hvert fald det tyske rdsformandskab held og lykke med her at komme et skridt videre .
<P>
Endnu en bemrkning : Paradoksalt nok har jo industrien i de sidste r vist de strste resultater , hvad besparelser angr , mens energiforbruget i private husholdninger og p transportomrdet snarere er vokset .
Det er meget tydeligt i de mellemeuropiske lande .
Energiforbruget er faldet i forhold til bruttonationalproduktet , og endda til dels drastisk , men samtidig er det vokset i de private husholdninger og i transportsektoren .
Hvis man alts vil have et instrument , et kologisk instrument , til at nedstte energiforbruget , s m man , s ondt det end gr mig , frst og fremmest se p husholdningerne og transporten og konstruere et skattemssigt instrument , som isr rammer dem .
Derfor er denne afgift sandsynligvis ogs s upopulr .
Intet parti vinder et valg , hvis det stter dette i centrum .
Alligevel anser jeg det for en langsigtet opgave , som vi m ptage os , og jeg vil gerne takke alle , som medvirker ved denne absolut upopulre , men fornuftige foranstaltning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Fru formand , det glder mig , at jeg som medlem af Udvalget om Transport og Turisme og som ordfrer for grnbogen om internalisering af de eksterne omkostninger og den nu flgende hvidbog fra Kommissionen om fair og effektive priser for benyttelse af infrastruktur i denne debat fr lejlighed til at betragte det komplekse tema energibeskatning ud fra et delaspekt , nemlig fra transportpolitikken .
<P>
I sit direktivforslag om en omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter har Kommissionen fremsat et forslag for vejtransporten , som ordfreren , hr . Cox , benbart kun ser som en af mange uoverskuelige undtagelsesbestemmelser , som han vil fjerne fra direktivudkastet .
Kommissionen foreslr i sit udkast i artikel 16 , at det skal vre muligt i medlemsstaterne at give rabat p afgiften for vejtransporten , hvis der samtidig p et ikkediskriminerende grundlag opkrves gebyrer , som modsvarer omkostningerne i forbindelse med infrastruktur , milj og trafikpres .
<P>
Som De ved , har mine kolleger i De Europiske Socialdemokraters Gruppe i udvalgene stemt imod denne strygning af artikel 16 , og jeg skal indtrngende opfordre alle til at gre det samme her ved afstemningen i plenum . Det , ordfreren vil stryge fra direktivudkastet , er udgangspunktet for en nyorientering af den europiske transportpolitik , det vil sige for en miljvenlig og effektiv transportpolitik .
Kommissionen har blot vret konsekvent , nr den har integreret gebyrkonceptet i forslaget til energibeskatning , for det svarer til det , den har foreslet i sin grnbog og nu ogs i hvidbogen .
<P>
Som ordfrer tilslutter jeg mig de principper , der er indeholdt i disse , og derfor vil jeg anbefale Parlamentet , at det som led i debatten om energibeskatning ligeledes er konsekvent og sttter dette nye udgangspunkt for transportpolitikken , isr da vi allerede har gjort dette i Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af grnbogen .
Jeg skal alts opfordre Dem til at muliggre en effektiv og bredygtig transportpolitik i Europa . Stem for artikel 16 i den form , den har i kommissionsforslaget .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer .
Fru Schmidbauer har sagt det prcist . Modellen med effektive priser p transportomrdet har vist os , at vi skal arbejde med de punkter , der er vsentlige , det vil sige , at vi br give afkald p tvrgende sttteordninger .
De ikkelnrelaterede arbejdsomkostninger er en fuldstndig selvstndig blok , som det glder om at arbejde med .
P dette omrde har vi brug for mere konkurrence , og der m vi srge for , at vi snker omkostningerne tydeligt , og at der kommer mere frivilligt ansvar ind i dette system .
<P>
Et fuldstndigt andet omrde er energibeskatningen .
Ved energibeskatningen drejer det sig i sagens kerne om at blive billigere , for at vi kan blive mere konkurrencedygtige p internationalt plan , s der skabes nye arbejdspladser .
Hvis vi forger energiomkostningerne ud over det gennemsnitlige niveau , vil det simpelthen fre til , at vi mister arbejdspladser p de energiintensive omrder , f.eks. stl - vi kender jo alle disse omrder .
Jeg m ogs understrege , at vi ikke kan stte os ud over forbrugerne .
I sidste ende er det forbrugerne , der skaber arbejdspladserne , idet de afgr , hvilke produkter de kber , og hvilke serviceydelser de benytter .
Disse beslutninger kan man ikke fremtvinge ved hjlp af bestemmelser i en rammelovgivning .
<P>
Derfor anser jeg ogs en overgrnse for energiintensive virksomheder for meget vigtig .
Den skal sikre anerkendelse af de virksomheder , som allerede i den forlbne tid har bragt deres anlg op p det nyeste tekniske niveau og dermed i stor udstrkning har tilnrmet energiforbruget til det procesteknisk minimale forbrug .
Vi skal belnne dem , som minimerer anvendelsen af energi .
I dette tilflde kan vi ikke opn hjere energibesparende effekter ved hjlp af en hjere energiafgift .
Ud over miljargumentet blev der ogs sat sprgsmlstegn ved den aflastende effekt for den menneskelige arbejdskraft .
Kun virksomheder , der er konkurrencedygtige , er i stand til at opfylde dette krav .
Jeg gr derfor ind for en ordning med realitetssans , som ogs reelt er i stand til at virkeliggre de ml , der er sat .
<SPEAKER ID=39 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne rette en varm tak til hr . Cox for hans betnkning , der er karakteriseret af klarsynethed og sammenhng samt af de konklusioner , som hr .
Cox er net frem til i denne betnkning . Jeg er virkelig glad for , at De er helt enige i den argumentation , der ligger til grund for dette forslag , og at De ogs er helt enige i den mde , hvorp denne argumentation er blevet opstillet .
<P>
Kommissionen har fremlagt et forslag for Rdet , hvis hovedforml er kravet om en modernisering af Fllesskabets beskatningssystem for mineralske olier , s anvendelsesomrdet ligeledes bliver udvidet til at omfatte alle energiprodukter .
Dette er ndvendigt for at forbedre det indre markeds funktion .
De foreslede foranstaltninger tager nemlig sigte p at mindske de skattemssige forvridninger , som eksisterer p dette omrde i dag .
<P>
Kommissionen har ligeledes benyttet sig af den lejlighed , som dette forslag giver til at opfylde pligten til at revidere minimumsafgifterne for mineralske olier , og har samtidig efterkommet KOFIN-Rdets krav om at fremlgge nogle nye forslag efter det ddvande , man som bekendt havnede i med hensyn til forhandlingerne om CO2 -afgiften .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege , at man kan konstatere en stadig strre interesse - som var meget tydelig her til morgen - hvad angr miljkonsekvenserne af forbrndingen af fossilt brndstof , hvilket ogs fremgr af Rdets vedtagelse for nylig af de grnsevrdier for forurenende emissioner , som det skal vre vores ml at n i Unionen . Denne vedtagelse af grnsevrdier er en flge af Kyoto-protokollen .
Det vil ikke blive let at n disse ml , og som hr . Spencer og flere andre parlamentsmedlemmer sagde , er skattebestemmelserne et af de konkrete instrumenter , der kan anvendes for at n mlene .
Jeg er ogs taknemmelig for den anerkendelse , der har vret fra flere sektorers side af , at der ogs ud fra et miljmssigt synspunkt er tale om det frste skridt i den rigtige retning .
<P>
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 5 og en del af ndringsforslag 12 og 14 . I sidstnvnte ndringsforslag drejer det sig navnlig om den del , der omhandler vedvarende energi .
Vi kan dog ikke acceptere forslaget om at g direkte over til den anden fase for minimumssatserne allerede fra januar 2000 og herefter at foretage en rlig forhjelse , der er afpasset efter inflationsraten med et tillg p 2 % for de fem flgende r .
Med hensyn til afskaffelsen af den indledende forhjelsesfase for minimumssatserne , der var planlagt til at begynde den 1. januar 1998 , er det desuden hensigtsmssigt at gre opmrksom p , at denne frist for lngst er overskredet .
Drftelserne i Rdet har dog vist , at ogs minimumsniveauerne ville have frt til vanskeligheder for et vist antal medlemsstater .
Enhver forhjelse af disse niveauer er derfor uacceptabel .
<P>
Samme betragtning glder for forslaget om , at minimumssatserne rligt skal forhjes p grundlag af inflationsraten plus 2 % i en periode p fem r .
I Kommissionens forslag begrnses afgiftsforhjelsen til inflationsraten for at komme de medlemsstater i mde , der ville blive tvunget til at foretage nogle vsentlige afgiftsforhjelser blot for at n det fastlagte minimumsniveau .
Det er derfor uacceptabelt at tvinge medlemsstaterne til at foretage nogle forhjelser , som endda overstiger inflationsraten .
<P>
Vi kan desuden ikke godkende afskaffelsen af strstedelen af de foreslede fritagelser og nedsttelser , svel de obligatoriske som de frivillige , for nogle produkter , som i jeblikket ikke bliver beskattet .
Nvnte fritagelser og nedsttelser er blevet fastlagt af nogle bestemte grunde , nemlig at nogle af dem allerede er med i den gldende fllesskabslovgivning , mens andre er ndvendige for at opfylde visse fllesskabsforpligtelser , der skyldes internationale aftaler .
Endelig anses den sidste gruppe for at vre uundvrlig til at bevare konkurrenceevnen hos Fllesskabets industrier i forhold til deres konkurrenter i tredjelandene .
Jeg behver i vrigt ikke at minde Parlamentet om , at det enme , vi behandler , skal vedtages enstemmigt .
<P>
Fru Thyssen og andre parlamentsmedlemmer bad om informationer om dette sprgsmls behandling i Rdet og om tidsplanen i forbindelse hermed .
Jeg kan fortlle , at Rdets arbejdsgruppe til dette forml er blevet bedt om at fremlgge en rapport p KOFIN-Rdets mde den 15. marts ; en rapport , som herefter vil blive forelagt Det Europiske Rd i Kln i juni .
Vi vil sledes snart f lejlighed til konkret at konstatere , om der bliver politisk enighed eller ej .
Det hber jeg meget , der bliver .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med en bemrkning , fru formand .
Vi befinder os p omrdet for skattemssig samordning , der opfylder det indre markeds krav samt i dette tilflde nogle miljkrav , og som i vrigt efterkommer ndvendigheden af - hvilket mange har understreget - at genskabe en balance i skattebyrden , til fordel for beskftigelsen .
I lbet af de europiske debatter , der har vret for nylig , har der undertiden vret en mrkelig holdning , nemlig at man ser tilbage p de hvidbger , der har vret fr i tiden , som om man ikke havde gjort nogen fremskridt siden da i retning af at indfre den pgldende samordning .
Ved denne lejlighed kan vi til gengld konkret konstatere en udvikling . Her til morgen behandler vi nemlig Cox ' betnkning om energi , og om lidt skal vi behandle Prez Royos betnkning om opsparing .
I mellemtiden er man ved at gennemfre adfrdskodeksen mod skadelig skattekonkurrence , og i nste uge fremlgger jeg i Kommissionen det forslag , der skal gre det muligt for de medlemsstater , som nsker det , at anvende en nedsat momssats for tjenesteydelser med en hj grad af arbejdskraft .
Som De kan se , er de forskellige dele af et sandt maskineri af skattemssig samordning til fordel for beskftigelsen sledes sat i gang . Alle nyder godt af Parlamentets meget faste sttte ; en sttte , som jeg er meget taknemmelig for .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=3>
Minimumsbeskatning af renteindtgter fra opsparing
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0040 / 99 ) af Prez Royo for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtgter fra opsparing i Fllesskabet ( KOM ( 98 ) 0295 - C4-0404 / 98-98 / 0193 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Prez Royo">
Fru formand , kre kolleger , det direktivforslag , som vi behandler , vedrrer et vanskeligt emne , som det altid er tilfldet i Den Europiske Union med emner eller sprgsml om beskatning , der , som De er helt klar over , er sprgsml , som krver enstemmighed i Rdet for at blive vedtaget .
<P>
Tillad mig at komme med et historisk tilbageblik i forbindelse med dette direktivforslag .
Det drejer sig om et forslag , som vi har ventet p i mere end 10 r .
Udgangspunktet for det aktuelle direktiv var faktisk direktivet om liberalisering af kapitalbevgelserne , som blev vedtaget i 1988 inden for programmet om opbygning af det indre marked .
<P>
Dette direktiv om liberalisering af kapitalbevgelserne skabte faktisk en juridisk ramme , som var fremmende for funktionen af det indre marked med hensyn til kapitalernes placering .
Men p samme tid bnede man med dette direktiv vejen for en skattemssig konkurrence mellem medlemsstaterne , som ville vre tilbjelige til at skabe visse skattemssige vilkr for at tiltrkke kapital fra andre medlemsstater .
<P>
Derfor var der i selve direktivet om liberaliseringen af kapitalbevgelserne fastsat en njagtig tidsplan for harmoniseringen af beskatningen af renteindtgter fra opsparing , som ville hindre denne skadelige konkurrence .
Som De udmrket ved , mine damer og herrer , blev fru Scriveners forslag til direktiv , som blev fremsat i 1989 - alts for 10 r siden - ikke engang drftet serist , og p et tidspunkt blev det trukket tilbage .
<P>
I mellemtiden vedtog medlemsstaterne regler , som gjorde forskel p valutaindlndinge og valutaudlndinge , nr renteindtgterne skulle beskattes .
Valutaindlndingene blev beskattet med den pgldende skatteprocent , mens betalingerne til valutaudlndingene blev betragtet som skattefrie .
<P>
Herudaf udsprang der en rkke farlige situationer .
For det frste var det en skadelig situation for selve funktionen af det indre marked , hvor kapitalerne blev placeret ud fra betragtninger , der ikke drejede sig om kapitalens rentabilitet , men ud fra skattemssige betragtninger .
For det andet gav det anledning til en stigning i skattesnyderiet , i skatteunddragelsen .
For det tredje , og som flge af det forrige , til en progressiv forskydning af skattebyrden til skade for arbejdsfaktoren .
<P>
10 r senere bliver det nye forslag fremsat , og det forbedrer - det skal siges helt tydeligt - det forrige ud fra et teknisk synspunkt , men frst og fremmest - og det er det vigtige - bliver det fremsat i et mere gunstigt politisk klima .
Det indgr - som jeg siger - i et mere gunstigt klima , som gr det muligt - lad os hbe det - at overvinde hindringerne for dets vedtagelse .
<P>
Det er et forslag , der bliver fremsat inden for en fleksibel strategi , der er en del af en bredere pakke og i et politisk klima , hvor man har formet at inkludere begrebet om  skadelig  skattemssig konkurrence ,  usund  skattemssig konkurrence , i de gldende regler for vores flles sprog .
Og det er klart , at vi i dette tilflde str over for et tydeligt eksempel p skadelig skattemssig konkurrence , som vi forsger at f sat en stopper for med dette direktiv , der p den anden side er et minimumsdirektiv , som har nogle relativt beskedne mlstninger .
<P>
Direktivet baserer sig p en sameksistensmodel , det vil sige , at det giver medlemsstaterne mulighed for at vlge mellem to muligheder : Enten at medlemsstaten tilbageholder kildeskat i de renteudbetalinger , der foretages i dens territorium , uden at skelne mellem valutaudlndinge eller valutaindlndinge , eller at oprette en ordning for meddelelse af oplysninger med ophvelse af bankhemmeligheden , for de betalinger , der p samme mde foretages til valutaudlndinge inden for dens territorium .
<P>
Det er et fleksibelt forslag , som gr det muligt at koordinere eller harmonisere de forskellige medlemsstaters renter , og som et flertal i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har stttet , og som jeg kraftigt sttter .
Der har kun vret nogle isolerede ndringsforslag , der modsatte sig denne filosofi , og som det har vret ndvendigt at afvise .
<P>
Der er naturligvis punkter , der er bne for en drftelse . Det vigtigste er problemet med tredjelande .
Der er ingen , der kan vre i tvivl om , at et direktiv af denne art for at fastholde konkurrencedygtigheden i den europiske finanssektor har behov for , at der gennemfres lignende foranstaltninger i andre omrder tt p os , isr hos vores handelspartnere og i de lande , hvor man kan finde europisk kapital .
<P>
I denne forbindelse findes der to mder at tilnrme sig sprgsmlet , to filosofier .
Den ene gr ud p at gre vedtagelsen af dette direktiv eller dets gennemfrelse betinget af , at der opns en aftale med disse tredjelande .
En anden tilgang til problemet , som er den , Kommissionen er kommet med , og som jeg sttter , er , at man forstr , at den bedste strategi er , at Kommissionen gr videre med sin egen lovgivning og p denne mde fr moralsk legitimitet og endog konsensus til at plgge forhandlinger inden for dette omrde - eller selv fre dem til vejs ende .
<P>
Det er p dette punkt , at vores udvalg er blevet enige , og hvor man - nu slutter jeg , fru formand - kun har vedtaget et enkelt ndringsforslag , som er af en vis betydning , om at faststte en nedsttelse af minimumssatsen fra 20 til 15 % .
Jeg forstr , at dette er et sprgsml , som skal drftes i Rdet , men under alle omstndigheder vil jeg gerne allerede nu som udtryk for Parlamentets synspunkt sige , at vi p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil stemme for de 20 % .
<SPEAKER ID=43 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , gruppen sttter ordfrerens standpunkt .
Jeg skal ligesom ordfreren , som jeg lyknsker , endnu en gang udtrykke min glde over , at det 10 r efter , at forslaget led skibbrud , nu endelig er muligt at opn fremskridt p dette omrde .
Jeg mener , at dette ogs er et krav om skattemssig retfrdighed i Den Europiske Union .
Dette krav om skattemssig retfrdighed er ogs et princip , der skal respekteres i det indre marked , idet renteindtgter fra opsparing ikke skal kunne unddrages beskatning .
Bde direktivforslaget og ordfrerens betnkning viser meget tydeligt , at favoriseringen af ikkehjemmehrende personer - et begreb , som egentlig heller ikke er foreneligt med det indre marked - nu alts hrer fortiden til , fordi vi med direktivet ikke mere tillader nogen diskriminering .
<P>
Forslaget havde naturligvis den store vanskelighed , at ogs her gjaldt og glder fortsat kravet om enstemmighed .
Jeg skal her p dette sted endnu en gang understrege , at der ubetinget m tages initiativ til en yderligere drftelse af sprgsmlet om flertalsafgrelse i Rdet .
<P>
Kommissionsforslaget indeholder med rette en sameksistensmodel , for jeg mener , at kun p det grundlag har det overhovedet vret muligt at opn en chance for vedtagelse , selvom jeg tror , at der p lngere sigt alligevel m komme en flles ordning .
<P>
Det er vigtigt , at dette forslag er en del af skatte- og afgiftspakken , fordi den illoyale skattemssige konkurrence dermed hrer fortiden til .
Derfor kunne der heller ikke tillades undtagelser , fordi vi ellers alligevel p et bestemt delomrde ville have tilladt en slags skattely .
For s vidt er jeg alts ndt til at sttte kommissionsforslaget , som ogs inddrager euro-obligationer i ordningen .
<P>
Jeg vil imidlertid i den forbindelse kort berre problemerne i forbindelse med , at det kun drejer sig om beskatning af renter af opsparing .
Selvom dette forslag ikke p nuvrende tidspunkt omfatter beskatning af renter hos juridiske personer og virksomheder , skal der dog som udtryk for yderligere skattemssig retfrdighed og ogs med henblik p , at alle medlemsstater af Den Europiske Union har mulighed for opnelse af indtgter , fortsat overvejes , hvordan dette direktivs anvendelsesomrde kan udvides yderligere .
<P>
Jeg vil ogs gerne kraftigt sttte ordfrerens krav om , at vi holder fast ved kommissionsforslaget med hensyn til strrelsen af kildeskatten , nemlig 20 % .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , det giver problemer i det indre marked , at nogle medlemsstater behandler personer , der ikke har bopl i landet , skattemssigt bedre end deres egne borgere .
Borgerne gr p skatteindkbstur med deres sparepenge og glemmer af indlysende grunde at opgive de indtgter , som de har i en anden medlemsstat , til deres egen skatteforvaltning .
Borgere , der investerer , undgr herved skatten . Medlemsstaterne gr derved glip af skatteindtgter , og det forstyrrer det indre marked .
Medlemsstaterne reagerer benbart ved at gre deres bedste for at holde skattetrykket p den flygtige kapital nede eller snke den , hvilket ofte foregr p bekostning af et opadgende skattetryk p arbejde .
<P>
Nu , hvor europerioden er begyndt , og valutarisikoen og inden lnge ogs transaktionsudgifterne bortfalder , er der fare for , at denne form for skattesvig vil stige .
Det belgiske skattevsen har lnge kunnet tale med herom .
Mellem Belgien og Luxembourg har der ikke vret nogen valutarisiko i mange r , og de skaldte kupontog til Luxembourg er derfor altid helt fyldte .
<P>
Selvom det foreslede direktiv kun omfatter 15 artikler , blev der indgivet ikke mindre end 89 ndringsforslag til Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
PPE-gruppen er glad for , at der heraf kun blev vedtaget 10 .
Vi stttede alle 10 .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , PPE-gruppen vil holde sig s tt som muligt til Kommissionens forslag , men kildeskattetaksten skal snkes til 15 % .
Vi hber , at dette ndringsforslag , som ogs er overtaget af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , vedtages af Parlamentet .
Endvidere er PPE-gruppen fortsat imod en udvidelse af anvendelsesomrdet til ogs at omfatte juridiske personer og imod udelukkelsen af euroboner fra anvendelsesomrdet , og det af de grunde , som allerede har vret fremme under diskussionen i udvalget .
<P>
Til sidst sttter PPE-gruppen heller ikke de ndringsforslag , som frst vil realisere en aftale p OECD-plan , og som vil gre ikrafttrdelsen af direktivet afhngig heraf .
Vi mener helt bestemt , at der er argumenter for at behandle de interne og internationale kapitalbevgelser p en anden mde , bl.a. hvor det drejer som om kapitalens frie bevgelighed og en eventuel valutarisiko .
<P>
Fru formand , dette direktiv er ikke den endelige og altomfattende lsning , men det er et godt fremskridt .
Vi vil fremme dette , og vi stemmer alts for Kommissionens forslag .
Jeg vil dog gerne hre , hvornr kommissren tror , at Rdet vil godkende det , og hermed slutter jeg af .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Goedbloed">
Fru formand , det foreliggende forslag , som er resultatet af en grundig diskussion , som ikke frte nogen steder for 10 r siden , er kommet p ret kl igen ved hjlp af en sameksistensmodel .
Jeg tror , det er en god lsning og et skridt fremad for en ophvelse af de eksisterende forskelle , isr de urimelige .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter i store trk det foreliggende forslag og glder sig over , at udvidelsen med virksomheder , som oprindeligt var foreslet , er bortfaldet , og at det nu kun drejer sig om renteindtgterne fra privatpersoner .
Vi mener , at man , nr der er tale om rente fra privatpersoner , hvilket ogs blev nvnt i det forrige forslag , skal undersge , om der er plads til , at beskatningen af arbejde nedsttes .
Derfor har vi nu endnu en gang indgivet vores ndringsforslag for at srge for en form for skatteneutralitet , hvorved de pgldende midler kommer tilbage til borgerne .
I den sidste ende er det sledes , at fordi nogle mennesker , og det er ret store grupper , har vret i stand til at betale nrmest ingen skat , har det haft konsekvenser for de andre borgere , fordi pengene alligevel skal betales .
Hvis beskatningen indfres nu , og det sker p et flles grundlag , skal man srge for , at de borgere , som har betalt mere , fr pengene tilbage igen i form af lavere indkomstskat .
<P>
Jeg har lige en bemrkning til artiklen og ndringsforslaget , som er godkendt i hr . Pres Royos udvalg , vedrrende salg af de pgldende vrdipapirer .
Jeg har tilfjet et teknisk ndringsforslag om , at hvis man gr mellemkb , alts efter udstedelsen , skal man vre opmrksom p , at netop nu hvor det ofte sker , at portefljen omlgges p grund af udviklingen p kapitalmarkedet , skabes der ogs her muligheder for private .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , hr . Prez Royo , for hans betnkning om forslaget til Rdets direktiv om beskatning af renteindtgter .
<P>
Vanskeligheden ved at forsge at finde et system , der sigter p en minimumsbeskatning af indtgter fra opsparing i Den Europiske Union , er man blevet mere opmrksom p , efterhnden som der er sket fremskridt med hensyn til liberaliseringen af kapitalbevgelserne .
Denne liberalisering gr ca . 12 r tilbage .
<P>
Det er vigtigt at erindre , at Kommissionens direktiv , der sigtede mod at indfre n enkelt ordning for hele Fllesskabet til beskatning af renter ved kilden , ikke fik enstemmig tilslutning i Rdet .
Det blev taget tilbage og erstattet af de forslag , der er til drftelse i dag .
<P>
I 1997 enedes man med Rdet om , at Kommissionen skulle bevare iden om en sameksistensmodel for beskatning , hvilket betd , at hver medlemsstat vil have sine egne muligheder : enten at have en kildeskat eller at give andre medlemsstater oplysninger om renteindtgter udbetalt til deres borgere eller for den sags skyld en kombination af de to ting .
Kommissionen foreslog en kildeskat , der skulle opkrves med minimum 20 % af den , der udbetalte indtgten .
Vores udvalg har , om end med et snvert flertal , bestemt sig for en lavere sats p 15 % .
<P>
Det er vigtigt , at medlemsstaterne kunne enes om , at Unionen skulle fremme etableringen af tilsvarende foranstaltninger i tredjelande parallelt med drftelsen af det foreslede direktiv .
Kommissionen skal rapportere tilbage til KOFIN-Rdet i nste mned om rdslagningerne med tredjelande .
Kontakten med tredjelande og de dermed forbundne territorier m tage hjde for de samme sprgsml : med andre ord , en minimumsbeskatning efter den tilsvarende sameksistensmodel og anvendelse af metoden med betalende agenter .
Jeg sttter fuldt ud behovet for kontakt med tredjelande .
P dette stadium er det helt indlysende ndvendigt at begrnse de indledende kontakter med nrtliggende tredjelande , f.eks. Schweiz og Monaco .
<P>
Vores gruppe kan sttte principperne i udkastet til direktiv .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger . Jeg behver ikke her at komme ind p det generelle problem med den skattemssige konkurrence , hvor der jo i det hele taget eksisterer en konflikt mellem det demokratiske princip om lige valgret og det konomiske princip om kbekraft .
Her er vi enige : Der findes en skadelig skattemssig konkurrence i EU .
Netop heri ligger den mekanisme , som bevirker det , der altid bliver malet p vggen som globaliseringstvang , nemlig at der mellem medlemsstaterne eksisterer en delggende konkurrence p det indre marked , der virker som en nedadgende spiral , der undergraver det skattemssige grundlag , den skattemssige retfrdighed og skatternes beskftigelsesfremmende virkning .
Her kan vi skride til handling .
Vi kan gribe ind i denne mekanisme og begynde hos os selv og ikke kun efter konvojprincippet vente p OECD eller globale forhandlinger .
<P>
Der er tre punkter .
For det frste m vi her ikke vre lige s tvende som Kommissionen .
Egentlig br vi her anvende den amerikanske model og forlange 25 % .
For det andet br vi ikke tillade en udsttelse ad calendas graecas og ikke indfre en begrnsning til fysiske personer .
Hvis vi opnr det , s mener jeg , at det ikke kun er et skridt i den rigtige retning , fru Thyssen og hr . Goedbloed , men virkelig et frste skridt hen mod reformen , mod den politiske union .
I den forbindelse vil jeg gerne udtrykkeligt takke kommissr Monti for hans tlmodighed , hans prcision og hans udholdenhed , for i virkeligheden kan vi kun p den mde f bugt med enstemmighedsprincippet , nemlig ved at vi fremskynder beskatningen i forbindelse med det indre marked .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , som De ved , er de forskellige medlemsstater ikke helt enige vedrrende dette sprgsml om minimumsbeskatning af renteindtgter fra opsparing i Fllesskabet , og disse meningsforskelle findes ligeledes inden for vores gruppe .
Jeg udtaler mig derfor personligt og p vegne af flertallet af ARE-gruppens medlemmer , nr jeg siger , at vi er for Kommissionens forslag til direktiv om en minimumsbeskatning af renteindtgterne p 20 % sammen med muligheden for meddelelse af oplysninger om de udbetalte renter til skattemyndighederne i boplsstaten .
<P>
Vi gr ind for denne ordning af to vsentlige grunde , som jeg ikke skal g i detaljer med her .
P den ene side har vi ndvendigheden af at bringe Unionens beskatningsforhold i balance - sdan som hr. kommissr Monti netop gjorde opmrksom p det - de beskatningsforhold , der i dag hviler alt for tungt p faktoren arbejdskraft .
P den anden side har vi behovet for en tilnrmelse af de direkte skatter , der er kompatibel med en sund skattemssig konkurrence , uden dog at g s vidt som til at harmonisere disse skatter .
<P>
Vores sttte til Kommissionens forslag flges kort op af et par anbefalinger .
Vi vil gerne p forhnd takke Kommissionen for dens vedholdende bestrbelser p at udvide denne minimumsbeskatning til ogs at omfatte lande uden for Unionen , herunder OECD-landene .
Mske skulle man ogs stte flere krfter ind p at opn enighed blandt alle medlemsstaterne omkring denne minimumsbeskatning , eventuelt ved hjlp af en passende tidsplan .
<P>
Vi mener endvidere , at det er vigtigt at n frem til en klar skelnen mellem bestemmelserne i de skattemssige aftaler og dette forslag om minimumsbeskatning .
Mlet med det ndringsforslag , vi har fremsat , og som Kommissionen har vedtaget , er flgende : At srge for , at reglerne for minimumsbeskatning og bestemmelserne i de skattemssige aftaler bliver klart adskilt .
Det er i denne forbindelse lidt rgerligt , at vores instrumenter til undgelse af dobbeltbeskatning inden for Unionen i dag er baseret p bilaterale aftaler .
<P>
Lad os til slut vende tilbage til den fremragende betnkning fra hr . Prez Royo .
Vi vil ganske kort gre opmrksom p , at vi ikke er af den opfattelse , at rentebeskatningen skal udvides til ogs at omfatte virksomheder . Vi er derimod for en beskatning af renter , der udbetales af institutter for kollektiv investering i vrdipapirer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Jensen, Lis">
Hr. formand , i slutningen af betnkningen nvner ordfreren hensigten med denne : et vsentligt skridt henimod en tackling af skatteunddragelser og fordrejningerne af finansmarkedernes funktion p EU-plan .
Det er en meget smuk hensigt , vil jeg sige , men hele tiden melder sprgsmlet sig hos mig : Er det nu tilstrkkeligt ?
Alts , er det tilstrkkeligt at lave foranstaltninger for skatteunddragelser af renteindtgter p EU-plan ?
For mig at se m svaret herp vre et klart nej .
Problemet hrer hjemme p det globale plan frem for p EU-plan .
Det er ndvendigt , at der laves foranstaltninger p verdensplan p dette omrde .
Jeg mener , det er undvendigt i denne forsamling at minde om , at der er skattely i andre egne af verden end inden for EU .
Mulighederne er til stede .
<P>
Kommissionen siger i punkt 8 i sit dokument :  Nrvrende direktivs ml , en reel beskatning af indtgter og opsparing i hele Fllesskabet , kan ikke i tilstrkkelig grad opfyldes af medlemsstaterne . Det kan derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , jf. traktatens artikel 3 B , bedre gennemfres p fllesskabsplan .
 Mon det i virkeligheden ikke handler om noget andet ?
Det mener jeg .
Det handler vel om , at efter gennemfrelse af den flles mnt , euroen , fra 1. januar 1999 , kan det ikke g hurtigt nok med yderligere harmonisering p hele skatte- og afgiftsomrdet .
Forsteligt nok selvflgelig , nr vi nu husker p , hvad formlet med mntunionen jo er : yderligere politisk integration .
Tidligere formand for EU-Kommissionen , Jacques Delors , har udtrykt det sledes : MU ' en er en affyringsrampe for den politiske union , og mere tydeligt kan det egentlig ikke udtrykkes .
Men det er jo ikke ligefrem de ord , man i det daglige bruger over for den undrende befolkning i EU-landene .
Hvorfor ikke spille med bne kort og sige , at hvis mntunionen skal fungere tilfredsstillende , s betyder det , at der ndvendigvis m fres en flles finans- , skatte- og fordelingspolitik ?
S har folk i det mindste en reel mulighed for at forholde sig til , hvad det drejer sig om .
Mske holder man sig tilbage , fordi man er bange for den reaktion , der vil komme fra folket , hvis den fulde sandhed bliver sagt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
At lukke drene til skatteparadiserne for opsparing er noget , vi br rose Kommissionen for , idet den ved samme lejlighed bringer de mest korrupte politiske partier i Europa i forlegenhed .
Jeg taler her om det fransksprogede belgiske Socialdemokrati ( PS ) og dets flamske kloning ( SP ) , der har fet den drlige vane at forputte deres udbytte hos de venlige luxembourgske banker , der mod deres vilje bliver skalkeskjul for de rigelige bestikkelsessummer , Dassault og Agusta velvilligt udbetaler .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke lade vre med at have lidt ondt af den lille belgiske opsparer , der efter at have betalt en umdelig hj direkte skat af selve frugten af hans arbejde , nu m se sin lille opsparing , som han rligt og redeligt har tjent , blive hrdt beskattet endnu en gang .
Han er ikke s heldig at tjene de astronomiske summer , der vkker velvilje hos fyrsten af Monaco , hvis fyrstedmme Den Europiske Union uden skrupler , uden drlig samvittighed , p den mest illegale og umoralske mde har givet status af skatteparadis reserveret for de rige , lige meget hvor de har oparbejdet deres formue .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter euroens indfrelse ved vi godt , at kampen mod skattedumping udgr et af vores helt store arbejdsomrder .
Kommissr Montis initiativ er i denne forbindelse kommet p det helt rette tidspunkt .
Den tekst , vi gennemgr i dag , som er udarbejdet p grundlag af den fremragende betnkning fra min kollega Prez Royo , vedrrer den ene del af dette initiativ .
Den anden del af initiativet vedrrer selvflgelig renterne og afgifterne .
Vi m ikke blande de to ting sammen .
Jeg forstr godt bekymringen hos de personer , der ikke nskede , at vi via denne tekst skulle komme ind p sprgsmlet om selskabernes og de juridiske personers rettigheder , der klart henhrer under det andet direktivudkast .
For s vidt angr de to fremlagte forslag , mener jeg , at de fortjener den ros , at de giver mulighed for hurtigere at opn enighed i Rdet .
Lad os da bruge dette kneb , hvis vi s kan komme videre .
<P>
Jeg forstr , at faststtelsen af en minimumssats giver anledning til diskussion .
Nogle har foreslet 15 % .
Det ville for os vre en helt uacceptabel lsning .
I sit forslag lgger Kommissionen ud med en sats p 20 % .
I mit hjemland er den aktuelle sats 25 % .
Der er sledes plads til forhandling , og jeg mener , at Kommissionen er kommet med et brugbart forslag .
<P>
Sprgsmlet om euroobligationer er blevet rejst i forbindelse med direktivets anvendelsesomrde .
Jeg glder mig over Kommissionens forslag , der lader euroobligationerne indg i direktivets anvendelsesomrde .
For hvilken id ville der vre i at vedtage et direktiv , hvis det ikke omfattede disse euroobligationer , nr vi ved , at de for visse medlemsstater udgr langt den strste del af aktiviteterne p dette omrde ?
Dette direktiv giver kun mening , hvis det kan anvendes p alle aktrer og operatrer i samtlige medlemsstater .
Hr. kommissr , det er med dette forml for je , at Kommissionen har udarbejdet direktivet , og jeg hber , at det er med dette forml for je , at Rdet accepterer det .
<P>
I forbindelse med denne betnkning forekommer det mig , at vi mske burde begynde at gre nogle erfaringer med hensyn til den metode , der skal anvendes inden for harmonisering p skatteomrdet .
Der er to indgangsvinkler . P den ene side pragmatismen .
Det direktiv , der fremlgges for os i dag , gr helt klart i den retning , hvilket vi glder os over , og vi vil gribe enhver lejlighed til at bruge det .
P den anden side - en mere langsigtet lsning .
I denne forbindelse ser jeg tre aspekter : Det frste er klart sprgsmlet om skatteparadiserne , som vi skal have lst p et tidspunkt , for vi kan ikke underlgge os selv strenge regler inden for Unionens grnser og s samtidig se skatteparadiserne blomstre lige foran hoveddren , eller mske endda inden for .
<P>
Det andet aspekt er sprgsmlet om kvalificeret flertal .
Nogle mener , at overgangen til kvalificeret flertal i frste omgang vil stde p problemet med suvernitetsoverdragelse .
Dette sprgsml er desvrre mere kompliceret end som s .
Der er uden tvivl en lang rkke sprgsml i nogle af vores medlemsstater , der gr p den suvernitetsoverdragelse , som en overgang til kvalificeret flertal ville medfre , men der er ogs interesseforskellene mellem de stater , der er med i zonen , og dem , der str uden for .
<P>
Til slut , hr. formand , er der det tredje aspekt vedrrende de eksterne sprgsml .
I denne forbindelse er det forslag , som vores ordfrer har fremlagt omkring muligheden for at indg multilaterale aftaler med vores vigtigste handelspartnere , U.S.A. og Schweiz , fuldstndig trovrdigt og realistisk p lngere sigt , uden at det dog gres til en uomtvistelig betingelse .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne p PPE-gruppens vegne sige noget om dette meget vigtige forslag fra Kommissionen , der , som man allerede har gjort opmrksom p , er en del af en strre pakke med det forml at ivrkstte en skattemssig samordningsproces mellem medlemsstaterne p alle de omrder , hvor den alt for store skattekonkurrence har nogle meget tydelige negative konsekvenser , man sledes m gre noget ved .
Jeg vil dog gerne understrege , at vores gruppe er af den faste overbevisning , at det er lige s vigtigt at fortstte i denne retning som at begrnse sig til de situationer , hvor de skadelige virkninger er tydelige , s det ikke gr ud over fordelene ved en sund skattekonkurrence , der kan skabe konvergens mellem skattesystemerne , navnlig i retning af et lavere skattetryk , hvilket vil vre en stor fordel for det europiske systems konkurrenceevne .
<P>
Hvad angr direktivet og det forslag til direktiv , som vi behandler i dag , tilslutter jeg mig det , som min kollega Thyssen sagde , og jeg tilslutter mig ogs alle dem , der har lyknsket ordfreren , hr . Prez Royo , for hans arbejde , selvom vi ikke er enige i visse af hans forslag .
Vi er i stor udstrkning enige i Kommissionens forslag , bortset fra nogle af de tekniske forbedringer , som konomiudvalget har foreslet . Vi er isr overbeviste om , at forslaget skal begrnses til at glde for fysiske personer , der ikke er bosiddende i det pgldende land , sledes at selskaberne - der allerede beskattes ud fra regnskaberne - ikke medtages .
Vi bifalder sameksistensmodellen , og med hensyn til den foreslede sats mener vi , naturligvis med forbehold for Rdets rettigheder , at forslaget om at starte med at stte den ned fra 20 % til 15 % ogs kan tjene til at undg risikoen for kapitalflugt til lande uden for Unionen .
Vi har faktisk insisteret p , at Kommissionen snarest muligt indleder nogle forhandlinger , navnlig med landene nrmest EU , med det forml at udvide de brende principper i direktivet til ogs at omfatte deres afgiftssystemer p omrdet .
Vi er dog klar over , at det ikke bliver nogen let proces , selvom vi ikke nsker , at der er nogen form for betingethed i det arbejde , vi beder Kommissionen om for at undg , at dette direktivs ikrafttrdelse bliver udsat p ubestemt tid . Vi hber tvrtimod , at Rdet giver sit samtykke s hurtigt som muligt .
Det er vigtigt , at hele pakken bliver ivrksat snarest muligt , hvilket ogs vil gre det muligt at opn en erfaring , s man kan pbegynde arbejdet p andre omrder . Her vil jeg njes med at nvne virksomhedsbeskatningen og beskatningen af grnseoverskridende arbejde , som vores forhbninger ogs glder for ud fra denne betragtning .
<P>
Vi bifalder konomiudvalgets ndringsforslag 1-10 , mens vi er modstandere af alle de andre . Vi ser dog med venlige jne p Den Liberale Gruppes ndringsforslag 23 og 24 samt Socialdemokraternes ndringsforslag 25 , som vi sledes vil sttte .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , jeg udtaler mig som kolog og luxembourger .
Jeg vil gerne pvise sammenhngen mellem Prez Royo-betnkningen og Cox-betnkningen , som vi netop har diskuteret .
<P>
En skattereform inden for Den Europiske Union , der kan leve op til en sdan betegnelse , skal ndvendigvis ske via en afbalancering af skattetrykket til fordel for milj og arbejdskraft , og jeg mener ikke , at indfrelsen af kildeskat af opsparing har denne effekt .
Jeg er enig i indfrelsen af energiafgifter for at fremme energiens effektivitet , og jeg vil i den forbindelse gerne understrege , at jeg ogs taler som reprsentant for et land , der inden for rammerne af Kyoto-protokollen har forpligtet sig til at nedstte sine emissioner med 28 % .
Det er helt sikkert , at vi i Luxembourg skal til at gre noget med hensyn til energiafgifter .
<P>
Jeg mener i vrigt ikke , at indfrelsen af en ens beskatning af renteindtgter fra opsparing p 20 % for alle , hvad enten de har bopl i eller uden for EU , er en god id , ganske enkelt fordi det bliver middelklassen , der kommer til at betale regningen .
For dem er opsparing en mde at sikre sig et supplement til pensionen p .
Disse opsparere , der ofte ikke er omfattet af store , flotte pensionsordninger , fortjener ikke at blive straffet ved indfrelse af en generel beskatning af renteindtgter fra opsparing .
De kan vre forvisset om , at de store selskaber , de multinationale selskaber , vil forst at sende deres kapital i ly uden for Unionen .
Jeg er ikke sikker p , at vi ville gre vores bankvirksomheder i Den Europiske Union en tjeneste ved at tillade noget sdant .
<P>
Kort sagt , hr. formand : Ja til en skattereform , der sker via en afbalancering til fordel for milj og arbejdskraft , nej til beskatning af renteindtgter fra opsparing .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er enig i den grundlggende holdning , der indtages af langt strstedelen af dette Parlaments medlemmer , som gr ud p , at et samlet konomisk og monetrt omrde krver en vis grad af skattemssig koordination , og at vi uden en sdan er p vej mod skattemssig og social dumping .
Jeg er endvidere enig med dem - og jeg tror , det er langt strstedelen af Parlamentets medlemmer - der vil afbalancere beskatningen af arbejdskraft , kapital og naturlige ressourcer for at fremme arbejdslshedsbekmpelsen .
Jeg vil ogs gerne insistere p , at skattepakken , der - og det vil jeg gerne understrege - blev pakket ind under det luxembourgske formandskab , gennemfres i sin helhed .
<P>
For at vende tilbage til det direktiv , vi behandler i dag , s vil det uden tvivl blive genstand for lange forhandlinger i Rdet , hvor der krves enstemmighed .
Jeg vil gerne sige , at det skattemssige instrument sammen med en lang rkke lovgivnings-og forskriftsmssige bestemmelser er af afgrende betydning for udviklingen af de finansielle tjenesteydelser i Europa .
Man kan ikke anvende dette instrument uden at tage sig af sine nrmeste konkurrenter og naboer , idet man ellers risikerer at forringe denne vigtige servicesektor i Den Europiske Union .
Jeg hilser derfor de ndringsforslag , der i denne forbindelse er blevet vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , velkommen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge kommissren , hvor langt man er net med forhandlingerne med de tredjelande , der inden for den finansielle servicesektor er direkte konkurrenter til bankvirksomhederne i Den Europiske Union .
Er der blevet taget rigtigt hul p forhandlingerne ?
Hvordan vil de blive gennemfrt ?
Hvornr kan man forvente resultater ?
Svaret p disse sprgsml er efter min mening altafgrende for sagens udvikling , isr for Rdets forhandlinger .
<P>
Jeg mener , at det kun ved indgelse af tvingende aftaler om et adfrdskodeks inden for skatteomrdet er muligt at etablere et flles europisk beskatningssystem for renteindtgter fra opsparing i Den Europiske Union .
Man siger , at vi frst skal starte med Den Europiske Union , og at de andre lande vil flge efter .
Det tror jeg ikke rigtig p .
Jeg tror nrmere , at der vil opst en vis uro , at kapitalen vil blive flyttet andre steder hen , til steder med bedre skattemssige betingelser , og at den finansielle servicesektor vil lide under det .
<P>
P den anden side ser man , at de faglige miljer er forholdsvis tilbageholdende , nr det glder det i direktivet foreslede dobbelte system .
Den Europiske Bankforening accepterer en minimumssats p 10 % for forlods fradrag p indtgter fra vrdipapirer , men afviser ordningen for meddelelse af oplysninger .
Det er korrekt , at denne ordning er et teknisk set tungt instrument , der endog risikerer at blive bureaukratisk .
Den har imidlertid den fordel , at den letter koordineringen af opsparingsbeskatningen og kan medvirke til at opn enstemmighed i Rdet , sdan som fru Bers netop udtrykte det .
<P>
Efter min mening ville et beskatningsniveau p omkring 10 % med frigrende virkning sikre , at det indre kapitalmarked , og jeg understreger begrebet det indre marked , ville fungere godt , og at servicesektoren ville blomstre op .
Nr jeg lgger s stor vgt p disse aspekter , hr. formand , er det fordi , udviklingen af en servicesektor med et stort beskftigelsespotentiale i mit eget land svel som i alle landene i Den Europiske Union er af allerstrste vigtighed for mig .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , De ser , at der her str en hel rkke kolleger fra Luxembourg p talerlisten .
Debatten m p en eller anden mde have noget at gre med Luxembourg .
Jeg husker udmrket , at Luxembourgs premier- og finansminister Jean-Claude Juncker allerede gentagne gange har sagt , at han i et sameksistenssystem absolut ser en chance for i dette vigtige sprgsml at komme til en nogenlunde tlelig harmonisering af beskatningen af renter .
For det drejer sig , fru kollega Randzio-Plath , ikke kun om indtgter af opsparing , men om indtgter af enhver art for fysiske personer .
Derfor ld forslaget i udvalget ogs p at medtage euroobligationer , for at Storbritannien og London som finansielt centrum i strst mulig udstrkning ikke er undtaget .
<P>
Det andet kritiske punkt i Parlamentet , i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , var strrelsen af den afgiftssats , som skal vlges ved denne sameksistensmodel .
Kommissionen har foreslet 20 % , kollega Fayot 10 % .
Men jeg ser intet forslag , der lyder p 10 % .
Jeg har ikke set det , selvom jeg har lst dem allesammen .
Vi foreslog 15 % , og jeg mener , det er en fornuftig vej .
Kollega Prez Royo har som ordfrer mrkvrdigvis netop talt om 20 % - det tilkommer ham overhovedet ikke .
Vi har vedtaget betnkningen med 15 % , og ordfreren er forpligtet til ogs at fremfre det her .
Jeg vil derfor pldere for , at vi fuldt og helt enes om det kompromis , som blev fundet i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , nemlig en minimumsafgift p 15 % , med en opfordring til som led i forhandlinger med tredjelande p OECD-plan at tilstrbe yderligere harmoniseringer , og med bevidstheden om , hr. kommissr Monti , at Deres fortjenstfulde arbejde i forbindelse med skatteharmoniseringen omsider for en gangs skyld har brug for et resultat , der er vrd at vise frem .
Det nsker vi for os og for Dem .
Jeg hber , at det trods kravet om enstemmighed vil lykkes at finde en fornuftig lsning .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , forslaget om en minimumsbeskatning af renteindtgter er virkelig meget beskedent .
De fleste medlemsstater beskatter nemlig den rente , som deres egne borgere opnr , men ikke den som borgere fra andre medlemsstater modtager .
Det er naturligvis en invitation til skatteunddragelse , hvilket der i hj grad gres brug af .
Hvis beskatningen af bevgelige indtgtskilder er s let at undg , skal vi ikke vre overraskede , hvis skattetrykket p arbejde , som ikke er s let at undvige , stiger .
De , som vil ndre forholdene - og det vil vi bestemt - skal alts srge for , at bevgelige indtgtskilder kan beskattes .
<P>
Kommissionsforslaget om en sameksistensmodel gr ikke mere end det .
Medlemsstaterne kan enten udveksle information om rentemodtagelser med skatteforvaltningen i sparerens hjemland , s der kan opkrves skat , eller de opkrver selv en kildeskat uden at udveksle information om spareren .
Dette forslag , som er bedre end ingenting , er naturligvis langt fra perfekt . For selvom kildeskatten teroretisk ikke er en fritagelse , alts i princippet stadigvk skal modregnes i indkomstskatten i hjemlandet , kan den i praksis nemt virke som en fritagelse , fordi informationen om den betalte kildeskat ikke udveksles .
En obligatorisk informationsudvekslingsmodel ville vre bedre .
Fordi forslaget ikke er perfekt , er det vigtigt , at kildeskatten bliver s hj som mulig , fordi det i hjere grad tilskynder til modregning med de hjemlige skattemyndigheder .
<P>
Forslaget om at snke kildeskatten til 15 % , som blev vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med et lille flertal , er derfor helt utrovrdigt . Det lugter snarere af en opfordring til at beskatte renteindtgterne i hele Europa lavere i stedet for hjere .
Argumentet om , at sparere ellers undviger til Schweiz eller steuropa , kan ikke overbevise mig .
Over for alle disse lande har Unionen en s strk forhandlingsposition , at skatteflugt til disse lande kan undgs , hvis Unionen selv har en trovrdig ordning .
Valutarisikoen vil i vrigt afskrkke de fleste sparere .
<P>
Til sidst , det britisk-luxembourgske forslag om at undtage euroboner er uacceptabelt .
For s vidt borgerne gr brug af dette , er der tale om ren skatteunddragelse .
De , som i Parlamentet gr ind for undtagelse af euroboner , burde tnke sig bedre om .
Dette forslag skal med alle sine begrnsninger stttes , men kildeskatten skal vre hjere end 15 % .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , lad mig begynde med at sige , og det vil ikke vre nogen overraskelse for kommissren , at jeg ikke ser behovet for dette direktiv , fordi jeg tror , at iden om skadelig skattekonkurrence er det rene vrvl .
Vi i Parlamentet tror p konkurrence som noget , der er godt for forbrugeren , nr det glder varer og tjenesteydelser .
Hvad er der s galt med skattekonkurrence ?
Min konklusion er , at nogle medlemsstater skader sig selv ved at have alt for hje skattesatser , mens de i virkeligheden burde lette skattebyrden for deres borgere .
P grund af tidsnd her kan jeg ikke g nrmere ind p , hvordan det kan gres , men De er velkommen til at tale med mig bagefter .
<P>
Men jeg sttter i hj grad det udmrkede arbejde , som ordfreren har gjort , i n henseende .
Desvrre kunne hverken jeg eller resten af min gruppe give ham ret , da han foreslog , at direktivet skulle udstrkkes til selskaber . Det ville have skadet Europas borgere utrolig meget , da det f.eks. ville have haft en negativ effekt p foretagender , der er ansvarlige for handel med omsttelige vrdipapirer foruden at skade potentialet i grnseoverskridende pensionsfonde .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gjorde ret i at afvise ordfrerens ndringsforslag , og fra det synspunkt er jeg faktisk mere tilfreds med , hvad Kommissionen foreslr .
<P>
Jeg forstr , at nogle medlemsstater har forbehold angende detaljer .
Kan kommissren ikke fortlle os lidt om disse medlemsstater og deres tekniske forbehold ?
For det andet forstr jeg , at formandskabet , Kommissionen og det tidligere formandskab har taget forelbig kontakt med tredjelande om muligheden for at udvide dette .
For det tredje , et sprgsml henvendt til Den Socialdemokratiske Gruppe - er det denne gruppes politik at sttte ndringsforslag 25 af Hendrick , som opfordrer til en harmonisering af kapitalvindingsskatten i Europa ?
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , skattemssig koordination har stor betydning , om man nu vil det eller ej .
Det er kommissr Montis fortjeneste , og jeg kan bevidne , at der p ny sker noget i denne sag .
Adfrdskodeksen om selskabsskat er operationel .
I dag foreligger der to direktiver , hvoraf dette om kapitalindtgter .
<P>
Det skal vre klart : Denne debat er grundlggende set fra tre synsvinkler .
For det frste enhedsmarkedet , som fru Thyssen talte om .
For det andet de tilstrkkelige bugetmidler , som Fllesskabet stiller til rdighed . Til sidst brydningen af den fatale spiral , der fortstter med at ge beskatningen af arbejde og snke skatterne p kapitalindtgter og andre bevgelige beskatningskilder .
<P>
Sameksistensen er ikke et optimalt system . Det var p kort sigt den eneste mulighed for at n til et kompromis .
Det er fortsat mit hb og min overbevisning , at vi under beslutningstagningen i KOFIN-rdet mske kan komme frem til t system , og det vil da hjst sandsynligt blive kildeskattesystemet .
<P>
Det er klart , at modstanderne af sameksistensen har ret p t punkt , nemlig at systemet aldrig m munde ud i sttte til de medlemsstater , der har den strkeste bankhemmelighed , nemlig de medlemsstater , der har flest ikkebosiddende borgere , som de opkrver kildeskat af .
Det skal modregnes , og derfor slr jeg til lyd for en integration af denne diskussion i debatten om EU ?
s egne midler . Det er den holdning , som Belgien for tiden indtager i diskussionen om de egne midler .
Jeg tror , at det er en holdning , som skal overvejes grundigt .
<P>
Til sidst er jeg overbevist om , at vi ikke skal begynde p takstmodulation .
Skatteprocentens strrelse str og falder f.eks. med , om den har fritagende virkning .
Jeg tror , at dette arbejde skal overlades til finansministrenes sidste kompromisrunde .
Dette er igen en prve p enstemmighedsreglens holdbarhed .
Jeg hber og gr ud fra , at intet land tr gre brug af vetoretten til at blokere det , som flertallet i den europiske befolkning nsker , nemlig omlgning af beskatningen fra arbejde til kapital .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , frst vil jeg gerne have lov til at minde om , at det var under det luxembourgske forsde , at det historiske gennembrud for en harmonisering af de direkte skatter fandt sted , den 1. december 1997 .
Ved denne lejlighed blev der fastholdt fire punkter , der kunne udgre grundlaget for et direktivforslag inden for beskatningen af renteindtgter fra opsparing .
Et af disse punkter er sameksistensen af en ordning for tilbageholdelse ved kilden og en ordning for meddelelse af oplysninger .
<P>
Desvrre er den i direktivforslaget planlagte ordning for kompliceret og kostbar for de betalende aktrer , hvis man vil have ordningen til at fungere .
Attestproceduren , der blev foreslet i forbindelse med tilbageholdelsesordningen , er yderst kompliceret og gr det nrmest umuligt at styre sameksistensordningen og maltrakterer den .
Bortset fra disse administrative uhyrligheder ville det foreslede niveau for tilbageholdelse ved kilden p 20 % vre destabiliserende for Unionens finansielle markeder .
15 % er stadig uacceptabelt , og for mig er en tilbageholdelse af 10 % med frigrende virkning et maksimum .
Desuden medfrer den brede definition af rentebegrebet , der er forskellig fra de definitioner , der nvnes i aftalerne mod dobbelt beskatning , konflikter mellem og diskrimination af finansielle produkter , der ligner hinanden som to drber vand .
<P>
Ved at lade institutter for kollektiv investering i vrdipapirer omfatte af direktivets anvendelsesomrde i henhold til direktivet fra 1985 vil disse definitivt blive jaget ud af Den Europiske Union , hvis de da ikke allerede er flygtet , undskyld udtrykket , ud af Europa som flge af det tunge administrative system , der er en konkurrencemssig ulempe med hensyn til udgifterne til intern ledelse .
Institutterne for kollektiv investering er sledes allerede ddsdmte , ligesom det er tilfldet med den forlods tilbagebetaling af euroobligationer , hvis marked vil blive etableret uden for Europa .
Man kan ikke engang trste sig med , at kun f fysiske personer er indehavere af euroobligationer , og at de store kapitalister vil vide at flytte deres planer ud af Fllesskabet .
Det ville vre det samme som at acceptere , at tilbageholdelse ved kilden kun glder for de sm opsparere .
<P>
Nr nu tingene er , som de er , ville en vedtagelse af denne intetsigende tekst , der blot slr til lyd for indgelse af aftaler med de tredjelande , der tilbyder et srligt interessant milj for personer , der ikke har bopl i de pgldende lande , vre at se fuldstndig igennem fingre med , at f.eks. Schweiz , der allerede gnider sig i hnderne , ikke skelner mellem personer med og uden bopl i landet , nr det glder beskatning af indtgter fra opsparing .
Det er med alle tredjelandene med et stort potentiale for tiltrkning af Unionens kapital , der skal indgs aftaler for sledes at gennemfre foranstaltninger , der svarer til dem , der vedtages i et direktiv .
Der kan ikke vre tale om , at direktivet , hvis det nogensinde ser dagens lys , ikke skal finde anvendelse p de omrder , der er afhngige af eller tilknyttet medlemsstaterne .
Hr. formand , jeg m sige , at dette fupmarked ikke bliver til noget med vores gode vilje .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , jeg beundrer igen og igen hos kommissr Monti den tlmodighed , hvormed han forsger at rydde de europiske bremseklodser af vejen , nr det glder om at koordinere skatte- og afgiftspolitikken .
Det fortjener han virkelig den allerstrste respekt for .
Men hvis man vil koordinere skatte- og afgiftspolitikken , glder det frst og fremmest om at begrnse forskydningerne og forvridningerne p kapitalmarkederne .
Det drejer sig om at reducere den skadelige skattemssige konkurrence mellem medlemsstaterne , og til lige konomiske muligheder hrer netop , at investorer i det mindste tilnrmelsesvist er underkastet en ensartet skattemssig byrde .
Set p den mde er Kommissionens forslag absolut et skridt i den rigtige retning , og i det vsentlige underbygges det ogs tilsvarende af vores ordfrer , hr . Prez Royo .
<P>
Men netop fordi man her i Parlamentet er enige , i det mindste verbalt , om principperne , er de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , delvist mere end en abstrakt bremse eller forsigtighedsforanstaltning i videreudviklingen af den europiske skatte- og afgiftspolitik .
Men at ville reducere kildeskatteprocenten i forhold til Kommissionens forslag til 15 % eller 10 % hrer hjemme i kategorien  tilbage til begyndelsen  .
Man skal i den forbindelse ikke glemme , at der er lande i Den Europiske Union , som har en afgiftssats p 25 % .
Mit land hrer ogs med hertil .
I sidste ende glder det jo ogs om at formindske uligevgten mellem beskatning af lnindkomster p den ene side og af kapitalindkomster p den anden side .
Det har vi sat os som vores ml .
<P>
Derudover - og det skal ogs nvnes - ville en skattemssig udelukkelse af euroobligationer , som det er forudset eller nsket af adskillige finanscentre i Europa , vre en vsentlig favorisering af vrdipapirmarkedet i forhold til andre sparemuligheder og en vsentlig begrnsning af direktivets anvendelsesomrde .
Under mottoet  kan det ikke vre en smule mindre ?  kan vi ikke stte gang i koordineringen af skatte- og afgiftspolitikken .
De m vbne Dem med tlmodighed , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som fransk socialdemokrat er jeg srlig glad for , at vi i dag kan vedtage et direktivforslag , der endelig stter en stopper for denne situation , hvor der i en lang rkke tilflde ikke finder beskatning sted af renteindtgterne fra opsparing , og dette inden for Den Europiske Union .
Jeg vil gerne takke kommissr Monti og hans hold .
Jeg vil naturligvis ogs gerne takke vores kollega og ordfrer Prez Royo mange gange for hans store og serise arbejde med denne sag .
<P>
Kre kolleger , i en tid , hvor den flles valuta favoriserer kapitalbevgelser mellem medlemsstaterne , var denne tekst mere end en ndvendighed .
Den er ganske enkelt af vital betydning for Unionens samhrighed .
Som de fleste andre er jeg selvflgelig imod udelukkelsen af euroobligationerne fra direktivets anvendelsesomrde .
Dette ville vre forbundet med en omfattende risiko for skatteunddragelse og konkurrenceforvridning .
Jeg er naturligvis ogs imod , at direktivets vedtagelse betinges af dens samtidige indfrelse i tredjelande .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne et meget vigtigt og ivrigt debatteret emne her til formiddag , nemlig kildeskattetrykket .
Jeg ville personligt have foretrukket en sats p 25 % , men jeg kan i kompromisets og forhandlingsvillighedens nd sammen med ordfreren og den socialdemokratiske gruppe acceptere de 20 % , Kommissionen foreslr .
<P>
Jeg hber nu , hr. kommissr , kre kolleger , at denne sag som forventet afsluttes senest i Helsinki i december 1999 , og at skatteharmoniseringen derefter endelig vil komme rigtig i gang .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , ogs jeg hilser dette forslag om koordineringsbestrbelser velkomment .
Jeg mener , at det drejer sig om at finde flles definitioner og skabe rammebetingelser , som muliggr en fair konkurrence .
<P>
Mit sprgsml lyder : Findes der allerede en undersgelse eller en simuleret beregningsmodel over virkningerne af de fremlagte beslutninger eller forestillinger ?
Hvordan vil konkurrencen udvikle sig i den Europiske Union p grundlag af de ndrede bestemmelser , og hvordan vil Den Europiske Union kunne klare sig i den internationale konkurrence ?
<P>
Jeg mener ogs , at det er vigtigt til stadighed at gre opmrksom p , hvilken forskel der er mellem beskatning af virksomheder og virkningerne heraf og beskatning af forbrugerne .
I sidste ende drejer det sig jo for os generelt om at snke skattebyrden for at blive mere konkurrencedygtige eller for at sikre forbrugerne en hjere personlig indkomst .
<P>
Mit sidste sprgsml : Hvornr bliver disse forslag afstemt med OECD-landene , og foregr der drftelser med Schweiz og Liechtenstein ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Prez Royo for den glimrende betnkning , der er et resultat af hans store kompetence , og for hans sttte til en hurtig vedtagelse af direktivet .
Jeg vil ogs gerne takke de andre medlemmer af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik samt alle parlamentsmedlemmerne for deres bidrag til debatten og for den tilfredshed , de har nsket at tilkendegive over for Kommissionen .
<P>
Nrvrende forslag er en del af en pakke , der , som alle mindede om , blev vedtaget under det luxembourgske formandskab , og hvis frste del , nemlig adfrdskodeksen , hurtigt blev gennemfrt under det britiske formandskab .
Jeg vil derfor gerne understrege , at Luxembourg og Det Forenede Kongerige - der kan have nogle forbehold p visse punkter - fuldt ud deltager i denne proces mod skadelig skattekonkurrence . Det er en proces , der , som hr .
Secchi og andre af talerne mindede om , ikke har til forml at skabe en generel harmonisering , men derimod at modvirke skattekonkurrencens skadelige konsekvenser .
Mlet er ikke at ge skattetrykket i Europa , men tvrtimod at muliggre en gradvis og systematisk skattenedsttelse . Mlet er naturligvis ogs at genskabe en balance i skattebyrden , som i jeblikket tynger arbejdet i alt for hj grad .
<P>
Jeg godkender det ndringsforslag fra ordfreren , der tager sigte p at forbedre den nuvrende tekst til artikel 5 c ) ved at belyse identifikationskriterierne for flles investeringsfonde .
Jeg mener allerede nu at kunne sige , dog med forbehold for eventuelle forbedringer med hensyn til den tekniske udarbejdelse , at Kommissionens tjenestegrene er positivt stemt over for at medtage dette ndringsforslag samt ndringsforslaget om skattekonkurrence , det vil sige den nye betragtning 7a , i det ndrede forslag til direktiv .
Selvom jeg bifalder tankegangen i de andre ndringsforslag , der er fremsat om direktivets anvendelsesomrde , mener jeg , at de p nuvrende tidspunkt mere skal betragtes som et nyttigt bidrag til debatten end som et direkte bidrag til lovgivningsteksten .
Her tnker jeg navnlig p problematikken med nulkuponobligationer , der er genstand for indgende drftelser i Rdet .
Vi kan godkende tankegangen , men ikke formuleringen , i hr . Goedbloeds ndringsforslag 24 , og vi vil gre en indsats for , at det bliver godkendt i Rdet .
<P>
Med hensyn til udstedelsen af euroobligationer har Kommissionen flgende holdning : Vi er imod generelle fritagelser , og vi er meget villige til at undersge nogle lsninger , der gr det muligt at holde de administrative udgifter til mellemmnd nede og p en fornuftig mde at tage fat p problematikkerne i forbindelse med de vrdipapirer , som allerede er i omlb .
Hvad beskatningen angr , mener Kommissionen stadig , at en sats p 20 % er et passende kompromis , som i alle medlemsstaterne kan opfylde kravet om at sikre en reel minimumsbeskatning af renteindtgter .
<P>
Jeg bemrkede , at man lagde stor vgt p kontakten med tredjelandene , hvilket jeg i vrigt er helt enig i .
Der blev ikke stillet nogen sprgsml i den forbindelse , men jeg kan sige , at med de befjelser , KOFIN-Rdet har givet , er det tyske formandskab , det tidligere strigske formandskab og det kommende finske formandskab samt Kommissionen i frd med at tage kontakt , svel p teknisk som p politisk plan , med Schweiz , Liechtenstein , Monaco , San Marino og Andorra . Vi er blevet anmodet om at berette herom p KOFIN-Rdets mde den 15. marts .
Med hensyn til direktivets samlede emner vil der blive fremlagt en rapport p KOFIN-Rdets mde i maj , og hvad angr tidsplanen for aftalen p dette omrde , fru Thyssen , blev man p Det Europiske Rds mde i Wien enig om , at rdsmdet i Helsinki skulle vre mlet .
<P>
Jeg vil slutte af med to punkter . Det er ikke en ny skat - det ville vre en stor misforstelse .
Der er ikke tale om et forslag til en ny skat , men om nogle vilkr for samarbejdet mellem medlemsstaterne , s den beskatning , der eksisterer i dag , ikke systematisk bliver undget gennem indfrelsen af en slags femte frihed ved siden af det indre markeds fire friheder , nemlig friheden til ikke at betale skat takket vre grnseoverskridende bevgelser .
<P>
Med hensyn til de finansielle tjenesteydelser vil jeg svare hr .
Fayot og andre parlamentsmedlemmer , at Kommissionen er meget lydhr over for kravet om at styrke industrien for finansielle tjenesteydelser i Europa . I den forbindelse fremhvede Kommissionen for nylig , inden for rammerne af aktionen for de finansielle tjenesteydelser , at visse moderate samordninger af skattesystemerne kan gavne de finansielle tjenesteydelser i stedet for at g ud over dem .
<P>
Endelig var jeg glad for Deres bidrag her i dag , hr . Cassidy , og jeg er i vrigt altid glad for Deres indlg , ogs for de kritiske indlg .
Jeg har sagt , at vi ikke gr ind for en bekmpelse af enhver form for skattekonkurrence , men kun for en bekmpelse af de skadelige og illoyale former .
Men hvis vi accepterede , at enhver form for konkurrence mellem landene er hensigtsmssig , s mtte vi for at vre konsekvente - eftersom konkurrence er positivt - ogs acceptere , at landene konkurrerer kraftigt med hinanden ved hjlp af statssttte .
Jeg tror ikke , at det er en holdning , der generelt er accepteret .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=4>
Transport af flydende brndstof
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0495 / 98 ) af Camisn Asensio for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 70 / 221 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende beholdere for flydende brndstof og afskrmning bagtil mod underkring p motordrevne kretjer og phngskretjer dertil ( KOM ( 98 ) 0097 - C4-0257 / 98-98 / 0071 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=66 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , som det er bekendt , s er mlstningen med dette direktiv at introducere nye bestemmelser for plastbeholdere til kretjer , at udvide overskriften og anvendelsesomrdet for direktiv 70 / 221 til beholdere for ikkeflydende brndstoffer - f.eks. luftformige brndstoffer - og ndre dette direktiv ved at tilpasse det til den tekniske udvikling , sledes at man kan indfre tekniske bestemmelse for alle typer beholdere og ndre dem ved hjlp af komitproceduren .
<P>
Det er p den anden side en god id at tilpasse direktivet til de tekniske krav i det regulativ , der er vedtaget af FN ' s konomiske Kommission for Europa , om godkendelse af kretjer , for s vidt angr forebyggelse af brandrisici .
Det er almindelig kendt , at der i stadig strre omfang anvendes flydende brndstoffer til fremdrift af kretjer , ikke mindst af kologiske rsager .
Det er derfor p sin plads ogs at inkludere bestemmelser for beholdere til ikkeflydende brndstoffer .
Nvnte direktivs overskrift og anvendelsesomrde skal derfor ndres , s man af hensyn til kohrensen kan indfre tekniske specifikationer om beholdere til luftformige brndstoffer .
<P>
P grund af forslagets flger for sektoren er de foranstaltninger , der overvejes , absolut ndvendige for at n denne mlstning , der i virkeligheden er en EU-typegodkendelse af kretjer .
Det er p den anden side umuligt for medlemsstaterne at n denne mlstning isoleret eller hver for sig .
<P>
Kommissionen foreslr , at disse nye bestemmelser anvendes fra og med oktober 1999 for alle nye typer kretjer , og fra og med oktober 2000 for alle fabriksnye kretjer .
Disse frister er tydeligvis for korte , hvorfor vi ndrede dem i vores betnkning .
<P>
Man br huske , at ndringerne til nrvrende direktiv udelukkende berrer brndstofbeholdere af plast , hvorfor det ikke er ndvendigt at annullere de eksisterende typegodkendelser , som er blevet givet i henhold til dette direktiv .
Og heller ikke for at forhindre registrering , salg eller ibrugtagning af fabriksnye kretjer med metalbeholdere til flydende brndstoffer , som er godkendt i overensstemmelse med disse typegodkendelser .
<P>
P baggrund af disse argumenter stillede vi i konomiudvalget otte ndringsforslag , som blev vedtaget , og som udgr grundlaget for vores lovgivningsmssige forslag .




I et af ndringsforslagene foreslog vi , at de ndvendige ndringer med henblik p at tilpasse kravene i bilagene til det tekniske forslag blev vedtaget i overensstemmelse med en mere passende procedure , et andet omhandler de omtalte frister , et andet definerer begrebet masse i ubelastet tilstand mere rationelt , to andre giver ogs udtryk for rationalitet ved at afgrnse , at udsivning af brndstoffer fra beholderen til kabinen udelukkende skal glde under normalt brug - det vil sige , at det drejer sig om at hindre , at man beder industrisektoren om det umulige , et andet forenkler sprgsmlet ved at tolke det sledes , at alle henvisninger til beholderen naturligvis indbefatter alt tilbehret , og de sidste to understreger , at uforstligt spild af brndstoffer p vejbanen - isr dieselolie - udgr en betydelig risikofaktor for frere af motorcykler og cyklister , hvilket var en stor mangel ved Kommissionens forslag .

<P>
Vi mener kort sagt , hr. formand , at man med dette forslag tager et vigtigt skridt fremad i tilnrmelsen af medlemsstaternes lovgivning om beholdere til flydende brndstof og om bestemmelser om afskrmning bagtil p motorkretjer og anhngere , hvormed det vil vre mere rationelt at typegodkende kretjerne med hensyn til forebyggelse af brandricisi , herunder isr brndstofbeholdere af plast til kretjer af klasse M1 , der er dem , der bruges til personbefordring , og som ud over frersdet har hjst otte siddepladser .

<P>
Den generelle mlstning i Kommissionens forslag forekommer os meget fornuftig , og vi finder derfor , at situationen for den berrte industrisektor vil forbedres , nr frst bestemmelserne p europisk plan er blevet harmoniseret med disse bestemmelser .
<P>
De tekniske ndringer , der er foreslet af Kommissionen i forbindelse med overskriften og anvendelsesomrdet for at gre det muligt at medtage luftformige brndstoffer , skaber heller ingen problemer for den berrte industri , og forslaget om at ndre bilag 1 til nvnte direktiv og indfre skrappere forsg synes heller ikke at skabe problemer for den berrte industri , eftersom disse bestemmelser allerede er med i FN ' s regulativ , som vi allerede har omtalt .

<P>
Med hensyn til det ndringsforslag , der er blevet foreslet i forbindelse med den komitologiprocedure , som skal anvendes for tilpasningerne af dette direktiv til den tekniske udvikling , er vi dog ikke enige i Kommissionens synspunkt .
Vi mener , at det er mere fornuftigt at anvende procedure 2A ( forvaltningskomiten ) , hvilket ville betyde , at Kommissionen kunne udskyde gennemfrelsen af disse forslag , nr de ikke er i overensstemmelse med den udtalelse , der kommer fra komiten , i et tidsrum p hjst en mned .
<P>
P den anden side bidrager forslaget til tilnrmelsen af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser , som har til forml at fastlgge og sikre funktionen af det indre marked .
Inden for denne ramme forsger Kommissionen - og vi sttter den - at sikre et hjt beskyttelsesniveau inden for sundhed , forbrugerbeskyttelse , miljbeskyttelse og sikkerhed .
<P>
Man respekterer ogs subsidiaritetsprincippet , eftersom den af Kommissionen foreslede foranstaltning er fornuftig , idet medlemsstaterne ikke ville vre i stand til at opfylde mlstningen med direktivet tilfredsstillende , hvis de optrdte hver for sig .
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med at opsummere , at det drejer sig om foranstaltninger af rent teknisk karakter , som ikke vil f nogen negativ indvirkning p virksomhedernes konkurrenceevne eller beskftigelsen , og som ogs vil bidrage til frdselssikkerheden .
Derfor anmoder vi om , at man stemmer for forslaget .
<SPEAKER ID=67 NAME="Bangemann">
Hr. formand , vi vil gerne takke ordfreren for det arbejde , han har udfrt med dette temmelig tekniske forslag .
Selvom det drejer sig om teknik , har han imidlertid ogs ret , nr han siger , at det egentlig drejer sig om sikkerhedssprgsml , om miljsprgsml , alts om vigtige ml for vores politik .
Naturligvis nsker vi med vores forslag ogs at opn , at der sikres et velfungerende indre marked , og at det ved en flles typegodkendelse bliver enklere for producenterne at overholde bestemmelserne .
<P>
Af de forskellige ndringsforslag , som er indgivet , kan vi godtage fire , nemlig ndringsforslagene 3 , 4 , 5 og 6 .
Ved de vrige fire ndringsforslag er det vores opfattelse , at det til dels ikke er det rigtige sted , hvor bestemmelserne skal findes , men vi kan henvise til andre enten allerede eksisterende bestemmelser , eller til bestemmelser , som endnu ikke er vedtaget , og derfor mener vi ikke , at vi kan godtage disse ndringsforslag .
Men da vi befinder os ved frstebehandlingen , hr. ordfrer , mine damer og herrer , vil vi med sikkerhed kunne komme tilbage til enkeltheder , og muligvis er en flles enighed endnu mulig .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<P>
Mdet udsat kl . 11.25 indtil afstemningstiden og genoptaget kl .
11.30 <CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , for et jeblik siden , efter afslutningen af forhandlingen om Prez Royo-betnkningen , meddelte Deres formandskollega , at afstemningen ville finde sted i morgen .
Den er imidlertid allerede opfrt p dagsordenen for i dag , til trods for at vi netop har afsluttet forhandlingen .
Ville det ikke vre bedre at udstte afstemningen til i morgen ?
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fru Lulling , De har ganske ret .
Betnkningen af Prez Royo er til afstemning i dag , som De ganske rigtigt sagde , og hvis tiden tillader det , hber jeg , at vi kan stemme om den i dag .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Nej omvendt , hr. formand .
Deres forgnger sagde for et jeblik siden - det er ikke engang 20 minutter siden , vi blev frdige med forhandlingen - at denne betnkning skulle sttes under afstemning i morgen .
Jeg anmoder derfor om , at den rent faktisk sttes under afstemning i morgen , sdan som formanden meddelte det .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Fru Lulling , mske har min forgnger i formandsstolen lavet en lille fejl .
Betnkning af Prez Royo er til afstemning i dag , og som jeg sagde , hvis tiden tillader det , stemmer vi om den i dag .
<P>
Forslag fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Rdets afgrelse om den holdning , Fllesskabet skal indtage i Associeringsrdet , der blev oprettet ved Europaaftalen indget den 19. december 1994 mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Slovakiske Republik p den anden side , med hensyn til en forlngelse for en yderligere femrig periode i overensstemmelse med Europaaftalens artikel 64 , stk . 4 , litra a ) ( 11544 / 98 - C4-0633 / 98-98 / 0073 ( CNS ) ) ( Procedure uden betnkning )
<P>
Kommissionens forslag godkendtes
<SPEAKER ID=73 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag , der gr ud p at fjerne ordene :  i henhold til Amsterdam-traktaten  .
Jeg vil alts anmode om , at disse ord bliver slettet .
Den dybere mening bliver ikke ndret med dette ndringsforslag , men det giver mere mulighed for at sikre den fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Fru Riis-Jrgensen , Deres forslag er helt tydeligt .
<P>
Har Parlamentet noget imod , at vi stter det mundtlige ndringsforslag til afstemning ?
<P>
Parlamentet vedtog , at punkt 17 med det mundtlige ndringsforslag sattes til afstemning
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Kan De minde de tilstedevrende embedsmnd om , at det ikke er deres arbejde at vikariere for medlemmerne ved at angive , hvordan afstemningen br forlbe ?
Damen p plads nr . 301 synes at fortlle resten af sin gruppe , hvordan de skal stemme .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hr . Ford , jeg takker for bemrkningen .
Jeg tror ikke , at de rede Europa-Parlaments medlemmer har brug for rd fra hvem som helst , og vi vil naturligvis ikke opfordre dem til at tage imod rd .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=77 NAME="Barros Moura">
Da det er i Europa og hele den internationale situations interesse , sttter vi den fempunktstrategi , som Kommissionen har foreslet , og som Rdet har bifaldet ( 29. juni 1998 ) .
<P>
Vi glder os over de bedre relationer mellem EU og Kina , som er i befolkningernes interesse , og som ogs m styrke EU ' s vgt i verdenspolitikken i kraft af et mere uafhngigt forhold til USA .
EU br sledes sttte Kinas optagelse i WTO under forbehold af Kinas respekt for de multilaterale principper .
Men - uden at bengte , at der er sket nogle fremskridt i forbindelse med genoptagelsen af dialogen om menneskerettighederne sledes som ratificeringen af de to FN-konventioner ( om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder og om borgerlige og politiske rettigheder ) - mener jeg , at EU ikke br handle , som om Kina faktisk var blevet en retsstat , der respekterer de grundlggende frihedsrettigheder .
Dt er Kina s langt fra .
<P>
Visse medlemsstaters konomisk-finansielle interesser kan ikke legitimere en realpolitik , der ser bort fra sandhed og retfrdighed , og som betyder , at man ved at anvende forskellige kriterier i ns situationer krver mindre af Kina end af andre og svagere lande , som EU har aftaler med , der er baseret p  menneskerettighedsklausulen  .
<P>
De seneste alvorlige krnkelser af de grundlggende frihedsrettigheder i Kina , med forflgelse af den politiske opposition og menneskerettighedesaktivister eller af de nationale mindretal , m ikke passere uden en alvorlig ptale fra EU ' s side .
Det samme glder den manglende respekt for lnarbejdernes rettigheder ( navnlig dem , der er blevet afskediget ) og mangelen p organisationsfrihed , kollektiv forhandling og strejkeret .
<P>
Jeg kommenterer srligt afsnittene om Macau .
<P>
Forslag til beslutning :
<P>
 nsker , at Macaus integration i Kina sker under fuld overholdelse af aftalen af 13. april 1987 , og at den vil gre det muligt at udvikle et demokratisk og rigt samfund  .
<P>
Begrundelse :
<P>
 Macau : en anden bro mellem Europa og Kina .
<P>
Endvidere m man nrt flge udviklingen i situationen p Macau , som Kina fr tilbage i december 1999 i henhold til en aftale , der blev indget den 13. april 1987 .
<P>
Macau reprsenterer en latinsk kultur , det vil sige den ene af de grundlggende bestanddele af europisk civilisation .
Macau kan derfor bidrage til at forbedre forbindelserne med Kina ved at give kineserne en bedre forstelse for os europere i vores forskelligartethed . 
<P>
Det er min opfattelse , at ordfreren har forstet den rolle , som Macau p grund af dets historie og srlige karakteristika kan spille i fremtiden som Kinas  bne dr  til Europa og Vesten generelt og som  bro  mellem Europa , i dets forskelligartethed , og Kina .
<P>
EU br flge Macaus integration i Kina , der vil finde sted den 20. december i r , meget opmrksomt og stille krav hertil , som ikke br vre mindre end dem , som blev stillet vedrrende Hongkong , trods forskellige strrelsesforhold og problemer - sledes at princippet om  t land , to systemer  kan sikres i fremtiden .
<P>
Der er stadig rettigheder og principper i den bestende retsorden , og som garanteres i den portugisisk-kinesiske flleserklring , der skal konsolideres i den lokale lovgivning .
EU kan sttte de to parter og territoriets myndigheder srligt med henblik p at :
<P>
sikre , at Kina respekterer forbuddet mod ddsstraf ; -sikre , at Kina overholder aftalen om ikke at udstationere tropper i territoriet ; -sikre , at Kina , som det har pligt til , kontrollerer grnsen med henblik p at forhindre adgang for kriminelle , der kan skabe utryghed i Macau ; -lovfste og sikre de grundlggende frihedsrettigheder , navnlig tros- , forsamlings- , forenings- og fagforeningsfrihed og strejkeret ; -lovfste brugen af territoriets to officielle sprog : kinesisk og portugisisk ; -lse nationalitetssprgsmlet p en ligevrdig og human mde ; -skabe et uafhngigt retssystem med en lokal hjesteret.EU br bde nu og i fremtiden sttte udviklingen af det civile samfund , sttte menneskerretigheds- og andre foreninger , sttte kulturelle aktiviteter og den akademiske udveksling med Kina , sttte Instituttet for Europiske Studiers virksomhed , befordre udvekslingen af jurister , der kan fremme kendskabet til kontinentaleuropisk ret i Kina , isr gennem EU-organernes Oversttelsescenter og Embedsmandsuddannelsescentret .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om , at den i lighed med , hvad den gjorde vedrrende Hongkong , udarbejder en meddelelse om de fremtidige forbindelser EU-Macau og allerede nu garanterer , at den vil udfrdige jvnlige rapporter om udviklingen efter suvernitetsoverdragelsen .
<P>
EU ' s ansvar over for Macau fordrer , at der en aktiv og kompetent delegation for Kommissionen og EU til stede i territoriet .
Jeg vil derfor gerne sprge Kommissionen om , hvilke foranstaltninger den vil tage for at sikre , at dette bliver tilfldet .
<P>
Over for Kommissionen giver jeg samtidig endnu en gang hele EP / Kina-delegationens utilfredshed til kende over , at Kommissionens delegation til Hongkong og Macau tillod sig hverken at vre til stede eller lade sig reprsentere under Europa-Parlamentets sidste besg i Macau .
Jeg s meget gerne , at s alvorlige , upassende , inkompetente og ynkelige forteelser ikke gentager sig i fremtiden .
<SPEAKER ID=78 NAME="Vaz da Silva">
Udviklingen i Kina er afgrende for udviklingen i vores egne samfund .
Den vil pvirke ikke blot vores konomier , men ogs og isr perspektiverne for demokratiet p verdensplan .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union har hovedansvaret for at trkke Kina over i den demokratiske lejr , og at den skal gre det p en hrbar , sammenhngende og effektiv mde , isr i dens sttte til begrebet  t land , flere systemer  .
<P>
Europa behandler ikke Macau og Taipei med den opmrksomhed , som deres status af demokratiets forposter i sten berettiger dem til .
Den Europiske Union er her ndt til at vise en anden beslutsomhed .
Vi har brug for :
<P>
reprsentationer for Den Europiske Union i Macau og i Taipei ( ikke flove kontorer , men virkelig operationsdygtige reprsentationer ) ; -en utvetydig sttte til bde Kinas og Taipeis optagelse i WTO ; -politisk handling af alle afskygninger fra Europa-Parlamentets medlemmer , der kan sttte Portugal i denne  slutspurt  , hvor der i aftalen med Kina forsges skabt sikkerhed for Macaus demokratiske og sinoeuropiske identitet.Jeg havde gerne i Bernard-Reymond-betnkningen , som jeg sttter , set appellen til Den Europiske Union om at vre sig sit ansvar bevidst udtrykt med strre styrke .
<SPEAKER ID=79 NAME="Porto">
Jeg nsker Kommissionen og fru Caroline Jackson tillykke med initiativet og med betnkningen , der udtrykker en bekymring , som ingen kan vre ligegyldig over for .
Srlig bekymringen over livskvaliteten i byomrderne kommer her til udtryk , og man forstr , at der skal vre en minimumsafstand mellem deponeringsanlg og boligomrder og rekreative omrder .
<P>
Af mange grunde , og fordi der indlysende nok er behov for adskillige kilometers afstand , er det en bekymring , som de forskellige regeringer selvflgelig m tage alvorligt - hvad den portugisiske regering dog ikke gr - ved forbrnding eller medforbrnding af giftigt affald .
Det er nemlig ganske uacceptabelt , at menneskers liv og helbred skal bringes i fare , hvor man ikke alvorligt kan sige , at der ikke skulle vre nogen risiko .
<P>
Betnkning af Castricum ( A4-0025 / 99 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Bernardini">
Princippet om , at erhvervskretjer skal underkastes en rlig teknisk kontrol i godkendte kontrolcentre , fremgr af direktiv 96 / 96 / EF .
<P>
I sit direktivforslag bner Kommissionen mulighed for , at hver enkelt medlemsstat kan gennemfre uanmeldte kontroller af de pgldende kretjer p vejene .
Efter vores mening afspejler dette initiativ et nske om at ge brugernes sikkerhed , men nr vi kigger nrmere p den stigende internationale trafik , viser de udarbejdede statistikker , at en stor del af kretjerne krer mere end 150.000 kilometer om ret !
En teknisk kontrol om ret er sledes ikke lngere nok til at garantere kretjernes sikkerhed og plidelighed .
<P>
Vores ordfrer sttter dette forslag om uanmeldt kontrol p vejene , og det er vi glade for .
For at give initiativet strst mulig gennemslagskraft er det imidlertid ndvendigt at etablere et veritabelt kontrolsystem med motorsagkyndige , der har gennemfrt en lngerevarende teknisk uddannelse .
Endvidere skal medlemsstaterne indg i et samarbejde med Kommissionen for at opn en styrkelse af godkendelsesprocedurerne .
<P>
Endelig m transportselskaberne ikke udelukkende se det repressive aspekt i dette tiltag .
Den kendsgerning , at kretjet kan plgges jeblikkeligt kreforbud i tilflde af manglende godkendelse ved en uanmeldt kontrol , er en flge af den alvorlige risiko , kretjet udgr for brugerne .
Vi kan af indlysende rsager ikke tillade os at have rullende bomber krende rundt p vores veje .
<P>
Betnkning af Camisn Asensio ( A4-0010 / 99 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Bbar">
Hvad ville alle vores anstrengelser for at nedbryde grnserne og hindringerne for den fri bevgelighed vre vrd uden en ambitis og seris politik p transportomrdet ?
Hvordan skulle vores bestrbelser p at sikre konomisk og social samhrighed og regional udvikling kunne fres ud i livet uden den vitale infrastruktur ?
Hvad ville en beskftigelsespolitik kunne bruges til uden virkelig vilje til at kommunikere ?
<P>
I dag er koordination af vores nationale tiltag af strste vigtighed , ligesom samarbejdet mellem de private og de offentlige sektorer er af afgrende betydning .
De opnede resultater inden for gods- og persontransportomrdet har hidtil vret ret beskedne .
Der er mere end nogensinde brug for en ny dynamik .
Alt for mange projekter er vage , deres tidsplaner udefinerede , deres finansiering usikker .
<P>
Europa-Parlamentet er i stand til at overvge denne fremgang , isr nr det glder lokal og regional finansiering .
Tilskuddene fra det offentlige viser sig i virkeligheden at vre helt afgrende p trods af de aktuelle restriktioner .
Alle tiltag falder til jorden uden denne aktive rolle , for som p mange andre omrder er det de finansielle sprgsml , der er centrum for debatten .
<P>
Jeg er sledes for Camisn Asensio-betnkningen og beklager de alvorlige forsinkelser og uoverensstemmelser , der prger gennemfrelsen af langt de fleste af de projekter , der blev udarbejdet i Essen i 1994 .
Jeg beklager endvidere , at Europa-Kommissionen ikke har foreslet nogle foranstaltninger , der har kunnet imdekomme denne situation , men blot har accepteret tingenes tilstand .
Vi er derfor ndt til at minde Kommissionen om dens opgaver og anmode om et mde i Ministerrdet for sledes at finde en lsning p de netop nvnte problemer .
<SPEAKER ID=82 NAME="Escol Hernando">
Med nrvrende stemmeforklaring vil jeg gerne give udtryk for , at jeg stemmer for betnkningen af Camisn Asensio , frst og fremmest p grund af den udtrykkelige anmodning om , at der er behov for at fremme de 14 forslag fra Essen .
<P>
Det er rent faktisk af vital betydning for udviklingen af Den Europiske Unions konomiske og sociale samhrighed , at de prioriterede forslag fra Essen hurtigt bliver afsluttet , da de sammen med resten af de transeuropiske transportnet er en styrkelse af det indre marked og et vigtigt grundlag for at skabe beskftigelse .
<P>
For at opn dette er det ndvendigt at skabe samhrighed i Fllesskabets strukturpolitik med transeuropiske transportnet til fremme af en afbalanceret og bredygtig udvikling af EU og for at f mindsket de regionale forskelle , der findes i dag .
<P>
Strstedelen af de prioriterede forslag , der blev udvalgt p Essen-topmdet , er blevet temmelig forsinkede under deres gennemfrelse . Det skyldes bl.a. mangelen p finansiering til udviklingen af nvnte forslag .
En god fllesskabspolitik til opfyldelse af de omtalte finansieringsbehov ville vre at sttte de offentlige-private organisationer og en finansiel indsats fra medlemsstaternes side , hvilket i allerhjeste grad ville bidrage til at f relanceret svel de forslag , der er blevet forsinkede i deres gennemfrelse , som resten af de transeuropiske transportnet .
<P>
Betnkning af Soltwedel-Schfer ( A4-0044 / 99 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Andersson, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi vil fremhve betydningen af , at der i udformningen af euroen tages hensyn til de specifikke krav , som funktionshandicappede stiller .
Euroen er en valuta , som ndvendigvis skal vre udformet , s den kan anvendes sikkert af alle borgere .
<P>
Hvad angr ordfrerens specifikke forslag om en 100-euromnt i guld , mener vi , at der sandsynligvis ikke er nogen tydelig begrundelse for at indfre en sdan mnt .
Vi har dog i afstemningen valgt at flge den bedmmelse , som vores partigruppe foretog i udvalgsbehandlingen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Berthu">
Andenbehandlingen af udkastet til Rdets forordning om vedtagelse af tekniske specifikationer for euromnter giver mig anledning til at minde om , at det er fuldstndig ubetimeligt at ville trkke alle nationale valutaer ud af omlb pr . 1. januar 2002 .
<P>
Dette ville vre psykologisk smerteligt for borgerne og kun en ideologisk tilfredsstillelse for dem , der nsker at udviske nationernes selvstndighed .
Derimod kunne man udmrket fortstte med den aktuelle sameksistens mellem p den ene side euroen , sdan som den fungerer i dag , en valuta , der er forbeholdt brsmarkederne og de internationale finansielle aktiviteter , og p den anden side de nationale valutaer , der fortsat ville vre i omlb .
Under alle omstndigheder ville det vre meget uforsigtigt at fjerne de nationale valutaer fuldstndigt , da vi ikke ved , hvad fremtiden bringer .
Vi ved ikke , om vi om kort tid bliver offer for en asymmetrisk krise , hvor vi mske ville vre glade for at kunne ndre parikurserne mellem euroen og visse nationale valutaer for sledes at indfre en vis smidighed i systemet og ikke plgge vores medborgere flere opofrelser end ndvendigt .
<P>
P denne mde , det vil sige , hvis vi fastholder sameksistenssystemet med to valutaniveauer , et p europisk og et p nationalt plan , ville vi f et system tt p den flles valuta , som I-EDN-gruppen altid har vret fortaler for .
Denne lsning ville sikre fremtiden , uden undig risiko for vores medborgere .
Jeg hber derfor , at Rdet lytter til visdommens stemme , og at ministrene ikke blot hovedlst flger harmoniseringsmanuskriptet til punkt og prikke .
<P>
For at retfrdiggre denne fremgangsmde vil nogle personer uden tvivl gemme sig bag det juridiske argument i artikel 109 L , stk . 4 , der fastslr , at  P datoen for indledning af tredje fase vedtager Rdet ...
til hvilken uigenkaldeligt fastlst kurs ecuen trder i stedet for disse valutaer ( de deltagende staters valutaer ) ...
og trffer efter samme fremgangsmde ogs de andre foranstaltninger , som er ndvendige for en hurtig indfrelse af ecuen som disse medlemsstaters flles valuta  .
<P>
Men dette argument vejer ikke tungere end andre juridiske argumenter . I tilflde af force majeure ndres teksten lynhurtigt , eller man finder en ny fortolkningsmulighed .
Man kunne f.eks. sige , at hvis euroen skulle erstatte de nationale valutaer p datoen for indledning af tredje fase , det vil sige den 1. januar 1999 , s er det allerede sket , og vi taler ikke mere om det .
Regeringerne burde overveje dette serist .
<SPEAKER ID=85 NAME="Trizza">
P Den Nationale Alliances vegne vil jeg gerne insistere p , at det er ndvendigt at fremstille en guldmnt med en plydende vrdi p 100 euro .
P denne mde vil man ikke blot ge den flles valutas symbolske styrke , men ogs gre guldprisen stabil , s reserverne bliver stadig mindre ndvendige .
<P>
Endelig er jeg enig i ordfrerens forslag om at begrnse omkostningerne ved metallet og den egentlige fremstilling af mnterne til mnternes plydende vrdi .
<P>
Betnkning af Bernard-Reymond ( A4-0479 / 98 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt i overensstemmelse med en linje , som indebrer en skarpere kritik af Kinas krnkelse af menneskerettighederne , end hvad der str i beslutningsforslaget .
Selvom det er vigtigt at fremme EU ' s handelsforbindelser og politiske forbindelser med Kina , m de konomiske interesser ikke skjule mlet med denne vigtige kritik af krnkelsen af menneskerettighederne i Kina .
EU br konsekvent flge en sdan linje , ogs nr det drejer sig om andre stater , f.eks. Colombia og Peru .
<SPEAKER ID=87 NAME="Palm">
Selvflgelig er jeg positiv over for den udvikling og bning , der sker i Kina .
Med benhed man knkke et totalitrt system og give frihed til det kinesiske folk .
Jeg stiller mig derimod meget tvivlende over for den glorificering af markedskonomiske lsninger , som betnkningen giver udtryk for .
<P>
Vi er ndt til at lre af de fejltagelser , der er beget i f.eks. de tidligere kommunistlande i steuropa .
De sgte frihed og benhed , men de fik den mest barske form for kapitalisme , som i sidste ende frer til nederlag og social elendighed .
<P>
I et udvidet samarbejde med Kina br der lgges vgt p den sociale situation og de dele af den , hvor vi kan sttte en udvikling , ssom udvekslingsprojekter for unge , uddannelser og ikkestatslige organisationers muligheder for at vokse .
Desuden er vi , som det tydeligt fremgr i betnkningen , ndt til konstant at presse p , for at menneskerettighederne respekteres .
<SPEAKER ID=88 NAME="Rovsing">
Kommissionen har i sin meddelelse meget rigtigt bemrket de store forandringer , som i jeblikket finder sted i Kinas konomi og civile samfund .
Men det er ogs vigtigt at understrege , at grundlggende menneskerettigheder fortsat undertrykkes af styret i Kina .
Derfor har Udenrigsudvalget i sin betnkning ogs rejst meget positive krav om inkorporering af en menneskerettighedsklausul i EU ' s aftale med Kina .
For at muliggre et konomisk samarbejde med Kina er det af afgrende betydning , at en sdan klausul respekteres fuldt ud .
De supplerende krav , som udvalget stiller til de af Kommissionen prioriterede omrder , kan vre med til at bringe udviklingen i Kina i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Souchet">
Betnkningen fra hr .
Bernard-Reymond har til hensigt at fremme udviklingen af EU-medlemsstaternes konomiske og kulturelle forbindelser til Kina , som han anbefaler ud fra en forestilling om , at en sdan intensivering af forholdet automatisk ville give demokratiet bedre levevilkr og fremme overholdelsen af menneskerettighederne i landet .
<P>
Jeg mener imidlertid , at denne strategi , der muligvis kan vre effektiv i nogle tilflde , netop i dette tilflde , med Kina , vil blive mdt af realiteter , der ikke m undervurderes .
<P>
Det er nu snart 15 r siden , at Kina gennemfrte sin konomiske modernisering , og inden for dette omrde har landet gennemget en hidtil uset udvikling .
Vestlige statsoverhoveder , virksomhedsledere og engrosopkbere haster til Peking og Shanghai for at indg forskellige kontrakter .
<P>
Det skal imidlertid bemrkes , at Kina i 15 r , til trods for at landet har gennemfrt en omfattende liberalisering af sin konomi , kun har gjort meget begrnsede fremskridt , nr det glder borgerlig og religis frihed .
Sinopolitikken i Tibet , som dog er genstand for et massivt vestligt pres , er ikke p nogen mde blevet mildere i de senere r .
<P>
P et mere overordnet plan burde vores ordfrer have lagt strre vgt p de meget alvorlige problemer , der er forbundet med den manglende overholdelse af religionsfriheden i Kina .
<P>
Indfrelsen af en politik om obligatorisk registrering af alle religise tilholdssteder i 1991 har givet grobund for den strste blge af antireligis undertrykkelse , der er set siden Kulturrevolutionen .
<P>
Denne nye politik giver de kinesiske myndigheder fuld kontrol over de religise aktiviteter p materielt og spirituelt plan .
Den kinesiske stat har f.eks. gennemfrt kontrol med indholdet af de forskellige kristne trosartikler og egenhndigt valgt dem ud , der synes acceptable , mens andre blev forkastet .
De civile myndigheder har sledes forbudt trossandheder som dommedag , de helliges samfund , skabelsesberetningen og det evige liv .
<P>
P grund af dette slutter mange troende kinesere sig til skyggekirker , heriblandt den hemmelige katolske kirke .
De risikerer sledes at blive udsat for politiets forflgelse , konfiskering af ejendele , indesprring og tortur .
Prstestanden er genstand for srlig hrd tortur .
Disse totalitre fremgangsmder tilhrer ikke en svunden tid . De er en del af den kinesiske befolknings hverdag , og det m vi ikke lukke jnene for .
<P>
Europa-Parlamentet plejer normalt at vre mere opmrksom , nr det glder overholdelse af menneskerettighederne .
Hvorfor skal vi udvise srlig overbrenhed med kommunismens Kina ?
<P>
Betnkning af Azzolini ( A4-0412 / 98 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Bernardini">
Meddelelsen fra Kommissionen , der ligger til grund for betnkningen fra vores kollega , afspejler en politisk prioritering af anvendelsen af de konkurrencepolitiske regler i forhold til de strukturfondspolitiske bestemmelser .
<P>
Kommissionen nsker at finde en perfekt overensstemmelse mellem statsstttekortet og strukturfondskortet .
Vi sttter princippet om en overvejelse p dette omrde , idet der tages hjde for de forskellige regioners srprg , der sikrer dem retten til fllesskabssttte .
<P>
Vi m erkende , at undtagelser fra princippet om fri konkurrence ssom statssttte kun finder deres berettigelse i ndvendigheden af at bevare den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Medlemsstaterne skal sammen med de lokale myndigheder nyde godt af strre fleksibilitet .
Denne fleksibilitet hnger sammen med visse regioners udviklingsproblemer , og jeg tnker her specielt p regioner , der er dkket af ml 1 og 2 .
Det er ikke nskeligt , at de konkurrencepolitiske regler anvendes i blinde med risiko for at bringe effektiviteten af den p fllesskabsplan og nationalt plan ydede indsats i fare .
<P>
Efter min mening er rapporten fra Udvalget om Regionalpolitik , der er blevet finpudset med de af PSE-gruppen fremlagte ndringsforslag , et skridt i den rigtige retning .
Der blev i vrigt taget hjde for nsket om strre fleksibilitet ved Rdets ( almindelige anliggender ) seneste mde , idet det blev vedtaget , at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen og landenes lokale myndigheder faststter de konomiske og sociale kriterier , der er kendetegnende for de forskellige regioner , og som giver anledning til undtagelser .
<SPEAKER ID=91 NAME="Darras">
Europa-Kommissionens initiativ , der har til hensigt at finde en bedre koncentration og samordning af de nationale og europiske sttteordninger med regionalt sigte med henblik p at styrke effektiviteten , er uden tvivl et prisvrdigt og ndvendigt initiativ .
<P>
Det drejer sig om at identificere de hrdest ramte regioner og f den strukturelle sttte p europisk plan til at indg i sammenhng med den nationale sttte med regionalt sigte .
Kommissionen vil p denne mde vise sig fra sin pragmatiske ...
mske endda lidt for pragmatiske side !
<P>
Hidtil er zonerne under ml 1 blevet vedtaget af Rdet med enstemmighed p baggrund af et forslag fra Kommissionen ( NUTS-regioner , hvor bruttonationalproduktet pr. indbygger er mindre end 75 % af gennemsnittet i Fllesskabet ) .
Zonerne under ml 2 og 5b er blevet vedtaget af Kommissionen p baggrund af sociokonomiske kriterier p fllesskabsplan og nationalt plan efter aftale med medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen er i vrigt enekompetent , nr det glder statssttte . I dette nye forslag foreslr Kommissionen endvidere at lade planen om sttte i ml 2 hre ind under planerne om statssttte ( artikel 92 , stk .
3 , litra c ) . Det er det samme som at sige , at Kommissionen udelukkende vil medtage de regioner under det nye ml 2 , som medlemsstaterne opfrer p listen over sttteberettigede regioner i henhold til artikel 92 , stk .
3 , litra c . Kommissionen foreslr ligeledes , at de regioner , der medtages under ml 1 , skal opfylde kravet om , at bruttonationalproduktet pr. indbygger er mindre end 75 % af gennemsnittet i Fllesskabet , s disse regioner er de samme som dem , der bliver undtaget fra bestemmelserne i artikel 92 , stk .
3 , litra a , det vil alts sige dem , der er berettiget til at modtage national sttte . Det hele skal vre defineret senest den 31. marts 1999 .
<P>
Denne definition forekommer os at vre lidt for streng til umiddelbart at kunne accepteres af regeringerne , vores gruppe og Parlamentet , al den stund hver enkelt stat krver en fleksibilitetsmargen i valget af den frte stttepolitik , definitionen af de territoriale kompetencer .
Jeg tror , at samordningen af zoneopdelingen skal forblive et politisk ml p medlemsstatsplan uden krav om resultater .
Af denne grund har PSE-gruppen fremlagt flere ndringsforslag , herunder et nyt afsnit efter punkt Q og et nyt ndringsforslag 6 , der krver strre fleksibilitet .
ndringsforslag , som jeg hber , Parlamentet vil tage vel imod .
<SPEAKER ID=92 NAME="Deprez">
Meddelelsen fra Kommissionen og betnkningen , som vi debatterer i dag , skal have ros for igen p nrmest paradigmatisk vis at stte fokus p de uoverensstemmelser , der er forbundet med den europiske konstruktion , som stter de europiske politikker op mod hinanden , og de pgldende politikkers selvmodsigende virkninger .
<P>
Politikken for konomisk og social samhrighed , der p pragmatisk og til tider endog fejlagtig vis er blevet frt i over 20 r for at imdekomme de gentagne udvidelser af Den Europiske Union og de forskellige kriser , der har rystet den konomiske og sociale struktur i medlemsstaterne , har helt sikkert behov for at blive analyseret og rationaliseret for at kunne st ml med de nye udfordringer og leve op til politikkens egne ml .
<P>
Ud fra denne betragtning sttter jeg de muligheder , ordfreren fremlgger .
Jeg skal derfor koncentrere mit indlg om to af de nye tiltag , der foresls som led i reformen af politikken om social samhrighed .
<P>
Idet den skal mindske forskellen p de forskellige europiske omrders udviklingsniveauer , vil den i realiteten ge forskellene mellem de rigeste og de drligst stillede omrder .
<P>
En nedsttelse af Den Europiske Unions samfinansiering ville forvrre fnomenet yderligere , idet en sdan beslutning ville tvinge medlemsstaterne til at yde strre finansiel sttte , hvilket ndvendigvis ville veje tungest hos de drligst stillede .
<P>
Der er sledes en uoverensstemmelse mellem de fastsatte ml for politikken for social samhrighed og de forventede resultater af de foranstaltninger , der skulle realisere dem .
<P>
Endvidere mener jeg , at den tidsbegrnsning for nedtrapning af sttten ( phasing out ) , der anvendes for de regioner , der ophrer med at vre ml 1-regioner , er for hrd for de endnu vaklende konomier .
<SPEAKER ID=93 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Det er ingen grund til , at regionalpolitisk sttte fra EU skal vre en forudstning for national sttte .
Det er en uacceptabelt stor indskrnkning af den nationale handlingsfrihed .
Jeg sttter derfor udvalgets forslag om , at ml 6-sttten skal fritages fra denne sammenhng .
Ml 6-sttten , som blev fastlagt ved medlemskabsforhandlingerne , vil iflge Agenda 2000 i fremtiden indg i ml 1 .
Dette kan accepteres , under forudstning af at kriterierne overfres uforandret fra den tidligere ml 6-sttte til ml 1 , samt at ressourcerne for ml 6-regionerne ikke mindskes .
<SPEAKER ID=94 NAME="Rovsing">
Kommissionen har i sin meddelelse givet nogle forslag til en bedre sammenhng mellem regionalpolitikken og konkurrencepolitikken i EU .
Det er et uhyre interessant og vigtigt initiativ .
Med de nuvrende regler for sttte til fattige og drligt udviklede omrder er der stor risiko for konkurrenceforvridning .
Det er der desvrre set eksempler p .
Det er sledes afgrende , at den omrdeopdeling , der fremover vil glde for medlemsstaternes mulighed for tildeling af regionalsttte , bliver defineret p en sdan mde , at risikoen for negative konsekvenser for den frie konkurrence mindskes mest muligt .
Jeg tilslutter mig derfor fuldt ud den analyse , som er fremsat i udvalgets betnkning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Schiedermeier">
Der er ingen tvivl om , at der stadig trods alle anstrengelser er store forskelle i udvikling mellem EU ' s regioner .
<P>
Men ved en streng anvendelse af det princip om koncentration af midlerne , som skal tilstrbes for at realisere mlet om at samle de disponible midler , m det p den anden side ikke overses , at nationale sttteforanstaltninger uden for disse regioner fortsat skal vre tilladt inden for subsidiaritetsprincippets rammer .
<P>
De skaldt rige lande skal isr i de svagt udviklede grnseregioner , der stder op mod tredjelande , have mulighed for rettidigt at ivrkstte fornuftige sttteordninger .
<P>
Jeg stemmer for denne betnkning , fordi mit ndringsforslag 1 bner op for den ovennvnte mulighed .
<SPEAKER ID=96 NAME="Souchet">
Betnkningen fra hr . Azzolini , der behandler regionalpolitikken og konkurrencepolitikken , berrer ogs sprgsmlet om statssttte med regionalt sigte .
<P>
Den udviser srlig bekymring over bestemmelserne i de nye retningslinjer , iflge hvilke den tilladte intensitet af statssttten i forhold til tidligere bliver vsentligt reduceret : 40 eller 50 % alt afhngig af den pgldende regions udviklingsniveau for ml 1-zonerne , 10 eller 20 % for ml 2-zonerne .
Den rejser endvidere sprgsmlet om , hvorvidt denne udvikling ikke blot er en forlber for den progressive forsvinden og p lngere sigt det fuldstndige forbud mod statssttte med regionalt sigte .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Regionalpolitik forsvarer endnu en gang egnsplanlgningspolitikkens overgang til at vre en politik , der skal fres p fllesskabsplan .
Denne systematisering kan vi ikke tilslutte os , p trods af at vi mener , at harmonisering og tt samarbejde p visse omrder er en ndvendighed , som f.eks. inden for de transeuropiske transportnet og kologisk sensible omrder .
Men medlemsstaterne skal fortsat , hvis de finder det ndvendigt , have fuld frihed til at yde offentlig sttte til opretholdelse af den territoriale balance og kompensation for den skvhed , visse fllesskabspolitikker i nogle tilflde kan medfre , herunder f.eks. frihandelspolitikken , hvis konsekvenser endnu ikke er blevet fastlagt .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse gerne minde om , at betnkningens punkt C er baseret p et ndringsforslag fra vores gruppe , der er blevet vedtaget i udvalg .
Det henviser til , at konkurrencepolitikken udgr en vsentlig faktor for Den Europiske Unions konkurrenceevne , dog p betingelse af at denne konkurrence foregr loyalt , isr fra visse af Unionens handelspartneres side , og at den ikke medfrer , at vi m ofre vores sociale og miljmssige normer .
<P>
Denne tekst viser forkasteligheden af det forbud , Kommissionen for nylig har plagt Frankrig mod at yde sttte til landets tekstilindustri , der er offer for srdeles omfattende virksomhedsflytninger .
Dette er et slende eksempel p , at konkurrenceregler udarbejdet som et dogme anvendes i blinde uden hensyntagen til sociale aspekter og egnsplanlgning , noget som vores gruppe er strkt imod .
<P>
Betnkning af Read ( A4-0386 / 98 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Caudron">
Allerfrst vil jeg gerne takke Imelda Read for hendes serise og overskuelige arbejde , der har dannet grundlag for en god debat .
<P>
Ud over disse indledende bemrkninger om betnkningens form vil jeg gerne give min uforbeholdne sttte til de henstillinger , vores kollega fremkommer med .
Det vedvarende nske om at garantere lige adgang for alle og frst og fremmest for de svageste i vores samfund stemmer overens med det , en universel tjeneste br vre .
<P>
Jeg mener ligesom Imelda Read , at Unionens medlemsstater p grundlag af en varespecifikation burde indfre et prisniveau for de laveste indkomstgrupper .
Hvis nogle mener , at et sdant tiltag er uretfrdigt , hvad mener de s om , at et flertal blandt forbrugerne yder tilskud til enkelte forbrugeres langdistanceopkald ?
Hvorfor skulle man , blot fordi man er mindre velstillet eller arbejdsls , kun bruge telefonen til lokalopkald til den hje takst ?
Vi m ikke glemme , at telefonen ogs er et nyttigt redskab i jobsgningsprocessen .
<P>
Endvidere kalder udbredelsen af Internettet p indfrelse af et prisniveau , der er afpasset bde efter de enkelte brugere og de institutioner , der anvender Internettet i undervisningsjemed .
Jeg har allerede sagt det , men gentager , at Internettet ikke m vre forbeholdt en lille , velstillet minoritet !
<P>
Jeg vil derimod advare vores konservative kolleger mod de ndringsforslag , de nsker vedtaget .
Jeg mener , at disse ndringsforslag p sigt vil true den lige adgang til de pgldende kommunikationsmidler .
Forslagene er farlige bde for telekommunikationssektoren og for den universelle tjenestes fremtid generelt .
<P>
Endelig hber jeg , at hjrefljen tager mod til sig og kommer frem med deres intentioner inden for de nrmeste mneder , inden for dette svel som inden for andre omrder .
Enhver politikers frste handling er at forsvare sine ider .
Hvis I sledes mener , at liberaliseringen af tjenesterne skal g hnd i hnd med ulige adgang for alle , s kom dog frem og sig det til vores medborgere .
<SPEAKER ID=98 NAME="Deprez">
Garantien om , at alle skal have adgang til vigtige tjenester til en overkommelig pris og p kvalitetsmssigt tilfredsstillende betingelser , er den altafgrende forudstning for , at liberaliseringen af det , der for nylig blev dbt den offentlige tjeneste , bliver en social og vedvarende succes .
Derfor er denne frste tilsynsrapport om forsyningspligten p teleomrdet , som vi debatterer i dag , af strste vigtighed .
<P>
Jeg vil gerne nvne , at denne frste rapport beskriver en langtfra tilfredsstillende situation , som vidner om utilstrkkeligheden af markedskrfternes frie spil og den frie konkurrence , nr det glder om at sikre alle lige muligheder for deltagelse i informationssamfundet og lige adgang til kommunikationsteknologien .
<P>
Denne frste rapport stter helt sikkert fingeren p en del problemer , der hurtigst muligt skal afhjlpes .
Jeg har isr hftet mig ved mangelen p en bestemmelse , der forpligter operatrerne til at faststte n pris for n tjeneste i t samlet omrde , hvilket er en stor trussel mod en veritabel universel tjeneste .
<P>
Udtalelsen om , at taksterne i visse medlemsstater globalt set udvikler sig i opadgende retning , er ligeledes foruroligende . Den er s meget desto mere foruroligende , eftersom den vedrrer de forbrugere , der oftest ringer til lokal takst , herunder de mindre velstillede forbrugere .
<P>
Jeg er ligesom vores ordfrer af den overbevisning , at der hurtigst muligt skal gres en stor indsats for at forbedre vilkrene for de drligst stillede forbrugere , herunder de handicappede .
<SPEAKER ID=99 NAME="Rovsing">
Liberaliseringen af telesektoren i EU har medfrt , at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre , at et minimumsst af teletjenester bliver tilbudt af alle operatrer , og at der skrides ind , hvis disse krav ikke overholdes .
Kommissionen har konstateret , at der er taget skridt til at sikre denne minimumsadgang til teletjenester for forbrugerne , men indsamlingen af data har ikke vret helt tilstrkkelig i alle tilflde .
Det er derfor rigtigt , nr det i betnkningen understreges , at det er vigtigt at afhjlpe disse mangler og at sikre , at de relevante oplysninger om teletjenesternes overensstemmelse med minimumskravene er til rdighed .
<SPEAKER ID=100 NAME="Wolf">
Betnkningen af Read har vist , at de fremskridt , der blev opnet ved gennemfrelsen af de universelle postbetjeninger , m gives en blandet bedmmelse .
Som helhed er de nrmest utilfredsstillende .
Derfor er gede anstrengelser p dette omrde ndvendige .
Gruppen De Grnne sttter dette i betnkningen af Read .
<P>
Men derudover er det ndvendigt at undersge , om det ikke er ndvendigt med yderligere instrumenter til at styrke de offentlige interesser , til at sikre postbetjeningernes kvalitet og med henblik p de sociale og samfundsmssige virkninger af nye posttjenester ( f.eks. cahier de charges , graduerede former for statsligt tilsyn osv . ) .
Sdanne instrumenter er til dels allerede fastsat i medielovgivningen og kan anvendes som forbillede .
<P>
Betnkning af Tappin ( A4-0394 / 98 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Andersson, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi vil takke ordfreren for et velgennemfrt arbejde med en vigtig betnkning .
Vi vil med denne stemmeforklaring understrege betydningen af muligheden for at tilpasse sociale kriterier og mlstninger i overensstemmelse med det , som ogs fremgr af isr punkt 10 og 11 i udvalgets forslag til betnkningen samt i ndringsforslag 5 og 6 fra ordfreren og Van Lancker .
Vi mener , det er vsentligt , at et mere bent offentligt indkb til gavn for beskftigelsen og en get konkurrence gennemfres med en ndvendig balance mellem sociale og miljmssige mlstninger .
<SPEAKER ID=102 NAME="Rbig">
Angende de forhjelser af trskelvrdierne , der er foreslet i betnkningen , viser de hidtidige erfaringer , at antallet af firmaer , der deltager i offentlige licitationer , er s meget strre , desto lavere trskelvrdierne ansttes .
Men dermed er antallet af virksomheder , der fr del i kagen , ikke tilsvarende strre .
Og dermed stiger ogs det samlede belb af de skaldte frustrerede omkostninger .
<P>
Men da jeg personligt principielt er imod en forhjelse af trskelvrdierne , har jeg hverken stemt for eller imod de pgldende punkter .
<P>
Betnkning af Thomas Mann ( A4-0475 / 98 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Bernardini">
Ved indgangen til det nye rtusinde kan vi ikke acceptere , at vi har mere end 18 millioner arbejdslse i Den Europiske Union .
Det er vores ansvar at bekmpe denne plage , og sporene i den betnkning , der ligger foran os , gr i den rigtige retning .
<P>
Allerede p topmdet i Luxembourg kunne vi med indfrelsen af retningslinjer i hver enkelt medlemsstat konstatere , at medlemsstaterne er yderst engagerede i denne kamp .
Men kampen skal ligeledes fres p europisk plan .
<P>
I denne henseende kan vi i frste omgang koncentrere vores indsats om de potentielt jobskabende sektorer . Jeg tnker p turismen og beklager Ministerrdets blokering af Philoxenia-programmet .
Dette program udgr en fremragende handlingsramme , og et stort antal operatrer og aktrer venter fortsat p dets ikrafttrden .
Vi m heller ikke glemme de lokale og personrelaterede tjenesteydelser .
Ofte har de lokale myndigheder svrt ved at viderefre foreningernes jobskabende tiltag .
<P>
Det er endvidere muligt at indlede en undersgelse af en ny organisering af arbejdsmarkedet .
For jeblikket kan vi konstatere , at flere medlemsstater bevger sig hen imod en nedsttelse af arbejdstiden , der aftales med arbejdsmarkedets forskellige parter .
Vi skal passe p , at denne lsningsmodel ikke bliver et nationalt fnomen .
Der skal ogs gennemfres en flles indsats p europisk niveau .
<P>
Kort sagt fremlgger vores ordfrer en rkke fremragende anbefalinger .
Vi m ikke skuffe vores medborgeres forventninger .
<SPEAKER ID=104 NAME="Caudron">
Jeg har i flere mneder efterlyst en debat om de sociale konsekvenser af den teknologiske udvikling .
Jeg glder mig derfor over betnkningen fra vores kollega Thomas Mann , der svarer p et af hovedsprgsmlene i denne forbindelse .
<P>
Det er helt sikkert vigtigt , at vi i Parlamentet fremmer skabelsen af disse nye job , der lader til at vre et stort potentiale for .
Jeg vil gerne understrege , at jeg i vidt omfang deler de bekymringer og er enig i de forslag , ordfreren fremlgger .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme med nogle forbehold og kommentarer til forskellige punkter , der dog ikke p nogen mde ndrer grundlggende ved forfatterens oprindelige tekst .
<P>
Selvom jeg ligesom Thomas Mann mener , at samfundet skal stte ind konomisk for generelt at tilpasse uddannelserne til disse nye jobmuligheder , vil jeg komme med to bemrkninger .
<P>
Allerfrst mener jeg , at disse investeringer skal vre omfattende , isr for s vidt angr skabelsen af job med stor vrdistigning .
Det er et krav , nr man tnker p de midler , der skal til for at sammenstte en uddannelse af hj kvalitet .
P den anden side ser jeg til min gldelige overraskelse , at vores konservative kolleger er blevet bevidst om , at der er visse samfundsmssige behov , som initiativerne i den private sektor ikke kan opfylde .
<P>
Jeg glder mig ligeledes over viljen til at forankre den livslange uddannelse lovmssigt ved at indfre den i loven om ret til rlig uddannelsesorlov .
Dette tiltag er et vigtigt skridt fremad i bestrbelserne p at anerkende denne ret , der skal give alle ansatte bedre karriere- og jobmuligheder .
<P>
Jeg kan ikke slutte af uden at nvne visse risici for krnkelse af de ansattes rettigheder . Disse rettigheder skal efter min mening ikke tilpasses efter de nye teknologier , men i stedet sigte efter at sikre alle en acceptabel livskvalitet .
Jeg tror ikke , at vores medborgere vil acceptere en stadig forringelse af denne livskvalitet , der for en mindre del af os er alvorligt truet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Darras">
Hvordan kan man undlade at stemme for denne betnkning , der med udgangspunkt i tingenes tilstand - en arbejdslshed p nsten 11 % i Den Europiske Union , hvoraf 22 % er unge , og kvindernes prekre situation - fremkommer med en lang rkke fornuftige forslag ?
<P>
Fornuftige forslag , eftersom de lgger stor vgt p de sm og mellemstore virksomheder , hvor det strste potentiale for jobskabelse ligger , men som i kraft af den stigende globalisering skal have gunstige betingelser for at udvikle sig .
Kommissionen har allerede gennemfrt adskillige handlingsprogrammer til fordel for disse virksomheder .
De skal styrkes og opmuntres .
Fornuftige forslag , eftersom de fokuserer p fremtidens sektorer : turisme , kultur , ny teknologi , forskning , medier - omrder , der kan forbedre vores lokalsamfund , hvis vi forbereder adgangen og uddannelserne til de fremtidige fag korrekt .
Fornuftige forslag , eftersom de anmoder medlemsstaterne om at indfre de retningslinjer , der blev vedtaget i Luxembourg i 1997 .
<P>
Endvidere fornuftige forslag , eftersom de krver et uddannelsessystem baseret p vedvarende uddannelse , som er tilpasset den konstante udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologien .
Et system , der kan flge den ansatte gennem hele dennes professionelle liv , sledes at den ansatte kan udvikle sig i takt med de teknologiske ndringer .
<P>
Stadig fornuftige forslag , eftersom de ikke udelukker de drligst stillede befolkningsgrupper , ikke isolerer de allerede drligt stillede omrder yderligere .
Dette viser sig i et nske om udvikling af transport- og telekommunikationsinfrastrukturer , der giver adgang til de globale markeder , sledes at de forskellige regioner og deres indbyggere ikke udelukkes fra fremtidens arbejdsmarked .
<P>
Endelig fornuftige forslag , eftersom de krver anerkendelse af de i Amsterdam-traktaten indeholdte principper , isr princippet om ligebehandling af kvinder og mnd .
Her kunne nogle af vores franske senatorer i vrigt godt hente lidt inspiration !
<P>
Til slut , der er intet revolutionerende i denne beslutning , der analyserer vores samfund , dets ndringer og fremtidsperspektiver , men hvis den virkelig bliver efterlevet , vil det vre starten p en bedre verden .
<SPEAKER ID=106 NAME="Deprez">
Der er ingen her i salen , der vil bengte , at jobskabelse er en af de grundlggende problematikker , p baggrund af hvilken den offentlige mening vurderer den europiske konstruktions globale positive eller negative virkning p vores medborgeres dagligdag .
<P>
Vi kan derfor endnu en gang glde os over , at man i Amsterdam-traktaten har taget denne udfordring op og indfjet et beskftigelsesafsnit .
Denne bevidsthed skal nu munde ud i en konkret , positiv virkning for vores medborgere , isr for de svageste grupper , nemlig de unge og kvinderne .
<P>
Jeg sttter fuldstndig de af vores ordfrer foreslede analyser og anbefalinger , og jeg stemmer derfor for nrvrende betnkning uden nogen form for forbehold .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gerne understrege den kendsgerning , at ndringen af den mde , hvorp arbejdsmarkedet er organiseret , i forhold til de muligheder , multimedieudviklingen tilbyder , kan vre en vsentlig gevinst for den konomiske balance i hele samfundet og livskvaliteten for et stort antal arbejdere , der herefter ikke lngere er tvunget til at foretage de kedsommelige rejser frem og tilbage hver dag .
<P>
En sdan ndring , der ville aflaste adgangsvejene til de store byer , ville endvidere give mulighed for p sigt at omfordele vsentlige menneskelige og budgetrelaterede ressourcer , der sledes kan anvendes til udvikling af kommunikationsinfrastrukturer i de drligst stillede regioner og sektorerne med strst jobskabelsespotentiale .
<P>
Jeg vil endvidere gerne understrege den kendsgerning , at budgetmssigt set lidet kostbare og i grunden relativt let gennemfrlige foranstaltninger endvidere vil kunne medvirke til hurtig jobskabelse .
Jeg kan f.eks. nvne en rationalisering og lettelse af de forskellige administrative byrder , der plgges de sm og mellemstore virksomheder , eller tilrdighedsstillelse af et effektivt markedsanalysenetvrk og formidling af de sledes indsamlede oplysninger .
<SPEAKER ID=107 NAME="Palm og Theorin">
I virkeligheden er det her en god betnkning .
Den fremhver bekmpelsen af arbejdslsheden og kampen for arbejde til alle .
Ingen bliver udelukket fra begrebet alle - f.eks. er kvinder helt klart inkluderet .
I betnkningen er der mange spndende tanker om fremtidens arbejdsmarked .
Det er gldeligt , at Unionen anerkender problemerne og er villig til at lse dem .
Desvrre har to rigtigt drlige punkter dog sneget sig ind i denne gode betnkning .
<P>
For det frste er beskatning et nationalt anliggende .
Derfor br Europa-Parlamentet ikke  anbefale  , at  byrder  som skat skal snkes , som man gr i punkt 41 .
<P>
Endnu mere oprrende er imidlertid den uvidenhed , som punkt 23 giver udtryk for .
Det , som ordfreren kalder  afgift p arbejde  er intet andet end arbejdstagernes penge .
De penge , som arbejdsgiveren indbetaler til staten til forvaltning under betegnelsen arbejdsgiverafgift , er penge , som vi har afstet fra at f i lnstigninger . I stedet for fr vi bl.a. sygedagpenge , pension og arbejdslshedsdagpenge for disse midler .
<P>
Arbejdsgiverafgifterne er arbejdstagernes afstede lnstigninger , som de har valgt at betale det flles velfrd med .
Systemet med at administrere disse udgifter samlet er desuden det mest effektive og retfrdige .
<SPEAKER ID=108 NAME="Sornosa Martnez">
Dette er en yderst vigtig og belejlig betnkning , eftersom beskftigelsessprgsmlet str i centrum af de europiske borgeres bekymringer .
Overvejelsen om fremtiden gr det muligt for os nu at lgge grunden til kampen mod arbejdslsheden , som har net et uacceptabelt niveau , som truer samhrigheden i vores samfund .
<P>
Den centrale mlstning er kampen mod arbejdslsheden ved oprettelse af tilstrkkelig mange kvalitetsarbejdspladser , hvor man tager hensyn til de nye behov i et samfund , som har ndret sig , og som vil ndre sig endnu mere i fremtiden .
<P>
Informationsteknologien , kommunikationen , demografien , bredygtigheden , fritiden , den fortsatte udvikling af turismen og ikke mindst kvindernes indtrden p arbejdsmarkedet , som har givet en strre lighed og ligestilling , gr , at dette nye samfund har nye behov , sdan som jeg har sagt det i min ordfrerudtalelse , som fortjener et modigt , politisk , serist og realistisk forslag , som - uden at tabe disse store muligheder for skabelse af beskftigelse af syne , og som giver svar p de nye krav - ikke betyder en anden form for diskriminering af kvindenes arbejde eller en strre usikkerhed og deregulering .
Vi br virkelig sttte og hilse de nye initiativer til beskftigelsesfremme velkommen og udbrede den sociale beskyttelse af arbejderne og deres rettigheder , som sikrer den fulde beskftigelse for kvinder og mnd samt den sociale samhrighed .
<P>
Betnkning af Fitzsimons ( A4-0052 / 98 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Hyland">
Der er brug for medlemsstaternes fulde samarbejde , hvis Den Europiske Union fuldt ud skal tage del i reduktionen af drivhuseffekten .
<P>
Vi skylder de kommende generationer at tage de langsigtede implikationer af de ukontrollerede udledninger af CO2 og indvirkningen heraf p miljet alvorligt .
Det er undvendigt , at visse medlemsstaters regeringer ikke samarbejder om opdatering og rapportering af nye data , og det har kun den virkning at underminere forsgene p at gennemfre effektive kontrolprogrammer , sdan som det forudses i Kyoto-protokollen .
<P>
Medmindre vi trffer passende foranstaltninger , er det umuligt at overvge effektiviteten af kontrolprogrammerne eller den fulde udstrkning af truslen fra global opvarmning for kommende generationer .
Nu at ignorere det , der ses som en reel trussel , vil kun gre den endelige lsning endnu vanskeligere at finde .
<P>
Jeg glder mig over , at miljministrene er enedes om at reducere udledningen i EU af seks drivhusgasser med 8 % mellem r 2008-2012 .
De tal , man er enedes om , vil kun gre det muligt for Irland at forge udledningen med 13 % i forhold til 1990-tallene .
<P>
Parlamentet har arbejdet hrdt p at f indfrt lovgivning , som skal nedstte brugen af CO2 -gasser .
F.eks. tvinger EU ' s nye direktiv om regulering af forurenende stoffer olieselskaberne til at forsikre , at svovlindholdet i benzin bliver beskret med det tredobbelte , og at svolvindholdet i diesel bliver beskret med det syvdobbelte inden udgangen af r 2005 .
<P>
Hvis de samlede sociale , menneskelige og miljmssige fordele ved frisk luft skal sikres , s m de normer , der for nylig er fastlagt i EU ' s direktiv om udledning fra kretjer og brndselskvalitet , strengt fastholdes .
<P>
Der m vre det strst mulige samarbejde mellem medlemsstaternes regeringer og alle berrte organer , sdan at en reduktion af anvendelsen af CO2 kan blive til virkelighed i meget nr fremtid .
<SPEAKER ID=110 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt for alle de ndringsforslag , der giver mulighed for at forbedre Rdets forslag om en overvgningsmekanisme for emissionen af CO2 .
<P>
Denne overvgningsmekanisme br udgre n af de vsentlige grundpiller i Den Europiske Unions samlede strategi til stabilisering af CO2 -emissionerne p 1990-niveauet .
En sdan stabilisering giver mulighed for at forbedre energieffektiviteten , samtidig med at den giver os mulighed for at opfylde vores forpligtelser inden for FN ' s rammekonvention om klimandringer .
Overvgningen af CO2 -emissionerne er imidlertid ikke tilstrkkelig .
Der skal endvidere indledes en overvgning og stabilisering af emissionerne af methan ( CH4 ) og nitrogenoxid ( N20 ) , to gasser , der har direkte indflydelse p luftkvaliteten , samt af emissionerne af gasser , der har en negativ effekt p ozonlaget ( perfluorcarboner - PFC , hydrofluorcarboner - HFC og svovlhexafluorid - SF6 ) .
<P>
Denne udvidelse af overvgningen til ogs at omfatte gasser , der ikke oprindeligt var omfattet af forslaget , gr det muligt at foretage en mere plidelig undersgelse af alle de elementer , der forstyrrer vores atmosfre .
Jeg vil dog gerne minde om , at hvis Den Europiske Union gennemfrer hndgribelige foranstaltninger til opretholdelse af luftkvaliteten , skal der indfres tilsvarende foranstaltninger i alle de udviklede lande .
Vores anstrengelser ville vre forgves , hvis de vrige lande ikke fr kontrol over deres egne emissioner af drivhusgasser .
Derfor er medlemsstaternes arbejde for at indlede denne debat p verdensplan uhyre vigtigt .
<P>
Betnkning af Hautala ( A4-0002 / 99 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Forsuringen er et af de alvorligste miljproblemer i Norden .
England , det europiske fastland og steuropa bidrager ligesom vi selv til problemet .
Kommissionens forslag om begrnsning af svovlindholdet i tunge fuelolier og gasolier er et skridt i den rigtige retning .
Muligheden for dispensationer og ret til at vedtage strengere regler i medlemslandene er ogs et skridt i den rigtige retning .
<P>
Forslaget er dog for vagt .
Udvalgets krav om , at mlstningen skal vre at fjerne svovl fuldstndigt som luftforurening , er en klar forbedring .
Parlamentets krav om , at direktivet ogs br omfatte bunkerolie og motorbdsdieselolie , har Rdet accepteret .
I andenbehandlingen stiller udvalget krav om en hurtigere gennemfrelse ved at flytte tidsfristen for fuelolier frem .
Jeg sttter udvalgets forslag samt forslaget om , at den lavere grnsevrdi for gasolier br glde fra 2004 i stedet for 2008 .
<P>
Betnkning af Virgin ( A4-0001 / 99 )
<SPEAKER ID=112 NAME="Blak og Kirsten Jensen">
Affald er den ene dag vrdilst og den nste dag pludselig meget vrdifuldt .
Det skift har tidligere srlig vist sig , nr affald fra EU blev eksporteret til tredjelande .
Disse lande har muligvis kunnet udnytte en smule af de metaller , der var i affaldet , men det har ikke vret en srlig god forretning for miljet .
Der har ogs vret eksempler p , at tredjelandene slet ikke har kunnet bruge det affald , de modtog , men at de blot har fet penge for at vre modtagerland . Med andre ord har vi brugt disse tredjelande som lossepladser , fordi de har vret billige alternativer i forhold til de europiske miljkrav .
<P>
De nye regler har givet anledning til megen forvirring og bekymring blandt humanitre organisationer , der samler ind til folk i nd .
Lad os sl fast , at indsamling af tj , som forres til mennesker i tredjelande , der har brug for det , fortsat kan lade sig gre .
Men det nye er , at modtagerlandene aktivt skal meddele Kommissionen , at de nsker at modtage affaldet .
Det er den eneste mde , vi i EU kan sikre os , at modtagerlandene virkelig tager stilling til , om de nsker det affald , vi sender ind over grnserne til dem .
Det er en garanti for , at landene kan hndtere det p en ordentlig mde efter deres egne regler .
Alt egentligt affald skal vi beholde hos os selv , og det skal behandles efter vores regler p miljrigtige affaldsanlg .
<SPEAKER ID=113 NAME="Caudron">
Betnkningen fra vores kollega Ivar Virgin forsger at give et fyldestgrende svar p eksport af visse typer affald til en rkke lande , der ikke er medlemmer af OECD .
<P>
Jeg deler i det store og hele ordfrerens synspunkter , isr for s vidt angr afvisningen af en ny liste over affaldstyper , der er omfattet af eksportforbud . En sdan ny liste ville efter min mening kun vre med til yderligere at komplicere den eksisterende lovgivning .
<P>
Jeg mener ligesom Ivar Virgin , at begrebet affald skal omdefineres .
Det er i denne henseende ndvendigt , at Kommissionen hurtigt fremkommer med et initiativ .
<P>
Jeg deler sledes de velgrende organisationers bekymring om , at forordningen kan vanskeliggre eksport af visse affaldstyper , herunder brugt tj .
<P>
Ud over at give disse landes befolkninger en hjere grad af velvre sikrer disse aktiviteter vores drligst stillede medborgere en effektiv social integration .
Hvis eksporten af tj forbydes , vil det have konsekvenser for de pgldende organisationers levedygtighed .
<P>
Betnkning af Jackson ( A4-0028 / 99 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Caudron">
Jeg har med glde modtaget denne betnkning fra vores kollega Caroline Jackson .
Jeg kan imidlertid ikke afholde mig fra at sige , at teksten har vret alt for lnge undervejs .
<P>
Dette misfornjede udbrud er ikke henvendt til betnkningens forfatter , men derimod til Kommissionen , der efter min mening har udvist stor skdeslshed med hensyn til dette vigtige miljpolitiske emne .
<P>
Som flge af stigningen i mngden af affald fra byomrder er det , som ordfreren understreger , ndvendigt at trffe nogle foranstaltninger for at mindske den mngde affald , der skal deponeres .
Det ville i denne forbindelse vre gldeligt , om Kommissionen tog nogle hndfaste initiativer for at promovere alternativerne : kompostering og biogasproduktion p basis af bionedbrydeligt affald .
<P>
Endvidere sttter jeg forslaget om indfrelse af en afgift p affald , der fres til deponering .
Man kan vel drligt forestille sig , at man kan blive ved med at f plads til alle deponeringsanlggene ?
Hertil kommer de sundhedsmssige aspekter . Ingen kan bengte , at disse deponeringsanlg er potentielt farlige , ikke blot for miljet , men ogs for menneskene .
<P>
Endelig kan jeg kun sttte den hierarkisering , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse foreslr for affaldsbehandlingen .
Men nr frst dette hierarki er blevet indfrt , skal Kommissionen tage hensyn til det i forbindelse med udarbejdelsen af fllesskabsprogrammer , der vedrrer disse problematikker .
<P>
Der skal udvises stor arbejdslyst inden for dette omrde , for vi kan ikke tillade , at de fremtidige generationer skal leve med konsekvenserne af vores passivitet !
<SPEAKER ID=115 NAME="Jensen, Lis">
Som ved frstebehandlingen af Jackson- betnkningen vlger jeg at sttte betnkningen , fordi dens grundlggende synspunkter er velovervejede og fornuftige .
Dog vil jeg fortsat gre opmrksom p , at den strste trussel mod medlemslandenes muligheder for at etablere nationale affaldsbehandlingssystemer , der gr videre end de regler , det er muligt at f vedtaget i EU , stadig er EU ' s indre marked .
S lnge affald i EU ' s terminologi stadig er at betragte som en vare , vil der vre et incitament for store affaldsproducenter fra EU-lande med strikte regler for affaldsbehandling til at transportere deres affald til anlg i EU-lande , der kun overholder EU ' s mindsteregler .
<P>
Hvis det ikke bliver muligt , ikke blot i princippet , men ogs i realiteten , at stoppe denne affaldsturisme ved de interne EU-grnser , vil miljet stadig lide skade .
Samtidig skal man heller ikke glemme de negative konomiske konsekvenser for de affaldsbehandlingsanlg , der ligger i de miljprogressive EU-lande .
Deres anlg vil mske miste en del affald til nabolandet og dets billigere lsninger .
<SPEAKER ID=116 NAME="Nicholson">
Det glder mig at kunne sttte fru Jacksons betnkning .
Deponering af affald br , som ordfreren siger , vre en sidste mulighed .
Deponering er ndvendig i nogle tilflde .
Det m vi acceptere .
Problemet er , at det i mange medlemsstater er blevet en let lsning med skrkkelige flger for miljet .
Det er ndvendigt med strengere kontrol .
Folk i boligomrder br ikke skulle finde sig i grimme og potentielt farlige lossepladser i nrheden .
Samtidig br vi i alle medlemsstater have langt bedre programmer til at sttte folk , der vil skille sig af med affald under strre hensyntagen til miljet .
Jeg ved , at der i nogle lande allerede er ordninger til sortering af husholdningsaffald for at forge genbruget .
Jeg stoler p , at dette efterhnden vil blive normen i alle medlemsstater .
<P>
Det er medlemsstaternes ansvar at forbedre ordningerne for skrald , sledes at de benytter alternativer til deponering uden at straffe skatteborgerne .
Deponeringsafgiften i mit land er et godt eksempel p , hvordan en drligt udtnkt id , som ikke tager fat p de reelle problemer , kan fre til , at skatteborgerne m betale .
Uden en strategi fra regeringen til genovervejelse af affaldsordninger , betyder deponeringafgiften simpelthen , at de lokale myndigheder ikke har andet valg end at lade omkostningerne g videre til skatteborgerne .
Hvordan det bidrager til at mindske afhngigheden af deponering , m guderne vide .
<P>
Jeg stoler p , at vi i fremtiden fr en langt bedre holdning til renovation i EU .
Det er af afgrende betydning , at deponering s vidt muligt bliver noget fortidigt .
For at n dette , er det afgrende , at man retter sig efter lovgivningen .
Medlemsstaterne m sttte denne lovgivning , hvis den skal have nogen virkning .
<SPEAKER ID=117 NAME="McKenna">
Rdets flles holdning til et forslag om direktiv angende affaldsdeponering har til forml at forhindre eller reducere skader p miljet og risiko for sundheden p grund af deponering .
Men desvrre har det mangler p en rkke ngleomrder .
<P>
Dette direktiv vil f stor betydning for renovationen i hele EU og srlig i Irland , hvor forvaltningen af renovation har haft tendens til udelukkende at fokusere p deponering .
Til trods for , at deponering anses for den mindst gunstige lsning til bortskaffelse af affald i Europa , ligger Irland verst p listen for EU med hensyn til anvendelsen af deponering for at slippe af med dets enorme bjerge af affald .
<P>
Dette er det andet forsg p at f et EU-direktiv om deponering .
Kommissionen forelagde frst et forslag i 1991 , som blev trukket tilbage , efter at Parlamentet under pres fra miljgrupperne havde afvist Rdets flles holdning i 1996 .
<P>
Sknt forslaget i nogle henseender er langt bedre end det , der blev forelagt i 1996 , er jeg bekymret over et antal aspekter af lovgivningen , som er meget svage og kunne fre til , at regeringerne finder mder , hvorp de kan unddrage sig deres forpligtelser med hensyn til bortskaffelse af affald og beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Et vsentligt problem er muligheden for , at lossepladser , der er blevet lukket p det tidspunkt , hvor dette direktiv bliver ndret , vil blive udelukket fra lovgivningens omrde .
Myndighederne planlgger allerede at lukke et betragteligt antal lossepladser , der er aktive i jeblikket i Irland , i lbet af de nste to r .
Nogle af disse pladser er yderst problematiske .
Eftersom efterbehandling er en vigtig del af direktivet , er det af afgrende betydning , at disse pladser , der skal lukkes , kommer ind under direktivet .
<P>
Jeg er meget skuffet over Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelses holdning , nr det ikke insisterer p , at der skal etableres en minimumsafstand mellem udkanten af en losseplads og boligomrder .
<P>
Kommissionen havde oprindelig krvet en minimumsafstand p 0 , 5 km fra skel mellem lossepladser og boligomrder , men Ministerrdet fjernede dette fra teksten til direktivforslaget .
<P>
Sprgsmlet om afstand er yderst vigtigt for miljgrupper i hele EU .
I srdeleshed siden forskning ( publiceret i The Lancet , august 1998 ) har vist , at brneddelighed og medfdte defekter vokser med op til 33 % i omrder , der ligger nrmere end 3 km fra en losseplads .
<P>
Denne undladelse af at faststte en minimumsgrnse , hvorved lokalsamfundene kan beskyttes mod farerne ved deponering , strider mod forsigtighedsprincippet og hensynet til beskyttelsen af folkesundheden .
<P>
Gruppen De Grnne har stillet et ndringsforslag om dette sprgsml og vil anmode om afstemning ved navneoprb , sdan at lokalsamfundene hjemme kan se , hvor alvorligt medlemmerne tager beskyttelsen af folkesundheden .
Vi finder det utroligt , at s mange medlemmer vil afvise foranstaltninger , der kan sikre en beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Det er ogs vrd at ppege , at der i det oprindelige forslag fra Kommissionen var medtaget en minimumsafstand fra boligomrder , og at denne senere blev fjernet af Rdet .
Kommissionen burde have fastholdt sin oprindelige holdning , og Socialdemokraterne burde heller ikke have foretaget en kovending i dette sprgsml .
De har i hj grad svigtet deres ansvar for at beskytte folkesundheden .
<SPEAKER ID=118 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er gunstigt stemt over for en harmonisering p fllesskabsplan af foranstaltningerne vedrrende affaldsdeponering .
Hvis en medlemsstat har en slap lovgivning p dette omrde , kunne man blive vidne til en flytning af affaldet .
Det vil sige , at medlemsstater med en strammere lovgivning ville transportere deres affald til medlemsstater med en mere slap lovgivning .
<P>
Vores gruppe minder dog om , at medlemsstaterne skal beholde deres suvernitet med hensyn til faststtelse af afgifter eller gebyrer .
Det er grunden til , at vi har stemt imod de ndringsforslag , der sigter mod indfrelse af en europisk afgift p affaldsdeponering .
<P>
P det tekniske plan har vi stemt imod det ndringsforslag , der erstatter begrebet inert affald med begrebet ikke farligt affald .
Jeg ved af erfaring , at flertallet i Europa-Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse foretrkker begrebet ikke farligt affald .
Hvornr kan man betegne en affaldstype som vrende ikke farlig ?
Nogle vil gerne i frste omgang indfre et begreb , der er tilstrkkelig vagt til , at man senere kan indfre mere og mere strenge , ja endog urealistiske standarder , der har vsentlige konomiske konsekvenser bde for de erhvervsdrivende og for de territoriale samfund .
<P>
Endelig har vores gruppe stemt imod det ndringsforslag , der sigter mod en nedsttelse af direktivets anvendelsesperiode .
Det er vigtigt at give de territoriale samfund og deponeringsanlggenes operatrer tid til at sikre , at anlggene er i overensstemmelse med de fremsatte krav .
Jeg vil gerne minde om , at alle standarder og beslutninger kun kan gennemfres , hvis de er realistiske og retfrdige .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at vores gruppe naturligvis har stemt for indstillingen ved andenbehandling og for de ndringsforslag , der giver mulighed for at tilskynde til anvendelse af bionedbrydeligt affald , som er den mest miljvenlige affaldsform .
<P>
Betnkning af Cox ( A4-0015 / 99 )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , vi befinder os nu i en meget vanskelig situation omkring denne betnkning .
Hele betnkningen er blevet sendt til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg hber , at Parlamentet nu vil se p gennemfrelsen af beskatningen af de produkter , der bliver fremstillet under anvendelse af energi .
I srdeleshed inden for keramiksektoren har vi en politik i Fllesskabet , der gr ud p at sttte beskftigelse , og det vil blive vanskeligt at trffe en beslutning , der ensidigt vil beskatte n sektor .
Vi har nu mulighed for at bide til bolle n gang mere .
Jeg forbeholder mig retten til at vende tilbage til dette , nr det kommer tilbage til udvalget .
<SPEAKER ID=120 NAME="Andersson, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Den svenske socialdemokratiske gruppe mener , at en skatteombytning med henblik p et bedre milj og p flere arbejdspladser br gennemfres med et hjt grundniveau i minimumsbeskatningen .
Vi vlger derfor at stemme for den hjest mulige minimumsbeskatning p el og brndsel .
I sprgsmlet om at fritage den energikrvende industri ser vi bde fordele og ulemper i Kommissionens forslag .
Der kan vre en risiko for , at en alt for hj beskatning af den energikrvende industri indebrer , at konkurrencesituationen for denne industri over for tilsvarende industri uden for Unionen forvrres .
Samtidig mener vi bl.a. , at man br tnke p , at den energikrvende industri er et vigtigt omrde for denne beskatning , hvis man skal opn de miljmssige ml med en skatteombytning .
<P>
Desuden mener vi , at man br vre opmrksom p , at dispensation for den energikrvende industri kan give konkurrencemssige ulemper for virksomheder inden for det samme konkurrencesegment som den energikrvende , men som ikke fremstiller produkter eller materiale ved energikrvende metoder .
I sprgsmlet om beskatning af den energikrvende industri har vi i vores stillingtagen valgt at vgte disse synspunkter mod hinanden .
<SPEAKER ID=121 NAME="Blak og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater har stemt for , at EU reviderer minimumsafgiftssatserne for beskatning af mineralolier .
Kommissionens oprindelige forslag havde en lang rkke komplicerede undtagelsesmuligheder , men Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har foreslet en bedre lsning .
Den indebrer , at de virksomheder , som kan pvise , at de vil lide et konkurrencemssigt tab som flge af afgifterne , kan blive fritaget for at betale afgiften .
Forslaget er i forlngelse af EU ' s aktive beskftigelsespolitik om en fornuftig tilskyndelse til at omlgge skattesystemerne , s beskatningen af arbejdskraft reduceres , samtidig med at afgifterne p forbrug af naturressourcer stiger .
Dette er en grn politik med et beskftigelsesmssigt sigte .
<SPEAKER ID=122 NAME="Blokland">
Vi har med glde stttet betnkningen af hr . Cox .
Den viser en modig og original indstilling i en sag med mange flder . Kommissionsforslaget forsgte at g uden om alle forhindringer , men det indviklede resultat af denne manvre blev i virkeligheden til en stranding p status quo-sandbanken .
Det kan EU ikke tillade sig .
Den skal holde de aftaler , som blev lavet i FN-rammekonventionen om klimandringer .
<P>
Ordfreren vlger med rette det udgangspunkt , hvor forurenerne betaler .
Det drejer sig ikke om at plgge skatteyderen ekstra byrder , men om at konfrontere forureneren med flgerne af hans handlinger .
Vores endelige ml er at formindske skadelige emissioner og at forbedre miljet og folkesundheden .
Medlemsstaterne skal derfor gre et alvorligt forsg p at formindske de sekundre arbejdsudgifter .
<P>
Fritagelsesmulighederne skal efter vores mening s vidt muligt udfyldes af medlemsstaterne , sledes at en medlemsstat p den ene side kan fre en gennemsnitlig strengere miljpolitik , og p den anden side kan den fre sin egen fritagelsespolitik .
Denne politik m naturligvis ikke forbig mlstningerne i den flles ordning .
<P>
Vi har stemt imod ndringsforslag 37 og 38 , fordi disse bryder konsistensen i ordfrerens forslag .
Man skal desuden tnke p , at priserne for transport generelt ligger p et for lavt niveau i forhold til de eksterne virkninger , som trafikken forrsager .
ndringsforslag 29 fik vores sttte .
Den internationale fritagelse af flybrndstof skal ophves s hurtigt som muligt .
S lnge en aftale herom ikke er inden for rkkevidde , er en EU-ordning om en overflyvningsafgift en god , midlertidig foranstaltning .
<P>
Til sidst mener vi , at denne ordning vil mde strre forstelse , hvis mindstetaksterne faststtes for en periode p fem r .
Virksomhederne ved s i tide , hvordan landet ligger . Den af hr .
Cox foreslede pristalsregulering af minimumstaksterne er et godt middel til at gre ordningen enkel og plidelig .
<SPEAKER ID=123 NAME="Deprez">
Jeg er helt enig med vores ordfrer , nr han siger , at en god afgift skal vre let at forst , nem at opkrve og vanskelig at unddrage sig .
Forslaget til Rdets direktiv med de aktuelle ndringer er helt i overensstemmelse med denne definition .
Jeg bifalder ogs den rettesnor , vores ordfrer vlger , nr han taler for en hndfast gennemfrelse af princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at gennemfrelsen af skattemssige foranstaltninger , der har til forml at sikre en bedre miljbeskyttelse , flges op af en tilsvarende snkelse af afgifterne p arbejdskraft .
Via princippet om afgiftsneutralitet vil den bedst mulige miljbeskyttelse have en positiv effekt p kampen mod arbejdslshed og skabelsen af de job , som vi alle har brug for .
Og dette uden at bringe finansieringen af den sociale sikkerhed , der er den europiske udviklingsmodels stolthed , i fare .
<P>
Desvrre viser det sig til slut , at vores ordfrer kun delvist tager hjde for sprgsmlets forskellige kologiske aspekter .
Han gr sledes - med rette - ind for en skattemssig srbehandling til fordel for de mest miljvenlige transportformer , men han skelner ikke mellem de energikilder , der er forholdsvis eller fuldstndig uskadelige for klimaet , og dem , der er skadelige for klimaet .
<P>
Forslagets  implikation ... er , at den flles minimumssats uden forskel vil glde svel for elektricitet og varme genereret ved sol- , vind- eller kombineret varmekraftenergi som for elektricitet og varme genereret ved hjlp af kul  .
Man kan sammen med Miljudvalget mene , at der her er et hul , der hurtigst muligt skal fyldes , hvis Unionen og dens medlemsstater skal opfylde deres internationale forpligtelser med hensyn til beskyttelse af klimaet .
<P>
Forslaget burde efter min mening g videre i den retning .
<SPEAKER ID=124 NAME="Jensen, Lis">
Jeg kan ikke sttte Cox-betnkningen , ikke fordi jeg ikke deler dens synspunkter om , at brugen af energi og brndstof skal beskattes , i hvilken forbindelse jeg frst og fremmest tnker p ikke-fornybar energi og brndstof .
rsagen til min manglende sttte er , at jeg ikke vil vre med til at beslutte en stadig strkere EU-bestemt skatte-og afgiftspolitik .
Der kan vre mange gode grunde til , at lande skal forhandle flles minimumsregler for beskatning af eksempelvis energiforbrug - af hensyn til miljet , men ogs af hensyn til en fair konkurrence mellem lande - i forskellige internationale regier som FN , Europardet , OECD , WTO osv .
<P>
For mig er Cox-betnkningen og det forslag til direktiv , som ligger bag , frst og fremmest et eksempel p den snigende harmonisering af medlemslandenes skatte- og afgiftspolitikker , der for jeblikket sker i EU-regi . En harmonisering , der frst og fremmest sker af hensyn til det indre marked , men i stadig stigende grad vil ske af hensyn til MU ' en og den flles mnt euroen .
En logisk og rigtig harmonisering , hvis man er tilhnger af MU ' en og euroen . Jeg er hverken tilhnger af euroen , MU ' en eller det indre marked - derfor sttter jeg ikke Cox-betnkningen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Kommissionens forslag er det frste skridt mod skatteombytning fra skat p arbejde til skat p energi via minimumsregler .
Kommissionens forslag indeholder dog alt for mange dispensationer fra beskatning af de energikrvende sektorer , alts netop de sektorer , som br beskattes .
Det gr lovgivningen indviklet , vanskelig at forst og svr at praktisere .
<P>
Udvalgets forslag udvider skattegrundlaget ved , at de fleste dispensationer fjernes .
Udvalget foreslr , at medlemslandene skal have ret til at give virksomheder en tidsbegrnset dispensation for skat , hvis de kan bevise , at det indebrer en konkurrencemssig ulempe .
Generelle dispensationer skal kun bevilges for vedvarende energikilder som bioenergi og sol-og vindkraft .
<P>
Udvalget foreslr en automatisk opskrivning af skattesatserne med inflationen plus 2 % rligt for at hjlpe industriens planlgning .
Det er en god metode .
Jeg har dog stemt for en forhjelse af niveauerne til 4 % , for at det skal vre muligt at opfylde erklringerne om mindskede drivhusgasudslip fra Rio , Kyoto og Buenos Aires .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=6>
Gensidig anerkendelse af telekommunikationsudstyr
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0055 / 99 ) af Read for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse ( 3635 / 98 - C4-0024 / 99-97 / 0149 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=129 NAME="Read">
Hr. formand , jeg er glad for at se , at der er kommet et par kolleger .
Jeg var fristet til at begynde mit indlg med et citat fra Gray ' s Elegy Written in a Country Churchyard :  Full many a flower is born to blush unseen / And waste its sweetness on the desert air  ( Mangen en blomst m blomstre uset , og spilde sin sdme p rkenens luft ) .
Jeg hber , at tolkene kan klare det .
Det er lidt anmassende at sammenligne sig med en blomst , men som s ofte er de , der har arbejdet meget hrdt p denne brik i puslespillet af liberalisering af telekommunikationsmarkedet , her for at tage del i debatten .
<P>
Jeg glder mig ogs over at kunne rapportere om en succesrig afslutning af dette arbejde .
Kommissionen og andre kolleger vil huske , at vi for 7-8 r siden forsgte at gre dette ved hjlp af et system med vurderingsorganer for typegodkendelse af udstyr til telekommunikationsterminaler .
Af forskellige grunde , som vi ikke behver at g ind p her , lykkedes det ikke srlig godt , og Parlamentet og udvalget havde den opfattelse , at Kommissionen gjorde ret i at se p muligheden for at bevge sig i retning af et system , hvor fabrikanterne kontrollerer sig selv .
<P>
Vi har lst en rkke vigtige sprgsml , srlig i Forligsudvalget .
Et af dem var sprgsmlet om muligheden af , at terminaludstyr ville skade Nettet .
Jeg vil henlede medlemmernes opmrksomhed p den flles erklring fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , der kom ud af forligsprocessen , for den er meget fornuftig og siger , at Kommissionen vil udfre en lbende vurdering og evaluere , om denne risiko opstr tit .
Jeg gjorde mig betydelig umage med at forsge at finde ud af , hvor hyppig denne risiko ville blive .
Jeg er glad for , at Kommissionen vil ptage sig dette arbejde .
<P>
I Forligsudvalget vedtog vi ogs nogle styrkende ndringsforslag om hele sprgsmlet om forbrugerrettigheder , som vi blev gjort opmrksom p af nogle medlemsstater , men i srdeleshed af Portugal .
Dette direktiv er nu s meget strkere p grund af dette arbejde .
<P>
Under arbejdet i udvalget og Parlamentet har vi ogs forhandlet med Kommissionen om ndvendige krav og om handicappedes rettigheder , hvilket ogs styrker forslaget .
<P>
Der er ogs bestemmelser om effektiv anvendelse af radiospektret og ndfrekvenserne .
Alt i alt hber jeg , at vi kan lyknske os selv med at have gjort et meget vrdifuldt stykke arbejde .
Jeg anbefaler bde Parlamentets opfattelse og konklusionerne fra Forligsudvalget til Dem .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , fru kommissr , jeg synes , at slutresultatet fra fru Read er meget godt .
Jeg har heller ikke tidligere vret klar over , at hun er s god en diplomat med hensyn til politik og tele- og radiosektoren .
Det er lykkedes for hende at forene alle disse omrder , som er ganske fremmede for hinanden , og p min egen gruppes vegne er jeg glad for , at vi er net til enighed .
<P>
Nu er der taget hensyn til faktorer , som Parlamentet synes er vigtige , som egnethed til anvendelse for de handicappede , hvilket er en sag , som der er grund til at tage hjde for i alle tekniske sprgsml .
Standarderne str strkere end fr , og der er ogs taget hensyn til sprgsmlet om radioamatrer .
Fabrikantens og forhandlerens ansvar er ogs fremfrt .
Det er vigtigt af den grund , at nr denne metode overgr til bredere kredse , s er ansvaret meget lngere vk , og i det jemed er det helt rigtigt af Parlamentet at fremhve dette .
Hvad angr ureglementeret udstyr og ndsituationer er der fundet en passende metode , og som altid har Parlamentet selvflgelig pointeret vigtigheden af behovet for benhed .
<P>
Vi har konstateret , at der er taget hjde for de fleste af Parlamentets krav , og det er p den mde et godt kompromis opstr .
I s fald kan kunderne og forbrugerne trygt stole p udstyr , mens sanktionerne og udfrelsen af disse ligger i de rette hnder .
Hermed betragter jeg den opnede aftale som vrende god og som et eksempel p , hvilken fremgangsmde man skal anvende i den type af processer og til sidst blive enige , som man skal .
Hvordan det gr , viser praksis os s mske , og hvis der opstr mangler , skal vi tage dem op til fornyet behandling .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Jeg str her mere eller mindre af sympati for dette emne , for det , der kan siges om indholdet , er allerede sagt .
Af sympati , ogs fordi dette emne har spillet en s stor rolle her siden 1992 .
I den sidste fase af vedtagelsen er det jo Parlamentet og Rdet , der er de aktive , men i den tidligere fase har Kommissionen og alle tjenestegrene deltaget meget intensivt .
Jeg siger isr dette , fordi man - frst og fremmest hvad den tematik , der i dag mest handler om radiotjenesterne , angr - ikke tidligt nok kunne arbejde for , at denne tematik fik en sdan afslutning , at den ogs er effektiv .
Netop dette omrde af udviklingen har srlig betydning for os .
Nr man tnker p , at en stor del af de fremtidige terminaler skal fungere via radio , alts via trdls transmission , forstr man , hvor vigtigt hele dette emne er , og hvor vigtig hele diskussionen har vret .
<P>
Nr man hrer eksperterne sige , at t r i den tekniske udvikling i dag er det samme som syv r i den tidligere udvikling , s kan man forestille sig , hvor presserende ndvendig denne beslutning var .
Jeg kan kun lyknske os alle - Parlamentet , Rdet og ogs Kommissionen - med , at vi er net frem til denne forligsprocedure og dermed har afsluttet dette fremadskuende emne .
<SPEAKER ID=132 NAME="Bangemann">
Hr. formand , hvis fru Read fler sig lidt ensom her ved plenarmdet , kan hun trste sig med Shakespeares ord :  Vi f , vi lykkelige f , vi brdre  ( og , vil jeg tilfje , sstre ) .
Det , at der er mange til stede , er ikke altid et tegn p , at emnet er vigtigt eller alvorligt .
Bde Kommissionen og jeg personlig har altid psknnet Deres arbejde meget .
Ved at udvikle den europiske lovgivning og p denne mde forsvare borgernes interesser vil jeg sige , at De er et af de mest effektive medlemmer af Parlamentet .
Jeg hber blot , at mine bemrkninger ikke vil skade Deres chancer for genvalg .
<P>
Desvrre psknner borgerne ikke altid selv det gode , der bliver gjort for dem , srlig her .
Bde Parlamentet og Kommissionen m vise , at de effektivt bekmper bureaukrati og overregulering .
Der hersker den fordom , at vi producerer stadig flere regler , men faktisk erstatter den lov , som vi har udarbejdet her - og som vi takket vre Deres anstrengelser har vret i stand til at gre frdig og overbevise Rdet om ndvendigheden af - mere end 1.000 nationale bestemmelser .
<P>
Jeg er sikker p , at vi lytter til hinanden .
Folk med fordomme vil ikke lytte til os .
De vil gentage , hvad de altid gentager , nemlig at Europa-Parlamentet og i srdeleshed Kommissionen kun er ude p at lave nye bestemmelser for disses egen skyld .
I betragtning af de fordele , som dette skaber for sm og mellemstore virksomheder , ville jeg gerne se nogle af deres foreninger rose fru Read .
Det er noget , der gr livet lettere for dem .
Jeg vil sige til vores handelspartnere , i srdeleshed USA og Japan , der altid angriber Europa og siger , at vi er Fort Europa , at vi nu er det mest bne marked for disse produkter i hele verden .
Vi kan kun hbe - og vi vil gre vores yderste for at sikre - at vores handelspartnere flger vores eksempel .
<P>
S mange tak til fru Read og alle , der har taget del i arbejdet .
Kommissionen er helt tilfreds , og vi tilslutter os Parlamentets og Rdets udtalelse om , at der kunne tnkes at komme nogle negative virkninger af indfrelsen af disse ting .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Ophavsret i informationssamfundet
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0026 / 99 ) af Barzanti for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet ( KOM ( 97 ) 0628 - C4-0079 / 98-97 / 0359 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Barzanti">
Hr. formand , intellektuel ejendomsret er ikke tyveri .
Ophavsret og beslgtede rettigheder giver ikke anledning til hindringer eller til kompensation uden grund . Desuden er det kun en streng beskyttelse af de forskellige former for intellektuel ejendomsret , der kan give sikkerhed og selvstndighed til de forfattere , kunstnere , udvere , virksomheder og distributrer , som i Europa er involveret i skabende aktiviteter , kunstudvikling og kulturproduktion .
<P>
Hvis informationssamfundet i urimelig grad domineres af de store telekommunikationsvirksomheder , og hvis det kommer til at flge den udbredte tendens til en deregulering i en sdan grad , at der til sidst ikke lngere er nogen regler , vil det ikke ogs kunne vre et vidensamfund , og vil det ikke fremme en mere flydende og fri bevgelighed for autentiske ider , genkendelige billeder og identificerbare budskaber .
Der er alt for mange , der mener , at man for at f succes bare skal stole p teknologien uden at kontrollere den , lede den p vej og styre den .
<P>
De vanskelige og komplekse problemer , der kommer af kravet om at sikre ophavsretten og beslgtede rettigheder i denne nye situation , hvor de digitale teknologier er ved at vinde indpas , hrer med til denne vigtige debat .
Der er ikke tale om tekniske sprgsml af marginal betydning , men om et vsentligt kapitel med hensyn til administrationen af informationssamfundet .
<P>
Som bekendt er der allerede fem grundlggende direktiver om disse emner , som er trdt i kraft .
Det er direktiver , hvis udarbejdelse Parlamentet har bidraget til med hurtighed og mod .
Det direktiv , der er p dagsordenen i dag , omhandler nogle aspekter , som endnu ikke blevet taget op , nemlig reproduktionsretten , retten til offentliggrelse og retten til tilrdighedsstillelse for offentligheden , distributionsretten samt retten til beskyttelse af tekniske metoder til at identificere og beskytte vrkerne og sledes bekmpe den udbredte piratkopiering .
Det direktiv , vi behandler , er ligeledes ndvendigt med henblik p en konsekvent gennemfrelse , hvor de nationale lovgivninger harmoniseres med principperne og retningslinjerne i de to nye traktater , der blev underskrevet i slutningen af 1996 inden for Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret .
<P>
Europa m ikke komme bagud .
Ogs nu er der mange misforstelser i forbindelse med den debat , vi beskftiger os med .
Jeg vil gerne sl fast , at ophavsretten er en garanti for skaberne og rettighedshaverne , og den er en garanti for kvalitet og gthed .

Det nytter ikke noget at beklage sig over , at de store edb-net bliver brugt til forkerte forml og skadelige handlinger , som er etisk krnkende og tilsidestter lovene , hvis vi ikke i mellemtiden kmper for at anskaffe os nogle klare og strenge regler og f bugt med piratkopiering og ulovlighed .
<P>
Cyberspace m ikke vre et ingenmandsland , hvor de opnede og anerkendte rettigheder ikke lngere glder . Den betnkning , jeg fremlgger for Retsudvalget , er i sin helhed velafbalanceret og tager hjde for bde ophavsretten og de beslgtede rettigheder , aktrernes rimelige krav og borgernes nske om viden .
Jeg vil njes med at understrege visse kritiske punkter og meget omstridte sprgsml , og jeg vil begynde med omformuleringen af artikel 5 , stk . 1. Den mere stringente og njagtige omformulering finder man i ndringsforslag 33 , som er fremsat af Retsudvalget .
Det er et ndringsforslag , der har givet anledning til mange indsigelser og meget polemik , og jeg vil gerne understrege , at det blev vedtaget i udvalget med et meget stort flertal . Jeg sprger mig selv , hvad der kan vre af indviklet eller mrkeligt i at bede om , at anvendelsen af et vrk med henblik p at tage midlertidige kopier heraf - som er uundvrlige set ud fra et teknisk synspunkt - bliver godkendt eller tilladt af loven , hvis det som sdan ikke har nogen konomisk betydning for rettighedshaverne , det vil sige ikke medfrer nogen skade for dem .
Er det ikke en nyttig bestemmelse for at skabe gennemsigtighed ?
Er det ikke en tilstrkkeligt sikker metode til at garantere en korrekt og samvittighedsfuld brug af vrkerne fra forfattere og udgivere , store som sm ? Er det forargeligt at bede om , at man i det mindste ved , hvem der rder over et billede , et musikstykke eller et audiovisuelt vrk , s man kan kontrollere dets forlb og sikre dets identificerbarhed ?
<P>
Der er ogs andre sprgsml , ssom sondringen mellem analog kopi og digital kopi .
Den digitale kopi er faktisk en klon .
I betnkningen anfres det , at det er ndvendigt , at der for begge typer kopier gives en rimelig kompensation , p en mde som den enkelte stat bestemmer .
I vrigt glder der allerede en sdan ordning i 11 medlemsstater .
Det er klart , at hvis der eksisterer nogle tekniske metoder til at beskytte de vrker , som ikke m misbruges , vil der ikke ske nogen kopiering , i det mindste ikke i et stykke tid . Dette m dog ikke g ud over adgangsretten , og det gr det faktisk heller ikke .
Det forhindrer blot , at vrkerne bliver anvendt uden vederlag .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at ophavsretten ikke er tyveri , og den behrige kompensation er ikke en urimelig afgift .
<P>

Der tages desuden hjde for nogle passende undtagelser til fordel for biblioteker , arkiver , undervisnings- og uddannelsesinsitutioner samt kulturelle institutioner og pressens redegrelser , journalistiske referater , undervisningsaktiviteter og videnskabelige forskningsaktiviteter .




<P>
Der er taget srligt hensyn til handicapforeningerne , hvor jeg stadig mener , at ndringsforslag 17 og 42 er de mest klare og formlstjenlige . Det er ndvendigt at gre en indsats for at styrke kampen mod piratkopiering og ulovlige handlinger samt med hensyn til offentliggrelsen , handlen og de redskaber , der benyttes hertil .
Ud fra den betragtning mener jeg , at navnlig omformuleringen af artikel 6 er nyttig i den forbindelse .
Der eksisterer nemlig en mrkelig alliance mellem dem , der gr ind for anarki , og dem , der nsker at nyde godt af den strst mulige frihed , hvad angr regler og rettigheder . Det er rimeligt , at det bliver mere sikkert at surfe p Internettet .
Det br vre et ml , som de fleste er enige om , og det hber jeg , at det er . Jeg opfordrer Dem derfor til at stemme ja til ndringsforslagene fra Retsudvalget , som ogs har overtaget visse forslag fra andre udvalg , navnlig fra Kulturudvalget .
Jeg er derimod ikke enig i strstedelen af de ndringsforslag , der er indgivet herefter , med undtagelse af ndringsforslag 82 . Jeg mener dog - og her kan jeg ikke lade vre med at komme med en personlig vurdering - at ndringsforslag 30 , 32 , 48 og 56 er selvmodsigende , undvigende eller farlige .
<P>
Man er ikke i stand til at gre srligt meget for at f det bedste ud af kulturen og tilfre nyt liv og ressourcer til de europiske programmer .
Unionen br derfor fremme nogle fornuftige bestemmelser - sdan som den til dels har gjort hidtil - p et omrde , der er stadig mere udsat for banalisering og konomisk udnyttelse , og som domineres af planer og projekter , der i alt for hj grad kun stter markedstankegangen i centrum .
Men denne tankegang m ikke vende op og ned p de rettigheder og den praksis , som er en vigtig del af vores kontinents historie .
De forskellige lobbyers aktivitet har med hensyn til dette direktiv vret voldsom og alt for ptrngende .
Der er kommet en enorm mngde faxer med mange ordrer om , hvordan der br stemmes .
rede kolleger , jeblikket er efter min mening inde til , at vi glemmer de indtrngende opfordringer eller tendentise forklaringer .
Jeg hber , at den enkelte vil trffe sine egne valg uden at lade sig pvirke , og vi m ikke glemme , at det glder sprgsml af afgrende vigtighed , frst og fremmest respekten for intellektuelt arbejde og kunstnerisk opfindsomhed samt disses selvstndige funktion og deres mulighed for uafhngighed .
Hvis ikke vi sikrer ressourcerne og rettighederne , vil hele kulturen i vores Europa blive meget skrbeligere , og hovedaktrerne i en indsats , som er vanskelig og spndende , vil blive mere udsatte .
<SPEAKER ID=136 NAME="Cassidy">
Hr. formand , lad mig frst og fremmest sige , hvor meget jeg som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder psknner det arbejde , hr .
Barzanti har gjort . Hans ansvar som ordfrer for dette meget komplicerede sprgsml har ikke vret let at leve op til .
Jeg taler nu som den , der har udarbejdet udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og jeg har en hel del sympati for det , han har vret igennem .
Dette er det bundt breve fra lobbyister , faxer og e-mails jeg har modtaget i denne uge i Strasbourg om dette sprgsml .
Jeg formoder , at hr . Barzanti sandsynligvis har fet en stak , der er endnu strre .
<P>
Det er et hjst kontroversielt sprgsml .
P den ene side har man de vrdigt trngende kunstnere .
Her i eftermiddag vil vi inden lnge blive udsat for lobbyvirksomhed fra Jean-Michel Jarre og et par andre prominente folk fra musikverdenen .
Men bag dem har man ogs de meget magtfulde pladeselskaber , hvoraf de fleste er amerikanske .
Jeg har ogs opdaget via breve , jeg har modtaget i denne bunke , at mange organer har legitime interesser i dette sprgsml , srlig folk , der har en interesse i de konomiske resultater af det , Kommissionen foreslr .
<P>
Jeg har i den tid , jeg har arbejdet med dette , vret forblffet over at finde ud af , hvor mange forskellige interesser , der er involveret i dette projekt : ikke bare de udvende og pladeselskaberne , men de , der fremstiller elektroniske produkter til forbrugerne , udbyderne af internetservice , reprsentanter for telekommunikationsselskaberne og de handicappede - jeg har her et brev fra den europiske union for blinde , som er meget foruroligede over konsekvenserne for dem af nogle af de ndringsforslag , der er stillet af Retsudvalget .
<P>
Her m jeg komme med en tilstelse .
Som vi siger p engelsk , s er det godt for sindet at tilst !
Jeg m indrmme , at jeg som medlem af Retsudvalget stemte for hr . Barzantis udtalelse .
Jeg indrmmer ogs , at det var en s kompliceret afstemning , at jeg mistede overblikket over nogle af de ndringsforslag , som mit udvalg - konomiudvalget - har vret ansvarlige for .
Nogle af dem - i srdeleshed de , der pvirker radiospredning - blev medtaget i udtalelsen fra Retsudvalget , men mange af dem blev ikke .
Hvis jeg har en kritik af udtalelsen fra Retsudvalget , s er det , at den er for ensidig .
Den stiller sig for strkt p rettighedsindehavernes side og glemmer de andre grupper , som jeg nvnte : de handicappede , producenterne af forbrugerelektronik , udbyderne af internetservice , telekommunikationsselskaberne osv .
<P>
Hverken Kommissionen eller Retsudvalget i Parlamentet nsker at gre livet alt for svrt for folk .
Men sagen er , at vi - som jeg i al ydmyghed antyder - har involveret os alt for meget i detaljerne af Retsudvalgets udtalelse .
Det , jeg hber , er , at vi som flge af afstemningen i morgen vil finde frem til noget , der er klarere , teknologisk neutralt og i det mindste lige s godt for industrien som den amerikanske lovgivning , og tilstrkkeligt til at vre i overensstemmelse med de traktatlige forpligtelser , vi har indget med Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret .
<SPEAKER ID=137 NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere min kollega , Roberto Barzanti , som altid har vret en elegant og veltalende bidragyder til vores debat .
Eftersom jeg nsten er jvnaldrende med ham , er jeg lidt alarmeret over at hre , at han fler , at dette br vre hans sidste parlamentsperiode , hvilket naturligvis betyder , at dette vil vre hans sidste betnkning .
Jeg vil gerne komplimentere ham for alt det , han har gjort p dette omrde .
<P>
Han er naturligvis blevet fanget i kraftfeltet mellem alle de store interesser , der er involveret her , og som hr . Cassidy har nvnt , og han er ogs fanget af , at de regler , vi prver at indfre her , skal passe sammen med den nye verden af kryptering og elektronisk handel svel som med alle de andre omrder , hvor copyright og ejendomsret er af afgrende betydning .
Jeg ville nske , jeg kunne sige , at alt var lyst og klart i denne debat .
Men det har desvrre ikke vret tilfldet , og der hersker tvivl , som m komme til udtryk .
<P>
Jeg vil gerne opregne bare nogle f punkter i det korte minut , jeg har til rdighed .
Mange af os er ikke sikre p , at vi br g ud fra , at verden er totalt ndret p grund af den digitale teknologi .
Vi kan se af denne betnkning , at Kommissionen indtager en mere forsigtig holdning end ordfreren , og med rette .
Digital kopiering gr naturligvis en stor forskel for nogle , i srdeleshed nr det glder reproduktion af musik , hvilket vi m tage hensyn til og beskytte s godt vi kan .
Det er ogs ndvendigt , at vi hndterer piratvirksomhed med den yderste strenghed .
Men nr man bruger jernnven m man vre meget forsigtig med , hvad man knuser , og mange af os har stillet ndringsforslag , der yder en vis beskyttelse over for andre interesser , der p det nye digitale omrde kan tabe , hvad de traditionelt har nydt godt af p det analoge omrde , p grund af implikationerne af nogle af ordfrerens forslag .
<P>
Jeg nvner i srdeleshed de grupper , der er dkkede af sdanne undtagelser under retten til kopiering , og som kan miste dem : alle de forskellige kategorier af handicappede , der ikke specielt og tilstrkkeligt er nvnt af ordfreren samt de lreanstalter , der ogs har med handicappede at gre .
ndringsforslag 89-96 , som jeg og et antal andre kolleger har stillet , forsger at styrke deres stilling , ikke fordi vi har noget imod definitionen af copyright og beskyttelsen af rettighedsindehaverne , men fordi vi ogs tager hensyn til andre kulturelle forhold .
<P>
Den sidste tvivl , jeg kan gre opmrksom p i denne korte redegrelse , drejer sig om ytringsfriheden , der hnger tt sammen med beskyttelsen af retten til at citere , kritisere og anmelde .
Vi m vre sikre p , at den ikke forsvinder under hvdelsen af copyright .
Jeg m erklre en personlig interesse som rettighedsindehaver for visse tv- og radioprogrammer , men jeg taler ikke her i dag i denne egenskab .
Jeg taler imod mine egne interesser og til fordel for forbrugernes og borgernes mulighed for adgang , som ogs m tages meget alvorligt med i overvejelserne , nr vi drfter dette direktiv .
<SPEAKER ID=138 NAME="Gnther">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren , ogs p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , for jeg mener , at betnkningsudkastet , sdan som det er afstemt i det korresponderende udvalg , virkelig udgr en effektiv tilpasning af lovgivningen til de nye tekniske realiteter .
Jeg skal kort komme ind p de allerede nvnte aspekter vedrrende artikel 5 , som har vret srlig omstridt i de seneste mneders diskussion , og som ogs er genstand for de bjerge af breve , der hober sig op hos os alle i kontorerne .
<P>
Skal undtagelserne i artikel 5 vre forpligtende eller frivillige for medlemsstaterne ?
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og ogs Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder besluttede sig her for en ikkeforpligtende ordning , da de ogs i henhold til subsidiaritetsprincippet ville indrmme medlemsstaterne et vist spillerum for udformningen .
Men hvis medlemsstaterne faststter undtagelser inden for denne ramme , skal de ogs sikre , at rettighedshaverne fr del i indtgterne eller modtager en vis kompensation i en form , der skal faststtes af medlemsstaterne .
<P>
Kulturudvalget gr ogs ud fra , at sdanne ordninger enten kan best i et engangsvederlag eller kan ske analogt med de metoder , som ogs i medlemsstaterne regulerer beskyttelsen af intellektuel ejendomsret .
<P>
Et yderligere punkt var derefter , hvordan den private kopiering skal reguleres i de digitale omgivelser .
Jeg mener , at en undtagelse kun br tillades for mangfoldiggrelse foretaget af enkeltpersoner , hvor denne mangfoldiggrelse udelukkende er bestemt for disse personers egen , private og ikkekommercielle anvendelse og under udelukkelse af enhver yderligere spredning til tredjemand .
Hvis det ikke er muligt ved tekniske foranstaltninger at forhindre misbrug , br det efter min mening sikres ved hjlp af et vederlagssystem , f.eks. en afgift p hardware eller mediet , at der ydes i det mindste en delvis kompensation til rettighedshaveren , sdan som det jo allerede er tilfldet p det analoge omrde i 11 af de 15 medlemsstater .
<P>
Dette standpunkt ser ved frste jekast ud til at vre i konflikt med forbrugernes og hardwareindustriens interesser , for disse grupper krver , at de eksisterende bestemmelser p det analoge omrde udvides til ogs at glde for digitale kopier .
Jeg anser dette for et forsteligt krav set fra de nvnte gruppers synsvinkel , men jeg mener alligevel , at undtagelser fra den eksklusive ophavsret kun kan retfrdiggres af en overordnet samfundsmssig interessse , som s igen skal begrundes s prcist som muligt .
Det skal hilses srdeles velkomment , at brede kredse har adgang til de nye informationsteknologier .
Men vi m ikke glemme , at p langt sigt kan ogs hardwareproducenterne og forbrugernes nsker kun tilfredsstilles , hvis den indholdsmssige mangfoldighed er sikret .
Denne indholdsmssige mangfoldighed forudstter , at de , der kan give den , ogs er beskyttet .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har p prisvrdig mde overtaget en rkke af iderne fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , sledes at vi derefter ogs anbefaler , at der stemmes for betnkningen i den form , hvori den er forelagt af Retsudvalget .
Jeg anser den for afbalanceret , selvom der her i dag er fremsat en smule kritik af dette begreb .
Det er et direktiv , som tjener beskyttelsen af ophavsmndene , som tjener beskyttelsen af den intellektuelle ophavsret .
Derfor vil det , hvad enten man nu nsker det eller ej , til en vis grad lgge hovedvgten p dette omrde . Det gr det efter min mening med rette .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , det er en kulturel opgave for Europa-Parlamentet at beskytte kunstnerne , at fremme kreativiteten , at styrke de skabende krfter og derved udtrykke sin respekt for intellektuelle prstationer .
Det er vores kulturelle opgave , som ordfreren p storartet mde har levet op til .
Derfor vil Den Socialdemokratiske Gruppe sttte dette standpunkt .
<P>
Kommissionens forslag brer alle tegn p at vre et kompromis .
Naturligvis er det ved s forskellige interesser meget vanskeligt at finde en flles linje , og naturligvis er der ting i forslaget , som kunne forbedres .
Jeg vil gerne nvne to punkter , som for mig er meget vigtige .
Det frste angr de begrnsninger af ophavsretten , ved hvilke vi konsekvent foreslr et vederlag .
Begrnsning af ophavsretten er ikke ensbetydende med et afkald p vederlag .
Jeg ved , at ogs en del af Kommissionen har set sdan p det .
Jeg ville vre meget taknemmelig , hvis Kommissionen som helhed ville flge disse forslag .
<P>
Det andet angr den bermte artikel 5 , stk .
1. Her forstr jeg overhovedet ikke Kommissionen .
For det , Kommissionen her gr med sin artikel 5 , stk . 1 , er at lade kunstnerne i stikken .
Den gr dem forsvarslse mod piratvirksomhed .
Man sttter jo simpelthen ulovlig spredning af vrkerne , nr man gr kunstnerne forsvarslse .
Nr man p denne mde rent faktisk begunstiger dem , der udfrer spredningen , s handler man ikke lngere objektivt .
<P>
Jeg mener ikke , at det , vi har hrt i den offentlige debat om dette punkt , er rigtigt .
Det psts , at Internettet ville bryde sammen , eller at tjenesterne ikke ville kunne arbejde uden forstyrrelser .
Det passer med sikkerhed ikke .
Derfor beder jeg indtrngende : Lad os , ogs i det ndrede forslag fra Kommissionen , foretage en korrektur af dette punkt , som er det farligste .
Lad os sige nej , vi vil udstyre kunstnerne , rettighedshaverne , med de frem for alt tekniske redskaber , hvormed de kan forsvare sig mod piratvirksomhed .
Kommissionen kan ikke i dag sige , hvordan den egentlig vil gre det .
Jeg mener , at vi i Europa-Parlamentet skal st p kunstnernes , p rettighedshavernes side , og at vi dermed skal yde vores bidrag til den ndelige videreudvikling af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , der er mindst tre store interessegrupper , der mdes i dette direktiv , med interesser , der er om ikke modsatrettede , s dog heller ikke sammenfaldende .
<P>
For det frste er der kunstnerne .
Et af identitetskendetegnene ved den europiske kultur er netop , at den for lnge siden har skabt den intellektuelle ejendomsret , kunstnerens ejendomsret , at den kollektivt har forstet , at man skulle belnne kunsten p grundlag af en kollektiv anerkendelse - en kollektiv anerkendelse , som i sidste instans sker i form af et vederlag .
Der er alts for det frste denne interessegruppe , og vi har ikke glemt den , for den er et kendetegn for den europiske kulturs identitet .
<P>
For det andet er der forbrugerne .
<P>
Og for det tredje er der den store interessegruppe , som udgres af formidlerne , selvom de ogs har forskellige interesser .
<P>
Hvis vi , hr. formand , alts nsker at drage en konklusion , s er det , at der ikke er nogen , der er tilfreds med Parlamentets betnkning .
Og det ville - det er i det mindste min erfaring som advokat - vre et godt tegn , for nr der ud af tre parter , der mdes , ikke er nogen af de tre , der er enig i lsningen , s er det sandsynligvis , fordi vi har fundet en god ligevgt mellem dem .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne lyknske ordfreren , da ikke alene hans gode indsigt i det behandlede emne , men ogs hans gode arbejde har vret af afgrende betydning i denne sag .
Og jeg br sige , selvom det er kontroversielt svel i vores gruppe som i Deres , at Det Europiske Folkepartis Gruppe vil sttte denne betnkning , svel som alle ndringsforslagene , inklusive , hr .
Barzanti , nogle , som De har ppeget , De ikke nsker , som faktisk er ukorrekte i nogle tekniske detaljer , og det kan vre , de bliver meget problematiske , f.eks. 30 , 31 eller 48 .
<P>
Vores gruppe , hvis samlede overvejelse er af mere politisk end teknisk karakter - vi ved , at denne betnkning teknisk set er meget problematisk , men det er det , man har andenbehandlingen til , det er det , man har Kommissionens arbejde til - vil komme med et politisk budskab : Vi sttter denne betnkning , og jeg tror , at det har vret et godt signal , at ingen af de to store politiske grupper har fremsat ndringsforslag til plenarforsamlingen som gruppe .


<P>
Hr. formand , tillad mig ogs at sige , at vi i denne betnkning flger det budskab , der blev udsendt fra Kommissionen .
Dette direktiv strber ikke efter at blive et absolut harmoniseringsdirektiv .
Man taler om  harmonisering af visse forhold  , og ikke mindst er det et direktiv , der nsker at ajourfre fllesskabslovgivningen i forhold til andre direktiver , som allerede findes , f.eks. direktivet om leje eller direktivet om databaser eller direktivet om edb-programmer .
Og frst og fremmest i forhold til to store WIPO-aftaler fra 1996 .
Man br derfor respektere denne struktur , og jeg tror , at denne betnkning fra Udvalget om Retlige Anliggender p bedste vis respekterer den vanskelige balance , som Kommissionens forslag allerede har bragt frem , og som er en harmonisering , der baserer sig p tre grundlggende principper - reproduktion , kommunikation og distribution - med en artikel , som giver aktionsmargener , som fastholdes , for at de forskellige medlemsstater kan formulere de forskelle , som ofte er med i bagagen fra tidligere , og som ikke er noget problem for , at det indre marked fungerer godt .
Jeg finder , at dette er et vigtigt direktiv , og at det i denne forstand er en pioner inden for disse  rammeharmoniseringsdirektiver  , som kun vil harmonisere i det omfang , det er ndvendigt , og ikke ned i sidste detalje .
<P>
Derudover skriver jeg , hr. formand , under p alt det , som ordfreren har sagt , og jeg hber , at hans holdning i morgen vil blive bakket op af et overvldende flertal , for jeg vil gerne gentage , at det er en afbalanceret holdning og et meget tydeligt signal til Kommissionen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. ordfrer , hr. kommissr , gentagne gange har vi her i Parlamentet og i EU sagt , at vi har brug for internationale regler for informationssamfundet , og at vi skal sikre konkurrenceevnen for vores lande inden for de nye brancher , som vokser op netop i informationssamfundet .
<P>
Kre kolleger , hvis vi godkender direktivet i den form , som udvalget har foreslet , er jeg bange for , at vi ikke kan efterleve det , som vi har sagt i andre sammenhnge .
Vi skaber et system , som gr det svrere for mange aktrer at operere inden for informationssamfundet .
Vi har uklare regler om fordelingen af ansvarsbyrderne .
Derfor tror jeg , at en stigende del af virksomhederne flytter fra Europa til andre steder -  det bedste bliver den godes fjende  .
<P>
Under behandlingen af direktivforslaget har jeg gang p gang stet over for det eksistentielle sprgsml : Ville det ikke vre bedre at ratificere WIPO-konventionen hurtigt og vedtage direktivet om elektronisk handel ?
Behver vi andet ?
Er direktivet ikke et produkt af en tid , fr vi havde forslaget om elektronisk handel frdigt , fr vi i vores begrebsverden havde gjort os klart , hvordan ansvarsproblemer p Nettet skulle hndteres ?
<P>
Det er vigtigt , at WIPO-konventionen ratificeres hurtigt .
Det efterlyser alle inden for denne sektor .
Det er ikke sikkert , at vi behver dette direktiv . Jeg tror faktisk , at direktivet forsinker ratificeringen .
Er det i nogens interesse ?
<P>
Vi er mange i Europa , som har en allemandsret , alts en ret for alle og enhver til at betrde en andens jord , nr bare det ikke skader eller er urimeligt .
Det er min overbevisning , at den allemandsret , der er i dele af Europa , ogs skal glde for den digitale verden .
Kommissionens forslag respekterede det til en vis grad , men det gr ordfrerens forslag ikke .
Derfor har vi fremlagt nogle ndringsforslag , som tager udgangspunkt i denne  digitale allemandsret  .
Jeg sttter det , som Whitehead sagde : Vi skal ikke lave alt for store forskelle mellem den digitale og den analoge verden .
<P>
Vi har kulturelle forskelle . Jeg forstr ikke , hvorfor dispensationen ikke skal vre obligatorisk .
Men listen over dispensationer fra ophavsretten skal p den anden side vre udtmmende .
<P>
Det er vigtigt , at vi bekmper piratkopiering . Vi skal gre det sammen med lande , som vi handler med og har associeringsaftaler med .
Vi skal imidlertid ogs opmuntre aktrerne til at skabe en teknik , som er teknologisk neutral . Den skal forhindre piratkopiering , men den m ikke hindre benhed eller skabe lukkede systemer .
Dette er , hvad vi behver . Jeg er glad for , at Cassidy er vgnet op p dette punkt .
<P>
Kre kolleger , samtidig er det ogs vigtigt , at vi ikke berver almenheden de rettigheder , som direktivet kan give .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil ogs slutte mig til dem , der komplimenterer ordfreren for hans srdeles kyndige hndtering af et kommissorium og en betnkning , der er meget vanskelige .
Selvom jeg ikke kan tilslutte mig alle de forslag , ordfreren har stillet , tror jeg personlig , at han er net frem til en meget velafbalanceret holdning til lsningen af problemet .
<P>
Men jeg er uenig med nogle medlemmer , der siger , at Internettet og den nye teknologi , som den digitale kommunikation giver , ikke reprsenterer en fare eller indebrer en stor forandring i fremtiden , for vi kan allerede her ved den spde begyndelse se , at den digitale teknologi , Internettet og det nye informationssamfund har ndret den mde , vi handler og kommunikerer p .
I fremtiden vil de ogs ndre den mde , vi fr vores underholdning p - hvad enten det drejer sig om musik , skuespil , fjernsynsprogrammer , film eller bger .
Derfor er det af afgrende betydning for os nu at komme frem til en afbalanceret holdning til , hvordan vi bedst kan beskytte ophavsmndenes rettigheder .
<P>
Ofte ler man ad folk , der har at gre med musik , kunst eller litteratur , fordi de ikke har nogen forretningssans . De bryder sig ofte mere om deres kunst og den offentlige fremfrelse heraf end om de kommercielle realiteter eller det forretningsmssigt ndvendige .
Derfor phviler det os , nr vi nyder godt af det materiale , disse mennesker fremstiller , at indfre en beskyttelse , der garanterer , at deres rettigheder ikke bliver taget fra dem af pirater eller lignende .
<P>
For nogen tid siden drftede vi , hvordan man kan give rettigheder til kunstnere , der slger deres kunstvrker .
Der var en masse debat her i Parlamentet om , hvorvidt kunstvrker , der blev solgt p auktion , ville g til Amerika snarere end til Europa , hvis vi vedtog denne lovgivning .
Siden denne lovgivning blev til , har der ikke vret nogen nvnevrdige forskelle .
Der findes en rimelig afbalanceret mde at f de rettigheder p , som alle her nsker at sikre .
<P>
Mens forbrugerne ogs fortjener beskyttelse af deres rettigheder - s det sikres , at de fr den bedst mulige adgang til informationer til den mest fornuftige pris ( sommetider gratis ) - s phviler der ogs forbrugeren et ansvar for at betale for nogle af disse rettigheder .
Dette ansvar m ogs afbalanceres i forhold til ophavsmndenes og skabernes rettigheder for at sikre , at disse rettigheder bliver beskyttet .
<P>
Jeg har stillet en rkke ndringsforslag til betnkningen for at sikre , at der ikke sker nogen reduktion af udbredelsen af information gennem folkebiblioteker , uddannelsesinstitutioner osv . , at den lokale kultur bliver bevaret og udviklet , at de handicappedes rettigheder ikke undermineres af denne lovgivning , og at man beskytter den kulturelle og sociale betydning af strre sportsbegivenheder .
Alt i alt vil min gruppe sttte Barzanti-betnkningen , men vi opfordrer til , at vores ndringsforslag bliver vedtaget .
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge kommissren , om der i nrmeste fremtid kommer et andet forslag fra Kommissionen med hensyn til copyright og dermed beslgtede rettigheder i informationssamfundet ?
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . P grund af digitaliseringen er reproduktionsteknikken kommet s vidt , at den kan f forskellen mellem original og kopi til at forsvinde .
Hvis man ikke vil stte landvindingerne inden for ophavsretten p spil , m man i den digitaliserede kommunikations tidsalder formulere den p ny p en mde , der ogs lever op til de krav , der glder for den nye teknik og den industri , der udnytter den .
<P>
At det foreliggende udkast lever op til disse krav , ogs ved at det lgger hovedvgten p ophavsretten , kan man dels takke Kommissionens forarbejder for , men i ikke mindre grad ogs ordfrerens omtanke og mlrettethed og hans tlmodighed .
For at disse landvindinger ikke skal sttes p spil , er det srdeles vigtigt at vedtage ndringsforslagene 33 , 34 og 37 og ogs tnke p flgevirkningerne , sdan som de er formuleret i ndringsforslagene 97 og 95 .
<P>
Jeg hber , vi alle er enige om , at vi ikke vil tilbage til en tid , hvor den bermte komponist Johann Nepomuk Hummel , Chopins lrer , for frste gang overhovedet mtte gennemtrumfe ophavsrettigheder for komponister , og den store filosof Schelling tabte en retssag mod ulovlig reproduktion af hans tekster , fordi der slet ikke fandtes beskyttede rettigheder .
<SPEAKER ID=144 NAME="Sandbk">
Hr. formand , JuniBevgelsen betragter den frie adgang til information som selve hjrnestenen i demokratiet .
Befolkningen skal bevare retten til oplysning og uddannelse p biblioteker og andre offentligt stttede institutioner .
I den forbindelse skal der tages hensyn til de svage grupper i samfundet .
Derfor har JuniBevgelsen stillet ndringsforslag , som vil sikre , at folk med f.eks. synshandicaps vil have samme frie adgang som alle andre til bibliotekernes materialer , nr formlet ikke er kommercielt .
<P>
Et andet hovedsynspunkt er , at kunstnere skal have alle rettighederne med hensyn til udnyttelsen af deres arbejde .
De skal selv kunne forhandle strrelsen af deres vederlag , og hvilke rettigheder de overdrager til en producent .
I de nordiske lande har vi en lang tradition og gode erfaringer med at lse vanskelige rettighedssprgsml ved hjlp af aftalelicens . Denne model skal vi bevare .
<P>
Til slut vil jeg gre opmrksom p ndringsforslag 56 , som p helt urimelig vis forlanger , at journalister skal have samme rettigheder som forfattere , nr dagbladene udnytter deres artikler .
Et sdant princip strider mod bde ophavsret og aftaler og vil betyde en urimelig erhvervsmssig risiko for dagbladene .
Ogs dette er et sprgsml om den demokratiske adgang til information .
I vrigt vil jeg sige med hensyn til dette direktiv , at jeg er fuldstndig enig med fru Thors .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , direktivforslaget har retningsgivende betydning .
Det har man kunnet aflse allerede af reaktionen i offentligheden .
Kunstnernes ret til beskyttelse af deres vrker skal ogs vre sikret i Internettets tidsalder .
Der skal skabes de retlige rammebetingelser herfor , og det har ordfreren formet .
De fleste af de ndringer , der er foreslet af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , er jeg enig i .
Ud over de bestemmelser , som tjener kunstnernes interesser , vil jeg frst og fremmest fremhve de foreslede ordninger angende anvendelse af arkivproduktioner .
Jeg mener , at man skal tilbyde en tillokkende ordning , for at mange producenter - producenter af fonogrammer og radiostationer - kan tilbyde deres produktioner online , bde dem , de selv har fremstillet , og dem , der er lavet p bestilling .
Film- og lydmateriale , som nu er oplagret i kldre , kan ved hjlp af en ny teknisk mulighed tilbydes til et langt strre publikum .
<P>
Men lad mig afslutningsvist gre en kritisk bemrkning om forslagets sproglige kvalitet .
Jeg ser her i visse afsnit et eksempel p vanskeligt forstelig lovgivning , som skaber afstand til borgerne og derfor ikke opfylder kravet om gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , i den tid , jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet og dets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , har jeg aldrig fr oplevet en tilnrmelsesvist s kompleks lovgivningsprocedure som denne om tilpasning af ophavsretten til informationssamfundets krav .
S meget desto mere vil jeg takke ordfreren for , at han har forsgt at vise os en vej gennem vildnisset af mangfoldige og ofte modstridende interessser og at fastlgge en konsistent linje .
Mske er man er ikke enig i denne linje p alle enkelte punkter , men den er blevet tegnet op og kan derfor tjene som rettesnor bde for Rdet og for Kommissionen .
<P>
Et punkt , hvor der i hvert fald var enighed i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , er kravet om en europisk model for informationssamfundet , hvori kulturelt og kunstnerisk hjtstende vrker udgr et centralt indhold , og de nye teknologier ikke misbruges til at udhule de eksisterende rettigheder .
I betragtning af den universelle karakter af indhold og teknologier rejser der sig imidlertid det sprgsml , om dette ml ikke bedre kan ns ved hjlp af et i international sammenligning hjere beskyttelsesniveau , eller om vi ikke dermed gr livet s surt for andre aktrer i det europiske informationssamfund , at dette i sidste ende ogs fr negative virkninger for rettighedshaverne .
<P>
Hvis vi nsker mere indhold af hj kvalitet , s m vi heller ikke gre det alt for vanskeligt eller endda umuligt for content providers - som det nu hedder - herunder isr ogs for fjernsyns- og radiostationer , at sprede dette indhold og bne nye publikationskanaler .
Ogs forbrugerne forventer af informationssamfundet , at det skal give dem et strre tilbud af lettilgngeligt indhold , og ikke , at de i fremtiden i hjere grad skal til at betale for ydelserne .
Dette glder frst og fremmest for forbrugergrupper , som isr br beskyttes , herunder isr de handicappede .
Jeg vil derfor gerne endnu en gang appellere til ordfreren om at afsvkke de forbehold , han har taget til ndringsforslag 30 , 32 og 48 , der er vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Jeg takker ogs for den sttte hertil , jeg har modtaget fra talerne i Parlamentet .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil begrnse mig til bare to punkter .
Det frste er , at vi her i Europa trnger til tilskyndelse til brugen af Internettet og ikke til at blive afskrkkede herfra .
Ligeledes m vi erkende , at den nye teknologi krver moderne tnkning , og en digital kopi er simpelthen ikke det samme som en analog kopi .
Det er en klon .
Det frembyder en risiko for musikindustrien , hvis en sdan kloning foretages helt uden begrnsninger .
<P>
Vi br ikke undervurdere de unge i Europa og deres foretagsomhed og evne til at frembringe disse kloner .
S sent som i dagens Financial Times har jeg set en henvisning til et produkt fra et fransk selskab , som har sendt en alsidig cd-brnder p markedet .
Ved at trykke p en knap kan man f en eksakt kopi af den originale cd .
Jeg nrer slet ingen tvivl om , at den langsigtede lsning p alt dette ligger i ny teknologi , men der m ogs indfres juridiske restriktioner , hvor dette er ndvendigt .
<P>
Den anden ting , jeg vil tage fat p , er det forslag , der er indeholdt i en rkke ndringsforslag , herunder mit eget , om muligheden for at f mgling , hvor der mtte opst uenighed mellem producenterne og forhandlerne .
Vi kommer til at se en hel del retssager som flge af denne lovgivning , og det vil uden tvivl vre til fordel for advokaterne .
Vi m have et system , hvor man i de lande , som er parate til at give tilladelse hertil , kan f ret til at klage til en uafhngig mgler , der kan hre historien fra begge sider og n til en objektiv lsning , der ikke koster enorme belb , som de sm brugere , producenter og individuelle musikere og den slags ikke har mulighed for at betale .
<P>
Det er kun en lille ting , men en ting , som jeg hber , at ordfreren og Kommissionen vil have sympati for som en mde , hvorp man kan hjlpe nogle af dem , der vil blive pvirket af denne lovgivning .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , betnkningen fra hr . Barzanti er fremragende og perfekt afbalanceret .
Den forsvarer den lovfstede ophavsret , men den tager endvidere hjde for nsket om at stille alle vrker til rdighed for flest mulige mennesker .
Dette er vigtigt , eftersom nogle i denne tekniske og komplicerede debat forsger at bilde os ind , at forbrugerrettighederne krnkes .
Det er helt forkert .
Hverken ophavsretten eller vederlaget for vrkernes anvendelse udgr nogen hindring for tilrdighedsstillelse for offentligheden .
<P>
Hvis nogle medlemsstater mener , at der af kulturpolitiske rsager skal vre gratis adgang til vrkerne , er det op til dem at finde de ndvendige midler . Det er ikke kunstnerne , der skal betale regningen .
Kunne man f.eks. forestille sig , at man i undervisningssektoren krvede , at underviserne gav afkald p halvdelen af deres ln til betaling af den offentlige undervisningstjeneste ?
Det er selvflgelig en absurd tanke .
I vrigt mener jeg , at den frygt , som fjernsynsselskaberne og producenterne af elektronisk udstyr giver udtryk for , er grundls .
<P>
Ophavsretten har aldrig vret og bliver heller aldrig en hindring for den tekniske udvikling , og sdan har det i vrigt vret lige siden bogtrykkerkunstens begyndelse .
Derimod kan den tekniske udvikling , hvis man ikke passer p , undergrave ophavsretten og sledes stte en stopper for de skabende aktiviteter .
<P>
Endelig synes jeg , at det af Retsudvalget foreslede system med hensyn til digital privatkopiering er godt , eftersom der , inden der kan gennemfres eventuelle tekniske foranstaltninger til beskyttelse af rettighedsindehavere , skal vre finansiel opbakning , et rimeligt vederlag , sandsynligvis efter den model , der i dag anvendes p det analoge omrde .
<P>
Kre venner , kre kolleger , vi har ikke kun til opgave at udstikke rammer for et teknologisk omrde med fri konkurrence og fri handel .
Vi skal ogs , hr . Rothley har allerede sagt det , srge for at opretholde og udvikle diversiteten af de europiske kulturelle skabelsesaktiviteter .
Dette direktiv med dets ndringsforslag bekrfter den europiske ophavsretsmodel , idet den gennemfres generelt , uden at forhindre vrkernes udbredelse .
Derfor stemmer jeg og en del af ELDR-gruppen for betnkningen fra hr . Barzanti .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. ordfrer , bde Kommissionens forslag og betnkningen viser manglerne i Unionens lovgivningsteknik .
Der burde her have vret en multinational ekspertkomit , som grundigt havde forberedt de store problemer med ophavsretten og offentlighedsretten .
Dette burde vre blevet fulgt af en bred offentlig diskussion , inden lovgivningen blev vedtaget .
<P>
Nu har vi fet lovtekster , som er uklare , og som ikke er tilstrkkeligt professionelle .
Alt for mange ord skaber nemlig ikke en get klarhed i lovgivningen .
Specielt beklageligt er uklarhederne i forholdet til de nordiske landes regler om borgernes ret til at tage del i de offentlige handlinger og opgaver .
P dette og p andre omrder er der fremover brug for en betydelig dybtgende analyse af problemerne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , Tony Blair sagde engang , at kulturindustrien i hans land er en strre indtgtskilde end stlindustrien , men den digitale teknologi giver uanede muligheder for at krnke ophavsretten .
Det ansls , at der dagligt stjles ca . 1 million cd ?
er fra Internet . Det er alts p hje tid , at der lovgives p dette omrde .
Det glder ikke kun for musik , men for alle audiovisuelle kunstformer .
Vi skal srge for at give forfatteren eller den rethavende eneret til reproduktion , distribution eller meddelelser , som gives til offentligheden om hans arbejde .
Det er den eneste mulighed for at skabe gode forhold , der fremmer kreativiteten og investeringerne .
<P>
Beskyttelse af ophavsretten hen over grnserne giver store fordele .
P det konomiske omrde skal den srge for en udvidelse af markedet . P det sociale omrde skaber denne udvidelse af markedet strre beskftigelse , og sidst , men ikke mindst er der den kulturelle dimension .
Forbrugerne skal sikres god kvalitet , kreativitet og kunstnerisk fornyelse , for lad os ikke glemme , at det er kunstnernes indtgtskilde .
For at bevare og berige vores kunstneriske egenart skal vores kunstnere stimuleres .
Vi skal isr tage vare p de unge talenter , der nu arbejder med noget , som i morgen mske er populrt , men ubeskyttet .
<P>
Det forventes , at vi srger for en god en ordning . Ogs p vegne af dem , der endnu ikke har et navn .
Det er op til os , som europiske lovgivere , at srge for dette .
Derfor stemmer jeg for betnkningen af hr . Barzanti , som jeg hermed lyknsker .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. ordfrer , direktivet omfatter tre niveauer , nemlig et teknisk , et retsligt og et politisk niveau , hvilket gr det komplekst .
Udvalget og ordfrer Barzanti har alligevel gjort et fortrffeligt arbejde .
Jeg opfordrer dog Parlamentet til at stemme imod ndringsforslag 48 , hvori der foresls en tvangslicens , en skaldt lovsformodning .
<P>
De nordiske lande har en lang og positiv erfaring med aftalelicenser og kollektive aftaler .
Disse glder selv for ophavsmnd uden for den aftalesluttende organisation og garanterer rettigheder og erstatningsniveauer .
Denne model , som gavner alle parter , m kunne bevares og m ikke erstattes med en tvangslicens .
Det ville stride imod Bern-konventionen og WIPO-konventionen .
<P>
Faktisk er dette en kulturpolitisk sag . Det glder imidlertid ogs om at varetage de offentlige institutioners rettigheder , f.eks. hospitaler , skoler , biblioteker , museer , arkiver og fngsler og sidst , men ikke mindst de handicappedes muligheder og rettigheder .
En fri og lige adgang til information , kultur og offentlige handlinger er ndvendig for en demokratisk samfundsudvikling .
Direktivet m sikre dette .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans gode humr og udholdenhed med hensyn til at tackle denne vanskelige betnkning . Vanskelig for det frste fordi den m finde en balance mellem ophavsmndenes rettigheder og forbrugernes behov , og for det andet fordi teknologien ndres s hurtigt , hvilket gr det vanskeligt at foregribe lovgivningsmssige problemer i denne forbindelse .
Jeg vil gerne pege p tre sprgsml : handicaprettigheder , ndvendigheden af at kommunikere parlamentariske og juridiske forhandlinger , og sprgsmlet om en passende kompensation .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om rettigheder for handicappede har jeg stillet et ndringsforslag for den britiske Labour-gruppe , som lobbyen af handicappede foretrkker , fordi det er obligatorisk i stedet for frivilligt som i det ndringsforslag , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har vedtaget .
Philip Whitehead og jeg har ogs stillet et ndringsforslag om at tillade frie referater af parlaments- og retsmder .
<P>
Sprgsmlet om en passende kompensation , og her taler jeg for de britiske Labour-medlemmer , frembyder et problem for Det Forenede Kongerige .
Selvom undtagelserne er frivillige og kan tilpasses national lovgivning efter medlemsstaternes nske , s vil ndringsforslagene , sdan som de er formuleret i jeblikket , indfre en pligt til at yde en rimelig kompensation .
I Storbritannien er folk blevet vant til at optage deres yndlings-tv-program og se det , nr det passer dem , p det tidspunkt , hvor det passer dem bedst .
Det er en ret , som ikke har finansielle konsekvenser .
Den britiske offentlighed vil blive meget ked af det , hvis denne rettighed bliver beskret ved , at der skal betales .
Derfor kan min gruppe ikke acceptere denne id .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , sprgsmlet om ophavsret begrnser sig ikke kun til , hvem vederlaget tilhrer , og hvordan det mest effektivt kan opkrves .
I betnkningen af Barzanti burde der essentielt vre tale om en fri udvikling af telenet og principperne for den kommercielle udnyttelse af disse , det vil sige forbrugernes mulighed for at anvende Internet med lavest mulige omkostninger .
<P>
En flles interesse for alle aktrer er beskyttelsen af ophavsret , men ikke absolut p betingelser af dem , som i forvejen str strkest .
Det er sprgsml om , hvilket forml der prioriteres hjest : styrkelse af rettighederne for indehaverne af ophavsret eller internetbrugernes friheder og serviceudbydernes handlemuligheder .
Med hensyn til informationssamfundets fremtid er det sidstnvnte forml , som er det mest centrale .
<P>
Betnkningens grundtanke , at den digitale ophavsret bedst kan beskyttes ved at forbyde midlertidig kopiering af materialer , hvilket er ndvendigt for formidlingen , strider fuldstndig imod Internettets bredt accepterede funktionsprincipper .
Sfremt forbud mod den midlertidige kopiering og de tekniske monopoler bliver en realitet , kan f.eks. surfing p Internet forbydes og en almindelig computer fortolkes som ulovligt udstyr , som gr uden om ophavsretlige beskyttelsessystemer .
<P>
t af de vigtigste forml i betnkningen af Barzanti er at forbedre mulighederne for udgivelse af de europiske rettighedshaveres produkter .
Alligevel er 80 % af rettighederne for de eksisterende musikprodukter , som slges i Europa , i ikkeeuropiske hnder .
En stramning af de elektroniske ophavsrettigheder vil fre til en endnu mere mrkbar centralisering af handlen til fordel for Hollywoods megaselskaber .
Dette vil imod opfattelsen i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier ikke forbedre mulighederne for europiske kunstnere for at udgive og slge deres vrker .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , i det digitale netvrks verden er beskyttelsen af ophavsret et essentielt forml .
Ulovlig kopiering er en trussel mod rettighedshavernes berettigede interesser og dermed mod hele indholdsproduktionen og det kreative arbejdes rentabilitet .
Lige s berettiget og vigtig er dog borgernes ret til information og udviklingen af et informationssamfund , som er bent for alle .
<P>
I mange medlemsstater er det lykkedes at opbygge et fungerende ophavsretligt milj , som p en afbalanceret mde sikrer bde en fleksibel anvendelse af materialet og rettighedshavernes interesser .
EU ' s direktiv om ophavsret og specielt dets i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder opstrammede form udgr en trussel mod den fungerende balance .
I den foreliggende form vil direktivet mrkbart begrnse informationens frie udbredelse og de offentlige serviceinstitutters muligheder for at tjene borgerne .
<P>
En ophavsretlig balance forudstter , at der som modvgt mod den flles strke beskyttelse af ophavsret ogs lovgives om obligatoriske mindsteundtagelser , som omfatter adgang til information , uddannelse , forskning , og som er anerkendt og godkendt i alle sektorens internationale aftaler .
Ud over de obligatoriske undtagelser skal man nationalt p basis af egen tradition og kultur kunne lovgive om passende praksis i f.eks. overenskomstaftaler .
<P>
Det er srdeles skbnesvangert , hvis dette direktiv medfrer , at bibliotekernes service udelukkende bliver afhngig af eventuelle tilladelser fra indehaverne af ophavsret .
Retten til viden m ikke vre afhngig af tilladelser i et samfund med livslang uddannelse i en tid , hvor fjernundervisning og virtuel netservice er ved at blive almindelig .
Vi nsker vel ikke at havne i en underudviklet tilstand , hvor der ikke m ses i , bladres i eller kopieres elektronisk materiale uden srlig tilladelse eller afgift .
I et demokratisk samfund er det hensigtsmssigt at sikre kopiering til uddannelses- , forsknings- og privatbrug netop gennem biblioteker , idet bibliotekerne , arkiverne og museerne har pligt til at sikre bevaringen af og adgangen til kulturmateriale og traditioner ogs i elektronisk form .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , mange tak til hr . Barzanti .
Han har afbalanceret forskellige interesser p udmrket vis .
Intellektuel skabervirksomhed er vital for vores konomis fremtid , men ogs selve nerven i vores samfund , hvad enten det drejer sig om musik , film , fotografier , bger eller software .
Vi fr at vide , at vi skal afbalancere interesserne , men helt rligt , s er alle interesser ikke lige strke .
De store telekommunikationsselskaber vil altid overleve , men hvis vi kvler individuelle ophavsmnd og bringer dem til tavshed , s fr vi dem aldrig tilbage .
Sorte skrme vil ikke berige vores samfund .
<P>
Vi m ogs sikre , at ophavsmnd fr tilstrkkelig tilskyndelse til og belnning for deres arbejde .
Et strkt copyrightsystem , som foreslet af Kommissionen og hr . Barzanti vil sikre vrdighed , uafhngighed og overlevelse for ophavsmndene .
Alt for mange m fortsat hutle sig igennem i en slags tagkammertilvrelse som i La Bohme .
Kun 7 % af forfatterne i Frankrig tjener mere end minimumslnnen .
Det m vi ikke glemme .
Jeg har venner , der er forfattere , og som overlever fra hnden og i munden af royalties og m slge deres egne ejendele for at skrive nste bog eller lave nste film .
Jeg kan derfor under ingen omstndigheder sttte et ndringsforslag , der gr ud p at tvinge ophavsmndene til at overfre deres rettigheder til andre .
<P>
Det er af helt afgrende betydning at f undtagelser for de handicappede , uddannelsessektoren , forskningen , arkiverne og opsgende journalistik og biblioteker .
Nogle vil mene , at der kan vre en fair brug uden fair kompensation .
Hvorfor forlanger vi af vores forfattere og vores kunstnere , hvad vi ikke forlanger af andre arbejdere i vores konomi ?
Systemer med fair kompensation gennem en afgift p tomme bnd findes i 11 ud af 15 lande .
Alle ophavsmnd i Det Forenede Kongerige og deres fagforeninger sttter en sdan afgift .
Alt , hvad jeg siger til de britiske medlemmer af Parlamentet , er , stem ikke imod ndringsforslag 34 , 36 , 37 og 41 .
Tillad ophavsmnd og andre i Det Forenede Kongerige at f en fair debat om , hvorvidt vi skal indfre en afgift p tomme bnd .
<P>
Lad mig gre det klart , at dette ikke er obligatoriske undtagelser .
At stemme for disse ndringsforslag vil ikke tvinge den britiske regering til at indfre en afgift p tomme bnd .
Lad os sikre , at vi ud af dette fr en kulturel regnskov , som vores store forfatterinde Maureen Duffy har sagt .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , det er efter mine begreber en srdeles afbalanceret betnkning , kollega Barzanti har udarbejdet .
Hvor som helst de rettigheder , der tilkommer indehaverne af intellektuel ejendomsret , konfronteres med dem , der har adgang til informationen , er der konflikter .
Jeg mener , at sprgsmlet om ejendomsret er principielt og ikke et sprgsml om , hvilket transportmiddel der anvendes til informationerne .
Af den grund mener jeg , at de principper , som ordfreren Barzanti har indflettet og peget p i sin betnkning , er rigtige .
Naturligvis er der behov for undtagelser , men det skal netop vre undtagelser , som er begrnsede , og som ogs skal bekrfte regelen , nemlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret .
<P>
Det er aldrig fr sket i mit snart 20-rige virke som parlamentsmedlem - bde nationalt og ogs her - at jeg i en sag er blevet bearbejdet s massivt af interessegrupperne .
Jeg hber ikke , at Parlamentet ved afstemningen skal hjlpe de nye medier - som har deres berettigelse og ogs skal varetage denne - til et nyt eldorado p bekostning af ophavsmndene .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , der er tre erhvervsgrene , som har interesse i et strkt og klart copyrightdirektiv , nemlig indholdsindustrien , telekommunikations- og serviceleverandrerne og leverandrerne af forbrugerelektronik .
Endvidere er der naturligvis ogs forbrugerne , bibliotekerne , skolerne osv .
<P>
I betnkningen af hr . Barzanti er balancen klart til fordel for indholdsindustrien , og det p bekostning af de andre erhvervssektorer og isr forbrugerne .
Indehaverne af ophavsretten fr jo en absolut ret til beskyttelse , hvorved f.eks. kopiering til privat brug forbydes .
Nu forsger amerikanske virksomheder at lave lovgivningen i Europa sledes , at den gr langt videre end i USA , hvor man netop helt har forkastet en absolut ret .
Amerikanske virksomheder skubber dermed med vilje Europa bagud , og Europa accepterer det , hvis vi vedtager betnkningen af hr . Barzanti .
Vi , og isr industrien , kommer bagud , og det koster beskftigelse .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , isr Retsudvalget er i gang med en bagtropskamp , hvor den etablerede industri gennem dette direktiv forsger at opretholde sin markedsposition i de gamle medier p bekostning af de nye medier .
Ny teknologisk udvikling , som Internet , bremses af direktivet , og kunstnerne lader sig derved manipulere og spnde for den industriens vogn , hvor der anvendes tungt artilleri , f.eks. Claudia Cardinale .
Men den nye generation af kunstnere , som spreder og slger deres produkter via Internet , bliver tilbage i kulden .
<P>
Jeg har til sidst et sprgsml til kommissr Monti .
Hvordan forholder ophavsretsdirektivet sig til direktivforslaget for den elektroniske handel ?
Med andre ord : Hvis der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til beskyttelsen af ophavsretten , glder s princippet om oprindelses- eller beskyttelseslandet ?
For i det foreliggende direktiv om elektronisk handel er oprindelseslandet udgangspunktet .
Jeg anmoder hr . Monti om at svare p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Kre kolleger , vi har et vanskeligt direktiv liggende her foran os , og jeg er glad for den mde , hvorp kollega Roberto Barzanti har organiseret dette .
Jeg er ikke ligefrem henrykt for alt , det ved han , og mange kolleger her i Parlamentet ved det .
Vi er ved frstebehandlingen - mange ting kan vi stadig rde bod p - og jeg hber , at vi befinder os p en god vej .
<P>
Men lad os dog venligst gre os n ting klart og uden at gre os illusioner . Det er ikke en kulturkamp , vi frer her .
Det drejer sig jo ikke om de fattige kunstnere . Carol , du ved , i hvor hj grad jeg sttter dit standpunkt imod de store telekommunikationsselskaber .
Det drejer sig jo ikke om software-industrien , om Microsoft mod europiske virksomheder .
Det drejer sig jo ikke om , at den ene industri her spilles ud mod de andre .
Lad os vre rlige .
Det drejer sig om , hvem der erobrer dette elektroniske marked , og der foregr en hrd kamp derude .
Vi str midt imellem de forskellige interesser , vi kan jo se det p alle de publikationer , vi modtager hvert jeblik .
<P>
Srg blot venligst for , at ingen fr os p glatis , idet vi flger den ene industri og tror , at vi dermed gr noget for kunstnerne og for artisterne , at vi flger en god europisk tradition og s lander i en amerikansk blindgyde .
Lad os venligst ikke beg den fejltagelse , det plderer jeg for .
I USA er der i mange henseender fundet et kompromis , som er acceptabelt .
Lad os ikke i Europa st tilbage for dette kompromis .
Lad os se p loven , det plderer jeg for .
Den gyldne middelvej ligger nu engang et eller andet sted imellem .
Den ligger i Kommissionens forslag .
Den ligger i det forslag , Roberto har fremsat .
Den ligger i det forslag Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har stillet , og som jeg er med til at sttte - I ved , at jeg har indgivet mange forslag .
Den vil ligge i andenbehandlingen , og den vil ligge i det , som Rdet endvidere kommer med .
Blot venligst ingen forkert vej , ingen illusioner , men en meget realistisk pragmatisk vej , som frer den europiske industri ind p den rigtige vej , som beskytter ophavsmndenes interesser , som beskytter alles interesser p dette marked - de sm og de store , ogs telekommunikationsindustrien og ogs internetudbyderne .
Den vej plderer jeg for , og derfor beder jeg , lad os endnu en gang se fornuftigt p ndringsforslagene , ogs til i morgen , isr venligst artikel 5 og 6 , artikel 6 . Vr med til ogs at sikre den europiske industris interesser .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , der er meget f omrder , hvor den europiske integrationsproces ' kvalitet og fremtid str p spil .
Ophavsretten er et af dem .
Den flles landbrugspolitik eller det transeuropiske transportnet kan synes vigtigere . Det er de ikke .
<P>
Den europiske ophavsretspolitik drejer sig nemlig ogs om fdevarer og transport .
Den drejer sig om fremstilling og handel med bger og aviser , musik , audiovisuelt materiale og multimedier .
Hvis disse fdevarer mangler , eller hvis de mister kvalitet , vil det betyde den visse dd for Europa .
Det europiske samfund vil ikke kunne hvde sin egenart , vil ikke kunne styrke sin vitalitet , vil ikke kunne skabe ligevgt p handelsbalancen , s lnge det ikke har formet at erobre den del af kulturmarkedet , som det har en naturlig adkomst til .
Med Internettet og den digitale teknologi og alt det andet , der kommer , og som vi endnu ikke kender , med markedets globalisering og EU ' s udvidelse , med stadig flere multilaterale traktater , er ophavsretspolitik en europisk ndvendighed .
Ogs fordi vores skabende kunstnere er vores antenner rettet mod fremtiden , vores kritiske bevidsthed og vores visitkort .
Det er derfor i vores allesammens interesse , at de trives og bliver til flere .
<P>
Hvad er det alts , der str p spil ?
Frst og fremmest at lette udvekslingen af vrker , srge for , at alle parter i processen fr et passende vederlag , bde dem , der skaber , og dem , der investerer , og undg piratkopiering .
Hvad er opgaven ?
At skabe en permanent aftalestruktur mellem medlemsstaterne , at sikre , at den europiske lovgivning er i overensstemmelse med internationale konventioner , og at den til stadighed er tidssvarende , at automatisere mest muligt vederlagssystemerne og at styrke anvendelsen af beskyttelsesteknologi .
<P>
Barzantis betnkning er fremragende , fordi den ud over at have et kulturelt perspektiv konstant understreger , at  overensstemmelse  og  harmonisering  er feltrbet .
Det er nemlig den eneste mde , hvorp de modsatrettede interesser kan varetages .
At vise svel medlemsstaterne som kunstnerne og brugerne , at de alle er i samme bd og er ndt til med energi at ro i takt , s bden kan n i havn .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , i forslaget i dag om ophavsret tager man sig med rette af beskyttelsen af forfattere og kunstnere , men ogs af pladeproducenterne og radiostationerne , som ligeledes br f et logisk vederlag .
Nu beder man dog Parlamentet om at godkende en lovgivning , som begrnser de europiske aktrers adgang til Internettet , hvilket afviger fra det , der str i den nye traktat fra Verdensorganisationen for Intellektuel ejendomsret og ogs i den amerikanske lov kaldet Digital Millennium Copyright Act .
Dette sker netop for at beskytte ophavsretten , men det sker under pres fra de store multinationale pladeselskaber , der efterhnden alle sammen er amerikanske , om ikke af oprindelse s i det mindste med hensyn til de konomiske interesser .
<P>
Retsudvalget gr ind for en tilladelse til tekniske kopier , og jeg kan ikke se , hvordan den kan styrke ophavsretten .
Denne ret er nemlig allerede i hj grad beskyttet i direktivets artikel 2 , der fastlgger princippet om , at ingen kan sende vrker ud p Nettet uden at have fet tilladelse fra rettighedshaveren .
P hvilken mde kan denne yderligere tilladelse styrke ophavsmndene ?
Det er ikke sdan , man bekmper piratkopiering , i det mindste ikke iflge amerikansk lov , der betragter procedurerne med at anmelde og lukke de mistnkte steder som den mest effektive mde at bekmpe denne plage p .
Nr man plgger netaktrerne at kontrollere alle de  pakker  , som tjenesteudbyderne sender , betyder det , at deres antal vil blive reduceret , og at de vil blive samlet p f hnder .
Det er ikke det , den uafhngige europiske pladeindustri nsker . Det er den samme industri , som investerer i strstedelen af de indspilninger , der foretages i Europa ; som skaber beskftigelse og udvikling , og som tror p de unge kunstnere og eksporterer den europiske musik til udlandet .
Dem , der nsker alt dette , har oversiske interesser .
Dem , der beder os om at lukke for internetadgangen , importerer musik i Europa , der er produceret andre steder .
Ogs den ringe andel af musikken , som er produceret i Europa , anvender nogle handelsstandarder , der krver et meget stort salg , som opns via nogle meget dyre reklamekampagner . Disse har myndighederne i Italien for nylig dmt i deres dom over The Big Five , det vil sige de fem store musikindustrier .
<P>
Jeg vil gerne afslutte mit indlg med at minde om , at den uafhngige pladeindustri og managerne , der er de egentlige reprsentanter for kunstnerne , beder os om at sl bremserne i , fr det er for sent .
Jeg foreslr , at vi flger deres rd , og at vi stemmer ja til ndringsforslagene fra vores kolleger hr . Cassidy og fru Thors .
Det er ndringsforslag , som er mere i trd med kunstnernes krav . P denne mde vil vi ogs virkeligt kunne beskytte informationssamfundets , musikkens og brugernes fremtid .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , betnkningen af Barzanti er vigtig , og der skulle meget behndighed til , fr den var klappet og klar !
Det er sandt , at vi er i gang med frstebehandlingen , og at vi senere kan rette mange fejl , som eventuelt begs her .
Jeg vil dog ppege , at man i mange medlemsstater , f.eks. i mit eget land , uden direktiver gennem aftaler er net til et meget afbalanceret resultat .
<P>
Tre forhold virker modstridende . Det frste er borgernes ret til information , hvilket betyder biblioteker , den livslange uddannelse og s videre .
Den m vi ikke skade , det er det vigtigste princip .
Det andet og nstvigtigste er ophavsretten til eget produkt .
Det tredje er at skabe og opretholde forudstninger for elektroniske markeder , fordi det udgr et europisk beskftigelsessprgsml .
Disse tre forhold skal kunne forenes .
<P>
Vi synes alle , at piratisme er en forbrydelse , og den skal vi modarbejde .
Derfor , synes jeg , at vi br vente og se nste fase af direktivet efter afstemningen , og det er den , hvor vi ud fra beskftigelsesperspektivet drfter rettighedshavernes funktion p den ene side og industriens funktion p den anden side , s der bekftigelsesmssigt svel i forhold til ophavsret som industri , alts i forhold til radio- og fjernsynsvirksomhed samt anden elektronisk virksomhed , kan opns en optimal europisk model .
<P>
I jeblikket virker det som om , at vi skndes temmelig meget indbyrdes , og den europiske beskftigelsessituation og den europiske indholdsproduktion , som begge er vigtige anliggender , som vi nu finder lsninger for , med andre ord den europiske identitet , kultur og beskftigelse , lider under det .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , for at afslutte denne diskussion vil jeg gerne tale om noget , man ikke plejer at omtale , nemlig nogle betragtninger .
Jeg har tidligere sagt , at denne betnkning kom med en politisk retningslinje , men teknisk set kan den forbedres .
Det er der tre meget tydelige eksempler p i betragtningerne .
Der er betragtninger , som ikke svarer til noget ndringsforslag i afsnittet med bestemmelser , og som ud fra denne synsvinkel teknisk set er forkerte , men som politisk set kommer med tre tydelige retningslinjer : Den frste - den har hr .
Barzanti nvnt - er den om de oprindelige folk og de oprindelige folks kulturelle rettigheder , den anden - som er blevet nvnt af hr .
Perry - siger , at WIPO har gjort meget for at fremme mgling som konfliktlsning , og der er to ndringsforslag - 82 og 91 mener jeg - til betragtning 21 , som Det Europiske Folkepartis Gruppe derfor vil sttte , og den sidste tydelige retningslinje drejer sig om et punkt - som man har lagt til side , til trods for at det har givet anledning til megen kontrovers - og som jeg nu vil omtale .
<P>
Det er rigtigt , at dette direktiv har forbindelse med et andet vigtigt direktiv , som er under behandling for jeblikket - direktivet om elektronisk handel - og endog med et direktiv om ansvar i generelle vendinger , men det har sin egen personlighed .
Det har sin egen personlighed , og det skal g sin gang og vedtages snarest muligt .
Der er dog fremlagt et ndringsforslag , som Det Europiske Folkepartis Gruppe ogs sttter , som gr ud p at sige , at selvom hvert af disse direktiver har deres egen personlighed , burde de g hnd i hnd , og de burde trde i kraft s hurtigt som muligt .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige , hr. formand , at jeg har gldet mig meget over at lytte til en s anset person som fru Mann og hre hende komme med et afbalanceret indlg over for den modstningsfyldte og ofte demagogiske holdning , som kommer til udtryk mellem den europiske industri og den amerikanske industri , og jeg skriver under p hendes ord .
Jeg finder , at dette er et afbalanceret direktiv .
Man skal forsge at forbedre det ved andenbehandlingen , men her har vi givet et politisk signal .
Nu er det Kommissionen , der skal spille ud .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , de italienske virksomheder tegner sig for ca . 80 % af den europiske produktion , mens de store multinationale selskaber har 80 % af markedet , idet de importerer produkter fra lande uden for Europa , og navnlig fra USA .
I begyndelsen udvikler nsten alle de strste europiske pladesucceser sig med en uafhngig producent , der tror p dem .
Frst derefter kommer disse succeser i stald hos et multinationalt selskab , hvilket skyldes distributionskravene .
Vores indfaldsvinkel til direktivet afviger derfor fra de store multinationale pladeselskabers indfaldsvinkel . De har skabt en smal distributions- og reklamepassage , hvor de kontrollerer enhver adgang til forretningerne , medierne og hitlisterne .
<P>
Internettet er efter vores mening en effektiv mde at slippe uden om denne passage p .
Det , der egentlig str p spil i denne kamp , er ikke beskyttelsen af ophavsretten , som jo allerede sikres i direktivets artikel 2 , men derimod en bevarelse af den nuvrende situation med fri adgang til Internettet for alle og ikke kun for de store koncerner .
<P>
Den pligt til at tillade tekniske kopier , som Parlamentets Retsudvalg har godkendt , ville i stedet f den konsekvens , at de multinationale selskabers overherredmme ville blive udvidet til ikke bare at omfatte den traditionelle musikdistribution , men ogs den digitale .
Vi mener derfor , at det er ndvendigt at omformulere artikel 5 , stk . 1 , s man ikke reelt begrnser de uafhngige aktrers adgang til Nettet .
Vi mener desuden , at det er hensigtsmssigt at fremme de uafhngige adgangsudbyderes investeringer , da disse udbydere er de europiske uafhngige musikproducenters naturlige dialogpartnere .
I virkeligheden har de europiske producenter frst og fremmest brug for fri og billig adgang til Nettet , s de kan slge den musik , som de store multinationale selskaber betragter som ukonomisk efter deres handelsstandarder .
Nr de gr p Internettet , skal virksomhederne ogs kunne benytte systemer , der er kompatible med de interfaces , som brugerne anvender mest , da de ikke kan lbe den risiko at investere i web-steder , som herefter mske ikke er kompatible med de nye softwareversioner , der er fremherskende .
For det andet har de europiske producenter brug for sttteprogrammer magen til dem , der anvendes til audiovisuelt materiale i medierne .
Endelig har de behov for strategiske forsknings- og udviklingsprogrammer , der gr det muligt for musikindustrien og teknologiindustrien i Europa at aftale nogle standarder for en sikker og effektiv handel med musik , som et alternativ til de tilsvarende amerikanske standarder .
<P>
Af disse rsager mener Den Nationale Alliance , at situationen br genovervejes , og vi anmoder derfor om en fornyet udvalgsbehandling af direktivet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Monti">
Hr. formand , at skabe og innovere kommer til at spille en vigtig rolle for udviklingen af informationssamfundet .
Dette forslag til direktiv udgr en vsentlig del af de juridiske rammer , der i jeblikket er ved at blive udarbejdet p europisk plan og p verdensplan for at sikre en harmonisk udvikling af informationssamfundet .
Informationssamfundet udvikler sig nemlig globalt .
I 1996 fik det internationale samfund to traktater under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret , hvoraf den ene drejer sig om ophavsret , mens den anden drejer sig om kunstnere , udvere og fonogrammer .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at Den Europiske Union har spillet en afgrende rolle ved udarbejdelsen af disse to traktater .
Unionen kan i dag tilslutte sig traktaterne som Det Europiske Fllesskab og vre en af de frste , der ratificerer dem .
USA har allerede opfyldt deres forpligtelser .
Der skal indgives 30 ratificeringer , fr traktaterne trder i kraft .
Den Europiske Union reprsenterer 42 ratificeringer som flge af aftalerne med ES-landene samt de st- og centraleuropiske lande og som flge af associeringsaftalerne med andre lande igen .
Fllesskabets og dets medlemsstaters ratificering af traktaterne medfrer , at bestemmelserne skal implementeres i de nationale lovgivninger . Denne implementering i fllesskabslovgivningen er i vrigt genstand for nrvrende forslag .
<P>
Foruden overholdelsen af de internationale forpligtelser er forslagets grundlggende mlstning at skabe nogle harmoniserede juridiske rammer for ophavsretten og beslgtede rettigheder .
Vi forventer os , at en strre juridisk sikkerhed - der sikrer investeringerne i skabende og innoverende aktiviteter og i nettenes infrastruktur - vil fremme den europiske industris vkst og konkurrenceevne samt skabe flere arbejdspladser .
Det er vores opgave at srge for dette store konomiske og kulturelle potentiale ved at skabe nogle passende juridiske rammer .
<P>
Ved udarbejdelsen og vedtagelsen af dette forslag - der , som De husker , opstod som flge af en bred hring allerede i 1994 - har Kommissionen vret meget opmrksom p at bevare en retfrdig balance mellem de forskellige rettigheder og interesser , der er tale om , og som ofte er i ben konflikt med hinanden .
Jeg ved , at dette ogs har vret mlstningen i Parlamentets arbejde .
P Kommissionens vegne vil jeg gerne takke Deres ordfrer , hr . Barzanti , for at have udfrt sin opgave s effektivt .
Han har forstet at kombinere det indgende kendskab til problemet , som han ogs har fet gennem sit tidligere arbejde med grnbogen fra 1995 og med meddelelsen fra 1996 , med den store beslutsomhed , der er ndvendig , nr man behandler nogle s vanskelige forslag .
<P>
Der er blevet fremsat 58 ndringsforslag , hvoraf de 30 vedrrer teksten og de 28 betragtningerne . Ud af disse 58 ndringsforslag kan Kommissionen godkende 28 og tage 14 i betragtning , men vi m forkaste 16 af ndringsforslagene .
Kommissionen kan godkende flgende ndringsforslag : 1 , 2 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 10 , 12 , 17 , 18 , 20 , 21 , 24 , 29 , 31 , 34 , 35 , 36 , 37 , 38 , 41 , 42 , 43 , 44 , 45 , 55 og 57 .
<P>
Kommissionen vil tage flgende ndringsforslag i betragtning , dog med visse ndringer , der for det meste drejer sig om formuleringen : 9 , 11 , 16 , 22 , 33 , 39 , 46 , 49 , 50 , 51 , 52 , 53 , 54 , 58 og de nye ndringsforslag 82 og 91 .
<P>
Med hensyn til betragtningerne forkaster Kommissionen ndringsforslag 3 , som efter vores opfattelse forveksler beskyttede vrker med information generelt , og som er i modstrid med principperne i acquis communautaire ; frste del af ndringsforslag 13 , der gr imod traktaten fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret , mens vi godkender ndringsforslagets anden del ; ndringsforslag 14 , som efter vores mening ikke nr mlstningen om at definere begrebet  almenheden  , og vi mener , at dette er medlemsstaternes opgave , da de er bedre i stand til at give dette begreb med variabel geometri en betydning ; ndringsforslag 19 , der ikke stemmer overens med de ndringsforslag , som fremsttes i forbindelse med artikel 5 , stk . 2 , litra b ) ; ndringsforslag 23 , fordi det stter sprgsmlstegn ved forslagets indfaldsvinkel med hensyn til undtagelserne ; ndringsforslag 27 og 28 , der allerede er dkket af forslagets tredje betragtning ; og ndringsforslag 15 , 25 og 26 , da de fjerner sig for meget fra forslagets anvendelsesomrde .
<P>
Hvad artiklerne angr , forkaster Kommissionen ndringsforslag 30 , da det behandlede sprgsml tages op i artikel 5 , stk .
1 ; ndringsforslag 32 og 48 , der tager sigte p at indfre nye undtagelser til fordel for radiostationerne ; ndringsforslag 56 til artikel 5 , stk .
1 , som jeg gerne vil behandle srskilt om et jeblik ; ndringsforslag 40 , eftersom der i stor udstrkning tages hjde for rsagen til dette ndringsforslag i artikel 5 , stk . 3 , litra c ) - et ndringsforslag , som De har fremsat - og ndringsforslag 47 , fordi sprgsmlet behandles i forbindelse med betragtning 27 , der ndres af ndringsforslag 20 .
<P>
Kommissionen retter sig efter betnkningen med hensyn til de ndringsforslag , der er indgivet under denne mdeperiode , da de enten afspejler nogle synspunkter og interesser , der allerede er taget hensyn til i Retsudvalgets betnkning , eller er ndringsforslag , som er blevet forkastet af Retsudvalget . Ud af de nye ndringsforslag kan vi derfor kun tage nr .
82 og 91 i betragtning .
De vedrrer mgling , som er et punkt , hr . Perry og fru Palacio var inde p .
<P>
Alt i alt kan Kommissionen sledes flge Parlamentet p mange punkter .
Jeg vil gerne gentage , at vi forkaster 16 ndringsforslag , tager 14 i betragtning og godkender 28 .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med to bemrkninger til to srlige punkter .
Hvad radiostationerne angr , foreslr De , at vi tilfjer tre nye undtagelser til fordel for disse .
Jeg vil gerne minde Dem om , at vi er interesserede i at bevare balancen mellem de rettigheder og interesser , der str p spil .
Kommissionen godkender ndringsforslag 39 , der indfrer en undtagelse for radiostationerne med hensyn til srlige reproduktionshandlinger , der er ndvendige for at transmittere lovlige radioudsendelser , eftersom der er tale om et reelt teknologisk krav .
For at skabe en balance mellem de interesser , der str p spil , m Kommissionen til gengld forkaste ndringsforslag 32 og 48 . Frstnvnte ndringsforslag tager sigte p at indfre en undtagelse , der vil gre det muligt for radiostationerne efter anmodning at stille nogle programmer til rdighed , som hovedsagelig bestr af fonogrammer .
<P>
Lad os nu tage fat p artikel 5 , stk . 1 , som giver anledning til s meget polemik .
Hvad er formlet med bestemmelsen ?
Det er at fastlgge en undtagelse fra reproduktionsretten med hensyn til visse tekniske reproduktionshandlinger , der er en del af en teknologisk proces , og som udelukkende foretages med det forml at muliggre en anden anvendelse af det beskyttede materiale .
Det drejer sig om den eneste obligatoriske undtagelse i hele forslaget , og den er derfor formuleret meget prcist .
Denne bestemmelse vil give telekommunikationsoperatrerne og tjenesteudbyderne mulighed for at udve deres aktiviteter i forbindelse med udnyttelsen af tjenesterne p Nettet , der ofte er af international karakter , med den ndvendige juridiske sikkerhed .
<P>
Vi har foretaget en underopdeling af Deres forslag p dette omrde , og vi er i stand til at tage nogle af dem i betragtning .
<P>
Hvad angr definitionen af undtagelsernes anvendelsesomrde , kan vi godkende medtagelsen af ordene  forbigende  og  lejlighedsvis  som en specificering af begrebet  midlertidig  , der str i vores forslag , og af ordet  vigtig  , som yderligere betegner handlingens tilhrsforhold til den tekniske transmissionsproces .
Vi forkaster derfor ndringsforslag 65 og 88 , der svkker sidstnvnte forhold .
<P>
Vi kan til gengld ikke godkende begrebet  konomisk betydning  for rettighedshaveren .
Henvisningen til vores begreb  selvstndig konomisk vrdi  er i trd med undtagelsens forml og er sledes hensigtsmssig til den praktiske anvendelse af undtagelsen .
Man skal dog huske , at der er taget hjde for at beskytte rettighedshaveren mod en uberettiget konomisk skade i artikel 5 , stk . 4 .
<P>
Endelig kan vi ikke overtage indskuddet om , at anvendelsen skal godkendes eller vre tilladt i henhold til loven .
Ved at tilfje dette , ville den planlagte undtagelse kun glde i forbindelse med indhold , hvis anvendelse er blevet godkendt af rettighedshaverne eller tilladt af loven .
Vi er bevidste om rettighedshavernes bekymringer . De frygter , at Nettet ender med at blive et redskab for overfrslen af ulovligt kopieret indhold - piratkopiering - men for prcist at n mlstningen m man p forhnd sprge sig selv , hvilken metode der er den mest hensigtsmssige og den mest formlstjenlige .
Nr man leder efter en sdan metode , skal man efter vores mening sikre en korrekt balance mellem rettigheder og undtagelser fra disse rettigheder .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p en meget vigtig gruppe ndringsforslag , nemlig dem om privatkopiering .
I Deres ndringsforslag stadfstes to vigtige principper , nemlig rettighedshavernes ret til en rimelig kompensation og sondringen med hensyn til digital privatkopiering .
Det frste princip anerkender beskyttelsen af et krav om retfrdighed , og det er et passende fremskridt i bestrbelserne p at opn juridisk sikkerhed p dette omrde .
Kommissionens godkendelse af ndringsforslaget om digital privatkopiering hrer med til den tankegang , der allerede blev givet udtryk for i betragtning 26 og 27 i vores forslag .
Det er netop i lyset af det , der str i disse passager i forslaget , at Kommissionen godkender anerkendelsen af princippet om , at det i digital sammenhng stadig skal vre muligt at lave en privatkopi , uden at dette gr ud over de effektive og funktionelle tekniske metoder , der kan beskytte rettighedshavernes interesser .
Vi retter os derfor efter den lsning , De har foreslet , under forudstning af , at ndringsforslaget omformuleres , s princippet fremstilles korrekt .
<P>
De forbinder ikke blot analog og digital privatkopiering , men ogs undtagelserne for undervisning og i forbindelse med reprografi , med princippet om en rimelig kompensation til rettighedshaverne .
Der er tale om en fremgangsmde , som muliggr en strre harmonisering , og som respekterer traditionerne og praksisen i medlemsstaterne .
Kommissionen kan ogs flge Dem i den retning og godkender derfor ndringsforslag 36 og 37 samt ndringsforslag 35 og 41 .
<P>
Beskyttelsen af de teknologiske foranstaltninger er genstand for forslagets artikel 6 , som Deres ndringsforslag 49 , 50 , 51 , 52 , 53 og 54 i stor udstrkning har ndret .
Vi kan tage disse ndringsforslag i betragtning med forbehold for visse nrmere angivelser , som er vigtige for Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr .
Barzanti for hans grundige og beslutsomme arbejde , og jeg glder mig over , at De sttter Kommissionens forslag , bde med hensyn til den overordnede indfaldsvinkel og med hensyn til det , som jeg virkeligt mener er forslagets vigtigste elementer .
Parlamentet har allerede tidligere haft en afgrende indflydelse p vedtagelsen af de fem direktiver , der glder i jeblikket . Samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen er p omrdet for ophavsret og beslgtede rettigheder en konstant faktor , og det glder jeg mig inderligt over .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et prcist sprgsml om foreneligheden af dette copyrightdirektiv med tilhrende ndringsforslag med forslaget til direktiv om elektronisk handel , som Kommissionen har fremsat over for Parlamentet og Rdet .
I forslaget om elektronisk handel er oprindelseslandet den vigtigste komponent .
I copyrightdirektivet kunne det vre modtagerlandet .
Det er grunden til , at jeg har stillet mit sprgsml , og kommissren har ikke besvaret det .
<SPEAKER ID=166 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg er helt klar over , at jeg ikke svarede .
Det var af tidsmssige rsager , men jeg vil nu svare ganske kort .
Kommissionen fremlagde sit forslag om en juridisk ramme for elektronisk handel sidste r .
Begge forslag er uafhngige , og hvert af dem har sin egen afgrende betydning .
Iflge forslaget om elektronisk handel er oprindelseslandet uden betydning for copyright- og patentrettigheder , i overensstemmelse med eksisterende international lov .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Flles markedsordning for vin
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0046 / 99 ) af Philippe-Armand Martin for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for vin ( KOM ( 98 ) 0370 - C4-0497 / 98-98 / 0126 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=169 NAME="Martin, Philippe-Armand">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , den flles markedsordning for vin er uden tvivl den mest komplicerede af alle de flles markedsordninger , for ud over de aspekter , der vedrrer beherskelsen af vinmarkerne og drueproduktionsbetingelserne , er der endvidere alle bestemmelserne om de nologiske fremgangsmder , det vil sige vinfremstillingsmetoderne , samt bestemmelserne om etikettering .
<P>
Selve tekststrukturen i den flles markedsordning  vin  viser , at vin er et landbrugsprodukt og ikke et industrielt produkt .
Jeg vil ikke i den tid , jeg har fet tildelt , nvne alle de 248 ndringsforslag , som min betnkning indeholder efter udvalgsafstemning om nsten 600 ndringsforslag , der er indkommet fra alle mine kolleger .
Jeg vil gerne p dette sted i mit indlg takke frst og fremmest alle tjenestemndene i Landbrugsudvalget samt alle de kolleger , der har hjulpet mig i mit arbejde , og som har gjort det muligt for mig at udarbejde en sammenhngende betnkning .
<P>
Hvad er hovedlinjerne i min betnkning ?
Frst og fremmest drejer en stor del af ndringsforslagene sig om afgrelsesproceduren .
Kommissionen ville i sit forslag have tildelt alle befjelser til ndring af bestemmelserne .
Vi har i min betnkning anmodet om en genindfrelse af den skaldte artikel 43-procedure , det vil sige , at Rdet trffer en afgrelse p baggrund af Kommissionens forslag og Parlamentets udtalelse .
Jeg mener personligt , at denne procedure , selvom den er tung , giver mulighed for at bevare en specifik lovgivning for vin , der favoriserer vinens status som et landbrugsprodukt .
I forhold til vin fra tredjelande og visse forbigende nsker om at producere vin , som vi allerede kender , skal europisk vin bibeholde sin status som et regionalt produkt af hj kvalitet .
I denne forbindelse har Landbrugsudvalget vedtaget et ndringsforslag , som jeg havde fremlagt , der forbyder vinfremstilling p basis af ugret druemost importeret fra tredjelande .
Hvis Rdet vedtager dette forslag , sdan som vi har vedtaget det , vil de europiske vine opretholde deres image som produkter af hj kvalitet .
<P>
P det strukturelle plan har vi i Landbrugsudvalget vedtaget princippet om ret til vkst med en forgelse af vinarealet p 3 % , mens plantningsrestriktionerne opretholdes .
Vinproducenter med et marked i fuld udvikling kan opn andre rettigheder p betingelse af , at medlemsstaterne og eventuelt ogs de respektive regioner har en reel kontrol over deres rettigheder .
Det er grunden til , at vi har vedtaget et specifikt ndringsforslag vedrrende opretholdelse af de informatiserede rammebestemmelser om vin .
<P>
Plantningsrettighedernes levetid er blevet forlnget for at sikre jordbunden den ndvendige hvileperiode .
Der er blevet vedtaget yderligere foranstaltninger vedrrende udskiftning og fornyelse af vinmarkerne .
I denne forbindelse har vi vedtaget en rkke foranstaltninger vedrrende vinfremstillingsredskaber .
Hvis vi finansierer foranstaltninger , der skal sikre en forbedring af druernes kvalitet , skal ogs vinfremstillingsredskaberne tilpasses for at sikre , at vinens kvalitet forbedres tilsvarende .
Endelig har Landbrugsudvalget , der er bekymret for vinbranchens fremtid , nsket , at alle strukturforanstaltninger primrt rettes mod de unge , enten i forbindelse med deres etablering eller i forbindelse med bedriftens vkstperiode efter den frste etablering .
<P>
Med hensyn til markedsforvaltningen vil vi gerne indfre en destillationsordning for konsumalkohol for at sikre , at den europiske vindyrkning kan bevare dette dens eget marked .
Endvidere har vi vedtaget et ndringsforslag for s vidt angr krisedestillation , der understreger , at den skal vre obligatorisk og ikke frivillig under forudstning af , at den udelukkende rettes mod regioner og producenter med overskudsproduktion .
Budget- og retfrdighedshensyn taler til fordel for vores forslag .
For s vidt angr producentsammenslutningerne har vores udvalg kun ndret lidt p Kommissionens forslag .
Udvalget har dog slettet foranstaltningerne vedrrende en udvidelse af Kommissionens befjelser og udelukkende tildelt Kommissionen de opgaver , som den oprindeligt blev tildelt .
<P>
For s vidt angr de skaldte  brancheorganisationer  , har vi foretaget en gennemgribende ndring af Kommissionens forslag , der forekom os at vre bedre egnet til frugt og grnt-sektoren .
P foranledning af mig selv og vores udvalgsformand , hr . Colino Salamanca , har Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning gennemfrt en undersgelse af brancheorganisationernes rolle i vinsektoren .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p det fremragende arbejde , der er blevet udfrt under de herrer Ramsay og Angelidis ' vinger . Det er dette arbejde , der har gjort det muligt at udarbejde en artikel 42 , der prciserer princippet om kompetencefordeling samt brancheorganisationernes rolle .
Jeg mener , at det ndringsforslag , vi har vedtaget , tilgodeser alles interesser , det vil sige bde de vinproducerende og de ikke vinproducerende medlemsstaters interesser , mens det bevarer alle reglerne om konkurrence og det indre marked .
<P>
For s vidt angr de nologiske fremgangsmder , har vi , hr. formand , vedtaget en rkke ndringsforslag , der sikrer en genindfrelse af hele den gldende fllesskabslovgivning .
Vi er i vores udvalg p vagt over for gennemfrelsesbestemmelser , der kan vise sig at vre for slappe .
Endelig vil vi , for s vidt angr kontrolaktiviteterne , etablere et kontrolorgan p fllesskabsplan med tilstrkkelige menneskelige ressourcer med det forml at kontrollere , at medlemsstaternes kontrolorganer gennemfrer fllesskabsbestemmelserne p retfrdig og harmonisk vis .
<P>
Hr. formand , for at slutte af med min betnkning vil jeg gerne understrege , at jeg som ordfrer stemmer for alle de i Landbrugsudvalget vedtagne ndringsforslag med undtagelse af ndringsforslag 121 , der er i modstrid med ndringsforslag 124 .
Jeg mener , det er ndvendigt at bevare produktionen af brndevin , bde Bourgogne- og Gewurztraminer-brndevin . Derfor stemmer jeg for ndringsforslag 124 og imod 121 .
Der er endvidere nogle kolleger , der har indgivet nogle ndringsforslag . Jeg er for dem , der supplerer min betnkning 100 % , sdan som den blev vedtaget i udvalget .
<P>
Derfor stemmer jeg for visse ndringsforslag , herunder ndringsforslagene 250 og 251 af hr . Arias Caete , ndringsforslagene 256 , 257 , 259 , 261 og 268 fra GUE-gruppen samt ndringsforslag 273 fra ARE- og V-gruppen og ndringsforslag 274 fra ARE- og I-EDN-gruppen .
Jeg stemmer imod ndringsforslag 249 , da vi ikke kan kende udviklingen p markedet for konsumalkohol .
Jeg stemmer ligeledes imod ndringsforslagene 252 , 253 , 260 , 262 , 264 , 265 , 266 , 267 og 269 , der er i modstrid med enten princippet om status quo , som vores udvalg har vedtaget med henblik p fordling og chaptalisering , eller et ndringsforslag vedtaget af Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , som start p mit indlg vil jeg frst gerne sige hjertelig tak til hr .
Martin . Med meget arbejde og stor vilje til kompromis er det lykkedes ordfreren at tilvejebringe et godt kompromis mellem de enkelte regioner i Europa - hvilket naturligvis ogs afspejles inden for vores gruppe .
Jeg understreger , et godt kompromis .
Der findes jo ogs kompromiser , som strikkes sammen i huj og hast , fordi man ikke kan n frem til en afslutning , og blot med det forml i frste omgang at f problemerne ekspederet af vejen .
Det er ikke tilfldet her .
Derfor min hjertelige tak til hr . Martin .
<P>
Ved vindyrkningen i Europa skal vi frst og fremmest vre opmrksomme p , at vinen og de regioner , hvor der dyrkes vin , ikke kun skal ses ud fra slutproduktet .
Det gr virkelig en forskel , om jeg kun ser vinen som et produkt - direkte aftappet eller i flaske - eller som en hel kultur , en hel region , forbindelsen med det bagvedliggende landskab .
Derfor mener jeg , at det betaler sig , hvis Europa beskftiger sig srligt intensivt med sin vin .
Netop p dette punkt vil jeg gerne takke hr . Martin - ganske vist taler jeg her for min gruppe , men jeg kommer fra et nordligt medlemsland - fordi han har demonstreret en fornemmelse for de forskellige regioners egenart , hvordan vindyrkningstraditionerne og ogs de nologiske fremgangsmder i praksis har udviklet sig gennem rhundreder , og fordi vi med hans forslag faktisk har kunnet glemme den strid , vi i meget lang tid har haft mellem Nord- , Syd- og Mellemeuropa .
Der vil stadig vre problemer , nye vil komme til .
Nr jeg tnker p de mngder af koncentreret rektificeret druemost , som frst og fremmest i stigende grad kommer udefra til Den Europiske Union , er det ndvendigt , at vi appellerer til Kommissionen om at interessere sig for det .
<P>
Jeg finder det srligt positivt , at fleksibiliteten p omrdet nyplantningsrettigheder er bevaret , og at der her er fundet et retfrdigt kompromis .
Indtil r 2010 er der vedtaget en udvidelse af vinarealerne p 3 % .
Ganske vist havde mange gerne set mere , men for andre er det allerede for meget .
P omrdet destillation er den retning , som ogs blev fastlagt af Kommissionen , absolut rigtig , nemlig at vi skal skre ned p tvangsdestillationen , og at vi ogs her i hjere grad skal indfre markedskrfter , men at vi ogs i fremtiden skal bibeholde den som instrument dr , hvor den er ndvendig .
<P>
Srligt positiv - bde i Kommissionens forslag og i de forslag , der er diskuteret og vedtaget hos os i udvalget - er den mlrettede og - da dette er ndvendigt - noget favoriserede sttte til unge vinavlere .
Det , der er ndvendigt p omrdet aktiv sttte til unge landmnd , er srligt vigtigt , nr det glder unge vinavlere .
Jeg vil gerne allerede nu sige , at min gruppe naturligvis vil sttte ordfreren , dels ved overholdelsen af de kompromiser , der er fundet i udvalget , dels ved den rvgne granskning af alle forslag , som ville kunne delgge dette kompromis .
Der er en rkke forslag , som er i samme nd som kompromiset , men der er ogs et betydeligt antal forslag , som igen ville kunne delgge dette kompromis .
<P>
Vores gruppe sttter det gerne , sledes at vi derefter ville kunne krone dette lange arbejde i udvalget sammen med hr . Martin med et stort flertal ved afstemningen i Parlamentet .
Det er en sttte for Kommissionen , og Rdet ville gre klogt i ogs at tage dette gode kompromis fra Parlamentet med i grundlaget for sine drftelser , for i tre r og endnu lngere endda har det jo ikke fet udrettet noget som helst .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr.formand , ogs jeg vil gerne begynde med en tak til ordfreren og hans medarbejdere , for her er der virkelig gjort et godt stykke arbejde .
Vi har med dette nye forslag fra Kommissionen betrdt en anden vej end i 1994 / 1995 .
Dengang var Parlamentet splittet .
Forslaget var desuden langt fra at vre lige s godt som det nuvrende , hr. kommissr Fischler .
Rammebetingelserne har ndret sig p nogle punkter , andre er stadig de samme .
Overskuddene viser en faldende tendens i forhold til 1980 ' erne .
Forbruget pr. indbygger er desvrre faldet i hovedproducentlandene Italien og Frankrig .
P grund af GATT-runden har vi nye konkurrenter p kvalitetsvinenes omrde , og vi har opnet - og det er det egentlige fremskridt under ordfreren hr . Martins ledelse - at vi omsider her i Parlamentet har accepteret de forskellige regioners egenart , som er karakteristisk for vindyrkningen i den sydlige og nordlige del af Europa .
Det er det egentlige fremskridt , som er lykkedes .
Derfor har min gruppe , PPE , ikke som gruppe indgivet ndringsforslag til Landbrugsudvalgets forslag og i forhold til hr . Martins kompromiser .
<P>
Jeg skal endnu en gang kort skitsere , hvorfor vi har gjort sdan .
Jeg mener , at det med dette nye forslag er lykkedes os at mildne de kritiske punkter i den tidligere markedsordning for vin .
Det er for det frste emnet destillation .
Den tidligere obligatoriske tvangsdestillation har ikke vist sig anvendelig .
Det er rigtigt at satse p frivillighed .
P den anden side er det ogs rigtigt - derfor har vi ogs stemt for forskellige kompromiser - at sikre konsumalkoholmarkedets forsyninger med vin , f.eks. til cognac , til den tyske Weinbrand og til andre produkter , som er udtryk for traditionel regional egenart .
<P>
Vi har for det andet for frste gang et retsgrundlag for producentorganisationer og brancheorganisationer .
Vi vil gre det lidt mindre kompliceret end kommissionsforslaget .
Derfor sttter vi Landbrugsudvalgets krav om at skabe en rammeordning .
Der er - det er vi blevet enige om i vores gruppe - kun t punkt , hvor vi vil afvige fra kompromiset .
Det drejer sig om det frste punkt i ndringsforslag 179 .
Hr. ordfrer , vi er blevet enige om , at vi , sdan som vi hidtil har drftet det , vil vedtage sprgsmlet om den obligatoriske aftapning i dyrkningsomrdet i betnkningen af Lulling og ikke nu p forhnd , og at vi frst og fremmest vil afvente EF-Domstolens afgrelse i dette sprgsml .
Her vil vi stemme imod det frste led .
<P>
Men vi har isr i alle andre sprgsml stttet fornuftige kompromiser , hvad status quo ved saccharose angr , hvad de nologiske fremgangsmder angr , hvad mangfoldigheden af traditioner angr .
Jeg tror , vi kan stemme for dette betnkningsudkast som helhed .
For frste gang er det opnet , at Parlamentet i dette srdeles omstridte sprgsml har mulighed for at tale med n stemme og dermed frst og fremmest at ve indflydelse p Kommissionen og Rdet ( landbrugsministre ) .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg finder , at vi denne gang har opnet en positiv flles markedsordning inden for en s kompliceret sektor som vinsektoren .
Jeg finder ogs , at Kommissionens forslag - som er godt - er blevet vsentligt forbedret af Parlamentets betnkning .
<P>
Vi str i en situation med en vinproduktion , der finder sted i bestemte omrder , hvor man traditionelt dyrker vinplanter , hvor den kun vanskeligt kan erstattes af andre typer produktioner , med nogle producenter , der laver denne vin , og med et forbrug , der i mange r var borgernes traditionelle og praktisk talt eneste alkoholiske drik , men i dag i det globaliserede samfund er dette fuldstndig ndret .


<P>
Denne flles markedsordning har til forml at regulere produktionen i forhold til markedet , og i denne forstand forekommer den mig at vre positiv .
Jeg synes , det er positivt at give tilladelse til en lille stigning i nye beplantninger og jeg synes , at det er positivt , at der kommer foranstaltninger til at inddrage nye personer , de unge , i fremstillingen af dette traditionelle produkt .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p sprgsmlet om systemerne til nokologisk produktion , som der i nogle medlemsstater er en relang tradition for .
Hvert sted har sin egen mde at lave vin p .
<P>
Jeg mener , at der er et fundamentalt aspekt i vores samfund : Det der drejer sig om forbrugerne .
Det er ikke tilstrkkeligt at stille vinen til rdighed p markedet .
Der er behov for kommunikation , forskning i vins positive virkninger og en uddannelse i et fornuftigt forbrug af dette produkt .
Vin har en gavnlig indvirkning p helbredet , og det er et produkt , der br betragtes som et levnedsmiddel .
Vin og sundhed er efter min mening en god definition , men det kan ikke alene vre et resultat af traditioner ; det skal derimod vre producentorganisationerne , der str for denne forbrugerinformation .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , det sker ikke s tit , at dette Parlament behandler den samme sag to gange i lbet af den samme valgperiode .
Heldigvis er det scenarie , der omgiver reformen af den flles markedsordning for vin ved denne lejlighed radikalt anderledes end det , der var tilfldet ved begyndelsen af denne valgperiode .
<P>
Forskellen mellem de to scenarier skal findes i Kommissiones forslag .
Det forslag , som vi behandlede ved begyndelsen af valgperioden , var baseret p hypotesen om nogle overskud , som jeg ville kalde akopalyptiske .
<P>
Iflge Kommissionen kunne denne risiko kun afvrges ved at gribe til en massiv rydning af vinstokke .
Nvnte forslag formede at fremprovokere modstridende holdninger i selve Rdet , hvorved sagen blev blokeret .
<P>
Fem r senere er situationen en ganske anden , og det er den , fordi Kommissionens forslag er helt anderledes .
Virkeligheden er stdig , og i lbet af de fem r er de frygtede overskud ikke blevet til noget , og Kommissionens meget strenge forslag er derfor blevet meningslse .
Denne slags forslag er for resten hyppige i Kommissionen , nr vi behandler reformer , der primrt berrer landene i Syden .
<P>
Men i dag er det fundamentale den stringens og den kvalitet , der kan krves af de analyser , der foretages af Kommissionen , som er den kompetente institution til at stille lovgivningsmssige forslag .
Dette forhold bliver af allerstrste betydning , nr man diskuterer den landbrugsreformpakke , der er indeholdt i Agenda 2000 , og problemet skal i mange tilflde ikke blot findes i de foretagne analyser , men ogs i det , der ikke siges eller ikke foretages .
<P>
Jeg hber ikke , at Kommissionens forslag i dag fr de negative virkninger , som reformen i 1992 fik i form af nedlggelse af landbrugsbedrifter og delggelse af beskftigelsen inden for landbruget .
<P>
Med hensyn til betnkningen af hr . Martin vil jeg gerne anerkende det fremragende arbejde , han har udfrt .
Hans betnkning udmrker sig ved at vre sammenhngende , og det er vigtigt , da den p korrekt vis har behandlet en lang rkke ndringsforslag .
Men jeg vil ogs gerne - med al min lovprisning , og det ved han udmrket - pege p et grundlggende problem , som stadig findes : Man nsker fortsat at tillade berigelse med sakkarose , og vi kan forpasse en vrdigfuld lejlighed til at erstatte sakkarose med koncentreret most .
En sdan substitution ville gre det muligt at respektere de traditionelle nokologiske fremgangsmder og at fremstille en vin med udgangspunkt i vinmarken .
<P>
Endelig vil jeg gerne , hr . Martin , minde Dem om og takke Dem hjerteligt for en rejse , De foretog til mit land , hvor De fik lejlighed til at mdes med landbrugsorganisationerne , og jeg vil gerne p dette tidspunkt minde om dette , og jeg er Dem evigt taknemmelig .
Jeg finder , at det p sin vis var en meget nyttig rejse .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg hber ikke , at det er vinens indflydelse , der har gjort , at vi her i Parlamentet har kunnet opn s stor en enighed .
Men hvis Dionysos har hjulpet os til at finde et punkt , hvor vi alle er enige , s meget desto bedre ! Faktum er , at hr .
Philippe-Armand Martins betnkning samtidig med , at den forsvarer status quo , ogs formr at modernisere den , at tilpasse den , tilpasse den til de nye omstndigheder , som markedsglobaliseringen skaber , at gre den fleksibel , og ogs at befri den for den nrmest medfdte dirigisme , der findes i Kommissionen , og p n gang at gre medlemsstaterne og producentorganisationerne , vindyrkerne og vinfremstillerne , ansvarlige , alts produktionen og medlemsstaternes regeringer .
<P>
Den har ogs taget hensyn til , at vi er ndt til at ge vores vinproduktion , sfremt markedet tillader det , men samtidig at gre dem , der tillader noget sdant , ansvarlige for en strre samordning i den enkelte medlemsstat .
Til dt forml er jeg ikke i tvivl om , at vi har brug for nogle meget enkle midler , nemlig registrering , som ikke findes .
P den anden side m svindelen med den koncentrerede druemost forhindres , og der m derfor vises ringe overbrenhed i visse forhandlinger med tredjelande og over for den svindel , der foregr dr .
Hvad angr den obligatoriske destillation , m man vise strre fleksibilitet , men selvflgelig under forudstning af stor ansvarlighed hos dem , der iflge markedet skal destillere .
Blot det ikke bliver en obligatorisk destillation , hovedls og uden retning .
Meget vigtigt er det ogs , at vinprodukternes identitet og de forskellige regioners fremstillingsmetoder bliver respekteret , og at man undgr tvister , der ikke frer til noget . Jeg m erkende , at jeg er trt af tvister , der bestemt ikke har virket befordrende for forstelsen mellem de europiske vinproducenter .
<P>
Ogs andre sprgsml synes jeg er vigtige - og jeg erkender , at Portugal er srdeles flsomt p disse felter - nemlig sprgsmlet om aftapning p flasker og sprgsmlet om kvalitetsvin , der jo ofte er navne kendt verden over .
Derfor er vi ikke enige i ndringsforslag 171 og 179 , og vi , i det mindste de , der str mig nrmest , vil stemme imod .
Derudover finder jeg denne betnkning srdeles positiv , fordi vi uden at vre net til en flles opfattelse alligevel er kommet frem til en god enighed .
Og det er dt , der betyder noget : en flles opfattelse er et forstadie til forrderi , enighed er det ord , man giver , eighed betyder en aftale , der er i alles interesse .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , ogs ved reformen af markedsordningen for vin er EU ndt til at lse problemerne ved kilden i stedet for altid frst at gribe ind , nr oversvmmelsen er indtruffet .
Destillation og rydningsprmie er typiske end of the pipe -lsninger .
De burde egentlig afskaffes , for destillation indbyder til masseproduktion af vin af lavere kvalitet , og rydningsprmien begunstiger flytning af dyrkningsomrder fra regioner , der er arbejdsmssigt vanskelige , men vigtige for den landlige kultur , til en rationaliseret , eksportorienteret produktion .
Overproduktionen imdegr vi nu ved hjlp af nye , omfattende kvalitetskriterier .
Jeg advarer mod nu ogs at tro , at genteknologien kan hjlpe os videre her .
<P>
Vi nsker at bevare de historiske kulturlandskaber og at sikre vinbnderne en rimelig indkomst .
Men det kan p langt sigt kun ske via kvaliteten .
Dette ligger mig srligt p sinde , fordi jeg tror , at vi i den nste WTO-runde kun kan forsvare vores europiske vinkultur , hvis vi kan kaste hensynet til miljet , sociale forhold og kvalitet i vgtsklen , for amerikanerne vil gerne have vores oprindelsesbetegnelse bragt ud af verden og i stedet forhandle om mrkevarer .
Det ville betyde , at Coca Cola kber mrket Bordeaux og derefter ville kunne videreslge de billigste vine i verden under dette mrke .
Det nsker vi virkelig ikke .
Vi skal alts have gode argumenter for , hvorfor oprindelsesbetegnelserne skal indebre mere end alkohol , grader og farve .
<P>
Den meget omtalte EU-landbrugsmodel fr kun vgt og betydning , hvis vi kan stte navn p hver vins regionale , sociale og kologiske sregenhed og ogs fre det passende offensivt frem i forhandlingerne .
Vi sttter vores kollegas betnkning , og vi siger n ting : Kvalitet i stedet for kvantitet !
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Chesa">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , allerfrst vil jeg gerne takke vores ordfrer Philippe Martin mange gange for den hje kvalitet , der prger hans betnkning om de europiske vinarealer .
<P>
I starten af august mdtes han p mit rdhus i Carcassonne med reprsentanter for vinproducenterne og handelslivet i regionen Languedoc-Roussillon .
Det er med stor tilfredshed , at jeg kan konstatere , at der er blevet taget hjde for vores fagfolks vsentligste krav bde i betnkningen og ved Landbrugsudvalgets afstemning .
<P>
Hvad er disse vsentligste krav ?
For s vidt angr vinproduktionspotentialet , er det ndvendigt at fastholde princippet om restriktion af plantningsrettighederne ved at tillade en vkst p 3 % p kort sigt med mulighed for yderligere stigning i forhold til markedets behov efter en reel opgrelse af plantningsrettighederne .
<P>
Med hensyn til forbedringen af vinproduktionsarealerne vil jeg gerne understrege vigtigheden af denne strukturelle foranstaltning .
Som folkevalgt i Europas strste vinregion , hvor vinsektoren har gennemget en omfattende renovering , kan jeg , hr. kommissr , skrive under p , at vinsektorens fremtid er baseret p kvalitet .
<P>
Det er grunden til , at vi har anmodet om , at foranstaltningen omlgning er ben over for en fornyelse af vinarealerne og vinfremstillingsmetoderne .
Alle disse strukturelle foranstaltninger , bde for s vidt angr vinfremstillingspotentialet og forbedringen af vinarealerne , skal frst og fremmest rettes mod de unge vinproducenter .
<P>
Med hensyn til markedsforvaltningen skal destillationsforpligtelsen for underprodukter opretholdes , og dette ud over de aktuelle undtagelser .
Disse alkoholprodukter skal kunne afsttes p markedet for konsumalkohol for dermed at mindske de med denne foranstaltning forbundne budgetomkostninger .
<P>
Med hensyn til krisedestillation skal denne for at vre effektiv forblive obligatorisk i regioner med overskudsproduktion .
<P>
Med hensyn til godkendelse af brancheorganisationer skal producentsammenslutningernes mission og funktion anerkendes , og dette uden mulighed for udvidelse af regelens anvendelsesomrde .
P dette punkt tilgodeser betnkningen i den form , hvori den blev vedtaget i Landbrugsudvalget , alle mine nsker .
<P>
Med hensyn til de nologiske fremgangsmder skal der udarbejdes en udtmmende liste over de tilladte fremgangsmder , og princippet om status quo skal bevares med henblik p sttte til vinfremstilling p basis af koncentreret druemost .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed specielt p ndringsforslag 274 vedrrende fremstilling af hedvin .
Med hensyn til etikettering er det ogs her ndvendigt at bevare en positivliste over de obligatoriske betegnelser .
<P>
Endelig , hr. formand , med hensyn til handlen med tredjelande skal de aktuelle bestemmelser om forbud mod vinfremstilling p basis af druemost fra tredjelande opretholdes .
Hvis dette forbud ophves , sledes som Kommissionen foreslr det , er der stor risiko for , at der vil blive sat sprgsmlstegn ved kvaliteten af de vine , der produceres inden for Den Europiske Union , og at kvaliteten reelt vil blive forringet , hvilket er i modstrid med den flles markedsordnings ml .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne den procedure , Kommissionen foreslr vedrrende forvaltning af plantningsrettighederne , angivelse af de nologiske fremgangsmder p etiketterne og markedsforvaltningsforanstaltningerne .
I modstning til Kommissionens forslag er det ndvendigt at opretholde den eksisterende procedure , den skaldte artikel 43-procedure .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , jeg ser meget gerne , at alle mine kolleger stemmer for strstedelen af ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som er kompromiser indget efter vores kollegas store indsats for at finde frem til en retfrdig , realistisk og ben lsning . Jeg vil gerne takke ham for det store stykke arbejde .
<P>
Det drejer sig hovedsageligt om bevaring af vin som et landbrugsprodukt med en styrket definition , om forbud mod import af druemost fra tredjelande , om muligheden for at udvide vinarealerne i forhold til markedets behov , om status quo for de nologiske fremgangsmder , herunder chaptalisering , om krisedestillation , som kun er obligatorisk i regioner med overskudsproduktion .
Eftersom teksten ikke nvner hedvin direkte , har jeg i samarbejde med andre kolleger indgivet ndringsforslag 274 for at nvne hedvinene udtrykkeligt , hvilket er ndvendigt for at bibeholde vores flles logik om at give plads til regional diversitet , kvalitetsforbedring og de europiske vines srprg .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige til hr . Martin , at jeg tillader mig at fremstte to eller tre ndringsforslag , isr vedrrende GMO , i hbet om at denne nye formulering stemmer overens med ordfrerens og vores vrige kollegers holdning .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi har nu arbejdet med denne vinsag i seks r . Det viser , hvor vigtig sagen er , ja jeg vil endda sige ekstra vigtig .
Vigtig frst og fremmest fordi vores vinproducenter er vigtige : 7 % af landbrugets bruttonationalprodukt mod kun 2 , 5 % af budgetudgifterne , hvilket vil sige , at en vinproducent giver godt og koster lidt .
Vigtig endvidere for den generelle konomi , eftersom vinsektoren er en nglepost p vores handelsbalance .
Og i vrigt netop p dette punkt , handelsbalancen , er jeg bange for , at Deres udkast , hr. kommissr , bringer os lidt i fare .
<P>
Vi kender alle Kommissionens udkast .
Det tager i vrigt som alle andre tekster inden for landbruget udgangspunkt i en lgn om overproduktion .
Ved indgangen til r 2000 skulle der iflge Dem produceres 180 millioner hektoliter vin .
Heraf drikkes de 150 millioner hektoliter .
Der skulle sledes vre en overproduktion p 30 millioner hektoliter vin , hvilket ligger til grund for de foranstaltninger , De foreslog i 1993 : grn hst , vinkvoter - kort sagt alle de overdrivelser , vi kender .
<P>
Heldigvis ved man i dag , at 1998 var et afbalanceret r , og De ser lidt lysere p tingene .
Teknisk set er der sledes sket nogle positive ndringer .
Jeg tror imidlertid , at Kommissionens filosofiske perversiteter lurer lige under overfladen .
<P>
Frst de positive ndringer .
Det er rigtigt , at vi fra Sierra Bardaji-betnkningen i 1993 over Fantuzzi-betnkningen i 1998 til den aktuelle Martin-betnkning via en rkke ndringsforslag - 600 - har forbedret tingenes tilstand : ndringsforslagene om den nu obligatoriske destillation , den nye stigning i plantningsrettighederne p 3 % , fornyelsen af vinarealerne , hvileperioden , der sikrer jordens sundhed , konsumalkohol , sttte til koncentreret druemost - og ikke udelukkende i CIII-regionen , hvilket bekymrede mine egne og Raymond Chesas vinproducenter i Languedoc-Roussillon . Endvidere har vi set ndringsforslag vedrrende kontrolorganerne , eftersom vi kun havde to inspektrer i hele Europa , og mske ogs vedrrende brancheorganisationerne , der har rdder helt tilbage til marskal Ptain og understttes af venstrefljen .
Men det er ikke det , der er det vigtigste .
Man har mske ogs gjort fremskridt med henblik p chaptaliseringens religionskrig .
<P>
Jeg er imidlertid bange for , at der under de tekniske indrmmelsers honningsdme skjuler sig bitre , filosofiske strmninger .
Jeg kan se fire filosofiske strmninger , filosofiske perversiteter : malthusianismen , integrismen , globaliseringen og afhumaniseringen .
Frst malthusianismen . Som det er tilfldet med kd , korn , mlk og endda kul og stl , har De hver gang kun et eneste forvaltningsinstrument : en amputering af udbuddet .
Man prver aldrig i stedet med en udvikling af eftersprgselen .
Det er rigtigt , at vinsektoren skal forberedes p bningen mod st , konkurrencen med de ungarske , rumnske og bulgarske vinproducenter og Verdenshandelsorganisationen i r 2000 med vores australske , californiske og sydafrikanske venner .
<P>
Integrismen ... det er Nordeuropas skattemssige anti-vin-integrisme med en forbrugsafgift p EUR 3 , 00 pr. liter vin i Danmark og Storbritannien .
Det er den sundhedsmssige integrisme i Sverige og Finland , der er slap , nr det glder sprjten , men puritansk nr det glder flasken , til trods for at vin er et sundhedsprodukt med en positiv indvirkning p kredslbet . For slet ikke at tale om den positive mentale indvirkning , de ldrikkende hooliganer p Heisel burde have afprvet .
<P>
Globaliseringen ... det er importen af 6 millioner hektoliter , en toldafgift p EUR 0 , 10 og den famse koncentrerede druemost fra tredjelande , som De var i frd med at godkende .
Heldigvis faldt Kommissionen ikke for fristelsen .
Der manglede ellers blot at blive givet grnt lys for import af uemballeret vin og en slkkelse af kravet om aftapning i fremstillingsregionen , og globaliseringen ville have vret fuldstndig , hvilket frer mig videre til den sidste strmning , afhumaniseringen , der vil , at vin skal vre et industrielt produkt og ikke et landbrugsprodukt .
Her har vi konflikten mellem Nordeuropa , det ldrikkende folk , og vinens Europa , og jeg er nervs over Ministerrdets sammenstning .
Men jeg vil gerne minde vores kolleger om , at hvis der nogensinde havde vret en vinmark i Saudi Arabien , ville det have ndret verdens strategiske udseende .
Jeg er bange for , at der dr ville vre en sammensvorenhed mellem integrismen i nord og integrismen i syd . Under alle omstndigheder drikker de ikke vin .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Vi afbryder forhandlingen nu og gr over til sprgetiden .
Forhandlingen bliver genoptaget kl .
21.00 . <CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0020 / 99 ) .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 38 af Paul Rbig ( H-1252 / 98 ) :
<P>
Om : Overgang til euroer i skolebgerne Hvor gnidningslst indfrelsen af den flles valuta forlber , og i hvilket omfang de europiske borgeres accepterer den , vil ogs i vid udstrkning afhnge af , hvor hurtigt og i hvilket omfang der orienteres om den inden for undervisningssektoren .
Her tnkes isr p de skoler og fag , hvor der generelt lgges stor vgt p valutaaspekter , som f.eks. handelsskoler og bogfring eller omkostningsberegning .
<P>
Kommissionens reprsentant bedes oplyse , hvor langt man er kommet med omstillingen inden for undervisningssektoren og navnlig med nye udgaver af lrebger og andet undervisningsmateriale ?
<P>
Fru Cresson , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Rbigs sprgsml .
Jeg giver Dem ordet , fru Cresson .
<SPEAKER ID=182 NAME="Cresson">
Kommissionen er opmrksom p det omfattende arbejde , som overgangen til euroen medfrer inden for undervisningssektoren .
Brnene spiller en central rolle i bestrbelserne p at lette forldrenes tilvnning til den flles valuta .
Med hensyntagen til medlemsstaternes enekompetence p dette omrde understtter Kommissionen inden for rammerne af Sokrates-programmet flere projekter , der har til forml at udbrede oplysninger om euroen i undervisningsmiljet og integrere dette emne i de forskellige undervisningsdiscipliner .
<P>
En lang rkke konkrete foranstaltninger fortjener at blive nvnt her .
Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe under navnet  L ' ducation et l ' euro  ( uddannelse og euroen ) . Den omfatter reprsentanter for undervisningsministrene og de nationale Sokrates-kontorer .
Gruppen arbejder for at fremme initiativer af pdagogisk karakter omkring euroen og udsende oplysninger og gode ider til fremgangsmder i denne henseende .
<P>
Gruppens arbejde har isr udmntet sig i gennemfrelsen af en opgrelse over de pdagogiske initiativer og vrktjer omhandlende euroen svel p nationalt som p fllesskabsplan . Opgrelsen findes p Internettet p den side p Europa-serveren , der hedder  L ' euro  l ' cole  ( euro i skolen ) .
Endvidere er der en hndbog under udarbejdelse omkring medlemsstaternes initiativer p dette omrde , isr for s vidt angr uddannelse af undervisere og tilpasning af undervisningsprogrammer og -bger .
Dette dokument vil ligeledes vre at finde p Internettet og sendes ud til de omhandlede aktrer .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru kommissr , jeg havde endnu et tillgssprgsml , nemlig flgende : Hvis det tilbydes i Internettet , og der dermed i sidste ende ogs stilles multimediamateriale til rdighed , ser De s en mulighed for , at man her med learning entertainment eller learning adventure gr det til en glde for folk at stte sig ind i denne tematik , fordi det i sidste ende ogs glder om , at brnenes forldre forstr , hvilke muligheder der er her i fremtiden ?
<P>
Vedrrende programmet for forskning ville flgende interessere mig : Findes der p forskningsomrdet programmer , som beskftiger sig med , hvordan man bedst kan indfre euroen , og hvilke problemer der i det hele taget kunne opst i forbindelse med indfrelsen , for igen at kunne bekmpe disse ved hjlp af tidlig indlring ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Cresson">
Denne aktivitet eller denne handling vedrrer ikke direkte forskningssektoren , men nrmere undervisningssektoren , og som jeg allerede har nvnt , udsender vi oplysninger via Internettet , der er rettet mod skolebrn , og som derfor prsenteres s spndende som muligt .
Det er slet ikke udelukket , at vi finder p nye ting med hensyn til software og undervisningsspil .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne nvne , at vi hvert r deltager i aktiviteter for udbredelse af Internettet og andre multimedier i den skaldte net days -uge .
Jeg anbefaler strkt , at vi ved den kommende net days -uge , der finder sted efter skolernes sommerferie , anvender euroen som emne i de udvekslinger , der finder sted mellem de europiske skoler , p en sdan mde , at dette hjaktuelle emne kan komme med i de programmer , der etableres i denne anledning .
<P>
P den anden side mener jeg , at det er af afgrende betydning , at underviserne gres bevidst om emnet .
Denne bevidsthedsgrelse startede allerede for tre r siden p mit initiativ omkring anvendelse af multimedier og Internet .
Eftersom det dog drejer sig om at prsentere euroen , kan der ogs gennemfres aktiviteter i opadgende retning , mod underviserne .
Det er alt , hvad jeg har at sige om denne type aktiviteter .
<P>
For s vidt angr forskningsaktiviteterne har opbygningen af det femte rammeprogram for forskning p min foranledning og efter mit forslag vret genstand for en gennemgribende ndring i forhold til det fjerde rammeprogram , og blandt dette femte rammeprograms kapiteloverskrifter finder man det andet kapitel , der vedrrer informationsteknologier .
I dette kapitel om informationsteknologier er der som i rammeprogrammets vrige kapitler en rkke ngleaktiviteter , det vil sige horisontale aktiviteter , der vedrrer rent videnskabelige discipliner , men som p samme tid vedrrer humanistiske discipliner .
Med hensyn til emnet undervisningssoftware og multimedier ville muligheden for at anmode om sttte og indhente tilbud omkring euroen ligeledes vre en god id , s vi kan f respons p vores forslag og anvende de svar , der er gode .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 39 af Richard Stuart Howitt ( H-0094 / 99 ) :
<P>
Om : Gebyrer for internationale bankoverfrsler og det indre marked for finansielle ydelser Er Kommissionen enig med en af vlgerne i min valgkreds , Vaughan , fra Rochford , at det er urimeligt , at de britiske banker krver helt op til 20  for direkte overfrsler til banker i andre EU-lande , nr den samme transaktion foretages af den nederlandske bank ABN / AMRO for kun 15 gylden ( 6 , 50  ) ?
Da vi i Unionen forsger at fjerne barrierer for handel og den frie bevgelighed for arbejdskraft , vil disse hje omkostninger i forbindelse med overfrsel af penge fra den ene medlemsstat til den anden da ikke g imod Kommissionens principper og aktivt afskrkke borgerne fra at udfre arbejde og gre forretninger i andre lande ?
Vil Kommissionen overveje , om de britiske banker ikke p denne mde er ansvarlige for en konkurrencefjendsk adfrd i strid med traktatens artikel 85 , og om dette rent faktisk ikke er en overtrdelse af bestemmelserne vedrrende det indre marked , for s vidt angr finansielle tjenester ?
<P>
Hr .
Van Miert , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Howitts sprgsml .
Jeg giver Dem ordet , hr . Van Miert .
<SPEAKER ID=186 NAME="Van Miert">
Det rede medlem har frst og fremmest spurgt om niveauet for de gebyrer , som britiske banker krver for internationale pengeoverfrsler inden for Den Europiske Union , kan vre en overtrdelse af artikel 85 i Rom-traktaten .
Denne bermte artikel forbyder aftaler eller samordnet praksis mellem virksomheder , for s vidt som den hmmer konkurrencen og pvirker handlen mellem medlemsstaterne .
S lnge den pgldende prisfaststtelse er resultatet af en uafhngig , ukoordineret beslutning fra individuelle banker , sker der ingen overtrdelse af artikel 85 .
Men hvis der foregr noget andet , s kan der meget vel tnkes at vre et reelt problem .
<P>
For det andet sprger det rede medlem om , hvorvidt strrelsen af de pgldende gebyrer er en overtrdelse af reglerne for det flles marked inden for finansielle tjenesteydelser .
I sin meddelelse om lettere betaling over grnserne fra 1992 gav Kommissionen udtryk for den opfattelse , at man kun kan f den fulde fordel af det flles marked og den konomiske og monetre union , hvis det er muligt for virksomheder og enkeltpersoner at overfre penge hurtigt , plideligt og billigt fra n del af Fllesskabet til en anden , som det nu er muligt internt i de fleste medlemsstater .
<P>
Det er fortsat Kommissionens opfattelse .
Men der er intet juridisk grundlag i traktaten for at indfre lovgivning til at eliminere de hjere omkostninger , som bres af de brugere , der overfrer penge over grnserne , i forhold til dem , der gr det inden for det enkelte land .
<P>
Men indirekte har Kommissionen udvet pres mod de pgldende bank- og betalingssystemer , i srdeleshed ved at stille forslag til direktiv om overfrsler over grnserne .
Dette direktiv er vedtaget og trder i kraft den 14. august 1999 .
Dette forslag har tilskyndet bankerne til at se p deres systemer og gre dem mere effektive for at kunne leve op til kravene i direktivet , srlig i henseende til gennemskuelighed , garanterede tidsfrister for overfrsel og tilbagebetalingsgaranti .
Der er noget , der tyder p , at nogle banker har nedsat prisen i de sidste fem r , siden forslaget kom p Kommissionens dagsorden .
Men prisfaststtelsespolitikken er i sidste instans noget , der henhrer under de enkelte bankers autoritet , hvad enten overfrslerne bliver foretaget inden for et enkelt land eller mellem forskellige lande .
<P>
Endelig har Kommissionen i sin grnbog om indfrelsen af en flles valuta gentaget sin appel til bankerne om at behandle indfrelsen af euroen som en frsteklasses mulighed for at bevge sig i retning af t enkelt betalingsomrde , i det mindste for s vidt angr betalinger i euro .
Kommissionen ser i jeblikket p sin politik med hensyn til detailbetalinger over grnserne , for bl.a. at kunne tage sig af sprgsmlet om , hvad der er vsentligt hjere priser .
<P>
Situationen , sdan som den nu foreligger , er bestemt ikke tilfredsstillende .
De kan stole p , at Kommissionen fortsat vil arbejde p at rde bod herp .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg takker kommissren for et meget udtmmende svar og for at vre enig med mig i , at dette er utilfredsstillende .
Vil han g endnu videre og sige , at det fremgik af oversigten i 1992 , at de fleste medlemsstater - men ikke alle - har billige og effektive betalingssystemer ?
Afslrer undersgelsen fra Vaughan fra min valgkreds - der viser , at de engelske banker opkrver op til tre gange mere end deres nederlandske kolleger - ikke , at vi har et srligt problem i Storbritannien ?
Vil vi De love at se srligt p dette problem ?
<P>
Nr De siger , at De vil fortstte med frivillige bestrbelser , vil De s ogs tage hensyn til Deres egen kollegas , hr .
Montis , lfte , efter at han mdte Den Europiske Bankforening den 29. januar , hvor han sagde :  Jeg agter i en meddelelse at undersge , hvad der endnu mangler at blive gjort for at forbedre den mde , detailbetalingssystemerne virker p inden for det flles marked  .
Ligeledes udstedte kommissr de Silguy en advarsel til Europas finansielle institutioner den 7. maj 1998 , hvori han opfordrede dem til at se p sagen igen .
Fr vi gjort noget mere , og ikke bare mere af det samme ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Van Miert">
For s vidt angr sidste del af sprgsmlet , er svaret ja , men lad det vre op til os at benytte de instrumenter , vi har , s godt som muligt og i henhold til reglerne .
Der br ikke vre tvivl om , at vi er besluttede p at gre dette i alle henseender .
For s vidt angr frste del af sprgsmlet , br dette ogs rettes til de britiske myndigheder , s de opfordres til at finde ud af , hvad der sker i Storbritannien .
I det omfang , det kan volde Kommissionen bekymring , herunder i dens egenskab af konkurrencemyndighed , er vi bestemt parat til at se p det .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
M jeg byde kommissren velkommen til salen her i aften .
M jeg sprge ham , om han ikke er enig med mig i , at det faktisk er meget vanskeligt at sikre gennemskueligheden af omkostningerne ved overfrsel , indtil euroen bliver anvendt i alle medlemsstater ?
Er han ikke ogs enig med mig i , at der mangler valgmuligheder med hensyn til finansielle mellemmnd i Det Forenede Kongerige , nr man skal have adgang til risikovillig kapital , srlig for sm og mellemstore virksomheder ?
Jeg fler mig meget bekymret , og det vil jeg gerne have frt til protokols , for at der ved ln gennem Den Europiske Investeringsbank kun er n valgmulighed af mellemmand i Det Forenede Kongerige .
Er der noget , kommissren eller de britiske myndigheder kan gre for at stimulere konkurrencen p dette omrde ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Van Miert">
For s vidt angr formidlerne , vil vi , hvis De kan give os flere oplysninger , vre parat til at se p det .
Det har ogs relation til min kollega Mario Montis ansvarsomrde , men vi vil bestemt se fordomsfrit p det og se p de oplysninger , De mtte give os .
<P>
I vrigt forblffer det mig at hre , at der er s stor forskel mellem overfrselsgebyrerne , der stadig anvendes i Det Forenede Kongerige og i visse andre europiske lande .
Det m der vre en forklaring p , selvom det , s vidt jeg kan se , vil vre vanskeligt at finde en tilfredsstillende forklaring .
Der m gres noget ved det .
Som jeg tidligere nvnte , er det ogs en grund til , at de britiske myndigheder enten skal gre noget eller se p , hvad det er , der foregr .
Men der br ikke herske nogen tvivl om , at den nuvrende situation , som vi ser den , stort set er utilfredsstillende .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 40 af Willy C.E.H. De Clercq ( H-0091 / 99 ) :
<P>
Om : De store nationale forskelle i godkendelse , godkendelsesprocedure , definition og kontrol af lgemidler P lgemiddelomrdet er gennemfrelsen af det indre marked endnu langtfra tilendebragt .
Virksomheder stder p vanskeligheder i forbindelse med godkendelsen af nye lgemidler i de forskellige medlemsstater som flge af forskellene med hensyn til godkendelse , procedurer og definitionerne af , hvad der betragtes som lgemiddel eller ej .
<P>
Dette er ikke alene en ulempe for virksomhederne , men ogs for forbrugerne .
Patienter kan anvende et lgemiddel i n medlemsstat , men ikke i en anden .
Desuden skaber de forskellige kontrolforanstaltninger i medlemsstaterne ofte en usikker retsstilling og en mangelfuld beskyttelse .
Patienternes sikkerhed er heller ikke fuldstndig garanteret .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvor langt man er kommet med gennemfrelsen af et ensartet og harmoniseret marked i EU for lgemidler , og hvilke foranstaltninger den agter at trffe p kort sigt ?
<P>
Hr . Papoutsis , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr .
De Clercqs sprgsml . Jeg giver Dem ordet , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=192 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , udviklingen af det indre marked for lgemidler er betydelig . Det billede , som det rede medlem af Parlamentet , hr .
De Clerq , tegnede , svarer til virkeligheden , sdan som den var for en del r siden .
Men fra 1995 og fremefter er det sandt , at der er sket en betydelig fremgang for dette indre marked . Den tekniske harmonisering er nsten fuldbragt .
I grove trk flger opbygningen af dette omrde tre strategiske retninger : Udviklingen af en europisk procedure for udstedelse af godkendelse , udviklingen af et hjt niveau af beskyttelse af ophavsret og udviklingen af selve markedet for lgemidler .
<P>
Angende godkendelse af lgemidler blev der i 1995 indfrt to nye EU-procedurer , der i dag tillader en hurtig udbredelse over det samlede europiske marked gennem blot en eneste procedure , der baserer sig enten p den flles , centrale vurdering fra Organisationen til Vurdering af Lgemidlers side eller p en gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem , der ender i en rkke harmoniserede nationale godkendelser .
<P>
Hvad angr ophavsret m jeg sige , at Europa via den lovgivning , der er vedtaget af EU ' s organer , nu rder over verdens bedste bestemmelser om medicinske produkter .
Den lovgivning , der i 1998 blev vedtaget af EU ' s organer skabte mulighed for at sikre nyskabelser inden for det bioteknologiske omrde ved hjlp af patenter og afsluttede p den mde en uafklaret situation af vital betydning p dette specifikke omrde .
Udstedelsen af godkendelserne beskytter yderligere de data , der anvendes i udstedelsesansgningerne , i seks eller mere generelt i 10 r .
<P>
Den tredje del af strategien for udviklingen af et indre marked for lgemidler er selve udviklingen af det indre marked og nrmere bestemt udviklingen af principperne for fri bevgelighed og konkurrence inden for rammerne af den konomiske justering af dette omrde , hvor produkterne er underlagt streng kontrol inden for prisfaststtelse og tilbagelevering .
I maj 1998 godkendte Rdet ( det indre marked ) konklusionerne for udviklingen af et indre marked for lgemidler .
Kommissionen udsendte en udtalelse om disse sprgsml sidste november , og i denne udtalelse forsges et tilbageblik p den hidtidige fremgang inden for opbygningen af et indre marked for lgemidler .
<P>
Naturligvis , hr. formand , stter det rede medlem , hr . De Clercq , sprgsmlstegn ved , om der findes visse planer for den nrmeste fremtid for at f dette indre marked til at fungere bedre .
P det punkt vil jeg gerne forsikre Dem om , at Kommissionen er fremkommet med forslag for de skaldte  forldrelse lgemidler  , det vil sige lgemidler mod sjldne sygdomme , ligesom ogs for det mest effektive regelst for kliniske forsg .
Desuden vil debatten om det indre marked for lgemidler fortstte .
Kommissionens udtalelse sidste r understregede betydningen af , at der bliver tilstrbt en mere rationel tilgang , baseret p markedet , til regelsttet for det medicinske omrde .
Mlet er netop at forbedre de syges tilgang til kvalitetslgemidler og at bedre medicinalindustriens konkurrencevilkr .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Tak for svaret .
Jeg kontrollerer det hos dem , der bad mig stille sprgsmlet .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 41 af Ludivina Garca Arias ( H-0080 / 99 ) :
<P>
Om : Neutraliteten hos Kommissionens generaldirektr for energi Mener Kommissionen ikke , at der , sfremt Kommissionens spanske generaldirektr for energi i forbindelse med diskussionen i Den Europiske Energifond om gennemfrelsen af eldirektivet i Spanien , har vret involveret i de dokumenter , der udmnter og fortolker artikel 24 i direktiv 96 / 92 / EF om overgangsordninger til konkurrencevilkr , kan rejses alvorlig tvivl om hans neutralitet hvad angr lovligheden af udgifterne til den spanske elsektors overgang til konkurrencevilkr ?
<P>
Hr . Papoutsis , jeg beder Dem besvare fru Garca Arias ' sprgsml .
<SPEAKER ID=195 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , som svar p det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem , fru Ludivina Garca Arias , stillede , vil Europa-Kommissionen gerne prcisere , at generaldirektren for energi har forsikret os om , at de dokumenter , der omhandler de udtalelser , han fremkom med inden for rammerne af det mde , som Den Europiske Energifond arrangerede med reprsentanter for industrien , ikke svarer til indholdet i hans taler .
Flgelig mener Europa-Kommissionen ikke , at der skal rejses tvivl om generaldirektren for energis neutralitet .
<P>
Om selve emnet , selve det sprgsml , som fru Garcia har stillet , vil Europa-Kommissionen gerne ppege at :
<P>
For det frste er udgifterne til overgang til konkurrencevilkr bde i Spanien , men ogs i de andre medlemsstater , der har angivet lignende udgifter , i dag genstand for analyser fra Kommissionens tjenester p basis af artikel 24 i direktivet om det indre marked for elektricitet.-For det andet m vi prcisere , at Kommissionen indtil dags dato ikke har modtaget nogen officiel indstilling om de omtalte udgifters natur angende sandsynlige afvigelser fra artikel 24 i direktivet om det indre marked for elektricitet eller om eventuel statssttte.-For det tredje er Kommissionen forpligtet , i overensstemmelse med direktivets bestemmelser og p basis af medlemsstaternes udtrykkelige beslutning , til strengt at overholde fortrolighedsprincippet , nr den gennemfrer de pgldende analyser.Processen med indfrsel af direktivet om det indre marked for elektricitet i Spanien har indtil i dag udviklet sig i en tilfredsstillende grad , den grad markedet har bnet sig p , antallet af kunder , der har valgt det , skabelsen af en markedsadministrator og en selvstndig administrator af forsyningsnettet , ligesom ogs dekretet i forbindelse med samproduktion og vedvarende energikilder . Inden for disse rammer br de udtalelser ses , som generaldirektren for energi er fremkommet med , og som det rede parlamentsmedlem omtalte .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , hvad angr den frste del af Deres svar , er jeg bange for , at det ikke svarer til det , der virkelig skete .
Jeg var selv med til middagen i Den Europiske Energifond sammen med andre journalister , og p grund af nogle af de ting , der blev sagt der , tog jeg afsted med det indtryk , at jeg som spanier var ved at beg landsforrderi .
Men tilstedevrelsen af andre journalister er en garanti for det , man rent faktisk har fet at vide , og jeg - som var til stede - skriver under herp .
<P>
For det andet har dette betydet , at jeg alvorligt betvivler generaldirektren for energis neutralitet , upartiskhed og objektivitet ved behandlingen af denne sag , for ved dette mde garanterede han ved sin tilstedevrelse og sit indlg for lovligheden af de spanske udgifter ved overgangen til konkurrencevilkr .
Men jeg stiller Dem et konkret sprgsml , fordi sprgsmlet om ansttelsen ikke har givet anledning til en enstemmig holdning i Spanien .
Der har tvrtimod vret en stor diskussion herom , der foreligger en klage over forfatningsstridighed og klager fra forbrugerorganisationerne for at sikre , at denne fremgangsmde bliver objektiv .
Vil kommissren vre indstillet p at mdes med alle disse reprsentanter for forbrugerne og de politiske partier i Spanien , som er imod den fremgangsmde , der er valgt for denne sttte ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , det vil jeg ogs gerne holde fast p .
Udgifterne til overgang til konkurrencevilkr er en sag , som Europa-Kommissionens tjenester faktisk undersger under fuld fortrolighed , og jeg vil ikke under nogen omstndigheder , hverken jeg eller nogen anden i Europa-Kommissionen , udtale os om dette resultat , idet vi netop respekterer aftalens bestemmelser , der netop insisterer p fortrolighed i denne proces .
<P>
Af den grund vil vi bruge vores anstrengelser med henblik p at opn den mest objektive , neutrale og realistiske vurdering af den specifikke sag .
I forlbet er vi alle , bde naturligvis kommissrerne og generaldirektrerne og alle lederne i Europa-Kommissionen , forpligtet til at holde os neutrale og objektive i de forskellige sagers bedmmelse .
Jeg vil gerne forsikre alle Spaniens politiske partier om , at Europa-Kommissionen i hvert fald arbejder i den retning .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Udgifterne til overgangen til konkurrencevilkr vil ikke komme fra de offentlige budgetter .
De vil blive betalt af forbrugerne og udgre endnu en del af prisen for en kw / t .
<P>
Mit sprgsml drejer sig om udgifternes art , men jeg vil gerne sige til Dem , at i trd med det , som fru Garca Arias har sagt , s var jeg ogs til stede ved denne middag , og jeg er fuldstndig enig med Dem , hvad angr generaldirektrens neutralitet .
Det er meget almindeligt , at hjtstende embedsmnd fra Kommissionen deltager i middage .
Det skulle lige mangle , at De ikke ville give dem lov til det !
Vi vil gerne lytte til Dem .
Og jeg er ogs overbevist om , at De udfrer Deres arbejde fornuftigt og fortroligt .
<P>
Men mit sprgsml er , om de udgifter , vi taler om , er offentlig sttte ?
Eller er det endnu en del af prisen for en kw / t , der indregnes som en hvilken som helst anden omkostning , eftersom den hidrrer fra nogle investeringer , der er blevet foretaget for at sikre elkraften , for at sikre forsyningerne p nogle markeder , der er meget regulerede , meget kontrollerede ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne forsikre Dem om , at den spanske regering efter den kontakt , den har haft med Europa-Kommissionen , svel med mig som med min kollega hr .
Van Miert , accepterer at bekendtgre det spanske tilflde , og p den mde tillade vores tjenester at undersge , sdan som det br sig iflge principperne , om disse udgifter er virkelige udgifter , som har forbindelse med de offentlige tjenesters forpligtelser , som de offentlige myndigheder frhen plagde deres virksomheder , og som nu , i frigrelsesprocessen , er i fare for at skabe tab for de interesserede virksomheder .
<P>
Dette er netop den ramme , som sprgsmlet begrnser sig til .
Men i jeblikket kan jeg ikke sige mere , og jeg kan i hvert fald ikke p forhnd udtale mig om det resultat , som vores tjenester kommer til .
Men en ting kan jeg endnu en gang forsikre Dem om , nemlig at vores tjenester i vurderingsprocessen er fuldstndigt neutrale og udelukkende vurderer de objektive data .
Jeg vil ogs gerne forsikre Dem om , at denne proces , eftersom det er en proces , der nu er indarbejdet i det indre marked for energis virke , skal vre en prve p systemets trovrdighed .
Derfor har Kommissionen ogs en yderligere grund til at fastholde sin objektivitet i denne proces .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Om de skaldte udgifter ved overgangen til konkurrencevilkr er reelle udgifter og vil blive indregnet i elregningen , eller om de kan betragtes som statssttte , er noget , som Kommissionen m se nrmere p .
Og jeg benytter lejligheden til at sige , at regeringen , allerede fr denne diskussion startede , havde ngtet at forelgge sprgsmlet for Kommissionen .
<P>
For det andet har jeg stillet et sprgsml , der ligner fru Garca Arias ' i forbindelse med hr .
Benavides ' holdning , som jeg finder helt utilstedelig . Jeg fler mig berrt .
Hr . Benavides talte om politisk ekshibitionisme i en hentydning , som ikke kunne opfattes som andet end en hentydning til enten medlemmer af det spanske parlament eller medlemmer af dette Parlament , og jeg finder en sdan hentydning helt utilstedelig .
<P>
Og jeg benytter denne lejlighed til at sige flgende til hr . Papoutsis : I lbet af kort tid vil energisprgsmlet - og dette sprgsml nrmere bestemt - falde ind under Kommissionens kompetenceomrde , nr det indre marked for energi bliver ivrksat .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p den kendsgerning , at hr . Benavides efter min mening - efter vores mening - har mistet den absolut ndvendige objektive upartiskhed for at kunne behandle en sag af denne karakter .
<SPEAKER ID=201 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang forsikre det rede medlem svel som hele Parlamentet om , at svel jeg personligt som mine tjenester i Europa-Kommissionen vil ptage os enhver mulig anstrengelse , sledes at ikrafttrdelsen af direktivet om liberalisering af det indre elmarked sker p den mest neutrale og objektive mde .
Jeg vil gentage , at det er et sprgsml om selve trovrdigheden i det system , som det indre marked fungerer p , og det ansvar , som Europa-Kommissionen har ptaget sig for indfrelsen af dette direktiv .
P grundlag af det beder jeg Dem alts ogs vurdere det svar , jeg fr gav om generaldirektren for energi .
<P>
Hr. formand , i overensstemmelse med Parlamentets bestemmelser og de vilkr , der styrer dets virke , fr det rede medlem det samme svar , som jeg gav fru Garca Arias skriftlig , sdan som reglementet foreskriver .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Papoutsis . Vi takker for Deres svar og tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 42 af Jan Andersson ( H-0020 / 99 ) :
<P>
Om : Forudstningerne for svensk deltagelse i den flles valuta Da euroen blev indfrt ved rsskiftet , indebar dette , at debatten i Sverige om en eventuel kommende deltagelse i den flles valuta fik et ekstra skub . Et af de store debatemner drejer sig om det mulige tidspunkt for en eventuel deltagelse i euroen .
I denne sammenhng er det vsentligt at klarlgge , hvilke formelle krav , der glder for en tilslutning til euroen .
<P>
Kan Kommissionen redegre for , hvordan det nuvrende tidsmssige krav for et EMS-medlemskab skal fortolkes ?
Er det tidsmssige krav om EMS-medlemskabet et uigenkaldeligt og absolut krav , eller findes der omstndigheder , der kan gres gldende for at muliggre en svensk deltagelse i euroen tidligere , end hvad det tidsmssige krav om EMS-medlemskab foreskriver ?
<P>
Hr. de Silguy , jeg beder Dem besvare hr . Anderssons sprgsml .
<SPEAKER ID=204 NAME="de Silguy">
For at svare p hr . Anderssons sprgsml vil jeg gerne indlede med at sige , at der i traktaten ikke er fastsat noget tidsmssigt krav for en medlemsstats overgang til tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Jeg minder om , at Kommissionen og Den Europiske Centralbank i henhold til artikel 109 K , stk . 2 , der omhandler proceduren for indtrdelse i Den konomiske og Monetre Union for lande , der ikke allerede er medlem af unionen , aflgger beretning til Rdet mindst en gang hvert andet r eller p anmodning af den pgldende medlemsstat .
<P>
For sledes at trde ind i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union skal medlemsstaten have opnet en hj grad af vedvarende konvergens .
Det siger traktaten .
For at gre dette undersger Kommissionen flgende kriterier : en hj grad af prisstabilitet , holdbare offentlige finanser , hvad enten det drejer sig om underskud eller gld , overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europiske monetre systems valutakursmekanisme i mindst to r .
Den varige karakter af den konvergens , medlemsstaten har opnet , samt dens deltagelse i det europiske monetre systems valutakursmekanisme afspejles i vrigt i de langfristede rentesatser .
<P>
For s vidt angr Sverige , vurderede Kommissionen i sin beretning af 25. marts 1998 , at landet ikke opfyldte de ndvendige betingelser for indfrelse af den flles valuta .
For det frste var den nationale lovgivning i Sverige , herunder den nationale centralbanks statut , ikke forenelig med artikel 107 og 108 i traktaten , ej heller med ESCB-statutten .
For det andet opfyldte Sverige ikke kriteriet vedrrende valutakursstabilitet .
Den svenske krone har aldrig deltaget i valutakursmekanismen , og i lbet af de to r , Kommissionen undersgte , 1996 og 1997 , udviste den svenske krone udsving i forhold til de valutaer , der deltager i valutakursmekanismen , hvilket bl.a. afspejlede et manglende ml for valutakursen .
<P>
Angende kriteriet vedrrende valutakursstabilitet , der henhrer under tredje led i traktatens artikel 109 J , stk . 1 , vurderede Kommissionen i sin beretning fra marts mned sidste r , at den finske og den italienske valuta , p trods af at de frst trdte ind i valutakursmekanismen i henholdsvis oktober 1996 og november 1996 , havde , og jeg citerer ,  fait preuve d ' une stabilit suffisante au cours des deux annes coules  ( udvist tilstrkkelig stabilitet i de forlbne to r ) .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at der ikke er noget tidsmssigt krav , og minde om , at indtrdelsesbetingelserne for de lande , der i dag er frtiltrdelseslande , er de samme som for de lande , der i dag er medlem af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=206 NAME="de Silguy">
Jeg har allerede haft anledning til at udtale mig om dette emne og minde om , at der kun er to lande , der i henhold til traktaten , nyder godt af opting-out -muligheden , nemlig Danmark og Det Forenede Kongerige .
Det er klart , at man ikke gennemtvinger den flles valuta ved hjlp af militret i lande , der ikke nsker at indfre den flles valuta .
<P>
I vrigt er det mit nske og hb , at de konomiske og politiske fordele , man i dag kan konstatere er forbundet med indfrelse af den flles valuta , kan ndre holdningen i de lande , der endnu ikke har indfrt den .
Jeg hber p hurtige holdningsndringer , og i denne forbindelse er det fremragende stabilitetsprogram , som den svenske regering fremlagde i gr , og som blev godkendt af Ministerrdet , en stor opmuntring .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne tilfje , at valutakurskriteriet er vigtigt .
Det er et kriterie med juridisk virkning , og som sledes anvendes under prcis de samme betingelser .
Jeg fremsender gerne en kopi af mit indlg fra i gr omkring den svenske regerings konvergensprogram til parlamentsmedlemmet , sfremt han mtte nske det .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="SV" NAME="Sandberg-Fries">
Jeg ville bare sikre mig , at vi har opfattet svaret rigtigt .
Baggrunden er , at den franske europaminister i en stor artikel i en svensk avis forleden skrev om sit syn p Sveriges forhold til euroen . Overskriften var :  Euroen bliver strkere , hvis Sverige er med  .
Han skriver ogs , at Sverige har udnyttet sin ret til p nuvrende tidspunkt ikke at indfre euroen .
<P>
Som min kollega fra Sverige tidligere sagde , er der alts sket et stort skred .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at den nu positive svenske offentlighed ogs fornemmer , at der i de lande , som deltager i eurosamarbejdet , er en interesse for , at ogs vi svenskere deltager og er velkomne .
<P>
Jeg vil bare sikre mig , at svaret p sprgsmlet skal forsts sledes , at der er overensstemmelse mellem kommissrens opfattelse og den franske europaministers opfattelse af dette punkt .
<SPEAKER ID=208 NAME="de Silguy">
Det tilkommer ikke mig at kommentere de udtalelser og artikler , ministrene i Den Europiske Union kommer med , lige meget hvilke ministre der er tale om .
Det , jeg kan sige , er , at Kommissionen naturligvis nsker , at Sverige som de vrige lande , der ikke er med i Den konomiske og Monetre Union , kommer med i eller kan komme med i eurozonen hurtigst muligt , da det i henhold til vores undersgelse er i svel landenes som Unionens interesse .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 43 af Astrid Thors ( H-0042 / 99 ) :
<P>
Om : Target-betalingssystemet Det nye Target-system for betalingstransaktioner mellem europiske banker blev taget i brug i forbindelse med overgangen til euroen i begyndelsen af dette r .
I lbet af de indledende faser har systemet fungeret srdeles mangelfuldt og forrsaget betydelige forsinkelser i betalingsstrmmene mellem bankerne i EU .
Forsinkelserne i betalingerne kan let fre til mrkbare tab for bankerne .
<P>
Hvilke foranstaltninger er efter Kommissionens mening aktuelle for at sikre , at det nye Target-system letter bankernes betalingstransaktioner i stedet for at vanskeliggre dem , som det nu er sket ?
<P>
Hr. de Silguy , jeg beder Dem besvare fru Thors ' sprgsml .
<SPEAKER ID=210 NAME="de Silguy">
Hr. formand , Target-betalingssystemet hrer ind under det europiske centralbanksystem . Det er derfra , systemet styres .
Det er sledes ikke Kommissionens omrde at besvare sprgsml om selve Target-systemets funktion , og det tilkommer mig heller ikke at rdgive det europiske centralbanksystem om emnet .
<P>
Kommissionen er dog bekendt med de forskellige beretninger om systemets startvanskeligheder .
Jeg vil gerne understrege , at disse problemer er sjldne , at de er begrnsede , og at man under ingen omstndigheder kan tale om fejlbehftet funktion .
<P>
Efter Kommissionens oplysninger har Target-systemet selv praktisk taget ikke voldt problemer og synes at have fungeret normalt lige fra dag t .
De nvnte problemer er snarere en flge af visse bankers manglende erfaring , hvilket forekommer mig at vre normalt , nr man begynder at arbejde med et nyt system .
Disse banker har f.eks. indfrt data , der ikke stemte overens med systemet . Andre gange har visse banker af gammel vane koncentreret strstedelen af deres operationer sidst p eftermiddagen og dermed forrsaget flaskehalsproblemer .
<P>
Endelig er der den ndvendige indkring af tilslutningerne - isr de computerrelaterede - af de nationale betalingssystemer til Target , hvilket ligeledes forklarer nogle af de konstaterede opstartsvanskeligheder .
Nr man tager systemets omfang og komplicerede karakter i betragtning , er disse problemer imidlertid meget sm . Det europiske centralbanksystem synes i dag at have fet rettet fuldstndig op p dem .
I sin pressemeddelelse fra den 21. januar skriver Den Europiske Centralbank , at de frste dages problemer p eurozonens valutamarked med hensyn til internationale pengeoverfrsler var blevet lst i vsentligt omfang , og at integrationen af det omtalte marked i store trk blot tre uger efter dets oprettelse var at betegne som tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er enig med Dem .
Jeg synes , De har forklaret godt , at det var startvanskelighederne , mit sprgsml vedrrte .
<P>
Det , som jeg tror er vigtigt at pointere , er , at en del af problemet er opstet , fordi visse systemer ikke var tndt hele dagen , hvilket indebar , at betalinger blev samlet til sidst p arbejdsdagen .
Er Kommissionen bekendt med , at sdanne problemer fortsat skulle eksistere ?
Iflge den information , jeg har fet , var situationen i slutningen af januar , at visse banker stadigvk ikke var koblet til Target-systemet hele dagen .
Derfor opstod der problemer .
<P>
Samtidig vil jeg sprge , om Kommissionen har deltaget i en diskussion om reglerne for de erstatningssager , som er opstet i forbindelse med disse forsinkelser .
Jeg har forstet , at der i visse sammenhnge er talt om , at disse sager br tages op .
Jeg vil i vrigt takke kommissren for et brev om en anden sag , som jeg modtog i dag .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Hr. de Silguy , da vi arbejder med tolkning , har det vist sig , at fru Thors ' indlg p svensk endnu ikke var frdigt , i det mindste i den spanske kabine , og som det er naturligt , var jeg interesseret i at f det hele med .
Jeg beder Dem derfor om , at De venter , indtil jeg giver Dem ordet , ikke for at understrege min autoritet , men for at vores arbejde skal fungere godt .
Jeg giver Dem ordet , s De kan besvare fru Thors ' sprgsml .
<SPEAKER ID=213 NAME="de Silguy">
Det beklager jeg , hr. formand , der er mske nogle tolke , der arbejder hurtigere den ene vej end den anden .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne give fru Thors en kompliment for sit franske . Jeg er ganske ude af stand til at udtrykke mig p svensk eller finsk .
<P>
Vedrrende de to sprgsml , De rejser , vil jeg gerne understrege , at det var et ekstremt kompliceret og ekstremt tungt system , og at de registrerede problemer var minimale i forhold til , hvad der kunne vre sket , selvom alt var forberedt .
Endnu en gang er det en vanesag .
De hentyder til betalingerne sent p eftermiddagen . Her er det ogs et sprgsml om at vnne sig til det nye system , og efterhnden som markedet bliver harmoniseret og krt ind , vil alle disse problemer blive lst af sig selv .
Jeg mener , at der i dag kun af og til opstr sm tekniske og elektriske problemer , og at de bliver lst meget hurtigt , bedst muligt for alle .
Systemet fungerer under alle omstndigheder !
<P>
Anden kommentar ... i forbindelse med systemets ibrugtagen blev Kommissionen draget ind i visse aspekter , der henhrer under Kommissionens kompetenceomrde , herunder konkurrencerelaterede sprgsml , der f.eks. kunne volde problemer ved systemets indfrelse .
Disse ting er nu blevet afklaret , og jeg understreger endnu en gang , at det henhrer under Den Europiske Centralbanks kompetenceomrde . De kan stille sprgsmlet til hr .
Duisenberg ved en af de kommende hringer .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 44 .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 45 af Anna Terrn i Cus ( H-0082 / 99 ) :
<P>
Om : Urimelige gebyrer i de spanske banker Har Kommissionen kendskab til , at de spanske banker efter indfrelsen af euroen krver urimelige gebyrer , omkring 3 % , for veksling af valuta fra De Elleve , og at de krver indtil 10 % i gebyr for veksling af belb under 30.000 pesetas ?
Tror Kommissionen , at sdanne foranstaltninger vil skabe begejstring hos borgerne for indfrelsen af euroen ?
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare fru Terrns sprgsml .
<SPEAKER ID=216 NAME="de Silguy">
De to sprgsml hnger utrolig tt sammen , og det er svrt at skille dem ad , eftersom de med rette gr opmrksom p problemet omkring de gebyrer , der er forbundet med banktransaktionerne ved euroens indfrelse .
Det er en vigtig sag , som er af afgrende betydning for Kommissionen , da det er Kommissionens ansvar at f alle borgere til at acceptere euroen .
<P>
Man skal for overskuelighedens skyld skelne mellem de nationale og de internationale banktransaktioner i eurozonen .
For s vidt angr de nationale operationer , vedtog Kommissionen den 15. april en henstilling , hvori det bestemmes , at euroen og den nationale valuta skal behandles p lige fod , og at de obligatoriske operationer skal vre gratis .
I henhold til dette princip skal der vre t gebyr for n og samme bankydelse , hvad enten kontoen er en eurokonto eller en konto i den nationale valuta .
P dette punkt er det forholdsvis sjldent , at henstillingen ikke overholdes .
<P>
Nr vi derimod taler om internationale transaktioner , er situationen en helt anden .
Her er der p den ene side de manuelle valutaforretninger , sedler mod sedler , og p den anden side de internationale overfrsler .
Kommissionen vurderer i begge tilflde , at det er yderst vigtigt med en klar og detaljeret prsentation af niveauet og sammenstningen af bankernes gebyrer for at fremme konkurrencen og dermed nedsttelsen af den opkrvede kommission . Dette er i allerhjeste grad i forbrugernes interesse .
<P>
Med euroens indfrelse er kursrisikoen i princippet forsvundet .
Omregningsforholdet mellem valutaerne i eurozonen er blevet uigenkaldeligt fastsat , hvilket forbyder spread -fremgangsmden , det vil sige forskellige kbs- og salgskurser .
Men med euroen falder ikke alle gebyrer bort , herunder heller ikke visse hndterings- eller transaktionsgebyrer .
<P>
I henhold til vores beregninger svarer euroens indfrelse til en gennemsnitlig besparelse p i alt 20 % af transaktionsomkostningerne i forhold til fr euroens indfrelse . Denne besparelse skal naturligvis overfres til kunden .
<P>
For s vidt angr specielt systemet for international betaling af mindre belb , medfrer euroens indfrelse ikke en automatisk forening af disse systemer .
De fortstter sledes selvstndigt i henhold til de nationale strukturer uden forbindelse til hinanden .
Problemet med manuel veksling lses pr. definition endeligt den 1. januar 2002 . Med hensyn til overfrsler er der ingen automatisk udvikling .
Derfor skal mlet vre hurtigst muligt at indfre et Target for borgerne , s disse overfrsler af mindre belb , der vedrrer privatpersoner - det Target-system , vi talte om tidligere , vedrrer bankerne - s disse internationale overfrsler mellem lande i eurozonen opnr et sikkerhedsniveau , et tilsvarende hastighedsniveau og et omkostningsniveau , der svarer til niveauet for nationale overfrsler .
<P>
Sdan ser det ud i dag .
Kommissionen har derfor truffet en rkke foranstaltninger , der skal tilskynde bankerne til at lette anvendelsen af euroen ved at snke de alt for hje bankgebyrer .
For det frste anmodes bankerne om at ge gennemsigtigheden .
I denne forbindelse skal de offentliggre sammenstningen af de bankgebyrer , de anvender fra den 1. januar 1999 .
P dette punkt har isr Irland get foran ved at offentliggre meddelelser i den nationale presse , og jeg mener , at det er et eksempel at flge for de vrige lande .
<P>
De europiske bankorganisationer skal fremlgge en fuldstndig tilstandsrapport for Kommissionen senest den 31. marts , hvorefter Kommissionen foretager en fuldstndig undersgelse af situation .
<P>
For det andet har Kommissionen netop indfrt et fax- og e-mail-system under navnet euro-signal , hvor borgerne kan henvende sig direkte . Kommissionen har i pressen offentliggjort adresserne til disse elektroniske sprgekasser , hvor man kan aflevere beskeder , der alle vil blive besvaret .
<P>
For det tredje anmodes medlemsstaterne om hurtigst muligt at indfre de euroobservatorier , som Kommissionen har anbefalet .
Endelig har Kommissionen netop tilskyndet bankerne til at udvikle de internationale betalingssystemer , jeg nvnte for Dem for et jeblik siden - sikre , hurtige , effektive og til en fornuftig pris .
<P>
Kommissionen udgiver til forret en meddelelse , hvori vi opsummerer alle disse tiltag og foreslr en ramme til gennemfrelse af et flles omrde for betalinger .
I denne meddelelse undersges bde de eksisterende betalingsmidler - kort , check - og fremtidens betalingsmidler , og jeg tnker her p den elektroniske tegnebog .
<P>
Mit ml er , at alle turister - og guderne skal vide , at dem er der masser af i Europa - forstr , at det i 1999 med euroen er blevet billigere for dem at rejse til et andet europisk land , at veksle penge , end det var sidste r .
Kommissionen har ikke ligget p den lade side . Vi er fast besluttet p at opn en reel forbedring af situationen , der allersenest kan ses tydeligt til sommer .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. kommissr , tak for Deres udtmmende oplysning om , hvordan tingene skal udvikle sig inden for euroomrdet , men jeg spurgte Dem helt prcist om , hvorvidt De ved , at man i Spanien efter den 4. januar har observeret , at samtlige finansinstitutter p samme tid er begyndt at tage hje gebyrer for kb af valutaer , som er med i euroen .
<P>
Denne kendsgerning , og det forhold , at det er sket samtidig og i alle institutter , vkker mistanke om , at der ligger en form for aftale bag denne politik , en aftale som ville vre imod de grundlggende regler for markedet .
<P>
I modstning til det De siger , hr. kommissr , om , at turisterne til sommer vil finde ud af , at det er blevet billigere at rejse i euroomrdet , s vil de turister , der kommer til Spanien og nsker at veksle deres lommepenge , kunne kom ud for , at de har op til 10 % frre penge , end de vekslede , uden at de er blevet informeret om dette p forhnd .
<P>
Har De kendskab til dette , og vil De gre noget konkret ved det ?
<SPEAKER ID=218 NAME="de Silguy">
Hvis De nsker yderligere oplysninger , vil jeg tillade mig at gre opmrksom p , at hr . Van Miert kommer og taler for Valutaunderudvalget i nste uge .
Jeg er sikker p , at han kan give Dem alle de oplysninger , De nsker , i den pgldende sag , og som det overhovedet er muligt at give .
Jeg vil i vrigt gerne gre opmrksom p , at Kommissionen vedkender sig sit fulde ansvar og anvender de befjelser , den er blevet udstyret med , og som den skal anvende i forbindelse med traktaten .
Endelig har vi i de sidste halvanden mned vret i lbende , direkte kontakt med bankerne netop med henblik p at sikre tingenes udvikling .
Jeg mener allerede , de har taget fat p denne udvikling .
Rom blev ikke bygget p n dag .
Jeg tror , at hele banksystemet fra nu af er bevidst om problemerne , og at tingene allerede i mange tilflde er blevet forbedret .
Jeg hber , at denne situation spreder sig i de kommende uger og mneder .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , De vil erindre , at da dette Parlament vedtog betnkningen om euroen og forbrugerne - som jeg var ordfrer for - vedtog det en henstilling gende ud p , at Kommissionen skulle foresl et lovgivningsmssigt initiativ for at f sat en stopper for eller begrnse denne slags praksis .
Det skete desvrre ikke , og desvrre giver historien os ret , og nu er vi tvunget til at tale og hve stemmen i protest p vegne af forbrugerne p grund af den forskellige praksis , der findes i de forskellige lande , og som kort sagt er medvirkende til , at borgeren , forbrugeren ikke opfatter , at euroen allerede er her , og at omkostningerne som flge heraf burde forsvinde .
<P>
I Spanien tog Banco de Espaa et prisvrdigt initiativ , idet banken har tilbudt at veksle alle valutaerne i eurozonen gratis , men desvrre har Banco de Espaa et meget lille filialnet , og dens initiativ forhindrer ikke , at de vrige banker - nemlig de private banker - er ved at gennemfre en politik , som sandsynligvis er en aftalt politik - hr .
Karel Van Miert ville sikkert have noget at sige i denne sag - som bekrfter vores frygt for mulige misbrug p omrdet .
<SPEAKER ID=220 NAME="de Silguy">
For det frste mener jeg , at det er farligt at generalisere situationer , der kunne vre opstet .
For det andet skal man tnke p , at Kommissionen ikke har de ndvendige lovgivningsmssige befjelser til at forpligte bankerne og vekselbureauerne til at veksle pengesedler uden gebyr eller til at lgge loft over gebyrerne .
Dette glder ligeledes for gebyrerne for internationale overfrsler .
Kommissionen srger for , at bankerne opfylder de eksisterende lovhjemlede forpligtelser : gebyrfri veksling mellem euroen og den nationale valutaenhed , gebyrfri omlgning af konti til eurokonti , ingen diskrimination mellem euroen og den nationale valutaenhed med hensyn til gebyrfaststtelse for identiske ydelser .
<P>
I vrigt er vi i kraft af vores aktiviteter ved at ndre p tingene .
Jeg har allerede sagt det , men jeg siger det igen : Jeg mener , at det , der skete i starten , sandsynligvis er blevet overmediatiseret .
Man m ikke overfre denne situation p hele Den Europiske Union .
Man skal passe p .
Det er derfor , vi bliver ved med at lgge pres p bankerne . Dette pres skal udmnte sig i handling .
Hvis man efter et fornuftigt tidsrum kan se , at der rent faktisk ikke er sket nogen ndringer , m man eventuelt overveje andre lsninger .
Men jeg mener ikke , at vi befinder os p det stadie i dag . Resultaterne af de seneste ugers aktiviteter giver grund til at tro , at tingene udvikler sig .
<P>
Det har taget 40 r at f indfrt denne flles valuta , og man m ikke forvente , at alle de hindringer og problemer , vores medborgere , vores forbrugere stder p , forsvinder med det samme .
Disse hindringer har i vrigt generelt intet at gre med valutaen og hnger sammen med andre faktorer . Jeg tnker isr p sammenkoblingen af banksystemerne .
<P>
Jeg kan sledes endnu en gang forsikre Dem om , at Kommissionen er opmrksom p problemerne . Kommissionen passer p .
Vi arbejder tt sammen med bankerne og forbrugerne . Vi har endvidere oprettet et nummer , hvor folk kan ringe til med deres klager og de vanskeligheder , de stder p , og vi besvarer alle opkald .

<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Jeg tror p opbygningen af det nye Europa ligesom Dem , og jeg finder , at vi faktisk har taget et historisk skridt .
Og vi bruger jo millioner af euro p oplysningskampagner over for borgerne om det , der vil ske , og hvilke fordele det vil betyde for dem i lbet af to r .
De er imidlertid begyndt at lide under tilsynekomsten af bankernes gebyrer fra den frste bankhverdag og kan desuden have en underlig fornemmelse af , at bankerne var blevet enige om dette , hvilket er meget let , da der ikke er s mange .
<P>
Jeg finder derfor ikke , at man kan sige ,  at der har vret et par tilflde  , og der er for meget tvang i denne forbindelse .
I praksis vil den almindelige borger opdage , at man tvinger ham til at betale et gebyr , nr han skal ud at rejse .
<P>
Synes De ikke , hr. kommissr , at De burde komme med et offentlig oprb ?
For jeg forstr , at De har haft samtaler med bankerne , men kunne De ikke vre mere tydelig til gavn for de borgere , der har indgivet klager ?
<SPEAKER ID=222 NAME="de Silguy">
Jeg mener , jeg allerede har besvaret alle de sprgsml , fru Terrn i Cus bragte p bane , undtagen t .
De sprger , om jeg ikke kan gre det offentligt .
Det har vi allerede gjort . Den 5. februar udsendte vi en yderst detaljeret meddelelse , der vedrrer de rejste sprgsml .
Jeg vil straks uddele denne meddelelse til hele Parlamentet for at vise , at vi gr noget ved problemet .
<P>
Jeg ser trods alt - eftersom denne debat er af srlig stor interesse for mig - at man fra spansk side er srdeles opmrksom p sagen .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 46 af Christine Margaret Oddy ( H-0002 / 99 ) :
<P>
Om : Amnesty International og EU ' s menneskerettighedspolitik Er Kommissionen klar over , at Amnesty International har markeret 50-ret for verdenserklringen for menneskerettigheder med offentliggrelsen af en rapport om EU ' s menneskerettighedspolitik ?
Hvad gr Kommissionen for at evaluere denne rapport med henblik p at bruge dens vigtigste henstillinger til at konkretisere EU ' s menneskerettighedspolitik ?
<P>
Hr. van den Broek , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru Oddys sprgsml .
Jeg giver Dem ordet , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=224 NAME="van den Broek">
Jeg vil gerne bekrfte , at Kommissionen har modtaget den rapport , som det rede medlem henviser til .
Denne rapport fra Amnesty indeholder enkelte interessante forslag , som der skal ses nrmere p .
Kommissionen har derfor inviteret Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer til at drfte dette med medlemmerne af interservicegruppen fra Menneskerettighedsudvalget , hvor der er reprsentanter fra alle involverede generaldirektorater .
<P>
P foranledning af dette sprgsml vil jeg endvidere bemrke , at der med hensyn til den eksterne menneskerettighedspolitik , som vi har drftet adskillige gange i Parlamentet , bestemt er tale om en meget aktiv menneskerettighedspolitik i EU .
Jeg tror , at intensivering er ndvendig , nr det drejer sig om forslag om strre opmrksomhed om menneskerettighedssituationen i EU .
<P>
I den forbindelse vil jeg endnu en gang pege p Amsterdam-traktaten . Under forhandlingerne blev der ogs talt meget om menneskerettighedsparagraffer .
Jeg vil ogs pege p det tyske formandskabs forslag , som i jeblikket cirkulerer , om et menneskerettighedscharter .
Vi drfter ogs dette i morgen med reprsentanter fra Europardet , isr for at undersge hvordan dette initiativ forholder sig til den eksisterende Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Jeg vender lige tilbage til den eksterne menneskerettighedspolitik for at minde Dem om den vigtige erklring , som blev givet af Ministerrdet i Wien i anledning af 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
Ogs i denne erklring nvnes nogle initiativer og undersgelser med hensyn til menneskerettighedspolitik , hvoraf jeg isr vil nvne t , og det er forslaget om at undersge , om EU kan opstille en rsberetning om menneskerettigheder , hvilket Parlamentet ofte har fremsat nske om .
<P>
Til sidst vil jeg dertil bemrke , at Kommissionen mener , at det er meget vigtigt , hvis man vil ivrkstte sdan et berigende initiativ , at vlge en rsberetning , som behandler et bestemt antal menneskerettighedsemner , og at det i mindre grad skal dreje sig om en rsberetning , som omfatter hele verdensgeografien .
Bortset fra de menneskelige og finaniselle hjlpemidler , som ville vre ndvendige , udgives der allerede sdan en rsberetning af det amerikanske State Department .
Jeg er bange for , at man ellers hurtigt kommer til at kopiere hinanden .
<P>
Alle disse initiativer drftes i jeblikket , og det glder vi os over .
Jeg vil ogs sige til fru Oddy : Vi mrker helt klart , at interessen for menneskeretttighedsproblematikken ikke blot breder sig , men ogs uddybes i EU , og det er gldeligt .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg takker kommissren for hans venlige svar .
Da dette er et s bredt emne , vil jeg bare se p et enkelt omrde .
Findes der i EU ' s adfrdskodeks for vbenhandel en generel liste over det militre udstyr , der er dkket af denne kodeks ?
Hvor mange lande har ngtet eksportlicenser til vben ?
Og hvordan overvger De , at medlemsstaterne udfrer deres pligter ordentligt under denne kodeks ?
<SPEAKER ID=226 NAME="van den Broek">
Fru Oddy skal huske p , at der under det britiske formandskab blev opnet enstemmighed om en adfrdskodeks for vbeneksport , som naturligvis var resultatet af et kompromis mellem medlemsstaterne om dette vanskelige emne , som faktisk er blevet drftet i mange r . Husk endvidere p , at det tyske formandskab har besluttet at undersge , om man kan skrpe adfrdskodeksen og forhje ambitionsniveauet for kontrol med vbeneksport .
Vi m afvente resultatet , men Kommissionen sttter naturligvis dette .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg vil gerne holde Deres opmrksomhed fast ved dette sprgsml .
Jeg giver hr . Truscott ordet for et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Idet jeg glder mig over de ndringer , der for nylig er sket i lovgivningen i Letland og Estland for at fremme muligheden for , at folk , der er fdt i disse lande , men ikke har borgerret , kan f dette , mener Kommissionen s , at der er behov for yderligere foranstaltninger i henhold til menneskerettighedskriterierne fra Kbenhavn for at tillade fuld integration af russisktalende i Letland og Estland ?
<SPEAKER ID=229 NAME="van den Broek">
Ogs Rdet og Kommissionen glder sig over den lovgivning , som for nylig blev vedtaget i svel Estland som Letland for at lette adgangen til statsborgerskab .
Jeg tror , jeg kan sige , at de krav , som vi i sin tid stillede om , at man skal opfylde de anbefalinger , som blev givet af OCSE ' s hjkommissr for nationale mindretal , p dette punkt er blevet opfyldt , isr med hensyn til statslse brn .
Det , vi i jeblikket undersger nrmere , sammen og i en god og konstruktiv dialog med disse lande , er srligt , hvordan forholdene er med hensyn til mindretalssprogene og de krav , der stilles med hensyn til sprogkundskaber ved opstilling til politiske embeder p lands- og regionalt plan .
Men jeg tror , at der er god grund til optimisme , for de politisk vanskelige beslutninger , som er truffet p dette omrde , har heldigvis , og isr ogs i Letland , fet bred sttte gennem en folkeafstemning , der blev afholdt i den forbindelse .
<SPEAKER ID=231 NAME="van den Broek">
Det er et interessant sprgsml , og det er ogs grunden til , at jeg tidligere sagde , at det er ndvendigt at undersge prcist , hvad dette charter kan betyde for en styrkelse af menneskerettighederne i Unionen .
For det rede medlem har helt ret . Bortset fra medlemsstaternes grundlove , som generelt giver tilstrkkelig beskyttelse af de grundlggende rettigheder og friheder , er der ogs Den Europiske Menneskerettighedskonvention fra Europardet , som er enestende , fordi det faktisk er den eneste menneskerettighedskonvention i verden , som har en aftvingningsmekanisme , der gr det muligt at appellere til den srlige Domstol i Strasbourg om at udtale sig om krnkelser af konventionen .
<P>
Alt dette taget i betragtning skal det rede medlem ogs huske p , at der dengang blev frt en stor diskussion om muligheden for Det Europiske Flleskab for at tiltrde Den Europiske Menneskerettighedskonvention som juridisk person .
Domstolen i Luxembourg har bestemt , at det ikke er muligt p grundlag af den nuvrende EU-traktat .
Nr det alts ikke er muligt , hvordan kan man s varetage beskyttelsen af menneskerettighederne p Unionsplan med en eventuel kompentence til Domstolen i Luxembourg ?
<P>
Det er den diskussion , som er i gang i jeblikket , men endnu en gang , dette drftes ogs med Europardet .
Vi informerer gerne Parlamentet om disse mder .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 47 af Giorgos Dimitrakopoulos ( H-0007 / 99 ) :
<P>
Om : Sikkerhed i Cypern Hvordan mener Kommissionen , at Cypern kan forbedre sin sikkerhed , i betragtning af at EU og isr nogle medlemsstater havde gjort indvendinger mod den cypriotiske regerings oprindelige plan om at placere et overflade-til-luft-raketsystem bestende af S-300-raketter p en og derefter udtrykt stor tilfredshed med regeringens beslutning om at sljfe planen ?
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare hr . Dimitrakopoulos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=233 NAME="van den Broek">
Mine sagkyndige medarbejdere har forberedt et langt svar p hr .
Dimitrakopoulos ' sprgsml . Med respekt for de sandheder , som str i det , hvilke hr .
Dimitrakopoulos ogs kender , vil jeg dog forsge at give et mere spontant svar , for jeg er helt enig med ham i , at udviklingerne p Cypern har fet en positiv impuls , og at prsident Clerides ' beslutning om at afst fra stationering af raketter p en har ydet et betydeligt bidrag til at mindske spndingen p en , og ikke kun p en , men ogs til at mindske spndingen mellem Grkenland og Tyrkiet , som ogs var ved at eskalere , hvilket let kunne have vanskeliggjort forholdet mellem EU og Tyrkiet .
<P>
Derudover ved vi , at vi er med i en intensiv samarbejdsproces med Cypern vedrrende tiltrdelsen .
Jeg tror , at denne kloge og modige beslutning af prsident Clerides bidrager til , at processen finder sted i en bedre atmosfre .
<P>
For det tredje , og det er ikke uvsentligt , det rede medlem er sig bevidst om , at Unionen , Rdet og Kommissionen intensivt sttter FN ' s generalsekretrs indsats , og srligt den srlige reprsentant Herkus , der i jeblikket bor p en , i at forsge at bringe en politisk lsning p Cypern nrmere .
<P>
Ogs her m vi konstatere , at processen ikke blev lettere , s lnge truslen om en konflikt om raketterne hang i luften .
Det positive skridt , som prsident Clerides tog - ikke uden at fremkalde interne spndinger inden for hans egen regering - var ikke kun en klog , men ogs modig handling .
Hvad betyder det nu for hele den politiske udvikling p Cypern som sdan ?
Selvom jeg ikke er srlig optimistisk - vi har ikke tilstrkkelige positive anvisninger om , at den politiske proces under FN ' s tilsyn giver konkrete resultater inden for en overskuelig periode - m man i hvert fald sige , at mulighederne for , at f.eks dialogen om sikkerheden og den militre situation p en , som gennem en form for fortroligt diplomati gennemfres af FN , er blevet strre .
Hvor vi ser , at mulighederne udvikler sig , kan det rede medlem vre sikker p , at EU gennem formandskabet , kontakter i medlemsstaterne og Kommissionen vil forsge at yde et bidrag .
<P>
Jeg afslutter mit svar med at sige , at vi alle ved , at det ville vre et stort bidrag til integrationen af Cypern i EU , hvis man fandt en lsning p ens grundlggende politiske problemer .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Jeg vil gerne takke kommissren og naturligvis hans medarbejdere for hans spontane svar .
<P>
Jeg har to yderligere sprgsml :
<P>
For det frste om kommissren er i stand til at give os nogle om blot indicier p de gestus , vi kan vente fra den anden side , det vil sige fra Tyrkiet , og som frhen var i Kommissionens udtalelse i forbindelse med sprgsmlet om S-300 , og for det andet eftersom kommissren brugte hypotetisk tale - hvis , hvis , hvis - s vil jeg gerne sprge ham om , hvis alt det , han nvnte , ikke sker , hvilken kurs vil Kommissionen s flge , for at de politiske lsninger , som Kommissionen anser for ndvendige for Cyperns sikkerhed , kan realiseres ?
<SPEAKER ID=235 NAME="van den Broek">
Mit svar er altid - nr jeg udtaler mine forventninger - betinget af , at der af de to parter kan forventes en positiv indsats , nr det drejer sig om lsningen af politiske konflikter .
Jeg har klart angivet , hvordan prsident Clerides har bidraget til en lsning .
Man m alts ogs forvente , at sikkerhedssituationen p en - og her tnker jeg p militarisering eller demilitarisering - har haft stor indflydelse p prsident Clerides beslutning , s der er god grund til at opfordre det tyrkisk-cypriotiske flleskab og alts ogs Ankara til netop p dette punkt at tage gre fremskridt .
<P>
Det er ogs den indsats , hr . Herkus har gjort i den forlbne tid for at undersge , om man ikke gradvist kan opn en form for demilitarisering af en , ogs i betragtning af den meget positive atmosfre , som det ville skabe for de resterende politiske samtaler , der i jeblikket befinder sig i et ddvande , hvilket det rede medlem udmrket er klar over .
<P>
Endnu en gang , der , hvor EU inklusive Kommissionen under kontakterne med den tyrkiske regering har mulighed for at fremme denne proces , vil den bestemt gre det .
Jeg tror , at vi ogs skal vre s realistiske at erkende , at Tyrkiet i jeblikket str foran et parlamentsvalg , hvilket generelt ikke er en periode , hvori politikken gennemfrer sine mest modige handlinger i praksis .
Men lad os hbe , at der bner sig nye muligheder , nr valget er ovre .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg fastholder Deres opmrksomhed , for hr . Hatzidakis har i henhold til forretningsordenen bedt mig om ordet for et tillgssprgsml , og jeg giver ham ordet i et minut .
Med ham vil vi afslutte sprgetiden til hr. van den Broek .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. kommissr , jeg vil gerne sprge Dem om to ting .
<P>
1.Fandtes der tidligere noget forslag fra den cypriotiske regering om fuld demilitarisering af en , hvilket bliver afvist af tyrkisk-cyprioterne - uheldigt efter min mening - men ikke desto mindre er det et faktum , at de afviser det .
Findes der noget nyt forslag fra den cypriotiske regering om indsttelsen af en NATO fredsbevarende styrke samtidig med en tilbagetrkning af de tyrkiske besttelsestropper og den grske styrke , der findes p en ?
Hvad er Deres indstilling til dette ? 2.Med den cypriotiske regerings positive gestus som et faktum , med det faktum , at planen om opstilling af S-300-raketter er standset , med det faktum , at der er foreslet deltagelse af tyrkisk-cyprioter i optagelsesgruppen , en deltagelse , som tyrkisk-cyprioterne siger nej til , og med den cypriotiske regerings forsonlighed som et faktum generelt , mener De s ikke , at Kommissionen og Rdet tydeligt br udtale , at Cypern , uafhngigt af tyrkisk-cyprioternes indstilling , deres deltagelse eller ej i forhandlingerne , br optages i EU ?
<SPEAKER ID=238 NAME="van den Broek">
Det er ikke umiddelbart Kommissionens opgave at udtale sig om , hvorvidt det er nskeligt , at den nuvrende FN-styrke p Cypern udskiftes med en strre fredsstyrke , men jeg er overbevist om , at det bestemt vil komme p tale i Sikkerhedsrdet , hvis parterne p et givet tidspunkt kan blive enige om betingelserne for demilitarisering , og hvis den srlige reprsentant fra FN ' s generalsekretariat finder det nyttigt og ndvendigt at opfylde nsket om en FN-fredsstyrke .
S skal der p et givet tidspunkt trffes sdan en beslutning .
Jeg tror alts ikke , at det skyldes manglende vilje i det internationale fllesskab til at yde et bidrag i en eller anden form .
Men der skal selvflgelig vre en principiel basisaftale mellem parterne .
<P>
Med hensyn til forhandlingerne kender De Kommissionens holdning , for vi har flere gange sagt - forhandlingerne har vret i gang i 9-10 mneder - at tiden endnu ikke er inde til at drfte , hvilken situation der vil opst , hvis forhandlingerne afsluttes p et tidspunkt , hvor der endnu ikke er fundet en politisk lsning p delingen af en .
Alle spekulationer herom er i jeblikket efter vores mening ikke srlig produktive , og derfor gr vi det ikke .
Samtidig har i hvert fald Kommissionen gjort alt , hvad der er ndvendigt for at holde farten oppe i forhandlingerne , og det vil den ogs fortstte med , hvis situationen , som den nu er , opretholdes .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van den Broek .
<P>
Mine damer og herrer , som tidligere nvnt har vi hermed afsluttet sprgetiden til hr. kommissr van den Broek .
Sprgsml nr . 48-56 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 57 og 58 .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 59 af Alex Smith ( H-0045 / 99 ) :
<P>
Om : Drlig forvaltning af nukleart affald Har Kommissionen behandlet rapporten om drlig forvaltning af atomaffald ved nukleare anlg i Det Forenede Kongerige , som er udarbejdet af Nuclear Installations Inspectorate og offentliggjort i december 1998 , og hvori det ppeges , at den inkompetente forvaltning af fast radioaktivt affald ved Dounreay og Sellafield vil kunne pvirke britiske borgeres helbred og miljet i andre EU-medlemsstater som flge af radioaktivt udslip i havet ?
<P>
Fru Bjerregaard , jeg giver Dem ordet til at besvare hr . Smiths sprgsml .
<SPEAKER ID=242 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionen var ikke bekendt med , at Nuclear Installations Inspectorate i december 1998 offentliggjorde en rapport om sprgsmlet om fast radioaktivt affald i Dounreay og Sellafield .
Kommissionen har bedt de britiske myndigheder om at f denne rapport .
Det er ikke klart , om den rapport , hr . Smith henviser til , kun drejer sig om anlggenes sikkerhed , eller om den ogs beskftiger sig med flgerne for miljet i tilflde af radioaktivt udslip i havet .
Hvis det sidste er tilfldet , vil behandlingen af rapporten dreje sig om overholdelsen af de grundlggende sikkerhedsnormer for beskyttelse af befolkningen mod ioniseret strling , og det skal eventuelt ske p grundlag af en kontrol i henhold til Euratom-traktatens artikel 35 .
Kommissionen planlgger at foretage fornyet kontrol i henhold til Euratom-traktatens artikel 35 i marts 1999 i Dounreay og sandsynligvis i r 2000 i Sellafield .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg noterer mig , at hr . Fitzsimons faktisk er til stede i salen .
Mske vil kommissren ogs svare p hans sprgsml .
<P>
Jeg m tilst , at jeg er helt overrasket over , at Kommissionen ikke var opmrksom p denne rapport i betragtning af , hvor flsom den er , netop nu .
Det er faktisk muligt , at den taler om de ting , som kommissren taler om , eller muligvis taler den om noget helt andet .
Men det vigtige er flgende : Jeg ville have antaget , at Kommissionen i betragtning af dens forpligtelser i henhold til artikel 35 ville vre opmrksom p denne sag .
Jeg er helt rligt ved at blive lidt trt af , at Kommissionen kommer her og fortller os forskellige ting .
Nr vi nrmer os Rdet angende disse sprgsml , siger Rdet altid , at det henhrer under Kommissionen , det er Kommissionens ansvar .
S kommer vi her og stiller et sprgsml til Kommissionen , hvorp Kommissionen siger :  Det er vi ikke opmrksomme p  .
<P>
S jeg har ikke noget supplerende sprgsml , jeg vil bare gerne protestere .
<SPEAKER ID=244 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg er til gengld meget forbavset over den kommentar , der kom fra hr .
Smith , for p baggrund af hr . Smiths sprgsml er jeg naturligvis forpligtet til at forklare over for Parlamentets plenarforsamling , at vi ikke kendte den rapport , og at vi , s snart vi blev gjort opmrksomme p den , bad de britiske myndigheder om at f denne rapport .
Vi gr selvflgelig ud fra , at vi fr den , og s vil vi behandle den , som jeg sagde , i henhold til artikel 35 i Euratom-traktaten .
Eftersom vi ikke havde hrt om denne rapport , ville det jo vre meget vanskeligt for mig at svare p en anden mde , end jeg har gjort her i dag .
<SPEAKER ID=245 NAME="Sandbk">
Jeg vil gerne sprge Ritt Bjerregaard , om der er en s drlig kommunikation mellem miljministrene og Kommissionen , at Kommissionen heller ikke er klar over det , som Nuala Ahern gr opmrksom p i sit sprgsml , nemlig at de nordiske miljministre i december 1998 klagede til den britiske regering over den radioaktive forurening , som ogs rammer de nordiske have , og om det p den baggrund ikke er meget lnge at vente til r 2000 med at ivrkstte en undersgelse , og om det ikke var mere relevant straks at sende det undersgelseshold til Dounreay , som Nuala Ahern beder Kommissionen om at gre .
<SPEAKER ID=246 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg skal gerne give det svar , som er forberedt til fru Ahern , som ikke er til stede her i dag , til fru Sandbk i stedet for , for det var jo det , sprgsmlet vedrrte , sdan som jeg opfattede det .
<P>
Kommissionen har heller ikke kendskab til , at de nordiske miljministre skulle have indgivet klager over havforurening , som skyldes radioaktive udledninger fra oparbejdningsanlggene i Sellafield og Dounreay .
Det undrer os egentlig ikke s meget , for der er tale om forhold , som hrer hjemme under de bi- eller multilaterale forbindelser mellem disse lande og UK , og fru Sandbk sagde jo ogs , at man havde henvendt sig til UK .
Men Kommissionen er selvflgelig bekendt med , at der er konstateret hje technetium 99-koncentrationer ved de nordiske landes kyster og i De Arktiske Have .
Kommissionen har taget aktiv del i det ministermde , der blev afholdt i Sintra i juli 1998 .
Ved denne lejlighed , hvor jeg i vrigt selv var til stede , blev sprgsmlet om radioaktive udledninger drftet , og en principiel formindskelse af affaldsmngden med sigte p at n frem til en koncentration i nrheden af nul inden - og nu taler vi alts langt ud i fremtiden - r 2020 blev vedtaget .
Den britiske regering har forsikret , at den i allerhjeste grad er opmrksom p problemet med technetium 99 , ikke mindst i forbindelse med behandlingen af Sellafields udledningstilladelser .
P den baggrund synes jeg , at jeg kan sige , at vi selvsagt flger meget aktivt med i udviklingen , og ogs har de kontakter , vi skal have , men at vi selvflgelig m have det indarbejdet i vores arbejdsprogram og tage hensyn til det antal mennesker , der er til rdighed , nr vi skal foretage kontrolundersgelserne .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
Jeg minder Dem om , at vi er i gang med sprgsml 59 af hr . Smith , og at dette var et tillgssprgsml til sprgsml 59 .
Jeg giver ordet til hr . Fitzsimons for endnu et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Mit sprgsml har forbindelse med hr . Smiths sprgsml .
Jeg takker Dem for Deres svar indtil nu , fru kommissr , men i revis har Kommissionen undveget hele Sellafield-sprgsmlet , som hr . Smith , jeg selv og mange andre har rejst .
Den har altid undladt at forholde sig til det reelle problem , nemlig lukningen af Sellafield .
For nylig har den tyske regering foretaget en kovending og vrider og vender sig p alle mder i relation til hele atomsprgsmlet .
<P>
Siden der ikke er nogen reel fremtid for genoparbejdning af atomaffald , fru kommissr , er De s ikke enig i , at det er p tide , og at det er rimeligt , at Sellafield bliver lukket ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det var selvflgelig dejligt at se hr . Fitzsimons , sdan at vi ogs kunne f klaret denne del af sprgsmlet .
Nu kan vi jo selvflgelig have mange forskellige meninger om a-kraft og for den sags skyld ogs om Sellafield og andre ting .
Jeg kan godt forst , at hr . Fitzsimons og andre synes , at nogle af svarene har vret utilstrkkelige , men jeg er jo ndt til at holde mig til den kompetence , vi har .
Og Kommissionen har alts ikke nogen kompetence , nr det glder kontrol med nukleare anlgs sikkerhed .
Denne kontrol phviler medlemsstaternes kompetente myndigheder .
Det er ogs driftslederen og den pgldende medlemsstat , der skal vurdere anlggenes konomiske bredygtighed .
Derfor har vi hver eneste gang , der har vret sprgsml i denne retning , mttet se p , hvor vi har en kompetence , og hvor vi ikke har det , og hvis man nsker - som jeg forstr hr .
Fitzsimons og andre gr det - at der bliver gjort noget mere , s kommer jeg selvflgelig til kort , for jeg kan ikke bevge mig ud over den kompetence , som man har givet os p dette omrde .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et tillgssprgsml .
Jeg gav ved begyndelsen af sprgetiden udtryk for , at jeg gerne ville gre det .
Jeg har siddet tlmodigt her og finder det helt utroligt , at De ikke giver mig ordet .
Dounreay ligger i min valgkreds .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Fru Ewing , det er ikke , fordi jeg ikke vil give Dem et tillgssprgsml , men fordi forretningsordenen tillader to tillgssprgsml , og dem har vi haft allerede , og jeg kan derfor ikke som formand overtrde forretningsordenen .
Der er allerede stillet to tillgssprgsml til fru Smiths sprgsml .
Nu gr jeg videre til sprgsml nr .
60 . Ordet er Deres , fru Ewing .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , hr . Fitzsimons havde sit eget sprgsml .
Det er meget almindeligt , nr nogen kommer et minut eller s for sent , at tillade , at de fr lov at stille deres sprgsml .
Det er , hvad hr . Smith foreslog .
I stedet for gav De hr . Fitzsimons ordet som et tillgssprgsml til hr .
Smith . Mit sprgsml , som jeg registrerede i god tid , blev ignoreret .
Som det medlem , der har strst anciennitet her , vil jeg sige til Dem , at det ikke tjener noget forml at komme til sprgetiden , hvis det er den mde , De behandler det medlem p , der reprsenterer det pgldende omrde .
Jeg grmmes .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Fru Ewing , jeg er ogs ked af det . Men under alle omstndigheder har jeg ikke givet hr .
Fitzsimons ordet , s han kunne stille sit sprgsml , men derimod et tillgssprgsml , for hr . Fitzsimons er kommet for sent , fru Ewing .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 60 af Antonios Trakatellis ( H-0026 / 99 ) :
<P>
Om : Forbindelse over Maliakos Kolpos - Overtrdelse af EU-miljdirektiv Som et led i projektet  vejnettet Patras-Thessaloniki  skal forbindelsen over Maliakos-bugten udbydes i licitation , idet der skal laves en underjordisk tunnel af en lngde p 4 , 5 km og bredde p 4 m , som skal udgraves i en dybde af 18 m under havbunden i Maliakos-bugten .
De lokale myndigheder og organisationer samt myndighederne i de tilstdende omrder modstter sig kraftigt det foreslede projekt , idet undersgelser har vist , at Maliakos Kolpos er srdeles uegnet til sdan et projekt ( det er en lille , lavvandet og lukket bugt , et sted for fiskeopdrt og desuden et jordsklvsomrde , hvor der findes en geologisk revne i jordskorpen ) .
<P>
Ved Kommissionen , at placeringen og udbuddet af dette projekt er i modstrid med direktiv 85 / 337 / EF og 97 / 11 / EF , idet der ikke er foretaget nogen srlig miljrisikovurdering eller information af offentligheden , og man heller ikke har forsgt at finde alternative lsninger ?
<P>
Kan dette projekt overhovedet gennemfres i betragtning af , at Maliakos Kolpos og vdomrdet omkring Sperheios-floden er blevet foreslet udpeget til beskyttede omrder under programmet Natura 2000 , nr virkningerne heraf bringer omrdets kosystem i fare og truer med at udslette enhver form for liv i havet ?
<P>
Kan projektet finansieres fra fllesskabsfondene , nr der er tale om overtrdelse af fllesskabsretten ? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at srge for , at bestemmelserne overholdes ?
<P>
Fru Bjerregaard , jeg beder Dem venligst besvare hr . Trakatellis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=255 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det pgldende projekt er en del af den nye motorvej mellem Athen og Thessaloniki .
Store dele af den vrige motorvej samfinansieres med Kommissionen .
Den strkning , som det rede medlem omtaler , er ikke omfattet af denne finansiering .
Tvrtimod skal den alts bygges , finansieres og drives af private investorer .
Men - og det understreger jeg - naturligvis skal EU ' s lovgivning stadigvk overholdes .
Kun de forelbige undersgelser vedrrende tunnellen , og herunder alts ogs miljundersgelserne , er samfinansieret via det operationelle program for vejnet inden for rammerne af EF-sttten til Grkenland for 1994-1999 .
<P>
Jeg har indtryk af , at det rede medlem mener , at det offentlige udbud i forbindelse med tunnellen er get i gang .
Det er ikke de oplysninger , jeg har .
De oplysninger , vi har i Kommissionen , er , at det ikke er tilfldet , og at det eneste , de grske myndigheder har gjort nu , er at offentliggre , at projektet vil finde sted , og de har s tilbudt , at private kan markere deres interesse .
Inden et offentligt udbud finder sted , vil der ske en vurdering af virkningerne p miljet i henhold til bestemmelserne i direktiv 85 / 337 .
Sperheios-floddalen og flodmundingen Maliakos Kolpos er ganske rigtigt nogle af de lokaliteter , som de grske myndigheder har foreslet skal indg i Natura 2000-nettet i henhold til Habitat-direktivet .
Sperheios-flodmundingen er udpeget som et srligt beskyttet omrde i henhold til fugledirektivet .
Iflge Habitat-direktivets artikel 6 kan der kun gives tilslutning til et projekt , der skader et Natura 2000-omrdes kologiske integritet , og hvortil der ikke findes alternative lsninger , hvis det er ndvendigt af hensyn til vsentlige samfundsinteresser , og hvis der trffes passende kompensationsforanstaltninger .
Disse bestemmelser finder allerede anvendelse for de srligt beskyttede omrder , herunder Sperheios-flodmundingen , men ikke for lokaliteten som helhed .
Dette vil automatisk ske , nr lokaliteten kommer til at indg i Natura 2000-nettet .
<P>
Flgelig skal de grske myndigheder i henhold til direktiv 92 / 43 og traktaten om Den Europiske Union afholde sig fra enhver aktivitet , der i vsentlig grad kan skade denne lokalitets kologiske integritet .
Kommissionens tjenestegrene vil rette henvendelse til de grske myndigheder for at sikre sig , at de har overholdt deres forpligtelser i henhold til den gldende lovgivning , ogs hvad angr det pgldende projekt .
Iflge de grske myndigheder vil projektet ikke have indvirkning p Sperheios-omrdet , men det er bl.a. det , Kommissionen vil have fuld vished for .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest takke kommissren for hendes svar og erindre hende om - og jeg tror allerede , at hun er klar over det - at alle amterne og kommunerne allerede har sendt en protest .
<P>
Der er 32 officielle institutioner i omrdet , der protesterer og som ikke er blevet spurgt om projektet . De har nu klaget til Den verste Forvaltningsdomstol , til den grske retfrdighed .
Iflge EU-direktivet skulle disse officielle institutioner ogs deltage i projektets realisering .
Flgelig er der stor opstand i omrdet , og ingen nsker projektet .
Derimod findes der alternative lsninger .
Mske kan projektet , forbindelsen , udfres p en anden mde - ikke over Maliakos Kolpos - og det er besynderligt , at , sknt Miljministeriet har optaget omrdet i Natura 2000 , kommer det med pbegyndelsen af projektet til at delgge det , som det har optaget , idet det vil lave en forbindelse , der faktisk ndrer denne dybe bugt til en bugt , der er uegnet til enhver form for liv i havet .
Jeg vil alts gerne bede kommissren flge denne sag , der er af stor betydning for alle amterne og for omrdets indbyggere .
<SPEAKER ID=257 NAME="Bjerregaard">
Jo , jeg er opmrksom p , at det er en sag , der har pkaldt sig stor interesse i Grkenland , og ogs at der har vret protester omkring projektet .
Det er ogs derfor , jeg kan sige til hr . Trakatellis , at vi vil sprge de grske myndigheder om den sag .
Der er regler bde i forbindelse med Habitat-direktivet og Natura 2000 , som finder anvendelse i denne sag , og vi vil selvflgelig opmrksomt studere de svar , vi fr , for det er vores opgave at sikre , at naturen bliver ordentligt behandlet , og det vil vi ogs gre i denne sag .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Klokken er nu 19.14 , og da kommissr Bjerregaard fik 20 minutter til sprgsml , som begyndte prcis kl . 18.55 , er der stadig tid tilovers , s vidt jeg kan beregne .
<P>
M jeg henlede Deres opmrksomhed p forretningsordenen , i srdeleshed bilagets punkt 7 - om afvikling af sprgetiden - og m jeg i al ydmyghed foresl , at De ud over at give rdt lys for medlemmerne ogs giver rdt lys og et rdt kort p dette tidspunkt , for det er det , der tager tiden .
Det sidste svar , som fru Bjerregaard gav , tog 3 minutter og 56 sekunder .
Medlemmerne bliver afbrudt efter 1 minut , mens nogle af svarene fra kommissr van den Broek var meget langtrukne .
Det kunne vre godt for kommissrerne at plgge deres embedsmnd at give kortere og mere fyndige svar p medlemmernes sprgsml , hvilket s igen ville gre det muligt for flere medlemmer at f en chance for at give udtryk for det , der optager deres vlgere .
<P>
Jeg ville have gjort opmrksom p en meget alvorlig episode i forbindelse med et strmsvigt p en atomstation , som , hvis det var indtruffet , kunne have fet katastrofale flger .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed herp .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Hr p mig , hr .
McMahon .
Jeg er altid glad for al den hjlp og de advarsler , som jeg fr fra salen , for jeg tror , at man for at vre formand skal lytte til alle . Men husk nu , hr .
McMahon , at vi i dag er begyndt prcis kl . 17.30. Det vil sige , at vi skulle have afsluttet sprgetiden til Kommissionen kl .
19 .
, for det er ikke kun et sprgsml om medlemmerne , men om Parlamentets tjenestegrene , og i dette jeblik har vi brugt 16 minutter mere , end det var forudsat af Parlamentets tjenestegrene , alle tjenestegrenene , herunder tolketjenesten , som De udmrket ved , har et meget hrdt arbejde .
<P>
Hr . McMahon , formanden forsger at administrere de mange tillgssprgsml , som dukker op , men han kan aldrig udrette mirakler .
Vi har sledes i dag overskredt tidsplanen med 16 minutter , og fru Bjerregaard har faktisk brugt den tid , der tilkom hende .
Jeg skal afslutte sprgetiden nu efter at have takket fru Bjerregaard for hendes svar , hendes tilstedevrele og endog for hendes tlmodighed , og jeg gr Dem opmrksom p , at sprgsml 61 til 104 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen er afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=10>
Flles markedsordning for vin ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0046 / 99 ) af Philippe-Armand Martin for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for vin ( KOM ( 98 ) 0370 - C4-0497 / 98-98 / 0126 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg synes , at man skal begynde med at anerkende Europa-Kommissionen for de vigtige forbedringer , den er kommet med til forslaget fra 1994 .
Af det forslag - i dag er det heldigvis et overstet kapitel - var der ikke andet tilbage end budskabet om en vinsektor med et ekstraordinrt stort overskud , og hvis eneste chance var en massiv rydning af vinstokke .
<P>
Det nuvrende forslags indfaldsvinkel - som uden tvivl ogs er genstand for diskussion og kontrovers i dag - er imidlertid at forbedre den aktuelle balance mellem udbud og eftersprgsel , men det giver isr producenterne mulighed for at tilpasse sig til og udnytte nogle voksende markeder .
<P>
Vi br dog heller ikke forfalde til overdreven optimisme .
Personligt og i forbindelse med et af de sprgsml , der er til debat - rettighederne til nye beplantninger - finder jeg , at Europa-Kommissionens forslag er mere rimelige end Landbrugsudvalgets udtalelse .
Efter min mening sikrer Kommissionens forslag denne garanti om dynamisk ligevgt bedre .
At give 1 % af de nye plantningsrettigheder i forhold til de arealer , der anvendes til vindyrkning , til omrder , hvor eftersprgselen stiger , forekommer mig at vre et mere positivt budskab end at udvide denne begrnsning indtil r 2010 .
<P>
Foranstaltningerne til definitiv rydning for regioner med strukturelle overskud og en rimelig regulering af plantningsrettighederne , nr der sandsynligvis er get mere end 13 ssoner , efter at rydningen fandt sted , kan vre yderligere foranstaltninger i samme retning .
<P>
Kapitlet om omstilling og tilpasning af produktionen til markedsbehovet er blevet fuldstndiggjort i positiv forstand og omhandler svel vilkrene for fornyelse som muligheden for at finansiere srlige foranstaltninger til at opretholde vindyrkningen i regioner , der er drligt stillet p grund af trke .
Vi er dog fuldstndig uenige i tilladelsen til nationalt at finansiere op til 25 % i de regioner , der ikke er indeholdt i ml 1 .
<P>
I forbindelse med markedsmekanismerne sttter vi afgjort en forgelse af alkoholindhold til 15 % vol. i vin med et alkoholindhold p 7 % med udgangspunkt i vinfremstilling af druemost .
Vi finder ligeledes , at de srlige destillationer til konsumalkohol er et vigtigt skridt , der gr det muligt at sikre forsyningen til fllesmarkedssektoren , som hvert r eftersprger nsten 15 millioner hektoliter .
<P>
Endelig nsker vi , at anvendelsen af kriselovgivning i ekstraordinre situationer fortsat skal vre frivillig i overensstemmelse med artikel 30 i Kommissions forslag .
Vi finder det uomgngeligt ndvendigt , at forordningen bliver udvidet med et nyt afsnit om srlig sttte og om foranstaltninger til fremme af vinforbruget , herunder forbrugeroplysning .
<P>
Ud fra et konkurrencemssigt synspunkt forekommer antallet af vigtige beslutninger , som man plgger forvaltningskomiten i artikel 74 ff. overdrevent stort , og i denne forbindelse sttter vi de ndringsforslag , der forsger at afbalancere beslutningsprocesserne .
<P>
Til slut skal vi endnu en gang gentage vores modstand mod de nologiske metoder til forgelse af alkoholprocenten ved tilstning af sakkarose , som direkte stter sprgsmlstegn ved den definition af vin , der findes i bilag 1 , nemlig at det er et produkt , der udelukkende opns ved hel eller delvis alkoholisk gring af friske druer eller druemost .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil frst gerne lyknske Kommissionen for at have taget initiativ til at fremlgge et forslag til reform af den flles markedsordning for vin .
Hvis vi nemlig ser os rundt i verden , kan vi konstatere , at Europa har mistet konomisk og kommercielt terrn i denne sektor til fordel for lande som USA , Sydafrika , Chile , Argentina , Brasilien , Australien og sgar New Zealand .
Vi str over for lande , der har udvidet deres vinarealer enormt , som har get deres produktion eksponentielt , og som hvet over enhver tvivl har forbedret kvaliteten af deres vine .
<P>
I kontrast til en sdan ekspansionistisk politik foreslr Kommissionen , at vi i EU fortstter med en politik bestende i plantningsrestriktioner og indskrnkning af vinarealer i de nste 10 r .
Kommissionens forslag er kritisabelt p afgrende punkter :
<P>
For det frste er forgelsen p 1 % i nye plantningsrettigheder for beskeden til , at vi kan udvikle vores vindyrknings- og vinfremstillingspotentiale i EU .
Forslaget om 3 % , som Landbrugsudvalget har vedtaget , og som Europa-Parlamentet vil foresl , er vsentlig mere realistisk , selvom det efter min opfattelse stadig er for uambitist.-For det andet udelukker programmet til omstrukturering af vinarealerne de ldste vinarealer , hvad der er uacceptabelt i betragtning af den hje gennemsnitsalder for hovedparten af de europiske vinarealer .
Jeg kan som eksempel nvne Portugal , som jeg selv kommer fra , hvor 60 % af vinarealerne er mere end 40 r gamle .
Ogs hr vil Parlamentet udbedre Kommissionens forslag og eksplicit inkludere fornyelse af vinarealerne som et af de vsentligste punkter i omstruktureringsprogrammerne.For det tredje er forslaget for ufleksibelt , hvad angr brancheorganisationerne .
P dette felt m der lgges strre vgt p subsidiaritetsprincippet og tages hensyn til de organisatoriske traditioner i medlemsstaterne .
Sledes br eksempelvis ndringsforslag 171 , 2. led , forkastes .
<P>
Til slut vil jeg gerne lyknske hr .
Philippe-Armand Martin for det kompromisforslag , som han har formet at forhandle frem , sledes at der takket vre ham og hans arbejde kommer et forslag herfra , der er klart bedre end Kommissionens .
Jeg vil imidlertid gerne fremhve , at artikel 42a i betnkningen , er en vederstyggelighed for de fleste producentlande , fordi det forhindrer , at medlemsstaterne gr aftapning p oprindelsesstedet obligatorisk .
Det giver ikke mening at diskutere dette sprgsml inden for dette regulativs rammer , eftersom Kommissionen har fremlagt et specifikt forslag desangende , som behandles i forbindelse med fru Lullings betnkning .
Derfor skal ndringsforslag 179 forkastes , da vi ellers efter min opfattelse begr en stor uretfrdighed og driver et lidet gennemskueligt spil .
Kun i den anden sammenhng br vi behandle dette sprgsml .
Desuden har Domstolen endnu ikke truffet nogen endelig beslutning om dette sprgsml apropos Rioja , sledes at der er alle mulige rsager og argumenter til , at vi frst kan diskutere dette senere i forbindelse med fru Lullings betnkning .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , hr. kommisr , kre kolleger , vi kan i forbindelse med betnkningen af vores kollega Martin ikke kun glde os over vigtigheden og kvaliteten af det arbejde , ordfreren har udfrt , men ogs over at den tid , der har vret anvendt til udarbejdelsen , drftelsen og organiseringen af dette arbejde , har gjort det muligt for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at forsyne Parlamentet med en god betnkning , som er fyldig og sammenhngende og er blevet vedtaget med et stort flertal .
<P>
Vi br vide , at det kun har vret muligt at n et sdant resultat takket vre et snvert samarbejde med producenterne , og ogs fordi iderne i denne betnkning bygger p betnkningen om reform af den flles landbrugspolitik , som Parlamentet allerede har vedtaget .
Dette betyder ogs , at betnkningen p visse punkter ikke flger det udvende udvalgs liberale forslag .
<P>
Betnkningen opretholder sledes en definition af vins kvalitet , som er et produkt af landbrug og vindyrkning , og afviser samtidig enhver form for industrialisering .
Den bekrfter de europiske producenters vilje til at indtage en stadig strre plads i en global kvalitetsproduktion , som forener moderat forbrug og sundhed .
Derfor foreslr betnkningen en styret vkst i vindistrikterne , srlig til fordel for unge landmnd , og en mere effektiv ordning for genbeplantning og fordling .
Alt dette skal sikres ved hjlp af en styret drift , som omfatter kampagner og reguleringsmekanismer ssom obligatorisk destillation , som ikke m overlades til Kommissionens ansvar .
<P>
Inden for en sdan ramme gr jeg ind for berigelse ved hjlp af ugret druesaft i stedet for sukker , forbud mod import af ugret druesaft med oprindelse i tredjelande , hvilket ville vre som den trojanske hest i forhold til kvaliteten i den europiske produktion , forbud mod blandinger i forbindelse med rd- og hvidvin og endelig en klar definition af hver dyrkningsspecialitet f.eks. naturlige dessertvine , som er det eneste produkt , der kan danne grundlag for en produktion for befolkningen i visse omrder af Unionen .
<P>
Enhver kan se , at reformprojekterne i den flles landbrugsreform har en tendens til at kre fast i sporene fra Kommissionens alt for liberale indstilling .
Landbrugsudvalget er meget opmrksom p fagfolks og samfundets behov .
Derfor gr vi ind for den betnkning , der er fremlagt .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , i dag slutter forhandlingsrunden om reformen af den flles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000 . Forhandlinger , der har vist , hvor uhyre vanskeligt det er at finde frem til en fllesnvner , der kan udligne de intense og tydelige modstninger af nationale interesser .
<P>
Jeg hber , at forhandlingen om vinsektoren frer til et positivt bidrag til gavn svel for producenterne som for produktet og forbrugerne .
Til denne retning bidrog ogs vores ordfrer hr . Martin .
For , om ikke andet , har vin lige fra de tidligste tider forbundet mennesker , idet den har vret et betydeligt element i det sociale , kulturelle , men ogs religise liv .
<P>
Nr vi vurderer Kommissionens forslag , m vi ppege , at det frst og fremmest udgr et skridt i den rigtige retning i forbindelse med de problemer , som omrdet str over for .
Den komplicerede , normative ramme , der indtil i dag er blevet udformet , udgr en hmmende faktor for markedets afbalancering , for udviklingen af produktionsressourcerne , for en forbedring af vinkvaliteten og for markedsfringen af produkterne p det europiske marked og verdensmarkedet .
<P>
Den rydningspolitik , der indtil i dag er blevet frt , har medfrt , at vindyrkningsomrderne i EU er blevet reduceret med ca . 20 % , mens Unionen er blevet oversvmmet af vin fra tredjelande , der har fulgt en aggressiv produktions- og handelspolitik .
Specielt i Grkenland er nedgangen net helt op p 35 % og truer nu de kvalitative ressourcer p de grske vinmarker , eftersom man isr har nedlagt vinmarker med lokale druesorter med ringe udbytte , men af hj kvalitet .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at der faststtes en procentdel p mindst 3 % til nye beplantningsrettigheder , s en kvalitativ omstilling af de europiske vinmarker kan blive mulig , srligt i de egne , der har lidt skade af rydningspolitikken .
Samtidig og med hensyn til handelsforbindelserne med tredjelande , er forslaget , der accepterer import af most til vinfremstilling fra tredjelande , uacceptabelt .
<P>
Angende fremgangsmderne i vinfremstillingen og muligheden for hve alkoholprocenten med sukker , br man bevare den indtil i dag gldende situation , der tillader den historiske fortsttelse af et i srdeleshed traditionelt produkt .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at nvne et srligt sprgsml . Det drejer sig om de problemer , som vinmarker p erne og i bjergegnene str over for .
Isr Grkenland er konfronteret med dette problem med sin spredte produktion p sm vinmarker p erne og i bjergegnene . De srlige jordbunds- og klimatiske vilkr tillader produktion af produkter af hj kvalitet , noget som forbrugeren eftersprger , men det hje omkostningsniveau udgr en hmmende faktor .
Den nye flles markedsordning br faststte en srlig sttte til disse afgrder .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne til hr . Martin , ikke kun p grund af den fremragende betnkning , han har udarbejdet , men ogs p grund af hans utrttelige anstrengelser for at opn aftaler og kompromiser .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske Kommissionen , fordi den ved denne lejlighed har fremsat et forslag , der er vsentlig forskelligt fra det desvrre s bermte forslag fra 1994 .
Denne gang er forslaget bedre tilpasset sektorens aktuelle behov og bekymringer og udgr derfor et acceptabelt udgangspunkt for at opn nogle vigtige aftaler mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
I dette indlg vil jeg koncentrere mig om de fundamentale sprgsml , der er blevet vedtaget af dette Parlament .
<P>
For det frste er der medtagelsen af beskyttelsesklausuler i henvisningerne , artiklerne og i ophvelsesbestemmelserne , der til trods for ophvelsen af mere end 23 af Rdets forordninger har til hensigt at sikre , at regelsttet for kvalitetsvine produceret i bestemte regioner vil blive overholdt i fremtiden .
<P>
Hvad angr destillation af bordvine til konsumalkohol , vil jeg for det andet gerne takke ordfreren , som har accepteret vores ndringsforslag og indarbejdet dem i kompromiset .
Hermed er det sikret , at faststtelsen af sttten til bordvine , som skal destilleres til konsumalkohol , ikke bliver en valgmulighed for Kommissionen men derimod en forpligtelse for den i overensstemmelse med vigtigheden af behovet for forsyninger af konsumalkohol til de sektorer , som i henhold til reglerne er forpligtet til at bruge det .
Det vil sikre overlevelsen for brandy og likrer og opretholde en produktion p mere end 300.000 hektar vinstokke og tusindvis af arbejdspladser i vingrde , bodegaer , industrier og tilstdende virksomheder .
<P>

Det er ndvendigt , at denne sttte bliver fastsat p et niveau , som gr det muligt , at vindestillaterne til konsum bliver konkurrencedygtige , for hvis vindestillationerne og sttten hertil forsvandt , ville omkostningerne til de destillater , som bruges til brandy , stige med 300 % , mens melasse- og kornalkohol ville forblive stabile , og p denne mde ville de nuvrende prisforskelle i forhold til vinalkohol forges , hvilket ville forskyde markedet for de produkter , der i henhold til reglerne er forpligtet til at bruge dem .
<P>
Parlamentet har desuden forbedret Kommissionens forslag ved at aftale en rlig revision af sttten og faststte detaljerede regler for den primre og sekundre sttte , og jeg tilstrber med de sidste ndringsforslag , jeg har fremsat for Parlamentet , at det sikres , at prisen p konsumalkohol bliver konkurrencedygtig , og at der ligeledes sikres en rlig minimumsdestillationsmngde p 15 millioner hektoliter .
<P>
Endelig glder jeg mig over , at Landbrugsudvalget har accepteret srskilte tekniske definitioner for vinos generosos og generosos de licor i bilag 1 .
Disse vintypers srlige fremstillingsmder og smagskarakteristika gr dem til et differencieret og anderledes produkt , som fortjener en egen og srskilt definition .
<P>
Reformforslaget er en passende lejlighed til at faststte en egen og srskilt definition for disse vinos generosos , som ikke var og ikke er de likrer , der var omhandlet i den frste udgave af den flles markedsordning i 1970 , og som med hensyn til oprindelsesbetegnelsen , vingrdens areal , fremstilling , lagring , salg og jobskabelse betyder mere end de andre produkter med srskilt definition i basisforordningen for den frste markedsordning .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , forslaget tilskynder til og fremmer fri import af vin og most til at blande i EU-vine fra tredjelande .
Rdet og Kommissionen glemmer , at der findes srlige kvalitetsvine inden for EU , som udmrket og p en naturlig mde kan berige EU ' s vine , samt at de ikke behver stamme fra tredjelande .
<P>
P den anden side glemmer de ogs det vanvid , det mangerige vanvid med forflgelse , manien med at forflge vinmarkerne .
Titusindvis af hektar er blevet gravet op , og isr i Grkenland i en yderst ugunstig grad .
Her findes der en tragisk modstning i den mde , som De handler p , hvis den da ikke dkker over skjulte hensigter og tjener mistnkelige interesser .
<P>
De fremmer fastfrysningen af nyplantninger , De er ved at begrnse vindyrkningen , at kre den ud p et sidespor , at gre den underskudsgivende for at retfrdiggre , at De bner dren for import , idet De nsker at tjene interesser inden for WTO , GATT osv. og opn kompensationer p andre omrder , som De er interesseret i .
De tillader , at der bliver blandet sukker i EU ' s vine , isr i de tyske , for at hve alkoholprocenten .
I modstrid med den produktionsbegrnsning og kvalitet , De nsker .
Hvis De nsker at begunstige Tyskland , s lad i det mindste sukkerindholdet blive anfrt p produktet .
<P>
Endelig , hr. formand , forbedrer forslaget de tvrfaglige grupper osv. som institution og tvinger den fattige vindyrker til at leve i den samme fold som de uhyrer , der kaldes for fremstillere , fabrikanter af dette dle produkt .
De ofrer det , hr. kommissr , og De ofrer det til fordel for illegale , mistnkelige interesser . De glemmer , at det ikke kun er et produkt .
Fra gammel tid er det folkets nring , det giver en glimrende beskftigelse og endelig betyder vin civilisation , den betyder tradition , den betyder kultur .
Glem ikke det .
Der findes lande , der fra Homers tid har levet med , som er opfostret med denne vinkultur .
Og den ofrer De p disse mistnkelige , multinationale interessers alter .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , jeg mener ogs , at hr . Martin har gjort et godt stykke sammenfattende arbejde , isr hvis man sammenligner det resultat , man er net frem til i Landbrugsudvalget p dette omrde , med resultaterne for de andre omrder .
Til trods for dette kan jeg ikke tilslutte mig koret af dem , der er tilfredse med det udfrte arbejde , og jeg stemte derfor ikke ja til det i Landbrugsudvalget .
Jeg mener , at der kan gres mere , og jeg vil derfor srligt komme ind p to punkter , der efter min mening er mangelfulde , og som jeg er utilfreds med .
<P>
Det frste punkt drejer sig om , at man igen medtager den obligatoriske destillation , som ellers var blevet udeladt i Kommissionens forslag .
I forslaget er der en selvmodsigelse , nemlig at vi ikke p baggrund af en markedsbalance , som vi allerede har opnet , kan krve , at det skal vre muligt at ivrkstte en politik med genbeplantning og ny plantning , og s samtidig igen bringe den obligatoriske destillation p bane .
Vi str efter min mening over for en selvmodsigelse , der br fjernes med afstemningen her i Parlamentet , idet vi navnlig - sdan som jeg allerede foreslog med hensyn til prispakken i 1997 - ivrkstter en politik med ny plantning eller fornuftige rydningsforanstaltninger ; en politik , der skal fres inden for Den Europiske Unions regionsomrder .
Jeg mener , at det er den politik , man skal flge , og det med den fleksibilitet , smidighed og kreativitet , som ogs andre kolleger har gjort opmrksom p fr .
Jeg mener , at dette er et punkt , der skal ndres .
Alle vi italienske parlamentsmedlemmer vil dog arbejde i den retning , ogs ved afstemningen i Parlamentet .
<P>
Det andet punkt vedrrer vores opfattelse af kvalitet .
Mange medlemmer kom her i Parlamentet ind p kvaliteten og p kravet om at beskytte vinens og produktets landbrugsoprindelse . Der er dog ikke blevet gjort noget for at g i retning af en harmonisering , heller ikke for produktions- og vinfremstillingsteknikkerne .
Jeg vil gerne indrmme , at det er svrt at afskaffe den sukrede vin , men man kunne alligevel gre noget for at forbedre kvaliteten , nemlig gre en indsats med hensyn til forhjelsen af minimumsindholdet af alkohol i mosten eller med hensyn til mrkningen , eller man kunne lade situationen vre undret og p en eller anden mde belnne de dygtigste lande i den henseende .
Der er dog ikke sket noget af betydning i den retning .
Vi foreslr derfor - uden at vi dog nsker at give anledning til nogen hindringer - at man igen beskftiger sig med kvaliteten p en lidt mere seris og konsekvent mde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne minde om , at den pgldende sektor er drligt stillet , hvad midlerne angr . Man giver sektoren halvdelen af det , den udgr af det europiske landbrugs bruttonationalprodukt .
Det er ndvendigt at gre en strre indsats for at fremme salget af produktet p de internationale markeder .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , rede medlemmer , hr . Philippe-Armand Martins betnkning ndrer p nogle punkter Kommissionens forslag .
Disse ndringer er i al vsentlighed positive og tager hensyn til ndringsforslag , som vi har stillet og skrevet under p i Landbrugsudvalget .
Her kan bl.a. nvnes muligheden for at forny vinarealet og sttten til forbrugsfremme p det interne / eksterne marked , at vin , der er fremstillet af druemost fra tredjelande , ikke kan betragtes som EU-vin , og at det forbydes , at der sker import heraf med henblik p vinfremstilling .
Endelig kan ogs det nvnes , at der accepteres destillation i tilflde af produktionskrise , og at der indfres sttte , om end utilstrkkelig , til producentorganisationer og vinarealer i ugunstigt stillede omrder .
<P>
Vi kan imidlertid ikke blive ved med at acceptere , at vin - et middelhavsprodukt - der udgr ca . 7 % af Fllesskabets landbrugsproduktion , skal finansieres med kun 2 , 5 % af dets budget , mens de markafgrder , der isr vedrrer de centrale og nordlige lande i EU , modtager 43 % af dette budget , sknt de ikke udgr mere end 15 % af fllesskabets landbrugsproduktion .
<P>
Dette er t eksempel blandt mange , der tydeliggr den forskelsbehandling , der findes , og som stadig findes mellem forskellige produktioner , og som ogs fortstter med denne reform .
Vi anser det ogs for uacceptabelt , at man stadig kan betragte sdanne produkter som vin , der er resultatet af en teknik med tilstning af sukker for at forhje alkoholindholdet .
For at undg dette fremstter vi forslag her i salen - som vi hber kan blive vedtaget - der krver mrkning af produkter af denne type , sledes at forbrugerne kan blive informeret og beskyttet , eller faststter en periode p hjst fem r til endegyldigt at fjerne muligheden for at tilstte sukker til vin .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har nu i mindst 7-8 r diskuteret vinen og dens famse reform .
Som De ved , hr. kommissr , fremlagde man allerede i 1993 og 1994 nogle forslag , som jeg havde den re at vre ordfrer for her i Parlamentet i 1995 .
Det trkker sledes meget ud med hensyn til vinen .
Dette viser , hvor kompleks og omstridt reformen for denne sektor er , og det viser ogs , at der ikke er noget , der er s drligt , at det ikke er godt for noget .
Og heldigvis forholdt det sig sdan , for den manglende gennemfrelse af det gamle reformforslag fra 1994 var en gave for de europiske vindyrkere .
Nvnte reform blev nemlig ikke til noget , og som kollegerne fr mig med rette mindede om , har vi fet nogle andre forslag p bordet i dag ; forslag , der uden tvivl udgr et fremskridt i forhold til tidligere .
<P>
Det ideologiske grundlag fr var nemlig forkert .
Jeg minder om , at Deres forgnger , kommissr Steichen , forudsagde , at der i r 2000 ville vre et vinoverskud p 40 millioner hektoliter . Dette var rsagen til , at man vedtog nogle drastiske og meget strenge foranstaltninger , der var inspireret af en letbenet pessimisme , og som ville have vret yderst skadelige for de europiske vindyrkere .
I de sidste par r har der nemlig ikke lngere vret noget overskud . Jeg gr ud fra , at denne situation ikke skyldes , at guden Bacchus har vret venligt stemt over for os , men at den skyldes , at de massive rydningsforanstaltninger og de manglende nye plantninger i disse r har udpint og forldet de europiske vinmarker betydeligt .
<P>
Europa har sledes mistet terrn med hensyn til en kunst , som det har vret og stadig er verdens lremester inden for .
Dette har naturligvis fet nogle alarmklokker til at ringe .
Konkurrencen fra nye europiske producenter begynder for alvor at kunne mrkes , ogs i Europa .
Importen af vin fra lande uden for Europa er p f r blevet fordoblet .
Der findes lande , som opererer med nogle meget lavere omkostninger end vores ; lande , der har en meget strre bevgelsesfrihed , og som ikke begrnses af de bestemmelser og det bureaukratiske krimskrams , de europiske vindyrkere altid har mttet sls med .
Denne nye fornuft skal sledes vre velkommen , og den skal De have ros for , kommissr Fischler .
<P>
Med det nye forslag fra Kommissionen er man efter min mening ved at indtage en ny indfaldsvinkel , der er baseret p den forudstning , at det i dag er ndvendigt at sttte et marked , som har opnet en ligevgt i disse r , sledes at man undgr at vedtage foranstaltninger , der risikerer at delgge markedet .
Jeg tror , at den bedste lsning er en ordentlig gang liberalisering .
Jeg kan godt forst , at en sdan udtalelse kan virke overraskende , nr den kommer fra en socialist , men netop vinens tilflde er et bevis p , at man godt kan risikere at blive kvalt af alt for mange regler .
Det er derfor ndvendigt med en strre dynamik inden for de europiske vinmarker , tidlige genbeplantninger og en omfattende omlgning af vinmarkerne samt nogle bevillinger , som er hjere end dem , der er omtalt i Kommissionens forslag .
Som det allerede er blevet sagt , s mener jeg faktisk , at det ville vre nskeligt , om man i hjere grad kunne skabe en balance .
<P>
Vi har en landbrugspolitik , der stadig beskytter sine produkter efter to forskellige mlestokke ; en politik , hvor der er nogle enormt store forskelle mellem sttten til fastlandets produkter og sttten til Middelhavsomrdets produkter .
Ordfrerens arbejde er efter min mening godt , men ikke tilstrkkeligt godt . Det er godt med hensyn til visse omstridte punkter , ssom importen af most , Kommissionens befjelser og den indsats , der gres for at fremme udviklingen af de europiske vinmarker .
Der er dog to punkter - som vores kollega Filippi allerede har nvnt - hvor jeg ikke er enig med kommissr Fischler , og det drejer sig om den obligatoriske destillation og sprgsmlet om tilstningen af sakkarose .
Jeg er ikke enig i punktet om den obligatoriske destillation , for Kommissionen fremsatte et forslag om frivillig destillation i en krisesituation , og det er efter min opfattelse et hensigtsmssigt svar p den nye markedsudvikling .
Hvad angr punktet om sakkarose , er jeg helt klar over , at dem , der tager dette problem op , lber en meget stor risiko , ikke mindst for at blokere for resten af reformen .
P trods heraf ville det vre prisvrdigt , om man tog hjde for de eksisterende forskelle og uligheder samt sendte et signal om den ligevrdighed og solidaritet mellem de europiske producenter , vi altid henviser til .
Vi taler hele tiden om kvalitet , og jeg mener , at kvalitet ogs betyder , at man skal prioritere det produkt , der udelukkende er fremstillet af produkter fra vinmarkerne .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , det som tager lang tid , bliver godt i den sidste ende , forhbentlig !
Efter det mislykkede forslag til en reform af den flles markedsordning for vin fra 1994 og efter vores ndringsforslag fra 1995 har Kommissionen ganske vist brugt lang tid p at fremlgge et reformforslag for os , men initiativet er nu mere positivt , for det kan vel ikke vre rigtigt , at vi skal delgge det potentiale , der ligger i den traditionsrige europiske vinavls vidunderlige mangfoldighed , og overlade slagmarken p det indre marked i Europa og p verdensmarkedet til konkurrenterne fra tredjelande ...
verdenshandelsorganisation eller ej .
<P>
Menneskeheden ville vre sundere , hvis mange flere mennesker havde rd til at drikke 1-3 glas vin om dagen .
For at dkke et sdant behov ville vi ikke have brug for hverken tvangsdestillation eller rydning , men derimod for en langt strre produktion af kvalitetsvine , isr i Fllesskabet , og naturligvis for meget lavere afgifter , end det i dag er tilfldet i mange medlemsstater - isr i den nordlige del af Unionen . Nr det er sagt , s glder jeg mig over , at det bl.a. takket vre vores ordfrer hr .
Martins regulre knokkelarbejde , som jeg gerne vil takke hjerteligt for , i Landbrugsudvalget er lykkedes at forbedre Kommissionens forslag betydeligt p basis af fornuftige kompromiser , hvor vi naturligvis hver isr har mttet hlde lidt vand i vores vin .
<P>
Jeg er ked af , at et par kolleger fra syd nu p trods af disse anstrengelser igen har begivet sig ud p krigsstien mod de rhundrede gamle nologiske metoder i den nordlige del af Fllesskabet og har stillet ndringsforslag .
Ogs de mrkelige overvejelser hos nogle , som mener , at de producenter , som ikke anvender tilstninger , skulle have ekstra plantningsrettigheder , er jo det rene galimatias !
Jeg kan tilslutte mig det hrdt tilkmpede kompromis .
Jeg kan leve med det , isr fordi det globalt set er et positivt initiativ til at bevare og udvide den konkurrencedygtige vinproduktion med dens storslede bidrag til at bevare de vidunderlige landskaber ogs i mit hjemland .
Men ogs hvad angr de nologiske metoder , nybeplantningsrettighederne , fleksibiliteten i foranstaltningerne ved ugunstige vejrforhold eller usdvanlig stor hst - her drejer det sig om maksimaludbytter - er Landbrugsudvalgets forslag afbalancerede og derfor fornuftige .
<P>
Jeg vil anmode Kommissionen og isr hr . Fischler om at overtage vores forslag om det supplerende kapitel  Srlig sttte og initiativer til fremme af vinprodukter  og om brancheorganisationernes medvirken i denne forbindelse .
Det ville jeg ogs gerne hre her fra ham selv .
Herunder hrer jo ogs foranstaltninger til fremme af et moderat vinforbrug og reklamekampagner uden for fllesskabet .
Det er den rigtige vej !
Jeg hber , at Kommissionen og Ministerrdet vil flge os p denne rigtige vej , som forhbentlig ogs vil f tilslutning fra det store flertal her i Parlamentet , for et stort flertal i Parlamentet for dette fornuftige kompromis er vores strste chance for at blive hrt i Ministerrdet !
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne betone , at p den ene side kommer vinmarkerne sig over chokket med massenedlggelser .
Men p den anden side eksisterer der en voldsom forskel p deres bekostning .
Iflge data fra kommissren ydede FEOGA i 1994 en mejerivirksomhed i gennemsnit ECU 13.140 rligt , en blandet kd- og mejerivirksomhed ECU 11.536 , kornlandbrug ECU 11.207 , mens en vinproducerende virksomhed i gennemsnit modtog ECU 4.590. Dette viser situationen .
<P>
Vi er urolige over det , der foregr , og jeg vil gerne betone flgende punkter , som vi anser for vigtige :
<P>
1.Sukker er beregnet til at lave katafi eller milfake af , ikke til at lave vin af .
Og de eksisterende reguleringer og deres forventede ekspansion er noget , jeg mener , der manipulerer med EU ' s virkelige vinproduktionsforslag og indstilling.2.nsker vi kvalitetsmssig berigelse af vinene ? Der findes most i Fllesskabet , inden for EU , og den er yderst vrdifuld , s vi behver ikke at tage tilflugt til import fra tredjelande.3.For at komme sig over chokket med nedlggelserne , br der vre en forgelse , som kan starte med de 3 % , der forhandles.4.Vi mener absolut ikke , at destillering er noget , vi kan plgge producenten .
Producenten producerer vin . Hvis han nsker at foretage destillering , skal det foreg frivilligt , sdan som det fungerer i dag , og vi m ikke indfre tvungen destillering.Til sidst , hr. formand , mener jeg , at det er ndvendigt med srlige foranstaltninger over for vinmarkerne i bjergegnene og p erne .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg er ked af at se , at iden om aftapning ved kilden har sneget sig ind i hr . Martins ellers udmrkede betnkning .
En insisteren p at aftappe ved kilden er et velment , men naivt forsg p at beskytte arbejdspladser og renommet for vine fra srlige vinegne .
Desvrre viser det med al respekt en enorm uvidenhed om , hvad der faktisk sker med vinen i de lande , den bliver sendt til .
Det tager heller ikke hjde for ndringerne i den mde , hvorp vinen distribueres , markedsfres og bruges , srlig i Nordeuropa .
<P>
Ved ankomsten bliver vinen pakket p en srlig mde for at imdekomme kravene fra srlige markeder .
Den kommer p dse eller i kartoner med supermarkedernes egne etiketter og bliver anbragt i srlige afklede containere til restauranterne og pubberne , s den nemt kan slges pr. glas .
Jeg fr at vide , at import af massepartier i Det Forenede Kongerige bliver omhyggeligt beskyttet ved , at man sikrer , at den rigtige etikette kommer p den rigtige vin .
De stter ikke ordet Bordeaux p en flaske eller dse vin , der kommer fra et tredjeland .
De sikrer sig , at deres computersystemer respekterer kvaliteten .
Vintapperne har interesse i at sikre , at de slger kvalitetsvine .
<P>
Det kan vre , at vi br sikre , at disse kontrolsystemer bliver gennemskuelige og indlysende for alle .
Mske er det noget , vi kan drfte i detaljer under behandlingen af fru Lullings betnkning engang i fremtiden .
Men lad os ikke risikere at miste arbejdspladser i vores egne vinomrder og at skabe problemer for vores egne vintappere ved at skabe barrierer mellem producenterne , distributrerne og forbrugerne , som er kunstige og vil skade handlen i Unionen .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FR" NAME="Bbar">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , vi er alle klar over vinsektorens betydning for Den Europiske Unions landbrugskonomi .
Men det br pointeres , hr. kommissr , at det skyldes Europas fremtrdende plads i verden , da Europas del af produktionen i denne sektor er 60 % og 80 % af denne produktion gr til eksport .
Men hvorfor kan man sprge , har vi s brug for at organisere markedet ?
Simpelthen fordi konomien bliver globaliseret , og vi m faststte fllesskabsregler for at organisere os godt over for denne konomiske verden .
Derfor synes jeg , det kunne vre nyttigt at fremhve nogle elementer fra betnkningen , som er af afgrende betydning for den europiske vinsektor .
<P>
For s vidt angr beplantning har vi i 10 r gjort en stor indsats for at reducere vindyrkningsomrdernes areal .
Hvis man fremover i visse srbare omrder skal kunne komme videre , m man ogs vre i stand til at genbeplante under hensyn til behov og kvalitetskrav .
Derfor m der udvises smidighed , og udviklingsregionerne skal have mulighed for at imdekomme eftersprgselen ved at genbeplante og samtidig begrnse overskudsproduktionen i visse regioner .
<P>
For s vidt angr nologiske metoder , er jeg meget bekymret over det , jeg lige har hrt .
Som franskmand midt i Europa vil jeg opfordre til at standse denne gallerkrig , at standse krigen mellem sydeuropere og nordeuropere og respektere vores forfdres traditioner , som er afprvede og effektive .
Vi kmper mod os selv med temmelig stive holdninger .
<P>
Vedrrende distributionskanaler for vin er det indlysende , at det snvre samarbejde mellem producenter og handelsleddene har gjort det muligt at etablere lbende udvekslinger , som bde er tilfredsstillende for forbrugerne og kvaliteten af de vine , de stter pris p .
Derfor skal man respektere de organisationer , der findes i vores regioner , og isr den afgrende rolle , de spiller i forbindelse med tilpasningen af ressourcerne til behovene .
<P>
Lad os p eksportniveau begynde at bne os mod verden omkring os og finde midler til at fremme kommunikation om kvaliteten af de europiske produkter .
<P>
Det er i denne nd og p grundlag af et forslag fra Kommissionen , som vi finder fejt , og p nogle punkter malthusiansk og for administrativt , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har undersgt denne betnkning om den flles markedsordning for vin .
Adskillige mder og drftelser har gjort det muligt for os at n til det kompromis , der afspejles i den tekst , der forelgges her .
Kre kolleger bde i Nord og Syd , vi m stemme om den .
Den er et betydeligt fremskridt i forhold til forslaget fra 1994 . Denne betnkning skal f Rdet til at tage vores holdning i betragtning .
Det nrer jeg i hvert fald et strkt nske om .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer .
Mangfoldigheden , forskelligartetheden , de srlige karakteristika , smagsvarianterne og i sidste ende ogs identifikationen med de regioner , som vores vin er vokset i . I sidste ende er det alle disse forhold , der karakteriserer Europas vine .
I dag str vi i den vanskelige situation , at vi skal regulere denne mangfoldighed i en flles markedsordning , og regulere den p en sdan mde , at mangfoldigheden bevares , for vi nsker ikke en uniformeret europisk vin , men samtidig p en mde , s der afstikkes en retlig ramme , som faststter generelle betingelser .
<P>
Jeg kommer fra et af Europas nordlige vindistrikter , fra Mosel .
Vores vine gror under andre klimatiske forhold . Vores vine prsenterer sig anderledes , men de har deres publikum , og de har ogs deres marked .
<P>
Jeg takker Kommissionen og ordfrer Martin , og jeg takker ogs Landbrugsudvalget for , at vi har kunnet opn et kompromis om denne vinordning , som anerkender de specielle regionale forhold og bevarer de traditionelle nologiske metoder .
Dermed har vi bevaret vinen , som vi kender og vrdstter den fra de europiske regioner .
Men samtidig har vi bevaret arbejdspladserne i de tilknyttede omrder og i sidste ende ogs kulturlandskaberne .
Markedet kan man regulere , men ikke naturen , vejret og hsten .
<P>
Jeg gr alts ind for , at der faststtes en afsttelig vinmngde for hvert r .
Vores vindyrkningsomrder har allerede fastsat tilsvarende ordninger om maksimaludbytter pr. hektar .
Jeg vender mig imidlertid kraftigt mod Kommissionens forslag om , at den samlede hst mister retten til betegnelsen  kvalitetsvin  , hvis det planlagte udbytte pr. hektar overskrides med 120 % .
Hidtil har vi ikke reguleret kvalitetsvinen p denne mde .
Enhver landmand , enhver vinavler er afhngig af vejret . Drlige r m udlignes af gode r .
rgange med en stor hst sendes p markedet i r med drligere udbytter og sikrer p den mde familiernes indkomst p bedrifterne .
Vi har alts brug for muligheden for oplagring .
Jeg anmoder om , at man overvejer netop dette punkt endnu en gang .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren med hans betnkning og den grad af konsensus , den har opnet i denne forsamling , hvilket ikke har vret let .
Dette har vret et udestende sprgsml siden reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 , og det forslag , der er fremsat af Kommissionen , er af meget stor betydning for vores sektor - bde i dag men ikke mindst i fremtiden - isr p grund af den korsvej , som den europiske vinproduktion str ved i dag .
Vi behver instrumenter , der gr det muligt for os at vre konkurrencedygtige p markedet , som allerede i dag er bent , og bevare Den Europiske Unions lederstilling p verdensmarkedet inden for denne sektor , som bidrager med en enorm sociokonomisk mervrdi .
<P>
Det er klart , at den opnede konsensus respekterer de historiske egenarter og de forskellige nokologiske metoder , og at den tillgger kvalitet og salgsfremstd meget stor betydning , svel inden for som uden for Den Europiske Union , og den tillader desuden en beskeden og kontrolleret vkst af vores vinproduktion .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om alkoholtyperne osv . , vil jeg forsge ikke at gentage det , der allerede er blevet sagt , men jeg vil dog gerne sige , at man skal bevare balancen mellem den tekniske udvikling og fastholdelsen af de europiske vines egenart .
Det er endnu en opgave , som denne reform skal lse .
<P>
Med en konkurrenceevne , der kan forbedres , og som ikke er begrnset til vinmarkerne , men ogs glder en forbedring af installationerne - som det er blevet sagt - og salgsfremstd for vinen , sammen med en udbredelse af det videnskabelige kendskab til vin , ville man hermed ge eftersprgselen efter vores vine i et marked , der bliver mere og mere bent .
Vi sttter , at der oprettes et eksportrd . Vi finder det meget ndvendigt .
<P>
Men , hr. kommissr , jeg har stadig et sprgsml : Fremstilling af vin , som i teorien er europisk , med most importeret fra tredjelande .
Hvad kan De sige til os om det ?
<P>
Hr. kommissr , De har efter min mening en oplagt chance til at gre de ndringsforslag , som dette Parlament vedtager , til Deres , og i bund og grund gre den konsensus , der er opnet her , til Deres , hvor vi har taget et stort skridt fremad , nogle med en strre indsats end andre - det m indrmmes - til gavn , tror jeg , for den europiske vinproduktion .

<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , s vidt jeg kan se , er jeg den sidste taler .
Vi er nu net ned til bunden af flasken , og som det ofte sker , finder vi en smule bundfald , der kunne have risikeret at forplumre indholdet .
Det er heldigt , at jeg er den sidste taler , for jeg synes , at Kommissionens forslag er godt , og at vores ordfrers indsats er yderst prisvrdig - han har vret mere diplomat , end han har vret tekniker - men jeg er ikke begejstret for reformen eller for resultatet af dette arbejde .
<P>
I politik er der en tendens til , at man vurderer et hvilket som helst problem fra et hjreorienteret eller et venstreorienteret synspunkt .
Nr vi taler om landbruget , fru Lulling , kommer vi uundgeligt tilbage til de gamle holdninger med et problem , der betragtes ud fra Nordens og ud fra Sydens synspunkt .
P trods af den gode vilje er denne klft endnu ikke blevet fjernet ; den er tvrtimod stadig temmelig dyb .
Dette kunne have vret en lejlighed til at forsge at gre den mindre , men af rsager , som andre af mine italienske kolleger har beskrevet , kan man ikke sige , at vi opmuntres til at g i gang med at rette op p noget , som jeg lidt pompst vil tillade mig at kalde det nsten historiske handicap , vi lider under i den forbindelse , og som det mske kun vil vre muligt at rette delvist op p i de kommende r .
<P>
Jeg nsker dog ikke at forplumre denne vin fuldstndigt .
Der er trods alt nogle positive aspekter , og dem vil jeg gerne nvne et par stykker af .
Frst og fremmest er der den vgt , der lgges p kvaliteten og p at gre reklame for vinen som en drik , der er absolut udskadelig og fordjelig , og som kan drikkes af alle aldre samt i alle kantiner . S er der sttten til omlgningen af vinmarkerne , s bordvinene erstattes af kvalitetsvine , samt sttten til de unge og til de ugunstigt stillede bjergomrder .
De aspekter , jeg ikke stter pris p , er til gengld den ringe beskyttelse mod vin fra tredjelandene og den alt for store vgt , der lgges p de tekniske aspekter ved fremstillingen og aftapningen , mens der ikke lgges s meget vgt p aspekterne ved produktionen .
Desuden er det ikke tilfredsstillende , at man gr i retning af at erstatte sakkarose med koncentreret og rektificeret most - og sledes benytter sig af alle tilskyndelsesforanstaltningerne i forbindelse hermed - og det af de rsager , som andre af vores kolleger allerede har vret inde p .
<P>
Endelig er der den obligatoriske destillation . Her vil jeg ogs gerne trkke min gamle ven Martin lidt i rerne .
Kommissrens og Kommissionens forslag om at afskaffe den og udelukkende bevare en destillation i tilflde af krise var glimrende .
Vores ven Martin nskede at tage den med igen , og jeg har stadig ikke forstet hvorfor .
Hr. kommissr , De m srge for at genskabe ligevgten !
<SPEAKER ID=277 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer . Indledningsvis vil jeg gerne takke Dem alle for det arbejde , De har lagt i behandlingen af Kommissionens vinforslag .
Ogs jeg vil imidlertid gerne rette en srlig tak til hr . Martin som ordfrer for hans analyse af forslaget og isr ogs - som det gentagne gange er blevet fremhvet - for hans bestrbelser for at opn et kompromis .
Takket vre alle disse bestrbelser har vi kunnet sikre , at forslaget for vinsektoren ikke kommer tidsmssigt bagud i forhold til de andre reformforslag i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
Som De ved , skal dette forslag erstatte 23 hidtidige forordninger fra Rdet , fre til en forenkling og dkke alle grundlggende omrder fra vinstokken til det etiketterede produkt .
Selvom den endelige liste over Deres ndringsforslag er temmelig lang , er jeg glad for at kunne konstatere , at der er en rkke vigtige emner , hvor vi har samme opfattelse .
Isr er vi enige om , at vi kun kan bevare konkurrenceevnen for fllesskabsvinene gennem kvalitet , og at de planlagte omstillingsinitiativer skal yde et vigtigt bidrag til at realisere dette ml .
<P>
Desuden er vi enige om , at markedssituationen krver en mere fleksibel administration af produktionspotentialet .
Der er ogs enighed om , at det glder om at sikre alle fllesskabsvinenes specifikke karakter og at forankre denne sikring med bestemmelser om de traditionelle metoder til vinfremstilling .
<P>
Fr jeg nu kommer nrmere ind p nogle af Deres ndringsforslag , vil jeg gerne endnu en gang minde om de syv mlstninger , som Kommissionen sger at opfylde med sit reformforslag .
For det frste vil vi gre vinsektoren mere konkurrencedygtig .
For det andet vil vi bevare den forbedrede balance mellem udbud og eftersprgsel .
For det tredje vil vi afskaffe interventionen som kunstig afstningsmulighed for overskudsproduktionen .
For det fjerde vil vi fortsat sttte alle traditionelle afstningsmuligheder , alts ogs afstningsmulighederne for konsumalkohol og andre produkter .
For det femte vil vi tage tilbrligt hensyn til de regionale forskelle .
For det sjette vil vi styrke producent- og brancheorganisationernes rolle .
For det syvende vil vi gennemfre en betydelig forenkling af reglerne og ogs gre dem mere gennemsigtige .
<P>
Disse mlstninger er der jo langt hen ad vejen enighed om .
Nogle af Deres ndringsforslag reprsenterer da ogs en forbedring af initiativer , som vi har foreslet for at realisere disse mlstninger .
Isr betragter vi den nye formulering af bestemmelserne til skabelse af en retlig ramme for producent- og brancheorganisationer som et konstruktivt forslag .
Jeg hber , at jeg hermed har besvaret fru Lullings sprgsml .
Vi har ogs allerede indledt en drftelse af dette forslag .
<P>
Andre nyttige ndringer vedrrer indfrelsen af kriterier for udlsning af krisedestillation , nye bestemmelser for likrvine samt en lang rkke tekniske forbedringer .
Der er imidlertid ogs nogle omrder , hvor vi har forskellige opfattelser , og som jeg vil kommentere mere indgende her .
For at give regioner , hvis produktion ikke kan holde trit med markedets eftersprgsel , mulighed for en kontrolleret ekspansion , foreslr Kommissionen , at der tildeles nye plantningsrettigheder , i et omfang af ca . 35.000 hektar .
Det er - fordelt over en trerig periode - nsten det dobbelte af de supplerende rettigheder , der blev fastsat i forbindelse med de sidste to prispakker for landbruget .
<P>
Desuden vil forslaget om , at producenter , som forpligter sig til at rydde vinarealer , allerede p dette tidspunkt ogs fr tildelt genplantningsrettigheder , ligeledes fre til en vsentlig de facto-udvidelse af produktionspotentialet , f.eks. til en udvidelse , som endda kan vre vsentligt strre end de 35 hektar , som vi vil n op n med denne ekstra procent .
Jeg ser derfor ikke nogen mulighed for , at vi skulle g endnu lngere p nuvrende tidspunkt , fordi vi i s fald ikke lngere ville kunne opfylde mlstningen om balance mellem udbud og eftersprgsel .
<P>
I et andet ndringsforslag stilles der krav om , at ren fornyelse af vinarealer skal indg i omstruktureringsforanstaltningerne .
Jeg vil gerne minde om , at omstruktureringsforanstaltningerne har til forml at tilpasse produktionen i bestemte problemomrder til markedets ndrede eftersprgsel .
Vi har ogs kun begrnsede midler til rdighed og kan derfor ikke tillade os ogs at finansiere foranstaltninger , som altid har vret en del af den normale drift af vinarealerne .
<P>
Ligeledes i forbindelse med omstruktureringsforanstaltningerne har De foreslet , at omstruktureringsomkostningerne uden for ml 1-omrderne skulle medfinansieres af medlemsstaterne med op til 25 % .
Jeg medgiver , at medfinansieringen stadig er et emne til diskussion , men det er et sprgsml , som der m trffes endelig afgrelse om i forbindelse med Agenda 2000 .
Det br derfor ogs behandles adskilt fra markedsordningen for vin i forbindelse med den samlede finansiering af Agenda 2000 .
<P>
Andre ndringsforslag stter sprgsmlstegn ved status quo med hensyn til tilstningsmetoderne , isr hvad angr tilstning af sukker .
Her kan jeg kun tilslutte mig parlamentsmedlem Bbar : Jeg tror , vi er 150 r for sent p den , hvis vi nu overvejer , om vi skal fre en ny krig mellem sydstaterne og nordstaterne .
Jeg tror derfor , vi gr ret i at holde fast ved de forskellige traditionelle tilstningsmetoder respektive nologiske metoder .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene til den foreslede krisedestillation , er jeg af den faste overbevisning , at Kommissionens forslag er det rigtige .
Obligatoriske foranstaltninger er malplacerede i det nuvrende mere bne marked efter Uruguay-runden , hvor der ikke lngere kan faststtes mindstepriser , fordi tilbagetagelsen af vinmngder kun ville have den konsekvens , at vi ville give plads til yderligere import .
Jeg kan derimod acceptere Deres forslag om , at der i rdsteksten optages supplerende kriterier for udlsning af foranstaltningen , isr hvad angr markedspriserne .
<P>
Et andet ndringsforslag sigter mod at optage initiativer til intern og ekstern afstningsfremme i den flles markedsordning .
For at sige det helt klart : Hvad angr den eksterne afstningsfremme , s tror jeg , at denne vil vise sig at vre mere effektiv i forbindelse med en horisontal forordning .
Men naturligvis gr jeg ind for , at der skal vre eksterne afstningsfremmende initiativer .
I lyset af de forskellige opfattelser i medlemsstaterne , hvad angr fremme af afstningen p det indre marked og medlemsstaternes holdninger i det hele taget til afstning eller fremme af afstningen af alkoholiske drikke , s tror jeg imidlertid , at vi her har at gre med et problem , som kun ville blive strre af at blive optaget i en flles markedsordning for vin .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om ophvelse af det eksisterende forbud mod fremstilling af vin p grundlag af druemost fra tredjelande , som flere talere ogs har omtalt , s er jeg klar over , hvor strkt nogle medlemsstater fler sig berrt af denne bestemmelse .
I denne sag har vi haft intensive drftelser med forskellige eksperter , og vi har entydige juridiske udtalelser , som siger , at WTO-forpligtelserne simpelthen gr det ndvendigt at ophve det eksisterende generelle forbud .
Kommissionens kontorer har imidlertid forklaret over for medlemsstaterne , at vores forslag s sandelig indeholder kontrol-og etiketteringsbestemmelser , inklusive en ordning om deponering af en importgaranti for at sikre , at vin , som fremstilles af druemost fra tredjelande , ikke kan betragtes som EU-vin .
<P>
Endelig ligger der en rkke ndringsforslag med hensyn til kvalitetsvine fra forskellige dyrkningsomrder .
Jeg vil gerne prcisere , at vi har til hensigt at overtage bestemmelserne i de nuvrende gldende rdsforordninger fuldstndigt .
Dog vil vi i rdsforordningerne begrnse os til de generelle bestemmelser og optage de vrige i gennemfrelsesbestemmelserne .
Hvad angr maksimaludbytter for kvalitetsvin , har Kommissionen benyttet lejligheden til at faststte en flles ordning for tilflde , hvor maksimaludbyttet for kvalitetsvin overskrides , s der sikres ens betingelser for Fllesskabets producenter af kvalitetsvin .
<P>
Under forudstning af , at medlemsstaterne selv regulerer dette sprgsml effektivt med gennemsigtige og frem for alt nationale bestemmelser , kunne vi se p dette forslag igen og ogs p den mde tage hjde for fru Kla ' betnkeligheder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kommentere en ndring , som er foretaget flere steder i forslaget .
Her krves det , at der indsttes en bestemmelse om , at der skal indhentes en udtalelse fra Europa-Parlamentet i forbindelse med forskellige rdsbeslutninger om administrationen af markedsordningen .
Nu betragter jeg ganske vist denne procedure som et fremragende middel til at n frem til isr politiske ndringer . Men ved rent tekniske foranstaltninger i forbindelse med administrationen af markedsordningen er den ganske enkelt for langsom og for tung .
Her er der brug for afgrelser , s der kan reageres hurtigt p markedssituationen . Netop derfor har vi helt bevidst besluttet os for at forbeholde de grundlggende principper for Rdets forordning , mens afgrelser om administrationen af markedsordningen skal trffes p kommissionsniveau .
Det skulle sikre den strst mulige fleksibilitet og reaktionshastighed .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringer , som igen ville stte sprgsmlstegn ved denne mlstning .
<P>
Jeg hber , at jeg med mine bemrkninger har forklaret Kommissionens holdning til de i betnkningen indeholdte ndringsforslag tilstrkkeligt , men jeg vil gerne slutte af med endnu en gang at fremhve den hje grad af enighed , som kan konstateres i en rkke vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg er ganske forvirret over den forklaring , som kommissr Fischler har givet om import af druemost fra tredjelande til vinfremstilling .
Jeg forstod ikke hans forklaring , og jeg vil derfor gerne sprge kommissren , om han er klar over den  bombe  , det er at bne for denne prcedens .
<SPEAKER ID=279 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg troede ganske vist , at mine bemrkninger om dette punkt var meget klare .
Jeg konstaterede klart , at de nuvrende GATT-bestemmelser ikke giver os mulighed for at opretholde et forbud mod indfrsel af most .
Det er vi ndt til at ndre for at leve op til GATT .
Vi kan imidlertid gre det , at vi sikrer , at indfrt most - ogs selvom den bliver blandet med most fra fllesskabsproduktionen - at et sdant produkt skal mrkes tilstrkkeligt tydeligt , s det er klart for enhver , at der er tale om en vin , der er fremstillet af udenlandsk most .
<P>
Det drejer sig alts om at prcisere , at man som forbruger tydeligt skal kunne se , nr en vin helt eller delvist er fremstillet af udenlandsk most .
Men vi kan ikke a priori bare forbyde indfrsel af most .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Passage af Unionens ydre grnser
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A4-0450 / 98 ) af Lindeperg for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om harmonisering af andre former for beskyttelse end flygtningestatus i Den Europiske Union ; -anden betnkning ( A4-0045 / 99 ) af Lehne for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender omI.forslag til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterneog
<P>
II.udkast til en konvention om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne ( KOM ( 97 ) 0387 - C4-0681 / 97-97 / 0227 ( CNS ) ) ; -betnkning ( A4-0043 / 99 ) af Lehne for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om udpegning af de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grnser ( KOM ( 93 ) 0684 - C4-0665 / 97-97 / 0922-CNS ) ) og om
<P>
Rdets henstilling vedrrende forslag til Rdets forordning om udpegning af de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grnser .
<SPEAKER ID=282 NAME="Lindeperg">
Hr. formand , fru og hr. kommissr , kre kolleger , medlemsstaternes ledere har nu indset , at man ikke mere udelukkende kan njes med at fre asylpolitik p nationalt plan .
<P>
Amsterdam-traktaten har bekrftet denne opfattelse af tingene ved at give mulighed for p sigt at gre asylsprgsmlet til en fllesskabspolitik med afstemning med kvalificeret flertal i Rdet .
Men det haster , og det er ikke muligt at afvente en s usikker frist til at harmonisere praksis .
Der har vret gjort visse forsg inden for rammerne af den tredje sjle , som forhbentlig hurtigt bliver omsat til fllesskabsret .
<P>
Dublin-konventionen er trdt i kraft , men man bemrker adskillige funktionsfejl .
Resolutionen om minimumsgarantier indeholder positive fremskridt , men det er beklageligt , at disse bestemmelser ikke er bindende .
Den flles holdning fra marts 1996 om definition af begrebet flygtning stadfster en restriktiv fortolkning ved at udelukke personer , der udsttes for forflgelse fra tredjemands side fra at f flygtningestatus , og skaber situationer , der er vanskelige at kontrollere og er dramatiske rent menneskeligt .
Skiftende flles handlingsplaner til midlertidig beskyttelse for at afhjlpe tilflde af massiv tilstrmning af fordrevne stder p vanskeligheder i Rdet .
<P>
Der er et omrde , hvor harmoniseringen ikke har gjort fremskridt , sknt dette punkt har vret med i Rdets program i flere r , og det er sprgsmlet om andre former for beskyttelse end flygtningestatus i henhold til Geneve-konventionen .
Denne omfatter faktisk ikke alle de situationer , hvor personer , som er flygtet fra deres land , ikke kan vende tilbage , fordi de har en begrundet frygt for at blive forfulgt .
Selvom man ville fortolke Geneve-konventionen i henhold til Flygtningehjkommissariatets anbefalinger , hvilket vi indtrngende anmoder om i denne betnkning , ville der stadig vre en ikkeretslig zone mellem den beskyttelse , Geneve-konventionen sikrer , og den midlertidige beskyttelse , der diskuteres for tiden , og som udelukkende vedrrer massive tilstrmninger af flygtninge , bortset fra individuelle tilflde .
<P>
For tiden overlades eventuelle lsninger til de nationale myndigheders vurdering , og det mindste man kan sige er , at disse lsninger er hjst forskellige .
Men hvad sker der med de personer , der afvises i henhold til Geneve-konventionen , og som lber en alvorlig risiko ved at vende tilbage til deres eget land ?
Flertallet bliver heldigvis inden for Unionens omrde ; vi kan selv se p hvilke betingelser .
Men vi m ikke glemme , at nogle bliver sendt hjem til trods for faren og med livet som indsats , som det er sket i flere dramatiske tilflde .
<P>
Situationen er s meget des mere foruroligende , at f.eks. i mit land - og situationen i de andre medlemsstater er ikke bedre - har flere ngo ' er , som dog ikke har ry for at give op eller vre uansvarlige , slet alarm og protesteret mod regeringens urimelige krav med hensyn til personer , der har vret udsat for tortur eller nedvrdigende behandling .
Disse organisationer har beklaget faldet i anerkendelsesgraden af flygtningestatus i henhold til Geneve-konventionen , og spontanflygtninges dramatiske situation , hvoraf nogle ikke tr ansge om flygtningestatus igen , fordi de er sikre p at blive afvist .
De slr til lyd for en ndring af praksis og tilbagevenden til beskyttelsesmetoder .
<P>
Hvad er situationen for personer , der afvises og ikke sendes tilbage til deres land ?
De er underlagt de nationale bestemmelser i modtagerlandet , som er meget forskellige .
Dette glder lige fra dem , der kan nyde godt af andre former for beskyttelse end flygtningestatus , til dem , der blot tolereres uden flygtningestatus eller rettigheder i fuldstndig mangel p stabilitet og i usikkerhed , og hvis situation konstant drages i tvivl .
<P>
De gldende nationale bestemmelser , hvis sdanne eksisterer , er fuldstndig forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og ofte endog inden for den enkelte medlemsstat .
Hvem kan have gavn af denne uigennemtrngelige jungle ?
Ikke de benbart berrte , men heller ikke medlemsstaterne selv , som ikke kan forvente en ensartet fordeling af asylansgere og str over for samfundsproblemer , der er forrsaget af personer i en usikker situation .
<P>
Formlet med min betnkning er at gre Kommissionen og Rdet opmrksom p , at det er bydende ndvendigt at indlede en harmonisering af andre former for beskyttelse end flygtningestatus , at definere en flygtningestatus og rettigheder , som gr det muligt for disse personer , som under alle omstndigheder bliver i landet , at komme ud af usikkerheden og angsten .
Disse andre former for beskyttelse end flygtningestatus m ikke drage den fulde og hele anvendelse af Geneve-konventionen i tvivl , og de skal samtidig kunne skelnes klart fra midlertidig beskyttelse .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene har de fleste af disse til hensigt at ndre tekstens id vsentligt og vidner faktisk om uenighed med selve formlet med betnkningen .
Det er vel derfor forsteligt , at jeg ikke kan g ind for dem .
<P>
Jeg ville gerne have accepteret ndringsforslagene fra ARE-gruppen om forflgelse af homoseksuelle .
Men jeg kan forst , at hvis disse ndringsforslag blev vedtaget , kunne det risikere at delgge en langvarig forstelse med medlemmerne fra andre grupper og i sidste ende bringe den endelige afstemning i fare .
Jeg beder derfor min gruppe om at afvise dem .
<P>
Jeg vil slutte med at takke de mange kolleger , som har deltaget i det flles arbejde , som forhbentlig i det lange lb vil munde ud i en asylpraksis i Den Europiske Union , som er mere i overensstemmelse med de internationale aftaler , medlemsstaterne har tilsluttet sig , og de menneskelige principper , Unionen er baseret p .
<SPEAKER ID=283 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer .
Jeg skal fremlgge to betnkninger her i dag , det drejer sig dels om konventionen om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemsstaterne og dels om harmonisering af visumlovgivningen i Den Europiske Union .
Lad mig begynde med konventionen om tredjelandsstatsborgerne , som nok ogs er det mest komplekse lovgivningsprojekt .
<P>
Jeg tror , der er ndvendigt , at der i et fungerende indre marked inden for Den Europiske Union ogs finder et tt samarbejde sted i sprgsml om indvandring og naturligvis ogs om fastboende tredjelandsstatsborgeres rettigheder .
Det giver ingen mening , at vi afskaffer grnserne med Schengen og andre regler , samtidig med at der i vores lande bor et stort antal tredjelandsstatsborgere , som kun i begrnset omfang kan gre brug af mulighederne for fri bevgelighed inden for dette indre marked , og hvis der i vrigt findes forskellige bestemmelser om indvandringssprgsml i medlemsstaterne .
Dette kan jo i det konkrete tilflde fre til , at visse medlemsstater modtager indvandrere , som derefter naturligvis ogs str til rdighed for arbejdsmarkedet i hele det indre marked og dermed ogs i sidste ende kan bidrage til konsekvenser - jeg vil ikke sige belastninger - for andre medlemsstater .
<P>
Derfor hilser jeg det helt principielt velkommen , at Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til en konvention om tredjelandsstatsborgere .
Det betragter jeg i sig selv som et fremskridt .
<P>
Desvrre har behandlingen af denne konvention om tredjelandsstatsborgere her i Parlamentet en lidet glorvrdig historie .
Som De husker , afsluttede vi forhandlingerne i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender allerede sidste ommer , og denne konvention skulle derefter til afsluttende behandling her i Parlamentet i september .
Dengang blev der s stillet et forslag fra socialdemokraternes side , som jeg stttede , om at sende denne konvention om tredjelandsstatsborgere til fornyet behandling i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
rsagen var helt enkelt , at der dengang blev truffet en rkke beslutninger i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som ogs blev forelagt Parlament , og som der var meget delte meninger om , f.eks. en nsten ubegrnset udvidelse af familiesammenfringsretten til at omfatte alle medlemmer af den nre familie , inklusive bedsteforldrene .
Eksistensen af parforhold skulle vre tilstrkkeligt til at begrunde en familiesammenfring .
Muligheden for at indg tidsmssigt ubegrnsede ssonarbejderkontrakter blev udvidet .
Alene tilbuddet om en arbejdsplads skulle vre tilstrkkeligt grundlag for at give ret til indvandring .
Udvisning som flge af grov kriminalitet var ikke lngere med i forslaget .
Alt dette ville have frt til en ekstrem belastning af arbejdsmarkederne og de sociale systemer i medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
benbart blev de medlemmer , som dengang gik ind for forslagene , selv lidt bange for deres eget mod og stillede fornuftigvis forslaget om at sende betnkningen til fornyet behandling i udvalget .
Jeg har s som ordfrer forsgt at finde kompromiser .
Jeg tror , at den betnkning , som foreligger i dag , udgr et gte kompromis , som ogs har forsgt at forene de forskellige holdninger , der var i udvalget , til et flles resultat .
<P>
Hvad angr familiesammenfringen har vi begrnset os til det , som Kommissionen havde foreslet os .
I forbindelse med ssonarbejderne har vi prioriteret subsidiaritetsprincippet i de enkelte medlemsstater hjest .
Hvad angr tilvejebringelsen af arbejdspladser i medlemsstaterne har vi ligeledes fulgt subsidiaritetsprincippet .
Samtidig har vi - og det har hele tiden vret min mening - taget sprgsmlet om kapitel 8 , fastboende tredjelandsstatsborgeres rettigheder i Den Europiske Union , ud af den samlede konvention , ganske enkelt af den grund , at vi mener , at denne konvention iflge sin titel skal regulere indvandringssprgsmlet og ikke sprgsmlet om rettighederne for fastboende tredjelandsstatsborgere .
<P>
Samtidig opfordrer vi imidlertid Kommissionen til at forelgge os et nyt forslag , som beskftiger sig med sprgsmlet om fastboende tredjelandsstatsborgeres rettigheder i et ekstra forslag , fordi disse ting naturligvis ogs skal reguleres .
<P>
I vrigt har vi i udvalget kunnet udlede af de indledende samtaler med Europa-Kommissionens embedsmnd , at Kommissionen under alle omstndigheder har i sinde - efter at Parlamentets udtalelse om konventionen om tredjelandsstatsborgere nu foreligger og efter at Rdet i vrigt ogs har taget stilling til den ved frstebehandlingen - officielt at trkke dette konventionsforslag tilbage og revidere det , og at den derefter vil fremlgge det igen som direktivforslag , nr Amsterdam-traktaten er trdt i kraft .
Ogs dette hilser jeg og sikkert ogs Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender velkommen .
Jeg tror , at et revideret kommissionsforslag ville kunne udlse nogle endnu mere relevante forhandlinger end dem , vi hidtil har frt .
<P>
Jeg vil gerne sige helt klart , at jeg vil afvise ndringsforslagene fra ARE-gruppen , GUE-gruppen og Den Liberale Gruppe , ganske simpelt af den grund , at de i princippet genoptager ider fra den frste forhandling i september , som jeg afviser af de allerede nvnte grunde , og som jeg ogs m afvise igen denne gang .
Jeg siger helt tydeligt : Hvis forslagene fra disse grupper skulle blive vedtaget , ville det tvinge mig som ordfrer til ved afslutningen af afstemningen i Parlamentet at anbefale , at man forkaster min egen betnkning .
Derfor beder jeg Dem forkaste disse forslag .
<P>
Nu til den anden betnkning , det skaldte visumdirektiv .
Ogs her er der en lidet glorvrdig forhistorie .
De husker , at Europa-Parlamentet allerede for flere r siden tog stilling til dette direktiv , som s ogs blev vedtaget i Rdet .
Vi var ikke enige i det resultat , som Rdet vedtog , ganske enkelt fordi Kommissionen havde foreslet et bindende forslag til en visumliste , som vi som Parlament stttede , hvorefter Rdet imidlertid vedtog en visumliste , som i grunden var helt uforpligtende , fordi hver enkelt medlemsstat desuden kunne indfre visumpligt for andre stater og blot skulle meddele Kommissionen dette .
<P>
Det frte til , at Europa-Parlamentet indbragte dette direktiv for Domstolen og i sidste ende fik medhold , fordi vi ikke var blevet hrt tilstrkkeligt .
<P>
Debatten i de seneste mneder efter denne dom har i alt vsentligt kun drejet sig om det proceduremssige , nemlig om sprgsmlet om , hvad det nu egentlig er , vi skal diskutere - den ndrede rdsbeslutning , som Domstolen jo har ophvet , eller Kommissionens oprindelige forslag ?
Vi har i grunden fundet frem til et kompromis , idet vi ganske vist har gjort kommissionsforslaget til grundlag for vores forhandlinger , men i den nye betnkning ogs tager stilling til de forslag , som blev berrt og nvnt i rdsbeslutningen .
<P>
Der er et centralt politisk problem , som jeg gerne vil pege p , og hvor jeg som ordfrer altid har indtaget den holdning , som Parlamentets flertal ogs indtog under den tidligere diskussion .
Det er sprgsmlet om , hvorvidt Bulgarien og Rumnien skal nvnes p denne liste over visumpligtige stater .
Her gr jeg ind for , at Bulgarien og Rumnien skal slettes , af to rsager . For det frste fordi samtalerne med de ansvarlige embedsmnd i Kommissionen , isr med Generaldirektorat I a , har vist , at en del af de betingelser , som Rumnien og Bulgarien blev stillet for at opn en ophvelse af visumpligten , er blevet opfyldt .
De er ikke opfyldt alle sammen , men dog en nvnevrdig del .
<P>
For det andet fordi jeg tror , at det er p tide , at Europa-Parlamentet sender et signal .
De ved , at der i forbindelse med udvidelsesforhandlingerne ikke kun findes stater , som mener , at de har opnet et godt resultat , der findes ogs central- og steuropiske stater , som mener , at de har opnet et drligere resultat .
Jeg synes , at det vil klde os som Parlament at sende et signal , at komme bulgarerne og rumnerne i mde og vedtage en tilsvarende ophvelse af visumpligten .
<P>
Jeg vil ikke udnytte al min taletid .
Jeg takker hjerteligt for opmrksomheden .
S vidt mine bemrkninger til de to betnkninger , som jeg skal forelgge her i Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=284 NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggende samt min gruppe vil jeg gerne indlede dette indlg med at nvne noget , der har pkaldt min opmrksomhed .
Efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten har vores udvalg modtaget flere dokumenter , som beskriver fremskridtet inden for Fllesskabets ensretning af indvandringsomrderne og ogs af asyl- og flygtningeomrderne , ud over alle de arbejder , der gennemfres under den tredje sjle .
<P>
Alt dette glder os , og det forekommer os at vre et skridt i den rigtige retning .
Men det ville ikke pkalde sig min opmrksomhed s meget , hvis det ikke var s nemt at se , at disse fremskridt ikke altid har det samme indhold eller den samme strategi .
Dette forslag , som Kommissionen fremstter for os , om borgere fra tredjelandes tilladelse til indrejse , og andre dokumenter , f.eks. Rdets strategi , som for kort tid siden er net til dette Parlament til hring , er eksempler p dette .
<P>
Da jeg ikke finder , at dette Parlament er en maskine , som kommer med udtalelser eller laver ndringsforslag til alle de dokumenter , som vi modtager , men at det skal have en vis vision om , hvad det er , det gr , og hvad det er , institutionerne foreslr os i forbindelse med dette sprgsml , vil jeg meget gerne vide , hvad der er Rdets og Kommissionens strategi , hvis der er en sdan , og hvor vi er p vej hen .
<P>
I forbindelse med den aftale , vi beskftiger os med , vil jeg gerne som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender sige , at vi er bevidste om den betydning , som forvaltningen af indvandringen har for forholdet til tredjelande .
Der er tre apsekter , som jeg gerne vil ppege i denne forbindelse : For det frste at vi skal vre klar over , at vi ikke kan klare grnsekontrollen alene , der er behov for disse tredjelande , sdan som det s tydeligt er kommet til udtryk ved grnserne i Middelhavet og i de dramaer , man oplever der .
Vi finder ogs , at indvandringssprgsmlet er en vigtig faktor for den flles udvikling , og man skal f.eks. fremme muligheden - og det vil vi gerne se afspejlet i denne betnkning - for borgere fra tredjelande til at studere i EU , og at der tages behrigt hensyn hertil .
<P>
Nu vil jeg komme ind p indholdet i det forslag til aftale , som vi har fet fremlagt , og som udgangspunkt vil jeg gerne sige , at jeg ikke synes , at den hentydning , som ordfreren kom med i den forrige forhandling , var srlig heldig .
Jeg mener , at vi sendte denne betnkning tilbage til udvalget efter aftale med ham , og det forekommer mig , at vi har gjort en indsats for at komme videre i denne forhandling , for vi synes , som jeg sagde fr , at det gr i den rigtige retning .
Derfor synes jeg ikke , at disse ord var srlig heldige .
<P>
Vi s gerne - og det har vi forsgt p - at denne betnkning undgr nogle ting .
For det frste den retslige usikkerhed for indvandrerne og for dem , der har til hensigt at komme ind , for det andet tendensen til ulovlighed p grund af en overdreven bureaukratisering eller bureaukratiske forhindringer , det vil sige , at vi br undg , at folk , der kunne bo lovligt blandt os , ser sig henvist til at leve sans papiers , som man siger i Frankrig , samt undg for megen stivhed , for der kommer aldrig en nulindvandring , det findes ikke , og det vil aldrig komme til at findes , og det forekommer mig , at nr man tnker for stivsindet , s dmmer man folk til at falde i hnderne p menneskesmuglerne .


<P>
Vi har derfor indfrt nogle ndringer , og vi er net til et kompromis , som jeg synes er godt , om nogle vigtige forhold .
Med hensyn til det , der vedrrer lnmodtagerne , synes vi , at det er meget vigtigt at knytte tilladelsen til indrejse til et arbejdstilbud og kontrakten til muligheden for ophold eller opholdstilladelse , og ikke knytte tilladelsen til indrejse og ophold til en arbejdskontrakt .
Det forekommer mig temmelig utopisk .
Nogle lande som f.eks. Italien er kommet langt med fantasifulde forslag p dette omrde .
<P>
I forbindelse med ssonarbejde forsger man , som ordfreren ppegede , at henholde sig til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Og med hensyn til indtgter fra uafhngige konomiske aktiviteter forekommer det mig vigtigt at ppege , at man skal udelukke de lande , som har andel i den norm , der er fastsat i denne betnkning .
<P>
Jeg springer nogle punkter over , da jeg ikke har mere tid , men jeg vil gerne ppege , at vi i sprgsmlet om familiesammenfring har indfjet sprgsmlet om undtagelser , og at vi under ingen omstndigheder vil kunne acceptere PPE-gruppens ndringsforslag om at nedstte alderen p de brn , der har ret til familiesammenfring , til 16 r .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne henvise til kapitel 8 .
Vi finder , at det er meget vigtigt , at der er et forslag fra Kommissionen , som ppeger , hvilke rettigheder de borgere , der lever her , har , for at give dem en status og lse deres retsstilling , rettigheder som alle vi borgere , der lever i Den Europiske Union , har .
Vi nsker ikke et Fllesskab med to slags borgere , nogle med rettigheder og andre uden .
Men de borgerskabsrettigheder , som udspringer af at vre borger i en medlemsstat - sikken dobbeltkonfekt - glder ikke for disse borgere , og vi mener derfor , at Kommissionen br fremlgge et forslag for os , som omfatter disse borgere , og som ogs lser sprgsmlet om den frie bevgelighed for dem , der opholder sig lovligt .
<SPEAKER ID=285 NAME="Aelvoet">
Hr. formand , Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har allerede for to r siden i december 1997 slet til lyd for afskaffelsen af visumpligten for svel Rumnien som Bulgarien inden for rammerne af betnkningen af hr . Oostlander .
I vrigt er denne holdning ogs kommet frem i Parlamentet , og ogs i marts 1998 ved en anden betnkning indtog man samme holdning .
Det er alts med stor kontinuitet , at Parlamentet har forsvaret holdningen om at afskaffe visumpligten for disse lande .
Naturligvis ved alle de , der stadigvk er til stede her i aften , at dette giver mange problemer i begge lande , fordi netop inden for rammerne af udvidelsen er der mange mennesker , der stadigt oftere tager initiativ til inden for rammerne af denne proces at sge muligheder i studiemder , seminarer , kontaktudvekslinger osv. for p den mde at vre til stede i EU .
Det frer til lange ker foran EU ? s ambassader , som mennesker s m stille sig i , ofte efter at have foretaget en lang rejse .
Kort sagt , det krver mange anstrengelser , og det blokerer mulighederne for en mere direkte kontakt .
Derfor insisterer vi p , at der nu bliver gjort noget ved sagen .
<P>
Det er oven i kbet sledes , at isr landene i hovedfeltet , som vi kalder det , lande som allerede er kommet et stykke videre i forhandlingerne med EU , nu ogs begynder at stille de samme krav inden for rammerne af det opnede acquis communautaire . S i stedet for at blive mere integreret lukkes de ikke blot mere ude af Unionen , men deres kontakt med tidligere stbloklande gres ogs vanskeligere .
<P>
Til sidst vil jeg i min udtalelse , som stttes af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , rette opmrksomheden mod , at det ikke er en god id at indfre visumpligt for Hongkong , eftersom det omvendt ikke er tilfldet . EU-borgere kan uden videre rejse ind i Hongkong .
Desuden er det ogs et vigtigt politisk signal fra Unionens side at tilkendegive , at vi fortsat ser Hongkong som en autonom , forvaltningsmssig region .
<SPEAKER ID=286 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg er ordfrer eller rettere sagt ordfrerinde for Udvalget om Kvinders Rettigheder vedrrende dette initiativ fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som har til forml at f indfrt en harmonisering af de minimumsbestemmelser , som udelukkende skal glde asylansgere , der ikke er omfattet af Geneve-konventionen .
Dette initiativ , som i sig selv er prisvrdigt , m bestemt ikke ende med , at drene til Den Europiske Union bnes p vid gab for at give asylret til nsten alle borgere i de fleste lande i verden .
Men hvis man begrnser sig til en begrundet og ndvendig harmonisering , mener jeg , at man skal vre opmrksom p de srlige problemer , visse kategorier af flygtningekvinder fra bestemte lande har under srlige betingelser .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder er af den opfattelse , at den planlagte harmonisering til supplering af Geneve-konventionen i srlige situationer br omfatte knsbestemt forflgelse , knsbestemt brug af vold og undertrykkelse samt handel med kvinder , hvis dette er til fare for de berrte kvinders liv og helbred .
Formlet er bestemt ikke at give asylret til alle kvinder i alle lande , fordi det drejer sig om personer af hunkn , som frygter knsbestemt brug af vold .
Sdanne tilflde findes for vrigt ogs i Fllesskabets medlemsstater .
Men nr kvinder lovligt kan pberbe sig ret til asyl i forbindelse med bestemte situationer af denne art i deres oprindelsesland , krver vi isr , at de skal kunne tildeles egen status uafhngigt af deres prrendes status , og vi forlanger , at de skal kunne nyde godt af medicinsk og psykologisk hjlp i trd med konklusionerne i min udtalelse , der er vedfjet betnkningen .
<SPEAKER ID=287 NAME="Lindholm">
Fru formand , forhistorien til denne betnkning har jo vret ikke s lidt mrkelig .
Det er ogs grunden til , at det har taget lang tid , fr den kom til plenumbehandling , men nu er den her alts .
<P>
Vi fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har bl.a. anbefalet den og ser gerne , at Parlamentet sttter f.eks. ndringsforslag om , at kriterierne for at blive opfrt p denne flles liste - sort eller gr , eller hvad man nu vil kalde den - ndvendigvis m vre objektive , ens for alle lande og offentlige .
Disse opfrelseskriterier skal imidlertid ogs omvendt indeholde bestemmelser for , hvordan man kan blive strget fra denne optegnelse .
Denne optegnelse skal ogs regelmssigt genvurderes og opdateres .
Den m jo ikke blive til noget , som varer evigt .
<P>
Visumtvangen for Bulgarien og Rumnien er allerede blevet nvnt . P dette punkt har Retsudvalget samme holdning .
Det drejer sig om de ansgerlande , som forhandler om medlemskab , men som bliver diskrimineret i mellemtiden .
Det er ikke acceptabelt .
Vi vil ogs meget gerne se de rapporter , som ligger til grund for visumkravene for Bulgarien og Rumnien , og som er udarbejdet af de ekspertgrupper , som har besgt disse lande .
Vi s gerne , at disse rapporter blev fremlagt for Parlamentet . Det ville vre interessant at se , hvad de bygger p .
Derfor vil vi bl.a. bede om sttte til ndringsforslag 28 og 29 .
<P>
Nr det glder flygtningepolitikken - dette er jo en forhandling under t - vil jeg p De Grnnes vegne sige , at vi er urolige for den flygtningepolitik , som fres her i EU , ikke mindst i lyset af Schengen-aftalen og det faktum , at stadigt frre flygtninge tr tro p et fristed i EU .
Derfor mindskes antallet ogs hvert r .
Er murene rundt om EU ved at blive for hje ? For De Grnne er en gavmild flygtningepolitik i trd med FN ' s flygtningekonvention et absolut krav .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , jeg m desvrre konstatere , at asyl- og indvandrerpolitikken er et mtleligt emne . Isr op mod parlamentsvalget .
Det er en skam , at vi stadigt oftere m konstatere , at dette emne misbruges af valgmssige grunde , og det til trods for at mange politiske partier sttter pagten mod racisme , som er opstillet af vores observationskontor i Wien .
Det er benbart meget fristende at mobilisere vlgernes gunst ved at dmonisere faren for ukontrollable strmme af asylansgere og ved at spille p folkets angst for alt for mange fremmede , som truer vores velfrd eller identitet .
<P>
Ikke kun for at undg faren for den slags misbrug , men ogs p grund af problematikkens grnseoverskridende aspekt skulle der vre grunde nok til at tage fat p dette emne - asyl- og indvandrerpolitikken - p europisk plan .
Men Rdet skuffer os gang p gang i den forbindelse .
Selvflgelig , nr det drejer sig om restriktive foranstaltninger , styrkelsen af Fort Europa og om at skubbe problemerne over p en nabostat , ja , s str man skulder ved skulder . S kan man blive enige .
Men nr det drejer sig om at udarbejde og harmonisere en human og retfrdig asyl- og indvandrerpolitik , s er det pludselig nsten umuligt .
<P>
Derfor , fru formand , er det godt , at Kommissionen og Parlamentet gang p gang stter dette emne p den politiske dagsorden .
Betnkningen af fru Lindeperg om harmoniseringen af supplerende former for beskyttelse er en ndvendighed , nu , hvor det viser sig , at mange mennesker falder uden for . Dette sker , fordi Geneve-konventionen nogle gange fortolkes for snvert , og fordi mennesker i nogle tilflde ikke opfylder kriterierne for indvandring , men heller ikke kan vende tilbage til oprindelseslandet .
<P>
Fru formand , det bliver ofte sagt , at Geneve-konventionen misbruges , at det ikke er virkelige flygtninge , der beder om beskyttelse hos os , at asylproblematikken er forgiftet af lgne og kriminalitet .
Men vi bringer os ofte selv i denne situation , fordi der faktisk ikke er andre muligheder for at komme ind i Europa end p grundlag af konventionen .
Derfor , fru formand , er det godt , at Kommissionen har beskftiget sig med denne side af sagen og set p de betingelser , hvorunder indbyggere fra tredjelande kan  lukkes ind  .
Vi stter pris p , at Kommissionen og isr kommissr Gradin har hrt Parlamentet herom .
Men for at komme frem til en udtalelse m vi bringe et offer . For der kunne kun opns flertal i udvalget ved at fjerne kapitel 8 .
Vi kan forestille os , at det er skuffende for Kommissionen , for det er det ogs for os . For i virkeligheden bliver den ambition , som vi skal vurdere , kvalt i fdslen .
<P>
ndringsforslag 49 , hvori der anmodes om en statut for mennesker fra tredjelande , skal imdekomme denne indvending .
Jeg hber , at Kommissionen forstr , at i hvert fald min gruppe sttter dens sigte mod ogs at forbedre situationen for flygtninge , der opholder sig ulovligt i Unionen .
Vi ser med forhbning frem til sdan en statut , som fastlgger rettighederne for vores medborgere i tredjelandene .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg vil i mit indlg mest beskftige mig med de forslag , grundlggende tendenser , ndringsforslag , som kommer fra venstre side af dette parlament .
De har nemlig t eller en stor del af mlene til flles : De nsker og sttter konstant en lettere adgang til indvandring fra tredjelande og isr udvidelse af familiesammenfringen , og i denne forbindelse flger man ivrigt en tendens , nemlig at henregne alle former for parforhold - uanset kn - under begrebet familie og ogs at tage imod slgtninge i opstigende linje .
Effekten er klar .
<P>
Disse forslag gr ud p , at der ogs tilstrbes en lettere adgang til arbejdsmarkedet i Den Europiske Union , f.eks. med forslaget om et ndringsforslag , som siger , at det skal vre tilstrkkeligt med et tilbud om en arbejdskontrakt for at f op til fire rs ophold i Den Europiske Union .
<P>
Man m ogs undre sig over udvidelsen af flygtningestatus .
Jeg gr ind for , at der foretages overvejelser og sges lsninger .
Dem finder man imidlertid ikke med de meget diffuse definitioner af de grupper , som her kommer p tale med hensyn til denne status - nr de f.eks. nvner persongrupper , som er truet af en krnkelse af deres borgerlige frihedsrettigheder , samtidig med at man under borgerlige frihedsrettigheder i forbindelse med menneskerettigheder altid diskuterer retten til sundhed eller til arbejde , eller nr de medtager grupper , som er truet af alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden , eller nr de angiver homoseksualitet som asylgrund .
Det gr efterhnden for vidt , hvis de vil optage alle disse grupper under den nye flygtningestatus i Den Europiske Union .
<P>
Hvis de ser p de vidtrkkende nye retsmidler , som betyder , at en appel altid vil have opsttende virkning for alle disse grupper , ogs selvom der har fundet misbrug sted , s har de problemer , som ligner dem , jeg omtalte fr .
I forbindelse med asyl vil jeg ogs gerne nvne , at der naturligvis skal vre positive signaler til de stater , som gr sig store anstrengelser , som Bulgarien eller Rumnien .
Jeg har imidlertid set med mine egne jne i indenrigsministeriet dr , at der er meget store problemer med retsvsenet , politiet , med at opbygge grnsesikringen .
Vi ved , at vi dagligt er truet af illegale indvandrere , som kommer ind i Den Europiske Union via disse lande .
Vi m hjlpe dem med at opbygge sikkerheden .
Men vi kan ikke slette visumpligten nu , s lnge Europas sikkerhed ikke er garanteret .
<P>
Effekten af alle disse krav gr i retning af , at vi fr en get indvandring og en invitation til asylmisbrug og vkker det indtryk , at vi gr for lidt for flygtningene .
Denne effekt er uacceptabel , og indtrykket er helt forkert .
Det , vi har brug for , og det gr vi fra PPE-gruppen ind for , er en samlet lsning , som omfatter arbejdsmigration , asylomrdet og flygtningekomplekset under t og som indeholder en byrdefordeling og foranstaltninger mod misbrug .
Det ml , vi m stte os , er , at vi skal hjlpe flygtningene samtidig med , at vi begrnser og styrer indvandringen og bekmper misbrug og illegalitet , s sikkerhed og stabilitet i Europa ogs er sikret fremover , i borgernes interesse .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , jeg vil gerne gre fire bemrkninger til den flles drftelse af betnkningerne af Lindeperg og Lehne .
<P>
Den frste drejer sig om muligheden for at drfte betnkningen af Lehne nu . Hr .
Lehne skriver selv i sin betnkning , at man kan sprge sig selv , om Amsterdam-traktaten , nr frst den er trdt i kraft , gr det muligt at tage fat p problemerne i forbindelse med at give tredjelandsstatsborgere indrejsetilladelse inden for en mere passende ramme .
Men Kommissionen har tilsyneladende for frste gang benyttet sig af sin initiativret og udarbejdet en flles holdning i det foreliggende tilflde .
Parlamentet , som gentagne gange har opfordret den til at komme med inspiration til politikkerne vedrrende den tredje sjle , kan alts ikke imdekomme dette .
Endvidere kan det ikke lngere afvises , at det haster med en harmonisering af dette omrde .
<P>
Anden bemrkning : Indrejsetilladelse til borgere fra en medlemsstat uden for Fllesskabet er forbundet med s vigtige problemer som arbejdsmarkedet , faglig uddannelse og familiesammenfring , som alle kan give anledning til ofte meget skarpe diskussioner , kort sagt , vi kommer her ind p et meget flsomt emne , som i givet fald kan vkke strke flelser , og som desuden meget ofte er rsag til irrationelle tanker og adfrd .
<P>
Ordene fr alts betydning gennem de tanker , de giver udtryk for , og de budskaber , de videreformidler eller snarere antyder .
Vi bliver gennem nylige begivenheder mindet om , at den etniske opfattelse af nationalitet f.eks. er af en sdan art , at gamle dmoner vkkes til live og gr det muligt for de partier , der afgiver lfter i denne retning , at tage valgsejre hjem .
Det er hele den politiske klasse , der appelleres til i forbindelse med , p hvilken mde de skal tage disse udfordringer op .
<P>
For at opsummere mine tanker vil jeg sige , at for s vidt angr indrejsetilladelse i Den Europiske Union til borgere fra en medlemsstat uden for Fllesskabet i srdeleshed og forbindelserne mellem borgere i Europa og borgere fra en medlemsstat uden for Fllesskabet generelt , er der grund til at tnke mere end nogensinde p , hvordan debatten skal foreg , at g i gang med overvejelser og overbevise skeptikerne .
Der m udvises forstelse , af og til tlmodighed , fantasi og genersitet over for de personer , der er berrt af politikkerne i betnkningerne af Lehne og Lindeperg .
<P>
Sagt p en anden mde er der to mulige indfaldsvinkler .
Den ene , som er populistisk og valgtaktisk , har tendens til p den ene side at sende strke signaler til de strke og p den anden side svage signaler til de svage .
Den anden , som bestr i at sende strke signaler til de svage og svage signaler til de strke , forekommer mig at vre mere i overensstemmelse med vores pligt til solidaritet , sdan som det er fastsat i Geneve-konventionen vedrrende asylansgere .
<P>
Min tredje bemrkning er , og jeg takker specielt hr . Lehne for at have nvnt dette element , at man kan glde sig over Parlamentets kohrens i holdningen til , om rumnske og bulgarske statsborgere stadig skal vre i besiddelse af visum .
Det er vel at mrke sandsynligt , at medlemsstaterne ikke flger Parlamentets konklusioner , som opfordrer dem til at slette Bulgarien og Rumnien fra den meget omtalte flles liste .
<P>
Hvis Rdet skulle st fast p sin holdning , ville det vre en skam .
Men uden at gre mig for mange illusioner hber jeg , at det vil imdekomme vores nske .
Hvis det gr dette , vil det vre en anerkendelse af de fremskridt , disse to lande har gjort .
Hvad mere er , kan det kun gre en ende p en forskelsbehandling , som rammer to lande , der har en associeringsaftale med Den Europiske Union .
<P>
Min sidste bemrkning er , at de politikker , der er midtpunkt for debatten , er en del af et hele .
Jeg er ogs den frste til at beklage , at der ikke er gjort fremskridt vedrrende fordeling af byrderne , hvilket har vret genstand for en tidligere debat .
Sdanne fremskridt ville have gjort det muligt at g hurtigere frem i de politikker , vi diskuterer for jeblikket .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , vi behandler endnu en gang det vigtige sprgsml om asyl og mere konkret om andre former for beskyttelse end flygtningestatus i EU .
Vi skal dog igen erindre os , at Verdenserklringen om Menneskerettighederne - som er gentaget til hudlshed og formentlig accepteret af alle - anerkender , at enhver person har ret til at beskytte sig mod forflgelse og opn asyl i et hvilket som helst land , og at Geneve-konventionen - uden restriktive fortolkninger - br vre referencerammen for enhver national eller fllesskabsregulering om retten til asyl og flygtningstatus .
<P>
Nr vi baserer os p indholdet i disse tekster , m vi komme med en kraftig kritik af de stadig strengere vilkr , som medlemsstaterne plgger de personer , der sger beskyttelse i Unionens lande .
Ankomsten , opholdet og statussen for de personer , der sger international beskyttelse i medlemsstaterne , kan under ingen omstndigheder reduceres til blot at vre et sprgsml om nvnte staters indre sikkerhed , og de br basere sig p respekten af de internationale aftaler og p en solidarisk politik for udviklingssttte og konomisk samarbejde .
<P>
I de seneste r har vi med bekymring mttet konstatere , at asyllovgivningerne er blevet strammet , hvilket har givet anledning til et fald i anmodningerne om asyl i Den Europiske Union og en stagnation i antallet af tildeling af flygtningestatus i mange lande , og man ikke kan sige , at respekten for menneskerettighederne i verden er blevet srlig meget bedre .
<P>
Hvad angr andre former for beskyttelse end flygtningestatus , er vi enige med ordfreren i de foreslede foranstaltninger , der koncentrerer sig om beskyttelsen af personer , der er truet p grund af udbredte voldshandlinger , indre konflikter eller overtrdelse af menneskerettighederne , og som srligt understreger en anerkendelse p verdensplan af kvinder , som er udsat for seksuelle overgreb .
Vi finder det ligeledes absolut ndvendigt , at der trffes foranstaltninger , som har til forml at integrere flygtningene i det sociale liv , og som gr det muligt for dem at udvikle sig som velkomne personer .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om tilfldet med den kurdiske leder Abdullah calan og anmode Rdet om , at det gr en energisk indsats i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Fru formand , menneske- og borgerrettigheder er ikke principper , som kan tilpasses efter forholdene og behov .
De skal anvendes konstant og kohrent i alle vores lande . De m ikke vre som et hullet net , der efterlader mrke og usikre omrder .
I denne forbindelse bestrber betnkningen af fru Lindeperg sig p at ge beskyttelsen af flygtninge og forfulgte i hele Den Europiske Union .
Den foreslr et nyttigt supplement til bestemmelserne om beskyttelse af menneskerettighederne .
Vi gr med nogle forbehold ind for ndvendigheden af i Den Europiske Union at harmonisere reglerne for flygtninge , som ikke er omfattet af Geneve-konventionen , og som alligevel ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland uden at stte livet p spil eller blive udsat for en nedvrdigende eller ydmygende behandling .
<P>
Geneve-konventionen giver en definition p begrebet flygtningestatus , en definition , som Rdet giver flgende restriktive fortolkning af i en flles holdning : Kun forflgelser , som stttes eller tillades af de offentlige myndigheder , giver ret til flygtningestatus .
Hvis man forudstter , at de offentlige myndigheder forholder sig passivt , kan de berrte personer nyde godt af andre former for beskyttelse i henhold til national ret .
Det er der , skoen trykker , og ordningen kan vise sig at vre utilstrkkelig . Andre former for beskyttelse end flygtningestatus kan variere fra stat til stat og medfrer nsten altid ulige muligheder alt efter , hvor den forfulgte anmoder om asyl .
Denne ulige behandling kan f alvorlige konsekvenser , f.eks. nr en flygning trues med dden i oprindelseslandet .
<P>
En harmonisering er sledes nskelig .
Den vil oven i kbet gre det muligt at etablere en flygtningestatus , som gr det muligt at finde beskyttelsesmder p grundlag af Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
De flygtninge , der kan nyde godt af andre former for beskyttelse end flygtningestatus , m dog ikke forveksles med indvandrere .
Nd og fattigdom i et land kan resultere i begivenheder , som i hj grad forstyrrer den offentlige orden eller medfrer en intern konflikt .
Er en person , der flygter fra den slags uroligheder , en flygtning , der kan nyde godt af andre former for beskyttelse end flygtningestatus , eller snarere en indvandrer ?
Det er her , der er risiko for forvirring .
Harmonisering af disse andre former for beskyttelse end flygtningestatus m selvflgelig heller ikke vre et ml i sig selv .
Vi skal ikke kun fre en pdagogisk politik og uophrligt gre opmrksom p overgreb p menneskerettighederne , men srge for hjlp til disse landes og regioners udvikling , hvor man lader hnt om menneskerettighederne .
Betnkningen af fru Lindeperg er et svar p denne storsindede tankegang , som vi gr ind for , og den foreslr lsninger , som har til hensigt at forbedre de forfulgtes rettigheder ved at fremme retsstaten og i dette tilflde rettighedernes Europa .
Den endelige afstemning vil naturligvis tage hjde for eventuelle ndringsforslag , som fremlgges og vedtages i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , i en tid , hvor flygtningene i mange lande i Den Europiske Union ikke ndvendigvis betragtes som mennesker , som sger beskyttelse , og som er velkomne , er fru Lindepergs betnkning et vrdifuldt papir .
Hun er et medlem med civilcourage .
I Den Europiske Union er indvandringen faktisk en samfundsmssig realitet .
Vi er bekymrede over tendensen i nogle medlemsstater til at stte en midlertidig angivelig beskyttelse i stedet for anerkendelse af en gte flygtningestatus p grundlag af Geneve-konventionen .
Den europiske harmonisering af de former for beskyttelse , som supplerer Geneve-flygtningekonventionen , br ikke foretages uden at tage hjde for mulighederne for en liberal fortolkning af flygtningekonventionen .
<P>
I overensstemmelse hermed sttter vi det ndvendige opgr med det strigske strategipapir om indvandrings- og asylpolitik .
Betnkningen gr det tydeligt , at det strigske skaldte strategipapir som afskrkkelsespapir ikke kan bruges til at lse sprgsmlene om indvandring og asylansgere , fordi det blander de forskellige problemer sammen med hensyn til rsagerne svel som svarene og lsningerne .
Naturligvis er der et akut behov for afstemt handling .
Mlet er at skabe tilnrmelsesvis sammenlignelige modtagebetingelser for flygtninge i Unionens medlemslande ved hjlp af et flles retsbeskyttelsessystem , som skal sikre en s ensartet fortolkning af anerkendelseskriterierne som muligt .
Fru Lindepergs betnkning er et godt bidrag til dette .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om to ndringsforslag fra min gruppe .
ndringsforslag 16 og 17 er efter vores mening ikke egnede til at blive behandlet under denne debat .
Nr det drejer sig om flygtningenes fremtid eller deres skbne i det hele taget , br vi ikke skulle diskutere hr . calans skbne .
Det br behandles srskilt .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , rede hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil frst takke fru Lindeperg .
ARE-gruppen har hele tiden stttet hende i hendes strben efter en menneskelig lsning p de problemer , som asylsgerne og de mange , der fler sig undertrykt og truet i denne verden , har .
Vi deler hendes bekymring , og vi vil fortsat sttte hende .
I princippet gr vi ind for harmonisering af lovgivningen p europisk plan , men vi er bange for , at det bliver en harmonisering omkring Fort Europa , hvilket bevirker en stadigt strengere anvendelse af lovgivningen og konventionen . Vi nsker forstelse for de store strmme af flygtninge i hele verden og for de mennesker , der trues .
<P>
Vi beklager , at Parlamentet reduceres til et udtalelsesorgan i denne sag , og at vi ikke kan bidrage p en medbestemmende mde .
Vi konkluderer , at medlemsstaterne er de eneste , der bestemmer , og det gr de tit p en hyklerisk mde , fru formand .
Ofte henviser de til lsninger , som skal trffes p europisk plan , selvom de ofte afviser de europiske lsninger og vil fre deres egen restriktive politik .
Vi er absolut ikke glade for , at denne tendens vinder indpas i flere lande . Vi mener derimod , at konventionen skal aktualiseres gennem en moderne fortolkning af begrebet politisk flygtning .
Vi nsker , at der tilfjes nye kategorier til den hindring , som det fortsat er meget vanskeligt at overvinde .
Vi nsker , at mennesker , der forflges p grund af kn eller seksuel adfrd , skal anerkendes . Vi krver nye rettigheder for en ny generation .
Vi er os bevidste om , at Europa ikke kan lbe fra sit ansvar . Vi ved , at vi er svage , nr det drejer sig om at beskytte demokratiet i verden .
P den anden side skaber vi selv ulovlige flygtninge .
Det vil i lngden blive svrere at komme ind i Europa p lovlig vis - det er det allerede nu - end p ulovlig vis .
Og disse ulovlige flygtninge skaber forvridninger i vores eget samfund og dmmer mennesker til at leve som flygtninge uden papirer .
Vi vil ikke bidrage til sdan en kortsigtet politik .
Vi nsker gode regler , og at tingene kontrolleres .
Vi nsker ikke en totalitr stat , og det bliver vi heller ikke , men vi vil flge en pragmatisk vej for at kunne imdeg de eksisterende problemer p en realistisk mde .
<P>
Vi har indgivet to ndringsforslag , som sandsynligvis kan regne med stor sttte , i betragtning af de mange positive bemrkninger .
Fru Van Lancker , jeg er sikker p , at der er mange , der sammen med Dem tilslutter sig dette i deres hjerte , men vi afventer , hvordan de stemmer ved afstemningen .
For det har ikke noget forml at lede efter et konservativt flertal , nr der findes et mere progressivt flertal i Parlamentet , som bestr af reprsentanter fra svel Den Liberale Gruppe som fra disse grupper .
<P>
Jeg slutter af , fru formand .
Jeg henviser til , at vi med hensyn til betnkningen af hr . Lehne er enige i den frste , men at vi absolut ikke kan tilslutte os beslutningerne i den anden betnkning , fordi vi fandt Kommissionens tekster meget bedre end det , der nu str i betnkningen .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , de tre betnkninger om passage af Unionens ydre grnser , som er genstand for denne flles debat , forekommer meget forskellige .
To af dem er et resultat af , hvad man kan kalde den mellemstatslige forhandlingsmetode . Det drejer sig om det udkast til konvention om indrejsebestemmelser for tredjelandsstatsborgere og forslag til bestemmelser , som ogs er forhandlet enstemmigt i Rdet , om udpegning af de lande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grnser .
Den tredje betnkning hrer til en helt anden kategori . Det drejer sig om en betnkning p initiativ af Europa-Parlamentet , som foreslr en bred fortolkning af begrebet flygtningestatus , som er defineret i Geneve-konventionen fra 1951 .
<P>
Men lige s strenge de to frste betnkninger er i sprgsmlet om passage af de ydre grnser , lige s tydeligt er det , at den tredje er meget bredere og er baseret p betragtninger , man bestemt ikke kan sige , et flertal af vores medborgere deler .
Jeg vil vende tilbage til dette punkt i min begrundelse for stemmeafgivningen .
<P>
Alt foregr faktisk , som om denne flles debat var blevet drilagtigt organiseret for at f os til at drage flgende konklusion : De mellemstatslige aftaler , der er indget samstemmigt i Rdet , frer til de tekster , der er tttest p omrdets realiteter .
<P>
Derfor nsker min gruppe vedrrende alle de meget alvorlige sprgsml , der er forbundet med personers internationale frdsel , at man holder sig til denne metode og afstr fra muligheden for at f afstemningen til at vippe til flertal med Europa-Parlamentets medbestemmelse , hvilket er fastsat i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Fru formand , lad mig for det frste komplimentere ordfrerne for begge betnkninger , fordi de s godt har taget fat p yderst komplicerede sprgsml .
For s vidt angr Lindeperg-betnkningen , er det et meget positivt forsg p at skaffe - og sttte fremskaffelsen af - supplerende bistand til asylsgere .
Der er meget , der taler for at forsge at harmonisere de sociale ydelser , som medlemsstaterne stiller til rdighed i varierende omfang , og for at f en harmoniseret og flles holdning .
Der er nogle ndringsforslag , som fru Lindeperg allerede har nvnt , som jeg heller ikke vil vre glad for .
Men hvis vi accepterer denne betnkning i stort set den form , hvori den er udarbejdet , kan vi ende med et meget positivt bidrag til hndteringen af dette sprgsml .
<P>
For s vidt angr Lehne-betnkningen , m jeg sige , at jeg ogs dr nrer nogen bekymring : Den blotlgger det utilstrkkelige i konventionsforslagene , i og med at de er srlig restriktive i visse henseender , men mangelfulde i andre .
Det er ikke gode forslag , som det forklares i Lehne-betnkningen .
<P>
Grundlggende vil jeg gerne tale om betnkningen om visumkrav for borgere fra tredjelande .
Her har jeg en mngde problemer og vanskeligheder .
Jeg er helt enig med dem fra min gruppe , der har understreget det unskvrdige i at indfre komplicerede og vanskeligt gennemfrlige regler med hensyn til beskftigelsesbetingelser og ligeledes nedsttelsen af den alder , hvor familiemedlemmer kan f lov til at komme ind i landet .
Henvisningen i Kommissionens forslag til myndighedsalderen er korrekt , og vi br ikke indfre yderligere faktorer .
<P>
Men jeg m sige - og her tror jeg , jeg taler for flertallet af de britiske Labour-medlemmer - at vi virkelig finder det vanskeligt at acceptere , at medlemsstaternes ret til at reagere p ndrede omstndigheder ved at indfre visumtvang skal fjernes .
Den vanskelige situation , vi har mdt i Det Forenede Kongerige med folk , der i det sidste rs tid er kommet fra Slovakiet , har frt den britiske regering til at indfre visumtvang , hvilket var nsten uundgeligt .
Det er alt for tidligt at tale om at fjerne visumtvangen for folk fra Rumnien og Bulgarien , nr et antal vesteuropiske lande allerede modtager et betydeligt antal asylsgere fra disse lande , hvoraf nogle kommer med reelle problemer .
Der m gres meget mere i disse lande for at sikre en ordentlig beskyttelse af deres mindretals rettigheder , fr vi kan tnke p at fjerne disse restriktioner .
<P>
I alle disse henseender kan jeg virkelig ikke acceptere betnkningen , som den str , og jeg vil stemme imod disse dele .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Fru formand , retten til asyl er ukrnkelig .
S meget om det smukke og brede princip .
Men denne asylret m under ingen omstndigheder blive forvansket , hverken ved at medlemsstaterne fortolker Geneve-konventionen restriktivt , eller ved at de berrte misbruger den .
Det er tvrtimod ndvendigt at udvide forskrifterne i Geneve-konventionen ved hjlp af andre former for beskyttelse end flygtningestatus for at kunne tage srlige situationer op .
Men en sdan bning m under ingen omstndigheder vre til gavn for dem , der vil udnytte asylretten , og som vil bne drene p vid gab for enhver slags misbrug .
<P>
Hvis vi vil vre effektive , er der brug for pragmatiske lsninger , som samtidig er menneskelige .
Vi m frst og fremmest fremme gennemsigtige lsninger p europisk niveau , og dernst ikke liberalisere , men sge fornuftige lsninger , som bevarer asylretten og samtidig hindrer misbrug .
<P>
Jeg tror ikke , at medlemsstaterne lukker sig for asylansgere , som betnkningen af Lindeperg antyder , men de lukker sig med rette for misbrug fra dem , der udvandrer illegalt ikke af politiske , men af konomiske grunde .
Ved at bekmpe ulovlig og ukontrolleret indvandring bevarer medlemsstaterne retten til asyl og forhindrer , at borgerne fr en negativ holdning til asylansgerne .
<P>
Asylret : ja ! Andre former for beskyttelse end flygtningestatus : ja !
Men rummelighed og ideologisk holdning i forbindelse med dette alvorlige emne : nej !
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , jeg gr fuldt og helt ind for betnkningen af Lindeperg , for den forstrker asylretten og er et godt svar p det strigske formandskabs strategiske dokument , som stillede sprgsmlstegn ved flygtninges internationale ret , der er garanteret i Geneve-konventionen .
<P>
Jeg er til gengld imod Kommissionens udkast til konvention om reglerne for tredjelandsstatsborgeres tilladelse til indrejse i medlemssstaterne .
I dette udkast foresls der faktisk en indrejse- og opholdsordning , som er p linje med medlemsstaternes mest restriktive regler .
Det glder isr for beskftigelsen , for det gr den nationale og fllesskabsprferencen til et af hovedpunkterne i indrejseordningen .
<P>
Har Kommissionen aldrig gjort sig bekendt med en af OECD  s undersgelser , som slr fast , at der ikke er , og jeg citerer OECD : en snver forbindelse mellem tilstrmningen af fremmede til et land og udviklingen i arbejdslsheden ?
Jeg erkender imidlertid , at vedtagelsen af visse ndringsforslag p en positiv mde retter op p dette udkast .
Men jeg er bestyrtet over PSE / PPE-grupens kompromisndringsforslag til artikel 7 , stk . 1 , vedrrende beskftigelsen .
Dette ndringsforslag accepterer ikke blot stiltiende begrebet national prference , men det retfrdiggr udtrykkeligt det kvotesystem , der gr det muligt for hver enkelt medlemsstat i fattige lande at udvlge den arbejdskraft og de hjerner , de har brug for .
<P>
Min gruppe har sledes fremsat et ndringsforslag for at rette op p det , jeg hbede kun var et fejltrin , indtil jeg hrte fru Terrn i Cusi .
Min gruppes endelige stemme afhnger af dette ndringsforslags skbne , og jeg vil anmode om en nominel afstemning .
<P>
Kommissionens udkast til konvention varsler ilde om indholdet af den fremtidige fllesskabspolitik p indvandrer- og asylomrdet , som er fastsat i Amsterdam-traktaten .
Vi m advare de berrte organisationer om disse farer og handle sammen med dem for at ndre disse uvenlige betingelser til egentlige velkomstbetingelser .
Jeg vil arbejde for dette .
<P>
Jeg forkaster dette Fort Europa , som lukker sig om sig selv .
Det m vre slut med denne syndebukkestrategi , som ligeledes indgik i indenrigsminister Otto Schilys udtalelser i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder for 14 dage siden .
Men den franske minister er ikke bedre p dette omrde .
Han har aldrig udtalt sig om indvandrere i juridiske vendinger .
Han har systematisk forbundet indvandring med arbejdslshed , usikkerhed og kriminalitet , som om drligdommen altid kom andre steder fra .
Faren ved dette fremmedhad - man kan ikke kalde det andet - er stor , for som Gorki skrev : Man kan lige s godt forvente sig det bedste af mennesket , for at forvente sig det vrste er at fordrve ham .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , jeg kunne have nsket fru Lindeperg et bedre tidspunkt og en mere fyldt sal til denne diskussion .
Det er ikke kun en af de vigtigste betnkninger i lang tid , det er ogs en af de mest fremragende .
Den viser med beklemmende ngternhed og stor klarhed , at vi er i frd med at glide ind i et dilemma , for ikke at sige en ndsituation , hvad menneskerettighederne angr .
Mange medlemmer , som ikke er her i dag , ville , hvis de ville studere denne betnkning , velsagtens vre ndt til at holde op med at bilde offentligheden ind , at asylretten , en menneske- og folkeret , ikke antastes .
Den antastes .
Men med hr . Pirker har vi jo ogs hrt n , som er i stand til at hre disse kendsgerninger og alligevel opretholde sine aggressive fordomme .
<P>
Jeg begynder at sprge mig selv , hvordan man brer sig ad med at flygte til Europa .
Jeg tror snart , man skal vre usynlig eller springe ned fra en satellit .
P andre mder kan det snart ikke lngere lade sig gre at n til dette retfrdighedens og menneskerettighedernes kontinent .
Inden for EU har vi afskaffet asylretten , i modstrid med Geneve-konventionen , i modstrid med gldende folkeret , bare sdan ud af egen magtfuldkommenhed .
Der er ikke n , der lfter et jenbryn .
Uden for EU har vi dannet en zone af stater , som vi under t har erklret for sikre tredjelande , i modstrid med Geneve-konventionen , i modstrid med gldende folkeret .
<P>
Vi har ndret asylretten , som man i henhold til Geneve-konventionen kun har , hvis det lykkes at dokumentere en begrundet frygt for forflgelse , s man nu skal bevise faktisk forflgelse .
Forhindringerne gres stadig hjere , der bygges barrierer , der stilles nye betingelser - det er nsten ikke lngere muligt at komme til Europa .
Resultatet er masseudvisninger , brn i udvisningsfngsel , splittede familier , returnering af flygtninge til lande , hvor deres liv og helbred er truet .
Det er situationen i denne Union , som forstr at stte sig igennem med stor beslutsomhed , nr der er noget , den vil , som indre marked eller euro eller gennemfrelse af konkurrenceretten , men som i stadigt mindre omfang gennemfrer princippet for denne Union , menneskerettigheder og demokrati .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Fru formand , betnkningen af hr . Klaus Lehne giver mig endnu en gang lejlighed til at gre opmrksom p udvandringsstrmmen i Europa .
Faktisk hrer indvandrerpolitik under hver enkelt stats kompetence , og der br den blive .
Jeg frabeder mig den konsekvente vilje til den harmonisering af indvandrerpolitikken , asylretten samt de strafferetlige og juridiske procedurer , der sls til lyd for i Bruxelles .
En sund stat er frst og fremmest en stat , som kan styre tilstrmningen af indvandrere , og gr det muligt for sine statsborgere trygt at kunne arbejde og g ud om aftenen .
<P>
Vi stemmer mod denne betnkning , der beskytter statsborgere uden for Fllesskabet og tilsidestter europiske statsborgere , som tilskynder til familiesammenfring ud over grnserne for enhver lovlig familie , eller en familie der anses for at vre lovlig , da det jo drejer sig om partnere .
Endvidere vil man give arbejde til fremmede , nr der i vores eget land er syv millioner , som er arbejdslse eller lever under fattigdomsgrnsen .
Jeg minder om , at i henhold til denne betnkning er det nok med en ansttelseskontrakt for at opn flygtningestatus .
Alle disse ndringsforslag vil , hvis de bliver vedtaget , uden tvivl kunne lave vores Europa , som allerede er en si , hvad angr indvandring , om til et  vandhane-Europa  , hvor indvandrere s kommer strmmende i stride strmme .
<P>
Visse medlemmer af Parlamentet taler om populisme , valgtaktik og racisme .
Men de bor jo heller ikke i skaldt flsomme kvarterer .
Det er de fattige , de svageste , som m finde sig i den slags forhold , og det er ikke lngere acceptabelt .
Det er utroligt , at dem , der gr ind for et sikkerhedens og beskftigelsens Europa kan vre garant for sdanne initiativer , der er delggende for vores nationer og vores folk .
For mit eget vedkommende gr jeg det ikke .
Tillad mig at minde om en bermt stning fra en af vores kolleger : Vi kan ikke ptage os al verdens elendighed .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , kre kolleger . Det glder mig , at vi i dette parlament , gud ske lov , for strstepartens vedkommende ikke deler fru Stirbois ' opfattelse , og at de fleste af os alligevel tnker anderledes om flygtninge .
Jeg m sige , at jeg har svrt ved nu egentlig at tale om det , som jeg vil tale om , nemlig om hr .
Lehnes betnkning om visumpolitikken .
I al den tid , jeg har vret i Parlamentet , har vi beskftiget os med dette emne .
I hele den sidste valgperiode har vi beskftiget os med , hvordan ordningen kan se ud , s mennesker fra tredjelande faktisk har legal adgang til Den Europiske Union .
<P>
Med Domstolens dom - det har hr . Lehne jo sagt , at vi som parlament gik til retten - var det stadigvk ikke klart , med hvilken konsekvens vi egentlig skulle angribe dette sprgsml .
Min gruppe gik ogs ind for , at vi , hvis vi vil bevare trovrdigheden , skulle tage stilling til bde Rdets forslag og Kommissionens forslag .
Men set i lyset af den indviklede situation med den forestende ratificering af Amsterdam forventer vi nu af Kommissionen , at den i tilslutning til traktatens ratificering og ikrafttrdelse snart fremlgger sit nye forslag , som den allerede har annonceret , og at de ndringsforslag fra Parlamentet , som foreligger nu , og som vi skal stemme om i morgen , ogs vil vre at finde i det nye forslag .
<P>
Jeg er imidlertid ogs enig med ordfreren i , at udstedelse af et visum br gennemfres ud fra de samme krav og procedurer i alle medlemsstater .
Den kendsgerning , at der faststtes en visumordning for statsborgere i bestemte tredjelande , betyder ikke , at den hermed forbundne procedure skal vre uretfrdig , om ikke sgar diskriminerende .
Det er imidlertid meget ofte tilfldet i dag .
De mennesker , som har brug for et visum til slgtninge eller forretningsforbindelser , men ogs til udveksling af unge mennesker , af studenter , skal nr ansgningen indgives , informeres klart om de ndvendige dokumenter og om den tid , der er ndvendig for at udstede visummet .
Vi ved jo , at det ofte er forbundet med ventetider p et halvt r og dermed ogs med meget store omkostninger .
<P>
Medlemsstaternes myndigheder skal her forpligtes til klare retningslinjer for at udforme proceduren p en gennemsigtig og human mde .
En sdan flles ordning er ogs indeholdt i artikel 62 i Amsterdam-traktaten .
Man m ogs hbe , at der med indarbejdelsen af Schengen-aftalen endeligt og eksklusivt kan udstedes en flles europisk liste over tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af et visum ved indrejse i EU .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at en stor del af min gruppe er af den opfattelse - som Parlamentet har forfgtet i de sidste fire og et halvt r - at bde Rumnien og Bulgarien skal slettes af listen .
Det kan ikke vre rigtigt , at lande , som vi har associeringsaftaler med , stadig forfordeles og stadig str p denne liste .
Jeg selv er ofte i Rumnien og Bulgarien .
Hvis De ser , hvad der sker dr , kan De egentlig kun komme til det resultat , at der m foretages ndringer , fordi begge lande allerede har gennemfrt store anstrengelser ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg vil kun omtale betnkningen af Lindeperg - selvom de to betnkninger af Lehne er meget vigtige - da det ville vre umuligt for mig at omtale dem alle p to minutter .
<P>
Jeg vil gerne for det frste hilse ordfrerens evne til dialog velkommen og takke for den , idet hun altid har forsgt at finde lsninger , og nr vi ikke har fundet dem , har hun naturligvis sgt at opn en situation med meningsforskelle , som jeg ville kalde en konstruktiv uenighed .
<P>
Ordfreren ved , at vi er mange - jeg tror , at det glder et bredt flertal her i Parlamentet - som deler hendes mlstninger .
Man skal harmonisere de andre former for beskyttelse , for at , som hun siger , der ikke opstr situationer , hvor personer , som virkelig fortjener beskyttelse af en bestemt art , men som ikke opfylder de betingelser , der er fastsat i Geneve-konvention , fr den .
Men dette , fru formand , m ikke f os til at forfalde til demagogi . For demagogi er i sidste instans den vrste fjende for dem , der er eller skal modtages under Geneve-konventionens kappe , og for dem , vi skal finde andre former for beskyttelse til .
<P>
Og eksemplet fr vi fra disse to ndringsforslag fra Gruppen Europisk Radikal Alliance , som fru Lindeperg gerne ville acceptere , og som jeg hber , hun ikke accepterer .
Og jeg hber , at de ikke bliver vedtaget , for de er virkelig indbegrebet af det , som dette Parlament ikke kan gre .
Hvad enten vi vil det eller ej , s str der det , der str , i Geneve-konventionen , og fru Lindeperg , ud over FN ' s Hjkommissariat er der ogs andre , der er berettiget til at fortolke Geneve-konventionen .
Det glder bl.a. vores hjesteretter i de forskellige medlemsstater . Men det kommer ikke sagen ved .
<P>
Vi kan utvivlsomt ikke forsge at ndre Geneve-konventionen og sige , at de homoseksuelle er beskyttet af den .
Nej , for vi kan ikke opn dette , da vi for at f ndret Geneve-konventionen skal flge alle de klassiske instrumenter i den internationale offentlige ret , og fordi det eneste , vi vil opn , er at skade grupper - det kunne eventuelt ogs vre de homoseksuelle grupper - som der skal findes en passende beskyttelse for , som ikke ligger inden for rammerne af Geneve-konventionen , og som i virkeligheden er dem , vi nu sger at finde disse andre former for beskyttelse for .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr , jeg vil frst sige noget om konventionen om optagelsen af mennesker fra tredjelande . Betnkningen af hr .
Lehne og forslaget fra Kommissionen er meget vigtige dele af det , som burde blive til en flles indvandrerpolitik .
Den europiske fremgangsmde er desto vigtigere , fordi forskellene i medlemsstaterne ikke kun hindrer den frie bevgelighed , som hr . Lehne sagde , men efter min mening ogs de rettigheder , som vi tilkender indvandrerne .
Derfor er en europisk fremgangsmde meget vigtig .
<P>
Jeg m helt rligt erkende , at den opfattelse , som Parlamentet giver udtryk for , ikke gr mig srlig glad .
Der er heller ikke i Parlamentet flertal for at bne dren lidt mere for nye fremmede .
Jeg ved godt , at det er et meget mtleligt emne , som peger i retning af arbejdslshed og social udelukkelse .
Men det har isr noget at gre med , at der stadigvk er mennesker , ogs i Parlamentet , som det altid lykkes at stte bindestreg mellem indvandring og trussel og kriminalitet og p den mde vkke fremmedhadet , hvilket gr , at emnet ikke kan diskuteres .
Jeg hber , at der engang vil vre et flertal for , at de fremmede ikke kun har brug for Europa , men at Europa ogs har brug for de fremmede , selvom det s kun var af hensyn til vores eget arbejdsmarked og vores egen demografiske udvikling .
<P>
Jeg mener dog , at betnkningen er vigtig , for gennem disse forslag forhindrer vi , at den europiske harmonisering bliver en nedadgende harmonisering .
Henvisningen til kvoten og foranstaltningerne gr det muligt for de medlemsstater , der har en bredere politik , at de kan fre den .
Vi forsvarer ikke kvoten . Nogle lande har bare kvoter .
Det er derfor vigtigt , at vi fortsat bakker det op , for det sikrer ogs retten til familiesammenfring .
Vi skal lre at acceptere , at mennesker ikke flytter midlertidigt , og at det drejer sig om mnd , kvinder og brn , der har krav p et familieliv .
<P>
Jeg vil endvidere gerne sige noget til betnkningen af fru Lindeperg .
Jeg vil gerne lyknske hende med betnkningen , og jeg er meget glad for , at der endelig er bred sttte til hendes betnkning i Parlamentet . En supplerende statut er absolut ndvendig .
I mange lande , f.eks. Belgien , eksisterer der kun en tolerancestatut til de supplerende former for beskyttelse . Det , kre kolleger , har meget uheldige flger .
Det frer til usikkerhed for de pgldende flygtninge . Og det medfrer ogs usikkerhed for samfundet , for retslshed og prekre situationer er noget , som ikke er godt for noget samfund .
Kort sagt , vi skal have en supplerende europisk statut .
<P>
Jeg vil til sidst blot sige : Justits- og udenrigsministrene har i december 1998 sat det vigtige emne , som vi diskuterer i dag , p dagsordenen for den kommende periode , men med sdan en urimelig frist , at der er fare for , at det henvises ad calendas graecas p langt sigt eller helt skubbes under bordet .
Derfor mener jeg , at det er meget vigtigt , at Parlamentet i dag giver Kommissionen , og via Kommissionen Rdet , et tegn p , at Parlamentet i hvert fald vil tage fat p dette mtlelige og vanskelige emne . Jeg hber , at dette medfrer , at det ikke varer fem eller 20 r , men at det allerede p topmdet i Tammerfors gres klart , at der skal trffes en beslutning i denne sag .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer . Et og andet indlg om asyl og flugt i Europa minder mig om det bermte skuespil af Bertolt Brecht ,  Det Gode Menneske fra Sezuan  , hvor hovedpersonen om natten som realist med store anstrengelser m gre de ulykker gode igen , som hun anretter om dagen som godt menneske .
Her anbefaler man ophvelse af visumpligten for Rumnien og Bulgarien . Alle sikkerhedseksperter dokumenterer , at det vil fremme den organiserede kriminalitet og menneskehandel og narkotikasmugleri .
Hvor er s hensynet til vores borgeres interesse i sikkerhed henne ?
<P>
I Europa modtager vi med rette flygtninge og politisk forfulgte .
Det er ikke til diskussion , som ethvert serist menneske ved .
Der findes imidlertid et stort antal konomiske flygtninge , som i lngden hverken kan komme til os eller blive hos os , og her foreslr fru kollega Lindeperg , at vi skal modtage alle fra lande med situationer med udbredt vold , hvor der er interne konflikter , hvor der er forhold til stede , som udgr en alvorlig forstyrrelse af den offentlige orden .
<P>
Denne definition , rede fru kollega Lindeperg , dkker tre fjerdedele af Afrika og det halve af Asien .
Alle de mennesker vil vi s ogs sikre initiativer til integrering i det sociale og konomiske liv ( med 20 millioner arbejdslse i Europa ) og samtidig kan de , hvis de bliver afvist , appellere afgrelsen med opsttende virkning .
Det , rede fru kollega Lindeperg , fortjener vores respekt , og De fortjener i hvert fald vores sympati , men Deres betnkning fortjener ikke vores tilslutning .
Vi m n frem til at begrnse indvandringen til Europa .
Kun p den mde vil vi have en chance for at integrere dem , som bor her hos os , og det er vores vigtigste opgave .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , frst vil jeg gerne komplimentere de to ordfrere , hr . Lehne og fru Lindeperg , for det meget store arbejde , de har lagt i disse tre betnkninger , som vi drfter under t her til aften .
Jeg kan uden tven sttte fru Lindepergs betnkning .
Det m vre fornuftigt , nr borgerrettighedssprgsml bliver et omrde af voksende betydning for EU , at medlemsstaterne anvender ensartede procedurer og et ensartet niveau af sociale ydelser til alle flygtninge .
<P>
Med hensyn til Lehne-betnkningen om adgang for borgere fra tredjelande , kan man kun dele betnkningens opfattelse , at forslaget til konvention mangler balance og er undig stift p mange omrder samt indeholder uigennemfrlige elementer p andre omrder .
Man trods min anerkendelse af det store arbejde , hr . Lehne har gjort , har jeg nogle problemer med hans betnkning om visum for borgere fra tredjelande .
De vigtigste omrder , hvor der er vanskeligeheder , er flgende : For det frste det at han til listen over de tilflde , hvor der krves visum , fjer n over de tilflde , hvor det ikke krves , for det andet udelukkelsen af medlemsstaternes ret til selv at indfre nationale visumordninger i visse tilflde som dem , vi har vret ude for i Det Forenede Kongerige i den senere tid , for det tredje m jeg sige , at sknt jeg anerkender de fremskridt , de bulgarske og rumnske myndigheder har gjort for at bekmpe illegal indvandring , s er realiteten , at et stort antal rumnere og bulgarere fortsat fremstter drligt underbyggede krav om asyl i medlemsstater inden for Den Europiske Union .
<P>
Til trods herfor agter jeg dog at sttte betnkningen , srlig fordi jeg helt deler ordfrerens opfattelse , at visum ikke br krves af personer , der har opholdstilladelse i en medlemsstat i Unionen .
S lnge han fortstter med at understrege , at folk , der opholder sig i Den Europiske Union , skal have samme rettigheder og pligter som Unionens borgere , m jeg g ind for hans betnkning .
<SPEAKER ID=306 NAME="Gradin">
Fru formand , ordfrer Lehne og Udvalget for Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har brugt meget tid p at stte sig ind i Kommissionens forslag om en konvention om regler for indvandring , hvilket jeg vrdstter .
Jeg har med speciel interesse fuldt de forskellige runder i udvalgets behandling af forslaget .
Der er blevet stillet et stort antal krav , hvoraf mange berrer et par af forslagets mest centrale afsnit , som jeg gerne vil kommentere .
<P>
For det frste er familiesammenfring en fundamental og folkeretsligt reguleret rettighed .
EU ' s medlemsstater har ved internationale aftaler konsolideret familiens betydning for individets velfrd og velbefindende .
Forudstningerne for at blive enige om en flles linje burde derfor vre gode . Sprgsmlet er altid , hvor langt man skal g .
Familiebegrebet varierer fra medlemsland til medlemsland . Det samme glder aldersgrnser .
I begge henseender indebrer mit forslag et skridt imod strre tilnrmelse inden for Unionen .
Diskussionerne i Ministerrdet m vise , om der er plads til at flytte holdningerne yderligere frem . Det er i s fald noget , som Kommissionen selvflgelig bifalder .
<P>
For det andet krver integration stabilitet og langsigtet planlgning .
Mlet skal vre , at indvandrere kan leve under vilkr , som ligner Unionens borgeres vilkr . Den vision skal derfor gennemsyre alle indvandrerpolitiske initiativer .
Derfor behandler vores forslag sprgsmlet , om hvilke rettigheder Europas indvandrere br tilbydes .
Jeg tnker i frste omgang p tredjelandes statsborgere , som i lang tid har boet lovligt i Europa .
I forslaget har vi identificeret flgende grundlggende omrder , inden for hvilke vi mener , at ligebehandling af borgere og indvandrere br glde , nemlig adgang til arbejdsmarkedet og muligheden for at forsrge sig som selvstndig , grunduddannelse , erhvervsuddannelse , faglige rettigheder , foreningsfrihed , adgang til boligmarkedet samt adgang til socialhjlp .
Vi har desuden behandlet sprgsmlet om tredjelandesstatsborgeres frie bevgelighed .
Det er f.eks. rimeligt , at en permanent bosat indvandrer kan sge en ledig stilling ogs i et andet medlemsland .
Alternativet er et opdelt Europa med alt , hvad det indebrer af diskriminering , social uro og ustabilitet .
<P>
I Ministerrdet gr blgerne som ventet hjt i dette sprgsml .
Jeg havde derfor hbet p at kunne regne med en klar sttte fra Europa-Parlamentet .
Nu ser det ikke ud til at blive sdan , hvilket jeg beklager dybt .
Jeg har imidlertid ingen intention om at trkke konventionen tilbage .
<P>
De grundlggende rsager bag nutidens udvandring er stort set uforandrede .
Mennesker sger et bedre liv for sig selv eller for deres brn .
I dag er der ingen ubefolkede kontinenter tilbage . Udvandrere sger derfor til steder , som de fysisk kan komme til .
Europa vil ogs fortsat vre en attraktiv destination . Vi br acceptere dette som en permanent og normal tilstand , ikke som noget tilfldigt og dramatisk .
<P>
En flles indvandringspolitisk strategi er desuden en naturlig flge af integrationsprocessen og tanken om , at hele Europa skal udvikles p lige vilkr bde socialt og konomisk , og at ingen skal sakke agterud .
Jeg gr ud fra , at de tanker , som Lehne-betnkningen fremfrer , tages i betragtning , nr forhandlingsarbejdet nu skrider frem .
Kommissionen vil naturligvis gre sit til , at arbejdet gr fremad .
<P>
Fru formand , Lindeperg behandler i sin betnkning sprsmlet om beskyttelse af mennesker , som flygter , men som ikke opfylder Geneve-konventionens krav om flygtningestatus , alts det , som vi sommetider kalder for supplerende former for international beskyttelse .
Ordfreren opfordrer Kommissionen til straks at g i gang med arbejdet med at harmonisere asylpolitikken inden for Unionen .
Jeg kan glde Parlamentet med , at det arbejde allerede er begyndt .
<P>
For det frste arbejder jeg allerede p et forslag til direktiv om asylprocedurer inden for Unionen .
P opfordring fra det tyske formandskab fremlgger jeg om kort tid et arbejdsdokument om dette emne .
Hensigten er at f sat skub i en diskussion om hovedsprgsmlene allerede nu til forret .
<P>
For det andet har vi nu indledt arbejdet med at tilpasse Kommissionens forslag om midlertig beskyttelse og byrdefordeling til den nye traktat .
Som alle ved , er der blevet arbejdet intensivt , siden Kommissionen fremlagde sit oprindelige forslag i 1997 .
Sprgsmlet tages nu op for tredje gang p ministerniveau ved det uformelle rdsmde i Berlin i slutningen af ugen .
Trods dette er der langt til , at medlemsstaterne kan trffe en afgrelse .
Hvis der stadig er behov for en overenskomst , nr den nye traktat trder i kraft , er der ikke andet for os at gre end at prsentere helt nye instrumenter .
Min vurdering er , at sdan bliver det .
<P>
En tredje vigtig opgave bliver tilpasningen af Eurodac-konventionen .
P mdet i december sidste r besluttede Ministerrdet at fastfryse Eurodac-teksten . Rdet vil vente med at fortstte forhandlingerne , indtil Amsterdam-traktaten er trdt i kraft .
P det mde blev Kommissionen ogs opfordret til at fremlgge et nyt forslag i form af en forordning .
Kravet til en sdan tilpasning af Eurodac indebrer et meget omfattende arbejde , og det siger sig selv , at det skal indledes straks .
<P>
Fru formand , blot arbejdet p dette omrde kommer til at lgge beslag p meget af vores tid af resten af denne forrstermin .
P lngere sigt krver den nye traktat ogs minimumsregler for supplerende beskyttelsesformer .
Det er ogs omtalt som et centralt punkt i den handlingsplan om frihed , sikkerhed og retfrdighed , som Rdet vedtog den 4. december .
<P>
Asylpolitikken i almindelighed og sprgsmlet om supplerende beskyttelsesformer i srdeleshed vil sledes i hj grad vre i fokus i de nrmeste r .
Lindeperg-betnkningen udgr derfor et velkomment og konstruktivt bidrag til diskussionen om den fremtidige strukturering af asylpolitikken i Europa .
<SPEAKER ID=307 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Lehne for hans glimrende betnkning .
Denne hring af Europa-Parlamentet fuldender den proces , der blev sat i gang med Domstolens annullering i juni 1997 af forordning 2317 / 95 , som fastlagde listen over de tredjelande , hvis statsborgere skulle vre i besiddelse af et visum .
Frst vil jeg gerne minde om baggrunden for denne hring .
<P>
Den annullerede forordning byggede p artikel 100 C , der var blevet indfrt med Maastricht-traktaten .
Iflge denne artikel begrnser Fllesskabets befjelser p visumomrdet sig for det frste til en fastlggelse af , hvilke landes borgere der skal vre i besiddelse af et visum for at krydse de ydre grnser , og for det andet til indfrelsen af en ensartet visummodel .
<P>
Sfremt den nye forordning om visum bliver vedtaget , fr Amsterdam-traktaten trder i kraft , vil forordningen endnu en gang blive vedtaget af Rdet i medfr af artikel 100 C .
Dette aspekt , som man ikke kan se bort fra , gr tingene endnu mere komplekse . Hr .
Lehne har gjort rede for denne vanskelige situation p en udmrket mde , og nogle af Deres ndringsforslag afspejler denne situation .
<P>
Mit synspunkt er bestemt af den juridiske sammenhng , som er under udvikling .
Jeg vil desuden gerne fremhve mulighederne for integration i Unionen som flge af det , vi har opnet med Schengen-aftalen , og konsekvenserne heraf for visumpolitikken .
<P>
Jeg vil nu g over til ndringsforslagene , som jeg vil dele op i to grupper .
For det frste er der mange ndringsforslag , hvis eksistensberettigelse skyldes de foranderlige juridiske rammer , jeg lige har beskrevet . Det er ndringsforslag , som jeg lidt forenklet vil kalde for foregribende ndringsforslag .
ndringsforslag 1 , der vedrrer overskriften , kalder forordningen for midlertidig . ndringsforslag 3 , 7 og 11 , som vedrrer betragtningerne , indeholder visse henvisninger til de ndringer , der vil blive indfrt med Amsterdam-traktaten .
Nr disse ndringsforslag , som jeg kalder foregribende , vedrrer selve artiklerne i forordningen , er de dog i modstrid med bestemmelserne i den nuvrende artikel 100 C . Som eksempel kan jeg nvne ndringsforslag 18 , 19 , 20 og 21 , der har at gre med de forskellige aspekter i forbindelse med udstedelsen af visum .
Det er et omrde , der i jeblikket - og jeg gentager i jeblikket - ikke hrer med til Fllesskabets befjelser . Under disse omstndigheder er det juridisk umuligt for Kommissionen at godkende alle de ndringsforslag , som foregriber nogle fllesskabsbefjelser , der frst kommer til at glde , nr Amsterdam-traktaten trder i kraft .
<P>
For det andet fremstter Europa-Parlamentet nogle ndringsforslag , som til fulde falder ind under artikel 100 C . Disse ndringsforslag respekterer denne artikels rammer , men selvom det kan virke en smule paradoksalt , er det dog ndvendigt at betragte dem i forbindelse med Amsterdam-traktatens kommende ikrafttrdelse .
Jeg kan bedre forklare , hvad jeg mener , ved at bruge ndringsforslag 5 som eksempel . Dette ndringsforslag drejer sig om kriterierne for at opstille listen over de lande , der har visumpligt .
Den mde , hvorp man behandler dette emne , som der tages hjde for i den nuvrende artikel 100 C , bliver meget anderledes , nr artikel 62 , punkt 2 , i Amsterdam-traktaten giver Fllesskabet en yderligere befjelse til ogs at udarbejde en liste over de lande , hvis borgere ikke har visumpligt .
Udsigten til en fuldstndig harmonisering af visumpolitikken , sdan som Parlamentet i vrigt nsker , gr det sledes ndvendigt at tage de i artikel 100 C omtalte emner op til fornyet overvejelse , og at gre dette med Amsterdam-brillerne p , om jeg s m sige .
Jeg vil dog ikke med det samme sige nej til muligheden for at godkende Parlamentets ndringsforslag i forbindelse med den nye hring om den nye forordning .
Udsigten til , at Amsterdam-traktaten meget snart trder i kraft medfrer en gennemgribende ndring p visumomrdet . Fllesskabet vil f nye befjelser med hensyn til de foranstaltninger , der skal vedtages inden for disse omrder .
I Amsterdam-traktaten er der fastlagt nogle njagtige frister , mens der i Kommissionens og Rdets nye handlingsplan for friheds- , sikkerheds- og retssamarbejdsomrdet endda tages hjde for en hurtigere vedtagelse med hensyn til visse visumforanstaltninger .
<P>
Fllesskabet skal ptage sig de forpligtelser , der flger af dets nye befjelser , og Kommissionen skal uden tven ptage sig sit ansvar .
Jeg kan forsikre Dem for , at det arbejde , som Parlamentet har udfrt i forbindelse med denne nye hring , under ingen omstndigheder vil have vret forgves .
Jeg er desuden sikker p , at nogle af de fremsatte ndringsforslag i store trk vil blive taget i betragtning i det nye forslag til forordning , som Kommissionen har medtaget i sit eget arbejdsprogram , som Parlamentet for nylig udtalte sig om .
<P>
Fru formand , jeg vil slutte af med en bemrkning til det emne , der blev nvnt , og som drejer sig om Bulgarien og Rumnien .
Nr et tredjeland er med p den flles liste over de lande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af et visum , har det at gre med vurderingen af de vigtigste kriterier , nemlig risiciene i forbindelse med sikkerhed og illegal indvandring .
Nr det er sagt , s er den vurdering , der foretages ved forordningens vedtagelse , ikke en urokkelig kendsgerning .
Ud fra den betragtning har Fllesskabet samt Bulgarien og Rumnien i lbet af de sidste par mneder flere gange haft lejlighed til at drfte dette problem , som har forskellige konsekvenser .
Af de forskellige kontakter inden for rammerne af associeringsrdene mellem ministrene og pr. korrespondance fremgr det , at Bulgarien og Rumnien er i frd med at gre en betydelig indsats p en lang rkke vigtige omrder , navnlig med Unionens sttte i forbindelse med Phare-programmet , og det med henblik p den beslutning , der skal trffes med hensyn til deres opfrelse p den flles liste .
Jeg vil ikke g i detaljer , men blot nvne styrkelsen af kontrollen med de ydre grnser , indgelsen af aftaler om fornyet adgang med andre medlemsstater , rejsedokumenternes sikkerhed , procedurerne for visumudstedelse , bekmpelsen af kriminalitet osv .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at de fremskridt , der gres , bliver fulgt opmrksomt , ogs takket vre de eksperter , som befinder sig p stedet .
Europa-Parlamentets holdning bliver sandsynligvis en afgrende faktor for Kommissionen til sin tid , nr Amsterdam-traktaten er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Monti for hans indlg og for de prciseringer , han sledes har givet Parlamentet .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=12>
Klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0020 / 99 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( 8956 / 98 - C4-0537 / 98-96 / 0200 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater ( Ordfrer : Monica Baldi ) .
<SPEAKER ID=310 NAME="Baldi">
Fru formand , rede kolleger , med det forslag til direktiv , som vi behandler , har man til hensigt at erstatte , udvide og revidere direktiv 88 / 379 med det forml at harmonisere lovgivningen om klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater p det europiske marked .
Man muliggr sledes den frie bevgelighed og forsger at undg handelshindringer , idet man p denne mde sikrer et hjt beskyttelsesniveau med hensyn til menneskers sundhed og miljet .
<P>
Frstebehandlingen fandt sted den 26. juni 1997 , og Parlamentet vedtog her 26 ndringsforslag .
Herefter , nemlig den 23. september 1997 , fremlagde Kommissionen et ndret forslag , og den 24. september 1998 vedtog Rdet sin flles holdning med enstemmighed . Rdet godkendte 12 ndringsforslag , som de var , accepterede indholdet i 2 ndringsforslag og forkastede 12 ndringsforslag .
<P>
Denne andenbehandling gentager ganske vist de vsentlige punkter , der blev godkendt under frstebehandlingen , men indeholder ogs en rkke nye og interessante elementer , ssom den udtrykkelige henvisning til dyrs velfrd , pligten til at anvende nogle passende alternativer til dyreforsg - sfremt der eksisterer sdanne alternativer - og risikooplysningspligtens udvidelse til ogs at glde for klassificeringen og etiketteringen af pesticider , idet der udtrykkeligt skal st p etiketten , at brugsanvisningen skal flges nje , s man undgr risici for mennesker og milj .
Desuden tages der hjde for en mere klar og forenklet procedure til at opn tilladelse til hemmeligholdelse af navnene p irriterende og skadelige stoffer , hvilket giver industrien mulighed for at beskytte sin egen knowhow og sledes at bevare sin konkurrenceevne p verdensmarkedet , samtidig med at man sikrer et hjt niveau af forbrugerbeskyttelse .
I forslaget omtales ligeledes pligten til at srge for sikkerhedsdatablade og sikkerhedsoplysninger . Det er en pligt , der sledes skal udvides til ogs at omfatte de prparater , som ikke er klassificerede , f.eks. de industrielle vaskemidler , der indeholder miljskadelige stoffer .
Dette punkt er vigtigt , eftersom sikkerhedsdatabladene isr anvendes af specifikke brugere og af eksperter p omrdet .
<P>
Den obligatoriske angivelse p etiketten skal ogs glde for de prparater , som indeholder mindst t stof , der er klassificeret som allergifremkaldende , og hvis koncentration er strre end eller lig med 0 , 1 % . Denne grnse , som er lavere end tidligere , krver en etikettering af prparatet , s allergikerne advares .
Endelig er der medtagelsen af overgangsbestemmelser for Finland , Sverige og strig , som under frstebehandlingen havde givet udtryk for at have problemer . Formlet med overgangsbestemmelserne er at give disse lande mulighed for en undtagelse , indtil direktivet trder i kraft .
<P>
Man har sledes nsket at rationalisere og harmonisere den eksisterende lovgivning for kemiske stoffer , og selvom forslaget er svrt at forst for dem , der ikke arbejder med omrdet , er det ndvendigt at vre bevidst om Parlamentets rolle .
Vurderingen af et prparats farlighed sker dog p baggrund af de karakteristika , der skyldes dets fysiske og kemiske egenskaber samt de egenskaber , der har indvirkning p sundheden og miljet .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at i forhold til forslaget fra 1988 indfrer det aktuelle forslag nogle ndringer , der tager sigte p at udvide anvendelsesomrdet for direktivet om farlige prparater til at omfatte de fem flgende omrder : klassificering og etikettering ud fra prparatets miljskadelighed , plantebeskyttelsesmidler og biocider , prparater , der ikke er klassificeret som farlige , sprngstoffer og etikettering af visse allergifremkaldende stoffer .
<P>
Jeg har ved andenbehandlingen anset det for hensigtsmssigt at genfremstte 3 af de 12 ndringsforslag , som Rdet havde forkastet .
Disse ndringsforslag blev enstemmigt vedtaget af Miljudvalget den 20. januar i r . Det drejer sig om ndringsforslag 1 om komitologi , hvormed vi nsker at fastsl et af Europa-Parlamentets grundlggende principper .
ndringsforslaget henviser i dette tilflde til hringen af et A-udvalg , det vil sige et udvalg , der bestr af en reprsentant pr. medlemsstat , og hvis formand er en reprsentant for Kommissionen .
Denne type udvalg kan efter en hring vedtage de foreslede foranstaltninger , sfremt der ikke er noget svar fra Rdet . Et B-udvalg kan derimod ikke vedtage nogen foranstaltning uden Rdets samtykke .
<P>
Jeg har ogs genfremsat ndringsforslag 2 om muligheden for at anvende nogle allerede eksisterende forsg til at vurdere eventuelle miljskadelige virkninger , hvorved man undgr at udvikle yderligere metoder , og endelig er der ndringsforslag 3 om en forenkling af teksten p etiketten til de prparater , som indeholder allergifremkaldende stoffer .
<P>

Hvis nvnte ndringsforslag bliver vedtaget af Parlamentet , vil det - eftersom direktivet bygger p artikel 100 A i traktaten - snarest muligt blive ndvendigt at sammenstte den delegation fra Europa-Parlamentet , der skal deltage i Forligsudvalget , i overensstemmelse med artikel 75 i forretningsordenen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det arbejde , der er blevet gjort for at n frem til den strst mulige enighed , har vret krvende og hrdt , men det er efter min mening en absolut ndvendighed at udfrdige et direktiv , der tager hensyn til forbrugernes sundhed , til medlemsstaternes forskellige lovgivninger og til kravene fra dem , som fremstiller farlige produkter .
Etiketteringen af farlige stoffer og prparater er sledes et vsentligt redskab til at give nogle hurtigere og letforstelige informationer om risiciene ved produktet . Det er sledes vigtigt at beskytte forbrugerne ved kbet og brugen af visse produkter , idet man srger for nogle klare , korrekte og enkle informationer , der fortller om risiciene .
<P>
I den betnkning , vi behandler , har vi sat os det ml at samle hele den eksisterende fllesskabslovgivning for farlige prparater i en enkelt retsakt .
Betnkningen kommer til at vedrre hundredtusinder af produkter , bde til de europiske forbrugere og til de mere specialiserede erhvervsdrivende .
Med vedtagelsen af denne nye etikettering , som ogs drejer sig om klassificering og emballering ud fra produktets farlighed , bliver det lettere at genkende alle slags produkter og at bruge disse p den mest korrekte mde .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Fru formand , det er atter tid at diskutere vigtige milj- og sundhedssprgsml p et tidspunkt , som nppe tiltaler dem , som er berrt af direktivet , eller os , som deltager i forhandlingen .
Det er dette mrkelige sammentrf , som altid sker tirsdag aften i Strasbourg : Man kombinerer aftenarbejde med miljarbejde .
<P>
Det er ellers en meget vigtig betnkning , som vi behandler i aften .
Den berrer mange af Europas borgere , eftersom den handler om klassificering og etikettering af farlige prparater .
Den er specielt vigtig for lande som Finland , Sverige og strig , da disse lande havde store betnkeligheder med hensyn til kemikalier ved medlemskabsforhandlingerne .
Overgangsreglerne blev indfrt for disse tre lande , s de i det mindste i et stykke tid kunne beholde en strengere kemikalielovgivning end den , som Unionen tilbd .
<P>
Jeg m erkende , at jeg havde store betnkeligheder , da frstebehandlingen af direktivet blev pbegyndt .
Ordfreren og sidenhen ogs Kommissionen havde en holdning , som efter min mening var alt for svag over for de risici , som kemikalier indebrer .
Vi havde derfor en meget intensiv diskussion ved frstebehandlingen af dette emne . Resultatet har dog vist sig at vre ganske godt .
<P>
Mange af de tidligere foreslede ndringsforslag har skrpet formuleringerne i dokumentet betydeligt og dermed ogs skrpet sundhedsaspekterne for Unionens borgere .
Det er ikke mindst vigtigt for dem , som hver dag arbejder med denne type prparater .
Via produktsikkerhedsblade har de nu mulighed for at f ordentlig information , bde om prparatets indhold og hndtering . Det er vigtigt , at disse blade er tilgngelige for alle , uanset virksomhedens strrelse .
Alle br have ret til et sikkert arbejdsmilj . Klassificering og etikettering skal ikke kun foretages , nr faren er oplagt eller livstruende .
Det skal ogs gres , nr prparaterne er allergifremkaldende , irritationsfremkaldende eller miljfarlige . Det er vigtigt punkter , som ger sikkerheden for brugeren .
<P>
Med andre ord er det blevet et godt produkt , og ordfreren skal have ros for sit arbejde .
Det er ikke let at diskutere prparatklassificering , men det har Baldi gjort godt .
Man kan dog til sidst have en lille bemrkning tilbage .
Selvom der var enighed i udvalget , er vittigheden med det nu fremlagte ndringsforslag 1 ikke helt klar for mig .
Mske komplicerer vi denne proces yderligere i et anliggende , som faktisk burde have kunnet forlade Parlamentet s hurtigt som muligt , efter at beslutningen var taget .
Men tingene er , som de er , og det er p tide , at Kommissionen klarer dette hurtigt .
<P>
I fremtiden er det p tide at hbe , at der findes endnu flere alternativer til disse farlige prparater , s vi slipper for at diskutere regler for dem og i stedet finder erstatningsprodukter .
Ingen af disse prparater kan siges at fremme miljet eller sundheden p langt sigt .
Derfor er vi ndt til i frste omgang at strbe efter bedre erstatningsprodukter .
<SPEAKER ID=312 NAME="Blak">
Fru formand , overskriften p denne debat er s kedelig , at mange sikkert tror , den er ligegyldig .
Men bag ordene etikettering , klassificering og mrkning af farlige prparater ligger vigtige regler for miljet og frem for alt arbejdsmiljet .
Konkret betyder den flles holdning , at malerne nu fr oplysning om , hvad de arbejder med .
Fra 1. juli 2000 skal flygtige organiske oplsningsmidler mrkes for deres narkotiske virkninger .
Man kan sprge sig selv , om den slags oplysninger ikke burde vre en menneskeret .
Forkert brug af organiske oplsningsmidler gav allerede for tyve r siden problemer .
I Danmark kalder vi det for malersyndromet .
Nu kommer de sikkerhedsdatablade , som vi fra dansk side i revis har kmpet for .
Endelig fik vi lukket munden p den olieindustri , som med alle midler forsgte at stoppe direktivet .
At malerne skulle vre dummere end andre mennesker , er for evigt tilbagevist og kan fremover kun bruges i historiebgerne som et eksempel p , hvorledes diskussionen nogle gange kan udarte p grund af konomiske hensyn .
Det skulle st klart for enhver , at EU udvikler sig i den rigtige retning , at arbejdsmilj og folkesundhed nu bliver styrket , og det er den eneste vej , hvis EU-projektet skal have sttte i befolkningen .
Nu skal vi fortstte det gode arbejde med at f anerkendt langtidseffekter af oplsningsmidler p balanceevnen , hrelsen og synet og have klarlagt de hormonlignende stoffers effekter .
Kemikalier er fortsat p vores dagsorden i EU .
<SPEAKER ID=313 NAME="Gradin">
Fru formand , Kommissionen vrdstter ordfrer Baldis vrdifulde indsats .
Samarbejdet om dette meget tekniske forslag er forlbet meget godt .
Takket vre dette er vi nu net til den sidste etape fr godkendelsen .
Forslaget er af speciel stor betydning for Finland , Sverige og strig . Det tilbyder en god lsning p problemerne med den eksisterende lovgivning om netop prparater og bekmpelsesmidler , som disse lande havde , da de forhandlede om medlemskab .
Dette frte jo ogs som bekendt til , at disse lande i tiltrdelsesaftalerne fik visse overgangsbestemmelser .
<P>
Ved frstebehandlingen stttede Europa-Parlamentet de grundlggende principper i forslaget .
Samtidig skulle Parlamentet jo tage stilling til 26 ndringsforslag , som ogs blev godkendt .
De fleste kunne Kommissionen indfre direkte i den flles holdning , og diskussionerne i Rdet har ogs vret givende .
Kommissionen mener , at Rdets flles holdning til fulde dkker begge ml i artikel 100 A i EF-traktaten , nemlig oprettelsen af det indre marked og det hje beskyttelsesniveau .
Desuden tager forslaget hensyn til de nye medlemslandes behov .
Derfor strber Kommissionen efter en hurtig godkendelse af direktivet .
<P>
Nu har Parlamentet under andenbehandlingen fremlagt tre ndringsforslag . Alla tre kan selv Kommmissionen bakke op om .
Det frste forslag stiler mod at skifte udvalgsprocedure 3b til type 3a . Derved er vi tilbage ved Kommissionens oprindelige forslag .
Det var jo sdan , at vi fremfrte denne holdning i Rdet , men den blev enstemmigt nedstemt .
Vi mener derfor stadig , at denne ndring ville gre det lettere effektivt at gennemfre direktivet .
Det andet forslag stiler mod at forberede og forbedre en speciel bestemmelse , hvilket vi ogs kan godkende .
Det tredje ndringsforslag er allerede blevet vedtaget af Kommissionen i frstebehandlingen , men som bekendt blev det afvist af Rdet , og derfor gr vi gerne tilbage til selv dette forslag .
<P>
Kommissionen bifalder varmt den praktiske holdning , som Parlamentet udviser ved kun at foresl tre ndringer i denne behandling .
Som jeg allerede har nvnt , kan alle tre godkendes .
Vi hber naturligvis , at Rdet ogs bakker op om disse , s vi kan undg forlig .
Afgrelsen ligger nu hos Dem i Parlamentet og Ministerrdet .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Jeg takker fru kommissr Gradin .
Jeg beklager ogs , fru Hulthn , at der ikke var flere af vores kolleger til stede for at flge debatten om denne meget vigtige betnkning , men sdan er det alts .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<P>
Mdet hvet kl . 0.10
