<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 28. januar 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at jeg har sendt et telegram til kongepaladset i Amman og til formanden for Jordans parlament , hvori Europa-Parlamentets sorg over kong Husseins dd overbringes .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 28. januar 1999 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg skrev til Dem i sidste uge for at gre opmrksom p et brev , der blev sendt til Dem den 28. oktober 1998 af Kommissionens formand Jacques Santer .
Sknt brevet var adresseret til Dem , var det faktisk et svar p et brev fra mig .
Jeg skrev til formand Santer den 28. oktober , og hans svar , der blev sendt til Dem , kom den 7. januar .
<P>
Mit indlg handler ikke om indholdet af brevet , men om hvorvidt det er normal praksis for Kommissionen at besvare breve fra medlemmerne p denne mde , samt om det er acceptabelt , at det frst sker efter 10 uger .
Jeg br mske tilfje , at brevvekslingen handlede om sprgsml , der var under heftig debat i sidste mdeperiode .
Jeg vil gerne hre Deres syn p Kommissionens optrden i denne sag .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Chichester , som De ved , s er det kun Kommissionen , der kan besvare dette sprgsml , specielt hvad angr forsinkelsen .
De kunne mske stille sprgsmlet til Kommissionen p normal vis .
Under alle omstndigheder vil jeg tage sagen op med Jacques Santer , nste gang jeg ser ham , hvilket sker ret ofte .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Malangr">
Hr. formand , mit navn fremgr ikke af tilstedevrelseslisten i denne protokol .
Da min tilstedevrelse imidlertid kan dokumenteres ved talrige bemrkninger til de personlige afstemninger ved navneoprb , beder jeg Dem venligst om at gre listen fuldstndig i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Malangr .
Vi skal srge for , at det bliver bragt i orden .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , til ndringsforslag 6 i betnkningen af Garot str mit navn under ja-stemmerne .
Jeg ved ikke , om det er min skyld , men jeg nskede i al fald at stemme imod dette meget vigtige ndringsforslag .
Jeg ville stemme nej .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det ndrer vi .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , jeg var til stede p plenarmdets sidste dag .
Jeg m erkende , at jeg ikke skrev mig p tilstedevrelseslisten .
Vi stemte i s lang tid , at jeg var meget trt , da jeg tog afsted , og jeg glemte at skrive mig p .
Jeg beder Dem notere , at jeg var til stede p den sidste mdedag .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , fru Garca Arias .
Det tager vi til efterretning .
<P>
Protokollen godkendtes
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Spencer har ordet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en kort personlig bemrkning i form af en undskyldning over for Parlamentet .
Den strste af alle konservative premierministre skulle have givet flgende rd til parlamentarikere :  Kom aldrig med undskyldninger , kom aldrig med forklaringer  .
Jeg agter at se bort fra halvdelen af Benjamin Disraelis visdomsord .
Det var en usdvanlig dum handling , der fik offentligheden til at kaste sit lys p mit privatliv .
Jeg brd den engelske lovgivning , toldvsenet gav mig en retfrdig behandling , og jeg tog min straf .
Jeg mener selv , at mit privatliv altid har bygget p krlighed , men jeg indser , at det kan vkke anstd hos mine kolleger .
Jeg nsker derfor at komme med en personlig undskyldning til alle , der har flt sig stdt , til alle parlamentsmedlemmerne .
<P>
Jeg holder meget af mdesalen , og jeg holder meget af Europa-Parlamentet .
Jeg var til stede ved vores demokratiske fdsel i 1979 , og jeg var til stede under forhandlingerne om mistillidsvotummet , hvor vi blev myndige .
Jeg tror p Parlamentet og p Europa , og fremtidens historikere vil forst , at den europiske nd lever her .
Jeg nsker derfor at gre klart over for dem , der nsker at bruge min dumhed og hybris som anledning til at angribe EU og Europa-Parlamentet , at det alene er min fejl .
<P>
Jeg undskylder over for Parlamentet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Jeg takker hr . Spencer for hans redegrelse .
Han har optrdt vrdigt og modigt over for Parlamentet .
Han og hans familie har betalt en hj pris for et personligt anliggende .
Vi her i Parlamentet m respektere skillelinjen mellem private sprgsml og offentlige og politiske anliggender .
<P>
Bifald
<P>
Parlamentet har tilkendegivet sin mening om sprgsmlet , og i henhold til forretningsordenens artikel 108 er det ikke ndvendigt med en forhandling .
<P>
Bifald
<CHAPTER ID=4>
Parlamentets sammenstning
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
De spanske myndigheder har meddelt mig , at fru Dez de Rivera Icaza erstattes af hr . Carlos Mara Bru Purn fra den 4. februar 1999 .
Jeg kan endnu ikke byde hr . Bru velkommen , for han har haft det samme problem som jeg - frre transportmuligheder - og er kommet med et fly til Paris med mere end to timers forsinkelse .
Men jeg vil sige , at jeg beklager fru Dez de Rivera Icazas tilbagetrden dybt , og endnu dybere beklager jeg det , der har tvunget hende til at trffe den beslutning .
Jeg tror , at alle , der kender rsagerne , beklager det .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres ord og ville vre Dem taknemmelig , om De kunne sende et til lejligheden passende telegram til fru Dez de Rivera Icaza .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Det skal jeg sige til hende , og jeg skal samtidig sige , at hele Parlamentet deler Deres opfattelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , De har tilkendegivet , at vores kollega Carmen Dez de Rivera har meddelt sin afsked fra Parlamentet .
Vi kender allesammen rsagen til det .
Og jeg skal som medlem af den spanske socialdemokratiske delegation , som Carmen var medlem af , ikke undlade at tage ordet p vegne af os alle og give udtryk for det store tab , hendes afsked er for os spanske socialdemokrater med hendes vedholdende kamp for miljet og for det europiske samarbejde .
Jeg vil gerne , at denne medflelse fra hendes kolleger fremgr af protokollen .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig fru Garca Arias ' ord , for hun har givet udtryk for en flelse , som ikke kun glder den spanske socialdemokratiske gruppe , men alle parlamentsmedlemmer , svel spanske som alle andre .
<P>
Vi kan alle hylde vores kollegas arbejde .
Vi ved , at hun trkker sig tilbage af helbredsmssige rsager , og vi hber , at hun bliver rask og kan vende tilbage til arbejdet her .
<P>
Men vi husker hende , hun str os meget nr , og vi ved , at det arbejde , som hun har udfrt , har vret meget vigtigt , og desuden har hun udfrt det med stor venskabelighed og hjertevarme over for alle medlemmerne , uanset politisk gruppe .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg sige , at ogs vi beklager dybt , at Carmen Dez de Rivera ikke kan fortstte sit arbejde iblandt os .
<P>
Vi har vret sammen i mange timer med arbejde og venskabeligt samvr , og vi kender hendes vrdighed , hendes harmoni og den solidaritet , som altid har karakteriseret hendes arbejde , og derfor beklager vi denne situation .
Carmen str os meget nr .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , for at man ikke skal tro , at det kun er de spanske medlemmer , der stter pris p fru Dez de Rivera Icaza , vil jeg som en af hendes venner i denne gruppe gerne sige , hvor meget vi bekymrer os om hendes helbred , og hvor kede vi er af at mtte undvre hende for en tid .
Hun vender forhbentlig tilbage .
Hun er meget afholdt overalt i Europa .
Hun har et godt kendskab til mit land , og det vil give anledning til megen bekymring , nr man hrer , at hun er syg og ude af stand til at fortstte sit arbejde her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , p vegne af den spanske socialdemokratiske delegation vil jeg takke for de anerkendende ord fra forskellige medlemmer af Parlamentet , der ikke allesammen tilhrer den socialdemokratiske flj , og jeg vil personligt sammenfatte denne debat , som jeg mener er et udtryk for den krlighed , som vi alle fler for Carmen Dez de Rivera , og , som Alonso Puerta sagde , vi hber , at hun snart bliver rask .

<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg har vret her lngere end noget andet medlem , og fru Dez de Rivera Icaza har vret min nre personlige ven , lige siden hun ankom til Parlamentet .
Jeg har beundret hende i enhver henseende , som ven , som politiker og som et loyalt medlem af Parlamentet .
Jeg vil gerne bidrage til en hyldest af hende .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , jeg havde den store fornjelse at arbejde sammen med hende i Miljudvalget fra 1984 til 1989 .
Hun var virkelig en kampivrig person , men ikke inddt . Hun var altid i godt humr .
Vi arbejdede meget godt sammen dengang , ogs sammen med Beate Weber .
P hele vores gruppes vegne nsker jeg hende god bedring og en fortsat god tid !
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Jeg skal videregive denne medflelse , som vi er flles om , til fru Dez de Rivera .
<CHAPTER ID=5>
Overvgning af CO og andre drivhusgasser
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0052 / 99 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( 8829 / 88 - C4-0542 / 98-96 / 0192 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets beslutning om ndring af beslutning 93 / 389 / EF om en overvgningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fllesskabet ( Ordfrer : James Fitzsimons ) .
<P>
Hr . Hyland har ordet som stedfortrder for ordfreren .
<SPEAKER ID=27 NAME="Hyland">
Hr. formand , frst vil jeg undskylde p vegne af min kollega hr . Fitzsimons , der er lovligt fravrende .
Han har bedt mig om at fremlgge sin betnkning i stedet . I 1993 blev det besluttet at indfre en overvgningsmekanisme for emissionen af menneskeskabt CO2 og andre drivhusgasser i Fllesskabet .
Det har altid vre fornuftigt at have en overvgningsmekanisme for emission af drivhusgasser som en del af en overordnet sammenhngende strategi for at begrnse emissionen af drivhusgasser og forbedre energieffektiviteten .
<P>
Denne overvgningsmekanisme tjener et dobbelt forml .
Den kan overvge udviklingen mod en stabilisering af Fllesskabets CO2 -emissioner p 1990-niveauet inden udgangen af r 2000 , og den kan overvge opfyldelsen af Fllesskabets forpligtelser inden for FN ' s rammekonvention om klimandringer , der trdte i kraft i 1994 .
Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 og faststter juridisk bindende ml og tidsplaner for lande inden for bilag 1 om en begrnsning af emissionen af drivhusgasser .
<P>
P den fjerde partskonference i Buenos Aires i november 1998 blev der gjort yderligere fremskridt .
For frste gang blev parterne enige om at vedtage en samlet handlingsplan .
Handlingsplanen fra Buenos Aires indeholder en vigtig liste over forpligtelser med tidsplaner for en rkke centrale sprgsml , der kan medvirke til at opfylde mlstningerne fra Kyoto-protokollen .
<P>
Det er derfor blevet endnu mere ndvendigt med en overvgningsmekanisme .
Mange vurderinger peger p , at emissionen af CO2 og andre drivhusgasser vil stige betydeligt .
Samtidig har Fllesskabet underskrevet Kyoto-protokollen og forpligtet sig til at reducere emissionen af kuldioxid og en rkke andre gasser til 8 % under 1990-niveauet for perioden 2008-2012 , det vil sige 5 , 2 % for Kyoto-protokollens parter som helhed .
<P>
Det er ganske enkelt .
Vi har brug for et effektivt og plideligt system til at mle og overvge vores emissioner .
Dette udkast til en henstilling er resultatet af Parlamentets og Rdets behandling af Kommissionens opdateringsforslag fra 1996 .
Parlamentets frstebehandling af dette forslag fandt sted i september 1997 .
<P>
Parlamentet modtog Rdets flles holdning i oktober 1998 .
I mellemtiden er forslaget og betnkningen fra 1996 / 97 naturligvis i vid udstrkning blevet aflst med vedtagelsen af Kyoto-protokollen .
<P>
Denne flles holdning er resultatet af et godt stykke arbejde med at opdatere mekanismen , s den stemmer overens med kravene i Kyoto-protokollen .
Flere af Parlamentets ndringsforslag er ogs inkorporeret i den flles holdning .
Mens ordfreren i det store og hele er tilfreds med disse aspekter af den flles holdning , s har han genfremsat nogle af Parlamentets oprindelige ndringsforslag fra frstebehandlingen , da han fler , at de styrker teksten .
Andre ndringsforslag er blevet tilfjet for at give strre sammenhng med de nye elementer , der er blevet indfrt i den flles holdning med vedtagelsen af Kyoto-protokollen .
<P>
De fleste af ndringsforslagene er umiddelbart forstelige , men hr . Fitzsimons vil gerne gre opmrksom p to kompromisndringsforslag , som han har fremsat .
Et af ndringsforslagene er resultatet af et kompromis mellem hr . Fitzsimons og fru Pollack : Dette forslag styrker teksten og lever op til kravene i FN ' s rammekonvention om klimandringer og i Kyoto-protokollen .
Det andet ndringsforslag er et kompromis mellem hr . Fitzsimons og Kommissionen : Dette forslag handler om en evaluering af udviklingen , og der gres opmrksom p , at medlemsstaterne ikke har indsendt tilstrkkeligt med nye data .
Hvis forslaget ikke giver mulighed for at ivrkstte sanktioner , s er kompromisteksten om artikel 6 fra hr . Fitzsimons og Kommissionen iflge hr .
Fitzsimons den bedst mulige lsning . Han hber , at parlamentsmedlemmerne kan sttte disse kompromisndringsforslag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , enhver aftale om CO2 -emissioner er naturligvis formlsls uden en fornuftig overvgningsmekanisme .
Vi m kunne overvge det , vi vedtager .
Ellers kan vi aftale og forhandle os frem til alt muligt . Uden overvgningsmekanisme giver det ingen mening .
Derfor m vi nu hurtigst muligt skride til vrks og opbygge en konsistent overvgningsmekanisme for Den Europiske Union .
<P>
Kommissionen forelagde forslaget den 4. september 1996 . Vi har alts drftet sagen i nsten tre r .
Jeg synes , det er meget nedslende netop p grund af udviklingen og den store ndvendighed af at komme videre med klimabeskyttelsessprgsmlet .
Det er mig derfor magtpliggende , at vi ikke forsinker sagen yderligere , men hurtigst muligt kan fre direktivet ud i livet .
Ganske vist er jeg lidt betnkelig , specielt fordi det p grund af udviklingen endnu ikke har vret muligt at tilgodese aspekter fra de internationale forhandlinger om CO2- -begrnsning .
Vi forhandler nu ikke lngere kun om , og i bekrftende fald med hvor mange procent vi kan reducere CO2 -mngden .
Det ligger jo fast nu .
Forhandlingerne drejer sig nu om , hvorvidt man kan handle med emissioner og inden for hvilke rammer .
Det er endnu ikke taget med her . For s vidt m vi videreudvikle denne lovgivning .
Hertil skal vi naturligvis ogs have en ramme , inden for hvilken Parlamentets demokratiske rettigheder er sikret .
Derfor kan man begynde at overveje , om Rdets ndring af artikel 8 er s afgrende , at vi i henhold til artikel 62 i vores forretningsorden br overveje , om forhandlingerne overhovedet skal fortstte .
<P>
Jeg mener , at vi nu m se at blive frdige , s vi i det mindste har et instrument til at komme videre med og til etablering af en overvgningsmekanisme .
Derfor vil jeg heller ikke g denne vej .
Men jeg vil med henblik p det videre forlb i diskussionen om CO2 og med henblik p sprgsmlet om Parlamentets demokratiske deltagelse her i salen stille Dem , fru kommissr , to sprgsml , og jeg vil ogs bede Dem om at svare p begge sprgsml her i salen .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer udvalgsaktiviteterne .
I artikel 8 er der forudset et specifikt reguleringsudvalg , der , selvom vores forslag vedtages , alene lgger ansvaret for videreudviklingen p Kommissionens skuldre .
Mit frste sprgsml er : Kan Kommissionen garantere , at Parlamentet bliver informeret rettidigt og udfrligt om de aftaler , der trffes inden for rammerne af dette udvalg , og om videreudviklingen ?
<P>
For det andet : Kan Kommissionen garantere , at der p grundlag af den ndvendige videreudvikling af overvgningsmekanismer hurtigt kan fremlgges en relevant videreudvikling , en ny ndring af dette direktiv , og at der i denne nye udgave specielt tages hjde for emissionshandlens fleksible mekanismer ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Lange har netop nvnt , at hvis vi skal forflge et ml , m vi naturligvis ogs fremlgge beviser .
De emissioner , der blev registreret i 1990 , skal jo ikke ges yderligere for at imdeg drivhuseffekten .
Naturligvis er kuldioxid , det vil sige CO2 , og andre drivhusgasser skyld i , at der , som fagfolk siger , sker en opvarmning .
Hvis vi netop nu ser p landskabet udenfor , fr vi godt nok ikke indtryk af , at det bliver varmere , men snarere koldere .
Men De ved jo , at rstiderne udvikler sig vidt forskelligt , og vi slipper nok ikke for , at der samlet sker en opvarmning .
Derfor er det et globalt krav , at hver verdensdel m yde sit bidrag .
<P>
Jeg kan kun sige , at fremlggelsen af direktivet med den flles holdning er helt i overensstemmelse med det , vores gruppe nsker .
En rkke af Parlamentets ndringsforslag er blevet vedtaget . Nu foreligger der igen en rkke ndringsforslag .
Jeg vil sprge fru kommissr Bjerregaard , om hun er i stand til at acceptere udvalgets ndringsforslag .
Dette er vigtigt for os , da vi mener , at vi med forslagene prciserer teksten nrmere .
<P>
Jeg vil imidlertid endnu en gang fastsl , at vi mener , at vi med dette system nu har et holdbart grundlag til at kunne forberede de videre lovmssige tiltag . For uden dette overblik fisker vi i rrt vande .
Frst nr de rigtige mle- og overvgningssystemer tages i brug , har vi sikkerhed for , at vi fr plidelige data om det , der foregr .
<P>
Siden frstebehandlingen i Parlamentet er der truffet vigtige internationale beslutninger , som ogs den flles holdning allerede har taget op .
Sledes tilpasses Den Europiske Unions drivhusovervgningsmekanisme Kyoto-protokollens krav .
Dermed er denne lovgivning et vigtigt element for at f gennemfrt den europiske klimabeskyttelsespolitik .
Jeg tror , at Europa p dette omrde i modstning til andre verdensdele virkelig er langt fremme .
Det glder ogs for rappporteringspligterne , forpligtelserne i FN ' s rammekonvention om klimandringer . For rapporteringspligterne siger , at ogs dataomfanget skal overtages , og at vi frst kan kontrollere resultaterne , nr vi har disse data .
<P>
For s vidt kan jeg kun sige , at Parlamentets arbejde i samarbejde med Kommissionen og Rdet er en succes .
Jeg hber , at vi hurtigst muligt nr frem til en afslutning , og at der ikke opstr yderligere forsinkelser , for det er vigtigt for Europa at foreg med et godt eksempel .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , hr . Fitzimons har med sin betnkning gjort et godt stykke arbejde .
Overvgningen af CO2 -emissioner er meget vigtig for overholdelsen af de aftaler , som indgr i Kyoto-protokollen .
Denne overvgning har to mlstninger , nemlig evaluering af de fremskridt , der er opnet med hensyn til nedsttelsen af drivhusgasserne og opfyldelsen af de indgede forpligtelser inden for rammerne af FN-rammekonventionen om klimandringer .
<P>
Jeg sttter Kommissionsforslaget om at udvide overvgningen af emissioner til efter r 2000 .
Medtagelsen af menneskeskabte emissioner og reduktioner i overvgningssystemet er ogs et godt supplement .
Det vil dog stadigvk vre svrt at overvge drivhusgasserne . Nr man tnker p , at emissionen og koncentrationen er afhngige af utrolig mange faktorer , bliver man helt svimmel .
Dette overvgningsystem for CO2 -emissioner er derfor kun et frste forsg . Det skal vi ikke have for store forhbninger til .
<P>
Jeg sttter med glde Miljudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , diskussionen om begrnsningen af drivhusgasser ligner en historie , der ingen ende tager .
Alle taler om den , alle er overbeviste om , at den m komme , men nr det glder den konkrete gennemfrelse , ser det temmelig sljt ud .
Begge betnkninger er skridt i den rigtige retning . Men vi m vre klar over , hvad det i princippet handler om .
P verdensplan sendes der nu dagligt s meget CO2 ud , som det har taget at oparbejde i 3.000 r fr den industrielle revolution .
Hvis man s regner dette tal ud for et helt r , m vi erkende , at dette svarer til en periode p 1 million r pr. r .
Det vil sige , at vi rligt frigr s meget CO2 i hele verden , som det i klodens historie har taget at oparbejde i lbet af en million r .
Det er videnskabelige resultater .
<P>
Hvor lnge jordens atmosfre kan tle dette , eller hvilke uheldige flger dette har , kan ingen forudse prcist .
Vi kan ikke komme uden om , at flgevirkningerne allerede kan mrkes i dag .
Det er vigtigt , at mlene for begrnsning ns s hurtigt som muligt .
I denne sammenhng er ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse til betnkningen af Hautala af afgrende betydning .
En fremskyndelse af foranstaltningerne p henholdsvis 2 og 4 r kan sikkert lade sig gre rent teknisk .
<P>
Meget ofte anbefales det at skifte fra olie og kul til naturgas for at n Kyoto-mlene Det er kun en skinlsning .
Ganske vist frigres der mindre CO2 ved den direkte forbrnding af naturgas end ved olie og kul , men allerede ved selve udvindelsen af naturgas frigres store mngder methangas .
Samtidig krver det enorme mngder energi at tranportere energien fra Sibirien eller Algeriet til Europa .
Den tidligere russiske udenrigsminister og nuvrende prsident for Georgien , Eduard Sjevardnadse , har indrmmet , at op mod 50 % af den transporterede methangas slipper fri i atmosfren .
Disse overvejelser skal tages med , hvis man vil opstille et korrekt samlet regnskab for drivhusgasserne .
<P>
Specielt vigtige er ogs ndringsforslagene 2 , 3 og 4 til betnkningen af Fitzsimons , der vil have streget ordene  s vidt muligt  .
Netop de medlemslande , der ikke viser nogen stor interesse for at reducere drivhusgasserne , kan bruge disse tre ord som anledning til ikke at opfylde deres forpligtelser fuldstndigt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil ikke tilfje meget til det de foregende talere har sagt . Jeg vil bede hr .
Hyland viderebringe mine lyknskninger til kollega Fitzsimons for hans betnkning , frst og fremmest fordi han har prciseret et og andet punkt og fjernet uvsentlige punkter fra teksten .
<P>
Til det , der allerede er sagt , nemlig at vi uden mling ikke virkelig prcist kan konstatere , hvor og hvordan emmisionsbegrnsningerne frst og fremmest skal gennemfres , og hvordan man s kan kontrollere , om mlene bliver net , vil jeg gerne tilfje en ting : Hvis vi fr denne lovgivning i hus i tide , betyder det nemlig , at ansgerlandene skal anvende den i deres forberedelse som flles lovgivning og sledes allerede nu bedre kan indrette deres strategier efter Den Europiske Unions strategi og gennemfre mlinger som de nuvrende medlemslande og sledes , nr de indtrder i Fllesskabet , ogs kan integreres fuldstndigt i den europiske emissionsbegrnsningstrategi med henblik p at opfylde Kyoto-mlet - en sag , jeg tillgger stor betydning .


<P>
Endvidere tror jeg ogs , at alt det , der nu diskuteres - fleksible instrumenter - ikke er muligt uden prcis mling bde inden for Den Europiske Union og i hele verden .
Jeg minder i denne forbindelse om , at det fleksible instrument , der har vret til strst gavn for miljet og ikke mindst for industrien , nemlig begrnsningen af CO2 -udslippet i USA ' s industri , netop var en s stor succes , fordi der ogs var fastsat sanktioner , sfremt de indgede forpligtelser ikke blev opfyldt inden for et aftalt tidsrum .
Jeg sprger mig selv , om vi ikke inden for Den Europiske Union skulle overveje at indfre et sdant punkt , bl.a. i betragtning af , at medlemslandene ikke altid meddeler deres tal , deres data og deres begrnsninger rettidigt til Kommissionen , sledes at Kommissionen selv bliver forsinket med rapporterne til Parlamentet og ikke er klar over , hvorfor og af hvilke grunde dette sker .
Jeg tror , at det er meget vigtigt for os alle , at vi lige fra starten kan flge , hvordan mlingerne er , hvilke anstrengelser medlemslandene gr sig , og hvad man skal gre , for at disse anstrengelser virkelig kan koncentreres for at n mlet , nemlig mlet fra Kyoto .
<SPEAKER ID=33 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke Miljudvalget og ogs hr . Hyland , som talte p vegne af ordfreren , hr .
Fitzsimons . Jeg vil gerne takke for den indsats , der er gjort , og den opmrksomhed , man har helliget dette forslag .
Vi ved jo alle , at det efter vedtagelsen af Kyoto-protokollen er yderst vigtigt med en klar og en effektiv overvgningsmekanisme for CO2 og andre drivhusgasser .
Der er et indlysende forbindelsesled mellem en sdan mekanisme og protokollen .
<P>
Overensstemmelse med Kyoto-forpligtelserne er selvflgelig det vigtigste , hvis vi vil bevise , at vores foranstaltninger har reel virkning med hensyn til at mindske klimandringer .
Nr det er sagt , s erkender jeg , at det foreliggende forslag om en ndring af beslutning 389 / 93 om en overvgningsmekanisme ikke dkker alle elementer i Kyoto-protokollen , og det er der jo ogs flere af talerne , der har vret inde p .
Der er f.eks. ingen bestemmelser om , hvordan mekanismerne skal overvges .
Det er der gode grunde til .
For det frste skal man tnke p , at Kommissionen forelagde Rdet sit oprindelige forslag i september 1996 , alts lnge inden Kyoto-topmdet , og det er rigtigt , som hr . Lange sagde , at der er sket meget siden da .
<P>
For det andet - og det er mske mere vigtigt - er disse principper , regler og retningslinjer vedrrende disse mekanismer endnu ikke fastlagt p internationalt plan .
Hvis vi kigger p Buenos Aires-handlingsplanen , skal de fastlgges inden to r fra nu p COP6 .
Kommissionens holdning har ogs vret klar i denne sag .
S snart vi fr strre klarhed over , hvordan disse fleksible ordninger skal virke , vil vi fremlgge en ny beslutning om overvgning , der vil dkke dette vsentlige aspekt af protokollen , og det er klart , at vi vil fortstte med at vre aktive i denne sag .
<P>
Hvad ndringsforslagene angr , kan jeg sige , at Kommissionen kan sttte alle de foreliggende ndringsforslag . Hr .
Lange stillede mig et par specifikke sprgsml .
Han stillede frst et sprgsml om yderligere forslag , og det er klart , at de kommer .
Jeg regner med at have en ny meddelelse klar her i lbet af forret , hvilket vi ogs talte om for nylig p mdet i Bruxelles .
Og hvad angr kontakten til Parlamentet , s er det helt klart , at den er vigtig .
Den har vret vigtig i forbindelse med de fremskridt , vi har gjort i Kyoto og i Buenos Aires .
I Bruxelles talte vi om , at vi burde forbedre samarbejdet mellem Europa-Parlamentet , ogs i forbindelse med de kommende COP-forhandlinger , og der er i hvert fald ikke nogen tvivl om , at jeg skal srge for at gre mit til , at Parlamentet aktivt inddrages i den videre behandling .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=6>
Begrnsning af svovlindhold i visse flydende brndstoffer
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0002 / 99 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( 10577 / 98 - C4-0564 / 98-97 / 0105 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om begrnsning af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer og om ndring af direktiv 93 / 12 / EF ( Ordfrer : Heidi Hautala ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Hautala">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dette forslag drejer sig om mest muligt at reducere emissioner , som forsurer luften .
Unionen har en forsuringsstrategi , og indstillingen vedrrer den lovgivning , som skal begrnse svovlindholdet i flydende brndselsolie .
Som vi er klar over , falder svovl ned p jorden , forsurer jordbunden og generer naturen .
Det beskadiger ogs bygninger .
Det vil sige , at det har flere slags negative virkninger .
<P>
Nr vi betragter Ministerrdets flles holdning , kan vi konstatere , at Europa-Parlamentet egentlig for en vis dels vedkommende har overbevist Ministerrdet om rigtigheden af deres egne synspunkter .
Rdet har gjort , som vi har nsket : Rdet og Kommissionen har f.eks. sammen besluttet at pbegynde begrnsningen af svovlindholdet i brndselsolie , som anvendes i skibe .
Dette skal absolut betragtes som et stort skridt .
Rdet har ogs principielt godkendt Parlamentets holdning , hvorefter svovlindholdet i let brndselsolie skal begrnses mere end det oprindeligt var hensigten .
Dette skal ses som tilfredsstillende .
I s fald bliver problemet , at Ministerrdets flles holdning , som er et samstemmende kompromis , frst vil muliggre reduceringen af svovlindholdet i let brndselsolie fra 2008 , hvilket sikkert ikke kan betragtes som vrende srlig radikalt .
Vi taler virkelig om meget lange overgangstider , hvis vi nu begynder at fastlgge begrnsninger , som frst skal glde fra 2008 .
Alts foreslr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse en form for kompromis , nemlig at den strengere begrnsning af svovlindhold i let brndselsolie skal glde allerede fra 2004 .
<P>
S er der et srdeles vigtigt sprgsml om , hvordan svovlindholdet i svr fuelolie skal begrnses .
Uenigheden , som der endnu er mellem Ministerrdet og Parlamentets miljudvalg , mens den flles holdning er under justering , bestr i at Ministerrdet frst er parat til at begrnse svovlindholdet i svr fuelolie fra 2003 .
Nu foreslr Miljudvalget , at der i denne sag indgs et kompromis , s begrnsningen kan begynde allerede fra 2001 .
<P>
Betnkningen har et aspekt , som mske er glemt : Finland , Sverige og strig fik ved deres indtrdelse i Unionen lov til at bevare deres strengere miljbestemmelser i fire r .
Denne periode p fire r udlb i slutningen af sidste r , og dette forslag havde til hensigt at sikre , at hele Unionen skal overg til lige s strenge begrnsninger af svovlindholdet i let brndselsolie som i strig .
Dette opns ikke helt .
Medlemsstaterne tr ikke g s langt som i de forskrifter , som allerede nu overholdes i strig .
Det er netop dette , at Ministerrdet mener , at strigs niveau frst ns i 2008 .
Som jeg sagde , det er en meget lang overgangsperiode .
Dog skal det konstateres , at der heller ikke opstr det mareridt , at strig m opgive sin strengere linje for grnsevrdierne .
Det er arrangeret p den mde , at forslagets retsgrundlag er artikel 130 , det er alts en form for minimumsregel , som muliggr , at strig kan bibeholde sine strengere grnsevrdier .
Man kan sige , at i hvert fald i den henseende er det ikke det vrste , der er sket .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , fru ordfrer Hautala og jeg er jo ubjelige i diskussionen med Rdet om Auto-Olie-programmet .
Her har vi jo ogs kmpet for at f begrnset svovlindholdet i brndstoffer og troede faktisk , at vi nu skulle i gang med nste omgang .
Men for strstedelens vedkommende er det nu blevet overfldigt .
Heldigvis , fordi forsuringsproblemet er naturligvis specielt for de nordlige medlemslande af eksistentiel betydning , og vi er derfor meget lykkelige for , at Rdet har accepteret alle Parlamentets nsker , og at der derfor til syvende og sidst er kommet et stykke virkelig god lovgivning p bordet .
I den forbindelse kommer jeg hele tiden i tanke om en tysk slager , der vist hed  Wunder gibt es immer wieder  ( miraklernes tid er ikke forbi ) .
Jeg m sige , at Rdet for en gang skyld har vist , at dette er sandt , og at det har vret i stand til at acceptere ting , som Parlamentet , naturligvis velbegrundet , har foreslet .
<P>
Jeg vil specielt nvne et punkt , nemlig sprgsmlet om at inkludere bunkerolie til skibe og fremme af forhandlingerne p international plan for ogs internationalt at opn en s svovlfattig fyring af skibe som muligt , fordi emissionspotentialet p dette omrde i mellemtiden er blevet langt strre end for kraftvrker p fastlandet .
<P>
Der er naturligvis ogs en lille sammenhng med Auto-Olie-programmet : Nr man p den ene sider krver brndstoffer til biler med relativt ringe svovlindhold , s kan det naturligvis godt vre , at raffinaderierne kommer p den gode id at tilbyde resten , det vil sige det snavsede stads , til skibene .
For s vidt m der i sammenhngens interesse ogs p dette omrde glde samme eller lad os blot sige en lignende lovgivning .
Derfor hilser jeg specielt inkluderingen af bunkerolie i direktivet velkommen og anbefaler , at der snarest forlanges internationale regler .
<P>
Mit eneste og lille beskedne nske vedrrer faktisk kun ndringsforslag 1 , hvor det drejer sig om svovlindholdet i fuelolie .
Det er faktisk det eneste , der stadig mangler , for at jeg kan vre ovenud lykkelig for lovgivningen .
Miljudvalget foreslr at fremskynde tidspunktet to r , fra 2003 til 2001 .
Det er jo ikke noget umoralsk forslag , men faktisk kun at genindstte det , som De , fru kommissr , selv har foreslet .
Jeg vil derfor indtrngende bede Dem om i det mindste at vedtage dette ndringsforslag og dermed gre mig ovenud lykkelig .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at alle er enige om de ml , der skal ns med hensyn til forsuring .
Vi er alle meget opmrksomme p de problemer , som forsuring medfrer , og vi kan vre tilfredse med , at strstedelen af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen , er gentaget i den flles holdning .
Angende tung fuelolie anfgtes det tidspunkt , den 1. januar 2003 , som Rdet har foreslet .
Jeg anser dette tidspunkt for at vre mere fornuftigt , for hvis man vil opn resultater p miljomrdet , er det ogs ndvendigt at tage de enkelte landes problemer , som ikke altid er ens i Nord- og Sydeuropa , i betragtning .
<P>
Angende gasolie har Rdet fastsat to etaper til begrnsning af svovlindholdet .
Jeg er stadig tilhnger af et gradvist fremskridt , i stedet for at stte sig ml , der skal ns p n gang .
Rdet har fastsat den frste frist til 2000 , som jo er lige om hjrnet , hvor svovlindholdet skal begrnses til 0 , 20 % og derefter ved den anden frist i 2008 til 0 , 10 % .
Rdet faststter ogs undtagelser , hvis varighed begrnses til 5 r fra 2008 og har desuden vedtaget , at undtagelsesperioden ikke kan fornys .
<P>
Jeg tror , vi skal glde os over , at Rdet i sin flles holdning ikke har medtaget bunkerolie , for det udgr kun 2 % af den totale svovlemission .
Jeg mener imidlertid , at det er vigtigt forsat at vre meget opmrksom p visse srligt srbare omrder , som skal beskyttes , isr i Nordsen og stersen .
I denne henseende m man handle inden for rammerne af MARPOL-konventionen .
Jeg mener , det er vigtigt at gentage dette og at vre yderst opmrksom .
Man m derfor presse p for at visse omrder , der er srligt srbare over for svovlemissioner fra brndselsolie , som de omrder , jeg lige har nvnt , erklres for specielle beskyttelsesomrder .
<P>
Endelig mener jeg , det er godt , at flybrndstof , som kun bidrager til svovlemissionerne med 0 , 2 % ikke bliver taget i betragtning og ikke bliver betragtet som en prioritet .
<P>
Den flles holdning har vret rsag til vanskelige forhandlinger i Rdet , og det synes jeg , man skal vre klar over .
Overordnet gr indholdet i den retning , som vi nskede for frstebehandlingen .
Jeg synes , den flles holdning er afbalanceret , for den gr det muligt at flytte tidspunktet for ikrafttrdelsen af grnsevrdien for svovlindholdet i tung fuelolie til 2003 , samtidig med at den stter de undtagelser , der kan bevilges , i fastere rammer .
Under disse betingelser ngter PPE-gruppen at udve systematisk overbud .
PPE-gruppen stemmer mod de tre fremsatte ndringsforslag .
<P>
Faktisk viser Europa-Parlamentets vedtagelse af t enkelt ndringsforslag ved andenbehandlingen , at der enten krves enstemmighed eller et kvalificeret flertal i Rdet , alt efter om Kommissionen accepterer ndringsforslaget eller ej , hvilket vil vre umuligt i betragtning af de uoverensstemmelser , der eksisterer mellem landene i syd og landene i nord , da den olie , der kommer fra Den Persiske Bugt , har et hjere svovlindhold .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , forsurende emissioner krver en effektiv fremgangsmde for at beskytte folkesundheden , planter , srbare kosystemer og bygninger .
Det foreliggende forslag er kun en del af denne fremgangsmde .
Den mest effektive bekmpelse af forsuring er , at der gres noget ved de store varmeanlg , fordi de er ansvarlige for 63 % af SO2 -emissionerne i EU .
Ikke desto mindre er vi tilfredse med Rdets flles holdning om reduktionen af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer .
Takket vre fru Hautalas gode forslag er den flles holdning meget bedre end det oprindelige Kommissionsforslag .
Jeg bifalder ogs de ndringer , som ordfreren har foreslet under andenbehandlingen .
Mulighederne for at opfylde de forskellige krav giver tilfredsstillende perspektiver .
Rolien fra Norge , Libyen og Rusland indeholder mindre end 0 , 5 % svovl , og der eksisterer gode teknikker til reduktion af svovl i den hjsvovlholdige rolie fra Mellemsten .
Et andet punkt er , at den tunge fyringsolie , som anvendes i varmeanlg og af cementfabrikker , ogs burde indeholde mindre svovl .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke Miljudvalget og isr ordfreren , fru Hautala , for det vrdifulde arbejde , der er gjort med dette forslag , og jeg vil ogs gerne takke for fru Hautalas og hr .
Langes bemrkninger om de fremskridt , der er sket .
<P>
Forslaget giver en reduktion af den samlede emission af svovldioxid p ca . 1 millioner t af de 3 millioner t , som forsuringsstrategien krver .
Gennemsnitsomkostningen p 700 euro pr. t mindre forurening bliver langt opvejet af fordelene isr for folkesundheden , der vurderes - og det har vi alts ogs tal p - til ca . 4.000 euro pr. t .
Disse tal for omkostninger og virkninger siger noget om , hvor vigtigt dette forslag er .
<P>
I den flles holdning er de fleste af de 27 ndringsforslag , som Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen , allerede indarbejdet .
Man har i den flles holdning sigtet efter at ramme det vanskelige balancepunkt mellem , hvilke specifikationer for brndstoffets svovlindhold der er ndvendige for at nedbringe forsuringsskaderne , og hvad man mener den europiske industri kan klare .
Derfor gav Kommissionen i sin meddelelse til Europa-Parlamentet sin tilslutning til den flles holdning .
Jeg skal nu kommentere de tre nye ndringsforslag .
<P>
Hr . Lange og fru Hautala spurgte direkte til ndringsforslag 1 , som rykker gennemfrelsestidspunktet for den nye 1 % grnsevrdi for svovl i fuelolie frem fra 2003 til 2001 .
Som hr . Lange ogs bemrkede , havde Kommissionen oprindelig foreslet 2000 , og vi beklagede i meddelelsen i den flles holdning , at Rdet havde udskudt tidspunktet .
Derfor mener Kommissionen ogs , at Rdet br tage sprgsmlet op igen , og det vil alts ogs sige , at vi kan acceptere ndringsforslag 1 , og nr jeg s oven i kbet kan gre hr .
Lange lykkelig med det , s er det jo ekstra positivt .
Men som jeg indledningsvis sagde , er der i den flles holdning foretaget en meget omhyggelig afvejning , og vi bliver mske i sidste ende ndt til at acceptere , at det ikke er muligt at f Rdet til at ndre sin mening , men vi vil i alle tilflde prve .
<P>
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 2 og 3 .
ndringsforslag 2 indebrer en anden vre grnse for det strste svovlindhold i fuelolie i forbindelse med en eventuel dispensation fra kravet p 1 % .
Kommissionen vil behandle dispensationsansgningerne enkeltvis p grundlag af de i direktivet fastlagte kriterier , s i den forbindelse er den njagtige vre grnse ikke s altafgrende .
Det br fremhves , at Rdet i den flles holdning har skrpet betingelserne for indrmmelse af dispensation ved at indfre begrebet  kritisk belastning  , hvad jeg tror , vi alle kan hilse med tilfredshed .
<P>
ndringsforslag 3 gr ud p at fremskynde indfrelsen af 0 , 1 % grnsen for svovlindholdet i gasolie fra 2008 til 2004 .
Kommissionen udtrykte i meddelelsen om den flles holdning sin tilfredshed med , at kravene til svovlindholdet i gasolie fra 2008 var blevet skrpet .
Grunden til , at Kommissionen ikke oprindelig foreslog denne strengere grnsevrdi , var imidlertid , at den ikke er omkostningseffektiv i hele Europa .
Det kan s heller ikke forsvares nu at fremskynde datoen for gennemfrelsen i hele Europa .
Derfor vil jeg gerne understrege - hvad ogs ordfreren , fru Hautala , gjorde - at vi taler om minimumskrav , hvilket ogs var et vsentligt element i Kommissionens oprindelige forslag , og det vil sige , at medlemsstaterne har mulighed for at indfre den strengere grnsevrdi tidligere end r 2008 .
<P>
Hr. formand , lad mig slutte her .
Forslaget vil , som det ser ud nu , forbedre miljet allerede fra nste r .
Det er derfor en god start p den konkrete implementering af forsuringsstrategien .
Hr. formand , tak for Deres tid og opmrksomhed .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Forsendelse af affald til ikke-OECD-lande
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0001 / 99 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( 5474 / 98 - C4-0538 / 98-95 / 0029 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om flles regler og procedurer for forsendelser af visse typer affald til en rkke lande , der ikke er medlemmer af OECD ( Ordfrer : Ivar Virgin ) .
<P>
Fru Jackson har ordet som stedfortrder for ordfreren .
<SPEAKER ID=43 NAME="Jackson">
Hr. formand , de mere opmrksomme blandt tilhrerne vil sikkert have bemrket , at jeg ikke er hr . Virgin .
Hr . Virgin er fanget i sneen et eller andet sted mellem Sverige og mdesalen .
Mske er han net til Bruxelles og prver i jeblikket p at n frem ved hjlp af sldehunde .
Jeg beklager , at jeg ikke er hr . Virgin , men jeg fremlgger betnkningen p hans vegne .
<P>
Det er specielt kedeligt , at han ikke selv kan vre til stede , fordi det er en vigtig betnkning , som han har arbejdet meget med i de seneste par r .
Jeg har kun et par bemrkninger til betnkningen samt et meget vigtigt sprgsml til kommissren , som jeg hber , at hun kan besvare .
<P>
ndringsforslagene ser ekstremt tekniske ud , og det er de ogs .
P vegne af udvalget siger hr . Virgin , at det nye bilag C , som foresls af Rdet , br udg , da de typer affald , som er opfrt p listen , allerede er omfattet af et eksportforbud i henhold til de nuvrende affaldslister fra Basel-konventionen , og at endnu en affaldsliste kun vil vre med til yderligere at komplicere en i forvejen indviklet lovgivning .
Det vil glde mig , hvis kommissren i sin gennemgang vil kommentere de enkelte ndringsforslag og sige , om Kommissionen kan acceptere dem .
<P>
Jeg vil gerne fremstte et generelt sprgsml , som er blevet rejst af en rkke parlamentsmedlemmer , specielt fra Det Forenede Kongerige .
I mit land - og sandsynligvis i en rkke andre lande - er der frygt for , at det som flge af denne lovgivning vil blive vanskeligere at eksportere brugt tj af den type , der indsamles af velgrende institutioner , til lande , der ikke har besvaret Kommissionens sprgeskema om , hvorvidt de kan acceptere eksport af affald til dem .
Det lyder mske kompliceret , men det behver det ikke ndvendigvis at vre .
Problemet er - mske er de ikke ordentligt opdraget - at en rkke lande simpelthen ikke har besvaret det sprgeskema , som Kommissionen har sendt dem .
Der er en voksende mistanke blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet om , at en af konsekvenserne heraf kan blive , at det bliver ekstremt vanskeligt at fortstte eksporten af brugt tj til disse lande .
<P>
Sdan som vi har forstet det under forhandlingerne bag kulisserne om hr . Virgins betnkning , er problemet , at brugt tj , der er indsamlet af kirkelige organisationer f.eks. Oxfam , ikke lngere er affald , nr det sorteres , og at sorteret brugt tj overhovedet ikke henhrer under dette direktiv .
Derfor vil velgrende organisationer og lignende ikke f problemer med at eksportere brugt tj .
<P>
I eftermiddags talte jeg med BIR- Den Internationale Genvindingssammenslutning - som oplyste :  Ja , det er vores opfattelse , men der er nogen retsusikkerhed p omrdet  .
Mit sprgsml til kommissren - hun kan mske ikke besvare det nu , men s kan hun mske skrive for at forklare sin holdning - er herefter : Er det sandt , at der overhovedet ikke er noget i denne lovgivning , der forhindrer velgrende institutioner i vores lande i frit og uden bureaukratiske hindringer at eksportere brugt tj til de aktuelle modtagerlande - formentlig primrt i Afrika ?
Hvis det er tilfldet , kan vi s sikre os , at der er retssikkerhed p dette omrde ?
Er det ikke ndvendigt med visse justeringer i lovgivningen , hvis der skal vre retssikkerhed p omrdet ?
<P>
Jeg er ked af at g i detaljer med dette sprgsml , men det er et sprgsml i denne ellers ret tekniske forordning , som folk kan forholde sig til , og som mange folk bekymrer sig om .
Jeg vil vre taknemmelig for at f et svar fra kommissren .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , fru kommissr , de konomiske aktiviteter i de udviklede lande skaber desvrre store farer svel for miljet som for den offentlige sundhed .
Affaldet udgr en uadskillelig del af disse aktiviteter .
<P>
Hvad enten affaldet er giftigt eller ej , skaber det enorme problemer for alle landene bde med hensyn til dets behandling og dets deponering .
Forsendelser af affald fra produktionslandene til andre lande for at f det behandlet eller endeligt deponeret er en  lsning  , der indebrer mange farer svel for miljet som for unionsborgernes helbred .
Derfor br den styres af strenge regler og procedurer .
<P>
EU er blevet bevidst om denne ndvendighed og har foreslet en rkke foranstaltninger og regler for forsendelser af affald .
En af disse er den forordning , vi forhandler i dag med henblik p at indfre flles procedurer , der skal anvendes ved forsendelser af visse typer affald til en rkke lande , der ikke er medlemmer af OECD .
Den omtalte forordning br afstikke grnser og respektere de vedkommende landes beslutninger uden at skabe dilemmaer .
<P>
Det er et faktum , at den billige arbejdskraft og de lave forskrifter for miljbeskyttelse , der er gldende i tredjelandene , ligesom ogs det ret frie importsystem bidrager til en fortsat import af affald til disse lande .
Miljorganisationer har indledt oplysningskampagner om dette emne svel i de udviklede lande som i de lande , der af konomiske grunde modtager affaldet .
Det er tt p , at sprgsmlet om import af affald er et handelsmssigt sprgsml .
<P>
Betnkning af hr . Virgin - og jeg beklager overordentligt , at han ikke er til stede i dag , s han selv kunne fremlgge sin betnkning - har vores sttte p de fleste punkter .
Men vores gruppe er ikke enig i ndringsforslag 2 .
Vi mener , at kontrolproceduren , der nu er indeholdt i artikel 15 i forordning 259 / 93 / EF br forblive i artikel 2 , eftersom en simplificering af proceduren indebrer store farer .
<P>
Tillad mig desuden at nvne et andet vigtigt sprgsml : Sprgsmlet om kontrol af hvordan denne forordning bliver praktiseret .
EU br faststte strenge sanktioner for de medlemsstater , der overtrder forordningen , og i hvert fald faststte procedurer , der kan forhindre de ulovlige forsendelser , der som bekendt foregr i dag .
<P>
Det sidste punkt , jeg gerne vil nvne , har relation til tilfjelsen af et nyt bilag V til forordning 259 / 93 / EF .
Jeg mener , at sammenlgningen af Basel-konventionens lister over affald vil forenkle ikrafttrdelsen af lovgivningen .
Jeg vil gerne lyknske hr . Virgin - om end in absentia - med hans betnkning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil bare lige gre opmrksom p , at en delegation fra regionalrdet i Alsace og fra departementsrdet i Haut-Rhin har taget plads i logen . Delegationen ledes af formanden Constant Georg .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mange tak .
Vi byder Dem velkommen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">



Hr. formand , sprgsmlet om forsendelse af affald til lande , der ikke er medlemmer af OECD , frer os tilbage til problemstillinger , der er en smule mtlelige og vanskelige , og som alle har en pris , nemlig problematikken omkring den offentlige sundhed , det vil sige med vores evne til at deltage i beskyttelsen af de mest srbare befolkningsgrupper , isr brn , og af de skaldte gadebrn , der ofte findes i disse lande , problematikken omkring risikoen for miljmssig dumping , som forvandler visse lande , isr de skaldte udviklingslande , til lossepladser , fordi disse lande ofte fler sig tvunget til at handle med alt muligt for at skaffe ndvendige midler til finansiering af deres behov , navnlig af offentlige anlg , og ligeledes problematikken omkring selvbestemmelsesretten og begrnsede valgmuligheder for visse aktiviteter .

<P>


Sagt p en anden mde er vi forpligtet til at finde en balancegang mellem det ufravigelige princip , der bestr i at faststte niveauet for kravene til forsendelse af affald s hjt som muligt , og den tilstrkkelige fleksibilitet , der gr det muligt for disse lande at vlge eventuelle muligheder for genbrug , herunder ivrksttelsen af industrielle eller halvindustrielle aktiviteter , som tillader landene at f indtgter fra disse aktiviteter .
<P>
Nr man ser p princippet om udarbejdelse af listerne , isr den rde og den grnne liste , er det klart , at disse industrielle muligheder navnlig angr produkterne p den grnne liste .
Faktisk br selve princippet om , at fareniveauet er knyttet til produktet og ikke til vanskelighederne med at opn svar fra visse lande , overholdes .
Vi ved godt , at landene ikke kan sammenlignes , hvad angr administrativ og teknisk kontrol af import , oplagring og behandling af affaldet .
Der br ydes sttte til disse lande , men det drejer sig i srlig grad om gennemsigtighedsprincippet , om sprgsmlet om hvorvidt den periode , hvor affaldssproducenten er ansvarlig , skal forlnges .
Mske drejer det sig i sidste ende om , at vi stiller sprgsml om de mngder affald , der produceres , det vil sige , om konsekvenserne af vores forbrugersamfund vejer for tungt p vores flles kulturarv , og om de muligheder , vi giver os selv for at trkke veksler , vejer for tungt p jordens flles kulturarv og alts p miljbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil ogs , selvom hr . Virgin ikke er her , takke for betnkningen og for medlemmernes aktive arbejde med den .
Som fru Jackson sagde , s har der jo vret meget forstyrrelse p grund af vejret i dag , s vi m klare os uden hr . Virgin .
<P>
Forordningsforslaget beskftiger sig med forsendelse af affald p den skaldte grnne liste til genvinding i visse ikke-OECD-lande .
Affald p den grnne liste er affald , hvis overfrsel generelt ikke anses for at udgre nogen risiko for miljet .
Affald p den grnne liste til genindvinding forhandles som en handelsvare inden for OECD og i EU .
Jeg vil ogs godt gre det helt klart , at eksport af farligt affald til ikke-OECD-lande er forbudt i henhold til gldende EF-lovgivning .
<P>
I 1994 spurgte Kommissionen alle ikke-OECD-lande om , hvilke eventuelle kontrolprocedurer de nskede anvendt p forsendelse af affald p den grnne liste .
Forordningsforslaget beskftiger sig kun med lande , der har svaret , at de ikke nsker at modtage artikler fra den grnne liste eller nogle af disse artikler , og med lande , som ikke har reageret p Kommissionens rundsprge .
Fru Jackson efterlyste prcise tilbagemeldinger p de 8 ndringsforslag , der er fremkommet , og jeg skal gre visse bemrkninger om dem .
<P>
Kommissionen kan acceptere 6 af dem , 5 i deres helhed , 1 med en mindre ndring , og et af ndringsforslagene kan Kommissionen acceptere delvis .
Der er kun et af ndringsforslagene , der ikke er acceptabelt for Kommissionen .
Iflge ndringsforslag 1 skal Kommissionen underrette de lande , der er omfattet af forordningen , om ndringer af bilag A og B p et regelmssigt grundlag .
Kommissionen kan acceptere dette , og vi vil selvflgelig srge for , at det sker .
ndringsforslag 2 antyder , at forsendelse af affald p den grnne liste til lande , der ikke har svaret p sprgeskemaet , vil kunne afsendes efter proceduren for den orange liste , som alene krver stiltiende samtykke fra importlandet .
Det glder mig at se , at Parlamentet ikke lngere som under frstebehandlingen krver forbud mod en sdan eksport , for det ville vre imod WTO-reglerne .
Men Deres forslag om at flge proceduren for den orange liste , det vil sige alene baseret p stiltiende samtykke , gr i den modsatte retning .
De kontrolprocedurer , som De i dag stiller krav om , vil betyde , at forsendelsen tillades , hvis der ikke foreligger noget svar fra importlandet inden 30 dage , og det vil alts ogs sige , at De fortolker tavshed som et ja .
<P>
I juli 1997 ld det i dette forum , og jeg citerer :  ... at det er uacceptabelt , at Kommissionen tager sig ret til at fortolke et lands manglende besvarelse til egen fordel  .
Kommissionen er enig i det udsagn , og derfor er det mere hensigtsmssigt i tilflde , hvor vi ikke har haft nogen reaktion fra et land , at anvende en procedure , der bygger p udtrykkeligt skriftligt samtykke .
P denne mde kan vi forud for forsendelsen sikre os , at bestemmelseslandet virkelig er klar over den pgldende affaldsimport .
Jeg ville stte pris p , at denne bemrkning blev taget ad notam .
Kommissionen foretrkker derfor stadig proceduren for den rde liste , hvorefter forsendelsen kan foreg efter udtrykkeligt skriftligt samtykke .
Med denne fremgangsmde tages der hensyn til bde eksportrens og importrens interesser p en transparent mde .
Rdet anmodede i sin flles holdning om anvendelse af proceduren i artikel 15 i Rdets forordning nr . 259 / 93 , hvorefter der krves skriftligt samtykke , men ogs en lngere frist .
Kommissionen mener , at lsningen med proceduren for den rde liste rammer den bedste balance mellem Parlamentets og Rdets forslag , og derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 2 .
<P>
S er der ndringsforslag 3 , 5 og 8 , der vedrrer affald , der iflge artikel 39 i fjerde Lom-konvention ikke m eksporteres til AVS-lande .
Det er nyttige forslag , da betragtning 9 i pramblen er tydelig nok , og endnu et bilag med endnu en liste over affald kan give anledning til forvirring .
Kommissionen kan alts sttte disse tre ndringsforslag .
Ogs ndringsforslag 4 er acceptabelt for Kommissionen , da ordlyden svarer til ordlyden af artikel 17 , stk . 3 , i Rdets forordning nr .
259 / 93 .
<P>
Og endelig kan Kommissionen tilslutte sig ndringen af fristen for den periodiske nybehandling i ndringsforslag 6 , men Kommissionen kan ikke g ind for en hring af Parlamentet i denne forbindelse , idet Kommissionen finder , at forordningen hrer under den flles handelspolitik , og at artikel 113 er det eneste retsgrundlag .
Kommissionen kan tilslutte sig ndringsforslag 7 , forudsat at Kommissionens forordning nr . 2048 / 98 udtrykkeligt nvnes sammen med Rdets forordning nr .
120 / 97 . Kommissionens forordning af 6. november 1998 indebrer en ndring af bilag V til Rdets forordning .
<P>
S vil jeg gerne vende tilbage til det meget vigtige sprgsml om forsendelsen af brugt tj , som fru Jackson gjorde meget ud af i sit indlg , og som jeg ogs selv har fet rejst ved adskillige mder .
Det er helt klart , at der er velgrende organisationer , der har vret meget bekymret over , hvordan man kunne fortolke det forslag , vi behandler i dag .
Jeg ved , at der blev fremsat tre ndringsforslag p mdet i januar i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , men de blev ikke fulgt op af proceduremssige rsager .
Der er opstet visse misforstelser i den forbindelse .
Det er ogs klart , at der har vret mange henvendelser og stor uro og bekymring .
Det er rigtigt , som fru Jackson nvnte , at man simpelthen har vret bange for , at eksport af brugt tj til genbrug ville blive forhindret .
Derfor vil jeg gerne sl helt fast , at det er Kommissionens holdning , at brugt tj , nr det sorteres , renses og repareres , inden det eksporteres , ikke kan anses for at vre affald , men kan betragtes som produkter .
Da forordningsforslaget kun beskftiger sig med affaldsartikler , s finder denne forordning alts ikke anvendelse p brugt tj , og derfor skulle vi med den debat , der har vret her i dag , vre i stand til fuldstndig at tilbagevise den bekymring , som velgrende organisationer har givet udtryk for .
Jeg tror faktisk , det vil berolige dem meget .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , vil kommissren i lyset af det , hun netop har sagt , give mig ret i , at hun er ndt til at fremstte et ndringsforslag til teksten for at prcisere , at den ikke glder for brugt tj , der er sorteret og desinfektionsbehandlet ?
<SPEAKER ID=50 NAME="Bjerregaard">
Til fru Jackson vil jeg sige , at vi ikke mener , at det er ndvendigt med et ndringsforslag , for vi mener faktisk , at teksten er klar nok .
Men jeg er sdan set enig med fru Jackson i , at p grund af de mange misforstelser , der har vret , br vi i hvert fald finde en form , der kan sikre , at de velgrende organisationer ved , hvad det er for regler , der glder .
Vi vil prve at finde en hensigtsmssig mde at klare dette problem p .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Deponering af affald
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0028 / 99 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( 6919 / 98 - C4-0539 / 98-97 / 0085 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om deponering af affald ( Ordfrer : Caroline Jackson ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg hber , at nogen bemrker , at fru Bjerregaard og jeg samt andre parlamentsmedlemmer bruger aftenen p lidet glamourse forhandlinger om deponering af affald og eksport af brugte cardiganer .
<P>
Direktivet om affaldsdeponering er et af de vigtigste miljdirektiver , som Europa-Parlamentet har behandlet i de seneste r .
Det markerer starten p en betydelig ndring i affaldshndteringen i Europa .
For offentligheden er dette afslutningen p en ra , hvor mange folk i mange lande har tnkt meget lidt p , hvad der sker med deres affald .
I jeblikket deponerer syv lande mere end halvdelen af deres dagrenovation .
Det er strig , Finland , Grkenland , Irland , Italien , Spanien og Det Forenede Kongerige .
Specielt for disse lande markerer direktivet afslutningen p det , man kunne kalde engangssamfundet .
Det markerer ogs starten p en intensiv periode med omstrukturering af affaldshndtering samt frst og fremmest brug af skatteborgernes penge til andre former for bortskaffelse af affald .
Jeg reprsenterer en del af det sydvestlige England , og efter for nylig at have gennemfrt en undersgelse af de lokale myndigheder i det sydvestlige England , konkluderede jeg , at de fleste af dem serist overvejer ordninger med genvinding og genbrug af affald .
Ingen af dem havde imidlertid vret i stand til tilnrmelsesvist at leve op til de krav , som dette direktiv vil stille til dem inden for de kommende 5-10 r .
<P>
Der er tre hovedelementer i dette direktiv . Det frste handler om en overgang fra deponering til angiveligt mere miljvenlige alternativer .
Jeg bruger med vilje ordene  angiveligt mere miljvenlige alternativer  , fordi jeg personligt ikke har den store tiltro til rkken af alternativer for affaldshndtering .
<P>
Dernst opfordrer direktivet til , at der oprettes flles EU-standarder for ordentlig affaldshndtering . For det tredje vil dette direktiv medvirke til at begrnse transporten af affald p tvrs af landegrnserne - affaldsturisme kalder vi det - ved at fjerne ulighederne mellem praksis og priser for deponering i de 15 medlemsstater , s affaldet finder frem til det billigste hul .
<P>
Sknt Miljudvalget hilser direktivet velkomment , efter at det er blevet ndret af Rdet , nskede det alligevel at insistere p yderligere ndringsforslag , og det er disse ndringsforslag , som jeg fremstter i aften , da der er tale om en andenbehandling af direktivet , der fremsttes under samarbejdsproceduren , s vi - desvrre - ikke kommer til at se det igen .
<P>
For det frste vedrrende tidsplanen for gennemfrelse . Vi vil hjst skulle vente til r 2020 , inden de medlemsstater , der stadig for 80 % vedkommende er afhngig af deponering - Grkenland , Irland , Italien , Spanien og Det Forenede Kongerige - skal reducere det deponerede affald til 35 % af den samlede mngde , som blev produceret i 1995 .
Det er i sandhed en markant ndring .
Men det sker frst langt ude i fremtiden .
Tnk p det .
Mindst fire valgperioder endnu for Europa-Parlamentet .
Vi MEP ' er har derfor ndret denne henstandsperiode til to r og ndret tallet til 25 % .
Dermed siger vi , at vi med dette direktiv maksimalt br vente til r 2018 , fr alle EU ' s medlemsstater hjst m sende 25 % af den affaldsmngde , der blev produceret i 1995 , til deponering .
<P>
Misforst mig ikke . Dette direktiv udelukker ikke deponering som en mulighed .
Deponering vil stadig vre en vigtig mulighed , men den vil ikke have samme omfang som nu .
Det bliver meget vanskeligt at gennemfre , og vi fler , at mngderne og tidsfristerne i direktivet snarere er et udtryk for Parlamentets hb end erfaring .
Vi har derfor fremsat to ndringsforslag til artikel 5 , stk .
2. Det frste vil sikre , at Parlamentet involveres i overvgningen af den faktiske udvikling i medfr af dette direktiv i de kommende 20 r .
Med ndringsforslag 10 til artikel 5 nsker vi at sikre , at direktivet ikke bliver en lovgivningsmssig Titanic -rejse , der ender med at stde p et isbjerg af manglende overholdelse .
Da tidsfristerne for overholdelse er opdelt i tre faser , br vi undervejs overvge , om bestemmelserne overholdes p tilfredsstillende vis i hele EU .
Hvis ikke , s kan vi blive ndt til at trffe konkrete foranstaltninger for at sikre , at vi i praksis fr det hje beskyttelsesniveau , som direktivet krver .
Kommissionen har ikke tidligere vist den store vilje til at flge de ret udfrlige mekanismer for medlemsstaternes rapportering til Kommissionen og Europa-Parlamentet , som vi gerne s implementeret .
Vi mener , at dette rapporteringssystem er vores bedste hb for at sikre , at dette direktiv ikke som mange andre direktiver - for at ndre min metafor - ender sine dage p lossepladsen for manglende overholdelse .
<P>
ndringsforslag 14 og 16 er udtryk for udvalgets bekymring over , at der findes to vigtige smuthuller i direktivet .
For det frste vil eksisterende deponeringsanlg under en vis strrelse p er vre helt undtaget fra betydelige dele af direktivet .
Vi mener , at de ikke fortsat skal kunne drives , uden at offentligheden fr fuldt indblik i , hvad der deponeres .
For det andet insisterer vi p , at medlemsstaterne skal lukke eksisterende deponeringsanlg , der ikke er blevet godkendt i henhold til affaldsdirektivet .
Det er et drligt tegn , at sdanne anlg i det hele taget stadig er i brug .
Placeringen af deponeringsanlg er et meget kontroversielt sprgsml .
Det tilkommer ikke os at blande os i lokalplanlgningen , men i udvalget blev vi enige om , at vi i bilaget skulle anfre vores retningslinjer for den nskede minimumsafstand fra nye deponeringsanlg til beboede omrder .
<P>
Som ordfrer m jeg fremlgge betnkningen p vegne af udvalget , sknt der er nogle af udvalgets ndringsforslag , som jeg ikke personligt gr ind for , specielt forslaget om , at ansvaret for skader ikke br tidsbegrnses .
Det vil glde mig , hvis Kommissionen vil udtale sig om ndringsforslag 15 og dets gennemfrlighed .
<P>
Jeg vil gerne afslutte dette indlg med at anbefale direktivet til Parlamentet .
Hvis det vedtages , starter arbejdet imidlertid frst for alvor , specielt i mit land .
Hvis vi accepterer direktivets mlstning , skal vi ivrkstte velfungerende genvindings- og komposteringsordninger - og vi hber , at der kommer et komposteringsdirektiv inden udgangen af 1999 - med gode markeder for deres produkter .
Vi m reducere den mngde affald , vi producerer .
Vi m lave en dristig vurdering af den rolle , som energien fra affaldsforbrnding kan spille ved behandlingen af det affald , der skal omdirigeres fra deponering , og trffe de ndvendige beslutninger , hvis vi vlger den lsning , for at bygge sdanne forbrndingsanlg , idet vi ved , at der er brug for at vende den nuvrende offentlige mening .
<P>
Nr vi holder afstemning i aften og i morgen , overgiver vi politistaven til parlamentsmedlemmerne samt frst og fremmest til alle byrds- , kommunalbestyrelses- og -amtsrdsmedlemmer m.m. i de forskellige lande , hvoraf nogle mske sidder i tilhrerlogen i aften .
Jeg kan ikke forestille mig et direktiv , der er bedre til at illustrere de partnerskaber , der skal findes mellem lovgivere p europisk , nationalt og lokalt plan .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Jackson med hendes arbejde .
Jeg vil gerne berolige hende med , at folk er interesseret i miljet , men at de ikke er interesseret i at betale for de forbedringer , som vi alle nsker .
Jeg var medlem af et lokalrd i mange r , og jeg troede ikke , at det ville tage s lang tid for de forskellige medlemsstater at n frem til en koordineret indsats p dette omrde .
Det er utroligt s beskedne fremskridt , der er gjort .
Jeg reprsenterer et af de lande , der er nvnt blandt de skyldige med hensyn til deponering .
Jeg har derfor studeret betnkningen meget grundigt .
<P>
Det , jeg finder mest skuffende , er Rdets holdning til denne lovgivning .
Medlemsstaterne har sat hensynet til industrien og egne omkostninger over borgernes interesser .
Jeg har specielt bidt mrke i det faktum , at Rdet ikke har medtaget minimumsafstande fra beboelsesomrder til omrder , hvor der deponeres farligt eller ufarligt affald .
Det er i hvert fald et stridssprgsml i mit eget lokalomrde i Dublin .
<P>
Rdet har i stedet fastholdt sin vage garanti om at overveje sagen , nr der skal vlges en placering af fremtidige deponeringsanlg Jeg er ogs imod Rdets holdning om , at medlemsstater skal have otte r i stedet for de fem r , som Parlamentet har foreslet , til at sikre , at eksisterende deponeringsanlg overholder de betingelser , der er opstillet i dette direktiv .
Jeg glder mig over sttten fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse til princippet om , at forureneren betaler , samt forslaget om en skat p affald , der kres ud p deponeringsanlg .
<P>
Jeg finder det meget ironisk , at Irland har stttet den flles holdning .
For nylig lovede den irske regering i et politisk dokument at reducere deponering og ge brugen af mere bredygtige former for affaldsbortskaffelse .
Som tidligere nvnt gr Irland meget hyppig brug af deponering - det er vist kun Grkenland , der er mere afhngig af deponering .
Vi kan derfor spekulere p , hvor interesseret den irske regering er i at lse problemet , hvis den fortsat sttter Rdets meget udvandede ndringsforslag .
Jeg ville nske , at den tilstedevrende kommissr vil kmpe for de forbrugere og borgere , der nsker en miljvenlig lsning p hele sprgsmlet om affaldsbortskaffelse .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil meget , meget gerne stemme for betnkningen af fru Jackson , fordi jeg tror , at vi her virkelig kan komme et stort skridt videre p miljomrdet i hele Europa .
Ogs for strig medfrer det visse stramninger , men jeg lgger ikke skjul p og henviser specielt til , at der i strig allerede findes bestemmelser , som det ikke er muligt at indfre i hele Europa .
Gennem min mde at stemme p i udvalget har jeg i al fald forsgt at gre tydeligt opmrksom p dette .
<P>
Tillad mig at illustrere dette med et enkelt eksempel : Artikel 6 , indordning af affald i affaldskategorier .
P lossepladser for ufarligt affald skal der gives tilladelse til at opbevare visse former for fast ikkereaktivt affald .
Det drejer sig om affald , der p grund af hndteringen eller risikoen for usagkyndig behandling er kategoriseret som farligt , og hvis deponering sammen med andre ikkereaktive affaldstyper ikke udgr nogen risiko for miljet .
Det drejer sig om affaldstyper med ringe udvaskningsevne .
Disse affaldstyper m ikke deponeres i strig , medmindre det er videnskabeligt dokumenteret , at de er ufarlige under lossepladsbetingelser .
Vi har ogs udviklet et koncept for , hvorledes denne dokumentation kan tilvejebringes .
Det drejer sig for det meste om sintret eller komprimeret farligt affald .
<P>
Jeg mener , at dette er et nok s vigtigt punkt , som man ogs kommer til at tnke over i fremtiden .
Alligevel betyder dette direktiv et meget stort skridt fremad for Europa , og jeg vil derfor virkelig gerne stemme for det .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest takke fru Jackson og lyknske hende med hendes betnkning .
Men jeg vil gerne give udtryk for visse af mine tanker , hr. formand .
Nr jeg lytter til denne forhandling , fr jeg flelsen af , at vi lidt er i en anden verden , jeg som tilhrer et land - fru Jackson nvnte det selv - et af dem , der har rekord i afhngighed af lossepladser .
<P>
For det frste er jeg enig i forslaget , der angiver , at frst skal man forebygge , dernst udnytte , dernst genbruge , dernst forbrnde og endelig begrave .
Men , fru kommissr , jeg vil gerne fortlle , at i mit land er forsgene p forebyggelse nsten lig med nul , p udnyttelse nsten lig med nul , genanvendelse foregr kun i ord .
Hvad angr forbrnding , er der mange , der anbefaler os det og ogs fra Kommissionens side .
Er Kommissionen s meget for forbrnding ?
Jeg har min tvivl , nr jeg ser store byer som Bruxelles eller andre byer i Belgien , for nyligt Lille i Frankrig g imod forbrnding og give udtryk for , at det skaber meget betydelige problemer for svel miljet som for den offentlige sundhed .
Jeg vil gerne have et bedre svar p dette sprgsml , inden jeg alts kan stemme for , at forbrnding skal udgre en mde at lse problemet p .
<P>
Et andet punkt , jeg er helt enig i , er beskatning af affald , der skal begraves .
Det finder jeg helt rigtigt .
Men hvem faststter beskatningen , dens strrelse ?
Hvem indkasserer den , og hvad bliver den brugt til ?
Vi taler jo om et meget langt tidsrum p tre rtier .
I mit land , hvor det lokale selvstyre f.eks. ikke har mulighed for at plgge skatter , er denne efter min opfattelse helt rigtige lsning i det mindste udelukket for jeblikket .
<P>
Et tredje sprgsml , jeg gerne vil nvne , er selskabernes ansvar for nedgravningsstedet .
Jeg mener , at det er rigtigt , nr fru Jackson siger , at der br vre en vis grnse .
Men jeg m ogs sige flgende .
Jeg er ikke sikker p , at jeg er helt enig med hende .
Men for at et selskab kan vre ansvarlig i 30 r efter lukningen og i hvert fald i hele den periode vre erstatningsansvarlig , m det ndvendigvis om ikke andet p grund af tidsgrnsen vre et offentligt selskab .
Centralt , selvstndigt , uafhngigt , decentralt ved jeg ikke , men i hvert fald offentligt .
Enhver anden lsning er udelukket , og det skal betones , for hvor skal jeg ellers om 30 r finde den ansvarlige ejer , som i mellemtiden mske har lukket sit selskab eller virksomhed ?
<P>
Til sidst endnu et punkt , hr. formand .
Vi har ikke nvnt tidligere forhandlinger , vi har haft , tilstrkkeligt . De store problemer , som visse egne , ssom de sm er og isolerede bjergegne , har p ikrafttrdelsen af denne lovgivning .
Forsendelse af affald til steder , der kan retfrdiggre denne forsendelse konomisk , er nsten umulig , og vi burde udtnke ikke undtagelser , men andre typer tiltag , s disse egne kan komme af med deres affald p en sund og miljvenlig mde .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg glder mig over vgten af denne betnkning , med hvilken man sger at indfre strenge regler for driften af deponeringsanlg i Den Europiske Union .
<P>
Betnkningen handler primrt om gennemfrelse af flgende nglebestemmelser : procedurer , der skal opfyldes , fr der kan udstedes en licens til deponering af affald , tilsyn med deponeringsanlggenes drift og lukning , tekniske betingelser , der skal opfyldes af anlg og faciliteter til affaldsdeponering , klassificering af de forskellige former for affald , der kan accepteres p europiske deponeringsanlg samt opstilling af ml for reducering af bionedbrydeligt affald , der fres til deponering .
<P>
EU ' s og Irlands affaldspolitik skal baseres p et hierarki af valgmuligheder med undgelse verst og deponering nederst .
Det er imidlertid et faktum , at mere end 90 % af dagrenovationen i mit land kres ud p deponeringsanlg , og at der hvert r produceres fire millioner t affald p det europiske kontinent .
<P>
Den fremtidige affaldsbortskaffelse i Irland kan ikke baseres p , at de lokale myndigheder gennemsger landet for mulige deponeringsanlg .
Jeg kan fuldt ud sttte initiativet fra min regering , der har bestilt en undersgelse om muligheden for at finde nye alternative former for hndtering og bortskaffelse af affald .
Regeringen gr ret i at overveje nye former for deponering af affald fra husholdninger , industrier , virksomheder og landbrug .
<P>
Kun 8 % af den irske dagrenovation genbruges , og det tal er simpelthen for lavt .
Vi skal overveje alle innovative tiltag til minimering af affald , s vi p mellemlangt eller langt sigt kan eliminere brugen af deponeringsanlg .
Det vil i sig selv vre et meget dristigt ml .
Regeringen er i jeblikket i frd med at udforme sin nationale udviklingsplan med sociale og konomiske investeringsprioriteter for r 2000-2006 .
Jeg er overbevist om , at Europa-Kommissionen vil give konomisk sttte til alternative metoder til bortskaffelse af affald under den nste runde af EU ' s strukturfonde , hvis denne plan kommer til at indeholde nye forslag til lsning af affaldsproblemet .
Bde Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet nsker , at alle medlemsstater skal gre brug af de renere nye teknologier til lsning af affaldshndteringsproblemet .
<P>
Gennemfrelsen af affaldshndteringsloven fra 1995 er ogs et positivt skridt i den rigtige retning .
I henhold til denne lovgivning skal de lokale myndigheder udarbejde affaldshndteringsplaner individuelt eller i fllesskab , men jeg er af den overbevisning , at der skal gres omfattende brug af offentlige hringer i forbindelse med udarbejdelse af sdanne planer .
Endelig er det vigtigt at f opbakning til denne proces fra offentligheden og de lokale myndigheder , efterhnden som der indfres nye teknologier .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Kommissionen om at forklare artikel 14 .
Myndighederne i nogle lande , herunder mit eget , planlgger allerede at lukke en rkke eksisterende deponeringsanlg i lbet af de nste to r .
Et af de vigtige aspekter af denne lovgivning er efterbehandling .
Jeg vil gerne vide flgende : Hvis f.eks. disse lossepladser lukkes , inden direktivet omskrives til lov , vil de s blive undtaget fra direktivet , specielt hvad angr efterbehandling ?
Det er et af de vsentligste problemer .
Der er store problemer med nogle af de deponeringsanlg , der lukkes , s det er af afgrende betydning , at disse anlg ogs kommer ind under direktivet .
Der synes at herske en smule forvirring p dette omrde .
<P>
Et af de vigtigste aspekter ved denne betnkning , som jeg nsker at kommentere , er hele sprgsmlet om afstanden fra deponeringsanlg til beboelsesomrder .
Vi har vret meget skuffede over svaret fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og dets medlemmer , der skal beskytte folkesundheden , fordi de grundlggende siger , at en retningslinje foresls i teksten .
Det er uacceptabelt .
Det svarer til , at man siger , at man vil foresl en lovgivning , og at man s efterflgende kan gre , hvad man vil .
<P>
Der har vret et stort antal rapporter p det seneste - f.eks. en meget betydningsfuld undersgelse i The Lancet i fjor - der viser , at spdbrn , der fdes inden for en radius p tre kilometer fra anlg til deponering af giftigt affald - og muligvis alle andre deponeringsanlg - har strre risiko for at f medfdte defekter end andre brn .
Den pgldende undersgelse konkluderede , at folk , der bor nrmere end tre kilometer fra et deponeringsanlg , havde en betydeligt strre risiko for medfdte defekter , og at der er behov for en systematisk miljsundhedskontrol af kommunale deponeringsanlg og andre forureningskilder .
<P>
Det er ekstremt vigtigt at anvende et forsigtighedsprincip p dette omrde .
Det er klart , at deponeringsanlg udgr en meget stor risiko for nrtliggende beboelsesomrder .
Det er vigtigt , at denne lovgivning gr det obligatorisk for de lokale myndigheder og medlemsstaternes myndigheder at overholde en vis minimumsafstand .
Vi ved , at der i flere tilflde er dumpet giftigt affald i medlemsstater , herunder mit eget land , p steder , der ikke var beregnet til giftigt affald . Lokale myndigheder i mit eget land har vret ansvarlige for ulovlig dumpning af giftigt affald som kvikslv p deponeringsanlg , der ikke var beregnet til at hndtere giftigt affald .
Der ligger derfor en tikkende bombe og venter , hvis disse deponeringsanlg for det frste ikke omfattes af direktivet og lukkes , samt hvis der ikke trffes foranstaltninger til at sikre , at alle deponeringsanlg ligger med en vis minimumsafstand til beboelsesomrder .
Det er uacceptabelt , at folkesundheden bringes i fare p denne mde .
Vi vil sge at f gennemfrt en afstemning ved navneoprb om denne sag i morgen .
Det er vigtigt , at vlgerne i medlemsstaterne ved , hvor serise parlamentsmedlemmerne er med hensyn til at beskytte EU-borgernes sundhed .
Undersgelser har vist , at spdbrn - de mest srbare medlemmer af vores samfund - bringes i fare .
Andre aspekter af denne lovgivning er ogs ekstremt foruroligende .
Afhngig af begrundelsen vil der i denne lovgivning vre et smuthul , er giver mulighed for at deponere giftigt affald p deponeringsanlg , der udelukkende er beregnet til ugiftigt affald .
<P>
Sknt direktivet udgr en forbedring i forhold til det forslag fra Kommissionen , som vi forkastede i 1996 , s gr det stadig ikke tilstrkkeligt langt med hensyn til at beskytte miljet og folkesundheden .
Jeg vil derfor gerne have Kommissionen til at kommentere artikel 14 .
Direktivet skal gre det obligatorisk med en vis minimumsafstand fra deponeringsanlg til beboelsesomrder .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Posada">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske ordfreren , fru Jackson , tillykke med hendes fremragende betnkning og give min sttte til de ndringsforslag , som Miljudvalget har fet indfrt .
Helt i overensstemmelse med prioriteringen .
<P>
Forurening er et gammelt europisk problem , og vi i Galicien , i staten Spanien , har et problem med affaldsdeponering - der efter vores opfattelse ikke er lst - som skyldes et affaldsafbrndingsprogram i byerne .
Et velkendt anlg ( ...
) skal efter planen placeres i Vila Boa , en geografisk uheldig beliggenhed , fordi det :
<P>
for det frste vil ligge i en kystzone , i Galiciens fjordregion , kendt verden over for dens fiskerigdom og natursknhed ; -for det andet i det ttbefolkede omrde Vila Boa , der ligger nr Pontevedra , der allerede er udsat for stor forurening fra en cellulosefabrik , hvor vil blive ndvendigt at ndre et flodlb i en srdeles smuk og frugtbar dal p grund af bygningen af en jernbane , hvad der ydermere vil delgge en del af den historiske pilgrimsrute til Santiago fra Portugal .
Befolkningen har ved adskillige demonstrationer , der har samlet op til 30.000 mennesker , og ved klager til Miljudvalget i Bruxelles givet udtryk for , at den ikke vil have dette anlg.Det er Kommissionens opgave at udve kontrol med disse affaldsbortskaffelses og -behandlingsanlg .
Hvis anlgget bygges med anselig europisk sttte , som det er tilfldet med denne plan , EUR 78 millioner , s m der vre kontrol med dets placering , konstruktion og funktionsmde .
Kommissionen br vide og efterflgende kontrollere , om disse investeringer , korrekt planlagt og gennemfrt , ogs udnyttes p en rentabel mde .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , der er forskellige muligheder for oparbejdning af affald .
Lsningen p affaldsproblemet skal findes i forebyggelse , genbrug og genvinding .
Den europiske affaldspolitik skal i hjere grad rettes mod , at der deponeres s lidt affald som muligt .
Jeg er derfor enig med ordfreren , fru Jackson , nr hun kalder deponering den sidste mulighed p listen over mulige forarbejdningsmetoder for affald .
<P>
Desvrre er tidligere forsg p at komme frem til en ordning p affaldsdeponering mislykkedes , og der er her tale om perioden 1991-1996 . Der er heldigvis sket en rkke positive ting siden da .
Kommissionsforslaget er en betydelig forbedring i forhold til den afviste flles holdning fra 1995 .
Det er ikke lngere sledes , at 50 % af EU ' s omrde udelukkes af direktivet .
<P>
Bionedbrydeligt affald skal s vidt muligt forarbejdes til kompost og biogas i stedet for deponering og forbrndning .
Ved hjlp af et godt system til adskilt indsamling burde 25 % -normen for deponering af affald kunne snkes endnu mere .
<P>
Jeg bifalder ordfrerens forslag vedrrende afgifter p deponeringsaffald .
Det skal dreje sig om de reelle driftsudgifter , s skatteyderne ikke skal betale gildet .
Der er grund til bekymring over de fortsatte affaldstransporter til billigere lossepladser og forbrndningsanstalter .
F.eks. er der i Spanien en meget stor losseplads , som frst bliver lukket , nr den er fyldt op , selvom det vil tage flere r .
<P>
Vedrrende beskyttelsen og efterbehandlingen af lossepladser er der naturligvis mange usikre punkter .
Risiciene for spredning , ssom jord- og vandforurening , vil fortsat vre meget store , isr p langt sigt .
Mit nske er , at medlemsstaterne gennemfrer dette direktiv p en god mde forstet sledes , at affaldsforebyggelse , genbrug og genvinding fr frste prioritet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , Den Liberale Gruppe mener , at det er vigtigt , at der kommer en affaldspolitik i forbindelse med deponering af affald , hvilket burde vre den allersidste mulighed .
Nr skadelige stoffer frigres fra jorden og grundvandet , belastes svel miljet som folkesundheden alt for meget .
Derfor er dette direktiv meget vigtigt .
<P>
Vi mener , at det er uansvarligt at vente lngere p en god lovgivning .
Derfor skal den flles holdning vedtages , naturligvis med nogle skrpelser gennem ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sunhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
I den forbindelse mener jeg , at ndringsforslagene om bionedbrydeligt affald er meget vigtige .
Ordfreren konkluderer med rette , at det er meget mere miljvenligt at fremstille kompost og biogas af bionedbrydeligt affald , end det er at deponere eller forbrnde det .
Det er jeg enig i .
<P>
Med hensyn til ndringsforslaget om minimumsafstanden for lossepladser til byaffald mener jeg imidlertid , at ordfreren er for forsigtig ved kun at angive en retningslinje .
Jeg er ikke enig i , at dette er en sag om subsidiaritet .
Vi foretrkker her ndringsforslagene fra De Grnne , hvori minimumsafstanden faststtes til en halv kilometer for byaffald og to kilometer for farligt affald og derved lade forsigtighedsprincippet komme fr subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , da jeg kommer fra et lille land , der deponerer 99 % af sit affald , er jeg meget opsat p at fremstte nogle bemrkninger vedrrende dette meget vigtige direktiv .
<P>
Direktivet giver lande , der deponerer mere end 80 % af deres affald , 20 r til at leve op til retningslinjerne .
Men sm lande som f.eks. Irland har simpelthen ikke 20 r !
Vi skal lse dette problem langt hurtigere , og vi skal specielt sge at lse det meget flsomme sprgsml om afbrnding , som formentlig giver lokale problemer i de fleste lande , nr det bringes p bane .
<P>
For mange r siden var der en , der spurgte mig , hvad der var de fem vigtigste miljsprgsml i vores tid .
Jeg svarede : Nummer et er affald , nummer to er affald , nummer tre er affald , nummer fire er affald og nummer fem er affald .
Det er nok stadig et af de mest komplekse problemer , som vi alle str over for .
<P>
Jeg vil ogs sige , at jeg gerne havde set , at direktivet var en smule strkere hvad angr beskyttelse af overfldige deponeringsanlg , fordi modstanden mod deponering og afbrnding ofte hnger direkte sammen med frygten fra de mennesker , der bor tt p anlggene , for at anlggene ikke vil blive tilstrkkeligt vedligeholdt og beskyttet .
Endelig er der ogs brug for at se med alvor p sprgsmlet om sortering af affald i genvindelige grupper samt sprgsmlet om genvinding af behandlet affald .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren .
Vi har i hj grad sat vores lid til Kommissionens ledelse med hensyn til at f det hndteret som et politisk sprgsml i vores land .
Jeg er meget glad for at sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , jeg mener , at dette direktiv er eksemplarisk , fordi det er henvendt til borgerne og har betydning for dagliglivet .
Og det er ogs eksemplarisk , fordi man kan se , at Fllesskabets regler , som institutionerne vedtager centralt , bagefter skal indfres af de lokale myndigheder , og derfor henvender vi os isr til de lokale og regionale myndigheder .
<P>
Og der er tre meget vigtige signaler , som vi , selvom de bliver gentaget , hele tiden m huske p : at vi ser deponering som den sidste udvej , at alle deponeringsanlg skal vre sikre og kontrollerede , og at alle udgifter skal dkkes .
Det er let at stille disse tre krav , men det bliver ikke s let at opfylde dem .
<P>
Og selvom regionerne altid opfordrer til , at subsidiaritetsprincippet tages i anvendelse , og at de fr selvstndighed nok til at gennemfre den relevante lovgivning , m vi appellere til dem , der har ansvaret for at overholde denne lovgivning , der er meget vigtig , men alligevel er der tusinder og atter tusinder af ukontrollerede deponeringsanlg .
Og som om det ikke var nok , er der offentlige deponeringsanlg i smbyer selv p flodbredderne , og hver dag afbrndes der affald , en praksis , der er fuldstndig uforstelig i dag , og som alligevel er en realitet .
<P>
Jeg mener , at det er et klart og meget positivt signal fra Europa-Parlamentet , og jeg synes , at vi skal lyknske ordfreren med det samlede resultat og naturligvis ogs Europa-Kommissionen , som i revis har holdt fast i dette forslag til trods for de mange vanskeligheder , den har mdt , selv i Ministerrdet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Jackson med hendes store arbejdsindsats .
Som medlem af Den Liberale Gruppe gr jeg altid ind for tiltag , der beskytter og forbedrer miljet , og det er der meget , der gr i Kommissionens direktiv og i denne betnkning .
<P>
Jeg mener imidlertid , at god lovgivning ogs skal vre praktikabel .
Og det overrasker mig , at ordfreren , der kommer fra den sydvestlige del af England , finder det praktisk muligt at gennemfre ndringsforslag 11 , der reducerer medlemsstaternes mulighed for at udstte opfyldelsen af mlene fra fire r til to r , samt ndringsforslag 17 , der reducerer tidsfristen for overholdelse med tre r fra otte r til fem r .
ndringsforslag 17 kan fre til en hurtig vedtagelse af nye deponeringsformer , hvilket betyder mindre bredygtighed .
<P>
I den sydvestlige del af England deponerer vi mere end 85 % af vores affald .
Vi har en hastigt voksende miljbevidsthed , hvilket resulterer i megen biogasproduktion i forbindelse med kompostering og deponering .
Her til morgen ssatte jeg en rapport ved navn The Greening of Somerset , hvori vi ppeger , hvad de liberale myndigheder har gjort i den retning .
Vi er stolte over vores hidtidige resultater .
Vi gr store fremskridt , men jeg vil stemme imod ndringsforslag 11 og 18 , fordi jeg finder dem uopnelige og frygter , at de vil demoralisere industrien og ge omkostningerne ganske betydeligt for bde deponeringsanlg og lokale myndigheder .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg gr ind for brugen af lovgivning for at fremme , fremelske og fremskynde ndringer , men der er mange mder at lse et problem p .
I disse to ndringsforslag skyder man spurve med kanoner .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , Rdets direktiv er positivt , men de ndringsforslag , som stilles i fru Jacksons indstilling , er endnu mere positive .
<P>
Men sknt vi forbedrer den indtil nu eksisterende tilstand , er jeg bange for - og jeg vil ikke komme med prognoser - at vi ikke vil f en radikalt forskellig tilstand i fremtiden .
Jeg hrer om foranstaltninger for en periode p 30 r .
Dette skyldes , at alle disse foranstaltninger indfres for langsomt , mens alle de materialer , der skal begraves , brndes osv. mangedobles meget hurtigere , meget farligere end de foranstaltninger , der kommer fra Rdet eller Kommissionen , eller dem , vi foreslr her i salen .
Vi , der foreslr disse foranstaltninger , lber alts den fare at blive begravet sammen med disse stoffer p grund af det tempo , vi bevger os med i tacklingen af dem .
<P>
Fru formand , jeg har hrt om forebyggelse .
Men hvad betyder det ?
Hvem producerer dette affald ?
Hvem er i frste rkke kilden , den ansvarlige for overproduktionen af dette affald ?
Er det enkeltpersoner ? Er det borgerne ?
Og hvorfor havde vi i en anden tidsalder ikke denne uhyrlige vkst af affald ?
Det er kendt , at det er visse industrier , visse komplekser , der producerer det , og som har profit som mrkesag og er ligeglade med det affald , der flger med .
<P>
Alts forebyggelse ved kilden . Mngden og faren ved affaldet skal begrnses .
Forebyggelse i den mde man administrerer disse mindre mngder affald p enten ved udnyttelse eller ved alternativ administrering , og der bliver kun et meget lille kvantum tilbage , der skal begraves - selvflgelig under forebyggende foranstaltninger , s de ikke er farlige for sundheden , for miljet , for systemet .
Sdanne foranstaltninger , fru formand , har jeg ikke set , har jeg ikke hrt , og derfor har jeg givet udtryk for den frygt , jeg har i denne sag .
<P>
Og jeg vil pst , at Rdets og Kommissionens tven mere skyldes et forbehold i at konfrontere de hovedansvarlige for hele denne elendighed , der skyldes affaldet .
Fat mod , konfronter det tappert .
Parlamentet vil vre med jer , den offentlige mening vil vre med jer , for , fru formand , der findes ikke noget omrde i Fllesskabet , hvor der ikke foregr homeriske kampe for at undg lossepladser inden for dets omrde .
Og der findes p den anden side heller ikke interesser , som ikke nsker at plante lossepladser i det ene eller andet omrde , at installere forbrndingsenheder osv. for at f provision , procenter , fortjeneste fra dem .
Det er de mange forskellige lobbyer , der kredser omkring sagen .
Frigr jer fra lobbyernes tvangsspgelse , og konfronter dette problem , der er et sprgsml om liv eller dd for vores samfund .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , ligesom mine kolleger vil jeg ogs gerne hilse Jackson-betnkningen velkommen .
P vejen mod det nye rtusinde str vi over for nye problemer , der skyldes den velstand , der skabes , samt den ekstra konomiske vkst .
Et af disse problemer er affaldsbortskaffelse .
I mange r har man betragtet deponering som den letteste og billigste lsning .
Undersgelser - som ogs er nvnt tidligere i dag - om den offentlige sundhed , og specielt brn og spdbrns sundhed , viser , at der er et presserende behov for at f lst dette problem .
<P>
Jeg glder mig over betnkningen af Jackson .
Den reprsenterer i det store og hele en afbalanceret fremgangsmde til lsning af dette problem .
Den understreger frst og fremmest behovet for en get regulering for at sikre en samtidig indsats fra alle medlemsstater .
Den gr imidlertid ogs opmrksom p det faktum , at nogle medlemsstater er lngere fremme end andre . Jeg synes ogs , at vi br fokusere p de nye muligheder og teknologier , vi rder over .
Der er tidligere nvnt brug af affald som vedvarende energikilde , genbrug af andre typer affald samt afbrnding .
De tidligere farer ved afbrnding er generelt overvundet som flge af den teknologiske udvikling .
Visse af farerne er ogs elimineret med det nye design af deponeringsanlg .
<P>
Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p ndringsforslag 7 , hvor vi faststter retningslinjer , der fritager ufarligt eller inert affald fra direktivets anvendelsesomrde .
Vi br imidlertid ikke tillade , at dette ndringsforslag , hvis det bliver vedtaget , bliver et carte blanche for dem , der nsker at misbruge direktivet .
Det er kun ment som en hjlp til de medlemsstater , der halter bagud , eller som ikke hurtigt nok kan flge med den nyeste tekniske udvikling .
<P>
Jeg glder mig over , at den irske regering har ivrksat en proces , hvor der vil blive set p ekstra muligheder .
Med reformen af struktur- og samhrighedsfondene under forslagene i Agenda 2000 kan der mske findes en mulighed for at f adgang til nye midler , ikke kun til forskning i og udvikling af ny teknologi , men ogs til samarbejdsprogrammer mellem lokale myndigheder og medlemsstater p lokalt plan og fllesskabsniveau om lsning af nogle af disse problemer .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at der ikke findes nogen enkel lsning p problemerne med det ekstra affald , der skabes i jeblikket .
Der findes ikke noget let svar .
Der findes en rkke mangesidige muligheder , der kan vre medvirkende til at afhjlpe problemet .
Affaldet kan ogs gre nytte gennem forskellige processer .
Medmindre vi er villige til at samarbejde med hinanden og lre af den bedst tilgngelige fremgangsmde , s kan vi ikke hbe p at f lst disse problemer .
Jeg kan anbefale strstedelen af betnkningen over for Parlamentet .
Min gruppe sttter den generelle ordlyd .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig de kolleger , der kritiserede Rdets flles holdning , som ikke lader til at tage hjde for borgernes krav og miljkravene .
Det er isr vigtigt at fremhve , at man med hensyn til affaldshndtering skal g ind for begrnsning , nyttiggrelse og genbrug . Forbrnding og deponering , som begge er milj-og sundhedsskadelige , br grundlggende vre undtagelser og ikke regelen .
Det er derfor vigtigt , at vi s hurtigt som muligt undgr , at den del af affaldet , som er organisk og biologisk nedbrydelig , bliver deponeret eller brndt .
Mlet skal vre at producere kompost og biogas , og jeg hber i den forbindelse , at Kommissionen hurtigst muligt sender os direktivforslaget om kompostering .
<P>
Det skal tilfjes , at hvis man fra starten foretager en grundig frasortering af det , der kan nyttiggres eller genbruges , og hvis man producerer kompost , vil der kun blive inert affald tilbage , som vil vre meget lettere at hndtere . Man kan s undg den forbrnding , der trods alt skaber aske , som under alle omstndigheder skal deponeres .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sl fast , at det er vigtigt at godkende ndringsforslagene fra Europa-Parlamentets Miljudvalg , og det er navnlig ndvendigt at tage hjde for en obligatorisk minimumssikkerhedsafstand fra beboede omrder .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , mange tak til ordfreren for en meget nuanceret behandling af direktivet .
I ndringsforslagene er der taget bredt hensyn til aspekter , som krves i affaldsdirektivet .
Jeg vil gerne fremhve to punkter , ndringsforslagene 6 og 7 , som pointerer anvendelsen af ufarligt affald .
Ufarligt affald defineres som affald , der ikke ndres mrkbart fysisk , kemisk eller biologisk .
Sdant er bl.a. affald og biprodukter , som opstr ved brydning eller fordling i miner .
Som biprodukter betragtes fjernede jordmasser , brudt bisten eller fordlingssand , som oplagres i mineomrdet eller dets omgivelser , og som kan benyttes ved grubedrift , f.eks. som fyld i tomme rum , som opstr ved grubedrift , eller som kan viderefordles .
<P>
Princippet om vedvarende anvendelse er srdeles vigtigt . Det br vi alle vide .
Materiale som kan benyttes , benyttes .
Det er urimeligt , at ellers endnu nyttigt materiale , som ikke kan oplses i jordbunden , skal klassificeres som lossepladsaffald .
Det venter jo kun p viderehndtering .
Jackson har forstet dette godt og taget hensyn til aspektet i sin betnkning .
Jeg vil til sidst sprge Kommissionen , hvorfor den ikke i sit forslag har skilt uoplselig , ufarlig sten fra oplselige materialer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg er meget glad for , at Europa- Parlamentet har sat lossepladser p dagsordenen i dag , for vi er efterhnden kommet langt med dette forslag om affaldsdeponering .
Men ogs nr man hrer debatten i dag eller lser betnkningen , kan man se , at vi nu er godt p vej mod et vigtigt resultat .
Det er med stor interesse , jeg har lst det udkast til betnkning , som Miljudvalget har vedtaget , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til udvalget , men i srlig grad til fru Jackson for den store indsats , man har gjort i forbindelse med dette forslag .
Der har vret mange betragtninger i dag om betydningen af dette forslag , bde i forhold til forbrugerne , men ogs i forhold til Europas borgere i det hele taget .
Men det skal jeg ikke komme nrmere ind p .
Jeg deler disse betragtninger .
Jeg skal koncentrere mig om ndringsforslagene , dels fordi det nu er den mde , vi debatterer forslagene p , men ogs fordi de er vigtige og nyttige , og fordi de vil gre Rdets flles holdning mere konsekvent og ogs procedurerne mere transparente .
<P>
Helt overordnet kan jeg meddele Dem , at Kommissionen kan acceptere 12 af de 19 ndringsforslag , som Miljudvalget har vedtaget .
Jeg skal gennemg de forskellige ndringsforslag .
Jeg er helt enig i ndringsforslag 1 , som i en ny betragtning nvner Fllesskabets prioritering af affaldshndteringsmulighederne .
Kommissionen kan endvidere acceptere ndringsforslag 4 , som prciserer , at omkostningerne ved den finansielle sikkerhedsstillelse skal medregnes i den pris , der forlanges for deponering af affald .
Den samme ndring optrder i ndringsforslag 12 , som ogs kan accepteres .
Ogs ndringsforslag 3 , som angiver , at afgifter p affald , der deponeres , kan vre med til at opfylde direktivets mlstninger , kan accepteres , for s vidt som der refereres til initiativer p medlemsstatsniveau .
<P>
Derimod kan Kommissionen ikke love at fremstte et nyt forslag til fremme af anvendelsen af konomiske instrumenter i form af en deponeringsafgift , som foreslet i ndringsforslag 13 .
I ndringsforslag 2 sls der til lyd for et nyt direktiv om kompostering , hvilket isr blev fremfrt af hr . Eisma .
Jeg er helt enig med Europa-Parlamentet i , at kompostering af bionedbrydeligt affald er en miljvenlig lsning for denne del af affaldet .
S Kommissionen har allerede pbegyndt forarbejdet til et initiativ vedrrende kompostering .
Men jeg kan ikke acceptere den mde , dette krav fremstilles p i ndringsforslaget , og derfor afvises selve ndringsforslaget , men selvflgelig ikke det arbejde , der allerede er sat i gang .
<P>
Det er mig en glde at se , at Europa-Parlamentet kan tilslutte sig Kommissionens og Rdets nske om at reducere deponering af bionedbrydelig dagrenovation .
Jeg er navnlig glad for at se , at Parlamentet i ndringsforslag 8 foreslr , at vi vender tilbage til det endelige ml p 25 % , som blev fremfrt i Kommissionens forslag .
Den flles holdning opstiller rimeligt langsigtede reduktionsml for medlemsstaterne .
Fru Jackson spurgte specielt om ndringsforslag 11 .
Det kan jeg ogs tilslutte mig . Det er det , der siger , at medlemsstater , der i dag deponerer mere end 80 % af deres affald , kun br tildeles en yderligere frist p 2 r til at n mlene .
<P>
Det er imidlertid afgrende , at reduktionsmlene for bionedbrydeligt affald i artikel 5 forbliver undret og juridisk bindende .
Kun p denne mde kan vi sikre , at medlemsstaterne har optimale muligheder for at planlgge , pbegynde og gennemfre alternative procedurer for affaldshndteringen af bionedbrydeligt affald .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 9 og 10 .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen ikke kan g med til flere undtagelser end dem , der er indeholdt i den flles holdning .
Den flles holdning indeholder allerede mange undtagelser - man kunne mske sige for mange undtagelser - som ikke fandtes i Kommissionens forslag , og jeg synes bestemt ikke , at vi br gre denne liste lngere .
Jeg har isr betnkeligheder ved ndringsforslag 6 og 7 , som isr hr . Crowley henviste til .
Det er dem , der gr ud p , at anvendelse af ikke-farligt affald til retablerings- og anlgsarbejder og deponering af ikke-farligt affald fra minedrift skal undtages fra direktivets anvendelsesomrde .
Kommissionen kan ikke g med til disse ndringsforslag .
Vi kan ikke garantere tilfredsstillende miljbeskyttelse , hvis ikke-farligt affald kan deponeres uden hensyntagen til direktivets bestemmelser .
<P>
ndringsforslag 15 prciserer operatrens forpligtelser i efterbehandlingsperioden , og det var et ndringsforslag , fru Jackson specielt hftede sig ved .
Jeg er enig i intentionen med dette ndringsforslag .
Formuleringen af den sidste stning , der vedrrer erstatningsansvar , er imidlertid ikke helt klar .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslaget principielt , hvis den sidste stning skal forsts sledes , at dette ansvar for nedlukning og efterbehandling ikke berrer eventuelle nationale love om affaldsproducentens ansvar .
<P>
Vi har et alvorligt problem med ulovlige lossepladser i Fllesskabet .
Det fremgr klart af de mange klager og andragender , Kommissionen modtager , og vi mener ligesom Europa-Parlamentet , og ligesom adskillige talere har understreget i aften , at denne situation m ndres .
Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag 16 , som understreger , at sdanne lossepladser m lukkes .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 19 .
Det er det tekniske udvalg , som er nvnt i artikel 16 i Kommissionens forslag , der skal faststte bilagenes specifikationer .
Bilagene skal ses som et hele , og Kommissionen kan ikke garantere den forndne miljbeskyttelse , hvis nogle af parametrene i bilagene ndres p dette stadium .
Kommissionen kan imidlertid acceptere den ndring i bilag 1 , som ndringsforslag 18 indebrer , nemlig en genindfrelse af kravet om en mindsteafstand til deponeringsanlg .
Jeg er klar over , at ndringsforslaget ikke indfrer en juridisk bindende minimumsafstand som i Kommissionens forslag 3 .
Det har bde fru Malone og fru McKenna vret inde p i deres indlg .
<P>
Der er i stedet tale om en foreslet retningslinje for minimumsafstand til rekreative omrder , vandveje , vandomrder og andre landbrugs- eller byomrder .
Rdet kunne som bekendt ikke acceptere en bindende minimumsafstand , som anfrt i Kommissionens forslag og i ndringsforslag 20 .
Jeg hber , at Rdet vil kunne acceptere denne lempeligere mde at sikre en minimumsafstand til deponeringsanlg , og derfor foretrkker jeg p nuvrende tidspunkt ndringsforslag 18 frem for ndringsforslag 20 , men det er jo frst og fremmest , fordi jeg tror , at vi hermed har en strre chance for at f forslaget igennem i Rdet .
<P>
Til slut vil jeg blot kort nvne , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 17 om tidsfristen for bestende deponeringsanlg , ndringsforslag 14 om overvgning af deponeringsanlg , der er undtaget fra direktivet , og ndringsforslag 5 om definitionen af flydende affald .
Fru McKenna spurgte mig specifikt om artikel 14 , der foreskriver , at fungerende deponier skal opfylde direktivets krav .
Deponier , som er lukket ned , fr dette direktiv er implementeret i national lovgivning , er alts ikke omfattet af direktivets krav .
Det vil sige , at vi med dette direktiv ikke har mulighed for at gre noget ved en sdan situation , og derfor hber jeg selvflgelig , at medlemsstaterne vil handle ansvarligt , men jeg vil godt understrege , at det er vigtigt at huske , at eksisterende deponier selvflgelig skal overholde artikel 4 i vores rammedirektiv om affald , og dette direktiv foreskriver , at deponier i dag skal have en tilladelse , og affald skal deponeres uden skade for mennesker og milj .
<P>
Jeg hber alts , at Europa-Parlamentet vil vedtage denne tekst , som garanterer et hjt miljbeskyttelsesniveau .
Mange af ndringsforslagene gr i den rigtige retning og skrper miljkravene i Rdets flles holdning , og derfor er jeg meget glad for denne konstruktive sttte fra Europa-Parlamentet .
Jeg vil gre mit yderste til , at vi s snart som muligt fr vedtaget et miljforsvarligt direktiv om deponering af affald .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , jeg har lyttet nje til Kommissionens mening i forbindelse med alle ndringsforslag , men jeg har ikke fet fat i Kommissionens standpunkt vedrrende ndringsforslag 19 .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Fru kommissr , vil De vre venlig at svare p dette ?
Det drejer sig om ndringsforslag 19 .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bjerregaard">
Jo , hr . Eisma , jeg tror , jeg var inde p det , for jeg kan se , at det er ndringsforslaget om den tekniske komit , som jeg ikke kunne acceptere .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Vil kommissren ogs prcisere , om hun kan acceptere ndringsforslag 11 ?
Det stod ikke helt klart for mig .
<SPEAKER ID=74 NAME="Bjerregaard">
Jo , fru formand , det ndringsforslag nvnte jeg ogs .
Vi accepterer ndringsforslag 11 .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.11.30 .
<P>
Mdet hvet kl . 19.35 .
