<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , nr vi stemmer for disse landbrugsreformer , Agenda 2000-reformerne , s vil jeg bare informere mine kolleger om , at der i Finland har vret temperaturer p under minus 50  C .
Det er ndvendigt at tage hjde for disse tilstande , hvor hverken biler eller andre trafikmidler kan kre .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Fru formand , p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier vil jeg gerne bede om ordet i forbindelse med forretningsordenen .
P plenarmdet i Strasbourg onsdag , den 13. januar 1999 , udtalte kommissr Bangemann sig om betnkningen af Malerba om globalisering og informationssamfund .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier noterer med beklagelse , at hr . Bangemann synes at vre s bange for udvalget , at han flte sig tvunget til at gre brug af sine privilegier i henhold til forretningsordenen til at kritisere hele udvalget , idet han var s formastelig kun at fremlgge sine egne synspunkter om betnkningens emne i form af en skrivelse .
<P>
Udvalgsmedlemmerne har dog forstelse for hr . Bangemanns bemrkninger .
Kulturudvalget glder sig over , at dets vigtigste ider om grnbogen om konvergens blev godkendt i oktober sidste r . Hr .
Bangemann m vre blevet meget skuffet , da han konstaterede , at et udvalg , som efter hans opfattelse er s ubetydeligt , faktisk var i stand til at stte sine hovedider om konvergens igennem .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , fru Hawlicek .
Jeg noterer mig Deres udtalelse , men hr . Bangemann er ikke til stede til at svare Dem .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at akustikken i salen er meget drlig .
Det er svrt at hre Dem , hvis man ikke har hovedtelefoner p .
Teknikerne m tage sig af det , for situationen er virkelig uholdbar .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Fayot , De har fuldstndig ret .
Som De ved , har flere af os gjort opmrksom p problemet med akustikken i mdesalen .
<P>
Men jeg vil gerne supplere med to bemrkninger .
For det frste vil jeg sige , at Prsidiet har taget sig af problemet , og at vi har henvendt os til et firma , der vil undersge , hvordan akustikken kan forbedres .
For det andet vil jeg gerne anmode kollegerne om at samarbejde . Hvis De ville vre s venlig at finde Deres plads s hurtigt og stilfrdigt som muligt , ville dette naturligvis hjlpe p sagen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Wolf">
Fru formand , jeg vil gerne vende tilbage til punktet om hr . Bangemann og anmode Parlamentet om at udvise forstelse , fordi denne sag tydeligvis skyldes , at mandatet snart udlber .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wolf .
<CHAPTER ID=1>
Afstemning
<SPEAKER ID=8 NAME="Mulder">
Fru formand , m jeg have lov at foresl Dem , at afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning udsttes , i analogi med praksis i forbindelse med andre landbrugsbetnkninger og frem for alt ogs , fordi Kommissionen i modstning til det lfte , som den afgav i Strasbourg , frst sent i gr aftes meddelte os sin holdning til betnkningerne .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Fru formand , det er vi indforstet med .
Vi vil dog gerne se , hvad Rdet rent faktisk gennemfrer sammen med os ved de direkte forhandlinger , der starter i nste uge , og dernst vil vi stemme .
I gr aftes havde vi naturligvis alle sammen mulighed for at lse det .
Vi takker Kommissionen , selvom det er lidt sent !
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Ja , det har jeg fuld forstelse for .
For en god ordens skyld stter jeg hr . Mulders forslag til afstemning .
<P>
Udsttelse af den endelige afstemning og fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<SPEAKER ID=11 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg vil gerne sprge Kommissionen i henhold til artikel 60 , om Kommissionen er parat til at overtage de ndringsforslag , som vi har fremsat her .
<SPEAKER ID=12 NAME="Fischler">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , vi uddelte i gr en liste over , hvilke forslag Kommissionen kan acceptere p nuvrende tidspunkt .
Jeg m desvrre sige til Dem , at Kommissionen ikke er i stand til at acceptere alle de forslag , som der er blevet stemt om her .
<SPEAKER ID=13 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg har lst Kommissionens papir .
Jeg nskede dog at tilgodese det formelle , og jeg har derfor endnu en gang opfordret hr . Fischler til at sige , at Kommissionen ikke overtager alt .
Sledes anmoder jeg i henhold til artikel 60 , stk . 2 , om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Udsttelse af den endelige afstemning og fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Fru formand , p denne mde har vi taget en af de mest grufulde prmiebetalinger endegyldigt af bordet , nemlig Herodes-prmien .
Mange tak til alle kolleger .
<P>
Inden afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=15 NAME="Garot">
Fru formand , jeg anmoder om udsttelse af afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning i henhold til artikel 60 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Udsttelse af den endelige afstemning og fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Fru formand , jeg vil gerne gre n ting klart med hensyn til afstemningen om betnkning af Graefe zu Baringdorf .
Jeg tror , at der var tale om nogle uklarheder i slutningen . Vi vedtog jo betnkningen , og ordfrerens nske om henvisning til fornyet udvalgsbehandling vedrrte , s vidt jeg ved , den lovgivningsmssige beslutning .
Det er alts ikke en henvisning til fornyet udvalgsbehandling , men kun en henvisning til en bedre fremtid for den lovgivningsmssige beslutning .
Vi satser p , at Kommissionen og Rdet er kloge nok til at forst , at de stadigvk skal stege fisken i lidt smr .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Absolut , kre kollega . Jeg tror , dette var ganske klart .
Jeg satte Kommissionens ndrede forslag til afstemning , og den blev vedtaget med stort flertal .
Dette gjaldt i vrigt ogs for de andre betnkninger , som hr . Garots betnkning for lidt siden .
<SPEAKER ID=18 NAME="Goepel">
Fru formand , mine kre kolleger , jeg er i og for sig meget tilfreds med afstemningen , hvad angr Parlamentet .
Jeg vil gerne gre min indflydelse gldende her og anmoder mine kolleger om at godkende , at vi i henhold til artikel 60 , stk . 2 , udstter den endelige afstemning , det vil sige til det jeblik , hvor vi kommer til den lovgivningsmssige beslutning .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Det er fuldstndig rigtigt , hr .
Goepel . De er lidt hurtig , men jeg tror , at alle har forstet Dem .
<P>
Inden afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg stter ordfrerens forslag om udsttelse af afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning til afstemning .
<P>
Udsttelse af den endelige afstemning og fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<P>
Andet forslag til forordning
<P>
Inden afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=21 NAME="Goepel">
Fru formand , hr. kommissr , jeg sprger Dem i overensstemmelse med forretningsordenen : Er De parat til at acceptere ndringsforslag 7 , 10 og 11 - det er de ndringsforslag , der vedrrer den fakultative arealbinding og den mere fleksible udformning af superafgiften ved en eventuel forlngelse af kvotaordningen til 2006 ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , hr . Goepel har egentlig stillet to sprgsml .
Det frste sprgsml vedrrer den fakultative arealbinding .
Jeg er parat til at acceptere de forslag , der vedrrer den fakultative arealbinding .
Hvad angr superafgiften , vil jeg gerne gre opmrksom p , at en mere fleksibel udformning af superafgiften ikke kan vre noget , man gr fra den ene dag til den anden .
Imidlertid er der ogs en diskussion om , at der midt i gennemfrelsesperioden , alts ca. i 2003 , br foretages en kontrol af virkningen af mlkesystemet , og jeg vil derfor pldere for , at man tager dette sprgsml op igen som led i sdan en kontrol .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Fru formand , jeg vil gerne sige tak til kommissren , fordi han nu har forklaret det for tredje gang .
Jeg hber , at alle har forstet det nu .
<SPEAKER ID=24 NAME="Goepel">
Fru formand , jeg tager kommissren p ordet , fordi det for mig er de skaldte highlights for denne markedsordning .
Han har bekrftet , at han vil overtage dem .
Alts kan vi stemme om den lovgivningsmssige beslutning .
<P>
Forslaget til beslutning forkastedes , og fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<SPEAKER ID=25 NAME="Fantuzzi">
Fru formand , der er ingen grund til at gentage noget , som allerede er blevet sagt .
Af samme rsag som mine kolleger , nemlig for at f tid til at undersge Kommissionens holdning ordentligt , anmoder jeg om , at godkendelsen af forslaget til lovgivningsmssig beslutning udsttes .
<P>
Udsttelse af den endelige afstemning og fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<P>
Andet forslag til forordning
<P>
Inden afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=26 NAME="Fantuzzi">
Fru formand , efter dette heldige udfald hber jeg , at jeg er lige s heldig , nr jeg anmoder om , at afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning udsttes .
<P>
Udsttelse af den endelige afstemning og fornyet udvalgsbehandling vedtoges
<SPEAKER ID=27 NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi befinder os efter min opfattelse i visse vanskeligheder .
Vi har en betnkning , der ganske vist kun omfatter et delaspekt af hele banandiskussionen , men netop i den nuvrende flsomme situation br vi ikke lave nogen fejl her , som mske skyldes den manglende tilstedevrelse .
Det er mit indtryk , at vi , fordi vi har brug for de 314 stemmer , dog har behov for lidt strre tilstedevrelse i forbindelse med denne afstemning .
Men det er sdan , at vi fik udleveret Rdets flles holdning den 5. november .
Jeg anmoder alts formandskabet om at undersge , om det er muligt som flge af den manglende tilstedevrelse at stemme om denne betnkning i Strasbourg , eller om fristen automatisk er udlbet .
Jeg vil dog bede mine kolleger om at vre til stede i Parlamentet , ellers har vi nemlig ikke mulighed for at f indflydelse p denne procedure , hvis vi ikke opnr de 314 stemmer .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Jeg forstr problemet , hr . Liese .
Jeg vil frst kontrollere , hvor mange medlemmer der er tilbage i salen , og derefter tage stilling til , hvad vi skal gre .
Men hvis vi udstter afstemningen til mdeperioden i februar i Strasbourg , fr vi problemer med tidsfristen .
<P>
Formanden konstaterede , at der var 335 medlemmer til stede
<P>
Jeg tror , jeg bliver ndt til at foresl , at afstemningen udsttes til februar , og at vi eventuelt anmoder om forlngelse af fristen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , det er sandt , at kun f kolleger mere end det krvede absolutte flertal er til stede , men de er der trods alt .
Alle ndringsforslagene fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde er blevet vedtaget med et meget stort flertal .
Der er tale om andenbehandlingen af et lovgivningsforslag , som haster meget , og som er meget vigtigt , og jeg mener derfor , at det er hensigtsmssigt at stemme om det nu .
Hver enkelt kollega og hver enkelt politisk gruppe m tage sit ansvar med hensyn til udfaldet af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg tror alligevel , at flertallene er temmelig knebne .
Jeg vil sledes foresl Dem , at afstemningen udsttes , og at dette sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Forslaget om udsttelse af afstemningen til februar sttes under afstemning .
<P>
Forslaget om udsttelse af afstemningen forkastedes
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Prsidiet fremover ikke vil acceptere begrundelser som disse for delte afstemninger , der skaber total forvirring .
Vi vil anmode de politiske grupper om at vre mere forsigtige .
Det er meget svrt for Parlamentet at flge med , nr man trkker en enkelt stning i en anden stning ud .
Jeg gr med til det nu , men det er sidste gang .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Jeg vil gerne , efter at have drftet det lidt , anmode Dem om at afslutte afstemningen nu .
Jeg tror , at ikke blot vi , men ogs formandskabet , som har fungeret s perfekt , er ved at blive lidt trtte .
Jeg beder dem , hvis betnkninger endnu ikke er sat under afstemning , om at undskylde . Men jeg tror ikke , hr. formand , at det lngere har nogen nytte .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en kort bemrkning til hr . Bernard- Reymonds omfattende og fortrffelige betnkning , som vi nu skal til at stemme om .
Vi kan gre det meget hurtigere , hvis nogle af ndringsforslagene trkkes tilbage .
Det vil jeg forklare , for det er et ret s vigtigt punkt .
<P>
Vi har hele formiddagen her beskftiget os med nogle meget trivielle ndringsforslag .
I Bernard-Reymond-betnkningen er der 32 ndringsforslag fremsat af hr . Dupuis .
Ingen af dem blev fremsat i udvalget .
Ordfreren har generst accepteret fem af dem .
Kun to af dem har noget at gre med begivenheder , der har fundet sted , siden betnkningen blev godkendt i udvalget .
Jeg vil derfor opfordre hr . Dupuis til at trkke alle sine ndringsforslag tilbage undtagen de to .
Hvis han accepterer at gre dette , kan vi klare denne betnkning p to minutter .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , jeg har stor respekt for fru Oomen-Ruijtens forslag , men klokken er endnu ikke et . Vi kunne alts godt stemme om hr .
Pierre Bernard-Reymonds betnkning .
<P>
Stj
<P>
Jeg er klar over , at alle er meget trtte , men klokken er endnu ikke et , og vi kunne derfor flge hr . McMillan-Scotts forslag og stemme om den sidste betnkning .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Forslaget om at afbryde afstemningen nu , inden der stemmes om betnkningen af Bernard- Reymond , sttes under afstemning .
<P>
Forslaget om afbrydelse af afstemningen vedtoges
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg anmodede om ordet for fem minutter siden , frst og fremmest for at lyknske Dem for Deres mde at lede mdet p . Jeg noterer mig resultatet af afstemningen .
Men jeg undrer mig over det forslag , der blev fremsat af en kollega , nemlig hr . McMillan-Scott .
Jeg troede , at den slags metoder hrte hjemme i det kinesiske folkeparlament . Men nu ved jeg , at sdanne forslag fremsttes selv i Parlamentet i Strasbourg og Bruxelles .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , jeg har stemt for betnkningen af Mulder , fordi princippet om samfinansiering for frste gang er blevet nvnt officielt i Europa-Parlamentets beslutning .
Jeg betragter dette som en stor succes for vores politik , for nr vi altid taler om , at regionernes og nationernes selvstndighed skal bevares , at man kun skal regulere det p europisk plan , som ikke lngere kan reguleres nationalt , er dette ogs tilfldet og netop ogs i forbindelse med finansieringen af landbruget .
Midlerne skal ikke frst strmme til Bruxelles og dernst fra Bruxelles tilbage igen .
Dette kan og br reguleres p en fornuftig mde med en del - 25 % eller endda 50 % - sledes at regioner og nationalstater selv kan overtage denne del af landbrugs-finansieringen .
S har vi ogs strre chancer for , at der ikke opstr mangelfuld ledelse eller tilflde af svig , men at pengene kan forblive i nationalt regi .
Jeg anser det for at vre en id og en beslutning fra Europa-Parlamentets side , hvor der er gode fremtidsmuligheder , og jeg har derfor med god samvittighed stemt for betnkningen af Mulder .
<SPEAKER ID=39 NAME="Andersson, Lw, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
De svenske socialdemokrater sttter tre overordnede ml for landbrugs- og fdevarepolitikken i EU . For det frste br landbrugs- og fdevarebedrifternes produktion styres af forbrugernes eftersprgsel .
For det andet br produktionen vre holdbar p langt sigt , bde hvad angr kologi og konomi . For det tredje br EU ogs medvirke til global fdevaresikkerhed , bl.a. ved at holde frihandlens principper i hvd netop p landbrugs- og fdevareomrdet .
Frihandlen br dog suppleres med forbruger- , dyrebeskyttelses- , milj- og regionalpolitiske foranstaltninger .
<P>
Vi mener , at begrnsninger i produktionen og subventioner som led i markedsordningerne br afvikles p langt sigt .
De midler , som dermed frigres , kan gre det lettere at arbejde for at tilgodese behovet for regional erhvervsudvikling , strukturforanstaltninger , udvikling af landdistrikter og miljtjenester , som kan opst som flge af reformen .
P langt sigt skal landbruget , ligesom andre sektorer , hovedsageligt drives p markedets vilkr .
I en overgangsperiode kan der dog vre behov for tilpasningssttte for at gre en omstilling under socialt acceptable former lettere .
For at n vigtige miljml , ml for udvikling af landdistrikter og ml for regional erhvervsudvikling vil der opst et behov for mlrettede foranstaltninger .
<P>
Vi er ogs overbeviste om , at en reduceret og p langt sigt afviklet markedssttte samt en bedre markedstilpasning kan bidrage til , at de sociokonomiske udgifter til landbrugspolitikken bliver mindre .
For at n dette ml kan visse midlertidige merudgifter i EF-budgettet accepteres , men p langt sigt skal budgetudgifterne til politikken reduceres .
Dette anser vi for at vre vigtigt , da det netop skulle gre den kommende udvidelse af Unionen mod st lettere .
<SPEAKER ID=40 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Mulder .
Dette er begrundet i , at vi sttter hele udvidelsesprojektet , hvilket vi mener er et af de vigtigste skridt , der er taget af Det Europiske Fllesskab i vores tid .
Det m vre alle europeres ml at sikre fred og stabilitet i vores verdensdel .
Vi har dog stemt imod ndringsforslag om samfinansiering , da vi mener , at dette ville betyde en renationalisering af landbrugspolitikken .
<SPEAKER ID=41 NAME="Ephremidis">
Det er svrt at sige noget pnt om finansieringen af den flles landbrugspolitik , nr de forslag , vi behandler , i realiteten drejer sig om drastiske nedskringer af bevillingerne til landbruget , der medfrer udslettelse af de sm og mellemstore familiebrug , navnlig i Fllesskabets sydlige regioner , hvilket igen frer til drastisk nedgang i antallet af landbrug og antallet af beskftigede , s arbejdslsheden ryger helt til tops i landbrugsomrderne , og affolkningen af landdistrikterne ges faretruende .
<P>
Ved at stte sprgsmlstegn ved og hele tiden skre ned p den del af EU-budgettet , der vedrrer landbruget , som det f.eks. sker med Agenda 2000 og forslagene til reform af den flles landbrugspolitik , rejses der i virkeligheden - uden nogen egentlig begrundelse - tvivl om og undermineres den afgrende rolle , som landbruget indtil nu har spillet i strstedelen af Europas regioner og isr i Syden .
Den Europiske Union indskrnker hele tiden sin landbrugskapacitet med det erklrede ml at spare p midlerne og forberede sin rveriske virksomhed i forbindelse med udvidelsen med de central- og steuropiske lande samt give den europiske monopolkapital mulighed for at leve op til Verdenshandelsorganisationens nye system - hvor man som altid underkaster sig USA ' s krav - gldende fra r 2000 .
<P>
Vi er uenige med ordfreren , der mener , at frtiltrdelsesbistanden til ansgerlandene ikke skal indskrives i en srlig kategori , og at frtiltrdelsesbistanden til disse lande skal inddrages i retningslinjen for at undg en for stor belastning af det vrige budget .
Frtiltrdelsesbistanden br vre en srskilt kategori uden for retningslinjen , s vi ikke fr en yderligere reduktion af de i forvejen amputerede midler til medlemsstaternes landbrug fra Garantisektionen .
<P>
Med medlemsstaternes obligatoriske samfinansiering af den direkte sttte baner dette forslag vej for et farligt og utilstedeligt indgreb i medlemsstaternes nationale budgetter , hvor et hierarkisk system smugles ind ad bagvejen .
Dette er ikke alene i modstrid med traktaten , men gder indirekte jorden for en egentlig overfrsel af forpligtelsesbevillingerne til de nationale budgetter - uden at de nationale parlamenter har udtalt sig - og for politikker og beslutninger , der trffes af EU ' s ledelse .
Med strste hykleri og demagogisk adfrd og i en absurd rationalismes navn , der er i modstrid med enhver form for solidaritet , annonceres hermed en skjult renationalisering , som imidlertid udelukkende vedrrer udgifterne , mens Fllesskabet fortsat har enekompetence til at udforme den flles landbrugspolitik ned til mindste detalje - kvoter , pris- , eksport- og toldtilskud osv . , uden at medlemsstaterne selv fr nogen frihed til at skabe en landbrugspolitik .
<P>
Vi er kategoriske modstandere af Kommissionens forslag , og der er ikke plads til nogen  bedste forvaltning  af det .
Vi har pligt til at g imod det og afvrge en sdan politik , som er imod de sm og mellemstore landmnds og jordbrugeres interesser .
<SPEAKER ID=42 NAME="Lindqvist">
Jeg vil gerne komme ind p hovedtrkkene i Agenda 2000 .
Landbrugspolitikken skal forandres .
Det m dog aldrig foreg p sdan en mde og i sdan en takt , at landbruget delgges , og at arbejdslsheden stiger .
En lidt mindre prisnedsttelse er derfor motiverende .
<P>
Flere afgrder m kunne anvendes til andet end mad , f.eks. som brndsel og til industriforml .
Et omfattende program for overgangen fra benzin til miljvenligt brndsel i Europa br nvnes .
Der br ydes maksimal sttte , afhngig af hvor meget der kan udbetales til en enkelt landbrugsbedrift .
Der br kunne indfres ekstra sttte til srligt hrdt ramte regioner , i srdeleshed i Nordeuropa , sledes at man kan bevare et landbrug i hele Sverige og Finland .
Der br udarbejdes kvalitetsgarantier for landbrugsdrift og landbrugsprodukter .
Sttten br generelt indrettes efter mere miljsttte .
<P>
Samfinansiering fra medlemslandene skal ske p samme mde , som nr det glder sttte fra EU ' s strukturfonde .
Samfinansieringen skal dog kunne variere mellem lande og regioner .
Det er naturligt , at landmndene modtager fuld kompensation for prisnedsttelserne , da verdensmarkedet snker priserne .
Hvis den gldende miljlovgivning - og dyrebeskyttelseslovgivningen - ikke flges , br man kunne holde prmier tilbage .
Hvis man skal kunne producere miljvenlige fdevarer , kan prisnedsttelserne imidlertid ikke blive for store eller ske for hurtigt .
<P>
Det nuvrende system skal gennemgs med henblik p et strre marked og betale for det , som produceres , samt med henblik p en successiv nedtrapning af sttten , sdan som det blev besluttet i Sverige lige fr tiltrdelsen af EU .
Sttten skal i hjere grad vre i form af milj- og landskabsudvikling .
Dette er , hvad mange landmnd og den brede offentlighed nsker .
Landbrugets andel af EU ' s budget er ndvendig , hvis udvidelsen skal kunne gennemfres , hvilket i givet fald skal ske over en lngere periode .
<SPEAKER ID=43 NAME="Titley">
Jeg stemmer modstrbende for denne betnkning i dag .
Efter min mening er den alt for forsigtig .
Intet mindre end en gennemgribende reform af den flles landbrugspolitik ville vre tilstrkkeligt .
En flles landbrugspolitik , der blev udformet for 50 ' ernes Europa , passer sig ikke mere for et Europa p vej ind i det nye rtusinde .
En radikal reform ville gavne forbrugere , skatteydere og de fleste landmnd .
<P>
Alt for lnge har befolkningen i det nordvestlige hjrne , ligesom alle andre , ( bogstaveligt talt ) mttet betale prisen for den flles landbrugspolitiks svigten .
Forbrugerne har betalt for meget for deres fdevarer , skatteyderne har betalt for meget i skat , og hrdt pressede husmnd og bjergbnder har ikke modtaget den sttte , de havde brug for .
Ja , det er faktisk svrt at se , hvem der egentlig fr noget ud af den flles landbrugspolitik .
<P>
Svaret er naturligvis storbnderne med opbakning fra deres konservative allierede .
Det Konservative Parti i Storbritannien har altid vret de store jordbesidderes lakajer .
De stttede dem under BSE-krisen , hvor Labour stttede forbrugerne .
De sttter dem fortsat , hvad rvejagten angr , mens Labour - ligesom strstedelen af befolkningen - sttter et forbud .
Endnu engang tilfalder det i forbindelse med kampen for en reform af den flles landbrugspolitik Labour at g i brechen for almindelige menneskers interesser .
<P>
Betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A4-0480 / 98 )
<SPEAKER ID=44 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Graefe zu Baringdorf om direkte sttte .
Vi mener , at det er vigtigt at reducere interventionen som led i hele reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Reformen af den flles landbrugspolitik er en forudstning for udvidelsesprojektet , hvilket vi mener er et af de vigtigste skridt , der er taget af Det Europiske Fllesskab i vores tid .
Det m vre alle europeres ml at sikre fred og stabilitet i vores verdensdel .
Vi har stemt nej til ndringsforslag om speciel sttte til beplantning med foderblgplanter , som skulle vre godt for miljet .
Vi mener dog ikke , at foderblgplanter er specielt bedre for miljet end andre plantesorter .
<SPEAKER ID=45 NAME="Barros Moura, Campos, Correia, Damio, Lage, Moniz e Torres Marques">
I disse to betnkninger flger vi PSE-gruppens retningslinjer for stemmeafgivning , med de ndringer og specifikationer , som vi mener er ndvendige af hensyn til det portugisiske landbrugs og de portugisiske landmnds interesser inden for rammerne af en fornyet og mere retfrdig europisk landbrugspolitik .
<P>
Selvom afstemningsresultaterne kan synes at pege i en retning , der er mere til fordel for disse interesser , end de oprindelige forslag , navnlig det fra Kommissionen , har vi ment det ndvendigt at stemme imod i den endelige afstemning , fordi vi mener , at det kun giver mening at trffe beslutninger om - eller med konsekvenser for - finansieringen af den flles landbrugspolitik inden for rammerne af den endnu igangvrende samlede forhandling om de egne indtgter , de finansielle overslag , finansieringen og indholdet af de politikker , der dkkes af strukturfondene , og EU ' s samlede politikker .
<P>
Vi har derfor endnu en gang - uden derved at give afkald p vores sttte til en dybtgende reform af den flles landbrugspolitik - fulgt det ml , hvad angr delbeslutninger , hverken at begrnse eller p forhnd at binde den forhandlingsevne , der er ndvendig for at sikre et slutresultat , som tager hensyn til Portugals interesser i den vanskelige samlede forhandling , der skal fre frem til et mere solidarisk og mere retfrdigt finansieret EU .
<SPEAKER ID=46 NAME="Andersson, Lw, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
De svenske socialdemokrater mener , at det er rigtigt og helt ndvendigt at satse p udviklingen af landdistrikter .
Vi er dog i tvivl om , hvorvidt det skal ske ved , at landbrugets produktivitet reduceres bevidst .
Vi mener , at det var bedre for konomien , beskftigelsen og miljet for hele landomrdet , at landbruget tilpasses til markedet og udsttes for konkurrence .
<P>
Betnkning af Garot ( A4-0494 / 98 )
<SPEAKER ID=47 NAME="Andersson, Lw, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Vi vil med denne stemmeforklaring fremhve , at vi svenske socialdemokrater mener , at medlemslandene selv skal have lov at bestemme , om de vil tillade prmier til 20 % kvier inden for loftet for ammeker , hvilket for Sveriges vedkommende indebrer , at loftet for handyr br fres tilbage til det oprindelige .
Det samme glder for de oprindelige ammekokvoter .
Vi nrer frygt for , hvad den gede intensitet i produktionen , som Kommissionen foreslr , vil betyde for miljet .
For at eliminere denne frygt foreslr vi , at der forud for et strre og mere gennemgribende forslag fra Kommissionen br vre beskrivelser af miljkonsekvenserne i overensstemmelse med konklusionerne fra Rdet i Cardiff .
<SPEAKER ID=48 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt nej til betnkningen af Garot om markedsordningen for oksekd .
Dette er begrundet i , at betnkningen vil bevare interventionen p oksekd .
Vi mener , at det er vigtigt at reducere interventionen som led i hele reformen af den flles landbrugspolitik .
Reformen af den flles landbrugspolitik er en forudstning for udvidelsesprojektet , hvilket vi mener er et af de vigtigste skridt , der er taget af Det Europiske Fllesskab i vores tid .
Det m vre alle europeres ml at sikre fred og stabilitet i vores verdensdel .
Vi sttter det forslag , Kommissionen har fremlagt vedrrende markedsordningen for oksekd .
<SPEAKER ID=49 NAME="Souchet">
P mdet i gr fremlagde Kommissionen sit landbrugs- og miljforslag og den understregede med rette , hvor vigtigt det er for Europa at have et landbrug , der tager hensyn til miljet .
<P>
Imidlertid er forslaget til en reform af markedsordningen for oksekd , der ogs er fremsat af Kommissionen , fuldstndig i strid med nsket om at fremme et landbrug , der tager hensyn til miljet .
<P>
Sledes vil Kommissionen fjerne den srlige sttte til det produktionssystem , der tager mest hensyn til miljet , nemlig produktionen af ammeker .
I stedet for at blive fodret med proteiner , gr disse ammeker p grs .
<P>
Denne landbrugsproduktion , der hovedsageligt finder sted i ugunstigt stillede og kologisk flsomme omrder , vil forsvinde , hvis Kommissionens forslag vedtages i den nuvrende udformning .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har derfor fremsat et antal ndringsforslag , der gr det muligt at redde denne produktion , som opfylder en srlig forventning hos forbrugeren bde med hensyn til sundhed og fysisk planlgning .
Hvis denne produktionstype forsvinder , vil regioner , som allerede er hrdt ramt af affolkning , sledes blive endnu svagere .
<P>
Med hensyn til et prisfald p 30 % er dette uacceptabelt .
Prisen p oksekd p verdensmarkedet er den halve af prisen i Europa .
Et prisfald p 30 % vil alts ikke gre det muligt at vinde markedsandele , men vil derimod bde medfre en svkkelse af sektoren og et strkt fald i indkomsten for den gruppe landmnd , der allerede har de laveste indkomster .
<P>
For at rette op p dette prisfald agter Kommissionen at yde en delvis kompensation gennem direkte sttte .
Men alle ved , at vores partnere i WTO vil stte sprgsmlstegn ved denne direkte sttte , f.eks. inden for rammerne af GATT .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at det , der i dag er foreslet os , er en strk prisnedsttelse p oksekd , for hvilken der kun gives delvis kompensation , og i 2003 vil man forklare os , at for at opfylde vores internationale forpligtelser , er det ndvendigt at nedstte denne kompensation .
I sidste ende vil de eneste tabere vre landmndene , der endnu en gang vil opleve et fald i deres indkomst , medmindre de ger produktionen ved hjlp af vkstfremmere ( hormoner ) .
Endnu en gang vil landmanden befinde sig i et dilemma : Enten m han forsvinde , eller ogs m han anvende en teknologi , der ikke kan forenes med en etisk og ansvarlig adfrd .
<P>
Hvis ikke de ndringsforslag , vi har fremsat , vedtages og accepteres af Kommissionen , vil vores gruppe stemme mod Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=50 NAME="van Dam">
Egentlig deler vi ordfrerens opfattelse , nemlig at et fald i garantipriserne for oksekd p 30 % er srdeles kraftigt .
Desvrre er et vist fald uundgeligt i forbindelse med den kommende tiltrdelse af landene i Central-og steuropa .
I disse lande er en stor procentdel af indkomsten ndvendig til fdevarer til trods for disses forholdsvis lave priser .
EU ' s nuvrende garantipriser ville vre katastrofale for disse lande og udgre en alvorlig hindring for tiltrdelse .
<P>
Nedsttelse af garantipriserne til verdensmarkedets niveau gr for vidt for os .
Kvgavlerne i EU br nemlig fortsat sikres en rimelig indkomst , hvilket er den brende tanke bag den flles landbrugspolitik .
Nedsttelse af garantipriserne skal derfor ledsages af forhjelse af indkomstkompensationerne , hvilket bliver ubetaleligt , hvis der ikke lngere finder nogen prissttte sted .
<P>
I kommissionsforslaget lgges der for lidt vgt p produktionsbegrnsning , sledes som ordfreren med rette gr opmrksom p .
Arealudtagning og kvoter er nyttige til begrnsning af overskud , som er til stor ulempe for udviklingslande .
Produktionsbegrnsning m imidlertid ikke fre til , at der opstr en kunstig knaphed , hvorved markedspriserne kraftigt ville overstige garantipriserne .
<P>
Betnkning af Goepel ( A4-0446 / 98 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Andersson, Lw, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Den Socialdemokratiske Gruppe mener , at mlkekvotesystemet skal afvikles s hurtigt som muligt og allersenest i 2006 .
Vi synes ogs , at det er rimeligt , at kvoterne i en overgangsperiode ges med yderligere 2 % ud over de 2 % , som er blevet foreslet .
Vi mener , at interventionsprisen for smr og skummetmlkspulver skal reduceres til verdensmarkedsniveau , hvilket vil indebre en nedsttelse med 30 % i stedet for de foreslede 15 % .
Endelig mener vi , at det er meget vigtigt , at de direkte prmier baseres p den producerede mngde mlk , det vil sige mlkekvoten , og ikke p noget andet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt nej til betnkningen af Goepel om mlk og mejeriprodukter .
Dette er begrundet i , at betnkningen kun vil reducere prisinterventionen med 10 % , hvor Kommissionens forslag gr p 15 % .
Vi mener , at det er vigtigt at reducere interventionen som led i hele reformen af den flles landbrugspolitik og sttter en reduktion p 30 % .
Reformen af den flles landbrugspolitik er en forudstning for udvidelsesprojektet , hvilket vi mener er et af de vigtigste skridt , der er taget af Det Europiske Fllesskab i vores tid .
Det m vre alle europeres ml at sikre fred og stabilitet i vores verdensdel .
<SPEAKER ID=53 NAME="Souchet">
Sknt der findes et verdensmarked for korn , kd og proteiner , minder vores gruppe om , at der ikke findes et verdensmarked for mlk , men udelukkende for mejeriprodukter .
Dette er baggrunden for I-EDN-gruppens holdning , der modstter sig enhver nedsttelse af mlkepriserne .
<P>
I vrigt gr mere end 90 % af den europiske mlkeproduktion til Europa . Hvorfor forkaster Kommissionen s systemet om dobbelte priser og dobbelte kvoter , der anvendes i nogle lande , f.eks. Canada .
Kommissionen foretrkker at snke prisen p mlk for den samlede europiske produktion , frem for at bevare en europisk pris for den mlk , der bruges p det europiske marked og frem for at faststte en tilpasset pris for en fast kvote , som gr det muligt for industrien og mlkekooperativer at markedsfre behandlede mejeriprodukter i tredjelandene og dette uden restitution .
<P>
Denne prisnedsttelse vil blot f producenterne til at ge deres produktivitet enten ved intensivering eller ved udvidelse af deres bedrifter .
<P>
I lbet af denne valgperiode har vi oplevet , hvilke vanskeligheder BSE har medfrt .
Vi ved , at dette problem delvis skyldtes malkekvgets foder .
S hvorfor opfordre yderligere til intensivering .
<P>
Med hensyn til en udvidelse af bedrifterne medfrer dette en affolkning af landbrugsomrderne .
Der er allerede forsvundet mere end 2 millioner landmnd i Den Europiske Union siden 1992 .
nsker vi en stigning af arbejdslsheden ?
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa vil stemme mod Kommissionens forslag , for der er intet i mlkesektoren , der retfrdiggr en reform af den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter .
<P>
Betnkning af Fantuzzi ( A4-0496 / 98 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Andersson, Lw, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder med tilfredshed Kommissionens forslag , som er et skridt i den rigtige retning .
Forbrugerne drager fordel af , at fdevarepriserne snkes , og forudstningerne for en eksport uden prmier ges .
De foreslede ndringer er srligt vigtige inden for kornsektoren , da den udgr et dominerende og betydningsfuldt erhverv inden for landbrugsproduktionen , og da korn er en vigtig vare inden for den animalske produktion .
Vi mener , at sttten til kornensilage br fjernes . Grunden er , at det forvrider konkurrencen , da landene i den nordlige del af Unionen ikke kan gre brug af denne sttte p grund af klimaet .
Hvis den af en eller anden grund ikke fjernes , skal de berrte landmnd i disse lande have kompensation for den prisndring p mlk og de handyr , som er forbundet med en fortsat ensilagesttte .
<SPEAKER ID=55 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til den frste del af betnkningen af Fantuzzi om markafgrder og nej til den anden del .
Vi sttter frste del af betnkningen , som sttter Kommissionens forslag om at nedstte interventionsprisen for korn med 30 % .
Vi mener , at det er vigtigt at reducere interventionen som led i hele reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Vi sttter ligeledes Kommissionens forslag om en sttteordning for visse markafgrder , og eftersom betnkningen afviser dette forslag i betnkningens anden del , stemmer vi nej til betnkningens anden del .
Kommissionens forslag fastholder obligatorisk braklgning , og de direkte betalinger til oliefr og hrfr holdes p samme niveau .
Reformen af den flles landbrugspolitik er en forudstning for udvidelsesprojektet , hvilket vi mener er et af de vigtigste skridt , der er taget af Det Europiske Fllesskab i vores tid .
Det m vre alle europeres ml at sikre fred og stabilitet i vores verdensdel .
<SPEAKER ID=56 NAME="Souchet">
Det udkast til en reform af den flles markedsordning , som fremlgges af Kommissionen , skal ndres grundlggende , hvis vores gruppe skal godkende det .
<P>
Med hensyn til nonfoodproduktionen er Kommissionen fuldstndig tavs .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa finder dette yderst beklageligt og minder om den betydning , gruppen tillgger denne sektor , som muliggr betydelige fremskridt p det miljmssige omrde ( vedvarende energi , biomasse osv . ) .
<P>
Med hensyn til oleoproteinprodukterne tages der i Kommissionens forslag absolut ikke hensyn til Den Europiske Unions enorme underskud p proteiner .
Som flge af forbudet mod brug af dyremel i foderet til drvtyggere p grund af kogalskaben , er Den Europiske Unions selvforsyning faldet fra 20 % til 10 % .
I stedet for at fremme en udviklingspolitik for proteinafgrder nsker Kommissionen tilsyneladende at delgge denne virksomhed , idet den foreslr en drastisk nedsttelse af sttten til sektoren .
Ud over at man med disse proteinprodukter kan nedstte Den Europiske Unions afhngighed af produkter fra isr USA og Brasilien , vil jeg gerne minde om betydningen af denne produktion i en landbrugsmssig sammenhng , idet dette er en ideel vekseldrift for landmndene .
<P>
En anden vekseldrift er majs .
Med hensyn til denne sektor er Kommissionens forslag uacceptable i deres nuvrende udformning .
Sledes vil den europiske majsproduktion blive reduceret voldsomt , hvis vi vedtager den reform , der er foreslet os .
Imidlertid vil jeg gerne minde om , at kvaliteten af vekseldriften med hensyn til jorden gr det muligt at undg en vekseldrift med udelukkende hvededyrkning .
Alle landmndene ved , at uden en vekseldrift falder jordkvaliteten , og dette tvinger dem til at ge anvendelsen af gdning og phytosanitre produkter .
<P>
Afsluttende , hr. formand , er det ndvendigt , at funktionrerne i Kommissionen i Bruxelles gr sig den umage at undersge de rent konomiske hindringer for landmndene i stedet for at udarbejde forslag , der er teknokratiske og sofistikerede .
Mlet med visse direktiver - og visse forordninger - er at skabe et landbrug , der i hjere grad tager hensyn til miljet , og som bruger mindre gdning ( direktivet om nitrat ) , mindre phytosanitre produkter ( direktivet om reststoffer i fdevarer og ansvar i forbindelse med fdevarer ) .
Men der er en stor modsigelse mellem disse positive retningslinjer og forslaget om reformen af den flles landbrugsordning , som er fremlagt for os .
<P>
For at afhjlpe manglerne og svaghederne i Kommissionens forslag har vores gruppe indgivet et antal ndringsforslag , som skal godkendes af kommissrerne , ellers vil vi stemme mod forslaget .
<P>
Betnkninger af Mulder , Graefe zu Baringdorf , Garot , Goepel og Fantuzzi
<SPEAKER ID=57 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Stenmarck og Virgin">
Vi har valgt hovedsageligt at sttte Kommissionens forslag i forbindelse med afstemningen om landbrugsdelen i Agenda 2000 .
Efter vores opfattelse frer det til strre konkurrenceevne for europisk landbrug p det internationale marked , hvilket igen frer til get velstand .
Selv priserne p fdevarer til forbrugerne bliver lavere og mere end kompenserer for de budgetudgifter , der er begyndt at stige .
En reform i overensstemmelse med Kommissionens forslag vil desuden gre udvidelsen af Unionen lettere .
<SPEAKER ID=58 NAME="Cars">
I de mange afstemninger om sttte til landbruget har jeg , efter evne , forsgt at stemme for en fjernelse af subventionerne og for en get liberalisering inden for fdevaresektoren .
<P>
Med hensyn til forskellige miljkrav br mlet for EU ' s landbrugspolitik vre en fuldstndig afvikling af subventionssystemet , og at landmnd og andre producenter af fdevarer sidestilles med andre producenter i Unionen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Dybkjr">
Jeg nsker landbrugspolitikken ndret i retning af et system , der er baseret p markedsvilkrene .
Det m vre mlet med reformerne af EU ' s landbrugspolitik .
Reformerne skal dog ske med skyldig hensyntagen til overgangsordninger og til miljet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
I den endelige afstemning om de nvnte betnkninger har vi konsekvent stemt nej frst og fremmest af flgende grunde :
<P>
Betnkningerne afspejler parlamentsflertallets uvilje mod at acceptere den ndvendige reform af og kursndringen i den flles landbrugspolitik .
Isr betnkningerne af Garot , Fantuzzi og Goepel kan nrmest sammenlignes med rene sabotageforsg mod Kommissionens og Rdets reformbestrbelser .
Kommissionens forslag om reducerede interventionspriser som led i omstruktureringen modarbejdes bde af krav om fuld kompensation via direkte sttte og ved etablering af en ny sttte eller andre indgreb i markedsordningen .
Med parlamentsflertallets krav mindskes omrdet for den aktive politik vedrrende landdistrikter , som er ndvendig for at skabe alternative erhvervsmuligheder for landbrugsfamilier og vrige beboer i landdistrikterne .
<P>
Vi sttter Kommissionens almindelige bestrbelser p at reformere landbrugspolitikken og isr betydningen af en mere generel politik vedrrende landdistrikterne .
Vi sttter forslaget om en reduceret intervention .
Vi stiller os tvivlende over for eller forholder os kritiske til visse konkrete elementer , f.eks. de skaldte horisontale foranstaltninger , hvor mulige flger burde granskes njere .
Selv mangelen p en overordnet beskrivelse af miljkonsekvenserne af lignende reformforslag er en fejl , som br udbedres .
Det er ogs uundgeligt i det fortsatte reformarbejde at tage sprgsml om eksportsubventionerne op , som bde er et problem i sig selv , og som har negative konsekvenser for den internationale fdevaresituation .
<P>
Vi har forstelse for , at en omfattende reform skal gennemfres gradvist og under iagttagelse af store sociale hensyn , isr til de talrige sm bedrifter , som findes i de fleste medlemslande .
Vi er imod en hmningsls liberal markedspolitik p landbrugsomrdet efter New Zealand-modellen .
En sdan politik vil bidrage yderligere til at forvrnge verdensmarkedet og skade fdevareproduktionens vilkr i den tredje verden .
Landbrug er et erhverv , som drives under specielle forhold , hvor en dogmatisk konomisk teori og markedsfilosofi ikke er anvendelig .
<SPEAKER ID=61 NAME="Novo">
Med denne stemmeforklaring nsker vi , at der ikke skal herske tvivl om vores holdning til de forslag , som Europa-Parlamentet netop har stemt om .
Der er blevet taget hensyn til nogle af vores ndringsforslag . Det er imidlertid mere end tydeligt , at ndringerne - selvom de er positive - kun formr at pvirke delaspekter af betnkningerne , ikke hverken deres fundamentale indhold eller deres retningslinjer .
<P>
Man skulle have forhindret , at denne reform blot blev en uddybelse af reformen fra 1992 , s man kunne vret kommet af med den forskelsbehandling , som den indfrte - og gjorde vrre - mellem landmnd , regioner og produktioner , med dybtgende flger i form af nedgang i antal landbrugsbedrifter , rkendannelse af landbrugsomrder og fattiggrelse af de sm og mellemstore bedrifter og af familielandbruget .
<P>
Man skulle have forhindret forsget p underkastelse under WTO , men have sagt nej til nye prisnedsttelser , der vil fre til ny indtgtsnedgang for landmndene - der i Portugal allerede er faldet 13 % i hvert af de to sidste r - uden en fuldstndig og total kompensation .
<P>
Man skulle have indfrt finansiel udligning , som drastisk begrnsede sttten til de store landmnd , s den i stedet kunne komme de sm og mellemstore bedrifter til gode .
Man skulle have gennemfrt en gte graduering og ikke p dette punkt have accepteret det bedrag , som Rdet forsgte at gennemfre .
<P>
Derfor stemmer vi imod forslagene om reform af ordningerne for kd , mlk og korn og forordningen om horisontale foranstaltninger , idet vi samtidig , fordi vi mener , at det er srdeles p sin plads , henleder opmrksomheden p Den Socialdemokratiske Gruppes modstand mod principperne for en gte graduering .
<P>
Vi stemmer ligeledes imod forslaget til forordning om finansiering af den flles landbrugsordning , hvor der er blevet vedtaget et ndringsforslag fra hr .
Arlindo Cunha i Landbrugsudvalget , der klart lgger op til , at Rdets forslag om medfinansiering af denne flles politik kan blive vedtaget .
Da dette portugisiske medlem har bnet denne dr , vil det givet blive lettere at f renationaliseret omkostningerne til den flles landbrugspolitik , forskelsbehandlingen og de negativ flger for samhrigheden vil blive strre , traktaterne vil ikke blive overholdt , og der bliver set tvivl om de grundlggende solidaritetsprincipper .
<SPEAKER ID=62 NAME="des Places">
Er Europa-Kommissionen s fyldt med gaucho - et insektmiddel , der gr vores bier gale - at den selv har tabt retningssansen , og dermed ogs sansen for en god ligevgt , der er anbefalet for en europisk landbrugsmodel ?
<P>
Dette bliver mere og mere tydeligt for enhver i betragtning af de fremsatte forslag , de ubesvarede ndringsforslag , Kommissionens diskretion , nr det drejer sig om at n mlet om destabilisering under dkke af en finansiel argumentation , inden for rammerne af de retningslinjer , der gr det muligt at n andre ml , nemlig :
<P>
at reformere strukturfondene for at udvidelsen skal lykkes p langt sigt og give vores amerikanske partere sikkerhed inden for WTO-forhandlingerne.-at kontrollere og at trffe beslutninger uden at referere til medlemsstaterne eller til Parlamentet er en typisk adfrd.Det er sandt , at ved det sidste forslag om mistillidsvotum var Kommissionen meget tt p at ryge !
<P>
For at forhindre Europa-Parlamentet i at afsende en konomisk sund og logisk udtalelse om forskellige markedsordninger og andre reformer af Agenda 2000 , er det mest enkle at skabe en  genetisk ndret mammut  og en syndebuk for medlemsstaternes landbrugspolitikker .
<P>
Rdet vil komme med en afgrelse ! For det kan Europa-Parlamentet selvflgelig ikke i forbindelse med et valg i betragtning af dets sociale , konomiske og kulturelle forskelle .
<P>
Fra kompromis til kompromis , med tildeling af en check til nogle og drikkepenge til andre , sttte her og der , mere eller mindre som flge af produktionerne , menneskerne , personlige situationer , klimaer og politikker , bringer Kommissionen med sine handlinger Den Europiske Union i miskredit , men det bliver bnderne , der fungerer som vogtere af jorden og fysiske planlggere , der kommer til at betale .
<P>
I-EDN-gruppen vil ikke stemme for den lovgivningsmssige beslutning og hber p , at forrets frste solstrler vil bringe hb for denne sag , der handler om det europiske landbrugs og isr de unge landmnds fremtid .
<SPEAKER ID=63 NAME="Trizza">
Jeg er enig med Europa-Kommissionen i , at man ikke br ndre den gamle finansieringsmodel for den flles landbrugspolitik radikalt .
Selvom denne model har brug for at blive ndret p visse punkter , har den dog udgjort et effektivt og virkningsfuldt sttteinstrument for Europas landbrug .
<P>
Jeg er enig i , at det er ndvendigt at medtage indsatsen inden for udvikling af landdistrikter i fondens garantisektion , s man sikrer en modernisering og en differentiering ud over programmerne i ml 1 , og jeg vil gerne understrege vigtigheden af , at man i nvnte sektion medtager de aktioner , der tager sigte p en forbedring af landbrugsprodukternes kvalitet , hvad enten der er tale om fdevarer eller ej , med det endelige ml at sikre de europiske producenter en passende rentabilitet for den investerede kapital .
<P>
Jeg er ogs enig i , at det er ndvendigt , at man i udviklingssektionen medtager de foranstaltninger til udvikling af landdistrikter , der er planlagt inden for ml 1 og fllesskabsinitiativerne .
Med hensyn til Parlamentets kontrolbefjelser mener jeg , at plenarforsamlingen br gribe ind i afregningsfasen .
<P>
Jeg er desuden enig i , at man skal sikre den nationale medfinansiering af indkomststtten til landmndene , s der i hjere grad bliver lagt vgt p princippet om stttens subsidiaritet .
<P>
Endelig bifalder jeg den udvende magts forslag om at indfre en ny ordning for direkte sttte til landmndene ; en ordning , der tager sigte p en nedsttelse af den direkte sttte p baggrund af en bevgelig skala , der ndrer sig alt efter den anvendte arbejdskraft og miljkravene . Jeg mener dog ikke , at det er rigtigt at stte et maksimumsloft over indgrebene , s loftet afhnger af overholdelsen af miljbestemmelserne .
<P>
Generelt mener jeg , at det er vigtigt , at reformen af den flles landbrugspolitik inden for Agenda 2000 finder sted inden nste forr , og at den beskytter de sm landmnds interesser , selvom den tager hjde for nogle foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne og til at gre landbruget markedsorienteret og beskytte miljet .
De sm landmnd udgr nemlig en stor procentdel af den fremherskende landbrugskonomi i visse europiske regioner - f.eks. i Syditalien - og de skal kunne regne med at f en sttte som kompensation for de gede udgifter , reformen medfrer .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Liese ( A4-0012 / 99 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Andersson, Lw, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Vores grundlggende holdning er baseret p , at omfattende redegrelser - prsenteret af bl.a. Kommissionen - viser , at handelsprferencerne ikke har fungeret som en reel drivkraft .
Vi mener sledes , i overensstemmelse med Rdets forslag , at bananprotokollen kun skal anvendes , s lnge konventionen er gyldig .
<P>
I udvalgets ndringsforslag tales der om handel , som skaber strre lighed .
Vi er principielt positivt indstillet over for  solidarisk handel  , men vi mener , at sttten ikke bare kan koncentreres til sdan en produktion .
Efter vores mening br prioriteringen i stedet vre , at sttten frer til diversificering , det vil sige bort fra afhngigheden af bananproduktion - sttten skal ydes gennem staten .
Vi mener , at det er vigtigt med lokal ledelse , og at administrationen derfor br placeres i modtagerlandet .
<P>
P grund af ovenstende kan vi ikke tilslutte os udvalgets ndringsforslag 1 , 2 , 6 , 7 , 8 , 9 , 11 , 12 , 13 , 15 , 17 og 20 .
<SPEAKER ID=65 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt for hr . Lieses betnkning .
<P>
Parlamentet br sledes sttte enhver indsats , Unionen og medlemsstaterne gr for at hjlpe vores partnere i Afrika og Vestindien med at overkomme de negative konomiske konsekvenser , der er et resultat af ndringerne af den flles markedsordning for bananer efter de bemrkninger , der er fremsat af WTO .
<P>
Imidlertid m man beklage , at hr . Lieses betnkning giver vores modstandere ret , idet der i betnkningen anmodes om , at der til dette program tilfjes en hjlp til omstilling til bananproducenterne .
<P>
Sledes befinder vi os i den paradoksale situation , at vi , efter at have ndret vores flles markedsordning i den retning , som panelet fra WTO nskede det , skal forsvare overensstemmelsen heraf over for en modstander , USA , som p forhnd afviser at efterleve enhver afgrelse , der ikke gr i retning af en afvigelse fra ordningen .
<P>
Ud over vores forpligtelser over for vores partnere i udviklingslandene , der har lige s stor politisk betydning som de forpligtelser , vi har indget inden for rammerne af WTO , antager den nuvrende banankrise en eksemplarisk karakter , og lsningen heraf skaber retspraksis : Enten bliver det bevist , at overholdelsen af loven og de internationale forpligtelser er berettigede krav , eller ogs vil der i den globale handel , som vi kender den i dag , kun vre n regel , der glder , nemlig ensidetheden , den strkestes regel .
<P>
Det vsentligste sprgsml , som denne strid skaber , er flgende : Hvilket ml har den amerikanske regering med dette overbud ?
Hvad fr et land , der ikke fremstiller n eneste banan , til at lbe risikoen for en konomisk krig med Europa , Vestindien og en del af Afrika ?
Ville globaliseringen for USA s blot vre gennemfrelsen af amerikansk lov p verdensplan ?
<P>
Kommissr Brittan fremsatte i forgrs over for konomiudvalget forskellige aspekter af striden om bananer og lagde ansvaret over p visse multinationale virksomheder , navnlig Chiquita .
Denne udlgning er en underdrivelse .
Denne krise stter sledes hele den tvratlantiske dialog p en hrd prve .
Det er anvendeligheden af Den Transatlantiske Virksomhedsdialog og anvendeligheden af topmder , der er p spil .
Det sande sprgsml , der opstr p grund af banankrisen , er : Accepterer vi eller accepterer vi ikke loven om ensidighed og at WTO ' s regler omgs gang p gang ?
<P>
Betnkning af Kindermann ( A4-0481 / 98 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , jeg har stemt mod Kindermann-betnkningen , som ikke behandler gproducenterne serist , og som taler til folks flelser , idet den skjuler en konomisk offensiv bag gode hensigter om dyrevelfrd .
De forskere , der er specialiseret i produktionen af dyrefoder , og som jeg mdte i Bretagne , viste mig , at en undersgelse af forslagene i det ndrede direktiv ikke kunne pvise en forbedring af kyllingernes velfrd .
<P>
De kommunikationsmetoder , der blev taget i brug af pressionsgrupper , hvor man kldte parlamentsmedlemmer ud som glggende hner , tog billeder af dem , uddelte hnsebure i vores brevkasser , er utilstedelige aktioner i et parlament .
Hvem betaler for alt det , hvis det ikke er dem , der er interesseret i at delgge gproduktionen ?
Hvor i denne betnkning ser vi bekymringen for forbrugernes helbred , eftersom man foretrkker , at ggene lgges i beskidte og stvede redekasser , s lnge hnsene bare er lykkelige ?
<P>
Europerne er chokerede over at se , at Europa er mere optaget af levesteder for hns end at huse de mennesker , der er ndt til at sove under broer , og som til tider ogs kun har dun til at varme sig med .
Lad os genfinde fornuften , lad os holde op med at give efter for pressionsgrupper , som kun eksisterer i kraft af de penge , de modtager fra de lande eller virksomheder , de handler for , nr de fr folk i de sm hjem til at grde .
<SPEAKER ID=67 NAME="Iversen">
Hr. formand , til Kindermann-betnkningen om burhns vil jeg sige , at vi fra de danske socialdemokraters side gr ind for alt , som gr i retning af at afskaffe burhns .
Der er faktisk et kraftigt forbrugernske om fritgende hns under forskellige former .
Jeg mener , det er vores opgave at vre med til nu at fre landbrugsproduktionen up to date og ikke hnge fast i gamle produktionsformer , der ikke tager hensyn til dyrenes velfrd .
Det skridt , der er taget her i dag , er for mig at se en delsejr for den holdning , der gr ud p , at vi skal af med disse bure .
Det gr ikke hurtigt nok efter vores mening , men det er en delsejr , at de ndringsforslag , som vil afskaffe denne produktionsform i lbet af de nste 10 r , blev vedtaget .
Det var godt , og jeg hber ogs , at Kommissionen , som nu er get , forstr det her , og jeg hber , at Rdet i sine forhandlinger ogs vil tage hensyn til de ting , der er blevet vedtaget her i Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at Parlamentet har vedtaget Kindermann-betnkningen , og at navnlig de ndringsforslag , der krver en total afvikling af glgningsbursystemet inden 2009 , ogs er blevet vedtaget .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet lytter til Parlamentets synspunkt i denne sag .
Jeg kunne ikke vre mere uenig med fru Guinebertire .
Selvflgelig bekymrer jeg om de hjemlse , men bekymring for dyrevelfrd og bekymring for menneskers velfrd gr hnd i hnd .
<P>
Dette er et meget progressivt og vigtigt fremskridt .
Det er noget , som Parlamentets tvrpolitiske gruppe om dyrevelfrd , som jeg for jeblikket har den re at vre formand for , har forlangt i meget lang tid .
Vi m stte en stopper for denne situation , hvor det er producenterne , der dominerer vores samfund , og m sikre , at der tages langt mere hensyn til forbrugernes og almindelige menneskers bekymringer .
Det langtovervejende flertal af befolkningen fordmmer fabrikslandbrug og burglgningssystemet .
Den kendsgerning , at der slges flere og flere g fra fritgende hns , og at flere og flere detailhandlere nu gr over til at slge g fra fritgende hns er et bevis p befolkningens bekymring i mange EU-lande .
Lad os hbe , at vi fr mange flere eksempler p dette meget vigtige og progressive fremskridt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Andersson, Lw, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Vi vil gerne takke ordfreren for et vel gennemfrt arbejde med en vigtig betnkning .
Sprgsmlene om glggende hner i forskellige produktionssystemer er graverende set fra et dyrebeskyttelsessynspunkt .
Derfor hilses Kommissionens forslag til betnkning velkommen .
Nr dyrebeskyttelsen styrkes , er det vigtigt , at produktionssystemerne udformes efter det , som videnskabeligt kan dokumenteres som vrende mest tilfredsstillende , sledes at dyrenes naturlige adfrd ikke hmmes .
Samtidig skal disse systemer vre udformet sledes , at de opfylder strenge arbejdsbeskyttelseskrav for de arbejdstagere , der arbejder i disse anlg .
Vi bifalder udvalgets forslag om at styrke dyrebeskyttelsesaspekterne , men mener , at en forsinket gennemfrelse af direktivet ikke kan anses for at vre begrundet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Blak, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt nej til betnkningen af Kindermann om beskyttelse af glggende hner i forskellige produktionssystemer .
Vi har stttet en del af ndringsforslagene , eftersom de indebar forbedringer p omrdet , men samlet har vi stemt imod betnkningen .
Dette er gjort ud fra en betragtning om , at resultatet trods alt ikke var godt nok .
Betnkningen indeholder for mange undtagelser , og tidsfristerne for forbedringer er for langt ude i horisonten .
<P>
Vi mener , at man p lngere sigt skal omlgge produktionen til andre produktionsformer , der tager mere hensyn til miljet og dyrevelfrd .
Alt i alt indeholder betnkningen ikke nok forbedringer , og derfor kan vi ikke stemme for .
<SPEAKER ID=71 NAME="Titley">
Jeg stemmer for dette beslutningsforslag i dag .
Jeg er en ivrig fortaler for dyrevelfrd og har modtaget mange breve fra vlgere i min valgkreds om dette sprgsml .
Dette beslutningsforslag er blot et frste skridt henimod et totalforbud mod gproduktion ved brug af glgningsbure over hele EU .
<P>
Burhnsehold er ungteligt dyremishandling .
Hns holdes rutinemssigt undertiden fire eller fem p n gang i glgningsbur gennem hele deres liv .
Burene er s sm , at de end ikke kan strkke deres vinger .
Burhnsehold er ogs undvendigt .
De britiske forbrugere er i stand til og villige til at kbe g fra fritgende hns .
De vil hellere betale lidt mere for deres g end sttte umenneskelige opdrtningsmetoder .
<P>
Storbritanniens Labour-regering gr i spidsen .
Vi har bebudet vores hensigt om at afvikle burhnsehold i Det Forenede Kongerige .
Dette er i skarp kontrast til den ligeglade holdning , der blev lagt for dagen af vores konservative forgngere , der altid satte velstand forud for velfrd , hvad enten det drejede sig om hns eller mennesker .
<P>
Men et effektivt forbud m vre et forbud p EU-plan .
Burgsproducenter m ikke f lov til at udve deres grusomme hndvrk andetsteds i Europa .
For Storbritannien , der er kendt for at vre et land af dyrevenner , kan et sdant forbud ikke komme hurtigt nok .
<P>
Betnkning af Hermange ( A4-0004 / 99 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Bbar">
Spiller familien stadig en rolle i vores europiske samfund her ved udgangen af det 20. rhundrede ?
De debatter , der jvnligt ryster vores nationale parlamenter , de regionale myndigheder og medierne efterlader ingen tvivl om dette .
Sociologerne og demograferne er alle enige om , at det er familien , der skaber sammenhngen i et socialt system .
Uden familien ville intet samfund kunne fungere .
Hvis vi anerkendte denne kendsgerning globalt , mtte vi ligeledes anerkende , at det er tvingende ndvendigt for vores nationalstater at beskftige sig med familien i forbindelse med , at befolkningen bliver ldre .
<P>
Hvem er bedre end familien til at bekmpe udstdelse og isolation ?
Hvem opdrager frst og fremmest brnene ?
Hvem tager sig mest af ldre og handicappede familiemedlemmer ?
Hvem sikrer solidariteten mellem generationerne ?
Selvom svaret er nsten ens i alle 15 medlemslande , er der dog stor forskel p medlemsstaternes mde at lse problemet p .
Familiepolitikkerne er yderst forskellige , og eftersom der ikke findes en juridisk og retlig anerkendt familiekompetence , er der indtil nu ikke blevet gjort forsg p konvergens .
<P>
Derfor skylder Unionen sig selv at gre disse argumenter gldende inden for egne institutioner og inden for medlemsstaternes regeringer . Man kan ikke have et velafbalanceret samfund uden aktivt at sttte familien .
<P>
Den familievenlige politik fortjener at blive stttet af en global indsats , som stter barnet i centrum af samfundet .
En familiepolitik kan ikke begrnses til udbetalinger af understttelser og ydelser , men den skal omfatte boligsprgsmlet , rekreative infrastrukturer , modtagelse af det lille barn , ledsagelse gennem skolegangen .
<P>
P trods af fremskridt i de internationale instanser har brn krav p strre beskyttelse .
Ogs her kan familiestrukturerne spille en afgrende rolle i kampen mod fattigdom , brnearbejde , brneprostitution , vold og pdofili .
<P>
Jeg stemmer alts for Hermange-betnkningen og bestemmelserne heri , fordi den udviser en egentlig vilje til konkrete aktioner og ikke kun er et katalog over generse ider .
Jeg tnker f.eks. p de meget konkrete foranstaltninger om en vurdering af fllesskabsakternes indvirkning p familierne .
Europa-Parlamentet skal spille en meget stor rolle i sdanne projekter .
<SPEAKER ID=73 NAME="Buffetaut">
Fiasko i skolen , stigende ungdomskriminalitet , asocial adfrd , narkotikamisbrug , marginalisering , rkken af forfrdelige konsekvenser af den delagte solidaritet i familierne er endels .
<P>
Skve alderspyramider , pensionsordninger , der trues , social beskyttelse i fare , en yderst bekymrende nedgang i den aktive befolkning , ogs her kan vi blive ved med at opremse katastrofale konsekvenser af det demografiske sammenbrud .
<P>
Alligevel angriber visse personer familien ustandselig , isr nr den er baseret p gteskab .
Men der mangler konsekvens , nr de samme personer begrder konsekvenserne af deres hidsige ideologi .
<P>
Det er imidlertid klart , at familien altid , selvom familiestrukturen har udviklet sig gennem tiden , har udgjort de naturlige rammer omkring brns ankomst , folks alderdom , solidaritet mellem generationer og opdragelse af unge samt vret en garanti for samfundets fremtid og stabilitet .
<P>
Fru Hermanges betnkning indeholder glimrende ting , f.eks. at alle forslag til fllesskabsretsakter ledsages af en oversigt over deres konsekvenser for familierne , og man kan kun vre enig i opfordringen til medlemsstaterne om at fre specifikke familiepolitikker , der skal sttte og beskytte familien set ud fra et konomisk synspunkt og i dens opdragelsesmssige funktion samt skabe solidaritet mellem generationerne .
<P>
Alligevel kan man , for s vidt som familiepolitikken ikke hrer under Den Europiske Unions kompetence , undre sig over forslaget om at oprette en  klart identificeret enhed  inden for Kommissionen .
Idet alle kender denne eminente institutions evne til ustandseligt at udvide sine kompetencer , er det berettiget at frygte , at udviklingen gr i modsat retning af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Slutteligt tillader jeg mig at beklage , at ordfreren udtaler sig mod alle ndringsforslagene fra vores gruppe , ikke p grund af indholdet , men udelukkende for at kunne indg kompromis med De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<SPEAKER ID=74 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har undladt at stemme til betnkningen af Hermange .
Vi deler fuldt ud det synspunkt , at familiepolitik er medlemsstaternes ansvar og kompetence , og derfor skal EU ikke blande sig .
Vi kan derfor ikke sttte de afsnit i betnkningen , der omhandler Europol og Kommissionens ansvar for forskellige initiativer i forbindelse med medlemsstaternes politikker samt overvejelserne med hensyn til et europisk retsomrde .
Vi er af den overbevisning , at brn skal beskyttes mod overgreb , at de skal integreres i samfundet og have passende tilbud p undervisnings- og socialomrdet m.m. , men det er og bliver et ansvar for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=75 NAME="Cars">
I den endelige afstemning om denne betnkning stemte jeg imod hele betnkningen , da jeg mener , at familiepolitikken , inklusive beskyttelse af familien og barnet , fortsat br vre et nationalt anliggende , som ikke br behandles og besluttes p EU-niveau .
<SPEAKER ID=76 NAME="Deprez">
I vores europiske samfund , hvor vi samtidig oplever adskillige grundlggende forandringer , br brns uddannelse , beskyttelse og velfrd vre et centralt punkt for vores bekymringer .
Selv inden for Den Europiske Union er alt for mange brn ofre for fattigdom , udnyttelse eller mishandling til at man kan se bort fra , at det er et symptom p noget grundlggende forkert , som delgger vores samfund , og som derfor krver politisk handling .
<P>
I lighed med ordfreren tror jeg , at der er behov for , at myndigheder p alle niveauer i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet giver en betydningsfuld plads til politikker om modtagelse og ledsagelse af brn .
<P>
Fra denne synsvinkel ville det vre meget effektivt , hvis Kommissionen foretager en grundig overvejelse om de politikker , der skal fres p de forskellige niveauer med henblik p at sikre brn de bedste betingelser for en harmonisk opvkst .
<P>
Denne overvejelse skal vre ambitis og omfatte et bredt handlingsomrde , der dkker problemets konomiske , sociale og kulturelle dimensioner .
<P>
Jeg sttter uden forbehold de fremsatte forslag i beslutningen , som er fremlagt for os .
Jeg mener sledes , at der p alle niveauer skal findes midler til at rette op p de uretfrdigheder , der begs mod brn , eller p de barske betingelser , der tilbydes brnene i den konomiske , sociale og kulturelle virkelighed .
<P>
Vi skal dog have mod til at understrege , at ingen politik nogen sinde m erstatte en god hensigt og en gte dialog mellem forldrene . Og dette uanset om de bor under samme tag eller ej .
<P>
De ansvarlige politikere br have mod til at huske forldrene p , at uanset deres civilstand og personlige forhold har de ved at f et barn sammen indget en forpligtelse til at bevare en indbyrdes dialog , fordi de uden en dialog overlader deres barn til sig selv .
<SPEAKER ID=77 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi sympatiserer med meget af det , som er nvnt i betnkningen om brns vilkr i EU ' s medlemslande .
Vi kan dog ikke sttte kravet om en  sammenhngende og samordnet familiepolitik  , srlige rdsmder eller en fastere struktur for familiepolitiske sprgsml p kommissionsniveau .
<P>
Vi er desuden utrolig skeptiske over for at henvise til Europol og SIS .
Konferencer om brns vilkr arrangeres allerede af Europardet og FN , hvor EU ' s medlemslande er reprsenterede .
Vi vlger derfor at undlade at stemme p anbefalelsesvrdige punkter og stemmer imod i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Hermange">
Jeg vil gerne takke mine kolleger i Parlamentet for at have vedtaget betnkningen om beskyttelse af familien og barnet .
Der er aldrig tidligere i Parlamentets historie blevet behandlet en betnkning om dette mtlelige emne .
<P>
Parlamentet har indtil nu af ideologiske grunde og af manglende vilje til at beskytte familien og barnet ikke beskftiget sig med dette vigtige emne .
Der fremkom juridiske argumenter under pskud af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er sandt , at man ikke m undervurdere disse juridiske hindringer , men vi kan ikke p den ene side sige , at Europa er for teknokratisk , at det ikke kun m vre et Europa for kbmnd , og p den anden side vise os fjendtlige , nr det drejer sig om at ivrkstte et Europa , der er til glde for mennesker .
Derfor glder jeg mig over denne afstemning .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at det er min politiske gruppe , Gruppen Union for Europa ( UPE ) , som har viderebragt en besked om optimisme i forbindelse med familier og brn .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at nr jeg , som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , har mtte modstte mig et antal ndringsforslag , der var grundlggende , er det udelukkende , fordi disse indebrer grundlggende ndringer , og eftersom der er fundet et kompromis , er jeg ndt til at tage hensyn til dette .
I modsat fald risikerer vi , at vi ikke kan skabe et flertal omkring denne tekst , og at vi sledes kommer til at berve familierne og brnene i Europa konkrete fremskridt .
<P>
Til de personer , der har fremsat ndringsforslag , der forsvarer familien som den essentielle bestanddel af vores samfund , en familie , der er baseret p et par , der tilbyder solide opdragelsesmssige rammer , vil jeg gerne give udtryk for min enighed og fuldstndige sttte .
Jeg takker Dem for Deres grundlggende bidrag til denne vigtige overvejelse med henblik p at skabe et mere humant Europa , der er bygget p solide vrdier , her ved begyndelsen af det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=79 NAME="Holm">
Formlet med denne betnkning er naturligvis prisvrdigt , og indholdet skal tages med stor alvor , da det glder brns velbefindende .
Mange af punkterne og intentionerne i betnkningen er ogs meget gode , og jeg kan sttte dem .
Jeg har dog to vigtige indvendinger .
<P>
For det frste gr betnkningen indirekte ud fra , at en familie skal defineres som mand - kvinde - barn . Sdan er det ogs i de fleste tilflde .
Men jeg s gerne , at man ogs tog hensyn til andre familiesituationer , f.eks. homoseksuelle , der har brn .
I Sverige undersges netop nu sprgsmlet om , hvorvidt homoseksuelle par skal have mulighed for at adoptere brn p legal vis , hvilket jeg mener er godt .
Det ville have vret godt , hvis netop dette aspekt blev taget op .
<P>
For det andet behandles mange af kravene og intentionerne vedrrende beskyttelse af brn og brns velbefindende i dag p nationalt , regionalt eller kommunalt niveau , det vil sige tt p de berrte parter .
Jeg synes ikke , at sprgsml vedrrende brneomsorg skal behandles p EU-niveau af flere grunde .
EU ' s subsidiaritetsprincip skal glde .
Det betyder naturligvis ikke , at jeg ikke bekymrer mig om brnenes situation i f.eks. Grkenland .
Men forudstningerne for mange af disse sprgsml er vidt forskellige , og jeg tror , at en indblanding fra EU ' s side vil skabe en kompliceret situation .
At lande og regioner deler viden og evner med hinanden , betragter jeg dog som en selvflge .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lindqvist">
De fleste konkrete forslag i betnkningen er gode .
Mange er imidlertid af en sdan art , at de ikke hrer hjemme p EU-niveau . Det er kommunale , regionale eller nationale sprgsml .
Jeg sttter alle forslag , som handler om at forsvare brns rettigheder , men kan ikke sttte forslag , som indebrer , at man vil indfre en flles familiepolitik p EU-niveau .
<P>
Betnkning af Hardstaff ( A4-0403 / 98 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Souchet">
P fllesskabsplan baseres forvaltningen af fiskeressourcerne p tre vigtige punkter : faststtelse af fiskekvoter for visse arter , bestemmelser for fiskeriindsatsen og de tekniske karakteristika for forskellige fiskeredskaber .
Dette muliggr at styre fangsterne og bevare de forskellige fiskebestande .
<P>
Det er sandt , at fiskeriaktiviteten medfrer et ressourcespild . Dette ressourcespild skyldes hovedsageligt overbordkastning af fisk .
<P>
I betnkningen fra vores kollega Hardstaff fremhves problemet og dets kompleksitet .
Alligevel har vores gruppe indgivet et vist antal ndringsforslag til betnkningen , idet dens mde at behandle visse af fiskeriets tekniske problemer , ssom anvendelse af trawl med kvadratiske masker eller forbud mod anvendelse af drivgarn , er angribelig .
<P>
Med hensyn til anvendelse af trawl med kvadratiske masker skal man vide , at flere videnskabelige undersgelser har vist , at denne metode i visse tilflde og for visse arters vedkommende er mindre selektiv end de traditionelle fangstposer .
Derfor mente Rdet ikke , da det vedtog forordning 850 / 98 , at man burde generalisere dette redskab .
<P>
Med hensyn til anvendelse af drivgarn er det frste gang , man drager en sammenligning mellem dette problem og overbordkastning af fisk .
Overalt i verden , undtagen i EU ' s institutioner , anses drivgarnet som et af de mest selektive fiskeriredskaber .
<P>
Endelig kan vi kun sttte forslaget om at begrnse eller forbyde overbordkastning af visse arter , og vi beder Kommissionen undersge dette forslag omhyggeligt .
<P>
Betnkning af Titley ( A4-0482 / 98 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
Global nedrustning er et overordnet ml for sikkerhedspolitikken , og det forudstter , at vbenproduktion og salg af vben mindskes .
Den Europiske Union br tage initiativet og fringen , nr det glder nedrustning og begrnsning af vbenhandel .
Nr man diskuterer en europisk forsvarsindustri , skal mlet vedrrende global nedrustning altid tages med i betragtning ( isr med henblik p , at EU ' s medlemslande tilsammen er verdens nststrste aktr p det internationale vbenmarked ) .
<P>
I punkt 3 i betnkningen fremfres det , at en europisk forsvarsmaterielpolitik er et vigtigt element i etableringen af den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet inden for NATO .
Sverige er et neutralt land og ikke medlem af NATO og kommer ikke til at indg i et flles forsvar .
Det er ogs en forkert vej at g , nemlig frst at oprette institutioner for vbenproduktion , fr beslutningen om et flles militrt forsvar er truffet .
<P>
Hvad angr artikel 223 i Rom-traktaten , kan vben ikke opfattes som hvilke som helst varer eller produkter og slges frit , men der krves srligt restriktive regler for vben .
<P>
EU skal spille en aktiv rolle , ikke for at udvide forsvarsindustriens ret til at producere og eksportere vben , men ved at arbejde for skrpede regler for begrnsning af vbensalg og vbenproduktion .
<SPEAKER ID=83 NAME="Bonde og Krarup">
Vi stemmer mod Titley-betnkningen , da vi p ingen mde kan sttte EU ' s vbenpolitik , som hnger tt sammen med ambitionerne om at etablere en EU-forsvarspolitik inden for rammerne af FUSP .
Betnkningens opfattelse af , at vbensektorens produktion skal tilpasses aktionerne , der skal tages i FUSP-regi og deres specifikke krav til det militre materiel , dokumenterer et nske om at gre EU til en militr supermagt - et nske vi vender os imod .
<SPEAKER ID=84 NAME="Deprez">
Manglerne i FUSP , mangelen p en veritabel europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet , mangelen p et egentligt bevbnet operationelt organ , spredningen af budgetter p grund af deres fordeling p landene og spredningen af kontrakter i forbindelse med forsvaret af samfund , der bde er for mange og for sm , gr Den Europiske Union og medlemsstaterne ijefaldende inkompetente og militrt afhngige .
<P>
Vi ser hele tiden de tragiske resultater heraf i vores nyere historie og i nutiden . Og dette blot nogle f kilometer fra Europas ydre grnser .
<P>
Det er sledes p hje tid , at det indre marked udvides til at omfatte forsvarsudstyr .
Den handlingsplan , Kommissionen foreslog i sin anden meddelelse , gr helt sikkert i den rigtige retning .
Jeg deler i vrigt fuldt ud vores ordfrers holdning , nr han siger , at ivrksttelsen og udviklingen af en teknologisk og industriel forsvarsbase forudstter et tt samarbejde mellem Den Vesteuropiske Union og EU , og at EU fr observatrstatus i de europiske samarbejdsorganer i forbindelse med oprustning .
<P>
I det mindste inden for rumomrdet er en omstrukturering af de europiske industrier tilsyneladende p vej .
Hvis industrierne skal lede an , har de dog brug for en klar referenceramme , der er givet af EU og medlemsstaterne i medfr af FUSP .
Medlemsstaterne har i lige s hj grad brug for et flles organ i forbindelse med vbenbrug .
Kun en sdan aftale vil give de stordriftsfordele , som muliggr samlede kb .
<P>
Jeg er alts fuldt ud enig med vores ordfrer , nr han faststter behovet for en aftale mellem medlemsstaterne om ml , der er klart defineret inden for rammerne af FUSP , bde hvad angr udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=85 NAME="Lindqvist">
Mlet skal vre en global nedrustning , som skal ske gensidigt .
EU br tage teten i sprgsml om nedrustning og vbenkontrol . Sdan et perspektiv savnes helt i betnkningen .
Minimumsregler for bekmpelse af vbeneksporten kunne vre en lsning .
Jeg bifalder ikke ordfrerens forslag om forskningspenge til militre forml inden for EU eller forslaget i punkt 3 om en europisk forsvarsmaterielpolitik . Dette forslag tager ikke hensyn til , at flere af EU ' s medlemslande er neutrale , militrt alliancefrie og str uden for NATO og WEU , f.eks. Sverige .
P den baggrund har jeg stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=86 NAME="McKenna">
Initiativet til at ivrkstte Den Europiske Unions strategi vedrrende de forsvarsrelaterede industrier har helt klart til forml at ge vbensalget og finde nye markeder for EU ' s vbenproducenter .
<P>
EU gr i njagtig samme retning som USA , og det , mange af os spekulerer p , er , om EU ' s skatteydere i sidste ende vil komme til at sttte EU ' s vbenproducenter , nr de forsger at konkurrere med USA .
<P>
Vi mener , at det er totalt uansvarligt at sl sdan p tromme for vbenindustrien og stik imod bestrbelser verden over p at stte en stopper for vbnede konflikter .
<P>
Hvordan den intetanende skatteyder kan ende med at hjlpe ddens kbmnd ( vbenproducenterne ) er klart skitseret i en srlig rapport udgivet af Arms Trade Resource Centre World Policy Institute i USA . Rapporten udtaler , at den kolde krig ikke har sat nogen stopper for den amerikanske regerings sttte til vbeneksporten .
I stedet er statssttten til vbeneksport blevet get i form af skatteyderfinansierede bevillinger , ln og salgsfremmende aktiviteter . Og hvis planen om at udvide NATO med Polen , Ungarn og Den Tjekkiske Republik bliver til noget , vil sttten med al sandsynlighed ges endnu mere .
<P>
19 potentielle NATO-medlemmer modtager finansiering fra Pentagon Foreign Military Financing .
Disse midler fs fra den FMF-finansiering , der er blevet tildelt programmet Partnerskab for Fred .
Clinton-regeringens forelggelse af sin udlandsbistand for Kongressen gr det klart , at disse midler til Partnerskab for Fred er udtnkt med srlig henblik p  at forberede lande til medlemskab af NATO  ved at sttte  deres erhvervelse af NATO-kompatibelt udstyr  .
<P>
Disse erklringer gr det klart , at Partnerskab for Fred for det frste blot er et skridt p vejen til fuldt NATO-medlemskab og for det andet , at det er meget tt knyttet til princippet om at hjlpe vbenproducenterne til at slge vben til disse lande , - lande , der end ikke har penge til at srge for ordentlig sundhedspleje og uddannelse til deres borgere .
<P>
Selvom USA er uvillig , nr det glder om at betale sin gld til FN , er det ret s villigt , nr det glder om at afskrive vbeneksportln .
USA har bare i de sidste 10 r afskrevet eller eftergivet USD 10 milliarder i ln til militr-relateret eksport , herunder USD 2 milliarder i garanterede ln til militrt anvendelig teknologi til Irak .
<P>
I 1997 rejste Norman Augustine ( tidligere administrerende direktr for den meget store leverandr til militret , Lockheed Martin ) rundt i Ungarn , Polen , Den Tjekkiske Republik , Rumnien og Slovenien med det forml at tromme forretninger sammen og sttte den strst mulige ekspansion af NATO .
I Rumnien lovede Augustine endog at sttte landets ansgning om NATO-medlemskab som en fortsttelse af Rumniens kb af et radarsystem til USD 82 millioner fra Lockheed Martin .
<P>
Lockheed Martin er en af en rkke amerikanske vbenproducenter , der vil levere midler til en fond for NATO ' s ekspansion , der er ved at blive etableret af den rumnske ambassade i Washington .
<P>
Det er ikke kun USA , der sttter en ekspansion af NATO med det primre forml at finde nye markeder for deres vben . EU ' s vbenproducerende lande gr ind for samme tilgang .
I 1996 mellemlandede den tidligere britiske udenrigsminister , Malcolm Rifkind , i Slovenien p vej til Bosnien .
I efterflgende avisreportager blev det antydet , at han havde fortalt den slovenske regering , at deres indkb af bedre militrt isenkram var en af forudstningerne for britisk sttte til deres ansgning om at komme med i EU og NATO .
<P>
Den kolde krigs afslutning har ikke sat nogen stopper for den umdeholdne sttte til vbenproducenterne . I stedet har EU skubbet p side om side med USA for at udvide NATO og finde en ny berettigelse for vbenfremstilling og vbeneksport .
<P>
Den krasse virkelighed er , at vbenproducenter fra EU og USA har bidraget til at give nring til konflikter over hele verden og har tvunget fattige lande til at kbe vben , der har forrsaget dd og delggelse og ledt meget ndvendige midler vk fra vsentlige tjenesteydelser ssom sundhed og uddannelse .
<P>
Hvdvundne interesser ssom EU ' s vbenproducenters inddragelse i EU ' s politik er fuldstndig uacceptabel .
WEAG ' s og andres inddragelse er et klart bevis p , at enhver EU-vbenpolitik klart vil begunstige , sttte og fremme vbenindustrien .
EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har klart til forml at hjlpe vbenproducenterne som nvnt i punkt 3 i beslutningsforslaget .
<P>
Vil EU-medlemsstater , der ikke er involveet i denne modbydelige handel , blive trukket med ind ?
Vi burde presse p for en omlgning til ikke-vbenproduktion .
De kmpemssige summer , der anvendes p vbenindustrien og den tekniske ekspertise , der skal til , br omfordeles til at hjlpe mennesker til ikke at sl mennesker ihjel .
Hvis man gjorde den samme indsats for at helbrede sygdomme , gre noget ved sulten i verden og miljforringelserne , ville verden vre et meget bedre sted , og der ville vre en meget ringe begrundelse for militre blokke , der er bevbnet til tnderne med massedelggelsesvben .
<P>
Gruppen De Grnne stemte imod Titley-betnkningen i dag , fordi denne sttter og stter vbenproducenter og vbenindustrien hjere end EU-borgerens sikkerhed og velfrd , og det er en politik , som Gruppen De Grnne ikke p nogen mde kan tolerere .
<P>
Betnkning af Theorin ( A4-0005 / 99 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Bertens">
Milj er faktisk et vigtigt emne , og det er meget vigtigt , at miljaspekter integreres i udenrigspolitikken .
Denne betnkning kaster rigtigt lys over dette og en rkke andre punkter .
Men denne betnkning beskftiger sig samtidig med en s omfattende vifte af emner , at der slet ikke sttes fokus p noget .
ELDR-gruppen har forsgt at fjerne en rkke af de mest urealistiske og unskede forslag fra teksten .
ELDR-gruppen foretrkker en overfrsel af midler fra forsvar til milj frem for gennemfrelse af milj- og folkesundhedsmlstninger gennem forsvaret .
<P>
Vi har forsgt gennem afstemning at fjerne de mest problematiske punkter fra betnkningen , men det er ikke lykkedes os i tilstrkkelig grad .
Derfor har min gruppe hverken stemt for eller imod .
<SPEAKER ID=89 NAME="Cars og Dybkjr">
Vi har undladt at stemme til ovenstende betnkning , da det grundlggende koncept om at bruge overfldig militr til milj er forkert .
Hvis der er for mange militrressourcer , s br militrudgifterne reduceres .
<SPEAKER ID=90 NAME="Krarup">
Jeg kan ikke stemme for denne betnkning , da jeg ikke kan sttte et militrt samarbejde i EU-regi .
Jeg tager afstand fra den grundlggende tanke om at styrke EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitiske profil .
Denne betnkning lgger vgt p , at FUSP-aspekterne i EU ' s politik skal sammenkdes med EU ' s handels- , sttte- , udviklings- og internationale miljpolitikker .
Betnkningen afspejler tanker om et flles militrt organiseret korps i EU-regi .
Jeg frygter , trods de velmenende miljhensyn , at denne flles styrke blot er begyndelsen til en egentlig militr styrke i EU-regi , der er tiltnkt egentlige militre opgaver i EU-omrdet og ikke mindst uden for EU-omrdet .
Jeg nsker ikke gennem et  militrt miljsamarbejde  at legitimere et generelt militrt samarbejde .
<P>
Jeg kan sttte den del af betnkningen , der omhandler nedrustning og afskaffelse af kernevben og miljmssig forsvarlig destruktion af vben generelt , og kan desuden tiltrde , at der opfordres til benhed og offentlighed i de nationale militre forsvar .
Jeg har stemt for de dele af betnkningen , der opfordrer nationalstaterne til under militre velser at tage hensyn til miljet m.m. Men af de frnvnte grunde kan Folkebevgelsen ikke sttte denne betnkning .
<CHAPTER ID=2>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
Mdet hvet kl . 13.15
