<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 15. januar 1999 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="IT" NAME="Schifone">
Hr. formand , jeg henvender mig til Dem og til Prsidiet for at anmode om , at vi i lbet af denne mdeperiode for Parlamentet finder bare en smule plads til at hjtideligholde 30-rs dagen for en ung europers dd . Det var en ung europer , der tog livet af sig for sit folks og sit fdrelands frihed og vrdighed .
Som mange af Dem sikkert er klar over , hentyder jeg til den unge Jan Palach , der i januar 1969 lod sig blive til en menneskelig fakkel for at protestere mod den hjemlige og den internationale kommunismes undertrykkelse af sit folk .
<P>
Hr. formand , delegationen fra Den Nationale Alliance mener , at der i betragtning af alle de prmier og alle de hjtideligholdelser , som Parlamentet str for , ligeledes burde kunne skabes en plads , og om muligt en resplads , til mindet om en ung mand fra Prag , der ofrede alt for den frihed , som ogs Parlamentet kmper for .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Schifone , som De nok kan forst , har det , De lige sagde , ingen tilknytning til dagsordenen og kan heller ikke opfres derp lige nu .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , i mdeperioden i december stillede hr . Prez Royo og jeg et sprgsml til hr .
Van Miert om lovligheden af den sttte , som den spanske regering har til hensigt at yde elektricitetssektoren . For et par dage siden tillod Kommissionens generaldirektr for energi sig p et mde i Den Europiske Energifond at kritisere den politiske ekshibitionisme og det faktum , at sprgsml , som iflge ham skulle have vret behandlet med diskretion i EU-Kommissionens regi , var blevet offentliggjort .
<P>
Hvis han tnkte p indholdet i den offentlige debat , som vi medlemmer af Europa-Parlamentet har ret til at fre i forbindelse med vores kontrol af Kommissionen , beder jeg Dem venligst om at fremsende min kraftigste protest til EU-Kommissionen over det faktum , at en hjtstende tjenestemand i EU-Kommissionen siger , at disse sprgsml ikke br behandles offentligt - han sagde udtrykkeligt  i offentligheden  - men at de derimod br behandles med diskretion i EU-Kommissionens regi .
<P>
Jeg synes , at den slags udtalelser p et offentligt sted , i en europisk institution som Den Europiske Energifond , er forkastelige , og jeg beder Dem om , at De under hensyntagen til gennemsigtigheden af forhandlingen i Europa-Parlamentet i mdeperioden for december sender min kraftigste protest til formanden for EU-Kommissionen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Deres protest vil blive fremsendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , m jeg stille et sprgsml til forretningsordenen om kommissrernes interessetilkendegivelser ?
De vil som tidligere fremtrdende medlem af Udvalget for Forretningsordenen erindre , at der blev lagt pres p Kommissionen for nogen tid siden for at f den til at komme med kommissrernes interessetilkendegivelser .
Dette blev gjort ndtvungent , men i den bedste sovjetbureaukratis nd holdt hemmeligt , idet de kun blev forelagt formanden og generalsekretren for Kommissionen .
Efter sidste uges begivenheder er de nu blevet offentliggjort , og det , vi nu str med , er 20 s godt som blanke stykker papir , der er skrevet for tre r siden , og som angiver , selv til stor forbavselse for mig , at kommissrerne er s kedelige og uinteressante , at de ikke har nogen interesser .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Ford , det er ikke et sprgsml , vi behver at se p i dag .
De ved som medlem af Udvalget for Forretningsordenen udmrket godt , at man har mulighed for at stille sprgsml til Kommissionen .
S kan den forklare sagen til Deres tilfredshed , eller De kan bede om ndringer .
Det er ikke p dagsordenen for i dag .
<CHAPTER ID=2>
Mod et bredygtigt landbrug
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om landbrug og milj , mod et bredygtigt landbrug .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Bjerregaard .
<SPEAKER ID=9 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , kommissr Fischler og jeg har i dag fremlagt en meddelelse i Kommissionen om sammenhngen mellem landbrug og miljpolitik .
Meddelelsen kommer efter et langt og frugtbart samarbejde mellem vores tjenestegrene , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige Franz Fischler mange tak .
Det politiske svar p krav om et bedre milj er i disse r ved at reformere mden , som EU laver politik p .
Integration er overskriften p den proces , som tager afst i Amsterdam-traktaten med sttte af topmdekonklusionerne fra Cardiff og Wien . Integration er en proces , som ogs dette Parlament har vret en varm forkmper for .
<P>
Integration kan bringe os videre , hvor man ikke kommer lngere med traditionel miljpolitik .
Forholdet mellem natur og landbrug er et godt eksempel p , at det har vret svrt at sikre den rette balance med de traditionelle midler .
I alt for mange r har landbrugs- og miljpolitikken levet hver sit liv .
Konsekvenserne har sine steder vret dramatiske .
Forurening af grundvandet med nitrat og pesticider samt erosion og udpining i nogle af Europas regioner er til dels konsekvensen af et intensivt landbrug .
Andre omrder lider under marginalisering af landbrugsjord og affolkning - en udvikling , som ogs frer til alvorlige konsekvenser for natur og landskab .
<P>
Sidelbende med denne udvikling i landbruget har Europa fet en ambitis miljlovgivning , som afspejler borgernes nske om en renere , sundere og smukkere fremtid .
Men det er ogs blevet klart , at netop udviklingen i landbruget har gjort det vanskeligt at f overholdt miljlovgivningen .
Parlamentets nylige betnkning om gennemfrelsen af nitratdirektivet var en virkelig god demonstration af dette problem .
Der er dermed al mulig grund til integration af miljet i landbrugspolitikken , og det er netop ambitionen i Kommissionens forslag til en landbrugsreform som del af Agenda 2000-pakken .
Det var den , vi fremlagde i marts sidste r , som De ved .
<P>
Det er som et af leddene i dette integrationsprojekt , at landbrugskommissr Franz Fischler og jeg i dag har fremlagt en meddelelse om landbrug og milj i Kommissionen .
Meddelelsen tager sigte p at vise og forsvare ndvendigheden af at fastholde de miljelementer , som er med i Kommissionens forslag .
Alt andet ville f regeringernes krav om integration til at lyde som hul tale .
Inden jeg kommer ind p nogle af de centrale elementer i Agenda 2000 , lad mig da understrege , at mange dele af Fllesskabets lovgivning - ogs uden for den traditionelle landbrugspolitik - har betydning for landbrugets produktion .
Som sagt er nitratdirektivet et godt og velkendt eksempel , men der er ogs EU-lovgivning om pesticider , gensplejsede organismer og forbrugerbeskyttelse .
Lovgivning p disse tre omrder er med til at begrnse landbrugets miljbelastning .
<P>
Men nr vi taler om den rene landbrugspolitik og miljet , er Agenda 2000-forslaget helt centralt .
Kort fortalt er der lagt op til en reform , som er s grn , at landbrugspolitikken og miljpolitikken i stigende grad vil komplementere hinanden .
Lad mig nvne nogle hovedtrk :
<P>
For det frste snkes prisgarantien for oksekd , korn og mlk .
Prissnkningen er ndvendig for at skabe en bedre markedsbalance , men lavere priser p produkter er samtidig et gode for miljet .
Denne del af forslaget er et opgr med de kunstigt hje priser , der i en rrkke har vret medansvarlige for overforbrug af sprjtemidler , kunstgdning og energi .
<P>
For det andet foreslr Kommissionen , at medlemslandene gr udbetalingen af al indkomststtte betinget af , at landmanden overholder de regler , som er ndvendige for at beskytte miljet .
Det vil give et strkt get incitament til i praksis at f gennemfrt ambitise , men ndvendige EU-regler , og igen kan jeg her nvne nitratdirektivet , men ogs naturbeskyttelseslovgivningen og pesticidlovgivningen .
<P>
For det tredje ges sttten til srlig miljvenlige driftsformer inden for de skaldte ledsageforanstaltninger .
Det er sttte til de landmnd , som er villige til at gre en positiv miljindsats ud over lovens mindstekrav .
Det kan vre kologisk dyrkning , ekstensivering og skovrejsning .
Forslaget er her en konsolidering af de pionerordninger , som blev indfrt i begyndelsen af 1990 ' erne med den skaldte MacSharry-reform .
<P>
For det fjerde oprettes der i forhold til kvgsektoren skaldte nationale konvolutter - et udtryk , som dkker over en sum penge , som medlemsstaterne ret frit kan fordele inden for sektoren .
En mere miljrigtig fordeling kunne tage udgangspunkt i landmandens areal med grsning i stedet for som nu at yde sttte i forhold til antallet af dyr .
Disse konvolutter kan , hvis de bliver rigtig anvendt , vre med til yderligere at fremme miljrigtige dyrkningsformer og nedstte dyrkningstrykket p flsomme jorder .
Jeg understreger , at det vil vre op til medlemsstaterne og ikke kun Kommissionen at sikre , at dette sker .
<P>
For det femte bliver der nu mulighed for , at landmnd i Natura 2000-omrder , der har fet plagt ekstra byrder , vil kunne f del i den sttte , der uddeles til mindre begunstigede omrder .
Det skulle give mulighed for et get udbytte af denne grundpille i beskyttelsen af Europas natur .
<P>
Lad mig som et ekstra punkt ogs minde om , at jeg sidste forr prsenterede og fik vedtaget en strategi for biodiversiteten i Europa .
Den vil indebre , at der inden udgangen af 1999 skal opstilles en handlingsplan for , hvordan europisk landbrug skal bidrage til at sikre biodiversiteten .
Landbrugsreformen er naturligvis en forudstning for den indsats .
<P>
Alle disse byggesten til en ny landbrugspolitik gr meget langt i retning af , hvad en rkke grnne ngo ' er og en stor del af Europa-Parlamentet har kmpet for .
Det er klart , at Agenda 2000-reformforslaget er et utvetydigt signal om , at sttten fremover omlgges til mere neutral produktionssttte og mere miljsttte .
I fremtiden vil den flles landbrugspolitik i stigende grad belnne naturvrdier og ansvarligt landmandskab .
Landmnd , der tager miljudfordringen op , skal have en konomisk fordel i sammenligning med det nuvrende system .
<P>
Landbruget selv har - som Franz Fischler ofte har understreget - en langsigtet interesse i en omlgning af sttten .
Jeg forventer , at resultatet af den kommende forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen WTO ogs vil g i den retning .
Det er en positiv udvikling , hvor der er en stor udfordring i at sikre , at miljsttten ikke bare bliver vinduespynt , der beskytter traditionelle pengestrmme .
<P>
Men der er ogs andre langsigtede perspektiver i reformen .
Mit bud er , at forslaget , hvis det vedtages , vil fre til en strre lokal indflydelse p politikken , end det er tilfldet i dag .
Landbrugspolitik vil i hjere grad blive en sag mellem borgerne og landmndene .
Det enkelte land og amt og den enkelte kommune skal selv vre med til at opstille de krav , som skal glde i deres omrde .
Det skal naturligvis vre betingelser , der sikrer , at eksisterende europisk og national lovgivning overholdes , men med mulighed for , at man tager de lokale forhold bedre i betragtning , end det er muligt med meget centralistiske lsninger .
Det er jo rent faktisk nrhedsprincippet i praksis .
Naturbeskyttelsesforeninger , lokale myndigheder , vandvrker og andre interessegrupper vil skulle stte sig sammen med landbruget og diskutere , hvordan landbrug og natur skal spille sammen for at bidrage til en bredygtig udvikling .
Bruxelles skal fortsat stte rammerne , men borgerne skal fylde dem ud .
<P>
Det vil naturligvis stille store krav til bde borgere og landmnd .
Der skal skabes en dialog p tvrs af alle interesser .
Borgerne vil hermed f stor mulighed for at pvirke udviklingen , men kravet er naturligvis , at de engagerer sig og er villige til ogs at tage det ansvar , som flger med .
Det er vigtigt , at alle EU-lande tager denne udfordring op .
<P>
Kommissionens forslag , der blev fremsat i marts 1998 , har siden vret diskuteret i Landbrugsministerrdet sammen med Franz Fischler .
Det er langt fra vedtaget , og det ville vre synd at sige , at alle de europiske landbrugsministre har klappet begejstret i hnderne over udsigten til en grnnere politik .
Men som bekendt kom stats- og regeringscheferne ved juni-topmdet i Cardiff med et plg om , at landbruget skulle vre et af de politikomrder , der skulle g foran og demonstrere , hvordan integration skulle gennemfres i praksis .
Den opfordring blev fornyet og udbygget i Wien med krav om en rapport til Helsinki .
Denne rapport skal indeholde en tidsplan for en yderligere miljorientering af landbrugspolitikken og tage fat p sprgsmlet om , hvilke indikatorer der kan bruges til at mle miljets tilstand .
Det er et vigtigt sprgsml , fordi det er svrt at forflge miljml , hvis forholdet mellem landbrugsproduktion og miljets tilstand ikke kan opgres p en mde , der er generel enighed om .
<P>
En forudstning for fremskridt er naturligvis , at landbrugsministrene er blevet enige om reformpakken .
Det er dog ikke nok at krydse fingre for resultatet .
Miljet kan let blive glemt i slutspurten om de mange milliarder .
Jeg ser det som en stor personlig udfordring at sikre , at det ikke sker , og det er derfor , at Franz Fischler og jeg i dag har fremlagt meddelelsen , som bl.a. slr fast , at intensivt landbrug er i konflikt med EU ' s miljambitioner , og at der m gres en fornyet indsats , hvis drikkevand og biodiversitet skal reddes .
Meddelelsen peger ogs p den vigtige rolle , som kologisk jordbrug spiller , idet det kan yde et positivt bidrag til lsning af disse problemer .
<P>
Landbrugsministrene skal holdes fast p de instrukser , som statsministrene gav i Wien og p tidligere topmder .
Frem for alt skal det gres klart , at en reform uden miljfremskridt ikke er bredygtig - hverken for naturen eller for den sags skyld politisk set .
Europas skatteydere fortjener og krver et miljmssigt afkast af den check p EUR 40 milliarder , som de hvert r sender til landbrugssektoren .
<P>
Jeg hber ligesom Franz Fischler , at Europa-Parlamentet vil tage godt imod dette initiativ og bruge det til at relancere den offentlige debat om landbrugsreformen og miljet , som er s ndvendig .
Den langsigtede succes og forstelse for reformen afhnger mindst lige s meget af en solid miljprofil som af prisen p korn og flsk .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg vil gerne hilse dette initiativ fra Kommissionen velkomment .
Jeg mener , at der i de senere r er blevet gjort store fremskridt i styrkelsen af miljdimensionen i den flles landbrugspolitik , ligesom jeg mener , at reformen i 1992 har betydet et vsentligt skridt fremad i kraft af de miljforanstaltninger , der er sat i vrk p land- og skovbrugsomrdet .
Denne meddelelse fra Kommissionen gr i samme retning og vil forstrke denne udvikling .
<P>
Der er i imidlertid et forhold , der forekommer mig noget selvmodsigende .
Hvis vi ser nrmere p de forslag til reform af den flles landbrugspolitik , som vi nu diskuterer under Agenda 2000 , kan vi konstatere en stigning p kun 5 % i bevillingerne til miljforanstaltninger inden for landbruget , alts en meget beskeden stigning , nej , en srdeles beskeden stigning , i styrkelsen af den flles landbrugspolitiks miljdimension , hvad der jo m vre i modstrid med Kommissionens aktuelle politiske ml , og som jeg er enig i .
<P>
Jeg sprger derfor : Hvordan kan kommissren forklare mig , at der er kun er en stigning p 5 % i bevillingerne til miljforanstaltninger inden for landbruget ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne gre opmrksom p , at hr .
Cunha ganske vist ikke stillede noget direkte sprgsml , men da jeg ikke er enig med ham i hans sidste udsagn , vil jeg gerne gre flgende klart : Det er ganske vist rigtigt , at udgifterne til de miljforanstaltninger , som for jeblikket er samlet i forordning 20 / 78 , kun stiger med et bestemt belb , men det er endvidere rigtigt , at ogs en hel rkke andre ekstraudgifter kommer til , f.eks. til et yderligere incitament til ekstensiveringen af opdrt af okser .
Endelig skal det isr fremhves , at for fremtiden bliver det en forudstning for alle direkte udbetalinger i forbindelse med sttte til landbruget , at god landbrugspraksis overholdes , hvilket de facto ligeledes svarer til en hjere miljafgift og er noget , vi for jeblikket overhovedet ikke har med i vores bestemmelser .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne erkende , at der er sket fremskridt i forsget p at knytte miljet og landbruget sammen .
Ikke desto mindre synes jeg , at Kommissionen udviser en vis mangel p dmmekraft , for det ville vre godt , om man skelnede mellem foranstaltninger til fremme af god miljpraksis og overholdelsen af minimumskrav .
Nu har man ivrksat en forordning , iflge hvilken den manglende overholdelse af minimumskravene kan koste landbrugerne konomisk sttte .
<P>
Men det er ndvendigt , at Kommissionen njagtigt definerer , hvilke minimumskrav der er tale om , for de er vidt spredt i fllesskabslovgivningen .
De minimumskrav , der vedrrer fremme , er imidlertid meget mere kodificerede .
Vi vil i fremtiden helt sikkert finde dem i forordningen om udvikling af landdistrikter og derefter i nogle af de sektorielle flles markedsordninger .
F.eks. har kommissren lige nvnt , at de , der nsker at modtage ekstensiveringsprmien p ECU 100 , ved , at de er ndt til at bibeholde en vis kvgbestning .
Men disse foranstaltninger tjener til beskyttelse af miljet .
<P>
Jeg ville blive glad for , om disse foranstaltninger , som vil stte sprgsmlstegn ved landbrugernes konomiske sttte , blev kodificeret af Kommissionen uden at give medlemsstaterne mulighed for at gre , som de har lyst , for i Kommissionens forslag ser det ud , som om den overdrager al sit ansvar til medlemsstaterne .
Jeg synes tvrtimod , at det burde vre Kommissionens ansvar at kodificere minimumskravene korrekt i hele Fllesskabet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er hr . Colino Salamanca meget taknemmelig for det , han sagde .
Men jeg vil gerne endnu en gang prcisere , hvorledes sagen ser ud set fra Kommissionens side .
For det frste er vi ndt til at skelne mellem de foranstaltninger i forslagene , som er obligatoriske , og dem , som er frivillige , og i frste omgang obligatoriske eller frivillige for landmanden .
Her drejer det sig sledes om , at de direkte udbetalinger , som svarer til typen kompensationer , ganske vist er sikret for landmanden p samme niveau , men at der her kommer en generel afgift i form af den skaldte cross compliance , og medlemsstaterne har pligt til at gre brug af den .
<P>
I forbindelse med gennemfrelsesbestemmelserne bliver det nok muligt at afpasse ogs disse afgifters niveau , sledes at det ikke bliver for ensidigt .
Det andet punkt er de frivillige betalinger , som skal g ud over det , der normalt er praksis .
Det er en af forudstningerne for , at man overhovedet kan gre krav p dem .
Men ogs her er det klart , at disse betalinger er en del af den skaldte anden sjle , det vil sige af politikken med henblik p udvikling af landdistrikterne .
Vores forslag gr jo ud p , at der skal vre en sdan politik , som omfatter hvert enkelt landdistrikt .
Forslagene omfatter imidlertid ogs den betingelse , at et program ikke accepteres , medmindre det rent faktisk indeholder et kapitel om landbrugsmiljforanstaltninger .
Set ud fra den synsvinkel tager vores forslag efter min mening i meget hj grad hensyn til det , De krver .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr . Fischler , vil De indrmme over for mig , at det miljvenlige landbrug stadig er undtagelsen , at intensivering af landbruget stadig er regelen , og at prissnkningen i forbindelse med sttteordningen tilskynder til en intensivering af produktionen ?
Punkt to : Nr De siger , at anden sjle skal have et miljbasisprogram , finder jeg det uhyre fornuftigt , men de finansielle midler dertil er meget sm .
Hvorledes vil De n ud i landdistrikterne med dette strukturprogram ?
Punkt tre : Nr De eller fru Bjerregaard taler om subsidiaritet , sprger jeg mig selv , hvordan der s skal afledes forneden , nr vi ingen rammebetingelser har p europisk plan .
Det er ikke subsidiaritet , men fristtelse .
To sm eksempler : I forbindelse med nedlggelse af agerjord tillader De dyrkning af rstoffer til industrien med get anvendelse af kemiske stoffer , men ikke dyrkning af blgfrugter til foder .
Det andet eksempel ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=15 NAME="Fischler">
Hr. formand , m jeg for nemheds skyld overtage frste del af besvarelsen ?
Som hr . Graefe zu Baringdorf nsker , overtager fru Bjerregaard anden del af svaret .
Ad punkt 1 : Hr . Graefe zu Baringdorf , jeg er jo meget ofte enig med Dem i Deres synspunkter , men p t punkt er jeg ikke enig med Dem , nemlig i , at prisnedsttelse , alts en snkning af garantipriserne , automatisk medfrer en intensivering .
Med reformen i 1992 gjorde vi den modsatte erfaring .
Hvis De betragter udviklingen i udgifter til kunstgdning , pesticider o.l. i perioden fra 1992 til 1998 , vil De se , at de er faldet og ikke steget .
Derfor er Deres hypotese ikke helt rigtig , sledes som De har opstillet den .
<SPEAKER ID=16 NAME="Bjerregaard">
Lad mig hertil fje , at der i mine betragtninger om subsidiaritet p ingen mde l en antydning af , at man ikke behvede at overholde miljlovgivningen .
Tvrtimod understregede jeg meget klart i mit indlg , at en forudstning for overhovedet at tale om disse ting var en overholdelse af miljlovgivningen .
Det positive budskab , der herudover er i tilbuddene i Agenda 2000 , er , som det ogs er understreget i meddelelsen , at der skal ske et samarbejde mellem de mennesker , der p lokalt hold har disse problemer inde p livet .
Jeg tror da , at vi alle er enige om , at miljlovgivningen skal overholdes , men ogs at de mennesker , der har problemerne inde p livet , i hjere grad br stte sig sammen og finde nogle fornuftige lsninger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg er jo decentralist og mener , det er godt at decentralisere .
Jeg bliver dog en smule overrasket , nr jeg hrer kommissr Bjerregaard lovprise en decentralisering af miljpolitikken .
Det er selvflgelig sdan , at hvis man har decentraliserede beslutninger , hvad angr miljpolitik , bliver forholdene forskellige i de forskellige medlemslande .
Det vil medfre negative konkurrenceforvridninger p den mde , at de , som behandler miljet drligt , har de bedste konkurrencebetingelser .
Det kan ikke vre rimeligt i Unionen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Bjerregaard">
Nej , hr . Olsson , det er bestemt ikke rigtigt .
Den europiske miljlovgivning skal overholdes .
Det var jo ogs derfor , jeg i min indledning sagde , at jeg havde vret glad for Parlamentets betnkning om nitratdirektivet , og at vi har taget konkrete skridt over for de lande , der ikke overholder direktivet .
Jeg sagde jo netop i min indledning :  ... landbrugspolitik vil ogs blive en sag mellem borgerne og landmndene .
Det enkelte land og amt og den enkelte kommune skal selv vre med til at opstille de krav , som skal glde i deres omrde .
Det skal naturligvis vre betingelser , der sikrer , at eksisterende europisk og national lovgivning overholdes , men med mulighed for , at man tager de lokale forhold bedre i betragtning , end det er muligt med meget centralistiske lsninger .
 Jeg tror alts ikke , at der er stor forskel mellem hr . Olssons og mine synspunkter p dette omrde .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , det kologiske landbrug er et meget godt eksempel p det bredygtige landbrug .
<P>
Europa-Parlamentet stiller i sin flles beslutning om kologisk landbrug sprgsml til Kommissionen og Rdet vedrrende de tekniske fremskridt , som skal udfylde Kommissionens forslag , der er ved at blive undersgt , og med hensyn til det grundlggende punkt om dyrefoder er undtagelsesbestemmelsen i forslaget , der tillader 10 % traditionelt foder , allerede tilstrkkelig .
Kan man med Rdets anbefaling af 25 % stadig tale om kologisk produktion i betragtning af , at det kologiske landbrug br forblive det mest strikse og krvende kvalitetstegn ?
Jeg ved udmrket godt , at De i vrigt er enig heri .
<P>
Fortjener et dyr , der bliver fodret med 25 % traditionelt foder , stadig betegnelsen  kologisk produkt  efter Kommissionens opfattelse ?
Desuden prciseres arten af dette traditionelle foder overhovedet ikke .
Der kan vre tale om produkter fra intensiv landbrugsdyrkning , selvom man i det mindste kunne forlange , at produkterne skulle komme fra omrder , der er dkket af de miljvenlige landbrugsforanstaltninger eller foranstaltninger til integreret landbrug , eller mske fra omrder , der er ved at g over til kologisk landbrug .
<P>
Hvad vil ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=20 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , det sprgsml , fru Barthet-Mayer her stillede , gr ret beset i to retninger .
Vi er ndt til at skelne meget omhyggeligt her : Hvad er konventionel produktion , hvad er integreret produktion , og hvad er kologisk landbrug ?
Det er tre forskellige kategorier .
Kommissionen har som bekendt - og vi har netop for kort tid siden , fru Barthet-Mayer , haft en debat herom i Parlamentet - fremsat et forslag om , at der skal vre retningslinjer gldende for hele Fllesskabet , som ogs sikrer de animalske produkter , s man kunne f en standard for definitionen p kologiske produkter , der var flles for hele Unionen .
Det forslag har jo allerede ligget p bordet i flere r , og det drftes intensivt i Rdet af landbrugsministre - sidst p samlingen i december - men hidtil er det ikke lykkedes at n til enighed i dette sprgsml .
Der er nogle mtlelige emner , som man efter min mening bliver ndt til at fortstte med at drfte , uden at man kan acceptere , at den centrale tanke , nemlig sprgsmlet om , hvad kologiske produkter egentlig er , opbldes , og et srligt emne , De kom ind p her , er i den sammenhng anvendelsen af henholdvis traditionelt foder og foder , der indeholder genetisk modificerede organismer ( GMO ) .
<P>
Det er et sprgsml , som for jeblikket ogs drftes p et andet plan , nemlig i forbindelse med revisionen af forordning 220 / 90 , og jeg mener , vi er ndt til at prve p at udvikle alle elementer , der kan medfre bedre klarhed for forbrugeren p lige fod .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , kunne jeg f en forsikring om , at begge kommissrer er enige om at g imod import af oksekd produceret med hormoner og ogs mlk produceret med BST .
<SPEAKER ID=22 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Hardstaff , det har ganske vist ikke direkte noget at gre med vores emne i dag , men der er n ting , jeg gerne vil sige helt klart til Dem : Det , vi skal , og det , vi vil gre , er , at vi tilpasser vores risikovurdering , sledes som det er omtalt i panelets resultatet til WTO-bestemmelserne .
Med henblik herp har Kommissionen bestilt i alt otte videnskabelige undersgelser .
Vi afventer nu resultaterne af disse undersgelser , og jeg hber , at vi s kan fastholde vores holdning , sledes som vi altid har villet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , har jeg ret i den antagelse , at Agenda 2000 ret beset blev formuleret af Dem med henblik p at ge landmndenes konkurrenceevne p verdensmarkedet og ikke med henblik p at reducere forbruget af kunstgdning og andre produktionsmidler , som landmndene i og for sig har hrdt brug for ?
Det er det frste sprgsml .
Fru Bjerregaards begrundelse er s nogenlunde det ringeste , jeg har hrt som rsag til , at vi overhovedet skal gennemfre Agenda 2000 !
<P>
Det andet sprgsml er : Kan De sige mig , med hvor stor en procentdel 20 / 78 anvendes af medlemsstaterne ?
I min region er det 100 % , det er grund nok til , at jeg kommer ind p det .
Dernst vil jeg gerne have at vide : Hvad forstr De konkret ved landbrugspraksis ?
Vr venlig ikke at forveksle begrebet intensivt landbrug med et landbrug , der er tilpasset sin beliggenhed !
<SPEAKER ID=24 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg tror , at der er en meget god overensstemmelse imellem det , jeg har sagt til Parlamentet i dag , og de forslag , Kommissionen har fremsat i Agenda 2000 .
I de nye meddelelser , som Franz Fischler og jeg er net til enighed om , og som det er vigtigt at f sendt ud , ppeges det , at der skal ske et samvirke imellem miljhensynet og landbrugshensynet .
Ingen af os accepterer , at miljlovgivningen ikke bliver overholdt .
Vi indretter politikken p en sdan mde , at det kan lade sig gre .
Vi er begge to af den helt klare opfattelse , at det kan lade sig gre , og at det er muligt at f nogle fornuftige beslutninger i medlemsstaterne .
Det kan vre , der skal lidt hjlp til , fr vi nr et konstruktivt resultat , og vi hber selvflgelig ogs , at Parlamentet vil blande sig i denne debat , sdan at vi kan f et resultat , der bde sikrer et fornuftigt landbrug og en fornuftig miljpolitik .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru kommissr , lad os g ud fra , at Deres hensigter er gode nok , og det , De har fortalt os , er interessant .
Jeg vil tillade mig at gre opmrksom p , at landbruget ikke str isoleret i erhvervslivet .
Det indgr ogs i en strre sammenhng .
Hvordan skal landmndene skabe et kologisk landbrug , nr de industrier , der forsyner landmndene , og de industrier , der aftager deres produkter , tilskynder dem til antikologisk adfrd ?
Hvordan skal de kunne konkurrere med lande , hvorfra vi importerer produkter , som ikke er kologiske , som ikke er dyrket af fattige landmnd , men stammer fra en intensiv udnyttelse af jorden og af dyrene af den vrste og mest uanstndige slags ?
Og hvordan skal de drive kologisk landbrug - jeg kender mange , der gr det i Grkenland - nr de har store problemer med at f afsat deres produkter , og handlen ikke stttes af vores egne regler ?
<P>
Mske burde vi se tingene i en bredere sammenhng ?
Mske burde vi tale om kologisk erhvervsliv i stedet for kologisk landbrug , fru kommissr ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , som Franz Fischler sagde for et jeblik siden , s gr reformen jo ud p andet end kologisk jordbrug , som udgr en meget lille procentdel af europisk landbrug .
Det er klart , at det er nskeligt , at procenten stiger , men vi har selvsagt koncentreret os om meget andet .
Lad mig sige det meget klart : Jeg tror , at Europas borgere nsker rent vand .
De er ikke villige til at acceptere en situation , hvor det vand , de drikker , ikke er rent .
De kan ikke forst , at det ikke skulle vre muligt at lave en fornuftig landbrugspolitik , samtidig med at de fr rent vand .
Vi tror ogs , at det er muligt , og det er derfor , vi har fremsat disse forslag , og det er ogs derfor , at vi fastholder , at miljlovene skal overholdes , samtidig med at vi har et fornuftigt landbrug i Europa .
Det kan godt vre , at vi nogle gange skal diskutere lidt hrdt med amerikanerne , men hvis det er tilfldet , s gr vi ogs det .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Jeg vil gerne stille Kommissionen et sprgsml .
Hvilken rolle har Kommissionen i betragtning af det naturlige forlig mellem landbruget og miljet tiltnkt den del af landbrugsproduktionen , der ikke dyrkes med henblik p fremstilling af fdevarer , nrmere betegnet den biomasse , som kunne benyttes til produktion af vedvarende energi ?
Jeg synes nemlig , at det er en naturlig endestation for overskudsproduktionen i det europiske landbrug .
<SPEAKER ID=28 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede medlem , angende anden del af Deres sprgsml , om vi er rede til ogs at sttte udvikling af biomasse og produktion af alternative former for energi eller vedvarende energikilder : For det frste er der mulighed for at f sttte med i vores forslag om dyrkning af korn og olieholdige fr .
For det andet er der i vores forslag til udvikling af landdistrikter , for s vidt som det drejer sig om investeringer i denne sektor , ligeledes mulighed for sttte til disse investeringer .
For det tredje har vi taget et udvidet kapitel om skovbrug med under udvikling af landdistrikter , og inden for rammerne af disse muligheder for sttte til skovbrug kommer der ligeledes get sttte til det vedvarende rstof tr .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , det er meget vigtigt , at miljpolitikken integreres med landbrugspolitikken , lige som det er vigtigt , at miljpolitikken integreres med al politik i Den Europiske Union .
Ved landbrugspolitikken er det , som nvnt her , beskyttelsen af grundvandet , som er vigtig .
Det er et klart fremskridt , at der krves overholdelse af miljnormer som en direkte betingelse for udbetaling af indkomststtten , men p den anden side skal det ogs vre soleklart , at sttte ydes kun , nr reglerne bliver overholdt .
Men vi skal vre glade for , at vi er kommet s langt .
Nu opstr der et sprgsml om , hvordan medlemsstaterne modtager dette , som jeg kalder et fremskridt . Hvordan bliver dette kontrolleret ?
Er der stadig behov for overgangsperioder ?
Hvordan skal dette drftes ?
Skal der f.eks. benyttes den fremgangsmde , at der udarbejdes adfrdskodeks for landbrug efter modellen med en bredygtig udvikling , s den kan sammenlignes med den gennemfrte politik , og frst derefter kan den direkte indkomststtte udbetales ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Myller , for det frste vil der naturligvis blive frt en passende kontrol , i forbindelse med hvilken vi - som altid i sdanne sprgsml - vil have et delt ansvar .
Det vil sige , at den lokale kontrol p landbrugsbedrifterne primrt vil vre medlemsstaternes opgave , og Kommissionens tjenestegrene vil f til opgave at pse og kontrollere , at medlemsstaterne rent faktisk lever op til denne forpligtelse i tilstrkkelig grad .
Derudover m De huske p , at vi her , for s vidt angr gennemfrelse og anvendelse af landbrugspraksis og finansiering af de direkte udbetalinger , har at gre med midler fra garantifonden , hvilket naturligvis betyder , at de samlede udgifter derudover er underkastet EUGFL-kontrol .
Det vil sige , at hvis medlemsstaterne ikke i tilstrkkelig grad lever op til en passende , ndvendig kontrol , har vi mulighed for , nr afregningen finder sted , at foranledige sanktioner over for de medlemsstater , som ikke udfrer disse hverv godt nok .
<SPEAKER ID=31 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , den mde , vi har grebet det an p p miljomrdet , illustreres meget godt af nitratdirektivet .
P det tidspunkt , hvor det var klart , at medlemsstaterne skulle have gennemfrt nitratdirektivet , lavede vi simpelthen en undersgelse i samtlige medlemsstater af , hvor langt man var net i gennemfrelsen .
Den rapport offentliggjorde vi , og vi indledte retssager mod - s vidt jeg husker - tolv medlemsstater , som ikke havde gennemfrt nitratdirektivet .
Jeg tror , at en sdan fremgangsmde , hvor man gennemgr situationen i alle medlemsstater , styrker vores muligheder for at f medlemsstaterne til at gennemfre lovgivningen .
Det er selvflgelig - og det er jeg helt enig med fru Myller i - fuldstndig afgrende for trovrdigheden af vores politik , at den ogs gennemfres af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , nr hr. kommissr Fischler og fru Bjerregaard foreslr en flles strategi i Europa-Parlamentet , er jeg altid specielt p vagt , fordi der nemlig i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i de sidste fem r og p miljomrdet efter min mening overhovedet ikke er foreget nogen harmonisering , tvrtimod !
De sidste fem rs miljlovgivning har formelig vret spkket med vage retsbegreber som f.eks. Best Available Technology ( BAT ) , hjt beskyttelsesniveau , god landbrugspraksis etc . Det skal omsttes til national ret , og frst da , hr .
Fischler , nr der er en flles linje dr , kan De anstille undersgelser .
<P>
Mit sprgsml til Dem , fru Bjerregaard : Agter De at definere dette store antal vage retsbegreber p dette omrde via Ispra eller hvordan ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Bjerregaard">
Allerfrst m jeg sige til hr . Florenz , at jeg helt trygt overlader sprgsmlet om en definition af og en nrmere redegrelse for , hvad godt landmandskab er , til min kollega , hr .
Fischler . Men jeg vil godt sige , at vi i betragtning af de mange diskussioner , som jeg har haft med Miljudvalget , kun kan glde os over , at der nu foreligger en flles meddelelse om milj og landbrug .
Jeg er sikker p , at Parlamentet - hvis vi havde diskuteret dette sprgsml for to-tre r siden - ville have forsvoret , at vi kunne f en situation med et dokument som Agenda 2000 , hvor der indgr s megen miljtnkning i landbrugspolitikken , som tilfldet er .
Det er klart , at der kan vre omrder , hvor man gerne vil n lngere , og hvor der er srlige nsker , men jeg synes ligesom fru Myller , at der er al mulig grund til at glde sig over , at vi er net s langt , som vi er i dag .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand , jeg har to sprgsml .
I 1950 var 35 % af den europiske befolkning beskftiget i landbruget .
I dag er det 5 % .
Med denne reform og med den ldning , der karakteriserer denne sektor , vil der i 2006 vre mellem 2 , 5 og 3 % .
Mit frste sprgsml er , om miljet kan bevares , hvis landbrugsomrderne affolkes ? Thi det er jo i den retning , reformen gr ...
<P>
Det andet sprgsml : Hvordan kan man fremme miljet ved at bruge 50 % af budgettet p disse 5 % , der om kort tid kun vil vre 2 , 5 % ?
Og dt oven i kbet ved at sttte produktionen , alts ved at animere producenterne til at anvende alle mulige produktionsfremmende foranstaltninger og ved ikke at bevare beskftigelse , ved ikke at bevare kvalitet , ved ikke at bevare milj og ved ikke at bevare tryghed .
Hvordan kan kommissren forene den politik , som han siger , at han gr ind for , med affolkning og betaling til produktionen ?
Og desuden : ...
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=35 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Campos , for det frste er der udgifterne i forhold til den procentsats , landbobefolkningen udgr af den samlede befolkning .
Hvis De vil vre fair , skal De sammenholde dem med samtlige offentlige udgifter .
Hvis De lgger de nationale budgetter sammen med fllesskabsbudgettet og dernst udregner landbrugesandelen , nr De frem til strrelsesordenen 2 % til 5 % af befolkningen .
Det forekommer ikke mig at vre srlig overdrevent .
<P>
For det andet s hvad angr arbejdspladser i landbruget , kan jeg kun sige n ting .
Jo mere miljvenligt vi driver landbrug , jo flere arbejdspladser kommer det til at give og ikke omvendt .
Derfor er det initiativ , at vi i hjere grad integrerer miljelementer i reformen , absolut i landbrugets og arbejdspladsernes interesse .
En ting skal De huske p .
Nr vi nu drfter , at vi agter at forlange disse ekstra ydelser af det europiske landbrug og dt i langt hjere grad end det , de oversiske konkurrenter skal prstere , bliver vi ogs ndt til at vre rede til at betale for det .
Og s bliver man ndt til at holde op med at fremfre det argument , at landbrugsreformen ikke m koste noget !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , der er allerede et antal gange talt om gennemfrelsen af nitratdirektivet .
P en skriftlig foresprgsel fra min side svarede Kommissionen for nylig , at der ikke er nogen ensartede regler for analyse af grundvand for at se , om direktivet gennemfres ordentligt .
Det forekommer mig at vre et meget svagt grundlag for kontrol af lovgivning .
Hvornr sker der en forbedring deraf ?
<P>
Det andet sprgsml . Nitrat i grundvand behver ikke kun at komme fra husdyrgdning .
Det kommer ogs fra kunstgdning , og det kunne ogs komme fra fabrikker , vandrensningsanlg og s videre .
Hvordan agter Kommissionen at skelne mellem nitrat i grundvandet fra disse kilder og nitrat fra husdyrgdning for sledes ikke fuldstndigt at lgge byrden p landbruget ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det er selvflgelig ikke Kommissionens opgave at skelne imellem , om nitrat kommer fra den ene eller fra den anden kilde .
Det , der er vores opgave , er at kontrollere , om medlemsstaterne overholder nitratdirektivet , og det vil simpelthen sige , at der fres kontrol med , hvor meget nitrat der er i grundvandet .
Det er det , vi gr .
Det er det , vi undersger , og det har s vist sig , at de omrder , hvor man har haft srlige problemer i forbindelse med nitratdirektivet , ogs har vret omrder med en meget tt husdyrproduktion , hvad enten det har vret kvg eller svin , men isr svin har voldt store kvaler .
Det er derfor , visse lande har haft udprgede vanskeligheder med at gennemfre nitratdirektivet .
Men som sagt , det er ikke vores opgave at kontrollere , om det kommer fra den ene eller den anden kilde , men vi skal srge for , at direktivet bliver overholdt .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , mit sprgsml er rettet til begge kommissrer .
I morgen skal vi stemme om et ret s vigtigt stykke lovgivning , nemlig hr . Kindermanns betnkning om dyrevelfrd .
Jeg vil gerne vide , hvordan Kommissionen ser p situationen .
I Det Forenede Kongerige lider svineproducenterne f.eks. som flge af dyrevelfrdslovgivningen .
I Sverige sknnes det , at miljlovgivningen i dette land lgger en svensk krone pr. kg oveni kdprisen .
Hvordan ser Kommissionen p beskyttelsen af det europiske landbrug , nr der er tale om import fra lande , der ikke har den form for dyrevelfrdslovgivning , som vi har i Den Europiske Union ?
Jeg vil bede kommissrerne om ikke at bruge argumentet om , at det er forbrugerne , der bestemmer .
Forbrugernes beslutning gr p prisen .
Jeg hber , at jeg kan f et tilfredsstillende svar .
<SPEAKER ID=39 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad angr dyrebeskyttelse , vil jeg gerne gre opmrksom p , at dette emne for det frste - for at imdeg netop det argument om internationale konkurrenceforvridninger - skal spille en rolle under den nste WTO-runde og skal vre genstand for forhandling under de kommende landbrugsforhandlinger .
<P>
For det andet gr jeg opmrksom p , at det i og for sig er en selvflge , at bestemmelser om dyrebeskyttelse skal overholdes .
Det kan aldrig hverken i forbindelse med landbrugets dyrehold eller anden form for dyrehold accepteres , at de love , der findes derom , overtrdes .
Det , vi imidlertid har fastsat derudover , navnlig i forbindelse med sttte til investeringer i landbrugsbedrifter , er , at hvis en landmand srger for , at hans husdyrhold foregr p en srlig dyrevenlig mde og investerer i den retning , vil han f mere sttte end en landmand , der kun agter at overholde mindstenormerne .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
P GD XXIV ' s hjemmeside p Internettet har jeg set rapporten fra Den Rdgivende Forbrugerkomit om reformen af den flles landbrugspolitik .
Det er en meget hrd anklage , der giver udtryk for forbrugernes synspunkt , og som ogs prcist gr igen i BEUC ' s holdninger .
Jeg har flgende sprgsml : Hvad er Deres vurdering i den forbindelse , og ptnker De at foretage Dem noget for at skabe en bedre overensstemmelse mellem landbruget og forbrugernes krav ?
<SPEAKER ID=41 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , p det punkt kan jeg kun erklre mig enig med hr .
Fantuzzi . Jeg finder det ret beset meget beklageligt , at denne rapport til dels bygger p pstande , som hverken falder sammen med vores virkelige forslag eller med debatniveauet .
Jeg opfordrer til , at vi i fllesskab over for offentligheden prver p at f tilvejebragt en mere objektiv oplysning , s vi kan forhindre , at landbruget her ensidigt brndemrkes , uden at det er begrundet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml til fru Bjerregaard .
Jeg er naturligvis glad for samarbejdet mellem de to kommissrer i forbindelse med problemstillingen mellem landbrug og milj , men jeg er bange for , at der kan opst en risiko i sektorens fremtidige udvikling , nemlig risikoen for overfrelse af skadelige virkninger .
<P>
Jeg synes , at biodiversiteten er vsentlig .
Men nr jeg ser , at Kommissionen og nrmere betegnet fru Bjerregaards administration er favorabelt indstillet over for genteknologier og markedsfringen af genetisk modificerede organismer , uden at vi rder over en seris evaluering af deres indvirkning p biodiversiteten , rejser der sig nogle sprgsml i mig .
<P>
Jeg vil gerne vide , om fru Bjerregaard er parat til at tage den tilladelse , som er blevet givet for visse genetisk modificerede organismers vedkommende , op til fornyet overvejelse , hvis det viser sig , at denne tilladelse har negative virkninger for biodiversiteten .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , til sprgsmlet om de genetisk modificerede organismer vil jeg gerne sige , at Kommissionen har vret meget omhyggelig med ikke at bringe sig i en situation , hvor vi enten skulle sige , at dem ville vi have , eller dem ville vi ikke have .
Det , vi i stedet har gjort , er i frste omgang at interessere os for , at alle de mennesker , der havde brug for at vide besked , ogs fik besked , og det gjorde vi ved meget tidligt at gennemfre en mrkning af produkterne .
<P>
Dernst har vi taget fat p det andet sprgsml , der blev rejst , nemlig virkningerne af GMO ' erne .
Det er klart , at vi ogs er opmrksomme p sammenhngen med biodiversiteten .
Det betyder , at vi i det nye forslag , som ligger til behandling her i Parlamentet , er meget klare med hensyn til sprgsmlet om risikoanalyser .
Men vi har ogs taget fat p langtidseffekterne , og det var vist egentlig det , der blev spurgt om .
Vi br selvflgelig undersge , hvad det indebrer , nr man udstter sdanne produkter i naturen , og om det p lngere sigt kan have nogle virkninger .
Det flger vi meget nje , og som sprgeren mske ved , indeholder forslag 90 / 220 jo nogle bestemmelser om , at GMO-produkter ikke bare er godkendt p tid og evighed , men skal tages op til vurdering igen , fordi man ikke kan udelukke , at vi fr nogle erfaringer med langtidseffekten , eller at vi fr nogle nye oplysninger .
S vi prver alt i alt at vre s forsigtige , som vi overhovedet kan , og s glder jeg mig i vrigt til den debat , jeg benbart skal have med Parlamentet i februar mned .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Jeg takker Kommissionen for dens indlg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Forsvarsrelaterede industrier
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0482 / 98 ) af Titley for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen  Gennemfrelse af Unionens strategi vedrrende de forsvarsrelaterede industrier  ( KOM ( 97 ) 0583 - C4-0223 / 98 ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Titley">
Hr. formand , det europiske industrielle , videnskabelige og teknologiske grundlag er vsentligt for Den Europiske Unions sikkerhed .
Det er dette grundlag , der giver os den kapacitet og evne , der skal til for at understtte de politiske og militre sjler i den europiske forsvarsidentitet som udtrykt via FUSP , Vestunionen og NATO .
<P>
Denne udtalelse er lige s sand i dag , som den var det , da jeg fremsatte den i min frste betnkning for nsten to r siden .
Ikke desto mindre bliver dette grundlag fortsat svagere p trods af , at Europa har en rkke fremtrdende virksomheder .
Vi har mistet 50 % af arbejdspladserne i denne sektor i de sidste 10 r .
I 1995 importerede EU seks gange vrdien af sin eksport fra USA .
I 1985 var forholdet 4 : 1 .
rsagerne til dette er skitseret meget klart i min frste betnkning , men kan opsummeres i en statistik . Vi har 43 forsvarsrelaterede virksomheder og et forsvarsbudget p EUR 94 , 5 milliarder .
USA har 14 forsvarsrelaterede virksomheder og et forsvarsbudget p EUR 212 milliarder . Yderligere 75 % af det , vi importerer , kommer fra USA .
Vi handler ikke engang med hinanden . Samhandlen inden for EU udgr kun 4 % -5 % af vores indkb .
<P>
Det er ikke , fordi vi ikke er klar over problemet .
Jeg har brugt de sidste tre r med at deltage i endelse konferencer , hvor alle er enige om problemet , de fleste er enige om lsningen , men meget f synes at vre villige til at tage de ndvendige skridt .
Dette er t omrde , hvor retorik og handling nsten aldrig stemmer overens .
Jeg fler rent faktisk ofte , at alle de involverede aktrer cirkler forsigtigt omkring hinanden i en minutist koreograferet dans fra det 18. rhundrede , hvor det , vi rent faktisk har brug for nu , er en god portion rock and roll .
Jeg er sikker p , at kommissr Bangemann med glde vil tage fringen i denne rock and roll .
<P>
Der er naturligvis gjort fremskridt .
Der har vret nedsttelsen af POLARM .
Vi har fet afsnittet om forsvarssamarbejde i Amsterdam-traktaten .
Vi har oplevet oprettelsen af OCCAR .
Vi har hrt erklringer fra statschefer om , hvor vigtigt dette er .
Der var hensigtsskrivelsen af 6. juli fra de seks forsvarsministre , hvilket rent faktisk var et meget vigtigt skridt p vejen , ja og det var adfrdskodeksen for vbensalg da s sandelig ogs .
Vi har fet WEAG-handlingsplanen , der blev vedtaget i november sidste r , men der bliver ikke altid handlet i dette afsnit .
Sidste r var der hensigtserklringen om at etablere en europisk luftfarts- og forsvarsvirksomhed , men ingen kan blive enige om , hvordan vi gr det , og der er en kamp mellem dem , der mener , at der br vre store statsinvesteringer , og dem , der mener , at det br vre en privat virksomhed .
<P>
Vi blev for lang tid siden enige om , at Airbus skulle vre n enkelt virksomhedshelhed , men aftalen er rent faktisk endnu ikke blevet underskrevet .
Det er blevet noget i retning af at se Beckets skuespil Mens vi venter p Godot .
Det var meningen , at helikopterproducenterne Westland og Agusta skulle sammensluttes , men de kvles stadig om simple vurderingssprgsml .
Det var meningen , at British Aerospace og DASA skulle sammensluttes , men de kunne ikke blive enige om grundlaget for aktiebeholdningen , som er uforeneligt .
Og der har vret det ofte foreslede , men aldrig fuldbyrdede gteskab mellem Arospatiale og Dassault .
<P>
I Europa tager det os faktisk tre gange s lang tid at etablere en virksomhedssammenslutning , som det gr i USA , og slutfacit er mindre .
British Aerospace / Matra slger for USD 1 , 5 milliarder sammenlignet med dets vsentligste amerikanske konkurrent , der slger for USD 5 milliarder .
Jeg vil ikke sige mere om sagaen om Euro-fighter , Horizon eller det pansrede universalkretj .
Sammenlign denne lille minuet med rock and roll i USA , hvor der siden 1992 har vret en masse virksomhedssammenslutninger , hvilket dybest set har resulteret i virksomheder , der er 3  gange strre .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at vi gr noget nu .
Vi m gre brug af alle vores ressourcer .
Der br ikke vre noget institutionelt kvleri .
Der br ikke vre nogen holden p vrdigheden eller p formerne .
Kommissionens nylige meddelelse er s vigtig , fordi den viser en vilje til at anvende alle de midler , vi har til rdighed , hvad enten de er fllesskabs- eller medlemsstatsinstrumenter .
Virksomhederne skal for det frste have lov til at gre deres arbejde i overensstemmelse med kommerciel logik .
Regeringerne br holde sig i baggrunden og kun gre brug af artikel 223 , nr det er absolut ndvendigt .
<P>
Det er rent faktisk , hvad British Aerospace , der formentlig er det , der kommer nrmest i industrien til en lderjakkekldt rocker , gr i dets fusioner og sammenslutninger med selskaber som Saab og Matra .
Den nylige sammenslutning med GEC / Marconi er en god forretning , for den er baseret p principperne om aktionrvrdi , og det er vigtigt med et solidt finansielt fodfste , hvis vi skal have noget for pengene til skatteyderne .
Det er ogs vigtigt , fordi det , vi har set i USA , er , at sammenslutningerne har fulgtes ad parvis som i Noas ark .
De har ikke forsgt at tvinge alt for mange virksomheder sammen p n gang .
Derfor mener jeg , at der er plan i British Aerospace ' s sammenslutning med Marconi .
<P>
For det andet m vi nu til at flge Kommissionens handlingsplan og anvende principperne om et flles marked s vidt muligt .
Vi br ogs gre brug af FUSP-instrumenterne til at faststte en flles holdning om et samarbejde p vbenomrdet , selvom denne flles holdning m vre fleksibel og tage hensyn til denne srlige industris behov .
Vi m ogs til at skabe strre klarhed omkring FUSP og den europiske forsvarsidentitets mde at fungere p , og derfor er det initiativ , der er taget af den britiske premierminister , og San Malo-aftalen s vigtige .
Vi m til at finde en eksakt definition af , hvad Petersberg-opgaverne betyder for vores militr , sledes at industrien ved , hvilket udstyr den skal levere .
Hvad indkb af forsvarsmateriel angr , m vi bevge os frem imod et europisk vbenagentur og om forndent bringe OCCAR og WEAG sammen i et lst arrangement .
Der er behov for en betydelig koordinering her , hvilket der i sandhed ogs er , hvad forskningen angr .
Vi m fastsl , at den bedste leverandr lber af med kontrakten .
Vi br ikke mere stte vores lid til at opn en rimelig modydelse .
<P>
Ja , hvis vi ikke snart begynder at rokke , vil amerikanerne helt bestemt rulle hen over os .
Nr dette er sagt , er det ikke hensigten , at denne betnkning skulle vre antiamerikansk .
Det er snarere sdan , at vi har behov for en strk industri , hvis vi skal kunne konkurrere eller samarbejde med amerikanerne , og hvis vi skal kunne opfylde NATO ' s sikkerhedskrav i overensstemmelse med den europiske forsvarsidentitet .
Vi br sge at samarbejde med amerikanerne , for dette er jo , nr alt kommer til alt , en global industri , og europiske virksomheder er jo i realiteten ikke lngere europiske virksomheder .
De har investeringer i USA , og selskaber som Boeing har investeringer i Europa .
S lad os holde op med denne kunstige sondren og bygge en strk europisk industri , der kan samarbejde med amerikanerne .
Rent faktisk ved jeg , at industrien vil hade mig for at sige dette , men den logiske konsekvens af Boeing / McDonnell Douglas-fusionen er , at det nste skridt frem br vre en forbindelse mellem Airbus og Lockheed Martin .
S vil vi f global konkurrence i luftfartsindustrien .
<SPEAKER ID=47 NAME="Cars">
Hr. formand , demokratiet og friheden er vrd at forsvare .
Hvis man ikke havde haft den vilje i Europa og USA , nr den var allermest pkrvet , havde ingen af os siddet her i dag .
I Europa har vi ogs oplevet , at et godt forsvar forhindrer krig og medvirker til , at mgtige diktaturstater gr i stykker indefra .
I l af et godt forsvar kan frihedsiden trnge igennem og nedbryde selv de tykkeste mure .
<P>
De mnd og kvinder i vores medlemslande , som har ptaget sig opgaven at garantere for Europas forsvar , har ret til at f adgang til moderne vben .
Det sprgsml , som vi m stille os selv i dag , er , om det er vigtigt , at en del af disse vben kan udvikles og fremstilles i Europa .
Svaret fra mig og fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er et ubetinget ja .
Det er vigtigt , at Europa er langt fremme , ja allerlngst fremme p nogle omrder .
Hvis vi selv har noget at tilbyde som producenter , bliver vi ogs respekteret som kunder .
I modsat fald ges risikoen for , at vi m tage til takke med , hvad slgeren vil tilbyde os , og det til de priser , som slgeren finder rigtige .
<P>
I en tid med langvarig fred - noget , som vi nu tr hbe p - er det naturligt , at vi skrer ned p vores forsvarsudgifter .
S meget vigtigere bliver det s , at vi samordner den skrumpende europiske forsvarsindustri , sledes at det , der bliver tilbage , kan bevare konkurrenceevnen , kan levere de vben til vores forsvarsmagter , som de behver , og ogs gre det interessant for USA at udveksle erfaringer og forsvarsmateriel med os .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , den meget lidenskabelige forsvarstale , ordfreren , Gary Titley , holdt , gr det jo nsten overfldigt at komme ind p denne betnkning endnu en gang .
Jeg vil imidlertid gerne som det frste takke Gary Titley for hans betnkning , fordi han utrtteligt tager et meget vigtigt bde konomisk og forsvars- og sikkerhedspolitisk emne op til behandling .
Hvad angr den konomiske side , skal vi ikke gre os nogen illusioner .
USA , som naturligvis altid gr ind for den helt frie handel og for konomiens helt frie udfoldelse , er yderst interesseret og aktiv , nr det drejer sig om at forsvare deres egen industri og sikre dens position p verdensmarkedet .
<P>
Det glder navnlig alt det , som har at gre med forsvarsindustri , luftfartsindustri etc . Derfor bliver vi , hvis vi ikke vil virke naive , ndt til at svare p det fra europisk side .
Det gjorde Gary Titley ogs klart . Ogs Kommissionen har gjort det klart , at den er rede til at svare p denne form for konkurrence uden derfor at give anledning til nye monopolstillinger .
Men det er netop en international konkurrence , der foregr her , og det bliver vi ndt til at svare p .
<P>
For det andet vedrrende det forsvarspolitiske plan : Vi taler - forelbig taler vi stadig , men forhbentlig vil vi ogs snart tage konkrete skridt - om en europisk forsvarsidentitet .
Vi taler om , at Europa inden for visse rammer bliver ndt til ogs at ptage sig opgaver uden hele tiden at skele til NATO eller navnlig USA for at se , hvad der kommer derfra .
En sdan europisk forsvarsidentitet kan ikke betyde fuldt autarki , men der er absolut behov for et minimum af selvstndig rustningsindustri naturligvis sammen med et samarbejde med amerikanerne .
Jeg hber , at hr . Gary Titley har ret i , at det , der nu foregr mellem britiske og amerikanske virksomheder , ikke forhindrer , at der p europisk plan realiseres tilsvarende beslutninger og fusionsplaner .
Tvrtimod , mske lgges der derved pres p , s vi nu hurtigt nr frem til lignende beslutninger om at opbygge en europisk industri , ikke imod den amerikanske , men som strk partner .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege - ogs dt str i betnkningen , selvom det ikke udgr betnkningens kerne - at vi i Europa-Parlamentet br altid , ogs nr vi taler om forsvar , samtidig tale om nedrustning .
Alle disse bestrbelser med henblik p en europisk forsvarsidentitet , en europisk forsvarsindustri str for os socialdemokrater ikke i noget modstningsforhold til at foretage yderligere nedrustningsskridt .
Det str fortsat p dagsordenen !
Den sikreste verden er en verden , hvor nedrustning skrives med stort N , og derfor br man ikke spille det ene ud mod det andet .
Desvrre lever vi en verden , hvor rustning er ndvendig og hvor vi er ndt til at foretage yderligere moderniseringer .
Det skal vi gre p europisk plan og samtidig kmpe for , at verden globalt nedruster .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="De Melo">
Hr. formand , kre kolleger , vi er allerede godt forvnt med hr . Titleys mange og velgennemarbejdede betnkninger om forsvarsrelaterede industrier .
Hr . Titleys store indsats har gjort Europa-Parlamentet re , har pkaldt sig de europiske institutioners opmrksomhed og har lagt op til en ndring af en forkert politik , hvad angr de vbnede styrkers bevbning i de lande , der indgr i Den Europiske Union .
Tillad mig , hr . Titley , at jeg her meddeler min og min gruppes fulde tilslutning til Deres betnkning .
<P>
Jeg vil dog gerne give udtryk for en vis pessimisme i forhold til den dynamik , som en europisk vbenpolitik kan f for den flles forsvarspolitik : punkt 3 i Deres betnkning .
Jeg tror tvrtimod , at kun en effektiv flles forsvarspolitik for alvor og p den rigtige mde vil kunne fre til en samstemt strategi i den europiske vbenindustri .
Vi kommer efter min opfattelse til at vente i endnu mange r , fr vi kan handle i fllesskab p forsvarspolitikkens omrde .
Vi fler os trygge ved den amerikanske forsvarsparaply , selvom vi samtidig beklager vores sekundre rolle i udenrigspolitiske sprgsml .
Og s lnge denne situation bestr , ser jeg ingen strk vilje , isr ikke i visse af EU ' s medlemsstater , til at udvikle og virkelig acceptere en EU-strategi p vbenomrdet .
<P>
Tillad mig ogs en hurtig omtale af det bilaterale og multilaterale samarbejde , som jeg ikke nsker at forklejne betydningen af . Det er udmrket med sdanne initiativer , der ofte har WEU ' s sttte .
Men de er sporadiske og undseelige , fordi de savner almindelig politisk opbakning i Unionen .
Hvad angr vbenkvalitet , fjerner vi os i EU for hvert r , der gr , mere og mere fra vores amerikanske allierede .
Og ogs , hvad angr forsvar .
Det er derfor , vi er stadig mere understter og ikke herrer i verdenspolitikken .
Hr . Titleys betnkning gr EU opmrksom p disse problemer og har derfor vores fulde tilslutning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , med rette har Kommissionen prioriteret udviklingen af en europisk politik vedrrende vbenindustri .
Den europiske industri er opsplittet og taber konkurrencekampen med de amerikanske konkurrenter .
Heldigvis tager denne industri selv af og til et initiativ til samarbejde , fusion eller stordrift .
Men alligevel , lovgivning kan ikke vre bagefter .
<P>
Medlemsstaterne har beget en stor fejl ved stadigvk at udelukke vbenindustrien , ogs i Amsterdam , fra det indre marked .
Ved at forsvare deres egen nationale industri underskriver vores regeringschefer sledes ddsdommen over samme industri .
Forhbentlig kan Kommissionens nuvrende forslag skabe forandring heri .
Men europisering af industrien betyder ogs europisering af eksportkontrolreglerne .
Adfrdskodeksen fra juli sidste r var det frste lille skridt , og nu er yderligere skridt ndvendige .
<P>
Min gruppe , Den Liberale Gruppe , sttter det tyske formandskabs forslag om ogs at omstte denne adfrdskodeks til lovgivning .
Det drejer sig ikke blot om industrien , men ogs om lovgivningen .
Endvidere nsker jeg at takke hr . Titley for de mange timer , som han har givet os til at diskutere hans betnkning , bde i Underudvalget om Sikkerhed og i Udenrigsudvalget .
Min kompliment .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , hr . Titley gr et stort stykke arbejde i Udenrigsudvalget som koordinator for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Nr det lige prcis drejer sig om vbensprgsml , synes jeg , han brer prg af en lidenskab og en fanatisme , som han mske hellere skulle anvende til at indrette sig efter de faktiske forhold og sl koldt vand i blodet .
Jeg tror nemlig , Den Europiske Union vil beg en fejltagelse , hvis den gr ind i et blindt  konkurrencers  med USA inden for vbenindustrien , nr EU ikke engang har nogle principper og grundmekanismer for sin udenrigspolitik .
<P>
Hvis vi ser p de store begivenheder som f.eks. det angreb p Irak , der lige har fundet sted , er der nogle lande , der bakker amerikanerne op , andre lande , der stikker hovedet i busken , og andre lande igen , der kommer med kritiske kommentarer . Hvad skal vi basere en sdan vbenpolitik p ?
Jeg synes , vi bevger os ud p gyngende grund .
Det vigtigste her er , at vi opstiller nogle principper og et grundlag for vores udenrigspolitik , og derefter kan vi se p konomiske og strategiske vbenmssige sider af sikkerheden .
<P>
Jeg vil naturligvis ogs sige , at hr . Titleys betnkning indeholder vigtige konklusioner , som vi kan sttte p trods af vores generelle og principielle holdning , f.eks. vedrrende fortsttelsen af Konver-programmet , foranstaltninger vedrrende antipersonelminer og kodeksen for vbeneksport , som vi er bange for blot vil komme til at st som et princip .
Og vi ved udmrket , at EU-landene stadig har en sort samvittighed p grund af den vbeneksport , vi foretager i forskellige retninger , heriblandt til de mest grusomme og bloddryppende regeringer uden for Europa .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , har De mske glemt det ?
Vi lever i tiden efter den kolde krig , Europa er omgivet af lutter venner .
Det er en tid med fred .
Det er tid til nedrustning .
Det er rustningsindustrien , som ikke er rede til at tilpasse sig en nedrustningstids nye mlestok , og som slr alarm .
Den krver industrielle koncentrationsprocesser , som ikke ville kunne tillades p det civile omrde .
Den krver subventioner , den krver politisk sttte til vbeneksport , den krver lempelser af kartelpolitikken .
Hvad er det , der tvinger os til at give efter for disse krav , nr vi nu ved , at det er meningslst , nr vi nu ved , at det ikke lser menneskehedens globale problemer , problemerne arbejdslshed og fattigdom og de problemer , klimandringen medfrer ?
Husk p , at vi udarbejdede Konver-programmet , fordi det skulle trde i stedet for oprustning og ikke supplere den .
Derfor siger De Grnne nej til denne betnkning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig de kritiske rster , som vi har hrt her i dag i forbindelse med denne betnkning og i forbindelse med Kommissionens meddelelse .
Der er for mange vben i verden , kernevbnene skal forbydes fuldstndigt , og antallet af konventionelle vben skal formindskes drastisk .
Der slges alt for mange vben til srbare omrder , hvad enten det sker legalt eller ej , og det fr kun volden og den manglende sikkerhed i verden til at ges .
Adfrdskodekserne er ufuldstndige og anvendes drligt .
<P>
Hvis De sprger efter en europisk politik , siger vi ja til en europisk udenrigspolitik og en europisk sikkerhedspolitik , som sttter disse frnvnte prioriteter .
Vi vil have vben , for s vidt som de er absolut ndvendige .
Det eneste , som jeg derfor fuldt ud kan love at sttte , er , og det er min personlige opfattelse , at sprgsmlet afstemmes inden for et flles europisk omrde .
Hvad resten angr , har jeg andre prioriteter .
<P>
Jeg nsker en flles nedrustningspolitik .
Jeg nsker omstilling af vores egen vbenindustri til en industri med fredelige mlstninger .
Jeg nsker , at s f arbejdstageres eksistens som muligt er afhngig af vbenproduktionen .
Jeg beder om en juridisk bindende vbeneksportordning p europisk plan .
Jeg tilslutter mig bestemt anmodningen om , at Rdet hvert r forelgger Parlamentet en konsolideret beretning om vbeneksporten og om gennemfrelsen af adfrdskodekserne .
<P>
I mellemtiden m vi konstatere , at der i forbindelse med de omstruktureringer , som i jeblikket er i gang , synes at vre srdeles ringe europisk inspiration .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , EU-Kommissionen vil gennemfre en europisk politik vedrrende de forsvarsrelaterede industrier .
Det er godt , for det er aldrig for sent at gre noget godt !
Og iflge Titley-betnkningen skal den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet bekrftes - indtil hr er jeg enig - men i henhold til betnkningen skal det ske i NATO-regi . Dt gr mig bedrvet !
<P>
Som den skeptiker , jeg er , var det sovjetiske uhyre i sin tid efter min opfattelse grund nok til , at Europa glemte interessekonflikterne med USA for at gre front mod en flles fjende .
Siden da er disse modsigelser blot blevet endnu strre med Den Europiske Unions udvikling .
I dag kan kun et angreb fra rumvsener f mig til for et jeblik at glemme , at Europa er USA ' s strste konkurrent , og at USA ikke holder op med at lgge hindringer i vejen for vores udvikling .
<P>
Endnu en gang kan man ikke rbe  Lnge leve et frit Europa  uden at sige nej til NATO .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige , at betnkningen af Titley er en vigtig betnkning , der kommer p et betydningsfuldt jeblik .
Jeg mener i vrigt , at den ikke er i modstrid med den grundlggende opfattelse , som mange af os har , og som vi gentager . At kontrollere fremstillingen og eksporten af vben , det vil sige tage dette sprgsml op , er nemlig allerede en mde , hvorp man kan forhindre , at det er vbnene og vbenproducenterne , der frer politik , hvilket vi netop ikke nsker .
Det er derfor en vigtig betnkning , og det er det navnlig af tre rsager .
For det frste fordi den fr det bedste ud af den europiske forsvarsindustri , som er i stand til at oprette europiske koncerner og til at konkurrere med de andre , isr med USA , og fordi den sttter den videnskabelige forskning og de avancerede teknologier . Desuden skal der samtidig hermed indfres en samordning mellem staterne , s der skabes en referenceramme .
<P>
For det andet fordi man , nr man taler om forsvarsindustrien , med det samme bliver opmrksom p ndvendigheden af at indfre en flles udenrigs- og forsvarspolitik . En sdan er absolut ndvendig for at give Den Europiske Union international trovrdighed .
Ud fra den betragtning mener jeg , at det er lige s vigtigt med en samordning med ansgerlandene .
<P>
For det tredje fordi det efter min mening er rigtigt at benytte sig af , at der bliver fastlagt en adfrdskodeks for vbeneksport ; en kodeks , som faststter nogle regler for dette meget vanskelige omrde og gr det mere moralsk , og som gr det mere gennemsigtigt og netop forhindrer , at vbeneksporten er i modstrid med Den Europiske Unions politik .
Det var vigtigt , at det tyske formandskab for nylig bekrftede sine intentioner om at gre adfrdskodeksen mere bindende juridisk set .
Det er den rigtige vej at g .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve , at betnkningen af Titley indeholder et lille punkt , som vi br gre opmrksom p her , nemlig punktet om alle staternes ratificering af Ottawa-konventionen om antipersonelminer .
<P>
I betragtning af alle dens aspekter mener jeg sledes , at denne betnkning er vigtig .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg s gerne , at denne vigtige betnkning blev drftet ud fra sikkerhedspolitiske aspekter og ikke s meget ud fra den konomiske politiks aspekter , for den er et vigtigt skridt i retning af gennemfrelsen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vi jo vel langsomt br ophre med at strides om , da den er en politisk ndvendighed .
Med henblik p den er der netop - man kan sige desvrre - ogs brug for en forsvarsmaterielpolitik , som netop br koordineres p europisk plan .
Hvorfor ?
Jeg er for det frste overbevist om , at det er vigtigt , at Europa bevarer en vis selvstndighed i forsyningen med militrudstyr .
Det er ikke s meget den konomiske konkurrence som den sikkerhedspolitiske selvstndighed over for USA , der er vigtig for mig i den sammenhng .
<P>
For det andet er det ogs helt afgrende , at vi kun gennem en koordinering fjerner den eksisterende overkapacitet i Europas rustningsindustri og dermed tillige forhindrer forkerte tildelinger af finansielle midler til ordrer p krigsmateriel , som tildeles ud fra det motto , at vi vil bevare arbejdspladser ved hjlp af get beskftigelse .
Vi kender alle disse eksempler fra vores hjemlande .
Det forekommer mig endvidere vigtigt , at de central- og steuropiske lande konsekvent tages med .
Det er dem , der har de strste problemer her , og jeg mener , at det navnlig med henblik p udvidelsen af EU og ogs af NATO er vigtigt , at vi tager dem med her , og jeg beklager - hvormed jeg sttter tendensen i betnkningen - at Konver-programmet ikke viderefres .
Det m vi absolut krve !
<P>
I sidste instans drejer det sig ikke om et marked .
Krigsmateriel er ikke nogen markedsartikel , og jeg tror , at det er det sikkerhedspolitiske aspekt , der er afgrende , og derfor er det vigtigt , at vi netop koordinerer rustningsindustrien og leverancerne af materiel p europisk plan af hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , mine damer og herrer , i forlngelse af meddelelsen fra 1996 foreslog Kommissionen i 1997 en handlingsplan for de forsvarsrelaterede industrier .
Kommissionen vil i konkurrencens navn anvende princippet om fri konkurrence uden at tage hensyn til sektorens srlige forhold , der isr er karakteriseret af en snver forbindelse mellem forsvar og suvernitet .
Kommissionen gr endda lngere endnu ved at bane vej for en europisk vbenpolitik inden for rammerne af en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet .
<P>
De retningslinjer , der blev godkendt i betnkningen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , er indarbejdet i de omstruktureringspolitikker , der gennemfres i medlemsstaterne .
Omstruktureringerne , som har form af globale fusioner og erhvervelser , flger snarere en konomisk logik end en rent industriel logik . De medfrer i vrigt alvorlige konomiske , sociale og regionale konsekvenser .
Sledes gennemfrer den franske regering en omstrukturering og privatisering af vbenindustrierne , som derved stter flere end 50.000 arbejdspladser p spil .
<P>
Som aktive forkmpere for fred og nedrustning vil de franske medlemmer af min gruppe vre positivt indstillede over for en reduktion af forsvarsudgifterne , isr med hensyn til kernevben .
Vi foreslr ligeledes afholdelsen af en international konference om reduktion af vbenhandlen , som kan munde ud i en international konvention .
Men samtidig er vi imod omstruktureringer og privatiseringer , der koster arbejdspladser .
For jeblikket bliver kun 5 % af Frankrigs behov dkket af statslige arsenaler og virksomheder .
Derfor mener vi , at de vbenforsyninger , der er ndvendige for vores forsvar , br sikres af nationale virksomheder , i modstning til Kommissionen , som nsker at anvende reglerne vedrrende offentlige udbud p indkb af militrt udstyr .
<P>
Denne generobring af industrielle aktiviteter kan i vrigt finde sted samtidig med en styrkelse af samarbejdet p europisk niveau , uden at vores fordele , teknologier og knowhow af den grund bliver delagt .
Samarbejdet vil kun vre rigtigt effektivt , hvis det ledsages af indfrelsen af en fllesskabslig prference for vbenindkb p baggrund af den amerikanske dominans p 50 % af verdensmarkedet .
Disse retningslinjer berettiges s meget desto mere af , at 75 % af de vigtige konventionelle vben , som de europiske lande kber , stammer fra USA .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at indlede og flge en proces for spredning og omlgning af visse militre aktiviteter til civile forml , herunder luftfarts- , rumfarts- og edb-industrien .
Som fagforbundet for de statslige ansatte i Frankrig , CGT , har understreget , besidder de ansatte ingenirer og teknikere nogle kompetencer , mestrer industrielle midler og bruger teknologier , som meget vel kan anvendes til brug for civile forml .
<P>
Spredningen vil kun vre rigtigt effektiv , hvis den ledsages af sociale foranstaltninger ssom nedsttelse af arbejdstiden og forbedring af uddannelserne med henblik p at redde arbejdspladser og bevare liv i de omrder , hvis sociale og konomiske liv nsten udelukkende afhnger af vbenindustrierne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , den overordnede mlstning for sikkerhedspolitikken er global nedrustning .
Det forudstter , at vbenproduktionen og salget af vben reduceres .
EU br g forrest , nr det handler om nedrustning og begrnsning af vbenhandlen .
Det skal altid vre en del af diskussionen om en europisk forsvarsindustri .
Den internationale vbenhandel udgr et globalt problem . EU ' s medlemslande er tilsammen verdens nststrste aktr p det internationale vbenmarked og har et srligt ansvar .
<P>
Titley har sikkert ydet et godt stykke arbejde , men jeg er ikke enig i det , der str i betnkningens punkt 3 om , at en europisk forsvarsmaterielpolitik er en vigtig del i styrkelsen af en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet i NATO .
Sverige er et neutralt og alliancefrit land , som ikke er medlem af NATO , og som ikke kommer til at indg i et flles forsvar .
Jeg mener ogs , at det er en forkert fremgangsmde , at man forsger at skabe institutioner om vbenproduktionen , inden man har truffet beslutninger om et flles militrt forsvar .
<P>
Hvad angr Rom-traktatens artikel 223 , mener jeg , at vben ikke kan betragtes som hvilke som helst varer eller produkter og slges frit , men at der krves srskilte regler for vben .
EU skal spille en aktiv rolle , ikke for at udvide forsvarsindustriens ret til at producere og eksportere vben , men derimod ved at arbejde for skrpede regler for begrnsning af vbensalg og vbeneksport .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , vi lever jo heldigvis i en tid med meget sm militre trusler mod vores lande , og der er stort spillerum for fortsat nedrustning og afspndingspolitik i Europa .
Dette perspektiv mangler dog fuldstndig i Titleys betnkning .
Dr handler det i stedet om at skabe en flles forsvarspolitik og at udvikle en flles politik for vbenindustri og vbeneksport .
Det , der er behov for i denne type betnkning , er en flles planlgning med henblik p at omstille den militre produktion til civil produktion .
Hvis man har en mere aggressiv og aktiv vbeneksport fra Den Europiske Unions side , kommer man jo til at bidrage til en forvrring af konflikterne rundt omkring i verden .
<P>
Jeg er heller ikke enig i det , der fremfres i punkt 2 om , at man skal begynde at anvende forskningsmidler fra EU til militre forml .
Det er jo tvrtimod sledes , at vi i dag skal omdirigere de store ressourcer , som slses vk p militr forskning , til civil forskning , som kan vre til gavn for mennesker i stedet for .
<P>
Desuden er denne betnkning blottet for enhver respekt for , at flere af Unionens medlemslande ikke er medlem af NATO og ikke er medlem af WEU .
Men her vil man s forsge at inddrage disse strukturer i Den Vesteuropiske Union og i samarbejdet med NATO .
<P>
Jeg vil ogs gerne beklage de effekter , som vi nu ser i forbindelse med , at NATO udvides til ogs at omfatte Central- og steuropa , nr disse lande igen opruster kraftigt , hvilket ogs kan medfre , at flere lande hver for sig skaber nye vbensystemer .
Dermed er der fare for , at spndingerne i Europa ges i stedet for , at det modsatte sker - selvom en del af vbenfabrikanterne mske bliver glade .
<P>
Det , jeg godt kunne tnke mig p dette omrde , er mellemstatslige mindsteregler for at begrnse vbeneksporten , men det gr jo langt videre end som s .
Derfor stemmer jeg nej til denne grundlggende meget reaktionre betnkning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Bangemann">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tak til hr . Titley , ikke kun fordi indholdet i hans betnkning flger de linjer op , som Kommissionen har foreslet , men ogs for hans realitetssans og det mod , der nu engang skal til for at vre realistisk i et s vanskeligt tilflde .
Derfor vil jeg indlede med en ganske enkel konstatering , inden hr . Sjstedt gr .
Det er den sdvanlige debatkultur , at et medlem beretter om et eller andet , og s gr han .
Han hrer overhovedet ikke mere efter , hvad de andre siger .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil indlede med en ganske enkel konstatering .
Jeg tror ikke , at der er megen strid i Europa-Parlamentet om ndvendigheden af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Og en flles sikkerheds- og forsvarspolitik er jo , som det allerede fremgr af navnet , ikke en aggressiv politik , men ndvendigheden af i en verden , hvor man nu engang desvrre ikke kan sikre sig med pacifistiske metoder alene , at opbygge et system , som kan gre det klart for borgerne , at vi er i stand til at forsvare os .
Det er jo selv i det neutrale Sverige grunden til , at Sveriges eget nationale forsvar overhovedet ikke debatteres dr .
<P>
Hvis f.eks. , hr . Sjstedt , Den Europiske Union , relativt set , ville eksportere lige s mange vben som Sverige , ville vi skulle ge vores eksport betydeligt .
Nr indstillingen til NATO er anderledes i Sverige end i Estland , Letland og Litauen , hnger det lidt sammen med , at Sverige aldrig har vret en del af Sovjetunionen .
Vi br alts i frste omgang helt ngternt sige : Det er ndvendigt , at vi kan forsvare os .
Det er det frste punkt .
Andet punkt er , at nr det er ndvendigt , og vi har brug for nogen tid til at n frem til en flles sikkerhedspolitik - og det er ikke nemt i politisk henseende - str vi over for det problem - hvis vi skal bruge fem eller 10 r endnu til at n frem til en flles sikkerhedspolitik , og hvis vi s endelig nr s vidt og ikke lngere har nogen flles rustningsindustri - at vi ganske vist har en flles sikkerhedspolitik , men ingen mulighed for selv at producere vben .
<P>
Den , der ikke kan indse det , er uhjlpelig fortabt !
Derfor har Kommissionen foretaget det fremstd at sige til Parlamentet og medlemslandene , at vi er ndt til at gre noget .
For n ting er klar : Vores hidtidige industripolitiske holdning p dette omrde har vret ren national .
Det bringer os ikke videre .
Det , der her blev beklaget ogs af fru Elmalan , tror jeg , at vi i forhold til eksporten fra USA til Den Europiske Union til stadighed mister terrn , er jo sandt !
Det skyldes ganske enkelt , at industrien i Europa i for hj grad er fordelt p nationale enheder , det vil sige ikke kommer op p den samlede gennemslagskraft , som enkelte virskomheder i USA har .
<P>
Man behver blot n gang at se p et tal .
Hvis alle de firmaer , der producerer krigsmateriel i Europa , ville g sammen , fusionere , ville de stadig ikke vre s store som det strste amerikanske firma inden for dette omrde .
Det er ogs et sprgsml om industripolitik .
Svaret ligger ikke kun hos Kommissionen , Europa-Parlamentet og Den Europiske Union , det ligger ogs hos medlemslandene .
Alle medlemslande har sagt , at de inds ndvendigheden af en omstrukturering af industrien .
Det glder ogs Airbus .
Her for nylig mdtes de seks lande , som samarbejder om Airbus , endnu en gang .
Problemet er ganske enkelt .
Hvert land forsvarer i frste omgang sine egne interesser og til dels ogs sin egen politik .
At Frankrig har meget store problemer med privatiseringen af Aero Spaciale , skyldes ikke , at Aero Spaciale ikke nsker det , men at den nuvrende franske regering har strre vanskeligheder med dette problem , end en anden regering ville have .
At to britiske firmaer nu har fusioneret i Storbritannien , beror p , at nr denne fusion af luftfartsvirksomheder finder sted , kan en virksomhed , som medbringer flere aktiver , ogs forlange mere .
Man bliver sledes ndt til at indse , at der her foregr en form for magtkamp .
At lukke jnene for det ville vre naivt .
<P>
Alligevel viser alle disse bevgelser , at industrien og medlemslandene har indset ndvendigheden af , at der sker noget p dette omrde . Det er efter min mening det opmuntrende ved hr .
Titleys betnkning , at Europa-Parlamentet i et s vanskeligt sprgsml - det er relativt nemt at stille sig op her , og det har nogle jo ogs gjort , selv hr . Frischenschlager stiller sig op og siger , at nedrustning ret beset er den rigtige metode .
Den Europiske Union ville givet vre den frste til at acceptere det , hvis vi kunne gennemfre det i hele verden .
Det er der bare ingen mulighed for .
Derfor er vi ndt til at g en anden vej .
<P>
Vi har fremlagt en handlingsplan , som entydigt siger , hvad vi kan gre .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen i indevrende r vil foresl og gennemfre det ndvendige .
Standardisering er det frste .
Det , fru Elmalan sagde om offentlige udbud , er den sdvanlige refleks i visse af Unionens medlemslande . Nr der dukker et problem op , flygter man ind i protektionisme og en europisk kvote .
Det er s at sige landbrugspolitik overfrt p rustningsindustrien .
Det er nu det allersidste , man skal gre .
Dermed kommer man ikke ud af stedet .
<P>
Det vil sige , at vi skal stte alle krfter ind p at skabe konkurrencedygtige strukturer .
Dertil hrer flles standardisering , flles udbud , for kun gennem sdanne udbud vil den europiske rustningsindustri blive konkurrencedygtig , og endvidere flles bestemmelser for handel med krigsmateriel internt i Unionen og for eksport .
Den Europiske Domstol har allerede flere gange i domme sagt , at ogs eksport af krigsmateriel hrer ind under Fllesskabets kompetence .
Kommissionen vil gre alt for at gre fremskridt p dette omrde , for hvis vi ikke handler nu , vil vi om fem r ikke kunne klage over , at vi ikke engang kan forsvare os selv .
Efter min mening skulle det jo svare til god europisk tradition .
Det , man har brug for til at forsvare sig , br man selv kunne fremstille .
Netop dt er Kommissionens ml , og det glder mig , at hr . Titley er af samme opfattelse og sttter det .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Kommissren henvendte sig jo til mig og kommenterede den svenske vbeneksport .
Jeg er enig med ham i , at den svenske vbeneksport , sdan som den har foreget , er et afskrkkende eksempel og et eksempel p uansvarlig adfrd , f.eks. nr vben er blevet eksporteret til Indonesien eller den nuvrende meget aggressive eksport af kampfly .
Jeg mener alts ikke , at dette har vret korrekt .
Jeg nsker dog ikke , at man begr samme fejl igen p EU-plan , men nsker i stedet at mindske risikoen for , at det sker .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=4>
Milj , sikkerhed og udenrigspolitik
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0559 / 98 ) af Theorin for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds-og Forsvarsanliggender om milj , sikkerhed og udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=64 NAME="Theorin">
Hr. formand , den sikkerhedspolitiske situation har gennemget store forandringer .
Den kolde krig er slut , og en storkrig i Europa fremstr i dag som en umulighed .
De konflikter , vi oplever , er nationale konflikter forrsaget af etniske , religise og sociale modstninger .
Samtidig fremtrder nye trusler , f.eks. omfattende flygtningestrmme , terrorisme , international kriminalitet og ikke mindst trusler mod miljet og naturkatastrofer .
Sdanne konflikter kan ikke imdegs med krudt og kugler .
<P>
En rkke miljkatastrofer har stillet menneskeheden over for nye problemer , f.eks. ved tilbagevendende oversvmmelser i Europa , digeulykken i Spanien og senest de omfattende jorderosioner i Mellemamerika .
Det er tydeligt , at der ikke har vret tilstrkkelige ressourcer til at opdage eller forhindre disse katastrofer .
Eftersom truslen mod miljet ikke kender landegrnser , er det ndvendigt , at nationerne samarbejder .
Der er en voksende international bevidsthed om omfanget af miljproblemerne . Det viser de forskellige FN-konferencer om vandressourcer , om rkendannelse , om milj og udvikling samt om klimaforandringer .
Miljproblemerne kan fre til s alvorlige problemer , at de bringer bde menneskers og staters sikkerhed i fare .
<P>
Drikkevand er en naturlig ressorce , som er meget ujvnt fordelt .
Mindre end 10 lande rder over 60 % af jordens samlede drikkevandsressourcer , og flere stater i Europa er afhngige af vandimport .
Ved fremtidige konfliker kan angreb mod drikkevandskilder ikke alene vre et ml i sig selv , men ogs rsag til konflikter .
Omtrent 300 floder , ser og grundvandskilder ligger i internationale grnseomrder .
I Mellemsten har ni ud af 14 lande mangel p vand .
Lokale og regionale kologiske problemer kan f betydelige konsekvenser for internationale forhold , f.eks. begrnsede vandressourcer eller store grupper af miljflygtninge .
Antallet af miljflygtninge beregnes nu til 25 millioner , sammenlignet med 22 millioner  traditionelle  flygtninge .
I r 2010 ansls antallet af miljflygtninge at vre dobbelt s stort .
<P>
Disse nye rsager til konflikt skal afspejles i udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken og i , hvordan nationer opretholder og skaber fred og sikkerhed .
Ressourcer skal mobiliseres , for at vi skal kunne tage den miljmssige udfordring op .
Der er behov for en meget stor indsats , men ressourcerne er strkt begrnsede .
Samtidig har den ndrede sikkerhedspolitiske situation frt til militr afspnding og nedrustning .
I og med at der er frigjort militre ressourcer , har militret en enestende mulighed for og en omfattende kapacitet til at imdeg de ukendte trusler mod miljet .
Militret har ikke mindst en veltrimmet organisation og omfattende tekniske ressourcer , som uden strre omkostninger kan anvendes til miljfremmende forml .
<P>
For at miljkriser skal kunne forebygges , skal der vre infrastruktur , organisering og strre ressourcer .
De findes inden for militret , som ganske vist kan variere fra land til land , men som overvejende bestr af kvalificeret personale , teknikker , avanceret hjteknologisk udstyr , evne til at organisere , militr forskning og udvikling .
Militrt personale er udmrket rustet til at gribe ind i katastrofesituationer og uddannet til at udfre opgaver under ekstreme forhold .
<P>
Militre aktiviteter str imidlertid ogs for en omfattende miljforurening .
At forurene miljet har lige siden antikken vret en etableret metode at fre krig p .
Krig udgr ogs den s absolut alvorligste trussel mod miljet .
Desuden str militret for udslip af flere klimapvirkende gasser , fossile brndstoffer , freoner , nitrogenoxider og svovloxider .
Kernevben , kemiske vben og landminer er nogle af de mest ijnefaldende vbensystemer , der har en omfattende skadelig indvirkning p miljet selv i fredstid .
<P>
Ved en offentlig hring har udvalget ogs fet kendskab til udviklingen af skaldt ikkeddbringende vben og HAARP , et forskningsprogram for skaldt hjfrekvent strling .
Jeg beklager virkelig , at USA ikke har sendt nogen reprsentanter til hringen eller har udnyttet muligheden for at kommentere det materiale , der er blevet prsenteret .
<P>
Vi har haft to offentlige hringer for at belyse bl.a. de komplicerede tekniske og retlige aspekter af de skaldt ikkeddbringende vben og HAARP og er blevet prsenteret for bde en konomisk og praktisk uddannelsesplan for miljvrnssoldater .
Mit oprindelige forslag er blevet behandlet under Hughes-proceduren , og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har p fremragende vis taget vare p miljaspekterne .
P den baggrund prsenterer jeg nu denne beslutning om milj , sikkerhed og udenrigspolitik og fremstter en rkke forslag til foranstaltninger p bde EU-plan og nationalt plan .
Beslutningen anbefaler medlemslandene at arbejde for anvendelsen af militrrelaterede ressourcer til miljbeskyttelse bl.a. ved at indlede en uddannelse af miljvrnssoldater med henblik p at oprette en samordnet europisk miljbrigade , at foretage en registrering af miljbehovene og ressourcerne hos militret og udnytte sdanne ressourcer i nationale miljplaner , men ogs at stille dem til rdighed for FN og EU ved miljkatastrofer eller inden for rammerne af Partnerskab for Fred .
I forslagene indgr , at militret skal holde sig til givne miljregler og rette op p miljforurening .
<P>
Det civile samfunds miljlovgivning br omfatte alle militre aktiviteter .
Vi foreslr , at Kommissionen , i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten , skal fremlgge en flles strategi over for Rdet og Parlamentet , som forener den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med EU ' s politik vedrrende handel , bistand , udvikling og internationale miljsprgsml .
Beslutningen konkluderer , at en forebyggende miljindsats er et vigtigt sikkerhedspolitisk instrument og opfordrer derfor medlemslandene til at definere milj- og sundhedsmlstninger i deres langsigtede forsvars- og sikkerhedspolitiske bedmmelser .
<P>
Beslutningen behandler ogs ukontrolleret , usikker og uprofessionel lagring og dumping af atomdrevne ubde og overfladefartjer samt deres radioaktive brndstof og lkkende kernereaktorer .
Vi krver ogs i beslutningen , at Kommissionen foretager en grundig undersgelse af de sikkerhedspolitiske trusler mod miljet i Europa og udarbejder en grnbog om militrets miljpvirkende aktiviteter .
Ogs retlige aspekter af militre aktiviteter bliver behandlet i betnkningen . Betnkningen opfordrer EU til at arbejde for , at ogs nye teknikker for skaldt ikkeddbringende vben omfattes og reguleres af internationale konventioner .
<P>
Risikoen for , at kernevben affyres tilfldigt , bestr , s lnge der findes kernevben .
Denne risiko skulle kunne mindskes betydeligt p meget kort tid , hvis kernevbenlandene hurtigt gennemfrte de seks trin i Canberra-Komitens rapport .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at vi daglig fr rapporter om miljkatastrofer , som kan forhindres , hvis vi udnytter de eksisterende ressourcer p fornuftig vis .
Disse ressourcer findes p den militre side . De behver ikke at blive taget fra militret , men derimod bare at blive anvendt af militret .
Nu mangler vi bare den politiske vilje .
<SPEAKER ID=65 NAME="Olsson">
Hr. formand , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har behandlet denne betnkning og fremsat en udtalelse , som jeg gerne vil kommentere lidt .
Indledningsvis vil jeg gerne sige , at vi sttter hele den baggrundsbeskrivelse , som Theorin giver , og som hun har prsenteret her i Parlamentet .
I slutningen af min tale vil jeg dog komme ind p nogle punkter , hvor vi har en anden opfattelse .
<P>
Det er ret tydeligt , at der i dag ikke er nogen direkte militr trussel mod Europa .
Der er andre farer , der er strre , f.eks. miljforureningen , mangelen p drikkevand , rkendannelsen , klimaforandringerne , ulykker p kemiske fabrikker , kernekraftvrker osv .
Det er derfor vigtigt , at vi tnker os om , nr det handler om forsvarsbegrebet og udvider det til ogs at omfatte truslen mod miljet . Det er jo ogs det , der sker i denne beslutning .
<P>
Det er vldigt positivt , at man ogs overfrer det normale civile samfunds miljkrav til de militre aktiviteter - det er ndvendigt i dag .
At tage vare p og hndtere tidligere kernevben er vigtigt i den forbindelse .
Hvad angr mden , man skal hndtere dette p , foresls det jo i betnkningen af Theorin , at man skal  omdirigere  militret , sledes at det kan arbejde med miljsprgsml .
Det er sikkert til dels en mulig lsning . Men der er n sag , som vi i Miljudvalget gerne vil tage op , og det er , at hvis der er for store ressourcer knyttet til militret , hvilket der sandsynligvis er i dag , skal man flytte ressourcerne fra forsvaret til miljsektoren , til redningstjeneste , katastrofeberedskab , sanering af land- og vandomrder , forebyggende miljarbejde osv .
Vi mener , at det er endnu vigtigere end at skabe srlige militre styrker til miljforml .
Det er ogs en mulighed , som kan anvendes , mener Miljudvalget .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg hber , at kollegerne er klar over denne betnknings betydning og vigtighed .
Jeg henviser ikke kun til kvaliteten af fru Theorins arbejde , som jeg lyknsker hende med , men til den kendsgerning , at denne betnkning er udarbejdet af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Det er et tegn p , at Parlamentet har anerkendt , at den kolde krigs afslutning har bragt et helt nyt sikkerhedskoncept med sig , og at miljsikkerhed er yderst vigtigt for fred og velstand i fremtiden .
Der hersker ingen tvivl om , at naturressourcernes knaphed og forringelse vil fre til konflikter i fremtiden , og vi m anvende alle de midler , vi har til rdighed , for at forhindre dette i at ske .
<P>
Hvis jeg skulle have et kritikpunkt at fremfre mod denne betnkning i dens endelige form , er det , at den mde , hvorp den er blevet ndret af bde Udenrigsudvalget og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , har betydet , at vi har vret tilbjelige til at medtage rub og stub .
Det er en fejl .
Vi burde fokusere p de grundlggende punkter .
Det , der er vigtigst for de fleste , er den luft , de indnder , den mad , de spiser , og det vand , de drikker - ja , og det vand , der hjlper dem til at dyrke den mad , de spiser .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om dette ene sprgsml , nemlig vand .
Det vil formentlig vre den mest betydelige udfordring for sikkerheden , vi kommer til at st over for i det nste rhundrede .
Hvis vi f.eks. ser p regionen omkring Det Kaspiske Hav , finder vi , at det har et formidabelt oliepotentiale , der potentielt kan fre til stor velstand .
Men det er ogs en tikkende bombe , navnlig for republikkerne i Centralasien .
Vi kender alle til den rdselsvkkende historie om Aralsen .
Der er ligeledes andre konflikter , som kan tilskrives bde sovjetsystemet , der frdsede med vandet , og systemets sammenbrud , der har frt til kaos i henseende til fordelingen af vandforsyningen .
<P>
Der er Kirgisistans vandkraft , der underminerer landene lngere nede ad floden .
Ulovlig aftapning af vand og sprgsml om adgang til vand sammenblandet med nationalistisk rivalisering kan eksplodere nr som helst .
<P>
Hvis vi ser p det indiske subkontinent , finder vi p samme mde , at en voksende befolkning ledsaget af skovrydning frer til oversvmmelser , der underminerer effektiv vandforsyning og diger .
Mange flodsystemer udspringer i Kashmir , og vi kender alle til de sikkerhedsmssige implikationer af dette .
I Mellemsten er adgangen til Jordan-floden et af ngleaspekterne i den mellemstlige fredsproces , navnlig i relation til Golan-hjderne .
Ja , historien om relationerne mellem Israel og Jordan er lige s meget en historie om vandrelationer som noget andet .
<P>
S jeg er meget glad for , at vi langt om lnge begynder at beskftige os med disse sprgsml .
Jeg deler fru Theorins hb om , at vi kan anvende alle vores ressourcer - navnlig militrressourcer som satellitovervgning m.v. til at begynde at tage os af miljsikkerheden .
Hvis vi ikke gr det , vil vi - hvad konflikter angr - bestemt f vrre ting at se .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , fru Theorins betnkning om milj , sikkerhed og udenrigspolitik tager en deltaje inden for sikkerhedsaspekterne op , nemlig miljpolitisk relevante sprgsml , lgger for stor vgt p dem og forsger p det grundlag hovedsagelig at se p militrets sikkerhedspolitiske rolle ud fra den synsvinkel og ndre sikkerhedsstyrkernes opgave og tillige give dem en anden funktion .
At militret kan bidrage til forurening af miljet , har man frst og fremmest set i de lande , der tidligere var medlemmer af Warszawa-pagten , og hvor der ofte efter tilbagetrkningen af de davrende sovjetiske tropper blev efterladt store miljmssige skader .
Atomubde , der ikke vedligeholdes og derfor forfalder , er blevet en trussel for havene , og tidligere kasernearealer har vist sig at vre forurenet med olie .
Det sprgsml , hvem der har ansvaret for , at skrottet militrmateriel fjernes netop i de lande , er naturligvis legitimt .
<P>
Men at man bruger det som pskud til udelukkende at definere militret ud fra en miljbeskyttelsessynsvinkel og lgge hindringer i vejen for forskningen ud fra det aspekt , om den er forenelig med miljet , indebrer en sniglbning af militrets sikkerhedspolitiske opgave .
Da freden , selvom den kolde krig er forbi , endnu ikke er brudt ud , er man ndt til at forholde sig afvisende til dette princip .
Det er navnlig ikke et udgangspunkt for at n mlet at gre militret ansvarligt for miljskader , for det ville belaste de i forvejen begrnsede forsvarsbudgetter helt urimeligt .
Det er derimod vigtigt og rigtigt , at regeringerne m ptage sig ansvaret for miljskader , idet der gres brug af princippet om , at forureneren skal betale .
<P>
P trods af dette princip i betnkningen , som jeg i grunden m afvise som virkelighedsfjern , er der naturligvis nogle punkter , der absolut skal stttes , f.eks. at miljaspekter inddrages i den militre forskning , at omstillingen fra rustningsindustri til civile produkter intensiveres , at der gres en indsats for at f antipersonelminer forbudt , at der appelleres til , at Ottawa-aftalen fra 1997 undertegnes omgende , at der fres kontrol med affald fra kernevbenindustrien , at der fres kontrol med biologiske og kemiske vben , at antallet af atomvben reduceres yderligere , og navnlig at ikkespredningsaftalen om kernevben overholdes .
<P>
Gennem et net af internationale aftaler og gennem relevante kontrolforanstaltninger skal det forhindres , at sdanne vben kommer i uansvarlige despoters eller terroristorganisationers besiddelse , for det udgr en stor fare .
Kravet om uddannelse af miljbeskyttelsessoldater med det forml at opstille en europisk miljbeskyttelsesbrigade , gr uden om det egentlige emne og frer ikke til mlet , for s vidt som der allerede nu tages hensyn til miljaspektet i nationale hre og i NATO ' s Partnerskab for Fred .
Militret skal bestemt ogs vre forberedt p miljkatastrofer .
Men det er bestemt ikke dets primre opgave .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , milj skal vre en vigtig faktor inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Det er det centrale budskab i denne betnkning .
Jeg takker fru Theorin for den energi , som hun har lagt i den .
Det ville faktisk vre godt , hvis Unionen udviklede en flles strategi p dette omrde .
Der er allerede nu mange konflikter , som har deres rdder i miljproblemer . Hr .
Titley har allerede sagt : vand i Mellemsten , overbefolkning som en konfliktfaktor i omrdet omkring De Store Ser samt skovrydninger og oversvmmelser i Sydstasien .
<P>
Desuden m det ogs vre tydeligt , at de militre styrker er en del af samfundet , af det samfund , hvori denne miljbeskyttelse fr en hj prioritet .
Hvor det er muligt , m vi anvende militre styrker til at lse miljproblemer .
F.eks. er kontrollen fra luften af tankbdes illegale udledninger i Nordsen et godt eksempel p en nyttig anvendelse af militret .
Anvendelsen af miljbeskyttelsessoldater ville derfor have vret mulig under skovbrandene i Indonesien .
<P>
Men i denne betnkning str der ogs mange urealistiske og undvendige ting .
Lad os ikke p ny begynde at oprette centrer , skrive talrige grnbger og oprette nye brigader .
Endvidere m vi overlade det til de nationale myndigheder at overfre midler i deres budget til forsvarssektoren .
Det er ikke Parlamentets opgave at plgge regeringerne , at hren skal gennemfre miljpolitikken .
Lad hver medlemsstat omlgge sit budget , sledes som den vil , og s tages miljet selvflgelig op .
<P>
Min gruppe , Den Liberale Gruppe , vil gerne reducere betnkningen til det vsentlige .
Vi vil lade en rkke afsnit bortfalde gennnem ndringsforslag .
Afhngigt heraf vil min gruppe beslutte , om vi vil sttte denne betnkning eller ej .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , Theorin har skrevet en vigtig betnkning , som er blevet bedre takket vre udvalgsbehandlingen , men som alligevel er for svag p visse punkter , f.eks. nr det drejer sig om militrets ansvar for miljforurening i fredstid , krav om skadeserstatning mod militret og frem for alt , nr det drejer sig om rumbaserede vbensystemer .
<P>
Der er en mrkelig modstning mellem betnkningens begrundelsesdel og selve beslutningen .
I begrundelsesdelen taler man om HAARP , High Frequency Active Auroral Research Project , som en forskning af klar militr karakter ,  stjernekrig  , en forskning , som m betragtes som alvorligt miljforurenende , som kan f en uoverskuelig indvirkning p menneskeliv , som ud fra et lovgivningsmssigt synspunkt er tvivlsom , og som mske udgr et brud p folkeretten .
Der er nsten ingenting tilbage af dette i beslutningen . I beslutningen taler man bare om et yderligere oplysningsbehov .
De Grnne mener , at det er p tide , at vi siger tingene ligeud . Man skal krve et stop for denne forskning , hvilket vi gr i vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , hr. kommissr , principielt m det bifaldes , at det er blevet erkendt , at udenrigs- og sikkerhedspolitik hnger tt sammen med miljsprgsml .
Ogs den konklusion , at militre aktiviteter har vidtrkkende kologiske flger , er vigtig .
Derudover vil jeg imidlertid gerne henlede opmrksomheden p et forhold , som vi skal tage mere hensyn til i vores fremtidige fredspolitiske arbejde .
Bde i Afrika og i Den Nre Orient , i Sydamerika og i staterne i det tidligere Sovjetunionen fres der i dag krige om olie og andre ressourcer .
Frst nr det lykkes os at fjerne denne centrale rsag til krig gennem det sidste rhundrede ved , at vi gr over til vedvarende kilder til primrenergi , kommer de frste reelle positive resultater i forbindelse med den langsigtede kologiske sikring af freden .
<P>
I den sammenhng er der et punkt , der er srlig vigtigt for mig .
EU br starte en offensiv imod lejetropper , som er et uvsen , der griber mere og mere om sig , og som intensivt deltager i denne kamp om ressourcer .
Lejetropper br forbydes over hele verden , og de europiske centraler , der str for dem , br stilles for retten .
<SPEAKER ID=71 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de konklusioner , der drages i denne betnkning .
Det forekommer mig helt klart , at miljproblemernes indvirkning p sikkerheden er bde umiddelbar , vsentlig og voksende . Jeg sttter absolut det , som bde fru Theorin og hr .
Titley har sagt om konflikter omkring vand og ressourcer , og om hvor centralt dette br vre placeret , nr vi planlgger den flles udenrigs-og sikkerhedspolitik i de nste 10 r . Jeg har ligeledes ikke noget at tilfje til de kommentarer , der allerede er blevet fremsat om militre aktiviteters indvirkning p miljet .
Det kan man se p Kola-halven .
Det kan man se p usikkerheden omkring nukleare anlg i det tidligere Sovjetunionen af den type , der er blevet fremhvet af general Lee Butler .
<P>
Men jeg vil gerne sige et ord eller to om det HAARP-projekt , som hr . Gahrton nvnte .
Efter at have lyttet til hringen og selv gjort et betydeligt arbejde anser jeg farerne i forbindelse med forsg med polar elektromagnetisme for at vre potentielt meget skadelige og muligvis fatale .
Det siger jeg uden at flde nogen srlig dom over den potentielle militre anvendelse af denne teknologi hverken som et vben til at delgge en fjendes klima med eller dens anvendelighed i ikkeddbringende vben i enten en militr eller civil situation eller mske mest farligt af alt som en maskeret fortsttelse af stjernekrigsforsvarspolitikkerne .
<P>
Kendsgerningen er den , at nr vi ser p dette sprgsml , og da vi lyttede til hringen om HAARP , forekom det til tider , som om vi lyttede til science fiction .
Men denne science fiction br ikke gre os blinde for , at dette kan blive en betydeligt truende realitet .
Jeg gentager andre taleres kommentarer , nr jeg siger , at jeg beklager , at den amerikanske regering p trods af kontakter p allerhjeste niveau og kontakter inden for NATO ikke har fundet det rimeligt at komme her til Parlamentet og udtrykke et synspunkt .
I mangel p dette m jeg sige , at Parlamentet m indtage det synspunkt , at dette er et sprgsml , der burde bekymre os alle , og som vi br vende tilbage til i den nste embedsperiode .
Der er ubesvarede sprgsml , og Parlamentet fortjener nogle svar fra amerikanerne og fra videnskabsfolk , der er beskftiget med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , lad mig starte med at takke ordfreren , fru Maj Britt Theorin , som har gjort en meget stor indsats , der - tillad mig den lille personlige bemrkning - ogs ligger smukt i trd med store dele af det politiske arbejde , fru Theorin tidligere har gjort .
Det er helt klart , at betnkningen inddrager en rkke andre omrder end dem , jeg i det daglige arbejder med vedrrende miljet , men jeg skal betragte betnkningen som en helhed .
<P>
Kommissionen har med stor interesse noteret sig Parlamentets betnkning og det deri indeholdte forslag til beslutning om milj , sikkerhed og udenrigspolitik .
Det drejer sig , som det ogs er blevet understreget her i dag , om et komplekst emne , hvis store betydning det internationale samfund i al almindelighed er ved at f jnene op for .
Betnkningen er prisvrdig , ved at den tydeligt ppeger mange af de forbindelser , der er , eller som kan opst , mellem milj , mangel p miljressourcer og sikkerhed .
Der er ogs her i debatten givet en rkke eksempler som flygtningeproblemerne og overbefolkningen eller - p det egentlige miljomrde - vand og klima .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har undersgt en rkke sikkerhedsproblemer og deres konomiske flgevirkninger set i en bredere sammenhng .
Vi har i denne forbindelse afholdt en rkke seminarer , bl.a. et om milj og sikkerhed .
Det blev fastslet , at Kommissionen som opflgning p disse seminarer skulle udarbejde et oplg vedrrende samspillet mellem udenrigspolitik , sikkerhed og bredygtig udvikling med det forml at starte en debat med de involverede parter og beslutningstagere over hele Europa .
Som flge heraf er mine egne tjenestegrene allerede nu ved at se nrmere p nogle af punkterne i Parlamentets betnkning vedrrende de risici , der er forbundet med de globale klimandringer og udnyttelsen af ressourcerne , og som kan fre til et get antal miljflygtninge , krisesituationer , og - som ogs understreget af fru Theorin selv - direkte konflikter .
<P>
I GD XI er arbejdet vedrrende milj og sikkerhed get i gang .
Det vil fokusere p sprgsml som vandressourcer og vandmangel , som isr hr . Titley var inde p , hvad enten vi beskftiger os med Det Kaspiske Hav , Aralsen eller Sortehavet , som hr .
Spencer og jeg havde lejlighed til at se nrmere p for nogen tid siden . Vi vil ogs fokusere p jordbundsforringelser , mangel p naturressourcer , grnseoverskridende problemer forbundet med delggelsen af skove og den biologiske diversitet samt de sikkerhedsproblemer , der kan opst som en flge heraf .
I denne forbindelse vil man ogs se nrmere p flgevirkningerne for politikken p andre omrder , som f.eks. handel , udviklingsbistand og samarbejde .
Dette arbejde dkker derfor en rkke af de forslag , som ogs er kommet fra Europa-Parlamentet , isr beslutningens meget vigtige punkt 1 .
<P>
Kommissionen har ved adskillige lejligheder givet udtryk for sin bekymring over skovrydningen og rkendannelsen i Afrika .
En stor del af ndhjlpen under Lom-programmet er blevet remrket til bekmpelsen af disse to fnomener , som naturligvis har mange rsager , og nogle af dem er helt klart militre .
Men Kommissionen har hverken kompetence eller ekspertise inden for militre anliggender .
Den har heller ikke adgang til militre aktiviteter eller ressourcer , fordi det udelukkende hrer under de nationale myndigheder .
Derfor vil vi i Kommissionen ikke vre i stand til at srge for , at der flges op p visse punkter i beslutningsforslaget , og det glder navnlig punkt 18 og 29 .
Kommissionen deltager fuldt ud i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi vil derfor i samspil med formandskabet for Rdet forsge at gre os til talsmand for de holdninger , der gives udtryk for i beslutningen i de forskellige internationale sikkerhedsfora , herunder bl.a. FN .
<P>
Endelig mener Kommissionen , hr. formand , at det er positivt , at Parlamentet har udarbejdet denne beslutning og betnkning .
Den deler Parlamentets bekymringer for sammenhngen mellem forringelsen af miljet og fremtidige sikkerhedsrisici .
Som nvnt har vi allerede taget fat p arbejdet vedrrende visse af problemets aspekter , srlig dem der direkte angr miljet .
Med disse bemrkninger , hr. formand , vil jeg endnu engang takke ordfreren , fru Maj Britt Theorin , for en udmrket betnkning , og for debatten her i dag .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
9.00 .
<CHAPTER ID=5> Partnerskabet med Kina
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0479 / 98 ) af Bernard-Reymond for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen om uddybning af partnerskabet med Kina ( KOM ( 98 ) 0181 - C4-0248 / 98 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Bernard-Reymond">
Hr. formand , Kina har urokkeligt og omskifteligt , som det er , p ny givet os et eksempel p dets modsigelser og vanskeligheder .
Efter at have givet oplftende tegn p bning med hensyn til menneskerettigheder har Kina gennem en rkke skueprocesser erindret os om - som om det stadig var ndvendigt - at det desvrre stadig er fanget i en autoritr politik , der vender ryggen til frihed , demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Underskrivelsen af to FN-konventioner om de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder og om de civile og politiske rettigheder , eksistensen af indirekte kontakter med reprsentanter for det tibetanske folk , besget af en reprsentant fra Taiwan , lsladelsen af politiske fanger , EU-trojkaens besg i Tibet , FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder Mary Robinsons besg i Beijing og den offentlige dialog p kinesisk tv mellem USA ' s prsident og Jiang Zemin er de oplftende tegn , som har prget den sidste tid .
<P>
Vi var overhovedet ikke s naive , at vi troede , disse handlinger alene var et udtryk for en ny politik , men selve det faktum , at de fandt sted , at myndighederne ans dem for ndvendige , er i sig selv en opfordring til at fortstte og uddybe dialogen .
Det er i denne sammenhng , at Kommissionen har nsket at udarbejde en ny meddelelse , som Rdet har godkendt , endnu inden Parlamentet har udtalt sig om emnet , hvilket i vrigt er et drligt eksempel p demokrati over for Kina .
<P>
Kommissionen har foreslet fem hovedlinjer , som De kender , og som Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har godkendt .
Jeg bemrker med tilfredshed den plads , som tilbuddet om politisk dialog og hjlp til Kina med det forml at oprette en retsstat i overensstemmelse med de internationale standarder indtager i hovedlinjerne .
Den politiske dialog er ndvendig i betragtning af Kinas fremtidige store rolle i den multipolare verden og som en stabiliserende magtfaktor i Asien .
Men den politiske dialog er ogs ndvendig for at overbevise Kina om , at nglen til det internationale samfund ligger i respekten for universelle vrdier .
I den henseende glder vi os over det program for retsligt og juridisk samarbejde , som Kommissionen foreslr , med en ramme p ECU 13 millioner over fire r .
I programmet br man opprioritere respekten for borgerrettighederne og fagforeningsfrihed , selvom det konomiske samfunds juridiske sikkerhed ogs er ndvendig , isr med hensyn til beskyttelsen af investeringer og intellektuel ejendomsret .
<P>
Men , mine damer og herrer , vi drfter disse retningslinjer p et tidspunkt , hvor Xu Wenli , Wang Youcai og Qin Yongmin endnu engang er blevet fngslet , og hvor en blge af arrestationer og skueprocesser tvinger os til at stille sprgsmlstegn ved meningen med denne hrdere kurs .
Vi er selvflgelig klar over , at udsigten til 10-rs dagen for begivenhederne p Den Himmelske Fredsplads bekymrer Beijing , men vi frygter , at den egentlige grund til denne stramning ikke alene er denne bekymring .
<P>
Faktisk har Kina p det konomiske plan ivrksat en stor forandringsproces .
Kina drager lre af den internationale udvikling gennem de sidste par rtier , internationaliseringen og markedskonomiens effektivitet og har besluttet at bne sig op for verden og at skifte fra en bureakratisk og centraliseret konomi til en socialistisk markedskonomi .
Landet har hurtigt mrket fordelene : en vkst p 10 % eller mere , betydelige valutareserver , kraftigt forgede udenlandske investeringer , en udenrigshandel i fuld ekspansion og en mere og mere kontrolleret inflation .
<P>
Kommissionen foreslr at hjlpe denne tendens ved at bidrage med samarbejde p s forskellige omrder som udvikling af menneskelige ressourcer , reform af administrationen , social beskyttelse , reformen af den konomiske sektor , bekmpelsen af fattigdom og de regionale uligheder , overfrselen af viden p energiomrdet , udvidelse af det videnskabelige og tekniske samarbejde og miljbeskyttelse .
<P>
Dog ledsages denne store forandringsproces som altid af forvrringen eller fremkomsten af store uligheder : uligheder mellem byerne og landdistrikterne , mellem kystomrderne og de indre landomrder , mellem Beijing og de lokale magtcentre , mellem fattige og nyrige , mellem aktive og arbejdslse og uligheder p miljomrdet .
Myndighedernes nske om at overkomme disse vanskeligheder uden at stte Kinas sammenhold p spil , alt imens den interne stabilitet bevares , er legitimt , men forekommer den vej , som myndighederne i Beijing synes at vlge , ikke at ge faren i stedet for at afvrge den ?
<P>
Et samfund under forandring har behov for smidighed , decentralisering , ansvarsbevidsthed , initiativ , debat , kort sagt , demokrati .
Alt , hvad der er snversynet , autoritrt og centralistisk , kan for en tid synes godt , men i et konomisk samfund i bevgelse vil en sdan holdning altid ende med at skabe hindringer , som kun kan fre til en eksplosion eller fastfrysning og til isolering .
Europa , som fastholder sin vilje til en konstruktiv dialog , nsker ikke nogen af de to sidstnvnte lsninger for Kina .
Europa nsker , at Kina integrerer sig gradvist i det internationale , politiske og konomiske samfund .
Europa er parat til at hjlpe landet med dette .
Men det er stadig ndvendigt , at Kina er i stand til at vise lige s meget mod p det politiske omrde , som det har vist beslutsomhed p det konomiske omrde .
Vi vil p det kraftigste hjlpe det dertil , for vi ved , at friheden er fremtiden for alle folkeslag .
<SPEAKER ID=76 NAME="Seppnen">
Hr. formand , tre konomiske omrder , som er p strrelse med Europa eller strre , er krakket i lbet af sidste r .
I dem alle , Nordstasien , Rusland og Brasilien , er IMF ' s nyliberalistiske lre blevet benyttet med uheldige resultater .
Det er sandsynligt , at det nste ml for de internationale markedskrfters angreb bliver Kina .
Det er imidlertid en mere stabil borg end de ovennvnte lande .
Kinas stabilitet kan vre livsvigtig for hele verden , ogs for Europa og USA .
Hvis den kinesiske valuta skal devalueres , kan konkurrenceevnen i Europa og USA ikke klare det .
<P>
I Bernard-Reymonds betnkning lgges der begrundet vgt p , at man br forholde sig konstruktivt , men absolut kritisk over for det kinesiske samfund .
Det er miljproblematikken , som smuldrer Kina indefra .
Befolkningstallet i Kina forventes hurtigt at vokse til 1 , 5 milliarder .
Under forhold med en bde intensiv og ekstensiv hurtig konomisk vkst bliver naturen og miljet udsat for en srlig stor belastning .
Af den kinesiske energi produceres 80 % med kul , og hvad angr andre energiformer , er Kina afhngigt af import .
Afbrndingen af kul i Kina ger de globale kuldioxidemissioner , og efter USA ' s er Kinas emissioner de nststrste i verden .
Kina har imidlertid ikke bundet sig til den internationale klimaaftale , og det har som udviklingsland ikke vret ndt til at gre det .
At reducere emissionerne er dog en fordel for landet selv .
<P>
En uheldig side i betnkningen er , at den ikke omhandler miljproblemet tilstrkkelig grundigt , faktisk slet ikke .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har lagt mrke til dette problem , som ordfreren ikke tog tilstrkkelig hjde for .
Salget af moderne miljbeskyttelsesteknik og produkter fra den innovative miljteknologi kan udgre et vigtigt vkstomrde for virksomheder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=77 NAME="Dupuis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg synes , at hr . Bernard-Reymonds situationsbeskrivelse af den fallit , som EU ' s skaldte konstruktive dialog har spillet over for Kina nu igennem flere r , var eksemplarisk .
<P>
Hr . Bernard-Reymond erindrede om alt det , der ikke fungerer , eller i hvert fald noget af det , og der er virkelig tale om en fallit , en betydelig fallit .
Vi m huske p , at EU og medlemsstaterne havde den samme nedladende holdning over for borgerne i Sovjetunionen , som var uden skyld .
I revis mente man , at det , der var godt nok til os , demokratiet , ikke var noget for dem , og i dag har vi i lang tid haft den samme holdning over for Kina .
Vi foreslr den samme politik , som gr ud p ikke at indrmme , at kineserne har ret til demokrati ligesom os .
<P>
Det er s meget desto vrre , at Kina befinder sig i en dramatisk situation , der er langt mere alvorlig end det , man ofte hrer .
De sociale og konomiske problemer medfrer snart millioner af arbejdslse .
I modstning til , hvad man vil have , at vi skal tro , er det ikke det kommunistiske system - for det er jo dt , det drejer sig om - der kan garantere stabiliteten , som vores socialdemokratiske kollega talte om , men derimod demokratiet med sine beskyttelsesindretninger , sin modstandsstyrke og borgernes kontrolmekanismer , som alene kan stte Kina i stand til at slippe ud af disse problemer .
<P>
Vi bliver snarere ndt til at skubbe til Kina og krve af landet og dets kommunistiske ledere - for det er dem , det drejer sig om , hvilket man altid glemmer - at det opgiver monopolet p magt og vold , denne daglige vold mod dusinvis , ja hundredvis af millioner af personer og iflge officielle tal titusinder af politiske fanger .
Jeg vil opfordre alle mine kolleger til at tnke et jeblik over de betingelser , som en politisk fange i dagens Kina , Tibet , det indre Mongoliet og Turkestan lever under .
Man glemmer , man lytter til afvigerne , nr de kommer ud af fngslet , man applauderer dem , men man glemmer , at titusinder af andre politiske flygtninge i dag , mens vi diskuterer denne betnkning , lever med tortur , vold og ofte dden hngende over hovedet .
<P>
Dette er den konstruktive dialog , som EU frer med Folkerepublikken Kina , og dt er en fallit .
Vi har set eksempler med russiske ln i begyndelsen af rhundredet , og selvom man ikke kan sammenligne alt , synes jeg , at vi p virksomhedsniveau mske skulle begynde at vre lidt bekymrede over risikoen for den enorme mngde kapital , der er blevet investeret af virksomheder fra EU ' s medlemsstater , idet disse virksomheder i morgen risikerer at st i en fortvivlende situation uden fortilflde med udsigt til tab af enorme investeringer .
<P>
I nrheden ligger det strste demokrati i verden , Indien .
EU lader , som om det ikke ved , at dette store land og demokrati lever , at man dr kunne satse p demokratiske ledere .
Men nej , man modstter sig og opfrer nogle priviligerede motorveje til Kina , alt imens man glemmer disse eksempler .
De talte om Asiens tigre , min kre socialdemokratiske kollega , men De glemmer , at Sydkorea som flge af den nylige konomiske krise lider af en vkstkrise , der rammer landets demokratiske institutioner .
De glemmer , at Taiwan , som er et kinesisk land , har et demokrati , der fungerer bedre og bedre .
De glemmer de positive eksempler , men De glemmer ogs Nordkorea , som er en vasalstat for Folkerepublikken Kina .
Nr det nordkoreanske styre om nogle r braser sammen , fordi det af eller anden grund ikke lngere har det internationale samfunds sttte , vil man opdage , at millioner af mennesker er dde i Nordkorea , og lade , som om man er overrasket .
<P>
Sdan er de regimer , som vi sttter med vores konstruktive dialoger .
Vi har ikke registreret noget fremskridt i Folkerepublikken Kina overhovedet .
Ordfreren mindede om underskrivelsen af internationale konventioner , og blot nogle f uger efter ratificeringen af disse internationale konventioner er vi nu vidner til arrestationen af nye afvigere , der sendes til de berygtede  lao gai  , de kinesiske koncentrationslejre .
Vi er vidner til arrestationen af unge kinesere , som surfer p Internettet .
Det er dette Kina , som vi vil sttte , og som vi reelt sttter med vores politik , nemlig den konstruktive dialog .
<P>
Jeg er glad for , at sir Leon Brittan er sammen med os , for Europa-Parlamentet frte i sine hastebeslutninger en lidt anderledes politik .
Parlamentet har gennem de sidste fem r fremlagt ikke frre end fem beslutninger , hvori vi isr opfordrer til lsladelsen af nogle afvigere .
Ingen af dem er blevet lsladt som flge af det europiske pres .
To eller tre er blevet lsladt takket vre det amerikanske pres : Wong Dan og Wei Jingsheng . Vi har intet opnet .
Hr . Ada , der er den demokratiske leder af det indre Mongoliet , er stadig fngslet ligesom afvigerne fra det stlige Turkestan og titusinder af andre politiske fanger .
Vi har ikke nogen hjtstende reprsentant for EU i Tibet , som Parlamentet har anmodet om .
Vi har intet opnet med hensyn til dette , menneskerettighederne eller den politiske frihed .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil med det samme gre det klart , at Socialdemokraterne er for Kommissionens meddelelse om en uddybning af partnerskabet med Kina .
Vi lgger eftertryk p ordet partnerskab , som handler om dialog mellem to parter og ikke om n part , der konstant docerer for den anden . Som hr .
Bernard-Reymond er klar over , var det , der frst bekymrede mig i forbindelse med hans frste udkast til betnkning , at vi brugte det meste af vores tid p at docere for Kina .
Jeg vil gerne takke ham og hylde ham for den mde , hvorp han har vret rede til at tage imod ndringsforslag og justere sin betnkning derefter .
Jeg synes , at det nu er en meget bedre og afbalanceret betnkning .
<P>
Kina er naturligvis et vigtigt land , ikke blot for EU , men for hele verden , som vi s det , da alle rystede ved udsigten til en devaluering af valutaen .
Dette berettiger naturligvis ikke , at vi ikke tager hensyn til vores egne traditionelle standpunkter .
Vi har vores egne standarder og vores egne overbevisninger med hensyn til demokrati og menneskerettigheder , og vi er i vores fulde ret til at give udtryk for disse og forvente , at vores partnere respekterer de samme principper .
Men vi m erkende , at det ikke er nemt at ndre et system , og at Kina p mange mder rent faktisk er et uland og ikke et iland .
<P>
Derfor br vi sge at tilskynde til fremskridt og reform .
Hr . Dupuis har ret .
Politiske og konomiske reformer hrer sammen .
De er ikke isoleret fra hinanden .
Pludselige , dramatiske omvltninger som dem , vi oplevede i forbindelse med kulturrevolutionen i Kina , er der ingen , der har nogen fordel af .
De skaber kaos og ger fattigdommen .
Vi br vre rede til at anerkende , nr Kina bevger sig i den rigtige retning . F.eks. er overgangen til kinesisk styre i Hongkong get langt bedre , end de fleste nogensinde forventede , og det br vi anerkende .
Vi br forsge at tilskynde Kina til at indtage sin plads i verdenssamfundet og navnlig dets medlemskab af WTO .
Det vil s gre det muligt for os at gre noget ved sprgsml som forfalskninger og den manglende respekt for den intellektuelle ejendomsret , hvilket er ting , der bekymrer os meget for nrvrende .
<P>
Vi br naturligvis konstant indprente dem budskabet om menneskerettigheder , men vi m anerkende , at der blev givet adgang til Mary Robinson , og at Kina har taget skridt til at tage FN-konventionerne til sig .
Vi m sikre , at disse bliver ratificeret , og vi gr ganske ret i at fordmme regeringens nylige forsg p at sl ned p sine modstandere , hvilket gr imod de tendenser , vi har oplevet over de seneste 12 mneder .
<P>
Nr vi kritiserer Kina , m vi vre klar over , at vi burde se p os selv .
Vi m tale som Den Europiske Union med n stemme i vores relationer til Kina .
Det er ingen nytte til , at en eller to medlemsstater beslutter at g deres egne veje af handelsmssige rsager .
Den Europiske Union m have en flles politik over for Kina .
<P>
Min afsluttende bemrkning er om Taiwan .
Det glder mig , at vi var i stand til at ndre betnkningens kommentarer om relationerne med Taiwan , for , selvom vi ikke br blande os i forholdet mellem Taiwan og Kina , br vores standpunkt vre enkelt .
Enhver lsning for Taiwan br respektere international ret og retten til selvbestemmelse .
Ud over dette er det naturligvis en sag , som det er op til kineserne at lse .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , vi kristelige demokrater sttter Kommissionens og vores ordfrers linje , og vi takker ham for hans gode betnkning .
Vi mener , at kun den konstruktive dialog bringer os videre og som svar til den , der havde ordet fr mig : Jeg er enig i mange af hans synspunkter , men al vores indstndighed nyttede ikke noget .
Vi er ndt til at g ind i en konstruktiv dialog og styrke den , og jeg hber , at den anden part , Folkerepublikken Kina , forstr , at vi er rede til at nrme os dem , men de skal ogs nrme sig os .
<P>
Begge parter har et stort ansvar .
For det frste nsker og hber Den Europiske Union , at Folkerepublikken Kina tager de ndvendige interne skridt til s snart som muligt at kunne blive medlem af verdenshandelsorganisationen .
Vi er ogs rede til , hvis det nskes , at sttte Folkerepublikken Kina i gennemfrelsen af dens egne mlstninger , at sttte dens konomi fra en bureaukratisk plankonomi til en socialistisk markedskonomi .
Vi mener navnlig , at den vej , Folkerepublikken Kina af hensyn til handel og investeringer tnkte p at g , som en konsekvens skal medfre reformer i retsvsenet og i skattesystemet , ellers vil verdenshandlen ikke kunne fortstte med at blomstre .
<P>
Med henblik p udvikling af menneskerettigheder og demokrati er undertegnelsen af FN-aftalen ikke nok , og vi skal helt klart sige til vores venner : Efter vores opfattelse krver principperne om demokrati og menneskerettigheder anerkendelse ogs af partier med helt andre holdninger , anerkendelse af kulturel autonomi i regioner som f.eks. Tibet og individets ret til borgerlige frihedsrettigheder samt endvidere frigivelse af personer , der sidder i fngsel p grund af , at de har gjort brug af deres borgerlige frihedsrettigheder .
Dette budskab skulle ret beset vre net derover nu .
<P>
Om temaet fred og stabilitet i Asien lige en bemrkning : Anerkendelsen af eksistensen af staten Taiwan og dens borgeres ret til selvbestemmelse er en grundlggende forudstning for stabiliteten dr .
Samtaler mellem reprsentanter for Folkerepublikken Kina og Taiwan er positive tegn p , at begge parter bevger sig hen imod en fredelig lsning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , den svenske forfatter Per Ahlmark har i samarbejde med fremtrdende fredsforskere i forskellige dele af verden p overbevisende mde vist , at demokratiske samfund aldrig har frt krig mod hinanden , og at omfattende hungersndskatastrofer ikke forekommer i lande med frie medier og markedskonomi .
Diktaturets ofre kommer i vores rhundrede op p mange millioner mennesker , mennesker , som diktatorer har drevet ud i krig , skudt , slet ihjel i koncentrations- og arbejdslejre eller sultet ihjel .
Til de virkelig store massemordere i nyere tid hrer Hitler , Stalin og Mao , men de har haft - og har stadig - flere sidestykker : Pol Pot , Verwoerd , Saddam Hussein , Kim II Sung , for bare at nvne nogle .
<P>
Efter Mao har Kina ndret kurs i flere vigtige henseender .
Det ser vi i Europa p med glde , en glde , som vi deler med mange hundrede millioner kinesere , som derigennem har fet et bedre liv .
Men de problemer , der stadig er i Kina , for kineserne , er stadig store .
Kina er langtfra noget demokrati . Ytrings- og foreningsfriheden har trange kr .
De kinesere , der krver demokrati- og menneskerettigheder , fr langvarige fngselsstraffe .
Henrettelserne er talrige , tibetanerne undertrykkes , og Taiwan udsttes i perioder for tydelige trusler fra Beijing .
S lnge der hersker sdanne forhold , er det derfor en opgave for Den Europiske Union , ikke mindst for Europa-Parlamentet , at krve ndringer og at udnytte alle de midler , vi har , til at bevirke ndringer .
Det er i vores egen interesse - javist - men endnu mere i Kinas og kinesernes interesse .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , Europa-Kommissionens meddelelse og i det hele taget den debat , der foregr , er i mine jne en smule uvirkelig og lsrevet fra sammenhngen .
<P>
I tillgger det ingen betydning , at det kun er 50 r siden , at dette store land , denne store befolkning afsluttede flere krige , kom ud af mange rs koloniherredmme og adskillige borgerkrige , og i de forlbne 50 r har landet forsgt at opbygge sin egen samfundsmodel , der passer til landets historie og kultur , som jo gr 5.000 r tilbage .
Derfor er Kommissionens meddelelse ikke srlig trovrdig , den er arrogant , den er selvisk i sine ml og ser kun p , hvordan , fra hvilken vinkel og med hvilke metoder de europiske multinationale selskaber kan f en del af den kage , der hedder det kinesiske marked .
<P>
Hvad er det s , meddelelsen gr ?
Jeg har ikke s meget tid , men jeg skal forsge at ridse nogle f punkter op .
<P>
Et af dem siger , at reformerne skal viderefres , og vi skal sttte dem .
Hvis hensigten her virkelig var at sttte Kinas udvikling og fremme befolkningens velfrd , var der ingen , der ville vre uenige .
Men nej !
Formlet er , via reformerne , at indlemme Kina og underkaste det jeres egen model og jeres multinationale selskabers tiltag .
<P>
Videre siges der , at vi skal hjlpe med reformerne , s landet undgr krisetilstande som i de vrige asiatiske lande .
Men disse lande - de tre lande , der blev nvnt fr - har for lnge siden fet jeres model , jeres liberale foranstaltninger trukket ned over hovedet .
Og alligevel kom krisen .
Er det der , I ogs vil have Kina hen ?
Mske ramte krisen ikke jeres egne lande p trods af den rene liberalisme ?
Hvor finder I krisens rsager , nr I med reformer opbygget efter jeres egne modeller vil hindre , angiveligt af medflelse , at Kina rammes af krise ?
<P>
Og en anden ting , der viser , at man forsger at intervenere i Kinas indre anliggende , er , at der ganske vist tales om gensidig handel , men nr der er kinesiske virksomheder , som - i Kina - ikke overholder de frie markedsregler , ivrksttes der srlige dumpingforanstaltninger mod dem .
Dette er benlys og utilstedelig indblanding .
<P>
Endelig er der kravet om retsstat , demokrati osv . , som skal vre opfyldt , for at vi kan have et partnerskab og snvre forbindelser med Kina .
Og naturligvis ville det vre nskvrdigt bde for den kinesiske befolkning , for Den Europiske Union og for den internationale situation .
Men hvorfor lukker De jnene , nr vi har et lille land som Letland , som De har meget snvre forbindelser med , og som kmper s hrdt for at komme med i Fllesskabet , hvor 700.000 ud af landets 2 , 5 millioner indbyggere ikke har ret til at kalde sig borgere og ikke har nogen rettigheder overhovedet ?
Hvorfor ?
Det eneste , der adskiller dem , er , at de er russisksprogede .
Hvorfor vil De have forbindelser med dette land ?
Hvorfor ser De det ikke ?
Her er der ogs hykleri og hensynslshed og arrogance .
En af de andre talere sagde , at De prver at opdrage .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , Kina har bnet dren p klem , men samtidig presses dren indefra med alle krfter , sledes at den ikke bnes alt for meget .
Kina vil vre med i det konomiske spring fremad i den globale konomi , men vil stadig ikke acceptere de konsekvenser , som dette har , nemlig at det ogs skal bevge sig politisk .
<P>
Demokrati og overholdelse af menneskerettigheder behandles ud fra angst .
Ordfreren kalder det endda autoritrt .
I praksis ser man f.eks. , at stifteren af Det Demokratiske Parti Kina fr 11 rs fngsel . Et andet eksempel er , at en almindelig mand , som videregiver internetadresser , fr to rs fngsel for det .
Der spilles et spil .
Lige inden det amerikanske besg og drftelserne i Den Internationale Olympiske Komit lslades systemkritikerne .
Nogle uger senere fngsles et stort antal andre systemkritikere .
<P>
Der spilles et spil med resten af verden . Det passer ikke til det omfattende partnerskab , som Kommissionen foreslr .
Det passer ikke deri .
Jeg synes endda , at det er uacceptabelt .
<P>
Det er rigtigt , at hver europisk medlemsstat str i k for at gre forretninger med Kina .
Men jeg er helt enig med hr .
Dupuis .
Disse investeringer kan kun vre succesrige , hvis Kina bliver et bent og demokratisk samfund .
Vores partnerskab kan her vre behjlpeligt .
<P>
Ordfreren foreslr en konstruktiv dialog , men det skal s fre til hensigtsmssige skridt p det konomiske og politiske omrde .
Ellers forudser jeg her i Parlamentet en konstant debat om den konstruktive dialog , som ikke har frt til noget , sledes som vi s det i forbindelse med den kritiske dialog med Iran .
En konstruktiv dialog m fre til fremskridt .
Ordfrerens forslag om at optage en menneskerettighedsklausul i den handels- og samarbejdsaftale , der skal fornyes med Kina , er et skridt i den rigtige retning .
Min kompliment til ordfreren .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , det er et meget alvorligt tilbageslag for demokratiseringsbestrbelserne i Kina , der har fundet sted i lbet af de seneste mneder .
Derfor har jeg som ordfrer for Kina-delegationen sammen med andre medlemmer af bestyrelsen og mange andre kolleger fremsat et srligt ndringsforslag , i hvilket vi ikke bare giver udtryk for vores bekymring , men ogs krver konkrete oplysninger fra de kinesiske myndigheder om et stort antal navngivne personer , som er blevet arresteret i den senere tid .
Det er meget vigtigt , at vi opretholder et pres p det kinesiske regime og ikke fr det til at tro , at vi udelukkende ser de tegn , der giver anledning til hb - det kan vi nemlig ikke gre .
<P>
Hvorfor brer kineserne sig ad p denne mde ?
Ja , det har en meget alvorlig baggrund .
Jeg vil gerne citere en enkelt stning fra en rapport fra den rlige konference , som European Union China Academic Network arrangerer , og som denne gang fandt sted i Madrid forrige uge . I denne rapport skriver den franske professor Jean-Louis Rocker flgende :  In recent years numerous demonstrations , petitions , sit-ins and violent actions have taken place in most big cities in order to protest against the degradation of living conditions .
 Der er en social uro i Kina , som myndighederne nu imdegr med repression .
Den Europiske Union har al mulig grund til at overveje sin Kina-politik .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere og lyknske ordfreren Bernard-Reymond .
Han har lavet en god betnkning .
Vi har haft en rkke drftelser og ndringsforslag , og jeg mener , at der er kommet en afbalanceret betnkning ud af det .
Over for Kina er vi , og p det punkt skal vi vre rlige over for os selv , som parlamentsmedlemmer i en meget , meget vanskelig situation .
Nr jeg her citerer , hvad Gorbatjov har sagt :  Den , der kommer for sent , straffes af livet  , er det mske p grund af personen ikke srlig nemt for Kina at acceptere , ogs p baggrund af den omstndighed , at netop Sovjetunionen er faldet fra hinanden p en mde , som jo ikke har vret srlig positiv , og for Kina og verden ville det vre katastrofalt , hvis det gentog sig i Kina .
Netop af den grund skal vi vre i stadig dialog med kineserne , med Kinas reprsentanter og overbevise dem om , at det er vigtigt for dem , for Kina , at gennemfre relevante reformer og at det ikke er noget , der ptvinges dem udefra , men ogs noget , som opstr med demokratibevgelsen i selve Kina .
<P>
Vi skal i den sammenhng have tre vigtige punkter med i vores overvejelser , det politiske , det konomiske og sprgsmlet om menneskerettigheder .
Vi m ikke vre naive og tro , at vi kan udelade et af disse punkter .
Vi m ikke vre s naive at tro , at vi kunne fre kampen for menneskerettighederne , hvis vi ikke samtidig bibeholder ogs den politiske dialog og tillige sttter udviklingen i Kina konomisk og fremmer den .
Politisk set er Kina en vigtig partner , og netop for dem , der igen og igen siger , at vi har brug for De Forenede Nationer og Sikkerhedsrdet til sikkerhedspolitiske foranstaltninger og beslutninger i verden , m det vre ndvendigt at fre en politisk dialog med det Kina , som desvrre nu engang eksisterer ogs politisk i dag .
<P>
Hvad angr det konomiske sprgsml , ved jeg naturligvis godt , at en rkke foretagender har rent driftskonomiske eller handelsmssige interesser .
Men det er ogs vores flles ml , at den konomiske udvikling i Kina fremmes .
Vi kan ikke have nogen interesse i et sammenbrud i Kina , tvrtimod , vi nsker , at Kina udvikler sig konomisk .
Det skal vre vores og Den Europiske Unions politik , at vi samtidig - ikke i modstning til og ikke i stedet for det ene - forbliver ubjelige i sprgsmlet om menneskerettigheder og forsger at overbevise Kina om , at det i sin egen og menneskerettighedernes interesse skal gre fremskridt i sprgsmlet om politisk demokrati .
For s mange fejl , Gorbatjov end har beget , er dette ene udsagn det afgrende .
Det vil ogs glde for Kina , men med langt mere katastrofale resultater og konsekvenser for hele verden : Den , der kommer for sent , straffes af livet !
<P>
Kina vil som det frste blive straffet , hvis det ikke rettidigt forsger at gre fremskridt parallelt p omrderne konomi , politik og menneskerettigheder . Derfor synes jeg , det er s rigtigt , hvad betnkningen nu gr .
Den forsger i hjere grad at formidle det til Kina i en dialog og ikke nsten i imperialistisk form udefra foreskrive , hvorledes Kina skal leve . Kina indbydes til sammen med os at udforme denne verden bedre , mere retfrdigt og med strre konomisk succes .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hr . Bernard-Reymonds betnkning udgr et vrdifuldt bidrag til den igangvrende debat , der udfolder sig omkring arten af forholdet mellem Kina og Den Europiske Union .
Det er vigtigt , at vi indleder et positivt og konstruktivt forhold til Kina .
Men det skal vre et bent og rligt forhold .
Den Europiske Union har vedholdende stttet principperne om demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
<P>
Selvom vi nsker at vre positive omkring mange af de forandringer , der finder sted i Kina , kan vi , ja og m vi , ikke vende det blinde je til de fortsatte krnkelser af menneskerettighederne og navnlig den skandalse behandling af politiske dissidenter og medlemmer af religise trossamfund .
Hvis vi ikke tog bladet fra mundet af den enkle grund , at mange af de frende medlemsstater i Den Europiske Union havde gunstige handelsrelationer med Kina , ville det vre , som om vi frasagde os vores ansvar , og det ville underminere Unionens moralske myndighed til at tale om andre situationer i andre dele af verden , hvor menneskerettighederne bliver krnket ganske benlyst .
Det ville endvidere vre et forrderi mod Unionens grundlggeres filosofi .
<P>
Hvad Hongkong angr , hilser jeg det velkomment , at overdragelsen har fundet sted , uden at srlig mange af vores vrste anelser er blevet bekrftet .
Men vi m fortsat holde nje je med begivenhederne i Hongkong , og jeg bifalder offentliggrelsen af Kommissionens rapport for nylig i denne henseende , som jeg hber , vi fr lejlighed til at reagere p .
Der har vret en rkke tilflde , hvor retsprincippernes uafhngighed og overholdelsen af menneskerettighederne er blevet draget i tvivl .
Denne frygt m der gres noget ved , og det samme glder nsket om , at der bliver udarbejdet en hurtig tidsplan for indfrelse af almindelige valg .
<P>
Med disse f kommentarer anbefaler jeg ordfrerens indsats , og jeg bifalder i meget hj grad den betnkning , han har udarbejdet .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , hr . Bernard-Reymonds betnkning antyder , at der ikke er noget rimeligt alternativ til en afbalanceret og omfattende tilgang .
Det er det synspunkt , der indtages af et stort flertal her i Parlamentet .
Det glder mig ogs , at vi ikke nu har en rkke endelse uopsttelige sager om bipunkter , men at vi har en omfattende tilgang .
Parlamentet m have en moden tilgang , og det er det , hr . Bernard-Reymond har lagt for dagen .
Som hr . Gahrton har antydet , fremsatte Kina-delegationen ndringsforslag 11 , der ppeger , at det er meget vigtigt , at der gres noget ved en rkke af de negative udviklinger , der finder sted lige nu .
Jeg vil gerne hre , hvordan sir Leon Brittan ser p denne kovending med hensyn til demokrati og menneskerettigheder .
Det er en vigtig og negativ udvikling .
<P>
Som andre talere har sagt , finder der ogs positive udviklinger sted .
Vi br lige nu se , at Kina i konomisk henseende befinder sig midt i en orkan . Hvis orkanen opsluger det , vil vi ogs mrke virkningerne .
Kineserne har udvist et konomisk og politisk mod , der er vrd at lgge mrke til .
Hvad Hongkong angr , gr tingene , som andre har nvnt , bedre , end vi havde forventet . Derfor vil jeg gerne understrege , at mellem hr .
Ephremidis ' yderliggende holdning og - undskyld mig , hr .
Dupuis - det manglende alternativ fra ARE-gruppen , der har fremsat 26 ndringsforslag , men i realiteten ikke har nogen alternative politikker , er hr . Bernard-Reymonds politik den rette .
<P>
Vi nsker at lgge pres p Kina , hvad menneskerettighederne angr , ikke blot for at opn moralsk selvtilfredsstillelse , men fordi det er i Kinas egen bedste interesse .
Det samfund kan kun udvikle sig , hvis det tager hensyn til mangeartetheden , menneskerettighederne og den politiske opposition .
Det er vejen frem - det er Rusland et eksempel p .
Kinas strrelse er af en sdan art , at der ikke er mange modeller , der kan anvendes p dette land .
Derfor hber vi , at hr . Bernard-Reymonds tilgang vil finde sttte hos et stort flertal af Parlamentet .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , rede kolleger , det forekommer mig , at vi med hensyn til Kina endnu en gang viser , hvor svag Europa er over for de strke , og hvor strk Europa er over for de svage .
Det er nemt nok at blive vred p Sierra Leone eller Guinea Bissau , mens det er meget svrere at sige sandheden om det , der sker i Kina for jeblikket , nemlig en grov undertrykkelse af enhver form for modstand , mangelen p enhver form for ytrings- og meningsfrihed , domme efter en farceagtig rettergang for de eneste reprsentanter for en mulig opposition til det kommunistiske styre , der torturerer sine modstandere og slr dem ihjel .
Og vi bliver bare ved med at have denne forsonlige holdning .
Det kan vi ogs se i betnkningen .
P trods af hr . Reymonds gode vilje forekommer det mig , at Europa ogs denne gang giver udtryk for at vre fuldstndigt underlagt en handelsmssig tankegang .
<P>
Det , der er sket i de sidste par uger , kan ikke forbigs i tavshed .
Jeg er kraftigt overbevist om , at hvis Europa stadig har en vrdi og en betydning , skal det gre en indsats for at forsvare menneskerettighederne , navnlig nr det glder strkere lande , som tydeligvis har en vejledende rolle , sdan som det f.eks. er tilfldet i jeblikket med Kina i Asien .
I lyset af alt dette sprger jeg mig selv , om man stadig kan overveje at give hjlp og sttte og have forbindelser til et land , der torturerer de politiske modstandere og slr dem ihjel .
I lyset af alt dette vil jeg gerne sprge Dem alle , om Europa-Parlamentet og Kommissionen ikke radikalt br ndre holdning til dette blodige og undertrykkende styre .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Fru formand , kre kolleger , ogs jeg gr ind for den fempunktstrategi , som Kommissionen foreslr , og som i vrigt allerede har fet Rdets sttte , den strategi , der sigter mod , at Kinas stadig mere bliver en del af verdensordenen .
Jeg mener derfor ogs , at Den Europiske Union ud fra egne interesser og sit behov for at definere en politik uafhngigt af USA faktisk br sttte Kinas optagelse i Verdenhandelsorganisationen p betingelse af , at det opfylder de forpligtelser , som dette indebrer .
<P>
Jeg konstaterer med glde , at det er get fremad for menneskerettighederne , men jeg mener , at den realpolitik , som EU ' s , eller rettere sagt , nogle af dens medlemsstaters konomiske og handelsmssige interesser betinger , ikke br f os til at lade , som om Kina allerede er en retsstat , fordi det er det ikke !
Vi br til gengld sttte den udvikling , der gr i den retning .
Men jeg tror , at vi alvorligt br kritisere vores kinesiske partnere med hensyn til den seneste forvrring p menneskerettighedsomrdet , med forflgelse af den politiske opposition og etniske og nationale mindretal og ikke mindst , hvad angr arbejdere , der tvinges ud i arbejdslshed , uden fagforeningsrettigheder , uden organisationsfrihed og uden strejkeret .
<P>
Med dette sagt , fru formand og kre kolleger , vil jeg koncentrere mig om Macau . Jeg synes , at ordfreren har behandlet sprgsmlet udmrket , fordi han har forstet omrdets srlige situation , der hnger sammen med dets historie og dets specielle forhold .
Macau kan vre en ben dr til Kina for Vesten og for Den Europiske Union og en bro mellem Europa , i dets forskellighed , og Kina .
<P>
Derfor mener jeg , fru formand , at Den Europiske Union med den samme opmrksomhed , som den gav Hongkong , br flge Macaus overgang til kinesisk styre - der finder sted sidst p ret - med henblik p at sttte anvendelsen af princippet  t land , to systemer  .
Der er stadig mange problemer , der skal lses , hvad angr de grundlggende rettigheder , statsborgerskab , sikkerhed for , at Kina vil respektere det gldende forbud mod ddsstraf , religionsfrihed , forsamlingsfrihed , ordningen med omrdets to officielle sprog - kinesisk og portugisisk - og ndvendigheden af snarest muligt at oprette et uafhngigt juridisk system med en lokal hjesteret .
<P>
Jeg tror , at Den Europiske Union kan bidrage til civilsamfundets udvikling i Macau .
Jeg anmoder Kommissionen om , at den , ligesom den gjorde det med Hongkong , udarbejder en meddelelse om de fremtidige relationer mellem EU og Macau , og at den samtidig udarbejder jvnlige rapporter om dette forhold .
For at f tingene til at fungere , fru formand , er det ndvendigt , at Kommissionen har en delegation i Macau .
Jeg bemrker , at den aktuelle delegation i Hongkong ikke har formet at leve op til sit ansvar om at reprsentere EU ogs i Macau .
Jeg beder kommissren om en forklaring p denne uacceptable holdning hos EU ' s delegation i Hongkong , der synes at vre uvidende om , at den ogs skal virke i Macau .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , man m af alle rsager glde sig over udviklingen af et globalt partnerskab med Kina , der er i vores interesse , i Kinas interesse og uden tvivl ogs i verdensfredens og den konomiske fremgangs interesse , sledes som det s rigtigt fremhves i Kommissionens meddelelse og i hr .
Bernard-Reymonds betnkning , der begge skal have vores tak .
<P>
I denne sammenhng vil man derfor nok forst , at der gives srlig opmrksomhed til meddelelsens punkt A-5 og beslutningsforslagets punkt 41 , der udtrykker nsket om en korrekt suvernitetsoverdragelse af Macau til Kina .
Bde af hensyn til Macaus befolkning og af hensyn til Kina , der vil have meget at vinde ved et blomstrende og demokratisk samfund dr og ved endnu en dr ud til resten af verden .
<P>
Men det er ogs af meget betydelig interesse for Den Europiske Union , hvilken rolle Macau vil f , en rolle fuldstndig uafhngig af Hongkongs , sledes som det just er blevet sagt .
Alternativet til en forbindelse med os er dog ikke uden videre en forbindelse via Hongkong , som Macaus indbyggere har ret til ikke at nske , idet de kan frygte den underordnede position , der p den mde vil opst , og den reelle risiko , der er , for dets oplsning , uden en egen stemme i det store Kina .
<P>
Macau har en srlig identitet , og det indgr i en meget forskellig del af Kina , der gr vores muligheder for tilnrmelse dobbelt gode .
Det er en identitet og et potentiale , der har frt til omrdets optagelse i Verdenshandelsorganisationen og til en handels-og samarbejdsaftale mellem EU og Macau , hvad der ikke var med Hongkong , og som br opretholdes efter suvernitetsoverdragelsen .
Der er alts en ben vej , som det vil vre dumt for EU ikke at benytte .
Det vil vre et tydeligt skridt med henblik p at opretholde og uddybe forbindelserne , at der straks etableres en selvstndig reprsentation i Macau , hvilket kun vil krve beskedne udgifter , som omrdets myndigheder sikkert med glde vil dele med os .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han agter at tage noget skridt i den retning .
<SPEAKER ID=90 NAME="Brittan">
Fru formand , jeg er glad for at have lejlighed til at reagere p hr . Bernard-Reymonds afbalancerede og velgennemtnkte betnkning .
Jeg er glad for at se , at der fra mange dele af Parlamentet , og navnlig fra hr . Swoboda , hr .
Brinkhorst og hr .
Porto , er betydelig sttte for dens afbalancerede tilgang . Den Europiske Union har en stor interesse i at hjlpe med til , at der dukker et stabilt , velstende og bent Kina frem , der tager politisk pluralisme , frie markeder og retsprincipper op og bidrager til at etablere en sikker international orden .
Til sdanne medlemmer som hr .
Dupuis ' flj , der mener , at vi ikke har vret strenge nok med hensyn til menneskerettighedssituationen , eller hr . Ephremidis , som angriber tingene p en noget anden mde , m jeg sige , at jeg ikke mener , at de har fremsat noget reelt alternativ .
<P>
Essensen i vores tilgang er , at den er langfristet .
Den skal flges i svel gode som onde tider , medmindre situationen ndrer sig grundlggende .
Der hersker ingen tvivl om , at situationen i Kina i dag er mindre lovende , end den var for blot et r siden bde i konomisk og politisk henseende .
Jeg mener ikke , at det er nogen grund til at foretage en grundlggende ndring af den tilgang , vi har fulgt , eller den tilgang , som hr . Bernard-Reymond anbefaler bde i sin tale og i sin betnkning .
<P>
Vedtagelsen af betnkningen falder p et godt tidspunkt .
Under ministerprsident Zhu Rongji har Kina igangsat en rkke vsentlige konomiske reformer .
P baggrund af krisen i Asien er der imidlertid sandsynlighed for , at disse reformer vil komme under pres i det kommende r , efterhnden som der sker en opbremsning i den konomiske vkst .
Begivenheder i Kina for nylig har ogs givet anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til respekten for menneskerettighederne .
Under disse omstndigheder er det vigtigt - ja , og endda vsentligt - at vi sender de rigtige signaler til Kina .
I vores meddelelse fremsatte vi en rkke grundlggende ml .
<P>
For det frste nsker vi gennem en forbedret politisk dialog at forpligte Kina yderligere i det internationale samfund .
I de sidste 10 r har Kina taget nogle velkomne skridt med hensyn til vbenkontrol , ordninger til forebyggelse af kernevbenspredning , bevarelse af det globale milj , bekmpelse af international kriminalitet og narkotikahandel .
Vi br bygge p Kinas nske om at blive anerkendt som en ansvarlig global aktr p verdensarenaen og udvikle en dialog om globale sprgsml af flles interesse .
Fortidens historie viser , at det kan give praktiske resultater , og at det ikke kun er en hbls drm .
<P>
For det andet br vi integrere Kina yderligere i verdenskonomien ved at give det fuld adgang til verdenshandelsessystemet og ved at sttte den konomiske og sociale reformproces , der er p vej .
Kina er det hurtigst voksende marked for europiske varer og tjenesteydelser .
Det er helt klart i vores interesse at f det mere fuldt med i den globale konomi .
Adgangen til dette marked er alt for restriktiv .
Vi nsker imidlertid ikke at gre gengld ved at skabe en protektionistisk cyklus , der virker imod hensigten .
Tvrtimod vil det europiske markeds benhed udgre vores bedste bidrag til at hjlpe Kina med at st ansigt til ansigt med den nuvrende krise i Asien , men vi er stadig forpligtet til at bne markederne yderligere , herunder det kinesiske .
Til sprgsmlet , om Kina br komme med i WTO , er svaret ja , men p kommercielt meningsfulde betingelser , hvor det gr med til at bne sin konomi udadtil .
Det er passende for et land af dets strrelse og med det konomiske udviklingsstadium , det har net .
<P>
Jeg beder ikke om undskyldning for at have nvnt sprgsmlet om strrelse .
Det er sdan , at med et land af Kinas strrelse - og det vil ikke forsvinde , og det vil ikke ndre sig , blot fordi vi siger grovere ting eller vedtager grovere beslutninger - er det kun ved at forpligte sig rligt , konomisk og politisk , ved at vre rlige og oprigtige , at vi har en chance for at skabe ndringer i dette land .
Den Europiske Union har et strkt nske om at sttte Kinas overgang til et bent samfund baseret p retsprincipper og fuld respekt for menneskerettighederne .
Vi er selvflgelig ikke tilfredse med den nuvrende situation i Kina .
Vi har valgt en pragmatisk og resultatorienteret tilgang til dette sprgsml , hvori vi udfordrer de kinesiske myndigheder med hensyn til sprgsml og begivenheder , der bekymrer os ssom den nylige strm af rettergange og anholdelser af dissidenter .
Vi forholder os ikke tavse om disse sprgsml , men samtidig udvider vi vores samarbejdsomrder .
Begge poler af politikken er ndvendige .
<P>
Dialogen om menneskerettighederne har vret nyttig , men vi har gjort det meget klart over for de kinesiske myndigheder , at vi nu m n frem til konkrete fremskridt , der er til at tage og fle p , hvis vi skal bevare denne dialogs trovrdighed .
Udviklinger i Kina for nylig , som er blevet nvnt , har understreget dette behov .
Vi har anmodet om lsladelse af de dissidenter , der blev fnglet for nylig , da myndighederne atter slog ned p dem , og dette sprgsml vil forblive p dagsordenen , indtil disse dissidenter er blevet lsladt .
<P>
Mest vigtigt er det , at vi har gjort det klart for de kinesiske myndigheder , at vi vil faststte referencevrdier til mling af fremskridt i dialogen .
Denne nyskabelse vil sikre , at det ndvendige pres og den ndvendige fremdrift i dialogen bevares .
S rejser flgende sprgsml sig : Hvilken type referencevrdier ?
Den type , vi har i tanke , omfatter flgende krav . For det frste m vi have mere detaljerede oplysninger om politiske fanger antallet af dem , de anklager , de er blevet dmt p , deres sundhedstilstand svel som adgang til en rkke fanger for europiske reprsentanter og ngo-reprsentanter .
<P>
For det andet nsker vi at se , at der bliver taget konkrete skridt til at forbedre vilkrene i fngslerne og til en reform af det strafferetlige system , herunder betingelser for at appellere domme og adgang til retlig prvelse i overensstemmelse med internationale standarder .
Sidstnvnte punkt er srlig relevant , hvad angr ddsstraffen og situationen i forbindelse med de dissidenter , der er dmt for skaldte modrevolutionre forbrydelser .
<P>
For det tredje nsker vi at se referencevrdier til mling af fremskridt henimod en ratificering af FN ' s menneskerettighedskonvention , der omfatter en opflgning af Mary Robinsons besg og et tttere samarbejde med Den Europiske Union inden for menneskerettighedsdialogen .
<P>
For det fjerde omhandler en anden kategori referencevrdier de etniske minoriteter og navnlig de etniske minoriteter i Tibet .
Den omfatter en lang rkke sprgsml ssom benhed omkring demografiske oplysninger , fri adgang til at bruge det tibetanske sprog samt bne og klare oplysninger om pstede episoder , der involverer etniske minoritetsgrupper og dissidenter .
<P>
Til trods for disse nylige meningsforskelle omkring menneskerettighederne hber jeg , at De vil vre enige i , at den europiske politik over for Kina , som eksemplificeret af Kommissionens meddelelse og hr . Bernard-Reymonds betnkning , har gjort betydelige fremskridt i en positiv retning i de senere r .
Det opmuntrer mig at se , at vores meddelelse og Deres betnkning er i bred overensstemmelse med hinanden .
Det glder ogs for Hongkong .
Jeg er ked af , at jeg ikke kan love , at vi snart vil bne en delegation i Macao .
Vi har store vanskeligheder med at f de ressourcer og den sttte , der krves for at bne delegationer .
Vi vil helt bestemt se nrmere p de konkrete forslag , der er fremsat i betnkningen , og medtage dem s fuldt som muligt i substansen af vores relationer med Kina .
<P>
Den udfordring , der handler om at udvikle omfattende og solide relationer mellem Kina og Den Europiske Union , er en af de store geostrategiske udfordringer for det nste rhundrede .
Det er min overbevisning , at vi har skabt et solidt grundlag , der gr det muligt for fremtidens Europiske Union at leve op til en vsentlig udfordring , og at vi br vre sikre i vores tilgang og faste i det , vi har at sige , men afbalancerede i vores politik .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Brittan .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=6>
Regionalpolitikken og konkurrencepolitikken
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0412 / 98 af Azzolini for Udvalget om Regionalpolitik om meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om regionalpolitikken og konkurrencepolitikken ( KOM ( 98 ) 0673 - C4-0247 / 98 ) og-A4-0421 / 98 af Riis-Jrgensen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om XXVII. beretning om konkurrencepolitikken - ( 1997 ) ( SEK ( 98 ) 0636 - C4-0379 / 98 ) .
<SPEAKER ID=93 NAME="Azzolini">
Fru formand , fru kommissr , jeg er srligt glad for , at netop  min  kommissr , nemlig fru Wulf-Mathies , er til stede her i salen , og det er jeg ikke mindst p grund af de ting , jeg vil sige , da jeg ved , at hun vil lytte til mig og forst mig .
<P>
Det er min pligt at takke mit udvalg , Udvalget om Regionalpolitik , for at man to r efter 1997 har betroet mig denne betnkning om konkurrencepolitik , regionalpolitik og statssttte .
Betnkningen fra 1997 drejede sig om samhrighedspolitik og kultur , et bidrag til beskftigelsen .
Det er to meget vigtige emner , som i Europa uden tvivl har en strre vrdi end andre emner , selvom ansete kolleger har behandlet disse her i salen p en fuldendt og interessant mde .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at kommissr Wulf-Mathies udmrket er klar over , hvilke vanskeligheder nogle medlemsstater har med at implementere direktiver , bestemmelser og forordninger . De fleste - og de , der arbejder med det - er sledes ikke uvidende om , at ud af Unionens hele 15 stater er det alt i alt kun fem , der har haft og almindeligvis har en systematisk indgangsvinkel til fllesskabslovgivningen .
Dette betyder , at der i grunden eksisterer en mangel p metodisk kultur .
Som kommissr Wulf-Mathies tit har sagt til os i udvalget , er det ndvendigt med kommunikation , med meget kommunikation , men efter min mening p en forenklet mde .
P en forenklet mde , fordi nogle medlemsstater - naturligvis som flge af denne manglende forstelse - bliver ved med at hindre processen , selvom de ikke gr det med vilje .
<P>
Som italiensk ordfrer vil jeg ikke begrnse denne bemrkning til mit land , men det er beklageligt at se , at nogle medlemsstater , som har mulighed for at benytte sig af fordelene ved tilhrsforholdet til Unionen , nr det kommer til stykket , mske har brugt 52 % , om alt gr vel - men det gr det efter min mening ikke - hvilket viser , at der er en skvhed mellem strrelsen  Unionen  og periferien  medlemsstaterne  .
Som en objektiv kendsgerning m jeg derfor opfordre os alle til at tnke over dette aspekt .
Dette er dog ikke noget marginalt aspekt , eftersom Unionens mlstning frem for alle andre er den konomiske og ikke mindst den sociale samhrighedspolitik .
<P>
Nr det er sagt , er jeg enig i , at konkurrencebestemmelserne skal vre en garanti for det indre markeds korrekte og gennemsigtige funktion , og at de undtagelser for den frie konkurrence , som de andre stater reprsenterer , netop kun retfrdiggres af ndvendigheden af at bevare og styrke den konomiske og sociale samhrighed , jeg nvnte for lidt siden .
<P>
Jeg er enig i Kommissionens udtalelser om en multisektoriel indfaldsvinkel for regionssttten til store investeringsprojekter , hvor man foreslr at begrnse den type sttte til de meget kapitalkrvende projekter , som uden at skabe alvorlige konkurrenceforvridninger fr en effekt p regionalt plan , der ikke kan bengtes , da disse projekter er en sand kilde til direkte og indirekte beskftigelse .
<P>
Man opfordrer dog til , at denne procedure , som i jeblikket er i forsgsfasen , i fremtiden - i en nr og ikke en fjern fremtid , fru kommissr - kan udvides til ogs at omfatte de flsomme sektorer , for hvilke der stadig glder nogle srlige bestemmelser med hensyn til kontrollen med statssttten .
Jeg tnker her p sektorer som skibsvrftsindustrien , bilindustrien , stlindustrien og tekstilindustrien . Det er alle sammen omrder , som er i store vanskeligheder , og som har brug for den sociale og konomiske samhrighed fr andre omrder .
Jeg vil dog bemrke , at visse bestemmelser , ssom bestemmelserne om den maksimale sttte til regionerne under ml 1 og 2 lader til at vre alt for strenge .
P samme mde skal konkurrencebestemmelserne anvendes , idet man tager hjde for ndvendigheden af at styrke denne samhrighed , s man netop undgr , at visse skattemssige erstatningsforanstaltninger kommer til at florere ; foranstaltninger , der uundgeligt skader det indre marked , men som mange medlemsstater - p grund af den manglende kultur , jeg talte om for lidt siden - ender med at vedtage .
<P>
Jeg har til denne betnkning modtaget 25 ndringsforslag fra vores kolleger , og det vil jeg gerne takke dem for .
Jeg m sige , at jeg s afgjort gr ind for nogle af dem , mens der er andre , jeg ikke gr ind for , netop fordi jeg gerne vil sende et strkt signal til Kommissionen om , at jeg er helt enig i , at denne meddelelses indhold ikke m fordrejes med  indgreb  af en anden karakter , og som er blevet debatteret i andre kredse .
<P>
Jeg vil gerne gre disse kolleger opmrksomme p , at det ikke er for at vre uhflig over for dem , men netop fordi jeg nsker at holde mig til kravet om en betnkning , der vrdstter Kommissionens meddelelse , og som med samme serisitet og samme fasthed opfordrer Kommissionen til at godkende vores anmodninger .
Efter de store spndinger , der var mellem Kommissionen og Parlamentet under sidste mdeperiode i Strasbourg , hber jeg navnlig , at man i dag vil vre mere opmrksom ikke mindst p den sociale samhrighed , nu , hvor vi tydeligvis er kommet godt i gang med den konomiske samhrighed .
Jeg hber derfor , at Kommissionen ikke blot fortstter beslutsomt med sit arbejde , men at den ogs tager behrigt hjde for Parlamentets udsagn ved enhver lejlighed .
<SPEAKER ID=94 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , jeg har vret s privilegeret at blive valgt til ordfrer for konkurrencebetnkningen for anden gang i den tid , jeg har vret i Parlamentet .
Jeg vil starte med at rose Kommissionen for et flot stykke arbejde inden for konkurrencepolitikken .
Jeg har nydt meget at arbejde sammen med kommissren , og jeg synes , at vi har haft et fantastisk samarbejde mellem kommissren og konomi- og Valutaudvalget .
Jeg vil koncentrere mit indlg om de fem forslag til forbedringer , jeg har ppeget i min betnkning , og jeg ser frem til at hre kommissrens kommentarer hertil .
<P>
Det frste drejer sig om demokratisk kontrol med konkurrencepolitikken .
I min frste betnkning foreslog vi en bestemt procedure , hvor kommissren kommer til konomi- og Valutaudvalget hvert kvartal og redegr for politikken p konkurrenceomrdet .
Det har vi vret meget tilfredse med , og det har fungeret meget tilfredsstillende .
Vi nsker nu fra udvalgets side at lave en fast og mere standardiseret procedure .
Denne procedure stiller de samme krav , men den er mere formelt indget mellem udvalget , Parlamentet og kommissren .
<P>
Det andet punkt vedrrer de sm og mellemstore virksomheder , som jo er meget vigtige , nr vi diskuterer konkurrencepolitik .
Det er vigtigt for udvalget at sikre , at de sm og mellemstore virksomheder kan overskue deres retlige situation , at de selv kan finde ud af , om de er p den ene eller den anden side af konkurrencereglerne . Med andre ord : om de overtrder konkurrencereglerne eller ej .
Jeg er selv jurist af profession , men jeg har ikke noget imod , at de sm og mellemstore virksomheder slipper for at betale for mange penge til jurister , der skal hjlpe dem med at finde ud af , om de overtrder EU ' s regler .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at fremkomme med forslag til eller retningslinjer for , hvordan man anvender den skaldte bagatelmeddelelse .
Dette har jeg behandlet i punkt 10 .
<P>
Det tredje punkt vedrrer ogs de sm og mellemstore virksomheder . Det er punkt 15 i min betnkning .
Det er igen sprgsmlet om , hvordan de sm og mellemstore virksomheder kan sikre , at de overholder EU ' s regler , og ogs her nsker jeg , at Kommissionen offentliggr retningslinjer og kriterier for , hvad det relevante marked er , og hvordan man definerer det relevante marked .
Det var alts de to punkter omkring sm og mellemstore virksomheder .
<P>
S er der sprgsmlet om statssttte .
Jeg ved , at kommissren er enig med udvalget i , at statssttteomfanget er alt , alt for stort i Europa . Hvad kan vi gre ved det ?
Vi skal hele tiden huske p , at det jo er medlemsstaterne , der udbetaler pengene .
Det er alts ikke EU , der udbetaler pengene , men det er medlemsstaterne , der er skurkene .
Jeg mener , det er vigtigt , at Parlamentet bliver allieret med Kommissionen i kampen mod statssttte .
Udvalgets forslag er , at vi gr det mere gennemskueligt , s tredjemand kan se omfanget af statssttten .
Jeg foreslr , at man laver et register , hvor man offentliggr omfanget af statssttten , og at det register bliver indfrt p Kommissionens internetside , s enhver uden problemer kan g ind og sge og finde ud af , hvad statsstttens omfang og forml er , herunder ogs den statssttte , der bliver givet under det , man kalder gruppefritagelsesordningen , s al statssttte , uanset om den kommer over Kommissionens bord , eller det kun foregr i nationalstaterne , bliver offentligt tilgngelig .
Det er nemlig vigtigt for den enkelte virksomhed - lille som stor - at den kan undersge , om den bliver udsat for urimelig konkurrence .
Det hjlper en internetadgang til , idet den pgldende virksomhed p den mde selv kan checke omfanget af statssttten og oven i kbet - hber jeg - har mulighed for p en let mde at klage til Kommissionen - ogs via Internettet .
<P>
Jeg har endnu et forslag vedrrende statssttten .
Jeg er her blevet inspireret af kommissren for det indre marked , Mario Monti , som jo for det indre marked har lavet en resultattavle , en skaldt scoreboard , hvor man udstiller the good guys og the bad guys inden for det indre marked .
Kunne vi ikke gre det samme alts lave en liste over the good boys og the bad boys ( or girls ) p statssttteomrdet ?
<P>
Det var de forslag , jeg har til en forbedring af konkurrencesituationen , og nogle redskaber til , at vi kan f mere gennemskuelighed , mere transparens , men ogs mere retssikkerhed for de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg hber meget , at kommissren vil g ind i en dialog med os om disse forslag .
Endnu en gang en stor tak til Karel van Miert for den oprigtighed og den entusiasme , hvormed han varetager Europas interesser i disse sager , og helt uden for nummer vil jeg takke ham for en fantastisk indsats for at f rrkartellet bragt til ophr i Danmark og i Europa og dermed skabe frie priser og lave priser for forbrugerne , for det er jo i sidste instans den vigtigste mlgruppe for konkurrencepolitikken .
Det , det drejer sig om , er , at forbrugerne fr lavere priser og mere kvalitet for deres penge .
<SPEAKER ID=95 NAME="Sierra Gonzlez">
Fru formand , som ordfrer for udtalelsen om Kommissionens XXVII. beretning om konkurrencepolitikken burde jeg starte med at sige , at Fllesskabets konkurrencepolitik progressivt orienterer sig mod en strre gennemsigtighed og set fra et juridisk synspunkt mod en strre effektivitet og en bedre administration .
Disse omstndigheder er uden tvivl resultatet af en strre decentralisering af anvendelsen af visse konkurrenceregler , der overdrages til de kompetente nationale myndigheder , og som derfor medfrer frre undvendige notifikationer .
Ved at fortstte ad denne vej vil vi helt sikkert fremme effektiviteten og gennemsigtigheden .
Imidlertid str decentraliseringens mlstning over for en alvorlig hindring , nemlig det faktum , at flere medlemsstater mangler en lovgivning , der stter dem i stand til at anvende fllesskabslovgivningen , og i andre tilflde det faktum , at den nationale retspraksis ikke tillader dem at anvende den direkte .
<P>
Men ud over disse retslige konflikter er der andre lige s betydelige konflikter med hensyn til statssttte , hvor retsbeskyttelsen kan blive forringet afhngigt af , om man anvender den nationale eller den fllesskabslige lovgivning .
Sledes kan virksomheder og privatpersoner nyde en mere omfattende retsbeskyttelse p grundlag af traktatens artikel 85 og 86 og dermed have adgang til flere retsmidler i deres nationale ret , end de ville have p grundlag af traktatens artikel 92 og 94 .
Og det er ikke blevet fastlagt , hvilken lovgivning der skal have forrang i disse sager .
Situationen er ikke blevet lst , og det skaber konflikter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne bemrke , at kontrollen med den statssttte , der har et regionalt sigte , burde vre underlagt mlstningen om social og konomisk samhrighed og integrere de juridiske principper vedrrende ultraperifer beliggenhed i metoden til faststtelse af ressourcer .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , Azzolini-betnkningen om meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om regionalpolitikken og konkurrencepolitikken kommer p et meget belejligt tidspunkt kun f mneder , inden medlemsstaterne forventes at aflevere deres liste over statssttteberettigede regioner til GD IV og p et tidspunkt , hvor medlemsstaterne str over for at skulle trffe nogle vigtige beslutninger om de fremtidige strukturfondskort for bde ml 1 og ml 2 .
Lad os hbe , at det vil blive ved topmdet i Berlin i marts .
<P>
Ved denne debat vil jeg begrnse mine kommentarer til sprgsmlet om sammenkdning og sammenhng mellem regionalpolitikken og konkurrencepolitikken .
Vi ved , at koncentration str verst p dagsordenen nu bde inden for Fllesskabets konkurrrencepolitik og tillige inden for strukturfondssttten .
I Kommissionens meddelelse er sammenhng et udtalt ml .
Vi sttter disse principper , vi sttter sammenhng og overensstemmelse .
Vi er mske ikke enige om , hvordan vi nr frem til denne sammenhng , og hvordan vi rent faktisk sikrer fleksibilitet omkring disse sprgsml .
Jeg m sige , at det er lidt skuffende , at nogle af ndringsforslagene til denne betnkning sger at finde undtagelser for omrder under artikel 92 , stk . 3 , litra a , og derved efter min opfattelse sger at sikre ml 1-status ad bagdren .
Min gruppe vil ikke stemme for disse srlige ndringsforslag .
Parlamentet anmodes om at tage hensyn til behovet for denne sammenhng , og vi er for at sikre en bedre sammenhng .
Dette er klart i henhold til artikel 92 , stk . 3 , litra a , ml 1-omrder , og princippet bliver overholdt meget strengt inden for dette omrde .
Ikke desto mindre er der et behov for , at Kommissionen i dens forslag , som det er tilfldet i meddelelsen , bekrfter , at medlemsstaterne m have en manvrefrihed til at flge regionalpolitiske ml , der svarer til deres situation , ogs i andre regioner end de regioner , der sammen er udpeget med henblik p Fllesskabs- og regionalpolitiske mlstninger .
Kommissionen er klar over , at medlemsstaterne anvender diverse mlstninger og ml for den nationale og regionale stttepolitik .
Vi br respektere disse forskelle og finde en balance mellem disse forskelle og opnelsen af sammenhng .
<P>
Derfor er ordlyden om koncentration og sammenhng under henvisning til artikel 92 , stk . 3 litra c-omrder noget restriktiv , og lad mig sige , hvorfor den er det .
Den tid , medlemsstaterne har til at udarbejde deres kort til GD IV , placerer p forhnd potentielle ml 2-omrder p det fremtidige strukturfondskort .
Jeg vil give Dem et srdeles godt eksempel p dette . I forbindelse med reformerne for 1994-1999 forelagde den davrende konservative regering GD IV et kort i hbet om , at disse omrder s automatisk ville blive ml 2-omrder .
Jeg er glad for at kunne sige , at den britiske Labour kommissr , Bruce Millan , opdagede dette og var meget klar omkring den kendsgerning , at disse omrder ikke p nogen mde kunne kvalificere sig til at blive europiske ml 2-omrder , det vil sige omrder med behov for konomisk og social samhrighed .
Det er grunden til , at vi har behov for det ml af fleksibilitet , som Kommissionen har foreslet .
P nogle mder er Kommissionens meddelelse blevet overhalet af virkeligheden , og jeg er henrykt over at se , at den sunde fornuft har vundet en sejr i denne uge ved mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at vi har haft denne debat .
Jeg mener , at medlemsstaterne m gre en indsats for , at der skabes en bedre sammenhng , men vi har brug for fleksibilitet for at sikre , at vi fr de rigtige omrder til statssttte og ml 2 .
I den henseende er tiden kommet til forandring og for koncentration , men Kommissionen m ikke komplicere eller plgge yderligere begrnsninger og sledes ptvinge en integration af disse omrder gennem foreskrevne mekanismer .
Det er klogt af Kommissionen at have valgt den vej , hvor den tillader en vis manvrefrihed og sledes forsger at opmuntre medlemsstaterne i deres bestrbelser p at skabe strre sammenhng i disse kort .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , som medlem af Udvalget om Regionalpolitk vil jeg gerne tale om betnkningen af Azzolini , som jeg ogs gerne vil komplimentere for det store og vanskelige arbejde , han har gjort . Opgaven har vret vanskeliggjort af de modstridende interesser , og jeg behver vist ikke forklare yderligere , for emnet  statssttte  taler for sig selv .
<P>
Jeg vil desuden rose Kommissionen for den - generelt set - modige holdning , den har indtaget til dette sprgsml .
Medlemslandenes sttte til de forskellige regioner kan vre med til at forvride konkurrencen og som flge heraf hindre en regelmssig og effektiv funktion af det indre marked .
Derfor br grundprincippet vre , at nr der gives tilladelse til national sttte til andre end de regioner , som strukturfondsaktiviteterne omfatter , br det vre i form af undtagelser og kun i ekstreme tilflde , hvor det kan retfrdiggres i et behov for konomisk og social samhrighed .
Ud fra denne betragtning er det muligvis ndvendigt med strre sammenhng og kvivalens mellem Den Europiske Unions konkurrencepolitik og regionalpolitik .
<P>
Jeg er derfor enig i Kommissionens planer om at skre ned p de regioner , der kan komme p tale til EU-sttte , fra de nuvrende 51 % til 35 % -40 % af befolkningen , en reduktion , der fuldstndig svarer til reduktionen af den del af befolkningen , der vil vre berettiget til strukturfondssttte i fremtiden .
<P>
Jeg er ogs enig i , at kriterierne for statssttte br svare til kriterierne for fllesskabssttte .
Derfor er jeg ogs ndt til at give udtryk for min bekymring og modstand mod begrnsningen af omfanget af den tilladte nationale sttte til regioner omfattet af ml 1 til kun 50 % af samfinansieringen til regioner , der ligger under 60 % af det gennemsnitlige BNP i EU , og til 40 % for regioner med et BNP p over 60 % af EU-gennemsnittet .
<P>
Vi m imidlertid ikke glemme , at selvom i alt 66 % af den nationale sttte havner i de mindst udviklede regioner , giver nogle af de rige medlemslandes betydelige konomiske midler mulighed for at sttte regioner , som ganske vist er underudviklede p nationalt plan , men som ikke hrer til de drligst stillede regioner i EU .
Dette er i modstrid bde med konkurrenceprincippet og med behovet for at opn konomisk og social samhrighed , for det betyder , at de i forvejen rige regioner bliver endnu rigere , hvorved klften til de underudviklede regioner i EU ges .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Fru formand , fru kommissr , jeg vil starte med at lyknske hr . Azzolini for hans betnkning , for jeg synes , at der er tale om et kompliceret og vanskeligt emne .
Vi taler om konkurrencepolitik , og i den henseende br forbuddet mod statssttte vre garantien for det fri markeds funktionsdygtighed . Derfor er det ndvendigt at regulere statssttten og ogs den regionale bistand i stater , hvor der er regioner , som har kompetence til at yde den slags bistand .
Afgrnsningen af de regioner , hvor denne statssttte er mulig , skal vre kompatibel med statssttten til omrder i ml 1 og 2 , hvilket er fastlagt i traktatens artikel 92 , stk . 3 , litra a og c .
<P>
Jeg vil nu g over til at tale konkret om de sidstnvnte - regionerne under ml 2 - som er de skaldte  regioner under omstilling  .
Helt njagtigt br denne statssttte ydes i flgende omstillingsregioner : omstilling i landdistrikterne og omrder med lav befolkningstthed , med nedgang og forldelse i befolkningen .
Dr br statssttten tillades .
<P>
En anden type omstillingsomrder er de , som lider af en eller anden form for industriel krise med behov for industriel omstilling , og hvor arbejdslsheden er hj og i stigning .
<P>
Denne statssttte er vigtig for at fuldstndiggre og sikre en bedre social og konomisk samhrighed og en territorial samhrighed , dr hvor den anvendes .
<P>
Og jeg vil ikke slutte mit indlg uden at give min sttte til det , som fru Riis-Jrgensen sagde om ndvendigheden af gennemsigtighed i statssttten .
Jeg synes , at statssttten skal eksistere , men at den skal vre meget gennemsigtig , dr hvor den ydes , og at den under ingen omstndigheder m skade den fri konkurrence og enhed i markedet , som skal eksistere i EU .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det afgrende sprgsml , som Kommissionens meddelelse rejser , er , om den offentlige , statslige eller regionale sttte skal begrnses territorielt ved , at der , som Kommissionen foreslr det , sker en stigende og nsten uundgelig overlapning mellem kort over ml 1-og ml 2-regioner og kortet over de regioner , der vil kunne opn offentlig sttte .
Dette perspektiv forekommer os ikke rigtigt , fordi offentlig sttte efter vores opfattelse br vre tilladt , nr det drejer sig om bestemte sektorers sociale bredygtighed , navnlig ud fra beskftigelseshensyn , og er endnu mere velbegrundet , nr det drejer sig om problemer med hensyn til konomisk og social samhrighed , ligegyldigt hvor de mtte forekomme .
Der skal selvflgelig vre den ndvendige kontrol og tilsyn , der kan forebygge misbrug og ulig konkurrence , hvilket ikke skal blandes sammen med eller forsts som et globalt og altomfattende forbud mod offentlig sttte , nr den opfylder de nvnte forudstninger .
<P>
Hr . Azzolinis betnkning - jeg benytter lejligheden til at overbringe ham min hilsen - behandler for os at se ikke sprgsmlet p nogen klar eller grundig mde .
Den peger dog tilfredsstillende p behovet for fleksible beslutninger ud fra de konkrete regionale forhold .
Der er ndringsforslag , som , hvis de vedtages - og vi sttter dem - uddyber og forger en sdan fleksibilitets niveau og omfang .
<P>
I Azzolinis betnkning skal imidlertid fremhves den srlige opmrksomhed , som de mindst begunstigede omrder fr , selvflgelig p grund af den konomiske og sociale samhrighed , inkluderingen af de omrder , der nr udfasning i den kommende fllesskabsttteramme , i gruppen af dem , der kan modtage offentlig sttte , og forkastelsen af Kommissionens forslag om kraftigt at formindske den offentlige sttte til de regioner og sektorer , der har behov for den , og som kan blive anset for sttteberettigede .
<P>
Endelig er det positivt , at betnkningen nvner behovet for tilsyn og kontrol af den offentlige sttte , der gives til multinationale virksomheder for at forhindre , at de flytter eller drager fordel af offentlig sttte , uden at de udvikler regional konomisk aktivitet p langt sigt .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Baggioni">
Fru formand , mine damer og herrer , mlstningerne for regionalpolitikken og konkurrencepolitikken har ikke samme forml .
Konkurrencepolitikken er baseret p et princip om forbud mod offentlig sttte til virksomheder i henhold til undtagelserne i artikel 92 , stk . 3 , litra a og c , som gennemfres i begrnset omfang i forbindelse med den frie konkurrence p det indre marked .
Regionalpolitikken derimod er baseret p et princip om solidarisk hjlp til regionaludvikling gennem omfordeling af fllesskabslige budgetmidler og giver sig udslag i konomisk sttte til projekter , der omfatter alle de samfundskonomiske aktrer i et omrde , bl.a. virksomhederne , omend de er i mindretal .
<P>
Selvom en styrkelse af samhrigheden er nskelig , skal man ikke af den grund forbyde sig selv at sondre mellem to omrdeinddelinger , nr diagnosen for visse territorier tyder p , at dette ville hjlpe dem .
Staterne br fortsat have frihed til at udarbejde deres egen politik til virksomhedsudvikling , for et fuldstndigt sammenfald med regionalpolitikken vil kunne underminere omrdeinddelingens srlige karakter af sttte med et regionalt forml og problematikken med territorialplanlgning .
<P>
Valget af samhrighedsniveau br overlades til staterne , som under alle omstndigheder fortsat vil have ansvaret for at forelgge Kommissionen de forslag , der skal forhandles om .
Det er ligeledes p sin plads at gre Kommissionen opmrksom p , at dens forslag om en drastisk begrnsning af intensiteten og varigheden af den sttte , som tillades i artikel 92 , stk .
3 , risikerer at skade en rkke regioner , som stadig er svage , bl.a. dem , som vil blive underkastet en udfasningsperiode .
<P>
Sluttelig vil jeg formelt opfordre Kommissionen til venligst at genoverveje muligheden for at medtage de omrder , som Amsterdam-traktaten indrmmede havde permanente handicap , nemlig regionerne , herunder dem , som ikke er omfattet af ml 1 , p listen over regioner , der modtager sttte i medfr af artikel 92 , stk . 3 .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , fru kommissr , hr. kommissr , medlemsstaternes regeringer og ogs De , kre kolleger , har i forbindelse med Agenda 2000 igen og igen fremhvet , at Unionens nye strukturpolitik skal vre prget af de ledende principper koncentration , effektivitet og aftale om forvaltningen .
Jeg vil gerne tilfje , at ogs gennemskuelighed skal vre et vsentligt ledende princip .
Kommissionen har i overensstemmelse hermed fremsat et forslag , hvormed disse principper skal gennemfres og strukturfondenes midler i vidt omfang udformes kongruent med de nationale stttemidler .
Det er konsekvent og en fornuftig lsning .
Jeg hber , at medlemsstaterne ogs konsekvent vil flge det .
<P>
Det forholder sig nemlig sledes , at standardkonkurrencer og misbrug af sttte kun kan begrnses p den mde .
Vi bliver endvidere ndt til at konstatere , at forskellige bevillingstider giver medlemsstaterne en meget enkel mulighed for at sabotere det p en nem mde .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at give os et svar p , hvorledes den agter at tilrettelgge tidsstyringen , s det ikke sker .
<P>
Jeg vil ogs lige gre opmrksom p , at kommissionsforslaget ikke medtager et problem , nemlig problemet subsidy shopping .
Nationale virksomheder kan fortsat uden kontrol nyde godt af sttteordninger og skade regioner .
Der mangler noget i forslaget .
Hvorledes agter De at lse det ?
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , forslagene i Agenda 2000 og den foreliggende betnkning tilstrber en styrkelse af komplementariteten mellem konkurrence- og regionalpolitik .
Som argumenter for det anfres altid de politikomrder , der gang p gang viser sig at vre afgrundsdybe klfter imellem , samt overlapninger i forbindelse med de forskellige kort over sttteberettigede omrder .
Fortalerne for denne fremgangsmde glemmer imidlertid , at takket vre den tilstrbte kongruens mellem omrder , som henholdvis den enkelte medlemsstat og EU finder sttteberettigede , indskrnkes medlemsstaternes og regionernes mulighed for at sttte deres egne problemomrder med egne midler yderligere .
Dermed forceres den politik , der gr ud p positiv forskelsbehandling til fordel for de drligst stillede omrder , endnu mere .
<P>
Gennem mlstningen get koncentration og samhrighed i Agenda 2000 fr de relativt velstillede regioner allerede i forvejen betydeligt mindre .
De facto tillige at fratage dem det nationale sttteinstrument er ikke kun imod al sund fornuft , men ogs i modstrid med den tanke , der ligger bag subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfrerne , kommissren og dennes administration for deres betnkninger og beretninger .


Konkurrencepolitikken opfattes ind imellem af borgerne som en grundlggende konomisk sag , som den ramme , hvori spillereglerne mellem virksomhederne i en markedskonomi faststtes .
Og sdan str det til .
Men nogle gange tnker borgerne ikke over de flger , som disse regler medfrer for deres dagligdag som forbrugere og arbejdstagere , men ogs som borgere , eftersom eksempelvis kontrollen med dominerende koncentrationer og positioner bliver stadigt mere afgrende i lyset af internationaliseringen og udviklingen af nye teknologier , isr inden for energi , telekommunikation , informationssamfundet og den audiovisuelle industri , hvor der ikke alene er tale om koncentration , men ogs om en stigende tendens til , at disse virksomheder bliver afhngige indbyrdes og af konomiske grupper , der kontrollerer beslutningsorganerne .
<P>

Derfor er erklringer som dem , EU-Kommissionens generaldirektr for energi har fremsat p offentlige steder , srligt skandalse og foruroligende for demokraterne , idet de udtrykker en forkastelig tilbjelighed til hemmeligholdelse og fortrolighed , i ordets vrste betydning , som hersker p EU-Kommissionens kontorer i sager , der direkte berrer forbrugerne og borgerne , og som derfor br debatteres i offentligheden - hvorfor ikke - og med den strst mulige offentlige exhibitionisme for at sige det med de nedladende ord , som hr .
Benavides brugte , da han omtalte den parlamentariske debat i Spanien .
<P>
Der er vel at mrke tale om kontorer , hvor de vigtige konomiske og strategiske magthavere , som vi til tider med et eufemistisk ord kalder for lobbyer , har meget lettere ved at blive hrt end en almindelig forbruger eller borger .
Det gr mig ondt at sige det , for der er tale om en spansk tjenestemand , men tilsyneladende kan vi med hensyn til generaldirektren for energi sige , at hans hjlydte adfrd har brudt princippet om neutralitet og objektivitet i sin behandling af sagen om de skaldte overgangsomkostninger ved indfrelsen af konkurrence p det spanske elektricitetsmarked .
Kommissren for energi burde som politisk myndighed jeblikkeligt fratage ham ansvaret for behandlingen af denne sag , da det nu er anden gang , at han viser , at han styres af eksterne krfter , og da der i denne sag er strk tvivl om hans objektivitet og upartiskhed .
<P>

Jeg forventer ikke , at kommissren med ansvar for konkurrencepolitik , som ogs vil undersge denne sag , skal svare mig , for jeg er sikker p , at han vil analysere lovligheden af denne sttte p en prcis og objektiv mde , og at han vil tnke p forbrugerne og de sm virksomheder , som formodes at vre dem , der i den sidste ende skal nyde godt af markedsfriheden og liberaliseringen , og som i dette tilflde har udtalt sig enstemmigt imod den statssttte - der i mine jne er ulovlig - som de som livegne bliver tvunget til at betale over belysningsregningen .
Ikke alene skal de betale det overskud , som de liberaliserede virksomheder formodentlig ophrer at tjene gennem de nste 10 eller 15 r under den frie konkurrence , men de skal gre det i kraft af et juridisk argument om en formodet , erhvervet ret , der br medfre en erstatning eller kompensation til elvirksomhederne .
<P>
Det vil i mine jne svare til at acceptere en alvorlig juridisk prcedens i de liberaliserede sektorer , som faktisk allerede er begyndt at glde for virksomheden Telefnica , som indtil for nylig havde monopol p telefoni i Spanien .
<P>
Fru formand , jeg synes , at forbrugerne og borgerne er det sidste argument i forbindelse med liberalisering .
Hvis EU ikke garanterer , at de ikke vil blive  de glade betalere  for liberaliseringsprocesserne , vil vi som europiske institutioner fjerne os stadigt mere fra borgerne .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , jeg skal indskrnke mig til to aspekter .
Frst en uforbeholden accept af det , som i punkt 17 til 20 i hr . Azzolinis udmrkede betnkning for frste gang er blevet sagt s tydeligt : Turisme er godt !
For mange regioner i Europa er turismen livsvigtig .
Men sttte til turisme er drlig og uacceptabel , fordi den ikke bevirker en varig strukturforbedring men kun , at masser af europiske penge smides ud ad vinduet og gr til spilde .
Nr en virksomhed , der modtager megen sttte , flytter et hus lngere ned ad gaden , efterlader den i regelen langt flere skr end gavn .
Derfor skal dette pjat hre op s hurtigt som muligt !
Kommissionen anmodes om at anvende sin kollektive visdom i gode lsningers tjeneste .
<P>
Gode lsninger har vi brug for - og nu kommer jeg til det andet aspekt , jeg vil tage op her - til Agenda 2000 som helhed og navnlig til strukturreformen .
Vi har brug for disse gode lsninger i en fart .
Iflge det tyske formandskabs seneste kreplan har vi endnu knap to mneder , og den tid skal vi udnytte .
Kommissionen og Europa-Parlamentet har i fllesskab ydet et godt stykke arbejde i de forlbne mneder .
Nu skal Rdet vise , at det er i stand til at n til enighed .
Det bliver sikkert ikke nemt at bringe 15 meninger under n hat i forbindelse med dette vanskelige emne .
Men Rdet skal ogs vise , at det er rede til at samarbejde med Kommissionen og tillige og netop med Europa-Parlamentet , som indtil nu meget ansvarsfuldt er get ind i denne proces og har bestrbt sig p flles , fornuftige og saglige lsninger , men som fra nu af bliver ndt til at lgge stor vgt p at deltage i de endelige afgrelser .
<P>
Vi kan ikke vente yderligere syv r p , at bestemmelserne om godkendelse i Amsterdam-traktaten trder i kraft .
Vi vil tale konstruktivt med nu .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske begge ordfrere med fremlggelsen og - naturligvis - udarbejdelsen af deres betnkninger .
Jeg er naturligvis enig i , at det indre marked for den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital br fungere p en upartisk mde .
Det er en betingelse for et indre markeds succes , at alle regioner i Europa er i stand til at konkurrence effektivt i konomisk henseende p en sdan arena .
<P>
For nrvrende er der nogle regioner i mit land og i Europa , der befinder sig under fllesskabsgennemsnittet , hvad angr konomisk ydeevne .
Det er kun ret og rimeligt , at de fattige , ugunstigt stillede og afsides beliggende dele af Europa , nemlig ml 1-regionerne , fortsat er berettiget til at bevilge sttte til industrivirksomheder , der slr sig ned inden for deres region , med op til max . 40 % eller om forndent endda mere .
Kommissionen har allerede udsendt nye reviderede retningslinjer for statssttte , som er blevet godkendt af de 15 EU-medlemsstater .
I disse retningslinjer fastsls det , at ml 1-regioner er berettiget til at tildele sttte til aktive investeringsselskaber , der slr sig ned i deres omrde , op til et loft p 40 % .
Regioner inden for Unionen , der ikke er omfattet af ml 1 , vil kun vre berettiget til at tildele virksomhedssttte med op til 20 % , mens de omrder inden for Unionen , der klarer sig bedre end fllesskabsgennemsnittet , kun vil vre berettiget til at tildele virksomhedssttte med op til 10 % .
<P>
Dette kan godt ligne illoyal konkurrence , men det er ndvendigt for at bringe de mindre begunstigede regioner op p unionsgennemsnittet .
Jer er enig i , at retningslinjerne for statssttte og naturligvis favorable statsstttepolitikker for ml 1-regioner , herunder min egen valgkreds , Connaught-Ulster , nok skal drive det vidt , nr det glder om at skabe vedvarende arbejdspladser p langt sigt i regionen .
Det er ogs vigtigt , at sdanne politikker suppleres med en hjere udgiftsandel under EFRU for at garantere , at der bliver rettet op p de eventuelle infrastrukturmssige mangler , der mtte vre i vores transportnet , i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Azzolini for en meget god betkning .
Hvad angr Kommissionens forslag om regionalsttte , finder jeg Kommissionens forslag uacceptabelt og absurd .
Grunden er , at Kommissionen foreslr , at det kun er de omrder , der modtager EU-sttte , som skal vre berettigede til national regionalpolitisk sttte .
Det indebrer , at Kommissionen mener , at det skal vre umuligt for et medlemsland at fre sin egen regionalpolitik til gavn for landet og medborgerne .
Alt skal derimod centraliseres og styres fra EU og Bruxelles .
Decentralisering og fleksibilitet glimrer totalt ved deres fravr .
Der er ikke tale om , at jeg er imod regionalpolitisk sttte , men om , at jeg ikke kan acceptere , at man bare skader den nationale regionalpolitiske sttte .
<P>
I Sverige har vi en lang tradition for regionalpolitisk sttte med henblik p at skabe balance og udligne de forskelle , der er mellem de forskellige regioner i Sverige .
Det har vi gjort i solidaritetens nd , og det har kostet betydelige konomiske ressourcer .
Det er dog det vrd , og jeg synes , det er fint , at det findes .
Kommissionens forslag gr et sdant konomisk og socialt sammenhold umuligt , hvilket ville vre forkert .
Jeg mener derfor , at ordfreren har forsgt at afhjlpe de vrste mangler i Kommissionens dokument , og at Macartney har fremsat et godt ndringsforslag , som jeg sttter , og som gr betnkningen meget , meget bedre .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , alt for ofte gr den konomiske politiks stive og teoretiske love ud over den konkrete virkelighed i den fri konkurrencepolitiks navn .
Vi risikerer her at f Europa-Parlamentets vigtige mlstning om konomisk og social samhrighed til at trde i baggrunden og sledes at skade mlstningen .
Det vil g mest ud over regionerne under det nye ml 2 - lige efter bogen - og iflge Kommissionens plan vil ansgerlandene kunne nyde godt af alle fordelene .
Under ml 2 har man samlet nogle omrder , der har nogle meget forskellige srprg og behov , men de restriktioner , man har varslet , vil g yderligere ud over vores svagt stillede omrder , og de vil uden at gre forskel f negative konsekvenser for alle omrderne under det nye ml 2 , hvad enten det drejer sig om byomrder , industriomrder , landomrder , bjergomrder eller omrder , der er afhngige af fiskerisektoren .
Antallet af parlamentsmedlemmer , som beder Kommissionen om at ndre sine holdninger , bliver stadig strre . Jeg hber , at vi hermed endelig vil kunne overbevise Kommissionen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg hber , alle ved , hvor ndvendigt det er med komplementaritet og koordinering mellem EU ' s konkurrencepolitik og regionalpolitik , s alle regioner har lige vkstmuligheder , og der kan sikres konomisk og social samhrighed , ligesom jeg hber , alle er klar over ndvendigheden af , at den europiske konomi tilpasses , s den svarer til det nye globale konkurrencemilj .
<P>
Der er ingen tvivl om , at et EU med store konomiske og sociale udviklingsmssige forskelle mellem de forskellige regioner hverken kan vre trovrdigt , levedygtigt eller konkurrencedygtigt .
Derfor er politikken for konomisk og social samhrighed , reel konomisk konvergens , mindskelse af de regionale uligheder , koncentration af stttemidlerne i de fattigste EU-omrder og solidaritet mellem europerne ndvendige parametre for en udvikling , som bliver mere effektiv og konkurrencedygtig , jo mere retfrdigt den fordeles .
<P>
Det er en kendsgerning , at den europiske regionalpolitik har medfrt vsentlige forbedringer af vkstraten i regioner , der har vret kendetegnet af makrokonomiske skvheder og lav konkurrencedygtighed , som f.eks. Grkenland .
Der er dog stadig store regionale skvheder , der muligvis vil blive skrpet , generelt set , i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union og EU ' s udvidelse .
Politikken for konomisk og social samhrighed er sledes en lang og besvrlig proces , som under alle omstndigheder br vre i overensstemmelse med konkurrencepolitikken , hvis den skal have en effekt .
<P>
Det er imidlertid velkendt , at flere medlemsstater flger nationale strategier og politikker for statssttte , som i mange tilflde ikke koordineres med den europiske samhrighedspolitik , der skal bekmpe regionale skvheder , og derfor er uforenelige med denne .
Hvis vi medtager hele den horisontale sektoropdelte og regionale sttte , m vi konstatere , at det er de rigeste lande , der indkasserer den strste gevinst , og ikke de drligt stillede regioner .
<P>
Derfor mener jeg , at Kommissionens forslag , og isr kommissr Wulf-Mathies ' forsg p at skabe en ny , retfrdig og givtig ordning for regional sttte , gr i den rigtige retning , og vi vil sttte dem .
Jeg har dog et lille forbehold , hvad angr begrnsningen af omfanget af den tilladte sttte under ml 1 , som kan pvirke den konomiske og sociale samhrighed i en negativ retning , hvilket hr . Azzolini ogs helt korrekt ppeger i sin udmrkede betnkning , som jeg i vrigt vil rose ham for .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , Kommissionens XXVII. beretning om konkurrencepolitikken giver , som det hvert r er sdvane , en god oversigt over Kommissionens holdning og de konkrete politiske kendsgerninger p dette omrde .
Det indre marked kan kun fungere smidigt , i hvert fald nu , hvor euroen er kommet i gang , hvis konkurrenceforholdene ikke blot juridisk , men ogs i praksis er rlige , og hvis virksomhederne virkelig fr lige muligheder .
<P>
Kommissionens indsats med henblik p at sikre den frie konkurrence p det indre marked er derfor af vsentlig betydning .
Kommissionen gr et godt stykke arbejde p dette omrde , og at beslutningerne sommetider er vanskelige at acceptere for medlemsstater , som den kritiserer , ndrer ikke noget ved denne sandhed .
<P>
Jeg vil gerne give ordfreren , fru Riis-Jrgensen , en kompliment for det arbejde , som hun har gjort .
Jeg takker hende for det fine og konstruktive samarbejde , og egentlig kan jeg kun sige , at hvad der str i hendes betnkning , ville vi i PPE-gruppen ogs have sagt herom .
Jeg har sledes egentlig intet at tilfje .
<P>
Blot har jeg lige et sprgsml til Kommissionen , et meget specifikt sprgsml .
Domstolen dmte i lbet af sidste r , i juni 1998 , i en sag mod det italienske nationale rd af speditrer , at udvere af frie erhverv er selvstndige erhvervsdrivende som alle andre og underkastet traktatens artikel 85 og 86 .
Jeg ville gerne have haft at vide af kommissren , om denne kendelse har flger for alle frie erhverv , der krver offentlig autorisation .
PPE-gruppen mener , at der dog skal tages hensyn til den srlige rolle , som nogle frie erhverv spiller i samfundets almindelige interesse .
Vi ville gerne have hrt Kommissionens holdning hertil .
Jeg har forstelse for , at jeg overfalder kommissren lidt med dette .
Jeg antager , at jeg ikke fr noget svar p det her og nu , men mske kan det gres skriftligt .
Undskyld , hr. kommissr , at jeg ikke venter p Deres svar nu , for der er en gruppe p 100 mennesker , som venter p mig 50 kilometer herfra .
Jeg m desvrre jeblikkeligt forlade salen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg mener , at det er meget vigtigt , at begge medlemmer af Kommissionen er her samtidig , s vi kan drfte regionalpolitikken og konkurrencepolitikken samtidig , og at vi ogs kan tale om regionalsttten og statssttten .
Kommissionen br effektivisere sit arbejde , s der ved al offentlig sttte udvises strst mulig benhed .
Her synes jeg , at det er lige meget , om der er tale om statssttte eller regionalsttte .
Der br skabes en mulighed for , at hver borger og hver virksomhed nr som helst projektspecifikt kan f at vide , hvor meget og hvor der er bevilget statssttte eller regionalsttte .
Der br udarbejdes en internetside om dette , og den skal indeholde data om al offentlig sttte , s disse aktiviteter synliggres .
<P>
En ting til , som jeg vil tage frem , er , at det er meget vigtigt , at virksomhederne faktisk forpligtes til regional udvikling .
Alts hvis en virksomhed modtager sttte , skal den forblive i regionen .
Den skal forblive der i mindst fem r og srge for , at arbejdspladserne bevares .
Den kan ikke lukke straks , efter den har fet bevilget offentlig sttte .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , der er uden tvivl behov for en strategi , der tager sigte p at koordinere regionalpolitikken bedre med konkurrencepolitikken p europisk plan .
Kommissionen planlgger at reducere den andel af Unionens samlede befolkning , som modtager regionssttte fra staten i perioden 2000-2006 .
Den geografiske koncentration skal vre velkommen , hvis den tjener til at gre denne form for sttte mere effektiv og skabe en positiv srbehandling af de drligst stillede regioner . Som det er nu , bliver 85 % af statssttten til industriprojekter i regionerne nemlig givet af de fire rigeste medlemsstater , mens kun 8 , 3 % bliver givet af de fire mindst udviklede medlemsstater .
<P>
I denne drlige periode for beskftigelsen kan et samvirke mellem statssttten og fllesskabssttten bne op for nogle nye muligheder og for nye forhbninger .
Der kunne navnlig gives regionssttte fra staten for at ge de produktionsfremmende investeringer , idet man er srligt opmrksom p at skabe arbejdspladser , som er direkte og indirekte forbundet med investeringerne .
Investeringerne i arbejdspladser vil s skulle bevares i den pgldende region i mindst fem r , s man ikke fremmer virksomhedsflytninger med statssttten .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at selvom jeg noterer mig de retningslinjer , der er fastlagt af Kommissionen , er jeg dog stadig i tvivl om visse punkter , som jeg ikke tror vil forbedre den konomiske og sociale samhrighed , sdan som det med rette understreges i Azzolinis glimrende betnkning .
Jeg hentyder her til reduktionen af loftet for regionssttten , navnlig med hensyn til regionerne under det nye ml 2 , hvis loft over sttten vil blive nedsat fra 30 % til 20 % eller endda til 10 % , og disse regioner vil i s fald modtage mindre sttte end tidligere .
<P>
Herudover eksisterer problemet ogs for de yderste randomrder og for omrderne , som p grund af deres vanskelige geografiske situation og deres iboende srprg allerede er iblandt de drligst stillede regioner i hele Fllesskabets omrde .
Da vi er valgt af de europiske borgere , er det vores pligt at vre talsmnd for kravene hos befolkningerne i de drligst stillede omrder og at srge omhyggeligt for , at det grundlggende princip om konomisk og social samhrighed altid bliver overholdt i Unionens politikker .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg tager ordet for at tale om den konkurrencebetnkning , der er blevet fremlagt af min kollega , fru Riis-Jrgensen , som jeg lyknsker for kvaliteten af hendes arbejde .
Jeg vil isr gerne rose punkt 14 , hvori hun anmoder Kommissionen om at undersge illoyal praksis , og ligeledes punkt 22 , der anerkender behovet for strre sammenhng mellem nationale sttteordninger , EU-sttteordninger og konkurrencepolitikken .
Jeg vil isr gerne sttte de ndringsforslag , der er fremsat af mine kolleger , hr . Hendrick og fru Garca Arias , som taler om mulig misbrug af dominerende stillinger .
<P>
Over hele Den Europiske Union ser vi , at ejerskabet til gamle , offentligt ejede forsyningsvirksomheder bliver slet sammen og bliver til telekommunikation med radiofoni , elektricitet med telekommunikation , jernbaneforbindelser anvendt som telekommunikationsnet , gasselskaber , der investerer i vand og fr en over alle bredder stor andel i disse forsyningsvirksomheder .
Dette er ikke i sig selv en uvelkommen udvikling , men det ger risikoen for en overkoncentration af ejerskabet til de vsentligste forsyningsselskaber .
Hele formlet med liberaliseringsprocessen er , at den skulle stille fordelene af effektive , konkurrencedygtige og forbrugerflsomme offentlige forsyninger til bred rdighed for forbrugerne , bde de almindelige husstande og erhvervslivet .
<P>
Den meldte situation i Spanien giver derfor anledning til stor bekymring .
Det ville vre imod EU-konkurrencereglernes bogstav og nd , hvis omkostningerne i forbindelse med overgangen til en konkurrencesituation i elektricitetsforsyningssektoren frst bliver afholdt af offentlige midler for derefter at blive overdraget til forbrugerne .
Dette er den mest alvorlige forvridning af den sammenlignelige situation , isr hvis pengene derefter bliver brugt til at f en andel i andre offentlige virksomheder .
Jeg hber , at Kommissionen som svar vil se p dette punkt , for det er srlig vigtigt , at problemet bliver fremhvet , og at Kommissionens reaktion bliver frt til protokols .
Ordfreren nvnte i denne betnkning tydeliggrelse , og p grundlag af vidnesbyrd , der er til rdighed , er dette en situation af tilstrkkelig alvor til at fortjene et overvejet svar fra Kommissionen .
Jeg er sikker p , at vi fr det .
Jeg har undskyldt over for Dem , kommissr , at jeg ikke kan blive .
Mine kolleger vil omhyggeligt notere sig Deres svar .
Jeg ved , at vi vil nske at flge op p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Azzolini , for det glimrende stykke arbejde .
<P>
I 60 ' erne var det Forsamlingen , som i dag kaldes Europa-Parlamentet , der tog sig af de regionale skvheder , som udarbejdede et forslag til regionalpolitikken , og som ivrksatte dennes gennemfrelsesprocedure .
Her 30 r efter er den konomiske velstands geografiske fordeling , det vil sige gennemfrelsen af den konomiske og sociale samhrighed , Parlamentets og ikke mindst vores politiske gruppes vigtigste interesse .
<P>
Efter Rom-traktaten er konkurrencepolitikken naturligvis blevet en vigtig del af den europiske konomi , da denne politik er en vsentlig faktor for konkurrenceevnen i de enkelte europiske regioner , bde de udviklede og de mindre gunstigt stillede regioner .
Fr Maastricht-traktaten havde konkurrencepolitikken og den konomiske og sociale samhrighedspolitik et parallelt forlb , men med de nye bestemmelser i traktaten , som blev bekrftet i Amsterdam , og som i jeblikket er ved at blive ratificeret , er det blevet ndvendigt at styrke samvirket og balancen mellem dem i betragtning af , at samhrigheden , det vil sige pligten til solidaritet medlemsstaterne imellem , er blevet en prioritering i den europiske konstruktion .
<P>
Der er en fare , og det er , at Den Europiske Unions sttte til bestemte regioner fordrejer det arbejde , som allerede eksisterer p markedet , til fordel for visse omrder .
Ordfreren fremhvede i den forbindelse vigtigheden af at have nogle konkurrenceregler , der kan sikre retfrdige og gennemsigtige operationer i det indre marked , og han mindede om , at de undtagelser for den frie konkurrence , der udgres af sttten til medlemsstaterne , kan retfrdiggres , da de har det forml at bevare den konomiske og sociale samhrighed .
Selvom Den Europiske Unions strukturpolitik har bidraget til at mindske udviklingsforskellene , srligt i samhrighedslandene , har den p den anden side ogs frt til en mangedobling af mlene , programmerne og fllesskabsinitiativerne , til en spredning af sttten og til nogle komplekse og usammenhngende omrdeinddelinger .
<P>
Derfor er det efter min mening grundlggende , at alt dette betragtes ud fra den synsvinkel , som ordfreren fremhvede , og det er mit hb , at Parlamentet netop fortstter i denne retning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , jeg bifalder meget strkt Azzolini-betnkningen , og jeg er enig i de vsentlige argumenter , der er fremsat .
Selvom Den Europiske Unions konkurrencepolitik og dens regionalpolitik har meget forskellige rdder , er der nu et tydeligt behov for strre sammenhng og overensstemmelse i koordineringen af dels den nationale statssttte og konkurrencepolitikken og dels Den Europiske Unions regionalpolitik .
<P>
Jeg m sige , at jeg har t forbehold , og det er med hensyn til , om vi behver at have et nsten totalt sammenfald mellem de to slags kort , vi taler om .
Jeg er bange for , at der her kunne vre tale om g efter ensartethed for ensartethedens skyld .
Jeg mener virkelig , at der er et reelt behov for en vis grad af fleksibilitet , som anerkender , at der er srlige situationer i forskellige dele af Unionen .
<P>
Der er isr behov for fleksibilitet , fordi der er tale om to forskellige former for sttte .
P den ene side er der sttten til at udvikle infrastrukturen og de menneskelige ressourcer i de mindre begunstigede regioner .
Det sker via EU ' s strukturfonde .
P den anden side er der sttte til srlige industrier og virksomheder via nationale sttteordninger ssom den selektive regionalsttte i Det Forenede Kongerige .
Det er national statssttte .
I mange tilflde vil de to naturligvis flges ad .
Men i nogle tilflde har vi brug for at erkende , at vi for at kunne hjlpe visse omrder undertiden har brug for at sttte industrier , der grnser op til ml 1- og ml 2-omrder .
<P>
Hvorfor er vi ndt til at gre dette ?
Jo , af den enkle grund , at folk i stigende grad tilbagelgger betydelige afstande hver dag for at komme p arbejde .
For at hjlpe folk i t omrde vil man lejlighedsvis vre ndt til at tillade statssttte til industrier i et andet omrde .
Det er naturligvis ofte sdan , at virksomheder , der udvikler sig i et srligt omrde , hjlper regionen i umiddelbar nrhed af det .
Der er tale om en kdereaktion til konomisk udvikling .
Derfor er der meget , der taler for fleksibilitet , og med det ene forbehold sttter jeg hr . Azzolinis betnkning i sin helhed .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg er enig med hr . Azzolini , nr han siger , at regioner , der ophrer med at vre ml 1 , ikke br behandles s strengt , som Kommissionen foreslr .
Regioner , hvis konomiske udvikling indtil for nylig har vret meget bagefter , lider ofte af alvorlige mangler i deres infrastruktur .
<P>
Nr det glder Irland , hvor jeg kommer fra , sknnes det , at der skal EUR 10 milliarder til for at bringe vores vejnet op p EU ' s gennemsnitsstandard , selvom vi lige har nydt godt af seks r med meget geners strukturfondssttte .
Vi m erkende , at der i alle EU-regioner , der indtil for ganske nylig har vret meget bagefter i konomisk henseende , stadig er en alvorlig byrde at bre fra fortiden , og indtil der er opnet gte konomisk lighed , m Kommissionen vre yderst forsigtig med at ptvinge rigoristisk harmonisering , der kunne fre til et omslag i de fremskridt , der allerede er gjort .
<P>
Kommissionen m ogs vre klar over , at lande med tyngende skattesystemer , der forhaler den konomiske vkst og skaber arbejdslshed , undertiden er ophavsmnd til deres egen vanskbne , og det er deres nationale politikker , der fr nogle industrier til at flytte andre steder hen .
Sdanne skattesystemer br ikke ptvinges af Kommissionen som normen for EU som helhed .
Vi br snarere for alle medlemsstater fremme de skattesystemer , der har vist sig at vre vellykkede , som normale .
Grundlaget for den europiske konvergensmodel m vre de succesrige skattesystemer frem for dem , der skaber vanskeligheder .
<P>
Det er vigtigt at forklare EU-borgerne , at de kun vil kunne nyde godt af frihandlen og de fordele , der flger af den , hvis de er rede til at have et organ , der hndhver disciplin og retfrdighed .
Der vil altid vre dem , der anklager Europa-Kommissionens bestrbelser for at vre bureaukratisk indblanding , men vi m vre rede til at forklare vores borgere , at de kun vil kunne nyde gavn af forbrugerfordelene inden for et indre marked , hvis retfrdighed og lighed hndhves .
Det er ogs rimeligt at sige , at forskellige niveauer af prferencebehandling enten i form af skattelettelser eller tildeling af sttte , der ikke er acceptable inden for n medlemsstat , heller ikke er det inden for Den Europiske Union , hvad enten de er i form af fordele , der kommer fra EU eller nationale regeringer .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , uddybningen af det indre marked , indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union og globaliseringen af markederne ndrer betingelserne for en konkurrenceordning og spillereglerne i konkurrencepolitikken , ikke kun p internationalt plan , men ogs hos os .
Nr jeg ser p Kommissionens meddelese om konkurrencepolitikken , omtaler den mange af disse nye problemer og kommer ogs ind p , at vi i globaliseringens tidsalder m regne med flere fusioner , samarbejdsformer og bryllupper mellem giganter .
Jeg sprger imidlertid mig selv , om der altid med rette skelnes mellem strategiske alliancer og mulighed for monopolisering og dermed mulighed for , at der ingen konkurrence er .
Nr jeg ser p Fllesskabernes konkurrenceret f.eks. p kartel- og subventionspolitikomrdet , m det ganske vist konstateres , at der her gennemfres en lbende og ogs ndvendig revision .
<P>
Hvad angr statssttte , m det absolut understreges , at der fortsat er brug for den .
Men det er med rette , at der gres opmrksom p de meget store stttebelb i nogle f medlemsstater .
Det er endvidere med rette , at det kritiseres , at der stilles stadig frre midler til rdighed til den sttte , der blev aftalt med det flles marked , f.eks. p omrderne sm og mellemstore virksomheder , miljbeskyttelse , forskning og udvikling , og stadig flere midler til enkelte virksomheder .
Det er givet ikke i en effektiv , fri og fair konkurrences interesse .
<P>
For jeblikket er konkurrenceforvridninger p grund af skattebegunstigelser vigtigere .
De er en realitet , for f tilflde afslres .
Stadig flere medlemsstater vil gre deres eget land attraktivt som firmadomicil ved at give skattebegunstigelser og yder dem s til finans- og forsikringssektoren , men ogs til andre erhvervssektorer .
Det frer til en forvansket konkurrence .
Jeg mener , at sttteretten i hjere grad skal undersge ogs disse forhold inden for konkurrenceforvridning .
Det m krves af Kommissionen , at den afslrer flere tilflde .
Den liste over 85 tilflde af skattebegunstigelser , der for nogles vedkommende endog har karakter af skattely , og som for jeblikket ligger p bordet , taler for sig selv .
<P>
Det m endvidere krves af Kommissionen , at den gr med i forberedelsen af den nste runde i verdenshandelsorganisationen , for vi har brug for en konkurrenceret , der fungerer p internationalt plan .
Her skal de nuvrende GATT- og WTO-bestemmelser suppleres med en international konkurrenceordning , som er effektiv .
Jeg mener , det er vigtigt at n frem til nationale konkurrenceindberetninger i lighed med de nationale handelsindberetninger , der findes inden for WTO ' s rammer .
Jeg mener , det er vigtigt at forsge at udarbejde mindstestandarder gldende for alle stater for at forhindre illoyal adfrd og oprette uafhngige konkurrencemyndigheder .
Det kan dernst fre til en effektiv international konkurrenceordning , der forpligter signatarstaterne til at udforme deres nationale konkurrenceret sdan , at den ogs kan anvendes internationalt .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , rede kolleger og kommissrer , jeg vil gerne begynde mit indlg med at lyknske vores kollega Azzolini for det glimrende stykke arbejde , han har gjort med sin betnkning om konkurrence og samhrighed .
<P>
Jeg kommer nu til selve emnet , og her vil jeg gerne starte med at sige , at princippet om , at de to kort , som GD IV og GD XVI har tegnet , skal stemme overens , er fuldt ud fornuftigt , sfremt Den Europiske Union - idet den anvender alle sine finansielle og forfatningsmssige instrumenter - tager fat p sine geokonomiske problemer p samme mde inden for de to anvendelsesomrder for Fllesskabets konkurrencepolitik og samhrighedspolitik .
Hvis dette ikke er tilfldet , vil der vre mere fornuft i at lade medlemslandene vre frit stillet - dog inden for nogle grnser , der trkkes op af bestemmelserne for de to forskellige fllesskabspolitikker - til at handle p de punkter , hvor Unionen ikke er i stand til det , eller omvendt at sttte sig til landene eller aflse hinanden dr , hvor fllesskabsmidlerne og ikke mindst den europiske tankegang , som bestemmes af den flles valutas markeds krav , gr det muligt .
<P>
Rom-traktaten beskriver konkurrencepolitikken med det forml at fjerne enhver form for forvridning , der forvansker de markedskonomiske spilleregler .
Fra Rom-traktaten og indtil Maastricht-traktaten mrkede man behovet for en samhrighedspolitik , der tager sigte p styrke de drligst stillede regioner i Unionen , og som i grunden forflger det samme ml , nemlig et ensartet indre marked .
Fra Maastricht-traktaten og indtil Amsterdam-traktaten ndrede man retning , da man inds , at konkurrencens frie spil og et ensartet marked kun kan opns ved hjlp af en konomisk og social samhrighedspolitik , der er mere opmrksom p den reelle situation i omrdet .
Det er f.eks. i trd med denne tankegang , at Amsterdam-traktaten ogs medtager en henvisning til omrderne , s disse kan starte p samme niveau som de andre og konkurrere p lige fod med respekt for markedets spilleregler .
<P>
I dag str vi til gengld over for en udvikling af konkurrencepolitikken , hvor den tager hjde for samhrighedspolitikken i en sdan grad , at den er med i dens vigtigste forordning , men det er i virkeligheden en tilbagegang for denne forordning .
Iflge Kommissionen og p trods af Parlamentets udtalelse er det nemlig kun regionerne , der ikke medtages . Den udvende magt m s forklare dem , hvorfor de ikke bare mister fllesskabssttten , men ogs den nationale sttte , eller hvorfor de , nr Fllesskabet p trods af traktatens ordlyd afviser at tage sig af deres sag , for at rette sig efter GD IV ' s vilje skal give afkald p at bede om statssttte , der vil gre det muligt for dem at afhjlpe den drlige konkurrencesituation , de befinder sig i .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , regionalpolitik og konkurrencepolitik kan supplere hinanden og behver ikke vre i strid med hinanden .
Det er de rige medlemsstater , som gr mest brug af instrumentet offentlig sttte , og begrnsningen deraf gennem en strengere anvendelse af konkurrencepolitikken hjlper uomtvisteligt de fattigere medlemsstater ved at skabe en level playing field .
<P>
Dog kan regionalpolitikken selv faktisk ogs fre til utilsigtede konkurrenceforstyrrelser .
I den forbindelse drejer det sig for mig ikke om den udtrykkelige favorisering af de fattigste omrder , for det er tilsigtet .
Men det drejer sig om , at der er omrder , som uanset efter hvilken mlestok ikke lngere kan kaldes trngende , men som stadig modtager megen sttte og har lov at anvende diskriminerende afgiftsordninger , fordi de tidligere havde behov for hjlp .
<P>
Vores regionalpolitik reagerer sledes alt for langsomt p forandringer .
Det skyldes bl.a. , at vi kun n gang hvert sjette eller syvende r trffer en beslutning om , hvilke omrder der er sttteberettigede , og s sker det tilmed p grundlag af tal , som er et par r gamle .
Sledes kan det ske , at Irland i 1999 stadig er et ml 1-omrde , for hvilket kriteriet er mindre end 75 % af Unionens gennemsnitlige BNI .
Medens det irske BNI allerede i 1997 oversteg Unionens gennemsnitlige BNI og ret efter endda nede op p 116 % af Unionens gennemsnitlige BNI .
<P>
At sige om et land som Irland , at det skal vnne sig til , at det ikke mere vil vre et ml 1-omrde i henhold til de nye finansielle overslag , og at det derfor endnu i nogle r m give bde driftssttte og investeringssttte , medens diskriminerende afgiftsordninger endog har lov at fortstte indtil 2010 , er efter min mening ogs fuldstndig vanvittigt . For med denne sttte lokker Irland jo virksomheder vk fra andre af Unionens lande , som i mellemtiden er fattigere end Irland selv .
<P>
Udtalelsen i Azzolini-betnkningen om , at reglerne for stttemodtagere p afvnning , som i mellemtiden er blevet for rige , er for strenge , vil en del af min gruppe derfor bestemt ikke kunne tage ansvaret for .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Wulf-Mathies og hr . Van Miert for deres tilstedevrelse i dag .
Det indre marked og den umiddelbart indlysende flgestning , nemlig Den konomiske og Monetre Union , er uden tvivl i dag det mest synlige resultat p den europiske opbygningsproces .
Denne succes havde ikke vret mulig uden en politik til at sikre konkurrencen som den bedste garanti for konomisk vkst og jobskabelse .
Men den frie konkurrence , mine damer og herrer , og vksten kan ikke drage tvivl om den sociale og konomiske samhrigheds rolle som grundlggende element i den fllesskabslige arv , hvortil Unionen henstter en stor del af sit budget .
<P>
I mit indlg vil jeg gerne fokusere srligt p behovet for at tage fat p det flsomme sprgsml om statssttte .
Respekten for den frie konkurrence begrnser aftalerne mellem virksomheder , misbrugen af dominerende positioner og den uberettigede statssttte iflge reglerne .
Men hvilken statssttte er s berettiget ?
Sprgsmlet er ikke en bagatel , det er heller ikke afklaret , til trods for at Kommissionen forsgte at lse det i 1975 , 1979 og 1988 .
I dag er fortolkningen af artikel 92 , stk . 1 , og artikel 92 , stk .
3 , litra a og c , fortsat rsag til adskillige problemer . For de regioner , der har strst objektivt og strukturelt underskud , kan fortolkningen ikke vre anden end den , der sikrer dem den strste udvikling .
Enhver anden fortolkning kan kun forsts som en eurocentrisme , der er meget vanskelig at begrunde , og som derfor er uacceptabel .
<P>
Hr . Van Miert er en politiker og ikke en tekniker .
Han ville opfatte mig som en drlig politiker , hvis jeg ikke benyttede hans tilstedevrelse hr til at sprge ham om situationen i sagen om statssttte til De Kanariske er , som hans administration drfter med Spaniens regering .
Jeg ved godt , at han ikke kan give mig et detaljeret svar , og at dette ikke er det rette tidspunkt , men jeg er sikker p , at han kan fortlle mig , hvad han synes om situationens tilstand og dermed berolige den offentlige mening , som er meget opmrksom p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , hr . Azzolini har med sin betnkning om sammenhngen mellem regional- og konkurrencepolitik forelagt en meget vigtig betnkning .
Det drejer sig her om forhold , som direkte er af betydning for folk i medlemsstaterne og regionerne .
Beslutningen vil ganske vist nppe f direkte indflydelse p det videre forlb af reformen af regionalpolitikken , alligevel skal den ses i direkte sammenhng med den , da der jo er tale om samordning af europisk og national regionalsttte .
<P>
I nogle medlemsstater udgr det pbud om samordning , som Kommissionen opstiller til sikring af sine konkurrencepolitiske ml , ikke noget problem , fordi nsten hele territoriet dkkes af den europiske sttteordning .
I andre lande er situationen imidlertid en anden .
Her medfrer det dobbelte udgangspunkt p den ene side at koncentrere de europiske mlomrder om det vsentlige , hvilket er rigtigt , og p den anden side samtidig at krve en maksimal samordning med de nationale sttteordninger til en vis grad en i regionalpolitisk henseende hjst problematisk dobbeltbelastning .
Hvorledes skal man forklare folk i de berrte regioner , at bde europisk og national sttte er forbudt trods akut truende arbejdslshed , trods manglende beskftigelsespotentiale med fremtid i ?
<P>
Det er et paradoks , at Kommissionen ved nedskringen af den europiske sttte meget rigtigt faststter overgangsperioder p flere r , som sikrer regionerne et tilpasningsspillerum , men ved nedskringen af den nationale sttte slr til med hrd hnd og krver , at den reduceres inden for en meget kort frist .
Fleksibilitetsmargenen p 2 % er ikke tilstrkkelig her og heller ikke overbevisende .
Der kan heller ikke angives nogen grund til , at det er 2 % og hverken mere eller mindre .
Det betyder ikke , at Kommissionens udgangspunkt at virke i retning af en samordning principielt er forkert .
P langt sigt har vi brug for mere kongruens , hvis vi vil undg konkurrenceforvridninger .
Men Kommissionen tager ikke tilstrkkeligt hensyn til regionernes srlige problemer , nr den lgger alt ind under den frie konkurrences imperativ og forsger at skre den europiske sttte ned samtidig med , at den fratager den nationale sttte enhver mulighed for at srge for en fleksibel kompensation .
Det fratager i flere tilflde regionerne enhver mulighed for at tilpasse sig .
<P>
Derfor er jeg glad for , at der i mellemtiden er tegn p enighed mellem Rd og Kommission om at behandle sprgsmlet om fleksibilitet mere fleksibelt , ikke at nvne konkrete mldatoer og give medlemsstaterne en get beslutningsmargen .
Den debat , vi har frt i Parlamentet , har sledes ikke vret uden virkning .
<SPEAKER ID=121 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , vi har aftalt , at jeg indleder og frst forsger at svare p hr . Azzolinis betnkning .
Min kollega Van Miert vil s isr tage de mange konkrete sprgsml op , der er blevet stillet i forbindelse med betnkningen om konkurrencepolitikken .
<P>
Allerfrst vil jeg gerne takke hr . Azzolini for den srdeles interessante og omhyggelige betnkning .
Jeg vil endvidere sige tak for , at vi i det mindste i princippet er enige , nemlig om at vi har brug for get samordning af den nationale stttepolitik og regionalstttepolitikken .
Jeg vil endvidere her endnu en gang understrege , og det er s rigtigt blevet sagt , at der i den sammenhng er forskellige problemer .
Det vil sige i ml 1 har vi p forhnd kongruens mellem konkurrenceordningen og den regionale sttteordning med fllesskabsmidler .
Derfor kan der heller ikke komme problemer her , mens der rent faktisk kan optrde problemer dr , hvor vi netop har en reduceret konkurrenceordning , og hvor der p grund af pbuddet om koncentration - at der qua Agenda 2000 opstr en get geografisk koncentration - ret beset bliver behov for at reducere fra to sider .
<P>
Alligevel tror jeg , at man i frste omgang skal stille logikken i vores politik i forgrunden .
Der er jo ikke nogen mening i , at vi med fllesskabsmidler koncentrerer os om et minimum af sttteberettighede regioner , nemlig om dem , der skal igennem de strste strukturtilpasningsprocesser , og at vi s lader disse regioner nyde godt af samtlige midler - ikke kun Fllesskabets penge , men tillige den gede sttteintensitet .
Der er jo ikke nogen mening i at lave en arbejdsdeling sledes , at den europiske strukturpolitik tager sig af de omrder , der ikke er srlig sttteberettigede , og de nationale sttteordninger dernst koncentreres om de omrder , der har srlig store strukturtilpasningsvanskeligheder .
Efter min mening er der ingen logik i det .
Det , vi foreslr , er jo , at medlemsstaternes regionale spillerum ges , for som regel omfatter den nationale sttteordning inden for konkurrencepolitikken strre omrder end dem , der kan f sttte via strukturfondene .
Det vil alts sige , at der ud over den europiske struktursttte er mange muligheder for de nationale stater og de regionale myndigheder for at sttte deres struktursvage omrder .
<P>
Det var rigtigt , hvad fru Randzio-Plath sagde , at der gres langt mindre brug af den sttte , der er bevilget , nemlig den , der omfatter miljbeskyttelseskvalificering og teknologisttte , end af sttte til enkelte virksomheder , som oven i kbet meget ofte ikke yder nogen garanti for , at der rent faktisk er forbundet en integreret regionaludvikling med denne investering .
Derfor er der efter min opfattelse virkelig mening i netop i forbindelse med ml 2-omrderne at srge for strre kongruens mellem ml 2-sttten og artikel 92 , stk . 3 , litra c .
<P>
Nu har flere af Dem allerede gjort opmrksom p , at Rdet af udenrigsministre den 25. januar enedes om et kompromis p dette omrde , et kompromis , som jeg vil anfre i korthed , fordi det er vigtigt for Deres videre drftelser .
Jeg tager det op , hr . Rack sagde , nemlig at Parlamentet kun omhyggeligt kan drfte og medvirke til lsninger i forbindelse med Agenda 2000 , hvis det har de relevante informationer derom .
Derfor refererer jeg denne ene passus . I udenrigsministrenes kompromis hedder det , at af hensyn til en effektiv programplanlgning skal de omrder , der er inde i en konomisk og social omstilling , i vidt omfang falde sammen med dem , som medlemsstaterne sttter i henhold til artikel 92 , stk .
3 , litra c . Fllesskabets ml skal her vre inden udlbet af perioden 2000 til 2006 at n frem til get samordning ved , at medlemsstaterne mlrettet bestrber sig derp - afhngig af deres nuvrende situation .
<P>
De bemrker sikkert , at det ikke just er den mest direkte mde , hvorp det kan udtrykkes , at vi agter at forbedre situationen .
Det er nok heller ikke nogen hemmelighed , at hr . Van Miert og jeg nok kunne have nsket os mere samordning .
Alligevel tror jeg , at det kompromis , Rdet nu har fundet frem til , i det mindste p den ene side giver mulighed for mere fleksibilitet , hvilket netop Parlamentet altid har krvet , men - og jeg lgger vgt p at sige det her , ogs i trd med det , fru Schroedter sagde - tillige forpligter medlemsstaterne til gennem denne forordning at bidrage til en get koncentration .
Fru McCarthy er ganske vist ikke lngere til stede , men jeg vil sige , at konsensus frst har sejret , nr vi virkelig opnr , at det ender med get samordning , ikke fordi vi er purister eller str for fundamentalistiske holdninger i Kommissionen , men fordi de virkninger , vi vil n frem til , rent faktisk kun da kan opns .
<P>
Hvad tidsstyringen angr , er der faktisk forskellige problemer mellem konkurrencepolitikken og strukturpolitikken .
Vi gr ud fra , at afstemningen , som jo allerede nu har fundet sted , hvad angr den flles meddelelse , bidrager til , at vi inden for begge politikker - konkurrence- og strukturpolitk - nr frem til fornuftige og tt koordinerede lsninger .
Hvad angr subsidy shopping , gr jeg opmrksom p , at vi for begge politikkers vedkommende krver en bestemt varighed af investeringerne for at sikre , at virksomhederne ikke efter at have indkasseret sttten flytter deres virksomhed et andet sted hen og dr p ny gr brug af bevillinger - det vre sig nationale eller europiske sttteordninger .
<P>
For strukturpolitikkens vedkommende vil jeg lige gre opmrksom p , at jeg forventer af en get evaluering og en strkere fremhvelse af tilsynsudvalgene ogs i forbindelse med udvlgelse af projekter , at investeringernes bredygtighed drftes indgende , og at forankringen i regionen af de virksomheder , der fr sttte , er et vsentligt punkt , nr det glder et ja eller et nej til sttte .
Dermed kan man nemlig mobilisere et vigtigt styringsinstrument .
Jeg hber , at tilsynsudvalgene for fremtiden ogs vil sikre det .
<P>
Endnu en gang om koncentrationen af sttten om de drligst stillede regioner .
Mange talere har under debatten sagt , at koncentrationen er kernen i reformen , og at uden koncentration nivelleres de positive effekter for de drligst stillede regioner .
Derfor anser jeg det for vigtigt , at vi ikke modarbejder vores egne bestrbelser ved , at vi blder de 75 % op .
For vrigt er der ingen problemer for regioner i EU ' s yderste periferi , fordi de alle opfylder det strenge kriterium p 75 % .
I forbindelse med ml 6-regioner er der faktisk brug for en differentiering , ligesom der er for er , fordi der her er tale om meget forskellige udviklingsstadier , som vi ogs sammen skal tage hensyn til .
Vi gr ikke os selv nogen tjeneste , hvis vi her siger , at undtagelser sikrer hver enkelt en srlig ordning , men kun hvis vi srger for , at stttens intensitet afpasses efter , hvor alvorlige problemerne er .
<P>
P den baggrund hber jeg , at vi under den videre drftelse af Agenda 2000 og navnlig ved gennemfrelsen af den kan blive enige om i fllesskab at fremme den ndvendige samordning af hensyn til , at de regioner , der har de svageste strukturer , kan komme p omgangshjde .
<SPEAKER ID=122 NAME="Van Miert">
Hr. formand , allerfrst vil jeg oprigtigt takke de to ordfrere , hr . Azzolini og fru Riis-Jrgensen .
Det er ikke frste gang , at jeg har fornjelsen af at drfte direkte med fru Riis-Jrgensen i forbindelse med vores rsberetning .
Jeg er virkelig glad for kvaliteten i disse betnkninger , men ogs for denne forhandling .
Derfor er det lidt rgerligt , hr. formand , at jeg nu kun har s lidt tid til at besvare de mange bemrkninger og konkrete sprgsml .
Jeg vil derfor bede Dem undskylde mig , at jeg er ndt til at begrnse mig til at svare p nogle af de ting , der er blevet omtalt .
<P>
Frst og fremmest nsker jeg at svare p fru Riis-Jrgensens sprgsml vedrrende den demokratiske kontrol og gennemskueligheden .
Det er et vsentligt sprgsml , fordi Kommissionen p dette omrde har et direkte og eget ansvar .
Det er helt og aldeles logisk og ndvendigt , at Kommissionen til enhver tid er parat til at mde op i Parlamentet eller i de relevante udvalg for at forklare sig i forbindelse med de beslutninger , den tager eller ikke tager .
<P>
Frue , jeg er parat til at g endnu lngere , end man gjorde for nogle r siden , hvor man mdte op mindst tre gange om ret . Jeg er parat til at ptage mig at mdes hver mned med det relevante udvalg , hvis De nsker det .
Jeg nsker intet hellere .
Jeg str til Deres rdighed .
Der er nok sager og problemer at tage fat p .
S det afhnger af Dem . Hvis De inviterer mig hver mned , vil jeg komme .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg ganske kort komme ind p Azzolini-betnkningen , eftersom fru Wulf-Mathies allerede har svaret p en rkke af bemrkningerne .
Vi er ndt til at blive enige om mlstningerne for denne operation .
Lige nu bor 51 % af befolkningen i regioner , der er berettiget til sttte fra strukturfondene , og 47 % er berettiget til national eller regional sttte .
Med udsigten til udvidelsen og vel vidende , at alle ansgerlandene vil vre berettiget til sttte , har vi en regionalpolitik , der gr imod al logik , idet regionalpolitikken sigter p at hjlpe de regioner , der har strst behov derfor .
Derfor br vi , fru Wulf-Mathies og jeg , nu forsge sammen at mindske antallet af sttteberettigede regioner , koncentrere os og vre s kohrente som muligt .
Jeg glder mig over det faktum , at vi i Kommissionen har kunnet blive enige om dette .
<P>
Det drejer sig alts om en operation , som er lidt flsom og ind imellem politisk vanskelig , for selv dt at reducere antallet af sttteberettigede regioner med blot 4 % - og det er ikke meget , fra 47 til 43-42 , 7 % - skaber allerede stor politisk sthej .
Selv en lille reduktion rejser modstand fra alle mulige krfter , som krver , at deres region forbliver sttteberettiget .
Men hvis vi ikke gr det , fler jeg , at vi ikke gr vores arbejde og pligt i lyset af EU ' s udvidelse .
Vi er ndt til at arbejde i den retning og flgelig acceptere denne politiks konsekvenser .
<P>
Derfor bliver vi ogs ndt til at reducere sttteintensiteten .
De har flere gange kritiseret bl.a. fnomenet med virksomhedsflytninger .
Disse virksomhedsflytninger forklares af det faktum , at sttteintensiteten ind imellem i nogle regioner er af en sdan art , at man endog flytter fra en sttteberettiget region for at tage hen til en anden region , hvor sttten er langt mere omfattende , hvor sttteintensiteten kan vre langt strre .
De har opfordret os til at gre noget .
<P>
Som svar derp har vi mindsket forskellene mellem intensiteten , idet vi dog er blevet inden for nogle passende grnser , for i A-regioner er grnsen 40 eller 50 % .
For randomrderne kan man endog g ud over denne grnse , men for C-regionerne synes jeg , at en intensitet p 20 % er et passende maksimum , som endda kan reduceres til 10 % under visse omstndigheder .
Sledes tror jeg , at ligevgten er blevet bedre , og de nationale myndigheder har i vrigt altid mulighed for at gre en betydelig indsats for de omrder , der har strst behov derfor .
S vores politik vil i fremtiden vre langt mere afbalanceret end tidligere .
<P>
Hr vil jeg stoppe , hvad Deres betnkning angr , for jeg m ogs besvare en lang rkke sprgsml vedrrende fru Riis-Jrgensens betnkning .
For det frste er der sprgsmlet om statssttte i almindelighed .
Flere af Dem har sagt , at de mest udviklede lande konomisk set gav den strste sttte .
Det er korrekt . Det er ogs derfor , at vi bestrber os p at vre langt mere strikse .
Jeg kan fortlle Dem , at vi sidste r tog en rkke beslutninger om afslag med hensyn til statssttte , faktisk helt op til 31 , hvor vi i 1997 kun havde taget ni af slagsen .
Det viser godt , at vi lidt efter lidt er blevet mere strikse , som det sig hr og br .
De kender konsekvenserne , som nogle gange udvikler sig til slagsml med regeringerne , de regionale myndigheder osv .
Men det er prisen , vi m betale for en mere trovrdig , konsekvent og sammenhngende politik til kontrol med statssttten .
Der findes ikke nogen anden lsning .
Man m vre klar over , hvad man nsker .
<P>
Nr det er sagt , er der grund til at fortstte ad denne vej . Hr .
Metten bl.a. talte om skattemssig sttte . Hr .
Metten , De ved , at vi for tiden har omkring 30 sager at undersge , men m jeg sprge Dem om , hvor jeg kan finde de menneskelige ressourcer til at gre det ?
Endnu en gang fr vi en ekstra opgave , som vi er klar til at gennemfre , fordi det er ndvendigt , men ingen i Rdet ( konomi og finans ) tnker p , om GD IV har midlerne til at lfte opgaven .
Har generaldirektoratet de konomiske eksperter til at gennemfre opgaven ?
Ingen stiller dette sprgsml .
Man giver os endnu en gang en ekstra opgave , som vi gerne vil ptage os at udfre , men vi vil vre taknemmelige for , om man i fremtiden ville vre lidt mere konsekvent og give os de forndne midler til at lfte denne slags opgaver .
<P>
Jeg vil ogs ganske kort komme ind p isr sprgsmlet om statssttte til energisektoren i Spanien .
Jeg ved , at dette sprgsml har nogle ekstraordinre politiske proportioner .
Situationen er som flger .
For det frste nsker de spanske myndigheder at liberalisere energisektoren hurtigere , end tilfldet er i andre medlemsstater , og hurtigere end fastlagt i direktivet , hvilket vi kun kan glde os over .
Det er klart .
For det andet er det rigtigt , at denne operation , ikke kun i Spanien , men ogs i en rkke andre medlemsstater , vil medfre operationer med forfaldne omkostninger - stranded costs - som man siger . Men i princippet drejer det sig om statssttte .
Derfor br GD IV og ikke kun GD XIII i Kommissionen notificeres om alle disse sager , for at vi kan undersge dem p sammenhngende vis , men hver for sig .
<P>
Efter den kontakt , jeg havde til ministeren for et par dage siden , accepterer den spanske regering nu at notificere ogs denne spanske sag , sledes at min administration kan undersge den , som det sig hr og br , i henhold til princippet om , at forfaldne omkostninger skal vre reelle omkostninger knyttet til de krav om offentlige tjenesteydelser , som de offentlige myndigheder forinden har plagt deres virksomheder , og som nu med liberaliseringsprocessen risikerer at pfre de berrte virksomheder tab .
Dette er sagens omstndigheder .
Jeg kan i dette jeblik ikke sige mere derom .
Efter notifikationen vil vi selvsagt forsge at skabe klarhed i sagen i en fart .
<P>
Et andet sprgsml gik p De Kanariske er .
Vi har allerede godkendt det , man kalder REF .
Nu har vi modtaget en notifikation med hensyn til ZEC , som man siger .
Det faktum , at De Kanariske er forbliver en A-region , gr det selvflgelig muligt at overveje mere sttte , end hvis de var get fra en A-betegnelse til en C-betegnelse , om jeg s m sige .
Det muliggr en bredere strategi .
Men lige nu vil vi undersge , hvad regeringen har notificeret os om .
Jeg kan ikke fortlle Dem yderligere i dag .
<P>
Hr. formand , jeg kan se , at jeg allerede har overskredet min taletid .
Tillad mig afslutningsvis endnu en gang at understrege et sprgsml , som desvrre ikke er blevet rigtigt drftet hr i dag , nemlig moderniseringen af konkurrencepolitikken .
Fru Riis-Jrgensen , jeg tillader mig at foresl Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik et emne med henblik p at forhandle derom .
De ved , at vi allerede har truffet en rkke foranstaltninger med hensyn til statssttten og andre omrder som f.eks. de vertikale aftaler osv .
Men der er andre omrder , og jeg vil gerne meget snart have lejlighed til at drfte det med det kompetente udvalg .
<P>

Mine sidste ord er , at vi sledes forsger at gre vores konkurrencepolitik p n gang mere gennemsigtig , effektiv og trovrdig , men vi forsger ogs at stte den i stand til at lfte de udfordringer , som vi str over for , nemlig udvidelsen , som er en exceptionnel udfordring , men ogs inden udlbet af denne Kommissions mandat , at vi sammen kan sige , at vi har gjort alt for at forberede fremtiden og stte den nste Kommission i stand til at gre dens arbejde p en passende mde .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 09.00 .
<CHAPTER ID=7>
Klimandringer
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra Kommissionen om klimandringerne .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Bjerregaard .
<SPEAKER ID=125 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , det er med glde , jeg i dag vil gre rede for resultaterne af klimaforhandlingerne i Buenos Aires og de kommende mneders opflgende arbejde .
Parlamentet har fremlagt en meget interessant beslutning , og jeg kan med tilfredshed notere mig , at vi er enige p langt de fleste punkter .
Min vurdering af Buenos Aires-konferencen er ogs , at der var tale om en succes , selvom det samlede resultat var begrnset .
<P>
For det frste opnede Fllesskabet , hvad vi havde sat os som et minimum , nemlig en handlingsplan med et arbejdsprogram for konkrete beslutninger om de udestende sprgsml i tilknytning til Kyoto-protokollen og konventionen , der jo som bekendt skal tages op p den sjette partskonference om mindre end to r .
<P>
For det andet spillede EU en vigtig rolle for at f 77-landegruppen og Kina til forhandlingsbordet , s de kunne fle sig strkere involveret i processen .
Jeg vil fortsat stte fokus p bedre forbindelser med udviklingslandene i forbindelse med forberedelserne til den femte partskonference , ikke mindst ved at prioritere den praktiske udformning af mekanismen for bredygtig udvikling , the clean development mechanism .
<P>
Endelig er der tale om en forpligtelse fra det argentinske formandskab til at styrke den politiske styring af processen ved at afholde ad hoc-mder p ministerplan i det udvidede forretningsudvalg mellem partskonferencens rlige mder .
Jeg tror , at sdanne ad hoc-mder er afgrende for at holde processen p rette spor .
<P>
I det store hele mener jeg alts , at det lykkedes den fjerde partskonference at komme et godt stykke videre i retning af gennemfrelsen af Kyoto-protokollen .
Hvad de enkelte dele af Buenos Aires-handlingsplanen angr , vil jeg gerne sige flgende : Der venter os et hrdt arbejde med at udforme de nrmere regler om mekanismerne , navnlig fordi der krves overvgning og registrering for at undg , at disse mekanismer bliver benyttet som smuthuller i miljlovgivningen .
Jeg anser det derfor for vigtigt , at der p den sjette partskonference trffes en beslutning om de tre mekanismer samtidig , s pakken kommer til at omfatte et strkt og sammenhngende system til overvgning af mekanismerne .
<P>
Vi vil ogs fortstte debatten om , hvordan vi kan n konventionens endelig ml , nemlig at forhindre farlige klimandringer , samtidig med at der sikres en retfrdig fordeling af byrderne , og samtidig med at der ogs tages hensyn til vores flles , men differentierede ansvar .
Jeg opfordrer de rede medlemmer til at overveje , hvordan vi bedst kan lse dette vanskelige sprgsml , navnlig i betragtning af udviklingslandenes modvilje mod at deltage i drftelser om deres egne forpligtelser , som i realiteten igen klart blev demonstreret p den fjerde partskonference .
Det er vigtigt , at vi arbejder videre med at gennemfre politikker og foranstaltninger til at bekmpe klimandringerne , ikke blot p internationalt plan , men i endnu hjere grad for EU og dermed medlemsstaterne .
Jeg er ogs enig med Parlamentet i , at vi m konkretisere , hvordan vi kan n vores ml , for gode hensigter er bestemt ikke nok .
Kommissionen , Parlamentet og Rdet m tage deres ansvar alvorligt og komme frem med konkrete handlinger og beslutninger .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne understrege , at der er fremsat nogle vigtige forslag , som krver en beslutning , f.eks. forslaget om beskatning af energiprodukter .
Jeg skal p det kraftigste opfordre Parlamentet til at afgive sin udtalelse om dette forslag inden parlamentsvalget , s den nye drivkraft , der er kommet med det tyske formandskab , kan udnyttes , og s der kan ns politisk enighed p Ecofin-Rdets mde i maj mned .
<P>
P skatteomrdet m vores frste ml vre , at forslaget om beskatning p energiprodukter vedtages , da et stigende antal medlemsstater nu synes at g med til , at en sdan beskatning er ndvendig .
Hvis det ikke lykkes det tyske formandskab at tilvejebringe enighed - hvad jeg sandelig hber , at det gr - ja , s kan vi stadig overveje , hvad vi kan gre med forslaget om en CO2 -energiafgift , som oprindeligt blev foreslet i 1992 , og som Kommissionen som bekendt ikke har trukket tilbage .
<P>
Med handlingsplanen og de interne politikker og foranstaltninger stiler vi mod , at Kyoto-protokollen ratificeres og trder i kraft snarest muligt .
Jeg gr strkt ind for hurtig ratifikation .
Men det krver , at vi bringer vores eget hus i orden , s ratifikationen ikke bare bliver en tom gestus .
I denne forbindelse kan den mere proaktive holdning hos visse amerikanske industriforetagender i kampen mod klimandringer og USA ' s undertegnelse af protokollen betragtes som positive skridt .
Der var i Buenos Aires tegn p en mere positiv holdning fra visse dele af den amerikanske kongres .
Men mlet er endnu langt fra net , og de rede medlemmer kan i hj grad fortsat - sdan som de gjorde det i Buenos Aires - spille en vigtig rolle med hensyn til at overbevise deres kolleger i den amerikanske kongres om , at protokollen m ratificeres .
Her vil jeg gerne nvne , at jeg er skeptisk over for Argentinas og Kasakhstans erklringer om , at de vil forpligte sig p et bindende ml p den femte partskonference .
I det lange lb er det vigtigt , at udviklingslandene inddrages , men den virkelige prve for sdanne frivillige forpligtelser er , hvordan forpligtelserne ser ud i sidste ende .
For at et land kan drage nytte af protokollens fordele , m det undertegne den .
Det m ogs fuldt ud ptage sig de dermed forbundne forpligtelser .
I vrigt skal vi jo - som vi har snakket om fr - passe p ikke at f mere skaldt varm luft ind i systemet gennem uambitise ml .
<P>
S lad mig vende tilbage til vores interne arbejdsprogram .
Som jeg allerede bebudede i september , vil jeg forelgge en meddelelse i forret 1999 .
Dette tilsagn blev modtaget positivt af Det Europiske Rd i Wien , som konkluderede , at det p grundlag af en rapport fra Kommissionen ville tage stilling til en omfattende EU-strategi for klimapolitik p sit mde i Kln , der som bekendt finder sted i begyndelsen af juni .
Jeg er helt enig i , at vi behver en omfattende EU-strategi .
2008 kan synes at ligge langt ude i fremtiden , men vi m handle nu , hvis vi skal have nogen mulighed for at n vores ml .
I Kommissionens meddelelse vil vi derfor koncentrere os om de elementer , som er afgrende for , at EU kan n sit ml .
Af disse ngleelementer kan nvnes flles og samordnede politikker og foranstaltninger , Kyoto-mekanismerne og forbindelserne med tredjelande .
Meddelelsen vil indeholde en omfattende analyse af virkningerne af handlen med emissionsrettigheder , flles gennemfrelse og mekanismen for bredygtig udvikling .
Jeg forsikrer Dem om , at jeg vil gre mit yderste for at fremskynde vedtagelsen af denne meddelelse , s den kan foreligge rettidigt og vre klar til Kln-topmdet .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil afsluttende sige , at jeg generelt kan tilslutte mig Parlamentets beslutning , og at jeg ser frem til et fortsat meget konstruktivt samarbejde i vores flles kamp mod klimandringerne .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , der er , fru kommissr , et gammelt ord , der siger , at der er langt fra tanke til handling .
Denne lange vej skal vi , hvis vi vil overholde den tidsplan , der blev opstillet i Buenos Aires , og hvis vi vil overholde vores egen tidsplan , sammen lgge bag os s hurtigt som muligt og med s konkrete foranstaltninger som muligt , ellers bliver vi siddende i den ene ende af vejen , og ved den anden ende af vejen begynder klimakatastrofen .
<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt , fru kommissr , at gre en rkke ting p internationalt plan .
P den ene side - og det er meget vigtigt - at viderefre den dialog med udviklingslandene , der gik s godt i Buenos Aires , med henblik p sammen med disse lande at kunne udforme forslagene til clean development mechanism .
Jeg mener endvidere , at vi i Den Europiske Union bliver ndt til at udarbejde srdeles konkrete forslag til , hvorledes emissionshandel nu definitivt skal foreg , selvom vi fra starten ikke var srligt begejstrede for den , og til hvorledes overvgning er mulig samt til , hvorledes vurderingen af de enkelte emissioner og emissionsreduktioner skal foreg , for at vi s , nr tiden er inde , har alting parat .
<P>
Jeg mener endvidere , at det er ndvendigt under forhandlingerne med ansgerlandene med henblik p en udvidelse af Unionen at inddrage disse bedre i vores strategier .
De lande , der er de frste kandidater , forpligtede sig i Kyoto til de samme emissionsreduktioner som Den Europiske Union .
Nu glder det imidlertid om at inddrage dem i forberedelserne , sledes at de ndvendige forberedelser er truffet , nr de bliver medlemmer , og de kan indg i den europiske byrdefordeling .
<P>
Jeg forestiller mig , at mine kolleger til en vis grad mere skarpt vil tage stilling til den europiske byrdefordeling .
Derom vil jeg kun sige , at det bliver ndvendigt ud over koordineringen af de nationale planer ogs at pse , at vi har eller dr , hvor vi ikke har , srger for at f de ndvendige retsgrundlag p unionsplan . For kun ved at forene alle bestrbelser vil det vre muligt for os at n det ml , vi satte os i Kyoto .
<P>
Jeg mener endvidere , at det hrer med , at der udarbejdes forebyggende foranstaltninger inden for sundhed , landbrug og beskyttelse af kosystemerne , for med den klimandring , der bliver stadig tydeligere , optrder der her risici , som vi mske end ikke har tnkt p tidligere .
Jeg mener , at vi nu har mulighed for ved indledningen af det nye rtusinde at skabe en bredygtig udvikling , et teknologispring og frst og fremmest en mere retfrdig fordeling af denne verdens ressourcer , og jeg hber , at vi har krfterne og modet til at gre det !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , m jeg , inden jeg fremstter nogle bemrkninger til beslutningsforslaget , opklare en oversttelsesfejl .
I tolkningen til engelsk af det , kommissren sagde , nvntes Kommissionens tilbagetrkning af CO2 -energiafgiften .
Rent faktisk var De klogere end det .
De trak ikke forslaget tilbage , De ndrede det , og dette ndrede forslag ligger stadig p bordet , og jeg hber , at Rdet vil tage det op .
Jeg gr ud fra , at alle sprogversionerne vil vre i overensstemmelse med det , De rent faktisk sagde .
Jeg er taknemmelig for en kopi af teksten p engelsk .
<P>
Jeg havde den re at lede Parlamentets delegation ved Buenos Aires-konferencen , og min og andre kollegers beretning er til rdighed for Parlamentet .
Det er min opfattelse , at den fjerde partskonference var en moderat succes , der blev trukket skrigende ud af gabet p noget , der kunne have vret et ddt punkt i forhandlingerne .
Buenos Aires-handlingsplanen lover nogle fremskridt , nr vi nr til den sjette partskonference i r 2000 .
For frste gang reflekterer den interesse i principperne om sammentrkning og konvergens og global retfrdighed , som Europa-Parlamentet har stemt for med regelmssige mellemrum .
<P>
Min beretning henleder opmrksomheden p den hjlpsomme og positive rolle , Kommissionen spillede i Buenos Aires , hvilket jeg er taknemmelig for , og det er jeg ogs for den belevenhed , den udviste over for Parlamentet .
Min beretning henleder ligeledes opmrksomheden p Rdets manglende evne til hverken at anerkende , bruge eller til forstandigt at rdfre sig med parlamentsmedlemmerne under konferencen .
De seneste retningslinjer fra Rdet om inddragelse af medlemmerne af Europa-Parlamentet , som blev vedtaget en uge inden Buenos Aires-konferencen , er bogstaveligt talt fornrmende over for Parlamentet .
Jeg har rejst sagen for formanden , og jeg hber , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml vil se p det i forbindelse med den nste regeringskonference .
<P>
Unionen har taget ved lre af vores relative fiasko ved Kyoto-konferencen og har vendt sig mod lande i 77-landegruppen i sin sgen efter allierede til den fornuftige sag at ville beskytte planetens klima .
<P>
Jeg vil gerne bruge mine sidste f sekunder p at fremkomme med en appel til Kommissionen .
P trods af det , kommissren sagde om muligheden for politiske fremskridt mellem partskonferencerne , vil jeg gerne fremme iden om en strukturel revision af hele processen omkring partskonferencerne .
Efter min mening er de for nrvrende alt for tilbjelige til at gerde ud i tekniske ddvande , der stopper politiske initiativer .
Partskonferencernes mderytme gr det vanskeligt at tage politiske initiativer mellem konferencerne .
<P>
Jeg var i Bonn i gr , hvor jeg talte med Michael Zammit-Cutajar fra Klimandringssekretariatet , og jeg foreslog ham , at tiden mske var inde til en strukturel revision af den mde , vi organiserer hele denne proces p , og mske til at gre brug af vores gamle afprvede og betroede ven , gruppen af vise mnd - eller fremtrdende personer , eller hvad vi nu kalder dem nu om dage - til at tage et skridt tilbage fra de detaljerede forhandlinger og se p , hvor denne proces er p vej hen .
Det forekommer mig , efter at have vret til alle disse partskonferencer , at vi nu er fanget mellem , at dette er en fortsat og til tider vanskelig forhandling og samtidig , at det er en institution med administrativt ansvar .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage dette forslag op .
Jeg takker kommissren for hendes udtalelse og anbefaler beslutningsforslaget for Parlamentet .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi kan vanskeligt betragte Buenos Aires som en virkelig succes .
Mens man i Kyoto nede frem til bindende aftaler om reduktion af drivhusgasser , har man desvrre ikke kunnet n frem til detaljerede regler med henblik p at f denne aftale gennemfrt konkret .
<P>
Jeg mener at kunne sige , at Unionen har gjort , hvad den kunne , og jeg vil give kommissr Bjerregaard en stor kompliment for hendes indsats og hendes beslutsomhed .
Der er dog Buenos Aires-handlingsplanen , og lad os gribe denne ordentligt an , for at der p klimakonferencen i r 2000 vil kunne trffes vigtige beslutninger derom .
<P>
To ting vil jeg gerne fremhve .
For det frste , hvis Kyoto-protokollen skal trde i kraft , skal den ratificeres af mindst 55 af de involverede parter , som er ansvarlige for mindst 55 % af emissionen .
Vi m blive ved med kraftigt at understrege , at det er ndvendigt , at USA ratificerer .
Hvis den strste forurener , USA og f.eks. Rusland , ikke ratificerer , er Kyoto ikke til nogen nytte .
<P>
Et andet punkt , som jeg vil understrege , er , at handlen med emissionsrettigheder kun er tilladt , for s vidt som strstedelen af bestrbelserne gres p nationalt plan .
Jeg er fuldstndig enig med kommissr Bjerregaard i , at vi derfor m faststte et maksimum for handlen med emissionsrettigheder .
Vi m ikke s at sige eksportere problemet .
<P>
Her str Unionen og USA direkte over for hinanden .
Med rette siger Unionen , at kampen mod klimandringerne kun har mening , hvis alle gr sig bestrbelser .
Dette har ogs hele tiden vret Parlamentets holdning , selvom dette punkt ikke udtrykkeligt er optaget i det foreliggende beslutningsforslag .
<P>
Til sidst vil jeg lige sige flgende . Hvad angr den harmoniserede energiafgift , er ogs vi tilhngere af indfrelsen af en sdan afgift , men s skal det vre p betingelse af , at denne er afgiftsmssigt neutral .
Vores gruppe har stillet to ndringsforslag med henblik p at opfordre til en harmoniseret afgift . Det er p denne baggrund , at disse ndringsforslag skal lses .
<P>
Jeg har endnu et sprgsml til kommissren .
Hvilken holdning har kommissren til en afgift p flybrndstof , som br indfres p europisk plan ?
Nogle hvder , mske med rette , at der snarere m sges en lsning i en bedre teknologi , hvor emissionen reduceres .
Men med den tiltagende lufttrafik m der ogs p dette omrde i hvert fald trffes foranstaltninger .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hvordan skulle man ikke vre enig med kommissren , nr hun foreslr konkrete foranstaltninger , overvgningsmekanismer , samarbejde med udviklingslandene og beskatning i forbindelse med energiprodukter ?
Jeg tror , at vi alle er enige med hende , isr nr hun foreslr konkrete foranstaltninger med henblik p gennemfrelse af det aftalte .
For iflge eksperterne og FN-rapporten det str klart , at naturkatastroferne , som efter min mening ikke var srligt naturlige , i 1998 forrsagede 50.000 drbte og konomiske tab for ESP 12 milliarder .
Jeg ved ikke , hvor meget det er i euro , men ESP 12 milliarder , det er mange penge .
<P>
Jeg synes , at mange af de konomiske krfter og regeringer burde trffe foranstaltninger alene p grund af de konomiske flger , som disse naturkatastrofer medfrer , men vi vil g lngere endnu : Vi synes rligt talt , at EU ' s svar , som var det bedste , p trods af dette var beskedent .
Europa-Parlamentet sagde det ved flere lejligheder .
<P>
Videnskabsfolk siger ogs , at for at der virkelig kan opns positive virkninger mod klimandringer , ville vi vre ndt til at reducere emissionerne mellem 50 og 60 % i forhold til niveauet i 1990 .
Vi forsger at opn en reduktion p 8 % for seks drivhusgassers vedkommende .
Hvis vi ikke en gang kan n disse 8 % , stter vi jordens fremtid p spil .
<P>
Derfor , fru kommissr , synes vi , at Deres forslag er gode , hvis De virkeligt kan f medlemsstaterne til at overholde dem , og isr hvis De opnr , at forslagene tager hensyn til en ligeligt fordelt byrde mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene .
Vi er imod , at det , som USA siger , er ulandene , der skal betale .
Det er os , der br betale .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg var med i delegationen sammen med hr . Spencer og hr .
Linkohr ved konferencen i Buenos Aires .
Hvordan man bedmmer konferencen er et sprgsml om holdning .
Hr . Spencer sagde , at den var en moderat succes .
Det mener jeg er en fair beskrivelse . Jeg mindes , at kommissr Bjerregaard ved den afsluttende pressekonference sagde , at vi kunne have nsket at n mere , men at dette var s meget , som vi nu kunne overtale de andre parter ved konferencen til at g med til .
Den Europiske Union udviste et reelt lederskab - i vid udstrkning stttet af ansgerlandene , 77-landegruppen og Kina .
<P>
Jeg mindes ogs , at rdsformanden sagde , at vi i Kyoto blev enige om konkrete ml for en reduktion af de industrialiserede landes emission af drivhusgasser .
I Buenos Aires opretholdt vi fremdriften fra Kyoto ved at etablere en handlingsplan , hvilket var et af mlene for Buenos Aires-konferencen , og ved at trffe beslutninger om andre foranstaltninger ssom udarbejdelsen af et overvgningssystem .
<P>
Den internationale presse behandlede konferencen med en vis grad af kynisme . Nogle kaldte den en fiasko .
Det var en vanskelig konference , idet der var lange , indviklede og bombastiske forhandlinger , men jeg kan ikke andet end at sttte hr . Spencer og lyknske Kommissionen .
Jeg vil ogs rose USA ' s beslutning om at underskrive protokollen .
Mens vi , som vi siger det i beslutningsforslaget , anerkender , at det mske blot er en diplomatisk formalitet , er det samtidig meget effektivt , og det giver et signal om en ndret holdning i USA .
<P>
Vi m ogs rose vrtslandene for den fjerde partskonference , Argentina og Kasakhstan , for at tilkendegive deres vilje til at indg en bindende forpligtelse ved den femte partskonference om at reducere deres emissioner af drivhusgasser yderligere .
Det er et fremskridt af en slags , hvor beskedent det end mtte vre .
S det er et godt beslutningsforslag .
Jeg sttter det , og det gr min gruppe ogs , og sammen med hr . Spencer anbefaler jeg det for Parlamentet .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , hr . Fitzsimons , jeg er ndt til at bede Dem om , at De bestrber Dem p at overholde den taletid , De er blevet tildelt .
Parlamentets administration fortller mig , at vi er forsinkede .
Jeg vil ikke tage ordet fra Dem . De m selv administrere Deres tid .
Jeg ved , at De er meget ansvarlige , og derfor tillader jeg mig at komme med denne advarsel .
Nu giver jeg ordet for et minut til fru Hautala for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , Den Europiske Union har spillet en meget positiv rolle i de globale forhandlinger , og jeg synes , at kommissren fortjener en personlig anerkendelse for dette .
Men samtidig bliver det faktum , at Unionen ikke har vret i stand til at tage beslutninger , som kan fre til , at den formr at opfylde sine egne forpligtelser , dag for dag mere rgerligt .
Det er derfor , at vores forhandling om energibeskatning , sagen , som kommissren netop har nvnt , er meget vigtig .
Det er ogs vigtigt , at lande , som vil g lngere end andre , kan tage det oprindelige forslag om kuldioxid- og energiskat i brug .
Det bliver interessant at hre , hvilke beregninger Kommissionen har for disse omrder .
Vi skal huske , at Amsterdam-traktaten giver os en mulighed for at rykke hurtigere frem end andre lande , hvis andre ikke er parate til det .
Men jeg er sikker p , at ogs industrien har fattet , at klimapolitikken kan blive en fordel i konkurrencen , og det skal der gres noget ved .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , var topmdet i Buenos Aires et flop ?
Jeg synes det ikke .
Buenos Aires var ikke et flop . Buenos Aires-mdet var blot prget af den sidste nat i Kyoto , hvor amerikanerne havde held til at introducere de fleksible mekanismer i protokollen , som var en betingelse for , at de ville skrive under .
Det er ogs ndvendigt at sige , at formanden for konferencen ikke forstod at anvende den samme diplomati som ambassadr Estrada , der ledede arbejdet i Kyoto p en virkelig god mde , men det er blot en mindre detalje .
<P>
Min gruppe er enig i teorien om at forflge en 50 / 50-fordeling i de fleksible mekanismer , hvilket betyder , at mindst 50 % af reduktionerne skal ske i hjemlandet , inden man har lov til at anvende de fleksible mekanismer .
Denne holdning br EU fortsat sttte .
<P>
Jeg sttter derfor introduktionen af de fleksible mekanismer , der gr det muligt at vide , hvor meget emissionen af et ton kulstof reelt koster .
Det vil f konsekvenser for skattesystemerne i de industrialiserede lande , som er medtaget i bilag 1 . Jeg sttter overhovedet ikke de industrialiserede landes - isr det amerikanske - pres p ulandene , for at de ogs forpligter sig til at reducere deres emissioner .
Det er ndvendigt at bemrke , at de ulande , som ikke er opfrt i bilag 1 , ikke en gang har nogle kvoter , som de kan slge i medfr af artikel 6 .
Jeg husker ordene fra den kinesiske reprsentant i Kyoto :  Hr lige her , I amerikanere , I har tre biler pr. familie . Vi kinesere , vi er ndt til at g til fods for at komme p arbejde , og I amerikanere og europere , I vil ikke en gang give os ret til at kre i bus til arbejdet .
 Lad os vre rlige om dette emne og en lille smule mere fleksible over for ulandene .
<P>
Jeg vil gerne kommentere et emne , som interesserer mig meget , nemlig skovbruget .
I Kyoto-protokollen fastlgges det , at der til genskovningsforml kan ydes sttte , og isr til sequestrering af kulstoffer og i clean development mechanism ( CDM ) .
Dette kan spille en vigtig rolle , for at de industrialiserede lande sttter genskovningsprojekter i ulandene med konomiske midler .
De ngo ' er , der kmper for miljbeskyttelse , erindrer os om , at det er meget vigtigt , at kun projekter , der respekterer biodiversiteten , stttes .
Vi er ndt til at bestrbe os p , at vi ikke sttter dyrkning af hurtigtvoksende planter til brndselsforml p bekostning af beskyttelsen af biodiversiteten .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , resultaterne af klimakonferencen i Kyoto i 1997 betragtes med rette som et vendepunkt , omend det kun er et frste skridt i den rigtige retning .
Det er begyndelsen til begrnsningen af seks drivhusgasser for herved at bekmpe den klimandring , som mennesket forrsager .
Det er meget vigtigt , at alle parter , navnlig USA og Rusland , hurtigt ratificerer Kyoto-protokollen .
Frem for alt i erhvervslivet i USA er en positiv udvikling i gang .
<P>
Det er tydeligt , at der efter Kyoto stadig skulle gres meget ved den konkrete udformning .
Opflgningskonferencen i Buenos Aires har frt til t flles handlingsprogram med tilsagn og tidsplaner .
Det er gldeligt .
<P>
Ogs dialogen med udviklingslandene skal der lgges stor vgt p .
Der er imidlertid en risiko for , at denne begrnser sig til opnelsen af aftaler om handel med emissionsrettigheder .
Jeg synes , at Den Europiske Union frst selv skal arbejde p en reduktion af emissionen af drivhusgasser inden for EU .
Samtidig er det vigtigt at yde hjlp til andre lande , bl.a. gennem overfrsel af ren teknologi som udviklingssttte .
Eventuelt finder der inden for det europiske kontinent handel med emissionsrettigheder sted .
Der finder frst handel med emissionsrettigheder sted med lande uden for Europa , nr disse lande virkelig gr noget ved reduktionen af drivhusgasserne .
Ved at landene inden for EU selv gr sig bestrbelser , kan man f ikkeeuropiske lande til ogs at yde et bidrag til reduktion af emission .
<P>
Med henblik p denne reduktion af emissionen er integrering af miljpolitik i andre politiske sektorer ssom energi , transport og landbrug vigtig .
Fremme af effektiv energianvendelse , vedvarende energi og energiafgifter er egnede midler .
Endnu en gang opfordrer jeg til indfrelse af en afgift p flybrndstof .
<P>
Nr alt kommer til alt , er vi i fllesskab ansvarlige for denne problematik , men alle lande skal ogs individuelt vre ansvarlige for deres bidrag til lsningen deraf .
Dette ansvar glder bestemt ogs for de individuelle borgere .
Der m sledes ogs arbejdes p en verdensomspndende bevidsthed om , at det ikke kan fortstte p denne mde , og at der er behov for en ny model for en bredygtig konomisk udvikling baseret p respekt for Skaberens skabelse af livet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , det mere end nlende tillb til en emissionsreduktion i Buenos Aires minder om et forsg p at g i bad uden at blive vd .
En klimapolitik , der er effektiv , kommer frst , nr de faktiske udgifter , der forrsages af , at klimarelevante stoffer sttes fri , helt og holdent skal betales af forureneren .
Med henblik herp har vi brug for egnede og ved lov fastsatte rammebetingelser .
Den ofte anfrte undskyldning , at en emissionsreduktion er for dyr , er det rene selvmord !
Et samfund , som ikke er rede til at investere i bevarelsen af sine egne livsgrundlag og dermed ogs i bevarelsen af sin egen art , er dmt til undergang .
Det katalog over emissioner , der blev forhandlet p plads i Buenos Aires , er ikke et velegnet udgangspunkt for en lsning .
I lngden kan problemer kun lses dr , hvor de opstr .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , debatterne om klimapolitik i Europa-Parlamentet har jo den behagelige bivirkning , at vi altid alle sammen er enige .
Det er en fordel !
Men sammenligner man det , vi siger , vi vil , med resultatet , ser det allerede noget mere dystert ud .
Jeg tager nu kun de tal , som jeg har fra Kommissionen .
I Den Europiske Union gedes CO2 -emissionen med 2 % fra 1990 til 1996 .
I 1997 oplevede vi et mindre fald , men det var en mild vinter , og der er ikke noget , der tyder p , at en strukturel ndring er lykkedes for os .
Faldet i frste halvdel af dette rti - nu er der igen tale om en stigning - kan ogs forklares .
Vi har erstattet kul med gas .
Vi har erstattet olie med gas .
Vi har med den tyske forening afindustrialiseret en hel region .
Desuden er eksisterende anlg blevet moderniseret .
Ogs det er en proces , der ikke gentages .
Med andre ord : Vi m p baggrund af en get konomisk vkst snarere regne med , at CO2 -emissionen i Den Europiske Union vil vre get i 2000 , og endda en forgelse , der kan mles , i forhold til 1990 .
<P>
Jeg tager min egen delstat , hvor jeg kommer fra , Baden-Wrttemberg , der er en relativt hjt industrialiseret delstat .
Dr er CO2 -emissionen pr. indbygger steget betydeligt , navnlig siden 1995 , hvilket skyldes den konomiske vkst .
Der er sledes ikke tale om noget vendepunkt .
Det maner til eftertanke .
Nu kan man sige : Godt , vi m bestrbe os noget mere osv .
Det har vi jo til dels ogs gjort med det resultat , at vi i Den Europiske Union - det er igen tal fra Kommissionen - i indevrende rti kun har get energieffektiviteten med 0 , 6 % om ret , mens vi i 80 ' erne og 70 ' erne gede energieffektiviteten med 2 % .
<P>
Ogs det maner til eftertanke .
Det vil sige , at vi i dag er i stand til mindre , end vi var for 10 eller 15 r siden .
Det , vi har brug for - og det er henvendt til Kommissionen og navnlig naturligvis til Rdet - er en handlingsplan , der kan mles .
Jeg vil virkelig gerne have at vide , hvad hvilket land , hvilken sektor i industrien , i trafikken og tillige hvad husholdningerne skal gre .
Vi skal frst og fremmest sprge os selv : Hvorledes vil det kunne finansieres ?
Hvorledes kan det finansieres ?
Det er min sidste henstilling til Kommissionen : Forelg os noget om , hvorledes vi opnr en aftale med banken , s investeringer i energisektoren ogs kan forudfinansieres , for det forekommer mig for jeblikket at vre hovedrsagen til , at vi ikke kommer videre , forudfinansiering af energiinvesteringer .
Teknologien er der for det meste , det er pengene , der mangler !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , hr . Linkohr har snuppet to tredjedele af min tale : Jeg er faktisk 100 % enig i det , han har sagt .
Jeg vil gerne frst takke Kommissionen og isr kommissr Bjerregaard for hendes arbejde , hendes personlige indsats og den mde , hvorp hun i Buenos Aires tog imod og samarbejdede med Europa-Parlamentets reprsentanter .
Desvrre har Rdet indtaget en holdning , som det ikke kan blive ved med at have .
Parlamentet er ndt til finde en holdning til Rdet og til hvert enkelt formandskab fr den nste regeringskonference .
<P>
Anden del af det , jeg ville sige , har forbindelse med det , hr . Linkohr sagde om policies and measures .
Jeg er bekymret over , at der ikke kan konstateres reduktioner i mange dele af EU og i strstedelen af verdens lande .
I mit eget land , eksempelvis , i Portugal , steg forbruget af elektrisk energi sidste r med 6 % , hvad der er det dobbelte af produktionsstigningen . P den mde kan vi ikke n mlet .
Det siger selv , at vi ikke kan n mlet !
<P>
Jeg sttter Kommissionens forslag om , at der skal udarbejdes et direktiv - som jeg gerne s sat i vrk s hurtigt som muligt - der faststter visse minimumstal for anvendelse af vedvarende energi .
Vi har talt med kommissr Papoutsis , og vi er enige om , at det haster med det direktiv .
Den vedvarende energis markedsandel er get ned p grund af lavere priser p olie og naturgas , og fordi energiprisen endnu ikke indeholder omkostningerne for miljet .
<P>
Lad os for det andet ogs se p strukturfondene og den europiske transportnet , omrder , hvor Landbrugsudvalget har en vis indflydelse gennem budgettet .
Medlemsstaterne skal tvinges til at bruge d penge p at vlge den transportform , der krver mindst energi .
<P>
Hvad angr de kommende medlemslande , har Phare og Tacis i dag ingen indflydelse p deres energiforbrug .
Hvis dette varer ved , vil der ske det , som hr . Linkohr har sagt : S snart krisen er overstet , vil emissionerne stige .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at Kommissionen mske kunne sttte de initiativer , som visse virksomheder , BP med flere , har taget , og som viser en positiv holdning med hensyn til klimandringerne , ved at organisere en stor begivenhed i Bruxelles omkring den positive rolle , som de virksomheder , der nsker at tage dette her alvorligt , kan spille .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Tak , hr . Pimenta .
Hr . Pimenta , i starten af Deres indlg var jeg lige ved at fratage Dem to tredjedele af Deres taletid , men De har tvrtimod get den med et minut mere .
Mine damer og herrer , jeg er endnu en gang ndt til at bede Dem om venligst at respektere den fastlagte taletid , for min administration fortller mig , at vi er forsinkede .
Jeg ved godt , at De alle har meget vigtige ting p hjertet , men jeg vil bede Dem om at bestrbe Dem p at respektere taletiden .
Dette glder i frste omgang fru Breyer , idet jeg nu giver hende ordet for et minut .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , fru kommissr , De gjorde opmrksom p USA ' s rolle .
Jeg mener , det i dag skal dreje sig om noget andet .
Det skal dreje sig om , at Den Europiske Union gr forrest .
For med det samme at tale i klar tekst : Det m ikke dreje sig om at smyge ansvaret af sig ved hjlp af smuthuller i protokollen som f.eks. emissionshandel .
S er vi straks ved sprgsmlet : Hvor bliver foranstaltningerne af ?
Jeg vil gerne konkret have at vide af Dem : Hvad sker der s nu med gennemfrelsen af hvidbogen om vedvarende energikilder ?
De gjorde opmrksom p den nglerolle , som energiafgiften spiller .
Godt , nu har vi et forslag til en energiforbrugsafgift , men det er da kun et lille bitte skridt !
Kommissionen har jo selv erkendt , at p trods af dette forslag vil emissionsvrdierne stige med 6 % frem til 2010 .
Hvad har de sagt om den vanskeligste sektor , nemlig transport ?
Vi ved , at CO2 -emissionen her vil stige med 38 % frem til 2010 .
Og ogs der - vr s venlig endelig at svare p det , kollegerne allerede har spurgt om : Hvornr lgges der omsider afgifter p carbonhydrider ?
Hvornr opfylder De det lfte , som vi allerede fik sidste r ?
Der er behov for handling , ikke for papir og poesi .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , vi m holde op med udelukkende at koncentrere os om fiskale foranstaltninger .
Vi synes at bruge ret s megen tid p at vride hnder over Rdets modvillighed mod at g med til en energiafgift og andre fiskale foranstaltninger .
Jeg er enig med kommissren i , at det er p tide , at Kommissionen bringer orden i sit eget hus , hvad klimandringerne angr .
Jeg nsker at hre nogle detaljerede forpligtelser om , at dette sker .
<P>
P et tidligt tidspunkt i debatten hrte vi nogle nydelige aspirationer om bredygtigt landbrug , og det bifalder jeg .
Men jeg vil gerne sprge Kommissionen om , hvad den gr for at gre sin tilgang grnnere til det indre marked og til den mde , hvorp konkurrencepolitikken fungerer , til den mde , hvorp den bruger udviklingssttte , til dens handelspolitik , til tiltrdelsesforanstaltningerne , som en masse kolleger har nvnt , svel som til strukturfondene og den flles landbrugspolitik .
Vi har brug for at se en aktiv gennemfrelse , hvad angr strategisk miljvurdering med henblik p klimandringer , og at bruge et vrktj til vurdering af politikken p europisk plan , isr udviklingssttten svel som politikken her i Den Europiske Union .
<P>
Vi har ogs brug for at arbejde mere med , hvad ren udviklingsteknologioverfrsel bestr af og forholdet til vores udviklingsbistand .
En aktiv gennemfrelse af mekanismer for bredygtig udvikling , clean development mechanisms , vil komme til at spille en afgrende rolle , nr det glder om at vinde den sttte til Kyoto-protokollen , vi har brug for fra udviklingslandene .
Uden nogen sttte for retfrdighedsbegrebet fra dem vil vi fortsat have problemer med at forsge at f USA til at ratificere .
<P>
Hvis vi kan gre fremskridt med nogle af disse sprgsml , vil Den Europiske Union kunne g forud med selvtillid og anlgge tonen ved den femte og sjette partskonference .
Vi ved helt bestemt , at klimandringerne ikke vil forsvinde , og de vil helt bestemt ikke forsvinde p grund af den tekst , Parlamentet skal stemme om i morgen .
USA ratificerer ikke , blot fordi vi beder dem om at gre det .
I denne uge er miljministrene nede p Antarktis for at se , hvordan den smelter vk , og for at se , hvilke problemer der er i sigte .
Vi har brug for en form for forpligtelse fra Kommissionen , og jeg hber , at vi vil komme til at hre Kommissionen og Rdet forsikre , at Den Europiske Union vil tage de ndvendige skridt til at tackle de sprgsml , jeg har rejst , svel som de mangerige favoritter , energiafgifterne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , fru kommissr , af alle de udfordringer , vi str over for p miljomrdet , er klimasprgsmlet helt sikkert den strste og mest komplicerede .
Den vedrrer jo alle jordens lande p en hndgribelig mde .
Emissionerne truer os ikke p kort sigt , men udgr en meget alvorlig trussel p langt sigt .
<P>
De frste vaklende forhandlingsskridt er blevet taget med en del ngstelse .
Eftersom de foranstaltninger , der er truffet , kan betyde store indgreb i landenes konomier , er det vigtigt at finde frem til lsninger , der giver en gevinst for miljet til s lave omkostninger som muligt .
Der er ingen tvivl om , at handel med emissionsrettigheder giver os en sdan lsning .
Jeg mener derfor , det er af overordentlig stor betydning , at Kommissionen foretager en omfattende undersgelse af , hvordan dette instrument skal anvendes for at fre klimasprgsmlene i den rigtige retning .
<P>
I en nordisk analyse pvises det , at handel med emissionsrettigheder for kuldioxids vedkommende i Norden vil give en omkostningsbesparelse p 50 % .
Selvom vi str over for store problemer , nr det handler om verificering af emissionsnedbringelser , viser denne analyse , at resultatet af vellykkede lsninger er s godt , at der skal gres meget store bestrbelser p at skabe bredygtige systemer .
<P>
Det m ogs vre i EU ' s interesse , at man ikke gr ensidigt ind for de konomiske instrumenter , som giver os betydeligt strre omkostninger i den internationale konkurrence end det , der f.eks. er tilfldet i USA .
I fremtidige forhandlingsrunder br man udbedre de fejl , der blev beget i Kyoto .
I den forbindelse br man dog ikke forkaste konomiske metoder , som har vist sig at vre effektive .
Iden om en udfasning af kernekraften ville fre til alvorlige problemer p dette omrde , hvis den blev en realitet .
I stedet burde denne udmrkede energikilde udvikles og gres endnu bedre .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , rede kolleger , efter klimakonferencen i Kyoto og konferencen i Buenos Aires i november sidste r har Den Europiske Union udarbejdet en sand handlingsplan , der bygger p nogle srligt vigtige sprgsml .
Det er for det frste de finansielle mekanismer , som skal hjlpe udviklingslandene med at tage udfordringerne op i forbindelse med klimandringerne .
For det andet er det det kommende arbejde med hensyn til politikkerne og de foranstaltninger , der skal ivrksttes , og som allerede er sat p dagsordenen for de nste konferencer for deltagerne i FN ' s rammekonventioner .
For det tredje er det udviklingen og overfrselen af ikkeforurenende teknologier , som skal hjlpe udviklingslandene med ikke at gentage de miljfejl , man har beget i de udviklede lande , og for det fjerde er det grundreglerne for de fleksibilitetsmekanismer , som er indeholdt i Kyoto-protokollen , selvom det er ndvendigt at n frem til en aftale med hensyn til en institutionsstruktur for fleksibilitetsmekanismerne .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at en dialog sledes er vsentlig , sdan som mine kolleger sagde , men jeg vil ogs gerne minde om , at netop om to mneder vil Den Paritetiske Forsamling AVS-EU med sin arbejdsgruppe om klimandringen i de sm stater ikke alene vedtage en resolution , der er meget vigtig for udviklingslandene , men ogs uden tvivl give et bidrag efter to rs arbejde .
Jeg vil derfor gerne sprge kommissr Bjerregaard om , hvordan det kan vre , at vi endnu ikke har fet et ordentligt svar fra Kommissionen , f.eks. nr vi har fremhvet vigtigheden af at gre en indsats sammen med de andre generaldirektorater , ssom GD VIII og GD XI , hvad angr videnskab , forskning og udvikling - vi er yderst bekymrede for AVS-landene , og vi har anmodet om en fond til katastrofeforebyggelse , da vi mener , at de sm stater er meget udsatte for klimandringen .
Jeg vil derfor sprge kommissren , om hun kan svare p dette sted , eller om hun kan srge for , at vi , der arbejder tt sammen , kan f svarene s hurtigt som muligt .
Det er vigtigt for os , eftersom de kriser , der opstr i Afrika og i AVS-landenes stater , medfrer nogle alvorlige katastrofer .
<SPEAKER ID=143 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for debatten .
Jeg tror , at hr . Linkohr havde meget ret , og at han ramte den stemning , som vi har kunnet konstatere i forbindelse med debatten .
Parlamentet og Kommissionen er enige , men den virkelighed , vi str over for , er anderledes , eller man kan sige , at de andre partnere , som vi har , og som er afgrende for , at det hele skal blive til noget , ikke er helt p samme linje som os .
Jeg har i debatten hrt en rkke tilskyndelser til , hvordan vi kunne komme videre for ogs at f de andre parter mere aktivt med p den linje , vi har indtaget .
S jeg deler helt fru Graenitz ' opfattelse af , at det er vigtigt for os at fortstte den internationale indsats , ogs i forhold til ulandene .
Jeg er enig med fru Graenitz og andre i , at ansgerlandene m inddrages strkere .
Jeg tror ogs , det var hr . Pimenta , der understregede det .
Vi prver at gre det lbende .
Vi gjorde det ogs i Buenos Aires , men det er klart , at nr vi snakker om energipolitik og konsekvenserne af energipolitikken , s er ansgerlandene et omrde , hvor der er ganske meget at hente .
<P>
Hr . Spencer havde helt ret i , at det var en forkert oversttelse - det er der jo nogle gange , nr man taler et lille sprog - og derfor vil jeg gerne bekrfte , at det , jeg sagde , var , at CO2 - energiafgiften , der oprindeligt blev foreslet i 1992 ,  was not withdrawn by the Commission  .
S m jeg i vrigt sige , at jeg synes , der er god grund til at overveje den mde , vi organiserer os p .
Vi drftede det lidt i Buenos Aires .
Jeg nvnte ogs , at det fortsatte argentinske formandskab havde planer om en mere politisk proces , men jeg deltager gerne i drftelser af andre mder at gribe det an p .
<P>
Fru Hautala understregede - og det mener jeg ogs er rigtigt - at vi m opfylde vores egne ml .
Hvis vi vil holde den linje , vi har lagt op til , s krver det , at vi ogs selv er i stand til at g i spidsen , og det har vi sandelig tnkt os at gre , bde ved at fremlgge en meddelelse og ogs ved at tage sprgsmlet op i forbindelse med rdsmderne .
Det betyder alts , at der kommer en yderligere plan fra Kommissionen , som jeg glder mig til at drfte med Parlamentet .
<P>
Det er lidt svrere med sprgsmlet om en flyafgift eller en kerosenafgift , som vi har drftet nogle gange .
Vi har ogs taget det op i adskillige fora .
Sidste gang , jeg selv var med til at presse meget hrdt p , var p et mde , vi havde i OECD-regi med miljministrene .
Det var meget klart , at der var en voldsom stor modstand fra USA , Canada , Japan osv . , og derfor er det jo sprgsmlet , om det er muligt at gre noget p europisk plan , for modstanden p internationalt plan er meget stor .
<P>
Jeg deler fru Pollacks opfattelse af , at der er en lang rkke omrder , vi skal have taget fat p .
Der vil komme nogle udspil vedrrende det indre marked .
Senere p ret , tror jeg , vil vi f lejlighed til at diskutere problemerne omkring WTO .
Jeg tror , at Parlamentet kan huske , at der forel en flles meddelelse fra Sir Leon Brittan og mig selv , og vi har bestemt tnkt os at fortstte det samarbejde ogs op til de kommende WTO-forhandlinger .
Heldigvis kan jeg da sige , at det tyske formandskab har taget forslaget om den strategiske miljvurdering p deres prioriterede liste , s det er ogs mit hb , at vi kan komme videre p dette omrde .
<P>
Hr. formand , der kunne sagtens vre mange flere ting , som vi kunne have brug for at drfte , men lad mig slutte med at takke for den sttte , der har vret givet fra Parlamentets side til den linje , som vi har lagt , og glde mig til det fortsatte samarbejde .
Vi behver virkelig alle krfter , hvis vi skal overbevise ogs de andre partnere om , at det er den rigtige vej , vi er inde p .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bjerregaard .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 09.00 .
<CHAPTER ID=8>
Levnedsmidler behandlet med ioniserende strling
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0008 / 99 ) af Bloch von Blottnitz for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om afgrelse af Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv :
<P>
I.om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , som er behandlet med ioniserende strling ( 3631 / 98 - C4-0021 / 99-00 ( 0169 ( COD ) ) ogII.om opstilling af en fllesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , som er behandlet med ioniserende strling ( 3632 / 98 - C4-0022 / 99-00169B ( COD ) ) .Jeg giver ordet til ordfreren , fru Bloch von Blottnitz .
<SPEAKER ID=146 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , jeg m naturligvis sige , at det glder mig , at vi nu efter 10 rs forlb omsider er net frem til ensartede bestemmelser vedrrende direktivet om levnedsmidler behandlet med ioniserende strling .
Derom er der at sige , at dette oplg selvflgelig har ligget hos Rdet i hele otte r , hvilket endnu en gang beviser , hvor omstridt denne metode alligevel er .
Man kan naturligvis sige med hvilket forml og hvorfor overhovedet behandle med ioniserende strling , nr det jo str fast , at vitaminer i frugt og grntsager gr til grunde , alts er borte , og nr man derudover ved , at der opstr frie radikaler , nr man bestrler fedtholdige produkter , og at disse frie radikaler naturligvis er krftfremkaldende .
Men jeg vil ogs gerne gre opmrksom p en ting : Nr vi - som til dato - ingen flles bestemmelser har , har vi naturligvis heller ikke nogen mrkningspligt .
Da der bliver behandlet med ioniserende strling i forskellige lande som Frankrig , Belgien , Nederlandene osv . , da vi har et indre marked og produkterne er i handlen , nytter det ret beset ikke mere noget , hvis vi fastholder den gamle indstilling , som Parlamentet havde engang .
Vi bliver ndt til at forbyde .
Hr . Bangemann , vent bare , der er stadig ingen grund til at glde sig !
<P>
Det vil nu ikke mere finde sted .
18 mneder efter , at direktivet er trdt i kraft , kommer der en pligt til at mrke .
Det glder naturligvis ogs for krydderier og andre tilstningsstoffer samt - hvad der er vigtigt - selv nr tilstningsstofferne udgr mindre end 25 % .
Desuden har vi opnet , at der fra den 1. januar 2003 kun m behandles med ioniserende strling , hvis der eksisterer standardiserede og retsgyldige metoder til pvisning deraf . P det punkt har De jo , hr .
Bangemann , forskanset Dem ! For det har vi fet gennemfrt imod Kommissionens vilje , blot fordi Rdet for en gangs skyld var p vores side .
Det var naturligvis meget dejligt .
Det er endvidere vigtigt , at i forbindelse med ndringen af positivlisten , som skal foreligge senest den 31. december 2000 , skal den procedure , hvis retsgrundlag er artikel 100 A , altid anvendes .
<P>
Derudover str det fast , at behandling af levnedsmidler med ioniserende strling ikke m trde i stedet for hygiejne og heller anvendes i god produktion eller god landbrugspraksis .
Tidligere var det sledes , at nr fordrvelsesprocessen satte ind , det vil sige , nr produktet begyndte at rdne , blev der bestrlet , og jet blev s at sige narret .
Det vil for fremtiden ikke lngere vre muligt .
Men det er og bliver naturligvis afgrende , om vi oplyser forbrugerne om , hvad  behandlet med ioniserende strling  betyder .
Det kan den almindelige husmoder naturligvis ikke vide .
Jeg kan kun hbe , og det vil vi insistere p , at det ikke trykkes med s sm bogstaver , at man overser det , for jeg er fortsat af den opfattelse , at det egentlig ikke skulle vre ndvendigt at behandle levnedsmidler med ioniserende strling .
Vi burde snarere srge for at spise det , rstiden byder p .
Det er ikke absolut ndvendigt at forhindre lg , kartofler osv. i at spire .
Alligevel gr vi ind for den aftale , vi nu har truffet .
Det var jo sandelig svrt nok , og vi vil stte alt ind p , at de , der kber produkterne , ogs ved , hvad de kber .
S har vi efter min mening her fundet frem til gode fllesskabsbestemmelser .
Det glder mig , at det omsider gik fremad , og det er tillige i sidste instans tilfredsstillende , om end ikke helt , at vi alle fik vores ret .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , p nogle europiske sprog er verbet  at gratulere  refleksivt .
Jeg mener , at vi i dag ikke kun skal gratulere ordfreren med hendes arbejde , men at vi ogs kan gratulere os selv som Parlament med , at der takket vre hrdnakkethed og lang tids arbejde alligevel kom en rkke forbedringer i stand af Rdets oprindelige forslag og til sidst ogs af den flles holdning .
<P>
Selvom jeg ogs selv mener , at det ikke ndvendigt at behandle srlig mange levnedsmidler med ioniserende strling , fordi jeg i lighed med ordfreren er af den opfattelse , at lokale levnedsmidler indtaget p det tidspunkt , hvor de er modne , i sundhedsmssig henseende er den bedste ernring , synes jeg , at mrkningen er meget vigtig for forbrugerne , s de ved , hvad det er , de kber , og hvad de kan forvente af det , de kber .
Jeg anser det endvidere for vigtigt at fastholde , at behandling med ioniserende strling ikke kan trde i stedet for god landbrugspraksis , s levnedsmidlerne skal i hvert enkelt tilflde bestrles , mens de er friske .
Jeg synes endvidere , at det er meget vigtigt at gre kontrolmetoderne retsgyldige og standardisere dem , s medlemsstaterne kan kontrollere helt prcist og forbrugerne i sidste instans ogs kan komme igennem med deres rettigheder .
<P>
Netop i en tid , hvor levnedsmiddelsikkerhed drftes indgende , er det ndvendigt at f et sdant direktiv .
Jeg mener endvidere , at det netop med henblik p de store landbrugsbedrifter , der findes i ansgerlandene , er ndvendigt , at vi fr vedtaget dette direktiv allerede inden udvidelsen af Unionen , s det med det samme kan blive en del af acquis communautaire .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , levnedsmidler behandlet med ioniserende strling udlser rdsel hos en del borgere , men salighed hos en del folk fra praksis og hos en del fagfolk !
Den europiske politik stod over for den opgave at forsone de to ekstremer med hinanden og gre det muligt at anvende metoden i praksis .
Det skal efter vores mening vre muligt at behandle levnedsmidler med ioniserende strling dr , hvor det er fornuftigt og ndvendigt og den m ikke trde i stedet for hygiejne og sundhedsforanstaltninger .
Jeg er ikke enig med fru Bloch von Blottnitz i , at den nu anvendes til fordrvede produkter for at gre dem pne igen .
Det kan heller ikke lade sig gre med strling .
Det vil blive fastholdt ogs i fremtidige direktiver .
Det er ogs et meget vigtigt princip .
<P>
Det er for mig en selvflge , at der ikke m vre nogen sundhedsmssig risiko forbundet dermed .
Man er imidlertid ndt til endnu en gang at understrege det , da vi i dag ogs har hrt det modsatte .
Levnedsmidler behandlet med ioniserende strling er ikke bestrlede levnedsmidler , og vi borgere i EU konsumerer dem uden at blive alvorligt syge .
En harmonisering p europisk plan er derfor strkt pkrvet .
Hidtil har den retlige situation vret for forskellig fra medlemsstat til medlemssat .
Mens levnedsmidler i f.eks. Frankrig , Belgien og Nederlandene i revis er blevet behandlet med ioniserende strling , er det forbudt i andre lande , alts ingen antydning af indre marked .
<P>
Resultatet af forligsforhandlingerne med Rdet er godt , og vi gr ogs ind for det .
Det indre marked vil ogs blive gennemfrt trinvis i forbindelse med levnedsmidler behandlet med ioniserende strling .
Gennem den obligatoriske mrkning sttes forbrugerne derudover i stand til at trffe et valg .
Jeg mener , det er en stor succes , og her kan jeg ikke lade vre med at fremhve min gruppes srlige rolle i forbindelse med indfrelsen af standardiserede og retsgyldige kontrolmetoder i direktivet .
Uden retsgyldige kontrolmetoder kommer der ikke nogen trovrdig mrkning og uden trovrdig mrkning ingen tillid fra forbrugernes side .
<P>
Ved stikordet tillid fra forbrugernes side m jeg endnu en gang gre opmrksom p - her er jeg enig med fru Bloch von Blottnitz - at en s lang periode som 10 r til et sdant direktiv kan vi ikke tillade os ret tit .
Det br vi - og jeg henvender mig her til kommissrerne - ikke tillade igen i forbindelse med chokoladedirektivet og mrkningen af alkoholholdige drikkevarer .
Dr m vi ikke bre os ad , som vi netop har gjort i forbindelse med dette direktiv .
Vi er ndt til omsider at opn forbrugernes tillid ved at handle hurtigt !
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg hilser dette direktiv velkommen , fordi det skaber en lovgivningsmssig ramme for det indre marked for levnedsmidler , der er behandlet med ioniserende strling .
Det stter hje standarder og lofter for produktion , der kan vre behandlet .
Forbedring af levnedsmiddelsortimentet og -kvaliteten gennem vrditilvkst er nu af central betydning for en moderne levnedsmiddelsektor .
Produktets kvalitet , information om , hvor det kommer fra , og fulde detaljer om vrditilvkstprocessen br til enhver tid vre fuldt ud tilgngelige for forbrugerne .
<P>
Levnedsmiddelprodukter , der er fremstillet p basis af ny forskning , m kun indg i fdekden , efter at der er foretaget de allerstrengeste afprvninger .
Forbrugerne m til enhver tid beskyttes mod usikkerhed omkring utilstrkkelig afprvning af nye produkter .
Kort sagt br Europas landbrugsvaresektor lade folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen g forud for alle andre hensyn .
Europa-Parlamentet har spillet en vsentlig rolle med at sikre , at der tages hensyn til forbrugernes interesser , og at eventuelle risici i forbindelse med kontrolmekanismerne minimeres .
Det primre ml for de nationale regeringer og EU m vre de hjeste kvalitetsstandarder for levnedsmidler , og foranstaltninger , der fremmer og forbedrer levnedsmidlernes kvalitet , br stttes .
<P>
Jeg er glad for , at der i Irland er en voksende forstelse for landmndenes professionelle rolle , nr det glder om at levere kvalitetsrmaterialer til en levnedsmiddelsektor , der er forpligtet til at leve op til de hjeste standarder for forbrugertilfredshed .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Bloch von Blottnitz i hendes fravr for at have frt denne meget vanskelige forligsprocedure til ende .
Det kunne mske vre gjort hurtigere , men alt , hvad der indeholder ordet strling , kan ikke undg at vre ladet med vanskeligheder , misforstelser og bekymringer .
Hvad er den rigtige anvendelse af ioniserende strling ?
I alt vsentligt br den anvendes dr , hvor forbrugersikkerheden nyder gavn af den .
Det er , nr den er til gavn for forbrugeren og for forbrugerens sundhed .
Det er ikke , nr den er til gavn for producentens profit som flge af den kosmetiske effekt p frugt og andre levnedsmidler af begrnset holdbarhed .
<P>
Vi har ikke gavn af at spise jordbr , der har overskredet deres naturlige levetid , blot fordi de kan konserveres kunstigt .
Vi har imidlertid gavn af at opretholde den naturlige levetid for krydderier og konserveringsmidler , der anvendes i vores forretninger , og som opbevares i lang tid .
Vi har en strengt fastsat rkke produkter , der nu kan slges over hele det indre marked .
Vi kan forst , at de samme betingelser og de samme beskyttelsesforanstaltninger glder i alle medlemsstater .
Med den snarligt forestende udvidelse br vi ogs forst , at dette er et vigtigt pejlepunkt for ansgerlandene , hvor alle former for fristelser ligger p lur for landbrugssektorerne i disse lande , som hr . Schnellhardt allerede har sagt .
<P>
Dette er mske frste gang , vi har vret i stand til at n frem til en form for enighed om et aspekt i forbindelse med strling og strlebehandling .
Det bliver ikke sidste gang .
<SPEAKER ID=151 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er altid en meget uheldig situation , nr man har p fornemmelsen , at man fik ret , for det er jo meget nemt at bekrfte det over for sig selv og sige , se bare , jeg har villet det rigtige i 10 r , og omsider inds de andre det ogs .
Men man bliver virkelig ndt til at sige - jeg har sagt det til fru Bloch von Blottnitz og efter min mening er det muligvis ikke Parlamentet , som frst og fremmest brer skylden - Rdet har i 10 r simpelthen overhrt det argument , som fru Bloch von Blottnitz her har fremfrt og som jeg i 10 r har fremfrt p alle rdssamlinger , nemlig at den situation , vi havde , var drligere for forbrugerne end det , vi har foreslet .
Hvorfor ?
Vi har formuleret anvendelsesomrdet for behandling af levnedsmidler med ioniserende strling meget snvert .
<P>
For det andet har vi altid insisteret p , at der skulle vre en mrkning , s hver enkelt forbruger kan afgre , om han vil kbe et levnedsmiddel fra dette snvre omrde behandlet med ioniserende strling .
Han kan ogs lade vre .
Han behver jo ikke at kbe det , han fr jo en mrkning .
Det medlem af Parlamentet , der nu igen har forladt salen - hr. formand , under et af de kommende mder vil jeg forlade salen for omsider at vise de damer og herrer i Parlamentet , hvor tbeligt det er og for vrigt tillige uhfligt over for Kommissionen , at man her siger noget om chokolade og derp forlader salen . Man lytter slet ikke mere til den kommissr , der vil g ind p dette sprgsml !
<P>
Tilrb
<P>
Ja , det er rigtigt , De har taget Deres jakke p .
Jeg troede , De var get , fordi De , da De havde ordet for lidt siden , var i skjortermer !
Alts for chokoladens vedkommende er problemet prcis det samme .
Vi har foreslet , at der mrkes , s hver enkelt forbruger helt frit kan afgre , om han vil kbe chokolade , som kun indeholder bestanddele af kakaobnnen , eller om han kan acceptere , at der ogs anvendes andre plantefedtstoffer .
Fru Bloch von Blottnitz sagde s rigtigt , at man skal have tillid til forbrugerne .
Det synes Kommissionen ogs .
Hvorfor overlader vi det s ikke til forbrugeren frit at bestemme , hvad han vil ?
S kan han jo sige , jeg vil kun have chokolade med fedstoffer fra kakaobnnen , og en anden forbruger kan sige , det er mig lige meget , jeg kber ogs anden chokolade .
<P>
Det var netop det , der var problemet ogs med den ioniserende strling .
Da vi ingen bestemmelser havde , bestrlede medlemslandene , og endda alt muligt , og der blev ikke mrket .
Jeg er nu kommissr p 11. r .
Hvis Parlamentets store nde slr til , vil jeg kunne fuldfre det .
Hvis ikke , er det mig ogs lige meget .
Men i 10 r har jeg forsvaret dette direktiv i Rdet , i 10 r har jeg fremfrt disse argumenter , for vrigt ogs under mange drftelser i Parlamentet , og det var som at tale til en dr !
Indimellem sprger man virkelig sig selv , om det er muligt at n frem til fornuftige bestemmelser , om hvilke alle ved , at de ikke er det ideal , som foresvvede en eller anden .
Det forekommer for vrigt ikke i et demokrati , for hvis De samler 100 mand , er der mindst tre eller fire forskellige meninger .
Men med en mrkning giver De forbrugeren frihed til at trffe et selvstndigt valg .
Det er netop den eneste mulighed i sdanne forskelligartede meningsspektre , at man giver den enkelte mulighed for at trffe et fornuftigt valg .
Derfor glder det mig , at vi omsider er s vidt !
<P>
Men at juble over egne storartede prstationer i Europa-Parlamentet ville jeg overveje srdeles grundigt !
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , for Deres benhjertige mde at tale til Parlamentet p .
Det har imidlertid affdt en kommentar fra hr . Fernndez Martn .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , jeg synes , at kommissren med sin opfrsel og efter den fejl , han har beget , og de kommentarer , han er kommet med , er ndt til at sige undskyld til det parlamentsmedlem , som han tiltalte s uhfligt , og til os , som lytter p ham .
Han kan ikke g , nr han har lyst .
<SPEAKER ID=154 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det vil jeg ikke af den simple grund , at det drejer sig om omsider at f skabt klare politiske fronter i denne strid !
Jeg har ikke sagt , at Parlamentet alene brer skylden , mit eget medlemsland Tyskland har forhindret denne lsning i 10 r .
Jeg har i 10 r fremfrt de argumenter , fru Bloch von Blottnitz har fremfrt i dag !
Jeg kunne ikke drmme om at sige undskyld , for det her er nemlig et gte demokratisk opgr !
De har haft uret i 10 r , og nu vil De ikke indrmme det !
Det gr ikke .
Hykleri er demokratiets endeligt !
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Hr . Bangemann , De ved jo , hvad der str i Bibelen om en synder , der omvender sig , og sdan synes jeg , De skal se fru Bloch von Blottnitz .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , kun en kort bemrkning .
Hr. kommissr , jeg forstr ikke , hvorfor De gr ls p Parlamentet .
I forbindelse med chokoladedirektivet har jeg blot vret af prcis samme opfattelse som De .
Rdet forbeholder sig ret til at blive ved med at udskyde hele sagen , ligesom den har gjort med hele denne sag .
Hvis De nu over for mig nvner et sted i forretningsordenen eller i Maastricht-traktaten om , hvorledes Parlamentet kunne have gjort det hurtigere , er jeg naturligvis rede til at tage det op snarest i forbindelse med de vrige to emner .
Men jeg er helt enig med Dem . Vi to - Kommission og Parlament - skal g ls p Rdet !
Det og intet andet var , hvad jeg sagde .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Bistand til AVS-bananleverandrer
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0012 / 99 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning ( 10460 / 98 - C4-0583 / 98-98 / 0014 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om fastlggelse af en srlig ramme for bistand til traditionelle AVS-bananleverandrer ( Ordfrer : Peter Liese ) .
<SPEAKER ID=159 NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er da forunderlige ting , man hrer , nr man som ordfrer overvrer debatten om den foregende betnkning .
Jeg undrede mig noget over hr . Bangemanns udtalelse om , at det er ham  lige meget  , om han kan fuldfre sin embedsperiode .
Det ville ikke vre mig helt lige meget , hvis jeg som kommissr havde et ansvar over for Europa .
I Kommissionen ville jeg nok ogs arbejde for , at de tilflde , Parlamentet har kritiseret , ikke giver anledning til yderligere kritik .
<P>
Men nu gr jeg over til bananerne .
Vores debat om andenbehandlingen af min betnkning drejer sig om bananer p et tidspunkt , hvor emnet igen beskftiger verdensoffentligheden , fordi striden mellem EU og USA samt nogle latinamerikanske lande kunne eskalere og fordi en handelskrig truer .
Betnkningen , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde vedtog enstemmigt , omhandler et delaspekt af bananproblemet og har givet noget med WTO-sagen at gre , men beskftiger sig udelukkende med betalingerne til AVS-bananleverandrerne .
<P>
I 1997 ville USA og nogle latinamerikanske lande have nedsat et panel under WTO .
Panelet under WTO bestemte , at den dengang gldende EU-markedsordning for bananer ikke er i overensstemmelse med WTO .
Derp fremsatte Kommissionen et forslag til ndring , der ogs var blevet vedtaget i 1989 .
I sammenhng med dette forslag blev det foreslet at yde ekstra betalinger via EU-budgettet til AVS-bananleverandrerne .
Det er stadig omstridt ogs i WTO , om tilpasningen af den egentlige markedsordning lever op til WTO ' s krav .
Jeg tror , jeg taler p alles vegne , nr jeg understreger , at det ikke er op til USA at bedmme det , det er noget , de relevante organer under WTO skal afgre .
Man skal tydeligt understrege igen og igen , at USA ikke har ret til at trffe ensidige foranstaltninger p det punkt .
Men jeg taler personligt og kun p egne vegne , nr jeg siger , at ogs Den Europiske Union nok bliver ndt til at indstille sig p at acceptere WTO ' s voldgiftskendelse , og at man muligvis bliver ndt til p et eller andet tidspunkt at acceptere yderligere ndringer .
<P>
I betnkningen drejer det sig ganske vist kun om de kompensationer , Kommissionen foreslog samlet , selvom de ikke er inde i nogen juridisk sammenhng .
Det drejer sig om sprgsmlet , hvorledes kompensationerne ydes , i hvilken form og til hvilke producenter .
Ogs her er der forskellige holdninger i Den Europiske Union .
Der er forskelle mellem Rdet og Parlamentet .
Rdet har ikke accepteret vigtige ndringsforslag , som Parlamentet stillede under frstebehandlingen .
Det er for en dels vedkommende uforsteligt for mig som ordfrer og sikkert ogs for hele udvalget .
<P>
Parlamentet prioriterede det meget hjt at yde sttte til fair trade -producenterne .
Det har Parlamentet altid prioriteret hjt , og det br ogs spille en meget vigtig rolle i forbindelse med den konomiske bistand til producenterne , ikke en underordnet rolle , sledes som Rdet lader forst i den flles holdning .
Vi gr ind for minimumsnormer i forbindelse med arbejdsvilkr , som skal vre forudstningen for udbetalingen , og vi gr ind for , at producent- , leverandr- og landbrugsorganisationer inddrages i fordelingen af midlerne .
Et flertal i udvalget har endvidere vedtaget at forhje bevillingerne til programmet og tillige andre steder , sledes i ndringsforslag 19 , 9 og 15 , fastsat , at udbetalingerne via EU-budgettet skal ges .
Jeg er som ordfrer get imod , men var ndt til at bje mig for flertallet i plenum .
<P>
For mig er det et centralt ndringsforslag , at vi udelukker de multinationale virksomheder fra sttte i henhold til denne forordning .
Det gr da ikke an , at alverden hvder , at Europa med denne markedsordning og med alt , hvad vi gr p bananomrdet , vil beskytte de sm , uafhngige producenter mod de store multinationale virksomheder , og s afviser et ndringsforslag , som netop giver udtryk for dette - nemlig at denne konomiske bistand skal g til sm , uafhngige producenter og netop ikke til multinationale koncerner .
Men det er lige , hvad Kommission og Rd har gjort , selvom Parlamentet allerede under frstebehandlingen vedtog dette ndringsforslag med stort flertal .
Udvalget har stillet det igen , og jeg anmoder Kommissionen om endnu en gang nje at overveje den afvisende holdning , for Den Europiske Union bliver helt utrovrdig , hvis vi handler efter devisen , at de multinationale virksomheder m vi gerne sttte , s lnge de arbejder i AVS-landene , men nr de arbejder i Latinamerika , er de onde , og vi skal ved hjlp af alskens bureaukrati holde dem ude af det europiske marked !
Det er efter min mening hykleri .
Derved bliver hele politikken utrovrdig .
Jeg synes , at Kommissionen her br udtale sig helt klart .
Ellers bliver det endnu tydeligere for mig , end det hidtil har vret , at bananpolitikken et stykke hen ad vejen er forbundet med hykleri !
Vi bliver ndt til at gennemfre det her konsekvent .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. formand , hr. kommissr , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne sttte hr . Lieses betnkning om ivrksttelse af en srlig ordning for teknisk og finansiel bistand med henblik p at hjlpe de traditionelle AVS- bananleverandrer til at tilpasse sig de nye markedsbetingelser .
Jeg sttter betnkningen , fordi den tager hensyn til de mindst begunstigede leverandrers interesser .
De sm uafhngige producenter skal isr hjlpes , og de multinationale virksomheder , som ejer bananplantager i flere lande , br ikke have udbytte af denne sttte .
Jeg sttter betnkningen , fordi den understreger interessen for at overholde de sociale regler , arbejds- og miljbetingelser , og fordi den indeholder srlige foranstaltninger til sttte af bananer fra fair trade -handlen .
<P>
Vi socialdemokrater nsker , at bistanden remrkes til kvalitetsforbedring , og vi synes , at det er bydende ndvendigt at give bistand til en spredning af produktionen , for mange AVS-lande har bananen som den eneste indtgtskilde .
Sledes tror jeg , at parlamentsmedlemmernes bidrag sammen med de forslag , som Rdet medtog efter frstebehandlingen , ssom hensyntagen til den srligt dramatiske situation i Somalia , kan munde ud i en helt og aldeles tilfredsstillende lovgivning , hvis vi forstr at afstte et budget , et konomisk bidrag , der er p hjde med situationen - vi vurderer dette til ECU 500 millioner - og som skal fortstte , det vil sige ud over de 10 r under hensyntagen til udviklingen i AVS-landene og markedsudviklingen .
<P>
Men dt , der bekymrer os , hr. kommissr , det er som bekendt den nye procedure , som USA har indledt ved WTO . Truslerne om sanktioner mod adskillige europiske produkter og brugen af forhalingsteknikker er metoder , der ikke er vrdige for et stort land .
Om nogle dage vil WTO udtale sig om ordningen for bananimport og om mulighederne for , at de lande , der fler sig ramt af denne ordning , kan vedtage sanktioner .
Jeg frygter , at Verdenshandelsorganisationens beslutning endnu en gang vil vre til fordel for de amerikanske interesser .
Jeg nsker ikke , at EU pduttes sdanne beslutninger , uden at vi reagerer eller i det mindste viser vores politiske vilje til at forsvare , koste hvad det vil , vores egne producenter og producenterne i de fattige lande i Afrika , Vestindien og Stillehavet .
Efter min mening har vi ikke alene handelsmssige aftaler med disse lande , men ogs moralske forpligtelser over for dem .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , som jeg sagde i juni sidste r under frstebehandlingen af denne betnkning , er den reform af den flles markedsordning for bananer , som Kommissionen foreslr , blevet ndvendig p grund af en beslutning truffet af Verdenshandelsorganisationens ekspertgruppe p foranledning af klagen fra Ecuador og tre andre lande .
<P>
Dengang ligesom nu stttede Parlamentet i hovedtrk Kommissionens forslag med et stort flertal , idet man indfrte nogle ndringsforslag , som vi nskede at se medtaget under andenbehandlingen .
Men fra dengang og til i dag er der sket en grundlggende forandring i udviklingen af det , som nogle kalder banankrigen , og i dag str vi over for en mere politisk end teknisk forhandling .
Det nye faktum er , at USA har taget masken af og direkte truer EU med at indfre handelsmssige repressalier mod en rkke europiske produkter , hvis ikke vi ndrer vores politik til beskyttelse af AVS-bananproduktionerne .
<P>
Svkket af hndelser i dens indenrigs- og udenrigspolitik har den amerikanske regering ikke kunnet modst det enorme pres fra nogle af de amerikanskejede multinationale bananproducenter og gr sig klar til at tage loven i egen hnd .
I gr overvrede vi i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser en sjlden hndelse : I selve Parlamentet gav den amerikanske ambassadr et eksempel p , hvad imperiet forstr ved overholdelse af WTO ' s regler , idet han krvede overholdelse deraf , nr det passede ham , og ignorerede dem , nr han fandt det passende .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bifalde kommissr Brittans energiske holdning i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser i gr , hvor han forsvarede legitimiteten og lovligheden af vores regler .
Jeg vil bede Kommissionen om , at den i en s usikker situation som den nuvrende accepterer Parlamentets forslag under andenbehandlingen , som de str opfrt i Liese-betnkningen .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg kan kun p egne og p ELDR-gruppens vegne lyknske hr . Liese for den mde , hvorp han i denne betnkning har forstet energisk at forsvare Den Europiske Unions holdning til bestemmelserne om sttte til bananproducenterne .
Nogle af de strke sider er uden tvivl den vgt , der lgges p differentieringen , Somalias srlige situation og ikke mindst den socialt bredygtige produktion og den retfrdige og solidariske handel .
<P>
Netop disse punkter giver et billede af Den Europiske Unions filosofi , som giver os et korrekt syn p det frie marked .
Det er ikke rigtigt at betragte det frie marked som et marked uden regler , hvor man strides uafhngigt af styrkeforholdene .
Det er klart , at et sdant frit marked ville medfre et magtmisbrug fra den eller de strkeste markedsdeltageres side , eller fra det strkeste lands side , til skade for de andre .
Det er lige prcis det , som Den Europiske Union skal forsge at hindre med alle midler og med alle de ndvendige handlinger , som er nyttige og hensigtsmssige .
<P>
Det er netop p grund af denne opfattelse af det frie marked , at jeg p min gruppes vegne vil give udtryk for vores modstand mod ndringsforslag 9 til artikel 1 , stk .
2 , i denne betnkning ; et ndringsforslag , som er indgivet af den radikale gruppe . I den oprindelige tekst taler man om en srlig ramme til fordel for bananproducenterne , og som skal anvendes i en periode p hjst 10 r regnet fra den 1. januar 1999 .
Vi mener , at denne tekst br bibeholdes .
Vi skal srge for , at de bananproducerende AVS-lande bliver i stand til at st p egne ben , og vi skal ikke - sdan som det efter vores mening ville ske med vedtagelsen af ARE-gruppens ndringsforslag - holde dem fast i en evig og ubestemt tilstand af underlegenhed .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , ndringen af den flles markedsordning for bananer m ikke ske p bekostning af Fllesskabets producenter eller AVS-producenterne .
Og selvom det synes som en anelse for tidligt at bestemme , om AVS-producenterne har lidt skade som flge af den ivrksatte ndring , skal der trffes foranstaltninger for at undg dette .
Disse foranstaltninger skal vre inspireret af de vrdier , som ligger til grund for princippet om fair trade , som br udvides og anvendes til fremme af alternative konomiske aktiviteter for de producenter , der er drligst i stand til at tilpasse sig de nye markedsbetingelser , herunder teknisk og konomisk bistand til de AVS-producenter , som er i stand til at tilpasse sig , for at de gr under de bedst mulige omstndigheder .
<P>
Formlet er ikke kun , at den srlige sttteordning skal vre et udtryk for EU ' s vilje til at overholde de indgede forpligtelser over for Unionens traditionelle leverandrer , men derimod ogs at Unionen bidrager til bekmpelsen af fattigdom , samtidig med at man sender en klar og overbevisende besked om , at Unionen ikke vil give efter for et uacceptabelt pres som dt , USA udver med deres liste over repressalier .
<P>
Jeg vil anmode Kommissionen om at overveje ndringsforslagene i Liese-betnkningen , isr de , som er inspireret af iden om fair trade , som blot har fet en marginal plads i den flles holdning .
Det er en srdeles skuffende holdning , ligesom det er skuffende , at de store multinationale virksomheder kan modtage sttte i AVS-landene fra Unionens konomiske ressourcer .
<P>
Det ville vre overordentligt vanskeligt at forst , hvis man i stedet for at hjlpe de fattige hjlper de rige .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , i aften drfter vi to symbolske sager .
Om et jeblik skal vi drfte hyperproduktivitet i forbindelse med Kindermann-betnkningen om oprrende koncentreret opdrt af glggende hner .
Og med Liese-betnkningen om bananer drfter vi internationaliseringen .
<P>
Det er en meget gammel sag , som har vret behandlet hr i revis .
Europerne producerer omtrent 800.000 til 830.000 t bananer p Guadeloupe , Kreta , Martinique , De Kanariske er og Madeira .
Vi kber ca . 830.000 t bananer i AVS-landene , herunder p Elfenbenskysten og i Cameroun .
Og dertil kommer dollarbananerne fra Centralamerika , som tyskerne holder enormt meget af .
I starten var det 2 millioner t , som nd godt af toldfrihed ligesom kornsubstitutterne .
Derefter accepterede vi p grund af Sveriges , strigs og Finlands tiltrdelse af EU , hvilket skadede USA , at importere 2 , 5 millioner t latinamerikanske bananer uden at plgge dem told eller med reduceret toldafgift .
<P>
Alt dette var ikke nok for USA .
De har klaget til Verdenshandelsorganisationen , panelerne i frste instans og appelsagerne er blevet mangedoblet , vores lovgivning er blevet ndret , man har endnu en gang indledt en procedure ved Verdenshandelsorganisationen , og derfor er vi her til aften , nu hvor vi bjer os , trods alt ndt til at overveje erstatning til de fattige AVS-lande , som taber derved .
<P>
Vi taler symbolsk . Frst og fremmest p grund af hykleriet , nr vi taler om forsvar af EU ' s konomiske interesser , for fru Cresson og hr .
Marn har mske beget underslb for et uvsentligt belb som enhver anden normal socialist , men i dette srtilflde taler vi om FRF 14 milliarder i gave til en multinational virksomhed , nemlig Chiquita .
Derefter kan vi tale om EU ' s konomiske interesser .
<P>
Vi stter sprgsmlstegn ved vores regionalpolitik p Kreta , Madeira , De Kanariske er , Guadeloupe og Martinique .
Vi stter sprgsmlstegn ved vores samarbejdspolitik med AVS-landene , i og med vi stter sprgsmlstegn ved importlicenserne .
Vi stter sprgsmlstegn ved menneskerettighedspolitikken , i og med det i Honduras er den multinationale United Brand , der nu er blevet opkbt af Chiquita , som spiller politi .
Vi stter sprgsmlstegn ved socialpolitikken , i og med det er slaver til EUR 35 om mneden , der producerer bananerne .
Vi stter sprgsmlstegn ved den europiske rets suvernitet , i og med vi bjer os for Verdenshandelsorganisationen i Geneve .
<P>
Og endnu en gang bjer Europa med sine 370 millioner indbyggere , Europa med sin euro , Europa som ny magtfaktor , sig for USA ' s Sektion 301 i banansagen , ligesom vi har gjort i Kosovo og Irak .
Vi retter os ind efter USA .
Jeg hber , at vi glider i bananskrllen for at genfinde den rigtige vej , men jeg tvivler p det .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , vi er nu net frem til andenbehandlingen af det forslag til forordning , vi har vret tvunget til at vedtage som flge af drftelserne i Verdenshandelsorganisationen , for at det ikke skal g yderligere ud over de traditionelle bananleverandrer fra landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet .
Rdets flles holdning har i sin helhed gjort det muligt at forbedre det oprindelige forslag til forordning , ikke mindst takket vre Europa-Parlamentets indsats under frstebehandlingen .
<P>
Jeg vil navnlig gerne gre opmrksom p , at man fr strre mulighed for at anvende en del af de midler , der er sat af i forordningen , til ogs at fremme aktioner til differentiering af produktionen , sfremt betingelserne for at fortstte bananproduktionen p en vrdig mde ikke er til stede .
P andre punkter vil Parlamentet skulle gre sine egne ndringsforslag gldende , navnlig med henblik p at sikre , at midlerne bruges til de sm producenter og de uafhngige producenter .
<P>
Rdet har i sin flles holdning overtaget de af Parlamentets ndringsforslag , der tager sigte p at tage hensyn til den srlige situation , der glder for Somalia og dets bananproducenter .
Der er tale om den eneste vare , som dette land kan eksportere til det europiske marked , og dette uheldige lands skbne afhnger for en stor dels vedkommende af muligheden for at beholde og styrke bananproduktionen .
<P>
Det er positivt , men jeg vil alligevel gerne minde om , at p trods af de klare angivelser , som ogs Europa-Parlamentet er kommet med , har Kommissionen i de foregende r ofte haft en holdning , hvor den gik ind for at boykotte Somalias bananeksport .
De naturkatastrofer , der har ramt landets bananproducerende omrder i de sidste to r , har medfrt nogle alvorlige skader , som Unionen dog mrkeligt nok ikke har fundet det ndvendigt at bde p ved hjlp af sttte .
<P>
Unionen skal derfor straks gre en indsats , s de somaliske bananproducenter med det samme fr adgang til den sttte , der er planlagt i den forordning , vi drfter .
<P>
Det vil vre en af de mest konkrete mder , hvorp vi kan bidrage til , at Somalia kommer p fode igen , og hvorp vi kan undg , at landet definitivt bliver udmeldt af Fllesskabets  bananklub  .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , hr. kommissr , banansagen , helt bortset fra de gode eller drlige argumenter , som parterne fremfrer , kan ikke andet end chokere p grund af de amerikanske reaktioners mangel p proportioner .
Reaktionen nu er s meget desto mere ude af proportioner i forhold til dette produkt , efter at Den Europiske Union i fire rtier har fulgt en protektionistisk linje over for adskillige varer produceret i selve USA .
Nr der ikke dengang var en lignende reaktion , m man konkludere , at landets regering bekymrer sig mere om et eller to multinationale firmaer , der tjener penge p bananproduktion i Latinamerika , end om dets egne landmnd .
Reaktionen er derudover helt ude af proportioner i forhold til den produktion , som EU fastholder , og som er af ret beskeden strrelse og hjemmehrende i fjerntliggende regioner som Madeira og De Kanariske er , eller som kommer fra fattige AVS-lande , hvor der ikke kan findes noget alternativ , der kan opretholde livet for landbefolkningen p et blot tleligt niveau .
<P>
Det drejer sig alts ikke om rige regioner , men om omrder , der forsteligt nok har behov for en vis sttte .
Som det ogs er tilfldet med den finansielle sttte , der nu er foreslet i et omfang , der snart skal faststtes , hvorved enhver tvivl om vores serisitet kan udryddes .
<P>
Endelig er ogs den gengldelse ude af proportioner og helt malplaceret , som er bestemt til at begrnse importen af diverse produkter , hvad der vilkrligt rammer lande , regioner og sektorer , der intet har at gre med bananer .
Ved at lbe listen igennem kan vi i vrigt konstatere , at for at forsvare en stor multinational virksomhed , hvis navn allerede flere gange er blevet nvnt her i dag , bliver flere europiske sektorer ramt , hvor sm og mellemstore virksomheder er fremherskende og i mange tilflde fra de mindst begunstigede regioner .
Vi synes ogs , at det er ret utiltalende , at man forsger at s splid i Den Europiske Union ved hjlp af den undtagelse , som man bevilger Danmark og Holland med begrundelse i deres gode adfrd , nr det drejer sig om en flles politik , som vi solidarisk hfter for efter dens beslutning .
<P>
Efter denne triste episode - som vi hber hurtigt bliver glemt - str det grundlggende sprgsml tilbage , om de to strste magter i verden , der har helt srlige forpligtelser over for verdenshandlen , virkelig skal g videre ad den vej .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mit indlg om et enkelt emne , som vores kollega Vecchi var inde p for lidt siden , nemlig tilfldet Somalia .
Jeg vil gerne understrege - denne gang med tilfredshed - at denne forordning fra Rdet endelig tager tilstrkkeligt hjde for dette problem ; et problem , som ogs forgves blev fremhvet af undertegnede , der var ordfrer for den flles markedsordning for bananer i sin tid , da vi drftede det generelle problem her i Parlamentet , men ogs da vi drftede de srlige situationer .
Somalia har lige haft nogle rent ud sagt forfrdelige ssoner p grund af naturkatastrofer , og hertil kommer dem , de har haft tidligere .
Fra oktober 1997 til januar 1998 blev 70 % af banandyrkningen delagt som flge af en oversvmmelse , hvor planterne stod under vand i fire-fem mneder , hvilket sledes gik definitivt ud over dem .
<P>
P trods af de fortvivlede rb om hjlp fandt Europa-Kommissionen det ikke ndvendigt at gribe ind p nogen mde , hverken med midler fra Den Europiske Socialfond eller med midler fra STABEX eller andre former for midler .
Kommissionen havde allerede tidligere , under forhandlingerne om den flles markedsordning , ikke nsket at anerkende den konstante borgerkrig - der nu har varet ved uafbrudt i 30 r - som en rsag til force majeure og en uheldig begivenhed p linje med f.eks. dem , der skaffede producenterne i De Vestindiske er nogle store erstatninger .
<P>
Siden juni sidste r er enhver form for bananeksport fra Somalia stillet i bero .
Der er for f varer , og dem , der er , kan det ikke svare sig konomisk at slge .
Med denne forordning kan de somaliske producenter dog endelig komme p fode igen .
Men de skal selv kunne f direkte og umiddelbar adgang til den finansielle sttte via deres frie sammenslutning , som er blevet stiftet for at imdeg gamle beskyldninger om , at sttten fr i tiden ikke havde nogen klare og autoriserede modtagere .
<P>
Godt , nu eksisterer den somaliske producentorganisation , og den er anerkendt svel i Afrika som internationalt .
Dette skal navnlig GD VIII tage hjde for .
<SPEAKER ID=168 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke Udvalget om Udvikling og Samarbejde og isr hr . Liese for det store arbejde , de har lagt i denne sag .
Inden jeg vender mig til ndringsforslagene , vil jeg gerne kort erindre Dem om , hvorfor dette forslag er s vigtigt for Kommissionen .
Sidste r vedtog Rdet de foranstaltninger , der skulle til for at bringe den flles markedsordning for bananer i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Disse har nu vret i anvendelse siden 1. januar og vil ndre markedsbetingelserne for de traditionelle AVS-bananleverandrer radikalt .
Efter vores opfattelse vil dette bringe deres fortsatte levedygtighed p EU-markedet i fare , og navnlig eftersom det vigtige srlige licenssystem er blevet afviklet , og der ikke lngere er nogen mekanisme til at udjvne klften i konkurrenceevnen mellem AVS-og dollarbananerne .
<P>
For at gre det muligt for de traditionelle AVS-leverandrer at opretholde deres tilstedevrelse p EU-markedet , som man har indget aftale om i forbindelse med Lom-konventionen , har Kommissionen parallelt hermed fremsat dette forslag , der fastlgger en srlig ramme for teknisk og finansiel bistand .
Det er hensigten med denne sttte at hjlpe dem med at tilpasse sig de nye markedsbetingelser og navnlig med at forbedre deres konkurrenceevne .
Jeg tror , at vi er enige om behovet for denne forordning og om behovet for at f den p plads s hurtigt som muligt , sledes at de traditionelle AVS-leverandrer kan fortstte deres bestrbelser p at forbedre deres konkurrenceevne .
Denne foranstaltning er ndvendig , uanset hvad resultatet mtte blive af de igangvrende drftelser i Geneve .
<P>
Idet jeg nu vender mig til den foreliggende sag , vil jeg gerne understrege , hvor enige vi er om dette forslag .
Vi har medtaget fire konkrete ndringsforslag , men vores enighed rkker langt lngere end til det .
Lad os tage diversificering .
Vi blev enige om , at der skulle vre finansiering til rdighed for diversificeringsprojekter dr , hvor forbedringer af konkurrenceevnen ikke mtte vre mulige eller bredygtige .
Vi ved alle , at der er dele af bananindustrien i de traditionelle AVS-lande , hvor produktionen formentlig ikke ville kunne overleve p et mere konkurrenceprget EU-marked .
Disse producenter br ydes sttte til at diversificere i andre afgrder .
Der er nu indfrt en ny ordlyd i den flles holdning , som kan danne grundlag for dette .
<P>
Et andet omrde er social og miljvenlig bananproduktion , de skaldte fair trade - bananer .
Dette er en vigtig facet i et AVS-lands strategi til at forbedre sin konkurrenceevne .
Det er grunden til , at denne konkrete ordlyd er blevet tilfjet i den flles holdning , men jeg m understrege , at dette ikke er nogen forordning om fair trade .
Der er mange andre metoder , hvormed et AVS-land kan forbedre sin banansektor p en bredygtig mde .
Disse metoder omfatter forbedring af transportforbindelserne og distributionen , udformning af nye markedsfringstrategier og tilbud om uddannelse og teknisk bistand til producenterne .
Det br ogs erindres , at listen over programkriterier ikke er hverken foreskreven eller udtmmende .
Ordlyden er holdt i enkle vendinger for at muliggre den ndvendige fleksibilitet .
<P>
En anden ting , vi er enige om , er behovet for bne og gennemskuelige konsultationer .
Det hrer sig til god arbejdspraksis at sikre , at producent- og bananavleroganisationer inddrages i processen med at udforme strategier for banansektoren .
Vi er allerede i frd med at tilskynde til disse drftelser .
De er ligeledes en integreret del af AVS-EU-partnerskabet .
Det er ikke ndvendigt at tilfje en konkret ordlyd om dette i forordningen .
<P>
Der er et par omrder , hvor vi har noget divergerende synspunkter .
Det er p disse omrder , vi ikke har vret i stand til at acceptere Deres ndringsforslag .
Vores argumenter er de samme som ved frstebehandling i juni .
Et af disse punkter er tildelingen af direkte sttte til landmndene , en form for indkomststtte .
Dette koncept afspejler ikke vores overordnede mlstning for en forbedring af konkurrenceniveauet for den traditionelle AVS-bananproduktion .
Hvis man tildeler indkomststtte , vil det blot udstte tidspunktet for , hvornr de ikkekonkurrencedygtige producenter m forlade markedet .
Det er en kortfristet foranstaltning .
Den vil ikke skabe en bredygtig industri .
Der br investeres i banansektorens infrastrukturer for at rydde flaskehalse og skabe en effektiv industri for landene som helhed .
<P>
Som eksempel kan jeg nvne et af de vigtige producentlande , hvor bananen er meget vigtig for konomien , nemlig St . Lucia .
For dem , der ikke mtte vide det , kan jeg fortlle , at St .
Lucia er et meget bjergrigt land , hvor det vil tage Dem mere end en time at kre 20 km . Dr vil nglen til forbedring af bananproduktionen , konkurrenceevnen og produktiviteten vre at vre i stand til at vande afgrden p en drbe for drbe-basis .
Da nogle af landbrugene er relativt sm , ville de vre ndt til at g sammen for at gre dette .
S vi startede meget tidligt med at forsge at etablere en strk landbrugsorganisation , sledes at de kunne dele denne form for vandingssystem .
Men dette krver ogs regeringens sttte , sledes at noget af infrastrukturen i forbindelse med dette strre anlgsarbejde bliver varetaget af denne .
Derfor lber vi ved tildeling af en sdan sttte en risiko for at blive draget i tvivl af vores handelspartnere og for at blive beskyldt for at ikke at leve op til de internationale handelsregler .
<P>
Vi mener heller ikke , at forordninger br indeholde konkrete budgettal , for vi m undg at komme til at pvirke de rlige budgetforhandlinger , som det blev aftalt i Flleserklringen fra 1982 .
Det rlige tal p EUR 45 millioner er det korrekte , og der br ikke sttes yderligere penge til side til presserende foranstaltninger .
Det ville blot skabe forventninger .
Vi ville vre ndt til at drfte , hvad der udgr en presserende foranstaltning , og det ville efter min mening forsinke gennemfrelsen af dette projekt .
<P>
Alle projekter br integreres som del af en landestrategi inden for den planlagte samlede ramme .
Og man br heller ikke lade dren st ben for en forlngelse af bistanden ud over de foreslede 10 r .
Dette skyldes ikke , at jeg er absolut overbevist om , at 10 r vil vre tilstrkkeligt , men at vi p dette afgrende tidspunkt m have nogle radikale ndringer snarest muligt for at opn denne konkurrenceevne .
At give dem en id om en forlngelse p dette stadium ville vre at sende det forkerte budskab .
<P>
Et sidste sprgsml er holdningen til de multinationale selskaber .
Her er det eneste , der kommer p tale , hvis jeg er korrekt informeret , Fyffes i Surinam , Belize og p Windward-erne .
Grunden til , at der er nogen modstand her , er meget enkel .
Det er ikke , fordi vi nsker at finansiere rige multinationale selskaber .
Det er , fordi det ret ofte er vigtigt ikke kun at have medfinansiering for nogle projekter , men ogs fordi man - hvad den konkrete tildeling af finansiering angr - br se p den konkrete situation hos den , der ansger om finansiering og p projektets fortjenester .
Dette vil give os strre fleksibilitet og vil i sidste ende vre mere effektivt for landet .
Hvis De sprger mig , om jeg forventer , at multinationale selskaber vil f en stor andel , er svaret nej . Men vi m gre denne flles indsats mulig , hvis det multinationale selskab - som i dette tilflde er Fyffes - nsker at bidrage .
Jeg kan ikke se , hvorfor de ikke skulle medfinansiere sdanne bestrbelser .
<P>
Jeg vil endelig sige et ord eller to om Somalia .
Dette land har , som De ved , vret uden regering som sdan i meget lang tid .
Derfor har det vret umuligt for landet at ratificere den reviderede Lom IV-konvention , som blev revideret p Mauritius .
S principielt og teoretisk var Somalia ikke berettiget til nogen bistand fra Den Europiske Union .
Kommissionen foreslog , at vi - af hensyn til de forhold , der herskede i Somalia , og den kendsgerning , at situationen i nogle dele af landet var mere fredelig , og at befolkningen var villig til at gre en indsats for udviklingen - fortsatte vores bistand , ogs for bananernes vedkommende .
Og det gjorde vi s .
<P>
Hvad er s det nuvrende problem i Somalia ?
Det er ikke faststtelsen af en kvote eller tilvejebringelsen af bistand .
Det er at finde frem til , hvem der skal udstede eksportlicenser for bananer fra Somalia .
Vi har modtaget nogle indikationer om , at en af de grupper , der er i krig i Somalia , gerne vil have mulighed for at udstede licenser .
Det ville vre det samme som at finansiere denne srlige gruppes krigsindsats .
Det kan vi ikke gre , og derfor fortstter drftelserne .
Vi nsker , at det er producentorganisationerne , der udsteder licensen , frem for en politisk gruppe i Somalia .
Jeg er sikker p , at vi med sttte fra vores medlemsstater og navnlig de bestrbelser , Italien udfolder , vil vre i stand til at overvinde disse problemer .
<P>
Og endelig er jeg , hvad WTO-panelet angr , helt enig med dem , der siger , at det ikke mere er noget teknisk problem .
Det er en klar situation , hvor forskellige sm landes konomier - og hvis De besgte dem , ville De forst , hvorfor de er s afhngige af dette produkt , for der er ikke mange valgmuligheder - tilsidesttes fuldstndig til fordel for to multinationale selskabers interesser .
Den kendsgerning , at USA benbart ikke er rede til at acceptere WTO-reglerne , betyder desuden , at vi er ndt til p ny at overveje dette koncept om global liberalisering .
Det er min mening , at hvis vi lader dette vre , vender vi det blinde je til de sm og fattiges interesser , og jeg mener ikke , at Europa i s fald ville leve op til sine forpligtelser .
Kommissionen har hidtil stet meget fast i denne strid .
Jeg er fuldt ud enig i , at sir Leon Brittan har gjort et meget godt stykke arbejde .
Men vi m vre klar over , at vi , hvis vi ikke str samlet , det vre sig i Parlamentet svel som i srdeleshed i Rdet , vil svkke vores stilling meget .
Jeg hber inderligt , at dette ikke bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Forsyningspligten p teleomrdet
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0386 / 98 ) af Read for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om frste tilsynsrapport om forsyningspligten p teleomrdet i EU ( KOM ( 98 ) 0101 - C4-0249 / 98 ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Read">
Hr. formand , m jeg for det frste sige , at Parlamentet og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik erkender , at gennemfrelsen af forsyningspligt befinder sig p et meget tidligt stadium , og jeg hber , at min kritik , sdan som den fremgr af betnkningen , vil blive forstet i den nd .
<P>
Jeg vil ogs gerne erindre alle om , at Europa-Parlamentets sttte til liberaliseringsprocessen af teleomrdet gr hnd i hnd med indfrelsen og gennemfrelsen af forsyningspligt .
Det er meget klart , at markedskrfterne i hvert fald ikke p kort sigt kan levere varen , nr det glder forsyningspligt .
Hvis dette lykkes for markedskrfterne inden for det nste r , vil jeg vre den frste til at overbringe mine lyknskninger og henlede opmrksomheden p det .
<P>
Som det klart fremgr af min betnkning , er der desvrre en mangel p oplysninger fra medlemsstaterne , som man kan bruge til at vurdere de fremskridt , der er gjort .
Jeg vil give nogle eksempler : Der er mangel p rigtigt harmoniserede nationale data , og operatrerne har ikke formet at n frem til ensartede takster p hele omrdet .
Det er navnlig skuffende , at der i halvdelen af medlemsstaterne er sket en vsentlig forgelse af abonnementsafgifterne for de almindelige hustande .
Dette vejer naturligvis srligt tungt p de svage kunder , der ofte er ldre , som ikke kan komme ud , og som skrer ned p deres samtaler .
Det er ogs vigtigt at henlede opmrksomheden p de handicappede kunder .
Husk p , at Parlamentet i forbindelse med taletelefonidirektivet lagde stor vgt p handicappede brugeres ret til adgang til telefoner bde fra en social synsvinkel og for at kunne arbejde hjemmefra .
Handicappede brugere i Fllesskabet som helhed nyder stadig ikke gavn af tilfredsstillende srlige takstordninger .
Ja , den generelle tendens ser ud til at vre , at privatkunderne synes at vre plagt en straf .
Selvom priserne er faldet , s er de faldet uforholdsmssigt til fordel for internationale samtaler , hvilket naturligvis i hj grad begunstiger erhvervskunden .
Jeg kritiserer ikke disse prisnedsttelser , men jeg henleder opmrksomheden p den utilfredsstillende skvhed , der gr imod privatkunden .
<P>
Jeg nskede navnlig at henlede opmrksomheden p punkt 9 i betnkningen , der taler om manglende bestemmelser i medlemsstaterne om prisernes overkommelighed .
Uden sdanne bestemmelser om prisernes overkommelighed berves forbrugerne reelt et solidt retsgrundlag , som de kan bruge til at forsvare deres interesser med .
Jeg ved , hvor hrdt Kommissionen arbejdede p at finde den rette balance mellem at overregulere i direktivforstand og overlade medlemsstaterne nogen frihed , men det rokker lidt ved ens tro p den grad af frihed , medlemsstaterne har , nr der kun er sket et forholdsvist lille fremskridt omkring noget s grundlggende som at faststte bestemmelser om overkommelighed .
<P>
Efter at jeg havde udarbejdet denne betnkning , producerede Den Europiske Unions forbrugerorganisation , BEUC , sin egen analyse om gennemfrelsen af taletelefonidirektivet .
Ligesom jeg erkendte de , at vi endnu befinder os p et forholdsvis tidligt stadium .
Ikke desto mindre giver vidnesbyrd indeholdt i BEUC-rapporten og mangel p tilfredsstillende vidnesbyrd fra Kommissionen nogen grund til bekymring .
<P>
Jeg vil slutte af med en personlig bemrkning , for jeg mener , at forbrugernes meninger p dette omrde p tvrs af Den Europiske Union er vigtige .
Jeg har forsgt at skifte telefonselskab .
Jeg var tidligere British Telecom-kunde , men flyttede for ca. halvandet r siden til Ionica , et telefonselskab , der beklageligvis nu har drejet nglen om .
Jeg overfrte mit nummer , som min kollega hr . Van Velzen fastsatte , og som Kommissionen med rette foreslog .
Nr jeg nu forsger at skifte over til et kabelselskab , fr jeg at vide , at nummeroverfrsel ikke er muligt .
Hvis jeg nsker at beholde mit eget nummer , er mit eneste valg at g tilbage til det gamle statsmonopol , British Telecom .
Det var en gavnlig lrestreg for mig , at det til trods for alle Kommissionens bestrbelser og Parlamentets bestrbelser praktisk taget stadig er meget sjldent at finde rigtig , effektiv konkurrence p lokalt plan for privatkunder .
Jeg hber meget strkt , at kommissren vil acceptere denne betnkning med dens kritik , og jeg hber , at den vil styrke hans og hans embedsmnds gennemslagskraft , nr de stiller strre og mere prompte krav til medlemsstaterne om reelt at gennemfre forsyningspligt p teleomrdet .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , jeg er ndt til at begynde med at hylde det glimrende parlamentariske arbejde , som ordfreren , fru Read , har udfrt under udarbejdelsen af denne betnkning , samt udtrykke min glde over , at praktisk taget alle vores ndringsforslag - i alt otte - blev godkendt af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Disse ndringsforslag var af grundlggende betydning for os , fordi vi blandt andre sprgsml insisterede p at styrke den sociale sttte til de mest srbare brugere , nemlig de handicappede , udbrede information til forbrugerne , yde den forndne opmrksomhed p de lavestlnnedes behov eller fjerne de nuvrende gener , som privatkunderne lider under .
<P>
I betragtning af , at det er en uundgelig mlstning at gennemfre informationssamfundet hurtigst muligt , er vi ligeledes tilfredse med , at der med dette initiativ tages et skridt mere i retning mod indgelse af aftaler om samtrafik for at muliggre srlige takster for skoler , biblioteker og andre uddannelsesinstitutioner .
Hermed tnker jeg naturligvis p adgangen til Internettet .
<P>
Vi er fortsat bekymrede over , at EU endnu ikke har vedtaget tilnrmede regler om maksimal opmrksomhed p de handicappedes behov , idet en bestemt medlemsstat endnu kun tilbyder gratis telefonisk oplysningstjeneste til svagtseende , og en anden endnu ikke har tilbudt nogen srordning overhovedet .
Jeg ved godt , at der i strstedelen af medlemsstaterne findes reducerede tariffer for tilslutning eller gratis levering af specialudstyr .
Jeg ved godt , at der faktisk er sket store fremskridt , men det endelige ml , idealet , er endnu ikke net .
Samtidig bliver det stadig mere ndvendigt , hvis vi virkelig nsker et stadig mere samhrigt EU , at gre fremskridt i retning mod de faciliteter , som skal stilles til rdighed for brugerne i de tyndest befolkede omrder .
<P>

Det globale aspekt i telekommunikationstjenesten er ndt til at blive udvidet , ikke kun med hensyn til den kvantitative anvendelse , men ogs med hensyn til kvalitetsforgelsen .
Sledes er det ndvendigt f.eks. at insistere p en generel nedsttelse af fristerne for tilslutning til netvrket eller levering og en nedsttelse af fristerne i forbindelse med uheld , og noget lignende kunne siges om forbedringen af tjenesternes overkommelighed og udgiftskontrol , hovedsageligt med hensyn til indfrelsen af afbetalingsordninger , forudbetalingsformer , lukninger , gennemfrelse til en fornuftig pris af udvalgte opkald eller muligheden for operatrerne for at tilbyde forskellige ordninger i henhold til hver enkelt kundegruppes behov .
<P>
Kort sagt , hr. formand , er det et vigtigt skridt , som der tages med denne betnkning , men det er blot endnu et skridt .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , om den frste tilsynsrapport om forsyningspligten p teleomrdet fr vi et forslag fra konomiudvalget , hvor hr .
Read giver os en fremragende anledning til at reflektere over overgangen fra det , der var offentlig service med oprindelse i den offentlige sektor , til den skaldte forsyningspligt , som private virksomheder skal sikre .
<P>
De vrste forventninger og forudsigelser er blevet bekrftet .
Lfter og aftaler er ikke blevet holdt .
Liberaliseringen og privatiseringen af teleomrdet har ikke frt til lavere priser for de konomisk svageste brugere , sdan som den fri konkurrences velsignelser skulle srge for .
Tvrtimod har de konomisk strkeste brugere , de multinationale virksomheder , draget fordel af ndringen , og de private krfter , der er kommet til at dominere denne sektor , vil oven i kbet kunne drage yderlige store fordele gennem den offentlige finansiering til at mindske forsyningsspligten , for ikke at tale om pligten til offentlig service .
<P>
Det er korrekt , at den aktuelle konkurrence p mobiltelefonomrdet ud over sociale adfrdsndringer ogs har pvirket telemarkedet , men dt kan ikke retfrdiggre stigende abonnementsafgifter eller hjere lokaltakster .
Det kan tvrtimod medfre forvrnget konkurrence gennem prisforhjelser p allerede eksisterende konkurrenceprodukter for bedre at kunne indfre de nye og mere profitgivende produkter .
<P>
Portugal og dets Portugal Telecom , som man ofte ikke ved , om er originalt eller en fotokopi af andre Telecom ' er , fremtrder i denne sammenhng og i denne tilsynsrapport i et lidet flatterende lys set ud fra et perspektiv vedrrende udligning og social retfrdighed , et perspektiv , der burde vre indeholdt i forsyningspligten , hvis den ikke blot var den glasur , der skulle f afviklingen af de offentlige service til at glide ned .
<P>
Portugal er med i den globale takstforhjelsesudvikling , det er et af de ni lande , der har forhjet abonementsafgifterne , og det er sammen med Tyskland det ene af de to lande , der har hvet oprettelsesgebyret ud over , at de har skabt en opkaldsafgift , der srlig rammer lavindkomstgrupper .
Denne tilsynsrapport er sledes ogs en mde til at vurdere en dynamik , hvor det meget mere end navnet  forsyningspligt  i stedet for  offentlig service  er en hel filosofi , der afslrer sig selv ved at vise , hvorledes de forpligtelser , der tjente den til retfdiggrelse eller snarere pskud , er blevet sekundre eller helt glemt .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne slutte mig til mine kolleger og hilse fru Reads betnkning velkommen .
Den giver os navnlig en anledning til at se p liberaliseringssprgsmlet og dets indvirkning p sprgsmlet om forsyningspligt .
<P>
Det , alle offentlige forsyningsselskaber over hele Europa har til flles , er , at de oprindeligt blev etableret for at sikre , at der var social lighed i udbredelsen af ydelserne .
Hvad enten der var tale om telefoni , posttjenester , vandforsyning eller lignende , var der denne fornemmelse af universalitet .
Ligegyldig , hvilken del af et land man boede i , nd man godt af det samme serviceniveau til samme pris som alle andre .
Som flge af liberaliseringens og den strre konkurrences komme , som jeg m skynde mig at sige , at jeg hilser velkommen , har vi ogs lrt af nogle af de fejl , der kan gres ved blot at kaste sig hovedkuls ud i liberaliseringen .
Der br vre nogle begrnsninger og nogle kontrolmekanismer og -metoder i relation til denne liberalisering .
<P>
En rkke af mine kolleger er allerede kommet ind p disse punkter .
Jeg vil gerne komme nrmere ind p fire srlige omrder . For det frste m vi sikre os imod den situation , hvor de mest indbringende og lettest betjenbare teleomrder pilles ud .
For det andet m vi beskftige os med srlige ydelser for den ldre del af befolkningen , navnlig i r , der er Det Internationale ldrer .
Nr man ser p forgelsen af antallet af personer over 55 r i Den Europiske Union , er det en social ndvendighed at sikre dem lettere adgang til telenet til en billig pris og undertiden gratis .
Som eksempel kan jeg nvne , at telefonabonnementer er gratis for folkepensionister i Irland .
Og s kommer vi til de handicappede .
Eftersom den nye teknologi , der er kommet frem , giver nye muligheder for telekommunikation og for flere interaktioner mellem handicappede og det bredere samfund , br der tilskyndes til dette , og det br tilbydes til lavere takster .
Og endelig m vi med Internettet sikre , at denne ressource udnyttes til alles bedste og ikke kun forbeholdes de f .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg er glad for , at ordfreren ogs tager hensyn til de socialpolitiske aspekter , som i det moderne informationssamfund har fet en ny dimension .
Jeg sttter ogs de ndringsforslag , der gr i den retning .
Det skal sledes meget konsekvent tilstrbes , at handicappede fr adgang til modeller , der lever op til deres specielle krav .
Udbygningen af den offentlige adgang til Internettet , f.eks. i skoler eller p biblioteker , er et meget vigtigt emne , som ogs Europa-Parlamentet for fremtiden br beskftige sig mere med .
<P>
Informationssamfundet m ikke fre til gede sociale modstninger .
Hvis en del af befolkningen ngtes adgang til informationsmedier eller adgangen vanskeliggres , opstr der forskelle i uddannelsesniveauet , som ogs kan medfre dramatisk forskellige chancer p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , liberaliseringen af telekommunikationssektoren var en strategi , der angav retningen og som ikke kun betd endnu et skridt fra det indre marked hen imod det europiske hjemmemarked . Derudover har den en betydelig beskftigelsespolitisk dimension .
Som evalueringen af gennemfrelsen af reformpakken skred frem , belystes denne udvikling .
Informationssamfundet skaber for jeblikket hver fjerde nye arbejdsplads i Den Europiske Union .
Det skal vi takke Kommissionen og navnlig hr . Bangemann for .
<P>
Den foreliggende Read-betnkning erklrer muligheden for adgang til basistjenesterne til acceptable priser og med acceptable kvalitetsnormer for at vre forudstningen for at sttte den aktuelle liberaliseringsproces .
Jeg vil gerne g et skridt videre .
At stille den universelle tjeneste til rdighed kan jo i sidste instans ogs vre det logiske resultat og produkt af liberaliseringen .
Hvad drejer det sig overhovedet om i forbindelse med de universelle tjenester ?
I henhold til den almindelige opfattelse drejer det sig her om et mindsteudbud af teletjenester af en bestemt kvalitet , som stilles billigt til rdighed for alle brugere .
Dertil hrer adgang til faste offentlige telefontjenester , som f.eks. alarmopkald eller oplysningen , offentlige telefonbokse og tillige srlige foranstaltninger for drligt stillede persongrupper .
<P>
Dette emne er derfor af betydning for den almene tillid , der skal herske til Europas fremtidsteknologier .
Det er endvidere klart , at p mange omrder kan det frie marked ikke fra starten spille alle fordele ud .
Derfor er konceptet overkommelige priser for jeblikket med rette p dagsordenen .
Det gr det muligt for medlemsstaterne at opstille geografiske gennemsnitspriser og indfre vre grnser for priser og lign .
I den forbindelse er ogs muligheden for at mildne urimelige byrder for udbyderne af den universelle tjeneste vigtig .
Men jeg sttter Kommissionen , nr den siger , at sdanne foranstaltninger glder , indtil konkurrencen muliggr en effektiv priskontrol .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , idet jeg trder i stedet for min kollega hr .
Mendes Bota , vil jeg sige , at telekommunikation definitivt er blevet en del af vores tilvrelse , det er en integreret og uundvrlig del af informationssamfundet , som Europa nsker at tage stadig strre del i , og det bevger sig mod et globalt marked , som det interne europiske marked gr i spidsen for .
<P>
Der er dog nogle punkter , der fortjener en njere overvejelse .
For det frste kan der konstateres en stor spredning i taksterne , hvad angr oprettelses- og abonnementsafgifterne og priserne for samtaler p lokalt , regionalt , nationalt og internationalt plan .
Der er dyre lande , og der er billige lande , men man kan ikke ud af denne betnkning f et klart og sammenligneligt indtryk af forskellene mellem de forskellige medlemsstater , hvad angr prisen for brug af de europiske telenet .
Vi tror , at jo mere bent markedet bliver for privat konkurrence , jo mere vil det regulere sig selv og harmonisere de europiske teletakster .
<P>
For det andet kan det konstateres , at lavindkomstgrupperne og de fjerntliggende og isolerede regioner rammes mest af de aktuelle takstordninger , hvilket er et aspekt , som medlemsstaterne ikke har bekymret sig synderlig om .
<P>
For det tredje er Internettet inde i en eksplosiv fase , og det bliver bruges af stadig flere enkeltpersoner , virksomheder og institutioner .
Men det er langt fra tilgngeligt for alle eller et fundamentalt redskab for solidaritet og ligestilling .
Forhandlingerne om et internetcharter eller en internetkodeks gr videre , men Internettet er stadig uden for selskabernes forsyningspligt .
<P>
Vi er fuldstndig enige i , at der skal gennemfres foranstaltninger , der muliggr tilbud om srlige takster for skoler , biblioteker , forskningsinstitutioner og organisationer , der arbejder for velgrende forml uden at tilstrbe fortjeneste .
Den offentlige adgang til Internettet skal ses som en borgerret og som en strategisk position i kampen mod en ny form for analfabetisme , som vil ramme alle dem , der i fremtiden ikke behersker brugen af den moderne informationsteknologi , eller som ikke har adgang til den .
<SPEAKER ID=178 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne sige hjertelig tak til fru Read og tillige til alle , der har deltaget i debatten , for deres indlg .
Kommissionen bestrber sig p at n frem til fornuftige lsninger inden for disse forskellige problemomrder .
Den rapport , vi har forelagt , er ikke helt aktuel , fordi den jo endnu ikke kan omfatte gennemfrelsen af taletelefonidirektivet i dets ndrede form , det vil sige , at vi , nr vi i r inden for rammerne af den opgave , der er plagt os , nemlig at evaluere gennemfrelsen af de hidtidige direktiver , forelgger en ny ajourfrt rapport , langt bedre kan komme ind p nogle af sprgsmlene .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne isr komme ind p fire bemrkninger , som har spillet en rolle under debatten .
Frst det sprgsml , hvorledes medlemsstaterne har fastsat , hvad overkommelige priser betyder .
For at foregribe det ndrede taletelefonidirektiv har nogle medlemslande allerede truffet strengere foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne .
Der findes ogs ordninger i form af priskontrol eller forudbetaling , navnlig inden for mobiltelefoni .
Der er seks medlemsstater - Danmark , Det Forenede Kongerige , Finland , Frankrig , Spanien og Tyskland - som allerede har meddelt , at de har gennemfrt det ndrede direktiv .
Fra Belgien , Grkenland , Irland , Italien , Nederlandene , Sverige og strig forventer vi foranstaltninger inden lnge .
<P>
I forbindelse med overkommelige priser , det er blevet nvnt i et af indlggene , spiller det en stor rolle , hvorledes indtgtsniveauet er i de enkelte medlemslande .
Det er meget forskelligt .
Der findes afvigelser p det tre- eller firedobbelte .
Derfor har vi sat vores lid til , at medlemslandene iflge subsidiaritetsprincippet m ptage sig et strre ansvar p dette omrde , end vi kan .
Men i den nye rapport om gennemfrelsen kan vi oplyse , hvor vidt gennemfrelsen af de strengere foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne er kommet .
<P>
Punkt to drejer sig om sttten til brugere med lav indkomst og til drligt stillede brugere samt til lejlighedsvise brugere .
Vi har anbefalet srlige takster for disse brugere netop for at forhindre de frste negative virkninger af liberaliseringen , som ogs vi forventer .
Vi er i mellemtiden kommet s vidt - det ved fru Read og tillige de kolleger , der har omtalt det , fordi de alle deltager i arbejdet p dette omrde - at vi navnlig i forbindelse med mobiltelefoni kan notere meget betydelige prisreduktioner i r , hvilket for vrigt har haft indvirkning ogs p de normale telenetpriser .
I det ndrede taletelefonidirektiv har vi immervk allerede i dag srlige takster for brugere med lav indkomst , vre prisgrnser og overkommelighedsaspekter i artikel 3 samt srlige foranstaltninger for handicappede brugere og brugere med srlige sociale behov i artikel 8 .
<P>
Det er immervk gennemfrt af fem medlemsstater - ikke kun af Frankrig som oplyst i betnkningen - nemlig af Det Forenede Kongerige , Frankrig , Italien , Nederlandene og Sverige .
I den nye rapport fr vi at se , hvorledes det udvikler sig fremover .
Kommissionen er i lighed med Parlamentet meget interesseret i , at det medfrer reelle fordele for disse brugergrupper .
<P>
Hvorledes skal de , der skal drive den universelle tjeneste , udvlges ?
Kommissionen har ikke noget imod , at der vlges en form , som stiller den universelle tjeneste til rdighed omkostningseffektivt og til gavn for forbrugerne .
Det kan ske med udbudsproceduren , det kan imidlertid ogs ske med registrering af omkostninger og faststtelse af priser , som kun omfatter nettoomkostningerne .
Derfor vil vi ikke her lgge os fast p ensidigt at foretrkke en bestemt procedure .
<P>
Sidste punkt drejer sig om udbredelsen af offentlig adgang til Internettet og navnlig brug af Internettet via offentlige institutioner .
Vi har altid sagt , at det er helt afgrende for udbygningen af informationssamfundet , og vi har i mellemtiden til vores tilfredshed konstateret , at der er kommet en konkurrence , som ikke kun med hensyn til materiel gr adgangen til Internettet funktionel , men tillige har fet priserne til at falde .
Det er ikke tilfldet overalt , hr. formand , og fru Read har ret , nr hun kritiserer det .
Det skyldes , at i forbindelse med den skaldte rebalancing blev de relativt lave nrpriser hvet og de relativt hje fjernpriser snket , og da man fr adgang til Internettet til nrpris , kostede adgangen i starten i frste omgang mere end hidtil .
<P>
Men det er forbi .
Vi kan her absolut konstatere prissnkninger , og srlige takster til skoler og andre srlige takster lever absolut op til konkurrencereglerne og stttes ogs af os , s lnge grnseomkostninger dkkes .
Jeg kan imidlertid love Parlamentet , at vi ligeledes igen vil gennemg den universelle tjeneste i forbindelse med den gennemgang af retsforskrifterne , der er fastsat til slutningen af 1999 , og s meddele Parlamentet resultaterne .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=11>
Offentlige indkb
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0394 / 98 ) af Tappin for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om offentlige indkb i Den Europiske Union ( KOM ( 98 ) 0143 - C4-0202 / 98 ) .
<SPEAKER ID=181 NAME="Tappin">
Hr. formand , som kollegerne vil vide , tegner denne betnkning en grov skitse af de fremskridt , vi har gjort og br gre i den nrmeste fremtid i sprgsmlet om offentlige indkb .
Generelt viser Kommissionen , at man har lyttet til vores tidligere drftelser under debatten om grnbogen .
Det , vi nu har brug for , er at sikre , at , nr den brede tilgang er rigtig , m de nrmere enkeltheder vre lige s prcise , og frst og fremmest med hendsyn til sociale og miljpolitiske standarder og bredygtighed .
<P>
Efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten , hvor EU understregede sit engagement med hensyn til at gre de europiske politikker grnnerne , har vi behov for at f afklaret , hvordan disse principper vil berre lovgivningen om offentlige indkb .
Medlemmerne husker mske fra tidligere drftelser , at vi bad Kommissionen om en forsikring om , at der ville foreg en horisontal harmonisering af EU-direktiverne .
Det er latterligt , hvis det hjre GD ikke ved , hvad det venstre GD gr .
Det samme glder Parlamentets udvalg .
Det er endda vrre , hvis vi har kendskab til mangelen p overensstemmelse , men ikke gr noget ved det .
P denne mde m vi gre front mod problemerne med at bygge en bestemt model inden for vores Union , som ikke altid afspejles i de direktiver , vi vedtager .
<P>
Vi har yderligere krav hvilende p os gennem globale eller internationale forpligtelser .
Vi m anerkende disse .
Dette er ikke nogen indtrngende opfordring til at indtage en bestemt politisk holdning , men en erkendelse af behovet for en klar lovgivning , der bygger p et sikkert grundlag og derigennem bliver operationel .
S lnge vi ikke gr noget ved dette problem , der ikke kun berrer offentlige indkb , udstter vi os selv for pstande om , at medlemsstaten er dr , hvor al klarhed og visdom udgr fra , og at det er EU , der generelt forkludrer det hele .
<P>
Eftersom vi efter grnbogen er blevet enige om , at ordregivende myndigheder har ret til at faststte miljmssige standarder , hvis de mtte nske det , har vi behov for at vide njagtigt , hvordan de kan implementere disse rettigheder uden at krnke de altoverskyggende konkurrenceregler .
Jeg vil gentage - og lad os vre klare omkring dette , at vi ikke anbefaler en srlig politik .
Vi anerkender behovet for klarhed , enkelthed og anvendelighed .
P samme mde har vi , hvad sprgsmlene om sociale anliggender og beskftigelse angr , konsekvent sagt , at offentlige indkb ikke er noget middel til at fremme en bestemt politik inden for dette omrde , men tiltrdelse af regler og bestemmelser om offentlige indkb m ikke f lov til at vre til hinder for god beskftigelsespraksis .
Ogs her har vi behov for klare retningslinjer for , hvordan dette kan gennemfres .
<P>
Kommissionen har lovet en rapport om dette .
Vi venter med tilbageholdt ndedrt .
Vi nsker at se , hvordan de vil virkeliggre principperne om klarhed , enkelthed og retlig anvendelighed og gre lovgivningen om offentlige indkb relevant , effektiv og mulig at hndhve i vores moderne samfund .
Enhver yderligere lovgivning , der nu fremsttes , m omfatte disse omrder .
Dette punkt er vigtigt .
Vi ser allerede p , hvordan vi kan undtage teletjenester fra direktiverne om offentlige indkb .
Jeg tror ikke , at der er nogen , der vil bestride , at gennemsnitsbrugerens valgmuligheder generelt er forget .
Det kan godt vre , at der stadig kan ppeges en rkke forskelle p nationalt plan , men det er klart , at liberaliseringsprocessen i denne sektor er uigenkaldelig .
Men vi ser ogs nu p andre sektorers fremtidige liberalisering og deres mulige undtagelse fra reglerne om offentlige indkb .
<P>
Der er en rkke sprgsml , der rejser sig her .
For det frste venter vi p , at Kommissionen skal fremstte forslag vedrrende den proces , den har i sinde at anvende for disse sektorer : hvilken artikel , hvilke kriterier skal bestemme , hvem der kan og hvem der ikke kan ansge .
For det andet vender vi tilbage til det argument , vi kom med i begyndelsen af forhandlingerne om grnbogen , nemlig sprgsmlet om konkurrenceevne .
Vi m aldrig glemme , at lovgivningen om offentlige indkb er til for at gavne og beskytte forbrugeren .
Derfor er vi for konkurrence .
Den skal gavne forbrugeren , s det princip , der ligger til grund for enhver konkurrencemssig beslutning altid m omfatte forbrugeren for at sikre , at denne altid bevarer retten til at vlge den tjenesteydelse , der for denne er mest effektiv i forhold til omkostningerne .
En bevarelse af forbrugerens valgmuligheder vil udgre et vsentligt element , nr man skal bevise , at der finder reel konkurrence sted .
<P>
Som jeg tidligere har sagt , m nye procedurer ikke underminere principperne om bedste praksis via fuld konkurrence .
Jeg er klar over , at det ikke vil vre nemt at n frem til en fast definition af , hvad konkurrence er for noget .
Det er ikke vores hensigt at gre det svrere , men hvis europiske virksomheder ikke fortsat skal stilles ufordelagtigt af et krav om at skulle kunne bevise de jure-og de facto-konkurrence , er det en udfordring , vi m tage op .
Vi har fremsat et ndringsforslag herom og hber , at Parlamentet vil sttte os .
<P>
Jeg vil blot fremstte et mundtligt ndringsforslag i morgen .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for at have lyttet .
Jeg talte med hr . Monti udenfor .
Jeg har en anden aftale nu , og jeg ved , han vil forst min grund til at g nu .
<SPEAKER ID=182 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vi selvflgelig frst og fremmest betragtet denne meddelelse ud fra forbindelsen mellem offentlige indkb p den ene side og overholdelse af den sociale lovgivning og anvendelse af sociale klausuler p den anden side .
Jeg vil for vrigt gerne takke hr . Tappin mange gange , fordi han har overtaget vores konklusioner i sin betnkning .
<P>
Det er faktisk ikke frste gang , at vi udtaler os om dette emne .
Hr. kommissr , jeg m rligt sige Dem , at jeg er temmelig skuffet over , at Kommissionen i sin meddelelse ikke tr tage et vigtigt skridt fremad p dette omrde og udelukkende agter at fremlgge en fortolkningsmeddelelse .
<P>
Vi er for vores vedkommende overbevist om , at bld lovgivning ikke er nok .
Praksis med sociale klausuler i de forskellige medlemsstater ligger meget langt fra hinanden .
Der er talrige fortolkningsvanskeligheder , og derfor tror vi , at der er behov for klar lovgivning .
Jeg vil her nvne to punkter .
<P>
For det frste skal offentlige indkb faktisk vre markedsbestemte , men markedet m ikke misbruges , hr. kommissr , til at underminere social lovgivning .
Derfor skal direktiverne om offentlige indkb udtrykkeligt nvne , at bde den internationale og den nationale sociale lovgivning samt de kollektive overenskomstaftaler skal overholdes , bde med hensyn til hovedentreprenrerne og underentreprenrerne .
<P>
For det andet bruger temmelig mange medlemsstater og lokale myndigheder offentlige indkb til at fre positive aktioner for langtidsledige , inddrage indvandrere og ivrkstte lokalpolitiske aktioner .
Domstolen har tydeligt sagt , at disse positive aktioner ikke er i strid med konkurrenceprincipperne .
Men for at undg utydelighed , hr. kommissr , skal disse retningslinjer udtrykkeligt nvne , at positive aktioner er tilladt , og fremgangsmder for hvordan disse sociale klausuler s kan indfjes .
<P>
Jeg tror , at Det Forenede Kongerige nu ogs under Labour-regeringen radikalt har ndret sin holdning til sociale klausuler i forbindelse med offentlige indkb , sledes at jeg spndt kan se frem til , hvordan Kommissionen vil reagere p vores anbefalinger .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionen har alts udarbejdet en meddelelse om offentlige indkb . Den vil have en juridisk ramme , forenkle procedurer og skabe fleksibilitet for markedet .
Ud over disse aspekter er det vigtigt at huske bredere samfundsmssige forml : menneskenre principper , krav fra det nationale samfund og virksomhedsprincipperne i den offentlige sektor , de er ikke altid forenelige med modeller fra det private erhversvsliv .
<P>
Jeg takker kollega Tappin for en udmrket betnkning .
Ordfreren mener , at det er ndvendigt at forene Unionens samfundsmssige arbejdsprincipper og lovgivningen i EU .
Arbejdstagernes rettigheder som minimumsln , arbejdstider og arbejderbeskyttelse har ikke vret selvflgelige anliggender for dem , som har vundet tilbudskonkurrencer .
Hvorfor gr det sledes ved f.eks. privatiseringen af trafikselskaber , at de ldre chauffrer fyres , men alligevel tages der gamle busser i brug ?
Ved udviklingen af indkbslovgivningen for EU skal forordningerne vre strengere . Opflgningen af gennemfrelsen skal vre mere effektiv .
Der har benbart vret problemer netop med at overholde direktiverne .
<P>
Der kan jo vre grund til at overveje , om der kun har vret tale om praktiske problemer , f.eks. en kompliceret lovgivning eller forskellige arbejdsmarkedskulturer .
Hvad hvis der har vret tale om , at konkurrence inden for offentlige indkb ikke altid passer sammen med andre principper i den offentlige sektor ?
Det offentlige fllesskab skal ogs ved sine indkb vre i stand til at gennemfre generelle samfundspolitiske forml .
Kvaliteten af tjenester skal udvikles , beskftigelsen skal forbedres , og der skal srges for miljhensyn .
Jeg venter p en redegrelse for totale pvirkninger fra indkb , som er lovet af Kommissionen .
<P>
Bde meddelelsen og betnkningen af Tappin fremhver behovet for at lette adgangen for SMV til de offentlige indkbsmarkeder .
Det er rigtigt .
Det er vigtigt , fordi konkurrencer om offentlige indkb er forbundet med en fare for karteldannelse .
SMV har dog specielt brug for information og uddannelse for at kunne overholde arbejdslovgivningen og miljstandarderne .
Dette er selvflgelig , som ordfreren nvnte , ogs vigtigt ved anvendelsen af informationsteknikken , som br tages bredt i brug , fordi den fremskynder og forenkler processer .
<P>
Vi har grund til at huske p , at kommunerne p grund af deres demokrati altid har bedre moral end forretningsverdenen .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , direktiverne om offentlige indkb var et vigtigt skridt i bestrbelserne efter et mere konkurrerende bent europisk marked .
Der er ndret meget i Europa siden det frste direktiv p dette omrde .
En sektor som telekommunikation er blevet liberaliseret , og her og der kunne der ses lovende tegn , nr det drejede sig om offentlige indkb .
Generelt var der igen det ubehagelige bureaukrati .
De procedurer , som erhvervslivet fik med at gre , var utroligt indviklede og ineffektive .
Vi taler om et marked p EUR 720 milliarder , som virkelig skal brydes op , hvis vi nogensinde vil kunne tale om et virkeligt indre marked .
Men til hvilken pris ?
<P>
Direktivet indeholder grnser , s det ikke lngere er muligt at udbyde noget over en bestemt trskel underhnden eller nationalt .
I princippet er det udmrket .
Problemet er , at det utrolige bureaukrati medrrer , at de sm og mellemstore virksomheder kun med det strst mulige besvr kan deltage .
Inden for systemet er der jo ikke lngere godtgrelser for beregninger .
<P>
Store virksomheder beslutter simpelthen ikke lngere at deltage i offentlige indkb og beskftiger sig kun med det almindelige marked .
Desuden fortolkes begrebet  det konomisk bedste tilbud  ofte som det billigste tilbud .
Det sker p bekostning af f.eks. bredygtigt byggeri , fordi myndigheder kun er interesseret i den laveste pris .
Mange myndigheder har jo ingen kapitaltjeneste , hvilket er et kortsigtet og dyrt system for borgerne p langt sigt .
Et drligt system for de sm og mellemstore virksomheder , som ikke kan klare sig lige s lnge som en stor virksomhed , som kan opn fortjeneste p vedligeholdelsen .
Det er sledes berettiget , at de sm og mellemstore virksomheder fr srlig opmrksomhed fra Kommissionens side .
<P>
En stor eller mellemstor virksomhed kan i mellemtiden gennem digitale systemer f information om de offentlige indkb , som er offentliggjort .
Mellem det tidspunkt , hvor man gres opmrksom p en chance , og det tidspunkt , hvor man virkelig fr en opgave , er der imidlertid stadig mange etaper .
Foruden det kostbare tilbud skal den pgldende virksomhed eller det pgldende konsortium ogs vise , at det er finansielt solidt og rder over tilstrkkelig erfaring p det pgldende omrde med hensyn til det offentlige indkb .
<P>
Kvalifikationssystemer kan her vre en lsning .
Herved behver virksomheder kun n gang at vise , at virksomheden er solid og kompetent , men for en myndighed , som ikke ofte udbyder , er det ikke tiltrkkende at oprette et sdant system .
Derfor har jeg sammen med Werner Langen og min gruppe stillet et ndringsforslag , som blev vedtaget af konomiudvalget , om at forge trskelvrdierne .
<P>
Hermed falder en strre del af de offentlige indkb uden for direktiverne .
I mine jne er trsklerne nu uacceptabelt lave i lyset af det enorme bureaukrati . Derfor forhjelsen .
<P>
Kommissionen kom i 1996 med en grnbog og nu med en meddelelse .
I meddelelsen str der ganske vist konstruktive forslag , men ikke et ord om trskelbelb .
Jeg hber , at Parlamentet med denne betnkning giver et klart signal til Kommissionen om , at der skal ndres noget ved det , og at Kommissionen vil tage dette punkt op .
<P>
Min gruppe vil stemme imod ndringsforslag 5 af hr . Tappin .
Det er uacceptabelt , at virksomheder placeres p sorte lister p grundlag af beskyldninger .
I mit land er man uskyldig , indtil det modsatte bevises .
Konkurrence bliver p denne mde temmelig nem .
ndringsforslag 4 er vi imod , fordi vi ikke forstr noget af det .
Vi har allerede anmodet om nogle delte afstemninger , og endvidere kan vi give hr . Tappin en kompliment for hans betnkning .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg mener , at Kommissionen i sin meddelelse hovedsageligt har understreget betydningen af fri konkurrence .
Derimod har den ikke lagt lige s stor vgt p , at det ved offentlige indkb skal vre muligt at stille miljmssige eller sociale krav .
Det er blevet bemrket af ordfreren og ogs af Van Lancker , som har skrevet udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender . Man foreslr at foretage visse ndringer , s der tages miljmssige og sociale hensyn ved offentlige indkb .
Efter min mening burde man mske have valgt en endnu skarpere og endnu tydeligere formulering , men min gruppe stemmer selvflgelig for de ndringsforslag , som under alle omstndigheder gr lidt videre , end man har gjort dels i Kommissionens forslag , dels i selve betnkningen .
<P>
Det forekommer mig at vre en ganske udbredt opfattelse , at retten til at stille miljmssige og sociale krav i forbindelse med offentlige indkb skulle stte den frie konkurrence ud af spillet .
Men der er jo ingenting , der kunne vre mere forkert , eftersom miljmssige og sociale hensyn selvflgelig medfrer en meromkostning for den individuelle virksomhed .
Hvis man ikke fr lov til at kreditere disse meromkostninger ved offentlige indkb , vil denne virksomhed blive forfordelt , hvilket jo er det samme som at stte den frie konkurrence ud af spillet .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne ogs p min gruppes vegne give udtryk for vores sttte til og tilfredshed med Kommissionens initiativ , der tager sigte p at forbedre Fllesskabets lovgivningsramme for offentlige indkb .
Som det allerede er blevet sagt , er dette et omrde af meget stor betydning , idet det tegner sig for over 10 % af Unionens BNP .
<P>
Der er mange nye elementer , og man foreslr en ambitis tidsplan . Vi hber naturligvis , at gennemfrelsen af de forskellige aktioner vil kunne ske hurtigt .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to aspekter . Det frste aspekt forklarer i vrigt grunden til mit ndringsforslag 1 til stk .
30 og har at gre med udvidelsen af procedurerne med konkurrenceprget dialog . Jeg m sige , at jeg er modstander af muligheden for en forhandling efter licitationen , for selvom jeg indrmmer , at en sdan kan ske p en gennemsigtig mde - det forekommer mig dog at vre svrt , da man ikke forstr , hvad den konkret kan give sig udslag i , bortset fra en offentliggrelse som et ml i sig selv - vil en sdan forhandling uden tvivl vre skadelig for de lige muligheder , eftersom det kun vil vre licitationstager , som nyder godt af resultaterne .
Dette er formlet med ndringsforslag 1 .
<P>
Jeg har desuden indgivet et ndringsforslag 2 , som jeg gerne vil trkke tilbage her , og som jeg naturligvis ikke vil komme ind p .
Af mine ndringsforslag er det sledes kun nr . 1 , der bliver tilbage .
<P>
Mere generelt vil jeg gerne benytte mig af denne lejlighed til at understrege , at det er ndvendigt at gre de offentlige indkbsprocedurer mere gennemsigtige p europisk plan , bde med hensyn til selve procedurerne og med hensyn til udsendelsen af information .
<P>
Denne prisvrdige indsats m dog ikke g ud over kravet om at forenkle og reducere de bureaukratiske procedurer , sdan som blandt andre min kollega fru Peijs var inde p , og som ikke mindst skyldes ndvendigheden af at integrere de sm og mellemstore virksomheder yderligere i det indre marked .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et aspekt i disse direktiver , i denne meddelelse fra Kommissionen .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har Parlamentet krvet en klar forhjelse af trskelvrdierne , og jeg mener , hr. kommissr , at Kommissionen helt afgjort skal udvise mere mod end ved tidligere lejligheder .
De trskelvrdier , der glder i dag , er p mange omrder alt for lave .
Navnlig har erfaringen vist , at med frre end 3 % grnseoverskridende tildeling af ordrer kan hele det bureaukratiske omsvb , som jeg vil kalde det , slet ikke betale sig , nr trskelvrdierne er for lave og der dermed slet ikke kommer nogen gte konkurrence i stand .
<P>
Derfor er vores ndringsforslag , at trskelvrdierne helt klart skal sttes op , i gennemsnit fordobles .
Vi anmoder om , at De tager dette ndringsforslag med i den nste ndring af direktivet , ikke ved at De venter , til der sker noget p internationalt plan , men sledes , at Europa tr tage det frste skridt til at stte disse trskelvrdier op .
Det nytter nemlig slet ingenting , hvis vi skal have et udbud i forbindelse med alt uden gennemskuelighed , uden at de sm og mellemstore virksomheder deltager , og disse trskelvrdier som sluteffekt bliver ved med at ligge langt fra ethvert konkurrencehierarki i Europa .
Derfor vores anmodning , hr. kommissr , om ikke kun at forbedre gennemskueligheden , men tillige om nu at foretage et fremstd med henblik p de internationale forhandlinger , der indledes i den nste runde i 2000 inden for rammerne af GATT-forhandlingerne , s trskelvrdierne klart sttes op , ikke kun for tjenesteydelser , men ogs for ordrer i byggesektoren og dermed , mener jeg , ved siden af at telekommunikation tages ud af sektordirektivet , udsende et signal om , hvorledes Europa for fremtiden agter at hndtere videreudviklingen af offentlige indkb .
<P>
Nr dertil kommer get gennemskuelighed gennem anvendelse af moderne medier , f.eks. Internettet , er vi efter min mening p rette vej , og jeg er overbevist om , at Kommissionen ogs kan gribe ind med henblik herp med sttte fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=188 NAME="Monti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet og ordfreren hr .
Tappin for det vigtige bidrag , som den betnkning , vi har til behandling , giver . Den giver et bidrag til mlstningen om at gre den offentlige indkbspolitik mere effektiv og tilpasse den til det moderne samfunds krav .
<P>
Den grundlggende positive holdning til det handlingsprogram , som Kommissionen har prsenteret i meddelelsen om offentlige indkb - en holdning , som fremgr af behandlingen af hr . Tappins betnkning og af det medflgende forslag til beslutning - bekrfter endnu en gang det frugtbare samarbejde , der er ved at opst mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet p dette omrde .
<P>
Jeg er desuden tilfreds med de forslag , der fremsttes i betnkningen . Vores to institutioner er grundlggende enige om disse forslag .
<P>
Det glder ikke mindst for de bekymringer , som Parlamentet har givet udtryk for med hensyn til miljproblemerne og de sociale problemer . Det er bekymringer , som Kommissionen i stor udstrkning deler og allerede har nvnt i meddelelsen .
Vi har faktisk til hensigt at foretage en indgende undersgelse af disse problemer for at finde de instrumenter , som er velegnede til at forene dels de mlstninger om konkurrence og gennemsigtighed , som forflges i bestemmelserne om offentlige indkb , og dels de retmssige krav med hensyn til miljbeskyttelse og social beskyttelse , som senest er blevet styrket i Amsterdam-traktaten .
<P>
I den forbindelse m man ikke glemme , at den gldende lovgivning allerede giver nogle konkrete muligheder for at n et passende beskyttelsesniveau - navnlig p miljomrdet , men ogs p det sociale omrde - uden dermed at ndre det fundamentale forml , som indkbspolitikken forflger , og som stadig frem for alt er konomisk .
Disse muligheder er dog for det meste ukendte , og Kommissionen mener derfor , at det er ndvendigt at gre opmrksom p dem og belyse deres omfang .
Vi foreslr derfor , at man s hurtigt som muligt indfrer nogle instrumenter , der tager sigte p at forflge dette ml .
Sfremt dette ikke skulle vise sig at vre tilstrkkeligt , vil Kommissionen ikke tve med at undersge det hensigtsmssige i at fremstte nogle mere virkningsfulde forslag .
Hvad angr de sociale aspekter , som fru Van Lancker , hr . Paasilinna og fru Schrling var inde p , vil jeg gerne minde om , at overholdelsen af den gldende sociallovgivning hrer med til den naturlige og beskyttede pligt til at overholde den gldende lovgivning - hele den gldende lovgivning , og ikke bare sociallovgivningen - og dette afhnger ikke af direktivet , men af det nationale retssystem , som direktivet er en del af .
Det er , i meget hjere grad end man almindeligvis tror , muligt at ivrkstte nogle positive srforanstaltninger .
Disse skal selvflgelig overholde principperne i traktaten , og at belyse alt dette er netop formlet med den fortolkningsmeddelelse , vi offentliggr .
<P>
Jeg vil tilfje , at direktiverne indeholder bestemmelser , der gr det muligt at udelukke kandidater , som ikke overholder den nationale sociallovgivning .
Domstolens retspraksis har bekrftet , at hvis krav af social karakter bekendtgres i de generelle betingelser for et offentligt indkb , vil det vre muligt at tage hensyn til disse krav ( Benjes-dommen ) .
Jeg vil gerne endnu en gang minde om , at Kommissionen i en fortolkningsmeddelelse vil gre rede for mulighederne for at tage hensyn til disse krav .
<P>
Hvad angr ndvendigheden af at forenkle og smidiggre den gldende lovgivning og procedurerne i forbindelse hermed for at tilpasse dem til markedets udvikling , hvilket navnlig hr . Secchi var inde p , har Kommissionen frst og fremmest til hensigt at klarlgge de uklare eller komplekse bestemmelsers rkkevidde og om ndvendigt at ndre den gldende ordning .
I den forbindelse stilles de forslag , der tager sigte p , at man fra anvendelsesomrdet for direktiv 93 / 38 udelukker de sektorer og / eller tjenester under direktivet - vand , energi , transport og telekommunikation - som opererer p nogle reelle konkurrencebetingelser . Der skal desuden indfres nogle mere fleksible procedurer , ssom den skaldte procedure med  konkurrenceprget dialog  og bestemmelserne for rammeaftalerne .
Vi er sammen med de to rdgivende udvalg om offentlige kontrakter ved at undersge en ny procedure med konkurrenceprget dialog , der ikke blot giver mulighed for en strre fleksibilitet , men som ogs sikrer den strst mulige gennemsigtighed .
<P>
Hr. formand , et andet krav , som udtrykkeligt nvnes i betnkningen , er ndvendigheden af , at de nye initiativer , som omtales i meddelelsen , bidrager til at sikre en sund og reel konkurrence mellem de konomiske aktrer ved afviklingen af licitationsprocedurerne .
Denne mlstning stemmer overens med den mlstning , som Kommissionen altid har forfulgt med hensyn til offentlige indkb , og er det endelige ml med fortolkningsmeddelelsen om koncession og om de andre former for offentligt og privat partnerskab . En meddelelse , der vil blive offentliggjort som udkast i lbet af de nste par uger .
<P>
Jeg vil ogs gerne meget hurtigt komme ind p det vigtige punkt , som navnlig fru Peijs understregede .
Vi er klar over de vanskeligheder , de sm og mellemstore virksomheder i jeblikket stder p ved den direkte deltagelse i offentlige indkb , og navnlig de grnseoverskridende indkb .
For at mindske disse vanskeligheder og fremme de sm og mellemstore virksomheders deltagelse er Kommissionen ved at udarbejde en meddelelse , der tager sigte p at tydeliggre mulighederne for at ge de sm og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter generelt , bde ved hjlp af nogle passende lovgivningsndringer og ved at identificere de muligheder , som de eksisterende programmer tilbyder i jeblikket .
<P>
Med hensyn til den internationale dimension vil Kommissionen i forbindelse med de igangvrende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen om en ndring og en forenkling af aftalen om offentlige indkb fortstte med at gre en indsats for , at princippet om gensidighed sikres .
<P>
Jeg er desuden enig med hr . Tappin , nr han bemrker , at meddelelsen begrnser sig til at omtale og give en generel prsentation af de initiativer , som Kommissionen har til hensigt at ivrkstte , og at den i vrigt ikke kommer med nogen detaljer og enkeltheder , hvad angr de enkelte initiativer .
Hr . Tappin har fuldstndigt ret .
Dette hnger ulseligt sammen med karakteren af et sdant programdokument , som den pgldende meddelelse er .
Det er klart , at de enkelte initiativers srprg vil fremg , nr disse initiativer tager form .
Med hensyn til lovgivningsinitiativerne vil disse bygge p artikel 100A i traktaten , og de vil derfor krve , at Parlamentet deltager aktivt i deres vedtagelsesproces .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til udarbejdelsen af fortolkningsinstrumenter sige , at selvom Kommissionen understreger , at det i dette tilflde drejer sig om et institutionsansvar , som traktaten giver Kommissionen , er vi alligevel glade for Parlamentets bidrag .
Ud fra den betragtning tror jeg , at min id om at oprette en uformel ad hoc-diskussionsgruppe inden for Parlamentet - en gruppe , der skal have til opgave at samarbejde med Kommissionens tjenestegrene p omrdet - vil kunne videreudvikles og fres ud i livet , selvflgelig med respekt for vores to institutioners respektive befjelser .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , ogs sent p aftenen har man brug for en vis opmrksomhed .
Jeg havde vanskeligt ved at hre kommissrens interessante redegrelse , fordi stjniveauet fra individuelle samtaler i denne sal , hvor der er meget lydt , er steget mrkbart .
Jeg anmoder Dem om at srge for , at vi for fremtiden i fred og ro kan lytte til alle , der har ordet .
Jeg anmoder Dem om at gre kolleger og medarbejdere opmrksom p , at samtaler , der foregr i strre grupper , ogs kan foreg uden for salen !
<P>
Tilrb
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fremtidens arbejdspladser
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0475 / 98 ) af Thomas Mann for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om fremtidens arbejdspladser i Europa .
<SPEAKER ID=192 NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , talrige videnskabelige undersgelser og publikationer fra sammenslutninger i industrien , sm og mellemstore virksomheders organisationer , fagforeninger og offentlige organer har dannet grundlag for min betnkning om fremtidens arbejdspladser i Europa .
Jeg takker kollegerne i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og i Udvalget om Kvinders Rettigheder for deres ndringsforslag , som jeg i vidt omfang har integreret .
I de publikationer , jeg har lst , selv i dem p glittet papir , gres der kun status over det , der er net .
Der mangler visioner og konkrete udtalelser om de nsten 10-15 r .
Globalisering , benhrd international konkurrence samt innovationer og afgrelser med stadig kortere levetid frer til permanent usikkerhed fra ledelse til de deltidsansatte .
<P>
Det fremgik endvidere klart af hringen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hvori deltog UNICE , EFS og for de sm og mellemstore virksomheder UEAPME , at de strukturndringer , der foregr for jeblikket , er for hektiske til langsigtede perspektiver .
Hvorledes er de mulige tendenser , hvad angr fremtidens arbejdspladser ?
For det frste har vi p vej ind i viden-og informationssamfundet brug for kvalificerede medarbejdere .
De skal kende fakta , til stadighed videreuddanne sig , ogs i deres fritid , og beherske teknologisk udstyr .
Frst med en bred vifte af kundskaber vil de kunne skifte mellem forskellige discipliner og veksle fra det fag , de er uddannet i , til fire eller fem andre fag i lbet af den erhvervsaktive del af deres tilvrelse .
De skal vre specialister og generalister p n gang , tilegne sig nglekvalifikationer som evnen til at kommunikere internt og eksternt , kreativitet , evne til at lse konflikter og til at arbejde i et team med fjernelse af hierarkier og uddelegering af ansvar til medarbejdere , kendskab til fremmedsprog og forstelse for kulturelle sammenhnge .

<P>
Medlemsstaternes uddannelses- og undervisningsplaner skal reformeres og hovedvgten lgges p viden om anvendt teknik , uddannelsesbredde , nye forestillinger om arbejde og life long learning -tnkning .
Det er ikke kun forkert at forlange for meget af folk , det er lige s forkert at forlange for lidt .
<P>
For det andet vil de enkle jobs , ud over de nvnte kvalifikationer ges med henblik p at n et stort beskftigelsespotentiale vil ud over de nvnte kvalifikationer de enkle jobs ges .
De er ndvendige i den forarbejdende sektor og i arbejdsintensive industrigrene .
Her fr millioner af mennesker arbejde og bidrager til produktivitetsfordele .
<P>
For det tredje deltager jeg ikke i euforien over tjenesteydelser som makrosektor med en uopslidelig jobmotor for ikke alle former for arbejde , som i dag ydes vederlagsfrit , kan omdannes til arbejde , der udfres af fremmede mod betaling .
Eftersprgselen efter regions- og personrelaterede serviceydelser vil ganske vist ges .
Dertil hrer pasning og pleje fra pasningspdagogik over plejeadministration til pasningspraksis p det ambulante hjemlige omrde samt sundhedstjenester .
Tjenesteydelser er enten erhversrelaterede , fra forsikring til virksomhedsrdgivning , eller distributive , fra transport til kommunikation , eller husholdningsrelaterede , fra handel til restaurationsbranchen , eller endelig af rdgivende art , fra personale til konomisk styring .
<P>
Turismen tegner sig for betydelige vkstrater , fra rejsebureauer , der markedsfrer sig over for bestemte mlgrupper , til bondegrdsferier og kulturturisme .
Med henblik p at gre adgangen til disse fremtidsjobs nemmere i medlemsstaterne , er der behov for initiativer fra Kommissionen , naturligvis under overholdelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
For det fjerde har biofarmaceutika og agrobioteknologi store chancer , hvis de kan opn befolkningens accept .
Der er derimod ikke nogen diskussion om konsekvent anvendt miljteknologi , hvor vi europere allerede er frende .
Der er endvidere mulighed for en betydelig udvidelse af forskning og udvikling , som stter virksomhederne i stand til at finde nicher p verdensmarkedet til produkt- og produktionsinnovationer .
Ogs TIME-brancherne - telekommunikation , informationsteknologi , medier og elektronik - bliver blandt dem , der vinder ved forandringen med verdensomspndende net og decentralisering .
<P>
I forbindelse med fremtidens arbejdspladser i Den Europiske Union anser jeg tre punkter for at vre yderst vigtige .
For det frste skal europiske sttteprogrammer - og det er , hr. kommissr Flynn , henvendt til Kommissionen - ogs med hensyn til volumen bevilges vedvarende .
Hertil hrer ivrksttelse af og bedre konkurrencemuligheder for SMV samt foranstaltninger til bedre kvalificering og ligestilling af kvinderne , som stadig er drligere stillet .
<P>
For det andet krver den fleksibilitet , der er ndvendig for fremtidens arbejdspladser , en omlgning af arbejdet .
Der skal i hjere grad vedtages virksomhedsaftaler , f.eks. bestemmelser om deltid , der er afpasset efter familiens og erhvervslivets behov og tillige omhandler brnepasning .
<P>
For det tredje skal der i medlemsstaterne i stedet for udelukkende at beskftige sig med fordelingen af arbejdet p mange personer indledes skolings- og uddannelsesoffensiver .
Det nuvrende rdsformandskab ville gre godt i at tilstrbe et langt mere betydningsfuldt og oven i kbet opneligt forbund for fremtiden i stedet for et forbund for arbejde , som omfatter hele Europa og endnu er af en lidt svvende karakter .
Navnlig de udstdte og de arbejdslse , de unge , de , der har erfaring , og de kvindelige arbejdstagere venter p dette morgendagens rgerrige skridt .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , hr . Mann , kre kolleger , jeg forstod slet ikke Deres sidste bemrkning , hr .
Mann . Der ligger ikke nogen modsigelse i , at det forbund for arbejde , som forbundsregeringen i Tyskland opretter p nationalt plan og under formandskabet opretter p europisk plan , er et fornuftigt bidrag til get beskftigelse !
Jeg er virkelig meget forundret over Deres bemrkning , for i princippet , og det ved De godt , sttter vi Deres betnkning .
Vi sttter ogs Deres forslag om mere kologi og om et rs uddannelsesorlov og hber , at Deres gruppe ikke kan komme igennem med , at den udvander Deres betnkning .
<P>
Vi er af den opfattelse , at Deres betnkning er en brik i Parlamentets bestrbelser p at f get beskftigelsen i den kontinuitet , vi har opnet p fire r i Parlamentet ved hjlp af den beskftigelsespolitik , vi gav stdet til , ved hjlp af topmdet om beskftigelse i Amsterdam og ved hjlp af retningslinjerne fra Luxembourg trods nogle regeringers lejlighedsvise tilbageskridt .
Jeg finder det endvidere rigtigt , at De i Deres betnkning har medtaget Kommissionens kritiske bedmmelse af de nationale handlingsplaner , for det er ikke srlig fornuftigt ikke at ville lre af sine egne fejl .
Men det glder mig , og det vil jeg tillade mig at sige her , at det tyske formandskab vil lgge hovedvgten p bekmpelsen af ungdomsarbejdslsheden og bekmpelsen af arbejdslsheden blandt kvinder .
S selvflgeligt , som De netop har formuleret det , var det ikke i Tyskland .
<P>
Jeg sttter Deres betnkning , hvad angr de forskellige veje til oprettelse af fremtidige arbejdspladser og de to srlige optioner .
Den ene option er at fordele det eksisterende arbejde .
Det er nok ikke den mest aktuelle , men vi br ikke undervurdere den med henblik p et demokratisk samfund , der gr det muligt for mdre at vre erhvervsaktive og for fdre at ptage sig ogs andre samfundsmssige opgaver .
<P>
Den anden option , en styrkelse af vkstpotentialet og en forbedring af rammebetingelserne , krver ogs efter min mening srlig sttte .
Dermed menes naturligvis sttte til nye sektorer , den tredje sektor , pleje og pasning og naturligvis tillige vores store fremtidshb SMV . Jeg nvnte netop rammebetingelserne .
Dermed mener jeg ikke den udbudsorienterede politik , som hidtil er foreget i nogle lande , men forudstningen for et moderne uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem .
Det glder mig , at minister fru Bulmahn tirsdag formiddag i vores udvalg gjorde det klart , at mange medlemsstater og desvrre ogs Tyskland har uddannelsessystemer , der ikke duer til Europa , og da slet ikke videreuddannelsessystemet , som ret beset er en modstning til det , vi altid har krvet i forbindelse med livslang uddannelse .
<P>
Det er givet vigtigt at erhverve nglekvalifikationer , evnen til at arbejde i et team , tnkning i helheder , det er vi enige om , og De ved , at jeg har lagt srlig vgt p , at denne evne til at arbejde i et team ogs erhverves af mnd i vores samfund .
Jeg takker fru Bulmahn , som sagde , at Tyskland i lbet af de nste fem r vil fordoble i det mindste budgettet for forskning og uddannelse .
Det er et signal , som hun naturligvis vil blive mlt efter .
Vi ved alle , at overfrsel af viden mellem de hjere lreanstalter og reelle resultater , der kan fres ud i livet , gr alt for langsomt og i alle medlemsstater halter langt bag efter kravene .
Vores strste hb i starten er naturligvis , at de sm og mellemstore virksomheder fr sttte , da det er i dem , de fleste arbejdspladser skabes .
<P>
Jeg vil gerne nvne endnu en mlgruppe , som ofte er blevet forsmt i debatten , nemlig de udenlandske medborgere i EU-staterne , som takket vre deres selvstndighed i ganske betydelig grad har srget for yderligere beskftigelse .
Derfor anser jeg det , jeg vil gerne have lov til at sige det her , for en skandale , at udlndinge i min delstat Hessen for jeblikket diskrimineres i en kampagne , som ikke kan accepteres .
<P>
Det sidste punkt er den alt for ringe interesse for , hvad kvinder kan lave i SMV .
Evnen til innovation og kreativiteten er p ingen mde i overensstemmelse med virkeligheden .
Jeg mener , at den selvstndighed , der ligger i , at kvinder etablerer nye virksomheder , skal have srlig sttte fra Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Mann mange gange for hans betnkning .
Jeg tror , at han har gjort et godt forsg p at henlede opmrksomheden p en rkke nye sektorer , hvor der faktisk kan findes arbejdspladser .
Han har henvist til de sm og mellemstore virksomheder .
Han har ogs gjort opmrksom p ndvendigheden af at lre .
Lre , lre , lre , ville jeg kalde hans betnkning , for kun hvis vi har en befolkning , som virkelig er i stand til at klare den nye teknologiske udfordring , vil vi vre i stand til at skabe tilstrkkelige arbejdspladser .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , og det er faktisk med i hans betnkning .
<P>
Vi i PPE-gruppen kan naturligvis helhjertet sttte denne betnkning , men den brer selvflgelig alligevel prg af at vre et kompromis .
Jeg tror , at fru Weiler har ret , nr hun taler om en mosaik .
Jeg m sige , at nogle af brikkerne i mosaikken , som er tilfjet , alligevel er noget drligere end andre brikker .
De brikker , som navnlig ordfreren selv har foreslet , er noget bedre end de brikker , som senere er tilfjet , og det er en risiko .
<P>
Da jeg skulle lre tysk , havde jeg en bog , der hed Schwere Wrter . Det var de svre ord , forskellene mellem tysk og nederlandsk .
I jeblikket konfronterer den nuvrende forbundsregering os med schne Wrter , sknne ord .
Det er ikke nogen nye handlinger .
Man gr hjst lige s langt som den forrige regering .
Man gr intet nyt . Absolut intet nyt i praksis .
Men man benvner det s smukt .
Man har flotte nye ord for begreber .
For os drejer det sig om handlinger .
Jeg synes , at det er vigtigt , at ordfreren har henvist til handlingerne , til de virkelig nye arbejdspladser og ikke til alle mulige fordelingsmder og mder at gre det p , det er handlingerne , det drejer sig om , og ikke forbundskanslerens smukke ord .
Det drejer sig om handlinger , og det er i sidste instans handlingerne , vi vil blive bedmt efter .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , arbejdspladserne er EU ' s akilleshl .
konomi og konkurrence p markeder har i alt for lang tid fet lov til at dominere EU-samarbejdet .
MU ' en er blevet en slags mantra for medlemslandene , som har gjort , at de har bekmpet inflation , stillet konvergenskrav , foretaget budgetbesparelser og mindsket statsunderskudet p bekostning af mulighederne for at skabe nye arbejdspladser .
Det er vigtigt , men for ensidigt og aldeles for ensrettet , set ud fra et europisk perspektiv .
MU ' en vanskeliggr faktisk en satsning p arbejdspladser i fremtiden .
Jeg tror , at fred , beskftigelse og milj nok er de enkelte omrder , som borgerne i Europa prioriterer hjest .
<P>
Beskftigelsesafsnittet i Amsterdam-traktaten er godt .
Metoden med mellemstatsligt samarbejde , med mlstninger og retningslinjer p europisk plan samt retten til at samordne indsatser , at overtage gode forslag fra andre lande , f.eks. skattereform , nedsat arbejdstid , uddannelse og tjenestefrihed for studier , er en god mde for landene at samordne deres aktioner p .
<P>
Transport- , milj- og energiomrdet er en fremtidsbranche , som jeg gerne vil understrege .
Jeg kunne f.eks. godt tnke mig , at EU sammen med medlemslandene satsede p et stort projekt om at erstatte benzin med miljvenlige brndstoffer p under 10 r . Det ville give en rkke miljvenlige arbejdspladser .
Ethanol , methanol , eldrevne kretjer osv. alle kan se markedet for sig .
<P>
I sommer besgte jeg en virksomhed i Mellemsverige , en mindre papirvirksomhed med 300 ansatte .
Jeg spurgte direktren , hvad hans strste problem var i forbindelse med at f arbejdskraft .
Jeg troede , at det bestod i lnninger , skatter og EU-regler , men det svar , jeg fik , var , at det frste , man sprger om , er skole , brnepasning , lgebehandling og kommunikation .
Den grundlggende service fra samfundets side er helt afgrende for , at der kan skabes nye arbejdspladser mange steder ude p landet , bl.a. i den nordlige del af Europa .
Vi fra Den Liberale Gruppe sttter dette forslag fra ordfreren .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne meget varmt bifalde min kollega , Thomas Manns betnkning , for den ser mod fremtiden , og det er den , vi taler om .
Der er ikke tale om at teste fortidens fejlslagne systemer eller fejlslagne mekanismer men om at beskftige sig med den virkelighed , vi str over for .
Til trods for de risici og farer , som nye fremskridt og nye teknologier udgr , giver de os ogs en vidunderlig ny mulighed for at korrigere nogle af fortidens fejl og for at skabe strre social samhrighed inden for Europa .
<P>
Betydningen af livslang lring og livslang uddannelse er blevet nvnt mange gange i betnkningen og af kolleger , der har talt her i aften , og jeg er sikker p , at kommissren ogs vil komme ind p det .
Iflge en meget gammel talemde hedder det , at hvis man giver en mand en fisk , har han mad til en dag , men hvis man lrer ham at fiske , har han mad for livet .
Hvis vi investerer flere af vores ressourcer i at give vores folk reel almen uddannelse og reel erhvervsuddannelse , kan vi garantere , at de vil komme til at nyde gavn af den eksplosive jobskabelse , der vil finde sted .
<P>
Men der er farer - ikke kun fra individuelle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne , men ogs fra sprgsmlet om skatteharmonisering - for get beskatning .
Det er den strste investeringshmmende faktor , der kan ramme beskftigelsesmulighederne .
Vi vil ikke lngere kunne have en kmpemssig statssektor , der automatisk tager overskuddet af arbejdslse og giver dem meningslse job .
Folk krver nu at f en meningsfuld - og vrdig - rolle at spille i livet .
Hvis dette betyder , at de skal arbejde p deltid , s lad g .
Hvis det betyder , at man bringer flere kvinder tilbage p arbejdspladsen , s lad g .
Ingen br ngtes muligheden for at spille deres fulde rolle i livet .
Men p samme mde br ingen tvinges af ndvendighed eller af fattigdom til at tage et job , der ikke er passende for dem .
Lad os fokusere p uddannelse , lad os samarbejde for almenvellet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , handling i stedet for smukke ord , det er virkelig rigtigt , det skal man se klart .
En beskftigelsespagt i stedet for et forbund for det gode , smukke og sande , hvor det er umuligt at f je p noget overhovedet , synes mig at vre det nste skridt , som det absolut er rigtigt at tage .
I hr . Manns betnkning str der meget , vi kan sttte , og vi er ogs imod , at PPE-gruppen kastrerer den , men der str ogs noget i den , som er temmelig uklart .
For at f klarhed vil jeg forsge at systematisere .
<P>
Der findes to grupper af foranstaltninger .
Man kan skabe get eftersprgsel efter arbejdsvolumen .
Hertil hrer den beskftigelsesorienterede makropolitik , social-kologisk omlgning , kologisk skatte / afgiftsreform , udbygning af den tredje sektor med henblik p at f udfrt samfundsarbejde , som er ndvendigt , men ikke udfres af markedet .
For det andet kan man hidfre knaphed p det arbejdsvolumen , der str til rdighed .
Hertil hrer omfordeling af arbejdet , arbejdstidsnedsttelse , deltidsarbejde , ny tilrettelggelse af arbejdet , en reduktion af det arbejdsvolumen , der udbydes , ved hjlp af individuelle og kollektive rettigheder til pauser , og hr . Mann har sabbatret med , som hans gruppe nu vil have strget .
Kvalificering med den dobbelte effekt , at vi bagefter har bedre arbejdsevne og akut str til rdighed i mindre omfang .
Disse foranstaltninger kan trffes , og vi kan tilvejebringe den arbejdskraft , der s vil mangle i Den Europiske Union ; 27-34 millioner iflge Kommissionens beregninger .
Med det forml for je bliver vi ndt til at tage fat og vi skal bruge en indholdsrig beskftigelsespagt og ikke en , der bare bestr af smukke ord - det er vi enige om .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , denne mosaik-betnkning har lige prcis den dyd at indeholde mange bidrag og stille mange sprgsml .
Det er en betnkning , der ikke har begrnset sig til at give udtryk for vores bestrbelser og opn enighed i Beskftigelsesudvalget ( vores bestrbelser gr ndvendigvis imod den nuvrende udviklingsmodels udstdelser ) , og den peger p nogle lsninger , der allerede er blevet nvnt her i dag , som f.eks. deling af arbejdet .
Vi ved imidlertid alle , at deling af arbejdet er en metode , der giver nogle umiddelbare resultater , men som er utilstrkkelig i forhold til problemets omfang .
Vi m derfor finde nye mder at tackle dette problem p og erkende , at der m skabes borgervirksomheder , der - som det allerede er blevet sagt - skal involveres i lsningen af problemer i den tertire sektor , samfunds- og miljrelateret service , og som derfor skal beskatningsmssigt anerkendes og tilgodeses .
Det er borgeres virksomheder og borgervirksomheder med en ny rolle , som det glder om at tage vel imod og fremme yderligere .
<P>
Vi ved , at de sociale sikkerhedssystemer i dag spiller en rolle , som de ikke er rustet til , og som de heller ikke blev skabt til at klare .
I hele efterkrigstiden har s mange aldrig fr vret helt eller delvist afhngige af disse systemer . Og disse systemer kan ikke blive ved med at holde til det .
Kun beskftigelse frer til vrdig , gte og virkelig social integration .
Der m derfor skabes beskftigelse , og det betyder , at der skal vre samspil og synergi i investeringerne , fordi arbejdspladser , der kun figurerer i de sociale statistikker , der ikke har social kvalitet , der ikke har fremtid , og som er uvrdige former for samvr mellem borgerne , er helt sikkert ikke den sociale model for Europa , som vi nsker .
Der er alts ikke med arbejdspladser  for statistikkens skyld  , at vi lser problemerne , eller med uddannelses / beskftigelsesaspiriner , at vi kan klare denne vanskelige mosaik .
<P>
Vi appellerer til Kommissionen i bevidstheden om , at vi efter hvidbogen kan bryde igennem ligegyldighedens barriere .
Det er p tide at skride til handling !
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , en oprigtig tak til min gode ven og kollega , hr . Thomas Mann , for hans fremragende indsats , selvom jeg mener , at det endelige resultat ikke er helt s godt som de oprindelige forslag , han havde stillet i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Under alle omstndigheder er denne betnkning , som sagerne str , srlig vigtig af overvejende to rsager .
Den frste er , at vi befinder os i en tid , hvor tingene udvikler sig hurtigt .
En tid prget af globalisering , bioteknologi , informationssamfund , og det er yderst vigtigt , at Europa-Parlamentet undersger det sprgsml , vi behandler i dag , fremtidens arbejdspladser .
Den anden rsag er den arbejdslshed , som rammer arbejdsstyrken , isr i Den Europiske Union , hvilket er endnu en grund til at se p , hvordan man kan imdeg den kommende udvikling .
<P>
I en fri konomi kan staten naturligvis ikke forudse njagtigt , hvad der vil ske .
Den kan dog gre to ting .
For det frste sttte levende , tidssvarende og effektive uddannelses- og efteruddannelsessystemer for arbejdstagerne , s man hele tiden er p forkant med den nye udvikling , og for det andet styrke sprogundervisningen for at fremme arbejdstagernes mobilitet , isr med henblik p det flles marked .
<P>
Desuden m man jo kunne se , eller i hvert fald kunne f et fingerpeg om , hvilke sektorer man skal vre srligt opmrksom p .
Og her fremhver betnkningen fornuftigt nok en sektor som edb-branchen og elektroniksektoren . En anden sektor , der isr er interessant for mit land , er turismen , landturismen og fritidssektoren i det hele taget .
For det tredje br der lgges vgt p den tertire sektor , servicesektoren .
Denne sektor br tydeligvis styrkes i forhold til den sekundre sektor , og en fjerde sektor er de sm og mellemstore virksomheder , som er langt mere fleksible og som har bevist , at de kan skabe mange arbejdspladser .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil nvne tre punkter .
En stor problemgruppe p arbejdsmarkedet bliver for fremtiden ikke kun de unge og voksne uden nogen form for uddannelse , men tillige de mennesker , hvis uddannelse er forldet eller umoderne .
Tilpasningen af erhversuddannelses- og videreuddannelsessystemerne til strukturndringerne skal foreg i et stadigt hurtigere tempo .
Flles bestrbelser fra medlemsstaternes side p innovation p dette omrde er isr lfterige .
Netop Leonardo II giver udmrkede muligheder for samarbejde , som absolut br udnyttes .
<P>
For det andet har borgerne hidtil kun i ringe grad gjort brug af muligheden for at sge arbejde i et andet EU-land .
Kun 2 % bor og arbejder i lngere tid i et andet medlemsland .
Mulighederne for at f beskftigelse i et andet EU-land er endnu kun kendt i for ringe grad og hindringer for mobiliteten , nr det glder arbejde og uddannelse , er stadig ikke ryddet af vejen .
Initiativer som Eures og Citizens First er skridt i den rigtige retning , men endnu ikke nok .
Parlament , Kommission og Rd opfordres til at tage flere initiativer .
Som noget positivt skal nvnes indfrelsen af europasset , som sikrer gennemskueligheden af de erhvervskvalifikationer , der er erhvervet i udlandet .
<P>
For det tredje kan der skabes yderligere muligheder for arbejde i Europa , hvis nye virksomheder baseres p innovativ teknologi , nye markedsfringsmuligheder eller servicefunktioner .
Det forudstter imidlertid , at potentialet dertil udnyttes fuldt ud netop blandt de unge .
Allerede under grunduddannelsen og videre frem i den livslange indlringsproces skal entrepreneurship og kendskab til erhvervslivet formidles og fremmes .
Men samtidig skal den eksisterende overregulering p det lovgivningsmssige omrde , finansielle hurdler og manglende information fjernes .
Det , at der str risikovillig kapital til rdighed , er f.eks. af betydning i den sammenhng .
Til slut endnu en gang hjertelig tak til Thomas Mann for hans udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , for f uger siden faldt antallet af arbejdslse for frste gang i lang tid til under 10 % .
Det er opmuntrende , men vi m ikke lade det blive ved det .
Det forekommer navnlig vigtigt at gre opmrksom p positive tendenser og fremtidsmarkeder for arbejdspladser .
Thomas Manns udmrkede betnkning yder et srligt bidrag dertil .
Han konstaterer helt rigtigt , at det er arbejdsgivernes pligt at sikre deres arbejdstageres stadige videreuddannelse .
Dermed gr vi opmrksom p , at det frst og fremmest er i virksomhedslederes egen interesse , at medarbejdere kan indbringe en relevant , aktuel viden .
Derfor skal der fokuseres p livslang uddannelse som vores primre ml med henblik p at f forget beskftigelsen i hele Unionen , for kun forbrugeren skaber arbejdspladser .
Derfor skal der udbydes varer og tjenesteydelser , som kan afsttes .
<P>
Endvidere skal det pses , at det i forbindelse med ejerskifte i virksomheder er muligt at sikre arbejdspladserne og tillige at udvide .
Betnkningen taler om frygten for de teknologiske ndringer , som ville kunne gre flere jobs overfldige , end der kommer nye til .
Denne ngstelse skal vi resolut og konsekvent imdeg .
Informationssamfundet er f.eks. den mest dynamiske erhvervsgren i Den Europiske Union .
Den udgr allerede 5 % af BNP . Sektoren vokser hurtigere end alle andre og skaber tillige flere arbejdspladser .
Mere end 4 millioner mennesker i alt er allerede beskftiget i skaldte informations- og kommunikationsteknologivirksomheder .
Mellem 1995 og 1997 blev der i denne sammenhng skabt mere end 300.000 nye arbejdspladser i kraft af informationssamfundet .
Dette potentiale er imidlertid langtfra udnyttet fuldt ud endnu .
Ca . 500.000 ubesatte stillinger venter p fagfolk i denne branche .
Her er chancerne sledes i overtal .
Vi skal bare benytte dem .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som den sidste , der fr ordet om dette emne , vil jeg gerne se p det i et lidt andet lys .
Hvad er arbejdspladser med fremtidsudsigter ?
Det er ikke arten af det arbejde , der prsteres dr , der er afgrende , men om arbejdspladserne fortsat vil best fremover , det betyder set ud fra min synsvinkel , at der allerede eksisterer en del sdanne stillinger .
Derfor vil jeg gerne analysere , hvorfor disse allerede eksisterende arbejdspladser har fremtidsudsiger .
Det er ikke engang srlig vanskeligt .
Ledelsen og i sm virksomheder chefen skal i god tid f je p de chancer , hans produkter og tjenesteydelser har p markedet , og hurtigt tilpasse udbuddet til behovene .
Til det forml har han brug for medarbejdere , som er veluddannede , strkt motiverede og altid rede til at videreuddanne sig .
Sdanne team opstr ikke ud af den bl luft .
De vil behandles godt , vre velinformerede og have en ordentlig ln .
Der er i dag mere end nogensinde brug for fleksibilitet ikke kun til gavn for virksomheden , men ogs til gavn for de ansatte .
<P>
Moderne arbejdstidsmodeller m ikke gennemfres p arbejdstagernes bekostning , som det seneste eksempel fra VW i Wolfsburg viser .
Kravene p arbejdspladsen m ikke udelukke nogen fra hans / hendes egen familiekreds eller fra samfundet .
Nationalstaten skal med en fornuftig beskatning , om ndvendigt med en passende aflastning , gre sit og ikke bagefter foretage en kovending , sledes som Deres nye regering , kre medlem , gjorde i forbindelse med DM 630-loven .
S vidt min basisanalyse .
<P>
Mangelfuld skolegang , manglende erhversuddannelse , ingen videreuddannelse og dermed ingen tilstrkkelige kvalifikationer hindrer mange mennesker i at f en god start .
Diskrimineringen af ldre arbejdstagere og af handicappede skal for fremtiden forbydes ved lov .
Her skal vi lre af hinanden i Europa .
Ordfreren , Thomas Mann , har en del gode forslag .
Udnyttelsen af de nyeste teknologier og isr af tjenesteydelsessektoren rummer muligheder for at skabe fremtidssikre arbejdspladser med lige ret for kvinder og mnd .
Jeg gr ind for , at den sociale markedskonomi i Europa skal bevares , men jeg afviser alle forsg p formynderi over for folk , for det ville kunne forhindre , at der skabes arbejdspladser med fremtidsudsigter .
<SPEAKER ID=203 NAME="Flynn">
Hr. formand , beskftigelsen str verst p Europas politiske dagsorden , og jeg bifalder denne betnkning om fremtidens arbejdspladser og lyknsker ordfreren for hans fremragende arbejde .
Tak , hr . Mann .
Den flger naturligvis i hlene p Kommissionens  Employment Rates Report  for 1998 , der pegede p begrnsningerne for Europas bedrifter p beskftigelsesomrdet og p de sektorer , hvor beskftigelsen sakker agterud i Europa .
Jeg bifalder mange aspekter i betnkningen , og herunder bl.a. , at beslutningsforslaget angiver den rette vej for Europa .
Vi br ge vores evne til at levere produkter og tjenesteydelser af hj kvalitet , som er p forkant med den teknologiske udvikling , og som frer til skabelse af arbejdspladser af hj kvalitet .
Der fokuseres srligt p det potentiale , der er for at ge beskftigelsen og tjenesteydelserne , p det behov , der er for at reformere uddannelsessystemerne og for at skabe muligheder for livslang lring , p den vgt , der br lgges p kvinderne i beskftigelsespolitikken og p betydningen af at satse p sm og mellemstore virksomheder i beskftigelsespolitikken svel som p kravet om at inddrage arbejdsmarkedets parter i formuleringen af erhvervsuddannelsespolitikken og kravet om gede forbindelser mellem industri og lokaliteter .
<P>
Nu opfordres Kommissionen til at handle i overensstemmelse med en rkke punkter i dette beslutningsforslag , og jeg vil gerne komme med flgende korte kommentarer , hvis jeg m .
I punkt 21 nvner beslutningsforslaget Philoxenia-programmet .
Det er et turismeprogram , der blev foreslet af Kommissionen i 1996 , men som stadig ikke er blevet godkendt af Rdet .
Lad mig gre det klart , at Kommissionen ikke har trukket forslaget tilbage og heller ikke har nogen intentioner om at gre det .
Jeg tror , at det tyske formandskab mske vil tage det op .
<P>
Hvad punkt 24 angr , har Kommissionen inden for rammerne af Beskftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget igangsat en rkke ekspertevalueringer , der sigter p at identificere god praksis i beskftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne .
Resultaterne af denne ekspertevaluering vil blive medtaget i den flles beskftigelsesrapport for 1999 .
Den lre , man kan drage af denne evaluering , vil blive anvendt ved udarbejdelsen af retningslinjerne for beskftigelsen .
Jeg vil imidlertid gerne sl fast , at konkrete politikker , som br gennemfres i de enkelte medlemsstater , normalt bedst fastlgges p nationalt plan .
<P>
Hvad punkt 32 og 33 angr , bifalder jeg , at Parlamentet anerkender kvinder som en srlig mlgruppe .
Kvindernes arbejdslshed er hjere end mndenes , og deres beskftigelsesniveau er ogs meget lavere .
Der findes naturligvis allerede fllesskabsforanstaltninger til fordel for kvinders beskftigelse bde i fllesskabsinitiativet , NOW og inden for den almindelige Europiske Socialfond , ml 3 .
Men der kan gres mere , og der er blevet foreslet mere i den reform af en socialfond , der nu er under forhandling .
Den nye fond vil omfatte en konkret foranstaltning for kvinder , der skal gre det muligt for dem at udnytte de nye jobmuligheder fuldt ud .
<P>
Hvad arbejdstiden angr , der bliver behandlet i punkt 16 , afspejler den formulering , Parlamentet anvendte i sit beslutningsforslag , der gav konkret form til Parlamentets forslag til beskftigelsestopmdet i Luxembourg , og som blev vedtaget i oktober 1997 , hvad der br vre den holdning , der indtages p europisk plan .
Deri udtales det , at medlemsstaterne br gre noget ved sprgsmlet om at fremme fleksibilitet p arbejdsmarkedet med hensyn til arbejdstimer , arbejdstid og arbejdsmnstre , ssom afbrydelse af erhvervsforlbet og orlov m.v. gennem en ikkelovgivningsmssig , ikkeobligatorisk proces baseret p social dialog i de enkelte virksomheder .
Jeg vil gerne sige til hr .
Mann , at han har ret , nr han siger , at portefljejob bliver fremtidens orden med tre til fire jobskift i livet .
Det kan kun ns , hr . Mann , ved at lgge vgt p livslang lring , og ved at sige , hvad hr .
Crowley sagde , nemlig at vi m have en anden uddannelsessituation , sledes at alle kan deltage p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , fru Weiler , at jeg har forstet , at der er en meget styrket tysk national handlingsplan p vej .
Det har jeg forstet efter at have vret i Bonn og talt med den tyske regering om dette srlige sprgsml .
Den fokuserer meget strkt p sprgsmlet om ungdomsarbejdslshed og sprgsmlet om kvinder p arbejdsmarkedet .
Det vsentlige punkt , hvad styrkelsen af den tyske plan angr , er om de vil ryste op med pengene , de millioner og milliarder af D-mark , der skal til for at gennemfre retningslinjerne .
Det er det , vi nsker at se af gennemfrelsen i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Nu forstr jeg meget vel , hr .
Pronk , hvad De siger om nye serviceydelser og det interessante ved det er naturligvis , at der er en enorm forskel . Men det er ikke i landbruget eller i fremstillingssektoren eller den offentlige sektor .
Det er i servicesektoren , den kommunale servicesektor , den private servicesektor og hvad fordelingen af tjenesteydelser angr og hele fritidssprgsmlet . Det er dr , vi halter bagud efter USA , og vi er ndt til at indhente denne forskel , for vores beskftigelsesprocent er faldet i de sidste 25 r .
Men det kan ikke ske , hr .
Lindqvist , medmindre der investeres en masse ressourcer i brnepasning og i midler til at bringe alle arbejdsmarkedets ressourcer i anvendelse , og det omfatter ligeledes , at der fokuseres mere p kvinderne .
<P>
Jeg m sige til Dem , fru Heinisch , at sprgsmlet om mobilitet er et vsentligt element her , for s vidt angr det europiske arbejdsmarked .
Her har vi ikke nogen god rekord , men i EURES-nettet er vi ved at etablere et system , der skal gre det muligt for folk at bevge sig mere frit rundt i Unionen , og forhbentlig skabe en situation , hvor denne mobilitet ges .
<P>
Endelig er der her til aften en halv million ledige job inden for informationssamfundet og teknologiomrdet i Den Europiske Union .
De har ganske ret , hr .
Rbig , en halv million job .
Men industrien fortller mig , at der om fem r vil vre 1 , 2 millioner ledige job i Europa , som vi ikke kan f besat .
Jeg siger , at den eneste mde , hvorp vi kan gre noget ved dette , er ved at forandre og reformere uddannelsessystemerne , fru Weiler , sledes at den teknologi , vi har i dag , og som vil vre forldret om 10 r , bliver suppleret af et uddannelsessystem , hr .
Crowley , der gr det muligt for alle at deltage og giver alle en chance for at arbejde i denne union .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=13>
Beskyttelse af glggende hner
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0481 / 98 ) af Kindermann for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om mindstekrav til beskyttelse af glggende hner i forskellige produktionssystemer ( KOM ( 98 ) 0135 - C4-0196 / 98-98 / 0092 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=206 NAME="Kindermann">
Hr. formand , det foreliggende kommissionsforslag tager sigte p pr . 1. januar 1999 at erstatte det gldende direktiv 88 / 166 / EF om burhns med et direktiv om beskyttelse af glggende hner i forskellige produktionssystemer .
Der er her kun tale om mindstekrav .
Dermed gennemfrer Kommissionen klausulen om en revision i artikel 9 i det gldende direktiv , i henhold til hvilken den p grundlag af en rapport fra Den Videnskabelige Veterinrkomit skal fremstte forslag om tilpasninger , som tager hensyn til de fremskridt , der er gjort .
Det faststtes , at alle produktionssystemer , der for frste gang tages i brug , skal have reder , siddepinde og stvbade .
Traditionelle bure uden reder og strelse kan af medlemsstaterne fortsat tillades som en undtagelse . Men der skal vre et areal p mindst 800 cm2 pr. hne og hjden skal overalt andrage mindst 50 cm .
Gamle anlg skal p visse betingelser kunne anvendes frem til den 31. december 2008 .
<P>
Vores udvalg bifalder Kommissionens forslag , da det gr i den rigtige retning , nemlig at forbedre de betingelser , hvorunder glggende hner holdes .
Her skal frst og fremmest nvnes , at mindstearealet pr. hne ges fra 450 cm2 til 800 cm2 , en foranstaltning , vi isr sttter , fordi de gldende bestemmelser efter manges overbevisning ikke giver dyrene mulighed for at leve i overensstemmelse med deres medfdte adfrd og dermed hindrer hnsehold , der lever op til artens behov .
<P>
Desvrre er Kommissionen i formuleringen af mindstekrav til andre produktionssystemer holdt op p halvvejen .
Bestemmelserne om hnsehold uden bure i lukkede rum dkker ikke alt , der mangler f.eks. navnlig bestemmelser om bestningsttheden .
Bestemmelser om hnsehold p friland mangler helt .
Det beklager vi , da de forskellige produktionssystemer med det nye direktiv vil komme ind i en get indbyrdes konkurrence .
Vi opfordrer derfor Kommissionen til snart at fremstte et forslag herom .
Udvalget kritiserede endvidere , at det skaldte  stimulusberigede bur  med redekasser , siddepinde og strelse , som jo for fremtiden skal vre standardburet , ikke er udfrligt defineret .
Jeg mener , vi har afhjulpet det .
<P>
Vi har derudover foreslet , at ikrafttrdelsen af det nye direktiv udsttes i to r , da det tidspunkt , Kommissionen har tnkt sig , er helt urealistisk .
Der kan ikke inden det tidspunkt komme et tilstrkkeligt antal bure i den krvede form p markedet til kommerciel anvendelse .
Vi krver endvidere en skrpelse af bestemmelsen om Kommissionens kontrolvirksomhed .
Den , der nemlig skrper betingelserne for hnsehold og ndrer kontrollen p stedet til en ikkeobligatorisk bestemmelse , lever ikke op til sin opgave at sikre ensartet anvendelse af direktivet i hele EU .
<P>
Nu til de sociokonomiske overvejelser .
Udvalget foreslr , at der oven i den fakultative mulighed for medfinansieret investeringssttte inden for rammerner af forordning ( EF ) nr . 950 / 97 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet indfres et produktionsuafhngigt , tidsmssig begrnset stttesystem fastsat efter en faldende skala .
Vi mener , at medlemsstater , der stadig tver , snarere kan overtales til bedre dyrebeskyttelsesnormer med dette styringsinstrument , og opfordrer derfor Rd og Kommission til indgende at overveje dette forslag .
<P>
Derudover krver udvalget , at det pses , at fllesskabsproducenter ikke stilles ringere end producenter i tredjelande , der eksporterer til Fllesskabet .
Det indebrer isr , at sidstnvnte skal overholde de samme dyrebeskyttelses- , veterinr- og hygiejnestandarder som EU-producenterne .
Jeg vil gerne her sige nogle ord om det krav , navnlig dyrevrnsforeninger har rejst , om en fuldstndig afskaffelse af burhnsehold .
Udvalget har afvist at anvende begrebet burhns i det nye forslag til direktiv , fordi det ikke er korrekt og er vildledende .
Der skal her skelnes mellem mindst tre slags bure , og de kan alle , ogs det skaldte  stimulusberigede bur  sttes sammen i store enheder til burhns .
Dette begreb siger derfor kun noget om den mde , buret anvendes p , og ikke om dets beskaffenhed .
Derfor foreslr vores udvalg , at man taler om traditionelle bure , nr det drejer sig om de bure , der er defineret i det gldende direktiv .
<P>
Det er rigtigt , at rapporten fra Den Videnskabelige Veterinrkomit fra oktober 1996 kommer til den konklusion , at de nuvrende bursystemer som flge af de drlige pladsforhold og mangel p stimuli betyder alvorlige systembetingede ulemper for dyrenes velfrd .
Men ordet  nuvrende  skal understreges , for Veterinrkomiten konstaterer ogs i forbindelse med de alternative former for hnsehold alvorlige ulemper som flge af fjerplukning og kannibalisme ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=207 NAME="Needle">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg meget strkt bifalder hr . Kindermanns konstruktive og velinformerede arbejde som en betydelig forbedring af Kommissionens forslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse mener er et ufyldestgrende kompromis mellem producenternes forstelige bekymringer og glggende hners velfrd .
<P>
Det fotografi i naturlig strrelse , som jeg har med mig her i aften fra en national avis , og som viser den plads , der reelt er til rdighed i et konventionelt bur eller glgningsbur , siger mere end mange timers debat her nogensinde ville kunne .
Desvrre er mit udvalg af den opfattelse , at det er usandsynligt , at de velkomne ml i direktivet reelt kan ns uden finansielle foranstaltninger i medlemsstaterne til at bist producenterne med deres overgang til alternative metoder .
De opfylder ikke forhbningerne hos dem , der sger at n den bedst mulige dyrevelfrd , og de skaber ej heller nogle realistiske rammer , der kan hjlpe EU ' s gproducenter med at bevare deres konkurrenceevne eller ndre opdrtningsmetoder og bevare bredygtige beskftigelsesniveauer .
<P>
Under disse omstndigheder prioriterede Udvalget , at man tackler bursystemets iboende ulemper , som er nvnt i betnkningen , og anmoder derfor indtrngende om , at der indfres et forbud p EU-plan mod anvendelse af sdanne bure , og at det snarest muligt gennemfres sidenlbende med , at medlemsstaterne med sttte fra Kommissionen trffer passende finansielle foranstaltninger med henblik p indfrelse af alternative systemer og igangsttelse af relevante undersgelser .
<P>
Kommissionen opfordres ligeledes til at indtage en fast forhandlingsposition ved de forestende WTO-forhandlinger om lige trivselsvilkr for importerede g og navnlig ggeprodukter , der er p linje med de anbefalinger , som Kommissionens Rdgivende Udvalg for g og Fjerkr er fremkommet med .
<P>
Derfor hber jeg afslutningsvis , at Parlamentet i morgen vil vedtage sdanne ndringsforslag som 50 og 92 , der er fremsat af min kollega , hr .
Watts og andre , og at vedtagelsen af hr . Kindermanns sledes ndrede , gode betnkning vil blive set som et positivt skridt frem imod afskaffelse af disse bur - hvordan vi end beskriver dem - i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for hans betnkning og for den konstruktive og altomfattende mde , hvorp han har tacklet dette meget flsomme og kontroversielle sprgsml .
Ligesom ordfreren bifalder jeg Kommissionens forslag om en reform af det eksisterende glgningsbursystem .
Der synes at vre enighed over hele linjen om , at det eksisterende glgningsbursystem skal afskaffes .
Selvom forslaget efter min mening ikke gr langt nok , signallerer det afslutningen for det eksisterende glgningsburproduktionssystem , og det er ogs p hje tid !
<P>
Iflge Europa-Kommissionens egen Videnskabelige Veterinrkomit har glgningsbursystemet - og min kollega , Clive Needle nvnte det for lidt siden -  iboende alvorlige ulemper for hnsenes velfrd  . S sent som i gr fremhvede en ny rapport de ynkelig vilkr , som burhns lever under .
De proppes ind i et bur , nr de ikke er mere end 18 uger gamle . De har ikke plads til at baske med vingerne , ikke nok plads til at st fuldt udstrakt , de er ikke i stand til at skrabe i jorden , blunde eller tage stvbad .
Efter et r ved afslutningen af deres arbejdsliv slagtes disse afpillede , nsten ngne fugle og bliver brugt til fremstilling af pier , suppe og dyrefoder .
En ud af tre af disse fugle , der sendes til slagtning , har nyligt brkkede knogler , og nsten alle fugle lider af osteoporose .
Buret er fabriksavl , nr det er allervrst .
<P>
Men hvis vi mener , at bursystemet er dyrplageri , br vi forbyde det fuldstndigt .
Det er netop , hvad jeg og andre kolleger forsger at gre med vores ndringsforslag .
I 2009 vil burgproduktionssystemet ikke mere eksistere .
En afvikling over en 10-rig periode er den bedste mde at fremme glggende hners velfrd p .
En afvikling over en 10-rig periode er retfrdig over for industrien , der har en klar og sikker fremtid at forberede sig p .
Fremtiden er g fra fritgende hns .
Det fungerer i Storbritannien .
De beskytter hnens velfrd , det kan betale sig , og det er populrt .
89 % af den britiske offentlighed mener , at det er dyrplageri at holde hns i sm bure .
Nsten halvdelen af de britiske husholdninger kber nu skrabeg eller g fra fritgende hns .
En rkke supermarkeder ssom Marks & Spencers har nedlagt et totalforbud mod burhnseg og slger nu kun g fra fritgende hns .
Dette er en fremtid uden dyrplageri , som vi alle br forberede os p , og som jeg hber , vi alle vil stemme for i morgen .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Hr. formand , det nye direktiv om glgningsbure er i hj grad et politisk emne .
Vi fr mange reaktioner fra borgerne vedrrende dette .
Men det vedrrer ogs de virksomheder , som temmelig mange fjerkravlere i EU tjener deres indkomst ved .
<P>
Sidstnvnte forpligter os til at g omhyggeligt til vrks med vores lovgivning og dermed give producenterne en strk stimulans til p ny at overveje deres produktionssystemer , sledes at der samtidig opns en hjere grad af dyrevelfrd i virksomheder , som inden for Den Europiske Union er konomisk levedygtige .
Det kan aldrig betyde en fremgangsmde , som indebrer , at alle fjerkravlere i EU skal g over til produktion af skrabeg . Selvom denne metode yderligere vinder i betydning .
Men det m fortsat vre et alternativ , hvor dyrene holdes i strkt forbedrede bure .
Eksperimenter med sdanne systemer viser , at velfrdssituationen forbedres betydeligt .
Derom skal Den Videnskabelige Veterinrkomit ligeledes afgive en udtalelse , eftersom der skal ses p andre aspekter ssom miljaspekter og fjerkravlernes arbejdsvilkr .
Hvis man vil have startet sdanne strkt forbedrede systemer p kort sigt , s skal man gre opdrt af glggende hner i de traditionelle glgningsbure dyrere ved at forge det foreskrevne antal kvadratcentimeter pr. dyr betydeligt .
<P>
Uanset hvilken af disse to produktionsmder den europiske fjerkravler i de kommende r vlger p grund af overvejelser vedrrende rlig konkurrence , skal man derfor fuldt ud inddrage ogs produktionsomstndighederne for de g , som indfres , friske eller i form af ggeprodukter , i vurderingen .
I hvert fald skal man undlade enhver trussel om fuldstndigt at forbyde hele systemet med opdrt ogs i strkt forbedrede bure fra en bestemt dato .
<P>
Flertallet i PPE-gruppen vil derfor sttte holdningen i Kindermann-betnkningen .
Vi gr dette med stor tak til ordfreren .
Vi har i hj grad psknnet hans sagkyndige ledelse i forbindelse med behandlingen af dette emne .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at give hr . Kindermann en kompliment for hans betnkning og hele det arbejde , som han har gjort .
Jeg mener , at han har udarbejdet en god betnkning .
<P>
Den Liberale Gruppe er for det frste af den opfattelse , at det i dette tilflde ikke m dreje sig om et direktiv , men om en forordning .
Vi synes , at det er meget vigtigt , at dette forslag gennemfres i samme omfang i alle Den Europiske Unions lande .
Det m ikke vre sdan , at visse lande er for langt bagefter .
Det er sledes et meget vigtigt argument for Den Liberale Gruppe .
<P>
Jeg m sige Dem , hr. formand , at jeg i de seneste uger sjldent har modtaget s megen post som om dette emne .
Min gruppe har i revis vret tilhnger af , at forbrugerne bestemmer , hvad de vil spise , og hvis de vil have g , som kommer fra bure med strre areal , s gr vi strkt ind for det .
Vi sttter sledes ogs i denne henseende i store trk Kindermann-betnkningen om en forgelse fra i jeblikket 450 cm2 til 800 cm2 .
<P>
Vi synes , at der i mellemtiden skal foretages s mange undersgelser som muligt af alternative systemer .
Vi ser derfor med srdeles stor interesse frem til Kommissionens rapporter herom .
<P>
Der er n ting , der nager os .
En vigtig eksportr til Europa , USA , har burarealer for glggende hner p 350 cm2 .
Der er i Amerika ikke en hane , der galer af den grund .
Det er naturligvis fuldstndig urlig konkurrence , at disse i henhold til de nye WTO-regler skulle kunne importeres fuldstndig frit , og vi vil derfor strkt tilrde Kommissionen at tage dette punkt op i diskussionerne i Verdenshandelsorganisationen .
Vi m have ens konkurrencevilkr .
Vi er strke tilhngere af obligatorisk mrkning .
Kunden m kunne vlge .
Vi vil hbe , at de gr njagtigt , som de skriver til os .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til hr . Watts ' ndringsforslag om at forbyde alle burhns i 2009 sige , at min gruppe vil stemme forskelligt derom .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , et bur er ikke et sted at leve .
Det ndrer hr . Kindermanns engagerede betnkning nok heller ikke noget ved , for han bringer det ikke videre end til at forbedre burene og endda frst om 10 r .
Men vi vil slet ikke have hnsehold i bure , og derfor hber jeg , at hr . Graefe zu Baringdorfs ndringsforslag bliver vedtaget i morgen , for s lnge vi kun betragter dyr som en vare med en udlbsdato , der skal levere os s billige produkter som muligt , s lnge nr vi heller ikke frem til at holde dyr , s de kan leve i overensstemmelse med deres art .
Vi bliver omsider ndt til at overveje , om vi ikke skal anse dyr for det , de er , nemlig levende vsener , og ikke for en vare , som vi kan benytte efter behag og s kassere .
<P>
Derfor anmoder jeg kollegerne om at stemme for vores ndringsforslag i morgen .
Det ville ogs i hj grad vre til gavn for forbrugerne , for det ville fremme sundheden .
Kun hvis vi holder dyr , s de kan leve i overensstemmelse med deres art , kan dyrene levere sunde produkter .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil frst gerne lyknske ordfreren med hans betnkning .
Det er et emne , der bekymrer mange mennesker meget .
Det er yderst vanskeligt at n frem til den forndne balance mellem alle de pgldende elementer , og ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er lige njagtig s gode , som vi kan gre dem lige nu .
Jeg ved , at der er nogen , der gerne ville g endnu lngere og meget hurtigere .
Men jeg mener ikke , at vi befinder os i den rigtige situation til at gre det lige nu .
P langt sigt m vi g efter at n det yderste .
Det kan kun ske i samarbejde med industrien .
<P>
Vi m sikre , at industrien befinder sig i en gunstig situation , hvor den er forberedt p disse nye forordninger m.m. , der vil blive krvet i fremtiden , og som er ekstremt dyre at indfre og gennemfre .
Industrien er ikke for nrvrende i stand til at tage den udfordring op , som den str over for .
Avancen er lille .
Jeg vil sttte ndringsforslaget om at yde sttte til modernisering , men uden ekspansion gennem gede antal fugle inden for industrien .
<P>
Nr vi bebyrder vores industri med ekstra omkostninger , m vi ogs vre meget bevidste om , at andre producenter p verdensmarkedet ikke har de samme kriterier eller pres .
Det har vi oplevet i svineindustrien , oksekdsindustrien og mlkeindustrien .
Jeg ved , at dette er en af mine kpheste , men jeg er fast overbevist om , at vi , hvis vi i Den Europiske Union vil til at faststte sdanne strenge kriterier og binde vores producenters hnder s fast , ikke m tillade import til Den Euorpiske Union af varer , der ikke lever op til de kriterier , som vi forventes at producere under .
Det m vre lsningen .
<P>
Jeg anmoder indtrngende kommissren om at st fast bag producenterne i Den Europiske Union , for selvom vi vil reagere over for ham , og producenterne vil reagere over for ham , m han beskytte dem over for verden , nr den forsger at overtage vores markeder .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gr ind for , at det bringes til ophr , at glggende hner holdes i bure .
Naturligvis bifalder jeg ogs Kommissionens initiativ til at forbedre og udarbejde et nyt direktiv , men det er ikke tilstrkkeligt .
Den nuvrende mde at holde hns i bure p er jo selv efter Den Videnskabelige Veterinrkomits mening en srlig problematisk form for dyrehold .
Jeg anser det for en srlig grusom form for dyrehold , der skal afskaffes s hurtigt som muligt .
<P>
Naturligvis er siddepinde , stvbade og reder en forbedring , men fremkalder vi ikke dermed igen investeringer fra producenternes side , som s meget snart igen drages i tvivl ?
For stadig flere forbrugere i hele Europa krver et generelt forbud mod dyrehold i bure .
Det kommer , sprgsmlet er kun hvornr .
<P>
250 millioner hner i traditionelle bure , kun 8 millioner holdes p friland .
Det kan vi nok ikke ndre fra den ene dag til den anden , men mske alligevel p otte , ni eller 10 r , og der er ndringsforslag fra Michl Ebner , fra Mr . Watts og fra hr .
Graefe zu Baringdorf som alle gr i den retning ! Europas landmnd har jord nok til omstillingen , og de ekstra arbejdspladser fr vi nok besat !
Det kan heller ikke vre sundt at holde hner i store enheder af bure .
De stakkels hner dr som regel efter et r , lngere kan de ikke klare det , mens en normal suppehne i reglen lever i en 4-5 r .
<P>
Kommissionen anslr , at merudgiften for forbrugeren bliver p to euro pr. person om ret - og ogs her siger jeg Kommissionen tak - hvis hner skal holdes , s de kan leve i overensstemmelse med deres art .
Ingen , der n gang har set en hnsefarm , spiser g i lang tid derefter !
Den oplyste , informerede forbruger vil imidlertid gerne betale lidt mere og nsker - og ogs her vil jeg igen citere Kommissionen - at hnsehold i bure bringes til ophr .
Jeg anmoder Dem om i morgen at stemme for ndringsforslag 52 , 62 og 67 .
Deres bldkogte g om morgenen vil s smage Dem alle noget bedre !
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at den nuvrende lovgivning om glggende hner gr tilbage til 1988 , og at den skulle have vret revideret i 1993 .
Denne forhandling finder sledes sted med mindst fem rs forsinkelse , men den af Kommissionen foreslede revision , som bde skulle sikre dyrenes velfrd og produktets kvalitet , er ikke helt tilfredsstillende .
Man skal huske den utrolige tankegang , der ligger bag opdrttet af glggende hner i massevis , nemlig at dyrene ikke lngere betragtes som levende vsener , men som ting og som industrielle produktionsmaskiner , der bliver brugt ligesom p et samlebnd .
Desvrre bliver 93 % af ggene i Europa fremstillet p denne mde , men forbrugerne ved ikke , at de g , de kber , kommer fra gfabrikker , hvor hnernes holdes i snvre bure , der stables oven p hinanden til op til 10 etager som i en slags koncentrationslejr .
I hvert bur er der fire-fem hns , der hverken kan strkke vingerne , skrabe i jorden eller gre noget som helst af det , som er typisk for deres naturlige adfrd .
<P>
Problemet bliver dog ikke lst ved at give dem et par kvadratcentimeter mere .
De Grnne opfordrer derfor alle kollegerne til at godkende de ndringsforslag , der tager sigte p at afskaffe burene i lbet af de kommende r , og som foreslr opdrt p jord med en tthed , der er i overensstemmelse med dyrenes natur . Dette er i vrigt en bestemmelse , som allerede glder i Schweiz .
<P>
Endelig gentager vi anmodningen til Kommissionen om snarest muligt at gre det obligatorisk at mrke ggene , s forbrugeren kan se , hvordan de glggende hner er blevet opdrttet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg finder det dybt forstemmende , at dyrevelfrd kun tages virkelig alvorligt i dette Parlament , nr det drejer sig om rvesakse eller slfangst , og nr det er oprindelige folkeslag , der skal betale prisen med deres velfrd , som i visse tilflde er endnu ringere end dyrenes .
70 ndringsforslag til en betnkning om hns , hvor glggende hners vilkr isr sges forbedret ved at stille krav om mere plads og stimuli .
Temmelig ulogisk , nr det , der srlig forstyrrer hnsenes velfrd , er , at de ikke kan udfolde deres srlige og naturlige frglgningsbehov .
Det vil netop ikke ndres af at give hnsene mere plads , men vil i stedet vre med til at legitimere tilstanden mange r frem .
Vi br vre mere ambitise end det .
Man br naturligvis p sigt forbyde glgningsbure .
For at mindske ulemperne for gproducenterne mest muligt kunne man udbetale prmier ved omlgning og overgangen til alternative produktionssystemer .
Hverken Kommissionens papir eller Kindermanns betnkning indeholder forslag om et sdant forbud .
Jeg kan derfor kun opfordre til at sttte de ndringsforslag , der sger at opn dette .
<P>
Hvis EU i de kommende WTO-forhandlinger nsker at gre sig til talsmand for at inddrage dyrevelfrden i verdenshandlen , vil et hjemligt forbud mod glgningsbure ungteligt styrke trovrdigheden og dermed EU ' s forhandlingsposition .
Som den nstbedste lsning skal Kommissionens forslag om en obligatorisk mrkning af det anvendte produktionssystem hilses velkomment .
Alt tyder p , at rigtig mange forbrugere er villige til at betale en merpris og vlge alternativt producerede g .
Men det er kun muligt , hvis markedet er gennemskueligt .
F.eks. forvirrer betegnelsen  friske g  .
Alle g burde vre friske .
Desuden stammer disse g ikke fra fritgende hns , som nogle mske kunne fristes til at tro .
I Danmark har man for nylig indfrt en sdan mrkning af produktionsformen , og der skete et markant skift i forbrugervalget , da det tydeligt kom til at fremg , hvilke g der var fra burhns .
Den politiske forbruger er i al almindelighed langt mere ansvarsbevidst end politikerne .
Udvalgets forslag om , at mrkning ogs skal inkludere gprodukter , vil vre et godt skridt i retning af bedre forbrugeroplysning , ligesom forslaget om , at de nye minimumskrav ogs skal glde for importen fra tredjelande , br stttes .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , mine damer og herrer , det drejer sig ikke om at forbedre burdriften , vi er ndt til at forbyde burdriften .
Hvis man laver en opgrelse over burdriften generelt , vil man for det frste se , at den skader biodiversiteten , for det andet , at den skader beskftigelsen i almindelighed og beskftigelsen p landet i srdeleshed , og for det tredje , at den er et sandt helvede p jorden for disse martyragtige dyr .
<P>
For mit eget vedkommende kan jeg ikke acceptere , at milliarder af hner tilbringer deres stakkels liv p en plads , der er mindre end en skotjsske , og ydermere , at man klipper deres nb af , at deres afkalkede skelet brkker flere steder , og at de brnder sig p kler og mave p grund af ammoniakken fra deres ekskrementer .
Hvordan kan man tale om kvalitet efter dt ?
Og sluttelig samles de glggende hner , nr de er ved at vre et r gamle og deres produktion gr ned , under skandalse forhold og stuves sammen til deres sidste rejse .
Nr de nr frem til slagteriet , har hver tredje hne brkket benene .
Ligesom serne gr deres triste tilstand det ikke muligt at slge deres kd , ikke en gang i stykker .
De ender som fyld i ravioli eller som bouillonterninger .
<P>
Der er ogs et fjerde aspekt , som br vre afgrende i denne sag , og som , i og med vi er s priviligerede at bo i et intelligent konomisk og socialt samfund , br ende med et totalt og definitivt forbud mod denne form for opdrt .
Dette fjerde aspekt er forbrugernes sundhed .
Der er tale om dyr , som er uden smag eller konsistens , men som isr er fyldt med hormoner , omend det kun skulle vre naturlige hormoner fremkaldt af dyrets stress , og med antibiotika . Misbrugen af antibiotika har gennem et tilvnningsfnomen i hj grad medvirket til at gre mennesker immune over for medicinske antibiotika , som er afledt af penicilin .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det er i dag klart , at disse fordmte metoder og de gigantiske produktioner i almindelighed ikke tjener hverken forbrugerne , som har ret til at forvente noget andet end delagte nringsmidler , der er fulde af vand og medikamenter , eller producenterne , som ser deres priser falde med den risiko for at g fallit , som dt medfrer , og det tjener selvflgelig heller ikke dyrene , som er de frste ofre .
<P>
Lsningen er tydelig , men den gr mod de store multinationale virksomheders interesser .
Vi er ndt til at give fortrinsret til det , der er sundt , skaber arbejdspladser , og som kan forventes at genoplive landdistrikterne , kort sagt alt det , der er modsat kdfabrikkerne .
Det , som vi har behov for , det er friluftsbedrifter og hner , der gr frit omkring p grs og grus .
Det , som vi har behov for , det er kvalitetsprodukter , som nok er et par euro dyrere om ret pr. indbygger i forretningerne , men som til gengld reducerer vores sociale byrder og medicinudgifter .
<P>
Til sidst , lad os ikke glemme , at noget af det vigtigste i denne type sager , det er simpelthen landbefolkningens fremtid .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger ,  der hrer et g med  lyder et reklameslogan i Nederlandene .
For mange europere er et g en krkommen del af mltidet .
Men de begynder i stadig hjere grad at sprge sig selv , under hvilke omstndigheder disse g er produceret .
Dyrevrnsorganisationer har bragt det frem i lyset .
Tusinder af burhns , som ikke kan rre sig i jernbure , giver et chokerende billede .
<P>
Desvrre viser det sig , at forbrugerne nppe tilpasser deres kbeadfrd til deres indvendinger .
En ringe merpris for mere dyrevenligt producerede g frer til , at mange alligevel kber ggene fra glgningsbure .
I vores forholdsvis velstende Europa er det s meget desto mere bemrkelsesvrdigt , fordi prisen p g i de seneste rtier nppe er steget , og de er sledes faktisk blevet stadig billigere .
For n euro fr man 10 g . En pris pr. vgtenhed , som ikke mange fdevarer kan komme i nrheden af .
Denne srdeles lave pris er kun mulig p grund af masseproduktion p minimale arealer .
Jeg er overbevist om , at det konomiske motiv her har taget overhnd .
Dyr er en del af Guds skabelse , og selvom de er underordnet mennesket , fortjener de et liv i henhold til deres natur .
<P>
Allerede i 1996 rapporterede Den Videnskabelige Veterinrkomit om glggende hners velfrd .
P grundlag heraf foreslr Kommissionen nu nye minimumsnormer .
Jeg er enig med ordfreren i , at dette forslag er et skridt i den rigtige retning , men heller ikke mere end det .
glgningsbure skal afskaffes . Jo hurtigere desto bedre .
<P>
Kommissionen foreslr en lang overgangsperiode , sledes at eksisterende glgningsbure fortsat kan vre i brug de nste 10 r .
Alligevel foreligger der ndringsforslag med henblik p at forlnge denne periode og endda i yderligere to r at tillade , at nye glgningsbure tages i brug .
Eftersom producenter i revis har vidst , at der kommer nye normer , synes jeg , at det er en uheldig indrmmelse .
<P>
Import fra lande med endnu mindre dyrevrdige systemer m ikke fre til konkurrenceforstyrrelse .
Producenter , som gr over til dyrevenlige systemer , m ikke undglde finansielt herfor .
Det er et sprgsml om civilisation at afskaffe glgningsbure .
Vi m ogs undg , at de efter at vre afskaffet i Den Europiske Union opbygges igen i lande udenfor .
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om i forbindelse med midtvejsrapporten ogs at undersge muligheden for en ordning for afskaffelse af glgningsbure knyttet til sttte til produktionssystemer , som behandler dyrene med respekt .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , ogs jeg beklager meget , at hverken Kommissionens dokument eller hr . Kindermanns betnkning foreslr , at det bringes til ophr at holde glggende hner i bure .
S lnge der anvendes bure , ogs selvom de gres strre og skal vre forsynet med en siddepind , kan man virkelig ikke sige , at dyrene holdes , s de kan leve i overensstemmelse med deres art .
Europa-Parlamentet br bevise , at det i sprgsml om dyrebeskyttelse ikke vil indg halvhjertede kompromiser og stemme for de ndringsforslag , der gr ind for , at produktionssystemet med bure afskaffes .
<P>
Den kendsgerning , at 93 % af de g , der produceres til forbrug i EU , stammer fra burhns , m ikke vre en hindring for , at denne forsmdelige form for dyrplageri over for masser af dyr afskaffes .
Det tal er da snarere et bevis p , at de europiske forbrugere er utilstrkkeligt oplyste om dyrebeskyttelse og tillige om produktkvalitet .
<SPEAKER ID=219 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Kindermann hjerteligt for hans srdeles kompetente og udfrlige betnkning .
Jeg noterer med tilfredshed , at Parlamentets grundindstilling til beskyttelse af glggende hner i forskellige produktionssystemer er lig med Kommissionens .
<P>
Hvilket ml flger Kommissionen med det forslag til forordning , der forhandles om i dag ?
For det frste drejer det sig om en effektiv forbedring af glggende hners velfrd p basis af videnskabelige erkendelser .
Den nuvrende mde at holde burhns p kan absolut forbedres eller skiftes ud .
For det andet skal det med henblik p at lette overgangen til produktionssystemer , som i hjere grad lever op til glggende hners basale behov , pses , at mindstekravene medfrer sammenlignelige produktionsudgifter for de forskellige alternative mder at holde hns p samt bedre forhold for burhns .
<P>
Acceptable mder at holde hns p er hnsehold uden bure og skaldte stimulusberigede bure .
Af stimuli skal der ikke kun vre siddepinde , som det her er blevet nvnt , men ogs og navnlig redepladser og arealer , hvor hnsene kan flokkes .
For det tredje er der for eksisterende produktionsformer fastsat en overgangsperiode p 10 r , men ny- eller ombyggede produktionssystemer skal omgende tilpasses de nye normer .
<P>
For det fjerde er det fastsat , at direktivet skal revideres efter syv rs forlb , s der kan tages hensyn til yderligere videnskabelige erkendelser .
Mrkningen af ggene bliver obligatorisk .
Jeg vil nu tage stilling til de ndringsforslag , der er stillet .
Aspekterne arbejde , milj , sundhed og konomi har Kommissionen taget hensyn til ved udarbejdelsen af sit forslag .
ndringsforslag 1 er derfor i overensstemmelse med Kommissionens koncept og kan accepteres .
Det glder imidlertid ikke ndringsforslag 20 , 21 , 45 , 51 og 61 .
ndringsforslag 10 indebrer en redaktionel forbedring og tjener til bedre beskyttelse af fjerkr .
Dette ndringsforslag kan derfor ligeledes accpeteres .
<P>
Selvom kommissionsforslaget gr ud p det samme som det ndringsforslag 13 , Parlamentet har stillet , kan det ligeledes accepteres , da det bidrager til at gre det mere forsteligt .
ndringsforslag 15 er acceptabelt , da bestemmelserne i kommissionsforslaget om anordninger til drikkevand og foder vedrrer bure .
I andre produktionssystemer end hnsehold i bure kan det krvede areal pr. hne imidlertid reduceres .
Det er absolut acceptabelt , at der skelnes mellem hnsehold i bure i t plan og produktionssystemer med flere etager .
Derfor kan ndringsforslag 16-19 accepteres .
<P>
ndringsforslag 22 , 23 og 29 kan ligeledes accepteres .
Der er her tale om forbedringer af kommissionsforslaget .
De vrige ndringsforslag kan Kommissionen ikke accpetere af flgende grunde : ndringsforslag 2 , 37 , stk . 3 , og 36 , 42 , 59 , 69 og 70 er ikke i overensstemmelse med fllesskabspolitikken .
Hvad angr ndringsforslag 5 , 38 og 55 , tillader de gldende WTO-bestemmelser ikke , at Fllesskabet benytter bestemmelser om dyrebeskyttelse til regulering af handlen .
Men som De ved , undersger Kommissionen muligheden for at f indfrt bestemmelser om dyrebeskyttelse som nye bestemmelser i WTO ' s handelsbestemmelser under den kommende WTO-forhandlingsrunde .
<P>
ndringsforslag 4 , 54 , 57 og 68 er overfldige for det foreliggende forslag .
ndringsforslag 6 , 12 , 43 , 44 , 45 , 51 , 58 , 63 , 64 og 65 er uden videnskabeligt grundlag , og vi er ndt til at udarbejde vores forslag p et videnskabeligt grundlag .
ndringsforslag 8 hnger sammen med ndringsforslag 24-28 og dernst 30 , 32 og 33 .
Disse ndringsforslag udgr i lighed med ndringsforslag 9 , 14 , 46 , 49 og 56 ikke nogen forbedring og kan derfor ikke accepteres .
I forbindelse med ndringsforslag 7 er der benbart tale om et sprogligt problem , for dette ndringsforslag svarer nje til den engelske ordlyd af kommissionsforslaget .
<P>
ndringsforslag 50 , 52 , 60 , 62 , 66 og 67 kommer efter Kommissionens mening for tidligt , mens omvendt drftelsen af den sag , de omhandler , endnu ikke er afsluttet .
Det er derfor tilrdeligt at skubbe tidspunktet for direktivets ikrafttrdelse bagud .
Af denne grund kan s imidlertid ndringsforslag 11 og de dermed sammenhngende ndringsforslag 31 , 34 , 35 , 39 , 40 , 41 , 47 og 48 absolut accepteres .
Endelig er jeg enig i , at et direktiv er at foretrkke for en forordning , og derfor kan jeg heller ikke acceptere ndringsforslag 53 .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 00.15
