<CHAPTER ID=1>
Afstemning
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , i overensstemmelse med det , vi netop har stemt om i forbindelse med disse punkter , sttter vi ordlyden  overvgningsmekanismer  i bde punkt 13 og 14 snarere end ordene  europisk overvgningsplatform  .
Jeg vil gerne , med Parlamentets sttte , fremstte en mundtlig ndring til ndringsforslag 6 fra PPE-gruppen . Vi accepterer det i sin helhed , men ordet  international  tages ud efter aftale med deres gruppe .
<P>
Punkt 24
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , som svar p mishagsytringerne var det ikke mit nske at fremstte et mundtlig ndringsforslag , men vi er net frem til et kompromis , og det ser ud til at holde , for s vidt angr afstemningen her til morgen .
<P>
Punkt 24 har vret rsag til megen diskussion blandt de politiske grupper .
Det er lykkedes os at n frem til et kompromis om kun en lille del af dette punkt .
Jeg vil gerne omhyggeligt lse den en smule ndrede ordlyd op , for s vidt angr den frste linje .
Den er meget kort .
Den lyder :  anmoder Det Europiske Rd om at afklare omfanget af Bruxelles-konventionen af 1968  .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Wolf fr ordet for at gre indsigelse mod det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg gr indsigelse , da dette ndrer dette punkts betydning , og jeg mener ikke , at vi br gre det mundtligt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Wolf , De har fuldt ud ret til at gre indsigelse , men for at den kan gres gldende , er det ndvendigt , at 12 parlamentsmedlemmer sttter Dem .
Det vil med andre ord sige , at hvis der er 12 parlamentsmedlemmer , som sttter Dem , vil ndringsforslaget blive forkastet .
Ellers vedtages det .
<P>
Det mundtlige ndringsforslag forkastedes , da det konstateredes , at flere end 12 parlamentsmedlemmer stttede hr . Wolfs forslag
<P>
ndringsforslag 23
<SPEAKER ID=6 NAME="Howitt">
Hr. formand , der er to elementer i dette ndringsforslag fra UPE-gruppen .
Det frste er at slette fem ord , og jeg er som ordfrer imod en sdan slettelse .
Det andet ndringsforslag er at indstte ordene  OECD ' s komit for internationale investeringer og multinationale selskaber  senere .
Det er den anden del , som jeg rder Parlamentet at stemme for .
Det er ikke hele frste afsnit , kun slettelsen af de fem ord , som jeg er imod .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg forstr , at de fem ord p engelsk er 11 ord i den spanske udgave .
Det er under alle omstndigheder et rent sprogligt problem .
<P>
Munterhed
<P>
Mine damer og herrer , i dette tilflde sejrer spanierne med 11 mod 5 .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tillad mig , at jeg lyknsker hr . Howitt , og jeg vil endnu en gang takke Dem alle for Deres samarbejde i denne komplicerede afstemning .
<SPEAKER ID=9 NAME="Delcroix">
Alle er klar over , at udviklingslandene er fattige .
De 15 rigeste mennesker i verden ejer tilsammen en formue , der er strre end Afrikas fattige landes samlede BNP .
Imidlertid er der stor fare for , at underudviklingen i den tredje verden vil vare ved , og endda at den vil forvrres .
Priserne p rstoffer falder uafbrudt , og der er ingen udsigt til , at de vil stige igen , eftersom man i stadig hjere grad kan fremstille kunstige stoffer , der kan erstatte rstofferne .
Men udviklingslandenes konomi er hovedsageligt baseret p salg af disse rstoffer .
Samtidig sakker disse lande mere og mere bag ud med hensyn til undervisning og teknologisk fremskridt .
<P>
Som en kontrast til disse nedslende udsigter ser man store multinationale selskaber fusionere , hvoraf nogle har et budget , der er strre end f.eks. Danmarks og strigs budgetter .
Sammen kontrollerer de 70 % af verdenshandlen .
Partierne , fagforeningerne og de uafhngige medier , der fungerer som en modstandsstyrke , forholder sig i stadig hjere grad passive , og dette medfrer en udbredt flelse i offentligheden af magteslshed .
<P>
Over for den tilstand verden befinder sig i og over for koncentrationen af konomien er nogle fristet til at give op , fordi de ikke kan foresl et realistisk alternativ .
Men verden kan altid ndres , og det vrste , man kan gre , er at fortvivle og give op .
Mennesket har for frste gang i historien net et udviklingsstadium , hvor der er mad nok til alle , og hvor alle kan f tag over hovedet , lgehjlp og undervisning . Det ville vre nok , hvis man blot anvendte nogle f procent af verdensbudgettet til dette forml .
<P>
Hele denne elendighed er alts ikke skbnebestemt , og det glder mig at se betnkninger , der viser dette , som Richard Howitts betnkning , der vil regulere markedslovene .
I det frste punkt i forslaget til beslutning understreges det , at  EU ...
og europiske virksomheder ...
kan spille en afgrende rolle i den bredygtige sociale og konomiske udvikling p verdensplan  .
<P>
Efter erfaringen med de europiske virksomhedsudvalg , der blev oprettet uden faststtelse af sanktioner i tilflde af overtrdelse af reglerne , hvilket frte til , at visse multinationale europiske selskaber ikke tog reglerne alvorligt , er jeg tilhnger af den tresidede aktion , der er foreslet her .
For det frste at faststte en europisk ramme , der skal styre virksomhedsoperationerne p verdensplan samt en adfrdkodeks , der faststter internationale minimumsnormer , som skal sikre overholdelsen af menneskerettighederne , minoriteters og naturfolks rettigheder , arbejdsbetingelser , respekten for miljet samt bekmpelse af korruption .
For det andet en uafhngig  europisk overvgningsplatform  , der skal srge for gennemfrelsen af denne adfrdskodeks og kontrollere , at de aktiviteter , der anvendes i modtagerlandene er socialt og miljmssigt bredygtige .
For det tredje retsforflgelse af de virksomheder , der ikke overholder forpligtelserne .
<P>
Denne diskussion forekommer mig fuldt ud berettiget .
Det er stadig ndvendigt , at Unionen handler med henblik p at ivrkstte en sdan adfrdskodeks og med henblik p at ivrkstte effektive overvgningsmekanismer gennem aftaler i Den Internationale Arbejdsorganisation ( ILO ) og Organisationen for konomisk Samarbejde og Udvikling ( OECD ) , og at der trder sanktioner i kraft i tilflde af overtrdelse .
Det er den politiske verden og den offentlige mening , der , navnlig med hjlp fra ngo ' erne , skal vinde denne kamp .
<SPEAKER ID=10 NAME="Deprez">
Den Europiske Union er den strste donor af udviklingssttte . De europiske virksomheder er de strste direkte investorer i udviklingslandene .
Som ordfreren siger , kan den europiske holdning alts vise sig afgrende med hensyn til en konomisk og socialt bredygtig udvikling p verdensplan .
<P>
Jeg er personligt overbevist om , at en ordentlig socialpolitik ndvendigvis m baseres p velfrd , som kun er mulig gennem en konomisk stttet udvikling .
Jeg er ligeledes overbevist om , at et konomisk opsving baseret p social uretfrdighed ikke kan vare ved .
<P>
Set i dette perspektiv skal Europa-Parlamentet godkende og sttte de frivillige initiativer , der er taget som supplement til internationale regler og til de forpligtelser , de nationale myndigheder har indget , med henblik p at fremme adfrdkodekser - for s vidt som disse er udarbejdet af alle berrte parter , og at de overvges og kontrolleres p en effektiv og uafhngig mde .
<P>
Iden om udarbejdelsen af en adfrdkodeks , der skal tjene som forbillede , og som genoptager de eksisterende nationale minimumsnormer og ivrksttelsen af et europisk observatorium , der har til opgave at kontrollere om disse overholdes , br stttes p betingelse af , at dette observatorium handler i tt samarbejde med alle parter , og at det ikke p et senere tidspunkt bliver et instrument , der bruges som en veludviklet form for protektionisme mod de varer og tjenesteydelser , der produceres i udviklingslandene .
<P>
Endelig er en retsforflgelse af virksomheder , der ikke opfylder deres forpligtelser i et udviklingsland , i det medlemsland , hvor virksomheden har sit hovedsde , samt udarbejdelsen af en lovgivning , der gr det muligt at retsforflge de multinationale virksomheder ved de europiske domstole , to tiltalende ider .
<P>
Dog skal de overvejes nje , for de kan ogs , hvis man ikke passer p , fordrejes fra den oprindelige mlstning til protektionistiske forml .
<SPEAKER ID=11 NAME="Souchet">

Jeg har stemt mod Howitt-betnkningen , selvom intentionerne i betnkningen er glimrende : at faststte minimumsnormer for arbejde , der er gldende i forbindelse med handlen med udviklingslandene . Men den metode , der nvnes , er ulogisk og farlig , idet den begrnser et sprgsml , der i virkeligheden vedrrer hele verden , til Europa .
<P>
Disse adfrdskodekser skal forhandles p verdensplan og skal fre til en obligatorisk bestemmelse , der skal glde i lige hj grad for alle virksomheder , bde i tredjelande og i Unionen .
Ellers vil vi uundgeligt ende med delvise og valgfrie foranstaltninger .
Men det er dels op til os at srge omhyggeligt for , at de allerede eksisterende internationale regler , navnlig inden for rammerne af ILO , gennemfres effektivt af alle , og dels at udvikle WTO ' s regler p en sdan mde , at der i reglerne ogs tages hensyn til det vigtige sprgsml om social dumping samt i vrigt sprgsmlet om miljmssig dumping .
<P>
Dette er medlemsstaternes og Kommissionens direkte ansvar .
Europa-Parlamentet fremmer ikke debatten , nrmest tvrtimod , nr det njes med at strbe efter en dydighed , der kan give bagslag for de europiske virksomheder .
<CHAPTER ID=2>
Demokrati , retsstat og menneskerettigheder i EU / AVS
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0411 / 98 ) af Fernndez Martn for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om udfordringer i partnerskabet mellem Den Europiske Union og AVS-landene : demokratiets og retsstatens principper , menneskerettigheder og god regeringsfrelse ( KOM ( 98 ) 0146 - C4-0390 / 98 ) .
<P>
Jeg giver ordet til stedfortrderen for ordfreren , hr . Poms Ruiz .
<SPEAKER ID=13 NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , det er mig en stor re at fremlgge den glimrende betnkning , som Fernando Fernndez Martn har udarbejdet , og som strber efter at give forholdet mellem EU og AVS-staterne en ny impuls .
<P>
Indholdet i betnkningen er uden tvivl en politisk udfordring for vores fremtidige forhold til AVS-staterne , sledes som det klogt fremgr af titlen p det dokument , som Kommissionen har sendt til Parlamentet med henblik p forhandling og godkendelse .
<P>
Lom IV-konventionen indebar allerede en fornyelse ved i selve konventionsteksten at henvise til overholdelse og fremme af menneskerettigheder .
Under revisionen af Lom IV i 1995 indarbejdedes der en eksplicit henvisning til anerkendelse og overholdelse af de demokratiske principper i artikel 5 , retsstatens konsolidering og god regeringsfrelse i artikel 366 , stk .
2 , og i artikel 224 udvides og uddybes dette i samme retning .
Nu drejer det sig om , at vi ud over at fre en teoretisk debat om koncepter , der er fulde af gode hensigter , gr fremskridt i udarbejdelsen af konkrete foranstaltninger , som letter overgangen fra teori til praksis .
<P>
Vi m gre vores venner i AVS-landene klar over , at disse retningslinjer p en mde skal opfattes som et forsg p indgriben i anliggender , som hrer ind under deres kompetence , ansvar og suvernitet .
Jeg er ndt til at sige , at en stor del af de retningslinjer og foranstaltninger , som vi taler for i denne betnkning , ikke vil vre effektive , og deres virkninger vil vre lig nul , hvis de forskellige AVS-aktrer ikke selv ptager sig dem , hvilket isr glder AVS-landenes civile samfund , som er den endelige modtager af disse fordelagtige foranstaltninger .
<P>
Jeg m straks tilfje , at i nogle af de problematiske sager , som vi er ndt til at tage fat p som f.eks. korruption , br Unionen fre tilsyn og vedtage sanktionsforanstaltninger som eksempler , hvis overtrdelserne involverer fysiske eller juridiske personer eller europiske virksomheder .
Som en af de mest fremtrdende europiske tnkere i den sidste del af dette rhundrede har sagt , er korruptionen den krftsvulst , som underminerer demokratierne .
Ligegyldig hvordan korruptionen tager sig ud , munder den altid ud i et konomisk system , som favoriserer det jeblikkelige udbytte , egenmgtigheden og personlige interesser , og den er det modsatte billede af enhver id om gennemsigtighed , lighed og retsstat .
<P>
Siden betnkningerne af Martens og Rocard har Europa-Parlamentet krvet en ny politisk dimension i forbindelserne mellem Den Europiske Union og AVS-landene baseret p fremme af de demokratiske vrdier og respekten for menneskerettighederne .
I den forbindelse er uddannelse det vsentligste omrde for en politisk aktion , der sigter p at fremme styrkelsen af et strkt og sundt civilsamfund .
Det m kunne krves , at disse aktioner tager srligt hensyn til kvindens specifikke rolle og beskyttelsen af de mindreriges rettigheder .
Disse grupper er nogle gange underkastet nye former for indfdt slaveri , som er en ydmygelse og fornrmelse for den menneskelige vrdighed .
Styrkelsen af retsstaten og demokratiet br omfatte udviklingen af arbejdsbetingelserne for domstolene , politiet og militret og fremme hjlp til de kommunikationsmedier , som tjener mlet om en sand og uafhngig information fra statsmagten , samt styrke samfundet gennem foreningsdannelser og virksomheds- og fagorganisationer .
<P>
Vi er klar over , at disse mlstninger , som er ambitise uden dog af den grund at vre mindre hastende eller utopiske , ikke kan ns uden en dialog svel mellem EU og AVS-landene som mellem AVS-landene indbyrdes .
Denne dialog br vre s bred og intens som muligt og br omfatte alle de berrte emner og omrder .
Den br i vrigt ikke kun omfatte reprsentanter for hver stat , men ogs isr medlemmer og organisationer fra den politiske opposition , reprsentanter for den lovgivende og den dmmende magt samt reprsentanter for det civile samfund og ikkestatslige organisationer .
I denne sammenhng sttter vi en styrkelse af rollen som privilegeret forum for udviklingen af en sdan dialog for Den Paritetiske Forsamling for Konventionen ( AVS / EU ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , den forelagte meddelelse fra Kommissionen om sttten fra EU til fremme af demokratiet , opbygning og opretholdelse af retsstaten og respekt for menneskerettighederne og god regeringsfrelse i AVS-landene , er en god ting . Det er et godt initiativ fra Kommissionen .
Det er Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggenders mening , som jeg har fet lov til at fremstte en udtalelse om i Udvalget om Udviklingssamarbejde .
<P>
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har dog nogle bemrkninger , som er udarbejdet i ndringsforslagene . Det er ijnefaldende , at der i meddelelsen ikke tages tilstrkkeligt hensyn til den eksisterende og ogs enestende EU-AVS-struktur , som gennem EU-AVS-rdet og EU-AVS-forsamlingen kan bruges fuldt ud til at ptale sprgsml om menneskerettigheder , demokrati og god regeringsfrelse over for hinanden .
I stedet for at oprette for mange nye strukturer er det bedre at bruge isr de eksisterende strukturer s godt som muligt .
<P>
En anden bemrkning er , at hvis der i et bestemt AVS-land er tale om krnkelse af menneskerettighederne eller en skadelig mangel p god regeringsfrelse og demokrati , har EU-AVS-forsamlingen mulighed for at sende delegationer , lave rapporter og drfte disse rapporter i forsamlingen og trffe foranstaltninger .
I stedet for at lave for mange embedsmandsrapporter er det bedre altid frst at gre brug af forsamlingen og s ogs intensivere denne fremgangsmde .
Derved undgs dobbelt arbejde , og det understreger med det samme den politiske henvendelse i stedet for den embedsmssige , hvilket generelt er mere effektivt .
<P>
En tredje bemrkning er , at de fleste AVS-lande har underskrevet internationale aftaler om menneskerettigheder og demokrati .
Det betyder , at de har pligt til regelmssigt at rapportere og evaluere disse rapporter i deres parlament .
Hvis Unionen vil foretage sig noget , mener vi , at der skal tages hensyn til deres eget ansvar .
<P>
Hr. formand , vi har fastlagt disse punkter i ndringsforslagene . De er overtaget af hr .
Fernndez Martn . Vi er tilfredse med hans betnkning , og vi hber , at Kommissionen giver et godt svar p betnkningen og vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=15 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , rodfstelsen af demokratiets og retsstatens fremherskende principper i udviklingslandene er blandt de store udfordringer i vores tidsalder .
Den materielle og menneskelige udvikling er kun mulig under forhold , hvor der hersker almen retssikkerhed og ligevrdige samfundsrettigheder .
<P>
konomisk foretagsomhed krver en klar lovgivning som sikkerhed .
Den Europiske Unions store opgave er at fremme demokratiseringen , respekten for menneskerettighederne og tilegnelsen af retsstatens principper .
Den har allerede tidligere fremmet dette arbejde og gr det fremover - der er ogs afsat penge til det i budgettet .
<P>
Rodfstelsen af demokratiet skal starte fra bunden .
Man m fremme fdsel og udvikling af politiske partier .
Man m sttte benhed , hderlighed og legalitet inden for forvaltningen .
Lokale principper og skikke er ofte en hmsko for udviklingen .
Korruption og favorisering af slgtninge er ganske udbredt og , hvad vrre er , i vid udstrkning bde accepteret og forstet .
Under disse forhold er det vanskeligt at anvende Den Europiske Unions midler , for ogs her kan der let opst misbrug .
Derfor er demokratiseringsprogrammernes realisering vanskelig og krver stor ansvarsflelse fra de pgldende embedsmnd .
<P>
Allerede under udarbejdelsen af sidste rs budget besluttede Parlamentet , at der burde oprettes en egen interinstitutionel arbejdsgruppe , hvori ogs Europa-Parlamentet skulle have en reprsentant , til at forvalte de midler , der var afsat til at f fremmet demokratiet , respekten for menneskerettighederne og udviklingen af retsstaten .
Denne arbejdsgruppes forml skulle vre at bist ved realiseringen af og opflgningen p programmerne .
Det ville da ogs vre nskeligt , om dette koordineringsarbejde snarest tog sin begyndelse .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Fernndez Martn for det kloge og fornuftige stykke arbejde , han har udfrt i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Hvad er det centrale punkt i Kommissionens meddelelse og i den parlamentariske betnkning , vi har til behandling ?
<P>
Det er blot konstateringen af , at demokratiet , stadfstelsen af en retsstat , overholdelsen og styrkelsen af menneskerettighederne , bekmpelsen af korruption og indfrelsen af god regeringsfrelse ikke bare er almengyldige principper og mlstninger , der naturligvis skal fremmes overalt , men at de ogs - og ikke mindst - er vsentlige betingelser for at kunne fre nogle sunde , fornuftige og reelle udviklingspolitikker .
<P>
Man nsker kort sagt ikke at  eksportere  nogle modeller til vores partnere i den tredje verden , navnlig AVS-landene , og det drejer sig ikke om at diktere de principper og praksiser , der er karakteristiske for de mest udviklede lande i verden .
Man nsker derimod at stadfste det , som efterhnden er blevet en objektiv konstatering , nemlig at demokrati og menneskerettigheder er det grundlag , som et moderne samfund kan udvikle sig ud fra , og ikke det endelige resultat af udviklingen .
<P>
Vi ved naturligvis godt , at der en tt sammenhng mellem demokrati og udvikling , men dette m aldrig bruges som en undskyldning for at retfrdiggre udemokratiske regimer og overtrdelser af de mest elementre menneskerettigheder , for at ngte retten til deltagelse i beslutningstagningen , eller for at tolerere almindeligt udbredt korruption osv .
<P>
Vi har i de seneste r vret vidner til , at der i mange AVS-lande er opstet uroligheder blandt civilbefolkningen , selvom disse uroligheder undertiden har vret modstningsfyldte . Civilbefolkningen krver omrder , garantier og regler ; den forlanger en omorganisering af magten , og den krver , at statsmagten retter sin indsats mod almenvellet og borgernes velfrd .
<P>
Det er p dette grundlag , at man ogs p det afrikanske kontinent er begyndt at ivrkstte nogle hidtil ukendte demokratiseringsprocesser .
<P>
Unionens indfaldsvinkel har udviklet sig meget gennem rene , og fra begyndelsen af 90 ' erne fik det demokratiske sprgsml med rette en central plads blandt mlstningerne for det samlede udviklingssamarbejde .
Det er naturligvis altid hensigtsmssigt at afpasse instrumenterne p de to vigtige typer af mulige foranstaltninger .
Det drejer sig frst og fremmest om den  negative diskrimination  , der gr det muligt at anvende sanktioner over for de lande , som krnker menneskerettighederne .
Denne diskrimination giver mulighed for at gribe aktivt ind , og den fr en sdan negativ adfrd til at blive dyr og til ikke at kunne betale sig .
Problemet er , at selvom denne foranstaltning er ndvendig , er det ofte ikke alle deltagerne i det internationale samarbejde med et land , der er enige om at deltage i denne , hvilket ofte gr en sdan foranstaltning forgves .
<P>
Efterhnden fremhver man dog med rette det ndvendige i  positive foranstaltninger  , det vil sige de foranstaltninger , som via et direkte samarbejde gr det muligt at skabe nogle betingelser , s de forpligtelser , der er omtalt i artikel 5 i Lom-konventionen , reelt bliver overholdt .
<P>
Da jeg er enig med hele indholdet i svel Kommissionens meddelelse som i betnkningen af hr . Fernndez Martn , vil jeg ikke komme ind p de forskellige initiativer , der foresls .
Jeg vil blot njes med at understrege det , som nsten uundgeligt risikerer at vre en udeladelse .
Vi skal nemlig sprge os selv , om de bestemmelser og procedurer , der foreskrives i den nuvrende Lom-konvention om entreprise , om tildelingen og forvaltningen af finansielle midler samt om overholdelsen af de oprindelige handelsregler ikke i visse tilflde risikerer at blive genstand for drlig administration og sgar korruption i nogle AVS-lande .
<P>
Lad mig sige det p en tydeligere mde : Problemet er , at mangelen p gennemsigtighed og kendskab til instrumenterne i konventionen , der giver en enorm magt til den nationale organisator i AVS-landene , uden tvivl kan give anledning til problemer med drlig administration eller misbrug af midlerne .
<P>
Jeg tror , at der er tale om et aspekt , som br tages omhyggeligt op , nr vi genforhandler om bestemmelserne for den kommende konvention .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren med hans enestende betnkning og med at vre tapper nok til at fremhve sprgsml som korruption og mangel p pluralisme i visse stater .
Vi er alle klar over , at mange udviklingslande er i alvorlige konomiske vanskeligheder , fordi korruptionen ger gldsproblemet .
<P>
Trist nok gr demokrati - eller mangelen p samme - hnd i hnd med korruption .
Efter at have brugt demokrati til at f magt nsker nogle ikke at opgive denne magt .
Derfor har vi brug for god regeringsfrelse svel som demokrati , hvis vi skal bekmpe korruptionen .
Hele strukturen i Lom-konventionen er baseret p demokrati , menneskerettigheder og god regeringsfrelse .
Jeg nsker at fortlle kommissren , at pne ord ikke er nok .
Vi kan ikke tvinge nationer til at efterleve disse principper , men vi kan tilskynde dem til det .
<P>
Udfaldet af en ny aftale efter r 2000 vil have langt strre politisk dimension , og vi er ndt til at insistere p politisk pluralisme i lande , der modtager bistand .
Det er op til de enkelte nationer at udvikle dette .
Som vores ordfrer siger , br der trffes foranstaltninger med henblik p at hjlpe de AVS-lande , der kmper for at opn demokrati .
Dette br hjlpes af regionalt samarbejde .
<P>
Det sttter jeg fuldstndigt , men vi skal finde den rette balance .
Et stigende antal ansgerlande ndrer deres forfatning p en sdan mde , at politisk pluralisme er umuligt , og oppositionspartier aldrig fr en chance for at komme til magten .
Det br vi ikke tolerere .
Hvilken tilskyndelse er der for ansvarlige nationer , der kmper for at holde sig inden for reglerne , hvis andre nationer , der lader hnt om reglerne om demokrati , fortsat modtager sttte ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil ogs gerne p min gruppes vegne tilslutte mig de rosende ord , der er blevet sagt om ordfreren Fernndez Martn , som jeg m sige har arbejdet usdvanligt hurtigt .
Det er faktisk en af de betnkninger , der er blevet udarbejdet p den korteste tid i lbet af Udvalget om Udvikling og Samarbejdes virke .
<P>
Det er et meget interessant billede , han tegner af forbindelserne mellem landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet og landene i Den Europiske Union .
Han fremhver med rette kraftigt overgangen fra en rent konomisk opfattelse til en opfattelse af samarbejdet , hvor der i stedet lgges stor vgt p menneskerettighederne , udviklingen i retning af et demokrati og hjlpen fra landene i Den Europiske Union til at skabe en retsstat i udviklingslandene , ud fra en betragtning , som ikke bare er formel , men som ogs og ikke mindst er vsentlig .
Vi m nemlig ikke glemme , at det at stadfste reglerne og principperne for de moderne vestlige forfatninger ikke er tilstrkkeligt til , at der automatisk bliver indfrt et demokrati , og at det at indfre et demokrati heller ikke er tiltrkkeligt til , at der automatisk bliver skabt nogle reelle udviklingsbetingelser .
<P>
I betnkningen af Fernndez Martn lgger man derfor ogs meget klogt vgt p de lokale srprg .
Vi m ikke tro , at vores institutionsmodeller er almengyldige , evige og indiskutable , og vi m heller ikke tro , at de ukritisk kan anvendes i nogle lande , hvis historie er meget forskellig fra vores .
n ting er dog sikker , nemlig at bekmpelsen af korruption , bedrageri og drlig regeringsfrelse skal vre strk , bde i Europa og i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne p vegne af min gruppes hilse bde Kommissionens initiativ og hr . Fernndez Martns betnkning velkommen .
Jeg nvner Kommissionens initiativ , fordi jeg betragter det som srdeles betimeligt .
P et tidspunkt , hvor fornyelsen af konventionen nrmer sig , tror jeg , at jeblikket er kommet til at tydeliggre , hvordan Den Europiske Union fortolker denne konventions indhold med hensyn til menneskerettigheder , demokrati , retsstat og god regeringsfrelse .
<P>
Kommissr Deus Pinheiro stillede for nogle mneder siden Parlamentet det provokerende sprgsml , om der ikke var behov for at overveje formen for det samarbejde , som EU har med AVS-landene , med udviklingslandene , srlig de lande , der har undertrykkende regimer , og hvor de grundlggende rettigheder ikke overholdes , med de lande , hvor korruption er en del af den kollektive dagligdag , og ikke mindst med dem , hvor konflikter kan betyde , at samarbejdsmidler ender med i stedet at blive brugt p krigsfrelse .
<P>
Det er imidlertid betryggende at konstatere , at mange AVS-lande i de seneste r har gennemfrt afgrende institutionelle reformer , undertiden under meget vanskelige samfundskonomiske og politiske betingelser , hvor de grundlggende vrdier i retsstaten , borgernes deltagelse , god regeringsfrelse og beskyttelse af menneskerettighederne er regeringernes strukturelle ml .
Den , der deltager i AVS-landenes mder , kan konstatere denne bestrbelse i disse lande .
<P>
Den nye partnerskab AVS-EU m derfor indeholde en strk politisk dimension baseret p fremme af demokratiets vrdier , fordi kun et demokratisk samfund kan sikre den fulde udvelse af menneskerettighederne .
P den anden side er det bydende ndvendigt , at konventionen faktisk kommer til at indeholde detaljerede og meget klare bestemmelser om korruptionsbekmpelse med meget konkrete sanktionsmuligheder bde over for AVS-landene , medlemsstaterne og de konomiske agenter .
<P>
Det er endelig ogs vores opfattelse , at den rette institutionelle ramme bde for diskussionen om konventionens nye indhold og gennemfrelsen af denne politik er Den Paritetiske Forsamling AVS-EF i ndret skikkelse og med en ny struktur .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , ogs vores gruppe vil sttte betnkningen af hr . Fernndez Martn .
Det er en god betnkning . Vi har i revis diskuteret demokrati , retsregler , menneskerettigheder og god regeringsfrelse i udviklingslandene , i AVS-landene .
Et vigtigt bidrag var Lom IV-konventionen , og denne betnkning er nste trin .
<P>
Det er vigtigt , at der skabes en infrastruktur for en deling af statsmagten .
Men her har mange lande brug for hjlp , og den hjlp br vi yde inden for udviklingspolitikken og AVS-partnerskabet .
Det er meget vigtigt , at Den Paritetiske Forsamling selv er pluralistisk , og at der her sidder reprsentanter fra de forskellige partier og ikke kun reprsentanter for autoritre regimer .
Det br vi i fllesskab vre opmrksomme p .
<P>
Det samme glder for uddelingen af penge .
Hvis vi vil bekmpe korruptionen i Den Europiske Union - hvilket var emnet for grsdagens debat - glder dette naturligvis ogs for samarbejdet med AVS-landene .
<P>
Vi br imidlertid ogs se p , hvor menneskerettighederne bliver krnket p grund af det nuvrende internationale , konomiske system - som hr .
Fernndez Martn siger i forbindelse med pkt . 7 - nemlig som flge af gldstningsproblematikken , strukturtilpasningerne , eller fordi europiske koncerner tvinger den indfdte befolkning til at underkaste sig de strukturelle tilpasninger , hvilket ofte forhindrer retsstatslige foranstaltninger og en deling af statsmagten .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i kommissionsdokumentet om forbindelserne mellem EU og AVS-landene fandt jeg en meget fin beskrivelse af god regeringsfrelse : " God regeringsfrelse er gennemskuelig og trovrdig forvaltning af et lands flles midler  .
Jeg er tilbjelig til at udskifte ordet land med Den Europiske Union . Og s bliver det klart , at det ikke passer til os at have en formynderisk holdning over for AVS-landene .
Jeg har p fornemmelsen , at vi bruger udtrykket politisk dialog for at skjule , at vi vil plgge AVS-landene et vestligt politisk system .
<P>
De drlige resultater fra Lom-konventionen , som kom frem i lyset i Kommissionens grnbog i 1997 , har frt til stor diskussion om konventionens fortsttelse .
Hvis der kommer en ny konvention i 2000 , skal den have et helt nyt indhold . Det indhold ser vi ud til at have fundet , nemlig et politisk indhold .
Fortidens fejl tilskrives helt , at statsapparatet ikke fungerer , korruption og anden praksis . Man sger politiske lsninger p konomiske problemer .
<P>
Jeg sprger mig selv , om det virker .
Endvidere synes jeg ikke , at EU er det rette sted til sdanne politiske dialoger .
Vi kan bedre gre en indsats for udviklingslandenes deltagelse i verdenskonomien , ogs hvis det af og til er i strid med vores egne knomiske interesser .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans gode arbejde og ogs selv ppege , hvor vigtigt det er , at fremme af menneskerettighederne fremover bliver et fremtrdende element i Den Europiske Unions udviklingspolitik .
Jeg mener , det er vigtigt specielt at fremhve bekmpelsen af korruption , der i nogle AVS-lande er et allestedsnrvrende problem .
Uden at polemisere vil jeg dog gerne sige , at det er en vigtig opgave for Den Europiske Union fremover at foreg med et godt eksempel i denne sag .
Man kan ikke st og prdike vand og s selv drikke whisky .
<P>
Det er af stor betydning , at brnenes situation og beskyttelsen af brns rettigheder bliver behandlet med srlig stor opmrksomhed i AVS-EU-dialogen .
Den eneste effektive metode til virkelig at forbedre de socialt og seksuelt misbrugte brns skbne i de pgldende lande , er , at man inden for rammerne af udviklingspolitikken taler klart og tydeligt og samtidig stiller betingelser .
Hvis dimensionen  demokrati og menneskerettigheder  virkelig pberber sig at vre en vsentlig del af Fllesskabets udenrigs- og udviklingspolitik , m barnet st i centrum .
Vi m ikke tillade det stigende omfang af brnearbejde og det massive seksuelle misbrug af brn i nogen af vores partnerlande .
<P>
Selvom miljsektoren ikke ndvendigvis udvikler sig i en uheldig retning p vores egne breddegrader , er vi af hensyn til de vigtige globale sammenhnge ndt til ogs at inddrage de miljmssige aspekter i vores relationer til AVS-landene .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil naturligvis ogs tilslutte mig lyknskningerne til hr . Fernndez Martn .
Jeg tillgger denne betnkning og naturligvis ogs Kommissionens rapport stor betydning , fordi de tilbagevendende konflikter mellem USA og Europa ikke mindst skyldes , at vi har et helt specielt tt konomisk forhold til 70 lande i verden , og at der findes en stor gensidig sttte .
Jeg tror derfor , at det er en selvflge , at vi som europere i disse 70 lande , som vi samarbejder med , forsger at gennemfre og fremme visse principper , som vi selv mener er rigtige , og at vi faktisk anser det for en grundlggende forudstning p dette omrde .
<P>
Tillad mig imidlertid at komme med en enkelt kritisk bemrkning til denne betnkning , som jeg synes er meget vigtig .
Den vedrrer den kendsgerning , at vi nu , hvor landenes rettigheder og de nationale rettigheder ligger fast , naturligvis lgger meget stor vgt p menneskerettighederne , og hermed mener vi naturligvis det enkelte menneske .
Men den kendsgerning , at der naturligvis findes visse grupper , der ogs har rettigheder , er desvrre blevet fuldstndig overset .
Jeg tnker frst og fremmest p de minoriteter og forskellige nationale mindretal , der lever i disse lande , og som desvrre ikke optrder i denne betnkning .
<P>
Vi oplever alt for ofte , at det netop er minoriteterne i disse lande , der bliver forfrdeligt drligt behandlet , og at de slet ingen rettigheder har .
Jeg tnker her p visse afrikanske lande som f.eks. omrdet omkring De Store Ser .
Hvis man ser p , hvad der foregr i Rwanda og Burundi , tror jeg , at det er srdeles vigtigt , at vi som Europa-Parlament , som altid kmper for menneskerettighederne , men ogs for de nationale mindretals rettigheder , ogs kmper for , at disse grupper , i modstning til hidtil , opnr bestemte rettigheder inden for internationale rammer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg har stor respekt for Unionens skridtvise udbygning af menneskerettighedspolitikken .
For at opn den strste effekt skal menneskerettighedspolitikken vre entydig , gennemskuelig , rlig , alts konsekvent .
Det foreliggende forslag indeholder gode , men ogs mindre gode forslag .
P det punkt tilslutter jeg mig delvis min forgnger hr . Habsburg-Lothringen .
Kommissionen foreslr i meddelelsen med rette at udvide dialogen med AVS-landene , for det er jo meningen at fremme demokratiet og menneskerettighederne i de lande .
Desuden skal der med rette indsttes en kombination af positive og negative instrumenter til fremme heraf . Denne balance er efter min mening meget vigtig for at opn succes .
Ordfrer Fernndez Martn minder derfor med rette om , at Parlamentet skal have medbestemmelse ved en eventuel beslutning om udsttelse af AVS-samarbejdet .
<P>
Til sidst , hr. formand , anmoder jeg Kommissionen om at lave en lignende meddelelse om virkningen af demokrati og menneskerettigheder i andre regioner .
Overalt i verden skal denne politik baseres p klare kriterier .
De kender disse kriterier , for jeg har lige nvnt dem . rlige , entydige , gennemskuelige , konsekvente og tage hensyn til , at ikke alle mennesker i verden er kommet s langt , som vi er .
Selvom vi , og her er jeg enig med min kollega , ven og landsmand , hr . Blokland i , at vi af og til godt m se os selv i spejlet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , i september 1998 blev der indledt forhandlinger mellem EU og AVS-landene for at opn enighed om efterflgeren til Lom-konventionen .
Jeg bifalder den kendsgerning , at et fundamentalt grundlag for denne forhandling er en styrkelse og uddybning af den politiske dialog , et element der i hj grad har manglet ved de tidligere diskussioner .
Et af de store elementer i den politiske dialog er emnet for denne betnkning , nemlig demokratisering , beskyttelse af menneskerettigheder og retsstatsforhold .
<P>
Disse sprgsml overvejes grundigt i denne betnkning , og jeg sttter dens anbefalinger om at inkludere strkere bestemmelser p menneskerettighedsfronten og om at tackle korruption samt , og det er isr vigtigt , dens anbefalinger om brugen af sanktioner .
Jeg sttter den strategi , der er skitseret i betnkningen , jeg lyknsker ordfreren , og jeg hber , at Parlamentet i overvldende grad sttter den .
<SPEAKER ID=26 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke Parlamentet for forslaget til beslutning om meddelelsen fra Kommissionen  demokratiets og retsstatens principper , menneskerettigheder og god regeringsfrelse : Udfordringer i partnerskabet mellem Den Europiske Union og AVS-staterne  .
Jeg vil ogs gerne sende en srlig lyknskning til ordfreren for betnkningen , hr . Fernndez Martn , og til hr .
Poms , som i dag har talt p vegne af denne , for kvaliteten af deres arbejde og takke alle talerne for deres deltagelse i denne forhandling .
<P>
I lbet af det sidste rti har medtagelsen af menneskerettigheder og demokratiets og retsstatens principper i Den Europiske Unions politik i almindelighed og i dens eksterne forbindelser i srdeleshed antaget en stigende betydning , hvilket i bund og grund skyldes overbevisningen om , at der ikke kan finde en holdbar , menneskelig udvikling sted uden et institutionelt og politisk milj , der respekterer disse principper .
<P>
Ikke desto mindre tilkommer det hvert enkelt land at bestemme den politiske og konomiske model , hvorp det vil bygge det flles liv , under hensyntagen til respekten for de generelle principper inden for menneskerettigheder og de internationale og regionale juridiske aftaler og instrumenter p disse omrder .
<P>
Meddelelsen er p linje med de tidligere meddelelser fra Kommissionen vedrrende disse sprgsml , isr den fra maj 1995 om medtagelse af og respekt for de demokratiske principper i aftalerne mellem EU og tredjelandene , den fra november 1995 om EU og de eksterne aspekter af menneskerettighedspolitikken ,  Fra Rom til Maastricht og videre endnu  , samt den fra marts 1996 om EU og de afrikanske konflikter ,  Genoprettelse af freden , forebyggelse af konflikter og andre problemer  .
<P>
Meddelelsen er et svar p et tredobbelt krav : Den forklarer AVS-parterne , hvorledes Kommissionen fortolker disse principper , den bidrager til at intensivere debatten i AVS-landene , og den forbereder og letter debatten om de fremtidige forbindelser mellem AVS-landene og Den Europiske Union .
<P>
I kraft af ovenstende betragtninger finder Kommissionen det ndvendigt at udarbejde en specifik meddelelse om AVS-landene med det forml at afklare de koncepter , som str i artikel 5 i den reviderede Lom IV-konvention , og udarbejde en handlingsplan med henblik p at stte dialogen med AVS-landene i system , styrke debatten om disse sprgsml i landene og understrege det med en rkke konkrete foranstaltninger og prioriterede aktioner .
<P>
Hvad angr principperne og formlene , glder Kommissionen sig over Parlamentets godkendelse deraf og over , at den har fulgt retningslinjerne i betnkningerne af Rocard og Martens .
Kommissionen gentager princippet om , at fremme af menneskerettighederne , retsstatens og demokratiets principper er en integreret del af EU ' s udviklingspolitik og et afgrende element i Lom-konventionen , og den overtager Parlamentets anmodning om at tilfje god regeringsfrelse med eksplicit hentydning til bekmpelsen af korruption , sledes som det er bestemt i AVS-landenes og EU ' s forhandlingsmandat .
<P>
Med hensyn til handlingsplanen glder Kommissionen sig over Parlamentets aftale om den positive fokus i disse sprgsml , forslaget til AVS-landene om at foresl kriterier for fremme af menneskerettighederne , anerkendelsen af sociale , konomiske , politiske og kulturelle kendetegn for hvert AVS-land og dermed kunne definere mlstningerne , de prioriterede aktioner , udviklingsrytmen og evalueringen af de gjorte fremskridt .
<P>
Sluttelig nsker jeg at understrege overbevisningen om , at dialogen mellem EU og AVS-landene om disse sprgsml kun gennem en dialog kan udvikle et politisk og institutionelt samarbejde og samtidig respektere hvert enkelt af de pgldende landes suvernitet og konkrete karakteristika .
Derfor billiger vi forslagene til den nrvrende beslutning om muligheden for i anledning af forhandlingen om AVS-EU-konventionen at gre fremskridt p disse omrder , behovet for at definere og institutionalisere dialogens proces og retningslinjer i den nste AVS-EU-konvention som fastlagt i forhandlingsmandatet , betydningen af at udvikle og udvide dialogen og integrere det civile samfunds forskellige aktrer deri , interessen for at udvikle dialogen med henblik p forhandling om nationale og regionale orienteringsprogrammer og behovet for at udnytte og styrke de paritetiske institutioner , herunder Den Paritetiske Forsamling , for at fremme og udvikle dialogen .

<P>
Hvad angr udarbejdelsen af konkrete foranstaltninger og prioriterede aktioner , som br gennemfres , er vi selvflgelig enige i forslagene til beslutning om betydningen af at sttte aktionerne til fordel for de srbare grupper , isr rettighederne for brn og for ansatte i militret og politiet , sledes som det er sket i de senere r gennem finansieringen af projekter i disse sektorer med budgetposterne i kapitel B-7 , Initiativer til fordel for demokratiet .
<P>
Tillad mig endelig - jeg gentager det - sammen med Dem at dele anerkendelsen i hr . Fernndez Martns beslutningsforslag af den prisvrdige indsats og fremskridtene i adskillige AVS-lande i de senere r p trods af de vanskelige konomiske betingelser , som de lever med .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=28 NAME="Deprez">
Den fremtrdende plads , der gives i europisk ulandspolitik til fremme af menneskerettighederne , retsstaten og de demokratiske principper , fortjener endnu en gang at blive hyldet .
<P>
I denne sammenhng kan det heller ikke understreges nok , at man bde br lyknske udviklingslandene for deres indsats p dette omrde , men ogs i endnu hjere grad opmuntre og sttte dem , eftersom denne indsats ofte udfres under vanskelige sociokonomiske forhold .
<P>
Derfor m man i den nste aftale mellem AVS-landene og EU tilfje en anden prioritet om , at en sund forvaltning af offentlige sager og bekmpelsen af korruption skal fremmes samt konkrete instrumenter og foranstaltninger til at gennemfre dette .
<P>
Vi opnr sledes ikke en konomisk udvikling , der er socialt afbalanceret , s lnge strstedelen af staternes ressourcer vendes til fordel for nogle f .
<P>
Desuden forekommer det mig uundvrligt for enhver form for bredygtig udvikling , at den nye aftale lgger srlig vgt p overholdelsen og ivrksttelsen af ILO ' s internationale minimumsnormer hos vores partnere .
Denne aftale skal ogs srge for en styrkelse af konomiske og sociale partnerskaber i AVS-landene samt oprette en vedvarende og konstruktiv dialog mellem dem .
Mere generelt er det vigtigt , at man igen sttter og ger det civile samfunds rolle i udviklingen , ivrksttelsen af udviklingsprogrammer samt demokratiseringen hos vores partnere .
<P>
Som afslutning vil jeg igen understrege den vsentlige rolle , som kvinderne spiller i alle udviklingsprocesserne , og jeg understreger , i lighed med ordfreren , det ndvendige i , at man i hjere grad tager hensyn til deres sociale og juridiske rettigheder samt til deres voksende deltagelse i det politiske liv .
<CHAPTER ID=3>
Eksport af teknologi for vedvarende energi
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0477 / 98 ) af Elchlepp for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om Den Europiske Unions nye muligheder i forbindelse med eksport af teknologi og tjenesteydelser inden for anvendelse af vedvarende energi .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Elchlepp .
<SPEAKER ID=30 NAME="Elchlepp">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne betnkning gr opmrksom p en ny og yderst fremtidsorienteret , men desvrre ikke srlig udnyttet eksport- og samarbejdsmulighed for Europa med tredjelande inden for vedvarende energi , og den indeholder ogs et konkret handlingsforslag .
Det er nemlig s heldigt , at Europa netop p dette omrde ideelt set kan kombinere sine eksport- og arbejdsmarkedsinteresser med udviklingslandenes interesse i billige , tilpassede energiforsyningssystemer .
<P>
Det er forhbentligt velkendt , at vedvarende energi er et uundvrligt bidrag til den ansvarsbevidste energi- og miljpolitik , der skal fres for at opfylde klimabeskyttelsesmlene fra Kyoto .
Men vindenergi , solenergi og udnyttelse af biomasse og lignende inden for vedvarende energi fortjener , som prognoserne viser , alene ud fra konomiske og eksterne konomiske aspekter at f strre opbakning i EU ' s industri- og beskftigelsespolitik .
Jeg forventer derfor , at det tyske EU-formandskab vil stte en ny dagsorden for dette omrde .
<P>
Allerede i hvidbogen om energi fra 1995 foreligger der en klar udtalelse om vedvarende energikilder ogs set ud fra eksterne konomiske politiske aspekter , og i hvidbogen  Vedvarende energi  fra 1997 nvnes programmet for opfrelse af 1 million solfangertage til fotovoltaisk elproduktion , hvoraf halvdelen skal benyttes til energiforsyning i tredjelande , hvilket dermed kunne vre et stort eksportfremmepotentiale for de hjemlige industrier i Europa .
Jeg sprger blot mig selv : Hvor er handlingerne ?
Jeg sprger Kommissionen : Hvor er implementeringsforslagene ?
Jeg sprger Rdet : Hvor er den forndne finansiering , der jo hovedsageligt m komme fra medlemslandene ?
<P>
Derudover m vi gre to ting : For det frste har vi for den vedvarende energis vedkommende brug for en langsigtet europisk eksportstttestrategi , der omfatter hele eksportkden p tvrs af sektorerne og specielt hjlper vores sm og mellemstore virksomheder med at komme ind p verdensmarkederne .
Disse mangler ofte plidelige informationer om eksportmarkederne , hvilket jeg s sent som i gr aftes fik lejlighed til at konstatere ved et besg p en virksomhed inden for mit arbejdsomrde , der eksporterer solarbootsystemer til tredjelande .
Som det fremgr af en rapport , er der ikke en eneste ud af 17 potentielt relevante EU-sttteprogrammer , der specielt er rettet mod eksportfremme af vedvarende energikilder .
Mange af disse programmer egner sig ikke til sm og mellemstore virksomheder , da de kun sttter store projekter fra EUR 1 million og opefter .
Manglende informationer om markederne og problemer i forbindelse med formidling af samarbejdspartnere hrer ogs med til hindringerne , hvilket jeg fik lejlighed til at konstatere .
<P>
For at samle og vsentligt styrke de relevante europiske eksterne handelsaktiviteter anmoder jeg om , at der oprettes et europisk eksportrd for vedvarende energikilder , der specielt skal hjlpe sm og mellemstore virksomheder med rdgivning og gre deres adgang til de store fremtidsmarkeder lettere .
Dette eksportrd kunne f.eks. finansieres af EU og industriorganisationerne i fllesskab .
Det br frst og fremmest vre et koordineringssted , fremme oprettelse af eksportsammenslutninger , bringe disse i kontakt med strke partnere i modtagerlandene og sttte premarketingaktiviteter .
<P>
Det haster .
Konkurrenterne i USA og Japan ligger ikke p den lade side .
I USA findes jo allerede US Export Council for Renewable Energies med reprsentationskontorer i de fremtidige afstningslande og omfattende finansieringsmuligheder .
Hvor betydningsfuld hele branchen er , kan kort illustreres med nogle tal .
Det samlede verdensmarked for vedvarende energikilder ansls i rene fra 1990 til 2010 at belbe sig til nsten EUR 1.800 milliarder .
Det anslede anlgsinvesteringsvolumen ligger rligt p EUR 86 milliarder .
Fotovoltaikken , der ikke engang er det strste omrde , udviser allerede nu en rlig markedsvkst p 15 % .
Inden for vindenergi forudser man i de nyindustrialiserede lande og udviklingslandene for rene 1998 til 2002 endda en gennemsnitlig markedsvkst p 26 % .
<P>
Ogs beskftigelsespotentialet er stort .
Kommissionen har selv talt om 500.000 til 900.000 nye arbejdspladser frem til 2010 , og som flge af eksporten p dette omrde kan der skabes det samme tal oveni .
Intet andet industriomrde , bortset fra telekommunikation , viser s store vkstrater i beskftigelsen som f.eks. vindenergi - se blot Danmark .
Det foreslede eksportinitiativ har kun en chance , hvis vi i Europa selv hjlper vedvarende energikilder frem til det endelige gennembrud , for der skabes frst og fremmest tillid til europisk teknologi hos vores partnere i verden , nr vi selv udnytter den og skaber et bredygtigt hjemmemarked . Det vil sige , sfremt vi sttter den meget mlrettet og i et betydeligt strre omfang end hidtil .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , dette emne er yderst vigtigt , og vi m granske det srlig med hensyn til , hvorledes vi kan skabe eftersprgsel efter de vedvarende energikilder .
Vi lever i en markedskonomi og udvikler sjldent handelsaftaler , hvori der ikke er tale om eftersprgsel .
I Den Europiske Union er vi i den situation , at vi har naturlig eftersprgsel .
Vi har naturlig eftersprgsel i Den Europiske Unions medlemslande , men der er endnu strre eftersprgsel i ansgerlandene .
Den Europiske Union udvides jo , og de lande , som i jeblikket sger om medlemskab i Den Europiske Union , har meget store problemer inden for energisektoren .
Der er forldede produktionsanlg , som udgr en stor miljrisiko og forldede atomkraftvrker , som ogs udgr en sikkerheds- og sundhedsrisiko .
Atomsikkerhedsniveauet i de lande m hves , s det svarer til de internationale bestemmelser , og de nedslidte atomkraftvrker m tages ud af brug .
Dette er jo sagt mange gange .
<P>
Men hvad skal erstatte dem ?
Efter min mening skal de erstattes med vedvarende energiressourcer og fabrikker , der udnytter den mest mulig avancerede teknologi .
Dette er ogs en fordel for ansgerlandene p Den Europiske Unions indre marked . Sledes kan de i denne yderst vanskelige situation f en direkte konkurrencefordel i forhold til de nuvrende medlemslande i Den Europiske Union .
Dette betyder for de nuvrende medlemslande , at vi kan vre eksportrer af knowhow .
Men selve problemerne m naturligvis lses i hvert enkelt land selv .
<P>
Kyoto-aftalen forpligter os for s vidt til at finde lsninger .
Nr f.eks. Den Europiske Unions internationale finansieringsinstitutioner sttter energiprogrammer i ansgerlandene , burde man specielt srge for , at man gik over til den bedst mulige teknik og vedvarende energikilder . P denne mde kan vi medvirke til , at man kan overholde de internationale aftaler p klimaomrdet .
<P>
Ordfreren fremhvede srlig kraftigt beskftigelsen . Den er vigtig bde for Den Europiske Union og for ansgerlandene .
Hvis man anskuer sagen fra ansgerlandenes synsvinkel , kan man ogs , ved at insistere p den decentrale produktion og de vedvarende energikilder , mindske de modstninger , der eksisterer mellem miljkravene og beskftigelseskravene .
Dette problem kan mindskes , da energiproduktionen skaffer nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , betnkningen af Elchlepp er en srdeles konkret betnkning med mange krav , der gr det muligt for os at beskftige os umiddelbart med De Europiske Fllesskabers aktionsomrder og gennemfre denne betnkning .
<P>
Jeg tror - og hr . Elchlepp har allerede nvnt det - at dette kan vre et vsentligt bidrag til tredjelandene med hensyn til at f opfyldt de miljkrav , der blev vedtaget i fllesskab i Kyoto .
<P>
Men for os er det en enestende chance i det konkrete konomiske samarbejde inden for de forskellige udviklingsscenarier og aftaler til at fremskynde tingene og ikke blot i et indbyrdes samarbejde at eksportere , men ogs inden for rammerne af joint ventures med partnerne i udviklingslandene at udvikle nye teknologier .
<P>
Disse nye teknologier kan frst og fremmest hjlpe de afrikanske lande med at begrnse den endog meget dyre brug af fossile energikilder og gre vsentlige fremskridt isr i landomrderne ikke kun i forbindelse med produktion af energi til strm , belysning og varmt vand , men ogs til energiforbruget i sm og mellemstore virksomheder samt i hndvrksvirksomheder .
<P>
Alt i alt er dette alts en udmrket betnkning , der opfordrer os til handling .
Jeg vil endvidere nvne , at Den Europiske Union lige som amerikanerne br opbygge en stttestruktur .
Men vi gr ikke ind for en stttestruktur , der f.eks. indfrer eksportsttte som p landbrugsomrdet , vi gr derimod ind for en stttestruktur , der dkker et ganske bredt spektrum , hvilket hr . Elchlepp allerede delvis har nvnt .
<P>
Frst og fremmest er der brug for information .
Informationer til vores sm og mellemstore virksomheder , der er frende p omrdet , om mulighederne for aktiviteter i den tredje verden .
Men samtidig ogs informationer til tredjelandene , frst og fremmest AVS-landene , om disse muligheder og frem for alt om mulighederne i landomrderne , hvor f.eks. kooperative selskaber og producentsammenslutninger kan anvende disse forholdsvis ukomplicerede teknologier .
<P>
Dernst er der brug for uddannelse og efteruddannelse ligeledes i forbindelse med de nye markeder , der kan opst som et resultat heraf for vores virksomheder .
De relevante bestemmelser findes allerede , ja endda budgetposter , der gr dette muligt for os .
Disse er imidlertid alt for beskedne , og hvert r kmper vi i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser for , at Budgetudvalget omsider ser disse muligheders bredygtighed og tilsvarende omstter dem til et par millioner mere .
Det er faktisk ingenting i forhold til de store budgetblokke .
<P>
Endelig er der pilotprojekter , der viser de sm og mellemstore virksomheder , hvad der er muligt i landomrderne i den tredje verden .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige noget om den konkrete gennemfrelse .
Jeg taler nu som nstformand for AVS-forsamlingen for konkret gennemfrelse i disse lande .
Afrika har overflod af sol .
Den skal vi udnytte , og vi skal give vores afrikanske venner mulighed for at anvende denne energiform rigtigt .
<P>
For det andet skal vi ogs rent organisatorisk trffe de ndvendige afgrelser .
Jeg er glad for , at vores ordfrer for Lom-konventionens fremtid , vores formand for PPE-gruppen , Wilfried Martens , stadig er til stede og mske hrer mit indlg .
Vi har for det frste mulighed for inden for rammerne af den nye konvention eventuelt at tilfje et energikapitel og s inden for rammerne af dette energikapitel at give vedvarende energikilder en fremtrdende plads .
<P>
For det tredje skal vi ogs informere centeret for industriel udvikling i henhold til Lom-konventionen om denne betnkning og p vores nste medlemsmde med AVS-landene gre dette center opmrksom p , at der her er nye handlingsmuligheder , der meget hurtigt kan fres ud i livet .
<P>
For det fjerde vil jeg sige , at vi i AVS-forsamlingen i de kommende mneder m have en meget indgende og resultatorienteret og mlrettet diskussion herom .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , ordfrer Elchlepp har udarbejdet en meget interessant og god betnkning om et vigtigt emne .
Den vedvarende energi , den teknologiske udvikling til anvendelse af denne og markederne er globale sprgsml , som krver kraftressourcer af EU .
Ved hjlp af de nye muligheder kan vi , som det fremfres i denne betnkning , til dels afhjlpe de problemer , som affdes af ukontrolleret migration svel i udviklingslandene som i landdistrikter og andre steder .
Som en af de store muligheder i udviklingsstrategien for disse omrder ser jeg den teknologiske udvikling inden for bioenergi og energi fra tr samt hele den logistik , der hrer til denne sektor .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve en ting , som er vigtig for os nordboer , men som man ikke altid kender nok til i Sydeuropa . Nemlig at hos os er den betydeligste vedvarende energiressource biomassen , som forekommer naturligt i skoven : grene , trkroner og smt tmmer fra udtyndingsskove .
Viden om indsamling af og logistik i forbindelse med transport af disse kunne ogs vre efterspurgt andre steder i verden , isr ogs i Den Europiske Unions partnerskabslande , ansgerlandene .
Allerede nu har vi udviklet verdens hjeste vidensniveau inden for de sm varme- og elkraftvrkers teknologi .
Det er ogs taget i brug i stort omfang , for iflge adskillige nyere statistikker er biobrndstof den strste energikilde i Finland .
Den vedvarende energi kan sledes bruges i den forenede varme- og elektricitetsproduktion .
Ogs i Centraleuropas sm ildsteder og varmekedler kunne man mindske brugen af de traditionelle energikilder og erstatte dem med vedvarende .
Denne type teknologi og dens effektive varmekedler eksisterer allerede nu .
<P>
En flles politik for Den Europiske Union krver , at vi koncentrerer os om de mest vsentlige aspekter , da vi har begrnsede energiressourcer til rdighed .
Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege betydningen af forsg som udvikler og udbreder af den vedvarende teknologi .
Derfor skal Den Europiske Unions funktion frst og fremmest best i bestrbelserne p at styrke eksporten af forsg , bl.a via markedsfringssttte , svel som i aktiviteter , der sttter investeringer i Den Europiske Unions mindre udviklede omrder .
Ogs i partnerskabslandene , bl.a. inden for rammerne af Tacis- og Phare-programmerne , br der vre flere muligheder for alternative kilder .
<P>
Da teknologien stadig sger nye former , br grundtanken i den aktivitet , som trder i de alt for planlagte programmers sted , vre decentralt fremskridt , hvor man lader sig inspirere af alle muligheder , og af de vedvarende energiformer skaber nogle , som prismssigt er konkurrencedygtige sammenlignet med andre energikilder .
I begyndelsesfasen har vi dog stadig brug for konomiske drivkrfter .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , prognoserne spr verdens energiproduktion en vkst p 1 , 6 % om ret .
Det betyder , at frem til r 2020 vil verdens energiproduktion ges med 50 % .
Udviklingslandenes andel heraf er vsentlig , og deres andel af olieforbrugets tilvkst er mske tre fjerdedele .
Kloden kan dog ikke holde til en sdan demokratisering af energiforbruget , hvis vi fortstter i det nuvrende tempo .
<P>
Demokratiseringen af energiforbruget krver nytnkning og ny teknologi .
Den krver , at vi gr plads i de hjtudviklede kapitalistiske lande ogs til andre landes energiforbrug .
Markedsmekanismerne p sin side besvrliggr demokratiets adgang til energiforbruget .
Prisen p de traditionelle energiformer er i jeblikket for lav sammenlignet med den nye teknologi , og derfor m vi anspore til ibrugtagning af ny teknologi .
<P>
P kloden har vi nogle flles ressourser , og ordfrer Elchlepp fremhver ganske rigtigt , at partnerskabs- og udviklingslandene er p et vigtigt stade set i forhold til energiforbrugets fremtid og den teknologiske udvikling .
Det er ogs meget vigtigt , at vi fremhver sol- og biomasseenergiens betydning .
Mlstningen om at fordoble brugen af de vedvarende energiressourcer frem til r 2010 og Kyoto-aftalen opfyldes ikke , hvis ikke vi gr plads til ny teknologi inden for energiproduktionen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , rede kolleger , jeg er meget glad for denne meget udfrlige og klare betnkning af vores kollega Elchlepp .
Det glder mig , at det s smt er ved at g op for Parlamentet , at vedvarende energikilder vil vre en altafgrende faktor fremover .
Vi har overset denne sektor alt for lnge og satset p utroligt dyre energikilder , der ikke kan bortskaffes .
Lad mig som eksempel nvne atomkraft . Med denne betnkning er der nu skabt mulighed for i fremtiden sammen med landene sydp og med de nye stater stp at satse p nye energiformer .
Det er ogs en srlig udfordring for Rdets nye tyske formand , Joschka Fischer .
Til det forml skal vi nemlig bruge penge , og dem m vi tage fra andre energiformer for at vende udviklingen .
Selvom der hele tiden findes nye oliereserver , er det vel efterhnden klart for alle , at denne rstofkilde ikke er uudtmmelig .
Derfor m vi af hensyn til de kommende generationer sl ind p denne nye vej .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , Europa indtager i jeblikket en fordelagtig position med hensyn til forskning og udvikling inden for vedvarende energi til trods for , at opbakningen til den europiske industri p dette omrde er sparsom i forhold til dens direkte konkurrenter , nemlig USA og Japan .
<P>
For fortsat at kunne fastholde denne position er det bydende ndvendigt , at vi fra de europiske institutioners side viser vores politiske og konomiske sttte til denne vigtige industrisektor , som er i stand til at forene jobskabelse med beskyttelse af miljet .
En fllesskabspolitik til fordel for vedvarende energi og de sm og mellemstore virksomheder i sektoren ledsaget af flere midler til det specifikke budget for denne type energi og af midlerne til eksport deraf ville vre et stort bidrag til jobskabelsen , som er EU ' s strste uafklarede problem .
<P>
Man regner med , at op mod en million direkte og indirekte arbejdspladser ville kunne skabes fra nu af og til r 2010 , hvis man fordoblede brugen af vedvarende energi .
Jobskabelsen er i vrigt kompatibel med beskyttelsen af miljet , for ved brugen og fremme af denne energi anvendes der ikke fossilt brndsel , hvorfor CO2 -emissionerne i atmosfren undgs .
Dette punkt er srlig interessant , nr man tnker p , at vi med denne reduktion af miljforureningen samtidig vil opfylde de forpligtelser , der blev indget p klimakonferencen i Kyoto .
<P>
Lad os p den anden side tnke et jeblik over , at en tredjedel af verdens befolkning mangler elektricitet , hovedsagelig i tredjeverdenslandene .
Brugen af vedvarende energikilder ville vre et hurtigt og effektivt middel til at afhjlpe dette problem uden at skade miljet .
<P>
Derfor , mine damer og herrer , billiger vi iden om at oprette et rd til regulering af den europiske eksport af vedvarende energi , for at Unionen kan rde over et organ , der kan koordinere en europisk strategi gennem hele eksportkden .
Dermed kan vi bidrage til jobskabelsen , miljbeskyttelsen og udviklingen af tredjeverdenslandene .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , eksporten af vedvarende energi er i en varig konomis interesse . Der er derfor mange grunde til at fremme den .
Jeg har respekt for den kreative mde , hvorp hr . Elchlepp har forsgt at finde mder for at gre dette muligt .
<P>
Der skal overvindes mange hindringer for at f eksporten sat godt i gang .
Iflge ordfreren er eksportmulighederne for vedvarende energi gode p langt sigt . Det har man endnu ikke helt overblik over .
Europiske virksomheder har hidtil ikke vret s interesserede i eksport af teknologi .
<P>
Der er imidlertid ndvendigt , at den vedvarende energis del stiger drastisk . Europiske virksomheder skal bruge deres forspring p dette omrde til at fremme eksporten .
Vedvarende energi formindsker forureningen og forebygger , at de naturlige rigdomme udtmmes . Grunde nok til at gre en indsats for at fremme denne form for energi .
Det nuvrende , ensidige konomiske system med lave priser p fossile brndstoffer er imidlertid ikke indrettet herp .
<P>
Der skal alts penge til at stte denne eksport i gang . Til det forml fremstter ordfreren forskellige ider .
Han slr til lyd for ekstra midler til et aktivt europisk eksportrd for dette produkt . Endvidere gr han ind for integration af vedvarende energiprojekter i udviklingspolitikken .
Alternativ anvendelse af udviklingspenge er en udmrket id .
Jeg understeger dog , at disse penge frst og fremmest skal komme udviklingslandene til gode . Det er en virkeliggrelse af forslagene om dept for solar swaps .
Udviklingslandene belnnes p den mde med en lettelse af deres gld , hvis de bruger varig energi .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , jeg vil ikke pst , at jeg er ekspert p omrdet , men jeg vil alligevel gerne fremhve nogle af de meget positive sider af hr . Elchlepps fremragende betnkning og desuden tilslutte mig de millioner af mennesker , der kmper for planetens fremtid , som trues af de voldsomme delggelser af miljet , af den tankelse udnyttelse af jordens ressourcer og af det voksende skel mellem rige og fattige lande .
<P>
Hvis vi ser p den tven , verdens ledere udviser , nr der skal trffes hurtige foranstaltninger , og det glder isr den strste forurener - USA - der udleder en fjerdedel af den samlede forurening p verdensplan , er EU det eneste hb og den eneste mulighed for at skride effektivt til handling .
Sammen med Europa-Parlamentets holdninger , som de kommer til udtryk i nrvrende betnkning , er hvidbogen en udmrket ramme for en intensivering af bestrbelserne p at udvikle teknologien yderligere , specielt med en styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder og med en overfrsel af denne knowhow , s de store energibehov kan blive dkket af vedvarende energikilder .
Det er skrmmende at tnke p , at der i dag stadig er to milliarder mennesker her p jorden , der m leve uden elektricitet .
<P>
Vedvarende energi er et stort fremtidigt marked , fordi mulighederne er ubegrnsede i forhold til de begrnsede energikilder med lav entropi fra jordens undergrund .
Under alle omstndigheder br Den Europiske Union arbejde snvert sammen med udviklingslandene inden for rammerne af den nye Lom-konvention om at fremme bredygtige former for vkst og om regulering af deres gld - som betnkningen ogs foreslr - ved at lade vedvarende energikilder dkke deres energibehov .
<P>
Man m ogs indse , at de mineralske energireserver er forgngelige , hvorimod sol- og vindenergi sikrer en vedvarende , ubegrnset tilfrsel , og anvendelsen af dem giver slet ingen forurening .
I mit land , Grkenland , har vi i hvert fald overflod af begge disse energikilder .
<P>
Jorden strke lande forsikrede os i Buenos Aires om , at de vil trffe foranstaltninger i det kommende rhundrede for at realisere Kyoto-beslutningerne , men i lbet af de f mneder , der er tilbage i dette rtusind , vil kosystemerne - som ikke kan vente p forhandlinger - lide endnu alvorligere skade .
Derfor m Unionen jeblikkelig gribe til handling og inkorporere bestrbelserne p at fremme vedvarende energikilder i sin handelspolitik , sine eksterne konomiske forbindelser og i arbejdet omkring udvidelsen som det vigtigste middel til at sikre en bredygtig udvikling , beskyttelse af miljet og en styrkelse af Unionens konkurrenceevne og jobskabelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Elchlepp .
Jeg har nu vret i Parlamentet i 20 r , og det er ikke ofte , at der foreligger s gode betnkninger som den , han har skrevet .
Det vil jeg gerne takke for .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil imidlertid gerne udvide dette emne til et omrde , der ligger mig srligt nr .
Vi har jo et kmpestort marked for vedvarende energi lige uden for vores dr , nemlig i de central- og steuropiske lande .
Jeg vil som eksempel godt nvne de lande , hvor jeg ofte opholder mig : Ungarn , Kroatien , Tjekkiet og Litauen .
I alle disse omrder mangler der stadig at blive gjort utrolig meget .
Hr . Elchlepp , her vil jeg gerne tilfje et punkt til Deres udmrkede betnkning .
Befolkningerne i disse lande ved endnu ikke nok om vedvarende energi .
De skal informeres , og regeringerne skal informeres , for i disse lande findes der visse betydelige konomiske interesser , der ikke har nogen interesse i at udnytte vedvarende energikilder , og som derfor gr alt for at kvle det .
Jeg beder Dem srge for , at disse lande bliver informeret sammen med regeringerne , der heller ikke ved nok om det .
<P>
Det glder f.eks. to punkter .
Man m ikke glemme , at der allerede under det russiske regime blev beget uhyrlige miljsynder p alle omrder , og at miljet i disse lande nu er strkt belastet af brunkul .
Den massive brug af brunkul , hvilket jeg bl.a. ser i Ungarn i omrdet omkring Obosar , skal erstattes af energikilder , der ikke anretter s store miljskader .
Det er en opgave , der phviler os , for vi kan udrette meget p dette omrde .
Vi kan give disse lande en hel del , og det br vi , for her kan man starte helt forfra og s g i den rigtige retning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , hr . Elchlepps betnkning er virkelig god , mange tak for den .
Af de vedvarende energikilder anvender man i Finland mest tr i dets forskellige former og trv , hvis andel er anseelig .
I moserne vokser der nogenlunde lige s meget trvemasse , som der vokser trmasse i skoven .
Tr og trv binder kuldioxid , nr det dannes , hvorfor brugen af det ikke forskyder klodens kuldioxidbalance , som brugen af de fossile brndstoffer gr .
Pasning og bearbejdning af trmasse og trv krver arbejde .
Sledes fremmer brugen af dem beskftigelsen .
At befordre brugen af tr og trv er ogs fornuftigt ud fra det synspunkt , at energien kan skaffes i husholdningen p en meget simpel facon .
I modstning hertil krver masseproduktion vidtrkkende teknologi .
Den omfattende udnyttelse af de vedvarende energiformer i EU-regi og ogs i vores land hrer til i verdenseliten , og dette bner store muligheder ogs for eksport .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , vores gruppe sttter fuldt og helt den konkrete og udfrlige betnkning af hr .
Elchlepp , der ikke kun er vigtig , fordi der fremover er et stort eksportmarked for vedvarende energi , og fordi det er ndvendigt at mindske mange udviklingslandes importafhngighed p dette omrde .
<P>
Det haster ogs med at f gennemfrt sttte- og samarbejdsforanstaltninger inden for vedvarende energi af hensyn til en forbedring af de sociale og miljmssige levevilkr , specielt i den tredje verdens lande og i steuropa , og af hensyn til den begrnsede forekomst af fossile ressourcer samt erfaringerne fra risikoen ved atomkraft .
Derfor anser vi denne betnkning for at vre et vigtigt grundlag .
P omrdet for den tredje verden har vi fet fem budgetposter .
Dette kan vre udgangspunktet for at g videre med denne betnkning .
Opbygningen af sagkundskab i den tredje verdens lande skal fremmes , f.eks. via Den Europiske Udviklingsfond .
Det er vigtigt med uddannelse og efteruddannelse , sttte til sm og mellemstore virksomheder , programmet for opfrelse af 1 million solfangertage , debt for solar swaps , og ogs det , som hr . Habsburg sagde .
<P>
Jeg mener , at Phare-programmet er et vigtigt grundlag for ikke at fremme atomkraftvrker i steuropa , men derimod omrdet for vedvarende energikilder .
Vi har inden for rammerne af den nye Lom-konvention ikke kun brug for et energikapitel , men ogs , som hr . Schwaiger sagde , for at Kommissionen handler beslutsomt med henblik p at f gennemfrt de ndvendige foranstaltninger .
Jeg mener , at Kommissionen skal oprette sin egen afdeling , der her hos os skal fremme marketing og samarbejde , ikkestatslige projekter i den tredje verden og via Phare , Tacis eller Meda endvidere projekter i Middelhavsomrdet og steuropa .
Da vi ikke har budgetkompetence i Den Europiske Udviklingsfond , er det igen op til regeringerne , og opfordringen skal komme fra Kommissionen .
De skal udnytte vores flles potentiale med disse lande til at hjlpe befolkningen og for at bevare grundlaget for vores liv og vores eksistens .
Ellers kan vi ikke overleve , fordi vi mangler energikilder .
<SPEAKER ID=42 NAME="Oreja">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er virkelig glad for at f lov til at tale til Europa-Parlamentet om emnet i denne meget relevante betnkning og forslaget til beslutning i den .
Det giver mig mulighed for i hvert fald for en stund at vende tilbage til det gamle ansvarsomrde , som jeg havde for flere r siden som kommissr med ansvar for energisektoren .
<P>
Betnkningen og dens begrundelse er et vigtigt bidrag til den igangvrende indsats for fremme af vedvarende energi og vil gre det muligt at f et strre kendskab til de muligheder , som den vedvarende energi indeholder .
Den omfatter ogs p en klar og fuldstndig mde de muligheder for at handle , som vi m overveje for at sikre , at vores ambitise ml bliver til virkelighed .
Derfor vil jeg gerne indlede mit indlg med at udtrykke min dybeste taknemmelighed til hr . Elchlepp for denne betnkning .
<P>
Unionens strategi , der er fastlagt i hvidbogen om vedvarende energi fra november 1997 , stttes allerede af svel Parlamentet som Rdet , og den frste mlstning er en ekspansion af den vedvarende energi i Unionen , hvilket vil gre det muligt at oprette et internt grundlag og den ndvendige platform for at ge eksporten til hele verden .
<P>
Kommissionen bestrbte sig under det arbejde , der mundede ud i vedtagelsen af hvidbogen i slutningen af 1997 , p at tage hensyn til Europa-Parlamentets bidrag , som udgjordes af beslutninger om selve hvidbogen og om den vedvarende energis adgang til elektricitetsmarkedet og Altener II-programmet , der blev vedtaget i 1998 .
<P>
Hvidbogen afspejler allerede Parlamentets holdninger i 1997 om vsentlige sprgsml i forbindelse med den vedvarende energi , som er interessante for udarbejdelsen af en fllesskabspolitik p dette omrde , og den brede vifte af reaktioner og anmodninger fra industrien , eksperterne , interessegrupperne og i almindelighed den berrte befolkning i hele Unionen .
Et altafgrende aspekt i vores flles prioriteter er naturligvis eksportmarkedet for vedvarende energi .
<P>
Nu vil jeg kort informere Parlamentet om de fremskridt , vi har opnet i lbet af det frste r efter vedtagelsen af hvidbogen .
<P>
Arbejdet med den ndvendige forundersgelse af de aktuelle programmer og bestrbelser inden for vedvarende energi i medlemsstaterne og i Unionen er nsten frdiggjort .
Jeg kan p Kommissionens vegne udtrykke tilfredshed med de opnede fremskridt og mangfoldigheden af nationale handlingsplaner og programmer om udvikling af vedvarende energi efter vedtagelsen af hvidbogen .
Det er tydeligt , at en stor del af den indsats , som vi opfordrede medlemsstaterne til at gennemfre i lbet af det nste rti , allerede er pbegyndt eller i hvert fald planlagt .
<P>
Selvflgelig er der endnu meget , der skal gres , og der er ikke grund til at vre selvtilfreds , isr ikke hvis man tnker p de forpligtelser , der blev indget i Kyoto , som det s rigtigt bemrkes i betnkningen .
Jeg glder mig ikke desto mindre over , at strstedelen af medlemsstaterne allerede har annonceret nationale politikker og planer , hvis ambitioner og rkkevidde i hovedtrk er sammenlignelige med forslagene til en fllesskabsstrategi og -handlingsplan , der derfor vil blive lettere at anvende .
Den offentlige debat i Rdet ( energi ) i november 1998 bekrftede denne opfattelse , og Kommissionen vil snarest muligt udarbejde en detaljeret undersgelse , der skal tjene som udgangspunkt for den efterflgende planlgning og koordinering .
<P>
Nglehandlingerne br finde sted inden for Unionens grnser , men svel vrdien af den nuvrende erfaring med eksportfremme som den trovrdighed , som det succesfulde salg til tredjelande har medfrt , synes tydelige .
Det er ogs klart , at dette vil krve en stor indsats med hensyn til planlgning og prsentation , og Kommissionen deler fuldt ud Parlamentets nske om et snvert samarbejde mellem industrien og den offentlige sektor , bde i Unionen og i hver enkelt medlemsstat .
<P>
I overensstemmelse med Parlamentets nske er den vedvarende energi , og i stadigt strre omfang , genstand for fremme i de europiske hjlpeprogrammer ssom Phare , Tacis , Meda , Den Europiske Udviklingsfond og andre instrumenter i Lom-konventionen .
Alle aftaler vedrrende samarbejde og andre forhold med tredjelande , bde udviklingslande og industrialiserede lande , vil blive gennemget p ny , og vores partnere vil blive opfordret til at flge denne linje , uden at vi dog af den grund vil glemme hvert enkelt lands specifikke prioriteter og begrnsninger .
<P>
Som man kan lse i forslaget til beslutning , vil der ske en aktiv overvejelse med hensyn til eksport og samarbejde til fordel for den vedvarende energi , isr gennem EU-programmerne vedrrende energi , f.eks. Synergy , samt komponenterne i den videnskabelige og teknologiske forskning i det femte rammeprogram for forskning .
<P>
Der er allerede ivrksat mange aktiviteter inden for rammerne af Thermie-programmet .
Flere end 190 projekter er i lbet af de fem r , som programmet har eksisteret , blevet samfinansieret af Fllesskabet med mere end EUR 20 millioner , og de har ledsaget foranstaltninger rettet mod lande , som ikke er medlem af Den Europiske Union .
Deriblandt sigter nogle projekter p at opdage og evaluere eksportmarkeder for EU ' s teknologier samt tilrettelgge og anvende optimale strategier for at fremme de sledes udvalgte markeders tilegnelse af teknologierne .
Hjlpen til Den Europiske Unions eksportrer af vedvarende energi vil fortsat vre hjt prioriteret og isr tage form af lnegarantier , forsikringer og organisering af de ndvendige kontrakter samt udbredelse af viden og oprettelse af netvrk .
<P>
En anden prioritet er samarbejdet med hensyn til energiplanlgning og integreret planlgning af ressourcer , isr med de konomier , hvis vkst skyldes energipolitik , som det ligeledes hedder i beslutningen .
<P>
Et andet aspekt , som efter Kommissionens opfattelse er meget vigtig , er adgangen til de nyskabende finansieringsinstrumenter , som i srlig grad er tilpasset til behovene p markedet for vedvarende energi .
Samarbejdet med finansieringsinstitutioner ssom Verdensbanken , Den Europiske Investeringsbank og Den Globale Miljfacilitet vil fortstte .
Jeg kan nvne mange eksempler p samarbejde , som for tiden strkker sig langt ud over EU ' s grnser , f.eks. verdenssolenergiprogrammet 1996-2005 , som har til forml at gennemfre regionale og nationale hjtprioriterede projekter i hele verden , isr i udviklingslandene .
Og i den forbindelse vil jeg gerne minde om , at hvidbogen understregede behovet for at gre en srlig indsats for landene i Afrika , Caribien og Stillehavet .
Der gennemfrtes initiativer til fremme af solenergien og sgningen mod alternative vedvarende energikilder .
<P>
Hvad angr de associerede lande , er n af vores prioriteter at bakke op om deres tilnrmelse til den europiske lovgivning inden for vedvarende energi og udvide anvendelsesomrdet for EU-programmer til disse lande , f.eks. Altener , og om deres deltagelse i aktiviteter inden for det femte rammeprogram for forskning .
<P>
Flere af talerne denne morgen har spurgt , om der p europisk niveau er blevet oprettet en eller anden organisation med samme slags kompetence som det amerikanske rd om eksport af vedvarende energi , der modtager sttte fra staten .
I den sammenhng vil jeg gerne fortlle Dem , at kommissr Papoutsis allerede i 1996 bnede Det Europiske Rd om Eksport af Vedvarende Energi i overvrelse af adskillige hjtplacerede tjenestemnd fra Kommissionen og andre organisationer , og for jeblikket bestr medlemmerne af dette rd af fem europiske organisationer for vedvarende energi .
<P>
Fru formand , jeg har forsgt at give en kort redegrelse for det , vi er i gang med , og det , som vi har planlagt at gre i trd med indholdet i den betnkning og beslutning , som vi drfter .
Europa-Parlamentet har endnu en gang vist sig konstruktiv i sine initiativer til fordel for fremme af de vedvarende energikilder .
Jeg kan over for Dem bekrfte , at markedet for eksport af vedvarende energikilder ogs efter Kommissionens opfattelse er en af de vsentligste prioriteter for den nre fremtid .
<P>
Jeg vil gerne slutte mit indlg af med p ny at sige tak til ordfreren , hr . Elchlepp , og til alle de parlamentsmedlemmer , som har taget ordet i denne forhandling .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommisr Oreja .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=44 NAME="Deprez">
Det er sandt , at de teknologier , der anvender vedvarende og miljvenlig energi , muliggr en decentraliseret og billig energiforsyning .
For udviklingslandene er dette , i hjere grad end en intensiv anvendelse af nye teknologier , en egentlig mulighed for at reducere energiregningen og samtidig ge den energimngde , der stilles til rdighed for befolkningen .
<P>
En get anvendelse af disse rene og billige teknologier er ogs til fordel for de industrialiserede lande , eftersom dette rent faktisk betyder nye arbejdspladser i sektorer med et stort overskud og i vrigt giver adgang til nye kmpestore markeder p den sydlige halvkugle .
<P>
Jeg vil samtidig gerne understrege , i lighed med vores ordfrer , at en get anvendelse af disse teknologier inden for Unionens egne grnser vil gre det muligt at n de mlstninger , vi har sat os med hensyn til beskyttelse af klimaet , og som vil nedstte vores energiafhngighed og have en positiv indflydelse p energibalancen .
<P>
I det store hele sttter jeg det fremsatte forslag om oprettelse af et europisk eksportrd for vedvarende energikilder , som bl.a. skal fremme og strukturere SMV ' s aktiviteter p omrdet .
<P>
I lighed med ordfreren mener jeg , at den europiske tilnrmelse br vre tvrgende , og at vi i forbindelse med vores internationale samarbejde og indgede partnerskabsaftaler m opmuntre vores partnere til at lgge srlig vgt p vedvarende energi i planlgningen af deres energi- , milj- og udviklingspolitik .
Og i den udstrkning , hvor de nsker en billig udvikling , falder dette naturligvis sammen med vores sgning efter eksterne markeder .
<SPEAKER ID=45 NAME="Lindqvist (ELDR)">
Denne udmrkede betnkning om eksport af teknologi for vedvarende energi , som jeg har stemt ja til , ville vinde i trovrdighed , hvis der var samme indstilling med hensyn til EU ' s hjemlige energipolitik .
I s fald skulle man standse sttten til atomkraft og afvikle atomkraften .
Afhngigheden af olie og gas skulle reduceres , og man skulle ge forbruget af vedvarende energikilder .
<CHAPTER ID=4>
Flger af finanskrisen for den europiske industri
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om beslutningsforslagene ( B4-1162 / 98 , B4-1163 / 98 , B4-1164 / 98 , B4-0005 / 99 , B4-0008 / 99 og B4-0010 / 99 ) om den globale finanskrise og industrien .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , denne forhandling kunne ikke vre mere relevant og aktuel .
<P>
For en mned siden spurgte vi , hvad konsekvenserne ville blive af den konomiske uro , som krisen p de asiatiske og latinamerikanske markeder har forrsaget .
Og endnu inden man har det , der ligner evaluering af konsekvenserne af krisen , der udlstes i august , finder der i denne uge en ny episode sted med devalueringen af den brasilianske real , som mske tvinger andre lande i Mercosur til at justere deres valuta .
<P>
Selvom denne situation midlertidigt kunne vre en fordel for den brasilianske konomi , har den allerede afstedkommet en spektakulr kapitalflugt .
Vi gr denne krise i mde med vores nye valuta , euroen , som ganske vist blev modtaget med store klapsalver af det japanske marked .
<P>
Imidlertid ved vi ikke , hvordan konomien vil opfre sig , ej heller hvordan den p mellemlangt sigt vil klare en forvrring af krisen , get import eller illoyal konkurrence med vores industri og eksport .
For dt , vi ved , er , at den illoyale konkurrence og den gede import allerede skader to srligt flsomme industrisektorer : jern- og stlindustrien og vrfterne .
<P>
Disse to sektorer er er blevet voldsomt reladet gennem de sidste to rtier , og antallet af ansatte er blevet reduceret dramatisk .
Hvis reduktionerne fortstter , vil det betyde et farvel til disse sektorer , som p 40 r fra at vre af strategisk betydning ville blive industrielle ruiner .
<P>
Vi er bekymrede for , hvad der vil ske med beskftigelsen , som er den store ubekendte .
Sydkoreas og Japans fremgangsmde , der sigter p at kapre markeder , deres statssttte og , isr , deres illoyalitet og foragt for de regler , der regulerer sektoren p internationalt plan , br f os til at tnke os om .
<P>
Hvis denne adfrd fortstter , vil OECD ' s eller endog Verdenshandelsorganisationens rolle som lovgiver og deres prestige blive alvorligt berrt .
Vrftssektoren , f.eks. , kan ikke yde flere ofre .
Hvis statssttten forsvinder inden r 2000 , og med den nuvrende konkurrence , det vil sige den asiatiske dumping , vil strstedelen af vrfterne tvinges til at lukke , og alle anstrengelser for at modernisere og tilpasse dem for de europiske borgeres penge vil vre spildte .
Hvis importen af statsstttet stl fortstter , er jeg bekymret for , om vores europiske virksomheder kan overleve i en sdan uacceptabel og ufordelagtig situation .
<P>
Derfor tillader jeg mig at erindre Kommissionen om , at forslaget til forordning om vrftsindustrien omfattede et ndringsforslag , der indeholdt en opfordring til at udarbejde en undersgelse af de beskrevne problemer .
Kan Kommissionen oplyse om denne undersgelses resultater og de relevante forslag samt om dens holdning til udvidelsen af statssttten indtil r 2000 ?
<P>
Kan Kommissionen med hensyn til stlindustrien oplyse , hvad den vil foresl for at sttte de berrte sektorer , og hvornr den kan fremlgge forslag i den retning ?
Hvilke handelspolitiske foranstaltninger kan den foresl for at bekmpe udbredelsen af illoyal konkurrence ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Fru formand , kre kolleger . Frst nu nr flgerne af den finanskrise , som i de sidste mneder har skabt stort rre , os .
Krisen i Sydstasien har , som vi har forudset , globale flger .
Det konomiske systems sammenbrud i Fjernsten har dr medfrt svagere eftersprgsel p markederne .
Foresprgselen i dag kan kun vre indledningen til en meget principiel debat ogs her i Parlamentet om dette problem .
Det europiske erhvervsliv har , for s vidt det pvirkes , krav p hjlp i berettigede tilflde .
Derfor vores foresprgsel .
<P>
Den Europiske Union har hidtil i vsentlig grad afbdet en del af de handelsndringer , der er opstet som flge af krisen , og ogs bret de tilsvarende belastninger .
Intet andet marked , heller ikke det amerikanske , har mttet klare en sdan stigning i importen , hverken i absolutte tal eller i procent .
Det europiske marked oversvmmes nu af varer , som normalt ville blive eksporteret til markederne i Fjernsten .
Efter alt at dmme vil denne udvikling ikke blot fortstte , men endda accelerere .
Skaden for f.eks. det europiske stlmarked skrpes yderligere af visse landes illoyale handelsmetoder .
<P>
I den forbindelse udgr den amerikanske stlindustris hensigt om at ville lse problemet ved massive handelspolitiske forholdsregler eller beskyttelsesforanstaltninger en alvorlig trussel mod EU-markedet .
Jeg appellerer til Kommissionen om at srge for , at det bliver klart for den amerikanske regering , at hvis den ikke viser solidaritet i sdanne sprgsml , men griber til illoyale foranstaltninger , m den regne med skarpe modforholdsregler fra Den Europiske Union .
Hvis Den Europiske Union nemlig ikke indtager et klart og tydeligt standpunkt , vil USA ogs fortsat forsge at fre sin egen globale handelspolitik .
<P>
I betragtning af den kendsgerning , at den europiske industri entydigt er uden skyld i den aktuelle kritiske situation p det amerikanske marked , hvor den i lang tid har arbejdet srdeles godt , skal USA p hjeste politiske plan opfordres til at srge for , at der foregr en fair handel .
USA og Europa spiller en ledende rolle i Verdenshandelsorganisationen .
Hvis vi ikke opfrer os eksemplarisk , vil det skade begge parter .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , p dette rets frste plenarmde har beslutningerne den 17. september og den 3. december 1998 om verdensfinanskriserne ikke gjort de mundtlige foresprgsler og beslutningsforslagene overfldige eller til rene gentagelser .
For emnet har ikke mistet aktualitet , og samtidig viser konjunkturerne heller ikke tendens til at falde til ro .
<P>
Hvis der til denne omtale af de seneste beslutninger fjes endnu n , ogs fra december , om de asymmetriske chokvirkninger , og som var srdeles relevant i relation til finanskrisen og dens konsekvenser for landenes realkonomier , bliver man endnu mere overbevist om det betimelige i at diskutere , hvilken modgift der skal findes i den aktuelle europiske industri og den internationale finansudvikling for at forebygge konomiske og sociale flger .
Situationen forandrer og udvikler sig nemlig undertiden med svimlende hast , og tegnene er ikke beroligende .
Hvis Brasilien blev set som det svage punkt i krisen i oktober , og der blev mobiliseret betragtelige midler for at undg det , som man ans for en katastrofe , er de sidste dages nyheder bekymrende .
<P>
Derfor underskriver vi det flles beslutningsforslag , selvom vi mener , at det undlader at placere det grundlggende ansvar , nemlig det finansielles og det nominelles forrang over realkonomien , og vi mener bestemt , at der grund til yderligere foruroligelse og til , at henstillingerne fr hastekarakter .
<P>
Den omtale af skibsvrfts- og stlindustrien , som ndringsforslag 2 nsker , gr det rimeligt , selvom den er meget relevant , at udvide den til andre sektorer , navnlig tekstilindustrien , der optrdte sammen med disse sektorer i en henvisning i vores beslutningsforslag , og som blev droppet til fordel for det flles beslutningsforslag .
Derfor mener vi , at den , hvis ndringsforslaget bliver vedtaget , skal tage tekstilsektoren med .
<P>
Vi har talt om valutauro , brskrak og finanskriser .
Og ud af det , som vi har talt om , er der kommet disse mundtlige foresprgsler og beslutningsforslag .
Sagens kerne er imidlertid , at det begynder at blive tydeligt , at det mere drejer sig om de monetre og brs- og finansmssige aspekter af en latent og eksplosiv konomisk krise - se blot p Brasilien !
- p grund af finans- og spekulationsinstrumenternes og -mekanismernes utilstrkkelighed i forhold til realkonomiens udviklingsniveau og funktionsmde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Fru formand , med tre store konomiske omvltninger i Asien , Rusland og nu Latinamerika inden for f r kunne vi mske tage ved lre af dette og lre af vores fejl .
<P>
Der synes at vre en bemrkelsesvrdig lighed mellem udviklingen op til krisen i Asien og den nylige krise i Brasilien , da der i begge tilflde blev givet store lnemuligheder p grundlag af overoptimistiske forudsigelser om vkst og industrialisering .
Investorer kan naturligvis tage afsted lige s hurtigt , de ankommer , og tage deres penge med .
Og nr bunden falder ud af en konomi , kan det have en fantastisk dominoeffekt .
<P>
I Skotland , som andre steder , lider vi stadig under virkningerne af krisen i Asien med investeringer stillet i udsigt , der ikke bliver til noget , og forsinkelser i forbindelse med snkningen af renten og det strke pund , der fortsat rammer vores erhvervsliv og eksport hrdt .
Mens krisen i Brasilien mske ikke er lige s alvorlig , kan den dog stadig give bagslag .
<P>
Strre konomisk stabilitet i Europa br ge vores evne til at beskytte velfrden hos de af vores borgere , der berres mest direkte .
<SPEAKER ID=51 NAME="Oreja">
Fru formand , mine damer og herrer , i betragtning af , at der er flere sprgsml vedrrende flgerne af finanskrisen p EU ' s industrisektor , vil jeg med Deres tilladelse give et samlet svar , idet jeg begynder med sprgsmlene vedrrende de generelle flger af krisen for derefter at g over til dt , der specifikt vedrrer stlsektoren .
<P>
Forvrringen af det globale konomiske klima sidste r havde uden tvivl negative flger for Den Europiske Union .
Imidlertid kompenserede de interne betingelser i 1998 rigeligt de eksterne negative flger .
Vksten i EU i 1998 l 0 , 1 % over forudsigelserne fra marts 1998 , og i 1999 vil den konomiske krise medfre tab for EU ' s konomi , men dens flger burde principielt set vre begrnsede takket vre indfrelsen af euroen , hvilket hr .
Miranda nvnte for et jeblik siden , og takket vre bibeholdelsen af solide konomiske betingelser .
Kommissionen stoler p , at Den Europiske Unions konomi vil blive rask i r 2000 , hvor vi forventer , at vksten vil vre 2 , 8 % .
<P>
I denne overordnede sammenhng str nogle af Den Europiske Unions industrisektorer over for hrd konkurrence fra importerhvervenes side .
Importen fra Sydstasien og andre regioner er steget , mens det er lykkedes at ge eksporten i alle sektorer p trods af den nedgang , man har oplevet i eksporten til Sydstasien .
I de 12 mneder op til september 1998 havde EU et handelsoverskud p ECU 22 milliarder p industrielle produkter , det vil sige ECU 16 milliarder under overskuddet for den samme periode i 1997 .
De betydelige devalueringer af valutaerne i Sydstasien skadede konkurrenceevnen for Den Europiske Unions priser p kort sigt .
Ikke desto mindre er dette blevet delvist kompenseret af den hje inflationsrate i disse lande .
Det er vanskeligt at forudsige , hvad den endelige konsekvens af den sydstasiatiske krise vil vre for EU ' s relative konkurrencedygtighed , isr hvis man ser p , at udsvingene i valutakurserne i landene i Sydstasien kan f indflydelse p deres handelsudbytte og konkurrencedygtighed , hvilket gr det vanskeligt at lave forudsigelser i jeblikket .
<P>
Kommissionen er naturligvis bekymret for flgerne af den gede konkurrence for den europiske industri .
Denne strre konkurrence vil sandsynligvis fortstte i 1999 , selvom den mske ikke vil vre p samme niveau som i 1998 .
EU ' s handelsbalance br for de industrielle produkters vedkommende forbedre sig i forhold til i 1998 .
Sknt vi endnu ikke rder over data for hele 1998 , regner Kommissionen med , at de direkte flger med hensyn til den samlede industriproduktion for dette r er marginal , men de kan blive en smule strre i 1999 .
Da Kommissionen gav sin forudsigelse for efterret , ppegede vi , at vi hbede p , at vksten i beskftigelsen ville n op 1 , 2 % i 1998 , hvilket er hjere end de 0 , 8 % , der blev registreret i forret .
Imidlertid vil den langsommere stigning i bruttonationalproduktet i 1999 blive fulgt af en langsommere vkst i beskftigelsen p ca . 0 , 9 % .
Ikke desto mindre hber man p , at arbejdslsheden vil reduceres og n ned p 10 % i 1998 og 9 , 5 % i 1999 i forhold til rekorden p 11 , 2 % i 1994 .
<P>
Hvad angr den gede konkurrence , som EU ' s industri oplever , betyder det ikke ndvendigvis , at Unionens handelspartnere udver illoyal konkurrence ?
Kommissionen er parat til at anvende EU ' s handelspolitiske instrumenter , hvis de ndvendige betingelser er opfyldt , og sfremt det er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens aftaler p omrdet .
Som illustration p dette ekstreme tilflde har Kommissionen allerede i sidste uge indledt to procedurer p grund af klager fra EU ' s stlindustri , hvor den ene handler om dumping i forbindelse med varmvalsede stlbnd fra Bulgarien , Iran , Jugoslavien , Indien , Taiwan og Sydafrika , og den anden om statssttte til de samme produkter i Indien , Taiwan og Sydafrika .
Ingen af de lande fra Sydstasien , der er nvnt i klagerne over dumping og statssttte , har ivrksat IMF ' s stabiliseringsprogrammer .
Kommissionen er ikke bekendt med illoyal konkurrence , som skulle g ud over EU ' s import af jern- og stlprodukter , bortset fra den , man allerede har taget fat p .
<P>
I de frste otte mneder af 1998 udgjorde importen af halvfabrikata og frdigvarer med hensyn til jern- og stlprodukter 18 , 5 millioner t , hvilket er 6 , 6 millioner t over mngden for samme periode i 1997 .
I samme periode var eksporten faldet 2 , 7 millioner t til 18 , 3 millioner t .
Derfor havde EU et handelsunderskud p 0 , 2 millioner t sammenlignet med overskuddet p 9 , 2 millioner t for det foregende r .
Den usdvanlige stigning i importen af jern- og stlprodukter til EU medfrte et prisfald i andet halvr af 1998 .
<P>
Det forventes , at eftersprgselen i hndvrksfagene reduceres i frste halvdel af 1999 , men at den derefter vil tiltage for at slutte p et niveau for ret som helhed , som er sammenligneligt med de foregende r .
Importen ventes at vre fortsat hj i 1999 .
<P>
Det er vanskeligt for Kommissionen at vurdere , hvor stor en indflydelse jern- og stlindustrien i Sydstasien har for den konomiske genoprettelse af regionen i betragtning af , at dette varierer fra land til land .
Ikke desto mindre str det klart , at adskillige lande i regionen havde en betydelig stigning i indtjeningen fra jern- og stlprodukter i 1998 .
Dette gjaldt bl.a. Sydkorea , Taiwan , Japan , Kina og Indonesien .
<P>
P topmdet mellem EU og USA i Washington den 18. december 1998 drftede vi forskellige sprgsml , heriblandt sprgsmlet om importen af jern- og stlprodukter .
Kommissionen fremhvede behovet for at bevare markederne bne og undg at lgge hindringer i vejen for genoprettelsen af de kriseramte lande , som var ved at gennemfre Den Internationale Valutafonds stabiliseringsprogrammer .
Det er altafgrende , at alle de involverede parter handler p en forsvarlig mde og i overensstemmelse med de internationale regler for at kunne bevare fordelene i liberaliseringen af handlen og undg en optrapning af handelskonflikter .
<P>
Den amerikanske regering er klar over , at plggelsen af handelshindringer skader de lande , som er alvorligt ramt af konomiske problemer , men den er samtidig under hrdt internt pres fra krfter , som opfordrer den til at reagere over for de nylige udsving i stlimporten .
Det er muligt , at USA vedtager handelsmssige modforanstaltninger over for stlimporten i de kommende mneder .
Kommissionen vil flge udviklingen p tt hold for at sikre sig , at USA handler i overensstemmelse med de internationale handelsregler .
<P>
Nu vil jeg gerne kort kommentere to sprgsml , som er blevet stillet .
Det ene blev stillet af hr . Miranda de Lage og drejede sig om flgerne af den asiatiske krise for vrftsindustrien .
<P>
Efter devalueringen af forskellige valutaer i Sydstasien har isr sydkoreanerne nydt godt af favorable salgsbetingelser i denne sektor .
Ikke desto mindre er det i 1998 lykkedes for EU ' s industri at fastholde en god position p verdensmarkedet . Industrien har opnet 29 % af de nye ordrer mod Sydkoreas 22 % fra januar til september 1998 .
Kommissionen er meget opmrksom p , at disse kriseramte lande som tidligere sagt overholder Den Internationale Valutafonds betingelser , herunder konkret med hensyn til strukturreformerne og inden for rammerne af forbindelserne mellem industrien og den sydkoreanske regering .
<P>
Lad mig sige to ord om flgerne for den europiske industri af de seneste begivenheder , som finder sted i Brasilien .
<P>
Jeg tror , at det i dette jeblik stadig er vanskeligt og forhastet at give en korrekt diagnose .
Meget afhnger af , hvordan de finansielle markeder vil reagere p begivenhederne i Brasilien .
Vi har hr - De vil ogs f dem - de nyeste oplysninger , som vi har modtaget i dag , om flgerne af den pakke med hasteforanstaltninger , som den brasilianske kongres har vedtaget som en del af den konomiske tilpasning , Den Internationale Valutafond krver som gengld for en bistand p USD 42 milliarder .
Foranstaltningerne indgr i prsident Fernando Cardosos plan for tilpasning .
Den Internationale Valutafonds direktr , Michel Camdessus , erklrede i gr , at han var tilfreds med , at Brasilien har vedtaget en aftale om ivrksttelse af det budgetsaneringsprogram , som landet havde indget med Den Internationale Valutafond .
Samtidig har den brasilianske prsident fortsat udsendt tillidsvkkende meddelelser til investorerne .
<P>
Jeg kan under alle omstndigheder sige , at Den Europiske Union og Brasilien har betydelige handelsmssige forbindelser , og de europiske virksomheder har ydet en vsentlig investering i udviklingen af den brasilianske industri , f.eks. i automobilsektoren .
EU importerer store mngder rvarer fra Brasilien , og derfor kan devalueringen af realen naturligvis medfre et prisfald p disse varer , hvilket kan f positive flger for den europiske industri .
Ikke desto mindre er det ogs rigtigt , at devalueringen kan ge de brasilianske eksporterhvervs konkurrenceevne over for Den Europiske Union og forringe de europiske eksporterhvervs konkurrenceevne over for Brasilien .
<P>
Dette var de kommentarer , jeg gerne ville knytte til situationen , som den ser ud i jeblikket , selvom vi stadig m vre forsigtige , idet vi endnu ikke ved , hvordan de finansielle markeder vil reagere i lbet af de kommende dage og uger .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , succesen med indfrelsen af den flles valuta giver uden tvivl Europa grund til at fle selvtillid , og der er ingen , der har trang til at vre pessimist p et tidspunkt som dette .
<P>
Jeg tror dog ogs , alle er klar over , at den europiske konomiske succes ikke s meget skal vurderes ud fra den valutamssige side , men snarere p grundlag af den reelle konomi . Og her er situationen alt andet end opmuntrende .
<P>
Arbejdslsheden , som angiveligt er det strste konomiske problem , og som vi - er jeg meget bange for - gr absolut intet for at imdeg , har p trods af Deres fornemmelser - for det er kun fornemmelser , det , De har sagt , hr. kommissr - stabiliseret sig omkring 10 , 5 % . Og hvis den skulle falde med 0 , 5 % , gr det ikke den store forskel .
<P>
Man har for lngst glemt de optimistiske ord , som hr . Delors udtalte her i forsamlingen i begyndelsen af vores valgperiode , om oprettelse af 15 millioner nye arbejdspladser , der skulle snke arbejdslsheden til 6-7 % .
Prognosen vedrrende den europiske konomis vkstrate for 1999 er netop faldet til 1 , 4 % .
Krisen p den tredje verdens kapitalmarkeder , som ogs har udviklet sig til en reel konomisk krise i omrdet , betd kolossale tab af arbejdspladser , indkomsttab og tab af eksport .
Vi kommer ikke uden om , at al vkst stammer fra servicesektoren hos os og i USA . Hvorimod vi i industrien har et klart overskud af produktionskapacitet .
Og under disse omstndigheder er det ikke s mrkeligt , at man er begyndt at hre rster , der taler for protektionisme .
Det , De sagde om stlindustrien , er mske et sammendrag af en protektionistisk propaganda , ikke fra Dem , men den , som hres oftere og oftere i de store parlamenter , i den amerikanske Kongres og i andre af verdens beslutningscentre .
Der er tale om en meget farlig udvikling , fordi der ikke findes noget farligere end genoplivelsen af restriktionerne for verdenshandlen , som naturligvis vil ramme de konomisk svage .
<P>
Uden at gre det alt for simpelt siger den almindelige sunde fornuft , at vi ikke m gre en s vanskelig situation endnu svrere ved at gre kravet til vores egen konomi mere kompakt med de restriktioner , vi har plagt finanspolitikken , nemlig den famse grnse p 3 % af underskuddet i henhold til stabilitetspagten .
Iflge forudsigelserne vil det imidlertid vre svrt for Tyskland , Italien og Frankrig , det vil sige de store europiske lande , at n de 3 % i 1999 .
Skal vi helt op p en arbejdslshed p 25 % , inden vi begynder at ndre en restriktiv politik , som mske nok har afskaffet inflationen , men som nu er p vej til at afskaffe beskftigelsen ?
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. kommissr , De svarer overfladisk p det sprgsml , der er stillet Dem , og vi kan lse Deres svar samt de kommentarer , De er fremkommet med , i avisen .
<P>
Jeg vil gerne komme med en bemrkning : Hvor var vi dog ubetnksomme , da vi gav afkald p de instrumenter , som ESKF-traktaten gav os !
Dengang opfordrede jeg til strre betnksomhed .
Vi vidste , at der med regelmssige mellemrum opstr kriser i stlindustrien , og i dag str vi temmelig magteslse .
<P>
Nr De fortller os , at Kommissionen vil undersge , om USA bryder WTO ' s internationale aftaler og forpligtelser , er De lidt for sent ude . Som hr .
Katiforis netop har nvnt , har USA allerede truffet forholdsregler . Og ved frste jekast tyder det i hvert fald ikke p , at disse er i overensstemmelse med WTO ' s forpligtelser .
<P>
Det vil med andre ord sige , at Kommissionen virker lige s rdvild , nr den fortller os , at man m vre forsigtig , at situationen er vanskelig , og det er faktisk det hele .
Vi m gre gldende i WTO , at kurssvingninger i nogle henseender ligner afgifter eller toldafgifter .
Hvilken forskel er der p at lgge toldafgifter p indfrte varer og devaluere p en mde , der fr betydning for konkurrencen ?
Der er noget , der ikke stemmer , eller ogs m man yderligere understrege stabiliseringen af kurserne og indg ttte forpligtelser i den retning , som Japan og nogle blandt os allerede har gjort .
Det forekommer mig , at vi m srge for at forbedre kursernes stabilitet eller sikre os , at vi fortsat besidder midlerne til at forsvare os , i lighed med de andre lande .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , tre store vulkaner har allerede vret i udbrud : en i Asien , en i Rusland og en i Latinamerika .
Den nste vulkan lader sig allerede mrke .
Det er Kina .
<P>
Problemet er , at kapitalismen via kapitalmarkederne bringer vaklen og ubalance i verden . Kapitalmarkederne er prget af inflation .
P kapitalmarkederne hersker der i dag hyperinflation .
Inflationsbegrebet fr et forkert indhold , hvis man ikke tager i betragtning , at p kapitalmarkederne betyder det kapitalgodernes grnselse vrdistigning .
De internationale institutioner giver forkerte rd i denne situation .
De giver landene , som alle er forskellige , de samme rd , og generelt er deres rd enten deflation , eller i de hjtudviklede lande , en nedskring inden for den sociale sikring .
Disse institutioner med IMF i spidsen forebygger ikke skovbrandes opsten , de forsger at lave brandblter , men det er ikke nok .
Vi burde helt forhindre ildens opsten , i dette tilflde ogs vulkanens udbrud .
<P>
Her har venstrefljen chancen . Realkapitalismen bringer os problemer .
Lad os foretage en bedmmelse af situationen sammen og handle i overensstemmelse med denne .
En tredje vej vil vre en omvej .
Nu m vi fra venstrefljen og De Grnne sammen finde den anden vej .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , kre kolleger .
Det drejer sig om ikke igen og igen at forsikre , at det hele jo slet ikke er s slemt , hvilket s altid gr hnd i hnd med en kortsigtet krisestyring , men tvrtimod om at udvikle strategier , hvis centrale element ikke skal vre moralske rd , men rigtigt opfattet egeninteresse .
Den konkrete fare for en deflationr proces , som ikke mere kan kontrolleres , rykker virkelig nrmere og nrmere .
Forsikringer om , at det altsammen ikke er noget problem , klinger mere og mere hult .
Vi m gre os klart , at der ikke kan vre nogen varig stabilisering af den globale finansarkitektur uden en stabilisering af anvendelsen af de konomiske midler i global mlestok , og at dette ikke vil ske uden en stabilisering af verdenssamfundet .
Det vil sige , at sprgsmlet ikke lyder - i forkortet form - hvordan vi kommer frem til et andet globalt konomisk og samfundsmssigt system , hvilket ville vre en illusion , men Keynes ' gamle sprgsml - ikke hans svar - har igen akut betydning .
<P>
Hvordan kommer vi frem til et globalt betalingssystem , som fungerer , og som er stabilt i forhold til kortfristede irritationer , volatiliteter ?
Hvordan kommer vi frem til en global pengepolitik ?
Hvordan kommer vi frem til en international handelsorganisation , som er i stand til at stabilisere varepriserne ?
Hvordan kommer vi for det fjerde frem til hjlpeprogrammer med lavtforrentede ln og tilskud til lande under udvikling , hvor man i dag hertil m sige , at i betragtning af globaliseringen drejer det sig ikke mere om lande under udvikling , men ogs om sektorer , projekter og brancher .
<P>
For jeblikket diskuteres der ogs her alt for snvert om antidumping og antisubventionering , hvilket betyder , at man faktisk vil ngte visse lande de chancer for udvikling , som er mulige for dem .
Man er ndt til at stille sprgsmlet p en anden mde , nemlig hvordan kan man rent faktisk i penge gre det muligt at lse den aktuelle ikke dkkede reale eftersprgsel ?
Lad os som eksempel tage den globale skibsfart .
Vi har en global skibsfartsflde , som er fuldkommen forldet , ukologisk og usikker , og hvis fornyelse virkelig ville give varig beskftigelse og fre til fremskridt med hensyn til effektiv udnyttelse af ressourcerne .
I stedet for hele tiden at stille det forkerte sprgsml om et lokomotiv for de globale konjunkturer skal vi alts stille os selv sprgsmlet om et flles globalt investeringstog , og det skal vi som europere yde vores bidrag til , dr har vi et ansvar , og det lever vi for jeblikket ikke op til .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer . For jeblikket er der en delegation fra den amerikanske Kongres i Parlamentet .
Man ser , at vores diskussion er hjaktuel , og det er ndvendigt , at problemer , som opstr globalt , ogs bekmpes globalt .
Selvom Europa-Parlamentet kritiseres for , at vi i visse sprgsml mske optrder for forsigtigt og med for mange overvejelser , mener jeg , at det alligevel er det vsentlige kriterium for Europa-Parlamentet at skabe reelle fremskridt og gre nytte .
<P>
Vi har allerede flere gange her i Parlamentet beskftiget os med turbulenserne i den internationale finansverden .
For f dage siden indfrte vi euroen i Europa , den giver ny stabilitet i det mindste i de 11 ' s euroomrde og derfor ogs i Den Europiske Union .
Med det indre marked er vi kommet videre med hensyn til toldproblemerne , og ogs ved subsidierne er vi p den rette vej .
Derfor er jeg Dem ogs taknemmelig for , kre kolleger , at vi i dag p ny beskftiger os med dette emne , isr med flgerne i Europa .
<P>
Hele industrigrene str i mellemtiden over for nye udfordringer . Hertil hrer medicinalomrdet ligesom vrftsindustrien og frst og fremmest ogs stlsektoren .
Netop her er der sket en betydelig begrnsning af vores eksportmuligheder .
I Asien udgr det f.eks. 56 % .
P den anden side str det indre marked over for en strkt stigende import fra denne region .
Man taler for tiden om stigningstakter p indtil 700 % .
For frste gang er Den Europiske Union nettoimportr af stl .
Disse tendenser er vi ndt til at modarbejde , bde af hensyn til den berrte industri og de beskftigede .
<P>
I betragtning af disse udviklinger er jeg derfor taknemmelig for , at vi i dag ogs kan hilse en delegation fra USA ' s Kongres velkommen i Strasbourg .
USA str foran lignende , omend ikke s omfattende udfordringer .
Vi kan kun f kontrol med disse udviklinger ved samarbejde , ved flles strategier og flles lsningsmodeller .
Hver part skal her ptage sig sin andel , dog altid i relation til de faktiske belastninger og muligheder .
<P>
Her spiller endelig ogs den frie adgang til markederne en afgrende rolle .
Handelspolitiske instrumenter omfatter bestemt ogs antidumpingforanstaltninger og WTO-procedurer , hvor som helst statslige indgreb trykker prisen p eksportvarer .
Men sdanne skridt kan kun vre den yderste konsekvens .
P langt sigt har vi tvrtimod brug for en konstruktiv transatlantisk dialog , for kun hvis vi opretholder den frie varehandel og p begge sider respekterer reglerne for fair konkurrence , kan vi sikre et stabilt globalt handelsmilj .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , allerfrst vil jeg takke kommissren for hans information , som i en vis udstrkning var en smule optimistisk , men p den anden side viser den samme bekymring , som vi fler , nr vi stiller foresprgslerne .
Og vi er bekymrede , os , der bor i en region som f.eks. Asturias , der allerede har haft et direkte tab p flere end 6.000 arbejdspladser i jern- og stlindustrien ud over det indirekte tab , som kan fjes dertil .
<P>
Det er meget vigtigt for os at undg , at der fortsat tabes arbejdspladser .
Dette er Den Europiske Unions vigtigste bekymring lige nu .
Vi er ikke alene ndt til at skabe arbejdspladser , vi er ogs ndt til at srge for , at de eksisterende ikke forsvinder .
I modsat fald vil beskftigelsesplanerne i alle landene tjene til ingen verdens nytte .
<P>
Det , der foresls i den beslutning , som vi har underskrevet , er , at man p ny br tale om en skat p den kapital , der flyttes mellem konomierne i disse lande , hvilket jeg ved ikke er srligt populrt .
Vi ved ikke , hvad der kan ske i Brasilien .
Det har De selv sagt .
Vi har modtaget disse nyheder , men vi ved ikke , hvad flgerne af dem vil vre for EU ' s konomi .
Vi ved heller ikke , om EU trods europaraplyen i fremtiden kan imdeg de problemer , som vil berre disse sektorer , som er s vigtige , f.eks. jern- , stl- , vrfts- og tekstilindustrien . Sidstnvnte er ikke omtalt i hr .
Kittelmanns ndringsforslag , men vi foreslr , at den medtages , for det er ogs en meget vigtig sektor .
<SPEAKER ID=58 NAME="Oreja">
Fru formand , jeg vil bare bede om ordet i et lille minuts tid for at takke for de indlg , der har vret denne morgen . Jeg vil ganske kort sige til hr .
Katiforis , som jeg ikke kan se lige nu , at jeg rent faktisk tror , at det med den nuvrende internationale konomiske skrbelighed ville vre en alvorlig fejl , hvis Den Europiske Union indfrte handelshindringer , som kunne medfre lignende svar overalt og en global recession , der kunne forlnges langt ud i tiden .
<P>
Til hr .
Herman , som jeg heller ikke kan f je p , vil jeg sige , at det er Kommissionens opfattelse , at den nordamerikanske stlindustris plan ikke er det sidste ord om den politik , som USA vil fre for at tage fat p konkurrencen i stlhandlen , men at planen derimod er starten p en forhandlingsproces med Kongressen og stlindustrien , som kan munde ud i konkrete foranstaltninger om nogle mneder .
<P>
Jeg ville ogs gerne sige til hr .
Herman , at traktaten om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab fortsat vil finde anvendelse .
Vores jern- og stlindustri opfrer sig pnt , og med hensyn til de foranstaltninger , som USA indfrer for jeblikket , er det de samme , som EF er ved at indfre , det vil sige foranstaltninger til anvendelse af de handelspolitiske instrumenter .
<P>
Jeg vil ogs gerne som svar p nogle af indlggene , isr hr . Wolfs , sige , at vi i jeblikket er interesserede i , at de lande , der er i krise , kan komme ud af den hurtigst muligt , for det vil ikke kun vre en fordel for dem , men derimod ogs stte dem i stand til at importere europiske produkter .
Flgelig tror jeg , at vi er ndt til p den ene side at finde ud af , hvordan vi kan beskytte os mod denne situation , og p den anden side hjlpe disse lande med at forbedre deres situation , for det vil bidrage til , at vi kan eksportere til disse lande .
<P>
Verdenshandelsorganisationen tillader som bekendt ikke foranstaltninger mod devalueringer , og indtil videre har hverken USA eller EU anvendt sdanne midler .
<P>
Sidst vil jeg gerne sige til hr . Rbig , at vi er ndt til at bekmpe den illoyale import med handelspolitiske instrumenter , det vil sige de instrumenter mod dumping og statssttte , som jeg omtalte fr .
Under alle omstndigheder vil jeg sige Dem , at jeg har bemrket mig alle indlggene denne formiddag , og jeg vil viderebringe dem til mine kolleger i Kommissrkollegiet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Oreja .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Flles beslutningsforslag om den globale finanskrises konomiske og sociale flger for den europiske industri
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , i de oprindelige beslutningsforslag var de tre mest bekymrende sektorer omtalt : jern- , stl- , vrfts- og tekstilindustrien .
I det flles beslutningsforslag er disse tre sektorer ikke nvnt , hvilket efter min opfattelse m skyldes en slfejl , men i hr .
Kittelmanns ndringsforslag omtales jern- , stl- og vrftsindustrien .
Vi har talt med ham og nogle kolleger for at f tilfjet tekstilindustrien , som er vigtig for svel vores land som andre lande .
Hvis ingen gr indsigelse , vil vi stemme for hr . Kittelmanns ndringsforslag , hvis tekstilindustrien medtages deri .
Jeg tror , at alle er enige med os .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=61 NAME="Berthu">
Kommissionen har netop fremlagt en forsigtig optimistisk prognose om de konomiske og sociale konsekvenser , den verdensomspndende finansielle krise fr for Europa .
Jeg kan ikke tale for resten af Europa , men for Frankrigs vedkommende er jeg mere skeptisk .
<P>
Sledes kan en selv modereret bremsning af vksten f meget negative flger , nr den rammer et land , der ikke er handledygtigt .
For dette er tilfldet for Frankrig .
Frankrig har allerede rekordhje arbejdsgiverafgifter , landet har ikke lngere nogen selvstndig mnt efter euroens indfrelse , og det kan under ingen omstndigheder tillade sig den luksus at ge sit budgetunderskud , der allerede er det strste i Den Europiske Union mlt i BNP .
Disse vanskeligheder forvrres som flge af en rkke ekstra slag , f.eks. 35-timers arbejdsugen og den massive lovliggrelse af illegale indvandrere , der er resultatet af den politik , socialisterne frer .
For slet ikke at tale om euroen og oprettelsen af den europiske offentlige magt , der er ndvendig , hvis euroen skal fungere .
<P>
Jeg vil ikke vende tilbage til sprgsmlet om den flles mnt , som alle kender min holdning til , men jeg understreger , at Den Europiske Union kun kan vre nyttig , nr vi str over for en krise , hvis den frer en stram flles handelspolitik med henblik p at bekmpe dumping , f.eks. i stlindustrien eller i skibsbyggeriet og med henblik p at overholde fllesskabsprferencerne i f.eks. landbruget .
Unionen kan ogs hjlpe os til at fre internationale forhandlinger , der sigter mod en relativ stabilisering af kurserne - en aktion , der i vrigt m siges at vre en fortsttelse af en flles handelspolitik .
<P>
Men vi m ikke lade os narre . Europa er kun en sttte .
Den sande lsning ligger hos franskmndene selv .
De kan vlge at fortstte den nuvrende skdeslshed , der , hvis den fortstter , en dag vil betyde , at vi kommer under europisk vrgeml , eller gre en indsats for at ge selvdisciplinen , der er det eneste , der kan hjlpe os til at bevare vores selvstndighed .
<CHAPTER ID=5>
Gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0462 / 98 ) af Novo for Fiskeriudvalget om Kommissionens arbejdsdokument om forbedring af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik - Handlingsplan ( SEK ( 98 ) 0949 - C4-0378 / 98 ) .
<SPEAKER ID=63 NAME="Novo">
Fru formand , hr. kommissr , rede medlemmer , ud over at se p de konkrete forslag i Kommissionens aktionsplan har hensigten med denne betnkning vret at behandle - og ofte ogs at bekrfte - politiske sprgsml i forbindelse med den samlede flles fiskeripolitik .
Det er sledes min opfattelse , at fiskerikontrollen hverken kan eller br betragtes som en isoleret politisk mlstning , men snarere br indg i en rkke mere omfattende foranstaltninger , der kan sikre konomisk og social bredygtighed for denne sektor og for de fiskersamfund , der er afhngige af den .
<P>
Kontrol er givetvis afgrende for fiskeripolitikken i en situation med svindende ressourcer , som berrer et stadigt stigende antal arter .
Men for at kontrollen kan blive accepteret og effektiv , m den vre korrekt og generel , gennemsigtig og retfrdig , hvad der forudstter en forenkling af reglerne og en udvidet og reel deltagelse af alle arbejdsmarkedets parter p svel nationalt som EU-niveau i udfrdigelsen af disse regler .
<P>
P den anden side m tilpasningen af fiskeriindsatsen baseres p en multilateral og systematisk forskning med tilstrkkelige konomiske og menneskelige ressourcer , der kan fastsl fiskeriressourcernes reelle tilstand og p en uafhngig og plidelig mde vurdere konsekvenserne af de forskellige forureningskilder for havenes tilstand .
<P>
Der m skabes stabilitet for sektoren , srlig med hensyn til adgangen til ressourcerne , hvorfor det er af central betydning at sikre fortsat eksklusiv national anvendelse af 12-milezonen - og ogs overveje behovet for at udvide denne - og en viderefrelse af de internationale fiskeriaftaler .
<P>
Den sociale udvikling af sektoren krver ogs , at der faststtes rettigheder og social sikring , som er ens for alle fiskerne i EU , og en overordnet juridisk ramme , der garanterer en passende levestandard .
<P>
En udbredt indfrelse af ny teknologi er utvivlsomt et gode , ikke kun med henblik p at forbedre kontrollens plidelighed og gennemsigtighed , men ogs for en generel infrastrukturmodernisering , der kan give bedre sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne og fiskeprodukter af hjere kvalitet .
Man m imidlertid samtidig vre opmrksom p dens konsekvenser i form af produktivitetsforbedringer , hvor det skal undgs , at der sker overudnyttelse af ressourcerne , og at der opstr virksomhedssammenslutninger med monopolstilling , som slet ikke er i overensstemmelse med situationen i sektoren .
<P>
For at disse foranstaltninger alle skal kunne gennemfres fuldt ud , og kontrollen derved f succes , er det afgrende , at fiskeripolitikken p svel nationalt som EU-niveau fr det ndvendige finansielle grundlag og ikke mere bliver behandlet som den fattige slgtning ved de forskellige budgetters bord .
I denne sammenhng varsler den mde , som denne sektor bliver behandlet p i Agenda 2000 , ikke godt , og det er meget vigtigt , at dette forhold ndres radikalt .
<P>
Hvad angr handlingsplanens forslag , skal det med det samme understreges , at befjelserne med kontrollen i al vsentlighed ligger og fortsat vil ligge hos medlemsstaterne .
Dette betyder dog ikke , at der ikke skal strbes efter reel udveksling af oplysninger , idet oplysningernes fortrolighed dog skal sikres , effektivt samordnede og plidelige vurderingsprocedurer , med strre anvendelse af informationsteknologi , og en flles definition af de vigtigste bestemmelser og overtrdelser samt ensartede sanktioner .
<P>
Der m derudover skabes enighed om inspektionsprocedurer , i hvilken forbindelse der foresls en adfrdskodeks , samarbejdet mellem de nationale forvaltninger m ges , men samtidig m efteruddannelsen fremmes , og der m p alle niveauer ske en forgelse af de menneskelige ressourcer , der har med kontrollen at gre .
<P>
Ligeledes er det af central betydning at f afsluttet udarbejdelsen af de procedurer , der muliggr en reel sammenligning af fiskerflderne , sledes at de aftaler , som nogle lande har truffet under handlingplanerne , kan blive opfyldt .
Samtidig m det accepteres , at reduktionen af fiskeriindsatsen ikke udelukkende skal best i en ophugning af fartjer , men ogs i en frivillig begrnsning af fangsttiden , foranstaltninger , der i alle tilflde altid br ledsages af generel og passende konomisk kompensation og af uddannelsesprogrammer og omstillingssttte .
<P>
Betnkningen gr ind for en forstrket kontrol med fartjer fra tredjelande og under skaldt bekvemmelighedsflag , svel i forbindelse med adgang til ressourcerne som ved landinger .
Til det forml krves satellitovervgning i Fllesskabets farvande og lige forhold mellem kontrolforanstaltningerne i henholdsvis EU ' s farvande og internationale farvande .
<P>

Endelig anses det afslutningsvis for afgrende , at der bliver en bedre certificering af de varer , der landes og afsttes p EU ' s omrde , hvor en forstrket kontrol af deres oprindelse er ndvendig - med vgt p deres fremstillingsforhold ud fra et socialt og miljmssigt synspunkt , mindstestrrelser for arterne og Fllesskabets sundheds- og hygiejnebestemmelser - ligesom en forstrket kontrol af transporten fra landing til det endelige salgssted , der kan sikre et plideligt kendskab til varernes oprindelse og lovlighed .
<P>
Ordfreren og Parlamentet forventer nu , at Kommissionen og Rdet tager passende hensyn til de politiske retningslinjer , som vi i dag vedtager , og at disse , sfremt de bliver fulgt , p en positiv mde vil kunne bidrage til en bedre gennemfrelse af den flles fiskeripolitik .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle de kolleger , der har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning , og jeg vil gerne rette en srlig tak til alle medarbejderne i Fiskeriudvalgets sekretariat for deres indsats i forbindelse med denne betnkning .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , hr . Novo har udarbejdet en meget interessant betnkning .
Det er rammende i en uge , hvor vi har talt om kontrol med konomien og aktiviteterne i Den Europiske Union , at vi her i slutningen af sessionen diskuterer kontrol med en af de vigtigste politikker , og en af de f flles politikker vi har , nemlig den flles fiskeripolitik .
<P>
Kommissionen har udarbejdet en femrsplan for den flles fiskeripolitik over de nste fem r .
Da min gruppe sidste r havde formandskabet for Rdet under Jack Cunningham og Elliot Morleys forsde , blev kontrol og overvgning med kontrol prioriteret hjt .
Det er meget vigtigt , fordi der ikke er noget , der stter Unionen i en sdan miskredit - og det har vi set i denne uge - som uoverensstemmelser og beskyldninger om bestikkelse og snyd .
Fiskeriet er et omrde , hvor der foregr meget af den slags .
I min valgkreds blev en spansk trawler sidste r arresteret og beslaglagt i Greenock for illegalt fiskeri ud for den irske kyst .
Skotske og irske fartjer er uden tvivl blevet beslaglagt andre steder .
<P>
Alle fiskere er , uanset nationalitet , mestre i at omgs reglerne til egen fordel og give udlndinge , ireren , danskeren eller spanierne skylden .
Det sker i hele Unionen , og det er vigtigt , at Kommissionen og medlemsstaterne stter sig sammen og udarbejder flles regler og ansvarsomrder .
Medlemsstaterne skal leve op til deres ansvar , og vi i Parlamentet skal gre vores til at sikre , at der stemmes for tilstrkkelige ressourcer til inspektion og overvgning .
<P>
Det er ogs rammende , at hr . Novo er ordfreren , fordi Portugal har den bedste satellitovervgningsordning , som Fiskeriudvalget besgte s sent som sidste r .
Jeg var meget imponeret , da jeg s , hvordan de kan udfre overvgning via satellit og derefter sende observationsfly ud .
De kan tage billeder af skibe , og hvis de befinder sig i det forkerte omrde , kan de komme ud for at skulle st skoleret , og fiskerne kan idmmes bder i retten .
Det er en meget vellykket metode .
<P>
Min egen regering har indfrt en ordning med bestemte havne , der skal stoppe den ulovlige landstning af fisk .
Det har vret et alvorligt problem i Det Forenede Kongerige .
Sammenslutningen af fiskehandlere i Aberdeen har sgt at pvirke mig vedrrende dette .
Man er bekymret over den virkning , de illegale fisk har p priserne i det nordlige Skotland .
Disse er nogle af de omrder , der er nvnt i betnkningen .
Det er en udmrket betnkning .
Kommissionen har udarbejdet et fornuftigt arbejdsdokument , og forhbentlig kan Parlamentets Fiskeriudvalg , Kommissionen og Rdet - der skal leve op til deres ansvar vedrrende dette - foranstalte ordentlig kontrol med den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , den flles fiskeripolitiks succes afhnger af effektiv overvgning og streng hndhvelse .
Det glder bde fartjer , der ikke hrer under EU , og flden i medlemsstaterne .
Visse fiskeriressourcer er strkt opbrugt som flge af overfiskeri , der truer levebrdet for fiskerne og fiskerisamfund , der ofte er i de fattigste randomrder af EU .
Lige s vigtigt , det truer deres fremtid p langt sigt .
<P>
Jeg bifalder denne betnkning .
Jeg mener , at ordfreren har ret i at kritisere visse medlemsstater for ikke at levere tilstrkkelige oplysninger .
Det er fuldstndigt uacceptabelt , at fartjer i Middelhavet er fritaget forpligtelsen til at fre logbog og registrere fangster i modstning til fiskerfartjerne i de vrige fllesskabsfarvande .
Det forventes at vre en flles fiskeripolitik , hvorfor flles regler og forpligtelser bre glde alle p lige fod .
<P>
Vi er ndt til at forbedre overvgningsmetoderne og plgge strengere straffe for overtrdelser .
Det er ndvendigt med yderligere samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at opn en effektiv gennemfrelse af kontrollen med EU-fiskeripolitikken , selv hvis ansvaret for kontrollen ligger hos medlemsstaterne .
Dette samarbejde vil ikke vre fuldendt , hvis vi udelukker de hovedaktrer , der berres af fiskeripolitikken , nemlig fiskere , producentorganisationer og ejere af fartjer .
<P>
Eftersom kontrolforanstaltningerne kan skade branchen , er vi ogs ndt til at sttte ordfrerens bn om at trffe nye foranstaltninger til kompensation for omskoling og omstilling .
Det er ligeledes af afgrende betydning , at medlemsstaterne giver fllesskabsinspektrer adgang til farvandene for derved at muliggre et fuldstndigt og mere effektivt samarbejde mellem de nationale og europiske myndigheder .
<P>
En effektiv kontrol med den flles fiskeripolitik ville desuden vre ufuldstndig , hvis der ikke trffes foranstaltninger med hensyn til markedsfringen af havprodukter .
Kontrol med strrelsen br ogs vre et must , nr vi overvejer udformningen af en effektiv kontrolpolitik .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhve en ting i relation til mit eget land .
Den irske flde har ansvaret for kontrollen med ca . 20 % af kystfarvandene i EU .
Til trods for de sparsomme ressourcer , den har til rdighed , gr den et fremragende stykke arbejde .
Mens EU har vret behjlpelig med yderligere ressourcer , er det altid ndvendigt med mere .
rsagen til , at jeg understreger dette , er , at den irske fldes rolle ikke er irsk - den ptager sig en europisk opgave .
Kommissionen br yde flere ressourcer , da den opgave , de udfrer , s absolut vil gavne samtlige fiskere i EU .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Fru formand , Kommissionens handlingsplan om overvgning , hvis dens ml bliver frt ud i livet , er et positivt skridt henimod en forbedring af gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik .
Jeg har dog en formodning om , at hndhvelsen af den flles fiskeripolitik , til trods for gentagne bestrbelser , forbliver ineffektiv .
Jeg er sikker p , at vi alle kan komme med eksempler p dette .
Det er derfor vigtigt at understrege behovet for , at overvgningen er effektiv i hele Fllesskabet og ikke kun i nogle medlemsstater .
<P>
Ensartet anvendelse af overvgningsmetoder og standarder for gennemfrelse skal fastholdes i hele Det Europiske Fllesskab , og der br gres en ende p eksisterende forskelle .
<P>
I den henseende bifalder jeg den nylige vedtagelse af en forordning , hvori man sger at oprette et kontrolsystem , der glder for den flles fiskeripolitik og understreger brugen af inspektrer i Fllesskabet foruden nationale inspektrer .
Brugen af ny teknologi for s vidt angr en forbedring af gennemfrelsen , er et skridt fremad , men sdanne metoder skal naturligvis vre ordentligt og ligeligt finansieret i alle medlemsstater .
Det kan f.eks. ikke undre , at skotske fiskere bliver irriteret , nr de hindres i at f adgang til sttte , der er tilgngelig for fiskere i andre medlemsstater .
Efter min mening undergraver sdanne uligheder mlene med den flles fiskeripolitik .
<P>
Jeg sttter absolut betnkningen , hvor den angiver , at standardsanktioner for de samme overtrdelser br vre normen i hele Fllesskabet .
Den retfrdige og konsekvente anvendelse af kontrol er vigtig , men , og her sttter jeg igen betnkningen , kontrolsystemet skal vre en integreret del af alle foranstaltningerne til gennemfrelsen af den flles fiskeripolitik .
Der skal vre en bredere fremgangsmde over for fiskeriet , der inkluderer gennemsigtighed , samarbejde og harmonisering af oplysninger og administrative dokumenter .
En grundlggende forudstning for en vellykket gennemfrelse er , at fiskerisektoren i hjere grad inddrages i hele processen fra beslutningstagning til gennemfrelse .
Det m vi strbe efter at opn .
<P>
Man har muligvis haft gode hensigter med Det Forenede Kongeriges ordning med bestemte havne , men den har ikke hjulpet de havne , der ikke er blevet bestemt , men som rent faktisk har aktiviteter i forbindelse med forarbejdning af fisk , hvilket er vigtigt for disse samfund .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg tager ordet p vegne af hr . Souchet , nstformanden for Fiskeriudvalget , og efter dennes anvisninger .
<P>
Vores kollega Novos og Fiskeriudvalgets overvejelse om behovet for en bedre anvendelse af den flles fiskeripolitik understreger fire vigtige retningslinjer , som vi fuldt ud gr ind for .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om kontrol .
Kontrollen skal vre retfrdig , og der skal anvendes nye teknologier hertil .
Men dette sprgsml skal ikke behandles isoleret eller uden at tage et omfattende hensyn til fiskerne .
<P>
For det andet er der behovet for en meget aktiv international aktion , for at de foranstaltninger , der muliggr et ansvarligt fiskeri , bde glder for fiskere fra tredjelande og Den Europiske Union , sledes at foranstaltningerne ikke skader fiskerne i Den Europiske Union .
<P>
For det tredje skal man fremme forskningsaktioner , s man undgr at trffe anfgtelige beslutninger , der er blottet for videnskabelig begrundelse som de , der for nylig blev truffet i forbindelse med drivgarn .
<P>
For det fjerde en strk politisk vilje til , at fiskerisektoren ophrer med at vre fllesskabsbudgettets syndebuk og endelig anerkendes som en specifik fordel for landene i Den Europiske Union .
Vi mener alts , at disse retningslinjer er glimrende , og vi stemmer for betnkningen .
<SPEAKER ID=68 NAME="Oreja">
Fru formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg p Kommissionens vegne takke Dem for udarbejdelsen af denne betnkning , som viser , at der er en bred overensstemmelse mellem Kommissionens og Parlamentets synspunkter .
<P>
Jeg vil begrnse mig til to konkrete sprgsml i betnkningen .
Kommissionen deler Deres opfattelse af behovet for en overordnet sammenhng i den flles fiskeripolitik og mener , at kontrolindsatsen br gres i alle aktiviteter i fiskerisektoren , og at den br ske p retfrdig vis .
Vi er ogs enige i den betydning , som De tillgger gennemsigtighed og samarbejde svel mellem medlemsstaterne indbyrdes som med Kommissionen .
Dette afspejles desuden i selve planen svel som i vores forslag til ndring af kontrolforordningen .
<P>
Andre af betnkningens elementer er allerede medtaget i ndringerne af kontrolforordningen , som Rdet vedtog i december .
Vi har haft lejlighed til at drfte det i forbindelse med hr . Teversons betnkning , som De har godkendt .
Det drejer sig om at styrke kontrollen ved losning , om samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen , kontrollen af skibe fra tredjelande og endog om anvendelsen af nye kontrolteknologier , f.eks. satelitter , samt om det endnu fjerne sprgsml om harmonisering af sanktioner og overtrdelser , som ogs blev drftet ved den lejlighed .

<P>
Nogle af de sprgsml , der berres i betnkningen , vedrrer beslutninger , som hrer til i en anden kontekst , p grund af deres forbindelse til fiskerikontrollen .
Jeg tnker p sprgsml ssom hjlpen fra Socialfonden til uddannelse i fiskerisektoren eller hjlpen til kontrol af internationale farvande , som i princippet bliver behandlet i de kompetente regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Det samme gr sig gldende i forbindelse med EU ' s finansielle deltagelse i de kontroludgifter , der er godkendt af medlemsstaterne i henhold til Rdets beslutning nr . 95 / 527 .
Deres betnkning nvner ogs en kontrol fr kontrollen af fangsterne , som vi er enige i , med henblik p videnskabelig forskning i bestandenes tilstand .
Kommissionen deler Deres opfattelse , selvom vi ser p dette sprgsml p en anden mde .
<P>
Hvad resten angr , mine damer og herrer , har vi lagt srlig vgt p fiskerisektorens deltagelse i disse initiativer for at styrke dens samarbejde og fremme en bedre information .
Vi har ivrksat mekanismerne med henblik p vedtagelsen af flles parametre , der er nyttige ved mlingen af fllesskabsfldernes styrke og strrelse , og vi har i en rdgivende debat med medlemsstaterne forpligtet os med hensyn til visse sprgsml , hvor der er enighed om en flles definition af inspektionen .
Kommissionen bemrker sig Parlamentets kommentarer om indholdet af listen over pilotprojekter , som Parlamentet finder uligevgtig , fordi den fokuserer for meget p visse omrder , og vil omhyggeligt og med bent sind undersge muligheden for at styrke Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Oreja .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<CHAPTER ID=6>
Overbordkastning af fisk
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0403 / 98 ) af Hardstaff for Fiskeriudvalget om problemet med overbordkastning af fisk .
<SPEAKER ID=71 NAME="Hardstaff">
Fru formand , fr jeg starter , vil jeg gerne anmode om , at afstemningen finder sted i begyndelsen af nste mdeperiode i Bruxelles .
Vi er nu nede p 38 tilstedevrende medlemmer , og jeg er sikker p , at nogle af disse vil vre ndt til at tage afsted inden for den nste halve time , i lbet af forhandlingen .
Jeg vil gerne kunne fle , at et fornuftigt antal medlemmer har haft mulighed for at stemme .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Fru Hardstaff beder om , at afstemningen frst finder sted i nste mdeperiode i Bruxelles .
<P>
Forslaget vedtoges
<SPEAKER ID=73 NAME="Hardstaff">
Mange tak , fru formand .
Fisk er den eneste fdevare i den europiske kost , der stadig jages fremfor dyrkes .
Dette rhundrede har vret vidne til store teknologiske fremskridt inden for jagtmetoder , hvilket har frt til en massiv fangststigning , der har resulteret i en tilsvarende stor nedgang i de globale fiskebestande .
Man har verden over truffet mange forholdsregler , srligt i form af den flles fiskeripolitik , i et forsg p at standse og vende denne nedgang .
<P>
Desvrre har indfrelsen af kvoter og samlede fangstmngder til behandling af dette problem medfrt yderligere et problem : overbordkastning af fisk ud over kvoten og fisk uden for kvoten , hvilket i sig selv drber store mngder fisk .
Mange af disse fisk kastes overbord , fordi de ikke er den rigtige art , ligger under den tilladte strrelse og / eller er umodne og derfor sls ihjel , fr de har gydet .
Det vurderes , at 20-40 % af alle fangster kastes overbord .
Ikke alle overbordkastninger skader kosystemet . Nogle er arter , der ikke er pressede , eller de udgr fde for andre arter .
Ikke desto mindre er der ingen tvivl om , at overbordkastning , srligt af umodne fisk og arter , der allerede er pressede , bidrager betydeligt til udryddelsen af fiskebestande .
Fiskerne selv er store modstandere af at skulle kaste en del af deres fangst ud igen , der , hvis reglerne ikke eksisterede , kunne slges .
<P>
Vi kan ikke undg behovet for at fortstte med at reducere det generelle fiskeri p kort sigt .
Man kan opn meget med tekniske foranstaltninger , men de skal ligge inden for et strengt kontrolleret samlet fiskeri .
Strre maskestrrelse og en udvidet indfrelse af fangstposer med kvadratiske masker samt andre selektive redskaber , der gr det muligt for undermlsfisk og ikkemlfisk at undslippe , spiller tydeligvis en central rolle .
<P>
Det er dog ogs ndvendigt med omhyggelig overvgning af gydepladser , som br fre til en kortvarig lukning af visse omrder .
Hvis antallet af umodne fisk overstiger 15 % af fangsten , burde fartjerne vre juridisk forpligtet til at forlade omrdet .
<P>
Det er ndvendigt med yderligere forskning i Europa for at kortlgge , hvilke arter der lber strst risiko for overbordkastning i vores farvande samt forskning i fisks adfrd for at udvikle de mest passende og mest effektive selektive redskaber .
<P>
I min betnkning opfordres der srligt til et pilotprojekt og tilhrende forskning for at undersge , om det norske system med forbud mod al overbordkastning kunne hjlpe med til at bevare bestande af en eller flere arter i risikogruppen .
Et sdant pilotprojekt br involvere en del fleksibilitet , sledes at 10 % af de kvalitetsfisk , der fanges ud over kvoten , kunne slges p markedet og fratrkkes det flgende rs kvote .
Der br naturligvis ikke foreg forstligt overfiskeri , men dette ville opfordre fiskerne til at overholde forbuddet mod overbordkastning .
<P>
Mlarter br kun landes i bestemte havne med ordentlig inspektion for at skre ned p mngden af illegale fisk over kvoten , der smugles ind p markedet .
Fisk , der landes , men som ikke kan bruges til konsum , br s vidt det er konomisk muligt , bruges til produktion af fiskemel og fiskeolie for at skre ned p afhngigheden af industrifiskeriet .
<P>
Regeringerne i medlemsstaterne br spille deres rolle ved fuldt ud at samarbejde med Kommissionen for at sikre , at pressede fiskepladser inden for deres retsomrde om ndvendigt lukkes , og at de udfrer den kontrol og inspektion , de er ansvarlig for , grundigt og effektivt .
Fiskerne fler sig strkt krnket over at vre underlagt streng kontrol , mens andre fra andre medlemsstater ustraffet kan lade hnt om reglerne .
<P>
Akvakultur er blevet foreslet som et middel til at ge fiskebestanden , srligt til forarbejdning , for derved at reducere presset p de mest populre arter samt arter i risikogruppen .
Dette kunne ogs bidrage til beskftigelsen i omrder , der er berrt af reduktionen i det traditionelle fiskeri .
<P>
Der er ikke nogen enkelt lsning p problemet med overbordkastning .
Det er ndvendigt med mange forskellige foranstaltninger , for at det virkelig skal have en virkning .
Fiskerne skal fremfor alt inddrages fuldt ud , da det er dem , der skal f de vedtagne strategier til at fungere .
<P>
Det er vigtigt , at vi forbedrer undervisningen , s undervisningen i fiskeri er lige s velorganiseret som undervisningen i landbrug .
Hvis alle de , der fanger fisk , forstr grundene til , at man trffer de mange foranstaltninger til bevaring af fisk lige s godt , som de forstr teknikken ved at fange dem , ville de vre villige til at samarbejde i deres branches langsigtede interesse .
<P>
Afslutningsvis skal det generelle fiskeri reduceres , frre dage skal bruges p havet , og frre mennesker skal fange fisk .
EU skal sikre midler til hjlp til de omrder , der er meget afhngige af fiskeri med henblik p at tilpasse og udvikle alternative beskftigelsesmuligheder .
<P>
Jeg mener , at en kombination af disse strategier kan fre til en betydelig reduktion i den dsle overbordkastning af spiselig fisk af god kvalitet .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , PPE-gruppen bifalder dette initiativ , isr fordi det er det frste initiativ om overbordkastning , der er fremsat af Den Europiske Union .
Det viser , at Unionen p nuvrende tidspunkt samarbejder med andre internationale organisationer med henblik p at lse problemet med overbordkastning .
Ikke desto mindre handler overbordkastning ikke kun om fangst af fiskeyngel , men ogs om den skade , fiskebestande lider .
I betnkningen fokuseres hele opmrksomheden p problemet med fiskeyngel , men disse overbordkastninger har strre konsekvenser .
Faktisk indvirker de negativt p fiskebestande , markedsfringen af arter , der ikke skal bruges til konsum , tekniske foranstaltninger osv .
<P>
Derfor , til trods for vores sttte til denne betnkning , er det vigtig at forblive vagtsom over for alle Kommissionens initiativer med henblik p at klare problemet effektivt og mere bredt .
<P>
De primre aktrer i forbindelse med lsningen af problemet med overbordkastning er medlemsstaterne , da de skal sttte kommissren , hvis hun beslutter at lukke fiskepladser i medlemsstaternes farvande eller retskredse , nr der er et klart bevaringsml med at gre dette .
<P>
Betnkningen fremhver behovet for yderligere undersgelser af overbordkastning samt de biologiske , marine og konomiske konsekvenser .
Dette br dog kun vre frste skridt i behandlingen , bde p europisk og internationalt niveau .
Andre foranstaltninger nvnes i betnkningen , f.eks. gennemfrelse af nye tekniske foranstaltninger , obligatorisk landing af fangster i srlige havne og en fastsat referencepris for arter , der ikke skal bruges til konsum .
<P>
PPE-gruppen forbliver opmrksom p yderligere forslag fra Kommissionen , og selvom vi ikke i udprget grad deler ordfrerens begrnsede tilgang , giver vi dette vigtige sprgsml vores sttte .
<SPEAKER ID=75 NAME="Oreja">
Fru formand , Kommissionen er taknemmelig for at f lov til at give sin mening om denne initiativbetnkning fra Fiskeriudvalget til kende , og jeg vil gerne begynde med at lyknske Fiskeriudvalget og isr fru Hardstaff for udarbejdelsen af denne betnkning .
Kommissionen sttter i hovedtrk strstedelen af beslutningsforslagets konklusioner og henstillinger , og vi konstaterer med tilfredshed , at betnkningen understreger den altafgrende betydning af at vre mere selektive i valget af fiskeredskaber .
<P>
Betnkningen refererer ogs til indfrelsen af et forbud mod overbordkastning af fangster .
Som medlemmerne af Fiskeriudvalget allerede ved , er Kommissionen ikke helt enig i iden om et globalt forbud mod overbordkastning af fisk af flere rsager , men den nye forordning om tekniske foranstaltninger til beskyttelse af yngel , som trder i kraft den 1. januar 2000 , indeholder en rkke bestemmelser , som br medfre en get bevidsthed omkring valget af fiskeredskaber og dermed en reduktion af den obligatoriske overbordkastning af fangster .
<P>
Kommissionen har bemrket betnkningens forslag om at undersge muligheden for at forbyde overbordkastning af en eller to arter som et pilotprojekt .
<P>
Fru formand , Kommissionen nsker nok en gang at takke for udarbejdelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil gerne til sidst endnu sige , at vi har haft en meget anstrengende uge , og at der har vret et virkeligt vigtigt punkt : Vi har fra en reprsentant for Rdet fet tilsagn om , at Rdet nu ogs vil beskftige sig med sikkerheden i Bruxelles .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Det er en vigtig information .
Mange tak , hr . Rbig .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om betnkningen af Hardstaff finder sted den 28. januar 1999 i Bruxelles .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
Mdet hvet kl.12.20
