<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , vedrrende protokollen fra i gr vil jeg gre Dem opmrksom p , at UPE-gruppen for 117. gang forelagde et beslutningsforslag om debatten og den tilhrende betnkning om posttjenester af hr . Pasty , som hr .
Donnay var ordfrer for . I gr aftes klokken 00.15 , fru formand , gjorde UPE-gruppen sig ikke en gang den ulejlighed at vre til stede .
Ingen af dem , virkelig ingen af dem var til stede . Jeg vil gre Dem opmrksom p , at vi i fremtiden gerne vil sknes for den slags undvendige sprgsml , fru formand , for der var ingen nye aspekter , der kom ingen nye standpunkter frem , og Kommissionen havde som sdvanligt intet at fortlle , fordi den ikke havde foretaget sig noget endnu .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det tager vi til efterretning .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
EU-traktatens artikel K.6 - Schengen-samarbejdet
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
( B4-0716 / 98 ) af Nassauer for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vedrrende den rlige drftelse om anvendelsen af EU-traktatens artikel K.6 i december 1998 ; - ( B4-0717 / 98 ) af Nassauer for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender vedrrende den rlige drftelse om anvendelsen af EU-traktatens artikel K.6 i december 1998 og-forslag til henstilling ( A4-0006 / 99 ) af Van Lancker for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender til Rdet om handlingsprogrammet inden for rammerne af Schengen-samarbejdet indtil juni 1999 .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer . Det er formentlig sidste gang , vi frer denne debat p grundlag af artikel K.6. Nr Amsterdam-traktaten er trdt i kraft , kommer vi ikke bare til at fre debatten p grundlag af en ny artikel , det bliver ogs i et betydeligt indsnvret omfang , idet det til den tid i denne forbindelse kun kommer til at handle om det politimssige og retlige samarbejde i straffesager .
Jeg vil gerne , fru rdsformand og hr. rdsformand , frst komme med et par bemrkninger til proceduren og frst derefter komme ind p det egentlige emne .
<P>
Normalt har vi hidtil frt denne debat ved slutningen af et rdsformandskab , alts i december .
Det havde den klare fordel , at mindst en af de ansvarlige rdsformnd kunne give Parlamentet svar .
Vi beder meget indtrngende om , at der srges for , at vi fremover bibeholder denne rytme .
Jeg indrmmer , at det mindre beror p rdsformandskabet end p Parlamentet selv , men den ndvendige koordinering skal tilvejebringes .
<P>
Mit nste punkt er imidlertid fuldt ud rettet til Rdet .
Rent proceduremssigt udlser vi denne debat p grundlag af beslutningsforslag og et forslag til henstilling .
Vi har gennem lang tid krvet , at Rdet skulle give os en skriftlig beretning , som vi kan anvende som udgangspunkt for en debat .
Det ville ogs have store fordele for Rdet , for det ville kunne prcisere , hvilke punkter , det finder centrale , hvad der efter Rdets mening har vret vellykket .
En skriftlig beretning til forberedelse af denne debat ville kun kunne betyde en forbedring af samarbejdet med Parlamentet .
<P>
Der er en rkke krav , som vi ogs har stillet tidligere i denne beslutning . De vedrrer Parlamentets samarbejde med Rdet .
Under Maastricht-traktaten frte det imidlertid aldrig til en ordnet fremgangsmde .
I Amsterdam-traktaten er den noget ulyksalige formulering om de vigtigste aspekter af aktiviteterne , som Rdet skulle hre Parlamentet om , interessant nok fjernet , og det er lykkeligvis anfrt prcist , hvornr der skal hres , og hvornr der kun skal orienteres .
<P>
Men ogs set ud fra den nuvrende formulering er der en rkke hringer , som ikke har fundet sted , det kommer jeg tilbage til om et jeblik .
Vores nske for fremtiden er , at vi bliver informeret om vigtige udviklinger , hvilket ogs svarer til den nye artikel 39 , stk .
2 , isr , fru rdsformand , hr. rdsformand , om Rdets mder , ogs de uformelle .
<P>
Det er ikke rimeligt , at Parlamentet stykker sine informationer om , hvad der foregr i Rdet , sammen af presseforlydender .
Det kan ikke vre noget problem fr et mde i Rdet at meddele Parlamentet , hvad man vil drfte , og bagefter hvad der blev drftet .
Jeg henviser nu til et par fakta .
I Amsterdam-traktaten , og jeg bliver ndt til at njes med de grove trk , lgges vigtige lovgivningsomrder ind under Fllesskabet , ganske vist p betingelse af en enstemmig afstemning for mindst fem r , men alligevel : De bliver lagt ind under Fllesskabet .
Det betyder , at de tages bort fra de nationale parlamenters lovgivningskompetence .
De overfres imidlertid ikke til dette Parlaments kompetence , for vi har kun ret til at blive hrt , s lnge medbestemmelsen ikke er indfrt .
Det betyder , og jeg str over for to fremragende jurister , at omrder , som entydigt er omfattet af lovgivningsforbeholdet , som asyl og indvandring , i deres lovgivningsmssige udformning for Europa er unddraget direkte indflydelse fra et valgt parlament , og det kan ikke vre acceptabelt .
Jeg kan kun se den mulighed , at Rdet i mellemfasen , fem r plus x , er srligt omhyggeligt med at hre Parlamentet og ikke lader hnt om det , som Parlamentet siger i forbindelse med en sdan hring .
Det ville jeg gerne meget kort gre opmrksom p .
<P>
Lad mig afslutningsvis nvne endnu et synspunkt , der ogs kan tjene som eksempel for andre .
Rdsformanden fra i mandags eller i tirsdags krvede til min store fornjelse , at Europols operative handlemuligheder skulle udvides .
Med fornjelse hrte jeg det , fordi hans tidligere kollega Roth fra De Grnne ville vre lbet skrigende ud af salen , hvis hun havde hrt en sdan formulering .
Det , jeg vil gre opmrksom p , er , at Europols videre udvikling er begrnset af strukturen i det mellemstatslige samarbejde .
Fremskridt p dette felt krver p grund af den strre indflydelse til Fllesskabet parlamentarisk og domstolsmssig kontrol .
S hvis man nsker fremskridt p dette felt , m man have besvret med et fremskridt , der er underlagt et tttere fllesskab , og det opfordrer dette Parlament Dem til .
<SPEAKER ID=6 NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , fru kommissr , jeg tror , at dagens debat om Schengen kommer p et udsgt tidspunkt , nemlig samtidig med at det tyske formandskab tiltrder , hvilket i vrigt falder sammen med formandskabet for Schengen .
Det er meget vigtigt , for det kommer p et tidspunkt , hvor Schengen-reglerne skal overfres til Amsterdam-traktaten for at gennemfre Schengen-protokollen .
Parlamentet rder desuden over den anden funktionsrapport fra det udfrende udvalg og den flles kontrolmyndighed .
Jeg vil derfor takke det tyske formandskab for denne frste lejlighed til at behandle dette emne , og endvidere kollegerne for det gode samarbejde i hasteforhandlingen om denne betnkning .
<P>
Parlamentet har altid haft blandede flelser over for Schengen .
P den ene side glder det os , at nogle medlemsstater har taget de frste skridt for at virkeliggre den frie bevgelighed for personer og af det frie omrde med sikkerhed og retfrdighed , men p den anden side har vi altid beklaget , at dette sker uden om de europiske strukturer .
<P>
Schengen er heller ikke et kunststykke juridisk set .
Regelsttet er en smeltedigel af hndbger , foranstaltninger og beslutninger , hvori det kun lykkes meget f at finde en vej , for slet ikke at tale om en ret .
Med integrationen af Schengen i EU-traktaten kan vi nu tage definitive skridt mod mere klarhed og demokratisering .
Optagelsen af en del af reglerne i den frste sjle baner vej for at gre denne politik flles og gr det muligt at trffe oprydningsforanstaltninger med henblik p denne stabel af la nbuleuse Schengen , som min forgnger plejede at sige .
Men denne gode hensigt , kre kolleger , er p vippen p grund af den langtrukne diskussion , som har vret i gang det sidste halvandet r om integrationen af Schengen-reglerne i traktaten .
For det frste og isr er det endnu ikke lykkedes at definere Schengen-reglerne . Det lykkes heller ikke at f fjernet de overfldige klausuler i Schengen-aftalen .
For det tredje er der en stor diskussionen i gang om anbringelsen af Schengen enten i den frste eller den tredje sjle .
Jeg synes rlig talt , at denne situation er ved at blive en byrde , fordi nogle medlemsstater fortsat hrdnakket modstter sig overflytning af en del af Schengen-reglerne til den flles sjle , den frste sjle , der var det beskedne fremskidt , som vi opnede med Amsterdam-traktaten .
<P>
P topmdet i sidste mned insisterede de europiske regeringsledere p en hurtig afgrelse .
Det er et vigtigt politisk signal , hr. rdsformand . Jeg vil gerne vide , hvilket politisk initiativ det tyske formandskab , men ogs fru kommissren , som er vogter af traktaten , vil tage for at komme ud af denne vanskelige situation .
Jeg vil endvidere gerne vide , hvordan de vil involvere Parlamentet i denne omstillingsproces .
For integrationen af Schengen-reglerne i traktaten , og isr delingen mellem den frste og tredje sjle , vil f store flger for Parlamentets fremtidige engagement og for den fremtidige udvikling af hele den europiske lovgivning om sikkerhed og frihed .
Selvom Schengen-protokollen ikke omfatter hring i Parlamentet , s mener jeg dog , at Parlamentets rettigheder skal respekteres , fordi Parlamentets interesser beskadiges , hvis det ikke hres .
Jeg vil i vrigt sige , at Parlamentet skal tnke sig godt om , inden det gr til Domstolen , hvis det fler sig trdt over terne med hensyn til de demokratiske rettigheder .
<P>
Vi insisterer i hvert fald p , at mlstningerne i traktaten respekteres ved integrationen af Schengen-aftalen i traktaten , og at ligevgten mellem effektiviteten af politiets optrden og respekten for grundlggende rettigheder og retsstaten genoprettes .
Allerede i min frste Schengen-betnkning pressede vi p for mere gennemskuelighed , mere parlamentarisk og retslig kontrol og respekt for menneskerettighederne .
Jeg mener , at det nu skal gennemfres , og at der ved faststtelsen af Schengen-reglerne skal gres brug af lejligheden til at offentliggre hele regelsttet , involvere Parlamentet og de nationale parlamenter , og informere borgere bedre om deres rettigheder .
Jeg vil endvidere sige , at Schengen-informationssystemet efter vores mening er af afgrende betydning for fremtiden .
Vores anbefaling slr til lyd for flgende fremgangsmde : Udvikling af SIS som et transeuropisk netvrk , der styres af et agentur under tilsyn af svel Kommissionen som Rdet , med en skarp adskillelse for slutbrugerne mellem data for de respektive dele og kontrolleret af kontrolmyndigheden i henhold til traktaten .
Her vil jeg ogs gerne hre formanden for Rdets mening .
<P>
Formandskabet har selvflgelig ogs stillet andre prioriteter , hvoraf vi sttter de fleste . F.eks. styrkelsen af det internationale samarbejde om forflgelsespolitikken .
Det er ndvendigt . Det tyske formandskab slr endvidere til lyd for en vidtgende harmonisering af visumpolitikken .
Det er ogs en god ting , for den nuvrende situation er simpelthen en katastrofe . Vedrrende tiltrdelsen af nye ansgerlande , hr. formand for Rdet , vil jeg sige , at det ser ud til , at man laver de samme fejl som tidligere .
Bedmmelsen af ansgerlandene m ikke reduceres til et krav om at etablere vandttte grnsekontroller .
Vi forventer , at De foretager en evaluering af retsvsenets arbejde , respekten for menneskerettighederne og retsstatens grundbegreber .
<P>
Tillad mig her til sidst at dvle ved nogle punkter i rsberetningen om Schengen .
For det frste er der Frankrigs opretholdelse af grnsekontrollerne ved grnsen til Belgien og Luxembourg til trods for alle anstrengelser .
Kan formandskabet sige mig , hvornr denne elendige situation forandres ?
For det andet vil jeg nvne evalueringen af Schengen-informationssystemet .
Jeg m rlig talt sige , at evalueringen af antallet af lagrede data efter vores mening ikke kan anvendes som mlestok for succes , og vi gr ind for , at der ogs kommer en kvalitativ evaluering af Schengens effektivitet .
For det tredje er der betnkningen af den flles kontrolmyndighed , som frer tilsyn med beskyttelsen af oplysningerne .
Jeg m erkende , at lsningen af betnkningen giver anledning til alvorlige sprgsml om nogle afsporinger ved Schengen .
Jeg kunne give en rkke helt utrolige eksempler herp , men desvrre tillader tiden det ikke .
Jeg vil blot nvne , at kontrolmyndigheden har afdkket mange alvorlige problemer i forbindelse med mlbinding , fjernelse af data og ngtelse af adgang til Schengen-omrdet .
Vi forventer , at formandskabet respekterer kontrolmyndighedens anbefalinger .
Nu , hvor Schengen-aftalen har fungeret i fire r , kommer denne debat ikke for tidligt .
Der er meget , der skal rettes op , og der skal ske meget for at kunne realisere det europiske omrde med sikkerhed og retfrdighed .
Parlamentet gr ud fra , at det fremover involveres i dette arbejde .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Van Lancker .
Dagens meget vanskelige tema betyder , at rdsformandskabet er reprsenteret af to ministre , nemlig den tyske justitsminister og den tyske indenrigsminister .
Det vil jeg gerne takke Dem for , og jeg giver frst ordet til indenrigsminister hr . Schily .
<SPEAKER ID=8 NAME="Schily">
Fru formand , mine damer og herrer kolleger , fru Van Lancker og hr . Nassauer .
Hr . Nassauer , De gjorde med rette opmrksom p , at det normalt ville vre rigtigt at aflgge beretning ved afslutningen af rdsformandskabet , men De kender rsagerne til udsttelsen .
I dette tilflde er skylden alts ikke Rdets , men det har naturligvis ogs visse fordele , at vi aflgger beretning nu , selvom jeg ikke har deltaget i begge faser i det forrige formandskab .
Men dermed har vi jo ogs opnet en vis distance og dermed mske ogs et bedre blik for resultatet af disse formandskaber .
Jeg vil gre mig umage for at vre s objektiv som muligt p grundlag af det , som jeg har fet rapporteret fra de to foregende formandskaber .
<P>
Vi kan naturligvis gre status p to mder , dels kvantitativt , hvor vi tller alt det sammen , som er sket .
S kan man nok sige , at der er opnet en masse : et dusin flles aktioner i forbindelse med to konventioner og politisk enighed om yderligere to konventioner .
Men det er mske mere nyttigt og fremadrettet at foretage en kvalitativ vurdering og isr se p Rdets aktiviteter med hensyn til at inddrage Europa-Parlamentet , og her vil jeg gerne sige med det samme , at jeg gerne tager mod Deres opfordring til at fremlgge en skriftlig beretning , og vi vil forsge at gennemfre det .
Jeg tror , det er en fornuftig id , at man har et dokument i hnden og ikke er henvist til den mundtlige beretning .
<P>
Ligesom det var tilfldet allerede med det luxembourgske formandskab , har ogs sidste rs formandskaber taget forskud p Amsterdam-traktaten og involveret Parlamentet efter dens bestemmelser , og vi vil tilstrbe at gre det samme .
Min kollega fru Dubler-Gmelin vil fortlle Dem om detaljerne i denne forbindelse .
Vi vil naturligvis benytte lejligheden i dag til udover beretningen ogs at kaste et blik fremad p vores formandskab .
Det vil naturligvis i dag isr komme til at fokusere p retlige og indre anliggender , ikke mindst set i lyset af handlingsplanen om opbygning af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det vil fru Dubler-Gmelin ogs g nrmere ind p .
<P>
Jeg vil nu omtale nogle punkter , opdelt efter tema .
Frst sprgsmlet om asyl og indvandring .
P dette omrde glder det om , mske i endnu hjere grad end p andre omrder , at tilpasse arbejdet til udviklingen og reagere p internationale begivenheder .
De ved , at Kosovo er et arnested for kriser , som muligvis ogs helt aktuelt vil optage os p det nste uformelle mde mellem EU ' s indenrigs- og justitsministre .
Sidelbende drejer det sig om at udvikle fremadrettede strategier og opstille generelle regler .
<P>
1998 var prget af to store flygtningestrmme .
For det frste tilstrmningen af kurdiske flygtninge fra Irak og de tilgrnsende egne , for det andet de problemer , som var en flge af den allerede nvnte konfliktsituation i Kosovo , og som for hele Europa betd en tilstrmning af mennesker , som sgte beskyttelse .
Nogle lande har i srlig grad vret berrt heraf .
<P>
Rdet reagerede p tilstrmningen af indvandrere fra Irak og landene i denne region i januar 1998 med vedtagelsen af en ny , overordnet handlingsplan .
Desuden har tilstrmningen af disse indvandrere betydet , at vi har kunnet konstatere , at Dublin-konventionen , som trdte i kraft for nylig , kun til dels har kunnet lse de opgaver , som var plagt den . Det skyldes , at der i stadig stigende omfang er kriminelle organisationer involveret i smugling af indvandrere .
Det er et voksende problem .
<P>
En sdan situation , i noget mindre omfang , er ogs opstet som flge af Kosovo-krisen .
For at imdeg disse tendenser besluttede Rdet i december 1998 efter forslag fra Nederlandene at nedstte en hjtstende gruppe , som skal foresl flles initiativer over for en rkke lande , hvorfra der er strst grund til at frygte , at der vil komme en massiv tilstrmning af illegale indvandrere .
I disse lande skal driv-faktorerne analyseres , hvorefter der skal udvikles en strategi for , hvordan disse driv-faktorer kan imdegs .
<P>
Sidste r fandt den frste diskussion sted om den konvention om tredjelandsstatsborgeres indrejse i medlemsstaternes omrde , som Kommissionen har foreslet .
Der er tale om et meget vigtigt projekt , som vil hre under de nye EF-kompetencer i Amsterdam-traktaten .
De hidtidige drftelser har vist , at der p medlemsstaternes side er et stort behov for diskussion , fr der kan opns enighed .
<P>
Jeg har allerede nvnt Dublin-konventionen , som trdte i kraft i oktober 1997 .
Selvom det nok er for tidligt at bedmme , hvordan aftalen fungerer i praksis , har man allerede for nogen tid siden anset det for fornuftigt at indfre et retsinstrument , som sttter anvendelsen af aftalen , idet det er planlagt at tage fingeraftryk af asylansgerne og sammenligne disse fingeraftryk i en central instans .
<P>
Hermed er jeg kommet ind p udkastet til Eurodac-konventionen , og jeg er glad for at kunne bekrfte , at Rdet i december opnede i det mindste politisk enighed om denne .
Efter at problemerne med anvendelsen af Dublin-konventionen benbarede sig i forbindelse med den massive tilstrmning af kurdere , besluttede Rdet i marts at udvide Eurodac-projektet til at omfatte , at der tages fingeraftryk af illegale indvandrere .
Den protokol , som skal skabe den ndvendige retlige basis , befinder sig stadig p forhandlingsstadiet .
De fremskridt , der blev konstateret p Rdets mde i december , giver os grund til at forvente , at arbejdet snart kan afsluttes , hvilket efter min mening ogs er srdeles nskvrdigt .
<P>
Hvad angr asylomrdet , drejede drftelserne sig for det frste om anvendelsen af selve Dublin-konventionen .
I denne forbindelse har det udvalg , som er nedsat i henhold til artikel 18 i denne konvention , vedtaget et arbejdsprogram samt en erklring , som skal forbedre nogle aspekter i anvendelsen af aftalen i praksis .
For det andet drftede man p grundlag af de forslag , som Kommissionen fremlagde i juli , og som Europa-Parlamentet tog stilling til i december , foranstaltninger til midlertidig beskyttelse og byrdefordeling mellem medlemsstaterne ved modtagelsen af flygtninge , isr borgerkrigsflygtninge .
Disse forslag vil fortsat blive drftet under det tyske formandskab . Jeg vil gerne bemrke , at for det tyske formandskab str det klart , at midlertidig beskyttelse og byrdefordeling er ulseligt forbundet med hinanden .
Det er for os en conditio sine qua non .
<P>
P omrdet rejse- og identitets- samt opholdsdokumenter vedtog Rdet i juni 1998 en henstilling om udstyr til afslring af forfalskninger ved Den Europiske Unions grnseovergange .
For at lette disse kontroller har Rdet derfor i december vedtaget en flles aktion vedrrende oprettelse af Phado-systemet til elektronisk lagring af billeder , som skal anvendes til hurtig udveksling af information , bde om gte og om forfalskede dokumenter .
<P>
Med hensyn til visa har Rdet fortsat kontakterne med ansgerlandene , og inden for rammerne af visa-gruppen er der afholdt to mder med ansgerlandene , nemlig i maj og november 1998 .
I tilslutning til det sidste af disse to mder er der blevet tilknyttet grupper af sagkyndige , som skal vurdere sikkerheden i ansgerlandenes dokumenter og tilpasse deres edb-systemer til kravene i Schengen-samarbejdet med hensyn til behandling af visumansgninger og administration og organisation af visumkontorerne .
Desuden er der skabt et partnerskab for at bedmme ansgerlandenes behov for uddannelse og udstyr .
<P>
Hvad angr den flles udformning af opholdstilladelser vedtog Rdet i 1998 tre instrumenter .
Dels en beslutning fra Rdet om fordelingen af omkostningerne til fremstilling af laminat til trykning af de flles opholdstilladelser .
For det andet en meddelelse , som sigter mod offentliggrelse af formularen til disse tilladelser .
Og for det tredje en beslutning fra Rdet om flles normer for , hvordan opholdstilladelsen skal udfyldes .
<P>
Jeg kommer nu til det politimssige samarbejde , isr Europol og narkotikabekmpelse - Europol er jo allerede blevet nvnt her .
Den 1. oktober 1998 trdte Europol-konventionen i kraft - det er et meget gldeligt skridt p vejen , vil jeg gerne understrege - men Europol har desvrre ikke indledt sit arbejde endnu , fordi arbejdet med nogle gennemfrelsesbestemmelser , som er ndvendige for Europols aktiviteter , endnu ikke har kunnet afsluttes .
<P>
Indtil nu har det vret muligt at beslutte og vedtage flgende tekster : fastlggelse af forbindelsesofficerernes rettigheder og pligter i forhold til Europol , gennemfrelsesbestemmelser vedrrende analysedatabaserne , personalevedtgt , tavshedspligt , hjemstedsaftale .
Finansforordningen vil blive vedtaget om kort tid .
Det glder mig , at det er lykkedes at n frem til et kompromis omkring ledelsen af Europol .
<P>
Flgende retsakter er endnu ikke trdt i kraft eller mangler stadig den afsluttende behandling : Europol-immunitetsprotokollen . Europol-organerne og Europol-personalet - her mangler fire medlemsstater som bekendt endnu at ratificere aftalerne - samt de bilaterale immunitets- og privilegieaftaler for de forbindelsesofficerer og deres familier , som udstationeres hos Europol .
Her er medlemsstaterne blevet enige med Nederlandene om en tekst , og de tilhrende verbalnoter vil blive udvekslet inden lnge .
Desuden har Rdet vedtaget tekster med bestemmelser om Europols relationer udadtil til tredjelande og eksterne organisationer og om Europols modtagelse af informationer fra tredjelande og eksterne organisationer .
<P>
Den flles kontrolinstans er nu net til enighed om sin forretningsorden , som er forelagt Rdet til godkendelse .
Det vigtigste sprgsml , som endnu ikke er lst , er proceduremssige aspekter ved klageproceduren .
Det drejer sig bde om at beskytte mod offentliggrelse af sikkerhedsrelevante data og om at overholde ndvendige procedureretlige garantier .
Der har fundet en rkke samtaler sted . Jeg hber , at vi nu i rdsformandskabet kan lse disse sprgsml .
<P>
Nu kommer jeg til Europols organer .
Som flge af konventionens ikrafttrden har styrelsesrdet og den flles kontrolinstans indledt deres arbejde i november 1998 .
Det flles revisionsudvalg er blevet indsat og er kommet med en erklring om finansforordningen .
P Rdets mde den 3. og 4. december 1998 blev der opnet enighed om styrelsesrdets fremtidige sammenstning .
Finansforordningen skal om ndvendigt revideres inden for kort tid under hensyntagen til denne udtalelse .
<P>
Nu til computersystemet : Rdet har p mdet i september 1998 taget statusrapporten om oprettelsen af Europols computersystem Tecs til efterretning .
I rapporten gr man opmrksom p , at der p grund af forsinkelsen med opbygningen af Tecs , som i jeblikket frst er ved at g ind i indkbsfasen , i frste omgang vil st et midlertidigt system til analyse og indeksforml til rdighed , nr Europol pbegynder sit arbejde .
Hvad angr opgaveomrdet , s har Rdet p sit mde den 3. og 4. december besluttet , at Europol skal have til opgave at forflge strafbare handlinger , som i forbindelse med terroristiske handlinger er beget eller kan begs mod liv , helbred og personlig frihed samt mod ting , og at Europol skal have til opgave at forberede en udvidelse af mandatet til ogs at omfatte forfalskning af penge og betalingsmidler , srligt i forbindelse med indfrelsen af euroen - et sprgsml , som jeg finder meget vigtigt .
Endelig skal definitionen af kriminalitetsformen menneskehandel i det i artikel 2 i Europol-konventionen nvnte bilag suppleres .
<P>
Angende narkotika : Som det allerede var tilfldet for de tidligere formandskaber , havde narkotikabekmpelse ogs hj prioritet for det britiske og det strigske formandskab .
De vigtigste aktiviteter p dette felt har vret udarbejdelsen af en narkotikastrategi for perioden efter 1999 , FN ' s generalforsamlings srlige mde om narkotika og udvikling af regionale initiativer i Latinamerika og Centralasien , som er centre for narkotikahandlen .
Det grundlggende princip for Den Europiske Unions initiativ har vret at bekmpe den svbe , som narkotika er , p en omfattende , integreret og afbalanceret mde .
<P>
I flere initiativer , isr FN-generalforsamlingens initiativer og i projekterne med hensyn til Latinamerika , er der sat srlig fokus p at reducere eftersprgselen .
Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug har med sit arbejde ydet et vigtigt bidrag .
Gennemfrelsen af Fllesskabets handlingsprogram til forebyggelse af narkotikamisbrug fortsttes . I november blev der p europisk , nationalt og regionalt niveau arrangeret en europisk uge om forebyggelse af misbrug .
De ved jo , at vi ogs nationalt lgger srlig vgt p forebyggelsen .
<P>
Det fremgr af medlemslandenes statusrapporter om den videre gennemfrelse af den flles aktion vedrrende harmonisering af retsforskrifter og procedurer , at mange medlemsstater fortsat p nationalt og europisk niveau samt i forbindelse med Schengen-samarbejdet har styrket de tiltag , som sigter mod et tt samarbejde mellem politi- , told- og justitsmyndigheder .
Arbejdet med at gennemfre den flles aktion vedrrende nye syntetiske narkotiske stoffer fortsttes , og Det Europiske Rd i Wien har fet forelagt en detaljeret rapport om disse aktiviteter .
<P>
Jeg kommer nu til forbindelserne til tredjelande og til de sprgsml , der hnger sammen med udvidelsen , som fru Van Lancker jo ogs ytrede srlig interesse for . I forbindelse med udvidelsen skal der henvises til to srligt vigtige initiativer .
Rdet godkendte den 28. maj 1998 - nu kommer der et ord , som jeg nr havde lst forkert , her str nemlig frtiltrdelsespagt , nr man lser det p tysk , m man lgge trykket det rigtige sted ( ellers ville der st  forbi-trdelsespagt  ) - bureaukratiet finder hele tiden p nye interessante ord - alts frtiltrdelsespagten vedrrende bekmpelse af organiseret kriminalitet mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union og ansgerlandene i Central- og steuropa samt Cypern .
I betragtning af , at der i forbindelse med den organiserede kriminalitet er tale om strafbare handlinger , som desvrre fr strre og strre udbredelse i ansgerlandene , og som ogs rkker ind i Unionens medlemsstater , er det fornuftigt allerede p nuvrende stadium at involvere ansgerlandenes reprsentanter i en flles anstrengelse for at bekmpe disse aktiviteter , som er vidt forgrenede inden for narkotikakriminalitet , menneskehandel , prostitution og hvidvaskning af penge .
De farer , som truer fra dette krininalitetsomrde , m ikke undervurderes .
<P>
Der holdes regelmssigt mder i en ekspertgruppe bestende af reprsentanter for de 15 medlemslande og de 11 ansgerlande , ekspertgruppen  Frtiltrdelsespagt  , hvor man udveksler politimssige resultater og sammen med Europol fastlgger en flles strategi , s de vigtigste risici kan identificeres og imdegs effektivt .
Det andet initiativ er den flles aktion af 29. juni 1998 om en mekanisme for kollektiv evaluering af ansgerlandenes ivrksttelse , anvendelse og faktiske gennemfrelse af gldende ret i Den Europiske Union p omrdet retlige og indre anliggender .
<P>
Med udgangspunkt i den konstatering , at det ikke er tilstrkkeligt at vedtage love og ratificere konventioner , men at de pgldende nye retsforskrifter ogs skal gennemfres af et tilstrkkeligt stort personale med relevant udstyr og uddannelse , har Rdet indsat en srlig gruppe .
Dette er et velkendt problem : Det drejer sig ikke kun om selve normerne , de skal ogs gennemfres .
<P>
Arbejdsgruppen  Flles evaluering  har til opgave at vurdere alle tilgngelige informationer og i tt samarbejde med K4-udvalget at udarbejde en flles vurdering af situationen i ansgerlandene med hensyn til ivrksttelse , anvendelse og faktisk gennemfrelse af gldende ret i Den Europiske Union p omrdet retlige og indre anliggender og holde den ajour .
Rdet ( retlige og indre anliggender ) fr regelmssigt forelagt rapporter .
P denne mde er det sikret , at det p srligt flsomme omrder som kontrol ved de ydre grnser eller bekmpelse af organiseret kriminalitet bliver kontrolleret af eksperter , om de standarder , der fremgr af gldende unions- eller Schengen-regler er opnet , og hvor der eventuelt stadig er behov for forbedringer .
<P>
Forbindelserne til tredjelande har srlig betydning i forbindelse med arbejdet p omrderne retlige og indre anliggender .
I renes lb er det samarbejde , som til dels fandt sted allerede i Trevi-perioden , blevet udbygget systematisk , og det omfatter nu USA og Canada , de middelhavslande , som deltager i Euromed , lande som Norge , Island , Schweiz , Tyrkiet , Marokko , Rusland og Ukraine , og p specielle omrder som f.eks. narkotikabekmpelse omfatter det ogs landene i Latinamerika og Centralasien .
<P>
Jeg er nu net til anden del af min beretning , som omhandler Schengen-samarbejdet . Lad mig starte med et par principielle bemrkninger .
Schengen-samarbejdet er et afbalanceret system af initiativer , som p den ene side skal garantere den frie bevgelighed i Schengen-omrdet , og som p den anden side skal reducere sikkerhedsrisikoen i forbindelse med , at kontrollen ved de indre grnser falder bort .
<P>
Dette system har i de knap fire r , hvor det har vret anvendt i praksis , grundlggende vist sig at fungere .
Derfor skal vi ogs fremover holde fast i de grundlggende principper , nemlig strre bevgelighed og strre sikkerhed .
Schengen-samarbejdet str over for en vigtig milepl i sin udvikling , som fru Van Lancker ogs gjorde opmrksom p .
Med Amsterdam-traktatens ikrafttrden integreres Schengen i Den Europiske Union .
De retlige og institutionelle forberedelser er allerede i fuld gang .
Nu drejer det sig om at srge for , at dette arbejde skrider hurtigt frem , s det s vidt muligt kan afsluttes rettidigt med henblik p Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
Tyskland , som ogs hidtil altid vedholdende har stttet arbejdet hen mod dette ml , vil under sit EU-rdsformandskab i frste halvr af 1999 fortstte de ndvendige anstrengelser i denne forbindelse .
<P>
Det vil endvidere have en gunstig effekt p integrationsprocessen , at Schengen-formandskabet - det er vi blevet enige om - i frste halvdel af det kommende r ogs vil forblive hos Tyskland .
<P>
Et par ord om faststtelsen af Schengen-reglerne .
Der er i EU-sammenhng stadig en del hjemmearbejde , der skal gres , hvis vi skal sikre en vellykket integration af Schengen i EU .
Hertil hrer frst og fremmest en definition af , hvad der hrer til de aktuelle Schengen-regler .
Fru Van Lancker talte om tgede strukturer . Vi vil bestemt medvirke til at f denne tge til at lette .
Af hensyn til retssikkerheden og retsklarheden er det ndvendigt , at de stater , som benytter sig af acquis , men ogs de stater , som skal overtage det sammen med deres tiltrdelse til EU , og ikke mindst borgerne selv , njagtigt ved , hvilke bestemmelser i Schengen-samarbejdet der endnu er gldende , og hvilke der ikke er det .
<P>
En af de opgaver , der endnu skal lses , er at henfre Schengen-reglerne til retsgrundlaget i traktaterne om Det Europiske Fllesskab og Den Europiske Union .
Hvad angr de forskellige opfattelser og den fremtidige strategi , m vi konstatere flgende : For begge sprgsmls vedkommende har der p grund af principielle meningsforskelle mellem medlemsstaternes eksperter endnu ikke kunnet findes nogen afsluttende svar , det siger jeg helt bent .
Her kan det blive ndvendigt at involvere det politiske niveau .
I tilflde af , at der heller ikke her kan opns enighed , ville det blive ndvendigt at anvende ndudgangen i protokollen om Schengen , som indeholder en fiktion vedrrende henfring til den tredje sjle .
Fru Van Lancker , jeg ved , at De ikke synes om det , og allerfrst vil vi forsge alt for at n til enighed , men det er konsekvensen .
<P>
Forhandlingerne med Norge og Island om en associeringsaftale , som gldeligvis allerede er kommet langt , skal afsluttes .
Tyskland gjorde sig allerede i forbindelse med disse landes tilknytning til Schengen-samarbejdet til talsmand for , at der skulle findes en s effektiv form for deltagelse som muligt .
Dette er fortsat rigtigt . Den planlagte kooperationsstruktur er god mde at tage hjde for disse nordiske landes legitime interesser i at medvirke .
<P>
S er der sprgsmlet om EU-udvidelsen .
I forbindelse med de central- og steuropiske landes tiltrdelse til EU str Schengen over for endnu en betydelig udfordring .
Schengen-landene m indstille sig p , at lande , som tiltrder EU , fremover automatisk bliver medlem af Schengen-samarbejdet under EU .
Overgangsprotokollen forpligter dem til at overtage Schengen-reglerne en bloc .
I forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne m dette princip ikke opgives , det vil jeg gerne understrege .
Det afbalancerede system mellem fri bevgelighed og sikkerhed i Schengen vil ogs fremover kun kunne fungere , hvis alle medlemmer lever op til kravene p samme niveau .
<P>
Desuden skal det sikres , at et land ogs fremover frst kan tage praktisk del i dette samarbejde , nr det kan dokumenteres , at det faktisk i fuldt omfang opfylder de ndvendige forudstninger .
Til dette forml er det absolut ndvendigt at bevare det instrument , som den skaldte ikraftsttelse af Schengen-reglerne for en bestemt stat udgr .
Vi har jo ogs stadig et specielt problem med et land i syden .
De nye EU-medlemmer skal have aktiv sttte til deres forberedelser til at overtage Schengen-standarderne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg i stikord nvne de centrale arbejdsopgaver for det tyske Schengen-formandskab i frste halvr af 1999 .
Det tyske Schengen-formandskab har sat sig som ml yderligere at forstrke samarbejdet mellem Schengen-landene med en rkke impulser .
Her bygger den tyske regering videre p det tyske Schengen-arbejdsprogram for andet halvr af 1998 .
De centrale punkter skal vre dels at forbedre den politimssige retshjlp ved at vedtage et katalog , som skal vre bindende for alle Schengen-landene , og som skal indeholde de efterforskningshandlinger , som politiet kan ansge om og udfre uden at involvere justitsmyndighederne , ganske enkelt for at fremskynde sagerne , uden at det medfrer tab i de retsstatslige principper , dels gensidig udstationering af forbindelsesofficerer inden for grnsepolitiet til Schengen-samarbejdets ydre grnser med henblik p rdgivning og sttte , at etablere interoperabilitet mellem politiets forskellige digitale radiosystemer i de indre grnseomrder , at kontrollere Tysklands anvendelse af gennemfrelseskonventionen om Schengen - vi ptager os alts den frste kontrolprocedure , det synes jeg ogs er rigtigt - og at forbedre udvekslingen af visa-oplysninger og indfre et udrejsebevis .
<SPEAKER ID=9 NAME="Dubler-Gmelin">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg vil frst gerne takke for , at jeg i dag fr lejlighed til at tale og diskutere med Dem om dette interessante omrde , som jo i hj grad interesserer borgerne i vores medlemslande i Den Europiske Union .
Det er godt , at det ikke kun er i dag , vi diskuterer disse sprgsml .
Vi befinder os - her kan jeg knytte an til min kollega Schilys tale - virkelig p et interessant overgangstidspunkt . Vi skal i dag undtagelsesvis , som De , hr .
Nassauer , allerede har fremhvet , ikke kun aflgge beretning om de begivenheder og fremskridt , der har vret i det sidste r , alts om det , som er sket under Det Forenede Kongeriges formandskab og under det strigske formandskab , vi skal ogs se fremad p det , som det tyske formandskab har sat sig for i de nste seks mneder .
Det er godt , at det ikke kun er i dag , vi kan gre det . Jeg glder mig over den mulighed , vi har for at fortstte diskussionen om det , som vi har sat os for , og de problemer , som optager os , i den kommende uge i Parlamentets kompetente udvalg .
Jeg vil derfor i min tale i dag - og det tror jeg , De vil have forstelse for - njes med at behandle nogle f vigtige punkter .
<P>
Hr . Nassauer , jeg vil gerne begynde med nogle generelle bemrkninger om forbindelserne mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg forstr udmrket Deres opfordringer .
Lad mig sige , at Deres overvejelser om kontrol og demokratisk faststtelse p omrder , som isr iflge vores traditionelle opfattelse - og det er nok ogs den rigtige opfattelse - hrer ind under lovgivningsforbeholdet , at dem m vi virkelig lgge os p sinde .
Jeg har med stor interesse lst passagerne i det beslutningsforslag , som skal diskuteres i dag .
De kan vre overbevist om , at vi gr , hvad vi kan , og naturligvis hvad traktaten tillader for fortsat at arbejde for gunstige relationer mellem Rdet og formandskabet .
<P>
Nr vi ser tilbage p , hvad det sidste r har bragt os , inden for de omrder , som jeg skal aflgge beretning om , s kan man vel sige , at forbindelserne mellem Rdet og Europa-Parlamentet alt i alt har vret frugtbare og positive .
Jeg vil gerne nvne , at bde det britiske og det strigske formandskab havde lejlighed til at prsentere deres arbejdsprogram for seks mneder for Dem og diskutere det igennem med Dem .
Disse arbejdsprogrammer er , alt efter ansvarsomrde , blevet forklaret udfrligt for og diskuteret med Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , samt Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Desuden har der fundet en meningsudveksling sted mellem formandskabet og Parlamentets medlemmer om aspekter af flles interesse inden for omrderne retlige og indre anliggender .
<P>
Jeg tror , vi kan konstatere , at der p denne mde kunne finde en diskussion sted om sprgsml , som derefter , hr . Nassauer , er blevet undersgt og drftet p rdsmder eller p uformelle mder i Rdet .
Dermed har vi ogs kunnet sikre , at Europa-Parlamentets overvejelser og meninger er kommet med ind her .
<P>
I vrigt var det en god velse , at de fungerende formandskaber ved slutningen af hvert halvr nsten fuldstndigt har informeret Europa-Parlamentets udvalg om det arbejde , som Rdet har udfrt i den pgldende periode .
Det vil vi fortstte med .
I vrigt har formandskabet fortsat den kurs , som det luxembourgske formandskab udstak i andet halvr af 1997 , nemlig at hre Europa-Parlamentet i trd med bestemmelserne i Amsterdam-traktaten .
<P>
Lad os holde fast i , at man ogs p denne mde har forsgt - og jeg tror , forsget lykkedes - at tage hensyn til Europa-Parlamentets opfattelser .
Formandskabet har ogs hver gang givet Parlamentets udtalelse videre til det ansvarlige rdsudvalg .
<P>
Lad mig tilfje , at formandskabet i december 1998 tog initiativ til at hre Europa-Parlamentet i en sag , som indtager en ganske srlig plads for os , nemlig handlingsplanen vedrrende opbygning af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som beslutningsforslaget ogs kommer ind p , omend p en bestemt mde .
Denne handlingsplan skal udstikke perspektiverne for det kommende arbejde i de frste fem r - De , hr . Nassauer , sagde fem r plus x - efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
De kan stole p , det vil jeg gerne gentage , at ogs det tyske rdsformandskab vil lgge stor vgt p at forbedre forbindelserne mellem Rdet og Europa-Parlamentet yderligere .
Her vil jeg gerne sige , at det var godt , og at vi bedmmer det positivt , at Europa-Parlamentet gennem hele ret har vist stor interesse for arbejdet p dette omrde .
Der er blevet stillet over 100 sprgsml til Rdet . Det tror jeg er tilstrkkeligt bevis .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme ind p Rdets konklusioner af 19. marts sidste r .
Disse konklusioner gjaldt benhed og gennemsigtighed med hensyn til aktiviteterne under afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union , som giver mulighed for en bredere information om Rdets arbejde og styrker Rdets virkning udadtil .
Noget af det vedrrer faktisk det , som vi allerede har talt om , og noget vedrrer ogs Deres opfordringer , nemlig offentliggrelse af mdekalenderen , offentliggrelse af Rdets beslutninger p Internettet , gennemfrelse af offentlige debatter i Rdet .
<P>
Lad mig nu komme til mit andet punkt .
Hvilke fremskridt er der sket inden for det retlige samarbejde i det sidste r under Det Forenede Kongeriges og Republikken strigs formandskab ?
Jeg tror , jeg allerfrst skal nvne det retlige samarbejde inden for civilsagerne .
Simpelthen af den grund , at vi helt prcis ved , at det i srlig grad interesserer Europas borgere .
Inden for det retlige samarbejde i civile sager skal der som en enestende begivenhed nvnes Rdets vedtagelse af den skaldte Bruxelles II-konvention om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager og medlemsstaternes underskrivelse af denne konvention .
<P>
Der er som bekendt tale om en konvention , som er af stor interesse for den europiske borger .
Den fastlgger , i hvilken medlemsstat der kan anmodes om en afgrelse om skilsmisse , separation eller gteskabets ugyldighed , og den bestemmer endvidere , hvilken medlemsstat der er kompetent til at trffe afgrelse om forldrenes ansvar for flles brn , nr der er sgt om skilsmisse , separation eller omstdelse af et gteskab .
<P>
Nr jeg nvner dette emne , s ved De , at der ved skilsmisser isr af binationale gteskaber opstr en masse problemer .
Med denne konvention kan man bestrbe sig p at udforme de lovmssige og retlige procedurer og ogs praksis p en fornuftig mde .
Men det er naturligvis nppe muligt at regulere den menneskelige side af problemerne p en rimelig mde . Her tror jeg , at man m finde andre muligheder .
Jeg tror , at der ogs er bud efter medlemmerne af dette Parlament om at medvirke ved denne del af regulering og praksis .
<P>
Men lad mig vende tilbage til konventionen .
Lige s snart domstolene i et medlemsland har afsagt en afgrelse , kan den anerkendes og fuldbyrdes i de andre medlemslande i en hurtig , enkel og omkostningslav procedure .
Det er ogs vigtigt , at Rdet i forbindelse med denne konvention har vedtaget en retsakt , som blev underskrevet af medlemslandene samtidig , og som vedrrer Domstolens fortolkning af konventionen .
Denne retsakt er vigtig , ikke kun fordi den hjlper sagen fremad , men fordi den ogs understreger Domstolens betydning .
Jeg tror , det er vigtigt at understrege Domstolens betydning , netop for at fremme tanken om domstolskontrol og dermed ogs om retsstaten i Den Europiske Union , sdan som vi jo ogs har det i alle medlemslandene .
<P>
Inden for det retlige samarbejde i civile sager er der indledt vigtige forberedelser med henblik p en revision af Bruxelles I-og Lugano-konventionerne .
Ogs det er meget positivt .
Bruxelles-konventionen af 27. september indeholder flles regler for EU-landene om international kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgrelser i borgerlige sager , herunder handelssager .
Lugano-konventionen af 16. september 1998 er opbygget p samme mde , men afviger som bekendt p nogle punkter .
Foruden EU-landene har EFTA-landene Schweiz , Norge og Island undertegnet denne konvention .
<P>
Under det tyske formandskab i de kommende seks mneder har vi sat os for at revidere disse konventioner .
Det er mlet med disse forhandlinger at tilnrme de to konventioner endnu strkere til hinanden , foretage nogle forbedringer p grundlag af de erfaringer , der er hstet i praksis , og srligt at forenkle den gensidige anerkendelse og fuldbyrdelse af afgrelser yderligere .
Isr forenklingen er et punkt , som vi vil holde srligt je med .
Forhandlingerne sigter dermed p at blive et vigtigt bidrag til det europiske omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som medlemslandene vil oprette i fllesskab .
Vi hber , at det kan afsluttes under det tyske formandskab .
<P>
I juli 1998 trdte en arbejdsgruppe sammen for at undersge forudstningerne for at skabe en retsakt om den lovgivning , der skal anvendes p obligationsforhold uden for kontrakt .
<P>
Det drejer sig om Rom II-projektet , og dette projekt hviler p den konvention af 19. juni 1980 , som glder mellem EU ' s medlemslande , om den lovgivning der skal anvendes p kontraktlige obligationsforhold .
Jeg citerer her Rom I :  Arbejdsgruppen er net frem til et positivt mellemresultat og vil nu udarbejde et udkast p grundlag af et arbejdspapir , som er udarbejdet af det tidligere strigske formandskab . 
<P>
Et andet omrde er det retlige samarbejde i straffesager . Fru Van Lancker nvnte ogs dette punkt .
Her vil jeg frst og fremmest henvise til den praktiske betydning af en konvention , nemlig konventionen om frakendelse af krekortet , ligeledes et sagsomrde , som helt direkte berrer menneskene i Den Europiske Unions medlemslande , og jeg kan sige Dem , at ogs i Forbundsrepublikken Tyskland hrer man hele tiden sprgsml og ngstelse , men ogs overordentligt megen ros , netop i forbindelse med denne konvention .
<P>
Denne konvention , som Rdet vedtog den 16. juni 1998 , betyder , at retskraftige afgrelser under bestemte forudstninger kan fuldbyrdes i et andet medlemsland end boplslandet .
Dermed yder den et vsentligt bidrag til sikkerheden i vejtrafikken , og samtidig yder den p et helt praktisk omrde et bidrag til et flles retsomrde , som borgerne kan mrke direkte .
<P>
P et andet omrde kan der ikke p samme mde berettes om fremskridt .
Jeg taler her om omrdet forbedring af retshjlp i straffesager .
Her er der gjort langt frre fremskridt , trods isr det strigske formandskabs - det vil jeg gerne understrege - overordentligt fortjenstfulde og vedholdende bestrbelser . rsagen til dette er de forskellige systemer i vores medlemslande .
En anden rsag er de forskellige forventninger til Den Europiske Union p dette omrde , og her tror jeg , at det er alle de europiske institutioners opgave , isr Europa-Parlamentets , ikke bare at skabe strre forstelse , men ogs at sttte det aktivt , s det kan blive muligt at handle effektivt og grnseoverskridende .
<P>
Til dette forml er det ndvendigt at forbedre instrumenterne til international gensidig retshjlp i staffesager og tilpasse dem til de krav , som moderne grnseoverskridende retsforflgning stiller .
Det glder , som alle ved , isr for moderne grnseoverskridende kommunikationsteknologi , f.eks. for satellitkommunikation .
Det tyske formandskab har sat sig for s hurtigt som muligt at tilvejebringe en vedtagelse af konventionen om gensidig retshjlp i straffesager , om muligt inden for de seks mneder , vores formandskab varer .
Her kan vi bygge videre p et omfattende forarbejde .
Srligt er der allerede enighed om forenklede procedure for fremsendelse af retsanmodninger , og ogs om ordninger for moderne grnseoverskridende formidlingsmetoder - her er stikordene kontrollerede leveringer og civile agenter - samt for afhring af personer ved hjlp af videokonferencer .
Jeg behver nok ikke gentage , at der alligevel stadig er en rkke ulste problemer .
Mske bliver der ogs mulighed for at drfte dette yderligere i nste uge i de kompetente udvalg .
<P>
Inden for bekmpelsen af bedrageri og bestikkelse er det med vedtagelsen af den flles aktion om bestikkelse i den private sektor i december 1998 lykkedes at skabe et nyt grundlag for bedre strafferetlig bekmpelse af bestikkelse inden for erhvervslivet i fllesmarkedet .
Ogs her er der uden tvivl tale om et vigtigt fremskridt , som ogs br prsenteres tilbrligt i offentligheden .
<P>
Inden for bekmpelsen af den organiserede kriminalitet har Det Europiske Rd kort fr Amsterdam-traktaten givet en hjtstende gruppe om organiseret kriminalitet til opgave at udarbejde en handlingsplan for at n frem til et omfattende initiativ til bekmpelse .
Dermed er de forskellige aktrer , nemlig politi , retsvsen og toldmyndigheder , blevet i stand til at arbejde sammen og ikke som hidtil - hvor de var afgrnset fra hinanden af deres kompetencer - at agere hver for sig for at bekmpe den organiserede kriminalitets svbe i en multidisciplinr gruppe , i frste omgang for en bestemt periode .
<P>
Lad mig p dette sted endnu en gang understrege , at Rdet har bemrket og er taknemmeligt for , at Europa-Parlamentet har ydet et vigtigt bidrag til drftelserne i den multidisciplinre gruppe  Organiseret kriminalitet  .
Jeg vil isr fremhve fru Cederschilds betnkning om handlingsplanen , som har vret et vigtigt grundlag for gruppens arbejde , og som et eksempel p dette henvise til den beslutning til forebyggelse af organiseret kriminalitet , som Rdet vedtog den 21. december 1998 , og som er baseret p et initiativ , der er inspireret af forhandlingerne i Europa-Parlamentet .
<P>
I forbindelse med gennemfrelsen af handlingsplanen er der opnet betragtelige fremskridt , som er nrmere angivet i rapporten til Det Europiske Rd i Wien .
Jeg vil her gerne fremhve oprettelsen af det europiske retlige netvrk samt vedtagelsen af den flles aktion vedrrende hvidvaskning af penge , efterforskning , indefrysning , beslaglggelse og konfiskation af gerningsinstrumenter og udbytter fra forbrydelser samt vedtagelsen af et flles initiativ , iflge hvilket deltagelse i en kriminel sammenslutning skal optages i alle medlemslandes lovgivninger som et strafbart forhold for alle personer , som befinder sig i deres suvernitetsomrde , uanset hvor sammenslutningen opholder sig eller udver sin kriminelle aktivitet .
<P>
De frister , som handlingsplanen indeholder for gennemfrelsen af dens henstilling , udlber som bekendt i slutningen af 1999 .
Rdet vil snart skulle trffe beslutning om opflgningen af dette arbejde og om sammenkdningen med den nye handlingsplan til skabelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Denne afgrelse vil vre af en vis betydning , som alle ved .
<P>
Lad mig nu komme ind p denne handlingsplan til opbygning af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Udarbejdelsen af denne nye handlingsplan stod centralt i Rdets arbejde i andet halvr i 1998 , alts centralt for det strigske formandskab .
De ved , at Det Europiske Rd i Cardiff opfordrede Rdet og Kommissionen til at forelgge Det Europiske Rd i Wien forslag til , hvordan bestemmelserne i Amsterdam-traktaten om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed bedst kunne realiseres .
<P>
Ved topmdet i Wien blev der forelagt et dokument , som forsger at udkrystallisere forskellene og de videregende fornyelser eller med andre ord mervrdien i Amsterdam-traktaten og opstille et arbejdsprogram for de kommende to til fem r .
Det Europiske Rd i Wien vedtog handlingsplanen og konstaterede , at denne politiske plan efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse vil fje en ny dimension til omrdet retlige og indre anliggender , og at der dermed skabes en konkret ramme for udviklingen af aktiviteter p dette omrde .
Jeg tror , det er godt at gre opmrksom p dette .
<P>
Samtidig besluttede Det Europiske Rd , at de fremskridt , der er opnet , skal vurderes i Tampere p det srlige topmde om temaer fra omrderne retlige og indre anliggender i oktober 1999 , og at der her skal faststtes videre retningslinjer for Unionens initiativer p omrdet retlige og indre anliggender .
<P>
Det er en vigtig opgave , og i denne kontekst vil Parlamentets udtalelse , som det strigske formandskab anmodede Parlamentet om i midten af december , f sin fulde betydning .
Jeg kan i hvert fald forsikre Dem , at vi under det tyske formandskab - vi skal tage os af de indledende forberedelser til Tampere - vil se med strste opmrksomhed p Europa-Parlamentets udtalelse .
<P>
Jeg er overbevist om , at det srlige topmde i Tampere vil give os lejlighed til at bringe forhandlingerne p vores omrde endnu et vigtigt skridt fremad , og jeg hber , at det tyske formandskab nu som fr kan regne med Europa-Parlamentets fortsatte sttte , s dette ml kan ns .
<P>
Lad mig endnu en gang minde om , at vi str p skringspunktet mellem to interessante faser .
Valget til Europa-Parlamentet er forestende , og her vil det vre vigtigt at drfte fremskridtene og ogs mulighederne i et flles retsomrde og et flles sikkerhedsomrde med borgerne .
Samtidig befinder vi os i en brydningstid som flge af Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse , som ogs vil have konsekvenser specielt for vores omrde .
<P>
Vi br alle gre os klart , at den store interesse , som de europiske borgere viser det flles retsomrde , som jo betyder flere rettigheder og flles rettigheder for dem alle og det flles europiske sikkerhedsomrde , er en vsentlig faktor til at bringe det europiske projekt fremad .
Det er en udfordring til os om at handle i fllesskab og efter bedste evne at finde veje til at bringe Europa videre i en social og demokratisk retsstatslig nd .
Jeg tror , det er , hvad De arbejder for , og det er ogs , hvad det tyske formandskab arbejder for .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=10 NAME="Gradin">
Hr. formand , ministre , parlamentsmedlemmer , Unionens samarbejde om retlige og indre anliggender lber nu p sjette r .
Omrdet har gradvis fet strre betydning , hvilket Nassauer ogs nvner i sit beslutningsforslag .
Samtidig er behovet for fornyelse blevet stadigt mere indlysende .
Med Amsterdam-traktaten har vi fet en mere ambitist formuleret opgave om at udvikle et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Et af mine vigtigste ml for forrige r var at give denne vision et konkret og forsteligt indhold i form af en meddelelse til Ministerrdet og Europa-Parlamentet .
Tidligere erfaringer viser , hvor vigtigt det er .
<P>
Det er nu fire r siden , jeg som kommissr begyndte at arbejde med retlige og indre anliggender , og jeg ser et tydeligt mnster .
Bag de trufne initiativer ligger flles udfordringer og et gte nske om at finde holdbare europiske lsninger .
Jeg ser nsten altid en strk folkelig opbakning til de ider , der ligger bag forslagene , men nr tanke bliver til virkelighed , bliver der problemer .
Nassauer viser det tydeligt , nr han i sit beslutningsforslag nvner de mange sprgsml , som Ministerrdet ikke har kunnet besvare i det forgangne r . Det handler dels om forslag , der lnge har ventet p en afgrelse , dels om afgrelser , der af forskellige rsager ikke er trdt i kraft .
Af alle de konventioner , der er forhandlet p plads i de seneste fem r , er det kun Europol , der er trdt i kraft .
<P>
Det er imidlertid ikke bare i Ministerrdet , at arbejdet gr trgt , men ogs her i Europa-Parlamentet har det undertiden vist sig vanskeligt at n til enighed om en flles strategi .
Der er sledes ogs behov for en overordnet diskussion her i Parlamentet .
Der er derfor brug for nye impulser for at stte gang i samarbejdet .
Jeg hber , at vi i lbet af forret kan fremme en bred offentlig debat om den fremtidige indretning af Unionens samarbejde om retlige og indre anliggender .
Jeg mener , at der stadig mangler svar p mange grundlggende sprgsml .
Svarene skal findes i den hverdag og den virkelighed , som mennesker i Europa lever i .
Derfor sttter jeg helhjertet Parlamentets id om at invitere til en interparlamentarisk konference her i forret .
Et sdant mde har alle forudstninger for at starte en bred offentlig debat om Unionens fremtidige prioriteringer .
<P>
I beslutningsforslaget af Nassauer bemrker han , at der ikke er vedtaget et eneste lovgivende instrument p det migrationspolitiske omrde i 1998 .
Jeg havde ogs hbet p , at vi var net lngere .
Det glder i srdeleshed forslaget om midlertidig beskyttelse ved masseflugt .
Det er mere end to r siden , vi frst tog dette sprgsml op i Ministerrdet . I to omgange har jeg fremlagt udkast til konkrete forslag .
Jeg har bl.a. ogs udformet en model for solidarisk ansvarsfordeling af asylbyrden .
Med sdanne forudstninger burde man vre net lngere med arbejdet , og jeg vil sige , at jeg er ben for forskellige lsninger .
Samtidig forventer jeg naturligvis , at ogs medlemsstaterne hjlper med at finde frem til konstruktive alternativer .
<P>
Sidste r havde vi en vigtig succes - Europol-konventionen .
Gennem den er der skabt nye muligheder i kampen mod den organiserede kriminalitet .
I r m vi ogs frdiggre arbejdet med handlingsplanen for kampen mod den internationale organiserede kriminalitet .
Kommissionen kommer ogs fremover til at spille en aktiv rolle i dette arbejde .
<P>
Vi befinder os i vrigt midt i arbejdet med at opdatere Unionens handlingsplan mod narkotika .
Den nuvrende plan udlber som bekendt i r . Allerede her i forret kommer Kommissionen derfor med et udkast til en ny fem-rs plan .
Dette arbejde fik en vigtig impuls gennem De Forenede Nationers srlige session om narkotika , som blev afholdt i New York i fjor .
Der kunne jeg sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet konstatere , at kontinuitet og konsekvens ogs fremover kommer til at prge FN ' s arbejde p dette omrde .
Jeg glder mig ogs over den resolution , som Parlamentet vedtog i oktober 1998 , og som tydeligt sttter FN ' s konventioner om narkotikakontrol .
Det er en garanti for , at narkotikapolitikken ogs fremover bliver baseret p kundskab og tidligere erfaringer .
<P>
En anden hovedprioritet sidste r var udvidelsesarbejdet .
Samtlige ansgerlande er involverede i denne proces .
Der er en intensiv dialog i gang med dem alle , ikke mindst inden for retlige og indre anliggender .
Kommissionens opgave bestr i at hjlpe mest muligt , ikke mindst gennem teknisk bistand .
Et vigtigt instrument er Phare-programmerne , et andet er uddannelses- og udvekslingsprogrammerne .
<P>
Lad mig ogs p vegne af min kollega , kommissr Monti , sige nogle ord om Schengen .
Kommissionen er i store trk enig i ordfrer Van Lanckers analyse og anbefalinger , hvad angr integrering af Schengen-aftalen . For det frste er det Schengen , der skal indlemmes i Unionens arbejde og ikke omvendt .
For det andet er det vigtigt , at integreringen virkelig skaber den gede benhed og juridiske kontrol , der er hensigten . For det tredje m integreringen af Schengen ikke betyde , at fremskridtene fra Amsterdam-traktaten sttes over styr .
Schengen-protokollen stipulerer klart og tydeligt en fordeling mellem frste og tredje sjle .
Hvis ikke vi nr til enighed , kommer Schengen i sin helhed klart til at ligge inden for tredje sjle i stedet for primrt at blive indlemmet i fllesskabssamarbejdet .
Jeg synes , at det vil stride mod hele den egentlige mening med den nye traktat og vre uacceptabelt .
Kommissionen vil gre alt , hvad den kan , for at arbejdet med at gennemfre denne fordeling kan afsluttes , inden den nye traktat trder i kraft .
Europa-Parlamentet skal selvflgelig involveres mest muligt i det forberedende arbejde .
Vi i Kommissionen vil i de kommende uger kraftigt markere denne holdning i kontakten med det tyske formandskab .
Vi nsker sammen med formandskabet at finde frem til en mde , hvorp vi kan organisere samarbejdet med Parlamentet , s det bliver s effektivt som muligt .
Jeg kan ogs glde Parlamentet med , at forhandlingerne med Norge og Island er afsluttet .
<P>
Amsterdam-traktaten indebrer , at samarbejdet om retlige og indre anliggender lftes op p et hjere niveau .
Den nye traktat giver Kommissionen adgang til en rkke nye omrder .
Jeg ser store udfordringer , primrt p det retslige omrde .
Menneskers krav om lige adgang til retfrdighed kender ingen grnser .
Et integreret Europa , hvor mennesker kan bevge sig frit , forudstter og forstrker en flles retsbevidsthed .
Det br vi hilse velkomment og forsvare .
Terrorisme , bestikkelse , korruption , bedragerier og seksuel udnyttelse af kvinder og brn er bare nogle eksempler p kriminalitet , der vkker afsky overalt i Unionen .
Det baner vejen for nye initiativer inden for bl.a. det strafferetlige omrde .
<P>
Et andet sprgsml , som vi har taget op i 1998 , handler om behandling af ofrene for kriminalitet i Unionen .
Hvad kan vi gre for at beskytte de mennesker , der udsttes for vold og anden kriminalitet , nr de befinder sig i et andet medlemsland ?
Jeg agter i r at fremlgge en meddelelse om , hvordan vi med EU-samarbejdet ogs kan komme videre med dette sprgsml .
<P>
Nr det drejer sig om slavehandel med kvinder og seksuel udnyttelse af brn , s er det i lbet af ganske f r lykkedes at lfte disse sprgsml op p det niveau , hvor de hrer hjemme .
Vi har identificeret rammerne for en flles strategi og fremlagt konkrete forslag og foranstaltninger .
Med Stop-programmet er det ogs lykkedes at finde finansiel sttte til disse aktiviteter .
I den meddelelse om kvindesmugling , som jeg prsenterede i forrige mned , peger jeg desuden p flere omrder , hvor der er behov for yderligere foranstaltninger . Det glder midlertidig opholdsret for kvinder , der nsker at blive i et land for at vidne mod smuglere og alfonser .
<P>
I fjor kunne vi ogs fremlgge et forslag om et flerrigt arbejdsprogram , Daphne , til sttte for kampen mod vold mod kvinder , teenagere og brn .
Det er jeg specielt tilfreds med .
Dette program retter sig som bekendt mod frivillige organisationer og sigter mod at stimulere den kompetence , som de besidder .
<P>
En vigtig del af vores arbejde bestr i at udbrede kendskabet til , hvordan Europa fungerer i praksis p omrdet for retlige og indre anliggender .
P den mde kan vi skabe respekt og forstelse for de forskelle , der eksisterer . Det ger samtidig interessen for at finde lsninger p de problemer , vi mder .
For mig er det den bedste form for tillidsskabende foranstaltninger .
I lbet af 1998 har vi derfor brugt megen tid p alle de flerrige arbejdsprogrammer , vi har ivrksat .
Vi har i de seneste to r gennem dem kunnet sttte hundredvis af kundskabsudviklende og tillidsskabende projekter i Unionen og rundt omkring i Europa .
Jeg vil i lbet af kort tid foresl , at disse arbejdsprogrammer ogs skal omfatte de nye demokratier i Central- og steuropa .
De deltager allerede i mange projekter , men nu handler det om , at de ogs selv skal kunne opsge egne projekter .
<P>
Samarbejdet om retlige og indre anliggender har i dag en naturlig plads p EU ' s dagsorden .
Beslutningen om det srlige topmde i Tammerfors senere i r viser , at det er tilfldet .
Samtidig skal samarbejdet forankres i dybden .
En vigtig forudstning for at kunne skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er , at vores arbejde har en strk folkelig opbakning .
Vores engagement m derfor bygge p en aktiv og fortlbende dialog mellem EU og dens statsborgere .
<P>
Jeg har et srligt svar til hr . Nassauer .
<P>
I 1998 er der blevet drftet 21 forslag til konventioner , flles aktioner og andre instrumenter i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
10 af disse forslag var baseret p initiativer fra Kommissionen .
Medlemsstaterne fremlagde 11 forslag .
Kommissionen har systematisk sendt kopier af alle sine initiativer til Parlamentet , lige s snart de blev sendt til Rdet .
Den har altid opfordret formandskabet til at rdsprge Parlamentet i overensstemmelse med artikel K.6 i EU-traktaten .
Dette indbefatter bde initiativer fra Kommissionen og forslag forelagt af medlemsstaterne .
Fem initiativer fra Kommissionen er endnu ikke blevet afsluttet .
Det er den flles aktion om midlertidig beskyttelse , den flles aktion om fordeling af byrderne , konventionen om tiltrdelse , den flles aktion om sttte til modtagelse og hjemsendelse af fordrevne personer og asylsgere og endelig initiativet til at revidere Bruxelles-konventionen .
<P>
Den flles aktion om pengelse betalingsmetoder blev forelagt sent p ret , s man kunne ikke med rimelighed forvente en afslutning af dette sprgsml fr udgangen af 1998 .
I mange tilflde skyldes de manglende fremskridt , at der hersker dyb uenighed mellem medlemsstaterne .
Et godt eksempel er aktionen om midlertidig beskyttelse og fordeling af byrderne .
I sidste tilflde vil Kommissionen sammen med det tyske formandskab forsge at finde kompromiser om problemerne .
P basis af det indhold , man er enedes om , vil Kommissionen s forelgge forslag efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse i form af fllesskabsinstrumenter .
<P>
Som supplement til mit svar har vi ogs lavet en detaljeret oversigt over initiativer , der er taget inden for omrdet retlige og indre anliggender i 1998 .
Jeg har overladt denne oversigt til udvalgets formand , fru d ' Ancona , og jeg gav den ogs til hr . Nassauer , fr han forlod bygningen .
Andre , der mtte vre interesserede , kan ogs se p denne oversigt .
Den gr det lettere at se , hvem der har gjort hvad .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , til forretningsordenen .
De nvnte , at vi er under stort tidspres .
Det skyldes til dels , at udtalelserne fra de to tyske ministre tog ca . 50 minutter .
Jeg beklager det ikke , for det , de sagde , indeholdt fascinerende , vigtige og vrdifulde oplysninger .
Jeg kunne godt lide at vide , om det undtagelsesvis i dette tilflde kunne vre muligt hurtigt at f deres udtalelser oversat til de officielle sprog .
Jeg ved , at dette sker efter de normale regler , men det kan vare op til et r .
Det er s vigtige oplysninger , at det ville vre meget vrdifuldt .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , hr . Elliott .
Jeg tror , det kan lade sig gre gennem udvalget eller p anden mde .
Jeg kan ogs se , at de to ministre nikker , s det skulle vre muligt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , min taletid er meget kort . Jeg synes , at den tid , som Parlamentet har sammenlignet med Rdets og Kommissionens , er ret begrnset .
Jeg indskrnker mig derfor til nogle bemrkninger , der drejer sig om det , minister Dubler-Gmelin sagde , nemlig om forholdet mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
For det frste er det naturligvis et vigtig fremskridt , at Parlamentet efter Amsterdam-traktaten skal hres i relevante sprgsml .
Det sker desvrre stadigvk ikke altid . Men man har forelagt os mange forslag .
Ofte har vi dog kun haft kort tid til at tage stilling til dem . Den samme travlhed kendetegner Rdets arbejde , s der ofte nsten ikke er tid til at se grundigt p Parlamentets stillingtagen .
<P>
Derfor er mit frste sprgsml : Ville det ikke vre godt , inden Rdet holder mde , at organisere et samrd med Rdet , hvor den pgldende ordfrer kan informere ministrene ?
Det er nyttigt at bruge det arbejde , vi har udfrt , optimalt .
Et eksempel : Vores arbejde i forbindelse med handlingsplanen er klar midt i april . Det ville vre logisk , hvis vi fik tid til at kommentere den .
<P>
Det andet punkt , som er nrt knyttet til det frste , er , at vi aldrig hrer , hvad der sker med vores synspunkter .
Jeg har lige hrt , at vores udtalelse i forbindelse med handlingsplanen om organiseret kriminalitet har vret meget nyttig , og det hrer vi frst nu .
Det ville vre meget interessant , ikke kun hvis der var en reprsentant fra Parlamentet til stede under rdsmderne , s vi kunne lytte med , men ogs hvis vi fik en skriftlig rapport fra Rdet om , hvad man vil , og hvad man ikke har overtaget fra Parlamentet .
<P>
S det tredje punkt .
Det kan g hurtigere , men heller ikke langsommere , men det er vigtigt . K.6-debatten , som vi frer , er den vigtigste debat for udvalget .
Vi har allerede fem gange anmodet om en rlig rapport om fremskridtene i den tredje sjle . Vi var derfor meget glade for at lse , at Rdet den 19. marts sidste r besluttede ikke bare en gang , men to gange om ret at sende en sdan fremskridtsrapport til Parlamentet .
Det er bare ikke sket endnu . Vi har aldrig fet noget at se .
Jeg hber derfor , at man holder sig til de givne lfter , og at det vil ske i fremtiden og under det nye formandskab , som jeg nsker held og lykke .
<P>
Hr. formand , mange tak , hurtigere kunne det ikke lade sig gre . Jeg hber , at vi kan f svar p disse tre sprgsml .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , jeg vil frst undskylde over for formandskabet , at min gruppe ikke er til stede , eller kun nogle f medlemmer . Det skyldes en vigtig afstemning , som i jeblikket finder sted i gruppen vedrrende et punkt , som snart kommer p dagsordenen .
Men jeg forsger alligevel at gre min gruppes standpunkt om betnkningen af fru Van Lancker klart .
Jeg vil endvidere takke ordfreren , fru Van Lancker , for samarbejdet under udarbejdelsen af denne betnkning , som foregik under vanskelige forhold i betragtning af den meget begrnsede tid , den har vret p dagsordenen i udvalget .
<P>
Det er vigtigt , at vi i dag har fet en god oversigt af formandskabet , og det vil jeg takke ministrene for .
Formandskabet har gjort det klart , hvilket arbejde , der skal fre til overgangen af Schengen-aftalen til EU-traktaten .
I dokumentet fra det tyske formandskab er der et vigtigt udgangspunkt - og det vil jeg understrege - nemlig hvor man siger , at Schengen-systemet hviler p to sjler : fri bevgelighed for personer og sikkerhed .
Afskaffelsen af personkontroller ved Schengen-landenes grnser forudstter , at de kompenserende foranstaltninger virker .
Jeg tror , at det er et vigtigt udgangspunkt , som min gruppe sttter fuldt og helt , fordi en rkke medlemsstater med Schengen gr deres bedste for at realisere fri bevgelighed for personer .
I den forbindelse skal vi vre opmrksomme p , at sikkerheden ikke m opgives .
Jeg tror , at det er et meget vigtigt emne for befolkningen , den indre sikkerhed , og at man nsker , at disse to grundvrdier , frihed og sikkerhed , sikres samtidig .
<P>
Det drejer sig alts om at lade den ret indviklede overgang fra mellemstatsligt samarbejde til grnseoverskridende politiske foranstaltninger forlbe let og smidigt .
Ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten skal srge for , hvilket ogs blev sagt p topmdet i Wien , at vi fr en hurtigt integration af Schengen-aftalen i EU .
Ministeren har peget p de problemer , som stadigvk forekommer , selvom de ikke er helt identificerede . De har peget p problemerne , hr. minister .
Mske ved valget af retsgrundlaget for Schengen-reglerne .
Jeg ved , at det er en meget omfattende sag . Mske kan vi f flere oplysninger om dette skriftligt , og ogs om , hvordan Schengen-informationssystemet fungerer .
PPE-gruppen mener , at Schengen-informationssystemet ikke m blive en big brother , men p den anden side m det heller ikke blive et little system .
Med andre ord , at resultaterne skal indfres prcist og njagtigt i Schengen-informationssystemet , og at kun de kompetente myndigheder skal have adgang til systemet .
Det skal i hvert fald undgs , at privatlivets fred krnkes , men ogs at den internationalt organiserede kriminalitet fr adgang til information , som fremmer menneskesmugleri eller opmuntrer til handel med udlndinge .
Det er to af de store problemer , som vi konfronteres med , og som det internationale samfund , bde inden for rammen af Unionen og af Schengen-aftalerne , ikke har nogen lsning p , og jeg tror , hr. minister , at vi skal gre alt for at sttte arbejdet i den retning .
Jeg har ikke tid nok til at komme ind p andre punkter .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , De forstr sikkert , at vi i dette jeblik har tankerne andetsteds , hvilket er en skam for den store betydning , denne drftelse burde have .
<P>
Jeg vil derfor kun sige nogle f ord til sttte for den fremgangsmde , fru Van Lancker foreslr .
Den Liberale Gruppe er som helhed gunstigt stemt over for hendes forslag , og vi kan endnu endnu en gang tilslutte os hendes beklagelse over , at medlemsstaterne har s vanskeligt ved at n til enighed om at definere , hvad Schengen indebrer .
Det ville vre en skam , hvis man ikke kunne overvinde disse vanskeligheder p et s flsomt omrde som bevgelsesfrihed for personer .
Det siger sig selv , at Europa-Parlamentet skal informeres om indholdet af Schengen og hres om det beslutningsforslag , der skal gre det muligt at indfje resultatet i traktaten .
<P>
Idet jeg tager hatten af for , at de tyske ministre , som har formandskabet i Rdet , er til stede blandt os , er det mig magtpliggende at sige til formandskabet , at det altid vil kunne regne med Den Liberale Gruppe , nr forsvarsrettighederne str p spil .
Det er et aspekt , vi finder vsentligt , og jeg hilser de initiativer velkomne , som de har varslet p dette omrde .
<P>
Selvom man m glde sig over udvidelsen af Schengen-omrdet , s indebrer en flles europisk optrden , at Det Forenede Kongerige og Irland hurtigst muligt tilslutter sig de andre partnere og anvender samme normer over for personers som over for produkters frie bevgelighed .
Den tilbageholdenhed , der ligger til grund for talrige forhindringer , nr talen er om personers frie bevgelighed , m vige for en noget bredere vision , der fremhver ndvendighederne ved det enorme omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som de allerfleste af os strber efter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at fru Van Lancker med sine forstandige forslag leverer et vigtigt bidrag til virkeliggrelsen af dette store projekt , og at vi under afstemningen vil tilkendegive den sttte , jeg netop har antydet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , det dobbelte , tyske formandskab gennem de nste seks mneder for Den Europiske Union og for Schengen-samarbejdet sttter helhjertet henstillingen til Rdet fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som fru Van Lancker har forelagt os .
<P>
Uanset om mlet med Schengen-samarbejdet er at sikre personers frie bevgelighed og afskaffe kontrollen ved de indre grnser , s giver dette ml kun mening , sfremt der parallelt hermed indfres de ndvendige ledsageforanstaltninger .
<P>
Man fornemmer i fru Van Lanckers betnkning en slags bebrejdelse over , at der er blevet lagt strst vgt p en styrkelse af kontrollen ved de ydre grnser , p indrejsepolitikken og p politi- og retssamarbejdet .
Selvom disse tiltag ikke er Schengen-aftalernes frste mlstning , s er de en tvingende ndvendig logisk flge af dem , hvis man vil lade Unionens borgere nyde den strst mulige sikkerhed og sikre , at de bakker op om ordningen .
<P>
Nr det drejer sig om at indfre Schengen-samarbejdet i traktaten og fordele dets resultater p frste og tredje sjle , kan min gruppe ikke dele det synspunkt , at det ville betyde en institutionel katastrofe at anvende beskyttelsesklausulen , som indebrer , at det hele overfres til tredje sjle , og endnu mindre hvis Rdet , som henstillingen krver det , informerede Parlamentet , inddrog det i strategiudformningen og i de lovgivningsmssige tiltag , som er forudsat i sjle tre , og overholdt reglerne om gennemsigtighed , naturligvis i frste rkke over for Parlamentet , men ogs over for de nationale parlamenter og over for borgerne .
<P>
Min gruppe glder sig over forslaget om her og nu at lave Schengen-informationssystemet om til et europisk informationssystem og styrke bndene til Europols informatiksystemer .
Det ville bne mulighed for , i det mindste p dette punkt , at tilknytte Det Forenede Kongerige og Irland , som begge er underskrivere af konventionen om Europol , og som , af indlysende geografiske rsager , str uden for Schengen-samarbejdet .
<P>
P min gruppes vegne kan jeg kun gldes over det tyske formandskabs mlstning om at forbedre det internationale samarbejde p kriminalitetsomrdet og over staternes beslutning om at harmonisere deres visum-politikker og , s hurtigt som det kan lade sig gre , indfre edb-modeller for opholdstilladelser for udlndinge .
<P>
For s vidt angr evalueringen af , hvordan Schengen fungerer , glder vi os ligeledes over de fremskridt , der er gjort , i srdeleshed over Italiens og strigs tiltrdelse , og vi tilslutter os det synspunkt , at det er vigtigt at opmuntre Det Forenede Kongerige og Irland til at tage del i de omrder , der er dkket af traktatens afsnit IV .
Naturligvis kan jeg ikke tilslutte mig de beklagelser , der fremsttes vedrrende Frankrigs brug af undtagelsesbestemmelsen i konventionens artikel 2 , stk . 2 , for s vidt angr grnseomrderne med Belgien og Luxembourg .
Jeg vil hellere , og jeg har fremsat et ndringsforslag herom , fokusere p disse landes fortsatte bestrbelser p at bekmpe handlen med narkotika .
<P>
Endvidere fremhver ordfreren en hndelse , der har fundet sted p kontoret for det belgiske netvrk SIRENE , hvor nogen har tilvendt sig personlige data .
Min kollega stter sprgsmlstegn ved trovrdigheden af databasernes sikkerhedssystem , og sprgsmlet er for mig , om denne funktionsforstyrrelse ikke snarere skyldes belgierne end Siren-systemet .
Alt taget i betragtning , og uden at skele til disse punktuelle problemer , vil vi stemme for disse to betnkninger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , i denne rlige forhandling om fremskridtene inden for samarbejdet om det retlige omrde og indre anliggender og mere konkret inden for Schengen-samarbejdet vil jeg gerne fremhve nogle forhold , der klart beviser , at der stadig er mange ting , der skal gres , fr man kan tale om et virkeligt demokratisk retligt omrde , der er underlagt Parlamentets og retsorganernes kontrol .
<P>
Faktisk vil jeg , som ogs den forrige taler , fru d ' Ancona , ppegede , endnu en gang insistere p ndvendigheden af , at Rdet n gang for alle opfylder traktatens bestemmelser og informerer Parlamentet regelmssigt om forberedelsen af og resultaterne fra Rdets samlinger og uofficielle mder .
Uden denne form for information er det umuligt at gennemfre en ordentlig demokratisk kontrol .
<P>
Det er vsentligt , at der i denne periode ikke er vedtaget nogen retsakter inden for det asyl- , flygtninge- og indvandringspolitiske omrde , hvilket beviser regeringernes og de europiske institutioners manglende politiske vilje til at behandle disse emner p en vedholdende , seris og isr konsekvent mde .
<P>
Inden for dette Schengen-omrde , som er ved at blive dannet , br der vre en klausul , der gr det muligt at gennemfre flles politikker for indvandreres samfundskulturelle integration , sledes at man undgr diskrimination af personer eller grupper p grund af race , hudfarve , religion eller nationalt , socialt eller etnisk tilhrsforhold .
Schengen-befjelserne skal integreres i Unionens politikker , sledes som det er bestemt i Amsterdam-traktaten , men de skal vre underlagt kontrol fra institutionerne for at undg , at disse befjelser ender med at blive et instrument imod indvandring .
Integration er ndvendig , men man m ogs utvetydigt sikre respekten for de grundlggende rettigheder for Den Europiske Unions borgere og for tredjelandes statsborgere .
Det samme kan siges om gennemskueligheden og den demokratiske kontrol med beslutningstagningsprocessen .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne omtale et konkret , men ikke mindre vigtigt problem ved oprettelsen af dette omrde med frihed og retfrdighed inden for Schengen-samarbejdet , nemlig beskyttelsen af personlige oplysninger , en ubestridelig garanti , som br eksistere i ethvert demokratisk samfund .
Den hndelse , der blev registreret i det belgiske SIRENE-kontor , hvor der blev stjlet personlige oplysninger , viser , hvor utilstrkkelig beskyttelsen af databaserne er , og hvor ndvendigt det er at trffe nogle klare foranstaltninger for at sikre effektiv beskyttelse af disse oplysninger .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , min gruppe kan ikke sttte hr . Nassauers beslutningsforslag .
Formuleringerne om emnerne Europol og asyl- og migrationspolitik er ikke acceptable for os .
Vi er ikke imod Europol , tvrtimod , vi er for Europol og borgerlige rettigheder .
Det drejer sig om sprgsmlet om legaliteten af det arbejde , der udfres af vores embedsmnd i Unionen , som skal srge for borgernes sikkerhed .
Vi beslutter , at vores politi skal samarbejde , opbygger institutionen Europol , men ngter at give dem det ndvendige retsgrundlag for deres arbejde , nemlig det demokratiske retsgrundlag , som er garanteret i medlemslandene .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Politiet har brug for almengyldige love , s det kan operere .
Men det er ikke det , man beslutter , men derimod immunitet for Europols embedsmnd .
Hvem beskytter vi mod hvem ?
Vi beskytter vores embedsmnd mod vores egne demokratiske love og domstole , og ikke andre .
<P>
Til hr . Nassauer , desvrre er han her ikke .
Han hilser det strigske formandskabs mislykkede initiativ mod illegal indvandring velkommen .
Godt , i mit hjemland Hessen sttter han ogs kampagnen mod det dobbelte statsborgerskab , det er hans problem .
Men jeg m sprge ham , er vi overhovedet enige om definitionen af illegal indvandring ?
Hvem er illegal i Unionen ?
Omfatter det ogs dem , som anerkendes som flygtninge i et land og afvises i et andet , fordi asyllovgivningen er en anden ?
Der forekommer faktisk illegal indvandring , f.eks. fra steuropa .
Vi gr ikke ind for bne grnser , vi er parate til fornuftige ordninger , til harmonisering .
Men menneskerettighederne m ikke komme til kort i denne forbindelse .
<P>
Jeg er taknemmelig for det nuvrende rdsformandskabs opfordring til , at vi har brug for et nyt regeringstopmde , som den tyske udenrigsminister Fischer fremfrte , og jeg hber , at det vil lykkes for det tyske rdsformandskab at ndre noget p dette omrde .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke hr . Schily , fru Daubler-Gmelin og kommissren for , hvad der er blevet sagt , for jeg tror virkelig , at der her efter al sandsynlighed er tale om en konvergens af energi , som giver mulighed for at g hurtigere frem end vi hidtil har gjort , og det er uden tvivl et godt lfte for fremtiden .
Men formlet med velsen er ikke desto mindre at oprette det omtalte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og det er der grund til at gentage , al den stund man i dag lgger overmde stor vgt p at stnge sine dre og mangedoble antallet af befstninger , pigtrdsprringer og fstningsmure , beskyttelsesmure , mere end man gr ud af at forklare borgerne de midler , der skal anvendes , og betydningen af , at Europa er uden grnser , dette Europa , der snarere opfrer sig som en klub af rige , der s sandelig har i sinde fortsat at berige sig .
<P>
Jeg ved ikke , om De har haft lyst til at tage toget mellem Bruxelles og Strasbourg ?
Jeg kan fortlle Dem , at mellem Bruxelles og Strasbourg , mske ikke lige prcis nr man krer over grnsen , men nogle kilometer fr eller efter , bliver de rejsende udsat for en kontrol , hvor man sprger om ns nationalitet , stilling og rejseml , altsammen med en hflighed , der er omvendt proportional med den rejsendes formodede respektabilitet .
Vi har fremsat to ndringsforslag i den hensigt at stigmatisere og gre en ende p den franske regerings holdning , som er at blive ved med at krve , at undtagelsesklausulen finder anvendelse .
Den kontrol , der for jeblikket udfres ved Europas indre grnser , m ophre . Dette er et element , jeg nskede at henlede Deres opmrksomhed p .
<P>
For det andet , for s vidt angr det beslutningsforslag , hr . Nassauer har fremlagt , s vil denne tekst naturligvis f en sttte , der i det mindste er fyldig .
Man hilser naturligvis de fremskridt velkomne , der har fundet sted i 1998 , men samtidig ved man trods alt , at disse fremskridt er sket i en snegls snarere end i en vddelbshests tempo .
Fru kommissr Gradin gjorde opmrksom p , at man mske i virkeligheden ikke var ekstremt hurtig .
Jeg tror alligevel , det ville vre p sin plads at stte farten betydeligt op .
<P>
Under alle omstndigheder m man sttte hr . Nassauer i hans krav om , at Parlamentet bliver hrt og forstet , og at Rdet tager hensyn til Parlamentets beslutninger og stillingtagen .
Der er naturligvis initiativer , der skal tages , men det er allerede tilstrkkeligt at benytte traktatens klausuler og fre dem effektivt ud i livet .
Det ville i sig selv vre et betydeligt element .
Tilbage er to sm elementer , som jeg har forbehold over for , er uenig i , eller hvor jeg i det mindste m forlange prciseringer , for s vidt angr vedtagelsen af denne betnkning , prciseringer der bekymrer mig en lille smule : Det drejer sig p den ene side om databasen over fingeraftryk og p den anden side om Interpols tjenestemnds status og kontrollen med dem .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , Schengen-traktaten gav i sin tid anledning til en vis opstandelse i Frankrig , fordi den blev forhandlet i den allerstrste diskretion og afslret for vores landsmnd nrmest ved en forseelse , hvad der endnu en gang beviser , at Europa og gennemsigtighed kommer drligt ud af det med hinanden .
Et af de centrale aspekter ved denne traktat er naturligvis en gradvis afskaffelse af kontrollen ved grnserne mellem de deltagende stater , og vi har nu erfaring for , at ivrksttelsen af Schengen har vist sig at vre mtlelig og vanskelig .
Det er af den grund , Frankrig har vret tvunget til at gre nogle undtagelsesforanstaltninger gldende .
<P>
Hvis ivrksttelsen af Schengen har vret vanskelig , s ser dens integration i Den Europiske Unions korpus af retsakter ud til at blive mindst lige s vanskelig .
Medlemsstaterne kan ikke enes om definitionen af det , der i eurokratjargon hedder Schengen-regelsttet , og deres enighed er ikke strre , nr det glder fordelingen mellem den frste og den tredje sjle .
Den letteste lsning ville for vrigt vre at anbringe alt i den tredje sjle .
<P>
Oven i det hele sker der s det , som hr . Nassauer har fremhvet , at den nationale , parlamentariske kontrol forsvinder , uden at den parlamentariske kontrol med Europa-Parlamentet af den grund gres effektiv , og i det sprgsml vil vi flge hr .
Nassauer i hans krav om informationer . Men informationer er ikke kontrol .
I praksis er alle disse vanskeligheder udtryk for en bestemt realitet , nemlig at Schengen har ladet hnt om kendsgerningerne , og at disse nu indhenter Schengen og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , eftersom debatten om artikel K.6 i Maastricht-traktaten sandsynligvis er den sidste , fr Amsterdam-traktaten trder i kraft , er tiden ikke inde til , nok en gang , at jamre over langsommeligheden , ineffektiviteten og mangelen p gennemsigtighed og demokrati i mden den tredje sjle fungerer p .
Det har vi s rigeligt gjort i de foregende r , og det kritiske resultat , vi tidligere er net frem til , glder stadig .
<P>
Parlamentets formand opsummerede p udmrket vis situationen den 16. oktober under t kollokvium i Avignon :  Opgrelsen over iniativer og forslag i disse r ligner i alt for hj grad Dantes helvede - brolagt med gode intentioner .
En mngde konventioner , som p et tidspunkt er skrevet under , er ikke blevet ratificeret , og det er rimeligt at tvivle p om de nogensinde vil komme til at trde i kraft .
 Formanden illustrerede dermed , lapidarisk , men yderst prcist , en betydelig bekymring i vores udvalg , som kommer til udtryk i artikel 23 af Nassauers beslutningsforslag .
Denne artikel opregner de vsentlige akter , der endnu ikke er ratificeret .
Hvad skal der blive af disse konventioner og disse protokoller ?
Hvordan kommer vi ud af den nuvrende juridiske usikkerhed ?
Medlemmerne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender opfordrer Kommissionen til i god tid at fremstte de forslag , der er helt ndvendige for at omstte disse akter i flleskabsforanstaltninger , s snart den nye traktat trder i kraft .
<P>
Jeg deler ligeledes de bekymringer , som hr .
Pradier og Gruppen De Grnne har givet udtryk for , jeg har ikke tid til at komme nrmere ind p disse bekymringer , og jeg vil frem for alt vende tilbage til et punkt , som flere kolleger allerede har vret inde p , isr hr . Nassauer og fru d ' Ancona , og som optager os meget .
Det er sprgsmlet om kvaliteten af den demokratiske kontrol , som er den uomgngelige modydelse for at f borgernes accept af den suvernitetsdeling , man beder dem om at g med til .
Jeg tror , og meningsmlingerne viser , at de er parat til at acceptere de suvernitetsafgivelser , som er konsekvensen af at gre en del af tredje sjle til et fllesskabsanliggende .
De forstr godt , at man er bedre i stand til at kmpe sammen mod den store kriminalitet , det internationale , organiserede bedrageri og illegal handel af enhver art .
De nsker , at de indre grnser skal ophre med at vre en hindring for retfrdigheden , at fraskilte , blandede par og deres brn ikke lngere skal lbe panden imod modstridende domme .
Kort sagt , det retslige europiske omrde , som begynder at tage form , ser for dem ud som en indlysende ndvendighed , og de forstr , at en delt , europisk suvernitet har mere at byde p end en hensygnende , national suvernitet , som ikke lngere har begivenhederne under kontrol , men dette naturligvis p den betingelse at man kan udfre en effektiv parlamentarisk kontrol , hvilket er det eneste middel til at udve denne delte suvernitet p demokratisk vis , hvoraf flger at Rdet bliver ndt til at tage Parlamentets udtalelser i betragtning og ndre adfrd i forhold til det .
<P>
Hvordan kan det vre , hr. rdsformand , at de anmodninger , vi i renes lb har fremsat , den ene efter den anden , i de beslutningsforslag som dem , vi har vedtaget i dag , er forblevet uden virkning ?
Hr . Nassauers beslutningsforslag minder om ordlyden i beslutningsforslaget af 12. december 1996 , som jeg selv var ordfrer for , og som detaljeret redegjorde for de anmodninger , vi dengang rettede til Rdet , om en mere seris og mere fuldstndig information , om systematisk at blive hrt ogom en reel tagen hensyn til vores synspunkter .
Vi kan i dag gentage ordene t for t , for intet er blevet anderledes .
Det er f. eks. ikke acceptabelt , at vi ikke er blevet hrt i forbindelse med det strigske formandskabs strategiske dokument , som vil binde europisk asyl- og indvandringspolitik i mange r fremover .
<P>
Det er heller ikke acceptabelt , at Rdet , efter den 19. marts 1998 p vores gentagne anmodninger om at tage officiel beslutning om at udgive en forelbig beretning ved udlbet af hvert formandskab , alts hver sjette mned , alligevel ikke har gjort dette .
De gav Deres tilslutning , hr. minister .
Problemet , forstr De , er , at Rdet altid giver sin tilslutning i ord , men at ordene ikke flges af handling .
En forlods fremlgning af en beretning ville give mulighed for en virkelig debat i salen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Dubler-Gmelin">
Hr. formand , selvom jeg ikke kan vre til stede i eftermiddag , hvilket jeg beder om forstelse for , s vil denne diskussion dog kunne fortsttes i nste uge i de kompetente udvalg .
<P>
Lad mig derfor blot kommentere to punkter , som jeg finder er srligt vigtige i denne forbindelse og vrd at fortstte .
Det er for det frste informationen og forbindelserne mellem Rdet , rdsformandskabet og Europa-Parlamentet .
Jeg har af udtalelserne fra de rede kolleger medlemmer af Europa-Parlamentet fra de forskellige grupper hrt , at der rent faktisk er problemer .
Lad mig forsikre Dem om , at vi vil bestrbe os p at f lst disse problemer i samarbejde med Dem , i samarbejdets og de europiske traktaters nd .
<P>
Det andet , jeg gerne vil kommentere , er faktisk ndringen af den gldende traktat fra Maastricht til Amsterdam .
Jeg tror , at vi her - ivrigt med inddragelse af Kommissionens arbejde - kommer til at tale meget om nye overvejelser , s vores projekter p omrderne indre sikkerhed og det flles europiske retsomrde kan skride hurtigt og frem for alt udbytterigt frem .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mange tak , fru minister .
<P>
Vi afbryder nu forhandlingen og genoptager den kl . 15.00 .
<P>
I afventning af afstemmingstiden blev mdet udsat kl . 10.55 og genoptaget kl .
11.00 <CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Formandskonferencen vedtog i gr en afstemningsrkkeflge .
Denne afstemningsrkkeflge begynder med afstemning om forslag til beslutning , derefter anmodes Kommissionen om at redegre for sin holdning , derefter vil der vre en kort afbrydelse , sledes at de politiske grupper kan foretage de sidste vurderinger , og derefter vil der vre afstemning om mistillidsvotummerne .
<P>
Fra Gruppen De Grnne har jeg modtaget en anmodning om , at der frst stemmes om mistillidsvotummerne og derefter om forslagene til beslutning om ngtelse af decharge for 1996 .
<P>
Vi m derfor frst tage stilling til , om vi nsker at godkende Formandskonferencens holdning , eller om vi skal ndre den .
Jeg giver ordet til hr . Telkmper , som vil begrunde Gruppen De Grnnes anmodning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , vi har stillet dette forslag i henhold til artikel 119 , fordi vi gr ud fra , at mistillidsvotummet er det mest vidtgende forslag .
Der foreligger en institutionel konflikt mellem Parlamentet og Kommissionen , og jeg tror ikke , vi kan forklare vores vlgere , hvis vi frst strides om de forskellige enkelte standpunkter , hvis vi lader os splitte som parlament i de differentierede gruppeholdninger , vi m tvrtimod udvikle en klar holdning til svindel , korruption og nepotisme .
Det er forslaget , mistillidsvotummet , det er der vel enighed om her i Parlamentet , og i den forstand er det det mest vidtgende .
Det m vi stemme om .
Vi har anmodet om , at denne afstemning gennemfres ved navneoprb , for hvis det til slut viser sig , at dette parlament ikke har vist sin styrke i denne institutionelle konflikt , s fr Parlamentet en drlig eller forkert start p valgkampen .
Derfor beder jeg om denne afstemning .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne modstte mig det forslag af to grunde .
For det frste er der et prcedens for denne form for procedure .
Som vi opdagede , da Deres embedsmnd s p fortilfldene , er dette den mde , vi behandlede BSE-mistillidsvotummet p : beslutningsforslagene frst , og s mistillidsvotummet .
<P>
For det andet er dette en helt igennem politisk debat .
Vi ved alle , at udfaldet for beslutningsforslagene godt kan pvirke resultatet af mistillidsvotummet .
Det er en kendsgerning , man ikke kan komme bort fra .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget fra Gruppen De Grnne til afstemning .
<P>
Forslaget forkastedes
<P>
Flles beslutningsforslag om konsekvenserne af ngtelse af decharge
<P>
Forslaget til flles beslutning forkastedes
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Santer , formand for Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , Deres Parlament har netop vedtaget en beslutning , som sender et klart og bestemt budskab til Kommissionen .
Parlamentet skal nu suvernt tage stilling til sprgsmlet om tillid .
Dette er et vigtigt jeblik i vores instutioners liv .
<P>
Jeg vil frst sige et par ord om den vedtagne beslutning .
Som jeg har sagt , er budskabet til Kommissionen klart , og jeg har forstet det fuldt ud .
Jeg tager mig den fremsatte kritik nr , og jeg forpligter mig her og nu til efter en stram tidsplan at gennemfre det ambitise program , jeg har forelagt , og efterkomme Parlamentets anmodninger .. Jeg ser den nuvrende styrkeprve som et middel til at give de ndvendige reformer et kraftigt puf fremad .
Europa-Parlamentet har i dag med stor styrke bekrftet sin autoritet og sin kontrolfunktion .
Som de demokrater vi er , m vi glde os herover .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om denne id med en vismandsgruppe .
Jeg gr ind for den , for den vil give os lejlighed til at gre rede for vores metoder , gre vores forvaltning bedre og se p kampen mod bedrageri med kritiske briller .
Det siger sig selv , at denne gruppe ogs vil kunne se p visse individuelle sager . Og jeg forsikrer hjt og tydeligt , at gruppens henstillinger vil blive efterfulgt af handling .
<P>
I vrigt er det en selvflge , at Kommissionen vil vedblive med at aflgge regnskab over for Parlamentets kontrolinstanser .
Som jeg allerede sagde i mandags : Hvert tilflde af bedrageri smerter mig .
Hver gang er det Europa , der er den store taber .
Der er blevet beget visse fejlgreb , det indrmmer jeg .
Vi er blevet kritiseret . Men vores gode vilje er aldrig blevet draget i tvivl .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg har nu vret med i politik i tredive r .
Det har jeg altid anset for at vre et privilegium , men ogs som en forpligtelse til abolut integritet .
Jeg nrer respekt for skatteyderens penge , og med Parlamentets hjlp er jeg mere end nogensinde fast besluttet p at fortstte kampen mod bedrageriet .
<P>
Det er nu op til Dem , mine damer og herrer , i Deres sjl og sind at tage stilling til , om De har i sinde at tilst os Deres tillid , den politiske tillid , vi har brug for for at fortstte og fuldende vores politiske livsvrk til gavn for de europiske borgere . Den samme tillid , som vi har brug for , hvis Europa skal blive vinderen .
Det er i al enkelhed og beskedenhed , hvad jeg beder Dem om at tilst os i dag .
<P>
Bifald
<P>
( Mdet udsat kl . 11.25 og genoptaget kl .
11.40 )
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Som nste punkt p dagsordenen giver jeg i frste omgang ordet til frsteunderskriverne af de to mistillidsvotummer , fru Green og hr . Fabre-Aubrespy , hvorefter hver gruppeformand vil f ordet i et minut .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse og tak til alle dem , der stemte sammen med os om vores beslutningsforslag her til morgen .
Hr . Santer sagde i sine kommentarer , at denne afstemning og hele denne aktion har bekrftet Parlamentets autoritet .
Det er en vsentlig succes for Parlamentet ...
<P>
Protest
<P>
Det er altid srgeligt at se drlige tabere .
Det , forslaget har gjort , er at give os de mest vidtrkkende reformer nogensinde af de interne arbejdsgange i Europa-Kommissionen .
<P>
Uro
<P>
Havde vi ikke stillet dette mistillidsvotum , s ville dette ikke vre sket .
<P>
Uro
<P>
Vi hrte hr . Santer forpligte sig til at gennemfre det , der blev anmodet om i beslutningsforslaget .
Hr . Santer forstr , at denne gruppe og de , der stemte for beslutningsforslaget , stemte for en strkere Europa-Kommission , et strkere Europa , og vi vil holde ham fast p disse forpligtelser .
<P>
Hr. formand , nu da vi har net , hvad vi betragter som en ganske betydelig succes med hensyn til at reformere arbejdsgangene i Kommissionen , vil jeg gerne advisere Dem om , at jeg nu trkker mistillidsvotummet tilbage p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<P>
Uro
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Da det mistillidsvotum , som fru Green er frsteunderskriver af , er blevet trukket tilbage , giver jeg ordet til hr . Fabre-Aubrespy , frsteunderskriver af det andet mistillidsvotum .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , kre kolleger , de 70 underskrivere af mistillidsvotummet , som jeg vil erindre om kommer fra samtlige politiske grupper i forsamlingen og reprsenterer stort set alle folkeslag i Den Europiske Union , opretholder med stor beslutsomhed og overbevisning deres mistillidsvotum , som glder Kommissionen i dens helhed .
<P>
Bifald
<P>
Disse opfordrer Dem til at granske Deres samvittighed for flgende meget enkle sprgsml :  Har jeg , eller har jeg ikke , tillid til Kommissionen ?
 Har den taget de forholdsregler , der var ptrngende ndvendige i klvandet p de forskellige affrer , der har vist sig i forvaltningen af flleskabets bevillinger ?
Har den , korrekt og i tilstrkkelig grad , informeret Parlamentet ?
Hvis De m svare nej til dette sprgsml , s br De stemme for dagsordenen .
<P>
Kre kolleger , i hele Parlamentets historie har Deres stemme sandsynligvis aldrig vret s betydningsfuld som nu !
Lad vre med at udstte Dem for , om nogle dage eller uger , nr en ny affre bliver afslret for os , at Deres vlgere kan sprge Dem , hvorfor De , nok en gang , gav Kommissionen Deres tillid .
Ved at stemme for dagsordenen , ...
<P>
Bifald
<P>
styrker De Parlamentets trovrdighed , og De giver europerne troen p deres institutioner tilbage .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Kommissionen . Jeg fler slet ikke , at jeg er en drlig taber .
Det , vi har anmodet om siden december mned , er takket vre Budgetkontroludvalgets grundige arbejde under ledelse af fru Theato og med ordfrer hr . Elles taget med i Kommissionens otte-punkts program inden for en meget prcis frist .
Hvorfor skulle vi vre kede af det ?
Tvrtimod .
Vi har ikke deltaget i en politisk manvre . Det havde vi god grund til i betragtning af , at vi prioriterede indholdet .
<P>
Der er en anden ting .
Det str nu fast , hr. formand for Kommissionen , at perioden med bureaukrati og teknokrati er forbi .
Fra nu af skal De samarbejde med Parlamentet .
<P>
Bifald
<P>
Det er et ubestrideligt og vigtigt resultat , og jeg hber , at det i de kommende forhandlinger om revisionen af traktaten vil finde genlyd .
Hr. formand for Kommissionen , i juli 1994 forsvarede Parlamentet Dem med liv og sjl . Jeg er stadigvk tilfreds med mit engagement og min tillid til Dem .
Det beklager jeg heller ikke i dag , tvrtimod .
Jeg vil sige til Dem , at jeg respekterer Dem som person , politiker og formand for Kommissionen , ogs nr medlemmerne af min gruppe stemmer efter re og sammvittighed , ogs hvis der er et flertal , men alle skal stemme efter re og samvittighed .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , i denne uge har Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe get bevidstheden bde i og uden for Parlamentet med hensyn til at reglerne om demokratisk kontrol med Kommissionen fra Parlamentet helt benlyst er utilstrkkelige .
Det m ndres !
<P>
Vores id med at forsge at stte navne p m ndvendigvis vre brutal , siden der endnu ikke eksisterer ordentlige alternativer baseret p traktaten , hvorefter de enkelte kommissrer offentligt kan drages til ansvar over for Parlamentet for den politiske forvaltning af europiske anliggender og underkastes sanktioner , nr de ikke lever op til kravene .
<P>
I mnedsvis har gruppen af kommissrer her i Parlamentet lidt under den totale mangel p trovrdighed , som de selv har forrsaget .
Kommissionen pdrog sig i ledtog med De Europiske Socialdemokraters Gruppe p uforklarlig vis denne uges krise i december .
<P>
Bifald
<P>
Politisk mener vi , at Kommissionen er en dd sild .
<P>
Bifald
<P>
Da vi forlangte individuel ansvarlighed , blev vi tilbagevist , idet man holdt kollegialitetens skjold op imod os .
Vi har besluttet , hr. kommissionsformand , at forvandle kollegialitetens skjold til et svrd , der bestr af ansvarlighed over for Parlamentet .
For Europas skyld mener ELDR-gruppen helt rligt , at Kommissionen br g .
Min gruppe vil stemme for mistillid .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , Gruppen Union for Europa tager nstemmigt afstand fra de alvorlige forvaltningsmssige fejl , beget af den nuvrende og foregende Kommission , som afslret ved Revisionsrettens kontroller , ved interne undersgelser og ved undersgelser udfrt p stedet af Budgetkontroludvalget .
Den fordmmer den mangel p samarbejde og gennemskuelighed , som Kommissionen alt for lnge har demonstreret over for svel Parlamentet som Revisionsretten .
<P>
Gruppen Union for Europa har noteret sig formand Santers lfte om at rde bod p de mest himmelrbende funktionsfejl , men beklager , at det har vret ndvendigt med en straffeafstemning , ngtelse af decharge og truslen om et egentligt mistillidsvotum , den vi nu skal til at stemme om , for at n til dette resultat .
<P>
I konsekvens heraf har nogle af gruppens medlemmer , frst og fremmest de franske medlemmer , besluttet at stemme for dagsordenen , idet de konstaterer , at de tidligere lfter , afgivet i forbindelse med mistillidsafstemningen i anledning af BSE , eller som flge af beslutningerne i undersgelsesudvalget om ordningen for fllesskabsforsendelser , ikke fuldt ud er blevet indlst .
<P>
Bifald
<P>
De nsker p denne mde at minde Kommissionen om , at Europa-Parlamentets kontrolbefjelser skal respekteres , idet de er det eneste egentlige middel til at forsvare borgerne , de europiske skatteydere .
<P>
Andre af gruppens medlemmer , isr vores irske , italienske og portugisiske kolleger , har imidlertid nsket at lade Kommissionen nyde godt af formildende omstndigheder og undlader at stemme for dagsordenen for ikke at skabe en institutionel krise p et tidspunkt , hvor Europa str over for enorme udfordringer , uden at Kommissionen dog m fortolke denne overbrenhed som en blankocheck af tillid .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg kan p min gruppes vegne sige Dem , at vi hber , at de virkelige vindere ved disse afstemninger og beslutninger i Europa-Parlamentet bliver de europiske borgere , det europiske demokrati og gennemsigtigheden , som er s absolut ndvendig , uanset om vi befinder os i en periode fr eller efter et valg .
<P>
Vi hber , at der fra dette jeblik og p baggrund af disse beslutninger i Europa-Parlamentet skabes strre trovrdighed omkring denne institution og dens forbindelse til borgernes virkelige liv , at den politiske kontrol med Kommissionen m ges , og at Budgetkontroludvalget kan arbejde under de ndvendige forhold .
Og lad mig efter denne flles erklring fra min gruppe tilfje , at der ligesom i andre grupper har vret forskellige synspunkter , forskellige meninger .
<P>
Flertallet i gruppen er af den overbevisning , at Kommissionens forvaltning har gjort sig fortjent til et mistillidsvotum . Derfor vil gruppen stemme for mistillidsvotummet .
Nogle medlemmer vil stemme imod , og andre - et vsentligt antal , om end ikke flertallet , heriblandt undertegnede - som mener , at disse mistillidsvotummer har skabt stort rre i hele vores politiske liv og vores institution , vil ikke deltage i afstemningen .
<P>
Dette erklrer og bekrfter vi , s det kan fremg af mdeprotokollen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , hvis Parlamentet nu viser Kommissionen tillid , s tager det det politiske ansvar for Kommissionens fortid .
Det har Kommissionen ikke villet gre , den indskrnker sig til forslag for fremtiden .
Vedrrende den godkendte betnkning har jeg to bemrkninger .
Ikke alene smides bestemte sager fra EU ' s aquis fra december i skraldespanden , derfor stemmer vi ikke som hidtil , men det vrste af det hele er , kre kolleger , at vi overdrager vores egne befjelser og magt ved at lade en vismandsgruppe bedmme , hvad der er galt .
<P>
Bifald
<P>
Det er rent ud sagt skandalst , det er ikke et parlament vrdigt .
Vi gr ikke andet end at censurere os selv . Det kalder man s at styrke Parlamentets autoritet !
Min gruppe har altid gjort det klart , at vores standpunkt var , at Kommissionen skulle trde af , og at den ikke har vores tillid . Ikke kun p grund af de finansielle skandaler , men ogs p grund af dens politik p mange omrder : BSE , de genetisk ndrede fdevarer som markedsfres og meget mere .
<P>
Vi siger alts : Denne Kommission har ikke vores tillid , og derfor sttter vi et mistillidsvotum en bloc .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , det beslutningsforslag , der netop har vret til afstemning , er en god tekst .
Hrd , endog streng , og fordringsfuld .
Den indeholder desuden mange anmodninger og forslag .
Vi tager formand Santers ord til efterretning , hvori han indrmmede , at der var beget fejl , og lovede reformer .
Det politiske klima er naturligvis af den grund langt fra afgiftet .
Vores skuffelser og vores kritik er stadig i frisk erindring .
Der vil g nogen tid , fr tilliden er genetableret .
<P>
Skal man stemme for mistillidsvotummet ?
Det har vores gruppe gjort fr .
Men i dag ville det at stemme for votummet vre en overdreven gestus , der passer drligt til situationen , og som er farlig for institutionernes stabilitet .
Vi skeler ogs til kalenderen .
Vi ved , at den nuvrende Kommission under alle omstndigheder slutter sit mandat med udgangen af dette r .
<P>
Af alle disse grunde vil flertallet af vores gruppe - der er ikke enighed herom - undlade at stemme for mistillidsvotummet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=41 NAME="Bonde">
Hr. formand , der er forskel p skyld og ansvar .
Man kan godt have ansvar uden at have skyld .
Nationernes Europa tager ikke stilling til , hvem der har skyld .
Det henviser vi til tjenestemandssager og Domstolen .
Vi stemmer for mistillid til kollegiet , fordi hele Kommissionen har ansvaret og m bre ansvaret for , at s meget er get galt og vil fortstte med at g galt .
Hvis ikke den politiske ledelse tager ansvaret , s er der ikke noget ansvar .
S er budgettet et tag-selv-bord .
Hovedproblemet er , at Santer og kolleger ikke leder , men lader sig lede i ufre med spild , svind , svindel og korruption .
Santer er fange i sit eget fort .
Personalekommissren er fanget .
Personaledirektren er fanget .
Kun et mistillidsvotum vil slippe fangerne fri og skabe en ny kultur med benhed , nrhed og demokrati i stedet for lukkethed , arrogance og bureaukrati .
Santer reagerede resolut , da han ikke skulle gre det , men han var ikke resolut , da han skulle vre det .
Han fyrede en funktionr for at give et dokument til en folkevalgt .
Hans skulle hellere fyre den , der ikke giver de folkevalgte , hvad de beder om .
Derfor nsker Nationernes Europa ogs at fyre Santers Kommission i dag .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , vi har sat os imod en decharge for budgettet , og vi har med forskellige sprgsml rejst problemet om det legitime i visse handlinger .
Vi retfrdiggr sledes ikke administrationsfejl eller udeladelser , og vi anmoder om , at alle - i den udstrkning , de har kompetence til det - drager de ndvendige konsekvenser med hensyn til den politiske ansvarlighed .
Den Nationale Alliance - som stemmer samlet - er dog ikke villig til at slutte sig til dem , der foregiver at ville rense ud i administrationen , men som i virkeligheden enten er modstandere af institutionerne i sig selv , eller som forsger at udkmpe magtkampe for at f herredmmet over institutionen .
<P>
Med den aktuelle uro p de brasilianske markeder vil et nej til Kommissionen mske skade euroens trovrdighed uigenkaldeligt . Dette vil g alvorligt ud over fuldfrelsen af vores Union og vil sandsynligvis gre vores medborgere endnu fattigere .
<P>
Kommissionen og Parlamentet br efter vores mening blive stadig mere gennemsigtige i forhold til hinanden og arbejde mere sammen i de europiske borgeres interessse , for det er de to institutioner , som har til opgave at indfre euroen , men ogs den politiske union . Uden en politisk union vil der aldrig vre en plan for konomien , og bekmpelsen af arbejdslsheden vil forblive virkningsls .
Vi forventer nu , at alle gr deres pligt p ansvarlig og politisk vis .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om mistillidsvotum til Europa-Kommissionen B4-0053 / 99 .
<P>
Mistillidsvotummet til Europa-Kommissionen forkastedes
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , i betragtning af at der er tale om en enkeltstende handling , m jeg beklage , at formanden for Parlamentet ikke gav mig ordet , selvom jeg rettidigt havde bedt om det .
Hr. formand , jeg vil gerne i overensstemmelse med forretningsordenen bekrfte , at jeg , selvom jeg var til stede i mdesalen , ikke har stemt .
Derfor , hr. formand , vil jeg gerne have , at det fremgr af protokollen , at jeg har vret til stede i mdesalen , at jeg ikke har stemt , og at jeg ikke stemte , hr. formand , fordi jeg ikke er enig i hele den proces , der har frt os til mistillidsvotummet .
Dette er sledes ogs et udtryk for min afvisning af hele processen .
Tak til Dem , hr. formand , og vil De venligst meddele hr. formand Gil-Robles , hvor utilfreds jeg er med , at han ikke gav mig ordet p det korrekte tidspunkt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har her i dag oplevet et skuespil , som ganske vist p en ene side parlamentarisk set var en helt igennem normal og legitim proces , men som alligevel i vlgernes interesse var meget beklagelig , for Den Socialdemokratiske Gruppe har i samlet trop dkket over sine skandalekommissrer , og det vil vre denne skandale , vi skal kmpe med i de nste mneder .
Det kan et antal anderledes stemmer i forbindelse med mistillidsvotummet ikke ndre p .
Vi vil helt klart fortsat g i brechen for gennemsigtighed , redelighed og demokrati og styrkelse af Parlamentets rettigheder , hvad enten det nu passer den ene eller anden socialdemokrat eller ej .
<SPEAKER ID=46 NAME="Berthu">
Siden et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , heriblandt Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , i december ngtede at give Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet for 1996 , som flge af utallige fejl i forvaltningen , bedragerier og en generel mangel p gennemsigtighed , har vi fra Parlamentets side kunnet registrere en hel rkke afledningsmanvrer og udflugter med det forml at komme uden om den logiske konsekvens heraf , nemlig et mistillidsvotum .
<P>
Allerfrst blev der fremsat et beslutningsforslag , rettet mod visse navngivne kommissrer , med det forml at afvrge risikoen for en afstemning om generel tillid til Kommissionen .
Denne frste manvre blev forpurret .
Parallelt hermed fremsatte Den Socialdemokratiske Gruppe et falsk mistillidsvotum , hvis forml var at neutralisere modstanderne , og som den s trak tilbage i sidste jeblik .
Men heldigvis blev denne anden manvre ogs forpurret , for Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa havde i mellemtiden fremsat et andet mistillidsvotum , og denne gang var der tale om et rigtig t .
<P>
Endelig blev der fremsat et beslutningsforslag med det sigte at isolere debatten gennem nedsttelsen af en  ekspertkomit  .
Denne tredje manvre lykkedes tilsyneladende , eftersom forslaget netop er blevet vedtaget .
Men i virkeligheden gr det Parlamentet utrovrdigt .
<P>
I virkeligheden er det ikke engang en parlamentarisk undersgelseskommission , man har vedtaget , det er simpelthen en vismandsgruppe , der , som belutningen prciserer , skal fungere  under Parlamentets og Kommissionens auspicier  .
Sagt med andre ord , denne gruppe vil , i det mindste delvis , vre afhngig af den samme institution , hvis forvaltning den har til opgave at kontrollere .
Ved p denne mde at efterlade sine parlamentariske befjelser p Herrens mark skilter man benlyst med den gamle maskepi mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen for at fremme fderalismens sag for enhver pris .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er af den opfattelse , at Kommissionens fejltrin er tilstrkkeligt alvorlige , benlyse og hyppigt forekommende til at fortjene et mistillidsvotum .
Med dette skridt vil vi stte selve den systematiske , fderalistiske meddelagtighed p dagordenen , som har frembragt hele det nuvrende ufre .
Og vi glder os over , at vores dagsorden har fet sttte fra 232 medlemmer af Europa-Parlamentet ( mod 293 ) , hvilket , nr man tager i betragtning , hvor store misforhold der sdvanligvis er mellem den offentlige mening og denne forsamling , m betyde , at en helt overvldende del af borgerne sttter os .
<SPEAKER ID=47 NAME="Barros Moura, Campos, Candal, Correia, Damio, Lage, Marinho, Moniz, Torres Couto, Torres Marques">
Europa-Parlamentets afstemning i dag afslutter en institutionel krise , der truede Kommissionens overlevelse og effektivitet i forlngelse af ngtelsen af decharge for regnskabsret 1996 .
<P>
Ved at vedtage kompromisforslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe , ARE-gruppen og GUE-gruppen med 319 stemmer for , 157 imod og 54 , der undlod at stemme , har Europa-Parlamentet med formanden for Kommissionen , Jacques Santers ord , vist  sin magt til at overvge og kontrollere Kommissionen  .
Den Socialdemokratiske Gruppes kompromisforslag udsteder imidlertid ikke en blancocheck til Kommissionen .
Det krver tvrtimod en vidtrkkende reform af dens administrative og finansielle praksis og en nje undersgelse af alle de anklager om uregelmssigheder , der er blevet fremfrt i den seneste uger , for at f slet fast , om der er sket noget strafbart .
Undersgelsesrapporterne og deres resultater skal fremlgges inden for en meget kort frist , den 15. marts .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har sledes uden vaklen bekrftet den strategi , som det opridsede p plenarmdet i december , og i overensstemmelse med de ml , som den satte sig for at n : at opretholde den institutionelle stabilitet p et kritisk tidspunkt for Europas fremtid og imdeg PPE-gruppens partimanvrer , der har bestet i en smdekampagne mod bestemte kommissrer , og som ogs skulle tjene som et indirekte angreb p de socialdemokratiske regeringer , der har flertallet i Den Europiske Union .
<P>
Da de portugisiske socialdemokrater mente , at det var ndvendigt at bevare tilliden til denne Kommission , for at de reformer , der er indeholdt i Agenda 2000 kan blive frt ud i livet p en for de sydeuropiske lande bedre mde end den , som nogle medlemsstater i Nordeuropa kunne nske , besluttede de at stemme for dechargen p plenarmdet i december , ligesom de nu , da de opstillede strategiske ml er net , besluttede at sttte , at det mistillidsvotum , som Den Socialdemokratiske Gruppe havde stillet , blev trukket tilbage .

<P>
De portugisiske socialdemokrater kritiserer imidlertid heftigt alle de medlemmer , portugisiske eller ikke , der har foretrukket at sl ind p ustabilitetens destruktive vej i stedet for at flge den konstruktive vej med seris kritik , der kunne fre til de reformer , der ungtelig er behov for .
<P>
Et vigtigt punkt var ogs , at det mistillidsvotum , som hjregruppen Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa havde stillet , led nederlag , efter at Den Socialdemokratiske Gruppe havde trukket deres forslag tilbage .
Afstemningsresultatet om dette mistillidsvotum ( 232 for , 293 imod og 27 , der undlod at stemme ) viste tydeligt , at der er politiske krfter , som er interesserede i at svkke Kommissionen i den sidste fase af dens mandat .
Selvom det ikke var stemmer nok til at vlte den , m man erkende , at de medfrer alvorlige eftervirkninger .
De portugisiske socialdemokrater har i denne krise hele tiden sgt at forsvare bde Portugals interesser og Eurpopas flles interesser , som p ingen mde ville have haft gavn af Kommissionens fald f mneder fr valget til Europa-Parlamentet i juni .
<SPEAKER ID=48 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater er tilfredse med , at Kommissionen i dag er bundet op p en plan , der hurtigt skal ndre virksomhedskulturen i Kommissionen og hjne moralen .
Vi mener , at enhver mistanke om uregelmssigheder , snyd og svindel skal undersges , enten af det nye , uafhngige kontor til bekmpelse af intern svindel eller af nationale politimyndigheder .
I givet fald br Rdet opfordres til at benytte sig af traktatens artikel 160 , som siger , at ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen p begring af Rdet eller Kommissionen , hvis det har beget en alvorlig forseelse .
Det er udtrykkeligt Rdet og Kommissionen selv , der har denne mulighed . Ikke Parlamentet , selvom man kan overveje at tage det med i en fremtidig traktatndring .
P den mde kan man f undersgt sager grundigt uden at falde p halen for pressens standretter .
Men hvis denne mulighed skal virke , skal Jacques Santer naturligvis kende sit ansvar som formand for Kommissionen .
Vi flger meget nje Kommissionens overholdelse af den handlingsplan , vi har vedtaget i dag .
Kommissionen br ogs se p en omrokering af samtlige topembedsmnd i Kommissionen for at f luftet ud .
Vi sttter Erkki Liikanens arbejde med en personalereform , som er meget central for hele oprydningen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Spiers">
Jeg stemte for det flles beslutningsforslag fra Socialdemokraterne , GUE-gruppen og ARE-gruppen og imod beslutningsforslaget fra PPE-gruppen , ELDR-gruppen og Gruppen De Grnne .
<P>
Fremhvelsen af to socialdemokratiske kommissrer var helt klart politisk motiveret .
Der er lige s alvorlige anklager for drlig forvaltning rettet mod et antal kommissrer fra andre politiske familier .
Alt dette m undersges hurtigt og grundigt , og hvis kommissrer bliver fundet skyldige i grov forsmmelighed eller korruption , m de g .
<P>
Socialdemokraternes flles beslutningsforslag pberber sig artikel 160 i EU-traktaten for at slippe af med vrdilse kommissrer .
Det glder jeg mig over .
Men Kommissionen er et politisk organ , den europiske version af en national regering .
I enhver demokratisk national regering m ministre , der ikke svarer p sdanne alvorlige anklager , som er blevet rettet mod nogle kommissrer her , trde tilbage eller blive fyret .
Jeg hber , at den demokratiske ansvarligheds kultur nu vil blive indfrt i EU .
<P>
Jeg glder mig over aftalen om at oprette et uafhngigt ekspertudvalg , der skal se p , hvordan Kommissionen forvalter eller slser med finanser og personale .
Men det er forblffende , at Parlamentet har fundet det ndvendigt at starte en s omfattende undersgelse .
Intet politisk system kan operere uden en rimelig forstelse af , at dets udvende organ er rligt og kompetent .
Kommissionen m nu sikre , at den indfrer ordentlig forvaltningsskik .
Arbejde og kontrakter m uddeles p basis af fortjenester , ikke p basis af nationalitet eller personligt venskab .
<P>
Mistillidsvotum
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , i dag har det egentlig ikke drejet sig om - og det er beviset p , hvor rigtigt det var , at vores gruppe stemte for mistillidsvotummet - det har ikke drejet sig om , at Kommissionen siger , at den har opfrt sig klodset eller er blevet offer for sin egen gennemsigtighed .
Det beviser endnu en gang , at Kommissionen er og var ude af stand til at forst den politiske dimension .
Kommissionen er faldet tilbage i en frdemokratisk tnkemde .
I hele denne katastrofale udvikling har den ikke vret i stand til at lgge fornuftige reaktioner for dagen .
<P>
For os handlede det ikke kun om nepotisme og korruption .
For os handlede det ogs om , at Kommissionen har og havde en klar politisk opgave , og den har den i den sidste tid p ingen mde kunnet leve op til .
Vi var udmrket klar over , at dette indebrer den risiko , at renationaliseringen fr vind i sejlene .
Fordi vi nsker et strkt Europa , og fordi vi har brug for en strk Kommission , kunne vi ikke gre andet end at udtale vores mistillid til denne Kommission .
Vi hber , at det i det mindste har vret en lrestreg for den , at Kommissionen lrer , at vi befinder os i et demokrati , og at det endelig m vre slut med denne frdemokratiske tnke- og handlemde , og at den endelig ser sig i stand til at tage ansvaret for , at et strkt Europa ikke kan opst gennem nepotisme , korruption og affrer .
<P>
Det var grunden til , at vi i dag stemte for mistillidsvotummet .
Jeg synes , det er trist , at Den Socialdemokratiske Gruppe har spillet et politisk spil med denne sag for s at vige tilbage i det afgrende jeblik .
Det er ikke kun skadeligt for den europiske id , det er ogs skadeligt for den styrke , som vi har brug for med henblik p Agenda 2000 .
Jeg hber bare , at Kommissionen med dette afstemningsresultat i det mindste har s meget anstndighed tilbage , at den drager konsekvenserne , og at de belastede kommissrer trder tilbage .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , nr Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , igennem Herv Fabre-Aubrespy , tog initiativ til et mistillidsvotum , efter at man havde opdaget embedsmisbrug i Europa-Kommissionens mde at fungere p , er det , fordi vi er af den opfattelse , at disse fejl ikke er hverken tilfldige eller individuelle .
De har i virkeligheden deres udspring i selve det institutionelle system .
<P>
Kommissionen erklrer til sit forsvar , at man havde overbebyrdet den med opgaver , som den ikke havde midler til at ptage sig .
Vi afviser denne falske undskyldning , for iveren efter at fravriste medlemsstaterne befjelser er en del af systemet selv , som altid sger at komme nationernes legitime forsvarsreaktioner i forkbet .
Dertil kommer , at Kommissionen af alle institutioner altid har vist sig som den ivrigste agent for denne modbydelige politik .
Man behver ikke g ret langt tilbage i tiden for at finde Domstolens dom af 12. maj 1998 , som fik en hel rkke konti frem i lyset , som Kommissionen havde betalt til uden lovhjemmel .
Nogle af disse konti , som fattigdomsprogrammerne , var endog blevet oprettet , selvom Rdet udtrykkeligt havde modsat sig det .
Adfrd af denne type , som kun nrer foragt for retsregler , er en direkte flge af Kommissionens overlegenhedsflelse i forhold til nationerne forsamlet i Rdet .
Den avler p fatal vis bedrageri , og det er prcis derfor , vi fremsatte vores mistillidsvotum .
<P>
Systemet af europiske institutioner har forlngst udnvnt Kommissionen til vogter af en interesse , der str over nationerne .
Det har afvist kontrol med Kommissionen , det har gjort benhed til en bevidst strategi for integration , og det har fet centralt placerede tjenestemnd til at fungere som transitstationer for betydelige pengesummer .
Man har sledes i Bruxelles skabt en srlig tilbjelighed for bedrageri , korruption , frds og nepotisme . Og det , der mtte ske , er sket .
Der er rundt om Kommissionen opstet en lille uigennemskuelig verden , hvor alle mulige indflydelser gr sig gldende , 1.000 mil fra , hvad der optager borgerne .
Vi konstaterer med bestyrtelse , at man har overladt denne lille verden betydelige befjelser , nr det glder lovgivningsinitiativer og forvaltningen af Europa .
Vi nsker at gre en ende p dette system og genindfre nationernes kontrol med de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , juridisk set er der ikke blevet afholdt en tillidsafstemning , men politisk set er mistilliden benbar .
<P>
Jeg har stemt for votummet .
Det var svrt for mig , jeg gjorde det modstrbende , imod mine instinkter .
Jeg gjorde det , men ikke ud fra nsket om at deltage i en heksejagt , og jeg skal i den forbindelse beklage , at fru Cresson alt for hurtigt er blevet anbragt i rollen som syndebuk .
Jeg gjorde det af politiske grunde , fordi det scenario , hr . Santer og fru Green har opstillet , netop nu , hvor udvidelsen tilsiger , at det er ndvendigt med en styrkelse af institutionerne , fr os til at vende denne styrkelse ryggen .
<P>
Kommissionen foretrkker at f vismnd som vrger frem for en rigtig parlamentarisk kontrol , og Parlamentet frasiger sig sine kontrolbefjelser , provisorisk javel , men endnu en gang , fra det ene provisorium til det andet , varer tingenes tilstand ved .
Jeg beklager , hr. formand , at Kommissionen og visse grupper har indladt sig p dette spil .
<P>
Det er , fordi jeg nsker strke europiske institutioner for et strkt Europa , at jeg har stemt for votummet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Brinkhorst">
D66 gr ind for en strk Kommission og et strkt Europa .
Som hr . Nordmann lige har sagt , var det svrt for os at stemme for et mistillidsvotum .
Kommissionen har givet afkald p sin uafhngighed ved at lgge sin fremtid i hnderne p et uafhngigt ekspertudvalg .
Vi nsker ikke at blive associeret med alle de kolleger , der er imod et strkt Europa . Derfor var det ikke let at stemme for mistillidsvotummet .
Men ikke desto mindre drejer det sig nu om : Hvordan kan Europa blive strkere .
Med en svag Kommission , der i de kommende r ikke har mulighed for at give virkelige impulser , eller med en Kommissionen med ny styrke ?
Derfor har D66 stemt for mistillidsvotummet , men der skal ikke vre nogen tvivl om , at det for os drejer sig om mere demokrati , magt og styrke i Europa og ikke om en svkkelse af de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , de franske socialdemokrater ngter at give Jacques Santers Kommission carte blanche .
<P>
Under hele denne tillidskrise mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen har de frst og fremmest forsgt at f Kommissionen til at fungere som et kollegium og opn respekt for , at man er uskyldig , indtil andet er bevist .
Flugtskydning er ikke nogen parlamentarisk kontrolmetode .
De har ogs prvet at manifestere deres enhed og finde grundlag for den bredest mulige enighed inden for Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
De beklager meget , at Kommissionens formand har vret s lnge om at give udtryk for kollegiets solidaritet og om at fremstte forslag til Parlamentet vedrrende midlerne til at forbedre Kommissionens forvaltning .
De beklager , at det har vret ndvendigt med denne eskalering af forvirringen , fr formanden for denne institution endelig gjorde sig omfanget af funktionsfejl klart i den institution , han har ansvaret for .
<P>
Hvilken lre kan vi uddrage af denne krise ?
Kampen mod bedrageri , korruption og uregelmssigheder skal fres resolut , og midlerne hertil skal styrkes .
Kommissionens kollegialitet skal konsolideres .
Den er garanten for europisk integration og prvestenen for en flles administrativ kultur .
Ellers kunne tilfldige flertal , alt efter valgfristerne , udpege en hvilken som helst kommissr som syndebuk .
Kommissionen br have en strk politisk personlighed i spidsen for sig .
Den politiske union betaler i dag for Rdets forsmmelser , da det under pres fra de britiske konservative accepterede at udnvne en svag formand .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand .
Det ville vre absurd , at socialdemokraterne skulle spilde det strkeste politiske vben , de rder over , p denne afstemning .
Vi har i hj grad bidraget til at begrnse skaderne .
Vi har en lang vej foran os .
Den beslutning , vi netop har vedtaget , viser vejen , men socialdemokraterne vil tildele denne vanvittige eskalering ren for at have fet frem i lyset , hvor ptrngende det er med en reform af Unionens institutioner , fr nogen som helst udvidelse finder sted .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , selvom jeg ligesom andre kolleger fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe og Nordisk Grnne Venstre er meget kritisk over for den mde , Kommissionen fungerer p , deltog jeg ikke i afstemningen om forslagene til beslutning om decharge for budgettet for 1996 og om mistillidsvotummet , da jeg ikke er enig i nogen af de fremlagte tekster .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , det er min urokkelige , europiske overbevisning , der er skyld i , at jeg stemte for mistillidsvotummet til Kommissionen .
Faktisk mener jeg , at den krisesituation , som Kommissionen selv har fremkaldt , med sttte fra Den socialdemokratiske Gruppe , krver et mistillidsvotum , hvis institutionen skal reddes .
<P>
Denne afstemning er isr berettiget ved , at Kommissionen ikke har set i jene , eller har gjort det for sent , at Maastricht-traktaten og de kommende bestemmelser i Amsterdam-traktaten gr Europa-Parlamentet til en egentlig politisk institution , hvis pligt det er at ptage sig sit politiske ansvar .
<P>
Formand Santers forslag til forbedring af Kommissionens gennemsigtighed og funktionsmde bliver fremsat for sent og p et tidspunkt prget af krise , som gr det umuligt at vurdere dem med afklaret ro .
Den overvgningskomit , der oprettes med punkt 1 i beslutningens tekst , er en umyndiggrelse af bde Kommissionen og Parlamentet .
Det er uacceptabelt .
<P>
Den absolutte prioritet i dag var i den institutionelle ligevgt at genskabe en institutions autoritet , som , nr den er enig med Europa-Parlamentet , er drivkraften for fremskridt i Den Europiske Union .
Denne Kommission m vre strk , solidarisk , uafhngig og nyde respekt i Rdet , i Parlamentet og blandt de europiske borgere .
<P>
Enhver af os burde nu ved afslutningen af denne debat stille sig selv flgende sprgsml : Har jeg nu ogs med den holdning , jeg indtog , bidraget til Unionens fremskridt ?
Min stemme var et klart svar til denne udfordring .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , i de sidste dage og ogs i dag er der blevet spillet meget taktisk her i Parlamentet . Taktiske hensyn har domineret holdningerne hos de politiske frontfigurer i dette Parlament .
Det har til dels forrykket blikket for , at et mistillidsvotum drejer sig om et meget enkelt sprgsml .
Har folkets valgte reprsentanter stadig tilstrkkelig tillid til denne Unions centrale udvende organs styrings- og ledelsesevner ?
Det sprgsml kan man besvare med ja eller nej .
Og hvis man hrte hr . Santer i mandags , hvis man har hrt ham i de forlbne uger , og hvis man ogs igen i dag har set hans optrden , kan man efter min mening kun komme til det resultat , at set i lyset af de store opgaver , der ligger foran os , er tilliden til denne Kommissions og denne formands ledelsesevner ikke lngere til stede .
<P>
Det var det , Parlamentet skulle trffe afgrelse om , ikke om taktiske krumspring .
Det er den mest fremherskende mening , ogs hos mine kolleger fra det tyske socialdemokrati .
Derfor kunne vi ikke se andre muligheder end at varetage den parlamentariske opgave , det er at sige til den centrale administrative instans i Den Europiske Union , at det ikke er dem , der giver udtryk for mistillid , der skaber en institutionel krise , men derimod dem , som opfylder deres hje og vigtige opgave ufuldkomment og utilstrkkeligt .
<P>
Min gruppeformand har sagt her , at hun havde trukket Den Socialdemokratiske Gruppes forslag om mistillidsvotum tilbage .
Det er ikke rigtigt !
Der ligger et forslag fra enkelte medlemmer i Den Socialdemokratiske Gruppe .
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har med beklagelse stemt for mistillidsvotummet til Kommissionen .
Som lovgivningen ser ud i dag , har jeg ikke andre muligheder , da der findes personer i Kommissionen , som fru Cresson eller hr . Marn , hvis handlinger og karakter tyder p , at de ikke egner sig til deres opgave .
Jeg vil gerne understrege , at min stemme ikke var rettet mod den fortjente formand Santer .
<P>
Det , der har vist sig i dag , er den mangel p demokrati , som desvrre stadig findes i de europiske institutioner .
Disse institutioner m reformeres , hvis Europa virkelig vil gre politiske fremskridt .
Med Tindemans-planen , som blev udarbejdet i sin tid , har vi et forlg , som er lige s aktuelt i dag som for r tilbage .
Vi behver alts ikke forske s meget eller nedstte alibi-grupper af vismnd for inden for kort tid at kunne realisere en hndfast reform .
Det er den opgave , Parlamentet i lyset af dagens begivenheder str over for , for at det enige og udvidede Europa i en ikke alt for fjern fremtid , om Gud vil , kan opfylde sin opgave for vores folk , men ogs for freden i verden , p en tilfredsstillende mde .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , kre kolleger , min gruppe er som alle grupper delt i strre eller mindre grad .
Derfor kan jeg ikke tale p gruppens vegne , men jeg kan dog - mener jeg - tale p vegne af ca. den halvdel af gruppen , der stemte imod vores egen gruppes beslutningsforslag , som stttede den socialdemokratiske beslutning , og som stemte imod midstillidsvotummet .
<P>
Jeg m begynde med at anmode Parlamentet om at udvise en smule beskedenhed .
I gr aftes kl . 21 indledte vi her en af vores forhandlinger om en initiativbetnkning , som blev forsvaret af min ven og landsmand , hr .
Areitio . Han fik svar af hr. kommissr Van Miert .
<P>
Ved De , mine damer og herrer , hvor mange parlamentsmedlemmer , der kl . 21 om aftenen fulgte hr .
Areitio her i mdesalen ?
Ingen . Hvordan kan Parlamentet under disse omstndigheder kaste den frste sten ?
<P>
Man kan ogs sprge , om Parlamentet i det hele taget kan kaste sten mod enkelte kommissrer , nr vi udmrket ved , at kollegiet af kommissrer netop er et kollegium , en enhed , og at det - uanset om vi kan lide det eller ej - er de regler , der glder , og som vi er forpligtet til at overholde .
<P>
Hr. formand , der er naturligvis mange ting , vi skal ndre .
Og jeg har tillid til , at Kommissionen under ledelse af en hdersmand som hr . Santer vil honorere de lfter , som den har givet , og udfre de ndvendige korrektioner i en forvaltning , der , som vi ved , ikke er perfekt .
<P>
Der var engang , hvor israelitterne - dem i Bibelen , ikke israelerne - nskede at jvne templet med jorden og ogs gjorde det .
Men de gjorde det p bekostning af filistrenes og Samsons liv .
Som jeg har sagt til min egen gruppe , er jeg ligeglad med filistrene , bde i min egen og i andre grupper .
Jeg er nsten ligeglad med Samson .
Men jeg er ikke ligeglad med at bevare det tempel , som det har kostet os s meget at f opbygget .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg stemte imod mistillidsvotummet , idet jeg erindrede , at Talleyrand sagde , at alt , hvad der er overdrevet , er uden betydning .
<P>
Efter den strke beslutning om en reform i dybden af den administrative kultur i , hber jeg , ikke blot Kommissionen , men s sandelig ogs her i Parlamentet , og efter formand Santers lige s strke forpligten sig til at tage fat om samtlige tilflde af bedrageri , drlig forvaltning og nepotisme , s de skyldige kan blive straffet , uanset hvilket niveau de mtte befinde sig p , ville det have vret en overdrivelse at stemme for mistillidsvotummet .
<P>
Jeg er lykkelig over at se , at fornuften og ansvarligheden , og dermed Europa , har triumferet .
Santer-Kommissionen har p det politiske plan levet udmrket op til sit ansvar .
Den har p udmrket vis gennemfrt indfrelsen af euroen , og jeg hber , at euroen efter de chok , den har vret ude for i de sidste dage , og som visse af troldmandens lrlinge her i Parlamentet og deres politiserende politik brer ansvaret for , efter denne afstemning igen vil blive en strk valuta til gavn for Unionens borgere .
<P>
Santer-Kommissionen har lagt Agenda 2000 frem for os .
Nu er det s op til dette Parlament at befatte sig med de vigtige forslag i Agenda 2000 , som flere hundrede millioner europeres velfrd afhnger af , og som burde optage os langt mere end den nepotisme , man beskylder fru Cresson og andre for .
Kommissionen er get styrket ud af denne prvelse .
Det nsker jeg den tillykke med .
Jeg viser den fornyet tillid og hvder , at det i dag er Europa , der str som sejrherren .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , kre kolleger , hvad var det meningen vi skulle gre ?
Hvad har vi gjort ?
Det var ikke meningen , vi skulle stemme for mistillid , for det forslag , der er skyld i alle disse tumulter , blev fremsat i den eksplicitte hensigt at udtrykke tillid til Kommissionen .
Hvad har vi s gjort ?
Vi har gjort tre ting .
<P>
For det frste stemte vi ikke for mistillidsvotummet , men vi udtalte heller ikke tillid .
Der kunne ikke i denne forsamling findes et absolut flertal af parlamentarikere , som ville udtale , at de havde tillid til Santer-Kommissionen .
Kommissionen har kastet sig ud i en djvelsk proces , ved enden af hvilken den ikke vil opn den nskede tillid .
<P>
Vi har endvidere besluttet , hvilket er en krysteragtig adfrd , i stedet for at henrette Kommissionen at forlnge dens lidelser .
Det er ikke srlig modigt .
Det er ikke i overensstemmelse med institutionernes myndighed .
Og endelig har vi som topmlet af krysteragtighed besluttet at forlade os p andre , for s vidt angr besvret med at administrere disse lidelser .
<P>
Vi har sledes p n og samme tid svkket Kommissionen og givet afkald p vores egne privilegier .
Denne dag er en sorgens dag for Den Europiske Unions institutioner .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg har ikke stemt for mistillidsvotummet , i modstning til det store flertal af franske medlemmer i min gruppe .
For mig ser det ud , som om dette mistillidsvotum havde til forml at afbryde den igangvrende ngtelse af decharge , dengang fru Green fremsatte det .
Hun legede med ilden , og det politiske kup , hun havde iscenesat , blev dygtigt fralistet hende af hr . Herv Fabre-Aubrespy .
Jeg er blevet for gammel til den slags sm julelege , og de morer mig for vrigt heller ikke lngere .
Det er grunden til , at jeg ikke sluttede op om den  villiristiske  manvre , der i hjere grad var dikteret af en afvisning af Europa-tanken end af andre motiver .
<P>
14 dage efter euroens ikrafttrden fortjente denne forsamling og vores Europa bedre .
Ikke desto mindre har Kommissionen ikke leveret os , hvad den skylder , og viderefrelsen af dechargeproceduren bliver nu en af dens hjeste prioriteter .
Det er derfor , jeg siger til den : p gensyn i marts , og s er det mit hb , at den til den tid vil have fundet ud af at svare p de sprgsml , vi har stillet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er ikke nogen drlig taber , nr jeg konstaterer , at her er scoret selvml .
Alle de vanskeligheder og alt det skidt , der er kommet for dagen i forbindelse med dechargen for 1996 , skulle fejes til side med en tillidsafstemning . Denne tillidsafstemning har ikke fundet sted .
Jeg mener ogs , at en vismandsgruppe er en drlig lsning .
Vi m udnytte tidspunktet nu til faktisk fra denne Kommission - ude i korridorerne har man allerede hrt udtrykket dead man walking om Kommissionen - at opn , at den nu i det mindste gr det ndvendige for overhovedet at skabe mulighed for det , som hr . Martens tydeligt har lovet her , nemlig at stte en stopper for bureaukrati og teknokrati .
<P>
Hvis Parlamentet ikke havde udtrykt sin mistillid med dette store stemmeantal , ville Kommissionen lne sig tilbage og sige : N ja , det var en storm i et glas vand .
Derfor er jeg tilfreds med - og jeg overvejede det lnge - at jeg har deltaget i initiativet , og at vi her har et virkeligt mistillidsvotum til afstemning .
Jeg vil endnu en gang understrege - og s kan hr . Berthu fortolke mig - at det , dette initiativ drejede sig om , var , at vi fr en strk Kommission og gte parlamentarisme i Europa , og at vi p europisk niveau ikke lngere dkker over svagheder med teknokratiske og bureaukratiske handlemder og med manglende gennemsigtighed .
For manglende gennemsigtighed er virkelig en kardinalsynd , selvom vi ikke af den grund m vre storsindede over for nepotisme , drlig embedsfrelse og svindel .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvordan er situationen ?
232 kolleger har stemt for mistillidsvotummet , 27 har undladt at stemme .
I princippet har 260 medlemmer af dette Parlament mistet tilliden til Kommissionen .
Det er det vigtigt at holde fast i nu . Det er budskabet .
<P>
Jeg forstr slet ikke , at diskussionen i lbet af debatten p grund af nogle udtalelser fra hr . Santer har forskubbet sig til at handle om reform af de administrative strukturer , formindskelse af kabinetterne og organisationsreform .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om to kommissrers personlige svigt , nemlig fru Cresson og hr .
Marn . Det drejer sig om nepotisme , og det drejer sig om at ptage sig ansvar .
Det var netop dette punkt , der fik mig og mange andre til ikke at udtale tillid til Kommissionen .
<P>
Jeg sprger mig selv , hvad der nu skal ske ?
Kommissionen m tage dette afstemningsresultat til efterretning .
Jeg kan ikke tro , at man nu fortstter , som om intet var hndt .
Det glder mig , at CDU / CSU-gruppen i Europa-Parlamentet samlet har stemt for dette mistillidsvotum .
PSE-gruppen dkker over , hvad Kommissionen har prsteret her .
Det vil jeg hermed gerne endnu en gang understrege og kritisere .
<P>
En ting str imidlertid fast med dette afstemningsresultat , og det er , at institutionernes indbyrdes forhold er blevet et andet .
Hvis man holder fast i dette midt i al srgmodigheden over , at der ikke kunne skabes et flertal for mistillidsvotummet , har CDU / CSU-medlemmerne i dette parlament truffet den rigtige beslutning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , som medunderskriver af forslaget til mistillidsvotum har jeg naturligvis ogs stemt for det , og jeg mener virkelig , at det store antal medlemmer , som har stttet mistillidsvotummet - ca .
40 % - klart viser , at der ikke lngere findes noget bredt flertal for Kommissionen .
Kommissionen gr stkket ud af denne debat , den er politisk dd . Det store antal tilhngere af mistillidsvotummet vejer desto tungere , eftersom der jo de facto var tale om en stor koalition af flertalsgrupperne .
Og hvis man tager i betragtning , at antallet af tilhngere af mistillidsvotummet nsten blev fordoblet i forbindelse med BSE-mistillidsvotummet , m man ligefrem tale om , at tilliden til Europa-Kommissionen er smuldret .
<P>
Det var et mjsommeligt skridt i Europa-Parlamentet , men et stykke af vejen sprang vi op som en tiger og landede s desvrre som sengeforligger , for beklageligvis har Europa-Parlamentet faktisk afgivet sine kontrolrettigheder til en skaldt ekspertkommission og dermed umyndiggjort sig selv .
Jeg hber ikke , at dette frer til , at Europa-Parlamentet mister trovrdighed , og jeg beklager isr de store flertalsgruppers taktiske spil .
Der var ganske vist bred sttte til mistillidsvotummet , men her drejer det sig ikke om nrmere undersgelser af , hvad der skal ske med vismandsgruppen , i dag skulle der derimod have vret draget politiske konsekvenser .
Derfor er jeg som underskriver tilfreds med resultatet af mistillidsvotummet , for det var en tydelig huskekage til Kommissionen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Cardona">
1 . Min stemme kan ikke , for det er ikke meningen med den , forsts som en tillidserklring til denne Kommission .
Det forslag , som vi stemmer om , er heller ikke et tillidsvotum , ogs fordi det formelt set ikke kan vre det .
<P>
2.Hele denne procedure har lige fra sin begyndelse p det sidste plenarmde og til i dag manglet klarhed , og jeg mener , at det er rimeligt nu at gre PSE-gruppen og dens formand ansvarlige for , at vi er kommet i en situation , der p ingen mde er til re for Den Europiske Union og dens institutioner.3.Hensyn , der ogs inden for den Europiske Union kan anses for statshensyn af klar national interesse , udgr ogs - sagt uden omsvb - en grund til , at jeg har stemt , som jeg har gjort . Denne virkelig gruopvkkende procedure med hensigter , hvis konturer ikke er tydelige , synes at skjule ikke helt anstndige manvrer og helt sikkert ogs forml , som man ikke vil bekende .
Man skal erindre , at der for tiden foregr vigtige forhandlinger , navnlig Agenda 2000 og struktur- og samhrighedsfondene , som de fattigere lande , deriblandt Portugal , indgr i.Jeg mener imidlertid , at det er min pligt at istemme den opfattelse , at Kommissionen ikke , sdan som jeg opfatter den , har udfyldt den rolle , som tilkommer den , navnlig p grund af den manglende benhed og den fuldstndige tilsidesttelse af  princippet om god konomisk forvaltning  , for ikke at nvne f.eks. de tilbagevendende svindelsager og den desvrre bermte BSE-sag .
<P>

Disse er grundene til , at jeg stemmer mod dette mistillidsvotum , hvilket ikke - gentager jeg - skal forsts som en tillidserklring til denne Kommission .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , som medlemmer af Front National stemmer vi for mistillidsvotummet mod Europa-Kommissionen p grund af de uregelmssigheder i forvaltningen , som Parlamentet har beskyldt den for , og som den har ladet hnt om . Jeg vil alligevel tilfje , at jeg i virkeligheden havde skrevet under p dette forslag , i lighed med hr .
Mgret og hr .
Le Gallou , efter direkte opfordring fra hr . Fabre-Aubrespy , og at denne s sidenhen har ment det bedst at slette vores underskrifter uden at rdfre sig med os herom , hvilket jeg beklager offentligt .
<P>
I vrigt konstaterer jeg , at de kristlige demokraterne i PPE-gruppen og deres allierede , sammen med socialdemokraterne , udgr en veritabel blok , som understtter Kommissionen mod hvad som helst .
Denne chokerende alliance mellem dem , der hvder at st til hjre , og dem , der siger , at de str til venstre , giver , det er en kendt sag , Kommissionen et principielt flertal .
Efter min mening er det en fallit for demokratiet .
Europa viser sig i virkeligheden sdan som det er : en teknokratisk og oligarkisk organisation .
<P>
I dette Europa fordmmes borgernes , det vil sige skatteydernes , interesser i en vis forstand .
Ved reelt ikke at fordmme Kommissionen mener jeg , at et flertal i Parlamentet har valgt definitivt at fordmme folkenes interesser , i srdeleshed det franske folks interesser .
Det beklager jeg selvflgelig .
<SPEAKER ID=68 NAME="Giro Pereira">
Nrvrende mistillidsvotum hnger direkte sammen med og har som umiddelbar rsag , at Parlamentet ngtede decharge for 1996 .
Eftersom Parlamentet har besluttet at sende hele sagen i udvalg , synes det forhastet at fremstte dette mistillidsvotum .
<P>
P den anden side har Kommissionen i samarbejde med Parlamentet fremlagt en nje tidsplan for bekmpelse af svindelen .
Det skal dertil tilfjes , at jeg , nr jeg ikke mener , at nogle kommissrer br anklages individuelt uden en grundig undersgelse af deres skyld , ikke med god samvittighed ville kunne stemme for beslutningsforslag , der gr i den retning .
<P>
Endelig befinder Europa sig i en srdeles vigtig fase .
Efter euroens indfrelse har vi udfordringen fra Agenda 2000 , reformen af den flles landbrugspolitik , udvidelsen og strukturfondene , som er af enorm betydning for samhrighedslandene .
<P>
For ikke at stte ro og stabilitet p spil og for at undg en institutionel krise har jeg stemt imod mistillidsvotummet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Fayot">
De luxembourgske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stttet Kommissionen , samtidig med at de har givet udtryk for deres kritik af og alvorlige bekymring over forvaltningen af en rkke finansielle og administrative sager .
<P>
Det er derfor , de hilste den otte-punkts plan velkommen , som formand Santer i mandags forelagde for Parlamentet .
De skridt til finansiel og administrativ sanering , som varsles i det socialdemokratiske beslutningsforslag , ligger i direkte forlngelse af kommissionsformandens plan .
<P>
Det er derfor , de klart og tydeligt har afvist at stemme for mistillidsvotummet mod Kommissionen .
Hvis man vil have , at Kommissionen skal forbedre sin forvaltning , m man give den tiden til det .
<P>
I modstning til visse andre , som har misbrugt afstemningen om decharge til at svkke Kommissionen , har socialdemokraterne altid insisteret p ndvendigheden af en Kommission , der kan forblive strk og handlekraftig , lige til dens mandat udlber .
<P>
Det socialdemokratiske mistillidsvotum var et votum , der skulle styrke Kommissionen .
Formand Santer havde selv bedt om at f det , dagen fr afstemningen om decharge i december for at f klarlagt relationerne mellem Parlamentet og Kommissionen .
Uden dette politiske initiativ fra socialdemokraternes side ville de tiltag , Jacques Santer varslede , aldrig have set dagens lys .
<P>
Desuden har debatterne om dette mistillidsvotum medfrt , at der i selve Parlamentet har udkrystalliseret sig en koalition , der er fjendtligt stemt over for en strk Kommission .
<P>
Denne brogede koalition rkker fra CDU og det bayerske CSU ( hvis nstformand skrev under p det Maastricht-fjendtlige hjres mistillidsforslag ) til Gruppen De Grnne og via de liberale helt ud til det yderste hjre .
Den vil for enhver pris her seks mneder fr valget hste udbytte af en heksejagt uden fortilflde , som med de mest fjollede rygter rammer formand Santer selv .
<P>
Denne uansvarlige koalition har skadet ikke blot Kommissionens prestige , men selve Den Europiske Union med sin helt usdvanlige forflgelse af Kommissionen , hvis politiske regnskab nu , hvor euroen er blevet introduceret , er klart positivt .
<SPEAKER ID=70 NAME="Alavanos">
Et mistillidsvotum til Kommissionen er en politisk stemme mod uigennemsigtighed , drlig forvaltning , bureaukrati , demokratisk underskud , arrogance over for EU-borgerne og mod de netvrk af virksomheder og rdgivere , der snylter p fllesskabsbudgettet , hvis kilde er den europiske borgers skattepenge .
Det er en politisk stemme for et strkt Parlament i Den Europiske Union , som kan fre beslutsomme og modige forhandlinger .
<P>
Denne stemme betyder ikke , at vi mangler tillid til alle kommissrerne hver for sig .
Isr vil jeg benytte lejligheden til at erklre min tillid til den grske kommissr Christos Papoutsis , som har overtaget ansvaret for omrder , hvor der fr var store problemer med skandaler og drlig forvaltning , jeg tnker her p turisme og kernekraft .
<SPEAKER ID=71 NAME="Fret">
Jeg stemmer for mistillidsvotummet mod Kommissionen , fordi jeg for det frste er af den opfattelse , at det ikke at gre sdan er det samme som at tilsige sin tillid , hvilket i betragtning af de belastende sager om uregelmssigheder , bedrageri og forvaltningsfejl , som er kommet for dagen , i forbindelse med forskellige fllesskabspolitikker , som Kommissionen forvalter , ville vre utnkeligt .
<P>
Jeg afviser den flde , som den socialdemokratiske tekst rummer , og som har til hensigt intet mindre end at hvidvaske Kommissionen for dens alvorlige forsmmelser og sikre , at den udvende magt forbliver , hvor den er , og jeg mener , at man uden tven skal holde Kommissionen fast p dens politiske ansvar , som den hidtil altid har vret i stand til behndigt at unddrage sig .
<P>
At stemme for mistillidsvotummet at forsvare den parlamentariske institutions anseelse , som er blevet behandlet med foragt af den Kommission , der hellere give oplysninger til pressen end til Europa-Parlamentets udvalg .
<P>
At stemme for mistillidsvotummet er ikke mindst at forsvare de europiske borgeres og vlgeres interesser , dem , hvis penge bliver tilvendt og bortdet af en tavs og hemmelig teknokratisk institution , som indtil nu ikke har vret i stand til at gre sin pligt .
<P>
Der str vigtige ting p spil .
Det er set med mine jne en faktor , der p afgrende mde kaster lys over debatten .
<SPEAKER ID=72 NAME="Anttila, Ryynnen og Virrankoski">
Undertegnede stemmer imod det mistillidsvotum , der er fremsat over for Kommissionen , fordi det ikke er bevist , at Kommissionen i sin embedsudfrelse har gjort sig skyldig i handlinger , som retfrdiggr , at den br afskediges , om end der er ting at bemrke i administrationen .
<P>
Det er i Finlands interesse , at en funktionsduelig Kommission kan afbalancere de store medlemslandes magt i forhold til de sm lande her i slutfasen af forhandlingerne om Agenda 2000 , hvor vores land har vsentlige nationale interesser at vge over .
<P>
Vi mener dog , det er strengt pkrvet , at Kommissionen i overensstemmelse med Parlamentets krav foretager de ndvendige foranstaltninger for at forbedre konomiforvaltningen og gre ansvarsdelingen mellem de enkelte kommissrer klarere .
Uklarheder og misforstelser skal opklares , og parterne skal kunne stilles til ansvar .
<SPEAKER ID=73 NAME="Grosch">
De informationer , Parlamentet og specielt Budgetkontroludvalget i de sidste uger har modtaget , gr det umuligt for mig at have tillid til visse kommissrers politiske ledelse .
Parlamentet har svkket sig selv ved at betro sin kontrolopgave til en vismandsgruppe .
<P>
Jeg undlod at stemme i afstemningen om mistillidsvotummet mod den samlede Kommission , for jeg kan ikke fordmme en hel institution for visse enkeltpersoners gren og laden .
Derudover vil jeg ikke lade mig bruge i et politisk spil , som visse grupper styrer , et spil , der mere er dikteret af interesser , som har at gre med valget i deres region , end med en objektiv bedmmelse af situationen .
<P>
Hvis hver krise i sig brer muligheden for en ny start , kan vi ved vores holdning tvinge Kommissionen til at gre en ende p visse uregelmssigheder og p overdrevent bureaukrati
<SPEAKER ID=74 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
JuniBevgelsen og Folkebevgelsen har alene stemt for at nvne navne p individuelle kommissrer , fordi EU-Parlamentets strste gruppe har meddelt , at de kun vil stemme for deres eget forslag til mistillid , hvis der i EU-Parlamentet er flertal for at kritisere en navngivet kommissr .
<P>
Der er forskel p skyld og ansvar .
Man kan godt have ansvar - uden at have skyld .
JuniBevgelsen og Folkebevgelsen tager ikke stilling til , hvem der har skyld .
Det henviser vi til tjenestemandssager og Domstolen .
Vi stemmer for mistillid til Kommissionen som kollegium , fordi Kommissionen har ansvaret og m bre ansvaret for , at s meget er get galt og vil fortstte med at g galt .
Hvis ikke den politiske ledelse ptager sig ansvaret , er der ikke noget ansvar .
S er EU ' s budget et tag-selv-bord .
<P>
Hovedproblemet er , at Santer og kolleger ikke leder , men lader sig lede i ufre med spild , svind , svindel og korruption .
Santer er fange i sit eget fort .
Personalekommissren er fange .
Personaledirektren er fange .
Kun et mistillidsvotum vil slippe fangerne fri og skabe en ny kultur med benhed , nrhed og demokrati i stedet for lukkethed , arrogance og bureaukrati .
Santer reagerede resolut , da han ikke skulle gre det . Men han var ikke resolut , da han skulle vre det .
Han fyrede en funktionr for at give et dokument til en folkevalgt .
Han skulle have fyret dem , der forhindrer , at folkevalgte fr , hvad de sprger om .
Derfor nsker ogs JuniBevgelsen og Folkebevgelsen at fyre Santers Kommission i dag .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lannoye">
De sidste mneders begivenheder , som har medfrt , at Europa-Parlamentet har ngtet at give decharge for budgetret 1996 , har tydeligt vist en gennemgende mangel p fasthed i forvaltningen af og opflgningen p et stort antal fllesskabsinitiativer og -programmer .
<P>
Denne mangel p fasthed , som frer til spild og er delggende for Den Europiske Unions interesser og image , er i sig selv tilstrkkelig grund til at udvise mistillid til Kommissionen .
<P>
Men oven i dette kommer s Kommissionens politisk helt uacceptable hndtering af dens igangvrende konflikt med Parlamentet : ngtelse af at fremsende dokumenter , sprog uden indhold , endog arrogance , altsammen ting , der afslrer en kultur med straffrihed , som man finder overalt i Kommissionen .
<P>
Kommissionens gentagne snak om gennemsigtighed og vilje til  bent samarbejde  med Parlamentet dkker over en allestedsnrvrende realitet .
Gennemsigtigheden rkker som oftest ikke lngere end til kendsgerninger , der er almindeligt kendte , og til sager , hvor parlamentsmedlemmerne har vret ndt til at kmpe sig til oplysninger .
Samarbejdet er udelukkende retorisk : De parlamentsbeslutninger , som forbliver uden opflgning , selv nr de er blevet vedtaget med overvldende flertal , er efterhnden utallige , og det sker hyppigt , at Parlamentet tilsidesttes helt i tilflde af  varme sager  ( transatlantiske relationer , handelsaftaler ... ) .
<P>
Nogle gr meget ud af Kommissionens pstede effektivitet i sin rolle som drivkraft for Den Europiske Union og traktaternes vogter .
Den nuvrende Kommission demonstrerer fasthed med variabel geometri : Den gr hndfast til vrks , som hr . Van Miert vil havde det , nr det drejer sig om offentlige tilskud og mistanker om konkurrenceforvridning , mens den viser sig mere end reserveret , nrmest helt stum , nr det drejer sig om at drage visse medlemsstater til ansvar .
Den britiske regerings holdning i operation  rkenrv  er sledes en krnkelse af traktatens artikel J . For s vidt angr  Echelon-sagen  , ngter Kommissionen ganske enkelt at svare .
<P>
De nuvrende mangler i forvaltningen , i gennemsigtigheden , i sammenhngen mellem de politiske initiativer er strukturelle . Det er Kommissionen i sin helhed , der er under anklage , og ikke kun den ene eller den anden kommissr .
<P>
De , der taler om et politisk tomrum i tilflde af mistillid , tager fejl .
Nok er der tale om en politisk krise , men det er en nyttig krise .
Det er i virkeligheden illusorisk at tro , at Kommissionens rolle ansigt til ansigt med de forskellige udfordringer , Unionen str over for ( reformen af den flles landbrugspolitik og af strukturfondene , Unionens finansiering , udvidelsen ) stadig kan vre vigtig med den nuvrende sammenstning .
Santer-Kommissionen var allerede politisk svag fra starten , men nu har den mistet sin trovrdighed og autoritet !
<P>
Den bedste tjeneste , den kan gre Den Europiske Union , er at g .
<P>
Europa-Parlamentet har mulighed for at sende et kraftigt signal til den europiske opinion ved at udtale mistillid til Kommissionen .
Tiden er inde til at konstatere , at de europiske institutioner har en utidsvarende mde at fungere p , tiden er inde til at gre de europiske institutioner mere effektive og frem for alt mere demokratiske , i srdeleshed Kommissionen , hvis hybride status br revideres .
<P>
Et mistillidsvotum til Kommissionen giver ikke i sig selv svaret , men det er den ndvendige betingelse for en forandring .
<SPEAKER ID=76 NAME="Cars">
Jeg stemte for dette mistillidsvotum , fordi Kommissionens formand Santer med sin vremde har undergravet tilliden til Kommissionen i en sdan grad , at den - ganske uafhngigt af Parlamentets beslutning i dag - har gjort sig politisk umulig .
Den er ude af stand til at handle med den styrke , der krves i de vigtige sprgsml , der nu str p den europiske dagsorden .
<P>
Som liberal og hengiven ven af Europa ville jeg med min stemme medvirke til at gendanne de europiske borgeres tillid til EU ' s institutioner og til Europa-tanken .
Min holdning betyder ikke , at jeg bengter , at Kommissionen i mange henseender har gjort et godt stykke arbejde , samt at et flertal af kommissrerne er dygtige personer , der fortjener respekt .
Derfor hber jeg ogs , at flertallet af kommissrer fr mulighed for at fuldfre deres hverv via en genindsttelse i embedet .
<P>
Jeg hber sledes , at Kommissionens formand Santer hurtigst muligt bliver erstattet af en person , der kan genskabe tilliden til Kommissionen samt til Unionen og EU-samarbejdet i sin helhed .
<SPEAKER ID=77 NAME="Ford">
Som talsmand for EPLP-gruppen og dens leder , Alan Donnelly , nrer vi absolut ingen betnkelighed ved i dag at stemme imod hr . Fabre-Aubrespys mistillidsvotum til Kommissionen .
Hr . Santer har alt for sent erkendt , at Kommissionens procedurer trnger til en drastisk overhaling , hvis der skal sttes en stopper for det system , der har tilladt svig , nepotisme og korruption at f indpas i Fllesskabets institutioner , hvilket man meget m beklage .
<P>
Vi har ogs en forpligtelse fra Kommissionens formand til , at beskyldningerne mod kontrahenter , embedsmnd og kommissrer vil blive tilbundsgende undersgt og forfulgt .
I dag ville det have vret helt forkert for Parlamentet at handle som dommer , jury og bddel fr sdanne undersgelser .
<P>
Ikke desto mindre er dette begyndelsen , ikke afslutningen , p processen .
Hvis de reformer , Kommissionen har lovet , ikke bliver til virkelighed , og hvis rapporten fra vismandsgruppen ikke bliver fulgt til punkt og prikke , vil vi herved tilkendegive , at vores kritiske sttte i dag ikke kan tages for givet i fremtiden .
Denne afstemning er i mindre grad en tillidsafstemning end en sidste advarsel .
<SPEAKER ID=78 NAME="Graenitz">
Jeg har stemt imod mistillidsvotummet , fordi jeg tror , at mit ml , nemlig en effektiv europisk forvaltning og den dermed forbundne sparsommelige anvendelse af budgetmidlerne , kun kan ns , hvis der p europisk niveau af alle de europiske institutioner i fllesskab udvikles en ny europisk forvaltningsstruktur .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ilaskivi, Matikainen-Kallstrm og Otila">
Undertegnede koalition af EU-parlamentarikere mener , at et mistillidsvotum fremsat af Parlamentet over for Kommissionen samtidig ville lamme forudstningerne for arbejdet i den kommende finske EU-formandskabsperiode .
Mistilliden ville komme til at styre den provisorisk udnvnte Kommissions virke i resten af perioden eller resten af ret , hvilket uvilkrligt ville f uheldige flger ogs for det finske formandskab , som begynder til sommer .
<P>
Alligevel er der grund til at understrege , at mistankerne om svindel , misforstelserne og de administrative uregelmssigheder inden for Kommissionen giver anledning til berettiget og alvorlig kritik .
P trods af de mange forsmmelser har Kommissionen kun grebet kejtet ind og har dkket over fejlene .
I lyset af de fremkomne fakta har vi sledes heller ikke kunnet udtrykke fuld tillid til Kommissionens mde at hndtere sit vigtige arbejde og store ansvar p .
<P>
P grundlag af det foregende ans vi det for bedst at stemme blankt ved selve afstemningen om mistillidsvotummet .
Samtidig hber vi , at kommissionsmedlemmerne Cresson og Marn tager konsekvenserne af den opstede situation og trder tilbage frivilligt .
Vi understreger desuden , at Unionens grundtraktat ikke giver Parlamentet mulighed for at stemme om tilliden til de enkelte kommissionsmedlemmer .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lambrias">
Det var ansvarsflelse , der fik medlemmerne af den grske delegation i Parlamentets PPE-gruppe til at stemme imod det forslag om mistillidsvotum , der var tilbage efter tilbagetrkningen af PSE-gruppens forslag . Dette forslag var i vrigt blot et led i et ddsdmt forsg p at imponere offentligheden .
<P>
Netop nu , hvor euroen er trdt i kraft og skaber s mange forhbninger , hvor procedurerne i forbindelse med udvidelsen intensiveres , som den historiske ndvendighed den er , og hvor ndvendigheden af at fremme den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik trder frem , kan en kunstig udfordring i form af en institutionel krise og en svkkelse af Kommissionen under ingen omstndigheder tillades .
<P>
Kun hvis man ngter at indse , at de befolkninger , vi reprsenterer , ikke skelner mellem institutionerne , kan man glde sig , hvis en af de tre institutioners autoritet nedbrydes .
Det er det overordnede billede af Europa , der besudles , hvis fremstende medlemmers omdmme besudles uden forudgende undersgelser og konkrete kendsgerninger , og skandalernes tge lgger sig over livsvigtige funktioner .
<P>
I troen p , at denne tge vil lette inden for et konkret tidsrum , som Kommissionens formand ogs lovede at arbejde for , er forkastelsen af dette mistillidsvotum en konstruktiv stemme og en sikkerhed for den kontrol , som Europa-Parlamentet skal udve .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindqvist og Olsson (ELDR)">
Vi har stttet Den Liberale Gruppes forslag om et individuelt ansvar for kommissrerne med krav om , at kommissr Marin og kommissr Cresson trder tilbage .
De enkelte kommissrer har imidlertid gemt sig bag Kommissionen som helhed , sledes at man ikke har kunnet gre dem ansvarlige .
<P>
Kommissionens formand Santer har ikke vist forstelse for den fremfrte kritik .
Kommissionen har dermed i sin helhed ptaget sig ansvaret for den samlede kritik , der er rettet mod Kommissionen fra Revisionsretten , Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg samt en stor gruppe parlamentarikere .
<P>
Vi har derfor stemt ja i afstemningen om et mistillidsvotum mod Kommissionen .
De fundne mangler og uregelmssigheder m rettes i alles interesse .
<SPEAKER ID=82 NAME="Mann, Thomas">
Jeg har netop stemt for mistillidsvotummet til EU-Kommissionen p grund af to kommissrers fejlagtige , inkompetente og skandalse embedsfrelse .
<P>
Kommissionen har selv - ukorrekt - skruet den manglende godkendelse af regnskabet for 1996 , som Parlamentets flertal vedtog i december 1998 , op til en  tillidskrise  .
Formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe , fru Pauline Green , annoncerede under afstemningen dengang et mistillidsvotum i hb om at opn en tillidserklring p grund af et utilstrkkeligt stemmetal .
Hendes let gennemskuelige taktiske spil , herunder hendes teatralske tilbagekaldelse af denne erklring i dag , vil f indflydelse p diskussionen i den kommende europavalgkamp .
<P>
De to belastede socialdemokratiske kommissrer , fru Cresson og hr . Marn , har ikke fulgt kravet om at trde tilbage fra deres embede , som blev vedtaget med stort flertal af PPE-gruppen og enstemmigt af de tyske kristelige demokraters gruppe .
Dermed har tilliden til den nuvrende Kommission taget varig skade , hvilket afstemningsresultatet p 232 mod 293 ogs tydeligt viser .
<P>
Fru Edith Cresson er ansvarlig for miserabel ledelse i forbindelse med Leonardo , ukorrekt omgang med penge , nepotisme og vsentlige uregelmssigheder i forbindelse med engagering af eksterne rdgivere .
Heller ikke hr . Manuel Marn har dokumenteret sparsommelig omgang med penge , effektiv anvendelse af dem og tilbrlig kontrol .
Ingen af de to har hidtil vret indstillet p at ptage sig deres ansvar .
Fru Cresson har oven i kbet i den sidste uge p ny leveret talrige beviser p sin manglende respekt for Europa-Parlamentet .
Hendes forsg p at bagatellisere anklager om svindel og at fremstille sig selv som  offer  for  sammensvrgelser  , som skulle udg fra Tyskland , er latterligt .
<P>
Kommissionen har haft rig lejlighed til at tage grundigt fat p problemerne , for Europa-Parlamentet vedtog i marts 1998 at udstte dechargen .
Der er endnu ikke draget konsekvenser af vsentlige ledelsesfejl i omgangen med eksterne politikker som ECHO , Med , Phare og Tacis eller af korruptionsmistanke mod embedsmnd .
Der foreligger ingen substante lister over alle de interne undersgelser om effektiv bekmpelse af svindel , der er blevet lagt hindringer i vejen for Europa-Parlamentets demokratiske kontrol , idet dokumenter ikke er blevet gjort tilgngelige , er blevet censureret eller forfalsket .
<P>
Ved afstemmingen i dag stemte jeg ogs imod en vismandsgruppe , som kommissionsformanden havde foreslet i sit otte-punkts program .
Vi har ikke brug for endnu et undersgelsesudvalg af eksterne krfter , som i vrigt ikke kan udfre dette arbejde p f uger .
Jeg beklager denne flertalsbeslutning . Den er ensbetydende med , at Europa-Parlamentet umyndiggr sig selv .
Foruden Revisionsretten findes der et andet , strkt kontrolorgan , nemlig Europa-Parlamentets ansvarlige Budgetkontroludvalg .
Dette udvalg er det rette sted for konomiske undersgelsesprocedurer .
<P>
Jeg gr ind for en strk Europa-Kommission . Den kan imidlertid frst prstere noget og handle , nr den er  ren  .
Det ville have vret i dens egen interesse at rette op p misforhold , afskedige korrupte embedsmnd og beskytte de medarbejdere , som arbejder kompetent , samvittighedsfuldt og plideligt .
Den m reformere sig selv indefra med en adfrdskodeks for udnvnelse af hjtstende embedsmnd og en personalevedtgt .
Perioden med kammerateri og gemmen sig bag et kollektiv m have en ende . Ethvert medlem af Kommissionen m vre parat til personligt at st til regnskab for sit omrde .
Borgerne har krav p et gennemskueligt , retfrdigt , redeligt arbejdende Europa , som omgs sparsommeligt med de penge , det har fet betroet .
Og de har krav p parlamentsmedlemmer , som varetager deres kontrolopgaver uden skelen til partitaktik .
<SPEAKER ID=83 NAME="Martin, David">
Jeg tror , at man bedst tjener de europiske skatteyderes interesse , ikke ved at fyre Kommissionen , men ved at n alvorlige og vsentlige reformer af Kommissionens forvaltning af finanser og personale .
<P>
Beskyldningerne er alvorlige : finansielle uregelmssigheder , nepotisme , kammerateri og endog svig lige i hjertet af Kommissionen .
<P>
Under disse omstndigheder m Parlamentet finde frem til sandheden , sikre , at der etableres mekanismer , der kan rette op p situationen , og insistere p , at alle , der mtte blive fundet skyldige i kriminelle handlinger , bliver retsforfulgt .
<P>
Den flotte gestus med at fyre hele Kommissionen vil ikke fre til opnelse af disse ml .
<P>
Det socialdemokratiske forslag om at udpege et udvalg af uafhngige eksperter til at se p , hvordan Kommissionen opdager og hndterer svig , drlig forvaltning og nepotisme , giver basis for at f disse uacceptable ting udryddet .
<P>
Man m glde sig over , at formanden for Kommissionen om end lidt sent har forstet , hvor alvorlig og hvor omfattende det finansielle slseri blandt hans embedsmnd er .
<P>
Hvis Parlamentet og Kommissionen samarbejder , kan man gre virkelige fremskridt i retning af en  udrensning ' i Kommissionen .
Hvis dette ikke sker , vil kommissrerne ikke lngere have min sttte .
<SPEAKER ID=84 NAME="Martinez">
Bliver man ikke dmt p det meste , bliver man dmt p det mindste .
<P>
Mellem 1989 og 1992 lod Europa-Kommissionen frejdigt Storbritannien forgifte millioner af ker .
146.000 britiske ker blev slet ned , uden at Bruxelles rrte sig ud af pletten .
Der cirkulerer stadig kontamineret kd- og benmel . Og Kommissionen siger stadig ikke noget .
Der er konstateret snesevis af tilflde af Kreutzfeldt-Jacob til forbandelse for unge europere , for kogalskaben er mske blevet overfrt til mennesker .
Under alle omstndigheder har man med bne jne lbet risikoen for at smitte millioner af mennesker .
Det er Kommissionen , der har gjort dette .
Den sundhedsrisiko valgte den at tage .
Lad os kalde en ko for en ko og en spade for en spade : Kommissionen har i denne sag ikke blot udvist en forsmmelig holdning , den har udvist en uansvarlig holdning , en kriminel holdning .
<P>
Men Europa-Parlamentet har ikke sanktioneret den .
Mistillidsvotummet af 20. februar 1997 om kogalskaben gik ikke igennem .
<P>
Hvad mere er : I 1992 overskred Kommissionen sine befjelser og tvede ikke med i al hemmelighed at underskrive Blair House-aftalen med USA , en aftale , der ofrede Europas og vores bnders landbrugsinteresser .
Heller ikke dr blev der tale om nogen sanktion .
<P>
Hvad endnu mere er : I sagen om bananer fra Mellemamerika forrede Kommissionen p eget initiativ FRF 12 milliarder i rlige toldindtgter , ene og alene til fordel for tre multinationale selskaber , Chiquita , Dole og Del Monte .
<P>
Der blev ikke fremsat noget mistillidsvotum , end ikke luftet indignation .
Men derimod fremkalder Kommissionen endelig misbilligelse , nr det drejer sig om FRF 3 , 9 millioner i humanitr bistand til Balkan og om to af Edith Cressons venner , som har fet en plads p hendes kontor .
<P>
Europa er et system , hvor forgiftningen af ker lader folk iskolde , hvor man er ligeglad med en forring p FRF 12 milliarder , men hvor en god , traditionel socialists stille bedrageri , firsersocialismens gode , kleptomane vaner , fremkalder reaktioner , som til gengld er lidenskabelige .
<P>
Det er bekrftelsen af principppet om , at den , der ikke bliver dmt p det meste , bliver dmt p det mindste .
Men bedre sent end aldrig .
<P>
Man skal ikke glemme , at Al Capone blev dmt for simpelt skattesvig , han , som havde undget enhver straf for forbrydelse , overfald , rveri og gangstervirksomhed i stor stil .
<SPEAKER ID=85 NAME="McCarthy">
Dagen i dag er en milepl for reformen af Europa-Kommissionen .
<P>
Det var ndvendigt at true Kommissionen med afsked for at sikre , at Parlamentets krav om en njere gennemgang af de budgetmssige procedurer og den finansielle forvaltning blev imdekommet og for at tvinge Kommissionen til at ptage sig en tilbundsgende undersgelse af sin forvaltning af skatteydernes penge .
Man kan ikke i Kommissionen vise nogen form for tolerance over for svig , korruption eller finansielle uregelmssigheder .
<P>
Formand Santer har accepteret de reformer , som lederen af EPLP-gruppen , Alan Donnelly , har foreslet .
I srdeleshed vil et panel af eksperter , der skal se nje p finanserne , skabe mulighed for en lbende frem for en bagudrettet revision og tillade hurtige reaktioner p uregelmssigheder .
<P>
Dette vil indlede processen med at genskabe tillid i offentligheden , men vi m ligesom Kommissionen erkende , at der har vret en reel tillidskrise , og at man m gre sig de strste anstrengelser for at overvinde mangelen p trovrdighed .
<P>
Som regional talsmand for Labour vil jeg efterlyse et fast punkt p Udvalget om Regionalpolitiks dagsorden om gennemfrelse og overvgning af budgettet og se frem til et tt samarbejde med Kommissionen om at overvge finansieringen under de europiske regionale bevillinger for at sikre gennemskuelighed og ansvarlighed .
<P>
At have stemt for hr . Fabre-Aubrespys mistillidsvotum med det forml at fyre Kommissionen i dag p det kritiske tidspunkt , hvor den har brug for at kunne trffe vsentlige beslutninger om Agenda 2000 og reform af regionalbevillingerne , kunne have lammet beslutningsprocessen .
Det ville have bragt tidsplanerne i fare og frt til risiko for forsinkelser af fremtidige programmer p europisk plan .
Det ville vre uansvarligt at lade vores ndlidende regioner i Storbritannien sidde tilbage med uvished og usikkerhed om de fremtidige bevillinger .
Vores krav er blevet imdekommet , og nu er det vores pligt at srge for , at Kommissionens lfter og retorik omsttes til handling .
Jeg understreger , at dette kun er begyndelsen p en proces med strengere og mere minutis kontrol med finanserne og ansvarlighed p det konomiske omrde .
<SPEAKER ID=86 NAME="Moreau">
Afstemningen i dag betyder en desavouering uden fortilflde af Kommissionen , uanset om der ikke kunne opns noget flertal for mistillid , selvom det for vrigt kun var en snes stemmer , der skilte .
Det er frste gang et mistillidsvotum opnr s mange stemmer .
<P>
P trods af diverse manvrer fra Europa-Parlamentets to strste grupper , som var modstandere af enhver form for fordmmelse , var der 232 medlemmer af Europa-Parlamentet ( ud af 552 tilstedevrende ) , blandt dem alle franske kommunister og beslgtede og det store flertal af GUE / NGL-gruppen , som stemte for mistillidsvotummet .
<P>
Det er vidnesbyrd om den strke utilfredshed , der udvikler sig i Unionen i forhold til Kommissionens ultraliberale valg , dens overdrevne rolle og arrogante praksis .
<P>
GUE / NGL-gruppen har ligeledes villet forpurre manvrerne p hjrefljen , som nskede at frikende Kommissionen for dens ansvar ved kun at stte to socialistiske kommissrer p anklagebnken .
Til sttte for denne nye virkelighed vil vi for vores vedkommende fortstte med at arbejde for en progressiv nyorientering af det europiske projekt og for gennemsigtighed i og demokratisering af institutionerne .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ojala">
I dagens afstemning om mistillidsvotum til Kommissionen stemte jeg for tillid til Kommissionen .
<P>
Jeg begrunder min beslutning med hensynet til Den Europiske Unions helhedsinteresse .
Den opstede mistillidssituation bliver ikke bedre af , at Kommissionen bliver afsat .
En afsttelse af Kommissionen ville gre EU handlingslammet , hvilket vi ikke kan tillade os , nr vi holder os for je , at der i den nrmeste fremtid skal lses store politiske sprgsml .
<P>
Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg skal kunne frdiggre sit opklaringsarbejde om decharge for mistanken om misbrug fra 1996 rettet mod Kommissionen .
Det er vigtigt , at det sker her i perioden frem til marts i den nuvrende Kommissions og dette Parlaments virkeperiode .
<P>
Desuden m der oprettes en tillidsaftale mellem EU ' s organer - Ministerrdet , Kommissionen og Parlamentet - sledes som EU ' s nuvrende formandsnations , Tysklands forbundskansler Gerhard Schrder har foreslet .
Tillidsaftalen skal tilvejebringes hurtigst muligt , sledes at vi kan f rettet op p de fejl , der er opstet i lbet af denne mangelfuldt behandlede proces .
<P>
Da der er klare beviser og klart grundlag for at mistnke kommissrer for drlig administration , br der desuden oprettes et uafhngigt undersgelsesorgan til at efterforske alle mistankerne mod Kommissionen .
Sfremt resultatet af undersgelserne viser alvorlige tilflde af misbrug eller forseelser , br de skyldige straffes behrigt .
<P>
Denne tillidskrise peger i det hele taget p alvorlige gnidninger mellem EU ' s forskellige organer og genspejler dybereliggende problemer i magtbalancen organerne imellem .
I fremtiden br man ge benheden i EU ' s og dens forskellige organers arbejde , sledes at man kan undg en gentagelse af denne kedelige type processer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Pailler">
Nr jeg i dag stemte for mistillidsvotummet til Kommissionen , lige som jeg tidligere gjorde det under BSE-krisen , er det for at give udtryk for en prcis politisk holdning uden at lade det ene eller det andet medlems drlige omdmme spille ind , det er nemlig ikke vores ansvar .
<P>
Den blodtrst , hvormed man anklager denne eller hin , kunne nsten f mig til at trkke mig ud af debatten , men det politiske ansvar krver en klar stillingtagen .
<P>
Kommissionen har ved tre lejligheder vist sin manglende evne til i gennemsigtighed og i europiske borgeres interesse at hndtere s centrale og forskellige sager som BSE ( offentlig sundhed ) , internationale relationer ( aftalerne i GATT , NTM , AMI , PET , ... ) og budgettet ( gentagne gange ) .
<P>
Det forekommer mig usammenhngende og farligt for det europiske projekts fremtid at blive ved med at udtale tillid til en Kommission , som uophrligt er arrogant i det daglige , men som beder om forladelse og lover bod og bedring , nr tampen brnder , uden nogensinde at konkretisere sine lfter !
<P>
Det er den politiske tillid , jeg ikke vil vise en institution , som alt for tit udelukkende orienterer sig i ultraliberal retning og lader hnt om europiske borgeres forhbninger og behov .
<SPEAKER ID=89 NAME="Palm og Theorin">
Parlamentet har en pligt til at forholde sig kritisk til Kommissionens arbejde .
Nr Parlamentet ngter Kommissionen decharge for 1996 , br der sttes sprgsmlstegn ved tilliden til Kommissionen , hvilket ogs er sket .
<P>
Den arrogance , med hvilken Kommissionens formand har mdt Parlamentets kritik , er ubegribelig og uacceptabel .
At man straffer en tjenestemand med udelukkelse , fordi vedkommende har forsynet Parlamentet med oplysninger om Kommissionens manglende vilje til at bekmpe svindel og bedrageri , vidner ikke om den benhed , der er ndvendig for at vinde EU-borgernes tillid .
Oplysningerne om nepotisme forbedrer p ingen mde tilliden til Kommissionen .
Det er helt ndvendigt med en uafhngig undersgelse af oplysningerne om bedrageri , svindel og nepotisme , og Kommissionens arbejde skal forbedres vsentligt .
Vi har egentlig ingen tiltro til Kommissionens formand .
<P>
Uanset resultatet af afstemningen om et mistillidsvotum har Kommissionen svkket sin egen position betydeligt med sin optrden .
<SPEAKER ID=90 NAME="Pinel">
Ved at forkaste mistillidsvotummet , fremsat af 70 medlemmer fra alle politiske grupper , har Europa-Parlamentet dkket over Kommissionens bedragerier og alvorlige uregelmssigheder og har sledes mistet enhver trovrdighed i borgernes jne .
<P>
Ved at ville beskytte de to socialistiske kommissrer , franskmanden Edith Cresson og spanieren Manuel Marn , har Den Socialdemokratiske Gruppe , sin sdvane tro , gjort sig til uhderlige personers - ja mafiosoers - medskyldige og har bragt Bruxelles-bureaukraternes gren og laden en smule lngere p afstand af nationernes og folkenes interesser .
<P>
Front National har ved denne lejlighed enstemmigt bekrftet sin opgave , som er at forsvare fdrelandenes interesser og de europiske folkeslags frihed , i srdeleshed det franske folks frihed .
<SPEAKER ID=91 NAME="Reding">
Jeg har stemt mod PPE-gruppens beslutningsforslag og for PSE-gruppens beslutningsforslag og det af den simple grund , at min politiske gruppes beslutningsforslag ville have destabiliseret Kommissionen p et tidspunkt , hvor Europa har brug , ikke for yderligere vanskeligheder , men for styrke og mod til at overvinde vanskelighederne .
<P>
Jeg stemte for det socialdemokratiske beslutningsforslag , for det krver en undersgelseskommission til - i nr fremtid - at kaste fuldt lys over de bedragerier og uregelmssigheder , der er beget i selve Kommissionen .
Dette beslutningsforslag gentager i vrigt de samme argumenter , som i december fik Parlamentet til at ngte decharge for budgettet .
<P>
Formand Santer og det store flertal af hans Kommission nyder min fulde tillid .
Jeg er ikke i tvivl om , at advarslen er blevet hrt , og at Parlamentets og Revisionsrettens nser vil udlse praktisk handling .
Jacques Santer har lovet af holde storvask i sin Kommission . Det er grunden til , at jeg afviste mistillidsvotummet .
Jeg vil give Kommissionen mulighed for at korrigere sine fejltagelser , stille de pgldende til ansvar og g styrket ud af denne krise .
<P>
Med denne stemme giver jeg over for formand Santer udtryk for den tillid , jeg har til ham og til opbygningen af et strkt , gennemskueligt og demokratisk Europa , et Europa , som for fremtiden vil vide at undg bedragerier og embedsmisbrug .
<SPEAKER ID=92 NAME="Schlechter">
Indirekte er det dechargen til Santers Kommission for 1996 , der er til afstemning , og jeg vil stemme for dechargen , alts for tillid til Kommissionen under ledelse af Jacques Santer .
<P>
Ogs for mig har det vret en vanskelig beslutning , for rapporten fra Revisionsretten har med rette gjort opmrksom p den sjuskede mde , hvorp enkelte kommissrer og en del af deres embedsmnd har udfrt deres arbejde .
<P>
Det er imidlertid ikke Jacques Santers skyld , som selv med den bedste vilje i verden ikke kan blande sig i sine kommissrers omrder .
<P>
Det skal imidlertid ogs siges , at Europa-Parlamentet gentagne gange har krvet , at de europiske institutioner og ogs de nationale instanser skulle vre mere omhyggelige i omgangen med de penge , de har fet betroet .
<P>
Desvrre m formanden for Revisionsretten p ny konstatere , at Fllesskabet i det forlbne r igen har mistet milliardbelb , fordi de enkelte forvaltninger ikke har kunnet samarbejde p tilfredsstillende vis .
<P>
Her er det imidlertid ikke Kommissionen , der skal tages i skole , men de enkelte medlemslande , som ikke udstyrer deres forvaltninger p en sdan mde , at der kan sikres et bedre europisk samarbejde .
<P>
Selvom Revisionsretten og Europa-Parlamentet hele tiden presser p for at gennemfre bedre og hurtigere kontrol , er medlemslandenes manglende vilje til at gre noget p dette omrde massiv .
<P>
Der m alts srges for afhjlpning .
Dette kan ikke opns ved at afstte Santers Kommission .
Det ville sikkert have vret i hele sagens interesse , hvis et par kommissrer havde ptaget sig deres politiske ansvar , men da de nu ikke gr det , m der findes midler og veje til at overvinde den forhindring , at der i tilflde af et mistillidsvotum skal ske udskiftning af hele Kommissionen .
<P>
Parlamentet m som verste kontrolorgan bemyndiges til at sende enkelte kommissrer , men ogs embedsmnd , som ikke efterkommer deres pligter i samfundets interesse , ud i kulden , ogs selvom det ikke passer ind i enkelte regeringers kram .
<P>
Hvis dette ikke kan lade sig gre , gr det mig ondt for enhver formand for Kommissionen , for s vil der ikke blive ndret noget ved det nuvrende , drlige system .
Og det lige fr en udvidelse af Den Europiske Union , som nok ikke vil gre det hele lettere .
<P>
Og Europa-Parlamentet vil ikke en gang til kunne smutte uden om sin absolutte kontrolfunktion .
<P>
I hbet om , at dette fremover ikke vil vre ndvendigt , vil jeg som sagt stemme for decharge til Kommissionen under Jacques Santers ledelse .
<SPEAKER ID=93 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for et mistillidsvotum mod Kommissionen .
Vi har gjort det med udgangspunkt i det ansvar , vi har ptaget os som reprsentanter for borgerne i Sverige og den vrige Union .
Vi har forsgt at se bort fra uvedkommende partitaktiske hensyn .
Vi har afgivet vores stemmer for at fremme de vidtgende reformer , der kan skabe en trovrdig og hderlig forvaltning i Unionen .
<P>
Den siddende Kommissions trovrdighed er alvorligt skadet .
Uregelmssighederne i den konomiske forvaltning har fet lov til at eksistere alt for lnge .
Lfterne fra Kommissionens formand om forbedringer , der er afgivet under akut politisk pres , kan ikke vkke vores tillid .
Der har alt for lnge vret en manglende evne - og i vid udstrkning manglende vilje - til at bekmpe disse uregelmssigheder .
Uregelmssighedernes omfang er massivt dokumenteret , primrt med Revisionsrettens undersgelser og senest i Europa-Parlamentets betnkning fra Budgetkontroludvalget ( betnkning af Bsch ) .
Der er sledes brug for et paradigmeskift .
Vores holdning bunder i det faktum , at Kommissionen har et kollektivt ansvar .
<P>
Vores votum kaster ingen skygge p de mange ansvarsbevidste og hderlige tjenestemnd , der findes i Kommissionens rkker .
Vi udtrykker vores solidaritet med Paul van Buitenen , hvilket fremgr af vores handlemde .
<P>
Vi er imidlertid overbeviste om , at kun en ny Kommission kan genoprette institutionens tillid og gennemfre de strukturelle reformer , de nye regelsystemer og den benhed , der krves i den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=94 NAME="Souchet">
For frste gang i Parlamentets historie har et mistillidsvotum mod Kommissionen fet et antal stemmer , der ligger tt p simpelt flertal , og som kommer fra alle politiske grupper og fra alle medlemsstater , der er reprsenteret i denne forsamling .
Omfanget af denne mistillid , som samlede 232 om det eneste virkelige mistillidsprojekt , nemlig det , der blev fremsat p initiativ af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , er en overbevisende afslring af den afvisning , som det europiske projekts nuvrende mde at fungere p er genstand for fra vores respektive befolkningers side .
<P>
De gentagne skandaler , der ryster Kommissionen p alle dens interventionsomrder , er ikke opstet tilfldigt : De er resultatet af et system , som medlemsstaterne har ladet udvikle sig , og som helt strukturelt skaber korruption .
Dette system kan anskues som en virkelig forvrngning af demokratiet , eftersom det frer til , at de ansvarsomrder , befolkningerne betror de regeringer , de vlger , rent faktisk med Kommissionens mellemkomst bliver varetaget at underentreprenrer , som ingen kontrollerer : konsulentbureauer , firmaer der udfrer ad hoc-ydelser , osv .
<P>
Javel , de europiske institutioner skal ses efter , men de skal ses virkelig grundigt efter . Det er det , vi mener , nr vi taler om ndvendigheden af at bygge et  andet Europa  .
Vi mener , at det er absolut ndvendigt at gre en ende p denne absurde proces , som for staternes vedkommende bestr i at afst befjelser til en Kommission , der er s begrlig efter magt , at den er ude af stand til at udve den .
Lsningen ligger hverken i ukontrollerede underentrepriser , som medfrer spild og bedrageri p bekostning af skatteyderne i vores medlemsstater , eller i opbygningen af et fderalt superbureaukrati .
<P>
De tilflde af bedrageri , vi i dag opdager og tager afstand fra , er ikke andet end et resultat , der er opstet ved at anvende det fderalistiske dogme om Kommissionens hjhellige uafhngighed af medlemsstaterne .
Under dkke af denne  uafhngighed  er der helt naturligt opstet en tilvnning til at udve magt uden kontrol , en kultur af ugennemsigtighed , af nepotisme og af arrogance , et univers af medviden og selvtilfredshed , en foragt for retsregler , en lukket verden , der er afskret fra befolkningerne og deres reprsentanter , og som tror , at alt er den tilladt : med andre ord det modsatte af demokrati .
<P>
Vi m alts skride til radikalt andre metoder og til en fuldstndig omlgning af det europiske projekt , hvis vi virkelig vil stte en stopper for denne skejen ud blandt Unionens institutioner , som bringer selve Europa-tanken i vanry .
Medlemsstaterne , samlet i Rdet , m energisk tage kontrollen med Kommissionen tilbage .
Deres fordums laden-st-til , hvor de uovervejet har ladet et organ udvikle sig , som unddrager sig enhver kontrol , hvor de er flygtet fra deres ansvar , og hvor de har givet efter for Kommissionens bulimistiske appetit p magt , har bragt det europiske projekts fremtid i fare .
Hvis man vil muge ud i Augias ' stalde , er der i dag ingen anden vej end at pbegynde byggearbejdet med et virkeligt demokratisk og gennemsigtigt Europa .
Det nuvrende system viser sig reelt at vre ude af stand til at reformere sig selv og ude af stand til at tage hensyn til den vilje til reformer , som Europa-Parlamentet har givet udtryk for . Man behver blot at se p , hvilken skbne der overgik konklusionerne p vores to frste undersgelseskommissioner .
<P>
Kommissionen mobiliserer frst energien , nr det drejer sig om inden for egne rkker , at fordmme tilhngerne af gennemsigtighed , fra Bernard Connolly til Paul van Buitenen .
De sm arrangementer , der er aftalt mellem formanden for Kommissionen og Den Socialdemokratiske Gruppe , og som opererer med oprettelsen af , ikke en undersgelseskommission her fra Parlamentet , men en vismandsgruppe , hvor Kommissionen har vetoret ved udpegelsen af medlemmerne , er tydeligvis ikke p hjde med de problemer , der skal klares , og som ville bne mulighed for at komme ud af den blindgyde , som det europiske projekt for jeblikket befinder sig i .
<SPEAKER ID=95 NAME="Spiers">
Jeg stemte ikke for mistillidsvotummet , men ville vre parat til at stemme for et lignende forslag i fremtiden , hvis udvalget af uafhngige eksperter afslrer alvorlige fejltagelser eller drlig forvaltning , og hvis de skyldige kommissrer ikke straks ptager sig deres ansvar .
For at bruge en af de f politiske klicher , der ikke har vret brugt i denne uge , s er det absolut sidste udkald for den nuvrende Kommission .
<SPEAKER ID=96 NAME="Thors">
Jeg har i dag stemt for tilliden til Kommissionen , da jeg har vurderet , at Kommissionens afgang vil vre til mere skade end gavn for Unionen .
Det har haft stor betydning for min beslutning , at de afgrende forhandlinger om budgettet , strukturpolitikken og landbrugspolitikken br kunne afsluttes snarest muligt .
Det er i Finlands interesse , specielt hvad angr landbrugspolitikken .
Nu er det et sprgsml om at ptage sig et ansvar og ikke vise sin magt , hvilket fejlagtigt er blevet vigtigt for mange i Europa-Parlamentet .
<P>
For at fortstte kampen mod misbrug i EU , for at f en god forvaltningskultur og for at undg , at man giver andre skylden , br kommissrerne have et personligt ansvar .
Kampen for en bedre og mere ben forvaltning er det centrale element .
Det er ogs en af grundene til , at jeg sttter tankegangen i Den Liberale Gruppes beslutning .
Det er ligeledes i trd med de forvaltningsreformer , der siden er kommet godt i gang .
<P>
Det er ogs min opfattelse , at Kommissionen har gjort store fremskridt for at rydde op i forvaltningen .
At man har fundet fejl , skyldes i hj grad en get indsats for at srge for en sund og god forvaltning .
Man har heldigvis primrt opdaget drlig forvaltning og relativt f bedragerier .
<SPEAKER ID=97 NAME="Thyssen">
Jeg undlod at stemme om mistillidsvotummet . Det gjorde jeg for at protestere mod den udvikling , som Den Socialdemokratiske Gruppe har ivrkssat under forhandlingen om decharge for regnskabsret 1996 .
<P>
Betnkningens forfatter har formuleret et udmrket forslag , som i mellemtiden er kendt som punkt 26 og 27 i betnkningen af hr . Elles .
Han foreslog et arbejdsprogram , som Kommissionen skulle gennemfre inden for bestemte datoer . P den mde kunne Parlamentet holde debatten ben og krve , at Kommissionen fr orden p sagerne .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe ville afslutte debatten og indgav et mistillidsvotum , som de ikke selv ville godkende .
Votummet har frt til en overpolitisering af hele sagen og , hvad der er endnu vrre , til et resultat , som er drligere end betnkningen af hr .
Elles . Ekspertudvalget er et nederlag for Parlamentet .
Det burde ikke vre kommet s vidt .
<SPEAKER ID=98 NAME="Valverde Lpez">
Det mistillidsvotum , der er fremsat mod Europa-Kommissionen , er ikke tilstrkkeligt begrundet .
Forhandlingerne har ikke tilfrt noget nyt , hverken nye beviser eller solide argumenter .
Derfor har jeg ikke kunnet stemme for mistillidsvotummet .
<P>
Der er skabt stor politisk og institutionel forvirring .
Offentligheden har fet et negativt budskab vedrrende de europiske institutioner .
De sdvanlige EU-modstandere har udnyttet lejligheden til at forringe stabiliteten omkring projektet med opbygningen af Europa .
<P>
Man har ikke taget hensyn til en vsentlig realitet i den konstitutionelle og administrative doktrin : Man m skelne mellem regeringens ansvar og forvaltningens ansvar .
<P>
Man har ogs glemt unionstraktatens nd og bogstav .
Europa-Parlamentet har fuld befjelse til at kontrollere alle Europa-Kommissionens handlinger fra dag til dag .
Dette er en af Parlamentets funktioner , som vi udfrer gennem mundtlige og skriftlige foresprgsler og gennem de regelmssige beretninger om Den Europiske Unions forvaltning .
<P>
Endvidere besidder Europa-Parlamentet stor magt , idet den ved afstemning kan vedtage et mistillidsvotum til Europa-Kommissionen og dermed afskedige den .
Men denne store beslutningsmagt br anvendes til at vurdere grov forsmmelighed i varetagelsen af Europa-Kommissionens vsentligste institutionelle forpligtelser , som primrt er dens lovgivningsinitiativ og dens ansvar som traktaternes vogter .
<P>
I hele verden er offentligheden klar over , at Den Europiske Union i de seneste r har net et revolutionerende udviklingsniveau og nogle revolutionerende ml .
Indfrelsen af den flles valuta har vret en afgrende succes .
Indledningen af forhandlinger om udvidelse af Den Europiske Union med landene i Mellem- og steuropa vil fre os til det store forenede Europa , en revolutionerende institutionel model og en verdensomspndende freds- og velstandsfaktor .
Der er ogs gang i forhandlingerne om Agenda 2000 , som vil gre Europa i stand til med succes at g fremtidens udfordringer i mde i de nste syv r .
<P>
Eftersom alt dette til sammen er en eklatant succes , ville det vre lidet ansvarligt at vedtage et mistillidsvotum til Europa-Kommissionen , den indiskutable drivkraft bag Fllesskabets institutioner .
<P>
Denne virkelighed forhindrer os ikke fra Europa-Parlamentets side i at fortstte vores funktion med streng kontrol af alle Europa-Kommissionens aktiviteter , herunder at krve bedre strukturering af forvaltningen .
Personligt har jeg i de sidste 12 r anmodet om ndring af Kommissionens procedurer .
Der er bl.a. fremsat krav om godkendelse af en forordning om forvaltningsprocedure og forvaltningsret . Her er der et stort tomrum i fllesskabslovgivningen .
Denne forordning vil give borgerne juridisk sikkerhed , effektivitet og gennemsigtighed .
Samtidig ville det udgre et vsentligt instrument til at behandle fejl i Europa-Kommissionens konomiske forvaltning og gre det muligt med juridisk sikkerhed at skelne mellem det konomisk-forvaltningsmssige ansvar og det hjtstende politiske og institutionelle ansvar , hvis ultimative og yderste modforanstaltning er mistillidsvotummet .
<P>
Mdet udsat kl . 12.40 og genoptaget kl .
15
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , for at klargre proceduren for fremtiden vil jeg bede Dem sprge formanden for Udvalget om Forretningsordenen , hvilken artikel der dannede grundlaget for den netop overstede seance , eftersom det blev accepteret , at det mistillidsvotum , som Den Socialdemokratiske Gruppe havde fremsat , og som flgelig var underskrevet af mindst 63 medlemmer , blev trukket tilbage inden afstemningen . Jeg vil alts gerne vide , hvilken artikel i forretningsordenen man henholdt sig til for at trkke dette forslag til mistillidsvotum tilbage , som mere end 63 medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe havde underskrevet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Tak , hr . Happart .
Jeg har taget Deres indlg til efterretning , det skal blive viderebragt , som De nsker .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , bare for at tydeliggre , hvad der er dagsordenen , s forstr jeg , at vi nu skal fortstte med debatten om Van Lancker-forslaget og derefter g over til de aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Som n , der har skrevet under p uopsttelighed under punkt 5 p dagsordenen , vil jeg vre glad , hvis De vil bekrfte , at vi skal afslutte dagsordenen , hvilket simpelthen betyder , at det er sandsynligt , at afstemningen vil blive udsat nogle f minutter , i stedet for at vi p en mde mister et uopstteligt punkt , der , som De udmrket ved , i sidste mned blev udskudt af samme grund .
<P>
Der er folk til stede i tilhrerlogen , der er kommet fra Det Forenede Kongerige for at hre denne debat .
Det ville vre temmelig absurd , hvis man for anden mned i trk skulle sige til dem :  Kom tilbage i nste mned . 
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Hr . Ford , jeg er fuldt ud klar over vigtigheden af det uopsttelige sprgsml , De hentyder til , og jeg kan forsikre Dem , at hensigten med mdet er at behandle samtlige aktuelle og uopsttelige problemer og derefter skride til afstemning , hvilket i det foreliggende tilflde vil sige at udskyde afstemningen om de aktuelle og uopsttelige sprgsml , s alle punkter kan blive behandlet .
<CHAPTER ID=4>
EU-traktatens artikel K.6 - Schengen-samarbejdet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat forhandling under t om de to beslutningsforslag til Rdet og til Kommissionen og om Van Lanckers forslag til henstilling vedrrende den rlige drftelse om anvendelsen af artikel K.6 i traktaten .
<P>
Kommissionen er reprsenteret , det samme er Rdet .
Jeg takker Dem , fordi De er kommet tilbage her i eftermiddag for at opfylde Deres forpligtelse over for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg beklager , at denne interessante debat og Deres interessante redegrelser str i skyggen af dagens vrige begivenheder .
Men jeg takker Dem for , at De er blevet hos os .
Det er et opmuntrende , parlamentsvenligt signal fra rdsformandskabet og Rdet .
<P>
Tre punkter .
For det frste vil jeg sige tak , fordi De gik s udfrligt ind p emnet studvidelse .
Som Parlamentets ordfrer for studvidelsen og den indre sikkerhed mener jeg virkelig , at dette er centrale emner , ikke kun hvad angr frtiltrdelsesstrategien og acquis communautaire , men ogs hvad angr en rkke initiativer , fra flles bekmpelse af kriminalitet til studvidelsen af Europol , som allerede kan fremskyndes gennem aftaler med politiet i ansgerlandene , til det afgrende punkt dannelse og uddannelse , hvor vi m omstrukturere Phare-programmerne , men her er der jo meget , som kan reguleres allerede nu .
<P>
Der er imidlertid ogs to langsigtede ml , som jeg nvner i min betnkning , og som jeg vil gre Dem opmrksom p .
Det ene vedrrer beskyttelsen af de kommende europiske ydre grnser .
Jeg tror , at vi som forberedelse til en flles europisk grnsesikring m gribe til hjlpeforanstaltninger , for jeg tror , at vi p lngere sigt har brug for den .
For det andet vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi har foreslet et europisk akademi for indre sikkerhed .
Det strigske formandskab var til dels bent for projektet , og jeg vil bede Dem om serist at studere dette projekt , som befinder sig i grnseomrdet mellem EU og ansgerlandene .
<P>
For det andet vil jeg gerne nvne emnet byrdefordeling .
Vi har brug for en personmssig byrdefordeling efter kvoter for borgerkrigsflygtninge og asylansgere i Den Europiske Union .
Ogs her har det strigske rdsformandskab og Parlamentet udfrt vigtige indledende arbejder .
Vi vil mle dette rdsformandskab p , hvad der sker p dette omrde .
<P>
For det tredje beder jeg Dem , uden at det skal opfattes som et indlg i den indenrigspolitiske debat , om at arbejde for , at de flsomme sprgsml om statsborgerskab og dermed om unionsborgerskab i de enkelte stater udsttes ...
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i beslutningsforslaget og den betnkning , vi diskuterer , savner jeg et klart flygtningeperspektiv - her mener jeg flygtningenes perspektiv .
Det bliver stadig mere tydeligt , at Dublin-konventionen og Schengen-aftalen bidrager negativt til at skabe en brutal og restriktiv flygtningepolitik i Vesteuropa .
Vi ser allerede nu de urimelige virkninger af Dublin-konventionen , nr man anvender princippet om frste asylland p lande , der har ulige vilkr for at bevilge asyl .
Mennesker sendes fra det ene land til det andet , og deres ansgninger behandles ikke korrekt .
Vi kan se , at et af de primre motiver bag Schengen-aftalen i virkeligheden har vret ved hjlp af metoder som transportansvar , jernhrd visumpolitik og overdrevne grnsekontroller at hindre asylsgere i at tage til EU for overhovedet at kunne sge asyl .
<P>
Desvrre kan vi ogs se , hvordan dette beslutningsforslag forsvarer det helt urimelige dokument fra det strigske formandskab , der er et kraftigt angreb p alt , hvad der hedder en human og ansvarsfuld flygtningepolitik .
Det handler om  Fort Europa  - det handler ikke lngere om ansvar for asylsgere .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , jeg vil blot fremhve nogle af de mange punkter , der skal diskuteres .
Mlet med Schengen er at skabe fri bevgelighed for personer i EU .
Schengens regelst er imidlertid helt og holdent koncentreret om grnsekontroller , sikkerhedskontroller og kompenserende foranstaltninger .
Hvilke signaler sender det til borgerne ?
Kun ganske f artikler handler om fri bevgelighed , det positive .
Det er ikke acceptabelt .
<P>
Vi frygter ogs og er meget bekymrede over , at Schengen kan vre medvirkende til at skabe en mindre geners og human flygtninge- og asylpolitik .
Det er der meget , der tyder p .
Derfor krver vi , at FN ' s flygtningekonventioner skal glde i alle situationer , ogs i EU .
<P>
Schengen-aftalen skal ogs vre kompatibel med den mellemstatslige nordiske pasunion , s den frie bevgelighed i Norden kan fortstte og videreudvikles , sdan som det har vret tilfldet i 40 r .
Det er derfor gldeligt , at udvalget endelig sttter det .
<P>
Hvad angr Schengen-aftalens integrering i traktaten , s skal forhandlingerne vre bne og omfatte bde Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Adgangen til oplysninger og dokumenter skal lettes , s bde politikere og borgere kan deltage .
<P>
De Grnne mener , at Schengen-aftalen br gennemgs og ndres , hvad angr subsidiaritetsprincippet , visse vigtige grundlggende rettigheder samt de juridiske garantier for , at borgernes sikkerhed og integritet kan beskyttes .
<P>
Vi er bekymrede over de enorme krav , der stilles til ansgerlandene og deres muligheder for at leve op til kravene om grnsekontroller , lovgivning m.m. Vi krver derfor fleksibilitet og ansvar samt forstelse fra EU ' s side for de store problemer , som landene har .
<SPEAKER ID=107 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg skal gre det meget kort .
Jeg er p alle de vsentlige punkter enig i de synspunkter , der er fremfrt af mine svenske kolleger , hr . Sjstedt og fru Lindholm .
Der er to tendenser i de foreliggende to forslag , som er afgrende for vores gruppe , for mig personligt og for den bevgelse , jeg reprsenterer i Danmark .
Den ene tendens gr i retning af en skrpelse af Parlamentets magt p disse omrder , hvilket sker p bekostning af de nationale parlamenters kompetence , og det andet er den strke integration og den nsten imperialistiske trang til at dominere omverdenen , herunder ikke mindst Norge og Island .
Jeg skal oplyse , at vi m modarbejde tendensen til at integrere det strafferetlige omrde og alle andre retsomrder , herunder politisamarbejdet , med andre ord overfrelsen fra sjle 3 til sjle 1 .
Det er uigennemtnkt . Det er uoverlagt .
Det er en betnkelig udvikling , som er i strid med de nationale retstraditioner , frst og fremmest den danske , som jeg gr ind for .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at tilslutte mig ordfrerens kritik af tidspunktet for debatten . Den finder sted i dag i overvrelse af et rdsformandskab , som kun har vret p posten i f dage .
Opgaven er at gre status over det britiske og det strigske formandskab .
Begge lagde ud med et realistisk program og lovede at forbedre samarbejdet med Parlamentet .
Derefter talte kendsgerningerne imidlertid et noget andet sprog .
Hverken indholdsmssigt eller formelt er lfterne blevet indfriet .
Mange af de beslutninger , der var stillet i udsigt , blev udsat , p nogle omrder blev der opnet utilstrkkelige kompromiser .
Det mest tydelige eksempel p Unionens langsommelige arbejdsgang i sikkerhedssprgsml er vel Europols langsomme start for halv kraft .
<P>
Lad mig til sidst sige , at nr Van Lanckers betnkning i punkt 1 , stk .
2 , i hvert fald i min udgave , gr ud fra , at Amsterdam-traktaten har vret i kraft i et r , s er der formentlig tale om en af de  forbi-trdelsespagt  , som formanden opsporede i formiddags !
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det er ikke nemt p to minutter at sige de mange ting , som burde siges om disse to vigtige betnkninger .
Endvidere vil jeg bruge noget tid - for jeg finder det vigtigt - til her at fremhve , at Rdets formandskab i dag er til stede .
Vi ved alle , at dette ikke sker s ofte , selvom det burde vre en sdvane , og jeg hber , at vi fortsat kan regne med Rdets tilstedevrelse ved vores forhandlinger .
<P>
Om beslutningsforslaget af Nassauer vil jeg blot sige , at jeg synes , det er et fremragende forslag , og at jeg er enig i indholdet .
<P>
Og med hensyn til betnkningen om Schengen-samarbejdet vil jeg takke ordfreren for hendes arbejde , for der er tale om en meget vanskelig betnkning .
Og jeg vil isr takke hende for den mde , hvorp afstemningen blev gennemfrt i udvalget .
<P>
Hvad angr principperne i denne betnkning , m det ppeges , at hverken Schengen-aftalen eller -protokollen opstiller en hierarkisk adskillelse mellem frihed og sikkerhed , og at de begge br respekteres parallelt , hvis Schengen-samarbejdet skal opfylde de ml , som det blev skabt til .
<P>
Det er blevet sagt , at Schengen-reglerne er uklare .
Nej , de er ikke uklare , men evolutionre , da de er under fuld udvikling .
Sdan skal det vre , og sdan skal det fortstte med at vre .
Schengen-reglerne skal fortstte med at udvikles indtil det sidste jeblik , hvor de inkorporeres i Den Europiske Unions rammer , og Eksekutivkomiten skal fortstte med at udve sin funktion .
Derfor kan vi ikke kritisere , at denne udvikling har nogle drligt definerede profiler .
<P>
Endvidere er Schengen et samlet hele , og det skal inkorporeres i fllesskabsretten som et hele .
Det m ikke opsplittes , da vi s mister dette vidunderlige instrument , der allerede har sikret , at vi kan frdes frit inden for et flles omrde , hvilket var , hvad det blev udtnkt til .
Lad mig give et eksempel : Det er allerede blevet nvnt , at hverken i SIS eller i Schengen-aftalen er der opstillet en hierarkisk adskillelse mellem sikkerhed og frihed , og rent konkret i forbindelse med SIS kan der ikke opstilles et hierarki for vigtigheden af henholdsvis artikel 96 og 95 .
Man kan ikke sige , at udarbejdelsen af en liste over udlndinge er vigtigere end listen over terroristers adgang .
Alt dette udgr en del af et hele , og det skal inkorporeres som sdan .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , med hensyn til hr . Nassauers beslutningsforslag om politisamarbejde og udviklingen af Europol , var jeg meget glad for det , vi hrte fra det tyske formandskab i forbindelse med udviklingen af Europol inden for rammerne af den konvention , der er blevet ratificeret for nylig .
Jeg er helt enig i , hvad andre har sagt her : Hvis vi skal have en vsentlig yderligere udvidelse af Europol p det operationelle omrde , s m vi sikre , at der er et ordentligt system med demokratisk ansvarlighed for dettes aktiviteter , herunder en forget rolle for Parlamentet og et ordentligt , uafhngigt klagesystem over dets aktiviteter .
Det er vsentligt , ligesom det er det for enhver national politistyrke .
<P>
Frem for alt er der nu for hele dette omrde om retlige og indre anliggender et stort behov for omfattende og hurtige fremskridt for harmoniseringen .
De meget sm fremskridt , som er blevet gjort p dette omrde , sammenlignet med de voldsomme fremskridt , der er sket p det finansielle , konomiske og mange andre omrder af Fllesskabets aktiviteter , volder nu alvorlige problemer .
Det er ndvendigt , at vi gr alt , hvad der er muligt , for at indhente det forsmte p omrder som f.eks. udlevering , grnseoverskridende forbrydelser , samarbejde mellem justitsmyndigheder og domstole , herunder civile sager som den tyske minister skitserede , og lovgivning vedrrende indfdsret og borgerrettigheder .
<P>
Lad mig give Dem et eksempel : Jeg beskftiger mig med et tilflde med en familie , hvor moderen er irsk , faderen britisk , og datteren blev fdt i Holland , men i de sidste otte r har de boet i Spanien - meget europisk .
Men denne pige , der nu er 13 , har ikke indfdsret nogen steder og kun et midlertidigt rejsedokument udstedt som en gestus af de irske myndigheder .
Vi m kunne behandle sdanne personsager ordentligt og ikke tillade , at der udvikler sig en situation , hvor brn s at sige kan vre statslse .
Vi m f hold p dette her .
<P>
Jeg sttter fuldt ud fru Van Lanckers betnkning .
Den indeholder mange fremragende forslag .
Jeg er glad for , at de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget , har fjernet noget af den milde kritik af den britiske og irske holdning , som man enedes om i Amsterdam , om ikke at deltage i Schengen-aftalen , i det mindste for en tid .
Jeg er sikker p , at situationen vil ndre sig , efterhnden som tiden gr .
Vi m vre opmrksomme p implikationerne for hele Den Europiske Union af , at Schengen-aftalen vil omfatte to stater , der ikke er medlemmer af EU , nr islandsk og norsk deltagelse bliver bekrftet .
Og det forhold , at to eller tre af EU ' s nuvrende medlemsstater ikke vil tage del i Schengen , skaber komplikationer , som man m finde en lsning p .
<P>
Endelig var jeg glad for , at ministeren nvnte sprgsmlet om ansgerlandene .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har haft et vrdifuldt mde med parlamentarikere fra disse ansgerlande for at drfte hele det justits-og indenrigsministerielle omrde .
Tilstrmningen i jeblikket af asylsgere fra visse af disse stlige lande stter sprgsmlstegn ved situationen i visse af disse lande og gr det yderst pkrvet , at de indfrer effektiv lovgivning for at beskytte deres etniske minoriteter .
Jeg hber meget , at Rdet og Kommissionen under de igangvrende forhandlinger vil sikre , at sprgsmlet om menneskerettighederne og beskyttelsen af mindretal straks fr den opmrksomhed , det har brug for .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , det er rigtigt , at Amsterdam-traktaten fr europisk politik til at fungere bedre p det retslige og det indenrigpolitiske omrde .
Men i mindst fem r er denne politik , f.eks. i asylanliggender , unddraget enhver parlamentarisk kontrol .
De nationale parlamenter har ikke lngere noget at skulle have sagt , og Europa-Parlamentets ret begrnser sig til kun at blive hrt .
Det er utilstrkkeligt .
Det er uacceptabelt , at et omrde , der er s vigtigt som den indre sikkerhed , unddrager sig parlamentarisk kontrol og beslutning og ikke er en del af den demokratiske gennemsigtighed .
<P>
En anden overvejelse : I Ministerrdet bliver der vedtaget vigtige aktstykker , og derefter sker der ikke noget .
Disse tekster , som er uundvrlige for Unionens rette drift og for vores borgeres sikkerhed , bliver ikke ratificeret og kan derfor ikke trde i kraft .
Hr . Nassauers beslutningsforslag nvner 13 af de vigtigste .
Det er det modsatte af politisk effektivitet , det er den absolutte status quo .
Med andre ord , inden for kriminalitetsbekmpelse og asyl- og indvandringspolitik kan vi notere os mange erklringer , men f handlinger .
<P>
Jeg drager ikke vores lederes gode vilje i tvivl .
Jeg konstaterer blot ganske enkelt de politiske realiteter , som ikke er ret positive , og jeg anmoder indtrngende Rdet om at drage lre af denne negative situation og srge for , nste gang traktaterne skal revideres , at strukturerne bliver ndret i det omfang det nuvrende institutionelle underskud forhindrer os i at gre , hvad der skal gres .
Vores borgere beder os om at handle . Vi er ofte i den situation , at vi gerne vil , men ikke kan .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr , Schengens sikkerhedssystem - det er vi alle enige om - er ganske enkelt forudstningen for , at den frie bevgelighed kan realiseres .
Vi m aldrig glemme , at den frie bevgelighed kun kan nydes , hvis alle borgeres sikkerhed fortsat er sikret , om muligt sgar forbedres .
<P>
Virkeligheden og kendsgerningerne viser , hvor vigtigt dette Schengen-sikkerhedssystem egentlig er .
Jeg har rekvireret tallene , og de dokumenterer , at der rligt registreres ca . 30.000 vellykkede eftersgninger - frem til slutningen af 1998 ca .
120.000 vellykkede eftersgninger . Det betyder , at der beslaglgges tonsvis af narkotika , at tusinder af personbiler , som er blevet stjlet , bliver fundet igen ved grnserne , at vben og kunstgenstande , som er blevet stjlet , beslaglgges , at tusinder af mellemmnd anholdes og illegale indvandrere fanges ved grnsen .
Schengen giver os alts mulighed for bedre sikkerhed .
<P>
Det er ogs et bevis p , at Schengens sikkerhedssystem , som nu eksisterer for 10 lande , er funktionsdygtigt .
Jeg ville sgar sige , at det p verdensplan er et enestende system . Der er lagret 6 millioner oplysninger i forbindelse med efterlysning af personer og ting , og over 1.500 grnseovergange bliver kontrolleret .
<P>
Men hvad er s de nste skridt ?
Her forventer jeg , at der fokuseres p tre punkter , som jeg vil nvne .
For det frste br vi , efter at vi har set , hvor godt Schengen kan fungere , og hvor vigtigt det er for realiseringen af den frie bevgelighed , realisere Schengen-aftalen for alle vores medlemslande og dermed skabe strre sikkerhed for borgerne i Europa .
Det andet er , at vi giver strre hjlp til de medlemslande , som str over for strre udfordringer , srligt i forbindelse med migration , hjlp til grnsesikringen , hjlp i forbindelse med den personmssige byrdefordeling .
Det tredje er , at vi sttter ansgerlandene ved hjlp af frtiltrdelsespagten , for tiltrdelse til Den Europiske Union kan kun ske , hvis sikkerhedsstandarderne er opfyldt .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , det er forsteligt , at nogle af de lande , der indgr i Schengen-omrdet , har tvet med at godkende aftalen om det pasfrie omrde i sin helhed .
Noget , der bl.a. har vakt bekymring , er narkotikaens frie bevgelighed inden for det indre marked , og hullerne i de ydre grnser , som vi har fet kedelig pmindelse om i srdeleshed gennem den organiserede kriminalitet i st .
<P>
Faktum er , at Schengen endnu ikke er et helt funktionsdygtigt system .
Amsterdam-traktaten bringer med sin ikrafttrden betydningsfulde ndringer til den juridiske betydning af Schengen-aftalen ved en overfrelse af normer fortrinsvis til fllesskabssjlen .
Lsningen af Schengen-problemerne og elimineringen af folks mistro krver derfor aktiv handling fra dette rs formandslande Tyskland og Finland .
<P>
Sikkerheden ved bevgelse inden for Schengen-omrdet kan vi bedst sikre ved flersidet samarbejde , hvis centrale elementer er hurtig informationsudveksling mellem de nationale myndigheder , Europols arbejde og udviklede tolddatasystemer .
Eftersom der ikke er kontrol ved de indre grnser , skal den skaldte usynlige overvgning vre tilstrkkelig effektiv til , at problemerne med kriminelle organisationer og skattesvindlere ikke kan st ml med fordelene ved den frie bevgelighed .
Der skal findes en varig balance mellem borgernes frihed og den flles sikkerhed , som maksimerer fordelene ved den frie bevgelighed .
<P>
I de seneste opinionsmlinger ans finnerne bekmpelsen af den internationale kriminalitet for den vigtigste opgave i den finske formandsperiode .
Det m man have i tankerne , nr man nste gang skal diskutere denne sag p topmdet i Tammersfors .
<SPEAKER ID=114 NAME="Schily">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg vil gerne udtrykkeligt takke de kolleger , som i deres indlg har fremhvet , at Schengen naturligvis er et system med to elementer .
P den ene side giver vi vores borgere den store fordel , som den frie bevgelighed er , og som jo virkelig betyder en mrkbar hjnelse af livskvaliteten , men det m ikke flges af et tab i sikkerhed , og derfor m det andet element ogs fremhves tydeligt .
<P>
Jeg er helt enig med kollega Pirker , og enig i det , som han har sagt her med hensyn til , hvilke krav der stilles til den faktiske realisering .
Jeg var allerede i min beretning inde p , at vi som det frste land underkaster os en kontrol inden for rammerne af gennemfrelseskonventionen for Schengen .
Jeg er ogs enig i , at vi isr m hjlpe de lande , som har srlige problemer , ogs hvad angr byrdefordelingen og hjlpen til ansgerlandene .
Det gr vi i vrigt ikke kun inden for rammerne af vores EU-formandskab , vi forsger ogs at hndtere det bilateralt , og jeg har i min egenskab af indenrigsminister i Forbundsrepublikken Tyskland , hvis jeg m nvne det i forbifarten her , naturligvis ogs forskellige mder med mine kolleger fra ansgerlandene , for at stte sdanne ting i gang .
<P>
Jeg vil nu naturligvis ogs kommentere en del af de indlg , der blev fremsat i formiddags , og der ved jeg ikke i alle tilflde , om de kolleger , som er her nu , ogs var her i formiddags .
Vi er jo i en noget slsom situation i dag hos Dem .
I forskellige indlg berrte man sprgsmlet om , hvorvidt informationen til Parlamentet og inddragelsen af Parlamentet altid har vret optimal .
Jeg tror , jeg kan sige , at man i hvert fald altid har bestrbt sig p at overholde de ndvendige forpligtelser , og det tyske formandskab vil med sikkerhed stte alle bestrbelser ind p at kunne leve op til Deres nsker .
<P>
Hvad angr Schengen kan jeg gre opmrksom p , at vi i og for sig flger en god skik og giver denne information , og naturligvis vil vi ogs fortstte denne skik .
Det forsger vi at gre i de mest forskelligartede konstellationer .
Min statssekretr var sidste r i november i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og fortalte udfrligt om Schengen-situationen , bde om integrationsbestrbelserne og om det forestende arbejdsprogram , og jeg vil ikke tve med i den kommende uge selv at komme til udvalget som minister for s at aflgge yderligere rapporter i Bruxelles .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt aflggelsen af beretningen kan forbedres yderligere , lovede jeg i formiddags , at vi gerne tager imod opfordringen til at fremlgge en skriftlig beretning ved afslutningen p formandskabet .
Man skal bare vre klar over , at vi ikke kan fremlgge den synkront med det sidste rdsmde , den m derimod udarbejdes af forsdet - sdan er det ogs planlagt .
Som formand vil vi opfylde denne pligt til at fremlgge denne skriftlige beretning .
<P>
Jeg kan forestille mig , at det ogs letter arbejdet her i Parlamentet betydeligt .
Det vil nok ikke vre muligt at aflgge beretning fr mderne , men jeg giver gerne et mundtligt referat efter de formelle rdsmder .
Hvad det angr , tror jeg nok , vi kan mdes .
Hvad angr de nvnte frister , har vi taget fristen p tre mneder som en rettesnor , og det er , hvad der er besluttet , og det kan vi som formand for Rdet ikke ndre p her og nu .
<P>
S er der blevet spurgt , om man kan se , om Parlamentets udtalelser nu ogs er blevet tilstrkkeligt tilgodeset i beslutningerne ?
Det kan man kritisere og sige , at de prmisser , som ledsager sdanne beslutninger , er for generelle .
Men i sidste ende er den situation ikke anderledes end den , som vi ogs finder andre steder - egentlig kan man altid kun se p resultatet eller indholdet af en beslutning , om ens opfordringer , ider og forslag er blevet tilgodeset eller ej .
Jeg tror nppe , det vil vre muligt at definere ophavsmanden , hvem der nu havde denne id frst eller mest inderligt .
<P>
Nogle problemer opstr ved , at vi har sdan en mellemsituation .
Hvad angr de institutionelle mangler , som er blevet omtalt her flere gange , s kan jeg ikke bestride dem , men jeg tror , at vi m beskftige os med situationen , som den er .
I vrigt vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi har en interparlamentarisk konference i marts , og at denne interparlamentariske konference skal bruges til at drfte det srlige topmde i Tampere .
Nr det blev kritiseret - og det m man have forstelse for - at informationer om handlingsplanen benbart ikke har foreligget helt til fristerne og helt korrekt , s er der vel nu lejlighed til netop p dette sted endnu en gang at tage de overvejelser op , som er blevet fremlagt her i Parlamentet .
Desuden vil jeg gerne gre opmrksom p , at det p det srlige topmde skal afklares , om der skal ske en kontrol af handlingsplanen i Tampere , og det skal drftes p denne konference i marts .
<P>
Nr jeg her gerne endnu en gang vil gre opmrksom p , at Parlamentet i 1998 p omrdet retlige og indre anliggender er blevet konsulteret 15 gange og informeret syv gange , s sker det ogs for mske trods alt at moderere den kritik , der er blevet udtrykt her .
I enkeltsager blev det nvnt , at De havde fet sparsomme informationer , hvad angr Schengen-informationssystemet .
En kollega har foreslet mig , at man kunne indhente dette i skriftlig form .
Hr . Chanterie , ogs det gr jeg gerne .
Jeg skal naturligvis holde mig til de taletidsbestemmelser , som er kutyme her , og derfor beder jeg om Deres forstelse for , at jeg ikke har kunnet komme ind p alle detaljer i forbindelse med Schengen-informationssystemet .
<P>
Man kan jo formulere meget , ogs p denne generelle mde , man skal blot se , at det ind imellem er forskellige sprgsml , ogs i sprgsmlene p dette omrde , der spiller en rolle .
Hvis man afvejer disse forskellige aspekter imod hinanden , s ser man netop , at der er bestemte omrder , hvor den nationale selvbestemmelse spiller en strre rolle end p andre omrder .
Her br man efter min mening ogs yde den samlede situation retfrdighed .
Vi bestrber os bestemt p at f ordnet tingene p en sdan mde , at den demokratiske kontrol kan fungere i tilstrkkeligt omfang , men om det nu ogs vil lykkes at n frem til den institutionelle reform inden for disse seks mneder , som ogs er blevet nvnt her , det kan man mske godt stte sprgsmlstegn ved .
<P>
I hvert fald kan jeg for det tyske formandskabs vedkommende love , at vi meget gerne vil opfylde de informationspligter , som vi har , og jeg hber sledes p et godt samarbejde !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Tak , hr. rdsformand .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Mendes Bota .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Mendes Bota">
Undskyld , hr. formand , men jeg bliver ndt til at fremstte en protest , begrundet i at portugisisk var det eneste sprog , der ikke blev tolket til i forbindelse med rdsformandens indlg , hvilket jeg finder helt og aldeles uacceptabelt .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Hr . Mendes Bota , det er virkelig ganske chokerende og i modstrid med vores regler og vores tolkes normale fortrinlige indsats .
Vi vil jeblikkelig verificere dette med henblik p at afhjlpe problemet .
<P>
Mens dette sker , vil jeg takke rdsformanden .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t af flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0044 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen om Irak ; - B4-0059 / 99 af Swoboda m.fl. for PSE-gruppen om udviklingen i situationen i Irak ; - B4-0079 / 99 af Oostlander m.fl. for PPE-gruppen om Irak ; - B4-0097 / 99 af Pasty for UPE-gruppen om situationen i Irak ; - B4-0098 / 99 af Manisco m.fl. for GUE / NGL-gruppen om Irak ; - B4-0104 / 99 af Aelvoet m.fl. for V-gruppen om Irak ; - B4-0105 / 99 af Aelvoet m.fl. for V-gruppen om Iraks kurdere .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , p sidste mde beskftigede vi os jo meget udfrligt og intensivt med Irak og med amerikanernes og Storbritanniens bombardementer .
Denne debat skal ikke vre nogen gentagelse af den debat , men den skal prcisere flgende : I dette Parlament , i befolkningen , i hele verden hres der absolut forstelig kritik af amerikanernes og briternes aktion , hvad angr bombardementet .
Det betyder imidlertid ikke , at man forstr , tolererer eller accepterer , hvad Saddam Hussein og hans regime gr i Irak , srligt ogs imod deres egen befolkning .
<P>
Jeg vil gerne sige klart og tydeligt her , at forsvaret af de skaldte flyveforbudszoner i Irak , srligt til beskyttelse af kurderne og shiitterne , er absolut ndvendigt og berettiget .
Hvor forskellige vores meninger end kan vre om det , der er sket i forbindelse med bombardementet , s sttter vi fuldt og helt forsvaret af flyveforbudszonerne !
<P>
For det andet har de kurdiske organisationer indget en aftale i Washington .
Vi vil i dette Parlament opfordre de kurdiske organisationer til at bakke op om denne aftale , til at lgge stridighederne til side , som ingen er interesseret i - undtagen mske nogle af kurdernes politiske funktionrer , men bestemt ikke den kurdiske befolkning , og bestemt ikke den vestlige verden - til at samarbejde og til klart at reprsentere de kurdiske interesser .
<P>
For det tredje vil vi gre opmrksom p de humanitre sprgsml , den humanitre hjlp til Irak , srligt til disse zoner .
Derudover br vi gre alt , hvad der er muligt for at sikre , at den samlede befolkning lider s lidt som muligt under Saddam Hussein , under militraktioner eller under sanktionerne .
Jeg tror , det er vores anliggende .
Vi vil hjlpe befolkningen , ikke regimet .
Det vil vi prcisere endnu en gang i dag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , det er frste gang , siden sidste mneds bombardementer , at Parlamentet skal udtale sig om Irak .
Min gruppe beklager , at bombardementerne var ndvendige , men i betragtning af omstndighederne sttter den de amerikansk-britiske aktioner .
Det var jo Saddam Hussein selv , der brd sig pokker om FN-resolutionerne . Det er Saddam , der ikke lader UNSCOM gre sit arbejde , der undertrykker sit eget folk og truer nabolandene med sine vben .
Det var Saddam , der ignorerede aftalen med Kofi Annan .
<P>
Bombardementerne var berettigede , og ogs i fremtiden vil den slags handlinger vre berettigede , hvis den irakiske leder fortstter ad samme vej .
Vi skal holde fast ved FN-resolutionerne . Vi skal holde fast ved UNSCOM , som skal vre i stand til at fortstte sit arbejde .
Kampagner for at undergrave den korrekte og konsekvente politik over for Saddam skal stoppes .
Hvis vi fjer denne diktator , undergraver vi ikke alene den internationale retsorden , men tolererer vi ligeledes undertrykkelse og trusler .
Unionen skal st sammen om en hrd linje .
Ogs flyveforbudszonerne skal hndhves . Borgerne i Irak skal selvflgelig hjlpes .
Saddams udsultningspolitik over for hans egen befolkning for at opn politisk gevinst skal afslres . Det er en umenneskelig politik .
<P>
Unionen skal vre villig til at yde fdevarehjlp , hvis Saddam tillader , at hans befolkning hjlpes .
Denne hjlp skal udelukkende ledes af neutrale organisationer , for Saddam m ikke tilegne sig disse aktioner .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg tror , at denne beslutning beskftiger sig lidt for meget med tidligere begivenheder og ikke holder sig for je , at der er optrk til en ny risiko inden for kort tid .
Det er helt klart , at provokationerne er begyndt igen , at aktionerne fra irakisk side , eller rettere fra Saddam Husseins side , fortstter , s der er alvorlige udsigter til krig .
Saddam Hussein gr , hvad han vil , fordi han viser sin totale foragt over for alle .
Alene den kendsgerning , at han har forkastet mad for olie-programmet , er i sig selv et klart bevis p , at han skalter og valter med sin egen befolkning efter forgodtbefindende .
Man m ganske enkelt ikke glemme , at manden fra byen Dekrit kun er interesseret i Dekrit-stammen ; alle andre er kun slaver , som ofres .
<P>
Saddam Hussein er jo egentlig en arabisk udgave af det , som Hitler var hos os .
Det er njagtig samme personlighedsstruktur , det er njagtig samme politik , og derfor fr vi ikke fred , fr denne mand er skiftet ud , fr der er en anden regering i spidsen .
Aktioner , som tyder p , at man vil udskifte ham , er alts absolut berettigede .
Derfor kritiserer jeg bombningen - det er en meningsls aktion .
Man har kastet bomber , man har skrmt befolkningen , man har ikke skadet Saddam Hussein med det , man har tvrtimod givet ham mulighed for at blive endnu strkere , og man har vkket den mistanke over hele verden , at det hele kun drejer sig om at aflede opmrksomheden fra visse pinlige begivenheder i USA .
Jeg har selv allerede set i en af vores aviser , at man har kaldt bomberne  Monica  .
<P>
Det m vi nok give klarere udtryk for i beslutningen eller i det mindste i diskussionen om beslutningen .
Derfor br vi , hvis beslutningsforslaget , som er godt , bliver vedtaget , forkaste de tre ndringsforslag , som egentlig kun sigter mod at undergrave og svkke beslutningen .
Det er vigtigt , hvis vi vil komme med en klar udtalelse .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , vi ved alle , hvad der sker i Irak , og det er korrekt at gre opmrksom p det .
Men vi lever ogs i et absurd teater .
Det er sandt , at Det Europiske Rd ikke har fastlagt sin holdning til krisen , men vi m endnu en gang gre opmrksom p den foragt for FN ' s sikkerhedsrd , der er udvist af dem , der har truffet beslutning om bombardementerne , og p den kendsgerning , at valget af ikkestrategiske ml , der resulterer i ddsofre blandt civile og brn , som ogs dr af sult , kun medfrer en styrkelse af en hrd diktator , der er blevet strkere af hele denne historie og ikke svkket . At Saddam Hussein bygger sin magt p vben , han har fet af Vesten , kan kun vre med til at understrege vores egen falskhed .
Hvis vi ogs tager den mildt sagt besynderlige timing i forbindelse med bombningerne i betragtning og den amerikanske prsidents personlige problemer , ser det endnu vrre ud .
Og konklusionen m vre , at vi har brug for en mere rlig og konsekvent flles udenrigspolitik , som muligvis ofte vil falde sammen med den amerikanske , men som aldrig bliver et vedhng til denne .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , lad mig gre noget ret usdvanligt her i Europa-Parlamentet og svare de foregende fire talere , hvilket ikke er noget , folk normalt gr .
De har alle fire p forskellige mder kritiseret den amerikanske og britiske bombning af Baghdad i sidste mned .
Jeg m sige til dem : Hvis De mener det , hvorfor str det s ikke i Deres flles beslutningsforslag ?
Vi br ogs fordmme denne bombning , som de fleste mennesker i Den Europiske Union gjorde , da den fandt sted i sidste mned .
Som en af talerne ppegede , s havde det mest af alt at gre med amerikansk indenrigspolitik .
<P>
Vi i Gruppen De Grnne beklager bombningen .
Som talerne med rette har sagt , styrker den Saddam Hussein , den svkker ham ikke .
De reelle politiske initiativer , der kan svkke Saddam , er at sttte de demokratiske bevgelser i Irak , at ophve sanktionerne , og at hjlpe befolkningen med at genskabe demokratiet .
Det ville vre den hurtigste mde at blive af med Saddam p .
Nogle af os har vret her lnge og har vret modstandere af Saddam fra begyndelsen , da kristelig-demokratiske og socialdemokratiske regeringer rundt omkring i verden solgte ham vben og styrkede ham .
Lad os f lidt konsekvens her , nr vi ser det i historisk perspektiv , noget som hr. von Habsburg bestemt er i stand til .
Lad os sige , at vi br opretholde vores sttte til demokratiet .
<P>
I srdeleshed vil jeg gerne beklage den rolle , den britiske regering har haft i dette .
Hr . Blair viste endnu en gang til trods for sine varme ord om Europa sin mangel p interesse .
Han er n , der gr rundt og siger , at vi trnger til en flleseuropisk forsvarspolitik , men ved frste tegn p aktion fra USA var hr . Blair der og forkyndte sin sttte til bombningen , endnu fr USA meddelte , at den fandt sted .
Hvis han mener det alvorligt med en flleseuropisk forsvarspolitik , s m han vise det i handling svel som i ord .
<P>
Hvad angr den britiske udenrigsminister , der tidligere har vret en af de frende sttter af CND i Storbritannien , s er det en skandale , at han ogs lner navn og sttte til denne aktion .
<P>
S lad os sttte De Grnnes ndringsforslag og lad os nvne UNSCOM ' s rolle , efter at de er blevet afslret som et redskab for CIA .
Lad os f en undersgelse af dette sprgsml , som det er ndvendigt at tage fat p , fr UNSCOM kan tage tilbage til Irak med nogen form for autoritet .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , det vigtigste er allerede sagt af hr . Bertens som underskriver af denne betnkning .
Jeg tror , at ligegyldigt hvor meget vi beklager , at det p ny var ndvendigt med militre aktioner over for Irak , er det alligevel klart , at Saddam Hussein er den hovedansvarlige . Som den forrige taler sagde , fortstter han med at holde sin egen befolkning som gidsel p en ubarmhjertig mde .
Det bliver klart , nr man ser , hvordan han har blokeret mad for olie-programmet , som frer til strre elendighed i den irakiske befolkning . Med dette vil jeg ogs p vegne af vores gruppe sttte anmodningen til Rdet om at forsge at finde en flles holdning i denne sag .
<SPEAKER ID=126 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen ser med stor bekymring p hndelserne efter luftangrebene den 16.-19. december 1998 .
Naturligvis sttter Kommissionen - ligesom medlemsstaterne - fuldt ud anvendelsen af mad for olie-programmet , der forvaltes af FN , og som giver mulighed for salg af olie for op til USD 5 milliarder i en periode p seks mneder med henblik p indkb af humanitre forsyninger , reservedele og udstyr til olieproduktionsanlg .
<P>
Kommissionen ser ogs med tilfredshed p , at FN ' s sikkerhedsrd den 24. november 1998 forlngede mad for olie-programmet i endnu seks mneder .
Vi er naturligvis bekymret over , at det gr s langsomt med at udlevere den humanitre bistand og reservedelene , og vi hber , at den irakiske regering helt igennem vil sttte dette program og faststte nogle gunstige forhold for dets gennemfrelse .
<P>
Siden Golfkrigen i 1991 har Den Europiske Union vret den strste yder af humanitr bistand til Irak med over ECU 200 millioner .
ECHO afsatte ECU 10 millioner til de frste otte mneder af 1998 og yderligere ECU 4 millioner til perioden fra oktober 1998 til 1999 .
Vores forpligtelse , Den Europiske Unions forpligtelse , er at lette vanskelighederne for den irakiske befolkning , og dette vil fortsat vre ledetrden i Kommissionens handlinger , samtidig med at vi naturligvis flger mandatet og Rdets beslutninger .
<P>
Det m dog ppeges , at den irakiske regering skaber mange vanskeligheder for os p grund af de restriktioner , som den har indfrt over for de ikkestatslige organisationer .
Denne holdning kan bringe gennemfrelsen af de EU-finansierede humanitre bistandsprogrammer i fare .
<P>
Med hensyn til den kurdiske konflikt , m vi ogs glde os over , at der er sket en tilnrmelse mellem de to rivaliserende kurdiske partier i det nordlige Irak som flge af aftalen i 1998 om en opdeling af magten , mens der forberedes valg med henblik p oprettelse af en lokal kurdisk forsamling .
Komissionen vil sammen med medlemsstaterne undersge mulighederne for at sttte gennemfrelsen af aftalen inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0054 / 99 af Cunha og Coelho for PPE-gruppen om situationen i Angola ; - B4-0057 / 99 af Nordmann for ELDR-gruppen om genoptagelse af krigen i Angola ; - B4-0060 / 99 af Newens for PSE-gruppen om krisen i fredsprocessen i Angola ; - B4-0075 / 99 afTelkmper m.fl. for V-gruppen om krisen i Angola ; - B4-0088 / 99 af Hory m.fl. for ARE-gruppen om situationen i Angola ; - B4-0094 / 99 af Pasty m.fl. for UPE-gruppen om situationen i Angola ; - B4-0099 / 99 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen i Angola .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , olie og diamanter , her skal man finde det brndstof , som i et kvart rhundrede har holdt den angolanske borgerkrig i gang , og alle vej frer derhen .
Olie og diamanter , det angolanske folks fattigdom og elendighed , gr vbenhandlere og korrupte politikere rige .
De miner , der fjernes i lbet af en dag , erstattes af dobbelt s mange lagt i nattens mrke .
Mngden af ndhjlp , herunder fdevarer , synes en drbe i den ndlidende befolknings ocean .
<P>
Nedskydningen af to fly chartret af MONUA , og som betd 23 dde , har indledt en ny optrapning i mangelen p respekt for de internationale aftaler og institutioner .
Krigen er flammet op af asken fra Lusaka-aftalen og har med al tydelighed vist , at den FN-mission , der skulle srge for , at de blev frt ud i livet , har spillet fallit .
Man kan ikke mere se p det angolanske problem neutralt og med ligelig respekt for alle de involverede parter .
P regeringssiden hrger , som vi alle ved , korruption og inkompetence .
<P>

Men den hovedskyldige i hele dette slagteri har et navn : Det er UNITA , Jonas Savimbis organisation , der for nylig har tjent nsten USD 4 milliarder p verdensmarkedet for diamanter og har styrket de militre positioner bde i felten og med hensyn til bevbning , som ikke har nedlagt vbnene eller srget for , at den offentlige administration kunne n ud til befolkningen , som har overtrdt alle aftaler og alle tidligere resolutioner fra FN ' s sikkerhedsrd .
Dette har netop vedtaget endnu en resolution med henblik p at begrnse telekommunikationen i det omrde , der kontrolleres af UNITA , og forhindre diamanthandlen .
Verdenssamfundets tlmodighed har net bristepunktet .
Der er magtfulde konomiske og geostrategiske interesser , der holder denne krigsmaskine i gang .
Tiden er kommet til at rbe :  Det er nok !
 . De ansvarlige for denne konflikt br anklages for forbrydelser mod menneskeheden .
At bortdsle og berige sig med den rigdom , som Forsynet har givet Angola , og lade millioner d som ofre for krig og sult , er en forbrydelse mod menneskeheden .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , situationen i Angola er yderst alvorlig , og genoptagelsen af borgerkrigen er i srlig grad foruroligende .
Vi har set en fredsproces g i oplsning .
Den angolanske regering , hvis legitimitet er tvivlsom i betragtning af , at processen omkring prsidentvalget aldrig er blevet fuldfrt , har forsgt politisk og fysisk at delgge dem , som skulle have vret dens partnere , og tvunget UNITA til legitimt selvforsvar .
Sdan er den nuvrende situation .
Den er dramatisk , for imens dette str p , lever det angolanske folk nedsunket i navnls elendighed , mens nogle formodede eliter deler den olie-manna mellem sig , som de har konfiskeret .
<P>
Vi br give meget kraftigt udtryk , hr. formand , for vores misbilligelse af denne situation og for den bestemthed , hvormed vi opfordrer til fred .
Men fred er noget , der sluttes mellem dem , der sls .
Der m ikke ske det , at den ene eller den anden lejr bliver delagt , det er ndvendigt , at de to involverede parter omsider ...
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Tak , hr . Nordmann .
Jeg giver ordet til hr . Newens for to minutter i hans egenskab af ophavsmand til beslutningsforslaget .
Vrsgod , hr . Newens .
<P>
Lad mig forklare mig over for talerne : Vi er ndt til at overholde taletiden meget strengt .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , hundredetusinder af angolanere str i dag over for trusselen om elendighed , sult og dd i det centrale Angola som et resultat af det nye udbrud af den borgerkrig , der blev indledt af dr . Savimbi og UNITA , til trods for alle De Forenede Nationers og andres bestrbelser for at bringe fred og lindring til dette hrdtprvede land efter rtier med delggelse og ndeslse fjendtligheder .
<P>
Der er lukket for humanitre forsyninger , som er hrdt tiltrngte , efter den skammelige nedskydning af to flyvemaskiner fra FN , hvis bestning man stadig ikke har noget spor af .
Snnen af piloten i den frste flyvemaskine var om bord i den anden , hvilket illustrerer tragedien for dem , der er engagerede i barmhjertighedsmissioner .
<P>
Nu m man gre sig alle mulige anstrengelser for at f en ende p denne krig og stramme sanktionerne .
I srdeleshed m der gres noget for at forhindre UNITA i at finde et marked for de diamanter , der er blevet brugt til at kbe vben og forsyninger , og De Beers og alle andre diamanthandlere m tvinges til at oplyse deres forsyningskilder og sikre , at der ikke slipper nogen som helst penge igennem til at finansiere denne krig .
Man kan ikke n fred ved fjendtlighed mellem bevbnede parter , og man m vende tilbage til Lusaka-protokollen .
<P>
Vi opfordrer begge de krigsfrende parter til straks at samarbejde med FN om at sge at fastsl , hvad der er sket med de ombordvrende i de to FN-maskiner , der blev skudt ned .
<P>
Af hensyn til det hrdtprvede folk i Angola er det af afgrende betydning , at FN , naturligvis nr man har etableret sikkerhed for personalet , fortstter med at involvere sig i Angola .
Vi appellerer til Kommissionen om at hjlpe med at skaffe humanitr hjlp og , nr det er muligt , med rydning af miner .
Denne krig er en katastrofe , og man m mobilisere alle mulige krfter for endelig at genskabe freden .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , vi havde hbet om fred i Angola .
Det har vi haft flere gange .
For r tilbage var Savimbi indbudt som gst her i Parlamentet , og han lovede , at han ville skabe fred .
Derefter greb han til vben , og s var der krig igen .
For fire r siden kom Lusaka-aftalen , en fredsaftale , som vi troede ville danne grundlag for mange rs fred .
Vi var der med forskellige delegationer fra Parlamentet og s f.eks.i Huambo , hvordan der blev afleveret vben .
Som parlamentarikere kritiserede vi imidlertid , at de vben , der blev afleveret , var vben fra anden verdenskrig , ikke de vben , som der kmpes med .
UNITA har alts gennem mange r frt os bag lyset , den har i revis holdt borgerkrigen p vgeblus med en vbenhvile , men den havde denne borgerkrigssituation i hovedet og ville drive den fremad .
<P>
Jeg tror , vi m tage FN ' s sikkerhedsrds resolution alvorligt , som forlanger , at der gennemtvinges sanktioner over for UNITA .
Vi m tage den alvorligt i dobbelt forstand .
For det frste m der srges for , at UNITA ikke lngere kan bryde diamanter og kbe moderne vben med dem .
For det andet m disse diamanter ikke komme ind i Den Europiske Union , komme p markedet her og danne grundlaget for disse vbenkb .
Her er det medlemsstaternes opgave ikke at tillade disse diamanter fra Angola p markedet og at gre noget for at forhindre , at de slges hos os .
<P>
P den anden side har vi - det har vi altid i krigssituationer - en befolkning , som lider , som regel en befolkning , som slet ikke nsker denne krig , som er blevet tvunget ind i den .
Her er det vores opgave , hr . Marn fra Kommissionen , fortsat at yde humanitr hjlp der , hvor det er muligt , der , hvor de mennesker , som vil yde denne hjlp , ikke udsttes for fare .
Jeg tror , at for at denne hjlp kan ydes , er det ogs ndvendigt at fortstte vores anstrengelser , som vi har gjort os i forbindelse med minerydning , fortsat at yde sttte til , at man der kan slippe af med det mest grusomme vben , som findes .
Vi br ogs sttte rehabiliteringen .
Vi har besgt rehabiliteringsvrksteder , som arbejder godt .
Jeg tror , at den humanitre hjlp alt i alt ligesom de konkrete initiativer er noget meget vigtigt for den lidende befolkning og et godt og vsentligt bidrag fra Den Europiske Union , Kommissionen , Parlamentet og Rdet , Budgetmyndigheden og de mennesker , som realiserer initiativerne .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , vores gruppe har ikke mere sympati for det angolanske regime end hr . Nordmann , p grund af dens interne praksis , som den har arvet efter en afrikaniseret sovjetmodel , eller p grund af den kynisme , hvormed den nu intervenerer i regionale anliggender .
Nr det er sagt , m man genindfre en smule sandhed , og det forekommer os ikke rimeligt at skre regeringen og Jonas Savimbis oprr over n kam , nr man vil placere skylden for genoptagelsen af en borgerkrig , som UNITA brer det tyngende ansvar for , ikke mindst fordi den har genindtaget territorier og lokaliteter , der teoretisk set var givet tilbage til regeringsmyndigheden .
<P>
P samme mde forekommer det os ikke rimeligt at antyde , sdan som den oprindelige liberale tekst gjorde det , en europiske boycot af angolansk olie og diamanter .
Det forekommer os noget mere p sin plads at sikre , at disse produkter virkelig eksporteres af den angolanske stat , og ikke af UNITA , der derved skaffer sig midler til p n gang at lgge sit land og de fredsaftaler , de havde underskrevet , i ruiner .
Hvad angr disse aftaler , som blev vedtaget modstrbende og aldrig virkelig frt ud i livet , er det fornuftigt at forlange en tilbagevenden til Lusaka-protokollen .
Efter vores opfattelse skal freden genopbygges helt forfra efter en forudgende og meget alvorlig advarsel til UNITA , og det skal ske ved en ny konference , hvor Den Europiske Unions diplomati omsider vil kunne finde en anledning til at vise , hvad det kan .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , hr. van Bladel , der af familiemssige grunde ikke kan vre til stede , beder mig fremstte en erklring , hvor han siger , at han siden samlingen i december 1997 svel gennem debatter om uopsttelige sprgsml som gennem sprgsml til Rdet har anmodet om , at der blev taget initiativer til at undg en krig i Angola .
Han siger , at han tre gange har fremlagt resolutioner , der ikke blev vedtaget i Parlamentet , og han derfor ogs anser Parlamentet som ansvarlig for den situation , der nu hersker i Angola .
Han siger endvidere , at mistroen mellem regeringen og UNITA , der har historiske rsager , er blevet uddybet med massakrerne i 1992 , og at det er den , der er den fundamentale rsag til ufreden i Angola .
<P>
Efter min personlige opfattelse er problemet i Angola fundamentalt et sprgsml om tillid , og det nuvrende klima af mistillid skyldes begge parter , ikke kun UNITA .
Mange af bestemmelserne i Lusaka-aftalen - det er vrd at f frem - er heller ikke blevet opfyldt af MPLA-regeringen .
Eksempelvis er der ikke blevet indsamlet 700.000 vben fra civilbefolkningen , vben , der blev brugt til massakren i 1992 .
Den anden valgrunde er ikke blevet gennemfrt .
Der er ikke sket nogen indkvartering af de vbnede styrker - undtagen UNITA ' s .
Politistyrken er ikke blevet omdimensioneret .
Der er ikke blevet givet adgang for FN-inspektion som lovet .
De nationale symboler ( flag og nationalsang ) er ikke blevet ndret , men er stadig MPLA-partiets .
Lejesoldaterne er ikke blevet sendt tilbage til deres hjemlande , og imod aftalen fortstter regeringen med at kbe vben , isr i Rusland , medlem af trojkaen og medlem af FN ' s sikkerhedsrd .
Hvis disse bestemmelser var blevet opfyldt , ville det have styrket den gensidige tillid .
<P>
Men alvorligere er , at nr administrationen udvides , s sammensttes den ikke af administratorer , men af politiet og hren , der delgger alle UNITA ' s lokaler og drber eller arresterer alle medlemmer af denne organisation .
Samtidig dannes der i Luanda et fiktivt UNITA , FN ' s reprsentant er blevet forhindret i at tale med det gte og historiske UNITA , og mistilliden er blevet strre .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er ikke reprsentant for nogen med undtagelse af min samvittighed og mine overbevisninger .
Jeg har nsket at fremlgge disse forhold , fordi jeg ikke synes , at den manikiske holdning altid kun at anklage den ene af parterne er rigtig .
Det er ikke sdan , man lser krigens problemer .
Sanktioner vil ikke bringe fred til Angola .
Kun et klima af tillid , som dette Parlament kan bist med at skabe .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , hr. kommissr , ved ikke at acceptere valgresultatet , ved at have forhindret afmilitariseringen af sine styrker og udvidelsen af statsadministrationen til hele landet , ved ikke at overholde Lusaka-aftalen og anbefalingerne fra FN ' s sikkerhedsrd , er UNITA uden skygge af tvivl den ansvarlige for , at krigen igen er brudt ud i Angola , og som sdan skal den krves til ansvar .
<P>
I mellemtiden er denne organisation igen blevet bevbnet , hvilket kun har vret muligt p grund af en klar lettelse af den internationale embargo , hvorfor Den Europiske Union m gennemfre og styrke sanktionerne , ligesom det forslag m hilses velkomment , som Kommissionen i dag er kommet med , om at undersge den diamanthandel , der gr det muligt at finansiere UNITA ' s krigsindsats .
<P>
Den ubegribelige og beklagelige episode med nedskydningen af to fly fra MONUA p territorium besat og kontrolleret af UNITA , de hundreder af ofre og tusinder af hjemlse , som den fornyede krig allerede har medfrt , m f os til at krve vbenhvile , at fredsprocessen genoptages , at UNITA overholder Lusaka-aftalen og FN ' s beslutninger , og at FN forlnger MONUA ' s mandat , s det bliver muligt at redde flygtningene og srge for ndhjlp .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at over for UNITA ' s stadige mangel p respekt for FN ' s beslutninger m det internationale samfund handle p en mere hndfast mde med risiko for at blive anklaget for at bruge forskellig mlestok afhngig af konflikternes sted og visse landes interesser .
Der m handles for fredens skyld og for at hjlpe et folk , der delgges af en permanent krig fra en organisation - UNITA - der er stadig mere uansvarlig og stadig mere terroristisk .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg m rligt sige til Dem , at jeg beklager meget , at den mening , som mange personer , der har optrdt her som talere eller reprsentanter for forfatterne , har udtrykt , desvrre ikke genspejles i denne beslutning .
Beslutningen er desvrre , selvom jeg indholdsmssigt sttter den , meget ensidig .
Den giver indtryk af , at det kun er UNITA , der er de onde .
I den forbindelse glemmer man , at der faktisk er et grusomt diktatorisk regime ved magten i Luanda , og at man egentlig burde behandle begge parter ens , som FN ogs til dels gr .
Det er ikke nok at fordmme diamanthandlen , hr . Telkmper , De skulle derimod lige s vel fordmme oliehandlen , f.eks. fra provinsen Kabinda , som er besat af regeringen , som ikke skammer sig over at hente tropper udefra for at udve sin magt i provinsen .
Denne oliehandel skulle stoppes p njagtig samme mde , som det nu krves for diamanthandlen .
Jeg tror , det er vigtigt , at man behandler begge parter ens .
Kun p den mde kan vi her bevare vores trovrdighed .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , til trods for FN ' s indsats er vi tilbage , hvor vi startede i Angola .
De stridende parter stjler som frhen landets rigdomme og bringer befolkningen til tiggerstaven .
Det er i vrigt ikke rigtigt at give den ene part skylden , for regeringen og hren er ogs skyldige .
De har ikke srget for stabilitet , for de handler med to ansigter .
Vi m ikke lade os rive med af politiske spil .
Jeg bemrker en mangel p vilje fra begge sider til at yde en alvorlig indsats for at opn varig fred .
<P>
Hvad skal vi gre for at bryde denne voldskde ?
Jeg hber , at FN ikke giver op , og at MONUA stadigvk er til stede efter den 26. februar .
Det internationale samfund skal fortstte med at yde hjlp , men det bliver ikke nemt at holde gejsten op hos donatorerne for Angola .
Det skal vi dog forsge .
<P>
Hr. formand , lige et punkt til dagsordenen .
Der er en trykfejl i det flles udkast til betnkning . Der str , at betnkningen fra ELDR-gruppen er indgivet af hr .
Bertens , hr .
Fassa og hr .
Cunha .
Men sidstnvnte har vi for lngst solgt til PPE-gruppen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , vi fordmmer kraftigt genoptagelsen af krigen i Angola , der udgr en forelbig standsning af fredsprocessen , og det er efter vores mening ndvendigt - hvilket i vrigt understreges tydeligt i det forslag til beslutning , vi behandler - at man gr tilbage til at anvende Lusaka-protokollen og resolutionerne fra FN ' s sikkerhedsrd .
Vi mener i den forbindelse , at man br opfordre UNITA til at overholde menneskerettighederne og til at samarbejde med FN ' s srlige reprsentant , s man kan forhandle sig frem til en lsning p den aktuelle konflikt .
<P>
Denne appel skal ogs rettes til Angolas prsident dos Santos , der i lige s hj grad ikke har overholdt oppositionsmedlemmernes rettigheder .
De er blevet jaget bort og forhindret i at udve deres mandat som direkte folkevalgte reprsentanter .
<P>
Endelig m vi ikke undlade at understrege , at det er Den Europiske Unions opgave at mobilisere alle de ndvendige midler for at bidrage til den humanitre hjlp , og det er Unionens pligt at minde sagens parter om , at der ikke eksisterer nogen mulig militr lsning p konflikten , men at en genoptagelse af forhandlingerne er det eneste , som kan gre det muligt for det angolanske folk at genvinde freden .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Hr . Telkmper har et indlg til forretningsordenen .
Vi mangler i ekstrem grad tid .
Vi vil ikke have en debat inde i debatten , men hvis De vil fremstte en personlig kommentar som en reaktion p en tidligere kommentar , s vrsgo .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg kan gre det kort .
Hr . Habsburg pstod nsten , at vi ikke var trovrdige .
Det , jeg sagde , er resultatet af en rapport fra en delegationsrejse fra Europa-Parlamentet til Angola , til Huambo .
Vi konstaterede gang p gang , at UNITA brd freden , at den igen er grebet til vben .
Jeg tror , at grundlaget m vre fredsaftalen fra Lusaka , og det br vi som Parlament st fast p .
Det er grundlaget for en fornuftig fred , og det skal vi presse p for .
Det er trovrdigt !
Det str vi inde for , og det vil vi have gennemfrt .
<SPEAKER ID=142 NAME="Marn">
Hr. formand , Europa-Kommissionen er enig i den opfattelse , at genoptagelsen af kampene i Angola uden tvivl er meget trist , og at ethvert angreb mod fly , der ikke deltager i militre operationer , er uacceptabelt .
<P>
Kommissionen er ligeledes enig i , at UNITA er hovedansvarlig for genoptagelsen af kampene , og at de finansieres ved illegal handel med diamanter .
Hvad angr dette punkt , rder Kommissionen dog ikke over egnede midler til at gennemfre en undersgelse vedrrende denne illegale diamanthandel . Vi vil dog tilkendegive Europa-Parlamentets bekymring over denne illegale handel for Rdet .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at Den Europiske Union kun kan vedtage yderligere sanktioner inden for rammerne af en resolution fra FN ' s sikkerhedsrd .
Med henblik p at bidrage til dkning af den angolanske befolknings behov har Kommissionens tjenester , s vidt det har vret muligt , minutist fulgt op p situationen , og i denne forbindelse vil Den Europiske Unions kontrol med samarbejdet bl.a. omfatte en analyse af en eventuel omdirigering af den bistand , som Unionen for jeblikket yder .
<P>
Det er et faktum , at Unionens bistand afhnger af de konkrete muligheder p stedet .
Dette omfatter , som hr .
Telkmper udmrket ppegede , minerydning , som om end den ikke er helt standset , dog er blevet vanskeliggjort af de militre operationer , og dette har medfrt strre usikkerhed for de minerydningshold , der arbejdede i Angola .
<P>
Europa-Kommissionen har naturligvis tildelt og finansieret humanitr bistand til de mest srbare dele af den angolanske befolkning i forskellige sektorer .
Gennemfrelsen af disse programmer har ogs delvist vret pvirket af den forringede politiske og militre situation efter genoptagelsen af den vbnede kamp .
<P>
Standsningen af FN ' s logistiske luftsttte efter de alvorlige hndelser - nedskydning af fly - har medfrt en nsten total lammelse af den humanitre bistand i de provinser , der er mest berrt af kampene .
Jeg bekrfter alts , at situationen er meget kritisk .
<P>
Kommissionen vil ikke kun gennem vores delegations tjenester , men ogs gennem de internationale institutioner og de ngo ' er , der arbejder med os , gre alt , hvad der er muligt for at genoptage den humanitre bistandsproces , s snart sikkerhedsforholdene tillader det .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 25 beslutningsforslag :
<P>
sttimor og Indonesien
<P>
B4-0056 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen om menneskerettighedssituationen i Indonesien ; - B4-0064 / 99 af Marinho og Barros Moura for PSE-gruppen om menneskerettighedssituationen i Indonesien og sttimor ; - B4-0066 / 99 af Cunha , Coelho , Costa Neves , Lenz og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om menneskerettighedssituationen i Indonesien og sttimor ; - B4-0092 / 99 af Dupuis for ARE-gruppen om situationen i sttimor ; - B4-0095 / 99 af Janssen van Raay og Pasty for UPE-gruppen om selvbestemmelse for det sttimoresiske folk ; - B4-0101 / 99 af Ribeiro , Miranda , Novo , Jov Peres , Elmalan , Manisco og Ripa di Meana for GUE / NGL-gruppen om situationen i sttimor og Indonesien ; - B4-0108 / 99 af Telkmper , Hautala og McKenna for V-gruppen om Indonesien.Vestsahara
<P>
B4-0045 / 99 af Watson , Fassa , Vallv og Bertens for ELDR-gruppen om Vestsahara ; - B4-0061 / 99 af Swoboda , Garca Arias og Schmidbauer for PSE-gruppen om Vestsahara ; - B4-0073 / 99 af Telkmper og Aelvoet for V-gruppen om Vestsahara ; - B4-0080 / 99 af Oostlander og Hernndez Mollar for PPE-gruppen om Vestsahara ; - B4-0100 / 99 af Ainardi , Sierra Gonzlez , Eriksson , Miranda , Ephremidis , Vinci , Carnero Gonzlez , Marset Campos , Alavanos , Seppnen og Gutirrez Daz for GUE / NGL-gruppen om situationen i Vestsahara.Handel med brn i Guatemala
<P>
B4-0058 / 99 af Bertens , Andr-Lonard , Vallv og Goerens for ELDR-gruppen om ulovlig handel med spdbrn i Guatemala ; - B4-0062 / 99 af van Putten , Glenys Kinnock og Newens for PSE-gruppen om ulovlig handel med spdbrn i Guatemala ; - B4-0076 / 99 af Kreissl-Drfler , Kerr og Lindholm for V-gruppen om ulovlig handel med spdbrn i Guatemala ; - B4-0089 / 99 af Leperre-Verrier for ARE-gruppen om ulovlig handel med spdbrn i Guatemala ; - B4-0096 / 99 af Pasty for UPE-gruppen om ulovlig handel med spdbrn i Guatemala ; - B4-0103 / 99 af Gonzlez lvarez og Novo for GUE / NGL-gruppen om ulovlig handel med spdbrn i Guatemala.Fredsprocessen i Colombia
<P>
B4-0055 / 99 af Gasliba i Bhm og Bertens for ELDR-gruppen om fredsprocessen i Colombia ; - B4-0063 / 99 af Miranda de Lage , Howitt og Morgan for PSE-gruppen og Escol Hernando for ARE-gruppen om fredsforhandlingerne i Colombia ; - B4-0074 / 99 af Kreissl-Drfler , Aelvoet , McKenna og Lindholm for V-gruppen om fredsforhandlingerne i Colombia ; - B4-0085 / 99 af De Esteban Martn for PPE-gruppen om fredsforhandlingerne i Colombia ; - B4-0102 / 99 af Puerta , Sornosa Martnez , Elmalan , Novo , Seppnen , Ojala , Alavanos , Theonas og Manisco for GUE / NGL-gruppen om fredsforhandlingerne i Colombia.Sierra Leone
<P>
B4-0072 / 99 af Telkmper , Aelvoet og Schrling for V-gruppen om situationen i Sierra Leone ; - B4-0087 / 99 af Hory , Castagnde og Maes for ARE-gruppen om situationen i Sierra Leone.sttimor og Indonesien
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Indonesiens nye prsident Habibie bliver i sine reformforanstaltninger hngende i selektive foranstaltninger , selvom Indonesien har brug for noget , der frer til demokrati , respekt for menneskerettighederne og konomisk fornyelse .
Det har Indonesiens befolkning krav p .
Regeringen skal forst , at demokrati og menneskerettigheder er en uundvrlig komponent , der fr konomien til at blomstre op p ny .
<P>
Unionen hjlper Indonesien , hvis landet trffer foranstaltninger .
Unionen skal stte den indonesiske regering under pres , s den fortstter med reformerne .
Hvornr lslades alle politiske fanger , inklusive Gusmo ? Hvornr kommer der en ende p de repressive foranstaltninger i omrder som sttimor , Aceh og Irian Jaya ?
Jeg hber , at den nye regering begynder p en demokratisk mde og indstter en ny , lovlig magt , som kan trffe foranstaltninger .
Der er lang vej endnu for Indonesien , men ogs for sttimor .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , dette beslutningsforslag kunne ikke komme mere belejligt .
Forandringerne i Indonesien har givet indtryk af , at der var skabt betingelser for at forhandle om fredelige lsninger .
Der er imidlertid kun tale om kosmetisk talent .
For selvom prsident Habibie har anerkendt sttimors srstatus p grund af grundlggende kulturelle og religise forskelle , der er blevet afsluttet forelbige aftaler for at vise parternes gode vilje , og der er indledt forhandlinger , er intet ndret i Indonesiens holdning til Timors befolkning .
<P>
Der er stadig en uforholdsmssig stor og aggressiv militr styrke til at opretholde ro og orden og til at tage sig af strafferetsplejen i stedet for politistyrker og et uafhngigt retsvsen .
Militret er ansvarligt for nye voldelige overgreb , nye forsvindinger , nye politisk motiverede fngslinger , og for nylig er timoresernes hb blevet begravet i Alas sammen med et endnu ukendt antal mennesker .
<P>
Beslutningsforslaget , hvori vi vil fremhve kravet om en jeblikkelig undersgelse under FN ' s ledelse for direkte at drage dem til ansvar , der udfrer disse forbrydelser , ligesom opfordringen til forhandlinger , der kan fre til en hurtig lsning , hvad der ogs indebrer en demokratisering af Indonesien , er absolut pkrvet og kommer , som vi allerede har sagt , meget belejligt .
<P>
I lbet af de frste 10 rs besttelse forsvandt der 200.000 timoresere .
Det var ndvendigt , at en massakre skulle overvres af journalister for at vkke verdenssamfundets samvittighed .
Gid der ikke skal flere massakrer til , for at FN ' s resolutioner skal blive overholdt .
Det er p tide at krve , at Indonesien overholder menneskerettighederne , det er p tide , at det timoresiske folks lidelser hrer op , det er p tide , at diktatoren Suharto og de ansvarlige militrfolk kommer for en international domstol .
Vi kan ikke have to mlestokke og krve , som nogle vil , at Pinochet dmmes , men Suharto frikendes .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , sttimor har igen Europa-Parlamentets opmrksomhed p et tidspunkt , hvor der sker tre vigtige ting .
<P>
For det frste Indonesiens tiltagende isolering p grund af ndringen i den australske regerings officielle holdning til sttimor , bifaldet af nsten alle de politiske krfter i Australien , og kun kritiseret af den indonesiske regering .
Indonesien isoleres stadig mere i sit krav om fortsat at holde sttimor besat og forsge at tvinge en indlemmelse igennem .
<P>
For det andet de gede krnkelser af menneskerettighederne .
Efter drabet p civile i Alas i november giver de nyheder , der nr os fra sttimor , selv gennem militrmyndighedernes censur , bekymrende tegn p gentagne krnkelser af menneskerettighederne og oprettelse af folkemilitser , bevbnede af militret , der med vold skal sprede terror blandt dem , der modstter sig indlemmelsen i Indonesien .
Biskop Ximenes Belo har for nylig bekrftet , at der er kommet tusinder af timoresere til sttimors hovedstad , fordrevet fra deres hjem p grund af vold og terror .
<P>
For det tredje afslaget p et besg fra Parlamentet .
Den tvrpolitiske gruppe for sttimor holdt i gr mde og studerede et brev fra den indonesiske ambassadr , der har ngtet at bevilge medlemmer af Europa-Parlamentet visum til at besge sttimor .
Et betegnende afslag fra dem , der er bange for Parlamentet , hvor der rder frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
<P>
Hr. formand , vi viger ikke fra vores ml , og vi mener , at Europa-Parlamentet skal blive ved med at samarbejde efter de beslutninger , som det har vedtaget , og efter den beslutning , som i dag skal underkastes forsamlingens vurdering , og som vi fremstter forslag om sammen med kolleger fra andre partier .
Vi er forvissede om , at historiens gang ved stdighed , udholdenhed og mod gr i retning af respekt for mennesket og friheden og ikke i retning af tyranni , vold og foragt for de mest elementre menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , flere talere har allerede peget p den langvarige konfliktsituation , hvor Indonesien med urette bestter sttimor .
Parlamentet har altid godkendt FN-resolutionerne , og egentligt er der nu en god grund til at fortstte hermed og p ny stte denne sag p den internationale dagsorden .
Der blev med rette peget p , at Australien , som var det eneste land , der havde anerkendt sttimors tilslutning , har ndret sit standpunkt .
Det understreger med det samme , at de nye holdninger , som bliver mere og mere udbredt i de forskellige befolkningsgrupper i Indonesien , ogs giver hb for sttimor .
Det er jo sdan , at den indonesiske regering er under stigende pres for at demokratisere og ogs anerkende sttimors egen kultur og ret til selvbestemmelse . Det glder endvidere for de andre omrder , ssom Irian Jaya , hvor den traditionelle kultur trues af den indonesiske politik .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at sttimor-problemet i den sidste tid - efter at have vret glemt af det internationale samfund i revis - lykkeligvis har vret et vigtigt og nsten konstant debatemne i de internationale institutioner , i FN , i USA ' s Kongres osv .
Jeg glder mig ogs over , at Rdet har udtalt sig i denne sag .
Og jeg tror ogs , at Kommissionen har gjort det .
Parlamentet har ogs haft en vigtig rolle for diskussionen om dette sprgsml ved at rejse problemet om Timor , om krnkelserne af menneskerettighederne .
Vi sttter helhjertet dette beslutningsforslag , men jeg beklager , at det ikke indeholder et forslag fra hr . Janssen van Raay , der har foreslet , at der i anledning af valgene i Indonesien blev afholdt en folkeafstemning i sttimor om selvbestemmelse .
Idet jeg griber fat i udtrykket  selvbestemmelse  , tror jeg , at det faktisk er den vej , vi skal flge , og som Parlamentet fortsat skal kmpe for .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , vi har igen Indonesien og sttimor som uopstteligt sprgsml i dette Parlament , sledes som det jvnligt er sket p grund af ndvendig stdighed og insisteren p , at et folks heroiske kamp gennem mere end 20 r for retten til selvbestemmelse p ingen mde og p intet tidspunkt m blive glemt .
<P>
Dertil kommer - ud over det ekko , som skal holdes i live - at Indonesien hele tiden srger for nye rsager til at retfrdiggre denne stdighed og udholdenhed .
Nu er det de seneste begivenheder i Alas og den voldelige indonesiske undertrykkelse , hvis omfang og flger , det er ndvendigt at kende .
Derfor krver vi igen de undersgelser og det besg i sttimor , som Indonesien siden november 1991 har ngtet dette Parlament .
Vi afviser ogs den manvre , der udspringer af en svaghed , som man ikke vil erkende , men forsger at skjule , en manvre , der gr ud p at sige , at man accepterer princippet om selvbestemmelse , men ledsaget af pstanden om , at Timor er en provins i Indonesien , og lader en skinfolkeafstemning finde sted samtidig med de indonesiske valg til juni .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , Suhartos styre i Indonesien blev styrtet allerede sidste forr , men efter seks mneder kunne Amnesty International bevise , at de menneskerettighedslfter , som den nye prsident havde givet , ikke var blevet indfriet .
Jeg er meget bekymret over , at der er blevet brugt magtmidler mod fredelige demonstranter , og at det ikke er get fremad med lsladelsen af de politiske fanger .
<P>
Frst og fremmest vil jeg tale om sttimor .
Ogs der er underkuelsen tiltaget i bekymrende grad .
Man m tro p oplysninger som siger , at ogs den militre magt er forget mere end de officielle oplysninger lader forst .
Heldigvis har Den Europiske Union i den senere tid rettet lidt op p sin indstilling til sttimor og har tilfreds kunnet bemrke konklusionerne vedrrende sttimor f.eks. p topmdet i Wien .
De allerseneste oplysninger siger , at ogs Australiens indstilling til sttimors fremtid er ndret til det bedre .
Mlstningen br vre , at man begynder omhyggeligt at forberede en folkeafstemning om sttimors fremtid .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissr Marn , om Den Europiske Unions politik over for sttimor ogs i konkrete sager er ved at blive mere aktiv ?
Var det f.eks. tnkeligt , at Den Europiske Union fik et kontor i sttimor ? Ligesom amerikanerne har et kontor i Kosovo .
Det behvede jo ikke vre en rigtig diplomatisk reprsentation , hvis sagen er for delikat .
For det andet vil jeg gerne understrege , at det forestende parlamentsvalg i Indonesien den 7. juni forudstter , at Den Europiske Unions medlemslande og Unionen selv aktivt sender valgobservatrer dertil , ikke blot parlamentariske observatrer , men ogs medborgerorganisationer .
<P>
Til sidst vil jeg meddele , at jeg netop nu i sttimor-solidaritetsgruppens navn er i forhandlingskontakt med den Indonesiske regering , om at Parlamentets medlemmer kan f lov til at sende en uofficiel delegation til sttimor .
<P>
Vestsahara
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , vi er vidner til en langsom og gradvis fredsproces i Vestsahara .
Det er sandsynligvis for tidligt at vre optimister med hensyn til processens udfald , men vi kan ikke lade vre med at anse ivrksttelsen af folkeafstemningsprocessen for p en vis mde at vre et godt tegn . Det er en proces , der kan indebre , at folket i denne region opnr selvstyre .
<P>
Det er derfor yderst vigtigt , at Den Europiske Union kraftigt opfordrer Marokkos regering og Polisario-fronten til at samarbejde fuldt ud med FN med henblik p straks at udskrive en fri , retfrdig og upartisk folkeafstemning om et selvstyre i denne region , hvis fortid er s fyldt med stridigheder og bekymringer .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , Den Europiske Union str for demokrati , menneskerettigheder og selvbestemmelse eller intet .
Der er en reel mulighed for , at De Forenede Nationer kan vlge at trkke sig ud af det ulovligt besatte Vestsahara sidst i denne mned , og i jeblikket forbereder Kofi Annan en rapport , der skal forelgges for Sikkerhedsrdet senest den 22. januar .
Jeg havde sidst lejlighed til at mdes med ham i Algier i november .
<P>
Den Europiske Union har vret konsekvent i sin sttte til selvbestemmelse og en afslutning p konflikten .
Jeg vil gerne takke i srdeleshed hr . Marn for det arbejde , han har gjort , og takke for den humanitre sttte og for lftet om praktisk bistand , efterhnden som vi nrmer os en folkeafstemning .
<P>
Vi befinder os umiddelbart fr afslutningen p denne konflikt , der har forrsaget s mange lidelser i over 20 r , men vi ved , at problemet i dag - og det er De Forenede Nationers opfattelse - er , at Marokko igen laver numre og forsger at forhale og blokere for en aftale .
Marokko - der naturligvis igen er til stede i galleriet - kan ikke gre sig den ulejlighed at mdes med visse mennesker i Europa-Parlamentet , men er meget effektiv , nr det glder lobbyvirksomhed , nr det glder korruption og selv indbrud her i bygningen .
Det er Marokko , der forhaler en fredelig lsning .
<P>
Vi i Europa-Parlamentet kan gre endnu mere .
Jeg forventer endnu mere af Dem , hr . Marn - De ved s meget om denne sag og har vret ben over for en dialog med Marokko og Polisario-fronten .
Lad ikke befolkningen i Vestsahara i stikken .
Lad os sikre os , at vi str fuldt ud bag De Forenede Nationer og Kofi Annans og James Bakers lfter , og at vi kan f en ende p denne konflikt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , en af forskellene p Angola og Vestsahara er , at der er vbenhvile i Vestsahara .
Vbenhvile er imidlertid ikke det samme som fred .
Her udspiller en af de sidste kolonikonflikter sig .
Efter af spanierne rejste og marokkanerne besatte dette land , betyder det en europisering af den gamle kolonipolitik , og derfor , tror jeg , har Den Europiske Union et forpligtelse og et ansvar for denne del af den tidligere spanske kolonihistorie .
<P>
De fordrevne mennesker i dette omrde har gennem rtier levet i flygtningelejre .
I revis har Marokko ikke tilladt - derfor har diskussionerne ikke ndret sig meget gennem flere r - at der kan finde en folkeafstemning sted .
Nu vil FN benbart garantere , at folkeafstemningen kan finde sted i december 1999 .
Vi har hbet p det mange gange , i r forventer vi det , og Kofi Annan synes at vre fast besluttet , det viste hans seneste besg i denne region .
<P>
Det betyder , at der nu ogs er bud efter os som europisk union , og vi m sttte denne proces helhjertet , politisk og logistisk .
Vi opfordrer Marokko til ikke lngere at forhindre , at de stemmeberettigede mennesker kan blive registreret , og ikke at gre flere krumspring .
Det ville sgar vre p sin plads at fremme direkte forhandlinger mellem det sahariske folk og Marokko .
<P>
Vi opfordrer Rdet til - og her har det strigske formandskab givet mange positive signaler - at folkeafstemningen bliver garanteret , og at den humanitre hjlp fortsttes indtil da .
Jeg tror , at vi ogs har brug for observatrer under forberedelsen af folkeafstemningen , ikke kun mens den finder sted .
Vi beder Kommissionen stille midler til rdighed for en garanti af folkeafstemmingen og for den humanitre hjlp .
Et initiativ i forbindelse med den kommende fiskeriaftale med Marokko kunne vre at arbejde p , at aftalen bliver knyttet sammen med en gennemfrelse af folkeafstemningen .
Uanset hvad resultatet bliver , br Kommissionen og Rdet , trojkaen , garantere , at foruden FN ogs Den Europiske Union yder sikkerhed for , at folkeafstemningen kan finde sted .
Det er mit krav til det tyske rdsformandskab .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , endnu en gang str vi p den ene side over for Parlamentets flsomhed vedrrende den sag , som vi behandler , og p den anden side FN ' s aktive rolle i virkeligheden .
Man m heller ikke glemme den vigtige humanitre bistand , som ydes og fortsat br ydes .
Men samtidig med at vi konstaterer denne virkelighed , ser vi blandt rkenens klitter en slags fatamorgana , nemlig folkeafstemningen , en folkeafstemning , som tilsyneladende aldrig kommer .
Alligevel m man undg utlmodighed , bde fra FN ' s , det internationale samfunds , Polisario-frontens og den marrokanske regerings side .
Det er ndvendigt at stte sig ud over denne utlmodighed , s der ikke efterlades ulste problemer , der kunne fremprovokere fremtidige krige eller en permanent guerillakrig .
<P>
Derfor , hr. formand , hber og nsker vi at acceptere en folkeafstemning snart , og at resultatet heraf m blive accepteret af alle .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , vi kan glde os over , at FN ' s generalsekretr personlig har taget hnd om sagen om Vestsahara .
I november-december tog han dertil , og efter sine mder med de stridende parter fremlagde han nogle henstillinger for at blde op for fredsprocessen og f gennemfrt Houston-aftalerne .
Polisario-fronten har accepteret at gennemfre samtlige disse forslag , som udgr en udelelig enhed .
Men den marokkanske regering holder fast p en afvisning .
Med sine blokeringsmanvrer brer den ansvaret for , at gennemfrelsen af fredsprocessen er blevet afbrudt .
FN ' s sikkerhedsrd har i vrigt erkendt , at det forholder sig sledes .
I sin resolution af 17. december hilser den Polisario-frontens tilslutning velkommen og tilskynder den marokkanske regering til at ivrkstte FN ' s plan for bilggelse af striden .
<P>
Vi befinder os i dag i den sidste fase af folkeafstemningsproceduren .
For at den kan n frem til en afslutning , det vil sige indtil der bliver afholdt en folkeafstemning om selvbestemmelse i december 1999 , m man neutralisere den marokkanske regerings forsg p blokering .
Rdet og medlemsstaternes regeringer kan bidrage hertil ved at spille en mere aktiv rolle for at fredsprocessen skal lykkes , frst og fremmest ved at benytte sig af alle de midler , de har til deres rdighed over for den marokkanske regering for at f den til at ivrkstte alle FN ' s generalsekretrens forslag .
Kunne Rdet ikke tillige formulere en flles holdning , sdan som Europa-Parlamentet bad det om den 10. marts 1998 , eller i det mindste vedtage en erklring , hvori det udtrykker sin opbakning til FN ?
<P>
Vi er ndt til at sttte kompromisforslaget for at sende et signal til Rdet og til medlemsstaternes regeringer og give vores sttte til FN ' s generalsekretrs bestrbelser for at bringe folkeafstemningsprocessen til en heldig afslutning .
Denne folkeafstemning , som langt om lnge vil give Vestsaharas befolkning mulighed for at udtrykke sin ret til selvbestemmelse og uafhngighed , udgr den mest hensigtsmssige , demokratiske vej til en retfrdig og varig lsning p problemerne omkring afkoloniseringen af Vestsahara .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg ville nske , at ogs Rdets formandskab var til stede for at hre denne debat .
<P>
Jeg vil ikke minde om , hvad Kommissionen allerede ved , nemlig vigtigheden af Sikkerhedsrdets mde og den seneste resolution , som i virkeligheden , hr . Fabra , allerede afspejler en vis utlmodighed fra det internationale samfunds side .
<P>
Vi kan ganske rigtigt vre tlmodige , og den sahariske befolkning er sandelig tlmodig , for den afventer i en uendelighed , at folkeafstemningen kan gennemfres .
Vi befinder os i en virkelig flsom situation p den ene side p grund af den lidelse , som den sahariske befolkning udholder , og p den anden side fordi denne vbenhvilesituation - som en anden taler nvnte - kan have en grnse .
<P>
Det , vi beder Europa-Kommissionen og Rdet om , er , at de p baggrund af denne resolution , der enstemmigt stttes af Sikkerhedsrdet , gr det samme , at Kommissionen , Parlamentet og Rdet klart i et dokument - en beslutning - udtrykker deres sttte til FN ' s generalsekretr og til hans indsats .
<P>
Hr. formand , endvidere vil jeg gerne minde om det , som Sikkerhedsrdet siger , og som vi alle ved , nemlig at Polisario-fronten allerede har accepteret alle de foranstaltninger , der er foreslet af Generalsekretren , og endvidere har levet op til Houston-aftalerne og Generalsekretrens forslag .
Vi ved ogs , at Marokko fortsat trkker sagen i langdrag , fortsat synes at lege med befolkningens udmattethed og ogs med det internationale samfunds efterhnden udmattede tlmodighed .
<P>
Hr. kommissr , vi , der befinder os s tt ved Marokko , hvis befolkning og hvis regering vi respekterer og beundrer , m - i venskabelighed , men ogs beslutsomt - sige til dette lands regering , at den nu skal acceptere fredsplanen , at denne situation ikke kan fortstte .
Og dette m vi gre , fordi der er tale om en naboregion tt ved Den Europiske Union , og alle disse anstrengelser burde vies til den marokkanske og den sahariske befolknings udvikling .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle nsker fred i Vestsahara , og derfor sttter vi sandsynligvis ogs alle sammen intentionen i denne beslutning .
Men jeg vil gerne sige , at jeg personligt ville have foretrukket , at denne beslutning var kommet efter Sikkerhedsrdets beslutning .
<P>
Jeg vil nu alligevel gerne gre opmrksom p n ting , nemlig at det sikkert ikke er nok , at alle peger fingre ad Marokko og siger , at dette land trkker alting i langdrag .
Ogs hos os er der visse argumentationer , som vi mske br korrigere .
Nr man taler om de personer , som skal have stemmeret til folkeafstemningen , kan man ikke bare undtage de personer , som i langt over 10 r har boet i det nuvrende Vestsaharas omrde , som faktisk har erhvervet deres ret til at leve der .
Vi taler i dag i Den Europiske Union i de forskellige medlemsstater meget om , at personer , som har boet en vis tid hos os , har erhvervet visse rettigheder .
Man kan ikke bare udelukke disse personer fra en folkeafstemning ; p samme mde m man inkludere de personer , som lever i flygtningelejre i Algeriet .
<P>
Lad mig tilfje et ganske kort historisk aspekt , fordi der her tales s meget frem og tilbage om kolonialisering , rekolonialisering osv .
Vestsaharas omrde har gennem mange rhundreder hrt til Marokko , fr det blev spansk territorium .
Det ville jeg gerne lige have fjet til .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , p sidste mde havde vi en debat med Rdet , og derefter fremsatte 10 medlemmer en mundtlig foresprgsel .
Jeg tror , det er ndvendigt her at gentage nogle af de ting , som vi dengang sagde til Rdet .
For det frste er de europiske institutioners manglende synlighed ved lsningen af denne konflikt ijnefaldende .
Der er humanitr bistand , der er en tilstedevrelse , men den er relativ .
Der er meget strre tilstedevrelse fra USA ' s side , selvom saharakonflikten har strre forbindelse med Den Europiske Union og nogle af Unionens lande end med USA , og alligevel er USA ' s tilstedevrelse strre end vores .
<P>
For det andet og p trods af , hvad hr. von Habsburg siger - hvilket jeg respekterer - er det Marokko - og dette m gres klart n gang for alle - som lgger hindringer i vejen for folkeafstemningen .
Jeg vil blot minde om , at Sahara i princippet kun accepterede den spanske folketlling med 10 % stigning , og nu har den sahariske befolkning i hr . Bakers seneste forslag accepteret 65.000 mulige yderligere stemmeberettigede .
Marokko lgger dog stadig hindringer i vejen .
Det synes , som om folkeafstemningen vil blive forsinket endnu et r , men dette r er afgrende .
Afgrende for , at der ikke bliver flere hindringer p vejen mod en retfrdig folkeafstemning , som vil betyde fremgang for et meget tappert folk , der har udvist stort mod , og som under nogle frygtelige forhold uddanner og srger for befolkningens sundhed .
<P>
Derfor br Den Europiske Union foreg med et godt eksempel og forsge at lse denne konflikt , hjlpe med at lse denne konflikt , og ikke lade hr . James Baker og FN gre det alene .
Unionen br ogs sttte FN med henblik p at forhindre , at Marokko fortsat lgger hindringer i vejen for en lsning af konflikten .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for vores gruppes fulde sttte til kompromisbeslutningen og ikke mindst for vores fulde sttte til den igangvrende folkeafstemningsproces i Vestsahara samt til de forpligtelser , som Marokko , Polisario-fronten og sagens parter har indget over for FN p dette tidspunkt og i dette flsomme omrde af verden . Vi giver navnlig vores fulde sttte til de forpligtelser , som Marokko har indget .
Jeg vil naturligvis anmode vores kolleger og dette Parlament om ikke straks at begynde p at udpege de skyldige og ofrene i en proces , som er i gang , og som medfrer nogle vanskeligheder , jeg ikke vil lgge skjul p , i en situation under udvikling , der krver stor international opmrksomhed , men som ikke gr det ndvendigt , at vi stiller med en strre interventionsstyrke end den , de aktuelle sprgsml i virkeligheden krver .
<P>
Jeg vil hermed gerne gentage , at vi og vores gruppe giver vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , det , vi ser her , er en klar ubalance mellem Parlamentets vedholdenhed omkring Vestsahara og Rdets tavshed .
<P>
Vi har for flere mneder siden vedtaget et forslag til henstilling . Endvidere havde vi i december en debat med mere end 10 foresprgsler .
Og i dag diskuterer vi et beslutningsforslag , der i vrigt er underskrevet af nsten alle grupper i Parlamentet .
<P>
Alligevel holder Rdet fast ved sin principholdning - vigtigt , men nemt - om , at den sttter Vestsaharas selvbestemmelse og FN ' s resolution , men at den ikke tr tage det ndvendige nste skridt , nemlig at hjlpe Generalsekretren med at udfre sit arbejde , s Sikkerhedsrdets resolutioner kan gennemfres , i dette tilflde ved at organisere og afholde en fri folkeafstemning om selvbestemmelse inden for den fastsatte frist .
<P>
Hvordan kan man hjlpe Generalsekretren ?
Efter min opfattelse ved at gre opmrksom p , hvilken part der lgger hindringer i vejen og blokerer for opfyldelsen af international lovlighed .
Og denne part er i dag helt klart Kongeriget Marokko .
<P>
Jeg mener alts , at Rdet br vide , at politisk pres - ganske vist samtidig med samarbejde - er uundgeligt for at opn synlighed i denne konflikt og hjlpe med at bringe en ende p situationen .
<P>
Handel med brn i Guatemala
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens (ELDR.">
Hr. formand , internationale bander i Guatemala tjener mange penge p ulovlig handel med spdbrn .
Det er naturligvis helt uacceptabelt , og dette umenneskelige misbrug af fattigdom skal bekmpes .
Jeg beklager i vrigt , at en nylig UNICEF-rapport , en  fidadigna  -rapport , ikke nvnes i betnkningen .
<P>
Guatemalas regering skal hurtigt raticifere de relevante internationale konventioner , og Unionen skal lgge pres p Guatemala for at opn dette .
Hvad har befolkningen ud af en regering , der tillader , at dens borgere slges ?
Unionen skal srge for , at modtagerlandene er p vagt over for og kontrollerer spdbrn fra Guatemala . Unionen skal desuden hjlpe sttteprojekterne om lovlige adoptivprogrammer i Guatemala .
I det r , hvor vi fejrer 10-ret for FN-konventionen om Barnets Rettigheder , skal foranstaltninger til beskyttelse af brn have vores fulde opmrksomhed .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="van Putten">
Hr. formand , den forrige taler har allerede skitseret situationens alvor .
Jeg tilfjer flgende : Jeg tror , at problemet flytter sig til andre lande , hvis vi ikke griber ind , hvor det er muligt i Guatemala .
Faren ligger lige om hjrnet .
Vi skal ogs vre opmrksomme andre steder , ikke mindst i steuropa .
Jeg er dog tilfreds med kompromisteksten . Jeg er tilfreds , fordi det er en konkret sag , som er overskuelig , selvom det er et stort problem , og fordi det giver kommissren og hans folk mulighed for at gre noget ved det sammen med myndighederne i Guatemala .
Det er klart , at den organisation , som vi nvner , Casa Alianza , og dens leder har lagt sagen p bordet og derfor bliver truet .
Organisationen og dens folk , og ikke mindst Bruce Harris , fortjener sttte fra Europa .
<P>
Jeg beklager ogs , at UNICEF-rapporten ikke nvnes . Jeg tilfjer , hr. formand , at jeg endvidere beklager - og jeg er bange for , at Den Liberale Gruppe har bidraget hertil - at der ikke er nvnt noget af det , der stod i min oprindelige tekst , nemlig at det er ndvendigt med en dna-undersgelse .
England krver allerede , at forldre , der adopterer , kan vise , at det var de lovmssige forldre , der afstod barnet .
For i jeblikket lejes falske mdre og andre fattige kvinder til at g til en ambassade og sige : Jeg afstr mit barn .
De fr betaling for det . Men andre mdre mister derved deres brn .
En dna-undersgelse , som i England , beviser , at det er barnets forldre , der har afstet det .
Jeg slr alts til lyd for en dna-undersgelse i europisk sammenhng .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , handel med brn er en god forretning i Guatemala .
En decideret mafia bortfrer brn , overtaler fattige mdre til at afgive dem , forfalsker fdselsattester og slger brnene til udlandet .
Det er nok med en notar til at bekrfte en adoption .
Priser p mellem USD 15.000 og 20.000 for et barn er ikke noget srsyn .
I henhold til Guatemalas lovgivning er handel med brn ikke nogen forbrydelse , det er ikke strafbart .
Alle landene i regionen har i de seneste r ndret deres love for at stte en stopper for dette menneskeforagtende misbrug , kun Guatemala har endnu ikke gjort det .
Det er nu p hje tid .
<P>
Guatemala m ogs omgende ratificere Haag-konventionen om adoption og leve op til sine forpligtelser i henhold til FN ' s brnekonvention ved at indfre en brne- og ungdomskodeks .
Adoptioner er nu og da den sidste redningsplanke . I s fald br barnet s vidt muligt forblive tt p sin oprindelse , kulturelt og geografisk .
Adoptioner er under ingen omstndigheder et bidrag til udviklingshjlp . Udviklingshjlp betyder nemlig , at der skabes forudstninger for , at brnene kan vokse op i deres eget land .
Det vil jeg dog bede om , at man husker .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , endnu en gang ender vi med at skulle gribe ind i brns skbner ude i verden .
<P>
Det drejer sig i dag om adoption af guatemalanske brn .
Der er ingenlunde tale om , at vi fordmmer adoptioner p internationalt plan , men om at vi stter sprgsmlstegn ved de vilkr , under hvilke de finder sted . I s henseende er Guatemala blevet skueplads for en veritabel handel med spdbrn .
Man anslr sledes , at der i 1997 var mere end 2.000 brn , der blev solgt til en pris p mellem UDS 15.000 og 20.000. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig , hvor nemt en s lukrativ virksomhed kan fre til en skandals praksis hos lyssky forhandlere , der ikke viger tilbage for noget for at beskytte deres tvivlsomme gesjft .
De tver sledes ikke med at intimidere , eller endog true , dem , der forsger at gre disse adoptioner moralsk uangribelige .
<P>
Medlemsstaterne br derfor srge for , at lovens bestemmelser overholdes , nr der er tale om international adoption , specielt nr det drejer sig om brn fra Guatemala .
Men vi m ogs , og isr , tilkskynde den guatemalanske regering til at vre mere striks i forvaltningen af disse sager , s meget mere som orkanen Mitch netop har get antallet af brn til bortadoption , og det giver grund til at vre endnu mere p vagt .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , det str klart , at der er personer , som bliver rige p en handel , som er den mest afskyelige og modbydelige af alle , nemlig handel med brn .
<P>
Jeg mener ogs , at Den Europiske Union br gre sin indflydelse gldende over for Guatemalas regering for at forhindre denne handel , og jeg tror , at en mulighed er at hjlpe Guatemalas rigsadvokatur , som tilsyneladende str inde for disse adoptioners lovlighed .
<P>
Vi er absolut ikke imod legale adoptioner .
Vi mener , at de redder mange brn fra en usikker og frygtelig skbne i nogle lande , med jeg er enig i , hvad en kollega sagde , nemlig at hvis der var bedre leveforhold i disse lande , ville det bedste vre , at brnene blev i deres eget land .
<P>
Under alle omstndigheder m der sttes en stopper for denne skrkkelige handel med brn , som er den mest afskyelige af alle former for handel .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , problemet med illegal handel med brn i Guatemala eller fra Guatemala kunne sttes ind i en meget bredere ramme , som kunne berre mange andre udviklingslande .
Imidlertid er det et faktum , at problemets kerne ofte skal sges i de udviklede lande , hvor der er opbygget nogle velstrukturerede handelsnet med stor erfaring , bde hvad angr handel med brn og med kvinder og menneskelige organer .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at Parlamentets beslutninger altid br ledsages af objektivitet og stringens , isr nr de vedrrer venskabslande som Guatemala , et land som Parlamentet ved gentagne lejligheder har udtrykt sin anerkendelse af p grund af de fremskridt , som prsident Arzs regering har net med konsolidering af fredsprocessen , demokratiseringen af Guatemala og konsolideringen af retsstaten .
<P>

Det er sandt , at der har vret konstateret tilflde af handel med brn i dette land , men det er ikke mindre sandt , at der i dette land ogs er en lang erfaring herfor , som desvrre er resultatet af rtiers borgerkrig , der har gjort talrige brn forldrelse , en situation , der er yderligere forvrret af de frygtelige flger af orkanen Mitch .
<P>
FN ' s mission i Guatemala har det udtrykkelige mandat at beskytte menneskerettighederne i dette land , og jeg synes , det er vigtigt at understrege , at Guatemala deltager i FN ' s menneskerettighedskommission .
<P>
Hr. formand , jeg synes , det er rimeligt at anerkende - og jeg glder mig over , at den ansvarlige kommissr , hr .
Marn , i dag er til stede - at Europa-Kommissionen har reageret hurtigt og effektivt over for de delggende virkninger af denne orkan , og vi hber , at den hurtigt kan foresl en genopbygningsplan for regionen i henhold til det , som kommissren har meddelt .
<P>
Derfor vil jeg endnu en gang gentage , hvor ndvendigt det er at styrke samarbejdet med Guatemala og med hele Mellemamerika og isr , hr. formand , at styrke aktioner , der har til forml at lindre befolkningens og isr brnenes lidelser .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , de internationale adoptioner fra Guatemala blev i 1997 fordoblet .
Der var faktisk over 2.000 adoptioner , hvis omkostninger i gennemsnit l p USD 15-20.000. Det , der undrer os mest , er , at Guatemalas straffelov ikke betragter handlen med brn som en forbrydelse , og at selve tyveriet af brn kun giver en dom p ca. et r , med mulighed for at f udsat straffen .
<P>
Vi mener i vrigt , at det er umuligt at straffe de internationale adoptioner , for hvis disse adoptioner sker med korrekte procedurer og med garantier for barnet , vil de nsten altid give barnet mulighed for at f nogle bedre leveforhold .
Samtidig kan vi ikke ngte , at de internationale adoptioner er en vigtig form for internationalt samarbejde .
<P>
Da vi er meget bekymrede over en anden oplysning , nemlig at dem , der i Guatemala arbejder for at hindre ulovlig handel med brn , er udsat for trusler og terror , vil vi gerne kraftigt anmode Kommissionen og medlemsstaterne om at opfordre Guatemalas regering til at srge for , at adoptionsprocesserne sker med de ndvendige lovmssige garantier , svel nationale som internationale garantier , og for at de garanterer sikkerheden for de ansatte i retsvsenet , der tager sig af den ulovlige handel .
<P>
Fredsprocessen i Colombia
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , de sidste 30 r af Colombias historie er et trist kapitel . Titusinder er dde , en utrolig hj arbejdslshed og en alt for beskeden konomisk vkst i forhold til de muligheder , som landet har .
Narkohandlere tjener tonsvis af penge , for 80 % af den narkotika , som slges i USA , kommer fra Colombia .
<P>
Prsident Pastrana har givet os nyt hb og fredsforhandlingerne nye impulser .
Desvrre , m det siges , at FARC-lederens fravr i sidste jeblik var en skuffelse .
Unionen skal stimulere fredsprocessen og yde sit bidrag .
Alle ved , at stabilitet og fred er vigtige for at give konomien en ny impuls .
<P>
Jeg hjlper alle med at hbe , og jeg hber at kunne tnde mange lys for en hvilken som helst Maria .
Jeg har et sprgsml til kommissren inden for rammen af fredsprocessen .
I Comunidades de Paz , en organisation af landsbyer , som blev bygget for et r siden i den nordlige del af Colombia ved Apartad og Ro Sucio , er der nogle ECHO-projekter i gang .
Jeg var der for en mned siden . Der stod et skilt p marken med flgende tekst : Her bygger ECHO et sygehus .
Befolkningen fortalte mig , at det var blevet lovet dem for otte mneder siden , men pengene er benbart blevet liggende i Bogota .
Bogota er muy , muy , muy , lejos de aqu .
Jeg ved , at De ikke kan give et direkte svar , men mske kan De tage sprgsmlet med , og s henvender jeg mig til Dem personligt p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at nske prsident Pastrana hjerteligt tillykke med det arbejde , han udfrer for freden i sit land , for med dialogerne i San Vicente bnes der nogle virkelige perspektiver , og borgernes krav om fred , som det blev udtrykt af 10 millioner borgere ved stemmeurnerne , opfyldes .
<P>
Men man m ogs sige , at de vbnede colombianske revolutionsstyrker ( FARC ) har forstet det historiske jeblik og har accepteret udfordringen om at deltage i opbygningen af dette nye omrde p baggrund af dialog .
Dette m fremhves og anerkendes , ligesom det m anerkendes , at nogle af punkterne p prsident Pastranas dagsorden er sammenfaldende med guerillaens forslag .
Efter grsdagens mde begynder vejen mod fred at trde tydeligere frem .
<P>
Freden har dog meget magtfulde fjender .
Ved denne lejlighed m man ogs fordmme paramilitarismen og kriminaliteten .
Over 100 personer er blevet myrdet med det ene forml at forhindre freden .
Dette er et frontalt angreb p hele samfundet .
Viljen til at bekmpe paramilitarismen er nglen til fremskridtet , hvilket ogs glder for udryddelsen af narkohandlen og korruptionen - som alt sammen str p dagsordenen - men isr bekmpelsen af straffriheden for at sikre udbredelsen af menneske- og borgerrettighederne til hele befolkningen .
Borgerne har krvet , at vejen mod fred flges , og man kan ikke sidde folkets stemme overhrig eller brolgge vejen med ofre .
Regeringen har ansvaret for at udbrede og styrke retsstaten og beskytte dem , der kmper for vrdigheden og de demokratiske principper .
<P>
Men vi kan ogs anmode om noget , og jeg vil anmode om tre ting .
Det frste vil jeg anmode guerillaen om , nemlig at den frigiver alle civile gidsler . Jeg m ogs takke guerillaen for , at den har frigivet den europiske statsborger Camila Villanueva .
Og hvis det er muligt , vil jeg sprge Kommissionen om , hvordan Den Europiske Union kan deltage i opbygningen af disse omrder med fred .
For der er hb i Europa , og jeg tror , at vi ogs kan give et svar .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , fred uden menneskerettigheder findes ikke .
Det s vi igen og igen p vores delegationsrejse til Columbia i december .
Det har de langt over 100 mord beget af paramilitre bander netop p grusomste vis igen gjort klart .
De paramilitre bander er ingen forhandlingspartner i fredsforhandlinger .
De paramilitre er kriminelle bander , som straks m oplses .
Deres medlemmer og deres konomiske bagmnd skal stilles for retten , og alle deres hjlpere i staten og hos sikkerhedsstyrkerne m afskediges omgende .
For frst nr retten til livet er garanteret i Columbia , er der hb om en virkelig fred .
Det betyder , at krigens parter omgende m respektere menneskerettighederne .
P statens side betyder det beskyttelse af ofrene , herunder over en million fordrevne , hvoraf mange er sorte og indianere .
Slut p straffriheden , reform af retsvsenet , isr militrdomstolene !
Der skal indledes en landbrugsreform , og der skal skabes konomisk og social retfrdighed .
<P>
Her er der ogs bud efter Den Europiske Union .
Her skal der ydes hjlp , i stedet for at profilere sig i eksportvddelb .
Vi m betale retfrdige priser og srge for udvikling af reigonerne . Freden findes nemlig for enden af denne proces , ikke ved dens begyndelse !
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg kan i og for sig kun tilslutte mig den forrige talers indlg .
Vi m sprge os selv , hvornr denne karussel af vold , mord , bortfrelser og gidseltagninger i dette land endelig hrer op , hvornr de politiske krfter og de ansvarlige demokrater endelig vil vre strke nok til at lade vbnene tie og besejre korruption og narkohandel .
<P>
Regeringen Pastrana begynder - og det lyknsker vi den med - med en ny regerings styrke nu at forhandle med den strkeste part i konflikten , med alle de vanskeligheder , som det indebrer .
Vi kan kun hbe , at der ogs flger forhandlinger med de vrige grupper , at bortfrelser , gidseltagninger , mord fra de paramilitre gruppers side , men ogs fra guerillaens , fr en ende og at militret endelig forstr , at det ikke kun skal optrde som forsvarer for statsmagten i militr forstand , men ogs som forsvarer for demokratisk og human optrden .
P dette omrde har bde militret , men ogs som allerede nvnt retsstaten Columbia , hvis den vil blive en sdan , virkelig meget at lre endnu , og det m vi hjlpe den med .
<P>
Det er nedvrdigende for et land at st verst p en sdan negativliste .
Endnu grusommere og vrre er det imidlertid for dets mennesker .
Vi opfordrer regeringen til og sttter den i at beskytte dem , som forsvarer menneskerettighederne , og vi sttter dens bestrbelser p at opn fred og retfrdighed .
<P>
Under vores rejse til Bogot i december talte vi ogs med FN ' s hjkommissr for Bogot , som med stort mod har forsvaret menneskerettighederne .
Det har vret oppe , om dette embede kunne opretholdes .
Det hber vi meget , og det er ogs mit sprgsml til Kommissionen , om den gr alt , for at dette embede , som man stter stor pris p i Columbia , kan bevares .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at vi alle glder os over fredsforslagene , men det er umuligt at skabe fred , nr der i de seneste dage , som andre kolleger nvnte , helt vilkrligt er blevet myrdet over 100 landmnd , kvinder og brn .
<P>
Jeg har her en artikel skrevet af en colombianer , der arbejder for Justicia y Paz , som bedre end vi kan udtrykke betingelserne for at opn fred i Colombia , og det er ikke blot at stte sig ned og tale sammen .
Han nvner en reform af landbrugsloven , for det er ndvendigt at landmndene fr den jord tilbage , som blev stjlet fra dem , dernst en lov om naturressourcer og opfyldelse af fire grundlggende behov , nemlig boliger , sundhed , uddannelse og arbejde .
Man skal alts kunne sikre et eksistensminimum , der forhindrer , at de fortstter p denne mde , ikke kun med mordene , men med en skjult krig , som p samme mde ville udslette befolkningen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , siden torsdag den 7. januar er mellem 100 og 150 mennesker blevet drbt i en serie brutale massakrer , der primrt er udfrt af AUC-guerillaer .
Det var ikke tilfldige massakrer : Guerillaerne havde lister med navne - i srdeleshed over ledere og aktive i lokalsamfundet - og henrettede dem , der stod p disse lister .
Mange af ofrene de sidste dag blev tortureret p det grusomste , fr de blev drbt , og de fleste af guerillaangrebene fandt sted i den nordlige del af landet .
<P>
S selvom vi glder os over fredsforhandlingerne mellem prsident Pastrana og FARC-guerillaerne , der begyndte p denne dag , torsdag den 7. januar , m vi fordmme det forhold , at guerillaerne forsger at sabotere disse fredsforhandlinger .
<P>
Colombias prsident har forpligtet sin regering til at gre noget afgrende imod disse illegale guerillastyrker .
Mandag den 11. januar gentog hr . Pastrana i det 10-punkts forslag til en dagsorden , som han forelagde for FARC , at det udelukkende var statens ansvar at afvbne guerillaerne .
Men dette er ikke sket .
Tvrtimod er der veldokumenterede og internationalt verificerede rapporter om aktiv og fortsat sammensvrgelse mellem Colombias vbnede styrker og disse paramilitre grupper .
<P>
Jeg vil gerne ved afslutningen af denne debat sprge kommissren om , hvorvidt han forpligter sig til straks at gre forestillinger over for Colombias regering for at drfte ndvendigheden af , at der omgende bliver gjort noget afgrende mod de paramilitre grupper for at beskytte den skrbelige fredsproces og forhindre kommende tragiske tab af menneskeliv , i srdeleshed under fredsforhandlingerne i de kommende uger .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">


Hr. formand , Colombia er et land , der gennemlever en meget vanskelig situation med en skjult borgerkrig , der har varet over 40 r , med to hovedguerillagrupper , der kontrollerer en tredjedel af landet , og som dagligt konfronteres med hren , med talrige paramilitre grupper , der insisterer p at sprede rdsel blandt befolkningen p baggrund af massakrer , med 1.500 mennesker , som for jeblikket er kidnappet , med to mislykkede fredsprocesser inden for de seneste r og med titusindvis af dde .

<P>
Midt i denne alvorlige situation opstr der en ny mulighed for fred med forslaget fra den nye prsident Pastrana .
Et forslag , som efter min opfattelse sammenfatter alle colombianeres flelser .
For nylig havde jeg med en gruppe parlamentsmedlemmer mulighed for at lre den colombianske situation at kende ved samtaler med nsten alle Pastranas ministre , med sociale organer og med de vigtigste fagforeninger .
Den konklusion , som jeg personligt er net frem til , er , at der er et reelt og autentisk nske om fred , men man er ogs klar over , at processen bliver lang og vanskelig , og isr at der er behov for international politisk og konomisk sttte .
<P>
I vores gruppe er vi af den overbevisning , at Europa-Parlamentet og selve Den Europiske Union kan spille en vsentlig rolle i fredsprocessen i Colombia ved at gre sttten til landet international og ved at stille sig til rdighed for parterne , nr det kan vre nyttigt .
<P>
Sierra Leone
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , vi er skuffede og opbragte over , at borgerkrigen atter er brudt ud i Sierra Leone .
Vi havde hbet , at der kunne etableres en stabil fred mellem regeringen og den revolutionre enhedsfront , efter at prsidenten og den civile regering igen fik magten i marts 1998 .
<P>
For at genoprette freden br vi gre alt , og vi opfordrer begge parter i konflikten til omgende at indg en vbenhvile og indlede forhandlinger - og jeg tror , vi m sttte disse forhandlinger - til fuldt ud at respektere menneskerettighederne og anerkende de internationale konventioner om overholdelse af menneskerettighederne .
For den trngende befolkning , som altid lider under disse konflikter , er det ndvendigt med humanitr hjlp .
Vi nsker ikke , at der opstr hungersnd i dette land , flygtningene i nabolandene ville skulle forsrges , og derfor er det absolut ndvendigt , at der frst og fremmest opns en vbenhvile .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , alt er allerede sagt her i Parlamentet om prsident Kabbahs legitimitet , omend den er besvrlig , og om den revolutionre enhedsfronts og det militre oprrs illegitimitet .
Jeg vil derfor ikke insistere p disse sprgsml , og jeg vil gerne med udgangspunkt i eksemplet Sierra Leone fastsl mere generelt , at der er tre instanser der har mttet erklre fallit i forhold til de ustabile lande , nemlig FN , OAU og Unionens diplomati , det bliver man ndt til ogs at sige .
<P>
For FN ' s vedkommende er det sdan , at s lnge en sag ikke er tilstrkkelig alvorlig i amerikanernes jne , til at de tiltager sig retten til at formulere , hvad der er normen i international ret og sanktionere den militrt , vil USA g fra ydmygelse over slag i ansigtet til tilbagetog , og lige fra de bl baretter i det tidligere Belgisk Congo til mglingsmissionen i Sierra Leone er listen over disse fiaskoer lang .
Den vil aldrig blive afsluttet , s lnge FN ikke udstyres med de permanente , militre midler , der skal til for at f overholdt den internationale ret , de nsker at skabe .
<P>
Hvad angr Organisationen for Afrikansk Enhed , hvis navn er s misvisende , og som burde hedde Organisationen for utilladelig medvidenhed mellem afrikanske statsoverhoveder , s har den besluttet at delegere sin myndighed til regionale magter .
Er den s i mellemtiden optaget af udvikling eller af de demokratiske fremskridt , der ville gre det muligt at f spndingerne til at dale lidt ?
Ingenlunde .
Siden sin oprettelse har den stort set udelukkende beskftiget sig med at skabe respekt for de gamle kolonigrnser , det vil sige garantere , at medlemmernes magtsystemer fortsat kan best .
<P>
Endelig hvad angr Den Europiske Union , s m vi konstatere , bde nr det drejer sig om Sierra Leone og andre steder , at den er dramatisk fravrende , for den har ikke vret i stand til at supplere sin konomiske hjlp med en virkelig diplomatisk indflydelse .
Den giver sledes frit slag for sine medlemsstaters postkoloniale diplomatier , som tidligere undertiden har demonstreret tilbjelighed til at give kriserne nring og , i hvert fald , manglende evne til at hndtere dem .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , vi har allerede ved talrige lejligheder i de sidste par mneder beskftiget os med forvrringen af situationen i Sierra Leone .
Der er nemlig tale om et land , hvor situationen er blevet vrre og vrre i lbet af de seneste r , bde p det politiske plan og med hensyn til befolkningens levevilkr .
<P>
Som flge af oprrsstyrkernes gentagne forsg p at erobre landet har der i de sidste par uger endnu en gang vret nogle meget blodige opgr , der har resulteret i flere tusinde ofre , og som har gjort civilbefolkningens situation endnu mere dramatisk .
<P>
I vrigt har vi netop nu fet meddelelse om bortfrelsen af rkebiskoppen i Freetown , Joseph Hendri Ganda . Denne bortfrelse er sket , efter at nogle italienske missionrer blev taget som gidsler .
Det ene af gidslerne , den jesuitiske prst Mario Guerra , er stadig taget til fange af oprrerne .
<P>
I denne situation er det frste og mest ndvendige krav naturligvis , at man straks indfrer vbenhvile og frigiver alle gidslerne samt tager sig af befolkningens umiddelbare behov .
<P>
Det er absolut ndvendigt med det samme at hre op med enhver undertrykkelse af civilbefolkningen og at give dem , der uddeler hjlpen , mulighed for at udfre deres opgave .
<P>
Genindfrelsen af den retmssige regerings kontrol over landet skal dog ske samtidig med ivrksttelsen af en mere indgende mgling og et nationalt forlig , som er den eneste metode , hvorp man kan skabe en stabil politisk og institutionel orden i landet og undg tragedier i fremtiden .
<P>
Ogs i dette tilflde skal det naturligvis vre Unionens opgave at yde humanitr hjlp i forbindelse med befolkningens ndvendige behov , herunder behovene hos de tusindvis af flygtninge , der befinder sig i nabolandene , men det skal ogs vre Unionens opgave at gre en indsats for at fremme dialogen , forliget og respekten for menneskerettighederne , idet Unionen om ndvendigt ogs selv tager et initiativ .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. kommissr og ogs Rdets tyske formandskab in absentia : Vi er alle forfrdede .
Og det er netop dette udtryk , som UNHCR ' s observatr har brugt til at beskrive det , der foregr i Sierra Leone .
<P>
For ikke s lnge siden kunne vi i fjernsynet se nogle forfrdelige scener , som Foday Sankohs oprrstyrker med grusom sort humor har betegnet som  de kortrmede  eller  de langrmede  , alt efter om de huggede armene af civile , brn og kvinder en smule under skulderbladet eller ved hndleddet .
<P>
Hr. formand , det er sandt , at det internationale samfund har et ansvar i denne forbindelse , ingen tvivl om det .
Men ansvaret hviler ikke mindre p Sierra Leones egen befolkning og isr p de politiske og militre styrker , for det er dem , der br finde en lsning p deres problem .
I disse dage gr de en indsats for det .
Man s det overraskende skue , at lederen af de oprrere , som jeg netop har nvnt , blev transporteret i fly fra den by , hvor han sad fngslet , Freetown , til Conakry af de nigerianske styrker med henblik p forhandlinger , hvor det frste , han gjorde , var at stille krav om sin egen frihed .
Hvis denne frihed kunne tjene til , at disse styrker , som han har under sig , ikke optrdte med denne brutale grusomhed , og ogs til at en regering , som vi anser for civil , ikke gav igen med samme mnt og henrettede medlemmer af militrjuntaen uden ret til appel , ville vi have opnet noget .
<P>
Hr. formand , to fremragende spanske journalister - Javier Reverte og Alfonso Armada - af samme slags , som der utvivlsomt ogs findes i andre lande , har netop udgivet nogle glimrende bger om Afrika syd for Sahara og har anmodet os om fuld forstelse .
Jeg mener , vi br udvise denne forstelse , men vi m ogs stille krav til Sierra Leones bevbnede befolkning om ganske enkelt at opfre sig som mennesker .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , det er yderst vigtigt , at vi har fremlagt dette forslag til beslutning her i Parlamentet , da det kan give et bidrag - som ganske vist er lille - til genindfrelsen i Sierra Leone af det , der mangler i jeblikket , og som efterhnden ogs mangler i mange andre afrikanske lande syd for Sahara , nemlig et minimum af statslighed .
<P>
I dette omrde har man nemlig mistet ethvert spor af stat .
Det er bevbnede bander , krigsherrer og vbenhandlere - som navnlig handler med de rstoffer , jorden er s rig p - der dominerer , og de trder de mest grundlggende menneskerettigheder under fode .
<P>
Det er meget vsentligt , at Den Europiske Union i sin indsats gr opmrksom p det vigtige i at vre en stat - ogs fr man er en retsstat , og ogs fr man er en demokratisk stat - med det forml at bidrage til at genskabe nogle minimumsbetingelser for civil sameksistens .
<SPEAKER ID=181 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil begynde i den rkkeflge , som de forskellige indlg er blevet fremlagt i .
<P>
Hvad angr sttimor og Indonesien har Kommissionen altid stttet den demokratiske proces i Indonesien og vil naturligvis yde sttte ved det nste valg i form af en generel pakke , hvis detaljer endnu mangler at blive fastlagt , selvom det er et omrde , der - som hr .
Bertens udmrket ved - er under drftelse i Rdet .
<P>
Den 8. december 1998 mdtes ambassadrerne for Den Europiske Unions trojka i Djakarta med prsident Habibie for at f frstehndsoplysninger om hans planer og handlinger til gennemfrelse af den rdgivende folkeforsamlings aktioner i forbindelse med de politiske og konomiske reformer , og isr hvad angr afholdelse af bne , frie , retfrdige og demokratiske valg .
<P>
Prsident Habibie bekrftede datoerne - den 7. juni 1999 for valget og den 29. august 1999 for indsttelse af de nye parlamentsmedlemmer .
Han havde heller ingen problemer med at acceptere international assistance og observation samt internationale observatrers tilstedevrelse ved valget .
<P>
Den Europiske Union sttter ogs fuldt ud FN ' s initiativ om at oprette en permanent FN-reprsentation i sttimor .
Den Europiske Union har ved utallige lejligheder over for de indonesiske myndigheder givet udtryk for sin bekymring over forskellige voldelige hndelser i nogle omrder i sttimor , hvor der - efter sigende - dde et betragteligt antal civile .
FN ' s arbejdsgruppe om vilkrlige tilbageholdelser har planlagt et besg i sttimor i februar , og Den Europiske Union glder sig ogs over oprettelsen af interessesektioner i januar 1999 , som gr det muligt at bibeholde en portugisisk tilstedevrelse i Djakarta med mulighed for fri adgang til sttimor .
Den Europiske Union har tillid til , at der vil blive opnet en endelig aftale om FN ' s forslag til en selvstyrestatut .
Med hensyn til de vrige sprgsml vedrrende sttimor har vi gentagne gange oplyst Parlamentet om , at der eksisterer et specifikt samarbejdsprogram med sttimor , der grundlggende gennemfres via ngo ' erne og kirkerne i omrdet .
<P>
Med hensyn til Sahara , Colombia , handel med brn og Sierra Leone vil jeg gerne med al sympati - for fra og med denne morgens mde nsker vi at revidere hele Kommissionens , Europa-Parlamentets og Rdets forvaltning - sige Dem , at jeg er sikker p , at jeg vil skuffe Dem , for 90 % af de ting , som De har spurgt mig om , skulle De under normale omstndigheder sprge Rdet om , for nr alt kommer til alt , kan jeg ikke gre andet end at gentage de flles holdninger , som allerede er blevet vedtaget , og som De allerede kender .
Derfor beder jeg Dem undskylde , hvis jeg ikke kan give Dem et passende svar p problemerne vedrrende Vestsahara , problemet i Colombia og Sierra Leone samt handlen med brn .
<P>
Med hensyn til Vestsahara kan jeg meddele Dem , at Den Europiske Unions holdning for tiden faktisk er den erklring , som blev givet af Rdets formandskab den 29. december 1998 .
Jeg vil flgelig informere Rdet om de bekymringer , som Parlamentet har givet udtryk for .
<P>
Europa-Kommissionen vil opretholde sit humanitre bistandssystem med henblik p at hjlpe den sahariske befolkning via ngo ' erne , sledes som vi allerede gr det .
Det humanitre og sundhedsmedicinske bistandssystem for flygtninge vil blive opretholdt .
I denne forbindelse er der , som De ved , i oktober 1998 vedtaget en beslutning . Den samlede bistand , der gives til den sahariske befolkning , belber sig til ca .
EUR 10 millioner .
<P>
Hvad angr handel med brn i Guatemala , deler Kommissionen Parlamentets bekymring vedrrende de alvorlige problemer , som Guatemala str over for med hensyn til handel med brn og illegale adoptioner .
Og jeg kan kun bekrfte , at det er en absolut afskyelig handel .
Denne situation er blevet fulgt p tt hold - ikke kun i Guatemala , men ogs i andre lande - og for Guatemalas vedkommende er der ivrksat en rkke specifikke programmer med det forml at finde en lsning eller en dellsning for denne del af befolkningen .
<P>
Rent konkret eksisterer der for Guatemala et program p ca . EUR 2 , 5 millioner , der fungerer p tre niveauer .
For det frste har det naturligvis til forml at styrke anvendelsen af konventionen om beskyttelse af brn , som blev ratificeret af Guatemala i 1989 , mens man afventer igangsttelsen af anvendelsen af lovbogen om brn og unge .
Problemet er alts ikke lngere s meget konventionen om beskyttelse af brn og lovbogen om brn og unge , som man bistr de guatemalanske myndigheder med at gennemfre , men - som i flertallet af disse lande - snarere effektiviteten og gennemfrelsesevnen .
<P>
Den nye lovbog om brn og unge udbredes gennem uddannelse af personale og forberedelse af de implicerede institutioner - dommere , socialkontorer , formidlingsorganisationer , brne- og ungdomsinstitutioner - og naturligvis takket vre et omfattende samarbejde med UNICEF .
<P>
Endvidere forsger man at f nationalforsamlingen , som er en af de store stabile faktorer i Guatemala , til at vedtage en lov om bde national og international adoption , for selvom en legal adoption trods alt sikkert ikke er nskvrdig for fattige familier , er det dog bedre med en velreguleret og legal adoption end en illegal adoption .
Her vil jeg ogs - ikke kun for Guatemala , men generelt - nvne alt , hvad der vedrrer handel med brn , brneprostitution , pdofili og andre problemer , som vi har med tredjeverdenslandene ssom handel med organer osv .
... Disse emner skal behandles ud fra en overordnet synsvinkel under princippet om medansvar .
Jeg vil her sige , at vi i de rige lande illegalt adopterer brn , forbruger narkotika , kber organer osv .
, og man m ikke kun vurdere sagen fra Nord til Syd ud fra et kontrolmssigt synspunkt , nr man ved , at det er de udviklede lande , der p grund af deres konomiske og finansielle niveau muliggr denne form for handel .
Derfor skal dette afvejes en smule .
<P>
Om Colombia vil jeg sige , at vi vil videregive de politiske argumenter , som De har fremfrt , til Rdet , sledes som Kommissionen kan gre det .
<P>
Hvad angr Den Europiske Unions holdning , er der en anden erklring af 8. januar 1999 , og dette er Rdets holdning .
Og jeg vil her insistere p det samme : Det er meget vanskeligt for Kommissionen at gennemfre denne form for debatter , for ud over at sige noget til Dem , som De allerede ved - at der eksisterer en holdning fra Rdet , og De vil sikkert sige , at den ikke bidrager med noget - kan jeg ikke bidrage med mere .
Derfor tror jeg , at det i fremtiden ville vre meget godt , hvis Rdet grundlggende deltog i denne form for debatter , s det kunne gennemfre en virkelig politisk debat med Dem .
<P>
Med hensyn til fru Lenz ' sprgsml - og det hrer ganske rigtigt under Kommissionens kompetence - har fru Mazarrasa meddelt os sit nske om at rejse , da hun har arbejdet der to r .
Som De kan nok forestille Dem , er arbejdet for menneskerettigheder i Colombia meget hrdt , og hun har derfor gjort brug af sin ret til at forlade stedet .
Fru Robinson besgte os , fordi der var en forpligtelse over for kontoret i Bogot , en forpligtelse fra Den Europiske Union om kun at finansiere t r .
Da menneskerettighedssituationen i Colombia var meget foruroligende , besluttede vi at finansiere endnu et r , og s m vi sprge os selv , om vi vil fortstte finansieringen .
Efter min mening br vi gre det , for den finansielle situation i FN og isr fru Robinsons kontor er ikke srlig god .
Derfor mener jeg , at finansieringen br fortstte .
Under alle omstndigheder siger jeg det med stor forsigtighed , for efter debatten her til formiddag er det ikke nemt for Kommissionen at trffe selvstndige beslutninger , og s m vi se , hvordan vi skal informere Europa-Parlamentet .
Hvis Europa-Parlamentet er enigt - hvilket det sikkert vil vre - kan vi indlede finansieringen .
<P>
Vi vil vre meget samvittighedsfulde med , hvad De beslutter .
Med vi m begynde at vre konsekvente .
Vi vedtager beslutninger , som medfrer udgifter .
Og vi kan ikke stemme for n ting om morgenen og s om eftermiddagen anmode om beslutninger , der medfrer udgifter .
Jeg har sagt til Dem , at jeg er enig med forslaget , at vi skal fortstte finansieringen , men fra nu af m vi gre det p den mde , som De har nsket her til formiddag .
<P>
Alts er min holdning og det forslag , jeg vil stille , positivt med hensyn til at fortstte finansieringen .
<P>
Endvidere er der problemet med at finde ud af , hvad vi kan gre for at ledsage freden .
Den Europiske Union som sdan er ikke en international part i processen , selvom Kommissionens udsending ganske vist er blevet inviteret med til fredsbningsceremonien .
Det forslag , vi stillede til den tidligere regering , og som vi har fastholdt over for prsident Pastrana - som jeg tror snart vil besge Det Europiske Fllesskab - gr ud p at fre en ledsagepolitik , isr hvad angr enten interne reformer eller hele kapitlet om fordrevne personer og flygtninge , hvor vi allerede har en vis erfaring fra de tidligere konflikter i El Salvador , Nicaragua og Guatemala .
<P>
Hr . Robles Piquer , Kommissionen flger udviklingen i Sierra Leone p meget tt hold og isr de seneste kampe mellem oprrsstyrkerne , herunder den revolutionre enhedsfront , og soldaterne fra Sierra Leones gamle hr og ECOMOG ' s regionale interventionsstyrker .
Og sammen med sine partnere har Den Europiske Union ogs udsendt en erklring , der fordmmer oprrernes nylige forsg p for anden gang p to r at vlte den lovligt valgte regering under prsident Kabbah .
<P>
Den Europiske Union har besluttet at give politisk sttte til prsident Kabbahs regering og til alle de bestrbelser , der gres for at lse den aktuelle krise ved forhandling , selvom sandheden , som De selv har ppeget , er , at situationen skifter fra dag til dag .
Nr situationen er afklaret , vil Kommissionen vurdere , hvilken praktisk sttte der kan gives for at lette fredsforhandlingerne .
Med hensyn til det omrde , hvor Kommissionen vitterligt har kompetence , nemlig den humanitre situation , kan jeg ikke skjule for Dem , at vi p grund af den situation , der er opstet , har set os ndsaget til at evakuere udenlandske statsborgere , og som flge af den ekstreme vold isr i Freetown og omegn er der derfor ingen mulighed for adgang for humanitr bistand .
Derfor bekrfter jeg over for Dem , at situationen i landets indre er umulig .
Med hensyn til humanitr bistand er forholdene meget bedre i nabolandene Liberia og Guinea , hvor jeg kan bekrfte , at situationen , om end den ikke er under kontrol , i hvert fald giver bedre mulighed for at arbejde .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="van Putten">
Hr. formand , jeg har ikke helt forstet t af kommissrens punkter .
Jeg har stor respekt for hans udtalelse om , at han vil forpligte sig over for Parlamentet og arbejdet .
Det kan vi efter i dag kun psknne .
Men jeg forstr ikke helt , at han i forbindelse med de lande , hvor vi nsker , at der skal gres noget , taler om budgetter .
Jeg mener f.eks. , at det i Guatemala-sagen ikke i jeblikket burde vre noget problem for Kommissionen at lse tilfldet Bruce Harris , de Casa Alianza , som allerede finansieres af Kommissionen og desuden er et aktivt medlem af European Network on Streetchildren Worldwide , som tidligere blev finansieret af Kommissionen .
Kommissren kan ringe til delegationen p stedet i morgen og sige : G i aktion over for Guatemalas regering .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , hr . Marn sagde noget , som jeg er enig i , nemlig at strstedelen af det , der vedtages under den aktuelle og uopsttelige debat , hrer under Rdets ansvar .
Derfor s jeg gerne , at Parlamentets forsde , som De reprsenterer , kunne oplyse mig med hensyn til denne situation , for hvis vi under den aktuelle og uopsttelige debat virkelig drfter udenrigspolitiske emner , som hrer under Rdets ansvar , hvad kan vi s som parlamentarikere eller Parlamentet som sdan gre for at garantere Rdets tilstedevrelse i disse debatter , som er af stor vigtighed ?
Jeg ved ikke , om der er et hul i vores forretningsorden .
Hvis dette er tilfldet , beder jeg Dem viderebringe det til Parlamentets forsde , s det kan undersge sagen og stille et forslag om en regel , der kan lse dette problem .
<P>
Hr. kommissr , tillad mig at sige , at De har ret .
Jeg har dog bemrket , at ved behandlingen af de forskellige proceduremssige emner ...
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Jeg har vret meget overbrende , men jeg kan ikke tillade Dem at fortstte lngere .
Men jeg vil svare p det , De sagde , om Rdets tilstedevrelse .
Rdet har ret til at vre til stede ved alle vores debatter og at tage ordet ved alle vores debatter , hvis det nsker det .
Der er nogle til stede her fra Rdet , der tager notater .
Der er ingen her , der er bemyndiget til at tale p Rdets vegne .
Men Rdet vil vre opmrksom p vores drftelse .
Indtil nu har der ikke vret nogen tradition for , at en reprsentant for Rdets formandskab skulle vre til stede her for at tale .
Det str Parlamentet frit for , nr som helst at anmode Rdet om at vre til stede .
Hvis vi gr det , er jeg bange for , at vi bliver ndt til at ndre den tidsmssige placering af uopsttelige debatter , for ingen medlemsstat vil vre i stand til at stille med en minister p dette tidspunkt p en torsdag .
<P>
nsker De at svare , hr . Marn ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Marn">
Hr. formand , da jeg sagde , at mange af Deres sprgsml var til en politisk debat med Rdet , var det ikke min mening at skabe en dialektisk modsigelse eller at fremhve , at Rdet ikke er til stede .
Alt er blevet fortolket p en lidt underlig mde .
Det var absolut ikke det , jeg mente .
<P>
Jeg vil sige Dem , at ud over de flles holdninger og erklringer , der vedtages af Rdet , er det vanskeligt for mig at give Dem andre oplysninger .
Derfor gjorde jeg Dem opmrksom p , at De har indfrt mange politiske elementer , som jeg ikke har befjelse til at besvare .
Det var det , jeg mente .
Og da jeg ikke har befjelsen , foretrkker jeg ikke at gre det , for det er et emne , som jeg eller Parlamentet i ethvert tilflde kan videregive til Rdet .
Men det er Rdet , der har befjelse til at trffe den endelige afgrelse .
<P>
Fru van Putten , med hensyn til Guatemala har vi det program , som jeg netop har beskrevet , og som henvender sig til brn i Guatemala .
Guatemala er ikke det eneste tilflde .
Fra hukommelsen kan jeg nvne , at der i Sydamerika - hvis jeg husker rigtigt - er samme problem i Brasilien , hvor der er et andet program , vi har et andet program i Colombia og det samme i fire eller fem andre lande i Sydamerika .
Og inden for de finansieringsmuligheder , som vi rder over , gres der for det frste forsg p at gennemfre en basislovgivning - og den er i Guatemala ret langt fremme .
Men jeg m insistere p , at i disse lande er problemet ikke blot at have en lovgivning , det handler i hj grad om at have evnen til at gennemfre den .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Hr .
Telkmper , det ser ud til , at De har et indlg til proceduren . Passer det ?
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , jeg ville tage formanden , hr . Martins , opfordring op .
Der er ikke nogen modstning mellem Kommissionen og Rdet eller Rdet og Parlamentet .
Jeg mener , at Rdet br vre til stede , fordi vi som parlamentarikere flere gange har omtalt Rdet , og det br vide , hvad vi siger her .
Hvis jeg tager Vestsahara som eksempel , s har Rdet en anden funktion end f.eks. Kommissionen i forbindelse med den humanitre hjlp , og det skal det vide .
Det er alts politisk ndvendigt .
Derfor , fru formand , beder jeg om at man forelgger dette nske for Prsidiet som et nske fra parlamentarikerne , at vi her har et flles mde , hvor Kommissionen udtaler sig , men hvor Rdet ved , hvad der bliver talt om .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Absolut , hr . Telkmper , det vil jeg gre , og jeg mener faktisk , Rdet burde vre reprsenteret ..
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1096 / 98 af Newens for PSE-gruppen om fredsprocessen i Filippinerne ; - B4-1106 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen om Filippinerne ; - B4-1147 / 98 af Lenz og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om Filippinerne ; - B4-1158 / 98 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-gruppen om fredsprocessen i Filippinerne ; - B4-1160 / 98 af Telkmper og McKenna for V-gruppen om Filippinerne .
<SPEAKER ID=191 NAME="Smith">
Fru formand , Europa-Parlamentet er lnge get ind for en fredsproces p Filippinerne og har p forskellige mder forsgt at hjlpe hermed .
Nu da der er en aftale i kraft mellem regeringen og Den Nationale Demokratiske Front , og da den er blevet godkendt fra begge sider , er det vigtigt , at forslagene i den bliver fuldt ud gennemfrt , og at alle skridt , som flger heraf , tages uden tven .
<P>
Det ser ud til , at der hersker god vilje p begge sider , men visse fraktioner , som ikke anerkender NDFP ' s ledelse , er stadig ikke parate til at give afkald p konflikt , og derfor er der endnu et stort og grundigt arbejde at gre , hvis freden skal blive virkelig omfattende og varig .
Sprgsmlene om menneskerettigheder , humanitr bistand , jordreformer og udvikling af landdistrikterne m behandles energisk , hvis aftalen virkelig skal f succes .
Kommissionen og Rdet - og igen nvner vi Rdet - m give deres fulde sttte til denne proces , og vi appellerer til dem derom .
<P>
Afslutningsvis opfordrer jeg Parlamentet til at give sin fulde og enstemmige sttte til dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , rede kolleger , for en gangs skyld kan vi torsdag eftermiddag her i Parlamentet tale om et eksempel , der lader til at vre godt og ikke bare drligt .
Den globale aftale om overholdelsen af menneskerettighederne og af den internationale humanitre ret , som blev godkendt den 7. august 1998 af den filippinske regering og af oprrerne , bliver overholdt .
Man godkender sociokonomiske projekter , udviklingsprojekter og projekter til genindfrelse af et fuldstndigt demokrati i landet , og det lader ogs til , at menneskerettighederne bliver overholdt .
Vi br derfor ikke alene sttte denne beslutning , men ogs opmrksomt studere tilfldet Filippinerne , da dette kan vre et eksempel for os og en god model , der fortjener at blive eksporteret .
<P>
Jeg tror ikke , at der er andet at tilfje , end at vi stadig skal vre p vagt , da det uden tvivl stadig er ndvendigt med Den Europiske Unions sttte , og ikke bare moralske sttte , s demokratiseringsprocessen kan fortstte og blive grundfstet .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , Filippinerne er et land , som i mange henseender er knyttet til Europa , set fra Europa desvrre ogs med visse drlige flger .
Hertil hrer frst og fremmest sexturismen , hvis rsager isr ligger i Europa .
Her drejer det sig om et beslutningsforslag om fredsprocessen p Filippinerne , om fredsprocessen mellem regeringen og Den Nationale Demokratiske Front .
Denne fredsproces skal komme menneskene og landet til gode .
Det er ikke de konfliktfyldte konfrontationer , der skal fortstte , men derimod bestrbelser p fred , sociale og konomiske reformer og jordreformen , der br prge det politiske landskab .
<P>
Menneskerettighederne kan kun vinde ved en sdan proces .
De er en del af denne proces .
I Filippinerne er man trods alt udmrket klar over vrdien af demokrati .
Man er ogs klar over vrdien af den humanitre folkeret .
Der er mange organisationer p Filippinerne , ngo ' er af social eller kirkelig observans , som arbejder for menneskene og for freden .
Jeg hber meget , at den hjlp , som Den Europiske Union yder , ogs kommer frem , for vi har brug for alle krfter for at sttte denne proces i sin kompleksitet i et land , som jo allerede nu er demokratisk , for at genoprette fred og demokrati .
<P>
Vi opfordrer regeringen og partierne til at forstrke deres anstrengelser , og vi opfordrer Den Europiske Union til at sttte dem i denne proces .
Ved denne lejlighed , hr. kommissr , vil jeg gerne sige , at jeg ikke ved , om jeg skal vre s glad for , at De pludselig bekymrer Dem s forsigtigt om Rdet .
Det er vi ikke vant til her .
I forbindelse med det sprgsml , som jeg stillede Dem fr , drejer det sig som i s mange andre sprgsml nemlig ogs om at skabe klarhed over , hvem der har et ord at skulle have sagt , nr Den Europiske Unions penge skal anvendes .
Det var det punkt , jeg omtalte fr .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , fredsprocessen i Filippinerne er allerede en lang proces .
Den Europiske Union og Parlamentet har ogs ydet vigtige bidrag for freden .
Jeg kan i hvert fald huske flere delegationer i forbindelse med ASEAN , f.eks. i begyndelsen af fru Aquinos periode ; dengang stttede vi denne proces strkt .
Den gode vilje er til stede p begge sider , hos NDFP og hos regeringen , er det blevet sagt .
Dette m vi sttte .
<P>
To punkter forekommer mig at vre srligt vigtige .
For det frste kontrol med , at menneskerettighederne overholdes , og for det andet den ndvendige jordreform .
Her kommer vi endnu en gang til den institutionelle konflikt mellem Kommissionen og Rdet .
Jeg mener , at Kommissionen - og det vil jeg gerne sige udtrykkeligt i dag , hr . Marn - har ydet et godt og vigtigt arbejde i Filippinerne .
Det er naturligvis vigtigt , at der finder projekter sted og at der kun kan finde projekter sted , hvor menneskerettighederne respekteres .
Men det er et politisk sprgsml .
<P>
Kravet om jordreformen gr til Rdet .
Derfor vil jeg slutte mit indlg med endnu en gang at bede om , at De som prsidium - som David Martin foreslog fr - opfordrer Rdet til at vre til stede , at tage disse budskaber med herfra og organisere det i fllesskab .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Tak , hr . Telkmper .
Budskabet er forstet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , hr. kommissr , jeg glder mig over , at regeringen i Filippinerne og Den Nationale Demokratiske Front har engageret sig i opbygningen af en fredsproces .
Det er srligt gldeligt , at dette er sket med god vilje fra begge sider , og ligeledes at de har taget fat p politiske menneskerettigheds- og sociale og konomiske sprgsml .
Men det er beklageligt , at denne proces i den sidste tid har mistet tempo , og det er virkelig en foruroligende udvikling .
Det er af afgrende betydning , at denne tendens vendes , og at vi faktisk fremskynder fredsforhandlingerne .
<P>
Et vigtigt element , nr man skal sikre , at dette sker , er , som hr . Smith allerede har vist ved at fremstte dette beslutningsforslag , bde Rdets og Kommissionens rolle .
I denne forbindelse vil jeg bestemt gerne understrege det forslag , der er indeholdt i punkt 4 i kompromisteksten , og hvor vores to organer opfordres til at give al mulig ndvendig sttte og bistand for at lette fredsforhandlingerne .
Nr jeg understreger dette punkt , vil jeg gerne samtidig anmode medlemmerne af Parlamentet om at sttte dette kompromisforslag .
<SPEAKER ID=197 NAME="Marn">
Fru formand , p det frste mde mellem hjtstende embedsmnd fra Det Europiske Fllesskab og den filippinske regering i Manila i december 1997 blev der truffet aftale om at definere rehabiliteringen og landbrugsreformen , der udelukkende berrer den oprindelige muslimske befolkning p Mindanao , som prioriteringsomrder for Den Europiske Unions bistand .
<P>
Derfor er der ved at blive gennemfrt tre projekter til et belb p i alt EUR 21 millioner med henblik p at stte gang i og konsolidere fredsprocessen mellem den filippinske regering og NDFP .
<P>
Kommissionen er endvidere ved at udarbejde et projekt p EUR 14 millioner , der har til forml at styrke de fire provinser i Mindanaos centrum , hvor landbrugsreformen gennemfres , og dette projekt vil fortrinsvis vre rettet mod de muslimske og oprindelige befolkningsgrupper i provinserne i dette omrde .
<P>
Ligeledes sammenfaldende med den filippinske regerings hensigter vil projektet vre rettet mod de muslimske samfund , isr de hjemvendte oprrere , som har nydt godt af landbrugsreformen i ca . 37 samfund .
Formlet er at yde hjlp til at forbedre ejendomsretten til jorden , organisere og styrke landbrugssammenslutningerne , oprette en grundlggende social infrastruktur i form af f.eks. vandforsyning , undervisnings- og sundhedsfaciliteter , fremme produktiviteten og indlede mindre infrastrukturprojekter .
Dette er det sammendrag , jeg kan give om , hvad Den Europiske Union vil bidrage med i rehabiliterings- og landbrugsreformprocessen p Mindanao , da det er et af de centrale elementer i den fredsproces , der blev forhandlet om for nogle r siden med Morofolkets Nationale Befrielsesfront .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om lidt .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1094 / 98 af Ford m.fl. for PSE-gruppen om udflytningen af Rank Xerox Corporation ; - B4-0077 / 99 af Langendijk m.fl. for V-gruppen om flytningen af selskabet Rank Xerox ; - B4-0081 / 99 af Oomen-Ruijten og Pronk for PPE-gruppen om selskabet Rank Xerox ' flytning .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg taler p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne om Xerox Corporations flytning af arbejdspladser , og i denne forbindelse vil jeg gerne frst gre undskyldning for min medunderskriver , hr . Metten , som p grund af forsinkelsen af denne debat har vret ndt til at vende tilbage til Holland .
<P>
Med hensyn til vores beslutningsforslag , s lad mig gre det helt klart .
Vores beslutningsforslag drejer sig om flytning af 250 arbejdspladser fra Venray i Holland og over 500 arbejdspladser fra Mitcheldean i Det Forenede Kongerige til Irland .
Men dette beslutningsforslag er ikke et angreb p Irland eller irerne . Det er heller ikke et angreb p fredsprocessen .
Vi vil stemme for ndringsforslag 6 stillet af fru Ahern og fru McKenna , hvori det ppeges , at skabelsen af beskftigelse i Dundalk-regionen er en vigtig sttte til fred og forsoning i grnseomrdet , og som i princippet glder sig over initiativet til at skabe arbejdspladser i denne region .
<P>
Det flles beslutningsforslag p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , Den Kristelig-Demokratiske Gruppe og GUE-gruppen , drejer sig om to vsentlige , separate sprgsml .
For det frste er der Xerox Corporations , et amerikansk multinationalt selskabs , manglende vilje til i tilstrkkelig grad at rdfre sig med sin arbejdsstyrke , srlig i Mitcheldean , og med de lokale myndigheder begge steder .
<P>
Selskabet pstr , at det har fulgt lovens bogstav , men der er vidnesbyrd fra arbejderne i Mitcheldean , hvoraf to sad i tilhrerlogen i dag , der taler for , at nden i loven er blevet groft overtrdt .
De - Xerox Corporation - pstr , at de forelagde et fait accompli ganske langsomt .
Selskabet har tidligere i denne uge fortalt mig , at konsultationerne begyndte den 7. april 1998 , og at den endelige afgrelse ikke blev truffet fr i september .
Men siden da har jeg fet en kopi af et fotografi og en pressemeddelelse , der viser et billede af den irske vicepremierminister , Mary Harney , sammen med Bill Good , der er vicedirektr for Xerox , og som giver meddelelse om det nye anlg den 2. juni .
Den egentlige forhandlingsperiode var s kort , at processen stort set var en farce .
Jeg hber , at Xerox , nr dette beslutningsforslag bliver vedtaget , vil prve igen , prve med mere energi og prve ordentligt .
<P>
Det andet sprgsml , vi behandler , er den mere generelle bekymring over den mulige brug af europisk bistand til at sende arbejdspladser rundt i Europa .
Vi gr strkt ind for jobskabelse med et voksende tal p 20 millioner arbejdslse i Den Europiske Union , men Xerox er et eksempel - og p ingen mde det eneste , p ingen mde det vrste , og desvrre p ingen mde det sidste - p , at det , som psts at vre strlende nye arbejdspladser , ved nrmere eftersyn viser sig at vre et fata morgana .
Det er nogle andres arbejdspladser , der er blevet kidnappet og taget som gidsler , og som i sidste instans bliver solgt tvrs over Europa til den hjestbydende .
<P>
Sdanne  andre arbejdspladser  delgger familier og lokalsamfund .
I Forest of Dean , et omrde med hj arbejdslshed , er Xerox den strste arbejdsgiver .
Det er ikke en passende anvendelse af Fllesskabets midler .
Det er ikke en passende anvendelse af europisk sttte .
Det er ikke passende brug af national sttte .
Det br vi have helt p det rene .
Irland har lidt lige s meget som andre .
For nylig flyttede Fruit of the Loom til grnnere grsgange .
Vi br alle lre af hinanden , at det at blive involveret i denne form for hollandsk auktion ikke er vejen frem , nr det glder jobskabelse .
<P>
Jeg har talt med Xerox i denne uge .
De har flyttet sig lidt .
De er i det mindste nu get ind p at overveje ansgninger om overfrsel af arbejdspladser fra enkeltpersoner med passende kvalifikationer , hvilket er grunden til , at vi har mttet afvise ndringsforslag 5 af hr . Dupuis for ARE-gruppen , hvori det psts , at Xerox overvejer sdanne anmodninger .
Det er en tvivlsom pstand , nr man frst gik ind p princippet for to dage siden .
<P>
Xerox er t eksempel p et alt for almindeligt problem .
Vi har god grund til at beklage os og protestere over denne sag i srdeleshed , men vi har ogs et ansvar for at bruge Parlamentets magt til at ndre reglerne , for ogs at beskytte morgendagens ofre .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , det giver altid anledning til dyb bekymring , nr folk mister deres arbejde , og det er helt i orden og naturligt at rejse sprgsml angende konsultationer og overholdelse af EU-forordninger .
Men det er uacceptabelt at angribe jobskabelsen for andre , srlig i en region som Dundalk , der trnger til konomisk stabilitet for at cementere freds-og forsoningsprocessen .
Derfor glder jeg mig meget over hr . Fords kommentarer og det er vigtigt , at han er enig i mit ndringsforslag hvori principperne for jobskabelse i dette omrde formuleres .
<P>
Flytning af arbejdspladser drejer sig om flytningen af industrielle anlg fra n medlemsstat til en anden og har betydning for EU , for s vidt som statslig bistand eller midler fra strukturfondene er eller ser ud til at blive brugt til at drive og sttte en sdan flytning .
Men der er mange faktorer , der kan bidrage til en kommerciel beslutning om at anbringe en fabrik et andet sted .
I denne forbindelse giver det anledning til konstant kritik i Irland , at medlemmerne af regeringen , i srdeleshed premierministeren og vicepremierministrene , skynder sig at give meddelelse om beslutninger , lnge fr de er faldet ordentligt p plads .
Jeg vil kritisere fru Harney for at have gjort det , hvis hun , som det blev sagt , gjorde det p det tidspunkt i processen , hvor der burde vre foreget konsultationer .
<P>
Men i Irland ngter vi at lade os se i skurkerollen p grund af et par store overflytninger i de seneste r .
Vi har ogs tabt vigtige projekter og et vsentligt antal arbejdspladser .
Strukturfondene er ikke en faktor ved disse pakkelsninger , og den politik , at statslig bistand skal betales tilbage , hvis et foretagende flytter , er blevet konsekvent gennemfrt af Industrial Development Authority i Irland .
Det er simpelthen et sprgsml om ordentlig forvaltning af industripolitikken og en korrekt forvaltning af offentlige midler .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , grunden til , at vi indgiver denne betnkning , er ikke , at vi kritiserer den mde , som Xerox omgs virksomhedsrdene p .
Vi har ingen kritik .
Fru formand , vi kritiserer heller ikke den mde , som de irske myndigheder har forsgt at f fat i denne Xerox-afdeling p for at lse arbejdslshedsproblemet .
Fru formand , vi kritiserer flgende : at det er muligt at flytte elektronik-afdelingen i f.eks. Venray til en afdeling i Irland ved hjlp af europiske midler .
<P>
Fru formand , s kommer Xerox og siger , at det ikke er en flytning . Alligevel forflyttes personale og en del af virksomheden .
Fru formand , vi vil vide , hvordan forhandlingerne med Kommissionen forlb . Vi vil vide , hvorfor Kommissionen har tilladt , at det blev muligt for denne multinationale virksomhed , som vi ved vil skre ned p verdensplan , at forflytte en del af personalet til afdelingen i Irland .
Hvordan kan det vre , at en sdan konkurrenceforvridning finder sted med midler fra Unionen , alts fra de europiske skatteydere ?
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , dette er ikke et emne , som det er srlig passende at behandle som uopstteligt .
<P>
For det frste er de fleste af investeringerne i Irland i helt nye projekter og involverer ikke flytning af arbejdspladser .
De fordele , der blev givet til Xerox i Irland , er helt i overensstemmelse med EU ' s konkurrencepolitik .
Der har ikke vret nogen europiske penge overhovedet i dette projekt .
S her er der en alvorlig fejltagelse .
<P>
Det Forenede Kongerige fr 40 % af alle udenlandske investeringer , der kommer ind i Den Europiske Union .
Skal vi have en kommissionsundersgelse af denne pstand om , at fordi de fr 40 % af alle investeringer , s er der noget galt ?
For nylig har vi set overskrifter i nederlandske og irske aviser om , at man lejer jetfly for at flyve arbejdere fra det vestlige Irland til arbejdspladser i Nederlandene , fordi Nederlandene ikke kan f arbejdere til dette arbejde .
Men vi kan ikke f arbejdere nok til vores egne arbejdskraftintensive industrier i Irland .
Skal vi anmode Kommissionen om at undersge dette ?
Lad vre med at vre jaloux p Irland , fordi vi har haft konomisk vkst i det sidste par r .
Irland udgr 1 % af Den Europiske Union , 1 % af konomien .
<P>
De 8.000 nettojob , som vi vandt sidste r , vores bedste r nogensinde , vil ikke lse problemet i Holland eller i Det Forenede Kongerige .
Undskyld , kre medlemmer af Parlamentet , men prv ikke at fortlle Deres vlgere , at det er det konomiske boom i Irland , der tager arbejdspladser fra Deres vlgere .
Det er en total forvridning af sandheden og et misbrug af uopsttelighedsproceduren her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Fru formand , selvom jeg glder mig over den mere moderate tone i kompromisbeslutningsforslaget , kan jeg stadig ikke acceptere det , da det indebrer en uacceptabel kritik af Irland , som ikke er sandfrdig .
Hvis det ikke bliver vedtaget , er jeg endnu mere modstander af tendensen og holdningen i beslutningsforslagene fra Socialdemokraterne og De Grnne , og jeg kan heller ikke g ind for beslutningsforslaget fra PPE-gruppen .
Strukturfondene er ikke en faktor i denne type pakkelsning .
Vores statslige sttte til industrien er fornuftig og tilladelig og er godkendt af Kommissionen .
Den er p vej ned som reaktion p vores gede udvikling , reduktion af de offentlige udgifter og nye regler i Den Europiske Union .
<P>
Sprgsmlet om flytning har vret drftet i Rdet ( industri ) , og hr . Van Miert mener , at de eksisterende regler er mere end tilstrkkelige til at forhindre misbrug af statslig bistand , og at der ikke er brug for andre initiativer fra Kommissionens side .
Jeg er stolt af vores resultater med hensyn til at sikre indre investeringer .
Der er mange faktorer , der kan bidrage til beslutninger om flytning .
I Irland har vi nu en talentfuld og veluddannet arbejdsstyrke og en god basis af frdigheder , og aldersprofilen for arbejdsstyrken i Dundalk er rigtig .
Vi har de sproglige frdigheder og den ndvendige fleksibilitet , produktivitet og lnomkostninger .
Vores kloge investeringer i telekommunikation har sat os i stand til at drage fordel af de mest avancerede netvrk i Europa .
<P>
Jeg vil gerne ppege over for de britiske stillere af det oprindelige forslag under proceduren med uopsttelige sprgsml , at deres egen Labour-regering var den mest hjrstede , da den tyske regering for nylig luftede muligheden for indfrelsen af et harmoniseret skattesystem i Den Europiske Union .
Hvordan kan De faktisk efterlyse en harmonisering af skatterne i medlemsstaterne , mens Deres egen regering modstter sig et sdant forslag ?
Den irske regering er net frem til en aftale med Europa-Kommissionen med hensyn til regulering af vores beskatning af selskaber .
<P>
Naturligvis glder jeg mig over Xerox ' beslutning om at flytte deres virksomhed til Irland , og jeg vil opfordre dem til at gre deres yderste for at undg afskedigelser .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg mener ikke , man skal vre overrasket over tingenes udvikling .
Visse kolleger her i Parlamentet har ustandselig udvidet feltet for aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Man har talt om doping , i dag str vi over for et endnu mere alvorligt tilflde , en individuel virksomhed .
Prv at forestille Dem , hvor mange tilflde af virksomheder vi kunne f forelagt her i salen , og hvordan de ville forvandle den , som nu , til en forsamling for fagforeninger og arbejdsgivere , hvor ingen har sagens akter , og hvor ingen er i stand til at dmme ud fra det foreliggende .
<P>
I det foreliggende tilflde optrder der et antal ukorrektheder , et antal ting der er rent ud forkerte .
For vrigt er der tale om en flytning .
Kollegerne burde vide , at p et flles marked er der ikke lngere tale om at flytte , men om et valg fra virksomhernes side , som er i deres gode ret til at vlge det sted , der passer dem , dr hvor de finder de bedste betingelser for deres produktion .
<P>
Eftersom man nu kun kan begrnse skaden , opfordrer jeg derfor energisk kollegerne til at vedtage de ndringsforslag , som Gruppen Europiske Radikal Alliance har fremsat , for at bringe lidt rimelighed i tingene og for ikke at sanktionere en amerikansk virksomhed , som har foretaget ikke s f omstruktureringer i Nederlandene og i Storbritannien , og som derudover har skabt 1.000 jobs i et andet af Den Europiske Unions lande .
<P>
Vi burde , og vi br , hilse dem velkommen .
Det er grunden til , at jeg opfordrer vores kolleger til at stemme for ARE-gruppens ndringsforslag , og jeg er taknemmelig over , at der stadig er amerikanere , som har tillid nok til at komme og investere i vores lande , og som gr i gang med omstruktureringer , nr det er det , der skal til .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , den foreliggende beslutning om flytningen af en stor virksomhed fra en medlemsstat til en anden i EU konfronterer os med et kendt , men grundlggende problem .
I denne sag drejer det sig om , at de kmpestore midler fra f.eks. struktur- og samhrighedsfondene direkte eller indirekte kan anvendes , ikke til at skabe ny beskftigelse , men til at lokke virksomheder , alts beskftigelse , vk fra andre medlemsstater i Europa .
Frkt , men sagt med rette : en form for organiseret tyveri af beskftigelse .
<P>
Nu m jeg bekende , at jeg ikke kan udtale mig med kendskab til den foreliggende sag . Jeg mener , at isr Irland i de forlbne r har gjort en stor indsats for at anvende de europiske fonde intelligent og effektivt , hvilket desvrre ikke kan siges om alle andre medlemsstater eller regioner .
<P>
Generelt er problemet vedrrende anvendelsen af de europiske fonde meget stort .
Der er problemer med spild og svindel - og jeg gr ud fra , at Kommissionen ikke modsiger mig i dag - der er problemer med uprofessionelle bevillinger fra disse fonde , og der er problemer med flytningen af beskftigelse i stedet for skabelsen af beskftigelse .
<P>
Ogs i min egen provins , Vestflanderen , str vi over for noget lignende , nemlig at den tilstdende wallonske provins systematisk lokker virksomheder vk takket vre de BF 30 milliarder fra strukturfondene , som denne provins har til disposition .
Kommissionen kender og erkender dette problem , men har indtil nu ikke gjort noget .
Hvis der ikke gres noget ved denne problematik , er jeg bange for , at den europiske befolkning inden lnge ikke er villig til at vre solidarisk .
Det ville vre beklageligt , og hvis vi vil undg det , er det p hje tid , at der gres noget .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , det meste af det , der skal siges om dette sprgsml , er blevet sagt .
Men jeg vil gerne lige vende tilbage til det forhold , at mange kolleger lider under den fejlagtige opfattelse , at der er blevet brugt EU-midler p en uetisk mde til at lokke Xerox til Irland .
<P>
Jeg tror , at det , der har tiltrukket Xerox og mange andre hjteknologiske selskaber til Irland , er beslutningen fra flere irske regeringer efter hinanden om at fokusere p uddannelsen af de unge og forberede dem til disse hjteknologiske job , hvilket har frt til , at Irland er blevet et attraktivt sted at lgge sdanne virksomheder .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg fuldt ud forstr bekymringen hos arbejdsstyrken , srlig i Det Forenede Kongerige , og at de opfatter dette som et angreb p deres arbejdspladser .
Jeg forstr det , de siger , om , at man ikke i tilstrkkelig grad rdfrte sig med dem , og at hvis man gjorde det , s skete det p en meget overfladisk mde , hvilket faktisk var i modstrid med det direktiv om arbejdspladsforhold , som Parlamentet har stttet .
<P>
Nr det er sagt , s glder jeg mig over de arbejdspladser , der kommer til Dundalk , et trist sted , som desperat trnger til udvikling og flere arbejdspladser .
Jeg hber , at vi kan lse dette p en mde , som er acceptabel for os alle .
Det er klart , at der ikke er stor forskel p vores opfattelse i denne sag .
<SPEAKER ID=208 NAME="Marn">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg p Kommissionens vegne fuldt ud forstr problemerne for de regioner , der mister arbejdspladser til fordel for andre dele af Fllesskabet .
Heldigvis er disse tilflde endnu relativt sjldne i Den Europiske Union , og her opstr der ganske rigtigt det , som De netop har ppeget . De nye arbejdspladser , der skabes i regioner , der modtager investeringer , er velkomne , da de udgr en forgelse i antallet af arbejdspladser .
Men nr disse positive elementer er nvnt , m vi heller ikke glemme de smertelige virkninger , der pfres de regioner , som mister arbejdspladser .
Der er alts tale om en meget vanskelig balancegang .
<P>
Flytningernes sociale indvirkning kan forvrres , hvis der forinden ikke behrigt er holdt samrd med arbejdstagerne eller deres reprsentanter .
Og netop for at mildne de negative sociale virkninger , som ofte flger med virksomhedsomstruktureringer , har Den Europiske Union oprettet forskellige lovlige instrumenter med henblik p at garantere , at denne form for operationer gennemfres i et socialt acceptabelt klima , og at der tages de forndne hensyn til de eventuelt berrte parter .
I denne forbindelse vil jeg gerne meddele Dem , at Kommissionens tjenester er ved at undersge , om Xerox har opfyldt fllesskabsbestemmelserne og de nationale regler p dette omrde .
<P>
Nr sager om flytning undersges , m man ikke overdrive stttens indflydelse p virksomhedernes beslutningstagning .
Det er muligt , at sttten influerer p valget af ny placering , men den influerer ikke ndvendigvis p beslutningen om lukning eller nedskring p eksisterende fabrikker .
Dette emne er dog blevet drftet af de sidste to Rd ( industri ) , og i begge tilflde har Kommissionen allerede forklaret , hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik p at reducere de incitamenter , som medlemsstaterne kan tilbyde virksomhederne for at flytte fra et sted til et andet .
Jeg vil resumere dem ganske kort for Dem :
<P>
1.I de nye retningslinjer fra december 1997 har Kommissionen reduceret niveauerne for den regionalsttte , som medlemsstaterne kan give .
Disse retningslinjer trder i kraft sidst i 1999.2.De nyeste flersektorielle retningslinjer om regionalsttte til store investeringsprojekter kan yderligere reducere sttten til store projekter.3.I retningslinjerne om regionalsttte og bestemmelserne om strukturfondene er der indfrt en varighedsklausul , i henhold til hvilken de investeringer , der har modtaget sttte , skal opretholdes i fem r.4.Kommissionen har ogs vedtaget en ny meddelelse om skattemssig sttte , som indeholder en forklaring af anvendelsen af reglerne om statssttte til beskatningsbegunstigelser.5.Som et srligt vigtigt aspekt i dette tilflde har Kommissionen truffet foranstaltninger for at fjerne de eksisterende elementer af statssttte i den irske selskabsskat.Hvad angr det konkrete sprgsml om fllesskabsfinansiering , ville det vre nyttigt , hvis Parlamentet vidste , at pr .
1. januar 1998 yder Den Europiske Fond for Regionaludvikling ikke lngere sttte til den lokale investeringsordning i Irland . Som flge heraf har der ikke vret nogen deltagelse fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling i Irland siden 1998 .
Denne beslutning blev truffet for at rationalisere fllesskabssttten til den irske produktionssektor , men ogs fordi det blev vurderet , at dette program ikke fortsat burde modtage fllesskabssttte netop p grund af den irske konomis fremskredne udviklingsstatus .
<P>
Derfor er ingen ny sttte til Xerox ' nye fabrik i Dundalk blevet medfinansieret af EFRU , og den har heller ikke modtaget sttte fra Den Europiske Socialfond .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=210 NAME="Gallagher">
Vi lever i et indre marked , der fungerer inden for Den Europiske Union , hvor der er fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital tvrs over 15 medlemsstaters territorier med en befolkning tt p 340 millioner mennesker .
Men der er ikke noget flles momssystem i Den Europiske Union i jeblikket , og den nuvrende mangel p ensartethed i denne forbindelse har frt til fragmentering af den mde , det flles marked fungerer p i de 15 forskellige skatteomrder .
<P>
Da det er umuligt at kende alle de momsbestemmelser , der glder i de andre EU-medlemsstater , m skatteyderne leve med juridisk uvished og forskellige bureaukratiske strukturer i forskellige medlemsstater i EU .
Momsen er et af de omrder , der er dkket af anden fase af SLIM-initiativet ( Simpler Legislation for the Internal Market ) , som Kommissionen har vist betydelig interesse for .
<P>
I srdeleshed har SLIM ppeget ndvendigheden af at indfre enklere momsrefusionsprocedurer , hvilket vil hjlpe erhvervslivet i hele Den Europiske Union refusion for salg af varer og tjenesteydelser .
Som en del af det igangvrende arbejde for at forbedre det flles momssystem har Kommissionen fremsat forslag om retten til at fratrkke momsomkostninger .
Den forsger at ndre det nuvrende system , hvorefter virksomhederne skal igennem yderst komplicerede og bekostelige procedurer for at anmode om refusion ved skattemyndighederne i den medlemsstat , hvor de pdrog sig momspligten .
Den vil man erstatte med et enklere system , i henhold til hvilket selskaberne kan benytte deres almindelige momsrefusion til fradrag af moms , som de har betalt i en anden medlemsstat .
<P>
Forslaget sger ogs at fastlgge flles regler for retten til at fratrkke moms for visse kategorier af udgifter , der har et element af privatforbrug , ssom mad , drikke , hotelophold og personbiler .
<P>
Jeg sttter de foranstaltninger , der skal hjlpe erhvervslivet til at trives og fungere mere effektivt inden for EU ' s omrde .
Den Europiske Union m indfre fair og klare regler for det flles momssystem , baseret p princippet om t enkelt skatte- og fradragssted .
<SPEAKER ID=211 NAME="Murphy">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe afholdt sig fra at stemme ved den sidste afstemning om hr . Riccardo Garoscis betnkning om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF og direktiv 98 / xxx / EF med hensyn til ordningen for fradrag af mervrdiafgift .
Bde ordfrerens anbefalinger og Kommissionens forslag indfrer vsentlige ndringer af fradragsretten for skatter og afgifter med hensyn til erhvervsmssig brug af biler , hoteller , mad og drikke samt underholdning .
I mange tilflde vil disse forslag forge erhvervslivets administrative byrder , srlig nr det glder sm og mellemstore virksomheder .
I tilgift hertil er der ikke indbygget tilstrkkelig fleksibilitet i forslagene til at afspejle de nationale systemer til hndtering af sdanne former for momsfradrag .
<P>
Betnkning af Malerbe ( A4-0366 / 98 )
<SPEAKER ID=212 NAME="Hyland">
Jeg sttter udtalelsen fra Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som har udtrykt strk sttte til et forslag fra Kommissionen om at styrke den internationale koordinering for at mde udfordringerne ved globaliseringen og informationssamfundet .
Kommissionen har set p de problemer , der skyldes sammenstdet mellem traditionelle regler og kravene til en onlinekonomi , og den forsger at udpege omrder , hvor der er behov for get international koordinering .
<P>
Den foreslr ikke en bestemt lsning af disse sprgsml , og den siger ikke , at man br indfre global regulering for Internettet , eller at der skal oprettes nye internationale strrelser .
Men jeg tror , at iden om at etablere et internetcharter , som vil vre et juridisk ikkebindende dokument , hvori de ml og principper , der er international enighed om inden for omrder ssom beskatning , ansvar , jurisdiktion og databeskyttelse , vil vre en srdeles god ting .
<P>
Fra et europisk perspektiv vil det vsentligste forml med dette charter vre at sikre , at europiske virksomheder og organisationer fuldt ud kan f del i de muligheder , som Internettet og den elektroniske handel frembyder , s man undgr forhastede og indbyrdes modstridende forordninger og sikrer , at forbrugernes interesser hele tiden bliver tilgodeset .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gr ret i at tilslutte sig Europa-Kommissionens forslag til et internationalt initiativ om Internettet og elektronisk handel .
Et sdant dokument vil sikre , at der formuleres et antal ml , der er international enighed om , i tt samarbejde med andre lande , i srdeleshed USA , og det vil tilskynde til forenklet styring af Internettet .
<P>
Informationsteknologien har gjort helt usdvanlige fremskridt i de seneste r , og tilkomsten af Internettet har bragt fordelene ved IT ind i mange hjem og virksomheder i de senere r .
Etableringen af et internetcharter vil vre en yderst fornuftig id , og en id , som vil vre til fordel for kunderne .
Forbrugernes rettigheder m vre det , Kommissionen og Parlamentet hele tiden tillgger den allerstrste betydning .
<P>
Set i et irsk perspektiv glder jeg mig over det initiativ , der er taget af den irske regering , og som synes at ville gre Irland til centrum for elektronisk handel i Europa i meget nr fremtid .
<SPEAKER ID=213 NAME="Rovsing">
Det globale elektroniske marked krver teknisk , juridisk og forretningsmssig regulering af en fleksibel karakter , sledes at den ikke hindrer det elektroniske marked i at udvikles .
Jeg er derfor enig med Kommissionen i , at en bred dialog mellem myndighederne , erhvervslivet , forbrugerne og internationale organisationer er ubetinget ndvendig .
Jeg har af samme grund lnge vret tilhnger af , at der laves et internationalt internetcharter og er derfor glad for netop dette forslag fra Kommissionen .
<P>
Jeg sttter imidlertid ogs de udvidelser af charteret , som udvalget foreslr , sledes at bl.a. forbrugernes interesser varetages , og modstridende lovgivning bde i og uden for EU undgs .
<SPEAKER ID=214 NAME="Titley">
Jeg stemmer for denne betnkning i dag .
Et styrket internationalt samarbejde vil hjlpe i kampen mod pornografi p Internettet og beskytte de forbrugere , der benytter det elektroniske marked , mod svindel med kreditkort .
<P>
I et mere og mere vidensbaseret samfund er Internettet et vsentligt redskab til selvbestemmelse for befolkningen i Nordvestengland , i Storbritannien og i Europa som helhed , hvad enten det drejer sig om markedspladsen eller arbejdspladsen .
<P>
Labour har lnge vret kendt for at sttte udviklingen af informationsteknologi .
Det var Tony Blair , der nede frem til den banebrydende aftale med British Telecom om at koble alle skoler i Storbritannien til Internettet .
<P>
Ved en undersgelse for nylig fandt man , at 29 % af alle voksne i Storbritannien nu har adgang til Internettet .
Jeg vil gerne se dette tal forget og adgangen til Internettet udvidet til s bredt et udsnit af samfundet som muligt .
Hvis man skal have succes med en konomi baseret p et hjt frdighedsniveau , krver det , at viden er tilgngelig for de mange og ikke kun for de f .
<P>
Betnkning af Larive ( A4-0503 / 98 )
<SPEAKER ID=215 NAME="Blokland">
Selvom der er flere gode punkter i betnkningen af fru Larive , har vi stemt imod den .
Jeg vil kort nvne de vigtigste overvejelser , der har frt til vores standpunkt .
<P>
Det er klart , at anvendelsen af det indre markeds grundprincipper p den kommercielle kommunikation , hvor de offentlige interesser samtidig skal tilgodeses , ikke er let at realisere .
Alle medlemsstater har egne normer for tilladeligheden af kommerciel kommunikation . De store forskelle i love , regler og den praktiske anvendelse svarer til de forskelle i religise , kulturelle og sociale vrdier , som prger borgerne i medlemsstaterne .
Det drejer sig alts ikke om et rent juridisk problem .
At fremme hensigtsmssigheden er i sig selv en god ting , men hvis denne strben efter effektivitet begynder at tage overhnd og derved tilsidestter etiske og kulturelle interesser - f.eks. ved at holde dem uden for begrebet  alment velvre  - har man som lovgiver ikke lngere nogen midler til at sikre den ndvendige respekt for de grundlggende vrdier og undg , at mennesker sres eller krnkes gennem den kommercielle kommunikation .
<P>
Anerkendelsen af religise , kulturelle og sociale forskelle i medlemsstaterne skal derfor have en stor plads i lovgivningen med hensyn til grnseoverskridende kommerciel kommunikation .
Overvejelse D og H samt punkt 2 og 5 i betnkningen slr derimod til lyd for det modsatte .
Til sidst m det betragtes som en mangel , at opmrksomheden slet ikke henledes p den indirekte skadelige virkning p livsmiljet , nr den kommercielle kommunikation kun puster til forbrugernes forbrugstrang .
<SPEAKER ID=216 NAME="Rovsing">
Kommerciel kommunikation spiller en central rolle i EU .
Den beskftiger over 1 million europere og er i fortsat vkst takket vre udviklingen af nye informationsteknologier og ny eftersprgsel .
Kommissionen har nu besluttet at vedtage en rkke foranstaltninger , som skal gre det lettere at udbyde kommercielle kommunikationstjenester p tvrs af grnserne , men naturligvis ikke p bekostning af almene hensyn .
Kommissionens initiativ er et ndvendigt og positivt tiltag , men jeg er enig med udvalget i , at de foreslede aktioner br tilpasses og prciseres p en rkke punkter .
Det vil vre af strste vigtighed at tilgodese udvalgets anbefalinger , nr de konkrete forslag til foranstaltninger skal behandles .
<P>
Europiske posttjenester
<SPEAKER ID=217 NAME="Crowley">
De konomiske , sociale og beskftigelsesmssige fordele ved postvsenet kan ikke bengtes eller reduceres p grund af hastvrket med at f et liberaliseret frit marked , da der ikke er nogen garanti for , at dette initiativ vil tillade , at helt ndvendige tjenester , der er tilgngelige alle vegne til en fornuftig pris , vil fortstte .
<P>
I Irland spiller det lokale posthus en meget vigtig rolle som kontaktled for folk , srlig for de ldre .
Desuden er det af alle offentligt ansatte isr folk beskftiget ved postvsenet , der i regelen lever i samme omrde , hvor de arbejder , og bidrager til den lokale konomi og udviklingen af samfundet .
<P>
Derfor er det af afgrende betydning , at initiativer i retning af liberalisering frst bliver taget , nr der har vret en gennemgribende evaluering stat for stat af de konomiske , beskftigelsesmssige , sociale og samfundsmssige virkninger .
<SPEAKER ID=218 NAME="Fayot">
Der er sket en gradvis og kontrolleret liberalisering af posttjenesterne , siden vedtagelsen af direktiv 97 / 67 / EF .
De luxembourgske socialdemokrater har altid fastholdt den sociale og konomiske betydning af posttjenesterne og ndvendigheden af at sikre , at de er af hj kvalitet .
De fastholder ligeledes en altomfattende service , som ikke m vre et minimum , men som skal srge for optimal dkning af hele det nationale territorium .
Kommissionen havde meddelt , at den ville fremstte et nyt forslag om gradvis og kontrolleret liberalisering inden udgangen af 1998 . Men det blev ikke til noget .
<P>
Vi sttter derfor Europa-Parlamentets nske om , fr ethvert yderligere skridt fremad , at foretage en vurdering af konsekvenserne af denne liberalisering .
En sdan vurdering m kunne sttte sig p Kommissionens undersgelser om gennemfrligheden af projektet , men ogs p Parlamentets egen analyse , i samarbejde med medlemsstaternes posttjenester .
<P>
Det ligger fast , at en sdan evaluering ikke udelukkende m tage hensyn til profitabilitet p kort sigt , men ogs og isr p flgerne for beskftigelsen , den sociale nytte for alle forbrugere og nyttevirkningen for konomien .
<P>
Det er ud fra en sdan forstelse , at de luxembourgske socialdemokrater vil mde ethvert nyt forsg fra Kommissionen p liberalisering
<SPEAKER ID=219 NAME="Lindholm">
Jeg glder mig over beslutningen om liberalisering af posttjenesterne .
Den stter fingeren p de usikkerhedsmomenter og risici , som en liberalisering kan medfre .
Fungerende posttjenester er en rettighed for alle EU ' s borgere , som ikke m blive ofre for markedskrfternes vilkrlighed .
Jeg ser frem til at f kendskab til de forskellige gennemfrelsesundersgelser , som Kommissionen har foretaget .
<SPEAKER ID=220 NAME="Pasty">
Det er kun et r siden , den 15. december 1997 , at vi vedtog et rammedirektiv om posttjenesterne .
Det forlyder nu , at et nyt forslag til regelst skulle vre under forberedelse i Kommissionens tjenestegrene .
Dette skulle efter sigende skabe fornyet debat om den nyligt vedtagne ordning , som vel at mrke gr i retning af get liberalisering .
Vi havde ellers vedtaget , at det , fr der blev taget skridt til at revidere p ny , var rimeligt at evaluere virkningerne af det nye regelst .
<P>
Selvom enhver ordning naturligvis kan gres mere effektiv , tillader vi os at stte sprgsmlstegn ved det fornuftige i en omfattende revidering af det helt nye regelst om europiske posttjenester p et tidspunkt , hvor resulterne end ikke er gjort op endnu .
<P>
Nr man vil lovgive for meget , og for hurtigt , lovgiver man drligt .
Derfor er vi af den opfattelse , at fr der sker nogen form for ndring , er det ndvendigt , at vi kender virkningerne af de regler , der er i kraft .
<P>
I denne nd anmoder vi sledes Kommissionen om at g i gang med en undersgelse af virkningerne af de ndringer , direktivet fra 1997 indfrte .
En sdan evaluering skulle beskftige sig med konsekvenserne af en get liberalisering af posttjenesterne ved at inddrage de sociale , konomiske og finansielle aspekter .
Resultaterne af en sdan undersgelse ville give de europiske lovgivere mulighed for , land for land , at have adgang til yderst prcise oplysninger med henblik p at vurdere , om det virkelig er ndvendigt at indfre nye tiltag , og i hvilket omfang .
<P>
S lnge resultaterne af en sdan konsekvensundersgelse af direktiv 97 / 67 / EF ikke er kendt land for land , er vi af den opfattelse , at enhver ndring af reglerne er uhensigtsmssig .
<P>
rlig drftelse i medfr af artikel K.6
<SPEAKER ID=221 NAME="Cederschild">
Der er grund til at lyknske Van Lancker med det forbilledlige samarbejde p dette flsomme omrde .
Schengen-aftalen skaber forudstningerne for den frie bevgelighed , som vi efterstrber .
Det er i alles interesse , at Schengen-konventionen fungerer effektivt uden at krnke integriteten .
Ogs i disse sprgsml er der grund til at stte pris p betnkningen .
<P>
Mit indlg handler om den nordiske pasunion .
I Norden har vi en fungerende fri bevgelighed . Det er vigtigt , at den bevares , ogs efter at Schengen-konventionen er indarbejdet i traktaten .
<P>
Det er ndvendigt med en bedre nordisk tilpasning til EU-lovgivningen .
Et eksempel er Norges udleveringslovgivning .
Der kan imidlertid ogs findes andre eksempler , hvor det er ndvendigt med nordisk enstemmighed .
Det Nordiske Rd burde samles for at justere de lovgivningsmssige omrder , der berrer Schengen-aftalen , for at skabe en flles nordisk samordning .
<P>
Det nordiske politi- og toldsamarbejde , den nordiske pasunion og den flles rejsezone mellem Storbritannien og Irland er alle eksempler p , at man har kunnet udvikle velfungerende elementer af fri bevgelighed , uden at det af den grund har vret ndvendigt at indfre mere politikontrol end i andre lande .
<P>
Der findes ingen flles lovgivning i de nordiske lande , men der er en tydelig tilnrmelse .
Det viser , at en sdan tilnrmelse kan ske selv p europisk niveau i takt med , at den daglige udveksling af Unionens borgere ger og styrker den flles identitet og kultur .
<P>
Retslige tilpasninger mellem lande skal altid gennemfres med varsomhed .
Det er imidlertid tydeligt , at det er ndvendigt med sdanne i Unionen .
Sameksistensen br fremmes i Unionen .
<P>
Man har kunnet ane en vis nord / syd-forskel i synet p ret og uret i denne uges diskussioner om Kommissionens strafbare handlinger .
Det ville vre nskeligt med en tilnrmelse mellem landenes retsbevidsthed , sdan som det er sket i Norden .
<P>
Til sidst vil jeg takke formandskabet for de venlige ord om mine betnkninger om organiseret kriminalitet . Jeg hber specielt , at den seneste om forebyggende foranstaltninger kan vre medvirkende til at skabe et flles syn p retlige anliggender .
<SPEAKER ID=222 NAME="Lindeperg">
Den Socialdemokratiske Gruppe har stemt for Nassauers beslutningsforslag om artikel K.6 , for dette beslutningsforslag , sledes som det er ndret i udvalget og i plenarforsamlingen , fokuserer p forskellige punkter , som forekommer os at vre vsentlige : langsommeligheden i det arbejde , der skal fre til etablering af et frihedens , sikkerhedens og retfrdighedens omrde og til indfjelse af Schengen-samarbejdet i traktaten ; de forsinkelser , der er registreret , i ratificeringen af centrale aktstykker og Rdets utilstrkkelige hensyntagen til Europa-Parlamentets anmodninger om at blive informeret og hrt og f taget hensyn til sine udtalelser .
<P>
Hvis punkt 16 var blevet opretholdt , havde vi ikke kunnet stemme for den endelige betnkning , for den gjorde indgreb i den hringsret , Europa-Parlamentet havde bedt om vedrrende det strigske formandskabs strategidokument , og fremhvede dets repressive aspekter .
Men da dette punkt forsvandt til fordel for ndringsforslag 4 , som var mere neutralt , endte det med , at vi stemte for slutteksten trods vedtagelsen af ndringsforslag 19 , som vi ligeledes gerne havde set forsvinde .
<P>
Vi ans det for at vre ndvendigt , at denne betnkning blev vedtaget , s vi kan forpligte Rdet p at indhente de ptalte forsinkelser og tage hensyn til Europa-Parlamentets anmodninger vedrrende relationerne mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Betnkning af Van Lancker ( A4-0006 / 99 )
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , den henstilling , Europa-Parlamentet lige har vedtaget om Schengen-samarbejdet , udtrykker iskoldt , at  de kompenserende foranstaltninger i forbindelse med politi-og retssamarbejdet under ingen omstndigheder - jeg understreger under ingen omstndigheder - kan g forud for konsolideringen af frihedens og sikkerhedens omrde og bevarelsen af den frie bevgelighed for personer  .
<P>
Sagt med andre ord har personers frie bevgelighed hjeste prioritet , og de kompenserende foranstaltninger vedrrende sikkerhed m i alle tilflde komme i anden rkke .
Denne helt utrolige tese kaster et farligt lys over artikel 61 ff. i Amsterdam-traktaten , og den ville alene vre grund nok til , at man i Frankrig indstillede ratificeringen af denne traktat for at f noget mere at vide .
<P>
I srdeleshed ville vi finde det utleligt , dersom Rdets arbejdsgruppe , som for tiden gr sig overvejelser om fordelingen af Schengen-regelsttet mellem den frste og den tredje sjle , skulle ddsdmme Schengens beskyttelsesklausul .
Denne klausul skal med i frste sjle , sdan som den er og uden den mindste restriktion , uanset betragtningerne i Schengen-protokollen , som helt absurd synes at sige det modsatte .
Om ndvendigt burde den franske regering vre parat til en styrkeprve om dette sprgsml , s vigtigt er det for vores medborgeres sikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at udvide temaet lidt .
I en uge har vi nu , under drftelserne af bedragerierne , hrt Kommissionen sige til os , at , hvis alting gr drligt , er det , fordi den er overbebyrdet med opgaver , som den ikke har midler til at ptage sig .
Men den henstilling vedrrende Schengen , som vi netop har vedtaget efter Amsterdam-traktaten , krver jo prcis , at der overfres et utroligt antal nye opgaver til Kommissionen , lige fra internationale , kriminelle netvrk i Napoli til klapjagten p illegale indvandrere i de franske forstder .
Det er vel ikke , fordi man mener , det hele ikke gr tilstrkkeligt drligt ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Lindqvist (ELDR), Holm og Lindholm (V)">
Sprgsml om retlige og indre anliggender skal i frste omgang forvaltes af de nationale parlamenter .
Vi sttter ikke Schengen-reglerne og integrationen af disse i Den Europiske Union , sledes at medlemsstaterne fratages deres direkte bestemmelsesret i flere retlige og indre anliggender , asyl- og visumsprgsml m.m .
<P>
Det er ndvendigt at samarbejde om kriminalitetsbekmpelse .
Der br i frste omgang vre tale om et samarbejde mellem de nationale politivsener og Interpol og ikke om at opbygge en konkurrerende europisk politiorganisation , Europol .
<P>
Grunden til , at samarbejdet om retlige og indre anliggender ikke er get hurtigere , er sandsynligvis , at disse sprgsml har national karakter og derfor skal besvares p nationalt niveau .
Det er sledes nskeligt med et samarbejde om fordelingen af flygtningestrmme ved kriser .
<P>
Schengen skal handle om fri bevgelighed for personer .
Kun et par artikler handler imidlertid om den frie bevgelighed , mens de fleste af Schengen-reglerne handler om grnse- og sikkerhedskontroller .
De personregistre , der opbygges i forbindelse med Schengen-aftalen , er uacceptable og krnker den personlige integritet .
Schengen kan komme til at resultere i en mindre geners flygtninge- og asylpolitik .
Hele Schengen-systemet skal undersges .
Schengen kan ogs komme til at pvirke den nordiske pasunion i negativ retning . Vi har derfor stemt nej til betnkningen .
<CHAPTER ID=7>
Beskyttelse af familier og brn
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0004 / 99 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om beskyttelse af familien og barnet .
<SPEAKER ID=226 NAME="Hermange">
Fru formand , Robert Debr , den kendte brnelge , havde for vane at sige , at brnene er vores evighed .
Ikke desto mindre er det i den europiske opbygningsproces brnene og familierne , der er blevet glemt i de samarbejds- og solidaritetsmekanismer , der opstilles .
Dette er utilladeligt , for vores brn er udsatte for specifikke farer , ssom ulykker p vejene , narkomani , seksuelt misbrug , stress i skolen , analfabetisme , ustabilitet og pdofile netvrk .
<P>
Det er tillige utilstedeligt at konstatere , at der er 250 millioner brn , der arbejder i verden , og at vi her i de udviklede lande kber ikke s f produkter billigt , som er blevet fremstillet af de samme brn .
Det er utilstedeligt at konstatere , at over n million brn er udleveret til prostitution og til at tilfredsstille perverse , vestlige turister .
Det er ogs utilstedeligt at konstatere , at et betydeligt antal familier er ramt af oplsning .
Og mens vi i de sidste dage ganske vist har haft en vigtig politisk debat , er vi en vist antal parlamentsmedlemmer , som har set njere p en ret mtlelig sag , Lancelin-Tiemann-affren , hvor nogle brn er blevet kidnappet af deres far , for procedurerne mellem to lande er ikke blevet harmoniseret .
<P>
Det er grunden til , at jeg i dag p vegne af udvalget fremlgger en initiativbetnkning for Dem , som kun har t ml , nemlig at f tilvejebragt en egentlig politisk vilje til at tage et verdensomspndende familiepolitisk initiativ , som skal hvile p , at barnet har hjeste prioritet og p fire principper : Det skal tage hjde for forskelligheden i familiemodellerne , stte barnet i centrum for den europiske debat , komme ud over den sociokonomiske tilgang i de prstationsprgede politikker og respektere lige muligheder for mnd og kvinder .
<P>
Frste foranstaltning i denne betnkning , dette skridt indebrer for det frste , at der udarbejdes lister over konsekvenserne i familien , set under en brnevelfrdssynsvinkel , i tilslutning til alle forslag om fllesskabsretsakter .
Dernst br der p det institutionelle plan hurtigst muligt ivrksttes en rkke foranstaltninger , herunder et ekstraordinrt mde i Det Europiske Rd , som skal drfte konsekvenserne af den demografiske politik , familiepolitik og politik til beskyttelse af brn , som de forskellige medlemsstater frer , samt indfrelse af en regelmssig drftelse i Ministerrdet af sprgsml vedrrende familien og barndommen samt en omstrukturering af Europa-Kommissionen til fordel for denne politik .
<P>
Til dette forml nsker jeg Europa-Kommissionens tvrfaglige arbejdsgruppe om brn genoplivet , s meget mere som problemet om det juridiske grundlag i srlig grad er presserende i forbindelse med budgetposter , der omhandler brn .
Desuden vil jeg gre opmrksom p , at jeg , med henblik p at f etableret denne europiske strategi , vil sl p tromme for vedtagelsen af vejledende aktionsprogrammer for brn , udarbejdet af de samvirkende regeringer efter hring i Parlamentet her og i snvert samarbejde med de familiemssige og solidariske foreninger , som direkte eller indirekte hjlper med til at give barnet en bedre social integration i Europa .
<P>
Hvad angr denne politik til brns beskyttelse , er der nogle forslag , der fortjener at fremhves .
Inden for omsorgspolitikken nsker vi at oprette et europisk epidemiologisk net for perinatalitet , bestende af regionale enheder til perinatal overvgning og af en flles databank p europisk niveau , en politik der br sttes i vrk aldeles omgende for at bekmpe ddeligheden blandt brn og mdre .
<P>
For svidt angr forldreskab og uddannelse , som er et alvorligt problem i dag , vil det rigtige vre at indfre strategier for mor / barn-relationerne fra barnet er ganske lille , og man br tilskynde til oprettelse af forldreskoler og foreninger , der supplerer skoleundervisningen .
<P>
Inden for prventiv politik og til beskyttelse af truede brn vil jeg gerne opmuntre medlemsstaterne til at udnvne forligsmnd for brn , hvis opgave det skal vre at srge for en mindelig afvikling af konflikter , hvori der indgr brn under 18 r .
<P>
Endelig foreslr jeg , for at komme forkert behandling og vold i forkbet , at der oprettes et europisk center for truede brn , hvis opgave det skulle vre at fremme udveksling af viden , og som skulle disponere over en europisk database over forsvundne brn og personer dmt for kidnapping . Denne database skulle oprettes i samarbejde med de nationale politi- og retsinstanser og med Europol .
<P>
Nr alt kommer til alt , sker der desvrre alt for ofte ting , der understreger ndvendigheden af , med udgangspunkt i aktuelle overvejelser over det europiske retslige rum , at udtnke en familieretlig ordning , der er koordineret mellem vores lande , til vores brns bedste .
<P>
Dette var , fru formand , de vigtigste planer , jeg nsker at forelgge Parlamentet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Kestelijn-Sierens">
Den 24. november sidste r samlede Udvalget om Kvinders Rettigheder sig fuldtalligt bag min udtalelse .
Iflge dette udvalg er det af flgende grunde umuligt og unsket at fre en familiepolitik p europisk plan .
For det frste er familiepolitikken typisk t af de omrder , hvor subsidaritetsprincippet finder anvendelse .
Medlemsstaterne har ikke brug for Fllesskabet til at fre en mere effektiv familiepolitik .
Et andet argument mod en europisk familiepolitik er , at definitionen af en europisk familie ikke eksisterer og heller ikke er ndvendig .
Forskellene i kultur og tradition tillader ikke , at der findes en flles basis , som der kan formuleres politiske forslag p grundlag af .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder er derfor imod ordfrerens forslag , som anmoder om et europisk ministerrd for familiepolitik , og imod alle andre forslag fra ordfreren , som sigter imod en specifik familiepolitik p europisk plan .
Europas opgave kan hjst vre at sikre , at der ved udformningen af nye politiske tiltag tages hensyn til konsekvenserne heraf for familiesituationen i medlemsstaterne .
Udvalget om Kvinders Rettigheder er enig i ordfrerens forslag om beskyttelse af brn og deres rettigheder , for s vidt dette finder tilslutning i den allerede eksisterende internationale lovgivningsramme , og nr det drejer sig om grnseoverskridende forhold .
<P>
Den Liberale Gruppe er ligeledes imod Europas indblanding i familiesager og sttter derfor kun de punkter , som tilstrber en bedre beskyttelse af brn .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil indlede min tale med at takke ordfreren for hendes villighed til at indg kompromiser , for det er kun takket vre hendes kompromissgende holdning , at der her i dag i plenum er blevet fremlagt en betnkning , som ogs vi socialdemokrater kan sttte .
Vi havde vores problemer i starten , fordi meget naturligvis allerede er blevet vedtaget p lignende mde her i Parlamentet .
<P>
Vi havde imidlertid ogs problemer , fordi fru Hermanges frste udgave indeholdt mange samfundspolitiske formuleringer , som vi p ingen mde kunne acceptere , f.eks. udtrykket  Europa uden eurpoere  eller formuleringen  Europa begr selvmord gennem faldende fdselstal  .
Disse og andre misforstelige formuleringer gjorde , at vi i begyndelsen var strkt i tvivl .
Naturligvis kommer det s oveni , at vi ogs i udvalget havde en srdeles intensiv diskussion om fikseringen af den traditionelle familiemodel .
Det kommer jeg tilbage til om lidt .
<P>
Pludselig havde vi s oven i kbet en rkke ndringsforslag fra andre udvalgsmedlemmer , som ville have forfalsket betnkningen fuldkomment . Desuden m jeg tilfje , at de medvirkende rdgivende udvalg ikke ligefrem har gjort os livet lettere .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder skiftede desuden ordfrer , men han forsgte at sende hele sagen tilbage i udvalget igen med henvisning til subsidiariteten .
Det var ikke holdningen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Det er vores opfattelse , at det i hj grad er en europisk opgave at drive familiepolitik p europisk niveau .
Desuden er netop vi som Europa-Parlament bedre egnet til denne diskusison , for i de nationale medlemslande udkmpes der overalt ideologiske slag om familiebegrebet , om hvad der er en familie , og hvad der ikke er det .
Vi i Europa-Parlamentet har med den tolerance og respekt , som vi mder hinanden med her , gode muligheder for at blive enige om moderne familiemodeller og dermed ogs vre et eksempel for debatten i medlemslandene .
<P>
Til slut nogle betragtninger om subsidiaritet .
Jeg deler ikke den foregende talers opfattelse af , at dette tema ikke har noget med vores opgaveomrde at gre .
Naturligvis ville jeg heller ikke fortolke det alt for vidtgende , for familiepolitik br naturligvis frst og fremmest organiseres nationalt og endnu bedre kommunalt .
Men som vi ved , er familiepolitik ogs altid forbundet med politikken om lige muligheder for kvinder og dermed naturligvis ogs en europisk opgave .
Lad os erindre retningslinjerne for 1999 - dr blev der indbygget en ny , srlig sjle for lige muligheder - og kravene til moderne arbejdsorganisation .
Er det ikke ensbetydende med at organisere , at familie og arbejde kan forenes for kvinder og mnd , fdre og mdre i erhvervslivet og i samfundet ?
<P>
Dette er i vrigt ogs Domstolens holdning . Den har afsagt nogle tilsvarende domme , f.eks. domme om deltid eller om ligeln .
Det taler ogs for det .
Vi har i fllesskab vedtaget forldreorlov p europisk niveau , hvilket ogs er et bidrag til en moderne , fornuftig familiepolitik .
Det , at forldreorloven benyttes i s forskelligt omfang i Europa , tror jeg er en vigtig inspiration for debatten i medlemslandene .
Jeg vil kun nvne et enkelt tal : I Sverige tages forldreorloven for 30 % ' s vedkommende af fdre , i Tyskland for 3 % ' s vedkommende , og i Grkenland er der siger og skriver tre mnd , som har taget den .
Det er ogs et signal om , at vi kan lre noget af hinanden i Europa .
<P>
Til slut endnu en gang et punkt , som ligger mig meget p sinde , og hvor vi br agere .
Vi har forankret den frie bevgelighed for arbejdstagere i Den Europiske Union , og det betyder selvflgelig ogs fri bevgelighed for deres familier .
Af denne grund og p grund af det indre marked er vi forpligtet til at fre familiepolitik i Europa , men naturligvis ikke alene .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg forstr virkelig ikke , hvorfor nogle af vores kolleger vil stemme imod denne betnkning , fordi den angiveligt krnker subsidiaritetsprincippet .
Det kan jeg virkelig ikke se i denne sag .
Hvad kan vre vigtigere for os end vores brn ?
Derfor er denne betnkning ogs ndvendig .
Emnet er s bredt og vedrrer s mange omrder , at der faktisk burde laves flere betnkninger om det .
<P>
Begrebet familie er ikke et nationalt eller et europisk begreb , men et verdensomspndende begreb , som forskellige mennesker forbinder noget forskelligt med .
Det eneste , jeg er sikker p , er , at man kan tale om familie , nr der fdes og opdrages brn .
Emnet kan imidlertid ogs betegnes som et europisk emne , fordi familierne i Europa befinder sig i en sammenlignelig situation og har sammenlignelige problemer .
Af to grunde er det meget vigtigt , at Europa kommer med nogle svar p dette omrde .
Europa er ved at blive gammel og grhret .
Det har ikke kun alvorlige konsekvenser for den sociale sikkerhed .
Europa er ved at blive ensom .
Der bliver stadig flere husstande med n beboer og ldre mennesker , som bor alene .
Der kan konstateres en voksende individualisering i vores samfund .
Det svageste led i vores samfund , vores brn , udsttes for flere og flere farer .
Fjernsyn og Internet uden grnser sender hslige oplevelser lige ind i dagligstuen .
Den organiserede kriminalitet har for lngst opdaget barnet .
<P>
Betnkningen handler om beskyttelse af familien og barnet .
Begge dele har brug for beskyttelse og sttte .
Til sidst en positiv , men ligeledes dybtgende udvikling .
Flere og flere kvinder i Europa er erhvervsaktive og skal finde ud af at forene familie og job .
Denne udvikling har nogle alvorlige konsekvenser , som m give sig udslag i politisk handling .
Her m Europa komme med svar , for familierne er langt vigtigere , end man er sig det bevidst i dagligdagen .
Vi taler s tit om social udstdning . Familien er det mest naturlige middel mod denne udstdning .
Hvor tilbringer et menneske de vigtigste r i sin socialiseringsproces ?
I familien !
Hvilken ramme er bedst egnet til at tage sig af ldre mennesker og handicappede ?
Familien !
<P>
Formuleret som et slagord kan man sige , at socialpolitik begynder med familiepolitik .
I euroens og det indre markeds tidsalder m begrebet velfrd ikke indskrnkes til at betegne stigningen i bruttonationalproduktet .
Familien er et vsentligt element i kvalitativ velfrd .
Den er af uvurderlig vrdi for os , og jeg vil p dette sted gerne nok en gang takke ordfreren for hendes gode samarbejde og for den fremragende betnkning .
Jeg hber , at disse tanker ogs vil blive frt videre og ikke blot skrevet ned .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Fru formand , der er sagt mange kloge ord i dag .
Det er grundlggende for et trygt opvkstmilj , at opvksten sker i en tryg familie .
En familie kan imidlertid tage sig forskelligt ud .
Den kan best af to forldre eller af en alenefar eller -mor , hvilket ofte er tilfldet i dag rundt omkring i Europa .
Det er naturligvis vigtigt , at hver og en af os i de enkelte lande srger for at forene arbejdslivet med det hjemlige ansvar .
<P>
Der findes utroligt mange skel og forskelle i brns muligheder for at vokse op under trygge forhold .
Der er ikke bare tale om forskelle mellem de enkelte familier , men ogs om forskelle mellem storbyer og landsbyer .
I landsbyerne er isolering ofte en meget alvorlig faktor , der gr brn utrygge , hvilket man naturligvis skal ndre p ved at skabe tryggere opvkstvilkr gennem forskellige former for sttte .
<P>
Fattigdom , frasortering , det hrdere arbejdstempo i den moderne verden og ikke mindst arbejdslsheden pvirker i hj grad brnene .
Med 18-20 millioner arbejdslse i Europa pvirkes vores brn naturligvis heraf .
Det handler derfor om at srge for at give dem den tryghed , der skal til for at undg sociale problemer fremover .
Der er der allerede flere , der har nvnt .
<P>
Vi i Den Liberale Gruppe synes imidlertid , at man gr for vidt , nr man fremstter forslag om , at familieministre skal mdes regelmssigt , at der skal vre en srlig enhed i Kommissionen for familiepolitiske sprgsml , og at der muligvis skal udarbejdes et direktiv om brneforsorg .
Det er nemlig sprgsml , som frst og fremmest vedrrer den mest private af alle sfrer : det nre forhold mellem forldre og brn .
Det br reguleres i familien og i kommunerne , det vil sige p det nre plan .
Det handler alts om kommunale , sociale , regionale og nationale anliggender .
<P>
I Sverige har vi en brneombudsmand , hvilket fungerer ganske udmrket .
Man kan naturligvis forestille sig , at andre lande ogs kan indfre en sdan .
Brneombudsmandens opgave bestr i at vrne om brns rettigheder og interesser .
Det er dog nppe noget , der skal reguleres gennem en europisk familiepolitik .
<P>
Der er naturligvis brug for en stor indsats for at bekmpe volden mod kvinder og brn , der er stigende , netop fordi mange mennesker i dag befinder sig i en vanskelig social situation .
Sdanne problemer opstr som flge af et hrdt arbejdsliv og hj arbejdslshed .
<P>
Der er behov for krisetjenester , hvilket allerede findes i Sverige og Norden samt sgar visse andre steder .
Vi har talt om seksuel udnyttelse af brn .
Den skal selvflgelig bekmpes , men det skal ske med de rigtige metoder og p det rette niveau .
<P>
Jeg tror , at vi kan yde en flles indsats her , nemlig ved at srge for , at vi i forhandlingerne med nye medlemslande p alle mder modarbejder brnemishandling samt den handel med brn , der foregr i form af eksport af brn fra steuropa og landene uden for Europa .
<P>
Vi fra Den Liberale Gruppe vil sige , at det her er meget vigtigt og krver overvgning .
Det skal imidlertid foreg p rette mde og p rette sted .
Familiepolitik , brneforsorg og brneopdragelse er frst og fremmest nationale anliggender , der skal hndteres p nationalt niveau .
Vi skal trkke en grnse mellem det , der er brnenes rettigheder , og det , der er private sprgsml inden for familiepolitik og brneforsorg .
Som tillidsvalgte har vi en forpligtelse til at beskytte brn , bl.a. gennem brnekonventionen .
Det er egentlig en udmrket betnkning , men vi kan ikke sttte forslagene om indfrelse af en europisk familiepolitik .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , heldigvis er der i Parlamentet betnkninger at diskutere som Hermange-betnkningen , og jeg vil sige det samme om den betnkning , som vi vedtog i gr , Sainjon-betnkningen .
Heldigvis kan vi i Parlamentet stadig f tid til at diskutere disse emner og vedtage beslutninger som dem , der udspringer af betnkninger som disse , og jeg benytter her lejligheden til at lyknske deres forfattere for det arbejde , som de har udfrt .
Heldigvis kan vi sledes , nr vi diskuterer disse betnkninger og vedtager disse beslutninger , fle nogle af de rsager genskabt , som frte os til Parlamentet efter at have fortjent ( hvis vi fortjente dem ... ) de stemmer og den tillid , som vlgerne gav os .
<P>
Dette betyder dog ikke , at vi , trods en altovervejende enighed , ikke har bemrkninger og forbehold , eller at vores enighed i det beslutningsforslag , som hr . Hermange fremlgger for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er fuldstndig .
Men debatterne er jo til , for at vi kan udtrykke disse bemrkninger og forbehold i den hensigt sammen med alle andres bidrag at forbedre det , der allerede er ganske tilfredsstillende .
<P>
Og vi er ikke fuldstndig enige i det foreslede blot p grund af de bestemte ord , der er valgt , men fordi vi mener , at der er noget i betnkningen , der mangler , eller som ikke er tilstrkkelig fremhvet .
<P>
Vi synes sledes , at det ville vre relevant med en tydeligere forbindelse mellem tematikken om beskyttelsen af familien og barnet og de sociale konsekvenser af en bestemt konomisk strategi og de interesser , som den varetager .
Det er rigtigt , som forfatteren nvner det i henvisningerne , at  det er en vsentlig faktor i en moderne familiepolitik at bringe bde moderens og faderens arbejds- og familieliv i samklang  , ligesom der i punkt 14 kan mrkes den samme bestrbelse , men vi mener ikke , at denne forbindelse er tydelig nok , eller at formuleringerne er helt tilfredsstillende .
Derfor har vi fremlagt to ndringsforslag for at f forstrket denne side , hvilket vi mener er pkrvet , og for p den mde at bidrage til en beskeden forbedring af beslutningsforslaget , s det kan vedtages uden skvheder .
<P>
Vi benytter sledes et punkt i det beslutningsforslag om brnearbejde , som vi har haft ren af at vre de frste til at underskrive ( og som er optaget i denne betnkning ) , til at knytte forbindelsen mellem deregulering af arbejdsforholdene , over hemmeligholdelsen af anvendelsen af arbejdskraften , dens konsekvenser for beskyttelsen af familien og barnet og det , at brnearbejde befordres , accepteres eller skjules .
<P>
Det andet ndringsforslag sigter mod at fjerne en vrdidom om noget , der ikke kan vre andet end en objektiv henvisning .
Vi synes sledes , at det , nr det gr an at sige , at direktivet om deltidsarbejde har til hensigt ( eller forml ) p frivilligt grundlag og uden forskelsbehandling at give mulighed for en bedre forening af familie- og arbejdsliv , er det misbrug at hvde , at der lgges vgt p , at direktivet  giver mulighed for  denne bedre forening , sledes som der str i den portugisiske oversttelse af betnkningen .
<P>
Til sidst , og for at slutte , som jeg begyndte , fru formand : Heldigvis har vi disse anledninger til at diskutere sdanne emner her i Parlamentet , men der er brug for meget mere .
Det er nemlig vigtigt , at de anmodninger , anbefalinger og krav , der udtrykkes i beslutningsforslagene , ikke bagefter bliver ignoreret eller underordnet forml , der anses for vigtigere , fordi enhvert politisk og socialt indgreb afhnger af reaktionerne p de skaldte markeder .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , det problem , vi har i denne debat , er at vide , hvad det er vi taler om , nr vi taler om familier .
Da jeg voksede op i Skotland , havde vi noget , som vi kaldte the Kerr Jaunt .
Det omfattede to store busser , der tog til vandet en gang om ret med 150 mennesker om bord .
Det var en storfamilie .
Jeg formoder , at nr fru Hermange taler om familien , mener hun en kernefamilie med to forldre : en mand , der arbejder , en mor , der gr hjemme og passer barnet - i realiteten kun en del af et barn , i betragtning af fdselsraten i Europa i jeblikket .
<P>
Sandheden er , at billedet af familien viser familiens tilbagegang .
Familier er en hjst uensartet strrelse i Unionen , og derfor er det sandsynligvis en fejltagelse at forsge at vedtage en flles socialpolitik , juridisk politik og konomisk politik over for alle familier .
I stedet m vi se efter gode fremgangsmder og den bedste politik til hndtering af de sprgsml , der kan indvirke p den mde , hvorp folk nsker at leve , opdrage deres brn og leve sammen , hvilket varierer meget i forskellige medlemsstater .
<P>
Derfor har vi brug for gode politiske initiativer for social sikkerhed , hvilket f.eks. inkluderer iden om disaggregation , det vil sige den id at behandle kvinder som uafhngige af mnd , som noget for sig selv , med rettigheder og adgang til social sikkerhed . Desuden er der sprgsmlet om brns rettigheder , brnetilskud og brneydelser , hvilket har at gre med brn og med omkostningerne ved brn , og med sprgsmlet om passende beskyttelse af brn og en fast juridisk form for disse rettigheder .
Den svenske model med dens brneombudsmand , som vi hrte om af hr . Lindqvist , er udmrket .
<P>
Alle disse ting er p en mde adskilt fra familiepolitikken , men kan tilsammen udgre en sdan .
Det er et sprgsml , om vi har brug for den slags politikker , som fru Hermange foreslr p europisk niveau , og selvom jeg er unionstilhnger , er der omrder , hvor man m have subsidiaritet .
Jeg har en anelse om , at mange andre medlemmer mske fler p samme mde .
Vi kan n det samme ml ved at tilnrme os det ad forskellige veje .
Det m vre den mde , vi skal nrme os det p .
<P>
Der er en let moralsk undertone i betnkningen , som antyder , at familier med kun n forlder p en eller anden mde er mangelfulde .
Der er meget klare vidnesbyrd fra al min sociale forskning i renes lb om , at hvis familier med n forlder bliver stttet ordentligt med hensyn til social sikkerhed , juridiske rettigheder og brnepasning , har de lige s meget succes som kernefamilier .
Vi m hjlpe og give mulighed for denne forskelligartethed i hele Europa .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , nr vi lser denne betnkning , bliver det klart , at den er fuld af uklarheder .
Bevidstheden om , at samfundet ldes , begynder langsomt at trnge ind hos politikkerne , og derfor havde man kunnet forvente , at denne betnkning ville berre dette .
Men det ville vre naivt at vlge en ren fdselspolitik , i hvert fald p europisk plan .
Det drejer sig om , at der kan udvikle sig et samfund , hvori forldre kan realisere deres nske om at f brn , og hvor brn kan udfolde sig optimalt .
Efter vores mening er det isr medlemsstaternes , regionernes og kommunernes opgave , hvilket ogs er sagt af andre .
Jeg ville have foretrukket , hvis det ikke var nvnt s meget i betnkningen , men jeg vil gerne understrege opgavens betydning .
<P>
I betnkningen fr det en noget moraliserende tone : Pas p , I skal gre det og det .
Nr vi ser p vores forskellige initiativer , ser vi , at der ofte sker meget mere , end det er muligt at nvne i denne betnkning .
Men beskyttelsen af brn er fortsat en stor bekymring , og jeg vil pege p , at flere stater ogs har store problemer med dette , og at det ogs er ndvendigt med europiske og internationale foranstaltninger .
Jeg nvner blot netvrkene for seksuelt misbrug af unge mennesker , sexturisme , brneporno osv .
<P>
Jeg henviser til Konventionen om Barnets Rettigheder , som krver , at der p forskellige planer , ogs europisk , udarbejdes en betnkning om , hvordan denne betnkning skal gennemfres . Derfor er jeg meget glad for t af de konkrete initiativer i betnkningen af fru Hermange , der slr til lyd for en identificerbar enhed , som fokuserer p beskyttelse af brn .
Jeg henviser til eksemplet fra Sverige . Ogs i Flandern har vi en ombudsmand for brns rettigheder .
Jeg indgiver derfor inden lnge et forslag til Parlamentet herom , men det er stadigvk ved at blive oversat .
<P>
Fru formand , terminologien om lovgivning p brnebeskyttelsesomrdet er noget , som vi kan harmonisere .
Bekmpelsen af brnearbejde godkendte vi i betnkningen af hr . Sainjon , og vi skal derfor ikke vende tilbage til det i andre betnkninger .
Jeg vil isr sl til lyd for eftersgningen af forsvundne brn og for kampen mod kidnapning af brn .
Det er den slags internationale aftaler , som Europa ikke lngere kan gemme i .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru formand , jeg lyknsker vores kollega Hermange med det arbejde , hun har udfrt , og isr for den meget omfattende begrundelse , som gr det muligt for os at anskue familien under alle dens aspekter og se , hvor centralt den faktisk er placeret i det virkelige liv i Europa , og hvor centralt den burde vre placeret i alle delpolitikker .
Familiepolitik er sledes mindre en politik i sig selv end et anliggende , der burde inspirere alle dem , som gr sig tanker om det konomiske liv , det sociale liv og det kulturelle liv under alle mulige aspekter i de forskellige lande i Europa .
<P>
Jeg overlader det til stemmeforklaringen den 28. januar at diskutere sprgsmlet om en flles familiepolitik i EU , og jeg vil blot henlede opmrksomheden p nogle punkter , der er blevet udvandet i den endelige betnkning , som vi fr forelagt , fordi der var nogle kompromisndringsforslag .
Jeg tror i virkeligheden , det var godt , at De insisterede p den ndvendige , konomiske retfrdighed til gunst for familierne .
Familier er ikke klienter , som regeringen med sin politik skal vre godgrende over for .
Nej , familierne er i virkeligheden placeret lige midt i skabelsen af al national rigdom .
<P>
Jeg tror , der her er brug for en mentalitetsndring , som Deres betnkning kan bidrage positivt til , men jeg tror , man skal g endnu lngere .
Nr man overvejer sprgsml vedrrende leveomkostninger , skal man naturligvis tage hjde for , at der er nogen , som underholder en familie , og ikke regne alting ud fra et alt for individuelt , eller rettere individualiseret , perspektiv .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med et punkt , jeg synes er meget vigtigt .
Vi viger ikke tilbage , kre kolleger , for at tale om en politisk model .
I Europa er det demokratiet , vi pberber os .
Vi viger ikke tilbage for at tale om en model , nr vi taler om sociale sprgsml .
Vi taler om den europiske , sociale model , som forbinder ansvarlighed , personligt initiativ og solidaritet .
Hvorfor er man s s tilbageholdende med at tegne billedet af en europisk familiemodel , i hvilken manden og kvinden , med lige stort ansvar og som et par , der elsker hinanden , er i stand til at indg forpligtelser over for samfundet og over for de brn , der vil blive fdt i dette forhold , og tage dette ansvar p sig .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Fru formand , det er virkelig velgrende at se Europa-Parlamentet interessere sig for familiens tilbliven som samfundets basiscelle .
Men er det ogs ndvendigt at vre enig om , hvad man mener med familie og med hjem ?
<P>
De nuvrende tendenser i sdernes udvikling frer i retning af at nedvurdere selve begrebet familie .
Jeg skal ikke udbrede mig for meget herom , det er der andre , der har gjort fr mig .
Jeg vil blot foresl , at man tager en tur til Brasilien og ser , hvad der f.eks. bliver af brn fra oplste familier eller familier med kun n forlder .
<P>
Beskyttelse af familien og af brn er et meget bredt emne .
Jeg vil njes med , fru formand , her at komme ind p t af de mange aspekter , men et aspekt , som berrer stort set alle brn , og som prger dem dybt .
Det drejer sig om volden i fjernsynet , og det overrasker mig , at dette alvorlige problem ikke er blevet berrt i denne betnkning .
<P>
Nogle tal : I lbet af en tilfldig uge har det franske ugeblad Le Point talt 670 mord , 15 voldtgter , 848 slagsml , 419 skudvekslinger , 14 bortfrelser , 32 gidseltagninger og 27 torturscener .
Videnskabsfolk kan observere en sammenhng og undertiden endog et rsagsforhold mellem den vold , der udspiller sig p de billeder , brnene ser , og deres grad af agressivitet i det virkelige liv .
Fjernsynet er virkelig skyld i tilskyndelse til vold .
<P>
Uanset alder medfrer eksponeringen af tv-vold en forget agressivitet hos brn .
Der optrder mere og mere vold i fjernsynet .
P 40 r er antallet af mord blevet multipliceret med tusinde .
Endelig skal man vide , at i dagene efter , at et selvmord er blevet omtalt , stiger procentdelen af virkelige selvmord blandt unge med 13 , 5 % for pigernes vedkommende og med 5 , 2 % for drengenes .
<P>
Som De vil kunne forst , er jeg overordentlig forbavset over , at denne betnkning har ladet hnt om sprgsmlet om tv-vold . Men mske bliver der her rrt ved kommercielle interesser , som vi ikke har begreb om .
Det ville i s fald desvrre ikke vre frste gang .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , inden for rammerne af denne debat nsker jeg at give udtryk for min bekymring for det helt utilstrkkelige ved samarbejde og koordinering i hele Den Europiske Union som reaktion p den voksende aktivitet af internationale pdofile grupper .
Den rapport , der for nylig er kommet med titlen Child Abuse on the Internet ( Misbrug af Brn p Internettet ) , antyder sammen med andre forskningsresultater omfanget af pdofiles misbrug af informationsteknologien .
Det er for nylig blevet afslret , at internationale pdofile grupper finder brnevenlige steder p Nettet for at finde mulige ofre .
Man har vurderet , at ca . 20.000 pdofile i Europa bruger Internettet hver dag .
Jeg forstr godt , at dette er et kompliceret teknisk sprgsml , men der kunne gres mere for at overvge denne form for misbrug .
<P>
Jeg er ogs bekymret over , at vi i mit land for nylig har oplevet en forgelse af antallet af forsg p bortfrelse af brn , srlig i det sidste par mneder .
Man mener , at det skyldes britiske pdofile , der er flygtet fra deres eget land .
Dette illustrerer ndvendigheden af et bedre samarbejde mellem politimyndighederne i forskellige medlemsstater .
<P>
Medlemmerne af EU m overveje mder , hvorp vi kan harmonisere vores love om udveksling og etablering af registre over alvorlige seksualforbrydere .
Jeg vil i hvert fald personlig sttte iden om en liste for hele EU .
<P>
Vi har ogs brug for at indfre begrnsninger for bevgeligheden af dem , der har afsonet fngselsstraffe .
Der er mange mder , hvorp vi kan hndtere dette problem .
Der er mange ider .
Jeg vil gerne se et forsg i hele EU p at koordinere aktiviteterne .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , denne betnkning m hilses varmt velkommen med sin grundholdning , som rykker barnet i fokus for den europiske diskussion .
Den rammer ogs i rigtig mange detaljer den rette tone og udtaler realiteterne i al benhed .
<P>
For mig er dette ikke et sprgsml om subsidiaritet eller kompetence .
Familien og beskyttelsen af barnet er naturligvis et anliggende for kommunerne , byerne og organisationerne . Men der er ogs tale om et verdensomspndende og et europisk fnomen .
Hvorfor skulle den europiske politik s ikke ogs beskftige sig med familien , og hvorfor skulle det ikke frst og fremmest ogs vre en europisk opgave at tage sig af beskyttelsen af brn ?
Det er ndvendigt at bryde tavshedens mur , for der finder alt for mange tilflde af brnemishandling sted i skadede familier .
<P>
Blandt de mange forslag i denne betnkning er ogs netop de forslag , som handler om mishandling af brn , meget vigtige .
Hvor udspringer seksuelt misbrug af brn ?
Sandsynligvis i familien .
Misbruget har imidlertid for lngst antaget en meget global dimension , og det , der foregr p Internettet og i masseturismen , kan mske betegnes som en globalisering af perversionen .
<P>
Jeg vil gerne nvne to punkter , som jeg betragter som interessante og konstruktive , nemlig kravet om et srligt mde i Det Europiske Rd om beskyttelse af brn samt opfordringen til at skabe et europisk center for brn , der ogs skulle have den vigtige opgave i samarbejde med de nationale myndigheder og Europol at oprette og fre et register over savnede brn og dmte bortfrere .
<SPEAKER ID=238 NAME="Marn">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne lyknske fru Hermange , fordi hun har taget initiativet til at udarbejde en betnkning om beskyttelse af familien og barnet i Den Europiske Union .
Der er her tale om et ekstremt vigtigt emne , da de ndringer , som vores samfund for jeblikket gennemgr , har stor indflydelse p familien , uanset om de er af demografisk , sociologisk , etnologisk eller videnskabelig karakter .
<P>
Kommissionen er opmrksom p de anmodninger , der er samlet i beslutningen , og anerkender samtidig , at sprgsmlene vedrrende familien fortsat ligger inden for medlemsstaternes nationale kompetenceomrder .
Vi ser et faldende fdselstal i nsten alle Unionens medlemsstater , en nedgang i antallet af gteskaber , et strre antal par , der lever sammen uden at vre gift , og flere brn fdt uden for gteskab samt et stigende antal skilsmisser .
Alle disse tendenser har for jeblikket stor indvirkning p familien som enhed og i sidste ende p hele samfundet .
<P>
Der eksisterer en permanent interesse for familiernes situation og for dens indflydelse p social- og beskftigelsespolitikken , og det bliver samtidig mere og mere benlyst , at der er behov for strre internationalt samarbejde i forbindelse med familiesprgsmlene som en del af de globale bestrbelser p at fremme den sociale fremgang og udviklingen .
Selvom Fllesskabet ikke har direkte kompetence inden for det familiepolitiske omrde , er det stadigt mere opmrksomt p analysen og forstelsen af de sociale og konomiske virkninger , som de nye tendenser og sociale forandringer har p familierne .
<P>
Inden for familiepolitikken er der store forskelle medlemsstaterne imellem .
Disse forskelle har rod i forskellige opfattelser af statens rolle i det konomiske og sociale liv , familiens status i samfundet , dens rettigheder og forpligtelser , de funktioner , der tildeles mnd og kvinder i familiens ramme , og princippet om barnets rettigheder .
Alligevel er familien altid blevet opfattet som noget meget vrdifuldt og bliver det stadig i alle Den Europiske Unions lande .
<P>
Kommissionen er i frd med at fremme en rkke tiltag og politikker , der har til forml at forene arbejdet og familielivet , for udfordringen med at opn strre forening mellem disse to sfrer er essentiel for en lang rkke arbejdsmssige og sociale sprgsml .
ndringerne i arbejdskraftens sammenstning , nye mder at organisere arbejdet p , omstrukturering af den sociale beskyttelse , ndringer i fordelingen af mnds og kvinders arbejde i forbindelse med pasning af afhngige mennesker er alle sprgsml , som direkte berrer familien .
<P>
Direktiverne om gravide arbejdstagere , forldreorlov og deltidsarbejde er vigtige eksempler p Den Europiske Unions engagerede nske om at hjlpe mnd og kvinder med arbejdet i familien .
Henstillingen om brnepasning antyder endvidere , at der br vedtages nogle initiativer med henblik p at tilbyde brnepasningsordninger til de forldre , der arbejder eller er under uddannelse , at der p arbejdspladserne skal tages strre hensyn til behovene hos medarbejdere med brn , og at mndenes deltagelse i brnepasningen skal fremmes .
<P>
Retningslinjerne om beskftigelse styrker ogs formlet om at forene arbejdet og familielivet .
Retningslinjerne om beskftigelse fra 1999 lgger om muligt endnu strre vgt p sprgsmlet om en forening af de arbejds- og familiemssige forpligtelser som en integreret del af den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Lad mig afslutte mit indlg med at fastsl , at Den Europiske Union p fremtrdende vis br bidrage til at bestemme ligheder og forskelle i den mde , hvorp medlemsstaterne reagerer over for de ndringer , jeg nvnte , samt til at stimulere til udveksling af oplysninger og samling af erfaring vedrrende emnet familien inden for fllesskabsomrdet .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag den 28. januar 1999 under mdet i Bruxelles .
<CHAPTER ID=8>
Adfrdskodeks for europiske virksomheder i udviklingslande
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0508 / 98 ) af Howitt for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om en adfrdskodeks for europiske virksomheder i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=241 NAME="Howitt">
Fru formand , 500 arbejdstagere drbt i en fabrik i Thailand , der er leverandr til europiske legetjsvirksomheder , forgiftede af rgen fra maling og lim p grund af utilstrkkelig ventilation i den pgldende fabrik .
110.000 t affald , der dumpes hver dag i en lokal flod i Vestpapua af et europisk mineselskab , der delgger de indfdtes traditionelle landomrder .
Og da de protesterede , blev de mdt med tortur og mord fra den indonesiske hr .
Europiske olieselskaber i Burma , Nigeria og Colombia , der er anklaget for at sttte undertrykkende regimer og se igennem fingre med overtrdelse af menneskerettighederne . Et europisk medicinalfirma , der markedsfrer et bekmpelsesmiddel p Filippinerne , der allerede er forbudt i tre lande i EU , og som beviseligt angriber de indre organer , forrsager lammelser og genetisk skade .
<P>
Direkte investeringer fra Europa kan og skal vre en kraft , der virker for det gode i udviklingslandene .
Men Europa-Parlamentet m her notere sin dybe bekymring over de tilflde af misbrug fra erhvervsvirksomheders side , hvor lokale bestemmelser er utilstrkkelige , eller menneskerettighederne ikke overholdes .
<P>
Jeg har mdt brn helt ned til seksrsalderen i Nordindien , der er blevet befriet fra slavearbejde p grund af initiativer som kodeksen om mrkning af tpper . Disse brn er hjulpet ud af det 20. rhundredes slaveri og tilbage til skolen .
En sdan kodeks er effektiv , ikke bare p grund af , at de berrte selskaber underskriver en ordentlig principerklring , men fordi dette ogs bliver fulgt op med et praktisk system til overvgning og verifikation , der garanterer , at disse principper efterleves .
<P>

Det er ganske enkelt , hvad vi debatterer i aften : bedre normer for europiske selskaber p verdensplan og praktiske mekanismer , der kan sikre , at de bliver gennemfrt .
<P>
Jeg anbefaler disse forslag til Dem , fordi vi forsger at gennemtvinge eksisterende internationalt aftalte normer inden for beskftigelse , miljbeskyttelse , menneskerettigheder og sociale rettigheder noget bedre .
Ikke nye eller anderledes krav , ej heller en erstatning for nationale eller internationale forordninger og bestemmelser .
Jeg anbefaler disse forslag til Dem , fordi de er resultatet af intensive forhandlinger med over 100 virksomheder , fagforeninger , ngo ' er og akademikere , som jeg gerne vil sige tak , og fra hvem jeg har set en voksende enighed om en systematisk dialog og aftale mellem selskaber og alle dem , som deres virksomhed pvirker .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen til Dem , fordi disse forslag ogs udspringer af en drftelse med regeringerne og det civile samfund i udviklingslandene fra Ecuador til Nigeria til Filippinerne .
Vi har allerede spurgt AVS til rds , og den helt klare konklusion er , at det , der er brug for , er en udviklingsmssig tilgang . Ikke en , der er baseret p endnu mere bureaukrati , og hvor selskaberne altid har den strste fordel , men en , der giver udviklingslandene selv mulighed for at komme til orde og involverer og styrker samfundene dr .
<P>




Jeg vil nu g over til , hvad jeg ved er nogle af de omrder , der isr vkker bekymring , en bekymring , som er blevet udtrykt af kolleger her fra Parlamentet .
<P>
Nogle er bekymrede over sprgsmlet om ekstraterritorialitet . Hvorfor skal Europa ikke tage mere ansvar for sine egne virksomheder ?
Det er vi villige til at gre , nr vi enes om internationale regler mod bestikkelse og korruption og mod dem , der giver sig af med brnesexturisme . Vi har minsandten ret !
Lige siden 1968 har medlemsstaterne vret enige om den juridiske konvention , der gr det muligt at slbe virksomheder for retten for de groveste overtrdelser af deres pligt til at udvise omhu under deres arbejde i den tredje verden .
Lad os benytte disse allerede eksisterende befjelser mere effektivt , og lg venligst mrke til , at vi har forpligtet os til at indg multilaterale aftaler med regeringerne i udviklingslandene selv .
<P>
Andre har lagt vgt p at begrnse ethvert forslag til det , som kan ns ad frivillighedens vej .
Men vores beslutningsforslag gr det klart , at frivillige og bindende tilgange ikke gensidigt udelukker hinanden .
Der vil altid vre nogle drlige virksomheder , og ingen virksomhed br nyde en konkurrencefordel , der skyldes tilsidesttelse af basale love om arbejdskraften og sociale og miljmssige normer . Bindende regler sikrer minimumsnormer .
Frivillige kodekser hjlper med til at forbedre normerne . De to ting arbejder sammen .
<P>
Jeg har noteret mig , at nogle af mine kolleger er bekymrede for , om den europiske overvgningsmekanisme kan stille vores virksomheder ugunstigt sammenlignet med dem i Amerika og andre steder .
Men 42 af de 100 frende multinationale selskaber i verden har hovedkvarter i Europa , kun 35 i Amerika .
I NAFTA findes der allerede et system til behandling af klager vedrrende arbejdskraften og miljsprgsml .
Da Den Europiske Union besluttede at give get handelsmssig adgang til lande , der respekterede de vsentligste normer p arbejdsomrdet , da vi enedes om en kodeks , der skulle forhindre vbensalg til lande , der var ansvarlige for tortur og aggression , gjorde vi det , fordi vi flte , at Den Europiske Union kunne fre an i verden .
Det kan vi ogs gre , nr det glder bedre normer for multinationale selskaber .
<SPEAKER ID=242 NAME="Kittelmann">
Fru formand , rede kolleger , det vil ikke komme som nogen overraskelse for ordfreren , at jeg tvivler p retmssigheden af de tiltag , han har krvet , og som jeg af tidsmssige rsager kun pars pro toto kan nvne nogle f af .
De tilflde , De har beskrevet , er dramatiske og afskyelige .
Vi m gre alt for at lede efter muligheder i den internationale lovgivning for at finde en adfrdskodeks , som berettiger til en moralsk fordmmelse af de europiske virksomheder , som krnker disse menneskelige principper .
<P>
P den anden side m vi alle - og det ser jeg igen og igen hos os - vre opmrksomme p , at vi i vores betnkninger ogs skal tage ansvaret for at holde os inden for den lovgivning , som vi har sat os .
<P>
Jeg sttter s absolut , at ngo ' erne involveres i de allerede eksisterende retningslinjer for en international adfrdskodeks , sdan som OECD praktiserer det .
<P>
Vi m imidlertid ogs indse , at det er utopisk eller ligefrem retsstridigt at krve en europisk ramme , som skal bringe de internationalt aktive virksomheder i Den Europiske Union ind i en lovgivningsmssigt fastlagt ordning .
Det er juridisk umuligt p grund af den ekstraterritoriale form . Vi kan ikke p den ene side fordmme Helms-Burton eller D ' Amato og p den anden side tro , at vi kan indfre det her .
Ret skal vre ret !
<P>
Derfor er jeg lidt ked af , at der er fire , fem , seks sager mere , som spiller en rolle ved afstemningen i morgen , og som afviger fra retlige normer .
Derfor , hr. ordfrer , hber jeg , at De i morgen ved afstemningen i plenum viser en fleksibel tolerance , ellers tror jeg , at den mde , De vil regulere det p , er uacceptabel for mange , i det mindste for Det Europiske Folkeparti , selvom Deres rinde uden tvivl er berettiget .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , frst vil jeg gerne p PSE-gruppens vegne og p egne vegne takke vores kollega Howitt for kraftigt at have nsket denne initiativbetnkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og for modigt , korrekt og omhyggeligt at have udfrt et glimrende stykke arbejde , der er resultatet af nogle grundige analyser af den internationale situation og af at have lyttet til samfundets dialogpartneres meninger , og som kendetegnes af de fremsatte forslags kreativitet .
<P>
Der er tale om en betnkning om et emne , som p grund af det , det naturligt indebrer , ikke er simpelt . Det drejer sig nemlig om at karakterisere tilstedevrelsen og aktiviteterne for de europiske virksomheder , der opererer i udviklingslandene , ud fra overholdelsen af principperne , bestemmelserne og mlstningerne for anerkendelsen af de grundlggende menneskerettigheder og sociale rettigheder .
<P>
Lad os starte med at sige , hvad det ikke drejer sig om .
Det drejer sig nemlig ikke om kunstigt at ville diktere nogle regler , der gr de europiske virksomheder mindre konkurrencedygtige eller drligere stillet i den internationale konkurrence , og det drejer sig ikke om at ville opstille nye nogle regler .
Det har man ikke til hensigt .
<P>
Det drejer sig simpelthen om - men vi ved godt , at det ikke er simpelt - at man nsker at sikre , at de europiske virksomheder reelt overholder de allerede eksisterende internationale og europiske bestemmelser , som dog de ofte slet ikke har kendskab til , eller som de sgar overtrder .
<P>
Det drejer sig om at skabe et solidt politisk grundlag og retsgrundlag i Europa , der gr Unionens og dens medlemsstaters indsats strkere og mere trovrdig for ogs at fastsl disse bestemmelser p internationalt plan , men uden at dkke sig ind under det nemme alibi , at det altid er andre instanser , der har pligt til at gribe ind , eller at det er andre omrder , vi skal gribe ind p .
<P>
Vi mener , at Den Europiske Union har noget at skulle have sagt og noget at gre p dette omrde , og at den skal begynde med sig selv .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at PSE-gruppen ogs i den henseende - og her vil jeg gerne berolige hr . Kittelmann - har gjort en indsats for at n frem til bred enighed med de andre grupper i Europa-Parlamentet , og at den ofte er get ud fra nogle meget forskellige synspunkter .
Jeg hber , at det er lykkedes os , og at afstemningen om hr . Howitts betnkning , der finder sted i morgen , bliver s positiv som muligt , og at der bliver den bredest mulige enighed om den .
<P>
Hvori bestr de grundlggende elementer , som vi gr ud fra i denne forbindelse ?
<P>
For det frste er vi overbeviste om , at det navnlig i en tid med globalisering er ndvendigt at fremme og anvende nogle forskellige indgrebsmetoder for at sikre og fremme menneskerettighederne , de sociale og konomiske rettigheder samt respekten for miljet og en bredygtig udvikling .
<P>
For det andet er vi overbeviste om , at de forskellige aktrers indsats p internationalt plan , som f.eks. de regionale og internationale organisationer , stater , lokale myndigheder , borgerorganisationer og virksomheder , ganske vist har nogle meget forskelligartede grunde og mlstninger , men at denne indsats alligevel er vigtig med hensyn til de reelle virkninger for personers , lokalsamfunds og befolkningers konkrete situation .
<P>
Det er fundamentalt at forsge at optimere de forskellige offentlige og private aktrers indsats p de forskellige omrder og i de forskellige regioner i verden , s man forflger de mlstninger om udvikling og retfrdighed , der burde kendetegne verden i fremtiden .
<P>
Sttten til den allerede pbegyndte proces med udarbejdelsen af frivillige adfrdskodekser hos de virksomheder , der opererer i tredjelandene , er i den forbindelse et meget vigtigt element .
<P>
Sdanne kodekser kan dog ikke erstatte pligten til at overholde de lovbestemte principper , bestemmelser og regler .
Men kodekserne kan tage forskud p eller vre et supplement til de offentlige myndigheders indsats for at beskytte de individuelle eller kollektive rettigheder .
<P>
Der er sledes ikke noget modstningsforhold mellem de frivillige kodekser og de lovbestemte kodekser . De skal tvrtimod supplere hinanden .
<P>
For at adfrdskodekserne - hvad enten de er frivillige eller ej - samt bestemmelserne , principperne og kontrolredskaberne skal vre realistiske og effektive , m de ndvendigvis tage udgangspunkt i en direkte inddragelse af alle de berrte aktrer , det vil sige institutionerne , virksomhederne , fagforeningerne , ngo ' erne osv .
<P>
Endelig er det ndvendigt , at politikkerne for udviklingssamarbejde og mere generelt for det konomiske samarbejde grundlggende opfylder nogle sammenhngende principper og mlstninger , hvor forskellige de end mtte vre .
<P>
Blandt de forskellige forslag i den betnkning , vi drfter i dag , er der et , som efter min mening er centralt , nemlig forslaget om , at Europa-Parlamentet skal opfordre Kommissionen og Rdet til at udarbejde nogle forslag om fastlggelsen af et egnet retsgrundlag med henblik p at oprette en multilateral europisk struktur , der opstiller regler for virksomhedernes operationer i hele verden , og som til dette forml arbejder tt sammen med alle de dele af samfundet , der bliver berrt af den pgldende kodeks .
<P>
Hvis dette lykkes os , tror jeg , at Parlamentet vil have givet et pnt bidrag til at fremme et syn p verden og p de internationale forbindelser , som lever op til forventningerne hos de europiske borgere og borgerne i udviklingslandene , der med rette betragter Europa som en retfrdigheds- og udviklingsskabende faktor .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , de eksempler , som ordfreren beskrev i starten af sit indlg , er sikkert ikke grebet ud af den bl luft , men der findes lige s vel eksempler p , at ogs internationale virksomheder udfrer deres investeringer i tredjelande med ansvarlighed .
Nr vi p den ene side ser denne dramatiske udvikling , som er blevet mulig , men p den anden side ogs ser meget positivt , har vi vel lov at hbe p , at vi i sidste ende finder frem til en lsning og til en reduktion af antallet af de tilflde , som vi m beklage s dybt her i dag .
<P>
Jeg ser ogs hele sagen i sammenhng med vores hje ml om i forbindelse med udviklingssamarbejdet at understtte god regeringsfrelse der , hvor den findes .
Dertil hrer efter min mening ogs , at landene i den tredje verden styrkes i at srge for sdanne normer i deres egen lovgivning , i deres retspraksis og i overholdelsen af deres retspraksis , sledes at sprgsmlet om ekstraterritorialitet , som kollega Kittelmann nvnte fr , bliver mere eller mindre overfldigt .
<P>
Betnkningen skal med rette ses i forbindelse med en lang rkke aftaler , normer og konventioner .
Jeg tror , at vi virkelig br rette vores opmrksomhed mod at det , som allerede er vedtaget , faktisk bliver realiseret , og at vi kontrollerer , i hvilken form lfter overholdes i denne forbindelse .
De talrige eksisterende erklringer har vret en medvirkende rsag til , at min gruppe i udvalget ikke ndvendigvis kunne indse vigtigheden af denne initiativbetnkning og derfor i starten ikke gik ind for , at vi skulle behandle dette tema p nuvrende tidspunkt .
<P>
Men p den anden side set er det sdan , at disse kodekser er absolut acceptable for os , hvis de hviler p et frivilligt grundlag , og hvis vi har mulighed for at offentliggre navnene p de virksomheder , som er involveret , positivt som negativt , for ogs at udve pres fra den offentlige mening , hvilket nr alt kommer til alt , er meget effektivt .
<P>
Jeg har allerede gjort opmrksom p , at vi er modstandere af ekstraterritorial lovgivning .
Jeg betragter heller ikke ndvendigvis de eksempler , som ordfreren er kommet med her , som tvingende , for sprgsmlet om vbeneksport angr medlemslandene , som regulerer den slags ting i deres eksportregulativer .
Det skal imidlertid ikke vre sdan , at der dukker vben op i et eller andet land , hvorefter man som en slags regres retsforflger oprindelseslandet .
<P>
Vi br ogs vogte os for uden videre at skre sociale og miljmssige standarder over samme kam som misbrug af brn , for her er der involveret et meget vrdifuldt retsgode , som bestemt kan beskyttes med ekstraterritorial lovgivning , hvilket jeg ikke rigtig kan se er tilfldet med det andet .
<P>
Det tredje kritiske sprgsml i denne betnkning var sprgsmlet om en skaldt overvgningsplatform .
Her skulle meget forskellige organer arbejde sammen , og de skulle samles under Europa-Parlamentets kontrol .
Det kan vi ikke se noget retligt grundlag for .
I forhandlingerne har vi fundet frem til en rkke kompromiser , og jeg hber , at den foreliggende betnkning er acceptabel , og at vi alle vil vre fleksible nok til at n frem til et positivt resultat i den afsluttende afstemning .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , rede kolleger , jeg vil ogs gerne rette en dybtflt tak til hr . Howitt for det omfattende , grundige og veltilrettelagte arbejde , han har udfrt , og for det flotte og lidenskabelige stykke arbejde , han har lagt i udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Det ville vre yderst alvorligt , hvis Howitts betnkning blev opfattet , som om den modarbejder virksomhederne .
Som liberale er vi langt fra modstandere af virksomhedernes aktivitet i udviklingslandene . Vi mener tvrtimod , at det er en vsentlig og absolut betingelse for den konomiske udvikling , der er en logisk forudstning for en hvilken som helst menneskelig udvikling .
<P>
Man skal naturligvis undg , at visse tilflde , som er yderst negative , ender med at forurene klimaet og f dette instrument til at blive opfattet som uegnet .
Ud fra den betragtning er Howitts betnkning uden tvivl en hjlp .
Vi siger sledes ja til virksomhedernes frivillige adfrdskodekser , ja til en europisk adfrdskodeks , der navnlig skal bygge p en kraftig og tydelig henvisning til den eksisterende internationale lovgivning , og ja til nogle klare , prcise og overensstemmende procedurer til konstateringen af eventuelle overtrdelser eller brud p de fastlagte regler med mulighed for at klage .
Vi siger til gengld lige s klart og tydeligt nej til den slags midlertidige platform , som iflge Howitts betnkning skal hre under Europa-Parlamentet i overgangsfasen , og som efter vi liberales mening risikerer at blive til en slags folkedomstol , der ikke giver nogle tilstrkkelige garantier , og som derfor vil virke stik imod hensigten , nr det kommer til stykket .
<P>
Vi regner sledes med , at vores kollega Howitt vil vre lydhr over for de ndringsforslag , vi har fremsat i den forbindelse .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , rede medlemmer , hvad angr adfrdskodekser for multinationale virksomheder , der opererer i udviklingslandene , kan holdningen i vores gruppe sammenfattes , som flger : Vi gr ind for princippet om adfrdskodekser , der antages p frivilligt grundlag og uden tvang .
Vi gr ind for multilaterale aftaler , der kan fremme formuleringen af sdanne kodekser i de relevante instanser som OECD og WTO , og som omfatter alle multinationale virksomheder , europiske og ikkeeuropiske .
Vi gr ind for en garanti for upartiskhed i de organer , der skal overvge , at disse kodekser respekteres .
Det er grunden til , at gruppen fremlgger forskellige ndringsforslag med henblik p at genskabe en efter vores opfattelse mere afbalanceret holdning i forlngelse af det , som Parlamentet vedtog i januar 1998 angende  virksomhedsflytninger og direkte udenlandske investeringer i tredjelande  .
<P>
Vi kan ikke sttte en del af betnkningens forslag .
Ordfreren foreslr ekstraterritorial anvendelse inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder , milj og korruptionsbekmpelse .
<P>
Den Europiske Union og Parlamentet sls mod de ekstraterritoriale love , som USA forsger at gennemtvinge , f.eks. Helms-Burton-loven .
S er det uden mening at g samme vej .
<P>
Hvad angr den europiske overvgningsplatform , hvis et sdant organ nogensinde kommer til at eksistere , br de forslag , der vedrrer bde dens sammenstning og dens opgaver , tnkes grundigt igennem .
Derfor har gruppen fremlagt et ndringsforslag , der sigter mod at skabe gennemskuelige procedurer for dens virksomhed og srlig for udpegningen af eksperter med anerkendt kompetence og anseelse , idet der ogs skal etableres klageprocedurer samt sikkerhed for , at alle fr oplysning om klagerne og de beviser , som underbygger dem , og fr mulighed for at anke .
<P>
Hvad angr Parlamentets rolle , gr vi ikke ind for en midlertidig europisk overvgningsplatform under Europa-Parlamentets auspicier og heller ikke for , at der herfra skal udnvnes srlige ordfrere , da det forekommer os at dreje sig om aktiviteter , der ikke falder inden for en parlamentarisk forsamlings befjelser .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , vi hilser hr . Howitts betnkning om EU-normer for europiske virksomheder i udviklingslande velkommen .
Udviklingen af en europisk adfrdskodeks er en meget vigtig sag , som vi m fremme intensivt .
Det er et godt initiativ at skabe et retsgrundlag p dette omrde , hr . Howitt .
<P>
Modellen med en adfrdskodeks er en ndvendighed .
Det er meget vigtigt , at der oprettes en europisk overvgningsplatform , men det er ogs meget vsentligt for os , hvordan kontrollen og verificeringen foregr .
Uden kontrol og verificering har en sdan kodeks ingen betydning .
Frivillighedsprincippet er vigtigt for os , og det m ogs vre grundlaget for et sdant retsgrundlag , men det br vre frivilligt , hvad hver virksomhed selv vil gre .
Der skal dog vre nogle minimumsnormer , som er forpligtende .
Det er en etik , som glder i Fllesskabet , og denne etik m ogs anvendes udadtil .
Alts bindende normer som minimumsgrundlag og frivilligheden oveni .
<P>
Det samarbejde , som De foreslr i den nye samlede aftale med AVS-staterne , er vigtigt og udgr et supplement , som vi ogs sttter .
Desuden sttter vi , at initiativerne p europisk niveau fremskyndes .
Det , som hr . Kittelmann sagde , forstod jeg ikke helt .
Han talte om moral , og at vi p et eller andet tidspunkt vil finde chancer og muligheder for at udvikle en sdan .
Jeg ved ikke , hvad han vil opn med det .
Han har nok fortalt sig .
Han talte for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og sagde til slut , at PPE-gruppen ikke kunne acceptere det .
S sagde fru Gnther noget andet .
Jeg tnker frit efter Brecht : Frst kommer maden , s kommer moralen , og vi ved , at kapitalen er en stor haj , og nr den er sulten i de internationale forretninger , bliver der ikke meget tilbage .
<P>
Jeg mener heller ikke , at man kan sammenligne det med Helms-Burton-loven .
Helms-Burton er en international repressionsforanstaltning .
Her drejer det sig jo om at skabe en srlig adfrdskodeks for europiske virksomheder .
Det har vi i en anden form med Basel-konventionen , med Rhin-ordningen p det indre omrde og med giftigt affald , som fragtes fra EU til f.eks. Sydafrika , som eksemplet England viser .
Derfor er det vigtigt og rigtigt at tage dette initiativ .
Vi sttter det og hber , at der kan findes et bredt flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , vi talte netop om beskyttelsen af familier og brn , og nu drfter vi en varig social og konomisk udvikling , som skal danne grundlaget for frstnvnte , ikke kun i Vesten , men ogs i udviklingslandene .
Den vilde globalisering og internationalisering kan ikke sikre dette , men er hjst en mulighed herfor .
Men strben efter udbyttemaksimalisering kan ogs forstyrre denne udvikling .
<P>
Vi drftede i denne uge allerede betnkningen af hr . Sainjon , som ligger p samme linje .
Fattige lande kan ikke aftvinge denne gode adfrd , og det kan de rige lande heller ikke .
Nogle multinationale virksomheder har et budget , som overstiger mange udviklingslandes flere gange .
Det er svrt , ogs for internationale organisationer , at f styr p denne udvikling . Alligevel er det den strste udfordring , som vi som politisk fllesskab str over for .
For at kunne skabe en international retsorden baseret p internationalt accepterede normer , f.eks. skabelsen af verdenshandelsorganisationen , var for mig i mange henseender en tabt chance , for dengang havde man kunnet gre meget .
<P>
Vi m alts klare os med de muligheder , vi har .
Det skal ske med sans for ml og realisme , men kontrol er bestemt ndvendigt , for det sker ikke af sig selv .
<P>
Vi bifalder naturligvis frivillige adfrdskodekser , men det er ikke nok .
Vi mener , at vi kan regne med den voksende bevidsthed hos de europiske forbrugere , der ikke vil vre medskyldige i udnyttelse .
Derfor dette indlg om bindende aftaler og en advarsel mod hykleri .
Det vil jeg slutte af med , for det er ikke frste gang , at europiske lande i de smukke princippers navn faktisk beskytter sig selv mod udviklingen i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , for det frste vil jeg nske ordfreren hjertelig tillykke med hans betnkning .
Handelsnormer fortjener vores vedvarende opmrksomhed , ikke mindst nr det drejer sig om handel med udviklingslandene .
Udnyttelsen af disse lande skal standses .
Europiske virksomheder skal gres ansvarlige , hvis de f.eks. etablerer farlige industrier i lande , hvor der ikke findes et arbejdstilsyn .
<P>
Inden for europiske virksomheder har adfrdskodekser de sidste par r fet mere opmrksomhed . Der er sledes en lang rkke multinationale virksomheder , der - ganske vist under pres fra internationale pressionsgrupper og den offentlige mening - frivilligt har forpligtet sig til at overholde menneskerettighederne i deres handel og at offentliggre en social rsberetning .
EU skal tilslutte sig denne udvikling inden for erhvervslivet .
Jeg er derfor tilhnger af en frivillig europisk adfrdskodeks . P den mde gr vi det nemt for virksomhederne at handle etisk forsvarligt , og ansvaret bliver lagt , hvor det hrer hjemme : hos virksomhederne .
<P>
Vores indsats i internationale organisationer er en anden mde at fremme overholdelsen af internationale adfrdskodekser p .
Det er efter min mening ikke hensigtsmssigt at vedtage europiske love og oprette institutioner , for det vil blot udvide det europiske bureaukrati , og det har vi , isr efter debatterne tidligere i denne uge , ikke behov for .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at jeg er enig med kollega Maij-Weggen i , at udviklingslandene s vidt muligt skal involveres i udviklingen af adfrdskodekser . Jeg mener ikke , at det af den grund er ndvendigt at udstte afstemningen om denne betnkning .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="NL" NAME="van Putten">
Fru formand , jeg tror , at jeg i det store og hele kan tilslutte mig lyknskningerne af ordfreren , men jeg vil gerne komme ind p betnkningens indvirkning p fremtiden , for jeg ser denne betnkning som en vigtig begyndelse til en diskussion om dette emne .
Jeg vil efter anmodning af hr . Howitt gerne forelgge seks punkter .
<P>
Frste punkt drejer sig om , hvilken betydning den foreslede udvikling fr for de sm og mellemstore virksomheder .
Skal der ikke trffes lignende eller ens foranstaltninger for sm og mellemstore virksomheder , hvoraf mange ogs opererer i udviklingslandene ?
<P>
Andet punkt drejer sig om , det ikke ville vre en god id at se p den udvikling , som vi allerede er i gang med p miljomrdet , nemlig aftalerne .
Hvad betyder aftalemodellen i dette tilflde for virksomhederne ?
Kan der ikke udvikles noget p det omrde ?
Det samme glder for godkendelesesmrker .
<P>
Tredje punkt drejer sig om , at jeg godt kan se logikken i erhvervslivets argument om , at der opstr konkurrenceproblemer , hvis det kun er de europiske virksomheder , der tages fat om .
Et eksempel er Shell i Nigeria .
Det var godt , at vi lagde pres p Shell , men vi har desvrre mttet konstatere , at det var canadiske eller ikkeeuropiske olieselskaber , der fik fordel af det i den sidste ende . Det skal vi gre os klart .
<P>
Punkt fire drejer sig , hvad vi gr med den uformelle sektor .
Jeg mener , at den kommer for lidt frem i betnkningen , for den uformelle sektor leverer ogs til erhvervslivet , og netop der skal der gives sttte .
<P>
Punkt fem har jeg allerede behandlet , for det drejede sig om , at der kun blev set p europiske virksomheder .
<P>
Det sjette punkt er inddragelse af virksomhederne i debatten .
Det savner jeg ogs i betnkningen , og i fremtiden er det efter min mening vigtigt , at vi inddrager virksomhederne , sm og store , i debatten .
Fru formand , hermed slutter jeg af . Jeg tror , at vi skal frem til en langt bredere diskussion om dette emne .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg vil allerfrst udtrykke min respekt for kollega Howitts arbejde .
Selvom vi ikke er enige i alle punkter i hans betnkning , sttter vi hovedlinjerne og princippet om , at det er ndvendigt at komme frem til en adfrdskodeks for multinationale virksomheder . Jeg er enig med den forrige taler i , at det ikke betyder , at SMV skal fritages .
At det er ndvendigt , fremgr af de mange hndelser , endog katastrofer , der er forrsaget bl.a. af en lang rkke virksomheder i den tredje verden i de forlbne r .
Jeg tnker her p miljforureningen i Ogonoiland i Nigeria og problemet med slavearbejdet ved anlggelsen af olieledningerne i Burma , hvilket i vrigt blev straffet af EU med ophvelsen af prferencesystemet . Jeg tnker f.eks. ogs p brnearbejde i tekstilindustrien i Indien , Pakistan og Filippinerne .
Problemer , som nsten aldrig forekommer i Vesteuropa , fordi vi har en lovgivning , som kontrolleres rimeligt , men udviklingslandene har ikke en sdan lovgivning .
<P>
Det betyder faktisk frit spil , ikke kun for de gode virksomheder , for dem er der naturligvis ogs nogle af , men ogs for de drlige virksomheder , som i udviklingslandene ikke respekterer den social- og miljlovgivning , som de skal overholde i deres eget land .
Det har vist sig , at netop udviklingslandene har hrdt brug for vores hjlp .
Jeg vil i vrigt gre opmrksom p , at det ogs er godt for de respektable virksomheder .
Nr jeg ser , hvordan Shell nu fungerer med en god adfrdskodeks , meddeler Shell , at de canadiske og amerikanske virksomheder ikke overholder den , hvorved der opstr konkurrenceforvridninger .
Derfor skal vi passe p , at goodwill i virksomhederne ikke p ny frer til drlig praksis , fordi adfrdskodeksen generelt ikke accepteres .
<P>
Fru formand , det gr en europisk adfrdskodeks nyttig og ndvendig , og derfor sttter jeg den .
Vi mener ikke , at et institut , der frer til alt for meget bureaukrati , er nyttigt .
Det er heller ikke godt , at der gives ekstraterritoriale befjelser . Det kan heller ikke lade sig gre , og det ville i vrigt blive straffet af WTO .
<P>
Fru formand , vi havde gerne set , at emnet blev forelagt AVS-forsamlingen endnu en gang . Jeg har forstet , at ordfreren ikke er tilhnger af det .
Mske kan vi godkende betnkningen i morgen og derefter forelgge den for AVS .
Det ville vre en god ting .
Fru formand , jeg sttter forslaget .
Vi afventer naturligvis afstemningen i morgen , men jeg hber , at afstemningen forlber sdan , at der er bred sttte til den gode betnkning af hr . Howitt , som jeg endnu en gang vil takke ham for .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Fru formand , fattige lande kan ikke p nogen enkelt mde indfre samme normer og forhold for arbejdslivet som de rige lande .
Var det s enkelt , at tredjelande ved at vedtage konventioner , deklarationer , internationale konferencer og sanktioner med t kunne hjne velstanden i udviklingslandene , ville der sikkert ikke findes fattige lande eller drlige vilkr for arbejdstagerne .
Men s enkelt er det jo desvrre ikke .
<P>
Mange lande er interesseret i at tiltrkke udenlandske investeringer for at ge udbuddet af kapital , virksomheder og teknik og dermed f get beskftigelse og vkst .
Vksten udgr jo en reel mulighed for at forbedre arbejdsvilkrene , hve lnnen og udbygge de sociale fordele .
Selvflgelig findes der mange steder specifikke uregelmssigheder , men der findes ogs allerede i dag regler til hndtering heraf .
<P>
Nr vi nu ser p det grundlggende problem , lad os s konstatere , at lande , der har sat deres lid til internationale investeringer , har haft en langt strre fremgang end de lande , der har lukket sig inde bag alle mulige forskellige socialistiske reguleringer .
Derfor er den konomiske udvikling i Thailand get langt hurtigere end i Tanzania . Der er fattigdom p Cuba men ikke i Taiwan .
Udbytning er kendetegnende for Nordkorea , men ikke for Sydkorea . Udenlandske virksomheder har medvirket til at forbedre lnninger og sociale vilkr .
Jeg synes , at man trods alt skal have det med som grundlag for en vurdering af , hvilke yderligere indsatser der er behov for .
Jeg synes imidlertid ikke , at der i betnkningen er tilstrkkelig forstelse for denne proces , men at de internationale investeringer snarere fremstilles som en udbyttermekanisme , der skal reguleres .
Er det sdan , at vrtslandene ikke forstr , hvad der er til deres eget bedste , skal EU gre en ekstraordinr indsats - hvilket vi ellers modstter os - for at f vores vilje sat igennem .
<P>
Alle betnkninger har sine fortrin , hvilket for s vidt ogs glder denne betnkning .
Den giver imidlertid ikke et tilstrkkeligt konstruktivt bidrag , da den efter min opfattelse har et fejlagtigt udgangspunkt .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg gerne komplimentere ordfreren for fremlggelsen af denne betnkning .
Det er ironisk , at Den Europiske Union kan vre stolt over sin indsats for at forbedre helbredet , sundheden og arbejdsbetingelserne ved gennemfrelsen af det sociale kapitel .
<P>
Vi sttter ogs strkt beskyttelsen af menneskerettighederne , og vi strammer hele tiden lovgivningen for at beskytte miljet .
Det er ikke acceptabelt , at samtidig med , at vi forbedrer livskvaliteten i Den Europiske Union selv , overtrder nogle firmaer fra EU sundheds- og sikkerhedsreglerne eller udnytter arbejdskraften og forrsager alvorlig og permanent skade p miljet i udviklingslandene .
Det er helt umoralsk , at vi forger Den Europiske Unions velstand p bekostning af folk i udviklingslandene .
<P>
Jeg sttter vedtagelsen af en adfrdskodeks og etableringen af en europisk overvgningsplatform .
Vi m sikre , at europiske firmaer , der arbejder uden for Den Europiske Union , behandler deres ansatte ordentligt , bde nr det glder betaling og i form af tilstrkkelige sundheds- og sikkerhedsbestemmelser p deres arbejdsplads .
<P>
Vi m ogs forhindre ivrksttelse af projekter eller fremstilling af produkter , der har delggende flgevirkninger for miljet disse steder .
Jeg er enig i ordfrerens kommentarer , da han forelagde sin betnkning om , at frivillige adfrdskodekser og bindende aftaler ikke ndvendigvis gensidigt udelukker hinanden .
De supplerer faktisk hinanden og br danne grundlag for en strategi p dette omrde .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , Den Europiske Union er som bekendt den strste bidragyder i verden , nr det glder udviklingssttte .
Det er dog ndvendigt med en samordnet sttte for at srge for , at udviklingslandenes regeringer kan implementere de bestemmelser , der allerede er internationalt godkendt , i deres egne nationale lovgivninger .
I den forbindelse er det fundamentalt at sttte de europiske virksomheder , da disse er de strste direkte investorer i udviklingslandene og spiller en afgrende rolle i den bredygtige sociokonomiske udvikling p verdensplan .
<P>
Eftersom virksomhederne bidrager direkte til den konomiske udviklingsproces i de fattigste omrder , har de et stort socialt ansvar , navnlig med hensyn til menneskerettighederne .
Derfor er forslaget om at udarbejde en europisk adfrdsmodel , der kan bidrage til en strre harmonisering af de frivillige nationale adfrdskodekser ud fra de internationale bestemmelser , efter min mening interessant .
<P>
En sdan kodeks ' vigtigste mlstning br vre at sikre anvendelsen af nogle minimumsbestemmelser for miljet , helbredsbetingelserne , sikkerheden p arbejdspladsen , afskaffelsen af brnearbejde , beskyttelsen af kvinders rettigheder og selvflgelig overholdelsen af menneskerettighederne .
<P>
Det er ndvendigt at tage hjde for en gradvis anvendelse af reglerne i denne kodeks , idet man giver nogle incitamenter til de virksomheder , der forpligter sig til at overholde de nye bestemmelser .
<P>
Jeg bifalder til gengld ikke oprettelsen af en europisk overvgningsplatform - sdan som visse fagforeninger allerede har foreslet - der skal udve kontrol , og hvor ansgninger vil blive behandlet p overfladisk manr .
Ikke alene vil en sdan ikke vre i stand til at fastlgge lnmodtagernes forhold i udviklingslandene ; den vil bestemt heller ikke - sdan som den er tilrettelagt - kunne forbedre arbejdsforholdene . Desuden er der ikke noget retsgrundlag for en europisk kontrol .
<P>
Det er dog vigtigt at indrmme , at globaliseringen bde har positive og negative konsekvenser for det internationale samfund .
Den gradvist strre sociale samvittighed , den internationale anerkendelse af menneskerettighederne og den frie bevgelighed for varer , personer , kapital og tjenesteydelser hrer med til de positive aspekter .
<P>
Desvrre stter miljbetingelserne og den store klft mellem rigdom og fattigdom undertiden sprgsmlstegn ved rettighederne .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , det skorter ikke p konventioner , aftaler , erklringer , der indeholder bestemmelser om faglige rettigheder , menneskerettigheder , mindretallenes og de indfdte folkeslags rettigheder , milj og svindel- og korruptionsbekmpelse .
<P>
WTO , FN , OECD , FAO , WHO og Verdenbanken byder p tilstrkkelig etisk og juridisk fde til , at man kan g i gang med at udarbejde en adfrdskodeks for europiske virksomheder , der opererer kommercielt i udviklingslandene .
Desvrre har mange europiske og amerikanske multinationale firmaer deres profit plettet af samarbejde med autoritre regimer , hvor undertrykkelse , misbrug og udbytning af de ansatte fuldstndig undergraver de basale regler for loyal konkurrence .
De er et attentat mod de socialt svagt stillede befolkningers rettigheder , hvor srlig kvinderne og brnene er udsat for reelt tvangsarbejde .
<P>
Man m gre udviklingslandenes regeringer ansvarlige for at f indfrt bestemmelser , der sikrer , at de grundlggende principper og faglige rettigheder overholdes .
Men problemet ligger i vanskeligheden med at gennemfre effektive sanktioner , der kan straffe de skyldige .
En af de praktiske muligheder kan vre positiv forskelsbehandling , hvor de lande , der udviser god forvaltning , fr prmier i form af srlig sttte og bistand .
<P>
Der skal tages konkrete initiativer .
Vi er enige i , at der skal oprettes en europisk overvgningsplatform med deltagelse af arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer , ngo ' er og offentlige instanser , hvor Europa-Parlamentet kan give den frste impuls og fungere som katalysator , men ikke mere end det , fordi det ville ligge ud over dets befjelser .
Selvom vi deler nogle af de betnkeligheder , som fru Gnther har fremfrt , lyknsker vi ordfreren , hr .
Howitt , for den betnkning , som han har lagt frem , og som giver udtryk for den tankegang , at en fair og solidarisk handelspraksis frst og fremmest drejer sig om en anden verdensanskuelse og om at dele velstanden .
<SPEAKER ID=256 NAME="Marn">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne takke hr . Howitt og Parlamentet for deres initiativ og handling for en bedre beskyttelse af arbejdstageres rettigheder i hele verden og isr for personer i udviklingslandene , som direkte eller indirekte arbejder for europiske virksomheder .
<P>
I lbet af de seneste r har offentligheden vret meget flsom over for disse sprgsml , og der er opnet en rkke fremskridt , i nogle tilflde takket vre Europa-Parlamentets handling .
Jeg tnker her konkret p initiativerne - som Kommissionen senere gennemfrte - om altid at inkludere en prmieordning i de sociale og miljmssige klausuler med hensyn til f.eks. det generelle prferencesystem .
P dette omrde er der ganske rigtigt sket en ret interessant fremgang i de seneste r i Den Europiske Union og dens handels- og udviklingsmidler .
<P>
Lad os nu se p det mere konkrete aspekt af adfrdskodeksen og de sociale standarder .
I denne forbindelse tager Kommissionen - efter de mder af teknisk karakter , der fandt sted i Europa-Parlamentet , hvor der var inviteret eksperter til at diskutere emnet - dette middels frivillige karakter i betragtning og lgger - sammen med frivilligheden - stor vgt p sgningen efter midler , der ansporer til samarbejde mellem dem , sledes at man med socialt pres og incitamenter lidt efter lidt i den europiske virksomhedskultur inkorporerer overbevisningen om , at nr de udver virksomhed i udlandet , skal de tage hensyn til de elementre arbejdsretlige og sociale bestemmelser .
<P>
Og i denne forbindelse og inden for denne generelle , positive filosofi vil jeg gerne fremfre nogle mere specifikke betragtninger .
<P>
Kommissionen har i revis stttet virksomheders , industriers , fagforeningers og ngo ' ers frivillige initiativer om at fremme adfrdskodekserne og har isr lagt vgt p at styrke dialogen mellem de forskellige aktrer .
Sledes blev der i februar 1998 i Bruxelles afholdt en flles konference med USA ' s arbejdsministerium , hvor vi samlede virksomheder , fagforeningsorganisationer og ngo ' er med det primre forml at analysere mulighederne og begrnsningerne for adfrdskodekserne og de sociale standarder samt at vurdere , hvilken rolle de offentlige myndigheder kunne spille i denne proces .
Denne konference blev efterfulgt af et seminar i november om sprgsml vedrrende overvgning af adfrdskodekserne og de sociale standarder og et besg i USA i december 1998 .
<P>
Man m dog ikke glemme , at adfrdskodekserne - og dette er en prcisering , som jeg gerne vil fremfre p vegne af Kommissionen - under ingen omstndigheder m erstatte de nationale og internationale arbejdsbestemmelser , som i sidste ende udgr den eneste garanti for den universelle respekt for arbejdstagernes grundlggende rettigheder .
Hvad mener jeg s med det ?
At man kan have en interessant og positiv adfrdskodeks og udve stort socialt pres , men det er ogs vigtigt , at det land , der modtager udviklingssttten , inkorporerer de internationale konventioner om arbejdsbeskyttelse i sin egen nationale lovgivning .
Det skal alts vre en kombineret handling , for ikke alle lande , der modtager vores sttte , har inkorporeret bestemte grundlggende bestemmelser vedrrende beskyttelse i deres nationale lovgivning .
<P>
Hvad angr retsgrundlaget for en europisk ramme , der regulerer virksomhedernes operationer p verdensplan , foretrkker Kommissionen ansporende foranstaltninger og deltagelse frem for pression .
Vi har alts aldrig vret enige i certificeringen .
Vi har altid tnkt i baner med positiv srbehandling og incitamenter frem for sanktioner .
<P>
Endvidere tillgger Kommissionen - og Den Europiske Union som helhed - de multilaterale aftaler om unilaterale regler af international karakter hj prioritet .
Jeg behver ikke at forklare Helms-Burton-konflikten .
Den Europiske Union gr ikke ind for den slags foranstaltninger af ekstraterritorialt omfang .
<P>
Hvis vi alts skal beholde en smule logik , kan Den Europiske Union , nr vi har modsat os de ekstraterritoriale bestemmelser , som USA ' s Kongres gr ind for , vanskeligt anvende ekstraterritoriale love , selvom de har et s delt forml som social beskyttelse , miljbeskyttelse , som jeg anser for dle .
Vi m vre konsekvente , og derfor skal det foreg via dialog og via incitamenter , ligesom denne indgangsvinkel skal indfres p internt plan .
<P>
Hvad angr muligheden for at oprette et europisk observationscenter , er det sandt , at Kommissionen ikke i sine konklusioner p seminaret i november havde forudset dette .
Vi er dog villige til at hjlpe aktrerne med at mdes og etablere forbindelser inden for de forskellige initiativer og ligeledes sttte udveksling , promovering , erfaringsdeling og synlighed for de virksomheder , som gennemfrer disse kodekser i praksis .
Kommissionen kan alts fungere som en integrerende faktor for alle disse erfaringer , for alle kodekser , for hvad hver virksomhed foretager sig , ikke kun i Europa , men ogs i USA , eftersom nogle amerikanske virksomheder allerede har indfrt etiske adfrdskodekser for virksomhed i udlandet .
I denne sammenhng er vi bne over for , hvad Parlamentet beslutter .
<P>
Og endelig er Kommissionen ogs , hvis aktrerne nsker det , villig til at oprette et netvrk , der giver mulighed for at arbejde med kodeksernes indhold og til at forest en flles igangstning af forskellige elementer og ogs om det mtlelige sprgsml vedrrende opflgning , en uafhngig overvgning .
Dette er et meget mtleligt sprgsml , for hvis vi indfrer et overvgningssystem , skal det vre en meget objektiv , meget neutral og meget steril overvgning , s den naturligvis kan forhindre , at man begynder at bedmme situationerne ud fra konomiske interesser , virksomhedsinteresser eller ganske enkelt politiske interesser .
<P>
Under alle omstndigheder har det europiske fagforbund for tekstilindustrien , for bekldningsindustrien og for lderindustrien som nvnt ansgt om sttte .
Og principielt vil Kommissionens svar vre at arbejde med fagforeningerne og med fagforbundene i tekstil- , bekldnings- og lderindustrien med henblik p at tilbyde dem nogle finansieringsmekanismer , der giver dem mulighed for at oprette deres eget netvrk .
<P>
Hvad angr de finansielle midler , som De spurgte om , rder vi over budgetpost B7-6000 til medfinansiering af et stort antal ngo ' er , der giver mulighed for at fremme denne form for bevidstgrelse .
Under alle omstndigheder handler vi allerede p dette omrde , og jeg hber , at dette kan fortstte .
Sidste r blev der isr tildelt finansiering til de ngo ' er , der arbejdede med sloganet  fair trade  , som De sikkert kender .
I nsten alle supermarkeder i Europa blev der gennemfrt en kampagne med sloganet  fair trade  med produkter fra denne form for handel med godtgrelse ved betaling .
Denne form for bevidstgrelsesaktioner kan fortsat gennemfres .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Dagen sluttede noget roligere , end den begyndte !
<P>
Mdet hvet kl . 20.50
