<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , jeg var ikke til stede ved afstemningerne i gr , og det fremgr , at jeg hele tiden stemte p en meget speciel mde : alene og altid imod min gruppe .
Og det var ikke min hensigt .
Det skal derfor slettes , at jeg har stemt , og ikke mindst p denne mde . Det er det eneste , jeg nskede at sige til Dem .
Der str kun : Hr .
Puerta fra GUE-gruppen har hver gang stemt imod det , som min gruppe mener .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Udmrket , hr .
Puerta . Vi vil naturligvis korrigere dette , sdan som De har nsket det .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg protokollen som godkendt .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse om decharge for 1996
<SPEAKER ID=4 NAME="Theato">
Fru formand , i henhold til Europa-Parlamentets forretningsordens bilag V , artikel 6 , skal Budgetkontroludvalget underrette Parlamentet om dechargen for 1996 efter afstemningen den 17. december p det efterflgende mde .
Vi holdt mde i gr og diskuterede det videre forlb .
I den forbindelse blev vi enstemmigt enige om flgende tekst , som jeg - det fik jeg til opgave af udvalget - skal fremfre for Dem .
Jeg gr det p engelsk , fordi vi blev enige p dette sprog , for at undg misforstelser og oversttelsesfejl .
Teksten lyder som flger :
<P>
Budgetkontroludvalget tager Parlamentets afstemning af 17. december 1998 , hvor forslaget om at give decharge for 1996 blev forkastet , til efterretning .
For det andet bemrker det , at i henhold til forretningsordenens bilag V er dechargeproceduren endnu ikke afsluttet .
For det tredje er det i frd med behandlingen af sprgsmlet om afslutning af kasse- og bankkonti for 1996 .
For det fjerde vil det forelgge Parlamentet en betnkning inden den 31. marts 1999 .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , fru Theato , for disse oplysninger .
<CHAPTER ID=3>
Agenda 2000
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
Betnkning af Mulder ( A4-0444 / 98 ) for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om finansiering af den flles landbrugspolitik ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0298 / 98-98 / 0112 ( CNS ) ) ; -Betnkning af Garot ( A4-0494 / 98 ) for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for oksekd ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0294 / 98-98 / 0109 ( CNS ) ) ; -Betnkning af Goepel ( A4-0446 / 98 ) for Udvalget om Landbrug og Udvikling af LanddistrikterI.om forslag til Rdets forordning ( EF ) om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0295 / 98-98 / 0110 ( CNS ) ) ogII.om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 3950 / 92 om en tillgsafgift p mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0296 / 98-98 / 0111 ( CNS ) ) ; -Betnkning af Fantuzzi ( A4-0496 / 98 ) for Udvalget om Landbrug og Udvikling af LanddistrikterI.om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr .
1766 / 92 om den flles markedsordning for korn og ophvelse af forordning ( EF ) nr .
2731 / 75 om faststtelse af standardkvaliteter for bld hvede , rug , byg , majs og hrd hvede ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0292 / 98-98 / 0107 ( CNS ) ) ogII.om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 98 ) 0158- C4-0293 / 98-98 / 0108 ( CNS ) ) ; -Betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A4-0480 / 98 ) fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistriker om forslag til Rdets forordning om flles regler for den flles landbrugspolitiks ordninger for direkte sttte ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0299 / 98-98 / 0113 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil allerfrst byde hr . Funke velkommen .
Jeg mener , at det er en god tradition , at formanden for Rdet altid forsger at vre til stede under vigtige landbrugsdebatter .
<P>
Vedrrende finansieringen af landbrugsdelen i Agenda 2000 tror jeg , at det er godt , at trenden fra de sidste par r fortsttes .
Hvis landbrugspolitikken forandres , skal finansieringen naturligvis tilpasses .
Landbrugsudvalget er generelt set positivt over for Kommissionens forslag .
EUGFL skal fortsat vre den vigtigste finansieringskilde af den europiske landbrugspolitik .
Lige som det var tilfldet med MacSharry-refomerne for nogle r siden , mener vi , at det er godt at tilpasse indholdet .
Var det med MacSharry-reformerne frste gang , at der kom en budgetpost , som ikke havde meget at gre med markeds- og prispolitikken som sdan , s tilfjes der ogs denne gang alskens nye kapitler .
<P>
For det frste drejer det sig om et kapitel om udvikling af landdistrikterne , og iflge Landbrugsudvalget er det logisk .
Landbrugspolitikken er ikke lngere kun en pris- og markedspolitik , men en altomfattende politik , som ogs omfatter landdistriktspolitikken .
For det andet foreslr Kommissionen ogs at inddrage veterinre og fytosanitre foranstaltninger .
Det er efter vores mening logisk .
For det tredje er der informationspolitikken .
Kommissionen foreslr ogs , at dette inddrages .
Det mener Landbrugsudvalget er en god ting .
Vi mener , at landbrugspolitikken i Europa generelt har et for negativt ry .
Det er ndvendigt at bringe de positive sider , som bestemt er der , tydeligere frem i lyset .
<P>
Det , som ikke nvnes i Kommissionens forslag - og det tilfjer Landbrugsudvalget - er en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter .
Hvis der er noget , der er ndvendigt i Europa efter BSE-krisen og sthejen om fdevarekvaliteten , er det , at der i Europa udvikles en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter .
Det skal vre en ubrydelig del af den europiske landbrugspolitik .
<P>
Endvidere mener Landbrugsudvalget , at landmndene ogs i fremtiden s vidt muligt skal opn deres priser p markedet .
Man er ikke tjent med at udfylde alle mulige formularer .
Man vil gerne have bedre priser .
Det er muligt gennem kvalitetspolitikken , men ogs ved at udvikle andre markeder . Det er markedet for brugen af landbrugsprodukter til ikkefdevareforml .
I forbindelse med miljet er det meget hensigtsmssigt , hvis vi foreskriver bestemte landbrugsprodukter p bestemte omrder .
Det skaber nye markeder , og det fr priserne til at stige .
<P>
Til sidst , i forbindelse med udvidelsen af Europa har vi ikke noget imod , at ogs frtiltrdelsessttten til en vis grad optages i forordningen .
Vedrrende Parlamentets magt skal markeds- og prispolitikken fortsat vre obligatoriske udgifter , og det accepterer vi .
Alle andre udgifter , vidende at Parlamentet har ret til at bestemme over dem , skal vre ikkeobligatoriske udgifter , fordi Parlamentet har fuldstndig medstemmelse vedrrende dette .
<P>
Hvad omfatter Garantisektionen ikke iflge Landbrugsudvalget ?
Det er alle strukturforanstaltningerne , der er omfattet af ml 1 og de flles initiativer .
Forvaltningen af fondene er naturligvis fortsat Kommissionens opgave .
De udgifter , som medlemsstaterne afholder via betalingsorganerne , skal ogs kontrolleres af medlemsstaterne .
Vi vil forbedre denne kontrol meget , hvilket ikke kan vre nogen overraskelse i lyset af denne uges hndelser .
Kontrollen skal forbedres .
Hvordan skal kontrollen s gennemfres ?
Iflge Kommissionens forslag rapporteres der om de finansielle konti tre mneder efter regnskabsrets afslutning , og to r senere flger en rapport for at vurdere , om politikken var effektiv .
Til dette punkt indgiver Landbrugsudvalget nogle ndringsforslag til en forbedring .
Vi vil informeres med det samme , alts ikke efter to r , hvis der er noget , der ngtes eller godkendes .
Vi vil med det samme have fingeren p pulsen , hvis der er udviklinger p det omrde .
Vi forventer af Kommissionen , at vi fr en rapport herom hver tredje mned .
Det behver ikke at vre en tyk bog .
Vi fr allerede papir nok , men det skal ske s hurtigt som muligt .
<P>
Til sidst en bemrkning til et omdiskuteret element i vores forslag , som drejer sig om samfinansieringen af bestemte landbrugsudgifter .
Der er medtaget en overvejelse , hvori Landbrugsudvalget forsigtigt udtaler sig for denne samfinansiering , men i forbindelse med en artikel om dette punkt stod stemmerne lige .
18 medlemmer af Landbrugsudvalget var for samfinansiering af bestemte udgifter , 18 medlemmer var imod , og t medlem undlod at stemme .
Det er alts et punkt , som plenarforsamlingen i sin uendelige visdom m bje sig over .
<SPEAKER ID=8 NAME="Garot">
Fru formand , kre kolleger , denne betnkning om oksekd , som jeg har fet ansvaret for , er blevet udarbejdet med det forml at lgge vgt p tre vigtige punkter .
Frst og fremmest forbrugernes nye forventninger efter kogalskabsfnomenet i forbindelse med produkternes kvalitet , hvad angr hygiejne og smag .
Dernst hvordan vi kan rette op p markedets strukturelle uligevgt , hvor produktionen rligt stiger med 2 % , samtidig med at forbruget falder med 1 % .
Og endelig det grundlggende punkt i Cunha-betnkningen , som Parlamentet har vedtaget , og som gr ind for at forene landbrugets konomiske aktiviteter med den rolle , landbruget spiller p svel det sociale og det miljmssige som det territoriale omrde .
<P>
Kre kolleger , vi kan alle konstatere , at Kommissionen i sine forslag gr ind for en reform , der ikke er koncentreret om disse tre forhold .
Kommissionen nsker nemlig frst og fremmest at ge Den Europiske Unions verdensmarkedsandele og tilnrme vores priser til priserne i de central- og steuropiske lande .
I modstning til Kommissionens tidligere reformer foreslr den iflge denne logik at regulere markedet via priserne for p den mde at opn et prisfald p 30 % og derefter afskaffe offentlig sttte .
Nr man tager dette i betragtning , mener jeg , at fremtiden for vores oksekdsproduktion i virkeligheden frst og fremmest er knyttet til EU ' s marked . Andre eksterne markeder vil mere vre i form af punktvise afstninger .
<P>
Dette begrundes yderligere af krisen i Asien og i Rusland , hvor det gres helt tydeligt , at Kommissionen har udvist alt for stor tillid til de internationale markeder .
Det viser sig , at Kommissionens handelsstrategi ikke er s fortrffelig , nr det glder oksekdssektoren , hvor Argentina producerer for 50 % og New Zealand for en tredjedel af vores produktionsomkostninger .
Under disse forhold ville det vre risikabelt og direkte skadeligt for mange af vores kvgavlere at satse s kraftigt p en tilnrmelse af verdenspriserne , og dette ville selvflgelig vre helt uacceptabelt .
<P>
Derfor omhandler de forslag , som jeg har fremlagt i debatten , en kombination af en gennemtnkt nedsttelse af priserne , en frivillig mngdeforvaltning , en absolut ndvendig fremme af en fdevarepolitik og ndvendigheden af at bevare en anstndig indkomstpolitik over for producenterne .
Hvad angr prisnedsttelsen , vil jeg foresl en snkning p 15 % for p den mde at skabe et opsving i forbruget og bevare et rimeligt konkurrenceforhold med fjerkrsektoren , der vil drage fordel af prisfaldet i kornsektoren .
Med hensyn til produktionsstyringen foreslr jeg , at man supplerer de foranstaltninger , Kommissionen gr ind for , med en strre sttte til ekstensivering , indfrelse af en sttteordning for slagtekalve , opfordring til en reduktion af de slagtede dyrekroppes vgt og indfrelse af individuelle kvoter for hanokser .
<P>
Som et led i fdevarepolitikken skal man ud over at forny emballagen og prsentationen af kdvarer selvflgelig ogs gre en indsats for at genvinde forbrugernes tillid .
Det er i denne henseende klart , at vi skal stte hygiejne- og smagskrav i centrum af denne flles markedsordning , for at vi kan give produktet sin gamle plads tilbage hos forbrugerne .
Og endelig vil kvgavlernes indkomstforhold uden tvivl blive forvrret med en prisnedsttelse p 15 % og med den ndvendige nedgang i produktionen . Her kommer sprgsmlet om kompensation s ind .
Jeg har foreslet at lse dette problem inden for de budgetmssige rammer , der er givet for denne FMO i Agenda 2000 .
<P>
Denne betnkning blev sat til afstemning i Landbrugsudvalget i december , men den blev ikke vedtaget , hvilket i vrigt sandsynligvis skyldes helt andre forhold , end de der har med betnkningen at gre .
Der var dog et flertal for flgende punkter : en prisnedsttelse p 15 % , bevarelse af den offentlige sttte , forhjelse af sttten til ammeker og til ekstensivering , ndvendigheden af slagtekalveprmier og bevaring af ssonprmier .
<P>
Jeg har derfor genoptaget disse punkter for at fremlgge dem for min politiske gruppe , PSE , under plenarmdets debat .
De nye ndringsforslag har desuden frt til lsning af de af Italien , Tyskland og Holland nvnte problemer vedrrende de midler , der er afsat til unge hanokser .
Den vigtigste foranstaltning , der er foreslet i denne henseende , bestr i at afstte ECU 1.800 millioner til den supplerende udbetaling af prmier i forbindelse med slagtning af hanokser , ammeker , malkekvg , kvier og slagtekalve .
Tildelingen af denne prmie sker selvflgelig i henhold til nogle fllesskabskriterier , hvori der er angivet et loft for slagtninger pr. land alt efter landets historiske forhold , samt et loft for prmien pr. dyr inden for hver af de pgldende kategorier . P den mde skulle man undg konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne .
<P>
Via denne kompromisforanstaltning skulle man kunne genvinde den ligevgt , som lande , der producerer hanoksekd , har ventet p s lnge uden dog at ndre p det vigtige arbejde , der udfres i forbindelse med gennemfrelsen af de ndvendige tilpasninger af FMO ' en for oksekd .
Jeg mener derfor , fru formand , at alle forhold nu er i orden , s denne betnkning meget snart kan blive vedtaget af Parlamentet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Goepel">
Fru formand , rede hr. formand for Rdet , Kommissionens forslag om en mlkemarkedsordning omfatter hovedsageligt tre omrder , nemlig prissttten , indkomstudligningen for mlkeproducenter og garantimngdeordningen .
Kommissionens prissttte foreskriver en nedsttelse af mlkeprisen med 17 % , en nedsttelse af interventionsprisen for smr med 15 % og for skummetmlkspulver ligeledes med 15 % .
Disse foranstaltninger begrundes med nsket om at fremme forbruget af mlk og mejeriprodukter i Fllesskabet samt forbedre disse produkters konkurrenceevne p verdensmarkedet .
<P>
I betragtning af de foreslede kompensationers strrelse br prisnedsttelserne imidlertid generelt vre klart mindre , end Kommissionen hidtil har tilstrbt .
Mindre prisnedsttelser kombineret med undrede kompensationsstrrelser kan gre det lettere at opn fuldstndig udligning af indkomsttab .
Det vil sige , at vi foreslr at nedstte indikativprisen p mlk med 12 % i stedet for 17 % og interventionsprisen p smr og skummetmlkspulver med hver isr 10 % i stedet for 15 % .
<P>
Hvad indkomstudligningen angr , foreslr Kommissionen fire komponenter , en malkekoprmie ( artikel 15 ) , en ekstra betaling ( artikel 16 ) , en supplerende betaling i form af tillg til malkekoprmien ( artikel 12 ) og en supplerende betaling inden for de globale belb ( artikel 13 ) .
Disse forslag er yderst komplicerede og frer til graverende problemer ved gennemfrelsen og kontrollen .
Jeg gr dog principielt ind for malkekoprmien inklusive en supplerende betaling som led i oksekdsforordningen , men ikke p grundlag af en virtuel ko med europisk prg , der leverer 5.800 kg mlk om ret . Grundlaget for denne koprmie skal derimod vre en finansiel kvotemngdeudligning , hvor den nationale eller regionale dyreydelse skal garantere en fuldstndig udligning .
Man kunne ligeledes forestille sig en anden ordning som led i oksekdsmarkedsordningen i form af en generel slagteprmie for malkeker med henblik p at kompensere for prisnedsttelsen .
P den mde ville vi i praksis have to former for prmiebetaling til udligningen .
<P>
I forbindelse med garantimngdeordningen sttter vi Kommissionens forslag om at forlnge kvoten til 2006 og med tungt hjerte ogs den foreslede forhjelse af kvoten med 2 % .
Ved tildelingen af 1 % til unge landmnd og 1 % til bjergomrder skal man dog ved sidstnvnte ogs kunne tage hensyn til de ugunstigt stillede omrder i bjergregioner , dog kun i den tildelte mngde .
<P>
Nr vi taler om en reform af mlkemarkedsordningen , kommer vi ikke uden om problemet med superafgiften .
Jeg foreslr , at den nedsttes yderligere gennem den reduktion , der alligevel opns for mlk ved en nedsttelse af indikativprisen , og udformes mere fleksibelt , nrmest som et konjunkturelement , s den aktive mlkeproducent fr mulighed for ud fra konjunkturerne at tilpasse sin bedriftskvote enten ved leasing eller ved overskridelse .
Det ville med sikkerhed pvirke markedsprisen for kvoteleasing til skade for den skaldte  sofamalker  , og de europiske mlkeproducenter eller mlkeforarbejderne vil p trods af kvoteordningen have mulighed for at afstte flere mejeriprodukter p verdensmarkedet uden eksportrestitutioner .
<P>
Om arealbindingen vil jeg blot sige , at en rsag til den stadig voksende andel af fremmede kvoter er , at bde EF-retten og de nationale bestemmelser tillader , at ikkeproducenter af en kvote kan vre indehavere af denne kvote .
Det skyldes ogs princippet om arealbinding .
Jeg mener , at man selv br trffe afgrelse om bortfald eller opretholdelse af arealbindingen , det vil sige overdragelse af mlkekvote udelukkende ved overdragelse af en del af arealet til de enkelte medlemslande , at der alts br vre en fakultativ ordning .
I artikel 7 , stk . 2 , br den fakultative ophvelse af arealbindingen alts formuleres sammen med medlemslandenes bemyndigelse til at indfre regionale grnser for den areallse overdragelse af referencemngder .
<P>
I det tyske telegrambureau hed det for to dage siden , at formandskabet for Rdet og Kommissionen var enige om , at alle medlemslande skulle vise deres vilje til kompromis . Nationale interesser skulle reprsenteres upartisk og tydeligt .
Det var netop dt , jeg ville gre her som ordfrer - upartisk , men tydeligt .
Jeg er principielt enig med Kommissionen i , at det europiske landbrugs konkurrencedygtighed p verdensmarkedet skal forbedres .
Men , kommissr Fischler og rede hr. formand for Rdet , jeg kan ikke p den ene side stimulere konkurrencen og p den anden side samtidig udelukke hele regioner i det tidligere sttyskland fra denne konkurrence med den degressive graduerings klle .
Arbejdspladserne i landbruget finder De isr i blandede bedrifter , der producerer oksekd , svinekd , men isr ogs mlk .
Giv disse familier samme chance som alle andre i Den Europiske Union .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke for , at jeg nsten 10 r efter den tyske genforening har fet lejlighed til at vre med til at prge en s vigtig markedsordning som medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne og isr takke dem , der har hjulpet og stttet mig i dette meget komplicerede , men ogs interessante arbejde .
<SPEAKER ID=10 NAME="Fantuzzi">
Fru formand , der har vret nogle ndringsforslag til min betnkning i Landbrugsudvalget , som jeg ikke var helt tilfreds med , f.eks. forslaget om ikke at nedstte interventionspriserne for korn , men alligevel at stte sttten op .
Jeg tror ikke , at det er srligt fornuftigt at ge den interne sttte og f en ekstraudgift p nogle hundrede millioner euro for en sektor , der , selvom den udgr 11 % af Fllesskabets salgbare bruttolandbrugsproduktion , selv tegner sig for 40 % af den flles landbrugspolitiks budget , hvilket svarer til EUR 17 milliarder ud af 40 .
Jeg hber , at julepausen har givet alle lejlighed til at tnke over det , og at man ved afstemningen den 28. januar i Bruxelles bliver klar over det forkerte i disse ndringsforslag .
<P>
Jeg er tvrtimod overbevist om , at en nedsttelse p 20 % af interventionsprisen - jeg vil foresl 15 % - ikke er et irrationelt udtryk for pessimisme fra GD VI ' s embedsmnds side .
Forskellen mellem interventionsprisen og verdensprisen er i dag strre , og den nedsttelse , der foresls med Agenda 2000 , burde sledes strengt taget vre endnu strre , sdan som formanden for Revisionsretten har mindet os om her i Parlamentet i de forlbne uger .
Overskudsproblemet , som det lod til , at vi var sluppet af med efter 1992 , er nemlig dukket op igen p Fllesskabets scene . Det var tilstrkkeligt med en hst p 2 % mere og en braklgning p 5 % , og s str vi i dag allerede med nogle kornoverskud p 20 millioner t .
Jeg er bange for , at hvis vi fortstter i den dur , bliver vi desvrre ndt til at opjustere beregningerne for r 2006 .
<P>
Det er sledes absolut ndvendigt med en grundig og gennemgribende reform , hvis man nsker at vre fornuftig og ansvarlig .
Det nytter ikke noget at lade som om , man ikke kan se det . Med de falske refomer , som De talte om , kommissr Fischler - dem , der ikke gr nogen utilfreds - tror jeg , at vi endnu en gang vil drukne i produktionsoverskud .
Jeg mener derfor , at det er meningslst at udskyde problemet , for det betyder , at vi vil skulle tage det op om kort tid , og s bliver der tale om en ndsituation med nogle meget vrre omstndigheder end de nuvrende .
Hvad kornet angr , kan vi forhindre denne fare , hvis vi griber denne sektor an p den mde , som Kommissionen nsker .
Det er i det mindste min opfattelse .
Vi skal naturligvis foretage visse ndringer , nemlig mindst tre .
Den frste ndring bestr i , at enhedsprmien ikke skal glde for de olieholdige fr .
Vi har et proteinunderskud i Fllesskabet , og efter BSE-krisen er det blevet endnu tydeligere . Det er absurd at pberbe sig grnserne fra Blair House og sige , at med dette fald i basisprmien vil vi ikke lngere skulle finde os i dem .
Det svarer lidt til , at vi jubler , nr vi slr os , for s kan vi ikke lngere mrke smerten , nr de andre slr os .
Lad os tage tyren ved hornene , hr. kommissr , uden nogen farlige og illusoriske omveje - lad os forhandle om Blair House igen !
<P>
Den anden ndring er en braklgning p 10 % .
Forslaget om at stte braklgningen til nul i r 2000 holder ikke - det er ikke realistisk .
Vi har allerede i dag brug for en positiv braklgningsprocent , ikke mindst p grund af de allerede nvnte markedsproblemer og for at sikre , at selve braklgningssystemet rent faktisk er gennemfrligt .
<P>
Den tredje ndring gr ud p en lidt strkere samhrighed og solidaritet inden for den flles markedsordning for markafgrder end den , vi ser i dag .
Selvom Kommissionen i sin indledning selv har indrmmet , at reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 ikke har vret fordelagtig for de drligst stillede regioner og producenter med hensyn til markafgrderne - der udgr den strste udgiftspost , og som en stor del af den direkte indkomststtte gr til - skal vi ikke klynge os til tankegangen fra 1992 .
Netop for at sende et signal om en genskabt balance vil jeg foresl , at man tager udgangspunkt i produktionsudbyttet efter et vgtet gennemsnit , henholdsvis for en tredjedel og for to tredjedele , af Fllesskabets gennemsnitsudbytte og af det reelle udbytte i den pgldende region .
<P>
Jeg hber , at disse ndringer bliver godkendt . De vil gre sttten mere berettiget set ud fra et socialt synspunkt , hvis vi er interesserede i dens fremtid .
Jeg mener dog , at disse aspekter ogs br indg i andre betnkninger om Agenda 2000 , f.eks. betnkningen om den horisontale forordning .
Der er efter min mening tale om en vigtig lejlighed til at genskabe forbrugernes og borgernes tillid til den flles landbrugspolitik .
Miljbetingelserne , maksimalbegrnsningen og moduleringen er ikke intellektuelle , fikse ider , men derimod obligatoriske for at sikre et minimum af fremtid for den politik , som alle Fllesskabets politikker er opstet af .
I modsat fald vil det ikke lngere vre muligt at forsvare den .
Med EUR 40 milliarder beregnet p 7 , 5 millioner personer , nr vi har mere end dobbelt s mange arbejdslse , holder den eneste konomiske retfrdiggrelse efter min mening ikke i det lange lb , hvis den ikke flges op af en tankegang , der tager hensyn til de miljmssige , sociale og omrdemssige aspekter , og som samfundet indtrngende beder os om .
<P>
Jeg er bekymret over udfaldet af denne forhandling her i salen .
Jeg er bange for , at vi ved at konkurrere om at forsvare producenterne ender med en strk udvanding af Kommissionens trods alt forsigtige nye forslag , og at vi ender med at slette ethvert spor af innovation .
Man kan ikke hvde , at krisen i Rusland eller stasien br f os til at afvise eller ndre faldet i priserne p korn , mlk og kd .
Jeg har aldrig troet p et  Fort Europa  .
Det har altid vret en fejltagelse , nr europerne har afskret sig fra omverdenen . Det er netop i krisesituationerne , at Europa skal gre sig gldende p internationalt plan og turde lidt mere .
Det er ikke en ukritisk tillid til verdensmarkederne , men derimod tillid til os selv , ellers nytter det ikke noget at indfre euroen for at f verden i tale og f en strre indflydelse .
Denne forskansning er i vrigt et meget drligt budskab til det andet Europa , nemlig de st- og centraleuropiske lande .
<P>
Det er virkelig paradoksalt , at Agenda 2000 , der blev ivrksat for at bringe de to Europaer nrmere hinanden , nu ender med at gre afstanden mellem dem strre .
Desvrre har der p Rdets mde om landbrug i de seneste par mneder ikke vret nogen strlende eksempler p langsigtethed , hr . Funke .
Det er Rdet ( landbrug ) , som i dag havde fortjent et mistillidsvotum .
Det har behandlet reformen af den flles landbrugspolitik i flere uger uden resultat og har hele tiden drftet de samme emner , nemlig landbrugsmodellen og de to sjler .
Det var ikke noget srligt , og det efterlod et meget stort omrde til KOFIN-Rdet , der med sine teorier om medfinansiering og fastfrysning af udgifterne frst vanskeliggjorde reformens fremtid og herefter lagde faste planer for den .
Ogs her skal vi undg demagogiske sammenstd . At sige nej til medfinansiering i fllesskabssolidaritetens navn vil blot skabe splid .
At drfte denne grundigt er noget andet . Det betyder , at man vurderer alt , hvad den indebrer .
Med nettosaldotankegangen og irritationen hos dem , der mener , at de udsteder en check til de fattige lande i syd , vil Europa efter min mening ikke n langt .
Det vil dog ogs vre imod al sund fornuft at stte den flles landbrugspolitiks hellige solidaritetsprincip op p en piedestal . Man kan sige meget , men ikke at den flles landbrugspolitik er det bedste eksempel p Fllesskabets solidaritet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , hr. minister , at vi forventer , at De giver os en forklaring p denne nye begejstring for en reform uden omkostninger .
Hvis vi nsker at holde udgifterne nede og tage fat p de strukturelle problemer ved en skv og alt for stor sttte , der medfrer en forvridning , findes der efter min mening en mde at gre dette p , nemlig at lave nogle mere radikale reformer og ikke bevare alting , som det er .
Det ville vre bittert at konstatere efter marts , at der bag sloganet om en reform uden omkostninger gemmer sig endnu en udsttelse af reformen .
Det sidste , landmndene har brug for , er , at man udstter reformen til oktober .
<SPEAKER ID=11 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg vil gerne starte med helt formelt at gre noget klart . Jeg taler her som ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , p samme mde som alle andre talere fr mig .
Jeg reprsenterer alts ikke min egen holdning og heller ikke min gruppes , men derimod udvalgets .
Vi befinder os i den srlige situation i Landbrugsudvalget , at der p mange omrder slet ikke blev truffet nogen beslutninger , der var alts overhovedet ikke tale om nogen holdning , hjst dn , at Kommissionens holdning blev afvist .
Her var jeg som ordfrer heldig , for hr . Fischler , her kan jeg lyknske Dem : Udvalget overtog Kommissionens forslag om de direkte betalinger og gradueringen af dem , fuldstndigt .
Jeg er alts nu i den situation , at jeg skal referere og begrunde Deres forslag .
Jeg vil forsge , om jeg kan gre det bedre , end De gjorde det med Deres redegrelse .
<P>
Forudstningerne for dette forslag er jo prmiebetalingerne , der blev indfrt i 1992 i den skaldte MacSharry-reform - hidtil har man jo ikke hrt meget om en Fischler-reform , den har vi stadig til gode at indfre - da priserne blev sat ned , og det blev sagt , at der er prisudligningsbetalinger i form af prmier .
Disse prisudligningsbetalinger var ikke kvalitativt bundet , hvilket var logisk , fordi de jo skulle ydes i det omfang , priserne gik ned .
At det ikke stemte helt , og at Landbrugsudvalget blev udelukket i et vist omfang , diskuterede vi dengang .
<P>
Virkningerne af denne udvikling var selvflgelig dramatiske .
Den Europiske Revisionsret skrev i sine undersgelser , at det var kommet s vidt , at 40 % af disse prmiemidler var get til 4 % af bedrifterne .
Og det er kommet s vidt , at 80 % af prmierne er get til 20 % af bedrifterne , og at en topbedrift - iflge Revisionsretten - f.eks. har fet DEM 6 , 61 millioner i prmie om ret fra Bruxelles .
Det betd , at nogle bedrifter kom i en situation , hvor de skulle betale deres forpagtning og deres arbejde fra prmierne og alligevel havde penge til overs .
Det er selvflgelig en overordentlig vanskelig situation for de bedrifter , der blev betnkt med et mindre belb . For den frste gruppe bedrifter kan selvflgelig klare prisnedsttelser p en helt anden mde end den sidste .
Derfor har Kommissionen sagt - hvilket vi i udvalget finder rigtigt - at der skal findes frem til en regel her .
<P>
Vi skal i hjere grad inddrage og tage hensyn til arbejde og milj som kriterier for prmiebetalinger .
S langt er udvalget indforstet .
Nu er De i modstning til Revisionsretten , der jo har sagt , at man br stoppe helt ved ECU 100.000 - alts en vre grnse - p samme mde som udvalget get ind for en degressiv graduering .
Belb p ECU 100.000 til 200.000 skal fratrkkes 20 % , belb over ECU 200.000 25 % .
Det er Bruxelles ' niveau .
S siger De , at det nu str medlemslandene frit for at fratrkke op til 20 % endnu en gang ved bedrifter , der har et personale , der antalsmssigt ligger under gennemsnittet eller , nu omregner jeg det lige , har et langt hjere rationaliseringsniveau end andre bedrifter .
Det ville alts give en fratrkning p op til 45 % .
<P>
Princippet i dette forslag er fornuftigt , fordi det tager hjde for arbejdet i forbindelse med prmiebetalingen , godt nok ikke i form af en godtgrelse for den faktiske arbejdsydelse , men derimod i en standardiseret form .
Men dette ville immervk medfre , at bedrifter med et hjt rationaliseringsniveau forfordeles ved prmiebetalingen , og at bedrifter , der beskftiger mange , fr en strre betaling .
Problemet ved hele denne historie er bare , at de pgldende bedrifter kun udgr ca. eller mske ikke engang 1 % , og at den store gruppe af landbrugsbedrifter ikke fr noget ud af denne degressive graduering , fordi den fratrkning , der foretages ovenfra , selvflgelig ikke ubetinget giver noget nedefra .
<P>
Hr. kommissr , lad mig redegre for , hvad vi har foreslet i Landbrugsudvalget , men som ikke blev sat under afstemning , og om hvilket det forld i Deres Kommission , i det mindste uofficielt , at forslaget var bedre end Deres .
Jeg m blot ikke referere det , fordi Landbrugsudvalget jo har truffet en anden beslutning . Jeg vil dog alligevel gerne komme kort ind p det .
Man kunne nemlig sige , at det krver en stor administration at dokumentere over for bedrifter , at de arbejder for lidt .
Det kunne vre , at det giver retlige uoverensstemmelser , at det giver problemer .
Derfor har vi foreslet at give bedrifterne en mulighed , nemlig p den mde , at vi straks fratrkker 45 % , og at bedrifter med mange ansatte frivilligt kan tage hjde for deres arbejdsomkostninger , og heraf anvendes 50 % .
Beregninger har vist , at 97 % af bedrifterne slet ikke berres , hvis vi gr ud fra vores overvejelser .
Vi skaber alts en ordning for bedrifter med mange ansatte og kologisk produktion .
Det er for det meste forbundet med hinanden .
Vi giver sdanne bedrifter mere end de bedrifter , der har foretaget en rationalisering .
Det er efter min mening meget fornuftigt .
De andre bedrifter er jo alligevel konkurrencedygtige , fordi de har et s hjt rationaliseringsniveau .
Mange tak , fru formand .
Det andet vil jeg sige , nr jeg taler p vegne af min gruppe og mig selv .
<SPEAKER ID=12 NAME="Goepel">
Fru formand , vi m lade retfrdigheden herske .
Det beder jeg om !
Jeg ville hellere end gerne ogs have talt to minutter om mlkemarkedspolitikken .
Jeg anmoder Dem om at gre opmrksom p , at den tildelte tid skal overholdes .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Goepel , det er ikke nemt at afbryde en kollega , slet ikke en ordfrer , og skulle De tale ud over Deres taletid , ved De jo godt , at jeg heller ikke ville afbryde Dem .
<P>
Ordfrerne gr et vigtigt stykke arbejde .
Som leder af dette mde kan jeg ikke brutalt afbryde en ordfrer .
<P>
Det ved De meget godt , at jeg ikke gr .
Mske er det forkert af mig , men jeg gr det ikke .
<SPEAKER ID=14 NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , kornreformen i Agenda 2000 indebrer en omfattende ophvelse af den obligatoriske braklgning .
Samtidig tager dokumentet ikke tilstrkkelig hjde for andre beplantningsmuligheder .
Det vil vre fornuftigt at satse p en get dyrkning af energiplanter som alternativ markanvendelse .
<P>
I landdistrikterne er produktionen af bioenergi et naturligt arbejde , som ogs nationalkonomisk er vigtigt .
Fordele ved bioenergien er , at den er vedvarende , ren , lokal og beskftigelsesfremmende .
Incitamentet har forelbig mere vret de indirekte lokal- , national- og miljkonomiske end de direkte markedskonomiske nyttevirkninger .
Ibrugtagning af avanceret teknologi har medfrt nye muligheder for udnyttelse af bioenergien , og det skaber i fremtiden mulighed for en get selvforsyning i den europiske energiproduktion .
En get satsning p produktudvikling af bioenergi medfrer ogs en konomisk fordel i forhold til andre energikilder .
<P>
Som en del af ivrksttelsen af Kyoto-klimaaftalen har Kommissionen meddelt , at dens forml er at fordoble anvendelsen af vedvarende energikilder i Unionens omrde fr 2010 .
Hensynet til nonfoodproduktionen ogs i Agenda 2000 vil vre et bevis for , at Kommissionen mener det alvorligt .
Udvikling af bioenergi til en fordelagtig energikilde har lige som andre alternativer brug for sttte for at opn den status i den europiske energipolitik , som den er berettiget til .
Til sidst vil jeg takke ordfreren for et tungt og tidskrvende arbejde .
<SPEAKER ID=15 NAME="Garriga Polledo">
Fru formand , Europa-Kommissionen medtager i sin meddelelse  Agenda 2000  forslag , som forbedrer og konsoliderer den konomiske og sociale samhrighed ved en reform af strukturpolitikkerne , den flles landbrugspolitik og udviklingen af landdistrikterne .
<P>
Af forslagene til en landbrugsreform har Unionens forpligtelse til at opretholde nogle levedygtige landbosamfund og til at beskytte den europiske landbrugsarv absolut frsteprioritet .
Det er derfor ndvendigt med en meget strk landbrugssektor , som er konkurrencedygtig p verdensmarkedet , og det skal alt sammen ske inden for rammen af en bredygtig udvikling .
<P>
I denne forbindelse har Kommissionen fremsat sine forslag for os om de direkte sttteordninger inden for den flles landbrugspolitik vedrrende alle de flles markedsordninger , som yder direkte udbetalinger .
<P>
Budgetkontroludvalget anmoder Landbrugsudvalget om , at der i det pgldende forslag til forordning indarbejdes tre ndringsforslag , der har en flles mlstning : en bedre information af Parlamentet .
<P>
Kommissionens forslag er rent faktisk baseret p subsidaritetsprincippet .
Uden at ville stte sprgsmltegn ved denne indfaldsvinkel er det ndvendigt , at de foranstaltninger , der trffes for at sikre udbetalingerne til de sttteberettigede landmnd , bliver ledsaget af en vis grad af koordinering p fllesskabsniveau .
<P>
Det sanktionssystem , som finder anvendelse p de landmnd , som misligholder de arbejds- eller miljmssige regler , skal anvendes p samme baggrund i alle medlemsstaterne , og de skal vre ens inden for hele Fllesskabet .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at Kommissionen nsker at betro opgaven med anvendelsen af forslaget til forordningen til forvaltningskomiter , som Rdet og Kommissionen deltager i , men som Parlamentet er udelukket fra .
I forbindelse med dette sprgsml vil jeg minde om , at dette Parlament i september sidste r vedtog en beslutning , hvori vi anmodede om , at Parlamentet sikres en virkelig kontrol med gennemfrelsesforanstaltningerne .
Budgetkontroludvalget fastholder derfor , at Europa-Parlamentet skal informeres af Kommissionen om de foranstaltninger , som medlemsstaterne vedtager for anvendelsen af denne forordning , og at Europa-Parlamentet har ret til at medvirke inden for en bestemt frist i forbindelse med Kommissionens forslag vedrrende gennemfrelsesforanstaltningerne , fr der trffes en endelig beslutning .
<SPEAKER ID=16 NAME="Funke">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke mange gange for den venlige modtagelse og for , at jeg s at sige m vre til stede og ogs tale her i Europa-Parlamentet p det frste officielle mde som formand for Rdet ( landbrug og fiskeri ) .
Jeg vil gerne gre rede for det tyske formandskabs centrale mlstninger p landbrugs- og fiskeriomrdet og hber , at Parlamentet vil flge vores arbejde i en positiv nd og ogs sttte os aktivt i de virkelig store projekter .
De ved , at vi arbejder under tidspres , ogs fordi vi jo str foran et parlamentsvalg .
Jeg regner meget med dette samarbejde , mine damer og herrer !
<P>
De skal i dag debattere landbrugsdelen i Agenda 2000 .
Jeg har fulgt opmrksomt med i de hidtidige forhandlinger i udvalgene og i Europa-Parlamentets plenarforsamlinger - og jeg er for s vidt ogs taknemmelig for , at jeg fik lejlighed til at hre fremlggelsen af betnkningerne i dag - og konkluderer i den forbindelse - og det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse for Dem - at der stadig er mange forskellige meninger om de centrale sprgsml .
Jeg udleder af det , at det tyske formandskab str over for et hrdt stykke arbejde for at opn et passende kompromis .
<P>
Det er helt sikkert , at Agenda 2000 inklusive sprgsmlet om finansieringen udgr det centrale politiske emne for det tyske formandskab i det hele taget .
Forbundsregeringen har sat sig som ml at vedtage Agenda 2000 i sin helhed til forret .
I sandhed en ambitis opgave , og den vil kun lykkes , hvis Parlamentet , Kommissionen og formandskabet samarbejder konstruktivt og i tillid til hinanden og ogs virkelig nsker politisk succes .
<P>
Kommissionens forslag vedrrende landbruget og udviklingen af landdistrikterne er en del af en pakke , og det glder mig , at Europa-Parlamentet ser p det p samme mde .
Jeg beder Dem derfor indtrngende om at bringe Parlamentets forhandlinger til afslutning i rette tid , s vi ogs i dn henseende kan overholde tidsplanen .
Jeg tror , det er i alles interesse at gennemfre en vellykket Agenda 2000 og at gre det klart for borgerne i Europa , at de europiske institutioner ikke kun er i stand til at handle , men ogs til at handle med succes og ogs kan arbejde fremtidsorienteret .
<P>
Tyskland overtog formandskabet den 1. januar for 11. gang siden grundlggelsen af Det Europiske konomiske Fllesskab .
Den tyske regering er meget bevidst om det store ansvar , der er forbundet dermed , meget bevidst , for det drejer sig immervk om s historisk vigtige projekter som at bane vej for udvidelsen mod st og at forberede de WTO-forhandlinger , der begynder i slutningen af ret .
Derfor str afslutningen af forhandlingerne om Agenda 2000 ogs verst p dagsordenen for os .
Vi kan - og det er jeg meget taknemmelig for - bygge videre p det gode forarbejde , som ikke alene det strigske , men ogs det britiske og luxembourgske formandskab har prsteret .
Men det krver dog , og det vil jeg gerne tilfje , et meget koncentreret arbejde at overvinde de til dels stadig graverende meningsforskelle og finde frem til et bredygtigt kompromis .
<P>
Trods uvisheden om finansieringen - det vil ogs blive diskuteret indgende - vil jeg som formand for Rdet ( landbrug ) fre forhandlingerne om Agenda 2000 ' s landbrugsdel p grundlag af Kommissionens forslag .
Det var ogs planen fra starten .
Vi har i mellemtiden nedsat en skaldt high level group , der indledte forhandlingerne i denne uge , i frste omgang om oksekd og mlk .
Denne gruppe skal forberede forhandlingene i Rdet ( landbrug ) og pvise mulige kompromiser , alts forberede meget omfattende beslutningsforslag .
<P>
P forbundsregeringens mde med Europa-Kommissionen i Bonn i mandags i denne uge blev jeg enig med kommissr Fischler om , at Kommissionen , hvis der fremlgges overbevisende alternativer , er parat til at gennemg sine forslag og eventuelt ogs fremstte nye .
Det er jeg kommissren og hans medarbejdere overordentlig taknemmelig for , og det glder jeg mig over .
For p forhandlingernes nuvrende stadium er det helt sikkert endnu for tidligt at spekulere over kompromiser .
Det er efter min mening ikke hensigtsmssigt .
Men man skal gre opmrksom p - jeg vil gerne udtrykkeligt tilslutte mig det , som ordfrer Goepel sagde i den forbindelse - at vi alle p trods af de interesser , vi ogs har p nationalt plan , ogs skal vre parate til at indg kompromiser , ellers opnr vi ingen resultater i sidste ende .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at jeg anser det for absolut ndvendigt at tage vare p det europiske landbrugs interesser , at fylde den europiske landbrugsmodel med konkret indhold og at styrke landdistrikterne i deres bredygtige udvikling .
Fremtidens europiske landbrug skal vre konkurrencedygtigt for at kunne gre sig gldende i den internationale konkurrence .
<P>
I den forstand br de europiske markedsordninger tilpasses til og i hjere grad vre orienteret efter markedets krav .
Her er og bliver det dog , og det vil jeg gerne tilfje , vores opgave at opretholde og forbedre de hje standarder inden for milj-og forbrugerbeskyttelse samt at sikre disse standarder i internationale handelsaftaler ud fra princippet om en fair konkurrence .
<P>
Som formand for Rdet ( landbrug ) vil jeg gerne sammen med Kommissionen arbejde for , at miljbeskyttelsen i landbrugspolitikken fr endnu strre betydning , at medlemslandene og regionerne fr strre indflydelse p udformningen af politikken for landbruget og landdistriktene , og at dyrebeskyttelse og forebyggende forbrugerbeskyttelse ogs bliver en integreret del af den flles landbrugspolitik .
Her bidrager Europa-Parlamentet , og det er jeg overordentlig taknemmelig for , med vigtige ider , som jeg glder mig over . Og jeg gr udtrykkeligt ind for , at Europa-Parlamentet ogs fr strre indflydelse p landbrugspolitikken .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege den ndvendige treklang , om jeg s m sige , mellem Ministerrdet , Kommissionen og Parlamentet i den europiske politik .
Her kunne jeg ogs nvne en treklang , hvor faktorernes orden er en anden : Ministerrdet , Kommissionen og Parlamentet , Parlamentet , Ministerrdet og Kommissionen , hvad De nu foretrkker , rkkeflgen br ikke give udtryk for nogen vurdering .
<P>
Det er rigtigt , at Agenda 2000 vil udgre det centrale punkt i det tyske formandskab , men derudover er der andre vigtige projekter p landbrugs- og fiskeriomrdet , der om muligt ogs br afsluttes .
Som altid forestr forhandlingerne om landbrugspriserne i frste halvr , hvis betydning dog - det ved vi alle - har aftaget .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis Parlamentet kunne afslutte forhandlingerne om de udestende forslag fra Kommissionen i denne valgperiode .
<P>
For at opfylde forbrugernes forventninger skal fllesskabslovgivningen videreudvikles p grundlag af Kommissionens grnbog .
Hele produktionskden for levnedsmidler skal reguleres effektivt og sammenhngende .
Vi nsker ogs at opn forbedringer inden for biologisk produktion , bde hvad angr produktion og markedsfring .
Ogs dyrebeskyttelsen og bekmpelsen af epizootier tildeler vi stor betydning .
Tillad mig at komme ind p de vigtigste omrder af dyrebeskyttelsen : beslutningerne om korrekt behandling af lggehner i burhold , prciseringen af kravene til skibe til transport af dyr , ajourfringen af mindstekravene i forbindelse med slagtning samt implementeringen af Europardets konvention om landbrugsdyr i fllesskabslovgivningen .
<P>
Bekmpelsen af epizootier fr stadig strre betydning i takt med den tiltagende handel med levende dyr og de samfundkonomiske skader , der opstr som flge af epizootier .
Her tages der sigte p at foretage ndringer i svinepestdirektivet , mund- og klovsygedirektivet samt zoonosedirektivet .
S meget om landbrugsomrdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme kort ind p fiskeriomrdet , for ogs dr str vi over for et omfattende arbejdsprogram .
Forhandlingerne om Agenda 2000 har nemlig ogs indvirkning p fiskerisektoren .
Der skal sledes f.eks. trffes en afgrelse om den centrale fremtidige finansiering af fiskeristtten .
Parallelt hermed skal der fres forhandlinger om forordningen om fiskeristrukturpolitikken for at sikre , at dette forslag vedtages senest i juni 1999 .
Det er mit ml , at der allerede i marts opns en afgrelse i Rdet ( fiskeri ) om de centrale elementer i forslaget .
<P>
Derudover skal den flles fiskeripolitik videreudvikles for at sikre en permanent afbalanceret forvaltning af fiskebestandene .
Et andet centralt punkt er forhandlingerne om fortsttelsen eller fornyelsen af fiskeriaftalerne med tredjelande og gennemgangen af disse aftaler , som Rdet har pbegyndt .
Desuden vil Rdet ( fiskeri ) beskftige sig med den nye udformning af den flles markedsordning for fiskerivarer .
<P>
Dette var en kort fremstilling af de landbrugs- og fiskeripolitiske aktiviteter og centrale emner under det tyske formandskab .
Med de 10 minutter , jeg fik stillet til rdighed , var der selvflgelig nogle ting , jeg kun kunne komme ind p antydningsvist .
Selvom jeg har overskredet min taletid noget , hber jeg , at man vil tilgive mig det , da dette er min frste tale og redegrelse her i Europa-Parlamentet .
Jeg forsikrer Dem for , at jeg som formand for Rdet ( landbrug og fiskeri ) fortsat vil sge den intensive meningsudveksling med Europa-Parlamentet som led i den skaldte uformelle trilog .
Jeg mener , det er ndvendigt , og det er ogs i overensstemmelse med min overbevisning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Dette var s Deres frste indlg i vores forsamling , og jeg tror godt , at jeg p hele forsamlingens vegne kan byde Dem hjerteligt velkommen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Fischler">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , rede hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil gerne forudskikke , at jeg kommer til at bruge mere end 10 minutter for at kunne komme ind p alle dagens betnkninger .
Jeg vil dog om muligt spare denne tid i slutningen af debatten .
<P>
Til at begynde med vil jeg gerne rette en stor tak til alle ordfrere for det arbejde , de har ydet forud for dagens debat . De enkelte markedsordninger blev behandlet i betnkningerne af hr .
Fantuzzi , hr .
Garot og hr .
Goepel , den horisontale forordning af hr . Graefe zu Baringdorf og EUGFL-forordningen af hr .
Mulder .
<P>
Betnkningen om reformen af vinmarkedet er p dagsordenen i februar , og betnkningerne om udviklingen af landdistrikterne og frtiltrdelseshjlpen blev allerede behandlet i november .
Jeg behver derfor ikke komme ind p disse betnkninger i dag , men vil gerne udtrykkeligt rette en tak til ordfrerne , hr . Goerlach og hr .
Sonneveld .
<P>
De har alle , rede ordfrere , bidraget til , at vi hidtil har kunnet overholde tidsplanen for behandlingen af Agenda 2000-forslagene .
Vi er i mellemtiden get over til beslutningsfasen i forhandlingerne i Rdet .
De tekniske sprgsml er afklarede , og den nye gruppe p hjt plan pbegyndte sit arbejde i denne uge .
S snart der er opnet politisk enighed , vil Kommissionen under alle omstndigheder skabe alle ndvendige forudstninger for , at lovteksterne kan blive vedtaget endegyldigt fr valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Det str nu ogs klart for de fleste landmnd og landbrugssammenslutninger , at en reform af den flles landbrugspolitik er uundgelig .
Faren for nye overskud trods en stigende eftersprgsel p de internationale landbrugsmarkeder , den forestende WTO-runde og det stigende produktionspotentiale , som ogs vil tiltage vsentligt som flge af udvidelsen mod st , bestemmer diskussionen om markedspolitikkens fremtidige udformning .
Derudover er der en vigtig intern debat om de samfundsmssige krav , der stilles til landbruget .
Landbrugsproduktionens indvirkning p miljet er en del af denne debat p samme mde som sprgsmlet om sociale kriterier for landbrugspolitikken , nsket om stigende livskvalitet , enten gennem bedre sikkerheds- og kvalitetsstandarder for vores nringsmidler eller gennem en bredygtig udvikling af landdistrikterne og deres funktion i vores samfund .
<P>
Vi har , som De ved , sammenfattet dette under begrebet  europisk landbrugspolitik  .
Hvis vi skal undg , at denne model bliver en udgende model , har vi dog ikke alene brug for en strkere orientering efter forbrugerne og markederne , men ogs for en styrkelse af politikken for landdistrikterne .
Jeg er derfor imod forsg p blot at vedtage en skaldt  light  reform eller at udelukke vigtige omrder fra reformen .
Jeg er ikke tilhnger af at forkludre landmndenes og den forarbejdende sektors fremtidsmuligheder med halve og derfor virkningslse foranstaltninger og dermed risikere , at vi meget snart bliver konfronteret med en ny reformdebat .
Sprgsmlet er nu , hvordan reformerne skal se ud endegyldigt , s vi kan toptune det europiske landbrug til de kommende udfordringer .
Europa-Parlamentet har deltaget aktivt i at finde et svar p dette sprgsml og i den forbindelse forberedt en rkke ndringsforslag .
<P>
I det flgende vil jeg derfor komme ind p de vsentligste ndringsforslag og gre rede for min holdning til dem .
Lad mig i den forbindelse starte med finansieringen .
Overgangen fra prissttte til direkte indkomstbetalinger frer ikke umiddelbart til besparelser p landbrugsbudgettet .
Udgifterne til landbrugspolitikken vil endda stige lidt til at begynde med .
Det afgrende er imidlertid den positive nationalkonomiske effekt , der opns med reformen .
Uafhngige videnskabelige institutter vurderer , at meromkostningerne p budgettet vil udgre EUR 3-4 milliarder , mens besparelserne hos forbrugerne dog vil ligge p EUR 10-17 milliarder .
Det betyder en reduktion af forbrugerprisindekset p 0 , 3 til 0 , 45 % og dermed et vigtigt bidrag til stabiliteten i Europa .
<P>
Den vigtigste mlstning i vores forslag til den nye EUGFL-forordning er , at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne uden for ml 1-omrderne fremover skal finansieres af Garantisektionen .
Vi nsker dermed at tage hensyn til multifunktionaliteten , og p den mde vil den flles landbrugspolitik ogs bedre kunne forsvares internationalt .
Garantisektionen skal ydermere finansiere en rkke strukturelle ledsageforanstaltninger i fiskerisektoren , isr veterinr- og plantebeskyttelsesforanstaltninger samt foranstaltninger til information om den flles landbrugspolitik , samt konsolidere og forenkle de eksisterende retsforskrifter som helhed .
Det glder mig , at De , hr . Mulder , sttter den foreslede udvidelse af EUGFL ' s garantisektionens finansiering i Deres betnkning .
<P>
Lad mig nu komme ind p de enkelte ndringsforslag .
Retsgrundlaget for forordningen er traktatens artikel 43 .
En rkke ndringsforslag tager sigte p ogs at basere det p artikel 209 .
Fru formand , dette forslag vedrrer dog kun EUGFL ' s specifikke finansforskrifter . Det er derfor overfldigt at basere denne forordning p artikel 209 .
<P>
En rkke ndringsforslag vedrrer sprgsmlet om samfinansiering af foranstaltninger , der for jeblikket udelukkende finansieres over det almindelige budget .
Her er der tale om et principielt sprgsml , der skal reguleres uden for landbrugsforordningerne .
Det samme glder for sprgsmlet om landbrugsudgifternes obligatoriske eller ikkeobligatoriske karakter .
Dette skal diskuteres som led i den interinstitutionelle aftale .
<P>
Det ndringsforslag , der tager sigte p en ndring af regnskabsret , ville efter vores mening i virkeligheden ogs betyde en betydelig forenkling .
Det ville dog ogs medfre , at det regnskabsr , hvor man foretager skiftet , ville vare 12  mned og forrsage engangsudgifter p budgettet p ca . EUR 800 millioner .
Kommissionen kan derfor kun acceptere dette ndringsforslag , hvis det afklares , hvordan udgifterne finansieres i den forbindelse .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene om kvaliteten af landbrugsvarerne , er der heller ingen tvivl for mig om , at foranstaltninger til fremme af kvaliteten bliver stadig vigtigere .
Disse kan dog allerede i dag finansieres af Garantisektionen og bliver ogs delvis finansieret herfra .
<P>
Det samme glder for fremme af anvendelsen af fornyelige rstoffer .
Hvis vi nu s at sige begynder at anfre enhver foranstaltning , der forekommer os vigtig , skulle vi citere en lang liste , hvilket egentlig heller ikke giver nogen mening .
<P>
I forbindelse med nsket om , at Garantisektionens finansiering ikke m gribe forstyrrende ind i forvaltningen og gennemfrelsen af foranstaltninger , der hidtil ikke har vret finansieret af Garantisektionen , vil jeg gerne gre opmrksom p , at ledsageforanstaltningerne fra 1992-reformen finansieres af Garantisektionen uden srlige problemer .
Garantisektionens finansforskrifter med forskudsforvaltning og regnskabsafslutning har ganske vist en anden beskaffenhed , men jeg vil dog pst , at dette som helhed er en fordel og udmrket kan kombineres med strukturfinansieringen .
Desuden skal der skabes en srlig forudbetalingsordning for programmerne til udvikling af landdistrikterne .
<P>
Et andet ndringsforslag tager sigte p , at ubrugte midler fra Garantisektionen skal overg til en srlig reserve til de kommende r ved rsskiftet .
Det er en interessant tanke , men reglerne i finansforordningen for det almindelige budget tillader det ikke .
Det ville vre i modstrid med regelen om etrige budgetter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege i forbindelse med Mulder-betnkningen , at jeg vil tage hensyn til kravet om en mere regelmssig information om beslutningerne og regnskabafslutningen .
Jeg vil ligeledes medtage bestemte evalueringsforanstaltninger i Garantisektionens finansiering .
<P>
Dermed kommer jeg til Garot-betnkningen om oksekdssektoren .
Jeg er taknemmelig for , at De her i Europa-Parlamentet anser reformen af denne markedsordning for pkrvet .
Det er almindeligt kendt , at oksekd ville lide et hblst tab p det indre marked uden priskorrektioner .
Det er ligeledes almindeligt kendt , at den del af EU ' s oksekdseksport , der kan modtage restitutioner , nu vil blive begrnset til 820.000 t om ret p grund af WTO-bestemmelserne .
Hvis den europiske oksekdsbranche skal have mulighed for bare tilnrmelsesvis at bevare det nuvrende produktionsniveau , er det iflge vores analyser uundgeligt at nedstte interventionsprisen med 30 % .
Jeg har nje gennemget det alternative forslag om udelukkende at genskabe balancen p markedet ved at reducere produktionen .
Jeg kan ikke tilslutte mig dette forslag , fordi det ikke kan sikre den europiske oksekdsbranches fremtid .
Derfor kan jeg heller ikke godkende ndringsforslag , der i modstning til Kommissionens forslag tager sigte p mindre prisnedsttelser .
Vi skal holde muligheden for at drage nytte af en overskuelig , positiv udvikling p markedet ben .
Hvis vi ikke gr det , vil konkurrenterne med sikkerhed gre det .
Hvad angr strrelsen af de direkte betalinger , skal der ud over oksekdsprmien selv ogs tages hensyn til de vrige planlagte ndringer i den planlagte flles landbrugspolitik og ikke mindst de forventede markedseffekter .
Derfor kan jeg heller ikke acceptere ndringsforslag om forhjelse af oksekdsprmien .
<P>
Et andet sprgsml er , hvordan vi finder frem til en retfrdig lsning p de direkte betalingers form .
Vi har nu engang to forskellige grundtyper kvgopdrt i EU . En grundtype , der hovedsageligt er baseret p korn eller silomajs , og en anden type , der hovedsageligt er baseret p opdrt p grs .
Jeg kan ikke se , at vi har nogen chance for at finde en lsning , hvis vi ikke tager hensyn til begge typer p en adkvat mde .
Dertil kommer , at Rdet ( landbrug ) allerede i november 1996 forpligtede sig til at undersge egnede lsninger p den srlige situation for de regioner , der er afhngige af intensivt kvgavl .
P den anden side gr jeg dog ind for , at den flles landbrugspolitik skal udformes mere miljvenligt .
En miljvenlig udformning er et af de centrale elementer for den europiske landbrugsmodels fremtidige succes .
I betragtning af disse grundlggende regler og diversiteten og kompleksiteten i den europiske oksekdsbranches produktionssystemer er det efter Kommissionens opfattelse en mulig lsning at flge subsidiaritetsprincippet gennem national envelopes .
Det lader dog til , at dette forslag mder strk modstand her i Parlamentet , men ikke kun her , og jeg vil derfor fortsat undersge , hvordan der kan tages hjde for denne omstndighed .
Selvom jeg ikke kan godkende ndringsforslagene i dag af de nvnte grunde , kan jeg forsikre Dem for , at Kommissionen vil udvise en ben adfrd , hvis der opns fremskridt under debatterne om udligningens form , isr hvis der samtidig ogs viser sig en forenkling .
<P>
Forskellige andre ndringsforslag tager sigte p en yderligere skrpelse af kriterierne for ekstensiveringsprmier .
Jeg kan ganske vist formelt ikke acceptere de pgldende forslag p dette tidspunkt i diskussionen , men jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at dette sprgsml skal undersges yderligere , og at jeg er positivt indstillet over for forbedringer .
<P>
Nu kommer jeg til reformen af mlkesektoren .
Jeg ved , at det vil vre srlig vanskeligt at opn enighed her , fordi meningerne stadig afviger fra hinanden .
Lad mig starte med forordningen om mlkekvoterne .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet sttter den foreslede forlngelse af ordningen med yderligere seks r .
Hvad angr situationen efter 2006 , er jeg indforstet med , at man skal beskftige sig med den allerede p forhnd .
ndringsforslag 45 kan efter min mening absolut godkendes i denne forbindelse .
De foreslr dog til dels ogs yderligere forhjelser af kvoterne .
De skal vre klar over n ting : Hver procents forhjelse af kvoter betyder en ndvendig prisreduktion p 8 % og ca . EUR 1 milliard ekstra p budgettet .
P den anden side kan jeg ikke se nogen fortsttelse af kvoteordningen , uden at vi affinder os med en vis forhjelse af kvoterne .
Det vil politisk talt sige , at de , der nsker en fortsttelse af kvoteordningen , m ogs acceptere en markedsreform .
<P>
I forbindelse med tildelingen af yderligere kvoter har vi baseret vores forslag p prioriteringer , sdan som de er blevet stttet af Parlamentet ved forskellige lejligheder .
Jeg kan derfor ikke g ind for de ndringsforslag , der forstyrrer den prekre ligevgt , som vi nsker at opn med de ekstra kvoter .
Forslaget om at gre brug af sanktioner ved overskridelse af referencemngder som et instrument til at forvalte markedet kan godt nok se forfrende ud ved frste blik , men jeg forudser , at vi kommer til at st over for enorme problemer i praksis .
<P>
Vi skal have styr p de problemer , som isr Tyskland har i forbindelse med de skaldte  sofamalkere  , og det uden at fjerne os radikalt fra principperne i kvoteordningen .
Vi m heller ikke ignorere de mulige retlige konsekvenser og eventuelle skadeserstatningskrav i flere ndringsforslag .
Derfor kan jeg ikke sttte ndringsforslagene i denne forbindelse .
<P>
Hvad angr kvoteoverfrslerne , handler vores forslag om at udvide og forbedre de retlige muligheder , der str til rdighed for medlemslandene , uden at begrnse det spillerum , de har p dette omrde .
Med ordlyden forsger vi derfor at bevare ligevgten mellem p den ene side kravet om subsidiaritet og p den anden side bevarelsen af principperne i kvoteordningen .
Jeg mener , at de fleste ndringsforslag snarere forstyrrer denne ligevgt .
Dog bliver ordlyden p nogle punkter revideret for jeblikket , sledes at mlstningen i ndringsforslag 12 under alle omstndigheder kan opfyldes .
<P>
Lad mig endnu en gang understrege , at den aktuelle udvikling p mlkemarkederne og vores kvotepolitik bestyrker mig i at fortstte reformen af denne sektor .
Jeg konkluderer af diskussionerne i de forskellige organer , at vores forslag giver et afbalanceret og fornuftigt svar p de udfordringer , mlkesektoren konfronteres med .
Jeg kan derfor ikke sttte de ndringsforslag , der mere eller mindre anbefaler prisnedsttelser for mlk som et udgangspunkt for reformen .
<P>
I forbindelse med de direkte betalinger til udligning af prisnedsttelserne har diskussionerne koncentreret sig om tre problemomrder .
For det frste strrelsen af udligningsbelbene , hvor det ogs her glder , at De ikke m betragte udligningsbetalingerne isoleret .
Agenda 2000 indeholder nemlig flere forslag , der vil gavne mlkeproducenterne , enten fordi de medfrer en omkostningsnedsttelse eller en forgelse af udbyttet .
Desuden er det usandsynligt , at nedsttelsen af de institutionelle priser i mlkesektoren vil afspejle sig i fuldt omfang i producentpriserne .
Derfor kan jeg ikke sttte de ndringsforslag , der gr ind for en forhjelse af udligningsbetalingerne .
<P>
Det andet punkt vedrrer den metode , der skal vlges til udligningsbetalingerne .
Med bindingen til mlkekvoterne har vi forsgt at udforme ordningen bde enkelt og retfrdigt .
De forskellige alternativer , der diskuteres i betnkningen , opfylder desvrre ikke disse kriterier .
Derfor ser jeg mig ikke i stand til ogs at komme ind p det her .
<P>
Det tredje punkt angr systemet med national envelopes .
Vores forslag forsger at give medlemslandene et spillerum til at graduere sttten , s de kan tage hensyn til producenternes forskellige situationer .
Medlemslandene er dog i den forbindelse forpligtet til at notificere de nationale forskrifter over for Kommissionen , fr de udstedes .
Det br udgre en garanti mod konkurrenceforvridninger .
Derfor deler jeg heller ikke den frygt , man har givet udtryk for i den forbindelse .
Men det bliver helt sikkert ndvendigt , at vi - nr det str klart , hvordan oksekdsproduktionsmodellen ser ud endegyldigt - afstemmer udligningsbetalingerne i mlkesektoren efter denne model .
<P>
En sidste bemrkning vedrrende grundforordningen : Jeg mener ikke , det er hensigtsmssigt at optage bestemmelser i grundforordningen , der ikke direkte vedrrer den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter .
Derfor foreslr jeg , at bestemmelserne om dyrebeskyttelse , de strukturpolitiske aspekter samt milj- og kvalitetsaspekterne i mlkeproduktionen anbringes dr , hvor de hver isr hrer til .
<P>
Dermed vil jeg gerne g over til markafgrderne .
Udviklingen har hidtil vist , at 1992-reformen var et stort skridt i den rigtige retning , men dog ikke stort nok .
Den nuvrende ordning ville betyde nye overskud eller jordudtagninger langt ud over de 17 , 5 % .
P baggrund af den derfor absolut ndvendige reform hilser jeg alle ndringer , der forbedrer Kommissionens forslag , velkomne , men ikke dem , der udvander det .
<P>
Forelbig tager flere forslag sigte p at svkke de foreslede prisnedsttelser eller endda at give afkald p dem .
Jeg frygter , at en prisnedsttelse p under 20 % ikke ville gavne vores mlstninger .
En begrnset prisnedsttelse vil medfre en get udnyttelse af eksportrestitutionerne , og vores korn- , svinekds- og fjerkrseksport ville sledes vre begrnset til WTO ' s vre mngder , mens verdenshandlen vokser .
<P>
Hvad angr udtagningen , kan jeg ikke udelukke , at der fra tid til anden m udtages bestemte arealer af produktionen for en periode p et r p grund af ugunstige markedsbetingelser .
Dette br dog vre undtagelsen , da markedet frst og fremmest skal aflastes gennem eksport og ikke gennem obligatoriske udtagninger .
Hvis det bliver ndvendigt at gre brug af udtagning , vil Kommissionen og Rdet foresl Parlamentet , at der afviges 0 % fra grundraten .
Alle ndringsforslag p dette punkt er derfor undvendige .
<P>
De direkte , arealrelaterede betalinger er endnu en anstdssten .
De foreslede ndringer ville ene og alene fortstte overkompenseringen , der isr er blevet kritiseret voldsomt af Den Europiske Revisionsret .
Vi br ikke glemme , at markedspriserne fremover godt nok ikke lngere vil fluktuere , men som gennemsnit vil ligge over garantiprisen .
Nogle ndringsforslag foreskriver yderligere betalinger som led i den frivillige udtagning for at fremme de fornyelige rstoffer .
<P>
Jeg kan absolut sttte bestrbelserne p at opn nye afstningsmarkeder for landbrugsvarer p industriomrdet .
Jeg tvivler dog p , om differentierede udtagningsbetalinger er det rigtige svar p dette problem .
Jeg m ogs gre opmrksom p , at ethvert nyt subsidie til nye kulturer ikke hrer under den skaldte fredsklausul og let kan anfgtes af de andre WTO-medlemmer .
Vi br derfor ikke acceptere ndringer af denne art .
<P>
Anderledes forholder det sig med de talrige ndringsforslag , der tager sigte p at bibeholde den nuvrende ordning for olieholdige fr eller majs .
Der er ikke tale om fremme af nye kulturer , men derimod om en fortsttelse eller videreudvikling af den nuvrende ordning .
I tilfldet med majs vil jeg dog gerne understrege to ting .
Frst og fremmest br det bevises , at en srbehandling for majs fortsat er konomisk retfrdig , nr Kommissionen foreslr , at der skal skelnes mellem vandede og ikkevandede kulturer .
Derudover betyder en srbehandling for majs en enorm komplikation af stttesystemet og endnu strre privilegier til silomajs .
<P>
For de olieholdige fr glder , at Blair House-begrnsningerne stadig er gldende som flge af bibeholdelsen af en srlig prmie , men at de i flere tilflde allerede i dag presser de reelt udbetalte prmier under det niveau , der efterstrbes for fremtiden , p grund af de massive sanktioner .
Af alle disse grunde kan jeg ikke acceptere ndringer , der rokker ved forslagets grundlggende struktur .
<P>
Jeg kan kun komme ind p de centrale aspekter i ndringerne her .
Jeg m dog sige Dem , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringer , der tager sigte p at omfordele sttten radikalt eller skre EU-instrumenterne , ssom beregningen af indtgter for interventionssystemet , til efter bestemte medlemslandes nationale specifikationer til skade for andre medlemslande .
<P>
Endnu et par ord vedrrende kornkvalitet .
Vores produktion skal tilpasses markedets krav og isr importlandenes krav , det vil sige , at vi skal producere korn af hj kvalitet .
Dette aspekt kommer ndringsforslag 4 til dels ind p .
Jeg kan godt nok ikke acceptere den formulering , man har valgt , men jeg deler Parlamentets bekymring i denne forbindelse .
Kommissionen vil derfor tnke over , hvilke metoder og fremgangsmder man kan vlge for at opn en kvalitetsforbedring ved gennemfrelsen af Agenda 2000 .
<P>
Dermed er jeg fremme ved den sidste betnkning , betnkningen om de horisontale ordninger for direkte betalinger .
Reformen af markedsordningerne bevirker , at den strste del af landbrugsudgifterne fremover vil best i direkte betalinger .
Det er derfor nrliggende at afpasse disse direkte betalinger efter de generelle mlstninger i den flles landbrugspolitik .
Det glder for de sociale kriterier svel som for den miljvenlige udformning .
Den foreslede vre grnse ved de direkte betalinger skal tjene til at opn social balance .
Svidt nogle medlemslande nsker at g videre , kan de indfre en graduering , der tager hjde for arbejdsindsatsen .
En obligatorisk flles anvendelse af denne regel ville dog stde p graverende problemer , isr med hensyn til kontrol og definition af arbejdsenheder , der varierer fra medlemsland til medlemsland .
<P>
Jeg afviser en udvidelse af den vre grnse eller en graduering ud over markedsordningernes direkte betalinger , da betalinger som led i eksempelvis udviklingen af landdistrikter forflger konkrete ml og skal ses som en modydelse for miljydelser og ikke bare som en indkomstsikring .
En EU-fastlggelse af miljbetingelser for bevarelsen af direkte betalinger er vanskelig at gennemfre i betragtning af mangfoldigheden af de kologiske og landbrugsstrukturelle forhold i EU , hvis man skal vre realistisk .
Medlemslandene skal dog gre de direkte betalinger afhngige af , om miljkravene overholdes .
<P>
Med hensyn til de opsparede midler fra den vre grnse blev det foreslet at overlade pengene til medlemslandene .
Dette ville dog helt klart f tilsvarende konsekvenser for budgettet .
Det br overvejes , om der ikke er andre muligheder for en konkurrenceneutral anvendelse af de midler , der opspares ved graduering og cross compliance ud over de landbrugsmssige miljforanstaltninger .
Man kunne f.eks. overveje en anvendelse af midlerne inden for de andre ledsageforanstaltninger eller udligningstillgget eller skovbrugsforanstaltningerne .
Det skal afvises at anvende midlerne til ren indkomststtte eller rene strukturforanstaltninger .
<P>
Lad mig endnu en gang sammenfatte og understrege , at det for Kommissionen ikke handler om at gennemtrumfe Agenda 2000 s at sige for dens egen skyld .
Det centrale i diskussionen mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet ligger snarere i , at Agenda 2000 ' s landbrugsdel for Kommissionen skal vre udgangspunktet for de WTO-forhandlinger , der skal genoptages i slutningen af ret , og som vil resultere i en yderligere liberalisering af landbrugsmarkederne .
Da alle er enige om det , anser Kommissionen det ikke for forsvarligt at presse flere reformer ned over hovedet p landmndene hurtigt efter hinanden .
Det er muligvis mere bekvemt og udlser sikkert ogs strre bifald i mange forsamlinger , men det europiske landbrug har - som andre sektorer - brug for stabile rammebetingelser .
Dt giver Agenda 2000 , og den lader desuden det europiske landbrug f del i landbrugsmarkedets vkst .
En let reform ville ikke kunne gre begge dele .
Alene af dn grund giver en sdan ingen mening .
<P>
Det medfrer - og det indrmmer jeg - ogs , at vi isr af demografiske rsager - halvdelen af de europiske landmnd er jo over 55 r - ikke forsger at forhindre de uundgelige strukturndringer , men derimod accepterer dem og udformer dem fornuftigt .
Jeg er derfor overordentlig taknemmelig for den brede sttte , vores forslag i forbindelse med udviklingen af landdistrikter har fundet i Europa-Parlamentet .
Jeg kan forsikre Dem for , at jeg er ben over for alle konkrete alternativer , der tilslutter sig vores ml , sdan som jeg allerede har antydet i forbindelse med oksekdssektoren og den degressive graduering .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=19 NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om det er muligt , at Kommissionen giver Parlamentet en liste over Kommissionens holdning til alle de ndringsforslag , der er indgivet til forslagene til Agenda 2000 ?
Dette , fordi vi frst skal stemme den 28. januar .
<SPEAKER ID=20 NAME="Fischler">
Fru formand , jeg tror , det er nyttigt , at vi rder over en sdan liste .
Vi vil stille en sdan liste til rdighed for Dem til afstemningen den 28 .
<SPEAKER ID=21 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , et sprgsml til kommissr Fischler : Nu har vi jo behandlet ndringsforslag , som endnu ikke er sat under afstemning .
De har foregrebet tingene .
Situationen er noget vanskelig , det har De beskrevet .
Det kan imidlertid medfre , at vi efter afstemningen endnu en gang m sprge , om De godkender ndringsforslagene .
Hvis De ikke godkender dem , er der mulighed for , at vi henviser dem til fornyet udvalgsbehandling , hvilket vi ogs gjorde med strukturforanstaltningerne under den anden sjle .
Vil De s vre til stede for i givet fald at give oplysninger , sledes at vi kan beslutte , om vi skal indlede denne procedure ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Fischler">
Ja , hr. parlamentsmedlem , om Gud vil , vil jeg vre til stede !
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , i tilslutning til det , kommissren sagde , vil jeg ogs gerne nske Dem et langt politisk liv , uafhngigt af de diskussioner , der forhbentlig nr endnu et hjdepunkt i morgen !
<P>
Kre kolleger , vi er - og jeg vil gerne starte med det positive - enige p t punkt i denne parlamentariske trilog : Reformen af den flles landbrugspolitik er uafvendelig og ndvendig , og den er ikke kun bragt ind i diskussionen , fordi vi str over for en udvidelse mod st .
Det er en argumentation , der altid frer p vildspor i forskellige medlemslande , ogs i mit hjemland .
<P>
Problemerne med overproduktion og mangelen p kologisk orientering i den hidtidige landbrugspolitik har man - hr. kommissr , det anerkender vi socialdemokrater udtrykkeligt - rent faktisk hidtil ofte taget fat i med succes , og der har ogs vret synlige , gode resultater p dette omrde .
Alligevel , og det er jo vores flles mening , er reformen af den nuvrende landbrugspolitik i betragtning af mange - og det mener vi nu igen - mangerige og vedvarende graverende mangler vores borgerpligt nr . 1 .
Den flles landbrugspolitik fungerer ganske vist , men isr dens sociale slagside er blevet forvrret yderligere i den seneste tid , hvorfor der netop er fare for , at den europiske offentlighed og de europiske skatteydere i stadig mindre grad accepterer den flles landbrugspolitik og de dermed forbundne omkostninger .
<P>
Denne stadig strre mangel p accept i offentligheden kan dog ikke debiteres under rubrikken akademiske diskussioner og dermed resultatlse diskussioner .
P grund af denne skve situation bringes flere og flere arbejdspladser i landbruget i fare , hvis der ikke snart foretages en usminket og - om ndvendigt - ogs sknselsls analyse af manglerne af hensyn til de berrte .
Her er vi jo kommet et stort skridt videre med hinanden .
<P>
Hr. kommissr , nogle af Deres forslag gr i den rigtige retning , men er efter vores mening ikke konsekvente nok p disse punkter og er i grunden symbolske .
Her mangler noget mod til at g forrest og sl i bordet , s netop de svageste i Europa fr det bedre .
Flere detaljer krver efter vores mening forbedringer - og det viser diskussionen med vores ordfrer fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe jo ogs - og De har fremsat nogle forslag , f.eks. p mlkeomrdet , der isr svkker de svage og de sm i de ugunstigt stillede omrder yderligere og - det m jeg ogs sige i den forbindelse - fr flere nye bureaukratiske slumprodukter til at opst .
<P>
Firedelingsstraffen var en af de hrdeste straffe , der fandtes i middelalderen .
Genindfr nu venligst ikke en firedeling af prmien i forbindelse med malkekoprmien .
Vi er egentlig allerede kommet meget lngere , og sagt i parentes : G ud foran dren , og forsg at forklare det til en helt normal europer - det er der ikke noget menneske , der forstr , for nu ikke at formulere det endnu hrdere !
<P>
Europa-Parlamentets kritik af detaljer m dog ikke fre til en total afvisning af en reform , der virkelig er blevet ndvendig p grund af udvidelsen mod st .
Det er det , vi ikke kan acceptere .
Vi socialdemokrater vil ogs gerne understrege vores appel til alle medlemmer af dette Parlament om at medarbejde aktivt i denne analyse , at tage del i de social- og miljpolitisk ansvarlige alternativer og ikke gre sig afhngige af pressure groups , der afviser enhver reform .
Her har vi desvrre drlige erfaringer fra de forskellige lande .
Det vil jeg ogs gerne sige helt klart og tydeligt : De , der handler og argumenterer sdan , ogs gennem medierne , fratager netop dem , der hrer til de svage , og som ofte nok er taberne i denne landbrugspolitik , hbet om en bedre fremtid .
<P>
For os socialdemokrater er det ikke acceptabelt , at kun en tredjedel af de rlige budgetmidler til landbrugsomrdet nr frem til de aktive landmnd .
Det bliver nrmest grotesk , nr 80 % af denne sttte udbetales til kun 20 % og her til de mest velhavende landmnd .
Det betegnede prsidenten for Den Europiske Revisionsret for kort tid siden endnu en gang med rette - og det var i grunden diplomatisk sagt - som en skandale .
<P>
Socialdemokraterne ngter desuden fremover at sttte en politik , der stadig giver millionrerne i landdistrikterne , der nrmest har gjort deres bedrifter , der ligger i de gunstigst stillede omrder , til enmandsfirmaer gennem en massiv rationalisering , og som takket vre den bedste tilgang til verdensmarkedet ogs opnr den bedste indtgt , samme krav p sttte som landmnd i ugungstigt stillede omrder , der ofte nok kun kan klare sig ved selvudnyttelse .
For at der ikke skal vre nogen tvivl : Vi er ikke misundelige over den konomiske succes hos disse landbrugsindustrielle global players .
Men vi er i den politik , der skal vre socialt orienteret , opmrksomme p , at den lille bedrift , den svage bedrift p mange omrder i Europa ganske enkelt overhovedet ikke kan ptage sig denne global player -funktion .
<P>
Europisk stttepolitik , hr. formand for Rdet - og det har efter min mening vret et af de vsentligste slagord i de sidste diskussioner , ogs under det nye formandskab - europisk stttepolitik skal for landdistrikternes vedkommende langt om lnge blive socialpolitik p de centrale omrder .
Det skal vi ogs sige til interessegrupperne med al tydelighed .
Her skal vi selvflgelig ogs finde frem til en integreret politik for alle europiske landdistrikter .
Vi skal ikke kun sikre de eksisterende arbejdspladser , men ogs skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne og ved hjlp af en bedre infrastrukturpolitik ogs srge for - det hrer alt sammen med - at gre en arbejdsplads uden for landbruget opnelig til daglig i landdistriktet , s dette landdistrikt bevarer levedygtigheden .
Hvis vi omstter dette initiativ , der ogs er tydeligt bedre i Kommissionens forslag vedrrende Agenda 2000 , til aktiv politik , har jeg ikke lngere nogen bekymringer i forbindelse med offentlighedens accept .
<P>
Et af de europiske socialdemokraters hjerteblodsemner er , at vi gr omfanget af den sttte , der fordeles i landbruget , afhngigt af , hvor mange socialforsikringspligtige permanente arbejdspladser der bevares eller skabes i den pgldende bedrift , og selvflgelig hrer medarbejderne og familiemedlemmerne ogs med her .
<P>
Nedbringelsen af arbejdslsheden er et af de store emner under dette formandskab , som selvflgelig ogs vedrrer landdistrikterne og landbruget , og vi vil arbejde sammen mod denne alvorlige krise p arbejdsomrdet .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe kalder denne politik for politik i landdistrikterne .
Det er en integreret politik .
Vi har ogs frt en omfattende diskussion i vores gruppe .
Vi har mttet indg kompromiser , og det glder os , at vi ogs kan indg sdanne kompromiser i direkte forhandlinger med Rdet og Kommissionen .
Jeg vil dog gerne afslre en hemmelighed for Dem , som ikke er nogen hemmelighed , hemmeligheden med de demokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet . Vi nsker , at disse forhandlinger fremover ikke kun frer til medvirken , som valgte reprsentanter for den europiske befolkning nsker vi derimod ogs at vre med til at trffe beslutningerne i denne sidste del af det europiske budget , for det er det , vi er valgt til , og ogs her anmoder vi om Deres sttte !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke hr . Garot for hans betnkning om oksekd .
Som ordfrer forsgte han at opblde forslagene inden for oksekdssektoren .
<P>
Oksekdsordningen er den mest komplicerede af alle ordninger , navnlig fordi denne sektor har den lngste produktionstid .
Oksekdsproducenterne lider stadig under eftervirkningerne af BSE-krisen i Det Forenede Kongerige , som har sendt hele oksekdsindustrien i frit fald , og hvor forbruget har lidt alvorlig skade .
F.eks. er forbruget af svinekd og fjerkr med 23 millioner t nu mere end tre gange s stort som forbruget af oksekd med 7 , 1 millioner t om ret .
Dette hnger kun delvis sammen med prisen .
Nr importen af oksekd til EU lgges til den hjemlige produktion , er den samlede mngde nsten 1 million t hjere end det , det indre marked aftager .
Der opstr alvorlige problemer p grund af restriktionerne i Blair House-aftalen om eksportmngder og niveauet af eksportrestitution sammen med sammenbruddet i den russiske konomi og det strategiske pres for at trkke markedet nedad , som andre tredjelandsmarkeder udver , idet de udnytter det russiske problem .
P den ene side ser vi et get pres fra Vesten , navnlig fra USA og Cairns-gruppen , mens vi forbereder os p at indlede forhandlingerne om den nste WTO-runde , og p den anden side er der pres stfra for at mindske udgifterne til udvidelsen .
<P>
Det er vigtigt , at oksekdsproducenterne vises det maksimale hensyn .
10-mneders og 22-mneders prmien for stude og ssonprmien m bevares .
Den foreslede slagteprmie er et stridspunkt og ikke nogen god erstatning .
Selvom den vil vre meget enkel at anvende , hnger den ikke direkte sammen med arealet og stemmer ikke overens med Kommissionens yderst nskvrdige mlstning om at fremme miljvenlige grsbaserede produktionssystemer - som kommissren nvnte lige fr .
<P>
Det er ogs af vital betydning , at markedet bliver stabiliseret med fortsat adgang til intervention , nr der er behov for det , og indtil balancen p markedet genoprettes , samt at importen og produktionen begrnses .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til Kommissionen , at jeg forstr , hvad den forsger p , men indtil oksekdsmarkedet har fet tid til at komme sig efter den seneste krise , er det absolut ndvendigt at lempe de yderst restriktive forslag , s producenterne ikke tvinges til at lukke .
Kommissionen har et ansvar for at finde ud af , hvorfor forbrugerpriserne p fdevarer stiger stt , mens landmndenes produktionspriser fortsat falder kraftigt .
Nogen midt i mellem scorer kassen .
Vi er ndt til at stte en stopper for det , s forbrugerne kan nyde godt af prisnedsttelsen til producenterne .
Jeg ved , at kommissren er klar over dette .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil for det frste bemrke , at hele diskussionen om Agenda 2000 er noget irreel til trods for alle de interessante bidrag til debatten . For hr. kommissr Fischler har lige sagt , at ndringerne af politikken betyder , at politikken bliver dyrere .
Jeg hrer overalt , at der str frre penge til rdighed .
Har det noget forml at tale om forandring af landbrugspolitikken uden prcist at vide , hvordan de finansielle udsigter er ?
Det er p hje tid , at Parlamentet informeres .
Hvilke midler er disponible for landbruget ?
Jeg vil gerne vide , hvordan hr. kommissr Fischler tackler dette med sine forslag ?
<P>
Den Liberale Gruppes standpunkt er generelt , at det isr i forbindelse med de steuropiske landes tiltrdelse er ndvendigt at forandre politkken .
Vi sttter en prissnkning p de vigtigste produkter .
Dog er den generelle linje en mindre prisnedgang , end den Kommissionen har taget hjde for , og samtidig ogs fuld kompensation for prisnedgangen , isr fordi den internationale situation har forandret sig meget inden for de sidste to r .
<P>
Vi gr ind for ligevrdig behandling af de vigtigste produkter , og det betyder konkret lige behandling af prisen p kornstivelse og kartoffelstivelse .
Vi mener , at kvoteinstrumentet skal opretholdes , alts opretholdelse af mlkekvoten , men isr den variable braklgning .
<P>
Til sidst lige noget om samfinansieringen . Jeg henvender mig isr til den tilstedevrende tyske minister .
Den Liberale Gruppe gr ind for samfinansering af indkomststtte , ikke blot for at forbedre nettobetalingerne i bestemte lande , men isr fordi det er uundgeligt i forbindelse med tiltrdelsen af de steuropiske lande .
Hvis vi ogs skal betale denne indkomststtte , vil landbrugspolitikken g konkurs , og det nsker vi ikke .
Samfinansiering er i orden p den betingelse , at den kan varieres pr. region , at betalingen gennem medlemssstaterne er obligatorisk , og hvis de ikke betaler , fr de en bde fra Bruxelles .
Politikken skal imidlertid faststtes i Bruxelles , lige konkurrencebetingelser i hele Unionen og ingen forvridning af politikken p grund af nationale foranstaltninger .
Fru formand , det er i al almindelighed Den Liberale Gruppes standpunkt , og der flger flere talere fra gruppen efter mig .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. kommissr , efter at have hrt de nedskringer , som De foreslr , tvivler jeg p , at den s bermte europiske landbrugsmodel kan opretholdes . Der er nemlig ikke kun n landbrugsmodel , men to .
Der er den grnne model , og der er den fattige model for det europiske landbrug .
<P>
P den anden side skal den bermmede multifunktionalitet faktisk nok blive til virkelighed .
Mange landmnd bliver ndt til at arbejde i andre sektorer for at overleve konomisk .
Det er interessant at se , at de fem betnkninger er udfrdiget af medlemmer , der kommer fra Europas rige omrder , og at de naturligvis har udvist en bemrkelsesvrdig upartiskhed , hvilket jeg gerne vil lyknske dem alle med .
<P>
Jeg kommer fra et fattigt omrde , og jeg taler i den egenskab .
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Reader med her at have holdt en venstreorienteret tale , noget , som jeg faktisk ikke mere er vant til at hre fra Socialdemokraterne , eftersom man i Kommissionen normalt kun taler om marked og fremfrer en i hjeste grad kapitalistisk diskurs .
Der er alts sket en eller anden ndring . Jeg hber , at det er i den rigtige retning .
<P>
Hvad angr medfinansieringen , vil jeg gerne sige , at den selvflgelig er vanskelig for de fattige lande .
Disse lande fr vanskeligt ved at opretholde samhrigheden , ved at forblive inden for samhrigheden , hvis de obligatoriske udgifter ikke alle betales af Fllesskabets budget .
<P>
Hvad angr mlk , er en mere ligelig fordeling af kvoterne og en hensyntagen til de mindst begunstigede omrder og de unge landmnd selvflgelig alt sammen srdeles vigtigt for os , og dt vil selvflgelig vre ensbetydende med en gte europisk landbrugsmodel .
Hvad korn angr , er vi selvflgelig enige .
Kun er vi ikke enige i det belb , som kornpriserne skal snkes med , men vi er f.eks. enige i , at den ikkeanimalske produktion skal fremmes , s vi kan blive ved med at vre landmnd .
Vi er enige i , at der stadig skal vre tvungen braklgning , og her deler jeg Mulders opfattelse af , at den skal ligge mellem 0 og 17 % .
Hvad angr oksekd , er hr . Garot specialist p omrdet .
Vi er praktisk talt enige i det , som han foreslr , og vi mener selvflgelig , at graduering er vigtig .
En graduering , som jeg mener ogs er vigtig at se nje p i hr . Graefe zu Baringdorfs betnkning .
Men n ting er dog ogs vigtig . Hvem skal vurdere gradueringen , hvem skal vurdere sprgsmlet om arbejdsenheder i den enkelte bedrift ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil begrnse mig til at komme med nogle generelle betragtninger om Agenda 2000 .
Jeg vil gerne anerkende Europa-Parlamentets forskellige ordfreres arbejde , og De ved , at min gruppe altid er ben for et samarbejde indtil det sidste .
Nogle af disse betnkninger er desuden blevet vrdsat meget hjt af min politiske gruppe .
<P>
Hr. kommissr , ved denne forhandling er det ndvendigt at vre opmrksom p to fundamentale kendsgerninger . Den frste er resultatet af afstemningerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne , og den anden er forhandlingen om betnkningen af Cunha .
<P>
Selvom det er rigtigt , at Landbrugsudvalget ikke har kunnet udarbejde nogle klare betnkninger om reformerne af de flles markedsordninger , skal man vre opmrksom p , at Kommissionens forslag er blevet forkastet med stort flertal .
rsagerne til denne situation er tydeligt afspejlet i betnkningen af Cunha og i dette Parlaments begrnsede kompetencer inden for landbrugsomrdet .
Hvis denne forsamling havde strre kompetencer p landbrugsomrdet - hvilket ville vre nskeligt - havde Kommissionen efter min mening ikke kunnet fremlgge de aktuelle forslag efter vedtagelsen af betnkningen af hr . Cunha .
<P>
Kommissionens forslag er kun en udbygning af reformen af den flles landbrugspolitik fra 1992 .
Og i dag kender vi , hr. kommissr , desvrre de omfattende virkninger af nvnte reform : et meget hjt antal nedlagte landbrugsbedrifter , delggelsen af beskftigelsen i landbruget og en forgelse af den eksisterende uligevgt i den sttte , bedrifterne modtager i forhold til deres strrelse , svel som uligevgen mellem produktionerne p kontinentet og ved Middelhavet .
Disse forslag ville alts forvrre problemerne med det sociale netvrk i landdistrikterne .
Kommissionens forslag til begrnsning og regulering af den direkte sttte , som er et fundamentalt sprgsml , er beskedne og utilstrkkelige , og hvis man ikke fr rettet op p uligevgten blandt landmndene , vil forslagene ikke kunne bremse den igangvrende udvikling med nedlggelse af landbrugsbedrifter .
<P>
Hr. kommissr , man kan med al respekt ikke sige , at Deres forslag om regulering sikrer den sociale ligevgt .
<P>
Det er ndvendigt at erkende , at Kommissionen burde vre bevidst om vanskelighederne ved at fremlgge forslagene fra Agenda 2000 , nr den har udarbejdet en pakke med forslag til udvikling af landdistrikterne og forsger at videregive tanken om , at de ville kompensere for de negative virkninger af reformerne af de flles markedsordninger .
Realiteten er , at forslagene til udvikling af landdistrikterne - som Parlamentet har sagt det til Dem , hr. kommissr - er utilstrkkelige .
Nogle gange delgger de mere , end de bygger op , og hele det grundlggende og fornyende aspekt ved landbrugsmiljsttten , som min gruppe sttter , er delvis delagt af nogle systemer og forslag til finansiering , som p en mde dkker over en vis renationalisering af fllesskabspolitikken .
<P>
Efter at have talt om indholdet vil jeg gerne , hr. kommissr , kort henvise til de omstndigheder , som er baggrunden for Agenda 2000 .
Selvom man siger , at det drejede sig om at forberede udvidelsen af Den Europiske Union med de central- og steuropiske lande , kan nvnte forhold kun identificeres i den meget kraftige nedskring af de markedsregulerende mekanismer .
Der er dog ingen anvisninger p , hvordan man ville anvende den flles landbrugspolitik p de nye medlemmer , eller om hvordan den skulle finansieres efter r 2006 .
Man br , hr. kommissr , sprge sig selv , hvad der vil komme efter r 2006 ?
En udbygning af mekanismerne til afvikling af markedsreguleringen ?
En definitiv renationalisering af den flles landbrugspolitik ?
Ubekendte , ubekendte , ubekendte .
<P>
I virkeligheden har de i Agenda 2000 indeholdte forslag efter min gruppes mening mindre at gre med udvidelsen af Den Europiske Union end med udviklingen i WTO-forhandlingerne .
<P>
Og i dette tilflde nsker vi , hr. kommissr , at man ikke ser bort fra den seneste udvikling i USA inden for landbrugslovgivningen , og at man ikke strber efter at n meget lngere inden for de mekanismer , som man har foreslet for at liberalisere landbruget i Unionen .
<P>
Som afslutning en hurtig omtale af Agenda 2000 ' s finansielle aspekter .
Indledningsvis var forslaget prget af utilstrkkeligheder , som skyldtes Kommissionens spil med de flydende og de faste euro .
Flgerne af krisen er heller ikke blevet analyseret srlig meget , og man vil uden tvivl i landbrugsretningslinjen nedstte den margen , der er ndvendig for at finansiere udviklingen af landdistrikterne .
I denne forbindelse har Kommissionens manglende politiske vision givet anledning til et forslag om samfinansiering af den direkte sttte inden for rammen af betnkningen om egne indtgter .
Dette er en overskridelse af Kommissionens befjelser , det bryder med traktatens artikel 2 og princippet om finansiel solidaritet , og det kan bne dren for en renationalisering af den flles landbrugspolitik .
<P>
De har selv , hr. kommissr , indrmmet , at diskussionen om samfinansiering ikke burde have fundet sted inden for rammerne af landbrugsforordningerne men i andre fora .
Det har derfor , hr. kommissr , kraftigt fordrejet den diskussion , vi har haft i Landbrugsudvalget .
Jeg synes , at Kommissionen har givet tydelige signaler i forbindelse med dens budskaber .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang , fr jeg slutter , anerkende det arbejde , der er udfrt at de forskellige ordfrere , og som desuden for nogles vedkommende er blevet meget vrdsat af min politiske gruppe .
<SPEAKER ID=28 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr. kommissr , vores gruppe anser reformen for at vre et skridt i den rigtige retning .
Vi mener dog , at man er for halvhjertet p mange omrder .
Det handler om at afskaffe den statslige intervention og ikke kun at reformere den .
En prisnedsttelse inden for interventionsordningen er forkert , men vi skal angive en frist for , hvornr denne intervention skal vre overvundet .
Det er stadig forkert at fastholde eksportsttten som instrument , vi skal angive , hvornr vi skal standse .
<P>
Jeg betragter prisnedsttelsespolitikken , isr i oksekdssektoren , som et skridt vk fra interventioner .
Vi kommer til at tale om det i r 2006 , sfremt vi stadig har noget at gre med hinanden til den tid , men der br angives en frist .
Det samme glder for sprgsml vedrrende mlkesektoren .
Det skal angives , hvad der skal ske i r 2006 .
Skal man regne med , at kvoten ophrer ?
Det skal bedrifterne indstille sig p .
Ogs sprgsmlet om kvotehandlen , vrdien af kvoten har med det at gre .
Det glder i srlig grad Tyskland .
Her skal der skabes klarhed .
Det er , hr . Funke , selvflgelig ogs et krav , der stilles til formandskabet .
Bedrifterne skal have sikkerhed .
<P>
Et andet punkt , som vi kritiserer , hr . Fischler , er ikke nyt for Dem .
Vi nsker ikke , at man orienterer sig efter verdensmarkedet efter den gamle logik .
Vi nsker ingen closed shop .
Vi nsker handel og vandel , men s venligst ogs konkurrence p kvaliteten her .
De , der vil producere til verdensmarkedet , kan gre det og m s afstemme deres handel med de andre handelspartnere .
Her skal staten blande sig udenom .
Det m ikke stttes med statens penge .
<P>
Det nste kritikpunkt gr ud p , at De stadig koncentrerer Dem for lidt om det indre marked .
Efter udvidelsen mod st med de central- og steuropiske lande udgr vi nst efter Kina verdens strste indre marked .
Her br produktionsmlstningen ogs ligge , og der skal ligeledes vre konkurrence p kvaliteten .
Vi nsker markedet , og vi nsker at skabe mulighed for , at producenterne , landmndene , kan orientere sig p markedet .
<P>
Her m jeg rose Dem for - og det sttter vores gruppe udtrykkeligt - at der etableres en selvstndig strukturpost , og at der omfordeles penge hertil fra EUGFL ' s garantisektionen , ogs selvom det foregr lidt trgt .
Her br der ske noget mere !
Men modstanden mod dette kvalitative sporskifte er enorm .
Mske har De mistet modet ?
Men vi kan jo altid appellere til Deres mod igen .
I r 2006 ved den nste reform vil de ledsageforanstaltninger , vi har nu , forhbentlig vre centrum for landbrugspolitikken .
<P>
Lad mig fremstte endnu en bemrkning til fremgangsmden her i Parlamentet .
De havde , indtil valget i Tyskland fandt sted , at gre med den tyske regerings blokade .
Vi har nu at gre med PPE-gruppens blokade .
Her var vi blevet enstemmigt enige med alle koordinatorer fra alle grupper p landbrugsomrdet .
Vi nskede at finde et kompromis .
Vi nskede at finde en linje , vi nskede at tale med ved reformen denne gang , idet vi udstter afstemningen via denne fremgangsmde , og vi nskede at f indflydelse og ogs stive Dem moralsk af p mange omrder over for Rdet .
Det har kun forrsaget kaos .
Jeg hber , at vi finder en fornuftig linje i plenarforsamlingens afstemning , s vi fr flertal og kan udve denne indflydelse .
<P>
Til Dem , hr . Funke , som formand for Rdet og landbrugsminister i Tyskland vil jeg gerne sige : Hvis Borchert var blevet , havde PPE-gruppen vret med , s havde vi fet sttte og krav fra Bruxelles , s Borchert kunne have pstet , at Bruxelles har stillet krav .
Nu gr man i den modsatte retning , s man kan sige , at den nye landbrugsminister slger landbruget og snker priserne .
Det skal De ogs tnke p .
Vi har her med en opposition at gre , og den nuvrende opposition skal stadig lre at g i en konstruktiv retning .
<P>
Jeg hber , at man finder frem til en linje i Rdets forhandlinger , hvor arbejde og milj bliver centrum for landbrugspolitikken , og jeg hber , at vi kan bringe denne landbrugspolitik endeligt p fode igen i r 2006 .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , forrige r vedtog Parlamentet Cunha-betnkningen om reformen af den flles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000 .
ARE-gruppen , der gr ind for et fderalistisk og solidarisk EU , medvirkede i hj grad til dette og stttede fuldt ud politikken i den EU-landbrugsmodel , der var fremlagt som forslag .
<P>
I debatten i dag br vi koncentrere os om iden bag Cunha-betnkningen og om de foranstaltninger , som Parlamentet har godkendt , srligt i forbindelse med den fremtidige finansiering af den flles landbrugspolitik .
Hvad angr udvidelsen med de central- og steuropiske lande , vil det vre ndvendigt med en mere ambitis reform samt en rimelig budgetrevision .
Det er nu andet r i trk , at den gennemsnitlige landbrugsindkomst pr. bedrift i Den Europiske Union er faldet .
Europa-Parlamentet har endnu ikke fet svar p de politiske sprgsml , det stillede Kommissionen for mere end et r siden .
<P>
Jeg vil gerne minde jer om , at selvom man via 1992-reformen har forbedret markederne midlertidigt , er det ikke lykkedes at rette de vigtigste mangler i den flles landbrugspolitik .
Der skal gennemfres radikale ndringer i den flles landbrugspolitik , for at Den Europiske Union kan f et holdbart system , der kan fungere de nste 10 r , hvor den kommer til at st over for store udfordringer i forbindelse med udvidelsen og genbningen af WTO-forhandlingerne .
Denne udvikling skal besluttes i fllesskab , og den skal overvges af Parlamentet .
Det er ikke en politik i sig selv at foresl en unilateral nedsttelse af interventionspriserne p landbrugsprodukter .
Forslag om at man , som delvis kompensensation for de planlagte prisnedsttelser , tildeler landmndene en direkte sttte p nationalt plan , som meget hurtigt kan blive sat under debat , er bare at svkke landbruget , beskftigelsen , miljet og forhje den offentlige sttte igen .
<P>
Hvis der er noget , der er enighed om , kre kolleger , s er det , at det er ndvendigt med en reform af den flles landbrugspolitik .
Og i den henseende kan man stte sprgsmlstegn ved , hvorvidt Kommissionen virkelig er motiveret til at gennemfre denne reform .
ndre , ja , men med hvilket forml ?
Samtidig med at Kommissionen pstr , at den bevarer den flles landbrugspolitiks principper , udformer den retningslinjer for reformen , der gr mod at ophve fllesskabsprferencen , og den lgger strre vgt p at forberede sig til den nye bning for import fra tredjelande .
Dette sker til skade for en dybtgende reform p fllesskabsplan , og det vil bl.a. resultere i en forget reduktion i antallet af landbrugsbedrifter .
<P>
Hvordan skal vi nu forholde os til de fem betnkninger , hvoraf ingen p grund af de nationale forbehold er blevet fuldstndigt vedtaget i Landbrugsudvalget , og dette p trods af mine ordfrerkolleger , som vi br bifalde for deres indsats og vedholdenhed ?
Jeg synes , at Mulder-betnkningen forbedrer Kommissionens tekst , srligt hvad angr de miljvenlige landbrugsforanstaltninger og de tekniske forvaltningstiltag . Men det vedvarende problem er stadig samfinansieringen .
<P>
Hvad angr Graefe zu Baringdorf-betnkningen , blev Europa-Kommissionens forslag vedtaget uden ndringer , og jeg vil ligesom ordfreren foresl , at man sttter de ndringsforslag , der kan forbedre bestemmelserne om loftet for sttte , srligt p basis af foranstaltningerne for beskftigelse og milj .
<P>
Med hensyn til Garot-betnkningen , som jeg har stttet fuldt ud , burde det kompromis , der er ved at blive udarbejdet for en slagtningsprmie , der begrnses pr. dyrekategori , kunne opn et flertal i udvalget .
Jeg sttter ordfrerens id om at genskabe balancen i slagtekvgavlernes lave indkomst i forhold til andre kategorier af landmnd , som modtager meget mere sttte .
<P>
Hvad angr mlken , som er den eneste FMO , der ikke blev reformeret i 1992 , har man med kvoterne skabt en meget skrbelig balance .
Den skal bevares og modst inflations- og produktionstendenserne .
Jeg gr ligesom ordfreren ind for en velafbalanceret udvikling i alle regioner med lighed i indtgterne .
Via kvoteordningen , som ikke bringer markedet i ubalance , skal man frst og fremmest sttte unge landmnd i defavoriserede omrder , f.eks. i bjergomrder , idet man forbedrer sttten til produktion af mlkeprodukter af hj kvalitet .
<P>
Endelig skal vi sttte Fantuzzis forslag om en mere selektiv intervention p det kvalitative plan og om at anvende minimumsnormer i forbindelse med import .
Vi kan ikke sige god for en flles lovgivning for korn og olieproteinafgrder , s lnge Den Europiske Union stadig har et stort underskud af dyrefoderproteiner .
Europa-Kommissionens afvisende holdning over for at fremstte forslag om en srlovgivning for olieproteinafgrder lover ikke spor godt for de fremtidige WTO-forhandlinger .
Med hensyn til braklgning skal grundbelbet forblive lavt , og der skal vre mulighed for at have en produktion .
I samme nd skal frivillig braklgning af miljmssige hensyn eller braklgning med henblik p nonfoodproduktion undersges nrmere .
<P>
Til slut vil jeg endnu en gang i ARE-gruppens navn bede Kommissionen om at igangstte denne meget ndvendige og yderst hastende reform af den flles landbrugspolitik og opstille nye retningslinjer for sttteordningerne , sledes at de bliver absolut fordelagtige for konomien i landdistrikterne , miljet og produkternes kvalitet , samt for landmndene , forbrugerne og EU ' s skatteydere .
Som I ved , er der mange grunde til , at den flles landbrugspolitik i sin nuvrende form hverken er stabil eller holdbar .
Kommissionen br lede reformen af den flles landbrugspolitik hen imod fllesskabsprferencen , og det gr den ved at basere sine bilaterale aftaler p retfrdige handelsbestemmelser , der sger at bevare beskftigelsen inden for landbruget samt et antal bedrifter , der er i harmoni med den fysiske planlgning , og den udvikling af landdistrikterne , som Parlamentet har vedtaget .
Det er ikke ved at g bort fra den traditionelle stttepolitik og i stedet koncentrere sig om priserne , at den flles landbrugspolitik kan fre til et bredygtigt og humant landbrug .
Den fremtidige flles landbrugspolitik m respektere EU-borgernes ret til at have kontrol med deres landbrug og deres fdevarer .
Det er ogs denne pris , som Den Europiske Union m betale for globaliseringen .
Jeg siger det endnu en gang som konklusion : Ikke mere sttte , ikke mindre sttte , men en bedre sttte !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfrerne med deres anstrengelser og hurtighed ved udarbejdelsen af betnkningerne .
Desvrre belnnede udvalget dem ikke efter fortjeneste , da de forelagde deres betnkninger der .
Vi er nu p vej imod en yderligere reform af den flles landbrugspolitik under Agenda 2000 .
Der kan ikke herske tvivl om , at nr vi er frdige , vil den koste mere og blive vanskeligere at forsvare .
Vi er ndt til at sge at finde en balance mellem producenten p den ene side og forbrugeren p den anden , fordi skatteyderne bliver mindre og mindre villige til at sttte landsamfundene .
<P>
Hele landbrugssektoren i Den Europiske Union gr konomisk yderst vanskelige tider i mde .
Landmndenes overskud bliver mindre r for r til trods for , at sektoren modtager store stttebelb .
Vi er enige i denne sttte .
Vi m sikre , at denne sektor overlever , for det er familiebrugene , der er Den Europiske Unions rygrad .
Vi m sikre , at unge landmnd gr ind i sektoren , at de fr en god status inden for sektoren , og at det er en sektor , de nsker at blive en del af .
<P>
Mlk er en vigtig del af industrien .
Mange landmnd i hele Europa er afhngige af mlken , og vi m sikre , at vi fr en velafvejet og rigtig politik .
Mlkekvoterne br i princippet bevares , men de skal ndres i takt med kvoterne for ammeker og fr .
P min hjemegn kan de landmnd , der ikke kommer ud af fjerene om morgenen for at malke , udleje deres kvoter og tjene mere end de landmnd , der malker , og som skal betale for at leje kvoten gennem en anden landmand .
Der m vre noget galt med et system , der resulterer i en sdan situation .
Det skal reformeres og bringes i overensstemmelse med andre kvotesystemer .
<P>
Med hensyn til oksekd er branchen p min hjemegn slet fuldstndig i stykker , og der m gres noget for at genopbygge den .
Jeg tror ikke , at privat oplagring er nok , og vi m overveje at bevare hele interventionsomrdet .
Jeg er imod at udbetale prmier for kvier og tyre , og det er noget , som Kommissionen burde kigge nrmere p .
Jeg tror ikke , at det bliver nogen hjlp , for der er ikke ekstra penge til rdighed .
<P>
Jeg kan ikke vre enig med kommissren , nr han taler om de nationale konomiske rammer .
Dette vil betyde en grundlggende ndring af den flles landbrugspolitik .
Nationale konomiske rammer vil fre til uligheder mellem nationalstaterne .
Det vil betyde , at landmnd i et omrde opnr fordele i forhold til landmnd i andre omrder .
Den vej br vi ikke g .
Jeg vil anmode Kommissionen om at overveje endnu en ting .
Hvis vi binder producenternes hnder med hensyn til , hvordan de producerer fdevarer , br vi ikke importere fdevarer fra lande uden for EU , hvor de ikke produceres i henhold til de samme hje standarder .
Lad vre med at stramme knuden om landmndenes hnder .
Lad dem konkurrere retfrdigt og bent med resten af verden .
Srg for , at importen til Unionen er af samme hje standard som de fdevarer , vi selv fremstiller .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr. kommissr , det ser ud til , at vi med denne debat om Agenda 2000 ( landbrug ) og dens otte forordninger har med et sandt lovgivningsbygningsvrk at gre , der byder p mange nye , forfrende ider .
Man taler mrkeligt nok om et nationalt budget , en bredygtig eller global udvikling , samfinansiering , multifunktionalitet , miljbetingelser , subsidiaritet , hj kvalitet og udfordringer , der skal tages op . Men i virkeligheden kan det hele kortes ned til et enkelt ord , nemlig kontinuitet .
<P>
Det handler om en ny reform af den flles landbrugspolitik , en ny udgave af 1992-reformen .
Intet har forandret sig . Prisfaldene - 15 , 20 , 30 % - malthusianisme i form af braklgning af jord , rationering og besparelser .
Situationen er endda vrre end i 1992 , da sttten nu er beskret .
<P>
Det er sandt nok lykkedes jer at bruge en ny taktik . Det er lykkedes jer at splitte Landbrugsudvalget , idet de fem betnkninger er blevet forkastet .
Nordeuropa , det britiske Europa , det tyske Europa , det ultraliberale Europa og revisorernes Europa har vet deres pres og opnet den nskede underkastelse , som har frt til udplyndring og i sidste ende til illusioner .
Pres , underkastelse , udplyndring og illusioner , det er de triste rammer , man stter for EU ' s landmnd .
<P>
Frst og fremmest er der presset , og det kommer fra tre sider .
Det frste er det budgetmssige pres , som kommer fra Tysklands nske om at reducere sine bidrag - hvilket jeg forstr , Frankrig kunne sige det samme - dels p grund af samhrighedslandene , Spanien , Portugal og Irland , som gerne vil bevare deres strukturfonde og dels p grund af bningen mod st , som vil krve yderligere strukturfonde .
Det andet pres skyldes netop bningen mod st , som vil medfre et s stort fald i landbrugspriserne , at bevillingerne fra EUGFL og prisgarantierne ikke vil blive sat op , i det jeblik de 10 stlande er kommet ind .
Det sidste pres kommer fra WTO-forhandlingerne 2000 , da Agenda 2000 direkte kan forbindes med WTO 2000 .
Det handler altsammen om at reducere svel landdistrikts- som eksportstttten , hvilket vil fre til , at vi endnu en gang underkaster os USA .
<P>
Det er oven i kbet en dobbelt underkastelse . Frst underkaster vi os Tyskland .
Det er Tyskland , der presser p for at f samfinansiering og dermed mindske EU ' s landbrugsbevillinger og naturligvis ge strukturfondene for stlandene , hvilket Tyskland har en meget stor strategisk interesse i .
<P>
Vi underkaster os desuden USA , ligesom i 1992 , og det ligger nrmest i Europa-Kommissionens gener .
Inden forhandlingerne overhovedet er begyndt , starter Kommissionen med at indrette sig efter USA i stedet for at krve , at USA frer en rimelig handelspolitik , der tager hensyn til dyrs velfrd , miljbeskyttelse , landmnds socialsikring og fdevarekvalitet .
Nej , nej , Kommissionen indretter sig !
Og den indretter sig i den grad , s USA selv uden at blinke helt exceptionelt frigiver USD 6 milliarder i landmandssttte , samtidig med at de foreslr os , at vi skal forbyde al sttte .
<P>
I stedet for at vre offensiv underkaster man sig alts .
Et perfekt eksempel er den symbolske banansag .
Afsnit 301 anvendes , eller man truer os med at anvende den , og s afstr vi i vrigt fra at udstyre os med samme lovgivningsmuligheder .
Jeg vil tillade mig at bruge flgende udtryk . Vi underkaster os p ben mark , ja , man kan mske endda sige med bne arme !
<P>
Og nu til bervelsen - som er det tredje punkt - bervelsen fra landmndene .
F.eks. pumper man eller nrmere afleder ECU 500 millioner til finansiering af frtiltrdelsesfondene fra EUGFL ' s budget , hvilket vil sige , at Vesteuropas landmnd skal ofres for at finansiere de nye landmnd fra steuropa .
De , der kommer sidst , er de , der frst fr tildelt sttte .
Det er meget kristent . Den arbejder , der arbejder den 25. time , tjener mere end den , der har arbejdet de forudgende timer .
<P>
Det skal i vrigt tilfjes , at de bevillinger der gives fra EUGFL ' s garantisektion bruges til omstruktureringen og fiskerflden , der indtil nu er blevet finansieret af FIUF ' s strukturfonde .
Det vil alts sige , at man for at hjlpe ofrene for fiskeripolitikken forvrrer situationen for landbrugspolitikkens ofre .
Og det er den tragiske illusion om reformen .
<P>
Man har fortalt os , hr. kommissr , at mlet med reformen er den EU-landbrugsmodel , som Arlindo Cunha har udarbejdet her .
Vi gr alle ind for familiebrug , fdevaresikkerhed , beskyttelse af miljet og en bredygtig udvikling .
<P>
Men i virkeligheden opnr De prcis det stik modsatte .
Idet nedsttelsen af landbrugspriserne ikke bliver kompenseret fuldt ud , sker der alts en nedskring i landbrugsindtgten .
Landmanden vil for at komme p fode igen sge andre mder at f kompensation p , og hvor finder han det ?
I overproduktionskaplbet .
<P>
Det vil alts helt konkret sige , at dette kaplb vil forges til skade for de unge , familiebrugene , landbefolkningerne og til skade for den europiske models overlevelse .
Landmanden vil reducere sine omkostninger , og det gr han ved at bruge vkstfremmere , billige rstoffer , som f.eks. slam fra byerne , samt antibiotika , og alt dette vil resultere i et fald i kvalitet , sikkerhed og miljbeskyttelse .
Og endelig vil De f en strre affolkning , flere de jorder , en strre usikkerhed , frre kvalitetsprodukter og mindre uafhngighed i fdevaresektoren .
<P>
Men jeg m give Dem ret i , at det i s fald vil vre lykkedes Dem at udfre det kunststykke , som det er at vende tilbage til 60 ' erne , hvor vi ikke havde nogen indflydelse p verdensmarkedet .
Under disse omstndigheder , hvilket svarer til et landbrugs-EuroDisney , vil De ikke have rollen som Mickey , den har Kantor allerede .
De kan ikke f rollen som Onkel Joakim , den spiller Tyskland .
De kan ikke blive instruktr , for Walt Disney er amerikaner .
De kan f rollen som Pluto , vagthunden , der vogter over amerikanernes interesser .
Men jeg m indrmme , at Pluto har en personlighed , der er mindst lige s sympatisk som Sissis , og derfor slipper strig godt fra det .
Det er dog alligevel en skam , at De glemmer og giver afkald p de store landbrugsoperaer til fordel for de sm operetter .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Fru formand , vi drfter i dag forslagene til en reform af de forskellige landbrugssektorer uden at kende den mulige finansielle indvirkning p dem , og isr om den vil passe ind i de fremtidige finansielle overslag .
Det forhindrer os i at kunne foretage en realistisk behandling af det elementre og grundlggende sprgsml om , hvordan nvnte forslag skal finansieres .
<P>
Det er rigtigt , at Kommissionen er kommet med nogle optimistiske hypoteser , iflge hvilke der ikke vil blive problemer .
Men som selve Revisionsretten har fastslet , kan det ske , at virkeligheden gr en anden vej , og den gr isr opmrksom p , om vi vil vre i stand til at forvalte en landbrugspolitik , hvor de nye stater , som tiltrder efter r 2003 , ikke vil modtage direkte sttte .
Kan man p sigt og uden spndinger opretholde denne retningslinje ?
<P>
Den anden generelle betragtning er , at selvom Kommissionen nsker at forbedre det europiske landbrugs konkurrenceevne , gr den det frst og fremmest ved hjlp af prisinstrumentet , ved en nedsttelse af de garanterede priser .
Men denne retningslinje mangler et ndvendigt supplement , eftersom Kommissionen ikke udarbejder programmer til fremme af den europiske produktion , som kan sikre en hj kvalitet .
<P>
Efter at have fremfrt disse prmisser vil jeg gerne sige , at den retningslinje , som Kommissionen flger - som tager hensyn til de internationale vkstprognoser , en strre konkurrenceevne for det europiske landbrug , bningen for de nye medlemmer og de fremtidige WTO-forhandlinger - ser korrekt ud .
Men dette burde foranledige den til i dens forslag at f rettet nogle af de skvheder , som er med i bagagen fra tidligere .
Inden for kornsektoren forekommer det f.eks. for optimistisk at faststte en procent p nul for den obligatoriske jordudtagning .
Iflge prognoserne vil vi sandsynligvis stadig have behov for eksportrestitutioner og sikkert ogs for at genindfre den forpligtende virkning .
Der burde ogs bnes mulighed for , at nogle af medlemsstaterne fr korrigeret referenceperioderne for deres regionaliseringsplaner og endog for at anvende forskellige udbytter for majs i forhold til andre kornafgrder .
Der synes heller ikke at vre behov for , at arealsttten til olieplanter bliver magen til de vrige kornafgrders .
<P>
Med hensyn til mlkeprodukterne , og selvom man accepterer prisretningslinjen , mangler den sttte , der er forudsat i henhold til den skaldte  virtuelle ko  , berettigelse .
Priserne falder det samme for alle kvgbrugerne , og det giver ingen mening , at definitionen af sttten netop begunstiger de mest konkurrencedygtige og til gengld straffer dem , der gr en indsats for at f deres bedrifter gjort konkurrencedygtige .
<P>
Inden for kdsektoren er situationen den samme .
Reformen skal ikke kunne konsolidere , at man straffer de medlemsstater , som har frre prmieenheder , uanset om de er til ammeker eller handyr , som ydermere kommer oven i de aldersbegrnsninger , der er fastsat for at modtage prmien for fr .
<P>
Vi synes desuden , at opskriften med , at man plgger medlemsstaterne at fordele en del af sttten i overensstemmelse med nationale retningslinjer , skaber flere problemer , end den lser , og , som selve Revisionsretten har ppeget , at behovet for at respektere en minimumssttteramme stadig er en uprcis foranstaltning i forslagene .
Den foreslede decentralisering kunne skabe vanskeligheder , nr man njagtigt skal fastsatte de udgifter , som kan stttes med fllesskabsmidler .
<P>
Endelig og i forbindelse med den horisontale forordning , og selvom vi bifalder intentionen med at rette op p nogle af den flles landbrugspolitiks mangler , m man dog beklage , at der er risiko for , at den ikke bliver operativ .
Det er ndvendigt , at det fortsat er fllesskabsmyndighederne , som definerer de miljmssige forpligtelser , som skal opfyldes , svel som faststtelsen af nogle samlede grnser for at modtage sttte , hvor man kan og skal tage hensyn til den effektive anvendelse af arbejdskraften .
<P>
Vi sttter Kommissionen til trods for dens forsagte forslag , ikke s meget p grund af de besparelser , som nvnte forslag kan fre til , men fordi det forekommer os urimeligt at yde sttte ukritisk , og man skal , som det fremgr af Kommissionens egne oplysninger , huske , at det kun er 0 , 2 % af landmndene , der befinder sig blandt modtagerne af sttte p over ECU 100.000. Vi synes ikke , at denne minimale indsats , som Kommissionens forslag er , burde blive kritiseret s meget fra hjre .

<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Fru formand , hr. formand for Rdet - vi er nsten navnebrdre , Fantuzzi-betnkningen , som jeg gerne vil sige et par ord om , har jo fet stor opmrksomhed - grupperne har immervk fremsat 93 ndringsforslag , og alle selvflgelig mere eller mindre rimelige .
Vores kollega Fantuzzi har afleveret et godt stykke arbejde , det m man anerkende - han har ogs altid de pneste slips p i Parlamentet , fordi de bliver fremstillet i Italien .
Men han gr ind for en prisnedsttelse p 20 % , hvilket jeg er imod , fordi 20 % er meget mere , end landmndene kan klare .
En prisnedsttelse p 10 % , det kan vi lige akkurat klare med vores ansigter fortrukket i smerte , isr fordi der kun ydes en udligning p 50 % .
<P>
I min region i Baden-Wrttemberg findes der ikke de bedrifter , som iflge hr . Rehder fr millioner .
Dem skulle han tage og vise mig .
I hvert fald ikke i min region , tvrtimod , her har landmndene det svrt , og det ville ligefrem vre en fornrmelse , hvis man konstant foreholdt dem , at de hrte til de rige landmnd .
<P>
Hvis vi vil vre konkurrencedygtige p verdensmarkedet , hr . Funke , m vi ogs vide , om landmndene kan klare det .
Jeg sprger dog mig selv , over for hvem vi skal skabe vores konkurrencedygtighed .
Over for lande , hvor lnnen kun ligger p 10 % af vores lnniveau ?
Hvor miljet forurenes ?
Sdanne konkurrencebetingelser forkaster jeg .
Derfor skal vi ogs forkaste prisnedsttelser p 20 % .
<P>
Prisnedsttelsen alene er ikke et velegnet middel til at hjlpe landbruget p langt sigt , vi har derimod brug for mere intelligente lsninger , hvis vi nsker at bevare landbruget .
Vi har alts i praksis ogs brug for sttte til olie- og proteinafgrder , her er jeg fuldstndig enig med hr . Fantuzzi , vi har brug for sttten til energi- og industriafgrderne .
Vi har underskud p disse markeder , og vi har brug for en bedre sttteordning , s industrien og forarbejdningsvirksomhederne , som vi nu har grundlagt , ogs fr fremtidsorienterede produkter .
Disse afgrder er en berigelse af den kologiske mangfoldighed , hvis vi fremmer dem . Det ville samtidig have den fordel , at vi ikke kun dyrker korn - korn , som vi alligevel ikke kan afstte .
<P>
Landbrugsprodukterne m ikke komme for langt ned i pris gennem stadige prisnedsttelser - det deprimerer landmndene .
Der er jo for 1 , 5 pfennig hvede i et rundstykke , og rundstykket koster 70 pfennig .
Formentlig koster det 80 pfennig efter reformen , selvom kommissren snker prisen p hvede med 20 % .
Det kan jeg ikke forklare for nogen , hr .
Fischler .
Kan De ? Giv mig opskriften , og s tager jeg ud til folk og siger , at sdan forholder det sig .
<P>
To tredjedele af regeringerne i EU ledes af socialdemokrater , og de er ude af stand til at overtage hr . Rehders forslag .
Hvorfor siger de to tredjedele ikke , hr . Funke , at hr .
Rehder har ret , vi gennemfrer denne landbrugspolitik ? Jeg ville profitere af hans pstand om , at 20 % af landmndene fr 80 % af sttten , men jeg ved slet ikke , om han egentlig ved , hvad han taler om .
Det kunne jeg godt tnke mig at f specificeret lidt bedre i fremtiden , for det er paroler , som cirkulerer , og som landbruget tager afstand fra ...
<P>
Tilrb
<P>
...
mske ogs i mange andre regioner . Ogs i Andalusien , hr .
Colino , har jeg set sdanne bedrifter . Det ophidser os ikke , nr det prsenteres konkret , men det br prsenteres konkret og ikke som paroler , ellers skal man ogs undersge i Niedersachsen , om alt er o.k. helt klart .
<P>
Paroler , hr . Funke , afviser vi - her er jeg enig med Dem - vi br derimod kalde tingene ved deres rette navn .
Hjlp os med at komme ud af miseren , s vil jeg give Dem hnden igen bagefter , for hvis man hedder Funke (  gnist  ) , kan det immervk ikke vre drligt , vel ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Hr . Rehder har bedt om ordet .
Jeg hber , at De blot vil stille et sprgsml , for vi diskuterer jo ikke .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Fru formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at det ikke er nogen opfindelse fra den mske undervurderede hr . Rehders side .
G dog til prsidenten for Den Europiske Revisionsret , han kan fremlgge tallene for Dem .
Det handler om , at man ikke bare kan fortrnge de ting , der ikke passer ind i ens eget kram .
Det er en medicin , som fortsat skader den lille landmand . Hr .
Friedmann vil fremlgge det for Dem stille og roligt , ogs selvom De ikke tror p den undervurderede hr . Rehder her .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , ved Luxemburg-topmdet blev der nedskrevet et krav om , at landbrugsproduktionen skal kunne fortstte i hele Unionen , ogs der , hvor der er srlige problemer .
Ansvaret for gennemfrelsen af denne viljesakt ligger hos Unionens Ministerrd , som Parlamentet giver sin udtalelse til .
Forudstningerne til at drive landbrug er meget varierende i forskellige egne af Unionen .
I syd er der for varmt og for lidt fugtighed , mens der i nord derimod er for lidt varme , hvilket direkte nedstter niveauet af hsten og hver bygge- og opvarmningsomkostninger .
Der skal absolut tages hensyn til de vedvarende gener fra naturforhold svel i de sydlige som i de nordlige omrder , nr der trffes afgrelser .
<P>
Majs vokser ikke i alle medlemsstater .
Derfor skal sttte , som svarer til majsfoder , ogs ydes til grsfoder til mlke- og oksekdsproducenter i de lande , hvor der p grund af naturforhold ikke kan dyrkes majs .
Eller vil majssttten fordreje konkurrencen p Fllesmarkedet .
I forbindelse med betnkningen af kollega Cunha har Parlamentet allerede en gang godkendt sttten til grsfoder .
Ogs planteavl i de nordlige omrder har brug for forhjet sttte p grund af generende naturforhold .
Selv afgrderne skal affugtes .
<P>
Strenge erfaringer fra krigstiden har lrt de europiske nationer den livsvigtige betydning , som egen fdevareproduktion har .
I Finland , Unionens nordligste medlemsstat , er fdevareproduktion mulig takket vre Golfstrmmen .
Reduktionen af produktionspriserne i Agenda 2000 er for store for producenterne i de vanskeligste omrder i EU , for de markedspriser vil ikke engang dkke produktionsomkostningerne .
Det vil fre til skinplanteavl .
<P>
De globale konomiske kriser i Asien , Rusland og Sydamerika har nedsat priserne p fdevarer p verdensmarkedet .
Ogs USA har vret ndt til at bevilge sttte p USD 8 milliarder til producenterne , s planteavlerne ikke skulle g i konkurs .
Derfor skal forslaget om nedsttelse af producentpriserne i Agenda 2000 halveres , og reduktionerne skal i fuldt omfang refunderes til planteavlerne , s vi ikke driver europiske producenter ind i for store vanskeligheder .
Forandringerne i den globale konomi skal tages alvorligt , og vi m ikke gennem vores egne foranstaltninger forvrre planteavlernes muligheder for at klare store udfordringer .
Et sprgsml til formanden for Ministerrdet : Hvordan har De tnkt Dem at sikre , at Agenda 2000 ' s store nedsttelser af producentpriser ikke frer til en konkursblge i Europa ?
<P>
Til sidst vil jeg minde om , at fdevarer ogs er meget andet end kun et prisprodukt .
De er en del af den bedste europiske kultur , og en hj fdevarekvalitet ligger altid i sin egen prisklasse .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , det var meningen , at den flles landbrugspolitik skulle vre et centralt element i den mellem- og langsigtede planlgning af det europiske landbrug .
P trods af sine begrnsninger har den bestet prven .
Men nr det er sagt , m vi ogs tage hjde for det uforudsigelige .
<P>
De vanskeligheder , som landmndene oplever i jeblikket , er alvorlige .
De skyldes ikke reformen i 1992 , men derimod uforudsete omstndigheder , herunder BSE , den russiske konomis sammenbrud og i visse tilflde renationaliseringen af fdevaremarkederne .
Efter min mening reagerer vi ikke p disse kortsigtede problemer .
Mange landmnd vil mske ikke overleve s lnge , at de fr gavn af de mellemsigtede foranstaltninger i den foreslede reform , der er genstand for Agenda 2000 og denne forhandling .
<P>
Jeg vil indtrngende opfordre Kommissionen til serist og hurtigt at se p disse mere umiddelbare problemer .
Uanset prisen er det ikke i Den Europiske Unions interesse , at de familiebrug , der er centrale for den europiske landbrugsmodel , bliver marginaliseret .
Vi har pligt til at reagere p deres situation .
Efter min mening rber de ikke  ulven kommer  .
Mske tjener deres problemer den skjulte dagsorden , som forflges af visse grupper , der ikke har modet til bent at sige , at familiebrug ikke har nogen fremtid i det nye rtusindes Europa .
<P>
Jeg foreslr i dag , at der afsttes en finansiel reserve inden for landbrugsbudgettet til brug i tilflde af eventuelle ndsituationer .
Mens jobmulighederne uden for landbruget bliver bedre , er jeg bekymret for kontinuiteten p familiebrugene .
Jeg fler , at de unge ikke nsker at f landbruget som erhverv .
Hvis vi ignorerer dette , stikker vi hovedet i busken .
P et eller andet tidspunkt vil Parlamentet skulle lse det alvorlige problem med de menneskelige ressourcer i landbruget , der er ndvendige for kontinuiteten inden for landbrugssektoren .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , vi taler alle hver isr om nogle helt specielle forhold , og dette ser ud til at fre vores debat ind i en blindgyde .
<P>
Selvom Landbrugsudvalget s tydeligt har forkastet den administrerende Kommissions forslag , har den ikke kunnet udarbejde nogen sammenhngende alternative forslag trods de fremlagte rapporters gode kvalitet .
Der er mindst tre rsager til denne situation .
<P>
Den frste er unjagtigheden og usikkerheden i Kommissionens forudsigelser .
Det er i dag helt tydeligt , at disse forudsigelser er blevet omvltet af den finansielle krises flger , undervurderingen af reformens reelle omkostninger og den forudgende accept af de amerikanske krav under genforhandlingerne af WTO-aftalerne .
Den anden rsag til denne blindgyde er det finansielle jerngreb , som stabilitetspagten ved euroens ivrksttelse har medfrt .
Den tredje grund , som er den vigtigste , er , at man har valgt at basere denne reform p kapitalens afkastningskrav , og dette sker gennem nedsttelse af landbrugspriser , og alts ikke efter producenternes , forbrugernes og samfundets behov .
<P>
Man kan frst og fremmest kritisere den administrerende Kommission for , at den har lukket sig inde i den tresidede logiks ensretning bestende af prisnedsttelse , afskaffelse af markedsstyringsinstrumenterne og en reduktion af EU ' s finansielle sttte .
Man kan ogs kritisere den for at ville ptvinge alle sine ider , selvom de er upopulre .
Det s vi efter topmdet i Wien , hvor formand Santer kaldte stats- og regeringschefernes stillingtagen for ren taktik , og han erklrede at den endelige aftale vil blive bygget op omkring Kommissionens forslag .
At tro dette er det samme som at lukke jnene for den klft , der er ved at opst mellem EU ' s landmnds og befolkningers nsker om flere job , strre indtgter , bedre livskvalitet og Kommissionens ultraliberale holdninger .
<P>
Befolkningerne lider under et stort tab af den aktive befolkning i landbrugssektoren , og dette giver en tiltagende uligevgt mellem producenterne , produktionen , landdistrikterne og tvivl omkring sikkerhed i fdevaresektoren . Hvis disse befolkninger havde muligheden - som vi har det i morgen - for at stemme for et mistillidsvotum til denne politik , ville de gre det .
<P>
I s fald er det op til Parlamentet og Rdet at udarbejde en alternativ politik .
Og vi har midlerne til dette .
For det frste har vi i Parlamentet tidligere udtalt os to gange om en anden udformning af den flles landbrugspolitik , der er baseret p beskftigelse , en velafbalanceret egnsudvikling , fllesskabsprferencen og en forkastelse af samfinansieringen .
<P>
Jeg tror ogs , at der ved afstemningerne om ndringsforslag til de forskellige rapporter har vist sig at vre et flertal for at forkaste denne tilpasning til verdensmarkedspriserne , forsvare landbrugets indtgter og belnne alle landbrugets sociale funktioner . Med hensyn til beskftigelse , egnsudvikling og milj nsker dette flertal at faststte et loft over og ndre den offentlige sttte , sledes at fordelingen bliver mere retfrdig , samt at bevare , men forbedre producentorganisationerne og markedsstyringsinstrumenterne .
<P>
Dette konstruktive og alternative nske kan komme til udtryk igen under vores forberedelser til parlamentsafstemningen den 28. januar eller ved at sende betnkningen tilbage til udvalget , hvilket ville vre et tydeligt tegn til Kommissionen om at udarbejde nye forslag .
<P>
Hvad angr Rdet , har dets formandskab i gr og igen i dag bekrftet , at det har gode intentioner : Det vil udvikle et mere konkurrencedygtigt og kologisk landbrug , forsvare landmndenes interesser samt fremme en mere effektiv beskftigelsespolitik .
Men nr nu alle disse forslag lses fast af det stramme budgets jerngreb og af nedskringerne i landbrugsudgifterne , er det s muligt for Rdet at forene de nuvrende modstninger i EU ' s integrationsproces ?
Risikerer vi ikke nrmere at forvrre den konomiske og sociale tilbagegang , som truer befolkningen , mens den benbare lsning skulle vre at ge Unionens finansielle midler via nye ressourcer fra overskud i de finansielle aktiviteter ?
Dette er ndvendigt nu , s meget mere som landbrugs- og fdevareproduktionen str over for menneskelige og verdensomspndende udfordringer for de nste rtusinder .
<P>
Parlamentet havde i sin betnkning fokuseret p ndvendigheden af at tage de udfordringer op , der glder det menneskelige omrde , fdevare- , energi- og miljomrderne samt i forbindelse med vandforsyning og en bredygtig udvikling .
Vi skal med de beslutninger , som vores forsamling trffer den 28. januar , vre trofaste over for disse ambitioner .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Fru formand , Agenda 2000-reformpakken er en stor udfordring for Europas beslutningstagere , og det undervurderer jeg p ingen mde .
Behovet for hurtigt at n til enighed om pakken skal afvejes i forhold til betydningen af , at man kan se , at det er et st retfrdige og fornuftige forslag , der vedtages .
<P>
Den flles landbrugspolitik skal gennemgs og tilpasses i et forsg p at skabe balance mellem den rigtige sttte til vores fdevareindustri p den ene side og at sikre , at vi fr noget for de offentlige midler , vi giver ud , p den anden side .
Der skal naturligvis indfres nogle hensigtsmssige og gennemsigtige systemer for at sikre , at finanskontrollen opfylder de hje standarder , vi har ret til at forvente .
<P>
De forskelligartede forhold rundt om i Den Europiske Unions landbrugssektorer krver helt klart hensyntagen i den nye flles landbrugspolitik , der skal skrddersys til at opfylde sit forml .
Min hjemegn i Europa - det nordstlige Skotland - kaldes undertiden Skotlands spisekammer , fordi den rummer nogle af de bedste eksempler p landbrugsproduktion og fiskeri af hj kvalitet i Europa .
Aberdeen Angus-oksekd , korn , fr , fjerkr , brfrugt og kartofler , for blot at nvne nogle f , fremstilles alt sammen i en industri , der har stor konomisk betydning for Skotland , idet den har en produktion p GBP 2 milliarder og leverer en tiendedel af alle arbejdspladser i Skotland , direkte eller indirekte .
<P>
Vores landmnd er alle klare over og accepterer behovet for en reform af den flles landbrugspolitik , men de endelige forslag til betnkning br afspejle sektorens behov i Skotland , f.eks. ved definitionen af driftsenhedernes strrelse .
Skotland befinder sig i jeblikket i en politisk uheldig situation , idet vores nationale interesser reprsenteres fra London .
Jeg hber , at den britiske regering denne gang vil tale det skotske landbrugs sag ved frdiggrelsen af reformpakken , og at kommissren vil tage hjde for alle direkte udmeldinger , som han modtager fra Skotland .
<P>
Vores landmnd og ligeledes vores forbrugere og skatteydere har ret til at forvente , at reformerne i den nye pakke vil medfre en reel forbedring , og at de specifikke ndringer , der vedtages , kan indfres gradvis , sledes at landmndene kan tilpasse sig yderligere ndringer p en korrekt tilrettelagt vis .
De landmnd , jeg kender , er hrdtarbejdende folk , mange inden for sm familiebrug , der er bevidste om og fuldt ud accepterer deres ansvar over for forbrugeren , miljet og konomien i landdistrikterne .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , lad os arbejde i retning af en flles landbrugspolitik , der vil sttte dem og ikke modarbejde dem yderligere i deres anstrengelser for fortsat at overleve .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Fru formand , hr. kommissr , da jeg i september 1997 udarbejdede udtalelserne fra Landbrugsudvalget om Agenda 2000-meddelelsen og samtidig udtalelserne om strukturfondsreformen , srligt ml 2 , klargjorde jeg for den flles landbrugspolitiks finansielle problemer samt for de alvorlige konsekvenser , som Kommissionens frste forslag ville f for EU ' s landmnds indtgter .
I mere end et r er disse problemer blevet mere eller mindre skjult bde af Kommissionen og af adskillige landbrugsorganisationer , som p davrende tidspunkt ikke forstod situationens alvor .
<P>
I dag hober problemerne sig op fra den delvise afskaffelse af den grnne ecu til faldet i landmndenes indtgter , reduktionen i antallet af landmnd - hvilket i vrigt er imod egnsudviklingens ml - osv .
For at lse denne finansielle ligning taler man i dag ikke lngere kun om prisnedsttelsen p landbrugsprodukter , men helt sikkert med lovning p en fuldstndig eller delvis kompensation i form af sttte , som man uden tvivl vil stte sprgsml ved i de fremtidige WTO-forhandlinger .
Da dette ikke er tilstrkkeligt til at skabe balance i budgettet , opfylde de krav , der stilles ved udvidelsen , eller til at lse andre problemer , er der nogle , der gr ind for en samfinansiering af den flles landbrugspolitik .
Dette er en kunstig gning af EU ' s budget , hvilket gr stik imod Edinburgh-kompromiset og traktatens bestemmelser .
<P>
Som vores kollega Fantuzzi lige har sagt , fortjener alt dette et mistillidsvotum , selvom det ville have vret naturligt med en god finansieringsplan , klar og prcis , hvori man havde medregnet udviklingen af udgifterne i lbende og faste priser . Dette havde kunnet klargre vores debat , og vi ville have undget denne voldsomme kritik af ordfrernes forslag .
Den flles landbrugspolitik er , og dette holder jeg stadig fast ved , den eneste rigtige fllesskabspolitik , og jeg er noget forbavset over at kunne konstatere i dag , at de , der gr ind for et fderalt EU , er rede til at ofre den flles landbrugspolitik til fordel for andre interesser .
<P>
Der er ingen tvivl om , hr. kommissr , at den nuvrende flles landbrugspolitik skal reformeres , og dette viser i vrigt , at den frste udformning ikke har vret god eller i hvert fald drligt tilpasset landbrugets udvikling og samfundets behov .
Vi har haft problemer med BSE , og vi vil meget snart f problemer med GMO . Dette medfrer forsteligt nok et nske fra forbrugernes side om sikkerhed i fdevaresektoren .
<P>
Hvis man skulle gennemfre en reform , skulle den uden tvivl g i denne retning , men Kommissionens forslag - Deres forslag , hr. kommissr - om prisnedsttelse tvinger landmndene til at sge kompensation for dette store tab i deres indtgter andre steder , og dette vil de finde i en stadig forget produktion med strre strukturer , de vil forsge at mindske rstofomkostningerne , og de vil intensivere deres produktion til skade for de miljmssige aspekter .
Nogle landmnd vil sledes gde med slam fra byerne med alle de risici , det vil medfre .
Andre vil benytte sig af vkstfremmere og bruge det billigste dyrefoder .
<P>
Og til sidst , fru formand , nr man stter alle disse forslag til reformen af den flles landbrugspolitik sammen med de andre forslag om dyrs velfrd samt om ansvaret hos producenterne af landbrugsfdevarer , ser vi , at EU ' s landmnd er fanget som en lus mellem to negle , som kun vil accelerere udflytningen fra vores landarealer .
Er det virkelig Deres ml ?
Er det virkelig vores ml ?
Jeg tror det ikke . Men i jeblikket gr vi i hvert fald alt for , at det skal blive sdan .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Fru formand , den flles landbrugspolitik bygger som bekendt p tre principper , nemlig fllesmarkedet , Fllesskabets prferenceordning og den finansielle solidaritet .
Desvrre bliver der i dag sat et stadig strre sprgsmlstegn ved disse principper .
Navnlig princippet om Fllesskabets prferenceordning er udsat for angreb fra de store multinationale fdevareselskaber , der betragter det som en hindring for deres handlinger , som grundlggende tager sigte p at delgge de sm og mellemstore landbrugsvirksomheder i Europa .
<P>
Med hensyn til den finansielle solidaritet lader medlemsstaterne til frst og fremmest at vurdere , hvilke udgifter og indtgter de hver isr fr ud af den flles landbrugspolitiks gennemfrelse .
Vi er godt klare over , at fllesskabsbudgettet krver , at vi finder nogle midler til finansieringen af beskftigelsesmssige og infrastrukturelle foranstaltninger , men hvis sdanne manvrer gr ud over landbruget , er det efter vores mening et tilbageskridt for Europa inden for en sektor , der er strategisk i forbindelse med den globale konkurrence .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at man forklarer mig , hvilke garantier der er for fremtiden for landmndene p Posletten og i Europa , s man beskytter deres indkomst og deres tekniske og menneskelige ressourcer .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , jeg glder mig over vores ordfreres indsats .
Nu m vi vente og se , hvad De vil gre , hr. kommissr , p et tidspunkt , hvor Kommissionen er s ilde tilredt .
Jeg tror , at den bedste mde , hvorp vi kan vise vores viljekraft og vores evner til at kunne fungere med det forml at f et bedre og mere menneskeligt samfund , svel i Europa som i hele verden , er at trffe en politisk afgrelse om vores fremtid og foretage nogle samfundsmssige valg .
Men vi er ndt til at give os selv de forndne midler . I stedet for at lukke os inde i budgettets bur og fre politik p yderst utilfredsstillende vis , skal vi give os selv de forndne finansielle midler .
<P>
Den flles landbrugspolitik har lige fra begyndelsen vret motoren i opbyggelsen af frst det flles marked , senere Det Europiske Fllesskab og nu Den Europiske Union , mens vi venter p den europiske stat som det nste .
Vi har i dag et stort politisk underskud .
EU ' s beslutningstagere er alt for ofte i USA ' s sold . USA har ptvunget os sine ider og drifts- og produktionsmetoder , og dette er sket srligt til skade for vores landmnd - 40 millioner job er get tabt i landbruget siden 1960 - men ogs til skade for den kulturelle side af EU ' s landbrug .
<P>
USA vil efter at have ptvunget os sine asociale bestemmelser gennem GATT nu ogs ptvinge os deres hormoner og senere deres uhmmede genmanipulationer .
Disse fremgangsmder , som reprsenterer nogle ekstra dollar til den genetiske ingenirvirksomhed , men sjldent nogen stigning i landmndenes indtgter , undergraver forbrugernes tillid til de fdevarer , som vi stiller til deres disposition .
Der er meget langt fra snakken om kvalitet og s til de foranstaltninger , der trffes for at opn en sdan kvalitet .
<P>
Med budgetfobien og den drlige styring af det , man har kaldt kogalskabskrisen , har jeg mistet meget af min tillid til Kommissionen . Dette glder dels dens evner til at kunne forudsige fremtiden politisk - ikke bare for EU ' s landmnd - dels dens globale syn p det , som vi med en flles betegnelse kalder landdistrikterne , deres rolle og fremtid , samt dens syn p Rom-traktatens fllesskabsprference .
<P>
Hr. kommissr , man beder svel Dem som os om gennem Agenda 2000 at omstrukturere EU ' s landbrug , hvor 60 % af landmndene er over 50 r gamle .
Som De netop har sagt , gr vi , hvad vi kan , men der er ingen , der vil trffe de foranstaltninger , der skal til for at gre landbrugserhvervet og erhvervene inden for landbrugsstyring og milj attraktive for de unge .
Der er alts intet prcist - ikke en gang et udkast , der er trovrdigt 20 r frem - om , hvad man vil gre for landmndene i slutningen af deres karriere eller for de unge , der eventuelt vil starte .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil foresl , at De , hvis vi giver Dem den ndvendige tid , laver et forsg i deres administration . Undersg , hvilke betingelser tjenestemndene ville stille for at skulle forlade administrationen til fordel for at starte en landbrugsbedrift et sted i EU , i Nord- eller Sydeuropa .
Jeg er sikker p , at hvis man opfylder de betingelser , som man vil finde i svarene , vil det strmme til med unge , der nsker at opstarte et landbrugsbedrift .
<P>
I Agenda 2000 beder man os ogs om at forberede udvidelsen mod st .
Jeg vil her bemrke , at jeg gr 100 % ind for udvidelsen mod st .
Men hvis der ikke bliver nogen forgelser i budgettet , og hvis man ikke vil foretage ndringer i bevillingerne til landbruget og strukturfondene , ender det jo med , at udvidelsen mod st bliver betalt af Sydeuropa .
Det vil alts sige , at det bliver de fattige i syd , der skal betale for de fattige i st .
Dette er uacceptabelt , hr. kommissr .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige og at minde Dem om , at vores flles modstander , i politisk forstand naturligvis , er Rdet .
Dette m De huske p , hr. kommissr , nr De indtager Deres holdning over for de beslutninger , som Parlamentet har vedtaget .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , for os er Agenda 2000 en pakke .
Jeg siger bevidst til at begynde med , at det i sidste ende er resultaterne , der tller , og ikke blot , om tidsplanen er blevet overholdt .
Efter min mening gr Kommissionens forslag p landbrugsomrdet for vidt .
Jeg mener , at afstemningerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter tydeligt har vist , at der ikke vil vre flertal for Kommissionens forslag her i Europa-Parlamentet , sdan som de ser ud i dag .
<P>
Lad os dog vende blikket mod USA . Her kan vi konstatere , at landets landbrugslov allerede til dels bliver diskuteret igen to r efter ikrafttrdelsen .
Lad os nu ikke beg den strategiske fejl , at vi allerede i dag s at sige nsker at forhandle dele af den forhandlingsmasse vk , som vi fr brug for til den kommende WTO-runde .
Jeg vil gerne understrege , hr. kommissr Fischler , at de , der handler sdan , aldrig har handlet med kvg .
<P>
Hr. formand for Rdet , lad os i fllesskab sige til den tyske og europiske offentlighed , at vi har overhovedet ingen problemer - forbundet med de ndvendige tilpasninger p begge sider - med at integrere tiltrdelseskandidaternes landbrug fuldstndigt inden r 2004 , hvis det indre markeds grundlggende frihedsrettigheder - den frie bevgelighed for personer , kapital , tjenesteydelser og varer - samtidig er realiseret , sledes at der langt om lnge ogs kan fres en fair debat om andre problemer og sten , vi kan snuble over , end landbrugspolitikken .
<P>
Jeg vil gerne vedrrende finansieringen sige , at sprgsmlet om rimelige bidrag og et afbalanceret budget p indtgts- og udgiftssiden selvflgelig skal diskuteres som led i Agenda 2000 .
Ogs sprgsmlet om samfinansiering hrer til i denne forhandlingspakke .
Parlamentet vil udtale sig endeligt herom til februar .
Jeg m selvflgelig ogs tilst , hr. formand for Rdet , at sprgsmlet om samfinansiering diskuteres s kontroversielt og indgende hos de tyske landmnd , fordi de med hensyn til nogle delstaters gennemfrelse af ledsageforanstaltningerne og forsigtige samfinansiering kunne forestille sig store problemer , hvis man fulgte denne tanke .
De ved , at heller ikke Niedersachsen ligefrem har stet p toptilisten over gennemfrelse af ledsageforanstaltningerne i Tyskland .
<P>
Nu har vi jo alle hver vores eksperter .
Hr. kommissr Fischler , jeg vil gerne understrege , at de eksperter , som Kommissionen senest har anmodet om hjlp , og som De jo udtrykkeligt har benvnt vidner for Kommissionens forslag , har udarbejdet ekspertudtalelser , hvis modelteorier er baseret p et meget forvovent grundlag .
For nr det bliver sagt , at forbrugerne fr gavn af prisnedsttelsen , at arbejdsmarkedets parter vil tage hensyn til denne prisnedsttelse , og at det fr en tilsvarende indvirkning p priserne , skulle priserne p svinekd have vret betydeligt lavere i de seneste mneder .
<P>
Nr vi diskuterer og taler om beskftigelsespolitikken under dette formandskab , br vi heller ikke glemme , at disse eksperter gik ud fra en betydelig nedgang i antallet af beskftigede inden for landbruget , hvis disse forslag gr igennem .
Det er ogs grunden til , at de skal ndres grundlggende .
<SPEAKER ID=44 NAME="Kofoed">
Fru formand , der er jo stor enighed i Parlamentet om , at vi skal have en landbrugsreform .
Sprgsmlet er , om vi kan blive enige om en reform , der har den rigtige balance , sledes at det ikke bliver landbrugssektoren , der kommer til at bre den strste byrde , men sledes at byrden i forbindelse med den reform , der skal finde sted af hensyn til udvidelsen og af hensyn til WTO-forhandlingerne , bliver ligeligt fordelt .
<P>
Jeg har et par bemrkninger .
For det frste har jeg en bemrkning vedrrende Fantuzzis betnkning om kornet .
Jeg synes , at den nedsttelse af kornprisen , som Kommissionen foreslr , er for hj , fordi der ikke gives en tilstrkkelig stor kompensation .
Jeg vil gerne gre bde rdsformanden og kommissren opmrksom p , at kornet er det vigtigste element i styringen af landbrugsproduktionen .
Hvis vi har en lav kornpris , s giver det sig udslag i en for stor produktion af animalske produkter i form af oksekd , svinekd , g og fjerkr , for landmndene skal have kompensation , og alle vil udnytte den lave kornpris .
Jeg mener alts , at kornprisen er sat for lavt , og at Kommissionen ikke er tilstrkkelig interesseret i at anvende set aside .
Set aside -ordningen er det bedste vrktj til at regulere kornproduktionen .
Det har USA vist i mange r .
Hvis kornproduktionen er for hj , s lgger man jord p lager .
Det er billigere end at lgge korn p lager .
<P>
Til sidst , hr. kommissr , en bemrkning om det regnestykke , der viser , at man sparer EUR 3-4 milliarder p budgettet , og at konsumenterne sparer 10-15 milliarder .
Det vil sige , at landbruget kommer til at overfre EUR 15 milliarder til forbrugerne , og at landbruget taber p reformen , for man kan ikke f kompensation via markedet , og det er jo heller ikke nogen lsning at forsyne markedet med grnne produkter .
Jeg synes , at der mangler meget , inden vi kan n til enighed om en landbrugsreform , men jeg hber , at det kan lykkes .
Jeg er enig i , at det skal ske inden marts mned . Vi vil gre vores bedste .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , hr. kommissr , hr. minister , 1999 bliver et afgrende r for EU ' s fremtidige landbrug . P rdsmdet i Wien i december sidste r var der stadig mange uoverensstemmelser .
Visse medlemsstater nskede at reducere deres bidrag til Den Europiske Unions budget , og dette ville for alvor stte sprgsmlstegn ved den finansielle solidaritet mellem medlemsstaterne samt ved EU som en enhed .
<P>
Jeg vil gerne understrege , og jeg insisterer p dette faktum , nemlig at landbruget er den eneste sektor med en flles politik , og EU ' s integrationsproces har hvilet p denne de sidste fire rtier .
I Agenda 2000 har Kommissionen foreslet os en nedsttelse af prissttten , en forhjelse af den direkte sttte til producenterne , en samfinansiering af alle medlemsstaterne osv . , men den forbliver fortvivlende stille i forbindelse med vrdiforgelsen af nonfoodlandbrugsprodukter , og dette beklager jeg dybt .
<P>
Jeg er inderligt overbevist om , at Den Europiske Union br have en udviklingsstrategi for nonfoodlandbrugsprodukter , samt at Kommissionen br inkludere et srligt kapitel om disse produktioner i reformen af den flles landbrugspolitik .
Produktionen af nonfoodlandbrugsprodukter kan nemlig opfylde mange af svel landbrugets som af landdistriktsudviklingens behov : styring af fdevareproduktionen , af den konomiske spredning , beskftigelsen , bevarelsen af landligheden p det erhvervsmssige omrde , nye materialer , der kan genbruges , og endelig den almene interesse for at beskytte biosfren .
Disse produktioner bidrager p en meget positiv mde til definitionen af en srlig model for vores landbrug .
<P>
Derfor har jeg i UPE-gruppens navn fremlagt tre ndringsforslag , der gr i denne retning , inden for rammerne af Graefe zu Baringdorf-betnkningen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">

Fru formand , hr. kommissr , rede medlemmer , Kommissionens forslag til en reform af den flles landbrugspolitik er ikke andet end et forsg p at flge op p reformen i 1992 , hvis diskriminerende virkninger for visse landmnd , regioner og produktioner er velkendte , og hvis konsekvenser i det land , som jeg kommer fra - nedgang i antal bedrifter og i beskftigelsen , nedlgninger og rkendannelse i landdistrikterne og fattiggrelse af familiebruget - er blevet tydelige i de senere r .
<P>
Forslagene m derfor ndres gennem en drastisk ndring af retningslinjerne .
Der m ske en drastisk nedskring af sttten til de store landmnd og bedrifter , sttten til familiebruget og de sm og mellemstore bedrifter m ges betragteligt gennem en gte og reel graduering .
P den anden side skal der afsttes tilstrkkelige midler til at finansiere en politik , der er flles , og som vil integrere nye lande ved at bekmpe prisnedsttelse og de amerikanske krav under den kommende forhandlingsrunde i WTO .
Endelig skal det bekrftes hr i dag , at det seneste forslag til medfinansiering , det vil sige det seneste forslag til renationalisering af udgifterne - men alts kun udgifterne - ved den flles landbrugspolitik , ikke er acceptabelt hverken ud fra et solidaritetssynspunkt eller ud fra traktaterne .
Den nylige forkastelse af et forslag til forordning i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg er et signal , og det br Kommissionen og ikke mindst , synes jeg , Rdet tage hensyn til .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , en af mlstningerne med den flles landbrugspolitik er at nedbringe stttepriserne med henblik p en tilpasning til verdensmarkedets niveau for at opfylde de internationale aftaler .
Udligningsbetalingerne til landmndene dkker dog ikke de indkomsttab , der opstr herved , og dermed truer de landmandsstanden .
Kommissionens forslag er orienteret efter verdensmarkedet .
Den europiske landbrugsstruktur er dog mangfoldig og har en mindre struktur end f.eks. i USA . Det er alts svrt at foretage en direkte sammenligning .
<P>
Selv amerikanske eksperter advarede imod , at de globale landbrugsmarkeder var i fare for at lide samme skbne som de amerikanske farmere ved en fuldstndig liberalisering , nemlig at lide et tab i indtgten p 16 % , og gik ind for markedsstabiliserende foranstaltninger .
Elementer til styring af mngder skal fortsat vre en del af markedsordningerne .
Vi har brug for landmnd , der opretholder den kologiske balance og passer p landskabet .
<P>
Udligningsbetalinger , der er forbundet med miljkrav , er gode og vigtige , men de skal finde sted p basis af flles europiske miljstandarder for at vre retfrdige .
Denne reformpakke ville bevirke , at flere landmnd ville udd .
Det er ikke acceptabelt i den nuvrende form .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Raschhofer .
<P>
Mdet udsttes og genoptages i eftermiddag kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=49 NAME="Monfils">
Hr. formand , traktatens tekst er klar .
Vi har givet udtryk for vores intentioner om at forkaste Rdets flles holdning . Rdet m nu samle forligsudvalget og se , i hvilken grad det er muligt at blive enige om ndringer .
Kan dette ikke lade sig gre , hvis Rdet ngter , er der mulighed for , at Kulturudvalget efter forudgende debat fremstter et forslag om forkastelse af den flles holdning .
Men vi hber stadig p i sidste ende at kunne f en sdan kontakt med Rdet , at vi i fllesskab kan udarbejde nogle ndringsforslag , der kan gre det muligt for Rdet og Parlamentet at finde frem til en lsning . Denne skal dels respektere Parlamentets fortrinsret , dels garantere en kulturel kvalitet i de byer , der er valgt fra 2005 og fremefter .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Tak til ordfreren , hr . Monfils , for hans oplysninger .
Vi vil afvente Rdets reaktion og tage stilling p grundlag af denne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Ullmann">
Hr. formand , De har jo gennemfrt afstemningen i et hsblsende tempo , hvilket jeg glder mig meget over .
Jeg fik dog ikke lejlighed til at f ordet . Jeg vil gerne gre Europa-Parlamentet opmrksom p , at der er en inkompatibilitet i ndringsforslag 18 til artikel 5 i den tyske oversttelse , der skal ndres redaktionelt .
t sted str der  medlemslandene srger for  , i anden del str der  sikrer  .
Det er der dog stor juridisk forskel p .
Der menes  sikrer  .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Det kan vi sagtens undersge , hr . Ullmann .
Den sproglige ukorrekthed kan vi rette .
I hvert fald har medlemmerne vedtaget Deres betnkning med stort flertal , og det var det , jeg lyknskede Dem med .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg vil gerne give to nrmere oplysninger i forbindelse med denne betnkning .
For det frste skal man i afsnit 2 i beslutningen tage i betragtning , at Portugal har ratificeret ILO ' s konvention 138 , hvilket jeg udtrykker stor tilfredshed med .
Referencen til Portugal skal derfor slettes i afsnit 2 .
Den anden oplysning er flgende : Jeg sttter Kittelmanns ndringsforslag 9 som erstatning for afsnit 19 .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Tak for Deres oplysninger , hr . Sainjon .
Det frste punkt er der naturligvis ikke tvivl om . Der er tale om en teknisk rettelse af en konkret oplysning , og jeg behver derfor ikke Parlamentets godkendelse .
Hvad det andet punkt angr , har jeg taget det til efterretning .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , med stor glde bemrker jeg hr . Sainjons erklring om , at den - forkerte - omtale af Portugal i beslutningsforslagets punkt 2 skal fjernes .
Men hvad er s - det er det sprgsml , som jeg retter til Prsidiet - den teknik , som vi skal bruge for at f fjernet denne omtale ?
Skal ordfreren foretage rettelsen , eller skal vi gennem en srskilt afstemning for at f de to frste to linjer i punkt 2 fjernet ?
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Hr . Barros Moura , jeg sagde netop , at vi ikke behver en afstemning , da der er tale om en teknisk rettelse af en konkret oplysning , og derfor medfrer ordfrerens bemrkning , at henvisningen til Portugal slettes uden yderligere procedure .
<P>
ndringsforslag 9
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg kunne godt tnke mig at f at vide af hr . Sainjon , hvordan han ptnker at anvende stk .
21 , nr han sttter ndringsforslag 9 fra PPE .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Som jeg allerede har nvnt , kre kollega Mann , sttter jeg Kittelmanns ndringsforslag 9 som erstatning for afsnit 19 , sfremt resten af beslutningen , afsnit 20 , 21 og 22 , ikke ndres .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , jeg kan bekrfte , at tilslutningen til Kittelmanns forslag for os betyder tilslutning til 20 , 21 og 22 .
Jeg vil gerne tilfje , at frivilligheden i code de conduite dog er et afgrende punkt .
Det skal vi ogs have i vores tekst . Frst da kan vi give vores fulde tilslutning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil gerne trkke Den Liberale Gruppes ndringsforslag til punkt 19 tilbage til fordel for ndringsforslag 9 af PPE-gruppen , forudsat at der tilfjes to ord , nemlig efter erhvervsmuligheder  for drenge og piger  .
Jeg har drftet dette med PPE-gruppen . Derfor anmoder jeg om Deres tilladelse .
Vi trkker ndringsforslag 4 tilbage til fordel for ndringsforslag 9 med tilfjelse af  for drenge og piger  til ndringsforslag 9 .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=61 NAME="Andersson, Hulthn og Sandberg-Fries">
Vi synes , at der er gode grunde til nje at overveje konklusionerne i udvalgets forslag om at forkaste Rdets flles holdning .
Vi mener , at kulturhovedstadsprojektet er et vigtigt fllesskabsprojekt .
Af hensyn til kulturhovedstadsprojektets fremtid er det vigtigt , at der findes velfungerende og retfrdige udvlgelses- og fordelingskriterier for byerne for de kommende r .
<P>
Vi mener , at der er afgrende mangler i Rdets kompromisforslag om et automatisk rotationssystem med svkkede juridiske procedurer .
Dels betyder forslaget , at der lgges vgt p nationer og ikke p det , som projektet handler om , nemlig byer , og dels er Rdets fremgangsmde over for Europa-Parlamentet utilfredsstillende .
I denne henseende er udvalgets kritik korrekt p linje med tidligere beslutninger .
Vi vil imidlertid p den anden side fremhve behovet for , at medlemslandene nr frem til en lsning , der er acceptabel for alle medlemslande . P denne mde undgr man kommende konflikter om fordeling og udpegning af byerne .
<P>
Endvidere har Rdets forslag den fordel , at det giver forudsigelighed , hvilket kan medvirke til at lette planlgningen og opflgningen for de udvalgte byer .
Vores konklusioner i dette sprgsml bygger p vores vurdering af , hvordan et eventuelt kommende forlig p omrdet dels kan medvirke en bedre hndtering af kandidaturer til kulturhovedstadsprojektet og dels kan gre det muligt at finde en acceptabel lsning p sprgsmlet , s man undgr kommende konflikter .
<SPEAKER ID=62 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Vi har valgt ikke at sttte denne betnkning .
Kulturhovedstadsprojektet er et af de mest fremgangsrige fllesskabsprojekter .
Hvis medlemsstaterne ogs fremover skal tillgge projektet samme vgt , er det vigtigt at eliminere alle tillb til uenighed i forbindelse med valg af byer . Det er vigtigt med en retfrdig fordeling .
<P>
Rdets kompromisforslag om et automatisk rotationssystem , hvor rkkeflgen flger samme ordning som formandskabet , samtidig med at der hvert r ogs udvlges en by i et tredjeland , er mske ikke den bedste lsning , men det er et forslag , som samtlige medlemslande stttede efter megen snak frem og tilbage .
<P>
Den negative kritik af kulturhovedstadsprojektet har primrt handlet om behovet for en langsigtet planlgning samt manglen p lngerevarende resultater .
Ved at gennemfre et automatisk rotationssystem giver man landene og byerne gode muligheder for at forberede dette projekt og fortstte med kommende projekter , som det kan munde ud i .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Pollack ( A4-0483 / 98 )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne pointere betydningen af fru Pollacks betnkning .
Den er en del af bestrbelserne p at forbedre luftkvaliteten overalt i Den Europiske Union .
Jeg anser det for meget vigtigt , at Parlamentet stadigvk krver bindende grnsevrdier for f.eks. partikelemissionerne .
De nyeste forskningsdata viser , hvor farlige partikelemissionerne er , s sprgsmlet er alvorligt og vedrrer alle medborgeres helbred .
Jeg hber , at Ministerrdet ser med alvor p Parlamentets holdning .
<P>
Betnkning af Ullmann ( A4-0507 / 98 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Rovsing">
Vigtigheden af EU-lovgivning p dette omrde understregede Parlamentet den 17. juni 1998 i en beslutning , hvori man gjorde gldende , at det er ndvendigt at skabe en retlig ramme p europisk plan for at sikre gensidig tillid til digitale signaturer og for at fremme udviklingen af en rkke certificeringsordninger , der kan anvendes p forskellige omrder , navnlig elektronisk handel og elektronisk kommunikation mellem offentlige organer og borgere .
Kommissionens forslag til direktiv om en flles ramme for elektroniske signaturer er et positivt tiltag og et stort skridt i den rigtige retning .
Jeg hber imidlertid , at de mange relevante ndringsforslag fra udvalget , som har til forml at prcisere direktivteksten , vil blive tilgodeset under den videre behandling .
<P>
Betnkning af Elchlepp ( A4-0437 / 98 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Lindholm">
Det er gldeligt , at forhandlingerne med ansgerlandene skrider frem , og at der indgs aftaler p det ene omrde efter det andet .
Hvad angr konkurrencepolitikken , stiller det store , men forhbentlig ikke alt for store krav til landene .
<P>
Ansgerlandene forventes p ca . 10 r at kunne omstille sig fra diktatur og sovjetisk plankonomi til demokrati og markedskonomi .
Dertil kommer tilpasningen til EU og EU-retten . Trods den tilsyneladende nste umulige opgave er de fleste lande , ikke mindst de baltiske lande , p kort tid net lngere end forventet .
<P>
Der hviler imidlertid et enormt politisk og konomisk pres p landene .
Hvis mlet skal ns , er det derfor ndvendigt med stor fleksibilitet og tilpasningsevne fra Unionens side kombineret med en betydelig konomisk sttte .
<P>
Hvad angr de baltiske lande , har vi , De Grnne , fra starten krvet , at tiltrdelsesforhandlingerne skulle foreg samtidig med alle tre lande . Grunden hertil er et nske om ikke at stte en harmonisk , politisk og konomisk udvikling i omrdet p spil .
Vi beklager dybt , at Kommissionen har valgt en anden strategi , som gr det svrt at n mlstningen .
<P>
Betnkning af Seppnen ( A4-0443 / 98 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg gr selvflgelig ind for aftalen med Letland og for landets hurtigst mulige inddragelse i og tiltrdelse af Den Europiske Union .
Jeg m dog sige , at jeg trods tilslutningen til Seppnen-betnkningen har store problemer med hans begrundelse , for den gengiver som i original form , hvad russiske nationalister reprsenterer p dette punkt .
Han betegner Letlands eventuelle NATO-medlemskab som en fare og henviser til den russiske mindretalsproblematik .
Han nvner dog ikke , at denne mindretalsproblematik er flgen af en folkeretsmodstridende besttelse af Letland igennem rtier med en systematisk bosttelsespolitik , og at der alts s at sige har fundet en bosttelse af landet sted med brud p folkeretten under besttelsen .
Nu forsger man at instrumentalisere dette problem , som man selvflgelig skal lse med sund fornuft - det betvivler vi jo ikke - for eventuelt at stte sprgsmlstegn ved Letlands selvstndighed .
<P>
Derfor mener jeg , at et NATO-medlemskab fra Letlands side ikke vil forvrre dette problem , men derimod mindske det .
For hvis Letland ved , at dets frihed og uafhngighed ikke lngere er truet , vil det ogs omgs mindretalsproblemerne mindre forkrampet .
<P>
Betnkning af Porto ( A4-0445 / 98 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Kreissl-Drfler">
Denne aftale har nu ligget p vores skriveborde i mere end to r . For med god grund besluttede Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender i april 1997 , at man slet ikke ville give sin tilslutning .
<P>
Korea har ganske vist vret medlem af OECD siden 1996 .

De tilsvarende forpligtelser med hensyn til arbejdslovgivningen var dog ikke opfyldt .

De strste fagforeninger er stadig ikke tilladt , hire and fire er normen , og situationen p arbejdspladserne er uacceptabel .

<P>
Slemme udvkster af diktatoriske regimer som National Security Law og dermed en hrskare af politiske fanger str i modstning til vores opfattelse af en retsstat .
Grundlggende demokratiske rettigheder bliver stadig trdt under fode . Da aftalens artikel 1 bestr af en demokrati- og menneskerettighedsklausul , ville aftalen , s snart den er trdt i kraft , igen skulle udsttes .
<P>
Ddsstraffen findes stadig osv .

<P>
Der blev knyttet store forhbninger til regeringsskiftet . Ogs den finansielle krise i Asien har ndret panoramaet .
Der er dog ingenting , eller nsten ingenting , sket for dem , der har vret hrdt plaget igennem lang tid .
Alligevel nsker industrien , forretningsfolkene og bestemte krfter i Kommissionen nu grnt lys for bilateral handel .
De henviser til den forskudte handelsbalance , store markedschancer , liberaliseringer og hele pakken af foranstaltninger , som Den Internationale Valutafond har gjort til en betingelse for at yde finansiel hjlp .
Menneske- og arbejdsrettighederne er derimod forsvundet ud af jasigernes diskurs .
<P>
Alle erfaringer siger dog , at man ikke kan satse p en simpel trickle down -effekt , nr det drejer sig om menneskerettigheder .
Der har allerede vret for mange diktaturer , hvis konomiske vidnesbyrd var glimrende , mens mennesker led nd og forsvandt .
<P>
Vi i Parlamentet ville give et vigtigt pressionsmiddel fra os , hvis vi nu giver vores samtykke .
For bagefter har vi ikke lngere nogen som helst mulighed for at gribe ind . I forbindelse med demokrati- og menneskerettighedsklausulen har Parlamentet ikke noget at skulle have sagt .
<P>
Debatten i gr aftes bestyrkede De Grnnes opfattelse af , at vi ikke vil give vores tilslutning til aftalen .
Sir Leon Brittan forsikrede os for , at han vil gre alt , hvad der efter hans diplomatiske vurdering er muligt for at kmpe for en forbedring af tilstandene i Korea .
Desvrre ved vi , at euroen her str ham langt nrmere end menneskenes sociale vel .
Og hans ngtelse af at fremlgge Europa-Parlamentet en rsberetning om situationen i Korea betyder ikke andet , end at vi aldrig fr en udtalelse fra Kommissionen i hnden .
Hans tilbud om at give Parlamentet mundtlige oplysninger lyder godt nok lovende , men han undgr dermed enhver seris mulighed for at forpligte sig .
<P>
Et godt forhold til Korea og indbyggernes vel ligger os meget p sinde .
Netop derfor er tiden endnu ikke moden til denne aftale .
<P>
Betnkning af Brok ( A4-0488 / 98 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg undlod at stemme ved Brok-betnkningen , ikke fordi jeg ikke kan tilslutte mig de fleste af hans forslag , for dem kan jeg selvflgelig tilslutte mig !
Jeg er netop i denne uge mere resolut end nogensinde get ind for en parlamentarisering af vores Kommission .
Vi skal srge for , at Parlamentet ikke lngere befinder sig i Kommissionens babylonske fangenskab , men at et strkt Parlament derimod kontrollerer Kommissionen - som selvflgelig ogs skal vre strk , men stttet af Parlamentet .
Vi oplever jo katastrofen i denne uge , som skyldes , at det hidtil ikke har vret tilfldet .
Jeg gr ind for de strengeste foranstaltninger i den nuvrende krise , eventuelt ogs et mistillidsvotum .
Jeg vil dog gerne sige , at der er noget , jeg ikke er enig i . Det er forslaget om at g i valgkamp med en kandidat til posten som formand for Kommissionen .
Jeg havde mske accepteret det i Socialdemokraternes svkkede formulering , men ikke i dn , der nu er blevet godkendt , fordi jeg ikke mener , at en sdan valgkamp passer til en struktur bestende af mange befolkninger ssom EU . Sdanne problemer kan ogs let skabe nationale problemer eller nationalitetsproblemer .
Jeg mener , at Kommissionen skal vokse ud af Parlamentet p samme mde som formanden for Kommissionen , men jeg tror ikke p en sdan valgkamp om formandsposten p EU-plan .
<SPEAKER ID=69 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Betnkningen er meget relevant for ndringerne i Amsterdam-traktaten vedrrende godkendelse af Kommissionens formand .
Vi kan imidlertid ikke fuldt ud tilslutte os indholdet af punkt I.2 , I.3 og I.4 , da vi finder kravene i disse punkter for vidtrkkende og snvert formuleret .
<P>
Vi sttter i stedet Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag p de pgldende omrder , da de efter vores mening giver medlemsstaterne et ndvendigt strre spillerum til at trffe egne politiske afgrelser , da de begrnser sig til at sige , at det fremover kunne vre interessant , hvis de politiske bevgelser indstiller personer til formandsposten i Kommissionen .
<P>
ndringsforslag 2 er ligeledes begrnsende ved at hvde , at det vil vre klogt af medlemsstaternes regeringer at tage hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet , nr de indstiller en person til posten som formand for Kommissionen .
I ndringsforslaget str der ogs , at man i Europa-Parlamentet snarest muligt skal stemme om medlemsstaternes kandidat .
<P>
Vi kan heller ikke stemme ja til indholdet i punkt II.1 , da vi ser det som en alt for vidtgende prcisering af antallet af kommissionsmedlemmer , der skal vlges blandt de siddende medlemmer af Europa-Parlamentet .
Vi sttter i stedet Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag p dette omrde , iflge hvilket man br fortstte med at videreudvikle den hidtidige vellykkede praksis med at vlge nogle af Kommissionens medlemmer fra Europa-Parlamentet .
<P>
Vi kan heller ikke helt g ind for ordlyden i punkt IV 3 , da vi mener , at tidspunktet for en hensigtserklring fra den indstillede kandidat er alt for prcist formuleret .
Vi sttter i stedet Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag p dette punkt , iflge hvilket den person , der indstilles til formand for Kommissionen s vidt mulig skal afgive en hensigtserklring efterfulgt af en forhandling i mdeperioden i juli 1999 .
<SPEAKER ID=70 NAME="Barros Moura">
Det er en ndvendig debat , fordi Amsterdam-traktaten dels har styrket Europa-Parlamentet ved indsttelsen af formanden ( dets stemme er blevet bindende ) , dels har styrket den indstillede formands befjelser ved valget af kommissrer ( ved aftale mellem ham og landenes regeringer ) i fastlggelsen af Kommissionens program og i samordningen og den politiske ledelse af kommissrkollegiet , nr Kommissionen er udnvnt .
Det er derfor ndvendigt at styrke bde Kommissionens og dens formands demokratiske legitimitet og politiske ansvar .
Det er det vsentligste forml med det forslag , som Jacques Delors er fremkommet med , og som bl.a. Mrio Soares og Felipe Gonzlez har tilsluttet sig , om at organisere valgkampagnen op til valget til Europa-Parlamentet omkring ikke blot et politisk program , men ogs omkring udvlgelsen af formanden for Kommissionen , sledes at de europiske politiske partier offentligt prsenterer vlgerne for deres kandidat til denne post .
<P>
Den frste positive konsekvens vil vre , at kampagnen bliver mere personlig , at institutionerne derfor bliver mere synlige , og at borgerne fr en mere rationel forstelse af og en strre flelsesmssig tilknytning til Den Europiske Union og dennes mlstninger og politik .
Den Europiske Union vil helt sikkert f strre prestige , nrhed til borgerne og demokratisk ansvarlighed .
<P>
Broks betnkning kommer disse mlstninger i mde , selvom realpolitikken - der krver , at premierministrene stadig skal have ret til gennem indbyrdes forhandling at udvlge den person , som skal foresls Europa-Parlamentet - har gjort betnkningens forslag mindre klare , fordi der skulle ns et p n gang altfavnende og intetsigende kompromis ...
<P>
I alle tilflde bestr dog det forslag , og jeg er glad for , at det skyldes et ndringsforslag , som jeg har fremsat , at Det Europiske Rd udvlger den person , der skal foresls , p baggrund af valgresultaterne .
Det er derfor ikke acceptabelt , at den tyske regering nsker at pbegynde kommissionsformandens udvlgelsesprocedure p Det Europiske Rd i Kln den 3. juni , alts fr valget til Europa-Parlamentet !
<P>
Den foreslede metode forhindrer ikke , at der sker en uundvrlig inddragning af andre relevante og proeuropiske politiske krfter i Kommissionen via kommissrer p vigtige poster .
Frem for alt kommer den ikke i konflikt med den mellemstatslige natur , der i en original syntese med den overstatslige karakter , stadig kendetegner EU og dens institutioner .
Men den metode er den eneste mde til at f indstillingen og den kommende udnvnelse af Kommissionen til at svare til en reel aftale ( bestemt i Amsterdam-traktaten ) mellem Rdet og Parlamentet , valgt direkte af borgerne .
Parlamentet vil helt sikkert f strre legitimitet ( fordi der bliver strre valgdeltagelse ) og strre ansvarlighed .
<P>
Formanden for Kommissionen vil f get autoritet over for kommissrerne og de nationale regeringer , hvilket er den ndvendige forudstning for , at Kommissionen kan vre det uafhngige organ , som iflge traktaterne skal give Den Europiske Union politisk fremdrift og definere Fllesskabets interesser , og ikke blot et administrativt sekretariat for Rdet , der let lader sig dominere af de store medlemsstater .
Det er klart , at systemet vil indebre en nskelig styrkelse af den politiske ansvarlighed hos Kommissionen og hos dens kommissrer , nr de individuelt skal trde frem foran Parlamentet .
<P>
Erfaringen med Santer-kommissionens udnvnelse og indsats og de omstndigheder , der har afstedkommet dette mistillidsvotum , viser , at realpolitik i dette tilflde ikke frer til tilfredsstillende lsninger hverken for EU og dens prestige , for medlemsstaterne og deres borgere eller for Europa-Parlamentet og den uerstattelige funktion , som dette har for opbygningen af et europisk demokrati !
<SPEAKER ID=71 NAME="Bbar">
Siden mit mandat som parlamentsmedlem begyndte , har jeg mdt mange EU-borgere , der beklagede mangelen p en demokratisk dialog inden for EU ' s institutioner og isr i Europa-Kommissionen .
Det , der oftest klages over , er , at Kommissionen ikke har noget direkte demokratisk grundlag , og at den er opstet efter mere eller mindre hemmelige forhandlinger , der forener balancer , der er ukendte for strstedelen af vores vlgere .
<P>
Processen frem mod enhedsvalutaen er ved at bevise , hvad den er vrd , udvidelsen skrider frem iflge sine egne bestemmelser , og Parlamentet vil om seks mneder vre fornyet .
Derfor vil det vre en vldig god id for demokratiet i EU at engagere sig helt klart i en bred proces for reformer i Kommissionen .
For at tilfredsstille omkring 370 millioner EU-borgere er det p tide serist at overveje at prsentere kandidater til Kommissionens formandskab inden valget til Europa-Parlamentet i juni for at give dem mulighed for at fremlgge et reelt politisk program og at omgive denne person udvalgt mellem kommissrer , der er valgt blandt de folkevalgte i Europa-Parlamentet .
<P>
Amsterdam-traktatens artikel 214 giver Europa-Parlamentet nye forrettigheder og faststter varigheden af Kommissionens mandat til det samme som Europa-Parlamentets .
Det er sledes let i dag at forene denne mulighed med skringspunktet i juni 1999 , og fordelen er dobbelt .
Vi skaber mere liv i valgkampagnen ved at indfre et nyt tema - EU ' s politik i de nste fem r - og vi installerer en Kommission , der er mere uafhngig , og som er bedre tilpasset fllesskabsretten , hvad angr den politiske ligevgt .
<P>
Et EU , der er mere mrkbart og tttere p borgerne , har aldrig vret mere realistisk og muligt at gennemfre , takket vre Brok-betnkningen .
Jeg godkender alts bestemmelserne i denne og nsker her ved rets begyndelse , at langt de fleste af os vil g ad denne vej , som et flertal af EU ' s borgere nsker det .
<SPEAKER ID=72 NAME="Berthu">
De store fderalistiske manvrer for en gang for alle at forvandle EU-Kommissionen til EU ' s regering udfoldes p ny for fuld kraft .
<P>
Allerede i oktober sidste r gldede Europa-Parlamentets formand sig her i denne sal over den nye rolle , som var tildelt Kommissionen gennem Maastricht- og Amsterdam-traktaterne , hvilket iflge ham opfordrede denne til at udve en politisk , lovgivningsmssig og budgetmssig styring .
I dag er det vores forsamlings Udvalg om Institutionelle Sprgsml , der formidler budskabet via Brok-betnkningen , i et forsg p at gre de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten til katalysatorer for grundlggende ndringer i Fllesskabets interinstitutionelle relationer .
<P>
Disse nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten er med vilje meget dunkle , iflge den gode gamle fderalistiske fremgangsmde .
I hvert fald er de aldrig blevet forklaret tydeligt til borgerne , hvilket den aktuelle debat i Frankrig vidner om . Udvalget om Institutionelle Sprgsml sttter sig isr til ndringerne af artikel 158 , stk .
2 , ( udpegelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen ) og 163 ( Kommissionens interne organisation ) for at strkke fortolkningen af traktaten til det yderste i fderalistisk retning : Den gradvise forvandling af Kommissionen til en slags regering indsat af Europa-Parlamentet p baggrund af et program for politiske retningslinjer , der svarer til udfaldet af det seneste valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Det juridiske grundlag er blevet misbrugt for at tjene sagen .
Isr har de politiske retningslinjer , som det fremgr af sammenhngen i traktatens artikel 163 , til forml at oprette et disciplininstrument internt i Kommissionen og ikke p nogen mde et  indsttelsesprogram  .
I vrigt drejer det sig overhovedet ikke om et sdant program i artikel 158 , som behandler Kommissionens udnvnelse .
<P>
I bredere forstand forekommer Kommissionens glidning hen imod en regeringsstatus , som det anbefales i Brok-betnkningen , os at underkende Unionens natur og at g videre end Amsterdam-traktatens ordlyd .
Dog holder betnkningen trods sine tvetydigheder fast i Rdet som drivkraft og initiativtager til at vlge kandidater til kommissrposterne og i dets befjelse til endeligt at udpege det nye kollegium ( artikel 158 ) .
Disse bestemmelser br i vrigt erstattes i traktatens generelle perspektiv , som giver medlemsstaterne en strre rolle , enten gennem artikel D , som plgger Det Europiske Rd at give Unionen impulser og de ndvendige politiske retningslinjer , eller gennem artikel 145 , som giver Ministerrdet befjelse til at tage beslutninger , til at koordinere den konomisk politik og til at overdrage Kommissionen den udvende kompetence .
<P>
Trods fderalisternes iver - som man jo kunne forvente - om at trkke de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten i deres retning , er det sledes klart for os , at i overensstemmelse med traktatens overordnede ramme og med grundlaget for staternes sammenslutning , som udgr Unionen , br Rdet bevare sin centrale rolle .
Vi nsker i vrigt snarere at styrke den ved at lade Kommissionen st til ansvar over for Rdet .
<P>
Endelig forekommer iden om Kommissionens uafhngighed , som betnkningen insisterer p , os meget tvetydig .
Hvis det er sandt , at denne uafhngighed br styrkes over for pressionsgrupper ( vi har i vrigt afleveret ndringsforslag i denne forbindelse ) , tror vi ikke , at den vil f den mindste betydning for de demokratiske regeringer samlet i Rdet .
<P>
Som jeg understregede under den generelle debat i gr , har teorien om Kommissionens uafhngighed frt til en flelse af overmagt , som i vid udstrkning er rsagen til den eftergivende adfrd , vi kan konstatere i dag .
Bedrageriet er sledes det naturlige resultat af en drlig styring af EU ' s institutioner .
Vi br ikke p nogen mde styrke Kommissionens uafhngighed , men reducere den og isr begrnse de overdrevne privilegier , som denne institution har monopol p : retten til initiativ , selvkontrol , magtbefjelser efter forgodtbefindende , mv .
<SPEAKER ID=73 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
Vi har undladt at stemme til betnkningen af Brok , der understreger Europa-Parlamentets indflydelse og ansvar i forhold til godkendelse af Kommissionen .
Vi er tilhngere af denne form for kontrol af kommissionsmedlemmerne fr deres indsttelse , men vi mener ikke , at man kun kan kandidere til en post i Kommissionen , hvis man er nuvrende eller tidligere medlem af Europa-Parlamentet .
Der er mange andre mder at f parlamentarisk erfaring p med henblik p at kunne bestride et sdant job .
P samme mde er vi ikke gldende tilhngere af , at hver gruppe i Europa-Parlamentet skal have sin kandidat til hvervet som formand for Kommissionen som en del af valgkampen .
Kommissionen skal bevare sin uafhngighed . Parlamentet skal bevare sin uafhngighed som kontrolorgan .
<SPEAKER ID=74 NAME="Blokland">
Selvom betnkningen af hr .
Brok oprindeligt skulle behandles i en anden plenarforsamling , er den p grund af hr. d ' Andreas afrejse kommet p dagsordenen p et meget aktuelt tidspunkt . I denne uge str Kommissionens ansvar over for Parlamentet jo centralt .
<P>
Jeg har stemt imod betnkningen , fordi ordfrerens forslag gr alt for vidt .
Det er bl.a. ikke en god ting , hvis valget af formanden for Kommissionen ved valget til Europa-Parlamentet frer til en slags  minister Europa  .
Kommissionen er en udvende magt og brer derfor i princippet intet politisk ansvar .
<P>
Amsterdam-traktaten giver Parlamentet flere befjelser ved udnvnelsen af formanden for Kommissionen .
En logisk flge heraf er , at dette ogs skal fre til mere indflydelse , hvis Kommissionen fungerer drligt .
Jeg tror , at Parlamentet isr skal vise sin magt gennem sine befjelser p budgetomrdet .
Det ndrer ikke Rdets opgave . Det er Rdet , der udpeger Kommissionens medlemmer , og som derfor i frste instans skal gribe ind .
At Rdets opgave ikke nvnes i betnkningen , finder jeg mrkvrdigt .
<P>
Formanden for Kommissionen skal ikke vlges p grundlag af et politisk program , fordi Kommissionen , som allerede nvnt , er Rdets og Parlamentets udvende organ .
<SPEAKER ID=75 NAME="Delcroix">
Selvom afstemningen om decharge for budgettet for 1996 hrer fortiden til , og mens mistillidsvotummet mod Kommissionen udspiller sig nu under parlamentssamlingen , er det helt sikkert , at beslutningsforslaget , som vi behandler nu , helt sikkert tilhrer fremtiden .
Det vil sige dets betydning , for det berrer ikke blot fremtidige relationer mellem Parlamentet og Europa-Kommissionen , men ogs den fremtidige demokratisering af vores institutioner .
Af den grund er denne erklring ganske vist tiltnkt alle EU ' s institutioner , men jeg mener , at den frst og fremmest har sin berettigelse som et refleksionsdokument i Parlamentet , idet den har til hensigt gennem 1999 at holde Parlamentet p en kurs , der er s demokratisk som overhovedet muligt .
<P>
Da offentligheden fik kendskab til Amsterdam-traktaten , vurderede den , at den elefantstore regeringskonference havde barslet med en mus .
Det er sandt , at traktaten er kompleks og at de , som forventede sig institutionelle fremskridt , der ville muliggre en udvidelse uden hindringer for EU-samarbejdet , blev skuffede .
Imidlertid gav den os en rkke nye elementer , som vi skal drage nytte af , hvis vi ikke vil svigte vores mandat som valgte ved almindelige direkte valg .
<P>
Tre nye elementer i Amsterdam-traktaten berrer vores sag .
For det frste afgiver Parlamentet en samstemmende udtalelse om valget af Kommissionens formand p baggrund af en indstilling fra regeringerne .
Det skal fra nu af fungere som skaber , hvis man skal anvende det udtryk , som isr bruges i Belgien .
For det andet vil medlemmerne af Kommissionen og den udnvnte formand blive godkendt samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet .
Og for det tredje skal Kommissionen udfylde sin rolle i forhold til de politiske retningslinjer , som fastlgges af dens formand .
<P>
Man kan sledes se konturerne tegne sig af en Europisk Union , hvor en udvende institution - Kommissionen - vil blive indsat af to lovgivende institutioner , den ene reprsentant for borgerne - Parlamentet - og den anden reprsentant for medlemsstaterne - Rdet .
Det handler om en trepolet struktur , som p forhnd kan vre vanskelig at f i balance , eller som med andre ord er ustabil .
Dette er sandt , men vi ved at demokratiet er skrbeligt , og at de mest udbyggede konstruktioner , som sigter mod at respektere enhvers rettigheder og pligter , er de mest skrbelige .
Men de fungerer ikke desto mindre , selvom de krver store lytte- og kompromisindsatser fra de forskellige parter .
<P>
Det , som bliver klart med etableringen af Amsterdam , er , at hverken Rdet eller Parlamentet er i stand til at udve sine befjelser uden at tage hensyn til den andens holdninger .
Faktisk er de dmt til at skulle enes og til at forhandle sammenstningen , de politiske retningslinjer , og hvordan Kommissionen skal fungere .
Parlamentet har alts i dag befjelse til at spille en lidt strre rolle ved indsttelse af kommissionsmedlemmerne .
<P>
Et andet st overvejelser gr p mulighederne , der har bnet sig via de betragtninger , jeg netop har fremsat i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet , og den gode stemning , dette kan skabe som et led i en proces , der kan fre til en strre integration i EU .
Kort sagt forekommer de store linjer og baggrunden for Jacques Delors ' forslag mig relevante .
Der er en slende kontrast mellem den benbare stakndethed i EU-samarbejdet og interessen hos offentligheden , som ser konsekvensen af EU ' s politik trnge ind i sin dagligdag , og som i vrigt ikke i dette EU genfinder de demokratiske praktikker , som den er vant til i de forskellige medlemsstater .
At gre valget af den fremtidige formand for Kommissionen til et af sprgsmlene i den kommende valgkampagne til Europa-Parlamentet , det vil vre at skabe ny dynamik i EU-debatten .
S vil vi samtidig undg , at kampagnen udelukkende begrnser sig til de nationale problematikker , og endelig vil det vre at bne for et reelt politisk liv p EU-plan , som samtidig i hj grad er personliggjort .
<P>
Et tredje st overvejelser gr p at sge en bedre politisk forbindelse mellem Parlamentet og Kommissionen og p i den forbindelse at begrnse det demokratiske underskud i Unionen .
Det er overraskende for offentligheden at konstatere , at Europa-Parlamentet , som udgr en fiskedam , hvorfra medlemsstaterne ser , nr de sammenstter deres regeringer , i s ringe grad bliver taget med p rd , nr det drejer sig om at vlge kommissrerne og blandt dem formanden for Kommissionen .
Dette gr imod de demokratiske vaner i vores respektive lande , og Parlamentets trovrdighed vil blive styrket den dag , hvor - som vi krver det i vores erklring - et  stort antal medlemmer af Kommissionen br vlges blandt EP ' s medlemmer ...
 I mine jne betyder dette ogs , at pariteten mnd / kvinder , her som andre steder , br overholdes .
<SPEAKER ID=76 NAME="Deprez">
P den ene side har mange af os lnge vret inderligt overbeviste om , at Parlamentet til trods for de fremskridt , der er gjort i takt med reformerne af traktaterne , ikke bliver et fuldstndigt parlament , fr det bl.a. til fulde kan indstte den ansvarlige Europa-Kommission .
<P>
P den anden side er det helt ndvendigt , at EU ' s institutioner ndres med henblik p den fremtidige udvidelse med de central-og steuropiske lande .
<P>
I dette fremtidige EU udvidet til 20 eller 25 medlemmer ville en Europa-Kommission med mindst en kommissr pr. medlemsstat vre fuldstndig ineffektiv .
Den uomgngelige reform af strukturen og sammenstningen af Kommissionen br alts tildele denne en anden legitimitet end den , den har i dag ved den nationale udnvnelse af dens medlemmer .
<P>
I enhver demokratisk stat er regeringen frugten af styrkeforholdene i de reprsentative forsamlinger , som mere eller mindre trofast gentager de spaltninger , som findes i det samfund , som har valgt dem .
<P>
I en Europisk Union , som stadig bliver tttere knyttet sammen , vil den sande demokratiske legitimitet helt klart best i vores forsamling , som er valgt ved almindelige frie valg .
Det er alts fra Europa-Parlamentet , at Europa-Kommissionen vil kunne trkke sin nye legitimitet .
<P>
I dette perspektiv vil gennemfrelsen af betnkningens forslag vre et nyt fremskridt for Parlamentets uafhngighed og for den demokratiske genforening af det europiske kontinent .
<P>
Jeg nsker specielt endnu en gang at nvne det absolut ndvendige i , at Kommissionen er uafhngig over for medlemsstaterne og den logiske konsekvens heraf .
En styrkelse af den parlamentariske kontrol med denne institution , som p en og samme tid skal vre hovedsdet for Fllesskabets interesser og vogter af traktaterne .
Den br ogs igen blive drivkraften i EU-samarbejdet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Fayot">
Hensigten med denne betnkning var bl.a. at sttte forslaget fra Jacques Delors ' sammenslutning ,  Vores EU  , som bestr i at gre den fremtidige formand for Kommissionen til et sprgsml under valgkampen til valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg sttter dette forslag , og derfor har jeg skrevet under p det .
<P>
Vores forslag om at personliggre valget til Europa-Parlamentet , om at gre det mere politisk ved at f vlgerne til at deltage i udnvnelsen af den fremtidige formand for Kommissionen , er blevet udvandet i en sdan grad i Brok-betnkningen , at det forekommer latterligt .
Dette skyldes kompromiser mellem grupperne .
<P>
Hvorfor forholder det sig sdan ?
<P>
Det er jo , fordi stats- og regeringscheferne simpelthen ikke vil vide af det .
Hvad enten de er socialdemokrater eller konservative , nsker de at fortstte med at kokkerere uden demokratisk debat , de foretrkker pavevalget fremfor den demokratiske debat .
Kort sagt , de vil beholde herredmmet over udnvnelsen af Kommissionens formand uden indblanding udefra , hvad enten det er vlgernes eller de politiske partiers .
<P>
Alts risikerer vi at have flgende tidsplan , nr det handler om den fremtidige formand for Kommissionen :
<P>
den 3. og 4. juni 1999 p topmdet i Kln har det tyske formandskab til hensigt at igangstte fornyelsen af Kommissionen ved at f udnvnt en formand for Kommissionen ; -den 13. juni 1999 finder valget til Europa-Parlamentet sted.Vlgerne skal alts blot nedskrive det frdige resultat af stats- og regeringschefernes forhandlinger .
<P>
Det er den omvendte verden , det vil passe Dem .
<SPEAKER ID=78 NAME="Lindholm">
Ved at fortolke visse artikler i den endnu ikke ratificerede Amsterdam-traktat og presse dem til det yderste vil ordfreren og Europa-Parlamentet opn , at Kommissionen omdannes til en slags regering .
Det bekrftes ogs i begrundelsen .
<P>
Jeg finder dette helt i modstrid med traktatens artikler om , at EU skal vre et mellemstatsligt samarbejde mellem selvstndige nationer .
Det er et forsg p uden debat og beslutninger i medlemslandene at ndre EU i fderal retning , hvilket jeg ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=79 NAME="Lindqvist (ELDR), Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Schrling (V), Lis Jensen (I-EDN)">
Betnkningen af Brok om godkendelse af Kommissionens formand og Kommissionens  uafhngighed  afspejler tydeligt den fremherskende ideologi i Udvalget om Institutionelle Sprgsml samt medlemmernes tro p en fderal statsopbygning .
Vi vil ppege , at Kommissionen aldrig kan betragtes som uafhngig uden et samarbejde med Europa-Parlamentet og frem for alt Rdet .
<P>
I begrundelsesdelens konklusioner tales der om at overg fra  den mellemstatslige metode til fllesskabsmetoden  og om en styrkelse af integrationsprocessens udvikling  henimod mlet med et Europa , som er forenet p et fderalt grundlag  .
Mlet er at forsge at bane vejen for , at Kommissionen blive en slags regering , der vlges direkte af Europa-Parlamentet og ikke af medlemsstaterne .
<P>
Efter vores mening overfortolker man i denne betnkning den faktiske ordlyd af Amsterdam-traktaten .
Udvalget har ogs lagt alt for stor vgt p udtalelserne fra den tidligere formand for Kommissionen , Jacques Delors , om , at valget til Europa-Parlamentet br handle om Kommissionens kommende formand og ikke om Europa-Parlamentets sammenstning .
<P>
Betnkningen er ogs modstningsfuld .
P den ene side skal vi st vagt om Kommissionens uafhngighed , og p den anden side skal Parlamentet kunne forhandle om , hvem der skal vre medlem af Kommissionen , hvorved  et betydeligt antal af Kommissionens medlemmer br vlges blandt de siddende medlemmer af Europa-Parlamentet  .
Da vi er modstandere af , at EU bliver til en fderal supermagt og i stedet anbefaler mellemstatslighed som et grundlggende princip , har vi valgt at stemme nej .
<SPEAKER ID=80 NAME="Palm">
Betnkningen tager fat p flere af Unionens institutionelle problemer , frst og fremmest set fra en demokratisk synsvinkel .
<P>
Europa-Parlamentet fr i betnkningen mulighed for at holde de enkelte kommissionsmedlemmer ansvarlige og afskedige dem , et vrktj , som vi ikke mindst i den seneste uge har set betydningen af .
Denne mulighed indskrives i betnkningens punkt III.1. Desvrre str der i samme punkt , at det er vigtigt at bevare Kommissionens rolle som  indehaver af eneretten til lovgivningsinitiativer  , hvilket jeg er strk modstander af .
Det er en stor demokratisk mangel i det nuvrende samarbejde .
Jeg mener ikke , at initiativretten udelukkende br vre forbeholdt Kommissionen .
<P>
For mig at se er muligheden for at kunne afskedige enkelte kommissionsmedlemmer s vigtig , at jeg stemmer for punkt III.1 , men jeg vil hermed forklare , at jeg ikke sttter forslaget om , at Kommissionen skal have eneret til lovgivningsinitiativer .
<P>
Trods flere gode tiltag findes der en del svagheder i betnkningen .
Flere af disse forbedres med ndringsforslagene fra Den Socialdemokratiske Gruppe , som jeg stemmer for .
<SPEAKER ID=81 NAME="Theorin og Wibe">
Betnkningen flger i det store og hele ndringerne i Amsterdam-traktaten om udnvnelse af Kommissionens formand .
Vi kan imidlertid ikke g helt ind for alle punkter .
Medlemsstaternes regeringer br have et strre spillerum for egne politiske overvejelser , hvilket fremhves i Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag .
Vi mener ogs , at betnkningen gr alt for langt med kravet om , at en stor del af Kommissionens medlemmer br vlges blandt de siddende medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Vi mener ikke , at Kommissionen skal have eneret til lovgivningsinitiativer .
Det vil i realiteten overgive den reelle magt til Kommissionen , der ikke kan stilles til ansvar , da den ikke er folkevalgt .
Vi finder det f.eks. vigtigt for det mellemstatslige samarbejde , at de nationale parlamenter stadig har stor indflydelse .
<SPEAKER ID=82 NAME="Valverde Lpez">
Betnkningen af hr . Brok er p linje med forslagene om nedbrydning af Den Europiske Unions institutioners srprg , som har vundet mere og mere sttte i de seneste r .
Man br dog hele tiden gre opmrksom p disse fordrejninger , da de vil fre til det institutionelle systems ruin , som er s revolutionerende inden for forfatningshistorien .
<P>
Perfektioneringen og udviklingen af Den Europiske Unions institutioner skal opns ved at bygge videre p den oprindelige model , som er foreslet i de grundlggende traktater .
Ethvert forsg p at udvikle Unionens institutioner , s de kommer til at ligne de forldede forfatningssystemer i nationalstaten , vil blive en fiasko .
Fllesskabssystemet er en overgelse af nationalstaten , for det regulerer forskellige forhold og virkeligheder .
Kommissionen , Parlamentet og Rdet er institutioner , som udelukkende kan forsts i deres interinstitutionelle funktion og i deres interne ligevgt .
Nr det nu er regeringerne i medlemsstaterne , som udpeger Europa-Kommissionens formand og medlemmer , giver traktaterne klogt nok Parlamentet den modvgt , som retten til at stille forslag om mistillidsvotum , er .
Hvis det var Parlamentet og de politiske grupper , der foreslog kommissrerne og deres formand , ville man delgge denne essentielle ligevgt , og man ville politisere Kommissrkollegiet , der som krvet i traktaterne skal vre uafhngigt ikke blot af regeringerne , men ogs af enhver politisk gruppe .
Men hvis hver politisk gruppe p den anden side skulle foresl en kandidat til formand for Kommissionen , ville man de facto hos denne kandidat skabe en afhngighed af en politisk tendens , og han ville derfor miste den ndvendige uafhngighed .
Parlamentet ville ydermere afspejle skabelsen af nogle grupper , der stttede eller var i opposition , hvilket ville forvanske det frie politiske spil i Parlamentet , hvor alle medlemmerne som udgangspunkt er i opposition og ikke har grund til at sttte nogen formand eller kommissr .
Der skabes altid flertal afhngigt af de sprgsml , der drftes , og dette er meget mere frit og demokratisk .
<P>
Betnkningen af hr . Brok forfalder til alvorlige selvmodsigelser .
Den siger , at den forsvarer Kommissionens kollegiale ansvar , og samtidig forsvarer den muligheden for at kunne anmode om , at medlemmerne af Kommissionen trder tilbage fra deres post .
Nr man har et virkelig kollegialt ansvar , er det ogs selvmodsigende at give formanden strre mulighed for at lede .
Man glemmer , at essensen i fllesskabsinstitutionerne hviler p princippet om at give al magten til institutionerne og ikke til nogen af formndene herfor .
Det drejer sig om institutionernes ansvar og ikke om personernes .
Derfor gr rdsformandskabet p skift , det er begrnset til seks mneder , og det har kun en rent koordinerende funktion .
Formanden for Parlamentet har heller ikke nogen srlig magt , og det ville ikke vre spor godt , hvis man for at opretholde enheden i forskelligheden i Kommissrkollegiet gav en srlig magt til formanden .
Formndene for institutionerne har al deres personligheds auctoritas , men ikke potestas .
Og det er godt .
<P>
Kommissionens uafhngighed opns ved at styrke og hndhve princippet om politisk uafhngighed og ved at undg pres fra regeringerne i form af en voksende politisering af embedsmndene ved at indfre nationale kvoter og partikvoter .
Parlamentet br ogs vre bevidst om , at det , hvis det har kompetence til at kontrollere Kommissionen , skal tilpasse sin personalestruktur og sine arbejdsmetoder til denne funktion , i stedet for at sprede sig p utallige aktiviteter som at kommentere nyhederne i aviserne en mned efter , at begivenhederne har fundet sted .
<P>
Betnkning af Sainjon ( A4-0423 / 98 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Globaliseringen betyder bde nye muligheder og nye trusler .
Indfrelsen af adfrdskodekser har stor betydning for at sikre , at de multinationale selskaber overholder menneskerettighederne .
Med udgangspunkt i ILO-konventionen om de grundlggende principper og andre internationale minimumsstandarder br der udarbejdes minimumsadfrdskodekser , som br ratificeres frivilligt af de europiske multinationale selskaber .
Det er vigtigt , at Kommissionen i udarbejdelsen og gennemfrelsen af disse forslag arbejder tt sammen med reprsentanter for virksomheder , fagforeninger og ikkestatslige organisationer .
<P>
Vi vil specielt understrege betydningen af , at Kommissionen og EU ' s medlemsstater i WTO ' s besluttende organer slr til lyd for , at man i vurderingen af tiltrdelsesansgninger krver , at ansgerlandene skal overholde sociale mindstenormer for at blive optaget i WTO .
Hvis det multilaterale handelssystems udvikling skal blive positivt og fre til reformer af den globale handel , skal ansvar , retfrdighed og solidaritet vre ledestjerner i arbejdet .
Overskuddet fra verdenshandlen skal udnyttes til at skabe velstand i alle dele af verden og sikre en retfrdig fordeling med henblik p at eliminere de stadigt strre klfter mellem rige og fattige .
<SPEAKER ID=84 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har stemt for en betnkning , der handler om overholdelse af menneskerettighederne i den internationale handel .
EU skal som udgangspunkt srge for at ratificere og overholde ILO-konventionerne i medlemslandene .
Derudover skal EU srge for , at der i aftaler med tredjelande indbygges en social klausul , som bygger p ILO ' s principper .
Vi har stemt for , at en adfrdskodeks for multinationale europiske virksomheder med udgangspunkt i ILO-konventionerne skal vre s bindende som muligt .
Erfaringen viser , at en frivillig adfrdskodeks ikke bliver overholdt .
Det er mere effektivt at vedtage europiske rammebetingelser , som kan ledsages af eventuelle sanktioner .
<SPEAKER ID=85 NAME="Deprez">
Kravet om at tage hensyn til den sociale dimension under liberaliseringen af den internationale handel er fr i tiden somme tider blevet fremfrt af dem , der i realiteten nskede at styrke protektionismen i den industrialiserede verden over for udviklingslandene .
<P>
Det er derfor s meget mere vigtigt at holde fast i en hj prioritering af det legitime krav om en generel respekt for nogle enkle principper og regler , der indgr i ILO ' s internationale konventioner om begrnsning af brnearbejde , forbud mod tvangsarbejde , frihed til at organisere sig og ret til at forhandle kollektivt .
<P>
Parlamentet har ved mange lejligheder udtalt sig i den retning og nsket , at disse minimumsbestemmelser skrives ind i en social klausul i det unilaterale og multilaterale handelssystem .
P samme mde har det erklret sig parat til i multilateralt WTO-regi at sttte princippet om en dybtgende dialog om dette sprgsml .
<P>
Det er ogs ndvendigt , at vi er trovrdige over for vores partnere i de mange diskussions- og forhandlingssammenhnge , Den Europiske Union og medlemsstaterne deltager i !
Og hvordan kan vi vre det , s lnge der stadig blandt Unionens medlemsstater findes nogle , der endnu ikke har ratificeret alle de ILO-konventioner , der netop drejer sig om disse grundlggende rettigheder ?
<P>
Jeg deler i store trk vores ordfrers bekymringer og nsker , men jeg vil godt isr understrege , at vi frst m feje for vores egen dr .
Det er grunden til , at jeg helt specielt str fast p det ndvendige i , at de medlemsstater , der endnu ikke har gjort det , hurtigst muligt ratificerer frnvnte konventioner .
Jeg opfordrer derfor kollegerne fra disse lande til i denne forbindelse at anvende al deres overtalelseskraft over for deres regeringsmyndigheder .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindholm">
I beslutningen og Kommissionens tekst anbefales det , at der indfres en social klausul om international handel , samt at der gives strre sttte til ILO-konventionen om principper og grundlggende rettigheder p arbejdspladsen , ikke mindst for at bekmpe brnearbejde bde i og uden for Unionen .
Jeg sttter derfor betnkningen , selvom jeg stiller sprgsmlstegn ved f.eks. finansieringen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Palm">
I r indledes brneret .
FN ' s Konvention om Barnets Rettigheder , som er ratificeret af alle EU-staternes regeringer , fylder 10 r i r .
Det er pinligt at se de mangler , der findes i Unionen , hvad angr opfyldelse af de mest grundlggende artikler i konventionen . Det drejer sig efter min mening bl.a. om brnenes ret til at vre brn , til at lege og lre - og til ikke at arbejde .
<P>
Formlet med betnkningen er , at medlemsstaterne skal udbedre de store mangler vedrrende beskyttelse af brn i samfundet og p arbejdsmarkedet .
Der findes en del ndringsforslag , der kraftigt svkker betnkningens ambitioner .
Jeg synes kun , at det er ndringsforslag 10 , der forbedrer betnkningen , og jeg stemmer for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=88 NAME="Souchet">
Selvom det medfrer nogle overdrevne sammenligninger , isr om brns arbejde i Storbritannien , der hviler p udokumenterede oplysninger - man kan selvflgelig ikke i samme ndedrag tale om skolebrn eller studerende , der gr med aviser om morgenen , og brn , der arbejder 12 timer om dagen p en tppefabrik - har Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa alligevel stemt for hr .
Sainjons betnkning , fordi det i dag er klart for enhver , at vi m stte en stopper for den sociale dumping , der fordrver det globale handelssystem , sdan som det fungerer i dag inden for de rammer , der blev fastlagt med Marrakech-aftalen .
<P>
Vi var dog ikke s mange , der i 1994 sagde , at forhandlingerne under Uruguay-runden tilhrte verden af 1960 , en verden , hvor handlen hovedsagelig foregik mellem et lille antal homogene og sammenlignelige lande , selvom afslutningen p den kolde krig og globaliseringen af transport og kommunikation fra da af kastede lande , der socialt set befandt sig p fuldstndigt forskellige planeter , ud i direkte konkurrence .
Men de regler , der var gavnlige i n bestemt sammenhng , kan vise sig at vre skadelige i en anden .
Det er vi ndt til at konstatere bare nogle f r efter Marrakech-aftalen .
<P>
I arbejdet med at udforme listen over de midler , Den Europiske Union stadig rder over til at bekmpe den sociale dumping , m Sainjon-betnkningen konstatere , at disse er f , og ordfreren er kun i stand til at foresl valgfrie bestemmelser og incitamenter .
Vi kan kun vre enige i ordfrerens henstillinger om meget strenge begrnsninger for at kommercialisere produkter fremstillet af fanger .
Vi kan ogs kun vre enige i viljen til at bekmpe tvunget brnearbejde .
Kommissionens forslag om at gribe ind hos WTO ' s besluttende organer , s ansgerlandenes overholdelse af sociale minimumsbestemmelser bliver plagt som adgangskriterier , er ligeledes positivt .
Vi m krve , at Kommissionen fremfrer dette krav med fasthed .
Det er klart , at beslutningen heller ikke i dette tilflde tages i EU-regi , men p globalt plan .
Ensidige EU-bestemmelser kan endda risikere at blive vendt imod vores egne virksomheder , hvis bestemmelserne ikke glder konkurrerende virksomheder i andre lande .
<P>
Det er alts p verdensplan , EU og medlemsstaterne skal lgge afgrende vgt p ndvendigheden af at have obligatoriske bestemmelser , med hvilke man kan stte en stopper for uacceptable arbejdsforhold og standse konkurrenceforvridning , der hnger sammen med social dumping , der direkte berrer vores virksomheder og vores beskftigelse .
<SPEAKER ID=89 NAME="van Dam">
Den tiltagende liberalisering af verdenshandlen har vist , at heller ikke dette omrde af menneskelige aktiviteter er vrdifrit .
Det er ndvendigt at beskftige sig med normer inden for handlen .
Hvis vi ikke gr det , er der risiko for udnyttelse af bestemte grupper mennesker .
International anerkendelse af arbejdsnormer er et nyttigt instrument til at forebygge udnyttelse .
<P>
Vi er derfor glade for , at Kommissionen fastslr , at sammenhngen mellem liberalisering af verdenshandlen og anerkendelse af arbejdsnormer ikke uden videre kan kaldes positiv .
EU skal s vidt muligt tilslutte sig internationale initiativer p dette omrde .
For at kunne gre det p en trovrdig mde skal Unionens medlemsstater frst gribe i deres egen barm .
Vi sttter ordfrerens opfordring til flere af Unionens medlemsstater om at anerkende og overholde arbejdsnormerne .
<P>
Udfoldelsen af forskellige selvstndige europiske initiativer gr efter vores gruppes mening for vidt , f.eks. nr det drejer sig om fremme af uddannelsesmulighederne for unge mennekser i andre lande .
Vi mener , at det er bedre at integrere arbejdsnormer p andre politiske omrder , f.eks. udviklingsamarbejde .
Vi har derfor ikke stttet ordfrerens punkt 19 .
Vi er dog enige i ndringsforslag 4 .
<P>
Vi er tilhngere af en frivillig europisk adfrdskodeks . Vores synspunkt inden for denne ramme er bedst formuleret i ndringsforslag 10 af hr .
Howitt . Senere i denne uge skal vi drfte dette nrmere .
Nogle af de andre ndringsforslag finder vi uden strre betydning , og vi har derfor ikke stttet dem .
<P>
Vores gruppe deler ordfrerens mening om , at balancen for de sidste fire r er slle , nr det drejer sig om anerkendelsen af internationale normer .
Vedtagelse af denne betnkning er et godt skridt p vej mod etisk forsvarlig handel .
Vi har derfor stemt for ordfrerens betnkning , netop fordi den sigter imod at sttte alle eksisterende internationale initiativer .
<P>
Betnkning af Danesin ( A4-0372 / 98 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Bernardini og Darras">
Parlamentet har lige siden 1996 i sine udtalelser om handlingsprogrammet 1995-2000 for den flles transportpolitik undersgt mulighederne for at finde privat kapital til at finansiere TEN .
<P>
Stillet over for denne forsinkelse i finansieringen er det selve opsvinget for beskftigelsen , der lider nederlag p EU-niveau .
Vi ved alle , at en af rsagerne til denne forsinkelse skyldes en nedgang i investeringerne i de medlemsstater , der har travlt med at reducere deres offentlige underskud .
<P>
Den offentlige sektor kan ikke selv ptage sig denne finansiering , og derfor henvender man sig til den private sektor .
I den meddelelse fra Kommissionen , som vores kollegas betnkning drejer sig om , bner man vejen til dette samarbejde gennem oprettelsen af partnerskaber mellem organisationer fra den offentlige sektor og investorer og virksomheder fra den private sektor .
<P>
Men som i ethvert andet godt samarbejde er man selvflgelig ndt til at opridse rammerne .
Et offentligt / privat partnerskab skal have til forml at udtnke , fastlgge , finansiere og opbygge et projekt , der besluttes af den offentlige myndighed .
De risici , der mtte vre ved gennemfrelsen , skal bres af begge parter i forhold til disses formen .
Der m vre tale om en effektiv garanti , hvis en af parterne falder fra .
<P>
For at dette partnerskab skal blive vellykket , er det , som vores ordfrer foreslr , ndvendigt at ndre direktiverne om de  offentlige markeder  , men disse skal ikke udvikle sig til rendyrket liberalisme .
For at modvirke denne hypotetiske risiko ville det vre en god id at tage hensyn til konceptet for de offentlige forsyningstjenester .
<P>
Selvom konceptet for dette offentlige / private partnerskab som grundlag har de store prioriterede projekter , tvivler vi ikke p , at der findes en strre interesse for mindre infrastrukturprojekter , der  reprsenterer en vsentlig interesse p lokalt eller regionalt niveau  ( stk . 17 i beslutningen ) .
<SPEAKER ID=91 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
Ordfreren mener , at en mobilisering af privat kapital er en forudstning for at kunne gennemfre Fllesskabets transportpolitik , specielt de transeuropiske transportnet ( TEN ) .
<P>
Med denne stemmeforklaring nsker vi at pointere , at vi finder det yderst vigtigt , at grundinfrastrukturen forbliver i almen eje gennem oprettelse af offentlige / private partnerskaber .
S lnge det offentlige / private partnerskab har karakter af ad hoc-selskaber under offentlige kontrakter , er tilfrslen af privat kapital kun af det gode , men samarbejdet m under ingen omstndigheder fre til et delt ejerskab .
<P>
Betnkning af Jarzembowski ( A4-0375 / 98 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Bernardini">
Havnesektoren str for mere end 90 % af Unionens handel med tredjelande og omkring 30 % af handlen inden for EU . Endvidere transporterer den mere end 200 millioner passagerer om ret .
Denne kendsgerning viser , at det er absolut ndvendigt , at EU ' s havne har effektive infrastrukturer , s de kan udfre de vigtige tjenester , man krver af havnesektoren .
I den forbindelse skal vi heller ikke glemme , at havnene udgr en nglefaktor i den regionale konomi , isr i Unionens fjernere og fjernest beliggende maritime regioner .
<P>
Europa-Kommissionens grnbog skal roses for at bne en bred debat med alle berrte parter - havnemyndigheder , maritime transportrer , speditrer , medlemsstater osv. om mulighederne for at forbedre infrastrukturerne og den konomiske effektivitet i EU ' s havne .
Jeg glder mig over , at vores forsamling kan deltage i overvejelserne , og jeg vil gerne som folkevalgt i et stort havneomrde i Sydfrankrig komme med to bemrkninger .
<P>
Kommissionens dokument skaber et dilemma , idet det anerkender konceptet om tjenester af generel interesse i henhold til traktatens artikel 90 , stk .
2. Men en lang rkke installationer , tjenesteydelser og aktiviteter i havnene hrer ind under dette koncept .
Det er derfor ndvendigt at udbedre denne forglemmelse .
<P>
Endelig er hovedformlet med grnbogen at gre det fuldstndigt klart , hvilke regler der glder i de forskellige medlemsstater , s EU ' s havne i hjere grad kan blive tilpasset en international sammenhng .
Det afgrende her er de konomiske og konkurrencemssige forhold .
Vi er enige med Kommissionen i dens udgangspunkt , som er at udarbejde en fortegnelse over finansieringerne af de store havne i EU , fr man formulerer noget forslag til et direktiv .
Man skal ikke kun g ud fra den enkeltstende pstand om at forbyde statssttte til denne sektor , men i stedet sigte p at korrigere forskelle i udvikling mellem havnene i det nordlige og det sydlige EU .
Vi skal ikke delgge den afgrende rolle , havneomrderne spiller for den lokale beskftigelse .
<SPEAKER ID=93 NAME="Giro Pereira">
Der har lnge vret behov for at f defineret og gennemfrt en europisk politik for shavne og skibsfartsinfrastruktur .
<P>
Efter vores opfattelse udgr havnene en fundamental bestanddel af det europiske og transeuropiske transportnet , ikke kun for konkurrencedygtigheden p verdensmarkedet , men ogs for den fllesskabsinterne handel og for en integreret udvikling af hele det europiske omrde .
Srlig i et udvidet Europa er short sea -transport alternativet til den vejtransport , der betyder stadig stigende overbelastning af de europiske veje .
<P>
Eksempelvis er de franske lastvognschauffrers strejke , der lammede en stor del af konomien i visse regioner , et varsel om , at Europa har behov for alternativ transport baseret p skibe og jernbaner .
Det skal hertil fjes , at stransport ud fra et miljsynspunkt byder p uafviselige fordele .
<P>
Det skal yderligere tilfjes , at et effektivt havnesystem vil kunne befordre lokal og regional udvikling , isr i fjerntliggende omrder og p er , og sledes udgre en vigtig faktor i den konomiske og sociale samhrighed ud over at bringe periferien nrmere til centrum .
<P>
Vi hilser derfor Kommissionens initiativ velkomment i overbevisningen om , at andre skridt vil flge i retning mod en definitivt vedtaget havnepolitik .
<SPEAKER ID=94 NAME="Kestelijn-Sierens">
Betnkningen af hr . Jarzembowski er en afbalanceret betnkning .
Hvis jeg sammenligner med situationen i de flamske havne og mit partis prioriteter i denne sag , er jeg er glad for at kunne fastsl , at ordfreren har understreget de rigtige ting .
<P>
Vi lgger vgt p flgende punkter i forbindelse med en politik for havne og maritim infrastruktur :
<P>
Let tilgngelighed for havnene og en forbedring af forbindelserne til baglandet .
En bedre bning af havnene bl.a. gennem bedre togforbindelser til indlandet kommer aflastningen af vejnettet til gode og frer til varig mobilitet .
I den forbindelse vil jeg pege p betydningen af moderniseringen af den eksisterende togforbindelse ,  Ijzeren Rijn  , som forbinder Antwerpen med Ruhr-distriktet .
Ogs havnen i Zeebrugge skal forbindes bedre med baglandet.-Mere klarhed i forbindelse med finansieringen af infrastrukturen , hvori det gres klart , at den overordnede havnestruktur ikke ndvendigvis skal finansieres af staten.-Ens arbejdsforhold for alle havne er meget vigtigt .
Sledes skal alle konkurrenceforvridende strukturer fjernes .
Det er ikke lngere acceptabelt , at provinsen Vlaams Gewest som aktionr i havnen i Zeebrugge samtidig optrder som dommer og parti.-Endvidere lgger jeg vgt p betydningen af den lokale forankring af alle havne .
Alle havne skal beholde deres selvstndighed.-Til sidst er en havns succes ogs afhngig af den konomi- og skattepolitik , der fres i landet .
Vi skal srge for , at konomiske , men isr skattemssige foranstaltninger ikke virker hindrende og undg , at hje lnninger og skatter vanskeliggr konkurrencen med andre havne.Jeg sttter betnkningen af hr.Jarzembowski og hber , at vi ogs i Flanderen flger dette eksempel og hurtigt godkender havnedekretet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lindholm">
Sfarten og dermed havnene har stor betydning bde for personer og godstransport .
Vandvejene skal have strre betydning som transportveje , hvis vi skal n mlet om  en bredygtig transportpolitik  .
Det er vi nok alle enige i .
<P>
Samtidig er der meget forskellige forudstninger i medlemslandene , hvad angr kyststrkning , klima , befolkningstthed , fiskeritraditioner osv .
<P>
At havnene skulle ligge inden for EU ' s ansvarsomrde , kan vel heller ikke helt ngtes . Heller ikke , at de skal betragtes som en del af TEN .
<P>
Mange anlg , tjenester og virksomheder i havnene er imidlertid af almen interesse , og de kan derfor ikke sammenlignes med andre .
Det glder ikke mindst konkurrencesprgsml og offentlig finansiering .
<P>
I det hele taget skal dette sprgsml diskuteres meget mere , ikke mindst i medlemslandene og med de berrte aktrer .
<SPEAKER ID=96 NAME="Souchet">
Nr havnenes konomiske betydning i EU ' s lande er s stor , skyldes det den kendsgerning , at mere end 90 % af medlemsstaternes handel med tredjelande og tt ved 30 % af handlen inden for EU foregr ad denne transportkanal .
<P>
Da regeringerne traditionelt har betragtet havnene som vkstpoler , nationale og regionale udviklingscentre og regionale egnsudviklingsinstrumenter , er havnene i EU ' s medlemsstater , og isr de store havne , i dag blevet knudepunkter for maritim oversisk transport , maritim transport over korte distancer ( cabotage ) og transport over land samt centre for omlsning og tjenesteydelser , afstning og logistik .
<P>
P baggrund af denne udvikling er det vigtigste problem at finansiere og faststte afgifter for havnenes og de maritime infrastrukturer .
Men det skal understreges , at havnene i de forskellige medlemsstater har forskellige ejerforhold og forskellig administrations- og organisationsstruktur .
Denne strukturelle mangfoldighed rejser en lang rkke vanskeligheder , nr man nsker at analysere forskellene i sttte for at klarlgge et retfrdigt konkurrencemssigt niveau .
<P>
Vores gruppe sttter samtlige punkter i beslutningen fra Transportudvalget .
Det er dog ndvendigt at nvne , at der findes en anden type havne .
Visse havne eller anlg , tjenester og havneaktiviteter er reelt af natur af generel interesse . Disse br derfor i modstning til ordfrerens forslag have mulighed for at modtage en srlig driftsttte .
Jeg kan f.eks. nvne , at der findes en rkke middelstore eller mere beskedne havne , der gr det muligt at forbinde fastlandet med mere eller mindre fjerntliggende er .
Disse havne er ubestrideligt af generel interesse , idet de gr det muligt for boerne at modtage forsyninger .
<P>
Hvis vi stemte for forslaget til beslutning , som det foreligger , ville denne type havne blive fuldstndigt glemt , og dette ville endvidere have voldsomme konomiske og sociale konsekvenser .
Derfor stttede vores gruppe under afstemningen ndringsforslag 1 og 3 , der gjorde det muligt for denne type havne at modtage sttte fra tvrregionalt og nationalt hold .
Man skal ikke i den retfrdige konkurrences navn fordmme den rolle som offentlig tjeneste , visse havne eller havneinfrastrukturer spiller .
<SPEAKER ID=97 NAME="Theonas">
Vi fordmmer ethvert forsg p at intervenere i havnenes ejermssige status .
Formlet med en sdan politik er at begrnse den sociale rolle , som havnene og skibsfartsinfrastrukturen skal spille , og g i retning af privat udnyttelse og nye indtjeningsmuligheder til Fllesskabets monopolvirksomheder .
For at fremme den direkte og indirekte privatisering af samtlige eller dele af havneanlggene og liberalisere markedet for havnetjenester behandler Kommissionen havnene som overvejende handelsvirksomheder ,  handelsenheder  , som de typisk kaldes , og arbejder for en indsnvring af begrebet  offentligt gode  for at omg deres karakter af ueksproprierbare , ikkehandelsmssige anlg .
<P>
Med den grnbog , der er under behandling , annonceres konkrete lovforslag ssom forslaget til direktiv om havneafgifter , en lovramme for liberalisering af markedet for havnetjenester , fremme af den private sektors deltagelse i havneaktiviteter , vedtagelse af flles principper for priser osv . , hvor mlet angiveligt er at styrke havnenes  konkurrencedygtighed  , mens det , der i virkeligheden sker , er , at omkostningerne snkes og den private kapitals udbytte ges med store negative flger for hele samfundet .
Alibiet for alt dette er udsigterne til yderligere udvikling af den internationale handel , forgelse af den europiske eksport og strre konkurrence med de store havne uden for Europa .
<P>
Som led i det bermte samarbejde mellem den offentlige og private sektor forsger Kommissionen ogs p dette omrde at lade skibsrederne skumme flden af de kommercielle aktiviteter .
Den lgger byrderne i forbindelse med finansieringen af infrastrukturen over p det offentlige og gennemtvinger den private kapitals deltagelse i planlgning m.m. af investeringerne og giver den udnyttelsesretten p lngere sigt .
Kommissionens bemrkninger med hensyn til , hvordan havnene skal finansieres , har til forml at undergrave de offentlige og statslige virksomheder med meddelelsen om , at der vil ske en systematisk og gennemfrt anvendelse af fllesskabsrammerne for statssttte .
<P>
Kommissionen forbigr den kendsgerning , at havnene og havnemyndighederne foruden de rent transportmssige befjelser af handelsmssig karakter ogs udfrer vsentlige tjenesteydelser forbundet med kontrol af sikkerhedskravenes opfyldelse , udvelse af kontrol og tilsyn , udvelse af tilsynsmssige / administrative befjelser , f.eks. i forbindelse med den statslige havnekontrol , og sociale tjenesteydelser til gavn for de kyst- og omrder , de betjener .
<P>
Der annonceres foranstaltninger vedrrende prissystemet , der vil betyde en direkte forhjelse af priserne efter princippet om , at brugeren betaler .
Omkostningerne vil naturligvis ikke belaste rederikapitalen , der netop presser i denne retning , men vil blive lagt p de endelige priser og belaste passagererne , og p de priser , forbrugerne betaler for varerne .
Man fortier fuldstndig den kendsgerning , at for lande som f.eks. Grkenland , der har mange er , er skibstransporten det vigtigste middel til lokal udvikling , til kommunikation og til turistmssig udnyttelse , og derfor vil enhver forhjelse af transportudgifterne have en negativ indvirkning p disse omrders udviklingsmuligheder .
Kommissionens planer med hensyn til havneafgifter vil medfre en vsentlig indtgtsnedgang for de sm havne med en lav omstning , og det vil g ud over deres virke og overlevelsesmuligheder .
<P>
Ogs arbejdstagernes rettigheder kommer alvorligt i fare , og strre nedlggelser af arbejdspladser str p dagsordenen .
Kommissionen krver strre fleksibilitet inden for havnesektoren , udtrykker forbehold med hensyn til lovligheden af registre over arbejdstagere og bner op for , at private virksomheder , der forsger at komme ind p markedet , kan anvende andet personale uden for registrene , hvorved vejen er banet for en udvidelse af sort arbejde og beskftigelse af lavtlnnede havnearbejdere , og resultater , som det har taget branchens arbejdstagere revis at opn , kuldkastes uden videre .
<P>
Endelig , hvad angr inddragelse af havnene i de transeuropiske transportnet , vil vi gerne understrege , at en sdan inddragelse ikke har til forml at afstte fllesskabsmidler til udvikling af havnene , men at skaffe storkapitalen ind p omrdet .
Vi mener , at al fllesskabssttte skal tage hensyn til de enkelte omrders udviklingsbehov og sregenheder og ikke vre bestemt af den multinationale storkapitals valg .
<P>
Arbejdstagerne i mit land , og i andre lande , er allerede oprrte over disse forslag , som nogle af regeringerne forsger at gennemfre med en ndring af de nationale lovrammer .
Havneorganisationerne i Pirus og Thessaloniki - som er udbyttegivende instanser - omfattes nu af de organisationer , der privatiseres med henblik p Grkenlands optagelse i eurosamarbejdet , og er ved at blive omdannet til aktieselskaber .
Under alle omstndigheder vil vi sttte arbejdstagerne i deres kamp for at undg , at disse forslag , som ikke har noget som helst at byde dem , gr igennem .
<P>
Betnkning af Langenhagen ( A4-0413 / 98 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Rovsing">
Kommissionens forslag til en EU-strategi for globale navigationssatellitsystemer ( GNSS ) fortjener Parlamentets fulde sttte .
Det er et meget vigtigt omrde , hvor EU allerede i dag har betydelige strategiske , politiske , konomiske , industrielle , beskftigelsesmssige , sikkerhedsmssige og forsvarsmssige interesser .
Med et verdensmarked for GNSS , der ansls til en vrdi af EUR 50 milliarder i 2005 , er det oplagt , at en europisk strategi m gives stor prioritet .
<P>
Den handlingsplan , Kommissionen foreslr , udgr et konkret skridt i retning af udvikling af et civilt multimodalt system , der er fuldt integreret i de transeuropiske transport- og telekommunikationsnet .
Jeg antager , at ESA ( European Space Agency ) p dette omrde vil fungere som EU ' s teknologiske arm .
Jeg har med tilfredshed bemrket den rkke anbefalinger og forslag , udvalget er kommet med i sin betnkning , og jeg er stort set enig i dem .
<SPEAKER ID=99 NAME="Souchet">
Satellitsektoren har i lbet af de sidste 30 r gennemlbet en veritabel revolution .
Telefonnet og tv-kder er de vigtigste forbrugere af disse rumteknologier , men man har ogs inden for forskellige aktivitetetssektorer udviklet mange tjenester , der bygger p satellitsystemer , ssom transport , landbrug , fiskeri , beskyttelse af naturrigdomme osv .
<P>
Inden for transport kan navigation via satellit f.eks. bidrage til at gre de eksisterende infrastrukturer for transport mere effektive , forbedre sikkerheden og reducere forureningen .
<P>
Inden for fiskeriet bliver det med navigationssystemerne via satellit muligt at gennemfre en generel og dokumenterbar kontrol under den flles fiskeripolitik , men ogs og isr forbedre sikkerheden for mandskabet p bdene .
<P>
Inden for landbruget kan man med disse systemer foretage sning af flerrige planter ( tr- og vinavl ) , analyse af ressourcer i grundvandet , kontrol med kunstvanding osv .
<P>
I lbet af de kommende r vil der blive udviklet andre nye systemer . Der vil blive installeret verdensomspndende netvrker for kommunikation via satellit , og der er planer om nye platforme til rumforskning .
Der vil sledes blive gjort alt , for at EU ' s lande kan indtage en plads i forreste rkke p et meget konkurrencebetonet marked , der for jeblikket domineres af USA .
<P>
Efter at vi har udviklet aktiviteter inden for luftfarten og rumsektoren og i forhold til kompetencerne inden for dette omrde , via et samarbejde mellem europiske virksomheder , som i store trk gr ud over EU ' s grnser , er det i dag ndvendigt , at de europiske lande anvender den samme metode inden for satellitsektoren .
De gode resultater med produkter som Ariane og Airbus , der er opnet uden for EU-institutionernes direkte aktivitetsomrde , viser , at vi for at opbygge et hjteknologisk Europa sagtens kan undvre en tung administrativ teknostruktur .
Eksemplerne Ariane og Airbus , hvortil man kun anvendte ganske f EU-midler , og hvor Kommissionen kun spillede en anekdotisk rolle , br tjene som model til at udvikle denne europiske satellitindustri i lbet af de kommende r .
<P>
Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=5>
Agenda 2000 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om de fem betnkninger fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg har som et punkt til dagsordenen en anmodning .
Vi er alle i fuld gang med forberedelserne til de vigtige afstemninger .
Kommissionen lovede at forelgge os listen over 157 UCLAF-undersgelser .
27 heraf drejer sig om Kommissionens arbejde .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi har denne liste for at kunne danne os et godt billede af Kommissionens arbejde , og hvordan den opererer i finansielle sprgsml .
Jeg anmoder Dem , som formand for Parlamentet , om at trffe de ndvendige foranstaltninger for at skaffe os disse dokumenter , inden de vigtige afstemninger om Kommisionen finder sted .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Fru Maes , vi har ikke en sdan liste , men jeg skal give Deres anmodning videre og srge for , at De bliver underrettet , hvis der findes en liste .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , da jeg talte om Grlach-betnkningen om udvikling af landdistrikter sidste r , sagde jeg , at Parlamentet skulle sige det bent , om det virkelig mente det alvorligt med en reform af den flles landbrugspolitik .
En lang rkke af de ndringsforslag , der er fremsat til de betnkninger , vi drfter i dag , viser desvrre , at nogle politiske grupper i Parlamentet er mere interesserede i kortsigtede politiske fordele forud for valget til Europa-Parlamentet end i at gennemfre realistiske reformer for at indfre en landbrugspolitik , der passer til et Europa med 20 til 25 lande i det 21. rhundrede , der opererer i en global konomi , og som er underlagt Verdenshandelsorganisationens regler .
<P>
Det er urealistisk , at nogle politiske grupper fremstter et stort antal ndringsforslag til alle betnkninger , hvori de nsker strre tilskud r efter r , mens Kommissionen foreslr gradvise reduktioner for at begrnse udgifter til landbrugspolitikken og skabe mulighed for en udvidelse af EU .
Begivenheder , der har fundet sted i denne uge og gennem den sidste mned , m f ansgerlandene til at spekulere over , hvad det er for en organisation , de har sgt om optagelse i .
Enten mener vi det serist med at opbygge et gte Europa , der omfatter alle de lande , der blev skilt fra Vesteuropa for 40 r siden som flge af historiens uheldige gang , hvilket vi m sikre aldrig sker igen , og tage de skridt , vi ved er ndvendige for at gre dette muligt , eller ogs stemmer et flertal i Parlamentet for ndringsforslag , hvor man opfordrer til sttteudbetalinger , som vi ved er urealistiske , og hvorved vi forrder denne historiske chance for at skabe forandringer .
<P>
Ja , vi m beskytte vores landmnd p kort sigt mod for hurtige ndringer , s de kan klare denne overgangsperiode .
Ja , vi br tilskynde til dyrkning af fornyelige nonfoodafgrder , dog ikke tobak , navnlig p frivilligt braklagt jord .
Ja , vi br tilskynde til mere ekstensivt husdyrhold ved at tilpasse udbetalingsordningerne for prmier .
Ja , der br ydes konomisk sttte til de landmnd , der driver landbrug i de vanskeligste omrder og til ldre landmnd , der nsker at g p pension .
Sttten br mlrettes imod de steder , hvor der er strst behov for den , og der br indfres en vre grnse for enkeltudbetalinger , medmindre hjere udbetalinger beviseligt er til gavn for konomien i landdistrikterne i bredere forstand eller for miljet .
<P>
Disse reformer er ndvendige , ogs uafhngigt af den strre sammenhng med Agenda 2000 .
Europa har brug for et konkurrencedygtigt , men ogs et bredygtigt og miljvenligt landbrug , der fremstiller fdevarer af hj kvalitet , som borgerne har brug for til en sund kost , uden massive overskud , uden at forurene miljet p landet og det smukke landskab , hvilket skal sikres gennem srlige miljudbetalinger .
Nye arbejdspladser , der ikke direkte er relateret til landbruget , skal oprettes i landdistrikterne , hvis vi skal undg arbejdslshed p landet , affolkning og landsbyer , der reduceres til sovebyer for strre byer med alle de tilhrende transport- og miljproblemer , det vil indebre .
<P>
Jeg vil opfordre grupperne til ved udarbejdelsen af deres stemmelister at se videre end hensynet til kortsigtede stemmegevinster og stemme for at sttte og forbedre gennemfrelsen af Kommissionens reformforslag snarere end at undergrave dem .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , nr man taler om landbrugspolitikken , kan man naturligvis gre det p forskellig vis , man kan gre det principielt og langsigtet , og man kan tnke p , hvad vi kan udrette her og nu .
<P>
I princippet ville jeg nske en langt mere vidtrkkende reform af den flles landbrugspolitik end den , som Kommissionen har foreslet .
Vi har arvet landbrugspolitikken fra halvtredserne .
Den er egentlig ikke tilpasset til det , som vi ville nske , et mere velfungerende verdensmarked , som jo ogs WTO-forhandlingerne kommer til at arbejde hen imod , et verdensmarked med en strre eftersprgsel og et hjemme- og udemarked , hvor kvalitet og miljvenlighed vurderes hjere .
<P>
Der er imidlertid sket en del , siden Kommissionen udarbejdede Agenda 2000 .
Dels er vi blevet ramt af en konomisk krise - primrt i Sydstasien og Rusland - og luften er get ud af eksportmarkederne .
Dels er det interessant at bemrke , at USA atter har indfrt en betydelig sttte til landbruget .
<P>
Nu er sprgsmlet s , hvordan vi skal handle i den aktuelle situation .
Erfaringerne fra 1996 og 1997 viser jo , at markederne hvede prisniveauet .
I dag har vi en situation , hvor markederne snker prisniveauet .
Jeg synes , at det i den nuvrende situation er urimeligt at snke priserne mere , end der kan kompenseres for med direkte betaling .
<P>
Hvad angr renationalisering , vil jeg gerne stille et sprgsml til kommissren . Kan kommissren love , at man kan organisere nationale delbetalinger og nationale budgetrammer p en sdan mde , at landmnd i lande , der har landbrugsnegative regeringer , ikke rammes af en fordrejet konkurrence ?
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , som helhed er Kommissionens nye forslag en binding , foranstaltninger , som skal ge presset fra den prokrustesseng , som i lang tid har amputeret landmndenes indkomst med prissnkninger , reduktion og / eller fjernelse af tilskud og fjernelse af interventioner for at spare p midlerne , s pengene kan bruges til at finansiere kampagnen for monopolkapitalens koloniherreagtige udnyttelse af de centraleuropiske lande .
Endvidere skal foranstaltningerne fratage landmanden og hans brn deres umistelige ret til at dyrke deres egen jord og udvikle deres produktion med uacceptable , diktatoriske kvoter og med hje og ublu bder for at producere for meget , s monopolkapitalen ogs kan udfolde sig her , overtage udnyttelsen af jorden og enten gre landmanden arbejdsls eller lade ham blive og arbejde p landet , men som en ny slags fstebonde .
Endelig har disse foranstaltninger til forml at skabe konomiske , handelsmssige vilkr , s monopolkapitalen under forhandlingerne om aftalerne inden for Verdenshandelsorganisationen kan gre indrmmelser og f noget til gengld fra den amerikanske kapital til gavn for denne og til skade for landmndene .
<P>
Alt dette forsgte den ansvarlige kommissr at pynte p ved at tale i over en halv time , men alt dette vil blive hindret af landmndenes vrede og aktioner .
Tro ikke , de ikke vil gre det . Landmndene vil fre krig igen .
Sammen med arbejderbevgelsen vil de rejse sig og feje denne uacceptable politik af bordet .
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , reformen af den flles landbrugspolitik er uden tvivl en afgrende etape i EU-samarbejdet , idet den vil bne dren til det tredje rtusind for landbruget .
Det gr fremad med EU ' s konomi , hvad angr samhrigheden , og det gr ligeledes fremad med levestandarden i vores landdistrikter .
Den flles landbrugspolitik skal selvflgelig udvikle sig , men lad os erkende dens fordele .
Den har gjort det muligt at udvikle et moderne landbrug , eksportere landbrugsprodukter og forsyne vores markeder med sikre kvalitetsprodukter Den har sikret landmndenes indtjening , og det har vret den eneste politik , der har vret fuldstndig integreret p EU-plan .
<P>
Hvad er der s i den reform , Kommissionen foreslr os ?
En generel prissnkning , der retter sig ind mod verdensmarkedet , en kompensation gennem direkte sttte , der faststtes ud fra kriterier , medlemsstaternes deltagelse i fordelingen af fleksible budgetter , og at man samtidig bliver vogtere over dyrenes velfrd , det hele vel at mrke p et globaliseret marked .
<P>
Intet af dette er acceptabelt for jeblikket .
Som bevis kan jeg blot nvne de hrde forhandlinger , der foregr , svel i Parlamentet som i Rdet .
Jeg er isr bekymret over FMO for oksekd og generelt over alle systemer for ekstensiv produktion .
Deres rolle er vigtig for at udnytte jorden og beskytte miljet , og det skal ikke skjules , men det er frst og fremmest landmndenes og forbrugernes interesser , jeg nsker at forsvare i forbindelse med denne reform .
<P>
I den sammenhng sttter vi ordfrerens , hr . Garots , holdning , med hensyn til at krve begrnsede prissnkninger , samtidig med en styrkelse af produktionsstyringen , forskning i bde en god smag og de sanitre forhold og kravet om at bevare offentlighedens deltagelse .
Problemet med at styre denne reform ges i vrigt med mlkereformen og de generelle tiltag .
Alt i alt skal reformen af den flles landbrugspolitik gerne ende p at forberede EU ' s landbrug p at skulle tilnrme sig de central-og steuropiske lande og deres landbrugsproduktion .
Den skal ogs forberede os p de kommende forhandlinger i WTO , s vi aldeles ikke fra nu af lser vores priser fast ved her og nu at rette dem ind efter priserne p verdensmarkedet , men at vi i stedet bekrfter vores europiske model , der udviser respekt for menneskers liv og for jorden .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , vi befinder os nu p den sidste lige strkning p vej til den endelige godkendelse af den del af Agenda 2000 , der vedrrer den flles landbrugspolitik , den vigtigste del , vil jeg kalde den , i betragtning af landbrugssektorens mange funktioner og store betydning p flere planer samt landbrugsretningslinjens andel af fllesskabsbudgettet .
<P>
Forslagene til forordninger om finansiering af markederne for oksekd , korn og mejeriprodukter og til de direkte sttteordninger er en vigtig pakke , der vedrrer regler og procedurer for finansiering af den flles landbrugspolitik , samtidig med at den ogs vedrrer tre flles markedsordninger , der opsluger strstedelen af landbrugsretningslinjen .
Den kendsgerning , at disse tre flles markedsordninger vedrrer de vigtigste sektorer inden for Nordeuropas landbrugsaktiviteter , siger imidlertid noget om skvhederne , og om hvordan disse markeder prioriteres hjere end de markeder , der vedrrer Sydeuropas produkter , skvheder , som den aktuelle revision - ligesom de tidligere - kunne eller forsgte at udligne .
Hvad finansforordningerne angr , skaber Kommissionens forslag et stort hul , uden at de afviger meget fra den eksisterende ramme .
<P>
At der tilfjes nye aktioner til EUGFL ' s garantisektionens interventionsomrde , og isr foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne og frtiltrdelsessttte til ansgerlandene , rejser strre tvivl med hensyn til mulighederne for at finansiere disse politikker i fremtiden med midlerne til de flles markedsordninger , nr man ser , hvor mange midler der er til rdighed .
<P>
Et andet , men srdeles vigtigt problem vil flge af forslaget om indfrelsen af en samfinansieringsordning for medlemsstaternes direkte indtgtssttte .
Hvis en sdan samfinansiering blev vedtaget under pres fra de medlemslande , der betragter sig som netto bidragydere til fllesskabsbudgettet , vil dette uden tvivl vre det frste skridt til en renationalisering af den flles landbrugspolitik og udlse yderligere skvheder samt standse udviklingen mod konomisk og social samhrighed i EU .
<P>
Bestrbelserne p renationalisering af den flles landbrugspolitik er samtidig et forsg p at stte sprgsmlstegn ved det grundprincip om finansiel solidaritet , som EU ' s til dato eneste flles politik har bygget p .
<P>
Hvad angr de flles markedsordninger for oksekd , korn og mejeriprodukter , vil Kommissionens forslag vre et godt grundlag i betragtning af de vanskeligheder , der er med at udforme flles politikker , som stemmer overens med og tilfredsstiller s mange og s forskellige interesser , og de gr i den rigtige retning .
Det er frste gang , jeg siger dette til Kommissionen , men jeg tror ogs , der er mulighed for forbedringer , og i den forbindelse har jeg to bemrkninger : en generel og en mere specifik .
<P>
Den generelle bemrkning er , at det er ndvendigt at udvide sttten til sm producenter samt til producenter i bjergomrder og ugunstigt stillede omrder .
Den specifikke bemrkning vedrrer mejeriprodukternes markedsforhold i Grkenland p grund af afstanden til de vrige markeder og de mange er .
Disse forhold har sammen med de reelle behov for frisk mlk skabt stor afstand til den gldende referencemngde .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen br se med mere realistiske jne p anmodningen om forhjelse af referencemngden for Grkenland med 150.000 t .
Problemet er ikke akut , det startede ved fordelingen i 1992 , og selvom Kommissionen hvder , at den forsger at fjerne eller mildne skvhederne mellem forskellige landes og omrders produkter , er denne meget uheldige situation i Grkenland stadig den samme .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , p trods af ordfrernes indsats har det i Landbrugsudvalget ikke vret muligt at n til et kompromis om reformen , hvad der er sre beklageligt og heller ikke forbedrer indtrykket af Parlamentets arbejde og image .
<P>
Jeg vil gerne fremhve fire vigtige punkter vedrrende reformen af den flles landbrugspolitik , der i vrigt er i god overensstemmelse med den betnkning , der blev vedtaget i juni sidste r .
<P>
Frste punkt er , at prisnedsttelser m foretages med omtanke .
Vi synes , at de her i Parlamentet foreslede 15 % for oksekd og 10 % for mlkeprodukter er mere acceptable end de 30 % henholdsvis 15 % , som Kommissionen har foreslet .
Den nedsttelse p 0 % , som Parlamentet har vedtaget for korn , forekommer os urealistisk .
<P>
Andet punkt er , at der skal gres en stor indsats for den interne udligning af den flles landbrugspolitik gennem en styrkelse af dens anden sjle , isr en styrkelse af strukturpolitikken , landbrugsmilj- og skovforanstaltninger , srlig sttte til ikkebegunstigede omrder , sttte til kvalitetsprodukter og til konomisk diversificering og udvikling i landdistrikterne .
Uden dette er der ikke nogen europisk landbrugsmodel eller nogen ligelig behandling af de forskellige europiske landbrug , der jo er meget heterogene , inden for den flles landbrugspolitik .
<P>
Tredje punkt er , at man m vk fra de blinde kriterier for kvotefaststtelse , prmieberettigelse eller referencearealer .
Meget specielle tilflde skal behandles p speciel mde , f.eks. det land , som jeg selv kommer fra , Portugal , der er prget af stor strukturel tilbagestenhed og er enormt afhngigt af fdevaretilfrsler udefra .
<P>
Fjerde punkt er , at der skal findes en lsning p det enorme europiske underskud p olie- og proteinholdige produkter .
Derfor m der stadig vre forskel p sttten til korn og de andre olie- og proteinholdige produkter , og der m opretholdes et srligt basisareal for majs .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne , at muligheden for at renationalisere 25 % af finansieringen af den flles landbrugspolitik er en diskussion , der ikke br tages i denne del af reformen .
Ikke fordi det i sig selv er et forbudt tema eller et tabu , hvad det ikke er , men fordi den foregr p et andet niveau , nemlig det , der vedrrer finansieringen og de egne indtgter .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige et enkelt ord til formanden for Rdet .
Jeg vil gerne erindre formanden for Rdet , som jeg i srlig grad hilser , om , at hans kollega , udenrigsministeren , i gr her i Parlamentet sagde , at en af de vigtigste grunde til at reformere den flles landbrugspolitik var at nedbringe Den Europiske Unions udgifter .
De tyske formandskaber har jo altid forsvaret landbruget .
Nu synes det , som om den nye tyske regering har skiftet strategi .
Vi vil meget gerne bede om , at De oplyser os p dette punkt .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , Parlamentet fortjener ikke nogen sknhedspris , fordi det i nogle sager ikke har kunnet slutte et kompromis .
Jeg mener , at vi skal vre realistiske .
Landbrugspolitikken burde ikke beslaglgge de europiske midler yderligere .
Det var derfor ogs meget interessant , at kommissr Santer i sit frste indlg i morges sagde , at han beklagede meget , at Parlamentet ikke med bne arme havde taget imod en delvis renationalisering af indtgtssttten eller af de nationale budgetter .
Det er en interessant mulighed .
Det kunne vre et middel inden for rammen af bedrageribekmpelse , og ved hjlp af dette system er det endvidere nemmere at indfre miljkrav pr. medlemsstat .
<P>
Jeg mener derfor , at denne del af debatten burde vre bredere , for det er mit indtryk , at der er flertal herfor i konomiudvalget .
<P>
Endvidere , hr. formand , er jeg enig med hr . Olsson i , at vi burde g endnu et skridt videre , nr det drejer sig om fornyelse og innovation af landbrugspolitikken .
80 % af menneskene bor i byerne .
Det gr jeg ikke , jeg bor p landet , men jeg er godt klar over , at det er sledes .
Der anmodes om dyrevelfrdskrav , miljkrav og kvalitetspolitik .
Derfor er det meget vigtigt , at der lgges vgt p disse ting .
<P>
Jeg mener ogs , at der , hvor vi giver incitamenter , skal det gres i retning af landdistriktspolitikken og af brugen af nonfoodprodukter ssom rstoffer til byggeri og energi .
<P>
Jeg vil til sidst pege p de store muligheder , som informationsteknologi giver for nye impulser i landbrugssektoren .
Vi har i alt for hj grad betraget landbrug som produktion af fdevarer p den mde , som vi har vret vant til i revis .
I jeblikket er innovation det vigtigste , som vi kan indfre .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , nr vi taler om finansieringen af den flles landbrugspolitik inden for Agenda 2000 , m vi ikke glemme , at det var et udsttelsernes rdsmde , der fandt sted i Wien .
Der blev hverken truffet beslutning om de egne indtgter eller om , hvordan udgifterne i forbindelse med udvidelsen skal fordeles .
De vigtige beslutninger blev udsat til marts i Bruxelles , og Rdet har ikke taget stilling til , hvor stor en del af udvidelsesudgifterne den europiske borger skal bre .
<P>
I mellemtiden har det vigtigste for det tyske formandskab vret at meddele os , at det vil skre vsentligt ned p landets bidrag til fllesskabsbudgettet .
Her kan det vre en fordel at huske p , at fllesskabsbudgettets egne indtgter i Edinburgh blev fastsat til 1 , 27 % af BNP med en bestemmelse om , at de i tidsrummet 2002-2006 skulle stige med 2 , 5 % med en gennemsnitsinflation i EU p 2 , 2 % .
Alt dette betyder ganske simpelt en fast reduktion af midlerne til landbruget , hvis bare en af disse bestemmelser ikke overholdes , eller hvis , som det nvnes i Agenda 2000 , udgifterne til landbruget gres til ikkeobligatoriske udgifter .
Vi m heller ikke glemme , at loftet for de egne indtgter i de to sidste fllesskabsbudgetter ikke har vret over 1 , 15 % , og at der blev sat en grnse for strukturfondene p 0 , 4 % af BNP .
<P>
Denne samfinansiering p landbrugsomrdet betyder i realiteten en delvis renationalisering , og der er tale om en vsentlig andel p 24-25 % iflge den tredje lsning i Kommissionens rapport .
Vi har allerede accepteret nogle indirekte samfinansieringslignende indgreb , ssom reformen af den flles markedsordning for frugt og grntsager i 1996 , den nylige ophvelse af interventionen for olie og muligheden for at afstte ubrugte individuelle tobakskvoter .
Samfinansieringsandelen br svare til indikatoren for den pgldende medlemsstats konomiske styrke , og der br desuden i dette tilflde tages srlige hensyn til landbrugsprodukter , som er i underskud i Den Europiske Union .
<P>
Vi gr ind for de  ensartede vilkr  , som ordfreren i det mindste vil opretholde i forbindelse med en eventuel samfinansiering , men er ikke enige i valget af traktatens artikel 43 som grundlag for beslutningstagningen .
Vi gr ind for artikel 209 , da der er tale om en ndring af finansiel karakter , som krver enstemmighed i Rdet , og er imod den delvise renationalisering og indfrelsen af en almen strukturmekanisme .
<P>
Med hensyn til reformen af den flles landbrugspolitik krver vi ligestilling for middelhavsprodukterne og fuld kompensation for landmndenes indkomsttab med direkte sttte , isr til de sm producenter og de ugunstigt stillede omrder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne i forbindelse med de voksende generelle skvheder mellem Nord og Syd , som allerede er blevet nvnt , og som efterhnden er tydelige , gre opmrksom p , at Samhrighedsfonden blot skulle opveje enhedsmarkedspolitikken , som isr de nordeuropiske industrilande har fordel af .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , efter min mening tager reformen af den flles landbrugspolitik ikke i srlig hj grad udgangspunkt i selve den dynamik , der ligger i udviklingen og imdegelsen af de nye udfordringer , men snarere i de pres , som visse strke medlemsstater lgger for at f reduceret Den Europiske Unions budget og navnlig deres egne nationale bidrag .
Ud fra denne betragtning mener jeg , at vi hurtigt bevger os i retning af en forvrring af vilkrene for landbrugspolitikken , som ikke kan overlade landbrugsproduktionen og landdistrikterne til de frie markedslove , men er ndt til at tage hensyn til det demografiske og det miljmssige element samt risikoen for en affolkning af store landbrugsomrder .
Jeg vil gerne sige , at vi tager absolut afstand fra ethvert forsg p , gennem finansieringen , at gennemfre en form for renationalisering af den flles landbrugspolitik , som isr vil vre svr at bre for landene med de svageste statsbudgetter og de frreste budgetmidler , og samtidig udtrykke vores modstand mod to store skvheder , den ene mellem produkter fra Nord og Syd og den anden mellem de store og de sm producenter .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand , jeg lytter altid med stor fornjelse til kommissr Fischler , fordi han allerede flere gange har indfundet sig her i Parlamentet meget opsat p en grundig reform af den flles landbrugspolitik og med den meddelelse , at han nsker at lave en reform for fremtiden .
Jeg forstr ikke , hvordan Kommissionen kan hvde , at den laver en reform for fremtiden , hvor den bruger halvdelen af Fllesskabets budget p en sektor , hvor 1 % af de rigeste i Europa modtager 40 % af Fllesskabets budget ...
<P>
Det er misbrug , hr. kommissr Fischler !
Det er misbrug , at nogle medlemmer af Parlamentet og Kommissionen taler p landmndenes vegne .
De taler for et privilegeret mindretal , der takket vre den flles landbrugspolitik henter offentlige midler , som vi burde styre omhyggeligt , hvad vi ikke gr , fordi vi giver dem til nogle , der ikke har brug for det .
Og i dag er det umuligt at f Deres tale om miljbeskyttelse , jobsikring og sikkerheds- og kvalitetssikring til at rime med betalingen af denne produktion .
Der er ikke nogen produktionsproblemer i dag , hr. kommissr Fischler .
Den teknologiske udvikling , bioteknologien , garanterer os , at produktionen bliver stadig strre .
Det er mennesker , der er problemet .
Denne politik har allerede fjernet 700 % af dem , der har vret beskftiget i landbruget i de sidste 50 r .
Med denne politik vil 2 , 5 % af befolkningen vre beskftiget i landbruget .
Det , som De skal foresl , hr. kommissr , er at holde op med enhver form for produktionssttte .
Denne sttte br g til dyrkning af jorden , den br komme de sm landmnd til gode , den br sttte familiebedriften , den br sttte beskftigelsen , den br sttte kvalitet .
Sdan br sttten vre , og ikke det fantastiske spild af halvdelen af Fllesskabets budget , formodentlig betalt af dem , der mangler mest , til dem , der ikke mangler noget .
Ret skal vre ret , hr. kommissr Fischler .
De er mindre lobbyist end medlemmerne af Landbrugsudvalget , for de tre dokumenter , som dette udvalg har fremlagt , er vrre end Kommissionens eget forslag , da de vil have endnu mere , ikke for at ndre p forholdene , ikke for at skabe et rimeligt loft , ikke for at holde folk i landbruget , men for at producere mere til overskudslagrene , for at vi senere kan betale for oplagringen , betale for , at man lader vre med at producere , og igen betale for at producere , betale for at oplagre og betale for at eksportere !
Det er vanvittigt , hr. kommissr Fischler !
Stands den politik !
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , p dette tidspunkt i forhandlingen er vi allerede get i detaljer med hvert eneste af de lovgivningsmssige forslag , der er indeholdt i Agenda 2000 .
De m derfor , mine damer og herrer , og ogs Dem hr. kommissr , tillade mig , at jeg kun maler nogle penselstrg om de forhold , som mine kolleger ikke er kommet ind p , selvom jeg kunne gre mange af de ord , der er blevet udtalt her af svel hr . Goepel som af hr .
Funk , hr .
Cunha og hr .
Colino , til mine .
<P>
Jeg ville male tre strg med den brede pensel og tre med den smalle , og de er alle prcise .
Hvad angr de brede penselstrg , vil jeg tale om den nyhed , som Agenda 2000 kommer med , om udvikling af landdistrikterne .
Selvom det ikke er et sprgsml , som vi behandler i dag , har De fortalt os , at mere end 50 % af befolkningen er over 55 r gammel .
Deres hovedmlstning for landbrugspolitikken skal derfor , hr. kommissr , vre at fastholde en befolkning p landet , og dr har De to store problemer : problemet med de unge og problemet med at fastholde kvinderne p landet .
For uden kvinderne , hvad enten vi kan lide det eller ej , og sdan er virkeligheden , findes der ingen lsning p dette problem .
Mndene flger efter kvinderne , og landet bliver affolket , og s har vi slet ikke brug for alle landbrugspolitikkerne .
<P>
Et andet bredere penselstrg kunne vre sprgsmlet om samfinansieringen .
Lad vre med at delgge solidaritetsprincippet .
Jeg finder , at vi med samfinansiering af den direkte sttte - en sttte , som medlemsstaterne er forpligtet til at opfylde - kan ende med en alvorlig forskelsbehandling .
<P>
Og jeg vil ogs gerne sige , at vi skal fastholde kravene og kontrollen med disse krav til de produkter , der stammer fra trejdelande .
Disse produkter skal opfylde de samme krav , som vi stiller til os selv .
<P>
Hvad angr de smallere penselstrg , kan jeg ikke glemme nogle historiske problemer .
Jeg vil gerne minde Dem om sprgsmlet om de historiske udbytter , om forgelsen af kvoten til handyrene , som allerede er blevet sat til mere end 70.000 , og som skal anvendes endnu en gang .
Vi takker Dem ogs for forgelsen af mlkekvoten , selvom vi bliver ved med at hvde , at den ikke er stor nok .
<P>
Hr. kommissr , vi har defineret en model for det europiske landbrug .
Gr den til Deres , sls for den , og sls sammen med alle de europiske institutioner for disse landmnd , som De forsvarer s meget .
<SPEAKER ID=114 NAME="Iversen">
Hr. formand , den flles landbrugspolitik , som blev etableret i 1950 ' erne , da der blot var seks medlemslande , str nu over for at skulle ndres .
Alle - s godt som alle - erkender , at denne politik ikke er gearet til en udvidelse , som betyder , at Unionen kommer til at best af mere end tyve lande .
Vi er alts ndt til at lave nogle ndringer , hvad enten vi vil det eller ej .
Vi vil gerne vre med til ndringerne . Vi synes faktisk , at Agenda 2000-forslaget fra Kommissionen er et flot og modigt udspil .
Vi kender hovedtankerne : De generelle sttteordninger afskaffes , og de europiske landmnd m konkurrere p verdensmarkedet .
Det er noget , vi er ndt til at acceptere som flge af WTO-forhandlingerne , og jeg tror smnd ogs , at det er sundt for landbruget , at vi fr denne liberalisering i fremtiden og dermed ogs kommer til at tilnrme priserne til verdensmarkedet .
Jeg tror ogs , at det p lidt lngere sigt vil ndvendiggre , at vi afskaffer hele mlkekvotesystemet .
Det er der s nogle , der vil beklage .
Jeg beklager det ikke .
Jeg synes , det ville vre en god id at gre det p lngere sigt .
Jeg tror i det hele taget , at man skal vre opmrksom p , at den proces , der bliver sat i gang med Agenda 2000 , vil betyde en strre og strre liberalisering inden for landbrugsomrdet .
Vi danske socialdemokrater er meget tilfredse med Kommissionens forslag , og vi mener , at det er en ndvendig ndring bde af hensyn til WTO-aftalerne , men ogs p grund af udvidelsesprojektet og hele den finansieringssituation , vi str i .
<P>
Vi har stillet ndringsforslag til en rkke af de forslag , der er blevet fremsat i Parlamentet .
Vi har ogs andre ndringsforslag .
Vi synes selv , at Kommissionens forslag p mange mder er mere realistisk end det , Parlamentet har kunnet blive enig om , og jeg hber , at Parlamentet vil forst , at det faktisk er ndvendigt , at man gr ind p den linje , som Kommissionen har lagt .
Det er jo sdan , at en rkke af de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , og som vi alts har stemt imod , men som desvrre stadigvk er p bordet , indebrer en forhjelse af budgettet i stedet for en reduktion , som der er tale om i Kommissionens forslag .
Vi er alts ndt til at finde en lsning , som er gennemfrlig , og vi er ogs ndt til at overholde tidsfaktoren .
Derfor er det helt afgrende , at vi fr afgivet vores holdning , nr vi nu stemmer om det her senere i januar mned i Bruxelles , og det er helt afgrende , at disse ting bliver frdige til tiden , og derfor nsker jeg bde rdsformanden og Kommissionens landbrugskommissr held og lykke , og hber , at tingene er p plads i marts .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , jeg er enig med de kolleger , som er bekymrede for , at den meget udfrlige debat , der er opstet om Agenda 2000 , skal fre til en middelmdig konklusion , hvad reformen af den flles landbrugspolitik angr . Vi har allerede set , hvilke vanskeligheder der er .
De opstod under de drftelser , der har vret i Landbrugsudvalget , hvor vi ikke var i stand til at n frem til enighed om reformen af de vigtige sektorer , og de dukkede op igen her til morgen i indlgget fra landbrugsministrenes rdsformand , da der blev sagt , at vi skal finde et kompromis inden for Ministerrdet . Vi ved alle , hvor mange vanskeligheder der har vret indtil nu med at n frem til et sdant kompromis .
<P>
Vi ville dog tage fejl , hvis vi kom med den fortolkning , som man delvist var inde p under debatten , en fortolkning , hvor vi p den ene side har Kommissionen , som nsker nytnkning og reformer , og p den anden side et Parlament , der er ude af stand til at flge det forlb , Kommissionen har angivet .
Sandheden er desvrre en anden , og det har vi sagt lige fra begyndelsen , nemlig at Kommissionen har fremsat nogle interessante og vigtige forslag , men der er ikke ressourcer nok til at sttte disse forslag , hverken ud fra et kvalitetsmssigt eller ud fra et kvantitetsmssigt synspunkt .
P den ene side har vi KOFIN-Rdet - i gr morges gentog den tyske udenrigsminister det , som den engelske udenrigsminister sagde ved begyndelsen af sin halvrsperiode , nemlig at vi skal skre ned p udgifterne til landbruget - og p den anden side har vi landmndene , der er bekymrede for , at en prisnedsttelse skal tynge deres budget .
<P>
Vi skal ud af denne situation og komme videre .
Som afslutning p dette indlg vil jeg derfor gerne anmode om , at den arbejdsgruppe p hjt plan , som kommissren nvnte her til morgen , og som pbegynder sit arbejde i disse dage , forsger virkeligt at bestrbe sig p at trffe nogle beslutninger , der er i landmndenes interesse , idet den forsger at n frem til et resultat , der p en mde er i trd med de erklrede mlstninger for reformen , mlstninger , som var meget ambitise .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Hr. formand , jeg vil tale generelt og ikke om nogen bestemt betnkning .
Uanset hvilke politikker , vi bliver enige om for det europiske landbrug fra r 2000 , skal de vre lette at forst , lette at administrere og lette at kontrollere .
I reformen m vi fortsat bruge den flles politik som et socialt vrktj .
Under GATT-forhandlingerne argumenterede vi med , at vores politikker er til gavn for konomierne i fattige landomrder og ikke til sttte for produktionen .
Hvis vi har argumenteret sdan tidligere , kan vi ikke nu argumentere for , at det er forkert at straffe effektivitet .
<P>
Vi m lgge loft p sttten til store kornbedrifter .
Vi m anvende graduering , men vi skal anvende den retfrdigt og fornuftigt .
Vi m sikre , at de lokale konomier ikke lider undig skade .
Vi m udvikle effektive og konkrete , komplementre nationale politikker , men vi m sikre , at politikkerne er flles for os alle , og vi m bevare den flles finansiering .
Vi m modst tendensen til at renationalisere finansiering og politisk beslutningstagning .
<P>
Hvis vi enes om en delvis national finansiering , skal de krvede udgifter vre obligatoriske .
Der er fornuft i forslaget om arealsttte .
Dette er en del af vores sociale ansvar , men vi m bevare fordelene for landmnd i bjergomrder og andre vanskelige omrder , og vi m sikre , at fordelene havner der , hvor der er behov for dem - ikke hos de store , de rige eller de mgtige .
Omfordelingen skal rumme en garanti for retfrdighed .
Mens vi alle br glde os over forslag til udbygning af ekstensiv drift , m vi sikre , at vi kan kontrollere systemet nemt og effektivt .
Vi m ikke opbygge et enormt bureaukrati , der lukrerer p de sm landmnd .
Vi m ogs srge for , at udgifterne til sikkerhed og sundhed , til forbrugerbeskyttelse og kontrolafgifterne p slagterierne ikke eskalerer s kraftigt , at vi ikke kan betale dem .
I mit eget land Wales synes der i jeblikket at vre flere inspektrer end fr .
<P>
Vi m ogs sikre , at nr regionalpolitiske ml er gldende , skal de supplere og ikke konkurrere med landbrugspolitikken .
Over hele Europa ser vi i dag , at landdistrikterne bliver stadig fattigere og mister vitalitet , mens byomrderne bliver rigere .
Landdistrikterne har brug for konomisk sttte ud over huse til feriegster og forholdsvis rige pensionister .
Agenda 2000 skal gennem den flles landbrugspolitik vre en integrerende del af den ndvendige sttte til konomien i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , videreudviklingen af den flles landbrugspolitik er et anliggende for os alle .
Alligevel vil jeg gerne understrege , at nedsttelsen af interventionspriserne i det omfang , som Kommissionen foreslr , for mig personligt ikke er acceptabel .
Lad mig redegre for to yderligere punkter i forbindelse med betnkningen af Graefe zu Baringdorf .
<P>
Jeg vil gerne starte med begrebet god landbrugspraksis , det vil sige , at bedrifter , der skal drives efter princippet om god landbrugspraksis , fremover modtager sttte i fuldt omfang .
Det glder selvflgelig kun , hvis de opfylder de vrige betingelser i denne forordning .
Enhver ydelse fra landmndenes side som led i miljbeskyttelsesforanstaltninger , der gr ud over den gode landbrugspraksis , skal afholdes af landmndene selv , p samme mde som under forordning 20 / 78 .
<P>
Medlemslandene br kunne skride til sanktioner p basis af objektive kriterier , hvis miljkravene ikke overholdes , og ogs disse kriterier skal vre baseret p princippet om god landbrugspraksis .
Denne mde at drive bedrifter p skal anerkendes i hele Europa og accepteres som grundlag .
Jeg mener , at medlemslandene br udvikle kodekser , som de s ogs kan sttte tilsvarende .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil ind p , vedrrer beskftigelsessituationen i landdistrikterne .
Vi er alle bekendt med , at vores landbrugsfamilier fremover i strre omfang skal have nye chancer for at sikre deres indkomst .
Med vores politik har vi skabt rammebetingelserne , s vores veluddannede , nytnkende landbrugserhvervsdrivende , og sdan ser jeg fremtidens landmnd , kan bevare landdistrikterne attraktive .
Den kosociale landbrugspolitik skal afstemmes efter landbrugets og landdistrikternes multifunktionale verden .
P Rdet i Luxembourg vedtog man modellen for det europiske landbrug . Det m vre det vsentlige kriterium for de kommende WTO-forhandlinger , for det europiske landbrug adskiller sig selvflgelig i vsentlig grad fra landbruget hos vores andre WTO-partnere .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , kre reprsentanter for Rdet og Kommissionen , de mest centrale anliggender i den fremtidige landbrugspolitik skal vre , at der strbes efter aktiv landbrugspolitik og at klarlgge arbejdsdelingen mellem landbrugs- og landdistriktpolitikken .
Landdistrikterne skal ses som en helhed .
Spektret af erhvervene i landdistrikter skal vre mangeartet , og landdistrikterne skal udvikles ogs med respekt for naturressourcer og rekreationsvrdier .
Adgang til rekreationsomrder skal sikres .
Vi skal have adgang til skove , enge samt strande ved have og ser .
Retten til at bevge sig i naturen m under ingen omstndigheder vre forbundet med ejendomsretten , allemandsret skal sikres .
<P>
Landbrugspolitikken trnger til fornyelse .
Et mere kologisk landbrug skal vre normen , ikke undtagelsen .
Det skal konstateres , at holdningerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i denne sag ligger temmelig tt p hinanden .
<P>
At yde direkte sttte til landbruget skal vre forbundet med overholdelse af miljbestemmelserne .
Beslutninger om efter gennemsigtighedsprincippet at inkludere milj i al EU-politik , som blev taget i forbindelse med Amsterdam-traktaten og det senere afholdte Gardiff-topmde , skal tages alvorligt ogs i landbrugspolitikken .
Det er ikke foreneligt med denne politik , at det er medlemsstaterne , som trffer beslutning , om miljnormerne bindes til sttteydelsen .
Ved hjlp af dette princip opns ikke mlet med en mere miljvenlig landbrugspolitik og et landbrug , hvor det er til at stole p produktsundhed og -sikkerhed .
<P>
For i fuldt omfang at kunne tage hjde for miljhensyn skal medlemsstaterne sammen med Kommissionen udvikle praktiske regulativer for miljvenligt landbrug .
Sttten skal udelukkende ydes til de planteavlere , som overholder reglerne .
Landbrugets srlige miljsttte br kun ydes til projekter , som beskytter det naturlige milj eller forbedrer den aktuelle miljtilstand i landbruget .
Vandmiljet skal prioriteres srlig hjt .
Benyttelsen af gode praktiske regulativer i landbruget skal effektiveres ved mulighed for at krve tilbagebetaling af midlerne .
<P>
Det er faktisk vigtigt , at der tages hensyn til alsidigheden i EU . Landbrug skal kunne dyrkes fra syd til nord .
F.eks. kan kologisk produktion af kd ikke gennemfres i Finland ved at holde dyrene ude ret rundt .
Der kan p denne tid af ret vre 1 meter sne og frost p -30  C .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde formanden for Rdet velkommen .
Jeg skal ikke gentage det , der allerede er sagt i dag , men jeg vil gerne nvne et af de punkter , rdsformanden selv har vret inde p : WTO .
Jeg har lnge argumenteret i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for , at det er vigtigt , at Agenda 2000 og WTO passer sammen .
Amerikanerne er ikke engle , nr der er tale om WTO-forhandlinger , og vi skal passe p ikke at tabe terrn i disse forhandlinger .
Jeg er helt sikker p , at han er helt klar over situationen og vil sikre , at vi str strkt i WTO-forhandlingerne .
<P>
Jeg var glad for at hre kommissren sige , at 50 % af landmndene er over 55 .
Jeg hrer lige netop til gruppen under 55 - jeg er ikke helt sikker p , om det samme glder Landbrugsudvalget .
Det er et meget vigtigt punkt . Vi er ndt til at gre klar til den yngre generation , for hvis vi lader disse unge mennesker sive bort , dr erhvervet og med det hele sektoren .
<P>
Jeg vil gerne kommentere et par af de ting , der er blevet sagt .
Jeg er enig med hr . Wilson i , at vi har brug for klare afgrelser , ensartede politikker og kontinuitet , for landbruget har behov for kontinuitet .
Der er tre store ting , der bekymrer os i det britiske landbrug .
Vi har oplevet et 40 % ' s fald i vores indkomst gennem det seneste r , og alligevel taler vi om ting som nationale budgetrammer og en renationalisering af den flles landbrugspolitik , hvilket skaber frygt i folks hjerter i Det Forenede Kongerige , da det giver regeringerne mulighed for at styre udgifterne til landbruget .
<P>
En af mine kolleger nvnte graduering .
Et af problemerne med graduering er , at der hersker reel bekymring for , at det ikke vil vre retfrdigt over hele linjen .
Graduering er udmrket , nr bare det er strre end ens egen bedrift .
Det er vi helt klart imod .
<P>
Endelig vil jeg igen sige , at vi ikke m lade medfinansieringen udvikle sig til en renationalisering af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , vi ved alle , at Agenda 2000-forhandlingernes succes hnger nje sammen med en succes i alle dele af Agenda 2000 , det vil sige med et kompromis , som alle skal tilslutte sig .
Reformerne af den flles landbrugspolitik er en central sjle i hele vrket , der dog kun brer Agenda 2000-bygningen sammen med de andre reformsjler .
Det betyder , at retningslinjerne for en vellykket finansreform skal fastlgges allerede i forbindelse med aftalerne om den flles landbrugspolitik .
<P>
Det er jo soleklart , at vi ikke kan finde frem til meningsfyldte finansordninger uden tilsvarende ndringer p landbrugsomrdet - det omrde , der udgr nsten 50 % af det europiske budget , og det gr , at jeg som konom selvflgelig pvirkes i srlig grad .
<P>
Hr . Santer har med rette gjort opmrksom p , at forhandlingerne om den fremtidige budgetfinansiering er et af de centrale elementer i forhandlingerne om Agenda 2000 .
Samtidig med finansreformen skal de ndvendige landbrugspolitiske reformer dog ogs stttes .
Jeg kan ikke tilslutte mig den vurdering , som hr. kommissr Fischler fremlagde i morges .
Den samfinansiering af landbrugspolitiske foranstaltninger , som foresls i nogle ndringsforslag , br ikke reguleres uden for landbrugsreformen .
Den er efter vores mening snarere et af elementerne i succesen for den reform , der foresls for landbrugssektoren . Og den str i direkte logisk forbindelse med den omorientering , som Kommissionen har foreslet , nemlig vk fra prisgarantier og over til indkomststtte .
Hvis det er rigtigt , at vi kan fremme landdistrikterne mere effektivt med denne omorientering , skulle Kommissionen ikke have bremset midt i springet og ikke blot tnkt konsekvent til ende , men derimod ogs have nedfldet reformen skriftligt .
Dertil hrer s ogs , at vi ogs for landbrugspolitikkens vedkommende har tillid til den velegnede mekanisme med det flles ansvar for strukturpolitiske foranstaltninger mellem Unionen og medlemslandene .
<P>
I vrigt , hr. kommissr Fischler , ville jeg i Deres sted ikke vre get glip af den dynamiske virkning , der udgr fra samfinansieringen .
Den ger uden tvivl paratheden til en fagligt velfunderet , intensiv diskussion om omfanget og strukturen af den flles landbrugspolitik .
Bevidstheden om ndvendigheden af reformer , sdan som Kommissionen har foreslet dem , vokser eksplosivt , hvis landbrugsministrene fremover skal kmpe for en del af finansieringen hos deres landbrugsministre .
Den foreslede samfinansiering er faktisk ikke en foranstaltning til at fjerne nettoyderproblemer , men udgr derimod et centralt bidrag til at genskabe ligevgten mellem markeds- og indkomstpolitik p den ene side og strukturpolitik i landdistrikterne p den anden side .
Den er ikke en form for renationalisering , som man frygtede netop her .
Jeg hber som fru Johanna Boogerd-Quaak , at der opns flertal for samfinansieringen i Budgetudvalget . For nsten 50 % af budgetten skal anvendes effektivt og med positivt resultat for overhovedet at gre det plausibelt for borgerne , at vi anvender deres skattepenge .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , landbrug i landene , som indbyrdes har fuldkomment forskellige naturforhold , regeres og styres fra Sicilien til Utsjoki af en flles landdistriktspolitik .
Opgaven er virkelig vanskelig , og frygten for , at der i de endelige afgrelser ikke tages hjde for srforhold i periferierne , er ganske begrundet .
<P>
t af Agenda 2000 ' s mange problemer ved landbrugsreformen er planerne om at vende kornpolitikken p hovedet .
Nedsttelse af kornets interventionspris for forvaltninger foreslet af Kommissionen er problematisk .
Samtidig foreslr Kommissionen , at forvaltningspriserne kun nedsttes med det halve .
Rentabiliteten af planteavl i Finland , som tilhrer EU ' s periferier , er allerede nu s drlig , at en prisreduktion vil svkke produktionen yderligere .
De regionale srforhold , relativ lav hst og hjt omkostningsniveau skal der tages hensyn til i reformen .
<P>
De europiske landegne har ogs i fremtiden brug for fungerende landbrug for at bevare deres vitalitet og alsidighed .
Udvikling af landbruget har indflydelse p hele kontinentets velfrd .
Tring af landbruget frer til , at fdevareindustrien , landbrugsvareindustrien og dertilhrende handel indskrnkes , og at forbrugernes valgmuligheder formindskes .
<P>
Landbruget bliver ndt til at ndres i klvandet af den stadig friere verdenshandel , men vi skal vre i stand til at pvirke retningen og farten af ndringerne .
Retningen m ikke blive at kre landbruget i snk .
Bevaring af modellen med det familiemssige landbrug er afhngig af den politiske vilje i Den Europiske Union .
Hvis vi orker at tro p fremtiden for europisk landbrugsproduktion og trffe de tilstrkkelig enige afgrelser , bevares et vitalt , alsidigt landbrug og en fdevareindustri i Europa ogs ind i det nste rtusinde .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , det forslag til en reform af den flles landbrugspolitik , der er indeholdt i Agenda 2000 , og som skal gennemgres via strukturfondene og de forslag til forordning , som vi drfter i dag , er et forsigtigt forsg , som br opmuntres .
Faktisk har de nationale ligevgtspolitikker og mangelen p sand nytnkning dog ogs indflydelse p dette spde forsg .
Den enighed eller det kompromis , som den fungerende formand Funke bevidst mindede om flere gange her til morgen , skal dog tage hensyn til en gammel kultur , som befinder sig langt fra forbrugernes og producenternes reelle interesser .
<P>
Grupperne p hjt plan , den diplomatiske mgling , de uformelle kontakter samt kravet om budgettets urrlighed p den ene side og nsket om en renationalisering p den anden side gr afstanden mellem konomi og politik tydelig og teoretisk .
Landmndenes indkomst er blevet mindre .
Prisfaldet har tvunget den europiske produktion til en konkurrence , der ofte er get ud over kvaliteten og de sociale garantier , og som desuden har frt til en forringelse med hensyn til de hygiejne- og sundhedsmssige aspekter .
<P>
Vi vil aldrig glemme BSE-krisen og hvad den gjorde ved forbrugernes tillid .
Men det vrste er , at den produktionskultur , der l bag BSE-krisen , ikke er blevet udryddet .
Produktion for produktionens skyld og for at tjene p prmierne , en fordrejet brug af den videnskabelige forskning , standarder , der er vanskelige at kontrollere og godkende , hvad angr salget af transgene produkter til forbrugerne , samt anvendelsen af antibiotika og vkstteknikker p planter og dyr fortstter .
Man har net et sofistikerings- og specialiseringsniveau , som det er vanskeligt at blive af med igen , og dette fnomen er blevet ved med at udvikle sig , ogs efter BSE-krisen .
Hvad skal vi gre ved disse sprgsml og disse ydre omkostninger ?
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , som spansk medlem af Parlamentet vil jeg gerne give udtryk for min skuffelse over Kommissionens forslag om den flles markedsordning for mlkesektoren , eftersom jeg finder , at man har forpasset en stor mulighed for at fremlgge en virkelig reform , som kunne genskabe balancen i denne sektor inden for Den Europiske Union .
<P>
Hr. kommissr , De ved udmrket godt , at et land som mit har anmodet om en forgelse af kvoterne p 1 million t , mens De i Deres forslag har tildelt os en mngde p ca . 220.000 , hvilket ligger langt under vores behov .
Det er tydeligt , at det er uforklarligt , at en stat som Spanien , som har 12 % af mlkebrugene , 11 % af befolkningen og 6 % af forbruget , kun fr 4 , 67 % af den samlede mlkekvote i Fllesskabet .
Andre medlemsstater har til gengld fet betydelige udvidelser af kvoten , som de hverken behver eller overhovedet har bedt om .
<P>
Jeg finder heller ikke , at det i forbindelse med denne nye tildeling af kvoter er acceptabelt , at man har glemt de ugunstigt stillede omrder , som burde vre medtaget sammen med bjergomrderne .
Jeg synes heller ikke , at det er acceptabelt , at prmieberegningsmetoden ved hjlp af systemet med den  virtuelle ko  endnu en gang s tydeligt straffer de lande , som har en for lille kvote , og hvis udbytte ligger under gennemsnittet i Fllesskabet .
<P>
Endelig finder jeg ogs , hr. kommissr , at det er uacceptabelt , at man fastholder den uretfrdige og utilstrkkelige referenceramme for fedtindholdet , som mange mlkebrug har .
Det er uforklarligt , at en spansk kvgbruger kun har mulighed for at producere mlk med et gennemsnitligt fedtindhold p 3 , 63 % , og at en dansk kvgbruger til gengld m producere mlk med et fedtindhold p 4 , 31 % .
<P>
Som De ved , fr alt dette alvorlige flger , ikke kun for indkomsterne men ogs for bedrifternes kvalitet og overlevelse .
Mske kunne det , hr. kommissr , vre et kompromis at faststte en margen for afgiftsfritagelse - uden superafgift og uden vre grnse - for hele mlkeproduktionen med en gennemsnitlig referenceramme for fedtindholdet p under 4 % .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , rede hr. kommissr , uanset hvordan vores afstemninger om Agenda 2000 ' s landbrugspakke falder ud , og uanset hvad Ministerrdet beslutter i sidste ende , mener jeg , at det str klart , at vi forventer og vel ogs skal forvente store omstillinger af de europiske landmnd .
Jeg har dog indtryk af , at vi stadig gr for lidt p bde nationalt og europisk plan for at gre det lettere for landmndene at gennemfre disse omstillinger og at hjlpe dem i den forbindelse .
<P>
Desvrre er det ofte ogs de traditionelle landbrugsorganisationer selv , der i deres standardafvisning af alle reformer glemmer at gre deres medlemmer opmrksom p nye chancer rettidigt .
Disse nye chancer er indeholdt i Kommissionens landbrugsreformpakke trods modstanden .
<P>
For flertallet af landmndene i Europa - og det er de mindre landmnd - gr reformpakken i den rigtige retning , ogs selvom den ofte er for lidt energisk og for lidt bindende med hensyn til kologiske og sociale stttekriterier .
Det er i vrigt de mindre landmnd , der hidtil i langt hjere grad har vret parate til at affinde sig med omstillinger og tage aktivt del i dem .
Vi lader dem imidlertid ofte alene .
<P>
Til sammenligning vil jeg gerne inddrage de vigtige og rigtige foranstaltninger , som Kommissionen og medlemslandene har startet for at forberede virksomhederne og bankerne p euroen .
Virksomheder og banker er ikke just ubehjlpsomme organisationer .
Alligevel har vi hjulpet dem .
Vi parlamentsmedlemmer har sgar fet en nglering med en euro som gave af Kommissionen .
<P>
Det ville vre meget vigtigere at starte en kampagne , med hvilken vi ikke blot sttter landmndene i praktiske anliggender i forbindelse med omstillingen , men ogs eksempelvis giver dem moralsk sttte .
Jeg kan godt forst , at landmndene nogle gange fler sig isoleret fra den europiske politik og permanent fler sig som outsidere , der ansger om sttte .
<P>
Vi skal i langt hjere grad betragte landmndenes ikke umiddelbart relevante indsats som indsats og arbejde ud fra et imagemssigt synspunkt og gre omstillingen fra prissttte til direkte sttte mere acceptabel .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , Agenda 2000 er jo et vidtrkkende forslag fra Kommissionen , der skal ndre landbrugspolitikken .
Der er forslag fremme om at snke priserne for mlk , oksekd og korn ned imod verdensmarkedspriserne .
Der kompenseres til dels for prissnkningen gennem strre godtgrelser i form af arealsttte og dyresttte .
Jeg finder det vigtigt at flge Kommissionens princip om at yde denne kompensation p retfrdig vis i forhold til produktionen af f.eks. mlk .
I nogle tilflde foreslr Europa-Parlamentet mindre prissnkninger og dermed ogs mindre faste godtgrelser .
Jeg m sige , at jeg finder Kommissionens forslag bedre og mere gennemtnkt , og derfor fortjener det vores sttte .
<P>
Det vil ganske vist betyde en strre belastning af budgettet , nr de faste godtgrelser hves , men de europiske forbrugere og skatteydere vil mere end rigeligt blive kompenseret gennem lavere priser p vigtige fdevarer .
Belastningen af budgettet vil med al sandsynlighed aftage med tiden .
Iflge de fleste prognoser stiger verdensmarkedspriserne p aktuelle produkter , og s kan de faste godtgrelser gradvis afvikles .
<P>
Faren ved en del af Parlamentets forslag ligger i , at man gr halvvejs og kmper for , at det europiske landbrug kan operere p verdensmarkedet og f den konkurrencekraft , der er absolut ndvendig , for at vi kan overleve p langt sigt .
<P>
Der findes en del sknhedspletter selv i Kommissionens forslag .
Der burde gives en retfrdig kompensation til de lande , der ikke kan fremstille majsensilage .
Under debatten er det blevet nvnt , at 20 % af landmndene fr 80 % af sttten , men de fleste landmnd findes jo faktisk i denne 20 % -gruppe - det er familielandbrugene .
Det ftal , der er rige og rder over meget store arealer , udgr i dette tilflde en meget lille gruppe .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min beklagelse over , at det ikke lykkedes Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at afgive udtalelse om disse betnkninger under udvalgsbehandlingen .
For mig at se er det trist , at ingen hidtil har nvnt dette .
Men desvrre synes mange af mine kolleger i Landbrugsudvalget at tage deres nationale briller p i stedet for at sge efter de overordnede visioner , som Kommissionen har udtrykt .
Vi m anlgge et overordnet synspunkt , hvis vi skal gre fremskridt inden for denne vigtige sektor .
<P>
Reduktionerne af stttebelb , som Kommissionen planlgger , er ikke blot nskvrdige , men yderst vigtige i lyset af udvidelsen og vores forpligtelser inden for WTO for ikke at nvne de legitime nsker fra de mennesker , der har rettet kritik mod stttens omfang inden for denne sektor .
Jeg tvivler imidlertid p , hvorvidt forslagene vil opfylde mlstningen om at snke prisen p landbrugsprodukter for forbrugerne , men jeg hber virkelig , at Kommissionens prognoser er korrekte .
<P>
Indfrelsen af foranstaltninger til beskyttelse af miljet i landomrderne og tilskyndelse til mere ekstensive landbrugsmetoder er p sin plads , men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p den grad af fleksibilitet , som medlemsstaterne i henhold til forslaget skal have til at faststte deres egne prioriteter , anvendelsen af kravene om krydsoverensstemmelse og arbejdskraftkriteriet .
Selvom det er nskvrdigt med fleksibilitet , m vi advare mod at skabe en situation uden konkurrence , der vil splitte Europas landmnd .
<P>
Konklusionen er , at vi behver reformer .
Det er de fleste her i Parlamentet enige i .
Jeg hber , at mine kolleger kan vre realistiske , nr de skal stemme den 28. januar og srge for , at Kommissionens forslag som et minimum bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , Kommissionen har helt korrekt foreslet en udvidelse af EUGFL ' s rolle , s den herefter ogs skal overtage andre aktiviteter med henblik p udviklingen af landdistrikter .
Endvidere skal en kvalitetsforbedring af landbrugsprodukterne indg i omlgningen af finansieringssystemet .
P denne mde styrkes bde producenten i den internationale konkurrence og forbrugeren , som skal aftage produkterne .
Jeg mener desuden , at Udviklingssektionen br finansiere alle foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne , herunder strukturelle , landbrugsmiljmssige og skovbrugsmssige foranstaltninger samt udligningsbetalinger til de ugunstigt stillede omrder .
<P>
Den flles landbrugspolitik er fundamentet for den europiske integration i EU og drivkraften til udvikling inden for landbruget .
En eventuel samfinansiering frer til renationalisering af den flles landbrugspolitik , i hvert fald delvist , og vil hovedsagelig ramme de lande , der konomisk ligger under fllesskabsgennemsnittet , ssom Grkenland og de vrige sydlige lande , samtidig med at det vil f negative konsekvenser for udviklingen af landbruget i EU .
Derfor er jeg kategorisk modstander af de forslag , love og ndringsforslag , som fjerner den flles landbrugspolitiks grundlggende karakter og nedbryder principperne om konomisk og social samhrighed og solidaritet .
EU kan ikke hugge en hl og klippe en t , nr det glder finansieringen af det europiske landbrug , bare for at tilfredsstille nogle landes krav om nedsttelse af deres bidrag til budgettet .
I denne forbindelse ville det vre p sin plads at undersge ikke kun disse landes bidrag til budgettet , men ogs hvor meget de har ud af det flles marked , der bestr af Den Europiske Unions millioner af forbrugere .
Jeg tror derfor , at principperne om samhrighed og solidaritet krver , at landbrugspolitikken forbliver helt flles , og at man indser , at forsgene p renationalisering frer ind p et skrplan med en gradvis ophvelse af denne politik , hvor resultatet vil vre , at det sociale EU-netvrk gr i oplsning .
<P>
Endelig er jeg uenig i forslaget om finansiering over Garantisektionen af frtiltrdelsesforanstaltninger for landbruget i ansgerlandene og gr ind for , at der opfres et srligt udgiftsomrde for frtiltrdelsessttten uden for landbrugsretningslinjen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har ventet p denne reform af reformen i syv r .
Nu , da den er kommet , kan vi sandelig ikke sige , at den fortjener en fanfare for den mde , den tager sig ud p .
<P>
Vi vil gerne sige endnu en gang , at Kommissionens forslag kraftigt overser landene syd for Alperne , eller lad os bare sige de sydligst beliggende lande i Europa .
Man gr ikke i dybden med de sande problematikker , nr forslagene om fremtiden skal viderefres .
<P>
En anden grund til , at vi ikke er srligt tilfredse , er netop det arbejde , som vi parlamentsmedlemmer har gjort - eller vi skulle mske snarere sige ikke gjort - da det kun er n ud af de fem betnkninger , vi behandler , der er blevet godkendt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg tr ikke forestille mig , hvad der vil ske i nste uge , nr vi begynder at tale om reformen af den flles markedsordning for vin .
<P>
Alt i alt m vi sige , at denne rkke af forslag spnder vidt , bde med hensyn til omrdet og ikke mindst med hensyn til tidsfristerne .
Man taler om en mlstning for r 2006 , men virkningen af dette reformforsg vil sandsynligvis strkke sig endnu lngere .
Man taler om Europas bning mod st , og man taler navnlig om at vre meget opmrksomme p , hvad der sker i Vesten , og sledes p WTO ' s betingelser .
Hr. kommissr , der mangler mske en lidt strre opmrksomhed over for mennesket og landmanden , som mske stadig er en smule uforberedt med hensyn til alle disse begivenheder .
Globaliseringen er en udfordring , som vedrrer landmanden direkte , men mske tager man ikke i tilstrkkelig grad hjde for den ringe konkurrenceevne , de europiske landmnd stadig lider under .
Det er en brat overgang , og for en gangs skyld kan vi sige , at bureaukratiet sgar har foregrebet de europiske borgeres vkst- og tilpasningsrytme .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang give udtryk for en vis tilfredshed med den srlige opmrksomhed , som denne reform retter mod randomrder som f.eks. bjergomrderne , idet den anerkender en mlkekvote p 1 % mere , og den opmrksomhed , der navnlig er rettet mod de unge landmnd .
Der er faktisk ogs tale om en uddende race , hr. kommissr , eftersom antallet af landmnd bliver 3 % mindre hvert r .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , i skyggen af de store begivenheder er der allerede blevet sagt meget om landbrugsomrdet , men endnu ikke om alle , vil jeg gerne tilfje .
Derfor blot en ganske kort bemrkning til betnkningen af Graefe zu Baringdorf om direkte betalinger og degressiv graduering .
Jeg mener , det er rigtigt , at det europiske landbrug har brug for ikke alene langfristede , stabile rammebetingelser , men ogs en bedre konkurrencedygtighed for ud over fdevareproduktionen ogs at kunne klare de andre store opgaver for hele samfundet ud fra den europiske landbrugsmodel , f.eks. bevarelsen af kulturlandskabet eller vedligeholdelsen af miljet som helhed .
<P>
Kommissionens forslag er konsekvente .
Trkker man i den ene ende , vakler det ogs i den anden ende .
Men de er nu meget skrappe .
Jeg mener , at man har taget for lidt hensyn til situationen for enkeltmandsbedrifterne .
Udligningsbetalingerne , der blev indfrt ved reformen i 1992 , er dog nsten altid egentlig bare en delvis udligning af indtgtstabet , som opstod og opstr for landmndene p grund af prisnedsttelser .
De er ndvendige for overhovedet at kunne opretholde et arealdkkende landbrug i vid udstrkning .
Den gode landbrugspraksis br vre en forudstning i den forbindelse .
Ved areal- og kvgstrke bedrifter bliver der dog betalt store summer , og disse er ogs ofte grunden til kritik .
<P>
Jeg mener derfor , at en degressiv graduering er ndvendig .
I meget store bedrifter er omkostningsnedsttelser lettere at gennemfre end i sm familiebedrifter .
For at kunne betragte familiebedrifternes situation nogenlunde retfrdigt er en degressiv graduering ndvendig .
Det handler om ordet  hvordan  i den degressive graduering .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. minister , i de to minutter , jeg har fet stillet til rdighed i denne vigtige debat , m jeg i betragtning af , hvilken eksistentiel betydning de foreliggende reformforslag har for det europiske landbrug , begrnse mig til at understrege , at disse forslag kunne have urimelige konsekvenser for landbruget og for den europiske konomi og det europiske samfund som helhed .
De er derfor ikke acceptable uden ndringer i den retning , som min gruppe gr ind for .
De er i vrigt heller ikke forenelige med beslutningerne p topmdet i Luxembourg i 1997 .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at EU ' s landbrugsrd den 19. november 1997 i Luxembourg efter landbrugsministrenes grundlggende debat om den europiske landbrugsmodel forlangte , at modaliteterne i landbrugsreformen skulle udformes sledes , at bevarelsen af den europiske landbrugsmodel garanteres .
P topmdet i Luxembourg i december 1997 blev dette krav overtaget .
Stats- og regeringscheferne gik dermed ikke kun mod en ensidig nedbrydning af det europiske landbrug , men derimod ind for en videreudvikling af den eksisterende europiske landbrugsmodel med dens multifunktionelle rolle i alle regioner , hvilket forudstter , at modaliteterne i den reform , som vi diskuterer i dag , skal udformes sledes , at der kan opns konomisk fornuftige og socialt forsvarlige lsninger og dermed en passende indkomst for landmndene .
<P>
Hvorfor tog Kommissionen sig s lidt af disse muligheder , der blev vedtaget p allerhjeste politiske plan , ved fremlggelsen af sine forslag ?
Det er jo egentlig utroligt !
I mit lille land ville forslagene i denne form medfre drastiske indkomsttab p LUF 650 millioner og selvflgelig en yderligere urimelig afhngighed for landbrugets vedkommende af de offentlige finanser .
Det gr ikke !
<P>
Jeg vil gerne sige endnu et par ord vedrrende de for det luxembourgske landbrug s vigtige mlkeprodukter .
Mlkekvoterne skal bibeholdes , her er vi i det mindste enige .
Vores forslag ligger dog , sdan som ordfrer Goepel har fremlagt dem her , p smertegrnsen , hvis vi nsker at forhindre mlkeproduktionen i at forsvinde fra mange europiske regioner .
Jeg frygter , hr. kommissr Fischler , at det er hjtspndte forventninger , hvis De vil f os til at tro , at Deres foreslede drastiske prisnedsttelser til skade for landmndene ville komme til at gavne forbrugerne i form af prisnedsttelser p EUR 10-17 millioner .
Styrtdykket i priserne i okse- og svinekdssektoren har jo vist os , at det ikke forholder sig sdan , og De har jo heller ikke forpagtet monopolet p den politiske visdom .
Lyt lidt til os og ogs landmndene , s skal vi nok finde frem til en afbalanceret ordning !
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , en historisk fejltagelse begrnser landbrugsudviklingen i konomisk tilbagestende regioner i Spanien , f.eks. Galicien , en region i ml 1 i den europiske regionalpolitik , med et tydeligt og historisk kald for at drive kvgbrug .
Vi tnker p den utilstrkkelige mlkekvote , der blev tildelt ved landets indtrden i det davrende EF .
Spanien - og isr Galicien - har derfor igen og igen krvet en strre mlkekvote .
<P>
Vi anmoder i vores ndringsforslag om , at man tager srligt hensyn til en ekstra tildeling af kvoter til visse regioner , som lider under denne uretfrdighed , og p denne mde fr rettet op p dette alvorlige misforhold i visse omrder , der er ugunstigt stillet med hensyn til den konomiske og sociale samhrighed i Europa , og som har behov for et srligt omlgningsprogram , som skal samfinansieres af Den Europiske Union , for at de kan komme videre og blive konkurrencedygtige .

<P>
Sektorens strukturelle mangler i disse regoner gr , at vi beder om tildeling af prmier , som ikke er en funktion af den gennemsnitlige mlkeydelse i Unionen , som Kommissionen anmoder om , men som er en funktion af det nationale eller regionale gennemsnit , som er meget forskelligt fra Unionens virtuelle mlkeydelse .
Og som om det ikke var nok , er oksekdet , som til dels kunne afhjlpe dette problem , afskret fra de europiske prmier , som ikke omfatter kalve .
Vi krver , at de bliver reguleret og inkluderet , og at maksimumsalderen for at modtage slagteprmien nedsttes til otte mneder , s man kan afhjlpe den alvorlige og uretfrdige situation , som den galiciske kvgsektor , som kunne vre s lovende , befinder sig i .
Vi beder om vores kollegers forstelse , s de af hensyn til solidariteten og retfrdigheden sttter vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , efter mottoet  drben udhuler stenen  hber vi , at diskussionen i dag udvirker noget .
Landbrugsfamilierne i Europa har brug for plidelige politiske rammer .
Med reformen fra 1992 blev der indfrt direkte betalinger for landmndene p grund af en prisnedsttelse .
Disse kriterier for de direkte betalinger bliver nu fremlagt meget vagt af Kommissionen , hr. kommissr , og de bliver endda ogs overladt til de enkelte medlemslandes afgrelse .
<P>
Vi har dog netop ogs her brug for en lige behandling af alle landbrugsbedrifter i Europa .
Det m ikke vre op til en national afgrelse , hvor store de direkte betalinger til landmndene er , og hvilke ekstra krav der kan stilles her .
Kun p den mde kan markeds- og konkurrenceforvridninger ungs i sidste ende .
Der skal findes en plidelig strrelse for landmndene , som de kan kalkulere med , og som gr det muligt for dem at planlgge konomisk og med et godt resultat .
<P>
Kommissionen erkender ndvendigheden af en tilpasning til verdensmarkedet .
Dermed ville det europiske landbrug vre udsat for global konkurrence , men samtidig blive belastet med yderligere omkostninger p grund af hje europiske milj-og socialstandarder .
Men hvordan kan man vre konkurrencedygtig , hvis betingelserne globalt set er s forskellige ?
Direkte betalinger til landbruget skal efter min mening ogs ses ud fra aspektet om vanskelige naturgivne produktionsbetingelser .
Vi m ikke glemme , at landbrugsfamilierne passer p og bevarer kulturlandskabet .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til , at den ved alle yderligere overvejelser og krav til landbrugsproduktionen trffer sine beslutninger p grundlag af de nvnte kriterier .
Udgangspunktet skal fremover vre princippet om god landbrugspraksis - vores kollega Schierhuber nvnte det , vores kollega Mayer kom ind p det .
Vi skal skabe nogle rammer for det europiske landbrug , inden for hvilke Europas landmnd fremover ogs kan gre sig gldende p verdensmarkedet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger , der er en tysk talemde , der siger , at alt allerede er blevet sagt i dag , blot ikke om alle .
Sjldent har der vret knyttet st store forventninger til et EU-formandskab som til det tyske forsde i frste halvr af 1999 .
At fre Agenda 2000 til en vellykket afslutning er nsten som cirkelens kvadratur .
<P>
De vil eventuelt stadig kunne n at f den afvisende holdning til forslagene med til Rdet , hr. minister Funke .
Indholdet i den nye landbrugspolitik skal ligge fast hurtigt , alts inden udgangen af februar , og mit sprgsml lyder nu : Er det overhovedet stadig landbrugsministrene , der udformer politikken , eller fastlgger stats- og regeringscheferne de finansielle rammer p topmdet i marts ?
Sprgsmlskatalogets tid er forlngst forbi .
Der er brug for konkrete optioner , og vores landmnd vil snart gerne vide , hvor rejsen gr hen .
<P>
Den tyske udenrigsminister Fischer krvede i gr her i plenarforsamlingen en nedsttelse af landbrugsudgifterne .
Samtidig lovede han dog de europiske landmnd sttte .
Hr. minister Funke , De kan bestemt godt forklare vores landmnd denne spagatagtige holdning .
De taler et meget enkelt sprog , som jeg virkelig godt kan lide , De har ikke vnnet Dem til dette teknokrattysk , og lad ogs endelig vre med det .
Men at klare det samme med f penge og endnu frre penge er dog efter min mening meget vanskeligt .
<P>
Det finansielle spillerum bliver meget lille i sgningen efter lsningsmuligheder , manvreringsmassen er ikke synderligt stor .
Mske er denne reform ogs den sidste slurk af flasken .
Efter udvidelsen mod st skal der i hjere grad liberaliseres , det ved vores landmnd , men de lsninger , der nu skal forhandles frem til inden for Agenda 2000 , vil efter min mening kun beskrive en mellemliggende etape .
Landbrugspolitikken vil igen skulle st sin prve i 2005 , alts efter de frste central- og steuropiske kandidaters tiltrdelse .
<P>
Som landmand kan jeg virkelig overhovedet ikke tilslutte mig diskussionen om prisnedsttelsen .
Selv i de 20 r , jeg har deltaget i landbrugspolitik , har jeg endnu ikke oplevet , at faldende landbrugspriser giver lavere forbrugerpriser .
Allerede i morges kom hr . Funk ind p det .
Der findes en tysk talemde , der siger , at selvom kornet bliver billigere , bliver rundstykkerne dyrere .
Jeg kunne udvide talemden vilkrligt : Selvom mlken bliver billigere , bliver yoghurten dyrere . Dt kan De vre ret sikker p .
<P>
I forbindelse med fastlggelsen af de flles regler for direkte betalinger - det var min opgave som medordfrer - vil jeg alts gerne stille flgende sprgsml : Hvilke betalingsforpligtelser , hr. kommissr , skal disse regioner nu indg med bindende virkning over for landmndene , hvis de skal kunne stille strre miljkrav med Deres indflydelse , sdan som det er tiltnkt ?
Jeg ved , hvad jeg taler om , jeg kommer fra delstaten Nordrhein-Westfalen . Landmndene kan mske klare strre miljkrav hos os , men der er et sprgsml , der str bent : Hvem skal betale ?
<P>
Det andet og sidste sprgsml vedrrer gradueringen af de direkte betalinger til landmndene i forhold til anvendelsen af arbejdskraft , som hr . Graefe zu Baringdorf altid foreslr .
Sig mig blot : Godkender De ndringsforslag 27 eller ej ?
S er vi enige .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , da hr . Andriessen blev kommissr for mange r siden , var jeg allerede medlem af Parlamentet .
Jeg sagde til ham , at hans store udfordring var at gre det europiske landbrug konkurrencedygtigt .
Siden da har det ikke vret p tale at gre det europiske landbrug konkurrencedygtigt , men jeg vil gerne takke hr . Fischler , fordi han fortstter med dette emne og i det mindste udtrykker hb om , at det europiske landbrug kan indtage sin plads i verden og sin andel af verdensmarkederne .
<P>
Med en befolkning p verdensplan , der vokser med 80 millioner om ret , burde alt ikke vre det rene sortsyn og pessimisme .
Vi burde lgge planer og en eller anden form for strategi for , hvordan vi kan spille vores rolle ved at levere til dette marked .
Det var usdvanligt at lse her til morgen , at Argentina i jeblikket importerer oksekd .
Det er et omrde af verden , som vi har opfattet som en alvorlig konkurrent og en trussel .
P grund af klimaforholdene kan Australien nu begynde at levere oksekd til dem .
Det giver os en vis ret til at tro , at tingene ikke altid forbliver , som de n gang er .
Da MacSharry-reformen kom , foreslog vi , at man reducerede produktionen og gede importen af fdevarer .
I dag foreslr vi , at vi tager en strre del af verdensmarkedet .
Det glder mig .
<P>
Jeg blev lidt skuffet , da rdsformanden talte mere om dyrevelfrd , miljovervejelser og forbrugerbeskyttelse end om landmndenes levebrd .
Selvom jeg er enig med ham p de nvnte omrder , kan vi ikke anskue disse ting isoleret fra behovet for at give landmndene en mere passende indtgt .
Landmndene klager mske over den flles landbrugspolitik , men uden den ville situationen i Europa have vret langt vrre .
S jeg vil vre yderst bekymret over ethvert forsg p at flytte udgifterne og den politiske beslutningstagning inden for landbruget tilbage til medlemsstaterne .
Det m vi under ingen omstndigheder tillade .
Der findes s mange forskellige lande og klimaer i EU , og den flles landbrugspolitik har reddet os fra de spndinger , der ellers ville vre opstet gennem de senere r p grund af den voldsomme reduktion af antallet af beboere p landet .
Vi har en politik , der virker .
Landmndene lider under den i jeblikket , men vores bedste chance er at gennemfre de ndvendige justeringer og bevare den som en flles landbrugspolitik for alle europere , der rummer alle tre elementer - navnlig konomisk solidaritet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , rede reprsentanter for Kommissionen og Rdet , kre kolleger , jeg vil gerne tale om primrt to emner , nemlig mlk og oksekd .
Hvad angr mlken og betnkningen af vores kollega Goepel , som jeg i og for sig gerne vil sttte fuldt ud , beklager jeg , at der er nogle ndringsforslag , der ikke har fundet tilslutning i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Her skal isr nvnes de vigtige alternative forslag vedrrende prissttten og indkomstudligningen for mlkeproducenterne , og her isr i de mindre gunstigt stillede bjergomrder .
Det skal der tages mere hensyn til , og konkurrenceforvridninger br undgs eller udlignes .
<P>
Der skal absolut ogs trffes foranstaltninger til reklame for mlke- og mejeriprodukter , og der skal afsttes tilsvarende midler til marketingforml .
Jeg plderer for at dele den individuelle referencemngde for mlk med det tal , der svarer til den gennemsnitlige mlkeydelse i regionen .
Det ville vre en mere retfrdig metode for bjergomrderne .
<P>
Endelig br medlemslandenes betaling efter min mening foreg efter objektive kriterier , under srlig hensyntagen til de pgldende produktionsstrukturer , isr i bjergomrderne , s de ikke i dn grad er afhngige af udsving p markedet .
For det fjerde anser jeg ogs stadig kravet om offentligt finansieret transporthjlp for absolut ndvendig og uundgelig .
Hvad oksekdssituationen angr , br der ogs i hjere grad tages hensyn til de mindre gunstigt stillede omrder , f.eks. med hensyn til prmiekravene .
<P>
Unge landmnd br flgelig modtage yderligere finansiel sttte .
Jeg mener , at der er behov for handling p dette punkt , sdan som kommissr Fischler sagde det i sin redegrelse i dag .
Det ville vre nskeligt , om Kommissionen og isr den kompetente og velmeriterede kommissr Fischler , der jo kommer fra et bjergomrde , og som kender situationen p bedste vis , og Rdet tager hensyn til mine indvendinger p passende mde .
<SPEAKER ID=136 NAME="Funke">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , De kan forestille Dem , at det har vret meget interessant for mig at overvre denne diskussion , at notere sig de forskellige indlg , at bearbejde dem i det omfang , det var muligt i formiddags og i eftermiddags , og helt sikkert ogs at f dem med i den diskussion , som vi vil fre i Rdet ( landbrug ) i den forbindelse .
Jeg gjorde allerede i morges i min indledende tale opmrksom p , at jeg lgger vgt p at hre Deres mening og at diskutere med Dem .
Desuden er jeg af den opfattelse , at det , som De siger og tnker i den forbindelse , skal have vgt ved diskussionerne i Rdet .
Mange tak for det !
<P>
Jeg vil dog gerne have lov til at komme ind p nogle punkter uden at trkke det for meget i langdrag , da jeg jo er blevet spurgt bde om det ene og det andet punkt .
Mske kan jeg begynde med flgende bemrkning : Nr jeg sammenligner de forskellige indlg med hinanden , forekommer det mig - for at citere fru Keppelhoff-Wiechert - efter en samlet vurdering ogs at vre som cirkelens kvadratur , som s ofte , nr der ude i landet - hvor som helst - diskuteres landbrug .
Landmndene skal , sdan krves det , stille fdevarer af hj kvalitet til rdighed , de skal producere miljrigtigt . Samtidig skal de bevare kulturlandskabet under produktionen , praktisk talt som en biting , og de skal ogs gre det hele p en rentabel mde , helst til skaldte verdensmarkedspriser .
<P>
Det er cirkelens kvadratur i sig selv , nr man diskuterer sdan .
Alligevel er man sandsynligvis ndt til ogs at diskutere sdan , andet er slet ikke muligt i pluralistiske samfund .
Nr det s handler om at overveje kompenserende godtgrelser , og sdan forekom det mig ogs at vre i formiddags og i eftermiddags , bliver der p den ene side sagt , at de skal vre s retfrdige som muligt og tage hensyn til de pgldende strukturer .
Jeg forstr og accepterer det alt sammen .
Men samtidig krves det ogs - af og til i t og samme indlg , men senest i det andet eller tredje indlg derefter - at det skal gennemfres s enkelt og ubureaukratisk som muligt .
Det forekommer mig igen , at der ogs er tale om cirkelens kvadratur her , hvis jeg vurderer det rigtigt .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p en ting for at begynde ved et indlg , der kom til sidst . Jeg tror , det var hr .
McCartin , der sagde til mig , at jeg egentlig havde udtalt mig meget om dyrebeskyttelse og miljsprgsml , men ikke om landbrugets konkurrenceevne . Hr. parlamentsmedlem , nu var jeg i en fortrffelig situation i formiddags , fordi jeg blev bedt om ikke at tale frit , da tolkene var i besiddelse af min taletekst , og jeg holdt mig derfor til konceptet .
Det har jeg ikke altid for vane , det vil jeg gerne indrmme ! For s vidt skal jeg dog i al venlighed og beskedenhed gre opmrksom p , at jeg netop ogs har krvet det , som jeg egentlig har sagt .
Jeg vil gerne have lov til at sige : Fremtidens europiske landbrug skal vre konkurrencedygtigt for at kunne klare sig i den internationale konkurrence .
<P>
Jeg indrmmer dog , at man selvflgelig ogs kan overhre sdan en stning .
Men da det er centralt , vil jeg endnu en gang gerne anfre det for at sige , at det ikke var sdan , at jeg fuldstndig havde glemt landbrugets synspunkt .
Det ville ogs have vret drligt , hvis det havde vret sdan .
<P>
Lad mig tilfje flgende : Vi skal i mine jne - og det er oftere blevet krvet , at man ogs skal sige sandheden til landmndene derude - igen og igen gre n ting klart : Et europisk landbrug , hvordan vi end nsker at definere det , som vi udelukkende reducerer til leverandr af rvarer til det europiske marked , vil mislykkes .
Vi har et kbestrkt indre marked , 80 millioner indbyggere alene i Tyskland .
I alt , hvis vi ogs lgger ansgerlandene oveni , vil vi p europisk plan f et stort antal forbrugere , som kan mobilisere en enorm kbekraft .
<P>
Nr der gres opmrksom p denne kbekraft i det europiske indre marked , og isr nr frst andre lande kommer til , skal jeg p den anden side igen og igen gre opmrksom p , at vi har en vis mthedsgrad i Europa og stadig ogs overskud i det mindste i dele af landbrugsproduktionen .
Hvordan vil vi igen fremkalde et fremtidsbillede af europisk landbrug , hvis vi ikke gr opmrksom p , at vi ogs er ndt til at erobre markeder uden for Europa ?
Jeg vil ikke uddybe det nu , men det hrer efter min mening absolut til et perspektiv for europisk landbrug !
Det kan slet ikke vre anderledes , jeg vil derfor anfre det meget tydeligt .
<P>
P den anden side : Hvis det europiske landbrug producerer p helt bestemte betingelser - om det er inden for agerdyrkning eller husdyrhold , er fuldstndig ligegyldigt - fordi samfundet krver det og nsker det , andre landbrug , som konkurrerer med os p verdensplan , nsker imidlertid ikke at gre det , fordi samfundet reagerer anderledes p ganske bestemte produktionsforhold , skal der vre en garanti for kompenserende godtgrelser p den ene side og en ekstern minimumsbeskyttelse p den anden side .
Det hrer , om man vil , til de fair handelsbetingelser , som det handler om . Det er det afgrende punkt .
Det vedrrer ogs WTO , hr . Sturdy , De nvnte det .
Det skal man naturligvis komme ind p , ogs i de debatter , som man frer i den forbindelse .
Jeg bifalder i hvert fald Deres ord , hr . Sturdy .
<P>
Der blev gjort opmrksom p , og jeg blev spurgt direkte af fru Anttila , tror jeg , hvordan jeg dog i betragtning af Kommissionens forslag som formand for Rdet ville forhindre , at det frer til konkurser p grund af prisnedsttelserne .
I den forbindelse m jeg sige noget til politikkens selvforstelse i det hele taget .
At tro , at mene , at politik i sidste ende - uanset med hvilke instrumenter , uanset med hvilke handlingsmder , uanset med hvilke rammebetingelser - vil kunne undg konkurser , er en selvforstelse , som jeg gerne vil advare imod !
<P>
Det vil politik aldrig kunne , uanset p hvilke betingelser .
Vi kan mske sprge , om rammebetingelserne for konkurrencen i betragtning af sdanne foreslede lsninger er fair eller ej .
Man skal diskutere , om det er fornuftigt i forbindelse med et fremtidsbillede af landbruget .
Men det fritager ikke nogen landmand fra den driftskonomiske afgrelse , det fritager ikke mig som bedriftsleder fra ansvaret for , hvilke afgrelser der skal falde i min bedrift for i betragtning af gldende rammebetingelser at kunne sikre bedriftens eksistens .
<P>
Vi br heller ikke stille for store krav til politikken her .
Det forekommer mig endda , at vi frhen mske for ofte har givet indtryk af , at politikken kunne klare dette .
Vi br mske ikke lngere give indtryk af det i fremtiden .
Jeg deler alts udtrykkeligt den opfattelse , at man har brug for plidelige rammebetingelser , at vi har brug for konkurrencedygtighed .
Jeg deler ogs den opfattelse , at vi skal omgs sparsomt med pengene .
<P>
Til cirkelens kvadratur hrer helt sikkert ogs , at vi p den ene side med rette krver sikring af s mange eksistenser som muligt i landbruget , men p den anden side igen og igen skal forklare befolkningen ikke alene uden for landbruget , men ogs landmndene selv , at det alt i alt ikke er noget drligt bidrag - nr vi tller det europiske budget , de nationale budgetter , til dels delstaternes budgetter i fderative nationalstater med - der gives til landbruget .
Alligevel har vi stadig en nedlggelsesrate for bedrifterne , og tilfredshed i landbrugsbefolkningen har vi heller ikke opnet .
<P>
Det er en diskussion , som man mske br uddybe i ny og n .
Det forekommer mig nemlig at vre utrolig vigtigt .
Mske er det ogs sdan , at vi ganske vist giver mange penge ud , men ikke altid giver dem sdan ud , at de virkelig kommer medarbejderne p grdene til gode .
Jeg siger det i meget enkle vendinger . Det kan altid betale sig at tnke over det .
Nogle bidrag sigtede mod det . Jeg vil ikke komme ind p det nu p grund af tiden .
Men det er bemrkelsesvrdigt . Kravet - ogs dette krav er blevet stillet af og til , om end kun indirekte , medmindre jeg har misforstet det - om get ekstensivering , get miljbeskyttelse , alts snarere vk fra en ren konomisk betragtning , samtidig med lavere udgifter , betyder dog igen cirkelens kvadratur .
Heller ikke det gr , man skal vide , at det er sdan .
Man kan alts sagtens tale om , hvorvidt man skal sikre get ekstensivering , get miljbeskyttelse . Men man skal vide , at det koster penge , uanset om det er , fordi jeg p grund af betingelser p stedet er ndt til at yde kompenserende godtgrelser , eller det er inden for rammerne af en traktatmssigt organiseret beskyttelse , det str hen i det uvisse .
Den ene vil g mere ind for det ene , den anden mere for det andet , men under alle omstndigheder koster det penge fra staten .
Man skal ogs se det i den sammenhng .
<P>
Jeg tror , at jeg stort set har taget de stikord op , som er blevet rettet til mig .
Mske er jeg get lidt for langt tilbage p det ene eller det andet punkt , men det skulle ogs bidrage til , fordi jeg jo er ny i denne kreds , at De mske erfarer noget om min selvforstelse .
<P>
Hvad angr opfattelsen af , at man mske virkelig burde nationalisere finansieringen af landbrugspolitikken , det vil sige , at der kun var penge fra Europa , hvis man p forhnd havde organiseret nationale midler eller havde forpligtet sig til at organisere disse midler efterflgende , mener jeg med forlov , at det ville vre enden p en flles landbrugspolitik .
Derfor tvivler jeg meget p , om man br g en sdan vej .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg vil gerne bede formanden for Rdet om at oplyse os nrmere angende en udtalelse fra hans kollega , udenrigsministeren , der her i salen i gr sagde , at vi skulle reformere den flles landbrugspolitik for at nedbringe Den Europiske Unions udgifter .
Ministeren har ikke oplyst mig desangende , han har ikke svaret mig , men jeg spurgte ham faktisk , om det tyske formandskab har ndret opfattelse i forhold til det , der traditionelt har vret dets holdning .
Det er et politisk meget relevant sprgsml , og jeg vil derfor gerne insistere p , at han svarer mig .
<SPEAKER ID=138 NAME="Funke">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. parlamentsmedlem Cunha , det har hidtil ikke kun vret den tyske side , der har beskftiget sig med de finansielle sprgsml , srlig landbrugspolitikken , men ud fra forhandlingerne i Rdet ( landbrug ) , som jeg hidtil har deltaget i , og ogs ud fra de diskussioner , der flger heraf med kollegerne fra de enkelte medlemslande , kan vi gre opmrksom p , at der til stadighed tales og snakkes om det .
Jeg har netop udtrykkeligt sagt i mit svar , at det for mig selvflgelig kommer an p - det er for mig ligefrem ndvendigt ved landbrugsreformen - at sprge , om de penge , som vi giver til landbrug generelt - jeg har bde anfrt det europiske budget , de nationale budgetter og delstaternes budgetter i fderative nationalstater - alts om de penge altid bliver givet sdan ud , set fra systemets side , at det virkelig ogs kommer medarbejderne p grdene til gode .
<P>
Det er i mine jne ikke s meget et sprgsml om strrelsen af de midler , der stilles til rdighed , men mere et sprgsml om fordelingen .
Jeg lgger megen vgt p , at det bliver sagt .
At forklare p langt sigt , at en andel p 45 % , nogle siger 50 % - jeg vil slet ikke diskutere det - af det europiske budget ganske vist stilles til rdighed for landbruget , men at vi samtidig oplever , at landbrugsindkomsterne i det mindste i dele af landbrugsproduktionen ikke ges , men reduceres , gr det ligefrem tvingende ndvendigt at sprge , hvad vi egentlig gr her !
Vi kan ikke bare acceptere det sdan og mene , at jo flere penge vi har , desto strre lyksalighed kommer der til udtryk .
<P>
Jeg tror , at vi alle sammen vil gre bedst i - landmndene under alle omstndigheder - at stille dette til diskussion .
Hvis udenrigsministeren - jeg ved ikke , hvad han har sagt i den forbindelse - mener , at det generelt kommer an p - sdan har jeg forstet Dem - at reducere udgifterne uden at sige , hvordan og i hvilken sammenhng man mener det , kunne jeg have lyst til at sige , prcis som jeg frst ville afstemme mine udtalelser med udenrigsministeren , fr jeg udtaler mig om udenrigspolitiske sprgsml , at man som udenrigsminister br afstemme sine udtalelser med landbrugsministeren , fr man udtaler sig om landbrugspolitiske sprgsml .
Men jeg ved ikke , hvad han har sagt i den forbindelse . Derfor kan jeg heller ikke kommentere det .
Jeg vil gerne tale med ham om det .
<P>
Blot en enkelt afsluttende bemrkning til emnet , som mske ogs burde mane til eftertanke .
Jeg kan ikke - jeg har slet ikke den erfaring - sige det p vegne af de andre medlemslande i EU . Men jeg kan sige det p Tysklands vegne og p vegne af alle delstater i Tyskland : Nsten ligegyldigt - jeg siger bevidst nsten ligegyldigt - med hvilke instrumenter og vigtige punkter vi har frt landbrugspolitik , har vi haft en nedlggelsesrate i landbruget p 3 % i gennemsnit efter krigens afslutning , det vil sige i de sidste 50 r .
Det er bemrkelsesvrdigt , de sidste 50 r !
Det er prcis en nedlggelsesrate , der svarer til udviklingen i landbrugets produktivitet .
Forskere har allerede undersgt det og giver relativt entydige svar p det .
Jeg vil slet ikke gre det s entydigt , men jeg sprger mig selv , om vi ikke er ndt til at notere os , at vi svarende til strrelsen af produktivitetsraten ogs automatisk vil f en strukturndring med opgivelse af grde i landbruget , s lnge konomien danner grundlag for landbrugspolitikken , det tilfjer jeg .
For mig ville det vre utnkeligt , hvis konomien ikke lngere dannede grundlag for landbrugspolitikken .
Det ville give et stort ressourcespild , hvis vi ikke havde politikken som grundlag .
Men ogs det br vi mske diskutere mere i offentligheden , end vi har gjort tidligere .
<SPEAKER ID=139 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne sige hjertelig tak til alle , der har bidraget til denne debat .
Jeg mener , at vi har frt en meget konstruktiv , ja endda en forbilledlig debat her i dag , og jeg hber , at den ogs vil f offentlighedens opmrksomhed .
<P>
Til de mange sprgsml , der refererer til bestemte ndringsforslag , vil jeg gerne minde om det , jeg sagde i formiddags , nemlig at jeg er parat til at uddele en liste , hvoraf det fremgr , hvilke forslag der er acceptable for Kommissionen .
Desuden ved jeg , at jeg har lovet at gre det kort i mine afsluttende bemrkninger , og det vil jeg ogs holde mig til .
<P>
Den tidligere taler understregede endnu en gang meget tydeligt det , det kommer an p , nr vi taler om det europiske landbrugs konkurrencedygtighed .
Det europiske landbrug skal vre konkurrencedygtigt i dobbelt betydning .
For det frste skal vores produkter vre konkurrencedygtige , og det kan de kun vre , hvis vi giver kvaliteten en tilsvarende strre opmrksomhed end hidtil , nr vi ogs realiserer og gennemfrer forbrugernes nye kvalitetsforstelse , og nr vi tager tilsvarende hensyn til isr det europiske landbrugs styrke , der som bekendt ligger i forarbejdningen af landbrugsrvarer til slutprodukter af hj kvalitet .
<P>
Men det europiske landbrugs konkurrencedygtighed betyder ogs , at de ydelser , der overstiger produktionen af landbrugsprodukter , skal underkastes en konomisk vurdering og integreres i vores markedskonomiske system .
<P>
Der har vret talt meget om , i hvilken grad landbrugspolitik skal vre socialpolitik .
Vi br vre realistiske her .
Landbrugspolitik skal have en social dimension , men skal ikke vre ren socialpolitik .
Det ville virkelig vre forkert .
Her handler det helt sikkert om , hvordan vi fremover opnr fornuftige fordelinger , sledes at der ikke opstr en skv fordeling igen som de bermte 80 : 20 , der er tale om for jeblikket .
<P>
Hvad angr miljpolitikken , vil jeg gerne endnu en gang minde om , hvilket princip vi har baseret vores overvejelser p fra Kommissionens side .
Det handler ikke om miljets betydning inden for den flles landbrugspolitik , men om , at vi fremover nsker at lgge vgt p , at anvendelsen af de skaldte kompenserende godtgrelser - som de har heddet hidtil - ogs skal have noget at gre med milj .
Vi lgger vgt p , at hver landmand , der nsker at bruge de offentlige midler fra Fllesskabets budget , i det mindste overholder god landbrugspraksis .
Vi skal sikkert fortsat diskutere definitionen , afhngig af produktionssystemet , afhngig af de klimatiske omgivelser osv .
<P>
Men vi lgger ogs vgt p , at ydelser , der overstiger dette , skal udlignes separat , men ogs vre frivillige .
Vi vil ikke genindfre en kommandokonomi i Europa ad bagvejen .
<P>
Dermed kommer jeg frem til sprgsmlet om finansiering .
Kommissionen har ikke , som man har pstet flere gange , fremsat et forslag om samfinansiering , men har i sin beretning om egne indtgter udelukkende peget p de muligheder , som ville kunne skabe en bedre balance mellem de enkelte medlemslandes bidrag .
Set fra vores synspunkt er det nu primrt medlemslandene selv , der skal sige , hvilken af disse finansieringsmodeller de vil give hjeste prioritet , og derfor tror jeg , at der i frste omgang er brug for en principiel afklaring her , fr denne politiske enighed nedfldes i de pgldende lovtekster .
<P>
Men der er , som De ved , imidlertid ogs andre overvejelser , f.eks. skaldte stabiliseringsmodeller , som absolut er vrd at afprve .
Vi er parate til at gennemfre tilsvarende undersgelser .
Kun n ting skal endnu gres klart : Uanset hvilken model vi anvender , vil vi ikke vre i stand til at bringe en aftale mellem medlemslandene i stand uden en tilsvarende udligningsfinansiering i forbindelse med ndringerne af prispolitikken , eller som man siger i Wien :  Ohne Geld ka ' Musi  , det vil sige ingen penge , ingen musik .
Her handler det virkelig om at stille de ndvendige midler og de midler , der betragtes som ndvendige , til rdighed , for kun sdan kan det fre til en fornuftig reform .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne minde om endnu en ting .
Der er en ting , De ikke m glemme ! Overalt , hvor det handler om at udligne enhver ydelse , der fremover placeres inden for rammerne af udviklingen af landdistrikterne , er samfinansieringen allerede en selvflge og ogs planlagt .
Det vil sige , at jo mere udvikling af landdistrikterne vi gennemtvinger , jo mere vi gr i retning af , at udligningen af miljydelser og lignende fr betydning , desto mere samfinansiering er der ogs automatisk , men i en form , hvor samhrigheden ikke gr i hundene .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted den 28. januar kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=6>
Biologisk produktion
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0719 / 98 af Barthet-Mayer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Rdet om regler for biologisk produktion ( animalsk produktion ) ; -B4-0720 / 98 af Barthet-Mayer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Kommissionen om forordning om biologisk produktion ( animalsk produktion ) .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. kommissr , hr. formand , som ordfrer for Landbrugsudvalget angende en udvidelse af forordning 2092 / 91 om biologisk animalsk produktion skal jeg meddele , at vi har opnet en meget bred enighed i Parlamentet om denne tekst .
Til medlemmernes store tilfredshed udvalgte Kommissionen derefter af sig selv en rkke vigtige ndringsforslag og integrerede dem i sit ndrede forslag .
<P>
I 1998 endte de fortlbende versioner af den tekst , der var til debat i Rdet , desvrre med at blive til en vigtig afledning . Det er grunden til mit dobbelte beslutningsforslag i dag , for at rbe  Vagt i gevr !
 for Landbrugsudvalget til Kommissionen og Rdet . Jeg takker mine kolleger i Landbrugsudvalget for deres tillid og sttte i denne henvendelse , der samler deres bekymringer .
<P>
Afledningen glder tre punkter .
Frst er der de vigtige forlngelser af overgangsperioden for omlgning .
Det er ikke ndvendigt med 15 r for at reducere antallet af fjerkr i en bygning .
Dernst er der tale om en inflation i reglerne for undtagelser , der kan ende med at udvande forslaget .
Der er f.eks. det flsomme sprgsml om foderet , der i princippet br vre totalt biologisk ved denne type produktion , og hvor Kommissionens forslag allerede i sig selv indeholder en tilstrkkelig afvigelse , idet den gr ind for 90 % biologisk foder .
I vrigt kan vi se en stigende indfrelse af normer og grnser , der gr meget lngere end Kommissionens forslag .
Endelig risikerer det ogs at blive en slags pulterkammerforordning , der giver grnt lys for at intensivere det biologiske landbrug , hvilket er totalt nonsens p dette omrde .
<P>
Jeg kender den konomiske satsning , der er knyttet til forbrugernes nylige tiltrkning af denne produktionssektor i Den Europiske Union , og som ogs hnger sammen med muligheden for eksport i fremtiden .
Derfor er jeg ndt til at reagere for at advare lovgiverne imod den interne risiko , der kunne fre til en svag forordning , der hnger drligt sammen , og som udgr risici for konkurrenceforvridning i forhold til nationale eller regionale fortolkninger og forskellige og aldeles ikke harmoniserede kontrolmetoder .
<P>
Jeg vil ogs vre p vagt over for , at man yderligere vil forsinke gennemfrelsen af en komplet forordning , hvilket kan risikere at plgge Den Europiske Union , der er pioner p dette omrde , de eneste generelle standarder for codex alimentarius , hvis tekst diskuteres netop nu med alt , hvad det mtte indebre , ogs hvad angr selve importen fra tredjelande .
<P>
Som p andre landbrugsomrder risikerer EU p grund af mangelen p et strkt flles forslag at blive svkket senere inden for WTO , idet vi ved , at debatten fortstter i USA for at forsge at ptvinge det biologiske landbrug GMO ( genetisk modificerede organismer ) , anvendelse af slam fra byerne og bestrling af fdevarer , hvilket vil sige naturlige hormoner .
Alt dette er stadig langt vk fra vores europiske koncept .
Det biologiske landbrug skal absolut fortsat vre et symbol p den kvalitet , til hvilken der stilles de hjeste krav , krves den strste njagtighed , og som er underlagt den strengeste kontrol til fordel for de producenter og forbrugere , der nsker denne kvalitet .
Det er et frivilligt udgangspunkt , og enhver kan frit vlge at tilslutte sig eller vende sig mod en anden type kvalitetsproduktion .
<P>
Derfor beder jeg Kommissionen st fast p sit forslag , det vil sige , at den trkker det tilbage , hvis den finder , det bliver udvandet for meget af Rdet .
Men jeg vover at hbe , det ikke bliver ndvendigt at skulle g s vidt .
Og jeg beder ogs med et stort hb Rdet om endnu en gang og meget dybtgende at gennemg dette forslag , idet det jo ved , at vi naturligvis er enige i dets forslag fra december , der fastlgger principperne for biologisk opdrt .
Men vi gentager meget fast vores anmodning til Rdet om at igen at tage teksten op , og vi hber , som vi forstod det p hr . Funke her i morges , at det nuvrende formandskab vil forst at lytte til Parlamentets og Kommissionens flles stemme .
<P>
Jeg beder Dem , hr. kommissr og hr. formand , lad os ikke f et biologisk landbrug til udsalgspris .
<SPEAKER ID=143 NAME="Funke">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru parlamentsmedlem , vi beskftigede os med dette emne i Rdet ( landbrug ) p mdet den 14. og 15. december , som De ved , og enedes om retningslinjer , men pressede ogs helt i Deres nd p , for at det s hurtigt som muligt ogs kan fre til en vedtagelse til forret , for Rdet erkendte absolut ndvendigheden af en hurtig vedtagelse .
<P>
Vi kan p nuvrende tidspunkt ikke forudsige helt sikkert , hvilken lovtekst , hvilken forordningstekst der i sidste ende bliver forelagt .
Det m vi afvente , men Rdet var af den mening , at vi p den ene side har brug for en klar afgrnsning af det , der er kologisk , eller det , der er konventionelt , som De har rykket for .
P det punkt deler jeg absolut Deres opfattelse .
P den anden side skal vi dog ogs handle med den ndvendige fleksibilitet og ganske enkelt afveje tingene , nr vi foretager en regulering .
Fleksibilitet ogs for s vidt , som vi skal gre det muligt for dem , der vil beskftige sig med kologisk husdyrhold , og som vil foretage en omstilling , at starte p omstillingen .
Derfor har vi bl.a. diskuteret passende tilpasningsfrister .
15 r blev det krvet fra n side .
Vi er blevet enige , hvis jeg husker rigtigt , om 12 r .
Jeg ved , at der i forbindelse med disse 12 r har vret en tidrvende og indgende diskussion , og at man - De ryster betnkeligt p hovedet - selvflgelig ogs kan g ind for kortere frister .
Men p den anden side ved vi ogs , at det netop var fra praksis , at nsket om at g ind for lngere overgangsfrister kom .
Jeg siger til Dem , at vi i overensstemmelse med Deres nske kommer frem til en hurtig gennemfrelse , og at vi endnu en gang s prcist som muligt afprver den strenge konsekvens i afgrnsningen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , som hr . Funke allerede har antydet , har der i diskussionerne i Rdet vret forskellige problemer med det forslag , som Kommissionen har fremsat efter behandlingen her i Parlamentet .
Hvad er egentlig det strste problem ? Det strste problem ved drftelsen af forslaget bestr isr i , at nogle af elementerne i vores forslag ikke uden videre kan gennemfres i alle medlemslandene .
Derfor er der opstet en diskussion om midlertidige undtagelser for at fre de nationale regler , der nu findes i de fleste medlemslande , frem til den fremtidige fllesskabsret .
<P>
Nogle af ndringerne vedrrer isr dyrenes oprindelse , da dyr og ogs foder kan stamme fra konventionelle bestande .
Vi m ikke glemme , at der er en lang rkke medlemslande , hvor der i praksis hidtil nsten ikke har vret nogen biologisk produktion .
Vi skal da ogs give disse lande en chance for at kunne begynde med den biologiske produktion , hvis de nsker det .
Det er egentlig grunden til , at man vil have sdan en overgangsregel her .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege , at harmoniseringen kun kan foreg gradvist , isr nr det pgldende kvgbrug hidtil i hjeste grad er blevet drevet efter nationale eller regionale regler .
For at lse dette problem blev der ligeledes foreslet bestemte ndringer .
De vedrrer isr tjring af dyr og krav til liggearealer og folde , som br st til rdighed for ethvert dyr .
<P>
Glem ikke , at tjring har vret en helt normal form netop i de sm bedrifter i rhundreder .
Og nr en landmand har sin lille bedrift midt i en landsby , er det ikke altid nemt at stille de rigtige folde til rdighed .
Og De m heller ikke glemme , at netop mindre bedrifter , som allerede i dag er anerkendt som biobedrifter , burde frakendes retten til at drive kologisk landbrug , hvis de ikke har et dybstrelseshus .
Her skal vi alts vre parate til at finde et kompromis .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p , at undtagelsesregler altid faststtes for en overgangsperiode , og at det absolut ikke er nogen nyhed .
Sdanne regler er der ligeledes ved f.eks. sdefr og planter eller ved konventionelle tilstningsstoffer i organiske fdevarer .
Med hensyn til den fortsatte fremgangsmde vil jeg gerne gre det klart , at Kommissionen selvflgelig er parat til at forsvare sit forslag og om ndvendigt ogs at begrunde , hvorfor det midlertidigt er ndvendigt med visse afvigelser .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , ganske kort - Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet er meget glade for , at De nu har gjort ovennvnte klart . Vi er meget glade for , at det er den sunde menneskeforstand , der er slet igennem her .
Selvflgelig falder der ogs sne i det smukke Tyrol , i det nsten lige s smukke Allgu og i det smukke Niedersachsen , og s er man netop ndt til at bringe kerne ind i stalden .
<P>
Alt dette - De ved , at jeg forsvarer Kommissionen og ogs Rdet i de vigtige sager - er faldet i hnderne p de propagandistiske rvere i min hjemegn under valgkampen .
Der er blevet talt om , at rebet skal bandlyses fra kostalden . Alt dette har frt til , at man igen har skldt de onde eurokrater ud .
Jeg er glad for , at det er taget af bordet , og at den normale sunde menneskeforstand har sejret i Europa .
Mange tak , nu kan vi endelig g over til at sttte en fornuftig produktion .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , de biologisk producerende landmnd fremstilles ofte som outsidere , og jeg tror , at hvis det fortstter sdan , vil de ogs blive ved med at vre det .
Der br dog skabes rammebetingelser , sledes at de ikke bliver ved med at vre outsidere , men dog bliver ved med at vre ideologer .
Fleksibilitet , som De har nvnt , hr. minister , er rigtig , ndvendig , fornuftig , men fleksibiliteten skal g i den rigtige retning og ikke vre en beskyttelsesforanstaltning for industrielle storbedrifter , der fortsat nsker at bevare en produktion , der ganske vist konomisk set frer til relativt lave stykpriser , men i sidste ende skader folkesundheden .
Jeg tror , at det var det , De mente med fleksibilitet .
Jeg ser det i hvert fald sdan .
<P>
Omstillingsperioderne er efter min mening for lange .
Meningslse betingelser , som gr det meget vanskeligt for den biologiske produktion , br afskaffes eller i det hele taget slet ikke indfres .
Men jeg tror , at det er ubetinget vigtigt og ndvendigt med marketing- og markedsfringsforanstaltninger . Marketing for at ndre forbrugernes vaner og markedsfringsinitiativer for at skabe afstningsmuligheder for alle sm bedrifter - der er jo hovedsageligt tale om bedrifter med en lille struktur .
<P>
For fire uger siden prsenterede handelskammeret i Bolsano i Sydtyrol en undersgelse for os , en sammenlignende undersgelse af 1.500 kooperative selskaber i alpeomrdet fra Frankrig til Slovenien , og vi konstaterede , at de bedrifter , der var organiseret i disse kooperative selskaber , har klaret sig langt bedre i forhold til de andre bedrifter , hvad angr indkomstsikring .
Eftersom det hovedsageligt handler om sm bedrifter , ville det vre ndvendigt , at man ogs forbereder en strre sttte til kooperative selskaber p dette omrde .
Hvis De endnu ikke har fet undersgelsen , stiller jeg det gerne til rdighed .
<P>
I strig har vi konstateret , at nsten 20 % af den nuvrende produktion kommer fra kologiske produktionsomrder .
Det er , tror jeg , den rigtige vej .
En fordel for vores forbrugere , for sundheden , en bedre ekstensivering af arealerne og , tror jeg , et fornuftigt fremtidsperspektiv ogs for unge landmnd , isr da gennemsnitsalderen for beskftigede i landbruget for halvdelens vedkommende ligger p over 55 .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , vedrrende emnet her i eftermiddag er vi alle enige i , at eftersprgselen efter kologiske produkter er stigende .
Vedrrende vegetabilske produkter er der allerede en ordning i Europa og en definition , som nsten alle kender .
Med hensyn til den animalske produktion , er udviklingen ikke s langt fremme .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi laver s f undtagelser som muligt fra denne ordning .
Hvis der laves undtagelser , tror jeg , at forbrugerne mister al tillid , og det giver heller ikke rlige konkurrenceforhold .
Jeg tror , at tilbuddet fra hr . Funke , som han lige har afgivet , om , at tingene vil blive undersgt igen til forret , er meget velkomment .
<P>
Det vil sikkert vre sdan , at ikke alle lande kan begynde p samme tid .
Men det drejer det sig heller ikke om .
Det drejer sig kun om , at vi kan slge noget , som svarer til kundernes forventninger , og som opfylder bestemte normer for kologisk produktion .
S kan de andre lande komme til senere .
Men det er vigtigt , at forbrugerne har den sikkerhed , at der er en bestemt definition , som svarer til forventningerne , og at producenterne ved , hvortil de kan producere .
Det er det , det drejer sig om .
De , som ikke kan opfylde betingelserne , kber ikke disse produkter , og de producerer heller ikke disse produkter .
Endnu en gang ser vi frem til forret med stor interesse .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , historien om forordningen om biologisk produktion begyndte i 1992 .
De frste drftelser mundede ud i forordningen for det vegetabilske omrde , derefter fulgte Parlamentets fastlggelse og ogs Kommissionens forpligtelse med hensyn til , at det animalske omrde skulle flge efter et r senere .
Nu er vi i 1999 , og det er rigtigt , hvad formanden for Rdet sagde tidligere , at det nu ogs handler om at vedtage den .
Men jeg beder Dem , hr . Funke , lad ikke hastvrk komme fr kvalitet , nu hvor vi har arbejdet s lnge p det !
<P>
Hvordan er situationen nu ?
Vi er s vidt i lovgivningsproceduren , at Parlamentet har taget stilling hertil .
Kommissionen har accepteret nogle ndringsforslag fra Parlamentet .
Disse ndringsforslag fra Parlamentet til Rdet kan Rdet kun afvise enstemmigt , hvis Kommissionen str ved sit forslag .
<P>
Jeg vil komme ind p to punkter , tjring og genteknologi .
Tjring er overhovedet ikke nvnt i Kommissionens forslag .
Det betyder , at dette aspekt burde indfjes efterflgende , og at Kommissionen burde vise sig parat til at indg kompromiser , sledes at der tages hensyn til denne problematik , fordi den i hvert fald mangler ved okser og ker .
Jeg plderer for , at man ikke skal insistere p overdreven dyrebeskyttelse , der stort set ikke har noget at gre med korrekt tjring .
Det er ogs muligt med en korrekt tjring , man br dog komme med prcise angivelser her , men man br ikke kaste barnet ud med badevandet .
<P>
I forbindelse med anvendelsen af genetisk modificerede organismer er grundlaget anderledes .
Her accepterede Kommissionen nemlig forslaget om , at vi i denne forordning , det vil sige inden for kologisk landbrug , ikke vil have , at der anvendes genetisk modificerede organismer .
Alts et forbud !
Der er et forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer , og det skal ogs forblive sdan !
<P>
Nu kommer problemet imidlertid : Hvad sker der med eventuelt forurenede organismer ?
Her begynder opbldningen .
Ved tjring er jeg snarere for en moderat holdning , men her er jeg for en striks holdning , for hvis vi tillader forurening , og vi i novel food -forordningen , som den refererer til , derefter tillader en vis procentsats , som ikke behver at blive mrket , bliver det tilladt ad bagvejen at anvende genetisk modificerede organismer , og hvis det s i forbindelse med en undersgelse konstateres , at der er indeholdt sdanne organismer , er vi vores markeder kvit .
Her anmoder jeg dog om at g meget omhyggeligt frem .
Desuden afhnger sprgsmlet om forurening ogs af , hvordan man i forbindelse med frigrelsesforsg srger for , at andre arealer ikke forurenes .
Jeg anmoder om , at der virkelig lgges en streng holdning for dagen her , hr. kommissr !
Det str i Deres magt .
Hvis De ikke sger et kompromis p dette omrde med Rdet , kan Rdet intet gre .
Muligvis udsttes sagen s endnu en gang , det m dog ikke besluttes , at det skal gres med hastvrk , men man skal lade kvaliteten st i centrum .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er medunderskriver p det flles beslutningsforslag om biologisk animalsk produktion , fordi forslaget fra Kommissionen er alt for eftergivende .
Det indeholder alt for mange undtagelser , og det str i modstning til den stramme form i de nationale leveringsbetingelser fastlagt af en rkke medlemsstater , herunder Frankrig .
Ogs selvom det i den seneste reviderede udgave nvnes , at medlemsstaterne kan bevare deres nationale bestemmelser med strengere krav end de , der fastlgges p EU-niveau , kan vi kun frygte , at man vil snke niveauet .
<P>
Vi er i vores gruppe bevidste om de muligheder , den biologisk animalske produktion kan tilfre landbruget .
Forbrugerne nsker , efter at de har fet bevidsthed om BSE og GMO , et niveau for sikre fdevarer , som den biologiske produktion er i stand til at garantere .
<P>
Gruppen for Nationernes Europa har dog , fr den skrev under p det flles beslutningsforslag , krvet , at man indarbejdede en rkke punkter , som den anser for at vre afgrende .
Undtagelserne br begrnses til udelukkende at glde produktion , der som eksterne vilkr er underlagt ekstreme og meget specielle produktionssystemer til EU ' s standarder , der er strengere end dem , de tidligere har produceret under .
<P>
Der br inden udgangen af juni 1999 vedtages en  fdevarekodeks  , fr Unionen lgger sig fast p en klar holdning med strenge normer for produktion , mrkning og markedsfring af biologiske produkter .
Vores gruppe er i vrigt imod et EU-enhedslogo for mrkning af biologiske produkter , sdan som nogle nsker det .
De nationale niveauer for leveringsbetingelser er forskellige , og et EU-enhedslogo ville forvirre forbrugerne og fre til en snkning af det sanitre kvalitetsniveau for biologiske produkter af animalsk oprindelse .
<P>
De Forenede Stater har forsgt i deres nationale lovgivning at tillade indarbejdning af GMO i fdevarer til dyr , der er bestemt til biologisk produktion .
Det er lykkedes de amerikanske forbrugere at f forslaget trukket tilbage , og det glder vi os over i vores gruppe .
Det biologiske landbrug udgr , takket vre de bestemmelser , der findes for levering og sporing af produkter , en interessant mulighed for nogle landmnd .
Det udgr endvidere et middel til at skabe en tt forbindelse mellem landbruget og det fysiske landomrde samt en mulighed for at differentiere priser p landbrugsprodukter p et niveau , der ligger over standardpriserne p verdensmarkedet .
Denne dobbelte mulighed , hr. formand , skal ikke afskaffes til fordel for en rent merkantil indstilling , der findes i visse medlemsstater over for den biologiske produktion .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , der eksisterer i dag to former for landbrug side om side .
Den ene form lever op til de krav , der stilles af de multinationale under amerikansk dominans , og den spreder gift ud over jorden og fdevarerne . Den agter for frste gang i historien at tage patent p det levende og ndre p den genetiske kulturarv , og den nsker at kommercialisere fr , der ikke kan reproduceres .
Denne landbrugsmetode har gennem de sidste 50 r mangedoblet antallet af krfttilflde via pesticider , ukrudtsmidler og svampegifte , og den har delt den menneskelige sddannelse i to .
Den anden landbrugsmetode er bndernes traditionelle , der respekterer beskftigelsen , miljet og den menneskelige sundhed , men den er blevet systematisk marginaliseret af lobbyerne helt ned til navnet  biologisk  , der i den brede offentligheds jne er et tvetydigt og dunkelt begreb .
<P>
Front National foretrkker at tale om det traditionelle og naturlige landbrug og at vlge denne landbrugsmetode , der har formet vores civilisation gennem rtusinder .
Landmndene er de frste ofre for de kemiske dyrkningsmetoder .
Socialdemokraterne er de frste medskyldige i dette system , idet de f.eks. i Frankrig kun giver FRF 100 pr. bedrift om ret , der nsker at g over til biologisk landbrug .
Dette er latterligt i Europas frende landbrugsnation nu , hvor vi str over for udfordringen fra et marked i rivende udvikling .
Forbrugerne nsker noget andet end kogalskab , hormoner og GMO , og vi burde forbyde det altsammen .
Selv nu , hvor vi str over for forureningsfaren , ophobningen i byerne og nedbrydningen af landbrugsmiljerne levner Agenda 2000 kun en fodnote til det biologiske landbrug , og det er aldeles uacceptabelt .
<P>
Men hvad skal vi da gre ?
Frst og fremmest skal vi ge de midler , der gives til omlgning .
<P>
Dernst skal vi modstte os enhver snkning af niveauet og enhver undtagelse , der kan udgre en fare for en hvilken som helst enheds kvalitet og trovrdighed inden for det biologiske landbrug , uanset arten .
De franske bestemmelser p omrdet er fremragende , lad os ikke stte dem p spil .
Vi skal ikke have udsalg inden for det biologiske landbrug !
<P>
For det tredje er det skandalst , at vi her i 1999 beskatter produkter , der garanterer beskftigelsen og beskytter miljet og den offentlige sundhed , lige s hjt som produkter , der handles illegalt , tilfres hormoner , dyrkes ved hjlp af kemiske metoder , gensplejses , og som i voldsom grad er delggende for forbrugerne og det naturlige milj .
Det er ndvendigt at indfre en momssats p 0 % og en skattepolitik til fordel for det biologiske landbrug .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , Det Forenede Kongerige halter i jeblikket bagefter de fleste andre EU-lande med hensyn til produktion af kologiske madvarer .
I jeblikket anerkendes kun omkring 1 % af vores landbrugsproduktion som kologisk .
Men eftersprgselen efter disse produkter er steget enormt i lbet af de seneste par r og ikke alene p grund af BSE-krisen . Vores supermarkeder kan simpelthen ikke skaffe kologiske produkter nok til at holde trit med denne stigende eftersprgsel fra kunderne , selv ikke hvis de forsger at kompensere for underskuddet ved at sge i andre medlemsstater .
<P>
Eftersprgselen er der , og forbrugerne er parate til at betale hje priser for det , de betragter som et sundere produkt af hjere kvalitet .
Men overgangsperioden for landmnd , der nsker at skifte til kologisk produktion , er ofte meget vanskelig , da de fr ekstra udgifter i nogle r , fr de kan opn anerkendelse som helt kologisk producent og dermed bliver i stand til at krve de hjere priser .
P den anden side skal forbrugerne have vished for , at de betaler mere for et gte kologisk produkt .
<P>
Her vil jeg gerne tilslutte mig mine kolleger i opfordringen til bde Kommissionen og Rdet om hurtigt at gennemfre foranstaltninger til fremme af kologisk landbrug , sledes som det anbefales af Landbrugsudvalget , som fru Barthet-Mayer har vret en s veltalende talskvinde for i denne sag .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil alts hjlpe med til at spare lidt tid .
Jeg tror , at vi kan sl fast , at det p vsentlige punkter er lykkedes Rdet af landbrugsministre at opfylde den nye EU-koforordning .
Tysklands regering har efter vores mening fundet forsvarlige kompromiser , isr set fra et nationalt synspunkt , med henblik p at n centrale ml i forbindelse med husdyrhold , foder og dyremedicin .
Jeg betragter dette mellemliggende skridt som en frste reaktion .
Der er fundet et acceptabelt grundlag for vedvarende rammebetingelser i den animalske fordlingsproduktion p koomrdet .
Flere talere ans dette for at vre et lnge uopfyldt nske .
Det er nu muligt at foretage en lovndring af EU-koforordningen under det tyske formandskab i frste halvdel af 1999 .
<P>
Jeg har endnu et sprgsml i forbindelse med kontrolmrket .
Men mske er jeg heller ikke godt nok informeret .
Skal vi nu igen p nationalt plan alle have forskellige mrker og desuden et mrke , der kan lses i hele EU , som hr . Mulder har krvet det i sin betnkning ?
Jeg tror , at det ville hjlpe , hvis De svarede p det endnu en gang her .
Men mske str det ogs allerede i teksten .
Vil det vre et landespecifikt mrke eller et EU-mrke ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Fischler">
Hr. formand , blot ganske korte svar p to sprgsml .
Svaret p sprgsmlet fra fru Keppelhoff-Wiechert : Kommissionen arbejder p at udvikle et EU-logo , som det krves i beslutningen .
<P>
For det andet sprgsmlet om GMO .
Det er overhovedet ikke noget problem for os , og vi str ved , at vi ikke vil tillade anvendelsen af GMO .
Men som hr . Graefe zu Baringdorf rigtigt sagde , er der et problem med forureningen .
Vi vil dog ogs vre s restriktive som muligt her og taler derfor ikke blot om forurening , men om uundgelig forurening .
Det skal imidlertid frst udarbejdes , sledes at der ikke kan blive tale om nogen undskyldninger .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget otte beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0004 / 99 ) .
<P>
Mine damer og herrer , jeg byder hr . Verheugen , som vi hber at f et frugtbart samarbejde med i de dage , han er her , velkommen .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 1 og 2 er af samme karakter , besvares de under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 1 af Patricia McKenna ( H-1172 / 98 ) : Om : Konvention om gensidig juridisk bistand og lovlig aflytning af telekommunikation
<P>
Vil Rdet gre rede for resultatet af mdet i Rdet af justits- og indenrigsministre den 3.-4. december 1998 , isr hvad angr en eventuel drftelse af udkastet til konvention om gensidig juridisk bistand , samt protokollen hertil , eller eventuel forhandling eller fremkomne konklusioner om lovlig aflytning af telekommunikation ( ENFOPOL 98 , 10951 / 98 og 10951 / 1 / 98 NDR 1 om ndring af Rdets resolution af 17. januar 1995 - ENFOPOL , 87 ) , og for eventuel igangvrende drftelse i K.4-Udvalget og dets arbejdsgrupper ?
Hvorledes kan Rdet retfrdiggre hemmeligholdelsen og mangelen p hring omkring disse initiativer , nr dokumenterne alligevel bliver tilgngelige , og det eneste resultat er en mangel p demokratisk debat , enten i Europa-Parlamentet eller i de nationale parlamenter ?
Hvorfor drfter medlemsstaterne ikke sprgsmlet bent p forhnd , inden de i  20- landegruppen  nr til enighed , eftersom der er tale om s betydningsfulde og vidtrkkende foranstaltninger med en enorm potentiel indflydelse p privatlivets fred ?
Hvilke retsmidler str til borgernes rdighed , sfremt de nsker at rejse indvending mod disse bestemmelser , betragtet som overtrdelser af de rettigheder , der er fastlagt i traktaterne , eller de beslutninger , der er truffet i henhold til disse bestemmelser ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 2 af Inger Schrling ( H-1236 / 98 ) : Om : Echelon
<P>
Under en forhandling i Europa-Parlamentet den 14. september drftedes bl.a. overvgningssystemet Echelon .
Kommissionen sagde , at den ikke havde kendskab til Echelon ' s eksistens .
P baggrund heraf ville det vre nyttigt at f en redegrelse for , hvad der fremkom p samlingen i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 3.-4. december 1998 , isr hvad angr aflytning og overvgning af telekommunikation , og hvorledes dette forholder sig til ENFOPOL 98 , 10951 / 98 og 10951 / 1 / 98 NDR 1 , som ndrer Rdets resolution af 17. januar 1995 .
<P>
Hvorfor finder Rdet det ikke belejligt bent at diskutere disse sprgsml med Europa-Parlamentet , isr under henvisning til at de berrer borgernes ret til privatliv , og at de aftaler , der indgs , kan vre i direkte modstrid med medlemsstaternes nationale lovgivning ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg foreslr , at De besvarer sprgsmlene af fru McKenna og fru Schrling under t . Jeg byder Dem velkommen endnu en gang og giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg besvarer sprgsmlet som flger : Rdet har i sit svar p sprgsml vedrrende dette emne allerede flere gange understreget - og jeg kan kun gentage det - at Rdet p intet tidspunkt har beskftiget sig med sprgsml vedrrende den sag , som parlamentsmedlemmet refererer til i sit nye sprgsml .
Jeg beder derfor parlamentsmedlemmet om forstelse for , at Rdet ikke er i stand til at besvare det .
<P>
I vrigt gr jeg opmrksom p , at man med overvgningen af telekommunikation , som det handler om i forbindelse med udkastet til konvention om gensidig juridisk bistand , forflger mlet med hensyn til at fremme det internationale samarbejde og dermed at blive herre over den internationale kriminalitet .
Med denne type overvgning forflges ingen andre ml end bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
<P>
Jeg vil dernst gerne tilfje , at sprgsmlene fra parlamentsmedlemmet er forbundet med overvgning af telekommunikation med henblik p at opklare forbrydelser .
De kompetente institutioner under Rdet beskftiger sig for jeblikket med et udkast til en resolution fra Rdet om nye teknologier , der skal ses i sammenhng med Rdets resolution af 17. januar 1995 om lovlig overvgning af telekommunikation p den ene side og med drftelserne af overvgning af telekommunikation i forbindelse med udkastet til konvention om gensidig juridisk bistand mellem medlemslandene i EU p den anden side .
<P>
I resolutionen fra 1995 fremlgges i sammenfattet form de kompetente myndigheders behov med henblik p den tekniske gennemfrelse af en lovlig overvgning i moderne telekommunikationssystemer .
Der br gres opmrksom p , at denne resolution ikke beskftiger sig med retsgrundlaget for en godkendelse af overvgningen , men udelukkende med de tekniske krav for overvgningsmyndighederne med henblik p overvgning af telekommunikation p grundlag af en gyldig godkendelse .
<P>
Resolutionen fra 1995 anvendes principielt p eksisterende og fremtidige telekommunikationssystemer .
I betragtning af de konstante fremskridt inden for telekommunikationsteknologien overvejer man imidlertid , om resolutionen ikke skal afklares p en rkke punkter , isr vedrrende satellit- og internettelekommunikation .
Med dette forslag til en resolution forflges netop mlet om at foretage den ndvendige afklaring .
<P>
Hvad angr udkastet til konvention om gensidig juridisk bistand , er en eventuel optagelse af regler om overvgning af telekommunikation med det forml at opklare forbrydelser behandlet omhyggeligt bde af eksperter og af Rdet selv .
Traditionelle telekommunikationssystemer opererer inden for en enkelt stat , hvor man gr ud fra , at overvgningen af et mls telekommunikation i n stat netop kun kan foreg i denne stat .
For de nye satellitunderstttede systemer glder disse tekniske begrnsninger imidlertid ikke .
Derfor er det ndvendigt med nye former for samarbejde .
<P>
I forbindelse med de lbende drftelser handler det om en rkke politisk yderst flsomme sprgsml .
Disse drftelser vedrrer tilmed teknisk meget komplicerede sammenhnge .
<P>
Selvflgelig skal menneskerettighedsaspekterne vises passende respekt i denne forbindelse , isr ogs de pgldende bestemmelser i den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Rdet behandlede p sit mde den 3. og 4. december 1998 de vanskeligste politiske sprgsml .
Disse sprgsml vedrrte tilflde af overvgning med det forml at opklare forbrydelser , hvor det kan gres teknisk muligt for en stat at overvge et ml i en anden stat , uden af denne stat yder teknisk bistand .
<P>
Et bredt flertal af medlemslandene har den opfattelse , at den stat , hvori mlet befinder sig , skal underrettes i disse tilflde og vre i stand til at forlange , at overvgningen ikke finder sted eller afbrydes .
t medlemsland er get ind for at faststte undtagelser med henvisning til den nationale sikkerhed .
<P>
Man har ligeledes drftet nogle andre sprgsml , f.eks. isr sprgsmlet om , i hvilket omfang det medlemsland , hvori mlet befinder sig , skal vre i stand til at forlange , at allerede registreret materiale delgges .
I den forbindelse skal det imidlertid afklares meget hurtigt , om det er tilstrkkeligt med blot en underretning af den stat , hvori mlpersonen opholder sig , eller om denne stat i henhold til sin lovgivning skal beslutte , at overvgningen finder sted inden for rammerne af den juridiske bistand .
<P>
Dette sprgsml er isr ogs af betydning , fordi en ren underretningspligt medfrer , at teknikken i givet fald skulle udformes sledes , at personer p eget nationalt territorium ville kunne overvges fra andre stater .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Det , vi taler om her , er , at Internettet bliver tvunget til at indfre faciliteter , sledes at politiet kan smutte ind ad bagdren .
Hvis disse planer gennemfres , vil ENFOPOL kunne overvge snart sagt ethvert kommunikationsmiddel .
Det vil vre et alvorligt indgreb i folks ret til privatliv og de grundlggende borgerrettigheder .
<P>
Der findes et internt rdsdokument , der skulle drftes .
Det er blevet lagt ud p Internettet p tysk .
I gennemsigtighedens navn burde dette dokument vre tilgngeligt p alle sprog , s folk kan se , hvad der foregr p disse K4-mder .
Selvom De taler om rsagen til disse ting , nvner De ikke , hvilke konsekvenser det har , eller udgifterne for internetudbyderne ved at stille en sdan facilitet til rdighed .
De bliver bedt om at betale for dette system , s politiet uden kendelse og uden grund , bortset fra den lunkne udtalelse fra Deres side , kan sige , at det sker for at bekmpe kriminalitet .
Parlamentet skal underrettes , medlemsstaterne br tage fat p denne diskussion , s folk i medlemsstaterne ved , hvad der sker , fr det er for sent .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Kre kollega , jeg gr endnu en gang opmrksom p , at man med overvgningen af telekommunikation , som det handler om i forbindelse med udkastet til konvention om gensidig juridisk bistand , forflger mlet med hensyn til at fremme det internationale samarbejde og dermed at blive herre over den internationale kriminalitet .
<P>
Med denne type overvgning forflges ingen andre ml end bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Jeg vil gerne sprge , om Rdets reprsentanter har nogle kommentarer til , at der er sluppet notater eller protokoller ud fra K4-udvalget , iflge hvilke arbejdet med de generelle strukturer for et globalt aflytningssystem iflge aftalerne mellem EU og FBI skal finde sted uden for den tredje sjle .
Det er jo ganske interessante oplysninger . Undertiden foregr diskussionerne jo ikke i selve Rdet , men uden for Rdet - f.eks. i K4-udvalget , i andre udvalg eller i arbejdsgrupper .
<P>
Flgende sprgsml er imidlertid ubesvaret : Hvorfor finder Rdet det ikke hensigtsmssigt bent at diskutere disse sprgsml med Europa-Parlamentet , specielt da det drejer sig om menneskers ret til et privatliv , og da de aftaler , der kan indgs , kan vre i direkte modstrid med medlemslandenes nationale lovgivning ?
Det sprgsml vil vi have besvaret .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg har fuld forstelse for parlamentsmedlemmets bekymring og kan sige , at Rdet tager denne bekymring alvorligt .
Men de diskussioner , som De har nvnt , er ikke afsluttede . Derfor er der heller ikke tale om de resultater , som De har antydet .
<P>
Hvis Rdet skulle komme frem til resultater , vil Rdet naturligvis foretage det ndvendige for at respektere Parlamentets rettigheder , men selvflgelig ogs for at give medlemslandene mulighed for - og det vil de jo f allerede i forhandlingsprocessen - at fremlgge deres retsopfattelser og vre opmrksom p , at grundlggende sprgsml vedrrende EU ' s retskultur ikke berres negativt .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har to tillgssprgsml .
Det frste drejer sig om resolutionen fra 1995 om lovlig aflytning af telekommunikation .
Det frste sprgsml lyder : Hvilket samarbejde har der vret p dette omrde med USA og andre tredjelande ?
Der findes jo allerede en tilsvarende lovgivning i USA .
<P>
Det andet sprgsml handler om ulovlig telefonaflytning , nrmere bestemt Echelon-systemet , der er et globalt militrt aflytningssystem uden lovligt grundlag .
Har man nogensinde diskuteret Echelon-systemet i Rdet , og findes der nogen forbindelse mellem Echelon og det lovlige aflytningssystem , der findes inden for rammerne af EU ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg ville meget gerne besvare vores kollegas sprgsml , men jeg kan ikke , fordi det er s langt vk fra det oprindelige sprgsml , at jeg ikke har kunnet forberede mig p det .
Jeg beder Dem derfor om forstelse for , at jeg besvarer de to sprgsml skriftligt .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 3 af Alexandros Alavanos ( H-1174 / 98 ) : Om : ndringer af ordningen med EU ' s egne indtgter
<P>
I Kommissionens rapport om , hvordan ordningen for EU ' s egne indtgter fungerer , findes ogs et forslag iflge hvilket medlemsstaterne fortsat p grundlag af fllesskabslovgivningen skal indbetale direkte sttte som led i den flles landbrugspolitik ligesom i dag , men i stedet for at modtage 100 % tilbagebetaling over EU ' s budget , vil de kun f en delvis tilbagebetaling ( 75 % ) .
Eftersom en sdan ndring af ordningen for egne indtgter p grundlag af Kommissionens oplysninger ikke kun hovedsagelig vil ramme samhrighedslandene og isr Grkenland , men ogs vil fre til en kuldkastelse af de grundliggende principper og regler , som styrer den flles landbrugspolitik , bedes Rdet oplyse , om det vil vedtage forslag , som vil berve samhrighedslandene midler til en strrelsesorden af ca . ECU 1 , 2 milliarder om ret , samtidig med at den uacceptable ordning med tilbagebetalinger , som Storbritannien har modtaget siden 1984 til en strrelsesorden af ca .
ECU 1 , 3 milliarder rligt , bibeholdes ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Alavanos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=165 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg besvarer sprgsmlet som flger : Forhandlingerne om Agenda 2000 befinder sig i den afsluttende fase og skal i henhold til den forpligtelse , der blev indget p Det Europiske Rd i Wien , afsluttes p Det Europiske Rd den 24. og 25. marts 1999 .
Parlamentsmedlemmet vil forst , at Rdet , s lnge forhandlingerne str p , og der ikke er opnet nogen omfattende enighed , ikke kan udtale sig om de enkelte aspekter , som der tales om under drftelserne .
Rdet kan dog allerede nu gre opmrksom p , at det p Det Europiske Rd i Wien udtrykkeligt blev opfordret til at foretage en omhyggelig behandling af alle de elementer og standpunkter , der kommer frem under drftelserne , sledes at man kan opn omfattende enighed .
<P>
Det Europiske Rd har i vrigt anmodet alle medlemslande om i fuldt omfang at bidrage til , at der opns et retfrdigt , velovervejet og for alle acceptabelt resultat p grundlag af solidaritet og konomisk forvaltning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden for Rdet for svaret , selvom det ikke behver vre definitivt , eftersom forhandlingerne fortstter .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om dette forslag om en reel nationalisering af en del af den flles landbrugspolitiks finansiering ogs er p forhandlingsbordet . Under nogle forhandlinger sker der jo det , at nogle af de oprindelige forslag udgr , og nye kommer til .
Indgr forslaget om nationalisering af en del af den flles landbrugspolitik i forhandlingerne ?
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , situationen er sdan , at alle forslag , som er blevet fremsat i den hidtidige proces , bde af Kommissionen og af medlemslandene , bliver p bordet .
Det var en vsentlig forudstning for det tyske formandskab at f afklaret , at alle forslag er p bordet nu her i den afsluttende fase af forhandlingerne .
Det betyder ikke , at man i den pakke , som skal vedtages som kompromis til sidst , finder alt det , som er p bordet i jeblikket , men at alle de forslag , som Kommissionen har fremsat , og som er kommet fra medlemslandene i mellemtiden , er en bestanddel af de forhandlinger , som det tyske formandskab frer for jeblikket .
<P>
I vrigt kan jeg forsikre Dem om , at solidaritetstanken i forbindelse med finansieringen af EU og i forbindelse med beslutningerne om EU ' s budget spiller en central rolle for netop det tyske formandskab .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 4 af Eva Kjer Hansen , overtaget af fru Spaak ( H-1176 / 98 ) : Om : Institutionelle problemer ved udvidelsen
<P>

Rdet bedes redegre for , om de ulste institutionelle problemer i EU reelt indebrer , at der ikke bliver gennemfrt nogen udvidelse af EU fr r 2005 , da der endnu ikke er nogen plan for , hvordan gennemfrelsen skal ske med hensyn til dels protokollen om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europiske Union , der reducerer antallet af kommissrer til n fra hvert medlemsland , forudsat at stemmevgten i Rdet ndres samtidig , isr nr der tages i betragtning , at der skal udpeges 20 nye kommissrer i januar 2000 for en 5-rig mandatperiode , og dels Amsterdam-traktatens artikel 137 , hvori det faststtes , at antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet ikke m overstige 700 , nr der tages betragtning , at der ved det kommende valg vlges 626 medlemmer af Europa-Parlamentet for en 5-rig mandatperiode ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare sprgsmlet , som er overdraget til fru Spaak .
<SPEAKER ID=169 NAME="Verheugen">
Hr. formand , Rdet gr parlamentsmedlemmet opmrksom p , at protokollen om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europiske Union , der skulle danne grundlag for en plan om institutionel tilpasning , endnu ikke er trdt i kraft , da Amsterdam-traktaten , hvortil denne protokol er vedlagt som bilag , endnu ikke er blevet ratificeret af alle medlemslande .
S snart samtlige ratifikationsdokumenter er deponeret i Rom , trder traktaten og protokollerne som bilag til traktaten , der er en fast bestanddel af traktaten , i kraft frste dag i den anden mned efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument .
<P>
Fru parlamentsmedlem , denne stning var s uforstelig selv p tysk , at jeg hellere vil overstte den .
Det betyder alts , at hvis alle har ratificeret inden udgangen af marts , trder traktaten i kraft den 1. maj , og hvis alle har ratificeret inden udgangen af april , trder traktaten i kraft den 1. juni .
Jeg har selv haft svrt ved at forst denne stning .
<P>
P Det Europiske Rd i Wien den 11. og 12. december blev man enig om , at ratificeringen af Amsterdam-traktaten stadigvk har hjeste prioritet .
Rdet vil p sit mde i Kln beslutte , hvordan og hvornr de institutionelle sprgsml , der ikke er reguleret i denne traktat , og som skal reguleres fr udvidelsen , skal tackles .
Det vigtige sprgsml , som parlamentsmedlemmet har stillet , skal ses i denne sammenhng .
<P>
Rdet minder i vrigt om , at der hidtil ikke formelt er givet tilsagn om nogen frist for afslutning af de lbende tiltrdelsesforhandlinger med ansgerlandene .
Den sag , som parlamentsmedlemmet overvejer , str alts ikke p dagsordenen .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om artikel 189 , tidligere artikel 137 i de konsoliderede traktater , skal der gres opmrksom p , at antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet p 700 glder efter Amsterdam-traktatens ikrfttrdelse for antallet af de medlemslande , der tilhrer Unionen p det tidspunkt .
Man vil p det givne tidspunkt drfte opdelingen p de enkelte medlemslande efter udvidelsen .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne simpelthen gre Dem opmrksom p , at Amsterdam-traktaten ikke lser nogen som helst af de institutionelle problemer , der rejses i fru Kjer Hansens sprgsml .
Jeg mener , det er en lang forsinkelse at vente p , den bliver ratificeret , isr for de lande , der anmoder om optagelse .
<P>
Mit tillgssprgsml er flgende : Har Rdet allerede foretaget overvejelser angende de forskellige forslag og problemer , fru Kjer Hansen rejser i sit sprgsml ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg anser sprgsmlet for at vre absolut berettiget og deler ogs den bekymring , som ligger til grund for sprgsmlet .
Rdet har endnu ikke beskftiget sig konkret med de forslag , som De har mindet om , men har kun drftet sprgsmlet om , hvordan man skal tage fat p at lse de bne institutionelle sprgsml .
Det tyske formandskab fik en opgave , det skete , som De ved , frst for f uger siden . Denne opgave gr ud p at fremstte et procedureforslag p topmdet i Kln .
Vi er nu i gang med at fre de drftelser , der er ndvendige i den forbindelse , og jeg har netop i en anden institution i Parlamentet givet tilsagn om , at isr diskussionen - Parlamentets meningsdannelse i den forbindelse - vil blive respekteret , fordi Parlamentet , netop nr det handler om udviklingen af Unionens institutionelle karakter , skal spille en srlig vigtig rolle .
<P>
Vi hverken kan eller vil alts foranledige en beslutning om substantielle sprgsml vedrrende de institutionelle reformer under det tyske formandskab , fordi vi i frste omgang kun har fet til opgave at udarbejde et procedureforslag .
Jeg vil gerne have lov at gre Dem opmrksom p , og det ved De selvflgelig , at enigheden om en bestemt procedure i Unionen ofte allerede er halvdelen af den samlede enighed .
<P>
I forbindelse med udvidelsen vil jeg gerne sige til Dem , at fuld overensstemmelse efter formandskabets opfattelse bestr i , at de institutionelle sprgsml skal vre lst , inden de frste lande tiltrder .
Den fremskyndelse , som ogs formandskabet nsker , og beslutningen om institutionelle sprgsml er et positivt signal til ansgerlandene , og jeg mener , at det er i vores flles interesse , at dette positive signal faktisk ogs kan gives .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg fandt rdsformandens svar meget nyttigt og for s vidt ogs opmuntrende , men det var ikke svar p alle de punkter , der ligger i sprgsmlet .
Jeg er medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Polen .
Den polske regering har antydet , at den regner med at vre parat til tiltrdelse i januar 2003 .
Det kan de mske ikke n .
Men lukker vi i praksis dren for enhver udvidelse i de nste fem r ?
Hvis kommissrerne skal udpeges sidst p ret p samme grundlag som i jeblikket , vil det efter min mening medfre store problemer .
Det samme glder til en vis grad Parlamentet .
Sprgsmlet er , om man er opmrksom p disse sprgsml .
Hvis vi skal vente til nste r eller senere , fr vi begynder at overveje disse faktorer , kan man forestille sig de problemer , der vil opst .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , kollega Elliott , jeg er Dem meget taknemmelig for dette sprgsml , fordi det giver mig lejlighed til at afklare et punkt .
Der er ikke tale om nogen fastlggelse med hensyn til en tiltrdelsesfrist .
Hverken en fastlggelse , der ville referere til et senere tidspunkt , eller en fastlggelse , der ville referere til et tidligt tidspunkt , men fristen afhnger alene af , hvordan forhandlingerne om de i alt , som De ved , 31 forhandlingspakker fortstter .
De ved , hvordan situationen er .
Af de 31 forhandlingspakker er tre forelbig afsluttede , fire andre bliver afsluttet om relativ kort tid .
Vi vil under det tyske formandskab integrere 6-8 andre pakker i forhandlingsprocessen , sledes at cirka halvdelen af alle forhandlingspakker befinder sig i processen i midten af 1999 .
<P>
S vil vi mske vre temmelig tt p det punkt , hvor man kan se , hvor lang tid der faktisk endnu er brug for , og s kan vi beslutte , om der skal fastlgges en tiltrdelsesfrist eller ej .
Jeg ser ikke den fare , som De benbart ser , for , at en forsinkelse af de institutionelle reformer vil pvirke tiltrdelsen .
Iflge den enighed , som vi har konstateret i medlemslandene , br de institutionelle sprgsml vre lst i 2001 - det anser jeg dog for den seneste dato .
Det er hjst usandsynligt at antage , at der allerede i 2001 traktatmssigt kan indgs en aftale om tiltrdelse med et eller andet ansgerland .
<P>
Jeg tror ikke , at vi vil komme i den situation , for at svare helt prcist p det , at tiltrdelsesforhandlingerne er afsluttede , men at Den Europiske Union ikke kan udvides , fordi Unionen ikke har lst de institutionelle sprgsml .
<P>
For det tyske formandskab er det et sprgsml , der har den allerstrste betydning , og jeg er taknemmelig over at kunne se , at dette ogs er et sprgsml af strste betydning for Parlamentet .
Hele udvidelsesprocessens trovrdighed afhnger efter min faste overbevisning ogs af , hvor alvorligt vi arbejder p at afslutte de institutionelle reformer .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 5 af Paul Rbig ( H-1183 / 98 ) : Om : Sikkerheden i byerne
<P>
Inden for rammerne af Europa-Parlamentets mdeperiode i maj i Strasbourg lovede Douglas Henderson som reprsentant for Rdets engelske formandskab , at der jeblikkelig ville blive nedsat en ekspertgruppe , der skal beskftige sig med den stigende kriminalitet i de europiske byer .
<P>
Jeg ville gerne have oplysninger om denne gruppes sammenstning og hidtidige arbejde samt en oversigt over det tyske formandskabs yderligere prioriteter p dette omrde .
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Rbigs sprgsml .
<SPEAKER ID=175 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg besvarer sprgsmlet som flger : Sikkerheden i byerne er bestemt et af de omrder , hvor det kun er et koordineret koncept p tvrs af myndigheds- og fagomrder , der kan fre til succes .
I Rdets ekspertgruppe  Politisamarbejde  beskftiger eksperter sig med kriminalitet i de europiske byer .
Fr har arbejdet vre koncentreret om vold i byerne , politisamarbejde og voldelige bander i byerne .
<P>
For at f en bedre informationsudveksling med hensyn til vellykkede metoder og en uddybet erfaringsudveksling samt for at udbygge samarbejdet i praksis er gruppen blevet enig om et udvekslingsprogram for embedsmnd i forbindelse med vold i byerne .
Den frste udveksling af politifolk , som arbejder med bekmpelse af vold i byerne , fandt sted i Frankrig i oktober 1998 .
Sdanne udvekslingsforanstaltninger vil ogs blive gennemfrt i fremtiden .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , for f dage siden blev hr. von Wogaus talsmand overfaldet kl . 19.00 om aftenen p Schuman-pladsen .
Han blev indlagt p hospitalet med bent sr .
Men dette er jo ikke noget enkeltstende tilflde .
Sidste r blev parlamentsmedlemmerne Voggenhuber , McCarthy , Schiedermeier , Doris Pack og mange andre overfaldet i Bruxelles .
Mit kontor har gennemfrt et rundsprge i Europa-Parlamentet og i den forbindelse adspurgt over 300 kontorer . I over en tredjedel af kontorerne sagde man , at der har vret et kriminelt overgreb i Bruxelles inden for det sidste r .
<P>
Jeg tror , at det er ndvendigt at sikre de europiske institutioner bedre .
Det belgiske Parlament overvges af militr og gendarmeri .
S vidt jeg ved , overvges de europiske institutioner overhovedet ikke .
Vi har alene i Europa-Parlamentet i gennemsnit pr. mned mere end 10 anmeldte tyverier .
Hvad har formandskabet i sinde at gre for at forbedre denne situation ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , De vil forst , at jeg frst er ndt til at gre opmrksom p , at opretholdelsen af den offentlige orden og sikkerhed i medlemslandene frst og fremmest er en opgave for det nationale politi .
Nr dette er sagt , siger jeg , at de kendsgerninger , som De har fremstillet , skal tages alvorligt , og at jeg vil bruge det som anledning til at tale om emnet p rette sted .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 6 af Jos Ignacio Salafranca Snchez-Neyra ( H-1185 / 98 ) : Om : Europa-Parlamentets deltagelse i det 1. topmde EU-Latinamerika / Caribien
<P>
I betragtning af den store betydning af det 1. topmde mellem stats- og regeringscheferne i EU , Latinamerika og Caribien , som skal afholdes i Brasilien i juni 1999 , og eftersom Europa-Parlamentet har deltaget i San Jos-ministerkonferencerne og ministermderne mellem EU og Rio-Gruppen , svel ved disses formelle bning som under de forskellige arbejdsmder , p hvilken mde agter Rdet da at inddrage Europa-Parlamentet i det nvnte topmde ?

<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Salafrancas sprgsml .
<SPEAKER ID=179 NAME="Verheugen">
Kre kollega , jeg m straks sige , at De vil blive skuffet over svaret , men jeg m ogs bede om forstelse . Der har overhovedet ikke vret noget rdsmde endnu under det tyske formandskab .
Vi overtog jo frst formandskabet for 12 dage siden , og derfor kunne sprgsmlet om Europa-Parlamentets eventuelle deltagelse i det omtalte mde slet ikke behandles af Rdet . Det er heller ikke blevet behandlet af Rdet .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Jeg vil gerne sige til reprsentanten for Rdet , at skuffelsen over svaret ikke betyder , at man ogs vil blive skuffet over Rdets handling .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , at den behandling , som Europa-Parlamentet blev udsat for p den sidste San Jos-ministerkonference , som blev afholdt i februar sidste r under det britiske formandskab , var notorisk ukorrekt , ja , den var endog vrre end den , tredjelandene fik .
<P>
Jeg vil gerne anmode det fungerende formandskab om , at man under dette vigtige topmde behandler delegationen fra Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den institutionelle rolle , som tilkommer det , og i overenstemmelse med de fortjenester , det har gjort sig fortjent til i kraft af det politiske skub , det har givet relationerne mellem Den Europiske Union og Latinamerika .
<P>
Ved begyndelsen af frstnvnte topmde , hr. formand , var der en alvorlig hndelse , og jeg ville vre det tyske formandskab taknemmelig , hvis det fuldt og helt vil garantere , at Europa-Parlamentet , som jeg har bedt om , kan f lov til at f den institutionelle rolle , som det tilkommer det .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg er parlamentsmedlemmet taknemmelig for , at han har givet udtryk for denne bekymring .
Det giver os lejlighed til at gre os umage og srge for , at det ikke lngere er ndvendigt med indvendinger af denne type under vores formandskab .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 7 og 8 er af samme karakter , besvares de under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 7 af Freddy Blak ( H-1192 / 98 ) : Om : Afviklingen af det toldfrie salg i EU
<P>
Som nstformand i Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg er det med stor undren , jeg modtog og lste Rdets svar p mit sprgsml af 1. oktober vedrrende afviklingen af det toldfrie salg .
Som direkte folkevalgt forventer mine vlgere - og med dem jeg - at de sprgsml , der stilles , bliver behandlet serist . Det svar , jeg modtog den 19. november 1998 , er ikke serist .
Derfor m jeg genfremstte mit oprindelige sprgsml , og jeg forventer denne gang , at der bliver svaret p det , der sprges om .
<P>
Den 30. juni 1999 afvikles det toldfrie salg i Den Europiske Union .
Ved Rdets direktiv 92 / 12 / EF er det bestemt , at der inden afviklingen  skal gives den forndne tid til at trffe de ndvendige foranstaltninger til at afbde bde de sociale flger i de pgldende sektorer og de regionale vanskeligheder ( ... ) , som mtte opst .
 ( direktiv 92 / 12 / EF , pramblen , betragtning 23 ) .
<P>
I sit svar til Ombudsmanden mener Kommissionen ikke at vre blevet plagt at foretage en konsekvensanalyse til belysning af disse problemer .
Kommissionen skriver :  Det har aldrig vret Rdets hensigt at plgge Kommissionen en sdan forpligtelse .
Dette blev bekrftet , da konomi- og finansministrene , forsamlet i Rdet , drftede sprgsmlet i november 1996 . Da det drejede sig om uformelle drftelser , figurerer konklusionerne heraf ikke i det officielle mdereferat , men sagen blev atter drftet i Rdet af konomi- og finansministrene den 19. maj 1998 med samme resultat  .
( Kommissionens bemrkninger vedrrende en anmodning fra Den Europiske Ombudsmand om supplerende oplysninger . Klage indgivet af Freddy Blak , ref .
0879 / 97 ) .
<P>
Vil Rdet bekrfte Kommissionens udlgning af Rdets konklusioner og derefter forklare , hvorledes denne holdning er i overensstemmelse med ovenstende direktiv ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 8 af Gisle M.H. Moreau ( H-1227 / 98 ) : Om : Udsttelse af afskaffelsen af salg at toldfri varer ved rejser inden for EU
<P>
Rdet bekrftede den 19. maj 1998 , at den afgrelse , som det traf i 1991 om at afskaffe salget af toldfri varer ved rejser inden for EU , rent faktisk skulle finde anvendelse fra den 1. juli 1999 .
<P>
Alle undersgelser , der er gennemfrt , viser , at et stort antal arbejdspladser vil g tabt som flge af afskaffelsen af det toldfri salg i lufthavne og p frger .
F.eks. vil der i Frankrig forsvinde over 12.000 arbejdspladser i regioner , som allerede er hrdt ramt af arbejdslshed .
<P>
Vil Rdet ikke vre rede til at drage konsekvenserne af disse undersgelser og udstte ikrafttrdelsesdatoen for afskaffelsen af det toldfri salg ved rejser inden for EU ?
<P>
Hr . Verheugen , De har ordet til at besvare de to sprgsml under t .
<SPEAKER ID=183 NAME="Verheugen">
Hr. formand , det flles svar p de to sprgsml lyder som flger : Som min forgnger gjorde det i sprgetiden i december sidste r i et skriftligt svar p sprgsml fra hr .
Cushnahan , Watts og Wibe , vil jeg gerne henvise til Det Europiske Rds konklusioner vedrrende dette punkt , der lyder som flger : Hvad angr afgrelsen fra 1991 om afskaffelse af det toldfrie salg ved rejser inden for EU , anmoder Det Europiske Rd Kommissionen og KOFIN-Rdet om inden marts 1999 at undersge , hvilke problemer der kunne opst med hensyn til beskftigelsen , og hvordan disse problemer kunne lses p grundlag af Kommissionens forslag , inklusive en eventuel begrnset udvidelse af overgangsregelen .
P nuvrende tidspunkt kan der set fra Rdets synspunkt ikke siges mere til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=184 NAME="Blak">
Jeg vil gerne byde den nye rdsformand velkommen og sige , at jeg var utrolig glad for hans svar , hvori han sagde , at det var fornuftigt , hvis vi vedtog at udstte sagen .
Det glder mig specielt , at De siger , at Rdet har plagt Kommissionen at lave denne undersgelse og komme med et svar inden marts 1999 .
Jeg har fet et svar fra Kommissionen , hvori den fralgger sig ethvert ansvar og siger , at det ikke er dens opgave , s jeg vil bede Dem som rdsformand om at sparke Kommissionen i bagen og bede den om at komme i gang med at lave den undersgelse , som skal vre frdig i marts 1999 .
Jeg er utrolig glad for Deres svar , som var det , vi gerne ville have hrt fra det strigske rdsformandskab , der kom med et fuldstndig ubegavet svar i sidste mned .
Jeg synes virkelig , dette er en god start .
Det skal De virkelig have tak for .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg er parlamentsmedlemmet taknemmelig for hans venlige psknnelse . Jeg er dog ndt til at tilfje , at rosen var ufortjent .
Rosen skal g til det strigske formandskab , for den afgrelse , jeg har citeret , er fra kommuniket fra topmdet i Wien .
Det blev besluttet sdan i Wien .
Det Europiske Rd har anmodet Kommissionen om at forelgge en beretning inden marts 1999 . Det er alts meget snart , og det vil selvflgelig vre formandskabets opgave at srge for , at den frist , der er fastsat af Rdet , overholdes .
Jeg kan love Dem , at vi ikke vil vente til slutningen af ret , fr vi sprger , om beretningen kommer , og hvornr den kommer .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , jeg vil gerne frst sl fast , at Kommissionens undersgelse skal udfres under objektive forhold , idet man tager hjde for de alvorlige konsekvenser , afskaffelsen af det toldfrie salg vil have for beskftigelsen . Jeg har her en artikel med et interview med den fungerende rdsformand , hr .
Schrder , der understreger disse alvorlige konsekvenser for beskftigelsen p et tidspunkt , hvor Rdet netop lgger vgt p beskftigelsessprgsmlet .
<P>
Mit sprgsml er derfor flgende : Br Rdet sttte fortilflde , hvor man af konomiske rsager har fastlagt en forlngelse af de nordiske landes fritagelse for at betale afgifter , hvilket hr . Monti accepterede i 1996 , samt EU ' s konomiske og sociale rds udtalelse fra september sidste r til fordel for en forlngelse af dette system ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , opfattelsen hos rdsformanden , forbundskansler Schrder , er mig bekendt , som De kan forestille Dem , fru parlamentsmedlem .
Det er ogs rigtigt citeret , hvad De har videregivet her .
Jeg kan dog ikke fremlgge nogen konklusioner nu , som Rdet selvflgelig frst kan drage , nr de beretninger , som Rdet har bestilt , faktisk er Rdet i hnde .
Jeg beder Dem derfor om forstelse herfor , men henviser endnu en gang til det sidste komma i den afgrelse fra Rdet , som jeg har citeret , og hvor der er tale om , at ogs en begrnset udvidelse af overgangsregelen skal vre genstand for en undersgelse .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , i begyndelsen af eftermiddagsmdet anmodede jeg om listen over de 27 tilflde , som blev overfrt til UCLAF , s Parlamentet i morgen kan udtale sig med kendskab til sagen .
Jeg fik skriftligt svar gennem et brev skrevet p tysk af n , der taler fransk , det var alts en rigtig europisk konversation , og man har forsikret mig om , at denne liste er udleveret til Budgetkontroludvalget .
Mens vi har holdt mde , har mine medarbejdere vret ude at lede efter den skaldt udleverede liste .
Den er ikke blevet fundet .
Fru Theato , som jeg respekterer meget , henviser til Budgetkontroludvalgets sekretariat .
Men vi har talt hele eftermiddagen med netop dette udvalg og hr . Darras , der er leder af denne tjeneste .
Listen kan ikke findes .
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at gre det ndvendige , s Parlamentet kan f disse oplysninger , inden vi gr i gang med afstemningen .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Maes .
Prsidiets tjenestegrene vil straks g i gang , for De har fuldstndig ret , og man skal finde ud af , hvor denne liste er , s De kan f den .
Jeg ptager mig derfor Deres bekymring .
Prsidiets tjenestegrene vil sge efter denne liste , s den rent faktisk kan vre til rdighed fr afstemningen .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Jeg vil gerne understrege rdsformandens bemrkninger , da han fremhvede , at man p Det Europiske Rd i Wien kun talte om en mulig forlngelse af det toldfrie salg og sagde , at dette ville glde i en begrnset periode .
Jeg vil anmode Rdet om at tage skyldigt hensyn til disse to forudstninger .
<P>
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han er klar over , at mange af Parlamentets medlemmer ikke er enige i , at en forlngelse af det toldfrie salg er nogen god id .
Den toldfrie ordning er en smutvej i skattelovgivningen , der isr er til gavn for spiritus- og tobaksindustrien .
Hvis medlemsstaternes finansministre har nogle penge til overs , vil jeg pst , at der er bedre mder at bruge dem p end at forlnge en afgiftsfritagelse til gavn for spiritus- og tobaksindustrien - som i vrigt kun er tilgngelig for folk , der rejser udenlands .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg kan besvare dette sprgsml med ja .
Rdet er bekendt med , at der er mange forskellige opfattelser i medlemslandene og ogs i Parlamentet , hvad angr dette sprgsml .
Rdet er ogs bekendt med , at den afgrelse , som blev truffet i Wien , indeholder et mandat til at foretage en undersgelse og ikke mere i jeblikket .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Deler Rdet min egen premierministers , Tony Blairs , synspunkt om , at afskaffelsen af det toldfrie salg vil kunne fre til tab af tusindvis af almindelige menneskers arbejdspladser i hele Den Europiske Union ?
Mener han , at det vil vre nyttigt som led i denne undersgelse , at der foretages hringer af industrien , af fagforeningerne og ligeledes af regionerne for at sikre , at der tages hjde for de lokales synspunkter ?
<P>
Er han enig med mig i , at en rimelig , tidsbegrnset forlngelse vil skulle glde i fem eller seks r ? Det var en periode i den strrelsesorden , som hr .
Blair og hr . Schrder overvejede p Wien-topmdet .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Under hele hr . Watts ' indlg var der desvrre ingen tolkning , fordi hans mikrofon ikke var tndt .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Jo , der blev tolket .
De hrte det mske ikke , men der blev tolket . Formandskabet , og jeg tror ogs hr .
Verheugen , har kunnet hre hr . Watts .
<P>
Hr .
Verheugen , jeg opfordrer Dem til at besvare hr . Watts ' sprgsml .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg har forstet sprgsmlet p begge sprog , kre kollega .
Jeg gr ud fra , at Kommissionen og KOFIN-Rdet ved gennemfrelsen af det mandat , de har fet , selvflgelig vil sttte sig til alle relevante kilder .
De kilder , som De nvnte , er i mine jne relevante kilder , og der br alts tages hensyn til dem i forbindelse med indsamlingen af data og vurderinger , som er vigtige her .
De vil forst , at jeg i min egenskab af formand for Rdet hverken kan eller m kommentere den politiske opfattelse hos regeringschefen i et medlemsland , men selvflgelig kan jeg sige til Dem , at konklusioner i de beretninger , som er blevet bestilt , frst kan drages , nr beretningerne foreligger , og at ingen konklusion er udelukket i jeblikket , det vil sige , heller ikke den , som De har citeret .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr .
9 af Anne Caroline B . McIntosh ( H-1193 / 98 ) : Om : Hygiejnekontrol i forbindelse med fjerkr fra tredjelande
<P>
Hvilke kontrolforanstaltninger har rdsformanden truffet med henblik p at sikre , at EU-hygiejnenormerne opfyldes i forbindelse med fjerkr , der importeres fra tredjelande ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru McIntosh ' sprgsml .
<SPEAKER ID=197 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg besvarer sprgsmlet som flger : Den 15. oktober 1990 vedtog Rdet direktiv 90 / 539 ( EF ) om dyresundhedsmssige betingelser for samhandlen inden for Fllesskabet med fjerkr og rugeg samt for indfrsel heraf fra tredjelande .
Dette direktiv har vret i kraft siden 1. maj 1992 og indeholder i kapitel 3 , artikel 20-28 , regler for indfrsel fra tredjelande .
Det er , fru parlamentsmedlem , som De ved , Kommissionens opgave at srge for , at de heri fastsatte standarder overholdes .
Hvis der efter Deres mening foreligger reklamationer , vil formandskabet vre taknemmelig for oplysninger herom .
Men i vrigt tror jeg , at Kommissionen er en bedre adressat for Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg har stillet dette sprgsml til Kommissionen ved flere lejligheder .
Sidste gang var i gr .
Er det virkelig Ministerrdets og Kommissionens hensigt at tvinge vores egne fjerkrproducenter til at lukke og i stedet anvende import fra tredjelande ?
<P>
Mit sprgsml vedrrer navnlig gennemfrelsen af direktivet om fersk kd , der stammer fra 1960 ' erne , hvori det hedder , at kontrol af fjerkr kun kan foretages p grundlag af kapaciteten , hvilket vil hjlpe producenterne .
Det skal rent faktisk ske ved en en-times kontrol .
Merudgifterne for Det Forenede Kongerige alene ansls til GBP 40-50 pr. inspektion af hver fabrik .
Jeg kan ikke tro , at dette var Ministerrdets og Kommissionens hensigt .
Der findes ogs et direktiv om fjerkrkd fra 1972 , der gr EU og Det Forenede Kongerige lige ukonkurrencedygtige .
Jeg nsker blot en forsikring fra Ministerrdet her i aften om , at det ikke har til hensigt at tvinge vores egne fjerkrproducenter til at lukke .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg forstr parlamentsmedlemmets bekymring fuldt ud og mener , at det vil vre ndvendigt , at Kommissionen fremstter et forslag til , hvordan det problem , som De med rette har fremstillet , kan lses .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr .
10 af David W . Martin ( H-1195 / 98 ) : Om : Demokrati og menneskerettigheder i Burma
<P>
Vil Rdet p baggrund af de fortsatte beretninger om krnkelser af menneskerettighederne og tilbageholdelse af demokratisk valgte parlamentsmedlemmer i Burma over for den burmesiske regering rejse sprgsmlet vedrrende de 182 valgte parlamentsmedlemmer og de 701 medlemmer af Den Nationale Liga for Demokrati ( NLD ) , som stadig tilbageholdes i Burma ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Martins sprgsml .
<SPEAKER ID=201 NAME="Verheugen">
Hr. formand , svaret lyder som flger : Rdets standpunkt i dette sprgsml er entydigt .
Rdet har gentagne gange krvet en omgende frigivelse af alle politiske fanger i Burma .
Netop fordi den burmesiske regering ikke har fulgt denne opfordring eller Unionens appel til SPDC om at sttte demokratiet og den nationale udsoning , formulerede og udvidede Rdet den 26. december 1998 sin flles holdning til Burma skarpere .
<P>
Rdet har i vrigt forsgt at drfte disse sprgsml med SPDC .
I slutningen af FN ' s generalforsamling i september 1998 foreslog formandskabet Burma at tage imod besg fra trojkaen p ministerplan , et forslag , der imidlertid blev afvist af den burmesiske udenrigsminister .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Han har helt ret i , at Rdet har vret konsekvent i sin modstand mod regimet i Burma .
Jeg vil bede ham overveje at stte dette sprgsml p dagsordenen i lbet af det tyske formandskab , enten for det uformelle udenrigsministermde eller for stats- og regeringscheferne , s vi kan se p yderligere foranstaltninger til at hndtere dette regime .
Jeg medgiver , at det er meget vanskeligt .
Vi mder ingen samarbejdsvilje fra SLORC-regimet i Burma , men Den Europiske Union m fortsat lgge pres p regimet , og Rdet m fortsat overvge det og sge nye metoder til at lgge pres p det .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Parlamentsmedlemmet har med inspiration i sit sprgsml fuldt ud ramt formandskabets intentioner .
Vi anser det for at vre et meget vsentligt emne .
Bekymringen over de vedvarende krnkelser af menneskerettighederne i Burma er s stor , at jeg kan tilfje , at situationen fortsat vil blive drftet i kredsen af udenrigsministre .
Vi vil ogs f lejlighed til p andre tidspunkter under formandskabet at tale om dette sprgsml , ogs med staterne i regionen .
<P>
Det er et absolut vigtigt ml for formandskabet , at det i internationale forhold udadtil reprsenterer en klar og entydig holdning hos EU vedrrende menneskerettigheder og menneskerettighedssprgsml og , hvor det er muligt , ikke kun fremfrer vores bekymringer , hvad angr menneskerettighedssprgsml , men ogs srger for afhjlpning .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 11 af Gerard Collins ( H-1199 / 98 ) : Om : Udvidelse af frivillige pasningsordninger for handicappede brn til at omfatte hele EU
<P>
I Irlands mellemste vesten har der siden 1987 krt en frivillig  Have-a-Break  -ordning , hvormed formlet er at give handicappede brn mulighed for at holde ferie i en anden families hjem , mens deres egen familie fr lejlighed til at tage en pause fra konstant pasning .
<P>
Mener Rdet , at sdanne ordninger kunne udvides til at omfatte andre EU-lande , og hvorledes mener det i bekrftende fald , at sdanne ordninger kunne fremmes og udvikles p EU-plan ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Collins ' sprgsml .
<SPEAKER ID=205 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg beklager at mtte sige til Dem , at Rdet ikke er i besiddelse af noget forslag fra Kommissionen om fremme af et program , der sigter p , at handicappede brn modtages i andre familier , og som kunne sammenlignes med det program , som De , hr. parlamentsmedlem , har beskrevet .
Jeg kan derfor kun sige , at De kan modtage de nskede informationer , hvis overhovedet , fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
I lyset af rdsformandens svar vil jeg gerne sprge , om han overvejer at anmode Kommissionen om at udarbejde et forslag om dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg anser det for at vre en id , der virkelig er vrd at tnke over , men De ved , hvordan procedurerne er .
Det skal frst og fremmest drftes i Rdet , og frst da kan der falde sdan en afgrelse .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 13 af Liam Hyland ( H-1207 / 98 ) : Om : Affolkningen af landdistrikterne
<P>
Mener formanden for Rdet , at affolkningens omfang br give anledning til alvorlige overvejelser p EU-plan , og at man br overveje at indfre en helhedspolitik til sikring af den flles landbrugspolitik og til fremme af nye politikker for udvikling af landdistrikterne som et vigtig middel til at ndre denne nedadgende tendens ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Hylands sprgsml .
<SPEAKER ID=209 NAME="Verheugen">
Hr. formand , svaret lyder som flger : Rdet har altid vist en srlig interesse for sprgsmlene om bevarelsen af en levedygtig befolkningsstruktur i landdistrikterne .
Her vil jeg isr gre parlamentsmedlemmerne opmrksom p , at beskftigelsesproblematikken i landdistrikterne i EU er genstand for en skrivelse , som formanden for Rdet ( landbrug ) rettede til formanden for Det Europiske Rd i november 1997 i forbindelse med det srlige topmde om beskftigelsessprgsml .
<P>
I denne skrivelse lagde man isr vgt p de muligheder , der kan udnyttes for at bevare en levende struktur i landdistrikterne i hele EU .
I forbindelse med Rdets hidtidige arbejde vedrrende forslag som led i Agenda 2000 har man kunnet udarbejde en europisk landbrugsmodel , der skal videreudvikles i fremtiden , nemlig modellen til et multifunktionelt , p lngere sigt bredygtigt og konkurrencedygtigt landbrug , der er fordelt i hele Fllesskabet , ogs i regioner med specifikke problemer .
Et program , der isr br vre i stand til at yde et vsentligt bidrag til levedygtighed i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han betragter familiebrugene som rygraden i landdistrikternes konomi .
Er han enig i , at landmndenes bidrag til samfundet ikke altid kan vurderes ud fra en rent konomisk mlestok , og at deres rolle som miljets forvaltere og garanter for fdevaresikkerhed og -kvalitet placerer dem uden for andre erhvervs konomiske rammer ?
<P>
Endelig vil jeg sprge , om han er enig i , at udviklingen af landdistrikter ikke kan udnyttes fuldt ud , hvis den isoleres i forhold til en integreret regionalpolitik .
Er det hensigten at gre det obligatorisk for nationalregeringerne at gennemfre en sdan regionalpolitik og dermed skabe arbejdspladser i regionerne med henblik p at understtte landsamfundene og skabe ikkelandbrugsrelateret beskftigelse for landmnd , hvis landbrug ikke er rentable , og andre beboere p landet ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg vil gerne have lov at sige til parlamentsmedlemmet , at jeg forstr hans sprgsml fuldt ud , fordi jeg selv som parlamentsmedlem kommer fra sdan et omrde og oplever disse problemer hver dag .
Jeg kan derfor principielt sige , at bevarelsen af levedygtige landdistrikter er en opgave af hj prioritet for Rdet .
Vi skal virkelig srge for , at folk i landdistrikterne har fremtidsmuligheder .
Disse fremtidsmuligheder skal ikke ndvendigvis findes i traditionelle landbrugsstrukturer .
Man kan naturligvis ogs , som De godt ved , skabe fremtidsmuligheder gennem en strukturndring .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at det vil lykkes os , ikke mindst i forbindelse med de reformer , som vil blive gennemfrt med Agenda 2000 , at tilpasse midlerne fra EU til regional- og strukturpolitikken endnu mere effektivt til dette ml .
Det er et meget vsentligt ml for regional- og strukturpolitikken i Unionen , i hvert fald efter formandskabets opfattelse .
Det handler ikke kun om at harmonisere levevilkrene , men ogs om at betydende europiske kulturlandskaber , som ligger i landdistrikterne , ogs fremover skal give folk mulighed for at leve og arbejde .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg glder mig over hr . Hylands sprgsml og Rdets svar om affolkning af landdistrikterne .
Er Rdet enigt i , at landbrugspolitikken kun er en af de metoder , der kan anvendes til at hjlpe landdistrikterne ?
Vil han huske p , navnlig med hensyn til reformen af strukturfondene , at vi ikke blot skal se p indkomsten pr. indbygger og arbejdslsheden , men ogs befolkningsttheden og affolkningen i afgrende omrder , der br vre berettiget til sttte under ml 1 ?
Her tnker jeg i min lokalpatriotisme isr p regionen Highlands og erne i mit eget land .
Hvis man ser p indkomsten pr. indbygger , vil denne region ikke vre sttteberettiget , men - i lyset af regionens vrige problemer , navnlig affolkning - br den efter min mening forblive en ml 1-zone .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg er helt enig med parlamentsmedlemmet .
Det problem , som vi netop lige har drftet , kan selvflgelig optrde i alle egnsudviklingsomrder i Unionen , naturligvis med undtagelse af byomrder .
Det kan optrde i ml 1-regioner , i ml 2-regioner , i hidtidige ml 5b-regioner , og vi har nu brug for en sammenhngende politik , der koordinerer og anvender alle vores midler sledes , at det fnomen , vi diskuterer her , kan begrnses .
<P>
Efter min faste overbevisning vil de diskuterede reformforslag i forbindelse med Agenda 2000 i vrigt ogs forbedre levevilkrene for folk i landdistrikterne betydeligt .
Derfor har vedtagelsen af Agenda 2000 ogs en hj prioritet for det tyske formandskab .
<P>
I forbindelse med den tilstrbte europiske beskftigelsespagt vil det i hj grad ogs komme an p ikke kun at holde je med de klassiske industriomrder eller med udviklingen af nye teknologier , men ogs inden for disse rammer at vre opmrksom p de specifikke problemer i landdistrikterne .
Jeg kan tilfje , at det tyske formandskab vil stte megen fokus p dette emne .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Som opflgning p rdsformandens to svar til mine kolleger , hr . Hyland og David Martin , vil jeg gerne sprge , om De har nogen forslag til en mere mlrettet koordinering mellem regionalmidlerne og midlerne til udvikling af landdistrikter som en metode til at sikre , at befolkningen i landdistrikter , der rammes af et indtgtstab , kan f indtgter fra beskftigelse uden for landbruget gennem jobskabelse og s videre .
<P>
Vil det vre muligt for formandskabet at undersge , hvorvidt denne form for koordinering vil finde sted , og vil det vre muligt for rdsformanden at vende tilbage til Parlamentet og fremlgge et forslag til en model for gennemfrelsen af denne type integration og samtidig sikre , at der ikke sker nogen begrnsninger i forpligtelserne til udvikling af landdistrikter , idet man samtidig garanterer , at alle midlerne til jobskabelse - der er s vigtigt for os alle her i Europa - ikke kun koncentreres i byerne ?
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg er enig med Dem , hr. parlamentsmedlem , i , at dette sprgsml er meget vigtigt , og jeg kan derfor sige til Dem , at formandskabet er overbevist om , at det p grundlag af den kommende reform af landbrugspolitikken og takket vre de nye impulser , som politikken for udvikling af landdistrikterne vil f , vil vre muligt at udvikle en anden sjle i den flles landbrugspolitik , og at denne anden sjle vil vre fundamentet for en omfattende og sammenhngende politik til fordel for befolkningen i landdistrikterne i EU .
For at opn dette vil det faktisk vre ndvendigt at n frem til en bedre koordinering mellem de forskellige politiske omrder og ogs til en klar faststtelse af prioriteringerne .
Jeg m dog bede om Deres forstelse for , at der frst kan siges noget mere prcist , nr Agenda 2000 er afsluttet , og man er begyndt at implementere mlstningerne derfra .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 14 .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 15 af Pat the Cope Gallagher ( H-1211 / 98 ) : Om : Fiskeri
<P>
Rdet under det tyske formandskab bedes redegre for , hvilken betydning det tillgger udviklingen af fiskemulighederne i mindre gunstigt stillede omrder som Irland , der er udsat for konkurrence fra ikke blot EU , men ogs fra lande uden for EU , og hvordan det agter at fre fremtidige forhandlinger med de nye medlemsstater i henseende til fiskeripolitikken ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Gallaghers sprgsml .
<SPEAKER ID=218 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg besvarer sprgsmlet som flger : frst den flles strukturpolitik . Rdet vil gerne minde om , at drftelserne af Kommissionens forslag vedrrende reformen af strukturfondene inklusive fremtiden for strukturpolitikken i fiskerisektoren endnu ikke er afsluttede .
Parlamentsmedlemmet vil vre klar over , at der trffes afgrelser om disse sprgsml p et omfattende grundlag ud fra sammenhngen af disse drftelser , alts Agenda 2000 .
Disse afgrelser vil omfatte den fremtidige status for omrder i Fllesskabet efter gruppering af dem efter forskellige ml og den tilsvarende finansielle sttte fra Fllesskabet i forbindelse med strukturforanstaltningerne .
<P>
Samtidig gr Rdet opmrksom p , at Irland uanset resultaterne af disse afgrelser fortsat vil f glde af den nuvrende sttte fra Fllesskabet ind til udgangen af nste planlgningsperiode som led i en udlbsordning .
<P>
Vedrrende aspektet om den fremtidige udvidelse vil jeg , hvad angr tiltrdelsesforhandlingerne p fiskeriomrdet , minde om EU ' s generelle holdning ved bningen af tiltrdelseskonferencen den 31. marts 1998 .
Derefter vil der ikke vre nogen undtagelser for de tiltrdende lande ved godkendelsen og gennemfrelsen af den etablerede EU-ret og -praksis .
<P>
Aftales der overgangsordninger , skal disse vre en undtagelse og tidsbegrnsede og have begrnset gyldighed .
De skal vre forsynet med en plan , hvor de enkelte faser er entydigt fastlagt med henblik p anvendelsen af den etablerede EU-ret og - praksis .
Det er klart , at det ved disse tiltrdelsesforhandlinger ikke handler om forhandling af gensidige indrmmelser , men snarere om at sikre , at de lande , der nsker tiltrdelse , overtager hele den etablerede EU-ret og -praksis og ogs er i stand til at gennemfre den effektivt .
<P>
For at de lande , der nsker tiltrdelse , er fuldstndig klare over de forpligtelser , som et medlemskab af Unionen frer med sig , gr der en analytisk undersgelse af den etablerede EU-ret og -praksis forud for tiltrdelsesforhandlingerne , som vi kalder screening , og som gennemfres af Kommissionen .
De lande , der nsker tiltrdelse , fremlgger for jeblikket deres forhandlingsstandpunkter til fiskeriet .
Det er fastsat , at Unionen analyserer disse standpunkter og forbereder sin reaktion i frste halvdel af 1999 .
Som sdvanlig vil Kommissionen overrkke Rdet et forslag til en flles holdning , og Rdet vil fastlgge Unionens flles holdning i forbindelse med forhandlingerne .
Der kan naturligvis ikke tages forskud p indholdet af denne flles holdning lige nu .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Frst vil jeg gerne takke rdsformanden for hans svar .
Kort sagt formoder jeg , at man kan sige , at ved forhandlingerne skal alle ansgerlande opfylde de eksisterende kriterier , og at alle overgangsordninger vil vre begrnsede .
Sdan er situationen desvrre .
Men kan jeg sige dette til rdsformanden ? Jeg er sikker p , at han er klar over , at i den region , jeg reprsenterer - det vestlige og nordvestlige Irland - og langs hele den irske kyst havde vi en gang nogle givtige fiskepladser , indtil disse blev plyndret , ikke af irske fiskere , men af vores partnere i Europa .
Vi har lrt en trist lektie af dette , og det nsker jeg ikke for nogen af de lande , der mske kommer med i Unionen i fremtiden .
<P>
I regionerne og kystomrderne i vores land , en stat , har vi ingen alternative beskftigelsesmuligheder .
Dette br prioriteres hjt ved fremtidige forhandlinger .
Vi vil tage os af det irske sprgsml ved revisionen af den flles fiskeripolitik , men andre smstater br tage ved lre af denne alvorlige situation for Irland , som skyldes , at fiskeriet ikke behandles p lige fod med landbrug eller industri .
Lad os tage ved lre af fortiden og lade andre smstater nyde godt af vores triste erfaringer .
<P>
Der blev henvist til strukturfondene , og jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han mener , at Irland bliver berettiget til overgangsordninger .
Han er sikkert klar over , at vi sger om ml 1-status for den irske vestkyst , som i hj grad er en del af den region , jeg talte om , men jeg vil gerne hre hans syn p at give ml 5- eller ml 6-status til eller indfre srlige ml for regioner , der er meget afhngige af fiskeri , uanset om det pgldende land har ml 1-status eller ej .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg er Dem meget taknemmelig for informationerne og henvisningerne , som vi selvflgelig vil tage hensyn til under de lbende tiltrdelsesforhandlinger .
I vrigt er det jo sdan , at Deres land , Irland , er medlem af tiltrdelseskonferencen og har enhver mulighed for at indbringe de nationale holdninger , som De har fremfrt , og supranationale holdninger i forhandlingsprocessen .
Jeg er ogs fast overbevist om , at det vil ske .
Jeg er imidlertid ikke i stand til i dag at sige noget om implementeringen af den nye afgrnsning af egnsudviklingsomrder og om de kriterier , der vedrrer egnsudviklingsomrder , s lnge der ikke er truffet en principiel beslutning .
Der er naturligvis synspunkter fra de forskellige medlemslande .
Men der er , som De ved , endnu ikke nogen flles holdning fra Rdet med hensyn til Agenda 2000 .
Jeg ville alts vre henvist til formodninger nu , og formodninger nytter desvrre ikke noget i denne sammenhng .
Vi m have lidt tlmodighed endnu , indtil vi kan afslutte Agenda 2000 .
Det er mske vigtigt for Dem at hre , at formandskabet har aftalt en srlig tt , regelmssig og omfattende information og et samarbejde med Parlamentet under den lbende beslutningsproces .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Jeg vil gerne takke hr . Gallagher for hans sprgsml og rdsformanden for det meget positive svar .
Da De er en ny og frisk mand p denne post , vil jeg ogs minde Dem om , her i sprgsmlet om fredning , at et eller andet sted i et skab i Rdet eller Kommissionen ligger der en meget betydningsfuld videnskabelig rapport om sler og levende ressourcer i Nordsen .
<P>
Jeg appellerer til Dem , hr. rdsformand , om , at De i lbet af Deres seks mneders formandskab finder denne rapport frem , fr den revideret , gennemfrer dens henstillinger og stter gang i en helt frisk og ben debat om dette meget alvorlige sprgsml .
Man regner med , at slerne i Nordsen spiser flere hvidfisk end hele Det Europiske Fllesskabs tilladte fangstmngde .
Det er en meget alvorlig sag .
Det er en sag , der krver jeblikkelige overvejelser og en ben og rlig debat , fr slerne der hele bestanden .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg forstr Deres sprgsml som et forsg p at hjlpe formandskabet ved udfrelsen af formandskabets opgave .
Det er jeg Dem taknemmelig for , og jeg kan forsikre Dem om , at vi vil tage hensyn til de informationer , som De netop har givet mig , og den politiske problematik , som De har gjort opmrksom p , i den lbende forhandlingsproces .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 16 .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 17 af Brian Crowley ( H-1215 / 98 ) : Om : Bekmpelse af organiseret kriminalitet
<P>
Rdets formand bedes redegre for , hvilken politik Rdet agter at fre med hensyn til bekmpelse af organiseret kriminalitet , hvilken holdning Rdet har til narkotikamisbrug og hvilken udvikling Rdet nsker for Europol ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg giver Dem ordet til at besvare hr . Crowleys sprgsml .
<SPEAKER ID=225 NAME="Verheugen">
Hr. formand , svaret lyder som flger : Hvad angr organiseret kriminalitet , har formandskabet planer om aktivt at fremskynde gennemfrelsen af den handlingsplan , som Det Europiske Rd godkendte p sit mde i juni i Amsterdam , og at begynde p drftelserne af styrkede foranstaltninger til bekmpelse af den organiserede kriminalitet i henhold til anmodningen fra Det Europiske Rd i Wien og samtidig at sikre den uindskrnkede beskyttelse af borgernes rettigheder .
<P>
I den forbindelse vil Rdet undersge foranstaltninger til en styrket bekmpelse af svig og falskmntneri .
P baggrund af Kommissionens meddelelse om en rammeordning til bekmpelse af svig og falskmntneri i forbindelse med pengelse betalingsmidler er man allerede begyndt at diskutere et strafferetligt instrument p dette omrde .
Det arbejde , som det strigske formandskab begyndte p , og som vedrrer en strafferetlig beskyttelse af euroen , viderefres og intensiveres .
Desuden vil det tyske formandskab tage et strafferetligt initiativ til bekmpelse af bedrageri ved udlicitering i det indre marked .
<P>
Oprettelsen af et europisk juridisk og retsligt samarbejdsomrde vil f srlig opmrksomhed . Det lever op til Amsterdam-traktaten .
Dette europiske juridiske og retslige samarbejdsomrde vil vre forsynet med de instrumenter eller skal forsynes med de instrumenter , der er ndvendige for et effektivt juridisk samarbejde og et effektivt politisamarbejde .
Formandskabet vil forberede initiativer , som skal gre det muligt for Rdet prcist at undersge , i hvilken grad og p hvilke vigtige omrder en eventuel tilpasning og harmonisering af medlemslandenes retsforskrifter vil kunne bidrage til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Desuden vil formandskabet aktivt fortstte drftelserne af aftalen om juridisk bistand , som vil blive et vigtigt instrument for embedsmnd , der deltager i bekmpelsen af organiseret kriminalitet i praksis .
Derudover vil den effektive drift af det europiske juridiske net og den mekanisme til gensidig evaluering , som Rdet har ivrksat , have en hj prioritet for formandskabet .
Europols arbejde er et vigtigt anliggende for det tyske formandskab .
Da aftalen trdte i kraft den 1. oktober 1998 , vil man gre alt for , at de sidste retlige hindringer ryddes af vejen , sledes at Europol kan begynde p sit arbejde .
<P>
I den forbindelse fr afklaringen af de sidste bne sprgsml vedrrende godkendelsen af regler for den flles kontrolinstans for beskyttelse af oplysninger stor betydning .
Europol vil begynde p sit arbejde p baggrund af et mandat , som for nylig er blevet udvidet med terrorisme samt aspekter vedrrende menneskehandel .
Mandatet skal om kort tid udvides til at glde for falskmntneri og forfalskning af betalingsmidler .
Endvidere har det tyske formandskab planer om at stte drftelser af en videreudvikling af Europol i henhold til Amsterdam-traktaten i gang .
I den forbindelse skal det undersges , hvilken stilling og hvilken opgave der tilfalder de juridiske myndigheder i deres forhold til Europol i overensstemmelse med udvidelsen af Europols befjelser .
<P>
Hvad angr narkotikaproblematikken , vil det tyske formandskab aktivt viderefre de lbende initiativer , isr i forbindelse med Latinamerika og Centralasien .
Desuden tillgges videreudviklingen af en strategi for tiden efter 1999 stor betydning , hvor foranstaltninger til begrnsning af eftersprgselen vil spille en stor rolle .
Denne rolle blev bekrftet p det nyligt afholdte mde p FN ' s generalforsamling og p den efterflgende konference i Wien i december 1998 .
En meget vigtig aktr i forbindelse med kampen for at begrnse eftersprgselen er det europiske overvgningsorgan for narkotika og narkotikaafhngighed .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Jeg er faktisk glad for at hre , at iflge ham har Europol en central rolle i kampen mod organiseret kriminalitet p paneuropisk niveau .
Jeg hber , at formandskabet fr lejlighed til at fremskynde afskaffelsen af de resterende problemer med at anvende den rolle og de muligheder , der ligger i Europols operationelle evner , fuldt ud .
<P>
Jeg var dog en smule skuffet over Deres manglende svar p sprgsmlet om narkotikaforbruget .
Det stigende forbrug af narkotika er et omrde , som bekymrer alle medlemsstater .
Lunkne udtalelser som  reduktionen af eftersprgselen er et vigtigt aspekt  er ikke godt nok .
Det , vi nsker at hre fra rdsformanden i dag , er specifikke planer for en flles europisk strategi , der skal redde den kommende generation fra at d af virkningerne af narkotikamisbrug .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Det er et meget vanskeligt sprgsml .
Parlamentsmedlemmet ved naturligvis , at der for anden halvdel af dette r er fastsat et srligt topmde for stats- og regeringscheferne om organiseret kriminalitet under finsk formandskab , og at Deres sprgsml om narkotikabekmpelse ogs vil spille en central rolle i forbindelse med forberedelsen til dette srlige topmde .
Men i samrd med det finske formandskab vil vi gre vores til , at forarbejdet hermed kommer i gang , og at der p det nvnte srlige topmde ogs trffes de beslutninger , som vi kan trffe i dag .
Begrnsningen skyldes , at vi naturligvis kun kan trffe beslutninger , som er rettet mod vores muligheder , mod vores midler , mod vores instrumenter og mod vores institutioner .
<P>
Formandskabet deler fuldt ud den politiske vurdering , som l til grund for Deres sprgsml .
Vi betragter bekmpelsen af narkotikamisbruget som en virkelig central indenrigspolitisk opgave i de vestlige lande , i alle lande .
Det er selvflgelig ogs en flles opgave , som vi - s vidt det er muligt - br tage fat p i Unionen .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 18 af Mara Izquierdo Rojo ( H-1217 / 98 ) : Om : Indhold til det kommende Euro-Middelhavs-topmde i Stuttgart
<P>
Hvilke foranstaltninger eller forslag er der under forberedelse for at give indhold til  den ny dynamik  , som Euro-Middelhavspartnerskabet skal tilfres iflge punkt 116 i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Wien ?
Hvilke nye ting planlgges der til den tredje Euro-Middelhavs-ministerkonference , som finder sted i Stuttgart i april 1999 ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Izquierdos sprgsml .
<SPEAKER ID=229 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg beder om forstelse for , at det igen bliver et relativt langt svar , fordi sprgsmlet er meget komplekst .
Kre kollega , de mder , der finder sted mellem udenrigsministrene med regelmssige mellemrum , har generelt til forml at undersge anvendelsen af Barcelona-erklringen og at definere foranstaltninger , der gr det muligt at realisere partnerskabets mlstninger , som det netop er fastlagt i Barcelona-erklringen .
<P>
Arbejdet i forbindelse med konferencen i Stuttgart vil derfor omfatte alle tre kapitler i partnerskabet .
Som p de foregende Euro-Middelhavs-ministerkonferencer br deltagerne bekrfte deres uindskrnkede fastholdelse ved partnerskabet , efterprve de opnede resultater og give nye impulser ved at fastlgge nye retningslinjer .
Desuden br der gres opmrksom p betydningen af en harmonisk videreudvikling af partnerskabet i alle tre kapitler af Barcelona-erklringen og i det tilhrende arbejdsprogram .
<P>
Som ved den anden ministerkonference forventer Rdet ogs denne gang at f en meddelelse fra Kommissionen , som br foreligge i begyndelsen af marts og tjene som grundlag for fastlggelsen af EU-standpunktet for konferencen i Stuttgart .
Endvidere vil det vre ndvendigt med et tt samarbejde med vores middelhavspartnere for at sikre et vellykket forlb af konferencen .
Inden for rammerne af det konomiske og finansielle partnerskab br der lgges srlig vgt p regeringseksperternes arbejde vedrrende den konomiske overgang og den oversigt , hvor de registrerer sprgsml om frihandel og flgerne af den konomiske overgang i regionen i henhold til konklusionerne fra La Valetta .
Disse vil tjene som grundlag for drftelserne af den fremtidige strategi .
<P>
I denne forbindelse hber Rdet endvidere p , at forhandlingerne om en associeringsaftale med gypten og Libanon indgs fr ministermdet i Stuttgart , og at der ved forhandlingen om aftalen med Algeriet og Syrien hurtigt kan opns fremskridt for at n mlet om at skabe en flles velstandszone .
Desuden vil Euro-Middelhavs-konferencen om regionalt samarbejde , som finder sted i Valencia den 28. og 29. januar , forberede ministerkonferencen i Stuttgart i forbindelse med drftelsen af forskellige aspekter af det regionale samarbejde .
<P>
EU ' s koncept vedrrende disse drftelser vil hovedsageligt vre baseret p Rdets konklusioner i forbindelse med Kommissionens meddelelse om Euro-Middelhavs-partnerskabet og det indre marked .
Rdet forventer endvidere forslag til fornyelse af Meda-forordningen , Meda 2 for 2000 til 2004 , inklusive forslag til forenkling af Meda-proceduren , som Kommissionen br fremstte fr konferencen i Stuttgart .
Rdet giver det politiske ml vedrrende oprettelsen af et freds-og stabilitetsomrde i Europa-Middelhavet srlig opmrksomhed .
P ad hoc-ministermdet i Palermo den 3. og 4. juni 1998 blev der vedtaget en integreret foranstaltning til regional stabilitet , og det blev gjort tydeligt , at der skal udvikles en flles prsentation af de faktorer , hvor en hensyntagen til dem efter en almen forstelse yder et bidrag til sdan et koncept vedrrende regional stabilitet .
<P>
Disse faktorer omfatter flgende : terrorisme , organiseret kriminalitet , udbredelse af vben , indslusning af illegale indvandrere , sociokonomiske udfordringer , fordomme , fremmedhad og racisme .
Desuden vil Euro-Middelhavs-partnerne i forbindelse med deres anstrengelser koncentere sig om at udarbejde et charter , som vil indeholde de ovennvnte aspekter og bidrage til oprettelse af stabile , politiske og institutionelle rammer for hele regionen .
<P>
Oprettelsen af en flles velstandszone vil i hj grad gre det muligt for Rdet at reprsentere flles vrdier , som burde anerkendes og anvendes af alle middelhavspartnere .
I denne nd vil Rdet arbejde p , at der i hjere grad tages hensyn til menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder som afgrende faktorer for sikkerhed i regionen .
Uden politiske rammer vil fremskridtene p det konomiske , sociale og kulturelle omrde i Euro-Middelhavs-regionen ikke hvile i sig selv .
Rdet vil eftertrykkeligt arbejde p en godkendelse af ovennvnte charter .
<P>
Konferencen i Stuttgart kunne levere et bredygtigt signal om , at man kommer opnelsen af dette ml et stykke nrmere .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Det s ud som om , at rdsformanden talte og sagde noget , men han har ikke sagt noget overhovedet .
Ikke andet end almindeligheder , som vi allerede kendte .
<P>
Det er virkelig skuffende , hr. rdsformand , at hre et parlamentarisk svar i denne bureaukratiske tone , som ikke siger noget .
De har ikke sagt noget som helst p godt fire minutter , s vr rar at konkretisere det for mig nu , for jeg har kun et minut til at stille Dem et sprgsml , vr konkret , for det er virkelig meget vigtigt i Middelhavsomrdet .
<P>
I forbindelse med et land som Algeriet , s sig mig , hvad det tyske formandskab vil gre for at bekmpe svig , korruption , magtmisbrug og ikke mindst - et meget vigtigt sprgsml - hvordan man vil forsvare algeriernes menneskerettigheder ?
Hvordan vil man sikre retten til livet for landbefolkningen i Algeriet , som dr lidt efter lidt - 20 i dag , 20 i gr , 40 i forgrs - uden at Rdet i Den Europiske Union fler sig foranlediget til i det mindste at sige , at det vil foretage sig noget .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jeg er ked af , at parlamentsmedlemmet er s utilfreds med svaret .
Men jeg beder parlamentsmedlemmet forst , at jeg skal fremlgge synspunkter her , som 15 lande skal have i fllesskab .
De ved helt sikkert lige s godt som jeg , at et af Unionens problemer er , at vi ikke har en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en mere snver betydning .
Resultatet er svar , som De netop har fet af mig .
<P>
Sdan et svar reflekterer ikke over formandskabets evner eller intentioner , men over EU ' s tilstand p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Jeg antager , at De ser det p akkurat samme mde som jeg .
<P>
Formandskabet er selvflgelig ikke i stand til at ndre de interne forhold i Algeriet .
Formandskabet er kun i stand til at f indflydelse p en forbedring af forholdene med henblik p demokrati , menneskerettigheder , retsstatslighed og en retfrdig social udvikling ved at fortstte den allerede pbegyndte og intensive politiske dialog med Algeriet .
Jeg kan forsikre Dem om , at det tyske formandskab vil fre dialogen i denne nd .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , vi har opbrugt og endog overskredet den tid , der var afsat til sprgsml til Rdet .
Efter at have takket hr .
Verheugen for hans tilstedevrelse og hans politiske samarbejde og nske ham alt godt for det r , vi lige er get ind i - og i srdeleshed for det halvr , vi skal vre sammen om - erklrer jeg sprgetiden for afsluttet .
<P>
Sprgsml nr .
12 og nr . 19 til 29 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=8>
Anvendelse af EF-traktatens artikel 93
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0418 / 98 ) af Toledo for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 ( KOM ( 98 ) 0073 - C4-0160 / 98-98 / 0060 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=234 NAME="Areitio Toledo">
Hr. formand , her til aften vil vi i dette Parlaments snvre kreds sammen med kommissren drfte en sag , der , selvom den ikke fylder s meget , er meget vigtig .
Sprgsmlet om statssttte og behovet for at fre tilsyn med statssttten er en af Kommissionens og hele Den Europiske Unions permanente mlstninger .
Denne sttte forvrider konkurrencen og frihandlen , forsinker en omstrukturering af industrien og gr det vanskeligt at n stabilitetspagtens ml .
<P>
Det samlede omfang af den sttte , som staterne yder , er ikke lille , og det er p sin plads at minde om det her .
Vi taler om tal , der er tt p at udgre 1 , 5 % af Fllesskabets BNP .
Vi taler om tal p 2 , 6 % af de nationale budgetters offentlige udgifter , der i sammenligning med Fllesskabets eget budget ligger hjere .
Og jeg finder , at dette er uholdbart inden for rammen af en monetr union .
<P>
Kommissionen har desvrre i henhold til traktaten kun den ndvendige bemyndigelse til at fre tilsyn med nvnte sttte p individuel basis og sag for sag at undersge , om den er forenelig med traktaten .
Det er klart , at de midler , som Kommissionen rder over for at gennemfre dette tilsyn med den enkelte sttte eller sttteordning , er klart utilstrkkelige .
Som jeg allerede har haft lejlighed til at gre opmrksom p ved andre anledninger , og som dette Parlament har vedtaget i adskillige beslutninger , finder jeg , at det p lngere sigt vil vre ndvendigt at faststte en samlet vre grnse for den sttte , som den enkelte stat yder .
I modsat fald vil der opst spndinger inden for Den Monetre Union .
Det er rigtigt , at hvis der kommer ukrudt i en have , kan man luge det vk lidt ad gangen , men hvis der er for meget ukrudt , er det bedre at bruge et ukrudtsmiddel .
<P>
Under alle omstndigheder fremlagde Kommissionen , der er sig problemet bevidst , ved udgangen af 1996 en omlgning af tilsynssystemet for statssttten , hvis ml er at reducere antallet af sager , der skal fres tilsyn med , og forbedre effektiviteten , gennemsigtigheden og sammenhngen i tilsynssystemet .
Med dette for je vedtog Rdet i november 1997 en habilitetsforordning , som vil gre det muligt for Kommissionen at fritage medlemsstaterne for anmeldelsen af visse kategorier af sttte til sm og mellemstore virksomheder , til forskning og udvikling , til egnsudvikling , beskftigelse , uddannelse etc .
<P>
Den forordning , vi behandler i dag - p forslag af Kommissionen - er det andet ben i denne nye retningslinje , som Kommissionens nye retningslinje hviler p .
Mlet med denne forordning er at faststte en klar procedure , som har manglet indtil i dag , og som kan finde anvendelse p Kommissionens tilsynsprocesser for statssttten .
Det drejer sig kort sagt om at forge gennemsigtigheden i processen og retssikkerheden for dem , der deltager heri .
<P>
Jeg skal sige , at man br lyknske Kommissionen med dette initiativ , der uden tvivl vil lette tilsynsmekanismen svel for dem , der udver den , som for dem , der er underlagt den .
Med selv samme forml har jeg foreslet 13 ndringsforslag til teksten , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har taget til sig , og som udelukkende tager sigte p at styrke garantien for gennemsigtighed og retssikkerhed og fjerne nogle ting i forslaget , der efter vores mening ville medfre vilkrlighed .
<P>
Under alle omstndigheder er forpligtelsen til forhndsanmeldelse og princippet om opsttende virkning , der er knsat i artikel 93 , stk . 3 , fortsat krumtappen i tilsynssystemet .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med ndringsforslagene .
Jeg mener , at Kommissionen kender til dem , og at de ydermere ogs diskuteres i Rdet .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er sikker p , at det bidrag , vi er kommet med i form af denne betnkning , vil fremme mlet med at forbedre tilsynssystemet for statssttten og underkaste den en strammere kontrol .
Men jeg kan ikke lade vre med , som jeg har sagt det tidligere , at nvne , at det , nr ukrudtet tager overhnd i en have , ikke er srlig effektivt at luge det vk enkeltvis , og fr eller siden bliver man ogs ndt til at behandle sprgsmlet om statssttte ud fra en makrokonomisk ramme inden for stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Mange tak .
Vores kollega har vist os alle et godt eksempel .
Forhbentlig slipper vi for , at mdet trkker ud til efter midnat .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay">
Hr. formand , kre kolleger . I virkeligheden kunne jeg ogs hilse p Dem alle enkeltvis , og det ville kun tage en lille brkdel af mine komfortable tre minutter .
Jeg vil ogs love Dem , at jeg p dette eksklusive tidspunkt ikke vil bruge meget af mine komfortable tre minutter p indholdsmssige problemstillinger .
Hvorfor , skal jeg tydeliggre ved hjlp af to punkter .
<P>
For det frste er der jo ingen dybtgende indholdsmssige uoverensstemmelser mellem de strore grupper i Parlamentet om sprgsmlet om konkurrencepolitik . Det har vi allerede kunnet konstatere i forbindelse med mange andre problemstillinger .
Der hersker enstemmighed , enighed .
Det samme glder f.eks. ogs p et konkret punkt , hvor vi bortset fra et par smting egentlig ikke har haft de store diskussioner i udvalget , og hvor vi ogs som slutfacit er net frem til en enig , enstemmig afgrelse .
Vores flles nsker er f.eks. at prcisere procedurens forlb , skabe gennemsigtighed i beslutningsfaserne eller styrke Kommissionen som konkurrencemyndighed eller som tilsynsfrende med sttten .
Det er altsammen punkter , hvor jeg er enig med ordfreren .
<P>
Men jeg har et yderligere sprgsml .
Jeg ser her ingen fra Rdet , hvilket ikke kan undre p dette tidspunkt af dgnet .
Men kommissren for konkurrenceanliggender , som jeg stter megen pris p , er her og kan mske hjlpe mig en smule videre .
Jeg sprger mig selv , hvad vi egentlig diskuterer i aften .
Og det glder i mindre grad indholdet , men snarere teksten .
For vi diskuterer i dag en tekst og trffer i morgen beslutning om ndringsforslag til denne tekst , som egentlig efter min mening for lngst er forldet , fordi det pgldende rd traf sin beslutning allerede for to mneder siden .
S sprger jeg naturligvis mig selv , hvordan de forestillinger , som vi har gjort os i Europa-Parlamentet , skal kunne f indflydelse p denne beslutning i Rdet .
Det kan der naturligvis heller ikke vre nogen tvivl om .
Man kunne jo sige , at det altsammen er foregrebet af Rdet . Men s er der et eller andet punkt , som udtrykkeligt ikke er kommet med .
<P>
I artikel 14 , det vil sige i Rdets udgave , er der et punkt , som har noget at gre med udsttelse af krav om tilbagebetaling .
Det blev enstemmigt forkastet i udvalget .
Det ved jeg s prcist , fordi det var et af mine ndringsforslag , og jeg er i udvalget egentlig kommet igennem med alle de punkter , jeg fremfrte som skyggeordfrer for min gruppe .
Kun p dette punkt stemte udvalget udtrykkeligt imod . Men dette punkt er nu indeholdt i Rdets beslutning .
Nu er sprgsmlet alts , hr. kommissr .
Hvordan forholder vi os til det ? Er alt det , vi gr her , egentlig ikke kun en ren teroretisk intellektuel velse ?
Det er mit store problem .
Dette br egentlig fre til , at vi gr os nogle overvejelser om vores egne procedurer , for hvilken mening har det fortsat at diskutere i denne eksklusive kreds , nr toget allerede for lngst er krt ?
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , den tid , hvor min gruppe ans statssttte for hellig , er forbi for lnge siden . Vi sttter Kommissionens nuvrende holdning om , at statssttte kun er tilladt i srlige tilflde , ssom regional hjlp eller forskning .
Men ogs her skal man vre p vagt , for regional hjlp m ikke fre til , at f.eks. arbejdspladser i n del af Unionen lokkes til en anden del .
P den anden side m forskningssttte ikke blive til skjult statssttte til virksomheder , der bare ndrer form .
<P>
Vi m imidlertid konstatere , at der stadigvk i hj grad ydes statssttte , ogs til virksomheder , som ikke reprsenterer nogen offentlig interesse .
Det drejer sig dels om traditionel sttte , som Kommissionen hidtil har tolereret eller godkendt , og dels om ulovlig sttte .
Jeg m konstatere , at hykleriet trives i medlemsstaterne . De gr ind for den generelle restriktive statsstttepolitik , men stiller sig derefter p bagbenene med hensyn til at krve ulovlig sttte tilbagebetalt .
Det drejer sig om trovrdighed og effektivitet , nr misbrug straffes .
Det glder efter min mening ogs statssttte i form af skattelettelser .
At krve pengene tilbage betyder her naturligvis , at staten fr penge tilbage fra individuelle virksomheder . At regeringerne gr sig bekymringer herom , er ikke uden en vis ironi .
<P>
Med hensyn til sttten gennem skattelettelser , som Kommissionen hidtil har tolereret , vil jeg meget kraftigt kritisere Kommissionens beslutning , som er offentliggjort i EF-tidende af 18. december sidste r , om , at den meget lave irske selskabsskat , der udelukkende glder for udenlandske virksomheder , p den ene side betragtes som virksomhedssttte og konkurrenceforvridning , men p den anden side forlnges til 2003 eller helt til 2010 .
Her har Kommissionen helt klart vret for kulant og inkonsekvent .
Hvad mig angr , er denne sag ikke uddebatteret .
<SPEAKER ID=238 NAME="Sindal">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg skal gre det kort .
Som det blev nvnt fr , har sagen jo vret drftet i Rdet . Men jeg vil gerne nvne - som ogs kollega Metten har vret inde p - at der kan vre formildende omstndigheder i forbindelse med statssttte , og det er jo beskftigelsen , vi taler om .
Jeg vil gerne understrege , at sttten skal gives i omstillingsfaser , og den skal altid vre midlertidig .
Jeg vil ogs gerne understrege , at det viser sig , at nr man vlger at fjerne sttten og i stedet udvikle virksomheder , s skabes der faktisk job .
S nogle af vores konkurrencepenge kan meget vel bruges til udvikling frem for sttte .
Jeg vil hbe , at Kommissionen i forbindelse med den forenkling , som den er ved at foretage af administrationen af artikel 93 , ikke overser problemer .
Jeg er klar over , at Van Miert ikke har s mange folk til rdighed . Men jeg hber , at det bliver en god og effektiv forenkling .
Jeg er specielt glad for det , der foresls om kontrol p stedet .
Jeg tror , det er en god ting , som kan gre det mere effektivt og gennemskueligt og forbedre retssikkerheden , og jeg tror ogs , at det er en god ting til imdegelse af nationalt bureaukrati og drlig samvittighed .
<P>
Det er meget svrt for et land at indrmme , at man har gjort fejl .
Jeg kender det fra Danmark og fra Tyskland .
Vi har haft mange sager inden for vrftsomrdet , men vi m alle sammen som politikere forpligte os til at se fremad .
Jeg tror , at det , der ligger p bordet , selvom det er behandlet i Rdet , er en god vej fremad .
Jeg tror ogs , at man fra r til r skal se p , hvordan det kan gres bedre .
Det , Rdet er net frem til denne gang , kan mske gres bedre allerede nste r , for vi bliver hele tiden bedre eller dygtigere til at forvalte disse regler .
S jeg vil nske kommissren og Kommissionen held og lykke i fremtiden , og minde om , at Parlamentet sttter Kommissionen p dette omrde .
<SPEAKER ID=239 NAME="Van Miert">
Hr. formand , som ordfreren netop bemrkede , behandles denne i vrigt vigtige sag i praksis i en lille , lukket kreds .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne rette en stor tak til vores ordfrer , hr . Areitio Toledo , og de vrige deltagere .
Vi behandler i virkeligheden denne sag mellem os - mellem folk , der kender den , og som forsger at forbedre tingenes tilstand , hvilket ikke er noget nyt fnomen .
Vi har i flere r forsgt at arbejde sammen for at skrpe den disciplin , der br udvises inden for kontrol af statssttte , for at forbedre procedurerne og gre dem mere gennemsigtige og retfrdige .
Det er helt naturligt - og jeg skal straks vende tilbage til hr .
Mettens sprgsml - at vi af og til har forskelligt syn p tingene .
Holdningerne med hensyn til administration af bestemte sager lader sig ikke altid forene , men jeg tror godt , at jeg tr sige , at vi alligevel , til trods for at fnomenet statssttte er et mtleligt emne , har om ikke en samstemmende opfattelse s i hvert fald en flelse af , at tingene som helhed gr i den rigtige retning .
<P>
Det drejer sig her om vores andet initiativ med udgangspunkt i artikel 94 , og vi husker alle , at vi allerede tidligere har gjort et forgves forsg .
Denne gang har vi kunnet komme igennem med to forslag og dette - mellem os sagt , eftersom vi er en lille , lukket kreds , som ordfreren udtrykte det - langt hurtigere , end jeg havde forventet .
Dette forklarer p sin vis vores problem , hr . Rapkay .
Et forslag , der blev fremsat for flere mneder siden , viste sig at blive vedtaget meget hurtigt i Ministerrdet .
Dette undrede mig meget , da der i startfasen var meget store meningsforskelle .
Jeg deltog selv i det mde , hvor Ministerrdet for frste gang kiggede p denne sag , og sttten blandt mdedeltagerne var s ringe , at jeg mtte true med at trkke vores forslag tilbage .
Og se nu her ... et par mneder senere vedtog Ministerrdet til min store overraskelse vores forslags hovedpunkter p bare fem minutter .
Dette er noget , alle kan lre noget af . Frst og fremmest Parlamentet , der mske i lignende tilflde kan komme til at arbejde en smule hurtigere , og dernst Ministerrdet , som man af og til kan inspirere til at arbejde hurtigere .
<P>
Nr jeg siger forslagets hovedpunkter , mener jeg , at det , som Rdet i princippet vedtog , i store trk - og jeg bliver ved , hr . Rapkay - i store trk svarer til det , som Parlamentet hele tiden har hvdet .
Det er i virkeligheden frste gang , vi har haft en procedure , der virkelig er gennemsigtig .
Det er derfor p en mde en  stiftende  handling , en handling , der var hrdt brug for .
Den vil give os mulighed for at arbejde inden for mere klart definerede og gennemsigtige rammer , og den vil endvidere give andre mulighed for at f et bedre kendskab til procedurerne , hvilket efter min mening er i alles interesse .
<P>
Jeg vil nu gerne have lov til at svare p et par prcise kommentarer .
Hr . Rapkay , der er et specifikt problem , der optager os meget .
Nr frst Kommissionen har truffet en negativ afgrelse , hvilket , som De ved , sker oftere og oftere , pbydes den medlemsstat eller myndighed , der har udbetalt sttten , at krve sttten tilbagebetalt .
I de fleste medlemsstater gr man det , der nu en gang skal gres , men i andre lande er det mere kompliceret .
I f.eks. Tyskland kan en sdan sag blive indbragt for de nationale domstole og trkke ud i flere r .
Der finder sledes en vis diskrimination sted mellem de forskellige medlemsstater .
Vi har forsgt at stille skarpt p problemet , eftersom det er et sprgsml om at opn ensartethed , for s vidt angr gennemfrelsen af Kommissionens beslutninger inden for hele Den Europiske Union .
Dette er grunden til , at vi har kmpet s hrdt p dette punkt .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne et andet punkt , nemlig kontrol in situ af overholdelsen af de betingelser , der af og til stilles i forbindelse med en afgrelse om statssttte .
Dette er f.eks. tilfldet med sttte til skibsvrfter .
Men det skal ogs vre muligt en gang imellem at kontrollere , om forpligtelserne rent faktisk ogs overholdes inden for de vrige sektorer .
Det var et par eksempler p , at der er sket forbedringer .
<P>
Jeg ved , at der isr i Tyskland blev rejst sprgsml om , hvorvidt Kommissionen kan gre noget , der ikke er i overensstemmelse med national ret .
Dette sprgsml fortjener trods alt at blive behandlet , og det skal derfor siges endnu en gang , at hvis strstedelen af medlemsstaterne gennemfrer Kommissionens beslutninger , mens andre lande ikke gr det , har vi et problem .
De lande , der gennemfrer beslutningerne , vil sige :  Jamen , hr nu lige her ! I de andre lande , hvor der er blevet udbetalt ulovlig sttte , krves sttten ikke tilbagebetalt .
 Jeg stder oftere og oftere p dette problem .
For at sige det , som det er , bliver jeg oftere og oftere mdt af sprgsmlet :  Hvis vores nabo ikke gr det , hvorfor skulle vi s ?
 Jeg syntes lige , jeg ville gre Dem opmrksom p problemet .
<P>
Hr. formand , eftersom min tid er ved at lbe ud , vil jeg runde af , og jeg henvender mig i den forbindelse isr til hr . Rapkay .
Jeg tror , at strstedelen af ndringsforslagene er blevet godkendt , og at der derfor er grund til tilfredshed , ogs selvom det er sket en smule senere end planlagt .
Der er et par punkter , hvor jeg ikke er i stand til at give et svar p Deres sprgsml , eftersom vi ikke er enige , hvilket er noget , der sker en gang imellem .
Men jeg mener stort set at kunne sige , at denne ordning tilgodeser Europa-Parlamentets nsker .
<P>
For at svare p vores ven Mettens sidste sprgsml er det rigtigt , at man befandt sig i en speciel situation , eftersom Kommissionen tidligere havde accepteret denne ordning - hvad enten dette var en rigtig eller forkert beslutning .
Dette gr helt tilbage til Irlands optagelse .
Jeg vil gerne understrege , at der var tale om en situation , som Kommissionen p et tidligere tidspunkt havde accepteret .
Man kunne ikke bare lade , som om intet var hndt .
Der er sledes tale om velerhvervede rettigheder .
Det , vi har forsgt at gre , er at stte en stopper for denne ordning ved at indfre en overgangsperiode .
Og det er det , der er blevet aftalt .
<P>
Et andet problem bestr i at finde ud af , hvilken sats virksomhederne skal anvende .
Det er en debat af mere overordnet karakter , der hrer sammen med en harmonisering af skattepolitikken , idet vi fra det jeblik , hvor der er tale om en overordnet foranstaltning , ikke lngere har at gre med statsstttepolitiske sprgsml .
Vi har sledes meddelt de irske myndigheder , at ordningen i den form , hvori den tidligere er blevet anvendt , ikke lngere kan accepteres . Ligesom vi i vrigt vil tage fat p en lang rkke andre sager om skattemssig sttte , hvoraf nogle ligeledes er blevet accepteret tidligere .
Vi vil derfor ogs dr blive tvunget til at finde nogle lsninger for andre sager , der aldrig er blevet anmeldt , og som aldrig er blevet accepteret af Kommissionen .
Det str klart , at vi vil blive ndt til at vre hrdere , strengere .
Men jeg er sikker p , at vi vil f rige muligheder for at diskutere dette ved senere lejligheder .
<P>
En sidste ting , som ordfreren allerede har nvnt . Kan I se den venlige dame , der sidder ved siden af mig ?
Hun er med p det hold af tjenestemnd , der tager sig af sager af denne type . Men der er alvorlig mangel p arbejdskraft til dette omfattende arbejde .
Der er omkring 30 uafsluttede sager om skattemssig sttte , og jeg har ikke de ndvendige menneskelige ressourcer til at f sagerne frdigbehandlet .
Vi m finde nogle skatteeksperter til at behandle disse sager .
Jeg tillader mig derfor endnu en gang at fremstte en appel , men jeg ved , at I deler min bekymring i denne henseende . Nr man har en ny mark , der skal dyrkes , men ikke har de ndvendige redskaber , kan man ikke udrette mirakler .
Vi str over for en enorm dynge sager , men har kun latterligt sm menneskelige ressourcer .
Lad mig sige det rent ud : Jeg vil ikke st til regnskab , hvis ikke vi kan behandle alle disse sager p et par mneder .
Men jeg ved , at jeg her prdiker for folk , der allerede er overbevist .
Jeg kan kun gre opmrksom p problemet og hbe , at I mske kan give os en hjlpende hnd i andre fora , s vi kan f det minimum af personale , der er ndvendigt , for at vi kan f behandlet disse sager .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Ordningen for fradrag af mervrdiafgift
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0490 / 98 ) af Garosci for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om
<P>
I.forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF med hensyn til ordningen for fradrag af mervrdiafgift ( KOM ( 98 ) 0377 - C4-0474 / 98-98 / 0209 ( CNS ) ) ; II.forslag til Rdets forordning ( EF ) om de for anvendelsen af direktiv 98 / xxx / EF ndvendige kontrolforanstaltninger , foranstaltninger vedrrende refusionssystemet og foranstaltninger vedrrende administrativt samarbejde ( KOM ( 98 ) 0377 - C4-0475 / 98-98 / 0210 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=242 NAME="Garosci">
Hr. formand , jeg er glad for , at kommissr Van Miert bad om en menneskelig og social fortolkning ogs af de skattemssige og konomiske sprgsml .
Den hjlp , han beder os om , vil vores institution naturligvis give ham .
Desuden er det emne , vi behandler her i aften , og som vedrrer mervrdiafgiften , ikke mindre vigtigt for den harmonisering , vi skal foretage her p dette srlige tidspunkt , hvor den flles valuta bliver indfrt .
<P>
Kommissionens dokument drejer sig nemlig om to forslag , der er nrt forbundet med hinanden , og som tager sigte p at forbedre det flles mervrdiafgiftssystem .
Den nuvrende mangel p ensartethed i dette system har den direkte konsekvens , at der opstr en faktisk opdeling af det , der burde vre fllesmarkedet , eller rettere det indre marked , som vi foretrkker at kalde det .
<P>
Da det er umuligt at kende alle de momsbestemmelser , der er gldende i de enkelte medlemsstater , bliver de erhvervsdrivende ofte ndt til at operere i en situation med juridisk usikkerhed , hvor de , der forstr at benytte sig af det , har mulighed for at skabe sig en konkurrencefordel . Denne fordel medfrer s en reel konkurrenceforvridning .
<P>
Det er vigtigt at understrege , at disse forslag er af midlertidig karakter indtil ikrafttrdelsen af de endelige bestemmelser for det flles mervrdiafgiftssystem , der som bekendt bygger p princippet om et enkelt beskatnings- og fradragssted .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at som det ser ud nu , er den bedste mde at forenkle det flles mervrdiafgiftssystem p at give den afgiftspligtige tilladelse til at fradrage den mervrdiafgift , der er betalt i en medlemsstat , i den regelmssige momsangivelse , der skal udfyldes i den medlemsstat , hvor vedkommende er etableret .
Dette forslag krver en ndring af artikel 17 i det sjette momsdirektiv , sledes at der indfres en bestemmelse om forholdet mellem medlemsstaterne , hvad angr udligning og refusion af moms , og sledes at man afskaffer den srlige refusionsprocedure , der er beskrevet i det ottende momsdirektiv .
<P>
Forslaget medfrer i s fald for de afgiftspligtige , der er bosiddende i Fllesskabet , at sfremt de kun er momsregistrerede i en enkelt medlemsstat , fradrages momsen her , uafhngigt af den medlemsstat , hvor de momsbelagte kb er sket .
Sfremt den afgiftspligtige er momsregistreret i flere medlemsstater , skal momsen , hvis den afgiftspligtige er registreret i den medlemsstat , hvor vedkommende har foretaget de momsbelagte kb , fradrages her .
Sfremt den afgiftspligtige ikke er momsregistreret i den medlemsstat , hvor vedkommende har foretaget de momsbelagte kb , skal momsen fradrages i den medlemsstat , hvorfra vedkommende slger de varer eller tjenesteydelser , som kbene skal anvendes til .
Det mervrdiafgiftsbelb , der kan fradrages , vil sledes blive fastsat efter reglerne i den medlemsstat , hvor man er etableret , i stedet for efter reglerne i den medlemsstat , der har opkrvet belbet .
<P>
Med nrvrende forslag indfres en afvigelse fra det ottende momsdirektiv , idet det faststtes , at kbsmedlemsstaten er ansvarlig for kontrollen med den faktiske betaling af mervrdiafgiften , mens fradragsmedlemsstaten er ansvarlig for kontrollen med det faktiske mervrdiafgiftsfradrag .
<P>
Anden del af Kommissionens forslag drejer sig om de kb , der ikke giver ret til et fuldt mervrdiafgiftsfradrag .
Det er kb , der ganske vist er foretaget i forbindelse med den almindelige drift af en virksomhed eller et erhverv , men som ogs er beregnet p privat brug , da de har karakter af endeligt forbrug .
Som det er nu , udelukker eller begrnser strstedelen af medlemsstaterne fradragsretten for at forenkle de administrative procedurer og begrnse mulighederne for skattesvig .
Kun tre medlemsstater - nemlig Tyskland , Luxembourg og Holland - sikrer retten til det fulde fradrag , naturligvis med undtagelse af kb , der ikke er af erhvervsmssig karakter .
<P>
Kommissionen foreslr , at man gr i gang med en harmonisering af de forskellige nationale bestemmelser , idet man dog giver de enkelte medlemsstater en vis sknsmargen .
Hvad angr f.eks. kbet af personbiler , er det som regel de almindelige fradragsregler , der glder .
Den eneste undtagelse sker , sfremt det er vanskeligt at kontrollere den reelle ikkeerhvervsmssige brug af bilen . Medlemsstaten har s mulighed for at begrnse fradraget til hjst 50 % af det samlede mervrdiafgiftsbelb , idet den reelle erhvervsmssige brug kontrolleres .
Hvis procentsatsen for erhvervsmssig brug ikke er lige s hj som procentsatsen for det maksimale mervrdiafgiftsfradrag , sker fradraget efter de almindelige regler .
<P>
Endelig er der kbene i forbindelse med den skaldte forretningsturisme - kongresser , mder , forretningsrejser osv. som i dag udgr over 20 % af Fllesskabets samlede turisme og sledes spiller en stadig vigtigere rolle i det samlede billede .
Forretningssektorens betydning er svel konomisk som social , da den f.eks. muliggr en ssonspredning for turistaktiviteter og turistml , som f.eks. dem ved havet og i bjergene .
At vlge en af disse lokaliteter uden for ssonen til en forretningskongres gr det med andre ord muligt at skabe liv i disse lokaliteter , ogs i de dde perioder eller i lavssonen .
<P>
Det er kun i otte ud af 15 lande , at den nationale lovgivning gr det muligt at udnytte den mulighed , der er i det sjette direktiv 388 fra 1997 .
Det er derfor logisk at harmonisere mervrdiafgiftsfradragene i alle medlemsstaterne , nr det glder hotel- og restaurationsudgifter .
Endelig mener Kommissionen , at der slet ikke skal vre nogen fradragsret for udgifter til luksus , underholdning og reprsentation .
<P>
Jeg tror , at dette skal vre den rde trd i vores beslutninger og i Kommissionens beslutninger , nr der nu er n enkelt valuta , der skal fungere sammen med et enkelt skatte- , afgifts- og banksystem .
Det er en gte harmonisering .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger . Det er overordentligt gldeligt , at Kommissionen med direktivforslaget strkt forenkler fradraget af mervrdiafgiften og dermed yder et bidrag til , at momssystemet i Fllesskabet yderligere forenkles .
I fremtiden skal det med rette vre tilladt , at den skattepligtige virksomhed , som kun er udpeget som afgiftspligtig i n medlemsstat , udnytter fradragsretten direkte i sin personlige og periodiske momsangivelse i boplslandet .
<P>
Det er ikke afgrende , hvor ydelserne er leveret , og hvor udgifterne er afholdt .
Strrelsen af fradraget af mervrdiafgiften retter sig logisk nok efter boplslandets bestemmelser .
Hvis derimod en virksomhed er udpeget som afgiftspligtig i flere medlemsstater og afholder udgifter i en af disse medlemsstater , ydes fradraget af mervrdiafgiften ogs i den medlemsstat , hvor anskaffelsen er foretaget .
Hvis disse udgifter afholdes i en medlemsstat , hvor virksomheden ikke er momsregistreret , kommer det an p det ydelsessted , hvor udgifterne er afholdt , og som fradraget af mervrdiafgiften relaterer til .
<P>
Dermed kan et fradrag af mervrdiafgifter ikke mere kun foretages i den medlemsstat , hvor ogs omstningen beskattes .
Dette er virkelig en ndring , som virksomheder og skatteforvaltninger i lige grad vil nyde godt af .
For den nuvrende tilbagebetalingsprocedure , som er en gennemfrelse af det ottende momsdirektiv , er for kompliceret og for formalistisk .
Det har frt til , at virksomheder normalt er henvist til lokal skatterdgivning og m vente lnge p godtgrelsen .
Skatteforvaltningerne skal nemlig behandle hvert tilbagebetalingsbelb lsrevet fra den periodiske momsangivelse , hvilket naturligvis er forbundet med ekstra tidsforbrug og omkostninger til forvaltning .
<P>
For s vidt er det planlagte refusions- og udligningssystem p bilateralt plan mere effektivt .
En medlemsstat meddeler den respektive anden medlemsstat strrelsen af den i de sidste seks mneder faktisk fratrukne mervrdiafgift , som angr denne medlemsstat .
Dermed overlades det til de respektive medlemsstater at refundere de belb , de indbyrdes skylder hinanden , og der krves ingen bekostelig og langvarig clearingprocedure .
Kontrollen i vrigt , som jo skal vre opdelt i faser , har den fordel , at forvaltningen ikke umiddelbart trffer en endelig afgrelse om , hvorvidt mervrdiafgifterne kan fratrkkes .
Den frste kontrol skal alts finde sted som led i skatteligningen i den medlemsstat , som foretager fradraget af mervrdiafgiften .
Det er planen , at denne medlemsstat ad elektronisk vej meddeler den medlemsstat , hvori udgifterne er afholdt , de omstninger , for hvilke der efter artikel 17 , stk . 3a , er foretaget fradrag af mervrdiafgift .
Sfremt denne medlemsstat - og sdan er det med rette ogs forudset - konstaterer uregelmssigheder , skal den inden tre mneder efter , at oplysningen er modtaget , give meddelelse til den anden medlemsstat .
Det phviler s den medlemsstat , hvori fradraget af mervrdiafgiften er foretaget , at undersge , om fradraget er berettiget .
<P>
En gldelig ting er harmoniseringen af fradragsretten for udgifter , som ganske vist plber som led i erhvervsmssig virksomhed , men samtidig ogs ofte tjener private forml , ssom udgifter til personbiler og forretningsrejser .
Her er der mange detailbestemmelser i forbindelse med grnsedragningen . Det kender vi ogs fra den nationale skatteret og den nationale skatteforvaltning .
I det indre marked er der her ikke plads til variationer . De frer ogs alt for hyppigt til tab af skatteprovenu .
For udgifter i forbindelse med personbiler skal der i fremtiden glde de almindelige bestemmelser . Det er i orden .
Men jeg mener , at det ogs er rigtigt , at medlemsstaterne kan faststte et maksimumsfradrag p 50 % af de betalte mervrdiafgifter , svarende til den sknnede maksimale erhvervsmssige anvendelse , nr det er forbundet med vanskeligheder at vurdere den ikkeerhvervsmssige anvendelse .
<P>
Ogs de andre bestemmelser giver et passende svar p problemerne .
Netop i forbindelse med omkostninger til forretningsrejser er det rigtigt , at der eksisterer et handlingsbehov ved det faste fradrag p 50 % af de omkostninger , der angr logi .
<P>
Jeg skal afslutningsvist blot understrege , at med direktivforslaget reduceres overgangsreguleringens mangler . Dette skal hilses velkomment .
Men det m ikke fre til , at den endelige regulering gr i glemmebogen . Vi har virkelig behov for flles strukturer , definitioner , procedurer og kontroller .
Vi skal ubetinget gre princippet om oprindelsesland til grundlag for beskatning af alle omstninger og indfre en clearingprocedure .
Ved EU-medlemsstaternes forskellige interessesituationer i Den Europiske Union er det vigtigt .
Vi behver ganske vist ikke i Den konomiske og Monetre Unions tidsalder at harmonisere alle skatter og afgifter , men ved mervrdiafgiften er vi ndt til at gennemfre det .
Allerede i dag mister Den Europiske Union betydelige summer via samhandlen p grund af ubeskattede varer til en vrdi af over EUR 700 milliarder .
Det er for hje tab af skattepovenu .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min sttte til det forslag , vi behandler , og lyknske ordfreren . Jeg er helt enig i hans argumentation .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p tre punkter .
For det frste mener jeg , at det forslag , vi behandler , har den store fordel - hvilket allerede er blevet sagt - at det gr i retning af en forenkling af mervrdiafgiftssystemet ved hjlp af en mekanisme , der i de foreskrevne tilflde giver mulighed for et fradrag i den medlemsstat , hvor man er etableret , og som sledes - foruden de fordele , der allerede er blevet nvnt - p en vis mde ogs udgr en slags overgang til det endelige system .
<P>
For det andet er jeg enig i ordfrerens argumentation med hensyn til fradragsmuligheden og ndvendigheden af at harmonisere de forskellige ordninger , der eksisterer i medlemsstaterne , navnlig p visse omrder .
Jeg vil ogs gerne fremhve forretningsturismen , som p dette omrde f.eks. er drligt stillet i Italien - og ikke kun i Italien .
Eftersom denne er drligt stillet , brer den naturligvis prg af en situation , der er karakteriseret ved , at den gldende lovgivning ikke bare er inkonsekvent med hensyn til indfrelsen af et endeligt og i stor udstrkning harmoniseret system for den europiske mervrdiafgift . Den er nemlig heller ikke i stand til at rette op p de store skvheder , som i jeblikket rammer en sektor , der kan give et betydeligt bidrag til beskftigelsen , til gavn for de lokale konomier , som er afhngige af ssonmssige faktorer .
<P>
Det tredje punkt har at gre med det , jeg lige har sagt , det vil sige med ndvendigheden af at fortstte den indsats , der tager sigte p at skabe et mervrdiafgiftssystem , der i hjere grad er i trd med mlstningerne om get beskftigelse og konomisk vkst .
Da tiden er knap , vil jeg begrnse mig til at henlede alles opmrksomhed p , at forslaget om at indfre et system med nedsat moms p forsgsbasis for aktiviteter , der ikke har nogen handelsmssig betydning - og som sledes ikke er potentielt konkurrenceforvridende , men derimod potentielt beskftigelsesskabende - lader vente p sig .
Jeg m rligt talt sige , at det bliver svrere og svrere at forst , hvorfor man forholder sig passivt i den forbindelse .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg nsker frst og fremmest at lyknske hr . Garosci med udarbejdelsen og fremlggelsen af denne betnkning .
Vi har et indre marked i Unionen med fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser og kapital mellem de 15 medlemslande med nsten 250 millioner indbyggere .
Der er p nuvrende tidspunkt ikke et flles mervrdiafgiftssystem i Unionen , og den nuvrende mangel p ensartethed har frt til en opsplitning af det indre marked i 15 forskellige fiskale omrder .
Da det er umuligt at kende alle de gldende lovgivningsbestemmelser p mervrdiomrdet i de vrige medlemslande i Unionen , skal skatteyderne operere i en situation med juridisk usikkerhed samt arbejde med forskellige bureaukratiske systemer .
<P>
Mervrdiafgiftssystemet er et af de omrder , der er omfattet af den anden fase af SLIM-initiativet , som Kommissionen har vist srlig interesse for .
SLIM har isr ppeget behovet for at forenkle proceduren for tilbagebetaling af afgiften , hvilket vil hjlpe erhvervslivet i hele Unionen i forbindelse med udbetaling af godtgrelse ved salg af varer og tjenesteydelser .
Dette hilses velkomment .
Kommissionen har , som del af det lbende arbejde med at forbedre det flles mervrdiafgiftssystem , foreslet en fradragssats for mervrdiafgifter . Det skal ndre det nuvrende system , hvor virksomheder skal igennem komplicerede og bekostelige formaliteter for at ansge om tilbagebetaling hos skattemyndighederne i de enkelte medlemslande , hvor mervrdiafgiften blev erlagt .
Dette aflses af et forenklet system , hvor virksomheder kan bruge deres almindelige mervrdiafgiftstilbagebetalinger til at fratrkke mervrdiafgifter erlagt i andre medlemslande .
<P>
Jeg sttter foranstaltninger , der hjlper virksomheder til at vokse og arbejde mere effektivt i Unionen .
Den Europiske Union er ndt til at introducere retfrdige og fastlagte regler for det flles mervrdiafgiftssystem , som skal baseres p princippet om et enkelt beskatnings- og fradragssted .
<P>
Forslag om forenkling af skatteprocedurer betyder ikke ndvendigvis en skatteharmonisering .
En forenkling af skatteprocedurerne br s sandelig hilses velkommen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , min gruppe sttter Kommissionens forslag , hvis forml er at forenkle det flles mervrdiafgiftsystem mellem de 15 lande .
Men hvad angr retten til fradrag af mervrdiafgiften , synes vi , at Kommissionens forslag er fornuftigere end det , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik foreslr .
Vi mener , at der skal gres forskel p forretningsrejser og private rejser , og det skal anerkendes , at rejser ofte kan have en dobbelt karakter .
Sledes bakker vi op om Kommissionens forslag om , at der skal vre en grnse for fradrag , f.eks. p 50 % .
Hotel- og restaurationsbranchen har sikkert henvendt sig til Parlamentets grupper for at understrege , at hotel- og restaurationsregninger i forbindelse med forretningsrejser br kunne fratrkkes helt , men efter vores mening er det ikke fornuftigt p grund af denne dobbelt karakter .
<P>
Til gengld er hotel- og restaurationsbranchen meget vigtig for beskftigelsen , og medlemsstaterne har nu mulighed for at etablere forsg , hvor de ved at snke mervrdiafgiftsprocenten kan bidrage til denne branches positive indvirkning p beskftigelsen .
Vi mener , at medlemsstaterne absolut br gribe disse muligheder .
Det er helt klart , at de fremtidige arbejdspladser meget ofte skabes i servicesektoren , og netop hotel- og restaurationsbranchen er et vigtigt eksempel p dette , men det vil alligevel vre forkert , hvis omkostningerne i forbindelse med forretningsrejser helt kan fritages for mervrdiafgiften .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , min gruppe sttter i denne sag Kommissionen og ikke ordfrerens ndringsforslag .
Vi erkender betydningen af mervrdiafgiften som et muligt instrument til at fremme beskftigelsen . Vi er dog ikke tilhngere af en politik , som ad hoc begunstiger tilfldigt valgte sektorer .
<P>
Vi gr ind for objektive og gennemskuelige eksperimenter for at bruge moms som instrument til fremme af beskftigelsen .
Kommissren forstr sikkert , hvor jeg vil hen .
Efter at Parlamentet har gjort det utallige gange , har topmdet i Wien nu endelig anmodet Kommissionen om at komme med et forslag til at gennemfre et eksperiment med nedsat moms p arbejdsintensive tjenesteydelser .
<P>
Hvornr kan Parlamenet forvente forslaget fra Kommissionen ?
De ved , at dette emne er meget vigtigt for Parlamentet , og jeg anmoder Dem derfor ogs om at gre det muligt for Parlamentet at vedtage et forslag fra Kommissionen om et eksperiment med en nedsat mervrdiafgift p arbejdsintensive tjenesteydelser , inden Parlamentet oplses .
Det betyder , at De i denne eller den kommende mned skal komme med et konkret eksempel , og det kan ogs let lade sig gre , fordi vi allerede har frt indgende forhandlinger om dette emne , fordi vi efter min overbevisning i det store hele er enige om , at det skal begrnses til et eksperiment , som udelukkende er tilpasset nogle meget arbejdsintensive sektorer .
Vi er faktisk allerede enige om fremgangsmden . Jeg tror ogs , at forslaget allerede ligger klar .
Jeg anmoder Dem derfor om at srge for , at vi modtager dette forslag inden for de kommende uger .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , i et indre marked uden grnser , hvor vi allerede i 13 dage har kunnet betale med samme mnt , er det ikke logisk , at forretningsfolk skal henvende sig til hver enkelt medlemsstat , hvor de har haft udgifter , for at f momsen tilbage .
Resultatet er , som bekendt , at mange erhvervsdrivende p grund af det administrative besvr , ser bort fra deres ret til at trkke mervrdiafgiften fra . Det kan ikke vre meningen .
<P>
Harmoniseringen af reglerne om fradrag i en anden medlemsstat er en god ting , som de erhvervsdrivende har ventet lnge p . Vi bifalder alts Kommissionens forslag .
Det er et effektivt fremskridt .
<P>
Ogs princippet om harmonisering af reglerne om udgifter , der ikke kan trkkes helt fra , er et skridt i den rigtige retning , men her sttter vi ndringsforslaget , som er indgivet af ordfreren , kollega Garosci .
Forslaget om at gre mervrdiafgiften p hotel- og restaurantudgifter helt fradragsberettigede imdekommer ikke kun erhvervslivets nske , men ogs logiske skattemssige udgangspunkter .
For sm virksomheder er modtagelsen af en handelspartner ofte den eneste mde at gre reklame for produkter og service p . Det er derfor logisk , at de reelle udgifter , som de har i forbindelse hermed , selvom det er i et hotel eller p en restaurant , kan betragtes som erhvervsudgifter , og at momsen kan trkkes helt fra .
<P>
Efter min mening m Kommissionen gerne komme med flere af disse konkrete forslag , for s kan vi vise erhvervslivet , at de europiske institutioner ikke kun beskftiger sig med de multinationale virksomheders problemer , men ogs med de sm virksomheders og meget andet .
Derfor tilslutter jeg mig kollega Mettens sprgsml : Hvor bliver eksperimenterne med en snket takst for arbejdsintensive tjenester af ?
Det er et gammelt sprgsml , men det ligger os meget p sinde , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud betnkningen af hr .
Garosci . Forskelsbehandlingen af turistvirksomheder i de forskellige lande ved sprgsmlet om fradrag af mervrdiafgift frer til alvorlige konkurrenceforvridninger .
Kongres-og konferenceturismen , men ogs omrdet individuelle forretningsrejser , berres kraftigt heraf .
I denne sektor , der , som hr . Garosci anfrer , udgr ca .
20 % af den samlede omstning i turistbranchen , har gsterne langt de hjeste udgifter pr. person , ogs og ikke mindst fordi de kongresser , der afholdes i Europa , lokker srdeles mange oversiske deltagere til , frst og fremmest fra Nordamerika og Japan .
Tilsvarende hrd er konkurrencen mellem kongres- og konferencevrtsbyerne .
Med henblik p at fremme den beskftigelsespolitiske overordentligt vrdifulde forretningsturisme anser jeg derfor ndringsforslag 7 , hvori der krves fuldt fradrag for logi , mad og drikkevarer og for reprsentationsudgifter , for srligt vigtigt .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , det vsentligste forml med de to initiativer , som vi her diskuterer , er at forenkle den komplekse og ekstremt forskelligartede procedure , der findes i Europa for tilbagebetaling af moms iflge det ottende direktiv .
<P>
P grund af den korte tid , som jeg rder over , vil jeg koncentrere mig om de ndringsforslag , der angr turismen , og som jeg er helt enige i .
Disse ndringer vedrrer den skaldte forretningsturisme ( mder , kongresser , forretningsrejser ) , der allerede omfatter ca . 20 % af den europiske turisme , og som meget sandsynligt ikke blot vil vokse betragteligt p mellemlangt sigt , men ogs vil afbde et af turistbranchens mest komplicerede problemer , ssonafhngigheden .
Det er ogs en mde til at skabe strre stabilitet i beskftigelsen inden for turistbranchen hen over ret .
Forretningsturismen foregr isr uden for hjssonen og bidrager p den mde til en mere jvn og rentabel udnyttelse af turistfaciliteterne i lbet af ret .
<P>
Otte lande i Den Europiske Union er fuldt ud klare over dette .
Belgien , Tyskland , Spanien , Finland , Luxembourg , Holland , Sverige og Storbritannien tillader allerede fradrag af momsen i forbindelse med udgifter til hoteller og restauranter for forretningsrejsende .
Dermed befordrer myndighederne en udvikling i forretningsturismen for landenes egne borgere og ved at tiltrkke kongresser til deres eget marked .
Man skal huske , at konkurrencen i denne sektor er ganske stor , selvom Europa rder over et fremragende udbud p dette felt .
<P>
De syv lande , der ikke tillader dette fradrag , strig , Italien , Frankrig , Grkenland , Portugal , Irland og Danmark , rammes dels af den konkurrence , som de pfres fra de nvnte andre otte lande i Den Europiske Union , dels af de stadig flere turistml uden for Europa , hvor der ikke engang findes moms .
Derfor gr jeg personligt ind for de ndringsforslag , der er lagt frem af hr . Garosci , som jeg lyknsker , fordi jeg tror , at de kan f stor betydning for den europiske turistindustris fremtid .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , dette forslag passer ikke helt til denne hektiske uge . Tilliden mellem lande og mellem institutioner str nemlig centralt i dette forslag .
Medlemsstaternes skattemyndigheder skal samarbejde for at kunne gre dette forslag til en succes . Det skal blive en succes , for som det er nu , er hver eneste dag en tilbagevendende kilde til irritation for erhvervslivet .
<P>
Lovgivningen , som vi udtaler os om i dag , byder p mange muligheder .
Det europiske erhvervsliv generes af administrative procedurer , som skal gennemgs for at f moms tilbage fra udlandet . Hvis momsen i det hele taget betales tilbage , tager det ofte mneder , om ikke r , fr den kommer ind p den pgldende virksomheds konto .
Jeg synes , at det er helt fint , at vi har en italiensk kommissr og en italiensk ordfrer , for den lngste frist , som jeg har hrt om , var p 12 r , fr et momsbelb blev betalt tilbage af Italien til den virksomhed , som havde krav p det .
<P>
P den ene side lser forslaget nogle eksisterende problemer , men p den anden side har vi endnu ikke net mlet med denne ndring af momsdirektivet .
Det endelige ml er fortsat det definitive refusionsssystem med oprindelsesprincippet som udgangspunkt .
<P>
Kommissionens forslag er en vigtig mellemstation . Det kan styrke tilliden mellem de forskellige medlemsstater og deres forvaltningssystemer .
Tillid er ndvendigt for overhovedet at komme frem til det definitive refusionssystem , og det system omfatter et restitutionssystem , en slags clearinghouse , som kan sammenlignes med det restitutionssystem , som nu foreligger .
I det definitive refusionssystem drejer det sig om meget strre belb , end tilfldet er nu . Den moms , som krves tilbage fra udlandet , og det er det , vi nu taler om , er kun en lille del af de samlede momsbetalinger i Europa .
<P>
Jeg sttter med glde kommissr Montis forslag , og jeg nsker ordfreren held og lykke med hans betnkning .
Dette frste skridt kan bringe det definitive refusionssystem nrmere , og det ville for de ikkeeksporterende sm og mellemstore virksomheder , som desvrre stadigvk udgr strstedelen , vre en stor administrativ lettelse .
<P>
Jeg tilslutter mig hr . Metten .
Jeg tror , at vi fra nu af skal afslutte alle betnkninger om skat med ceterum censeo . Den lavere mervrdiafgift for arbejdsintensive tjenester skal gennemfres .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , den belgiske Front National , der er en national og europisk bevgelse , har altid vret af den opfattelse , at indfrelsen af den flles europiske mnt , som vi er for , ikke ville vre mulig uden samtidig at gennemfre en harmonisering af social- og skattepolitikken inden for Unionens grnser .
Rdets forslag , der er et forsg p at forenkle ordningen for fradrag af mervrdiafgift , der erlgges i en medlemsstat , hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret , og som forbedres vsentligt af de ndringsforslag , der er blevet fremsat af Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , er et lille bitte skridt i den rigtige retning , al den stund denne forenkling gr livet svrere for de personer , der udnytter systemet .
<P>
Det er en skam , at Rdet ikke har en lignende trylleformular , der med samme effektivitet kunne forhindre de korruptive handlinger , som visse medlemmer af Europa-Kommissionen , der snyder , bedrager og spiller politiske rnkespil , regelmssigt udfrer ganske ustraffet .
Jeg slutter dette indskud , hr. formand , det var alt .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr Bangemann , mine damer og herrer . Principielt hilser jeg det velkomment , at proceduren for tilbagebetaling af mervrdiafgiften bortfalder .
Netop denne procedure er i mange medlemsstater meget omkostningskrvende og har p grund af sin langvarighed og de dermed forbundne omkostninger altid haft negative virkninger for erhvervslivet .
Derfor stttes reduktionen heraf ogs udtrykkeligt af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
P forskellige punkter gr vi et skridt videre .
Muligheden for skattefradrag for erhvervsmssigt betingede hotel- og restaurationstjenesteydelser skal fortsat best i fuldt omfang .
Det er svrt at se , hvorfor overnatninger og forretningsfrokoster og -middage , som tjener rent erhvervsmssige forml , skal behandles anderledes end alle andre driftsudgifter .
<P>
Forretningsmiddage og -frokoster er frst og fremmest for sm virksomheder et vigtigt instrument til at prsentere deres produkter , pleje kontakter og opbygge tillid i forholdet til kunderne .
I mit land har vi mttet gre den erfaring , at en nedsttelse af fradagsretten for forretningsmiddage og -frokoster kan fre til alvorlige tab for kvalitetsrestauranterne .
Parlamentets forslag p dette omrde er derfor et godt udgangspunkt for en saglig lsning .
<P>
Et yderligere forslag angr endelig omkostningerne til oversttelse .
Skattemyndighederne er berettiget til at indhente en oversttelse af de oplysninger , der findes i fakturaen .
Vi ved fra praksis , at sdanne oversttelser er en belastning for de sm og mellemstore virksomheder , da de ofte ikke rder over tilstrkkelige muligheder med hensyn til sprogkundskaber .
En del lande krver ogs kvalificerede oversttelser , f.eks. af autoriserede oversttere .
Det er derfor hensigtsmssigt , at i hvert fald omkostningerne til eksterne oversttelser afholdes af myndigheden , som jo foreskriver disse oplysninger .
Det glder mig , at Kommissionens bestrbelser for en slankere lovgivning i det indre marked nu ogs omsttes til handling p omrdet mervrdiafgift .
<SPEAKER ID=254 NAME="Monti">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er meget glad for at kunne drfte det frste lovgivningsinitiativ p mervrdiafgiftsomrdet , som er en direkte flge af SLIM , med Dem , og for at det sker p grundlag af en s glimrende betnkning som den af hr . Garosci .
<P>
Det arbejde , der er blevet udfrt inden for SLIM-gruppen , har frt til en rkke vigtige henstillinger , hvis opflgning vi betragter som en vigtig prioritering i Kommissionens arbejdsprogram for at forbedre mervrdiafgiftssystemets mde at fungere p .
Jeg er derfor glad for det , som bl.a. hr . Secchi sagde om , at dette er en etape hen imod den endelige ordning ; den endelige mervrdiafgiftsordning , som ogs fru Randzio-Plath mindede os om .
<P>
Det forslag , vi behandler , indeholder to aspekter . Det frste aspekt er momsrefusionsproceduren for afgiftspligtige , der ikke er etableret i det pgldende land , og det andet aspekt er den indbyrdes tilnrmelse mellem fradragsbestemmelserne .
<P>
Med hensyn til det frste aspekt , anses afgiftsrefusionsproceduren - der skal gre det muligt for den afgiftspligtige at f den mervrdiafgift tilbage , der er betalt i en medlemsstat , hvor vedkommende ikke er etableret - for at vre et omrde , hvor en forenkling virkeligt er tvingende ndvendig .
Den procedure , der foreskrives i det ottende direktiv , har vist sig at vre meget utilfredsstillende i praksis , bde for de nationale forvaltninger og for de erhvervsdrivende .
De erhvervsdrivende klager navnlig over de tunge administrative formaliteter og tilbagebetalingsfrister .
<P>
Kommissionen er net frem til den konklusion , at den eneste ndring , der reelt kan fre til forenkling , bestr i totalt at erstatte denne refusionsprocedure med indfrelsen af en ordning , som giver den afgiftspligtige mulighed for , p sin regelmssige momsangivelse , at fradrage den afgift , der er betalt i en medlemsstat , hvor vedkommende ikke er etableret .
En sdan ordning krver , at der indfres et bilateralt refusions- og udligningssystem for de skyldige belb mellem medlemsstaterne . Den krver ligeledes en klar fordeling af ansvaret mellem medlemsstaterne , hvad kontrollen angr , og forudstter sledes et tillidsforhold .
Kommissionen konstaterer med tilfredshed , at hr . Garoscis betnkning sttter Kommissionens forslag med hensyn til dette frste aspekt .
<P>
Det andet aspekt tager sigte p at indfre en indbyrdes tilnrmelse mellem bestemmelserne om fradraget for afgiften p kb , som bde er af erhvervsmssig og privat karakter .
Forslaget vedrrer frst og fremmest fradraget for afgiften p kb af personbiler . Det er vores ml at afskaffe den totale mangel p fradragsret , som i jeblikket glder i flere medlemsstater .
<P>
Desuden foreslr Kommissionen et fast fradrag p 50 % af mervrdiafgiften p udgifter til indkvartering , mad og drikkevarer , og at der slet ikke bliver nogen fradragsret for udgifter til luksus , underholdning og reprsentation . Jeg kan konstatere , at hr .
Garoscis betnkning i det store og hele flger den indfaldsvinkel , der foresls af Kommissionen .
De fremsatte ndringsforslag vedrrer hovedsagelig bestemmelsen om det faste fradrag p 50 % for udgifter til indkvartering , mad og drikkevarer .
Der er tale om udgifter , der , selvom de sker i forbindelse med en erhvervsdrivendes erhverv , er af en sdan karakter , at de ogs vil blive anvendt privat .
<P>
Anvendelsen af de normale regler krver en klar vurdering af kbets private og erhvervsmssige anvendelse . Denne vurdering giver ofte anledning til vanskelige diskussioner mellem skatteforvaltningerne og de erhvervsdrivende .
Kommissionen foreslr som flge heraf et fast fradrag p 50 % for at forenkle - og det er ngleordet - kontrolforanstaltningerne , navnlig med hensyn til den naturlige risiko for uretmssige fradrag .
Et fast fradrag gr det desuden lettere for de erhvervsdrivende at bevise disse kbs erhvervsmssige karakter .
<P>
Vi kan derfor ikke godkende de fremsatte ndringsforslag .
Jeg kan dog forsikre Dem for , at Kommissionen vil tage hjde for Deres bemrkninger ved de kommende forhandlinger om dette forslag i Rdet .
Hvis der i Rdet ikke er enstemmighed om det faste fradrag , fordi man mener , at anvendelsen af de normale regler ikke giver nogle uovervindelige kontrolproblemer , vil Kommissionen nemlig vre rede til at foresl en praktisk lsning , s en medlemsstat kan anvende svel et fradrag efter de normale regler som et fast fradrag p 50 % .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for Deres sttte , som jeg anser for at vre srlig vigtig i den proces , hvor forslaget skal vedtages af Rdet . I trd med den tillid mellem institutionerne , som jeg er meget glad for , og som fru Peijs hentydede til , vil jeg gerne afslutte mit indlg med et svar p det sprgsml , man stillede mig om muligheden for en nedsat momssats for tjenester med en hj grad af arbejdskraft .
Det er et emne , som ogs hr .
Secchi , hr .
Metten og fru Thyssen var inde p .
<P>
Som det blev sagt , fremlagde Kommissionen en meddelelse p Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Luxembourg i november 1997 , hvor Rdet blev bedt om at angive nogle gunstige retningslinjer for dette forslag .
Herefter var der som bekendt nogle drftelser i KOFIN-Rdet , der ikke frte til enighed .
P Det Europiske Rds mde i Wien blev Kommissionen opfordret til at give medlemsstaterne tilladelse til at anvende en nedsat momssats for tjenester med en hj grad af arbejdskraft , og som ikke var grnseoverskridende .
Med den nuvrende ordning kan Kommissionen naturligvis ikke give medlemsstaterne tilladelse til dette . Det er ndvendigt at ndre det sjette momsdirektiv .
<P>
Da jeg ved , hvor meget det emne , jeg taler om , ligger Parlamentet p sinde , er jeg glad for at kunne benytte mig af denne lejlighed her i Parlamentet til at meddele , at jeg i februar har til hensigt at fremlgge det ndringsforslag , der er tale om , for Kommissionen , og som tager sigte p at give de medlemsstater , som nsker det , mulighed for p forsgsbasis at anvende en nedsat momssats for tjenester med en hj grad af arbejdskraft .
<P>
Den strste tjeneste , skattesystemet kan gre beskftigelsen , er efter min mening at g i retning af en skattemssig samordning , og det er den store opgave i disse r , som Parlamentet altid har stttet .
Et srligt bidrag , som det er umagen vrd at forsge at yde , kunne vre det , vi har talt om , det vil sige muligheden for en nedsat momssats for tjenester med en hj grad af arbejdskraft .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Globaliseringen og informationssamfundet
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0366 / 98 ) af Malerba for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om globaliseringen og informationssamfundet - Der m strkere international samordning til ( KOM ( 98 ) 0050 - C4-0153 / 98 ) .
<SPEAKER ID=257 NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , de to meddelelser fra Kommissionen , som min betnkning omhandler - den ene vedrrer ndvendigheden af at styrke den internationale samordning i informationssamfundet , og den anden , som er forbundet hermed , vedrrer sprgsmlene om en international administrationspolitik for Internettet - beskriver nogle konkrete punkter og en mde , hvorp man kan tage de udfordringer op , og navnlig de lovmssige udfordringer , som revolutionen i det bne net Internettet har medfrt .
<P>
Hvad nyt er der ved Internettet , som ikke kan administreres med en enkel udvidelse af de allerede gldende regler for de andre kommunikationsmedier ?
Det er et sprgsml , som vi m stille os selv .
Mit svar er , at Internettet virkelig er et nyt og revolutionerende produkt , hvis indfrelse kan sammenlignes med pressens opfindelse .
Fjernsynet , radioen og pressen formidler nogle udifferentierede budskaber til et publikum uden mulighed for samspil , mens Internettet ndrer den mde , hvorp vi udsender information , p to vsentlige punkter .
For det frste er der mulighed for en hj grad af deltagelse i ethvert budskab , mens udsendelsesomkostningerne falder til nsten nul p verdensplan .
Og for det andet er der normalt strenge regler for de traditionelle udsendelsesmedier , mens enhver kan udgive noget p Internettet og fre en dialog med dem , der er koblet op .
Der er ikke nogen overgangspunkter eller central kontrol , og der krves ikke nogen srlig licens for at komme med p Internettet .
<P>
Internettet befinder sig stadig p et tidligt stadium , men statistikken viser , at det vokser stt .
Vi forudsagde for et par r siden , at der ville vre tre millioner brugere i Europa i 1998 , men nu , i 1998 , er vi blevet klar over , at der allerede er 18 millioner brugere , og denne vkst fortstter .
<P>
Efterhnden som den elektroniske handel bliver udbredt , opstr der ogs nogle nye virksomhedsorganisationsmodeller , der tager forskud p konomiens karakter i fremtiden .
Hierarkierne og den koncentration af produktionsmidler og fysiske processer , som er typisk for det industrialiserede samfund , forsvinder , og der opstr et nyt samfund , som er baseret p viden , et samfund , der er mere mobilt bde p det geografiske og det kulturelle plan .
<P>
Man kunne fremstte den teori , at de meget komplekse organisationer , ssom dem inden for informationssamfundet og de interaktive edb-net , ikke br kontrolleres centralt , men derimod decentralt , sdan som det er tilfldet i den biologiske verden .
Hver eneste celle i en organisme indeholder nogle simple love , og der er ikke noget samlet punkt , hvorfra der foregr en central styring .
Systemet virker ved hjlp af et meget stort antal individuelle enheders samspil , enheder , som er forbundet med hinanden via et tt forbindelses- og feedbacksystem .
<P>
Med hensyn til Internettet lader det sledes til , at en pragmatisk og fleksibel indfaldsvinkel er den rigtige lsning .
Jeg tror , at vi br psknne den langsigtethed og vedholdenhed , hvormed kommissr Bangemann har fortsat sin liberaliseringspolitik for telekommunikationstjenesterne i Europa .
Det er derfor , at vi ikke er drligt stillede nu med hensyn til denne nye udfordring .
P konferencen i Bonn kunne Europa svare klart p det amerikanske forslag fra juli 1997 om at fremme den elektroniske handel p verdensplan , idet Europa fastslog principperne om brugerbeskyttelse , alle borgeres frie adgang , retten til beskyttelse af personlige oplysninger og til kommunikationssikkerhed , en ikkediskrimination p skatteomrdet med hensyn til de nye teknologier til elektronisk handel i forhold til de traditionelle teknologier samt retten til beskyttelse af intellektuel ejendomsret .
<P>
Det er meget tydeligt , at der er behov for en international samordning , bde hvad angr administrationen af navne p Internettet , risikoen for USA ' s monopol og det tyske retsvsens initiativer i forbindelse med udbydernes reelle eller formodede ansvar , for ikke at glemme risikoen for en jungle af uensartede lovgivninger i de forskellige lande , som gradvist fr fodfste inden for elektronisk handel .
Jeg vil gerne understrege , at her drejer det sig ikke blot om at definere og katalogisere alle de forbrydelser , som Internettet i teorien gr det lettere at udfre - selvom medierne hfter sig mere ved disse aspekter end ved andre aspekter - men snarere om at opstille en frdselslov , der gr brugen af det nye medie mere sikker .
<P>
P dette grundlag kan man indfre en dialog p flere planer - en dialog , der inddrager industrien og leverandrerne af indholdet - og sigte mod nogle multilaterale aftaler , ikke kun med USA , men ogs med Japan , Indien og alle de andre lande , som giver sig i kast med elektronisk handel .
Denne multilaterale dialog p flere planer skal anerkende de internationale organisationers kompetence p de enkelte omrder og inddrage den private sektor , fagforeningerne og brugersammenslutningerne i fastlggelsen af de nye regler .
<P>
Hvad kan Parlamentet gre ?
Jeg mener , at Parlamentet foruden at opmuntre og sttte Kommissionens internationale initiativ br stte dette emne p sine interparlamentariske delegationers dagsorden , navnlig delegationen for forbindelserne med USA ' s kongres , og fortstte med at arbejde p at gre offentligheden lydhr over for sprgsmlet .
<P>
Den indsats , som Kommissionen skal gre , er derimod at overveje og godkende en betydelig samling regler for elektronisk handel netop i lbet af 1999 , fr valgperioden er forbi .
Vi har fulgt kommissrens initiativer med industrien i Bruxelles , i Ottawa p OECD-konferencen og i Lyon ved Aspen-instituttets mde .
Nu vil jeg gerne hre kommissren fortlle , hvor vidt man er net med arbejdet .
<SPEAKER ID=258 NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er glad for Kommissionens forslag om at opn international koordination , fordi det er i statens og den private sektors interesse .
Udvalget har i tidligere udtalelser fastslet , at det er myndighedernes opgave at opn enighed om et internationalt regelst , som er gennemskueligt , klart , teknologisk neutralt , konkurrencefremmende og ikkediskriminerende .
Det er vigtigt , at erhvervslivet deltager i forhandlingerne , som det var tilfldet under rundbordskonferencen den 29. juli sidste r i Bruxelles .
<P>
Den af kommissr Bangemann nyligt oprettede business stearing committee vidner heldigvis om anerkendelse af dette princip . Her er virksomheder fra hele verden reprsenteret .
For der skal udfres utroligt meget arbejde med henblik p beskyttelse af intellektuel ejendom , problemerne omkring kryptering , databeskyttelse , ansvar osv .
Nr der laves regler , bindende eller ikke , skal Parlamentet involveres , isr ved organisationen af fremtidige konferencer om dette emne .
Informationssamfundet har mange flger for borgerne og virksomhederne med hensyn til velvre , beskftigelse og velfrd . Demokratisk kontrol er derfor ndvendig .
<P>
Dermed kommer jeg til mit sidste punkt .
Forslaget fra Kommissionen til det nye direktiv , som isr skal forbedre forholdene for den elektroniske handel p Internet i Europa , kommer ikke for tidligt for Den Europiske Union .
Mske kommer det for sent . Nr EU ' s prstationer inden for elektronisk handel sammenlignes med USA ' s , m det konstateres , at EU allerede nu er bagud .
Alene i december steg onlineforbruget p Internet i USA med 230 % . En procentdel , som mange virksomheder i Europa kun drmmer om .
Jeg takker hr . Malerba for hans udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=259 NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , et af de grundlggende problemer , der er opstet i takt med , at man inden for handlen har anvendt informationssamfundets nye teknologier , har vret behovet for at lave et system med retsgarantier , som kan finde almen anvendelse p de supranationale transaktioner , der finder sted via bne net .
<P>
Internationaliseringen af transaktionerne har givet anledning til retskonflikter om f.eks. de klausuler og betingelser , der skal glde for de grnseoverskridende kontrakter , ansvaret over for tredjemand , den arbejdsret , der skal glde for telearbejderne , endog i forbindelse med grnseoverskridende handlinger , ophavsret og mange andre sprgsml , som alle berrer operationernes trovrdighed .

<P>
Det er utvivlsomt absolut ndvendigt at n frem til en sikker ramme , som virksomhederne og forbrugerne kan agere inden for , for at lse disse konflikter .
Men det br vre muligt at n dette ml , hvis man p den ene side bevarer Internettes bne karakter og p den anden side fastholder Nettets pluralisme og mangfoldighed .
<P>
Lige s farligt , det er at indfre kontroller og hindringer eller tilladelser for at komme p Nettet , ville det vre at gre t lands jurisdiktion , USA ' s , alment gldende .
Efter min mening br sikkerheden vre forenelig med friheden , og der br udelukkende indfres begrnsninger for at beskytte almenhedens interesser med alt det , det medfrer .
<P>
Det foreslede internationale charter ville vre nskeligt , men Parlamentet burde vre med til at diskutere det .
<SPEAKER ID=260 NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil allerfrst gerne undskylde min kollega Winnie Ewing , der ikke kunne vre til stede i aften for at fremlgge den udtalelse , hun har udarbejdet p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
<P>
Vores udvalg , der enstemmigt vedtog fru Ewings udtalelse , er mindre entusiastisk end Europa-Kommissionen og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med hensyn til dette projekt om fastlggelse af et internationalt internetcharter .
Selvom vores udvalg er enig i Europa-Kommissionens konstatering om informationsnettenes globale karakter , der overskrider de regionale , nationale og europiske grnser og skal behandles i en international sammenhng , er vi ikke enige i Kommissionens analyse af , at de problemer , der er forbundet med informationssamfundets globalisering , er af juridisk og teknisk art .
Kulturudvalget mener , at der i dag er sket en fejltagelse , for s vidt angr den mde , hvorp udviklingen af de digitale teknologier gribes an .
Vi mener , at den aktuelle indgangsvinkel , der har til forml at behandle reguleringen af den elektroniske handel som en prioritet i udviklingen af informationssamfundet , vil favorisere t enkelt spor , der udelukkende gr i retning af at forbedre konkurrenceevnen , og som ikke tager hensyn til omfanget af de sociale og kulturelle ndringer .
<P>
Hvordan kan man overhovedet forestille sig , at de nye informationsteknologier vil kunne vre til glde for strstedelen af befolkningen , og at de vil give alle lige muligheder , hvis man ikke tager hjde for de risici , informationsteknologierne medfrer ?
Jeg tnker isr p de risici , vi allerede har nvnt i dette forum i flere af vores beslutninger , ssom risikoen for marginalisering af kulturelle og sproglige forskelle og risikoen for , at skvhederne mellem centrale regioner og randomrder og mellem byomrder og landdistrikter forvrres .
<P>
For s vidt angr projektet om at skabe et globalt konomisk omrde , der er slet skjult inden for den elektroniske handel , forekommer det mig , at Europa-Kommissionen og vores konomiudvalg undervurderer det teknologiske fremskridt og USA ' s dominerende handelsposition i informationstidsalderen og p Internettet . USA str for mere end 80 % af verdensmarkedet for computere , software og online-behandling af transaktioner via betalingskort .
Det vil ikke ndre noget p den aktuelle politiske situation at prsentere dette aftaleudkast som vrende juridisk set ikkebindende , uanset om det er det eller ej .
Det favoriserer udelukkende de multinationale selskaber som Microsoft i dag og Netscape og Sun Microsystems i fremtiden .
<P>
Kulturudvalget mener alts - De kan ryste p hovedet , hr . Bangemann , men det er vores holdning - at det vigtigste for Den Europiske Union er at tage hnd om dens teknologiske langsommelighed og indfre - ikke endnu en protektionistisk politik , hvilket medlemsstaterne vil vre fristet til - men en samordnet dynamisk multimediepolitik ved at stimulere markedet omkring europiske produkter og tjenesteydelser , lette udbredelsen af disse i hele det europiske omrde og inddrage de mest fornyende sm og mellemstore virksomheder - kort sagt sikre en bedre udnyttelse af de europiske aktiver inden for dette omrde .
Vi skal ogs efter denne frste etape stille disse nye teknologier til rdighed for borgerne , for den kulturelle og sproglige mangfoldighed , og lette udviklingen af net med generelle mlstninger .
Kun p denne mde kan tanken om det europiske informationssamfunds model blive til virkelighed .
<P>
De 12 ndringsforslag , som ARE-gruppen har fremsat til hr . Malerbas betnkning , tager hjde for Kulturudvalgets vsentligste bekymringer og strber endvidere efter at fremstte konkrete forslag , s Den Europiske Union ikke bliver hgtet af i denne kamp .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi lever jo ikke i informationssamfundet endnu , men vi er frst p vej derhen .
Det drejer sig om information , som fordles til viden og s til opfattelse og til sidst til dannelse . Information er kun rmateriale .
Det vsentligste er dog indholdet .
Vores problem er ikke mere overfrsels- og fremvisningsudstyret , maskiner og jern .
Det er i indholdet , at Den Europiske Union sakker mest agterud i forhold til konkurrenterne .
Indholdet er ogs meget beskftigelsesskabende og meget gevinstgivende .
Man kan sige , at indholdet kan genanvendes ubegrnset . Det bliver ikke brugt op som f.eks. mad som plser .
Mennesket kan ubegrnset nyde indholdet .
<P>
Jeg sttter Kommissionens initiativ til international forvaltning og en grundbog om Internet og elektronisk handel .
Internet kan ikke fungere uden for love og normer .
Forbrydelse er forbrydelse ogs p Internettet , og det skal vi vre klare over .
Desuden er det fordelagtigt for den elektroniske handel , at handelspladsen er sikker .
Reglerne br ikke hindre udviklingen , men styre og regulere og vre fleksible .
<P>
Vi skal selvflgelig have samarbejde .
Jeg tror , at USA har vret meget interesseret i at indg en aftale med os , fordi de bde har konomiske og politiske interesser i det .
Det er desuden vigtigt for virksomheder og forbrugere , at alle har en mulighed for at have adgang til dette system .
Det er en medborgerret i den moderne Europiske Union , og vi skal holde fast ved det .
Men det kan dog ikke holdes uden for beskatningen .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , den nye informatikverdensorden er kommet for at blive .
Myten om et menneskeligt samfund orienteret omkring information er blevet til virkelighed .
Infomennesket er skabt . Vi bliver alle til registrerede forbrugere af klassificerede produkter .
Vi dykker ned i det virtuelle hav fascinerede af kollektivt frihedsdrab i verdensmlestok . Narkoinfokratiet og dets aflggere er fdt .
Vi tnker binrt . Jeg kber , ja eller nej .
Jeg slger , det eller det . Jeg mener , venstre eller hjre .
<P>
Informationsnarkosen har invaderet vores dagligdag , og nu rber vi efter et informationspoliti .
Internetrevolutionen er - sammen med dens umdelige muligheder - blevet til en gigantisk markedsplads , hvor der ikke er mangel p nogen form for snyd , svindel og misbrug .
Forbrugerne voldtages , og den ret , der glder , er selvmodsigende , usammenhngende eller ikkeeksisterende .
Det afgrende sprgsml i dag for et informationssamfund , hvor den elektroniske handel er ved at antage et ufatteligt omfang , er hurtigst muligt at f bragt de vigtigste konomiske blokke i verden og de respektive industriledere sammen i en stor verdensomspndende konsensus .
<P>
Mlet er at f skabt en solid og sammenhngende juridisk ramme , der kan regulere informationsnetvrkenes aktivitet .
At fremfre den amerikanske dominans inden for den elektroniske handel som et argument for at holde Europa ude fra denne frste blge af grundlggere af et nyt globalt konomisk omrde , sdan som Kulturudvalgets udtalelse nsker det , svarer til p urealistisk vis at stikke hovedet i busken og ignorere eller ikke forst de store forandringer , der nu sker i verden .
<P>
Det er rigtigt , at der er risici for marginalisering af kulturel og sproglig art og af randomrder og landdistrikter .
Men er uligheden mellem nord og syd ikke get i de seneste rtier p trods af den konomiske vkst ?
Intet kan forhindre overfrsel af en envejsverden til Internettets tovejsverden , hvor alle kan vre bde udgiver og producer p n gang .
At ignorere denne udvikling er som at ville standse en tornado med et signalflag .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , det er et interessant emne , som er p dagsordenen i aften . Efter min mening er problemets kerne , at vi leder efter en balance mellem retten til fri information og de problmer , som knytter sig til retten til fri information , elektronisk handel osv .
Det er reelle problemer .
Det m vi se i jnene . De findes bde p skatte- og ansvarsomrdet , sikring af information og med hensyn til information af skadelig eller ulovlig karakter .
<P>
Det foreliggende forslag gr ud p at opn en ikkebindende international aftale .
At aftalen ikke er bindende , angiver problemets kerne .
Vi vil have regler , men netop nr det drejer sig om om at sge efter retten til handelsfrihed , som jeg tidligere har nvnt , og informationsfrihed , er det meget svrt at bndlgge de forhold , som vi ikke nsker .
<P>
Jeg mener , at vi skal vre glade for , at dette forslag foreligger , og at vi kan trffe nogle aftaler . Disse aftaler m aldrig vre s skarpt definerede , at den enkeltes ret begrnses .
For efter min mening er informationssamfundet delvis et middel til at trffe ansvarlige valg .
Borgernes , statens og andres ansvarlige valg . Vi skal indse , at stater , som hidtil har vret vant til at ordne en lang rkke forhold inden for deres egne grnser , ikke mere kan gre det p grund af Internet .
<P>
Jeg nsker kommissren held og lykke med denne samordning .
Det er et modigt forsg , men afvejningen mellem , hvad der er nskeligt , og hvad vi ikke vil , bliver meget svr .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg og min gruppe er enige med Kommissionen og dennes meddelelse , nr Kommissionen siger , at der ikke er brug for en global regulering eller et nyt internationalt kontor til regulering af Internettet .
Der er fremfor alt ikke brug for noget informationspoliti .
Nu har vi virkelig en chance for at gre noget godt ved dette , hvilket jeg ogs synes , at vores ordfrer Malerba har gjort i sin betnkning , nr han siger , at der er brug for samordning .
Det er det , der er brug for , men ingen regulering .
<P>
Den aftale , vi nu kan indg mellem forskellige lande , skal ikke vre juridisk bindende , men skal fungere som en slags adfrdskodeks eller , som ordfreren sagde , som en slags frdselsregler for Internettet .
Det finder jeg meget sympatisk , da vi har brug for denne adfrdskodeks for at beskytte privatlivet , ophavsrettighederne og sikkerheden .
Vi har ogs fremsat en del ndringsforslag , der tager fat p og erkender behovet for ogs at sge lsninger ikke bare i internationale organisationer , men ogs ved at involvere virksomheder , forbrugerorganisationer osv. for at tage hensyn til alle disse interesser og beskytte offentlighedens interesser .
<P>
ARE-gruppen har fremsat en del forslag , som vi absolut ikke kan tilslutte os , da vi finder dem alt for protektionistiske .
De har imidlertid ogs fremsat ndringsforslag , som vi kan sttte , f.eks. om offentlighedens interesser .
Men vi skal huske , at dette ikke blot vedrrer Europa eller USA , og vi m srge for , at det virkelig bliver en global demokratisk motorvej , der kan bruges af alle .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , betnkningen fra vores kollega Malerba , som jeg gerne vil takke for sit arbejde , giver mulighed for at fastlgge de omkostninger , der er forbundet med Internettet og informationssamfundet .
Den giver sledes de folkevalgte og de europiske borgere mulighed for at tage denne debat op , der , som vi ved , har omfattende konsekvenser for samfundet , og jeg ved , at kommissr Bangemann personligt er meget opmrksom p dette .
<P>
For mig er den forelagte tekst et frste udgangspunkt for vores flles overvejelser , men vi ved alle , at den ikke i dens nuvrende form kan opfattes som vrende endelig .
Iden om et internationalt charter er spndende , og jeg sttter den , ogs selvom den ikke giver svar p alle de udfordringer og sprgsml , der er forbundet med udviklingen af disse nye kommunikationsredskaber .
Det vigtigste for os alle er at gre strst muligt fremskridt p kortest mulig tid med henblik p et europisk samarbejde for dermed at styrke vores position i dialogen med vores store partner , USA .
<P>
P den anden side er jeg enig i ordfrerens udtalelse om de elektroniske handelstransaktioner og hans nske om at beskytte forbrugeren eller brugeren ved hjlp af sikrede betalingssystemer og respekt for privatlivets fred .
Jeg mener endvidere , at vores diskussion p europisk plan skal rkke videre end som s .
Fremskyndelsen af den konomiske proces og de nye arbejdsformer frembyder en rkke komplicerede problemer .
Disse to ting stter sprgsmlstegn ved de eksisterende sociale systemer i Europa .
I kraft af denne informationsrevolution vendes der op og ned p samfundets reguleringsmekanismer , samtidig med at kommunikationen og informationsniveauet vlter alle hierarkier , og dette ogs internt i de enkelte virksomheder .
<P>
Hr. formand , hr. ordfrer , hr. kommissr , kre kolleger , hvis det er ndvendigt at opn international enighed , mener jeg , at vi skal g et skridt videre med henblik p at opn overensstemmelse med de sociale og samfundsmssige lovgivninger .
Vi m aldrig glemme , hr. formand , at de nye teknologier og Internettet er redskaber .
Derefter rejser sprgsmlet sig s om , hvordan man skal bruge dem og til hvad .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Det indre marked str foran sin fuldfrelse .
For f dage siden indfrte vi euroen . Grnser forsvinder .
Jeg mener , det er et godt tegn .
Nr man i dag ogs kan telefonere fra Moskva eller Malaysia med en mobiltelefon , der er fremstillet i Europa , og i dag ogs allerede har direkte internetadgang , mrker man , at verden egentlig vokser hurtigere sammen , end mange vil indrmme .
<P>
Vi har meget forskellige bestemmelser rundt om i verden , og derfor er det ndvendigt at overveje , hvilket udgangspunkt vi kan vlge for at skabe orden ogs p dette omrde .
Det drejer sig om at udvikle spilleregler for disse markeder .
Jeg mener , at udvikling af spilleregler primrt er en politisk opgave , men - og det er det afgrende - man skal stte sig sammen med brugerne og med producenterne .
<P>
Det er vigtigt , at man gr sig fortrolig med den faktiske situation og udvikler perspektiver for , hvor vi nsker at bevge os hen p dette omrde .
Hr .
Malerba har i sin betnkning p udmrket vis markeret , at der ganske vist er mulighed for forskellige udformninger i landene , men at disse sammenvoksende omrder udgr nye udfordringer for os .
Derfor br vi ogs tnke p at oprette virtuelle biblioteker , nemlig sdan , som vi er vant til det p den traditionelle mde , at enhver kan g derhen , at enhver kan lukke sig ind i disse globale biblioteker , og at disse bibliotekers viden ogs str til rdighed .
Jeg tror , det kunne give srdeles megen erfaring og megen nytte , og det ville naturligvis ogs vre et enormt incitament for erhvervslivet , hvis bestrbelserne p dette omrde fremskyndes .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg synes , at der er gjort mange fremskridt i de knapt 12 mneder , der er get , siden Kommissionen lancerede sit initiativ .
Jeg tnker bl.a. p lsningen vedrrende internetdomnenavne , som jeg synes , at Kommissionen har vret med til at fremme p en god mde .
Jeg synes ogs , at vores opfattelse af hele sprgsmlet er blevet ndret i lbet af det lille rs tid , der er get , siden initiativet kom frem .
Der er ikke bare tale om en motorvej . Der er mange dele , der skal reguleres , bl.a. gennem lovgivning , regler og standarder .
<P>
Jeg synes ogs , at der er gjort fremskridt i debatten om informationssamfundet .
Jeg troede , at vi kunne have undget den snak , der har vret i aften om , at Europa halter langt efter USA .
Jeg synes faktisk , at vi ogs har gjort fremskridt her i Europa .
<P>
To sprgsml , der er blevet diskuteret p det seneste , giver anledning til bekymring .
Hvorfor gik Europa med til den skaldte ndring af Wassenaar-konvention , der vanskeliggr vores eksport af krypteringsteknik ? Hvad var Kommissionens andel heri ?
Det andet , der bekymrer mig , er naturligvis , at der endnu ikke er fundet en lsning p UMTS-standarden .
Der er fortsat behov for opflgning og argumentation .
Vi kan ikke acceptere pstanden om , at vi prver p at beskytte vores interesser . Vi skal finde en lsning , der er brugbar p globalt plan .
<P>
Vi har ogs lrt , at den transatlantiske dialog har vret vigtig . Der er blevet en slags konvergens .
Mange finder det vigtigt med en kombination af den europiske og den amerikanske opfattelse .
Vi ser ogs , at der i USA ikke altid kun findes selvregulering , men at der i delstaterne mske findes en administrativ regulering , som er mere hmmende , end vi er klare over .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg synes , at kommissr Bangemann har gjort en stor indsats p dette omrde , netop for at fremme denne dialog .
Jeg hrer til blandt dem , der hber , at han fortstter sit arbejde p dette omrde .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , skabelsen af et internetcharter er en god mde at omgs dette hjaktuelle tema , som i stadigt strkere grad indvirker p alle livsomrder .
Men det er vigtigt , at konkurrencelovgivningen ikke skades eller ndres .
Informationssamfundets globalisering berrer naturligvis ikke kun konomiske og kulturpolitiske , men i meget intensiv grad ogs menneskeretlige aspekter .
Derfor beklager jeg , at bekmpelse af kriminalitet p Internettet kun er omtalt perifert .
Misbrug af Internettet til brnepornografi , brnemisbrug og ogs til handel med brn er blevet et kmpeproblem for vores samfund .
<P>
Den Europiske Union skal derfor ogs beskftige sig indgende med dette modbydelige aspekt af globaliseringen og arbejde for et bedre internationalt samarbejde mellem myndighederne og for , at der stilles de ndvendige finansielle midler til rdighed .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Lukas .
<P>
Nu ville det have vret hr . Torres Coutos tur til at f ordet , men han berer os ikke med sin tilstedevrelse .
Der er derfor ikke flere medlemmer af Parlamentet , der vil f ordet , og jeg beder kommissr Bangemann om at tage ordet .
<SPEAKER ID=270 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke for debatten , som endnu en gang har vist , at der ikke er grundlggende forskelle mellem Parlamentet og Kommissionen i dette sprgsml , tvrtimod .
Jeg vil gerne isr takke ordfreren for hans store forstelse for det , vi nsker , og som vi har lagt frem .
Betnkningen indeholder en srdeles god analyse heraf .
<P>
Det er mske ndvendigt frst at sige , at det , vi behandler i dag , er en del af informationssamfundet .
At den del , vi nu beskftiger os med , er elektronisk handel og Internettet , betyder naturligvis ikke , at andre lige s vigtigesk aspekter lades ude af betragtning .
Jeg har igen og igen beklaget , at medlemmer af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier i disse debatter fremfrer deres kulturpessimistiske fordomme i stereotyp form , og derefter gr de , sledes at man overhovedet ikke har lejlighed til at opklare noget for dem .
<P>
benhed i debatten er for det frste et vigtigt kendetegn for kultur . Man taler jo om debatkultur .
I hele denne debat finder man efterhnden mere forstelse for dette nye kulturelle fnomen i konomiudvalget , i andre udvalg , i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender end i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier . Kulturudvalget glimrer ved sin mangel p kultur .
Det har overhovedet ikke forstet , hvad det drejer sig om . Det gentager de samme fordomme , f.eks. om skadelige virkninger for mindretalssprog og sm og mellemstore virksomheder .
Hvis der nogensinde har vret en teknisk udvikling , hvormed de sm enheder - helt generelt sagt , alts frst og fremmest mindre sprog , men ogs sm og mellemstore virksomheder - for frste gang har fet en gte chance for at prsentere sig selv og hvde sig globalt , fordi det altsammen er muligt for minimale omkostninger , s er dette Internettet .
Men det begriber Kulturudvalget ikke . Jeg forstr det ikke !
Jeg har selv besgt dette udvalg to eller tre gange . Man stder p en mur af mangel p forstelse for dette moderne kulturelle fnomen , og det er overordentlig beklageligt .
<P>
Det samme glder for den pstand , som igen og igen fremsttes - fru Thors har korrekt gjort opmrksom p , at denne pstand er forkert - at USA p dette omrde dominerer det hele .
Det passer ikke ! Vi har p det omrde , vi behandler i dag , det internationale charter , kunnet opn en rolle som global opinionsleder .
Det er ogs rigtigt , som fru Thors videre sagde , at vi p omrdet domnenavne har hvdet vores standpunkter med succes .
Men nr vi altid gentager , at den store magt USA skubber os i baggrunden , at vi overhovedet ingen muligheder har , s tror folk det naturligvis ogs p et eller andet tidspunkt .
Men det er ikke sandt , og det ville i sidste ende hindre vores egen aktivitet , hvis vi troede det .
Derfor er jeg Dem taknemmelig for , at De i debatten har gjort det klart , at vi her er kommet videre .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p hr .
Malerbas sprgsml om , hvor vi str nu , og hvad de nste aktiviteter , som vi selvflgelig vil delagtiggre Parlamentet i , vil vre .
Enhver , der er interesseret , indbydes til konferencerne . Hr .
Malerba og andre parlamentsmedlemmer har vret p disse konferencer , og vi lgger naturligvis stor vgt p , at det sker og ogs vil ske i fremtiden .
<P>
Den vanskelighed , som fru Boogerd-Quaak endnu en gang har gjort opmrksom p , bestr i , at vi p den ene side har en meget hurtig udvikling af teknikken , og p den anden side har hele internetsystemet en global karakter .
Tempoet i den tekniske udvikling vanskeliggr enhver lovgivning .
Vi ser det i vrigt p vores egne regler , som vi har udstedt og for jeblikket reviderer . Det er uhyre vanskeligt hele tiden at vre p hjde med disse tekniske udviklinger .
Derfor m vi indfre en anden slags lovgivning .
<P>
Den anden vanskelighed hnger sammen med den frste .
Denne globale karakter betyder , at vi netop , selvom vi har et europisk direktiv , kun nr Den Europiske Union , men ikke de andre lande uden for Unionen .
Derfor har vi brug for i det mindste en politisk enighed om , hvad vi foretager os af samme art inden for vores respektive retsomrder .
Det er den id om et internationalt charter , som har vundet anerkendelse .
Global Business Dialogue , som vi har bidraget til , og som har konstitueret sig i Bruxelles , har i mellemtiden valgt en bestyrelse , som holder mde i dag og i morgen , tror jeg , i New York .
I september i r afholdes der en konference , hvor en rkke vigtige sprgsml enten besvares p den mde , at de implicerede siger , at det kan de selv regulere .
De forpligter sig til selv at regulere disse problemer . Hvis det ikke er muligt , skal der gives os holdepunkter for en lsning , der er s sagligt rigtig som muligt .
Der er mange problemer fra en liste p ca . 12 til 15 problemer , som vi ogs behandlede p OECD-mdet i Ottawa , og som i virkeligheden kun kan lses ved politiske beslutninger .
Beskatning kan man naturligvis ikke overlade til de implicerede . Det er jo klart .
<P>
Ogs sdanne sprgsml som kryptering kan man ikke overlade til de implicerede .
Jeg m i vrigt sige , at vi ikke har truffet nogen retsafgrelse om , hvilke krypteringssystemer der er tilladt , og hvilke der ikke er .
Der har vret en konference for indenrigs- og justitsministre , som har gjort sig nogle tanker om det , men der er ingen retsregler .
Naturligvis kan vi kun tilvejebringe en retsregel i Den Europiske Union sammen med Parlamentet og Rdet og p Kommissionens forslag , og et sdant forslag findes endnu ikke .

<P>
Sdanne problemer , inklusive det , der angr intellektuel ophavsret , skal lses ved retsafgrelser .
Men forarbejdet hertil skal gres p denne konference , og s vil vi derefter foresl disse afgrelser .
Jeg hber , at det lykkes os ud over japanerne , som allerede er overbevist om det , ogs at overbevise amerikanerne om , at vi parallelt med den proces , hvori de implicerede private parter skal blive enige , ogs skal indlede en politisk proces , for at vi kan fremlgge svar p de sprgsml , som vil fremkomme p de private deltageres konference .
Det er den jeblikkelige situation . Vi er egentlig ganske godt tilfredse med denne tingenes tilstand .
Jeg takker endnu en gang for den anerkendelse , som kunne udledes af diskussionsindlggene .
Jeg vil gerne srligt takke for de gode nsker for det arbejde , De forventer af mig i de nste mneder .
Heraf slutter jeg , at der dog stadig er anledning til hb for dagen i morgen !
<P>
Munterhed , bifald
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
Vi deler dette hb .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Kommerciel kommunikation i det indre marked
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0503 / 98 ) af Larive for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelsen fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om opflgning af grnbogen om kommerciel kommunikation i det indre marked ( KOM ( 98 ) 0121 - C4-0252 / 98 ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren fru Larive .
<SPEAKER ID=273 NAME="Larive">
Hr. formand , ogs i denne betnkning om grnseoverskridende kommerciel kommunikation p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik mener vi , at Kommissionen svigter sin pligt .
Som vogter af traktaterne tilsidestter den regelmssigt artikel 169 , den skaldte krnkelsesprocedure . Det er et stort demokratisk hul , som ikke kan tolereres i en demokratisk retsstat .
Borgere , virksomheder og organisationer er med rette vrede , for deres klager forsinkes ofte i revis , f.eks. over den franske lov loi Evin og det grske forbud mod legetjsreklamer i fjernsynet .
<P>
Jeg er heller ikke glad for , at jeg for to minutter siden modtog kommissr Montis svar p det brev , som hr . Cox og jeg havde sendt vedrrende denne procedure .
Jeg kunne kun lse den sidste stning , hvor der str :  I am nevertheless interested in the suggestions made by mrs . Larive in her draft report on commercial communications and will take them into consideration when they will be adopted by Parliament .
 Resten af brevet har jeg endnu ikke kunnet lse , og jeg tager ham p ordet vedrrende dette lfte .
<P>
Kommissionens formand , hr . Santer , har i mandags i sit otte-punkts program lovet Parlamentet mere gennemskuelighed og information .
For fortsat at vre trovrdig eller for at blive trovrdig skal alle kravene i betnkningerne honoreres .
Det betyder njagtig og gennemskuelig anvendelse af artikel 169-proceduren med tidsfrister for beslutningstagen og pbudt behandling af alle lbende og nye klager gennem den skaldte proportionalprve .
Endvidere skal klageren have mulighed for at anke en negativ afgrelse .
<P>
Endvidere krver Parlamentet et offentligt klageregister p Internet p betingelse af klagerens samtykke , hvori al relevant information om fremskridt eller stilstand i sagerne er medtaget .
Parlamentet skal jvnligt informeres , f.eks. gennem Retsudvalget , og mit forslag er at oprette en arbejdsgruppe inden for Retsudvalget , som flger krnkelsesprocedurerne nje og ikke kun i forbindelse med kommerciel kommunikation .
<P>
Det kan ikke lngere vre sdan , at Kommissionen , uden at skulle st til ansvar , bag lukkede dre kan prioritere ukontrollable politiske betragtninger hjere end juridiske argumenter .
<P>
Kommerciel kommunikation er et mfindigt omrde .
P den ene side skal det frie europiske marked kunne udnyttes helt af den kommercielle kommunikation . Og i denne via den nye teknologi hurtigt voksende sektor , hvor der nu er beskftiget mere end 1 million mennesker , er det meget vigtigt .
Derfor , hr .
Monti , er vi meget glade for Deres forslag , som De har forberedt til frigrelse af det europiske marked , ogs for den kommercielle kommunikation . Frst i grnbogen og nu i followupmeddelelsen .
<P>
Vi sttter den skaldte proportionalprve , som De foreslr .
Gennem objektive kriterier kan det s fastsls , om en national begrnsende foranstaltning er berettiget af hensyn til almenvellet , eller om det tilstrbte ml vedrrende folkesundhed , forbrugerpolitik osv. ogs kan sikres gennem mindre vidtgende foranstaltninger .
<P>
I modstning til Kommissionen nsker vi , at alle lbende og nye krnkelsessager skal underkastes denne prve med klare tidsfrister og ikke kun , hvis det krves . For s kommer vi p ny i den situation , som jeg lige har skitseret .
<P>
Lige som ekspertudvalget sttter vi Kommissionens forslag om et centralt kontaktpunkt , en website og en databank .
Ogs i dette udvalg skal ngleordene vre gennemskuelighed og tilgngelighed , det vil sige offentliggrelse af dagsordenen , protokollerne og endvidere af mindretalsstandpunkterne .
<P>
Vi anser det for meget vigtigt , og det er De godt klar over , hr. kommissr , at der optages andre involverede i udvalget ud over de nationale embedsmnd .
Hr. kommissr , jeg ved , at De er modig , men overbevis Deres kolleger og gennemfr for frste gang , hvad jeg kalder den skaldte  europiske poldermodel  .
Dermed mener jeg deltagelse p lige fod , n reprsentant fra hvert land for embedsmndene , industrien og forbrugerorganisationerne .
Embedsmndenes enevlde m for en gangs skyld gerne nedbrydes .
<P>
Til sidst skal princippet om gensidig anerkendelse og oprindelsesland ogs vre udgangspunktet for kommerciel kommunikation .
Frst , nr det gennem denne prve er fastslet , at de nationale hindringer er berettigede , kan dette princip tilsidesttes .
Industrien skal s have mulighed for at lse problemerne gennem selvregulering og en europisk adfrdskodeks .
Hvad mig angr , m de gerne g i gang nu . Frst i sidste instans kan der sges tilflugt i harmoniseringslovgivning som supplement til de mange direktiver , som allerede nu finder anvendelse p denne sektor .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , kommerciel kommunikation udvides stadig , det er klart .
Den skaber ogs beskftigelse og undergr strke forandringer .
Reklamerne er udviklet ogs indholdsmssigt , men ikke ndvendigvis mod det bedre .
Kommericiel kommunikation er stadig oftest imagereklamer .
Den er stadig mere manipulerende og tager stilling til vrdier .
Dette er det udgangspunkt , som jeg forholder mig til .
<P>
Det er i dag muligt at skabe samfundsrelaterede meninger ved hjlp af reklamer .
Forbrugeren er ikke altid i stand til at modst det ofte temmeligt urealistiske verdensbillede , reklamerne skaber .
Et godt eksempel herp er en brun drik af planteekstrakt .
Der reklameres ikke mere , i srdeleshed ikke i fjernsynet , med selve drikken , men der reklameres livsstil : ungdom , badestrande , frihed og sknhed .
Det vil sige , at man er get vk fra produktreklamerne til imagereklamer og til ganske samfundsrelaterede sprgsml .
Nogle ting fremstilles som attrvrdige , andre ikke .
<P>
Problemet er de reklamer , som rettes mod brn og andre , som ikke er beskyttede .
Vi skal beskytte de svage .
Den kraftige udvidelse af sponsorvirksomheden , f.eks. i skolerne , er et godt eksempel p , hvad der er tale om .
Ligeledes er sponsorvirksomheden ved sporten og derfra kommende negative fnomener , som endda er net til den oplympiske bevgelse , beviser p , hvad der sker , nr kontrollen er svag , og der er kriminelle tilbjeligheder .
<P>
Unionens centrale ml er , at det indre marked fungerer uden gnidninger .
Vores ml stttes , og samtidig ges vkstmulighederne og bekftigelsen , nr markedsfringen af varer og tjenester lettes .
Det vil sige , at god og fleksibel annoncering er vores ml .
Kommunikationen , som overskrider de kommercielle grnser , skal bygges p anerkendelse af vekselvirkningen .
Ordfreren foreslr , at hvis dette ikke er muligt , skal vi njes med selvkontrollen , hvilket efter min mening dog ikke er et fyldestgrende middel .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EN" NAME="Mather">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske fru Larive med hendes betnkning og hilse den velkommen p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Fru Larive har i nogen tid haft betydelig indflydelse p Parlamentets syn p omrdet liberale konomiske principper , og mangelen p ndringsforslag til betnkningen vidner om hendes store arbejdsindsats og den opbakning , som hun har fet .
<P>
Jeg vil gerne fremhve fire punkter i hendes betnkning .
Det frste punkt er vigtigheden af princippet om gensidig anerkendelse p dette omrde .
Det andet punkt er fremgangsmden , der er baseret p en understregning af selvregulering som frste udvej , og som fru Larive sagde , yderligere direktiver br absolut vre sidste udvej .
Det tredje punkt , som slr mig som affdt af betnkningen , er vigtigheden af en obligatorisk metodologi til vurdering af proportionalitet .
Lovgiverne bliver begrnset heraf , men det forekommer mig at vre en passende begrnsning .
Vi er ndt til at fastlgge regler for os selv .
Jeg vil tillade mig at bruge fru Larives overordnede pointer til at sige , at fllesskabet trives , jo mere det er et fllesskab med love , regler og gennemskuelighed .
<P>
Dette frer mig til det fjerde punkt , jeg gerne vil nvne , som handler om klager .
Kommissionen har fulgt konstruktivt op p sin grnbog , men hvis der er et oplagt omrde , hvor den i hj grad kunne gre fremskridt , er det inden for klagebehandlingen .
Snvre tidsgrnser vil helt klart hjlpe .
Forslaget om et klageregister , der er tilgngeligt via Internettet , sammenkder ogs den forrige debat med denne og bemyndiger dem , der har problemer p dette omrde .
Fllesskabets systemer bliver mere tilgngelige for dem , og jeg tror , det er noget , vi alle kan bakke op om .
<P>
Fru Larive slutter strkt op om en ekspertgruppe samt behovet for at inddrage eksterne eksperter s tidligt i processen som muligt .
PPE-gruppen sttter ogs dette .
<P>
Afslutningsvis vil jeg opfordre kommissr Monti til at fortstte sit arbejde inden for dette omrde , som er meget rodet og kaotisk .
Det er ikke alle eksisterende direktiver , der fremmer de ml , som vi sttter i Europa- Parlamentet . Hr .
Monti kan forhbentlig bruge sine evner til at skabe orden og syntese p en lang rkke punkter inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , til det indre marked hrer ogs den grnseoverskridende kommercielle kommunikation , som med henblik p de kolossale finansielle midler , som reklamebranchen omstter , har enorme virkninger p menneskenes adfrd og behov .
Da reklame og marketing i form af sponsorering , product placement og imageoverfrsel for lngst ver indflydelse p alle omrder inden for kommunikation og dialog , f.eks. endda anvendes i spillefilm eller i skoler , er de stores , de mgtiges indflydelse p de mindre , de svagere , enorm .
Det glder bde stater og virksomheder .
Jeg mener derfor , at denne i vrigt srdeles gode betnkning i noget hjere grad skulle have understreget ndvendigheden af isr at beskytte de traditioner og skikke , som er forankret i den historiske bevidsthed , og som udgr en del af den kulturelle arv .
<P>
Ogs beskyttelsen af menneskets vrdighed , som opleves forskelligt i forskellige dele af Europa , og beskyttelsen af mindrerige burde have vret endnu strkere fremhvet som vsentlige kriterier .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr Monti , mine damer og herrer . Begrebet kommerciel kommunikation virker ved frste jekast mske lidt abstrakt .
Men takket vre Kommissionens grnbger og ogs ordfrerens arbejder ved vi besked om den omfattende rkkevidde af denne definition .
Nr vi tnker p , at der herved skal forsts samtlige former for kommunikation , som sigter mod at fremme en udbyders afstning eller image over for forbrugerne , bliver rkkevidden af dette emne tydelig .
<P>
Kommerciel kommunikation omfatter alts ogs reklame , direct marketing , sponsorering , men ogs salgsfremmende foranstaltninger og , hvilket er srligt vigtigt , PR-virksomhed .
Sektoren rummer efterhnden over 1 million arbejdspladser , og der bliver hele tiden flere .
Som fremtidens marked vil den , og det er srligt vigtigt , ogs kunne skabe yderligere arbejdspladser inden for andre omrder .
Dermed angr dette emne i srlig grad det indre marked . Vi skal strbe efter , at gennemfrelsen af frihederne i det indre marked ogs fremskyndes inden for denne sektor .
For s vidt er der for mig ogs et helt centralt punkt i denne foreliggende betnkning , og det angr princippet om gensidig anerkendelse .
Grnseoverskridende kommunikation skal vre mulig , s snart den er blevet tilladt i en medlemsstat . Det er det centrale princip for fllesmarkedet .
<P>
Jeg minder om et andet tema , som mske ved frste jekast ikke forekommer helt indlysende p dette sted , nemlig busdirektivet , alts den bermte Murphy-betnkning .
Ogs der har vi givet princippet om gensidig anerkendelse frsteprioritet og hber , at Kommissionen og Rdet vil lade dette forslag komme med i de yderligere lovgivningsmssige overvejelser .
<SPEAKER ID=278 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke fru Larive for hendes indholdsrige og detaljerede forslag til beslutning om Kommissionens meddelelse samt for den interesse , hun har vist for vores politik for kommerciel kommunikation i det indre marked .
Takket vre Deres indsats , fru Larive , har Europa-Parlamentet stttet Kommissionens forslag i grnbogen om kommerciel kommunikation og sledes gjort det muligt for Kommissionen at ivrkstte denne politik ved hjlp af den meddelelse , vi drfter i aften .
<P>
Jeg glder mig over , at ordfreren er positivt indstillet over for vores politik p dette felt , og jeg er glad for at modtage hendes konstruktive kritik med hensyn til de yderligere forbedringer , som det er muligt at foretage .
Foruden forslagene om den pgldende politik fremsttes der i fru Larives betnkning ogs forskellige forslag om muligheden for generelt at forbedre de overtrdelsesprocedurer , der omtales i artikel 169 .
Da jeg er kompetent p begge omrder , vil jeg gerne give et kort indledende svar , hvad angr de vigtigste forslag , der stilles .
<P>
Lad os begynde med vores interne politik for kommerciel kommunikation .
Forslagene drejer sig om ndvendigheden af at styrke metodologien for proportionalitetsvurderingen . Man skal dels sikre , at ingen af proportionalitetskriterierne bliver brugt som en mde til at bevare de protektionistiske hindringer p , og dels gre denne metodologi for proportionalitetsvurdering obligatorisk for enhver overtrdelsesprocedure p dette omrde .
<P>
Jeg m sige , at jeg er enig i begge forslag , og jeg vil forsge at sikre , at dette instrument bliver anvendt p en effektiv mde .
Med hensyn til forslagene om en strre gennemsigtighed i ekspertgruppens arbejde er vi allerede ved at srge for en offentliggrelse af denne gruppes udtalelser og af dagsordenen fra mderne .
Jeg er glad for at kunne fortlle fru Larive , at gruppens frste udtalelse , der drejer sig om faststtelsen af rabatregler i medlemsstaterne , burde blive godkendt og offentliggjort i februar .
Man har desuden offentliggjort navnene p de nationale reprsentanter , og flere medlemsstater har oprettet arbejdsgrupper sammen med de berrte nationale organisationer for at informere dem om de drftelser , der har fundet sted i gruppen .
<P>
Jeg hber , at alle medlemsstaterne med tiden vil g frem p denne mde , s de berrte organisationer fr den fulde information og kan bidrage til debatten .
Medlemmerne af ekspertgruppen mener ogs , at det vil vre nyttigt for de berrte organisationer , at de er i stand til at forelgge deres bemrkninger for gruppen , men at en fast tilstedevrelse af disse risikerer at g ud over de benhjertige og konstruktive diskussioner , der gr det muligt for denne gruppe at overholde den frist p seks mneder , som er fastsat for gruppens udtalelser .
<P>
Da vi forventer gennemsnitligt to udtalelser om ret , hber vi at vre i stand til at fremlgge dem regelmssigt for Parlamentet sammen med de svar i form af initiativer , som Kommissionen stter sig for at give p disse udtalelser .
Jeg mener sledes , at vi vil vre i stand til , fru Larive , at flge op p strstedelen af de specifikke forslag , som De fremstter med hensyn til vores politik for kommerciel kommunikation .
<P>
Hvad angr de innoverende forslag i beslutningen - forslag , som generelt vedrrer de overtrdelsesprocedurer , der er omtalt i artikel 169 - er jeg srligt taknemmelig for disse forslag og for disse bidrag , da jeg gerne vil understrege den betydning , jeg tillgger sprgsmlet om overtrdelsesprocedurerne .
Vi har nemlig forsgt - selvom jeg ikke ved , om det er sket i den grad , som hr . Mather forventede , i betragtning af hans hflige udtryk - at sammenfatte , systematisere og skabe en strre hurtighed , ogs med henblik p at gre den praksis , der flges i forbindelse med overtrdelsesproceduren , mere gennemsigtig .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at dette aspekt er af grundlggende vigtighed , eftersom anmeldelserne af overtrdelser giver os mulighed for at identificere de omrder , hvor der stadig er problemer med hensyn til det indre marked .
Jeg vil gerne indrmme , at kendskabet til overtrdelsesprocedurernes langsomhed og komplekse karakter , og sledes til deres omkostninger , undertiden afholder markedsdeltagerne fra at indgive anmeldelse .
Det medfrer , at overtrdelsesprocedurerne ikke til fulde spiller deres vigtige rolle med at gre opmrksom p hindringer , og det bliver som flge heraf vanskeligere at n Deres og vores mlstning om et indre marked , der fungerer uden hindringer .
<P>
Mere specifikt vil jeg med hensyn til afgrelsernes hyppighed og frister gerne sige , at jeg har gjort , hvad der stod i min magt for at benytte mig af enhver mulighed for at overholde fristerne , sdan som ordfreren foreslr .
<P>
De to forslag om et offentligt register over anmeldelserne og om de klagendes mulighed for at f adgang til Kommissionens analyse , fr der trffes en afgrelse , fortjener dog en mere indgende undersgelse .
I dette register vil man kun kunne opfre de sager , hvor de , der klager , har accepteret at give afkald p den fortrolighed , der er forbundet med proceduren .
<P>
Hvad det andet forslag angr , vil vi ved at bede dem , der klager , om deres mening om vores analyse , fr kommissrerne trffer en afgrelse , uundgeligt f yderligere forsinkelser .
Jeg er dog enig i , at der er nogle positive - meget positive - aspekter i at informere den , der klager , om rsagen til , at vedkommendes anmeldelse f.eks. er blevet henlagt .
<P>
Jeg hber , at mit indlg har beroliget Dem , i det mindste i en vis grad , med hensyn til Kommissionens intentioner om at tillgge denne beslutning stor vigtighed , og jeg vil gerne afslutte mit indlg med en meget kort bemrkning om gennemsigtighed .
Jeg gr strkt ind for gennemsigtighed , og som De ved , er der i forbindelse med overholdelsen af fllesskabsretten i det indre marked et vigtigt gennemsigtighedsinstrument , der viser sig at vre nyttigt , nemlig den skaldte scoreboard , som lgger pres p medlemsstaterne for at f dem til i hjere grad at efterkomme bestemmelserne for det indre marked .
Med hensyn til gennemsigtigheden i overtrdelsesprocedurerne vil jeg navnlig tillade mig at minde Dem om , at vi i 1996 traf en beslutning - som vi overholder - om systematisk at informere pressen om enhver afgrelse vedrrende en begrundet udtalelse eller en sags henvisning til Domstolen . Jeg m sige , at dette er meget nyttigt til at ge det gruppepres - peer pressure - som fr medlemsstaterne til hurtigere og i hjere grad at afskaffe de overtrdelser , der ligger til grund for procedurerne .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Fru Larive vil gerne i sin egenskab af ordfrer have ordet .
Jeg giver Dem t minut , fru Larive .
<SPEAKER ID=280 NAME="Larive">
Hr. kommissr Monti , jeg takker for svaret .
P nogle punkter har De givet beroligende svar . P andre punkter skuffende , isr om sammenstningen af ekspertudvalget .
Jeg har to sprgsml , som De endnu ikke har svaret p .
Er De villig til at give klageren ankemuligheder , hvis afgrelsen er negativ ?
Er De villig til at anvende de nvnte frister i beslutningen med hensyn til krnkelseproceduren ?
<SPEAKER ID=281 NAME="Monti">
Fru Larive , som jeg sagde generelt og ogs specielt i forbindelse med Deres to sidste bemrkninger , forbeholder jeg mig retten til at foretage en mere omhyggelig vurdering .
Hvad det frste aspekt angr , nemlig klagerne , tror jeg , at det vil vre ndvendigt at ndre traktaten i den henseende .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at bde jeg og Kommissionen ved den regeringskonference , der frte til Amsterdam-traktaten , stttede nogle medlemsstaters forslag om at ge befjelserne for at kunne gre procedurerne p dette omrde mindre tunge .
<P>
Med hensyn til overholdelsen af fristerne har jeg vist allerede sagt , at hele vores indsats er rettet mod et forsg p at overholde disse frister , og det vil jeg gerne understrege en gang til .
Som De vil have bemrket , skyldes min tven med straks at vre positivt indstillet over for visse forslag , som De har fremsat , netop at de forekommer os at vre gode i sig selv , men de risikerer at medfre en vis forsinkelse af den pgldende procedure .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Europiske posttjenester
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t af flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0718 / 98 fra UPE-gruppen til Kommissionen om de europiske posttjenester ; -B4-0006 / 99 fra GUE / NGL-gruppen til Kommissionen om posttjenester ; -B4-0007 / 99 fra ARE-gruppen til Kommissionen om liberaliseringen af de europiske posttjenester.Jeg giver ordet til fru Moreau i tre minutter .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , med 1.500.000 medarbejdere og 100.000 posthuse , der skal imdekomme befolkningens behov , spiller posttjenesterne i dag en meget vigtig rolle i forbindelse med faktorerne beskftigelse og social samhrighed .
Europa-Parlamentet har efter otte rs arbejde , der har vret bent for de sociale aktrer , i stor grad medvirket til at bremse den liberaliseringsproces , som Europa-Kommissionen efterlyste i sine indledende forslag .
Hvordan kan man under disse omstndigheder undg at vre strkt bekymret over Kommissionens intentioner om at intensivere liberaliseringen af posttjenesterne - og dette endda uden at afvente , at direktivet 97 / 67 omdannes til national ret ?
Et s omfattende arbejde krver beherskelse af de valg , den fremtidige udvikling medfrer , og hensyntagen til helt njagtige oplysninger .
Derfor anmoder vores gruppe Europa-Parlamentet om at afvise alle nye liberaliseringstiltag og krver , at alle revisioner af det i direktivet anfrte retsgrundlag frst gennemfres , nr alle de konsekvenser , der er forbundet med revisionens gennemfrelse , er blevet analyseret .
<P>
Er det egentlig ikke p tide , at Kommissionen - p dette svel som p andre omrder - lukker jnene op og fralgger sig denne strengt dogmatiske holdning med principper , der hviler p en enkelt grundstning , nemlig jo flere liberaliseringer jo bedre ?
Over for sdanne dogmer er der nogle kvinder og mnd , der nsker en kvalitetstjeneste , og andre , der arbejder p at sikre den .
Hvordan kan man undg at bemrke , at der gr visse flles tendenser igen i de allerede gennemfrte liberaliseringer ?
F.eks. isr i transportsektoren med nedlggelse af tusindvis af arbejdspladser og pres p lnningerne og de ansattes arbejdsvilkr .
Alle anerkender ndvendigheden af at have alle vigtige oplysninger til rdighed , inden der tages nye beslutninger .
<P>
Det er derfor tvingende ndvendigt , at der gennemfres serise og grundige undersgelser af de konsekvenser , der er forbundet med liberaliseringerne , isr hvad angr beskftigelse , egnsplanlgning , finansiel og konomisk ligevgt mellem de erhvervsdrivende samt kvaliteten af den ydede service .
I denne anledning er Kommissionens seneste undersgelser genstand for en skarp kritik fra det europiske paritetiske udvalg for posttjenester .
For at sikre den ndvendige gennemsigtighed og trovrdigheden af undersgelsernes konklusioner skal disse gennemfres i et samarbejde med alle de aktrer , erhvervsdrivende , fagforeninger og forbrugerorganisationer , der benytter sig af posttjenesterne i de forskellige medlemsstater .
Nr man ser den kommercielle og finansielle offensiv , de private multinationale selskaber har indledt p postomrdet , kunne man forledes til at tro , at deres opgaver som offentlig tjeneste ikke er dem , der prioriteres allerhjst .
<P>
Idet vi konfronteres med denne situation , vil vi gerne understrege ndvendigheden af at sikre alle lige ret til posttjenesterne under retfrdige og identiske forhold , hvor man end befinder sig , og sledes ogs ndvendigheden af at medvirke til en udvikling af samarbejde og gensidig forstelse , ikke til krig mellem de nationale og europiske erhvervsdrivende .
Ved igen at understrege betydningen af disse tjenester vil jeg holde fast ved den kendsgerning , at den ydelse , posttjenesterne leverer til forbrugerne , ikke kan reduceres til en simpel vare , der er underlagt markedets lov , da den udgr en del af menneskets grundlggende rettigheder , nemlig retten til at kommunikere .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , de europiske posttjenester er af stor betydning . En omstning p FRF 360 milliarder , 108 milliarder forsendelser , et net med mere end 106.000 afdelinger , men isr 1.400.000 medarbejdere og mere end 370 millioner potentielle brugere .
<P>
Det er derfor vigtigt at undersge , om der findes en unik og harmonisk formular , der kan anvendes i forbindelse med skve situationer .
Frst og fremmest demografisk skvhed , eftersom areal og befolkningstthed ikke kan sammenlignes , og eftersom 60 % af befolkningen er samlet i fire lande . Herefter konomisk skvhed med et bruttonationalprodukt pr. indbygger , der varierer fra under FRF 90.000 til mere end FRF 150.000 og med fire lande , der str for 75 % af den samlede omstning .
Hertil kommer den finansielle skvhed med en grundtarif , der spnder fra FRF 1 , 70 til FRF 3 , 20 .
Til slut den juridiske skvhed med forskellige geografiske situationer og produkter .
<P>
Det handler med andre ord om at flge enkelte principper : princippet om retfrdighed og rimelighed i den universelle postbetjening , princippet om konomisk effektivitet og princippet om samhrighed og beskyttelse af offentlige tjenester .
Sagt med andre ord , vi m ikke lade konkurrencen g forud for alt andet under pskud af , at dette sker for gennemsigtighedens skyld . En sdan fremgangsmde ville straffe de drligst stillede brugere samt de brugere , der bor lngst vk fra byomrderne .
Vi skal med andre ord garantere beskftigelsen og almenvellet .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , beslutningsforslaget om posttjenesterne og de efterflgende forslag om liberalisering giver Parlamentet mulighed for igen at give udtryk for sin holdning til fremtidens posttjenester i Den Europiske Union .
Det er ogs godt , at dette punkt tilfldigvis er p dagsordenen selvsamme dag , som Parlamentet debaterer et forslag om et mistillidsvotum til Kommissionen .
En vsentlig grund til , at forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen er blevet forvrret , er uden tvivl den arrogante holdning , som visse kommissrer til tider lgger for dagen .
<P>
Vi mrkede det selv i 1997 , og vi kommer nok ogs til at opleve det igen i 1999 . Parlamentet stttede dengang med overvldende flertal min betnkning , som kommissr Bangemann dog afviste med en kommentar om , at han ville arbejde videre med sine planer om liberalisering - planer , som Parlamentet har afvist .
Lad mig minde kommissr Bangemann om Parlamentets holdning .
I lyset af den nye rbdighed og respekt for Parlamentet , som tilsyneladende hersker i Kommissionen i denne uge , vil han bemrke og sikre , at Parlamentets holdning medtages i sin helhed , nr han langt om lnge tager sig sammen til at forelgge Parlamentet - noget sent - det nye direktiv om europiske posttjenester , der er under udarbejdelse .
<P>
Vi nsker et eneretsomrde , der er stort nok til at sikre en bredygtig befordringspligt .
Det indbefatter bevarelsen af adresserede reklameforsendelser og grnseoverskridende post inden for eneretsomrdet .
Eneretsomrdet er de nationale posttjenesters ansvar .
<P>
Vi nsker et eneretsomrde , der er baseret p en realistisk vgtgrnse , ikke 20 g , heller ikke 50 g som iflge forlydender er Kommissionens holdning .
Vi nsker at se en detaljeret definition af , hvad en befordringspligtig virksomhed er , og vi nsker at kende de sociale konsekvenser , en liberalisering fr p beskftigelsen og p kvaliteten af de tjenester , som ydes til borgerne i Den Europiske Union .
Jeg vil gerne minde kommissren om de tusindvis af jobs , der er p spil , og jeg vil ogs minde ham om , at Parlamentet nrer store tvivl - som fru Moreau nvnte - om rigtigheden af de tidligere skaldte undersgelser p dette og andre omrder .
Vi tror oprigtigt talt , at der er blevet manipuleret med disse undersgelser .
Florus , du kommer til orde om et jeblik , s hold op med at jamre og brokke dig p de bageste rkker .
<P>
Vi afventer stadig Kommissionens forslag i trd med direktiv 97 / 67 / EF , hvilket betyder , at artiklerne om liberalisering i det tidligere direktiv ikke lngere finder anvendelse .
Gad vide , hvornr den dag oprinder , hvor Kommissionen indser , at man ikke kan lave en retfrdig sammenligning mellem telekommunikation og posttjenesten . Som vi s tit har sagt , handler telekommunikation om maskiner , posttjenesten om mennesker .
Men vi har stadig store problemer med at f kommissren til at forst dette .
<P>
Parlamentet ved , at jeg er en fornuftig mand .
Men her i aften siger jeg til kommissren og til hele Kommissionen , og det uanset om Kommissionen har en dag eller et r tilbage , at hvis De fremstter et direktiv om de europiske posttjenester i Parlamentet , som angriber princippet om en offentlig ansvarlig befordringspligtig virksomhed med et hjt kvalitetsniveau for alle , hvis De kommer til Parlamentet efter at have afvist eller ignoreret - som De har gjort det tidligere - Parlamentets udtrykte holdning , en holdning , der stttes af Rdet , og hvis De fortsat vil gennemtvinge en dogmatisk og fuldstndig liberaliseret tilgang p bekostning af posttjenesterne , m De forberede jer p kamp til stregen .
Vr beredt , kommissr , Parlamentets standpunkt har ikke ndret sig .
Med undtagelse af de skre hollandske liberale medlemmer har Parlamentet stadig samme syn p sagen .
De er ndt til at lytte til det , vi siger til Dem . De er ndt til at lytte til , hvad befolkningen i Den Europiske Union nsker og stoppe dette vanvid med at forsge at liberalisere posttjenesterne p et rent dogmatisk grundlag .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Simpson .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , som afslutning p denne forhandling .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Ferber for Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger .
Kre Brian Simpson , jeg vil blot gre opmrskom p , at du har talt p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , ikke p Parlamentets vegne .
<P>
I denne sene time m vi endnu en gang konstatere , at Kommissionen ved posttjenesterne formodentlig p ny har problemer med at fremlgge direktiver i tide .
Det er jo ikke frste gang , vi m sprge Kommissionen , hvor langt den er med arbejdet .
De var forpligtet til at fremlgge et nyt direktivforslag inden udgangen af 1998 .
Denne frist har De overskredet .
Hr. kommissr , jeg har p dette sted flere gange gjort opmrksom p , at en gnidningsls lovgivningsproces kun kan fungere , hvis De overholder denne frist .
De har forspildt chancen for omsider at fremlgge forslag til en posttjeneste , som klart forbedrer kvaliteten i Europa , som ved hjlp af konkurrence snker omkostningerne , og som dermed med succes kan klare sig over for alternativer som fax eller e-mail .
<P>
Hvis De ikke har gjort dette , fordi De er bange for det venstreorienterede flertal i Rdet , har jeg kun lidt forstelse for dette .
Hvis De ikke har gjort det , fordi gennemfrelsen af direktivet er mangelfuld i medlemsstaterne , opfylder De ikke Deres forpligtelse som traktaternes vogter , og i den forbindelse skal jeg blot sige , at det jo er meget interessant , hvilke lande de tre sprgere kommer fra .
Dr er der tilsyneladende srlige problemer med at gennemfre det direktiv , der allerede er vedtaget .
<P>
Jeg kan kun opfordre Dem , hr .
Bangemann , til hurtigst muligt at komme til Parlamentet med et engageret direktivforslag , s vi ogs snarest muligt kan n frem til en fornuftig udvikling af posttjenesterne , sledes om det er drftet og besluttet i det gamle direktiv .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , som vi allerede har hrt i debatten i aften , kender alle vores standpunkt .
Og det kan s af nogle kaldes for lunatic fringe . Vi gr i hvert fald noget for forbrugeren , for han har krav p bedre tjenesteydelser .
Posttjenesten m ikke vre en social forsorg og m af staten ikke bruges til at komme af med tjenester , som hrer hjemme andetsteds . Det er det samme som at spnde hesten efter vognen .
Vi ved alle , at i det jeblik posttjenesterne fastholdes som monopoler , overhales de , som det med rette blev sagt , af faxer , e-mails og andre moderne kommunikationsmidler .
<P>
Det viser sig i vrigt i praksis , f.eks. i Sverige og Nederlandene - og Sverige er bestemt ikke et lille land , som er tt befolket sdan som Nederlandene , det er et stort land med store afstande - at en privatiseret tjeneste eller i hvert fald en tjeneste , hvor konkurrence er mulig , kan vre lige s god som de drligt fungerende monopoler , som samtidig er sociale tjenesteydelser .
Det betyder , at vi anmoder Kommissionen om s hurtigt som muligt ikke blot at gennemfre det tbelige og indhentede , gamle direktiv , men med det samme at indgive nye liberaliserende forslag .
Det har Kommissionen nemlig forpligtet sig til .
At Reims II ikke blev til noget , den manglende overholdelse , fordi der i mellemtiden arbejder alskens integrators , viser blot , at vi skal komme med nye moderne tjensteydende forslag .
Jeg hber , at det ikke p ny tager Kommissionen 10 r , og at det ikke ligesom sidste gang er en elefant , der fder en mus .
Enhver sammenligning med de tilstedevrende personer er naturligvis utilsigtet .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , hr. kommissr og kolleger , jeg spekulerer p , om vi fik en kommentar fra kommissr Bangemann om hans nye arbejdsopgaver , da han sagde , at man mske burde starte en fagforening for kommissrer .
Det var interessant at hre .
<P>
Jeg m sige , at jeg er lidt overrasket over , hvordan Kommissionen agerer her .
Jeg har ikke noget imod privatiseringer i almindelighed , og det har min gruppe heller ikke .
Men hvad er grunden til , at Kommissionen nu nsker at fremskynde sagen ?
Parlamentet har jo tvrtimod nsket , at Kommissionen skal undersge de konomiske og sociale konsekvenser samt situationen i postsektoren land for land og postvsen for postvsen .
Det er ikke sket .
<P>
Vi har ogs sagt , at evalueringerne af liberaliseringen af posttjenester ikke kun skal baseres p Kommissionens gennemfrelsesundersgelser , men at man ogs m tage hensyn til Europa-Parlamentets samrd , faglige organisationer inden for postvsenet , brugergrupper osv .
Hvis man gjorde det , ville kommissr Bangemann ikke sige , at vores uro var ubegrundet .
<P>
En kollega nvnte , at vi i Sverige allerede har gennemfrt en vis liberalisering af postvsenet .
Undersgelser viser , at der har vret tale om forringelser for periferien , at man  piller rosinen ud af kagen  , og at servicen er blevet forsmt i de mindre landsbyer .
Der skal nemlig vre en sektor , der er tilstrkkelig stor til at kunne sikre disse samfundsomfattede tjenester .
<P>
Jeg finder det upassende at fremlgge nye lovgivningsforslag , s lnge man ikke kender de overordnede konsekvenser og har dannet sig et generelt overblik .
Tag det derfor bare helt roligt .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Det er jo bestemt ikke frste gang , og hr .
Bangemann har netop ogs sagt det , at vi sidder sammen her i Parlamentet i midnatstimen og debatterer de europiske posttjenester .
Det bliver sandsynligvis heller ikke sidste gang , forhbentligt p et andet tidspunkt , for vi i Parlamentet kan benbart ikke tit nok fremhve vores holdning til liberaliseringen af posttjenesterne .
Ingen her i Parlamentet vil bestride , at vi har brug for et velfungerende indre marked for posttjenester , og at vi derfor ogs i lbet af en passende tidsramme skal videreudvikle det eksisterende direktiv om liberalisering af postmarkederne .
Men nr det drejer sig om hvornr og hvor meget liberalisering , afviger vores og Kommissionens meninger nu som fr fra hinanden .
Det viste sig i det mindste i sin tid ved flertalsbeslutningen om det eksisterende direktiv .
<P>
Lad os endnu en gang se nje p tidsplanen for den nye udgave af direktivet .
Det blev vedtaget i 1997 , det skulle vre gennemfrt i medlemsstaterne inden udgangen af 1998 , men i mange tilflde er det ikke sket endnu .
Desuden str der i direktivet , at Kommissionen i slutningen af 1998 skal fremlgge nye forslag til yderligere liberalisering .
Men hvordan skal en revision af direktivet vre mulig , nr man overhovedet ikke kan vurdere endnu , hvilke virkninger det eksisterende direktiv i det hele taget har .
<P>
Jeg ved godt , at Parlamentet i slutningen af 1997 vedtog denne tidsplan . Men til hvilket forml skal man ndre et direktiv , nr det ikke engang er gennemfrt i alle medlemsstater endnu ?
Kommissionen burde frst lgge en rapport p bordet , hvori der klart gres status over gennemfrelsen , og hvori frem for alt de enkelte medlemsstaters gennemfrelsesforanstaltninger sammenlignes med hinanden .
S ville den konstatere , at der her til dels er betydelige forskelle , og derefter kan man handle .
<P>
Nr direktivet s ndres , skal to ting vre garanteret , nemlig en effektiv universel posttjeneste med et sikkert finansieringsgrundlag og bevarelse af socialt sikrede arbejdspladser i postsektoren .
Sammenligningen med telekommunikation er her ganske bestemt ikke reel , hr .
Bangemann , for dr fungerer det meste via teknik - hr .
Simpson har jo allerede nvnt det - mens der ved det gule postvsen , alts ved posttjenesterne , jo er langt mere , der fungerer via personale og via mennesker .
<P>
Vi har behov for en universel posttjeneste , fordi kun den kan sikre , at virkelig alle Europas borgere - ogs i randomrderne - har adgang til posttjenesterne .
Kun det giver mulighed for kommunikation .
Ved posttjenesterne drejer det sig ikke kun om den kommercielle tjenesteydelse , det drejer sig om den sociale opgave at skaffe alle Europas borgere et kommunikationsmiddel , som er til at betale og er let at hndtere .
Derfor er det netop ikke tilstrkkeligt at forsyne de grske er og afsides liggende landsbyer i de bayerske skove med f.eks. I-terminaler , nej , ogs disse regioner behver postkasser , der tmmes hver dag .
<P>
En sdan universel posttjeneste skal have et solidt finansieringsgrundlag . Men det fr man ikke , hvis man oplser det reserverede omrde og lader kommercialiserede udbydere plukke rosinerne ud af tjenesteydelseskagen .
Vi har tvrtimod brug for postvirksomheder , som tilbyder forskellige tjenester , ogs dem , der ikke er rentable , og som p denne mde kan finansiere den universelle posttjeneste med reserverede omrder .
Desuden skal vi tnke p , at der i hele Europa er beskftiget 1 , 5 millioner mennesker ved postvirksomheder . Ogs over for disse ansatte har vi et socialt ansvar .
Vi ved , at den hidtidige liberalisering var smertelig for de ansatte i postselskaberne . Den fulgtes af afskedigelser og til dels konverteringer til ansttelsesforhold uden social sikring .
<P>
Parlamentet - og jeg tror , at grupperne her er enige - vil ikke se p , at arbejdspladser hos postudbyderne mere og mere bliver til sekundre arbejdspladser .
Hurtige profitter for udbyderne p bekostning af arbejdstagerne og p bekostning af posttjenesternes kvalitet vil vi ikke acceptere .
Vi nsker garanti for en omfattende og kvalitativt hjtstende universel posttjeneste med sikrede ansttelseforhold .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , de gamle monopoler lever ikke op til de krav om en velfungerende service , som alle kunder har ret til at stille .
P det ene omrde efter det andet fremsttes der derfor krav om en liberalisering .
Desvrre er posttjenesterne en meget stor undtagelse .
<P>
Der findes en del lande i EU , der lnge har krvet fri konkurrence ogs for posttjenesterne . De kan fremvise positive erfaringer hermed .
For Sveriges vedkommende er det en udvikling , der gradvist er opnet betydelig politisk enighed om .
Det er vigtigt , at denne udvikling fr lov at fortstte , og at vi fremmer den .
<P>
Lad mig derfor med udgangspunkt heri stille et sprgsml til kommissr Bangemann , der jo skal afslutte denne debat . Hvilke foranstaltninger nsker Kommissionen at trffe for at stimulere en yderligere liberalisering inden for posttjenester ?
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Stenmarck .
<P>
Mine damer og herrer , med hr . Stenmarcks indlg er der ikke flere medlemmer af Parlamentet , der har mulighed for at f ordet .
<P>
Hr .
Bangemann har bedt mig om ordet for et kort indlg . Jeg giver ham ordet .
<SPEAKER ID=295 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil blot forsge at besvare sprgsmlene .
Sprgsmlet fra hr . Stenmarck har jo allerede vist , hvad denne debat ndvendigvis m lide under .
Vi har endnu ikke nogen holdning i Kommissionen , hr .
Ferber , det skyldes ikke , at jeg er bange for de venstreorienterede eller for nogen som helst .
Jeg er ikke engang , som visse CSU-medlemmer , der blev opstillet , bange for hr . Stoiber .
For jeg skal jo ikke opstilles p CSU-listen . Derfor behver jeg heller ikke at holde brandtaler for at blive opstillet .
Jeg er ikke bange for nogen , ikke engang for Dem , hr . Ferber .
<P>
Hr . Simpson har en efter min mening meget enkel forestilling om forholdet mellem Parlament , Kommission og Rd .
Nr hr . Simpson mener , at Kommissionen altid skal foresl det , som Parlamentet selv forestiller sig , er det for det frste en tidsmssig omvending af forlbet .
Frst foreslr Kommissionen , s fremstter Parlamentet og Rdet deres holdninger , og Kommissionen accepterer naturligvis denne demokratiske koordinering .
Men vores egen ret til at stille forslag , hr .
Simpson , ville blive vendt fuldstndigt p hovedet , hvis jeg eller en eller anden kollega i Kommissionen altid skulle foresl det , som Parlamentet forestiller sig , isr da De jo her har hrt , at Parlamentet i hvert fald p nuvrende tidspunkt endnu ikke har lagt sine forestillinger fast .
Hvordan skulle De ogs kunne det ?
Der er jo intet forslag fra Kommissionen .
Derefter vil vi s afvente , hvad Parlamentet siger til vores forslag .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at min personlige hensigt - mere kan jeg ikke sige her og nu - er at sikre den universelle posttjeneste sledes , at De ikke behver at gre Dem bekymringer om dette , sfremt mine kolleger i Kommissionen flger mig .
Men jeg kan ikke fremstte et forslag , som enten helt udelukker denne liberaliseringsproces for postvsenet , eller forsinker den sledes , at postvsenet til sidst lbes over ende af de andre udviklinger .
Det har jeg allerede ofte sagt i tidligere debatter . Derfor er det , jeg foreslr , ikke rettet mod f.eks. de ansatte i postvsenet .
Inden for de forskellige postselskaber vil der nemlig - og det ser man allerede i dag - udvikle sig en konkurrence mellem dem , der lever under liberaliserede nationale forhold , som f.eks. det tyske Post-AG , og de andre , som ikke gr det .
De , som agerer i de liberaliserede omgivelser , har nu engang de naturlige fordele af deres konkurrenceevne p markedet .
De vil ogs retligt vre bedre stillet . De kan erhverve andre virksomheder , slutte sig sammen med andre virksomheder , mens monopolerne ikke kan gre dette .
Den , der ikke forstr dette , gr virkelig ikke de ansatte i postvsenet og forbrugerne , som hr . Wijsenbeek jo ogs har henvist til , en tjeneste .
<P>
Derfor drejer det sig her ikke om ideologi .
Godt , jeg er liberal . Jeg har vret det hele mit liv .
Undertiden tvivler man p , om de liberale kolleger er lige s fornuftige som n selv . I hvert fald har jeg aldrig opgivet min liberale overbevisning .
Ikke fordi jeg gr det ud fra ideologi , for efter min mening er ideologiske standpunkter overhovedet ikke liberale , men fordi jeg forsger at opfylde min opgave .
Nr De , hr . Simpson , ikke er tilfreds med dette , har De enhver mulighed for at smide mig og mine kolleger ud .
Vi accepterer det jo , det er et normalt demokratisk rollespil . De kan gre det i morgen .
De har muligheden for at beslutte det . Hvis De gr det , bliver jeg ikke fornrmet .
Parlamentet har denne opgave , det er fuldkomment normalt .
Og hvis De ikke gr det , fordi De mener , at Kommissionen trods alt alligevel har gjort et ganske godt stykke arbejde , vil jeg gerne p forhnd sige tak .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 23.50
