<CHAPTER ID=1>
Det tyske formandskabs handlingsprogram og situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets formandskabs redegrelse om det tyske formandskabs handlingsprogram og situationen i Kosovo .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Rdet , hr . Fischer , og takker ham for hans tilstedevrelse her i dag .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=2 NAME="Fischer">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 1. januar 1999 tog Europa med 11 medlemsstaters indfrelse af euroen , den flles valuta , et historisk , ja mske endog revolutionerende skridt , som vil give det europiske integrationsvrk en ny kvalitet .
For frste gang i den europiske integrationsproces ' historie , som er et svar , der nsten kan betegnes som et vidunder , fra Europas nationer p rhundreder prget af en prekr magtbalance p dette kontinent og af voldelige hegemonibestrbelser og frygtelige krige , er nu fra den nationalstatslige suvernitets kerneomrde en vsentlig del - valutasuverniteten - overdraget til en europiske institution .
Den handling skaber i virkeligheden en ny politisk kvalitet .
<P>
Valuta , sikkerhed og forfatning , det er de moderne nationalstaters tre vsentlige suverniteter , og med indfrelsen af euroen blev det frste skridt taget til at gre dem til et flles anliggende i EU .
Man vil nok frst efter et stykke tid kunne indse den fulde betydning af dette skridt for Europa og den internationale politik .
<P>
Indfrelsen af en flles mntfod er ikke i frste rkke en konomisk , men frem for alt en suvern og dernst eminent politisk handling . Ved at gre mntfoden til et flles anliggende har Europa tillige besluttet sig for en selvstndig vej ind i fremtiden og - i tt forbindelse med vores transatlantiske partnere - for en selvstndig rolle i verden af i morgen .
Ganske vist har EU indtil nu kun delvis vret politisk handlende , og som flge heraf vil der opst et spndingsfelt af den omstndighed , at valutaen gres til et flles anliggende , set i relation til de politiske og demokratiske fllesskabsstrukturer , der stadig mangler , og dette spndingsfelts dynamik vil allerede i nr fremtid ryste den nuvrende status quo .
<P>
Efter min mening vil de iagttagere f ret , som i anledning af indfrelsen af euroen gr opmrksom p , at den flles valuta indebrer bde store chancer og mindst lige s store risici for EU , nemlig afhngig af hvorledes medlemsstaterne vil forholde sig til den videre proces med at indfre politisk fllesskab . Chancer ser de overvejende i tilflde af , at indfrelsen af euroen anvendes til yderligere vsentlige skridt hen imod et fllesskab , hvor den politiske Union er kronen p vrket .
Men indfrelsen vil vise sig at indebre en stor risiko i tilflde af , at der ikke fra EU ' s side som en logisk konsekvens af dette dristige skridt flger yderligere lige s dristige skridt hen imod at fuldbyrde integrationen - og det omfatter tillige som en tvingende ndvendighed , at Den Europiske Union s hurtigt som muligt udvides med Central- og steuropa .
<P>
Bifald

<P>
Politisk klogskab og tillige alle medlemsstaters nationale srinteresse pbyder , at vi slet ikke m lade dette alternativ blive virkelighed , i stedet skal vi i fllesskab og af al kraft udnytte de chancer , den vellykkede indfrelse af euroen indebrer .
Vi skal derfor styrke EU ' s politiske handleevne og indrette dens indre forfatning efter de nye opgaver .
Den politiske Union udvidet med nye medlemsstater skal fra nu af vre vores kompas .
Den er den logiske konsekvens af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det er en central opgave for det tyske formandskab at forberede Unionens strukturer og procedurer p , at den fra at vre en vesteuropisk union skal blive en union , der omfatter hele Europa og tillige er i stand til at handle globalt .
Vi har fire vigtige sager i det kommende halve r .
For det frste : Vi vil afslutte forhandlingerne om Agenda 2000 med et godt resultat inden den 24.-25. marts , hvor der er ekstraordinrt topmde i Bruxelles .
Det er ikke nogen vilkrlig dato .
Lykkes det os ikke at n til enighed inden da , drager Unionen for alvor sin evne til reformer , som tillige er forudstningen for udvidelsen , i tvivl .
Der er ingen tvivl om , at forhandlingerne bliver meget , meget vanskelige .
En lsning kan kun findes inden for rammerne af en omfattende udligning af interesser . Det tyske formandskab vil imidlertid pse , at der ikke kommer en lsning i stand p bekostning af de svageste EU-partnere , men at der p Det Europiske Rds mde i slutningen af marts kommer en afbalanceret lsning .
<P>

Bifald



<P>
Selvom positionerne i afgrende sprgsml stadig er forskellige , er jeg efter min rundrejse som formand optimistisk med hensyn til , at vi nr til enighed .
Under min sonderingsrejse fr jul mrkede jeg i alle medlemslande vilje til at fre forhandlingerne konstruktivt og n til enighed i marts .
Alle ved , at vi kun fr et godt resultat , hvis vi behandler Agenda 2000 som et samlet hele og hvis alle bidrager til kompromiset . Der skal ikke vre hverken vindere eller tabere .
Det vil krve en vanskelig balancegang af det tyske formandskab .
I den sammenhng forlader vi os p sttte og forstelse fra Europa-Parlamentet , som vi vil arbejde tt sammen med .
<P>
Nu skal vi s hurtigt som muligt tage fat p de substantielle sprgsml . Hvad angr strukturpolitikken , anser jeg det i frste omgang for ndvendigt , at vi koncentrerer os om de regioner , der har de svageste strukturer og det strste behov for sttte .
Sttten skal vre enklere , mere decentral , mere kologisk og mere effektiv for beskftigelsen . EU ' s evne til at hndtere fremtiden og EU ' s legitimitet krver en fair fordeling af byrderne .
Det er klart , at Tyskland som det EU-medlem , der er konomisk strkest , ogs for fremtiden vil ptage sig sit europiske ansvar og blive ved med at vre den strste nettobidragsyder . Men fordelingen af byrderne er lidt efter lidt blevet uretfrdig , og det bliver vi ndt til at korrigere .
Dette anliggende , som Tyskland deler med andre medlemsstater , anerkendes af Kommissionen og efterhnden tillige af mange medlemmer som legitimt .
<P>
Bde udvidelsen og den nste forhandlingsrunde i WTO ndvendiggr en grundlggende reform af den flles landbrugspolitik og en snkning af landbrugsudgifterne .
Hvis vi vil optage de central- og steuropiske lande , som stadig i overvejende grad har landbrugsstruktur , kan vi ikke viderefre den europiske landbrugspolitik undret .
Det europiske landbrug skal vre mere konkurrencedygtigt og mere miljvenligt . Samtidig skal de europiske landbrugeres interesser sikres .
<P>
For det andet nsker vi at gre tydelige fremskridt i retning af en effektiv beskftigelsespolitik .
Kampen mod arbejdslsheden er den alvorligste bekymring for folk i Europa .
De forventer med rette , at ikke kun de nationale regeringer bekmper arbejdslsheden , men at ogs det europiske plan yder et bidrag dertil .
Derfor nsker vi , at der vedtages en europisk beskftigelsespagt p Det Europiske Rds mde i Kln . Pagten skal vre udtryk for en aktiv arbejdsmarkedspolitik , som i hjere grad end hidtil satser p forebyggelse , p reduktion af ungdomsarbejdslsheden og p langtidsledigheden , samt for diskrimineringen af kvinder p arbejdsmarkedet .
<P>
For det tredje vil og skal vi s hurtigt som muligt fremme udvidelsen af Den Europiske Union .
<P>
EU m ikke efter afslutningen af den kolde krig fortsat vre begrnset til Vesteuropa , det ligger i den europiske integrationsids vsen , at EU tager sigte p hele Europa .
<P>
Bifald
<P>

Derudover tillader de geopolitiske realiteter heller slet ikke noget egentligt alternativ .
Er det rigtigt , har historien 1989 / 90 allerede afgjort , om vi skal have en udvidelse mod st , kun hvorledes og hvornr mangler stadig at blive udformet og bestemt .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union mod syd var en stor konomisk og ogs politisk demokratisk succes .
konomisk velstand og demokratisk stabilitet var resultatet af udvidelsen mod syd for de davrende ansgerlande og hele Europa , og det er prcis denne succes , som udvidelsen af Den Europiske Union mod st skal gentage .
Kun ved at de central- og steuropiske partnere tiltrder , kan velstand , fred og stabilitet sikres varigt for hele Europa . Frst med bningen mod st indlser Den Europiske Union sit krav p at tale som kulturomrde og vrdifllesskab for hele Europa .
Vi tyskere glemmer heller ikke , hvilket uvurderligt bidrag befolkningerne i Central-og steuropa ydede med henblik p at overvinde Tysklands og Europas deling .
<P>
En ustabil zone p den anden side af den nuvrende Europiske Unions grnser er politisk uansvarlig p baggrund af erfaringerne fra Balkan .
Det ville desuden vre et lftebrud over for de nye demokratier , som kunne f skbnesvangre flger for Europa .
Set ud fra den synsvinkel ville dermed enhver bevidst forsinkelse eller endog forhindring af udvidelsen af EU blot lede til en i politisk og konomisk henseende farlig og dyr omvej , for enden af hvilken i sidste instans udvidelsen alligevel en sknne dag ville st , fremtvunget af realiteterne og risiciene . Af alle disse grunde er der , mine damer og herrer , efter min mening ingen alternativer til udvidelsen af Den Europiske Union med de nste ansgere .
<P>


Bifald

<P>
Med henblik p udvidelsesprocessen fr vi brug for bde en strategisk vision og megen praktisk realitetssans . Vi skal nu s hurtigt som muligt afslutte udvidelsesforhandlingerne med et godt , praktisk resultat .
Derfor br vi for jeblikket - jeg fremhver for jeblikket - undlade visionre debatter om tidspunkterne . Hvis vi nu koncentrerer os om at stte EU-strukturerne i stand til at klare udvidelsen - og til det forml skal vi ndvendigvis have afsluttet Agenda 2000 med succes - betyder det ikke , at vi sylter udvidelsen .
Snarere tvrtimod .
<P>
Evnen til udvidelse og til tiltrdelse skal fremmes sidelbende .
Jo fr Den Europiske Union tager fat p de ndvendige reformer og jo mere intensivt ansgerlandene viderefrer deres interne reformer , desto hurtigere og mere gnidningslst kommer udvidelsesprocessen til at g .

<P>
Af alle de grunde , jeg her har nvnt , vil Tyskland blive ved med at vre forkmper for en hurtig udvidelse mod st af Den Europiske Union . Vi vil energisk fremme tiltrdelsesforhandlingerne under vores formandskab .
De ansgerlande , der endnu ikke er med i forhandlingerne , skal have en fair chance for at komme p linje med de vrige , overhalingsbanen skal holdes fri . Det er i dag endnu for tidligt at stte dato p tiltrdelsen .
Men nr der er lys at se for enden af forhandlingstunnellen , efter at forhandlingerne inden lnge gr fremskridt , og under forudstning af , at Agenda 2000 afsluttes med et godt resultat i marts i r - det bliver nok i slutningen af 1999 eller i lbet af 2000 - vil det absolut vre fornuftigt , ja mske tvingende ndvendigt at stte en konkret dato p frdiggrelsen for at kunne afslutte forhandlingerne i en fart .
<P>
For det fjerde nsker vi at styrke Den Europiske Unions udenrigspolitiske handleevne .
Kun en union , som er i stand til at handle udenrigspolitisk , kan sikre freden i Europa og gre sin voksende vgt gldende p den internationale scene .
Selv de store medlemsstater i Den Europiske Union vil i stadig mindre grad vre i stand til at varetage deres interesser og bevare freden i en verden , der bliver mere og mere global .
<P>
I det 21. rhundredes multipolare verden skal Den Europiske Union derfor kunne handle politisk selvstndigt . Det skal vi forberede os p i god tid ved at indfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som lever op til sit navn .
Nr Amsterdam-traktaten trder i kraft - som ratifikationen for jeblikket skrider frem senest den 1. juni - vil vi sikre , at den anvendes direkte og i alle sprgsml . Inden for omrdet flles udenrigs- og sikkerhedspolitik indeholder traktaten en rkke nye instrumenter , som vil styrke Unionens udenrigspolitiske handleevne .
<P>
Udnvnelsen af den hjtstende reprsentant for FUSP bringer os forhbentlig et stort skridt videre . Det bliver imidlertid kun tilfldet , hvis det er en mand eller kvinde med en vis politisk vgt og evne til at skre igennem .. ..
<P>
Afbrydelse
<P>
.. .. der er ogs embedsmnd , der opfylder de to kriterier - det m jeg her blankt afvise .

<P>
Endnu under vores formandskab skal endvidere strategiplanlgningsenheden og ordningen med tidlig varsling indfres sammen med det nye instrument  flles strategi  og dermed flertalsafgrelser i FUSP .
I frste omgang agter vi at anvende dette nye instrument p Den Europiske Unions naboregioner med henblik p allerede p Det Europiske Rds mde i Kln at f vedtaget en frste flles strategi for Rusland - om muligt ogs for Ukraine .
Det er af den strste betydning for stabiliteten i hele Europa , at der p lngere sigt skabes et demokratisk civilt samfund med konomisk velstand i Rusland .
<P>
I den fase , FUSP nu befinder sig i , glder det om s megen flles handling som mulig og om en s intensiv anvendelse som mulig af de nye instrumenter .
Det er vigtigt , at vi bedre end hidtil identificerer omrder af flleseuropisk interesse .
Det har vi ogs brug for med henblik p at skrpe offentlighedens bevidsthed om europisk fllesskab i udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
<P>
I det halve r , der ligger foran os , glder det om at lave en konkret bygningsdel af de politiske visioner . Men vi m i den sammenhng ikke indsnvre blikket til kun at omfatte det operative dagsvrk .
Europa har altid hentet sin kraft fra en frugtbar blanding af visioner og gennemfrelsen af dem i praksis .
Netop i det kommende halvr er det vigtigt at holde sig den videre horisont for je af hensyn til de opgaver , der skal lses i praksis .
<P>
Den nste bygningsdel efter afslutningen af Agenda 2000 - endnu en grund til , at det er s vigtigt , at Agenda 2000 nu afsluttes med et positivt resultat - bliver lsningen af Den Europiske Unions institutionelle reformer . Ser man p udvidelsen , er denne reform bydende ndvendig for at undg , at Den Europiske Union rammes af en institutionel blodprop .
Skal en Europisk Union med 21 eller flere medlemmer forblive handledygtig , er det ndvendigt at gennemfre passende reformer .
<P>
Det afgrende sprgsml for en udvidet Unions handleevne er viljen til at g ind for flertalsafgrelser p s mange omrder som muligt .
<P>
Bifald

<P>
Den nye forbundsregering gr ind for , at kravet om enstemmighed p lngere sigt i Den Europiske Union begrnses til sprgsml af principiel betydning som f.eks. traktatndringer . P Det Europiske Rds mde i Wien blev det aftalt , at Det Europiske Rd p sit mde i Kln skal trffe afgrelse om behandlingen af de institutionelle sprgsml , der ikke blev klaret i Amsterdam .
Jeg forestiller mig , at vi i Kln affyrer startskuddet til en ny regeringskonference , der kan trde sammen omkring 2001 .
<P>
Bifald


<P>
P lngere sigt bliver vi ndt til at stille os selv sprgsmlet om den videre integrations ml og metoder . I Den Europiske Union er vi i mere end 40 r get frem efter Monnet-metoden , en genial metode : skridt for skridt hen imod get integration uden at tabe det endelige ml af syne .
Denne metode har vret en stor succes . De ml , der blev udstukket i 50 ' erne  aldrig mere krig , konomisk genopbygning og velstand  har vi net .
<P>
I Den Europiske Union er krig blevet en politisk og militr umulighed . Dt er p vores kontinent med de mange krige det bedste af den europiske integrationsproces ' resultater .
<P>



Bifald

<P>
Med indfrelsen af euroen er den konomiske og monetre integration i det store og hele afsluttet .
Kun f omrder - som en snvrere koordinering af skatte- og afgiftspolitikkerne , hvilket Tyskland gr ind for - mangler stadig .
Hvorfor vil vi da fortstte integrationen ?
Dt ser jeg to centrale grunde til : Fordi de europiske nationalstater - selv de strste blandt dem - i globaliseringens tidsalder ikke vil kunne hvde sig alene - kun i fllesskab vil vi europere kunne tage de udfordringer , globaliseringen frembyder , op - og fordi eksport af stabilitet til vores naboregioner ikke kun er en historisk-moralsk opgave for Europa , men ogs er i vores egen helt srlige interesse . Forebyggelse af kriser vil altid vre bedre , billigere og navnlig mere human end akut krisestyring .
<P>


Bifald
<P>
De strste underskud i Den Europiske Union findes i dag i den politiske integration og i det europiske demokrati .
Hvorledes kan vi gre det bedre her ?

Efter Maastricht og Amsterdam vil sprgsmlet om en europisk forfatning blive rejst langt mere intensivt end tidligere .


En offentlig debat herom i medlemsstaterne vil give den politiske integration nye impulser .

<P>
For mig drejer det sig i den forbindelse mere om indhold og ml end om udarbejdelsen af retsgrundlag .
Forestillingen om den flles europiske fremtid , om Europas finalitet , er i dag diffus .
Her kunne en debat om Europas grundvold skabe klarhed og orientering .
Vigtige fremtidssprgsml str ubesvarede hen .
Hvilken id - og for mig er dt sprgsml af central betydning , da det i sidste instans kommer til at udgre det fremtidige Europas sjl - kan i fremtiden mobilisere befolkningerne for Europa ? Hvilken balance skal der vre i kompetencen i trekanten Europa , nation og region ?
Hvor har vi brug for mere og hvor mske for mindre Europa ?
Hvor ligger Europas grnser ?
Hvorledes kan vi fremme dannelsen af en europisk offentlighed og styrke Den Europiske Unions og dens institutioners demokratiske legitimation ?
Befolkningerne krver med rette svar p disse sprgsml .
Vi bliver alle ndt til at stille os til deres disposition .
<P>

Hvis vi vil stte Den Europiske Union i stand til at handle effektivt , bliver vi ndt til at styrke den p fire centrale politikomrder .
<P>
For det frste har Europa brug for get demokrati .
Beslutningsprocesserne i Unionen skal vre mere gennemskuelige , og befolkningerne skal kunne kontrollere dem bedre .
Borgerne skal omsider kunne se , hvem der bestemmer hvad i Bruxelles og med hvilken legitimitet .
<P>
Amsterdam-traktaten har givet Europa-Parlamentet nye vigtige rettigheder og befjelser .
Men det kan kun vre et skridt p vejen . Jo mere handledygtig Unionen bliver , jo strre skal den demokratiske legitimation af dens handlinger vre .
<P>
Bifald
<P>
Europa-Parlamentets rettigheder - det siger jeg som overbevist europer og ikke som en slags fishing for compliments - skal udvides yderligere .
Det skal ogs vre et emne p den nste regeringskonference . Bredere legitimation betyder , at Europa-Parlamentet overalt , hvor Rdet kan vedtage lovgivning med flertalsbeslutning , er med til at trffe beslutningen ligeberettiget og p lige fod .
<P>

Bifald
<P>
I forbindelse med valg af Kommissionen er det tnkeligt , at Europa-Parlamentet fr en mere vidtgende rolle end fastsat i Amsterdam-traktaten .
Ogs en bedre inddragelse af de nationale parlamenter , sledes som det er fastsat i Amsterdam-traktaten , skal tages op til overvejelse . Med henblik p at styrke borgernes rettigheder foreslr Tyskland , at der p langt sigt udarbejdes et europisk charter om de grundlggende rettigheder .
<P>

Bifald
<P>
Det vil vi tage initiativet til under vores formandskab . For os drejer det sig om at styrke Den Europiske Unions legitimitet og identitet .
Europa-Parlamentet , som med sit udkast til en forfatning fra 1994 har gjort et vigtigt forarbejde , og tillige de nationale parlamenter samt s mange samfundsgrupper som muligt skal deltage i udarbejdelsen af et charter om de grundlggende rettigheder .
<P>
For det andet skal den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik orienteres efter de europiske vrdier fred og menneskerettigheder og kunne udfre krisestyring . Menneskerettigheder har i globaliseringens tidsalder en politisk og konomisk betydning , der strkker sig videre end det humanitre .
Det har senest krisen i Asien tydeligt vist .
Sikkerhed for investeringer p de skaldte emerging markets eksisterer kun sammen med kologisk bredygtighed og menneskerettigheder og ikke ved , at de undertrykkes .
<P>
Bifald

<P>
Udviklingen af frie markeder har kun bestand , nr den er indlejret i en mere omfattende frihedskultur , der bygger p menneskerettigheder , deling af magten , forfatningsstat , demokratiske partier , frie fagforeninger , en uafhngig presse og en kritisk offentlighed . Vi vil under vores formandskab arbejde for en styrkelse af Den Europiske Unions menneskerettighedsprofil .
Den Europiske Unions nye rapport om menneskerettighederne skal skabe gennemskuelighed og tillige lgge pres p , for at der sttes aktivt ind i Den Europiske Union og i medlemsstaterne .
<P>
Nglen til en effektiv , forebyggende og operativ lsning af konflikter ligger i en get anvendelse af flertalsbeslutninger og i en samlet optrden udadtil - dt siger jeg netop i disse dage - i G-8 , de internationale finansinstitutioner og De Forenede Nationer .
<P>



Amsterdam kan kun vre et skridt p vejen til at stte en udvidet Union i stand til at handle udenrigspolitisk .

<P>
For det tredje hrer der til gennemfrelsen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet .
I den sidste tid har der i internationale anliggender i get grad kunnet konstateres en problematisk udvikling hen imod unilateralisme og en venden sig bort fra multilateralisme .
Denne tendens har p FN-plan allerede givet meget negative flger , som m give anledning til bekymring . Ogs den globale sikring af freden har brug for legitimering gennem de multilaterale organisationer .
Det forudstter ganske vist nogle , der handler politisk og som er rede til og i stand til at udforme det internationale politiske system som fredsordning p grundlag af folkeretten multilateralt sammen med andre partnere takket vre deres vgt .
Her ligger der endnu en vigtig , central udfordring til fremtidens Europa .
<P>
Det kollektive forsvar vil fortsat vre NATO ' s opgave . Men Den Europiske Union bliver ndt til ogs at udvikle evnen til selvstndig militr krisestyring i tilflde , hvor der ud fra EU ' synspunkt er behov for at handle og partnerne i USA ikke vil deltage .
Dette tema har fet nye impulser fra Tony Blairs initiativ i Prtschach og det fransk-britiske mde i St .
Malo . Indfrelsen af en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet kan efter det indre marked og Den konomiske og Monetre Union blive af stor betydning for den fortsatte uddybning af Den Europiske Union .
Vi vil under vores dobbelte formandskab i Den Europiske Union og i WEU energisk arbejde for at udnytte den nye dynamik , der opstod i Prtschach .
Inden Det Europiske Rds mde i Kln vil vi udarbejde en rapport om mulighederne for at videreudvikle den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet .
<P>
For det fjerde opstiller Amsterdam-traktatten det ml for samarbejdet om retlige og indre anliggender at indfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det ml vil vi gennemfre skridt for skridt .
P det ekstraordinre topmde i Tampere i oktober skal der gres status og faststtes yderligere retningslinjer .
Under vores formandskab vil vi bde tage byrdefordelingen i asylpolitikken og human behandling i tilflde af masseflugt op .
Et centralt sprgsml for Europas handleevne og for befolkningernes accept er en effektiv bekmpelse af den internationale organiserede kriminalitet . Med henblik herp skal vi fortsat intensivere politiets grnseoverskridende samarbejde og styrke Europols operative muligheder .
<P>
De sprgsml , der netop er nvnt her , viser imidlertid , hvor tvingende ndvendigt det er at f sat et europisk charter om de grundlggende rettigheder i kraft .
<P>
Bifald


<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , under min rundrejse fr jul mdte jeg min spanske kollega i Madrids kongrescenter , hvor p samme tid Peace Implementation Conference for Bosnien afholdtes . Mens vi , Spaniens og Tysklands udenrigsministre og vores delegationer , forhandlede om forberedelsen af vigtige beslutninger i Den Europiske Union om det 21. rhundredes Europa , integrationens Europa , skulle konferencen samtidig bestrbe sig p at finde lsninger til fortidens Europa , nationalismens og krigens Europa .
Europas historisk betingede splittelse blev den dag i Madrid demonstreret meget klart , men samtidig blev den historiske opgave , der ligger foran os , fremhvet . De to alternativer er for jeblikket Europas virkelighed .
Men vi , integrationens Europa , m ikke give fortidens Europa nogen chance for en fremtid , for dt ville vre en stor ulykke for vores kontinent .
<P>
Kun integrationens Europa mestrer fremtiden , og kun dt Europa vil p fredelig vis lse modstningerne p vores kontinent og samtidig kunne gre Den Europiske Union til en faktor , der handler politisk og udformende i en verden , der ndrer sig dramatisk . I mellemtiden har flere generationer bygget p det europiske hus med politisk succes .
Det bliver vores generations opgave at fuldfre integrationens Europa .
<P>
Kraftigt og vedvarende bifald
<SPEAKER ID=3 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , jeg vil fatte mig i korthed i dag .
For det frste fordi jeg allerede i gr i min tale havde lejlighed til at fremhve hovedpunkterne i det tyske formandskab , og for det andet fordi jeg fuldt ud kan tilslutte mig det program , formanden for Rdet netop har fremlagt for Dem .
<P>
I gr var jeg og mit hold i Bonn til det traditionelle mde , nr et formandskab indledes .
Jeg m sige , at mdet forlb i et yderst konstruktivt klima .
Den tyske regerings vilje til at stille al sin energi til rdighed for Europa var slende .
<P>
Og der er bestemt brug for viljestyrke , for med strategien fra Wien faststtes et meget hrdt program for det tyske formandskab .
De frste seks mneder af 1999 er sledes en afgrende periode for Unionens udvikling .
Hertil kommer naturligvis det faktum , at Tyskland ogs vil have formandskabet for G-7 / G-8 , Den Vesteuropiske Union og Schengen-samarbejdet .
Det er et meget tungt ansvar , men det er samtidig en enestende chance til at fremme vigtige sager som ivrksttelsen af euroen , Schengen-aftalens indfjelse i traktaten og faststtelse af en veritabel forsvarspolitik .
<P>
Hr. formand , Agenda 2000 vil naturligvis vre den strste udfordring i de kommende seks mneder .
Alt eller nsten alt er allerede sagt i denne forbindelse .
Nu skal der forhandles igen og igen .
Det er ikke forkert at sige , at Agenda 2000 er af afgrende betydning for Unionens fremtid , for uden serise reformer af den flles landbrugspolitik vil vi om nogle r endnu en gang st med overskudslagre , der er umulige at forvalte .
Uden en reform af strukturfondene vil den store indsats , der er gjort i forbindelse med den konomiske og sociale samhrighed , langsomt forsvinde , og uden en aftale om den kommende finansielle ramme vil Unionen falde tilbage i den gamle rille med evige sknderier om budgetter og til en skbnesvanger bitterhed i forbindelse med udviklingen af Unionen .
Det er klart , at en fiasko i alvorlig grad vil belaste udvidelsesperspektivet , som i jeblikket uden tvivl er den strste ambition for begyndelsen af det 21. rhundrede .
<P>
Jeg er overbevist om , at det i fllesskab vil lykkes Parlamentet , formandskabet og Kommissionen at tage denne udfordring op .
Den politiske vilje til dette findes i alle henseender , og hr . Fischer har netop mindet om det .
Alle er bevidste om , at det er ndvendigt at indg kompromiser .
Dette blev tydeligt bevist i Wien og er ligeledes bekrftet gennem de bilaterale kontakter , jeg har opnet .
<P>
Det andet store tema for formandskabet er i mine jne hele problematikken omkring vkst og beskftigelse .
Euroen er kommet , og nu glder det om at bevare den .
Dette vil sige , at den interne konomiske samordning skal styrkes p alle fronter , herunder - og jeg understreger dette - med hensyn til skattelovgivningen .
P udenrigsfronten skal Unionen , det vre sig inden for rammerne af G-7 / G-8 eller de internationale finansielle organisationer , udtale sig samlet og vise sig tilstedevrende .
De ved hvilken betydning , jeg fra starten af min udnvnelse har tillagt beskftigelsen .
Det stykke arbejde , der i den seneste tid er udfrt , er betydeligt , og jeg glder mig over beslutningen fra Wien om at g i retning af en veritabel pagt , som jeg har vret fortaler for siden 1996 .
Mdet i Kln vil i denne forbindelse vre vigtigt .
<P>
Under det tyske formandskab vil vi opleve ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten .
For at denne skal lykkes , skal man bevare de ttte forbindelser med Europa-Parlamentet for at garantere en smertefri afgrelse navnlig i forbindelse med de sager , der vil skifte procedure som flge af den nye traktat .
Dette vedrrer i vrigt ogs Agenda 2000 .
<P>
En af de store fornyelser i traktaten vedrrer oprettelsen af et veritabelt friheds- , sikkerheds- og lovgivningsomrde .
Jeg ved , hvor stor betydning det tyske formandskab tillgger dette : En samordnet holdning med hensyn til immigration og asyl bliver vigtig .
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet er en prioritet hos alle medlemsstater . Vi m sammen tage emnet op , vores medborgere forventer dette af os .
<P>
Allerede under det tyske formandskab skal vi omhyggeligt forberede det specielle topmde i Tampere , der afholdes under det finske formandskab . Og som hr .
Fischer netop har sagt , er den nste reform allerede s smt under udformning , selvom Amsterdam-traktaten frst skal til at trde i kraft - sdan er livet i Den Europiske Union .
<P>
De eksterne forbindelser vil optage en vigtig plads under det tyske formandskab .
Jeg har ofte sagt , at hvis der er et omrde , hvor der stadig er brug for fremskridt , og hvor Europa har pligt til at styrke sin rolle , er det her .
Den politiske vilje hertil har sommetider svigtet tidligere .
Med den hje grad af integration , som vi har net med euroen , og med en flerpolet verden , er dette ikke lngere holdbart .
Jeg vil naturligvis ikke her opremse den lange liste over vores forbindelser med regioner over hele verden . Jeg vil kun nvne 2-3 eksempler .
Vores forbindelser med USA har taget en vigtig drejning og er blevet udvidet i en grad , der ikke er set tidligere .
Det er ikke underligt , at der mellem s forskellige parter kan opst f.eks. sagen om bananerne , som ganske rigtigt fr konsekvenser , der gr videre end til denne velsmagende frugt .
Vi m lse problemet og flge de regler , der er sat for os , og som i dette tilflde vil sige WTO ' s regler .
<P>
Vi m ikke lade sdanne episoder delgge forbindelser , der rent faktisk har en helt anden dimension .
Jeg tnker bl.a. p forsvarsdimensionen , hvor vi i rtier har arbejdet hnd i hnd med vores amerikanske partnere , og hvor det er op til europerne at styrke dette samarbejde i vores flles interesse .
<P>
Det andet eksempel , jeg vil nvne , vedrrer vores forbindelser med Rusland , dette store land , som p trods af de nuvrende vanskeligheder vil forblive et stort land .
Vi har i den seneste tid opnet en ny dimension i vores forbindelser til Rusland , og jeg har tiltro til , at det tyske formandskab vil fortstte ad denne vej .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil stoppe her , for hr . Fischer har opstillet et program , som jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
<P>
Hr. formand , dette meget korte indlg fra min side er tilstrkkeligt , tror jeg , til at vise , hvilken betydning det tyske formandskab vil f for Unionen .
Jeg vil kraftigt understrege , at Kommissionen i de kommende seks mneder vil bist formandskabet og udfre den rolle , den har fet i medfr af traktaterne og veletablerede traditioner .
For mit vedkommende er jeg sikker p , at nr vi i juni mned gr status , vil Unionen vre get ind i en ny etape , der er altafgrende for Europa .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hr . Grlach skulle have vret den frste taler fra min gruppe i dag .
Jeg har forstet , at han har vret ude for en ulykke p isen uden for bygningen her og er blevet krt p hospitalet med en hovedskade , som jeg hber ikke er alvorlig .
Jeg beder om Parlamentets overbrenhed med omrokeringen i min gruppes talerliste .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , frst og fremmest beklager jeg det uheld , der er rsagen til , at jeg er den frste taler for Den Socialdemokratiske Gruppe , men samtidig er jeg glad for p min gruppes vegne selv at kunne lyknske den nye formand for Rdet for Den Europiske Union .
<P>
Det tyske formandskab er ikke bare t formandskab , det er fem formandskaber : Tyskland bliver formand for Det Europiske Rd , Tyskland bliver formand for Rdet for Den Europiske Union , Tyskland bliver formand for G-8 , Tyskland bliver formand for Schengen-gruppen og Tyskland bliver formand for Den Vesteuropiske Union .
<P>
Hr. udenrigsminister , jeg nsker Dem et godt helbred , s De i de kommende seks mneder kan klare alle disse opgaver .
Under alle omstndigheder kan De regne med , at Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil sttte Dem i udfrelsen af Deres opgaver .
<P>
Formanden for Rdet for Den Europiske Union har refereret til midlerne .
Fllesskabet er - som han selv har sagt - et Fllesskab , der i overensstemmelse med Jean Monnets og Roberts Schumans opfattelse opbygges p basis af konkrete gennemfrelser , konomiske gennemfrelser .
Og her i Fllesskabet lgger vi stor vgt p de konomiske sprgsml .
I gr f.eks. brugte vi en hel dag p at diskutere den slags sprgsml .
Det eneste problem er , hr. formand , at jeg ikke ved , om vi med metoden med analyse af midlerne ikke lber risikoen for at blive et regnskabsfllesskab , det vil sige , om regnskabsfringen ikke ender med at fortrnge analysen af den konomiske virkelighed .
Og det siger jeg , fordi jeg , nr jeg ser p forholdet mellem ml og midler , fr indtryk af , at dette Fllesskab er en god investering .
Vi bidrager til Fllesskabets budget med lidt over 1 % af BNP .
Og med dette bidrag p lidt over 1 % af BNP har vi i Europa i de seneste 50 r undget de krige , som plagede europerne .
En eneste dags krig mellem to europiske lande ville koste hele Fllesskabets budget .
<P>
For det andet har vi gjort Europa til en slags  med stabilitet , fremskridt , fred og demokrati , som resten af verden i dag kan vre misundelig over .
<P>
Vi skal derfor nok i diskussionen af midlerne - uden at undervurdere vigtigheden af de regnskabsmssige argumenter - analysere forholdet mellem ml og midler og isr undersge , i hvilket omfang de enkelte stater modtager mere fra Fllesskabet , end der kunne forventes .
For det er muligt , at en enkelt stat med en meget lille investering drager fordele , der ikke str i forhold til investeringen .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at det grundlggende problem for Den Europiske Union i jeblikket er samhrighedsproblemet , for Unionen befinder sig i en farlig verden , en ustabil verden , og vi str over for vigtige opgaver .
Og den frste opgave er , som formanden for Rdet selv har sagt , bekmpelsen af arbejdslsheden .
Det faktum , at 10 % af vores borgere i jeblikket ikke har et lnnet arbejde , er foruroligende set ud fra et konomisk svel som et socialt synspunkt .
<P>


Jeg mener , at det Europa , vi nsker at skabe , skal vre et samhrighedens Europa , et Europa med social og territorial samhrighed , hvor det ikke ville vre muligt at acceptere forskellige hastigheder for den konomiske udvikling og heller ikke for den sociale .
Jeg mener ikke , at det Europa , vi nsker at skabe , er et Europa for de rige og ikke for de fattige , et Europa , hvor der er nogle f privilegerede med en hj levestandard - som det er tilfldet i et andet stort moderne industrisamfund - nej , det skal vre et socialt afbalanceret Europa , der ogs er afbalanceret p alle andre omrder .
<P>
Til sidst vil jeg sige , hr. formand , at de vrige talere fra min gruppe vil komme med tilfjelser til nogle af de emner , som jeg har vret inde p , men jeg mener , at de socialdemokratiske ider med dette tyske formandskab gr i den retning .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , det tyske formandskab blev indledt p en historisk dag , den 1. januar 1999 , den dag , hvor Den Europiske Monetre Union blev virkelighed .
Frst trak man p smilebndet ad projektet som vision , men gennem resolut handling blev det muligt .
Ved indledningen af dette tyske formandskab vil jeg imidlertid gerne p PPE-gruppens vegne sige tak til den personlighed , som ledede Tyskland gennem tre formandskaber , nemlig i 1983 , 1988 og 1994 .
Jeg vil gerne sige tak til Helmut Kohl , Forbundsrepublikken Tysklands tidligere kansler og resborger i Europa .
<P>
Bifald
<P>
Hr. formand for Rdet , vi nsker dette tyske rdsformandskab den samme beslutsomhed , den samme dynamik og det samme mod , sledes som Helmut Kohl reprsenterede det for Tyskland og i Europa .
Vi nsker Dem , hr. rdsformand , at det i Deres taler og i Deres handling m lykkes for Dem ikke kun at bevare de europiske partneres tillid til den tyske europapolitik , men at styrke den yderligere .
<P>
Vi beklager - og det er ikke noget partipolitisk sprgsml - at der med begrebet realisme er opstet det indtryk , at tiltrdelsesprocessen skulle forhales .
Til min glde har De i dag udtrykt det sledes , at vi kan tilslutte os det , men det indtryk er opstet .
Det er et alarmerende tegn , nr Polens prsident Kwasniewski i Europa-Parlamentet den 18. november talte om et forkert signal , som ville kunne tage modet fra befolkningerne i Centraleuropa i deres reformproces .
Vi skal indgyde befolkningerne i Centraleuropa mod !
Vi opfordrer Dem til at fremskynde tiltrdelsesprocessen !
<P>
Det er vores politiske og moralske pligt at gre alt , for at befolkningerne i Centraleuropa s hurtigt , det kan lade sig gre , kan tiltrde Den Europiske Unions vrdifllesskab .
Det drejer sig i den sammenhng ogs om tillid .
Det , som den tyske politik opbyggede p 16 r og naturligvis ogs forud for den tid , m ikke delgges !
Det betyder imidlertid ogs , at vi ikke nu skal have en uoverlagt debat om ndringen af NATO ' s strategi .
Ogs dt er et sprgsml om den tillid , befolkningerne i Centraleuropa nrer til os .
<P>
Vi ved naturligvis , at det er vanskeligt for vores egen befolkning at godkende ndvendigheden af en hurtig tiltrdelse .
I politik drejer det sig imidlertid ikke om at lade sig lede af daglige opinionsundersgelser , men om at gre det rigtige og vinde folk i Europa for det .
<P>
Bifald
<P>
Hr. formand for Rdet , De talte om , at De vil fremstte forslag til en institutionel reform .
Det bifalder vi , og vi opfordrer Dem til at lade Europa-Parlamentet deltage i disse forhandlinger p lige fod med Kommissionen .
P topmdet i marts vil De have Agenda 2000 vedtaget .
Det bifalder vi og hber , De har heldet med Dem !
<P>
De nvnte det tyske bidrag .
Naturligvis skal alle yde deres bidrag til , at vi nr frem til en fair lsning .
Tysklands nettobidrag er bestemt stort .
Der skal foretages korrektioner .
Men vi ser gerne med henblik p den interne tyske debat , at rdsformandskabet og dets hjtstende reprsentanter ogs henleder opmrksomheden p , at Tyskland f.eks. i 1997 havde et overskud p handelsbalancen p DEM 81 milliarder over for de vrige partnere i Den Europiske Union .
Det hrer med til den fulde sandhed . Vi er ndt til at sige det til folk !
<P>
Uro , afbrydelser
<P>
Den store arbejdslshed er et problem , der trykker ogs os .
Her skal de europiske partnere lre af hinanden , hvorledes vi kan skabe get beskftigelse .
Men vi advarer imod at give det indtryk af , at man alene ved at lfte beskftigelsespolitikken op p Den Europiske Unions plan ville kunne gre det muligt at lse dette problem , og s , nr man ikke kan lse arbejdslshedsproblemet p nationalt plan , give Europa skylden for det .
Europa skal ikke gres til syndebuk !
Vi vil ikke vre med til en alibipolitik p dette omrde .
<P>
Lige en sidste bemrkning .
Koalitionsaftalen i Bonn faststter - det har europisk betydning - at i den nste Europa-Kommission skal begge positioner besttes af regeringspartierne .
Vi siger helt klart : Vi hber , at dette ikke er forbundsregeringens sidste ord , men skulle dette tyske eksempel danne skole og skulle den nste Europa-Kommission blive besat p en ensidig politisk mde , s vil Det Europiske Folkepartis Gruppe ikke kunne give udtryk for tillid til en sdan Kommission .
Det anmoder vi Dem om at tage hensyn til i den sammenhng !
<P>
Afbrydelser
<P>
Hr. formand for Rdet , vi nsker Dem held og lykke under Deres formandskab , for fr De held , er det Europas held .
Det er vores flles held med en strk , demokratisk Europisk Union , der er i stand til at handle , som gr det muligt at sikre freden og friheden p vores gamle europiske kontinent , der hele tiden fornyer sig .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. rdsformand Fischer , jeg kan helt og fuldt identificere mig med Deres principielle programudtalelser , og de svarer ogs i vidt omfang til sager , som Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet lnge er get ind for .
Men der er en uoverensstemmelse , som jeg er ndt til at gre Dem opmrksom p , nemlig mellem Deres tale i dag og det indtryk , som Deres forbundskansler - som jo heller ikke er uden betydning for Den Europiske Union - fremkalder i alle debatter i Tyskland og i Europa , nemlig at debatten om nettobidragsyderne skulle vre den eneste , der tller , og at den er det afgrende punkt , som alt andet afhnger af !
<P>
Det beklager jeg , fordi jeg mener , at Europa er mere end summen af nationalstatslige interesser , og der er noget , der foruroliger mig , nr Deres forbundskansler s sent som i gr oven i kbet fremhvede , at han gerne vil have , at de tyske interesser forsvares s bent som muligt .
Vi kmper alle ogs for nationale interesser .
Men det anser jeg ikke for at vre srlig egnet som motto for et formandskab !
Derfor skal vi efter min mening g meget forsigtigt i gang med debatten om nettobidragsyderne .
Det er helt klart , at denne debat er vigtig .
Men jeg anmoder Dem om ikke at lade den vre indledningen til vores debatter om reformer , men afslutningen p dem .
Vi skal frst have gjort klart , hvorledes vores sttteordninger ser ud .
S skal vi sl fast , hvilket finansieringsbehov vi har , og til slut skal vi have gjort klart , hvorledes vi nr frem til en retfrdig fordeling af byrderne .
Under denne afsluttende debat , hr. rdsformand , vil De i de liberale finde srdeles saglige meddebattrer , der vil kmpe for retfrdighed .
<P>
Blandt Deres andre punkter vil jeg isr fremhve Deres udtalelser om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og navnlig det , De sagde om menneskerettigheder og Den Europiske Unions forfatning .
Det nsker jeg Dem held og lykke med .
Men pas p , at De med Deres debat om nettobidragsyderne ikke havner i den lejr , der vil bilde os ind , at fremtidskonceptet tilsyneladende ligger i et fdrelandenes Europa !
Pas p , De ikke genfinder Dem selv dr !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , den tyske regering har overtaget formandskabet for Den Europiske Union p et tidspunkt med mange udfordringer .
Mange vsentlige europiske politikker er ved at blive revalueret i forbindelse med Agenda 2000 , der etableres for at tage hensyn til den forestende udvidelse af Den Europiske Union .
<P>
Den vellykkede indfrelse af euroen her for nylig m helt klart vre et fingerpeg til den tyske regering om , at stabilitet er nglen til succes for Den Europiske Unions politikker .
Den flles europiske valutas succes blev til efter omhyggelig og gennemfrt planlgning , som nu vil give konomiske fordele til de 290 millioner indbyggere i de 11 deltagende lande .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at den tyske regering p en afbalanceret og upartisk mde br tage fat p sprgsmlene om en reform af den flles landbrugspolitik og en reform af strukturfondene svel som Unionens fremtidige finansieringsordninger .
Man br til enhver tid bevare partnerskabstilgangen , der inddrager alle europiske regeringer og alle EU-institutioner i formuleringen af vsentlige EU-politikker .
<P>
Jeg vil for det frste gerne henlede opmrksomheden p den debat , der finder sted om den fremtidige finansiering af Den Europiske Unions rlige budget .
En valgmulighed , der ikke m tages op , er en eventuel renationalisering af finansieringen af den flles landbrugspolitik .
Denne politik er et ensartet Europa-dkkende program , og hvis man tvinger de nationale regeringer til at bidrage med op mod 25 % af landbrugsbudgettet , vil det helt klart splitte og forvride den flles landbrugspolitiks mde at fungere p .
Den nylige BSE-krise svel som det russiske markeds sammenbrud for EU ' s landbrugsprodukter har haft en alvorlig indvirkning p mange individuelle landbrugsoperationers , og mest mrkbart oksekdssektorens , mde at fungere p , og en delvis renationalisering af den flles landbrugspolitik vil gre en allerede vanskelig situation endnu mere usikker .
<P>
For det andet kan der ikke blive tale om nogen reform af EU ' s strukturfondsprogrammer , medmindre der foreligger en fortsat forpligtelse til at sttte de fire samhrighedsfondslande finansielt .
De europiske strukturfonde har spillet en betydelig rolle med at hjlpe mindre udviklede lande i Unionens periferi til at forberede gennemfrelsen af det indre marked og med indfrelsen af den flles valuta .
Set fra et irsk perspektiv er der , selvom vi er tilfredse med , at der er gjort konomiske fremskridt i de senere r , behov for at sttte disse fremskridt .
Der br gres mere for at forbedre de irske transport- og miljbeskyttelsesinfrastrukturer og bringe dem op p hjde med de europiske standarder .
Det er p denne mde , at den irske konomi kan yde et positivt bidrag til at generere vkst i eurozonen .
<P>
Endelig gr den samme situation sig gldende i alle lande og regioner i Unionens periferi , og det er meget vigtigt for euroens og det indre markeds succes , at det gode arbejde , der er gjort , konsolideres ved , at der forbliver struktursamhrighedsressourcer til rdighed , indtil disse regioner er net op p det europiske gennemsnitsniveau .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , demokrati , grundlggende menneskerettigheder , fred , en flerpolet verden , dette er altsammen emner , som vores gruppe lgger vgt p .
<P>
Dog kan skridtet mod euroen og integrationen i sig selv ikke udgre midlerne - de eneste midler - til at n disse ml , som i hvert fald krver nye retningslinjer .
Nye retningslinjer , der er anderledes end dem , der hidtil er vedtaget , og som har skabt et socialt og demokratisk underskud , som ingen kan forngte .
Vi fr ikke et velstende og fredeligt Europa , hvis arbejdslsheden og fattigdommen fortsat fr lov at vokse .
<P>
Topmdet i Prtschach , hvor beskftigelsen og vksten havde en fremtrdende plads , markerede en tonendring , som vi m holde fast ved .
Desvrre viser dette sig ikke i Wien-aftalerne .
Det nste topmde i Kln , som det tyske formandskab har til opgave at organisere , m ikke ende med en ny skuffelse .
Bekmpelse af arbejdslsheden er det emne , der ligger vores befolkninger mest p sinde , og bekymringerne omkring arbejdslsheden er taget til efter den synlige bremsning af vksten , som kalder p betydelige forholdsregler .
<P>
Vi siger ja til en europisk aftale om beskftigelse , men vi skal ikke stoppe her .
For det frste er det en forudstning , at vi lsner den skruestik , som stabilitetspagten udgr , med henblik p at kunne styrke den interne eftersprgsel , der er baseret p en sund konomi .
Den Europiske Centralbanks opgaver og befjelser skal igen tages op til overvejelse , fordi prisstabilitet ikke m udgre Unionens vigtigste ideal , og fordi bankfolk ikke m rde over befjelser , der betyder , at de demokratisk valgte regeringers eneste opgave bliver at stte plaster p samfundets sr .
<P>
P topmdet i Wien fremlagde vores gruppe 13 forslag , der var inspireret af forslag fra fagforeningerne og sammenslutninger , forslag som jeg nsker , det tyske formandskab tager i betragtning .
<P>
Med hensyn til Unionens fremtidige finansiering tror jeg , at det er absolut ndvendigt at g bort fra en stram regnskabsmssig vurdering .
Europa skal udelukkende baseres p solidaritet og gavmildhed og ikke p egoisme og smlighed .
Frem for at planlgge en nedskring af landbrugsudgifterne , der vil ramme Frankrig og de sydeuropiske lande , hvilket vores gruppe er imod , hvorfor s ikke sge nye finansieringskilder f.eks. gennem en beskatning af kapitalbevgelser ?
<P>

Afsluttende vil jeg berre to udenrigspolitiske problemer : Rdets rolle for en fredsproces i Mellemsten , der mder s mange vanskeligheder , og Rdets lnge ventede engagement i fredsplanen for Vestsahara ved at lgge pres p den marokkanske regering for at f den til at acceptere FN ' s forslag , indtil der ivrksttes en retfrdig og fri folkeafstemning om selvbestemmelse .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Parlamentet , kre kolleger , De vil nok tro mig , nr jeg siger , at det for min gruppe er en speciel dag , som er et vigtigt tidspunkt i den grnne bevgelses historie og endda fr en plads i beretningen om Europa i dag og i den kommende tid .
<P>
Ikke from a jack to a king , men fra gadedemonstrant til minister er faktisk en udvikling , som appellerer til fantasien .
Hvis nu ogs fantasien kommer til magten og gr sig gldende , s kan vi vre lykkelige : Velkommen Joschka Fischer !
Deres tilstedevrelse her som reprsentant for Rdet har en hj symbolsk vrdi .
Det er et forelbigt hjdepunkt i historien om en generation , som i 1968 ptog sig at skabe en radikal omvltning i samfundet i Europa og i resten af verden .
Deraf er der opstet temmelig mange bevgelser , som bl.a. har givet anledning til opstelsen af den grnne strmning i Europa .
Og her str vi nu i de europiske institutioner , selvflgelig p et andet sted , med henblik p at udvikle styrke til at protestere , til at trffe beslutninger og til at styre .
Deres langvarige erfaring gr naturligvis , at De ikke forventer , at vi begynder at opfre os som artige kordrenge , som kun synger lovprisende om det tyske formandskabs hjmesse .
Det vil vre ild og vand , sol og storm , det gr debatten spndende .
<P>
Bekmpelsen af arbejdslsheden bliver en af formandskabets vigtigste bekymringer .
Hvis det lykkes at f de europiske regeringer til at foretage en flles aktion , som er koordineret , kan der med succes gres noget ved massearbejdslsheden .
Efter topmdet i Luxembourg m der absolut srges for , at der kommer en overbevisende opflgning og ingen udsttelse fra Wien over Kln til Helsinki .
<P>
Vi glder os over det tyske initiativ til en fllesskabspagt om grundlggende rettigheder samt over indsatsen med henblik p en international strategi til bekmpelse af krnkelser af menneskerettighederne og af deres rsager .
Med hensyn til asyl og Schengen er vi en hel del mindre begejstrede , men modellen med dobbelt nationalitet i den tyske regeringsaftale er fornyende og kan sprede sig som en ny model i og for Europa .
Det er betegnende , at kolleger fra CDU synes , at det er ndvendigt at undergrave dette fornyende initiativ , som giver medborgere politiske rettigheder , med en aktion med henblik p et andragende .
Dermed styrkes faktisk hjreekstremisternes tankegang .
<P>
Selvflgelig hber vi , at der under Deres formandskab kan gres fremskridt i retning af indfrelse af en europisk energiafgift .
Dette er det eneste rigtige , for at vi kan g bort fra den delggende afgift p arbejde , som lgger hindringer i vejen for arbejde .
Men vores allerstrste bekymring glder faktisk fremtiden for Agenda 2000 .
Selvflgelig skal den forldede udgiftsstruktur evalueres , og selvflgelig skal landbrugspolitikken reformeres grundigt .
Det er uomtvisteligt .
<P>
Det er rigtigt , at ogs Europa-Parlamentet har besvr med at udforme noget sammenhngende med henblik p denne landbrugsreform .
Det mrker vi i denne uge .
Men hovedpunktet er : Hvordan fres debatten om nettobidragsyderne ?
Det er fuldstndig rigtigt , nr De siger , at byrdefordelingen skal revideres .
Men det ville vre en direkte katastrofe , hvis Rdet lader debatten om nettobidragsyderne foreg p bekostning af finansieringsplanlgningen af udvidelsen .
Europa kan ikke nske alt p n gang : bde stabilitet , ingen gennemstrmning af indvandrere , og en udvidelse , som udsttes , og som koster s lidt som muligt .
Vi nsker Dem , til trods for disse kritiske betragtninger , et meget succesrigt formandskab , og De kan regne med vores kritiske , konstruktive samarbejde .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand for Rdet , jeg hilser Dem og Deres formandskab velkommen p vegne af min gruppe .
Deres formandskab , som er det sidste i vores valgperiode , giver os af flere grunde meget hb , og dette hb styrkes af Deres taler , der er indholdsrige og konstruktive .
De giver os hb , fordi Tyskland er et stort land , Europas rigest befolkede og konomisk strkeste .
Det er ikke en grund til at plgge Dem for mange byrder og for stort et ansvar , men det er et faktum , der spiller ind hos bde Dem og os .
De skaber ligeledes hb og nysgerrighed , fordi Deres regering og Deres flertal kommer til magten efter kansler Kohls lange regeringsperiode .
<P>
Det er klart , at vi i vores gruppe glder os over venstrefljens nye flertal og hber , at de sociale problemer , beskftigelse , social retfrdighed , borgernes rettigheder - jeg tnker navnlig p regler for opnelse af tysk statsborgerskab - i hjere grad vil blive taget i betragtning end tidligere .
Men vi ved ogs , at det arbejde , den forrige kansler udfrte for Europa , var temmelig bemrkelsesvrdigt , og at det ikke bliver let at overtage stafetten .
Men vi har tillid til Dem , hr. formand for Rdet , vi kender Deres store personlige europiske engagement .
Vi har netop hrt Dem tale .
<P>
Men alle ved , at en politiker bliver bedmt p sine handlinger og ikke p sine ord , og vi venter med tlmodighed p at se , om De vil vre i stand til , navnlig under det nste mde i Rdet , at fjerne hindringerne for et vist antal kommende sager .
Jeg tnker navnlig p den finansielle og konomiske del af Agenda 2000 .
Jeg tnker p de kommende store politikker i Unionen , f.eks. den flles landbrugspolitik .
Jeg tnker ogs p reformen af Unionens institutioner , der , som De sagde , er uundvrlig , hvis den nste udvidelse , som vi er meget engagerede i , og som vi m fre ud i livet , uanset de vanskeligheder vi stder p , skal lykkes .
<P>
Tillad mig at vende tilbage til den finansielle del af Agenda 2000 .
Vi er klar over de problemer , dette skaber i Tyskland .
Den tyske offentlighed giver oftere og oftere udtryk for , at de har fet nok af en opgave , som de anser for alt for stor .
Dette har endda for nylig frt til , at den tyske presse forstrkede den kritik , der er fremsat mod Kommissionen med hensyn til dselhed , forkert forvaltning , svig og underslb .
Man blander i stadig strre grad tingene sammen : Velbegrundede bebrejdelser og falske beskyldninger .
Jeg frygter , at konsekvensen af alt dette bliver , at Tyskland mister interessen , og at solidaritetsnden forsvinder , solidariteten med de drligst stillede regioner i Europa , solidariteten med udviklingslandene , solidariteten med de central- og steuropiske lande .
<P>
Hr. formand for Rdet , de forslag , de har fremsat for os , beroliger os , men jeg understreger , at Tyskland br bevare det omdmme , det har haft siden anden verdenskrig , nemlig et ry som et effektivt , strkt , rigt og solidarisk land , med streg under solidarisk .
<P>
Bifald fra forskellige pladser
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hr . Fischer har netop skildret en mlstning om et totalt integreret Europa , hvor landene vil blive udjvnet til store regioner , og hvor alle vigtige beslutninger vil blive truffet med flertal .
Et integreret Europa er for os en grundlggende fejl , idet det gr landene uselvstndige , og sledes vil delgge den europiske nd .
Min gruppe vil foresl et mere demokratisk alternativ .
Det tyske formandskab har straks indtil den 25. marts gjort en ny finansiel ramme for Unionen , som er en ndvendighed for udvidelsen , men som ogs sammenfatter vores vision om Europa i de kommende r , til sin vigtigste prioritet .
<P>
Med hensyn til indtgterne mener vi , at det eneste rigtige er , at staternes bidrag er proportionalt med deres BNP . Dette er den mest enkle , gennemsigtige og fornuftige lsning .
Navnlig er det den eneste lsning , der klart indikerer Unionens natur - en forening af stater , som hvert r modtager bidrag fra dens medlemmer - og ogs den eneste lsning , der gr det muligt for staterne at forvalte udgifterne .
At acceptere andre former for bidrag , der ikke er forvaltet s godt , f.eks. gede skatter p europisk niveau , ville vre p forhnd at lukke jnene for kommende finansielle skvheder .
<P>
Hvad angr udgifterne , er vi enige i , at der br vre et samlet loft for de lbende udgifter , som efterhnden vil medfre en egentlig reducering .
Nogle europiske fonde er i dag undvendige , andre er dsle , og andre igen er udsat for svindel .
For at redde resterne har vi brug for en mere omhyggelig og rlig forvaltning , som vi aldrig vil f , hvis vi ikke begynder at stte loft for udgifterne .
Navnlig har vores gruppe altid udtrykt tvivl om strukturfondenes effektivitet i deres nuvrende omfang , og det er her , vi br stte ind med en streng beskring .
<P>
Endelig vil de europiske finanser i de kommende r i hjere grad vre prget af manglende samhrighed .
Den flles mnt vil afskaffe justeringerne mellem de nationale konomier , som automatisk sker p markedet , og den vil ndvendigvis p sigt erstatte dem med centraliserede finansielle omfordelinger i Bruxelles .
Vi erstatter alts n konomisk skattejusteringsmekanisme med en anden , der vil vre dyr i skatter .
Det er p tide , at regeringerne viser sig rlige nok til at sige til deres borgere , at dette valg ndvendigvis vil medfre en forgelse af fllesskabsbudgettet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. formand Santer , hr. formand for Rdet , under Deres formandskab ser vi nu tingene meget klarere . Vi har en flles mnt , som Tyskland nskede , en Centralbank i Frankfurt , hvis rammer sttes af Bundesbanken , en udenrigspolitik p Balkan , der er inspireret af Tyskland og en bning mod st , der geografisk vil komme Tyskland til gode .
S naturligvis br lovgivningen flge fakta , og naturligvis skal Tyskland have formandskabet for Europa !
<P>
Formandskabet taler alts om beskftigelse , om den flles landbrugspolitik og naturligvis om det , der interesserer Tyskland , nemlig finansieringen af Den Europiske Union .
Men denne finansiering skaber problemer .
Det er et velkendt faktum , at der er vindere i Europa , samhrighedslandene , hvor man kan tjene op til 300 - endda 600 - euro pr. indbygger om ret , og s er der taberne .
Nederlandene , Deres land Tyskland , og som franskmand forstr jeg Dem udmrket , for vi har kunnet tabe op til EUR 4 milliarder om ret , svarende til investeringsomkostningerne for et hurtigtog mellem Paris og Bordeaux p et eneste r .
Jeg ved selvflgelig godt , at Europa skal bygges p solidaritet .
I vrigt er hr . Cohn-Bendit solidarisk selv med terrorister , som han ogs selv er .
<P>
Men der er ikke desto mindre de nuvrende uligheder , der vil blive vrre og mere benlyse .
Hvordan forklarer man seks millioner arbejdslse , at de skal ofre sig for Irland , der forholdsmssigt har en lavere arbejdslshedsprocent ?
Hvordan forklarer man de mnd og kvinder , der er ofre for aftalen om de budgetrationering , og hvordan forklarer man de fattige , at de bliver endnu fattigere i solidaritetens navn , mens denne fattigdom og solidaritet forges i forbindelse med omkostningerne for udvidelsen mod st ?
<P>
Jeg ved godt , at man m finde et kompromis .
De vil beskftige Dem med dette med renationaliseringen af den flles landbrugspolitik , loft for udgifterne osv .
Mske kan Deres formandskab bringe yderligere klarhed , eftersom Goethe , da han dde , sagde  oplysning , oplysning  .
Denne ekstra oplysning m vre at sige sandheden .
Man kan ikke holde loftet p 1 , 27 % af BNP . Og hr .
Santer kom meget rligt med sandheden : Man overvejer en flles samfundsskat , en flles indkomstskat og , inden for rammerne af Deres skattemssige dumheder , en grn skat . Hvorfor ikke ?
<P>
Heri ligger sandheden , Europa har en pris , og denne pris vil fre til hjere skatter .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , her p trsklen til det 21. rhundrede bliver et nyt tysk formandskab konfronteret med de problemer , som er get i arv fra i gr , de bekymringer , som kommer til udtryk i dag , og de udfordringer , som morgendagen tegner i horisonten .
<P>
I en verden , der ndrer sig med lysets hast , og hvor den gensidige afhngighed er en nglefaktor , findes desvrre stadig et fast referencepunkt .
Europas borgere bekymrer sig for freden , for beskftigelsen , for deres sikkerhed og for et EU , som de stadig fler som noget fjernt .
Euroens succes er ikke nok til at fjerne disse bekymringer .
Den politiske union br vre vores vejviser , men mske er vi ndt til at have en fderativ politisk euro , for at vi kan n dertil .
<P>
Hvordan vil det tyske formandskabs program s imdeg de problemer , der er blevet nvnt ?
Vi har i dag hrt en udmrket tale . Velformulerede slagord , mange erklringer om de fire hovedhjrnesten og de initiativer , man vil tage .
Men hvor meget substans var der ?
Vi har ingen fordomme , hr. rdsformand , men vi ser det som vores pligt at ppege , at de store problemer krver store politikker og midler til at gennemfre dem .
Og de problemer lses ikke med flotte erklringer .
<P>
Teoretisk set er iden om en beskftigelsespagt udmrket . Men er det nok til at give en vsentlig nedgang i arbejdslsheden , isr ungdomsarbejdslsheden og arbejdslsheden blandt kvinder , som ganske vist er faldet p det sidste , men stadig er et stort problem for Europa ?
Vi har vores tvivl .
Og gid de bliver gjort til skamme .
Men vi nsker ikke at se Den Europiske Union gjort til syndebuk ogs for dette store problem .
<P>
Den Europiske Union kunne i virkeligheden godt komme nrmere sine borgere , hvis det tyske formandskab i stedet for at love initiativer og manifester - bortset fra iden om et rettighedscharter , som fortjener ros - indledte en rlig og benhjertig dialog med alle . En dialog uden modsigelser og hykleri .
Men vi kan ikke bde tale om en bning af Europa og samtidig have som det vigtigste ml at skre ned p de i forvejen begrnsede midler , udgifter og bidrag .
<P>
Er det dette store problem , som den tyske og andre regeringer kmper s hrdt for at lse ?
Men Tyskland betaler 60 % af bidragene , siger de , og det tvivler vi ikke p .
Men hverken Tyskland eller Kommissionen har nogen sinde fortalt os , hvad man fr for de penge .
De m kunne udregnes p makrokonomisk plan , s vi alle kan danne os et overblik . Og s kan vi g helhjertet ind i en behandling af problemet med retfrdig fordeling af byrderne .
Lsningen er naturligvis ikke en renationalisering af den flles landbrugspolitik .
Det ville ikke vre en revision , men et tilbageskridt .
<P>
Det samme glder for udvidelsen med de central- og steuropiske lande og Cypern , som for nylig p smertelig vis mtte bevise sin vilje til at fremme processen .
Hvordan kan vi p den ene side give udtryk for vores store interesse for en hurtig udvidelse og p den anden side skre ned p de midler , der skal fremme udvidelsen ?
Der er ogs mange andre selvmodsigelser i det program , vi har hrt i dag . Og der har tidligere vret elementer , der har givet anledning til megen forvirring .
<P>
P trods af de politiske uoverensstemmelser er vi imidlertid villige til at samarbejde med det tyske formandskab om at fremme den flles europiske sag , forberede de institutionelle reformer , som tiderne krver , og p et tidspunkt indlede opbygningen af en flles udenrigspolitik .
Nu hvor vi nrmer os valget til Europa-Parlamentet i juni , mon s ikke det tyske formandskab gr klogt i at acceptere Parlamentets forslag om et flles valgsystem ?
Det hrte vi ikke noget om i hr . Fischers tale i dag .
<P>
Vi hber oprigtigt , at De fr resultater med Deres arbejde , hr. formand for Rdet .
Men vi er ndt til at advare Dem : Efter Deres frste uklarheder , stridigheder og selvmodsigelser er der mange europere , der er begyndt at savne kansler Kohl .
Vr forsigtig med Deres politik , hvis De vil undg , at mange flere vil savne Helmuth Kohl , nr Deres formandskab er slut .
<SPEAKER ID=15 NAME="Fischer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er blevet bedt om at tage ordet endnu en gang , ikke for at svare , selvom jeg som parlamentariker ligefrem brnder efter at svare direkte p mange af de indlg , jeg har hrt her .
Det vil jeg gre ved debattens afslutning .
Jeg er blevet bedt om som reprsentant for formandskabet af aktuelle grunde at sige noget om Kosovo .
<P>
Jeg vil med Deres tilladelse bruge den aktuelle situation som udgangspunkt .
Vi ser med meget , meget stor bekymring p udviklingen .
Ret beset skulle den politiske overgangsordning i Kosovo ikke kun for lngst vre fundet , men allerede implementeret , sledes som det blev aftalt mellem Holbrooke og regeringen i Beograd .
Denne aftale har en central , en enorm betydning for den fremtidige udvikling i Kosovo , for uden denne overgangsaftale bliver det meget , meget vanskeligt at n frem til en varig proces med ikke-fred og til slut en varig proces med fredelig overenskomst og fred .
<P>
Vi m beklage en tilspidsning af den militre konfrontation med bortfrelser , overfald og dde .
Jeg hber , at denne meget tilspidsede situation i gr bliver lst i dag , en lsning , der kun kan opns ved forhandling .
Forbundsrepublikken er sammen med sine partnere engageret 100 % .
Vi deltager bde i den civile overvgning af konflikten inden for OSCE ' s rammer og i den ubevbnede militre overvgning af luftrummet , som ikke kun er en del af den samlede overvgning , men tillige en del af aftalen mellem Holbrooke og regeringen i Beograd samt af extraction force .
Denne extraction force er der ikke for at gennemfre konfliktovervgningen inden for OSCE ' s rammer , den er en gte hrafdeling , som skal indsttes i ndstilflde og f.eks. trde ind , hvis der opstr et virkeligt ndstilflde for OSCE ' s civile ubevbnede medarbejdere .
<P>
Det afgrende er , at vi fr en aftale , som muliggr en fredelig udvikling .
Formlet med NATO-truslen var at forhindre en humanitr katastrofe for den albanske civilbefolkning i Kosovo .
Det er ganske vist lykkedes , men nu skal vi videre rent politisk , og det er uendelig vanskeligt .
P den albanske side er det f.eks. svrt at sammenstte en flles forhandlingsdelegation , et af de vigtige punkter .
Det er uendelig vanskeligt , ogs p baggrund af alle de strategiske modstninger , alle involverede str i .
Den albanske side vil have uafhngighed , de vestlige staters alliance vil af velovervejede grunde ikke denne uafhngighed .
Heller ikke Beograd vil denne uafhngighed , men den fremgangsmde , flertallet i Kosovo benytter , de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne og af minoriternes rettigheder kan ikke accepteres .
Der er ogs modstninger i den fremgangsmde , fllesskabet af vestlige stater benytter , hvilket komplicerer situationen yderligere .
<P>
Alligevel ser jeg kun forfrdelige og frygtelige alternativer til en stabiliseringsstrategi - og denne stabiliseringsstrategi skal som udgangspunkt have opfyldelsen af Holbrookes aftale med Beograd .
Derfor vil vi nu ge indsatsen i kontaktgruppen , efter at Hill desvrre har lidt skibbrud med sit pendlerdiplomati , hvis ml var at f den trerige politiske overgangsordning sat i vrk allerede fr jul , sledes som det ret beset er fastsat i aftalen .
I parentes vil jeg lige tilfje , hvad der er det vigtige ved denne politiske overgangsordning : Vi har brug for en civil , legitim myndighed i Kosovo .
Uden en civil , legitim myndighed , det vil sige et regionalparlament , en udvende og en dmmende magt , et politi og et retsvsen , uden denne vsentlige , politiske og demokratisk legitimerede myndighed i provinsen Kosovo kan der i lngden ganske enkelt ikke stables en fredsproces p benene .
Derfor spiller det en s enorm rolle , at den politiske aftale opns og implementeres .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne debat til at appellere til alle involverede , ogs den albanske side , om ikke at lukke af over for denne proces og om frst og fremmest at overholde bestemmelserne om ikke at bruge vold .
Vold vil ikke kunne lse problemerne i Kosovo , men den vil vre rsag til uendelige lidelser .
Vi forsger nu at komme videre gennem kontaktgruppen .
Det er alt andet end nemt .
Efter bortfrelsen af de serbiske soldater skal vi forhindre en militr konfrontation , og jeg hber meget , at vi kan forhindre den gennem en aftale .
<P>
Men som helhed , og dermed vil jeg slutte , har den politiske aftale en central , en kolossal betydning .
Vi skal huske p , og det vil jeg gerne sige helt klart i Europa-Parlamentet : Kosovo er en del af Europa .
Problemerne dr er vores problemer , og den politiske lsning af denne konflikt - og dertil knytter der sig vsentligt mere end blot konflikten i Kosovo - vil , hvad problemlsning angr , komme til at betyde mere for udviklingen af en europisk udenrigspolitik og af en sikkerheds- og udenrigspolitisk identitet end mange resolutioner , mange programerklringer og taler .
Derfor vil vi som formandskab og tillige som medlem af kontaktgruppen stte alt ind p at komme videre i denne proces .
Men jeg vil gerne understrege endnu en gang : Det bliver alt andet end nemt !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , der har ganske vist fr vret mange forskelle og ogs strid mellem Rdet og Parlamentet angende Kosovo .
Det bliver der ogs i fremtiden !
Men i Kosovo-sprgsmlet og i mulighederne for at f lst den konflikt , der m komme , har De Europa-Parlamentet p Deres side , dt kan De forlade Dem p !
<P>
Bifald
<P>
Tilbage til Agenda 2000 .
Det glder mig , at De her ikke fremlagde bogholderiet for de nste seks mneder , men satte de afgrelser , der skal trffes under det tyske rdsformandskab , ind i et lngere perspektiv for udviklingen af Den Europiske Union .
Agenda 2000 er en samlet helhed , og De krvede , at tidsplanen overholdes .
Min gruppe - og jeg er overbevist om , det ogs glder et flertal i Europa-Parlamentet - vil have , at tidsplanen for vedtagelsen af Agenda 2000 overholdes .
<P>
Vi har forberedt os derp , og vi er i stand til at trffe de relevante afgrelser i april / maj .
Det forudstter blot , at Rdet er i stand til at drfte sagerne , for det , De vil forelgge p topmdet i marts , skal for strstedelens vedkommende ogs igennem Europa-Parlamentet .
Det er derfor godt , hvis Rdet tager drftelsen med Europa-Parlamentet fr og ikke frst bagefter , for det kunne fre til en konfrontation .
<P>
Det nste punkt : Vi betragter Agenda 2000 som en samlet helhed , og jeg anser det , Kommissionen har fremlagt , for at vre et godt kompromis , som kan varieres og muligvis tillige forbedres p enkelte punkter .
Denne helhed kan imidlertid ikke i sig selv erstattes af noget andet .
Den skal vre det grundlag , som Parlamentet og medlemsstaterne skal blive enige om .
<P>
Hr. formand for Rdet , lige et par ord om debatterne i vores medlemsstater og ogs om den indenrigspolitiske debat i vores eget land .
Det er ogs stilet til de kolleger , som hele tiden krver solidaritet af Forbundsrepublikken Tyskland .
Det gr ikke at krve en reform af landbrugspolitikken og samtidig indenrigspolitisk sige , at alt bliver ved det gamle i landbrugspolitikken .
Det gr ikke !
<P>
Bifald
<P>
Det gr ikke at ville reformere strukturfondene , koncentrere sig om arbejdslsheden og samtidig krve , at alle de , der indtil nu har nydt godt af strukturfondene , disse 51 % af befolkningen , ogs fortsat skal nyde godt af dem . Heller ikke dt fungerer !
Det gr ikke at sige , at de finansielle rammer skal overholdes , og samtidig krve flere udbetalinger fra Den Europiske Union til udvidelsen mod st .
<P>
Det gr ikke at ville vinde unionspartnerne for udvidelsen mod st og samtidig krve ikke kun refrdighed , hvad angr bidragene , men en massiv nedsttelse af nettobidragene til Den Europiske Union .
Man kan opn meget , og man bliver ogs ndt til at opn meget under de kommende forhandlinger frem til marts .
Men der er n ting , man ikke kan i Bruxelles , nemlig stte Fllesskabets grundlggende regnearter ud af kraft .
Det ville ikke en gang lykkes for en , der er vant til at omgs fundamentalister .
Vi er indstillet p , at vi vedtager den samlede helhed i april / maj .
Og dermed er vi , hr. rdsformand , det eneste parlament , som lber risikoen ved at vedtage alle de grusomme ting , der er forbundet med Agenda 2000 , umiddelbart fr et valg .
Vi ser gerne , at det godskrives os , at vi udviser dette mod !
Hjlp os lidt p vej .
<P>
Vi har brug for reformer af Agenda 2000 , ogs nr man ser p de finansielle perspektiver , med henblik p at stte Den Europiske Union i stand til at udvide sig mod st .
Det er ikke den eneste grund til reformen , s vi ikke misforstr hinanden her !
Det var i forvejen ndvendigt at reformere Unionen , men vi har ogs brug for reformen med henblik p at stte Unionen i stand til at udvide sig , hvilket vil blive den helt store historiske opgave efter indfrelsen af euroen .
<P>
Agenda 2000 er kun en del af reformen .
Jeg er meget glad for , at De ogs henledte opmrksomheden p de institutionelle reformer , som oven i Agenda 2000 skal stte Unionen i stand til at udvide sig og for , at De med henblik derp skitserede en samlet plan .
Jeg vil gerne sige et par ord ogs om denne institutionelle reform .
<P>
Det er fejlagtigt at tro , at mindre Europa er et Europa nrmere p borgerne .
Tvrtimod !
En union , der sttes i stand til at gre de ting , borgerne forventer af den , er nrmere borgerne end alle erklringer fra udenrigsministerkonferencer og alle erklringer om subsidiaritet i vores medlemsstater .
Jo mere fasttmret Unionen er , desto mere fleksibel kan den ogs vre i sine afgrelser og i sine institutioner .
<P>
Jo strkere Unionens organer er , desto solidere skal de ogs vre demokratisk forankret .
Det siger jeg ogs p baggrund af den debat , vi jo skal have endnu i denne uge .
Jo mere trovrdige organerne er , desto mere handlekraftige er de ogs p europisk plan .
<P>
Hvilken id for Europa ?
Ja , det er rigtigt , at vi i de forlbne 40 r har opbygget Europa , for at fortiden ikke skal vende tilbage .
Det var rigtigt , det var godt og det bliver ved med at vre en evig opgave .
50 rs fred i strstedelen af Europa er en meget kort tid p baggrund af 1.000 rs historie prget af europiske krige , og det er ikke nogen sikkerhed for , at det bliver ved med at vre sdan , hvis vi ikke daglig p ny bestrber os p interesseudligning , forstelse , flles organer og flles beslutninger i Den Europiske Union .
Det er en vanskelig proces .
<P>
Jeg ville nske , at det ikke altid kun er parlamentarikerne og Europa-Parlamentet , som gr i brechen for den europiske politik , men at ogs regeringerne i medlemsstaterne ville gre det , det er jo dem , der i ugens lb vedtager den i Bruxelles - og det skulle de ikke kun gre om sndagen , men ogs til hverdag .
I vores medlemsstater pstr de samme ministre - jeg sigter ikke nu til Dem personlig , hr. rdsformand , men det skal ogs engang siges her inden for rammerne af en sdan debat - som fra mandag til fredag i Bruxelles vedtager alle reguleringerne , forordningerne og direktiverne , om lrdagen og sndagen , at nu har Bruxelles igen vedtaget noget , der ikke dur .
Det skal hre op !
<P>
Bifald
<P>
Sdan kan de ikke blive ved !
P den mde vildleder de befolkningen , borgerne i Europa .
Det glder regeringerne i alle medlemsstater og for vrigt ogs af enhver partifarve , s vi ikke misforstr hinanden her .
<P>
Hvad er det for en id , der ligger bag , nr vi ved , at vi ikke lngere er ndt til at forene Europa , for at fortiden ikke skal vende tilbage , men i langt hjere grad for at kunne klare fremtidens opgaver ?
Det drejer sig ikke kun om at gre euroen til en succes , men ogs om at klare de flger , de byrder og de risici , der opstr for hele Den Europiske Union ved , at vi nu har en flles mntfod .
Dertil krves en grundlggende id , dertil krves - eksplicit - et charter om de grundlggende rettigheder .
Jeg nsker , at Europa-Parlamentet fremover kommer til at spille en helt afgrende rolle under udarbejdelsen af disse grundlggende rettigheder .
Det ville vre en opgave for det nyvalgte parlament !
<P>
Den anden id er - den findes jo , vi skal blot formulere den og tydeliggre den - at Europa reprsenterer en balance , der trues igen og igen og hele tiden skal tilvejebringes p ny , mellem den konomiske kapacitet , vi har brug for , og den sociale retfrdighed , som er grundlaget for konomiske prstationer , og ikke bare et socialt tillg .
Europa , denne balance der trues igen og igen , men ogs hele tiden genvindes , mellem frihed for den enkelte , hans sgen efter sandhed og retfrdighed og hans ansvar for helheden , for fllesskabet .
Det er europisk , det er de grundlag , vi bygger p og hvorp vi kan sammentmre en Europisk Union , som er handlekraftig udadtil , som gr det klart , at Europa spiller en rolle i verden , ikke for at spille en rolle , men for at fre vores principper , vores store tradition for menneskerettigheder og sociale rettigheder ud i verden og medvirke til , at de gennemfres .
Et Europa , som er i stand til at vinde ikke blot folks intellekt , men tillige deres hjerte .
Hr. formand for Rdet , yd Deres bidrag til , at vi ad denne vej nr mlet !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand for Rdet , det kan ikke ngtes , at det tyske formandskab skal lede en etape , der er srligt krvende .
Jeg tror og hber , at vi er i stand til at finde en god lsning p det problem , der er opstet med indgivelsen af forslaget om mistillidsvotum .
Jeg mener det oprigtigt , for der er ingen , der er interesseret i at komplicere tingene yderligere og allermindst det nuvrende formandskab , gr jeg ud fra .
<P>
Jeg vil indlede med at sige , at jeg er enig i de prioriteringer , som hr . Fischer har fremlagt i formiddag , det vil sige hjere beskftigelse i et konkurrerende og globaliseret Europa .
Der skal holdes fast i den proces med samordning af beskftigelsespolitikkerne , der blev indledt i Luxembourg , og i ivrksttelsen af en aktiv jobskabelsespolitik p europisk plan - De nvnte en europisk beskftigelsesaftale .
<P>
Med hensyn til styrkelsen af Unionens forbindelser med tredjelande sttter vi fuldt ud den betydning De her i formiddag har givet Den Politiske Union , herunder tiltrdelsen af landene i Central- og steuropa og Cypern .
<P>
Hvad angr omrdet uden for Europa , nsker jeg at understrege en srlig interesse i udviklingen af samarbejdet i Middelhavsomrdet og Latinamerika med vigtige aftaler i de kommende mneder .
<P>
Og med hensyn til Agenda 2000 m De i Deres bestrbelser - som vi sttter - p at afslutte forhandlingerne i dette halvr - gid det lykkes - ikke glemme flgende principper : For det frste skal alle medlemsstaterne bidrage konomisk til udvidelsen og de udgifter , som den medfrer .
For det andet skal Unionen fortsat sikre sig de ndvendige midler til udviklingen af de flles politikker , hvilket er ensbetydende med at respektere det finansielle bidrag , som aftales med hensyn til samhrighed .
For det tredje skal vi vre i stand til at udarbejde et indtgtssystem , der bedre afspejler medlemsstaternes evne til at yde bidrag .
For det fjerde er det ikke acceptabelt med tilfldige nedsttelser af udgifterne .
For det femte har forhandlingen af Agenda 2000 en begrnsning , og det er , at traktatens bestemmelser skal overholdes .
De skulle satse p reel konvergens , hr . Fischer , for det er en god investering for Europa .
Jeg vrdstter tonen og ligevgten i Deres tale og nsker Dem held og lykke og gode resultater .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , vinteren har lagt sig over Europa , men intet sted er kulden svrere at udholde end blandt de titusinder , mske hundredetusinder , af kosovoborgere , som er blevet tvunget til at flygte op i bjergene vk fra Milosevics hndlangere .
De flygtninge , som er kommet ned fra bjergene , har ofte fundet deres hjem nedbrndte og deres brnde forgiftede .
Der er desuden grund til at tro , at kampene i Kosovo tager til , nr forret nrmer sig . Lad os derfor ikke glemme rsagerne til , at denne situation er opstet .
rsagen er , at der fandt en serbisk undertrykkelse af kosovoborgerne sted igennem 10 r - af 90 % af Kosovos befolkning .
<P>
Europa tav , s lnge kosovoborgerne protesterede med fredelige midler .
Nu forlanger vi , at de skal acceptere en fred under fortsat serbisk herredmme .
Den Liberale Gruppe mener , at de fredsforhandlinger , der indledes , skal vre betingelseslse .
Vi ser gerne , at der hurtigt opns en aftale om vbenstilstand , men vi vil ikke foreskrive , hvad den endelige lsning p konflikten skal betyde for Kosovos og kosovoborgernes fremtid .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil nske Dem tillykke med Deres valg og tillykke med hovedretningslinjerne i Deres program , som jeg er stort set enig i .
Jeg hber , det vil blive gennemfrt og g godt .
<P>
Grsdagens Europa , nationalismens , opdelingens og anakronismens Europa , har ingen geografisk eksistens , det findes ikke kun i nogle lande , det findes i hovederne , i den politiske praksis i hele Europa og i Den Europiske Union , og der m vi bekmpe det politisk .
Fremtidens Europa , integreringens Europa , som De s korrekt kaldte det , er ndt til at bne op og give alle dets borgere nogle fremtidsperspektiver , bne op og give alle stater og alle europiske nationer fremtidsperspektiver .
<P>
Og nr vi nu taler om Kosovo og om Balkan i det hele taget , vil jeg tillade mig at sige , at det fremtidens Europa , som vi taler om , ikke tilbyder staterne og nationerne i omrdet nogen perspektiver , nogen forslag eller nogen position for fremtiden .
Udvidelsespolitikken omfatter ikke dette omrde af Europa , ikke engang som lngeresigtet mlstning .
Dette forhold tilhrer fortidens Europa , og det vil jeg bede Dem tnke lidt over , hr. formand .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Ud over Dem selv er der nsten ikke et eneste medlem fra Det Europiske Folkepartis Gruppe til stede her i salen .
Boykotter De Kristelige Demokrater denne debat ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , ret s mange medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe har allerede taget del i debatten .
S hvordan kan De drage en sdan konklusion ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , Den Kristelig-Demokratiske Gruppe forhandler for jeblikket , fordi den endu ikke er p det rene med to socialistiske kommissrers adfrdsmnstre .
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , kan jeg af den omstndighed , at hr . Brok er til stede , udlede , at han er indforstet med de to socialistiske kommissrers adfrdsmnster ?
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Kolleger , jeg hilser altid denne form for debat velkommen , men den br ikke udspnde sig over al for lang tid .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , kre hr. formand for Rdet , frst om vores egen institution : Om Det Europiske Folkepartis Gruppe nu er reprsenteret af to eller tre personer eller vi er her 10 mand hj , nr offentligheden fr billedet af denne vigtige debat at se , kommer der - ligegyldigt hvilken undskyldning vi anfrer - kritik af Europa-Parlamentet .
Vi er altid s kloge , nr vi kritiserer Kommissionen og andre , men vi br drfte det problematiske i vores egen adfrd p plenarmder .
Dette blot som indledning .
For vrigt kunne hr . Poettering , der udtaler sig s klogt , anfre navnene Schmidhuber og Bangemann som eksempel p , hvorledes Kommissionen ogs en gang blev besat .
Jeg synes , det er utroligt , at netop Det Europiske Folkepartis Gruppe og andre grupper knap nok er reprsenteret netop i denne situation , hvor Europas fremtid debatteres s indgende .
Men det er deres problem , ikke mit !
<P>
Jeg vil gerne nu give den kre rdsformand tre sm impulser , for at det tyske rdsformandskab fr den succes , han nsker .
For det frste er formlsdebatten vigtig og skal medfre en samfundsdebat .
Men Den Europiske Union eksisterer i dag og kan ikke bare vente p formlsdebatten .
Derfor har vi i Kln brug for en afgrelse , en resolution om , at i 2001 , nr der kommer en ny regeringskonference , vedtages der ogs et charter om de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union .
Der kan ikke finde en ny regeringskonference sted uden et nyt charter om de grundlggende rettigheder , ellers bliver Europas bning ikke mulig og ikke synlig .
<P>
For det andet er det farligt , nr det tyske rdsformandskab - hvad grunden end mtte vre - ikke siger t eneste ord om middelhavspolitikken .
Der er nemlig en vis ngstelse i Europa , som mske er uberettiget , for at Europa og Tyskland kun orienterer sig mod st og glemmer problemerne i forbindelserne med regionerne i syd .
Derfor mener jeg , at det ogs er vigtigt , at vi i forholdet til regionerne i syd , til Middelhavet , igen stter fokus p sprgsmlet om menneskerettigheder i drftelser med partnere som Algeriet .
Det drejer sig ikke kun om bekmpelse af terrorisme , men ogs om sprgsmlet om menneskerettigheder og om , hvorledes en stat bekmper terrorismen .
Det er demokratiets fremtid , og det br man drfte med partnerne i Middelhavsomrdet og navnlig med Algeriet .
<P>
For det tredje angende det bermte samvittighedssprgsml i debatten om nettobidragsydere og nettobidrag .
Man kan ikke bare plgge en politisk institution , ligegyldigt hvilken , flere opgaver og samtidig indsnvre dens handlingsmargen mere og mere ved at skre ned p finanserne .
Vi har jo i de sidste dage med Kommissionen set , hvad det frer til .
Kommissionen har sagt , vi har for f folk til opgaverne .
S kommer de problemer , vi har set .
Derfor skal vi nje overveje , hvilke reformer der er ndvendige i landbruget , hvilke byrder fra fortiden skal fjernes , hvor meget skal England betale mere .
Mere lighed , mere ligeberettigelse , ja , men vi bliver ogs ndt til at sprge , hvor meget Unionen som helhed skal betale mere , for at den kan udfre sine opgaver .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke rdsformanden p det varmeste for hans introduktion af det tyske formandskabs handlingsprogram .
Der er lang tid siden , vi her i Parlamentet har hrt en tale , der var inspireret af en sdan fderalisme .
Min gruppe vil ikke undlade at fremstte konkrete forslag i de kommende uger .
Jeg har ikke tid til at berre alle emner , s jeg vil begrnse mig til et enkelt .
<P>
Der er i dag mere end 100 lande , der reelt har afskaffet ddsstraffen .
Det vil sige strstedelen .
Betingelserne for , at FN ' s generalforsamling i r vedtager en samlet indstilling af henrettelser , er derfor til stede .
Jeg nsker , hvis det er muligt , at det tyske formandskab fortller os , om det regner med at tage initiativ i den forbindelse i lbet af de kommende uger , sledes at man ikke som sidste r oplever et flop , og s vi ikke gr glip af denne lejlighed til at skabe gode betingelser for en vedtagelse af en verdensomspndende indstilling af ddsstraffen i r 2000 af FN ' s generalforsamling .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand for Rdet , De er den frste rdsformand , hvis politiske legitimation bygger p ko-bevgelsen .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at alle former for politik og alle politiske handlinger allerede i kimen vil vre udsigtslse og meningslse , hvis det principielle sprgsml , nemlig lsningen af det kologiske sprgsml holdes udenfor .
Det 20. rhundrede vil snart ligge bag os og vi str p trsklen til det 21. rhundrede .
Tnk over det : Vi kan hverken ud fra ressourcespildet eller ud fra miljdelggelserne f rd til endnu et 20. rhundrede .
<P>
Jeg stiller mig selv det sprgsml , hvor Deres indflydelse i retning af en kologisk fremtidsvision bliver af .
Jeg hber ikke , De har gemt disse kologiske visioner , som har bragt Dem dertil , hvor De str i dag , af vejen sammen med Deres bermte kondisko , s de mske sammen er ved at blive vk i klderen .
Hvis det er tilfldet , s hent i det mindste Deres kologiske visioner op igen !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , topmdet i Luxembourg har gjort en ende p den nsten uoverskuelige rkke af uforpligtende erklringer om beskftigelsen .
Det s i hvert fald ud til at have gjort en ende p denne rkke , for nr vi ser p resultaterne af topmdet i Wien , s ser man , at der dr blev brugt temmelig mange sider p beskftigelsen , et omrde , som optager mig og alle andre meget , men at der ikke er truffet nogen konkrete beslutninger , og at der i virkeligheden er givet temmelig mange opgaver til det nuvrende formandskab .
Jeg nsker selvflgelig dette formandskab overordentlig meget held og lykke ved gennemfrelsen heraf . Jeg hber , at det kan genoptage nden i alt det , som blev besluttet i Luxembourg .
Det betyder ved hjlp af benchmarking at n frem til konkrete ml , ikke blot p nationalt plan , men ogs p europisk plan .
Luxembourg var en begyndelse , en vigtig begyndelse , men der skal stadig gres temmelig meget for at udvide og uddybe denne proces .
<P>
I jeblikket ser jeg en slags slitage , idet man starter en bureaukratisk proces til gennemfrelse af , hvad der allerede er besluttet i Luxembourg og med ringe vgt p den fornyelse , som dr i frste rkke var hensigten .
Af de mange opgaver , som er givet dette formandskab , kan jeg selvflgelig blot nvne et par stykker .
Jeg synes , at det ville vre meget vigtigt , hvis det lykkedes det tyske formandskab at skabe en seris samordning af den konomiske og den sociale politik .
Da de tiltrdte i deres eget land , bekendtgjorde de efter min mening temmelig mange forfriskende opfattelser .
Disse er dmpet noget , efterhnden som formandskabet nrmede sig , men jeg hber , at de ikke udelukkende betragter disse bemrkninger , denne politik , som vrende til indenrigspolitisk brug , men ogs som vrende til europisk brug .
Jeg er overbevist om , at en samordning af den sociale og den konomiske politik udelukkende p det nationale omrde ikke har nogen betydning , hvis det ikke lykkes Dem ogs at give den en strk udformning p det europiske omrde .
Jeg hber med andre ord , at De meget energisk og forhbentligt succesrigt kan igangstte Deres forsg p Bndnis fr Arbeit , arbejde eller beskftigelsespagter ogs p europisk plan .
<P>
Selvom beskftigelsespolitik ligger mig p sinde , fr jeg efterhnden en fornemmelse af , at man tror , at hele socialpolitikken udelukkende dkkes af beskftigelse og af arbejdsmarkedspolitik .
Men socialpolitik er mere .
Vi har altid bedt om en pagt ikke om beskftigelse , men om beskftigelse , bredygtighed og solidaritet .
Det ser lidt ud , som om man leder efter et tredje middel , som om solidaritet er tabu , men jeg ville i hj grad vrdstte det , hvis det lykkedes den tyske regering at f emnet solidaritet sat tydeligt p dagsordenen .
Den interne samhrighed i Europa er en af de vigtigste opgaver , vi har .
I al snakken om og beklagelser over de finansielle forpligtelser synes jeg , at emnet samhrighed som Unionens mlstning belyses alt for lidt .
Med hensyn hertil har dette formandskab efter min mening ogs ydet et fortrffeligt bidrag .
Jeg er glad for , at nste taler er hr . Brok , og jeg hber , at han i sin tale viser , at den ringe tilstedevrelse af hans gruppe ikke er noget problem , sledes som Cohn-Bendit ser det , men et problem for hele Parlamentet .
Det er en skndsel , at man ikke betragter et formandskab som noget , som har betydning for hele Parlamentet og ikke udelukkende for n gruppe .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Kre Daniel Cohn-Bendit , det glder mig , at jeg i dag kan hilse p dig i plenarsalen .
<P>
Afbrydelser
<P>
Vi befinder os i disse dage i en srlig situation .
Hr. formand for Rdet , jeg hber , De forstr , at situationen virker temmelig indviklet .
<P>
Oppositionen i Tyskland , CDU / CSU , vil ogs i Europa-Parlamentet arbejde for kontinuitet i den tyske europapolitik .
Jeg mener , at den tale , De holdt i dag , er i denne kontinuitets nd , hvad angr den tyske europapolitik , og danner grundlag for et konstruktivt samarbejde om en rkke sager i de kommende mneder .
<P>
Vi vil naturligvis ogs gerne have at vide , om De er rdsformand for udenrigsanliggender og forbundskansleren er den wilhelminske rdsformand for indre anliggender .
De modstninger , der af og til dukker op , skal naturligvis fjernes .
Hr. formand for Rdet , De vil f vanskeligere ved at gennemfre ndvendige kompromiser p europisk plan , hvis der i Tyskland frembringes en anden stemning .
Jeg hber , at De kan bringe disse ting i orden !
<P>
En ganske srlig tak skal De have for Deres redegrelse for den institutionelle reform .
Topmdet i Kln skal vre et mandat til flere flertalsbeslutninger og mere flles beslutningstagning og endvidere til kataloget over de grundlggende rettigheder .
Jeg mener , at det med Europa-Parlamentets medvirken skal prciseres sledes , at vi i de kommende to r kan tage de ndvendige skridt p dette omrde , der skal stte Den Europiske Union i stand til at udvide sig mod st .
<P>
De skal under Deres rdsformandskab gennemfre en rkke ting , f.eks. den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg vil anmode Dem om , at De ved udnvnelsen af den hjtstende reprsentant og sammenstningen af planlgnings- og analyseenheden lytter mere til nationale parlamenter og Europa-Parlamentet end mske til Deres diplomater , for at det bliver en mervrdi for Europa og ikke nogle politiske lederes arrangement .
<P>
Lige en sidste bemrkning : Beskftigelsespolitikken er et vigtigt sprgsml , det er vi alle enige om .
Derfor har den gamle forbundsregering stemt for en koordinering af europisk beskftigelsespolitik i Amsterdam og Luxembourg og medvirket dertil .
Men mere end koordinering , mere end mlstning og benchmarking gr ikke , fordi instrumenterne dertil mangler .
Man br ikke gennem beskftigelsespagten give indtryk af , at der kan fres en flles lnpolitik fra Finland til Portugal eller at arbejdsmarkedspolitikken kan finansieres .
De talte i Deres indlg om arbejdsmarkedspolitik .
Af og til fr vi det indtryk , at der nogle dage fr valget til Europa-Parlamentet skal afvikles et stort show i beskftigelsespolitikken , for at der dernst med det som udgangspunkt kan forberedes et alibi til nationale valg , fordi man skyder ansvaret for egen fiasko i den nationale beskftigelsespolitik over p Europa .
Europa er for god til at f skylden for noget , Europa ikke har gjort .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , socialdemokraterne er udmrket i stand til at klappe , nr hr . Kohls fortjenester fremhves , men alligevel er vi glade for i dag at hilse udenrigsministeren i denne regering velkommen her .
<P>
Bifald
<P>
Hr . Fischer , jeg lyttede opmrksomt til Dem , og med den kvalitet og den dimension i den debat , vi frer her , er det udelukket , at jeg nu begynder med at fortlle Dem , hvilke grnsevrdier De skal ndre og hvilken individuel miljlovgivning det haster at f fornyet , selvom jeg gerne ville og naturligvis ogs kunne ned til den mindste detalje .
<P>
Alligevel vil jeg gerne fremstte nogle bemrkninger , som passer meget godt ind i den dimension , De var inde p .
Nr De taler om et voksende Europa , en voksende Europisk Union og et Europa , der vokser sammen , og vi alle nsker dette , er der noget , der skal vre helt klart : S skal det vre klart , at der skal vre og er politikker , der gr p tvrs og som skal opfattes som sdanne og hndteres p en anden mde .
<P>
Min kollega Wim van Velzen nvnte socialpolitikken .
Det er sikkert et eksempel derp .
I Europa-Parlamentet har jeg p min gruppes vegne ansvaret for miljpolitik , forbrugerbeskyttelse og sundhedspolitik .
Hvis vi mener det alvorligt , at Europa vokser sammen , bliver vi ndt til ogs at mene det alvorligt , at sdanne politikker p tvrs skal integreres i andre omrder af politik .
Det betyder , at miljpolitik skal vre en integreret del af transportpolitikken , energipolitikken og den konomiske politik - for vrigt er miljpolitikken ogs motor for beskftigelsespolitikken .
Det siges ganske vist igen og igen som smukke ord - ogs af denne forbundsregering .
Jeg hber imidlertid , at det efter disse seks mneder ogs kan ses , at der er kommet mere ud af det tidligere topmde i Cardiff og af topmdet i Kln , at vi s rent faktisk ser , at en integreret lovgivning forpligter Kommissionen til at tage miljpolitikken med ogs p andre omrder , for vrigt ogs i strukturpolitikken .
<P>
De talte om gennemskuelighed , hr. rdsformand , og jeg kom med en uartig afbrydelse , som jeg siger undskyld for .
Jeg ved , at borgerne ofte ikke ved , hvorledes lovgivningen i Den Europiske Union kommer i stand .
De ved imidlertid for vrigt heller ikke helt prcis , hvorledes det foregr i deres eget land .
Det synes jeg ikke om , og derfor er jeg glad for , at De gr ind for gennemskuelighed .
Men gennemskuelighed betyder ogs , at det er klart , hvad medlemslandene gr med Den Europiske Unions lovgivning , som de engang har stemt for .
<P>
Hvis det forholder sig sledes , som det var skik og brug i Tyskland - hvilket jo nemt lader sig kontrollere - at Tyskland ganske vist stemmer for lovgivningen - netop p miljomrdet - men s ikke omstter den til national ret eller ikke kontrollerer , om forskrifterne overholdes , s er det ligeledes en krnkelse af gennemskueligheden , og jeg anmoder Dem om , hr. rdsformand , ligeledes at gre noget ved dt .
Hvis vi vil gre noget for folk i hele Europa - det betyder ogs for alle dem i ansgerlandene - bliver vi ndt til at srge for , at de bor i et milj , som det er vrd at leve i .
<P>
Vi har i dag talt meget om udenrigspolitik og om de helt store sammenhnge .
Det gr mig altid meget beskeden , og jeg bliver altid meget lille og prver p ikke at sige ret meget , men nr dagen er ved at vre forbi , drejer det sig altid om de mennesker , som lever i denne verden , i dette Europa .
Disse mennesker trkker vejret , disse mennesker spiser og drikker og skal eksistere i miljet .
Lykkes det os ikke at bevare dette milj som et milj , det er vrd at leve i , kan vi heller ikke lngere tale om udenrigspolitik .
Derfor anmoder jeg Dem om , hr. rdsformand , at tage med hjem og tage med til Bonn , at miljpolitik skal vre et centralt punkt i tysk politik og tillige et centralt punkt i det Europa , der er ved at vokse sammen .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , Forbundsrepublikken Tysklands formandskab tager sin begyndelse under de bedst tnkelige betingelser .
Der er nsten fuld enighed om , det vre sig i Europa eller endda i resten af verden , at indfrelsen af euroen var en succes , der ikke har set sin lige i den lange proces , som opbygningen af Europa er .
Tyskland har hverken sparet p indsatsen eller ofrene for at n hertil , og De forstr nok , hr. formand , at jeg med denne hyldest tnker p kansler Kohl , der holdt kursen med s meget mod og beslutsomhed .
<P>
I dag sender jeg mine varmeste nsker om succes til det tyske formandskab .
Der er tale om et tungt ansvar , for dette formandskab vil vre en milepl for strategiske beslutninger , der vil faststte konturerne for det kommende Europa .
Et Europa , der naturligvis skal udvides til ogs at omfatte Central- og steuropa , som opfordres til at flge os , men ogs et Europa , der fremover skal sl sin politiske dimension fast og derfor forny sine institutioner for bedre at kunne leve op til vores medborgeres forventninger .
<P>
Jeg har en fornemmelse af , hr. formand , efter at have hrt Dem tale , at prioriteterne i deres formandskab i hj grad stemmer overens med disse mlstninger .
Men der er to projekter , jeg gerne vil bede Dem overveje .
<P>
For det frste er der gennemfrelsen af Agenda 2000 . Vi er enige i Deres nske om s vidt muligt at prve at n frem hertil p topmdet den 24. og 25. marts .
Dette er en meget bindende tidsfrist , hvis vi nsker , at Parlamentet , inden for en tidsplan , der i teorien er meget stram i betragtning af vores valg i juni mned , til fulde skal spille sin rolle .
<P>
Desuden er jeg enig i at en kommende finansiel ramme for Den Europiske Union , reformen af strukturpolitikken og af den flles landbrugspolitik udgr en samlet pakke , som ikke vil kunne skilles ad .
For at n til de bredygtige lsninger , som De nsker , er det ndvendigt , at man er opmrksom p alles srbarhed .
De ved det , og vi ved det , visse medlemsstater er mere srbare , i vrigt med rette , over for problemet med finansielle bidrag .
Andre over for indholdet , som gennem alle disse r har sikret samhrigheden i vores Fllesskab .
Og andre igen over for de flles politikker , som var det frste grundlag for vores Union .
De forstr sikkert , hr. formand , at jeg taler om landbrugspolitikken , og blot fortller Dem , hvad jeg mener .
<P>
Indfrelsen af forholdsregler , som i realiteten vil fre til en gennationalisering , det vre sig delvis , af den flles landbrugspolitik , ville vre en politisk fejl , der efter mange medborgeres mening vil ruinere Den Europiske Union .
Kre Klaus Hnsch , der er naturligvis ingen , der har sagt , at der ikke er noget , der skal ndres .
Men det forekommer mig , at det , der str p spil , gr ud over tilfldige nationale interesser , sknt det er sandt , at udviklingen af landbruget er uundvrlig for ligevgten i Europa .
Jeg vil vre Dem taknemmelig , hr. formand , hvis De vil overveje dette .
<P>
Mit andet punkt vedrrer institutionerne .
Hvis vi vlger et Europa , der ganske rigtigt er bent , men samtidig strkt og samlet , har vi brug for institutioner , der kan bevare Europas evne til at reagere , ellers risikerer vi , som De sagde , en institutionel blodprop .
De har vret entydig p de flsomme punkter , som vi br lgge vgt p .
De har prciseret over for os , at topmdet i Kln vil indlede en ny regeringskonference . Jeg vil alligevel stille Dem et sprgsml .
Mener De ikke , at metoden med regeringskonferencer har vist sig at have begrnset effekt ?
Jeg ville nske , hr. formand , at De kunne sige os , om der ikke findes nogle mere kreative midler til at opn det nskede resultat .
<P>
Endnu en gang vil jeg p det varmeste nske Dem held og lykke med formandskabet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , hr . Brok , som allerede er p flugt ind i gruppevrelset , vil jeg gerne ganske kort tilrbe : SPD adskiller sig ogs fra PPE og dets tyske medlemmer ved ikke at vre et parti , der glemmer hurtigt .
Derfor undrer det mig , at De efter at have vret regeringsparti i Tyskland i 16 r , nu allerede profetisk taler om , at den nuvrende forbundsregering skal st til ansvar for , at beskftigelsespolitikken har svigtet .
Det er alts absurd , og det kan ret beset alle i Europa forst .
<P>
Det , nogle i Europa ikke kan forst , er den politik , der skal sttte landdistrikterne , landbrugspolitikken .
Den , der i forbindelse med den ndvendige radikale fornyelse af Den Europiske Union taler om en reform af landbrugspolitikken , skal vide to ting : For det frste er denne reform i sig selv noget , der skulle have vret foretaget for lnge siden , og ndvendig .
Den er ikke blevet sat p dagsordenen , fordi den nskede udvidelse mod st str for dren .
For det andet skal man vre sig bevidst , at det i den sammenhng ikke drejer sig om sprgsml om landbrugspriser , eksportrestitutioner og kompensationer , selvom de er meget vigtige .
Det drejer sig principielt om landdistrikternes fremtid , de udgr 80 % af Den Europiske Union , og navnlig om det sprgsml , hvad vi skal gre for at sikre arbejdspladser i landbruget , men ogs uden for landbruget i landdistrikterne , skabe nye arbejdspladser og bevare miljet i Europa .
<P>
Disse ml er der ingen strid om i den europiske offentlighed .
Men der har og med rette i lang tid vret strid om den mde , hvorp Den Europiske Unions finansielle midler skal sttes ind i disse landdistrikter .
Formanden for Den Europiske Revisionsret gjorde for kort tid siden opmrksom p , at der stadig er tale om en uholdbar tilstand , nemlig den kendsgerning , at 80 % af den europiske skatteborgers midler til landdistrikterne , til landbrugspolitikken fordeles mellem kun 20 % , det vil sige mellem de mest velhavende .
Det er der med rette ikke et menneske i Europa , der forstr .
<P>
Et af de hjst prioriterede ml i Agenda 2000 skal derfor vre at gre det klart , at ogs inden for landbrugspolitikken skal stttepolitikken i vidt omfang vre socialpolitik .
Det gr ikke , at en landbruger i et landdistrikt med indkomster i millionklassen , som har gjort sin bedrift , der har en gunstig beliggenhed , til en nsten enmandsvirksomhed ved hjlp af omfattende rationaliseringer , har de bedste kontakter til verdensmarkedet og dr opnr udmrkede indtgter , stadig har samme krav p sttte som en landbruger i et ugunstigt stillet omrde , som ofte kun er i stand til at overleve ved at udbytte sig selv .
<P>
Vi socialdemokrater misunder ikke den europiske global player hans konomiske succes .
Men vi krver , at den landbruger , som i ugunstigt stillede omrder aldrig kan blive en sdan global player , men som gennem sine uvurderlige kologiske tjensteydelser er med til at bevare landdistriktet , at denne landbruger fr et anstndigt udkomme for denne ydelse - og mere anstndigt end det bevisligt har vret hidtil .
Her sluttes kredsen .
<P>
Hr. formand for Rdet , De sagde indledningsvis s rigtigt , at der ikke kun skal udvises solidaritet med de svageste medlemsstater , der skal ogs altid udvises solidaritet med de svageste p den sociale skala , og dertil hrer naturligvis ogs landdistrikterne .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand for Rdet , De sagde nogle vigtige ting , og De har uden tvivl bnet nogle ambitise perspektiver , nemlig en ny regeringskonference , en ny europisk forfatning , en selvstndig og uafhngig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , en styrkelse af WEU , flertalsafgrelser i Rdet og flere befjelser til Parlamentet .
Det er uden tvivl nogle vigtige udtalelser , hr. formand , men det er kun intentioner , og der er et gammelt ordsprog , som siger , at  vejen til helvede er brolagt med gode intentioner  .
<P>
Problemet er et andet , nemlig at forst forbindelsen mellem sammenhngen i de mlstninger , De opstillede , og de konkrete valg , som den tyske regering lader til at vre ved at foretage .
Det er sprgsml , som ogs formanden Hnsch har stillet i et interview med Die Zeit .
Visse udtalelser fra kansler Schrder , en af Deres ministres fjendtlige indstilling over for euroen , kravet om at reducere bidragene og truslen om at skre ned p sttten til de sydlige middelhavslande er ikke gode tegn .
<P>
Der er ingen tvivl om , at De har fjernet noget af denne tvivl - det tror jeg , at vi m give Dem ret i - men det er stadig legitimt at vre i tvivl !
Hr. formand , jeg vil gerne minde Dem om , at dette Europa i stor udstrkning er blevet skabt af visse ledere , der kommer fra en srlig kultur , nemlig den kristeligt-demokratiske kultur .
Vil regeringerne med socialistisk flertal vre i stand til at fuldfre denne konstruktion ?
Det hber vi .
Deres perspektiver gr i denne retning , og vi hber , at De ogs vil kunne gre Dem gldende i denne retning .
<P>
Ogs arbejdslshedsproblemerne kan kun imdegs p europisk plan .
Men hvordan skal man imdeg arbejdslsheden ?
Jeg hrte for lidt siden et indlg fra en socialdemokratisk kollega , der endnu en gang rejser sprgsmlet om presset p Centralbanken , idet reglerne for en sund konomi skulle gres mindre strenge , og der skulle fastlgges nogle procedurer , som synes at vre inspireret af en ny plankonomi .
Er det den rigtige vej at g ?
Nej , det er det ikke .
Jeg vil gerne gentage , hr. formand , at jeg undrer mig over tavsheden om middelhavslandene , hvilket Cohn-Bendit ogs var inde p .
Jeg vil i vrigt gerne takke Dem for Deres redegrelse om Kosovo .
<P>
Tillad mig at slutte af med endnu en henstilling .
Eftersom mdeformanden taler grsk , vil jeg tillade mig at sige det p latin og at overstte det med et tysk ordsprog :  Laus nova nisi oritur etiam virtus amittitur  .
P tysk hedder det , at  wer nicht vorwrts geht , der kommt zurck  - den , der ikke gr fremad , kommer bagud .
Jeg tror , at det ogs kan ske for Europa , hvis Europa ikke gr fremad .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Bare for en god ordens skyld vil jeg prcisere , at formanden , som mange andre kolleger , har vret tvunget til at lre latin for at studere jura .
<P>
Der er alts ingen , der har problemer med at forst Dem .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand for Rdet , i Deres tale - en meget politisk tale - lagde De stor vgt p de budgetmssige aspekter .
Tillad mig derfor at indlede med en pmindelse : I Den Europiske Union er det de sm stater , der har opnet de store finansielle aftaler .
De gldende finansielle overslag blev ikke vedtaget i Edinburgh , selvom nogle tror det , men i Bruxelles et r senere under det belgiske formandskab .
<P>
Den tyske regering - den nye tyske regering - str over for den udfordring at skulle bryde denne sdvane , denne tradition .
Og som ordfrer for Agenda 2000 nsker jeg Dem alt muligt held og lykke .
Jeg hber , at det lykkes for os .
<P>
Jeg har lyttet meget opmrksomt til Dem , hr. formand , for i Deres dokument vedrrende prioriteringer bruger De 12 linjer p Unionens finans- og budgetpolitik og i resten tales der om mange forskellige politikker , men ikke om penge .
<P>
P det Europiske Rd i Wien blev man enige om , at der skulle tages fat p Agenda 2000 - og jeg citerer -  i en nd af solidaritet , samtidig med at der sikres samme budgettilbageholdenhed  .
De har talt - og det har jeg bemrket - om en retfrdig lsning , der ikke er til skade for de svageste parter , og De har bedt Parlamentet om at samarbejde .
Jeg mener , at sprgsmlet er forkert formuleret , hr. formand .
De kan regne med Parlamentets samarbejdsvilje .
Sprgsmlet er , om vi kan regne med Rdets .
For den 8. december , hr. formand , mtte Rdet udsende en meddelelse , hvori det bekrftede , at det havde tnkt sig at overholde de aftaler , som det samme formiddag havde undertegnet med Kommissionen og Europa-Parlamentet , og ikke tmme dem for indhold .
Det er Rdet , der skaber problemer , hr. formand .
Tilbageholdenhed er ikke det samme som opsparing .
Tilbageholdenhed er det samme som njsom og effektiv styring .
Begreberne m ikke forveksles .
Uden Parlamentet kan der desuden ikke eksistere finansielle overslag .
Derfor vil jeg kort minde Dem om nogle punkter , som Parlamentet tillgger srlig vrdi , hvilket Rdet ikke altid synes at forst .
<P>
I sin beslutning af 4. december 1997 udtalte Parlamentet sig imod de nationale bidrag og imod fair return -princippet .
De har netop sagt , at euroen er et skridt hen imod opbygningen af en ny europisk stormagt .
Udvis mod til ogs at tage et skridt fremad med hensyn til en europisk stormagt ved at fremstte et forslag om om egne indtgter , der virkelig er europiske .
Erkend , at det med nationale bidrag ikke er srlig europisk , det er nrmest et tilbageskridt i den europiske politiske integration .
<P>
Parlamentet har allerede udtalt sig til fordel for Samhrighedsfonden , ligesom Kommissionen udtalte sig i sin tid , og imod samfinansieringen af den flles landbrugspolitik .
Det er ndvendigt med en hjere grad af fleksibilitet , hr. formand .
Parlamentet har givet udtryk for sin tvivl med hensyn til de finansielle flger af de reformer , der er foreslet i Agenda 2000 .
Nu er vi i besiddelse af Revisionsrettens udtalelse 10 / 98 fra december om Agenda 2000 , som er endnu mere skeptisk .
Det er ndvendigt med bestemmelser og fleksibilitetsinstrumenter .
De finansielle overslag afhnger af det .
<P>
Endelig er udvidelsen et stort kapitel , hr. formand .
Vi , der blev udelukket fra det europiske samarbejde i sin tid , fordi vores land var underlagt diktatur , er ivrige tilhngere af udvidelsen mod st .
De har nvnt omkostningerne ved ikke at udvide , og jeg er enig .
Men tror De , hr. formand , at vi kan forberede denne udvidelse med de f bevillinger , som vi har til rdighed inden for den finansielle ramme ved at skre ned p Europa og de nuvrende budgetter ?
Et arealmssigt strre Europa opns ikke med et budgetmssigt mindre Europa .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , indledningsvis vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p , at i den tid , rdsformanden talte , var PPE-gruppen nsten fuldtallig til stede i salen og at De fik fuld applaus fra os og tillige applaus fra de tyske kristelige demokrater , fordi De vil f sttte ogs fra os til det , De sagde - hvis De ogs gr det .
Derfor er bemrkningen deroppefra ubegrundet , og nr jeg ser p , hvordan det er hos socialisterne , kan jeg kun sige , at dr sidder der fire mere end hos os , s overvldende er det da heller ikke .
<P>
Tilbage til vores debat . Jeg tager kun t punkt op , hr. rdsformand , nemlig Kosovo .
Jeg sagde her efter det srgelige resultat af forhandlingerne mellem Holbrooke og Milosevic , at den dag ikke er alt for fjern , hvor vesten vil bebrejde kosovoalbanerne , at de ikke omsider giver efter .
Hvorledes ser s kendsgerningerne ud nu i Kosovo ?
De serbiske soldater , der til en begyndelse mske blev trukket ud , er for lngst tilbage igen .
Det serbiske politi i Kosovo er bevbnet til tnderne .
Mlrettede angreb p albanske landsbyer og civile foregr dagligt .
Reaktioner p disse serbiske terrorhandlinger er de fortvivlede og ikke altid acceptable handlinger fra UCK ' s side , men de er frst og fremmest et tegn p albanernes voksende afmgtighed og et rb om hjlp .
<P>
Hvor er der et skridt i den politiske retning , De for et jeblik siden efterlyste ?
Allerede i oktober 1998 mtte vi konstatere , at Milosevic ikke vil have denne politiske lsning .
Han vil lave en etniske udrensning i Kosovo og ndre styrkeforholdet mellem albanere og serbere til fordel for serberne .
Han har , hr. rdsformand og kre Daniel Cohn-Bendit , stor succes p dette punkt .
Flygtninge , hvor vi end ser hen , ikke kun i skovene , ikke kun i Albanien , ikke kun i Makedonien .
Ogs i Bosnien er der flygtninge fra Kosovo , og til Tyskland og Italien kommer de jo alligevel !
OSCE-missionen er det glade vanvid , den kan ikke fre til noget positivt .
Vi burde trkke disse observatrer ud , ellers bliver det nemlig efterretningerne om , at de herrer og damer er i livsfare , som bliver fremherskende i medierne , og ikke nden og elendigheden blandt albanerne , hvis liv allerede har vret i fare i ni r .
<P>
Da De , hr. rdsformand , talte om , at denne extraction force er i Makedonien for at beskytte disse OSCE-observatrer , kunne jeg mrke , at alt det ikke er Dem helt ligegyldigt .
For det er da en hn i de befolkningsgruppers ren , som i ni r dr har lidt under serbisk apartheid .
Disse tropper er der ikke for at beskytte den albanske civilbefolkning , men for at beskytte de f OSCE-observatrer , som ret beset hellere skulle vre dr , hvor de kommer fra , nemlig hjemme .
De kan nemlig intet stille op dr .
<P>
Lige nu er som bekendt nogle serbiske soldater i albansk fangenskab .
Men hvad har verdensoffentligheden gjort i de sidste ni r ?
Gjorde den anskrig , nr albanere dagligt blev taget til fange , nr albanere dagligt blev tortureret ?
Den proportionalitet , debatten nu foregr med , stter jeg sprgsmlstegn ved .
Kontaktgruppen har overhovedet ingen kontakter haft i de sidste mneder .
Trk da OSCE-observatrerne ud og lad en international hr , der ogs omfatter russiske soldater , srge for fred i Kosovo , for at en politisk overgangslsning , som kan fre til en reel lsning i denne region , omsider fr en chance !
Ellers kommer vi p lngere sigt til at opleve det , vi hver dag erfarer gennem medierne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , ogs jeg vil gerne sige noget om Kosovo .
Frst vil jeg gerne sige , at ogs jeg og min gruppe absolut kan gratulere Dem , hr. rdsformand , med Deres tale .
Jeg mener , at de emner , De nvnte , netop ogs de udenrigspolitiske punkter , var de punkter og prioriteringer , som vi med fje kan forvente og hbe p fra et tyske formandskab .
<P>
Om Kosovo sagde De meget lidt konkret .
Jeg vil gerne , hr. rdsformand , opfordre Dem til endnu et par ekstra bemrkninger , der skal gre Deres holdning klar , navnlig efter det fru Pack , som jeg stter stor pris p , sagde , fordi jeg ikke er enig med hende i indholdet .
Jeg mener , at vi skal lade det blive ved , at vi kun kan f en ordning i Kosovo , som er en fredelig ordning og som i sidste instans - s vanskeligt det end er - udarbejdes i enighed .
Vi bliver ndt til at indstille os p , at det vil vare r - det var en stor fejl , hvad angr Bosnien at tro , at det kunne ordnes p nogle f mneder - her p den ene side at sige til serberne , at deres angreb ikke kan tolereres , men tillige sige til UCK , at deres aktioner , som jo ogs er rettet imod albanerne og tillige mod hr .
Rugova , ikke kan accepteres . Vi har i denne mdesal ret Rugova , men p den anden side - og det er et paradoks - sttter vi verbalt UCK og dens aktioner .
Det kan hverken tolereres eller accpteres , og dt skal formandskabet udtale sig klart om .
<P>
For det andet har De , hr. formand for Rdet , i mange interviews klart og tydeligt sagt , at organisationer som OSCE heller ikke for Dem er et eller andet tilfldigt , noget , man kan skubbe til side .
Vi kender alle her OSCE ' s svage sider , men det glder jo om at styrke denne organisation og ikke om at opgive den .
Jeg mener derfor ikke , at den skal trkkes tilbage .
Jeg mener ganske vist , at den har behov for beskyttelse og at man er ndt til at stte alt ind p , at de tropper , der befinder sig i regionen , navnlig i Makedonien eller den tidligere jugoslaviske republik Makedonien , skal styrkes og dermed ogs have mulighed for at beskytte OSCE .
Det ville vre en katastrofe , hvis OSCE dr skulle lide nederlag , bl.a. fordi den netop ikke fik tilstrkkelig militr beskyttelse .
Kosovo kan blive et eksempel p , hvorledes EU , NATO og OSCE kan samarbejde og der kan opns en fredelig lsning .
<P>
P et tredje punkt vil jeg , hr. rdsformand , ligeledes helt klart sttte Dem .
De talte om de risici , som multilateralismen er udsat for p grund af en tendens til unilateralisme .
Jeg erkender - og det har jeg ogs sagt engang over for Kosovo - at der kan forekomme undtagelsessituationer , hvor man bliver ndt til at trffe en anden afgrelse .
Men den tendens hos en del i USA til at gre undtagelsen til regel og reglen til undtagelse , anser jeg for at vre meget farlig .
<P>
En sidste bemrkning om det , De sagde om Rusland .
Det ville vre en stor opgave for det tyske formandskab igen at integrere Rusland som en partner , der kan og vil samarbejde , i partnerskabet med EU og endvidere igen i get grad f Rusland med i NATO , ogs efter den nuvrende krisesituation .
Vi har brug for Rusland som partner , det giver jeg Dem ret i .
Vi kan imidlertid ikke forlade os p det og udstte os selv for Ruslands forgodtbefindende i enkelttilflde , men at det er vores ml at f Rusland som bredygtig partner i en ny fredsorden i Europa og andre steder , skal vre et vigtigt anliggende for rdsformandskabet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betydeligste begivenhed i begyndelsen af det tyske formandskab har helt bestemt vret indfrelsen af den europiske mntfod .
For Europa indledtes dermed en ny epoke .
Som indledning til mit indlg vil jeg gerne sige , hr. rdsformand , at mig personlig ville det have gldet , hvis ogs den tyske finansminister og de vrige finansministre havde vret til stede ved denne vigtige begivenhed den 31. december i fjor .
<P>
Hvad er nu den vigtigste opgave , der venter os ?
Formuleringen af en flles konomisk politik for Europa og flles bekmpelse af arbejdslsheden .
Med henblik p bekmpelsen af arbejdslsheden er der meget , der skal gres p nationalt plan .
Heriblandt sikringen af den fremtidige vkst .
Her m vi konstatere , at der er anledning til bekymring .
Det tyske konomiske institut har offentliggjort en prognose , iflge hvilken vksten i indevrende r muligvis daler til 1 , 4 % .
Det anser jeg slet ikke for udelukket .
Men man er vel ndt til at drfte rsagen til , at det sker .
<P>
P den ene side fr den internationale konomiske krise skylden for det , begivenhederne i Asien , USA og andre steder .
Efter min bedste overbevisning er en del af disse forsinkelser i vksten imidlertid selvforskyldt , for her ligger en af de store opgaver for den nye regering i Forbundsrepublikken Tyskland , nemlig at skabe klarhed for virksomhederne over , hvad det egentlig drejer sig om .
For i samtaler med mange virksomhedsledere konstaterer jeg n ting , hr. rdsformand . Nr man sprger dem :  Hvorfor investerer du da ikke , selvom renterne er s lave og rammebetingelserne s gunstige ?
 , fr man oftere og oftere det svar :  S lnge rammebetingelserne ikke er klare , s lnge vi hver uge erfarer noget andet gennem avisen , s lnge investerer jeg ikke .
 Her ligger en af Deres regerings store opgaver .
<P>
Til slut vil jeg lige nvne endnu et vigtigt punkt , p hvilket der lovgivningsmssigt skal ske noget i dette halvr .
Indfrelsen af euroen er mere eller mindre klaret .
Der str et sprgsml tilbage , som stadig i hj grad er bent , nemlig for s vidt angr 2002 : Fr vi p det tidspunkt en lsning med en skringsdag eller en med en parallelfase mellem to valutaer ?
Efter mange samtaler med detailhandlere , hndvrkere og kommuner er jeg blevet mere og mere overbevist om , at en parallelfase mellem den nationale og den europiske mntfod ville medfre undige udgifter , som man ikke kan vre bekendt at plgge de involverede .
Derfor br vi i fllesskab - Kommissionen , rdsformandskabet og Europa-Parlamentet - endnu i indevrende halvr tage initiativ til at sikre , at indfrelsen af sedler og mnter den 1. januar 2002 sker i form af en lsning med en skringsdag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand for Rdet , Deres tale om det tyske formandskabs ml har nok ikke kun ladet mig st tilbage med blandede flelser .
Deres tale var god og strk i den visionre del - integrationens Europa versus fortidens Europa , menneskerettigheder , institutionelle reformer , flertalsafgrelser i Rdet skal vre reglen og et strkt Parlament .
Hvorfor - og i den aktuelle situation to gange hvorfor - hvorfor intet om reformen af Kommissionen , hvorfor helt udelade den meget vigtige drftelse af komitologien ?
For vrigt bd Deres tale ogs i den operationelle del snarere kun p det allerndtrftigste .
<P>
En pakkelsning i marts , hvad angr Agenda 2000 , betale mindre , navnlig for nettobidragsydernes vedkommende , og en reduktion af landbrugsudgifterne .
Efter min mening skinnede ogs i talen i dag det selvmodsigende indtryk igennem , som p grundlag af Deres taler og udtalelser fra andre medlemmer af Deres regering er blevet stadig strkere i de sidste mneder .
Jeg kan kun hbe , at dette indtryk ikke spiller nogen rolle for et andet tema , som De ogs var inde p i dag , nemlig udvidelsen .
De sagde , hr. rdsformand , at der ikke m vre noget alternativ til udvidelsen .
Her har Schrder i de sidste mneder udsendt helt andre signaler . Jeg giver udtryk for det hb , at det , De meddelte p det samlede formandskabs vegne , bliver det officielle program og fortsat vil vre det rigtige .
<P>
Deres forgnger i formandskabet , det strigske formandskab for Rdet , har netop i sprgsmlet om udvidelsen helt bevidst udsendt andre signaler og fet dem igennem .
Forhbentlig vil ogs Deres politik vise sig at vre et af de konkrete skridt i disse sager , for kun p den mde kan vi leve op til den retningslinje , der glder for os alle og som De ogs nvnte , nemlig at det 21. rhundrede i Europa skal st i integrationenes tegn og ikke i fortidens tegn !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , De og forbundsregeringen har med rette sagt , at bekmpelsen af arbejdslsheden er det tyske formandskabs vigtigste ml .
Her kan der ganske vist ikke vre tale om sttteprogrammer til flere milliarder .
De egner sig ikke til strukturel arbejdslshed .
Forbundskansleren valgte for kort tid siden i Handelsblatt den rigtige formulering : Det glder om at samordne beskftigelsespolitikkerne i Den Europiske Union .
Jeg siger samordne bedre , for vi behver ikke at begynde ved Adam og Eva .
<P>
Allerede under det forrige tyske formandskab i 1994 enedes man om en koordinering af de nationale foranstaltninger .
P det ekstraordinre topmde i Luxembourg under ledelse af Jean-Claude Juncker blev denne procedure fra Essen forbedret ved hjlp af retningslinjer og nationale handlingsplaner , som det imidlertid skal vre nemmere at kontrollere , kre Wim van Velzen !
<P>
Endnu et positivt resultat opnedes i 1994 med direktivet om det europiske samarbejdsudvalg .
Her drejer det sig om information og hring af arbejdstagere og i forbindelse med det europiske selskab , som formandskabet prioriterer hjt , tillige om det i lang tid omstridte sprgsml om konomisk medinflydelse .
Som metodisk princip for det europiske selskab har Parlamentet anbefalet den gode opskrift fra det europiske samarbejdsudvalg : Fleksibilitet , forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter om retten til medindflydelse og hvis det mislykkes , europiske mindstestandarder .
P grundlag af denne metode stod vi med det strigske kompromisforslag blot 100 m fra mlet .
Nu har vi omsider brug for politisk enighed i Rdet .
Jeg nsker arbejdsminister Riesters forhandlingssnilde samme succes , som hans forgnger Blm i 1994 fik i forbindelse med det europiske samarbejdsudvalg .
<SPEAKER ID=41 NAME="Fischer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil begynde med de to indlg om Kosovo .
Jeg er ikke enig i fru Packs holdning - s godt jeg end forstr hendes flelsesmssige engagement - overhovedet ikke , fordi man bliver ndt til at tnke til ende , hvad konsekvenserne af hendes holdning er .
Konsekvensen af hendes holdning - det vil sige tilbagetrkning af OSCE-missionen - ville efter min mening kun betyde krig .
Det er det afgrende punkt ; der ville blive krig , igen med et stort antal ofre .
<P>
Jeg vil stte situationen ind i en historisk sammenhng .
Vi har jo siden 1989 / 1990 oplevet , at ulste konflikter , som til dels stammer fra tidligere tid - her har vi at gre med resultaterne af krigen p Balkan fr Frste Verdenskrig - og grnsedragninger fra dengang nu i forbindelse med autoritre eller endog diktatoriske regimer , som gr sig skyld i meget alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne , frer til en situation , hvor , hvis det gamle Europa stadig var en realitet , rent faktisk alt ville ende i en krigssituation , hvor de nye grnser ville skulle drages med fordrivelse , uskyldige menneskers usigelige ofre og delggelse af materielle vrdier som konsekvens .
Det mtte vi jo alt sammen desvrre se igen i Bosnien .
Men det ville blive udkmpet . Det var fortidens europiske logik , med fatale konsekvenser .
For disse krige internationaliseres i reglen af den side , der str i fare for at tabe .
En borgerkrig vil som regel ud fra sin indre logik altid fre til en udvidelse med den konsekvens , at regionalmagterne meget hurtigt bliver deltagere med den konsekvens , at til slut er det helt andre konflikter i den pgldende region , der spiller en rolle , og det inddrager direkte store , mgtige stater , der ligeledes har helt deres egen historie og interessekonflikter og grnsekonflikter , der endnu ikke er lst .
Det betyder , at der ville vre fare for en stor krig p Balkan .
<P>
Det kan Europa ikke g med til !
Det ville vre et tilbagefald til fortiden , og det drejer sig ikke kun om delggelse af materielle vrdier , ikke kun om usigelig lidelse , det ville ogs vre en delggelse af den europiske sikkerhedsorden og af integrationen .
Dt skal vi huske .
Derfor er der ingen vej uden om en stabiliseringsproces .
Men : Jeg stiller mig selv det sprgsml , er Europa nu strkt nok til blot at klare sine egne interne anliggender ?
I dag er det det helt benlyst endnu ikke .
Dertil hrer forebyggelse af konflikter , som er et meget vigtigt punkt .
Hvad bliver da konsekvensen - hvis jeg m sige det s uteknisk - rent faktisk af disse krige p Balkan ?
De kommer reelt til at betyde , at Den Europiske Union under en eller anden form ptager sig ansvaret for hele regionen .
<P>
Vi ser det jo nu i Bosnien .
Uden den hjtstende reprsentants arbejde ned til de mindste detaljer , uden allierede troppers tilstedevrelse , uden det civile arbejde , uden at Den Europiske Unions hjtstende reprsentant ptog sig ansvaret , ville vi dr igen vre i en situation med konfrontation eller endog blodige opgr .
Det betyder imidlertid for os som europere - og det behver man ikke at tnke til ende i dag , men p et tidspunkt bliver man ndt til det - at vi er ndt til at finde svar .
P Det Europiske Rds mde i Wien udspandt der sig en frste meget udfrlig , meget ben og efter min mening vigtig debat under udenrigsministrenes aftensmltid om netop disse sprgsml .
Hvorledes skal da den langsigtede politiske strategi til lsning af disse konflikter se ud , som ikke frer til krig , fordrivelse , overgreb p civilbefolkningen og undertrykkelse af menneskerettighederne ?
Det skal vi finde svar p i en fart .
<P>
Jeg sttter udtrykkelig , at vi i den sammenhng ogs i get grad henvender os til Rusland .
Den holdning , Rusland for jeblikket indtager i FN ' s sikkerhedsrd , finder jeg ikke srlig konstruktiv , fordi den ret beset stadig er bestemt af den ene supermagts fiksering p den anden supermagt USA .
Rusland ville i dag have en stor chance , hvis det ville spille en konstruktiv rolle , men desvrre udnytter Rusland den ikke .
Vi forsger at komme videre p dette punkt i en konstruktiv dialog med Rusland , i en ben debat af alle problemer .
Men vi anser det for yderst vigtigt , og det var udenrigsministrene enige om , at udvikle en central strategi , i forbindelse med hvilken man ikke kan se p Rusland i den traditionelle stttekategori - Rusland er for stort til , at man kan drfte det ud fra synsvinklen sttte , det er det en alt for vigtig , central partner til for den europiske sikkerhed , for den europiske stabilitet .
Men vi prioriterer det meget hjt at f udviklet en flles strategi her .
<P>
Det str ikke i modstning - jeg vil gerne sige tak til alle , som gjorde opmrksom p det - til de problemer , der er i Middelhavsomrdet .
Jeg havde for kort tid siden besg af udenrigsminister Sharon , palstinensernes leder , Arafat , kommer inden lnge .
Kommissionsrejsen til Mellemsten finder sted i februar .
Det er den anden rejse , og den vedrrer ikke kun Nordafrika , men netop ogs fredsprocessen i Mellemsten .
Det er jo den anden naboregion , selvom Den Europiske Union hverken kan eller vil overtage USA ' s rolle dr .
Men jo mere fredsprocessen - jeg ser virkelig kun drligere alternativer til denne fredsproces - skrider frem , desto mere vil alle involverede i Mellemsten indse , at vi er naboregioner .
Hvilken betydning Den Europiske Union s rent faktisk vil f for styrkelsen af denne proces , er vi ogs opmrksomme p i forbindelse med viderefrelsen af Barcelona-processen i Stuttgart .
Ogs her ville det vre delggende at stille en modstning op mellem udvidelsen mod st og problemerne i syd .
Vi vil Europa !
Og Europa vil ud fra interesser vre skret anderledes til end f.eks. Tyskland eller Spanien for at nvne geografisk forskellige positioner .
Vi har disse flles interesser .
Den europiske interesse er en flles interesse og skal ogs gres bredygtig som sdan .
<P>
Jeg vil nu i korthed svare sammenfattende p noget , jeg finder yderst interessant .
Der hersker ingen tvivl om tysk politiks orientering .
Det glder ogs for den nye forbundsregerings politik .
Vi str her i fortsttelse af de forbundsregeringer , der gik forud for os , og Tyskland ville ud fra sin nationale interessesituation vre den store taber , hvis vi ville ndre noget her .
Hvis man stadig anser begrebet national interesse for tidssvarende , kan jeg p forbundsregeringens vegne kun sige , at i vores nationale interesse er det den europiske integrationsproces , der prioriteres hjst .
Sledes var det tidligere , sledes er det ogs i dag , for vores interesse har ikke ndret sig p grund af en ndring i sammenstningen af flertallet i den tyske forbundsdag .
Ogs under den nye forbundsregering vil Tyskland leve op til sin europiske forpligtelse .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil gerne utvetydigt sige til Dem : Det , jeg her har sagt , er forbundsregeringens og forbundskanslerens holdning .
Den , der i gr overvrede forbundskanslerens drftelse med Kommissionen , kan kun udtrykkelig bekrfte det .
Her er der slet ingen forskelle .
Vi str som forbundsregering sammen om den samme holdning .
Der er i forbindelse med hele dette reformprojekt , vi nu str over for , ikke tale om en bogholderimssig betragtning .
Jeg vil endnu en gang entydigt redegre for den tyske holdning .
<P>
Vi skal stte Unionen i stand til at udvide sig .
Det nste historiske skridt efter indfrelsen af euroen bliver udvidelsen af Den Europiske Union .
Tnk engang , hvad det ville betyde , hvis Den Europiske Union efter afslutningen af den kolde krig ville blive ved med at vre en vesteuropisk union .
Det ville vre et historisk svigt uden sidestykke og ville f Europas sjl , nemlig integrationsiden til at sygne hen .
Bortset fra det ville det vre en historisk uretfrdighed uden sidestykke over for ansgerlandene i Central- og steuropa .
Derfor skal vi nu gre alt for at fremme dette skridt .
<P>
Den nste store historiske udfordring , vi str over for , er at gre Den Europiske Union til en politisk handlende Union .
Personlig tror jeg ikke , at vi inden for monetr- og finanspolitik kan spille global player , som det hedder p moderne sprog , i verdenseliten , mens vi samtidig har politiske strukturer af en dimension - jeg stter nu sagen p spidsen - der i forhold til det , vi i mellemtiden har skabt i monetrpolitisk henseende , snarer minder om en lokal liga .
<P>
Bifald
<P>
Det vil ikke vre godt for Europa , og det vil for vrigt heller ikke vre godt for valutsstabiliteten .
Derfor er jeg af den faste overbevisning , at vi nu som den nste vigtige historiske udfordring har brug for en styrkelse af de europiske institutioner .
Demokrati betyder for mig ogs altid styrkelse af demokratiet .
Det er et vsentligt punkt .
Tnk engang p , at meget af det , der nu s at sige fremlgges som tysk strategi - det vender jeg tilbage til om lidt - hnger sammen med en mangel p legitimation i vores nationale offentlighed - jeg taler nu kun om vores nationale offentlighed - som man br se meget nje p , hvis man er interesseret i en videreudvikling af de europiske institutioner , nemlig ogs som demokratiske institutioner .
<P>
Disse to centrale udfordringer skal vi nu leve op til .
Hvorledes kan vi leve op til dem ?
I visionen om dannelsen af et politisk handlende Europa : Udvidelse og styrkelse af dette politisk handlende Europa og pbegyndelse af det hjemmearbejde , der nu ligger p bordet .
Rdet i Cardiff satte jo ogs og navnlig datoen for det ekstraordinre topmde i marts , fordi der kom tre ting til : Amsterdam-traktaten skal trde i kraft og vil yderligere ge reformpresset og ikke kun handleevnen .
Valget til Europa-Parlamentet finder sted i juni .
Europa-Parlamentet skal imidlertid ligeledes kunne udfre sit arbejde med gennemfrelsen af Agenda 2000-reformen .
Vi fr her endvidere brug for budgetafgrelser inden rets udgang , i forbindelse med den nye formel for sttteberettigede omrder og meget andet .
<P>
Derfor blev denne dato alts bevidst fastsat .
Men ud fra synsvinklen den historiske udfordring , det vil sige udvidelse og samtidig skabelsen af den politisk handlende Union , drejer det sig ogs om det sprgsml , at de institutionelle reformer s tages op af de flgende formandskaber for at den tidshorisont , vi har , udnyttes .
<P>
Den nye forbundsregering har p for os vanskelige vilkr - vi tiltrdte frst embedet for kort tid siden , det betyder ogs noget for , hvordan Europa krer - erklret sig rede til at gre Agenda 2000 til det centrale punkt i formandskabet og n frem til en aftale p det ekstraordinre topmde i marts .
Jeg forsger at tnke den tanke , at det skulle blive en fiasko .
Den 26.-27. marts ville s stats- og regeringscheferne trde frem for offentligheden og sige , at det blev en fiasko .
Det ville denne gang kunne aflses direkte p brskurserne .
Det ville ikke bare blot vre en afgrelse som tidligere , hvor et topmde engang blev en fiasko .
Den 1.1.99 har her skabt en ny kvalitet og dermed ogs et nyt ansvar .
Jeg tror , alle kender dette ansvar .
<P>
Det vil kun kunne fungere - nu kommer jeg til de kre penge - hvis alle er rede til at se bort fra deres nationale interesse , som er helt legitim - for vrigt ogs for Tyskland helt legitim - for Europa fungerer i det spndingsforhold , formuleringen af de nationale interesser udgr , som brydes i integrationskompromiset .
Det vil alts kun kunne fungere , hvis denne nationale interesse opgives i et vsentligt skridt , som foretages af alle p lige fod .
Vi nsker en afbalanceret lsning , og det gr ikke , det sagde jeg i min tale for lidt siden , at f.eks. de sydlige regioner skal betale udvidelsen mod st .
Det ville vre absurd .
Udvidelsen mod syd - og for vrigt ogs Irlands tiltrdelse - var konomisk og er konomisk , er socialt og tillige demokratisk og sikkerhedspolitisk en succes , som vi nu nsker at gentage og er ndt til at gentage med udvidelsen mod st .
<P>
Jeg er gammel nok til at kunne huske militrkuppet i Grkenland .
Jeg kan huske militrdiktaturerne i Spanien og Portugal .
Jeg husker stadig udmrket diskussionerne om , hvorvidt der i 70 ' erne fandt et militrkup sted i Italien - ja eller nej .
Det er alt sammen historie .
Den europiske integration er her en succes , og den skal vi gentage , det skal vi hjtideligt love !
<P>
Bifald
<P>
Den rolle , Tyskland spiller , er ogs udtryk for vores konomiske styrke , og sin konomiske styrke skal man ikke beklage sig over , men glde sig over .
Vi ved , hvad vi ud fra mange synsvinkler skylder Europa , ikke kun materielt , men ogs politisk-kulturelt p baggrund af vores historie .
Det ved ogs den nye forbundsregering , og den agter derfor at fastholde sin europiske forpligtelse .
Jeg taber ikke ansigt ved at sige , at jeg p vsentlige punkter har stttet politikken i disse dele , navnlig forbundskansler Kohls europapolitik , fra oppositionens side , selvom jeg kritiserede et og andet punkt .
Det ser jeg ikke noget usdvanligt i , for nr man er overbevist om en sag , hrer det for mig med til parlamentet , navnlig nr det drejer sig om historiske sprgsml .
<P>
Min gruppe i den tyske forbundsdag var den frste , der i den sidste valgperiode gik ind for et Europa af de 11 , som gik ind for Italiens deltagelse , mens andre , som f.eks. forbundskansler Kohl , langt fra var rede til at gre det .
3 , 0-debatten og hvad der l bag , ogs alt det kritiserede vi , s jeg har her , det siger jeg helt bent , hverken noget at indhente eller trang til at smyge mig uden om at sige tak til Helmut Kohl - han blev med rette udnvnt til Europas resborger p Det Europiske Rds mde i Wien .
Kun siden Amsterdam har denne rolle ikke passet mere .
<P>
I Amsterdam var Forbundsrepublikken Tyskland for frste gang den , der slog bremserne i .
<P>
Afbrydelser
<P>
Det skal vi huske p .
Og koalitionen - for mig drejer det sig lige nu ikke om indenrigspolitik , men om europapolitik - gik ind i valgkampen med en holdning - det ved De bedre end jeg - som i sig selv ikke lngere var modstningsfri .
Den holdning var : Udvidelse mod st s hurtigt som muligt , Tyskland vil ikke betale s meget , og de tyske landmnd skal have mere .
Det gr ikke i denne verden med logikkens love .
Derfor er vi ndt til her at definere den tyske holdning klart og modstningsfrit , og det har jeg gjort i dag p forbundsregeringens vegne .
<P>
For os er det ikke noget sprgsml , at vi vil af med positionen som nettobidragsyder .
Det er for os ikke en debat mellem de lande , der str i spidsen , og de mindre velstillede lande .
Men det er benbart , at der er manglende balance i systemet , og det skal korrigeres .
Det er vanskeligt for en tysk politiker i indenrigspolitikken at redegre for , hvorfor lande , der ud fra bruttonationalindkomsten pr. indbygger har en hjere indkomst end vi , betaler mindre eller netto slet ikke yder noget .
Det er alt samme noget , der naturligvis spiller en rolle i indenrigspolitikken .
Jeg behver ikke at sige det til de tyske kolleger , men til de vrige medlemmer lige en oplysning : Europapolitikken i Tyskland var p grund af den srlige situation i Vesttyskland efter 2. verdenskrig egentlig ikke noget omstridt punkt og afgrelsen var alene overladt til politikerne - indtil Maastricht .
Med Maastricht blev det anderledes .
For fremtiden skal enhver tysk regering ligesom i Deres hjemlande , i alle Deres egne demokratier tage folket med p rd .
Det var tidligere en selvflge , noget man ikke behvede at lgge mrke til , det ved de tyske kolleger kun alt for godt . Det er blevet anderledes siden Maastricht .
<P>
Derfor fr debatten om nettobidragsyderne naturligvis ogs en indenrigspolitisk dimension , man ikke m glemme og som jeg anser for helt legitim .
Men for os er det afgrende problem : Vi vil have strukturer , der gr en udvidelse mulig .
Min bekymring er ikke s meget tilstanden , som den er i dag og som klart viser , at der er behov for korrektioner , som den omstndighed , at hvis vi lader den aktuelle struktur vre , som den er , fr vi naturligvis i forbindelse med udvidelsen ubalancer , som s simpelhen ikke lngere kan accepteres , og det bliver umuligt at redegre for dem .
Da jeg nsker udvidelsen , har jeg p dette punkt brug for en korrektion .
Jeg synes , det er politisk velbegrundet og p ingen mde rettet imod Europa eller nationalegoistisk , men det stik modsatte .
Det er et centralt punkt i den ndvendige strukturreform .
<P>
Vi bliver ndt til at lgge alle aspekter frem for at f Agenda 2000 gennemfrt - der er fem dele .
Sprgsmlet om den reelle uforanderlighed , om budgettets uforanderlighed vil krve et kompromis .
Der foreligger fem udlgninger , men jeg tror , man vil n frem til et kompromis dr .
Den tyske finansminister sagde i gr , at det ikke gr an , at EU-budgettet vokser hurtigere end de nationale budgetter .
Det er en oplysning , som sikkert bliver af betydning i debatten .
Vi lgger naturligvis ogs stor vgt p sprgsmlet om budgettets struktur .
Der blev jo gjort opmrksom p for lidt siden , at 80 % af Den Europiske Unions areal er landdistrikter , men der bor ikke 80 % af vores befolkning i dette landdistrikt , dt skal vi huske p .
<P>
Det nste punkt , det kommer til at dreje sig om i denne sammenhng , er den flles landbrugspolitik .
Hvad den angr , ligger Kommissionens forslag p bordet .
Jeg vil gerne her endnu en gang sige et par ord om renationalisering af landbrugspolitikken : Der er ikke tale om renationalisering af landbrugspolitikken i forbindelse med medfinansieringen .
Skulle det vre meningen , ville den tyske forbundsregering anse det for forkert .
Vi nsker ikke en renationalisering eller delvis nationalisering af landbrugspolitikken .
Af flgende grund : I forbindelse med medfinansieringen drejer det sig om et nationalt bidrag .
Den politiske afgrelse trffes stadig i Bruxelles .
Det er det vigtigt at fastholde .
Derfor er enhver form for renationalisering udelukket .
Det , vi vil , har ogs kun relation til den direkte indkomststtte .
Det er det andet vigtige punkt .
Og her at have et nationalt bidrag til finansieringen anser vi ogs set ud fra fremtidens Europiske Union , den udvidede Europiske Union og landbrugsmarkedets fremtid for absolut pkrvet .
<P>
Derudover gr vi os alts ingen illusioner : Der vil udg et enormt pres med henblik p tilpasning fra WTO-forhandlingerne i 2002 - det ved alle , der har med landbrugspolitik at gre .
Kommer denne reform ikke , vil det , vi for jeblikket oplever i bananstriden eller i forbindelse med hormonkdet , vre smting i forhold til , hvad der s venter os , for meget af det , vi har af landbrugssttte i dag , hrer ganske enkelt ikke hjemme inden for WTO ' s omrde .
Derfor vil vi ogs dr komme under voldsomt pres med henblik p reformer .
<P>
Samtlige tre modeller , som Kommissionen har foreslet inden for den flles landbrugspolitiks rammer , skal blive liggende p bordet .
De skal drftes .
Der er forskellige nationale prferencer .
Hertil kommer s struktur- og samhrighedsfondene .
Jeg kender disse midlers betydning , jeg ved , hvor produktive de er , men jeg mener , at der ogs her skal ydes et bidrag , hvor der er behov for at tage hensyn til srlige problemer , som f.eks. Portugal har i forbindelse med strukturfondene .
Ogs den spanske situation skal efter min mening afvejes omhyggeligt og tages op til overvejelse .
Vi tilstrber en afbalanceret lsning .
<P>
Men med til en afbalanceret lsning hrer s uden tvivl naturligvis ogs the rebate , Storbritanniens rabat , og i sidste instans - det femte punkt , som kommer til at spille en rolle , og det lgger ikke kun Tyskland meget , meget stor vgt p , men tillige , som min rundrejse viste , Nederlandene og andre nettobidragsydere - kommer ogs denne position til at spille en rolle .
Det vil vi arbejde sammen til en helhed , og det bliver alt andet end nemt .
Den portugisiske premierminister fortalte p Det Europiske Rds mde i Wien p det historiske sted , Hofburg , hvor Wienerkongressen afholdtes , at Talleyrand engang p sprgsmlet om , hvor lnge Wienerkongressen varede , svarede : det sidste kvarter .
Det kommer ogs til at glde for Det Europiske Rd , det ekstraordinre topmde .
<P>
Det parlamentsmedlem , der citerede Goethe , er desvrre ikke lngere til stede .
Han citerede Goethes sidste ord , som han udtalte p sit ddsleje .
Jeg ved ikke , om det er det passende Goethe-ord og om han vidste det : Mere lys , mere lys !
Der findes to udlgninger , nemlig at det blev mrkt omkring den strste tyske digter , eller at han p sine gamle dage igen begyndte at tale sin gamle dialekt fra Frankfurt .
Serise udlgninger gr p , at han ville sige  mer licht so schlecht .
 Af Goethe kan man nu ogs citere andet , Goethe var nemlig helt igennem europer og postivt indstillet over for Europa .
Han havde overhovedet intet med nationalismen at gre .
Jeg synes , det er den Goethe , man skal citere nu .
<P>
Hr . Hnsch , jeg vil gerne udtrykkelig sige Dem tak for Deres sttte til lsningen af konflikten i Kososvo og sige til Europa-Parlamentet : Vi har en interesse i et meget tt samarbejde .
Allerede i morgen fortstter debatten med statsminister Verheugen i trilogen .
Dr vil ogs en rkke af de sprgsml , De nvnte , blive uddybet .
Vi har stor interesse i en meget tt dialog , ikke kun i en styrkelse af Europa-Parlamentet , men tillige i dets aktive rolle i forbindelse med lsningen af de store opgaver , der ligger foran os .
Europa-Parlamentet skal i den sammenhng spille en central rolle .
<P>
Hr .
Brok , lad mig henlede opmrksomheden p n ting , og det glder ogs alle kolleger : Jeg ved , hvor vanskeligt det er at sidde i oppositionen , det har jeg selv gjort tilstrkkelig lnge .
Men opposition betyder ogs , at man angriber virkelig intelligent og ikke gr det alt for nemt for regeringen at replicere .
Nr det nu bebrejdes os , at vi efter 12 dages formandskab kun kan bebude , siger jeg : Ja . Hvis jeg kunne mere efter 12 dage , ville jeg ikke vre i politik , for s ville jeg kunne gre undere , s ville jeg vre anbragt p en forkert hylde , s skulle jeg grundlgge en kirke eller sdan noget .
<P>
Munterhed
<P>
Men hvem kan gre undere ?
Alts p 12 dage i en tale bebude , hvad man er rede til at gre og senere blive mlt derudfra , mere ligger der selv med den bedste vilje ikke i det .
Men jeg ser , at oppositionen har hje tanker om os og lgger overliggeren hjt .
<P>
Nr hr .
Brok , som jo udtrykkelig takkede hr . Kohl , hvilket jeg ligeledes allerede har gjort ved flere lejligheder , alligevel bebrejder os , at p topmdet i Kln skal opmrksomheden bortledes fra Tysklands nationale svigt i arbejdsmarkedspolitikken f dage fr valget til Europa-Parlamentet , rykker han benbart ufrivilligt ud med den foregende regerings strategi , for det er ikke os , der har fastsat alle disse terminer .
Det var ikke den nye forbundsregering , det var vi ikke i stand til , der var heller ikke nogen hypnose-virkning fra oppositionen p den sidste regering .
Det kunne vi selv med vores bedste vilje ikke .
Topmdet i Luxembourg , hvor denne afgrelse blev truffet , og dernst i Wien i konsekvens af , at det indtil nu ikke er kommet videre - det er alt sammen bebrejdelser , som man ikke for alvor kan rette imod den nye forbundsregering , det har vi siddet alt for kort tid i embedet til .
Vi br af hensyn til et godt samarbejde undlade sdanne polemikker , der er nemme at gennemskue og som for vrigt ikke bidrager til at lse de problemer , vi str over for .
De flles overensstemmelser er langt strre .
<P>
Til slut vil jeg gerne endnu en gang understrege det , et medlem sagde om Tysklands rolle .
Jeg understreger endnu en gang , at vi ved , at vi vil blive ved med at vre nettobidragsydere .
Der bliver ikke tale om et manglende tysk engagement .
Det ville vre absurd og forkert ud fra vores interesser .
Vi har en interesse i , at Europa gr fremskridt som en politisk handlende Union .
At D-marken blev integreret i euroen , er ikke nogen selvflge p baggrund af D-markens betydning som national mntfod , den gr langt ud over det , en mntfod normalt betyder , ikke kun for vesttyskerne , men efter Tysklands forening i 1989 / 90 ogs og netop for vores landsmnd i sttyskland .
Det skridt blev taget , det blev taget med bred tilslutning i den tyske forbundsdag , og det forpligter ogs den nye forbundsregering .
Vi fler os forpligtet til under det tyske formandskab at styrke Den Europiske Unions evne til at udvide sig , bekmpe arbejdslsheden , fremme ogs de institutionelle reformer i et frste skridt , bidrage til at styrke demokratiet i Europa og som helhed fremme Den Europiske Union som politisk handlende Union , indtil integrationen er tilendebragt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak i deres egenskab af formand og nsker Dem held og lykke !
<P>
Hr. formand for Rdet , De har ganske vist talt i en halv time , men jeg tror , de medlemmer , der har hrt p Dem i to timer , har lyttet meget opmrksomt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand for Rdet , jeg gr ud fra , at De for lidt siden ikke hrte det hele , fordi hr . Cohn-Bendit talte med Dem .
Det er Dem tilgivet !
Men jeg vil gerne sige , at nr De bare placerer det , jeg sagde , i rubrikken flelsbetonet , er det mandlig arrogance , og den returnerer jeg til Dem .
Jeg har bekymret mig om Kosovo i 10 r - sandsynligvis noget lngere end De - og det bebrejder jeg Dem ikke , lige s lidt som De har lov til at bebrejde mig , at jeg er flelsesbetonet .
Jeg er blot af den opfattelse , at man , nr jeg i 10 r har anmodet om forebyggelse i Kosovo og ikke fet den , efter 10 rs forlb ikke kan sige , at vi skal vre forebyggende .
<P>
For det andet : Jeg mener ikke , at jeg sagde , at OSCE skal ud og der skal ikke noget ind - mske hrte De det ikke .
Jeg sagde , at sdan som missionen er nu , er den ikke til nogen nytte , fordi den ikke kan gre noget .
Den kan jo gre endnu mindre , end FN-soldaterne gjorde i Bosnien .
Jeg er af den opfattelse , at vi dr har brug for en international hr sammen med russerne for at bane vejen for fredelige lsninger .
<P>
M det vre mig tilladt at korrigere Dem p et punkt ?
Hr . Westendorp er ikke Den Europiske Unions reprsentant , han er reprsentant for det internationale samfund , herunder Den Europiske Union .
Vr venlig at forst mig ret nste gang !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , jeg synes ogs , fru Pack eller kre Doris , at vi begge er flelsbetonede , det er ikke en kvindespecifik , men i dette tilflde en legitim holdning .
Det drejer sig bare om , at i de ni r , hvor der ingen forebyggende politik var , var det ikke denne forbundsregering , men en anden forbundsregering , som til stadighed bengtede , at forebyggelse er en ndvendig politik .
Det bliver du ogs ndt til at sige !
<SPEAKER ID=45 NAME="Fischer">
Fru Pack , vi skal efter min mening slet ikke strides s heftigt .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at for mig var emotionaliteten i forbindelse med Kosovo og Bosnien ikke noget knsspecifikt eller endog diskriminerende udsagn , fordi jeg selv i begge tilflde fler mig ramt flelsesmssigt .
Jeg tror , at den , der beskftiger sig med det , slet ikke kan have det anderledes .
Derfor forstr jeg ogs godt , om man handler p et flelsesmssigt grundlag - i forbindelse med Bosnien var emotionalitet slet ikke den drligste rdgiver , hvis jeg m have lov at fremhve det endnu en gang - men man er alligevel ndt til at tnke tingene til ende . Det nytter jo ikke noget at sige , fru Pack , at der skal indsttes en international hr mod den dervrende suverne stats vilje - i Bosnien var der jo en suvern regering , som skabte et klart internationalt retsgrundlag for den internationale hr .
Det er et kmpeproblem .
En international hr , som sledes for frste gang intervenerer p territorium , der tilhrer en af alle EU-medlemsstater og af det internationale samfund anerkendt stat mod den dervrende regerings vilje , skaber et stort problem .
<P>
Punkt to : Ruslands deltagelse .
For jeblikket indtager russerne jo den modsatte holdning .
En sdan deltagelse fr De ikke nu .
<P>
Punkt tre : Med hvilket forml ?
Selvstndiggrelse ?
Hvad betyder selvstndiggrelse ?
Hvad betyder det , nr en tredjedel af den makedoniske befolkning er af albansk herkomst ?
Det er alt sammen sprgsml med henblik p at gre det klart for Dem , at det overhovedet ikke giver os noget i vores flles interesse , at vi udveksler skinfgtninger .
Det er jo sprgsml , som alle ansvarlige stiller sig selv 100 gange hver dag .
Netop min gruppe og tillige forbundsregeringens nye kommitterede for menneskerettigheder , det tidligere medlem Popper , har nu virkelig i revis arbejdet p , at vi skulle engagere os strkere i Kosovo og gre fremskridt i form af lsninger .
Vi har p et tidspunkt , hvor UCK endnu ikke eksisterede , arbejdet p en styrkelse af Rugova og meget andet .
<P>
Det blev desvrre ikke sledes , som vi kunne have nsket .
I dag har vi en anden situation .
Men vi har bestrbt os .
Vi modtog de albanske samtalepartnere i Bonn , vi holder nr kontakt .
Men det er ogs klart , at man p den albanske sider anstiller overvejelser om , at man kan stte vesten ind med henblik p sine egne strategiske ml , ml , som vesten ikke er enig i .
Det skal De ogs vide .
Dog gr det vestlige fllesskab af stater ind for en autonomistatus , som vi anser for strkt pkrvet .
Om det nu er et historisk perspektiv , er et legitimt sprgsml , som parlamentsmedlemmer valgt ved frie valg rejser .
At det debatteres , at man ogs i offentligheden tager disse problemer op , anser jeg p baggrund af de erfaringer , vi har gjort , for en selvflge .
<P>
Men nr jeg tnker det til ende i praksis , fru Pack - og jeg anmoder Dem om ikke at misforst min holdning som utilbrlig kritik af Deres position , som jeg har forstelse for - s er der ingen vej uden om en stabiliseringsstrategi , s ufuldkommen den for jeblikket end mtte vre .
Og i den sammenhng fr opnelsen og dernst implementeringen af en politisk overgangslsning , som bde Kosovo og Jugoslavien kan vre med til , central betydning for Kosovo .
<P>
Set ud fra mit synspunkt er der kun drligere alternativer til denne lsning .
Derfor har jeg her over for Dem redegjort for , at vi af al kraft er ndt til at arbejde p en fredelig lsning sammen med vores partnere i kontaktgruppen og tillige i Den Europiske Union og i andre institutioner .
Dermed menes naturligvis ogs Norge , som har formandskabet i OSCE , i samme grad som alle andre , der gr sig bestrbelser i denne sag .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Tak til formanden for Rdet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg vil gerne nske Willy Grlach god bedring . Jeg s , at han efter sit uheld endda nede at vre med til sidste del af forhandlingen .
<CHAPTER ID=2>
benhed i Unionen
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0476 / 98 ) af Lw for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om benhed i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=48 NAME="Lw">
Hr. formand , baggrunden for denne betnkning er , at Amsterdam-traktaten er et stort fremskridt , hvad angr benhed og gennemskuelighed .
Det var i vrigt et strkt krav fra Europa-Parlamentets side i forbindelse med arbejdet med den nye traktat .
Da dette er et sprgsml , som i s hj grad er i borgernes interesse og har med EU ' s demokratiske legitimitet at gre , mente vi i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , at Parlamentet i en initiativbetnkning skulle skitsere principperne for , hvordan en sdan ny benhed skulle se ud , fr Kommissionen forelgger sit frste forslag til regelvrk osv . Det forventes Kommissionen nemlig at gre , nr traktaten er blevet ratificeret .
P det tidspunkt fr Parlamentet lejlighed til at tage sprgsmlet op en gang til .
<P>
I udvalget har vi arbejdet grundigt med bde en hring og et rundbordsmde . Desuden har Parlamentets undersgelsesafdeling udfrt en sammenlignende undersgelse af medlemsstaternes lovgivning om offentlighed .
Lovgivningen varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat .
Det skal mske ppeges , at der hverken i min betnkning eller i Amsterdam-traktaten gres forsg p at ndre forholdene i medlemsstaterne , det drejer sig om at skabe et regelvrk , en ny kultur for benhed og gennemskuelighed i EU ' s institutioner .
I traktaten tales der i vrigt kun om benhed i Kommissionen , Rdet og Parlamentet , men i denne betnkning siger vi , at Parlamentet mener , at benheden skal omfatte alle institutioner i EU , selvom man m vre klar over , at det kan vre mere eller mindre muligt at gennemfre .
Det siger sig selv , at f.eks. Europol har mindre mulighed for at offentliggre dokumenter end mange andre institutioner .
<P>
I Amsterdam-traktaten er der en srlig omtale af borgernes ret til aktindsigt i dokumenter . Det er ogs det sprgsml , jeg har lagt mest vgt p i betnkningen .
Jeg deler den opfattelse , at det netop er borgernes ret til aktindsigt , der er fundamentet i offentlighedsprincippet .
Borgerne skal kunne f indsigt i , p hvilket grundlag en beslutning er blevet truffet for at kunne bedmme , om de mener , at beslutningen er rigtig .
Desuden kan benhed modvirke korruption , magtmisbrug og svig .
<P>
I store trk indebrer dette forslag , at alle vigtige indkommende dokumenter og udgende dokumenter inden for EU ' s institutioner skal vre offentlige .
Selvflgelig kan der vre hensyn , der gr , at dokumenter er fortrolige , men lovgivningen m nje definere , i hvilke tilflde et dokument kan gres fortroligt .
Det m ikke vre vage og generelt formulerede rsager , s hellere en lang detaljeret liste med fortrolighedsrsager .
<P>
For at borgerne kan f oplyst , hvilke dokumenter , de kan anmode om , skal der oprettes offentlige registre og naturligvis metoder til at finde de dokumenter , der anmodes om , inden for institutionen .
Den nye teknik , Internettet , skal gre det muligt for borgere i hele EU at f adgang til registrene .
Afstanden til Bruxelles behver alts ikke lngere at vre en hindring for , at man fuldt ud kan udnytte den borgerlige ret til aktindsigt i dokumenter .
<P>
Udvalget var meget enigt , til trods for at der under arbejdet har vret nogle , der har tvivlet p , at det var muligt at opn bred opbakning til s radikale ndringer , som dette indebrer , og til trods for at forslagene er langt mere vidtrkkende , end det der er praksis i mange medlemmers hjemlande .
Jeg vover ogs at hbe , at vi fr en bred opbakning ved afstemningen , hvilket naturligvis ville lgge et stort pres p Kommissionen for at fremlgge et forslag , der imdekommer Parlamentets krav .
Jeg har ogs talt med dem , der tvivler p , at Kommissionen virkelig vil gennemfre princippet om offentlige dokumenter , fordi det krver en helt ny kultur .
Jeg skal indrmme , at det vil krve en stor indsats , og at det ikke bliver gratis .
Det er ikke bare at formulere et nyt regelvrk .
Der skal nye administrative rutiner til , og ogs nyt teknisk udstyr , men isr ressourcer til personaleuddannelse .
Jeg kan ikke lade vre med at tnke , at dette faktisk passer godt sammen med det ndvendige reformarbejde som formanden for Kommissionen lovede at ivrkstte i gr .
<P>
Selvom jeg taler meget om Kommissionen , m jeg understrege , at dette glder alle EU ' s institutioner .
Ikke mindst Rdet selv m overveje , hvordan det skal leve op til sit eget forslag i traktaten , og der er ogs mere at gre for Parlamentet .
<P>
I betnkningen tager vi ogs en rkke sprgsml op i forbindelse med andre sider af benhed og gennemskuelighed , f.eks. strre mulighed for bne mder , flere muligheder for anvendelse af Internettet til informationsspredning , men ogs udvidelse af kendskabet til , hvilke sprgsml der diskuteres .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p det , for det kan ses i betnkningen .
Jeg vil bruge den sidste del af taletiden p at kommentere ndringsforslagene .
<P>
De er allesammen blevet bedmt og afvist med stort flertal i udvalget .
Da en ordfrer skal vre lydhr over for , hvad udvalget som helhed mener , synes jeg ikke , at jeg br sttte dem , selvom jeg har sympati for et par af dem . Det glder mske isr de to ndringsforslag , der behandler den skaldte oplysningsfrihed , som er et meget centralt og specielt begreb i de svenske offentlighedsprincipper .
Det drejer sig om beskyttelse af tjenestemnd , der giver oplysninger til pressen .
Det er en lovgivning , som ikke findes tilsvarende i de vrige nordiske lande , og det er efter min mening i hvert fald i jeblikket udsigtslst , at forsge at indfre den i EU .
<P>
Et andet ndringsforslag siger , at EU-lovgivningen ikke m tilsidestte national lovgivning .
Det er passende at slutte af med en kommentar til det .
Jeg har den ambition med denne betnkning , at EU-reglerne p dette omrde skal vre sdan , at alle stater skal kunne leve med dem , og reglerne skal ikke vre i konflikt med nogen national lovgivning , heller ikke selvom den er meget vidtgende p nationalt plan .
<SPEAKER ID=49 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , hjemme bebrejdes det os igen og igen , at vi befinder os fjernt fra borgerne og at vi skiller os ud .
Denne bebrejdelse kan vi imdeg ved at srge for get gennemskuelighed og demokratisk kontrol .
Det har Europas borgere krav p .
Gennemskuelighed og demokratisk kontrol frer til nrdemokrati , som vi ikke m njes med kun at tnke p hvert femte r lige op til valgdagen .
Der er stadig meget at gre .
Det viser ikke kun Lw-betnkningen .
Det viser ogs de 20 konklusioner i min udtalelse , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder godkendte enstemmigt .
<P>
Det vigtigste forekommer mig at vre en forbedring af borgernes muligheder for information som kernepunkt i enhver form for gennemskuelighed .
I den henseende har Finland og Sverige udviklet en misundelsesvrdig kultur .
Dette gode skandinaviske forbillede br vi tage til os i hele Den Europiske Union .
Hvorfor skulle vi egentlig ngte borgerne en s omfattende indsigt som mulig i akter og dokumenter ?
Hvad forhindrer os egentlig i at udvide denne ret til ogs at omfatte f.eks. Parlamentets ordfrere og andre ?
Hvorfor kan Rdet egentlig ikke arbejde offentligt i samme grad , som Europa-Parlamentet i vidt omfang gr det ?
<P>
Hvorfor har reprsentanter for Rdet og Kommissionen deres faste plads i vores udvalg , men Parlamentet ikke den modsatte vej , i det mindste for ordfrernes vedkommende ?
Mere gennemskuelighed alene er imidlertid ikke nok , hvis vi vil have get nrdemokrati .
Oven i muligheden for at gennemskue de politiske forlb og beslutningsprocesser skal borgerne have mulighed for medindflydelse .
Den Europiske Unions institutioner opfordres til at udvikle mekanismer , der gr det muligt for borgerne at give deres besyv med .
Det er et demokratisk grundkrav .
Nr vi bygger fremtidens Europa op , har vi brug for , at alle har medindflydelse , ikke mindst for vores trovrdigheds skyld .
<SPEAKER ID=50 NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , under den foregende forhandling lyttede jeg med stor tilfredshed til den nye rdsformands udtalelser om ndvendigheden af en proces med henblik p en europisk forfatning og meddelelsen om , at der skal uarbejdes et charter om de grundlggende rettigheder .
Hvor stor min tilfredshed dermed er , kan mske de medlemmer af og kolleger i Udvalget om Institutionelle Sprgsml mle , som af mig i revis har fet rerne tudet fulde med dette krav og til gengld har jeg ikke sjldent fet det svar , at det var tiden ikke moden til . S hurtigt , hr .
Herman , hr . Bourlanges , bliver tiden moden , men mske skal der ogs en rdsformand fra De Grnne til !
<P>
Med til den ndvendige dybtgende demokratiseringsproces hrer ogs sprgsmlet om denne hurtige betnkning .
Det er en i srlig grad forsinket del af demokratiseringen , vi behandler i dag , men mske skyldes det ogs en misforstelse .
Vi taler i Europa-Parlamentet og i vores udvalg for det meste om gennemskuelighed , om information om myndighedernes arbejde , om public relations og om informationstjenester .
Dermed benbarer vi den krise , demokratiet i EU er inde i , i hjere grad end vi overvinder den .
<P>
Gennemskuelighed betyder klarhed .
Det demokratiske begreb kunne vre offentlighed .
Det er denne offentlighed , Europas borgere har krav p : Offentlighed i lovgivningen , ikke gennemskuelighed , at lovgivningen lgges bent frem , at administrationen offentligt begrunder alle sine akter , Parlamentets ret til at fre kontrol og f information , ogs i anden og tredje sjle , afgrelser og grundlaget for dem lgges bent frem ogs i sager om indre sikkerhed og udenrigspolitik og borgernes ret til oplysning , ikke informationstjenester , pressetjenester og redegrelser over for offentligheden om de europiske institutioner .
<P>
Det drejer sig ikke om gennemskuelighed og om begreber , som ikke spiller nogen rolle i den demokratiske tradition , men som snarere er public relations .
Det drejer sig om menneskets ret til offentlighed som grundlag for demokrati !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , det er ganske vist tilfldigt , at vi i denne uge drfter en betnkning om benhed i Unionen , men dermed bliver fru Lws tekst faktisk endnu mere aktuel .
Havde der vret mere gennemskuelighed og tillige mere benhed , ville Kommissionen og Europa-Parlamentet mske ikke i dag vre kommet i den situation at skulle gennemfre de debatter , vi skal have i denne uge .
Men ogs her er der brug for spilleregler , for s er benheden s meget desto mere til gavn for den plidelige information af borgeren , som vi virkelig har brug for .
Valgkampe pviser jo altid meget tydeligt underskuddene p dette omrde .
Vi har dog ikke brug for charlataner , men for prcise oplysninger .
<P>
Lw-betnkningen om benhed i Unionen gr et alvorligt forsg p at give de bestemmelser herom , der er fastsat i Amsterdam-traktaten , netop denne prcise form .
Dertil skal et mellem institutionerne afstemt kodeks tjene . Et vanskeligt , men virkelig ndvendigt foretagende .
I hvert fald turde de fastsatte bestemmelser klart bringe get offentlighed .
En del af forslagene skal nok drftes nrmere , selvom ogs institutioner som Domstolen , Den Europiske Centralbank , Den Europiske Revisonsret og Den Europiske Investeringsbank skal inddrages .
<P>
Det er bestemt nskvrdigt - og i den henseende bifalder vi ogs Lw-betnkningen - at Rdets og COREPER ' s afgrelser bliver mere gennemskuelige , ved at der gives get adgang til dokumenterne , at EU ' s forvaltning skal give borgeren oplysning hurtigere og hfligere - ret beset en selvflge - og at bevarelsen af de mange sprog prcis tjener formlet gennemskuelighed .
I dag er det klart , at der skal gres brug af moderne elektroniske teknikker .
Vi skal dog heller ikke g s vidt , som de fleste ndringsforslag , navnlig ndringsforslag 4 , gr .
Den samlede linje vil min gruppe imidlertid stemme for .
Betnkningen krver meget , og Europa-Parlamentet skal naturligvis ogs vre klar over , at s skal de ndvendige finansielle og personalemssige forudstninger tilvejebringes for at undg , at Kommissionen og alle de vrige institutioner ikke igen bagefter siger , at den manglende effektivitet netop skyldes , at man ikke havde de ndvendige midler .
Det er jo ogs grunden til dagens dilemma .
Det vil jeg gerne undg , og jeg hber , at denne betnkning om benhed i Unionen skaber det ndvendige grundlag derfor .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , som sagt er det et interessant sammentrf , at vi diskuterede administrationen i gr - og i dag diskuterer vi benhed og sprgsmlet om , hvordan vi skal gre Unionen mere trovrdig .
Der kom en grundlggende sandhed frem i gr : Vi har brug for en ensartet forvaltningspraksis , vi kan ikke fortstte med 15 forskellige kulturer og 15 forskellige begreber .
Det skaber bare grobund for rygter og uklarheder .
Det , der foruroligede mig i gr , var derimod , at formanden for Kommissionen ikke nvnte et ord om en tidsplan for det offentlighedsregelvrk , som ordfreren efterlyser .
Hvornr ser det dagens lys ? Hvilke principper vil det indeholde ?
<P>
Det betyder , at ansvaret ligger hos Parlamentet .
Jeg er bange for , at Kommissionen hnger fast i , at il faut faire une profonde rflexion .
Det betyder , at vi alle m sttte de principper , som Lw har fremlagt i sin fremragende betnkning .
Der er ogs nogle fremragende synspunkter i Gebhardts udtalelse .
Vi skal have nogle regler , der indeholder klare rettigheder for borgerne og klare pligter for institutionerne .
Det er vigtigt for at f nedbrudt den mistillid , der hersker , og f genoprettet trovrdigheden i EU ' s institutioner .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , der er fremlagt for os af fru Lw , er en enestende betnkning , der forener forsigtighed og dristighed p et omrde , hvor det er vigtigt at holde balancen og vre mdeholden .
Dette s vi tydeligt ved forhandlingerne i gr .
<P>
Ordfreren sagde , at en get benhed er afgrende for Den Europiske Unions fremtid .
Borgerne opfatter ofte Unionen som langsommelig og bureaukratisk .
Fru Lw sagde ligeledes , at benheden kan virke som en forebyggelse af korruption og magtmisbrug .
<P>
Der er sledes to tungtvejende aspekter i denne betnkning , nemlig med hensyn til form og indhold .
Formen vedrrer ikke kun teksten , den vedrrer ogs adfrden .
Jeg mener , at vores ordfrer har defineret dette godt .
Det andet aspekt vedrrer indholdet .
S lnge de europiske institutioner , os selv , men ogs Kommissionen - det diskuterede vi meget i gr - ikke tilfjer vores arbejde - dette glder for alle de informationer , der gives til Unionens borgere - de ndvendige elementer til forstelse , vil Europa ikke udvikle sig .
<P>
Vores pligt som medlemmer er at forbedre informationen til borgerne , hvis vi nsker , at EU ' s aktioner og udviklingen af Europa modtages , som vi forventer .
Denne betnkning forekommer os srlig velafbalanceret , hr. formand , og Gruppen Union for Europa stemmer med glde for .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , strre benhed i lovgivningen og forvaltningen er afgrende for demokratiseringen af EU .
benhed er det bedste middel mod korruption og drlig forvaltning . Uden benhed kan offentligheden ikke kontrollere lovgiverne og stille dem til ansvar .
Derfor bifalder jeg Lw-betnkningen .
Jeg er enig i langt de fleste af hendes synspunkter , selvom jeg mener , at man kunne vre get lidt lngere og have vret lidt klarere p nogle vsentlige punkter .
<P>
Det er tydeligt , at Kommissionen stadig ikke har forstet , hvad virkelig benhed indebrer . Det er der to aktuelle eksempler p .
For det frste viser tilfldet med afskedigelsen af tjenestemanden van Buitenen , som fortalte Parlamentet sandheden om noget bedrageri , Kommissionens autoritre holdning .
Derfor er det ndvendigt med en oplysningsfrihed , der beskytter ansattes ret til at informere omverdenen uden risiko for straf , noget som jeg ogs har foreslet i et ndringsforslag .
For det andet er Santers brev til den svenske statsminister , Gran Persson , en meget mrkelig foreteelse .
Det er helt uacceptabelt , at Kommissionen rykker ud som en slags tankepoliti , nr en af Unionens regeringschefer er fremkommet med en berettiget kritik af dens optrden .
<P>
Den svageste del af Lw-betnkningen , er det , der vedrrer bne mder i Rdet .
Det burde vre en demokratisk selvflge , at al lovgivning sker i offentlighed .
Det er ikke det , som Lw krver .
Hvorfor skulle EU ' s befolkninger lade sig nje med mindre end , som i et normalt demokrati , at f fuld indsigt , nr der skal tages beslutninger om nye love ?
<P>
Ogs p to andre omrder kan betnkningen forbedres med GUE / NGL-gruppens ndringsforslag .
Det er vigtigt , at EU ikke indskrnker de nationale regler om benhed .
At det kan blive resultatet af EU ' s overdrevne fortrolighed , bevises ikke mindst af Rdets indlg til Domstolen i den skaldte journalistsag .
I indlgget fra Rdet sttes der direkte sprgsmlstegn ved nationale benhedsregler og nationale grundlag .
Denne sag og flere andre viser behovet for at indfre hurtigere og billigere metoder til at gre indsigelse imod beslutninger , hvor EU ' s institutioner har ngtet at udlevere oplysninger .
<P>
Strre benhed er afgrende for demokratiseringen af EU .
Derfor er det beklageligt , at interessen for dette sprgsml i udvalget og ogs i ndringsforslagene frst og fremmest hidrrer fra medlemmer fra de nordiske lande og ikke fra andre lande .
En vigtig og positiv betnkning som Lw-betnkningen fortjener strre opmrksomhed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten har udtrykkeligt indfrt begrebet benhed i de europiske forvaltninger . I traktaten str der nemlig tydeligt , at de tre institutioners akter skal vre offentlige .
Det er efter vores mening hensigtsmssigt , at denne benhed ogs kommer til at glde for alle de europiske organismer , og at den skal udvikles ved hjlp af andre midler , f.eks. offentlige mder , disponible forvaltninger , udarbejdelsen af nogle klarere og enklere tekster , en lsning p problemet med de mange sprog osv .
Vi er af den opfattelse , at der skal vre et reelt nske om denne benhed , og at det ikke bare skal vre snak . Det skal vre et udtryk for en politisk vilje og tankegang , og ikke en rent bureaukratisk handling , der i den sidste ende skaber forvirring for netop at undg at gre rent bord , og som skjuler sandheden for os .
<P>
Vi sprger os selv , hvorvidt borgerne i dag kan fle sig som en vigtig del af en europisk institutionssituation , der bliver stadig mere forvirret og kompleks .
Hvorvidt kan vi f borgerne til at forst institutionsmekanismerne , nr de vedrrer borgerne mest , og nr de beslutninger , der trffes i Fllesskabets instanser , berrer dagligdagen og har indflydelse p de daglige valg , hvis der s ikke eksisterer nogen midler til at inddrage borgerne selv i procedurerne og til at f dem til at forst , hvad der ligger til grund for de trufne valg ?
Hvorvidt kan vi understrege den store afstand mellem institutionerne og borgerne uden at risikere at fremkalde den kvalme og den afvisning af Europa , som desvrre er s tydelig i dag ?
Hvorvidt kan vi tale om uvilje uden at risikere definitivt at skabe afstand mellem borgerne og de steder , beslutningerne bliver truffet ?
<P>
Det er ganske vist rigtigt , at den desvrre s aktuelle sag med svindel og svig med de europiske skatteyderes midler , en sag , der bliver tydeligere som flge af Europa-Parlamentets ngtelse af decharge for regnskabsret 1996 , kaster nogle alvorlige skygger over hele den udvende magt i Fllesskabet . Men offentligheden skal alligevel have besked om denne sag .
Det er vores pligt , og det er det netop i kraft af den opgave , som borgerne har plagt os ved at vlge os som deres reprsentanter her i Parlamentet .
Bagsiden af medaljen er , at vi risikerer at skabe en strre uvilje hos borgerne .
<P>
Oplysningerne om den manglende valgtilslutning , som man har registreret rundt omkring i Europa ved de seneste valg , er nemlig et alvorligt tegn , der viser , at borgerne har mistet tilliden og hellere vil g sig en sndagstur end at g hen at stemme .
Denne holdning er dog farlig , da sofavlgerne dels er afhngige af de valg , som andre - som regel de mere militante , der er tilhngere af de traditionelle partier - trffer for dem , og dels da de i det lange lb bliver ofre for de seneste demagogiske og populistiske svindlere .
<P>
Det er et srligt kendetegn for vores samfund i dag , der bygger p retsprincipperne , at borgerne inddrages i de politiske valg ; valg , som det frhen var de nationale regeringer , der stod for , og som nu er vores fllesskabsinstansers privilegium .
Borgerne har sledes ikke alene ret til at blive informeret om konsekvenserne af de politiske beslutninger , men ogs til at deltage i disse beslutninger .
Selvom benheden skal omfatte alle de faciliteter , der gr det muligt for borgerne at f adgang til informationerne eller at f indblik i beslutningsmekanismerne , skal den demokratiske kontrol foruden borgernes deltagelse ogs omfatte en udvelse af de kontrolmekanismer , der i den sidste ende vil bringe borgerne tttere p beslutningstagerne .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , fru Lws og hr . Broks betnkninger om benhed i de europiske institutioner og om den mde , hvorp kommissionsformanden vlges , kunne ikke vre forelagt p et bedre tidspunkt .
Hvad denne benhed angr , blev det i mandags endnu en gang tydeligt , at det europiske bureaukratis lukkede bolvrk skal brydes op .
Gennem Amsterdam-traktaten forsgte Parlamentet at gre det ved at bede om obligatorisk benhed ved alle forberedende dokumenter i forbindelse med europisk lovgivning og ved at bede om bne mder i Rdet i forbindelse med lovgivning .
Disse nsker er kun for en ringe del opfyldt .
Den hrde debat i gr gr det endnu en gang tydeligt , at et nyt skridt er ndvendigt .
<P>
Jeg vil fortstte med dette punkt .
Efter min opfattelse er der behov for en lov , et europisk direktiv , om benhed med hensyn til ledelsen p europisk plan , sledes at borgerne og Parlamentet ikke er afhngige af tilfldige lfter , men af klar europisk ret .
<P>
For s vidt angr kommissionsformanden , vil jeg fremstte en lille bemrkning .
Jeg sttter ogs Brok-betnkningen , men jeg synes dog , at det endnu en gang skal tydeliggres i den kodeks , som Kommissionen nu foreslr , nemlig at europiske kommissrer er der p den europiske administrations vegne og p Europas vegne og ikke p deres nationale medlemsstaters vegne .
Det er et af de punkter , som har frt til forfald , og det er en sag , som ogs hurtigst muligt skal fastlgges i en intern kodeks for Kommissionen .
Det ville jeg lige understrege i forlngelse af Brok-betnkningen .
Det var mine bemrkninger .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Hr. formand , frst vil jeg takke fru Lw for en god betnkning .
Den er en god begyndelse , men den er ikke vidtrkkende nok .
Forslagene om oplysningsfrihed , offentlige rdsmder ved lovgivning og mulighed for gratis at appellere beslutninger til Domstolen , hvis man ngtes oplysninger , er en styrkelse af betnkningen .
<P>
Vi er netop nu vidner til , hvad brud p benhed og offentlighed frer til .
Vi havde mske undget forhandlingen om et mistillidsvotum , hvis vi havde haft de regler om fuldstndig benhed , oplysningsfrihed osv . , som er blevet taget op under denne forhandling .
Den bedste og mske eneste metode , hvorp man kan forhindre lignende debatter i fremtiden , er at bne administrationen med et flles register for indkommende oplysninger , med klare regler for , hvad der er offentligt tilgngeligt , og hvad der er fortroligt , og med oplysningsfrihed og bne rdsmder .
Et bifald til betnkningen og de fem ndringsforslag !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hendes betnkning og rose den for to ting : For det frste fordi den berrer et emne , som Den Europiske Union burde skamme sig over , og for det andet fordi den griber det an med konkrete forslag .
<P>
Jeg vil gerne nvne to eksempler for Dem .
Det ene er , at der i hele verden , p hele kloden , kun findes to organer , der holder mde for lukkede dre : Det ene er Rdet for Den Europiske Union , og det andet er Kinas Folkeforsamling .
Og jeg m sprge mig selv , hvordan vi kan vedtage beslutningsforslag , der fordmmer Kina p grund af manglende demokrati og benhed , nr Rdet for Den Europiske Union gr njagtigt det samme .
Det andet eksempel er forflgelsen af en konkret embedsmand i Kommissionen .
Ved De , hvad det er for et budskab , denne forflgelse udsender ?
At de betaler embedsmndene og giver dem en god ln , for at de skal arbejde , se , hre , men ikke tale .
Ikke engang tale med Europa-Parlamentet , fordi det ikke interesserer os , hvad man hrer der foregr i Kommissionen .
Min kompliment til ordfrerne .
Min gruppe vil stemme for deres betnkning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , et samfunds demokratiske karakter defineres ved borgernes mulighed for at kende administratorernes identitet og deres handlinger , og ved at de som et resultat af denne viden om ndvendigt kan drage dem til ansvar og kontrollere de ml , der forflges med de politiske aktioner .
Ingen anden procedure kan forhindre magtmisbrug .
<P>


Men i Den Europiske Union har man indtil videre hemmeligholdt grundlggende oplysninger vedrrende retlige og indre anliggender for borgerne ved at udarbejde lovgivning i hemmelighed og tage beslutninger , uden at rsagerne til dem kendes , og for at kunne gre det har man henholdt sig til begreber som lov og orden og indre sikkerhed , som har medfrt og stadig medfrer , at institutionerne udvider fortrolighedsprincippet efter forgodtbefindende .
<P>
Det siges , at det er ndvendigt at arbejde hen imod en strre benhed og offentlighed for at bringe Den Europiske Unions institutioner nrmere borgerne , men det drejer sig om at give det europiske samarbejde og institutionerne demokratisk legitimitet .
Det er det , der er sagen .
Der er taget skridt til det i Amsterdam-traktaten , men de er ikke tilstrkkelige .
Administrationen udver stadig en vilkrlig forvaltning med henblik p at begrnse oplysningerne , og denne vilkrlighed m fjernes .
<P>
I denne betnkning gres der forsg p at begrnse den europiske administrations vilkrlige forvaltning - og derfor sttter vi den - og vi mener , at det er den kurs , der skal flges .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=60 NAME="Oreja">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke fru Lw og Udvalget om Institutionelle Sprgsml for at have udarbejdet denne betnkning , som vi vil vre meget opmrksomme p i Europa-Kommissionen .
<P>
Traktaten plgger os at fremstte et forslag til retsakt for Parlamentet og Rdet , der skal ge benheden i vores institutionelle system , isr hvad angr aktindsigt .
<P>
I jeblikket er forskellige tjenestegrene i de forskellige institutioner i gang med at diskutere dette sprgsml , og vi fra vores side fremstter vores forslag , nr traktaten trder i kraft .
Det er et afgrende sprgsml for det fremtidige forhold mellem de europiske institutioner og borgerne , som skal vre de egentlige hovedpersoner i integrationssystemet .
<P>
Amsterdam-processen endte med en traktat , der er meget entydig p dette omrde , for den indeholder en rkke punkter , der har direkte indvirkning p borgerne og p alle mennesker , p deres rettigheder , deres interesser og deres mest legitime ml .
<P>
Det er klart , at hemmelighedskrmmeri , uigennemsigtighed i procedurerne og institutionernes beslutninger , mistanken - den blotte mistanke - om at der kan vre skjulte problemstillinger , ikke er befordrende for opbygningen af et positivt forhold mellem Unionens borgere og denne .

Det er rsagen til , at benhed nvnes i Amsterdam-traktaten , og Kommissionen vil meget grundigt analysere denne betnkning , som kan hjlpe os med at forberede vores eget forslag , og vi vil ogs tage betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i betragtning .
<P>
Jeg vil referere til nogle aspekter , der fremhves i beslutningen .
<P>
For det frste mener jeg , at teksten og isr i sammenhng med diskussionerne , har vist i hvilket omfang Amsterdam-traktatens bestemmelse ndrer de nuvrende forhold .
Med hensyn til aktindsigt er der i dag interinstitutionelle bestemmelser svel som egne regler for hver institution .
Men disse regler er baseret p de enkelte institutioners gode vilje , der knap nok understttes af Domstolens beslutninger .
Nu skaber traktaten en reel ret til benhed , der br udmnte sig i en retsakt og i regler inden for institutionerne .
<P>
For det andet m vi vre klar over , at en strre frihed til aktindsigt ikke er et ml i sig selv , men skal give mulighed for en strre benhed i procedurerne og en bedre vurdering af de politiske og institutionelle ansvar .
benheden kan hjlpe os til p en tydeligere mde at vise borgerne de enkelte institutioners aktiviteter , i stedet for at der fortsat er en forkert opfattelse af , at det drejer sig om beslutninger fra Bruxelles , der er bureaukratiske og langt vk fra virkeligheden .
Her kan vi glde os over den interinstitutionelle aftale om kvalitet i lovgivningen , som er en vigtigt skridt i retning af en lovgivning , der er mere forstelig for borgerne .
<P>
Og for det tredje - og dermed slutter jeg - vil jeg henvise til sprgsmlet om information , som flere talere har sigtet til .
Der er ingen tvivl om , at god information er den vigtigste del af benheden .
Uden information er det vanskeligt at f et gennemskueligt system , uden information er det umuligt at flge den linje , som Parlamentet har lagt .
Vi er get i gang .
Offentliggrelse p Internettet af et stort antal dokumenter , gr det muligt for os at give konkret adgang til en lang rkke dokumenter , som pr. definition er offentlige , og som indtil i dag har vret vanskelige at f adgang til .
Det er ndvendigt at fortstte i samme retning uden at glemme , at den skriftlige information , den mundtlige information og den direkte kontakt med borgerne fortsat er grundlggende .
<P>
Dette er rsagerne til , at jeg igen lyknsker ordfreren med dette betydningsfulde arbejde , som vi vil vre meget opmrksomme p , nr vi fremstter vores forslag til retsakt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted med det samme .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=62 NAME="Berthu">
Henstillingen til beslutning , der blev udarbejdet af Kommissionen til Rdet , om de valutakursaftaler , der er underskrevet af Frankrig og visse afrikanske lande i relation til CFA-francen og den comoriske franc , er umiddelbart en teknisk tekst , men afslrer metoder , der er typiske for Bruxelles .
Den viser , hvordan CFA-francen er omfattet af fllesskabskompetencer i strid med traktaten , hvordan de nationale prrogativer bliver overtrdt , og hvordan der lidt efter lidt bliver indget kompromis med hensyn til franske interesser .
<P>
For det frste sr disse valutakursaftaler ikke tvivl om den franske nationalbank , eftersom det drejer sig om en vekselgaranti med fast kurs til CFA-francen fra det franske finansministerium , det vil sige fra vores lands nationalbudget .
P disse betingelser kunne man forestille sig , nr man lser traktaten , at selvom francen erstattes af euroen , vil disse aftaler fortsat fuldt ud henhre under Frankrigs kompetence , eftersom det er vores finansielle garanti , der str p spil , og Den Europiske Centralbank egentlig ikke har noget med det at gre .
Det var den betydning , franskmndene i Maastricht-perioden lagde i artikel 109-5 i traktaten , hvori det faststtes , at  Med forbehold af Fllesskabets kompetence og Fllesskabets aftaler for s vidt angr Den konomiske og Monetre Union , kan medlemsstaterne forhandle i internationale organer og indg internationale aftaler  .
<P>
Men det var at gre regnskab uden de europiske institutioners magtbegr , og navnlig Kommissionen .
Sknt forvaltningen af CFA-francen ikke risikerer at destabilisere euroen , i betragtning af de meget sm summer vi taler om , har Kommissionen mod al fornuft og enhver juridisk logik besluttet ikke at anvende artikel 109-5 , men derimod artikel 109-3 , hvori proceduren til godkendelse af aftaler , der er underskrevet af Fllesskabet p det monetre omrde , faststtes .
Sledes giver artikel 1 i henstillingen os storsindet ret til at bevare aftalerne om CFA-francen , selvom vi i forvejen har denne ret .
Desuden skal vi informere Kommisionen og konomiudvalget om alle projekter , der kan ndre disse aftaler og endda i nogle tilflde fremlgge dem til godkendelse i Rdet .
Alt dette udgr en klar overtrdelse af Frankrigs nationale kompetencer .
<P>
Oven i denne juridiske overtrdelse kommer overtrdelsen af franske interesser , som er et resultat af erstatningen af francen med euroen i relation til CFA-francen .
Sledes medfrte den finansielle garanti , som Frankrig gav CFA-francen , en betydelig handelsmssig fordel for vores land , eftersom de europiske brsmglere nemmere kunne organisere deres transaktioner p grundlag af faste kurser .
Fremover vil Frankrig altid give sin finansielle garanti , men denne vil komme alle landene i eurozonen til gode handelsmssigt .
<P>
Endelig havde valutaaftalerne med CFA-francen tidligere en vis sammenhng , eftersom garantien fra det franske finansministerium kunne ivrksttes ud fra udsvingninger i francen , der ogs er styret af den franske nationalbank .
Men fremover vil den franske garanti kunne gives ud fra udsvingninger i euroen , som de franske myndigheder kun vil have en perifr indflydelse p .
Der er noget , der halter i systemets indre logik .
<P>
Denne afgivelse af Frankrigs kompetencer , plus tabet af vores handelsmssige fordel , vil uden tvivl langsomt medfre en reducering af fransk indflydelse i de pgldende afrikanske lande .
<SPEAKER ID=63 NAME="Porto">
Tilknytningen af Afrikas valutaer til euroen vil yderligere bidrage til euroens udbredelse og gr en yderligere indsats for at fremme den ndvendig .
Det berrer mig personligt , og det vil vre en mde til at bringe de portugisisktalende lande i Afrika nrmere .
<P>
Betnkning af Lw ( A4-0476 / 98 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , vi har nu stemt for Lw-betnkningen , og det nsker jeg hende tillykke med .
Det er en vigtig betnkning , som kom i ellevte time , kan man vel sige , nr man tnker p den diskussion , der har fundet sted her og i EU ' s institutioner i de seneste mneder , uger og ikke mindst i de seneste dage .
<P>
Vi indledte arbejdet med benhed og gennemskuelighed i Udvalget om Institutionelle Sprgsml lnge inden Amsterdam-traktaten .
P det tidspunkt var det Bonde , der var ansvarlig for de dokumenter , der blev udarbejdet .
I betnkningen behandles de foranstaltninger , der er ndvendige for at sikre strre benhed og gennemskuelighed , hvilket jo ogs er helt grundlggende for den demokratiske kontrol , som ikke mindste Parlamentet skal udve .
Det drejer sig om offentlighedens adgang til oplysninger , om at oplysningerne naturligvis skal registreres , om offentlige mder og ikke mindst om tilgngelighed via Internettet og en ny , meget ansvarsfuld forvaltningsstruktur .
<P>
benhed og gennemskuelighed drejer sig imidlertid ikke kun om oplysninger til offentligheden og om , hvordan man fr adgang til dem , men ogs om benhed i hele beslutningsproceduren og i forvaltningen og om , hvordan de offentlige midler anvendes .
Alt dette skal vre gennemsyret af benhed og gennemskuelighed , ellers fr vi aldrig en demokratisk institution , der fungerer godt .
<P>
I betnkningen betragtes bestemmelserne i Amsterdam-traktaten som et frste skridt mod indfrelse af et reelt offentlighedsprincip .
Der skal imidlertid tages mange skridt endnu .
Det nsker jeg at ppege , for at vi ikke tror , at vi har fet en betnkning , som er tvrgende og altomfattende .
Et skridt , som efter min mening mangler , er det , der vedrrer oplysningsfrihed . Det tror jeg , at Lw er enig med mig i .
Desvrre vedtog Parlamentet ikke de ndringsforslag , som Sjstedt og jeg hver isr havde fremsat .
Oplysningsfriheden , som jo ogs er en nordisk frihed , det vil sige retten til at give oplysninger til offentligheden og til offentliggrelse uden at risikere sanktioner eller straf og retten til anonymitet , er rettigheder , som skal eksistere .
Jeg mener , at de indgr som en grundlggende del af et reelt offentlighedsprincip .
Det skal Parlamentet anerkende , og det skal srge for , at det ogs bliver ndret i Amsterdam-traktaten eller i den nste traktat .
<SPEAKER ID=65 NAME="Berthu">
Betnkningen af fru Lw om benhed i Den Europiske Union gr i den rigtige retning , men er stadig alt for punktlig og lider under mangelen p et generelt perspektiv .
<P>
For det frste er det rigtigt , at Amsterdam-traktaten anerkender borgernes ret til adgang til de europiske institutioners dokumenter - denne ret burde i vrigt lnge have vret en selvflge - men til gengld kan man bekymre sig om den manglende symmetri mellem Rdets og Kommissionens behandling .
I en specifik artikel ( 207 ny ) faststtes Rdets vigtigste forpligtelser med hensyn til benhed , men mrkeligt nok eksisterer det tilsvarende ikke for Kommissionen .
Den m ikke benytte sig af denne frihed til at prve at gre det hemmelighedskrmmeri , der omgiver forvaltningen af disse sager , og som vi i dag ser konsekvenserne af gennem gentagne skandaler og svindelsager , permanent .
<P>
Endnu mere alvorligt er det , at betnkningen af Lw afholder sig fra at udvide perspektivet og ikke stiller det grundlggende sprgsml : Hviler hele den europiske integrationspolitik , man har fulgt de seneste r , sledes i sit vsen ikke p manglende benhed ?
For Monnet-metoden , som det tyske formandskab her til morgen har talt s rosende om , har to sider : Det er en integrationspolitik , der sker langsomt , men det er ogs , og det glemmer man ofte at sige , en politik , hvis endelige forml aldrig udtrykkes klart over for borgerne , selvom de strategiske aktrer for deres vedkommende er fuldstndig klar over det .
<P>
Denne metode er grundlggende i strid med demokratiet .
Det er muligt , at den ingen betydning havde , da Fllesskabet var i sin opstartsfase , men i dag har den dramatiske konsekvenser : Dels afgivelse af betydelig suvernitet , der sker p en halvskjult mde , dels en fuldstndig ignorering af offentligheden .
<P>
Vi m genoprette demokratiet i Europa , det vil sige trffe forholdsregler mod Monnet-metoden .
Selvflgelig vil dette mske betyde en opbremsning af den europiske fderalisme .
Men i dag m man vlge sine prioriteter : integration eller demokrati .
<SPEAKER ID=66 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen om benhed .
Vi gr ind for offentlighedens aktindsigt i EU .
Vi er ogs enige i de ndringsforslag , der pointerer , at nationale regler for benhed skal respekteres , og at man skal kunne anke til EF-Domstolen , hvis man ngtes aktindsigt .
Til gengld er vi ikke enige i , at samtlige rdsmder skal vre offentlige .
Men det er ikke ensbetydende med , at Rdet derefter kan hemmeligholde beslutninger og protokoller .
P samme mde mener vi , at embedsmnd skal flge visse regler , nr det drejer sig om at udtale sig om interne sager , f.eks. personflsomme oplysninger , ligesom i den danske forvaltning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Darras">
Denne betnkning kommer belejligt p et tidspunkt , hvor skepsisen over for , og endda fordmmelsen af , Den Europiske Union tilsyneladende er god tone i dele af pressen og offentligheden .
<P>
Amsterdam-traktaten er udskldt af antieuropere , sknt den udtrykkeligt introducerer begrebet benhed i traktaten om Unionen , idet den garanterer offentligheden adgang til Den Europiske Unions dokumenter og fastslr , at de flles beslutninger skal trffes med strst mulig respekt for princippet om benhed og s tt som muligt p borgerne .
<P>
Jeg takker alts ordfreren for hendes arbejde , som forbereder os p tiden efter Amsterdam , idet den prver at ivrkstte ndvendige midler til forbedring af benhedsprocessen .
<P>
I betnkningen anmodes om , at den nye adfrdskodeks ikke kun glder med henblik p Kommissionens , Rdets og Parlamentets dokumenter , men ligeledes for alle andre institutioner i Unionen , at den gldende praksis med offentlige mder i Rdet udbredes , og at der sttes en stopper for hemmelige erklringer .
<P>
Desuden anmoder betnkningen om , at de lovgivningsmssige forslag , udvalgsteksterne og andre vigtige dokumenter sendes ud p Internettet , sledes at borgerne kan informeres .
<P>
Dette er en hel vifte af foranstaltninger , der forekommer mig uundvrlige for en bedre funktion af Den Europiske Union og en hjere grad af forstelse for Unionens handlinger hos borgerne .
Jeg stemmer derfor for betnkningen og opfordrer Parlamentet til at gre det samme .
<SPEAKER ID=68 NAME="Delcroix">
Da jeg for nogle uger siden krydsede Rue Wiertz , blev jeg stoppet af en pige , der uden videre spurgte mig :  Hvad skal man gre for at f adgang til Europa-Parlamentets bibliotek ?  .
Det var en tysk kvindelig studerende , der var ved at skrive sin hovedopgave , og som uden videre vanskeligheder havde kunnet konsultere Kommissionens dokumenter , men som fandt drene lukkede i vores institution .
Jeg underskrev naturligvis en adgangstilladelse , s hun kunne tage kontakt med vores bibliotekarer , der gjorde alt for at hjlpe hende i hendes sgen efter materiale om Den Europiske Union .
<P>
Men i denne forbindelse undersgte jeg benheden i de europiske institutioner generelt og isr i Parlamentet .
Adgangen for offentligheden til dokumenter er vsentlig i denne forbindelse og faststtes i Amsterdam-traktatens artikel 191a , stk .
2. Det er alts med god ret , at ordfreren stter sprgsmlstegn ved vores system .
Hvem faststter spillets regler ?
Formandskonferencen trffer afgrelse p dette omrde , uden at noget udvalg udtaler sig .
Jeg anerkender uden anfgtelse , at beslutningen af 10. juli 1997 om offentlighedens adgang til Europa-Parlamentets dokumenter gr i den rigtige retning .
<P>
For nylig , den 17. april 1998 , traf Prsidiet en beslutning vedrrende de omkostninger , der er forbundet med viderefrelsen af dokumenter .
O.k , men sprgsmlet om adgang er s vigtigt , at det i virkeligheden vedrrer samtlige parlamentsmedlemmer , for det er tt forbundet med borgernes tiltro til Den Europiske Union , og med det billede , de har af den .
Gr vi i tilstrkkelig grad borgerne opmrksomme p det arbejde , vi udfrer ?
Jeg er forbavset over den kontrast , der findes mellem den enorme mngde dokumenter , der er et resultat af det ofte glimrende udvalgsarbejde og disse dokumenters indvirkning p medierne og den offentlige mening .
Hvordan kan vi forbedre alt det ?
<P>
I betnkningen af Dury og Maij-Weggen , som forbereder regeringskonferencen , fremsttes et nske om , at retten til adgang til EU ' s dokumenter bliver indskrevet i traktaten .
P dette punkt har vores to kolleger opnet , hvad de ville .
De anmodede ogs om , at dokumenterne er lsbare , at traktaterne opresumeres , omstruktureres og forenkles , og at landenes specielle bemrkninger og avancerede forbehold i forbindelse med Unionens lovgivning ligeledes offentliggres .
P alle disse punkter m vi gre fremskridt .
<P>
Endelig skal man huske p , at andre betnkninger skal fuldende benheden .
Denne begrnser sig ikke til adgang til dokumenter , hvor alvorligt dette emne end er .
Under ratifikationen af Maastricht-traktaten hustandsomdelte visse stater traktaten .
Men hermed glemte man , at den europiske jargon skal forenkles og oversttes for at borgerne forstr , hvad der er p spil .
Denne forenkling er ogs ndvendig med hensyn til beslutningsprocedurerne .
Jo mere Europa nrmer sig den demokratiske model i de stater , det bestr af , jo bedre vil borgerne kunne forlige sig med den .
Amsterdam-traktaten er et fremskridt i denne retning , men vejen mod benhed er endnu lang .
<P>
Det er Europas problem i opbygningen mellem nationer og fderation .
Men ikke desto mindre er princippet om de tvrnationale lister ved at udvikle den europiske bevidsthedsflelse .
<SPEAKER ID=69 NAME="Deprez">
Opbygningen af Europa har et handicap med hensyn til offentlighedens tiltro , et handicap , der i dag bliver strre p grund af det afskyelige klima , der i nogle mneder har forgiftet den europiske atmosfre .
<P>
Betnkningen , som vi i dag behandler , kommer p et godt tidspunkt .
Mere end nogensinde er det ndvendigt med benhed for en tilfredsstillende fortsttelse af den europiske opbygning .
<P>
Jeg glder mig over , at vores ordfrer ikke begrnser den strre benhed til kun at omfatte offentlighedens adgang til fllesskabsdokumenter , og at hun udvider anvendelsen af konceptet til en strre bning af Rdets mder , nr det trffer lovgivningsmssige afgrelser , til en get anvendelse af forbedrede og hurtige kommunikationsmidler eller til en strre forenkling af teksterne , til bevarelse af institutionernes flersprogethed og til forbedring af informationskampagner om Den Europiske Union .
<P>
For mit vedkommende ville jeg isr understrege det faktum , at de nuvrende grunde til afvigelse fra benheden br defineres bedre og p en mere restriktiv mde , eftersom det er tydeligt for enhver , at en vis tiltro - eller endda en betydelig tiltro - nogen gange ikke kun er nskelig , men ogs i hj grad uundvrlig i behandlingen af vanskelige eller afgrende sager .
<P>
Mere generelt hrer jeg til dem , der mener , at udarbejdelsen af en ny adfrdskodeks med en udvidelse til alle fllesskabsinstitutioner sikkert vil vre kilde til en betydelig klarhed og en yderst ndvendig genvinding af disses trovrdighed .
<P>
Endelig mener jeg ogs , at det er gldeligt , at vores ordfrer opfordrer til  at forbedre kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse , der kan fre til klarere og enklere tekster i fremtiden  .
Ulseligheden af vores lovtekster er desvrre ikke kun de europiske institutioners problem .
Mange af medlemsstaterne kan sledes vinde meget ved at styrke og kodificere deres lovgivning .
Dette er endnu en grund til , at Unionen viser et godt eksempel !
<SPEAKER ID=70 NAME="Lindholm">
I lyset af ikke mindst den sidste tids beskyldninger om svig og bedrageri i Kommissionen , hber jeg , at Parlamentet med stort flertal vedtager Lw-betnkningen om benhed i EU .
<P>
Jeg er overbevist om , at et reelt offentlighedsprincip bliver et effektivt instrument i kampen mod svig og bedrageri i EU ' s institutioner og dermed bidrager til , at borgernes i dag berettigede mistnksomhed og bristede tillid ndres .
<P>
Det der mangler er den skaldte beskyttelse af oplysningsfriheden , hvilket i virkeligheden er en forudstning for at benheden og offentlighedsprincippet kan fungere optimalt .
<P>
Den seneste tids begivenheder med suspensionen af en tjenestemand , som informerede Parlamentet om uregelmssigheder i Kommissionen , viser med al nskelig tydelighed , hvor ndvendig beskyttelsen af oplysningsfriheden er .
Der er derfor mit hb , at der snarest indfres en beskyttelse af oplysningsfriheden i EU .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=4>
EP ' s godkendelse af Kommissionens formand
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0488 / 98 ) af Brok for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om de institutionelle flger af Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionens formand og om kommissionsmedlemmernes uafhngighed .
<SPEAKER ID=73 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , med gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten fr Europa-Parlamentet nye muligheder at bestemme institutionernes gensidige relationer .
Sammenfatter man nemlig Amsterdam-traktaten med gngse ord , m det siges , at Det Europiske Rd kun har ret til at foresl en formand for Kommissionen , og at den egentlige ret til at vlge ham tilkommer Europa-Parlamentet .
Det medfrer en ny kvalitet i relationerne , og vi bliver ogs ndt til afstemme os efter hinanden i de procedurer , som skal indfres med henblik herp i sommerens og efterrets lb .
<P>
Det er i den sammenhng ndvendigt , at ogs de politiske grupperinger p forhnd benytter sig af denne nye chance , og derfor anser Udvalget om Institutionelle Sprgsml og jeg personlig det for rigtigt , at over tid gennemfres Jacques Delors ' forslag om , at de store politiske grupperinger i valgkampen foreslr deres kandidat til embedet som formand for Kommissionen .
Jeg mener , at dette er uhyre vigtigt , fordi det gr europisk politik til et sprgsml om personer og dermed kan vkke get interesse i befolkningen for den europiske tanke .
<P>
Det synes derudover at vre vigtigt , at Det Europiske Rd og regeringerne accepterer selve resultatet af valget til Europa-Parlamentet som afgrende for indstillingen .
Derfor anser vi det for forkert , at formandskabet agter at indstille Rdets kandidat ni dage fr valget til Europa-Parlamentet , for p det tidspunkt kender Det Europiske Rd endnu ikke resultatet af valget til Europa-Parlamentet .
I s tilflde ville der kunne blive fremsat et forslag , der ikke kan bringes i overensstemmelse med valgresultatet .
<P>
Konsekvensen heraf er , at der efter valget til Europa-Parlamentet skal afholdes et ekstraordinrt topmde , for at der kan foresls en kandidat i overensstemmelse med det flertalsforhold , der bliver resultatet af dette valg , en kandidat , som har mulighed for at vinde Europa-Parlamentets tillid .
Her bliver vi nok ndt til at g nye veje for at komme fremad .
Derfor vil vi lgge stor vgt p , at der forhandles med den kandidat , Det Europiske Rd indstiller , for at finde et grundlag , der er i overensstemmelse med den indstillede formands politiske mlstninger og som er i overensstemmelse med kvaliteten af de interinstitutionelle relationer og tillige med de kriterier , som han skal efterleve sammen med regeringerne ved indstillingen af de vrige medlemmer af Kommissionen .
Ogs her fr den indstillede og af Europa-Parlamentet godkendte formand for Kommissionen jo nye muligheder , for medlemsstaternes regeringer kan kun fremstte forslag efter flles overenskomst med den pgldende formand for Kommissionen .
<P>
Dermed har den pgldende formand for Kommissionen ogs ansvaret for , at et andet af Europa-Parlamentets krav gennemfres , nemlig at der i den nye Kommission sikres en fornuftig balance mellem knnene og mellem de vsentlige politiske retninger i Den Europiske Union , s den p et bredt grundlag kan leve op til sit virke .
Det er efter vores mening tillige en vsentlig betingelse for , hvorledes hringerne af kandidaterne gennemfres .
I den henseende skal der ud fra erfaringerne i 1995 ske en rkke forbedringer .
<P>
Det er endvidere uhyre vigtigt at gre det klart , at Kommissionens uafhngighed styrkes , idet interessekonflikter undgs ved , at det sikres , at eksterne interesser lgges bent frem og ved , at der er en forpligtelse til ikke at deltage i drftelser eller lignende i beretningen nvnte ting .
Jeg tror , at vi s kan undg en del af det , vi kritiserer i dag .
Derudover er der ogs nye muligheder for her i hjere grad at krve kommissrer stillet til ansvar politisk - sledes som vi er vant til det for ministres vedkommende p det nationale plan - for at gre det muligt at foretage afskedigelser og give Kommissionens formand mulighed for - sledes som bestemmelserne er i Amsterdam-traktaten - at fratage kommissrer , der har beget en alvorlig politisk forseelse , deres ansvarsomrder .
En del af det , vi drfter i disse timer , ville ikke vre ndvendigt med et sdant instrumentarium , fordi der ville vre flere muligheder for at ordne sagerne .
<P>
Om muligt inden sommerferien og efter valget til Europa-Parlamentet br formanden for Kommissionen fremstte sine forslag , som der s skal stemmes om s hurtigt som muligt , s proceduren med godkendelsen af de enkelte kommissrer kan indledes .
Jeg tror , at vi med den tidsplan , vi har forelagt , kan finde en vej , som ogs Rdet og den fremtidige Kommissionen kan erklre sig tilfreds med , for p denne mde at n frem til et grundlag for nye gensidige relationer mellem institutionerne , som kommer til at betyde en ny kvalitet for Europa .
<SPEAKER ID=74 NAME="Anastassopoulos">
. ( EL ) Hr. formand , den betnkning , som Parlamentet i dag fr forelagt af vores gode tyske kollega , hr .
Elmar Brok , er i virkeligheden en fortsttelse og fuldendelse af et forslag til betnkning , som var udarbejdet af en anden af vores gode kolleger , hr . Giampaolo d ' Andrea , som i mellemtiden er blevet udnvnt til viceminister i den italienske regering og har forladt Parlamentet .
<P>
Dette er en betnkning , hvis hovedprincipper jeg tror Parlamentet vil kunne vedtage meget nemt og uden vsentlige forbehold , da Elmar Brok har udformet den - naturligvis i samrd med Udvalget om Institutionelle Sprgsml - sledes at den dkker de fleste af de flsomme sprgsml , der mtte vre her i Parlamentet .
Det er ogs endnu et bevis p , at Parlamentet , i hvert fald i nogle tilflde - og det er heldigvis mange - handler i tide og endda er forud for traktaterne og deres angivelser for fremtiden .
<P>
Vi taler om Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionens formand , som er en vsentlig ndring , der indfres med Amsterdam-traktaten , og som er en legitimisering af den ene del af de to magtfaktorer , der udgr Den Europiske Union , hvis vi godtager den definition , at Den Europiske Union er en forening af befolkninger og stater .
<P>
I dette tilflde bliver staternes , og stats- og regeringsledernes forslag om udpegelse af Kommissionens formand legitimeret via Europa-Parlamentets medlemmer .
Det er et meget betydningsfuldt institutionelt skridt , og hvis ratificeringen af Amsterdam-traktaten afsluttes ved udgangen af marts , som vi hber , den gr , vil den trde i kraft i maj , og straks efter valget af medlemmerne af Europa-Parlamentet vil denne vigtige nye bestemmelse kunne anvendes for frste gang .
<P>
Jeg er helt enig med Elmar Broks bemrkning om det uheldige i , at Det Europiske Rd skal mdes i Kln blot en uge fr valget til Europa-Parlamentet .
Jeg kan ikke forst , hvis resultatet af de europiske valg ikke skal have nogen indflydelse p medlemsstaternes forslag til formand for Kommissionen .
Her er vi ndt til at st fast og kmpe for at f en ndring igennem .
Vi er nu i januar , og vi er ndt til at gre det .
<P>
Jeg vil ikke sige s meget mere , blot at det er min mening og ligeledes Retsudvalgets mening , at Parlamentet altid br tolke traktaterne med politisk fantasi , men uden at fjerne sig for langt fra traktaternes bogstav , for s kan vi skabe flere problemer , end vi lser .
Traktaterne har nogle huller , som skal fyldes , men det vigtigste lige nu er , at vi gennemfrer Amsterdam-traktaten korrekt i juli .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Hr. formand , den betnkning , som er forelagt for Dem - og som jeg i vrigt lyknsker ordfreren for - vedrrer fremtiden - til forskel fra tidligere debatter - og navnlig forbindelserne mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet med henblik p en strre grad af demokrati i vores institutioner .
Hvem er denne betnkning henvendt til ?
Jeg mener , at den frst og fremmest er henvendt til os , til Europa-Parlamentet , det er et dokument til intern overvejelse - og jeg takker i vrigt Udvalget om Institutionelle Sprgsml for at have udarbejdet det - og dernst til de andre institutioner , som vi skal finde en balance med .
<P>
I betnkningen behandles tre grupper . For det frste med henblik p de nye dele i Amsterdam-traktaten , for det andet elementer til effektivisering af valgkampagner , mere njagtigt Delors ' forslag , og endelig en model til demokrati , der er mere ben , mere klar og mere retfrdig .
<P>
Med hensyn til Amsterdam-traktaten har tre nyheder draget fordel , uden at forrde den , af det almindelige valg , og blandt disse nyheder - hr .
Brok har allerede sagt det - er der de samstemmende udtalelser , det vil sige obligatoriske for alle parter : den frste med hensyn til den person , der skal foresles til posten som formand for Kommissionen , og som sammen med regeringerne skal udpege kommissrerne , en anden samstemmende udtalelse vedrrende det samlede kollegium , der er sammensat af formanden og kommissrerne , og det faktum , at denne Kommission vil arbejde iflge de politiske retningslinjer , der er fastsat af formanden .
<P>
Her ser man , hvilken vigtig rolle , Europa-Parlament har , og ndvendigheden af at have et flertal bag sig , og man skimter omridset af en Europisk Union , hvor en udvende institution - Kommissionen - indsttes af to lovgivende institutioner , hvoraf den ene reprsenterer borgerne - Parlamentet - og den anden reprsenterer medlemsstaterne - Rdet .
Det er en treenighed , der er skrbelig , og man m derfor udvise stor imdekommenhed for at n til denne balance .
<P>
Men med den ptnkte tilfjelse i Amsterdam-traktaten er det tydeligt , at hverken Rdet eller Europa-Parlamentet har kapaciteten til selv at indstte deres udvende magt uden at tage hensyn til den andens holdning .
De er alts tvunget eller i hvert fald strkt opfordret til at enes og forhandle om sammenstningen , de politiske retningslinjer og Kommissionens funktion .
Parlamentet rder sledes i dag over en kapacitet til at spille en voksende rolle , der er klart strre med indsttelsen af Kommissionens medlemskollegium .
Det er noget nyt , og jeg tror , at man m vnne sig til det , hvilket sandsynligvis ikke er nemt .
<P>
Den anden overvejelse vedrrer kampagnefrelsen .
Inderst inde ved alle , at for at en kampagne skal lykkes , m man gre den personlig , og man var sledes modtagelig over for Delors ' forslag .
Problemet er , at vores strukturer endnu ikke er klar til at modtage det , navnlig de politiske partier .
Det er derfor sandsynligt , at dette endnu ikke fungerer ved det kommende valg , men sandsynligvis frst ved det nste , og at man m vnne sig til det .
Jeg mener under alle omstndigheder , at processen til udpegelse af kandidaten til formandskabet ikke kan pbegyndes , fr vlgerne har udtrykt sig , om ikke andet s af respekt for borgerne , som har en vlgerrolle for Det Europiske Parlament .
Endelig er Parlamentet en kilde , som medlemsstaternes regeringer kan benytte sig af , nr de sammenstter deres regeringer , enten ministre eller statssekretrer , og man kan undres over , at de europiske strukturer ikke kan gre mere , navnlig for sammenstningen af Kommissionen .
<P>
Og endelig vil jeg sige som afslutning , at jeg blev gldeligt overrasket af erklringen her til morgen fra Rdets reprsentant , som sagde , at Amsterdam-traktaten har tildelt Parlamentet nye rettigheder og vigtige befjelser , og som dernst tilfjede , at inden for rammerne af regeringskonferencen er det tilrdeligt at give Europa-Parlamentet en endnu vigtigere rolle med hensyn til indsttelsen af Kommissionen end den , der er fastsat i Amsterdam-traktaten .
Vi har benbart indtil nu vret for beskedne .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , denne betnkning vedrrer et meget vsentligt aspekt af Den Europiske Unions politiske forfatning , for hvis det gennemfres , finder der en meget vsentlig parlamentarisering og dermed demokratisering sted af Den Europiske Union .
Vi m tage til efterretning , at EU-politik i meget lang tid har vret et rent regeringsdomne .
Nu nr vi efterhnden frem til , at Den Europiske Union nrmer sig bestemte standarder for et parlamentarisk demokrati , og det er meget vigtigt og meget positivt .
<P>
Jeg anser det for meget vigtigt , at ogs valget til Europa-Parlamentet derigennem fr betydelig strre politisk vgt .
Nr nu reprsentanterne for befolkningen i Den Europiske Union fr ret til betydelig medindflydelse p besttelsen af de hjeste embeder inden for Den Europiske Unions udvende magt , kan de dermed ogs i vsentlig hjere grad ve indflydelse p Kommissionens politik .
Jeg anser det for meget vigtigt , at det nste skridt nu ogs tages , nemlig at forankre Kommissionens og de enkelte kommissrers ansvar over for Parlamentet i Den Europiske Unions politiske forskrifter .
Ndvendigheden deraf har vi jo mttet indse netop under disse dages debat .
<P>
Grundtanken er jo flgende : Vi vil have en strk Europisk Union , en Union , som ogs har gennemslagskraft over for de nationale interesser .
Men en Europisk Union med s megen kompetence og indflydelse har brug for en tvillingbroder eller -sster .
Det er demokratiet .
Denne betnkning viser os p et betydningsfuldt omrde , at vi kan komme videre hen imod en demokratisk Europisk Union , hvis det , der foresls i denne betnkning , realiseres .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen er stadig til stede her i salen og deltager i dag i vores debat ... Det synes jeg er godt .
Det er virkeliggrelse af politik i bedste betydning . Og jeg yder i al beskedenhed mit bidrag til denne debat .
Jeg skal derfor ikke nu gentage det , som jeg allerede har givet udtryk for i udvalget med hensyn til min uenighed i nogle af de lsninger , som hr . Brok lgger frem i sin betnkning .
<P>
Det glder forslagene om at styrke Kommissionens karakter af regering , at der under valgkampen forud for Europa-Parlamentsvalget skal foresls en kandidat til hvervet som formand for Kommissionen , og at et betydeligt antal af Europa-Parlamentets medlemmer skal indg som medlemmer af Kommissionen .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne sige , at jeg som noget meget positivt bifalder bestemmelsen om , at formanden for Kommissionen i hjere grad skal holdes politisk ansvarlig .
Af denne bestemmelse , der fremgr af Amsterdam-traktaten , flger , at regeringerne i medlemsstaterne efter flles overenskomst udnvner en formand for Kommissionen , hvad der alts betyder , at de skal udvise strre eftertnksomhed i udvlgelsen .
Europa-Parlamentet har en srdeles vigtig rolle i kraft af godkendelsesafstemningen vedrrende bde formanden og de enkelte kommissrer .
Man kan kun bifalde , at formanden fr strre ansvar og strre politisk autoritet , og det er i dag mere end nogensinde noget , som vi alle br bifalde .
Bare udvalget dog havde vedtaget et af mine forslag om , at der i perioden mellem , at formanden og hans program er foreslet , og afstemningen herom skulle vre en periode til forhandlinger , til afpasning af interesser og til at finde en strk og politisk trovrdig personlighed med den ndvendige autoritet over for Kommissionen .
Europa mangler en sdan bestemmelse .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , jeg er i vidt omfang enig i denne betnkning , men vil gerne tage et centralt punkt op , som jeg ikke er enig i , nemlig denne betnknings forsg p at koble indstillingen af formanden sammen med valget til Europa-Parlamentet , hvilket allerede hr . Delors foreslog .
Det er jeg ikke enig i , fordi konsekvenserne af dette forslag p ingen mde er gennemtnkt i konstitutionel henseende og fordi de p ligefrem dramatisk vis afslrer dilemmaet i vores integrationsmetode .
<P>
Formanden for Rdet bifaldt i dag Jean Monnet-metoden , integrationspolitikkens pragmatisme .
Det var den metode , som med diskrete projekter banede vejen og udlste flere former for dynamik .
Jeg mener , at den aktuelle situation er helt anderledes , og jeg er derfor overordentlig tilfreds med , at formanden for Rdet her for frste gang sagde , at der var behov for en forfatningsproces .
Det er nemlig prcis den metode , som ikke lngere frer ind i fremtiden .
Hvad skal dette valg af en formand for Kommissionen til for , som s alligevel ikke er et reelt valg ?
<P>
Hvorledes kan et parlament degradere valget af sig selv til et pseudovalg af et udvende organ ?
I hvilken retning gr dette pseudovalg af en formand for Kommissionen ?
I retning af et demokratisk prsidentstyre ?
I retning af en fderal model ?
Eller skal formanden for Kommissionen vre medlem af Europa-Parlamentet og i bekrftende fald , hvorfor ?
P grundlag af hvilken konstitutionel vision ?
Jeg tror , den tid er forbi , hvor nogen vil forvandle denne ophobning af magt i EU til et demokrati med sdanne pragmatiske fremstd t for t .
Den Europiske Union kan fra nu af kun forvandles til et demokrati ved hjlp af en forfatningsproces .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , formanden for Rdet holdt her til morgen en glimrende og meget vigtig tale , som der uden tvivl ogs var stor enighed om .
Her om eftermiddagen p denne tirsdag , som vi har sat af til at behandle forbindelserne til Rdet , og hvor vi drfter en tekst , der drejer sig om de forbindelser , som Rdet br have til Europa-Parlamentet med hensyn til et s flsomt omrde - p hvilket Parlamentet som flge af Amsterdam-traktaten rder over de befjelser , der har frt til vores kollega Broks udmrkede arbejde - er Rdet dog fravrende .
Jeg kan ikke se Rdet , og tillad mig at sige , at det rligt talt forekommer mig at vre en holdning , der ikke er begyndelsen p et formandskab vrdig , ogs nr man tnker p ordfreren Brok , som tidligere var talsmand for Europa-Parlamentet i den arbejdsgruppe , der forhandlede om Amsterdam-traktaten .
Formandskabet kunne godt have vist en lidt strre interesse for en s vigtig betnkning .
Derfor m vi gre , som man siger i Italien , kommissr Oreja , nemlig tale til den ene , s den anden ogs hrer det , hvorefter vi sender protokollen til det tyske formandskab .
<P>
Jeg sttter kraftigt betnkningen af vores kollega Brok , og hvis vi vedtager den , som den er , uden de ndringsforslag , der forsger at gre den til en Brok light , er det efter min mening en glimrende mde at imdeg den nste femrsperiode p , med en Kommission , der kan klare de udfordringer , som Den Europiske Union skal tage op .
Jeg hber , at Parlamentet vedtager mit ndringsforslag , der er rettet mod Det Europiske Rd , og med hvilket jeg nsker , at Rdet bliver klar over , at en fastlggelse af datoen for Det Europiske Rds mde til den 3. og 4. juni vil g ud over hele den plan , som Amsterdam-traktaten giver os .
Jeg beder det tyske formandskab om at indse , at det er ndvendigt at flytte enten Rdets mde eller ogs den dato , hvor den udpegede formand bliver valgt .
<P>
Jeg hber , at dette ogs vil kunne ske gennem protokollen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i det parlamentariske liv er der forfrdelige sammentrf .
Dette glder for hr . Broks betnkning .
P et tidspunkt hvor alle anerkender , at Kommissionen er gennemsyret af svig , har Udvalget om Institutionelle Sprgsml netop foreslet os at skabe en slags europisk regering og sledes foregribe Amsterdam-traktaten .
<P>
Ved denne lejlighed disker man endnu en gang op med den gamle teori om Kommissionens uafhngighed , som fderalisterne tilsyneladende anser for et centralt element i deres ideologi , men som jeg , for mit vedkommende , snarere anser for noget , der er grundlggende forkert , og som delgger de europiske institutioner .
<P>
I den beslutning , der er fremlagt for Dem , foresls det sledes at styrke konceptet med Kommissionens uafhngighed , det vil sige , og jeg citerer :  at bevare Kommissionens rolle som beskytter af Fllesskabets interesser , traktatens vogter og indehaver af eneretten til lovgivningsinitiativer  .
Dette er et udtryk for en nsten forgudelse af en Kommission , der er ren og uskyldig , og som forsvarer Unionens generelle interesser , og til hvilken man med rette kunne give vsentlige befjelser .
<P>
Selvflgelig drejer det sig for det rede parlamentsmedlem , som har udarbejdet disse linjer , uden tvivl om at styrke Kommissionens uafhngighed over for Rdet eller medlemsstaterne og ikke over for Europa-Parlamentet .
Men desvrre er praksis noget helt andet , og det viser sig , at den alvorligste sanktion , der for nylig blev foretaget af Kommissionen over for en af dens funktionrer , ramte hr. van Buitenen , hvis fejl var , at han havde videresendt kompromitterende dokumenter til netop vores Parlament .
Sledes har uafhngighedsideologien givet Kommissionen en fornemmelse af overlegenhed og straffrihed , der har fremmet en slap adfrd , som sikkert er langt vrre , end man kan forestille sig i dag .
<P>

Det er for at f fat om nldens rod , at vi bekmper denne ideologi , at vi vil underkaste Kommissionen en grundig kontrol , der skal foretages af Parlamentet og af medlemsstaterne samlet i Rdet , og i denne nd minder jeg mine kre kolleger om , hvor vigtigt det er , at De p torsdag stemmer for det mistillidsvotum , der er fremsat p initiativ af min gruppe , men som er underskrevet af medlemmer fra alle de politiske grupper i Parlamentet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , med denne betnkning har ordfreren overtaget en tung arv .
Men ved hjlp af gode kompromisndringsforslag fik han den igennem udvalget .
Det m jeg gratulere ham med , selvom han ikke er til stede .
Jeg vil gerne i forbindelse med betnkningen ud over den indskrnkende kritik , som hr . Voggenhuber allerede har fremsat , lige berre endnu et emne , som ikke tages op i betnkningen og som p grundlag af traktatsituationen heller ikke kan behandles .
<P>
Jeg har allerede ved flere lejlighder gjort opmrksom p , at jeg anser den omstndighed , at det er medlemsstaterne , der udnvner medlemmerne af Kommissionen , for at vre en systemet iboende fejl i EU ' s institutionelle maskineri .
Det medfrer nemlig naturndvendigt en spnding mellem forventningen blandt borgerne i den medlemsstat , kommissionsmedlemmet kommer fra , og samme medlems pligt til kun at varetage Unionens interesser .
Jeg mener i det mindste , at det er en af rsagerne til de aktuelle problemer , og er af den opfattelse , at der ogs br tages hensyn til dette problem under drftelsen af reformen af institutionerne .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , i denne usdvanlige uge indtager Europa-Parlamentet i dobbelt forstand position til det udvende organ .
Vi trffer p den ene side - sdan lyder termen - afgrelse om det destruktive mistillidsvotum til Kommissionen , og vi faststter p den anden side , hvorledes vores befjelser til at godkende kan udnyttes konstruktivt i forbindelse med den nye Kommission .
Det glder den gede parlamentarisering .
Det er hovedbudskabet i Amsterdam-traktaten .
Parlamentarisering betyder lovgivning p lige fod , fuld budgetkompetence og valg af samt kontrol med det udvende organ .
Dermed forbinder vi konkrete krav .
<P>
Den nye formand for Kommissionen skal godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet . Derfor m kandidaten ikke udpeges inden valget .
Og mere endnu : Med hensyn til fremtiden nsker jeg , at de store partigrupperinger gr ind i valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet med en supranational spidskandidat , som strber efter embedet som formand for Kommissionen .
Et betydeligt antal af kommissrerne i kollegiet br vre medlemmer af Europa-Parlamentet .
I dag er der som bekendt allerede syv .
Den nuvrende andel af kvinder p 25 % skal ges yderligere .
<P>
Endvidere skal de politiske strmninger , som udgr bndbredden i den europiske forfatningskonsensus , genfindes i Kommissionen .
Last but not least skal ogs de enkelte medlemmer personligt kunne drages til politisk ansvar for deres ansvarsomrde .
Europa-Parlamentet viste ved indsttelsen i 1994 , at det udnytter sine befjelser bde i forbindelse med hringen af hvert enkelt medlem og i forbindelse med afstemningen om godkendelse af kollegiet .
Der er sket meget siden da .
Det nye forhold mellem Europa-Parlament og Kommission skal endvidere bygge p en adfrdskodeks og p interinstitutionelle aftaler .
Brok-betnkningen dokumenterer vores gede selvbevidsthed og vores flles ansvar for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , de nye tiltag i Amsterdam-traktaten omfatter bl.a , at Parlamentet i fremtiden skal vlge formanden for Kommissionen efter forslag fra de nationale regeringer , ligesom Maastricht-traktaten i sin tid fastsatte , at kommissrkollegiet ville vre underlagt et tillidsvotum fra Europa-Parlamentet .
<P>
Dette er meget vigtigt for demokratiseringen af Den Europiske Union .
Det understreger , at kommissrerne ikke er tjenestemnd . De er en politisk udvende magt , der str til ansvar over for det direkte valgte Parlament .
Dette fremskridt er vigtigt for at understrege den politiske ansvarlighed navnlig i mit land , hvor pressen ofte giver en fejlagtig skildring af virkeligheden .
<P>
Det sprgsml , der nu begynder at rejse sig i debatten , er , om vi skulle tage endnu et skridt .
I stedet for , at Parlamentet som minimum vlger formanden for Kommissionen p et forslag fra de nationale regeringer , skulle det s ikke blot vlge , hvem det end mtte nske som formand for Kommissionen ?
Flgen heraf ville uundgeligt blive , at de forskellige partigrupper og dernst de forskellige partistrukturer i Europa i almindelighed ville skulle opstille kandidater inden valget til Europa-Parlamentet .
Forskellige partisammenslutninger ville sige :  Den og den er vores kandidat  eller  En anden er vores kandidat  .
Det ville give ekstra kolorit p valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis man tnker nrmere over det , er den store forskel mellem valg til Europa-Parlamentet og til de nationale parlamenter for nrvrende , at vi , nr vi stemmer ved de nationale parlamentsvalg , tager til valgurnerne for at stemme for eller imod en regering og ikke for et isoleret parlament .
De europiske vlgere skal pludselig hver femte r ud og stemme - ikke for en regering , ikke for at udskifte eller beholde en regering men for et isoleret parlament .
Afstemningen har ingen synlig konsekvens for den udvende magt .
At g dette ene skridt videre ville give valget til Europa-Parlamentet en ny dimension , gre det mere forsteligt for offentligheden og f en synlig effekt i det mindste for den udvende magt .
<P>
Forslaget ville ogs have sine ulemper , som jeg ikke har tid til at komme ind p .
Det br undersges omhyggeligt .
Faren ligger i , at et flertal i Parlamentet fler sig bundet til at sttte alt , hvad den Kommission , det har valgt , nsker at gre - ligesom mange af vores nationale parlamenter fler sig forpligtet til at sttte deres udvende magt , uanset hvad .
Vi m finde den gyldne middelvej .
Men Brok-betnkningen er et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , kre kolleger , af de her allerede angivne rsager mener jeg , at Amsterdam-traktaten fordrer en styrkelse af bde Kommissionens og dens formands demokratiske legitimitet og politiske ansvar .
Og jeg gr ind for Jacques Delors ' forslag , som flere betydningsfulde personligheder i vores politiske liv har tilsluttet sig , om at organisere en kampagne op til valget til Europa-Parlamentet ikke blot omkring et politisk program , men ogs omkring udvlgelsen af formanden for Kommissionen , sledes at de europiske politiske partier offentligt prsenterer vlgerne for deres kandidat til denne post .
<P>
Den frste positive konsekvens vil vre , at kampagnen bliver mere personlig , at institutionerne derfor bliver mere synlige , og at borgerne fr en mere rationel forstelse af og en strre flelsesmssig tilknytning til Den Europiske Union og dennes mlstninger og politik .
Jeg tror helt sikkert , at Den Europiske Union vil vinde i prestige , nrhed til borgerne og demokratisk ansvarlighed .
<P>
Jeg mener ogs , at Broks betnkning gr i den rigtige retning , kommer disse mlstninger i mde , selvom realpolitikkens krav om , at premierministrene stadig skal have ret til gennem indbyrdes forhandling at udvlge den person , som skal foresls Europa-Parlamentet , har gjort betnkningens forslag mindre klare , fordi der skulle ns et p n gang altfavnende og intetsigende kompromis .
Dt forslag bestr dog i - og jeg er glad for at have medvirket til det - at Det Europiske Rd udvlger den person , der skal foresls , p baggrund af valgresultaterne .
Det er derfor ikke acceptabelt , at den tyske regering nsker at pbegynde kommissionsformandens udvlgelsesprocedure p Det Europiske Rd i Kln den 3. juni , fr valget til Europa-Parlamentet .
Det tror jeg vil reducere bde den igangvrende debat og Amsterdam-traktatens fornyelse p dette punkt til ingenting .
<P>
Det , der sker , kre kolleger , med Santer-kommissionen - sdan som den blev udnvnt - og med mistillidsvotummet - sdan som det har get for sig - viser klart , at vi skal flge den vej , som Delors har foreslet , og som trods alt ogs er den , som hr . Broks betnkning - og det vil godt lyknske ham for - har taget til sig .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , et af de grundlggende forml med denne betnkning er at knytte den folkelige vilje , der kommer til udtryk ved valgene til Europa-Parlamentet , sammen med Kommissionens formands person .
Nr vi gr det , gr vi efter min mening et stort fremskridt , ikke blot for institutionen og for formanden for Kommissionen selv - som dermed fr et folkeligt mandat fra de europiske borgere - men vi underbygger dermed ogs demokratiet i Europa og gr i retning af Den Politiske Union .
Det vil efter min mening vre en klar forbedring , og jo fr , vi gr det , desto bedre .
Vi m srge for , at det bliver gennemfrt hurtigst muligt .
<P>
Men denne gode betnkning indeholder andre vigtige bidrag .
F.eks. den strre vgt p de ideologiske politiske valg p bekostning af den bureaukratiske model af Europa , som vi nsker skal vre fortid .
Betnkningen er derfor vigtig set ud fra den synsvinkel , og ogs fordi den fokuserer p valgene til Europa-Parlamentet og dermed afviser snver nationalisme til fordel for en flles id for Europa .
<P>
De tre europiske institutioner , Rdets , Kommissionens og Europa-Parlamentets flles optrden i vedvarende ligevgt er ogs udmrket , hr . Brok .
Det er efter min mening ogs af strste vigtighed at kmpe for en ligevgt mellem mnd og kvinder i sammenstningen af Kommissionen , for de fotografier af De Europiske Rd , hvor der er 99 , 99 % mnd , er efter min mening en hn mod den europiske demokratiske reprsentation .
<SPEAKER ID=86 NAME="Oreja">
Hr. formand , hr .
Broks betnkning vedrrer et meget vigtigt emne , nemlig sprgsmlet om tillidsforholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , og denne id blev , selvom den er meget logisk , frst indfrt i traktaterne i 1992 - med Maastricht-traktaten - selvom Parlamentet allerede i et stykke tid havde haft for vane at bekrfte indsttelsen af Kommissionen - som p sin side lagde stor betydning i Parlamentets holdning til sprgsmlet .

<P>
Erfaringen fra 1995 , det vil sige Parlamentets godkendelse af kommissrkollegiet , gav mulighed for en ordentlig debat mellem Kommissionen - dens formand og de enkelte medlemmer - og Parlamentet .
Jeg var medlem af den tidligere Kommission , og jeg har prvet at blive udnvnt efter de gamle regler , og jeg mener virkelig , at den ndring af forretningsordenen , som Parlamentet gennemfrte vedrrende godkendelsen af Kommissionen , var et skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg husker tydeligt vores fremmde i januar 1995 , der gav mulighed for meningsudvekslinger og for , at udvalgsmedlemmerne i Parlamentet njagtigt kendte holdningerne og programmerne hos de medlemmer af Kommissionen , der skulle indsttes kort efter .
<P>
Siden hen er proceduren blevet forbedret med Amsterdam-traktaten .
Det er der ingen tvivl om .
Jeg mener , at et af de store fremskridt , der er gjort , selvom det ikke er blevet fremhvet nok , men det bliver det i Brok-betnkningen , er det , der vedrrer , lad os sige , Kommissionens legitimitet .
Det fremgr af Amsterdam-traktaten , at Parlamentet nrmere foretager en personlig og specifik godkendelse af formanden for Kommissionen end en simpel vejledende vurdering , fr udnvnelsen finder sted .
<P>
Jeg mener personligt - for Kommissionen har ikke udtalt sig om dette - at de ider , der er blevet fremlagt her - og den , som hr .
Brok og andre talere har fremkommet med - peger i den rigtige retning .
Alts iden om at de politiske grupper foreslr nogle kandidater , hvilket dog ikke forhindrer Det Europiske Rd i at trffe sin egen beslutning .
Det drejer sig efter min mening ikke om en ndring af traktaten , men om en anvendelse af trakaten , der frembyder forskellige muligheder , og en af dem er , at de politiske grupper foreslr nogle kandidater for Det Europiske Rd , og Det Europiske Rd kan derefter helt uafhngigt trffe den rigtige beslutning .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at det , samtidig med at vi henholder os helt til traktaten , er positivt , at Parlamentet stiller Det Europiske Rd dette forslag - og en af talerne her har faktisk nvnt hr .
Fischers udtalelse i formiddag om , at der kunne gives flere befjelser til Parlamentet - for alt , hvad der gr ud p at give flere befjelser til Parlamentet til legitimering af Kommissionen , er et fremskridt .
Og denne metode betyder , at formanden for Kommissionen senere kan diskutere sammenstningen af kommissrkollegiet med de forskellige regeringer .
Det er efter min mening et meget vigtigt fremskridt i Amsterdam-traktaten .
<P>
Og en flge af alt det er noget , som tydeligt fremgr af Amsterdam-traktaten , og det er den rolle som politisk leder , som formanden for Kommissionen tildeles , hvilket ogs er et fremskridt i forhold til den nuvrende situation .
<P>
I et institutionelt system , hvor regeringsstrukturbegrebet bliver mere og mere udvisket , og hvor de deraf flgende befjelser er spredte , er det vigtigt i det mindste at sikre en politisk samhrighed i kommissrkollegiet .
<P>
I en tid , der er vigtig for den europiske integration , som den vi gennemlever nu , mener jeg , at det er af strste vigtighed at sikre , at grundpillerne i integrationssystemet , det vil sige , dem der reprsenterer Unionens interesser - de flles interesser mere end de nationale interesser - er dem , der netop gennem udvikling af fllesskabsmetoden muliggr , at de europiske interesser forsvares bedre .
Og det vil ogs give mulighed for at udvikle et velfungerende forhold .
<P>
Med henblik p de kommende reformer skal fllesskabsmetoden naturligvis styrkes .
Historien viser , at denne metode er langt den mest effektive set i forhold til de magre resultater , der er opnet med den mellemstatslige metode .
Efter min mening vil en Kommission , der har et godt samarbejde med Parlamentet , vre en garanti for , at institutionerne fungerer godt .
<P>
Derfor mener jeg , at betnkningen af Brok er en vigtig betnkning , jeg mener , at man skal vre meget opmrksom p den , og jeg forstr , at man med disse ider og initiativer allerede er ved at forberede den fremtidige traktatndring , men jeg mener , at vi uden at ndre traktaten og allerede fra nu af kan ivrkstte en rkke foranstaltninger , der netop kan styrke dette tillidsforhold mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Jeg slutter nu , men jeg er ndt til at sige en ting . Jeg vil sige til hr .
Berthu , at jeg p det kraftigste afviser den opfattelse , han har af Kommissionen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Den Europiske Kulturhovedstad 2005-2019
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til hensigtserklring ( A4-0509 / 98 ) af Monfils for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forkastelse af Rdets flles holdning ( 9268 / 98 - C4-0493 / 98-97 / 0290 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om en fllesskabsaktion vedrrende  Den Europiske Kulturhovedstad  2005-2019 .
<SPEAKER ID=89 NAME="Monfils">
Hvorfor dette forslag til hensigtserklring om forkastelse ?
Fordi dette drejer sig om at bevare vores parlamentariske rettigheder og den balance mellem institutionerne , der er fastsat i traktaten .
Jeg minder om , at den oprindelige tekst , der blev prsenteret af Kommissionen , fastsatte en anerkendelsesprocedure for kulturbyer , der isr var baseret p de projekter , der blev prsenteret .
Parlamentet havde ndret denne tekst , idet man i endnu hjere grad styrkede det kvalitative krav , navnlig ved en strre uafhngighed af juryen og mere prcise udvlgelseskriterier .
Hermed viste Parlamentet hvilken vgt , det tillgger udvlgelsen af de europiske kulturbyer .
<P>
I stedet for at arbejde videre p dette grundlag ved andenbehandlingen , har Rdet fundamentalt ndret den oprindelige tekst , idet det for perioden 2005 til 2019 fastsatte , at udnvnelse af den europiske kulturby skulle foretages af medlemsstaterne , der efter tur har formandskabet i Unionen .
Hele proceduren , der er fastsat i den frste tekst , er udskiftet med et stift system , hvor valget af byer ikke lngere er baseret p et kvalitetskriterium med hensyn til projekterne , men p en simpel politisk beslutning , truffet af medlemsstaterne efter tur .
Dette system er i vrigt totalt grotesk , for hvem kan forudse , hvordan Europa vil se ud i r 2015 , nr Belgien kan udpege sin kulturby , eller i r 2019 , nr det er Italiens tur ?
<P>
Ministerrdet har endda glemt , at Europas udvidelse vil komme inden 2019 - man forstiller sig det - og med det system , det faststter , vil nye medlemmer ikke engang have mulighed for at udnvne deres by , medmindre Rdet , for at fortstte i denne brillante tankegang , samles p ny for at organisere en turnering blandt de kommende 11 lande i Den Europiske Union i perioden 2020-2031 .
Dette vil , kre kolleger , vre fuldstndigt surrealistisk .
<P>
Men Rdet omvlter den parlamentariske procedure , idet de erklrer en tekst , der er fuldstndig forskellig fra det oprindelige udkast , for flles holdning .
P den ene side forhindrer Rdet Parlamentet i at behandle teksten to gange , og desuden tvinger det Parlamentet til , hvis det vil fremstte ndringsforslag , at finde flertal , ikke blandt de tilstedevrende medlemmer , men blandt alle medlemmer i Parlamentet , nemlig mindst 314 stemmer .
Ministerrdet begrunder dets holdning med , at det tilsyneladende var den eneste mulighed for at opn enstemmighed .
Hvis dette er tilfldet , kre kolleger , havde Rdet kunnet gre sig dette klart p et meget tidligere tidspunkt og eventuelt lst problemet med Kommissionen .
<P>
Men derudover - og navnlig - kan Rdets problemer med at blive enige om en tekst , ikke tjene som grundlag for en ndring af den institutionelle procedure .
Ellers kan vi fremover , i forbindelse med andre problemer , se Rdet handle p samme mde og fremstte en tekst til frstebehandling , som ikke stemmer overens med dets egentlige ider , og dernst fremkomme med en helt anden flles holdning .
Dette vil sledes kunne kortslutte Parlamentets andenbehandling og gre det umuligt for Parlamentet p seris vis at varetage dets funktion som medlovgivende organ .
Dette forsg er tydeligt , og det skal naturligvis forkastes som vrende uacceptabelt .
<P>
Vi fremlgger derfor denne hensigtserklring om forkastelse for at f Rdet til at forhandle inden for rammerne af Forligsudvalget , sledes som artikel 180b , stk 2 , punkt c , i traktaten opfordrer til .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutte med to vigtige bemrkninger .
For det frste omfatter hensigtserklringen om forkastelse ikke udnvnelsen af europiske kulturbyer for perioden 2001-2004 , eftersom valget af disse byer er sket ved en enkelt regeringsmetode .
De , der pstr , at erklringen bringer disse byers udnvnelse i fare , har ikke engang lst Rdets tekst .
I det system , der er foreslet , har vi som Parlament ingen kompetence til at diskutere regeringsbeslutninger .
Erklringen sigter udelukkende mod den flles holdning , der faststter proceduren for valg i perioden 2005-2019 , og som i vrigt er den eneste tekst , der er fremlagt for os .
<P>
For det andet vurderer vi , at de europiske byer er et vsentligt element i Unionens kulturpolitik .
Derfor mener vi , at de valgte byer br nyde godt af en betydelig europisk sttte .
Vi nsker en sttte , der svarer til EUR 2 millioner pr. by .
<P>
Til sidst , hr. formand , kre kolleger , hber jeg , at denne hensigtserklring om forkastelse vil blive vedtaget af Parlamentet , som sledes vil vise , at det lgger vgt p den kulturelle kvalitet af projekterne , og at det nsker at bevare de institutionelle kompetencer , som det har i henhold til traktaten .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i slutningen af 1997 stillede Kommissionen et forslag om fra 2002 at udpege kulturhovedstderne p grundlag af en vurdering foretaget af en uafhngig jury , idet Parlamentet ogs skulle have lov at afgive en udtalelse , og Rdet skulle i sidste instans med kvalificeret flertal foretage den endelige udpegelse .
Inden for seks mneder havde Parlamentet en udtalelse klar om Kommissionens forslag , en udtalelse , som kan beskrives som flger : mere kvalitet med hensyn til det kulturelle program , en mere gennemsigtig udvlgelse af de byer , der er kandidater , og endelig flere penge til de byer , som i sidste instans bliver udpeget , idet Parlamentet ved alt dette i hjere grad skulle kunne spille sin rolle inden for rammerne af den flles beslutningstagning .
Kort derefter kom ministrene med , hvad der kaldes et forslag til en flles holdning , et forslag , hr. kommissr , som hverken tog Deres oprindelige forslag eller Europa-Parlamentets ndringer alvorligt , og hvori der blev udpeget byer i perioden 2001 til 2004 , og derefter , som ordfreren , hr .
Monfils , faktisk har beskrevet godt , en situation , hvor man vilkrligt udpeger byer fra 2005 til 2019 efter tur i en bestemt rkkeflge .
<P>
Det er da normalt , at vi i dag tager afstand herfra , alene af den grund at bde Kommissionen og Parlamentet i denne flles holdning sttes fuldstndigt ud af spillet i noget , som trods alt stadig er en procedure for flles beslutningstagning .
Men for det andet har vi ogs principielle indvendinger , fordi dette forslag absolut ikke indeholder nogen som helst garanti for kvalitet , og gr ud fra , at alle lande i Europa er lige kulturelle , og lad os vre rlige , det ene land rummer sandsynligvis flere mulige kulturbyer end det andet .
Der tages , som sagt , heller ikke hensyn til Unionens udvidelse eller eventuelt til en traktatndring inden for de kommende 20 r , hvorved der med hensyn til kulturelle anliggender ikke lngere vil blive truffet enstemmige beslutninger .
<P>
Vi har til hensigt at forkaste forslaget , imidlertid i den forstand at vi udvlger byerne i perioden 2001 til 2004 .
Jeg nvner Brugge , Salamanca , Porto , Rotterdam , Graz , Genova og Lille , for disse byer m ikke blive offer for en forlnget debat mellem institutionerne , fordi kulturministrene har optrdt s ensidigt .
Vi vil ogs forhje referencebelbet til 2 millioner euro for hver udpegede by , men fra 2005 vil vi anbefale et andet system . Hvad der er det bedste system , vil en forligsprocedure kunne vise .
Hvad vi vil - og det er mlstningen - er strre garanti for kvalitet .
Vi vil have en virkelig europisk dimension , vi vil have deltagelse i projekterne fra befolkningens brede udsnit , og vi vil have flere penge til det mest tiltalende kulturprojekt .
Lad os nu sammen arbejde p et rbart kompromis , som gavner alle .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , som det allerede er sagt , er emnet  kulturhovedstad  et vigtigt emne for kulturpolitikken , og det ser ogs ud til , at vores borgere synes , at det er meget vigtigt .
Derfor m vi behandle dette emne omhyggeligt . Ordfreren , hr .
Monfils , har srget for , at vi har en udmrket betnkning med henblik p drftelsen af Kommissionens forslag , og jeg er ogs glad for , at Parlamentet har vedtaget den .
Det rgrer mig temmelig meget at se , hvordan Rdet har behandlet dette emne .
<P>
For lidt siden ved den forrige betnkning af hr . Brok holdt kommissren en forelsning om resultatet af EU-politikken og den drligere metode med den mellemstatslige politik .
Vi kan tilslutte os dette , resultatet af beslutningerne truffet med kvalificeret flertal , sledes som Kommissionen foreslog i forbindelse med dette emne , og proceduren med enstemmighed , sledes som Rdet nu anvender den .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt fastsl , at det her drejer sig om et juridisk og principielt anliggende , omend det - som hr . Monfils netop forklarede - er et meget vigtigt emne .
Derfor tilslutter jeg mig helhjertet det forslag , som han netop har gjort rede for .
Men jeg vil gerne udtrykkeligt begrnse mig til den flles holdning for perioden 2005-2019 og ligesom de forrige talere understrege , at jeg tilslutter mig opstillingen af kandidater til kulturhovedstder for perioden 2001-2004 , selvom den mellemstatslige metode i den forbindelse naturligvis er beklagelig .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Kulturudvalget enstemmigt har besluttet at arbejde for en fordobling af budgettet , hvilket ogs er en logisk flge af udpegelsen af to byer i de nvnte r .
Det er vigtigt , at vi hurtigst muligt nr frem til et forlig med Rdet , sledes at vi kan benytte denne periode til at forsge i nogen grad at udbedre skaden .
<P>
I tilslutning til det , som hr .
De Coene har sagt , m det da vre muligt at f hovedpunkterne i hr . Monfils ' forslag godkendt af Rdet og alligevel n frem til en acceptabel flles holdning .
Jeg hber , at vi hurtigt vil n frem til en sdan situation for at undg forvirring hos alle dem , og det er temmelig mange , som er involveret i emnet  kulturhovedstad  .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , ordfrer Monfils har allerede her fremlagt meget klare begrundelser for at forkaste den flles holdning , s den sag vil jeg lade ligge .
Derimod vil jeg tage nogle punkter frem fra selve programmet , som jeg nsker held og lykke i fremtiden og bevilget den finansiering , som det virkelig fortjener .
<P>
Udvikling af projektet Den Europiske Kulturhovedstad er som en del af det nye kulturelle rammeprogram i Den Europiske Union et meget vigtigt og synligt omrde for flles kulturaktiviteter , idet det inspirerer og styrker alsidigheden i den europiske kultur .
Erfaringer fra tidligere r kan lre os meget , og der kan ogs drages nytte af de mange succesrige projekter .
Det er efter min mening vigtigst at strbe efter en vedvarende og positiv samfundsmssig pvirkning ogs efter kulturbyret , og derfor skal et bredest muligt publikum aktiveres til at deltage i begivenheden og modtage impulser .
<P>
Et vellykket kulturr bygger hovedsageligt p byens egne ressourcer og egne srprg , historie og udfordringer , som ndringerne medfrer .
Jeg tror , at en berigende international vekselvirkning bygges bedst p egen kulturbaggrund .
At danne sdanne vedvarende kulturelle samarbejdsprojekter er jo netop t af de centrale forml .
Selvom venskabsprojekter mellem forskellige byer kan berige udbuddet af kulturhovedstadsret , er det vigtigt at det klare ansvar for projektet kun ligger hos n by ad gangen .
<P>
Udvlgelsen af en kulturhovedstad har i tidligere r udgjort en nsten uoverkommelig opgave for Rdet .
Det vrste var , da der besluttedes om r 2000 , da var man ikke i stand til anden lsning end at udnvne alle ni ansgerbyer til kulturhovedstad , og sledes har ingen af disse byer en synlig kulturhovedstadsstatus .
Ogs i denne situation forblev Finland som den eneste medlemsstat uden sit eget kulturhovedstadsr .
<P>
Efter det nye forslag fr hvert land i fremtiden sin tur efter en given rkkeflge .
Det bliver Finlands tur i 2011 , og p den mde slipper Rdet for den vanskelige opgave .
Byerne skal selvflgelig selv figurere som ansgere og svare for prsentation af programmerne for at sikre et godt , kulturelt niveau .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , min gruppe sttter naturligvis hr . Monfils ' betnkning og sttter derfor ogs forslaget om hensigten om at forkaste den flles holdning vedrrende Den Europiske Kulturhovedstad .
Som vi har hrt , ignorerede Rdet demonstrativt den procedure , der var i gang for at f en afgrelse , med vedtagelsen af sin flles holdning , ikke blot uden at tage hensyn til Parlamentets holdning , men med en tekst , som ligger langt fra Kommissionens ndrede forslag .
Og som topmlet af arrogance og hykleri - det er mske hrde ord , men sdan er det - fastsatte det ogs rkkeflgen af de lande , der skal vre vrt for kulturhovedstaden frem til 2019 .
Dette er en grov underminering af den interinstitutionelle procedure samt udtryk for grov foragt for Europa-Parlamentet .
Og der er ikke brug for nogen forklaring , for dette er indlysende , og det tror jeg ogs er , hvad alle talere i dag har givet udtryk for p den ene eller anden mde .
<P>
Med dette forslag vil Europa-Parlamentet sge at tvinge Rdet til at sammenkalde Forligsudvalget og genoprette den interinstitutionelle ligevgt .
Vi vil ikke stte sprgsmlstegn ved den rkkeflge , der er besluttet frem til 2004 , selvom proceduren ogs her var temmelig tvivlsom .
Men det er alt for lang en periode at trffe beslutning for p denne mde helt frem til 2019 , og beslutningen er alt for diktatorisk !
<P>
Europa-Parlamentet er fast besluttet p at spille den rolle , der tilkommer det .
Min gruppe glder sig over , at den dialog , som Rdet ensidigt stoppede den 28. maj , nu vil blive genoptaget , s vi kan tage stilling enten ved at ndre den flles holdning , der glder p nuvrende tidspunkt , og fastlgge de nskede kvalitets- og benhedskriterier p ny , eller ved at forkaste den flles holdning .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , der er allerede sagt meget om dette emne , og jeg vil derfor ikke uddybe det yderligere .
Jeg vil blot sprge , hvordan man i dag , hvor den europiske kultur i s hj grad har brug for sttte , kan acceptere , at Rdet p en mde ofrer udnvnelsen af den europiske kulturby ?
Og dette i vrigt p grund af bde blindhed og magtsyge .
<P>
Jeg er sledes fuldstndig enig med vores ordfrer , som jeg lyknsker for kvaliteten af hans arbejde og for hans utrttelige kamp for at forsvare metoden til udnvnelse af den europiske kulturby , der er et symbol p vores kulturelle vitalitet .
<P>
Jeg ved , at de byer , der allerede er udnvnt , og som frygter at se deres projekter g i glemmebogen , ikke altid forstr denne holdning .
Men de m forst , og her tnker jeg isr p byerne Brugge og Avignon , at de ikke berres , og isr at det , nr vi forsvarer en veritabel ligevgt mellem institutionerne og kmper for at udbrede en rig og kreativ kultur , ogs er for deres skyld .
Det er i vrigt det ml , vi har sat os i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , og vi giver ikke efter .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , under debatten om Den Europiske Kulturhovedstad har alle deltagere tilsyneladende glemt , at det i sidste instans drejer sig om kultur .
Det glder jo om , at den by fr den refulde titel af Den Europiske Kulturhovedstad , som ogs er i stand til at opfylde denne opgave .
Rdet skjuler sig bag formelle argumenter og bestemmelser , som tilsyneladende ikke tillader andre lsninger .
Den betnkning , der forelgges her , bygger p indholdsmssige argumenter , hvilket man savner i forbindelse med Rdets udtalelser .
<P>
Proceduremssigt har Rdet mske ret , men det frer ikke til optimale lsninger .
Da det i sidste instans drejer sig om kultur og dermed om Europas ansigt udadtil , br alle involverede blive enige om en procedure , som sikrer det rette valg af Den Europiske Kulturhovedstad .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , Parlamentets afvisning er ikke rettet imod de byer , som allerede er udpeget fra 2001 til 2004 , men mod Rdets fremgangsmde , idet Rdet hverken har taget hensyn til Parlamentets ndringsforslag eller til det fornuftige forslag fra Kommissionen om at indfre et fllesskabsinitiativ vedrrende valget af Den Europiske Kulturhovedstad fra 2002 , hvori en uafhngig jury p hjt plan skal deltage og Parlamentet hres .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at ansgerne p den ene side ofte overses og at p den anden side Parlamentets ret til medindflydelse negligeres .
Det kunne skabe et farligt prcedens .
Desvrre kunne Rdet af kulturministre ikke blive enig om finansieringen af de nye kulturprogrammer , men de blev lynhurtigt enige om udpegningen af De Europiske Kulturhovedstder , idet de lod hnt om Europa-Parlamentets befjelser .
<SPEAKER ID=97 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan kort fremlgge Kommissionens holdning til Parlamentets hensigt om at forkaste Rdets flles holdning om den europiske kulturby .
<P>
De ved godt , at Kommissionen meget klart har givet udtryk for , hvad den mener om denne flles holdning , som ikke har fulgt vores oprindelige forslag , og som har skabt et system med rotation mellem landene .
Det , vi nsker , er imidlertid p grund af dette initiativs betydning , at der gennemfres en flles beslutningsprocedure , og at der opns en aftale mellem institutionerne med det forml at sikre , at denne aktion bliver virkeliggjort hurtigst muligt p fllesskabsbasis .
<P>
Kommissionen har ikke anset det for hensigtsmssigt at trkke sit oprindelige forslag tilbage , til trods for at grundlaget for den flles holdning ganske givet ikke bidrager til at styrke begivenhedens europiske karakter , men set ud fra et retligt synspunkt var kriteriet fra de kompetente tjenestegrenes side , at Rdets flles holdning ikke opfyldte betingelserne for at trkke det tilbage .
<P>
Formlet med vores initiativ er , at der p det kulturelle omrde gennemfres en betydningsfuld og navnkundig europisk aktion , der p den mde bidrager til de europiske befolkningers gensidige kendskab til hinanden , hinandens vrdier og kulturelle forskellighed .
Et system med rotation efter formandskaber har ndret Kommissionens forslag vsentligt , lige fra det jeblik , hvor det fjerner juryen bestende af uafhngige hjtstende personer , der skulle vurdere det kulturelle indhold af projekterne fra kandidatbyerne , og Parlamentet fr heller ikke den rolle , som det var tildelt i Kommissionens forslag .
<P>
Som flge heraf mener Kommissionen med al respekt for de holdninger , der er kommet til udtryk , at Rdets flles holdning p grund af de begrnsninger , som reglen om enstemmighed indebrer - for vi er underlagt reglen om enstemmighed - var den eneste mulighed for at n frem til en aftale og p fllesskabsbasis gennemfre en aktion , hvis kulturelle vrdi og betydning er indlysende for alle europiske borgere .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at Parlamentet og Rdet nu indleder en ben og konstruktiv dialog i et sidste forsg p at nrme sig hinandens holdninger og opn en aftale , der kan sikre denne aktions fremtid .
Og det sagde jeg netop i gr til formandskabet for Rdet .
P det mde , som hele Kommissionen i gr havde med den tyske regering , havde jeg et mde med kulturministeren , hr . Naumann , hvor jeg lod ham det vide .
<P>
Jeg mener , at det er af strste vigtighed , at der straks p basis af en trepartsforhandling mellem Rdet , Parlamentet og , om nskeligt , Kommissionen findes en metode til at lse op for den nuvrende situation .
<P>
Det er , hvad jeg kan sige , og jeg forstr udmrket erklringen om forkastelse af Rdets flles holdning om den europiske kulturby , men jeg nsker isr at opfordre Dem til at finde en mulighed for at gennemfre dette mde , s vi kan finde en lsning , der er tilfredsstillende for alle parter .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Europaaftaler
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A4-0437 / 98 ) af Elchlepp for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om den holdning Fllesskabet skal indtage i det Associeringsrd , der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Litauen p den anden side , til vedtagelsen af gennemfrelsesbestemmelserne til artikel 64 , stk .
1 , nr. i ) , og ii ) , og stk .
2 i Europaaftalen ( 4216 / 98 - KOM ( 98 ) 0119 - C4-0592 / 98-98 / 0075 ( CNS ) ) ; - ( A4-0443 / 98 ) af Seppnen for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om den holdning Fllesskabet skal indtage i det Associeringsrd , der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Letland p den anden side , til vedtagelsen af gennemfrelsesbestemmelserne til artikel 64 , stk .
1 , nr. i ) , og ii ) , og stk .
2 i Europaaftalen ( 4215 / 98 - KOM ( 98 ) 0068 - C4-0593 / 98-98 / 0076 ( CNS ) ) ; - ( A4-0472 / 98 ) af van Dam for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om den holdning Fllesskabet skal indtage i det Associeringsrd , der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Estland p den anden side , til vedtagelsen af gennemfrelsesbestemmelserne til artikel 63 , stk .
1 , nr i ) , og ii ) , og stk .
2 i Europaaftalen ( 4214 / 98 - KOM ( 98 ) 0118 - C4-0594 / 98-98 / 0077 ( CNS ) ) ; - ( A4-0419 / 98 ) af Schwaiger for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om hvilket standpunkt Fllesskabet skal indtage i det Associeringsrd , der blev oprettet ved den Europaaftale , der blev indget i Bruxelles den 1. februar 1993 mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Rumnien p den anden side , for s vidt angr vedtagelsen af gennemfrelsesbestemmelser til Europaaftalens artikel 64 , stk.1 , frste og andet afsnit , og til artikel 9 , stk . 1 , frste og andet afsnit , og stk .
2 i Europaaftalens protokol 2 om EKSF-produkter ( KOM ( 98 ) 0236 - C4-0275 / 98-98 / 0139 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=100 NAME="Elchlepp">
Hr. ordfrer , kre kolleger , emnet for min betnkning er Republikken Litauens gennemfrelse af EU ' s konkurrenceregler inden for rammerne af artikel 64 i Europaaftalen mellem EU og Litauen fra 1995 .
Jeg henstiller til Europa-Parlamentet , at det i Associeringsrdet EU-Litauen godkender det standpunkt dertil , som Fllesskabet har forelagt .
Den sag , der her er tale om , synes mest at vre af teknisk art , men er yderst vigtig i politisk henseende , for s vidt angr frtiltrdelsesforbindelsen med Litauen .
I sidste instans er konkurrencepolitikken et vsentligt instrument til sikring af den frie handel og til omdannelse af den litauiske konomi til en funktionsdygtig social markedskonomi , der kan st sig i det indre marked .
<P>
Indfrelsen af EU ' s komplekse konkurrenceregler er naturligvis en kmpeudfordring for alle ansgerlandene .
De er jo i forbindelse med overgangen til markedskonomi frst ved at opbygge deres egne nationale konkurrenceregler .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at tage mere hensyn dertil i forbindelse med vurderingen af den indsats , disse lande har gjort med henblik p tilpasning .
Der vil derfor ogs i de kommende r vre behov for en vis fleksibilitet i forbindelse med gennemfrelsen af EU ' s konkurrenceregler .
For stive krav kan virke i negativ retning .
Der skal frst og fremmest hele tiden tages hensyn til de sociale virkninger af tilpasningen , hvis der skal sikres bred sttte i disse ansgerlandes befolkning til demokrati og social markedskonomi .
Dette er meget vigtigt for stabiliteten i Europa som helhed .
<P>
P vejen mod niveauet for EU-sttte i henhold til konkurrencereglerne vil der stadig vre mange erhvervsgrene i Litauen , som i det mindste i nogen tid ikke vil kunne undvre statssttte .
P baggrund af vestlige konkurrenters agressive markedsstrategier br visse branchers afvrgemekanismer og sttteordninger i hvert enkelt tilflde bedmmes moderat .
Men som helhed har Litauen gjort betydelige fremskridt i forbindelse med tilpasningen af reglerne til EU og landet bestrber sig p kvalificerede gennemfrelsesstrukturer .
I 1998 forelagde regeringen et udkast til en ny litauisk konkurrencelov .
Store dele blev godkendt i det litauiske parlament allerede i december i fjor .
<P>
Konkurrencereglerne for virksomheder svarer i al almindelighed til fllesskabsretten , og i 1997 forelagde den litauiske regering endvidere en beslutning om kontrol med statssttte .
I mellemtiden har Litauen endvidere bestrbt sig p at gre den fri bevgelighed for varer mellem EU og Litauen nemmere , f.eks. gennem ambitise snkninger af tolden .
Det m bifaldes .
<P>
Jeg nr frem til flgende konklusioner : Der skal over for Litauen ikke fres en alt for streng politik , hvad angr tilpasning til vestlige konkurrenceregler for ikke at bringe den langsigtede forandringsproces i fare ved , at der stilles for store krav .
For det andet skal Litauen benbart have mere sttte fra EU , hvad angr uddannelse og videreuddannelse af fagfolk p det kontor , der skal fre kontrol med konkurrencen .
Det er endvidere ndvendigt at fremme en mlrettet informationspolitik inden for landets sektor for privatkonomi , for at de nye konkurrenceregler og de konomiske liberaliserings- og omstruktureringsforanstaltninger bliver accepteret .
Der skal tages hensyn til de sociale aspekter og miljaspekterne i forbindelse med tilpasningen .
<P>
Til slut vil jeg lige g ind p endnu to punkter : Da det litauiske erhvervsliv for vrigt i lighed med , hvad der er tilfldet i alle central- og steuropiske stater , mangler kapital , br EU overveje , hvorledes det kunne blive muligt ud over de hidtidige struktursttteforanstaltninger at yde direkte kapitalsttte til etablering og modernisering af virksomheder , i givet fald ogs gennem Den Europiske Investeringsbank eller Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling .
<P>
For det andet : Det er bestemt beklageligt , at Litauen for jeblikket ikke er med i den frste gruppe af ansgerlande .
Jeg er med al mulig hensyntagen til alle de hindringer , der stadig er , af den opfattelse , at de tiltrdelsesforhandlinger , der frst er fastsat til slutningen af 1999 mellem EU og Litauen , br indledes tidligere , om muligt endnu under det tyske formandskab i EU , for kun da kan den optimisme og vilje til omdannelser , der har udviklet sig i Litauen , bevares .
<SPEAKER ID=101 NAME="Seppnen">
Hr. formand , i juli 1997 anbefalede Kommissionen , at tiltrdelsesforhandlingerne med Letland skulle indledes , s snart landet havde gjort tilstrkkelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn .
Iflge Kommissionen opfyldte ingen af ansgerlandene p davrende tidspunkt fuldt ud alle de fastlagte medlemskabskriterier .
Desuagtet blev landene med hensyn til medlemsansgningen stillet i en sdan rkkeflge , at der f.eks. for Letland blev bestemt en lngere ventetid end for Estland .
Det kan i hvert fald ikke begrundes ud fra gennemfrelsen af konkurrencereglerne .
<P>
EU bestrber sig p at sikre hj kvalitet p det indre marked , hvor konkurrencebegrnsninger er forbudt .
Det er ikke selvklart at lande , som ansger om medlemskab , kan klare sig p sdanne markeder .
Iflge Kommissionens vurdering ville Letland p nuvrende tidspunkt have vanskeligheder med at klare konkurrencepresset i det indre marked og EU-integration ville betyde store konomiske strukturndringer for Letland .
I Letland glder en ny konkurrencelov , der stort set overholder EU ' s regelst .
Der er stadig brug for nogle ndringer , idet der findes en rkke sttteformer for eksport , ligesom loven stadig tillader nogle srrettigheder og monopoler , der ikke er forenelige med Fllesskabets regelst .
Ved hjlp af krav om harmoniseringen af lovgivningen udformer EU det lettiske samfund , som den behager , og Letland har , hvad det angr , ingen alternativer .
<P>
P grund af kvalitetsproblemer har de lettiske industriprodukter vanskeligheder ved at komme ind p de vestlige markeder i EU .
Konkurrenceevnen i landets nationalkonomi bygges udelukkende p et lavt lnniveau . Det medfrer et problem .
For at Letland skal vre konkurrencedygtig , skal lnningerne holdes nede .
Hvis lnningerne i Letland er lave , er det som medlem af EU et land til billig produktion , en slags land med bekvemmelighedsflag .
Nr grnser for udveksling af varer fjernes mellem EU og Letland , indfres der ogs frie arbejdsmarkeder i samme forbindelse .
P grund af lnforskellen kan det s betale sig for lettere at finde arbejde i de gamle EU-stater , hvor lnniveauet er hjere .
For Letland betyder det , at uddannede borgere forlader landet , for gamle EU-stater betyder det en billig arbejdskraft .
Dette problem er almindeligt ved den hurtige udvidelse , og det drejer sig ikke specielt om Letland , men om alle ansgerlande .
Lande , som str foran Letland i medlemsken , medfrer det samme problem for EU .
I alle lande er den konomiske struktur totalt anderledes end i EU ' s indre marked .
<P>
Jeg minder ogs om , at Kommissionen vurderer , at Letland opfylder de demokratiske krav om institutionel stabilitet , retsstatsforhold , menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal , men at der br trffes foranstaltninger for at fremskynde tildeling af indfdsret til ikkestatsborgere .
Disse problemer er alvorlige , og det er de ogs i Estland .
Jeg ser ingen begrundelser for , at Letland skal befinde sig i en drligere stilling til at opn EU-medlemskab end andre ansgerlande .
Landet er parat til at betale en hj pris for sit EU-medlemskab ved at underkaste dets nationalkonomi EU ' s markedskrfter og konkurrence .
<SPEAKER ID=102 NAME="van Dam">
Hr. formand , Estland indtager inden for de tre baltiske stater i nogen grad en srstilling .
Der findes nemlig allerede en direkte frihandelszone mellem Den Europiske Union og Estland i modstning til Letland og Litauen . Disse oplever en asymmetrisk og etapevis oprettelse af et frihandelsomrde .
Ogs i en anden henseende indtager Estland en srstilling .
Som det eneste stersland er det optaget i frste runde af tiltrdelsesforhandlingerne .
Hermed er det bestemt ikke sagt , at Litauen og Letland yder en drligere prstation p det konomiske og politiske omrde .
Netop i den seneste tid synes disse lande at have indledt en spurt .
Letlands og Litauens udgangsposition over for Den Europiske Union afviger imidlertid fra Estlands stilling .
<P>
Frihandelsomrdet er kun nyttigt , hvis de juridiske forudstninger er baseret p ensartede principper .
Dette glder ogs for konkurrencepolitikken .
I Europaaftalen med Estland str der , at udformningen af konkurrencelovgivningen skal vre fuldendt senest ved udgangen af 1997 .
Vi har i mellemtiden for lngst passeret dette tidspunkt .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser skynder sig derfor med hensyn til godkendelsen af kommissionsforslaget .
Det er nemlig inden for rammerne af Estlands fremtidige tiltrdelse , hvorom der allerede sidste r blev indledt forhandlinger , vigtigt , at ansgerlandene kan klare den mde , hvorp markedet fungerer i Unionen .
Virksomhedernes konkurrenceevne i Estland m derfor ges .
Dette forslag sigter mod at indfre gennemfrelsesbestemmelser for den i Fllesskabet gldende konkurrencepolitik med hensyn til Estland .
Det drejer sig i denne forbindelse om artikel 85 , 86 og 96 i EU-traktaten . Disse omfatter henholdsvis et forbud mod karteller , et forbud mod misbrug af en dominerende stilling p markedet samt disciplin i forbindelse med statssttte .
<P>
Det vigtigste ml i forbindelse med faststtelse af gennemfrelsesbestemmelserne i de nvnte artikler er forbedringen af handlen mellem Den Europiske Union og Estland .
Begge parter beholder imidlertid muligheden for at anvende antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger i henhold til associeringsaftalen .
At disse foranstaltninger stadig glder , har navnlig at gre med den kendsgerning , at reglerne for statssttte p begge sider stadig udviser store forskelle .
I slutningen af 1999 skal ogs disse regler vre afstemt efter hinanden .
I mellemtiden er det naturligvis ikke meningen , at Kommissionen under dkke af antidumpinglovgivningen holder alle mulige estiske produkter borte fra det europiske marked .
Dette gavner ikke estiske virksomheders konkurrenceevne og kan derfor st i vejen for en hurtig udvidelse af Den Europiske Union .
<P>
I en nylig rapport om estisk statssttte lser vi , at den estiske konkurrencelov , som trdte i kraft fra oktober 1998 , skaber bedre betingelser for at styre statssttten og for at indsamle oplysninger vedrrende den .
Som led i overgangen til en moderne markedskonomi er statssttte uundvrlig , men denne skal dog vre overskuelig , for at man sledes kan undersge , hvorvidt de estiske virksomheder har tilstrkkelig stor konkurrenceevne .
<P>
Hr. formand , som ordfrer takker jeg Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser for dets gnidningslse samarbejdsvilje , og jeg nr frem til flgende konklusioner : I det foregende har jeg tydeliggjort , at en ordentlig gennemfrelse af konkurrencelovgivningen i Estland er ndvendig , s meget desto mere som Estland kan regne med at vre blandt de frste forhandlere .
Det betyder ikke , at jeg vil skabe et ekstra kriterium for tiltrdelse .
De direkte kriterier for tiltrdelse er tydeligt gengivet i Europaaftalerne .
Der er i de forlbne r fra estisk side ydet enorme prstationer til forberedelse af tiltrdelsen af Den Europiske Union .
Jeg mener dermed ikke blot virkeliggrelsen af konomisk vkst og den forpligtelse , som Estland har ptaget sig ved at undertegne det konomiske memorandum med IMF med henblik p at strbe efter vkst uden overophedning .
Ogs p det politiske omrde har Estland gjort sig temmelig store bestrbelser for at opfylde tiltrdelseskriterierne .
Selvom der stadig er nogle problemer , der skal overvindes , for at man kan tale om en virkelig demokratisk politisk kultur , f.eks. nr det glder reformen af den juridiske magt , er der sket en lang rkke positive udviklinger p det politiske omrde .
Som illustrering nvner jeg forhandlingssituationen mellem regeringen og oppositionen samt bestrbelserne til fremme af integrationen af det russiske mindretal i Estland .
<P>
Disse bestrbelser fra den estiske regerings side tilskynder os til at fremskynde landets virkelige tiltrdelse af Den Europiske Union .
Nr vi beder om reformer , m vi ogs vre rede til at reagere rigtigt p disse reformer .
<SPEAKER ID=103 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , ogs for Rumniens vedkommende konstaterer Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser med tilfredshed , at den ndvendige tilpasning af de rumnske konkurrenceregler til EU ' s og konkurrencemyndighedernes samarbejde kan udvikle sig tilfredsstillende .
Det vedrrer - som det allerede vil vre Dem bekendt fra de andre betnkninger - de grundprincipper i konkurrencepolitikken , der skal anvendes , de kompetente myndigheder , hringsproceduren i tilflde af sager af grnseoverskridende karakter og administrationssamarbejdet .
<P>
Kommissionens udtalelse vedrrende Rumniens anmodning om optagelse i EU viser for vrigt , at konkurrencereglerne i Rumnien generelt er forenelige med Fllesskabets normer .
Jeg kan derfor set ud fra den synsvinkel , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser anlgger , ogs for Rumniens vedkommende foresl Dem , at De godkender Rdets flles holdning .
Det skal i den sammenhng navnlig bedmmes positivt , at den rumnske administration i lighed med , hvad den gr p andre omrder inden for konkurrencereglerne , satser helt og fuldt p samarbejdet med EU ' s myndigheder og har gjort en relevant lovgivningsmssig indsats .
Dertil hrer ganske vist ogs moderniseringen af den offentlige administration , som stadig lader en del tilbage at nske .
<P>
Dette arbejde i den rumnske administration lettes af den intensive uddannelse af rumnske ledere inden for rammerne af Phare-programmet , der er get forud .
Men i dag vil jeg ogs se p Rumniens egne bestrbelser og p ndvendigheden af , at landet konomisk tilnrmer sig Den Europiske Union yderligere og trinvis nr det stadium , hvor Fllesskabets ejendomsforhold befinder sig .
Strsteparten af de konomiske reformer skal frst til at gennemfres af den rumnske regering .
Det centrale punkt m vre yderligere privatisering , den har lnge vret bagud , af de store statsforetagender og forbedring af rammebetingelserne for etablering af sm og mellemstore virksomheder .
For jeblikket er kun ca . 20 % af foretagenderne overget til privateje .
<P>
Kun p den mde fr konkurrencereglerne , som s bliver flles regler for Rumnien og Den Europiske Union , en chance for reelt at virke og fungere .
De sidste dages udvikling viser , at den rumnske regering for alvor bestrber sig p at reducere underskuddet i de statslige foretagender og lukke de mest urentable af virksomhederne inden for bank- og telekommunikationssektoren .
Samtidig skal etableringen af sm og mellemstore virksomheder i hjere grad end hidtil stttes ved hjlp af finansielle incitamenter fra staten og gennem anvendelse af Den Europiske Unions programmer .
<P>
Det er endvidere et srligt lyspunkt , at Rumnien og Den Europiske Union i stigende grad arbejder tttere sammen , hvad angr den i fllesskab planlagte udnyttelse af rigdommene i Transkaukasus ' undergrund , navnlig i undergrunden i Aserbajdsjan og i de vrige republikker ved Det Kaspiske Hav , med henblik p det europiske marked .
Rumnien kan komme til at spille en nglerolle bde i forbindelse med transport og videreforarbejdning af olien fra Det Kaspiske Hav , hvilket jeg allerede udtrykkelig gjorde opmrksom p i min betnkning om det konomiske samarbejde mellem EU og Aserbajdsjan i begyndelsen af 1997 .
Anlggene i Constanta , der er den strste havn ved Sortehavet , og raffinaderierne i Ploesti ved den nedre Donau kunne - efter en passende modernisering - stte Rumnien i stand til at srge for en ny transportvej , til at forarbejde en bred vifte af olieprodukter og dermed blive en frsteklasses adresse , nr det glder leverancer til det europiske marked .
<P>
I jo hjere grad Rumnien spiller en aktiv rolle i forbindelse med de projekter , EU har sammen med de transkaukasiske republikker , navnlig Georgien og Aserbajdsjan , f.eks. om transportnet og tillige om net til transport af energi , desto hurtigere kan landet i den sammenhng spille sit potentiale ud med henblik p det europiske marked , der i lbet af nogle r udvides med Ungarn , Polen og Slovakiet , og forbedre sin handels- og betalingsbalance .
Via Donau og Rhin-Main-Donau-kanalen kan de pgldende produkter transporteres lige ind i Europas centrum og derfra videre til Benelux-landene og Frankrig .
Rumnien skal derfor i langt hjere grad orientere sit geografiske , industrielle og tillige tekniske potentiale , herunder transportinfrastrukturen p Donau , mod det europiske marked og udnytte sin tjenesteydelseskapacitet p Donau og ad jernbanen fuldt ud .
<P>
Den planlagte forbindelse med hjhastighedstog TGV-ICE fra Paris over Strasbourg-Karlsruhe-Mnchen-Wien til Budapest br om nogle r viderefres over Timisoara-Arat til Bukarest .
Jeg vil derfor p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser - og her er jeg enig med hr . Bernard-Reymonds konklusioner , hvad angr Rumniens tiltrdelsesudsigter - tilskynde Rumnien til med andre steuropiske lande som forbillede beslutsomt at fortstte ad vejen mod Europa , overvinde sin forbigende svaghedsperiode og , som det store steuropiske land det er , stte hele sit udviklingspotentiale ind p det .
<P>
Vi opmuntrer i hver fald det rumnske folk , dets parlament og dets regering til trods de jeblikkelige vanskeligheder ikke at give op og stte alle krfter ind p et tttere konomisk samarbejde med EU .
Vores sttte dertil har de .
<SPEAKER ID=104 NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at her er kort sagt lejligheden til en mere principiel drftelse af , hvad der sker her .
Man kan sige - det ville vre den ene halvdel af historien , og det er virkelig sandt - at Den Europiske Unions konkurrencepolitik internt er en succes .
Den er den motor , der har drevet den europiske integration frem og gennemfrt det indre marked .
Det er ubestrideligt , og det er ogs godt sledes .
<P>
I forbindelserne med ansgerlandene har vi det ekstra problem med den ulige konomiske struktur .
Med de vilkr bliver man ndt til at overveje , om man bare kan gre det samme .
Der er nu den ekstra risiko - og efter min mening har vi i alle tre lande fundet nogle indicier derp - at netop fordi disse lande p en vis mde ud fra deres egen politiske vilje vil realisere markedskonomien i dens reneste form , ser vi her en kunstig model af konkurrenceregler praktiseret , som nppe vil kunne gennemfres s rent i Unionen .
Det er en ulighed , som efter min mening er uforsvarlig .
<P>
Jeg vil endvidere gre opmrksom p , at vi jo allerede har det problem , at konkurrencereglen om markedsdominans og konkurrencereglen om statssttte blev gennemfrt i forskellige tidsforlb .
Men det er ikke kun dt , der er problemet , men ogs , at andre dimensioner , som egentlig hrer hjemme i forbindelse med styrkelse eller etablering af markeder , ikke kom med her p tilsvarende mde .
Det er sprgsmlet om de offentlige infrastrukturer , det er sprgsmlet - det er allerede blevet nvnt her - om forgelse af virksomhedernes kapital og det er - jeg tror , det er vigtigt for os alle - styrkelsen af formuleringen og gennemfrelsen af andre interesser end virksomhedernes umiddelbare profitinteresser i den konomiske proces .
For at drive noget er ikke kun at lave profit , at drive noget er tillige at reproducere samfundets naturlige grundlag .
<P>
Med de vilkr bliver vi ndt til hele tiden alvorligt at sprge os selv , om vi virkelig fremmer processen p en sdan mde , at lige rettigheder her ikke kun abstrakt skrives ned , men rent faktisk sikres , at disse lande ved stersens bred - og da jeg er fra Kiel , siger jeg det med en vis historisk baggrund - for frste gang i deres historie er kommet i en ikkekolonimssig position i forhold til Vesteuropa .
Jeg mener , det er den opgave , vi skal ptage os .
Jeg ved , at det er alt andet end nemt .
<P>
Hertil hrer efter min mening for det frste , at vi gr vores frtiltrdelsestrategi bredere og mere politisk , det vil sige ogs fremmer de dimensioner , der ikke har noget med konkurrencepolitik at gre .
Derfor er jeg glad for , at nogle kolleger her har nvnt de politiske fremskridt og tillige de forskellige problemer , der er i de enkelte baltiske lande .
De skal ogs med i drftelsen her .
<P>
Men vi bliver ogs ndt til at sprge os selv , om det ikke er vores pligt mere specifikt at vise disse lande solidaritet , og om den ikke skal g videre end det , der her er blevet nvnt , nemlig hvad der er rigtigt som fleksibel hndhvelse af konkurrencereglerne .
Det er minimum .
Her at hndhve reglerne strengere , end det kan gennemfres i Bayern eller Sachsen for nu at tale om mit eget land , det ville virkelig vre absurd .
<P>
Men vi bliver ogs ndt til at sprge : Hvad kan vi gre mere ?
Efter min mening skal vi overveje - det er ogs allerede blevet nvnt - hvilke instrumenter vi har til fremme af strukturerne , og hvorledes vi kan opn , at de anvendes dr s effektivt som muligt ?
Hertil hrer ogs , at vi ikke skaber nye hierarkier landene imellem .
Jeg synes , det var helt retfrdigt , efter at man nu havde truffet den afgrelse , som jeg kritiserer , at man forlader startlinjemodellen og indleder forhandlingerne med dem alle samtidig , at man s , sledes som tingene blev hndteret , begyndte med Estland .
Her er der virkelig et vist forspring i sager , der endnu ikke er s vidt fremme i andre lande .
Men det truer med at stivne alene , fordi det hidtil har vret sdan .
Det m ikke ske !
De andre lande skal have en fair chance for at indhente det forsmte .
Og det skal der gives sttte til .
Det m heller ikke vre sledes , at de lande , der mindst har brug for sttte , fr mest sttte , fordi den umiddelbare virkning mske er strst dr .
<P>
I den henseende gr jeg ind for et meget omhyggeligt eftersyn af vores politik .
Det er helt bevidst , at jeg ikke har talt om de enkelte lande nu , om hvilke man ogs kunne bemrke dette og hint .
Men det er ikke min opgave som medlem af Europa-Parlamentet at sige til esterne , letterne eller litauerne , hvad de frst og fremmest skal gre . Jeg har koncentreret mig om at tale om , hvad vi skal gre .
Jeg mener , det haster , at vi ogs nvner det i denne bredde , i denne eftertnksomhed og denne problematik .
<SPEAKER ID=105 NAME="Sindal">
Hr. formand , efter at have lyttet til kollega Wolf , har jeg lyst til at starte med at berette om en praktisk oplevelse , jeg havde p en trvarefabrik i Tartu i Estland .
Jeg var dengang formand for Delegationen for Forbindelserne med Estland , som var p besg p denne fabrik .
Direktren for fabrikken sagde til mig :  Hvorfor skal jeg mrke alle mine mbler til Ikea i Tyskland med nogle underlige E ' er ?
Hvorfor skal min maling kontrolleres ?
Hvorfor skal min standard kontrolleres ?
I kan jo bare slge alle de varer , I vil , til os her i Estland , men jeg skal kontrolleres , fordi jeg vil slge til jer .
 Se , sdan ser det ud i praksis .
Det er den dialog , der er , nr vi besger vores nye medlemsstater .
Disse aftaler , som vi skal vedtage , er et signal til de pgldende landes befolkninger om , at man ikke har glemt dem , og at man arbejder videre med netop de problemer , jeg stdte p i Tartu .
Men nogle gange er der alts langt fra politik til det praktiske liv .
Den samhandel , som ogs Wolf efterlyser , kommer jo ikke af sig selv .
Sprgsmlet er , om vi ikke netop har brug for et st flles spilleregler p konkurrenceomrdet for at gre visse lande egnede til at deltage i samarbejdet i fremtiden .
Jeg tnker specielt p det land , jeg har ansvaret for nu , nemlig Litauen , som spiller en central rolle som transitland for samhandlen med Rusland og Belarus .
Hvis landet har orden i sin konkurrencepolitik og har harmoniseret sine standarder og bestemmelser p dette omrde , s er det jo netop kvalificeret til at ge samhandlen og tage kampen op med , hvad der mtte vre af konkurrenter .
<P>
Men vi skal ikke betragte konkurrencepolitikken isoleret .
Vi skal ogs se p milj- og socialpolitikken , og det er vsentligt , at vi - nr vi taler om fremgang for disse lande - ikke blot mler , som Kommissionen ofte gr , fremgangen p de fremmede investeringer og p konomien , men ogs ser p , hvordan landene er i stand til at inddrage overvejelser om arbejdsmilj og socialpolitik i konkurrencepolitikken .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , nr der i fire betnkninger foresls , at Parlamentet godkender Europaaftalerne indget med pgldende lande , og nr dette benbart ogs sker , er der skabt et godt grundlag for den kommende unionsudvidelse .
Vejen frem er imidlertid lang endnu .
Svel den konomiske som den poltiske hamonisering krver meget arbejde og megen tid af disse ansgerlande .
<P>
Efter Kommissionens vurdering har bde Litauen og Letland i den senere tid indvundet Estlands forspring .
Den kraftige konomiske vkst i Letland og det aktive arbejde for modernisering af lovene om statsborgerskab bde i Letland og Litauen , om hvilket betnkningen af Seppnen endda indeholder modsigende oplysninger , er betydelige fremskridt mod et EU-medlemskab .
Derfor ser det ud som om , at p mellemlangt sigt kan alle baltiske lande trde ind i Den Europiske Union samtidig .
Selvom alle ansgerlande skal bedmmes efter deres egne meritter , er det vigtigt at pointere , at en samtidig indtrden af de baltiske lande kan have positive engangseffekter p f.eks. sikkerhedspolitikken .
<P>
Mens ansgerlandene forbereder sig til unionsmedlemskabet , er det vigtigt bl.a. at understrege , hvor betydningsfuldt politi- og toldsamarbejdet er for bekmpelsen af den internationale kriminalitet .
Der er lovgivning og godkendelse af samarbejdsaftaler ikke nok .
Det vigtigste og mske det svreste for ansgerlande er ivrksttelsen af disse aftaler .
Vi har et kedeligt eksempel p dette fra Finland for et r siden , hvor kriminelle , som var kommet ind i landet via Estland , tmte bankautomater i Helsinki , og det estiske politi ngtede at samarbejde med det finske politi .
Den slags sm , men vigtige sprgsml skal bringes i orden .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , allerfrst vil jeg give de forskellige ordfrere en kompliment for deres betnkninger .
I begyndelsen af mandatet i 1995 nvnte hr . Santer udvidelsen af Unionen som en af de to vigtigste mlstninger for den nytiltrdte Kommission .
Han beskrev denne udvidelse som en historisk chance .
Det vil jeg gerne tilslutte mig .
Ogs min gruppe synes , at udvidelsen er en historisk chance .
Men lad mig fastsl n ting .
Det er en historisk chance , men det kan ogs ende med en historisk fadse , hvis tiltrdelsen ikke forberedes omhyggeligt .
Det er i den forbindelse vsentligt , at den nuvrende Union internt har god orden i sine sager , for den udvidelse , som Unionen nu str over for , og betnkningerne i dag er jo et lille skridt p vej i den retning , er en fuldstndig anderledes udvidelse end hidtidige udvidelser .
Ansgerlandene , er det nu lande med en endnu begrnset markedskonomi ?
Desuden er deres konkurrence- og retssystem endnu ikke parat til fuldstndigt at overtage acquis communautaire .
<P>
Hr. formand , ikke blot de tiltrdende lande har brug for et velfungerende offentligt apparat .
Frem for alt Unionen selv har brug for et ligevgtigt og handlekraftigt apparat for at kunne klare problemerne ved tiltrdelsen .
Det er derfor fortvivlende at mtte konstatere , at vi med s vigtige forestende beslutninger stadig er ynkeligt langt fra dette ml . Jeg hber derfor , at Rdet , sledes som hr .
Fischer i formiddag bebudede her , virkelig vil gre noget ved en ny regeringskonference omkring r 2000 , for at vi kan f orden i vores egne sager .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , alle tre baltiske lande har bestrbt sig og bestrber sig i jeblikket hrdt p at opfylde de kriterier , der er stillet for at blive medlem i Den Europiske Union .
Det krver store ofre og ndringer i disse samfund .
<P>
I disse dage har jeg bekymret fulgt nyheden , hvor der fortlles , at der er ved at danne sig , jeg citerer avisoverskrifter ,  svinekdskrig  .
Dette har endda frt til udveksling af noter mellem disse lande .
Letland agter nemlig i r at begrnse importen af svinekd fra Estland og Litauen for et r .
Den type af beskyldninger og udveksling af noter drager ingen af de baltiske lande nogen nytte af .
Vi kan hbe , at dette problem finder en hurtig lsning , og at udviklingen i de baltiske lande mod EU-medlemskabet ikke svkkes p denne mde .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , konkurrencereglerne er bestemt en vigtig del af acquis communautaire , men indtil nu har konkurrencebestemmelserne i Europaaftalerne ikke hindret EU i at anvende antidumping- og handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for ansgerlandene med det resultat , at de central- og steuropiske lande til stadighed har et handelsunderskud , hvilket er det stik modsatte af det , der skulle vre Unionens egentlige opgave , nemlig at bidrage til , at disse konomier stabiliseres og kan tiltrde med et godt resultat .
<P>
Dertil kommer desuden stadigvk en stor sttte til eksport af landbrugsprodukter fra EU med den konsekvens , at ansgerlandens hjemmemarkeder udsttes for voldsomme turbulenser .
Her er sprgsmlet virkelig : Hvem skal her lave hvilket hjemmearbejde ?
Det skal ikke kun ansgerlandene , for der er behov for en kvalitativ nyorientering af EU ' s konkurrence- og handelspolitik over for ansgerlandene .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , i betragtning af den korte tid , der er givet mig , vil jeg ikke kommentere de tekniske aspekter , der ellers er interessante , i de betnkninger , der er fremlagt for os .
<P>
Mske er det indvirkningen af den sne , der er faldet , men jeg vil blot nvne en situation , jeg befandt mig i for nogle r siden .
Jeg befandt mig sledes i den vrst tnkelige situation , ved siden af prsident Landsbergis , i Vilnius ' hovedkvarter , bevogtet , om jeg s m sige , af den litauiske nationalgarde , da Den Rde Hr kom med tanks for at knuse den litauiske modstand .
Jeg mener , at de baltiske lande er en integreret del af vores europiske civilisation , og de har betalt dyrt for deres frihed .
Alene Litauen har set 25 % af landets indbyggere omkomme i russiske fangelejre .
<P>
Desuden ville vi g ind for udvidelsen af vores Europiske Fllesskab til de baltiske lande , hvis ikke Fllesskabet mere og mere lignede en blanding af Sovjetunionen og USA , og hvis ikke det eneste , Fllesskabet kan tilbyde , er et stadigt hrdere bureaukratisk jerngreb .
Derfor siger vi til vores venner i Baltikum , og i Polen i vrigt , at de skal vre opmrksomme p , at deres indtrden i et fderalt Europa ganske givet vil vre en god ting , men at de br overveje grundigt , om de nsker at indtrde i dette Europa , der bliver mere og mere bureaukratisk , og som tillgger dekreter og forordninger stadig strre vgt .
Jeg tror ikke , at det er godt for dem .
<P>
Vi nsker ikke at lukke dren for dem , men vi nsker et andet Europa , nemlig det Europa , vi kmper for .
Det er den meddelelse , jeg i dag gerne vil videresende til vores venner i Baltikum .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , andre har talt om de baltiske lande , s jeg vil begrnse mig til at tale om Rumnien og hr . Schwaigers betnkning .
<P>
Den aftale mellem EU og Rumnien , som vi er i frd med at drfte , er nu fire r gammel .
I lbet af denne periode har Rumnien gjort kolossale fremskridt , og store fremskridt er gjort for at f landet til at bevge sig henimod en situation , der er mere lig den , der hersker i vesten .
Det kan imidlertid ikke vre noget tilflde , at lande , der grnser op til EU , har bevget sig hurtigere henimod medlemskab af EU end andre mere fjerntliggende lande .
Sammenlignet med f.eks. nabolandet , Ungarn , har Rumnien , der ikke grnser op til nogen af de 15 nuvrende medlemsstater , stadig lang vej at g .
<P>
Tidligere under Ceaucescu var Rumnien et land , der havde det drligt med sig selv , og en nation , der var fordrejet af urealistiske idealer og lovgivning .
Alle , der besger landet i dag , vil bemrke de fremskridt , der er gjort henimod en markedskonomi .
Yderligere fremskridt er ndvendige , men i en takt , der er realistisk og giver befolkningen den forndne tid til at tilpasse sig , og som giver den forndne tid til omstilling , hvor dette mtte vre ndvendigt .
<P>
Hr .
Schwaiger har nvnt konkurrenceudvikling og reformer af statsvirksomheder , banker m.v. Den rumnske regering m desuden erkende de reformer , som den selv m gennemfre , nemlig reformer af politiet , forfatningen , og herunder f.eks. artikel 200 .
Den m gre noget ved nogle af dens politikeres utilbjelighed til at acceptere , at morgendagens politikker vil vre meget forskellige fra de politikker , man havde i Rumnien inden revolutionen .
<P>
Nr alt dette er sagt , m man sige , at Rumnien er et meget anderledes land i dag og et meget anderledes sted at vre , end det var for 10 r siden . Nogle ting forbliver imidlertid konstante .
Landets geografiske placering er , som hr . Schwaiger fremhvede , vigtig og et vsentligt plus for landets egen fremtidige udvikling .
Rumnien er og bliver naturligvis europisk som flge af dets kultur , dets sprog , dets historie og dets befolkning .
<P>
Jeg hilser denne betnkning meget velkommen , og jeg ser mere end nogen andre frem til at vre her , nr vi nsker rumnske medlemmer velkommen her til Parlamentet som vores kolleger .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne understrege , at disse fire betnkninger kan spille en positiv rolle .
Hvad angr samarbejdet og relationerne mellem Den Europiske Union og disse fire lande , er det vigtigt , at der findes regler , ogs p erhvervsomrdet , som alle kan acceptere , ligesom det er vigtigt med en form for sikkerhed , hvad angr virksomhedernes muligheder for at komme ind og samarbejde med disse lande .
P den anden side m vi naturligvis ogs tage i betragtning , at de befinder sig i en vanskelig overgangsfase , som uden tvivl krver solidaritet , sttte og forstelse for deres sregenheder fra EU ' s side foruden principper og juridiske bestemmelser .
Jeg vil gerne fremhve , hvor vigtigt det er at samarbejde og udvikle forbindelserne med Rumnien , som er et af de strste Balkanlande , som har en vigtig geografisk placering , som mske halter lidt bagefter de andre steuropiske lande , men som har mange store muligheder for at blive en del af de store EU-netvrk og de store europiske netvrk i det hele taget , som hr . Schwaiger ogs gjorde s prcist rede for i sin begrundelse .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , de baltiske lande har p kort tid nsten udrettet undere .
I lbet af 10 r er de get fra diktatur og sovjetisk plankonomi til demokrati og markedskonomi .
Dertil kommer nu EU-tilpasningen . Denne udvikling har stillet store krav til bde borgere og politikere , og den har vret vanskelig .
Derfor krves der stor fleksibilitet og konomisk sttte fra EU for at muliggre og lette den fortsatte udvikling .
Der krves ogs en gensidig tilpasning , det vil sige ogs fra EU ' s side .
<P>
Det politiske og konomiske pres p landene er enormt .
Det er foruroligende , at et af de baltiske lande i sidste uge indfrte beskyttelsestold p svinekd og dermed brd med den spirende frihandel landene imellem , men det var nok desvrre ikke helt uventet .
<P>
De Grnne har lige fra begyndelsen krvet , at tiltrdelsesforhandlingerne skulle ske med de tre baltiske lande p n gang . Det skulle ske for at bidrage til en harmonisk politisk og konomisk udvikling i omrdet og for ikke at true det skrbelige samarbejde .
Vi beklager dybt , at det ikke blev sdan .
<SPEAKER ID=114 NAME="Van Miert">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil meget gerne begynde med at takke ordfrerne mange gange for deres arbejde og ogs give dem en kompliment for kvaliteten af de betnkninger , som her er forelagt . Jeg vil ogs i srdeleshed takke hr .
Wolf for de principielle bemrkninger , som han har fremsat .
<P>
Jeg tror ogs , at det er ndvendigt i en debat som den , vi nu frer med hinanden .
Naturligvis vil De forst , mine damer og herrer , at jeg ikke vil komme specifikt ind p den mere globale tiltrdelsesproblematik . Det henhrer under andre kommissionsmedlemmers befjelser , men dette er dog en vigtig del af tiltrdelsesproblematikken .
For egentlig er der her stillet sprgsmlet , om de pgldende lande kan forberede sig tilstrkkeligt og ogs gr det effektivt , for at de fra det jeblik , de tiltrder , ogs kan vre ordentligt med i spillet .
<P>
For hvis det ikke sker , s risikerer vi , at der sker ulykker .
<P>
De husker nok , i srdeleshed de tyske medlemmer af Parlamentet , at hele sektorer og hele virksomheder p grund af den hurtige mde , hvorp tingene skete i sin tid , nsten blev skyllet vk i det tidligere sttyskland , fordi man havde utilstrkkelig tid til at tilpasse sig .
For hvis man frst tiltrder Det Europiske Fllesskab , er det det indre markeds logik , som glder .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at disse lande virkelig kommer videre skridt for skridt .
Vi m vre realistiske .
Det var for vrigt ogs sdan inden for Den Europiske Union .
Ogs vores lande , de nuvrende medlemsstater , havde brug for lang tid , frend de egentlig assimilerede politikken vedrrende konkurrenceregler og respekten for reglerne i forbindelse med offentlig sttte .
Selv i dag , det ved De alle sammen , har vi stadig temmelig mange problemer inden for Den Europiske Union .
Vi m p den ene side se realistisk p denne problematik , men p den anden side ogs meget tydeligt sige til de pgldende lande : Se , det skal ske , for ellers lber I store risici den dag , I tiltrder .
Lad os vre bne og rlige over for disse lande . Derfor har vi disse gennemfrelsesbestemmelser , for det er dem , vi nu taler om .
Grundreglerne er vi allerede blevet enige om i Europaaftalerne , vi taler nu om gennemfrelsen deraf .
<P>
Jeg kommer lige tilbage til den offentlige sttte , for nogle af Dem har talt derom .
For her taler vi egentlig om kartelreglerne , artikel 85 og 86 i srdeleshed , lad os sige forbindelserne mellem virksomhederne .
Vi taler ikke om den offentlige sttte her , selvom jeg gerne lige vil sige noget om den om lidt .
<P>
For fem centraleuropiske og steuropiske lande har vi disse regler . Hertil kommer nu et antal nye .
Jeg m sige , mine damer og herrer , at generelt mener jeg at kunne konstatere , at udviklingen egentlig er temmelig positiv .
Alle disse lande har nu indfrt konkurrenceregler , ikke ndvendigvis identiske med de regler , som vi har i Den Europiske Union , men for vrigt er det heller ikke tilfldet hos os i den nuvrende Union .
<P>
Nogle lande tilpasser sig , f.eks. har Nederlandene i de seneste r gjort sig store bestrbelser , og konkurrencepolitikken er nu egentlig i vidt omfang harmoniseret med det , som vi har p europisk plan .
I Storbritannien diskuterer man det .
Men det er , hvad man kalder den blde harmonisering , som gennemfres gradvist .
<P>
Vi plgger ikke identiske regler .
Vi anmoder de pgldende stater om at fre en politik , som kan sammenlignes med Det Europiske Fllesskabs politik og i srdeleshed Kommissionens politik , og sledes ogs om at oprette de ndvendige myndigheder - det er for vrigt for det meste sket - som ogs har mulighederne for og instrumenterne til at gennemfre denne politik .
Her mangler der sommetider noget . For frend man udvikler denne kultur , frend man har tilstrkkeligt med uafhngige myndigheder , som ogs kan fre disse regler ud i livet , og som kan trodse alle mulige former for modstand - og jeg behver da ikke fortlle Dem , hvor vanskeligt det stadig ofte er at gennemtvinge denne politik i Den Europiske Union - er der brug for tid .
Vi m have nogen forstelse for den kendsgerning , at disse lande har brug for tid til at gennemfre dette . Men vi m naturligvis igen og igen insistere p , at det er ndvendigt .
Og nr det er ndvendigt , m vi ogs sommetider fremstte en kritisk bemrkning . Og det gr vi ogs .
Et advarende ord , for hvis man ikke gr det i tide , s fr man bagefter store vanskeligheder frst og fremmest i landene selv . Det var budskabet .
<P>
Jeg gentager , at jeg i det store og hele synes , at tingene , hvad det angr , har udviklet sig temmelig godt , men lad os fortsat vre realistiske , det krver endnu en rkke r , frend situationen i de pgldende lande mere eller mindre vil kunne sammenlignes med den situation , som vi kender i vores medlemsstater i dag .
<P>
Afsluttende vil jeg lige sige flgende med hensyn til den offentlige sttte .
Dr er problematikken egentlig vanskeligst , for vrigt ogs inden for Den Europiske Union .
For vi har at gre med myndigheder , som yder offentlig sttte . Hvis de gr det , s tror de altid , at der er en god grund til det .
De ved , at det i Unionen er vores opgave at srge for , at der reageres , hvis det ikke kan tolereres .
Men i disse lande fr man en ganske srlig situation .
Den myndighed , som yder sttte , skal ogs selv srge for , at den yder denne offentlige sttte i overensstemmelse med de regler , som findes inden for Unionen .
Det er en meget mrkvrdig situation . Derfor volder dette de strste vanskeligheder .
For det frste har de fleste lande stadig ingen regler herom , og hvis de har dem , s er anvendelsen egentlig alligevel meget problematisk , eller man kan i hvert fald ikke sige , at det sker p en tilstrkkelig uafhngig mde .
<P>
Det bliver ogs i fremtiden den strste flaskehals , det siger jeg helt bent .
Det fr vi stadig flere vanskeligheder med .
Jeg var selv for nogen tid siden i Polen , Tjekkiet og Ungarn .
Jeg vil ogs forsge at tage til de andre lande .
Men nu har vi konstateret , at situationen p dette omrde overhovedet ikke er tilfredsstillende .
Tag f.eks. Polen , man har der oprettet en hel rkke afgiftsfrie omrder ved siden af eller ved grnsen til Tyskland , de nye tyske delstater .
Selvflgelig kommer der en reaktion herp .
<P>
Jeg nvner tilfldet med stlsektoren .
Naturligvis skal et land som Polen , men ogs et par andre , reorganisere sin stlsektor .
Vi har ogs mttet gre det .
Det krver tid , og det krver penge .
Lad os betragte det realistisk og sige til disse lande : Gr det , men p en socialt acceptabel mde , sledes som det i sin tid skete inden for Den Europiske Union .
Man ser , at der jo stadig skal gres temmelig meget , men jeg er enig i den opfattelse , som de fleste talere har givet udtryk for : Det skal ske , det er der brug for tid til , og vi m gre det med Augenma , sledes som man siger p tysk .
Jeg tror , at det prcis er den politik , vi forsger at fre , men de pgldende lande m vre helt klar over , at det er et arbejde , som skal gres . Ogs til deres egen fordel den dag de tiltrder Den Europiske Union .
<P>
Jeg har endnu t minut , og det slutter jeg med .
En af talerne henviste til antidumpingforanstaltningerne .
Naturligvis , s lnge der i de pgldende lande ingen regler findes for tilsyn med offentlig sttte , og s lnge vi ikke p en trovrdig mde kan g ud fra , at denne disciplin findes , vil antidumpingsinstrumentet ogs blive anvendt .
Det ved disse lande ogs .
Det kan man gradvist afvikle fra det jeblik , man i disse lande ogs har en tilstrkkelig trovrdig politik vedrrende tilsyn med offentlig sttte .
<P>
Det allersidste ord hvad det angr , mine damer og herrer : Det forholder sig i jeblikket sdan , at der ogs er et stort behov for strre gennemsigtighed .
Jeg mener dermed , at man selv ser kritisk p alt det , som man yder i offentlig sttte .
Jeg kan huske en samtale med en finansminister , jeg vil ikke sige Dem prcist fra hvilket land , som benbart troede , at skatte- og afgiftsmssig sttte var tilladt .
Med andre ord troede han , at hvis han fritog en virksomhed for skatter og afgifter , s var det helt i orden .
Jeg sagde nej , for det er ogs en form for offentlig sttte . Det skal man passe p med .
Jeg nvner dette eksempel for Dem for at illustrere , at der ogs stadig er behov for det frste for at foretage en ordentlig opgrelse over alle de offentlige regler , som findes , og for det andet at tilvejebringe en strre bevidstgrelse af , hvad der er acceptabelt , og hvad der ikke er det .
Nr dette er sagt , mine damer og herrer , vil jeg sige , at De ogs ved , at alle disse lande er skaldte A-regioner . Der m der ydes offentlig sttte .
Det er uomtvisteligt .
Problemet er , at det skal ske med opretholdelse af og respekt for visse regler og med tilstrkkelig gennemsigtighed .
Jeg vil lade det blive ved dette , for jeg har allerede talt alt for lnge . Jeg takker endnu en gang ordfrerne og ogs alle dem , som har deltaget i den meget konstruktive debat , som vi i dag har haft derom med hinanden .
<SPEAKER ID=115 NAME="Schwaiger">
Hr. ordfrer , m jeg stille hr . Van Miert et lille tillgssprgsml ?
Jeg gjorde i mit indlg opmrksom p , at der forestr en modernisering af de rumnske raffinaderier i Ploesti samt p , hvilken rolle Rumnien spiller som mellemled mellem de olieproducerende lande i Transkaukasus som f.eks. Kasakhstan og navnlig Aserbajdsjan .
Er Kommissionen rede til for det frste at fremskynde dette samarbejde og for det andet gre Rumnien opmrksom p , at moderniseringen br foreg miljvenligt ?
Hvis der nemlig gives tilladelse til undtagelsesbestemmelser inden for rammerne af de offentlige sttteordninger , skulle der i langt hjere grad fokuseres p miljaspektet i forbindelse med de offentlige sttteordninger og de private investeringer , hvilket for vrigt ogs ville vre pkrvet for Den Tjekkiske Republik .
Mske kunne De svare kort derp .
<SPEAKER ID=116 NAME="Van Miert">
Hr. formand , det drejer sig her om en meget vigtig sag , og som De ved , lses problemer i en sdan sammenhng naturligvis bilateralt .
Ogs i miljsprgsml er man ndt til at flge de normale diplomatiske kanaler .
Vi har ikke noget direkte ansvar p det punkt .
Man er ndt til at tale med hinanden , ogs nr det drejer sig om sttte .
Hvis der er grund til at klage , ordnes det for det meste diskret , men det bliver gjort .
Hvis De nsker yderligere detaljer , kan vi drfte det enten bilateralt eller med andre kolleger ogs .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Rammeaftale om handel og samarbejde EF / Republikken Korea
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0445 / 98 ) af Porto for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Republikken Korea p den anden side ( KOM ( 96 ) 0141 - C4-0073 / 97-96 / 0098 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Porto">
Jeg mener , at der er grund til at glde sig over Europa-Parlamentets holdning til rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Republikken Korea p den anden side .
<P>
Efter at vre blevet delagt af en borgerkrig for lidt over 40 r siden har dette land haft en imponerende vkst , og det figurerer i dag blandt de strste konomiske magter i verden , sledes at det fuldt berettiget er frste asiatiske land i OECD .
<P>
For Den Europiske Union er det en vigtig handelspartner , der optager ca . 2 % af den samlede udenrigshandel , og sledes er vores fjerdevigtigste handelspartner uden for Europa efter USA , Japan og Kina ( og vi er Koreas vigtigste handelspartner efter USA og Japan , men fr Kina ) .
Det drejer sig om en samhandel , der er fordoblet p 15 r , og som i 1997 nede op p ECU 27 , 5 milliarder , med et overskud i vores favr indtil 1997 , men med underskud siden da p grund af krisen i Asien ( Koreas import gik ned fra ECU 11 , 7 milliarder i november 1997 til 7 , 7 milliarder i april 1998 ) .
Denne situation er sledes forskellig fra forholdet til Japan og Kina , der viser et underskud , som det ikke vil vre realistisk at tro vil ndre sig i den nrmeste tid .
Hvad angr udenlandske investeringer , indtager EU sgar frstepladsen , siden vi i 1998 overhalede USA og Japan , og Koreas samlede investeringer i EU overstiger vores investeringer dr - de er henholdsvis ECU 2 , 3 og 1 , 5 milliarder .
<P>
P trods af landets betydning og de konomiske forbindelser , som vi har med det , begyndte man i Parlamentets relevante udvalg at udtrykke forbehold over for en vedtagelse af den aftale , der blev underskrevet allerede den 29. oktober 1996 .
Det var forbehold med hensyn til protektionisme ( navnlig nationale prferencer p grund af  kriseplanen  eller handelsmssig besvrligheder ) , intellektuel ejendom , respekt for menneskerettighederne og frst og fremmest manglende opfyldelse af mindstestandarder p det sociale omrde .
P forslag fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , denne ordfrer og det relevante udvalg , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , accepterede man , at behandlingen af aftalen blev udskudt .
<P>
Der har imidlertid vret en mrkbar udvikling i de sidste to r .
Det er sket i kraft af intern og ekstern liberalisering og omlgning af konomien , der har tvunget alle sektorer til at rationalisere , hvad der f.eks. vil forhindre overinvesteringer i skibsvrftsindustrien , som nu umuliggr , at vi kan konkurrere med Korea , en proces , der er begyndt tidligere , men som krisen i Asien har gjort mere ndvendig .
Herudover m man hilse den bning velkommen , der i strre omfang er sket p det politiske og sociale omrde efter valget af den nuvrende prsident , Kim Dae Jung .
<P>
Den sttte , som denne aftale kan give , er blevet srlig relevant p grund af den krise , som Republikken Korea har gennemget , og som bl.a. har betydet en betydelig produktionsnedgang og en kraftig stigning i arbejdslsheden fra 2 , 6 % i november 1997 til 6 , 7 % i april 1998 .
Men hertil bidrager ogs i en overgangsfase de liberaliserings- og omstruktureringsforanstaltninger , der med vores tilslutning er blevet gennemfrt .
P fagforeningsomrdet , det vigtigste ml for vores bekymringer , er der helt sikkert grund til at glde sig over den trepartsaftale , som man fik undertegnet den 6. februar 1998 , og de konkrete liberaliseringsforanstaltninger , der er blevet gennemfrt , som anerkendelsen af KCTU ( Samvirkende Koreanske Fagforbund ) , organisationsret p virksomhedsniveau og afskedigede arbejderes ret til at vre fagligt organiserede .
Srlig symbolsk er anerkendelsen den 6. januar 1999 - alts for f dage siden - af lrernes faglige organisationsret .
Man m imidlertid regne med , at flere af disse uden tvivl ndvendige foranstaltninger nok vil kunne betyde forbigende vanskeligheder for de berrte virksomhedsledere og politikere .
<P>
Vi har derfor , hr. formand , af alle disse grunde et srligt ansvar med hensyn til at sttte en aftale , der i en meget flsom ekstern og intern sammenhng vil kunne bidrage til , at Sydkoreas konomi kan blive styrket og f et nyt opsving , og til at mindske vanskelighederne for dets indbyggere .
<P>
Der er utvivlsomt stadig kritiske punkter - det skal jeg ikke lgge skjul p - inden for alle de nvnte omrder . Vi kan f.eks. pege p Koreas manglende tilslutning til internationale aftaler til beskyttelse af intellektuel ejendom , sledes som der lgges vgt p i hr .
Pompidous udtalelse . Men selve undertegnelsen af en aftale , der fremmer et strre kommercielt og konomisk samarbejde , vil give os strre moralsk og politisk legitimitet i forhold til de krav , som vi kan stille til et land , der i en krisesituation har store vanskeligheder med en social og politisk bning og med omstruktureringen af sin konomi .
<P>
Vi vil alle senere kunne drage nytte af et strkt Korea med dets allerede erklrede sttte til Verdenshandelsorganisationens millenniumrunde .
<SPEAKER ID=120 NAME="Viceconte">
Hr. formand , rammeaftalen om handel og samarbejde med Republikken Korea blev beseglet den 29. oktober 1996 , det vil sige fr den alvorlige finanskrise , der har berrt visse stasiatiske lande , og som har svkket Koreas usdvanligt fine konomiske udvikling . Korea er et land , som fr krisen fik en stadig strre konomisk og handelsmssig betydning p verdensplan .
Man behver f.eks. blot at tnke p , at Koreas skibsvrftsindustri tegnede sig for 25 % af skibskonstruktionen i hele verden , og at Koreas bilproduktion svarede til 5 % af produktionen p verdensplan .
<P>
Artikel 7 i aftalen om stransport omhandler forpligtelsen til at give en ubegrnset adgang til markedet og til den internationale skibsfart p et handelsmssigt grundlag og p nogle loyale konkurrencebetingelser .
Artikel 8 omhandler et samarbejde inden for skibsbygningssektoren med henblik p at skabe et retfrdigt og konkurrencedygtigt marked , idet der tages hjde for den aktuelle strukturelle skvhed mellem udbud og eftersprgsel hos skibsvrftsindustrien i hele verden , ligesom forpligtelsen til at overholde principperne i OECD-aftalen om skibsbygning stadfstes .
<P>
Selvom vi sledes kan afgive en positiv udtalelse om indgelsen af nrvrende aftale , m man dog ikke glemme de problemer , der skyldes praksisen og handelshindringerne inden for bilsektoren og skibsvrftssektoren . Disse sektorer anses for at vre aftalens flsomme sektorer , der hidtil har vret kendetegnende for forbindelserne med Korea .
Selvom Europas skibsvrftsindustri er midt i et opsving , er sektoren kendetegnet af et alt for stort udbud som flge af en produktionsmssig overkapacitet , der navnlig skyldes den uansvarlige fordobling af produktionskapaciteten , som koreanerne har foretaget i de sidste fire-fem r , sledes at Korea i dag selv er i stand til at producere flere skibe end alle de europiske skibsvrfter tilsammen .
At udbuddet er alt for stort i forhold til eftersprgslen fremgr tydeligt af det faktum , at priserne p de nye konstruktioner er faldet eller i det mindste stagneret inden for alle sektorer .
<P>
Foruden denne bekymrende situation med strukturelle skvheder er der sket det , at den koreanske won er blevet devalueret , hvilket har frt til en situation , som risikerer at f nogle srligt alvorlige konsekvenser for Fllesskabets skibsvrfter og for beskftigelsen i Europa .
Man har faktisk regnet ud , at koreanerne kan snke priserne p deres skibe med op til 30 % og stadig f den samme fortjeneste .
De koreanske myndigheder m derfor ikke bruge den internationale finansielle bistand til at sttte deres egen skibsvrftsindustri , og Den Europiske Union skal holde opmrksomt je med , at de forpligtelser , som de koreanske myndigheder har indget i den forbindelse , reelt bliver overholdt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de faglige organisationer , Kommissionen , ja og ambassadren for deres hjlp i forbindelse med min efterforskning .
<P>
Jeg er blevet opmrksom p , at Sydkorea ikke har levet op til det lfte , landet afgav , da det blev medlem af OECD i 1996 , om at bringe sine arbejdslove i overensstemmelse med internationalt bindende normer .
Jeg er ogs blevet opmrksom p , at der har vret visse menneskerettighedsproblemer .
Anvendelsen af den nationale sikkerhedslovgivning har helt bestemt vret et problem , og der har vret et alvorligt problem hvad angr langtidsfngslede politiske fanger .
Der er gjort nogen fremskridt - s vidt , at der , som tidligere talere har nvnt , s sent som i sidste uge blev taget skridt til at gre lrernes fagforening lovlig .
Der er ogs taget andre krkomne skridt , for der var restriktioner for fagforeningspluralisme , et totalt forbud mod foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte og lrere , og et af de to strste koreanske fagforbund - KCTU - var ulovligt .
Desuden var ledelsen af KCTU-forbundet blevet gjort ulovlig ved , at man fratog afskedigede arbejdstagere retten til at vre medlemmer af fagforeninger .
Der har vret alle mulige problemer .
De er ved at blive gennemarbejdet , men jeg ser gerne , at konklusionerne i min udtalelse , som det glder mig , at hr . Porto har medtaget i sin meget fremragende betnkning , bliver behandlet meget omhyggeligt og taget op af den koreanske regering .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p en rkke af disse konklusioner .
En af konklusionerne er , at den koreanske regering straks br opfylde sit lfte til OECD om at ndre sin lovgivning p det arbejdsretlige omrde og indarbejde internationalt bindende normer .
<P>
Jeg vil ogs bede Dem om at bemrke et punkt om afskaffelse af ddsstraffen .
Jeg ser gerne , at kommissr Leon Brittan i forbindelse med sin opsummering fortller os , om han p vores og Kommissionens vegne vil ptage sig at flge op p de tre punkter , der blev fremsat for Kommissionen i konklusionerne i min udtalelse og ligeledes i hr . Portos betnkning .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , den sttte , som rammeaftalen mellem Den Europiske Union og Republikken Korea giver frihedsrettighederne ved at forsvare den politiske pluralismes berettigelse sammen med organisationsretten og retten til fagforeningsaktiviteter , noget som hidtil har medfrt fngselsstraf i landet , er vigtig - uden at vi derfor skal glemme andre dele af aftalen vedrrende f.eks. intellektuel ejendom , patenter , varemrker osv .


<P>
Vi skal ogs nvne det afholdte mde mellem ministre fra Den Europiske Union og Korea , der blev ledet af sir Leon Brittan , som er til stede her i dag , hvor de frste foranstaltninger til konomiske reformer vedtaget af Koreas regering blev hilst velkommen , foranstaltninger , der stadig ikke er tilstrkkelige , men som kan vise den vej , der skal flges i de kommende r .

<P>
Jeg skal ogs nvne de koreanske myndigheders lfte om ikke at lave konkurrenceforvridning over for Den Europiske Union i de flsomme sektorer - blandt andre skibsbygnings- og automobilsektoren - efter konsultationerne p hjt plan mellem Den Europiske Union og Korea .
Opfyldelsen af dette lfte skal overvges nje .
<P>
Under alle omstndigheder har Korea beklageligvis stadig et stort socialt underskud , som ud over at vre en anakronisme ved indgangen til det 21. rhundrede ogs medfrer en global dumping i forhold til de lande , der opfylder de arbejdsretlige og sociale regler .
Det er meget vigtigt at fremhve dette i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Lad os slutte af med at konstatere de tidligere nvnte fremskridt og opfordre Koreas regering til at ge indsatsen for at n det sociale niveau , som borgerne krver i dag , idet vi nsker og hber , at alle anerkender menneskerettighederne i Korea .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , ordfreren og fru Malone henledte med rette opmrksomheden p arbejder- og menneskerettighedssprgsmlene .
Selvom jeg mener , at vi br gre alt for at tilskynde til fremskridt inden for disse omrder , vil jeg dog alligevel henstille til , at vi m vre rvgne og have et effektivt og plideligt overvgningssystem .
Mske kunne kommissren fortlle os , hvordan Kommissionen vil vurdere forbedringer inden for disse omrder ?
Vil den f.eks. gre brug af rapporter fra organisationer som Amnesty International og navnlig - vil jeg foresl - ILO ?
<P>
Kommissionen br vre opmrksom p , at Parlamentets sttte til denne rammeaftale er betinget af fortsatte fremskridt hvad arbejder- og menneskerettighedsprgsmlene angr , og at dette Parlaments sttte ikke vil kunne opretholdes , hvis situationen forvrres .
Vi vil ikke forholde os tavse , hvis vores brdre og sstre i Korea fortsat bliver behandlet drligt .
Jeg hber , at Kommissionen vil viderebringe dette budskab til de koreanske myndigheder p en meget fast mde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne endnu en gang vende tilbage til skibsbyggeriet .
Det er da grotesk , at vrfter , som efter en normal driftskonomisk mlestok er fem gange konkurs , stadig arbejder videre og stadig erhverver ordrer p skibsbyggeri p verdensmarkedet til laveste dumpingpriser , og det er ikke inden for det normale containeromrde , for sydkoreanske vrfter bygger ogs frger , passagerskibe , som er det sidste omrde , vi europere stadig har med henblik p at bevare arbejdspladser hos os .
<P>
Derfor , hr. kommissr , hvorledes vil De garantere os , at ogs Korea forpligter sig til at overholde det , der str i artikel 8 , ved p forhnd at acceptere OECD-aftalen om at undlade konkurrenceforvridende sttte til skibsbyggeri , som endnu ikke er trdt i kraft ?
Hvorledes kan vi sikre os , at det , vores medlemsstater i form af vores borgeres skattekroner via de europiske fonde og via Den Internationale Valutafond sender til Korea som sttte , ikke i sidste instans giver bagslag , idet den koster os vores arbejdspladser p de europiske vrfter ?
Det ville intet menneske kunne begribe !
Jeg hber , De kan sige os , hvorledes De vil sikre , at der ikke forekommer unfair sttte i skibsbyggeriet .
<SPEAKER ID=125 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg er glad for at have lejlighed til at anbefale denne vigtige aftale for Europa-Parlamentet .
Jeg er meget enig i ordfreren , hr . Portos , bemrkninger og gratulerer ham med en afbalanceret og velargumenteret betnkning .
Han har ret , nr han peger p betydningen af vores relationer til Republikken Korea , og han har givet Parlamentet de vsentligste konomiske kendsgerninger .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Valdivielso de Cu for hans venlige bemrkninger om min egen indsats .
<P>
Hvis Den Europiske Union skal hve sin profil p verdensarenaen , er det af vital betydning , at vi styrker vores bnd ikke blot til magter med verdensrang men ogs til vigtige nye lande .
Derfor vedtog Kommissionen den 9. december en meddelelse , der reviderer Unionens relationer til Republikken Korea og fremstter omfattende henstillinger om fremtiden .
Republikken Korea er allerede en vigtig partner for os og er ved at blive vigtigere politisk bde i sig selv og p grund af den vanskelige sikkerhedssituation p halven , der har potentielt globale indvirkninger .
<P>
Af alle disse grunde er det vsentligt for os bilateralt at forbedre vores relationer til Republikken Korea .
Rammeaftalen gr dette ved vidtfavnende at omfatte bde konomiske sprgsml og politisk dialog .
Den indeholder detaljerede bestemmelser , der direkte beskftiger sig med sprgsml af stor betydning for Den Europiske Union : konomiske sprgsml ssom intellektuel ejendomsret , skibsbygning , stransport m.v. men ogs sprgsml inden for andre omrder ssom menneskerettigheder , og herunder arbejdsretlige sprgsml , samarbejde mod narkotika og hvidvaskning af penge .
<P>
Rammeaftalen opstiller det institutionelle maskineri , som Den Europiske Union kan bruge til at g videre med sine interesser over for Korea , og Kommissionen er fuldt forpligtet til at anvende aftalen til at fremme europiske interesser .
Jeg vil gerne gre det klart , at rammeaftalen ikke er nogen velgrenhedsgerning , der bner vores markeder for Korea .
Den indeholder ingen handelsindrmmelser .
Det er en vidtrkkende ikkeprferenceaftale , der skaber nye bilaterale kanaler for dialog og samarbejde og , vil jeg ppege , for lsningen af konflikter med denne vigtige handelspartner .
S det betyder , at vi , nr vi har et problem , eller nr vi mener , at de er net et stykke vej , men ikke langt nok , har en ny mulighed for at hndtere det p en struktureret mde .
<P>
Afstemningen i dag er betimelig , fordi det er lige inden Europa-Parlamentet sender en delegation til Korea , men ogs fordi det er et r efter udbruddet af den finansielle krise og regeringsskiftet i Korea .
Under prsident Kim Dae Jung har Korea indledt en konomisk reform , der begynder at tage sig af nogle af vores relange bekymringer .
Der er stadig behov for at gre mere , og Kommissionen vil forblive yderst rvgen , men Korea fortjener vores sttte og tilskyndelse til den kurs , det har valgt .
Det arbejdsretlige omrde er , som hr . Porto med rette har ppeget , helt klart et omrde , hvor der er brug for forbedringer .
<P>
Hr .
Smith spurgte os om , hvordan vi ville overvge aftalen og sikre , at der sker yderligere forbedringer inden for det arbejdsretlige omrde . Vores svar er , at vi vil se p alt det materiale , han nvnte , og alt det materiale , vi har til vores rdighed , og vi har en delegation p stedet i Seoul , som vil gre en indsats for at indsamle oplysninger til os .
Men jeg mener , at det er p sin plads at ppege , at der allerede er taget en rkke positive skridt under prsident Kim , som har inddraget fagforeningerne i en national trepartsforhandling om omstrukturering .
I sidste uge blev der , som det blev ppeget af fru Malone , vedtaget en skelsttende lov i nationalforsamlingen , der etablerer lreres ret til at blive medlemmer af fagforeninger .
Det , at tingene bevger sig i den rigtige retning , er s meget desto mere bemrkelsesvrdigt og en desto mere positiv prstation , nr man ser p , at den har fundet sted p et tidspunkt med alvorlig konomisk nedgang , med en vkst p minus 6 , 8 % og en arbejdslshed , der er tredoblet p et r .
Aftalens substans og behovet for at forbedre Europas politiske og konomiske stilling i Asien er i sig selv tilstrkkelige grunde til at anbefale , at Parlamentet sttter aftalen .
<P>
Jeg vil imidlertid tilfje , at vi ved at sttte den har en mulighed for at give et politisk signal om sttte til prsident Kim og hans allierede , der er dybt engagerede i den konomiske reform , som str over for strke , grundfstede interesser imod en sdan reform , og som ogs er engagerede i at fjerne korruption og i get demokrati i Korea . Hr .
Valdivielso de Cu har ret , nr han ppeger , at der stadig er vanskeligheder , isr inden for skibsbygningsomrdet , og hr . Jarzembowski har ogs nvnt dette .
Det er umuligt at give garantier med hensyn til fremtiden .
Jeg tror , at gennemfrelsen af OECD-aftalen vil give os den bedste beskyttelse .
Denne bliver for nrvrende opholdt , fordi USA ikke er rede til at ratificere aftalen .
<P>
Der er meget , der taler for at g i gang uden USA , for USA har kun en meget lille andel i verdens skibsbygning .
Desvrre deler den europiske industri ikke denne holdning .
Jeg mener , at den europiske industri har uret , fordi den hber , at den , hvis denne aftale ikke bliver ratificeret , vil f mere statssttte fra de nationale regeringer .
Jo snarere den bliver bragt ud af denne vildfarelse og forliger sig med tanken om , at der ikke vil vre mere statssttte at f , jo snarere vil den sttte , at vi kan g videre p firepartsbasis , selv uden USA , for at give os den beskyttelse imod Korea , som denne OECD-aftale vil give os .
<P>
Af alle disse grunde hber jeg , at Parlamentet vil sttte rammeaftalen om handel og samarbejde med Korea .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , kan jeg af det , kommissren sagde , slutte , at han ptager sig at aflgge en rlig rapport for Parlamentet , og at han vil tage hensyn til de to andre punkter i mine konklusioner ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Brittan, Sir Leon">
Vi vil helt bestemt tage hensyn til alle punkterne i konklusionerne , og hvad den rlige rapport angr , er jeg - som De mske ved - ikke srlig begejstret for formelle afrapporteringer , men meget begejstret for at aflgge rapport for Parlamentet .
Hvad mig angr , er jeg , som mange her ved , glad for at komme her i Parlamentet og aflgge fuld rapport om situationen i Korea eller ethvert aspekt i denne henseende , som Parlamentet mtte vre interesseret i p et givet tidspunkt .
<P>
Men jeg er mindre begejstret for at formalisere det ...
<P>
Afbrydelse fra fru Malone
<P>
Nuvel , alt hvad jeg kan sige er , at EU-medlemsstaterne , medmindre det rabler helt for dem , ikke vil udpege nogen , der indtager en anden holdning .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0004 / 99 ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , hvis De ikke har noget imod det , forslr jeg , at sprgsml nr .
29 og 32 behandles fr nr . 30 og 31 , for derved kunne vi give hr .
Monti mulighed for at besvare disse to sprgsml og tage afsted .
Jeg mener ikke , at det er ubelejligt , for det betyder blot en kort forsinkelse af de andre to .
Derfor beder jeg kommissr Monti , som jeg byder velkommen og nsker alt godt i det nye r , om at besvare sprgsml nr . 29 .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 29 af Jaime Valdivielso de Cu ( H-1188 / 98 ) : Om : Elektronisk handel
<P>
Kommissionen er ved at lgge sidste hnd p et udkast til direktiv , der skal fremme udviklingen af den elektroniske handel .
Denne form for handel vil indebre udveksling af fortrolige oplysninger ssom parternes personlige data , herunder numre p kreditkort , som er et hyppigt anvendt betalingsmiddel i forbindelse med internettransaktioner .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvordan man vil sikre , at sdanne oplysninger forbliver fortrolige og ikke misbruges ?
<P>
Jeg giver ordet til Dem , hr . Monti .
<SPEAKER ID=131 NAME="Monti">
Jeg vil gerne af hele mit hjerte nske Dem det samme , hr. formand , og jeg takker Dem for den hflighed , De viser mig ved at samle de to sprgsml . Jeg vil nu begynde med det frste .
Det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem har stillet , er det vanskelige sprgsml om beskyttelsen af personlige oplysninger ved handel p Nettet . Der hentydes srligt til identifikationsnumrene p kreditkort , der er en af de mest udbredte betalingsmder p Internettet .
For at opfylde kravene om beskyttelse af private oplysninger og for at undg de risici , der er forbundet med de forskellige former for edb-forfalskning , benytter man sig frst og fremmest af kryptering , hvilket Kommissionen ppeger i meddelelsen om digitale underskrifter og kryptering .
<P>
Foruden at sttte aktiviteter , der har at gre med forskning og udvikling af instrumenter , som skal garantere en sikker overfrsel af oplysninger om kreditkort , opfordrer Kommissionen til en forbedring af de teknologier , der tager sigte p at minimere brugen af personlige oplysninger ved elektroniske transaktioner .
Ud fra et teknisk synspunkt skal man f.eks. huske , at det flles program for forskning og teknologisk udvikling har finansieret forskellige instrumenter , som har det forml at garantere en sikker overfrsel af oplysninger om kreditkort , ssom SET-standarden , der er udviklet af Visa og Mastercard . Den anvendes til sikker elektronisk overfrsel , og den er nu blevet til C-SET for at gre det muligt at bruge chipkort .
<P>
Kommissionen har ogs ivrksat nogle forskningsprojekter om generelle problemer vedrrende telematisk sikkerhed , f.eks. inden for rammerne af Infosec-programmet . Hvad angr navnlig elektronisk handel , s har Esprit-programmet finansieret flere srprogrammer p dette omrde .
Kommissionen sttter desuden udviklingen af tekniske instrumenter til elektronisk handel og sikkerhed inden for det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , hvor der vil blive lagt srlig vgt p udviklingen af teknologier for at forbedre beskyttelsen af privatlivets fred .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at beskyttelsen af personlige oplysninger ved kommunikation via Internettet hrer ind under den juridiske ad hoc-ramme for bestemmelserne om behandlingen af personlige oplysninger , der udgres af direktiv 95 / 46 / EF og 97 / 66 / EF , som trdte i kraft den 25. oktober 1998 .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Inden for rammerne af det foregende sprgsml , vil jeg stille to til , som jeg mener er af interesse :
<P>
Ptnker Kommissionen at udvide de eksisterende retlige instrumenter for at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne ved domstolene ved at gre disse instrumenter hurtigere og mere fleksible ?
<P>
Hvis forbrugerne trods disse foranstaltninger bliver ramt , har Kommisionen da fastlagt en mekanisme til et effektivt retligt forsvar ?
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg kan forsikre Dem om , at der er taget hjde for disse aspekter , som er blevet belyst , i de to direktiver om bestemmelserne om behandlingen af personlige oplysninger , jeg henviste til , nemlig direktiv 95 / 46 og 97 / 66 .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr .
32 af Karin Riis-Jrgensen , overtaget af hr . Kofoed ( H-1182 / 98 ) : Om : Vbendirektivet
<P>
I vbendirektivets ( 91 / 477 / EF ) artikel 17 faststtes det , at der fra Kommissionens side skal udarbejdes en rapport , der over for Parlamentet og Rdet skal belyse konsekvenserne af direktivet .
Foreligger denne rapport allerede og hvis ikke , hvornr pregner Kommissionen da at have udarbejdet rapporten ?
<P>
I forbindelse med udfrdigelsen af rapporten er Kommissionen da opmrksom p , hvilke konsekvenser i form af ekstraudgifter og ekstraarbejde dette direktiv medfrer for ca . 10 millioner europiske jgere og sportsskytter i forbindelse med transport af skydevben inden for Den Europiske Union ?
<P>
Hr .
Monti , jeg beder Dem besvare hr . Kofoeds sprgsml .
<SPEAKER ID=135 NAME="Monti">
I lbet af anden halvdel af 1999 planlgger Kommissionen at forelgge en rapport om gennemfrelsen af direktiv 91 / 477 om kontrollen med erhvervelse og besiddelse af vben for Rdet og Europa-Parlamentet .
I forbindelse med denne rapport har Kommissionen til hensigt at undersge direktivets virkning og konsekvenser ud fra forskellige betragtninger .
Til dette forml vil Kommissionen udarbejde et sprgeskema , der vil blive sendt til de berrte parter , og som vil dreje sig om de aspekter , det rede parlamentsmedlem har taget op i sit sprgsml , og som har at gre med forholdet mellem omkostninger og effektivitet ved gennemfrelsen af direktivet .
Man vil ogs drfte problematikken i forbindelse med brugen af det europiske skydevbenpas til jagt og sportsskydning .
<SPEAKER ID=136 NAME="Kofoed">
Hr. kommissr , jeg takker for det venlige svar , og for , hvad De sagde om denne rapport , men jeg vil gerne sprge Dem , om De ved , hvor mange lande der implementerer direktivet .
S vidt jeg ved , forholder det sig sdan , at hvis en dansker nsker at g p jagt i Storbritannien , s skal han indsende ansgning en mned fr .
Det tyder p , at Storbritannien ikke har implementeret direktivet .
Mit sprgsml er alts : Hvor mange lande har endnu ikke implementeret direktivet ?
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg kan meddele Dem , at alle staterne er get i gang med at implementere direktivet .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 30 af Gary Titley ( H-1177 / 98 ) : Om : ES og udvidelse
<P>
I henhold til artikel 128 i aftalen om Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde skal enhver europisk stat , som bliver medlem af Fllesskabet , ansge om at blive part i ES-aftalen .
Hvad indebrer dette p institutionelt plan ?
<P>
Hvis der med EU-medlemskab automatisk krves ES-medlemskab , hvorledes skal EFTA / ES-staterne da inddrages i afgrelser , der frer til udvidelse af EU ?
<P>
Vil der vre behov for to ratifikationsrunder , en for EU-udvidelser og en for ES-udvidelser ?
<P>
Hr. van den Broek , vi byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Titleys sprgsml .
<SPEAKER ID=139 NAME="van den Broek">
Det rede medlems sprgsml vedrrer den forbindelse , som der findes mellem medlemskabet af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde p den ene side og de snarligt tiltrdende nye medlemmer af Unionen , som ved deres tiltrdelse selvflgelig overtager acquis communautaire i overensstemmelse med betingelserne for tiltrdelsesaftalerne , nr disse er frdigforhandlet .
En del af acquis communautaire , som skal forhandles , vil vre aftalen om Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , og hvad det angr indebrer medlemskab af Unionen automatisk ogs medlemskab af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Artikel 128 i ES-aftalen omtaler et proceduremssigt system for nye medlemmers tiltrdelse af ES .
Denne artikel 128 indeholder tre dele .
Den faststter for det frste , at et nyt medlem skal rette sin anmodning til ES-Rdet .
For det andet , at betingelserne for deltagelse er indeholdt i en aftale mellem aftalepartnerne i denne ES-aftale og p den anden side ansgerlandet .
For det tredje , at aftalen godkendes af alle aftalepartnere .
Nu er det op til ansgerlandene at afgre , hvornr de anmoder om dette ES-medlemskab . Det m p en eller anden mde ske inden tiltrdelsen af Unionen .
<P>
Kommissionen holder regelmssigt EFTA / ES-staterne orienteret om de fremskridt , som gres med hensyn til udvidelsesarbejdet , og det gr den gennem et blandet udvalg , som den orienterer .
Rdet skal undersge , hvorvidt der kan tages hensyn til EFTA / ES-staternes kommentar . Udvidelsesforhandlingerne finder jo sted inden for rammerne af en regeringskonference .
I betragtning af , at ES-aftalen ogs indgr i acquis communautaire , vil medlemsstaternes godkendelse af tiltrdelsestraktaten samtidig indebre en godkendelse af ES-udvidelsen .
EFTA / ES-parterne skal ligeledes godkende ansgerlandenes deltagelse i ES .
Disse beslutninger skal lbe parallelt , sledes at ansgerlandene den dag , de tiltrder Unionen , ogs er fuldgyldige parter i ES .
Undskyld , at det lyder lidt kompliceret , men jeg hber , at det for det rede medlem er tydeligt , hvad jeg mente med dette .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg vil gerne takke kommissren for et grundigt svar , selvom han egentlig ikke har besvaret den sidste del af mit sprgsml , nemlig om der er brug for to ratificeringer - en for EU-medlemskab og en for ES-medlemskab ?
Alle de lande , der er med i ES , skulle ratificere ES-aftalen . Betyder det , at Det Forenede Kongerige f.eks. skal ratificere bde EU-medlemskab for Polen og ES-medlemskab for Polen ?
<P>
Kan han for det andet bekrfte , at ansgerlande skal ansge om at blive medlemmer af ES , det vil sige , at det er obligatorisk og et krav , at de sger om det .
Og hvad sker der , hvis man ved tiltrdelsesforhandlingerne forhandler sig frem til en undtagelse , som EFTA / ES-landene ikke er glade for ?
Har de noget at skulle have sagt , hvis f.eks. Polen blev medlem med konkrete undtagelser , der efter EFTA-landenes synspunkt underminerer ES-aftalen ?
Vil de s bare skulle acceptere et fait accompli ?
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="van den Broek">
Jeg vil gerne indlede med det sidste sprgsml .
Opsummerer jeg det ret , hvis jeg formulerer sprgsmlet som flger : Kan der vre forskellige betingelser for adgang til EU og for deltagelse i ES ?
Eftersom ES-regelsttet er identisk med EF-regelsttet for ansgerlandene , ville det vre utnkeligt , at ansgerlandene havde overgangsperioder som medlemmer af ES , der adskilte sig fra de perioder , man er net til enighed om i tiltrdelsesforhandlingerne som sdan .
Der br vre en klar parallelitet .
<P>
Hvad ratificeringen angr , forsgte jeg i mit frste svar at gre det klart , at medlemsstaternes ratificering af tiltrdelsestraktaten ligeledes betyder ratificering af ES-tillgget , eftersom ES-aftalen er en del af acquis communautaire .
Jeg hber , at dette tydeliggr min holdning .
<P>
Hvad artikel 128 angr , skal de , hvis man lser teksten ordret , ansge , men rent faktisk vil Rdet minde dem om , at denne officielle handling m udfres inden tiltrdelse , hvilket rent faktisk ogs omfatter deltagelse i ES .
Denne formalitet skal opfyldes .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 31 af Brian Crowley ( H-1216 / 98 ) : Om : Fllesskabets skolemlksprogram
<P>
Kommissionen foretog en grundig revision af Fllesskabets skolemlksprogram i 1993 , og som det er den bekendt , plgger Amsterdam-traktaten nu Fllesskabet at gennemfre aktioner vedrrende folkesundheden med henblik p at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imdeg forhold , der kan indebre risiko for menneskers sundhed .
<P>
Har Kommissionen nogen planer om at befordre skolemlksprogrammet p nye mder som flge af det udvidede sagsomrde under Amsterdam-traktatens artikel 152 , og i bekrftende fald , hvordan ?
<P>
Hr .
Fischler , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Crowleys sprgsml .
<SPEAKER ID=143 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , det nuvrende skolemlksprogram tjener i princippet to forml : P den ene side vil vi n mlene i markedsordningen for mlk og yde et bidrag til get afstning , p den anden side vil vi naturligvis med dette skolemlksprogram tilskynde den unge generation i Den Europiske Union til at drikke mere mlk , og vi vil stille et sundt nringsmiddel til brnenes rdighed .
<P>
Vi ser ikke nogen grund til at ndre noget ved disse mlstninger lige nu .
Derfor foreligger der for jeblikket heller ikke nogen planer om at ndre noget som helst .
Men vi bliver naturligvis ndt til at se p , hvad resultatet af forhandlingerne om Agenda 2000 kommer til at indebre .
Det kan naturligvis i lyset deraf blive ndvendigt at foretage visse ndringer og tilpasninger .
<P>
Derudover har vi bestilt en ekstern undersgelse , som netop er ved at vre afsluttet , og vi fr se , hvad disse uafhngige eksterne eksperter anbefaler os at gre og naturligvis gre vores videre politik afhngig deraf .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
De har allerede en id om , hvad de eksterne revisioner vil sige om den fremtidige forvaltning af programmet .
Kunne De give os et fingerpeg her i aften om , hvad De mener ville vre den bedste vej frem for at sikre fortsttelsen af skolemlkprogrammet , og hvordan det eventuelt vil blive ndret p et tidspunkt ude i fremtiden ?
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg svarer gerne p dette tillgssprgsml fra hr .
Crowley . Set ud fra mit synspunkt er der flgende at sige om det : Jeg har ingen informationer om , hvad der kommer ud af denne eksterne undersgelse , men jeg er naturligvis rede til at offentliggre resultaterne , s snart jeg har dem .
<P>
Hvad angr mine personlige - jeg understreger personlige - overvejelser om skolemlk , kunne man efter min mening i lyset af reformen godt overveje , om det alligevel ikke skulle vre muligt at udforme denne ordning , der for jeblikket er tynget af ikke s lidt bureaukrati , mindre bureaukratisk .
Bortset fra det m det da principielt ogs vre i mejeriernes egen interesse selv at gre alt for at gre de fremtidige forbrugere opmrksom p deres produkter p passende vis og ikke bare overlade det til den offentlige forvaltning via sttteordninger at tilskynde brnene til at spise flere mlkeprodukter .
Her kan jeg endvidere udmrket forestille mig et samvirke mellem privatkonomiske initiativer og Fllesskabet , s resultatet bliver optimalt .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Mine damer og herrer , efter at have takket hr . Fischler for besvarelsen , skulle vi have behandlet sprgsml nr .
33 af fru Heidi Hautala . Men fru Hautala er ikke til stede , og derfor bortfalder hendes sprgsml .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr .
34 af Joan M . Vallv ( H-1191 / 98 ) : Om : Nationale katalanske idrtshold
<P>
I henhold til unionstraktatens artikel 129 bidrager Fllesskabet til , at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig i deres mangfoldighed .
<P>
Sportskampe er i vore dage er nogle af de mest udbredte kulturelle udtryksformer .
Med henblik p at demonstrere de forskellige folkeslags kulturelle mangfoldighed i Den Europiske Union , mener Kommissionen s ikke , at det lovforslag , som er til behandling i det katalanske parlament , og som bl.a. skal skabe en ramme for at stille nationale katalanske idrtshold , p samme mde som Skotland og Wales kan stille egne landshold , opfylder de kriterier , der hidtil har vret gldende for kulturelle arrangementer ?
<P>
Hr. kommissr Marcelino Oreja , jeg byder Dem velkommen . Jeg nsker Dem alt godt i det nye r og beder Dem besvare hr .
Joan Vallvs sprgsml .
<SPEAKER ID=148 NAME="Oreja">
Kommissionen mener ikke , at mlene i artikel 128 i traktaten vedrrende kultur kan anvendes p sportskampe mellem nationale idrtshold .
Derfor er det ikke Kommissionens opgave at udtale sig om dette sprgsml .
<P>
De nationale idrtsholds oprettelse og funktion afhnger frst og fremmest af de enkelte staters lovgivning og af de relevante sportsorganisationer .
I Spaniens tilflde m man henholde sig til den spanske lovgivning p omrdet og isr til lov om sport af 15. oktober 1990 og kongelig anordning nr . 2075 af 20. juli 1982 om internationale sportsaktiviteter og -reprsentationer .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">

Mange tak for Deres svar , hr. kommissr , forstet p den mde at der ikke er modstand mod kriterierne i Den Europiske Unions , som selvflgelig bidrager til , at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig , idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed , som der str i traktaten .
<P>
Jeg har blot nsket at give udtryk for holdningen hos en stor del af Cataloniens borgere om at stille nogle nationale idrtshold i lighed med dem , der i dag findes i Skotland og Wales , og de kan i fremtiden ogs vre at finde i andre lande , som f.eks. Flandern , med det forml at borgernes identitet anerkendes ved disse sportskampe .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Jeg tager ordet , fordi jeg er s lydhr over for sprgeren , bde fordi jeg kommer fra Skotland og ved , hvor meget det skotske fodboldhold betyder for folk , og fordi jeg er fuld af beundring for Catalonien , fordi jeg fra dengang , jeg var lille , husker Den Internationale Brigades afrejse fra Glasgow til Catalonien , hvor min ftter var med .
Det var en skotte , der skrev bogen Homage to Catalonia , s vi har en meget strk solidaritetsflelse .
<P>
Sporten kom ret sent ind under traktatens virkefelt .
Kan kommissren g med til , at Kommissionen mske skulle se p en yderligere udvidelse af dette virkefelt , for der er ingen tvivl om , at af alle sportsgrene er fodbold den , der stter gang i de strkeste lidenskaber ?
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja">
Dette er faktisk et emne , som vi har overvejet , isr fordi der er nogle nye elementer : P den ene side er der en erklring i traktaten .
Der var en stat , der mente , at sport skulle inddrages i traktaten .
Sport blev imidlertid hverken inddraget i artiklerne eller i en protokol , men i en erklring .
Det er , som parlamentsmedlemmet udmrket ved , ofte sdan , at det , der frst er en erklring , senere bliver en del af traktatteksten .
Det er muligt , at dette er et varsel , og inddragelsen kan derfor ske ved en fremtidig reform .
<P>
Jeg vil ogs sige til Dem , at Det Europiske Rd i Wien i december behandlede sportssprgsmlet , og det gjorde det ud fra to synspunkter .
P den ene side i anerkendelse af sportens samfundsmssige betydning , og p den anden side i erkendelse af behovet for , at der trffes nogle foranstaltninger i forbindelse med doping .
I sprgsmlet om doping skal der nok ikke findes en individuel lsning i hver enkelt af medlemsstaterne , der skal vre en eller anden form for samordning mellem de forskellige stater .
Og i den forbindelse kan jeg fortlle dem , at jeg opfordrede det strigske formandskab til at holde et mde mellem tre ministre , den tyske minister for sport , den britiske minister og den strigske minister , som havde formandskabet , med Kommissionens tilstedevrelse .
<P>
Formanden for Den Internationale Olympiske Komit har indkaldt til et mde den 3. og 4. februar i Lausanne for at behandle dopingsprgsmlet , og jeg mener , at Den Europiske Union burde deltage i det mde med forudgende forberedelse .
Det er derfor , at jeg har henvendt mig til alle ministre for sport og anmodet dem om , at vi holder et mde fr Den Internationale Olympiske Komits mde , for at finde frem til Den Europiske Unions holdning .
For det ville ikke vre srlig hensigtsmssigt , hvis vi deltog og hver isr talte for egen regning , uden at der var en vis forudgende koordinering .
Og det er rsagen til , at vi den 19. januar holder et forudgende mde , hvor vi vil forberede mdet den 3. og 4. februar i Lausanne .
<P>
Som det rede medlem kan se , begynder sporten alts at bane sig vej .
Der er nogle , der foreslr , at sport inddrages i artikel 128 i traktaten .
Det ville betyde , at kulturen i traktaten ogs omfattede sport .
<P>
Selvom kommissrkollegiet endnu ikke har udtalt sig om dette sprgsml , kan jeg sige Dem , at jeg personligt gr ind for dette synspunkt , og jeg mener , at det er et skridt i den rigtige retning at forsge at bane vejen for , at sporten p et tidspunkt , med respekt for subsidiaritetsprincippet naturligvis , inddrages i traktaten .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg holder Dem fast ved dette sprgsml lidt endnu .
Selvom to medlemmer har bedt om ordet , kan jeg i henhold til forretningsordenen kun give det til n .
Derfor fr hr . Titley ordet i hjst t minut til at stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg bifalder kommissrens bemrkninger og tilslutter mig det , han lige har sagt .
Den britiske minister for sport isr er meget ivrig for , at vi br give sporten en get profil inden for Den Europiske Union .
<P>
Vil kommissren bekrfte , at det , hvis catalanske nationale hold konkurrerede p samme basis som de skotske og walisiske nationale hold , ville betyde , at enhver , der reprsenterede et catalansk nationalt hold , permanent ville vre udelukket for at reprsentere det spanske nationale hold ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja">
Jeg kan sige , at den holdning , jeg gav udtryk for fr , da jeg besvarede hr .
Vallvs sprgsml , er , at de nationale idrtsholds oprettelse og funktion afhnger af de enkelte staters lovgivning .
De kan sprge mig , hvad der sker i Wales ' og Skotlands tilflde , men sagen er , at disse hold allerede eksisterede fr traktaten .
Derfor er det eneste kriterium i dag med udgangspunkt i traktaten , at de enkelte stater udarbejder den relevante lovgivning .
Jeg kan derfor ikke g lngere end til traktaten , for Kommissionen er bl.a. ansvarlig for traktatens overholdelse .
Jeg kan godt fortlle Dem , hvad man br tage i betragtning med henblik p i fremtiden at inddrage sport , men det er en anden sag .
Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt give Dem noget andet svar .
Det er den enkelte stats lovgivning , der sammen med de relevante sportsorganisationer bestemmer alle forhold vedrrende de nationale idrtsholds oprettelse og funktion .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 35 af Esko Olavi Seppnen ( H-1204 / 98 ) : Om : Euronews
<P>
Der er et ganske srligt forhold mellem EU-institutionerne , isr Europa-Parlamentet , og Euronews : satellitkanalens drift er blevet finansieret med midler , der stammer fra skatteborgerne i EU .
Hvor stor betydning har Euronews efter Kommissionens opfattelse for dens informationspolitik , og hvor stor en sttte ptnkes det at yde til kanalen ?
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare hr . Seppnens sprgsml .
<SPEAKER ID=156 NAME="Oreja">
Euronews er som bekendt en uafhngig tv-sendestation .
Den blev i sin tid oprettet i et samarbejde mellem offentlige kanaler - hvoraf nogle stadig har en aktieandel - selvom den i dag kontrolleres af den private kanal ITN .
<P>
P grund af programmernes europiske karakter , sendestationens evne til at sende p fem fllesskabssprog og dens tvrnationale sendenet , har Europa-Kommissionen med Europa-Parlamentets sttte i flere r samarbejdet med den , srligt ved hjlp af rlige finansielle bidrag .
<P>
Sidste r forsgte man imidlertid p Europa-Parlamentets initiativ at finde en anden lsning .
Det var mlet at indfre strre benhed i Den Europiske Unions forhold til sendestationen og knytte Fllesskabets finansiering direkte sammen med produktionen og udsendelsen af konkrete programmer .
<P>
Derfor forhandlede Kommissionen sig med budgetmyndighedens samtykke i 1998 frem til et memorandum med denne sendestation af tre rs varighed .
Denne aftale indeholder bestemmelser om samproduktion og udsendelse af programmer til et bredt publikum om forskellige aspekter af den europiske virkelighed .
I en rlig aftale fastlgges de programsatte aktioner og finansieringsbetingelserne .
Et mnedligt mde mellem sendestationen og Kommissionen - hvor ogs en reprsentant for Parlamentets tjenestegrene deltager - giver mulighed for at flge operationen .
Som medproducent af programmerne drager Unionen nytte af rettighederne til produktion og udsendelse af audiovisuelle produkter .
Og det giver den mulighed for gratis at udvide brugen til sine egne net , isr via sit satellitsendesystem EBS , hvilket ger interessen for denne samarbejdsmetode .
<P>
Bortset fra disse samproduktioner har Europa-Kommissionen ikke noget srligt ansvar i forhold til denne sendestation , hverken hvad angr dens programpolitik eller dens ledelse .
Derfor udgr denne metode et mere gennemsigtigt grundlag , der medfrer et samarbejde , som er begrnset til produkter , der er klart definerede for publikum , og som respekterer sendestationens uafhngighed .
<P>
Den aftale , der blev underskrevet i 1998 , havde et aktivitetsniveau p ECU 3.250 millioner , og der var planlagt produktion og udsendelse af 42 oplysningsprogrammer p fem minutter med reportager p stedet , 168 - korte og oplysende - animationsprodukter p to minutter og 222 korte oplysningsprogrammer af tre og et halvt minuts varighed .
<P>
Vi er nu i gang med at forhandle aftalen for 1999 p plads .
Samarbejdets fortsttelse afhnger af resultatet af evalueringen , som finder sted , fr perioden p tre r , som fremgr af memorandummet , udlber .
Kommissionen er i jeblikket tilfreds med samarbejdet , som har givet mulighed for produktion af utallige programmer og har sikret en god dkning af begivenhederne .
<P>
Jeg vil isr fremhve , at Parlamentets tjenestegrene for nylig over for mine tjenestegrene har erklret , at behandlingen af oplysningerne i de programmer , der er samproduceret med Euronews , har medfrt en mere afbalanceret dkning af institutionernes aktioner .
Det er , hvad jeg kan fortlle Dem om Euronews i jeblikket .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. kommissr , tak til Dem for et grundigt svar , men jeg vil komme med en ekstra bemrkning og et tillgssprgsml .
Jeg forstr p Deres svar , at Euronews-kanalen ikke lngere ejes af nationale radiofoniselskaber , og selvom De ikke sagde det , har jeg forstet , at den er en privat ejet kanal .
Sledes vil jeg sprge , har Kommissionen udskrevet en konkurrence om produktionen af tilsvarende fjernsynsprogrammer for andre satellitkanaler , og hvis den ikke har , hvorfor s ikke .
S beder jeg den rede kommissr om muligt at sende mig det notat , hvor disse spilleregler for Euronews er fastsat .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja">
Jeg vil sig til hr . Seppnen , at jeg personligt er en stor tilhnger af Euronews , og jeg har gjort alt for at styrke den .
<P>
I begyndelsen var jeg i en situation , hvor Fllesskabet deltog direkte i Euronews .
Det deltog i en del af ledelsen af Euronews og var derfor involveret i flgerne af alt , hvad Euronews udsendte .
Jeg besgte Euronews i 1997 , og vi mente ikke , at det var en god fremgangsmde .
Vi mente , at det var bedre at lave nogle aftaler mellem Fllesskabet og Euronews og ikke involvere os i ledelsen af stationen , men derimod lave aftaler om konkrete programmer , det vil sige fastlgge , hvilke programmer der interesserede os , og lave , ikke tv-spots , men meget korte programmer igennem lang tid , sledes at vi fik den bredest mulige dkning i lngst mulig tid med flest mulige gentagelser om emner , der er af betydning og interesse for institutionerne .
<P>
Det var alts den model , man blev enige om , og jeg har stet for gennemfrelsen inden for rammerne af den koordinering , der , som medlemmet utvivlsomt ved , finder sted mellem Kommissionen og Parlamentet .
Vi holder med seks eller otte ugers mellemrum et mde , der fra Parlamentets side ledes af hr .
Anastassopoulos og fra Kommissionens side af mig , hvor der deltager fem eller seks medlemmer af Parlamentet og fire eller fem kommissrer , og vi gennemgr alle emner p informationsomrdet , men srligt det , der vedrrer Euronews .
S vi frer virkelig kontrol med den mde , samarbejdet foregr p .
<P>
Med hensyn til Deres konkrete foresprgsel , kan jeg sige , at en af rsagerne til , at jeg foreslog , at vi afstod fra den fulde deltagelse , som vi fr havde i Euronews , var , at Euronews var get fra de offentlige tv-tjenester til at vre en privat tv-tjeneste .
Det betyder ikke , at der ikke er nogen offentlige tv-tjenester reprsenteret - der er stadig offentlige aktieandele - men alligevel er det i dag den private kanal ITN , der har strst indflydelse .
<P>
Som bekendt har Euronews vret i mange forskellige hnder igennem tiden , men jeg beklager , at de offentlige tv-tjenester ikke er mere involverede i Euronews .
Jeg har henvendt mig til nogle offentlige tv-tjenester .
Jeg har henvendt mig til den spanske offentlige tv-tjeneste , til den italienske , til nogle af dem , der allerede deltager , og jeg har bedt dem om at deltage mere og virkelig involvere sig i Euronews .
Men der har vret store forbehold .
<P>
Som de ved , interesserer man sig i mange medlemsstater mest for sine egne tv-kanaler . Euronews fles temmelig langt vk .
Vi fler , den er tttere p , men staterne fler mange gange , at den er langt vk .
<P>
Derfor er vi blevet enige om den nvnte lsning , og jeg mener , at det i jeblikket er en tilfredsstillende lsning .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
I sine afsluttende bemrkninger sagde kommissren , at folk kun er interesseret i deres nationale tv-kanaler .
Men jeg er interesseret i Euronews .
Med stor ulejlighed og en betydlig udgift for mig selv betalte jeg det kabel-tv-selskab , der har monopol p at installere kabel-tv i mit omrde , s jeg kunne sidde og tilbringe fornjelige timer om aftenen med at se p Euronews .
Det vil interessere Dem at hre , hr. kommissr , med Deres interesse og sttte for Euronews , at kabel-tv-selskabet efter seks mneder skrev til mig og fortalte , at Euronews ville blive taget ud af programpakken , og at jeg ikke lngere p nogen mde ville have nogen adgang til det .
Det er en kedelig lille historie , men jeg vidste , at det ville interessere Dem at hre den .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja">
Hr. formand , jeg vil blot tage oplysningen til efterretning og sige , at jeg deler interessen for Euronews med medlemmet .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , at nr jeg kommer sent hjem , forsger jeg altid at bne for Euronews for at se de seneste nyheder .
Jeg forstr derfor godt , at medlemmet er interesseret i at se de seneste nyheder fra Euronews .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 36 af Mara Izquierdo Rojo ( H-1225 / 98 ) : Om : Den Europiske Kulturby
<P>
Den 30.10.1997 forelagde Kommissionen p forslag af Europa-Parlamentet og Rdet et forslag til afgrelse om Den Europiske Kulturby .
Europa-Parlamentet afsluttede sin frstebehandling den 30.4.1998 og Rdet fastlagde sin flles holdning den 24.7.1998 .
Som det er Kommissionen bekendt , tog Rdet i sin flles holdning kategorisk afstand fra indholdet af dens forslag , og ved at opstille en liste , der fordeler arrangementet efter land for perioden 2005-2019 fjernede det sig endnu mere ikke blot fra nden i forslaget , men ogs fra dets hovedml , nemlig at gre arrangementet til et fllesskabsanliggende .
Kan Kommissionen derfor forklare , hvorfor den ikke har taget sit forslag tilbage efter Rdets fastlggelse af sin flles holdning ?
Hvordan stiller Kommissionen sig til den flles holdning ?
Finder Kommissionen det endvidere ikke en smule forhastet p nuvrende tidspunkt at gennemfre en procedure for vedtagelse af et fllesskabsinitiativ , som frst skal ivrksttes i 2005 ?
<P>
Hr. kommissr , jeg giver Dem ordet til at besvare fru Izquierdos sprgsml .
<SPEAKER ID=162 NAME="Oreja">

Hr. formand , jeg takker fru Izquierdo Rojo for sprgsmlet - som her i eftermiddag er blevet behandlet her i Parlamentet - og fru Izquierdo Rojo ved godt , at det er et emne , der bekymrer mig , og at jeg hber , at der kan findes en tilfredsstillende lsning .
<P>
Kommissionen har givet klart udtryk for sin mening om den flles holdning .
Kommissionen fremsatte i sin tid et forslag . Og vi syntes , at det var et fornuftigt forslag .
Hvorfor ? Fordi det ville give mulighed for at gre den meget vigtige begivenhed , som den europiske kulturhovedstad er , til en fllesskabsaktion .
<P>
Jeg ved ikke , om den europiske kulturhovedstad er den vigtigste af de kulturelle begivenheder med virkelig europisk dimension , der finder sted , men jeg mener , at det er den mest synlige .
Jeg tror , at det kan gres bedre , end det bliver gjort nu .
Dette er en meget god id , som fru Mercouri fremkom med i 1985 .
Det startede i 1985 og har fortsat indtil 1999 , indtil i r , hvor det som bekendt er Weimar , der er europisk kulturhovedstad , men vi , og isr jeg , mente , at det var muligt at forbedre proceduren .
<P>
Hvordan kunne man forbedre proceduren ?
Frst og fremmest ved at foranledige , at det ikke blot var en begivenhed for byen , eller for regionen eller landet , men at det var en begivenhed med virkelig europisk dimension .
Og det er rsagen til , at Kommissionens forslag i frste omgang var , at staterne stillede forslag om den eller de byer , som de nskede skulle vre europisk kulturhovedstad , at det af forslagene fremgik , hvilken virkelig europisk aktion , man ville gennemfre i lbet af det r , og at Kommissionen rdfrte sig med Parlamentet og med en kontaktgruppe - som var den , der kunne opstille nogle kriterier - og at Kommissionen med disse for je og med Parlamentets betnkning og med kontaktgruppen kunne trffe en beslutning og fremstte et forslag for Rdet , og at Rdet traf en flertalsbeslutning .


<P>
Hvad har problemet vret indtil nu , og isr i 1997 og 1998 .
At Rdet ikke kunne komme til enighed , nr der skulle trffes en enstemmig beslutning , fordi et enkelt land , som var presset af en by , gjorde det umuligt at blive enige .
<P>
Denne metode med hringer af den ene og den anden part , hvor Kommissionen til sidst fremsatte et forslag for Rdet , og Rdet traf en flertalsafgrelse , mente vi var en god metode .
Rdet har imidlertid ikke brudt sig om metoden .
S har Rdet enstemmigt vedtaget en flles holdning , og jeg har vret i tvivl om , hvorvidt den fordrejede Kommissionens forslag eller ej .
Og da jeg var i tvivl , henvendte jeg mig til Den Juridiske Tjeneste .
Og Den Juridiske Tjeneste meddelte mig , at der strengt taget ikke var tale om en forvridning , og det var derfor muligt at fortstte proceduren .
Sdan er situationen i jeblikket .
<P>
Hvad sker der nu ?
En erklring , som i dag er blevet diskuteret her med hr . Monfils ' forslag om Parlamentets forkastelse af den flles holdning .
I gr var jeg i Bonn til et mde , som Kommissionen havde med den tyske regering , og jeg havde et mde med formanden for Rdet ( kultur ) , med den tyske kulturminister , hvilket , som medlemmet ved , er en meget vigtig begivenhed , for der har ikke tidligere vret en kulturminister i Tyskland .
Der har vret ministre i delstaterne , men der var ikke en minister for Forbundsrepublikken , og faktisk talte jeg nsten udelukkende med hr .
Naumann om det emne , og jeg foreslog ham , at vi kunne gennemfre en trepartsforhandling mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen for at forsge at lse op for denne situation .
<P>
Jeg forstr udmrket Parlamentets vrede , som jeg deler . Og jeg deler den , isr fordi forslaget til en helt anderledes metode var mit .
Men i tilflde af at der ikke opns en aftale , ville jeg vre ked af , at det ikke lngere drejer sig om , at fllesskabsaktionen reduceres , men at den forsvinder helt , for regeringerne kan altid fristet til at sige : Hvorfor fortstter vi ikke , som vi hele tiden har gjort , med en helt igennem mellemstatslig metode ?
Det er der , vi str i jeblikket .
<P>
Jeg har opfordret Rdet og jeg opfordrer Parlamentet til at finde frem til en lsning , der kan sikre en andenbehandling , nogle ndringsforslag fra Parlamentet - jeg skal forsge at overtage strstedelen af disse ndringsforslag - og lad os s se , hvordan vi kan finde en lsning , der kan gre det muligt at komme videre .

<P>
Fru Izquierdo Rojo kan vre sikker p , at jeg ikke ville have accepteret det forslag , hvis der ikke havde vret enstemmighed .
Men da der var enstemmighed , blev det , som De ved , plagt .
Nr der er enstemmighed , gr Rdets holdning forud for Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Det , som kommissren s belrende har forklaret os p fire og et halvt , nsten fem minutter , vidste vi faktisk godt i forvejen .
Jeg har kun t minut til rdighed til at sprge ham om noget , som vi ikke ved , og det er , om kommissren i nrmeste fremtid vil fortstte med at rkke hnderne op , vil fortstte med at tage til efterretning med beklagelse , eller om han eventuelt endelig vil indtage en mere ansvarlig holdning .
Indtil videre ved vi , at ministeren ikke kunne have gjort det vrre for Granada , at kulturministrene med en vanvittig rotationsmetode ud fra princippet om  at det bliver alles tur  har forvandlet noget , der var vigtigt , til en grotesk situation .
Det vidste vi alt sammen , hr. kommissr , men vi beder Dem om at indtage en mere konsekvent holdning i Deres hverv , med det ansvar , som Kommissionen har for en begivenhed , der er s vigtig for den europiske kultur , som er Deres ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja">
Jeg beklager meget , fru Izquierdo , at De ikke er enig , men jeg har brugt disse fire og et halvt minut , fordi jeg mente , at det var metoden til at forklare noget , som De mske allerede vidste , men som der mske var andre her i salen , som ikke vidste .
Men det jeg i hvert fald har gjort er at forklare Dem baggrunden for det , der er sket .
<P>
Jeg kan ikke opfinde traktaten selv .
Jeg har en traktat , og jeg skal henholde mig til den .
Jeg kan ikke gre mere end det , der er blevet gjort .
Hvis Rdet trffer en enstemmig beslutning , kan jeg ikke gre mere end det , jeg gr .
Det jeg kan gre er - og det er noget nyt , for det skete i gr - at tale med formanden for Rdet og sige :  Hr her , dette er et vigtigt emne . Srg for et mde nu , og indkald til en lille forligsmgling , og lad os se , om ikke mglingen resulterer i , at der udstikkes nogle retningslinjer , og at De bliver enige om nogle holdninger .

<P>
Fortl mig , frue , hvad jeg ellers kan gre .
Jeg er begrnset , for jeg har ikke flere befjelser end dem , jeg har .
Og ser De , der er desuden en meget stor risiko , og jeg vil selvflgelig ikke lbe den risiko , det kan De vre helt sikker p .
Jeg vil for det frste ikke bidrage til , at de europiske kulturhovedstder forsvinder , og for det andet , vil jeg gre alt , hvad jeg kan , for at de europiske kulturhovedstder bliver til fllesskabsaktioner .
Men her er den eneste risiko , at Rdet , hvis det ikke er enigt , p et tidspunkt bakker ud og handler i henhold til en mellemstatslig aftale .
Det har det gjort fra 1985 til 1999 , og det kan fortstte med at gre det fra 2000 til 2019 eller i al evighed .
<P>
Den eneste mulighed , jeg derfor har nu , er at forsge at overtale Parlamentet og Rdet til at blive enige .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 37 af Bernd Posselt ( H-1230 / 98 ) : Om : Hjtideligheder i anledning af r 2000
<P>
Hvor langt er Kommissionen net med at forberede hjtidelighederne i anledning af r 2000 , og overvejer den som led i disse programmer at tillgge dialogen mellem kristne , muhamedanere og jder en srlig betydning ?
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare hr . Posselts sprgsml .
<SPEAKER ID=166 NAME="Oreja">
Kommissionen har i flere r arbejdet med organiseringen af nogle begivenheder , der har relation til rtusindskiftet .
Jeg tnker p verdensudstillingen i Hannover , de europiske kulturhovedstder i 2000 og 50-ret for Robert Schuman-erklringen .
<P>
Med hensyn til de initiativer i forbindelse med rtusindskiftet , som medlemsstaternes aktrer sender til os , har jeg givet mine tjenestegrene besked om at etablere en srlig europisk sttte , som ydes til begivenheder , der afspejler nden i det europiske samarbejde .
<P>
Desuden har jeg planer om at foresl Kommissionen , Parlamentet og Rdet , at alle de europiske institutioner i fllesskab giver borgerne et politisk signal om fred .
<P>
P den anden side indledtes det uundvrlige samarbejde med medlemsstaterne den 30. juni sidste r , hvor GD X i Bruxelles holdt et mde for dem , der p nationalt plan er ansvarlige for begivenhederne i anledning af rtusindskiftet .
Jeg kunne med tilfredshed konstatere , at de 15 medlemsstater var reprsenteret p mdet , og at de gav klart udtryk for deres nske om at samarbejde med hinanden og de europiske institutioner .
<P>
Jeg skal imidlertid understrege , at alle de aktioner , som Kommissionen str for , gennemfres i strste respekt for subsidiaritetsprincippet .
Derfor ivrkstter Kommissionen ikke en politik med uddeling af sttte , den koncentrerer sig derimod om den type begivenheder , som jeg tidligere omtalte , nemlig dem , der har varig virkning og svarer til borgernes forventninger .
<P>
Hvad angr dialogen mellem kristne , muhamedanere og jder , har Kommissionen ikke planlagt nogen srlig begivenhed i den forbindelse .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne stille to korte tillgssprgsml .
Hvilken rolle kommer musikken til at spille ved disse hjtideligheder ?
Der findes organisationer som f.eks. Europa musicale , som forbereder det meget intensivt ogs med ansgerlandene .
Jeg vil gerne sprge Dem , om der kun er planlagt vilkrlige hjtideligheder eller tillige egentlige kulturelle begivenheder ?
<P>
For det andet spurgte jeg direkte om dialogen mellem kristne , muhamedanere og jder .
r 2000 minder jo specifikt om Kristi fdsel , hvormed vi indleder vores tidsregning , og jeg mener , at vi br tage det med i en dialog med naboerne , det vil sige muslimer og jder , som hos os jo ogs i stigende grad er et indenrigspolitisk sprgsml .
Derfor det sprgsml , om der er planer , der gr i den retning ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja">
Hverken det ene eller det andet emne er inddraget i det program , som Kommissionen har forberedt for rtusindskiftet , af en grund : fordi Fllesskabets rolle i forbindelse med rtusindskiftet vil vre en mindre rolle , hvad angr fllesskabspolitik .
Det vil sige , at vi har vores programmer , og vi vil forsge at gennemfre dem .
Vi har et kulturelt rammeprogram for 2000-2005 , hvor vi i jeblikket str over for et alvorligt problem , fordi en af medlemsstaterne har snket finansieringen i en sdan grad , at der i virkeligheden ikke kan tales om et kulturelt program .
Der er 14 lande , der har godkendt Kommissionens forslag , men n medlemsstat har modsat sig det , og p grund af princippet om enstemmighed er der i jeblikket ikke mulighed for , at vi fr rammeprogrammet .
<P>
Men det er n ting , noget andet er programmerne inden for rammerne af rtusindskiftet .
Inden for rammerne af rtusindskiftet er der omfattende aktiviteter , som gennemfres i alle medlemsstaterne .
P fllesskabsplan vil vi njes med at koncentrere os om de tre store begivenheder .
<P>
Jeg synes , at de vrige emner , der er blevet foreslet , er meget interessante , men det er ikke planen , at Kommissionen i sine aktiviteter inddrager noget , der ligger uden for de tre , som jeg nvnte fr .
Dette forhindrer naturligvis ikke , at et forslag , der har forbindelse med disse emner , kan blive taget op til overvejelse af Kommissionen .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , der arrangeres jo ogs en verdensudstilling Expo 2000 .
I forbindelse med denne verdensudstilling vil man for frste gang indlede et forsg med at indfre electronic payment p hele det store udstillingsareal .
Der kommer besgende fra hele verden - ca . 40 millioner .
Har De nogen id om , hvorvidt vi i forbindelse med hjtidelighederne ogs kunne tilgodese den enestende begivenhed , det er at gennemfre et s omfattende forsg ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja">
Kommissionen er i gang med at finde frem til , hvilken type aktioner , der skal gennemfres p verdensudstillingen i Hannover , og forelbig - jeg tr ikke lade Dem skrive det med blk , men skriv det med blyant - regner vi med et belb p omkring EUR 7 millioner - EUR 6 , 7 eller 7 , 5 millioner - til verdensudstillingen .

<P>
Under alle omstndigheder vil jeg inden for de frste tre mneder af det nye r , det vil sige fr udgangen af marts have en meddelelse klar med alle de aktioner , der er planlagt for Hannover .
Jeg har dannet en arbejdsgruppe , og jeg nsker , at dette arbejde er afsluttet fr den 30. marts , og jeg skal med glde give Parlamentet oplysningerne , og jeg skal med stor fornjelse give Dem specielt besked om de aktioner , der er planlagt for begivenheden .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg skal gre Dem opmrksom p , at det fuldstndige forhandlingsreferat skrives med blk og ikke med blyant . Det kan derfor blive vanskeligt at f dette tal skrevet med blyant , som De nskede det .
Mske kan de tjenestegrene , der udarbejder det fuldstndige forhandlingsreferat , hjlpe Dem .
De skal under alle omstndigheder have tak for Deres svar og for Deres tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 38 af Robert J.E. Evans ( H-1178 / 98 ) : Om : Flypassagerers adfrd
<P>
Har Kommissionen p baggrund af de seneste overgreb mod flypersonalet planer om at indfre strengere bestemmelser for udsknkning af alkohol og passagerers adfrd om bord p europiske fly ?
<P>
Hr .
Kinnock , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Evans ' sprgsml .
<SPEAKER ID=173 NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen er naturligvis klar over de problemer , som uregerlige flypassagerer forrsager , og fordmmer p det voldsomste den vold og det uvsen , de forvolder mod flypersonale og deres medpassagerer .
P grund af forgelsen af antallet og intensiteten af sdanne hndelser flere steder bde inden for og uden for Den Europiske Union p det seneste , anses problemet nu for at vre et prioriteret emne til drftelse inden for Den Internationale Organisation for Civil Luftfart ( ICAO ) og Den Europiske Civile Luftfartskonference ( ECAC ) .
<P>
Begge organisationer behandler problemet med uregerlige passagerer som et almindeligt flysikkerhedssprgsml .
De er i frd med at se p gldende regler og derudover at indsamle relevante oplysninger om arten og antallet af hndelser under flyvning , der omfatter uregerlige passagerer .
Man overvejer bl.a. , om der er behov for at tilpasse den eksisterende lovgivning , sledes at der kan trffes jeblikkelige , effektive og konsekvente foranstaltninger i ankomstlufthavnen over for passagerer , som har opfrt sig provokerende under flyvningen .
<P>
ECAC ' s arbejdsgruppe om sikkerhed vil drfte de relevante sprgsml ved dens nste mde , der vil blive afholdt i februar , og organisationen tilrettelgger ligeledes en workshop om disse emner , som vil finde sted i marts .
<P>
Efter disse begivenheder og under hensyntagen til ECAC ' s og ICAO ' s arbejde vil Kommissionen overveje , hvilken form for indsats der vil vre passende i Fllesskabet eller alternativt som en del af bredere internationale initiativer .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Jeg takker kommissren for hans meget omfattende og meget opmuntrende svar .
Han vil meget vel vide , at med Heathrow Lufthavn i min valgkreds er dette en af grundene til , at jeg er s interesseret i dette .
Jeg fler mig opmuntret af hans bemrkninger og af de foranstaltning , Kommissionen er i frd med at trffe .
<P>
Men jeg er noget bekymret over , hvordan hans foranstaltninger kan forenes med det pres , som kabinepersonalet , der meget ofte er ofrene , udver mod passagererne for at f dem til at drikke .
De bliver igen presset af deres arbejdsgiverne - flyselskaberne - til at slge alkohol for at tjene penge .
Vi ved , at 99 % af den drlige opfrsel er forbundet med indtagelse af alkohol .
Hvis de foreslede ndringer af reglerne om det toldfri salg betyder , at folk bliver opmuntret til at konsumere den toldfrie alkohol , de har kbt p flyene under flyvningen , kunne det ge problemet yderligere .
Jeg kunne godt lide at vide , hvordan Kommissionen rent faktisk vil hndhve den lovgivning , som jeg er glad for at hre , at den vil fremstte .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Mange tak .
Glem nu ikke , at dette ikke er Underhuset .
Jeg beder Dem om at besvare hr . Evans ' tillgssprgsml , og der er yderligere to tillgssprgsml til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil.">
Det rede medlem har ret , nr han siger , at der ligger alkohol bag et stort antal af disse hndelser , men et af mlene for den undersgelse , der er ved at blive foretaget af Den Internationale Organisation for Civil Luftfart , er at f plidelig statistik om rsagerne og arten og sledes naturligvis ogs oprindelsen til og virkningerne af den form for hndelser , der bekymrer ham , ligesom de bekymrer mig .
Der er en meget forelbig konklusion , der kan drages af de undersgelser , der allerede delvis har fundet sted , og det er den usdvanlige kendsgerning , at rygeforbud i fly benbart til dels har den virkning , at der skabes en ekstra trst efter at f noget at drikke .
Hvor plideligt dette vidnesbyrd er , er vi endnu ikke i stand til at sige .
Jeg tror ikke , at der er nogen , der som reaktion p dette vil foresl , at man genindfrer rygning i fly .
<P>
Nr vi fr mere solide oplysninger , vil jeg holde den rede herre orienteret herom , og det kan vre , at vi vil fremstte lovgivningsmssige forslag p grundlag af disse oplysninger .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg bifalder kommissrens bemrkninger og ville meget gerne vide , hvilken hjemmel der er i traktaten til at gre noget .
Der br gres noget .
Trafikmngden og antallet af passagerer , der rejser gennem Stansted Lufthavn , og som for det meste er meget velkomne i min valgkreds , North Sussex og South Suffolk , bliver stadig strre , og passagererne nsker helt klart at vide , at deres sikkerhed er et meget vsentligt hensyn .
Vil kommissren overveje at tilskynde medlemsstaterne til at g sammen for at forhindre passagerer , der er i den alvorligt berusede tilstand , som hr . Evans talte om , i at rejse ?
De bringer andre passagerers og ogs personalets liv i fare .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil.">
Jeg vil svare det rede medlem med at sige , at vi helt bestemt vil fre yderligere drftelser med medlemsstaterne .
Det er en klar kurs , som vi med glde vil vlge .
Det er vanskeligt klart at sige , hvilke forslag vi nsker at fremkomme med i relation til lovgivning , fr vi har en komplet analyse .
Jeg er sikker p , at hun vil sttte det synspunkt .
<P>
Men hvis analysen peger henimod en frugtbar effekt af at forsge at indfre fllesskabslovgivning , s er den hjemmel , hvormed vi vil forsge at gre dette , den bestemmelse i traktaten , der giver os kompetence inden for transport- og passagersikkerhedsomrdet .
<P>
Hullet i de nuvrende lovgivningsmssige bestemmelser , der er nedfldet i ICAO-konventionen , der p globalt plan styrer passagerers adfrd og flykaptajners magtbefjelser , er , at flykaptajnen har pligt til at afgre , om en forseelse beget ombord i et fly er alvorlig eller mindre alvorlig .
<P>
Det er et ubehageligt valg at skulle trffe for en flykaptajn .
Nr konklusionen er , at det er en alvorlig forseelse , har alle stater , der deltager i ICAO , bemyndigelse til at arrestere og tilbageholde personer , der er anklaget for uregerlig eller grov adfrd .
Det er ikke s nemt , nr flykaptajnen ikke kan konkludere , om deres adfrd har vret meget alvorlig eller alvorlig , og i disse tilflde kan stater vlge ikke at gre brug af deres bemyndigelse til forvaring .
<P>
Det er med henblik p at forbedre disse definitioner og lukke dette hul , der kan forrsage problemer for alle andre involverede end synderen , at der nu bliver arbejdet p den nuvrende forekomst af uregerlig adfrd under flyvning og dens konsekvenser for flypersonale og passagerer .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
M jeg frst give Dem et lille rd .
Det flyselskab , jeg bruger , nr jeg skal til Bruxelles , har allerede fundet en lsning p Deres problem .
Det serverer s drlige vine indkbt uden for Unionen , at ingen har lyst til at drikke dem .
<P>
Jeg har et praktisk sprgsml , der er af strste betydning for mig .
Kan De ikke fra Kommissionen eller et andet organ f en kendelse om , at passagerer ikke m tage to stykker bagage med ombord ?
Dette bringer alle i fare i tilflde af , at der udvikler sig en kritisk situation .
Dette br hndhves af flyselskaberne .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil.">
Jeg vil gerne indrmme , at det rede medlem har et udsgt kendskab til vine .
Jeg kender imidlertid til folk , der er kendt for at drikke store mngder drlig vin , ganske enkelt fordi de efter det femte eller sjette glas alligevel ikke kan smage det .
S at servere drlige vine er ikke rigtig nogen sikring imod uregerlig adfrd .
<P>
Sprgsmlet om baggage er en noget anden sag , og jeg er sikker p , at vi alle fra tid til anden har omget de generelle regler for vores egen bekvemmeligheds skyld .
Jeg vil sige , at slnge det andet stykke bagage ikke bestr af adskillige flasker spiritus , s kan det vre , at det er muligt for flypersonalet at klare at f plads til det .
Generelt er det hverken fornuftigt af personsikkerheds- eller flysikkerhedsrsager , at folk forsger at tage for mange stykker bagage med .
Mange flyselskaber hndhver denne regel effektivt .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 39 af Richard Stuart Howitt ( H-1203 / 98 ) : Om : Transeuropiske transportnet og adgang for handicappede
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke foranstaltninger der i forbindelse med den igangvrende revision af retningslinjerne for de transeuropiske transportnet foresls for at sikre , at der i retningslinjerne sker behrig anerkendelse af handicappedes adgang , og at denne adgang herefter gennemfres af medlemsstaterne i praksis ?
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem besvare hr . Howitts sprgsml .
<SPEAKER ID=182 NAME="Kinnock, Neil">
Som det rede medlem vil vide , er det mlet med de eksisterende retningslinjer for transeuropiske net at forsge at sikre vedvarende bevgelighed for personer og varer inden for omrdet uden indre grnser under de bedst mulige sociale og sikkerhedsmssige betingelser .
Dette ml glder ogs for bevgelseshandicappede , men alle beslutninger om at bygge transportinfrastrukturprojekter , herunder valget af tekniske standarder , er naturligvis primrt medlemsstaternes ansvar .
<P>
Kommissionen er for nrvrende i frd med at udarbejde en hvidbog , der vil blive offentliggjort til sommer , og som skitserer tilgangen for den fremtidige udvikling af TEN-politikken og forbereder en revision af retningslinjerne .
I denne forbindelse er en mulighed , der er under drftelse , udviklingen af kriterier i relation til serviceniveauer , der ogs kunne indeholde en henvisning til handicappedes adgangsmuligheder til Nettet .
<P>
I forbindelse med sin udarbejdelse af hvidbogen har Kommissionen igangsat en bred hringsproces , og vi hilser naturligvis alle synspunkter velkommen fra Parlamentet og alle eventuelle interessenter , herunder handicaporganisationerne , som vi har meget gode og hyppige kontakter med .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg vil helt bestemt lyknske kommissren og tilslutte mig det , han siger om relationer til handicaporganisationer , som f.eks. det arbejde , som hans tjenestemnd er i gang med i forbindelse med busdirektivet .
De fremskridt , der gres dr , er et meget godt vidnesbyrd om dette .
Jeg sttter og tilskynder ham til yderligere at overveje forslagene om serviceniveauer og adgangsmuligheder for handicappede .
<P>
Men jeg vil bede ham om at g endnu videre .
Kan han , nr han taler om interoperabilitet , se p de koblinger , der findes ?
Det er f.eks. ikke nogen nytte til at have tog med gode adgangsmuligheder , hvis folk ikke kan komme ind p stationen .
Det er ikke nogen nytte til at have et vejnet , hvis der ikke er nogen parkeringspladser for handicappede .
Kunne han mon se p dette sprgsml og p information for handicappede , sledes at blinde ved hjlp af braille , dve ved hjlp af en teksttelefon og andre visuelle prsentationer fr fuld adgang til oplysninger om de transeuropiske net ?
<P>
Og selvom han i sit svar sagde , at det er medlemsstaternes ansvar at gennemfre alt dette , er der s noget i hvidbogen , der kan f medlemsstaterne til at g lidt videre , og sikre , at de gr det ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil.">
Jeg er det rede medlem meget taknemmelig for hans sprgsml , og den mde , hvorp han formulerer det .
<P>
Hvad angr modale og intermodale forbindelser , kan vi med hensyn til sprgsmlet om design af kretjer , f.eks. med forsnket gulv , hvor Kommissionens forskningstjenestegrene og andre tjenestegrene , som han nvner , har spillet en meget betydelig rolle og med hensyn til at srge for klar og gennemskuelig information til handicappede rejsende , pvise , at vi er aktive inden for alle disse omrder .
For mange medlemsstaters vedkommende skubber vi til en ben dr .
Standarden af lydhrhed var langt fra perfekt , men den er blevet betydelig bedre i de senere r .
<P>
Han vil muligvis vre interesseret i at hre om det arbejde , som vi er i gang med i forbindelse med det europiske hjhastighedsjernebanesystem , hvor vi har bemyndiget Den Europiske Sammenslutning for Interoperabilitet af Jernbaner til at vurdere kriterierne for interoperabilitet for jernbanerelaterede infrastrukturer , f.eks. perroner .
Dette fremhver netop det argument , han kom med i sit tillgssprgsml .
<P>
Sammenslutningen er navnlig blevet bedt om som eksempel p lovgivning om handicappedes adgangsmuligheder at anvende den lovgivning om offentlig transport og den borgerrettighedslovgivning i relation til handicappede , der for nylig er blevet indfrt i Det Forenede Kongerige .
Vi hber , at det bliver muligt at bygge p denne model i bredere forstand .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
For at holde mit generalieblad uplettet m jeg sige , at hr . Howitt allerede har stillet mit sprgsml .
<P>
I Irland er der for nylig blevet givet udtryk for en ret omfattende bekymring over for det meget begrnsede antal handicapvenlige busser .
Er De klar over dette , kommissr , og kan De gre noget ved det ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil.">
Jeg har aldrig antaget andet , end at det rede medlem i alle henseender havde et absolut uplettet og pletfrit generalieblad .
<P>
Jeg er ikke i stand til at pege p nogen form for befjelser , som Kommissionen har til at forsge at sikre en mere omfattende anvendelse af mere handicapvenlige busser .
Der er en vis ironi i , at den virksomhed , der har en absolut fremragende rekord i at producere lave busser og busser med forsnket gulv , ligger i Nordirland .
Jeg hber , at den grnseoverskridende handel vil intensiveres , nr irske busmyndigheder i Republikken Irland begynder at benytte sig af disse fremragende produkter .
<P>
Det glder mig at sige , at flere og flere myndigheder og flere og flere busselskaber i Det Forenede Kongerige indkber og anvender dem .
Jeg hber , at det bliver en mere udbredt vane .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Kinnock . Med dette sprgsml er sprgetiden til kommissr Kinnock udlbet .
Jeg takker for Deres tilstedevrelse , nsker Dem et godt nytr , og jeg kan sige Dem , at jeg er sikker p , at vi ved flles anstrengelser ender med at synkroniseres .
<P>
Sprgsml nr . 40-42 besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 43 af Mary Banotti ( H-1180 / 98 ) : Om : Merpris for personer , der rejser alene
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om det strider mod EF-retten , at personer , der rejser alene , skal betale en merpris ?
<P>
Fru kommissr Bonino , vi byder Dem velkommen og beder Dem besvare fru Banottis sprgsml .
<SPEAKER ID=189 NAME="Bonino">
Det sprgsml , som fru Banotti stiller , blev allerede taget op sidste r af Eryl McNally , og Kommissionen har ogs allerede svaret p dette sprgsml .
<P>
Kommissionen er bekendt med , at f.eks. en af fru McNallys vlgere har oprettet en stttegruppe i Det Forenede Kongerige for at g imod en merpris for personer , der rejser alene .
Kommissionen gr dog opmrksom p , at den eneste fllesskabsbestemmelse , der kan have tilknytning til det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem stiller , er direktivet om ferie , rejser og pakkerejser .
Dette direktiv er blevet vedtaget af Rdet og definerer i artikel 2.4 forbrugeren som  en person , der kber eller erklrer sig villig til at kbe en pakkerejse  .
Som det rede parlamentsmedlem sikkert ved , definerer direktivet ogs  overtageren  som enhver person , i hvis navn hovedkontrahenten forpligter sig til at kbe pakkerejsen - disse defineres som  de vrige modtagere  - eller enhver person , til hvilken hovedkontrahenten eller en af de vrige modtagere overdrager pakkerejsen .
Dette er de lovgivningsmssige rammer , hvilket De uden tvivl ved , fru Banotti .
<P>
Kommissionen mener , at merprisen for personer , der rejser alene , er resultatet af et handelsprincip om hjere priser for personer , som rejser alene . Det er et af de principper , der som regel skyldes markedsmekanismerne , eftersom disse rejsendes indkvartering er dyrere , hvilket naturligvis afspejler sig i priserne .
Kommissionen kan derfor ikke se , at en merpris for personer , der rejser alene , skulle vre i modstrid med fllesskabsretten .
Uden at komme ind p subsidiariteten eller andre elementer str det fast , at Kommissionen i virkeligheden mener , at dette er markedets mde at fungere p , hvorfor det er klart , at en person , der rejser alene , har strre omkostninger , om ikke andet med hensyn til indkvarteringen , det vil sige benyttelsen af et vrelse .
<P>
Desuden er den rejsende normalt informeret om denne merpris , og man kan derfor heller ikke anvende direktivet om urimelige klausuler . I alt informations- eller reklamemateriale er merprisen for n person nemlig normalt angivet .
<P>
Endelig er Kommissionen af den opfattelse , at denne merpris for personer , der rejser alene , i grunden som regel er rimelig , s vidt vi ved .
Og man er ikke mindst klar over disse priser , derfor kan man f.eks. ikke pberbe sig direktivet om urimelige klausuler .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Jeg vil gerne takke kommissren .
Hun leverer de drlige nyheder p den pnest tnkelige mde .
<P>
Jeg vil gerne vide , om der er noget , der tyder p , at markederne selv reagerer p det stigende antal enlige , der for at citere George Bernard Shaw blot er ude efter  den velsignede fred i en enkeltseng  .
Det forbavser mig , at de stadig krver tillg for enlige , der undertiden ganske enkelt har svrt ved at have rd til det .
Jeg har ogs mdt eller er blevet opsgt af vlgere , der har fortalt mig om den situation , hvor der er srlige tilbud , f.eks. i Det Forenede Kongerige , som folk , der f.eks. kommer fra Irland for at slutte sig til rejsen i Det Forenede Kongerige , ikke har adgang til .
Er dette ogs en situation , der er styret af markedskrfterne , eller er der rent faktisk et problem med lovligheden af dette ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Det rede medlem har fuldstndig ret . Der er ikke noget , der er s flsomt over for markedet eller tilpasningen til markedet som de industrier , der tjener p dette .
Vi har selvflgelig bemrket , at de tilbud , hvor personer , der rejser alene , ikke skal betale en merpris , bliver hyppigere og hyppigere , netop fordi bureauerne har forstet , at der bliver stadig flere personer , der rejser alene .
Der sker sledes en meget hurtig tilpasning til markedet , ogs hvad srtilbud angr .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml , De stillede mig om srtilbud til et bestemt publikum eller en bestemt nationalitet , vil jeg forbeholde mig retten til at sprge Den Juridiske Tjeneste , om der eventuelt er tale om en diskrimination .
Fr jeg kommer med nogle oplysninger , der risikerer at gribe ind i markedet , mener jeg nemlig , at det er rimeligt at anmode om en juridisk udtalelse . Kommissionen vil anmode om en sdan og informere Dem skriftligt herom , fru Banotti .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 44 af Daniel Varela Suanzes-Carpegna ( H-1189 / 98 ) : Om : Resultaterne af mderne mellem EU og Canada vedrrende det canadiske lovforslag C-27 om fiskeri
<P>
Under det transatlantiske topmde EU-Canada , som afholdtes i Wien p initiativ af kommissr Sir Leon Brittan , aftaltes det med den canadiske udenrigsminister , at der skulle nedsttes et blandet udvalg af eksperter fra EU og Canada , som sammen skulle foretage en detaljeret undersgelse af det canadiske lovforslag C-27 om fiskeri med henblik p at vurdere , om det var i overensstemmelse med folkeretten .
<P>
Der blev med dette for je afholdt et frste mde i Ottawa den 7.-8. december 1998 .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke resultater der blev opnet p dette mde ?
<P>
Fru Bonino , jeg beder Dem besvare hr . Daniel Varelas sprgsml .
<SPEAKER ID=193 NAME="Bonino">
Jeg tror , at hr . Varela - der stiller mig sprgsmlet om Canada i gennemsnit n gang hver anden mned - er akkurat lige s interesseret i sagen som Kommissionen , der for sit vedkommende benytter sig af enhver lejlighed - jeg kan nvne tre datoer i den seneste tid - til at understrege over for den canadiske modpart , at lovforslag C-27 er uacceptabelt for Kommissionen .
<P>
Sprgsmlet er blevet taget op ved tre lejligheder i den seneste tid , nemlig p mdet mellem Sir Leon Brittan og den canadiske udenrigsminister den 22. oktober , p et mde i Ottawa mellem hjtstende embedsmnd inden for fiskeri den 7. december og endelig p topmdet mellem EU og Cananda den 17. december .
<P>
Kommissionen bemrker ved den lejlighed , at Canada ikke har til hensigt at ndre lovforslag C-27 , hvilket efter min mening fremgr meget tydeligt .
Jeg tror , at det drejer sig om en erklring , der er blevet gentaget flere gange .
Det nye er - og Kommissionen flger denne mulige udvej - at Canada vil vre villig til at overveje en fortolkningserklring , der tager sigte p at gre det klart , at lovforslag C-27 kun glder for gennemfrelsen af FN-aftalen .
Denne fortolkning eller fortolkningserklring vil kunne - hvis vi nr frem til en sdan - betragtes som et interessant skridt fra Canadas side .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder gerne tilfje to bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne sige , at p grund af et uheldigt sammenfald mellem datoerne fandt forhandlingerne mellem embedsmndene for fiskeri sted umiddelbart efter , at Den Internationale Domstol havde truffet afgrelse om den sag , som Spanien havde anlagt mod Canada som flge af tilbageholdelsen af fiskerfartjet  Styke  i 1995 .
Selvom Domstolen kun erklrede , at den ikke havde judiciel kompetence med hensyn til denne sag , ans Canada dens erklring for at vre en afgrelse om de grundlggende punkter i sagen , hvilket har blokeret en smule for en eventuel bning fra de candadiske myndigheders side .
<P>
For det andet , hr . Varela , er jeg dybt overbevist om , at hvis vi ser bort fra Canadas unilaterale ja- eller nej-erklringer - som vi endnu ikke kender indholdet af - s er den eneste mde , hvorp vi kan dmme op for mulige stridigheder , at fremskynde ratificeringen af FN-konventionen om flles bestande .
Som De ved , tages der i konventionen nemlig hjde for forlbet af den obligatoriske dispute settlement , hvilket naturligvis ville forhindre Canada i at trkke sig tilbage fra Domstolens jurisdiktion , sdan som det skete i 1994 og 1995 .
<P>
Ud over forhandlingerne og ud over at flge sagen dag for dag , eller mned for mned , er Kommissionen under alle omstndigheder dybt overbevist om , at en hurtig ratificering af FN-konventionen er det mest effektive instrument , vi rder over .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Tak , fru kommissr , for Deres oplysninger .
Jeg har lige s stor interesse i dette sprgsml , som Kommissionen har - og det ved De godt - for det er et grundlggende problem for fremtiden for fiskeriet i internationalt farvand og dermed for folkeretten .
En stat , der ikke accepterer en international domstols domsmyndighed , der laver en intern lovgivning , der gr imod folkeretten , der tager den i anvendelse ved at pgribe fartjer , og som ingen kan dmme , er en enorm fare i det internationale samfund for fiskeri og kan vre et eksempel for andre .
<P>
Jeg er imidlertid uenig i noget , som efter min mening er meget vigtigt , fru kommissr , og jeg siger det til Dem i den tone , fordi tingene ikke udvikler sig i den rigtige retning , hverken for Kommissionen eller for mig .
Her diskuterer vi igen og igen , ikke hver anden mned , men hver mned , det samme sprgsml , for Canada bruger ethvert argument for ikke at give os ret i noget som helst .
Og jeg er uenig forstet p den mde , at ratificeringen af konventionen - og Europa-Parlamentet har sagt det - hvis den fortolkes p en anden mde end New York-konventionen , bliver en permanent kilde til konflikter .
Med de argumenter som vi har i Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav , kunne vi derfor lse problemet , og det der skal gres er ikke at ratificere den konvention , for det er Canada selv , der har interesse i , at den ratificeres .
Deri bestr uenigheden .
Jeg beder Dem om at overveje dette sprgsml , for vi er nok ndt til at vise Canada , at dette er en meget generende sten i skoen i forholdet til Den Europiske Union .
Vi m alts komme videre , og vi skal formentlig ikke ratificere konventionen , sdan som Canada nsker det for at kunne anvende den efter forgodtbefindende .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Jeg kender Parlamentets holdning , men jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at dette netop er formlet med en dialog mellem institutionerne .
Det er netop fordi , vi befinder os i en situation , hvor en fortolkning , der afviger fra FN-konventionen , uden tvivl er rsag til stridigheder - og det kan den blive i stadig strre grad - at jeg er interesseret i en ratificering , hvilket jeg gerne vil understrege over for Dem , hr . Varela .
Det glder navnlig med hensyn til den sjle i konventionen , der drejer sig om en binding dispute settlement mechanism . Ellers har vi ikke nogen instrumenter - og det er det eneste , jeg vil bede Dem tnke over - der kan lse de stridigheder , som mtte opst , ikke bare i canadisk farvand eller NAFO-farvand .
<P>
Hvis konventionen ikke bliver ratificeret , har vi ikke nogen instrumenter . Tnk f.eks. p en hvilken som helst kyststat , der har en anden fortolkning .
Som De allerede har sagt , er der andre , der kan flge dette eksempel , og s vil vi st helt uden instrumenter , der er binding , det vil sige bindende , nr konflikterne skal lses .
Jeg tror , at det er den del af konventionen , vi bestemt br udnytte .
Som De vil huske , hr . Varela , var det , der skete i den sidste episode i 1995 , at Canada havde trukket sin egen kompetence tilbage fra Domstolen , der nu i sin afgrelse netop erklrer , at den ikke er kompetent .
S hvis vi ikke nr frem til en obligatorisk ordning for lsningen af internationale stridigheder , frygter jeg , at der er andre , som vil flge Canadas eksempel .
<P>
Det er et emne , som det ogs er medlemsstaternes opgave at tage op .
Jeg vil dog gerne gre Dem opmrksom p , at mangelen p en bindende ordning for lsningen af konflikter nok ikke er srligt heldig for os .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 45 .
<P>
Da sprgsml nr . 46 , 47 og 48 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 46 af Ian White ( H-1222 / 98 ) : Om : Puerto Morazan - orkanen Mitch
<P>
Vil Kommissionen oplyse , hvor mange penge EU har stillet til rdighed til ndhjlp til Nicaragua og Honduras , og hvor stor EU-sttte der kanaliseres gennem ngo ' ers lokale og internationale sttteagenturer ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 47 af Christine Oddy ( H-1232 / 98 ) : Om : Puerto Morazan - Mitch-orkanen
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvor meget genopbygningsbistand i form af mandskab og udstyr til reparation af veje og broer der er blevet sendt til Nicaragua og Honduras ?
<P>
<P>
Sprgsml nr . 48 af Glenys Kinnock ( H-1239 / 98 ) : Om : Reaktion p naturkatastrofer
<P>
ECHO har i indevrende finansr mttet reagere p en rkke tragiske og kostbare ndsituationer og naturkatastrofer .
Har ECHO tilstrkkelige midler til at klare enhver ny krise , der mtte opst ?
<P>
Derfor foreslr jeg Dem , fru kommissr , at De p de to minutter , som vi har tilbage , fr klokken er 19.00 , besvarer sprgsmlene af hr . White , fru Oddy og fru Kinnock under t .
<SPEAKER ID=197 NAME="Bonino">
Jeg vil ogs sige et par ord om fru Kinnocks sprgsml , eftersom det drejer sig om det samme emne .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at Kommissionen stiller hele den samlede og for nylig vedtagne plan om Mellemamerika til rdighed for de rede parlamentsmedlemmer , der nsker det . Det er en plan , som jeg kan give Dem allerede nu , med en detaljeret specifikation af alle tallene .
Jeg vil dog meget kort fortlle Dem , at den frste bevilling p ECU 6 , 8 millioner blev vedtaget den 4. november , og sledes mens orkanen stadig hrgede . En ny pakke p ECU 9 , 5 millioner blev vedtaget umiddelbart efter mit besg i november .
Herefter har Kommissionen omposteret eller overfrt ECU 3 millioner til denne katastrofe ; et belb , der oprindeligt var sat af til andre projekter .
<P>
Alle disse projekter bliver ivrksat af ngo ' er . Jeg har her en liste over disse ngo ' er , som jeg kan give Dem .
De to planer er blevet godkendt af Udvalget for Humanitr Hjlp , som alle medlemsstaterne deltager i .
Generaldirektorat I B , der hrer under kommissr Marn , har for nylig frigivet ECU 8 , 2 millioner som en forberedelse til den store samlede genopbygningsplan , der , som De ved , skal fremlgges p donorkonferencen i Stockholm .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml vil jeg gerne gre opmrksom p , at et af de problemer , vi str over for , faktisk er , at Kontoret for Humanitr Bistands almindelige budget er opbrugt efter et halvt r , og der er en hel rkke uforudsigelige katastrofer , som tvinger os ud i nogle meget lange og meget tunge procedurer med at f frigjort reserven .
Det er netop derfor , at vi allerede fra i r bemrker en vis forbedring , idet vi frst p ret rder over en strre bevilling , der giver os mulighed for - navnlig med hensyn til de kriser , der strkker sig over flere r - at f en lidt mere omhyggelig planlgning , hvor frigrelsen af reserven er forbeholdt de egentlige uventede kriser , det vil sige dem , man ikke kan tage hjde for i planlgningen .
Dette vedrrer det budgetsystem , som vi er ved at fastlgge sammen med kommissr Liikanen - og der allerede sket nogle fremskridt - s vi ikke kommer til at st i en som regel meget vanskelig situation i juli .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg vil gerne vide , hvor meget af ndhjlpen der er net frem til Centralamerika , hvilke problemer der har vret med at f hjlpen igennem , og hvad der nu er det mest presserende behov for folk i Centralamerika , og hvad vi nu kan gre for at hjlpe dem ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
De frste projekter , der blev besluttet den 4. november , var operationelle med det samme , fordi vi besluttede at anvende de ngo ' er , der allerede var p stedet , s der var ingen huller .
Med den nylige plan p ECU 10 millioner har vi udvidet listen af ngo ' er en smule .
Et af problemerne til at begynde med var transport , og hvordan vi skulle n ud til en befolkning , hvor alle broerne var styrtet sammen , og der ikke var nogen veje .
Til slut havde vi held med helikoptere , men helikoptere kan ikke transportere store mngder mad .
<P>
Det andet problem var , at nogle af regeringerne ikke ligefrem var begejstrede for at arbejde gennem ngo ' er , men under mit besg gjorde jeg det klart for regeringerne , at reglerne , hvad enten de kunne lide det eller ej , er , at jeg ikke kan give penge direkte til en regering , men at vi m arbejde via Rde Kors eller ngo ' erne .
Det har de til sidst accepteret , selvom der stadig er nogle politiske spndinger tilbage .
<P>
Det , vi nu gr , er at koncentrere indsatsen fortrinsvis om Honduras og den nordlige del af Nicaragua .
Vi nsker at fokusere p drikkevandet for at forebygge epidemier .
Der er ikke noget strre behov for levnedsmidler undtagen for srbare grupper .
Det mest vsentlige behov er i relation til drikkevandet for at forebygge epidemier .
Den nye plan er fortrinsvis koncentreret omkring grundlggende sundhedspleje , rehabilitering af pumper og drikkevand .
<P>
Hvis De er interesseret , kan jeg give Dem nrmere oplysninger om , hvad de enkelte ngo ' er foretager sig i felten .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
P et tidspunkt , hvor der stilles sprgsmlstegn ved Kommissionens effektivitet , vil jeg gerne rose den meget hurtige og effektive reaktion , som ECHO har udvist over for krisen i Centralamerika .
<P>
I lyset af de oplysninger , De har givet os , kommissr Bonino , vil jeg gerne vide , hvilke finansielle midler De har vret i stand til at dirigere til den tilbagevendende krise i Bangladesh , et land , som mit eget land , Det Forenede Kongerige , er meget bekymret for og involveret i .
Mener De , at ECHO har vret i stand til og fortsat vil vre i stand til at prioritere disse behov , eftersom de opstr hvert eneste r i Bangladesh ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Jeg er ikke i besiddelse af de endelige tal for Bangladesh , men jeg vil fremskaffe dem til Dem .
Det , vi har fundet ud af i det sidste r , er den vsentligste indvirkning af tilbagevendende naturkatastrofer .
Generelt nsker vi i handlingsplanen for 1999 at styrke vores naturkatastrofeberedskab .
Vi har endog tnkt p at f en katastrofeberedskabs- eller naturkatastrofefond .
Vi overvejer stadig , om det er klogt , muligt eller gennemfrligt at have en fond , der lettere kan anvendes til at reagere p , forebygge eller forberede sig p naturkatastrofer .
Denne tnkning krver en ndring i finansforordningen .
Jeg ved ikke , om det politiske barometer str til strre fleksibilitet i udgifterne .
Vi drfter stadig , hvilken mde der er den bedste .
<P>
Hvad Bangladesh angr , vil jeg give Dem det njagtige tal .
Jeg nsker ikke at give dem et urigtigt tal .
Jeg vil undersge det .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , vil sprgsml nr . 49-79 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 <CHAPTER ID=9>
Samhandelssystemet og de internationalt anerkendte arbejdsnormer
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0423 / 98 ) af Sainjon for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om meddelelse fra Kommissionen til Rdet om forbindelserne mellem samhandelssystemet og de internationalt anerkendte arbejdsnormer .
<SPEAKER ID=204 NAME="Sainjon">
Hr. formand , p tidspunktet for 50-rsdagen for FN ' s menneskerettighedserklring skylder Europa , verdens strste handelsmagt , sig selv fortsat at fremme det begreb , jeg kalder  social globalisering  .
Jeg er overbevist om , at hvis Den Europiske Union vil opn en stor trovrdighed p dette omrde , skal den selv vre ulastelig p dette punkt .
<P>
Hvordan kan man sledes forlange , at udviklingslandene tager n alvorligt , nr der f.eks. i Storbritannien findes 2 millioner brn , der arbejder , hvoraf 500.000 er under 15 r ?
Hvorfor afviser Storbritanniens regering at ratificere ILO ' s konvention 138 om brnearbejde ?
Jeg mener ikke , at det er tilstrkkeligt at have ratificeret det europiske direktiv om beskyttelse af unge p arbejdspladsen eller det sociale charter , man m ogs gennemfre de principper , det indeholder , og tage hensyn til de mange tusinde unge , der arbejder med materialehndtering og bygningsvirksomhed under yderst vanskelige arbejdsvilkr .
Jeg kunne sledes ogs nvne strig , der endnu ikke har ratificeret konvention 138 , det samme glder Irland i forbindelse med konvention 111 om afskaffelse af forskelsbehandling .
Ogs over for de lande , der senere skal indtrde i Unionen , mener jeg , at der br stilles lige s hje krav .
<P>
Under disse omstndigheder br vi ikke tve med at sttte os til ILO-erklringen om de grundlggende principper , der blev vedtaget i juni af ILO .
Erklringen omhandler konventioner om tvangsarbejde , brnearbejde , afskaffelse af forskelsbehandling og fagforeningsfrihed .
Disse konventioner er samlet til n blok og udgr en meget vigtig foranstaltning , fordi lande , som ikke har ratificeret den ene af konventionerne , alligevel vil se de rapporter , der udarbejdes om emnet .
<P>
Unionen br alts handle ud fra en mlstning om , at medlemmerne af WTO p langt sigt ratificerer ILO ' s erklring om grundlggende principper .
Men de forsg , der er foretaget hidtil med hensyn til udviklingslandene , er alle mislykkedes p grund af de uhensigtsmssige foranstaltninger , der ivrksttes det meste af tiden .
I marts 1998 skete der en forandring , da man for frste gang anvendte srligt ansporende ordninger inden for rammerne af de generelle toldprferencer . For frste gang indfrte man iden om en toldbonus for de lande , der overholdt de sociale mindstenormer .
Dette har bidraget til at fremme foranstaltningen om de sociale bestemmelser .
Dette skridt kunne tjene som forbillede , som en forlber , kort sagt som Den Europiske Unions strategi i WTO .
<P>
En anden strategi til at fremme menneskerettighederne p arbejdspladsen p globalt niveau er de mange hundrede adfrdskodekser , der er ivrksat af internationale firmaer .
Men man m konstatere , at fagforeningsfriheden og den kollektive forhandlingsret ofte bliver glemt .
<P>
Derfor m vi g endnu lngere i dag .
Efter min opfattelse br adfrdskodeksen , der endnu en gang skal baseres p erklringen om grundlggende principper , vre et minimumsgrundlag .
Mere konkret anmoder Parlamentet Kommissionen om at overveje udarbejdelsen af en europisk adfrdskodeks i et forum bestende af Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation , Europisk Arbejdsgiverforening og visse ngo ' er .
De store internationale virksomheder i Europa kunne ratificere den , og deres navne kunne offentliggres i EF-Tidende og p Kommissionens hjemmesider .
<P>
Denne adfrdkodeks skulle ikke vre underlagt sanktioner , men et srligt organ fra Parlamentet kunne ved hjlp af oprettelsen af en database udfre en effektiv kontrol med de virksomheder , der havde indget forpligtelser i den forbindelse .
Men det er inden for rammerne af WTO , at iden om en adfrdskodeks p langt sigt hrer hjemme .
<P>
Til sidst hr. formand , vil jeg gerne benytte mig af denne tale til Parlamentet til at komme med en inderlig bn til alle internationale institutioner og til verdens mest markante politiske , filosofiske , religise og kulturelle personligheder om at g sammen og indlede en ndels kamp med henblik p definitivt at fjerne tvunget brnearbejde fra vores planet i lbet af det 21. rhundredes frste rti .
<P>
Forandringen er historiens mde .
Det kan ikke tolereres , at millioner af brn gr til i elendighed og lidelser .
Alle br have en barndom fyldt med leg , glde , hb og lykke .
Vi , der har det politiske ansvar , har en moralsk pligt til at udvise beslutsomhed og faststte de ndvendige midler til at n det ml , jeg taler om , som er inspireret af arven fra vores forfdre , der over alt i verden sloges for at forsvare menneskerettighederne , og som ofte mtte betale en blodig pris .
<P>
Lad os vre konkrete , og lad os se , hvad der er blevet gjort .
At fremme skolegangen er en god ting , men det er ikke nok .
Regeringerne i de pgldende lande m udbetale godtgrelser til de familier , hvis brn holder op med at arbejde , nemlig nogle dollars om mneden .
Der findes ingen anden lsning .
En sdan godtgrelse skal naturligvis flges op af en meget streng kontrol .
UNICEF har selv gjort opmrksom p konsekvenserne af f.eks. en pludselig lukning eller flytning af en international virksomhed .
Brnene vender sig ikke mod skolen , de vender sig mod gaden , hvor de sger arbejde for fortsat at hjlpe familien med at overleve , og finder de ikke arbejde , ender de ofte i den forfrdelige situation , at de m tjene pengene ved prostitution .
<P>
Selvom kampen for de sociale bestemmelser bliver lang og vanskelig , bner der sig i dag et utroligt virkeomrde for os .
Det er op til offentligheden at blive opmrksom p det og op til politikerne at vise , at de ikke blot er tilskuere til globaliseringen af konomien .
<SPEAKER ID=205 NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , som medlem af et parti , hvis navn indeholder ordet social , er den sociale markedskonomi en srlig mrkesag for mig .
Derfor gr jeg strkt ind for sociale mindstenormer p europisk plan .
P den anden side tvinger globaliseringen i den internationale handel , som medfrer en liberalisering af handel , investeringer og kapitalstrmme , os til at se p den sociale udvikling globalt .
Verdensbanken understregede i sin rapport fra 1995 om udviklingen i verden den betydning , gode relationer mellem arbejdsmarkedets parter har for et effektivt arbejdsmarked .
Dette forudstter dog et demokratisk system , hvor arbejdstagerne har rettigheder , der stter dem i stand til at forhindre regeringerne i at forsge at skaffe sig konkurrencefordele ved diskriminering , udnyttelse og undertrykkelse .
<P>
En anden konklusion trnger sig automatisk p .
For at den internationale handel skal kunne gavne et lands konomiske udvikling , skal det vre muligt at trffe valg og give udtryk for prferencer .
Vi m med andre ord give borgerne mindst de samme rettigheder p deres arbejdspladser som dem , vi giver dem som forbrugere .
<P>
I min udtalelse fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sttter jeg derfor kraftigt kravet om sociale klausuler i den internationale handel .
Hertil hrer , at EU ' s medlemsstater hndhver og sttter de grundlggende arbejdsnormer , frem for alt inden for Den Internationale Arbejdsorganisations rammer .
De ikkestatslige organisationers arbejde for at n disse ml skal ubetinget stttes af EU og medlemsstaterne .
Endvidere skal der skabes og styrkes incitamenter , s udviklingslandene kan anspores til at overholde de grundlggende sociale normer , alts ingen sanktioner og ingen skjult protektionisme .
Hertil hrer ogs sttte til varemrkningskampagner som f.eks. Rugmark og mange andre , som igangsttes via forbrugerinitiativer , samt virksomhedernes frivillige forpligtelse til at overholde de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Udvalget sttter endvidere optagelse af sociale klausuler i EU-medlemsstaternes handels- og samarbejdsaftaler .
Min udtalelse indeholder et forslag til en tekst herom .
Jeg takker kollega Sainjon , fordi han i videregende form har optaget kravet fra min udtalelse i sin betnkning , selvom jeg ogs mener , at han overdriver lidt i sine krav .
For meget af det gode er undertiden usundt .
Men jeg forstr ikke , hvorfor hr . Howitt i ndringsforslag 10 p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil stryge USA ' s gode eksempel fra teksten .
Denne strygning kan jeg ikke tilslutte mig .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg fler det som en stor personlig re , at jeg her skal tale p vegne af den store Socialdemokratiske Gruppe efter de to ordfrere , hr . Sainjon og hr .
Schiedermeier , og desuden tale i egenskab af medlem af de to udvalg , Udvalget om Eksterne Forbindelser og Udvalget om Sociale Anliggender , hvor jeg personligt har deltaget i hele den langvarige proces med udarbejdelsen af disse betnkninger . Jeg kan sledes rette en varm tak til ordfrerne og til de udvalg , som i en lang og ben proces har beriget de oprindelige betnkninger .
<P>
Jeg vil ikke forsge at gentage eller tilfje noget til det , ordfrerne her har sagt .
Jeg vil sige , at jeg sttter dem , og fremhve to ting .
<P>
For det frste vil jeg fastholde og fremhve , hvor vigtigt det er , her nogle f dage efter euroens ikrafttrdelse , at vi i Europa-Parlamentet , vi i Den Europiske Union ser p verdenssamfundets reelle dimension .
Og her taler jeg ganske enkelt om , at der ved siden af det globaliserede marked ogs findes en anden dimension , nemlig den globale , sociale solidaritetspolitik .
Her vil jeg gerne tilfje , at anerkendte organisationer som Verdenshandelsorganisationen har pvist , at dette ikke er i modstrid med , ikke modarbejder en konomisk vkst , som jo ogs er en forudstning for social velfrd .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at vi i EU p dette sted i udvidelsesprocessen m fortstte med at prcisere og specificere Kbenhavn-kriterierne og gr opmrksom p , at de ogs omfatter menneskerettighederne , hvad angr arbejde .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , det er jo ikke den eneste gang i denne uge , vi diskuterer emnet om en kodeks for den internationale handel , vi har jo ogs en initiativbetnkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om samme emne p dagsordenen for i morgen .
Jeg mener , at vi ved disse betnkninger principielt br kunne enes om p et par punkter .
Det ene er , at vi ikke har ret til p den ene side at nedflde eksterritoriale forskrifter i sdanne betnkninger og p den anden side kritisere USA i forbindelse med Helms Burton-loven .
<P>
For det andet skal ogs udviklingslandene inddrages i denne diskussion , nr den angr dem . For de nsker heller ikke at f trukket normer , hvis vedtagelse de ikke deltager i , ned over hovedet .
<P>
For det tredje er brnearbejde et vsentligt punkt i forbindelse med alt dette .
Nr det her drejer sig om en betnkning om anerkendte arbejdsnormer , burde man dog i hjere grad ogs se p de sociale normer og p andre arbejdsformer i stedet for at begrnse sig til et enkelt punkt og s at sige give dette for stor vgt i betnkningen .
Internationale aftaler har nemlig brug for klarhed og et prcist sigte , for at de kan vinde anerkendelse og blive respekteret , frem for alt nr vi er ndt til at krve , at det her skal dreje sig om en frivillig kodeks .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , netop aftaler om internationalt anerkendte arbejdsnormer hrer passende ind under Den Internationale Arbejdsorganisation , ILO .
Gennemfrelsen af internationalt indgede aftaler er imidlertid noget helt andet , i hvert fald nr vi taler om forbud mod brnearbejde .
Ordfreren mener , at Kommissionen p dette omrde kan spille en tydelig rolle , selvom denne rolle desvrre m vre begrnset , for Den Europiske Union som sdan er ikke medlem af ILO .
Ikke desto mindre tilkender ordfreren Unionen temmelig mange befjelser .
<P>
Dette bringer mig med det samme videre til mit andet punkt .
I artikel 19 i beslutningsforslaget anmoder ordfreren om et europisk initiativ med henblik p kampen mod brnearbejde .
Det ville jeg gerne sttte , men han foreslr i den forbindelse for det frste et erstatningsbidrag til familierne til de brn , som er tvunget til at arbejde , og for det andet undervisning af brn i de pgldende lande samt ledsageforanstaltninger .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , dette ville vre et udmrket forslag , hvis Unionen havde befjelser p dette omrde .
I den forbindelse sprger jeg mig selv , om ordfreren nu ogs er klar over , hvilken finansiel konsekvens det har for Unionen , hvis vi begynder at yde familier i udviklingslande en indkomstgaranti .
Jeg sknner , kre kolleger , at det vil f EU-budgettet til at vokse til det dobbelte .
Min Liberale Gruppe sttter selvflgelig forbuddet mod brnearbejde .
Men indkomststtte er ikke et egnet middel dertil .
Undervisning er imidlertid afgrende , og det har ogs ordfreren erkendt . Undervisning , ikke blot af drenge , men ogs og frem for alt af piger .
Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at sttte Den Liberale Gruppes ndringsforslag til artikel 19 . Deri anmodes der om bekmpelse af brnearbejde gennem europiske foranstaltninger til sttte af undervisningen af brn .
<P>
P dette omrde skal Den Europiske Union ptage sig sit ansvar , helst ved at samarbejde med internationale organisationer ssom UNICEF og UNESCO .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske Andr Sainjon for hans glimrende betnkning .
Overholdelsen af sociale rettigheder inden for international handel er et grundlggende sprgsml . Man har stillet sig dette sprgsml i mere end hundrede r uden at finde en nvnevrdig lsning .
En af de strste rsager til fiaskoen er uden tvivl de rige landes protektionistiske og ensidede foranstaltninger .
<P>
Desuden m det vre klart , at overholdelsen af de sociale rettigheder ikke kun glder for de fattige lande og udviklingslandene , men ligeledes for de udviklede lande og navnlig for Unionens medlemmer , og at Unionen krver en konkret solidaritet .
<P>
Det er denne opfattelse , der ligger bag en strategi , som Europa-Parlamentet rent faktisk har ivrksat i lbet af de seneste r - og Andr Sainjon har her spillet en enestende rolle - og som har betydet , at Den Europiske Union p sin vis kan arbejde ud fra to indfaldsvinkler : som en regional styrke , der er i stand til at opstille principper for sociale ordninger for udenrigsforbindelser , og som er i stand til at handle p multilateralt niveau , idet man naturligvis tager det strste hensyn til multilateralismens fremskridt .
<P>
Derfor nsker Kommissionen og dens ordfrer , at Den Europiske Union p internt niveau , ud over hvad der blev indledt inden for rammerne af systemet om generelle toldprferencer , videreudvikler sine aktioner , navnlig i forbindelse med handelsaftaler og samarbejdsaftaler , aftaler om sttte til investering .
Med hensyn til sprgsmlet om adfrdkodekser , hvor vi har en nuanceret foranstaltning , som skal fuldendes senere med en overvejelse om ansporingen til sanktioner , men som tydeligvis gr i den rigtige retning .
Det er samtidig berettiget , at vi i forbindelse med sprgsmlet om brnearbejde , gr foran med et godt eksempel p ansporende ordninger , der gr i den retning , vi vil flge .
<P>
Selvflgelig skal man samtidig p multilateralt niveau - denne anden indfaldsvinkel supplerer den frste , og den frste duer ikke uden den anden - arbejde med to store opfattelser : For det frste ikke blot anerkendelsen af de grundlggende sociale rettigheder , men ogs ivrksttelsen af foranstaltninger i samarbejde med ILO og WTO til overholdelse af disse rettigheder , og for det andet fortsttelsen af politikker , der vil gre det muligt at forene konkurrenceregler og krav om social fremskridt p multilateralt niveau .
Dette forudstter meget strke mlstninger som arbejdsforbud eller skolepligt for brn , mlstninger , der mske skal udarbejdes samtidig med , at man forflger andre ider , som f.eks. oprettelsen eller forbedringen af det sociale beskyttelsessystem .
Men vi har ungtelig en vldig god betnkning .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger . Det glder mig meget , at vi her efterhnden siger , at alle arbejdstagere globalt set har krav p menneskevrdige arbejdsvilkr .
Her er ILO-konventionerne trods alt til stor nytte .
Men hvordan srger vi for , at de bliver efterlevet ?
I debatten om Verdenshandelsorganisationen og GATT-aftalerne var det slet ikke noget problem at beslutte alt , hvad der yderligere hjlper til en deregulering og liberalisering , herunder endda sanktioner , som kan hndhves .
Men nr det drejer sig om at skabe acceptable betingelser for menneskene i arbejdsprocessen , s er resultatet konventioner , som ikke er bindende , og s m vi se tiden an , og s m man ikke krve for meget .
<P>
Jeg kan blot sige Dem n ting : Hvis vi ikke bekvemmer os til endelig at indfre forpligtende normer , vil vi her lidt efter lidt f de samme forhold som alle andre steder .
Men det m jo ikke komme dertil , at mennesker over hele jorden efterhnden tvinges til at konkurrere indbyrdes om at have de mest elendige arbejdsvilkr , de laveste lnninger og de drligste sociale standarder .
Men det er det , denne udvikling vil fre til , og derfor glder det mig meget , at hr . Sainjon har fremlagt en s klar betnkning .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , set i lyset af det tyske formandskabs erklringer i dag og den vgt , der blev lagt p respekten for menneskerettighederne , tror jeg , at en vedtagelse af hr . Sainjons fremragende betnkning vil vre en direkte bekrftelse bde af det gldende europiske vrdisystem og af den overordnede strategiske rolle , som EU i dag skal spille p verdensplan .
<P>
Balancen mellem frigivelsen af den internationale handel og samhandel p den ene side og en bredygtig konomisk vkst med respekt for menneskerettighederne og de sociale rettigheder p den anden str i dag som en ufravigelig betingelse for planetens overlevelse .
Derfor m vi ogs vre enige om flles acceptable regler og om , hvordan de anvendes , ligesom vi m have en kodeks for grundlggende sociale normer .
Med dette for je br EU straks prioritere flgende initiativer :
<P>

For det frste br man sttte ILO ' s initiativer og fremme samarbejdet mellem ILO og Verdenshandelsorganisationen , s alle WTO-medlemmer i det mindste ratificerer ILO-erklringen om grundprincipperne .
<P>
For det andet br der gribes til handling for at bekmpe brnetvangsarbejde og i denne forbindelse finansieres programmer , der styrker brns skoleundervisning og erhvervsuddannelse , samtidig med at der kompenseres - her er jeg enig - for familiens indkomsttab . I vrigt har vi et fremragende eksempel i EU-programmet for Pakistan .
<P>
Iflge en undersgelse foretaget for nylig af Det Internationale Arbejdsbureau arbejder p verdensplan omkring 250 millioner brn i alderen 5-14 r under hrde arbejdsforhold og til en meget lav ln , mens 120 millioner brn er ndt til at forlade skolen for at arbejde .
Senest har der vret afslringer af brnearbejde i Tyrkiet og af visse multinationale virksomheders politik .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Den Europiske Union med sin stadigt strre karisma , autoritet og politiske magt kan gribe effektivt ind og gennemfre normer for arbejde , som respekterer menneskerettighederne p verdensplan .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr Marn , kre kolleger , diskussionen om vores kollega Sainjons fremragende betnkning gr det endnu en gang muligt at konstatere hvilken afstand , der er mellem de fremskridtsvenlige og visse konservative med hensyn til sociale sprgsml og til den betydning , man tillgger lnmodtagere overalt i verden og i alle virksomheder .
<P>
Denne store afstand kan undre os , men kan den virkelig overraske os ?
Betnkningen af Andr Sainjon kan sledes muliggre vigtige fremskridt med hensyn til sociale standarder .
Den indfrer vrdier og normer i de konomiske forbindelser ved at fremme den kollektive forhandling .
Den bekmper udnyttelse af brn , herunder arbejdet med at fremstille legetj til vores egne brn .
Desuden sttter jeg uden den mindste tven opfordringerne og forslagene i betnkningen , som p n gang udviser pragmatisme og egentlig politisk vilje .
<P>
I denne henseende glder jeg mig srligt over introduktionen af sociale bestemmelser for de virksomheder , der nyder godt af fllesskabsforanstaltninger til investeringer i tredjelande .
I forbindelse med dette forslag vil jeg fremstte et nske om , at man fremover udvider denne mekanisme til virksomheder , der svarer p udbydelser af offentlige kontrakter .
Med et samarbejde burde det vre muligt at opstille grundlggende principper og sociale mindsteprincipper for udbudsbetingelserne .
<P>
Og som De ved , vil den lavestbydende i forbindelse med en offentlig kontrakt ogs ofte vre den , der er den lavestbydende p det sociale omrde og p vegne af den pgldende virksomhed , og dette er ikke godt for nogen , isr ikke for lnmodtagerne .
<P>
Endelig vil jeg sige , at selvom jeg sttter forslaget om at offentliggre de virksomheder , der ikke overholder de fastsatte sociale minimumsregler , i EF-Tidende og p Kommissionens hjemmeside , m jeg indrmme , at jeg personligt havde foretrukket omend ikke hrdere , s mere mrkbare sanktioner , men jeg sttter dog fuldt ud , og dette understreger jeg , Andr Sainjons betnkning og forslag .
<SPEAKER ID=213 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over fremlggelsen af den fremragende betnkning udarbejdet af hr .
Sainjon , der igen demonstrerer sit engagement i disse sprgsml , og vi mener , at den kommer i rette tid til at skabe en ligevgt i Den Europiske Unions politik p et flsomt omrde i konstant udvikling , hvor Parlamentet og Rdet efter min mening altid har haft et aktivt og frugtbart samarbejde .
<P>
Kommissionen er i store trk enig i de analyser , sprgsml og bekymringer , som hr .
Sainjon og Europa-Parlamentet som helhed fremkommer med , og vi str faktisk ved en korsvej p dette omrde .
Siden den frste store forhandling i Parlamentet om sprgsmlet i 1994 har vi truffet flgende foranstaltninger : Vi er get bort fra - og dette var et meget vigtigt punkt , frste gang vi diskuterede det - fokuseringen p tvang , sanktioner og protektionisme , som desuden blev afvist klart p Verdenshandelsorganisationens ministerkonference i Singapore i 1996 .
Den Europiske Union valgte derimod p initiativ fra Europa-Parlamentet at definere en politik , der skal fremme de internationalt anerkendte sociale normer netop gennem positive tilskyndelser , sdan som de er knsat i bestemmelserne i systemet med generelle toldprferencer ( SPG ) .
Og derfor indledte vi en dialog med vores partnere i hele verden , en dialog der var baseret p samarbejde og overtalelse , hvilket kan illustreres med det , som efter vores mening er det strst mulige fremskridt , og det er forhandlingen med den pakistanske regering om IPEC , som er et meget ambitist program , hvor vi har gjort en stor indsats for at f ivrksat et samarbejde med Pakistan .
<P>
Som svar p andre indlg , f.eks. det af hr . Kreissl-Drfler , kan jeg naturligvis sige , at aftalen i det mindste er underskrevet .
Vi m se , hvordan vi fr implementeret den , men under alle omstndigheder er dette et eksempel p , at Kommissionen nogle gange gr noget godt .
Tro mig - forhandlingen med Pakistan har ikke vret let , men vi har et meget vigtigt projekt , der skal udfres i et mlland p et s flsomt omrde , som brnearbejde er .
<P>
Jeg mener derfor , hr . Sainjon , at Den Europiske Unions prioriteringer er helt i overensstemmelse med den betnkning , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i 1994 .
Vi har ogs handlet i negativ retning , som i det konkrete tilflde med Burma , hvor vi mtte udarbejde hele processystemet p anmodning af Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation og ngo ' er , hvilket har givet os mulighed for at prvekre systemet , for der fandtes ikke i Kommissionen retspraksis , der viste , hvordan Burma kunne udelukkes fra SPG ' s fordele .
<P>
Balancen er derfor i princippet - for det tager tid at gennemfre programmerne - positiv .
Vi har en ansporende politik og et privilegeret instrument til ivrksttelsen i form af SPG .
Men det er naturligvis ikke nok , og vi mener , at Europa-Parlamentet og i srdeleshed hr . Sainjon gr ret i at fastholde dette .
<P>
Der er mange hindringer , der skal overvindes , fr denne politik kan gennemfres hensigtsmssigt p omrdet .
Den frste hindring ligger i selve instrumentet , systemet med generelle toldprferencer .
Dette instrument er pr. definition begrnset .
Og det er begrnset , fordi det har en supplerende prferencemargen p mellem 15 % og 25 % afhngigt af produkt , og det er i jeblikket meget begrnset , for i takt med at forhandlingerne i WTO skrider frem , vil prferencekarakteren af systemet med generelle toldprferencer logisk nok mindskes , og det vil blive mindre attraktivt - det er et faktum , som vi m erkende - og flgelig vil toldprferencerne med tiden blive mindre og mindre attraktive .

<P>
I forbindelse med betnkningens opfordring til Kommissionen ville det vre srlig interessant at overveje , hvordan de sociale og miljmssige dimensioner kunne inddrages i de handelsaftaler , som Den Europiske Union forhandler eller har planer om at forhandle , isr i de tilflde hvor vi tilbyder ordninger med frihandel eller progressiv liberalisering af handlen .
<P>
Jeg taler frst og fremmest om det omrde , der berrer mig , middelhavslandene , AVS-landene - hvis denne id ender med at blive vedtaget ved fornyelsen af aftalen - og i Latinamerika : MERCOSUR , Chile og Mexico .
<P>
Det er klart , at denne strategi ikke m bringe mlene med den flles handelspolitik i fare .
Desuden er der en rkke interessante fortilflde , for disse bestemmelser figurerer allerede i frihandelsaftalen for det latinamerikanske omrde , og desuden er der som bekendt bestemmelser af den art i de bilaterale aftaler med Chile og Canada .
Denne filosofi udbredes alts , jeg vil ikke sige hurtigt , men lidt efter lidt .
<P>
Betnkningen af Howitt , som vi skal diskutere i morgen , vedrrer adfrdskodeksen for europiske virksomheder , og der skal ogs gres fremskridt p det omrde .
<P>
Det europiske initiativ om fastlggelse af de finansielle betingelser for en rigtig ledsagepolitik vedrrende hjlp til familier og skolegang for brn er ogs en god id , som Kommissionen naturligvis vil tage under overvejelse .
<P>
Men ud over disse supplerende bestemmelser mener jeg ikke , at vi kan undlade at tale om realiteterne .
Den egentlige hindring er ikke teknisk , men frst og fremmest politisk .
Instrumentet - systemet med generelle toldprferencer - eksisterer og kunne allerede anvendes , men det anvendes ikke , eller i hvert fald ikke nok .
<P>
Siden den 25. maj 1998 , datoen for vedtagelsen , har kun t land anmodet om ansporende fordele i henhold til den skaldte sociale bestemmelse .
Landet er Moldavien .
Vi har kun modtaget den ene anmodning .
Moldavien er ikke meget , men det er et lille skridt .
De andre lande nrer modvilje mod at tage initiativet , og der m indledes en politisk dialog for at nedbryde denne modvilje i mange tredjelande mod at knytte sociale bestemmelser sammen med handel .
Der er endnu ikke en international debat , der giver mulighed for at overbevise de tredjelande , der anmoder om SPG ' s fordele , om at bevge sig i den retning , som vi allesammen nsker .
Vi er ndt til at sige det rent ud : Mange af dem mener stadig , at det er indblanding i deres indre anliggender , og de indtager et politisk synspunkt og siger , at det er , hvad vi har ILO til , at underskrivelsen af ILO-konventionerne er tilstrkkeligt , og at Den Europiske Union derfor ikke har nogen grund til at anmode om bilaterale aftaler p omrdet , for det er indblanding i deres indre anliggender .
<P>
P den anden side har den sociale bestemmelse i SPG en utilstrkkelig geografisk rkkevidde .
Som De ved , foreslog vi Kommissionen at udvide den sociale bestemmelse .
Rdet afviste imidlertid dette forslag fra Kommissionen , og lad os for en gangs skyld give kejseren , hvad kejserens er , og Rdet , hvad Rdets er , for Rdet plejer ikke at tage del i den type diskussioner , og det er derfor altid Kommissionen , der m ptage sig besvret med at forklare disse ting .
Jeg kommer heller aldrig til at forst , hvorfor Rdet afviste Kommissionens forslag , men det er et faktum .
<P>
Vi mener , at det er ndvendigt at sttte ILO , der som bekendt i jeblikket inden for organisationen forsger at indfre en rkke mekanismer .
Problemet med ILO ' s mekanismer er , at deres rkkevidde er begrnset , netop fordi tre parter skal blive enige . Jeg har talt med hr .
Hansen , og jeg foreslog ham , at vi , hvis ILO nskede det , kunne indkalde til en stor konference for medlemsstater , fagforeninger og tredjelande med det forml at belyse netop de elementer , der med sikkerhed motiverer til at flge denne politik , og de er ved at undersge dem .
<P>
Jeg synes , at det er godt , at Verdenshandelsorganisationen selv , som De nvner i betnkningen , har besluttet at ndre artikel 20 og at gre de sociale normer til et kriterium for optagelse i Verdenshandelsorganisationen .
Det er et sprgsml , som efter min mening br tages op i Den Europiske Union .
Det vil blive utrolig vanskeligt , for det kan ikke have forbiget Deres opmrksomhed , at medlemsstaterne er meget delte i det sprgsml .
<P>
Iden om at gre optagelsen af de stater , som har ansgt om tiltrdelse , betinget af ILO-konventionerne , er allerede i hovedtrk afspejlet i screeningprocessen for ansgerlandene .
Det er i virkeligheden logisk , at man skal forst en ILO-konvention , der er blevet undertegnet af Den Europiske Union eller af dens medlemsstater , som en del af den gldende fllesskabsret , og jeg mener ikke , at der er noget srligt problem i , at ansgerlandene eller de lande , der til sidst nsker at tilslutte sig , ender med at acceptere Den Europiske Unions generelle system .
<P>
Og endelig m jeg sige , at det her er en diskussion , der kommer til at vare lnge .
Kommissionen er som sagt enig i de kriterier , der er i Sainjon-betnkningen .
Jeg erkender , at vi kun gr sm fremskridt , men det er den rigtige filosofi .
Der findes ingen anden .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Transport - Infrastruktur - Navigationssatellitsystemer
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0372 / 98 af Danesin for Udvalget om Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om offentlige / private partnerskaber med henblik p transeuropiske transportnetprojekter ; -A4-0375 / 98 af Jarzembowski for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens grnbog om shavne og skibsfartinfrastruktur ; -A4-0413 / 98 af Langenhagen for Udvalget om Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen : P vej mod et transeuropisk net af positionsbestemmelses- og navigationssystemer : En europisk strategi for globale navigationssatellitsystemer ( GNSS ) .
<SPEAKER ID=216 NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , da det ikke var muligt for ordfreren , hr . Danesin , at vre til stede under denne forhandling , har jeg ren af at trde i stedet for ham for at fremlgge indholdet af hans betnkning , og jeg vil starte med at gratulere hr .
Danesin med det fremragende arbejde , han har udfrt .
<P>
Da det ikke kan vre anderledes , vil jeg begrnse mig til at fremhve nogle aspekter af indholdet af forslaget til beslutning om meddelelsen fra Kommissionen om offentlige / private partnerskaber med henblik p transeuropiske transportnetprojekter , som Udvalget om Transport og Turisme vedtog nsten enstemmigt , for der var kun t medlem , der hverken stemte for eller imod , og der var ingen stemmer imod .
<P>
En grundig gennemlsning af meddelelsen om offentlige / private partnerskaber med henblik p transeuropiske transportnetprojekter og en vurdering af de reelle problemer , som i sidste instans har vret grundlaget for den , resulterer i , at hovedproblemerne er : utilstrkkelighed p de europiske markeder for langfristet kapital ( markeder , der er afgrende for styringen af risikoen ved en investering med meget lange udviklingperioder ) , fravr af udviklede projekter , isr for Central- og steuropas vedkommende , og den private sektors mistillid og usikkerhed , hvad angr den offentlige sektors eksisterende og fremtidige optrden .
<P>
De problemer , som offentlige / private partnerskaber skal lse , er derfor mange og vanskelige , mske strre end de evner .

Nogle af de betingelser , som partnerskaberne skal opfylde er i henhold til beslutningsforslaget flgende : respektere den ndvendige balance mellem de kommercielle og sociokonomiske kriterier ved projektudformningen , fordele risiciene sledes at den private sektor m sikre , at indgede forpligtelser i et partnerskab kan opfyldes , sledes at den offentlige sektor i en kritisk del af anlgsfasen ikke kommer under pres for at skulle finansiere projektet med yderligere tilskud , foretage en srskilt analyse af hvert partnerskab , som altid omfatter en costbenefitsammenligning af rentabilitet og sociale og miljmssige konsekvenser i forhold til et rent offentligt finansieret alternativ , overhovedet ingen indvirkning p offentlige underskud i de tilflde , hvor der ikke finder egentlige betalinger sted mellem de offentlige myndigheder og private investorer .

<P>
I forslaget til beslutning , som vi behandler , anfres det p den anden side , at bevilling af offentlige midler spiller en grundlggende rolle p dette omrde , og der henstilles til , at medlemsstaterne afstter mindst 1 , 5 % af deres budgetmidler til de transeuropiske transportnet .
Europa-Parlamentet p sin side forpligter sig til inden for sit kompetenceomrde at gre en indsats for , at de budgetposter , der er knyttet til nettene , tilfres flere finansielle midler .
Medlemsstaterne og Kommissionen anmodes ligeledes om at udfolde bestrbelser p at skabe en klar og smidig lovgivning om offentlige kontrakter p infrastrukturprojekter , s det kan sikres , at den private sektor inddrages .
<P>
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at sikre fyldestgrende benhed og offentlig deltagelse i planlgningsprocessen vedrrende offentligt- / privatstttede projekter .
<P>
Det er de punkter , som skal fremhves i dette forslag til beslutning .
<P>
Og jeg slutter , hr. formand , med at bede Parlamentet om at stemme for betnkningen , fordi de offentlige / private partnerskaber med henblik p transeuropiske transportnetprojekter kan bidrage meget positivt til at modificere eller mobilisere den ndvendige og - efter min mening - uundvrlige private finansiering , for hvis det ikke lykkes , vil det vre meget vanskeligt at gennemfre de eksisterende planer for anlggelse af transportinfrastrukturer , hvilket vil medfre en betydelig nedgang i vkstsknnene for vores konomier og for svel den konomiske som den sociale udvikling og ligeledes for den europiske konomis konkurrenceevne .

<SPEAKER ID=217 NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Frst vil jeg gerne som ordfrer takke for det kollegiale samarbejde i Udvalget om Transport og Turisme .
Betnkningen blev vedtaget enstemmigt i udvalget efter intensive drftelser mellem de enkelte parlamentsmedlemmer og grupperne .
Man ser alts , at trods alle sprgsml , der mske skal diskuteres her i Parlamentet i dag og i morgen , er der dog stadigvk et godt kollegialt samarbejde i fagudvalgene .
For s vidt en hjertelig tak til mine kolleger .
<P>
Vi har i vores betnkning taget stilling til grnbogen af december 1997 .
Vi har vret relativt hurtige og har forsgt at integrere alle informationer fra omrdet havnevirksomhed og fagforeninger .
Det , vi har forsgt , er alts ikke kun skrivebordsovervejelser og tilsvarende arbejde angende grnbogen .
Sammen med Kommissionen har vi den opfattelse - og det var tildligere anderledes i havnekredse - at der br findes en effektiv , omend under hensyn til subsidiaritetsprincippet sagligt begrnset europisk politik for shavne .
Det har vret omstridt i mange r .
<P>
For os er der to primre mlstninger for denne euopiske politik for shavne .
For det frste m vi omsider skabe fair konkurrencebetingelser mellem de europiske shavne .
Stadigvk m man konstatere , at den fair konkurrence mellem shavnene forvrides af regionale og nationale sttteordninger , og dette er i dyb modstrid med principperne for det europiske indre marked .
<P>
For det andet er det vores klare opfattelse , at af hensyn til en varig bredygtig mobilitet skal adgangen til Fllesskabet ikke ske fra nogle f havne , men absolut decentralt ud fra periferien , s vi kan undg lange transportveje til lands , fordi vi nsker en transport , der skner miljet .
Naturligvis betyder det , at vi br sttte mange mindre eller nye havne , men ogs dette skal ske ud fra devisen om ikke at forsynde sig mod den fair konkurrence mellem shavnene .
<P>
Hvad betyder disse to principper nu helt konkret i relation til vores krav til Kommissionen ?
For det frste , at Kommissionen omsider br fremlgge en undersgelse af gennemsigtigheden i konkurrencebetingelserne inden for shavnene .
Jeg har allerede henvist til , at nationale og regionale sttteordninger forvrider konkurrencen .
Men dermed diskriminerer de ogs de havne og de virksomheder , som p grundlag af eget engagement har get deres effektivitet og nsker at forblive effektive .
Underminering af effektiviteten ved ulovlig sttte skal forhindres , men for at gre dette skal der fakta p bordet .
De har en mngde fakta , men De har endnu ikke samlet disse fakta i en skriftlig redegrelse og forelagt dem for os .
Det lgger vi som det frste vgt p .
<P>
For det andet er Kommissionen uafhngigt af gennemsigtighedsundersgelsen forpligtet til allerede nu at straffe og efterforske overtrdelser af konkurrencebestemmelserne .
Det br den i get grad gre .
De ved ganske meget , men det er vores opfattelse , at for generelt at opn en retfrdig behandling af alle havne og havnevirksomheder har vi brug for retningslinjer for sttten til shavne og for kontrol med konkurrencen , og det ikke frst i r 2001 , som det fremgr af et papir fra Dem , hr. kommissr .
Det skulle vi egentlig have haft allerede for fem r siden .
Vi har brug for klare retningslinjer , s det ved visse sdvaner , som har vundet indpas i en og anden medlemsstat , kan siges klart , at sdan kan det ikke fortstte .
Der m sadles om .
Vi behver fair konkurrence .
Det m havnene og virksomhederne indstille sig p .
<P>
For disse retningslinjer glder ogs , at finansieringen af infrastrukturanlg til havne og stransport skal inddeles i tre kategorier : Den offentlige havn , det vil sige infrastrukturforanstaltninger , som hverken behver at anmeldes eller kontrolleres , fordi de ikke udgr statssttte . De virksomhedsrelaterede havnes infrastrukturforanstaltninger udgr kun i de tilflde ikke statssttte , hvor de refinansieres og for s vidt netop ikke har stttekarakter .
I modsat fald er de underlagt bestemmelserne om sttte . Virksomhedsrelaterede havnesuprastrukturforanstaltninger er derimod efter vores opfattelse altid underlagt bestemmelserne om sttte , eller rettere sagt er de egentlig altid forbudt .
Jeg skal ikke her komme ind p undtagelsestilflde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne opfordre Kommissionen til flgende : Skab gennemsigtighed , skrid ind over for synderne , men skab ikke ny lovgivning , hr. kommissr .
Vores udvalg har den opfattelse , at vi - i hvert fald p nuvrende tidspunkt - hverken har behov for at udstede et direktiv om shavnsrelaterede infrastrukturer , gebyrer eller terminaler eller et direktiv om markedsadgangen for havnetjenesteydelser .
Jeg kan fortlle Dem , at de hollandske slbebde har skaffet sig adgang til Hamburg , og Hamburgs slbebde til Antwerpen .
Det fungerer uden ny lovgivning , hvis Kommissionen sttter markedskrfterne .
Derfor beder vi Kommissionen om at arbejde videre efter den gldende lovgivning .
Spar Dem en ny retsakt , og arbejd i stedet med sttte- og konkurrencelovgivningen og stt de havne , som selv gr sig umage , og lad os i fllesskab sttte de andre , men det primre ml skal vre : ingen konkurrenceforvridning .
<SPEAKER ID=218 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr . Georg , din stning om de sm shavne var jeg meget glad for .
<P>
GNSS stter os i stand til at leve op til de stadigt stigende krav om aktuelle positions- og tidsbestemmelser i vores daglige arbejds- og ogs fritidsliv .
Vi vil opn en stadigt strre effektivitet inden for transportinfrastrukturen og samtidig hjne sikkerheden og nedbringe miljbelastningen .
Kort sagt , med et europisk GNSS kan vi skabe et mere effektivt og mere kologisk samlet transportsystem i Europa .
Med satellitteknikken vil vi - for blot at nvne et par eksempler - lette flyveledernes arbejde og dermed med satellitstyret trafikstyring opn en strre sikkerhed for passagererne i flytransporten .
<P>
Inden for vejtransportsektoren kan lastbilernes ladninger og positioner til enhver tid bestemmes njagtigt , hvilket muliggr en mere prcis planlgning og distributionslogistik .
Mest kendt er mske udnyttelsen af satellitnavigationsteknikken p skibsfartens omrde og i fiskeriet , hvor det blev boykottet i begyndelsen , men nu praktiseres som en selvflgelighed .
<P>
P fritidsomrdet har stadigt flere hobbysejlere udstyret deres bd med satellitnavigationsteknik .
Udvidelsen af anvendelsesmulighederne synes uendelige .
Man kan blot tnke p det absolut mulige scenario , at der i fremtiden ikke vil vre mange hobbysejlere , som klarer sig uden satellitnavigationssystem .
<P>
Vi taler ved GNSS alts ikke kun om en teknisk landvinding for nogle f , men tvrtimod om et nyt marked for alle .
<P>
For jeblikket vil vi globalt kunne anvende to satellitnavigationssystemer , det amerikanske GPS og det russiske GLONASS .
Men disse to systemer har netop for os europere nogle vsentlige ulemper .
Begge systemer er statsligt kontrollerede og udarbejdet til militre forml .
Amerikanerne stiller principielt kun i begrnset omfang deres system til rdighed for civil anvendelse , og dette resulterer i betydelige mangler for de europiske brugere .
Dette viser sig i manglende njagtighed sammen med for hj sandsynlighed for tekniske fejl og for lange ventetider ved eventuelle systemsvigt , som allerede har forekommet .
<P>
Det betyder , at der ikke er nogen garanti for , at systemet str permanent til rdighed .
Nr vi benytter det amerikanske GPS str vi alts i stor afhngighed af amerikanerne og af deres vilje til at sende signalerne mere eller mindre fuldstndigt til os .
<P>
I fremtiden vil der blive etableret verdensomspndende net til satellitkommunikation .
Heri ligger der et enormt vkstpotentiale for den europiske rumforskning , og det er ogs Europas chance for at kunne klare sig i den fremtidige internationale konkurrence og hvde sig over for de dominerende udbydere .
<P>
Her kan vi endda opbygge en frende position .
Sledes er der virkelig et enormt potentielt marked bag GNSS , og Europa kan mske globalt blive den frste civile udbyder i dette markedssegment .
Det frste skridt er gjort : Et tt samarbejde mellem de tre europiske institutioner - Kommissionen , Den Europiske Rumorganisation ESA og Den Europiske Organisation for Luftfartssikkerhed Eurokontrol - er netop blevet reguleret i en aftale .
<P>
EU ' s strategi omfatter to etaper .
Frst vil man sttte sig p de nvnte signaler . Disses prcision og integritet skal dog forbedres ved supplerende , allerede eksisterende jord- og rumbaseret infrastruktur .
I den anden etape skal der s benyttes et uafhngigt europisk system bestemt til civil anvendelse eller - hvilket jeg i endnu hjere grad hilser velkomment - et system baseret p internationalt samarbejde med det samme forml .

<P>
Den europiske industri vil erobre et stort aktivitetsomrde med henblik p udvikling af disse nye teknologier i et innovativt og konstant ekspanderende globalt marked .
I tilknytning hertil vil der opst nye arbejdspladser inden for markedsomrderne forskning , udvikling , udstyr og tjenesteydelser . Vejen til dette nye marked skal banes af modellen med de to etaper .
<P>
Der er dog et problem , nemlig sprgsmlet om finansieringen . Den offentlige sektor vil ikke afholde samtlige omkostninger til et sdant system , og derfor er der behov for overbevisende og omfattende nye ider .
Lad os blot tnke p det , hr .
Sis netop har sagt , nemlig p modellen public private partnership , som uden tvivl skal anvendes her .
<P>
Dermed henvender jeg mig til alle aktrer inden for politik , industri og forskningsinstitutioner .
De skal med udarbejdelsen af satellitnavigationssystemet til Europa skabe lige adgang til alle lsningsmodeller for en innovativ basisteknologi , som er en ulseligt integreret del af vores tid .
<SPEAKER ID=219 NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. kommissr .
Set fra konomiudvalgets synsvinkel glder det mig , at der i betnkningen af Danesin p afgrende mde er taget hensyn til vores udtalelse og vores forslag , og det er det vigtigste .
<P>
Men jeg vil dog gre en principiel bemrkning af generel art om selve sagen public private partnership .
Mlet at mobilisere privat kapital til finansiering af transeuropiske net er i frste forsg fuldstndigt mislykkedes , det m vi konstatere .
Det er mislykkedes i henseende til attraktivitet og p grund af administrative , retlige , men ogs politiske forhindringer . I sin tid blev der argumenteret med , at sdanne projekter er fornuftige og ndvendige , og at den fremskyndede udbygning af transeuropiske transportprojekter er en opgave , hvis vigtighed ikke overgs af noget andet .
<P>
Naturligvis hilses disse projekter ogs velkommne p grund af de positive virkninger p beskftigelsessituationen .
Men mere er det ikke blevet til .
I dag vil jeg gerne nvne et yderligere aspekt og med henblik p udvidelsen af Den Europiske Union gre opmrksom p , at det netop nu er ndvendigt at fremskynde udbygningen af de transeuropiske transportnet .
<P>
Hvis vi nogenlunde tager hjde for ansgerlandenes vkstrater , er det allerede ud fra et miljpolitisk synspunkt absolut ndvendigt at fremme transportprojekter , fordi de miljpolitiske problemer i modsat fald vil eskalere i en sdan grad , at vi ikke mere kan hndtere dem , og dt midt i Europa .
Et bedre samarbejde mellem EIB og EUF samt langsigtede finansieringsmuligheder ogs med henblik p risk capital er alts ndvendige for i et andet forsg at gre offentlig / private partnerskaber mere attraktive .
Derudover er det ndvendigt i hjere grad at tage hensyn til samspillet og afgrnsningen mellem den private og den offentlige sektor og til partnernes behov .
Kun sledes og ogs med en strre indsats af offentlige midler kan vi starte projekter af i morgen , som vi allerede i dag har presserende behov for .
<SPEAKER ID=220 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , Europas konkurrenceevne inden for sfartssektoren afhnger i stadig strre grad af transport- og havnesystemet , da mere end 90 % af EU ' s handel med tredjelandene og ca . 30 % af handlen inden for Fllesskabet foregr via havnene .
Derfor er det naturligvis ndvendigt at vedtage nogle hensigtsmssige politikker , navnlig med henblik p at forsvare konkurrenceevnen hos den europiske sfartsindustri , der giver arbejde til 2 , 5 millioner mennesker , og med hensyn til perspektiverne for et samarbejde med ansgerlandene og landene i Middelhavsomrdet , som udgr endnu en stor udfordring i den nrmeste fremtid .
<P>
Ivrksttelsen af politikker , som tager sigte p at rette op p de skvheder , der er opstet mellem de sydeuropiske og de nordeuropiske havne , er uden tvivl en grundlggende forudstning .
Dette fremgr dog ikke klart af den strategi , der foresls i grnbogen . Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , som jeg har den re at vre formand for , er af den opfattelse , at den vej , man skal g , er en dkning af omkostningerne for havnetjenester , og at infrastrukturerne skal finansieres via indtgterne fra havneaktiviteterne .
En selvfinansiering er nemlig absolut ndvendig for havnenes gennemsigtighed og regnskab , hvilket er en forudstning for fri konkurrence .
<P>
I det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er der taget hjde for problematikkerne vedrrende havne , sstrukturer og havteknologier , og der er lagt srlig vgt p forskning inden for bredygtig mobilitet , intermodalitet og bredygtige marine kosystemer .
<P>
Endelig sttter Forskningsudvalget Europardets forslag om at oprette et europisk skibsfartsagentur , der har til opgave at fremme samarbejdet mellem de vigtigste centre i Europa , den europiske sfartsindustri og de politiske beslutningsorganer , og som er inspireret af samarbejdsmodellen inden for EUREKA .
<SPEAKER ID=221 NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p vegne af Jaak Vandemeulebroucke , som her var ordfrer for Regionaludvalget , og hvis efterflger jeg er , vil jeg fremhve en rkke ting , som er sagt i udvalget , bl.a. hvor vanskeligt et problem De str over for med hensyn til at gennemfre ensartede foranstaltninger p et omrde , hvor der findes s stor mangfoldighed med hensyn til organisation og ejendomsstruktur .
Jeg vil ogs nvne betydningen af integreringen i et multimodalt transportnet .
Jeg er glad for , at den ensidige interesse for vejtransport efterhnden erstattes af andre prioriteter .
Jeg vil ogs henvise til betydningen af havnene som forbindelse for mindre udviklede europiske omrder , men samtidig vil jeg fremhve den store geografiske forskelligartethed .
Der henvises ganske vist i betnkningen til visse isolerede omrders vanskelige situation , men jeg vil ogs gre opmrksom p f.eks. nogle store shavnes beliggenhed inde i landet .
Jeg bor tt p Antwerpen . De forstr , hvad jeg mener .
Man m der hvert r gennemfre uddybningsarbejde for otte milliarder for hele tiden at holde havnen tilgngelig , og det ville sledes betyde en katastrofe for denne shavns konkurrencestilling , hvis disse uddybningsudgifter skal vltes over p forbrugerne .
De forstr nok , at vi ser frem til de konkrete foranstaltninger , som vil blive truffet i forbindelse med gennemfrelsen af Deres politik .
Vores havne kan nemlig ikke gre brug af EFRU-sttte fra Samhrighedsfonden . I modstning til vigtige sydeuropiske samt norske og britiske havne .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage hensyn til denne geografiske beliggenhed .
For vrigt glder det mig i allerhjeste grad , at De ogs vil begynde at fre en fysisk integreret politik , for vores havne er storforbrugere , hvad plads angr .
Jeg vil her p dette sted udtrykke min sympati med en lille landsby i min egn , Doel , som er dmt til at forsvinde p grund af Antwerpens udvidelse .
<SPEAKER ID=222 NAME="Pompidou">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ikke komme tilbage til fru Langenhagens fremragende betnkning , der forsvarer en europisk strategi for globale navigationssatellitsystemer til civil brug .
Dette er et vanskeligt emne , fordi det er meget teknisk , men det drejer sig ogs om et overordentligt politisk system , eftersom det handler om Europas uafhngighed med hensyn til kontrollen med lufttrafikken .
<P>
GNSS er i vrigt et forbillede for samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og Den Europiske Rumorganisation , som navnlig omfatter Eurokontrol , og dette er ogs tilfldet for Egnos-programmet .
Under disse omstndigheder vil jeg fremhve tre punkter , der er vedtaget af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , og som jeg som ordfrer for udtalelsen har indgivet som ndringsforslag .
<P>
Frst og fremmest m man insistere p ndvendigheden af gennem det femte rammeprogram at fremme grundforskningen og de teknologiske forsg , der er ndvendige for udviklingen af effektive satellitter , som er tilpasset navigationsbehovene og flytningen af mobilt udstyr , men ligeledes ndvendigheden af at forbedre den jordbaserede infrastruktur og isr det udstyr , der er sendt afsted med mobilt udstyr .
Sledes er GNSS ' verdensomspndende marked i strrelsesorden EUR 40 milliarder , hvoraf de 10 milliarder gr til satellitter og de 30 til jordbaseret infrastruktur og udstyr om bord p fartjer .
Forbedringen og navnlig sikkerheden i flytrafikken er en af GNSS ' store satsninger , men man skal ligeledes sigte efter en forbedring af forvaltningen af s- og landtransporten samt jernbanetransporten .
<P>
Endelig er det ndvendigt at udvide anvendelsen af GNSS til andre omrder , som ordfreren fru Langenhagen har nvnt , og navnlig til redningsaktioner p havet .
I denne sammenhng er det uundvrligt at kunne identificere den korrekte placering af den jordbaserede infrastruktur og navnlig den ndvendige forbindelse med lufthavnsanlggene og kommunikationscentrene inden for s- og landtransport .
Europa vil sledes ikke kun rde over et globalt navigations- og placeringssystem pr. satellit , men ogs over midler til at anvende dem med henblik p at forbedre lufttrafikken og s- og landtransporten , hvilket er det endelige ml for GNSS i Europa .
<SPEAKER ID=223 NAME="Malerba">
Hr. formand , jeg vil ogs bruge noget af min fire minutters taletid p grnbogen .
Jeg vil faktisk gerne begynde med at tale netop om grnbogen . Grnbogen om shavne og skibsfartsinfrastruktur har skabt nogle store forventninger , ogs fordi det er frste gang , at havnene bliver anerkendt som en vigtig del af systemet med de transeuropiske net .
Den har dog ogs skabt en vis bekymring blandt havneaktrerne med hensyn til finansieringen af havnenes infrastruktur , da det lader til , at der i grnbogen ikke tages fuldstndigt hjde for de forskellige situationer , der eksisterer , navnlig mellem de nordeuropiske og de sydeuropiske havne .
<P>
I Middelhavsomrdet har man netop i de sidste 10 r oplevet en strre udvikling i trafikken efter en lang periode med stilstand . Dette skyldes vksten i den internationale trafik gennem Suezkanalen samt den lokale trafik , herunder passagertrafikken .
Man har registreret nogle tocifrede vkstrater , og mange havne har endelig gennemfrt en virksomhedsmssig omlgning og fet nogle mere moderne og konkurrencedygtige organisationer .
P trods heraf er infrastrukturerne stadig i hj grad utilstrkkelige til at opretholde vksten .
<P>
Desuden er metoderne for et finansielt samarbejde mellem havnemyndighederne og de lokale myndigheder , bde p det institutionelle og det administrative plan , stadig meget forskellige fra havn til havn i alle Europas regioner . Det punkt i hr .
Jarzembowskis glimrende betnkning , der drejer sig om den observationsundersgelse , som man anbefaler Kommissionen at foretage om de forskellige typer havne i Europa , er sledes meget vigtigt .
<P>
Med hensyn til dette emne vil jeg gerne understrege to punkter mere .
Reglerne om konkurrence mellem havnene br ikke tillade nogen klare undtagelser , men br snarere belnne dem , der allerede er get over til private virksomheder , i forhold til dem , der stadig opererer med statslige virksomheder .
Det andet punkt har at gre med transporten af passagerer til ss , der efter vores mening er af strategisk vigtighed , navnlig i Middelhavsomrdet , da den bidrager til den konomiske , sociale og regionale udvikling .
Det er vigtigt at fremme udviklingen af havneinfrastrukturerne i Middelhavsomrdet , ogs i tredjelandene .
<P>
Jeg kommer nu til satellitnavigationen , og her vil jeg som talsmand for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser gerne tilfje et par bemrkninger til den glimrende betnkning af fru Langenhagen .
Jeg tror , at det str klart , at Europa har et strategisk projekt med et stort potentiale inden for rkkevidde ; et projekt , der ikke er alt for vanskeligt teknologisk set , og som navnlig ikke er ude af proportion med Europas midler og ambitioner .
Dette projekt har ligeledes betydning for en sikkerheds- og effektivitetsskabende teknologi og kan i hj grad henlede borgernes opmrksomhed p det europiske samarbejde .
Tiden er sledes inde til at fremskynde beslutningerne og investeringerne , hvad angr det europiske satellitnavigationssystem .
Jeg tror , at Forskningsudvalget allerede har gjort , hvad det skulle i det femte rammeprogram . Nu er det op til kommissr Kinnock at foresl en metode til finansieringen af infrastrukturen .
<P>
Med hensyn til de internationale forhandlinger forekommer det mig at vre tydeligt , at USA stadig benytter sig af det dobbelte - civile og militre - GPS-system .
Paradoksalt nok vil jeg derfor sige , at det er i USA ' s interesse , og ikke bare i Europas interesse , at Europa selv tager et initiativ til en ny konstellation af satellitter med regional og global anvendelse .
Vi nsker naturligvis en interoperabilitet med det amerikanske system , det er klart . Vi skal ligeledes fremme samarbejdet med Japan og med de nye lande inden for rumfartssektoren , ssom Kina og Indien .
Det ville desuden ogs vre interessant at fortstte samarbejdet med Rusland , selvom der er en risiko med hensyn til dets systems plidelighed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at det er ndvendigt at oprette en europisk certificeringsenhed for satellitoplysningerne .
Jeg mener , at der ogs br tages behrigt hensyn til dette .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Hr. formand , i sidste uge hrte jeg i radioen en beretning fra en vognmand , der som en prve havde sendt en container med toget fra den sydlige del af Nederlandene til Cadiz og efter fem en halv dag fik besked om , at hans forsendelse var ankommet i Spanien .
Jeg mtte tnke p dette , da jeg endnu en gang gennembladede grnbogen om shavne og skibsfartsinfrastruktur , og den anden linje gik helt op for mig .
Europas konkurrenceevne i verdenskonomien er i stigende grad afhngig af et effektivt og rentabelt transportsystem .
De sagsmapper , som foreligger i vores udvalg , skal i hjere grad , end det hidtil har vret tilfldet , betragtes p denne baggrund .
Der er megen konkurrence mellem havnene .
Med grnbogen bliver der , og jeg vil sige ikke en dag for tidligt , fastlagt en kurs med henblik p en bestemt ordning , som passer til de regler , som ogs glder for mange andre sektorer .
Det er s meget desto mere presserende , som havne i stadig hjere grad har udviklet sig til omrder , hvor flere former for transport , industri , handel og ofte andre former for tjenesteydelser af hj kvalitet mdes .
Jeg har desvrre ikke lejlighed til her og nu p ny at komme udfrligt ind p grnbogens vigtigste dele .
Jeg giver Kommissionen en kompliment for den fuldstndighed , som der er strbt efter , og hr . Jarzembowski for resultatet af hans flittige arbejde .
<P>
Jeg vil gerne sige flgende derom . Grnbogen daterer fra slutningen af 1997 .
Siden da har vi haft rsskifte to gange , sledes kan man ogs se p det , hr . Jarzembowski .
De valgte en noget anderledes indfaldsvinkel , men vi har i mellemtiden haft rsskifte to gange .
Selvom jeg ikke tvivler p , at Kommissionen vil modtage hr . Jarzembowskis og om lidt Parlamentets betnkning med bne arme , m man g ud fra , at Kommissionen , i betragtning af den tid , der er get , har fortsat det ndvendige arbejde .
Et frste , men samtidig ogs afgrende skridt er indsamlingen af de ndvendige oplysninger .
Plidelig information og information , der kan sammenlignes .
Kunne kommissren i aften oplyse , hvilke fremskridt der mske allerede er gjort p dette punkt , for jeg har forstet , at der er udsendt udfrlige sprgeskemaer .
<P>
Endelig , hr. formand , er der fra forskellige gruppers side stillet ndringsforslag .
At der ikke er s mange , er endnu en gang en understregning af , hvad vi siden behandlingen i udvalget allerede har vidst , nemlig at der er en bred opbakning af det , som hr . Jarzembowski har fremlagt .
Vi har derfor ikke behov for at sttte de nye ndringsforslag , som er stillet .
Jeg har dog endnu t sprgsml til kommissren i anledning af ndringsforslag 8 af hr . Lagendijk .
Vil kommissren endnu en gang se p , hvilke muligheder der er for i overensstemmelse med subsidiariteten at fremme det faktiske samarbejde mellem havne , fordi det er min faste overbevisning , at ogs dette kunne vre til fordel for den europiske konomis konkurrenceevne i verden .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske de to andre ordfrere i denne forhandling under t , hr . Jarzembowski og fru Langenhagen .
<P>
Det er s indlysende , at udviklingen af transeuropiske transportnet er afgrende for opnelsen af konomisk vkst , konomisk og social samhrighed og konkurrenceevne for den europiske konomi , at det ikke er ndvendigt at tale mere om det .
<P>
Men det er ikke mindre indlysende , at det for at anlgge disse infrastrukturer er ndvendigt med kmpeinvesteringer , og at medlemsstaterne i denne tid med budgetmssige restriktioner ikke kan finansiere dem , hvorfor privat finansiering er en ndvendighed .
Derfor kan de offentlige / private partnerskaber , som Kommissionen har foreslet , vre et vrdifuldt instrument til at opn den finansiering , der er ndvendig for anlggelse og drift af de europiske transportnet .
<P>
Og det vil kun vre muligt , forudsat at de mulige investorer og anlgsvirksomheder i lighed med transportudbyderne og kapitalgodeindustrien tilbydes en stabil ramme for deres finansielle transaktioner .
Stabiliteten afhnger naturligvis ogs af , at regeringerne i partnerlandene ptager sig deres ansvar , og skaber en politisk og retlig ramme , der giver investorerne mulighed for at f overblik over de politiske og administrative risici ved projekterne , samtidig med at Den Europiske Unions bestemmelser vedrrende konkurrence , milj og offentlige kontrakter overholdes .
<P>
Forelbig , og til trods for at der generelt er en god vilje , synes det som om , de forskellige implicerede aktrer ikke i srlig stor udstrkning har formet at f inddraget privat kapital i anlggelsen af transportinfrastrukturer .
Det krver en strre indsats fra de europiske finansielle institutioners side , svel de offentlige som de private , og fra de forskellige konomiske og sociale aktrers side , hvis man nsker at overvinde de eksisterende vanskeligheder for at kunne skaffe de ndvendige ressourcer , som gr det muligt at skabe transportinfrastrukturnettet .
Dette net er ndvendigt for at kunne n de ml , som Den Europiske Union har sat sig , bl.a. at tilvejebringe et transeuropisk infrastrukturnet , der kan medvirke til , at udvidelsen af Den Europiske Union lykkes , og at der lukkes op for paneuropisk transport til staterne i steuropa og til Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , lad os begynde med sammen at konstatere , at de tre betnkninger , som vi i aften drfter , ikke har ret meget med hinanden at gre , men at det alligevel er en interessant forhandling , fordi vi her kan konstatere , at vi i Europa trods alt er i frd med at udvikle en noget bredere holdning til netvrkerne og til , hvordan disse nu egentlig fungerer .
Her er shavnene naturligvis de vigtigste knudepunkter .
Ikke blot de vigtigste flaskehalse , men ogs pr. definition steder , hvor den intermodale transport finder sted .
<P>
Vi deler Kommissionens opfattelse af , at short sea shipping skal fremmes .
Jeg vil gerne udtrykkeligt sprge Kommissionen ,
<P>
Hr. kommissr , vr venlig at besvare dette konkrete sprgsml : Hvis det ikke er tilladt at yde sttte til infrastrukturer , fordi de ikke falder ind under det offentlige omrde , ville der s ikke vre en anden mulighed , idet intermodale installationer jo er sttteberettigede ?
S man kunne altid vende argumentet og sige nej , dette er ikke nogen infrastruktur til privat brug , det er intermodalt .
<P>
Hr. formand , jeg vender nu igen tilbage til mit eget sprog , og jeg m endnu en gang tydeligt gre opmrksom p , at vi egentlig br afskaffe subsidierne , og at vi i stadig hjere grad br g over til markedets almindelige funktion .
Derfor er en id som den , som hr . Castricum her fremkommer med , nemlig at havne skal begynde at samarbejde med hinanden , ogs noget vrre sludder .
Havne er nu engang almindelige virksomheder , og s kan man ikke sige : Man har den slags transport i den ene havn og en anden slags transport i en anden havn .
Havne som sdan konkurrerer med hinanden , og vi m lade markedet gre sit arbejde .
Mske kan samarbejdet mellem socialdemokrater og liberale , som nu i s lang tid har vret en kendsgerning i mit land , ogs engang overbevise hr . Castricum om denne id .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , vi kan glde os over , at en diskussion - en overvejelse - om havnene endelig finder sted i Den Europiske Union .
<P>
Kommissionens grnbog var i vrigt lnge ventet af de erhvervsdrivende inden for sektoren . De havde berettigede forhbninger med hensyn til de udviklingsperspektiver , den kunne foranledige .
Men svarene p disse forventninger , som de fremgik af dokumentet fra Kommissionen , lever langt fra op til forhbningerne .
<P>
Man m konstatere , at dette dokument ikke svarer til de ml , der oprindeligt blev fastsat .
Vi m isr beklage den halvhjertede rolle og plads , som Kommissionen giver havnene.Efter min mening har havnene sledes ikke kun en handelsmssig betydning , de er ogs udviklingsvrktjer for beskftigelse og fysisk planlgning .
I denne forbindelse skal de fortsat i en vis udstrkning kunne nyde godt af sttte fra det offentlige .
Vi mente , at svaghederne og manglerne i Kommissionens forslag ville blive taget op af ordfreren , og at man under udvalgsbehandlingen med fordel kunne forbedre grnbogen p visse punkter .
<P>
For vores vedkommende fremsatte vi et vist antal forslag , der skulle fremme en ny effektivitet i de europiske havne .
Men ingen af vores forslag er blevet taget til efterretning , hverken i Kommissionens tekst eller i hr . Jarzembowskis betnkning .
Derfor er jeg ked af at mtte sige , og min kollega hr . Jarzembowski vil forhbentlig tilgive mig , at den betnkning , der er fremlagt for os , ikke stiller os mere tilfreds end Kommissionens tekst .
Disse to dokumenter holder sig i alt for hj grad til et restriktivt syn p havnene .
Det er sandt , at havnene har et handelsmssigt forml , men de har ogs , og det vil jeg gerne understrege , en grundlggende rolle med hensyn til den fysiske planlgning og en klar betydning for beskftigelsen .
Man m beklage manglen p henvisninger til de ndvendige forpligtelser for de offentlige tjenester , der er tildelt havnemyndighederne .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , grnbogen om shavne og skibsfartsinfrastruktur viser hvor meget , der str p spil , eftersom den vedrrer 90 % af Den Europiske Unions handel med tredjelande , 30 % af den fllesskabsinterne handel og 200 millioner passagerer om ret .
Denne sektor spiller en vigtig rolle for beskftigelsen , den konomiske udvikling og den fysiske planlgning . Den kan alts ikke blot betragtes fra et handelsmssigt synspunkt .
<P>
Vi er enige , nr Jarzembowski-betnkningen forkaster tanken om at vedtage direktiver om omkostninger for infrastruktur og om havneafgifter og vurderer , at det p nuvrende stadium ikke er ndvendigt med en fllesskabslovgivning om den organisationelle struktur og adgangen til markedet for havnetjenester i betragtning af de forskellige udgangspunkter .
Denne holdning stemmer i vrigt overens med Rdets holdning .
<P>
Hvis vi ligeledes vurderer visse fremskridt , der er gjort inden for udvalget , m man konstaterer , at betnkningen , i lighed med Kommissionens forslag , fortsat er for afhngig af en tankegang , der udelukkende drejer sig om markedet , en tankegang , der fik Kommissionen til at forsl en proces til liberalisering af havnene , i lighed med andre sektorer , og som i denne forbindelse vil begrnse den finansielle sttte .
De offentlige opgaver , som disse strukturer ptager sig , er strkt undervurderet . De skal i hjere grad tages i betragtning .
<P>
Dette er tanken bag vores gruppes ndringsforslag , der sigter mod at fastsl havneaktiviteternes almene nytte , og som derfor afslr at forbyde den ndvendige hjlp til udfrelsen af disse opgaver , der sledes fortsat skal hre under medlemsstaternes kompetence .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at det derimod ville vre nyttigt at udarbejde en fllesskabsramme med henblik p faglige kvalifikationer , idet sikkerhedsopgaverne overholdes , for effektivt at bekmpe konkurrenceforvridning og fremme en social harmonisering fra oven .
<P>
P trods af visse forbedringer mener vi sledes ikke , at den betnkning , der er fremlagt for os , opfylder behovene for udvikling inden for denne sektor .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , om betnkningen af hr .
Jarzembowski vil jeg gerne sige , at Gruppen De Grnne glder sig over , at man har medtaget nogle betragtninger om miljproblemer i denne betnkning . Det drejer sig navnlig om betragtning J og K , der fremhver vigtigheden af en strategisk vurdering og af miljsikkerhedsnormerne .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at vi i Gruppen De Grnne er af den opfattelse , at en korrekt anvendelse af s- og flodveje er ensbetydende med en korrekt gennemfrelse af et bredygtigt transportsystem .
Vi mener dog netop derfor , at det ogs er vigtigt , at visse af de aspekter , som Kommissionen til en vis grad er enig i , ikke blot str i betragtningerne , men p en vis mde ogs i forslagene , det vil sige i formuleringen .
Vi i Gruppen De Grnne har derfor fremsat et ndringsforslag , der p en mere bindende mde slr fast , at det er ndvendigt med en strategisk miljvurdering .
<P>
Med hensyn til indfrelsen af nye havnestrukturer br man efter vores mening tage hensyn til den kapacitet , som den allerede eksisterende havnestruktur kan klare , og man br ikke mindst tage hensyn til samarbejdet mellem havnesystemerne .
Jeg ved godt , at dette vkker mishag hos hr . Wijsenbeek , der allerede har kaldt denne teori for noget pjat , men jeg gentager det alligevel .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , de europiske shavne udgr en vedvarende kilde til uenighed mellem de forskellige medlemsstater .
Hvis det ikke er om sprgsmlet , hvem der har lov at kalde sig den strste , s er det om sprgsmlet , om den finansielle situation i de skarpt konkurrerende havne nu ogs er efter reglerne .
De store forskelle i struktur mellem havnene er skyld heri .
Jeg vil fremhve , at havne er opstet i en specifik kultur og ogs prget deraf .
Derfor skal kontrollerbare regler respektere denne forskelligartethed .
Det er imidlertid ikke godt , hvis havnene inden for Europa fr en ulige behandling .
For at rette op p denne uoverensstemmelse , er en grundig undersgelse af de europiske havnes finansielle struktur i frste instans ndvendig .
Foruden denne undersgelse skal der komme retningslinjer , ved hjlp af hvilke eventuel uberettiget sttte kan opspores . Disse retningslinjer skal frem for alt vre entydige og enkle .
Derfor har jeg til dette punkt stillet to ndringsforslag , som skal gre det muligt at foretage en vurdering af klassificeringen af finansielle strmme p grundlag af tydelige og enkle kriterier .
Bortset fra sprgsmlet om havne fr statssttte p en legal mde eller ej , er en klar markering af spndingerne mellem statssttte og et rligt konkurrenceforhold ndvendigt .
Det kan da ikke vre sdan , at den stilling , som havne har opbygget gennem mange rtier og med store investeringer , delgges p grund af en overdreven strm af subsidier til konkurrerende havne .
Det m vi i allerhjeste grad vogte os for .
Derimod er det nskeligt at trffe foranstaltninger , som betyder en stimulering af kystfarten .
Parlamentet har mange gange udtalt sig til fordel for mere transport p den mde , der belaster miljet mindst .
Inden for disse rammer anbefaler jeg muligheden for at investere ekstra i havne for dermed at kunne fremme en forskydning fra modal-split i denne retning .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="IT" NAME="Schifone">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil tale om Danesins betnkning om de transeuropiske transportnet .
Det er klart , hr. formand , at udviklingen af de transeuropiske transportnet er et vsentligt element i den europiske harmoniseringsproces .
Mobiliteten - og navnlig inden for det indre marked - er nemlig efter min mening afgrende for de konomiske og kulturelle ml med henblik p at fremme handlen , konkurrenceevnen , kommunikationen og hele vksten i samfundet .
Som det understreges i betnkningen , er der dog tale om projekter , der krver betydelige finansielle ressourcer og en stor konomisk indsats , og medlemsstaternes vanskeligheder i jeblikket med at sttte disse indgreb med offentlige midler bliver hele tiden tydeligere .
<P>
I den betnkning , vi behandler , foresls det sledes at opfordre til blandede offentlige og private partnerskaber med henblik p gennemfrelsen af de transeuropiske transportnet .
Vi er enige i denne holdning , og vi deler ligeledes ordfreren hr . Danesins bekymringer , hvad angr ndvendigheden af dels at sikre de private virksomheders rentabilitet - uden rentabilitet fr vi naturligvis ikke nogen private investeringer - og dels den samfundsmssige nytte af de projekter , der skal gennemfres .
Det er derfor ndvendigt at fastlgge en fordeling af risikoen ved foretagendet , idet der bde tages hjde for de handelsmssige kriterier og de samfunds- og miljmssige kriterier , og det skal vre inden for rammerne af en samlet strategi for mobiliteten inden for Fllesskabet .
<P>
Vi er sledes enige i de afsluttende forslag i betnkningen .
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg hber , at Kommissionen ikke blot begrnser sig til at foresl nogle former for langfristet kredit , men at den ogs bestrber sig p at gennemfre nogle foranstaltninger , der tager sigte p nogle kraftigere former for indgreb , som virkeligt tiltrkker de private investeringer .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , indfrelsen af et positionsbestemmelses- og navigationsnet er et meget vigtigt punkt i Den Europiske Unions samhrighedsstrategi .
I en vis forstand er vi get for sent i gang med dette projekt , men vi er ogs klar over , at vi har muligheden for at udvikle et meget stort potentiale , ikke blot med hensyn til navigationen , men ogs med hensyn til sikkerheden , og at vi kan tilbyde nogle betydelige muligheder , hvad angr forvaltningen af indenbys og udenbys trafik .
Det glder om at gre en kraftig indsats og gre dette net interoperabelt , idet man benytter sig af det intelligente transportsystem , som er under kraftig udvikling inden for Fllesskabet , og som ogs har givet nogle betydelige resultater i de strre byomrder i Den Europiske Union . Jeg tnker her p forsgene i Torino , Hamburg og London med de intelligente transportsystemer .
P en vis mde er navigationsnettet sledes en lsning , og samarbejdet mellem Det Europiske Rumagentur , EURATOM , Den Internationale Sfartsorganisation og ICAO vil vise , hvor vrdifuldt dette valg er .
<P>
Jeg tror dog , at vi ikke blot skal betragte dette valg som et udtryk for Kommissionens vilje og sledes Fllesskabets institutioners vilje . Det er nemlig ogs ndvendigt med en meget stor indsats , hvad angr de offentlige og de private midler .
Her vil jeg f.eks. gerne gre opmrksom p , at formandskabet for Ministerrdet har oprettet en srlig ad hoc-gruppe i Italien om sprgsml i forbindelse med satellitnavigationssystemet , da der lgges stor vgt p dette omrde .
Jeg tnker desuden p positionsbestemmelses- og navigationssystemets spredningskapacitet . Det skal ikke bare omfatte nogle investeringer i forbindelse med positionsbestemmelsessystemet , men ogs investeringer og forsg , der inddrager de sm og mellemstore virksomheder , dem , der stiller midler til rdighed , og alle det teknologisk avancerede systems spredningsstrukturer , som kan give et mrkbart resultat .
<P>
Jeg vil gerne fremstte to bemrkninger om grnbogen om havne .
P dette omrde har vi brug for konkurrence og for at f kendskab til de faktiske oplysninger , men vi skal ogs huske , at investeringerne inden for de strategiske omrder , nemlig miljet og den multimodale transport , er meget store .
Man skal naturligvis ikke forveksle investeringer med sttte , sdan som hr. van Dam s rigtigt sagde , men man skal huske , at strukturfondenes midler er grundlggende for Europas konomiske samhrighed .
Ud fra den betragtning kan man ikke anse strukturfondenes midler for at vre illoyal konkurrence .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , det er med stor glde , at jeg bifalder alle disse tre betnkninger og den store sttte , de har opnet fra alle de politiske grupper i Udvalget om Transport og Turisme .
Jeg vil gerne koncentrere mit indlg om Danesin-betnkningen , der er blevet s udfrligt forelagt her til aften af min kollega , hr . Sis Cruellas , og om Kommissionens meddelelse om offentlige / private partnerskaber med henblik p transeuropiske transportnetprojekter .
<P>
Transeuropiske net har en meget vsentlig rolle at spille i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked , og nr det glder om at bist europiske virksomheder med at f hurtigere adgang til dette marked for deres varer og tjenesteydelser .
Jeg vil gerne her i aften give min uforbeholdne sttte til og tilskynde til partnerskaber mellem de offentlige og private sektorer inden for dette omrde .
Jeg vil gerne via Dem , hr. formand , bringe en indtrngende opfordring til kommissren her i aften om at se nje p den britiske model og navnlig drage ved lre af de initiativer til fremme af tilvejebringelse af privat finansiering , man har i Det Forenede Kongerige .
Selvom jeg er sikker p , at han vil g med til , at dette initiativ blev etableret af den sidste konservative regering , har det vret s vellykket , at den nye Labour-regering har taget det helhjertet til sig .
<P>
Jeg synes navnlig , at vi kunne benytte os af den anledning , der er givet Parlamentet her i aften , til at faststte de betingelser , hvorunder offentlige / private partnerskaber kan blomstre frem .
Vi m sikre , at betingelserne for juridisk sikkerhed eller snarere juridisk vished er til stede .
Den offentlige sektor har brug for at vide , at lovgivningsrammerne for offentlige / private partnerskaber kan trives med private investeringer i transeuropiske transportnetprojekter , at disse investeringer er sikre og ikke p et senere tidspunkt vil fre til , at den offentlige sektor eller regeringerne er ndt til at gribe ind for at hjlpe den private finansiering eller drift af projektet ud af eventuelle vanskeligheder .
<P>
Navnlig Den Europiske Union kan efter min mening nyde gavn af de britiske erfaringer , jeg nvnte tidligere , hvor vi har opbygget en reel og konkret ekspertise bde inden for vejbygning og bygning af nye skoler .
<P>
Vi m ligeledes gennem Danesin-betnkningen og Kommissionens meddelelse sge klarhed omkring gennemfrelsen af konkurrencereglerne for at undg konkurrenceforvridning inden for og mellem medlemsstaterne .
Der br ligeledes vre strre benhed og klarhed omkring gennemfrelsen af Den Europiske Unions regler om offentlige indkb .
En forbedret adgang til langfristet finansiering og tilstedevrelsen af risikovillig kapital vil vre yderst gavnlig .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at Danesin-betnkningen udgr et stort og positivt skridt p vejen , idet den bygger p Kommissionens meddelelse om at skabe sdanne offentlige / private partnerskaber .
Jeg er henrykt over , at tre store britiske projekter vil nyde gavn af at vre prioriterede projekter , nemlig Irland-UK-Benelux-vejprojektet , og herunder adgangen til stkysthavnene , jernbaneforbindelsen i Den Engelske Kanaltunnel og forbedringerne af hovedjernbanelinjen p vestkysten .
Jeg vil indtrngende anmode om , at A120-vejprojektet i det nordlige Essex ogs kommer til at nyde gavn af det , jo fr jo bedre .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne og ogs komme ind p Danesin-betnkningen om finansiering af offentlige / private partnerskaber .
<P>
Nye transeuropiske net bner , som det allerede er blevet nvnt her i Parlamentet , mulighed for strre bevgelighed og lettere adgang til markedet for folk med deres varer og tjenesteydelser .
<P>
Der er ogs en yderligere konsekvens , som slutter sig til den debat , vi havde for et stykke tid siden om Amsterdam-traktatens ikrafttrden , og det er sprgsmlet om beskftigelse .
Der er her tale om s store infrastrukturanlgsarbejder , at det bliver ndvendigt at anstte rigtig mange mennesker , hvilket vil give mange konomier en kickstart .
<P>
P grund af reformen af EU ' s finansieringsordninger og nedskringen af strukturfonds- og samhrighedsfondsfinansieringen til visse lande under Agenda 2000-reformen er det meget vigtigt , at vi finder nye mder , hvorp vi kan finansiere disse meget vsentlige projekter .
S jeg gr helhjertet ind for etableringen af den offentlige / private partnerskabsordning for at sikre , at de midler og ekstra indtgter , der skabes som flge af det indre marked inden for Den Europiske Union , kommer tilbage til Den Europiske Union frem for at lade penge investeret i pensionsfonde m.v. blive investeret i lande uden for Den Europiske Union , hvilket betyder , at Unionen som helhed ikke fr valuta for alle disse penge .
<P>
Kommissren , hr . Kinnock , som jeg lyknskede med hans initiativ p dette omrde , har udarbejdet et udkast til en rapport om dette sprgsml og har set de positive fordele , der kan flge heraf .
Det er ikke ensbetydende med , at vi ikke har behov for sikkerhedsforanstaltninger , der kan sikre , at der ikke bliver udvet rovdrift , og som kan opretholde den juridiske vished , som min kollega , fru McIntosh nvnte .
Det tilskynder ligeledes regeringer som den irske til at vre nyskabende i den mde , hvorp de planlgger fremtiden .
De behver ikke at vre bange for at imdeg udfordringen fra en nedskring af den fremtidige finansiering fra Europa og br benytte sig af lejligheden til at tilskynde det irske erhvervsliv og de irske finansieringsinstitutioner til at deltage .
<P>
M jeg endelig tilfje , at det , hvis vi skal kunne garantere et heldigt udfald af disse foranstaltninger , m gres p trepartsbasis med inddragelse af det nationale , det lokale og det europiske niveau .
Det vigtigste er , at vi nu kan inddrage privat finansiering for at give den ndvendige fremdrift og kickstart .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil bruge min taletid p de transeuropiske transportnet .
Jeg vil gerne formulere en protest p arbejdstagernes vegne .
<P>
Seks r efter Delors-hvidbogen str de transeuropiske net , som angiveligt skulle ge beskftigelsen og blev brugt som alibi for en total oplsning af arbejdsrelationerne og for at fremme fleksible ansttelsesformer , stadig stille , fordi der ikke er midler til finansieringen .
Nu opgiver Kommissionen ogs de sidste pskud .
Vel vidende , at der ikke er plads til en EU- eller national finansiering inden for rammerne af den stramme finanspolitik i forbindelse med MU , gr den over til den politik , den allerede kender s godt .
P behndig vis lgger den ogs denne vigtige infrastruktur i hnderne p den private kapital og arbejder for at skabe helt igennem juridisk sikkerhed for , at de pgldende midler og den tilsvarende fortjeneste er sikret p alle mder .
<P>
Denne politik gr ud over befolkningerne og deres interesser , fremmer akkumuleringen af privat profit , hvilket gr ud over den offentlige service , og fjerner alle perspektiver med hensyn til de transeuropiske nets bidrag til udviklingen af beskftigelsen .
Nu m vi snart kunne indse det : Markedet kan ikke lse hverken de sociale problemer eller problemerne vedrrende udvikling af infrastruktur og offentlig service .
<SPEAKER ID=236 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , alene det at forsge at finde en flles holdning i forhold til havnene i Europa er modigt .
Det krver en modig kommissr sdan at kaste en grnbog - ikke for lverne , men for havnekaptajner og havnemyndigheder .
De begynder straks at sammenligne og konkurrere indbyrdes .
Men , kre kolleger , den virkelige udfordring er ikke nabohavnen , men landevejen .
Signalet fra Parlamentet i aften skal vre , at vi ved at modernisere , ved at give havnene nogle muligheder , og ved at vi bliver enige , kan ndre transportvaner .
G hjem til jeres egne havne og fortl , at det ikke er nabohavnen , der er konkurrenten , men landevejen , og lad os s se efter at komme videre .
Jeg ved , at der er meget store forskelle mellem havnene med hensyn til havnenes offentlige medfinansiering og havneomkostninger , men lad os ihukomme , at vi ikke ndrer transportvaner via markedskrfterne alene .
En gang imellem skal vi alts ogs prve at gre det gennem politiske beslutninger .
<P>
M jeg have lov at sige til kollega Wijsenbeek , som jeg jo holder meget af , men aftenens indlg afslrer , at han ikke ved ret meget om havne og skibe , s hold dig til landevejen , Wijsenbeek , s tager vi andre os af havnene .
<P>
M jeg s have lov til at udtrykke min uforbeholdne sttte til projektet vedrrende en strategi for globale navigationssystemer .
Det er utrolig vigtigt , at vi melder os p banen her , at Kommissionen , Rdet , Parlamentet osv. er med til at skabe en europisk profil p dette omrde .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , jeg vil udelukkende referere til betnkningen om satellitkommunikation .
Den store udfordring for Den Europiske Union i jeblikket er at srge for , at industrien gennemfrer EGNOS-tjenesten , for dermed kunne man opfylde mlet om at have en rent europisk komponent i det globale navigationssatellitsystem af frste generation i 2003 , alts gentage den bedrift , som Unionen allerede har udfrt med GSM , med anden generation af mobilkommunikation , eller forsger at udfre med tredje generation af denne form for kommunikation .
<P>
Ja , jeg ved godt , at frstegenerationsatellittjenesten samtidig m sttte sig til de dominerende militre systemer , svel det amerikanske GPS som det russiske GLONASS , men der er ingen tvivl om , at dette frste skridt vil vre springbrttet til den nste etape , GNSS-2 i 2008 , der udelukkende vil vre europisk , helt uafhngigt af amerikanske og russiske interesser .
Her er der et stort arbejde i vente i kaplbet om at n dette ml inden for det femte rammeprogram for forskning .
<P>

Og endelig , hr. formand , vil jeg fremkomme med to anbefalinger : Det forum af eksperter , der skabes i den anledning , og som selvflgelig omfatter Den Europiske Rumorganisation , m under ingen omstndigheder udelukke Eurokontrol , og hvis det ender med , at strukturfondene skal bidrage med en del af finansieringen , skal dette ske , uden at en millimeter af deres respektive forordninger overtrdes .
<P>
Det er , hvad jeg har tid til at sige om den fremragende betnkning af fru Langenhagen .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , det er mere end tydeligt , at gennemfrelsen af de transeuropiske transportnet , skitseret allerede i hvidbogen om vkst , konkurrencedygtighed og beskftigelse fra 1993 , er skredet ud i rabatten .
<P>
Stabilitets- og beskftigelsespagtens tvangstrje har fet medlemsstaterne til at stramme deres budgetter og investeringsplaner for store offentlige transportinfrastrukturprojekter .
P den anden side har de samme medlemsstater , som jo udmrket kender til multiplikatoreffekten af sdanne investeringer for svel den konomiske vkst og fremme af beskftigelsen som for Unionens interne samhrighed , aldrig opgivet at komme videre .
<P>
Hvordan skal man komme ud af denne blindgyde ?
At ty til partnerskab mellem den private og den offentlige sektor p statsligt eller regionalt plan kan vre en mulighed , men det er ikke hele lsningen , fordi det ikke altid er s let at forene de lnsomhedskriterier og risikoberegninger , der styrer den private investering , med de makrokonomiske , sociale og miljmssige helhedsbetragtninger , som br lede de offentlige instanser .
<P>
Det er rigtigt , at man kan opn flere synergier ved at overfre det private initiativs tekniske , kommercielle , finansielle og styringsmssige erfaring til OPP ' erne allerede i projekternes udformningsfase .
Det er rigtigt , at der br vre strre samarbejde mellem Fllesskabernes finansieringsinstrumenter , Samhrighedsfonden , strukturfondene , EIF , EIB og sgar mulige nye instrumenter som efterstende ln eller de skaldte mezzaninfonde .
<P>
Men pas p !
Man br ikke nre for store forhbninger til , at disse partnerskaber er en magisk lsning , for der er mange projekter , srlig i Unionens tyndtbefolkede og fjerntliggende omrder , der ikke vil vkke deres appetit , fordi de slet og ret ikke er rentable .
Det drejer sig ikke kun om at ndre lovrammen for offentlige kontrakter og for konkurrencen for at fremme disse partnerskaber . Det er ikke nok .
Uden en strk politisk vilje fra Unionens side vil de 14 prioriterede projekter aldrig blive til virkelighed .
De kostede i 1995 ca . ECU 99 milliarder .
Fra dengang til 1999 har fllesskabsbudgettet afsat den beskedne sum p ECU 1 , 8 milliarder , alts mindre end 2 % , hvad der er lig med nul og niks . Agenda 2000 afstter ikke mere end ECU 5 millioner , hvad der lgger nul og niks til .
Og nul plus nul giver stadig nul . Indtil der bliver indsat et politisk tal , der kan give noget .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , den vgt , der i grnbogen lgges p fair konkurrence mellem havne og p markedets funktion , tiltaler mig .
For det frste er det en kompleks sag .
Hvert land har sine egne subsidier .
Strre gennemsigtighed forekommer mig at vre frste prioritet .
<P>
For det andet er det ikke kun statssttte , men ogs forskelle i lovgivning og hndhvelse deraf p milj- , sikkerheds-og arbejdsomrdet der kan fre til konkurrenceforstyrrelse .
<P>
For det tredje , hvordan agter Kommissionen at finde en balance mellem sit ml med hensyn til regional udvikling og dens opgave med hensyn til at bekmpe konkurrenceforstyrrelser ?
<P>
For det fjerde har jeg en kritisk bemrkning i forbindelse med passagerne i grnbogen om finansielle interventioner med henblik p at forhje effektiviteten i havne .
Jeg vil advare mod ny interventionisme p europisk plan .
Jeg har tillid til , at markedets funktion frer til effektive havne .
<P>
For det femte er gode baglandsforbindelser vigtige for Europas konkurrenceevne .
Public private partnership synes at vre et godt instrument til at mobilisere den ndvendige private kapital .
Vil Kommissionen i den forbindelse frem for alt ogs se p vandveje og jernbaner ?
Jeg takker kommissren for hans positive holdning til forbindelsen mellem Schelde og Seinen .
Jeg vil ogs p hr . Tindemans ' vegne sprge , om han vil foranledige en undersgelse af , om Kommissionen kan spille en stimulerende rolle i forbindelse med genoplivelsen af  Ijzeren Rijn  .
Denne forbindelse er optaget i TEN-prioritetslisten over den kombinerede transport .
Det er langt den korteste jernbaneforbindelse mellem Antwerpen og det tyske Ruhr-omrde , men det srlige ved denne forbindelse er , at den gr gennem tre lande , og at de tre landes skaldte nationale interesser ikke er lige store .
Derfor stiller vi sprgsmlet .
<P>
Hr. formand , i modstning til hr . Wijsenbeek synes jeg , at det ville vre godt at se p fordelene og ulemperne ved samarbejde mellem havne i betragtning af udviklingerne i verden .
Jeg henviser til samarbejdet inden for luftfartssektoren .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig frst lyknske hr . Jarzembowski med en fremragende betnkning om Europas shavne .
Der er mange vigtige ting ved stransport , ikke mindst den enorme fordel det er , at det faktisk er muligt at n frem til store dele af verden p en forholdsvis enkel mde .
Derfor foregr en stor del af godstransporten ogs p verdenshavene .
Det betyder i tal , at havnene i EU hndterer over 90 % af Fllesskabets handel med tredjelande , og 30 % af al transport inden for EU gr via en havn .
P samme mde transporteres mere end 200 millioner passagerer hvert r .
<P>
Det er ogs sdan , at stransport har forudstninger for at kunne tilpasses miljet lettere og p en bedre mde end andre transportformer .
I udvalgets arbejde er der blevet lagt vgt p , at det er vigtigt , at der i de forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer inden for infrastruktursektoren tages hensyn til de miljmssige virkninger p langt sigt .
Men trods alle disse fordele er sprgsml vedrrende shavne og skibsfartsinfrastruktur ofte blevet marginaliseret i debatten .
Et tydeligt bevis p det er , at det ikke har vret inden for denne transportsektor , at man startede med at diskutere transeuropiske net .
Men som flge af stigningen i handlen og af , at der er blevet bnet for flere og flere lande og markeder , ikke mindst landene i det gamle steuropa , sker der ogs en stigende vkst og en strre grad af globalisering inden for stransportsektoren .
Alt dette er udmrket , men s er det ogs p sin plads at stimulere denne sektor og give den mulighed for fortsat at udvikle sig .
Det er en forudstning , at vi i temmelig stor udstrkning har de samme regler i de forskellige stater , at vi afskaffer konkurrenceforvridning , og at vi ger havnenes ydeevne .
P den mde kan vi globalt set gre EU strkere , ogs i forhold til omverdenen .
<P>
Hvis dette skal vre muligt , er det en klar fordel , at Unionens havne integreres i det transeuropiske net .
Frst da fr vi en samlet plan for hele transportsektoren .
Vi vil i mindre udstrkning end i dag se p de enkelte transportomrder hver for sig og i stedet koncentrere os om helheden . Det er i mange henseender en stor fordel .
<P>
Det er ogs vigtigt , som der str i betnkningen , at Kommissionen vender tilbage med henstillinger om , hvordan den offentlige finansiering af havneinfrastrukturen skal foreg i fremtiden .
Der er noget i Transportudvalgets betnkning , som jeg anser for srlig vigtigt , nemlig at transportnet og regler ikke kun skal glde for de nuvrende medlemsstater .
Det er vigtigt , at disse hurtigst muligt ogs kommer til at glde for staterne omkring EU og isr de kommende medlemsstater i det gamle steuropa .
<SPEAKER ID=241 NAME="Rovsing">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske ordfreren , Brigitte Langenhagen , med en meget vellykket betnkning , som kan f stor betydning for tilrettelggelsen af en europisk strategi inden for GNSS .
Det er en stor glde for mig at konstatere , at det er lykkedes Kommissionen og Rdet at n til enighed om en strategi .
Strategien fastholder den linje , som Parlamentet har anlagt i tidligere beslutninger om europisk rumfart p grundlag af de betnkninger , som forhenvrende medlem af Europa-Parlamentet , Klaus Toksvig , og jeg selv i sidste valgperiode har vret ordfrer for .
<P>
Udviklingen af stadig mere njagtige systemer med tilhrende kommunikationsmuligheder vil medfre en styrkelse og en langt bedre og sikrere udnyttelse af det europiske luftrum .
konomi og sikkerhed for vejsektoren vil blive get , og der vil vre betragtelige besparelser ved moderniseringen af jernbaneanlg , bl.a. i forbindelse med genopbygningen i st- og Centraleuropa .
Jeg forventer , at ESA , European Space Agency , fortsat vil agere som EU ' s teknologiske arm inden for dette omrde .
Selvom en betragtelig offentlig finansiering kan vise sig at vre ndvendig , er der for mig at se ingen tvivl om , at besparelserne i nye infrastrukturprojekter sagtens kan betale for vsentlige dele af etableringen af GNSS .
<SPEAKER ID=242 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke alle tre ordfrere for deres betnkninger , ja og alle , der har bidraget til , hvad der har vret en meget interessant og blandet debat her i aften .
Det er beklageligt , at denne forhandling under t ikke giver os mulighed for at ve fuld retfrdighed mod hver enkelt af de betnkninger , vi har fet forelagt , s mine svar vil blive noget mere begrnsede , end jeg ville have foretrukket under andre omstndigheder .
<P>
Jeg vil starte med hr . Danesins prisvrdige betnkning om offentlige / private partnerskaber med henblik p transeuropiske transportnetprojekter .
Jeg vil gerne svare hr . Sis Cruellas , der har vret s venlig at stille op for hr .
Danesin , og berette om nogle nye initiativer , Kommissionen har taget . For det frste har vi sammen med Den Europiske Investeringsbank undersgt muligheden for yderligere at etablere en mezzaninfond , der skal spille en katalysatorrolle i forbindelse med udviklingen af offentlige / private partnerskaber og tilskynde institutionelle investorer til at deltage i finansieringen af de transeuropiske net .
<P>
Parlamentet vil vide , at vores forslag om at ndre finansforordningen for TEN forudser sttte til tilvejebringelse af risikovillig kapital .
Hvis vi kan sikre os Parlamentets og Rdets sttte til et sdant initiativ , hber vi at se det trde i kraft fra r 2000 .
En beslgtet og opmuntrende udvikling har vret , at Det Europiske Rd i Wien bad EIB om at se p , hvordan den kan udvikle sine instrumenter til at sttte TEN .
<P>
For det andet vil Parlamentet blandt de initiativer og udviklinger , som jeg gerne vil berette om , kende til vores forslag om at ge budgettet for transeuropiske transportnet til ECU 5 milliarder i perioden mellem 2000 og 2006 .
Selvom dette helt klart stadig vil udgre en meget lille brkdel af de samlede projekterede investeringsbehov , vil dets hovedvrdi ligge i at fungere som lftestang for andre midler , som helt klart er vigtige for udviklingen af offentlige / private partnerskaber .
<P>
For det tredje bifalder vi hr . Danesins krav om en klar og smidig lovgivning om offentlige kontrakter .
Som de rede medlemmer af Parlamentet mske ved , har Kommissionen allerede fremsat en generel meddelelse om offentlige indkb , som inden pske vil blive efterfulgt af endnu en meddelelse , der navnlig vil beskftige sig med anvendelsen af lovgivningen omkring offentlige indkb p indgelse af kontrakter om projekter .
<P>
For det fjerde er jeg glad for at ptage mig at aflgge beretning for Parlamentet om ndringer i politikken og vsentlige udviklinger i relation til de projekter , der er nvnt i bilaget til Kommissionens meddelelse .
F.eks. har udviklingen af den nederlandske del af PBKL-hjhastighedstogforbindelsen nu net et punkt , hvor de nederlandske myndigheder vil trffe beslutning om , hvilken form for kontrakt , de vil tilbyde i et offentligt / privat partnerskab .
<P>
Men jeg br oplyse Parlamentet om , at de nvnte projekter blot var dem , der hidtil er blevet identificeret som egnede til anvendelsen af den offentlige / private partnerskabstilgang .
Det glder helt klart ikke for alle infrastrukturer .

Hovedparten af de nvnte projekter befandt sig p et meget tidligt stadium , og Kommissionen har naturligvis deltaget aktivt i de fortsatte drftelser .
<P>
Jeg bifalder den positive reaktion p de offentlige / private partnerskaber , der gives udtryk for i denne betnkning , og den mde , hvorp denne holdning i alt vsentligt er get igen i lbet af debatten her i aften .
Bortset fra dens vrige fortjenester fremhver denne betnkning yderligere vrdien af at tilskynde den private sektor til at supplere de begrnsede offentlige ressourcer og hjlpe med til at forbedre projektudformningen og ge den valuta , man fr for pengene .
<P>

Hr .

Jarzembowski har som sdvanlig udarbejdet en fremragende betnkning om grnbogen om shavne og skibsfartsinfrastrukturer , der blev til for 13 mneder siden .
Jeg bifalder , at betnkningen sttter den fulde integration af havne i et multimodalt transeuropisk net , og at den ligeledes anerkender , at grnbogen udgr et vrdifuldt grundlag for at opn strre benhed omkring konkurrencebetingelserne mellem og i shavnene i Den Europiske Union .
<P>
Ordfreren og Kommissionen er ogs enige om , at eventuelle regler vedrrende shavne altid br respektere subsidiaritetsprincippet .
I overensstemmelse hermed m EU ' s politik omkring shavne aldrig centraliseres eller overcentraliseres .
Det vil vre forkert og virke imod hensigten at ptvinge eller forsge at ptvinge skaldt ensartethed for aktiviteterne , afgifterne , driftsmetoderne eller mange andre aspekter i forbindelse med driften af shavne , og det er helt bestemt ikke mlet for vores politik omkring shavne .
Som betnkningen bekrfter , nsker vi fri og rlig konkurrence .
Dette ml skaber helt klart srlige udfordringer for finansiering og opkrvning af afgifter p import af den enkle grund , at den gngse praksis varierer meget . Et stadig strre antal havne sger at dkke deres omkostninger ved at opkrve afgifter , medens andre stadig sttter sig til andre mere traditionelle former for finansiering .
Der er her tale om en divergens , der potentielt vil kunne forvride konkurrencebetingelserne betydeligt og ligeledes vil vre i modstrid med en rligere konkurrence , der selvflgelig m vre baseret p ikkeforskelsbehandling mellem brugere og en get benhed omkring havneregnskaberne . Jeg mener imidlertid , at det synspunkt , der er givet udtryk for i betnkningen om , at det fremsatte direktivforslag om havneafgifter ikke er det rigtige instrument til at n disse ml , kan vre baseret p en misforstelse af vores sande intentioner .
<P>
Jeg hilser derfor denne anledning velkommen til at klarlgge sprgsmlet og sige rent ud , at vi ikke nsker at harmonisere havneafgifterne .
Alle eventuelle foreslede afgiftsrammer vil vre smidige og baseret p en rkke generelle , praktiske principper , medens handelshensyn , og herunder den egentlige faststtelse af afgifter , vil blive overladt til de individuelle havneforvaltninger .
<P>
Frem for en afgiftsramme opfordrer betnkningen til retningslinjer for statssttte til havne .
Mens jeg er enig i , at der bestemt er behov for at klarlgge den nuvrende tilgang til statsstttede havne , m jeg sige , at retningslinjer for statssttte i sig selv ikke vil tage sig af hele sprgsmlet omkring finansiering og afgifter . De vil derfor ikke kunne udgre en fuld erstatning for en afgiftsordning .
Rent faktisk vil retningslinjer for statssttte og afgiftsrammer komplementere hinanden , og der vil vre behov for begge i fremtiden .
<P>
Jeg bifalder betnkningens opfordring til , at der udarbejdes en oversigt over gldende offentlige sttteforanstaltninger og afgiftspraksis . Jeg er glad for at kunne oplyse Parlamentet og hr .
Castricum , hr . Jarzembowski og andre rede medlemmer , der rejste sprgsmlet , at vi for nylig har udsendt et omfattende sprgeskema til medlemsstaterne , sledes at de kan levere oplysninger , der vil vre en nyttig kilde til viden om praksis i relation til finansiering og afgiftsopkrvning og et godt grundlag for at udarbejde lovgivningsmssige forslag senere i r .
Nr alle disse oplysninger er returneret til os - hvilket forhbentlig er sket ved udgangen af nste mned - mener jeg , at vi vil vre i stand til at samle dem i en form , der vil blive gjort tilgngelig for Parlamentet , da jeg ved , at der er mange medlemmer , der er interesseret i sprgsmlet .
<P>
Jeg bemrker , at hr .
Jarzembowskis betnkning ikke finder det ndvendigt at udtnke lovgivning omkring sprgsmlet om havnetjenester .
Som en , der forsger at undg at foresl undvendig lovgivning , ville jeg gerne kunne dele dette synspunkt . Men det stadig stigende antal klager , som vi modtager i Kommissionen , i GD VII , fra havnebrugere , og isr over ydelsen af teknisk-nautiske tjenester , understreger , at der virkelig er et problem , som der br reageres effektivt p .
<P>
Det , jeg vil lgge vgt p , er , at alle forslag til lovgivning vil komplementere vores undersgelse af enkelttilflde og kun vil omhandle generelle , brede kriterier for adgang til markedet og uddannelseskrav , samtidig med at de respekterer vigtige sikkerhedsovervejelser og lokale omstndigheder .

<P>
Jeg er sikker p , at vi alle kan blive enige om , at markedsadgang m bygge p principper om benhed , ikkeforskelsbehandling og hje sikkerhedsstandarder , samtidig med at public service-forpligtelserne respekteres . Jeg mener , at det er det rette tidspunkt for et forslag , der indeholder sdanne bestemmelser .
Jeg glder mig til at drfte sprgsmlet yderligere med hr . Jarzembowski og hans kolleger i Parlamentet , hvoraf mange uden tvivl er til stede ved denne debat her i aften .
<P>
Jeg vender mig nu mod fru Langenhagens betnkning om positionsbestemmelses- og navigationssystemer .
Igen er jeg taknemmelig over for det rede medlem for hendes sttte , og det er ikke frste gang .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at Unionens tilgang til udviklingen af det globale navigationssatellitsystem er af strste betydning , ikke blot for transportomrdet , men ogs for beskftigelsen , konkurrenceevnen og vores videre strategiske interesser .
Eftersom denne tilgang stttes strkt i fru Langenhagens betnkning , vil jeg koncentrere mig om det arbejde , Kommissionen har vret i gang med siden januar sidste r efter offentliggrelsen af vores handlingsplan .
<P>
For det frste er vi nu med sttte fra GNSS-forummet af eksperter og reprsentanter for industrien p vej til at kunne levere henstillinger om den politiske tilgang , som Den Europiske Union br flge . Det vil ske i februar .
Ja , udkastet til forslag vil foreligge i begyndelsen af nste mned .
<P>
For det andet har vi udviklet vores internationale kontakter , isr med USA og Rusland , og af disse kontakter fremgr det klart , at USA ikke vil acceptere flleseje og kontrol med det egentlige globale positionsbestemmelsessystem , primrt naturligvis p grund af dets fortsatte militre rolle .
Men det udelukker ikke en gte vilje til at samarbejde med os .
<P>
Den Russiske Fderation synes ogs at vre meget ivrig efter at samarbejde og ogs acceptere vores betingelser .
Uden vores bistand ville der helt bestemt ikke vre noget fuldt operationelt GLONASS-system fr langt ude i fremtiden .
Det er Ruslands ambition at bidrage til et avanceret europisk GNSS udviklet af GLONASS , og vi er naturligvis bevidste om , at det har en tildeling af knappe frekvenser samt en bred erfaring , nr det glder om at drive et globalt satellitsystem .
<P>
P denne baggrund er de finansielle sprgsml helt klart srlig vigtige .
Jeg er naturligvis ganske klar over , at Europa kunne beslutte , at det slet ikke ville have noget system overhovedet .
Som jeg ofte har gjort det klart , kan det synes at vre den billigste lsning , men kun for de meget kortsynede . Jeg er absolut overbevist om , at en sdan passivitet ville vre yderst kostbar p langt sigt som flge af , hvad det ville betyde udtrykt i tabte afstningsmuligheder og manglende prstationer udtrykt i europisk vkst , ja og beskftigelse .
<P>
Det kunne , som fru Langenhagen har ppeget , gre os afhngige af et system , som Europa ikke har nogen kontrol over eller indflydelse p for alle vores stadig strre satellitnavigationstransportsystemer , hvoraf mange er sikkerhedsrelaterede , for ikke at nvne andre konomiske og sociale aktiviteter .
<P>



I Kommissionen ser vi derfor nrmere p omkostningerne , og vi ser p alle mulighederne , og herunder offentlige / private partnerskaber og inddragelsen af andre lande i udviklingen af et europisk GNSS-system .
<P>
Det str naturligvis klart , at vi ikke vil vre i stand til at tage penge for tjenesteydelser , som USA leverer gratis .
Offentlig sttte vil derfor vre ndvendig , hvis vi skal g videre med systemet .
Jeg er godt klar over flgevirkningerne af dette , men jeg m understrege , at GNSS er en meget vigtig del af vores net af positionsbestemmelses- og navigationssystemer .
Eftersom satellitsignaler overskrider grnser , er det i alt vsentligt transeuropisk . Den igangvrende Agenda 2000-drftelse af finansforordningen for TEN vil derfor vre meget vigtig i forbindelse med konstateringen af , i hvor stor udstrkning den offentlige sektors bidrag til GNNS kan komme fra Fllesskabets budget .
<P>
Selvom vi naturligvis vil sge at finde en mekanisme til en retfrdig fordeling af andele af omkostningerne mellem forskellige brugergrupper , er strrelsen af den overordnede budgetramme for TEN og vores forslag om at ge loftet for den del af et projekt , der kan finansieres fra fllesskabsbudgettet fra 10 til 20 % i undtagelsestilflde , vsentlige sprgsml for den fremtidige fllesskabsbistand til GNSS .
<P>
Jeg vil derfor tilskynde fru Langenhagen og alle andre medlemmer til at flge finansforordningen for TEN p meget nrt hold og have den samme opmrksomhed rettet mod de bredere Agenda 2000-drftelser om de finansieringsmuligheder , der er til rdighed for interne politikker for at sikre , at der er tilstrkkelig finansiering til rdighed for GNSS .


<P>
For det tredje vil jeg bede alle om at arbejde p at sikre , at de regler , der endelig bliver vedtaget , ikke urimeligt begrnser andelen af det meget vigtige transeuropiske projekt , der kan finansieres over TEN-budgettet .
Hvis der nogensinde har vret en grund til en fllesskabsforpligtelse over for udvikling af net , m det vre i at fremme vores politik i henseende til globale navigationssatellitsystemer . Vi vil komme til at hste enorme fordele , hvis vi forpligter os tilstrkkeligt .
Vi vil komme til at lide skrkkeligt i generationer frem i tiden , hvis vi ikke forpligter os .
<P>
Jeg er sikker p , at dette synspunkt deles af hele Parlamentet .
Jeg hber , at det vil blive delt af medlemmerne i Rdet .
Jeg er sikker p , at medlemmerne af dette Parlament vil vre aktive inden for alle de omrder , hvor det er ndvendigt for at sikre , at vi fr en formlstjenlig finansforordning , en sofistikeret politik vedrrende globale navigationssatellitsystemer og en hurtig gennemfrelse af begge til Fllesskabets fordel .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , kommissr Kinnock .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , ganske kort , jeg har al mulig forstelse for , at kommissren ikke kan besvare alt inden for den for korte tid .
M jeg antage , at han vil besvare sprgsmlet om  Ijzeren Rijn  skriftligt ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Det er bedre med et skriftligt svar , da vi allerede er meget forsinkede .
Vi kan ogs give hr . Wijsenbeek et skriftligt svar uden at lytte til sprgsmlet .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , det samme gr sig gldende for mig .
Jeg stillede et konkret sprgsml til kommissren vedrrende en eventuel ombytning af infrastruktursttte og sttte til kombineret transport .
Jeg gr ud fra , at jeg snart fr et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Det er bedre at give disse to kolleger et skriftligt svar , ellers forsinker vi de to andre forhandlinger alt for meget .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne have et klart svar med hensyn til det skriftlige svar p sprgsmlet om de havne , der ligger inde i landet .
<SPEAKER ID=249 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil med glde levere svarene .
Som alle medlemmer , der kender mig , ved , gr jeg det altid - med pertentlig omhu .
<P>
Men det m siges i denne srlig mtlelige uge , at hvis de rede medlemmer med god grund nsker , at kommissrerne skal besvare de sprgsml , de helt legitimt stiller under debatten , m Parlamentets forretningsorden ndres .
Det ville jeg bifalde .
Ligesom mine kolleger i Kommissionen bifalder jeg muligheden for at st til ansvar , men til tider - og det er jeg sikker p , at de rede medlemmer vil anerkende - er det forretningsordenen , der rent faktisk griber ind og lgger hindringer i vejen for den benhed og ansvarlighed , vi gerne s var til stede .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Det er en helt anden sag , kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Elektroniske signaturer
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0507 / 98 ) af Ullmann for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om en flles ramme for elektroniske signaturer .
<SPEAKER ID=252 NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Elektrificeringen af den offentlige og private kommunikation er i dag s vidt fremskreden , at det udstyr , der anvendes her , ogs er i stand til at tale og lse det digitaliserede maskinsprog .
Det kan ikke blot dette , det gr det ogs , bde p markedet for varer og tjenesteydelser og p den officielle og private kommunikations omrde .
Hvilke retlige konsekvenser har dette , og hvilke retlige sprgsml skal besvares ?
Opgaven bestr i at overstte de eksisterende retlige standarder p de nvnte omrder til de nye dimensioner for kommunikation uden at begrnse dem .
<P>
Det foreliggende direktivudkast gr dette p et begrnset , men fundamentalt omrde , nemlig omrdet signaturer og oprettelse af dokumenter af enhver art , men - hvad der hele tiden m fremhves - udelukkende i bne systemer .
Det , der skal reguleres , er her alene tre ting : forudstningerne for garantien af en plidelig identifikation af den person , der kommunikerer digitalt eller ikkedigitalt i de elektroniske medier , de transmitterede informationers integritet og den retlige kvalitet af elektroniske eller digitale signaturer .
Det drejer sig alts ikke , som man delvist kan lse , om forholdet mellem statsmagt og markedets magt p den offentlige og private sikkerheds omrde .
Tvrtimod drejer det sig om forholdet mellem offentlighed og privatlivets fred p det plan , der angr digitalisering af oprettelse af dokumenter og den retlige gyldighed heraf .
<P>
I direktivet er der fundet en overbevisende vej til lsning af dette problem , idet det p den ene side regulerer kvivalensen mellem elektronisk og hndskrevet signatur , men p den anden side med hensyn til de tekniske krav til certificeringen begrnser sig til de minimumsstandarder , der er absolut ndvendige for en europisk harmonisering , sledes som det er formuleret i de to bilag til direktivet .
<P>
P Rdsplan foregr der benlyst en diskussion , som gr ud p , at man under pberbelse af eksisterende love vil have en hjere offentlig sikkerhedsstandard .
Forbundsregeringen har ladet mig forst , at der ville kunne findes en kompromislsning p denne strid ved at tilfje et bilag III , som beskftiger sig med kravene til det tekniske udstyr til certificeringen .
Hr. kommissr Bangemann , jeg ville gerne vide , hvordan Kommissionen forholder sig til dette forslag , som uden tvivl ogs er forelagt Dem .
Jeg mener , at Parlamentet ville kunne leve med det .
Der er efter min mening et lille problem , men i vrigt berrer dette bilag III ikke direktivets grundlggende id , nemlig fuld markedsfrihed for alle udbydere af certificeringstjenester og sikring af beskyttelsen af privatlivets fred for forbrugerne p et niveau svarende til en passende databeskyttelse inklusive muligheden for at bruge pseudonymer og med overtagelse af de vigtigste regler om erstatningsansvar .
<P>
Hvad de nu foreliggende ndringsforslag angr , anbefaler jeg , at de vedtages med undtagelse af forslag 2 , 4 , 8 , 9 , 21 , 22 og 26 , som enten er i modstrid med eksisterende artikler i direktivet , er overfldige eller betyder begrnsninger af de planlagte bestemmelser .
I henhold hertil beder jeg Parlamentet om at vedtage betnkningen og skal ikke undlade at takke Kommissionens generaldirektorater XIII og XV for deres yderst beredvillige og engagerede samarbejde . Jeg takker ogs Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og dets ordfrer for udtalelsen , hr. kollega Tappin , samt alle kolleger , som med deres ndringsforslag har hjulpet med til at forbedre betnkningen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne udtale en profeti for alle dem , der i denne midnatstime er blevet vk fra denne interessante debat : De vil undre dem over , hvilke virkninger dette direktiv vil f .
I Forbundsrepublikken Tyskland er det ikke mindre end 3800 love , der er berrt heraf .
Her er alts noget at se frem til .
<SPEAKER ID=253 NAME="Tappin">
Hr. formand , denne betnkning er et skridt p vejen til fremtiden .
Det ansls , at internethandlen vil fordobles inden juli mned .
<P>
I alle medlemsstater bliver der taget skridt henimod at indfre teknologi inden for s mange aspekter af hverdagen - f.eks. elektronisk stemmeafgivelse , elektroniske socialsikringssystemer og elektroniske banktransaktioner .
Hvis vi skal bevge os ind i en elektronisk tidsalder , m der vre sikre og kontrollerbare procedurer p plads for at sikre , at borgere og organisationer hurtigt og sikkert kan gennemfre transaktioner .
Vi har brug for klare flles rammer for elektroniske signaturer for at fremme tilliden til den nye teknologi .
Vi m sikre , at vi ikke ofrer sjlefreden p bekvemmelighedens alter .
En elektronisk signatur m iflge lovgivningen vre ligeberettiget med en hndskreven signatur .
Der br ikke vre nogen forskel , minusser eller srrettigheder .
<P>
Derfor har vi fokuseret p behovet for , at de , der udsteder certifikater , respekterer den elektroniske oplysning og underskriverens grundlggende ret til privatlivets fred .
En underskriver m vre i stand til at bestemme , i hvilket omfang hans personlige data kan offentliggres i registre .
Der br vre pseudonymer til rdighed til retmssig anvendelse , men de br ikke kunne bruges til at dkke over ulovlige transaktioner .
<P>
Vi m sikre , at overgangen til elektronisk handel ikke ledsages af get svindel .
I erkendelse af rkken af eksisterende forslag og initiativer , der for nrvrende glder inden for de forskellige medlemsstater , er behovet for at beskytte det indre markeds principper derfor meget stort .
Vi har en forpligtelse til at sikre , at skiftet til anvendelse af elektroniske signaturer ikke skaber teknologiske barrierer , og der er ikke blot inden for Den Europiske Union et behov for at fremme princippet om interoperabilitet p verdensplan .
Derfor er det meget vigtigt , at Kommissionen inddrager eksperter i udformningen og revisionen af politikken .
<SPEAKER ID=254 NAME="Pradier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan se entusiasmen brede sig , og at vi er mange , der lnge har nsket dette afgrende skridt , som netop er blevet taget .
<P>
Som Parlamentet udtrykte det allerede i sin beslutning af 17. juli 1998 , er det vigtigt , at der ivrksttes en lovgivningsmssig ramme , som garanterer den juridiske ligestilling mellem en elektronisk og hndskreven signatur , sledes at et dokument , der brer en elektronisk signatur , kan anses for gldende .
<P>
Der str sledes meget p spil , og i forudsigelserne om Internettet regner man med , at den elektroniske handel kan n USD 220 milliarder i r , eller til nste r , hvoraf der vil omsttes for mindst 26 milliarder i Europa .
Forretnings- , bank- og computerfolks evner til at skabe et omrde for handelsmssige transaktioner p grundlag af et net , der ikke er tilpasset de konomiske ndvendigheder - for man m huske p , at frihed og gratisaspektet var de to principper , der styrede Nettet i begyndelsen - m ikke f os til at glemme , at beskyttelsen af personlige data og sagernes beskaffenhed ofte er skyld i de juridiske problemer , der opstr med udviklingen af den elektroniske handel .
<P>
Det er klart , at dette forslag til direktiv ikke ndrer denne forfrdelige uvane .
Under alle omstndigheder lyknsker jeg hr . Ullmann for at have genoptaget de forslag , der fremgr af den udtalelse , som jeg har fremlagt for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
De sigter under alle omstndigheder mod at faststte underskrivernes status for at undg den skve udvikling , som man allerede har set i et antal medlemsstater .
Man kan navnlig nvne Frankrig , hvor to dekreter har skabt mellemmnd , de skaldte  tillidstredjemnd  , som varetager deres job under opsyn af en overordnet administrativ tjeneste , centraltjenesten for sikkerhed i informationssystemer .
<P>
Denne overordnede tjeneste forekommer under alle omstndigheder mere opsat p at bekrfte , at informationssystemerne rent faktisk ikke er s sikre , at de ikke kan bryde ind i dem , end de er p at bekrfte sikkerheden .
Man kan endda nvne tilfldet med Spanien , hvor finansloven for 1998 gav indenrigsministeren mandat til denne gang at handle som udbyder af en godkendelsestjeneste .
Man kan tvivle p , om en sdan foranstaltning sikrer den underskrivendes fortrolighed .
Dette var blot for at minde om , at cyber-forbrugerne ogs har rettigheder , og at myten om hemmelighed , anonymitet og fortrolighed igen br blive en realitet .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr .
Jeg skal p min gruppes vegne hjerteligt lyknske ordfreren med hans betnkning og frst og fremmest ogs takke for , at det er lykkedes ham relativt hurtigt efter , at kommissionsudkastet blev fremsendt til Europa-Parlamentet , at bringe denne betnkning gennem bde udvalget og nu ogs plenum .
Det haster srdeles meget med , at dette direktiv trder i kraft - det tror jeg , vi er enige om - for at vi p omrdet den elektroniske signatur , som er s centralt for den grnseoverskridende elektroniske handel , ikke fortsat tolererer en opsplitning af retten , som hmmer det indre marked .
<P>
Kommissionen og ordfreren skal frst og fremmest stttes med henblik p to centrale mrkesager .
For det frste det at finde en balance mellem kravet om ikke med alt for detaljerede og tyngende reguleringer at vanskeliggre og allerede i opstarten kvle de nye forretningsomrder , som bnes med den elektroniske signatur - i Parlamentet har der ikke manglet forslag i den retning - og for det andet at styrke eftersprgelsen efter disse tjenesteydelser og accepten af den elektroniske signatur ved tillidsskabende foranstaltninger .
Jeg mener , at det i fllesskab er lykkedes os yderligere at forbedre denne balance i forhold til kommissionsforslaget . Det skyldes isr kravet om certificeringstjenesteudbydernes uafhngighed , om akkrediteringssystemernes frivillighed og den ekstra mulighed , at disse akkrediteringssystemer ogs kan drives af ikkestatslige institutioner .
Disse bestemmelser og reglerne om erstatningsansvar , som ikke ndres af os , kan man ogs se som en hjlp i starten eller som en forhndstillid til de kommende certificeringstjenesteudbydere .
Vi knytter hertil en forventning om , at disse vil gre god brug heraf .
<P>
En yderligere mrkesag for os har vret princippet om , at det , der er retligt korrekt offline , ogs skal glde online , og at srge for , at dette princip gennemfres i alle dets facetter.Det glder isr forbrugerens mulighed for , at han ogs ved online-handler kan bevare sin sdvanlige anonymitet ved daglige smhandler ved at anvende pseudonym .
Forbrugerens ret til at foretage elektroniske smhandler under pseudonym kan isr ogs hindre , at der udarbejdes alt for detaljerede kberprofiler .
<P>
Afslutningsvist skal jeg appellere til Kommissionen om at overtage de ndringer , der er foreslet af Parlamentet , og til ordfreren om endnu en gang at overveje sin holdning til ndringsforslag 26 , og frst og fremmst til Rdet om hurtigt at finde en flles holdning .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Ogs jeg vil gerne frst sige ordfreren hjerteligt tak for hans hurtige arbejde og gode samarbejde .
Forbrugere og virksomheder i Europa skal i den elektroniske handel kunne stole p , at meddelelser kan henfres retligt sikkert til sin respektive afsender .
<P>
For ikke at lgge hindringer i vejen for vores erhvervsliv , m vi alts give Europas borgere mulighed for at supplere den traditionelle hndskrevne underskrift med elektroniske midler .
I mit hjemland Tyskland er der allerede sidste r vedtaget en lov , som regulerer digitale signaturer p et relativt hjt sikkerhedsniveau .
De frste elektroniske legitimationskort i henhold til denne lov , alts chipkort , hvormed der kan fremstilles elektroniske underskrifter , har vret i handlen siden sidste uge .
<P>
Det er alts p hje tid at give dette omrde en flles ramme p europisk plan , ellers risikerer vi i det lange lb en opsplitning af retten i 15 signaturlove med forskellige standarder .
Resultatet ville i sidste ende vre en betydelig hindring for den frie bevgelse for varer og tjenesteydelser i vores indre marked .
Derfor er det meget gldeligt , at Kommissionen endnu sidste r forelagde Parlamentet et direktivforslag herom .
<P>
Direktivet giver udbydere af certificeringstjenester fri adgang til markedet , og elektroniske signaturer , som opfylder bestemte forudstninger , ligestilles med den traditionelle underskrift og anerkendes grnseoverskridende , ogs som bevismiddel i retssager .
Regler om erstatningsansvar for certificeringstjenesteudbydere skal sikre forbrugernes og virksomhedernes tillid .
<P>
Kommissionens forslag var alts allerede meget progressivt og afbalanceret , men kunne efter min mening hensigtsmssigt forbedres med nogle forslag , der er vedtaget i Retsudvalget .
Sledes er det fastsat i kommissionsforslagets artikel 8 , stk . 4 , at certifikater for digitale signaturer p forlangende ogs kan udleveres under pseudonym .
Det er der ikke alene ingen betnkeligheder ved , det hilses udtrykkeligt velkomment .
<P>
Men i sine bestrbelser p databeskyttelse gr Kommissionen et skridt for langt .
Den vil i sit forslag kun tillade , at identiteten af de personer , der anvender pseudonym , offentliggres mod deres vilje i tilflde af en straffesag . Det skal derfor hilses meget velkomment , at et ndringsforslag - nu ordfrerens nr .
27 , som blev vedtaget med klart flertal i udvalget - ogs bner mulighed for at videregive disse data i et yderligere tilflde , nemlig nr det er ndvendigt af hensyn til retlige krav i forbindelse med transaktioner , hvor der er anvendt et sdant pseudonym .
Jeg mener ikke , at databeskyttelsen svkkes med denne ndring , isr da den udtrykkeligt skal glde under forbehold af lovgivningen om databeskyttelse .
Tvrtimod etablerer dette forslag en ligevgt mellem rettighederne for brugeren af et pseudonym og dennes forretningspartners interesser .
<P>
Derudover er det i et antal yderligere ndringsforslag lykkedes at prcisere teksten eller at fjerne selvmodsigelser .
Som eksempel kan nvnes begrebet digital signatur , som i sprogbrugen er begrnset til en bestemt , for tiden udbredt form for elektronisk signatur .
Den er i ndringsforslagene blevet erstattet af begrebet  elektronisk signatur  .
Derved kan direktivets rkkevidde holdes ben for kommende tekniske udviklinger .
<P>
Men desvrre skyder ogs nogle lidt uheldigt formulerede ndringsforslag , f.eks. ndringsforslag 8 , 15 og 23 , efter min gruppes opfattelse over mlet , nemlig i forbindelse med det ml at formulere teksten mere prcist .
I stedet for den tilsigtede prcisering har de den modsatte virkning og skal derfor afvises .
Det samme glder for forslaget om elektronisk indsendelse af ansgninger , som efter min gruppes opfattelse har meget lidt at gre med den digitale signatur og derfor er malpalceret p dette sted .
<P>
I andre ndringsforslag , nemlig 6 og 7 , nskes det , at der i alle Unionens multilaterale aftaler med tredjelande om dette omrde ogs reguleres sprgsml om databeskyttelse .
I forslagene krves det , at der i sdanne aftaler skal bibeholdes den hidtidige lovgivning om databeskyttelse ikke kun i Unionen , men ogs i hver enkelt medlemsstat .
Dermed begrnses Unionens forhandlingsspillerum undigt .
Sdanne ndringer kan derfor heller ikke anbefales som led i overvejelserne .
<P>
Jeg gr ud fra , at plenarmdet ved afstemningen tager hensyn til disse overvejelser og vedtager direktivet i en afbalanceret form .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , der er tidligere blevet sagt meget om , hvor vigtigt det her er .
Vi er glade for , at ordfreren har udfrt dette arbejde s hurtigt .
Jeg mener imidlertid , at dette forslag kommer til at overg til det finske formandskab , og at vi frst fr en afgrelse til den tid .
Det ser jeg dog frem til .
<P>
Jeg synes , at vi har lavet nogle vigtige korrektioner , som supplerer Kommissionens udgangspunkt , at certificeringstjenesteudbyderne i princippet ikke skal vre autorisationspligtige , men vi har dog lagt vgt p de private organisationer .
<P>
Kommissionen foreslr en streng erstatningsansvarsordning - p finsk ankara vastuu .
Nu forlyder det dog , at Rdet er i gang med at ndre sprgsmlet om ansvar .
Jeg sprger nu kommissren om Kommissionens fremtidige holdning til sprgsmlet om ansvar .
Jeg synes , at Kommissionens forslag var et godt udgangspunkt .
<P>
Et andet centralt punkt i direktivet er uden tvivl retsvirkningerne .
Skal de knyttes sammen med en srlig teknik eller ej ?
P det punkt mener jeg ogs , at vi sammen med Kommissionen har valgt et godt udgangspunkt .
Der skal i princippet vre de samme retsvirkninger som ved underskrifter .
Man kan med glimt i jet sige , at hvis man iflge et lands lovgivning ikke kan gifte sig pr. korrespondance , kan man heller ikke gifte sig elektronisk .
Det er rigtigt .
<P>
Jeg deler dog ikke betnkningens opfattelse af , at vi skal vre klar til at godkendte det skaldte bilag III fra Rdet .
Det mener jeg nemlig ikke er teknisk neutralt , sdan som i hvert fald et flertal i udvalget har nsket det .
Jeg spurgte ogs kommissren , hvordan han stiller sig til den igangvrende diskussion i Rdet , for jeg tror , at det bliver et af de centrale punkter i den fremtidige behandling .
<P>
Til sidst vil jeg bede Parlamentets og Rdets sprogtjenester om at overveje om ikke den svenske term trods alt skulle vre elektroniske underskrifter og ikke elektroniske signaturer .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Ullmann for hans - som altid - samvittighedsfulde arbejde og yderst gode betnkning .
Dette er et vigtigt emne , som alle de andre talere har fremhvet .
Stadig flere transaktioner foregr via elektronisk handel , og isr Internettet letter grnseoverskridende transaktioner .
Det er vigtigt at have et konsekvent , pragmatisk og sikkert system til anerkendelse af signaturer for elektronisk handel .
<P>
Kommissionens forslag anerkender behovet for at sikre den retlige anerkendelse af elektroniske signaturer , som har samme gyldighed som hndskrevne signaturer .
Det er ndvendigt med en afklaring for certificeringstjenesteudbyderne .
To srlige bekymringer kan fremhves . For det frste et krav om privatlivets fred og for det andet et krav om sikkerhed .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder henstiller til , at anvendelsen af pseudonymer undersges og overvges .
Jeg anbefaler denne betnkning og forslaget til direktiv til Parlamentet som et vigtigt punkt i forbindelse med bningen af det indre marked for elektronisk handel .
<P>
Som en sidebemrkning er det mrkeligt , at det fortrinsvis er kvinder , der er blevet til denne debat .
P nogle mder kunne vi sammenligne hr . Bangemann med en torn blandt roser , selvom jeg er temmelig sikker p , at han vil taget emnet meget alvorligt .
Jeg er srlig optaget af tanken om at blive gift p Internettet .
Som en , der ikke er gift , er det mske noget , jeg kan se frem til inden for de nste 10 r .
<SPEAKER ID=259 NAME="Bangemann">
Hr. formand , fru Oddy har netop til sidst berrt et problem , som virkelig kan optrde ogs inden for dette omrde , hvor det jo drejer sig om , i hvor hj grad elektroniske signaler kan opfylde de formkrav , som er fastsat i medlemsstaternes lovgivning .
Det minder mig om mit jurastudium , hvor et bermt sprgsml fra en professor ld : Nr det er fastsat , at der p sprgsmlet om , hvorvidt en person vil gte en anden - og det er jo det problem , De nvner , fru Oddy - iflge tysk lov skal svares  ja , det vil jeg  , er det s tilstrkkeligt , hvis den pgldende svarer  ja , ja  ?
Sdan nogenlunde ser problemet med den elektroniske signatur ogs ud for mange medlemsstater .
<P>
Jeg vil frst gerne takke ordfreren .
Betnkningen har vret til stor hjlp for os .
Vi har ogs kunnet overtage en hel rkke ndringsforslag .
Af de 35 ndringsforslag kan vi overtage 17 fuldstndigt og otte delvist .
Andre ndringsforslag har vi ikke kunnet overtage , fordi de i virkeligheden enten ikke gr teksten bedre eller berrer problemer , som ikke hrer hjemme her .
Det er jo en gammel fejl hos Parlamentet , som jeg hyppigt har nvnt .
De vil altid regulere hele verden i n lovtekst .
Det nytter ikke , det gr ikke sagen mere klar .
<P>
Det er med rette blevet nvnt , at bde medlemsstater og internationale organisationer arbejder med stor iver p dette omrde , sledes at vi m se at komme hurtigt videre , hvis vi nsker at bidrage til , at vi fr en flles ensartet ordning , som naturligvis er ndvendig for det indre marked .
Dette tempo har Parlamentet hidtil opretholdt .
Ved den sidste diskussion i Rdet , som jo endnu ikke har kunnet fre til et resultat , fordi Parlamentets udtalelse ikke har foreligget endnu , strandede diskussionen faktisk i sidste ende p sprgsmlet om , hvorvidt man kan godkende certificeringstjenester uden at komme ind p tekniske detaljer , som s p det nrmeste fastlgger en bestemt teknologisk lsning .
Kommissionen og Parlamentet nsker jo ikke at g ind p teknologien .
Vi har derfor bestrbt os p at fremstte et forslag , ved hvilket der selvflgelig ikke bare kan certificeres ud i det bl , men certificeringsproceduren skal i hvert fald ikke opstille tekniske betingelser .
<P>
Til sidst kom vi ikke videre p denne mde i Rdet .
Det nye forslag , som betegner en vis udvikling , hr . Ullmann , skal nje efterprves af os , for sdan , som det er nu , forekommer det os at g ud p , at der mske ikke fastlgges tekniske lsninger , men dog foretages en slags typegodkendelse .
Man er ndt til at overveje , om det nu ogs virkelig er den hjeste visdom .
<P>
Vi har i Rdet s at sige to lejre : en lejr bestende af de mindre lande , som er langt mere modige , og en lejr af strre lande , som vogter strengt p sdanne formkrav og derfor ikke er s storsindede her .
I hvert fald m vi se , hvor langt vi kommer p det nste mde i Rdet ( telekommunikation ) .
Man skal heller ikke overdrive dette .
Ogs en hndskrevet underskrift kan man f.eks. forfalske .
Man skal ikke nu begynde at stille flere krav til elektroniske signaturer , end man i forvejen normalt gr ved de hndskrevne signaturer .
<P>
Vi har regler om erstatningsansvar for udbydere af certificeringstjenester .
Jeg ved ikke prcist , hvad De mener , for i artikel 6 er disse erstatningsansvarsregler fastsat .
Jeg har allerede udtalt mig om sprgsmlet om teknologi .
Jeg har allerede sagt , hvilke ndringsforslag vi accepterer , og hvilke vi ikke accepterer .
Jeg vil ikke nu redegre for dette i detaljer , vi kan s gre dette under andenbehandlingen .
Som sagt er betnkningen ogs p dette punkt meget konstruktiv .
Vi er i vid udstrkning enige , og jeg hber , at vi nste gang i Rdet kan n frem til en flles holdning , som vi derefter endnu en gang kan efterg i detaljer .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Luftkvalitetsgrnsevrdier
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0483 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftkvalitetsgrnsevrdier for svovldioxid , nitrogendioxid og nitrogenoxider , partikler og bly i luften ( Ordfrer : Anita Pollack ) .
<SPEAKER ID=262 NAME="Pollack">
Hr. formand , som vi ved , er det kun de allervigtigste sager , der bliver behandlet i de sene nattetimer .
Det gr vi navnlig for at bevare dem som dybe , mrke hemmeligheder for pressen , sledes at den ikke kan fortlle nogen , at vi i virkeligheden behandler vigtige sager her , der er af betydning for folks liv .
<P>
Tusinder af mennesker dr hvert r over hele Europa af at indnde forurenet luft , og en af hovedrsagerne til dette er trafikken .
Dette direktiv faststter for frste gang et st skrappe , retligt bindende grnsevrdier for emission af de fire vsentligste forurenende stoffer : svovldioxid , nitrogenoxid , partikler og bly , der skal ns inden 2005 og 2010 , og som er baseret p 1997-retningslinjerne fra Verdenssundhedsorganisationen til beskyttelse af folkesundheden .
Blandt de ndringsforslag , som Parlamentet foreslog ved frstebehandling , blev 21 ud af 28 i det store og hele accepteret af Rdet i den flles holdning under det britiske formandskab .
De omfatter get oplysning til offentligheden og en trskelvrdi for forureningsvarsel for nitrogenoxid svel som den , der er foreslet for svovldioxid .
<P>
Men Rdet svkkede ogs nogle af Kommissionens oprindelige forslag .
Det bekymrer os noget her i Parlamentet , s vi har fremsat 11 ndringsforslag til den flles holdning .
Nogle af disse ndringsforslag retter blot op p unjagtigheder eller uprcise formuleringer - ssom ndringsforslag 1 , 3 og 8 .
ndringsforslag 4 sikrer , at ogs handlingsplaner for omrder , hvor der mtte glde en undtagelsesbestemmelse , skal stilles til rdighed for offentligheden .
ndringsforslag 5 anmoder om , at Kommissionen , eftersom Rdet ikke var enig i vores forslag om en trskelvrdi for forureningsvarsel for partikler , br overveje dette igen , nr der foreligger flere forskningsresultater efter revisionen i 2003 .
ndringsforslag 7 kan , s vidt jeg forstr , bl.a. ikke stttes af Kommissionen , og derfor er problemet med at tage sig af srligt flsomme kosystemer helt klart et af de problemer , som man m ptage sig p nationalt plan .
Men her i Parlamentet mener vi , at det er vigtigt at understrege , at Verdenssundhedsorganisationen anbefalede fire forskellige trskelvrdiniveauer , hvor direktivet kun har t .
Det mener vi ikke er tilfredsstillende , s vi har genfremsat dette .
<P>
Det , vi har strst problemer med , er primrt svovldioxid .
ndringsforslag 6 genskaber det oprindelige forslag om otte overskridelser af timegrnsevrdien pr. kalenderr , som Rdet svkkede til 24 .
Kommissionen bekrfter , at dette forurenende stof er direkte giftigt , isr for astmatikere og mennesker med hjertekarsygdomme , selv under korte overskridelser af trskelvrdien for forurening , og det er netop grunden til , at der blev foreslet en s skrap trskelvrdi til at begynde med .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen vil st fast her og ligeledes hvad ndringsforslag 2 angr .
Rdets indfjelse af ordene  hvor det kan lade sig gre  er et stort problem .
Jeg ved f.eks. , at der er et srligt problem med det franske mleudstyr , nr det glder om at producere dette gennemsnitstal p 10 min . , men ikke desto mindre er denne oplysning vsentlig for midtvejsrevisionen .
Under alle omstndigheder er medlemsstaterne i stand til at vlge deres eget udvalg af mlestationer , s de burde vre i stand til at finde en mde , hvorp de rent faktisk kan gre noget ved dette problem .
<P>
For det andet er dette , hvad nitrogenoxiderne angr , helt klart vanskeligt for medlemsstaterne at n .
Det er naturligvis en af ngledelene af direktivet .
Det er ikke acceptabelt , at Rdet ger antallet af overskridelser af timegrnsevrdien fra de oprindelige otte og op til 18 , og ndringsforslag 9 sger at genskabe dette .
Det er i det mindste vsentligt , at Kommissionen ser meget omhyggeligt p dette igen , nr det har flere forskningsresultater til rdighed i forbindelse med revisionen i 2003 .
<P>
ndringsforslag 10 og 11 omhandler njagtig samme type problem men for partikler .
Vi ved , at der skal flere forskningsresultater til , og at de er p vej .
Men den flles holdning tillader 10 ekstra overskridelser om ret af dgngrnsevrdien og skubber i realiteten revisionen lngere ud i fremtiden , sledes at der ikke vil komme meget ud af det fr tidligst i 2010 .
Selvom vi ikke ved nok om partikler , ved vi dog , at de drber , og Verdenssundhedsorganisationen er end ikke i stand til at foresl en sikker grnsevrdi .
I betragtning af , at vi har en undtagelse for sydens stv og en anden for nordisk grusning af veje , m det siges , at der skal en strre politisk vilje til for at tackle dette i medlemsstaterne .
Der er tilstrkkelig gliden dr til , at folk kan klare de meget alvorlige problemer , og det er absolut ndvendigt , at der skrides til handling .
<P>
Som ordfrer henstiller jeg indtrngende til , at Kommissionen tager sin strategi op til fornyet overvejelse , navnlig hvad de to sidste punkter angr , og at den forsger at acceptere nogle af disse ndringsforslag .
Jeg anbefaler den flles holdning for Parlamentet .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. ordfrer , fru kommissr , jeg ved ikke , hvad det er for krfter , der foranlediger , at Miljudvalgets sager altid ender sidst p dagsordenen .
Sidste gang var det gteskabet , der blev behandlet , s vi m vel betragte os som en slags  bryllupsnattens hjdepunkt  .
Men desvrre er der ikke s mange , der deltager i dette hjdepunkt .
<P>
Desuden skal jeg sige , at dette direktiv er et godt eksempel p , hvordan vi kan arbejde med europisk miljlovgivning .
Det pvirker menneskene i Europa direkte og konkret ved at give dem renere luft , isr den del af befolkningen , som lever i byerne .
Det giver ogs en mulighed for at se , hvordan vi kan arbejde p tvrs af vores nationale grnser for at gre fremskridt i vores europiske arbejde .
<P>
Jeg takker fru Pollack for det arbejde , som hun udfrt i forbindelse med dette direktiv , for det er et vanskeligt direktiv , som er meget teknisk .
Hun har behandlet det p en jordnr og pragmatisk mde , der ogs har givet resultater .
Samtidig ved vi , at den luft , som vi indnder , pvirker menneskers helbred - det er ingen nyhed .
Det er ogs tilfredsstillende , at vi nu skaber regler , som er bedre end de regler , vi hidtil har haft i Unionen .
<P>
Det skal ogs siges , at det jo er vores ambitioner og vores krav , som gr , at menneskers helbred kan blive endnu bedre .
Jeg og mange andre havde mske hbet , at vi var get lidt lngere , end det er tilfldet i dette direktiv , og havde stillet lidt strre krav til den luft , som vi indnder .
Vi m betragte det som en flles platform , som vi kan tage udgangspunkt i , for jeg ved , at mange medlemsstater vil stille hjere krav om netop luftens kvalitet .
<P>
Nu drejer luftens kvalitet sig ikke bare om menneskers sundhed , selvom det er et meget vigtigt element , men ogs om at der opstr et forsuringsproblem , ikke mindst i den del af Europa , som jeg kommer fra .
Derfor skal vi se luften som en helhed og ikke kun betragte situationen i enkelte omrder .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at vi ikke ved nok , og at der er meget lidt viden om partiklerne og partiklernes indvirkning p menneskers sundhed .
Jeg vil fremhve Pollacks udtalelse om , at der er vigtige ndringsforslag , som Rdet og Kommissionen skal tage til efterretning , for at vi kan give folk ordentlige livsbetingelser i Europa og i Unionen .
Det duer ikke med de enkle forklaringer om , at det ikke er muligt , men det krver stor politisk vilje .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Fr fru Flemming tilfjer sine betragtninger til fru Pollacks og fru Hulthns betragtninger om , hvorfor vi forhandler her ved midnat om Miljudvalgets problemer , vil jeg blot minde om , at beslutningerne trffes af Formandskonferencen .
Det er ikke ukendte magter , der str bag den situation , vi befinder os i , men derimod Formandskonferencens beslutning .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg tror efterhnden heller ikke mere p tilfldet .
Jeg tror ogs , at formandskonferencen desvrre ikke anser miljsprgsml for srligt vigtige .
Men Europas befolkning vil p et eller andet tidspunkt kvittere for det .
Parlamentet skal vedtage strengere EU-grnsevrdier med henblik p en bedre luftkvalitet .
Jeg beklager ligesom de forrige talere , at der af Europa-Parlamentets 28 ndringer fra frstebehandlingen kun er 21 , der er overtaget undret elller i analog form .
Formlet med dette direktiv er alts at fastlgge emissionsgrnsevrdier p grundlag af Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer om luftkvalitet .
<P>
Ved grnsevrdierne for partikler forudser betnkningen endda en meget tydelig skrpelse , som det ville krve betydelige anstrengelser i de fleste medlemsstater at n .
Flles metoder og kriterier i hele Europa skal hjlpe til at hindre yderligere skadelige virkninger af luftforureningen p menneskenes sundhed og miljet .
Dermed indfrer Den Europiske Union nu ogs de strenge grnsevrdier , som allerede lnge har vret gldende i strig .
P en del omrder er de endda blevet endnu strengere .
Det glder jeg mig over .
<P>
Alligevel er jeg p ingen mde fuldstndigt tilfreds med detaljerne i betnkningen .
I bilag I , afsnit 1 , forudses der grnsevrdier og varslingstrskler for svovldioxid , og den i direktivet foreslede grnsevrdi p 350 g / m  med 24 overskridelser er efter min mening alt for hj .
Den planlagte reduktion af overskridelsesmulighederne fra 24 til otte svarer ganske vist ikke til en snkning af grnsevrdien svarende til mine nsker , men er bestemt et skridt i den rigtige retning , og stttes derfor ogs af os .
<P>
Ogs ved bilag II , afsnit I , angende grnsevrdier for NO  og NOx og varslingstrsklen for nitrogendioxid ville jeg hilse det velkomment , hvis overskridelsesmulighederne blev strget fuldstndigt .
Ogs her glder det , at det ndringsforslag , der er indgivet af fru Pollack , om en reduktion af overskridelsesmulighederne fra 18 til otte er et skridt i den rigtige retning og stttes derfor af min gruppe .
<P>
Jeg ved , at fru Pollack har gjort sig srdeles megen umage med denne betnkning , og selvom ikke alt er lykkedes , sdan som man som miljpolitiker kunne nske det , vil jeg dog lyknske hende meget med denne betnkning , og jeg nsker for os alle , at vi mske engang kunne f en miljdebat p en formiddag .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , renere luft er den vigtigste livsforndenhed , i hvert fald for astma- og bronkitispatienter .
Samtidig er en god luftkvalitet vigtig for beskyttelsen af miljet , bygninger og vegetation .
<P>
Siden 1970 ' erne er der i Europa truffet foranstaltninger med henblik p at f udstdningen af svovldioxid og nitrogenoxider under kontrol .
Denne politik har vret succesfuld . Til trods for det gede energiforbrug er udstdningen af stoffer , der forrsager sur nedbr , faldet drastisk .
Formindskelse p mere end 50 % siden 1980 er heldigvis ikke nogen undtagelse for de fleste EU-medlemsstater .
Selv de planlagte formindskelser for SO2 og NOx inden 2010 kan sandsynligvis opns som flge af nye normer for udstdningsgasser fra biler .
<P>
De fine stvpartikler udgr en trussel mod menneskets sundhed .
Det Europiske Miljkontor har gennem en undersgelse fundet ud af , at nedsttelsen af den gennemsnitlige PM10-vrdi fra 30 mikrogram pr. kubikmeter til 20 mikrogram pr. kubikmeter kan forhindre en tidlig dd p grund af forgiftning med stvpartikler for 10.000 mennesker i EU . Det er derfor skuffende , at de europiske miljministre fastsatte en PM10-vrdi p 40 mikrogram pr. kubikmeter .
Reduceringen af udstdningen af forurenende stoffer fra biltrafik br flges op , bl.a. gennem renere brndstoffer og bedre motorer .
<P>
I forbindelse med industrien er der imidlertid ogs behov for videregende foranstaltninger : 30 % af NOx-emissionerne kommer fra affaldsforbrndingsanlg , cementovne , elektricitetsvrker og andre fabrikker .
Det er sledes ndvendigt , at der ved nye direktiver serist tages hensyn til reduceringen af emissionerne af fine stvpartikler , NOx og SO2 .
Jeg lyknsker fru Pollack med denne betnkning .
<SPEAKER ID=267 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg deler selvflgelig de betragtninger , der er gjort om , at det ville vre rart , hvis vi ogs kunne behandle miljforslag p et tidspunkt , hvor flere parlamentarikere kunne deltage i debatten .
Men jeg deler ogs de betragtninger og de bemrkninger , der er blevet gjort om betydningen af dette forslag , og jeg skal p dette tidspunkt fatte mig i korthed og selvflgelig takke Miljudvalget og isr ordfreren , fru Pollack for den hurtighed , men ogs for den indsigt , hvormed udvalget igen har behandlet dette forslag .
<P>
Det er jo sdan , at en stor del af Europa-Parlamentets ndringsforslag ved frstebehandlingen blev indarbejdet af Rdet i den flles holdning , enten ordret eller indholdsmssigt , og Kommissionen finder , at flere af de yderligere forslag , der nu fremsttes af udvalget , ogs kan hjlpe med til at gre forslaget endnu klarere og mere koncist .
Det glder f.eks. ndringsforslag 1 , der drejer sig om definitionen p naturbegivenheder .
Seismiske aktiviteter br fortsat indg i definitionen , men geotermiske begivenheder br tilfjes , og resten af ndringsforslaget vil gre teksten tydeligere .
Vi kan ogs sttte ndringsforslag 3 og 4 .
De tydeliggr kravene til oplysning af offentligheden , og vi ved jo alle , at det er et meget vigtigt aspekt af forslaget .
Ogs kravet om , at sprgsmlet om varslingstrskler for partikler skal tages op til fornyet overvejelse i 2003 , kan vi sttte , og derfor accepterer vi ndringsforslag 5 og ogs ndringsforslag 8 , der retter en fejl vedrrende tolerancetrsklen .
<P>
S er der nogle andre ndringsforslag , som fru Pollack allerede har vret inde p .
ndringsforslag 2 ville krve , at alle medlemsstater rapporterer overskridelser af WHO ' s vejledende timinutterskoncentration for svovldioxid .
Vi nsker i Kommissionen at se s mange oplysninger som muligt om denne vejledende vrdi , men det ville vre for vanskeligt for en rkke medlemsstater at opfylde det , og derfor kan vi ikke sttte dette ndringsforslag .
<P>
S har vi ndringsforslagene 6 , 7 , 9 , 10 og 11 .
P sin vis kunne jeg jo vre glad for de ndringsforslag , fordi de foreslr , at man vender tilbage til nogle af de oprindeligt foreslede grnsevrdier , eller at man skrper dem yderligere , og det kan da kun glde mig , at Parlamentet er enigt i Kommissionens oprindelige forslag .
Nr jeg alligevel ikke sttter dem her , s hnger det sammen med den debat , der har vret i Rdet , for det har vist sig , at det vil vre en for stor udfordring for mange af medlemsstaterne at opfylde de grnsevrdier , der er anfrt i den flles holdning , navnlig for partikler .
Det vil krve for vanskelige beslutninger .
Kommissionens sigte er selvsagt at sikre de hjst mulige standarder for beskyttelse , der kan opns i Unionen .
Nu forholder det sig jo sdan med dette forslag , at medlemsstater , som er i stand til at g videre , ogs kan gre det i forbindelse med dette forslag , fordi det er i overensstemmelse med rammedirektivet for luftkvalitet , at de gr videre , hvis de kan .
Men som sagt : I betragtning af forholdene i Unionen som helhed , s tr jeg - hvis jeg kan formulere det p den mde - ikke acceptere disse ndringsforslag af frygt for , at vi s ikke kan komme igennem med forslaget som helhed .
<P>
Forslaget er den frste konkrete implementering af EU ' s nye program for forbedring af luftkvaliteten for dets borgere og for miljet .
Kommissionen mener , at forslaget , som det ser ud nu , stadig vil give et hjt beskyttelsesniveau , og at det derfor er et strkt udgangspunkt for programmet .
Vi har for nylig vedtaget et andet forslag om kulilte og benzen .
Vi vil ogs vende tilbage til de forurenende stoffer , der omhandles i dette forslag , i 2003 for at se , om der kan gres endnu mere i den nste fase .
Jeg stter derfor min lid til , at programmet med tiden vil f stadig strre gennemslagskraft , og s hber jeg i vrigt , at vi alle sammen kan glde os til den renere luft og den bedre sundhed og det bedre milj , som dette forslag vil give anledning til .
<SPEAKER ID=268 NAME="Pollack">
I det nuvrende klima i forholdet til Kommissionen tr jeg drligt nok bede om en garanti for , at Kommissionen vil acceptere nogle af de krav , vi er fremkommet med med hensyn til revisionen i 2003 .
Jeg vil lade det st bent og leve i hbet for jeblikket .
<P>
Jeg vil blot gerne lyknske kommissren og takke hende for at komme her i aften i betragtning af hendes ulykke for nylig og det fremskredne tidspunkt og ligeledes bede hende om at viderebringe min tak som ordfrer til personalet i GD XI , der har vret srdeles hjlpsomme med dette meget tekniske direktiv .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 00.10
