<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 18. december 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
Der er foreslet eller foretaget flgende ndringer :
<P>
Strasbourg
<P>
Mandag :
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg gr Dem opmrksom p , at jeg netop har modtaget endnu et mistillidsvotum til Kommissionen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 34 , og det er stillet af hr . Fabre-Aubrespy og 68 andre parlamentsmedlemmer .
<P>
Efter aftale med stillerne af dette mistillidsvotum og Kommissionen foreslr jeg Dem , mine damer og herrer , at vi forhandler om dette mistillidsvotum sammen med det , der allerede var opfrt p dagsordenen , og de beslutningsforslag , som ogs er opfrt p dagsordenen for i dag .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Striby .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , jeg vil gerne gre et nyt forsg og stille Dem det samme sprgsml som for to mneder siden om indvielsen af IPE IV-bygningen , som rgrer os .
Parlamentet kan ikke stille sig tilfreds med lse rygter i korridorerne , nr det drejer sig om dets nye bygning .
Vi ved , at sagen er fastlagt i traktaterne , men endnu ikke i sin materielle dimension , der bestr af tr , glas og cement .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Striby , vi er i gang med at behandle dagsordenen .
Sprgsmlet om IPE IV-bygningen og dens frdiggrelse vedrrer ikke dagsordenen .
De kan stille sprgsmlene i henhold til forretningsordenens artikel 28 . Jeg giver Dem ikke ordet .
<P>
Hr . Fabre-Aubrespy , har De noget imod , at vi behandler Deres forslag om mistillidsvotum sammen med det , der allerede er opfrt p dagsordenen ?
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg synes faktisk , at det er en god id at forhandle derom under t , for jeg nsker ikke en ny forhandling i morgen tidlig efterfulgt af en afstemning torsdag , det vil sige 48 timer efter .
Jeg synes , at det i betragtning af procedurens enestende karakter og det faktum , at det er ekstraordinrt at stille et mistillidsvotum , vil vre p sin plads , at fru Green og jeg fr ordet frst i forhandlingen .
<P>
Jeg erindrer om , at det mistillidsvotum , som De omtalte , kommer fra alle Parlamentets politiske grupper uden undtagelse , og at det er underskrevet af i alt 69 personer .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fabre-Aubrespy .
Kommissionen accepterer nok ogs , at de to forslag om mistillidsvotum forhandles under t .
<P>
Hr. kommissionsformand , kan De acceptere denne procedure ?
<P>
Formanden for Kommissionen accepterede forslaget
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , i artikel 34 i Parlamentets forretningsorden angives det , at forhandlingen om et forslag om mistillidsvotum tidligst finder sted 24 timer efter meddelelsen til medlemmerne .
Jeg var meget nysgerrig efter at vide , eftersom der allerede var indgivet et forslag om mistillidsvotum , hvorfor visse medlemmer fandt det passende at indgive endnu et forslag om mistillidsvotum , der , i det mindste i henhold til forretningsordenen , hverken burde eller kunne finde sted p samme tid .
Men nu forstr jeg grunden : Det er , fordi hr . Fabre-Aubrespy forsger at bruge det som middel til at komme til at tale tidligere i lbet af forhandlingen , end han ellers ville .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om forslaget om forhandling under t af de to forslag om mistillidsvotum .
<P>
Forslaget vedtoges
<P>
Tirsdag og onsdag : ingen ndringer .
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet foreslr , at der stemmes om de fem betnkninger om Agenda 2000 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , det vil sige betnkningerne af Mulder , Garot , Goepel , Fantuzzi og Graefe zu Baringdorf , p torsdag i stedet for som planlagt at udskyde dem til mdet den 28. januar .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf fr ordet for at begrunde forslaget .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , vores gruppe anmoder om , at debatten om Agenda 2000 , det vil sige reformen af landbrugspolitikken , og afstemningen om de diskuterede betnkninger ikke adskilles tidsmssigt .
Vi har stillet forslag om , at afstemningen finder sted denne uge . Hvis dette imidlertid ikke er muligt af tidsmssige rsager , ville det efter vores mening vre bedre at udskyde hele debatten og afstemningen til mdet i Bruxelles .
<P>
Afstemningen er ikke nogen teknisk , men en ultrapolitisk handling .
Vi m ikke koble den debat , som jo isr handler om ndringsforslagene og diskussionen p de enkelte omrder , fra afstemningen .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet flger vores forslag !
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Graefe zu Baringdorf .
<P>
Hr . Goepel fr ordet for at argumentere mod forslaget .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg anser godt nok diskussionen om et tillidsvotum for meget vigtig , men Agenda 2000 er ogs et ultrapolitisk emne , her har De , hr . Graefe , fuldstndig ret .
I forbindelse med Agenda 2000 br vi ikke skubbe alt fra os nu , men derimod , sdan som det er planlagt , diskutere markedssektorerne p onsdag - uafhngigt af andre begivenheder .
Det ville vre en entydig fornrmelse af det , der skulle diskuteres i dette Parlament frem til r 2006 som det vigtigste p landbrugsomrdet , hvis vi ganske enkelt udskyder tingene og siger , at vi gr det i Bruxelles p minimdet i lbet af to dage .
Jeg har forstelse for , at det rent tidsmssigt ikke kan lade sig gre at gennemfre en afstemning med over 400 ndringsforslag .
Man kunne ganske udmrket foretage afstemningen i Bruxelles , men vi br tale om Agenda 2000 p onsdag .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om De Grnnes forslag .
<P>
Forslaget forkastedes
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg forstr fuldt ud , at man har udskudt afstemningen om Agenda 2000 med de tilhrende 400 ndringsforslag .
Jeg forstr imidlertid ikke , at man behandler Hermange-betnkningen torsdag aften , men ikke stemmer om den helt normalt fredag morgen , sdan som det er sdvane .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad grunden er , og dette er efter min mening en fremgangsmde , som man ikke br anvende fremover .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , for fremtiden vil grupperne bestemme .
Denne gang har Formandskonferencen sknnet , at det var bedst at foretage en separat afstemning en anden dag , nemlig den 28. januar , og afholde forhandlingen i denne uge .
Eftersom der ikke blev gjort indsigelse mod dette , kan vi ikke ndre noget som helst nu , for der er ikke fremsat forslag til ndring af dagsordenen i rette tid .
<P>
Fredag : ingen ndringer
<P>
Bruxelles
<P>
Onsdag den 27. januar 1999 og torsdag den 28. januar 1999 : ingen ndringer
<P>
Den sledes ndrede dagsorden godkendtes
<CHAPTER ID=3>
Mistillidsvotum - Ngtelse af decharge 1996
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
to forslag til mistillidsvotum til Kommissionen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 34 stillet af Green og andre underskrivere og af Fabre-Aubrespy og andre underskrivere ; samt om flgende beslutningsforslag vedrrende decharge for 1996 :
<P>
B4-0012 / 99 af Green for PSE-gruppen om bedre finansiel styring i EU ; -B4-0011 / 99 af Martens og Elles for PPE-gruppen om decharge for regnskabsret 1996 ; -B4-0009 / 99 af Cox for ELDR-gruppen om reaktionen p Europa-Parlamentets undladelse af at give decharge for EU ' s budget for 1996 ; -B4-0013 / 99 af Pasty for UPE-gruppen om konsekvenserne for Kommissionen af den manglende tildeling af decharge for regnskabsret 1996 ; -B4-0014 / 99 af Puerta for GUE / NGL-gruppen om konsekvenserne for Kommissionen af Parlamentets manglende meddelelse af decharge for regnskabsret 1996 ; -B4-0016 / 99 af Aelvoet , Holm og Mller for V-gruppen om decharge for gennemfrelsen af 1996-budgettet ; -B4-0015 / 99 af Lalumire for ARE-gruppen om Parlamentets henvisning til fornyet behandling i Budgetkontroludvalget af afstemningen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions budget for 1996.Jeg vil frst give ordet til de to parlamentsmedlemmer , der har stillet forslagene om mistillidsvotum , og dernst til de grupper , der har fremsat beslutningsforslag vedrrende ngtelsen af decharge . Derefter vil formanden for Kommissionen f ordet , og bagefter fortstter vi med forhandlingen .
<P>
Frst giver jeg ordet til fru Green som frsteunderskriver af det forslag om mistillidsvotum , som blev indgivet frst .
<P>
Hr .
Bers fr ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , de , der har trukket deres underskrifter tilbage for min gruppe , er Grard Caudron , Danielle Darras og Marie Nolle Lienemann samt mig selv , det vil sige alle de franske socialister .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Der er alts stadig n underskrift mere end minimumskravet .
Antallet af underskrifter er under alle omstndigheder strre end minimumskravet for afstemning om mistillidsvotummets gyldighed .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , den 17. december umiddelbart efter afstemningen om Ellis-betnkningen fremsatte jeg for De Europiske Socialdemokraters Gruppe forslag om mistillidsvotum til Europa-Kommissionen .
Uger forud for den afstemning havde det vret min benlyse holdning her i Parlamentet og i medierne , at beslutningen om decharge for 1996-budgettet var en klar angivelse af den finansielle styring mv. i Europa-Kommissionen .
Dem , der her i Parlamentet er indstillet p at erklre Kommissionen konomisk inkompetent , m tage det eneste mulige institutionelle skridt i deres magt og forsge at afstte den .
Jeg fremsatte forslaget om mistillidsvotum for at krve , at dem der mente , at Kommissionen udviste uagtsomhed med hensyn til 1996-budgettet , skulle leve op til deres ansvar .
<P>
De nste tre mneder er kritiske med hensyn til Den Europiske Unions udvikling og udvidelsesprocessen .
Efterhnden som vi bevger os mod topmdet i slutningen af marts , hvor der skal udarbejdes en flles holdning om reformen af landbrugspolitikken , om nye regler for fordelingen af midler til regionerne , og hvor det skal sikres , at den fremtidige finansiering af Unionen er retfrdig over for samtlige medlemsstater , er det af afgrende betydning , at Europa-Kommissionen arbejder s effektivt som muligt i tt samarbejde , et samarbejde , der er baseret p tillid , med bde Parlamentet og Rdet .
<P>
Parlamentet kan ikke lade denne krise fortstte i de kommende uger .
En af de grundlggende rsager til indgivelsen af forslaget om mistillidsvotum var straks at afgre , hvorvidt Europa-Kommissionen er i stand til at udfre sit arbejde .
Hvis ikke , br vi trffe afgrelse om det nu .
Jeg nsker at sige til dem , der har udarbejdet beslutningsforslag , der er fremsat med henblik p forhandling under t med dette mistillidsvotum , at deres mde at gribe tingene an p s afgjort vil fre til , at krisen fortstter i ugevis , hvis ikke mnedsvis .
Det er der ingen , der har interesse i , mindst af alle dem , der er afhngige af udfaldet af EU-politikker - befolkningen i Den Europiske Union .
<P>
Ved afstemningen om decharge for 1996-budgettet i december stemte flertallet i min gruppe for , fordi vi mente , at Kommissionen havde stillet Parlamentet tilfreds p tre ud af seks omrder , hvor vi havde udtrykt bekymring , og den havde i nogen grad gjort noget p de andre tre omrder .
Vi mente , at Europa-Kommissionen i visse henseender blot ikke var i stand til at opfylde alle vores krav , f.eks. i de tilflde hvor der er flles ansvar med Rdet eller de nationale regeringer .
<P>
Vi havde stttet Budgetkontroludvalgets krav , da det udsatte decharge i marts og bad om yderligere afklaring og handling .
Vi mente , da der skulle vre afsteming om decharge i december , at vi allerede havde vet betydelig indflydelse med henblik p ndringer , og med udsigten til en umiddelbart forestende tilsvarende svr decharge for 1997-budgettet kunne vi fortstte med at forrsage endnu flere ndringer .
<P>
Parlamentet optrdte ansvarligt og var drivkraften bag dagsordenen af ndringer .
<P>
Med en vis succes , takket vre Budgetkontroludvalgets arbejde , og muligheden for at opn endnu mere i de kommende mneder i forbindelse med decharge for 1997 , nsker flertallet i min gruppe , at Kommissionen fortstter sit arbejde med Agenda 2000 .
Det var baggrunden for vores holdning i december .
Det skal siges , at der er kolleger i Parlamentet i samtlige grupper - herunder min egen - der mener , at Europa-Kommissionen udviste en sdan hrdhed i forbindelse med problemerne ved dechargen for 1996 , at de ikke kunne meddele decharge , og at de ville stemme for mistillidsvotummet .
Jeg tror , at disse kolleger mener det oprigtigt , og jeg respekterer dem , selvom jeg har et andet synspunkt .
Der er dog andre , hvis motiver handler mere om at kunne lugte et valg forude eller en srlig national dagsorden , som de flger .
<P>
Stj
<P>
Lad det vre det !
Det fascinerende ved politik er , at det ikke er statisk : Det er en dynamisk proces , der bevger sig hurtigt .
En stor svaghed i vores forfatningsmssige ordninger , der er blevet afslret ved den nuvrende krise er , ulig ledere i nsten alle andre omgivelser , at Europa-Kommissionen ikke kan anmode Parlamentet om et tillidsvotum .
Jeg lyttede med morskab til parlamentarikernes reaktion umiddelbart fr afstemningen om Elles-betnkningen , da Kommissionen gjorde det klart i sin redegrelse , at den betragtede afstemningen som en tillidssag .
Synspunktet om , at dette p en mde lagde et undigt pres , er da overdrevent flsomt .
I enhver demokratisk parlamentarisk proces , som jeg kender til , er dette en integreret del af et normalt , strkt samspil mellem den udvende magt og det parlament , som den er demokratisk ansvarlig over for .
Men i et bestyrelseslokale i en virksomhed , en frivillig organisation eller nationale regeringer ville ledelsen da vre berettiget til at vide , om den havde Parlamentets , aktionrernes eller medlemmernes tillid , hvis disse erklrede ledelsen for konomisk inkompetent , og der ville vre en procedure , hvorved de kunne anmode om et tillidsvotum eller lignende .
Mit frste krav er p vegne af min gruppe , at traktaten og / eller forretningsordenen ndres for at fastlgge en sdan procedure .
<P>
I de tre uger , der er get siden mistillidsvotummet blev indgivet , har tingene ndret sig .
I den tid har der vret en lang rkke nye beskyldninger , som krver indgende undersgelse og hurtig handling samt fortsatte spekulationer fra pressens side om eksisterende beskyldninger .
<P>
Som jeg allerede har forklaret , blev mistillidsvotummet fremsat som flge af , at der ikke blev meddelt decharge i december .
Nylige beskyldninger illustrerer dog de problemer , der er centrale for den nuvrende krise .
Det er ikke et sprgsml om , hvorvidt vi har politiske uoverensstemmelser med Europa-Kommissionen .
Naturligvis har vi sdanne uoverensstemmelser som mellem den ene institution og den anden og som politiske familier med et klart billede af , i hvilken retning vi nsker , Europa skal bevge sig i fremtiden .
Men politiske uoverensstemmelser af den art , er hvad demokrati handler om , og vi accepterer , at det er en del af slaget om ider .
<P>
Det handler heller ikke kun om kompetence .
Lad os vre rlige og sige , at en Kommission , der har vret ansvarlig for at srge for en glat indfrelse af den flles valuta , der udfrer den uhyre vanskelige og store opgave det er at pbegynde forhandlinger med seks ansgerlande og aktivt overveje yderligere fem ansgerlande - for blot at nvne to unikke begivenheder i den seneste tid - ikke kan erklres fuldstndig inkompetent .
Det handler langt mere om det klima , den atmosfre af hemmeligholdelse , beskyttelse , nepotisme og obstruktionspolitik , der synes at omgive Kommissionen og dens medlemmer .
Det er denne bredere flelse af smlig korruption , der er s delggende for Kommissionen og dens embedsmnd , og det er dette , der ganske enkelt skal tages fat p .
<P>
Jeg vil gerne sige til kommissionsformand Santer , at det i nogen tid har vret mit synspunkt - og jeg har tidligere diskuteret dette med ham - at Europa-Kommissionen p nuvrende tidspunkt er en samling af 15 nationale , administrative kulturer .
Disse 15 nationale kulturer skaber i stigende grad spndinger i arbejdsmetoderne , hvad angr de tilknyttede kulturelle forventninger , normer og vrdier .
Alt for ofte danner de ikke et samlet hele .
<P>
Der er nu virkelig mulighed for at gribe fast om nlden og fastlgge parametrerne for en europisk administrativ kultur .
En sdan ndring ville give Kommissionens embedsmnd tillid til , fra verst til nederst , at de har flles engagementsregler for deres arbejde , der er veldefinerede , forstet og vigtigst af alt stttes , vedtages og hndhves oppefra .
I den henseende har ogs Parlamentet meget at vinde og lre af en sdan fremgangsmde .
Vi ville vre ndt til at respektere sdanne parametre og medtage modenhed i vores arbejde med overvgning og kontrol af Kommissionens udgifter og gennemfrelse af politikker .
<P>
Jeg accepterer , at vi p nogle omrder kan anklages for dobbelthed : at flytte ml , nr der er blevet opfyldt krav ; at anvende forskellige nationale normer og vrdier som ml og i visse tilflde optrde upassende som dommer og jury .
Vi er alle her helt enige om , at bedrageri og korruption er fuldstndigt uacceptabelt , ogs selvom det er i meget lille mlestok .
Alle her i Parlamentet er engagerede i udryddelsen af misbrug ved at udnytte vores befjelser til at afslre bedrageri og drage de pgldende til ansvar p den rigtige mde gennem de passende dmmende myndigheder .
Min gruppe har gjort sit og mere til i denne henseende og sttter enhver bestrbelse p at fortstte dette arbejde .
<P>
Alle her i Parlamentet forstr njagtig , hvad det betyder at vre genstand for pressekampagner og til tider bagvaskelse p basis af ubegrundede beskyldninger .
Hvis vi skal krve visse personers hoved p et fad p baggrund af offentlige kampagner , fr en ordentlig undersgelse er afsluttet , eller til tider endog startet , skulle vi mske have trukket os i samlet flok , da medierne var allermest skarpe og hvdede , at medlemmer af Europa-Parlamentet misbrugte deres godtgrelses- og udgiftsordninger .
<P>
Vi erkender selvflgelig alle , at det ville vre upassende at handle p baggrund af mediernes spekulationer .
Men vi er ogs ndt til at erkende , at mangelen p et st gennemsigtige regler for forholdet mellem kommissrerne , deres kabinetter og generaldirektorater har forstrket pstandene om nepotisme , beskyttelse og konomisk gevinst .
Det skal der gres noget ved nu .
Jeg hber , nr formanden for Kommissionen kommenterer denne debat , at han anerkender behovet for hurtig handling p dette omrde og fortller os , hvad han har i sinde at gre .
<P>
Min gruppes andet krav er et st gennemsigtige regler for forholdet mellem kommissrerne , deres kabinetter og generaldirektorater inden udgangen af marts 1999 .
Min gruppe vil ikke tillade , at enkeltpersoner , det vre sig kommissrer eller yngre embedsmnd , prves af pressen .
Men jeg nsker , at det er klart for enhver , at hvis beskyldninger mod enkeltpersoner bevises - uanset hvor magtfulde eller lavtstende de er , uanset kn og politisk tilhrsforhold - vil vi krve , at de drages til ansvar .
<P>
Vi har ikke den institutionelle ret til at vlge og vrage blandt kollegiet af kommissrer .
Det kunne vi nske , vi havde .
Vi har frhen argumenteret for det p regeringskonferencen og vil uden tvivl argumentere for det med fornyet styrke fremover .
Men p nuvrende tidspunkt har vi ikke en sdan ret .
Derfor kan vi ikke sttte de beslutningforslag fra andre politiske grupper , hvor man forsger at fordele skylden for alt det onde i Kommissionen p enkelte personer , mod hvem der ikke er bevist en sag .
<P>
Bifald
<P>
Under alle omstndigheder , hvis vi skulle plukke enkeltpersoner ud eller omrder , der var mistnkt for bedrageri eller korruption , hvorfor nvnes den flles landbrugspolitik s ikke , hvor bedrageri er veldokumenteret og i gang ?
<P>
Bifald
<P>
Hvorfor nvnes programmerne for Phare og Tacis ikke , hvor rygterne er lige s alvorlige og udbredte ?
<P>
Bifald
<P>
Hvis vi skal bevare og ge vores retskaffenhed som overvgnings- og kontrolorgan , som Kommissionen er ansvarlig over for , m vi ikke vre partiske i vores kritik .
<P>
Der er et andet vigtigt sprgsml om behandlingen af angiveri .
Min gruppe sttter begrebet angiveri .
Vi var faktisk medvirkende til i Parlamentet , at det blev indfrt .
En person , der beskftiger sig med en angiver , har to store ansvarsomrder .
For det frste skal han beskytte angiveren og dennes identitet , og for det andet skal han beskytte dem , mod hvem der fremsttes beskyldninger , indtil disse er undersgt ordentligt .
Det er da naturlig retfrdighed .
I tilfldet med Paul van Buitenen levede man ikke op til nogen af disse to ansvarsomrder .
<P>
Jeg beklager , at hans personlige hderlighed nu har lidt skade .
Efter at have talt med ham er jeg ikke i tvivl om , at han mener , han har god grund .
Jeg er heller ikke i tvivl om , at han er blevet brugt af politikere og visse folk i medierne , og som resultat heraf er han blevet misbrugt .
Jeg har bidt mrke i , at de dokumenter , som hr. van Buitenen overbragte et medlem af Parlamentet , indeholdt oplysninger , der allerede var genstand for undersgelse i Parlamentet , Kommissionen og i visse tilflde ved domstolene .
Jeg kan forst , at han har leveret andre oplysninger , der indeholder nye beskyldninger , der nu skal undersges .
<P>
Men var Kommissionen i besiddelse af procedurer og strukturer , der gjorde det muligt at identificere og hurtigt og effektivt flge op p misbrug , havde van Buitenen-sagen ikke vret ndvendig .
Det er p dette omrde , jeg mener , at Kommissionen er srbar og skal udvise stor beslutsomhed .
Tiden er inde til at erkende , at bekymringen rkker s dybt , at kun en uafhngig gennemgang kan genskabe tillid og tiltro til den mde , hvorp Kommissionen tager sig af misbrug inden for egne programmer .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , i starten af december , efter to diskussioner mellem os , skrev De til mig og tilbd mig , at Parlamentet kunne blive inddraget i Deres forvaltningsreformer .
Det , mener vi , er vigtigt , og jeg skal vende tilbage til det .
Med jeg vil gerne bede Dem g et skridt videre og g med til en uafhngig gennemgang af vores to institutioner .
Mindre kan ikke give Europas borgere tillid til , at man gr , hvad man kan for at udrydde misbrug , efterhnden som og nr det identificeres , og der gres opmrksom p det .
Vores tredje krav er derfor en uafhngig gennemgang for at vurdere og komme med anbefalinger til opdagelsen og opflgningen af misbrug inden udgangen af dette r .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , som flge af Deres tilbud til Parlamentet om inddragelse i Deres planer om en forvaltningsreform , er det vigtigt , at Kommissionen og Parlamentet udarbejder en tidsplan for indgende diskussioner om de planer fr udgangen af denne uge samt fastlgger en fuldstndig forhandling ved den endelige plenarforsamling i maj her i Strasbourg .
Mlet ville vre , at De forud for Deres lovede beretning til Rdet p topmdet i Kln i juni har Parlamentets rd , deltagelse og , hber jeg , sttte til at skabe en Kommission , der afspejler en moderne , gennemsigtig og effektiv forvaltningsstruktur og -system .
Min gruppes fjerde krav er derfor , at der udarbejdes en tidsplan for forhandlinger mellem Parlamentet og Kommissionen med udgangen af denne uge for at strukturere Kommissionens fremtidige forvaltningsstrukturs endelige form .
<P>
At fremstte mistillidsvotum er ikke en foranstaltning , jeg tager let p .
Det er det mest kraftfulde vben , Parlamentet besidder .
Men at ngte decharge for 1996-budgettet er ikke blot det simple tekniske sprgsml , som visse i Parlamentet forsger at fremstille det som .
I ugerne op til afstemningen om decharge blev dette sprgsml i hj grad et sprgsml om tillid - og det med rette , efter min mening .
Der er f ting , der er s vigtige , som hvordan Kommissionen anvender offentlige midler p et tidspunkt , hvor de er under s uhyre streng kontrol af rsager , vi alle er bekendt med .
Det er ganske enkelt uacceptabelt at sige , at vi ikke betror det til Kommissionen at anvende offentlige midler , men vi er ikke indstillet p at gre yderligere ved det .
<P>
Det eneste institutionelle redskab Parlamentet har , er at afstte hele Kommissionen , hvis vi mener , at situationen er s alvorlig og redningslst fortabt .
Blot at gre ingenting , ikke at reagere er uacceptabelt .
Denne debat - og i srdeleshed Kommissionens svar - udgr vores mulighed for at foretage den vurdering .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , de damer og herrer kommissrer , jeg fr alts ordet i tre minutter p vegne af 69 parlamentsmedlemmer efter at have hrt p fru Green tale i 17  minutter p vegne af 64 eller 65 parlamentsmedlemmer !
<P>
Men tillad mig at begynde med at sende en hjertelig tak til de 69 parlamentsmedlemmer , der havde mod til at underskrive et andet forslag til mistillidsvotum , nemlig et rigtigt forslag til mistillidsvotum .
Disse 69 parlamentsmedlemmer kommer fra alle Parlamentets politiske grupper : 9 parlamentsmedlemmer fra GUE-gruppen , 1 fra PSE-gruppen , 13 fra V-gruppen , 2 fra ARE-gruppen , 2 fra ELDR-gruppen , 4 fra UPE-gruppen , 11 fra PPE-gruppen , og man har fortalt mig om mange flere fra denne gruppe , 16 fra I-EDN-gruppen og 11 fra NI-gruppen .
<P>
Disse medlemmer kommer fra alle landene i Den Europiske Union p nr Luxembourg .
Ved at indgive dette forslag til mistillidsvotum , som til forskel fra det socialdemokratiske forslag til mistillidsvotum er et utvetydigt mistillidsvotum og ikke blot en skjult tillidserklring , tager de underskrivende medlemmer i betragtning af de alvorlige beskyldninger mod Kommissionen den logiske konsekvens af afstemningen den 17. december 1998 .
For det er dt , det handler om .
<P>
Revisionsretten har i lbet af de sidste fire r endnu ikke afgivet en positiv garantierklring med hensyn til lovligheden og regelmssigheden af Kommissionens udbetalinger .
Revisionsretten har i sine beretninger informeret os om skandalen omkring turismens midler , skandalen omkring programmerne i Middelhavsomrdet , skandalen omkring Den Europiske Unions Humanitre Kontor for nylig , men ogs om skandalen omkring transitvarer , skandalen omkring sikkerheden i Kommissionens bygninger og ogs for nylig , skandalen omkring aflysningen af en udvlgelsesprve p grund af svindel .
Og , kre kolleger , vi har for frste gang netop modtaget et dokument , der er dateret den 8. januar , som jeg opfordrer Dem til at lse igennem , for det indeholder en opsummering af beskyldningerne mod Kommissionen med angivelse af de juridiske procedurer , der er indledt , dog med forsinkelse ind imellem .
<P>
Jeg opfordrer Dem ligeledes til at stille Dem nogle meget enkle sprgsml : Hvordan kan det f.eks. vre , at hr . Perry i 28 r har kunnet have et s privilegeret forhold til EU-Kommissionen , at han ligefrem stod opfrt i telefonbogen for Kommissionens tjenestegrene ?
Hvordan kan det vre , at han har kunnet samarbejde med 17 generaldirektorater om kontrakter til en sammenlagt vrdi af flere hundrede millioner ecu ?
<P>
Dt , det handler om , er ikke dn eller dn kommissrs stilling , det er ikke en gang kommissionsformandens stilling . Dt , det handler om , er Europa-Parlamentets trovrdighed og unionsborgernes tillid til de europiske institutioner .
Det er dt , som vi forslagsstillere af det rigtige mistillidsvotum nsker at rette op p : give borgerne tilliden tilbage til EU ' s institutioner , og det vil i modstning til , hvad jeg har hrt blive sagt , styrke opbygningen af Europa snarere end modarbejde den .
Derfor , kre kolleger , opfordrer jeg Dem til , ligegyldigt hvad der sker i de kommende dage , at stemme for forslaget til mistillidsvotum , det eneste rigtige , som jeg og 68 andre parlamentsmedlemmer har stillet .
<P>
Bifald fra forskellige pladser
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer af Kommissionen , rede kolleger , det er ikke min hensigt at bruge alle 20 minutter .
Jeg skal tale igen om lidt efter formanden for Kommissionens indlg .
<P>
Vi befinder os utvivlsomt - jeg tror ikke , at nogen behver at gre sig illusioner om det - i en heftig krise i Den Europiske Union mellem Parlamentet og Kommissionen .
Det frste , jeg m sige , er , at den indirekte eller moralske sttte , som EU-Kommissionen har givet iden om et forslag om mistillidsvotum , var en stor politisk fejltagelse .
Vi har nrmere bestemt under ledelse af formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , p grundlag af betnkningen fra hr . Elles , og endvidere p grundlag af betnkningen fra hr .
Bsch forsgt at f en dialog i gang mellem Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen . Vi har bedt om respekt for dette Parlaments regler , der foreskriver , at hvis der ikke gives decharge for et r , fortsttes debatten mellem Kommissionen og Budgetkontroludvalget .
<P>
Dette , hr. formand for Kommissionen , er ogs det frste punkt i vores mundtlige foresprgsel : Vi vil have , at De giver os en forklaring herp .
Vi mener , at De har begivet Dem ud i en politisk manvre , der ikke er kommet hverken Kommissionen eller Parlamentet til gode , og som nu bringer os p trskelen af en dybtgende politisk krise .
Sandheden byder mig at sige det ligeud .
Hele sagen blev overordentlig strkt politiseret , og jeg mener , at dette var en stor fejl .
P vegne af vores gruppe sagde jeg ganske vist her torsdag den 17. december , at vi opretholdt vores tiltro til formanden for Kommissionen om at gennemfre reformerne , om hvilke det soleklart var fremget , at de er en absolut ndvendighed , og at den gte tillid mellem Parlamentet og Kommissionen p denne mde kan genoprettes .
<P>
Jeg sagde p det tidspunkt ogs - og fru Green skldte mig da ud for at vre en hykler , men det var ikke hyklerisk , tvrtimod - at vi nskede at basere os p punkt 26 og 27 i beslutningsforslaget fra hr . Elles .
Som jeg sagde , str vi nu p trskelen til en stor politisk krise .
Vi lber risikoen for en omfattende politisk krise .
Og det er alts , i ordets rette betydning , en debat om Parlamentets tillid til Kommissionen .
<P>
Jeg kan vre enig med de - det vil jeg ogs nvne i min afslutning - der siger , at tilliden mellem Parlamentet og Kommissionen er af afgrende vigtighed for Den Europiske Union .
Vi spiller begge en rolle som motor , som drivkraft , for processen med opbygningen af Den Europiske Union .
Der er stadig , hr. formand for Kommissionen , et meget bredt flertal p mere end to tredjedele i dette Parlament til , inspireret af Dem og p baggrund af Deres forslag , at gennemfre opbygningen af Den Europiske Union .
<P>
Vi har ikke muligheden , De har ikke muligheden , for i dag at stille sprgsmlet om tillid .
Traktaten bner ikke mulighed for det .
Vi har ikke mulighed for at fremstte et forslag om tillidsvotum .
Traktaten bner ikke mulighed for det .
Det er vores indtryk , at forslaget om mistillidsvotum benyttes til at beskytte bestemte kommissrer , man har kaldt det dguiser p fransk .
<P>
Bifald
<P>
Ja , jeg m i al tydelighed sige Dem , at det ville vre en katastrofe for Kommissionen , hvis et flertal i dette Parlament udtaler sig mod Kommissionen .
De formelle regler i artikel 144 i traktaten kan ikke hjlpe Dem i den forbindelse .
Ikke desto mindre - og jeg vil holde mit indlg s objektivt som muligt - er det ikke Kommissionens politiske aktiviteter , der er til debat her i dag .
Denne Kommission kan rose sig af meget store , vigtige , politiske resultater .
<P>
Euroen .
Hvad ville der vre blevet af den uden Kommissionens inspirerende arbejde ?
Udvidelsen , intensiveringen af det indre marked , hvor nye omrder inkluderes , som f.eks. energi og telekommunikation . Tillidspagten for beskftigelsen , der blev bekendtgjort allerede i januar 1996 , og som nu endelig blev godkendt af Det Europiske Rd i Wien , og ogs det arbejde , som De har udfrt og forberedt med udvidelsen af Den Europiske Union for je , Agenda 2000 og mange andre punkter .
Det handler det ikke om i dag . Objektiviteten byder dog at sige , at denne EU-Kommission har udfrt vigtigt arbejde p dette omrde .
<P>
Denne Kommission konfronteres brutalt med arven efter en drlig forvaltning .
Det er ogs en arv fra fortiden .
De har gentagne gange , hr. formand , udrbt styrkelsen , eller gennemfrelsen , af en ny budget- og administrativ kultur til Deres prioriteter .
De har sagt , at De vil g til kamp mod svindelen , og desuden har De forklaret , at Deres arbejde for Kommissionen lider under denne arv efter en drlig forvaltning .
Det er alts ikke Deres politiske gerning , der er til debat her .
Det der er til debat - og hele tillidssprgsmlet har forbindelse dertil - er forvaltningen .
Det er mske uretfrdigt , fordi meget gr tilbage til fortiden , men De , og hvert medlem af Deres kollegium , brer det politiske ansvar for at komme til en lsning .
De m engagere Dem i at vinde dette Parlaments tillid tilbage igen .
De har i de forlbne uger allerede talt om Kommissionen af i morgen .
De vil om lidt sige til os , at De vil realisere denne Kommission af i morgen og se den gennemfrt i samarbejde med dette Parlement , hvorved kampen mod svindelen , gennemsigtigheden , afgivelse af klager til de dmmende myndigheder , hvor det er ndvendigt , bliver indlysende for at gennemfre denne finansielle omlgning og denne reform .
For os er det af afgrende vigtighed , at der endelig kommer adfrdskodekser : adfrdskodeks for kommissrerne , adfrdskodeks om forholdet mellem kommissrerne , deres kabinetter og tjenestegrenene , adfrdskodeks for tjenestemndene , at der efter nje overvejelser sammen med dette Parlament bliver tnkt og debatteret om reformen af personalevedtgten , at der kommer gennemsigtighed og rlighed i ansttelsen af tjenestemndene , nrmere bestemt i A1 og A2 , at der kommer klare regler og begrnsninger for eksterne ansttelser , at der kommer klare regler for budgetforvaltningen , nrmere bestemt for kontorerne for teknisk assistance , at finansforordningen reformeres , at der ogs p dette omrde igen kommer klare regler for eksternt personale .
Men frem for alt kampen mod svindelen er et absolut must .
Vi taler nu ogs i Parlamentet om nultolerance .
Nultolerance skal anvendes .
Vi nsker , at De lover , at De p meget kort sigt i samarbejde med dette Parlament afholder en ben diskussion om et uafhngigt OLAF , og at De lover ogs at forsvare det over for de andre institutioner .
Vi nsker ogs , at der endelig bliver taget initiativ til i samarbejde med os at komme til en interinstitutionel aftale .
<P>
Hr. formand for Kommissionen og rede medlemmer af Kommissionen , De str over for en dobbelt udfordring .
Der er et ordsprog , der siger :  Med ondt skal ondt fordrives  .
Halve lsninger kan ikke lngere anvendes .
<P>
For det andet , det er mske det strste problem , er der kun tildelt Dem meget kort tid endnu . En meget kort tid , vi beder indtrngende om , at De i alle forslag , som De fremstter , foreslr en tydelig tidsplan .
<P>
Jeg vil gerne afslutte dette indlg nu med flgende : De , der har villet gennemfre den europiske enhed med overbevisning og indsats , og som har engageret sig heri - og vi har i de forlbne r vret sammen s mange gange , ogs med forskellige af Deres kolleger - fler sig , nu da vi allesammen kommer til at opleve dette , svigtet .
Jeg fler mig svigtet . At vi ved slutningen af denne valgperiode , efter gennemfrelsen af euroen , denne historiske udfordring , og udvidelsen , efter de debatter , som vi har haft om vores egne vederlag , nu igen konfronteres med dem .
Den tidsfrist , som De er blevet tildelt , hr. formand for Kommissionen , er srdeles kort , og Deres lfter skal vre srdeles klare .
For mig er der ikke nogen personlige , ikke nogen valgrelaterede , ikke nogen partiinteresser , der tller .
Det tller ikke for mig .
For mig tller Den Europiske Unions fremtid , og jeg fler mig ogs ofte svigtet . Den Europiske Unions fremtid .
Og Kommissionen spiller en vsentlig rolle deri . En Kommission , der er en enhed , der er solidarisk , og som har modet til at trffe de forholdsregler , som vi nu forventer af Dem .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , denne debat er vigtig , den er ndvendig , og den er uden tvivl smertefuld for mange .
Den handler om at st til ansvar over for offentligheden , og hvor og hvordan man skal trkke grnsen .
Den opstr p et kritisk tidspunkt i EU .
P vegne af min gruppe vil jeg gerne sige , at vi alle deler bevidstheden om at n den strategiske dagsorden : euroens stilling , udnyttelsen af de nye befjelser som forudset i Amsterdam-traktaten , Agenda 2000 og udvidelsen for blot at nvne et par stykker .
I denne henseende er Kommissionen og Parlamentet naturlige allierede som institutioner med en europisk profession .
Men ud over Kommissionens lovgivende og strategiske dagsorden er Kommissionen ogs ansvarlig for den daglige forvaltning af EU-anliggender .
Det er Parlamentets opgave at sikre , at disse anliggender er underlagt demokratisk kontrol og ansvar over for offentligheden .
Parlamentet er domstolen for s vidt angr ansvaret over for offentligheden , som Kommissionen str til regnskab over for , hvad angr dens forvaltningsmssige optrden .
P dette omrde er det naturligt at forvente en vis grad af kreativ spnding mellem Kommissionen , som den udvende magt , og Parlamentet .
Det er sundt i ethvert demokrati .
<P>
Vi har denne debat nu , fordi det to gange i de forlbne 12 mneder ikke er lykkedes Kommissionen at opn decharge for 1996-budgettet , og fordi Kommissionen forud for vores afstemning den 17. december 1998 insisterede p , at Parlamentet , i tilflde af et negativt resultat , skal prcisere situationen ved at g videre til en afstemning om et forslag om et mistillidsvotum .
Mange kolleger p tvrs af samtlige politiske grupper beklager dybt det , de ser som vrende ensbetydende med en utidig indblanding i Parlamentets procedure og suvernitet , samtidig med at man respekterer Kommissionens ret til at vedtage de politiske strategier , Kommissionen mtte finde passende .
<P>
Bifald
<P>
Mens ingen p noget tidspunkt kan vre sikker , er det min strke personlige overbevisning , at Kommissionen vendte en mulig triumf til et sikkert nederlag i kraft af dens utidige indblanding .
Det er Europa-Kommissionen , der tiltrak sig denne debat .
ELDR-gruppen mener , at en debat om tillid bner op for bredere politisk vision og perspektiv .
Dette er ikke blot en genopvarmning eller genanvendelse af debatten om 1996-budgettet .
Procedurer gennem Budgetkontroludvalget opstiller mulighed for til sin tid at beskftige sig med dette anliggende via den rette proces .
I denne debat har vi krydset grnsen fra den regnskabsmssige politik til politikken om ansvarlighed .
<P>
I traktaten overdrages Parlamentet kun retten til at fremstte mistillidsvotum til Kommissionen som helhed .
Det er et groft og kritiklst instrument .
Populrt beskrives det ofte korrekt som atomvalget , hvor det er meningen , at hele Kommissionen skal forsvinde , nr der trykkes p mistillidsknappen .
Som med atomvben er det s drastisk en foranstaltning , at man skal vre forsigtig med at bruge den .
<P>
Min gruppe mener , at Europa-Kommissionen er et politisk organ .
Nogle vil hvde , at Kommissionen blot er et organ bestende af udnvnte bureaukrater .
Der er visse centrale karakteristika , der adskiller bureaukratiske fra politiske systemer .
Offentlighedens opfattelse af bureaukrati er forvaltning og manglende mod til at tage et ansvar .
Ikke at turde tage et ansvar , at flytte problemerne fra en kilde til en anden og manglende accept af endeligt personligt ansvar er nogle af de negative trk , som offentligheden ofte associerer med bureaukrater .
I politik m ansvaret stoppe et eller andet sted .
Det er kernen i politikken om demokratisk kontrol og ansvar over for offentligheden .
<P>
Traktaten giver Kommissionen status som kollegium .
Kollegialiteten i Kommissionen er baseret p begrebet kollektivt ansvar .
I enhver medlemsstat handler regeringen p basis af kollektivt ansvar .
Fra tid til anden trues nationale kabinetter og deres trovrdighed af den ene eller anden form for individuel ministeriel eller politisk sammenbrud .
I alle vores demokratiske systemer ses ministres ptagelse af personligt ansvar for forskellige fejl eller interessekonflikter som en styrke , ikke en svaghed , ved systemet .
<P>
Bifald
<P>
Dette anerkender , at det at gre enhver effektivt ansvarlig til tider betyder , at ingen er ansvarlig .
Hvorfor skulle det vre tilfldet for Europa-Kommissionens vedkommende ?
Nogle vil svare :  Men sdan er loven  .
Og dog angives det i artikel 159 i traktaten , at kommissrer kan fratrde uden henvisning til specifikke omstndigheder .
Artikel 160 fastlgger et middel , for s vidt angr de individuelle kommissrer .
Mens jeg accepterer , at traktaten ikke henviser til Parlamentets ret til at fordmme de enkelte kommissrer , siger den intet om Parlamentets ret til at krve en individuel , klar politisk prference , for s vidt angr kommissrers handlemde .
<P>
I sidste mned bemyndigede Kommissionen sig selv til at afkrve Parlamentet et tillidsvotum gennem proceduren herfor .
Kommissionen har ingen juridisk ret , som det er sagt tidligere , til at gre det .
Men politisk traf den det valg .
I denne mned kan vi lne af Kommissionens prcedens .
Lad Parlamentet bemyndige sig selv til at krve , at de enkelte kommissrer overvejer deres stilling , selvom der ikke eksisterer noget juridisk grundlag for et sdant krav .
<P>
Parlamentet har nu i nogle r efterspurgt retten til at indgive mistillidsvotum til enkeltpersoner .
Denne strben er endnu ikke omsat til lov .
Der er i dag kun givet udtryk for dette p en abstrakt mde .
Dagens debat udfordrer konkret hvert medlem af Parlamentet til at overveje , hvorvidt omstndighederne politisk er til stede til at berettige en klar politisk udmelding om krav om individuelt ansvar .
<P>
Min gruppe var rystet , politisk set , over mildheden i betingelserne i socialdemokraternes pseudoforslag til mistillidsvotum i december .
Det gav hele Kommissionen politisk carte blanche , og set i lyset af de oplysninger vi har til rdighed , ville det simpelthen have vret ubegribeligt for os at sttte det .
Det ville ligeledes synes uforholdsmssigt at fyre hele Kommissionen .
Vores strategi var derfor at bidrage med et beslutningsforslag til debatten om mistillidsvotum .
<P>
I vores beslutningsforslag har vi ved navns nvnelse opfordret to kommissrer til at overveje deres stilling .
Jeg vil gerne have , at det klart og tydeligt fremgr , at vi ikke optrder i stedet for en domstol , ej heller som offentlig anklager . Vi kommer ikke med formodninger om skyld og uskyld , eftersom disse hrer under det retslige omrde .
Vi beskylder ikke nogen for bedrageri eller ren korruption .
Vi opfordrer blot til en politisk vurdering om , hvorvidt rddenskaben for s vidt angr drlig ledelse , uregelmssighed , bedrageri og smlig korruption aldrig stopper , hvis hver kommissr konstant kan regne med kollegialitetens juridiske vrn og undg personligt ansvar .
<P>
Kraftigt bifald
<P>
Det er dt politiske sprrgsml , der str p spil .
Det er det valg , Parlamentet skal trffe .
Vi er ndt til at krydse broen , vi er ndt til at g fra hb og det abstrakte i en konkret form til et krav om , at enkeltpersoner drages til ansvar for den drlige ledelse af deres egne ansvarsomrder .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , mine damer og herrer , forslaget til mistillidsvotum af fru Green og nsten 70 af hendes socialdemokratiske kolleger , som nu kun er 65 , og som i virkeligheden nsker en tillidserklring til Kommissionen , er intet mindre end et misbrug af proceduren .
Selvom Parlamentets forretningsorden synes formelt overholdt , idet forslaget brer betegnelsen  Forslag til mistillidsvotum  , svarer flaskens indhold ikke til etiketten . Der er tale om falsk varebetegnelse , hvilket efter min opfattelse burde have medfrt , at forslaget ikke antoges p grund af dets grundlggende modstridende karakter i forhold til de juridiske bestemmelser og dets berettigelse .
Det har i vrigt fet nogle af vores kolleger til p initiativ af hr . Fabre-Aubrespy at stille et rigtigt forslag til mistillidsvotum .
<P>
Det politiske forml med det socialdemokratiske forslag rber p endnu hrdere kritik , synes jeg .
Formlet er ganske enkelt at f annuleret den politiske virkning af resultatet af afstemningen i december , som blev vedtaget med et meget stort flertal - 270 stemmer for , 225 mod - hvor Parlamentet ngtede at meddele Kommissionen decharge for forvaltningen af 1996-budgettet .
Socialdemokraterne er drlige tabere .
Hvad mere er , de synes at vre styret af Kommissionen , som fr afstemningen i december udfordrede Europa-Parlamentet til at stille et mistillidsvotum .
Parlamentet vil gre sig selv til grin over for befolkningen , hvis vi her i januar uden videre udtrykker vores tillid til Kommissionen efter p utvetydig mde at have ngtet at meddele den decharge i december .
Denne skinhellighed skriger til himlen , og det vil vores gruppe ikke medvirke til .
<P>
Bifald fra forskellige pladser
<P>
Derfor nsker vi ligesom den liberale gruppe og PPE-gruppen , at Kommissionen forklarer , hvad den har tnkt sig at gre i lyset af afstemningen i december , og at den ptager sig sit fulde ansvar , hvilket den indtil videre ikke har gjort p overbevisende manr .
Det er kun i kraft af Kommissionens svar , at vi vil vre i stand til at vurdere , hvorvidt vi br afstte den . Det er mlet med vores beslutningsforslag .
<P>
De mange afslringer af uregelmssigheder i Kommissionens konomiske forvaltning er s alvorlige , at de krver en hurtig og hrd reaktion fra Kommissionens egen side .
Det handler om dens trovrdighed .
Disse uregelmssigheder er ganske vist ikke nye .
De fandtes allerede , inden den nye Kommission startede , men denne omstndighed fritager hverken kommissionskollegiet eller den enkelte kommissr , hvad enten vedkommende var kommissr fr eller efter 1994 , for ansvar .
Men jeg vil ikke frivilligt nvne navne , slnge man ikke har fet placeret ansvaret for uregelmssighederne .
<P>
Det , som Kommissionen hovedsageligt beskyldes for i dag , er at skjule sig bag hermetisk lukkede dre efter lkager fra forskellige kilder i dens egne rkker .
Ved at fre en strudsepolitik og ved i overdreven grad at forskanse sig med det hule argument om fortrolighed over for de officielle revisions- og kontrolorganer , har den bnet drene op for endnu vrre mistanker .
Hvis Kommissionen selv havde taget initiativ til at spille med bne kort fra start af over for Revisionsretten og Europa-Parlamentet , ville den ikke befinde sig i den ynkelige situation , som den gr i dag .
Med beviserne i hnden ville det have vret endnu lettere for den at tilbagevise pstande , der er ubegrundede , eller som alene er motiverede af politiske hensyn , og som optrder hr og dr i pressen , i stedet for at stille sig tilfreds med fornrmet at afvise dem , som den gr i dag .
<P>
Hvis der derimod som flge af de igangvrende juridiske eller interne undersgelser dukker begrundede formodninger op , om at nuvrende eller tidligere kommissrer , eller tjenestemnd , ikke har opfyldt deres forpligtelser , br Kommissionen vre modig nok til at drage konsekvenserne heraf .
Hvis det drejer sig om medlemmer af Kommissionen , br den opfordre disse til at trde tilbage , hvis ikke de vil gennem den afskedigelsesprocedure , som er fastlagt i traktatens artikel 160 .
Hvis det drejer sig om en tjenestemand , uanset vedkommendes rang , skal den idmme vedkommende de ndvendige disciplinre sanktioner og ikke kun straffe nogle underordnede , der tjener som syndebukke for de ansvarlige p et hjere niveau .
<P>
Bifald fra forskellige pladser
<P>
Kun med en sdan holdningsndring kan Kommissionen genoprette et tillidsfuldt klima mellem Europa-Parlamentet , de vrige europiske institutioner og sig selv .
Kommissionen m holde op med at fremst som en lukket verden , der gr ind for nepotisme og vennetjenester .
Den skal ligeledes ivrkstte en grundig undersgelse af omstndighederne for indgelse af aftaler om tjenesteydelser , herunder i edb-sektoren .
Kun ved at skre de syge grene af og rydde op i egne rkker kan Kommissionen genfinde den moralske autoritet , som den har behov for med henblik p at imdeg de store udfordringer , som Den Europiske Union i dag str over for .
Ved at gre dette kan den genoprette tilliden til det store flertal - jeg er endda fristet til at sige det overvldende flertal - blandt Kommissionens medlemmer og tjenestemnd , hvis moralske integritet ikke betvivles .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , det er op til Dem at stte skub i denne holdningsndring .
Hvad angr UPE-gruppen , vil vi p baggrund af ikke alene Deres ord , men ogs Deres handlinger i de kommende uger , vurdere om betingelserne for en genoprettelse af tilliden er blevet opfyldt , men der kan ikke blive tale om at give Dem en uforbeholden tillidserklring ved afstemningen p torsdag , sledes som socialdemokraterne foreslr .
<P>
Bifald fra UPE-gruppen
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , p sin samling i december mente Europa-Parlamentet ikke , at betingelserne var til stede for , at det kunne meddele Kommissionen decharge for regnskabsret 1996 , og besluttede derfor at afvise det med et betragteligt flertal .
Det var efter vores opfattelse en beslutning af stor betydning og med ubestridelig politisk rkkevidde , fordi den blev taget p baggrund af srdeles alvorlige anklager , der p n gang omfatter manglende gennemsigtighed og information , diverse uregelmssigheder , magtmisbrug og nepotisme og forskellige tilflde af svindel med enorme belb .
<P>
Nr vi nu igen skal trffe beslutning i denne sag , er vi frst og fremmest ndt til at gentage det , som vi dengang sagde : Beslutningen i december har vrdi i sig selv .
Uafhngigt af resultatet af afstemningen om det mistillidsvotum , der i dag skal diskuteres , m Europa-Parlament genoptage og uddybe de sprgsml , som var udslagsgivende for dets beslutning , ligesom Kommissionen nu af mange rsager ikke kan undsl sig for at give et fyldestgrende , uddybende og passende svar p de anklager , som er rettet mod den .
Og nr vi understreger disse s indlysende forhold , er det kun , fordi der blevet set tvivl om rimeligheden og trovrdigheden i de bevggrunde og hensigter , der har fet Den Socialdemokratiske Gruppe til at fremstte det mistillidsvotum , som har udlst denne debat .
<P>
Jeg skal ikke opholde mig lnge ved proceduresprgsml , da jeg mener , at det er det indholdsmssige , der fortjener den strste interesse .
Alligevel kan jeg dog - ogs fordi de rummer et vigtigt politisk element - ikke lade vre med at bemrke , at der bag begrundelserne og de bestemmelser , som dette mistillidsvotum er blevet foreslet efter , ligger et tydeligt nske om at give et bekrftende og forhastet svar p Kommissionens urimelige erklring fr dechargeafstemningen , der fr det til at se ud , som om det er Europa-Parlamentet , der skal st til ansvar over for Kommissionen og ikke omvendt , sdan som det fremgr af traktaterne .
Der ligger ligeledes et benlyst nske om , at der skal sttes punktum for den fuldstndige undersgelse af de forhold , der har medfrt ngtelsen af decharge , ligesom , mske , et uudtalt nske om at forhindre , at et virkeligt mistillidsvotum fremsttes p det rette tidspunkt , nr den afgrende udredning af Kommissionens ansvar er afsluttet .
<P>
Vi deler selvflgelig ikke Den Socialdemokratiske Gruppes begrundelser . Ogs fordi de kan betyde - ja , faktisk betyder - et medansvar for hele dette problem .
<P>
Det er i vrigt ogs vrd i denne sammenhng at understrege , at dette initiativ fra Den Socialdemokratiske Gruppe har haft den virkning - som de ganske givet ikke har forudset eller tilsigtet - at offentligheden i alle EU-landene nu er bekendt med det , som kun institutionerne og offentligheden i et mindre antal lande tidligere vidste .
Et forhold , der naturligvis gr denne debat og ikke mindst de grundlggende sprgsml endnu mere relevante .
<P>
Der er imidlertid blevet henvist til behovet for stabilitet p grund af de store beslutninger , der nrmer sig , og som - mener nogen - gr det ndvendigt at give Kommissionen et tillidsvotum .
Dt afviser vi fuldstndig . Og det gr vi uden videre , fordi hvis der findes en reel fare , s bestr den - sfremt det nuvrende klima af mistnksomhed og en svkket og miskrediteret Kommission varer ved - i risikoen for at overfre smitte fra debatten hr til den anden .
<P>
Efter vores mening kan der ikke tales om hverken gode eller drlige tidspunkter til serist og grundigt at tage fat p s alvorlige sprgsml som svindel .
Helt bortset fra , at det , sledes som vi allerede sagde det i forbindelse med dechargen , er en sag , der ikke br behandles ud fra kortsigtede interesser , ud fra , hvor langt der er til nste valg , eller hvor lnge Kommissionen har siddet , men frst og fremmest ud fra , hvad sagen grundlggende drejer sig om .
<P>
Nr vi s nu str over for det , der skal vre et tillidsvotum til Kommissionen , forekommer alvoren i de anklager , der er rettet mod den , os helt uomgngelig .
Det drejer sig om anklager fra Europa-Parlamentet selv , vedtaget i flere p hinanden flgende betnkninger og ofte med stort flertal , fra Revisionsretten og sgar fra hjtstende embedsmnd i Kommissionen .
Det er anklager om uregelmssigheder af forskellig art , navnlig inden for turisme , ECHO , Phare , Tacis , Meda og Leonardo , i forbindelse med nepotisme ( isr den skaldte submarine ) , og som vedrrer svindel med svimlende belb , anklager , hvor der ppeges et - mildt sagt - mangelfuldt samarbejde med retsmyndighederne i visse lande , og hvor det uafviseligt kan konstateres , at Europa-Parlamentet ikke eller kun meget vanskeligt har fet de ndvendige oplysninger , hvortil s nu ogs kommer den ulykkelige sag , der er rejst mod en embedsmand ved Kommissionen .

<P>
Hvordan kan man i en sdan situation og p en s forblommet mde give Kommissionen et tillidsvotum ?
Det fr den selvflgelig heller ikke fra de fleste medlemmer af min gruppe . Alene for at vre i overensstemmelse med , hvordan vi stemte i december .
<P>
Vi vil ogs gerne helt direkte give udtryk for , at for os er Kommissionen , uafhngigt af enkeltpersoners srlige ansvar , som helhed politisk ansvarlig for hele denne situation . Og den m nu ptage sig et kollektivt ansvar .
Vi forventer derfor , hr. kommissionsformand , strst mulig klarhed , ingen udflugter , men en hj grad af ansvarsflelse .
<P>
Og vi forventer fremfor alt , at der ud af dette kommer en strre effektivitet i fremtiden , nr politik skal fres ud i livet , og srlig en grundig overvejelse over og en dybtgende ndring af de forhold , der har frt til s mange fejltrin - ikke sjldent i forbindelse med privatisering af offentlige tjenesteydelser - men som helt fundamentalt ikke kan skilles fra de omfattende befjelser , som Kommissionen har fet tildelt , og den begrnsede demokratiske kontrol af samme .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , vi har her i dag at gre med en hrd konfrontation mellem Parlamentet og Kommissionen i anledning af ngtelsen af decharge .
Det er Kommissionen selv , der har bragt sagen s langt , og ogs har fet sttte hertil fra den strste gruppe i Parlamentet ved at stte lighedstegn mellem ngtelsen af decharge og forslag til mistillidsvotum .
Kommissionen brer virkelig det afgrende ansvar for , at denne bommert er blevet beget .
I mellemtiden er der kommet s meget til , at Kommissionens stilling er blevet endnu svagere .
<P>
Det er ikke den eneste konfrontation , vi har haft .
Der har ogs vret andre i denne lovgivende forsamling .
Det har alt sammen at gre med et Parlament , der har fet mere magt , og som ogs er sig bevidst om , at det er beredt til at anvende denne magt .
Vi er dem , der over for den europiske befolkning skal aflgge ansvar , om den mde , effektiv og rlig eller ej , der omgs med skattepengene p .
<P>
rsagen til at vi vil fre denne konfrontation for fuld styrke , er , at det er vores mening , at vi har brug for en strk Kommission for at kunne give Europa en virkelig form , for at kunne udbygge Unionen .
Men problemet i jeblikket er ikke sprgsmlet , om vi har brug for en Kommission til at hjlpe Unionen fremad , men derimod om en svag Kommission , der er kommet i sgelyset , stadig er i stand til at hjlpe Den Europiske Union med at overleve .
Det er problemet .
<P>
Den mde , som Kommissionen har grebet sagen med tjenestemanden van Buitenen an p , er mig imod .
Den eneste ugerning han har beget , er at g til Parlamentet efter i mnedsvis at have ventet forgves p handling fra hans overordnedes side .
Den mand suspenderes med det samme , og det er ikke det , at sagen bliver kendt , men at suspenderingen bliver kendt , der har vret rsag til en strm af protester .
Ogs der brer Kommissionen igen et stort ansvar , ikke alene for den drlige finansielle forvaltning , men ogs for en rkke vanskelige politiske sager .
Jeg henviser til BSE-krisen , jeg henviser til den mde , hvorp Kommissionen tillader , at genetisk manipulerede fdevarer bringes p markedet mod flertallet af den europiske befolknings nske , den mde der forhandles p i de konomiske sager . Af alle de rsager siger min gruppe ja til forslaget om mistillidsvotum .
Men bortset fra resultatet af forslaget om mistillidsvotum vil De Grnne under alle omstndigheder medvirke til en beslutning , der bliver s skarp som mulig , for denne Union skal fungere med en Kommission , der er i stand til at bringe orden i sagerne , og tage de udfordringer op , der truer den , og det store sprsml er , om det kan lade sig gre i dens nuvrende form .
<P>
Bifald fra V-gruppen
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , det er ikke nemt at vre retfrdig i et kvlende klima , hvor alle kneb lader til at glde .
<P>
For os betyder dt at vre retfrdig i dag at opfordre Kommissionen til at afgive alle ndvendige forklaringer med henblik p at finde ud af , hvad der er sket , og til at indrmme sine fejl , isr de forvaltningsmssige fejl .
Vi har ligeledes behov for at vide njagtigt , om der har fundet svindel eller underslb sted , og , i bekrftende fald , hvem der har beget det .
Sluttelig vil vi ogs gerne se en beslutsom Kommission ivrkstte reformer af sine forvaltningsmetoder og arbejdsrutiner .
Behovet for gennemsigtighed og klarhed er et demokratisk krav .
Europa-Parlamentet har ikke blot ret , men ogs pligt til at kende sandheden og drage de politiske konsekvenser , som den har befjelse til , herunder stemme om forslag til mistillidsvotum .
<P>
Men man er ikke retfrdig , hvis man giver sig af med at fremstte vilde anklager .
Ja , vi skal bekmpe den drlige forvaltning og svindelen !
Men man kan kun gre det , hvis man respekterer retssamfundets regler .
Alligevel oplever vi i dag en nvekamp , som ikke respekterer srlig meget .
Der fremsttes anklager uden beviser , idet man blindt stoler p rygter , ja endog sladder .
Det er alvorligt nok , nr det drejer sig om Kommissionens kollektive ansvar , men det er endnu mere alvorligt , nr personerne bliver nvnt ved deres navn og beskyldt p den mest sjuskede mde .
Hvis man anklager nogen , m man have beviser .
Man skal ogs flge nogle retslige procedurer , respektere forsvarets rettigheder osv .
Sledes kan vi under ingen omstndigheder sttte et beslutningsforslag som det , der cirkulerer her i forsamlingen , hvori to kommissrer nvnes ved navn , uden at de fromtalte retsregler overholdes .
<P>
Bifald
<P>
Lad os ikke komme fra asken i ilden , fra den utilstedelige straffrihed til beskyldninger uden beviser , der ville vre ubrlige , ikke mindst fordi man i stedet for at drage de enkelte kommissrer til ansvar ville drage hele Kommissionen til ansvar , og det ville vre et kollektivt ansvar , man ikke ville have mod til at fre ud i livet .
<P>
Klimaet i de europiske institutioner er i dag sygt og skadeligt for opbygningen af Europa .
Den politiske udnyttelse af disse sager gr ikke situationen bedre .
Jeg hber , hr. kommissionsformand , at De i Deres svar langt om lnge vil give Parlamentet de forsikringer , som vi har ventet p i alt for lang tid , med henblik p at genoprette den ro , som Parlamentet har behov for , og som Kommissionen har behov for .
<P>
Vores gruppe , i hvert fald den strste del af gruppen , vil trffe sin beslutning om afstemningen under hensyntagen til at sikre de europiske institutioners trovrdighed bedst muligt .
Men desvrre er denne trovrdighed i dag srdeles ramponeret .
Vi har altid nsket en strk Kommission .
I forhold til det nske befinder vi os i den stik modsatte situation .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , da Parlamentet i februar 1997 ivrksatte sin undersgelse af sagen om kogalskaben , ppegede vores kollega , Jean-Claude Martinez , Kommissionens  redvende tavshed  .
Han gjorde opmrksom p de alvorlige fejl , lgne , uregelmssigheder og den tavshed , som havde til forml at srge for , at man ikke satte det europiske indre marked i 1993 og Maastricht-traktatens flles valuta p spil .
Hvis de franske vlgere havde kendt sandheden om kogalskaben den 20. september 1992 , hvem tror s p , at de f tusinder stemmer , der skaffede ja-fljen sejren , var blevet fundet ?
Dengang understregede Jean-Claude Martinez , at de ideologiske ml med den fderale opbygning retfrdiggjorde den politiske passivitet .
MacSharry , EU ' s landbrugskommissr , begrundede det med , at han ville beskytte oksekdmarkedet mod denne forfrdelige kvgsyge .
Handlen frem for sundhed , det var EU-Kommissionens slagord .
<P>
Hvis man skal tro p Elles-betnkningen , har Kommissionen tilsyneladende intet lrt eller husket af denne hrde lektion .
Sagerne med svindel og underslb er nu almindeligt forekommende overalt i Kommissionens tjenestegrene , nemlig i generaldirektoratet for turisme , MED-programmet , ECHO-programmet , sikkerhedstjenesten og dith Cressons kabinet .
Eksempelvis bidrager EU gennem De Europiske Fllesskabers Humanitre Kontor , kaldet ECHO , med en fjerdedel af verdens humanitre bistand .
En del af bistanden til Eksjugoslavien og omrdet omkring De Store Ser i Afrika er forsvundet , og belbene svinger mellem ECU 500.000 og 1.500.000. Hvad angr MED-programmet for bistand til landene omkring Middelhavet , finder man ogs dr alvorlige uregelmssigheder med rod i selskabet ARTM , der har fet strstedelen af kontrakter vedrrende MED-programmet , uden at de er blevet udbudt offentligt .
Og man kunne finde mange flere eksempler .
<P>
Til hr . Santers decharge , om man s kan sige , kan han hvde , at sagerne med svindel ikke begyndte med ham , men at de var efterladt af hans socialistiske forgnger , Jacques Delors , for hvem den konomiske forvaltning ikke havde nogen som helst betydning .
Det er sandt , at underslb og bedrageri med offentlige midler er en socialistisk specialitet lige siden Mitterand / Dumas-perioden indtil i dag , hvor de to kommissrer involveret i de seneste sager , fru Cresson og hr .
Marn , er to socialister . Man forstr bedre , hvorfor fru Green for PSE-gruppen beskytter Kommissionen , som i alvorlig grad har undladt at udfre dens arbejde , og som burde g af som kollegium .
Man kunne risikere , at beskyldningerne rikochetterer , og at man derefter begynder at interessere sig for Europa-Parlamentet , og hvem ved ...
Faktisk kan Kommissionen ikke pberbe sig formildende omstndigheder af nogen art efter at have skjult alvorlige , strafbare fejl og benlyse uregelmssigheder nrmest som ved refleks , efter at have undladt at indlede , eller frst med forsinkelse at indlede , de interne disciplinre procedurer og efter at have besvrliggjort retsvsenets arbejde .
<P>
Det er uacceptabelt og uberettiget , at en sdan institution , der bogstaveligt talt er uansvarlig , krver mere magt som fastlagt i Maastricht- og Amsterdam-traktaterne og samtidig begr underslb med de europiske skatteyderes penge uden at straffe de brodne kar .
Til gengld suspenderer Kommissionen en nederlandsk tjenestemand , der afslrede dens mafialignende metoder .
Det er den velkendte syndebuk-teknik . Hr .
Chirac , Seguin , Pasqua , Madelin , Bayrou , Jospin , Cohn-Bendit og Hue , De forsvarer allesammen et fderalt Europa og de skammelige Amsterdam- og Maastricht-traktater og gr Dem dermed p n gang ansvarlige for bde den enorme magt , som Kommissionen har , og som gr den til et totalitrt bureakrati , og for den utilgivelige svaghed , som De viser over for denne moralsk afsporede institution .
<P>
Jeg nvnte for et jeblik siden socialisterne .
Men de kristelige demokrater er endnu mere hykleriske .
De ngter decharge , men kun for straks bagefter at sige , at ngtelsen blot svarer til en henvisning til fornyet behandling i Budgetkontroludvalget .
Det minder om den betingede afsttelse i sagen om kogalskab , et damoklessvrd af pap , som kun narrer den , der nsker at lade sig narre .
<P>
Mine damer og herrer , dt at ngte EU-Kommissionen decharge og dt at stemme for afsttelse af den er to juridisk forskellige , men politisk helt og aldeles forbundne handlinger .
Man kan ikke sanktionere en myndighed uden at drage de politiske konsekvenser deraf , medmindre man nsker at bringe den institution , man tilhrer , i miskredit .
Det franske parti , Front National med Jean-Marie Le Pen , som jeg reprsenterer hr , vil stemme for mistillidsvotummet til Kommissionen for at angive denne institution , som er motoren i opbygningen af et overstatsligt og fderalistisk Europa , som anser sig selv for at vre hvet over loven , og som derfor tror , at den ustraffet kan lade hnt om denne lov .
Med nogle f mneder tilbage til valget til Europa-Parlamentet forkaster fdrelandenes og de europiske nationers Europa , som vi inkarnerer , dette uretfrdige og privilegiumsprgede Europa med dets politiske rnkespil og misbrug , og til juni vil de europiske befolkninger med deres tilknytning til den nationale suvernitet og deres identitet straffe de svorne tilhngere og tjenere .
<P>
P den anden side , hr . Fabre-Aubrespy , er jeg overrasket over ikke at se mit navn blandt underskrifterne p Deres forslag til mistillidsvotum p trods af , at jeg har underskrevet det , og at jeg gav Dem underskriften allerede i sidste uge .
Tillad mig ligeledes at vre overrasket over , at Deres forslag ikke blev fremsendt til visse af vores kolleger .
Drejer det sig mske om med vilje at holde nogle folkevalgte , herunder dem fra Front National , udenfor med risiko for at hjlpe de tilstedevrende modstandere ?
Jeg foretrkker at tro p , at det drejer sig om en forglemmelse eller en negligering , som dog ikke ligner Dem , mine kre kollega , og som De vil gre alt for at rette op p i Parlamentets administration .
<SPEAKER ID=29 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet havde i december sidste r en grundig forhandling om decharge for budgetgennemfrelsen i 1996 .
<P>
I dag handler forhandlingen om noget helt andet .
Der er fremsat mistillidsvotummer og adskillige beslutningsforslag .
Det , der virkeligt er p spil hr , er tilliden mellem de to institutioner , og denne tillid er blevet draget i tvivl i den seneste tid .
Jeg er parat til at tage min del af ansvaret i den forbindelse .
Det er helt klart blevet ndvendigt med en afklaring .
Jeg siger dette , fordi jeg nrer dyb respekt for Europa-Parlamentets institutionelle rolle .
Jeg har gennem mere end fire r nu kunnet se , hvor afgrende det er for Den Europiske Union , at der er et tillidsfuldt forhold mellem vores to institutioner .
Den seneste tids successer ville ikke have vret mulige uden det snvre samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Jeg er sikker p , at parlamentsmedlemmerne vil vurdere Kommissionen p dens gerninger som helhed og de resultater , den har opnet , som kollegium .
Jeg vil forsge at vise , at Parlamentets tillid er berettiget , og at den er uundvrlig for gennemfrelsen af Unionens ambitise program i lbet af de kommende mneder .
<P>
Hr. formand , jeg har altid sagt , at jeg ville bedmmes p mine handlinger og mine resultater .
Jeg opfordrer Dem til p ny at lse den tale , som jeg holdt for Dem ved min indsttelse i januar 1995 , og vurdere for Dem selv , om jeg har holdt ord .
<P>
For fire r siden sagde jeg , at hvis vi ville have en strk konomi , var vi ndt til at have en strk valuta , og jeg tilfjede :  Jeg er optimist , Den konomiske og Monetre Union kommer .
Den vil ndre livet for vores befolkninger .
 For 11 dage siden blev euroen til virkelighed .
Det er et udtryk for et Europa i vinderrollen . En ting er sikker , siden begyndelsen har Kommissionen frt an , bde fr 1995 takket vre min forgnger , Jacques Delors , men ogs siden 1995 .
Hvor ville vi vre i dag , hvis ikke Kommissionen i maj 1995 havde fremlagt grnbogen om overgangen til den flles valuta ?
Eller hvis mine kolleger og jeg ikke havde skyndet p de tekniske forberedelser uge efter uge , modsagt modstanderne , opfordret til budgetmssig tilbageholdenhed og gjort dem , der tvivlede , til skamme ?
Jeg har hele tiden haft Parlamentets tillid i denne kamp , og det har vret afgrende .
<P>
I min indsttelsestale understregede jeg , at det indre marked var kernen i indsatsen til fordel for vksten .
Som jeg annoncerede den gang , har vi bnet markederne for energi og telekommunikation .
Vi har p spektakulr vis forbedret antallet af gennemfrte direktiver ved at gribe til sanktioner i henhold til traktatens artikel 171 , nr det har vret ndvendigt .
Og som lovet har vi frt en stram konkurrencepolitik .
<P>
For fire r siden omtalte jeg beskftigelsen som prioriteternes prioritet .
Jeg konstaterer med glde , at Det Europiske Rd i mellemtiden deler dette synspunkt .
I januar 1996 lancerede jeg hr i Parlamentet iden om en europisk tillidspagt for beskftigelsen .
De hilste den med entusiasme .
Imidlertid blev den p Det Europiske Rd i Florence pnt modtaget , men med forbehold !
Der var stor skepsis .
Det var kun gennem vores flles anstrengelse og nogle medlemsstaters indsats , at der sluttelig blev indfrt et kapitel i traktaten .
Et nyt kvalificeret spring fremad blev gjort ved det ekstraordinre topmde i Luxembourg med vedtagelsen af de retningslinjer , som Kommissionen havde foreslet .
I Wien tog stats- og regeringslederne et ekstra skridt ved at bekrfte konceptet med en pagt .
Og takket vre det nye opsving i vksten og den gennemfrte strategi er arbejdslsheden i Europa p retur og langt om lnge net ned under 10 % .
Kampen er langt fra slut , men Unionen har allerede nu midlerne til at vinde den .
<P>
I 1995 var de institutionelle overvejelser efter Maastricht endnu p kravlestudiet .
I juni 1997 blev Amsterdam-traktaten fdt .
Det drejede sig om et nyt betydningsfuldt skridt p vejen mod den europiske forening .
Samarbejdet mellem vores to institutioner var eksemplarisk under forhandlingerne , hvilket afspejles i det endelige resultat , som er positivt , selvom ikke alle vores nsker blev opfyldt .
Et kapitel om beskftigelsen og et vigtigt skridt p vejen mod et frit , sikkert og retfrdigt Europa har givet borgerne konkrete svar p deres bekymringer og mere magt til Europa-Parlamentet og formanden for Kommissionen .
<P>
Unionen har i overensstemmelse med Kommissionens strategi pbegyndt den mest omfattende tiltrdelsesproces i dens historie .
Allerede nu er ansgerlandene en del af den flles familie takket vre denne proces og den gennemfrte frtiltrdelsesstrategi .
Hvem ville have troet det for blot nogle f r siden ?
Der er selvflgelig meget endnu , der skal gres , i ansgerlandene , men ogs hos os .
Derfor er Agenda 2000 s betydningsfuld , for det er et udtryk for en global strategi , der p n gang omfatter udvidelsen , reformerne af politikkerne og den finansielle ordning .
Det drejer sig om den strste pakke af foranstaltninger , som Kommissionen nogensinde har foreslet .
<P>
Hr. formand , jeg nvnte i 1995 et handlingsomrde , der havde behov for en srlig indsats , nemlig den interne forvaltning .
Jeg lovede , at den budgetmssige og administrative kultur i Kommissionen skulle forbedres .
Jeg lovede ogs at gre bekmpelsen af svindel til en af vores vigtigste prioriteter .
<P>
Begivenhederne i forbindelse med dechargen beviser , at jeg gjorde ret i at rette s megen opmrksomhed mod dette omrde , der tidligere blev negligeret alt for meget .
De beviser ogs , at de allerede gennemfrte reformer langt fra er tilstrkkelige , og at der endnu er meget , der skal gres .
Sammen med mine kolleger har jeg ivrksat ambitise moderniseringsprogrammer , og mlet er klart : De skal genoprette en god forvaltning , forbedre effektiviteten og kontrollen , decentralisere vores tjenestegrenes indsats og ansvarliggre tjenestemndene .
<P>
Vi har i lbet af fire r gennemfrt flere reformer end i lbet af de foregende 40 r .
Vi har bekmpet uregelmssigheder og styrket bekmpelsen af svindel .
<P>
Protest
<P>
Mine damer og herrer , i 1995 - vent p resultaterne - beskftigede UCLAF 50 personer , i dag er der 140 .
I 1994 gennemfrte UCLAF 220 undersgelser .
I dag er tallet 950 , og UCLAF ' s rsberetninger bekrfter resultaterne .
Ved at forbedre UCLAF ' s arbejde har vi afslret sager , hvor tjenestemnd i Kommissionen har vret involveret , og hver eneste sag smerter mig .
<P>
Europa er hver gang den store taber .
Vi er blevet kritiseret for forvaltningen af disse sager .
Jeg forsikrer Dem om , at det ikke skyldes manglende vilje fra vores side , vi nsker ikke at skjule noget som helst .
<P>
Jeg har vret en offentlig kendt person i 30 r og har altid betragtet det som et privilegium og en forpligtelse til absolut integritet .
Jeg respekterer skatteborgernes penge .
Svindlerne br straffes med hjlp fra Parlamentet .
Det er jeg mere end nogensinde besluttet p .
<P>
Hr. formand , tillad mig at vende tilbage til begrebet tillid ,
<P>
Stj
<P>
De har intet at miste ved at lytte til mig - Kommissionen har behov for tillid for at kunne arbejde , for at kunne lykkes .
Der er meget at gre .
Vi har vigtige ting , vi skal opn sammen i fuld tillid mellem vores institutioner.Unionen er ved at gre sig klar til at imdeg nye udfordringer .
Euroens indfrelse er en succes .
Hele verden beundrer os for at have gjort dt , der for kort tid siden syntes som en fjern drm , til virkelighed .
Lad os sammen fortstte ad denne vej .
<P>
Jeg synes ogs , at vi i de kommende mneder sammen burde tnke over Unionens institutionelle fremtid .
Det er ndvendigt at drage de ndvendige konklusioner af den hje grad af integration , som vi er net til , og forberede de kommende udvidelser .
Jeg regner med at forelgge Dem vores ider og forslag i den forbindelse inden valget til det nye Europa-Parlament .
<P>
Om nogle uger , nemlig i slutningen af marts , har vi et vigtigt mde !
Jeg tnker p forhandlingen om Agenda 2000 .
En aftale vil betyde , at Unionen tager et nyt afgrende skridt .
Ogs dr drejer det sig om tillid .
Vi har ingen interesse i at genopleve situationen fra begyndelsen af 80 ' erne , hvor budgetstriden lammede Unionen .
Det stod slemt til dengang .
Det ville vre katastrofalt i dag .
Vi er alts ndt til at n frem til en aftale .
<P>
En anden stor sag venter os i 1999 . Jeg tnker p omrdet med de retlige og indre anliggender .
I lbet af rene er dette omrde blevet mere tydeligt .
Der blev gjort et kvalificeret spring med Amsterdam-traktaten , i hvert fald p papiret .
Nu m handlingerne flge ordene .
Derfor har jeg foreslet stats- og regeringslederne at afholde et ekstraordinrt topmde vedrrende frihed , sikkerhed og retfrdighed ligesom det , vi holdt i Luxembourg vedrrende beskftigelsen .
Det bliver i Tampara i Finland til oktober .
Det er ndvendigt at planlgge det minutist , og det vil vi gre .
<P>
Hr. formand , programmet  Fremtidens Kommission  , som jeg har lanceret , er den sidste store ambition , jeg har i mit mandat .
Det er nok p sin plads at erindre om hovedpunkterne .
Vi er ndt til grundigt at overveje den fremtidige rolle for Kommissionen i en Union , som udvikler sig hurtigt .
Det er det frste hovedpunkt .
Det andet vedrrer Kommissionens fremtidige struktur , dens interne organisation .
Denne br vre tilpasset Unionens og samfundets udvikling , fremskridtene i den nye traktat og definitionen af prioriteterne for Unions arbejde .
Dernst nsker jeg som tredje hovedpunkt at fortstte og uddybe reformerne inden for den konomiske og personalemssige forvaltning .
<P>
Hr. formand , den kritik , som Europa-Parlamentet har fremsat i forbindelse med forhandlingen om decharge , tjener som ekstra ansporelse .
Den vedrrer os alle og opfordrer os til at kaste et kritisk blik p vores virkemde og forvaltning .
Det er op til Kommissionen at organisere sig selv .
Parlamentet har selvflgelig som politisk kontrolorgan en legitim interesse at gre gldende .
Jeg foreslr , at vi frer en grundig dialog om disse sprgsml over de kommende mneder .
<P>
Alle grupperne har i dag stillet beslutningsforslag til dette emne .
Jeg henviser ogs til punkt 26 og 27 i hr . Elles forslag til beslutning om decharge for 1996 .
Jeg svarer meget prcist derp ved at prsentere et otte-punkts program .
For det frste vil jeg forelgge den kommende formand et fuldstndigt og velovervejet forslag til strukturering af tjenestegrenenes portefljer og organisation .
Siden slutningen af 1997 er der blevet gennemfrt en omfattende screening af Kommissionens aktiviteter og tjenestegrene .
Resultaterne deraf er ved at blive finpudset og vil tjene som grundlag for mit forslag , som jeg vil offentliggre og fremsende til Europa-Parlamentet .
Struktureringen af Kommissionen har rent faktisk betydning for andre institutioner .
<P>
Jeg vil gennemfre dette nye helhedskoncept inden udlbet af mit mandat med den nye formands accept .
Det vil vre meget nyttigt for de hringer af de kommende medlemmer af Kommissionen , som Parlamentet afholder i slutningen af ret .
<P>
Det andet punkt vedrrer prioriteterne og midlerne til at gennemfre dem .
Kommissionen har i de sidste 4 r med budgetmyndighedens sttte gennemfrt en nulvkstpolitik i personalet , men ikke i forbindelse med udvidelsen .
Denne strategi ligger p linje med medlemsstaternes anstrengelser for at vise tilbageholdenhed .
Den har tvunget os til en mere rationel brug af vores menneskelige ressourcer og til yderligere at koncentrere os om de prioriterede opgaver .
Denne indsats har begrnsede virkninger , hvis den ikke stttes af Europa-Parlamentet og Rdet , hvis krav i hj grad betinger Kommissionens arbejdsprogram .
Jeg er ndt til at sige det : Vi har net grnserne for det , der kan gres , med de nuvrende menneskelige ressourcer .
<P>
At vi har haft forvaltningsmssige problemer , skyldes ogs , at Kommissionen for ofte har ptaget sig opgaver uden at have tilstrkkelige ressourcer med hensyn til personale .
Fremover m vi systematisk sprge os selv , om vi har tilstrkkeligt med personale .
<P>
For det tredje regner jeg med at udarbejde et samlet reglement , der skal regulere kommissrernes , kabinetternes og tjenestegrenenes arbejde .
Den indebrer tre adfrdskodekser .
Udarbejdelsen af dem er i vrigt langt fremme .
De vil tjene som grundlag for en ordentlig kultur i den europiske administration .
<P>
Jeg vil begynde p det politiske niveau med kommissrerne .
Denne Kommission var den 22. december 1995 den frste til at faststte nogle adfrdsregler vedrrende fortolkningen af traktatens artikel 157 .
Lad mig citere et eksempel : forbud mod at udve enhver anden faglig aktivitet , hvad enten den er lnnet eller ej , forbud mod at acceptere vederlag for taler , konferencer og anden aktivitet af samme slags , forpligtelse til at redegre for alle rejse- og opholdsudgifter , som arrangrerne af en begivenhed tilbyder .
<P>
Medlemmerne af denne Kommission var de frste til at give erklringer om deres konomiske interesser .
Disse erklringer str til offentlighedens rdighed .
Jeg vil integrere disse forskellige foranstaltninger i en ambitis adfrdskodeks med inspiration i den bedste praksis , og adfrdskodeksen vil blive overdraget til den kommende formand .
<P>
Den anden adfrdskodeks vedrrer forholdet mellem kommissrerne , deres kabinetter og tjenestegrenene .
Den skal srge for , at der er en klar definition af hver persons rolle . Den skal indeholde gennemsigtige regler vedrrende sammenstningen af kabinetterne og udnvnelserne i disse .
Jeg kan allerede nu fortlle Dem , at jeg vil anbefale en reduktion af personalet i kabinetterne , en styrkelse af den multinationale sammenstning deraf og en begrnsning i antallet af midlertidige medarbejdere , de skaldte agents temporaires .
Jeg vil overgive denne adfrdskodeks til den kommende formand .
<P>
Vedrrende tjenestemndene har jeg for adskillige mneder siden ivrksat udarbejdelsen af en adfrdskodeks , hvori der faststtes klare regler for deres adfrd .
Denne kodeks , som bliver frdiggjort inden slutningen af februar , bestr af tre dele : de etiske og faglige principper , der finder anvendelse p Kommissionens personale , tjenestemndenes rettigheder og forpligtelser og sanktioner i tilflde af overtrdelser samt adfrdsregler for forholdet til offentligheden .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer processen for den igangvrende reform af personaleforvaltningen . Jeg vil inden udgangen af januar 1999 foresl en tidsplan for moderniseringen af administrationen .
<P>
Mange foranstaltninger er blevet truffet eller er undervejs .
Jeg forudser dybtgende reformer med hensyn til rekruttering , mobilitet , uddannelse , karriereplanlgning , tilskyndelser og sanktioner .
Visse foranstaltninger har behov for ndring af vedtgten , mens andre ikke har .
I den forbindelse rder vi siden den 9. november sidste r over en meget nyttig rapport , der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under ledelse af den tidligere generalsekretr , David Williamson .
<P>
Rapporten , som ogs belyser sprgsml vedrrende andre institutioner , drftes i et snvert samrd med disse og i srdeleshed med Parlamentet .
En tidsplan for reformen af vedtgten vil med respekt for den sociale dialog blive fastlagt i enighed .
<P>
Det femte punkt drejer sig mere specifikt om sprgsmlet om udnvnelser .
Hvad angr det flsomme sprgsml om udnvnelser til A1- og A2-stillinger , har jeg altid srget for , at man gav den interne forfremmelse frsteprioritet .
For at gre tingene tydeligere vil jeg imidlertid srge for , at der bliver udarbejdet klare adfrdsregler for eksterne udnvnelser .
I mellemtiden vil jeg ikke give tilladelse til nogen som helst ekstern udnvnelse i kabinetterne .
Jeg har ogs tnkt mig p et mere generelt plan at indfre en prvetid for udnvnelserne til lederstillinger .
Sluttelig vil jeg bestrbe mig p , at enhver kandidat til en af disse stillinger har en faglig erfaring inden for forvaltning .
<P>
Det sjette punkt vedrrer budgetforvaltningen , som er det centrale emne i Elles-betnkningen .
Jeg vil ikke hr kommentere de allerede gennemfrte reformer inden for rammerne af SEM 2000 .
Jeg har tre ekstra punkter , jeg vil nvne : et formelt forslag om en radikal ndring af finansforordningen , om en hurtig udarbejdelse af klare og gennemsigtige regler vedrrende rekruttering af udefrakommende personale og om kontorerne for teknisk bistand . Jeg glder mig over Parlamentets beslutning om at skabe klarhed over situationen med hensyn til de administrative midler , der er afsat til budgettets del B .
I lbet af forret vil vi fremlgge et generelt vademecum om disse kontorer .
<P>
Hvad specifikt angr Kontoret for Teknisk Bistand i Leonardo-programmet , som nvnes i nogle af beslutningsforslagene , er en rapport fra vores finansinspektr blevet fremsendt til Budgetkontroludvalget fr jul .
Rapporten afslrer en rkke problemer i dette kontors konomiske forvaltning og interne kontrol , men den berrer ikke forvaltningen af GD XXII , som i vrigt har ngtet at godkende en rkke udgifter , som dette kontor havde afholdt .
Det fortsatte samarbejde med det berrte kontor for teknisk bistand afhnger af en vsentlig forbedring af dets forvaltning .
<P>
Det syvende punkt vedrrer bekmpelsen af svindel , som er et af den senere tids mest kontroversielle punkter i forholdet mellem os .
Som jeg har sagt tidligere , har vi get bekmpelsen af svindel betydeligt .
Vi har 10 gange i lbet af de sidste fire r anlagt retssager vedrrende formodet svindel , hvori tjenestemnd fra Kommissionen var indblandet .
Vi har tredoblet UCLAF ' s personale .
Nr det er sagt , deler jeg Deres holdning : I den forbindelse er vi ndt til at vise en nultolerance .
Det er ikke tilstrkkeligt at vre god , vi er ndt til at vre uantastelige .
Vi er ndt til at drage alle ndvendige konklusioner af de seneste mneders erfaring , ogs med hensyn til gennemsigtighed over for Europa-Parlamentet .
Hvis jeg skal nvne t omrde , hvor vi er ndt til at arbejde hnd i hnd , er det dt .
<P>
Med hensyn til det forslag , som vi har stillet , og som sigter p at indfre et uafhngigt interinstitutionelt kontor , ved jeg , at De stiller Dem nogle sprgsml .
Lad os tale om det sammen .
Det er vigtigt , at der indgs en aftale hurtigst muligt , og jeg drftede dette sprgsml i morges med formanden for Det Europiske Rd , den tyske kansler Gerhard Schrder .
Jeg er i vrigt enig i kanslerens forslag om at nedstte en gruppe p hjt niveau med reprsentanter for Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som skal undersge Kommissionens forslag og n frem til en aftale fr udgangen af marts .
Lad mig tilfje , at jeg er parat til at undersge alle mulige varianter p betingelse af , at effektiviteten sikres , og at de anvendte midler fjerner enhver form for mistanke om indblanding i undersgelserne .
<P>
Mens vi stadig befinder os inden for bekmpelsen af svindel , vil jeg gerne kort svare p sprgsmlene vedrrende suspenderingen af en tjenestemand i Kommissionen .
Jeg vil starte med at understrege , at enhver tjenestemand , uanset hvem han er , har ret og ligefrem pligt til at informere hans foresatte eller UCLAF om uregelmssigheder eller svindel , som han har fet kendskab til .
Men disciplinrsagen mod hr. van Buitenen er ikke blevet indledt p grund af , at han havde gjort opmrksom p tilflde af svindel , men derimod fordi han havde offentliggjort nogle fortrolige dokumenter p eget initiativ og uden at nse de vedtgtsmssige og administrative bestemmelser .
Jeg vil gerne tilfje , at visse af disse dokumenter er i anklagemyndighedens besiddelse .
Ved at handle p den mde gjorde han sig selv til dommer og trdte p n gang i stedet for sine foresatte , kontrolmyndighederne og de retlige instanser .
<P>
Og som sidste bemrkning til dette emne , vil jeg gre opmrksom p , at jeg selv allerede den 9. december 1998 skrev til formanden for Europa-Parlamentet for at understrege , at UCLAF ' s direktr og finansinspektren str til Parlamentets fulde rdighed med henblik p at udlevere alle ndvendige oplysninger til opklaringen af disse sager .
Sagerne er i vrigt blevet overgivet til vores interne kontrolinstanser med henblik p jeblikkelig verifikation , og jeg nsker for formaliteternes skyld at gentage hr , at vi er parat til at svare p alle de sprgsml , som Budgetkontroludvalget mtte nske at stille os .
<P>
Sluttelig drejer det ottende punkt sig om Kommissionens informering af Parlamentet .
Jeg er klar over , at De fler , at der er visse mangler , og at betingelserne for opfyldelse af Deres politiske og budgetmssige kontrol ikke er optimale .
Det er ndvendigt at skabe klarhed over tingene .
Jeg gentager mit tilbud om at udarbejde en interinstitutionel aftale om de praktiske retningslinjer for informeringen af Parlamentet .
Man kunne i vrigt udmrket indarbejde det forslag , som jeg hrte hr , om at fastlgge et regelmssigt tilsyn med udgiftsprogrammerne , som skal foretages af de kompetente parlamentsudvalg .
For vrigt skal der rettes srlig opmrksomhed p de flsomme sager vedrrende svindel og manglende disciplin .
<P>
Dette er min otte-punkts plan , hr. formand .
Den er ambitis og sigter p at svare p Deres sprgsml og kritik .
Jeg har for hvert af de nvnte punkter fastsat en tidsplan , sledes som det anmodes om i Elles-betnkningen , og som De netop har opfordret til i Deres indlg .
Jeg har ligeledes hrt Deres nske om at deltage i tilsynet med disse reformer .
Jeg synes , at det er legitimt , og vil allerede nu stille Dem to meget konkrete forslag : For det frste vil jeg tilbyde Dem at komme regelmssigt i egen person til Formandskonferencen for at informere om programmet , og for det andet vil jeg som foreslet af nogle af Dem oprette en vismandsgruppe , som skal beskftige sig med problematikken omkring forvaltning , kontrol og evaluering af fllesskabsudgifterne .
De uafhngige eksperter i dette afgrnsede udvalg skal udnvnes i enighed mellem vores respektive institutioner , herunder Rdet og Revisionsretten .
Sluttelig er jeg ogs helt og aldeles enig i iden om en forhandling i plenarforsamlingen om reformerne til maj .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har bestrbt mig p i dag at give Dem et hurtigt overblik over det , vi har opnet i lbet af disse fire r , og de store ml , som jeg har sat mig for den sidste del af mit mandat .
Nu er det op til Dem og Deres sjl og samvittighed at vurdere , om De vil give os den ndvendige politiske tillid til at afslutte vores arbejde , s Europa kan vinde .
Det er , hvad jeg vil bede Dem om i dag .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , efter anden del af Deres tale kommer jeg til at tnke p en tysk klassiker , Friedrich Schiller , der engang skrev i et drama : I kommer sent , men I kommer dog !
Jeg m ndre klassikeren og sige : Der er ikke noget , der undskylder smleri .
Jeg ved , at det er vanskeligt at indlede noget konkret med det , men jeg mtte have det ud .
<P>
Isr flgende helt konkrete sprgsml trnger sig p : Hvorfor er det , De foreslog i anden halvdel af Deres redegrelse , ikke indeholdt i Kommissionens arbejdsprogram for 1999 ?
<P>
Bifald
<P>
Giv mig , hr. formand for Kommissionen , i det mindste ret i - og jeg formulerer det ret hfligt - at det kunne have noget at gre med det pres , som Parlamentet har udvet i de seneste mneder .
<P>
Bifald
<P>
Jeg m s sprge mig selv , om det nu ogs ville vre blevet sagt , hvis vi ikke havde haft denne diskussion mellem Parlamentet og Kommissionen ?
Nu vil jeg dog gerne vre godvillig , for vi har alle brug for en strk Kommission .
Ingen i Europa-Parlamentet - heller ikke de , der stemte mod vores decharge til Kommissionen i december - nsker en svag Kommission .
Vi nsker og har brug for en strk Kommission !
<P>
Bifald
<P>
Hr. formand for Kommissionen , i morges sagde De p en pressekonference - det m vel have vret i Bonn - at Kommissionen var blevet offer for sin egen gennemsigtighed .
Jeg tror Dem , nr De siger , at De ser sdan p det , men kan man ikke genkalde sig nogle realiteter - ogs De og alle kommissrerne ?
Her havde vi nogle hede diskussioner om minibudgetter , om BSE , vi havde ogs nogle hede debatter om enkelte fejl i hele Kommissionens apparat - hvilket jeg , hvor hrdt det end m lyde , anser for at vre det mindste problem .
Det er jo ogs alt sammen blevet offentliggjort stykke for stykke i diskussionen mellem Kommissionen og Parlamentet og offentligheden .
<P>
Nu vil jeg ikke antyde , at der ikke er mange ting , som Kommissionen ikke selv har undersgt , men at skabe gennemsigtighed over for Parlamentet har nu altid krvet betydelige diskussioner og ogs parlamentarisk pres .
Jeg nsker jo blot , at De ikke igen alt for selvretfrdigt pstr : Parlamentet har selvflgelig ret til at give os et mistillidsvotum , men s lnge der ikke opns to tredjedels flertal , behver vi ikke tnke over det .
Ud fra et traktatmssigt synspunkt har De naturligvis ret , men er det nu klogt at sige noget sdant i denne ophidsede situation ?
<P>
Bifald
<P>
Det er en invitation , hr. formand , s De nu ikke igen fr det i den gale hals .
Jeg betragter det som en invitation til dem , der gerne vil spille et slet spil med Europa og Kommissionen , nr man siger : Hvis de alligevel ikke tnker over det forinden , s kan vi i det mindste opn relativt flertal .
Er det ikke faldet Dem ind i Deres politiske overvejelser , at Deres mske velmente brev fra december forrige r kunne virke kontraproduktivt hos mange parlamentsmedlemmer ?
<P>
Det gldede mig at hre Dem sige : Jeg ptager mig min del af ansvaret .
Jeg kunne godt tnke mig at hre lidt mere af samme skuffe .
Ville det ikke vre muligt , at Kommissionen som kollegialorgan siger : Ja , der er mange ting , der er get galt , men Parlamentet har - og det ville jeg acceptere - heller ikke altid udvet den bedst mulige kontrol .
<P>
Tilrb
<P>
n ting skal siges klart og tydeligt : Ja , vi ptager os ansvaret for det , der er get skvt .
<P>
Bifald
<P>
Og vi har brug for klare forslag til en ndring .
De har nu fremsat nogle forslag , men hvorfor ikke lidt tidligere ?
I enhver krise ligger ogs chancen for en ny start , det er rigtigt .
Men det er ikke altid sdan , at krisen bliver udnyttet til en ny start .
Vi har nu chancen for det , men jeg mener , at der ind til p torsdag kan og skal tilsttes det ene eller det andet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=31 NAME="Theato">
Hr. formand , hr. formand Santer , jeg vil gerne starte med at takke Dem for de gode ord , som De har fundet , gode ord , som vi har ventet meget lnge p , mske - og her tilslutter jeg mig min kollega hr .
Grlach - lidt for lnge . Den tillid , som De har talt meget om , og som vi alle regner med , denne tillid er nemlig blevet stillet p en hrd prve , og der er stadig nogle uafklarede sprgsml .
At udvise tillid p forhnd nu vil vre svrt for mange .
Men Budgetkontroludvalget og da slet ikke min gruppe har nogensinde villet gribe til destruktive midler , men derimod til konstruktive , idet ting , der betragtes som forkerte , og som til en vis grad ryster tilliden , reformeres .
Jeg tror , at vi nok skal klare det i fllesskab .
Derfor er et mistillidsvotum ikke den rigtige fremgangsmde , vi skal derimod genskabe tilliden i fllesskab .
Det er beklageligt , at det er kommet s vidt , at vi har udskudt afgrelsen om decharge , at vi har sat Dem en frist for at forklare os , hvordan tingene forlber i Kommissionen , og i den forbindelse ikke kun diske op med halve sandheder .
Sdan mtte vi opfatte det , og sdan har vi opfattet det .
<P>
De ting , som stadig svver i luften , skal afklares , for det er for os njagtig lige s kedeligt at hre og lse hver dag , at der igen er noget , der ikke er i orden et eller andet sted .
Vi er kontrolorganet .
Vi som parlament har fet flere opgaver .
Vi er blevet mere selvbevidste og det med rette , for vi er blevet valgt direkte til dette forml af borgerne i Den Europiske Union . Vi ptager os dette ansvar , men vi har ogs brug for en strk Kommission i betragtning af de store opgaver , vi str over for at skulle lse , og som De ogs meget vel har nvnt .

<P>
Hr .
Santer , ud fra det program , som Budgetkontroludvalget har udarbejdet , og som vores ordfrer , hr . Elles , har fremlagt , men som desvrre ikke blev sat under afstemning , har De givet os tilsagn om nogle ting .
For at understrege dette vil jeg gerne stille Dem fire sprgsml som prvesten , som De efter min mening absolut burde kunne besvare .
Kan De fremvise os listen over de 27 tilflde , hvor UCLAF er inddraget ?
Vi har kun kendskab til fem , og ogs her kun til visse detaljer .
Hvordan forholder det sig med de andre ?
Kan De sige os , om vi fr et svar fra fru Cresson p det brev , som Budgetkontroludvalget sendte til hende i november efter et meget bent flles mde ?
Der var dog sprgsml , der forblev ubesvarede .
Vi har til dato desvrre ikke fet noget svar .
<P>
Bifald
<P>
Alligevel er der videregivet andre informationer , selvom det er sket meget sent .
Kan De sige mig , om De trkker OLAF-forslaget tilbage , da det ikke er kompatibelt med det , vi har udarbejdet og vedtaget ?
De har sagt , at De nsker at samarbejde .
Det opfatter vi som et tilbud , for vi anser ikke Deres forslag for at vre anvendeligt p denne mde , fordi det svkker kompetencen inden for bekmpelsen af svig i stedet for at styrke den .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sprge , hvordan det forholder sig med dokumenterne til de juridiske myndigheder .
Kan De sige , om de nu foreligger hos domstolene i overensstemmelse med Parlamentets afgrelse , som er blevet truffet ad tre omgange ?
Alt dette betragter jeg som en prvesten .
Jeg mener , hr. formand , at det er fair at fremlgge det for Dem .
Vores reaktion vil afhnge af Deres svar .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen , jeg flger op p en bemrkning , fru Lalumire kom med tidligere p aftenen .
Hun sagde , at et af problemerne med den debat var , at personer blev anklaget uden mulighed for at forsvare sig .
Kunne De afgre , hvorvidt det ville vre muligt , selv inden for rammerne af kollegialitet , for de to kommissrer , der er nvnt ved navn i hr . Cox ' beslutningsforslag , og som er blevet udpeget til i hj grad at vre skyld i mange af de problemer , vi beskftiger os med , at forklare sig over for Parlamentet her til aften ?
<P>
Bifald
<P>
Verdens jne hviler p os .
Tiden er nu , om nogensinde , inde til , at fru Cresson og hr . Marn fortller , hvad der gik galt , hvorvidt de var klar over det , og hvorfor de ikke gjorde noget ved det .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Som De ved , fru Jackson , kan kommissrerne tage ordet , nr de finder det passende , og naturligvis nr de har lyst .
Parlamentet kan ikke tvinge dem til at tale .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at vi ikke er i gang med en straffesag , men derimod beskftiger os med et problem , der handler om politisk ansvar , og det er op til dem at vurdere , om de finder det passende at sige noget .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Cox i tre minutter .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne sige til formanden for Kommissionen , at min gruppe nje vil studere det , han har foreslet os her til aften .
Jeg bemrker , at han med overbevisning og retten p sin side har berettet om mange af de ting for os , kollegiet , som han som formand har det privilegium at lede , har opnet .
Jeg er dog ndt til , for s vidt angr de sprgsml om bedrageri , korruption og drlig ledelse , der undersges , at sige , at aftenens bidrag bestemt ikke var en kraftprstation .
<P>
Ironisk nok , hr. kommissionsformand , beretter De - men uden ironi - om det ekstra arbejde , der foregr i UCLAF , hvad angr bedrageri .
De praler af - og dette er en positiv ting - at vi behandler 950 sager .
Jeg bifalder , at vi ikke lader ting ligge som frhen .
Men uden at der gives udtryk for forlegenhed , udgr dette et rystende niveau af mistanker om systematisk bedrageri , drlig ledelse og korruption .
<P>
De fortller os i dag , hvor meget Europa-Parlamentet ansporer Dem og tilskynder Kommissionen til at fremme Deres reformprogram .
Hvorfor fortalte De ikke det i marts sidste r ?
Hvorfor fortalte De det ikke mellem marts og december ?
Hvorfor fortalte De det ikke fr afstemningen i december ?
Hvorfor skal De altid trkkes herhen som kollegium , som formand , for domstolen for s vidt angr ansvaret over for offentligheden ?
<P>
Bifald
<P>
I forbindelse med denne debat , hr. kommissionsformand , mener min gruppe , som jeg sagde tidligere , at dette er en debat , der spnder over mere end blot sprgsmlene om 1996-budgettet .
De valgte grunden .
De insisterede p at fokusere bredere .
De insisterede p , som Kommission , at vi skulle g videre med et mistillidsvotum .
Jeg er lamslet over , at der ikke er bare t ord om ECHO ' s program .
De kan umuligt vre uvidende om dets betydning for visse personer her i aften .
<P>
I kampen mod bedrageri kom De med forslag om en ny gruppe p hjt plan , der skulle gre arbejdet inden udgangen af marts .
Igen sprger jeg , hvorfor skal vi vente p , at der opstr en krise , fr der fremprovokeres en reaktion ?
De henviser til den kendsgerning , at der er mangler , og at De nsker at gre noget ved dem , men den strste mangel er Deres kollegiale organs vilje til stadig at komme til Parlamentet p en ben , gennemsigtig og klar mde .
<P>
Der er et srligt punkt , jeg gerne vil afslutte med .
<P>
Jeg vil gerne citere Deres forslag med hensyn til Kontoret for Teknisk Bistand for Leonardo-programmet , og jeg citerer :  Det fortsatte samarbejde med det berrte kontor for teknisk bistand afhnger af en vsentlig forbedring af dets forvaltning . 
<P>
Jeg vil gerne sammenligne det med revisionsprotokollen for det samme Kontor for Teknisk Bistand .
Som flge af de overordnede resultater ved den revision :  Revisionsholdet foreslr , at GD XXII alvorligt overvejer fortsttelsen af Kontoret for Teknisk Bistand p ny .
 Hvordan kan kommissionsformand Santer vre s rolig og uforstyrret !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , de sidste tre r har Revisionsretten ngtet at give ptegning , idet den har vurderet , at en sdan ikke kunne gives p grund af den usikkerhed , der var omkring det endelige bestemmelsessted for en del af midlerne .
<P>
Ngtelsen af decharge var alts ndt til at blive besluttet , hvilket skete for tre uger siden .
<P>
Hr. kommissionsformand , De ledsages af alle Deres kommissrer , som jeg hilser , for efter min opfattelse at vise samhrigheden og solidariteten i Deres kollegium , og vores gruppe vil p sit nste mde omhyggeligt vurdere de forslag , De netop har stillet , og som er blevet delt ud til os .
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg er bange for , at De ikke har fortolket det budskab , som Parlamentet sendte Dem den 17. december , korrekt .
Sandheden er , at offentligheden ikke lngere kan tle det , der med en diplomatisk udtryksmde hedder arrangementer , hvilket Prilux-sagen har vist , og at Kommissionen ligesom Csars kone er ndt til at vre hvet over enhver mistanke .
P det tidspunkt , da man opdagede , at hjtplacerede tjenestemnd havde gjort sig skyldige i underslb , burde man straks have indledt en grundig og tilbundsgende undersgelse og f sat en stopper for rygterne , fr de pustes s meget op , at de bliver trovrdige .
<P>
Allerede under et uformelt mde mellem koordinatorerne i Budgetkontroludvalget og de kommissrer , som pressen havde fokuseret p i lbet af september sidste r , sagde jeg det : Kommissionen er ndt til at handle hurtigt og effektivt , og jeg vil tilfje , at jeg forkaster den metode , som gr ud p at give pressen oplysninger anonymt .
I Europa er man stadig uskyldig , indtil det modsatte er bevist , og EU-kommissrerne har ligesom alle andre europiske borgere ret til , at deres faglige integritet respekteres .
<P>
Efter missionen den 21. februar til Sarajevo , der blev ledet af Tom Spencer , og som Edith Mller og jeg deltog i , sendte vi Dem en alvorlig advarsel i den kritiske betnkning , som vi udarbejdede . Kommissr van den Broek , som er til stede her , gjorde efterflgende visse indrmmelser , selvom de i vores jne ikke var tilfredssstillende .
En ny forordning blev foreslet , der blev gjort en anstrengelse for at lse op , og en mellemvej mellem det , der foretoges dengang , og det , som Parlamentet nskede , blev fundet .
<P>
Hvorfor fulgte De frst , da skyerne begyndte at samle sig over Dem , hans eksempel med et jeblikkeligt forslag om konkrete og effektive foranstaltninger ?
Hr. formand , tillad mig efter at have lyttet til Dem at fortlle Dem , at vi er skuffede .
Efter min opfattelse er mistillidsvotummet et umodent og overdrevent vben i forhold til de beskyldninger , der fremsttes mod Dem , s lnge der ikke er kastet nok lys over sagen , og s lnge fru Green har gjort Dem en bjrnetjeneste i denne sag i troen p , at hun kom Dem til hjlp .
<P>
Strstedelen af os nsker , at Budgetkontroludvalget fortstter sit arbejde , og at Diemut Theato og James Elles fr lov til virkeligt at udve deres arbejde i samarbejde med Kommissionen .
Men da der er tale om en ekstraordinr situation , forventer vi af Dem nogle ekstraordinre foranstaltninger , som vi ikke har hrt om .
Vores gruppe beslutter p onsdag , om den er tilfreds med Deres forklaringer .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed .
Frst vil jeg gerne sige om de punkter , som hr . Santer har lagt frem , at de nsten ligner et nyt program , og at vi derfor finder dem fuldstndig malplacerede og ret s uoverlagte .
Og hvorfor s det ?
For det frste , fordi - som det allerede er blevet sagt - disse otte foranstaltninger , som her lgges frem , ikke fremgr af hans program , og fordi det , som vi alle ved , ikke vil vre denne Kommission og mske heller ikke engang denne formand , der skal fremlgge det nste program for Parlamentet .
Det forekommer mig en anelse uoverlagt .
<P>
For det andet vil jeg gerne bemrke flgende : Der lgges godt nok otte foranstaltninger frem eller , kunne man sige , otte interventionsomrder .
Men jeg kan alligevel ikke lade vre med at bemrke , at hvis vi ser nrmere p hvert enkelt af disse omrder eller p de foranstaltninger , der foresls for dem , s finder vi ikke ret meget . Ikke ret meget .
Vi finder hensigter , meget brede hensigter p otte omrder , men med hensyn til foranstaltninger , er der meget lidt konkret i de enkelte tilflde .
<P>
Men der er et andet forhold , som jeg ogs gerne vil trkke frem , og som giver anledning til en del skuffelse hos os , nemlig dette : Vi ville nske , at der ud over de basale foranstaltninger , som hr .
Santer her kunne lgge frem , ogs var nogle konkrete og objektive lsninger p de konkrete og objektive problemer , som vi str over for lige nu .
Der er alts nogle srdeles aktuelle problemer , problemer , der har medfrt den manglende decharge , og som krver en lsning , og vi vil gerne vide , om Kommissionen vil tilbyde nogle andre lsninger p disse problemer end dem , som den tilbd dengang , og som Parlamentet ans for fyldestgrende , s det ikke ville meddele decharge .
Det er dt sprgsml , der melder sig , og som vi naturligvis ogs gerne vil have et svar p .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg m sige , at , nr jeg lytter til kommissr Santers indlg midt i denne krise , s har det egentlig i nogle jeblikke noget nsten uvirkeligt over sig .
For i realiteten er vi ikke bare midt i en overfladisk debat , hvor aftaler skal ordnes , aftaler om , hvordan der kan blive taget bedre vare p tingene , skal indgs , men vi sidder virkelig med sprgsmlet om , hvilken politisk analyse Kommissionen selv foretager af den situation , den er endt i ?
Hvem brer nu egentlig ansvaret for alt , hvad der er blevet ustyrligt ?
Hvordan bliver det tydeliggjort ?
Det har jeg virkelig ikke fet noget fyldestgrende svar p .
Det er rigtigt , hvad fru Theato siger , at kun under pres , og under meget hrdt pres , er Kommissionen beredt p at give klar information , og s heller ikke mere .
Vi vil derfor virkelig se p teksterne .
Men det forbliver alts sdan , at man aldrig fr en fornemmelse af , at man tager dette Parlament rigtig alvorligt , fordi vi brer medansvar .
<P>
For det andet , hvad angr det , der blev sagt i forbindelse med hr. van Buitenen , mener jeg , at det er sansebedragende at sige , at han gr til offentligheden , hvis han kommer til Parlamentet , efter at han har gjort sig alle de anstrengelser .
Jeg mener , at dette Parlament virkelig helt tydeligt forventer , at der kommer et tegn p goodwill til en , der ikke vil andet , end at Kommissionen fungerer godt .
<P>
Til sidst mener jeg , at en vismandsgruppe , der frst begynder at fremstte forslag til maj , kommer til at arbejde for den flgende Kommission , men ikke for denne .
Vi kommer alts virkelig til at vente .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. kommissionsformand , De er blevet til et sprgsml om samvittighed for os .
Efter at have lyttet til Dem kan jeg godt se Deres gode vilje og vores flles ml : genoprette tilliden til Kommissionen .
Jeg kan ogs godt se , at Deres tale - med successerne i hvidt og manglerne i grt , hvis ikke sort - ogs indeholder forpligtelser og lfter .
Vi vil undersge dem meget omhyggeligt .
Men regnestykket for det , der allerede er sket i de seneste fire r , er ikke njagtigt , og jeg forstr udmrket mine gruppemedlemmers tven .
Faktisk skal vi p en mde vlge mellem ubehageligheder .
Og jeg gentager det , jeg sagde for et jeblik siden , vi skal vlge det , vi synes er bedst eller mindst drligt for at genoprette tilliden og om muligt konsolidere Deres Kommission .
<P>
Afstemningen om mistillidsvotummet er en formidabel fristelse , men uden tvivl ikke det bedst egnede middel i dag i betragtning af alle de frnvnte omstndigheder .
Men hvor er det rgerligt , hr. formand , at De har ventet s lnge med at handle .
Det ville ikke vre net s vidt , hvis Kommissionen havde handlet hurtigt , rligt og beslutsomt .
<SPEAKER ID=39 NAME="Sandbk">
Hr. formand , vi str p torsdag med en historisk chance for at tage demokratiet i EU-samarbejdet alvorligt .
Parlamentet har til stadighed kmpet for at f mere magt , og samtidig har det hidtil svigtet den kontrolfunktion , som er den eneste funktion , det br varetage .
Det har ikke skortet p tomme trusler og sabelraslen .
Parlamentet har rbt  ulven kommer  s mange gange , at det selv har en slags medansvar for , at Kommissionen har troet , at den kunne tillade sig hvad som helst .
Jeg er ikke srlig imponeret over hr . Santers indrmmelser , for lfter om bod og bedring har vi jo hrt hver eneste gang , der har vret problemer med budgettet , og i det , hr .
Santer har sagt , er der stadigvk ikke tale om , at man ptager sig ansvaret for det , der er sket i fortiden .
S medmindre der kommer et langt strkere signal fra Kommissionen inden p torsdag , s mener jeg stadig , at vi br stemme for et mistillidsvotum .
Det m vores vlgere kunne krve af os
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , efter ngtelsen af decharge gav jeg i frste omgang ikke et forslag om mistillidsvotum nogen reel chance .
Mange af vores kolleger nskede kun at give Kommissionen en huskekage .
I mellemtiden har Kommissionens uflsomme holdning og andre offentliggjorte tilflde dog ndret billedet , hvorfor dette mistillidsvotum er blevet mere sandsynligt .
Det er karakteristisk , at formanden for Kommissionen , fr afstemningsresultatet foreligger , har vurderet , at afstemningen vil munde ud i en tilslutning til et mistillidsvotum uden kvalificeret flertal som et bevis p tilliden .
<P>
Adfrden i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som nsker at omdanne mistillidsvotummet til et tillidsvotum , er ogs karakteristisk .
Europa-Parlamentet skal udve sin kontrolfunktion samvittighedsfuldt og i den forbindelse kun lade sig lede af fakta og kendsgerninger uden at tage hensyn til partifornuft .
Men kendsgerningerne ligger efter vores mening p bordet .
De taler et entydigt sprog - ogs efter den erklring , som formanden for Kommissionen kom med i dag - og de forlanger , at man tager konsekvenserne .
<P>
Hvis vi ikke fokuserer p borgernes interesser i denne situation , vil borgernes tillid til Unionens institutioner svkkes yderligere , og Europa-Parlamentet vil miste sin trovrdighed og fjerne sig fra vlgerne .
<P>
Jeg fler , at denne situation minder lidt om mit tidligere arbejde .
En kriminaldommer giver , hvis omstndighederne tillader det , betinget strafeftergivelse .
Han lrer dog meget hurtigt , at han skal vre konsekvent , hvis han tilbagekalder denne strafeftergivelse , hvis han ikke vil vre utrovrdig .
Dette kan sammenlignes med forholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Parlamentet har s at sige vist Kommissionen vejen , men det blev ikke taget tilstrkkeligt alvorligt af Kommissionen .
Derfor skal Parlamentet tage konsekvenserne !
Det ofte brugte argument om , at det ikke gr , fordi man har brug for en handledygtig Kommission , er noget vrvl p to mder .
For det frste er dette problem reguleret i traktatens artikel 144 , stk . 2 , hvor der str , at Kommissionens medlemmer viderefrer de lbende forretninger , indtil deres efterflgere er blevet udnvnt .
<P>
For det andet ville det , hvis man lod argumentet glde , vre et carte blanche til Kommissionen og stte enhver demokratisk kontrol ud af kraft og i sidste ende dermed ogs forskyde den institutionelle balance .
Vi lsgngere vil ikke blot sttte mistillidsvotummet ud fra disse overvejelser , vi vil ogs informere de borgere , hvis penge det i sidste ende drejer sig om , om stemmeafgivelsen hos de parlamentsmedlemmer , for hvem partiets og partivennernes interesser er vigtigere end vlgernes .
Parlamentet m ikke billige det stigende antal tilflde af svig , nepotisme , selvbetjeningsmentalitet og uduelighed .
De , der ikke for alvor er interesseret i at opklare alle disse misforhold uden undtagelse , har sat tilliden over styr .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer af Kommissionen , naturligvis vil vi i vores gruppe i morgen undersge de vidtgende forslag og lfter , som De er fremkommet med , og fastlgge vores holdning .
De handler om indholdet , og jeg tror , at alle , der er i god tro , vil indse , at det er vigtige forslag .
Vi vil derfor fastlgge vores holdning til dette i vores gruppe .
Jeg har ikke desto mindre et sprgsml .
Hr. formand for Kommissionen , De har forklaret , og jeg citerer Dem p fransk :  ...
que vous avez accept une part , ma part , de responsabilit  . Jeg stiller sprgsmlet , om andre medlemmer af Kommissionen ogs er beredt til at acceptere en del af ansvaret ?
Og hvis de har rsager og argumenter til ikke at gre det , om de s er beredt til her at tage ordet og forsvare sig ?
Det er det helt prcise sprgsml , jeg stiller .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , jeg er enig med Dem i , at det handler om tilliden mellem vores institutioner , men tillid forudstter efter min mening , at man helt klart ptager sig sit ansvar .
Hvordan ser historien ud ?
To kommissrer anklages for alvorlige forsmmelser , og de er blevet centrum for kritikken .
Hvad gr Kommissionen , hvad gr formanden for Kommissionen ?
Alle De , sdan som De sidder dernede , kan ikke gre noget mere fornuftigt end at udvise solidaritet !
Her overser De imidlertid , hvor let det kan ske , at nogle f personers fejl bliver hngende p Dem alle .
De , mine damer og herrer fra Kommissionen , lader Dem uden nd tvinge ind i en kollektiv afstraffelse af kolleger , der som minimum i t tilflde nu er blevet symbolet p nepotisme i EU .
<P>
Bifald
<P>
I stedet for at udvise solidaritet skulle De hellere tage mod til Dem og langt om lnge ptage Dem Deres politiske ansvar i denne konflikt .
Lige s rigtigt det er , at Kommissionen agerer som kollegium , lige s forkert er det dog ogs at dkke over enkelte kommissrers fejl og negligere deres politiske ansvar .
P den mde bliver De alle utrovrdige !
Ogs De , hr . Santer .
<P>
Gr det , der er ndvendigt !
Henstil til hr . Marn , at han skal tage de politiske konsekvenser , uanset hvordan !
<P>
Hr . Marn , der er mange muligheder for at sige sorry , I feel guilty eller , jeg har gjort noget forkert eller , jeg ptager mig ansvaret .
Opklar uregelmssighederne i forbindelse med kommissr Cresson .
Det , som muligvis udgr de faktiske omstndigheder omkring nepotisme , m ikke undg at blive undersgt p europisk plan .
Vis Deres gode vilje i tilfldet med Paul van Buitenen !
Hans loyalitet var rettet mod sagen og ikke hierarkiet .
De har tid indtil torsdag .
Bevis , at De er p hjde med situationen og parat til at ptage Dem politisk ansvar !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg taler p egne vegne , og jeg taler , fordi jeg er skuffet .
I de par mneder , jeg har vret medlem af dette Parlament og af Budgetkontroludvalget , har jeg kunnet konstatere , hvordan dette Parlament gr sig den store umage at undersge , hvad der gr galt .
Takket vre dette arbejde er det muligt for mig selv og for alle borgere i Europa at se , at der kan genfindes mnstre deri .
Disse mnstre har altid med det samme at gre .
Der skabes grzoner , hvor metoder , der ikke ville vre mulige i andre lande , kan finde anvendelse .
Men De dkker stadig over dem .
Hvis det bliver afslret , er det , fordi der har stet en artikel i pressen et sted .
De trffer kun n direkte forholdsregel .
Det er , nr De mener at kende kilden til den artikel og til den information .
Den person skal have den hrdeste straf .
Lad os allesammen tale om ansvar .
I dag handler det om Deres , kollektivt som Kommission , for De har sammen taget ansvaret for alt , hvad der er get galt , og for alt hvad Parlamentet har rejst anklage om .
Det er mit indtryk , hr. formand , at ingen borger vil f ro i sindet med , hvad De i dag igen lover .
Vi vil have mere Europa .
Vi vil have et strkt Europa , men det skal vre et demokratisk Europa med en Kommission , der informeres og kontrolleres demokratisk og med et Parlament , der har modet til at gre dette .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ogs jeg er dybt skuffet over svaret fra formanden for Kommissionen .
Hans forsvar gr helt uden om kernen i vores klage .
Vi vil have forholdsregler mod de hovedansvarlige kommissrer og hje tjenestemnd for den drlige finansielle forvaltning , der inden for Kommissionen er frt p en rkke punkter .
Betnkningen fra ELDR-gruppen er helt klar p dette punkt .
<P>
Jeg vil helt sikkert ikke bengte , at EU-Kommissionen har arbejdet hrdt og har net resultater .
Men en politisk vurdering af dette er ikke til debat nu .
Det handler nu om , hvorvidt EU-Kommissionen er beredt til at fordrive lugten af fordrv .
Formodninger om strafbare kendsgerninger , nepotisme og forfejlet administration kan man ikke slippe af med ved at henvise til de politiske prstationer .
Den Europiske Revisionsret og Budgetkontroludvalget har bragt tilstrkkeligt for dagen til nu at krve finansielle reformer .
Hvis ikke , har vi kun den mulighed tilbage at sttte forslaget om mistillidsvotum .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , beslutningen om at ngte decharge blev jo truffet p et godt grundlag i december .
Jeg havde regnet med , at Kommissionen ville prsentere et ambitist og godt program .
Det er synd , at det skal vre ndvendigt med s hrdhndede midler som at krve et mistillidsvotum for at f Kommissionen til at handle .
Det , som er blevet prsenteret nu , er efter min mening lidt svagt . Desuden har man ikke nvnt de store sprgsml , som vi har kritiseret , f.eks. ECHO og den nukleare sikkerhed .
Jeg kunne godt tnke mig at f nogle svar p , hvad man ptnker at gre p disse omrder .
<P>
Jeg synes desuden , at det er lidt svagt , nr hr . Santer siger , at anledningen til , at tjenestemndene blev udelukket , var , at de dokumenter , som han delte ud , var hemmelige .
Findes der egentlig nogen dokumenter i Kommissionen , som er offentlige ?
Alting er jo hemmelighedsstemplet !
Det er det , der er det store problem , nemlig at der ikke er tilstrkkelig benhed .
Jeg kunne godt tnke mig , at der fandtes flere konkrete foranstaltninger med henblik p at skabe strre benhed og bedre information af Parlamentet .
Det er ogs det , der krves , for at jeg skal kunne give Kommissionen et tillidsvotum p torsdag .
Jeg hber ogs , at de udpegede kommissrer vil sige noget i aften for at forklare deres skyld i det , der nu er sket .
<SPEAKER ID=46 NAME="Cresson">
Hr. formand , jeg vil gerne svare fru Theato , som stillede mig et sprgsml for et jeblik siden .
Jeg var rent faktisk til mde med Budgetkontroludvalget for et stykke tid siden for at svare p en rkke sprgsml vedrrende Det Flles Forskningscenter , og senere modtog jeg et brev fra Budgetkontroludvalget .
Det indeholdt adskillige sprgsml , som mine tjenestegrene forberedte svar p , og jeg har for et jeblik siden underskrevet brevet til fru Theato .
Det vil hun modtage snarest muligt .
<P>
Der blev stillet et andet sprgsml vedrrende Kontoret for Teknisk Bistand for Leonardo-programmet , som jeg nsker at svare p .
Hvad er et kontor for teknisk bistand ?
Det er et kontor for teknisk bistand , som udvlges efter et offentligt udbud .
Udbuddet vedrrende Leonardo fandt i vrigt sted fr min tid .
Kontoret for Teknisk Bistand for Leonardo har arbejdet s godt , at Leonardo-programmet generelt anses for at vre en succes , og at Ministerrdet ( uddannelse ) har forhjet dets budget i betydelig grad .
<P>
Kontoret for Teknisk Bistand for Leonardo har gentagne gange vret genstand for bemrkninger og kontrol fra GD XXII vedrrende en rkke forslag eller anmodninger om udbetalinger fra dette kontor .
Disse anmodninger er blevet afvist af GD XXII , og vi har undersgt den meget lange liste af bemrkninger , som tjenestemndene i GD XXII har gjort .
Den 5. januar 1999 var jeg til mde med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg gjorde rede for nogle sprgsml , og jeg vil igen i morgen mdes med udvalget .
<P>
Afbrydelse
<P>
Hr nu lige her , hvis det ikke interesserer Dem , skal De ikke sprge mig om det !
<P>
I morgen vil jeg alts igen mdes med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for grundigt at undersge indholdet i van Buitenens rapport om Kontoret for Teknisk Bistand for Leonardo .
<P>
Jeg kan i dag blot sige , at jeg for de berrte udvalgs vedkommende , navnlig Kulturudvalget og Forskningsudvalget , altid har haft Parlamentets sttte , og at vi takket vre denne sttte og tillid har opnet gode resultater i forhold til Rdet , som i den indevrende periode er ekstremt tilbageholdende med udgifter .
Vi har opnet fremskridt i sager p omrder , der er nye for uddannelse , eftersom det frst er efter Maastricht , at Kommissionen har ansvar for uddannelse .
Vi har skabt skoler for at give skoleelever chance nr . 2 og ordninger for akkreditering af kompetencer .
Vi har ivrksat den civile volontrtjeneste , og det skete med Parlamentets hjlp , for jeg havde aldrig opnet det i Rdet , hvis ikke Parlamentet havde stttet mig . Jeg synes , at vi kan glde os over det samarbejde , der for mit og mine kollegers vedkommende har vret mellem Kommissionen og Parlamentet i alle disse sager .
<P>
Jeg hber at have svaret p nogle af Deres sprgsml .
Hvad resten angr , er jeg parat til at mde op i alle de udvalg , De nsker .
Jeg var i vrigt til mde i Budgetkontroludvalget forleden .
Jeg er parat til at mde op , hvor og hvornr De nsker det , for at vi kan gennemg disse sager grundigt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , et par ord vedrrende forretningsordenen .
M vi alle fremover blive siddende , nr De giver os ordet ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Fru Cresson fik lov at tale siddende denne gang p grund af pladsproblemer .
Men det er naturligvis ikke reglen som bekendt .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Marn , som ligeledes selv har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg takker Dem for at give mig ordet .
Jeg vil ganske enkelt fremstte en lille erklring , for det er jo naturligvis formand Santer , som reprsenterer Kommissionen , der skal besvare de forskellige talere p grundlag af de forslag , der er blevet gjort .
Alligevel vil jeg gerne reagere p Deres opfordring , som jeg ved er rligt ment .
<P>
Hvordan skulle jeg som den ldste kommissr ikke vre opmrksom p , hvad der foregr i Kommissionen ?
Jeg ptager mig selvflgelig min del af ansvaret , det vil jeg bent sige Dem .
Der er dog en ting , jeg gerne vil gre Dem opmrksom p .
Mine damer og herrer , selvom jeg i min 14-rige forvaltningsmssige karriere har gjort gode ting , har jeg uden tvivl ogs gjort nogle fejl .
Det er helt normalt i politik , men jeg kan ikke acceptere , mine damer og herrer , pstanden om , at jeg skulle have dkket over en sag om svindel .
Jeg har ikke dkket over nogen som helst sag om svindel .
Mske har jeg taget fejl i mine beslutninger , det er endog ret sandsynligt .
<P>
Hvad angr det frste punkt , ved fru Theato og hr . Fabra Valls , at jeg , da jeg fik meddelelsen om interessekonflikter , suspenderede hele programmeringen .
Det er , hvad jeg gjorde , og dengang sagde De , at De var overbevist om , at Kommissionen havde taget den rigtige beslutning ved ikke at forlnge den eksisterende kontrakt og ved at suspendere gennemfrelsen af programmet , indtil der var foretaget en detaljeret undersgelse .
<P>
Jeg afskedigede de to tekniske assistenter , hr . Martens .
Det var det drama , der fandt sted i Kommissionen .
Som hr . Santer har sagt , har vi p grund af personalemangel og den improvisation , som vi har praktiseret , isr i de sidste fire r , gennemfrt en stor del af programmerne ved hjlp af eksterne konsulenter .
Betyder det , at alle eksterne konsulenter er stygge ?
Nej . Nogle af konsulenterne er meget vrdifulde , solide og professionelle , men der findes tydeligvis nogle personer i systemet , som har snydt os .
Fru Mller , jeg er naturligvis ked af det , men jeg ptager mig ansvaret .
<P>
Kun t punkt adskiller os , n eneste .
Det drejer sig om , hvorvidt vi burde overgive sagen til retslig forflgning .
Det er det punkt , som adskiller os , fru Mller , for det , jeg gjorde p det tidspunkt , opfattede Parlamentet som eksemplarisk .
<P>
Jeg straffede alts de eksterne konsulenter og overdrog sagen til retsvsenet .
Det er ndvendigt , at Deres kolleger fr det at vide , frue .
Det er allerede sket .
Problemet bestod i at finde ud af , om vi skulle retsforflge vores tjenestemnd .
Det er et flsomt sprgsml .
For mit eget vedkommende vil jeg ikke fortstte sdan .
<P>
Formanden tilbd Dem en lsning .
Lad os diskutere den .
Lad os undersge den .
Men en del af arbejdet er dog gjort .
Vi mangler blot et element .
Men jeg forsikrer Dem naturligvis , hr . Martens , at jeg er ked af denne situation .
Jeg kan tage fejl , men jeg opfatter ikke mig selv som en urlig person .
De har kendt mig i lang tid .
Jeg kan have beget mange fejl .
Jeg kan have gjort ting , som fra et politisk synspunkt er forkerte .
Men hvorom alting er , skal De vide , at jeg i min egenskab af den ldste kommissr og i hele mit arbejde i Kommissionen aldrig nogensinde bevidst har givet tilladelse til noget som helst , der havde med svindel at gre .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=50 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne svare kort p nogle af indlggene . Lad mig begynde med dem , hvori vi sprges , hvorfor vi frst nu prsenterer vores program , og om vi ikke kunne have gjort det fr marts 1998 .
Dertil vil jeg svare , at Kommissionen siden 1995 har bestrbt sig p at modernisere administrationen og udvikle et program , Sound Economic Management , SEM 2000 , der sigter p en overbevisende konomisk og finansiel forvaltning .
<P>
Vi har ogs gjort UCLAF mere operationnel .
Jeg sagde for et jeblik siden , at UCLAF i 1994 rdede over et personale p 40 personer , og vi har siden da tredoblet dette antal .
UCLAF undersger for jeblikket 950 sager , hvoraf kun 27 vedrrer Kommissionen .
De andre undersgelser vedrrer medlemsstaterne .
Man er ndt til at tage dette forhold med i betragtning . I vrigt er det takket vre UCLAF ' s aktiviteter og ligeledes takket vre de kontroller og undersgelser , der er blevet foretaget , at vi har kunnet afslre sager om svindel , der gr tilbage til 1992 , 1993 og 1994 .
Derfor sagde jeg , hr .
Grlach , at vi p en mde var blevet ofre for vores egen gennemsigtighedspolitik , for det var vores egne tjenestegrene , det vil sige UCLAF , der opdagede svindelen , i hvert fald hvad angr ECHO - og De husker nok , at alt startede med ECHO . Det m man ikke glemme .
<P>
For vrigt m vi heller ikke begynde at generalisere .
Inden for rammerne af ECHO er der blevet afslret fire svindelsager , som er overdraget til retslig forflgning med alt , hvad det indebrer .
Det drejer sig om fire kontrakter til en vrdi af mellem ECU 400.000 og 600.000 , eller euro , som det nu hedder , hvilket skal ses i forhold til det totale budget for ECHO p mere end EUR 500 millioner om ret .
<P>
Jeg nsker alts ikke , at man generaliserer sagen og bringer alle vores samarbejdspartnere og utallige ikkestatslige organisationer , som deltager i gennemfrelsen af ECHO , i miskredit .
ECHO , vores kontor for humanitr bistand , er trods alt det mest synlige udtryk , jeg vil endda sige det smukkeste udtryk , for Den Europiske Union udadtil .
ECHO yder ind imellem sin bistand under meget vanskelige betingelser i krisesituationer som i Bosnien-Hercegovina , i omrdet omkring De Store Ser , i Indien , i Latinamerika og andre steder . Det m man ikke glemme .
<P>
Vi er derfor ndt til at se p det , der ligger under denne sag om svindel .
I ECHO-sagen omtales der fire sager , der gr tilbage til rene 1993-1994 , og som hovedsageligt drejer sig om , at Kommissionen som nvnt for et jeblik siden i 1991-1992 stod over for adskillige nye sager og missioner : murens fald i Berlin , opblomstringen og udviklingen af de nye demokratier i Central- og steuropa med udarbejdelsen af Phare-programmet og for frste gang siden 2. verdenskrig et enormt flygtningefnomen osv .
P det tidspunkt var der en vis mangel p menneskelige ressourcer , og jeg synes derfor , at man skal afholde sig fra enhver generalisering . Der var ganske vist tilflde af uregelmssigheder , men ingen svindel .
<P>
Det er ndvendigt at gre en indsats for at f fjernet disse uregelmssigheder , ogs i hver enkelt medlemsstat .
Enhver person , der i sin medlemsstat lser Revisionsrettens beretning , konstaterer ligeledes en rkke uregelmssigheder . Men p det niveau ved man , hvad man skal gre ved dem : mellem de nationale parlamenter og regeringerne , finansministerierne osv .
Derfor sagde jeg , at vi ikke har ventet indtil nu med at pbegynde de ndvendige reformer , hvad enten det drejer sig om MAP 2000 , SEM 2000 eller om styrkelsen af UCLAF .
<P>
Lad os nu tale om de sprgsml , som fru Theato stillede .
Jeg er selvflgelig rede til at udlevere listen med de 27 interne sager , hvor vrige ansatte og tjenestemnd kan vre involveret .
Det er ndvendigt at sige , at der er indget en aftale mellem Budgetkontroludvalget , hvis jeg er rigtigt informeret , og fru Gradin , iflge hvilken Kommissionen hvert kvartal skal udlevere oplysninger om antallet af interne sager og deres udvikling , det vil sige , om de er overdraget til retslig forflgning eller til ansttelsesmyndigheden osv . Den frste sag er iflge mine oplysninger blevet sendt den 23. november sidste r .
Det er sandt , at vedkommende ikke nvnes ved navn , for vi er ndt til at tage hensyn til de individuelle personers og virksomhedernes rettigheder til forsvar . Ogs i den forbindelse har vi nogle forpligtelser , som vi m respektere .
<P>
Med hensyn til OLAF sagde jeg for et jeblik siden , at vi havde stillet et forslag .
Jeg ved , at Europa-Parlamentet nsker at give kritik eller stille forslag .
Lad os tale om det for bedre at gennemfre vores mlstning , det vil sige skabe et uafhngigt og neutralt kontor med ansvar for bekmpelse af svindel .
Lad os stte os sammen og diskutere , ikke kun Europa-Parlamentet og Kommissionen , men ogs Rdet , og lad os skabe et sdant interinstitutionelt organ , som der i vrigt blev opfordret til p Det Europiske Rd i Wien .
Lad os gre det !
<P>
Jeg har ligeledes foreslet en vismandsgruppe , som skal se p , hvordan vi kan tage fat p disse sager .
Men for at vende tilbage til OLAF , det er ikke os , der skal trkke vores forslag tilbage .
Lad os tale om det sammen for at se , p hvilken mde vi kan ndre det .
Hvis der er en flles vilje til at n det ml , som vi har sat os , m vi kunne finde de midler , der skal til for at n dette ml .
<P>
Hvad angr Deres fjerde sprgsml , overdragelsen af de forskellige sager til retslig forflgning , har hr . Marn allerede svaret delvist derp .
Vi vil overgive sagerne til retslig forflgning i det jeblik , der er mistanke om svindel .
Det er frst fra det jeblik , at sagen kan overdrages til retsvsenet . Jeg synes af indlysende forsvarsmssige og beskyttelsesmssige grunde , at vi ikke kan tilsidestte dette princip .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , dette er de kommentarer , som jeg nskede at fremstte for at vise Dem , at vores forslag er alvorligt ment .
Vi har ikke ventet p Europa-Parlamentets pres og denne diskussion , hvis oprindelse jeg i vrigt ikke vil hnge mig i , for derom ville jeg kunne tale lnge . Fru Green har talt om det .
Nr det er sagt , br denne diskussion ogs give os det ndvendige albuerum til at finde midlerne til effektivt at sikre gennemsigtigheden i vores interne forvaltning .
Europa-Parlamentet har en rkke kontroller i den forbindelse .
<P>
Jeg synes , at det vsentlige lige nu er at forlade denne vej og holde op med at se tilbage , for vi har et vigtigt stykke arbejde at gre i fremtiden , et politisk arbejde , og for at frdiggre dette politiske arbejde beder jeg Dem om Deres tillid . Dt er det vsentlige i denne forhandling .
Jeg kan med ro i sindet forsikre Dem om , at Kommissionen med sin erklring af 16. december 1998 p intet tidspunkt har nsket at lgge noget som helst pres p parlamentsmedlemmerne .
Efter at have levet et parlamentarisk liv ligesom Dem , ikke kun her i Europa-Parlamentet , men ogs i national sammenhng , tror jeg inderst inde , at der er ndt til at vre et tillidsfuldt forhold mellem den udvende og den lovgivende magt , for det er kun gennem et sdant institutionelt forhold , at man kan g sejrrigt gennem fremtidens udfordringer .
<P>


Bifald
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 20.00
