<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne hilse Dem velkommen og bner hermed det sidste mde i r 1998 !
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , jeg har en kommentar til protokollen i forbindelse med betnkningen af Oostlander .
Jeg lyknsker det nyvalgte medlem fra Skotland med hans bidrag til forhandlingen om racisme og fremmedhad .
Jeg vil imidlertid gerne sprge ham , om han sammen med mig vil fordmme de snversynede nationalister fra hans eget parti , der fortsat kommer med racistiske bemrkninger om det engelske folk ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det er godt nok sidste mde fr jul , men det hrer alligevel ikke til protokollen , hr . Miller !
<P>
Hr . Wijsenbeek , vrsgo .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Wijsenbeek">
De kan roligt sige Wijsenbeek , fru formand , De udtalte det rigtigt nok !
<P>
Selvom det ikke altid lykkes fru Fontaine , har jeg allerede forlngst tilgivet hende det !
<P>
( Munterhed )
<P>
( NL ) Det er for at gre det endnu vanskeligere for hr .
Goedbloed . Fru formand , jeg henviser til protokollen side 11 , 12 og 13 .
Jeg henviste ogs hertil i gr .
Hr . Elles , ordfrer for Budgetkontroludvalget , og formanden har begge ppeget , at de finder vores forretningsorden mrkelig .
Kan jeg g ud fra , fru formand , at vi p foranledning heraf vil modtage et forslag om ndring af forretningsordenens bilag V fra formanden eller Prsidiet .
Burde det ikke have vret sdan , at Prsidiet havde drftet dette meget tidligere og derfor ogs havde kunnet forelgge det i Udvalget om Forretningsordenen p et meget tidligere tidspunkt i stedet for at kalde os sammen mandag eftermiddag i en slags ndprocedure ? P det tidspunkt kunne vi naturligvis ikke gre mere .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det tager vi til efterretning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Theato">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig det , hr . Wijsenbeek sagde .
Jeg gjorde jo p vegne af Budgetkontroludvalget i meget god tid opmrksom p , at der er nogle problemer her .
Men jeg vil sige flgende vedrrende protokollen : Jeg ser , at afstemningerne om afgrelsen om decharge og om Elles-betnkningen er frt til protokols , men kan ikke finde de tekster , der blev sat under afstemning , og som efter min mening skulle nedfldes i protokollen , fordi vi i henhold til forretningsordenens bilag V , artikel 6 , skal kommentere resultatet af Parlamentets afstemning i forbindelse med henvisningen til fornyet udvalgsbehandling p det efterflgende mde .
Hvis vi ikke rder over teksterne , sdan som der blev stemt om dem i plenarforsamlingen , har vi jo svrt ved at yde det arbejde , vi skal yde .
Derfor br det undersges nje , og jeg str fast p , at de tekster , som der blev stemt om , ogs nedfldes i protokollens tekstdel .
I modsat fald kan jeg ikke se , hvordan vi skal kunne reagere herp i Budgetkontroludvalget .
Vi har kun afstemningsresultaterne i protokollens del I .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Problemet er , at der ikke fandt nogen endelig afstemning sted .
Teksterne bliver dog altid frst trykt , nr den endelige afstemning har fundet sted .
Det betyder , at man kender resultatet , og Budgetkontroludvalget kan f de tekster , som der tales om .
De anses for vedtagne , og sdan str der jo ogs i protokollen .
Jeg foreslr , at vi endnu en gang undersger , hvordan vi kan foretage en grundlggende regulering af fremgangsmden for Deres arbejde .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand , jeg vil gerne bede om , at det sker meget hurtigt , for vi skal afgive en meddelelse til plenarforsamlingen i januar , det foreskriver forretningsordenen for jeblikket .
Det er efter min mening ikke muligt , nr de tekster , der skal vre indeholdt i protokollen , ikke er der .
Jeg har sledes kun det resultat , der str i protokollens frste del .
Dermed kan der selvflgelig optrde en vis uoverensstemmelse , hvad angr teksterne .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Vi vil undersge det og srge for , at Budgetkontroludvalget kan arbejde behrigt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , da jeg ikke kunne f ordet i forbindelse med grsdagens protokol , vil jeg gerne sige det igen i dag : Det er sidste mulighed for vores kolleger for at underskrive hr . Martins skriftlige erklring om Verdenshandelsorganisationens uheldige indvirkning p beskyttelsen af dyr .
Jeg vil gerne anmode mine kolleger om at underskrive den .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Det har vi allerede gjort , og det var sidste gang i r !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg henviser til den prsentation , der var tidligere p ugen i anledning af 10-ret for indstiftelsen af Sakharov-prisen .
Jeg benyttede lejligheden til at tale med vores formand p gangen i gr og gjorde ham opmrksom p , at det faktisk var lord Bethell , der tog initiativ til at indstifte Sakharov-prisen .
Jeg flte det temmelig upassende af Parlamentet ikke at anerkende dette i gr , hvor ordfrerne og et par andre fremtrdende gster var til stede i mdesalen .
Jeg vil gerne have frt til protokols , at prisen blev indstiftet takket vre en stor indsats fra Sakharovs personlige ven lord Bethell , og ordfreren fremlagde det med rette i Parlamentet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Provan .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg tager ordet i forbindelse med side 12 i protokollen , hvor gruppernes forskellige indlg inden afstemningen om artikel 23 er anfrt , det vil sige vedrrende bestemmelsen om decharge .
For mit vedkommende nvnes det , at jeg p vegne af min gruppe har sagt , at vi ligeledes har ret til at stille et mistillidsvotum i tilflde af , at dechargen vedtages .
Jeg sagde naturligvis det modsatte .
Jeg sagde , inden den endelige afstemning , at for os er et forslag om mistillidsvotum en naturlig flge af en afvisning af dechargen , og at vi , hvis der ikke gives decharge , vil fremstte - og dette vil ske , eftersom vi allerede har underskrifter - forslag om et mistillidsvotum .
Jeg beder Dem alts om at f rettet denne fejl .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Det vil vi korrigere .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg vil gerne komme med en bemrkning om side 33 i protokollen med hensyn til uoverensstemmelsen mellem jeg selv og hr . Jean-Pierre Cot , som havde forsdet , med hensyn til stemmeforklaringerne om Ellesbetnkningen , som han systematisk forkastede .
Der var tale om en fuldstndig prtoriansk fortolkning af forretningsordenen , som vi anfgter .
Desuden henvendte jeg mig efter mdet til mdetjenesten , hvor et betragteligt antal stemmeforklaringer fra medlemmer var ophobet eller var blevet modtaget pr. e-mail .
Den umiddelbare fortolkning af forretningsordenen er , at medlemmerne , i forbindelse med en s betydningsfuld politisk afstemning , skal have mulighed for at forklare sig .
<P>
Som jeg sagde til hr . Jean-Pierre Cot , skrev vi i gr til formanden for Europa-Parlamentet for at anmode ham om at fremlgge problemet for Udvalget for Forrretningsordenen .
Der var selvflgelig ikke tale om en henvisning til fornyet udvalgsbehandling i almindelig betydning i henhold til artikel 129 , men om en henvisning i medfr af artikel 5 , som ogs var en flgevirkning af forkastelsen af afstemningen om Elles-betnkningen .
Det var sledes tale om en helt anderledes sag end dem , der normalt bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , det ser ikke ud til , at retsstillingen er helt klar .
Det skal blive undersgt og derefter behandlet tilsvarende .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg undrer mig lidt over det , som hr . Berthu sagde om stemmeforklaringer pr. e-mail .
Jeg gr helt ind for den moderne teknologi , men jeg troede faktisk , at medlemmerne skulle vre til stede i mdesalen for at afgive stemmeforklaring .
Jeg vil gerne vide , om jeg ogs kan f adgang til at sende e-mail .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Ford , de skriftlige stemmeforklaringer bliver selvflgelig ogs afgivet skriftligt .
Da vi har nogle meget moderne parlamentsmedlemmer , anvender de selvflgelig ogs moderne kommunikationsmidler .
Jeg vil sige , at det egentlig er ganske interessant .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , Den Socialdemokratiske Gruppe indleverede i gr et mistillidsvotum til Kommissionen med det forml at give den et tillidsvotum .
Jeg vil gerne bede Dem give Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet til opgave at undersge , hvorvidt dette mistillidsvotum er antageligt .
<P>
Efter min mening er det mske ikke i modstrid med ordlyden , men helt sikkert med traktatens nd .
Derfor vil jeg gerne , for at undg , at vi kommer til at st i et dilemma til januar , bede Dem om at lade Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet gennemg dette mistillidsvotum .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Fru Mller , vi tager det til efterretning .
De sagde dog lige , at det skulle vre fr januar .
I dag er vores sidste mdedag fr jul .
Jeg kan dog ikke forestille mig , at Europa-Parlamentet ville g med til , at vi siger , at vi skal holde mde til jul !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , jeg mente fr plenarmdet i januar , s vi ikke kommer til at st i et dilemma til dn tid .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Tak , fru Mller , s er det mere klart .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg er meget overrasket over den forrige taler , da denne institution befinder sig i et dilemma , s jeg ved ikke , hvad hendes problem er .
Som De ved , s blev det pgldende mistillidsvotum fremsat i overensstemmelse med Europa-Parlamentets regler .
<P>
Jeg nskede imidlertid at henvise til protokollen fra i gr .
I forbindelse med indlggene om decharge vil De under punkt 7 i andet afsnit efter Talere : kunne se , at protokollen er helt eksplicit i beskrivelsen af forskellige personers beskyldninger om afpresning , herunder et tilflde hvor min gruppe beskyldes for afpresning .
Det fremgr imidlertid ikke af protokollen , at jeg beskyldte dem , der anklagede mig for afpresning , for hykleri .
Hvis ordet  afpresning  bruges i protokollen , s br mit ord  hykleri  ogs bruges om dem , der anklager mig .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Vi vil undersge det , fru Green !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fru formand , p side 12 i protokollen er der en lille ndring til mit indlg .
Efter at have understreget klodsetheden i Kommissionens erklring , sagde jeg ikke , at min gruppe ville stemme for decharge , men at gruppen var splittet , og at jeg personligt vil stemme for decharge .
Men jeg gav klart udtryk for , at gruppen var splittet .
Dette skal alts understreges .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Det bliver ogs korrigeret .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , med fare for at delgge julen for alle , s hrte jeg her til morgen hos frisren ...
<P>
at der er forlydender fremme om en lufthavnsstrejke .
Kan De bekrfte , at der er afgange fra Strasbourgs lufthavn , eller om der er problemer ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Det hrer godt nok ikke ind under godkendelse af protokollen , men det glder mig , at Mary som alle vi andre gr til frisren for at gre noget for sin sknhed !
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Fru formand , jeg vil gerne have frt til protokols , at fru Banottis hr ser fremragende ud .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Martin .
Jeg tror , at vi alle sammen allerede er i julehumr , men nu skal vi alligevel gre vores arbejde .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=33 NAME="Lagendijk">
P trods af nogle af de bekymringer , der er givet udtryk for under forhandlingerne og i nogle af ndringsforslagene fra Udvalget om Transport og Turisme , har Gruppen De Grnne i dag stemt for betnkning af McMahon , herunder alle ndringsforslag fra Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
Det gjorde vi , og jeg synes , at direktivforslaget fra Europa-Kommissionen er et udmrket skridt hen imod en harmonisering af nationale og internationale bestemmelser om transport af farligt gods p Fllesskabets indre vandveje .
Det vil ge sikkerheden og fremme den loyale konkurrence mellem transportvirksomhederne .
ndringsforslagene fra Udvalget om Transport og Turisme forbedrer blot direktivet med forslaget om en midlertidig ordning , hvor de seneste Rhin-regler skal gres gldende for alle de indre vandveje , der dkkes af direktivet , s lnge der ikke er nogen gyldig international aftale .
<P>
De Grnne havde og har fortsat nogle problemer med direktivets anvendelsesomrde . Artikel 1 , stk .
2 og 3 , giver medlemsstaterne mulighed for at fritage nationale indre vandveje , der ikke er forbundet med vandveje i andre medlemsstater ( stk . 2 ) og militrfartjer , der transporterer farligt gods ( stk .
3 ) , fra direktivets anvendelsesomrde . Set i lyset af det overordnede ml om at beskytte vandveje mod skade fra farlige stoffer mener jeg , at de samme sikkerhedsbestemmelser br glde for al transport med farligt gods , det vil sige for transport p Fllesskabets vandveje og nationale indre vandveje .
Samme logik br glde for militre fartjer , da der fra en moralsk eller miljmssig synsvinkel ikke er nogen grund til , at disse skibe ikke skal overholde visse sikkerhedskrav .
<P>
Jeg hber derfor , at de fleste medlemsstater automatisk vil anvende direktivet for alle deres indre vandveje , og at militre fartjer s vidt muligt vil overholde de regler , der glder for alle andre skibe .
<P>
Betnkning af Cot ( A4-0460 / 98 )
<SPEAKER ID=34 NAME="Gahrton og Holm">
Vi gr imod konklusionerne i denne betnkning om lovgivningen i EU og fremfor alt konklusionerne om subsidiaritetsprincippet .
<P>
Subsidiaritetsprincippet , der blev indfrt i Maastricht-traktaten , handler om at uddelegere beslutninger til det rette  niveau  , og om at EU ikke skal overtage den lovgivning , der bedre kan varetages p et andet politisk niveau .
Det m ikke blive et princip om at forsvare rigtigheden af EU ' s lovgivning , uden at der kan stilles sprgsml ved den .
<P>
Vi vender os specielt mod punkt B , hvor det anfres , at der ikke er grund til at anvende subsidiaritetsprincippet p omrder , hvor Fllesskabet har enekompetence , og det meget modstningsfyldte punkt C , iflge hvilket subsidiaritetsprincippet skal anvendes og hele EU ' s regelvrk skal bevares .
Det er helt imod hensigten med subsidiaritetsprincippet , sdan som det blev prsenteret i forbindelse med indfjelsen i Maastricht-traktaten .
<P>
Vi har stemt imod hele betnkningen , da vi mener , at subsidiaritetsprincippet br betyde , at EU ikke skal blande sig i lovgivning , der bedre kan foretages p et lavere niveau i beslutningsprocessen , f.eks. p nationalt , regionalt eller kommunalt niveau , eller som ogs i nogle tilflde kan varetages bedre p internationalt niveau , f.eks. af OSCE , FN eller Europa-Rdet .
<P>
Hvis lovgivningen skal blive bedre , handler det efter vores mening om , at lovgivningen p EU-niveau begrnses til et minimum , at den gres letforstelig , og at man holder op med at vedlgge bilag og forklaringer , der giver mulighed for generel fortolkning , og som i princippet gr EU ' s lovgivning umulig at forst for offentligheden .
<CHAPTER ID=3>
Tempus III-programmet
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0464 / 98 ) af Evans for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets afgrelse om vedtagelse af tredje fase af programmet for tvreuropisk samarbejde inden for de videregende uddannelser ( Tempus III ) ( 2000-2006 ) ( KOM ( 98 ) 0454 - C4-0554 / 98-98 / 0246 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Evans">
Fru formand , p vegne af min gruppe hilser jeg denne betnkning fra Kommissionen velkommen , og jeg hber , at den bliver vedtaget i dag med mine ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne starte med at undskylde over for mine kolleger i udvalget samt over for Kommissionen , at jeg ikke kunne vre til stede i udvalget , da ndringsforslagene blev udarbejdet , men p davrende tidspunkt sad jeg i et fly p startbanen i Heathrow lufthavn og ventede p , at det skulle lette . Der sad jeg i to timer .
<P>
For at sige det mildt , s overrasker det mig , at Rdet benbart enten ignorerer Parlamentets rolle , eller at det ikke havde forventet denne forhandling .
Rdet udarbejdede benbart sin flles holdning den 4. december .
Jeg modtog frst i gr den nye tekst p fransk .
Det er ikke en tilfredsstillende fremgangsmde .
Betnkningen burde muligvis sendes tilbage til udvalget , s vi kan overveje den nye tekst , sknt jeg ved nrmere eftertanke ikke vil foresl det .
Efter at have lst de papirer , jeg modtog i gr , vil jeg imidlertid trkke ndringsforslag 10 , 11 og 12 tilbage , da de nu er dkket i teksten .
<P>
Tempus er mere end et vrdigt program .
Det spiller og vil fortsat spille en stor rolle i udviklingen af de steuropiske lande : lande , der alt for lnge har vret lukket for Vesten .
Da disse nye demokratier dukkede op , antog man , at et universitet var et universitet , uanset om det l i Prag eller Paris , Budapest eller Birmingham .
Virkeligheden har vist sig at vre en ganske anden .
Uddannelsen har lidt skade ligesom mange andre aspekter af livet i stbloklandene .
Tempus-projektet skulle udligne disse forskelle og skabe en uddannelsesmssig bro til 1990 ' erne : en bro der bygger p EU-midler , gavebistand til fremme af akademikeres rejser og erfaringsudveksling samt gavebistand til flles projekter og initiativer til gavn for alle parter .
Under Tempus-projektet blev der ogs leveret nyt og tidssvarende udstyr , der giver studerende og deres lrere de bedst mulige uddannelsesmuligheder .
Jeg har f.eks. set nogle meget faldefrdige bygninger i Rumnien , hvor der str udmrkede moderne computere , der er finansieret af midler fra EU ' s Tempus-program .
<P>
De enkelte institutioner , der modtager finansiel sttte fra Tempus , erkender uopfordret , at de str i gld til dette program og til Den Europiske Union i almindelighed .
Set i et strre perspektiv er uddannelsen meget vigtig med henblik p at udvikle konomier og genopbygge industrien og hele regioner .
For at opbygge et fremgangsrigt land skal man have en blomstrende konomi , og for at f det m man investere i uddannelse p alle niveauer .
Tempus hjlper og opmuntrer de lande , der har brug for hjlp til at komme videre .
Uden denne hjlp ville der vre alvorlige mangler i landenes uddannelsessystemer , og befolkningen i Vesteuropa og de mere velhavende lande ville utvivlsomt lide under dominoeffekten .
<P>
De nye Tempus-forslag bygger p de seneste rs erfaringer .
Mange af de tidligere modtagerlande er ikke lngere tilskudsberettigede , da de nu fr penge fra Sokrates eller Leonardo .
Mine ndringsforslag til Kommissionens dokument gr bl.a. ud p at kde de nye programmer sammen med Sokrates og Leonardo , s alt det vrdifulde arbejde og forbindelserne herfra ikke gr tabt .
Men de nye modtagerlande , staterne i det tidligere Sovjetunionen , Mongoliet , Bosnien-Hercegovina , Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil nu modtage penge fra Tempus-programmet .
Jeg ved og har set , hvordan Tempus har hjulpet andre lande med at udvikle deres uddannelsessystemer , og nu m vi gre , hvad vi kan for at sikre os , at Tempus hjlper disse nye modtagerlande .
<P>
I mine ndringsforslag foreslr jeg ogs , at der gres en srlig indsats for at involvere flere studerende fra etniske minoriteter , s folk fra sm kulturelle , sproglige og etniske grupper fr kontakt med lignende grupper i andre lande .
Det er en udmrket mde at bygge et folkets Europa p .
Som jeg har sagt i et andet ndringsforslag , s er det ogs vigtigt , at ingen befolkningsgrupper stilles drligere end andre .
Vi m srge for , at Tempus og alle europiske projekter er s omfattende som muligt , og at de ikke udelukker nogen befolkningsgruppe .
Specielt de projekter , der bygger p uddannelse og unge , skal fre folk sammen og omfatte s mange samfundsgrupper som muligt .
<P>
I den seneste revisionsprotokol var der nogen kritik af den mde , nogle af Tempus-pengene blev brugt p .
Det er rigtigt , at nogle akademikere mske bekymrer sig mere om de uddannelsesmssige aspekter end om de detaljerede procedurer i forbindelse med gavebistand og regnskaber .
<P>
Jeg hber meget , at vi i lyset af revisionsprotokollen vil kunne srge for , at modtagerne af Tempus-penge giver prcise svar , s vi kan udvise gennemsigtighed og redegre for , hvordan pengene bruges .
Men pengene bruges fornuftigt og godt , og sknt jeg ikke er begejstret for Rdets fremlgning af deres rapport , s hber jeg meget , at Parlamentet vil sttte denne betnkning i dag .
<SPEAKER ID=37 NAME="Christodoulou">
Fru formand , som ordfreren hr . Evans meget rigtigt analyserede fr , s bidrager dette program vsentligt til , at uddannelse bliver et konomisk gode for de lande , der har stort behov .
<P>
Set rent finansielt opstiller Tempus III-programmet hverken nu eller i de tidligere faser nogen srlig finansramme eller srlig finanspakke .
Finansieringen af dets aktiviteter er afhngig af de to programmer - Phare- og Tacis-programmet - og flgelig hnger muligheden for dets ikrafttrden sammen med de disponible midler til disse to programmer , naturligvis under forudstning af , at de fortsat eksisterer og udvikler sig .
Det er noget , vi br tage hensyn til , nr vi vurderer den mde , som programmet skal praktiseres p .
<P>
En anden bemrkning gr p vurderingen af finansieringens strrelse .
Det kan naturligvis ikke baseres p finansieringen i de foregende faser , for staterne , som det allerede er sagt , er forskellige .
De var anderledes fr , end de er nu .
Men ogs mlene er anderledes .
Det forudstter naturligvis , at der er disponible midler , men det er ndvendigt , at Kommissionen sikrer , at der gives finansielle informationer , hvad der desvrre ikke er indeholdt i de meddelelser , den er kommet med .
De skal for fremtiden gives , s vi ved , hvor prcis vi befinder os .
Det vil sikre den ndvendige benhed , s meget desto mere fordi der som regel findes en dobbelt finansieringskilde , og det kan skabe problemer : driftsudgifterne kommer fra Phare- eller Tacis-programmet og administrationsudgifterne fra Institutionen for Erhvervsuddannelse .
Og i nrvrende tilflde vil jeg gerne bemrke , fru formand , at det kompetente Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har et meget stort ansvar for at flge gennemfrelsen af disse programmer , s der ikke sker det , som i visse tilflde er sket i tidligere tider .
Der skal ogs vre strre smidighed og tilpasningsevne , s man altid srger for at vlge de aktiviteter , der kan effektueres .
Det analyserede hr . Evans ogs meget rigtigt , men det er vigtigt set fra finansiel side .
Desuden skal man sikre , at aktiviteterne hnger sammen og supplerer andre aktiviteter , s kombinationen af dem giver den strst mulige effektivitet over for den konkrete genstand .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Fru formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne lyknske Robert Evans hjerteligt med hans betnkning og understrege Tempus-programmets store betydning .
Netop for de nye demokratier i st er det ganske vigtigt , at der samarbejdes inden for uddannelse og kultur .
Det er netop to omrder , hvor vi virkelig kan samarbejde med de unge demokratier og de kommende medlemmer af Den Europiske Union som ligevrdige partnere .
Derfor understreger jeg isr betydningen af dette program .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , da det er sidste dag inden jul , vil det glde hr . Evans at hre , at vi er helt enige med ham .
Det er det frste , jeg hrer om den flles holdning , som man nede frem til i gr , og jeg giver ham helt ret i , at det simpelthen ikke er godt nok .
Jeg sttter hr . Evans ' betnkning 100 % , men jeg har et par kommentarer .
<P>
Hr . Evans siger med rette , at uddannelse betyder meget for disse landes udvikling .
For nogle r siden s jeg , hvor specielt det videnskabelige udstyr var i mange af de lande , vi har hjulpet .
Vi breder vores net endnu mere ud denne gang , og forhbentlig er det ikke blevet for fintmasket .
Hvis ingen ved , hvad vi gr , bortset fra et par stykker i et meget stort omrde og en rkke lande , s mister programmet sin vrdi .
<P>
Vi mangler stadig at behandle t omrde , og det er vores kendskab til det , der foregr i disse landes uddannelsessystemer .
Vi har set den store betydning , som Sokrates-programmet har haft i vores egne lande .
Det er grunden til , at vi - specielt i min gruppe - er rystede over det meget beskedne budget , der er bevilget til at gennemfre , hvad der faktisk er en af de strste succeser i Fllesskabets historie .
<P>
Set i lyset af denne betnkning af Evans , s hber jeg , at vi p en eller anden mde - helst direkte fra de personer , der er blevet hjulpet - kan f at vide , prcist hvilken betydning Tempus-programmet har haft for deres lande .
Iflge et kinesisk ordsprog skal man , hvis man elsker sit barn , sende det ud p en rejse .
Vi har ikke haft den store erfaring med besgende udefra , hvorimod mange af vores studerende rejser til steuropiske lande , og det er et omrde , hvor vores uddannelse kan forbedres markant .
<P>
Vi sttter med glde alle hr . Evans ' ndringsforslag , og vi nsker en gldelig jul til ham og alle dem , der har nydt godt af Tempus-programmet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , jeg vil ogs lyknske hr . Evans med den gode betnkning , som jeg sttter fuldt ud .
Tempus-programmet har op gennem hele 90 ' erne vret et meget vigtigt og effektivt redskab i forgelsen og forbedringen af de videregende uddannelser i de central- og steuropiske lande og senere i de nye selvstndige stater .
For de central- og steuropiske landes vedkommende har dette program medvirket til at forge netop de videregende uddannelsesinstitutioners evne til at deltage i fllesskabets skoleprogrammer , som nu senere er blevet bnet for dem .
<P>
Det Tempus III-program , som Kommissionen nu foreslr , orienterer sig ogs mod fra og med r 2000 , som en del af Phare- og Tacis-programmerne , at sttte de partnerskabslande , som ikke kan deltage i fllesskabets vrige programmer .
Hovedvgten lgges p en omstrukturering af de videregende uddannelsers administration , og en udvikling af uddannelserne ogs ved at bne kontakt til en forsgsverden .
Man kan nppe overdrive de videregende uddannelsers betydning for den konomiske og samfundsmssige reformproces i de sttteberettigede lande .
<P>
Nr nu sttteressourcerne inden for rammerne af Phare- og Tacis-programmerne alligevel er begrnsede , som det her er fremget , er det helt tvingende ndvendigt at srge for en effektiv koordinering sammen med de vrige af fllesskabets aktiviteter , for at vi kan f strst mulig udbytte af programmerne .
Jeg tilslutter mig ordfrerens fremhvelse af dette , ligesom jeg tilslutter mig , at srlig opmrksomhed m rettes mod mulighederne for , som studerende fra forskellige mindretal , at deltage i udvekslingsprogrammerne .
Sproglige og kulturelle kurser hrer ubetinget til de kompletterende aktiviteter , som primrt skal stttes .
<P>
Det nye Tempus-program fr en klarere politisk opgave end tidligere som del af de begunstigede landes territorielle stabiliseringsbestrbelser .
Tempus er jo ogs et redskab for samarbejde p tvrs af territorielle grnser mellem de nuvrende ansgerlande og de ikkeassocierede lande .
Det er vigtigt , at dette programs hovedvgt passer sammen med Phare- og Tacisprogrammernes accentuering .
Programmet skal sledes uddannelsesmssigt sttte reformeringen af konomi , demokrati og administration .
<P>
De lande , der begunstiges af programmet , udgr et vldig bredt omrde .
Samtidig er det et meget forskelligartet omrde . Af samme grund har man da ogs brug for en skrddersyet strategi til de forskellige lande og landegrupper hver for sig .
Ved at styrke den europiske forskning kan man tilnrme disse lande til fllesskabet p forskelligt plan , og samtidig intensivere oplevelsen af integration .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg kunne godt lide fru Ryynnens bemrkning om de mange politiske nuancer og om Hughs tale her til morgen .
<P>
Der er flere grunde til , at jeg glder mig over denne betnkning af Evans .
For det frste ser jeg gerne som gammel akademiker med 25 rs anciennitet , at der bevilges masser af penge til mine gamle venner , s de kan beholde deres arbejde , hvis jeg nu skal til jubilumsfest med dem nste r . Som hr .
Evans udmrket ved , s bliver det selvflgelig ikke tilfldet .
<P>
Dernst glder jeg mig over betnkningen , fordi Tempus I iflge hr . McMahon blev ledet af en dygtig kvinde fra Ayrshire ved navn Leslie Wilson .
Programmets succes m helt klart skyldes det faktum , at det blev grundlagt og administreret af en skotte .
Det glder mig specielt , da jeg er det skotske socialistpartis spidskandidat til de kommende valg til Europa-Parlamentet , hvor jeg kan sikre mig genvalg nste r .
<P>
For det tredje glder jeg mig over betnkningen , fordi den stammer fra min ven hr . Evans , der selv er en hyldest til de videregende uddannelser .
Han har fortalt mig , at han har to universitetsgrader fra London University , og at han er resdoktor fra Brunel University .
Det stiller sprgsml om kvaliteten af netop dette universitet , men jeg er sikker p , at det er en vrdig deltager i Tempus-programmet .
<P>
Jeg glder mig over betnkningen , fordi den spreder uddannelse til alle egne af Den Europiske Union og knytter bnd til de nye medlemsstater .
Men ligesom hr . Evans stter jeg sprgsmlstegn ved strrelsen af de ndvendige midler .
Der er brug for flere penge til dette program og alle andre uddannelsesprogrammer , hvis de skal have nogen reel effekt - specielt for de nye medlemsstater .
<P>
Jeg glder mig over betnkningen , fordi min ven fru Mller , der er Kommissionens plagend , fortller mig , at det er et rimeligt velfungerende program , og at fru Cressons tandlge ikke deltager i det .
Vi kan derfor have tillid til programmets forvaltning .
<P>
Af alle disse grunde br vi sttte dette program .
Men ligesom hr . Evans m ogs jeg sige , at Rdet handler arrogant , nr det vedtager den flles holdning uden s meget som at lytte til Parlamentets holdning .
Det er vist en overtrdelse af reglerne for den interinstitutionelle aftale .
Det kunne vre fint , hvis vi trak vores holdning tilbage , hr .
Evans , og tilbageholdt den i seks mneder , men vi nsker ikke at straffe universiteterne , blot fordi Rdet har optrdt forkert . Men det ville da vise vores utilfredshed .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , med den form for samarbejde , som Tempus foreskriver , bliver der bnet for fuldstndig nye regioner for Den Europiske Union .
Med hensyn til det forestende Tempus III-program forekommer det mig at vre srlig vigtigt at holde nje je med , at fastlggelsen af de pgldende prioriteter knyttes meget tt til mllandenes nationale behov .
Kommissionen skal srge for , at det nye program gennemfres vsentligt mere effektivt , end det blev kritiseret for i evalueringsrapporten .
Netop fordi foranstaltningerne inden for videregende uddannelse spiller en gte nglerolle i integrationsprocessen , har Kommissionen og alle andre deltagere her et yderst stort ansvar .
Jeg sttter udtrykkeligt ordfreren , fordi han mener , at studerende ogs skal have adgang til mobilitetsstipendier .
De er ikke blot en quantit ngligeable , som han siger , men derimod den software , som det hele handler om .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , Tempus-programmet har vret vellykket . Det har vret et enestende bidrag til det videregende uddannelsessystem i de central- og steuropiske lande .
<P>
Med de store ndringer i det politiske milj , som Tempus-programmet indgr i , specielt i forbindelse med udvidelsesprocessen , er det p tide at evaluere og opdatere programmet i forbindelse med dets tredje fase .
Da disse lande er i frd med at overg til den frie markedskonomi , er det specielt vigtigt , at vi hjlper undervisningsprogrammerne p rette vej , s de modsvarer den nye konomiske situation og kan give de studerende de frdigheder , der krves af ivrksttere .
Initiativer vedrrende undervisningsprogrammerne br give akademikere og studerende p de hjere lreanstalter mulighed for at lre mere om Unionens vrdigrundlag , dens rolle i verden , vores politiske prioriteter samt ansvarsomrderne for europisk statsborgerskab og EU-medlemskab .
Jean Monnet-programmet har i hj grad medvirket til at n nogle af disse ml i selve Den Europiske Union .
Vi kan lre af det og overfre de bedste elementer til Tempus III .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren og ser frem til Europa-Parlamentets og Rdets svar p den drlige behandling i forbindelse med grsdagens beslutning .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , Evans ' betnkning , som nu er til behandling , sttter omformningen af Den Europiske Unions ungdoms- og kulturpolitik .
Indtil nu har Parlamentet frstebehandlet det nye forskriftsgrundlag for Sokratesog Leonardo-programmerne samt ungdomsprogrammet og det kulturelle rammeprogram .
Nu er der tale om en fortsttelse af Tempus-programmet .
Kulturudvalget har gjort et stort arbejde for at f frdiggjort disse foranstaltninger over for det nste rhundredes udfordringer .
Dens arbejde fortjener derfor stor anerkendelse , i srdeleshed vil jeg takke hr . Evans for denne betnkning .
<P>
Undervisning og forskning inden for de videregende uddannelser skaber grundlaget for et nyt samfund .
De har gennem rhundreder vret mellemfolkelige , for ved hjlp af dem samles menneskehedens mest avancerede viden til flles brug .
Derfor er det ganske naturligt , at Den Europiske Union lgger stor vgt netop p udviklingen af samarbejdet mellem de videregende uddannelsesinstitutioner .
Tempus-programmet , som har berrt lande i Central- og steuropa , begyndte i 1990 og er siden fortsat uafbrudt .
Det program , der starter nu , er geografisk set snvrere end det oprindelige omrde , da flere af de lande , der har ansgt om EU-medlemskab , allerede er med i Sokrates- og Leonardo-programmerne .
<P>
Det er srlig vigtigt at trkke de unge , specielt dem , der er i gang med en videregende uddannelse , med ind i det mellemfolkelige arbejde .
De studerende af i dag er morgendagens samfundsskabere .
Selvom et studium i udlandet er kortvarigt , bner det et helt nyt syn p mellemfolkeligt samarbejde og p internationale relationer .
Selvom mlstningen i frste rkke er en uddybning af viden og kundskaber , bner udveksling af studerende ogs en helt ny tilnrmelsesskik i forhold til mellemfolkelige sprgsml og problemer .
<P>
Naturligvis medfrer udveksling af studerende og lrere samt udvikling af administration og undervisningsmetoder ogs nye umiddelbare fordele .
Viden og kundskab udbredes og styrkes .
Men srligt vi i Den Europiske Union m indse , at vi slet ikke altid er den part , der skal give , men ogs kan vre den modtagende part .
<SPEAKER ID=45 NAME="Papoutsis">
Fru formand , mine damer og herrer , rede medlemmer , som De ved , er Tempusprogrammet resultatet af den politiske vilje , som stats- og regeringslederne udtrykte under deres mde i november 1989 i Paris , men ogs senere i december det samme r i Strasbourg .
<P>
Sttten fra og samarbejdet mellem alle de institutionelle organer , Parlamentet , Rdet , konomi- og Socialudvalget , frte meget hurtigt - den 7. maj 1990 - til beslutningen om at indfre Tempus-programmet , det vil sige den ndvendige lovramme for at tilpasse resultaterne af de erfaringer , man havde gjort sig gennem EU ' s uddannelsesprogrammer Erasmus og Comet , til stlandenes srlige forhold .
<P>
Som det fremstr af de utallige evalueringer og rlige rapporter , som De har modtaget , har Tempus-programmet siden sin ikrafttrden - 1990 for Phare-landenes og 1994 for Tacis-landenes vedkommende - og gennem de forskellige faser , som det har haft i sin udvikling , med succes bidraget til en omstrukturering og modernisering af uddannelsessystemerne i de videregende uddannelser i de berettigede lande .
Sledes kan vi med sikkerhed sige , at det har levet op til vores forventninger .
Tempusprogrammet har henvendt sig til universitetsinitiativer inden for en fastlagt prioritetsramme og altid i overensstemmelse med de nationale myndigheder .
P den mde har det altid effektivt levet op til vores partneres behov .
Sledes er de fleste af de associerede lande i Central- og steuropa , der har deltaget i Tempus-programmet fra dets begyndelse , net frem til en ny fase i deres forhold til landene i EU , til deres fuldstndige og totale deltagelse i EU-programmerne Sokrates og Leonardo .
Men ogs de ikkeassocierede lande i Central- og steuropa , ligesom ogs de nye selvstndige nationer fra det tidligere Sovjetunionen samt Mongoliet har senere draget nytte af dette program .
I disse lande er der fortsat et bredt virkefelt for Tempus-programmet , det eneste organ , der i dag har mulighed for i disse geografiske omrder effektivt at fremme omstillingen af universitetsomrdet til de nye sociale og konomiske forhold .
Og netop til disse lande retter Tempus III-programmet sig .
For ogs at svare p det sprgsml , som fru Banotti stillede , vil jeg gerne sige , at Europa-Kommissionen forbereder en rapport om de flger , vi har fet for uddannelsessystemerne i de respektive stater , og naturligvis behandler denne rapport hvert land srskilt .
<P>
Fru formand , jeg vil isr gerne takke ordfreren hr . Evans for kvaliteten i hans betnkning , en kvalitet , der er tydelig gennem hele betnkningen , og som ogs fremhver de vigtige ml i det program , vi forhandler i dag .
<P>
Angende de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har stillet , mener Kommissionen , at mange af dem beriger og prciserer det oprindelige forslag i endnu hjere grad . Derfor kan Europa-Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 7 , 8 , 9 og 17 , der blev stillet af ordfreren hr .
Evans p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , samt ogs ndringsforslag 14 . Derimod kan Kommissionen ikke g ind for ndringsforslag 6 om finansieringsforholdene , som Kommissionen ikke kan forudse .
De belb , der stilles til rdighed for Tempus-programmet , vedtages hvert r inden for rammerne af , hvordan budgettet i de respektive lande bliver fordelt til Phare- og Tacis-programmerne .
I sin begrundelsesrapport har udvalget karakteristisk nvnt de belb , der er blevet stillet til rdighed for Tempus-programmet i de foregende r . Det kan dog ikke p forhnd bedmme de belb , der vil blive stillet til rdighed for Tempus-programmet gennem sttteprogrammer efter r 2000 , eftersom der endnu ikke findes nogen finansieringsplanlgning til de nye regler , der skal ivrksttes i disse specifikke lande fra r 2000 og frem .
Desuden kan Kommissionen ikke g ind for ndringsforslag 16 om det udvalgs karakter og rolle , der skal hjlpe Europa-Kommissionen til programmets ikrafttrdelse .
Og af den grund venter vi de nye beslutninger , der skal tages i forbindelse med udvalgene .
Kommissionen vil dog gerne holde fast p teksten i sit eget forslag , idet den er udarbejdet i overensstemmelse med forslaget om udvalgene , der blev vedtaget den 24. juni 1998 .
Kommissionen kan heller ikke g ind for ndringsforslag 13 om en faststtelse af den grad af smidighed , hvormed de forskellige arbejder bliver forvaltet . Ligeledes kan den heller ikke g ind for ndringsforslag 15 om en tilfjelse af betingelser , der som direkte resultat vil have , at svel den efterstrbte smidighed som udvekslingen af informationer om alle initiativerne bliver begrnset .
Europa-Kommissionen forstr nden i disse ndringsforslag , men vi mener , at det oprindelige forslag til ndringsforslag 15 giver teksten et mere fuldstndigt og klart virkefelt .
Endelig angende ndringsforslag 18 om indfrelsen af en rkke aktiviteter samt ligeledes en rkke strukturelle foranstaltninger mener Kommissionen ikke , at det er hensigtsmssigt at inkludere disse tilfjelser .
En faststtelse af foranstaltninger med strukturel eller endog supplerende karakter , som formuleringen netop er , hrer ganske vist ind under det Tempus-udvalgs kompetence , der bliver sammensat gennem beslutningen .
Disse foranstaltninger er tt knyttet til de prioriteringer , der ns enighed om hvert r med disse landes kompetente myndigheder .
<P>
Kommissionen vil snarligt for Rdet fremlgge et ndret forslag til Tempus III , der ud over at indeholde de 10 af Parlamentets ndringsforslag , som vi kan g ind for , ogs vil tage alvorligt hensyn til Parlamentets andre nsker , naturligvis i den grad , det tillader os at prsentere vores eget forslag for Rdet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Papoutsis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=47 NAME="Hulthn">
Jeg vil takke ordfreren for et velgennemfrt arbejde med en vigtig betnkning .
Tempusprogrammet for et tvreuropisk samarbejde inden for de videregende uddannelser er et vigtigt bidrag ikke blot til udvikling af de videregende uddannelser , men ogs til udvikling af de demokratiske strukturer i de ikkeassocierede lande i Central- og steuropa samt i landene i det tidligere Sovjetunionen .
<P>
I sprgsml om de lande , som omfattes af Tempus-programmet , hvor demokratiet og borgerlige frihedsrettigheder er blevet tilsidesat af de styrende regimer - her kan nvnes Hviderusland - vil jeg specielt fremhve betydningen af programmets ml om at styrke de videregende uddannelsers uafhngighed , forbedre deres forvaltning og synliggre deres afgrende betydning for den konomiske , sociale og politiske reformproces .
<CHAPTER ID=4>
Ungarns deltagelse i den audiovisuelle politik
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0467 / 98 ) af Leperre-Verrier for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i associeringsrdet vedrrende Ungarns deltagelse i et fllesskabsprogram inden for rammerne af Fllesskabets audiovisuelle politik ( KOM ( 97 ) 0562 - C4-0637 / 97-97 / 0311 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , dette handler alts om Ungarns deltagelse i fllesskabsprogrammet Media II .
Efter uddannelses- , ungdoms- og kultursektorene , som allerede tillader et antal central- og steuropiske lande , herunder Ungarn , at deltage i deres programmer , skal vi nu trffe en beslutning med hensyn til et andet vigtigt omrde for frtiltrdelsen , nemlig det audiovisuelle omrde .
Denne sektor er i fuld udvikling og er srligt interessant , fordi den nyder godt af meget store teknologiske fremskridt og til stadighed er et magtfuldt udtryksmiddel , bl.a. med hensyn til identitet og borgerskab .
Det er i hvert fald det ml , man nsker at n med oprettelsen af et europisk audiovisuelt omrde .
<P>
Det skal i vrigt bemrkes , at Media II-programmet kun er en del af den europiske audiovisuelle politik , hvis vsentligeste del ligger i direktivet  Fjernsyn uden grnser  . Men disse to aspekter har adskillige ml til flles .
Derfor er det klart , at ansgerlandenes deltagelse i Media-programmet er betinget af deres fremskridt med henblik p harmonisering og tilnrmelsen af landenes lovgivning til europiske direktiver .
<P>
Man kan tvivle p , om gennemfrelsesmetoderne for dette direktiv , der ikke er af uvsentlig politisk betydning , lever op til det , der str p spil , og om de er tilstrkkelige til at n det fastsatte ml .
Vi m huske p associationsprincippet .
Ungarn deltager i alle aktioner inden for rammerne af Media II-programmet efter betingelser , der er fastsat i programmet og gldende i alle medlemsstater .
Ikke desto mindre er det op til Ungarn p nationalt plan at ivrkstte hensigtsmssige strukturer .
<P>
Til dette forml skal Ungarn i samarbejde med Kommissionen oprette en Media-gruppe .
Med hensyn til det finansielle skal Ungarn hvert r betale et bidrag til dkning af landets deltagelse i programmet .
For perioden 1998-2000 er bidraget p ca . ECU 650.000 , men landet har fet tilladelse til , sledes som det faststtes i tillgsprotokollen , at anvende Phare-bevillinger op til 50 % af dets budget .
<P>
Ikke desto mindre m man vre bevidst om , at Ungarns lovgivningsmssige tilnrmelse til europiske tekster p det audiovisuelle omrde , og navnlig med hensyn til det famse direktiv  Fjernsyn uden grnser  , stadig er et problem , og br sledes vre genstand for en tt samordning mellem Den Europiske Union og Ungarn .
Sledes er udviklingen af den ungarske audiovisuelle sektor stadig en smule skrbelig og paradoksal .
Afskaffelsen af statsmonopolet i medierne fandt sted umiddelbart efter de politiske omvltninger i 1989 som et af reformens store ml . Men det tog ikke mindre end syv r fr man , med vedtagelsen i 1996 af en lov om medierne , nrmede sig dette ml .
For ud over at sl et et princip fast drejede det sig ogs om at stte en stopper for informations- , produktions- og udsendelsesmonopolet samt at reorganisere den audiovisuelle sektor .
<P>
Denne nye foranstaltning , som placerer Ungarn blandt de bedst rustede stlande til at sikre informationsfriheden , har indtil nu isr nydt godt af den offentlige sektor , for uden for den offentlige sektor er videretransmissioner pr. satellit og udsendinger via kabel ikke underlagt nogen regler .
Ikke desto mindre er der fare for , at denne til tider overdrevne frihed hindrer Ungarn i at udtrykke sin nationale identitet og betyder , at man kun benytter sig af ikkeeuropiske produktioner .
Der eksisterer ganske vist inden for rammerne af den nuvrende lov beskedne krfter til fremme af den lokale filmindustri og en ny mere specifik lov vedrrende biografer er under udarbejdelse .
Desuden skal loven af 1996 ndres for at leve op til europiske standarder .
<P>
Efter min mening er dette baggrunden for de vanskeligheder , som i frste omgang har frt til en udsttelse af afstemningen om associationsprojektet i Kulturudvalget .
Selvom Ungarn allerede deltog i frtiltrdelsesprocessen , og landet havde gjort opmrksom p dets nske om at deltage fuldt ud i Media II-programmet , blev der sledes i forret truffet beslutning om at give tilladelse til , at radioselskabet HBO , der er en filial af det amerikanske selskab Time Warner , som sender direkte fra Polen og pr. satellit , slog sig ned i Ungarn .
Dette skete uden om alle europiske bestemmelser og er illoyal konkurrence over for de europiske selskaber , som overholder deres forpligtelser .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p de forskellige forhandlingsrunder , der fulgte .
Jeg tog selv til Ungarn i oktober p opfordring af statssekretren for kultur .
Efter nogle dage i Budapest , hvor jeg mdte de ungarske ansvarshavende , var jeg overbevist om , at de ungarske myndigheder var velvillige og bevidste om , at lovgivningen skulle tilpasses .
Men mske var de hverken klar over sagens hastende karakter , eller at det i sidste ende ogs var i deres interesse at finde en lsning p problemet vedrrende HBO .
Og dette ikke kun for at glde EU og for at komme med i Unionen .
<P>
Jeg frygter desvrre , at der fortsat findes visse misforstelser .
Derfor har jeg med glde noteret mig erklringen fra Europardets konvention om fjernsyn p tvrs af grnserne , som vil give den ungarske instans ORTT mulighed for at undersge sagen og trffe de ndvendige forholdsregler .
Derudover , i forbindelse med lovgivningsmssig tilnrmelse , er udviklingsperspektiverne nrmest udflydende og nogen gange selvmodsigende , og en vis opstramning er derfor nskelig .
<P>
Jeg m sige , at i lyset af disse begivenheder tvivler jeg lidt p den fremgangsmde , der bestr i , at ansgerlandene fra begyndelsen kan deltage i Media-programmet .
Det vil vi snart se .
For nogle central- og steuropiske lande har Tempus-programmet vret et slags ventevrelse fr deltagelsen i Sokrates-programmet .
Ogs med hensyn til det audiovisuelle kan man forestille sig en slags sluse for at hjlpe disse lande til at gre fremskridt p omrdet .
Og endnu en gang beklager jeg , at der i Phare-programmet ikke i hjere grad opfordres til at finansiere kulturelle aktioner .
<P>
Endelig vil jeg sige , at selvom jeg mener , at Ungarn har gjort store fremskridt p det audiovisuelle omrde , selvom det er et land med stor kultur , navnlig med hensyn til film , m det udvise et klarere nske om at tiltrde vores flles kulturelle vrdier og forpligte sig til at overholde de lfter , de giver os med hensyn til lovgivningsreformer .
Navnlig skal landet overholde de frister , der sttes , og som det tilsyneladende desvrre ikke overholder .
Derfor har jeg med en positiv udtalelse om Ungarns deltagelse i Media II-programmet fremsat nogle ndringsforslag - jeg tnker navnlig p ndringsforslag 1 og 3 , som faststter visse betingelser for denne deltagelse .
<P>
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil flge mig i heri , og jeg nsker desuden , hr. kommissr , at De kommer med Kommissionens synspunkt .
Vi m sledes udsende et strkt politisk signal .
Vi m ikke glemme , at Ungarn sledes bliver det frste land , der deltager i Media-programmet .
Vi m ikke glemme , at andre ansgerlande ogs er involveret i denne flsomme proces , som tilnrmelsen af lovgivningen er .
Disse lande betragter os , de betrager det , der sker i Ungarn og Polen .
Vi skal ikke vre en trojansk hest for amerikanske audiovisuelle interesser i Europa .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for hendes indsats og den udmrkede betnkning , hun forelagde for os her til morgen .
Det er vigtigt , at den bygger videre p den forrige Tempus-rapport .
Det er meget vigtigt , at alt i Ungarn og de andre lande bringes i orden hurtigst muligt .
Ungarns deltagelse i et fllesskabsprogram om medier er meget vigtig , da vi alle ved , at frie medier har afgrende betydning for et demokrati .
<P>
Af alle de nye udviklingslande i steuropa er Ungarn lngst fremme og mest parat til at deltage i Media II-programmet , fordi dets administrative og tekniske struktur er mere veludviklet end i de vrige lande .
Jeg besgte Budapest for nylig , og sammenlignet med de andre steuropiske lande klarer Ungarn sig ganske udmrket .
Det er ogs i stand til at yde et konomisk bidrag .
Det hilser vi selvflgelig velkommen .
Ungarn er ogs i stand til at garantere informationsfrihed .
Vi er altid meget interesserede i at sikre informationsfrihed .
<P>
I betnkningen ppeges det , at en sdan frihed vil kunne forhindre Ungarn i at udtrykke sin nationale identitet .
Det er en alvorlig sag , som vi br bekymre os om .
Jeg mener , at der i Ungarn og nogle af de andre steuropiske lande er for mange vesteuropiske sange samt film fra USA eller andre lande .
Hvis vi nsker at bygge et strkere og mere forenet Europa , skal vi ikke undertrykke medlemsstaternes eller ansgerlandenes kultur , sprog eller identitet .
Derfor glder jeg mig specielt over ndringsforslag 7 fra ordfreren , iflge hvilket ungarsk kan bruges som kommunikationssprog .
Personligt ville jeg gerne have get endnu videre , fordi jeg ikke mener , at man kan byde nye lande velkommen i Den Europiske Union - uanset om det er i forbindelse med Media IIprogrammet eller andre programmer - ved at sige :  I er velkomne , hvis blot I taler et af de sprog , vi bruger  .
Jeg ved , at det giver problemer at sige sdan om ungarsk .
Ethvert nyt sprog giver problemer .
Men man kan ikke opbygge et fremgangsrigt Europa , hvis man undertrykker et af de deltagende landes sproglige eller kulturelle identitet .
Jeg er klar over , at det er en udfordring , men det er en udfordring , som vi m tage op .
<P>
Selvflgelig er Ungarns deltagelse i Media II-programmet vigtigt , men det vil ogs vre medvirkende til at gennemfre direktivet om fjernsyn uden grnser .
<P>
Vi m prve p at finde ud af , hvorfor den audiovisuelle industri er s vigtig , og det har ordfreren vret med til at kaste lys over .
I dagens samfund er vi alle klar over , at den audiovisuelle industri spiller en meget vigtig rolle , og at den har stor betydning for konomien og jobsituationen , fordi den er et kommunikationsvrktj .
Vores udvalg har flere gange i denne og andre betnkninger ppeget , at den audiovisuelle industri spiller en meget stor rolle for de kulturelle aspekter af livet og den kulturelle udvikling .
Den hjlper ogs med til at bevare den nationale identitet .
Hvis den anvendes rigtigt , s giver den plads til minoritetssprog og -kulturer samt mennesker fra etniske minoriteter i de pgldende lande .
Det er vigtigt for mig at understrege , at vi skal vre helt sikre p , at vi gr vores bedste for at hilse de nye lande velkommen i Den Europiske Union gennem Media II-programmet - hvilket blot er t eksempel - for at sikre os , at de ikke blot respekterer landets minoritetskulturer , -sprog og - religioner , men at de ogs gr mest muligt for at fremme disse , da et Europa , der baseres p velfungerende kulturer og respekt for andre kulturer og minoritetssprog , fr mere medgang og succes fremover .
Med disse bemrkninger hilser jeg denne betnkning hjertelig velkommen , og jeg lyknsker ordfreren med hendes fremlgning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , min interesse i dette emne skyldes ikke udelukkende mit medlemskab af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , men ogs mit medlemskab af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Ungarn .
Jeg mener , at de blandede parlamentariske udvalg kan spille en rolle i forbindelse med overvgning af Media II og andre fllesskabsprogrammer , hvor frtiltrdelseslande allerede deltager .
Det er en opgave for de blandede parlamentariske udvalg .
<P>
Vi ved alle , at Ungarn har nsket at blive medlem af Den Europiske Union siden 1989 .
Men ungarske regeringer og politikere samt det ungarske folk gr kraftigt opmrksom p , at Ungarn altid har vret europisk , og at landet nu blot nsker at blive medlem af Den Europiske Union .
I de seneste 10 r er der sket en bemrkelsesvrdig forvandling i landet , og med ndringerne i de politiske systemer og de sociokonomiske reformer er der allerede skabt et politisk og konomisk grundlag for en tiltrdelse .
Den Europiske Union skal gre mest muligt for at opmuntre og fremme Ungarns tiltrdelse af Unionen , og en deltagelse i disse programmer forud for et medlemskab er et stort skridt i den rigtige retning .
<P>
Vi befinder os imidlertid p et afgrende punkt i forberedelserne til tiltrdelsen , og det har afgrende betydning , at ansgerlandene fr mulighed for at deltage i fllesskabsprogrammer , og at de tilskyndes til at vedtage Fllesskabets bestemmelser .
Jeg sttter helt klart Ungarns deltagelse i Media II-programmet .
Jeg sttter forslaget og vil ligesom de forrige talere lyknske ordfreren med betnkningen .
Den audiovisuelle sektor har stor betydning for at fremme udviklingen af det civile samfund - specielt i de nye demokratier i Central- og steuropa .
Vi ved , at audiovisuel programmering ikke er let i Den Europiske Union .
Derfor bliver det bestemt heller ikke let for de nye ansgerlande .
<P>
Det vigtigste element af den europiske audiovisuelle politik er direktivet om fjernsyn uden grnser .
Jeg er enig i , at lande skal have hjlp og sttte til at bevare deres kulturer , men jeg mener , at det ikke gres gennem rationering , kvoter eller kontrolforanstaltninger , men ved at fremme og sttte udvikling af lokal programmering .
Jeg hber , at Media II-programmet kan medvirke hertil .
<P>
Nr det er sagt , nsker jeg ligesom mine kolleger , at Fllesskabet og ansgerlandene gr en ekstra indsats for at vedtage gldende fllesskabsbestemmelser p det audiovisuelle omrde .
Nr det er gjort , kan vi alle se frem til , at Ungarn bliver medlem af Unionen , og at den ogs har en god audiovisuel sektor .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Perry .
<P>
Lige et jeblik , mine damer og herrer , for vi mangler stadig gruppen De Grnne .
Af administrative rsager var den ikke blevet medtaget .
Fr jeg giver ordet til hr. von Habsburg , giver jeg derfor ordet i to minutter til hr . Kerr .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , den nye Labour-regering prver benbart p at slette mig fra den kulturelle debats historiesider .
<P>
Jeg vil gerne starte med at lyknske fru Leperre-Verrier med endnu en udmrket betnkning .
Jeg foreslog faktisk hende til at lave betnkningen p et koordinationsmde , hvor hun ikke var til stede , da jeg vidste , at hun ville gre et godt stykke arbejde .
<P>
Jeg har specielt lagt mrke til hendes nske om overvgning , og det er meget vigtigt , at vi holder je med alle de punkter , hun nvner .
Jeg har bidt mrke i hendes bemrkninger om et program til forberedelse af tiltrdelse , hvilket kunne have vret en nyttig id .
Jeg nsker ogs at benytte lejligheden til at sige , at ressourcesprgsmlet er meget vigtigt .
Jeg har netop fet at vide , at hollnderne er get med til kun at bevilge ECU 90 millioner til det kulturelle rammeprogram , hvilket er en stor fornrmelse over for Parlamentet , der bad om ECU 250 millioner til dette meget vigtige program .
Kommissionen gik med til at bevilge ECU 167 millioner , og det belb , som hollnderne er get med til , er skandalst .
Det viser , hvor vigtigt det er at understrege ressourcernes betydning for programmernes succes .
Media II-programmet har fet flere ressourcer end dette .
Det er et vigtigt emne .
<P>
Sprgsmlet om mediernes styrke i Ungarn er meget vigtigt .
Da jeg voksede op , anerkendte de britiske filmselskaber den ungarske filmindustri som en meget vigtig del af den europiske filmindustri .
Som fru Leperre-Verrier har ppeget , s blev den ungarske filmindustri finansieret af den gamle ungarske statsmaskine , og denne sttte er naturligvis skret vk ligesom mange andre aktiviteter under den gamle ungarske statsmaskine .
Vi m forsge at hjlpe med at puste nyt liv i den ungarske filmindustri , hvilket vil vre et storslet bidrag til den europiske filmindustri i EU .
<P>
Jeg glder mig over betnkningen , og ligesom hr . Evans vil jeg afslutte mit indlg rettidigt for at udvise den rette julend .
Gldelig jul alle sammen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne starte med at takke madame Leperre-Verrier mange gange for hendes betnkning .
Det er en glimrende betnkning , og vi har ikke alt for mange glimrende betnkninger .
Den kan De vre stolt over !
Men jeg vil dog gerne gribe fat i nogle af betnkningens punkter , fordi de efter min mening har afgrende betydning .
<P>
Udviklingen i Ungarn er - uden tvivl netop p dette omrde - ret god , og har isr vret det siden 1996 , da den nye lovgivning om medierne langsomt blev indfrt .
Der var store problemer , for som De ved , er medierne politisk set meget vigtige , og derfor er partierne uenige - gudskelov er de ungarske partier nu uenige , der kommer ikke befalinger ovenfra .
Det har bremset tingene , men det er get , nu er det fint .
<P>
Jeg vil blot gerne gre opmrksom p , at fremskridtene fandt sted i en udtalt liberal nd , og at vi derfor kan tale om virkelige fremskridt i Ungarn .
Her vil jeg gerne isr takke ordfreren for noget , nemlig for , at hun med udgangspunkt i denne udvikling har gjort opmrksom p , hvor farligt det er , nr en vis mindre national kultur dr .
Ungarn har jo , som den foregende taler allerede med rette sagde , en lang udvikling bag sig inden for film- og mediekultur .
Jeg kan huske lidt lngere tilbage end han - dengang var han formentlig stadig et lille barn - hvad angr denne udvikling .
Da jeg f.eks. deltog i ungarernes mder i Hollywood under Anden Verdenskrig , var stort set alle store filmpersonligheder reprsenteret , vi talte dog ikke engelsk , men ungarsk , fordi deres engelsk var af en sdan art , at jeg hellere ville have , at de talte ungarsk , s jeg kunne forst dem .
<P>
Der er stadig meget talent til stede , som man udmrket kan udnytte til den almindelige udvikling af den europiske kultur .
Jeg vil derfor gerne takke ordfreren for , at hun med meget venlige og diplomatiske ord gjorde opmrksom p den internationale konference i denne sal .
Konkurrencen er prget af en brutalitet , som man ikke kan forestille sig .
Her kmpes der rent faktisk med millioner af dollars for kontrollen af hele medieomrdet i alle disse nye stater .
Vi har nogle stater , hvor disse krfter rent faktisk allerede har haft stor succes .
Her behver jeg f.eks. kun at gre opmrksom p tilstanden i Den Tjekkiske Republik , hvor der praktisk talt er en klar oversisk mediekontrol , selvom der er tale om private selskaber .
<P>
I Ungarn har det gudskelov ikke vret tilfldet , for den strste , ogs den strste private fjernsynskde er i dag for strstedelens vedkommende p ungarske og ogs europiske hnder .
Det er sundt , nr vi nsker at bevare den europiske kultur .
Derfor skal vi gre os store bestrbelser her , for der findes ogs andre lande , hvor truslen er meget stor .
Man kan f.eks. betragte den nuvrende udvikling i Kroatien , hvor man med alle midler forsger , i forbindelse med pressen , fjernsynet og de forskellige andre medier , at lgge hele kontrollen i hnderne p amerikanske selskaber .
Jeg vil ikke bebrejde regeringen noget her , det er private selskaber , der forsger at gre det , og som s udnytter dette monopol til egen fordel .
Her m vi tale om en vis fare .
Jeg mener , at det er en af de vigtige ting .
Vi nsker bestemt ingen kvoter - det er blevet sagt med rette - men vi nsker at styrke vores folk p en sdan mde , at de kan udvikle deres talenter og vre konkurrencedygtige .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremstte endnu en bemrkning .
Vi har forskellige ndringsforslag til denne betnkning , og jeg vil gerne sige , at de generelt er gode , men jeg vil gerne give udtryk for mine betnkeligheder ved ndringsforslag 1 og 6 , fordi isr ndringsforslag 6 , men ogs til en vis grad ndringsforslag 1 , er urealistisk .
Man kan ikke forvente af folk , at de udarbejder en betnkning hver sjette mned .
Dem , der har bare lidt at gre med fjernsyn og medier , ved , at det ikke er muligt .
Man br derfor vende tilbage til den oprindelige tekst , der blev foreslet af ordfreren .
Den oprindelige tekst er god , for den frer os tilbage til realismen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede medlemmer , tillad mig til en begyndelse at takke ordfreren fru Leperre-Verrier for hendes betnkning .
<P>
Europa-Kommissionen foreslog i 1997 , at Ungarn deltog i Media II-programmet , efter at have konstateret en betragtelig grad af tilnrmelse i Ungarns normative ramme for radio- og fjernsynstransmissioner hen mod den forordning , der angr fjernsyn uden grnser .
Men denne konstatering blev delvis betvivlet af informationer , som derefter blev indsamlet , mens vi gennemfrte den analytiske undersgelse af EU-prcedens gennem et tilbageblik p lovgivningen , kendt som screening , isr i forbindelse med satellittransmissioner af radio og fjernsyn over grnserne samt Ungarns evne til at garantere at ville fremme europiske vrker .
<P>
Men eftersom Ungarn ptog sig forpligtelsen at komme med specifikke lsninger p disse problemer p lngere sigt , og nrmere bestemt ptog sig forpligtelsen at komme med lsninger fr r 2000 , s besluttede Europa-Kommissionen ikke at trkke forslaget om Ungarns deltagelse i Media II-programmet tilbage . Og det frste vsentlige skridt i den rigtige retning var Ungarns adoptering af Den Europiske Aftale om Fjernsyn Uden Grnser .
<P>
Ungarns deltagelse i Media II-programmet vil vre en vsentlig tilskyndelse til en yderligere , ungarsk tilnrmelse til EU-retten p det audiovisuelle omrde .
Ungarn fr mulighed for at lre procedurerne i forbindelse med det omtalte fllesskabsprogram at kende , ligesom det ogs fr mulighed for at blive fortrolig med EU-prcedens inden for det audiovisuelle omrde samt det filosofiske grundlag for det europiske audiovisuelle omrde .
Ungarn fr desuden lejlighed til at udvikle tttere bnd med den europiske AV-industri , et faktum , jeg er sikker p vil vise sig meget nyttigt i den nrmeste fremtid .
<P>
Europa-Kommissionen vil fortsat p nrmeste hold flge udviklingen inden for rammerne af froptagelsesstrategien , og Parlamentet bliver lbende orienteret , isr gennem det blandede parlamentariske udvalg , der trder sammen to gange om ret , og som udgr et glimrende forum for udveksling af synspunkter om de fremskridt , Ungarn allerede har opnet og vil opn med tiden .
Der er alts ikke brug for at skabe et yderligere overvgningsorgan , eftersom det , der eksisterer i dag inden for rammerne af den europiske aftale , faktisk er i stand til at flge denne proces og videregive alle de ndvendige informationer om fremskridt inden for dette omrde til EU ' s organer .
<P>
Jeg vil gerne direkte forsikre hr . Evans om , at Europa-Kommissionen er enig i behovet for , at man respekterer og sikrer alle sprogene og hele den kulturelle tradition hos Europas befolkning .
Specielt for at ivrkstte Media-programmet i Ungarn er Fllesskabet med til at medfinansiere driften af en media desk , det vil sige et srligt kontor , der har til opgave at hjlpe med oversttelserne til ungarsk . P den mde mener vi , at vi kan dkke alle de problemer , der kan opst .

<P>
Hvad angr de ndringsforslag , som ordfreren foreslr , vil jeg gerne sige , at ud over visse syntaktiske rettelser i forbindelse med ndringsforslag 1 , s er det hensigtsmssigt , at omtalen i Den Europiske Aftale udformes som flger :  ...

forpligtelser , som artikel 91 i Den Europiske Aftale krver mellem de europiske fllesskaber og deres medlemslande , p den ene side Republikken Ungarn , p den anden side den 31. december 1993 , fortsat krver fremskridt ...
 .
<P>
Kommissionen kan g ind for de fleste ndringsforslag , undtagen ndringsforslag 5 og 6 .
Den kan ikke g ind for ndringsforslag 5 , der forpligter Kommissionen til at orientere Europa-Parlamentet om resultaterne af de regelmssige mder , som udvalget til administrering af programmet holder .
Den kan ikke g ind for dette ndringsforslag , eftersom det ikke har nogen forbindelse med Ungarns deltagelse i programmet .
Ligeledes kan den ikke g ind for ndringsforslag 6 .
Dette ndringsforslag handler om Ungarns forpligtelse til at deltage i de overvgningsaktiviteter , der faststtes i artikel 4 i forordningen om fjernsyn uden grnser .
Det kan ikke accepteres , eftersom det medfrer specielle forpligtelser for Ungarn , noget , som ikke svarer til , hvad der glder for andre medlemsstater .
F.eks. har Cypern , der ogs deltager i Media-programmet , ikke sdanne specielle forpligtelser .
ndringsforslaget omhandler ogs en form for institutionaliseret og vedvarende deltagelse i kontaktudvalgets arbejde , det udvalg , der sammensttes p basis af forordningen . Det kan ikke accepteres , eftersom det er i modstrid med svel forordningen som med kontaktudvalgets interne reglement , der faststter mulighed for at indbyde reprsentanter for landene i Central- og steuropa til at deltage i visse af dets arbejder .
<P>
Under alle omstndigheder , hr. formand , mener jeg , at det faktum , at Kommissionen gr ind for alle de vrige ndringsforslag , som ordfreren har fremsat , bekrfter det faktum , at den betnkning , som fru Leperre-Verrier fremlagde , virkelig er en enestende betnkning , som jeg gerne vil takke hende for endnu en gang , med forlov .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Inden afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Robles Piquer , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg vil gerne stille Dem et sprgsml , for nogle af mine kolleger siger , at der for afstemningerne om fredagen med hensyn til modtagelse af diter glder samme regler som for afstemningerne de vrige dage i forbindelse med deltagelse i afstemning ved navneoprb .
Jeg vil gerne vide , om det er tilfldet .
Hvis det er tilfldet , har der i dag kun vret n afstemning ved navneoprb .
Nogle af os har ikke kunnet deltage i den p grund af andre forpligtelser , og det ville vre rimeligt , hvis der var endnu en afstemning ved navneoprb , s vi i det mindste fik mulighed for at bevise , at vi er til stede .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hr . Robles Piquer , kvaliteten af afstemningerne om fredagen er njagtig den samme som p enhver anden dag .
Med hensyn til vurderingen af afstemninger ved navneoprb er mandag og fredag undtagelser .
Derfor er det i denne forbindelse alts ikke ndvendigt med endnu en afstemning ved navneoprb .
<P>
Mine damer og herrer , vi gr nu over til afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Tillykke , fru Leperre-Verrier .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Hallam , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil blot minde Parlamentet om , at vi fremover skal opfre os ordentligt om fredagen , nu hvor tv-transmissionerne er genoptaget .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , jeg ved ikke , hvad De hentyder til , men set her fra min plads m jeg sige , at jeg i det mindste er meget tilfreds med denne fredag og med alle fredage .
Jeg synes p ingen mde , at der i dag har vret udvist en opfrsel , som ikke er i overensstemmelse med Parlamentets normale arbejdsgang og isr med den venskabelighed og familiaritet , som heldigvis altid er til stede fredag formiddag , for det er privilegerede dage .
<CHAPTER ID=5>
Resultattavle for det indre marked
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0402 / 98 ) af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om  resultattavle for det indre marked nr . 2  ( SEC ( 98 ) 0889 - C4-0444 / 98 ) .
<P>
Jeg giver i frste omgang hr . Garca-Margallo y Marfil ordet som ordfrer .
<SPEAKER ID=64 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg vil fremfre konomiudvalgets ider om det dokument , der er fremsendt af Kommissionen , nemlig resultattavlen for det indre marked nr . 2 , som vedrrer fremskridtene med opbygningen af det indre marked og , hvad der er mere relevant , de forhindringer og udfordringer , som vi nu str over for .
<P>
Som De vil huske , mine damer og herrer , var hvidbogen fra 1985 , den bermte hvidbog om det indre marked , nsten fuldfrt nytrsaften , den 31. december 1992 .
Men der var stadig nogle tiltag , som skulle gennemfres , og der var isr dukket nye behov op , som ikke kunne dkkes .
<P>
Hvad var Kommissionens svar p disse utilstrkkeligheder og disse nye udestende emner ?
I 1993 nedsatte Kommissionen to udvalg , som skulle informere Parlamentet og Det Europiske Rd om de opnede fremskridt , men snart opdagede Kommissionen , at denne information var utilstrkkelig , og i 1996 tog den endnu et skridt .
Kommissionen fremsendte meddelelsen  Virkningen og Effektiviteten af Det Indre Marked  , der var grundlaget og inspirationen for handlingsplanen for det indre marked , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Amsterdam i juni 1997 , og som dkker den s vsentlige periode for opbygningen af Europa , som slutter den 31. december 1998 , hvor euroen indfres .
<P>
Hvad indeholdt denne plan ?
Hvad var formlet med denne plan ?
Formlet med denne plan var at gennemfre et indre marked med et nationalt markeds karakteristika , som var kendetegnet ved en flles valuta , et harmoniseret skattesystem , intregreret infrastruktur , fri bevgelighed for personer og sidst , men ikke mindst , instrumenter , der gjorde det muligt for virksomhederne at leve inden for disse rammer , og jeg henviser her til statutten for Det Europiske Selskab .
<P>
Hvordan har man til hensigt at n s ambitise ml ?
Hvordan er planen formuleret ?
For det frste med en klar definition af de strategiske ml , for - som en spansk digter har sagt - den , der ikke ved , hvorhen han rejser , har ikke medvind .
Dernst ved faststtelsen af nogle konkrete tiltag iflge en prcis tidsplan . Og for det tredje ved oprettelsen af en procedure , der giver mulighed for at flge op p fremskridtene og p eventuelle mangler .
Dette er oprindelsen for de resultattavler , som vi i dag drfter , den tredje , som vi drfter i dag , og som efter min mening er meget vigtig , fordi der kun er f dage , mindre end 10 dage , indtil handlingsplanen udlber .
<P>
Hvad afslrer Kommissionens dokument ?
Hvad angr de opnede fremskridt , kan der - efter min mening - udledes fire vigtige bemrkninger af Kommissionens dokument :
<P>
Den frste er , at man har net en lang rkke af de fastsatte ml , og jeg vil her fremhve to , nemlig liberaliseringen af gasforsyningen og beskyttelsen af teknologiske opfindelser .
<P>
Den anden bemrkning er , at Kommissionen mener , at andre ml snart vil blive net , og den understreger her direktivet om kollektive investeringsordninger , kapital p det nye kapitalmarked , som - undskyld gentagelsen - trder i kraft den 1. januar , og endvidere direktivet om ophavsrettigheder i informationssamfundet .
<P>
Den tredje bemrkning er , at det ikke er get s godt med andre ting .
Derfor udtrykker konomiudvalget - og jeg hber ogs Parlamentet - sin bedrvelse og sin beklagelse over , at man ikke er net ret langt eller i hvert fald ikke s langt , som man burde , hvad angr den frie bevgelighed for personer og den skattemssige harmonisering .
<P>
Den fjerde og sidste bemrkning er , at Parlamentet med bekymring har bemrket , at nsten 15 % af lovgivningen om det indre marked ikke er blevet gennemfrt p nationalt plan og alts ikke er blevet indfrt i staternes interne lovgivning .
<P>
Hvilke konklusioner kan vi s drage heraf ?
Hvad skal vi gre - som Lenin ville have sagt ?
For det frste anmoder Parlamentet om en ny handlingsplan , som dkker perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2002 , en periode , der , som formanden kan bekrfte , er sammenfaldende med indfrelsen af euroen .
<P>
For det andet br vi faststte to faser .
I frste fase , 1999 , skal udestende og forsinkede forpligtelser opfyldes , og i anden periode , 2000 , skal den frie bevgelighed for personer gennemfres .
<P>
Som midler foreslr Parlamentet , at man som retsgrundlag vlger en forordning og ikke et direktiv , sledes at forsinkelser i den nationale gennemfrelse forhindres , samt kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at nske de troende en gldelig jul og de ikketroende et gldeligt vintersolhverv .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , kun meget begrnsede sektorer og meget specifikke interesser drager i dag de enorme fordele i tvivl , som de bne grnser generelt har bragt borgerne og virksomhederne i Europa .
Produktion og handel er vokset uden ophr , priserne er get ned , udbuddet er get helt overvldende .
Vi str over for det strste integrerede marked i verden , med 370 millioner forbrugere , der alene bidrager med mellem 1 , 1 % og 1 , 5 % til vksten i BNI i EU og er en afgrende brik til at gre konomierne konvergente og forskellen i udvikling mellem de forskellige medlemsstater mindre .
70 % af disse 15 landes handel foregr inden for Fllesskabet , der vil rde over en flles valuta om to uger .
Underskriverne af Den Europiske Flles Akt har grund til tilfredshed , nr de foretager en opgrelse over den europiske integration .
<P>
Men Parlamentet skal fungere som en alarmklokke for utilfredshed .
Det skal rre op i glemslens og slvhedens vande , og det er det , som vores kollega Garca-Margallo her gr .
Det skal gre opmrksom p , at der endnu ikke er sket implementering af nogle vigtige foranstaltninger , der allerede fremgik af hvidbogen fra 1995 , og af andre , der er blevet uomgngelige siden da .
Det skal gre opmrksom p medlemsstater , hvor der er forsinkelser - ja , ligefrem obstruktion - med hensyn til gennemfrelse af fllesskabslovgivningen i national ret , og som ignorerer Kommissionens henstillinger og heller ikke tager hensyn til Domstolens beslutninger , sledes at der endnu er 220 lovtekster , der ikke er gennemfrt , hvilket svarer til 15 % af det samlede antal .
Her kan der gives bder til de genstridige medlemsstater . Men jeg tror , at den mest effektive sanktion er at offentliggre en fortegnelse over forsinkelser og over de forsinkede , s de derved udsttes for den skam , at deres svage europiske indsats bliver udstillet for offentligheden .
<P>
Parlamentet skal gre opmrksom p forsinkelsen i disse resultattavler , som Kommissionen siden juni 1997 har skullet fremlgge hvert halve r , og som p sin side har rod i en forsinket gennemfrelse af selve handlingsplanen for det indre marked : Ud af 62 forpligtelser er kun 23 opfyldt .
Der er stadig lang vej at g , fr fordrejningerne af markedsvilkrene er afskaffet , og fr alle fire bevgelighedsfriheder er tilgngelige for hele befolkningen i de 15 ' s Europa .
<P>
Nglen til umiddelbare fremskridt for det indre marked ligger efter vores mening nu p skatteomrdet .
Det er p dette felt , at de seneste retningslinjer , som dette Rd har udstukket , er lidet opmuntrende .
Hvor der i gr blev talt om skatteharmonisering , tales der i dag om en beskeden koordinering af skattepolitikken .
Der bliver virkelig taget skridt bagud , sledes som det nu er sket p Det Europiske Rd i Wien i sagen om den besluttede afskaffelse af det afgiftsfri salg ved rejser inden for Fllesskabet , i folkemunde duty free .
<P>
At udskyde en beslutning fra 1991 er et veritabelt attentat mod det indre marked .
Det udgr en srdeles farlig prcedens , det er en protektionistisk skandale til fordel for en privilegeret sektor med en aktiv , magtfuld og benbart ogs effektiv lobby .
Mske vil man ikke g lngere p skatteomrdet , men det er i hvert fald srdeles ndvendigt at f et nyt , harmoniseret momssystem og en strre ensartethed i kapitalbeskatningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , denne betnkning handler om , hvordan EU-regler indfres i medlemslandene .
Det er godt , at der foretages sdanne vurderinger .
Betnkningen afslrer ogs , at kun 23 ud af 62 forpligtelser er opfyldt p dette omrde . Det er naturligvis ikke godt .
Jeg vil sprge mig selv , hvorfor regler ikke gennemfres .
Det kan skyldes , at beslutningerne ikke er forankret eller ikke kan forankres i medlemslandene , eller at beslutningsprocessen er s hurtig , at medlemslandenes opinioner ikke kan holde trit . Derfor er det ikke sikkert , at flere flertalsafgrelser er den rigtige lsning .
<P>
Jeg synes , at man hellere skal se p grundene til , at beslutninger ikke gennemfres .
Jeg vender mig lidt imod , at man uddeler bder til medlemslande , der ikke gennemfrer EU-regler i den nationale lovgivning .
Man kan vende og dreje sprgsmlets formulering . Der findes en modsat situation , hvor EU har bevilget medlemslandene undtagelser i forhandlinger om medlemskab .
F.eks. har Sverige fet en tidsbegrnset undtagelse p fire r , s vi kan bevare vores forbud mod antibiotika i dyrefoder .
EU udtalte dengang , at man nsker at nrme sig de svenske regler , hvilket er sket omend i meget begrnset omfang og meget langsomt .
Kan problemet lses med bder og lignende foranstaltninger ?
Nppe - det forstr nok alle .
<P>
Konklusionen p dette er , at de flles beslutninger i denne udmrkede betnkning naturligvis skal gennemfres , da de er truffet i fllesskab .
rsagerne til den manglende gennemfrelse m imidlertid belyses bedre .
Der skabes under alle omstndigheder bedre resultater og strre tillid gennem samarbejde i stedet for bder og tvang .
Regler bliver altid bedre , hvis de er godt forankrede i medlemslandene . S fr man ogs mulighed for at anvende dem p en bedre mde .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg erstatter hr . Wolf i dag , men med min uendelige viden og fleksibilitet skal jeg forsge at fremstte nogle bemrkninger om det indre marked .
Jeg er faktisk meget glad for at tale om det , fordi det er et emne , som ligger min premierminister hr . Blair strkt p sinde .
Nr han holder et jebliks pause i bombningen af Bagdad , vil han muligvis se p nrvrende beslutning og betnkning .
P trods af hans begejstring for det indre marked vil der vre mange ting , som han ikke er enig i .
Der er f.eks. sprgsmlet om den flles valuta , hvilket ganske rigtigt er vigtigt for fuldfrelsen af det indre marked . Hr .
Rupert Murdoch vil naturligvis endnu ikke give Storbritannien adgang .
<P>
Sprgsmlet om en harmonisering af beskatningen skrmmer i jeblikket alle britiske medier p grund af tanken om , at vi p en eller anden mde kommer til at give afkald p en smule suvernitet i forbindelse med momsharmoniseringen .
Det er helt klart ndvendigt for det indre marked .
Jeg vil gerne understrege den politiske betydning af arbejdstagernes frie bevgelighed og beskyttelse af arbejdstagerne p det indre marked .
Det understreges ikke nok i denne betnkning .
Markedet har to sider , og vi skal beskytte begge sider .
<P>
Til slut vil jeg nske alle en gldelig jul og et godt nytr .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det indre markeds resultattavle er et nyttigt instrument .
Hvert halve r fr man indsigt i , hvor langt man er kommet med implementeringen af lovgivningen om det indre marked .
Isr gennemfrelsen af EU-direktiver i national lovgivning krver opmrksomhed .
Ved hjlp af resultattavlen kan man hurtigt kontrollere , hvem der gr deres hjemmearbejde , og hvem der er bagud .
Det str fast , at medlemsstaterne skal opfylde de indgede aftaler og forpligtelser .
Det mrkelige er , at det drejer sig om hjemmearbejde , som medlemsstaterne har plagt sig selv , fordi det er Rdet , der sammen med eller uden Europa-Parlamentet faststter EU-reglerne .
I forslaget til beslutning tages der for lidt hensyn til beslutningsprocessens egen karakter p Unionsplan .
Nr alle medlemsstaterne skal vre enige , kan det i nogen tilflde tage lang tid , inden der foreligger en beslutning .
Det er en ulempe .
<P>
Ophvelse af enstemmighedsprincippet implicerer imidlertid endnu mere modarbejde i medlemsstaterne og fremkalder endnu flere krnkelsesprocedurer .
Det ser ud som om , det i s tilflde er en udvej at gribe til forordninger .
Men hvad bliver der s tilbage af susidiaritetsprincippet ?
Beslutningerne bliver p denne mde bestemt ikke truffet nrmere borgerne .
Punkt 9 og 10 giver et helt forkert indtryk .
Vedrrende forslaget om at indfre et flles momssystem omkring r 2000 p grundlag af oprindelsessystemet kan jeg kort og godt sige , at omkostningerne og de administrative byrder ved indfrelsen er s hje , at denne plan forelbigt skal lgges p is , medmindre Kommissionen rder over en stor hemmelig reserve .
Hvis det er tilfldet , hrer jeg det nok fra kommissren .
<P>
Tilsidst er anmodningen om , at det indre marked inden for en periode p tre r skal have alle et nationalt markedskarakteristika , ikke reel .
Styrkelse af hndhvelsen af de eksisterende ordninger skal have frsteprioritet .
En bedre virkning af det indre marked kan netop opns gennem samtidig respekt for de kulturelle forskelle .
I vrigt , hr. formand , nsker jeg Dem og alle kollegerne en god jul og et godt nytr 1999 .
Det glder ogs Kommissionen og Rdet p trods af beslutningens punkt 5 , hvor der anmodes om inden 31. december 1998 at realisere s mange mlstninger som muligt .
Hr. kommissr , De kan roligt tage et par fridage .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , nr Den konomiske og Monetre Union bliver indfrt i de 11 stater om nogle f dage , er et 100 % fungerende indre marked ikke lngere blot et ml , vi skal efterstrbe , men en gte ndvendighed .
Mangelen p disciplin hos medlemslande , der ikke efterkommer deres forpligtelser i forbindelse med det indre marked , skal bekmpes endnu mere konsekvent efter indfrelsen af den flles mnt .
Den totale gennemskuelighed og sammenlignelighed gr immervk , at konkurrenceforvridninger nu bliver endnu mere virkningsfulde .
Selvom der er opnet fremskridt , er staternes bestrbelser entydigt endnu ikke tilstrkkelige .
Nr man siger A , m man ogs sige B .
De samme regeringer , der har underget de allerstrste restriktioner i finansloven for at opfylde konvergenskriterierne , skal underkastes en interventionsmekanisme til fjernelse af handelshindringer og ogs vre parate til at harmonisere deres skatter og afgifter , sledes at der ikke er fare for en usund overflyttelse af kapital og virksomheder .
Hr. formand , lad mig undtagelsesvis , fordi vi har talt om mangelen p disciplin , overskride det ene minut , jeg har fet at tale i , for at nske Dem alle en gldelig jul !
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede kolleger , i lang tid strbte vi med den europiske integration efter et flles konomisk samarbejdsomrde uden grnser .
Konceptet til skabelse af det indre marked var endda noget i stil med en overordnet plan til gennemfrelse af De Europiske Fllesskabers fredsid .
I dag tager vi endnu et skridt .
Det indre marked er i hj grad blevet en realitet .
Det store ml , som ligger foran os , er vejen til det europiske hjemmemarked .
Den anden resultattavle for det indre marked giver nu en velkommen lejlighed til at forhandle om status quo for den konomiske integration i Den Europiske Union .
<P>
Med indtrdelsen i Den Monetre Unions tredje fase om mindre end to uger opns der en ny kvalitet i integrationen .
Vi har ogs gennemfrt eller pbegyndt en rkke projekter , der er ndvendige for at realisere det europiske hjemmemarked .
Frst blev elektricitetsmarkedet og derefter gasmarkedet bnet for det indre marked .
Beskyttelsen af bioteknologiske opfindelser blev sikret .
Vi kan stadig alle huske de intensive diskussioner her i Parlamentet .
<P>
I gr stemte vi ved andenbehandlingen om den europiske garantilovgivning , og ogs direktivet om restancer blev godkendt ved frstebehandlingen og bliver for jeblikket behandlet i Rdet .
Jeg hber personligt , at disse forhandlinger kan fre til et omfattende resultat s hurtigt som muligt .
Det er isr vigtigt for de sm og mellemstore virksomheder , da restancer hos statslige instanser er et kmpe problem og betyder tab af mange arbejdspladser hvert r .
<P>
Der er ogs andre projekter , der stadig befinder sig p pipelinestadiet .
I begyndelsen af nste r vil vi trffe en afgrelse her i Parlamentet om harmonisering af ophavsretten og ogs om nogle miljaspekter i f.eks. direktivet om gamle kretjer .
Vi venter ogs stadig p enighed om vedtgterne for det europiske selskab .
Det er ogs et vigtigt grundlag for , at strre virksomheder kan arbejde ordentligt i Europa .
<P>
Fremover bliver vi dog ogs ndt til at gre os flere tanker om , i hvilket omfang og p hvilket plan vi nsker at gre brug af retlige instrumenter .
Deregulering p den ene side og subsidiaritet p den anden side har allerede i nogen tid udgjort konkrete krav og munder netop i disse dage ud i konkrete projekter ssom SLIM-initiativet .
Vi har ogs altid gjort opmrksom p , i forbindelse med den statistik , som vi har stemt om i denne uge , at SLIM-initiativet absolut skal gennemfres p dette omrde , og vi nsker ogs en grnbog her .
Nu er det s ogs min tur til at rette en hjertelig tak til Prsidiet og medarbejderne samt nske held og lykke nste r og gldelig jul !
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Parlamentets betnkning om Kommissionens oprettelse af en resultattavle for det indre marked er et udtryk for en yderst disciplinr opfattelse af det europiske samarbejde .
Den anbefaler dels , for at undg vanskelighederne som flge af , at direktiverne skal gennemfres i national lovgivning , at der anvendes forordninger , der er direkte gldende , ensartede og vedtaget med flertalsbeslutninger , hvilket forekommer mig at vre i modstrid med de opfordringer til fleksibilitet og subsidiaritet , som med jvne mellemrum fremsttes her og der .
Dels anmoder den Kommissionen om endnu en gang at undersge muligheden for at plgge de stater bder , som ikke opfylder deres pligt til at gennemfre lovgivningen .
<P>
Det ville efter vores mening vre fuldstndigt illegalt og udemokratisk , hvis et administrativt organ kunne idmme suverne stater sdanne sanktioner .
Desuden er der ingen hjemmel i traktaten for , at Kommissionen kan handle sledes , og Rdet kan ikke selv uddelegere sdanne rettigheder , da det heller ikke har dem .
Det er iflge artikel 171 i traktaten kun Domstolen , der rder over disse sanktionsmuligheder , og de er endda efter vores mening overdrevne , fordi de ikke kan appeleres og ikke kan afskaffes efter et nationalt demokratisk og formelt udtrykt nske .
<P>
Disse betragtninger forhindrede ikke Kommissionen i for nylig at foresl Rdet , at det gav Kommissionen tilladelse til at ivrkstte en autoritr interventionsmekanisme med henblik p at udrydde visse handelshindringer .
Rdet afviste strengt dette og med rette .
Men det er sandt , at Rdet selv accepterede ivrksttelsen af multilaterale overvgninger , frst af offentlige underskud og dernst af beskftigelsesomrdet , hvilket ogs har disciplinre forml .
<P>
Dette sidespor skyldes en dobbeltfejl , som i vrigt gentages i dag i den betnkning , vi forhandler om .
For det frste rder Bruxelles over en retmssighed , der har forrang over nationernes , derefter skal det indre marked blive et hjemmemarked , det vil sige et fuldstndigt integreret indre marked som et nationalt marked .
Denne dobbeltfejl er fra starten selvflgelig en forngtelse af ethvert nationalt spillerum og sledes af al national suvernitet i enhver sammenhng .
Det ville gre Rdet re , hvis det ved frstkommende lejlighed n gang for alle satte en stopper for dette .
<P>
Kre kolleger , jeg nsker Dem en gldelig jul i et Europa , der endnu ikke er fuldstndig disciplinrt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg glder mig over denne betnkning .
Nogle af ordfrerens konklusioner er meget foruroligende .
Han fremhver , at 15 % af den lovgivning , der er vedtaget om det indre marked , endnu ikke er blevet gennemfrt i national lovgivning i alle medlemsstaterne .
Han er ligeledes meget bekymret over , at forslagene vedrrende fri bevgelighed for personer og skattemssig harmonisering ikke er blevet vedtaget .
<P>
Ligesom ordfreren glder jeg mig over Kommissionens resultattavle , der er et udmrket instrument med henblik p at bedmme gennemfrelsen af handlingsplanen for det indre marked .
Jeg hber , at Kommissionen gennemgr den meget nje .
De politiske fanatikere i Kommissionen og Rdet , der gr ind for at afskaffe det afgiftsfrie salg , hvder , at en fortsttelse af det afgiftsfrie salg ikke er foreneligt med det indre marked .
Jeg vil opfordre dem til at lse denne betnkning og foretage en grundig analyse af Kommissionens resultattavle . Nr de s ser , at der stadig vil g lang tid , inden det indre marked kan gennemfres - specielt hvad angr en skattemssig harmonisering - s vil de muligvis skifte mening , specielt i lyset af beslutningen p topmdet i Wien om at undersge effekten af en sdan afskaffelse af det afgiftsfrie salg .
Jeg tror , at denne undersgelse vil bekrfte mange af EuropaParlamentets medlemmers vrste anelser om , at 140.000 arbejdspladser vil g tabt i EU , at billetpriserne til fly og frger vil stige , og at EU ' s turisme og regionalpolitik vil blive undermineret .
Jeg hber , at disse oplysninger vil kunne overtale KOFIN og Kommissionen til i det mindste at forlnge den afgiftsfri ordning ud over den 30. juni 1999 .
Det vil vre den bedste julegave , som Kommissionen og Rdet kan give til borgerne i Europa .
<P>
Til slut vil jeg gerne ligesom de vrige talere nske alle parlamentsmedlemmer , Parlamentets personale , kommissren , Kommissionens personale og alle dem , der virker for Europa-Parlamentet en gldelig og fredfyldt jul samt et lykkebringende nytr .
<SPEAKER ID=73 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede medlemmer , jeg vil frst og fremmest takke Dem for den positive vurdering af resultattavlen , hvis tredje udgave blev offentliggjort sidste oktober .
Tillad mig ogs at takke ordfreren hr . Garca-Margallo y Marfil for hans fremragende arbejde .
<P>
Den halvrlige resultattavle har to forml : For det frste at give et billede af den lbende situation af det indre marked og for det andet at vurdere i hvilken grad medlemsstaterne , Rdet , Parlamentet og Kommissionen opfylder de ml , som aktionsplanen for det indre marked foreskriver , og som vi alle er blevet enige om .
Denne resultattavle er alts et forvaltningsredskab med et klart fastsat , politisk ml , nemlig at forbedre den mde , det indre marked fungerer p .
<P>
Ved at offentliggre objektive informationer om det indre markeds resultater kan vi hjlpe med til at tackle de hindringer , der stadig str i vejen for at gennemfre markedet fuldt ud .
Resultattavlens effekt er srlig kraftig i forbindelse med manglen p integration , det vil sige den procentdel af forordninger , der endnu ikke er ratificeret i en eller flere medlemsstater .
Iflge de seneste data , der fremkom i Rdet ( det indre marked ) den 7. december , er det kun 13 % af forordningerne , der endnu ikke er ratificeret i hele Unionen , og det skal sammenlignes med den store andel p 35 % , som vi stod over for for halvandet r siden , i juni 1997 .
Desuden er integrationen af medlemsstaternes lovgivning blevet betydeligt bedre .
Niveauet for hvor meget , der mangler , ligger lavt , fra 0 , 7 % i Finland , der er tt fulgt af Danmark , Sverige , Spanien og Holland , til den hjeste andel p 5 , 5 % i Portugal .
Til trods for den fremgang , de fleste medlemsstater har opnet , str det klart , at alle de resterende forordninger ikke kan n at blive ratificeret inden udgangen af 1998 .
Denne forsinkelse skal indhentes omgende .
Medlemsstaterne m holde de sidste ugers tempo , hvad angr forkyndelse af forordningernes ikrafttrdelse p nationalt plan .
Hvis dette sker , s vil det indre marked inden midten af nste r , inden nste juni , endelig have kunnet overvinde denne store forhindring og tydeligvis fungere fuldt ud og rigtigt .
Europa-Kommissionen vil fortsat p nrmeste hold flge denne udvikling med resultattavlen for det indre marked til trods for aktionsplanens udlb i slutningen af ret .
<P>
Et andet positivt element er , at der desuden er nye udviklinger i gang angende ikrafttrdelsen af aktionsplanen for det indre marked , svel p det lovgivningsmssige som p det ikkelovgivningsmssige omrde .
Jeg vil gerne betone Rdets nylige udgivelse af forordningen om det indre markeds ikrafttrdelse i forbindelse med varernes fri bevgelighed i medlemsstaterne samt af forordningen , der kodificerer procedurerne for nationale sttteordninger .
<P>
Desuden har Europa-Parlamentet udtrykt sin mening om grnbogen om patenter og p den mde muliggjort Kommissionens meddelelse inden slutningen af ret .
<P>
Aktionsplanen krvede desuden , at der blev gjort forsg p at tackle svagheder inden for visse omrder : de offentlige overenskomster , den gensidige anerkendelse , de europiske standarder , den ensartede mrkning , patenterne , forsgsprodukterne , samt ogs moderniseringen og indfrelsen af det mest sammenhngende , flles momssystem samt endelig realiseringen af Told 2000-programmet og foranstaltningerne til en reform af transit .
Som De ved , gennemfres der mange arbejder inden for disse omrder .
Inden for nogle er der oven i kbet allerede fremkommet meddelelser , der prsenterer yderligere arbejdsprogrammer for de kommende r .
Inden for andre omrder , som f.eks. digitale underskrifter , forfatterrettigheder i informationssamfundet , regler for arbejdernes ophold og fjernkontant- og kreditsalg , foregr der stadig forhandlinger svel i Rdet som i Parlamentet .
<P>
Derimod betyder Rdets ( sociale anliggender ) fiasko med at komme til enighed om sprgsmlet om arbejdernes deltagelse , at der kun er opnet sm fremskridt i forbindelse med det foreslede direktiv til vedtgter for de europiske selskaber og til de tilsvarende forslag inden for omrdet selskabslovgivning .
<P>
Men der er opnet betydelige fremskridt i at forbedre forvaltnings- og rdgivningsredskaberne , der tilsigter at styrke effektiviteten af det indre markeds regler .
Og her er f.eks. inkluderet en acceleration af Kommissionens indgrebsprocedurer , skabelsen af koordineringscentre i medlemsstaterne for hurtigere at lse problemerne , skabelsen af berringspunkter for virksomhederne og borgerne i medlemsstaterne samt bningen af en dialog med virksomheder og borgere .
Jeg vil gerne her forsikre Dem om , at vi tillgger dialogen med virksomhederne meget stor betydning .
Der er en aktivitet , vi vil pbegynde i fllesskab med min kollega , hr . Monti , i den nrmeste fremtid .
Det er vores ml at styrke informeringen af virksomhederne om det indre marked , isr de sm og mellemstore virksomheder , der ikke altid har alle muligheder for at f alle de ndvendige oplysninger .
Det er et absolut brugervenligt system , et system , der er baseret p direkte kontakt via Internet og over telefon .
Den frste fase i udviklingen af systemet bliver sat i vrk om ganske f dage , nemlig p mandag den 21. december .
Som interkommunikativt system giver det desuden virksomhederne mulighed for at f rdgivningsbistand angende de problemer , de har . Det er jeg sikker p vil vre et vrdifuldt bidrag til vores forsg p at f det indre marked til at fungere bedre .
Idet det tages for givet , at der i de fleste , men dog ikke i alle tilflde , er opnet de store fremskridt , som vi strbte efter gennem aktionsplanen , s er det Kommissionens synspunkt , at aktionsplanen m anses som en absolut succes .
Resultattavlen for det indre marked vil fortsat flge fremskridtene inden for alle de ml , der endnu ikke er blevet opnet .
<P>
Mine damer og herrer , aktionsplanen for det indre marked fungerer kun f dage endnu .
Vi kan med rette hvde , at det indre marked om f uger vil g ind i den flles mnts epoke og i en langt bedre tilstand end for 18 mneder siden .
Men der er ikke plads til at tage det med ro .
Europa-Kommissionen skal forfatte et forhandlingsdokument i februar 1999 for at genundersge situationen og prsentere sine tanker om den samlede strategi for det indre marked .
Den udtalelse , vi i dag har forhandlet , indeholder specifikke forslag til , hvordan man kan tackle ulemperne ved det indre marked , de ulemper , som Europa-Kommissionen detaljeret vil undersge i de kommende mneder .
Men det er ndvendigt , at der ogs bliver gennemfrt andre forhandlinger i de kommende mneder for at f en rettidig indstilling af et endeligt forslag til vedtagelse af Det Europiske Rd i Kln i slutningen af det tyske formandskab .
<P>
Hr. formand , tillad mig nu at udtrykke mine hjeste nsker til Dem personligt , til parlamentsmedlemmerne , tolkene , dem , der arbejder i Europa-Kommissionen , og naturligvis Parlamentet om den bedst mulige jul , den lykkeligste jul . Jeg hber naturligvis ogs , at vi alle kommer ind i det nye r med helbred og glde .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papoutsis .
Lad ogs mig p Parlamentets vegne nske Dem alt det bedste , ikke kun for helligdagene , men ogs for det nye r og det samarbejde , vi forventer fortsat at have med Dem .
Derfor sender vi Dem og Deres familie de bedste nsker .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke et nske i forbindelse med det indre marked , og det er , at vi ogs fremover bekmper bedrageri og kriminalitet med samme effektivitet , som vi har gjort hidtil , og at vi foregr Europa med et godt eksempel , hvad angr sikkerheden i Parlamentet .
Tak , hr. formand !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg har stemt for betnkningen om en resultattavle for det indre marked , men jeg nsker alligevel at komme med nogle prcisioner .
<P>
Der er endnu lang vej til det perfekte indre marked uden konkurrenceforvridning .
Det er efter min mening uacceptabelt , at medlemsstaterne ikke gennemfrer de direktiver , der er vedtaget , og jeg er ikke enig med hr . Berthu , nr han vurderer , at det ikke er ndvendigt med sanktioner .
Det er ndvendigt med sanktioner mod de medlemsstater - herunder mit eget land - der ikke gennemfrer direktiverne , for dette medfrer konkurrenceforvridning .
<P>
Med hensyn til konkurrenceforvridning vil jeg gerne sige et par ord om noget , der virkelig ikke fungerer i det indre marked : Jeg vil tale om eneretskontrakter for levering af visse varer , kontrakter , som gr ud over de detailhandlende i mit land .
Jeg havde sendt et skriftligt sprgsml ...
<P>
( Formanden anmoder taleren om at afslutte ) Et jeblik , hr. formand , vr en smule fleksibel , dette er vigtigt !
<P>
Jeg sendte et skriftligt sprgsml til Kommissionen .
Hr . Van Miert , som er belgier , svarede mig , at de eneretskontrakter , som tvang de luxembourgske detailhandlere til at anvende en belgisk generelreprsentant , som betales af udvalgene , var i overensstemmelse med det indre marked .
Dette kan jeg ikke tro , da den luxembourgske detailhandler skal betale en hjere pris end den pris , der blev tilbudt forbrugerne i de tilstdende regioner .
Hvis det ikke er konkurrenceforvridning , ved jeg ikke , hvad konkurrenceforvridning er , og jeg insisterer p , at vi rent faktisk fr orden p denne situation .
<P>
Hr. formand , hvis De vil tillade mig at sige endnu et ord om den skattemssige harmonisering , mener jeg ikke , at der er behov for en harmonisering i alle henseender , fordi en sund skattekonkurrence er p sin plads i et fllesmarked .
Se , hvad der sker i USA eller i Schweiz , hvor skatterne ikke er de samme .
Vi nsker ikke en harmonisering , der er en ensretning , og vi nsker en sund skattekonkurrence i det indre marked .
<P>
Hr. formand , vi nsker ikke , at momsen harmoniseres som euroen .
Det er en social uretfrdighed .
Alt dette siger jeg , fordi jeg har stemt for betnkningen , men da betnkningen indeholder afsnit , der kan forlede nogle til at tro , at jeg er for denne harmonisering , som jeg ikke nsker , er jeg ndt til at komme med disse prcisioner .
<P>
Jeg takker for Deres venlighed , hr. formand .
Jeg nsker Dem og alle mine kolleger et godt 1999 , hvor vi bestemt ikke vil se den skattemssige harmonisering , som hr . Deprez taler om .
<SPEAKER ID=77 NAME="Wolf">
Denne betnkning fremhver et problem uden virkelig at give sig i kast med det : Gennemfrelsen af det indre marked har vist sig at vre en langt mere kompleks politisk reguleringsopgave , end det var ptnkt i det oprindelige koncept , hvis centrale punkt var en upolitisk , ukontrolleret udvikling af de deregulerede markedskrfter .
Dette problem vil , s meget str klart i dag , ikke kunne lses p en bredygtig mde uden en ny politisk start , med hvilken der kan begrundes en tilstrkkelig samfundspolitisk grundkonsensus hos EU-medlemslandene og funktionsdygtige EU-reguleringsrammer .
Siden regeringsskiftet i Tyskland er dette blevet muligt i EU .
Nu glder det om at udnytte denne mulighed energisk og ikke stte tingene over styr med kortfristet motiverede diskussioner !
<P>
Betnkningen af vores kollega Garca-Margallo y Marfil er desvrre i alt for hj grad prget af et teknokratisk skadebegrnsningsperspektiv , f.eks. endda af markedsradikale illusioner om det indre markeds  egenskabelse  , til at kunne tage udfordringen op i forbindelse med denne centrale politiske mulighed .
Det er beklageligt .
Betnkningen indeholder dog heller ikke noget virkelig forkert .
Derfor vil vores gruppe afholde sig fra at stemme ved afstemningen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , Parlamentet er net til slutningen af dagsordenen .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , dette er faktisk rets sidste mde og ogs den sidste dag i denne mdeperiode .
<P>
Det er derfor rimeligt , at vi bekrfter over for os selv , at vi har udnyttet dette r , med alle dets vanskeligheder - for vi mener at vide , hvorfra vinden blser . Som gode hndvrkere har vi arbejdet tlmodigt dag efter dag , og jeg synes , at vi set i et globalt perspektiv kan vre tilfredse .
<P>
Det m ogs siges , mine damer og herrer , at denne uge har vret en uge med intenst arbejde og stort ansvar . Intenst arbejde for Dem , mine damer og herrer , og intenst arbejde for vores medarbejdere .
<P>
Her sidst p ugen , hvor vi pkalder os freden , m vi desvrre erkende , at freden snarere er et nske end en egentlig realitet .
Et nske , som vi gerne vil fremme , sledes som vi gerne vil fremme den fulde respekt for menneskerettighederne - og i denne forbindelse har denne uge vret meget betydningsfuld . Som vores formand har udtalt det , nsker vi frihed for alle politiske fanger , der kmper fredeligt for deres ider .
<P>
Jeg tror , at vi med disse erklringer ikke lukker ret af , men snarere bner op for nste rs arbejde .
<P>
Mine damer og herrer , tillad , at jeg - som alle fredage i Strasbourg - i dag med et vist eftertryk udtrykker vores taknemmelighed over for alle vores medarbejdere .
Og lad mig opremse dem : For det frste er der drvogterne , vores s diskrete og venlige drvogtere , hvis tilstedevrelse nsten ikke mrkes , men som alligevel er s effektive .
Vores tolke , disse vennestemmer , som vi nsten genkender .
Ofte kan vi ikke stte ansigt p dem , men vi kan sagtens genkende disse vennestemmer , der hjlper os s meget .
Overstterne , som vi har nvnt s mange gange , og mine damer og herrer , ogs dem , som dag efter dag udarbejder Regnbueudgaven , og dem , som med stor prcision og effektivitet udarbejder mderapporten .
<P>
Mine damer og herrer , sidst men ikke mindst vil jeg nvne de embedsmnd , som assisterer os p mderne , disse embedsmnd , som ledes af hr . Rmer , og om hvem jeg talrige gange har sagt , at de forhindrer mange af de fejl , som vi ville beg , ud over dem , som vi rent faktisk begr .
<P>
Men , mine damer og herrer , dette mde har ogs et andet kendetegn , som ikke undgr Deres opmrksomhed : Det er det sidste jule- og nytrsmde i denne valgperiode , og disse embedsmnd reprsenterer ogs en vis kontinuitet i fremtiden .
Den politiske kontinuitet er Parlamentet , og den vil blive reprsenteret af dem , som fortstter i Parlamentet , og dem , som kommer .
Men kontinuiteten i det daglige arbejde og en vis overbevisning for os , som forlader stedet , om , at vi efterlader en arv , den reprsenterer de .
Derfor vil jeg isr takke dem .
<P>
Og til Dem , mine damer og herrer , m jeg sige , at hvor jeg end befinder mig nste jul , vil jeg mindes Dem .
Nr jeg lukker jnene , kan jeg huske alle Deres ansigter .
Det er ikke en stor bedrift , for der er ikke mange .
Men jeg husker alles ansigter .
De skal vide , at jeg helt sikkert vil mindes Dem , og at jeg i dag endnu en gang udtrykkeligt takker Dem for det samarbejde , De alle yder mig , nr jeg sidder som formand , og som gr alt meget nemmere .
Men , mine damer og herrer , jeg vil ogs nske Dem alt det bedste for julen , for fremtiden , og sige Dem , at jeg fler mig som en virkelig god ven af Dem alle og enhver .
<P>
Bones festes i feli any nou , som man siger der , hvor jeg kommer fra .
Gldelig jul og godt nytr , mine damer og herrer .
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.30 )
