<CHAPTER ID=1>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til godkendelse af protokollen , har jeg fra fire politiske grupper , nemlig De Europiske Socialdemokraters Gruppe , Det Europiske Folkepartis Gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre og Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , modtaget et forslag om , at Rdet og Kommissionen i eftermiddag afgiver en erklring om situationen i Irak .
De foreslr , at dette skal ske i tidsrummet fra kl . 15.0-15.45 , hvilket vil indebre en forkortelse af den aktuelle debat .
<P>
Jeg stter dette forslag til afstemning , hvorefter vi vil faststte de nrmere omstndigheder .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Dernst har jeg modtaget et forslag fra PPE-gruppen om , at punkterne vedrrende  Flytning af virksomheden Rank Xerox  og  Filippinerne  udgr fra dagsordenen for at give plads for denne debat .
<P>
Er der andre grupper , som har bemrkninger hertil ?
Hvis ikke , stter jeg forslaget om at lade punkt 4 og 5 udg fra den aktuelle og uopsttelige debat til afstemning .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , De ved lige s godt som jeg , at dette er et meget ptrngende sprgsml , der har meldt sig for ganske nylig .
Kan De mdes med gruppeformndene for at bestemme , hvordan de uopsttelige forhandlinger her i eftermiddag skal finde sted ?
Ingen af os har haft tid til detaljeret at overveje , hvordan en debat skal struktureres , om Rdet og Kommissionen kan komme , og hvilke ptrngende sprgsml det er ndvendigt at fjerne .
Det vil vre rimeligt at give os lidt mere tid , og s kan De komme med meddelelsen senere .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det har jeg ingen problemer med .
Mdet blandt gruppeformndene vil finde sted efter afstemningen .
Hvordan vi skal arrangere debatterne , og hvilke uopsttelige sprgsml , der skal fjernes , kan man stille forslag om frst p eftermiddagen .
Parlamentet m trffe afgrelse om ndringer af dagsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , m jeg tilslutte mig , at dette forslag hrer hjemme under udenrigsanliggender ?
S vidt jeg forstr det , er der en strigsk minister , der kan kommentere p vegne af formandskabet , og det forekommer mig at vre den korrekte fremgangsmde i denne slags situation .
Vi br hre p formandskabet og Kommissionen og s have denne forhandling .
Jeg er helt tilfreds med det , De foreslr med hensyn til proceduren .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , det er klart , at der foreligger usdvanlige omstndigheder , og jeg sttter Deres forslag .
Men jeg vil gerne sige , at hvis vi beslutter os for at fjerne to uopsttelige sprgsml , br vi flge den prcedens , vi har fra tidligere , og stadig stemme om dem , selvom vi ikke debatterer dem .
Der var en aftale i begyndelsen af ugen om at stte disse to punkter p dagsordenen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det vil blive drftet p mderne mellem gruppeformndene , og Parlamentet vil trffe afgrelse ved begyndelsen af eftermiddagens mde .
Jeg er sikker p , at der ikke vil vre noget problem , men det m Parlamentet afgre .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , m jeg blot bede om en afklaring af , om der skal fremsttes et beslutningsforslag om Irak ?
For s vidt angr min gruppe , er vi glade for at have et beslutningsforslag . Vi har en tekst , som vi er parate til at drfte med andre grupper .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg tror , at PPE-gruppen muligvis har bedt om et beslutningsforslag , men jeg ved ikke , om jeg er korrekt underrettet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg mener , at Parlamentet skal have mulighed for at fre en debat , hvilket ogs lige er blevet sagt af formanden for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Det er for jeblikket ikke ndvendigt med en beslutning .
Hvis det var tilfldet , hr. formand , er det en sag , som vi bestemt kommer tilbage til i januar , men i hvert fald ikke nu .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , min gruppe mener , at ligegyldigt hvor kompleks en sag er , er der nogle sager , som er meget klare . Det glder i forbindelse med FN , mlstningerne og ndvendigheden af , at der gennemfres en lovlig aktion mod Saddam .
Vi foreslr alts p linje med Den Socialdemokratiske Gruppe , at der trffes en beslutning for at afslutte debatten .
Ellers taler man bare ud i den bl luft .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , min gruppe mener , at det politiske ansvar for det , der sker i Irak i dag , er helt klart .
Vi havde en kort drftelse af det her til morgen , og det glder mig , at De har reageret positivt p anmodningen om en debat om sagen .
Under disse omstndigheder vil det vre passende at holde en debat uden beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for GUE / NGL-gruppens forargelse over luftangrebet i nat ...
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fru Moreau , det er ikke det rette tidspunkt at indlede en debat p .
<P>
Lige nu forsger vi at finde ud af , om en beslutning kan trffes .
Debatten vil finde sted i eftermiddag .
<P>
Fru Moreau , vr venlig at fortlle os , om Deres gruppe nsker en beslutning eller ej , uden at indlede en debat om indholdet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , Parlamentet br udtrykke sin forargelse over angrebene ...
<P>
( Stj )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
De har ikke ordet , fru Moreau .
<P>
Jeg vil stte sprgsmlet vedrrende forslaget til beslutning under afstemning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , jeg er forarget over den mde , De afbrd vores kollega , Gisle Moreau , og jeg beder Dem om at lade hende give udtryk for sit synspunkt i forbindelse med beslutningen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg er ked af det , frue , men jeg kan ikke tillade , at man ikke respekterer reglerne og indleder en debat p det forkerte tidspunkt .
<P>
Jeg vil starte afstemningen for at finde ud af , om et forslag til beslutning er berettiget .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Vores tidligere kollega , fru Claudia Roth , har taget plads i den officielle loge .
Jeg byder hende velkommen , eftersom hun har vret s venlig at besge os , selvom hun ikke lngere arbejder her .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , Parlamentet enedes i gr om at medtage 50.000 t makrel som en del af fdevarepakken til Rusland .
Jeg vil gerne opfordre Dem til at bruge Deres indflydelse til at underrette Rdet ( fiskeri ) , der mdes i Bruxelles her til morgen , om , at det br respektere Parlamentets udtalelse og ikke ignorere denne anbefaling , der blev fremsat p baggrund af et meget klart afstemningsresultat .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Gallagher . Vi vil straks informere Rdet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , her til morgen vil jeg gerne meddele alle en gldelig nyhed .
Den internationale scene er ikke s behagelig , som vi gerne s det , men i gr , efter et rhundrede med konflikter - der har vret 23 grnsekonflikter mellem Argentina og Chile - blev der underskrevet en aftale , der endeligt stifter fred mellem de to lande .
Jeg synes , at dette er en gldelig nyhed , og jeg anmoder om , at formanden , hvis Parlamentet er enigt , overbringer bde Chile og Argentina vores lyknskning i anledning af den fredsaftale , som de netop har underskrevet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Tak , fru Miranda .
Det er ganske rigtigt , at p en dag som i dag er det ikke s drligt endda , at der i det mindste er t sted , hvor der stiftes fred .
Jeg vil straks tilkendegive Parlamentets glde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , vedrrende protokollen str der ved punkt 4 under aktuel og uopsttelig debat i gr en anmodning om at tilfje et nyt punkt : flytning af virksomheden Rank Xerox .
Det er forkert .
Virksomheden hedder kun Xerox .
Alts vil jeg anmode om at rette protokollen fra i gr og om , at der under debatten i eftermiddag ikke tales om Rank Xerox , men udelukkende om Xerox .
Det vil se lidt dumt ud , hvis Parlamentet ikke en gang kan citere virksomhedens navn korrekt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Tak , hr . Metten .
Sagen vil blive undersgt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=26 NAME="Samland">
Hr. formand , jeg har hrt , at formanden for Rdet stadig er i luften og ikke kan lande .
Men det er alligevel vigtigt , at vi i det mindste hrer , hvad formanden for Rdet har at sige .
De har nu med denne beslutning vedtaget budgettet for 1999 og dermed det sidste budget i det gldende finansielle overslag .
Jeg vil gerne bede den stedfortrdende formand for Parlamentet forklare , hvad formanden for Rdet nu skal forklare , nemlig at han er enig i Parlamentets beslutning ved andenbehandlingen , at vi ikke har overskredet maksimumssatsen , og at budgettet dermed ogs fr Rdets godkendelse .
Hr. formand , det br De fremfre p vegne af formanden for Rdet .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Det er ganske korrekt , hr . Samland .
<SPEAKER ID=28 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , ved gennemlsning af mdedokumentet synes jeg , der mangler et punkt , nemlig et ndringsforslag om strukturfondene , som vi vedtog ved afstemning i Budgetudvalget , og som ikke er medtaget i mdedokumentet - jeg gr ud fra , at det skyldes hastvrk .
Det var efter min opfattelse punkt 7 , der med afstemningen i dag ganske perfekt medtages i dette dokument .
Jeg vil gerne have kontrolleret hos tjenestegrenene , om dette er tilfldet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Tjenestegrenene har meddelt mig , at punktet er medtaget , men at det vil blive kontrolleret behrigt , og endvidere vil alle sprogversioner blive sammenholdt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , det er det sidste budget for visse fremtrdende medlemmer af dette udvalg : formanden , hr . Samland , lord Tomlinson , hr .
Dankert fra vores side , hr .
Brinkhorst fra De Liberale , sandsynligvis hr .
Kellett-Bowman og , tror jeg , ogs hr .
Bardong fra PPE . M jeg p vegne af alle i Budgetudvalget give Dem vores dybflte tak for det arbejde , De har gjort , og nske Dem alt godt i fremtiden .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres initiativ , hr . Wynn .
Jeg har ganske rigtigt fra Rdets formand modtaget flgende erklring :  Europa-Parlamentet har lige afsluttet andenbehandlingen af budgetforslaget for 1999 .
Resultatet af afstemningen svarede til vores forventninger , og jeg kan derfor meddele , at Rdet er i stand til at acceptere den maksimale forhjelsessats , som er resultatet af andenbehandlingen . 
<P>
Med denne erklring , som jeg har modtaget fra Rdet , erklrer jeg det almindelige budget for 1999 for endeligt vedtaget .
<P>
( Herefter underskrevedes det almindelige budget for 1999 )
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Jeg synes , at Parlamentet kan lyknske ordfrerne , fru Dhrkop og hr . Viola , samt de personer , der har forhandlet p Europa-Parlamentets vegne , med det glimrende arbejde , de har udfrt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , fr vi indleder afstemningen om denne betnkning , nsker jeg at fremstte en bemrkning til forretningsordenen vedrrende dennes bilag V .
Jeg er faktisk lidt overrasket over at konstatere , at listen over afstemninger begynder med afstemningen om pramblen og betragtningerne , selvom det i artikel 3 , stk . 3 , fastsls , at der stemmes om forslaget til afgrelse , fr der stemmes om beslutningen , nr det drejer sig om en betnkning , hvis forslag til afgrelse giver decharge .
<P>
Fejlen skyldes sikkert , at Budgetkontroludvalget i sit forslag forveksler afgrelsen og beslutningen , men bilaget er meget klart , og man forstr hvorfor .
Det vsentlige er at vide , hvad man siger , og hvad der str i punkt 23 i beslutningen i dette tilflde , det vil sige , om man accepterer at give decharge eller ej , hvorefter der stemmes om de betragtninger og begrundelser , som en beslutning normalt bestr af .
<P>
Jeg beder Dem om at overholde forretningsordenen p dette punkt , for det er den nemlig ikke altid blevet , hvilket vi har set i forbindelse med udtalelserne fra Budgetkontroludvalget .
Erfaringen viser ogs , at Parlamentet altid har nemt ved at sl sig ls i den frste del af beslutningen , fr man falder i svn i anden del .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , De har fuldstndig ret .
Formelt set flger forslaget til beslutning , som er vedtaget af Udvalget , ikke njagtigt forretningsordenens bilag V .
Jeg synes , at det bedste vil vre at bede forsamlingen beslutte , i hvilken rkkeflge den vil stemme , eftersom der foreligger et forslag fra det kompetente udvalg , der flger en anden rkkeflge .
<SPEAKER ID=35 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg mener , at regelen alligevel er blevet overholdt her , for det str helt klart , at det frem til nr . 25 handler om afgrelsen og derefter om beslutningen .
Dr opfres de grunde , som vi , hvis overskrifterne klart lgger op til det , ellers normalt har i bemrkningerne , i betingelserne , og som Kommissionen s skal opfylde i forbindelse med afgrelsen om decharge .
I dokumentet er dette godt nok ikke adskilt klart ved hjlp af en overskrift , men ved hjlp af sm stjerner .
Den mde , hvorp titlen blev forfattet af tjenestegrenene - man har kun skrevet del A - er for s vidt vildledende .
Sdan blev det ikke fremlagt af os , og man skulle have sagt klart og tydeligt til os , at her skal overskriften indsttes .
Men det kunne man efter min mening godt indhente .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Tak , fru Theato .
Det str klart , at der til og med punkt 24 er tale om et forslag til beslutning , og at der fra og med punkt 25 er tale om et forslag til afgrelse .
Er det ikke korrekt ?
Ordfreren kan afklare det for os .
Forslaget til beslutning gr til og med punkt 24 , og forslaget til afgrelse omfatter punkt 25 og 26 .
Ikke sandt ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Elles">
Hr. formand , jeg m sige , at bilag V til forretningsordenen om decharge er det rene mareridt for os at flge med i .
Vi har fet modstridende analyser under vores gennemgang af dette .
Jeg vil opfordre Dem til at anmode Parlamentet om at bringe forretningsordenen p linje med traktaten s snart som muligt .
<P>
Med hensyn til den detalje , fru Theato gjorde opmrksom p , har hun efter min mening ret , og vi br stemme om det her i Parlamentet for at afklare proceduren .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg synes , at det er helt forkert , hvis man med et tilfldigt flertal bestemmer , om man vil flge en forretningsorden eller ikke .
Jeg mener , at forretningsordenen er soleklar .
Jeg forstr alts ikke , hvordan man her med et tilfldigt flertal kan gre en undtagelse .
Jeg anmoder om , at vi omgs vores forretningsorden korrekt og stemmer iflge bestemmelserne og venligst ikke a la carte .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
I forretningsordenens artikel 3 , stk . 3 , str der flgende :
<P>
 Der stemmes om forslaget til afgrelse , fr der stemmes om forslaget til beslutning .
Dechargeproceduren afsluttes med en afstemning om beslutningsforslaget som helhed .
 Det betyder , at man skal stemme om punkt 25 og 26 fr resten , derefter stemmes om resten , og til slut stemmes der om helheden .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , hvis De skrer sdan , skal det vre fra nr . 26 til 29 .
Hvis De kigger p dokumentet , ser De en fremhvelse af teksten dette sted .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Fru Theato , lad mig bede Dem om flere afklaringer .
Det , vi forsger at finde ud af , er , hvad der er afgrelse , og hvad der er beslutning .
Jeg kan se , at der i punkt 23 str :
<P>
 vedtager p baggrund af ovenstende betragtninger at meddele Kommissionen decharge  .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Det ser ud , som om det er en afgrelse og ikke en beslutning .
Alts er der fra og med punkt 23 tale om en afgrelse .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , det sagde jeg ogs .
Vi har en afgrelse og en beslutning .
Sdan siger forretningsordenen .
I afgrelsen str der , hvad der gres , hvordan Parlamentet trffer afgrelser . Det har De jo netop sagt .
Beslutningen indeholder de bemrkninger , der hrer til denne afgrelse , og som skal opfyldes .
Det er det , det drejer sig om efter nr . 26 .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , denne forvirring viser bare , hvor mrkelige disse procedureregler faktisk er .
Jeg vil gerne gentage fru Theatos udtalelse om , at forslaget til afgrelse gr fra punkt 1 til og med punkt 25 .
Det indgr alt sammen i afgrelsen , og s kommer beslutningsforslaget fra og med punkt 26 .
<P>
Inden afstemningen om punkt 23
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Martens .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg anmoder om ordet og undskylder over for kollegerne , men vi stemmer om punkt 23 under srlige omstndigheder , fordi Parlamentets formand forelagde os en meddelelse fra Kommissionen i gr .
Vi har drftet den og er ikke enige i konklusionen . Heri hedder det , at hvis punkt 23 om dechargen for 1996 ikke vedtages , alts ngtes , skal der s stilles et mistillidsvotum .
Det er vi ikke enige i .
Et stort flertal i vores gruppe gr ind for at forkaste punkt 23 .
Det betyder i henhold til Parlamentets forretningsorden , at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling i Budgetkontroludvalget , og at debatten mellem Parlamentet og Kommissionen skal fortsttes .
Det er , hvad en ngtelse af decharge betyder .
<P>
Jeg vil desuden tilfje , at vores gruppe stadigvk har fuld tillid til Kommissionens formand .
At vi stoler p , at han gennemfrer de reformer , som han har foreslet .
Det er , hvad afstemningen drejer sig om .
<P>
Til sidst vil jeg sige flgende .
Et mistillidsvotum er ikke den rette mde at tilkendegive Parlamentets godkendelse og tillid p .
Kommissionens formand kunne mgle , og vi kunne derefter vedtage et tillidsvotum .
Det ville vre den rigtige mde .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg havde ikke til hensigt at tage ordet fr denne afstemning , men jeg m sige , at jeg aldrig har hrt sdan noget hyklerisk sludder , som hr . Martens lige har rablet af sig !
<P>
( Kraftigt bifald fra venstre ) Efter hvad der er sket i denne sag i de sidste uger her i Parlamentet , ved alle her , at dette nu er et vsentligt politisk sprgsml om tillid til Kommissionens finansielle kompetence . Jeg vil gerne have , at det bliver klart , da hr .
Martens nu har rejst sprgsmlet , at hvis denne afstemning gr imod at give decharge , har jeg her og vil straks fremstte et mistillidsvotum til Europa-Kommissionen p vegne af mere end det ndvendige antal medlemmer i henhold til Parlamentets forretningsorden .
<P>
( Tilrb fra salen ) Hr. formand , de , der mener , at det er muligt at sige til offentligheden , til Europa-Kommissionen og til Parlamentet , at de har ingen tillid til Europa-Kommissionens finansielle kompetence , men som s ikke er parate til at gre det , der politisk flger heraf , nemlig at fyre den , er simpelthen ikke kvalificerede til at sidde her i Parlamentet .
Vi udfordrer dem til at gre det !
<P>
( Kraftig og vedvarende bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , der er afgjort tale om en ekstraordinr procedure , eftersom krnkelsen af forretningsordenen flges af en undskyldende annoncering af en afstemning og ikke af en stemmeforklaring , sledes at afpresningen fremstr i sin simpleste udtryksform ,
<P>
( Bifald fra hjre ) og efter min opfattelse endda ganske utilslret !
<P>
Jeg vil gerne sige , at i vores jne er Kommissionens forslag , som ikke er baseret p et juridisk grundlag - der er ikke nogen juridisk forbindelse mellem artikel 206 og artikel 144 - politisk logik , og at vi p vores side mener , at der ikke ville vre nogen politisk logik i at skrive dt , som vi lige har stemt om , beslutte ikke at give decharge og derefter undlade at indgive forslag om mistillidsvotum .
<P>
Derfor er det en selvflge , at vi foreslr , at Parlamentet straks efter den afstemning , der begynder om et jeblik , og som jeg hber vil medfre en ngtelse af decharge , ngter at give decharge til Kommissionen og stiller et mistillidsvotum , for at mindst 63 parlamentsmedlemmer i frste omgang og derefter det flertal , som krves i traktaten , for en gangs skyld handler i overensstemmelse med deres udtalelser .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , det er min gruppe helt klart , at vi ikke kan give Kommissionen decharge .
Vi protesterer formelt imod , at vi i gr omkring kl . 18.00 fik en meddelelse , oversat til tre sprog s grupperne ikke havde mere arbejde , hvori Parlamentet faktisk trues og udsttes for afpresning .
Det er helt uacceptabelt , at man gr det .
<P>
( Bifald fra midten og fra hjre ) Det str et Parlament med en smule selvrespekt ikke model til .
Vi er i vrigt overbeviste om , at denne meddelelse er kommet , efter at Den Socialdemokratiske Gruppe havde indsamlet deres underskrifter .
For ellers ville det ikke vre skrevet s udtrykkeligt .
<P>
Vi mener ikke , at der , som det gres , kan sttes lighedstegn mellem ngtelse af decharge og et mistillidsvotum .
For os er det ikke det samme .
Den hopper vi ikke p .
<P>
( Bifald fra midten og fra hjre ) Til sidst er det naturligvis indlysende , at en ngtelse af decharge betyder , at der er alvorlige problemer , og at vi nsker , at der kommer et alvorligt svar p de alvorlige problemer .
Derfor ngter vi i dag decharge .
<P>
( Bifald fra midten og fra hjre )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg beklager , at vi er get for hurtigt ind i denne debat fr afstemningen , men det er vi nu .
Det forekommer mig , at det rejser sprgsml p tre niveauer .
For det frste er der sprgsmlet om procedure ; for det andet er der sprgsmlet om det institutionelt eller interinstitutionelt passende ved sagen , og for det tredje er der det politiske sprgsml .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om procedure er det helt klart ud fra proceduremssige prmisser , at vi har to ganske adskilte afstemninger .
Afstemningen om at ngte decharge skal proceduremssigt holdes helt adskilt fra sprgsmlet om , hvorvidt vi via proceduren nsker at fremstte forslag om et mistillidsvotum .
S det proceduremssige ligger helt klart .
<P>
Med hensyn til det institutionelle sprgsml m jeg sige , at da jeg modtog udtalelsen fra Kommissionen i gr aftes omkring kl . 18.00 eller 19.00 , flte jeg , at den faktisk var en indblanding i Parlamentets procedurer og suvernitet .
<P>
( Bifald fra midten og hjre ) Bl.a. stod der i denne udtalelse , at hvis der ikke gives decharge for budgettet , m Europa-Parlamentet klarlgge situationen ved at g over til en afstemning om et mistillidsvotum .
Det er ikke Europa-Kommissionens opgave at fortlle Parlamentet , hvordan vi skal bre os ad .
<P>
( Vedvarende bifald fra midten og hjre ) Jeg tror , at Kommissionen ved at sige dette til Parlamentet helt afgjort har sikret , at den vil blive srgeligt skuffet med hensyn til sit nske om at se decharge vedtaget af Parlamentet i dag .
Min gruppe har ligesom alle grupper haft en lang debat om dette sprgsml , og vi er uenige .
Jeg vil faktisk stemme for at give decharge , og det vil jeg ikke forklare i detaljer .
Men jeg er meget imod forhndsindblandingen i gr - og den institutionelle afpresning , som Kommissionen p en mde har foretaget .
<P>
Endelig er der det politiske sprgsml .
Fra et proceduremssigt synspunkt har sprgsmlene ikke noget at gre med hinanden . Institutionelt mener jeg , at Kommissionen havde uret .
Politisk er der en konsekvent logik , som man m flge her i Parlamentet . Personlig mener jeg , at hvis vi synes , Kommissionen er finansielt inkompetent , er der en vis politisk logisk flge at drage heraf , og vi m leve op til vores ansvar .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , apropos den afstemning , som vi skal gennemfre , og srlig apropos Kommissionens reaktion vil jeg gerne sige , at ogs min gruppe har overvejet denne sag meget grundigt og meget alvorligt , og at vi er net frem til den konklusion , at Kommissionen for strstepartens vedkommende ikke fortjener denne decharge .
<P>
Og jeg vil gerne forklare flgende pstand : Dechargeproceduren er ikke blot en administrativ handling .
Den er i sig selv en politisk handling med politisk betydning .
Vi foretager ikke en regnskabsmssig kontrol , om Kommissionen har forvaltet sit mandat korrekt eller ikke .
Den politiske handling , som vi udfrer nu , har vrdi i sig selv .
Dette for at sige , at det efter vores opfattelse og uafhngigt af de overvejelser , som hver enkelt gr sig om , hvorvidt Kommissionen fortjener en irettesttelse eller ikke - dt er en andet sprgsml - er indlysende , at der ikke er en juridisk forbindelse mellem irettesttelse og decharge .
<P>
Og derfor er disse to handlinger , disse to situationer , efter vores opfattelse fuldstndig adskilte .
Og man kan kun se det som politisk pression , som chikane , at Kommissionen har stillet problemet op p den mde , som den har gjort .
Kun som politisk chikane , som en utilladelig pression mod Parlamentet , kan man se denne reaktion .
<P>
Jeg vil gerne s tydeligt som muligt sige , at det ikke br vre , at det ikke m vre Kommissionen , der dikterer , hvad Parlamentet skal gre .
Kommissionen m ikke diktere den fremgangsmde , som vi skal flge i denne sag .
<P>
Parlamentet er uafhngigt , og det br nu manifestere sin uafhngighed ved i denne sag at stemme mod Kommissionen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er helt normalt , at alle grupper kan give udtryk for deres synspunkter fr en s vigtig afstemning som den , vi skal gennemfre om lidt .
<P>
Jeg tilslutter mig holdningen blandt flertallet af mine kolleger , som netop har givet udtryk for deres holdninger , med undtagelse af fru Green naturligvis .
Vi kan ikke acceptere nogen form for afpresning eller afskrkkelse , ligegyldigt om den kommer fra Kommissionen eller fra formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
( Bifald fra hjre ) Afpresning og afskrkkelse er de svages vben , glem det ikke .
I betragtning af de afstemninger , som vi lige har gennemfrt med meget store flertal - og jeg tror , De har konstateret det gennem de indlg , som vi har hrt hr - kan jeg ikke se , hvordan De efter at have afgivet disse stemmer nu kan give decharge .
Der er overhovedet ingen juridisk forbindelse mellem dechargen og mistillidsvotummet .
Vi vil ngte at give decharge , og derefter fr vi i vores grupper at se , om vi sttter et mistillidsvotum .
Det afhnger af hver gruppe , men man m ikke binde de to ting sammen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , den tekst , som Kommissionen omdelte i gr aftes , er uden tvivl en enorm bommert .
<P>
De to handlinger , dechargen og mistillidsvotummet , eller tilliden , er juridisk set to ret forskellige handlinger , men politisk set er de uadskilligt forbundne .
<P>
Hvad angr dechargen , er der ogs i vores gruppe forskellige meninger .
Vi er ikke alle enige .
Personligt stemmer jeg for dechargen , for jeg frygter virkelig en svag Kommission .
Men de seneste timers begivenheder viser , at det er Kommissionen selv , som i gr aftes svkkede sig , hvilket jeg beklager dybt .
Vi kan kun konstatere det og beklage denne svkkelse .
<SPEAKER ID=54 NAME="Elles">
Hr. formand , jeg har to kommentarer .
Nogle her i Parlamentet i dag synes at mene , at vi stemmer om et endeligt afslag p at give decharge .
Jeg vil minde kollegerne om , at vi ikke har fet lov til under forretningsordenen at f et ndringsforslag om at ngte at give endelig decharge .
Det , vi skal stemme om , og det hber jeg sker s snart som muligt , er , om vi nsker at give decharge p dette stadium , eller om det , sdan som jeg har forstet forretningsordenen , skal tilbage til udvalget .
Derfor er de argumenter , som isr lederen af Den Socialdemokratiske Gruppe har fremsat , upassende .
Det er en procedure , der fortstter , og jeg som ordfrer vil fortsat flge den i Budgetkontroludvalget , hvis afstemningen gr den vej nu .
<P>
For det andet vil jeg i henhold til artikel 122 i forretningsordenen nu opfordre til , at vi straks skrider til afstemning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Efter at alle grupper og ordfreren har udtalt sig , stter jeg efter anmodning fra PPE- , GUE / NGL- , UPE- , PSE- , I-EDN- , ARE- og V-gruppen punkt 23 til afstemning ved navneoprb .
<P>
Hvis punktet forkastes , vil betnkningen blive sendt til fornyet udvalgsbehandling , sledes som ordfreren forklarede det .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om punkt 23 .
<P>
( Punkt 23 forkastedes , og betnkningen sendtes derfor til fornyet udvalgsbehandling )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne gr det helt klart , at jeg ikke ville have taget ordet fr afstemningen , hvis hr . Martens ikke havde gjort det .
Han foregreb det , og det var ndvendigt at tage ordet p det tidspunkt .
<P>
Det , som Parlamentet lige har stemt om , er en yderst vigtig sag .
Jeg har her et mistillidsvotum , som jeg nu vil stille , og som er underskrevet af flere medlemmer , end det krves i henhold til forretningsordenen .
Min gruppe vil stemme for at give udtryk for sin tillid til Europa-Kommissionen , s den kan fortstte sit arbejde nste r , og i srdeleshed kan vi efter vores opfattelse ikke tillade os ...
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Fru Green , det er ikke det rette tidspunkt at fortstte med dette emne p .
De kan stille deres mistillidsvotum og forklare Deres gruppes stilling under debatten .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg bemrker , at De tillod hr . Martens at tage ordet , da han nskede det , men nu ngter mig samme ret .
<P>
Jeg har stillet et mistillidsvotum .
Jeg vil gerne sige , at min gruppe agter at stemme imod dette for at give udtryk for tillid til Europa-Kommissionen .
Lad os s se Dem stemme for det - de af Dem , der har stemt for dette .
Vi mener , det er ...
<P>
( Uro )
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Fru Green , jeg har to gange tilladt Dem at bebude , at De vil fremstte Deres mistillidsvotum og give udtryk for Deres gruppes holdning .
Men jeg standsede Dem , da De indledte en debat om sagen .
Dette er ikke det rette tidspunkt for en debat om en sag , der ikke str p dagsordenen .
De kan f den debat p et passende tidspunkt .
Efter en vigtig debat vil medlemmerne selv drage deres slutninger og indtage deres politiske holdning .
<P>
Jeg siger det samme til ordfreren .
Sagen er sendt tilbage til udvalget .
I udvalget kan De fortstte som ordfrer . Hr .
Elles , sagen er afsluttet , medmindre De nsker at stille et sprgsml i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , vi m gre afstemningen om denne betnkning frdig , fr der fremsttes nogen personlige erklringer .
Der er stadig fire punkter , vi skal stemme om .
Det m vi gre , fr vi kan sende dette tilbage til udvalget .
Man kan ikke sende en ufuldstndig betnkning tilbage til udvalget .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr . Elles , vores forretningsorden er s mrkelig , at der str i den , at hvis der ikke gives decharge , skal sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling , og det er op til udvalget at trffe en afgrelse .
Jeg har ikke lavet forretningsordenen , men det er , hvad der str .
Vi kan ikke stemme igen .
Nu gr sagen til fornyet udvalgsbehandling .
Det er det eneste , vi kan gre .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , jeg er virkeligt bestyrtet over den manglende evne til at forst demokratiets fulde betydning .
Nu har jeg bedt om ordet i en halv time . Der er flere reprsentanter for de politiske grupper , som har talt , og nogle af dem har endda talt to gange , hvorimod jeg ikke har fet ordet .
<P>
Jeg noterer mig frem for alt , at vi i Parlamentet her fr slutningen p en valgperiode giver et tragisk bevis p vores evne til at forst borgernes krav . Kommissionen lgger pres p Parlamentet , og Parlamentet lgger med en af sine store politiske grupper pres p Kommissionen og de andre parlamentsmedlemmer ved at fremlgge nogle forslag , som gruppen ikke selv stemmer for .
Det er latterligt . Europas befolkninger beder os om at gre vores arbejde , og det eneste , vi kan , er at opfre os tbeligt !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , kan De give os en afgrelse om det , fru Green siger ?
Jeg forstr , at hun siger , at hun vil fremstte et mistillidsvotum .
M et medlem meddele , at det agter at stille et forslag om at gre noget , og s samtidig sige , at vedkommende ikke agter at stemme for det ?
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Det er et problem om politisk konsekvens .
Enhver kan bedmme sin egen politiske konsekvens , og alle andre kan foretage deres egen fortolkning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , med hensyn til forretningsordenen , er bilag V meget klart med hensyn til henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg vil ikke g ind p sprgsmlet om fru Greens indgriben tidligere .
Men betnkningen og kritikken har vret meget klar .
Det er op til de enkelte kommissrer at trde tilbage , hvis de fler , at de ikke har Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg har lige fortalt Dem , at jeg kun vil tillade indlg til forretningsordenen .
Jeg vil ikke tillade yderligere debat om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , i forbindelse med forretningsordenens artikel 163 beklager jeg for det frste , at bde ordfreren og De selv siger , at reglerne er mrkelige .
Alle her i Parlamentet har ret til at indgive ndringsforslag til forretningsordenen , og det har Budgetkontroludvalget arbejdet p i revis , men det har ikke gjort det .
Det kunne det have gjort for lnge siden , og nu er reglerne sledes og skal derfor anvendes sdan , som de er .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , som jeg forstr de proceduresprgsml , som vi nu er kommet til , vil De efter afstemningen sende hr . Elles ' betnkning til Budgetkontroludvalget til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg vil gerne anmode Dem om , at De , nr De sender betnkningen tilbage , opfordrer Kommissionen til at redegre for sin reaktion p afstemningens resultat , til forskel fra den forhastede udtalelse , den fremkom med i gr aftes .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg vil bare sprge Dem , om vi fr mulighed for at forklare vores stemme i forbindelse med den vigtige afgrelse , som vi netop har truffet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Alle stemmeforklaringer finder sted i slutningen af afstemningerne .
Enhver kan fremfre de nskede stemmeforklaringer .
<SPEAKER ID=71 NAME="Liikanen">
Kommissionen drftede i gr , om den frst skulle fremstte en udtalelse efter afstemningen .
Det var der to forskellige opfattelser af .
Men til sidst besluttede man af hensyn til gennemskueligheden at give udtryk for sin holdning p forhnd .
Holdningen er den samme .
De kan lse den skriftlige udtalelse , som De fik i gr .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nr Kommissionen har meddelt sin holdning , og alle andre har fremfrt deres holdning , fortstter vi afstemningen som planlagt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Pimenta">
Hr. formand , det er ikke ndvendigt at bede om en separat afstemning for ndringsforslagene .
I henhold til forretningsordenen skal der stemmes om ndringsforslagene separat .
Der er nogle i forsamlingen , som er imod en afstemning om helheden .
De hrte det ikke , men sdan er det alts .
Derfor skal vi stemme separat .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg beklager at mtte modsige Dem , hr . Pimenta , men forretningsordenen foreskriver en frist for anmodninger om separat afstemning med hensyn til ndringsforslagene .
Denne frist er udlbet , uden at der blev fremsat anmodning om separat afstemning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil lige sige til hr . Pimenta , at vores gruppe ikke har anmodet om at opdele ndringsforslag 20 og 23 , idet vi iflge gruppens officielle stemmeliste ville stemme for begge .
Men den simple kendsgerning , at ikke alle overholder det , frer til dette resultat .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhn">
Hr. formand , her drejer det sig virkelig ikke om et pund fisk eller et pund rter .
Det drejer sig om garantier for alle mennesker i Den Europiske Union .
Hvis der bliver anmodet om at stemme opdelt om de to ndringsforslag , fordi der eventuelt er chance for , at man stemmer for det ene og ikke for det andet , ville jeg godt gre det af hensyn til menneskene .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand , efter det , som ordfreren sagde , er jeg helt enig med hende , for det ene ndringsforslag gr p artikel 5 , mens det andet gr p artikel 6 , hvilket underbygger den anmodning om separat afstemning , som vi har rettet for nogle ndringsforslag vedrrende separate artikler .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi kan ikke gentage en afstemning , der er afgjort , hvis afstemningen er i overensstemmelse med vores forretningsorden .
Jeg minder Dem om , at de samlede afstemninger kun kan anfgtes inden for et vist tidsrum .
Jeg er derfor ndt til at betragte afstemningen som afgjort .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml til forretningsordenen , som jeg har villet stille hele dagen .
Hvis jeg opfatter det rigtigt , er der nye medlemmer hos Socialdemokraterne , der imidlertid ikke er blevet prsenteret .
De er mrkelige hvide skikkelser . Mske br de prsenteres korrekt og i henhold til forretningsordenen ?
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , vi vedtog dette ndringsforslag 15 i udvalget , men beklageligvis har Kommissionens reprsentant i udvalget ikke informeret os om , at der er en dom fra De Europiske Fllesskabers Domstol fra juli i r , hvori der str , at det er forbudt at anvende og derfor ogs at markedsfre HCFC i ildslukkere i Den Europiske Union .
Vi er derfor get mod en dom fra Domstolen med dette forslag .
Jeg ville aldrig have stemt for dette forslag , hvis jeg havde vidst det p forhnd .
Kommissionen meddelte os det frst i gr aftes , og jeg tror heller ikke , at resten af udvalget ville have stemt for forslaget .
Jeg vil derfor gerne anbefale Parlamentet at stemme mod dette forslag , da jeg ikke mener , man br afskaffe en dom fra Domstolen i al hemmelighed med et forslag .
<P>
( ndringsforslaget forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=81 NAME="Schaffner">
Jeg takker Dem , hr. formand , for at lyknske mig s varmt , men jeg vil gerne ppege , at jeg stemte mod min betnkning .
Vi har forhandlet om betnkningen , og der er gjort gensidige indrmmelser , som var meget interessante .
Men det er altid nemmere at lbe frem mod det , man nsker , end det er at lbe vk fra det .
Et ndringsforslag , der blev vedtaget , gjorde , at jeg ikke kunne stemme for min betnkning .
Derfor flger jeg min vane , eftersom det er ved at blive en vane for mig , og overdrager betnkningen til formanden for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Fru ordfrer , formandskabet har ikke for vane at tage stilling til indholdet af de vedtagne eller forkastede betnkninger . Jeg ville blot takke Dem for Deres arbejde , som har vret betydeligt i denne sag .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om mdet er hvet , eller der vil blive stemt om den nste betnkning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg er bange for , at vi bliver ndt til at udstte afstemningen om den nste betnkning , det vil sige Deres betnkning , til i aften .
Klokken er nu 13.10 , og vi har stemt uafbrudt siden kl . 9.30 , i vrigt med stor succes .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , at skbnen for 400.000 personer , som befinder sig i fngsel , ikke fortjener en forsinkelse p seks minutter , fr vi gr til frokost , dt siger virkelig noget om Parlamentet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Hr . Pradier , der vil blive stemt om Deres betnkning i aften under rolige og omhyggelige forhold og med et flertal , som vi ikke kan samle lige nu , hvor alle bortset fra dem , der vil afgive stemmeforklaringer , er trtte .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa stemte mod andenbehandlingen af budgettet for 1999 .
Det gjorde vi samtidig med , at vi gldede os over , at det strategiske ndringsforslag , der blev vedtaget af et flertal af parlamentsmedlemmerne under frstebehandlingen , ikke blev vedtaget under andenbehandlingen .
<P>
Faktisk havde det ndringsforslag til forml at henstte nogle betydelige belb til reserven for kategori 3 , 4 og 5 med henblik p at stte Parlamentet bedre i stand til at drfte den fremtidige interinstitutionelle aftale om de nye konomiske udsigter .
<P>
Dette ndringsforslag var , som den juridiske tjeneste gjorde opmrksom p i en udtalelse for nylig , ikke i overensstemmelse med de budgetmssige regler .
Den var i strid med princippet om budgettets srlige karakter og princippet om budgetmssig rlighed .
Men jeg vil p vegne af min gruppe isr modstte mig det , som var underforstet med denne strategi , eller rettere sagt det , som den indebar .
Strategien gjorde rent faktisk medlemsstaternes skatteydere til gidsler .
At henstte midler til reserve ger naturligvis de belb , der er fastlagt i budgettet .
Det medfrer s en forgelse af de nationale bidrag fra medlemsstaterne , det vil sige skatteydernes betaling af skat .
<P>
For Frankrigs vedkommende ville det pgldende ndringsforslag indebre en stigning i det franske skattebidrag med nsten 4 milliarder .
Budgetkontroludvalget opgav dette ndringforslag , da det inds , at strategien ikke ville fre nogen vegne .
Det glder vi os over .
Vi glder os ligeledes over , at reserverne til strukturfondene ikke er blevet bibeholdt , men vi konstaterer , at Parlamentet endnu en gang har get udgifterne , selvom den indevrende periode frer til en snkelse af dem .
Dette er grunden til , at vi under denne andenbehandling , som er et skridt p vej mod supplerende udgifter , ikke har stemt for andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi glder os over det kompromis , som Europa-Parlamentet har indget med Rdet om de skaldt strategiske reserver .
Det er vigtigt , at budgetarbejdet mellem budgetmyndighedens to parter forlber problemfrit , ikke mindst med henblik p kommende forhandlinger om et nyt finansielt perspektiv , om Agenda 2000 , om landbrugsreformer og om ndvendige nye indsatser for at fremme udvidelsesprocessen .
Vi ser derfor positivt p aftalen med Rdet , der indebrer , at man har afstet fra princippet om at oprette budgetmssige strategiske reserver .
<P>
Vi sttter ogs det faktum , at budgetmyndigheden er blevet enig om at ge forpligtelsesbevillingerne for Phare-programmet med yderligere ECU 48 millioner i forhold til Parlamentets frstebehandling .
Det er vigtigt med klare politiske signaler om , at borgernes forventninger opfyldes i perioden frem til tiltrdelsen .
Vi finder det ogs positivt , at Rdet har indfrt en budgetramme , der gr det muligt for Parlamentet at overfre EUR 400 millioner som fdevarehjlp til Rusland fra 1998 .
Kommissionen m snarest ivrkstte konkrete foranstaltninger for at forhindre bedragerier , s fdevarerne nr ud til de mest trngende i Rusland .
<P>
Selvom indsatsen for at reformere den flles landbrugspolitik er et skridt i den rigtige retning , anbefaler vi yderligere store indsatser for at gre landbrugspolitikken mere milj- og forbrugerorienteret samt bedre tilpasset til markedet .
Vi er ogs meget imod De Europiske Fllesskabers sttte til tobaksfremstilling .
<P>
Vi er principielt imod , at sprgsml om decharge , der behandles i en separat betnkning , diskuteres i forbindelse med budgettet for 1999 .
Det er ikke blot retligt problematisk at forsge at indstte betingelser for ansvarsfrihed i begrundelsesdelen til budgetpost A-1100 , men ogs sagligt og politisk ubegrundet at fremme disse betingelser p denne mde .
<P>
Hvad angr rejsegodtgrelse for europaparlementarikere , str vi fast p , at der kun skal udbetales godtgrelse for faktiske udgifter som flge af rejser i embeds medfr .
<SPEAKER ID=89 NAME="Bbar">
Budgettet , som vi lige har stemt om , er p n gang klogt og fornuftigt .
Klogt , fordi det br stte os i stand til at gennemfre vores projekter , og fornuftigt , fordi det ges mindre end de offentlige udgifter i medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremhve tre punkter , som ligger mig srligt p sinde : Europa-Parlamentet br fortsat bestrbe sig p at give Den Europiske Union en betydelig budgetmssig handlefrihed med henblik p de fremtidige aktioner , der br ydes tilstrkkelige midler til de aktioner , som vi prioriterer , og den humanitre bistand m ikke glemmes .
<P>
Budgetret 1999 er sandsynligvis det vanskeligste , som vi har haft med at gre , i betragtning af den ligevgt , vi har fundet mellem begrnsningen i budgetstigningen , gennemfrelsen af de reelle behov og evalueringen af de fremtidige udsigter .
Europa-Parlamentet nsker sledes at indfre nogle reserver i budgettet for 1999 .
Jeg beklager , at Kommissionen ikke er enig i dette .
Programmerne er ved at vre frdige .
Vi ved , hvad vi vil have i fremtiden .
Vi har ressourcerne til det og mangler blot at afslutte evalueringen af programmerne .
<P>
Den Europiske Union har sat sig som ml at frdiggre Den konomiske og Monetre Union og en udvidelse af hidtil uset omfang i starten af det 21. rhundrede .
Det kan ikke lade sig gre uden tilstrkkelige midler .
En stram udgiftspolitik vil gre det muligt at ivrkstte og gennemfre mange projekter og aktioner .
Det samme glder de humanitre aktioner , uanset om det drejer sig om bistand til fremtidige partnere eller ej .
<P>
Lad os derfor vre ppasselige .
Vi har stemt for et udmrket budget , som er en god forbindelse mellem vores nre fortid og vores umiddelbare fremtid .
Lad os nu flge gennemfrelsen af det p nrt hold for at overholde de principper , som vi har forhandlet om med succes .
<SPEAKER ID=90 NAME="Gallagher">
Agenda 2000 er baseret p et antal hovedprincipper , som det er vigtigt at opregne .
For det frste skal der vre en ordning for skatter og afgifter p europisk niveau indtil r 2006 .
Som et resultat heraf foresls det , at loftet over medlemsstaternes bidrag skal forblive p 1 , 27 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt .
Alle omkostninger , herunder dem , der skyldes udvidelsen , skal dkkes af disse midler .
Mens den irske regering har accepteret en fastholdelse af loftet p 1 , 27 % som en arbejdshypotese for forhandlingerne , har vi spurgt , om det vil vre tilstrkkeligt til at dkke udgifterne , isr efter udvidelsesprocessen .
<P>
Realistisk er det hjst usandsynligt , at yderligere udgifter vil blive lettet ved en mere afslappet holdning p modtagersiden .
Bortset fra nettobidragydernes bekymringer vil det vre inkonsekvent af Den Europiske Union , som inden for rammerne af skatte- og beskftigelsespolitikken opfordrer til konomisk tilbageholdenhed hos medlemsstaterne , der p europisk plan uden nogen klar grund er slet ind p en kurs , der er i modstrid med denne holdning .
<P>
Den Europiske Union str over for , hvad der er det besvrligste sprgsml under de pgende forhandlinger , det vil sige den skaldte nettoubalance i nogle af de nuvrende medlemsstater .
Tyskland , strig , Nederlandene og Sverige pstr , at de i jeblikket yder for stort et nettobidrag til EU ' s budget og nsker , at der skal gres noget i denne forbindelse inden for de samlede rammer for Agenda 2000-forhandlingerne .
<P>
Det Forenede Kongerige har allerede et rabatsystem , som i realiteten betyder , at de kun betaler en tredjedel af deres andel af omkostningerne , nr der kommer ekstra nye udgifter .
For nylig fremlagde Europa-Kommissionen en beretning om sprgsmlet om nettobalance , hvori der blev fremlagt nogle muligheder for , hvordan man kunne hndtere situationen , hvis der var politisk enighed om , at der skulle gres noget .
Fra et irsk synspunkt var det at indfre 25 % national medfinansiering af dele af udgifterne til den flles landbrugspolitik den mindst gunstige af disse muligheder .
Det ville koste Irland ca . IEP 160 millioner i r 2006 , og den irske regering gr ret i at give udtryk for strk principiel modstand mod denne id .
<P>
Det er klart , at vi m undersge de muligheder , der fremfres af nettobidragyderne , i srdeleshed med hensyn til grundlaget for beregningerne af bidraget til EU ' s budget .
Den endelige ordning vil Irland f under udviklingsplanen , National Development Plan 2000-2006 , med hensyn til strukturfondene og den flles landbrugspolitik , og den vil blive pvirket af , hvad der er sket , om noget , i forbindelse med sprgsmlet om for stor nettoubalance .
Der er en klar forbindelse mellem disse sprgsml , og vi m nu se kendsgerningerne i jnene .
<P>
Betnkning af Pex ( A4-0505 / 98 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Hawlicek">
Jeg glder mig over forlngelsen af programmerne Ariane og Kalejdoskop frem til den 31. december 1999 .
Det ville have vret uansvarligt , hvis 1999 var blevet et r uden kulturprogrammer .
P denne mde kan vi med kulturrammeprogrammet Kultur 2000 , der starter den 1. januar 1999 , bevare kontinuiteten i kulturprogrammerne .
<P>
Jeg glder mig ogs meget over , at dette resultat blev stttet p kulturministrenes konference , og at kulturministrene dr ogs vedtog budgetplanen , sledes at der kunne udarbejdes en flles holdning om et budget p i alt ECU 14 , 3 millioner ( ECU 10 , 2 millioner til Kalejdoskop og ECU 4 , 1 millioner til Ariane ) .
<P>
Jeg glder mig meget over det forslag til en retsakt om forlngelse af programmerne Kalejdoskop og Ariane , som vi har med at gre i dag .
Kulturudvalget kritiserede allerede fr sommeren , at 1999 uden kulturprogrammer og kun med pilotprojekter ville betyde en besparelse p kulturbudgettet p 40 % .
<P>
Det glder mig isr , at dette resultat kunne opns under det strigske rdsformandskab under rdsformand dr . Peter Wittmann .
Takket vre statssekretr dr . Peter Wittmanns indsats lykkedes det p kulturministrenes konference den 17. november 1998 at beslutte , at begge programmer bliver forlnget med et r .
Ved en srlig indsats fra ordfreren for Kulturudvalget , Pex , vedtog vi allerede den 14. september 1998 det tilsvarende ndrede budget i udvalget , og den 21. september opnedes en politisk aftale mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen om at forlnge programmerne Kalejdoskop og Ariane med et r .
<P>
Denne aftale gr ud p , at bevillingerne bibeholdes p 1998-niveauet , nemlig ECU 14 , 3 millioner og ikke ECU 10 , 9 millioner , sdan som der str i Kommissionens forslag .
<P>
Betnkning af Kuhn ( A4-0469 / 98 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Grossette">
Der er grund til at glde sig over det betydelige fremskridt , der er gjort , takket vre dette forslag til direktiv , som Parlamentet har krvet siden 1994 .
<P>
Det var p hje tid at fastlgge tilnrmelsen af de nationale lovgivninger vedrrende lovmssige garantier ( over for handelsmssige garantier ) inden for rammerne af salgskontrakter indget med forbrugere .
Forskellene mellem de nationale ordninger giver store problemer for de stadig flere forbrugere , som foretager transnationale kb .
<P>
Jeg beklager virkelig , at Rdets flles holdning ikke kan godkendes uden ndringer .
Faktisk betyder det en forsinket ikrafttrdelse for denne tekst , der er vigtig for den effektive gennemfrelse af det indre marked .
Ikke desto mindre var det ndvendigt at forbedre teksten vsentligt .
<P>
Sledes er jeg glad for , at mit ndringsforslag , der sigter p at medtage betragtning nr . 14 om brugte genstande i direktivets artikler , blev vedtaget .
Jeg hber af hensyn til den juridiske sammenhng , at Rdet kan medtage det .
Det var faktisk utnkeligt , at denne fornuftsprgede bestemmelse , som fastslr , at forbrugeren ikke systematisk kan forlange erstatning af genstanden , hvis denne er brugt , blot skulle optrde i slutningen af en betragtning og ikke blandt selve artiklerne .
<P>
Jeg stemte til gengld mod adskillige ndringsforslag af ordfreren , fru Kuhn .
Nogle af dem , som f.eks. ndringsforslag 17 , som handler om afbetaling , har strengt taget intet med garantiordningen at gre .
<P>
Ligesom under frstebehandlingen er disse ndringsforslag urealistiske og overdrevne .
De bryder den bydende ndvendige ligevgt mellem forbrugernes interesser p den ene side og producenternes forpligtelser og byrder p den anden side .
Jeg tnker isr p de sm og mellemstore virksomheder og industrier , for hvem nogle af ndringforslagene ville have alvorlige konsekvenser .
<SPEAKER ID=93 NAME="Hager">
Jeg stemte mod denne betnkning ved frstebehandlingen , fordi jeg hverken fr eller nu synes om indholdet p nogle enkelte punkter .
Jeg er bl.a. stadig mod en firedobling af garantiperioden , fordi jeg her ser en utlelig byrde for isr de sm og mellemstore virksomheder .
Mange af de sprgsml , jeg har afvist , str ikke lngere til afstemning ved andenbehandlingen , og de nu foreslede ndringer kan jeg som forbrugervenlig person hilse velkomne .
De belaster efter min mening heller ikke industrien i urimelig grad .
<P>
Jeg har derfor stemt for de fleste af de nu foreslede ndringer og for betnkningen som helhed p trods af , at jeg stadig har betnkeligheder ved direktivforslaget i sig selv .
<P>
Betnkning af Torres Couto ( A4-0466 / 98 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Delcroix">
Det er ikke upassende at videregive unionsborgernes holdninger her i Parlamentet .
Sidste weekend modtog jeg et brev fra fru Hobben de Rixensart fra Belgien , i hvilket hun omtaler det franske begreb  mandens rettigheder  .
<P>
 Det franske sprog er et af de f , der bruger dette ord .
Bde p nederlandsk , tysk , spansk , dansk osv. taler man om  menneskerettigheder  , hvilket er et begreb , som ikke afstedkommer misforstelser , og som p n gang omfatter kvinder , mnd og brn .
<P>
For nylig var jeg sammen med mande- , kvinde- og brnerettighedsdelegerede fra forskellige afrikanske lande .
<P>
Under vores samtale sprger jeg dem smilende :  Hvordan tror De den kvindelige , afrikanske , fransktalende befolkning p landet vil reagere , hvis man fortalte dem om de motiver , der skulle stimulere kvinderne til at gre deres nsker eller rettigheder gldende : skolepligt for de sm piger , adgang til studier p mellemste og hjeste niveau for studerende , mulighed for at udve et hverv eller en profession efter deres eget valg , bekrftelse af deres plads og rettigheder i kernefamilien , adgang til stemme-og valgret osv .
? Man afslutter denne tale ved at sige til forsamlingen : Mine damer , De er klar over vores nsker og krav , og det er derfor , at jeg p det kraftigste opfordrer Dem til at sttte Ligaen for Mandens Rettigheder  .
<P>
Denne lidt humoristiske tale afstedkom jeblikkeligt morskab blandt tilhrerne .
<P>
En af dem , en mand , sagde ordret til mig :  Frue , Deres eksempel er helt og aldeles relevant .
Det ville faktisk vre logisk at erstatte begrebet  mandens rettigheder  , som er restriktivt , med det mere generelle  menneskerettigheder  .
Er De delegeret for Ligaen for Mandens Rettigheder ?

<P>
Han vendte sig mod kvinderne og sagde :  Nuvel , mine damer , De ved , hvad De skal gre !
 .
<P>
De andre tilstedevrende mnd tilsluttede sig dette uden forbehold .
<P>
Lad os forestille os , at noget lignende blev sagt til belgiske kvinder fra arbejdermiljet , f.eks. i Bruxelles .
Morskaben ville vre lige s generel som blandt afrikanerne .
 Hr her , lille frue , du fortller os om alle kvindens rettigheder , som hun burde opn , men for at opn dem skal vi stemme for mandens rettigheder .
Alleie , alleie , zieversse !
<P>
Verdenserklringen for Menneskerettighederne , der ikke er andet end en simpel resolution , som FN ' s generalforsamling har vedtaget , og som kun har en moralsk vrdi og ikke en juridisk , kunne forhbentlig i en mere eller mindre nr fremtid blive til en international konvention , som denne generalforsamlingen kan vedtage .
I den forbindelse ville det vre passende at ndre begrebet  mandens rettigheder  til  menneskerettigheder  .
<P>
Da vil barnet opfatte kvinden i familiens skd som mandens ligevrdige med de samme rettigheder med hensyn til beslutninger og handlinger .
<P>
Betnkning af Kestelijn-Sierens ( A4-0489 / 98 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Fitzsimons">
I forlngelse af topmdet i Kyoto i december 1997 under FN ' s klimakonvention blev der fremsat et forslag om en fllesskabsstrategi , der skulle sigte mod at reducere udledningen af CO2 fra personbiler og at forbedre brndstofkonomien .
Denne strategi er baseret p tre instrumenter : en miljaftale med industrien , skattemssige foranstaltninger og en informationsordning for brndstofkonomi for forbrugerne .
Mlet med forslaget er at give mulige kbere af nye privatbiler oplysninger om brndstofforbruget for at overtale dem til at vlge de mest konomiske modeller .
<P>
Denne information skal sttte aktuelle og kommende foranstaltninger , som industrien trffer for at forbedre bilers brndstofkonomi , samt de skattemssige foranstaltninger , som indfres af medlemsstaterne for at motivere folk til at kbe de mest energikonomiske biler .
Forbrugerinformationsordningen er baseret p fire hovedkomponenter :
<P>
en brndstofkonomimrkning af nye personbiler ; -en kort vejledning med data om brndstofkonomi for alle nye biler p markedet ; -en plakat p salgsstedet med informationer om brndstofkonomi for de udstillede biler ; -et krav om , at data om brndstofkonomi skal medtages i alt trykt salgsmateriale , som fabrikanterne benytter.Jeg sttter dette forslag fra Fllesskabet , men det er vigtigt , at kravene om mrkning opfyldes i et klart og enkelt sprog .
Nr man f.eks. taler om angivelse af forbrug , br der st klart , hvor mange liter af et bestemt brndstof , der skal bruges pr . 100 km , eller hvor mange gallon benzin , der skal bruges for at kre et bestemt antal miles .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at vejledningen om brndstofkonomi skal indeholde korte data om de 10 mest brndstofkonomiske nye biler , der er p markedet .
Det er et fornuftigt og praktisk forslag , som indeholder godt nyt for dem , der vil hvde de europiske forbrugeres interesser og rettigheder .
Amsterdam-traktaten har givet Den Europiske Union en strre rolle inden for omrdet forbrugerpolitik under den nye artikel 152 i Amsterdam-traktaten med hensyn til alle former for forbrugerrettigheder .
Dette forslag tjener et dobbelt forml , nemlig at gennemfre vores forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalen og at forge og beskytte de 340 millioner europiske forbrugeres rettigheder .
<P>
Betnkning af Graenitz ( A4-0465 / 98 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi str over for en enorm trussel mod menneskets overlevelse , en situation , der krver en flles lsning snarest muligt .
Ozonlaget nedbrydes netop nu meget hurtigt med konsekvenser for fremtiden , som det er umuligt for os at overskue i dag .
<P>
Betydningen af et samarbejde p tvrs af landegrnserne kan jo ikke blive tydeligere end i dette sprgsml .
Og det haster meget med at gennemfre ndringer . Vi ved , at der vil ske en hastig udtynding af ozonlaget i de kommende r , hvis ikke vi bliver enige om en betydelig reduktion af ozonlagsnedbrydende stoffer .
<P>
Vi glder os derfor over Kommissionens initiativ med forslaget om forbedringer og skrpelser af forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer .
Vi nsker ogs at takke ordfrer Graenitz for hendes glimrende og kyndige behandling af dette meget tekniske og vanskelige omrde .
<P>
Vi ved , at skaderne p ozonlaget er strre end nogensinde tidligere .
Vi ved ogs , at vi vil se en fortsat kraftig udtynding af ozonlaget i de kommende r p grund af de nedbrydende stoffers langtidsvirkninger .
<P>
Denne alvorlige situation krver en effektiv flles indsats .
Det er derfor bde mrkeligt og oprrende , at man i forbindelse med det kompromisforslag , som nu fremlgges i Parlamentet , fremlgger forslag om fortsat brug af methylbromid i landbrug i visse dele af Unionen .
<P>
Vi finder det vigtigt med den allerstrste forstelse og respekt for de vanskeligheder , som de forskellig medlemslande mtte have i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretsakterne .
Vi kan imidlertid ikke forst , at man i en situation , hvor der er en meget stor trussel mod ozonlaget , fortsat vil gre det muligt at anvende ozonlagsnedbrydende stoffer i tilflde , hvor der findes andre alternativer .
<SPEAKER ID=97 NAME="Bowe">
P vegne af medlemmerne af Europa-Parlamentets Liberale Parti vil jeg gerne forklare , hvorfor de ikke kunne sttte ndringsforslag 32 , 33 , 15 , 14 , 13 , 12 , 11 og 10 i fru Graenitz ' betnkning .
Vi fler , at ndringsforslag 32 og 33 vil indfre en alt for lang og undvendig udvidelse af den udbredte brug af metylbromid i mange dele af Den Europiske Union , hvorimod dens brug i andre dele af Unionen er blevet afskaffet , og der er fundet passende alternativer .
<P>
Vi kan heller ikke sttte ndringsforslag 15 , da det genindfrer en anvendelse af ozonnedbrydende stoffer , hvor der nu findes veletablerede og bedre alternativer .
Med hensyn til ndringsforslag 10 , 11 , 12 , 13 og 14 fler vi , at tidsfristerne for den udfasning af de ozonnedbrydende stoffer , som Kommissionen har foreslet , er praktiske og realistiske , og at der ikke er mange miljmssige fordele ved at rykke tidsplanerne frem , hvilket ogs skaber problemer , i srdeleshed for de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor kan vi ikke sttte dem .
<SPEAKER ID=98 NAME="McKenna">
De Grnne mener , at det er af afgrende betydning , at de ozonnedbrydende stoffer fjernes fra markedet med det samme , og der burde for lngst vre indfrt et effektivt forbud .
<P>
Socialdemokraterne og De Kristelige Demokrater i Europa synes fast besluttede p at forsinke forbuddet mod denne farlige nedbryder af ozonen , metylbromid , og vi mener , at ethvert forslag om at forlnge anvendelsen af dette giftige stof er en trussel mod menneskers sundhed og mod miljet .
<P>
Hullet i ozonlaget er vokset med 20-25 % alene i de sidste to r .
Det er utroligt , at noget medlem af Parlamentet kan tillade eller sttte en praksis , der tillader denne nedbrydning at fortstte .
Videnskabsmndene er enige om , at i forhold til Montreal-protokollen er det mest effektive yderligere skridt , man kan tage , en hurtig udfasning af produktion og brug af metylbromid for at standse nedbrydningen af ozonlaget .
<P>
Metylbromid er et yderst giftigt pesticid i gasform , der bruges i landbruget .
Det drber alle former for organismer i jorden , bde gode og drlige .
Europa er den nststrste forbruger af metylbromid i verden , og 90 % af stoffet anvendes i landbruget , i srdeleshed i Italien og Spanien .
Disse lande udver strk pression for at tillade fortsat anvendelse af denne gift i en lngere overgangsperiode .
Det er uansvarligt , at hele verden skal lide under get UV-strling med dens delggende flger , ssom en forget hyppighed af hudkrft og andre uoprettelige skader p miljet , bare af hensyn til nogle f kortsynede landbrugere i Italien og Spanien .
<P>
Det er ikke godt nok , at fru Graenitz og hr . Poggioloni foreslr at udfase stoffet i 2005 .
Det er fire r senere end EU-Kommissionen selv foreslr .
Tyskland og Nederlandene har allerede med held udfaset metylbromid , og Danmark , Sverige og Finland vil gre det i 2001 .
<P>
De Grnne nsker , at den frist , der er foreslet af Kommissionen , skal genindsttes .
<P>
Den anden foruroligende faktor er , at der tilsyneladende er tale om politisk dobbeltmoral .
De ozonnedbrydende hydrochlorofluorocarboner vil blive forbudt i EU , men selskaber i EU fr lov til fortsat at eksportere njagtig de samme kemikalier til anvendelse uden for EU .
Det er ikke acceptabelt og strider mod beskyttelsen af miljet p globalt plan .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Betnkning af Elles henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Der finder derfor ingen stemmeforklaring sted vedrrende denne betnkning .
<P>
( Protester fra fru Lulling ) Nej , nej , undskyld mig .
Jeg gr Dem opmrksom p , at stemmeforklaringen - check forretningsordenen , som De kender srdeles godt - finder sted efter den endelige afstemning .
Der har ikke fundet nogen endelig afstemning sted , eftersom betnkningen er blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg protesterer mod det faktum , at De ikke tillader stemmeforklaringer i forbindelse med Elles-betnkningen .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , topmdet i Wien vil g over i Den Europiske Unions historie som udsttelsestopmdet .
Det er sikkert ikke det strigske formandskabs skyld .
Jeg beklager dette s meget mere , fordi formandskabet nu overgr til den nye tyske regering , der , som den allerede har bevist p forskellig vis , mangler s megen erfaring , at dens eksponenters kontradiktoriske forklaringer - i henhold til store franske aviser er de de rene dilettanter - allerede har slet en del porceln itu p forhnd .
EU havde fortjent bedre i denne vanskelige situation end at vre udleveret til de rene nybegyndere p det europiske parketgulv .
Men i Ministerrdet findes der jo stadig politikere med erfaring , realitetssans og ansvarsflelse .
Det er gudskelov stadig ndvendigt med enstemmighed p omrder , der er af vital interesse for medlemslandene , f.eks. skattepolitikken , hvorfor man kan hbe p , at skaderne vil vre begrnsede i de nste seks mneder .
<P>
Jeg hrer ikke til dem , der dmmer negativt om , at topmdet i Wien beskftigede sig med problemet toldfrit salg .
Jeg anser endda opgaven til Kommissionen , der ikke har ladet sig pvirke af os i denne sag , for et af de mest konkrete resultater p dette topmde .
Vi har i den jeblikkelige beskftigelsessituation et presserende behov for henstand , hvad angr toldfrit salg , i det mindste frem til r 2002 , hvor vi fr eurosedlerne og -mnterne i vores pengepunge .
Toldfrit salg skaber ikke uorden p det indre marked .
Lufthavnsudgifterne , der nu bliver dkket af indtgter fra toldfrit salg , skal efter det toldfrie salgs ophr dkkes af andre skatter og afgifter .
Det er et udtryk for regulrt hjspndte forventninger at pst , at der opstr tab af skatteindtgter p grund af det toldfrie salg , som medlemslandene ikke kan klare .
En afskaffelse af det toldfrie salg risikerer at koste mere , end det formentlig ville indbringe i form af skatter og afgifter .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , fr jeg begynder min stemmeforklaring , nsker jeg at henlede opmrksomheden p forretningsordenen .
Jeg mener , De har pligt til at acceptere stemmeforklaringer efter ngtelsen af decharge . Vi har stemt om ngtelse af decharge .
Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet er allerede blevet rdspurgt i en lignende sag om afstemning om mdekalenderen , og udvalget konkluderede , at stemmeforklaringer var tilladt , selvom der ikke havde vret nogen endelig afstemning , idet der havde vret andre forudgende afstemninger .
Der er derfor overhovedet ingen tvivl , hr. formand , De br acceptere stemmeforklaringer , ikke om henvisningen til fornyet udvalgsbehandling , men derimod om ngtelsen af decharge .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , jeg er ikke i tvivl om dette punkt .
Jeg kan ikke acceptere stemmeforklaringer , for der har ikke vret tale om at ngte decharge .
Forslaget til afgrelse om decharge er ikke blevet vedtaget , hvilket ikke er det samme , og sagen er derfor henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Nu skal vi ikke indlede en lang debat om det emne , men jeg insisterer p , at der ikke har vret tale om ngtelse af decharge . Det vil vise sig .
<P>
( Afbrydelse af fru Lulling ) Der har ikke vret tale om at ngte decharge , frue .
Se , hvad De har stemt .
De har stemt for en ikkevedtagelse af forslaget fra Budgetkontroludvalget , som foreslog at give decharge .
Det vil alts sige , at De ikke har givet decharge , og at De har henvist betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg anmoder om , at Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet hres , og , i fald udvalget udtaler sig til vores fordel , at vores stemmeforklaringer s accepteres med tilbagevirkende kraft .
<P>
Apropos Det Europiske Rd i Wien glder vi os over det strigske formandskab , som gennem de seneste seks mneder har forsgt med stor rlighed at komme med nogle mere nyskabende lsninger p Unionens problemer end sdvanligt , eksempelvis i dokumentet  For en strategi p immigrationsomrdet  .
Desvrre er hindringerne i dag s store , og de er s forankrede i nogle politikker , der blev indfrt for lang tid siden , at et enkelt formandskab , ligegyldig hvor viljestrk det er , ikke kan rette op p dem .
<P>
Mange har sagt , at Rdet i Wien lste hverken problemet med Unionens fremtidige finansiering , problemet med landbrugspolitikken , problemet med de institutioner , der skal tage sig af udvidelsen , eller problemet med anvendelsen af Amsterdam-traktaten med hensyn til den frie bevgelse for personer , men at det i det mindste fastlagde nogle frister for at lse dem i fremtiden .
Vi ved ikke , om disse frister vil blive overholdt .
Mange tvivler derp .
Men under alle omstndigheder er det ikke blevet sagt nok , og Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa gerne vil understrege , at disse frister svarer til at lbe forhindringslb i valgperioderne i et forsg p at undg at stille vlgerne de rigtige sprgsml .
<P>
I lbet af det meste af 1998 har man stillet drftelserne i bero p grund af det tyske valg , og derfor er det nu ndvendigt at accelerere diskussionen om Agenda 2000 kraftigt for at kunne vre frdige i marts inden valget til Europa-Parlamentet i juni nste r .
I Wien fremlagde Kommissionen heller ikke sit samlede forslag til ndring af traktaterne efter Amsterdam , det vil sige Amsterdam II eller Maastricht III afhngigt af ens smag , med henblik p ikke at skrmme de franske vlgere under den parlamentariske debat om den konstitutionelle revision af Amsterdam-traktaten .
<P>
De europiske institutioner har i revis forsgt at ge deres magt ved at undvige eller g langt uden om vlgernes dom .
De tror , at de sledes kan undg problemerne .
I virkeligheden bliver problemerne bare strre , hvilket i vrigt ses af sprgsmlet om den demokratiske kontrol med MU ' en , der blev gemt af vejen i Maastricht for ikke at skrmme vlgerne med for meget fderalisme , og som blev skjult p ny i Amsterdam for ikke at bne Pandoras ske , og som nu udstilles i sin helhed under de vrste betingelser som understreget af Parlamentets formand , hr .
Gil-Robles Gil-Delgado , i Wien .
<P>
Denne metode kan ikke fortstte .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg mener , at topmdet i Wien p mange mder var en succes .
Jeg vil alligevel sige , at det i sig selv meget sagkyndige strigske rdsformandskab har beget en utilgivelig fejl i sin rdserklring , idet det anvendte ordene  det vestlige Balkan  til at karakterisere situationen i Kroatien .
Jeg mener , at vi skal se den region , der engang var kunstigt sammensluttet i Jugoslavien , meget differentieret .
Vi har Kroatien , der snart br integreres i de europiske strukturer , ogs selvom der p mange omrder stadig er behov for forbedringer .
P den anden side har vi Bosnien-Hercegovina , hvor det handler om at opbygge elementre statsforhold , og hvor vi frem for alt ser , at en enkelt delstat , nemlig Republikken Srpska , ngter flygtningene deres hjemvendelses- og hjemlandsret .
<P>
S er der Serbien , hvor et diktatorisk regime stadig smudser den serbiske befolknings gode navn til og forsger at gennemfre Milosevics krigs- og undertrykkelsespolitik .
Jeg mener , at alle disse forskellige elementer skal betragtes separat , og at man br forvise det kunstige begreb  det vestlige Balkan  til Det Europiske Rds arkiv !
<SPEAKER ID=106 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne give udtryk for min skuffelse over resultaterne fra Det Europiske Rd i Wien .
Naturligvis er prioriteringen af bekmpelsen af arbejdslsheden , som blev fremsat og bekrftet p ny , meget positivt .
Imidlertid udsttes de konkrete foranstaltninger til senere .
<P>
Den holdning er s meget mere beklagelig , at mdet mellem konomiministrene havde vakt hb og bebudet begyndelsen p en ny ra for Den Europiske Union .
<P>
Vi er ndt til at sige , at vi i dag ikke har fet fyldestgrende forklaringer .
Alle uafklarede sprgsml er blevet udsat til senere , som om tiden kunne tilnrme de forskellige strategier .
<P>
Udsttelserne kaster endnu en gang lys over EU ' s institutionelle mangler , mens den konomiske sjle for dens vedkommende er udstyret med en strk beslutningsdygtig instans .
<P>
Selvom man kan stille sig tilfreds med gode hensigtserklringer , har man ret til at sprge sig selv om relevansen af den politiske unions organisation i forhold til de udfordringer , som vi sammen str over for .
<P>
Det er klart , at udvidelsen kan vise sig at vre en chance for Europa , men betingelsen er , at vi er ndt til at indrette de beslutningsprocedurerne til denne nye omstndighed .
For at gennemfre nogle hensigter br der vre en udvende magt , der er effektiv og lovlig , og en lovgivende magt , der rder over tilstrkkelige midler til at garantere den demokratiske karakter .
<P>
I den forbindelse er det skiftende formandskab net til et punkt , hvor beslutningstagningen bliver mere og mere risikabel , og dt ligegyldigt hvilken stat der udver denne funktion , og ligegyldig hvad Rdets politiske flertal mtte vre .
<P>
Endnu fr sin ikrafttrden synes Amsterdam-traktaten at vise sine begrnsninger , sknt den er et vigtigt skridt for det europiske borgerskab og for Europa-Parlamentet .
For at undg , at EU begraves i en konomisk helhed , hvor det sociale aspekt vil udgre den sidste udvej , br det institutionelle arbejde relanceres for at give ny kraft til det politiske Europa , ja endog for at skabe dette .
<SPEAKER ID=107 NAME="Delcroix">
I modstning til forventningerne blev der ikke truffet nogen som helst beslutning vedrrende den fremtidige finansiering af Europa p Det Europiske Rd i Wien .
F dage fr lanceringen af euroen foretrak medlemsstaterne at ignorere dette alt for flsomme emne .
Nogle nsker , at deres bidrag ikke skal ges , men snarere reduceres . Andre henviser til princippet om juste retour , som fru Thatcher en gang ytrede :  I want my money back !
 .
Eftersom det ikke er muligt at omg sprgsmlet , vil det p ny vre at finde p forhandlingsbordet i Bruxelles i marts 1999 .
<P>
P topmdet i Edinburgh i 1992 fastlagdes de konomiske udsigter for Unionen indtil 1999 , hvorefter intet var fastlagt .
Hvis man holder sig til visse medlemsstaters erklringer , er udsigterne for den europiske opbygning ganske dystre ...
Spanien , Grkenland og Portugal , der er modtagere af midler fra Samhrighedsfonden , er besluttede p at indhente deres konomiske forsinkelse .
De har vist deres forbehold over for  stabiliseringen  af de reelle mngdemssige udgifter , nemlig et loft p 1 , 27 % .
<P>
Med nogle , der vil betale mindre , og nogle , der ikke vil modtage mindre , synes debatten at vre drligt begyndt .
Ikke desto mindre fr nogle elementer mig til at tnke , at medlemsstaterne ikke kan begrave sig i disse stillinger med ryggen mod muren p ubestemt tid .
Forgelsen af midler i 1988 og 1992 var opsigtsvkkende . Isr var strukturfondene blevet fordoblet .
Indtil i dag har Europa altid tilpasset midlerne til ambitionerne med beskedenhed .
Det ville vre frste gang , hvis vanskelighederne blev lst ...
ved at spare p udgifterne .
<P>
Et positivt resultat fra Wien er vedtagelsen af den ambitise og dynamiske agenda for 1999 : Unionens finanser i marts i Bruxelles , beskftigelsespagten , tilnrmelsen af skatterne , de store infrastruktur- og forsvarsnetvrk i juni i Kln , samarbejdet inden for retlige og indre anliggender i oktober i Tampara , samordningen af de konomiske politikker , bekmpelsen af svindel , milj og udenrigspolitik i Helsinki til december .
Man er ndt til at konstatere n ting : Hvis mdet i Bruxelles bliver en fiasko , vil alle udsigterne blive kompromitteret , og det vil ske f uger fr det europiske valg i juni 1999 , som betyder fornyelse af Europa-Parlamentet og indirekte valget af den nye kommissionsformand og de nye medlemmer af Kommissionen .
<P>
Et andet positivt element er Europas fremskridt siden underskrivelsen af Amsterdam-traktaten .
EU ' s modstandsevne over for den asiatiske krise vidner om Den Monetre Unions sunde tilstand og rystede den tilbageholdenhed , som medlemsstaterne gribes af , nr man begynder at drfte omrder , der vedrrer deres nationale suvernitet : forsvaret , skatterne og de institutionelle reformer .
En ny tendens synes at vise , at EU bliver mere og mere klar over , at dens styrke ges , nr unionen mellem medlemmerne styrkes .
<P>
En fiasko i Bruxelles vil delgge tidsplanen for euroen og betyde starten p en periode med usikkerhed i Europa , ja endog en krise , som vil bringe gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten i fare og begrave Unionen i permanente budgetkonflikter .
EU kan ikke p ubestemt tid udstte den volontaristiske overtagelse af ansvaret for arbejdslshedsproblemerne , som er et bent sr i EU , og som EU delvist selv har skabt gennem plggelse af skat p arbejdet .
<P>
Fred og vkst i Europa , selv i beskedent omfang , har en pris .
Alle ved , at freden ikke er et spontant fnomen , at den bygges hver dag , og at den koster dyrt .
Alle ved ogs , at den pris , der skal betales for freden , overhovedet ikke er proportional med de menneskelige og konomiske udgifter i de krige , som to gange har delagt vores kontinent .
For vores egen og vores brns skyld br vi opbygge et fredens Europa .
<SPEAKER ID=108 NAME="Nicholson">
Det forhold , at der ikke str srlig meget i konklusionen fra topmdet i Wien , er ikke ndvendigvis i sig selv drligt .
I det mindste har det strigske formandskab modstet fristelsen til i begyndelsen af sin embedsperiode at opstille alt for ambitise ml og har dermed undget de drlige resultater , der uundgeligt kommer , nr man kun har seks mneder i stolen .
Den strigske regering forstr tilsyneladende princippet for stabil forvaltning og har koncentreret sig om sprgsml ssom aftalen med Schweiz .
Lederen af Den Socialdemokratiske Gruppe gjorde ret i under grsdagens debat at ppege , at dette resultat blev net p grund af strigs forstelse af de srlige vanskeligheder for det pgldende land .
Mske er der en lre i det for dem , der forsger at slge den latterlige id om en EU-hjkommissr for udenrigsanliggender , der skulle f den stadig mere absurde flles udenrigs- og sikkerhedspolitik til at se ud af noget .
De forskellige reaktioner fra EU-landene p begivenhederne i Den Persiske Golf understreger ndvendigheden af , at vi fr lov til at fastlgge vores egen udenrigspolitik .
Internationalt samarbejde kan langt bedre ns af enkelte lande , der opererer gennem deres egne diplomatiske kanaler , som i mange tilflde har eksisteret i rhundreder .
<P>
For at g over til et srligt sprgsml glder jeg mig over konklusionerne angende Nordirland .
Det glder mig at se en fornyet bekrftelse af konklusionerne fra topmdet i Cardiff i juni , der opfordrede Kommissionen til at fremstte forslag om at yde praktisk sttte til Belfast-aftalen .
Jeg glder mig over , at Kommissionen har taget et vist hensyn til , hvad Rdet har sagt , at den skal gre , ved yderligere at forpligte sig p Peace-programmet .
Den har ogs antydet , at den er ved at se p en vsentlig forgelse af finansieringen af Interreg , som jeg bestemt ville glde mig over .
Jeg stoler imidlertid p , at Kommissionen vil komme med en bredere pakke for Nordirland .
Samarbejde hen over grnsen er et element i Belfast-aftalen .
Det er ikke hele aftalen .
<P>
Betnkning af Roubatis ( A4-0409 / 98 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Opretholdelsen af menneskerettighederne er en forudstning for menneskers sikkerhed og fred .
S lnge vi ikke kan garantere retten til et godt helbred og velbefindende for alle mennesker , findes der heller ikke garantier for fred og sikkerhed .
<P>
Dagens krnkelser af menneskerettigheder er rsagen til morgendagens konflikter .
Denne onde cirkel af krnkelser og konflikter kan og skal standses .
Det br ske gennem bekmpelse af hungersnd og fattigdom .
Verdens uretfrdigheder blev kraftigt forget i nyliberalismens to rtier .
Vi m sammen bekmpe disse uretfrdigheder i og uden for Unionen .
<P>
Vi deler ikke det synspunkt , der fremfres i punkt 23 , hvor man beklager , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsat er en srskilt sjle i Unionen .
Vi mener ikke , at der er noget , der taler imod , at man medvirker til at fastlgge en flles EU-politik for menneskerettighedsinstrumenter og EU ' s anden sjle .
Derimod er menneskerettigheder og udenrigspolitik omrder , der er indflettet i andre politiske omrder , f.eks. handel og bistand .
Efter vores mening br de militre forsvarssprgsml derimod fortsat vre nationale anliggender .
<SPEAKER ID=110 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har undladt at stemme for de dele af betnkningen , der henviser til harmoniseret samarbejde p menneskerettighedsomrdet .
At udenrigs- og sikkerhedspolitikken befinder sig i sjle 3 , er i princippet ikke til hinder for en sammenhngende og konsekvent menneskerettighedspolitik i Unionen ; det afhnger i langt hjere grad af politisk vilje .
<SPEAKER ID=111 NAME="Caudron">
Jeg vil frst og fremmest gerne nske vores kolleger Barros Moura og Roubatis hjertelig tillykke med kvaliteten og indholdet i deres betnkninger .
Europa-Parlamentet indtager med deres vrker sin plads i mindehjtidlighederne i forbindelse med 50-rs jubilet for Menneskerettighedserklringen .
Ydermere foreslr de nogle interessante tiltag i fremtiden .
<P>
Jeg vil ligeledes takke den britiske regering for dens beslutning om at acceptere udvisningen af Augusto Pinochet , s han kan stilles til regnskab for de overgreb , som han beordrede , eller som blev udfrt i hans navn .
Det er kun retfrdigt over for de tusindvis af chilenere , der gennem rene er blevet drbt eller forfulgt af det blodige diktatur , eller som er forsvundet under det .
<P>
Hvad angr betnkningen af Jos Barros Moura , vil jeg bent og rligt sttte den , og jeg glder mig over , at han ganske enkelt vil vende tilbage til vrdierne i Menneskerettighedserklringen .
<P>
Desuden deler jeg nsket om en reform af de internationale finansinstitutioner , isr gennem hensyntagen til de sociale flger af de monetre planer , som udviklingslandene pfres .
<P>
I den forbindelse synes jeg , det er vigtigt , at forhandlingerne i WTO munder ud i en adfrdskodeks for virksomhederne .
Iden med indfrelsen af et  socialt mrke  , som nogle har talt om , skal gribes .
Dermed tnker jeg p , at det burde vre muligt at indfre skaldte  socialt bedst egnet  -klausuler i de offentlige licitationer . Ligegyldig hvad De Liberale mener .
Jeg tilhrer dem , der betragter menneskerettighederne og de sociale rettigheder som vrende tt knyttet .
<P>
Jeg kan ikke bruge mere tid p betnkningen af min ven , Jos Barros Moura , for jeg vil ogs udtrykke min sttte til betnkningen af Yannis Roubatis , som i kraft af dens forslag vil give Unionen et redskab til at reagere i hastetilflde .
<P>
For , mine damer og herrer , ndhjlpen er kernen i den kamp , som titusinder af anonyme frer for menneskerettighederne .
Vi er derfor ndt til p vores niveau at rde over et redskab , som kan aflse denne styrke .
<P>
Det er min opfattelse , at et sdant organ sammen med de organisationer , der forsvarer menneskerettighederne , har en eksistensberettigelse overalt i verden .
Det er i vrigt ikke ndvendigt at nvne eksempler hr .
Hver dag , hver time sker der udtrykkelige overtrdelser af mnd , kvinder og brns mest grundlggende rettigheder .
<P>
Med et r tilbage inden det tredje rtusinde skal der udarbejdes en situationsrapport ...
og trffes nye konkrete foranstaltninger .
<SPEAKER ID=112 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi afgiver vores stemmer i den endelige afstemning om betnkningen af Roubatis .
<P>
Betnkningen indeholder mange udmrkede tiltag vedrrende menneskerettigheder , men vi vender os mod et ukritisk krav om gede midler og krav om juridisk samhrighed for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=113 NAME="Lindqvist">
En af de vigtigste opgaver for EU og de europiske lande bestr i at vrne om menneskerettighederne og fremme demokrati og ytringsfrihed .
Forslaget i betnkningen om , at EU i alle aftaler med tredjelande skal indfje klausuler vedrrende menneskerettigheder , er udmrket .
Forslaget om en enhed til hurtig varsling af konflikter , der kan krnke menneskerettighederne , er ogs udmrket .
<P>
Svagheden i hele EU ' s menneskerettighedspolitik ligger i den manglende opflgning , kontrol og overvgning .
Et sdant eksempel er Tyrkiet , der har indget en toldunionsaftale med EU .
I denne aftale findes konkrete krav til Tyrkiet om demokrati , ytringsfrihed , stop for vilkrlig fngsling og tortur .
Der er imidlertid ikke sket noget , til trods for at aftalen blev indget for fire r siden .
Aftaler , der ikke overholdes af den ene af parterne , m i sidste ende ophre .
Inden det sker , skal der ivrksttes pres og sanktioner .
Der skal skabes et sdant system til overvgning af og kontrol med indgede aftaler .
<P>
Betnkning af Barros Moura ( A4-0410 / 98 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Palm">
Jeg er ikke enig med ordfreren i , at der stadig er behov for en styrkelse af EU ' s politiske integration .
EU skal frst og fremmest vre et mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Ordfreren mener , at USA ' s anseelse som moralsk forbillede undermineres p grund af brugen af ddsstraf .
Man m imidlertid huske p , at der allerede findes andre grunde til , at USA ' s anseelse er kraftigt undermineret . Jeg vil f.eks. nvne landets vrige brud p menneskerettigheder , den store eksport af vben og torturredskaber samt USA ' s holdning i internationale anliggender og konflikter .
<P>
Jeg finder det endvidere tragisk , at man stadig 50 r efter underskrivelsen af Verdenserklringen om Menneskerettighederne er ndt til at henvise til , at interventioner fra parlamentsmedlemmernes side i sager vedrrende enkeltpersoner forbliver et vigtigt aspekt af Parlamentets bidrag p menneskerettighedsomrdet . Det viser tydeligt , hvor vilkrligt disse rettigheder fres ud i livet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne takke vores ordfrer , hr . Jos Barros Moura , for det arbejde , han har udfrt .
<P>
Hans betnkning er den tiende af slagsen siden 1983 .
Han medtager en lang rkke principper og vrdier , som er grundlaget for Parlamentets arbejde p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Vores ordfrer har peget p en lang rkke nskelige institutionelle forbedringer , isr med hensyn til udvekslingen af oplysninger mellem Parlamentet og EU-Kommissionen .
For vrigt skal det bemrkes , at Rdet , selvom Amsterdam-traktaten gjorde det muligt at komme en anelse videre inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , stadig ikke overholder sin forpligtelse til inden for rimelige frister at udlevere fuldstndige oplysninger til Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne personligt understrege et punkt , som efter min opfattelse er srlig vigtigt .
Det drejer sig om Rom-traktaten , der har til forml at indfre en international kriminalret .
Jeg er naturligvis glad for vedtagelsen af statutten for denne ret i r , men nu er det ndvendigt , at mindst 60 lande ratificerer denne Rom-traktat , for at den kan trde i kraft .
Og jeg kan kun arbejde for dt , herunder i mit eget land , Frankrig .
<P>
Jeg har uden forbehold stttet det udmrkede arbejde i Udviklingsudvalget .
Parlamentet har gennem denne beslutning sendt en strk besked .
Jeg hber , at de krav og nsker , der fremsttes og vedtages i dag , kan flges op af handling snarest muligt .
<P>
Betnkning af Schaffner ( A4-0468 / 98 )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , vores gruppe har stemt imod betnkning af fru Schaffner om overholdelsen af menneskerettigheder i Den Europiske Union .
Jeg glder mig i vrigt over at se , at ordfreren selv har erklret at ville stemme imod sin betnkning .
<P>
Menneskerettighederne bliver faktisk meget ofte overtrdt i Den Europiske Union , og Europa-Parlamentet afgiver alt for ofte erklringer , som ikke altid er knyttet til menneskerettighederne , og som ikke rigtig flges op af handling .
<P>
Vi i Parlamentet er ikke kun parlamentsmedlemmer , men ogs europiske borgere , og ofte berves vi ogs vores rettigheder , f.eks. vores ret til at afgive stemmeforklaring til en betnkning , som har frt til en afstemning , hvilket er meget prcist fastlagt i bilag V , artikel 6 , stk .
1 , som jeg opfordrer Dem til at lse : Der str tydeligt skrevet  ...
under hensyntagen til Parlamentets afstemning ...  , og det skal ske fr henvisningen til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Vores stemme for ngtelse af decharge var motiveret af den alvorlige kritik af Kommissionen p grund af dens forvaltning af budgetmidlerne .
Vi glder os over , at Parlamentet med 270 stemmer imod , 225 for og 23 hverken / eller har ngtet at give decharge .
<P>
Derigennem har Europa-Parlamentet med et flertal fundet , at ngtelsen af decharge ville skade Kommissionens trovrdighed og autoritet alvorligt , hvilket Kommissionen havde kendskab til fr selve afstemningen .
Det er grunden til , at vi nsker , at Parlamentet afklarer situationen , stemmer for et mistillidsvotum , tager hensyn til alvoren af de pklagede fakta , tager hensyn til den tydelige politiske sammenhng mellem ngtelse af decharge og et mistillidsvotum og vedtager det mistillidsvotum , som allerede cirkulerer i Parlamentet p vores gruppes initiativ .
I vrigt er mistillidsvotummet allerede blevet underskrevet af ca .
15 parlamentsmedlemmer . Det vil helt sikkert opn det krvede antal underskrifter .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige helt klart , at Det Europiske Folkepartis Gruppe ogs gr massivt ind for menneskerettigheder i Den Europiske Union , hvor disse mtte vre truede .
Der blev talt om , at man ikke kan stemme mod en menneskerettighedsbetnkning p 50-rs dagen for Menneskerettighedserklringen , men vi mtte gre det , da denne betnkning godt nok var forsynet med etiketten menneskerettighedsbetnkning , men indholdet var njagtig det modsatte .
Betnkningen angriber to fundamenter i vores demokratiske retsstater , nemlig for det frste gteskab og familie og for det andet begrebet nationalitet .
Disse to elementer udgr fundamentet i alle moderne retsstater , og derfor mtte vi stemme imod denne betnkning , fordi den stter sprgsmlstegn ved dette fundament og derfor ikke fortjener navnet menneskerettighedsbetnkning .
Jeg kunne godt tnke mig , at man ikke blot kunne trkke fru Schaffners gode navn tilbage fra denne betnkning , hvilket , og det er vi taknemmelige for , er sket , men ogs menneskerettighedens gode navn !
<SPEAKER ID=118 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi finder det vigtigt , at Europa-Parlamentet gr opmrksom p respekten for menneskerettigheder i Den Europiske Union .
Det glder os , at betnkningen giver mulighed for at se menneskerettigheder i en bredere sammenhng , s der kan trffes betydningsfulde konklusioner vedrrende bl.a. kampen mod racisme og fremmedhad , sociale rettigheder , rettigheder for etniske minoriteter og flygtninge samt homoseksuelles rettigheder .
Vi vil understrege vigtigheden af , at Europa-Parlamentet indtager en progressiv holdning i sprgsmlet om menneskerettigheder i Den Europiske Union .
<P>
Den debat , som betnkningen skaber , understreger tydeligt de ideologiske skillelinjer , som findes i denne type sprgsml mellem progressive venstrekrfter og reaktionre krfter p den politiske hjreflj .
Vi gr p det bestemteste imod disse eksempler p mere eller mindre udtalt kvindefjendskab , abortmodstand , fordomme mod homoseksuelle samt slvhed over for racistiske og fremmedfjendtlige strmninger , som visse ndringsforslag er udtryk for .
Vi er ogs meget imod forsgene p at fremlgge narkotikaliberale forslag i forbindelse med menneskerettigheder .
Narkotikamisbrug og de tragiske flger heraf kan aldrig betragtes som en menneskeret .
Vi beklager dybt , at sdanne forslag fremlgges p plenarmdet .
Det medvirker blot til at skade tilliden til Europa-Parlamentets holdning til menneskerettigheder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=119 NAME="Andrews">
Jeg vil gerne begynde med at rose den omfattende betnkning , som ordfreren har udarbejdet om dette vigtige emne , menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union i ret 1997 .
<P>
Det er bde passende og tankevkkende , at vi drfter dette emne p 50-rs dagen for De Forenede Nationers Menneskerettighedserklring .
Jeg er enig med ordfreren , nr hun siger , at vi kun behver at lse den internationale rsrapport fra Amnesty International for at se , i hvor hj grad menneskerettighederne bliver ignoreret i verden i dag .
Fllesskabets institutioner er opmrksomme p betydningen af respekt for menneskerettighederne bde hjemme og i udlandet .
Men jeg fler , at jeg m forklare et ndringsforslag , som fru McKenna har stillet til denne betnkning .
<P>
Fru McKenna beklager , at den srlige kriminalret i England bruges til forbrydelser , der ikke er terrorristrelaterede , og den underliggende tendens i ndringsforslaget tyder p , at hun stter sprgsmlstegn ved , hvorfor man overhovedet benytter den srlige kriminalret .
I den forbindelse m man huske p flgende :
<P>
Hverken forfatningen eller loven om forbrydelser mod staten af 1939 har fastslet , at den srlige kriminalret kun skulle oprettes for at beskftige sig med paramilitre sager.-Der er kun to henseender , hvori den srlige kriminalret adskiller sig fra almindelige domstole .
For der frste er der ingen jury .
For det andet er der i stedet for n dommer tre dommere .
I alle andre henseender er der ingen forskel .
De samme regler for bevisfrelse , juridisk reprsentation osv. glder , og naturligvis kan appeldomstolene for kriminalsager tage stilling til domstolens kendelser.-I sagen Joseph Kavanagh mod den irske regering blev det gjort klart , at den offentlige anklager i overensstemmelse med loven om forbrydelser mod staten af 1939 frit kan bestemme , at en person skal stilles for den srlige kriminalret , nr han er overbevist om , at de sdvanlige domstole er utilstrkkelige til at sikre en effektiv retspleje .
Eksempler herp kunne omfatte mordsager , organiseret kriminalitet og narkotikahandel og / eller hermed forbundne hslige forbrydelser.-Brugen af den srlige kriminalret for nylig i nogle tilflde af sager om narkotika og organiseret kriminalitet er opstet som flge af klarlggelsen af de befjelser , den offentlige anklager har i henhold til den bestende lovgivning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Berthu">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt imod Schaffner-betnkningen , hvori ordfreren under pskud af at forsvare menneskerettighederne i Den Europiske Union fremlgger en rkke ekstremt kritisable bestemmelser fra stemmeret til immigranter til homoseksuelles gteskab .
Da jeg ikke kan behandle dem alle i min stemmeforklaring , vil jeg njes med at nvne en enkelt , nemlig punkt 46 i beslutningen , hvori Parlamentet  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og fremme regionale sprog ...
navnlig gennem undertegnelsen og ratificeringen af det europiske charter om regionale sprog og mindretalssprog  , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i 1992 .
<P>
Denne opfordring til at ratificere charteret om regionale sprog og mindretalssprog er vi ikke glade for .
For det frste fastsls det i teksten , at administrationen br vre i stand til at bruge de pgldende sprog i hvert land i kontakten med borgerne , hvilket ville vre meget dyrt og i vrigt stride mod den franske forfatning , i hvis artikel 2 der str , at  Republikkens sprog er fransk  .
Den nuvrende situation , hvor praktiseringen af de regionale sprog er fri , men hvor staterne kan bruge et privilegeret sprog for at fastholde deres enhed , forekommer os fuldt ud tilfredsstillende .
<P>
Selvom det frst blev indrmmet ved selve ratifikationen , at charteret kun ville dkke et begrnset antal traditionelle regionale sprog , er det desuden klart , at der snart ville opst et pres for at medtage ekstra sprog , isr sprog , der tales af immigranterne .
Ganske vist ekskluderer charteret tilsyneladende allerede fra frste artikel  immigranternes sprog  .
Men der siges intet om immigranternes brns sprog eller deres brnebrns sprog , som ikke selv er immigranter , men som i betragtning af hindringerne for integrationen risikerer at skulle tale deres oprindelige sprog resten af livet .
Denne frygt tiltager i artikel 7 , hvori det fastlgges , at de principper , der er fastlagt for de regionale sprog , ligeledes finder anvendelse p de mindretalssprog , som ikke tales i et omrde .
<P>
Ydermere er hele charteret gennemsyret af iden om nedbrydning af staterne , som falder helt og aldeles sammen med visse europiske fderalisters vilje til ikke at lade noget som helst konsistent best mellem Bruxelles og regionerne .
Eksempelvis fastlgges det i artikel 7 at fremme de transnationale udvekslinger mellem de regionale sprog , der anvendes p samme eller nsten samme mde i to eller flere af staterne . I artikel 14 faststtes det at fremme samarbejdet p tvrs af grnserne mellem de lokalsamfund , hvor lignende regionale sprog anvendes .
<P>
I det lys giver ratifikationen af charteret om de regionale sprog og mindretalssprogene blot en ny impuls til regionernes Europa , som euroen i vrigt vil accelerere i samme jeblik ved at fratage medlemsstaterne et af deres nationale identitetsmrker .
Vi er ikke overrasket over endnu en gang at se Europa-Parlamentet som medskyldig i en ond handling mod nationerne .
<SPEAKER ID=121 NAME="Buffetaut">
Menneskerettighederne burde samle os .
Men ligesom det sker hvert r , har en rkke af mine kolleger benyttet den rlige betnkning som et pskud til at fremlgge politiske og ideologiske ider , som intet har at gre med disse .
<P>
Hvad enten det drejer sig om dinosauragtige neomarxister , neoleninister eller uansvarlige anarkister , har de alle stillet forslag , der sigter p at underminere svel familien som borgerskabets principper , der er grundlaget for ethvert samfund og enhver nation .
<P>
Det er grunden til , at vi ikke kunne stemme for Schaffner-betnkningen i dens ndrede form , og vi bemrker med tilfredshed , at hun har ngtet at tage ansvaret for sit  barn  .
<P>
Generelt set m det konstateres , at nogle af dem , der hjtlydt krver forsvar af menneskerettighederne , var de frste til gennem rtier at sttte de marxistisk-leninistiske styrer , som kynisk og brutalt lod hnt om disse .
Lad os i vrigt understrege , at de aldrig har troet p at vise anger , selvom de var medskyldige , endog agenter , i de kommunistiske totalitre styrer , som har ansvaret for mere end 100 millioner uskyldige menneskers dd .
<P>
Lad os ogs huske p , at alle kommunistpartier i Europa blev betalt af Sovjetunionen indtil 1989 , hvilket KGB ' s arkiver har vist !
Og det er dem , eller deres rejsekammerater , som lige har givet os en lektion i  menneskerettigheder  !
<P>
Det er p tide at gre opmrksom p denne uhyggelige farce .
Det er ogs p tide at fordmme de umoralske alliancer mellem socialister og kommunistpartier .
Ogs dr er deres kvrulantiske forhold til moral efter min opfattelse periodisk .
Som den afdde Franois Furet s rigtigt bemrkede , er fascismens besttelse , alts antifascismen , blevet udnyttet af den kommunistiske bevgelse som et middel til at skjule sin egen virkelighed for offentlighedens jne .
Det er beklageligt , at socialisterne altid har stillet sig til tjeneste for denne mystifikation .
<P>
For mit eget vedkommende finder jeg , nr jeg betragter dette blodige rhundrede , mine idealer i Winston Churchill og Charles de Gaulle , som var de sande forkmpere for befolkningens vrdighed .
<SPEAKER ID=122 NAME="Cars">
Det var med en vis betnkelighed , at jeg stemte for betnkningen af Schaffner . Min tvivl skyldtes , at der er lagt meget ind i betnkningen , som har meget lidt eller slet intet at gre med respekten for menneskerettigheder i EU .
<SPEAKER ID=123 NAME="Darras">
Hvert r undersger Parlamentet situationen for menneskerettighederne i Den Europiske Union nrmere .
Imidlertid er den afstemning , der finder sted i dag , speciel , fordi vi fejrer 50-rs jubilet for Menneskerettighedserklringen samt 10-rs jubilet for Sakharov-prisen , som Parlamentet har stiftet .
<P>
I den sammenhng vil jeg gerne lyknske vores ordfrer , som hr fremlgger et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde , og som isr p udmrket vis har spillet p konsultation og kompromisser .
Det var ikke let , for det er svrt  at gre rent foran ens egen dr  .
<P>
Jeg har alts stemt for betnkningen , for respekten for menneskerettighederne er en uafhndelig del i ethvert demokratisk samfund og br vre n af de grundlggende sttter i Unionens indenrigs- og udenrigspolitik .
<P>
Desuden sttter jeg forslaget om at gre 1999 til  Det Europiske r mod Vold mod Kvinder  .
Jeg mener ogs , at det er ndvendigt at bekmpe overgrebene mod borgernes rettigheder , som visse  sekter  gr sig skyldige i .
Jeg sttter ligeledes iden om ret til adgang til arbejde , sundhedspleje , sociale ydelser , bolig , uddannelse og retfrdighed .
<P>
Ratifikationen af Amsterdam-traktaten vil styrke bekmpelsen af enhver form for diskrimination ( artikel 13 ) , der ligger mig srligt p sinde , og som ikke kan skilles fra frihedselementet .
<P>
Konklusionen er , at jeg sttter betnkningen som helhed , som tjener Parlamentet til re , hvis den bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=124 NAME="Hager">
For mig og mine kolleger er beskyttelsen af menneskerettighederne et stort og vigtigt anliggende , og jeg erkender ogs betydningen af denne rsberetning .
Men noget , som jeg anser for lige s problematisk , er den manglende flles definition p menneskerettighedsbegrebet og til dels ogs beretningens indhold .
Det ville virkelig have gldet mig , om denne betnkning i det mindste i dag i anledning af 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne ikke blot ender som en partipolitisk programerklring alt efter flertallet i det kompetente udvalg , men derimod behandler de virkelige problemer i Unionen .
Jeg fr i hvert fald ikke noget ud af de punktvise oplistninger og gentagne sammenblandinger af krnkelser i og uden for Unionen .
Alene derfor har jeg forkastet nogle punkter , hvor jeg mener , at der godt nok er tale om en krnkelse af menneskerettigheder , men at sagen dog vedrrer krnkelser uden for Unionen og derfor ikke br vre genstand for den betnkning , vi skal stemme om i dag .
<SPEAKER ID=125 NAME="Seillier">
Endnu en gang herskede der stor forvirring under drftelserne og afstemningen om betnkningen om situationen og respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union .
<P>
Men nutiden har p tragisk vis sat den fare , der kommer af at forglemme menneskets virkelighed , i relief .
Det er derfor mere end nogensinde ndvendigt at erindre om nogle vsentlige sandheder i dette 50. r for Menneskerettighedserklringen . Erklringen fra 1948 er klar .
Den indeholder en anerkendelse af de rettigheder , som der nvnes i den , men den overdrager dem ikke . De er faktisk uadskilleligt forbundne med mennesket og dets vrdighed .
<P>
Men hvad ser vi ?
Alle mulige skaldte rettigheder pberbes i  ikkediskriminationens  navn ( artikel 13 i udkastet til Amsterdam-traktaten ) , hvilket kan medfre berettigelsen af hvilken som helst adfrd , f.eks. med hensyn til seksuelle prferencer .
Denne positivistiske , skve udvikling af europisk ret er meget alvorlig . Den markerer et brud med den mest grundlggende humanisme , som det er bydende ndvendigt for de voksne at genopdage og lre de unge generationer .
<P>
Det er nu to tusinde r siden , at Jesu Kristi som bekrftelse p den bibelske opdagelse af menneskets enhed ( jf .
1. Mosebog ) kom og lrte os den holdning , der bedst fremmer respekten for menneskerettighederne .
 Alt , hvad I vil , at mennesker skal gre mod jer , det skal I ogs gre mod dem . 
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg er lidt forblffet .
De tillader hr . Fabre-Aubrespy at give en stemmeforklaring vedrrende Elles-betnkningen om decharge for 1996 inden for rammerne af stemmeforklaringen vedrrende Schaffner-betnkningen .
De har syndet to gange . For det frste gav De os ikke ordet , selvom der fandt en meget vigtig afstemning sted , og for det andet tillader De et medlem af Parlamentet at udtrykke sig , mens andre ikke tillades det samme .
Hr. formand , jeg er ndt til at sige Dem , at De begr en fejl ved at hvde , at der ikke har vret fundet nogen afstemning om decharge sted .
Forklar mig , hvad De har sagt . Der fandt ikke en decharge sted , og der blev ikke ngtet decharge , der er ikke givet decharge .
Kan De forklare mig Deres fortolkning ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Det skal jeg gre med glde , frue .
For det frste , det er rigtigt , at jeg mske var en anelse distrt , da jeg lod hr . Fabre-Aubrespy udtrykke sig om nogle ndringsforslag , der ikke havde s meget med Schaffner-betnkningen at gre , men jeg er , som De har kunnet konstatere , en ganske liberal formand .
<P>
Nr det er sagt , beder jeg Dem i forbindelse med Deres sprgsml om at henholde Dem til , p den ene side , artikel 122  Stemmeforklaringer  :  Nr den almindelige forhandling er afsluttet , kan ethvert medlem i forbindelse med den endelige afstemning afgive en mundtlig stemmeforklaring  . I forbindelse med den endelige afstemning .
Og p den anden side til artikel 3 om  Afgrelse om decharge  i bilag V , i henhold til hvilken vi stemte . De husker nok , at vi i forbindelse med den endelige afstemning med et komfortabelt flertal p plenarmdet vurderede , at der ikke var nogen mulige ndringsforslag , og at vi kun stemte for eller imod udvalgets konklusion .
<P>
Denne konklusion var for en afgrelse om decharge , men den blev ikke vedtaget .
Derefter gjorde hr . Fabre-Aubrespy mig opmrksom p , at i henhold til artikel 6  Henvisning til fornyet udvalgsbehandling  var det ndvendigt at tage hensyn til Parlamentets afstemning .
Det er en selvflge , men denne afstemning var ikke en endelig afstemning , hvilket bevirker , at jeg fastholder min fortolkning , nemlig at stemmeforklaringer vedrrende Elles-betnkningen ikke kan tillades . Jeg beder Dem om at undskylde mig , at jeg for en gangs skyld ikke er srlig smidig .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.29 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Elliott .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil gerne have oplysninger om programmet for resten af dagen .
Det var meningen , at den flles debat om racisme og fremmedhad skulle finde sted efter afstemningen .
Jeg vil gerne vide , hvornr den nu skal finde sted .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Mine embedsmnd fortller mig , at debatten sandsynligvis finder sted kl . 18.20 i aften .
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Som flge af morgenens beslutning om at opfre en debat om Irak p dagsordenen for i eftermiddag og den deraf flgende forkortelse af den aktuelle debat foreslr jeg Dem , mine damer og herrer , at vi , nr sagen er blevet drftet af de politiske gruppers generalsekretrer , lader de sidste to punkter i denne debat , nemlig  Flytningen af Rank Xerox  og  Filippinerne  , udg , hvorved medlemmerne fr en taletid p 45 minutter .

<P>
Jeg giver ordet til hr . Hallam .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , her til morgen har hr . Martin fremsat det glimrende forslag , at vi stadig skal kunne stemme om disse uopsttelige sager .
Jeg forstr vigtigheden af situationen i Irak , men jeg fler , at disse uopsttelige sager ogs er vigtige , og at vi i det mindste br have lov til at give udtryk for vores opfattelse .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Under drftelsen var den ene gruppe ikke parat til at tillade afstemning uden debat .
Som De ved , skal alle grupper vre enige om en sdan procedure .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg forstr , at den pgldende gruppe var UPE .
Den har benyttet denne tarvelige manvre for at fjerne et punkt p dagsordenen , som vi s sent som i gr stemte for at stte p dagsordenen med 290 mod 55 .
Den bekymring , som tusinder af arbejdstagere og deres familier , som rammes af dette , nrer , vil ikke forsvinde .
Vi vil forsge at tage sprgsmlet op igen i nste mned .
Forhbentlig vil UPE s leve op til sit ansvar i stedet for at benytte disse tarvelige manvrer til at forhindre Parlamentet i at give udtryk for en opfattelse angende disse sprgsml .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , vi har ikke noget imod , at beslutningsforslaget om Xerox bliver drftet her i Parlamentet .
Men vi nsker ikke at stemme om noget , der ikke er blevet drftet .
Vi har al mulig sympati for de ramte arbejdstagere , men rsonnementet i dette beslutningsforslag er helt forrykt , og de kendsgerninger , der bliver fremlagt i det , er helt forkerte .
Hvis vi skal have en afstemning , m vi have en debat .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Vi kan spilde tiden p at drfte det , men vi har begrnset tid , og vi m drfte vigtige sager .
Fr var der kun n gruppe , der indtog denne holdning .
Nu er der en anden gruppe , der ikke nsker at stemme uden forudgende forhandling .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , meget kort , det kunne da i det mindste blive fastslet , om vi er enige om , at vi skal behandle begge disse sprgsml i nste mned .
S ville folk fle , at de fik en mulighed for at behandle sagen .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Hr .
McCartin siger ja , og det gr hr . Pasty ogs , s det har De et lfte om .
Synes De , det er ndvendigt at stemme om dette forslag ?
Det synes jeg ikke .
<CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om situationen i Irak .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Pinheiro p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=141 NAME="Pinheiro">
De ved alle , at Den Europiske Union - og naturligvis Kommissionen - altid har fastholdt , at lsningen p Irak-krisen m findes inden for rammerne af De Forenede Nationer derved , at Irak retter sig fuldt ud efter alle relevante resolutioner fra FN ' s sikkerhedsrd .
I de sidste 14 mneder , hvor dette er blevet drftet igen og igen ved forskellige lejligheder , har Den Europiske Union gennem sine medlemsstater gentaget sin holdning i denne forbindelse .
Den 9. november fordmte Den Europiske Union eksplicit Iraks beslutning af 31. oktober om at ophre med at samarbejde med UNSCOM som helt uacceptabel og stttede FN ' s sikkerhedsrds reaktion p denne beslutning - resolution nr . 1205 fra FN ' s sikkerhedsrd .
<P>
Som De ved , insisterer vi stadig p , at det er helt ndvendigt at rette sig efter de krav , der fremsttes i resolutionerne fra FN ' s sikkerhedsrd , hvis denne krise skal kunne lses .
Det er ulykkeligt , at den militre lsning benbart er blevet uundgelig . Vi hber , at disse aktioner bliver begrnset til militre ml .
Vi gentager , som vi altid har gjort , at vi ikke har noget imod det irakiske folk , men imod dets styre og dets leder .
<P>
Der foregr nu konsultationer inden for vores medlemsstater .
Formandskabet har for ikke lnge siden udsendt en erklring , hvis tendens stort set er identisk med , hvad jeg kan sige p dette tidspunkt .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , vi str over for en alvorlig krise , er midt i en alvorlig krise , og her skal man selvflgelig frst og fremmest sprge : Hvem er ansvarlig for den ?
P vegne af min gruppe vil jeg gerne sige klart og entydigt , at Saddam Hussein og hans regime er ansvarlig , og jeg lser ud fra Deres ord , hr. kommissr , at det er Den Europiske Unions , Europa-Kommissionens holdning .
<P>
Hvem er denne Saddam Hussein ?
Er det en politiker , der krnker en regel her og dr , der p en eller anden mde frer det uvenlige naboskabs politik ?
Nej , Saddam Hussein er en brutal diktator , der bde er en trussel for sine omgivelser og brutalt undertrykker sine egne borgere , uanset om det er irakerne af kurdisk afstamning , om det er shiitterne , eller om det ganske enkelt er normale borgere i hans land , hvorved han endda stikker hjlp , der kommer fra udlandet , til side for at anvende den til sig selv , sin familie og sine omgivelser og ikke giver den til de mennesker , der virkelig har brug for den .
I revis har det internationale samfund bestrbt sig p at stte denne diktator p plads ved hjlp af militre aktioner , men ogs ved hjlp af mange diplomatiske aktioner .
Vi m jo alle vide , hvor ofte man ad diplomatisk vej har forsgt at mgle fra FN ' s side , fra Ruslands side .
Hver eneste gang , efter hver eneste mgling har vi faktisk set efter f uger , nogle gange efter f mneder , nogle gange allerede efter f dage , at mglingsforsgene ikke har holdt det , de lovede , at isr Saddam Hussein ikke har overholdt sine lfter og tilsagn .
Gang p gang er FN ' s observatrer og kontrollrer mere eller mindre blevet smidt ud , trngt ud .
Saddam Hussein har leget en farlig katten-efter-musen-leg , ikke kun ved , at han her og dr har fornrmet enkelte lande , USA eller europiske lande , eller har hindret dem i at udfre deres arbejde , nej , han har latterliggjort de institutioner , som vi ogs netop forsvarer her i Europa-Parlamentet , nemlig FN .
Han har bervet FN som sdan sin autoritet , og enhver af os , ethvert land og ethvert parlamentsmedlem , der overholder og nsker at gennemfre bestemte humanitre principper , overholdelse af menneskerettigheder og fred i denne region , er egentlig blevet latterliggjort af Saddam Hussein og af dette regime p denne mde .
<P>
Alligevel glder jeg mig ikke srlig meget over den aktion , der nu er indledt , og trods denne flles , fuldstndig identiske opfattelse i min gruppe vil der sikkert vre forskellige konklusioner om , hvorvidt den aktion , der nu er indledt , virkelig er s optimal .
Der hersker tvivl om , der er betnkeligheder ved , der er kritik af at vlge dette tidspunkt , det tidspunkt , hvor prsidenten er meget svkket , og den motivation , der ligger bag , at vlge netop dette tidspunkt til at indlede aktionen .
Der hersker ogs tvivl om , og der er ogs kritik af , at FN ikke blev inddraget , fr den konkrete beslutning blev truffet .
Jeg har en tilstrkkelig juridisk uddannelse til at kunne se , at der kan vre forskellige , absolut velbegrundede juridiske fortolkninger af , om det havde krvet en ny beslutning fra FN ' s eller Sikkerhedsrdets side .
Der er absolut ogs gode grunde til at sige , at en ny beslutning ikke havde vret ndvendig , da der jo blev truffet en principiel beslutning - ogs med hensyn til sanktionerne .
Alligevel synes jeg , det ville have vret klogere og mere fornuftigt , hvis USA og ogs Storbritannien her havde inddraget FN i beslutningen og i gennemfrelsen af deres aktion i en eller anden form , i det mindste som led i en hringsproces .
For der er i det mindste fare for , at det , vi nsker at undg , idet vi bekmper Saddam Hussein p forskellig vis , nemlig en svkkelse af FN ' s autoritet , frst virkelig opstr , hvis der bare hersker tvivl om , hvorvidt det ikke ville have vret fornuftigt at inddrage FN i beslutningsprocessen .
Det er der i hvert fald mange , der mener , og sdan ser jeg ogs personligt p det i min gruppe .
<P>
Nu handler det om at finde en lsning p den vanskelige situation , vi befinder os i , og som giver mig anledning til at frygte , at vi , hvis vi ikke griber tingene mere grundlggende an , igen og igen m rejse os i protest her i Parlamentet og kritisere , og at der igen og igen kun gennemfres enkeltstende aktioner , bombardementer , men at der ikke ndres noget grundlggende i Irak .
Nr vi her i Parlamentet kritiserer USA ' s mske noget ensidige fremgangsmde , kan der efter min mening kun findes t klart svar : Europa skal finde frem til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik !
S lnge Europa frer udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik p en s svag , p en s forsigtig , p en s svkket mde , vil det ikke vre muligt at knytte USA strkere til visse af de principper og regler , som vi reprsenterer .
<P>
For det andet skal vi absolut ogs foranledige USA til at fre en politik i denne region , der i hjere grad er afstemt efter de regionale forhold .
Vi ved , hvor prekr situationen i denne region er .
Vi ved , hvordan enhver lille forstyrrelse i fredsprocessen frer hele regionen og ogs Europas forhold som helhed til den arabiske verden i vanskeligheder .
En lsning p Irak-sprgsmlet , en kamp mod dette frygtelige regime kan kun opns sammen med de andre arabiske stater .
At tro , at man kan fre denne politik udefra , det vre sig fra Europa eller USA , mod holdningen i de arabiske lande , giver ingen mening .
Hvis vi ikke ogs vinder hjerterne og hjernerne hos den arabiske befolkning i Irak og uden for Irak , vil det ikke vre muligt .
<P>
Det tredje punkt er den humanitre hjlp .
Vi er gentagne gange netop ogs i Europa-Parlamentet get entydigt ind for , at befolkningen ikke m lide under Saddam Husseins synder og fejl , og dette princip skal ogs vre vores ledetrd i fremtiden , og her skal vi ogs helt entydigt yde finansiel hjlp i de kommende mneder , hvor dette er ndvendigt , for at hjlpe dem , der nu virkelig igen lider tab .
<P>
Det sidste punkt er , at verdenspolitiet USA udsttes for hrd kritik .
Der er fare for , om den nu skyldes USA ' s vilje til at gre noget , eller fordi ingen anden ptager sig denne rolle .
Jeg kommer endnu en gang tilbage til det punkt , jeg nvnte frst .
Der findes kun t middel mod verdenspolitiet USA , og det er en styrkelse af den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik .
Med Frankrigs og Englands beslutning er det frste skridt blevet taget , men lad os bekmpe USA ' s tendens til at bestrbe sig p at ptage sig rollen som verdenspoliti , og lad os virkelig fre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa for at skabe modvgt her !
<SPEAKER ID=143 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg finder , at jeg i alt vsentligt er enig med de to forudgende talere .
<P>
Det frste sprgsml , vi m stille os selv , er , om denne massive magtanvendelse var ndvendig .
Mit svar er det samme som deres : Ja , det var den desvrre .
Efter r med diplomati , hvor vi kom nrmere og nrmere til afgrunden , og hvor Saddam Hussein blev mere og mere undvigende , mere og mere urlig , var der ikke noget alternativ .
<P>
Saddam Hussein har leet af De Forenede Nationer , en organisation , hvis vrdier han kun har foragt til overs for , og hvis mandat han ikke accepterer .
Rapporten fra UNSCOM fordmte ham .
Det er helt klart , at Saddam Hussein ikke bare ejer massedelggelsesvben , men at han har flyttet rundt p dem .
Han har bevidst undveget forsg p at f fat p disse vben ved hjlp af UNSCOM ' s mekanismer .
<P>
Hvorfor , m vi sprge os selv , nsker han at opretholde sin evne til at fre kemisk og biologisk krig ?
Vi ved , at han har brugt disse vben imod sin egen befolkning .
Vi har al mulig grund til at tro , at han ogs vil bruge dem mod andre .
<P>
Lad mig minde Dem om mngden af disse vben .
Den britiske premierminister sagde i sin udtalelse i aftes :  Siden 1991 har inspektrerne delagt eller uskadeliggjort 48 Scud-missiler , 40.000 t kemisk ammunition , 690 t kemiske vbenbestanddele , 3.000 t kemikalier , der kan forarbejdes til vben , og en biologisk vbenfabrik , men over 30.000 kemiske sprnghoveder og 4.000 t kemikalier har man stadig ikke check p . 
<P>
Det andet sprgsml , vi m stille os selv , er flgende : Var det det rigtige tidspunkt ?
Jeg kan simpelthen ikke acceptere den id om halen , der logrer med hunden , nemlig at prsident Clinton skulle indlade sig p den slags for at undg indenrigspolitiske vanskeligheder og kbe et par dages frist . Det her drejer sig om liv og dd .
Liv og dd for irakere , bde venner af regimet og fjender af regimet . Liv og dd for Iraks naboer , i srdeleshed Israel , og muligvis for os alle .
Det er klart , hvis man hrer efter tv-udsendelserne fra Washington - som jeg er sikker p , mange af os gjorde i aftes - at alle hans rdgivere , bde civile og militre , besluttede , at det var det rette tidspunkt at handle p .
<P>
Hvis jeg for et jeblik m tale som brite , s tror jeg ikke , at en britisk premierminister ville stte britiske liv p spil i denne sag p dette tidspunkt , hvis han ikke mente , at det var uundgeligt , ndvendigt og rigtigt at handle p dette tidspunkt .
<P>
M jeg forsge at f Dem til at koncentrere tankerne ikke bare om selve handlingen , men om dens flger ?
Parlamentet har ingen udvende befjelser p det udenrigspolitiske omrde , men vi har pligt bde til at analysere og kritisere , hvad der er sket , ogs til at tnke p fremtiden og rdgive regeringerne i Unionen . Hr .
Swoboda har sagt , at dette er en ulykkelig afspejling af vores manglende evne til at skabe en robust flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Og dog ved vi , at de nste seks mneder bliver afgrende for denne politik .
De begivenheder , der er sket i de sidste 24 timer , viser , hvor desperat vi har behov for en analyse-og planlgningsenhed , som forbinder alle udenrigsministerierne i Europa , en hjtstende reprsentant for den flles udenrigs-og sikkerhedspolitik , og mske frem for alt et rd af udenrigsministre , som virkelig er parat til at indlade sig i debatter om vanskelige sprgsml i vanskelige dele af verden .
Men det viser klart endnu en ting .
<P>
Der har i de seneste mneder vret virkelig energi bag forsget p at etablere en forsvarspolitik for Unionen .
St . Malo-erklringen kunne mske , selvom den er udarbejdet med henblik p Balkan , danne grundlag for mere vidtrkkende institutioner til anvendelse rundt om i verden , til gavn for Europa .
<P>
De nste f uger vil ikke bare frembyde en reel udfordring for Europa , men en srlig udfordring for den britiske og den franske regering .
De har et valg .
De kan enten , som de har gjort gennem historien , g tilbage til at snerre ad hinanden over Kanalen , eller de kan betragte denne krise som en mulighed for at styrke de initiativer , de allerede har taget i fllesskab , og som de anbefaler resten af os at tage .
Vi kan overlade det til de instinktive reaktioner i det engelske og det franske udenrigsministerium , eller de kan tilsidestte disse historisk betingede tankemnstre og til gavn for Europa forsge at udvikle en jernhnd , der kan passe i den silkehandske , som skal udgres af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som til dato for 95 % vedkommende har vret retorik .
<P>
Jeg tror , at en forsvarspolitik for Unionen er den strlende pris , som ikke br g tabt i rgen og stvet fra Baghdad .
Vi brer alle et ansvar for at forvandle denne krise til en mulighed .
Dette ansvar hviler srlig tungt p det tyske formandskab , der vil arve flgerne af de sidste 24 timers begivenheder .
<P>
Der er gode muligheder for , at dette kan danne baggrund for en vsentlig nyvurdering af , hvordan Europa skal udtrykke sig , ikke bare i Golfen , men inden for det bredere perspektiv af hele Mellemsten .
Personlig nrer jeg ingen tvivl om , at tidspunktet for dette angreb p Baghdad blev pvirket ikke bare af , hvad der skete i Baghdad selv , men af udviklingen i fredsprocessen og i Palstina .
<P>
Der er en reel mulighed for et positivt europisk initiativ i Palstina i mnederne fr 4. maj .
Israel vil snart komme til at sidde fast i en vanskelig og kontroversiel valgkampagne .
Yassir Arafats autoritet er p spil forud for 4. maj .
Hvad vi s ellers mtte mene , m USA ' s prsident ndvendigvis blive distraheret af indenrigspolitiske hensyn .
<P>
Europa m tnke hurtigt . Det m tnke kreativt .
Det m benytte sig af hr .
Moratinos ' hjlpsomhed og intelligens . Men jeg mener virkelig , at hvis vi betragter os selv som serist medvirkende til begivenhederne i verden med en reel rolle at spille i regionerne omkring os , m vi benytte de nste mneder til at tnke kreativt og effektivt .
<P>
Tillad mig afslutningsvis at vende tilbage til substansen i denne sag .
Den britiske premierminister sagde i aftes :  Der er ikke noget realistisk alternativ til militr magt .
Vi tager militrt initiativ med virkelig beklagelse , men ogs med virkelig beslutsomhed .
Vi har udtmt alle andre muligheder .
Vi handler , fordi vi m handle .
 Jeg vil gerne sige , ikke som britisk borger , men som formand for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og , mener jeg , som en god europer , at nr stvet har lagt sig , og den nye situation bliver klar , m vi kunne sige , at Europa m handle i enighed , og at vi m handle , fordi vi ikke har noget valg .
<P>
Dette er et vanskeligt jeblik , men det er vanskelige jeblikke , der skaber virkelig kreativitet og reelle fremskridt her i Unionen .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , hvis vi skal afgre , hvem der har skylden for det , der er sket i de sidste 24 timer , - om det er Washington , London eller Baghdad - m vi finde ud af , hvad der er den egentlige grund til alt dette .
Hvis vi gr det , er det klart , at den , der har skylden for den jeblikkelige krise , helt tydeligt er Saddam Hussein og hans styre i Irak .
Irak har fremprovokeret den ene krise efter den anden i mange r siden Golf-krigen i 1991 ; helt klart og i srdeleshed i januar i r , da de fordrev alt personale fra De Forenede Nationer p UNSCOM-holdet fra landet .
I august i r forhindrede de hele UNSCOM-holdet af inspektrer i at besge nye steder , og i oktober holdt de helt op med at samarbejde med UNSCOM .
<P>
Disse provokationer viser tilsammen et konsekvent mnster af manglende samarbejde og forsg p at skjule oplysninger , en situation , der har eksisteret i hele otte r , hvor inspektionerne gentagne gange er blevet helt eller delvis forhindret af de irakiske myndigheder .
<P>
Alle forsg p at finde diplomatiske lsninger p krisen er slet fejl .
Hvorfor ?
P grund af Saddam Husseins manglende vilje .
Han har hele tiden blokeret , modvirket og forhindret inspektion fra det srlig hold af FN-inspektrer , hvilket er i klar modstrid med FN-resolutionerne .
Han har vist total mangel p respekt for det papir , som Irak og FN ' s generalsekretr underskrev i februar i r , efter at Kofi Annan personligt havde grebet ind .
<P>
I denne uge rapporterede Richard Butler , lederen af vbeninspektrerne , at Irak fortsat ngter at overholde betingelserne i resolution 687 .
Man mener , at det stadig har biologiske vben , ulovlige ballistiske raketter og kemiske vben .
Den militre indgriben i de sidste 24 timer er ulykkelig , men den er en ndvendig flge af det irakiske regimes egen uforsonlighed .
<P>
Min gruppe har megen medflelse med de lidelser , som det irakiske folk er udsat for under sanktionerne .
Men den afgrende grund til sanktionerne er ogs deres egen diktator .
Vi sttter helt entydigt USA og Det Forenede Kongerige i deres forsg p at eliminere denne trussel mod freden i regionen og i hele verden , og jeg hber , at medlemsstaterne vil gre det samme i Rdet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , for nogen tid siden var vi lettede og ogs stolte , da Kofi Annan kom tilbage fra Bagdad og havde opnet et kompromis , men vi var alle klar over , at kompromiset nok ikke ville holde ret lnge .
Det viste sig ogs hurtigt , for UNSCOM-folkene blev sendt ind og ud af landet .
Jeg behver ikke at g i detaljer , for det har hr . Swoboda og hr .
Spencer allerede gjort . Sprgsmlet om , hvorfor Saddam er s vanskelig , hvis han ikke har noget at skjule , beskftiger mig .
Mske er det for enkelt .
Kort sagt , hr. formand , aktionerne , som nu er gennemfrt , var faktisk uundgelige . At det sker netop nu , fr mange til at tvivle .
Det kan jeg forestille mig , men jeg tror , at stemmeforholdet i Kongressen alligevel ikke forandres , mens situationen i Mellemsten forbliver lige alvorlig .
<P>
Hr. formand , kommer lsningen hermed tttere p ?
Det tror jeg ikke .
UNSCOM vender ikke tilbage .
Saddam Hussein rammes ikke .
Hvad kan vi s gre for at hjlpe med til at lse problemet i regionen ?
Sttte oppositionen ?
Vi ved af erfaring , at den er meget splittet .
EU br imidlertid vove forsget .
Der skal ogs tages initiativ til humanitr hjlp , for det er naturligvis dybt trist , at borgere i Irak ligger p sygehuset lige fr jul , selvom der hjst sandsynligt ikke er lgemidler nok . Lige som hr .
Spencer , der har givet en udmrket analyse af situationen , ser jeg ogs en stor rolle for det tyske formandskab .
Det formandskab fr det hrdt , for Agenda 2000 ligger foran os , og den skndes vi allerede om .
Jeg tror , at det er vigtigt for EU at gre noget alvorligt og solidt i Mellemsten , og her hrer Irak ogs med , ud over det , USA gr .
Vi skal gre noget vsentligt for den irakiske befolkning , s de fler , at de ikke er alene med denne diktator .
Efter min mening kan det for jeblikket kun ske gennem humanitr hjlp .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">

Hr. formand , eftersom jeg vil ndre tonen p dette mde , m jeg for det frste sige , at vi betragter Saddam Hussein som en tyran og finder hans regime uacceptabelt , men vi taler her i dag om et hidtil uset angreb p den irakiske befolkning .

For dette angreb skader ikke Saddam Hussein , men den irakiske befolkning , som i adskillige r har lidt under en umenneskelig embargo , der allerede har forrsaget 500.000 brns dd , og det er disse brn , deres mdre og fdre , der lider under USA ' s angreb .
<P>
Dette er sandheden .
Der kan ikke vre tale om at forsvare Saddam Hussein .
Saddam Hussein er en tyran .
Men selv De Forenede Nationers vbeninspektrer erkender , at der om en mned er gennemfrt 428 vbeninspektioner , hvoraf 290 er udfrt p regelmssig vis , og 128 har vret nye , og inspektrerne erkender ogs , at der ikke hersker srlig stor tillid til , at deres leder , hr .
Butler , optrder upartisk . Dette , hr. formand , er virkeligheden .
<P>

Og her er der flere ting at beklage .
For det frste at dette Parlamentet ikke udtaler sig klart imod det , som er et sandt barbari - uanset hvordan man benvner det - at der ikke er en beslutning herom , og ogs at Den Europiske Union endnu en gang ikke har en flles holdning , at Den Europiske Union ikke tjener som reference for verden med hensyn til beskyttelse af freden imod det barbari , som USA har udvist med et angreb , som ikke engang De Forenede Nationer var bekendt med , og som selv Kofi Annan har fordmt .
<P>
Den Europiske Union br derfor stille sig p Kofi Annans og under ingen omstndigheder USA ' s side .
Den Europiske Union br tjene som reference med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne , af livet og af freden . Unionen gr endnu en gang glip af en lejlighed , for hr. formand , man m beklage , at hr .
Blair uden tven allerede har stttet dette angreb , og at hr . Aznar ogs har stttet det .
<P>
Det er beklageligt , at der her ikke er flere stemmer - og jeg beklager , kre kolleger , at der ikke er flere stemmer - som udtaler sig imod dette barbari .
<P>
Nu m jeg afslutte mit indlg , hr. formand .
Men jeg beklager stadig , at der ikke er en kraftigere stemme , der taler imod dette barbari , og at USA fr lov til at fortstte med sin politik med fuldbyrdede kendsgerninger - uden at Den Europiske Union vedtager en afgrelse imod disse fuldbyrdede kendsgerninger - og at man fortsat straffer ikke Saddam Hussein , som er en tyran - hvilket jeg gentager - men den irakiske befolkning , som allerede har lidt tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , Gruppen De Grnne fordmmer USA ' s og Storbritanniens unilaterale handling .
Vi fordmmer imidlertid ogs Saddam Husseins kriminelle regime og kriminelle politik .
Saddam Hussein er en forbryder , og han skal behandles som en forbryder .
Han skal anklages , han skal retsforflges , han skal dmmes , og hvis han dmmes skyldig , skal han arresteres og straffes med retsstatslige metoder .
Vi kan sledes ikke acceptere denne  cowboyretfrdighed  og lynjustits !
Det hrer ikke hjemme i en international retsorden !
<P>
I de seneste r er der langsomt blevet opbygget en international retsorden .
Vi lyncher ikke mordere fra Rwanda - vi dmmer dem !
Vi lyncher ikke mordere fra Bosnien - vi dmmer dem !
Vi lyncher ikke Pinochet - vi dmmer ham !
Hvis vi ikke skal ende med et kaos af konkurrerende  private politimnd  , skal vi bevare den internationale retsorden .
<P>
Swoboda beklager , at USA er et  verdenspoliti  , og han ser gerne , at EU bliver et konkurrerende verdenspoliti - som om det skulle vre en lsning !
Men hvis russerne ogs opretter et verdenspoliti , og kineserne , s bliver der i 2000-tallet fire eller fem  supermagtsverdenspolitier  , som konkurrerer mod hinanden om at skabe deres egen verdensorden med udgangspunkt i egne interesser - og s vil jeg kondolere over for vores brnebrn .
<P>
Hr. formand , Den Europiske Union str og falder med legalitet og retsstatslighed .
Vi forsger - specielt i dag har vi gjort os ekstra umage hermed - at sprede menneskerettigheder og retsstatslighed til hele verden via en mngde betnkninger . Hvordan kan reprsentanter for Den Europiske Union acceptere  cowboyjustits  som et alternativ til retsstatslighed ?
Hr. ordfrer , jeg er beklemt over dette ! Vi skal bevare retssamfundet , ogs nr det er vanskeligt !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , mine damer og herrer , her str vi foran en situation , der er ganske forstyrrende efter vores smag : fejlen p den ene side og retten p den anden .
<P>
S vidt vi ved , sttter Buttler-rapporten , der har ophjet ydmygelsen til en diplomatisk metode , sig p tre hndelser i forbindelse med kontrollen af 130 steder , hvilket svarer til , at ca . 2 , 5 % af stederne blokeres .
Men rapporten har afstedkommet s meget stj , at vi forhindres i at hre konklusionerne fra generaldirektren for Det Internationale Atomenergikontor , som siger , at Irak har ydet det ndvendige samarbejde til gennemfrelse af atomenergikontrollen .
<P>
Hvilken presserende overvejelse har s forhindret , at man tager sig tid til at vurdere indholdet af disse to rapporter ?
Med hvilket lovmssigt grundlag kan et land tilrane sig international kompetence ?
Bevirker det faktum , at dette land ledsages og stttes af andre lande , at alvoren i tilranelsen p sin vis formildes ?
<P>
Det er da beklageligt , mske endda mistnkeligt , at denne skinhellige krig , som vil omspnde en region og betyde tab af menneskeliv , finder sted p et s belejligt tidspunkt for USA ' s indenrigspolitik .
Og selvom den amerikanske prsident troede , at han kunne bruge den irakiske prsident som lynafleder , er der risiko for , at den sidstnvnte blot tjener ham som skridtbind .
For ingen kunne f den groteske tanke at glemme Saddam Husseins overgreb og kynisme .
Men ved at gre ham til offer tvinger den amerikanske prsident os desvrre til at vise overbrenhed med nogle , mens vi tager afstand fra andre .
<P>
Det , det handler om , er vores vilje til at modst de krigeriske fristelser , bekmpe magtdemonstrationerne og afst fra straffeekspeditioner .
Det er vores vilje til at sige , at vi har et politisk , moralsk og diplomatisk niveau i internationale forbindelser . Kort sagt , til at se vores idealer i jnene .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Sikkerhedsrdet havde klart tilkendegivet , hvad Irak skulle holde sig til .
Men samtidig er det klart , at Saddam Hussein bryder sig pokker om de lfter , han har givet .
Det internationale samfund kan ikke fortstte med at acceptere , at Saddam Hussein igen og igen leger med det .
<P>
USA og Storbritannien gjorde det i sidste mned helt klart , at nu var det nok , og at de ville vre i stand til at gribe ind uden varsel , hvis Saddam Hussein ikke holdt sig til de aftaler , der var lavet .
Derfor er volden berettiget .
Der har faktisk i lngere tid ikke vret andre muligheder end flelig afstraffelse .
<P>
USA ?
s og deres allieredes angreb var alts berettiget , selvom jeg er enig med den nederlandske statsminister , hr . Kok , i , at det ud fra et menneskeligt synspunkt selvflgelig er frygteligt .
Irak har forsgt at misbruge den amerikanske prsidents svkkede stilling .
Hvis der ikke var blevet handlet nu , ville det ikke kun have sat FN ? s trovrdighed p spil , men ogs have bragt sikkerheden i regionen i fare .
<P>
Saddam Hussein angriber ikke kun sine naboer , hvis han fr chancen , som dengang med Irak og Kuwait , han viger heller ikke tilbage for at myrde sin egen befolkning til og med sin egen familie .
Denne onde diktator skal fjernes nu .
Han er en tyran .
Sammen med ham skal alle forbudte vben fjernes fra Irak .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , der er ni dage til jul .
Irak er det eneste arabiske land , hvor der findes kristne , kirker og juletrer , og julegaverne til de sm arabere bestr af bomber , embargo , tusindvis af dde brn , et folkemord , en koncentrationslejr for 18 millioner arabere bevogtet af Vesten .
<P>
Hvilken forbrydelse har Irak beget ?
Irak krver ret til vrdighed , ret til territorial integritet , ret til suvernitet over sine naturlige ressourcer , ret til ikkeindblanding i sine indre anliggender .
<P>
Hvad krver prsident Saddam ?
At leve oprejst og ikke i skjul .
Hvem er en stlig despot ?
Saddam Hussein ?
Eller Bill Clinton , som kryber rundt i hoteller og korridorer med vulgre kvinder og trrer sine sekreter af i kjoler ?
<P>
Man taler om ret . Men hvor er Sikkerhedsrdet ?
Hvor er resolutionen fra Sikkerhedsrdet ?
Hvor er operation Fredsbevarelse ?
Blev den strigske formand for Rdet underrettet ?
Hvem blev underrettet ?
Man taler om politi , men hvem er tyvekngten ?
Aramco , Exxon , den britiske kolonimagt i Kuwait ?
Man taler om styret . Men hvad er modellen ?
Kuwaits emir , Jaber , Saudi-Arabiens wahabit-familie ?
<P>
Europa stter sin trovrdighed p spil .
Den arabiske nation ser p Europa .
Araberne er ikke dem fra omrderne omkring vores byer .
Det er dem fra Ninive , Babylonien , Mesopotamien .
Til mine irakiske studerende , til provsterne i Bagdad og i Babylonien , som jeg har undervist , siger jeg :  En dag vil Frankrig atter vre Frankrig , og vi vil rkke hnden ud til det irakiske folk og rde bod p den forbrydelse , som Europa har beget , Europa med dets skaldte menneskerettigheder  .
Lnge leve Irak !
<P>
( Stj )
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , befolkningerne hbede p , at det efter 1945 ville vre slut med de dramatiske krige .
Kendsgerningerne viser dog , at det i 1945 ikke var krigen , der sluttede , men freden , der brd ud , for der har aldrig fr vret s mange krige , s mange folkedrab , s meget uretfrdighed , s mange folkevandringer og s meget lidelse blandt uskyldige mennesker som i lbet af de sidste 50 r .
<P>
Med hensyn til den dramatiske situation , vi str over for , er det ikke det irakiske folk , som vi fordmmer hrdt - vi anerkender dets meget gamle kultur , som mske er hele menneskehedens ldste kultur - men derimod Saddam , som har ladet sit folk bringe de mest grusomme ofre for at kunne virkeliggre sine egne drmme om bermmelse og uindskrnket magt .
<P>
Vi fordmmer ligeledes det faktum , at de internationale organisationer - herunder Den Europiske Union - er helt magteslse . De er ofre for en ynkelig magteslshed over for denne tragedie og de tragedier , der er get forud for denne .
Denne magteslshed giver nring til USA ' s overbevisning om at kunne spille den hvnende engel .
Hr. formand , vi hber , at dette grusomme kapitel snart vil blive afsluttet , ogs takket vre Unionen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Hr . Parigi , jeg fratager Dem ordet .
De har overskredet Deres taletid .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1087 / 98 af Erika Mann for PSE-gruppen ; - B4-1100 / 98 af La Malfa for ELDR-gruppen ; - B4-1138 / 98 af von Habsburg m.fl. for PPE-gruppen ; - B4-1144 / 98 af Schroedter og Aelvoet for V-gruppen ; -B4-1151 / 98 af Alavanos for GUE / NGL-gruppenom en politisk lsning af Transdnjestr-problemet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Fru formand , kre kolleger , min gruppe har fremlagt denne beslutning , fordi vi mener , at det er p tide , at Den Europiske Union ptager sig en mere aktiv rolle i lsningen af Transdnjestr-konflikten .
For mange af os er hele situationen i Transdnjestr relativt ukendt , og vi mener , at det er ndvendigt , at den europiske offentlighed fr strre kendskab til denne konflikt .
Moldova er forbundet til os gennem en partnerskabs- og samarbejdsaftale .
Rumnien bliver en dag medlem af Den Europiske Union , og s bliver Moldova vores direkte nabo .
Konflikten i Transdnjestr har nu varet i otte r og er i den tid et langt stykke af vejen ikke blevet bemrket af offentligheden .
<P>
Konflikten drejer sig om , med hvilken status regionen Transdnjestr fremover vil kunne eksistere inden for staten Moldova .
Det er et magtspil , der tager sigte p en styrkelse af status quo for nogle af deltagerne .
Konflikten handler i vid udstrkning om politisk og konomisk magt .
Det er elitens og ikke befolkningens kamp , og diskussionen om , hvilket sprog der skal anvendes i Transdnjestr , russisk eller rumnsk , er ogs kun en sekundr skueplads .
Vi i Den Europiske Union opfordres til at vre med til at udvikle en strategi til lsning af konflikten og bist OSCE i de vanskelige diskussioner .
<P>
Vi kan ikke se vk , og vi br ogs forsge at finde et svar p problemerne i den kommende tid som led i partnerskabs- og samarbejdsaftalen og som led i Rdets forhandlinger .
Det primre sprgsml er , hvordan der kan etableres et intelligent samarbejde med OSCE , hvordan tilbagetrkningen af de russiske tropper kan organiseres , hvilken lsning der findes p at nedlgge vbendepoterne , hvilken fair behandling de politiske fanger - isr Ilie Ilascu-troppen - kan f , hvilket fredeligt samarbejde p isr det konomiske og sociale omrde der kan opns mellem Moldova og regionen Transdnjestr , og hvilken finansiel sttte vi kan give til det forml .
<P>
Langt mere afgrende er det dog , at vi lrer af Irland og andre tilflde , at det er ndvendigt , at Den Europiske Union bidrager til at fastlgge en frist , inden for hvilken disse konflikter skal lses .
Vi ved og har erfaring med , at en politisk konflikt kun virkelig kan blive lst , nr der ogs er en tidsfrist .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , siden 1992 har vi ventet p en varig og retfrdig ordning i Transdnjestr .
I seks r syder der en konflikt , som kan bryde ud og forrsage en politisk eskalation .
<P>
Moldovas befolkning burde kunne huske krigen i 1992 og derfor gre alt for at undg nye blodsudgydelser .
Hvorfor gennemfres de flotte ord og memorandummet fra Moskva ikke ?
<P>
Min gruppe er glad for , at vi ogs , takket vre initiativet ogs fra fru Mann , kan sende et tegn p sttte til freden til Moldova og Transdjnestr .
Fredsinitiativerne fortjener al sttte lige som den internationale indsats fra OSCE , Den Russiske Fderation og Ukraine .
Jeg hber , at de vil fortstte for at give freden en chance .
<P>
Jeg opfordrer Rdet og Kommissionen til at yde en indsats i fredsprocessen , og mske kan Tacis-midlerne her bruges p en god mde .
Endvidere skal tilintetgrelsen af de store vbenlagre , som russerne har liggende der , have stor prioritet .
Som bekendt kan store partier vben i sig selv f volden til at eskalere .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , Moldova er hos os desvrre et land , der i temmelig hj grad er get i glemmebogen .
Derfor vil jeg gerne takke vores kollega Mann mange gange for , at hun bruger s megen energi p , at denne generelle holdning virkelig ndrer sig radikalt .
<P>
Vi glemmer dette land , selvom det taktisk set spiller en utrolig vigtig rolle for os .
Man br lytte til , hvordan regeringerne i tiltrdelseslandene reagerer , nr man taler om Moldova .
Rumniens tidligere udenrigsminister , Gabriel , gjorde engang i en meget interessant tale opmrksom p , at der er to absolut kritiske punkter for sikkerheden i Europa .
Det ene er sprgsmlet om Transdnjestr , det andet er sprgsmlet om Kaliningrad .
Det er to steder , der p grund af deres placering , p grund af den mngde vben , der er anbragt dr - og som egentlig ikke kan forklares , og her kan heller ikke Rusland i dag forklare og er heller ikke villig til at forklare for omverden , hvorfor der er anbragt s store mngder vben dr - ganske enkelt udgr en virkelig trussel for hele Europas sikkerhed .
Der er jo ikke tale om et lille sted langt vk , i dag m vi derimod ganske enkelt tnke i et strre perspektiv og kan ikke sdan g gennem verden med skyklapper p .
<P>
Jeg mener , det er meget vigtigt , at vi ogs fra Europa-Parlamentets side forsikrer de pgldende missioner , isr OSCE , om vores sttte , s de ved , at de har rygdkning hos de politiske reprsentanter for Europa , at disse ogs er villige til , nr det er ndvendigt , at hjlpe , at give sttte .
Det er muligt at finde en lsning p konflikten , hvis der str en tilstrkkelig styrke bag .
Det er en konflikt , der vil aftegne sig mellem Rusland p den ene side og egentlig Den Europiske Union p den anden side .
Hvis det kun er Rusland , der viser sin styrke , gr vi ikke Europa nogen tjeneste .
Det er ndvendigt , at vi viser vores tilstedevrelse dr , at vi virkelig sttter dette land , dette unge demokrati , at vi gr , hvad der er muligt for os , for Moldova .
S tror jeg ogs , vi har gjort det bedste for os selv .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet sttter kravet fra OSCE ' s ministerrd om , at konflikternes parter snart skal tage de afgrende skridt for at finde en lsning p Transdnjestr-konflikten .
Vi har kendskab til bestrbelserne hos OSCE-missionen , der med ganske f penge og stort engagement og ofte med restriktioner i sit mandat bestrber sig p at gennemfre fredelige tilstande i regionen .
Vi ved , at der kun kan opns en lsning , hvis Moldovas grnser anerkendes internationalt .
Dertil kommer den vanskeliggrende kendsgerning , at den allerede vedtagne tilbagetrkning af de russiske tropper forsinkes fra Moskvas side , og at der , som allerede nvnt , lagres kmpe mngder vben .
<P>
Moldova - og det glemmer vi igen og igen her - lider samme skbne som det tidligere DDR . Landet har vret under sovjetisk styre i 40 r .
Moldova har ansgt om at blive medlem af Den Europiske Union .
Det bliver ignoreret igen og igen her .
Vi br netop tilbyde denne nabostat en lsning , f.eks. som det strigske formandskab har foreslet , i forbindelse med Europakonferencen , i forbindelse med udvidelsen af Unionen , og jeg vil gerne anmode kommissren om at foresl , hvilken strategi Kommissionen har for Moldova ud over partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
<SPEAKER ID=159 NAME="Pinheiro">
Fru formand , Kommissionen deler selvflgelig Europa-Parlamentets bekymring angende situationen i Transdjnestr .
Selvom der ikke er registreret tilflde af vold siden 1992 , er det oplagt , at der ikke er nogen garanti for fred , s lnge der ikke foreligger en aftale mellem lederne for de to parter og nabolandene , ikke mindst Rusland .
<P>
Med henblik p at fremme dialogen og sttte mglerne , srlig fra OSCE , vil Kommissionen foresl finansiering af et genopbygningsprojekt af en af de broer , der blev delagt i 1992 over Dnestr , i Gura og Kolui , under Tacis-programmet .
Dette forslag blev koordineret med OSCE-missionen i Kisjinjov , og vi tror , at det gr i samme retning som det , der foresls i beslutningforslaget .
Vi flger stadig situationen i omrdet , vi deler vores informationer med Rdet og medlemsstaterne , og vi er klare til at tage andre initiativer , der mtte kunne bidrage til at lse konflikten .
<P>
Men til slut vil jeg gerne p Kommissionens vegne understrege , at der er grund til at rose og fremhve de anstrengelser , som Moldovas regering har gjort sig for at konsolidere demokratiet og udviklingen mod markedskonomi , selv under betingelser , der af alle anerkendes som srdeles vanskelige .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-1086 / 98 af Pasty m.fl. for UPE-gruppen ; - B4-1088 / 98 af Happart og Bers for PSE-gruppen ; - B4-1102 / 98 af Monfils for ELDR-gruppen ; - B4-1119 / 98 af Maes m.fl. for ARe-gruppen ; - B4-1139 / 98 af Pack m.fl. for PPE-gruppen ; - B4-1152 / 98 af Ainardi m.fl. for GUR / NGL-gruppen ; - B4-1159 / 98 af Kerr for V-gruppenom de ndvendige ndforanstaltninger mod doping inden for sport .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , hr. kommissr , siden begyndelsen af august har jeg ivrksat skridt med henblik p vedtagelse af en beslutning i Parlamentet om doping inden for sport inden for rammerne af uopsttelig forhandling .
<P>
Jeg takker de parlamentsmedlemmer , som hen ad vejen har tilsluttet sig min foranstaltning , for de har forbedret den tekst , som jeg havde foreslet som udgangstekst .
Der er rent faktisk flere ider i 10 hoveder end i t .
Forslaget til flles beslutning er endnu en prve herp .
Jeg vil ikke forgive at vre moralvogter , fordi jeg fler mig kaldet til det , men i dopingproblemet er der i hvert fald to gode grunde til at reagere med bestemthed .
Frem for alt er det en umoralsk fremgangsmde .
Det er umoralsk over for de unge at tage sdanne sundhedsmssige risici , angiveligt for at yde en bedre sportslig prstation , men isr p grund af den trumf , det er , og den konomiske vrdi , det udgr .
<P>
I denne forbindelse er princippet med snyderi et princip , som vi overhovedet ikke kan acceptere .
Nr man doper sig , sker det p bekostning af moralen og for at vildlede samfundet , og dopingen fr mig naturligvis til at tnke p hormonbehandlingen i fdevareindustrien .
Dopingen fr mig ogs til at tnke p al den svindel , der beges , herunder i det konomiske system .
<P>
Hvis Europa-Parlamentet ikke reagerer over for denne holdning og tankegang , som synes at brede sig inden for sportens verden , undlader vi at udfre vores grundlggende opgave , nemlig at skabe et bedre og mere retfrdigt samfund .
Vi br krve , at sporten i bund og grund forbliver et moralsk eksempel for ungdommen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , doping delgger kroppen , sjlen og sportsnden . Som hr .
Happart med rette har sagt , er det bedragerisk , og jeg er ogs glad for hans initiativ . Der skal trffes internationale foranstaltninger og aftaler .
IOC , Den Internationale Olympiske Komit , har forelbigt ladet det ligge . Verdenskonferencen i Lausanne skal derfor forberedes godt og rigtigt .
Der skal oprettes et internationalt agentur , og en rigtig og klar international liste over forbudte produkter skal forelbigt fres ajour .
Men det kan IOC ikke gre alene .
Internationale organisationer ssom EU skal spille en vigtig rolle .
Det nylige topmde i Wien har givet den frste hndsrkning hertil . Det er nu op til medlemsstaterne at koordinere deres indsats , koordinere deres politik og bruge den europiske ramme i forbindelse med sundhedspolitikken og sporten .
EU-ministrene for sundhed , velvre og sport skal mdes inden lnge for at fastlgge en mulig europisk handlingsplan .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , jeg er ikke altid enig med hr . Happart , men jeg er glad for , at jeg er det nu .
Det drejer sig om et problem , som bekymrer os alle , idet vi naturligvis mener , at sporten i s hj grad forgiftes af doping , at vi nsten ikke har tillid til , at sportsinstitutionerne selv er i stand til at finde en lsning .
Derfor stter vi vores lid til Unionen .
Vi hber , at medlemsstaterne koordinerer deres politik , men vi hber samtidig , at der kommer et direktiv fra Kommissionen , s der kan udves effektiv kontrol bagefter , hvis koordinationen bliver en kendsgerning .
Derfor foreslog vi at oprette en uafhngig forvaltningsenhed .
<P>
Fru formand , det er allerede get meget vidt med doping i sporten .
Vi fastslr , at tilhngerne af disse forbudte produkter altid viser ny kreativitet for at udvikle nye produkter og nye smutveje .
Det er faktisk blevet en mafia , som har sine egne laboratorier og cirkler .
Derfor er det ndvendigt , at Kommissionen ikke kun frer en god , forebyggende politik , og at der ikke kun kommer en liste over forbudte produkter , men at der samtidig udves en vandtt kontrol for at afvrge disse produkter .
Med en forebyggende politik , fru formand , mener vi en politik , som er pro-aktiv , og som er p hjde med udviklingen .
Det , som tillades i dag , fordi ingen kender det , viser sig i morgen at vre et farligt produkt .
Vi vil stoppe forgiftningen af vores sportsfolk .
Sport er sundt , hvis den ikke er underkastet rent kommercielle love , som menneskenes sundhed bliver offer for .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg vil sige det , jeg har p hjerte , meget kort og enkelt .
Det er forkert at tage stoffer og anvende doping af andet end medicinske rsager .
Det er psykologisk , mentalt og fysisk skadeligt for brugeren at tage stoffer .
Dertil kommer de moralske implikationer og det bedrag , det frer til .
<P>
Sportsfolk stter et eksempel for Europas unge .
De ser meget mere p , hvad sportsfolk gr , end hvad politikerne gr .
Det er derfor , det er s vigtigt , at vi fr stoppet dette .
Sportsorganisationerne behver hjlp fra politikerne til at fjerne dette , og det er her , Kommissionen har et ansvar .
<P>
For det tredje er det et sprgsml , der overskrider nationale grnser .
Det kan ikke hndteres af nationalstaterne hver for sig .
Det krver samarbejde p internationalt plan .
Kommissionen har et ansvar .
Europa har et ansvar .
Vi br fre an og ikke lne os tilbage og vente p , at andre skal tage initiativet .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , dopingsagerne har nu gennem flere mneder afslret en rkke ansvar , som ikke er begrnset til de sportsudvende selv , tvrtimod .
Vores forhandling viser i vrigt en stigende bekymring for udbredelsen af dopingplagen inden for virkelig mange sportsgrene .
<P>
Midlerne til forebyggelse og bekmpelse af doping er i dag overordentligt utilstrkkelige i medlemsstaterne .
Jeg glder mig over , at den franske regering p Marie-George Buffets foranledning har taget initiativ til et lovforslag , der sigter p bekmpelse af doping og derved beskyttelse af sportsudvernes helbred .
Dette initiativ blev p en god mde videresendt til Det Europiske Rd i Wien .
<P>
I vores gruppes beslutningsforslag mener vi , at det er ndvendigt ikke blot at bekmpe dopingen , men derimod ogs de bagvedliggende rsager for at give sporten den menneskelige dimension tilbage .
De specifikke lovgivninger br tilpasses eller styrkes , og der br trffes foranstaltninger p europisk plan i nrt samarbejde med sportens organisationer , bl.a. med hensyn til forskning , definition af analysenormer for dopingstoffer , opstillingen af en liste over forbudte stoffer og bekmpelse af handlen med disse produkter .
<P>
For jeblikket er det alt for ofte kun sportsudverne , der bliver straffet , mens dem , der leverer dopingstofferne , ikke er foruroligede .
Vi er ndt til at gre noget ved denne situation og give hrde straffe til de personer , der handler med stofferne , og de lger , som udskriver recept p disse stoffer .
<P>
Jeg hber , at vedtagelsen af beslutningen , som vores gruppe har vret medunderskriver p , vil blive opfattet som et signal af deltagerne i Den Internationale Olympiske Komits verdensomspndende konference til februar nste r i Lausanne .
Vores forhandling viser slutteligt behovet for en stor indsats for tilnrmelse af lovgivningerne og ogs for europiske initiativer , der er tilpasset alvoren i problemet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Dette er et meget vigtigt beslutningsforslag .
Jeg er ansvarlig for sport i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , og vi venter stadig p , at Kommissionen skal fremlgge et direktiv om sport .
Jeg vil gerne give det budskab tilbage til Kommissionen , at vi har ventet p dette i nogle r .
Jeg forstr , at der fandt en drftelse af dette emne sted ved mdet i Rdet af sportsministre i strig for nylig .
Det ville vre rart , hvis Parlamentet kunne se p det , fr vi alle forsvinder til juni .
Nogle af os hber naturligvis at komme tilbage og at forny initiativet til den tid , nr vi har kompetence til det i henhold til Amsterdam-traktaten .
<P>
Det er et godt beslutningsforslag .
Det er meget omfattende .
Det behandler et vigtigt sprgsml , som ikke drejer sig om doping , men om penge i sporten .
Det er nglen .
Se p Tour de France for nylig og det forhold , at halvdelen af holdene s ud til at vre dopede .
Andre strre sportsgrene bliver ofte udsat for doping , og kernen i sagen er penge .
De store finansielle belnninger motiverer folk til at gre unaturlige ting ved kroppen for at vinde .
Vi m fjerne nogle af pengene fra sporten , fjerne doping fra sporten og f sporten tilbage i sporten .
<P>
Det er et temmelig udbredt problem .
Undertiden nr jeg ser p mine tidligere kolleger i den britiske Labour-Gruppe , har jeg en flelse af , at de mske ogs bruger lidt Prozac , for de synes at forholde sig temmelig passive , nr det kommer til strre sprgsml , ssom bombningen i Baghdad .
Mske kunne vi foresl , at de fik lidt Viagra svel som lidt Prozac .
Det kunne give dem rygrad til at stte sig op imod hr . Blair .
<P>
Dette omfattende beslutningsforslag br f enstemmig sttte fra Parlamentet .
Mit budskab til Kommissionen er , at den skal tage sig sammen og fremlgge et direktiv , der inkluderer sprgsmlet om doping i sport .
S kan vi gennemfre det i hele Unionen .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , jeg fik ikke helt fat i oversttelsen .
Blev der talt om foie gras eller Viagra ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Fru van Bladel , ordene lyder meget ens , og jeg er i vrigt sikker p , at der heller ikke er den helt store forskel i deres betydning .
Men jeg mener ikke , at tidspunktet er inde til , at vi laver afhandlinger om disse sprgsml nu .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg vil ikke svare p hr . Kerrs provokationer , men derimod g direkte til sagens kerne .
<P>
Vi bliver i dag alle klar over ndvendigheden af at bekmpe dopingen inden for sporten bde af etiske og sociale grunde og af hensyn til befolkningens sundhed .
Alle lande er ramt af denne plage , alle regeringer br handle .
I dag er de nationale lovgivninger uensartede , hvis de da findes .
I et indre marked , hvor alle varer cirkulerer , og hvor sportskonkurrencerne er europiske , br lovgivningen ndvendigvis vre tilnrmet .
<P>
Konklusionerne fra Det Europiske Rd i Wien gr i denne retning .
I konklusionerne understreges behovet for en mobilisering p EU-niveau , og medlemsstaterne opfordres heri , og jeg citerer ,  til sammen med Kommissionen og internationale sportssammenslutninger at undersge , hvordan man kan intensivere bekmpelsen af denne fare , navnlig ved bedre samordning af de eksisterende nationale foranstaltninger . 
<P>
Den franske regering har med stor vilje og beslutsomhed optaget denne sag til behandling takket vre det lovforslag , der er ved at blive vedtaget , og som er udarbejdet af Marie-George Buffet , minister for ungdom og sport , og takket vre indsatsen fra vores tidligere kollega , nu sundhedsminister , Bernard Kouchner .
Selvom konklusionerne er de samme , vil midlerne mske g lngere .
Sammen med sin italienske kollega har Marie-George Buffet henvendt sig til den tyske indenrigs- og sportsminister for at opfordre ham til at samle sportsministrene for de 15 medlemsstater fr bningen af Den Internationale Olympiske Komits konference den 2. og 3. februar nste r i Lausanne med henblik p at undersge de forslag , som de kunne stille eller sttte .
<P>
Beslutningen i dag er det mindste , vi kan gre .
Den alvorlige og skve udvikling , som vi oplever , udspringer af mangelen p tilnrmelse af lovgivningerne i det indre marked i EU .
Kun internationale regler vil kunne gre det muligt at bekmpe dopingmisbruget effektivt .
Det er ndvendigt , at de medlemsstater , som allerede har en sdan lovgivning , tilnrmer dem , og at de , som ikke har , vedtager dem .
<P>
Derfor br Kommissionen p grundlag af traktatens artikel 100 A og 129 , stk . 1 , som vil blive styrket med Amsterdam-traktaten , tage initiativer med hensyn til bde det indre marked og den offentlige sundhed .
I den udstrkning en henstilling er mulig , br EU efter vores opfattelse snarest muligt indfre et juridisk strkt instrument og vedtage et direktiv .
Ud over den lovmssige indsats er det vores allesammens pligt at bidrage til genopretningen af en sportsnd og de vrdier , som sporten str for , og bevare sportens evne til at f folk til at drmme .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , brugen af dopingmidler til at ge idrtsudvernes ydeevne gr langt ud over medieksplosionen om stjerner som Ben Jonhson ved De Olympiske Lege i Seoul eller Richard Virenque og hans hold i den seneste Tour de France .
Doping findes i amatrsport og i ungdomsidrtten .
Ofrene er i frste omgang idrtsudverne , der anspores til kunstigt at overskride grnserne for deres ydeevne ved hjlp af dopingprodukter , der altid er et skridt foran den moderne kontrolteknologi .
Formelige angreb p den menneskelige sundhed .
<P>
De nste ofre er morgendagens idrtsudvere : brnene .
Tvunget til at forcere den fysiske vkst , at forme deres muskelmasse for tidligt , lige fra barnealderen , i en kunstig opbygning af fremtidige bioniske superatleter .
Der skal rbes meget hjt :  Lad brnene have det sjovt med at lege og spille , og lad ikke sportsagenter og selv skruppellse forldre udnytte dem  .
<P>
Hvordan kan Kommissionen i en sdan situation dog have udfrdiget en meddelelse om fllesskabsaktionen inden for sport og samtidig have overset dette virkelige , men vilde , indre marked for ulovlige dopingmidler .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , indtagelsen af muskelopbyggende stoffer skyldes undertiden uvidenhed , og dem , der opfordrer til brugen af anabolske steroider , EPO , vksthormon eller andet , kender ikke njagtigt virkningerne og bivirkningerne ved brugen af disse stoffer , men tver under alle omstndigheder ikke med at foresl brugen heraf for at sikre sig en strre eller mindre fortjeneste .
Meget ofte foreslr dem , der godt kender virkningerne af de anvendte stoffer , dog ogs brugen af disse .
Det er sdanne folk uden skrupler , der strber efter succes ved hjlp af snyderi og urlighed , og som delgger sporten , da de tilsidestter alle de etiske principper .
<P>
Foruden den overdrevne udbredelse af sporten som underholdningsfnomen har ogs medicinbehandlingens pseudokultur , der har frt til en sand mani med at indtage medicin , bidraget til at gre doping udbredt her p det seneste .
Personligt mener jeg , at syge sportsfolk br have mulighed for at indtage en hvilken som helst medicin , lgen ordinerer dem for at gre dem raske , mens raske sportsfolk ikke br indtage noget , der ikke indgr i en almindelig sund kost .
Desvrre har der p det sidste vret nogle stridigheder , hvor de mest mrkelige ting er blevet sidestillet med doping med det resultat , at man har anset brd , bffer , kaffe og mineralvand for at have de samme virkninger , og det bliver s forkert blot at tale om doping , nr man hentyder til anabolske steroider , EPO , vksthormon , somatostatin og - mske bare fordi det minder om det - til kreatin , carnitin , kosttilskud og aminosyrer i det hele taget .
<P>
Det , der er ulovligt , burde sledes vre de stoffer , som medfrer nogle egentlige strukturelle ndringer med hensyn til organismens biologiske bestanddele .
Der er forskel p at indtage anabolske steroider for at ge sin kropsmasse og p at supplere sin kost med stoffer , der er lettere at fordje og optage , og som har det samme kalorie- og energiindhold .
Og der er forskel p at gribe ind i hormonbalancen ved at indtage vksthormon eller andre hormoner og p at tilstte vitaminer til sin kost .
<P>
Doping inden for sport er efter min mening absurd set ud fra et kulturelt synspunkt , forstet sdan , at udbredelsen af en sdan adfrd risikerer at fratage mennesket fornjelsen ved at bevge sig alene af egen kraft .
Vi m nemlig ikke glemme , at fysisk aktivitet og sport er den eneste form for bevgelse , der er i stand til at sikre , at mennesket bevarer de kropsfunktioner , der karakteriserer et menneske .
<P>
Kan De huske , at videnskaben tidligere foruds , at mennesket ville blive t stort hoved med meget sm lemmer og uden muskler ; et menneske , der i alle sine handlinger ville vre stttet af teknologien , det skaldte bioniske menneske ?
Heldigvis gik det ikke sdan .
I dag kunne videnskaben forsge at skabe et biokemisk menneske , hvor det hele kunne klares ved at indtage en pille eller en drik eller ved hjlp af en indsprjtning , men vi tror stadig p - eller rettere sagt er jeg helt sikker p - at det ikke bliver sdan .
Som politikere er det vores opgave at opstille nogle faste og strenge regler , der er ens for alle Fllesskabets lande , for at forhindre , at dette fnomen bliver et virkeligt farligt fnomen .
<SPEAKER ID=173 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen deler den opfattelse , som er fremfrt i alle beslutningsforslagene om betydningen af doping i sporten .
Den mener endvidere , at der ogs straks skal tages fat p nogle af de underliggende rsager , f.eks. den overdrevne kommercialisering af sporten , der ofte er grunden eller rsagen til denne plage .
Kommissionen bifalder ogs den konklusion , som Det Europiske Rd i Wien nede frem til om doping , ligesom den glder sig over , at Parlamentet ogs interesserer sig for dette sprgsml .
Dagens forhandling giver os lejlighed til at prsentere de forskellige foranstaltninger , som Kommissionen har sat i gang , og som er i samklang med hovedparten af de forslag , som de rede medlemmer har fremlagt .
<P>
I forret var der allerede en brevveksling mellem kommissr Oreja og den italienske sportsminister om behovet for en koordineret aktion mod doping p europisk niveau .
Efter hndelserne i sommer , isr Tour de France og italiensk fodbold , tog Kommissionen straks kontakt til prsidenten for Den Internationale Olympiske Komit og med medlemsstaterne .
<P>
Den 21. september 1997 meddelte hr . Samaranch idrtsorganisationernes nske om , at politiske indgreb srlig skal vedrre handel , lovharmonisering og bevidstgrelseskampagner , og at idrtsorganisationerne selv skal sl ned p misbrugerne .
I anledning af dette mde har kommissr Oreja meddelt sin deltagelse i verdenskonferencen om doping , der skal finde sted i Lausanne .
<P>
Sprgsmlet om doping i sport har tre gange vret genstand for Kommissionens opmrksomhed i dens kontakter med medlemsstaterne og sportens verden .
Sprgsmlet er dels blevet drftet p mdet med medlemsstaternes sportsledere i Wien den 7. og 8. oktober , dels p et mde med de strigske , britiske og tyske sportsministre , og det blev ogs drftet i anledning af det europiske sportsforum , hvor bde offentlige og private organisationer samt idrtsforbundene mdes , og hvor ogs direktren for Den Internationale Olympiske Komit og den franske sportsministers kabinetschef var til stede .
<P>
Som nogle af Parlamentets medlemmer har fremhvet , anser Kommissionen doping som et af de mest bekymrende og vigtigste problemer inden for sporten .
Sprgsmlet har ikke vret genstand for en dybtgende behandling , eftersom de to nu foreliggende arbejdsdokumenter blot er referencedokumenter , s lnge der afventes en dialog med medlemsstaterne og idrttens organisationer om den bedste form for en foranstaltning fra Fllesskabets side .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har mdtes for at undersge de forskellige aktionsmuligheder og for at kunne fremlgge en flles holdning p konferencen i Lausanne .
Rammeprogrammet for forskning finansierer faktisk allerede to projekter med et belb p ECU 2 millioner : en undersgelse om vksthormoner - i dag et afgrende sprgsml i kampen mod doping - og en undersgelse i samarbejde med Den Internationale Olympiske Komits medicinske udvalg om normaliseringsmetoder til fremme af testenes holdbarhed isr i retlig sammenhng .
<P>
Kommissionen vil ogs tage kontakt til Den Europiske Etiske Komit og bede den udtale sig om nogle videnskabelige og etiske problemer ved doping .
Andre aktuelle muligheder for fllesskabsforanstaltninger er flgende : at have doping som et af de prioriterede omrder inden for det nye forskningsrammeprogram , at finansiere oplysningskampagner i samarbejde med idrtsorganisationerne , at sammen med Den Internationale Olympiske Komit og Europardet at finansiere en vejledning om dopingfri sport , at vedtage fllesskabsdirektiver om sundhed og hygiejne p arbejdspladsen og beskyttelse af unge p arbejdspladsen samt endelig at sge resultater p omrdet for den fri bevgelighed for personer .
<P>
Kommissr Oreja har indkaldt til et mde med personlige reprsentanter for ministrene ( fastsat til den 19. januar ) med henblik p at koordinere en flles EU-holdning op til konferencen .
Og han allerede indledt kontakter med den kommende tyske formandskab med henblik p at afklare , hvorledes dopingproblemet skal behandles p sportsministrenes mde .
<P>
Men hele dette arbejde kan bedre finde konkret udtryk efter konferencen i Lausanne , s Fllesskabets foranstaltninger faktisk kan vre til gavn og have effekt .
Hvad angr lovgivningsaktiviteten , mener Kommissionen , at der endnu ikke er ndvendigt at g s vidt ( indtil videre ) .
<P>
rede medlemmer , Den Europiske Unions 15 medlemsstater er den vigtigste sportskraft i verden . De m derfor vise et eksempel .
Jeg mener , at Wien-erklringen bekrfter de foranstaltninger , som Kommissionen har sat i gang , og som skal fres til ende efter konferencen i Lausanne .
De muligheder , som traktaterne giver , er talrige , men nu som altid er det vigtigt nje at fastlgge ml og midler samtidig med , at der tages hensyn til subsidiaritets og proportionalitetsprincipperne .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at hovedparten af de forslag , som beslutningsudkastene indeholder , er eller vil vre ved at blive gennemfrt .
Parlamentets sttte og interesse styrker de foranstaltninger , som Kommissionen allerede har sat i gang , og som skal komplettere det , som medlemsstaterne , idrtsorganisationerne og institutioner som Europardet foretager sig .
<P>
Jeg tror , at vi er p rette vej , og at disse foranstaltninger vil fre til konkrete og positive resultater , idet jeg dog er bevidst om , at kampen mod doping i sport ikke har nogen ende , men at sporten altid vil vinde over dem , der forsger at overtrde dens regler .
Jeg glder mig til slut over , at alle Fllesskabets institutioner - Parlamentet , Rdet og Kommissionen - taler med n stemme og foreslr identiske strategier .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er ndvendigt at handle med udsigten til dopingproblemets omfang .
Selvflgelig er problemet ikke nyt , men det er blevet afslret for borgerne med al alvor af de seneste begivenheder , som vi har fet kendskab til , inden for cykelsport og fodbold i Frankrig og Italien .
<P>
Vi vil have , at EU og de internationale sportssammenslutninger en gang for alle fordmmer brugen af dopingstoffer , fordi vi tnker p vores ungdom , og fordi vi opfatter sporten som et middel til uddannelse og forebyggelse af udstdning og marginal adfrd .
<P>
Sporten , det er en skole for mod og udholdenhed , som giver kampnd og smag for konkurrence og opfordrer til andres respekt .
Hvad er der tilbage af disse principper , hvis snyderiet bliver en spilleregel ?
Narkotika bekmpes i stor udstrkning i vores institutioner .
Vores ledere og politiet forener deres indsats for at beskytte vores borgere og isr vores unge .
<P>
Min gruppe nsker , at dopingen inden for sporten bekmpes helhjertet p alle niveauer .
Det er ndvendigt at styrke samarbejdet mellem retsvsenet , politiet og toldvsenet for at mindske salget af forbudte dopingstoffer og brugen af dem inden for sporten .
Det drejer sig om de sportsudvendes helbred , hvad enten de er professionelle eller amatrer .
Det drejer sig om sportens etik , som vi for enhver pris m genfinde .
<P>
Vi har handlet med denne beslutning , fordi EU ikke lngere kan forblive tavs .
Dopingen inden for sporten kan ikke reguleres p nationalt plan , eftersom den har en verdensomspndende dimension .
Selvom jeg i sidste ende billiger det arbejdsdokument , som Kommissionen netop har offentliggjort om udviklingen og udsigterne for en fllesskabsaktion inden for sporten , er jeg i hj grad ked af , at dopingproblemet gres mindre deri .
I februar holder Den Internationale Olympiske Komit en verdensomspndende konference i Lausanne om problemet .
P mdet vil man drfte oprettelsen af et olympisk antidopingkontor .
Vi sttter dette initiativ p betingelse af , at kontoret bliver uafhngigt , internationalt , gennemsigtigt og ikke profitorienteret .
<P>
Jeg tror , at det er i alles interesse , at de europiske ministre med ansvar for sport mdes fr IOC ' s mde , for at EU ikke skal vre fravrende i den indsats , der dr vil blive gjort for at fastlgge flles regler for beskyttelsen af sportsudvernes rettigheder , for anvendelsen af sanktioner i tilflde af overtrdelser og for lgetilsyn med sportsudverne .
<P>
Sluttelig har Kommissionen med hensyn til forebyggelse og oplysning en rolle at spille ved siden af medlemsstaterne i denne aktion i skolerne , blandt de unge og i amatrsportsklubber og professionelle sportsklubber .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Fr jeg giver ordet til reprsentanterne for de politiske grupper , vil jeg gerne bede Parlamentet tillade mig at byde velkommen til delegationen fra Republikken Cyperns deputeretkammer under ledelse af hr . Tasos Papadopoulos , som nu har taget plads i den officielle loge og overvrer vores mde .
<P>
Cyperns deputeretkammeret og EU har i gr og i dag holdt sit 14. mde i Strasbourg , og p Europa-Parlamentets vegne vil jeg gerne nske , at dette mde bliver produktivt , samt nske delegationens medlemmer god rejse tilbage til Cypern og gldelig jul og godt nytr .
<CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettighederne :
<P>
Ddsstraf -B4-1092 / 98 af d ' Ancona for PSE-Gruppen , -B4-1093 / 98 af Karamanou for PSE-Gruppen , -B4-1101 / 98 af Cars for ELDR-Gruppen , -B4-1126 / 98 af Aglietta , Orlando , Tamino , Cohn-Bendit for V-Gruppen , -B4-1127 / 98 af Wolf , Aglietta , Cohn-Bendit for V-Gruppen , -B4-1131 / 98 af Breyer , Schroedter , Hautala for V-Gruppen , -B4-1140 / 98 af Lenz og andre for PPE-Gruppen , -B4-1153 / 98 af Wurtz og andre for GUE / NGL-Gruppen , -B4-1154 / 98 af Guttirrez Daz og andre for GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Sudan -B4-1081 / 98 af Bertens og Frischenschlager for ELDR-Gruppen , -B4-1091 / 98 af Vecchi for PSE-Gruppen-B4-1132 / 98 af Aelvoet og Telkmper for V-Gruppen , -B4-1143 / 98 af Robles Piquer og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen , -B4-1150 / 98 af Hory og Maes for ARE-Gruppen .
<P>
Pakistan -B4-1085 / 98 af van Dam for I-EDN-Gruppen-B4-1090 / 98 af Newens for PSE-Gruppen , -B4-1103 / 98 af Bertens for ELDR-Gruppen , -B4-1135 / 98 af Holm og McKenna for V-Gruppen , -B4-1142 / 98 af Maij-Weggen og Thomas Mann for PPE-Gruppen .
<P>
Iran -B4-1125 / 98 af Pradier og Maes for ARE-Gruppen , -B4-1134 / 98 af Telkmper , Cohn-Bendit og Gahrton for V-Gruppen , -B4-1145 / 98 af Maij-Weggen for PPE-Gruppen , -B4-1156 / 98 af Carnero Gonzlez for GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Brnesoldater -B4-1078 / 98 af Bertens , Nordmann og Andr-Lonard for ELDR-Gruppen , -B4-1109 / 98 af Pasty , van Bladel og Kaklamanis for UPE-Gruppen-B4-1137 / 98 af Schroedter og McKenna for V-Gruppen , -B4-1141 / 98 af Lenz og andre for PPE-Gruppen , -B4-1155 / 98 af Elmalan og andre for GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien -B4-1117 / 98 af van Bladel , Caccavale og Pasty for UPE-Gruppen , -B4-1124 / 98 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-Gruppen , -B4-1148 / 98 af Pack og andre for PPE-Gruppen .
<P>
Ddsstraf
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , mine damer og herrer , kolleger , for 117. gang udtrykker Europa-Parlamentet sin afsky for det faktum , at det stadig bliver anvendt anakronistiske , middelalderlige og andre metoder med tvivlsomt resultat til at straffe lovovertrdere og det endog i lande , som gerne vil anses for at vre moderne og demokratiske , ssom USA .
Men uomtvistelige fakta ssom de nuvrende bombardementer i Irak viser tydeligt , at voldsanvendelse udgr selve kernen i amerikansk politik p alle felter .
<P>
Mens vi fejrer 50-rsdagen for Menneskerettighedserklringen , henrettes den 500. fange siden 1977 , da ddsstraffen atter trdte i kraft , mens 3.000 fanger venter .
Som en amerikansk delegation , der befinder sig i Strasbourg , under ledelse af borgerretsforkmperen Angela Davis , som jeg kan se i den officielle loge , afslrede i gr , henrettes selv mindrerige brn i USA , samtidig med at strafferetssystemet omhyggeligt fungerer p de svageste sociokonomiske gruppers bekostning og isr p bekostning af de mrkhudede .
I Pennsylvania var 87 % af de dmte i 1998 sorte .
<P>
I denne uge har vi vedtaget en rkke betnkninger om menneskerettighederne .
P basis af vores beslutninger , p basis af europiske vrdier og i respekten for menneskerettighedernes navn opfordrer vi USA til at afskaffe ddsstraffen og at tillade , at journalisten Abu Jamal fra Pennsylvania , Martines fra Florida og andre fr genoptaget deres retssager , s de fr mulighed for at forsvare sig selv .
Desuden opfordrer vi ogs andre nationers regeringer , i den foreliggende situation Saudi Arabien og Turkmenistan , til at afskaffe ddsstraffen og til straks at tilbagekalde deres henrettelsesdomme .
<P>
Endelig er det ndvendigt , at Europa-Kommissionen og Rdet stiller krav om afskaffelse af ddsstraf gennem en srlig klausul i de aftaler af konomisk og politisk karakter , som de indgr med tredjelande , og at de straks tilskynder til en verdensomspndende udsttelse af henrettelserne , indtil ddsstraffen er endeligt afskaffet i alle jordens lande .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe har altid principielt vret imod ddsstraf .
Derfor er vi glade for , at opmrksomheden nu tiltrkkes af en international kampagne , som begynder , det vil sige manifesterer sig , i Strasbourg i denne uge .
Den europiske modstand over for ddsstraf skal vre standardpolitikken og skal udgre en del af vores udenrigspolitik .
Af svel medlemsstaterne som ansgerlandene m det forventes , at de afskaffer ddsstraffen .
Det er en civilisationsnorm , som vi m forvente i EU .
<P>
Men Den Europiske Union skal ogs gre en indsats for globale aftaler .
De konstante ddsstraffe i Kina , Iran , Saudi-Arabien og USA vkker afsky bde hos mig og andre .
Vi skal sl til lyd for et verdensomspndende moratorium for ddsstraf , sdan som min forgnger sagde , og fremme en sdan resolution i FN ?
s generalforsamling . Det er en del af vores bidrag ved fejringen af Menneskerettighedserklringens fdselsdag .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil gerne fortlle fru Karamanou , at hun ikke fortalte os om ddsstraffen i Irak .
Jeg siger det , fordi det strre antal af beslutninger om ddsstraffen risikerer at blive et middel til at stille os tilfredse for en billig penge .
Jeg tror , at problemet bestr i at bevirke hurtigst muligt , at vi ikke lngere skal vedtage beslutninger om ddsstraffen .
<P>
Der er et positivt aspekt .
Denne gang skyder man ikke kun efter USA , man taler ogs om Saudi-Arabien .
Det glder mig faktisk , for det er ikke ofte , at man taler derom .
Dette faktum m understreges , for situationen i Saudi-Arabien er almindelig kendt .
Efter min opfattelse er det grundlggende sprgsml moratoriet , ikke lngere som et hb eller som noget meget vagt , men derimod som et initiativ , der br tages i r af Rdet i FN-regi .
Man skal ikke lngere se et spil ping-pong som i 1998 , hvor Italien og det strigske formandskab sendte bolden frem og tilbage , mens de sagde :  Hvis du vil , vil jeg ikke osv. osv .  , hvorfor der ikke blev fremsat nogen resolution i FN .
<P>
Jeg synes , at 1999 br vre ret for indfrelsen af et universelt moratorium for henrettelser , og at man ikke lngere kan vente med dette initiativ , til der er to sndage i n uge .
Undskyld mig , hr. formand .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , menneskerettigheder er udelelige .
Det har vret hele denne uges motto .
Menneskerettigheder glder ogs for mennesker , der har gjort sig skyldige og sidder i fngsel .
Ogs de skal have en chance for at tilst deres skyld og begynde et nyt liv .
Derfor er anerkendelsen af menneskerettighedernes universalitet umiddelbart forbundet med forkastelsen af ddsstraf .
Tre kvinder og to mnd i Turkmenistan sidder i ddscellen .
Ddsstraffen kan blive fuldbyrdet mod dem om f dage .
Det sidste hb bestr i , at den turkmenske statsprsident bender dem .
Det mindsker ikke deres skyld , men ville vre en handling i menneskerettighedernes navn .
<P>
Vi opfordrer derfor den turkmenske statsprsident til at finde mod til denne ndeshandling og dermed stille de internationale menneskerettigheder over national ret !
Det ville ogs styrke trovrdigheden af hans fejring af 50-ret for Verdenserklringen for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , jeg brer i dag en badge og inde i mig alle flelserne fra mdet i gr , hvor jeg modtog en delegation fra forskellige strmninger inden for den amerikanske bevgelse for afskaffelse under ledelse af Angela Davis .
Angela har haft indflydelse p folk i min generation , som ofte kmpede for hendes lsladelse .
Hun var ogs dmt til dden .
<P>
Efter at vre sluppet ud af fngslet takket vre den internationale mobilisering og en pause i ddsstraffen i USA gennem nogle r er hun forblevet tro over for sine forpligtelser og kmper fortsat for forsvaret af de undertrykte og mod ddsstraffen .
De vidneudsagn , som vi hrte i gr sammen med medlemmerne af delegationen , Abu-Jamals advokat og den ansvarlige for Amnesty International , er hrrejsende .
De er i vrigt uden tvivl til stede hr .
I USA antager ddsstraffen mere og mere en racistisk og diskriminerende karakter .
Jo mere sort og fattig man er , desto strre risiko er der for , at man dmmes til dden og henrettes .
<P>
Mens det internationale samfund fejrer halvtredsret for FN ' s Menneskerettighedserklring , er USA net op p henrettelse nr . 500 siden 1977 ved fortsat at bruge en barbarisk og ineffektiv metode , et rigtigt administrativt mord , som Albert Camus sagde i sin tid .
I dag sidder mere end 3.500 personer p ddsgangen .
<P>
Mumia Abu-Jamal , der er en sorte journalist , som i 1982 blev dmt til dden som flge af et politimssigt og juridisk komplot og en parodi af en retssag , er blevet et symbol p kampen mod ddsstraf .
Efter at hans anmodning om genoptagelse af sagen er blevet afvist af Hjesteretten i Philadelphia , risikerer han at blive henrettet nr som helst .
Alle demonstrationer , al stillingtagen , alle de beslutninger som vi ofte har taget her , er med til at forhindre hans henrettelse .
USA ' s prsident og delstatsregeringslederen i Pennsylvania skal vide , at vi ikke affinder os med det uoprettelige .
<P>
Ved at vedtage den beslutning , som vores gruppe har underskrevet , udtrykker vi kraftigt vores vilje til at redde Mumia Abu-Jamal ved at forhindre , at han bliver henrettet , og ved at ophve ddsstraffen .
Mumia skal ikke d . Hans sag skal genoptages .
Men det er ndvendigt at g endnu lngere og krve , at vores regeringer og de europiske myndigheder inden for rammerne af det transatlantiske konomiske samarbejde tager stilling til dette sprgsml , og at de udfrer mere virkningsfulde interventioner mod USA
<P>
Jeg kan ikke slutte , hr. formand , undskyld min afbrydelse , uden at nvne Lonard Peltiers skbne , som Bobby Castillo , der er hans talsmand , og som er til stede her i salen , fremlagde p en fremragende mde i gr under vores mde .
Han var leder af American Indian Movement og blev idmt to livstidsstraffe .
Han er i jeblikket meget syg og fr ikke behandling .
Vi br fastholde presset .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg er modstander af ddsstraf , da jeg anser den for at vre umoralsk , urimelig og strid mod sit forml .
Man br notere sig , at de lande , der bruger den mest , i mange , sknt ikke i alle , tilflde er dem , hvis resultater med hensyn til demokrati , menneskerettigheder og lov og orden lader meget tilbage at nske .
I disse lande bliver den ofte brugt til at undertrykke politisk opposition .
<P>
Et yderligere argument mod ddsstraf er de mange tilflde selv i de mest demokratiske lande , hvor der er sket justitsmord .
Hvis et menneske bliver fejlagtigt dmt og henrettet , er det beklageligvis for sent at appellere .
<P>
Endelig har terrorister i mange lande set vrdien af martyriet og udnyttet ddsstraffen til at fremme deres srlige forml .
Det br vi ikke give dem mulighed for at gre .
Jeg vil opfordre medlemmerne til at sttte dette beslutningsforslag , srlig opfordringen til , at De Forenede Nationer skal sttte et altomfattende moratorium for henrettelser forud for en egentlig afskaffelse deraf .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , debatterne om ddsstraf bliver alt for ofte en lejlighed til at anklage den ene eller den anden stat , hvis retssystem foreskriver en sdan straf , og talerne om ddstraffen bliver meget ofte til en fordmmelse af og en klage over systemet i USA .
<P>
Jeg tror , at et af de mest interessante aspekter ved den beslutning , vi skal stemme om her i eftermiddag , er , at man i beslutningen fremhver tilstrkkeligt klart , at ddstraffen desvrre indgr i de mest forskellige retssystemer , som med urette foreskriver og anvender denne .
<P>
Ddstraffen gr nsten altid ud over de svage , i visse lande over dem , der tilhrer konomiske eller etniske minoriteter , og i andre lande over de politiske mindretal .
Det er derfor vores pligt at understrege meget kraftigt , at menneskerettighederne glder for alle uanset farve , og at denne form for straf ikke har nogen politisk farve .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg har kun lidt at tilfje til det , der blev sagt af min kollega Aline Pailler .
I gr var vi mange parlamentsmedlemmer og kolleger , som havde lejlighed til at hre Abu-Jamals advokat , Peltiers advokat og vidnesbyrd fra Angela Davis selv - som vi er glade for at have lrt at kende personligt , efter at vi i sin tid arbejdede for hendes frihed - og de udtrykte klart , at ddsstraf ud over at vre umoralsk - som andre kolleger ogs sagde det her - endvidere er uacceptabel for Den Europiske Union , fordi Den Europiske Union m erklre sig helt og aldeles modstander af ddsstraffen , som i USA primrt straffer de fattigste og folk med mrk hudfarve .

<P>
For det er sandt , at vi fordmmer ddsstraffen alle steder , i Kina , i Irak , i Iran , alle steder uanset hvor .
Men USA praler af at vre verdens strste demokrati .
Derfor tiltrkker det opmrksomhed , at man dr har 3.000 mennesker siddende p  ddsgangen  , og at der blandt disse 3.000 ogs er en spanier , en europer ved navn Joaqun Jos Martnez .
Der er mange tvivssprgsml i forbindelse med hans forbrydelse - der er en person , som hvder at vre morderen - og hvis han ikke snart fr hjlp , risikerer vi , at han bliver henrettet ligesom Abu-Jamal .
Vi br nste r over for De Forenede Nationer - i dette tilflde kan vi godt gre det - fremstte en flles holdning om et universelt moratorium imod ddsstraffen .
<P>
Sudan
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , situationen i Sudan er fortsat udsigtsls .
Regeringen fortstter i hj grad med at krnke menneskerettighederne , og millioner dr af sult .
Den samlede indsats fra IGAD giver stadigvk ikke resultat .
Indsatsen fortjener al ros , men den blokeres af den stadige strm af vben , som faktisk stimulerer konflikten .
Disse vbenstrmme er olie p blet , som ger voldshandlingerne .
I stedet for at tjene mange penge p konflikten , delggelserne og de menneskelige lidelser burde disse vbensalg ophre .
Derfor er jeg glad for Unionens eksisterende vbenembargo .
Men det er ikke nok .
Unionen skal indbyde de associerede lande til at tilslutte sig og endvidere srge for , at der sls til lyd for en FN-ramme , en FN-embargo .
<P>
Kontrollen med overholdelsen af disse embargoer skal desuden forstrkes .
Unionen skal vise et godt eksempel og lede standsningen af vbenstrmmen .
P den mde kan Unionen opfylde n af de frste betingelser for lsningen af konflikten , og Sudans befolkning fortjener det , for den har siden 1956 vret i gang med at frigre sig fra sin egen borgerkrig .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , hr . Bertens kender Sudan .
Jeg kender ikke landet .
Sudan har i det sidste halvandet r stet verst p listen over aktuelle sprgsml , uden at det har haft nogen virkning p stedet .
Den foreliggende beslutning vil gribe sagen mere alvorligt an ved at f Rdet til at vedtage en vbenembargo og foresl den for Sikkerhedsrdet .
Jeg har intet imod dette forslag , men jeg tror , at det vil vre nrmest umuligt at fre kontrol med det .
Jeg er derfor ogs meget nysgerrig efter at f at vide , hvordan kommissren i praksis forestiller sig , at vbenembargoen og kontrollen skal gennemfres .
Hr. formand , jeg mener endvidere , at det er lidt for selektivt .
Siden Mobutu har forladt Afrikas hjerte , er bevbningen af omrdet syd for Sahara tiltaget .
Se p Angola , hvor der nu igen er krig .
Der , hvor vi har pumpet millioner ind for at fjerne minerne , er man nu ved at lgge miner ud igen , og der foretaget nye vbenindkb i Bulgarien .
Hr. formand , i Zimbabwe koster det n million om dagen at holde flyene i luften for at holde Kabila ved magten .
Hr. formand , en aftale med Sudan , men s skal vi ogs have en med de andre afrikanske lande .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , forskellige talere har gjort opmrksom p , at sidste uge var tilegnet 50-rsdagen for forkyndelsen af Verdenserklringen om Menneskerettighederne , og at disse menneskerettigheder er almengyldige og universelle .
Det glder ogs for Sudan .
I Sudan finder der - den foregende taler har netop sagt det - dagligt krnkelser af menneskerettighederne sted , bde fra regeringens og oprrernes side .
I 15 r har der vret borgerkrig , fordrivelse , delggelse .
Denne delggelse er for befolkningen forbundet med en konomisk og social delggelse af strukturerne , sledes at den snart ikke har mere hb tilbage .
<P>
Isr i det sydlige Sudan bliver religionsfriheden undertrykt .
Vi fr til stadighed informationer om , at kristne bliver forfulgt , at prster , f.eks. fader Sebit eller fader Boma , bliver tortureret eller mishandlet , og vi ved , at nsten hele befolkningen er ramt af hungersnd .
<P>
Det er en form for krnkelse af menneskerettigheder , som dr isr fremskyndes af regeringen .
Der er tale om en institutionalisering af krnkelsen af menneskerettigheder fra regeringens side .
Men ogs vi som Union og vores associerede stater brer vores del af skylden for , at vbnene kommer dertil , og at denne situation kan fortstte .
Jeg mener , at dette skal ndres !
Sudans regering skal underskrive de internationale aftaler mod biologiske , mod kemiske vben og mod miner .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , vi har med stor hjtidelighed fejret rsdagen for Menneskerettighedserklringen .
Det gr vi dog med beklagelse hver torsdag eftermiddag her i salen - der mske ikke er srligt fyldt , hvilket den ellers burde vre - hvor vi desvrre er ndt til at se den kendsgerning i jnene , at der stadig er mange mennesker , som ikke har nogen rettigheder .
Det er tilfldet med Sudan , hvor sult , borgerkrig og undertrykkelse af enhver form for frihed , navnlig religionsfriheden , flges ad .
<P>
Jeg mener dog , at vi i den beslutning , vi fremlgger om Sudan for at f denne situation til at hre op , og for at man kan pbegynde en ndringsproces , ikke blot br njes med ord , men at vi ogs skal sttte en streng embargo og p alle mulige mder straffe dem - ogs i Europa - der med deres adfrd , det vil sige med vbenhandel og anden ulovlig handel , er medvirkende til , at menneskene i en stor del af verden stadig ikke har nogen rettigheder .
<P>
Pakistan
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , for det frste tillgger jeg menneskerettigheder og det liv , som vi har fet af Gud , stor vrdi .
Derfor fler jeg mig dybt krnket af fru Eriksson , der i gr morges var s frk at beskylde abortmodstandere for at krnke menneskerettighederne .
Efter de kommunistiske regimers systematiske krnkelse af menneskerettighederne inklusive grusomme aborthandlinger burde hun skamme sig over en s infam beskyldning .
<P>
I denne uge efter Menneskerettighedserklringens 50-rs fdselsdag var menneskerettighederne bde i gr og i dag til debat , nu under den mnedlige aktulle og uopsttelige debat , hvor vi for anden gang inden for et halvt r skal drfte Pakistan .
<P>
I dette muslimske land har ikkemuslimer lnge kunnet leve i rimelig frihed .
Den nuvrende statsminister , Sharif , indskrnker denne frihed meget .
Han vil gre Pakistan til en gte muslimsk stat med den dertilhrende retsstat og genindfrelse af ddsstraffen .
<P>
I 1991 fik han et parlamentarisk flertal til i grundloven at ophje shari ' ah ( den islamiske lov ) som grundlag for al anden lovgivning .
Flgerne er alvorlige .
Den , der fornrmer Koranen , fr livsvarigt fngsel .
Den , der i ord , skrift eller billeder eller p anden mde vanrer Muhammed , fr ddsstraf .
Som bevis kan myndighederne njes med jenvidneforklaringer fra fire mandlige muslimer eller to mandlige og fire kvindelige muslimer .
jenvidneforklaringer fra kvinder og ikkemuslimer har ingen juridisk vrdi .
<P>
Sharif fortstter .
For nylig accepterede parlamentet det skaldte 15. ndringsforslag til grundloven , men med kun 10 mandater til det religise mindretal ud af parlamentets 210 mandater var det ingen kunst .
ndringsforslaget forpligter til meget streng overholdelse af shari ' ah inden for retssystemet .
Det betyder bl.a. , at alle , der arbejder inden for den lovgivende magt , skal vre muslimer .
<P>
I nste mned holder det pakistanske Senat afstemning om dette ndringsforslag .
Tidligere statsminister og nuvrende oppositionsleder , Benazir Bhutto , har advaret imod , at det kan fre til totalitr islamisk dominans p linje med nabolandet Afghanistan .
<P>
Truslen fra disse love m ikke ses uden sammenhng med de sociale problemer i Pakistan .
Der er stor fattigdom med store forskelle mellem fattig og rig .
Brnearbejde er vidt udbredt .
Fattigdommen bidrager til , at blasfemilovene er meget  livstruende  for religise mindretal . De er meget egnede til at lokke medlemmerne heraf p glatis .
I praksis bruges disse troslove til at bilgge personlige fejder . Som flge af en nabostrid er nogle kristne blevet beskyldt for at spotte Muhammed !
<P>
Det flles beslutningsforslag opfordrer Pakistan til at tage menneskerettighederne alvorligt .
Regeringen skal i det mindste sikre alle borgere i Pakistan , muslimer eller ikkemuslimer , en fair rettergang .
Kommissionen og Rdet kan bidrage til , at Pakistan tager denne opfordring alvorligt .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , jeg er ikke srlig glad for at sttte et forslag , som er dybt kritisk mod menneskerettighedssituationen i Pakistan .
Nr det er sagt , vil jeg gerne tage afstand fra de temmelig provokerende indledende bemrkninger af hr. van Dam , hvis bemrkninger jeg flte var irrelevante og upassende i denne debat .
<P>
Der er et stort antal pakistanere i Pakistan , London og i hele verden , borgere , der er meget foruroligede over de begivenheder , vores beslutningsforslag sigter mod .
De pakistanske myndigheder br vre klar over , at deres lands image bliver alvorligt skadet .
Dette beslutningsforslag er ikke begrnset til de lidelser , en enkelt minoritetsgruppe udsttes for .
Det drejer sig om drlig behandling af kristne , af ahmadier , medlemmer af MQM , srlig i Karachi , og om menneskerettigheder , isr kvinders rettigheder .
Disse rettigheder vil blive yderligere truet af ndringsforslaget 15 til forfatningen , hvis Senatet sttter den , og vi appellerer til det og andre om at ngte at give sttte .
<P>
I henhold til lovene om blasfemi er en af de foreskrevne sanktioner dden , og udformningen af disse love giver mulighed for hvnaktioner , som man ofte hrer om , i retssale , der er ttpakkede med mullaher og med fjendtlige menneskemngder uden for .
Rapporter om massevold eller primitive juridiske forhold driver ofte Pakistans venner til fortvivlelse - og jeg regner mig selv sammen med andre kolleger her for at vre en ven af Pakistan .
Vi nsker ikke at drage folkets ret til selv at ordne deres sager i tvivl . Men vi beder om , at de respekterer bestemmelserne i Menneskerettighedserklringen , hvis 50-rs-dag vi markerer i denne uge .
<P>
Vi appellerer til Pakistans regering om at lgge mere vgt p menneskerettighederne , p rdslagning og dialog af hensyn til alle sine borgere - borgerne i deres eget land , tidligere borgere rundt omkring i verden og andre , der deler denne bekymring .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , vi forhandler nu om samarbejdsaftalen mellem Den Europiske Union og Pakistan , og et af de punkter , der ofte understreges i den slags aftaler , er evnen til at ivrkstte et regionalt samarbejde .
Hvad Pakistan angr , har landet i lang tid haft en srlig slags regionalt samarbejde , idet det har givet sin meget kraftige sttte til Taleban-regimet i Afghanistan , og i dag - sdan som det er tilfldet med ethvert rigtigt regionalt samarbejde - fr Pakistan til gengld et forslag om at indfre islamisk lov i landet .
<P>
Jeg tror , at vi her i Parlamentet br minde kraftigt om det gamle ordsprog fra en af den juridiske og moderne politiske tankegangs fdre , nemlig Alberico Gentili : silete theologi in munere alieno . Parlamentet er uden tvivl en af de mest retmssige arvtagere til denne tradition .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , det er med stor bekymring , at vi ser p udviklingen i Pakistan .
Flere mennesker er blevet myrdet p grund af deres religise overbevisning , og disse voldsomme overgreb ser ud til at fortstte .
Det er derfor skrmmende , at det aktuelle forslag - ndringsforslag 15 som tillg til Pakistans forfatning - gr situationen endnu mere foruroligende .
Man skal nemlig huske p , at muslimerne allerede respekteres i Pakistan , s de kan leve i overensstemmelse med islam . De kan udve deres religion .
Den foreslede skrpelse vil i stedet netop skabe basis for en fjendtlig indstilling over for andre religise trosretninger og over for den ikkemuslimske minoritet i Pakistan .
Derfor m vi helt klart opfordre det pakistanske Senat til at stemme imod dette forslag for ikke at stte de menneskerettigheder p spil , som er s vigtige for os , for det pakistanske folk og for verdens fremtid !
<P>
Man skal ogs huske p , at det blandt de 49 stater i hele verden , der har islam som den primre religion , kun er Saudi-Arabien , Iran og Taleban - der kontrolleres af Afghanistan - der har disse hrdhndede muslimske love , der str over retspraksis .
Jeg hber virkelig , at Pakistan ikke slr ind p den vej , men at man fortsat vil respektere menneskerettighederne og tvrtimod vil give strre udtryk for , at forskellige religise grupper ogs fremover kan leve side om side .
Jeg hber virkelig , at den pakistanske regering ikke starter nye uroligheder med dette tillg .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , min gruppe har allerede i flere r vret bekymret over situationen i Pakistan , fordi religise mindretal konstant udsttes for vold . Det bliver ikke kun ved trusler og vold .
Den 18. november blev ni kristne myrdet i Noshera .
<P>
Og s har vi modtaget foruroligende meddelelser om to parlamentsmedlemmer fra Muttahida Quami-bevgelsen , som stadigvk er fngslet og behandles drligt .
Jeg modtog i denne uge et brev fra den pakistanske ambassade , hvori man angiver , at de ni myrdede kristne ikke var kristne , men medlemmer af en sekt , og at lederen af de myrdede familier udvede fatahmagi .
Det skulle dreje sig om en familievendetta .
Det er et typisk eksempel p , hvilket ogs blev nvnt lige fr , at de kristne stilles i et drligt lys og p den mde gr til grunde .
<P>
Endvidere meddeles det i brevet fra den pakistanske ambassade , at de to anholdte parlamentsmedlemmer ikke behandles drligt , men at de forsvarer sig godt .
Ogs herom har vi modtaget andre oplysninger .
<P>
Disse modstridende oplysninger fra ngo ? er og de pakistanske myndigheder er faktisk endnu en grund til at sttte beslutningen og anmode Kommissionen om at foretage sig noget og forsge at f udryddet denne form for handlinger .
<P>
Til sidst vil jeg ogs opfordre til , at det 15. ndringsforslag til grundloven ikke vedtages , for det vil efter min mening kun forvrre situationen i Pakistan endnu mere .
Vi anmoder Kommissionen og Rdet om at gre noget .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , kort fr 50-rsdagen for undertegnelsen af erklringen af Verdenserklringen for menneskerettighederne blev disse igen trdt under fode i Pakistan .
For en mned siden blev en kristen familie p ni - og det var tydeligvis ikke separatister - myrdet af islamiske terrorister i byen Noshera .
Der er ikke sket store ndringer siden juni , hvor vi her i Europa-Parlamentet protesterede mod diskrimineringen af ahmadier , muslimer og swanter samt mod blasfemiloven , der siden 1986 blev benyttet til at forflge religise og ildesete mindretal .
Volden i Karachi har taget til .
Der er igen blevet arresteret parlamentarikere fra Muttahida Quami-bevgelsen , og tilhngerne er blevet frt for militrdomstole .
<P>
Efter Nationalforsamlingens vedtagelse har Senatet nu en tillgsartikel til forfatningen .
Senatet nsker at erklre Koranen og Sunnaen til verste lov i landet .
Den udvende myndighed skal have ret til egenmgtigt at beslutte , hvad der er ret , og hvad der er uret .
Og dertil kommer , at ndringsforslag 15 skal glde , uanset hvad der str i forfatningen , i en eller anden lov eller en dom .
Det er da et carte blanche for alle fanatikere og vil med stor sandsynlighed udlse en ny terrorblge mod mindretal .
Hvilke muligheder har Kommissionen til at forhindre volden i at tage overhnd ?
Klausuler i aftalen ?
Internationale juridiske konferencer , hvor emnerne metoder og forkerte metoder str p dagsordenen ?
Udsttelse af flles beslutninger med Pakistan , s demokrati og menneskerettigheder langt om lnge ogs fr hj prioritet i dette land , som jo immervk er medlem af SAARC , som vi i Europa-Parlamentet brer en del af ansvaret for ?
<P>
Iran
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , De har sikkert aldrig hrt om Dariush Foruhar og hans kone , om Pirouz Davani , der var chefredaktr p en iransk avis , om Majid Sharif , Mohammed Mokhtari eller om Jafar Pouyandeh .
Men bare rolig !
De kommer heller ikke til at hre om dem , for de er enten blevet drbt , myrdet eller henrettet , eller ogs er de forsvundet .
Det er , hvad der sker med de intellektuelle og de politiske modstandere i dagens Iran .
<P>
P nuvrende tidspunkt tager dette angreb mod de intellektuelle og modstanderne en srlig bekymrende drejning .
Det er derfor , jeg mener , at vi br sttte prsident Khatami i de anstrengelser , udtalelser og initiativer , han har taget til fordel for ytringsfriheden og mediefriheden .
Det er ogs grunden til , at vi skal opfordre til , at ngo ' erne kan komme ind i landet for at hjlpe dem , der i Iran forsger at fre landet ind p demokratiets vej .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg er helt enig med Pradier .
Til den liste , der findes i den flles resolution , kan jeg tilfje mindst t navn , nemlig Reza Hadjzadeh , som jeg netop har fet fra den iranske intellektuelle opposition , der lider under denne forfrdelige terror .
Det er udmrket , at den iranske prsident formelt gr ind for kulturel frihed og ytringsfrihed , hvilket vi ogs siger i den flles resolution , men sprgsmlet er , om man ikke skal g lngere .
<P>
I Algeriet har vi jo f.eks. haft en undersgelsesdelegation fra Europa-Parlamentet p plads . Selvom der fortsat sker skrkkelige ting i Algeriet , tror jeg , at det kan have en vis betydning .
De iranske intellektuelle og hele det iranske civile og demokratiske samfund er meget opsat p , at vi fr en reprsentation p plads i landet .
Jeg vil gerne fostre den tanke , at vi forsger at nedstte en eller anden form for undersgelseskommission , der om muligt tager til Iran og studerer de lokale forhold og viser solidaritet ved sin blotte tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , Iran str igen p vores dagsorden om krnkelse af menneskerettighederne .
Hvor det sidste gang isr drejede sig om , at medlemmer af religise mindretal og kvinder blev truet og fngslet , nogle gange myrdet , drejer det sig denne gang om de intellektuelle , medlemmerne af oppositionen og p ny om kvinder , som vi skal forsvare .
I august forsvandt Pirouz Davani , redaktr af dagbladet Pirouz .
Den 25. november blev Majid Sharif , stifter af mnedsbladet Iran Farda , fundet dd efter en kidnapning .
For nylig blev Mohammed Mokhtari og Mohammed Jafar Pouyandeh , begge forfattere og journalister , ogs kidnappet og myrdet .
Disse mord fjer sig til mordet den 22. november p Dariush Foruhar og dennes hustru Parvanjeh , begge medlemmer af oppositionen .
Dertil kommer den permanente undertrykkelse af kvinder , fordi det i nogen tid har vret forbudt kvinder at lade sig behandle af mandlige lger og specialister , selvom kun 7 % af lgerne i Iran er kvinder .
<P>
Hr. formand , vi m simpelthen fastsl , at det forr , som s ud til at blomstre op under den nye prsident , Khatami , er slet om i en hrd vinter , og at Iran p ny er ved at udvikle sig til et usikkert land med en hrd og voldelig regering til trods for prsidentens moderate holdning .
Vi anmoder udtrykkeligt Kommissionen og Rdet om at undersge , om der af alle 15 medlemsstater i EU kan trkkes n linje vedrrende flygtninge fra Iran .
Vi fastslr , at Iran for jeblikket er et usikkert land for kritiske intellektuelle , kvinder og ogs for journalister .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , en terrorblge har gennem de sidste par uger ramt de iranske forfattere .
Majid Sharif , Mohammed Mokhtari og Jafar Pouyandeh er blevet bortfrt og myrdet .
Er det tilfldigt ? Helt sikkert ikke !
Var de ikke alle medlemmer af det udvalg , der havde til opgave at forberede generalforsamlingen i den iranske forfatterforening , der , som jeg minder Dem om , er blevet forbudt af magthaverne ?
<P>
Disse mord , der har fundet sted i en stemning af konfrontation mellem forskellige oprrske grupper i kampen om magten , skal lukke munden p de intellektuelle .
Ved at vedtage beslutningen , der ogs underskrives af vores gruppe , giver vi udtryk for vores solidaritet , og vi krver , at de iranske myndigheder tager de ndvendige foranstaltninger for p n gang at eftersge og straffe ophavsmndene til disse forbrydelser og at sikre borgernes beskyttelse og sikkerhed .
<P>
Vi kan ligeledes udtrykke vores solidaritet ved at sttte forslaget fra de iranske eksilforfattere om at sende en international komit af intellektuelle og parlamentarikere fra hele verden til Iran for at efterforske disse massakrer og for at redde livet for alle dem , der bliver truet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , netop de sidste timer viser , hvilken betydning Iran har for os .
For den , der betragter situation dr objektivt , er der slet ingen tvivl om , at der er gjort gevaldige fremskridt i Iran under prsident Khatami .
At der i dn forbindelse er uheldige begivenheder , er fuldkommen klart , men de bliver hovedsageligt dirigeret fra udlandet .
Det m man ikke glemme .
Det har altid vret visse iranske frihedskmpere , der har bragt terrorismen ind i landet .
Vi br derfor gre alt for at opmuntre den iranske regering og isr prsidenten til at fortstte ad liberaliseringens og demokratiseringens vej .
Vi skal dog lgge den allerstrste vgt p t punkt , nemlig den uacceptable forflgelse af bahai-tilhngerne , for de er en af de mest civiliserede grupper , og vi skal sttte dem i deres frihed !
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , mrke konservative krfter holder Iran i et kvlertag .
Journalister bliver myrdet , man lukker munden p dissidenter og intellektuelle , og kvinder tvinges tilbage i deres konservative rolle .
Med rette siger hr . Habsburg , at bahai-tilhngernes skbne ogs er vores bekymring .
Demokratiske og fornyende krfter har endnu ikke fet en rigtig chance i Iran .
Valget af prsident Khatami var en positiv udvikling , men en enlig svale gr ingen sommer .
<P>
Unionen , hr. formand , skal gre alt for at sttte de demokratiske krfter i Iran og klart give udtryk for sin misbilligelse . Til sidst hber jeg , at de nationale regeringer , alts ogs regeringen i f. eks .
Nederlandene , gr sig klart , hvilken vrdi de skaldte forvaltningsmeddelelser har . Meddelelser , som sendes til Europa fra ambassaderne , ogs fra andre unionslande , om , at Iran nu - jeg citerer - er et sikkert land , s asylansgerne kan sendes tilbage , og at der ikke modtages nye asylansgere .
Hr. formand , jeg bliver forbistret , nr jeg lser den slags nyheder i den nederlandske og den udenlandske presse .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , man bliver aldrig udlrt !
Jeg er egentlig overrasket over , hvor positivt vores kollega von Habsburg ser p Iran .
Jeg er meget solidarisk med bahai-gruppen og er enig i , at den ikke m blive forfulgt .
Men at lade som ingenting med alt , hvad der er blevet sagt om kvinder , om intellektuelle og kritiske folk , dr forstr jeg faktisk ingenting !
Det er rigtigt nok , og sdan ville jeg egentlig ogs begynde , at Iran har fet en ny prsident , som jeg absolut vrdstter ud fra hans redegrelser , hans indstillinger , ogs selvom jeg ikke er enig i alle detaljer .
Men mske netop fordi folket har valgt en relativt liberal prsident , mod ayatollahernes eller i det mindste de fundamentalistiske ayatollahers mening , findes der i Iran en tydelig bevgelse , der nsker at stte en stopper for dette  liberale spgelse  , og som kmper massivt mod bningen og mod liberaliseringen i landet .
Det er alt sammen meget relative begreber , men man kan absolut se muligheden for ogs at fortstte dialogen med Iran .
<P>
Men , trods dialogen , om man kalder den kritisk eller ben , m det dog st klart , at Europa-Parlamentet ikke kan undlade ogs at koncentrere sine overvejelser om menneskerettighederne i Iran , som i mange andre lande , og at det skal fre denne kamp .
Parlamentet skal helt sikkert ogs opfordre Kommissionen og Rdet til netop ogs at give udviklingen af menneskerettigheder sin fulde opmrksomhed .
Ja , vi gr ind for en dialog med den iranske prsident .
Vi hber , at han ogs i stigende grad taler for hele Iran .
Men det kan han kun gre , hvis han er strk nok til virkelig ogs at fre en vellykket kamp mod de fundamentalistiske og de terroristiske grupper .
Derfor hber jeg , at Kommissionen og Rdet vil se p det p samme mde som Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , efter en rolig periode er Iran nu p ny i stand til at tiltrkke sig international opmrksomhed .
Det skyldes for det meste ikke noget positivt . Heller ikke denne gang .
I de sidste uger er flere kritiske , intellektuelle forfattere forsvundet under mistnkelige omstndigheder og senere fundet dde .
P grund af denne alarmerende situation er det godt , at Iran er tilfjet den aktuelle og uopsttelige debat .
<P>
Det er godt , at ogs ayatollah Khamenei i mellemtiden har fordmt disse mord .
Det er forsteligt , at andre , der muligvis ogs kan blive ofre , er get under jorden .
At g under jorden er selvflgelig ikke en lsning p den aktuelle problematik .
Den frygt , som disse overfald medfrer for de truede og deres familier , er stor .
<P>
Desvrre viser disse overfald , at den  moderate  iranske prsident , Khatami , ikke helt er i stand til at beskytte sine tilhngere .
Retsvsenet , den hemmelige tjeneste og Irans hr str alle under ledelse af den hjeste ndelige leder Ali Khamenei .
Efter sin store valgsejr sidste r lovede Khatami at videreudvikle samfundet .
Mordene foregr under en heftig politisk strid , som er brudt ud i Iran mellem prsident Khatami og den magtfulde konservative regering .
Der er endnu ikke fundet mistnkte for mordene .
<P>
Nrvrende beslutning opfordrer den iranske regering til at undersge mordmistankerne alvorligt og beskytte eventuelle nye ofre .
Det er meget vigtigt , at Iran tager den opfordring alvorligt .
Et demokratisk land respekterer ogs kritiske mindretal . Det lader dem leve i frihed og lader dem udfre deres arbejde .
Virkeligheden i Iran str i strk kontrast hertil .
Det er den iranske regerings opgave at skabe forbedring .
<P>
Brnesoldater
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens (ELDR).">
Hr. formand , den internationale kampagne for at stoppe brugen af brnesoldater fortjener Parlamentets sttte .
For jeblikket kmper 300.000 brn fra 33 lande i deres forldres krige .
I de lande fr brnene ingen chance for at udvikle sig normalt .
Vi kender alle eksemplerne fra Congo , Somalia , Sudan , Sierra Leone , Afghanistan osv . Det er faktisk heller ikke s godt ordnet i Unionen , for i 11 af de 15 medlemsstater rekrutterer man soldater under 18 r .
Det er i strid med de generelle regler i FN ' s Konventionen om Barnets Rettigheder , hvori den laveste myndighedsalder er fastsat til 18 r .
Hvordan kan vi med god samvittighed forsvare , at brn frst m stemme , nr de er fyldt 18 r , men alligevel sende dem i krig , nr de er 15 , 16 eller 17 r ?
Det er uforsteligt , at denne konvention i 1989 har lavet den undtagelse .
<P>
FN-forhandlingerne om en mulig protokol , som stter den nederste grnse til 18 r , har allerede i flere r stet i stampe .
Derfor er Unionens indsats og lederskab ndvendigt for at f forhandlingerne i gang igen .
<P>
Kommissionen skal give demobiliseringen og reintegrationen af brnesoldater budgetmssigt prioritet .
Det er den eneste mde at bryde voldsspiralen p .
<P>
Parlamentet skal ogs spille sin rolle , ligesom det i sin tid spillede en fremtrdende rolle i kampagnen mod landminerne .
I starten spurgte man os forbavset , hvorfor vi blandede os .
Men resultatet er Ottawa-konventionen , som De ved .
Vi skal lade en gruppe like-minded countries , det hedder det , optrde for at komme frem til en moralkodeks og for at trkke den fastlste diskussion i FN om brnesoldater op p et andet plan .
Det har vi lrt af Ottawa .
Med den kommende 10-rs dag for Konventionen om Barnets Rettigheder er det p tide , at vi ophrer med at hverve og indstte brn for at fre krig .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , vores kollega Bertens har allerede nvnt det forskrkkende tal : 300.000 brn kmper overalt i verden .
Nogle af dem er kun otte r .
I de sidste 10 r har 2 millioner brn mistet livet , 6 millioner er blevet mrket af varige handicaps .
De psykiske traumer i forbindelse med voldsoplevelserne er tallse .
Der er ogs mange stater i Den Europiske Union , der ikke har undertegnet protokollen til Konventionen om Barnets Rettigheder , som forbyder rekruttering under 18 r .
Rekruttering under 18 r er mulig i Tyskland , Frankrig , Storbritannien , Grkenland , Italien , Luxembourg , Nederlandene , Spanien .
Det er politisk ndvendigt at gennemfre denne protokol , hvis Den Europiske Union nsker at bevare sin trovrdighed , og hvis verden skal have tillid til den nuvrende rdsformands ord om , at menneskerettighederne er blevet et vsentligt element i Den Europiske Unions politik .
<P>
Det er derfor begrundet , hvis Den Europiske Union gr ind for gennemfrelsen af protokollen til barnets beskyttelse i en flles aktion .
Dette forbillede er isr pkrvet i Unionens lande , da der p topmdet i Cardiff blev vedtaget retningslinjer i forbindelse med en adfrdskodeks for vbeneksport , hvor det fremgik tydeligt , at nglerollen for ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ...
en tiltagende international iagttagelse af protokollen for lette vben isr er pkrvet i de lande , hvor brn bruges som soldater .
Disse ord ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , i stedet for barnlig glde over den forestende jul behandler vores beslutning i dag et af de kedeligste kapitler i menneskers misbrug , for ikke at sige forbrydelser .
Jeg oplevede som barn , hvad det vil sige at sende 14-15-rige i krig som en sidste mulighed , og det glemmer jeg aldrig .
Jeg tnker med rdsel p skbnen for de brnesoldater , der blev sendt i Irak-Iran-krigen i fanatismens navn p samme mde som i andre lande .
<P>
Jeg mener , at vi i Den Europiske Union derfor virkelig br sttte alle FN ' s bestrbelser p at vedtage en tillgsprotokol til FN ' s Konvention om Barnets Rettigheder .
EU skal handle i overensstemmelse hermed .
Det er selvflgelig ikke normen hos os , at unge under 18 r bliver sendt i krig - det skal man ogs vide - alligevel gr ogs jeg ind for en grnse p 18 r .
<P>
Vi har i EU vovet at afskaffe den krig , der er skrkkelig nok bare for voksne - det kan vi jo stadig se p vores grnser - men vi br ogs srge for , at heller ikke brn i andre lande under nogen omstndigheder , hvis der fres krig , bliver belastet af den , fordi den bliver et traume for dem hele livet .
Lad os derfor her i Europa-Parlamentet yde en engageret indsats for brneglde , mod sult og for uddannelse af brn , men mod brnesoldater !
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror , at alle vi talere er enige i , at hvis krnkelse af menneskerettighederne generelt er frygtelig , er krnkelse af brns rettigheder endnu mere forargelig .
Der er fremlagt nogle tal : 300.000 brn , som er i krig .
Det er ikke lnge siden , at spansk fjernsyn viste et dokumentarprogram , hvor man s helt sm brn med vben , som allerede i en tidlig alder var mere vant til at se dd og mord end til at se liv , skole og fred .
Derfor br Den Europiske Union gre sit yderste ikke kun for at sikre , at ingen af disse brn under 18 r sendes i krig , anvendes i krig , men ogs for at vores medlemsstater og andre stater i verden underskriver denne protokol om Den Internationale Straffedomstol , hvor anvendelse af brn i krig og bevbning af brn i en af artiklerne anses for en krigsforbrydelse .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at der ikke er meget fremtid i en verden , hvor 250 millioner brn udfrer strafbart arbejde , hvor 300.000 brn er i krig , og som tillader , at der dr flere millioner brn hvert r .
Derfor mener jeg , at vi , Den Europiske Union , br trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at dette ikke fr lov til at fortstte . Naturligvis inden for omfanget af vores muligheder .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , her i Den Europiske Union er vi imod , at brn fr krigslegetj til jul eller p andre tidspunkter .
Vi har her med en udvikling at gre , som i mine jne er et eklatant brnemisbrug .
Jeg vil ogs gerne takke alle de foregende talere for , at vi her helt sikkert opnr en flles holdning .
Vi skal i fllesskab bestrbe os p at gre noget mod dette brnemisbrug .
Men det , vi krver i beslutningsforslaget , er ikke vidtrkkende nok efter min mening .
Jeg mener , at dette emne er for alvorligt til , at det kan njes med at blive behandlet i et bilag til en konvention - ogs selvom den er meget vrdifuld .
Jeg har det standpunkt , at vi skal gre en indsats for at skabe vores egen konvention , vores eget moratorium i forbindelse med dette emne , sledes at vi her opnr lige s stor succes som i bekmpelsen af personelminer .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , i denne uge , der er forbeholdt menneskerettighederne , m vi ikke glemme brnene og deres situation i mange lande : drlig behandling , tvangsarbejde , men ogs tidlig rekruttering i hrene , ofte med lfter om rigdom .
Brnene , som alt for ofte er de frste civile ofre i krig , m ikke blive bevbnede arme for oprrske grupper eller lande i konflikt .
<P>
Alligevel vurderes det , at mere end 300.000 brnesoldater deltager i fjendtligheder , uden at medregne dem , der i stedet for at g i skole , bliver rekrutteret , nogle gange mod deres vilje , til de vbnede styrker .
Et vigtigt skridt ville vre vedtagelsen af en suppleringsprotokol til den internationale Konvention om Barnets Rettigheder , der begrnser den militre lavalder til 18 r .
Derefter ville det vre ndvendigt at skabe forstelse i staterne , at opfordre dem til at ratificere denne konvention og tage de ndvendige forholdsregler .
Vi br derfor anmode FN om at fremskynde og styrke sin indsats .
<P>
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , med respekt for Dem skal vi nu tale om Makedonien .
De ved , at vi har en ny situation i Makedonien , hvilket jeg synes skal understreges kraftigt .
Der er kommet en ny regering , og vi oplever endelig et skift i Makedonien , og jeg benytter mig af chancen for at takke en af de frste blandt os , der forstod det , hr. von Habsburg , som i vrig har arbejdet i denne retning .
<P>
Dette nye flertal er ikke et flertal af moderate , men vi ved , hvad de moderate har lavet i Makedonien : De har intet foretaget sig i fem eller seks r for at lse landets problemer .
Der er i dag et skaldt ekstremistisk flertal , men et flertal , der forbereder sig p lse Makedoniens grundlggende problemer , bl.a. de problemer , der angr sameksistensen mellem det makedonske flertal og det albanske mindretal .
Den nye regering bestr af tre partier , hvoraf det ene er det albanske mindretalsparti .
<P>
Fire personer er blevet dmt under tvivlsomme betingelser , i hvert fald ud fra et juridisk synspunkt , eftersom sprgsmlet er p dagsordenen for Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Vi ved , at det nye flertal er interesseret i at lse dette problem , som er et levn fra det gamle styre , og jeg tror , at Parlamentet gennem denne beslutning kan give de makedonske myndigheder et pskud , i positiv forstand , til at lse dette problem og lslade de fire albanske ledere , der i dag stadig er fngslede og idmt mellem to og syv rs fngsel .
<P>
Jeg opfordrer derfor alle mine kolleger til at stemme for denne beslutning .
Til nste r , i januar mned , fr Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhed- og Forsvarsanliggender besg af den nye formand for rdet i Makedonien , hr . Georgievski , og jeg opfordrer Dem til at deltage i mdet .
Jeg mener , at det er en person , der er vrd at lytte til .
Jeg mener , at takket vre ham og det nye flertal i Makedonien kan Europa og Den Europiske Union ivrkstte nye ting med Makedonien .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Makedonien er et ungt demokrati , der begiver sig p vej ind i Den Europiske Union under den nye , hbefulde regering .
Vores beslutning er et bidrag til denne vej , og regeringen br ogs opfatte det som en hjlp og sttte , for frigivelsen af de fngslede kommunalpolitikere med albansk nationalitet i Makedonien ville ikke kun vre en handling i humanitetens navn , og det en ndvendig og lnge savnet handling i humanitetens navn , men ogs en handling i klogskabens navn , og jeg vil ogs gerne sige i styrkens navn , for jeg mener , at det netop er ndvendigt med en vis selvbevidsthed og en vis styrke for at fre den rigtige nationalitetspolitik .
<P>
Her ser jeg meget opmuntrende tegn hos den nye makedonske regering .
Det , vores stater lider allermest under , er centralisme og ngtelse af mindretallenes og befolkningsgruppernes rettigheder .
Det er dette og ikke fderalismen eller befolkningsgruppernes rettigheder , der frer til en delggelse af forskellige strukturer .
Det glder om at integrere fderalisme og befolkningsgruppernes rettigheder , for hvis jeg fler , at jeg bliver anerkendt i min vrdighed og egenart , nsker jeg at blive i det strre fllesskab , for det giver mig fordele .
Hvis jeg fler , at jeg bliver undertrykt i min vrdighed og egenart , frer det til separatisme .
<P>
Derfor mener jeg , at en klog , forudseende og integrerende politik er ndvendig for at integrere albanerne i Makedonien .
Begge sider vil nrme sig hinanden , det er jeg overbevist om , og det kunne vre et frste vigtigt skridt , hvis den nye regering kunne integrere universitetet i Tetovo - s at sige et stridens ble gennem de sidste r under den gamle regering - som en selvstndig afdeling for den albanske befolkningsgruppe i universitetet i Skopje ved et kompromis .
Det ville vre af srlig stor betydning , da universitetet i Pristina i nabolandet Kosovo jo for tiden bliver undertrykt brutalt .
Derfor mener jeg , at dette er et skridt i retning mod integration , og jeg beder den nye makedonske regering om at tage dette skridt .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , denne nye makedonske regering er under ledelse af et parti , der gennem mange r , rtier , har vret prget af en meget nationalistisk tone og frt en meget nationalistisk politik .
Det ville glde mig , hvis det , man har kunnet ane i de sidste uger og mneder , nemlig en mere moderat holdning , ogs virkelig ville kendetegne den nye regering .
Man skal ogs give denne regering chancer og muligheder .
<P>
Jeg er fuldstndig indforstet med emnet i denne beslutning , at vi nemlig igen skal skabe frihed for de albanere , der er blevet straffet urimeligt hrdt .
Nogle af os har allerede vret inde p det flere gange i delegationen med makedonerne .
Jeg mdte selv sammen med vores kollega fru Pack en af de fngslede , umiddelbart fr han pbegyndte sin fngsling , i hovedstaden Skopje .
Jeg mener , at det virkelig ville vre et tegn p styrke og indblik i fremtiden , hvis man nu gav disse albanere deres frihed .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , inden for rammerne af vores beslutningsforslag om Sudan vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p den tragiske situation , som to katolske prster , fader Hillary Boma og fader Lino Sebit , befinder sig i , idet de er anklaget for noget s uforeneligt med deres hellige embede som formodet medvirken til et bombeattentat i Khartoum i juni 1998 .
De har vret fngslet siden den 1. august , alts fem mneder , og de har vret underkastet tortur og er derfor blevet tvunget til at tilst noget , som de ikke har gjort .
De vil blive dmt - vi ved ikke hvornr - af en militrdomstol , ikke en civil domstol .
<P>
Jeg mener , at vi m tilslutte os det brev , som Hans Eminence Kardinal Danneels , formand for Pax Christi International , i november fremsendte til Sudans prsident .
<P>
Og vi br anmode om , at de fr en retfrdig og hurtig retssag for en civil domstol med juridisk bistand og udenlandske observatrer .
Vi br i vrigt , hr. formand , huske p , at Sudans regering ikke har ratificeret og derfor ikke overholder konventionerne mod tortur og inhumane og nedvrdigende straffe , sledes som Den Paritetiske Forsamling AVS-EU desvrre mtte minde om i en beslutning p sidste mde .
<SPEAKER ID=215 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen deler ikke kun den almindelige bekymring over de forskellige tilflde af krnkelser af menneskerettighederne , som er blevet omtalt i lbet af denne forhandling ; den er , mener jeg , ogs grundlggende enig i alle beslutningsforslagene .
<P>
Som De ved , insisterer Kommissionen , hver gang vi har disse forhandlinger , p , at de garantier , der er indeholdt i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , i alle tilflde skal respekteres .
Det samme glder , vil jeg gerne tilfje , det , der er indeholdt i andre internationale konventioner , srlig Wien-konventionen , der fastlgger diplomatisk beskyttelse .
Ikke sjldent , og sgar i USA , kender de anholdte ikke alle deres rettigheder , og Wien-konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse , hvad der er alvorligt og kan vre tilstrkkelig begrundelse for at ophve en dom .
<P>
Kommissionens befjelser p dette omrde er , som De ved , begrnsede , thi det behandles normalt af Rdet eller af andre institutioner som Europardet eller FN .
Jeg vil imidlertid gerne tilfje to eller tre bemrkninger : For det frste er Den Europiske Unions synspunkt p ddsstraffen blevet tydeligt gentaget i juni i et direktiv vedtaget af Rdet , og som indebrer , at EU som helhed skal kmpe for , at ddsstraffen afskaffes overalt .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at der , som De ved , i dag i alle aftaler med tredjelande er en bestemmelse om respekt for menneskerettighederne , der anses for fundamental for vores samarbejde med disse lande .
Dette betyder , at Den Europiske Unions opfattelser , hvad angr overtrdelse af eller manglende respekt for menneskerettighederne , kan f langt strre vgt , nr der f.eks. forhandles frihandelsaftaler med landene i Golfstaternes Samarbejdsrd eller med Pakistan .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , hvad angr Sudan , at det lykkeligvis har vret muligt at etablere en vbenstilstand , s den skaldte Operation Life Line Sudan kunne gennemfres , og som Den Europiske Union har bidraget til med ECU 73 millioner alene i r .
Men situationen i Sudan er alvorlig , ligesom den ogs er alvorlig i andre lande , og jeg vil gerne understrege , at vi er opmrksomme og aktive i forsget p ogs at lse problemet med de katolske prster , som hr . Robles Piquer har omtalt .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , hvad angr Iran , har vi trods et vist hb efter valget af prsident Khatami flelsen af , at dennes magteslshed i kampen mod visse ekstremistiske krfter gr det stadig mere berettiget , at det internationale samfund yder ham sin beslutsomme sttte .
<P>
Hvad angr brnesoldater , vil jeg gerne sige , at vi energisk har stttet den srlige reprsentant for FN ' s generalsekretr i indsatsen for brn i vbnede konflikter , og at vi sammen med ham er ved at forberede et flles program , der skal samfinansieres af Kommissionen med henblik p at konkretisere nogle af de anbefalinger , som han inden lnge vil forelgge for Generalforsamlingen .
<P>
Og til slut , hr. formand , hvad angr Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , vil jeg gerne sige , at vi ogs dr nrer et vist hb om , at den interetniske dialog , som i det mindste denne regering synes at vre indstillet p , kan bidrage til lsningen p nogle af de problemer , der er med det albanske mindretal , herunder srlig med de tidligere borgmestre , hr . Osmani og hr .
Demiri .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=8>
Afstemning
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , inden vi gr over til Pradier , m jeg endnu en gang gre opmrksom p noget : Dagens afstemning og de aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning var lidt i modstrid med forretningsordenen , for vi havde igen kun oversat de flles tekster og ikke de oprindelige tekster .
Vi har teoretisk set ret til - og det har vi ofte gjort brug af - at forkaste flles tekster og s stemme om de oprindelige tekster .
Denne ret bliver dog taget fra os , hvis de oprindelige tekster ikke - som det er sdvane ved alle andre afstemninger - foreligger p de originale sprog .
Jeg ved , at Prsidiet har truffet en beslutning herom , jeg protesterer blot imod det - det er absolut mod forretningsordenen - og jeg vil gerne bede Dem om at lade Forretningsordensudvalget beskftige sig hermed !
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Jeg noterer mig Deres protest , men takker Dem , fordi De ved denne lejlighed alligevel samarbejder .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil gerne indgive et forslag om at forandre den franske version fra centres d ' hbergement pour les refugies til centres de rtention .
Min gruppe mener nemlig , at flygtningecentre slet ikke har noget at gre med fngselspolitikken .
Det har lukkede flygtningelejre derimod .
Vi foreslr , at der her i stedet for centres d ' hbergement kommer til at st centres de rtention .
Jeg hber , at tolkene i alle kabinerne kan overstte dette rigtigt til de forskellige sprog .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Det synes at vre et oversttelsesproblem snarere end en mundtlig foresprgsel .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg sttter fuldt ud det , som vores kollega , fru Van Lancker , lige har sagt .
Faktisk fortjener flygtningecentrene , der oftest fungerer under ordningen med forhold , der ligger uden for retslige bestemmelser , parlamentarikernes og borgenes opmrksomhed .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Det er i orden .
Tak .
<P>
Er der nogen indvendinger ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg tror ikke , det er godt , hvis vi her indfrer et belgisk ord i det nederlandske sprog .
Det hedder ikke onthaalcentrum , men opvangcentrum p godt nederlandsk .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Lad os ikke f en debat .
ndringsforslaget er klart .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , nr vi nu alligevel har fundet en betydning af ordet , ville jeg gerne p nederlandsk og i parentes have ordet  modtagelsestelte  med , for det er den nuvrende politik .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Til forretningsordenen , hr. formand .
Angende nste rs kalender , kan formanden s vre venlig at opregne sine aftaler for den uge , der begynder den 8. februar ?
Har han rejseplaner eller tager han imod betydningsfulde gster ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Som de siger i det britiske Underhus , s skal jeg skrive til det rede medlem om denne sag .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p situationen i irske fngsler , hvor systemet er helt kaotisk og ikke p linje med Europardets detaljerede bestemmelser om fngsler , som vores stat har tilsluttet sig .
<P>
Systemet er i krise .
Fngslerne bruges alt for meget i tilflde af berigelsesforbrydelser uden vold og til folk , der ikke betaler bder .
Mange er udsat for skrkkelige problemer med narkotikamisbrug .
Det vil interessere de medlemmer , der hrer p , at det desvrre forholder sig sdan , at sknt Irland er den keltiske tiger , er selvmordsprocenten i de irske fngsler en af de hjeste i Europa .
<P>
Hr . Pradiers betnkning fremstter en rkke meget betimelige forslag , ssom at tage hensyn til de srlige behov hos kvindelige fanger , at opretholde det sociale og familiemssige milj , at stille ordentlig lgehjlp til rdighed , herunder srlig hjlp til narkomaner , og at indfre konstruktive og humane love vedrrende straffe for unge lovovertrdere , hvilket jeg alt sammen hilser velkommen .
<P>
Der sker nogle reformer i Irlands fngsler .
Jeg glder mig over den irske regerings beslutning i sidste uge om at g videre med forslaget om at etablere en myndighed for fngsler .
Men der er meget mere at gre .
Denne betnkning skitserer et antal mulige reformer .
Men jeg m afvise den id , at man skal afkriminalisere ulovlig narkotika i fngslerne .
Afkriminalisering er ikke vejen frem og vil blot forvrre vores narkotikaproblem .
<SPEAKER ID=231 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stemt for en initiativbetnkning om fngselsforholdene i Unionen .
Der er god grund til at stte fokus p fngselsforholdene i medlemslandene .
Fngslerne er generelt overfyldte , og det kan vre nyttigt at udveksle erfaringer om forebyggelse af kriminalitet , alternativer til fngselsstraffe , varetgtsfngslinger osv .
Det er ogs aktuelt at stte fokus p de indsattes grundlggende frihedsrettigheder her i 50-ret for FN ' s Menneskerettighedserklring .
<P>
I betnkningen peges der p , at en overbelgning af fngslerne kan afhjlpes ved at afkriminalisere indtagelse af ulovlige stoffer , som ikke skader andre end de pgldende selv .
Imidlertid er de strafferetlige bestemmelser p narkotikaomrdet ikke et EU-anligggende , og det m derfor vre op til det enkelte medlemsland at afgre , hvorvidt der skal tages skridt til en afkriminalisering af f.eks. hash .
<SPEAKER ID=232 NAME="Lindqvist">
Mange af de sociale forslag i betnkningen er udmrkede - f.eks. strre  menneskelighed  i behandlingen af fngslede personer .
<P>
Man kan imidlertid sprge sig selv , om det er EU ' s opgave at foresl retningslinjer for medlemslandenes kriminalforsorgspolitik .
Civil- og strafferet er nationale anliggender .
At sige til medlemslandene , at de kan mindske overbelgningen p fngslerne ved at afskaffe fngselsstraf for brug af narkotika er en direkte indblanding i medlemsstaternes interne politik .
<SPEAKER ID=233 NAME="McKenna">
P vegne af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet glder jeg mig over denne initiativbetnkning om fngselsforhold i EU og de forslag , der er stillet om forbedringer og alternative straffe .
<P>
Der er en voksende bekymring i hele EU over de utilfredsstillende forhold i mange af Unionens fngsler , hvor lovovertrderne afsoner domme for forseelser , der bedmmes forskelligt i forskellige lande .
<P>
Jeg glder mig over , at man opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at anvende Europardets regler med hensyn til fngslerne .
Det , at man bliver bervet sin bevgelsesfrihed , br ikke betyde , at man bliver bervet alle fundamentale frihedsrettigheder - man m respektere tankefriheden og friheden til at danne sig en mening og til at have politiske og religise overbevisninger samt de borgerlige rettigheder .
<P>
Jeg glder mig ogs over den rkke foranstaltninger , der har til forml at forbedre forholdene i fngslerne og lette en senere reintegrering i samfundet .
Den srlige redegrelse , der bliver givet for kvindelige fangers srlige behov , er meget vigtig .
Det er ogs anbefalingerne om at beskytte det sociale milj og familiemiljet , den medicinske tjeneste , herunder srlige faciliteter for narkomaner , og mere humane love om straffe for unge lovovertrdere .
<P>
Vi br i vores fremtidige politik sigte imod at undersge iden om amnesti , alternative straffe og at understrege vigtigheden af uddannelse af fngselspersonale og socialarbejdere .
<P>
Det er ogs meget vigtigt , at vi ser p problemet med at kriminalisere narkomaner .
Det vil ikke lse problemet , faktisk ignorerer det problemet med narkomaner , der kun gr skade p sig selv og bidrager til , at fngslerne er overfyldte .
Hvis man slr ind p en politik med afvnning af narkomaner og hjlp til at reintegrere dem i samfundet , s vil det vre en mere logisk holdning .
<P>
Med hensyn til de irske fngsler har the Irish Penal Reform Trust fremsat mange nyttige og konstruktive forslag til den irske regering og understreget nogle af de alvorlige problemer i det irske fngselssystem .
<P>
Denne organisation er bekymret over en rkke forhold med hensyn til behandlingen af fanger i Irland .
F.eks. :
<P>
40 % af fangerne har ikke adgang til sanitre installationer i deres celle .
De m bruge potte , undertiden deler de celle med andre og  tmmer spanden  hver morgen.-Nogle fngsler er strkt overfyldte .
Den 15. juli 1998 var antallet af fanger i Cork 177 % af det antal , fngslet er beregnet til ( 266 indsatte i et fngsel bygget til 150 ) .-I lukkede institutioner er de rekreative faciliteter yderst begrnsede.-Den medicinske behandling af fangerne er blevet strkt kritiseret af enkelte indsatte , af besgskomiter og af den europiske komit mod tortur.-Psykiatrisk og psykologisk hjlp er begrnset og meget spredt .
Det frer til overdreven brug af gummiceller ( anvendt 500 gange i Mountjoy-fngslet i 1997 ) .-Der er ikke megen uafhngig overvgning af forholdene i fngslerne .
Der er ingen fngselsinspektrer , og de udvalg , der kommer p besg , er ukritiske og utrovrdige.-Det er vanskeligt for fangerne at bevare bndene til familien .
Kontaktbesg tillades sjldent , og korrespondancen bliver censureret.-Fngselspersonalets basale uddannelse er kort og lgger ikke tilstrkkelig vgt p sprgsml vedrrende menneskerettigheder.-Lederne af fngslerne har ingen kontrol med deres eget budget eller med antallet af ansatte .
De fr ikke mulighed for at styre.Tilsammen kan de ovennvnte begrnsninger skabe et milj , hvor man ikke tager menneskerettighederne alvorligt .
Det betyder , at der ikke bliver skredet ind mod drlig behandling , og at den endog kan blive acceptabel .
P denne mde bliver drlige standarder til normen .
<P>
Mulige tilflde af drlig behandling kommer sjldent for dagens lys p grund af den hemmelighedens kultur , der karakteriserer Justitsministeriet .
<P>
Der er i Irland en opfattelse af , at de fattige bliver diskrimineret af domstolene .
Studier af de indsatte i fngslerne viser en klar overvgt af uuddannede , arbejdslse unge mandlige narkomaner .
Der er klare vidnesbyrd om , at de fattigste anklagede har strre risiko for at blive fngslet end idmt bder , og selvom de er blevet idmt bder , kan de ende i fngsel , fordi de ikke betaler .
Nogle domstole tillader ogs et bidrag til  fattigkassen  som en alternativ dom .
Det favoriserer helt klart de velstende .
<P>
Domspraksis i Irland er uklar .
Hvis der skal ves retfrdighed , m man analysere mnsteret af domme og fjerne omrder , hvor der sker diskrimination .
Der er ingen tradition for forskning i strafferetsplejen i Irland , hvilket betyder , at politikken ofte baseres p intuition og bekvemmelighed og ikke p fakta og principper .
<P>
Et andet problem er , at de varetgtsfngslede fanger ikke holdes adskilt fra dem , der er blevet dmt .
Da de skal st til rdighed for domstolen , bliver de holdt i varetgtsfngsler , hvor der er drlig plads og usunde forhold .
Disse mennesker oplever de vrste elementer i det irske straffesystem , og det er uacceptabelt i betragtning af deres juridiske status som uskyldige borgere .
<P>
I 1999 bner et nyt varetgtsfngsel , der er specielt bygget til dette forml , i Cloverhill .
Det vil vre en mulighed for at skabe et milj for fangerne , der imdekommer deres srlige behov .
Men designet af denne institution lader meget tilbage at nske .
Til trods for , at internationale retningslinjer lgger op til , at celler med kun n indsat skal vre normen , vil dette nye fngsel blive overfyldt , s snart det bner .
De indsatte vil sidde sammen tre og tre .
Og cellerne er sm med drlige pladsforhold , idet de kun er p 10 , 7 m2 .
<P>
Situationen i Irland er ikke enestende , og det er klart , at der er lignende problemer i mange andre EU-medlemsstater .
<SPEAKER ID=234 NAME="Sjstedt">
Betnkningen indeholder en rkke humanistiske vurderinger , som jeg sympatiserer meget med .
Jeg mener imidlertid ikke , at de pgldende sprgsml - strafferet og forholdene i medlemslandenes fngsler - hrer ind under EU ' s eller Europa-Parlamentets kompetenceomrde .
Jeg har derfor ikke stemt for betnkningen under den endelige afstemning .
Jeg bryder mig heller ikke om , at betnkningen blander sig i medlemsstaternes narkotikapolitik .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Racisme og fremmedhad
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om to beslutningsforslag af Elliott for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender :
<P>
B4-0714 / 98 til Rdet og B4-0715 / 98 til Kommissionen om den rlige debat om racisme
<P>
og
<P>
betnkning ( A4-0478 / 98 ) af Oostlander for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen  Handlingsplan mod racisme  ( KOM ( 98 ) 0183 - C4-0253 / 98 ) .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , m jeg begynde med at sige , at jeg er lidt ked af at tale p vegne af hr . Elliott , som p grund af den forsinkelse af debatten , der skyldtes debatten om situationen i Irak , ikke kan vre til stede for at fremlgge sit eget beslutningsforslag .
Jeg beklager , at ndringen af dagsordenen betd , at jeg mtte erstatte ham .
<P>
Jeg m ogs indrmme , at jeg var ked af at g glip af den pressekonference , hr . Mgret , hr .
Blot og hr .
Le Gallou gav tidligere i dag , og hvor de forklarede deres nuvrende situation i Front National . Jeg er normalt imod krig - hvad enten det er borgerkrig eller andre former - men i dette tilflde gr jeg en undtagelse .
<P>
Med hensyn til beslutningsforslaget vil jeg gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p en rkke punkter .
For det frste tales der i punkt 1 om ndvendigheden af omgende ratifikation af Amsterdam-traktaten .
Medlemmerne vil vre opmrksomme p , at vi har en ny artikel 13 , som for frste gang vil gre det muligt for Kommissionen at indfre lovgivning til at organisere kampen mod racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Men det kan frst ske , nr Amsterdam-traktaten er ratificeret .
Jeg hber , at franskmndene , der er de sidste til at ratificere denne traktat , kan gre det s snart som muligt .
Jeg opfordrer dem til at benytte lejligheden til at indfre lovgivning fr den 10. juni , s Kommissionens forslag kan indg i debatten i forbindelse med valgene til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg hber , som det siges i punkt 3 , at lovgivningen vil indbefatte mange af de ider , som Starting Line-gruppen har fremlagt efter at have arbejdet med lovforslag i en rkke r .
Hvad vi behver , nr det glder bekmpelse af racisme , er en detaljeret og hrdtslende lovgivning .
Jeg nsker ikke , at Kommissionen skal lade sig skrmme af den opfattelse , som nogle har givet udtryk for , at visse medlemsstater ikke vil acceptere en sdan lovgivning og sdanne forslag til lovgivning .
Vi m ikke glemme , at det frst er for temmelig nylig , at de 15 medlemsstater har underskrevet Amsterdam-traktaten - og jeg er overbevist om , at de , da de underskrev artikel 13 , var enige om at indfre lovgivning .
<P>
Jeg m ogs henlede medlemmernes opmrksomhed p punkt 10 , hvor det argument fremfres , at vi ved nste revision af traktaten skal forsge at indfre kvalificeret flertalsafgrelse p dette omrde .
<P>
I punkt 4 nvnes iden om en adfrdskodeks for politiske partier ; en adfrdskodeks , der fr partierne til for det frste at forpligte sig til ikke at hengive sig til racisme , bruge racistisk sprog eller bruge racisme som en del af deres politiske kampagner ; og for det andet , og lige s vigtigt , ikke at arbejde sammen med partier , der overtrder denne adfrdskodeks .
I lyset af Parlamentets kampagne i strstedelen af de sidste 15 r for lovgivning p europisk niveau ville det vre meget passende , hvis en sdan adfrdskodeks frst blev brugt af de politiske partier forud for valgene til Europa-Parlamentet i 1999 .
<P>
I punkt 6 nvnes det nye europiske overvgningscenter - observatoriet i Wien .
Beata Winckler , lederen af dette center , sidder faktisk i tilhrerlogen og hrer p denne debat .
Jeg vil gerne takke hende for det arbejde , hun allerede har gjort som ny leder , og ligeledes overvgningscenterets bestyrelse , i srdeleshed Jean Kahn , der stadig er rekonvalescent efter et slagtilflde , for det arbejde , de har gjort ved oprettelsen af det .
Men jeg m sige til dem , at vi nrer store forventninger til observatoriet .
Vi forventer ikke en kedelig , tr statistisk rapport hvert r . Vi nsker rapporter om , hvilke initiativer der br tages p lokalt , regionalt , nationalt og europisk niveau for at bekmpe racismen , nr den opstr , og for at forhindre , at den opstr .
Vi vil gerne bruge observatoriet som en tnketank for at forsge at sikre , at vi fr fremlagt de rigtige forslag .
<P>
I punkt 7 nvnes et europisk netvrk til overvgning af racisme .
Det er meget vigtigt , at observatoriet bruger dette .
Vi nsker ikke , at de skal opfinde den dybe tallerken n gang til . Det , vi nsker , er , at de skal trkke p den ekspertise , der allerede er til rdighed i forskellige lokale grupper og organisationer i Unionens 15 medlemsstater .
<P>
Selvom jeg forelgger hr . Elliotts beslutningsforslag , m jeg sige , at jeg personlig nrer nogen tvivl om punkt 12 , hvori der opfordres til , at sm lokale grupper skal stttes af Kommissionen .
Det er vigtigt , at sm lokale grupper stttes , men p baggrund af subsidiaritetsprincippet br dette mske komme fra regionale og nationale organisationer .
De bureaukratiske problemer med at f Kommissionen til at n hele vejen ned til sm lokale grupper er for vanskelige at overvinde .
<P>
Punkt 15 nvner med rette vores krav om , at ansgerlandene skal garantere mindretallenes rettigheder .
Jeg m sige til ansgerlandene , at mske er nogle af justits- og indenrigssprgsmlene en strre hindring for medlemskab end nogle af de drftelser , der finder sted om landbruget og strukturfondene .
Jeg tror , Parlamentet vil vre meget tvende med at give adgang for medlemsstater , der ikke respekterer mindretalsrettighederne - hvad enten det drejer sig om etniske , sproglige eller religise mindretal eller for den sags skyld folk af anden seksuel observans .
<P>
Endelig vil jeg gerne pldere for flleseuropisk aktion p det politimssige omrde .
Det er vigtigt .
Jeg vil gerne give et eksempel . I jeblikket er der vkst i racistisk musik i hele Europa .
Der er en gruppe - hvis man kan kalde det det - med navnet No Remorse ( uden anger ) , der er en forkortelse af No remorse for the Holocaust ( uden anger for holocaust ) , og hvis sidste cd hedder Barbecue in Rostock , som er en hyldest til benzinbomberne mod immigrantherbergerne i Tyskland .
Til min skam m jeg sige , at det er en britisk gruppe .
Cd ' en fremstilles i Danmark og Sverige og slges p gaden i Tyskland og Spanien .
Hvis vi skal tackle sdanne problemer , er det vigtigt at gre det p europisk plan , for det er helt klart et problem , der gr over landegrnserne .
<P>
Jeg anbefaler hr . Elliotts beslutningsforslag til Parlamentet .
Jeg hber , det vil blive stttet , nr vi stemmer i morgen , for det er vigtigt , at Parlamentet opretholder den konstante rvgenhed , der er ndvendig for at sikre , at de tragiske begivenheder for 50 r siden ikke gentages i fremtiden .
<SPEAKER ID=238 NAME="Oostlander">
Hr. formand , det er godt , at Kommissionen arbejder videre med emnet  racisme og fremmedhad  , isr nu hvor det ikke lngere er s populrt et emne .
Politikerne skal konstant pvirke udviklingen af samfundet positivt , ogs selvom det ofte er mere fordelagtigt at hverve stemmer ved at fremkalde angst for og modvilje mod bestemte grupper .
Fordelen ved at behandle et emne som dette er ogs , at vi samtidig ser os selv i spejlet og ikke gr af vejen for selvkritik .
Frst derved bliver dette emne virkelig interessant .
<P>
Kommissionens handlingsplan er noget skuffende , fordi det endnu ikke er en operationel og strategisk plan .
Men vi skal se p fordelene , og det fr mig til at komme med flgende bemrkninger .
<P>
Kommissionen ser med rette bekmpelsen af racisme som en sag for samfundet .
Handling fra oven , fra politikken , skal vre indbygget i en lang rkke sociale initiativer .
Kommissionen nvner i den forbindelse mange organisationer , som kan vre af stor betydning p dette omrde , og det tilslutter jeg mig gerne .
Men man glemmer i teksten desvrre n af de vigtigste , nemlig kirkerne og de konventionelle samfund .
Netop nu , hvor det at tilhre et andet trossamfund , eventuelt et udenlandsk trossamfund udgr en ekstra udfordring for integrationen , skal vi f.eks. tale med moskeer , deres bestyrelser og det muslimske samfund .
Det er ogs deres opgave at samarbejde med os for at imdeg diskrimination i samfundet .
<P>
Det er vigtigt , at de diskriminerede selv gr noget .
Det er alle sammen voksne mennesker , som kan og burde forsvare deres egne interesser , og som burde kunne lse eventuelle problemer blandt deres egne , isr nr det drejer sig om integrationsproblemer , der kommer til udtryk gennem manglende viden om sproget i det land , hvor man bor , og den lokale kultur , og som i nogle tilflde ytrer sig ved forhjet kriminalitet p grund af rodlsheden i det nye samfund .
<P>
Vi m desuden hbe , at ogs andre , ogs de grupper , som det drejer sig om , bidrager til EU-kulturen , hvilket er vigtigt .
De befinder sig i en lang tradition , for Europa har altid haft en ben kultur , og sdan skal det fortsat vre .
<P>
Understregningen af samfundet kommer ogs til udtryk i sttten til netvrker af antiracistiske organisationer .
Det kan betale sig at samfinansiere dem . Der str desvrre ogs noget i teksten , der peger i retning af 100 % finansiering , men det kan for sdanne netvrk vre farligt , fordi man s ensidigt fokuserer p de tjenester , hvorfra finansieringen skal komme .
Det kan ogs virke lammende p integrationen af netvrkerne og deres organisationer i samfundet .
Bregrundlaget i samfundet skal altid st p frste pladsen , og derfor er ansvar netop af stor betydning .
100 % finansiering fra staten kan vre en alvorlig hindring herfor .
<P>
Det drejer sig alts om , at disse netvrker fokuserer p samfundet .
Det er virkelig en vanskelig opgave .
Jeg tror ikke , at det er godt , hvis vi yder sttte til lobbyaktiviteter i retning af lovgivningsmagten , for det er os , det burde vi vre de bedste til , og det kan vi ogs gre mere demokratisk .
Jeg har derfor stillet et ndringsforslag for at f fjernet en korporatistisk indsnigelse i beslutningen , og jeg tror , at det vil finde bred sttte .
<P>
I handlingsplanen anmodes Den Europiske Union med rette om en konsekvent politik i alle sektorer .
Det glder f.eks. ogs Unionens personalepolitik , der skal vise vores antiracisme , men ogs udenrigspolitikken om racehad , politisk manipulation , etniske forskelle og det at undg og stoppe folkemord i tide .
Det er efter min mening ikke vores opgave at srge for at undg kritik af vores udenrigspolitik .
Det er en anden politisk sektor lige som den socialkonomiske og kulturpolitikken , og ogs p de omrder skal vi vre kritiske .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitikken skal vi bemrke , at antallet af dde p grund af manglende agtpgivenhed ved imdegelsen af etniske udrensninger selvflgelig er utroligt hjt .
Det er et af de alvorligste fnomener , som EU har fet at sls med .
<P>
Ved udvidelsen af EU skal ogs dette aspekt om antiracisme og fremmedhad have den ndvendige opmrksomhed , isr antisemitismen skal nvnes her , fordi den srt nok trives godt i nogle lande .
<P>
S lnge der finder sdanne diskriminerende handlinger sted i lande , der vil tilslutte sig EU , har vi en mlestok for , hvor langt man er kommet med genindfrelsen af retsstaten .
Diskrimination , racehad og fremmedhad er mlestokke for kvaliteten af retsstaten .
Det skal vi holde godt je med i ansgerlandene og de nuvrende EU-medlemsstater .
<P>
Samtidig m vi erkende , at integrationen af bestemte mindretal i nogle lande ikke er s lige til .
Naturligvis er det sdan , at romanske folkegrupper i flere lande udgr et alvorligt problem , ogs med hensyn til deres vilje til integration .
Det ville vre godt , hvis de romanske folkegrupper ogs blev behandlet som et europisk problem .
Jeg minder om , at vi ogs har slet til lyd for en uddannelsesfacilitet i EU-regi p dette omrde , netop i Rumnien hvor der er mange mindretalsgrupper , og hvor der er udviklet mange aktiviteter for at se , hvordan man kan komme frem til en bredere integration .
Det fortjener vores respekt , isr hvis vi bor i lande , hvor disse problemer ikke er s fremtrdende .
<P>
Naturligvis kan der nvnes mange forebyggende aktioner p det socialkonomiske omrde , boligomrdet samt inden for uddannelses- og kulturpolitikken .
I ret mod Racisme er der kommet mange initiativer frem .
t af de vigtigste initiativer , der har fet konkret form , er Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad i Wien , og direktr Beate Winckler flger vores forhandlinger fra de offentlige tilhrerpladser .
Det stter vi pris p , fordi kontakten med Europa-Parlamentet er vigtig for hende og ogs for os .
<P>
Hr. formand , man m hbe , at dette emne ikke drukner i overvejelser om political correctness and imagebuilding .
Det drejer sig om alvorlige sager med meget praktiske flger for de mennesker , der lider under dem og for EU , som bygger p antiracisme og grnseoverskridende solidaritet .
<P>
Efter ratifikationen af Amsterdam-traktaten skal vi pbegynde lovgivningen og helst specifik lovgivning for ikke at ende i forvirrende situationer , specifik lovgivning pr. diskrimineret gruppe og politisk omrde .
Jeg har i Nederlandene opnet den ndvendige erfaring med udarbejdelsen af antidiskriminationslove .
<P>
Vi m erkende , at det er et europisk problem , men at vores arbejde kun kan vre supplerende , fordi tyngdepunktet ligger hos medlemsstaterne og deres samfund .
<SPEAKER ID=239 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , p Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders vegne vil jeg fokusere p fire konkrete emner , som er meget vigtige for at give denne handlingsplan et mere konkret indhold .
Til trods for den tydelige mangel p statistikker over arbejdsmarkedet er det helt klart , at etniske mindretal i hj grad er udsat for diskrimination .
Mindretallenes hje arbejdslshed , deres drlige muligheder for at gre karriere , deres prekre arbejdssituation kan ikke kun forklares ved deres lave uddannelsesniveau .
Den Europiske Union rder nu over instrumenter til konkret at tage fat p dette problem via beskftigelsesretningslinjerne .
Vi er specielt glade for , at  Jumbordet  i begyndelsen af december fulgte Parlamentets og Kommissionens henstilling om at give diskrimination af etniske mindretal srlig opmrksomhed i de nationale handlingsplaner .
Vi hber , at formuleringen kan skrpes , og at der kommer benchmarks og konkrete lfter .
<P>
For det andet kan strategien for lige muligheder forstrkes af Unionen fra strukturfondene og de flles initiativer .
Parlamentet har inden for rammen af Den Europiske Socialfond altid anmodet om klar opmrksomhed for etniske mindretal .
Vi hber , at Rdet flger os i det , og i vrigt ogs , at Kommissionen forstrker opmrksomheden om ikkediskrimination i de fremtidige flles initiativer .
<P>
Det tredje emne er antidiskriminationslovgivning p grundlag af artikel 13 .
Vi hber , at Kommissionen hurtigt kommer med et forslag til direktiv , s vi virkelig kan gre noget , bl.a. gennem Domstolens afgrelser .
Jeg ved , at det krver enstemmighed i Rdet , men det ville vre skandalst og uforsteligt , hvis medlemsstaterne modstter sig en sdan lovgivning .
Vi forventer af Kommissionen , at den baserer sit initiativ p den erfaring , som vi allerede har med lignende lovgivning om lige muligheder for mnd og kvinder , inklusive alt , hvad der findes om positiv handling , indirekte diskrimination og omvendt bevisbyrde .
Kun da ville det vre et godt direktiv .
<P>
Til sidst , hr. formand , de sociale parters rolle .
Den sociale dialog p europisk plan kunne genvinde sin trovrdighed , hvis man endelig kunne blive enige om en adfrdskodeks for ikkediskrimination p arbejdsmarkedet .
Jeg hber , at Kommissionen hurtigt kan konkretisere sin handlingsplan i den retning .
Jeg afventer spndt dens forslag .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , et godt resultat p vejen til bekmpelse af racisme er ud over optagelsen af ikkediskrimineringsklausulen i Amsterdam-traktaten dannelsen af Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad .
Observatoriet er en stor hjlp for os , da vi fr et bedre billede af arten og omfanget af racisme og fremmedhad gennem indsamlingen af oplysninger .
Der kan ogs foretages sammenligninger medlemslandene imellem .
Bedre informationer bidrager til en mere effektiv bekmpelse af racisme .
<P>
Kommissionens handlingsplan indeholder gode aktioner ssom fremme af samarbejde og partnerskab p alle plan og udvikling af et mainstreamingkoncept .
Srlig stor betydning har efter min mening fremme af pilotprojekter og netvrk med henblik p at motivere en aktiv udveksling af erfaringer .
Innovative projekter til bekmpelse af racisme er pkrvede .
Jeg er dog enig med min kollega Oostlander i , at der stadig mangler konkrete og detaljerede forslag i handlingsplanen .
Udviklingen af negative forestillinger skal modvirkes allerede p et tidligt tidspunkt i opdragelsen .
Det stiller krav til forldre og lrere , der som opdragere brer et stort ansvar .
Mit relange engagement i forldrearbejde har altid taget sigte p at fremme en bedre gensidig kulturel forstelse i brnehaver og skoler .
Interkulturel undervisning , gennemfrelse af projekter p skolerne og aktiv inddragelse af forldrene bidrager til , at der skabes et interkulturelt , tolerant samfund .
Det vil jeg fortstte med at arbejde aktivt for .
<P>
P den europiske konference vedrrende Amsterdam-traktatens artikel 13 i Wien i begyndelsen af december , som jeg deltog i , blev der udtrykkeligt advaret mod at overse , at racisme og fremmedhad truer Europa .
Det blev anfrt , at begge fnomener har udbredt sig , men at denne fundamentale trussel ikke har en tilstrkkelig prioritering .
Bevarelsen af racismen , fremmedhadet og antisemitismen i Europa og disse fnomeners grnseoverskridende natur er alarmerende og viser i stadig tydeligere grad , hvor presserende det er at handle p europisk plan .
En hurtig ratificering af Amsterdam-traktaten er derfor ndvendig , s der kan fremlgges bestemmelser om bekmpelse af racediskrimination efter ikrafttrdelsen .
<P>
Til slut er der tilbage at hbe , at det i det kommende rhundrede lykkes os at skabe et klima , hvor racisme ikke lngere fr lov at vokse p frugtbar jord .
Det er et sprgsml , der har afgrende betydning for Europas fremtid .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , ordfreren siger med rette , at Kommissionen ikke er tilstrkkelig konkret i sin handlingsplan .
Jeg tnker p , om vi ikke ogs selv har grund til at se os i spejlet . Vi er vldig hurtige til at fordmme racismen , nr vi debatterer den .
Jeg vil imidlertid henvise til nogle andre sprgsml , hvor vi ikke har handlet p samme mde .
Tag f.eks. betnkningen af Schaffner , som vi har stemt om i dag . Der var jo ganske mange her i Parlamentet , som netop med risiko for fremmedhad ikke ville give lokal stemmeret til indvandrere .
Vi har endvidere i flere forbindelser fremlagt lovforslag , der skulle give medborgere fra tredjelande , der lovligt befinder sig her , mulighed for fri bevgelighed . Det har vi ikke fet gennemfrt .
Vi har heller ikke haft held med en udtalelse om forslaget fra Simone Veil-gruppen - ogs i dette tilflde med henvisning til medborgere fra tredjelande .
Det er alvorlige fiaskoer fra Parlamentets side .
<P>
Hvad angr det , som ordfreren henviser til i punkt 8 i betnkningen af Oostlander , de europiske partiers statut om et samfund uden racisme , er udviklingen p europisk niveau eller i medlemslandene heller ikke , hvad den burde vre .
P europisk plan er det kun Europa-Parlamentet , der gennem sin formand og ELDR-partiet har underskrevet denne statut . Den har vret klar til underskrivelse siden februar 1998 .
Hvorfor tver alle andre partier p europisk plan ?
<P>
Det glder mig , at Oostlander retter s megen opmrksomhed mod sigjnernes situation , ikke bare i vores medlemslande , men ogs i Central- og steuropa .
Det er noget , som vi skal se meget alvorligt p , bde i omgangen med ansgerlandene , og nr vi ser p vores egen asyl- og indvandrerpolitik .
Der er et stort behov for at beskytte sigjnerne i mange situationer .
<P>
Endelig kan jeg med glde konstatere , at Parlamentet i dag med overvejende flertal har godkendt en appel om , at alle lande skal undertegne Europa-Rdets statut for regionale sprog og minoritetssprog .
Jeg tror , at det er frste gang , vi har gjort det , og det er en alvorlig opfordring til os alle .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , jeg har ikke behov for at udnytte al min taletid , for nogle af de ting , som jeg ville fremhve , er allerede blevet sagt og er endvidere blevet ret godt belyst .
<P>
I dag behandler vi faktisk en meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen mod racisme .
Desvrre m vi erkende , at aktioner som disse er uundvrlige , fordi racisme og fremmedhad er til stede i vores dagligdag , bde offentligt og privat .
Og derfor mener jeg , at kampen mod dette fnomen br vre konstant og rettes imod problemets oprindelse dr , hvor det opstr , vokser og udvikles .
<P>
Som jeg allerede har sagt ved tidligere lejligheder , br vi bekmpe racismen allerede inden for rammerne af de sociale forbindelser ved fra offentlig side konstant at fremme tvrkulturelle tiltag , indbyrdes forbindelser og objektivt kendskab til andre mindretalskulturer , idet dette kun kan fre til social og kulturel berigelse og under ingen omstndigheder udgr en fare for selve statens essens .
Det drejer sig alts om at arbejde hen imod et virkeligt samliv og ikke blot sameksistens .
<P>
Endvidere br vi fortsat vre imod , at Den Europiske Unions og eventuelle medlemsstaters udenrigspolitik i mange tilflde styres af etniske fordomme , sledes som det sker med hensyn til Bosnien , Albanien osv .
, og ikke af en virkelig samarbejdsnd og nsket om en udvikling , der er uafhngig af det strengt konomiske aspekt .
<P>
Samtidig med disse generelle foranstaltninger , som burde inspirere enhver politik , der fres af Den Europiske Union , m vi ikke glemme de konkrete foranstaltninger , som medvirker til at fjerne den racistiske forskelsbehandling .
Vi m fremme den positive srbehandlingspolitik i integrationen af de etniske og kulturelle mindretal .
Erfaringen med positiv srbehandling af kvinder br anvendes p andre grupper , som er berrt af den strukturelle forskelsbehandling .
<P>
Med hensyn til noget helt andet vil jeg her ikke undlade p det kraftigste at fordmme den konstante krnkelse af menneskerettighederne , som finder sted p politistationerne ved bestemmelse af de faktorer , der omgiver en forbrydelse , f.eks. sammenkdning af forbrydelsen med en bestemt religis eller kulturel overbevisning .
Det sker ikke s sjldent , at man i pressemeddelelser eller politirapporter ser tendentise og klart racistiske og diskriminerende bemrkninger som  arabisk udseende  ,  muslimsk udseende  ,  nordafrikansk udseende  osv .
<P>
Dette er en tydelig krnkelse af menneskers vrdighed og af respekten for deres grundlggende frihedsrettigheder , og derfor br vi bekmpe det med alle til rdighed stende midler .
Af disse rsager er det absolut ndvendigt at give alle borgere mulighed for at udnytte alle retsstatens juridiske ressourcer imod racistiske og fremmedhadske handlinger , og vi m fra de offentlige , nationale og europiske institutioners side oplyse om de muligheder , der eksisterer for at trffe juridiske foranstaltninger mod handlinger af denne art , og ogs fremme og sikre den ndvendige konomiske hjlp hertil .

<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , som nyt parlamentsmedlem har jeg dannet mig et overblik over Europa-Parlamentets debatter om fremmedhad og racisme .
Siden Front National fra Frankrig har holdt sit indtog , har Europa-Parlamentet mttet diskutere dette sprgsml gentagne gange .
Betnkningen fra det frste undersgelsesudvalg stammer fra 1985 .
Der blev nedsat endnu et undersgelsesudvalg i 1989 p grund af , at det tyske republikanske parti holdt sit indtog i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi skal fortsat beskftige os med dette problem , ogs selvom emnet er blevet behandlet ganske serist allerede to gange .
I dag kan partier , som tller herrer som Le Pen , Haider eller Frey , notere betragtelige valgsejre i Frankrig , strig og Tyskland .
Desvrre har der i de forgangne r vret adskillige ofre for fremmedfjendtlige og racistiske strafbare handlinger i Europa .
Frst i Amsterdam reagerede medlemsstaterne p de gentagne krav og betnkninger fra Europa-Parlamentet .
Ulykkeligvis har vi mistet vrdifuld tid siden Maastricht .
Vi br dog drage de ndvendige konklusioner og give liv til det nye retsgrundlag for at undg enhver form for diskrimination og racisme i Unionen .
<P>
Kun med en politik , der lgger vgt p lige rettigheder , kan vi overvinde fremmedhad og racisme .
Derfor m vi ikke kun njes med handlingsplaner mod racisme .
En harmonisering af de forskellige lovgivninger i Unionen mod fremmedfjendtlige og racistiske strafbare handlinger samt fremme af lige rettigheder for alle indbyggere i Den Europiske Union br vre vores nste mlstninger .
Kun sdan vil det lykkes os at realisere en fredelig og ligeberettiget sameksistens for alle europere .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Fru formand , som den foregende taler er jeg nyt medlem af Parlamentet , men jeg har haft det privilegium at reprsentere Udvalget om Regionalpolitik og tale ved et antiracistisk seminar tidligere p ret i Bruxelles .
Jeg glder mig over Oostlander-betnkningen , denne sidste debat og tilkendegivelse af sttte fra Parlamentet til kampen mod racisme .
Som medlemmer af Parlamentet har vi et ansvar for at fremme respekten for kulturel mangfoldighed og menneskelig vrdighed , men desvrre er racisme og fremmedhad i vekslende grad til stede i alle medlemsstater .
<P>
I juni 1997 vedtog Udvalget om Regionalpolitik en udtalelse om dette emne , der konkluderede , at den eneste mde , hvorp der kan gres serise fremskridt i bekmpelsen af problemet med racisme , fremmedhad og antisemitisme , er ved at begynde med generelt at acceptere , at disse ting findes .
Vi og vores politiske kolleger p alle niveauer m derfor ikke vre bange for at indrmme , at problemerne eksisterer i vores lokalomrder , hvis vi skal udtnke og gennemfre meningsfulde foranstaltninger til bekmpelse af racisme .
<P>
Artikel F.1 i Amsterdam-traktaten har indfrt mulighed for at ngte stemmeret til en medlemsstat , der er skyldig i overtrdelse af menneskerettighederne .
Det er et klart signal om , at Europa ikke lngere vil finde sig i de overtrdelser af menneskerettighederne , der kan fre til diskrimination og racisme .
Alle regeringer og rd p medlemsstatsligt , regionalt og lokalt niveau har et ansvar for at fremme og udvikle strategier til gennemfrelse af integration i dette ords videste betydning via lokale initiativer og fllesskaber .
<P>
Min erfaring med lokalpolitik i Skotland har vist mig , hvor vigtigt dette arbejde er p alle niveauer .
t positivt eksempel p politiske initiativer taget p lokalt plan findes i min egen valgkreds , hvor Tayside Racial Equality Council er get ind i sagen .
Sdanne rd kan operere ved siden af frivillige og offentlige organisationer , og jeg tror , det er meget ndvendigt , at vi fremmer de frivillige organisationers uafhngige arbejde og sttter samarbejdet mellem nationale og lokale regeringsinitiativer svel som arbejdet ude i samfundet .
<P>
Her til eftermiddag har debatten vret positiv , og indlggene fr mit har vist , at Parlamentet er fast besluttet p at tage fat p problemet med racisme .
Men nr man har erkendt problemet , m man gre noget , og vi m gre mere end at tale .
Et aspekt , der alt for ofte overses , er ndvendigheden af at tage fat p mange af de sociale og kulturelle problemer , der er de grundlggende rsager til racismen i vores lande .
Det er vsentlige anstdssten , og det vil krve en masse grundigt arbejde , hvis disse underliggende problemer skal tackles med succes .
<P>
En af de vigtigste mder , hvorp vi kan arbejde hen imod eliminering af racismen , er gennem uddannelse , der m ses som en af de vigtigste veje , vi kan bruge til at reducere og p langt sigt eliminere racismen .
Dette m ske p alle niveauer , men i srdeleshed p grsrodsplan .
Desuden er det , hvis uddannelse effektivt skal bekmpe diskriminering og racisme , helt afgrende , at der kommer en passende strm af informationer .
Som en del af dette br observatoriet i Wien have strkere befjelser , og vi som valgte politikere br regelmssigt informeres om udviklingen og undersgelserne , s vi kan styre vores bestrbelser i hele Europa p en ordentlig mde .
<P>
Mit parti er imod den sognerdsmentalitet , som visse medlemsstater udviste under topmdet i sidste uge .
Der er brug for samarbejde og gensidig forstelse mellem alle stater , hvis vi skal have noget hb om effektivt at bekmpe racismen .
Det vil ikke ske , hvis vi svigter disse ml af hensyn til vores egen lille Hassan .
Europa har behov for en altomfattende og ben holdning , hvis racismen skal bekmpes .
Jeg glder mig over tendensen i handlingsplanen , i denne betnkning og i beslutningsforslaget .
Jeg hber oprigtigt , at vi p alle niveauer kan skabe konkrete forslag , som realistisk kan fre til meningsfulde fremskridt i denne kamp .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg gr mig bekymringer om de opblussende tegn p nationalisme , som jeg vil udtrykke min afsky for .
Jeg er over bevist om , at disse skal bekmpes med alle midler .
En handlingsplan mod racisme kan her vre nyttig .
Men racisme kan efter min mening bedst bekmpes p lokalt og nationalt plan , for de forskellige situationer pr. kommune , provins og medlemsstat krver en strkt tilpasset mde at gribe sagen an p .
Naturligvis ngter jeg ikke , at racisme , fremmedhad og antisemitisme ikke hrer op ved grnserne .
De forskellige stater i Europa skal derfor samarbejde for at gre deres borgere bevidste og for at udveksle information og erfaringer .
Rdet kan her udmrket fungere som paraplyorgan , hvilket ogs har vist sig i de forlbne r .
<P>
I 1995 havde ordfrer Oostlander helt andre ider om det plan , som racisme skulle bekmpes p .
Han sagde dengang under en rundbordskonference om dette emne , at bekmpelse af racisme kan vre forskellig fra land til land . I den forbindelse pegede han p subsidiaritetprincippet .
Dengang ans han det for mere sandsynligt , at der ville komme en hndbog for bekmpelse af racisme p nationalt plan end p europisk plan .
Der er ikke meget tilbage af denne mening i dette beslutningsforslag .
Det , jeg har mest besvr med i denne beslutning , er de forslag , der skal fre til en ny europisk lovgivning .
Med henvisning til EF-traktatens artikel 13 , som er ndret i Amsterdam-traktaten , anmoder ordfreren Kommissionen om at udarbejde et direktiv mod racediskrimination .
I denne artikel tales der imidlertid om passende foranstaltninger .
Passende foranstaltninger implicerer ikke automatisk et direktiv .
Endvidere anses artikel 13 , s vidt jeg kan vurdere , som en slags grundlovsartikel p europisk plan , fordi denne artikel altid bruges som udgangspunkt .
<P>
I betragtning af artiklens formulering er det efter min mening ikke muligt .
Grundloven p europisk plan er efter min mening ikke ndvendig .
Alle medlemsstater har allerede underskrevet Den Europiske Menneskerettighedskonvention og har deres egne grundlove .
<P>
Fru formand , bekmpelse af racisme er ndvendigt .
Jeg sttter derfor fuldt og helt alle initiativer , som gres p nationalt og internationalt plan herfor .
Det gr mig dog for vidt at udfrdige en lovgivning p europisk plan .
Hvis de punkter i beslutningen , der vedrrer lovgivningen , vedtages , undlader jeg at stemme .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil ogs understrege , at de forslag , Kommissionen har fremsat i sin handlingsplan , er korrekte , men uegnede .
Dette fnomen skal nemlig navnlig bekmpes ved , at man slr ned p rsagerne til det .
<P>
Racismen er formodentlig ikke s voldsom i dag , men det er fremmedhadet til gengld .
Det skyldes ogs , at befolkningerne har svrt ved at bre de store indvandringstrmme , der herefter fr nogle katastrofale konsekvenser for livsbetingelserne .
Det er derfor ndvendigt , at Det Europiske Fllesskab har en meget mere aktiv indfaldsvinkel p dette omrde .
F.eks. br medlemsstaterne vre meget opmrksomme p , hvordan indvandringen foregr , mens Fllesskabet br tage nogle initativer , der f.eks. tager sigte p at tilrettelgge adgangen til Fllesskabets omrde , s dem , der fortjener det og har ret til det , bliver lukket ind , mens de , der ikke opfylder disse krav , formenes adgang .
Det siger jeg , fordi der ellers vil opst en slags utlmodighed blandt befolkningen ; en utlmodighed , som risikerer at munde ud i en intolerant optrden over for andre mennesker .
Det er sledes ndvendigt med en yderst positiv indfaldsvinkel . Man skal ikke bare lade begivenhederne g deres gang , men forsge at kontrollere disse begivenheder .
<P>
Det er meget sandsynligt , at befolkningen i sin bevidsthed er vaccineret over for de tidligere fnomener .
At den er vaccineret , er dog sandsynligvis ikke tilstrkkeligt .
Det er ogs ndvendigt med nogle aktioner , og ud fra denne betragtning er Det Europiske Fllesskabs ivrksttelse af disse uden tvivl prisvrdig .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , hvordan opstr hverdagsracismen , det fremmedhad , der nogle gange kommer hemmeligt og nogle gange bent til udtryk ?
P grund af fordrivelseskonkurrencen p arbejdsmarkedet , p grund af kriminalitet i stort omfang , p grund af farlige boligomgivelser ?
Hvorfor ser s mange vk , nr der sker overgreb ?
Hvorfor tolererer s mange banders racistiske voldshandlinger ?
Min taletid er ikke lang nok til at give prcise svar , men jeg mener , at en analyse af symptomerne kan betale sig bde i medlemsstaterne og i Europa .
<P>
I henhold til unionstraktatens artikel 29 hrer forebyggelse og bekmpelse af racisme og fremmedhad til det europiske kompetenceomrde .
I Kommissionens handlingsplan , som PPE gr ind for - Arie Oostlanders excellente betnkning redegjorde tydeligt for det - skal diskrimination p grund af race , oprindelse og religion modarbejdes mere effektivt med realiserbare foranstaltninger .
Pilotprojekter skal stttes , nye netvrk skal etableres , og eksisterende netvrk skal integreres bedre , og her skal de pgldende grupper ubetinget samarbejde .
Kommissionen br udarbejde et forslag til et direktiv mod racediskrimination .
En srlig artikel skal beskftige sig med de sociale og beskftigelsespolitiske anliggender , for flgerne af en racistisk tankegang viser sig ogs i virksomhederne , sdan som det kan lses i Sue Waddingtons engagerede udtalelse , hvilket PPE-medlemmerne i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender kunne g ind for .
<P>
Integrationen af etniske mindretal p arbejdsmarkedet foregr med forskelligt resultat .
Nogle medlemslande foreslr sttteforanstaltninger i de nationale handlingsplaner , andre steder er den frie bevgelighed indskrnket .
Tre omrder er vigtige for mig .
For det frste skal unge bde i skolerne og i virksomhederne motiveres til at ptage sig et medansvar for bekmpelsen af fremmedhad .
For det andet skal der sammen med arbejdsmarkedets parter skal der udvikles en adfrdskodeks mod diskrimination p arbejdspladsen .
Vi kan bidrage med en mngde egne erfaringer fra medlemslandene .
For det tredje br vi gre alt for , at Den Europiske Socialfonds aktioner - herunder Adapt og Now , Youthstart og Urban - samt dele af vores EU-programmer Leonardo , Ungdom for Europa og Sokrates , kombineres sledes , at der kan ydes effektive bidrag til den ndvendige bekmpelse af racisme .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . Fords bemrkninger navnlig for at hylde det arbejde , som Parlamentets forskellige udvalg og det rdgivende udvalg med Jean Kahn som formand har udfrt .
Det er sdan en indsats , vi kan takke for den udvikling , der i lbet af de sidste 10 r , har fundet sted i kampen mod racisme og fremmedhad i Den Europiske Unions daglige greml , og ogs for at denne kamp er blevet en integreret del af Unionens grundlggende principper .
I den sammenhng bringer Amsterdam-traktaten et fremskridt , hvis omfang skal hyldes .
<P>
Kampen mod racisme er baseret p lighed mellem individuelle rettigheder , p adskillelsen mellem det offentlige og det private , p princippet om at ingen oprindelig forhindring skal st i vejen for individets fremgang .
Den verdslighed , der udves i visse lande , er sikkert det mest velegnede filosofiske fundament til at sikre lighed og bekmpelsen af diskriminering .
<P>
Dette br medfre , at vi udviser stor forsigtighed i anvendelsen af den skaldte positive diskriminering , for der er en risiko for  EU-fokusering  og indesprring af personerne i deres oprindelsesgruppe i forbindelse med denne positive diskriminering , hvilket kan fre til absurde situationer , som den , der er beskrevet i punkt 13 i Oostlanders betnkning .
Her opfordres Kommissionen til at  fremsende en meddelelse om den politik , den frer for at sikre en rimelig reprsentation af racemssige og etniske mindretal blandt dens eget personale  .
<P>
Fru formand , forestil Dem de problemer , der opstr den dag , hvor en kompetent ansger i forbindelse med et ansttelsesproblem str over for den kendsgerning at der allerede er for mange jder og sorte eller ikke sorte nok blandt Kommissionens personale , og at ansgeren p det grundlag bliver sorteret fra .
Den positive diskriminering er absurd .
De individuelle rettigheder skal anerkendes og m ikke fre til en indesprring af personer i oprindelsesghettoer under pskud af at bekmpe racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg undlader at g ind p sprgsml , som alle er enige om , og som andre allerede har omtalt , hvad enten det er handlingsplanen som helhed eller dens begrnsede fornyelse , behovet for at stte projekter i gang med et virkeligt og differentieret partnerskab eller det ndvendige i et samlet syn p racisme , behovet for uddannelse lige fra grundskolen eller det akutte behov for bevidstgrelses- og oplysningskampagner eller endelig behovet for at vurdere fremskridt p det lovgivningsmssige omrde i medlemsstaterne eller ndvendigheden af sikre en reel retshjlp til de berrte .
<P>
Jeg vil sledes gerne fremhve , at de bebudede enkeltforanstaltninger med hensyn til arbejdsmarkedet , en bedre udnyttelse af Den Europiske Socialfond eller en anderledes boligpolitik til at forhindre ghettoer alle givetvis er meget vigtige , men at de kan f en begrnset effekt , nr nylige undersgelser bekrfter eksistensen af en bekymrende og meget betydningsfuld fremmedfjendtlig holdning hos den europiske befolkning .
<P>
Situation kan forvrres , hvis vi ikke forstr , at der blandt de dybereliggende rsager til disse holdninger ligger de neoliberale konomiske politikker , der skaber ustabilitet , arbejdslshed , marginalisering og fattigdom .
Objektive rsager til , at racisme og fremmedhad trives .
Jeg tror ikke , at vi har behandlet dette sprgsml i betnkningen , og at den manglende behandling udgr en spildt anledning til at lre problemets virkelige omfang at kende og til at foresl de politikker ndret , der skaber de dybereliggende rsager til fremmedhad og racisme .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , Thomas Mann stillede efter min mening det rigtige sprgsml , som man skal stille sig selv her .
Hvor kommer racismen fra ?
Hertil vil jeg gerne knytte endnu et sprgsml , der ogs har rejst sig : Man har pstet , at vi har gjort store fremskridt i forbindelse med bekmpelsen af racisme .
Jeg mener , at man skal vre langt mere forsigtig her , for racismen har udviklet sig .
Den er stadig absolut meget farlig .
Der er stadig racistisk vold i vores gader .
Det er muligt , at volden er aftaget p en eller anden mde - det er muligt , at tingene har forbedret sig i et enkelt lands statistik , men det ligger ogs i , hvordan man vurderer de ukendte tal .
Det vil sige , at vi virkelig skal stille os selv det sprgsml , hvordan det kan vre , at vores Europa nu str over for dette problem i et s massivt omfang .
<P>
Jeg mener , at der faktisk er to sprgsml .
Er der en sammenhng med massearbejdslsheden , med den politik , vi har frt i de sidste 15-20 r for en afsolidarisering og skrpelse af konkurrencen ?
Er der en sammenhng med den europiske historie ? Den europiske historie som koloniernes historie , som Europas imperiale kravs historie og den europiske historie som dette rhundredes historie .
De tyske kriges , den tyske europiske racismes historie .
Jeg tror , at hvis vi ikke husker og gennemarbejder denne historie , vil vi igen og igen forfalde til at vedtage mange sm foranstaltninger , der ikke ndrer noget ved problemet .
Det m vi ikke gre !
Det er vores pligt at huske , og det er vores pligt virkelig at beskftige os med problemerne .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , deres forgnger i stolen nskede medlemmerne gldelig jul .
Julen er en tid , hvor unge mennesker og brn br have fred .
Parlamentet lider under den store illusion , at vi har fred i Nordirland .
Men vi har ikke fred i Nordirland .
<P>
Der er en gruppe i Nordirland , der er stttet og finansieret af regeringen .
Den hedder FAIT - Families Against Intimidation and Terror ( familier imod intimidering og terror ) .
De har for nylig udsendt en rapport , der er rystende .
Fra den dag , da Belfast-aftalen blev underskrevet og indtil nu - jeg er ked af , at jeg ikke har tid til at lse denne rapport op , men den fortller os , at alene i sidste mned blev 95 brn mellem 3 mneder og 18 r truet .
De fortller os , at de har oplevet , at familier er blevet fordrevet fra deres hjem og drevet helt ud af provinsen .
Der har vret tilflde af alvorlig fysisk vold - folk , der er blevet pryglet med kser og hamre . I alt melder de om 150 episoder af denne art i november .
Det sker over hele linjen .
De protestantiske paramilitre organisationer , UVF , UDA og de republikanske paramilitre , IRA , er alle involveret .
Hvorfor ?
Fordi vi har fet fremskyndet lsladelsen af fanger , og denne gruppe har fastslet , at de , der er blevet lsladt under denne ordning , der skulle bringe os fred , er dem , der p gaderne i Belfast organiserer disse overfald .
<P>
Det er p tide , at regeringen og Parlamentet ser kendsgerningerne i jnene .
Jeg ville nske , at jeg kunne sige , at drenge og piger i mit land ville f en gldelig jul , men jeg ved , at nogle af dem vil vre ml for disse terrorister .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , der er allerede blevet sagt rigtig meget om betnkningen , isr om betnkningen af hr . Oostlander .
Han har ogs beklaget , at udviklingen inden for bekmpelse af racisme og fremmedhad formentlig skrider alt for langsomt fremad .
Vi br dog ikke glemme , at man faktisk kan trffe foranstaltninger p alle de omrder , hvor Europa-Parlamentet gr en indsats , der modvirker disse skrkkelige tendenser .
Jeg mener , at der isr er et meget vigtigt kapitel , der forekommer i hr . Oostlanders betnkning , nemlig det , hvor han beskftiger sig med de udenrigspolitiske foranstaltninger .
Vi har jo i vores umiddelbare nrhed et land , som vi har haft store diskussioner med i den senere tid , og hvor vi har talt meget om hjlp , et land , hvor racismen netop nu viser et ansigt , som man nsten ikke kan forestille sig , og det er Rusland .
Desvrre taler vi alt for lidt om det her .
Men der findes s uendeligt mange enkelttilflde , som man kunne tale om .
<P>
Ved Parlamentets sidste plenarmde behandlede vi et aktuelt og uopstteligt sprgsml vedrrende general Makasjov , der er medlem af det kommunistiske partis centralkomit , der til dels har frt valgkampagne under sloganet  Drb alle jder  , der er medlem af Dumaen , og som aldrig er blevet dadlet tilstrkkeligt - og sdan som det burde have fundet sted - for sine ytringer i Dumaen .
Jeg mener , at det er ualmindelig betnkeligt , nr man forestiller sig , at der er mindretal i dette land , som mange af os formentlig endnu slet ikke har hrt noget om .
Lad mig isr fremhve et eller to mindretal , fordi jeg simpelthen mener , at det er vigtigt at tale om det her .
<P>
Et af eksemplerne er det jdiske mindretal - og det siger jeg isr p grund af general Makasjovs udtalelser - der stadig lever i jdernes skaldte selvstyrende omrde .
Mindretallet blev til dels tvangsflyttet i 1927 og derefter i begyndelsen af 1930 ' erne .
I dag lever disse mennesker i det omrde , der nu hedder Birobidsjan eller jdernes selvstyrende omrde , ved den nordlige Amur-bred .
Forfattere sagde dengang om dette omrde , at det var s slemt og s ugstfrit p grund af vejret , at der , fr tusindvis af jder blev anbragt i dette 36.000 kvadratkilometer store omrde , kun boede 1.192 dr , koreanere , kasakker og nogle f tungusere , som dog blev frre og frre , fordi vejret ikke gav dem nogen chance for at overleve .
Der lever stadig mennesker i dag , der som jder blev deporteret dertil , og det strste tidsskrift dr er et tidsskrift , der stadig udkommer p jiddisch .
Jeg mener , at man netop p et tidspunkt , hvor n som general Makasjov kommer med sdanne udtalelser , ikke m glemme mennesker , der lever s afsides , og hvis eksistens virkelig er truet .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje endnu et kort punkt : Netop dette Rusland , der tillader sdanne ting , har ikke mindst ogs i de forgangne 150 r gjort et folk fuldstndig rodlst hele to gange , nemlig tjetjenerne .
Rusland har fordrevet dem fuldstndig fra deres land , de er altid kommet tilbage , og effekten af det kan vi se nu .
Vi kan alts ogs virkelig gre noget i vores udenrigspolitik for at modvirke denne permanente racisme .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , selvom der i Europa og specielt i dette Parlament gentagne gange er formuleret resolutioner og vedtaget betnkninger for at bekmpe racisme og fremmedhad , er der desvrre sket ganske f egentlige fremskridt , om overhovedet nogen , som det er blevet konstateret i de foregende indlg .
Det er sledes p hje tid at handle mere beslutsomt og effektivt svel p nationalt som p EU-plan for at forhindre al diskriminering og ge tolerancen .
Derfor er hr . Oostlanders betnkning og Kommissionens handlingsplan yderst , ligesom ogs lovgivningsplanerne efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten , velkomne .
<P>
Bekmpelse af racisme skal gres til en fast del af Unionens vrige politik , som altid er med i eksterne relationer og ved forberedelse af medlemskab for ansgerlande .
Jeg er enig med ordfreren i , at koordineringen af og ansvaret for initiativer til racismebekmpende politik altid skal ligge hos n og samme kommissr .
Samtidig vil jeg p ordfrerens vis understrege oplysnings- og informationsarbejdets primre betydning i strategien for kampen mod racisme .
Oplysningsarbejdet skal skrddersyes , s det passer til de forskellige retninger .
Med i kampen mod racismen skal vi have alle aktivister i et meget bredt partnerskabs nd .
Mange medborgerorganisationer er med deres netvrker dynamiske , kreative aktivister , som det virkelig kunne betale sig at sttte i deres bestrbelser p at ge tolerancen .
<P>
Efter min mening er der blevet skabt al for lidt opmrksomhed om den store betydning , som Den Europiske Unions skole- og ungdomsprogrammer i bedste fald kan have for forgelsen af det gensidige kendskab til hinanden og den flles forstelse og derigennem for bekmpelsen af fremmedhad .
Nr vi nu skal forny disse programmer , er det vigtigt at understrege vekselvirkningens og tolerancens aspekt i realiseringen af programmerne .
Efter min mening br Rdet sttte Parlamentets bestrbelser p at sikre , at flere unge end tidligere fr mulighed for at deltage i disse programmer , da personlig erfaring gennem f.eks. udvekslingsprogrammer mere effektivt udrydder fordomme og udvikler en til at betragte forskellighed som en berigende ting .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg vil ogs gerne nske Kommissionens hensigt med at lave en handlingsplan mod racisme velkommen , og jeg deler hovedsageligt kollegerne hr . Ford og hr .
Oostlanders udtalelser . Tillad mig blot , fru formand , at betone to punkter i det , jeg nvnte .
Det ene drejer sig om udvidelsen . Jeg synes , at man i Kommissionens arbejde - og ogs vores eget - skal vre srligt opmrksom nu , hvor vi forbereder udvidelsen , s der under froptagelsesprocessen gres alvorlige anstrengelser for at reducere problemerne med racisme , fremmedhad og andre tilsvarende problemer i ansgerlandene , med det forml , at vi ikke senere importerer allerede kendte problemer til Unionen enten fra flygtninge derfra eller fra vores egne lande .
Vi kender f.eks. sigjnerproblemerne i Grkenland , og det er undvendigt at tilfje importen af sigjnerproblemer fra Tjekkiet og de andre ansgerlande .
Jeg ville gerne betone dette ekstra kraftigt .
<P>
Et andet problem , fru formand , er kommissren . Jeg vil ligeledes kraftigt betone , at indtil nu er fordelingen af kompetenceomrder mellem kommissrerne sket p basis af konomi , p basis af Unionens oprindelige karakter , om De vil .
Unionen bliver ndvendigvis mere og mere politisk , mere og mere samfundsmssig .
Jeg mener , at hvis vi nsker en alvorlig politik mod racisme , br der vre det , som vores venner , englnderne , kalder  followup  , det vil sige , at man hele tiden flger udviklingen . En kommissr , der bliver  ministeriet  for overvgning af , at lovgivningen mod racisme bliver fulgt .
Jeg er af den mening , at det vil vre overordentligt effektivt , ud over alt det , som mine kolleger har forhandlet indtil nu .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , forhandlingen i dag finder sted dagen efter debatten om menneskerettighederne og her midt under hjtideligholdelsen af 50-rsdagen for den formelle verdenserklring om disse rettigheder , der opstod med den franske revolution , som har udviklet sig sammen med vores samfund , og som efter min mening er en naturlig konsekvens af denne udvikling .
<P>
Med hensyn til de periodiske ndringer , som det moderne samfund gennemgr , er der et genfrd , som svver hen over Europa , og som risikerer at gre skade , hvis det ikke bliver styret p den rigtige mde , nemlig globaliseringen .
Denne kendsgerning , der bde tiltrkker og skrmmer vores Europa , som trods alt er rig p forskellige traditioner , strmninger og sprog , risikerer at medfre - hvilket den allerede har gjort tit - en angst for andre mennesker og for det , der er anderledes . Dette forstrker racismen og fremmedhadet .
For endelig at overvinde racismen og fremmedhadet er det ndvendigt dels med en kampagne for at gre borgerne lydhre over for problemet og informere dem bedre og dels med en sand styrkelse af kulturen , hvor den europiske identitet fastsls som en vrdi .
<P>
Ud over de praktiske foranstaltninger i handlingsplanen mod racisme , som vi br gre opmrksom p her - det er en plan , som indeholder f konkrete forslag netop med hensyn til de ml , den tager sigte p at forflge , og med hensyn til finansieringen af handlingsplanen - er det sledes ndvendigt , at medlemsstaterne sttter den efterhnden udbyggede kamp mod racediskrimination , og at de konkret fr befolkningen til at acceptere minoriteterne ved hjlp af en rkke politiske og pdagogiske initiativer inden for beskftigelse , uddannelse , social sikring , boligret og offentlige og private tjenester .
<P>
Nr det europiske samfund bner sig for nye krav og behov , vil racediskrimination , racisme og angsten for det , der er anderledes , kunne bekmpes og overvindes , hvis vi har lrt vores brn , at det ikke er nok at vre europer i kraft af det statsborgerskab , man har i det ene eller det andet europiske land , men at man bliver europer ved at lre at respektere mangfoldigheden , som er den vrdi , der gr vores gamle kontinent mest re .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at svare hr . Paisley .
Som tidligere nordirsk politiker vil jeg sige , at jeg er helt uenig i hans konklusioner angende fredsprocessen .
Det er den bedste chance , Nordirland har , for at lse sine vsentlige modstninger og f sluttet permanent fred .
Men nr jeg har givet udtryk for uenighed med ham i hans fundamentale holdning , m jeg sttte hans bemrkninger om de udtalelser , der er kommet fra FAIT - en organisation , der virker i hele landet , og som min egen bror er med i - og som rapporterer om de skrkkelige aktiviteter , der fortsat udves af de paramilitre organisationer .
Jeg beklager , at der er en redvende tavshed fra det officielle Nordirland angende de paramilitres aktiviteter , srlig nr det glder intimidering , pryglestraf osv .
Vi br ikke ignorere dem .
<P>
Lad mig g tilbage til betnkningen .
I forlngelse af Amsterdam-traktaten er det vigtigt at styrke vores kamp mod racisme og fremmedhad .
Jeg glder mig derfor over begge disse betnkninger og sttter i srdeleshed hr . Oostlanders konklusion , at Kommissionens plan er strk , nr det glder retorik , men svag , nr det glder konkrete handlinger .
Jeg sttter hans forslag om politiske og uddannelsesmssige initiativer til at hjlpe til accept af mindretalsgrupper i de enkelte medlemsstater .
Hver medlemsstat har behov for dette , inklusive min egen , hvor jeg beklager vksten i racisme og fremmedhad , srlig rettet mod flygtninge .
<SPEAKER ID=257 NAME="Pinheiro">
Jeg vil gerne frst understrege det arbejde , der er blevet gjort af Europa-Parlamentet i 1998 og mange af de foregende r i kampen mod racisme , fremmedhad og antisemitisme inden og uden for Den Europiske Union .
Vi har gjort gode fremskridt i 1998 i vores flles bestrbelser p at fortstte med at hve profilen for den europiske kamp mod racismen .
Tillad mig at understrege nogle af de vigtigste hjdepunkter i ret .
<P>
I marts forelagde Kommissionen sin handlingsplan mod racisme og i oktober det europiske netvrk mod racisme .
I 1998 begyndte Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad ogs at arbejde .
Desuden har Kommissionen arbejdet intensivt i r p at gde jorden for ikrafttrdelsen af artikel 13 i den nye traktat .
For bare to r siden blev der holdt en vigtig konference i Wien .
Ved denne konference bekrftede kommissr Flynn sin hensigt om straks efter ratifikationen af Amsterdam-traktaten at fremlgge en pakke med forslag mod diskrimination , herunder et rammedirektiv , der generelt drejer sig om alle mulige former for diskrimination inden for beskftigelse , et direktiv , der udtrykkeligt beskftiger sig med racediskrimination , og en antidiskriminationshandlingsplan , der har til forml at styrke samarbejdet med medlemsstaterne og samfundet i almindelighed , med srlig vgt p opbygning af fllesskaber og netvrk og en uddybning af kendskabet til og udbredelse af den optimale handlemde til alle dele af Unionen .
<P>
Endelig vil jeg inden for rammerne af den mainstreaming , som Kommissionen gr ind for i sin handlingsplan , understrege , at retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 1999 , der blev fremlagt i oktober og vedtaget sidste uge p topmdet i Wien , opfordrer til , at arbejdsmarkedet skal st bent for alle , og eksplicit refererer til ndvendigheden af at tage fat p de srlige arbejdsmarkedsmssige vanskeligheder , som de etniske minoriteter str over for .
I forbindelse hermed er der vores forslag , der skal fremlgges til nste r , om et nyt fllesskabsinitiativ som en del af en reform af strukturfonden .
Det , der planlgges , er et nyt initiativ for menneskelige ressourcer , der fokuserer p samarbejde mellem landene og bekmpelse af diskrimination og ulighed p arbejdsmarkedet .
<P>
1998 har vret et vigtigt r for forberedelse og konsultationer i kampen mod racisme .
I forlngelse af dette arbejde ser Kommissionen meget frem til at fremlgge forslag til lovgivningsmssig beslutning til bekmpelse af racediskrimination i 1999 .
Vi hber fortsat at kunne f gavn af Deres sttte .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Transport af farligt gods p indre vandveje
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0435 / 98 ) af McMahon for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om bdtransport af farligt gods p indre vandveje ( KOM ( 97 ) 0367 - C4-0449 / 97-97 / 0193 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=260 NAME="McMahon">
Fru formand , denne betnkning drejer sig om transport af farligt gods p Rhinen og Donau .
I jeblikket er Kommissionen involveret i drftelser med Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen og med de andre medlemsstater i Geneve som en del af en international aftale .
Formlet med den lovgivning , som vi har fet forelagt her til aften , er at bringe de nationale og internationale regler om transport af farligt gods p indre vandveje p linje med lignende lovgivning om veje og jernbaner .
<P>
Min betnkning gr ret detaljeret ind i brugen og anvendelsen af de indre vandveje , men jeg vil gerne fokusere p adskillige af de vigtigste aspekter af de ordninger , der styrer denne form for transport .
I jeblikket er det kun p Rhinen , man hndhver bindende internationale regler for indre vandveje .
Det er passende , at vi holder denne debat i Strasbourg , da Rhinen , en af Europas strste vandveje , flyder gennem denne by .
Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen blev grundlagt s tidligt som i 1818 - det var faktisk det frste transnationale organ inden for Den Europiske Union - og den er et forbillede for mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Jeg besgte Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen i deres statelige bygning , kejser Wilhelms tidligere palads fra kort efter Tysklands samling i 1871 .
Jeg blev gldeligt overrasket over at hre om de regler og forordninger , hvorunder Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen virker .
I sidste mdeperiode benyttede jeg lejligheden til at foretage en tur p en af de pramme , som sejler med benzin og naturgas .
Om dette emne havde Udvalget om Transport og Turisme en meget succesrig hring , der involverede ikke bare Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen , men ogs dens ssterorganisation for Donau .
Den succes , man har p Rhinen med denne form for transport , var et tilbagevendende tema ved hringen i Bruxelles .
Det klare budskab , der blev givet , var , at Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen har gode love .
Derfor br vi i fremtiden bygge p Centralkommissionens regler og det , den kalder ADNR .
<P>
I jeblikket er Kommissionen ved at forhandle om en revision af de regler , der styrer transport ad de indre vandveje .
Efter min mening er anbefalingerne fra Geneve utilstrkkelige og br bringes p linje med de regler , der i jeblikket glder for Rhinen .
Kommissionens forslag om en endelig aftale er stadig til forhandling , og det er sandt , at det vil tage nogen tid .
Den mener , at denne aftale br glde for alle indre vandveje , ikke blot Rhinen og Donau , men ogs i steuropa .
Dette er praktisk og vrdifuldt , men da Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen er frende i hele verden p dette omrde , mener jeg , at det br vre dens lovgivning , der skal flges .
Det er min opfattelse , at det vil vre muligt at skabe et sammenhngende , praktisk og funktionsdueligt regelst , nr frst den nye ADN-aftale endelig er indget og bragt p linje med de forslag , der er fremme om Rhinen i jeblikket .
Vi m bevare den succes , man har haft p Rhinen , i vores forsg p at harmonisere normerne i hele Fllesskabet og lngere ud endnu .
<P>
Der er blevet stillet adskillige ndringsforslag til betnkningen , som styrker denne id .
Det gldede mig at kunne sttte de ider , som fru Langenhagen fremsatte .
Jeg forstr , at Kommissionen ikke er helt s glad for henvisningen til en overgangsperiode .
Det er vigtigt , at vi fr en overgangsperiode , indtil vi kan opn enighed om den endelige lovgivning .
Jeg vil glde mig over enhver kommentar , som Kommissionen kan fremstte , nr den svarer p min betnkning .
Jeg tror ikke , der er uoverstigelige vanskeligheder i denne udtalelse .
Faktisk stttede et enigt Transportudvalg den fuldt ud .
Jeg tror ikke , at medlemmerne har stillet nogen ndringsforslag .
Udvalget har haft adskillige interessante meningsudvekslinger , og jeg har bestrbt mig p at inkorporere alle disse synspunkter i formuleringen af betnkningen .
<P>
Det er det vsentligste , jeg gerne ville sige .
Jeg vil med interesse hre p debatten og glder mig over de kommentarer , de f medlemmer , der er ivrige efter at sttte godstransporten p de indre vandveje , fremstter .
Det er et voksende marked .
Faktisk er der sket store udvidelser af Strasbourg og i srdeleshed dens havn .
De indre vandveje er en god transportmetode til at transportere gods billigt og miljrigtigt , i srdeleshed nr det glder farlig last .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , med det foreliggende forslag fra Kommissionen skal der skabes harmoniserede EU-bestemmelser om transport af farligt gods p indre vandveje gennem et rammedirektiv , sdan som vi netop har hrt , og jeg vil gerne udtrykkeligt understrege hr . McMahons redegrelse .
Det er ndvendigt at skabe de nye harmoniserede EU-bestemmelser , og derfor skal det hilses velkomment , nr der endelig sker en regulering .
Indtil nu har vi p den ene side haft rekommandationen om international transport af farligt gods p indre vandveje , hvis retsvirkning har vret begrnset .
Den blev udgivet af FN ' s konomiske Kommission for Europa og omhandler kun transport af farligt gods mellem medlemslandene og ikke transport inden for det enkelte land .
For jeblikket forhandles der - iflge det , vi har hrt - om en ndring af denne internationale rekommandation til en formel konvention i Geneve .
<P>
For den vigtigste vandvej i Europa foran Strasbourgs hoveddr , Rhinen , glder p den anden side overenskomsten om transport af farligt gods p Rhinen , udstedt af Centralkommissionen for Sejlads p Rhinen .
Hvis vi nsker at gre fremskridt og opn mere ensartede bestemmelser , er der tre muligheder , hvoraf vi skal vlge den ene .
Den frste mulighed bestr i at godkende det hidtidige forslag fra Kommissionen med alle dets svage punkter .
Denne mulighed er utilstrkkelig .
<P>
Den anden mulighed bestr i at udstte forslaget fra Kommissionen , indtil forhandlingerne om en international konvention i stedet for den hidtidige rekommandation er afsluttet .
Den tredje mulighed - foreslet af mig - bestr i at udarbejde flgende overgangslsning : Ind til den internationale konventions ikrafttrden skal der ske fremskridt i EU inden for harmoniseringen af de nationale bestemmelser , for man skal ikke regne med , at den nye internationale konvention trder i kraft - og det er set i et meget optimistisk perspektiv - fr om tre r .
<P>
Det grundlag for harmoniseringen , der skal anvendes i et tilsvarende EU-rammedirektiv , er bilagene i overenskomsten om Rhinen med deres hje tekniske niveau .
De udgr allerede i dag en referencebasis for flere af EU-medlemslandenes gldende nationale lovgivninger .
Efter den nye internationale konventions ikrafttrden fremlgger Kommissionen et nyt forslag til et direktiv for os .
For s vidt har overgangslsningen en rkke positive virkninger , for med den undgs det , at der eksisterer to parallelle forskrifter for Europas vigtigste indre vandvej , nemlig den internationale rekommandation og overenskomsten om Rhinen , og dermed forhindres det ogs , at fartjer , der sejler p indre vandveje , skal medbringe to certifikater , et certifikat for Rhinen og et certifikat for Fllesskabet .
<P>
Overgangslsningen muliggr en fuldstndig afstemning af de to hidtidige forskrifter , og for s vidt anmoder jeg om sttte til betnkningen og de ndringsforslag , der blev enstemmigt vedtaget af Udvalget om Transport og Turisme .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Fru formand , jeg vil frst takke ordfreren , McMahon , for hans betydningsfulde arbejde med denne betnkning .
<P>
EU har i de seneste r gjort en stor indsats for at gre transporter af farligt gods mere sikre .
Alt dette er overordentligt vigtigt , dels fordi det i mange tilflde handler om gods , der skal hndteres meget forsigtigt , dels fordi det ogs er vigtigt at skabe et fungerende indre marked .
Med et sdant marked skal vi p en rkke forskellige omrder have samme regler i de forskellige lande , sledes at ogs grnsepassagerne fungerer smidigt . Ellers vil vi have store grnseproblemer i mange , mange r fremover .
<P>
P de indre vandveje skal det ske ved , at vi p kort sigt gr brug af Rhin-ordningen , eller den skaldte ADNR-konvention , der blev indfrt i 1972 og revideret i 1985 , og som i dag glder for trafikken p Rhinen , men som p denne mde skulle kunne anvendes i en strre sammenhng .
Derefter skulle ADN-konventionen s gradvist kunne tage over .
<P>
Ved en rkke debatter har vi bde her i salen og i Transportudvalget spurgt , om de regler , som vi nu indfrer for EU ' s medlemsstater , ogs kan komme til at glde for de nye medlemsstater , det vil sige for lande , som endnu ikke er medlemmer , men som forhbentlig snart bliver EU-medlemmer .
Vi har ogs krvet , at disse regler skal kunne bruges i forbindelse med trafikken mod tredjelande .
Det er jeg nu blevet forsikret om . Neil Kinnock har bl.a. besvaret dette sprgsml .
<P>
P samme mde som det tidligere har handlet om veje , jernbaner og sejlads , stilles der nu samme krav til de indre vandveje .
I forbindelse med de igangvrende medlemskabsforhandlinger stilles der krav om , at de nye lande skal kunne tilpasse sig det samme niveau , som nu kommer til at glde for medlemslandene . Det finder jeg meget positivt .
Dermed bliver transporterne i meget strre dele af Europa betydeligt mere sikre , end de hidtil har vret .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , jeg sttter hensigten bag direktivet .
Det er vigtigt at harmonisere de nationale og internationale regler for godstransport p indre vandveje , som vi har gjort , nr det glder vej- og jernbanetransport .
Det er vigtigt at gre dette , bde for at garantere sikkerheden og for at sikre fair konkurrence .
<P>
Men jeg vil gerne strkt sttte ordfreren . Hr .
McMahon har fuldstndig ret , nr han giver udtryk for sin bekymring over de mange forskellige certifikater , der vil krves .
Dette vil fre til en undvendig tredobling , snarere end en fordobling , en forgelse af bureaukratiet , og , hvad der er mere foruroligende , til forvirring .
Jeg vil derfor gerne sttte hans ndringsforslag , der har til forml at forene de forskellige fremgangsmder .
<SPEAKER ID=264 NAME="Pinheiro">
Jeg vil gerne takke Udvalget om Transport og Turisme og i srdeleshed ordfreren , hr . McMahon , for hans meget nyttige bidrag til forbedring af Kommissionens forslag om transport af farligt gods p indre vandveje .
<P>
Kommissionen kan acceptere de vigtigste konklusioner i McMahon-betnkningen , som gr ud p , at fllesskabslovgivningen m baseres p en kommende ADN-aftale .
Men det , vi ikke er enige om , er , hvordan vi nr frem dertil .
Mens hr . McMahon i sin betnkning mener , at der er brug for en overgangslsning baseret p Rhin-ordningen , mener Kommissionen , at dette er upraktisk , og at det ikke vil hjlpe .
ADN-aftalen br vre klar i r 2000 , hvilket efter al sandsynlighed vil vre et godt stykke tid , fr nogen medlemsstat har gennemfrt en overgangslsning som den foreslede .
<P>
Naturligvis - og dette punkt blev nvnt - kan Kommissionen garantere , at den kommende ADN-aftale vil n samme sikkerhedsniveau som Rhin-aftalen , for bilag I i den kommende ADN-aftale vil ligge p linje med kravene for Rhinen .
For i fremtiden at garantere , at tilpasningen til de tekniske fremskridt i bilag I i ADN-aftalen - og ogs i direktivet - ligger p linje med kravene for Rhinen , kan Kommissionen acceptere en eksplicit henvisning i artikel 8 .
<P>
Derfor br ndringsforslag 2 , 3 , 7 , og 8 forkastes , eftersom de indfrer en overgangslsning og krver et nyt direktiv til gennemfrelse af den kommende ADN-aftale .
Men det glder mig at kunne sige , at Kommissionen kan acceptere de andre ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 1 og 6 og , i alt vsentligt , ogs ndringsforslag 4 og 5 , siden de har en anvendelse af ADN-aftalen i hele Fllesskabet som ml .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=11>
 Bedre lovgivning 1997 
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0498 / 98 af Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om udkast til interinstitutionel overenskomst om flles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse ; -A4-0460 / 98 af Cot for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens rsrapport til Det Europiske Rd -  Bedre lovgivning 1997  ( KOM ( 97 ) 0626 - C4-0656 / 97 ) .
<SPEAKER ID=267 NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg taler i stedet for min kollega i delegationen og gruppen , Ana Palacio , som er ordfrer for betnkningen om den interinstitutionelle overenskomst om EF-lovgivningens affattelse .
Ud over at fremlgge hendes betnkning udtrykker jeg Det Europiske Folkepartis Gruppes holdning til en anden betnkning , nemlig betnkning af Cot om  Bedre lovgivning 1997  , som ogs er genstand for denne forhandling .
<P>
Jeg finder disse to betnkninger meget hensigtsmssige , fordi , hr. kommissr , mine damer og herrer , det gang p gang bliver gentaget , at Den Europiske Union , Europa-Kommissionen , br strbe efter mindre og bedre lovgivning .
Isr bedre lovgivning .
<P>
Og det frste , der br fremhves , er , at under en ekstremt teknisk overflade har dagens forhandling stor politisk aktualitet og hj prioritet for borgerne .
Det skyldes generelt , at den kompleksitet , der kendetegner moderne samfund som vores , genspejler sig i lovgivningen , som er et middel til organisering af samfundet .
De moderne samfund er ikke homogene , de er kendetegnet af konflikter , og de underkastes ustandselig dybtgende konomiske , teknologiske og miljmssige ndringer .
Disse samfund sger gennem deres demokratiske procedurer bestandig efter en ny balance .
Parallelt hermed fr de traditionelle former for organisering af samfundet mindre og mindre betydning , og i mangel af spontane lsninger p konflikter bliver retsreglerne den vigtigste samfundsregulerende faktor .
De kan udvides i det uendelige og antage mange former .
Sledes kan lovgivningen tage sigte p at indfre en regel , at oprette en offentlig institution , faststte en offentlig udgift osv .
<P>
Ud over disse generelle problemer er Fllesskabets retssystem karakteriseret ved , at det er forholdsvis nyt - faktisk er det helt nyt set p verdensplan - og ved sin stadig i vidt omfang mellemstatslige struktur for beslutningstagning i Rdet .
Og dette er et hovedpunkt , hr. kommissr .
<P>
Fllesskabet er et nyt retssystem , som er kendetegnet ved ln hos de nationale systemer (  tagselvbord  ) .
EF-retsreglerne kan forekomme nationale juridiske eksperter at vre sammenstykkede og derfor mindre forstelige og mindre tilgngelige .
Undertiden anvender EF-lovgiveren med vilje vage juridiske begreber eller vage definitioner for at gre det nemmere at indfje dem i de nationale retssystemer .
At lovgivningen skal udarbejdes i 11 sprogversioner udgr en yderligere vanskelighed .
Og jeg vil gerne tilfje , mine damer og herrer , at det , at der arbejdes med 15 lande p 11 sprog og lovgives for dem alle , forekommer mig at vre et under og et lille mirakel , som dagligt sker her i Unionen , i Parlamentet , i Kommissionen og i Rdet , men det er sandt , som det allerede er blevet sagt , at EF-lovgivningen i stor udstrkning er prget af forhandlingernes mellemstatslige karakter i Rdet .
<P>
Endelig kan bidrag og ndringsforslag under lovgivningsproceduren vre p 11 forskellige sprog .
Selv under ideelle forhold og til trods for den hje kvalitet af institutionernes oversttelsesarbejde - som udfrer et beundringsvrdigt stykke arbejde - kan dette betyde lngere og mere uklare formuleringer , som er uensartede og endog usammenhngende , og vi skal konstant lave korrektioner til de forskellige landes versioner .
<P>
Sledes er den bekymring , der ligger til grund for de to betnkninger , af politisk karakter , og dens endelige ml er strre borgernrhed .
Fru formand , hr. kommissr , lad mig ganske kort minde om de vigtigste mileple i Fllesskabets politiske historie , hvad angr lovgivningens kvalitet .
<P>
For det frste fastlagde Det Europiske Rd i Edinburgh i december 1992 en samlet politik vedrrende anvendelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne .
Det krvede ligeledes , at den nye EF-lovgivning skulle vre klarere og enklere , og at der derfor skulle faststtes retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse .
Det Europiske Rd krvede endvidere , at den eksisterende lovgivning skulle gres lettere tilgngelig , navnlig gennem officiel kodifikation af EF-retsakterne .
Hr. kommissr , dette haster virkelig .
Kodifikationen af EF-retsakterne haster ekstremt meget .
Den fremragende betnkning , som hr . Cot i dag fremlgger , vil blive indskrevet i den tradition , som blev indledt af Rdet i Edinburgh .
<P>
I forlngelse af konklusionerne fra Det Europiske Rd vedtog Rdet den 8. juni 1993 en resolution om kvaliteten af affattelsen af EF-lovgivningen , hvori der fastsattes retningslinjer for affattelsen af Rdets retsakter .
<P>
Endvidere indgik Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen i oktober 1993 en interinstitutionel aftale om nrhedsprincippet og i december 1994 en interinstitutionel aftale om officiel kodifikation af lovtekster .
<P>
Det m ogs fremhves , at Kommissionen i maj 1996 lancerede pilotprojektet SLIM om forenkling af lovgivningen vedrrende det indre marked . For jeblikket gennemfres fjerde fase af dette projekt .
<P>
Endelig indfres der med Amsterdam-traktaten en hel rkke instrumenter til forbedring af lovgivningens kvalitet med henblik p gennemskueligheden i en union ,  hvor beslutningerne trffes s bent som muligt og s tt p borgerne som muligt  ( artikel A , stk .
2 , i den modificerede EU-traktat ) .
Det drejer sig om protokollen om anvendelse af nrhedsprincippet og proportionalitetsprincippet , der har til forml at opfylde kvalitetskravet til lovgivningens substans , og bestemmelserne om forenkling af den flles beslutningsprocedure .
Endvidere er der protokollen om de nationale parlamenter , som skulle give disse en get rolle i forbindelse med udarbejdelsen af en EF-retsakt , den igangvrende revision af afgrelsen fra 1987 om gennemfrelsesbestemmelserne ( komitologiproceduren ) for EF-retten og endelig erklring nr .
39 , som er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten , hvori Parlamentet , Rdet og Kommissionen opfordres til at indg en interinstitutionel aftale om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse .
<P>
Jeg er sikker p , siger fru Palacio , at de to betnkninger vil stilne lovgiverens stigende bekymring , og at Parlamentet her til formiddag vil vedtage begge betnkninger .
Der er et ndringsforslag , som p den ene side forsger at gentage den holdning , som Parlamentet allerede har gentaget , nemlig imod ensidige fortolkende erklringer , samtidig med at det overlades til formanden at vurdere det politisk hensigtsmssige i at medtage dem .
Der er tale om en sag , som befinder sig i grnseomrdet for den egentlige redaktionelle kvalitet .
<SPEAKER ID=268 NAME="Gebhardt">
Fru formand , kre kolleger , i Tyskland er iden om , at man fremover skal forsyne nye love med en forfaldsdato , blevet fremfrt igen inden for de seneste uger .
Justitsministeren afviste dette forlangende og sagde , at regeringen og parlamentet ikke er et supermarked , der skal skrive p alle ggebakkerne , hvor lnge indholdet kan nydes .
Fru Dubler-Gmelin har ret , for lovenes kvalitet unddrager sig den mlestok , der er hensigtsmssig for levnedsmidler .
Det glder uden forbehold ogs for de bestemmelser , Europa-Parlamentet vedtager i samarbejde med Rdet og Kommissionen .
<P>
Ordfrer Jean-Pierre Cot , som jeg er stedfortrder for her i dag , har fremsat det krav , som den europiske lovgivning skal opfylde .
Teksterne skal formelt og indholdsmssigt vre af hj kvalitet .
Vi har brug for klarere og enklere retsforskrifter , s de kan blive accepteret og anvendt korrekt af borgerne .
Tekster af formel og indholdsmssig hj kvalitet er et vsentligt bidrag til den gennemskuelighed i europisk lovgivning , som vi krver igen og igen .
Vi skal selv yde dette bidrag som parlament , s Europas befolkninger anerkender os som deres valgte reprsentation .
Det er ikke nok at krve gennemskuelighed hos de andre organer i Den Europiske Union .
<P>
Lad mig starte med at fremstte et par bemrkninger til indholdet af vores direktiver og forordninger .
De m bre over med , at jeg i den forbindelse undgr at anvende begrebet subsidiaritet , som misbruges groft , og som flere skjuler deres antieuropiske flelser bag .
<P>
Vores lovgivning er kun trovrdig for borgerne , hvis vi beskftiger os med ting , der virkelig vedrrer os , det vre sig af traktatmssige rsager , det vre sig , at det krver medlemslandenes solidaritet , eller det vre sig blot et sprgsml om hensigtsmssighed .
<P>
Proportionalitetsprincippet plgger Fllesskabet at begrnse sig til at trffe de foranstaltninger , der er ndvendige for at n de ml , der er fastsat i traktaten .
Befolkningen i vores lande er netop meget flsom , hvad angr den europiske lovgivnings proportionalitet .
Hvis vi gr for meget p dette omrde , bliver vi ikke lngere forstet og gr borgerne modtagelige over for det i mange medier s populre tema , nemlig det pstede reguleringsvanvid i Bruxelles .
Det er egentlig banalt , nr der i forbindelse med indholdet gres opmrksom p , at der i hver enkelt retsakt ogs skal st , hvad der skal reguleres og opns med den .
Jeg antager i denne forbindelse , at Europa-Parlamentet har ren samvittighed .
Hvad Rdet angr , kan jeg af og til tvivle .
Jeg vil dog ogs gerne give Kommissionen en attest for denne vilje .
Derfor skal vi opfordre Rdet til hverken at svkke eller udvande forslagene til retsakter , nr den sger efter et kompromis .
Det hrer ogs med til indholdsmssig kvalitet .
<P>
Det er for mig srlig vigtigt , at Rdet stopper sin praksis med at vedlgge retsforskrifter som bilagsforklaringer .
Det er i modstrid med alle regler om gennemskuelighed , hvis en lovtekst ikke taler for sig selv .
<P>
Nr noget bliver forklaret , er det nrliggende at have mistanke om , at noget er blevet skjult .
Derfor ngter Domstolen ogs vedholdende at tage hjde for forklaringer ved fortolkningen af retsforskrifter , hvis der ikke allerede udtrykkeligt refereres dertil i den pgldende retsakts bestemmelser .
Endelig m vi ikke g lige lukt i en farlig flde , hvad angr indholdet .
Kommissionen og Rdet opfordres til at srge for , at beskyttelsesniveauerne vedrrende milj , produktkvalitet og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ikke forringes under pskud af forenkling af lovgivningen .
<P>
Parlamentet er p vagt i den henseende , men Rdet og Kommissionen skal trkke p samme hammel som os .
Temaet kvaliteten af affattelsen af EF ' s retsakter , som Palacio-betnkningen beskftiger sig med , giver mig hovedpine .
Ikke , at kvaliteten af affattelsen af teksterne ikke ligger mig p sinde , nej , den kan ikke blive hj nok .
Men hvem stter mlet ?
Mler vi kvaliteten af affattelsen efter borgernes opfattelsesevne , eller er det juristernes tekniske frdigheder , der glder ?
Jeg gr ind for , at vi lovgiver for alle borgere .
Her passer flgende stning fra udkastet til en interinstitutionel overenskomst om flles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse helt sikkert ikke ind :  Institutionernes juridiske tjenester , herunder de juridiske sprogeksperter , br spille en strre rolle i forbedringen af kvaliteten af affattelsen af EF ' s retsakter . 
<P>
Hvis vi overlader formuleringen af vores politiske vilje til tjenestegrene , der skal behandle tingene for os p et forberedende trin , forsmmer vi vores pligt som delegerede .
Nr det handler om sproglige finesser , skal vi hellere bede journalister end Den Juridiske Tjeneste om rd . Her vil jeg ikke stte sprgsmlstegn ved kvaliteten af Den Juridiske Tjeneste .
Det skal ikke misforsts !
<P>
Jeg vil gerne slutte af med denne stning : Det er med love som med lystfiskeri .
Det handler om , at ormen skal give fisken appetit og ikke lystfiskeren !
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , jeg vil gerne begrnse mine bemrkninger til hr . Jean-Pierre Cots betnkning om bedre lovgivning .
For det frste sttter jeg hans opfattelse , at det var forkert af Kommissionen at behandle alle aspekter af lovgivningsmssig forenkling , bde af substantiel og formel karakter , i n meddelelse .
Det , at de er indeholdt i t enkelt dokument , letter ikke en grundig diskussion af , hvordan vi skal n frem til en bedre lovgivning .
Selvom jeg forstr betydningen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne i forbindelse med dette emne , nrer jeg faktisk intet nske om at blive indviklet i en debat om detaljerne i nogen af disse omrder .
<P>
Det , jeg gerne vil sige , er ganske enkelt : Som medlem af Parlamentet - der i modstning til andre institutioner hele tiden p en meget direkte mde konfronteres med offentligheden - fr jeg ofte strk kritik af EU ' s lovgivning .
Mange af de mennesker , der kritiserer den , fortller mig , at den er utrolig ordrig , og at det anvendte sprog ofte er det rene vrvl .
Andre pstr , at vi lovgiver for meget , og at en stor del af den lovgivning , vi vedtager , er undvendig .
Andre , isr fra sm virksomheder , kritiserer den af den grund , at den skaber store problemer for dem .
De fler , at indblanding i deres sektor ofte bringer beskftigelsen i fare .
Jeg erkender , at selvom nogle af disse kritikpunkter er malplacerede , er andre ofte berettigede .
<P>
Vi her i Parlamentet og i de andre institutioner taler ofte om at bringe Den Europiske Union nrmere til borgerne .
Hvis vi nsker at gre det , er det af afgrende betydning , at vi laver ndvendige love , der formuleres i et enkelt sprog , og som kan forsts af dem , de henvender sig til .
Nr vi husker p , at Kommissionen er den eneste institution , der har ret til at tage initiativ til lovgivning , hber jeg , at den ogs husker p dette , nr den str over for sprgsmlet om at udarbejde bedre love for Unionen .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , jeg vil ganske kort koncentrere mig om ndringsforslag 2 til betnkningen af Cot . Her opfordres Kommissionen til at bevilge midler til  Fight the fog  -kampagnen , det vil sige kampagnen for et klart sprog .
Det er en kampagne , som med held er frt af Kommissionens engelske oversttere .
Hele Kommissionen br sttte denne kampagne .
Det er specielt vigtigt , at kommissrerne og generaldirektrerne forstr betydningen af dette , det vil sige , hvor mange undvendige udgifter vi vil kunne skne medborgerne og medlemsstaterne for , hvis folk forstr det , der str i brochurer , ansgningsskemaer etc .
<P>
Mange medlemsstater har srdeles gode erfaringer med dette - f.eks. England , belgisk Vallonien og de nordiske lande .
Vi skal tale et sprog , der er typisk for det pgldende land - ikke  euroslang  .
Det er ndvendigt med en samlet indsats fra Kommissionen , og det er ndvendigt at bevilge midler hertil . Jeg hber , at den verste ledelse i Kommissionen forstr , at det har stor betydning for klarhed og benhed , og jeg hber ogs , at Kommissionen sttter disse anstrengelser .
<SPEAKER ID=271 NAME="Pinheiro">
Fru formand , jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke Udvalget om Retlige Anliggender for den opmrksomhed , som er blevet sknket Kommissionens arbejde med henblik p bedre lovgivning og udkastet til interinstitutionel overenskomst om flles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse .
Jeg glder mig over at se , at ordfrernes holdning , hvad de fleste aspekter angr , lgger tt op ad Kommissionens holdning .
Disse sprgsml har jo ogs en meget vsentlig interesse for os alle , da de udgr et centralt element i forholdet mellem institutionerne og borgerne i Den Europiske Union , som det kommer til udtryk i den lovgivning , der faststter rettigheder og pligter for alle , der bor i medlemsstaterne .
I de seneste r er kvaliteten heri blevet genstand for berettiget kritik , og det aktuelle forsg p at genetablere den ndvendige balance er et direkte resultat af erkendelsen p Amsterdam-konferencen af det ndvendige i at gre noget ved dette sprgsml .
<P>
Hvad angr betnkningen af fru Palacio , vil jeg gerne erindre om , at teksten i udkastet til interinstitutionel overenskomst er resultatet af et tt samarbejde mellem de tre institutioner og af adskillige forhandlinger over mere end et r .
Jeg fremhver derfor , hvor betydningsfuld denne overenskomst er for , at vi kan n mlet med gennemsigtighed i lovgivningsprocessen .
<P>
Jeg beklager , at jeg ikke nu kan tage stilling til nogen af ndringsforslagene , da jeg ikke har mandat dertil , og Kommissionen endnu ikke har taget stilling til sagen .
<P>
Efter rsrapporten  Bedre lovgivning  , fra 1997 , som vi har talt om i dag , har Kommissionen fremlagt andre rapporter , bl.a.  Bedre lovgivning  fra 1998 , som Europa-Parlamentet modtog i sidste uge , og som gr det muligt at styrke Kommissionens bestrbelse for at lovgive bedre .
I den indsats , der er rettet i samme retning , og som omtales i hr . Cots betnkning , har Kommissionen forstrket begrundelsen af lovforslagene ud fra subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet og har endnu inden ratificeringen af Amsterdam-traktaten taget den protokol i brug , som bliver bilag til denne traktat .
Herudover vil Kommissionen fortsat fremlgge forslag til forenkling og kodificering samt fremme konsolidering af oplysning og bedre adgang til retsinformation .
<P>
Vi deler ogs den holdning , at subsidiaritetsprincippet ikke br anvendes p omrder , hvor Fllesskabet har enekompetence , og skal ske under overholdelse af kravet om at bibeholde gldende fllesskabsret fuldt ud .
Vi mener endvidere , at subsidiaritets-og proportionalitetsprincippet skal anvendes p en objektiv mde uden dog at udelukke den ndvendige dynamik og smidighed , sledes som anfrt i Amsterdam-protokollen .
<P>
Jeg vil gerne , fru formand , benytte lejligheden til at prcisere tre sm punkter : For det frste var behandlingen i n samlet redegrelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet for de tekniske instrumenter , der kan gre lovgivningen enklere , klarere og mere tilgngelig , en rent pragmatisk beslutning , da vi nskede at give en samlet beskrivelse af alt det , der bidrager til en bedre lovgivning .
<P>
For det andet forekommer det mig , hvad angr sprgsmlet om forudgende hring , at De er enige med mig i , at Kommissionen i r har gennemfrt denne med vsentlig strre prcision .
<P>
Og til slut vil jeg med hensyn til sprgsmlet om rammedirektiver gerne sige , at Kommissionen kun i specifikke tilflde er tyet til dette instrument , og at den altid har vret opmrksom p , at de ikke skulle frembringe uforeneligheder i de nationale lovgivninger .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.50 )
