<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til side 12 i protokollen .
P mdet i gr spurgte jeg formanden om anvendelsen af bilag V i forretningsordenen , eftersom alle er interesserede i dette i forbindelse med dechargen for 1996 .
Jeg bad om , at de indgivne ndringsforslag i overensstemmelse med artikel 3 i dette bilag blev fremsendt til Budgetkontroludvalget , s det kunne afgive den udtalelse , som bestemmelserne i denne artikel krver .
<P>
Budgetkontroludvalget holdt mde i gr , men har ikke modtaget ndringsforslagene , eftersom de ikke var oversat p det tidspunkt , hvor mdet blev holdt , selvom man havde forsikret mig om , at dette ville ske , og sledes for at Budgetkontroludvalget ville kunne afgive udtalelse .
Hvad agter De at foretage Dem , s vi ikke indtager en anden holdning med hensyn til de forskellige punkter i bilaget , og s vi til fulde anvender forretningsordenen ved denne vigtige afstemning om dechargen - eller mangelen p samme - for 1996 ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , hvilke artikler nvnte De ?
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Forretningsordenens bilag V , artikel 3 , der finder anvendelse i dette tilflde , eftersom vi skal behandle et forslag til meddelelse af decharge , og stk .
2 eller 3 , tror jeg , hvor der str , at Budgetkontroludvalget skal afgive udtalelse om ndringsforslagene , fr de sttes under afstemning p plenarmdet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Udmrket , jeg skal undersge , hvad der sker i denne sag .
De vil f besked , lige s snart vi har de fulde oplysninger .
<SPEAKER ID=6 NAME="Theato">
Hr. formand , vi drftede dette punkt i gr p Budgetkontroludvalgets mde . Da forslagene , som hr .
Fabre-Aubrespy rigtigt siger , ikke forel , blev det i Budgetkontroludvalget besluttet , at ordfreren meddeler Budgetkontroludvalgets holdning her p plenarmdet ved afstemningen .
Der er ikke rejst indsigelse imod det .
Men nr De undersger det hele endnu en gang , vil jeg bede Dem om , at jeg hurtigst muligt fr besked , hvis der skulle glde noget andet her .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Theato , De har selv forklaret , at , hvis Budgetkontroludvalget har valgt denne fremgangsmde til at fremlgge sin betnkning p , s er denne fremgangsmde ikke i modstrid med forretningsordenen .
Hr . Fabre-Aubrespys indsigelse er derfor behrigt besvaret .
Ordfreren vil udtale sig i plenarforsamlingen om hvert af ndringsforslagene , sledes som hans udvalg har besluttet .
Mange tak for Deres oplysning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Jeg var ogs til stede i gr , men det fremgr ikke af tilstedevrelseslisten .
Og jeg vil ogs gerne tilfje noget endnu mere vigtigt : Vores bekymring over det , der er sket med fru Heb de Bonafini , som ikke kan vre til stede her i dag sammen med os p grund af politiets optrden i den internationale lufthavn Eceiza i Buenos Aires .
Vi ved , at De har foretaget det forndne over for den argentinske regering , men nu er der ikke lngere mulighed for , at hun kan deltage her , og hun er blevet fjet til rkken af de personer , der er blevet hdret med Sakharov-prisen , og som nu er i fngsel .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af min gruppe anmode om - og jeg er sikker p , at jeg reprsenterer det , som mange af medlemmerne fler i denne sag - at der bliver indgivet en officiel protest til de argentinske myndigheder p grund af denne situation .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Puerta . Jeg vil gerne give Dem de seneste oplysninger .
Fru Heb de Bonafini vil komme til stede her i dag hos os .
Hun er ved at n til lufthavnen i Frankfurt .
De skridt , som blev taget over for de argentinske myndigheder i gr , fik rettet op p en af funktionrernes uheldige optrden , og i gr tog hun af sted med et fly , som forventes at lande kl .
10.30 i Frankfurt , hvor hun vil blive afhentet af en vogn fra dette Parlament , s hun kan komme hertil .
Jeg vil gerne offentligt give udtryk for min taknemmelighed over for Den Europiske Unions reprsentant i Buenos Aires , som har vret yderst behjlpelig , og som hurtigt gjorde , hvad der var muligt for , at fru Heb de Bonafini fik en flybillet og mulighed for at rejse , og jeg vil ogs gerne takke de argentinske myndigheder for den hurtighed , hvormed de handlede p baggrund af min protest .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , kre kolleger , nu fejrer vi menneskerettighedserklringen og uddeler Sakharov-prisen i samme ndedrag .
Her i Parlamentet plejer vi at fordmme alle terror- og voldshandlinger , der udfres af grupper og enkeltpersoner .
Jeg vil derfor sprge , hvordan det kan vre , at Pro-Life -bevgelsen har givet os en indbydelse til en udstilling i eftermiddag netop i Parlamentets lokaler .
Pro-Life -bevgelsens medlemmer har jo gjort sig bemrket ved bl.a. at tale for ddsstraf , ikke at tage hensyn til mennesker og tilmed skyde lger , der skal udfre deres arbejde .
<P>
Hr. formand , var det ikke muligt p en eller anden mde at f denne udstilling flyttet til kommercielle lokaler og alts ikke have den i de samme lokaler som Europa-Parlamentet og Europardet ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Eriksson , vi vil viderebringe Deres anmodning til kvstorerne , men dette Parlament gr naturligvis ikke forskel p politiske holdninger , nr det tildeler lokaler efter anmodning fra et af medlemmerne , for kvstorerne tildeler lokalerne , alt efter hvad de finder ndvendigt til hver en tid og uden at skele til de bagvedliggende politiske forhold .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode kollegerne om at underskrive den skriftlige erklring , som nstformand David Martin har indgivet , og hvori det drejer sig om , hvilken virkning WTO har p dyrebeskyttelsen .
Vi har her i Parlamentet altid udtalt os til fordel for dyrebeskyttelsen og beskyttelsen af forbrugerne .
Jeg mener , at denne erklring har tilstrkkelige underskrifter ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fru Graenitz , dette er ikke et forslag til forretningsordenen , og denne plenarforsamling skal ikke omdannes til et reklameomrde efter hver enkelts forgodtbefindende .
Lad os respektere forretningsordenen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p noget yderst stdende og uflsomt , som jeg modtog med posten her til morgen .
Jeg modtog en invitation til at deltage i en prvesmagning af foie gras .
I betragtning af at vi nrmer os jul , er denne grusomme og umenneskelige mde at fremstille skaldt mad p uacceptabel .
Vi burde ikke f invitationer til at prvesmage noget , der er fremstillet ...
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Fru McKenna , jeg gentager , hvad jeg har sagt : Dette er ikke tidspunktet til at indlede en debat om Deres foretrukne politiske sprgsml .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til fru McKenna , at hun ikke behver at g derhen , hvis hun ikke vil .
Foie gras er en national specialitet i mange lande .
Hvis man ikke nsker at smage , lader man bare vre med at g derhen !
<P>
( Kraftigt bifald ) Hr. formand , det var nu protokollen , jeg ville tale om . P mdet i gr aftes fremlagde jeg som ordfrer en indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om en forordning om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne .
Efter kommissr de Silguys indlg om vores ndringsforslag ville jeg tage ordet for at give min holdning til kende .
Men mdeformanden fratog mig ordet under anbringende af , at jeg udelukkende havde ret til at stille sprgsml til hr. de Silguy , selvom jeg skulle give min mening til kende om Kommissionens holdning til vores ndringsforslag .
<P>
Jeg protesterede , hr. formand . Og jeg vil gerne protestere igen .
Mske skulle man afholde nogle kurser for visse nstformnd , s de forstr , hvad der er skik og brug i parlamenterne .
Nu har jeg vret medlem af et almindeligt parlament i 25 r , og jeg kan ikke forst , at vi ikke kan fre en normal debat her i Parlamentet , navnlig nr der er tale om en andenbehandling , hvor vi har vanskeligheder med Rdet i forbindelse med den flles holdning .
<P>
S jeg vil gerne foresl Dem , hr. formand , at den pgldende formand kommer p et kursus .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg noterer mig , hvad De har sagt , og jeg vil sammen med mdeformanden p det givne tidspunkt undersge , hvori problemet ligger . De vil f besked s hurtigt som muligt .
<P>
Et jeblik , hr . Casini .
Nu skal vi ikke genbne drftelsen om Pro-Life -bevgelsen , og jeg fratager Dem ordet , hvis dette er emnet .
Dette sprgsml er ikke til debat .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet blot for at sige , at pstanden om , at Pro-Life -bevgelsen skulle vre for ddsstraf , er forkert .
Vi , der har navnet Movimento per la vita i Italien , er mod ddsstraf , og vi viser det til stadighed gennem deltagelse i alle foreningerne mod ddsstraf .
I Italien var vi de frste til at sttte den opnede befrielse af Paula Cooper .
Det er sledes os i Italien , der ivrkstte kampen mod ddsstraffen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , om der til denne fest i anledning af 50-ret for proklamationen af menneskerettighederne og 10-ret for Sakharov-prisen findes nogen invitation til Leyla Zana , Sakharov-prismodtager , om der er taget noget skridt over for den tyrkiske regering , for at hun kan vre til stede her , og hvad svaret er .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Indbydelsen er blevet sendt , men jeg vil f det bekrftet .
Det forekommer mig , at jeg i gr fik at vide , at der til at begynde med var visse vanskeligheder - som blev afhjulpet - fordi hun skulle passe et familiemedlem , og det forhindrede hende i at rejse .
Men jeg vil f denne oplysning bekrftet , og jeg vil straks fortlle Dem , om den er sand .
I modsat fald vil jeg give Dem den reelle information , hr . Alavanos .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , selvom jeg nsker , at alle medlemmerne i Leyla Zanas familie er raske og sunde , ville jeg dog nske at det var det , der blev talt om .
Men efter hvad vi ved , opholder hun sig stadig i fngsel i Ankara , men hun har fet en ny dom - to r - hvis jeg ikke tager fejl .
Deres svar betyder , at de tyrkiske myndigheder giver hende mulighed for at vre til stede , men af en eller anden familir grund er hun her ikke eller ligger problemet i Leyla Zanas fngsling ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg ved det ikke .
Jeg har sagt til Dem , at jeg ikke i dette jeblik kan give Dem den njagtige information , men at jeg vil give Dem den , s snart jeg har den .
Det er det eneste , jeg kan sige .
Jeg vil ikke komme med bekrftelser , der senere kan vise sig at vre forkerte .
Jeg vil give Dem njagtig den information , vi har .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg har fornjelsen at byde delegationen fra Den Slovenske Republiks nationalforsamling under ledelse af fru Darja Lavtizar-Bebler velkommen til Europa-Parlamentet .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Det Europiske Rd i Wien - Det strigske formandskab
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
beretningen fra Det Europiske Rd og redegrelsen fra Kommissionen efter Det Europiske Rds mde i Wien den 11. og 12. december 1998 ; -redegrelsen fra Rdets formandskab om aktiviteterne under det strigske formandskab.Jeg giver ordet til kansler Klima , for Det Europisk Rd , og takker ham for den opmrksomhed , som han personligt i sin egenskab af formand for Rdet udviste Parlamentet i Wien den 11. december .
<SPEAKER ID=25 NAME="Klima">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer . Jeg er glad for , at jeg for anden gang i lbet af f uger har lejlighed til at diskutere udviklingen inden for vores Union med Dem her i Europa-Parlamentet .
Jeg skal indledningsvis straks takke Dem for , at det i godt samarbejde mellem det strigske formandskab og Europa-Parlamentet har vret muligt at f afsluttet talrige emner , f.eks. det femte rammeprogram for forskning og udvikling , men ogs det retlige grundlag for ngo ' ernes srprogrammer og ogs de flles anstrengelser med henblik p budgettet for 1999 .
<P>
Da jeg for f uger siden kort fr stats- og regeringschefernes mde i Prtschach stod her foran Dem , mrkede jeg i nogle diskussionsindlg fra medlemmer af Europa-Parlamentet en vis bekymring , en bekymring over en mulig stilstand i integrationsprocessen , en bekymring over visse bemrkninger , som tilkendegav tendenser i retning af renationalisering og lignende ting .
Det glder mig at kunne meddele Dem , at prcis det modsatte har vret tilfldet under det strigske formandskab , topmdet i Wien har bekrftet prcis det modsatte .
<P>
Vi benyttede dette uformelle mde mellem stats- og regeringscheferne i Prtschach til at diskutere Europas fremtid , og vi var enige om , at vi gavner den europiske id bedst ved i vores fremtidige politik at fokusere p den europiske mervrdi p politiske felter , som har central betydning for befolkningerne , f.eks. sprgsmlet om arbejde , beskftigelse , indre sikkerhed og livskvalitet .
<P>
Jeg mener , at det srlige ved topmdet i Wien var , at det fandt sted lige fr en begivenhed , der med rette kan betegnes som historisk , nemlig indfrelsen af den flles valuta .
Euroen har stet sin prve allerede fr , den reelt er indfrt .
Europa har i kriserne p de internationale finansielle markeder i det forlbne halve r vist sig som et centrum af stabilitet , og dette resultat giver grund til fortrstning , fortrstning om , at det er muligt at bevare den stabilitet , der er opnet ved en stor indsats , og samtidig tilfre noget nyt , at det er muligt at styrke stabilitet og vkst og dermed beskftigelsen .
<P>
Men euroen betyder ogs , at det er ndvendigt , at vi forbedrer samarbejdet f.eks. hele den konomiske politik , men ogs p andre politiske felter .
Indholdet i vores politik , men ogs den mde , hvorp vi i fllesskab lser problemerne , vil i fremtiden ikke kun vre genstand for politiske analyser og kritiske kommentarer , men vil ogs blive iagttaget af de finansielle markeder .
Derfor var en strid , en splittelse , en  eurosklerose  eller hvad det nu mtte vre for fem r siden nok ubehagelig .
Men fra den 1. januar 1999 kan den f srdeles negative flger for vores flles valuta , for stabiliteten , for konomien og beskftigelsen i Europa .
Derfor er det s meget mere vigtigt , at vi lser problemerne p en mde , som viser de finansielle markeder og finansanalytikerne i verden , at Europa fokuserer p at arbejde med hinanden og ikke mod hinanden .
<P>
P topmdet i Wien blev der efter min mening truffet to afgrende beslutninger .
Vi formulerede en strategi for Europa , som prcist fastlgger opgaver og tidsplaner for , hvordan vi vil videreudvikle de politiske sektorer i Den Europiske Union .
Det er et svar p den eksisterende skepsis over for yderligere integrationsskridt .
<P>
Denne strategi , der blev fastlagt i Wien som resultat af Prtschach , viser klart tyngdepunkterne , nemlig beskftigelse , vkst og stabilitet , forbedring af den indre sikkerhed og livskvalitet , sikring af stabilitet og velstand og styrkelse af Europa politiske rolle i verden og naturligvis de ndvendige reformer af politikker og institutioner .
<P>
Jeg skal ganske kort komme ind p nogle detaljer , f.eks. det tema , der beskftiger os alle , Agenda 2000 .
Det har vret et centralt arbejdsomrde for det strigske formandskab .
Det er ikke kun , som vi alle ved , et sprgsml om penge og finanser , det er isr et sprgsml om den kommende politiske udformning inden for centrale politiske sprgsml ssom landbrugspolitikken og strukturpolitikken . Dermed drejer det sig ogs om en reform af substansen i europisk politik , reformer , som uden tvivl skal gennemfres i sparsommelighedens nd - for vi har p nationalt plan gjort os alle anstrengelser for at konsolidere budgetterne - men ogs i solidaritetens nd , grundpillen i denne europiske integration .
<P>
I Wien har vi kunnet opn det , som i Cardiff blev krvet af det strigske formandskab , nemlig i et specifikt dokument at formulere hovedkomponenterne , the key elements , for en afsluttende enighed og lgge alternative handlingsmuligheder herfor p bordet .
Det er formodentligt klart for enhver , der har beskftiget sig med det i detaljer , at den tekniske del af undersgelsen af lovteksterne er afsluttet .
<P>
Frtiltrdelsesinstrumenterne kunne bortset fra et enkelt forbehold afsluttes i enighed .
Der er ogs enighed om forordningen om de transeuropiske net og garantifondsforordningen .
Jeg mener , at der ved lsningerne med hensyn til strukturpolitikken og strukturfondene aftegner sig en konsensus om de vsentligste centrale sprgsml , selvom man naturligvis stadig skal tage hjde for srlige situationer .
<P>
Ved reformen af den flles landbrugspolitik har det isr vret ved udviklingen af landdistrikterne og dele af markedsordningen , at der kan skimtes en lsning , selvom - og det m man sige meget klart - der ogs p dette omrde er mange sprgsml , der skal diskuteres , og forskellige opfattelser .
Der er her stadig grundlggende meningsforskelle vedrrende to afgrende sprgsml .
Det er frst og fremmest de totale udgifter og deres fordeling p de enkelte kategorier samt sprgsmlet om byrdefordelingen mellem de enkelte medlemsstater , som er rejst af nogle medlemsstater , og ogs er taget op i Kommissionens beretning om de egne indtgter .
<P>
Jeg mener , at det p basis af dette dokument om de centrale politiske elementer og p basis af den omstndighed , at det nu er anerkendt af alle , at lsningsforslagene er fremlagt , vil vre muligt , at vi i engagerede , konstruktive forhandlinger kan afslutte denne reformpakke Agenda 2000 i lbet af de nste tre mneder frem til marts nste r under tysk rdsformandskab , sledes som vi endnu en gang bekrftede det i Wien .
<P>
Det andet punkt er udvidelsen .
Jeg er overbevist om , at det er lykkedes det strigske formandskab at opretholde denne bevgelse i udvidelsesprocessen .
Der er fremlagt en fremragende beretning fra Kommissionen , som med meget klare ord fremhver og hilser fremskridtene i de enkelte medlemsstater velkomne , men ogs med tydelige ord redegr for , hvor reformprocessen i enkelte stater undertiden har tabt pusten .
P grundlag af denne fremragende beretning fra Kommissionen var det derfor meget enkelt p topmdet i Wien at sige , at vi glder os over , at forhandlingerne allerede er startet med seks lande .
Vi glder os over fremskridtene i reformerne i de andre stater , men gr opmrksom p , at det stadigvk vil vre ndvendigt med yderligere reformarbejde , og vi kan som et nyt element tilbyde pbegyndelse af den bilaterale fase med acquis -undersgelserne til de yderligere fem central- og steuropiske stater i lbet af de frste tre mneder af 1999 .
<P>
I den forbindelse er ogs udbygningen af forbindelserne med Tyrkiet blevet styrket af Rdet som opflgning af linjen fra Cardiff .
Man fastholdt den politiske ndvendighed af , at Tyrkiet er orienteret mod Europa , af det europiske perspektiv for Tyrkiet .
Der blev dog ligeledes gjort opmrksom p , at det her er ndvendigt med talrige bestrbelser , hvor vi blev enige om at styrke den europiske strategi med hensyn til Tyrkiet .
<P>
Det tredje punkt er mntunionen .
Jeg er meget glad for , at det er lykkedes at etablere en flles stemme for vores flles valuta p de finansielle markeder i verden , at det er lykkedes at fastlgge euroens reprsentation udadtil . Det er ganske vist ikke helt perfekt endnu , for der er bestemt stadig ting , der skal forbedres , isr hvad sttten til Kommissionens arbejde og lignende ting angr , men det er et frste skridt , at vi kunne indg denne aftale om euroens reprsentation udadtil .
Jeg vil om to dage p topmdet mellem USA og EU f lejlighed til at komme ind p emnet om euroens reprsentation i G7 .
<P>
Men jeg anser det for mindst lige s vigtigt , at det er de frste ansatser til en europisk position med henblik p reformen af det globale finansielle system , p reformen af Den Internationale Valutafond .
Det er klart , at vi har behov for bedre mulighed for kontrol , strre gennemsigtighed , et hurtigere varslingssystem i det internationale finansielle system , s det ikke mere kan ske , at tilsyneladende overraskende dramatiske udviklinger i nogle stater delgger hele nationalkonomier og bringer uorden i verdenskonomien .
Her er en europisk position svarende til Europas styrke under udarbejdelse , og den skal bringes ind i de internationale diskussioner om reformen af de finansielle markeder .
<P>
Det fjerde punkt er Europas politiske rolle i verden , sprgsmlet om udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Vi beklager meget , at det p grund af at alle stater endnu ikke har ratificeret Amsterdam-traktaten , ikke var muligt i Wien at udpege Mrs. eller Mr . CFSP eller hr. og fru FUSP .
Jeg ville have anset dette for et godt tegn .
Kun fordi ratificeringen endnu ikke er gennemfrt , lykkedes dette ikke for os i Wien , selvom vi naturligvis meget gerne havde set det , men vi m tage til efterretning , at enkelte medlemsstater endnu ikke var parate til det .
Men det kan noteres som noget meget positivt , at der i Wien blev truffet beslutning om de frste flles strategier i Den Europiske Unions udenrigspolitik , alts endelig et get fllesskab , en strategi f.eks. for Rusland , som omfatter alle sprgsml vedrrende de konomiske , de rent udenrigspolitiske og de sikkerhedspolitiske forbindelser mellem Europa og Rusland som vigtig partner for stabiliteten i Europa .
Der blev i Wien fastlagt strategier for Rusland , for Ukraine , for Middelhavsomrdet inklusive Mellemsten og for Vestbalkan som emner for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Hvad jeg ligeledes anser for meget vigtigt - og jeg siger det helt bevidst som forbundskansler for et neutralt land - er , at vi med udgangspunkt i Prtschach og i et efter min mening velovervejet indlg fra Tony Blair med efterflgende diskussioner i Frankrig og Tyskland og i mange andre lande har indledt en diskussion om at styrke den europiske sikkerhedsstruktur i partnerskab med de atlantiske partnere .
Hertil kommer vedkendelsen af , at et politisk strkt Europa ogs skal vre i stand til selv at kunne lse regionale kriser i henhold til Petersberg-opgaverne , nemlig i en form , som giver alle Den Europiske Unions 15 medlemsstater mulighed for at deltage i denne lsning i tt partnerskab med de atlantiske partnere .
<P>
Det er en diskussion , om hvilken jeg slet ikke havde turdet hbe , at den ville f en sdan dynamik s hurtigt .
Det er en diskussion , som jeg anser for meget vigtig med henblik p et strkt , politisk Europa i det nste rhundrede .
<P>
Et yderligere tyngdepunkt var omrdet den indre sikkerhed .
Det er uden tvivl en europisk mervrdi , hvis vi p flles europisk plan kan bekmpe den internationalt arbejdende organiserede forbrydelse .
Europol er trdt i kraft , har startet sine aktiviteter under det strigske formandskab .
Vi har denne handlingsplan om det flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi er overbevist om , at vi ogs skal udvikle flles strategier for indvandringspolitikken , og har med henblik herp nedsat og vedtaget en srlig task force i Wien . Jeg mener , at det her har vret muligt bde at tage konkrete initiativer og ogs angive politiske retningslinjer og opfordre til , at man gr dette til et centralt punkt i det flgende r , samt allerede nu at planlgge , at der skal afholdes et ekstraordinrt topmde herom i Tammerfors under det finske formandskab .
<P>
Om miljpolitikken : Vi har netop i Wien med klare beslutninger efterlevet den overbevisning , at miljpolitik er en horisontal , en mainstreamingopgave , og at miljpolitik ikke kun skal foreg i Miljudvalget , men skal give sig udslag p alle politiske omrder .
Vi har derfor som supplement til det , transportministrene , energiministrene og landbrugsministrene har fremlagt , krvet , at ogs industriomrdet , det indre marked osv. inddrages .
<P>
Et centralt tema var og er sprgsmlet om beskftigelsen .
Jeg siger her ganske bent : Da jeg frste gang havde lejlighed til at deltage i et Europisk Rd , var beskftigelsespolitik et ord , der ikke eksisterede .
For mange var det umuligt at forestille sig , at der er en europisk dimension af beskftigelsespolitikken .
Nr vi nu ser p de resultater , vi har opnet under det strigske formandskab , byggende p det gode arbejde i Luxembourg og fortsat af de britiske venner , s har vi srdeles klart og tydeligt vist , at vi har behov for national beskftigelsespolitik , og at vi i denne multilaterale overvgningsproces ogs nsker at lre af hinanden og kan lre af hinanden , og at vi ogs p baggrund af de supplerende , kontrollerbare ml , der er besluttet i Wien , gensidigt forpligter hinanden til at opn resultater . Men derudover skal vi ogs meget klart og tydeligt vedkende os , at der findes en europisk mervrdi inden for beskftigelsen .
Der eksisterer ikke nogen populistisk mirakellsning , den mirakelkur , som nogle forestiller sig , men kun det ttte koordinerede samarbejde inden for skattepolitik , forskningspolitik , den udenrigskonomiske politik , strukturreformernes politik , beredvillighedens politik , politikken vedrrende uddannelse af arbejdstagere , men ogs en vkstpolitik , som ikke truer stabiliteten .
<P>
Det er vigtige signaler , som er udget fra dette topmde i Wien , og jeg er meget glad for , at det er lykkedes at styrke retningslinjerne for beskftigelsespolitikken i sprgsmlet om de ldre arbejdstagere , i sprgsmlet om lige muligheder for kvinder p arbejdsmarkedet og i sprgsmlet om ivrksttere .
Isr har det for mig indtil for nylig faktisk vret utnkeligt , at vi nu klart siger , at vi ud over en stabilitetspagt ogs vil have en beskftigelsespagt i Den Europiske Union .
Det skal vedtages i Kln i marts .
<P>
Vi har ogs afholdt et srdeles godt arrangement med formand Santer , et slags mini-topmde om emnet social dialog .
Der eksisterer jo nu en aftale om , at for frste gang arbejder ogs de sm og mellemstore virksomheder sammen med UNICE , og for det andet - og det er for mig meget vigtigt - en aftale mellem arbejdsmarkedets partnere p europisk plan , hvori de forpligter sig til at udarbejde et konkret emnekatalog og sige , hvilke emner , de inden for deres ansvarsomrde vil arbejde med p europisk plan , hvilke lsninger de vil finde . For det er vigtigt , at det ikke altid er politikerne , der faststter reglerne , hvis det er bedre , at der ogs p europisk plan kan findes en lsning i en diskussion mellem arbejdsgivere og arbejdstagere .
<P>
Jeg mener , at det er lykkedes det strigske formandskab at viderefre denne nd fra Prtschach med de klare bekendelser i Wien til en yderligere uddybning af de politiske omrder i Den Europiske Union .
Jeg takker ogs for , at parlamentsmedlemmerne har fremsendt et efter min mening srdeles konstruktivt og godt udkast til en statut for parlamentsmedlemmerne .
Vi har i Wien bedt om , at det nu viderebehandles i de respektive institutioner .
<P>
Jeg mener , at det vigtigste ml for et af de unge medlemslandes formandskab har vret , at vi klart viser befolkningerne i Europa , at det har mening at samarbejde i Europa , at der findes en europisk mervrdi , nr vi i fllesskab gr europisk beskftigelsespolitik til vores hjeste ml , at det har mening , nr vi kan forbedre den europiske sikkerhed , nr vi gr den indre sikkerhed til et styrket tema i samarbejdet , og at det er vigtigt at samarbejde med henblik p Europas politiske rolle i verden .
Derfor har det vret det vigtigste ml for det europiske formandskab at skabe en smule bedre forstelse hos befolkningerne i Europa for den ekstra kraft i denne vision , i denne europiske id .
Jeg hber , det ogs vil give sig udslag i en stor valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i juni .
I den nd en hjertelig tak for det gode samarbejde med Kommissionen , Rdet og isr , hr. formand , med Europa-Parlamentet under dette frste strigske formandskab .
<SPEAKER ID=26 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , Det Europiske Rds mde i Wien markerede afslutningen p det frste EU-formandskab for et land , der blev optaget i Unionen i 1995 , og jeg vil gerne lyknske det strigske formandskab for dets arbejde .
<P>
Dette halvr vil uden tvivl g over i den europiske konstruktions historie som halvret med Prtschach , og det er efter min mening med rette .
I modstning til det , som alle de bestaltede analytikere forudsagde , gav stats- og regeringschefernes mde i Prtschach nemlig mulighed for en ben og konstruktiv debat om Unionens fremtid .
Det var dog ikke givet p forhnd , at denne nye slags mde ville f succes .
Mlet er i stor udstrkning blevet net .
Vi hster allerede resultaterne heraf med den mde , hvorp vi tager fllesskabssprgsmlene op her ved rhundredeskiftet , og disse resultater m tilskrives det strigske formandskab .
Kommissionen er glad for at have tilrettelagt dette mde sammen med det strigske formandskab .
<P>
Mdet i Prtschach m dog ikke stjle opmrksomheden fra de fremskridt , der er sket p de andre vigtige fronter i Fllesskabet .
Jeg vil ikke remse dem alle op , den opgave vil jeg overlade til det fungerende formandskab .
Jeg vil blot nvne nogle f succeser , der giver et indtryk af de punkter , som Den Europiske Union gr fremskridt p , nemlig aftalen med Schweiz , det femte rammeprogram for forskning og udvikling samt budgettet for 1999 , som De skal stemme om i morgen .
<P>
Det Europiske Rds mde i Wien har for sit vedkommende frt til , at tankegangen fra mdet i Prtschach konkret kommer til udtryk i en ny strategi , nemlig Wien-strategien for Europa .
Denne strategi skal gre det muligt at opfylde Europas behov , som klart var blevet fastlagt p det uformelle mde i Prtschach .
Borgerne nsker mindre af et vist Europa og mere af et andet Europa , nemlig et mere demokratisk , bedre ledet og mere effektivt Europa , som viser nogle sande ambitioner .
<P>
Hvordan ser hovedlinjerne fra mdet i Wien s ud ?
Jeg mener personligt , at der er tre hovedlinjer , som i vrigt er i overensstemmelse med dem , forbundskansleren lige har nvnt . Frst er der beskftigelsen , vksten og den konomiske stabilitet , herefter er der Agenda 2000 , og endelig er der udvidelsen .
<P>
Det Europiske Rd drftede indgende beskftigelsen , vksten og den konomiske stabilitet .
Der er efterhnden bred enighed blandt stats- og regeringscheferne om de metoder , der skal tages i brug i kampen for beskftigelsen , og om , at det naturligvis er ndvendigt med nogle flles europiske rammer .
Og det siger jeg ogs med stor tilfredshed , fordi jeg nu har forsvaret de fleste af disse metoder her i Parlamentet i de sidste fire r , mine damer og herrer , og fordi beskftigelsen lige siden topmdet i Luxembourg har vret genstand for drftelser p fllesskabsplan .
I Wien fik den europiske beskftigelsesstrategi et nyt og ambitist skub i den rigtige retning .
Stats- og regeringscheferne besluttede nemlig at skabe en strre konvergens mellem beskftigelsespolitikkerne , og retningslinjerne for beskftigelsen vil nu f en central plads i de nationale strategier .
De vil i den forbindelse blive defineret nrmere og finpudset i takt med den erfaring , man fr p europisk plan , navnlig ved at fastlgge mlstninger for de enkelte sektorer .
Disse mlstninger vil gre det muligt at kontrollere , om medlemsstaterne har overholdt deres forpligtelser .
<P>
Ndvendigheden af at sikre vksten , beskftigelsen og konkurrenceevnen har ligeledes fet Det Europiske Rd til at beskftige sig med det emne , der hedder investeringer .
Som De ved , har Kommissionen fremlagt en meddelelse om offentlige investeringer i forbindelse med den konomiske strategi .
Som flge af Kommissionens vedholdende indsats har man kunnet drage en rkke konklusioner med hensyn til dette emne .
Blandt disse konklusioner kan jeg nvne Den Europiske Investeringsbanks rolle ; vigtigheden af , at man udvikler et paneuropisk marked for risikovillig kapital , den rolle , som investeringen i menneskelige ressourcer spiller , samt fortsttelsen af vores strategi til at gennemfre og videreudvikle det indre marked .
<P>
Denne konvergens mellem holdningerne til vksten og beskftigelsen er naturligvis forbundet med euroens indfrelse .
Nu er det hele faktisk p plads til euroens indfrelse .
Den trder i kraft den 1. januar nste r .
Jeg vil ikke endnu en gang komme ind p de fordele , vi venter os af euroen p internt plan .
Det Europiske Rd har fet kendskab til beretningen om samordningen af de konomiske politikker .
Der er tale om en udfordring , som er afgrende for Den konomiske og Monetre Unions succes , og jeg tror , at alle Rdets medlemmer er klar over dette .
Vi har i vrigt ligeledes haft en konstruktiv debat om skattepolitikken p grundlag af Rdets beretning .
<P>
Hvad det eksterne plan angr , vil jeg gerne understrege de store muligheder for at gre Europas interesser gldende takket vre euroens indfrelse .
I den forbindelse er de beslutninger , der er blevet truffet om Fllesskabets eksterne reprsentation , det frste - men alligevel vigtige - skridt i den rigtige retning .
Beslutningerne viser , at Unionen er klar over det internationale ansvar , som den nye flles valuta lgger p dens skuldre .
Vi har haft en indledende debat om forbedringen af det internationale konomiske og finansielle system .
Rdet har nu fet den opgave at undersge reformen af dette system nrmere .
Da Kommissionen er begyndt at gre dette i et dokument , som den har forelagt for Det Europiske Rd , vil Rdet i den beretning , det er blevet anmodet om , ligeledes skulle analysere globaliseringens mest udstrakte flgevirkninger .
Jeg tror ogs , at Det Europiske Rd i den henseende er bevidst om , at Den Europiske Union skal ptage sig et ansvar .
<P>
Hr. formand , det andet emne , som Rdets drftelser drejede sig om , var naturligvis Agenda 2000 .
Som jeg sagde til Dem igen i gr , vil vedtagelsen af Agenda 2000 vil vre en af mine vigtigste prioriteringer i 1999 .
<P>
Hvor langt er vi net efter Det Europiske Rds mde i Wien ?
Rdets konklusioner om Agenda 2000 er ganske vist beskedne .
Men jeg vil gerne sige med det samme , at det ville vre en fejltagelse at konkludere heraf , at der ikke er sket noget , eller at vi ikke har gjort nogen fremskridt .
Fremskridtene i Wien i den forbindelse skal ikke findes i begyndelsen til en aftale .
Med hensyn hertil har jeg nemlig sagt flere gange , at s lnge vi ikke har nogen aftale om det hele , har vi ikke nogen aftale om noget .
Det ville sledes vre forgves at forsge at n frem til nogle delaftaler p et punkt , hvor det er ndvendigt med en samlet aftale .
Ud fra dette synspunkt kan vi glde os over , at sprgsmlet for frste gang er blevet taget op i en fornuftig nd .
Alle ved , at det er ndvendigt med en aftale .
Alle ved , at det vil blive ndvendigt med nogle indrmmelser fra begge sider .
Vi kan derfor lige s godt pbegynde forhandlingerne og g i gang med de frste rundbordsdiskussioner , hvor man i hjere grad henvender sig til sine egne folk end til forhandlerne .
Det var vigtigt , at der blev indledt nogle rigtige forhandlinger , at alle aspekter blev lagt p bordet , og at alle erklrede sig rede til at gre en indsats for at n frem til en global aftale .
Det er netop , hvad jeg har konstateret , nemlig at alle stats- og regeringscheferne har forstet , at de rent taktiske holdningers tid er forbi .
<P>
Jeg vil tilfje , hvilket indtryk jeg fik i Wien .
Jeg lyttede til alle stats- og regeringscheferne , og jeg er overbevist om , at Kommissionens forslag vil f en central plads i den endelige aftale , hvordan den s end kommer til at se ud .
Alle ved , at det er ndvendigt at n frem til en aftale , og man vil ogs n frem til denne aftale .
Det bliver vanskeligt , men der vil blive indget en aftale , for det er i alle stats- og regeringschefernes egen interesse .
<P>
Hr. formand , lad os ikke lgge skjul p , at udvidelsen er en baggrund for denne forhandling .
Processen er blevet ivrksat , og Rdet har gentaget sin sttte til udvidelsen .
Rdet har vrdsat de fremskridt , der er sket under forhandlingerne , og processen er nu p plads .
Det er en god proces , og det er en bredtfavnende proces .
Kommissionen spiller sin dobbeltrolle fuldt ud .
Kommissionen bidrager til forberedelsen af de forhandlinger , som medlemsstaterne frer , og den sttter aktivt reformerne i ansgerlandene samt tilrettelgger nogle sammenhngende strategier for optagelsesforberedelserne .
<P>
I dag - og det har Det Europiske Rd ogs konstateret - bliver de afgrende hovedfaktorer for denne proces accepteret af alle parter , bde Den Europiske Union og ansgerlandene .
Det vigtigste er , at parterne overholder de forpligtelser , de har indget .
Der bliver afholdt rlige mder med henblik p at foretage en njagtig vurdering af de fremskridt , der er sket .
Mdet i Wien var det frste i rkken .
Det andet mde vil finde sted i Helsinki i slutningen af 1999 .
Dette tlmodige arbejde m ikke hele tiden blive afbrudt af spekulationer om datoerne for udvidelsen .
<P>
Hr. formand , som afslutning p denne redegrelse for resultaterne fra Det Europiske Rds mde i Wien vil jeg gerne understrege , at Wien-strategien for Europa er fuldstndig .
Det Europiske Rd har nemlig fornemmet et behov for at forklare borgerne hovedlinjerne i dets indsats . Dette var en af det strigske formandskabs prioriteringer .
Det forekommer mig , at der er fire hovedlinjer .
Den frste er at fremme beskftigelsen , den konomiske vkst og stabiliteten , hvilket jeg allerede har nvnt for Dem .
Den anden er at forbedre sikkerheden og livskvaliteten .
Den tredje hovedlinje er en reform af Unionens politikker og institutioner , og endelig er den fjerde hovedlinje at skabe stabilitet og fremgang overalt i Europa og i hele verden .
<P>
For hver af disse hovedlinjer har Det Europiske Rd sat sig nogle ml og givet sig selv nogle frister .
Denne mde at afstikke fremtiden p er den bedste metode til at koncentrere indsatsen om nogle konkrete mlstninger .
Dette er sledes en drivfjeder for de vigtige mder , der skal finde sted i Kln , Tampere og Helsinki .
Ved at gre fremskridt inden for disse fire hovedlinjer p samme tid tegner vi et billede af Den Europiske Unions fremtid og af dens profil i begyndelsen af det nste rtusinde .
Denne profil vil blive synlig som flge af dette vedholdende og beslutsomme arbejde .
Det strigske formandskab har bidraget hertil i de sidste seks mneder , og jeg vil gerne endnu en gang lyknske det strigske formandskab .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Kommissionen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Haarder , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Hr. formand , vi ved alle fra medierne , at et af hovedemnerne var det afgiftsfrie salg , som der blev brugt meget tid p .
Hvorfor har vi ikke hrt noget om det ?
Jeg hber , det er fordi , I er pinligt berrte over , at I spildte s meget tid p det , men Parlamentet br gres bekendt med det , I brugte tiden p i Wien .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Det er ikke netop en bemrkning til forretningsordenen , men formanden for Rdet er her stadig , og han kan svare p de sprgsml , som kansler Klima ikke har behandlet .
<SPEAKER ID=30 NAME="Schssel">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg kan udtale mig som formand for Rdet ( almindelige anliggender ) .
Jeg vil gerne frst ligesom Viktor Klima sige hjertelig tak for det glimrende samarbejde med Kommissionen og Parlamentet .
Nr man kender traktaten og de komplekse sammenhnge , ved man ogs , hvor vanskeligt det er at koordinere disse forskellige institutioner nogenlunde med hinanden .
En del har mske smilet ad os , fordi vi har srget for , at mderne var velorganiserede og foregik i upklagelige omgivelser .
Jeg mener , at det er en forudstning for at opn frsteklasses resultater . Jeg vil gerne hjerteligt takke Parlamentet og Kommissionen .
Jeg mener , at der er gjort ikke s f fremskridt .
<P>
Budgettet for 1999 , programmet for forskning og videnskab er allerede nvnt .
Vi har tilvejebragt enighed om de flles retsakter , som har vret omstridt i rtier .
Vi har i gr opnet enighed i COREPER om Sokrates og Leonardo , om ungdomsudvekslingsprogrammerne , og Parlamentet skal ogs udtale sig herom .
Alt i alt mener jeg , at der kan fremvises en del positive resultater .
<P>
Vi har altid vidst , at det strigske formandskab ville vre hrdt arbejde .
Vi har kun haft f historiske jeblikke , vi kunne fejre , men vi har mttet udfre srdeles mange konkrete og ogs vanskelige opgaver .
Ingen vidste , at den finansielle krise ikke blot i Asien , men ogs i Rusland og Latinamerika ville kaste lange skygger ogs over Europa .
Ingen kunne forudse den dramatiske udvikling i den politiske krise p Balkan .
Vi har efter bedste evne forsgt at hndtere tingene .
<P>
Mske endnu en bemrkning om euroen , for man vil vel til sin tid , nr man ser tilbage , inddele tiden med Den Europiske Union i tiden fr den 1. januar 1999 og tiden efter den 1. januar 1999 .
Det er et historisk skel .
Jeg er ikke sikker p , om vi virkelig alle gr os klart , hvor meget indfrelsen af denne flles valuta vil ndre vores liv .
Jeg hber strkt , at det er en positiv ndring .
I vores periode er euroen faktisk blevet en trovrdig verdensvaluta , sammen med dollaren .
Den koordinerede rentenedsttelse for to uger siden beviste , at der er tillid til denne valuta , og den beviste , at der ikke er nogen modstning mellem en hrd valuta , en stabil prissituation i de enkelte lande og et engagement for beskftigelsen .
Vi har netop i dette r med det britiske og strigske formandskab skabt flere arbejdspladser med den europiske model for social markedskonomi end amerikanerne .
Vi har i dag p grund af vores anstrengelser lidt over 1 , 5 millioner flere job end for et r siden ved udgangen af 1997 .
<P>
Men denne euro tvinger os ogs til mere konkret og mere effektivt at hve Europas stemme i verden .
Derfor var eurozonens flles reprsentation udadtil s vigtig .


Derfor m vi ogs indholdsmssigt g ind i et samarbejde om skattepolitikken , og det blev ogs planlagt i Wien .
Det tvinger os ogs til en effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitisk dkning af de politiske felter .
<P>
Derfor om den udenrigspolitiske del : Det har vret vores hensigt at ge Unionens synlighed og effektivitet i verden af i dag .
Jeg mener , at det nogenlunde er lykkedes os . Jeg har selv som rdsformand tilbagelagt ca .
90.000 kilometer i fly , jeg hber ikke , man kan se det p mig . Jeg har personligt besgt 35 til 40 lande .
Vi har ledet en trojka-mission til Rusland i en meget vanskelig og spndende periode . Det vender jeg tilbage til .
<P>
Vi har bragt os i en bedre og strkere position p Balkan . For frste gang har der vret en envoy spcial for EU , Wolfgang Petritsch , som for os reprsenterer Europas stemme og ansigt i regionen og sammen med Kommissionen og medlemslandene har bidraget srdeles meget til den humanitre hjlp til flygtningene .
Vi har alene for denne vinter stillet ca . EUR 50 millioner til rdighed , for at flygtningene kan blive indkvarteret nogenlunde .
Det er absolut ikke perfekt , de lever til dels under elendige forhold , for vinteren i Kosovo er hrd , men vi har virkelig gjort det , der var muligt .
<P>
Jeg har selv inviteret alle albanske forhandlingsgrupper til Bruxelles for at forpligte dem til en forhandlingsposition - for jeblikket er vi endnu ikke net derhen , hvor vi nsker at vre . Jeg har selv inviteret de serbiske oppositionsgrupper til Wien , alle politiske grupper , for at vi ogs her kan f en platform , som mske ogs reprsenterer et nationalt alternativ til Milosevic .
Men jeg m bent tilst , at tiden lber fra os , og at en eskalering truer .
<P>
Derfor er det vigtigt , at Den Europiske Union stiller to tredjedele af alle observatrer i Kosovo Verification Mission til rdighed og praktisk taget alle soldater i NATO Extraction Mission i Makedonien .
Her har Europa vist sit ansigt .
<P>
For det andet : I Mellemsten har vi vist , dels ved indbydelsen af prsident Arafat til Prtschach - hvilket allerede var planlagt tidligere , men ogs tidsmssigt viste sig at vre srdeles godt , sledes at han kunne tale til alle stats- og regeringschefer - dels ved min rejse til Mellemsten samt ved Den Europiske Unions tilstedevrelse p donorkonferencen i Washington , at vi er langt den vigtigste og strste donor i verden .
Vi har krvet , at Unionen skal spille en strkere rolle , ogs over for amerikanerne og israelerne .
Resultatet er , at den opflgende konference skal finde sted i Europa , og at der i fremtiden ogs skal vre politiske ministermder med amerikanerne , palstinenserne , europerne og isralerne .
<P>
Om Rusland har jeg allerede bemrket , at jeg har ledet trojka-missionen til Moskva .
Vi har udviklet en meget velfunderet samlet strategi for Rusland og s at sige anbefalet , at man efterligner den europiske model for social markedskonomi .
Vi vil sammen med Kommissionen tilpasse Tacis-programmerne til krisen i Rusland , og vi har i forgrs i Rdet ( landbrug ) tilvejebragt enighed om programmer for fdevarehjlp til Rusland . Det er et enormt program : EUR 400 millioner , det er milliarder af strigske schilling , og det er en stor hjlp , som naturligvis ogs bidrager til , at Den Europiske Unions lagre kan stilles til rdighed for den ndlidende russiske befolkning .
<P>
Men - det siger jeg ogs helt klart her - vi skal have kontrol . Det er et absolut krav !
Derfor er der et nyt Memorandum Of Understanding , som faststter , at Den Europiske Revisionsret til enhver tid kan kontrollere , og at Kommissionen til enhver tid kan indstille leveringen af hjlpen , hvis der dukker en eller anden uregelmssighed op .
<P>
Vi har p omrdet kontakter med tredjelande afholdt en overordentlig succesrig konference med SADC , med den sydafrikanske udviklingszone .
Vi har indledt post-Lom-forhandlinger med nyt politisk indhold - menneskerettigheder , politisk dialog - som frer til , at der indgs en aftale mellem Den Europiske Union og AVS-staterne . Vi har srget for , at der p menneskerettighedernes omrde i r , hvor 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne fejres , netop ikke kun tnkes p fortiden , men at der ogs formuleres indhold i Den Europiske Union med henblik p fremtiden .
<P>

Vi har foreslet - og jeg anmoder her strkt om sttte fra Europa-Parlamentet , Rdet vil undersge det , men jeg anmoder strkt om , at Parlamentets tilslutter sig og udver pres - at vi offentliggr en rlig rapport fra Den Europiske Union om menneskerettighederne , at vi opretter et agentur for menneskerettighedspolitik inden for Den Europiske Union , s der ogs kan foreg et kontinuerligt og professionelt arbejde for menneskerettighederne i verden .
<P>

Vi har sammen med tredjelande meget prcist insisteret p dette sprgsml om en dialog om menneskerettighederne , hvad enten det drejer sig Algeriet , Golfstaterne eller Kina .
Vi kan i dag absolut ogs notere os en del opmuntrende resultater p dette omrde .
Jeg hber strkt , at denne kurs vil blive fortsat og i sidste ende ogs bidrage til , at Den Europiske Union er en strk stemme for menneskerettighederne i verden , sledes som den ogs altid har opfattet sig selv .
<P>
Formand Jacques Santer har allerede henvist til Schweiz .
Her er det efter fire rs forhandlinger lykkedes at n til et reelt gennembrud .
Vi har i en meget omfattende fremskyndet procedure kunnet afslutte alle syv sagsomrder fra arbejdskraftens frie bevgelighed over forskningen til landtransporten .
Jeg hber strkt , at ogs den schweiziske befolkning ser denne vigtige aftale som det , den er .
For os begge er det et strategisk vigtigt dokument . For os er Schweiz den vigtigste handelspartner og konomiske partner nstefter amerikanerne og endda foran Japan .
<P>
P omrdet udvidelsen er vi under det strigske formandskab rligt begyndt med forhandlingerne . Det var ikke s enkelt .
De husker endnu , at da jeg bekendtgjorde , at vi havde dette i sinde , var der stadig til dels massive indvendinger eller kritik fra enkelte medlemsstater .
Vi har indledt disse forhandlinger . Vi har de facto allerede forhandlet om en fjerdedel af acquis communautaire , og , hvad der er vigtigt , i Wien er der faktisk ogs allerede opnet enighed om det nste trin , hvad indholdet angr .
<P>
I konklusionerne finder De en sttte til Kommissionens forslag om til nste r at optage forhandlinger med lande som Litauen og Letland , men ogs med Slovakiet , hvis reformerne varer ved .
I dokumentet fra Wien findes der en sttte til Maltas ansgning om optagelse . Der findes ogs en klar opmuntrende udtalelse med hensyn til Rumnien og Bulgarien .
Men frst og fremmest har Kommissionen lovet , og vi har stttet det , at man nu allerede i begyndelsen af det andet kvartal eller sidst i frste kvartal af 1999 starter med acquis-screening for disse fem pre-ins , det vil sige , at de ikke mister tid .
<P>
Derfor er dette udvidelseskapitel et af de strategisk vigtigste for vores formandskab .
Vi har bevist , at de 11 , sammen med Malta 12 , ansgerlande hrer med til den europiske familie .
Jeg har altid bedre kunnet lide billedet om den europiske familie end om det europiske hus , for nr der bygges et hus , er der altid en byggeplads , hvor det trkker , hvor der ligger murbrokker rundt omkring , og hvor der ikke er srligt rart .
Billedet om familien har derimod noget med mennesker at gre .
Det synes jeg er absolut vsentligt .
<P>
Vi har , som Viktor Klima allerede har sagt , betrdt nyt land p sikkerheds- og forsvarsomrdet.Vi har for frste gang pbegyndt denne diskussion , som er vigtig og uundvrlig , p regeringschefernes niveau .
Vi har afholdt det frste forsvarsministermde , ganske vist uden for Rdets rammer , men de facto var de 15 EU-forsvarsministre samlet i Wien til det frste mde i historien .
Vi har for frste gang som formandskab frt en dialog mellem EU og Den Vesteuropiske Union .
For frste gang har rdsformanden med samtykke fra de 15 mdt NATO ' s generalsekretr . Hidtil har der vret temmelig stor afstand , men der er bygget bro over denne afstand .
Vi har i fllesskab talt om vigtige sprgsml .
Vi har haft den frste orienterende samtale om denne sikkerheds- og forsvarsdiskussion i Rdet ( almindelige anliggender ) og nedfldet noget heraf i konklusionerne fra Wien . Jeg er sikker p , at denne diskussion vil fortstte i Kln .
<P>
Om effektiviteten : Jeg mener , at vi ogs internt skal vre bedre , mere effektive , skal tale mere direkte om emnerne . Hertil hrer naturligvis ogs en reform af institutionerne .
Vi ved det .
S snart Agenda 2000 er afsluttet , er vi ndt til at diskutere dette tema.Vi er allerede nu begyndt at gre Rdet ( almindelige anliggender ) mere effektivt og at forberede det bedre til disse nye udfordringer . Der foreligger beslutninger om dette punkt , ikke lngere kun diskussioner .
Vi vil reducere antallet af fagministerrd , og har i den henseende ogs allerede afstemt flles forslag .
<P>

Nste r vil Kommissionen forelgge sine forslag for institutionerne .

Jeg mener , at vi ogs i den henseende har gjort noget for at styrke Unionen indadtil .


<P>
Det sidste punkt : Sprgsmlet om det afgiftsfrie salg blev diskuteret i periferien af Det Europiske Rd og for vrigt ogs periferisk i Rdet ( almindelige anliggender ) en uge tidligere .
De ved , at man for at ndre beslutningen fra 1999 krver enstemmighed .
Der blev opfordret til , at KOFIN skal beskftige sig med dette sprgsml p ny .
Men jeg kan ogs sige Dem , at forlbet af diskussionerne bde i Rdet ( almindelige anliggender ) og hos regeringscheferne i Wien ikke for jeblikket viser tegn p enstemmighed for at ndre beslutningen .
Vi bragte det sprgsml p bane , om man ikke ved en ndret phasing out , f.eks. ved at forlnge overgangsperioderne , her kan opn en strre accept .
Men ogs dette punkt er stadig uafklaret .
Det bliver i hvert fald diskuteret videre i KOFIN .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne takke bde formanden for Rdet og formanden for deres beretninger her til morgen .
Jeg vil gerne lyknske hr . Klima .
Han bidrog med en forfriskende realistisk vurdering i Parlamentet , som anerkender bde det strigske formandskabs succes , men ogs de steder , hvor der er uoverensstemmelser i Unionen , og hvor jeg er sikker p , at han har oplevet de frustrationer , som vi i Parlamentet opfatter som et resultat af de uoverensstemmelser .
Det er ikke ofte , vi lgger rer til s rlig en vurdering her i Parlamentet , og jeg hber , det lover godt for fremtiden .
<P>
Det vil jeg derfor gerne takke bde hr .
Klima og hr . Schssel for mange gange og ogs den strigske regering for dens effektivitet , flid og hrde arbejde under dens frste formandskab .
Hr. formand , i Deres tale til Rdet i fredags og endnu en gang her til morgen , takkede De p vegne af Parlamentet formandskabet for den mde , hvorp det har arbejdet sammen med Parlamentet .
P vegne af min gruppe vil jeg gerne tilfje min tak til de mange ministre , der har vret til stede i Parlamentet og hjulpet og stttet Parlamentets arbejde .
En srlig tak til fru Ferrero-Waldner , der har vret en meget fast partner i lbet af de sidste seks mneder .
Vi takker Dem .
<P>
Det strigske formandskab startede p et srdeles vanskeligt tidspunkt , klemt inde som det var mellem det britiske og tyske formandskab .
Under det tidligere formandskab blev der indledt forhandlinger om udvidelse af Unionen - en betydningsfuld begivenhed - sammen med en beslutning om , hvilke lande der skulle med i euroen , oprettelsen af en centralbank , velsagtens en endnu mere betydningsfuld begivenhed .
Det kommende formandskab skal afslutte Agenda 2000 , der er af umdelig betydning for de eksisterende medlemsstater i Unionen og for udvidelsen .
<P>
Formandskabet skal derfor fre an mellem et st store begivenheder og et andet uden at tabe tidsplanen p gulvet .
Den strigske regering skal lyknskes for at have sikret , at vejen frem er klart skemalagt til Kln og Helsinki , at de ndvendige beslutninger er identificeret , og at de brede retningslinjer for mange initiativer er fastlagt .
Det har aldrig vret hensigten , at de store beslutninger , der har optaget den europiske presse for nylig , skulle trffes i Wien .
Det var isr aldrig hensigten , at der skulle trffes beslutninger om den fremtidige finansiering af Unionen .
Lad os vre helt rlige omkring det .
<P>
Men det har vret muligt at fortstte debatten om nogle af de ngleemner , som Unionen str over for : det nste trin i vores beskftigelsesstrategi og en europisk beskftigelsespagt .
Min gruppe hber meget , at det initiativ , som Rdet skitserede i Wien , stter os i stand til at tilvejebringe en modvgt til den vkst- og stabilitetspagt , som skal garantere den fremtidige monetre sikkerhed i eurozonen .
Mens den flles valuta fr stor indflydelse p vores liv som borgere , er beskftigelsen endnu vigtigere her og nu for hver familie i Den Europiske Union .
I den henseende bifalder min gruppe isr Rdets udtrykkelige invitation til at lade de medlemsstater , der mtte nske det , ivrkstte nedsatte momssatser p arbejdskraftintensive tjenesteydelser , der ikke udsttes for konkurrence p tvrs af grnserne .
<P>
Dette var et forslag , der blev fremsat p topmdet i Luxembourg i en betnkning fra Parlamentet af min kollega Wim van Velzen , og som Rdet p davrende tidspunkt mente skulle analyseres og vurderes yderligere .
Det glder os meget , at De var enig i , at en sdan id kunne fremme beskftigelsen betydeligt , og vi skal s sandelig gre , hvad vi kan for at lette udviklingen heraf her i Parlamentet .
<P>
Kansler , jeg bemrker , at Rdet i sine konklusioner henleder srlig opmrksomhed p den kendsgerning , at dette jeblik falder sammen med 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettigheder .
Hr . Schssel har faktisk netop selv nvnt det .
Rdet beder Kommissionen om at udarbejde forslag med henblik p at imdeg racisme i ansgerlandene og anmoder medlemsstaterne om at overveje lignende foranstaltninger i Unionen .
Jeg vil gerne anbefale Rdet at krve handling p dette meget flsomme og vigtige omrde.Vi kunne mske bede Dem om at tage en appel med tilbage til Rdet fra os , om at det burde udsende en bestemt deklaration om , at det vil sikre , at de europiske valg i hele Unionen vil blive udkmpet uden manifester eller partiprogrammer , der udbreder racistisk had , fremmedhad eller frygt .
En sdan deklaration , affdt af topmdet i marts umiddelbart fr den europiske valgkampagne , ville vre et vigtigt signal om Rdets serise hensigt om at bekmpe de hadefulde politikker , uanset hvor de optrder i Europa i det nste rtusinde .
<P>
Et emne af srlig betydning , som allerede er nvnt her i Parlamentet , og som har optaget en umdelig stor del af vores tid , er sprgsmlet om statutten for medlemmerne .
Jeg vil isr gerne takke hr . Klima for hans vilje til at modtage forslaget til statutten , der er omhyggeligt udarbejdet af vores kollega hr .
Rothley . Jeg anerkender , som vi alle gr , at statutten indeholder elementer , der krver indgende forhandling , men jeg kan ikke understrege nok , hvor vigtigt det er , at der hurtigt sker fremskridt , hvis vi skal have den p plads til valgene i juni .
Vi bifalder den kendsgerning , at Rdet mener , at forslaget danner passende grundlag for drftelse .
<P>
Vores forhandlingsgruppe er klar .
Kunne vi bede Dem om at presse Rdets sekretariat til at komme i gang ?
Det er politisk vilje , der betyder noget .
Henstil venligst til Deres efterflgere om at komme i gang .
Der er en del her i Parlamentet og mange uden for , der allerede kynisk har hvdet , at vi i hvert fald ikke kunne f Rdet til at fastlgge behovet for en statut i traktaten .
Det klarede Amsterdam .
Derefter hvdede de , at vi i hvert fald ikke i egne rkker ville kunne opn enighed om et forslag til statut .
Det klarede hr . Rothley .
Derefter hvdede de , at Rdet i hvert fald ikke ville beskftige sig med det i Wien .
Og det klarede De .
Nu hvder de , at vi vildleder os selv , hvis vi tror , at vi kan n til et endeligt resultat fr de europiske valg .
Sammen kan vi klare det .
Jeg henstiller indtrngende til Rdet om at hjlpe os med at pvise , at vi nu kan afslutte det emne hurtigt og p en retfrdig mde .
<P>
Jeg vil gerne blot nvne et par emner i forbindelse med tredjelande .
Aftalen med Schweiz er srligt vellykket .
Det er specielt nvnevrdigt , at det skulle have vret det strigske formandskab , der lste dette problem og demonstrerer vrdien af at gre brug af ekspertise og srlige medlemsstaters delte erfaringer med tredjelande .
Min gruppe bliver dog mere og mere irriteret og foruroliget over den tid , det tager at finde en lsning p forhandlingerne med Sydafrika om handels- og samarbejdsaftalen .
Jeg ved , at De er enig med mig , men vi bemrker , at Rdet forventer , at dette nr til en afslutning i lbet af de nste seks mneder .
Helt rligt , det skal lykkes os .
<P>
P dagen for Europa-Parlamentets tildeling af Sakharov-prisen for ndsfrihed til Ibrahim Rugova , der kmpede s tappert for fred i Kosovo , ville det vre forkert ikke at hylde Den Europiske Union for dens arbejde med henblik p politisk dialog , fredelige lsninger og humanitr bistand i den urolige del af kontinentet i lbet af de sidste seks mneder .
Denne debat br ikke kun handle om Rdets mde i Wien .
Vi ved alle , at ikke ethvert rd kan foranstalte dramatiske og omfattende ndringer .
Vi er altid alt for ivrige efter at krve sdanne resultater , hvilket efter min mening er ret naivt .
Jeg vil derfor gerne hylde Rdets igangvrende arbejde , som det strigske formandskab isr kan stolt over .
<P>
Jeg har allerede nvnt den meget forsinkede aftale med Schweiz .
En anden meget stor succes var det femte rammeprogram om forskning .
Dette har i et r ligget ulst p bordet . Et program , der indeholder det fjerdestrste udgiftsomrde p Fllesskabets budget .
Det er i Deres ministres favr , at man endelig nede til enighed om dette program samt mange andre i de forlbne seks mneder - seks mneder , som strig kan vre stolt af .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formnd for Rdet og Kommissionen , globalt set er vi skuffede over resultaterne fra topmdet i Wien .
De har forberedt dette topmde godt , og det ringe resultat er ikke Deres skyld .
Mske var dette det europiske topmde for konsolideringen og den nye harmoni .
Ikke desto mindre har vi fet det indtryk , at vigtige beslutninger er blevet udsat for anden gang .
Endnu vrre er det , at orienteringerne , som skal give det tyske formandskab en chance for at trffe beslutninger , stadigvk er vage og uklare .
<P>
Man har endnu ikke opnet et resultat vedrrende Kommissionens forslag i Agenda 2000 .
<P>
Reformen af struktur- og landbrugspolitikken og finansieringen af Den Europiske Union kan ikke realiseres , hvis medlemsstaterne ikke er rede til at indg et forlig .
Denne vilje til kompromis er en absolut betingelse for at kunne forlnge og forstrke den kontrakt , som forener landene og gennem dem befolkningen i Den Europiske Union .
Det er den virkelige rsag til forsinkelsen og udsttelsen .
<P>
I nogle regeringers indlg om det meget diskutable princip om  nettobetaleren  indtages der faktisk uforskammede standpunkter .
Jeg er bange for , at uden en kovending p EU-topmdet i Bruxelles i marts 1999 vil valget til Europa-Parlamentet blive forurenet af en konfrontation mellem nationale egoismer .
<P>
Den flles europiske interesse skal have forrang for den simple sammenfjning af de nationale bekymringer og for det falske princip om juste retour .
Vil det tyske formandskab vre i stand til at overvinde denne forhindring , som i dag vanskeliggr tiltrdelsen af de centraleuropiske lande til EU ?
Vores gruppe vil aldrig acceptere , at denne integration , et historisk projekt p vores kontinent , belemres af regeringernes manglende evne til at lse deres finansielle diskussioner .
Europa kan ikke reduceres til sin elementre budgetmssige udtryksform .
<P>
Vi skal genfinde grundlggernes idealer og inspiration .
De var inspirerede af et bredt syn p Europa .
Derfor er vores gruppe meget glad for beslutningen om at udnvne Helmut Kohl til europisk resborger og at tilkende ham en historisk rolle p linje med Jean Monnet .
Uden at vende tilbage til disse ider , til den flles metode , kan der ikke forventes nogen frelse , og der vil ikke blive fundet en lsning p de nuvrende vanskeligheder i Unionen .
<P>
Beskftigelsespagten er uden tvivl positiv .
Regeringerne skal frst faststte de retningslinjer , som blev vedtaget i Luxembourg , om i handlinger .
De har forstrket ambitionen fra Luxembourg , og evalueringen af de opnede resultater vil De styrke .
Denne beskftigelsespagt er et uundvrligt supplement til stabilitetspagten .
<P>
Hr. formand , jeg vil lyknske Dem med resultaterne i sikkerheds- og forsvarspolitikken i en mere optimistisk tone , takket vre initiativet fra formanden for Rdet .
Mderne mellem Unionens forsvarsministre , mellem NATO ' s generalsekretr og formanden for Rdet og orienteringen fra det fransk-britiske mde i La Rochelle baner vej for en europisk forsvarsidentitet .
Dette store projekt indleder en ny fase i Europas tilstedevrelse i verden og en rigtig politisk union .
<P>
Disse perspektiver og disse nye ambitioner skal danne mnstret for drftelserne p de kommende EU-topmder .
Kun da kan den offentlige mening overbevises om , at Rdet er tro mod sin grundlggende opgave og fastlgger Unionens strategi og orientering i stedet for at spilde energi og tid p toldfrie indkb .
<P>
Jeg vil ogs takke Dem , hr. formand , for det , De har gjort for medlemmernes statut .
Fru Green har peget p det .
Jeg takker Dem mange gange .
Det er en stor bekymring her , og De har utvivlsomt ledt det p rette vej .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , p vegne af ELDR-gruppen vil jeg gerne starte med at lyknske kansler Klima og hr . Schssel med fuldfrelsen af det frste strigske formandskab nogensinde .
Organisatorisk har formandskabet vret en stor succes .
Det er et formandskab , som De og Deres kolleger , og bestemt ogs Deres offentlige tjenester , absolut kan vre stolte af .
Politisk beklager jeg dog , at man p Rdets mde i Wien , ikke evnede at vedtage specifikke reelle beslutninger .
Rdet har fortsat , og mener jeg , intensiveret en stigende tendens , hvilket ogs blev tilkendegivet i Cardiff , til at overfre utallige hovedemner til fremtidige formandskaber .
<P>
Enhver premierminister giver altid det , der opns p topmder sin egen drejning .
Denne gang , i Det Forenede Kongerige og andre steder , har mange avisoverskrifter vret rettet mod kampen for at redde det toldfrie salg .
I Holland har mulige lavere momssatser og arbejdskraftintensive tjenesteydelser resulteret i overskrifter om billigere klipninger .
I forbindelse med de udfordrende sprgsml , Unionen str over for , fanger sdanne forskelligartede overskrifter , dystre som de er , langt mere levende end jeg kan , mangelen p strategisk udvikling .
<P>
Kommissionen fremsatte forslag om Agenda 2000 for halvandet r siden .
Det er alarmerende at bemrke hvor lidt politisk fremskridt , der hidtil er sket i forbindelse med fremme af denne agenda .
Der skal ikke trffes en beslutning nu , men den har ikke vist megen fremgang . Det glder srligt formlen intet-er-aftalt-til-alt-er-aftalt med frist i marts .
Unionen lber en risiko for en forlnget periode med usikkerhed og krise og str p trsklen til at sende dybt negative og nedslende signaler til ansgerlandene .
Denne politiske laden st til m stoppe .
ELDR-gruppen erkender , at det primre ansvar for jobskabelse ligger hos medlemsstaterne .
Mens man bifalder sammenligningsgrundlag og bedste praksis p EU-plan , ser vi sdanne foranstaltninger som supplement til , men ikke som en erstatning for , strukturel tilpasning af arbejdsmarkedet og markedet for varer og tjenesteydelser samt en arbejdsmarkedsvenlig skattepolitik p medlemsstatsniveau .
<P>
Et storstilet genbrug af retningslinjerne fra Luxembourg som en beskftigelsespagt gr ingen forskel for de arbejdslse i Europa .
Der er brug for noget mere dybtgende end at hlde ny vin p gamle flasker .
Det er vigtigt , at vgten p europisk moms i beskftigelsespolitikken ikke bliver en undtagelsesbestemmelse , der skal maskere en rkke socialdemokratiske regeringers uvilje til at vedtage de ndvendige indenlandske konomiske reformer .
Min gruppe beklager , at Rdet ikke , 15 mneder efter underskrivelsen af Amsterdam-traktaten , har integreret Schengen-aftalen i acquis communautaire .
P lige fod med andre opfordrer jeg Rdet til at stte fart i statutten , s vi , som medlemmer af Europa-Parlamentet , kan udkmpe nste valg i henhold til europisk politik og ikke udgiftspolitik .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , topmdet i Wien markerer overgangen mellem en periode , der er slut , og en periode , der om nogle f dage vil besegle indfrelsen af den flles valuta , som ingen tvivler p vil medfre en betydelig ndring af situationen i Europa .
Det bliver en ny periode , som vil vre domineret af sprgsmlene i forbindelse med Europas udvidelse mod st og mod syd , og som betyder , at det  store Europa  som ventet vil blive virkeliggjort .
<P>
Dette topmde har gjort det muligt at konstatere en vis tilfredshed og ikke mindst at konstatere , at man p ny har bekrftet den prioritet , man giver beskftigelsen , og dette er i overensstemmelse med de gentagne anmodninger fra Europa-Parlamentet og fra befolkningen i vores forskellige medlemsstater .
Vi mangler at give dette viljestrke skridt et operativt indhold , hvilket bliver de kommende tyske og finske formandskabers opgave .
<P>
Med hensyn til den nrmeste fremtid m vi til gengld beklage , at der ikke er sket noget fremskridt , hvad angr Agenda 2000 , den kommende finansiering og den institutionsreform , som ndvendigvis m finde sted inden den frste udvidelse .
Faktisk har man ikke engang indledt nogle egentlige forhandlinger om disse forskellige sager , og det strigske formandskab har kun kunnet gre status over situationen .
Men det skal ikke opfattes som en kritik , for vi ved godt , at de politiske forhold ikke gjorde det muligt at n videre .
<P>
Hvad den kommende finansiering angr , lader den til at vre en umulig opgave .
Visse stater nsker at reducere deres bidrag til Unionens budget , men der er ingen , der nsker at betale mere eller modtage mindre .
Det er dog ndvendigt , at man hurtigt nr frem til en dynamisk balance mellem det krav om et stramt budget , der gr sig gldende for Unionen , og nsket om at bevare den solidariske indsats og samhrighed , som har vret kendetegnende for dette rti , alt imens man imdegr kravene i forbindelse med udvidelsen .
Det er svrt , og det er endda meget svrt , men det er ikke forbudt at vre opfindsom .
<P>
Det ville uden tvivl vre lettere at lse disse vanskeligheder , hvis det samtidig lykkedes Unionen at definere de flles politikker bedre , som den agter at videreudvikle , idet subsidiaritetsprincippet overholdes .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne lyknske det strigske formandskab , der har gjort en stor indsats for at n videre med den europiske konstruktion med hensyn til nogle s vigtige sprgsml for fremtiden som beskftigelsen , forskningspolitikken med mere .
Det strigske formandskab har sledes p en god mde bidraget til at give opgaven videre til det nste formandskab , og det skal det strigske formandskab have tak for .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. kansler , De m undskylde mig , at jeg ikke tilslutter mig den enstemmige ros . Resultaterne af topmdet i Wien er efter min mening yderst begrnsede .
De giver en bekymrende fornemmelse af stilstand , eftersom de udstter alle de sprgsml , der er uenighed om , til senere , hvilket naturligvis ikke er formandskabets ansvar .
<P>
Det er navnlig tilfldet med hensyn til den kommende finansiering af Den Europiske Union .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at min gruppe er modstander af teorien om en retfrdig modydelse og af medfinansieringen af landbrugsudgifterne , og at min gruppe lgger vgt p solidariteten mellem landene , for uden solidaritet er der ikke noget Europa .
<P>
En stor del af Rdets arbejde har vret rettet mod beskftigelsessprgsmlet , og Rdet har introduceret princippet om en europisk beskftigelsespagt .
Det er en god ting .
Men her et r efter mdet i Luxembourg burde man have truffet beslutning om nogle konkrete mlstninger , og det er desvrre ikke tilfldet .
Det er naturligvis positivt , at man holder op med at betragte de monetaristiske dogmer som det eneste rigtige .
Men 10 % af arbejdsstyrken og 20 % af de unge , der er arbejdssgende , har brug for nogle mere synlige resultater i bekmpelsen af arbejdslsheden .
<P>
Det er mit indtryk , at Rdet ikke er helt klar over den risiko , der er for en nedgang i vksten fra 1999 , og det netop som euroen bliver indfrt .
Rdet mener , at beskftigelsespagten skal gre stabilitetspagten fuldstndig , men det svarer til at ville forene ild og vand .
Vi skal g i den modsatte retning og flge den modsatte tankegang .
Stabilitetspagten , der er en sand hmsko for de nationale konomier , br ophves for at stte gang i den indenlandske eftersprgsel og give medlemsstaterne mulighed for at anvende deres ressourcer til vksten .
<P>
Centralbankens opgave og befjelser br ud fra denne betragtning ndres .
Der skal indfres en politisk modvgt og en demokratisk kontrol .
Rentenedsttelsen - som jeg glder mig over - br vre selektiv , s man gavner beskftigelsen og ikke spekulationen , der br beskattes .
Endelig kunne anvendelsen af EIB og indfrelsen af et europisk ln med fordel bidrage til at fremme de jobskabende investeringer .
<P>
Nr man fastlgger indholdet i den kommende europiske beskftigelsespagt , br man tage ved lre af erfaringen .
Reduktionen af arbejdsomkostningerne er , sammen med fleksibiliteten og usikkerheden , en af hovedrsagerne til fattigdom .
Her ved trskelen til r 2000 m nedsttelsen af arbejdstiden , et fast arbejde , en ordentlig ln og en god uddannelse ikke betragtes som en umulig utopi , men som noget , alle mnd og kvinder har ret til .
<P>
Til sidst vil jeg gre opmrksom p en strk stning fra konklusionerne i Wien , nemlig at beskftigelsen er Den Europiske Unions frsteprioritet , og at den er selve grundlaget for den europiske socialmodel .
Jeg tror nu nok , at den sociale bevgelse i Europa skal blive lidt mere omfattende , fr denne stning bliver til virkelighed .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , ved afslutningen af formandskabet kunne der st en stning , hvormed den tyske litteraturkritiker Reich-Ranicki plejer at afslutte en bermt fjernsynsudsendelse : Das Spiel ist aus , wir sehen betroffen , der Vorhang zu und alle Fragen offen ( spillet er slut , vi ser forundret , at tppet er nede , og alle sprgsml ubesvaret ) .
Og sandelig , topmdet i Wien var et skuespil , iscenesat med stor pomp og pragt , og nu gnider vi os i jnene og sprger : Var det alt , hvad der blev tilbage af de store patetiske lfter ?
Hr. forbundskansler Klima , De sagde :  I Wien har vi diskuteret fremtiden  .
Det er sandt , men det var ikke Deres opgave .
Deres opgave var at lse nutidens problemer . Det er nemlig det eneste , som politik kan gre til gavn for fremtiden .
De problemer , De skulle lse , er tilstrkkeligt velkendte , og efter topmdet i Wien er de blevet strre og ikke mindre .
<P>
Den europiske beskftigelsespolitik udvikler sig efterhnden til en farce .
Vi husker , at topmdet i Luxembourg plagde topmdet i Wien at vedtage en beskftigelsespagt .
Topmdet i Cardiff plagde topmdet i Wien at vedtage en beskftigelsespagt .
Topmdet i Prtschach plagde topmdet i Wien at vedtage en beskftigelsespagt .
Og hvad har topmdet i Wien gjort ?
Det har plagt topmdet i Kln at vedtage en beskftigelsespagt .
Det er en hn mod millioner af arbejdslse i Europa !
<P>
Og reformen af institutionerne : den strste hindring p vejen mod udviklingen af EU .
Seks mneder er der get , og det er ikke engang lykkedes at aftale konkrete ml og konkrete tidsplaner .
Den presserende opgave at n til en omfattende demokratisk reform i Unionen , til europiske grundlggende rettigheder og borgerrettigheder er benbart ikke en gang trngt ind i Rdets bevidsthed endnu .
Udvidelsen af EU , den historiske opgave at overvinde det delte Europa , at fjerne de delggende skader fra det kommunistiske regime og at skabe et flles omrde med frihed og stabilitet , det er forsvundet i den smlige strid om nettoyderinteresser .
<P>
Rdet har i de seneste r tiltaget sig stadigt mere magt og har i stadigt hjere grad gjort Unionen til en nationalistisk interessebasar .
Tillad mig afslutningsvist et rd til Rdet : Overlad opgaven til de europiske ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ...
til parlamenterne .
Tro mig , de kan gre det bedre !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. kansler , hr. formand for Kommissionen , her ved slutningen af ret og af formandskabet kan vi ikke lgge skjul p , at vi er en smule skuffede .
Den 1. januar 1999 markerer ganske vist en vigtig begivenhed , nemlig euroens indfrelse , men dette faktisk meget positive fremskridt kan ikke overskygge de svage resultater fra Det Europiske Rds mde i Wien , og disse svage resultater skyldes uenigheden mellem de 15 lande og deres mangel p flles politisk vilje .
Praktisk taget alle sagerne blev sat p venteliste . S ser man p det senere .
<P>
Sdan forholder det sig med institutionsreformen .
Vi er rigtig mange , der mener , at Amsterdam-traktaten hurtigt br suppleres med nogle reformer af Ministerrdet , og navnlig med hensyn til dets sammenstning og vedtagelsen med kvalificeret flertal , samt med nogle reformer af Kommissionen .
I Wien nede man overhovedet ikke videre med disse reformer .
<P>
For det andet nede man heller ikke videre med udvidelsen , da Det Europiske Rd njedes med at gentage det , som det allerede havde sagt .
Selv en sag , man klarer drligt i jeblikket , nemlig Tyrkiet , blev ikke belyst ordentligt .
Hvad den meget vigtige Agenda 2000 angr , m vi vente til Det Europiske Rds nste mde med at f svar p , hvordan regeringerne helt prcist har tnkt sig at skabe en balance mellem det , man i formandskabets konklusioner kalder solidarisk nd og et stramt budget .
Som det ser ud nu , m vi njes med spekulationer og frygt for , at nationalegoismen skal dukke op igen .
Som formanden for Kommissionen sagde , er resultaterne i Wien beskedne , nr det glder Agenda 2000 .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med et par optimistiske bemrkninger .
Frst vil jeg gerne sige , at Det Europiske Rd p sit mde i Wien lagde vgt p beskftigelsen .
Alt er naturligvis ikke perfekt . Men som De sagde fr , hr. kansler , s er regeringerne nu blevet bevidste om den europiske dimension i beskftigelsen , der ikke kun afhnger af de nationale politikker .
Jeg glder mig ligesom Dem over retningslinjerne for beskftigelsen for 1999 , der inden for europiske rammer tager sigte p at f en positiv indflydelse p de nationale politikker .
<P>
Jeg glder mig ogs over nsket om at styrke processen fra Luxembourg og fremhve Rdets , Kommissionens og Europa-Parlamentets rolle , s vi gr i retning af en samlet strategi for beskftigelsen , vksten og stabiliteten .
Jeg var i den forbindelse glad for at hre formanden for Kommissionen udtale for lidt siden , at det er ndvendigt med en politik - eller i det mindste en konvergens mellem politikkerne - for investeringer , navnlig risikobetonede investeringer .
<P>
Det andet postitive punkt , som jeg gerne vil understrege , har at gre med menneskerettighederne .
Hr. formand for Rdet , hr. minister , De bad om vores sttte til Deres forslag om menneskerettighederne .
De har min faste og uforbeholdne sttte .
<SPEAKER ID=38 NAME="Bonde">
Hr. formand , til tonerne af nrhedshymnen planlgges nu endnu mere Union , et nyt emne , flles skattepolitik , er p vej , og topmdet i Kln stter forslag om en fjerde sjle , flles militr , p dagsordenen .
Topmdet i Helsinki skal udbygge det flles politi og igangstte en regeringskonference om flere flertalsbeslutninger og flere stemmer til de store lande .
Udadtil skal vi have en strk politiker til at reprsentere Unionen .
De flles strategier bygges op , larvefdderne findes frem og sttes p .
Vi str midt i opbygningen af en ny supermagt , et USA i Europa , men uden amerikansk demokrati .
En militr supermagt uden demokrati er en farlig strrelse , og det er i hvert fald ikke det , et strre antal europiske vlgere demonstrerer for .
Tiden er nu inde til at rbe vagt i gevr over for disse planer , at hindre fdrelandslse eurokrater , embedsmnd og ministre i at skabe en EU-stat uden demokrati .
Vi br i stedet stte retningen mod et nationernes og et demokratiernes Europa , hvor der ogs er hjerterum og husrum til folkene i st- og Centraleuropa .
Jeg s hellere en meget mere konkret kreplan for udvidelsen frem for den nu fastlagte kreplan for mnt , militr og politi . En kreplan for mere magt til Unionen .
Det er nationernes og demokratiernes Europa , vi taler for .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , rede formnd . Dette topmde i Wien har kun givet f konkrete resultater .
Om det har vret et topmde , der viser nye veje , vil fremtiden vel vise .
Jeg skal ikke bebrejde rdsformandskabet , at det ikke kunne opn alt det , det havde sat sig for .
Sledes er det forsteligt , at den vanskelige og kontroversielle pakke , Agenda 2000 , ikke kunne bringes til afslutning .
Ved Agenda 2000 drejer det sig jo ogs om interesser i stedet for visioner .
Det er dt , der gr sagen s vanskelig , sledes at en politisk afgrelse vel vil falde i en skaldt  de lange knives nat  , som mange kommentatorer har kaldt det .
<P>
Skuffelsen over topmdet i Wien viser sig p andre omrder , frst og fremmest i sprgsmlet om beskftigelsen .
Den strategi , der blev fastlagt i Wien , nvner ganske vist sprgsmlet om beskftigelse som frsteprioritet , men udmrker sig ved en mangel p konkrete forslag .
Kvalitative og kvantitative ml blev der ikke fastlagt .
Alts intet konkret siden Luxembourg .
Frit efter mottoet  det , vi ikke nr nu , udstter vi til nste gang  har topmdet i Wien faktisk kun frt til t resultat : Det har fastlagt dagsordenen for de derp flgende mder .
For 17 millioner arbejdslse er det et fattigt svar .
De tilbageholdende kommentarer fra den socialdemokratiske familie i Europa kan vel ikke vre nogen trst for disse arbejdslse .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , p indevrende tidspunkt i drftelsen er jeg sikker p , at hverken formanden for Rdet eller formanden for Kommissionen er i stand til at hre for meget .
<P>
Jeg vil gerne starte med at give udtryk for en smule nostalgi , fordi vi mister det strigske formandskab , et behageligt formandskab , et engageret formandskab og et formandskab , der burde f , eller har , en enorm symbolsk vrdi .
Det er en af Europas ldste politiske opfattelser , som samtidig hilses som en af de mest moderne .
<P>
strig har det srkende , at det forener det gamle og det moderne , og vi ved ikke altid , om vi taler om det tusindrige strig eller om den unge republik , som er opstet i dette rhundrede .
Men under alle omstndigheder har formandskabet altid i lbet af de sidste mneder udvist denne hjertelige og velvillige strigske nd .
Og jeg finder desuden , at det har vret p sin plads , for vi befinder os i en overgangstid .
Jeg finder , at strigerne har dette perspektiv , som p den ene side rkker tusind r tilbage , og som p den anden side er mere moderne , til at forst , at tiderne ndrer sig , og at vi for jeblikket befinder os i en overgangsperiode .
<P>
Vi er ved at g fra et rhundrede til et andet , mske har dette ikke strre betydning , men for os , der oplever det , har det bestemt en symbolsk betydning .
Og for det andet er vi ved at g fra et Europa til et andet .
Vi gr fra et Europa med et indre marked , et Europa , der er mere handelsbetonet , og som bygger p tjenesteydelser , til et Europa med en konomisk og monetr union og til et Europa , som beskftiger sig med samfundsmssige sprgsml , som berrer individet : miljsprgsml og sociale sprgsml .
<P>
Jeg finder , at det strigske formandskab har optrdt p en meget intelligent mde inden for denne ramme .
Jeg plejer altid at lse protokollerne fra rdsformandskabets redegrelser omhyggeligt , og jeg m indrmme , at de er meget klogt lavet , fordi de for det frste giver os det , vi behver for jeblikket , en kalender , en kreplan , det vil sige , Europa gr fra en situation til en anden , og det , vi havde brug for nu , var en kalender og en kreplan for at se , hvad det er , vi skal .
Og jeg finder , at det har gjort det meget godt med den skaldte  Wiener-strategi for Europa  .
<P>
strigerne har vist os en kalender , en tung og propfyldt kalender , som vi dog stadig kan gennemfre .
Jeg finder , at erfaringen i Europa er , at alting altid bliver lst i sidste jeblik , og at der normalt , hvis vi forsger at komme p forkant , ikke er mulighed for at opn noget .
Jeg finder , at strigerne har gjort et stort forberedende arbejde , og at det tyske og finske formandskab kan afslutte det til nste r .
<P>
Denne Wiener-strategi for Europa er en strategi , der er blevet forklaret meget godt . Jeg vil gerne anbefale mine kolleger , som har kritiseret formandskabet for at vre for lidt effektivt , at se , hvordan man p de kommende mder , frst i Bruxelles , siden i Kln , Tampere og Helsinki , vil kunne opn hvert eneste af disse resultater .
<P>
Det er klart , at det tyske formandskab str over for et meget vanskeligt arbejde .
Vi kender alle de komplicerede konomiske sprgsml , som bringes p banen for tiden - og jeg mener ikke , at det er , fordi jeg nu forsger at foregribe drftelsen - men der er p hvert af disse mder en rkke sager , som formandskaberne skal forberede , og som de kan forberede fra nu af , sledes at der sikres kontinuitet mellem de kommende formandskaber , det vil sige det tyske og det finske .
<P>
Formanden for min gruppe , fru Green , har talt fr mig , og hun har hermed praktisk talt ikke efterladt mig noget stof , som jeg kan tale ud fra som socialdemokrat .
Men p baggrund af en nylig bemrkning vil jeg gerne sige til det strigske formandskab , at vi i Den Socialdemokratiske Gruppe finder , at Unionen p nuvrende tidspunkt har en prioritering , og denne prioritering kaldes beskftigelse , og helt konkret at de regeringer , som der for tiden er flest af i Unionen , og som nogle gange er socialdemokratiske og andre gange koalisioner mellem socialdemokrater og kristelig-demokrater , er virkelig bekymrede for dette sprgsml , fordi det er det sprgsml , som ogs bekymrer os som borgere .
<P>
Man kan ikke sige til Rdet , at det ikke har reprsentativ vrdi .
Regeringerne fr klager fra borgerne ligesom os , og det som alle siger til os for jeblikket er  hvad sker der med beskftigelsen ?
 ,  hvad skal vi gre med vores brn ?
 ,  hvor skal de f job ?
 ,  hvordan sikrer vi , at de bliver en del af samfundet ?  .
<P>
P dette felt er vi helt tydeligt ikke kommet s langt , men noget er der sket .
<P>
Jeg finder , at der er et afgrende sprgsml , og det er Delors ' hvidbog . Efter min opfattelse burde vi have forsvaret Delors ' hvidbog bedre , end vi har gjort .
<P>
Efter min opfattelse - og man br lse konklusionerne fra Essen-topmdet - s beskar man Delors ' hvidbog for meget i Essen , og jeg finder , at vi nu er i stand til at genfremstte den .
<P>
Der er en rkke forslag p bordet - jeg vil ikke kede formanden og resten af kollegerne i Parlamentet - men det er helt klart , at man skal genfremstte iderne i Delors ' hvidbog , for uden investeringer vil der ikke vre nogen beskftigelse , og for at der kan ske investeringer , er det ndvendigt at skaffe de finansielle midler .
Dette er - om De vil - en banalitet , men sdan forholder det sig .
<P>
Og endelig , hr. formand , finder jeg , at erklringerne om den tredje sjle , om oprettelsen af et omrde med frihed og retfrdighed ogs har vret meget vigtige , for de fr , som formanden netop ppegede i anledning af 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne , en enorm betydning .
<P>
Europa kan blive et land med asyl og frihed , men det vil naturligvis aldrig blive et asyl for kriminelle , terrorister , narkotikasmuglere , diktatorer og torturudvere .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. formnd . Min vurdering af topmdet i Wien er naturligvis mindre euforisk , hr. forbundskansler , end det er tilfldet hos Dem , for i det vsentlige var det en gentagelse af allerede fastlagte ml , hensigtserklringer , plgning af opgaver , alts - udtrykt i parlamentariske begreber - et topmde om fordelingen af kommende opgaver , hverken mere eller mindre .
Men ogs jeg lgger det i mindre grad det strigske formandskab til last , men snarere den generelle svkkelse af reformviljen i Den Europiske Union .
Hr. forbundskansler , hvis De ikke kan se nogen tendens til renationalisering , s m jeg helt klart modsige Dem , netop med henvisning til finansieringsdebatten .
For her har det klart vist sig , at frst og fremmest de socialdemokratiske regeringer , som netop nu er trdt s strkt frem i forgrunden , stiller helt modstridende og for det meste udelukkende nationale interesser i centrum .
Prv engang at se : Schrder vil reducere , De for vrigt ogs i hans klvand , s Blair , han siger , han vil hente noget p landbrugsomrdet , og netop p dette punkt er Jospin uenig .
Dette er alts grunden til , at der ikke er sket noget med hensyn til Agenda 2000 ud over endnu en yderligere udskydelse af debatten .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et andet punkt , nemlig beskftigelsespolitikken .
Hr. forbundskansler , jeg mener , at det p dette vigtige omrde er et afgrende punkt , at det ikke m blive ved en idbank .
Derfor forstr jeg ikke , hvorfor det ikke er sagt klart og tydeligt , at beskftigelsespagten skal vre forpligtende .
For det har ingen mening i samme ndedrt at tale om stabilitetspagt og beskftigelsespagt , hvis det ikke samtidig ligger fast , at de er forpligtende .
<P>
Alt i alt , hr. forbundskansler , er det derfor min vurdering , at vi med dette topmde ikke har lst op for blokeringen af reformerne i Den Europiske Union med hensyn til udvidelsen og Den Europiske Unions beslutningsevne og med henblik p at overvinde problemerne .
Det blev rakt videre , og det beklager jeg , det er trist med henblik p ndvendigheden af den fortsatte europiske integration .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , stats- og regeringscheferne har sat sig et ambitist ml ved at forsge at n frem til en aftale om Agenda 2000 p topmdet i marts .
Disse forslag er ensbetydende med den mest omfattende og fundamentale undersgelse af alle de strre politiske sprgsml , der behandles p EU-plan : budget og finansiering , flles politikker , udvidelsesprocessen samt udsigten til konomisk og social samhrighed .
<P>
P topmdet i Wien stod det klart , at i hvert fald nogle medlemsstater foretrak at betragte disse forslag s snvert som muligt som en regnskabsvelse .
Jeg mener , at vi i diskussionen ikke blot br medtage budgetmssige sprgsml , men ogs de mange yderligere faktorer , der ogs er relevante for Agenda 2000 og udvidelsesprocessen .
<P>
Det forslag , som nogle medlemsstater har fremsat om , at EU-udgifterne skulle fryses fast p det nuvrende niveau indtil r 2006 , betyder faktisk , at de rige medlemsstater forsger at f udgifterne ved udvidelsen dkket af de mindre udviklede lande .
Jeg sttter holdningen om , at EU-udgifterne br forblive som en procentdel af bruttonationalproduktet og ikke stabiliseres p det nuvrende udgiftsniveau .
Dette ville med tiden betyde en reduktion i EU-budgettet .
En fastfrysning af budgetniveauet betyder i praksis , at man omdirigerer penge fra den flles landbrugspolitik og struktur- og samhrighedsfondene til steuropa .
Ethvert forslag om at renationalisere udgifterne inden for den flles landbrugspolitik ville ogs undergrave strukturen i den flles landbrugspolitik , hvilket benlyst ville tilsidestte interesserne hos de europiske landmnd og landbrugsomrderne .
Jeg mener , at de lande , der p nuvrende tidspunkt er nettomodtagere fra fondene , fr meget svrt ved at acceptere et sdant forslag i marts mned .
Det er vrd at bemrke , at de lande der p nuvrende tidspunkt er nettomodtagere ligger i den sydlige og vestlige del af Unionen , og som resultat heraf drager de mindre fordel af udvidelsen end de allerede bedre stillede lande i Central- og Nordeuropa , der i hjere grad vil vre i stand til at drage fordel af , at de ligger tt p markederne i disse nye medlemsstater .
<P>
Det er ogs vigtigt at indregne de enorme fordele ved sprgsml som f.eks. forbedret sikkerhed for lande som Tyskland og strig , da Unionens ydre grnse tager et afgrende skridt stp .
<P>
Afslutningsvis m hele sprgsmlet om finansieringen af udvidelsen af Unionen ikke begrnses til en simpel regnskabsvelse , men ogs tage de mindre hndgribelige , men ikke mindre vigtige faktorer , f.eks. sikkerhedssprgsml og sandsynlige ndringer i handelsmnstre , med i betragtning .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , fr jeg begynder , vil jeg gerne have , at ministeren og formanden for Kommissionen tager deres hovedtelefoner p , medmindre de da taler grsk .
<P>
Hr. formand , Deres formandskab begyndte med optimisme og hb , men det sluttede med store bekymringer .
For i lbet af dette formandskab har vi set en  ny-thatchersk  tilstedevrelse af socialdemokratiske regeringer - det betonede ogs formanden for vores Parlamentet - vi har set en fremvisning af egoisme i forbindelse med de konomiske midler , og vi har set et forsg p at bygge et strre Europa med frre penge .
Vi ventede og venter , om De vil , ogs i fremtiden strre modstand fra den strigske regerings side . strig , et land med historie , med kultur , med tradition , uden merevrdskompleks og uden at vre et datterselskab af en eller anden stormagt i EU .
Med sorg har vi set det strigske formandskabs dokument om EU ' s finansieringer .
<P>
Jeg vil gerne henvende mig til hr . Schssel , Rdets formand , og bede ham efter hans replik i dette Parlament , og ikke gennem hemmelige regeringsmder , henvende sig direkte til de grske bnder - jeg nvner dette specifikt - og give en forsikring ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , rdsformanden har p imponerende mde opregnet alt det , der blev drftet p topmdet i Wien .
Det vil jeg ogs gerne psknne , men desvrre er intet af det sluppet ud til offentligheden .
Det , der er sluppet ud , er forhandlingen om pengene .
Det skyldes jo muligvis ogs den nye tyske holdning .
Det vil jeg slet ikke bestride .
jensynligt forhandlede man tidligere p en anden mde .
Da slap der mere ud til offentligheden om indholdet , og s kbslog man om pengene klokken 12 ved kaminen .
Det var mske bedre .
I hvert fald er der p dette topmde ikke kommet meget ud om de visioner , som forbundskansler Klima talte om , og som skulle vre bragt p bane til gavn for befolkningerne .
<P>
Det skal indrmmes , at den strigske regering har ydet en stor indsats p landbrugspolitikkens omrde i diskussionen med Parlamentet - i det mindste nr Molterer var til stede i udvalget - og den har ogs angivet visioner og retninger og skitseret veje fremad .
Det vil jeg slet ikke bestride .
Men p dette topmde blev det ikke nvnt , at beskftigelsen ogs hnger sammen med en stabilisering af strukturer og opbygningsstrukturer i landdistrikterne .
Det er ikke kommet ud til offentligheden , men det bner perspektiver , og jeg er meget ked af , at der p dette hje plan jensynligt ikke tages hjde for kontakten til befolkningen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , til trods for n flles mnt er det p topmdet ikke lykkedes lederne at blive enige p det finansielle omrde .
Finansieringen og byrdefordelingen var for vanskelige og er derfor udskudt .
Dermed har Ministerrdet belastet sig selv med en meget travl kalender for 1999 .
Jeg hber , at en beslutning vedrrende Agenda 2000-aftalen kommer i marts 1999 .
Det m ikke vre sledes , at ansgerlandene bliver ofre for fastfrysningen af udgifterne .
Europa-Parlamentet har arbejdet hrdt p i tide at have et udkast klar til medlemmernes statut .
Jeg hber , at regeringslederne , som har understreget betydningen af en sdan ordning , holder kedlen i kog .
Jeg er glad for udkastaftalen , som formandskabet har lavet med Schweiz vedrrende euromrket og taksterne for transittrafikken .
Jeg er tilfreds med muligheden for at eksperimentere med arbejdsintensive tjenester .
Jeg er skuffet over udsttelsen og afskaffelsen af toldfrit salg , eftersom der allerede var truffet beslutning om dette i 1991 .
Formanden for Europa-Parlamentet sagde i sin tale i Wien , at EU har skabt 1 , 7 millioner ekstra arbejdspladser .
Jeg sprger mig selv , hvad EU har bidraget til dette ud over konjunkturen ?
Hvis der i den kommende periode igen forsvinder arbejdspladser , har EU s ogs tilintetgjort disse ?
<P>
Til sidst vil jeg stte sprgsmlstegn ved planerne om n europisk forsvarsmagt .
P det omrde har vi NATO , som udmrket kan udfre denne forsvarsopgave .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , det er af respekt for Parlamentet , at jeg ikke kommer med et af de indlg , der blev fremsat ved de sidste tre rdsmder , men det er rigtigt , at resultaterne af mdet i Wien ikke afviger fra resultaterne af de foregende mder .
Selvom det havde det alvorlige sprgsml om arbejdslsheden p dagsordenen , var konklusionerne alene af verbal art , ikke beslutninger , som frer til skabelse af arbejdspladser .
<P>
Den strigske kansler fastslog , at topmdet har banet vejen for definitionen af nye ml ; den frste prioritet , fortstter han , er beskftigelsen og koordineringen af de mest ptrngende konomiske politikker .
Altsammen fraser vi har hrt gennem i hvert fald 20 r .
Trods de store ofre , der er ydet af Unionens folk for at n frem til den flles mnt , er udviklingsproblemerne ikke blevet lst , og som flge heraf ligger arbejdslsheden stadig p et uantageligt niveau .
<P>
Pagten om beskftigelse er igen blevet udsat til juni nste r .
Efter det initiativ , Jospin-regeringen lancerede med propagandatrommer ved forberedelsen af topmdet i Amsterdam , forventede vi , at en aftale ville vre operationel fra rdsmdet i Luxembourg i december sidste r .
Siden da har der vret yderligere to uproduktive rdsmder .
<P>
Mens vi er p vej ind i euroen med store dele af den offentlige opinions bekymring for fremtiden , lancerer man i Wien forslaget om en begrnsning af landbrugsudgifterne og spreder en uberegnelig mngde utilfredshed i landdistrikterne .
Det bliver et frygteligt slag , sagde den irske premierminister Bertie Ahern til pressen ; det bliver et attentat p Fllesskabets erhvervede rettigheder , fastslog Chirac , og Alleanza Nazionale deler deres synspunkter .
Endelig , mske for at lette den spnding , sdanne bekymringer har medfrt , meddeler kansler Schrder , at Tyskland vil nedstte sit nettobidrag til fllesskabsbudgettet .
Altsammen bekymrende signaler ; i stadig hjere grad oplever borgerne dette Europa som fjernt fra deres daglige problemer , og ogs for mit land er arbejdslsheden det alvorligste af alle problemer , isr for de unge .
<P>
Hvorfor er der denne manglende evne til at lse de problemer , som hober sig op og kompliceres ?
Mske ligger forklaringen i , at 13 regeringer ud af 15 , det vil sige de socialistiske regeringer , der ikke var enige i de principper , der l til grund for Maastricht-traktaten , nu med vanskelighed og uden held kluntet forsger at omg den ved at falde tilbage i de idealistiske fejl , som Maastricht ville fjerne for altid .
<P>
Wien lste ikke problemet med arbejdslsheden , og det bd heller ikke p konkrete resultater med hensyn til realiseringen af den tredje sjle , som bliver stadig vigtigere i betragtning af de enorme problemer , som indvandringen uden regler eller den politiske overbrenhed med de ansvarlige for terrorismen medfrer .
Dette br ikke alene bekymre , nr der sker attentater , men ogs nr man br forebygge og afmytologisere en politisk kultur , som indirekte dkker over selve terrorismen og dens ledere .
Parlamentsmedlemmerne fortstter med at rejse foresprgsler , Rdet fortstter med ikke at svare : lad os hbe p fremtiden !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer .
Nr man ser p starten af det strigske formandskab , s blev der stillet visse forventninger til dette formandskab , f.eks. at det skulle srge for , at Kommissionen begrnses i sin almagt , at Europa igen bliver strkere renationaliseret og decentraliseret .
Og faktisk , nr man i dag betragter situationen - det har ogs forbundskansleren gjort opmrksom p - er der ikke kun forhindret en deeuropisering , men Europa er i dag strkere , end det var ved begyndelsen af det strigske formandskab .
<P>
Nogle eksempler : beskftigelsespolitik .
Der er sket noget inden for beskftigelsespolitikken .
Naturligvis er tingene ogs allerede pbegyndt tidligere - Luxembourg osv. men at der er sket noget , har eksemplet vist , desvrre ikke det eksempel , der udgres af det strigske liberale parlamentsmedlem Frischenschlager .
Da han kom ind i Parlamentet , afviste han voldsomt , at der overhovedet skal vre en beskftigelsespolitik p europisk plan .
I dag har han kritiseret , at beskftigelsespagten ikke er forpligtende .
Det viser dog , at der er sket noget i nogle parlamentsmedlemmers tankeverden , og det er ikke mindst ogs sket p grund af strigske initiativer , som ogs er pbegyndt allerede fr formandskabet .
<P>
Beskftigelsespolitikken hnger imidlertid ogs sammen med samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter .
Vi ved , at vi har brug for disse samfundsmssige krfter . Ogs det er blevet bekrftet i Wien , og jeg hber , at ogs arbejdsmarkedes parter i stigende grad vil finde relevante ordninger p europisk plan .
<P>
For det andet er det altid blevet fremhvet , at Europa er en konomisk kmpe , men en politisk dvrg , og faktisk har vi ofte opfrt os sdan .
Ikke , at alt dette allerede er forbi , men netop ogs ved euroens reprsentation udadtil - s kritisk man end kan se p visse elementer , jeg kunne ogs nske mig flere muligheder for Kommissionen - er det jo blevet prciseret , at vi ikke m se bort fra den kendsgerning , at Europa er eller kan vre en global magt eller , lad os mske sige , en global faktor .
<P>
Sledes skal vi ogs tale med n , og det vil sige med en strk stemme ved reformen af de internationale finansielle institutioner , ved foranstaltningerne inden for Verdenshandelsorganisationens rammer , fordi vi ogs indholdsmssigt har noget at byde p .
Det drejer sig jo ikke kun om , at vi vil vise musklerne som led i et magtspil .
Vi har i dette Europa efter 1945 etableret , formuleret og skabt en social markedskonomi , med visse mangler hist og her , som vi skal afhjlpe , men vi kan dog tilbyde en model , som ikke kun er en europisk model .
Vi nsker ikke , at den skal ptvinges nogen , men vi kan dog betragte den som en prsentabel model , og disse elementer baseret p social markedskonomi br ogs komme til udtryk i de internationale finans- og handelsordninger .
Hvis det var sket tidligere , ville det , der er sket i Asien og ogs i Rusland , ikke have kunnet finde sted , nemlig at man kun liberaliserer p overfladen og ikke har egnede institutioner , som ogs kan sttte denne liberalisering .
For s vidt anser jeg det for ganske vigtigt , at vi i get grad taler med n stemme i udenrigskonomiske og udenrigspolitiske sprgsml .
<P>
Udenrigsministeren nvnte en rkke flles strategier , isr den for Rusland , som bekymrer os meget , og hvor vi ogs i srlig grad bestrber os p at gre noget .
Jeg skal ved denne lejlighed nvne - fordi ogs udenrigsminister Schssel har talt om det - at det er ndvendigt , at vi trffer hurtigere beslutninger .
Vi gr kraftigt ind for , at ikke kun Parlamentet skal gre dette , men ogs Rdet .
Vi havde i gr en forberedende drftelse med kommissr van den Broek om Tacis-ordningerne .
Vi vil gerne drfte og beslutte den nye Tacis-ordning i Parlamentet inden sommer , hvis vi fr den i god tid fra Rdet , hvis den ikke igen fr lov til at ligge i mneder , fordi de enkelte lande naturligvis nsker at gre deres indflydelse gldende her og der .
Derfor skal jeg virkelig anmode Dem om ogs at sige til kollegerne i Tyskland : Send venligst hurtigt de pgldende foranstaltninger , som vi vil gennemfre , til Parlamentet , s vi hurtigt kan trffe en beslutning netop ogs p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Den europiske sikkerhed har ligeledes gjort dette Europa strkere .
Vi m inddrage de forslag , der er kommet , isr ogs efter mdet mellem Frankrig og Storbritannien , hvor den strste overraskelse mske ligger hos Storbritannien , nemlig at der her s entydigt og klart tales for en europisk sikkerhedspolitik i partnerskab med amerikanerne .
Det giver ogs alle medlemsstaterne i Den Europiske Union en chance for virkelig at gre denne europiske sikkerhedspolitik til en flles sikkerhedspolitik .
Jeg behver ikke nu at komme yderligere ind p det srlige anliggende vedrrende Schweiz og de dermed forbundne transportforanstaltninger .
<P>
Der menes nu undertiden , efter min mening med urette , arrogant og - m jeg nsten sige - uforskammet , at det  kun  var et overgangsformandskab .
Mske har det ikke vret et mediernes formandskab med tilsvarende hjdepunkter , mske har det vret et antiklimaks-formandskab , men det har vret et formandskab , som har bragt fremskridt p mange omrder , som ofte har fet lov at ligge i revis - jeg tnker blot p transportomrdet , og jeg tnker ogs p rammeprogrammet for forskning .
Man skal ogs vise befolkningerne , at der hinsides de store mediebegivenheder findes et Europa , som lever , et Europa , som bliver strkere , og det har det strigske formandskab vist .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr . Schssel , vi har vrdsat og vrdstter Deres intelligens og Deres dynamik ; og trods det m vi sprge os selv , hvordan man er net frem til disse resultater , som har gjort os alle lidt bitre og skuffede .
<P>
Det Europiske Rd i Wien var efter min mening vigtigt , fordi det viste , at der er nye problemer , som ikke kan undgs - beskftigelse , udvidelse , afgiftsharmonisering - men som det ikke er let at tage fat p .
Ja , vi forventede os lidt mere .
Ansvaret for dette er imidlertid ikke det strigske formandskabs optrden ; problemet er politisk , og det er vrd at understrege dette .
Det Europiske Rd i Wien var det frste europiske rd efter udvidelse af grnserne for det skaldte  socialdemokratiske Europa  .
Nu m man anerkende , at det nye socialdemokratiske Europa bestemt viser en klar forstelse af visse problemer som beskftigelsen , som vi i vrigt deler , men alligevel har det endnu ikke styrke til at gre noget ved problemerne .
Dette er den politiske nyhed .
Endvidere er det nye , socialdemokratiske Europa ved at ndre Europas interne geografi med det resultat , at der ikke findes en homogen geografi .
I Wien skabte man aksen Paris-Bonn , som er modstykket til aksen Madrid-London : Vi bemrker , at det politisk ikke er homogene akser , og at der sledes ikke findes et socialdemokratisk Europa ; det er akser , som indvarsler mulige fremtidige delinger mellem nord og syd i Europa ; det er akser , som indvarsler opdelingen mellem dem , som vil gre noget ved problemerne , og dem , der ikke vil .
<P>
Selve finansieringssprgsmlet , som blev hrdt fremstillet af kansler Schrder , er et reelt sprgsml , og det var ogs allerede bragt frem af kansler Kohl .
Med hensyn til den timing , kansler Schrder lagde op til , kan den medfre en omvltning af den europiske balance , og det er meget bekymrende .
Alt dette bekrfter , som jeg allerede har sagt , at det socialdemokratiske Europa nok er i stand til at vinde valg , men det viser , at det endnu ikke er i stand til at lede kontinentet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , desvrre blev der ikke danset p topmdet i Wien , derimod skndtes man om pengene .
Tre uger fr indfrelsen af euroen kendetegnes Unionen af ubeslutsomhed .
Det er ikke en bebrejdelse mod det strigske formandskab .
Tvrtimod , formandskabet har spillet en god mglingsrolle og har handlet fornuftigt p mange omrder .
Jeg har i den forbindelse ikke mindst respekt for fru Ferrero og hr . Schssel .
<P>
Det ambitise reformprogram for det 21. rhundrede kalder for nogle dele og i nogle medlemsstater modstand frem .
Blankochecks fra medlemsstaterne til Unionen hrer fortiden til .
Striden om en ligevgtig fordeling af den finansielle byrde vil vre smertefuld og er efter min mening en krise vrd .
Det kan netop inddrage borgeren mere i Europa , men , hr. formand , jeg mener , at landmndene , som spiller en vigtig rolle for kvaliteten af vores liv , ikke m blive ofre for dette .
Det store sprgsml er nu , hvordan det tyske formandskab lser denne opgave .
Den forrige taler , hr . Castagnetti , har allerede omtalt det .
Mit sprgsml er : Kan , vil og skal hr . Schrder , der i sit eget land politisk set endnu ikke har fet greb om tingene , spille den ledende europiske rolle , som vi er vant til fra denne betydningsfulde medlemsstat ?
Nr jeg lser Sddeutsche Zeitung fra i dag , er jeg ikke helt sikker p dette .
Jeg citerer , hr. formand , p tysk : Nach Schrders Worten erhebt Bonn nicht den Anspruch unter Deutsche Prsidentschaft die Reform der EU-Institutionen herbei zu fhren .
Hvornr da , hr. formand ?
Dette foruroliger mig .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg tror ikke , at de informationer , vi har fet af det strigske formandskab , kan overraske nogen . Europa vil flge den samme kurs som i de foregende r .
<P>
Situationen bliver dog yderst bekymrende .
Med udviklingen af det finansielle system kan vi udmrket se , at det globale konomiske system bliver yderst ustabilt .
Det bliver i denne sammenhng , vi kommer til at indfre euroen til nste r og i de kommende r .
Med euroen vil medlemsstaterne ikke lngere rde over det monetre instrument , der giver dem mulighed for at regulere konjunkturen .
De kommer til at st over for nogle asymmetriske chok , der kan ramme visse konomier - i betragtning af forskellen p de konomiske strukturer i medlemsstaterne - via skattepolitikken og ln- og indkomstpolitikken .
Det betyder , at nr man skal bekmpe inflationsimpulser i et medlemsland , bliver det ndvendigt enten at forhje skatterne eller fastfryse lnningerne , hvilket vil sige , at man p en mde bliver ndt til at praktisere en social sparepolitik , der er srligt brutal , og som ikke kan undg at have en socialt destabiliserende virkning p det pgldende land .
<P>
Vi bevger os sledes i retning af en situation , der blot forvrres , og som p en mde fuldendes af den nsten koloniagtige situation , Den Europiske Union i dag befinder sig i over for USA .
Der er dog ingen , der for alvor nsker at se dette problem i jnene .
Der var ganske vist et lille tillb til modstand , hvad angr forhandlingerne om de internationale handelsforbindelser med hensyn til d ' Amato-loven og den slags sager , men det forholder sig ikke desto mindre sdan , at denne afhngighedssituation hele tiden bliver vrre .
Den amerikanske konomi viser en sundhedstilstand , der er helt uomtvistelig , og vi gr en ret ynkelig figur i forhold til alt dette .
<P>
Det er derfor ndvendigt med nogle indgende overvejelser for at ndre den retning , europisk politik udvikler sig i , bde med hensyn til dens forhold til USA og med hensyn til den interne konomiske politik .
Vi er ikke p rette vej .
Ud fra den betragtning frygter jeg , at nste r bliver et r , hvor tingene blot bliver vrre for de fleste europere , i det mindste p det konomiske omrde ..
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , kre kolleger . Det strigske formandskab har naturligvis vret et typisk arbejdsformandskab .
Det er nu en gang sdan ogs i den nationale politik , at efter en fase med meget arbejde og forberedelse kommer man s frem til beslutningerne .
Sdan er det !
Et rdsformandskab kan vre nok s flittigt og nok s dygtigt - og det strigske formandskab har vret begge dele - det kan ikke frembringe mere , end de vrige 14 er villige til at give .
Derfor m vi til stadighed holde os for je , at 15 gange national politik ikke er lig med en europisk politik .
Det er en banal sandhed , men vi m til stadighed minde os selv om den .
Under disse betingelser har rdsformandskabet - og jeg taler ikke kun om Wien , rdsformanden havde sandsynligvis ogs gerne set et eller andet highlight i Wien , jeg taler om hele rdsformandskabet - opnet et gennembrud , en kovending p et afgrende punkt - det er flere gange blevet psknnet - nemlig at Unionen ikke mere kun taler om penge og euro , men ogs om mennesker og om beskftigelsespolitik .
Der er ogs leveret mere end blot en arbejdsopgave .
Man har under det strigske formandskab opnet , at der er afgivet faste lfter om at stille den konomiske politik og finanspolitikken til rdighed for beskftigelsespolitikken .
Det er en gte kovending .
Det har alle vret med til , uanset hvilken politisk farve der regerer i hvilket land .
Det er for mig en enorm fortjeneste for dette formandskab .
<P>
Men mit sprgsml angr et punkt , som nsten er forsvundet .
Der blev ogs i Wien og under formandskabet talt om reform og slankning af institutionerne .
Hvad vil det sige ?
Hvis vi holder os det enorme bjerg af arbejde for je , som vi i fllesskab skal udfre i de nste r - her er heller ikke det tyske formandskab tilstrkkeligt , man skal ikke vente mirakler fra tyskernes side , og det siger jeg ogs med adresse til mit eget kommende formandskab - s ved vi alle , at vi m reformere de afgrende aktrer , nemlig institutionerne .
Det glder for Kommissionen - det har ogs noget at gre med den diskussion om decharge , som vi skal have i denne uge - det glder ogs for os som Parlament , og det glder naturligvis ogs for Rdet .
Hvad vil det sige at blive politisk mere effektiv ?
Jeg mener , at det ikke kun m forblive ved slagordene .
Det drejer sig her ogs om Rdets arbejdsmetode i fremtiden , ikke kun om , at Parlamentet skal tage kampen op med Kommissionen om , hvordan man mest effektivt tilrettelgger en politik , det angr ogs Rdet .
Nr vi s ser p de mange arbejdsopgaver og de positive beslutninger under det strigske formandskab , s kan man netop som tysker jo nsten blive bange for forventningerne til det tyske formandskab .
<P>
Det kan gres , men jeg siger endnu en gang : Det kan kun gres , hvis der til de 15 forskellige nationale interesser tilfjes en stor fllesnvner for de europiske sprgsml .
Der vil altid vre nationale interesser i Europa , ogs i hvert medlemsland er der jo forskellige interesser fra region til region .
Mine landsmnd i Mecklenburg-Vorpommern har naturligvis andre interesser , ogs inden for landbruget og netop dr , end folk i Bayern .
Men alligevel kommer der hertil inden for de nationale rammer altid i meget hj grad ogs en flles interesse , og p det punkt kan der ske forbedringer , hvad de europiske anliggender angr .
Jeg siger dette helt bevidst ogs med adresse til det kommende tyske formandskab . Det er ndvendigt at formulere nationale interesser , man m finde kompromiser , men derudover skal der ogs altid vre en flles europiske interesse .
Vi hedder ikke mere fllesskab , men union , men jeg har en gang imellem nsten det indtryk , at idet ordet fllesskab er forsvundet , er fllesskabsnden trdt en smule i baggrunden . De nste formandskaber br mles efter strigernes forbillede og igen drage dette strkere ind i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg tilslutter mig sttten til det strigske formandskab .
Alt det , som entusiasme , energi og charme har kunnet gre , er gjort .
P de omrder , som jeg flger - udenrigsanliggender og forsvar - er det mit indtryk , at der er gjort store fremskridt .
Men intet af det kunne afholde Wien-topmdet fra uvrgeligt at vre et afventende topmde , et nomadeagtigt mellemspil fr stormen i forret .
Jeg hber blot , at der under al den poseren blandt Europas ledere er en fornemmelse af , hvordan den aftale skal arrangeres i forret .
Den vil krve mod og koncentration , ikke poseren for nationale tilhrere og ikke filosofisk vidtlftighed om det uopnelige som f.eks. skatteharmonisering - undskyld , det br hedde skattekoordinering .
<P>
Det , vi til forret str over for , er en krise af frste grad , en intern krise i Unionen op imod en meget kompliceret international baggrund : Reformen af den flles landbrugspolitik , en ny budgetaftale , hovedargumentet for timingen for udvidelsen op imod en baggrund af et Rusland i krise , et Mellemsten , der slber sig afsted mod den 4. maj , en ulst tragedie i Kosovo , et NATO-topmde i Washington .
<P>
Jeg appellerer ikke kun til Dem , kansler , men til samtlige medlemmer af Rdet , om at fokusere p det vsentligste : p udvidelsen og forsvars- og udenrigspolitikken .
Jeg vil ikke bidrage til kritikken af det toldfrie salg .
Der er tilstrkkelig brudstykkepolitik .
Jeg kan huske min egen premierminister , umiddelbart fr gennembruddet i Nordirland , fordmme iden om brudstykker og derefter sige , at han kunne mrke historiens hnd p sin skulder .
Jeg m sige , at nr Rdet mdes i marts vil det ikke vre historiens hnd p vores skuldre , historiens hnd griber os om halsen .
Vi er ndt til at lse den store krise fr valgene , s Europa kan genstarte forlbet mod afslutningen p dette rhundrede .
Held og lykke , og tak .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , det er mig en stor fornjelse at tale efter hr . Spencer , efter en s moderat og fornuftig fremlggelse .
<P>
Jeg lyknsker det strigske formandskab med dets arbejde .
Jeg tnker srligt p det arbejde , formandskabet har udfrt i bekmpelsen af arbejdslsheden .
En af de srgelige ting ved pressemeddelelserne fra topmdet , der blev afholdt i Wien , var , at de ikke fik fat i den enorme udvikling , der er sket under det strigske formandskab i forbindelse med bekmpelsen af arbejdslsheden .
Jeg vil gerne p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , og er jeg sikker p , p vegne af Parlamentet , sige , at vi hber , at den strigske regering under det tyske formandskab fortsat vil presse p med gennemfrelsen af foranstaltninger til at tackle arbejdslsheden .
Der er foranstaltninger , der er ndvendige at trffe med hensyn til beskftigelsesmuligheder for og undervisning og uddannelse til vores borgere , men vi er ogs ndt til at forbedre investeringsniveauet , bde i den offentlige og private sektor .
Ud fra det synspunkt er vi ndt til , i forbindelse med den flles valuta , at n til enighed om , at vi ikke m kvle investeringerne i hverken den private eller offentlige sektor , nr vi aktiverer stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Et af vores problemer p topmder er ideologi og dogmer .
Mit eget land blev frhen ledet af et parti , der behandlede hvert topmde , som om det var en stridbar velse med vores naboer i Den Europiske Union .
Det gode i Den Europiske Union nu er , at vi forsger at samarbjede for at forbedre samfundet .
Men vi erkender , at der ogs er ting , som de enkelte regeringer skal opn .
Derfor br vi ikke se hvert topmde som en styrkeprve mellem nationale regeringer .
Det , vi skal gre , er at dele suvernitet i de tilflde , hvor vi kan forbedre samfundet , men vre enige om , at visse ting skal overlades til de enkelte regeringer .
Det enestende ved Wien var derfor den mde , hvorp vi nu starter med at skippe dogmer og ideologi og anerkender , at der er store problemomrder , som Den Europiske Union skal reagere p .
<P>
I den henseende vil jeg isr gerne henvise til sprgsmlene om udenrigsanliggender , den internationale finansielle krise og forhandlingerne med Verdenshandelsorganisationen .
Vi er vidende til , at den amerikanske Kongres bliver mere og mere protektionistisk .
Den Europiske Union kan ikke vre protektionistisk .
Jeg hber , nr der afholdes topmde mellem Europa og USA i lbet af de nste par uger , at formanden for Rdet understreger , at vi snarest har brug for en ny forhandlingsrunde i WTO .
Hvis vi vil kickstarte den globale konomi efter de sidste 12 mneders krise , spiller international handel en utrolig vigtig rolle .
<P>
Men vi skal ogs understrege over for USA , at vi har brug for retfrdig handel .
Det betyder , at vi i forhold til udviklingslandene skal sikre , at deres konomi kan drage nytte af handelsforbindelserne .
Bananregimet har , som De ved , skabt store problemer mellem Europa og USA .
Men vi skal have dem til at forst , at enten hjlper vi samfundene i Caribien via srlige handelsforbindelser med Den Europiske Union , eller ogs overgiver vi de caribiske nationer til narkohandlere og folk , der er beskftigede med organiseret kriminalitet .
<P>
Jeg nsker Dem alt godt og lyknsker Dem med formandskabet , men jeg beder Dem ogs om at presse p med disse sprgsml over for USA .
Vi kan ikke have en protektionistisk transatlantisk partner , nr vi bevger os ind i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Forhandlingen fortstter i eftermiddag kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=56 NAME="Trakatellis">
Fru formand , som ordfrer for handlingsprogrammet vedrrende forebyggelse af personskader , vil jeg gerne orientere Parlamentet om , at jeg har foreslet , at den flles holdning bliver godkendt med en mere simpel procedure af isr to grunde : for det frste fordi den flles holdning indeholder de fleste af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet foreslog , og naturligvis ogs budgetteringen , der er i en strrelsesorden p ECU 14 millioner .
For det andet fordi dette program s kan starte med det samme uden forsinkelse - og jeg erindrer Parlamentet om , at vi har 22 millioner personskader om ret og 130.000 ddsfald .
<P>
Jeg vil gerne fremhve Kommissionens holdning , men ogs Rdets i udformningen af dette program - jeg ville sige , at anvendelsen er foreget i samdrgtighed med Parlamentet - og jeg er overbevist om , fru formand , at dette program vil bidrage til bestrbelser , som gr p at beskytte den europiske borgers helbred .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , jeg foreslr , at vi afbryder afstemningen nu , s vi kan gre tilhrerlogen og salen klar . Som De ved , fr vi gster .
Det hjtidelige mde , der skal finde sted , fortjener at blive tilrettelagt s omhyggeligt som muligt .
<P>
( Mdet udsat kl .
11.50 som flge af det hjtidelige mde og genoptaget kl . 12.35 ) Betnkning ( A4-0506 / 98 ) af Colino Salamanca for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om et program for levering af landbrugsprodukter til Den Russiske Fderation ( KOM ( 98 ) 0725 - C4-0698 / 98-98 / 0343 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 NAME="Lindqvist">
Sverige har en undtagelse med henblik p at kunne opretholde sine egne , strengere krav til mrkning af visse farlige stoffer , bl.a. krftfremkaldende stoffer .
Undtagelsen forlnges fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2000 . Hvis EU ' s regler til den tid ikke stemmer overens med Sveriges , m Sveriges undtagelse kunne forlnges .
Intet land br tvinges til at snke sine milj- og sikkerhedskrav , som er fastsat af landets egne , nationale institutioner .
<P>
Betnkning af Eisma ( A4-0449 / 98 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi nsker at understrege betydningen af yderligere regulering for at forhindre ulovligt fiskeri i Antarktis .
Fiskeriet er af strste betydning for den globale fdevareforsyning og br vre underlagt strenge bestemmelser for at forhindre overfiskning og fortsatte trusler mod biodiversiteten .
Den nye ordning , der foresls , er derfor velkommen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Eisma .
Dette er gjort ud fra en betragtning om , at vi sttter , at fartjer , der fisker ulovligt i farvandet i den pgldende region , underkastes inspektion .
<P>
Det er uforsvarligt , at den antarktiske torsk er ved at blive udryddet p grund af dette ulovlige fiskeri .
Endvidere anvender disse fartjer ofte langline-metoden , hvor de kaster fiskeaffald ud foran fartjet for at tiltrkke flere fisk .
Denne metode er srdeles dyreuvenlig .
Den forrsager hvert r , at mange albatrosser mister livet , idet de dykker ned foran skibet for at de fiskeaffaldet og dr .
Vi tager strkt afstand fra denne metode , som hyppigt anvendes ved det ulovlige fiskeri i farvandet i den pgldende region , eftersom albatrossen er truet heraf .
<P>
Betnkning af Lulling ( A4-0486 / 98 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Rovsing">
Det er klart , at EU ' s medlemsstater er ndt til at kunne indsamle og udarbejde statistikker for alle relevante konomiske sektorer i samfundet . Men det er samtidig vigtigt , at oplysningspligtige i de statistiske systemer plgges s ringe en administrativ byrde som muligt .
Det er i den forbindelse meget vigtigt , at der tages behrigt hensyn til sm og mellemstore virksomheder .
Det har Rdet desvrre afvist i sin flles holdning .
Det er derfor helt rigtigt , at udvalget i sin betnkning har lagt stor vgt p at genfremstte de vsentlige krav fra frstebehandlingen .
<P>
Betnkning af Souchet ( A4-0463 / 98 )
<SPEAKER ID=63 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne fremhve betydningen af Kommissionens forslag med henblik p i praksis at kunne gennemfre en ndring , der fremmer en bredygtig udvikling af fiskeriet i Atlanterhavet og Middelhavet .
Vi mener , at det er af strste betydning , at der sker en omfattende omlgning af fiskeriet med henblik p at fremme en bredygtig udvikling , og i denne sammenhng har lovgivning inden for rammerne af Den Europiske Union stor betydning .
Man m ikke undervurdere den flles fiskeripolitiks rolle med hensyn til fiskeriets betydning for den globale fdevareforsyning og for en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=64 NAME="Souchet">
Alle har drlig samvittighed - bde Den Europiske Unions Ministerrd og Europa-Kommissionen - over det drlige tiltag , det er at forbyde drivgarn i Atlanterhavet og Middelhavet for de europiske fiskere alene .
For at man hurtigst muligt skal glemme dette , er man villig til at vre rundhndet og give de stakkels fiskere og skibsredere , som det gr mest ud over , et par ecu .
<P>

Det , som fiskerne nsker , er ikke at f en kompensation , men at kunne fortstte med at udve deres erhverv som garnfiskere af en ressource , der er en af de sundeste i verden , og med et redskab , som er et af de mest selektive , der findes , hvilket skner de mere sarte bestande og sledes bidrager til at sikre en bredygtig og bedre forvaltning af ressourcen .
<P>
Det , som fiskerne og et stort flertal af befolkningen bag dem ikke vil finde sig i , er den uretfrdige behandling af fiskerne .
Hverken flertalsafgrelser eller kompensationer i huj og hast gr en uretfrdig behandling retfrdig .
Selvom den bliver vedtaget med et flertal , vil en uretfrdig behandling stadig vre en uretfrdig behandling .
<P>
Vores fiskere vil ikke finde sig i , at Kommissionen og Rdet tilsidestter grundlaget for den flles fiskeripolitik ved at trffe deres beslutninger af ren og skr politisk opportunisme for at tilfredsstille lobbyer og egoistiske interesser , og idet de ser stort p det videnskabelige grundlag , de havde truffet deres beslutninger ud fra hidtil .
<P>
Garnfiskerne i Atlanterhavet og Middelhavet vil ikke finde sig i den diskrimination , de udsttes for .
Det er en diskrimination , som kommissr Monti under afslutningen p forhandlingen i gr aftes helt tydeligt bekrftede eksistensen og fortsttelsen af . Da hr .
Monti blev presset af en rkke parlamentsmedlemmer , der bad om , at denne diskrimination blev bragt til ophr , udtalte han - jeg citerer - at Kommissionen ikke har nogen  intentioner om at udvide forbuddet til ogs at glde for andre havomrder  .
Kommissionen og Rdet mener med andre ord , at det er forkasteligt at fiske i Atlanterhavet med et net p 2 , 5 kilometer , selvom de videnskabelige undersgelser har vist , at det ikke har nogen betydelig negativ indvirkning p havpattedyrene , men at det er hjst anbefalelsesvrdigt at fiske med net p 21 kilometer i stersen , hvor bestandene af havpattedyr ( marsvin ) er truet af fuldstndig udryddelse .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet har vedtaget min betnkning og de ndringsforslag , jeg har fremsat , med stor tilslutning .
Jeg vil i vrigt gerne takke de 52 parlamentsmedlemmer , der har stttet mit forslag , som blev vedtaget i Fiskeriudvalget , for at vente til der falder en dom med at ivrkstte udbetalingen af kompensationer , s fiskerne og skibsrederne ikke derefter skal betale en sttte tilbage , som ikke lngere ville have noget juridisk grundlag .
<P>
Jeg beklager dog , at flertallet i Europa-Parlamentet stiller sig p Ministerrdets og Europa-Kommissionens side , det vil sige p samme side som dem , der nsker at bilde folk ind , at de pgldende fiskere bare er en samling gamle mnd , som venter p at g p pension , og p samme side som dem , der gr ind for en politik , hvor det hele allerede er givet , for at forsge p forhnd at gre den retsafgrelse ugyldig , som de frygter er i strid med deres nsker .
Jeg mener derimod , at det er ndvendigt , at man ikke foregriber begivenhedernes gang , og at man venter p rettens afgrelse efter indgivelsen af de fire klager over Rdets beslutning af 8. juni .
<SPEAKER ID=65 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Med samme styrke som vi i de sidste fire r har kmpet for at udrydde de skaldte  ddsnet  , har vi ogs forsvaret den genersitet , som - inden for de juridiske og finansielle normer - burde anvendes som kompensation for den tilpasning , som er ndvendig inden for den sektor , som anvender disse net .
<P>
Jeg lyknsker hr .
Souchet for hans anstrengelser for at finde lsninger , som bevarer ligevgten mellem alle de berrte fiskere i medlemsstaterne , selvom jeg ogs vil give udtryk for min klare modstand mod , at en foranstaltning , som dette Parlament har nsket i s lang tid , og som stttes af et s bredt flertal , som det kostede s lang tid at opn , skulle ende med at blive opsat i kraft af den appel , der anmodes om i punkt 4 i forslaget til lovgivningsmssig beslutning , hvilket ville vre et brud p det generelle princip om ikkeopsttende virkning for appellerede retsakter , som omhandles traktatens artikel 185 , hvorfor jeg vil stemme imod nvnte punkt , og , sfremt det skulle nyde fremme , ville se mig ndsaget til at stemme imod den lovgivningsmssige beslutning .

<P>
Betnkning af Colino Salamanca ( A4-0506 / 98 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Hyland">
Jeg deler Parlamentets bekymring over det russiske folks tilstand som flge af den russiske konomis kollaps .
Som det sdvanligvis er tilfldet , er det kvinderne og brnene , og srligt sidstnvnte , der er ofrene for drlig politisk administration .
Jeg hber , at Parlamentets beslutning om at sende fdevarehjlp til Rusland vil hjlpe med til at afhjlpe det russiske folks elendighed p nuvrende tidspunkt .
<P>
Fdevarehjlp er naturligvis en kortvarig ndforanstaltning og kan ikke erstatte den nok s ndvendige politiske og konomiske reform af bank- , social sikrings- og skatteinddrivelsessystemet i Rusland .
De konomiske problemer i Rusland har alvorlige konsekvenser for EU , og isr for Irland , p grund af vores landbrugs- og kdeksport til dette land .
<P>
Det er fuldstndig ironisk , at fdevarehjlpen til Rusland falder sammen med fdevareoverskud i visse medlemsstater , og det rejser igen sprgsmlet om , hvordan landbrugsproduktionen skal administreres i de frste r af det nye rtusinde .
<P>
I forbindelse med debatten om Agenda 2000 m jeg give udtryk for nogle forbehold i forbindelse med verdensmarkedernes projekterede potentiale .
Mens deres fulde potentiale skal udforskes og udvikles , vil det vre utroligt dumdristigt at basere vores afhngighed p dette marked som et middel til p kort sigt at sikre landbrugsindkomsten .
<P>
Efter min mening skal forslagene i Agenda 2000 ndres radikalt , hvis fremtiden for Europas landbrugsfamilier skal sikres .
<P>
Flles beslutning om rsprogrammet for 1999
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , p vegne af min gruppe og navnlig Georges Berthu vil jeg gerne sige , at Kommissionens arbejdsprogram for 1999 forekommer os at vre et yderst travlt program , og vi sprger os selv , hvordan den vil kunne ptage sig dette , nr vi ser , under hvilke forhold den har afsluttet arbejdet for 1998 .
<P>
For at kunne g i gang med et s omfattende program er det nemlig ndvendigt med et effektivt instrument .
Kommissionen lader i dag til at vre hrdt ramt af funktionsforstyrrelser , for ikke at tale om svindel , og de reformer , der er planlagt i arbejdsprogrammet , synes ikke at kunne lse problemet .
Det er naturligvis prisvrdigt , at man nsker at modernisere strukturerne og tage de interne administrationsmetoder op til fornyet overvejelse .
Det er de initiativer , der hedder SEM 2000 og MAP 2000 .
Det er ogs hensigtsmssigt - og det har vi sagt ja til - at man opretter et uafhngigt finanskontrolorgan , sdan som formanden for Kommissionen lovede .
<P>
Men alt dette lser ikke Kommissionens strste problem .
Denne forvaltning er nemlig drevet af magtbegr .
Den accepterer ikke en kontrol fra nationerne , der trods alt betaler for den .
Den ville gerne vre det frste eksempel p en  magtufuldkommen  institutions succes ; en institution , der udelukkende styres af sine medlemmer .
De seneste begivenheder viser , at dette ikke gr .
<P>
Nr man ser p selve programmet , bliver diagnosen ikke bedre .
Den store prioritet , der gr forud for alle andre , er opnelsen af en aftale om finansieringen af Agenda 2000 for perioden 2000-2006 .
Men denne aftale risikerer at lade vente p sig , da de europiske institutioners herskesyge ender med at stde p finansiel modstand .
<P>
Kommissionen hber dog p at kunne afslutte sagen fr de europiske valg , og den regner tydeligvis med at konfrontere medlemsstaternes borgere med en allerede udfrt handling , i overensstemmelse med de gode gamle fderalistiske metoder .
Gruppen for Nationernes Europa hber tvrtimod , at det bliver muligt at drfte sagen under valgkampagnen , at borgerne fr noget at skulle have sagt , og at det bliver et fint fingerpeg med hensyn til de institutionsreformer , vi vil skulle foretage en dag , s vi genindfrer nationernes uundvrlige kontrol med Europa .
<SPEAKER ID=68 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Med denne stemmeforklaring nsker vi at gre opmrksom p , at vi ikke kunne stemme for ndringsforslag 9 og 11 , idet ordlyden gav indtryk af , at Den Europiske Union skal pvirke lnpolitikken .
Vi mener , at dette omrde hrer ind under parternes forhandlingsret .
Vi er enige i grundtanken bag ndringsforslaget om behovet for en bedre koordinering mellem den konomiske politik og andre relevante politiske omrder samt behovet for at ge indkomsterne for at bekmpe fattigdom .
Formuleringer , som kan tolkes derhen , at Fllesskabet skal indskrnke parternes forhandlingsret p lnomrdet , kan vi derimod ikke tilslutte os .
<P>
Vi er heller ikke enige i de forslag , der fremsttes om forsvarspolitik i beslutningens punkt 34 .
Vi bemrker , at man i beslutningens punkt 21 p ny tager sprgsmlet om en uafhngig enhed til bekmpelse af bedrageri ( OLAF ) op .
P baggrund af behovet for at rette en meget skarp kritik mod Kommissionens hndtering af fllesskabsmidler har vi valgt at flge vores gruppes holdning i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=69 NAME="Palm">
Jeg kan ikke sttte denne beslutning i sin helhed .
Bde beslutningsforslaget og de fremsatte ndringsforslag indeholder ting , der er uacceptable set fra en svensk socialdemokratisk synsvinkel .
<P>
I beslutningens punkt 28 tilskynder Parlamentet Kommissionen til at  fremskynde sit program vedrrende den nye flles momsordning  .
Jeg er af den overbevisning , at momsen ligesom andre afgifter er et nationalt anliggende .
Det skal vre muligt for de enkelte medlemsstater at indfre f.eks. en hjere moms p alkohol og ligeledes at regulere momsen p fdevarer.-I punkt 34 beder Parlamentet Kommissionen om at prcisere sine forslag om  gennemfrelse af de fransk-britiske forslag om en forsvarspolitik med henblik p at fremme en flles politik for Den Europiske Union p dette omrde  .
Jeg mener ikke , at der er nogen som helst grund til , at EU skal have en flles forsvarspolitik .
Det skal ogs vre et nationalt anliggende.-I ndringsforslag 9 og 11 ( henholdsvis punkt 14 og 15 ) nsker man at opfordre Kommissionen til at sikre en bedre koordinering mellem konomisk politik , socialpolitik og lnpolitik og fremstte forslag om mindsteln . Jeg mener ikke , at ln og lndannelse er et sprgsml for EU , men for arbejdsmarkedets parter .
Fattigdommen er et problem for EU , men den bedste mde at lse det problem p er ved at skabe flere arbejdspladser . Hertil krves en mere eftersprgselsstyret konomisk politik i svel medlemsstaterne som p EU-plan , samt at landene samarbejder i stedet for som nu at konkurrere med hinanden med et  nulsumspil  som resultat .
Dette medfrer endvidere , at fordele i et land bliver til ulemper i andre .
Resultatet kan risikere at blive en nedadgende spiral , hvor ln og sociale vilkr gradvis forringes . Kommissionen kan imidlertid arbejde for en sammenlignelig statistik p lnomrdet , om arbejdskraftomkostninger og andre sociale udgifter og ikke fre en stringent anti-inflationspolitik , men en politik , der modvirker social dumping .
<SPEAKER ID=70 NAME="Theorin og Wibe">
Vi kan ikke sttte visse dele af beslutningen .
Vi mener ikke , at ln og lndannelse er et anliggende for EU , men for arbejdsmarkedets parter .
Fattigdommen er et problem for EU , men den bedste mde at lse det problem p er ved at skabe flere arbejdspladser .
Hertil krves en mere eftersprgselsstyret konomisk politik i svel medlemsstaterne som p EU-plan , og at landene samarbejder i stedet for som nu at konkurrere med hinanden med et  nulsumspil  som resultat .
Dette medfrer endvidere , at fordele i et land bliver ulemper i andre .
Resultatet kan risikere at blive en nedadgende spiral , hvor ln og sociale vilkr gradvis forvrres .
Kommissionen kan imidlertid arbejde for en sammenlignelig statistik p lnomrdet , om arbejdskraftomkostninger og andre sociale udgifter og ikke fre en stringent anti-inflationspolitik , men en politik , der modvirker social dumping .
<P>
Vi er heller ikke enige i punkt 28 med krav om fremskyndelse af flles momssystemer .
Moms er ligesom vrige skatter et nationalt anliggende .
Vi kan naturligvis ikke acceptere en flles forsvarspolitik , som det foresls i punkt 34 .
Sverige er militrt set et alliancefrit land for at sikre vores neutralitet i tilflde af krig og vil ikke skulle indg i et flles militrt forsvar .
<P>
Betnkning af Arroni ( A4-0485 / 98 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi mener , at det er af strste betydning , at der i forbindelse med indfrelsen af euroen gives s god information til borgerne som muligt .
Vi mener , at navnlig udsatte grupper har behov for saglig information om euroen , s omgangen med en ny valuta i hverdagen ikke bliver alt for svr .
En informationskampagne om euroens indfrelse skal efter vores mening ses i denne sammenhng og ikke som en politisk kampagne beregnet p at overbevise borgerne om , at visse lande br deltage i den flles valuta .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bbar">
Overgangen til euroen fra den 1. januar nste r berrer os alle , svel erhvervsaktive som pensionister og svel voksne som brn .
Her nogle f dage fr denne enestende begivenhed er der dog stadig mange europere , som er drligt informerede , ligeglade eller direkte fjendtligt indstillede .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke vre tilfreds med denne situation , fordi den risikerer at fre til en fiasko for den flles valuta , men ogs fordi en succesfuld euro er en strk faktor for Europas flles identitet .
<P>
Hidtil har de muligheder , vi har for at informere om overgangen til euroen , efter min mening ikke vret anvendt ordentligt .
Informationen er for ufuldstndig og for unjagtig over for erhvervsudverne , de handlende og de sm og mellemstore virksomheder og industrier .
Den er uegnet til manden p gaden .
De 370 millioner europere , der enten deltager i euroen eller ej , forlanger ikke nogle vigtige generelle bemrkninger med mange tilbageblik over valutaens historie siden Middelalderen .
De nsker - alt afhngigt af deres hjemland - nogle konkrete oplysninger , der gr dem fortrstningsfulde .
<P>
Informationskampagner er nyttige , isr nr de ikke er generelle , og isr nr de er rettet mod de specielle behov hos ldre , handicappede og personer med konomiske eller sociale vanskeligheder .
Vi fr alle brug for at skabe os en ny mlestok for vores ln og vores daglige udgifter .
Dette vil vre lettere for nogle mennesker og mere forvirrende for andre .
Og det er dem , der finder det forvirrende , som vi skal rette vores indsats mod for at f et godt resultat .
<P>
De regionale og lokale myndigheder er ikke blevet inddraget nok i dette tiltag .
Den Europiske Union skal vre bedre til at bruge deres kompetence , som er nsten uudtmmelig p dette omrde .
De udgr ogs det bedste bindeled til foreningerne , der ikke er blevet mobiliseret i tilstrkkelig grad p trods af deres tilbud .
<P>
Ud fra disse betragtninger kan jeg kun godkende Arronis betnkning .
Vi er kun ved begyndelsen af euroens indfrelse .
Strategien skal allerede nu vre langsigtet og planlgges for et stort antal deltagerlande , og den skal hele tiden evalueres .
<SPEAKER ID=73 NAME="Caudron">
Afstemningen om denne betnkning giver mig mulighed for at insistere p den borgerdimension , som euroens indfrelse skal have .
Vi skal naturligvis informere borgerne , men vi skal ogs inddrage dem .
Jeg har derfor taget initiativ til oprettelsen af klubber for eurodeltagende borgere i Nordfrankrig , Citoyens europartants .
<P>
Disse klubber , der bestr af interesserede borgere af enhver observans og med enhver baggrund , flger informationskampagnerne og foreslr ndringer og forbedringer .
De vil ligeledes fremstte forslag om nye aktioner , og de deltager aktivt i disse kampagner .
<P>
Et andet vigtigt forml med disse klubber er at afslre og forhindre al den smsvindel , som euroens indfrelse ikke vil kunne undg at medfre .
<P>
Nr man tnker p dem , der vil forsge at tage penge for nogle tjenester  p grund af euroen  , og p dem , der vil forsge at snyde de svage befolkningsgrupper , vil der uden tvivl vre meget at gre .
<P>
Afslutningsvis vil jeg for vrigt gerne endnu en gang henlede opmrksomheden p den periode , der begynder for Europa om 16 dage ... og som hidtil har vret uden fortilflde .
<SPEAKER ID=74 NAME="Ewing">
Det Forenede Kongerige deltager i informationsstrategien for euroen , der vil skabe forvirring , eftersom Det Forenede Kongerige hverken har til hensigt at deltage i MU ' en eller endog faststte en dato for britisk deltagelse .
<SPEAKER ID=75 NAME="Gallagher">
Jeg sttter den primre trkkraft i denne betnkning , som opfordrer til en betydelig forgelse i budgettet til omfattende informationskampagner om de sprgsml , der skal gribes fat i i forbindelse med indfrelsen af den flles europiske valuta i Europa .
Den irske regering er sandelig get i gang med at informere den irske befolkning p en struktureret og sammenhngende mde , og jeg vil gerne rose bestrbelserne i nvnet for omstillingen til euroen , der er blevet oprettet for at fre tilsyn med denne informative opgave .
<P>
Euroen vil berre alle sider af erhvervslivet og vil fre til , at virksomhedspolitikker og -procedurer bliver godt omrystet .
Oprettelsen af et indre marked med en flles valuta vil f vidtrkkende konsekvenser for markedsfrings- , produktions- og udbudsstrategier i irske virksomheder .
At eurosedlerne og -mnterne ikke kommer i omlb fr 1. januar 2002 m ikke skjule den kendsgerning , at euroen er en realitet i form af ikke-kontanter fra den 1. januar 1999 .
Det betyder , at virksomheder skal ndre deres procedurer i overensstemmelse hermed .
<P>
Informationsteknologien kommer ogs til at spille en hovedrolle i forbindelse med at hjlpe med til at ndre den mde , der gres forretninger p .
Indfrelsen af den flles valuta fr konsekvenser , der rkker langt ud over informationsteknologiafdelinger .
Desuden skal virksomheder ogs identificere mange foranstaltninger , der kan trffes p bde kort og mellemlangt sigt for til enhver tid at beskytte deres virksomhed i lbet af den periode , hvor Irland deltager i MU ' en og Storbritannien er uden for eurozonen .
En stor pr-flles-valuta frygt om , at der vil ske store systemnedbrud er dalet , efterhnden som lanceringsdatoen nrmer sig .
Det er nu et sprgsml om , hvem der vil vinde , og hvem der vil tabe p den nye markedsplads , og meget vil afhnge af , hvordan virksomhederne hndterer overgangsperioden mellem januar 1999 og januar 2002 .
<P>
At udbrede information til en befolkning p 291 millioner mennesker i 11 deltagende lande er ikke en nem opgave .
Det europiske budget skal afspejle denne kendsgerning ved at sikre , at informationskampagnerne vedrrende euroen ges betydeligt .
Desuden skal der stilles midler til rdighed til omfattende informationskampagner i de fire lande , der ikke deltager i den nye europiske flles valuta fra den 1. januar 1999 , nemlig Grkenland , Storbritannien , Finland og Sverige .
<P>
Hvis den europiske flles valuta fuldt ud skal supplere det indre markeds virke i Europa , br den flles europiske valuta omfatte samtlige 15 medlemsstater i EU .
Informationskampagner skal i denne henseende spille en rolle for at sikre , at Den Europiske Union opererer med en flles valuta i alle medlemsstater i nr fremtid .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lindqvist (ELDR), Svensson (GUE/NGL), Gahrton (V), Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Informationsstrategien for euroen pvirker bde de medlemsstater , der deltager , og de lande , der str uden for euroen .
Vi er enige i konstateringen af , at euroens indfrelse vil pvirke EU ' s indbyggere mere end nogen anden enkeltstende EU-foranstaltning .
Netop derfor er det vigtigt , at informationen netop er information og ikke bliver til propaganda .
En indsats med henblik p at skabe  en europisk identitet  ligger efter vores mening uden for rammerne for ren information om euroen .
<P>
Brns rolle som srlige informationsformidlere vedrrende euroen og EU ' s institutioner i almindelighed giver ogs anledning til sprgsml p samme mde som mlgruppen  husmdre  .
Hovedreglen br vre , at al information blot skal vre information , og at den skal vre generel og ikke blandes sammen med propaganda for EU ' s opbygning og institutioner .
<SPEAKER ID=77 NAME="Palm">
MU ' en er et politisk projekt , som i mange henseender pvirker den hverdag , som medlemsstaternes borgere lever i .
MU ' en skal derfor debatteres og diskuteres , men det er ikke det , denne betnkning handler om .
Den handler i stedet om euroen .
Euroen er en valuta , det vil sige penge , og penge ved folk jo , hvordan man bruger .
Jeg mener derfor ikke , at der er behov for nogen informationsstrategi .
<P>
Desuden er jeg kritisk over for de dele af betnkningen , hvor der tales om , at euroen skal vre et led i opbygningen af en flles , europisk identitet , samt de dele , hvor man direkte latterliggr medlemsstaternes borgere og siger , at en betydelig del af befolkningen har svrt ved at tilegne sig normal kommunikation , f.eks. p grund af politisk eller filosofisk holdning !


<P>
Der er som sagt ikke noget behov for en informationskampagne om euroen .
Det virker imidlertid , som om man i betnkningen forsger at snige ting ind , som er ren politisk propaganda .
Punkt 19 er et tydeligt eksempel p dette .
At drive den form for propagandavirksomhed , som foresls i betnkningen , er upassende i et civiliseret og demokratisk samfundssystem .
Denne metode med at overbevise borgerne om den frte politiks fortrffeligheder er noget , som Europa burde lgge bag sig og efterlade p historiens losseplads .
<SPEAKER ID=78 NAME="Rovsing">
Overgangen til EU ' s flles valuta medfrer verdenshistoriens strste pengeombytning .
En sdan omstilling bevirker , at der m stilles store krav til informationsstrategien .
En god og mlrettet informationspolitik er desuden et afgrende led i bestrbelserne p at indfre euroen ogs i Danmark , hvor befolkningens skepsis til dels beror p manglende informationer om fordelene ved den flles valuta .
Det er derfor gldeligt , at Kommissionen og Europa-Parlamentet gr en s omfattende finansiel og politisk indsats p informationsomrdet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Trizza">
Jeg tilslutter mig Arroni-betnkningen om ndvendigheden af at gennemfre en passende sttte-og informationsindsats over for borgerne og de offentlige og private aktrer , sledes at overgangen til euroen ikke medfrer problemer for de nvnte grupper .
<P>
Jeg vil endvidere gerne understrege betydningen af aktioner i de enkelte medlemsstater , som i samspil med Europa-Kommissionen br ivrkstte informationskampagner , der sigter p de socialt ugunstigt stillede grupper - handicappede , ldre osv. og jeg insisterer p ndvendigheden af , at man periodisk overvger og evaluerer de opnede resultater af alle de planlagte aktioner .
<P>
Betnkning af Metten ( A4-0422 / 98 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfreren for en vigtig betnkning .
Indfrelsen af en flles valuta vil efter vores mening f betydning for get beskftigelse , en strkere , bredygtig vkst og forbedret konkurrenceevne .
Vi mener , at de aspekter af betnkningen , som vedrrer risikoen for asymmetriske chokpvirkninger , br behandles med strre opmrksomhed og tydelige overvejelser af behovet for reguleringsmekanismer .
De farer , der foreligger med asymmetriske chokpvirkninger , er et anliggende af betydning for hele Den Europiske Union og ikke kun Euro 11-omrdet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater stemte i dag for Alman Mettens betnkning vedrrende justeringsmekanismer i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger , idet de foreslede justeringsmekanismer vil vre med til at sikre den europiske konomis stabilitet , nr MU ' ens 3. fase starter , hvilket er i alle EU-landenes interesse .
<P>
Nr den flles mnts 11 deltagende lande den 1. januar 1999 fastlser deres indbyrdes valutakurser og i 2002 erstatter deres nationale valutaer med euroen , vil landene ikke lngere kunne benytte sig af en valutakurspolitik , det vil sige at de ikke lngere vil kunne de- eller revaluere deres valutaer .
Det stiller dem teoretisk set drligere , i tilflde af at de rammes af et skaldt asymmetrisk chok for konomien .
At chokket er asymmetrisk , betyder , at det kun rammer et enkelt land eller en enkelt industrigren .
For at genvinde den tabte konkurrenceevne i forbindelse med det konomiske chok kunne man tidligere bl.a. benytte sig af en devaluering af sin valuta .
<P>
Da dette instrument ikke lngere er til rdighed , er udbuddet af tilbagevrende konomiske strenge , der kan spilles p , stort set reduceret til offentlig udgiftspolitik , men ogs her begrnses eurolandenes handlefrihed , idet man skal opfylde de krav , som er fastsat i Vkst- og Stabilitetspagten , og som bl.a. indebrer , at det offentlige underskud maksimalt m udgre 3 % af bruttonationalproduktet ( BNP ) , og den offentlige gld hjest m vre 60 % af BNP .
Betnkningen foreslr derfor , at der oprettes en stabiliseringsfond , som , i tilflde af at et land eller en industri rammes af et sdant asymmetrisk chok , kan lne penge til det pgldende land eller den pgldende industri og derved afvrge chokket .
Tildeling af disse ln sker kun ved enstemmighed i Rdet , som ogs bestemmer betingelserne for stttens anvendelse .
<SPEAKER ID=82 NAME="Caudron">
Den tekst , der forelgges for os i dag , er resultatet af et grundigt stykke arbejde i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og af udvalgets ordfrer , Alman Metten .
Dette initiativ fra Parlamentet vidner endnu en gang om Parlamentets kreativitet , og det uanset problemets art .
<P>
Jeg sttter denne betnkning , for selvom jeg er overbevist om euroens  betryggende  karakter , mener jeg , at man allerede nu br imdeg de risici , der ganske vist er ringe , men som trods alt eksisterer .
<P>
Oprettelsen af en fllesskabsfond for at hjlpe eurozonens lande i tilflde af asymmetriske chok br i den forbindelse gre det muligt at give vores flles valuta , og ikke mindst de lande , der har besluttet at indfre den , et solidt grundlag i fremtiden .
Det er ogs en stabilitetsgaranti for euroen over for nogle strke valutaer som yennen og dollaren .
<P>
Selvom man skulle tro , at de asymmetriske chok bliver mindre fra den 1. januar 1999 - og denne formodning underbygges af de seneste mneders store stabilitet hos valutaerne i eurozonen - s skal vi p den anden side tage hjde for de uensartede lovgivninger og politikker .
De store forskelle vil ganske rigtigt kunne svkke Fllesskabets struktur .
<P>
Jeg slutter mig derfor til dem , der opfordrer til en bedre samordning af vores konomiske politikker og til en tilnrmelse mellem de sociale bidrag , srligt de indirekte bidrag .
<SPEAKER ID=83 NAME="Jensen, Lis">
Danmark skal som bekendt ikke deltage i MU ' ens 3. fase , der starter den 1. januar 1999 .
Den danske konomiminister argumenterer ellers ivrigt for det og frer ogs en  stabilitetsorienteret  politik , som om vi skulle deltage .
Noget af det , som konomiministeren ikke siger i den danske debat , fremgr klart af Mettens betnkning , nemlig at det ved gennemfrelsen af MU ' en kan blive ndvendigt for deltagerlandene at have et instrument , der gr det muligt at overvinde konomiske kriser i eurosystemet .
Derfor br der etableres en stabiliseringsfond for at afhjlpe de vrste skader .
Der lgges samtidig op til , at der skal fres en mere aktiv budget- og lnpolitik , og isr de sm lande , som Danmark vel hrer til , anbefales direkte lntilbageholdenhed .
<P>
Nu er det jo sdan , at vi i Danmark overlader det til arbejdsmarkedets parter at forhandle lnforhold , og sdan mener jeg fortsat det m vre - ingen indblanding fra EU p dette omrde !
Det pointeres i betnkningen , at det enkelte medlemsland mister indflydelse p pengepolitikken og ogs p finanspolitikken .
Dette mrkes allerede med nedskringerne i den offentlige sektor .
I Danmark , hvor stort set alle sociale ydelser er offentligt finansieret , har dette mrkbare flger for de mennesker , der er afhngige af de offentlige ydelser .
<P>
I den senere tid har vi i forbindelse med finanslovsbehandlingen set , at efterlnsordningen gradvist privatiseres .
Jeg tnker her isr p det specielle efterlnskontingent , som det enkelte medlem af en a-kasse fremover skal betale , hvis han / hun p et senere tidspunkt nsker at g p efterln .
Dette er et frste skridt og sikkert ikke det sidste , vi ser , hvis denne udvikling fortstter .
Det kan ikke overraske , at tidspunktet for dette er nsten sammenfaldende med et kritisk brev fra Kommissionen om den eksisterende ordning .
Det kan heller ikke overraske , at ndringen af efterlnsordningen styrker dens karakter af en individuel forsikring .
Det eneste pfaldende i denne forbindelse er , at ndringen nppe har vret drastisk nok til at tilfredsstille EU-Kommissionen !
<SPEAKER ID=84 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Betnkningen af Alman Metten angende justeringsmekanismen i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger indeholder en rkke henvisninger til behovet for en get koordinering af de 11 eurolandes konomiske strategier vedrrende deres budget- og lnpolitik , som vi er imod .
Det pointeres i betnkningen , at risikoen for landebestemte konomiske chokpvirkninger efter euroens indfrelse ikke vil forsvinde , og at det derfor er ndvendigt at oprette en stabiliseringsfond , som eurolandene kan lne af i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger .
Vi er enige i , at risikoen for landespecifikke konomiske chok ikke vil forsvinde inden for eurozonen .
P trods af de senere rs betydelige vertikale integration i forhold til koordineringen af medlemsstaternes konomier har der sledes vret en lang rkke eksempler p rent landespecifikke chokpvirkninger .
<P>
Indfrelsen af euroen vil indebre en definitiv fastlsning af de 11 eurolandes penge- og valutapolitik .
Dermed mister de 11 medlemslande et afgrende konomisk redskab i tilflde af konomisk krise .
Muligheden for at devaluere eller at lade kronen flyde frit , som det f.eks. var tilfldet i Finland i starten af 1990 ' erne med den finske mark , med stor efterflgende konomisk succes til flge ( stigning i eksporten og lav inflation ) opgives uigenkaldeligt .
Medlemslandene kan i stedet forsge at forbedre konkurrenceevnen ved at lade den konomiske krise afspejle sig ned igennem lnstrukturen med drligere mindstelnninger og arbejdsforhold til flge .
Denne situation vil blive forstrket af , at EU ikke er et optimalt valutaomrde , bl.a. fordi arbejdskraften ikke er srlig mobil over grnserne .
Samtidig vil en stabiliseringsfond ikke ndre mrkbart p de landespecifikke chok , fordi der er lagt et loft for EU ' s budget p 1 , 27 % af det samlede BNP .
Der vil derfor ikke kunne kanaliseres tilstrkkeligt med likvide midler til regioner eller lande med konomisk krise .
<P>
Danmark og Sverige har sammen med England valgt at st uden for MU ' ens tredje fase .
Denne politik vil vi fastholde , fordi vi tillgger det afgrende betydning , at det skal vre op til borgerne i de enkelte medlemslande at bestemme de samfundskonomiske ml og midler .
Denne reguleringsmagt br ikke alene vre overladt til den europiske magtelite og ECB .
Alman Mettens betnkning , der lgger vgt p , at EU ' s konomiske kompetence i forbindelse med MU ' en skal styrkes , og at det er ndvendigt med en  koordinering af medlemsstaternes konomiske politikker  , og at man skal fremme  en samordning af de videregende og erhvervsfaglige uddannelser og fjerne hindringerne for overfrelse af de sociale ydelser  , er derfor et skridt i den forkerte retning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Palm">
I betnkningen kommer man ind p et af de problemer , som en flles valuta vil medfre .
I det frste punkt tales der om hovedproblemet med en stramt reguleret , flles pengepolitik .
Betnkningen indeholder flere gode tanker , men jeg stiller mig meget kritisk til store dele af betnkningen , og kan derfor ikke stemme for den .
<P>
MU er et politisk projekt , som indebrer en flles valutapolitik .
I betnkningens punkt 2 str der , at man ogs  anser en mere snver koordinering af medlemsstaternes konomiske politikker for ndvendig  .
Den konomiske politik er den styringsmekanisme , vi har for at sikre beskftigelsen og garantere velfrden .
En konomisk politik , der er bundet fast af de kriterier , traktaten indeholder om MU ' en , er ikke frst og fremmest til gavn for beskftigelse og velfrd .
Desuden har nogle medlemsstater valgt ikke at deltage i valutaunionens tredje fase .
I betnkningen skriver man ogs , at der er behov for en lntilpasning , hvilket jeg naturligvis er imod .
<SPEAKER ID=86 NAME="Ribeiro">
Sprgsmlet om asymmetriske chokpvirkninger har fet prioritet i sammenstdet mellem euroens indfrelse og den konomiske krise , der prger verdenskonjunkturen .
<P>
Man kan ikke pst , som det fremgr implicit og eksplicit af betnkningen , at medlemsstaterne p trods af euroen kan blive udsat for asymmetriske chokpvirkninger med den forudstning , at den flles mnt mindsker risikoen for , at de forekommer .
<P>
De asymmetriske chokpvirkninger har deres rsag i de nationale konomiers asymmetri , en kendsgerning , som euroen ikke ndrer p , og i den mde , som de kan reagere p de situationer og pvirkninger , der asymmetrisk rammer dem .
Det , der er forsvundet med euroen , er muligheden for at benytte et redskab , nemlig disse landes egen valuta og dens bytteforhold til andre valutaer .
Derfor kan chokpvirkningerne blive vrre , fordi der hos dem , der forrsager pvirkningerne , findes et redskab , der kan ge dem , mens forsvaret hos dem , der rammes af pvirkningerne , p den anden side er svkket p en mde , der ikke tager hensyn til , men snarere ignorerer de asymmetrier , der betinges af landenes forskellige virkelighed .
<P>
P trods af vores grundlggende forbehold over for beslutningsforslaget sttter vi , at der skabes en stabiliseringsfond . Den fremstr imidlertid som en tvungen accept af noget , der anses for uundgeligt , den skal vre forenelig med stabilitetspagten , strategiens hovedhjrnesten , og der opridses en garantimekanisme , der indebrer ln , der skal tilbagebetales med renter , hvilket vi er imod .
<P>
Med undtagelse af det positive i at skabe en stabiliseringsfond til at imdeg chokpvirkninger har beslutningsforslagets fundamentale tankegang og de uacceptable betingelser , der er tilknyttet denne ndvendige fond , bestemt vores stemmeafgivning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Rovsing">
Denne initiativbetnkning fra konomi- og Valutaudvalget er udtryk for en strk vilje til at tage hjde for alle de problemer , der kan opst p de finansielle markeder efter euroens indfrelse .
Den er endvidere udtryk for et stort klarsyn og en meget grundig konomisk analyse , som fortjener ros .
Den flles valuta vil kun kunne vre den konomisk stabiliserende faktor , som alle forventer , dersom man i tide tager behrigt hensyn til alle de faresignaler , som opstr i og uden for EU .
Denne betnkning er et led i den lbende vurdering af alle relevante faktorer for en eventuel pvirkning af euroen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Theonas">
Kun 15 dage fr starten p tredje fase af MU ' en og skabelsen af euroen beskftiger Europa-Parlamentet , om end kun delvist , sig med de flger , som det vil have for enkelte medlemsstater og omrder i Fllesskabet , men ogs for industrigrene og konomisektorer .
Det er karakteristisk , at til trods for de gentagne opfordringer , selv fra Parlamentet , som overtog nogle af vores relevante ndringsforslag i sine tidligere betnkninger , s forbliver Kommissionen tavs og videregiver ikke undersgelser , som vi er sikre p , at de er i besiddelse af , om MU ' ens konsekvenser , om medlemsstaternes konomier , de forskellige grene og konomiske sektorer , om beskftigelsen , om de arbejdsmssige relationer , social tryghed og folkelige indkomster .
Tvrtimod bortder den milliarder p propaganda til fordel for euroen , for at den skal blive accepteret af arbejderklassen , som gr kraftig modstand og giver sin misbilligelse til kende i massekampe i alle Fllesskabets medlemsstater for at forsvare deres rettigheder .
<P>
I betnkningen af Metten nvnes der mske for frste gang visse konsekvenser af MU ' en og euroen , som vil ramme isr de medlemsstater , der har de svageste konomier .
Det drejer sig om offentlig accept af loven om uensartet udvikling , som ligger i selve det kapitalistiske systems natur , og som man ogs kan konstatere i det indre af staterne .
Men selvom disse bruger det ineffektivt , har de et vigtig middel til rdighed til at imdeg den , nemlig de nationale budgetter , som udgr nsten 50 % af deres BNP .
<P>
Ud over en forsigtig henvisning til EU ' s budget foresls i betnkningen af Metten en skabelse af en lnefond som middel til at modst kommende kriser , som de medlemsstater , der bliver ofre for krisen , kan ty til for at optage rentebrende ln , s de kan modst krisen .
Betnkningen selv indrmmer , at de nationale valutariske politikker vil ophre inden for uroomrdet , en ting , der faktisk ogs vil ske for medlemsstaterne uden for , og Den Europiske Centralbank vil blive absolut herskende over den valutariske politik , idet den vil faststte en flles renteprocent , som vil vre fuldstndig uegnet for nogle medlemmer og skabe rsager til krise .
Det samme kommer ogs til at ske i tilflde , hvor medlemsstaterne ikke kan opretholde underskudsindekset , og de vil iflge Stabilitetsaftalen blive tvunget til at skulle betale bder , mens de p samme tid beder om ln i den fond , der bliver foreslet .
<P>
For at modst kriserne svel p nationalt som p EU-plan og for at harmonisere konomierne fremfres som et vsentligt element harmoniseringen af skattepolitikken , som betyder nye byrder for arbejderklassen , som p den ene eller anden mde bliver tvunget til at betale omkostningerne for den konomiske og monetre union , euroen , den konomiske afmatning og kriserne .
<P>
Den store sandhed i denne betnkning er understregningen af , at  efter at det nationale monetre herredmme er ophrt , vil det vre pkrvet med mere drastiske finans- og lnpolitikker  .
<P>
Efter kontrollen af udgiftsposterne p de nationale budgetter gennem finansiel disciplin og Stabilitetsaftalen , efter en forringelse af de offentlige udgifter til uddannelse , sundhed , social tryghed og egnsudvikling tvinges medlemsstaterne nu til ogs at stte deres budgetmidler under kontrol , idet de ger dem , der stammer fra de folkelige befolkningslag , arbejderklassen , bnderne , sm selvstndige , ligesom de ogs tvinges til at intensivere deres pression for at bevare de lave lnninger eller endog at forringe arbejdernes ln gennem en ndring af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Disse planer kan og bliver ikke accepteret af arbejderklassen i hele Europa . De modstter sig denne politik , der fuldstndigt er i modstrid med deres interesser , og som er et udtryk for monopolkapitalens valg .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.05 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Det Europiske Rd i Wien - Det strigske formandskab ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om Det Europiske Rds beretning og Kommissionens redegrelse efter Det Europiske Rds mde den 11. og 12. december i Wien og om Rdets redegrelse om aktiviteterne under det strigske formandskab .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , det strigske rdsformandskabs opgave blev uden tvivl vanskeliggjort af ydre omstndigheder .
Alligevel kan jeg i dag fastsl , at der blev opnet enighed om de beskftigelsespolitiske retningslinjer for 1999 .
Ogs Den Europiske Investeringsbanks forelbige status over gennemfrelsen af det srlige handlingsprogam for beskftigelse er positiv .
Der er nsten , det hber jeg , opnet enighed i Rdet om direktivet om et europisk aktieselskab .
Derimod er det vanskeligt at konstatere fremskridt med hensyn til Agenda 2000 .
Her deler jeg ikke rdsformandens optimisme .
<P>
Forslaget fra den strigske kommissr , som har ansvar for landbrugspolitikken , og som nu er til stede , kan ikke vedtages , sdan som det foreligger .
For mine landmnd , som hovedsageligt producerer inden for mlke- og kdsektoren , betyder det den sikre undergang .
En national - i Tyskland regional - samfinansiering til gengld for tilsvarende hje udligningsbetalinger er et fornuftigt udgangspunkt for en lsning .
Det kommende tyske rdsformandskab kan nu bevise , om det str p landmndenes side , efter at strig ikke har lst dette sprgsml .
Herved kunne man samtidig tage brodden af problemet om nettobidragsyderne .
Forslagene til strukturpolitikken i ml 2 er en eklatant forfordeling af landdistrikterne .
Det glder isr for grnseregioner til tredjelande .
Heller ikke her kan jeg f je p fremskridt , selvom netop strig burde have stor interesse i dette sprgsml .
<P>
Nu skal der som led i subsidiariteten gives vsentligt strre frihed til de ansvarlige p regionalt og lokalt plan til gengld for anvendelse af nationale stttebelb .
Den afgrende europiske mervrdi er tthed p borgerne .
Jo mere Unionen fjerner sig herfra , desto sikrere er det , at Unionen er en trussel mod sig selv .
Det er ud fra dette vigtige synspunkt , at alle beslutninger i fremtiden skal trffes .
Det glder ogs for udvidelsen .
Den skal hilses velkommen .
Ansgerlandene skal bidrage til den og skal frst yde deres bidrag .
Overgangsfrister for landbruget og arbejdskraftens frie bevgelighed er ndvendige af hensyn til de hidtidige og kommende medlemsstater .
Det har rdsformanden desvrre ikke udtalt sig om .
Men at ignorere problemerne hjlper os ikke videre .
Den Kristelig-Sociale Unions europiske gruppe vil derfor opmrksomt flge den fremtidige udvikling inden for disse sprgsml under det tyske rdsformandskab .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , hr. kommissr , en vurdering af en formandskabsperioden vil krve , at man p den ene side overvejer de objektive fremskridt , der er blevet registreret under processen med opbygningen af det nye Europa , og p den anden side det engagement og den facon , hvormed formandskabet har gennemfrt sine opgaver som igangstter og mgler .
<P>
Ved denne lejlighed stod det strigske formandskab blandt andre udfordringer over for en utrolig vanskelig opgave : at fremskynde afslutningen af de forskellige sjler , som udgr Agenda 2000 , inden for nogle fornuftige frister , og det inden for rammerne af store budgetmssige spndinger inden for Unionen .
Ingen , som kendte den objektive vanskelighed , der var forbundet med de udestende sprgsml , ville have krvet af det strigske formandskab , at det skulle afslutte de vigtigste elementer i Agenda 2000 .
Den interne overvejelse i Rdet - i form af en pakke , som br behandles som en helhed - var endnu ikke moden .
<P>
Man kan dog vurdere de fremskridt , som har fundet sted inden for talrige tekniske aspekter af Agenda 2000 , og som effektivt vil bidrage til at muliggre en samlet aftale herom i denne valgperiode positivt .
<P>
Men det , der er mere diskutabelt , hr. formand , er , om formandskabet p det konomiske og budgetmssige omrde p et tidspunkt har stttet uafbalancerede initiativer , der i stedet for at fremme en konsensus mellem de forskellige medlemsstaters holdninger , tog bent parti for visse af de modsatrettede nationale holdninger .
<P>
Vi glder os dog over den kendsgerning , at Det Europiske Rd i Wien har genvundet ligevgten , og at man igen betragter Kommissionens indledende forslag som et godt forhandlingsgrundlag , som br vre med i kernen af slutaftalen , sdan som formanden , hr . Santer , ppegede det i morges .
<P>
Til slut vil jeg gerne lyknske det strigske formandskab med den vgt , det har lagt p de aktive beskftigelsespolitikker ved at opfordre medlemsstaterne til , at de i deres nationale handlingsplaner definerer politikkerne og faststter yderligere ml og mere njagtige frister .
Dette kan betyde starten p en virkelig flles socialpolitik , som kan vre en modvgt til det flles marked og den flles mnt .
<P>
Det er muligt , at de opnede fremskridt ikke har vret bemrkelsesvrdige , men det , som ingen i dette Parlament kan bengte , er den indsats , det engagement og den professionalisme , som det strigske formandskab har udvist i dette halvr .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , topmdet i Wien blev mindre vellykket , idet man i strid med det oprindelige lfte om disse topmder undlod at tackle de strategiske sprgsml .
Man brugte tid p at hive i en forlngst truffet beslutning om det toldfri salg ud fra en tankegang om , at afgiftsfrit salg af spiritus og tobak er godt for beskftigelsen .
Der kunne komme noget godt ud af den diskussion , hvis regeringer i hjafgiftslande nede frem til den konklusion , at lavere skatter generelt og ikke bare i dette frivole hjrne af konomien er gavnligt for beskftigelsen .
<P>
Det er beklageligt , at udvidelsen mod st er blevet bremset p Wien-topmdet .
Det tydeligste tegn er , at Kommissionens konklusioner om Letland og Litauen er faldet vk .
studvidelsen er ikke noget , vi gr bare for at glde disse 10 lande i st-og Centraleuropa .
Det er ikke nogen gave til fattige naboer .
Allerede inden disse lande er blevet medlemmer har vi store fordele af studvidelsen .
De har gennemfrt konomiske reformer , der har givet os nye markeder og ny beskftigelse .
Politiske reformer har styrket demokratiet .
Ansgerlandene ved , hvad der krves af dem . Bestrbelserne p at forbedre demokrati og menneskerettigheder har skabt et fredeligere Europa .
Skubber man studvidelsen ud i fremtiden , kan disse gevinster g tabt .
Det er vigtigt , at der findes nogle nogenlunde nrliggende ml , hvorved der skabes et pres for at betvinge modvilje mod reformarbejdet .
<P>
Den sikkerhedspolitiske situation i stersregionen er flsom . Ud fra mit eget synspunkt beklager jeg isr , at den svenske regering nu tilmed har accepteret topmdets fjernelse af Kommissionens konklusioner om Letland og Litauen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg finder , at vi alle br lyknskes med , at Rdet stadig oftere p forskellig vis - og ved denne lejlighed her til morgen i form af selve Det Europiske Rd - deltager i vores diskussioner .
P denne mde bliver fllesskabsinstitutionernes virkelige natur synlig .
Men netop for at det ikke skal give anledning til forvirring i offentligheden , skal hver institution afspejle sin egen srlige rolle , og Rdet ville , nr det afholder pressemder og kommer med redegrelser , gre klogt i at erindre at Rdets rolle i Den Europiske Union er at opridse de store politiske linjer , og herefter tilkommer det Unionens institutioner at gennemfre og vedtage politikker , og p denne mde ville vi undg den forvirring , der er opstet i de sidste uger , isr med hensyn til finansieringen .
Og alle vores institutioner skal ptage sig deres eget ansvar .
<P>
Og inden for det finansielle omrde er det sandt , at Det Europiske Rd for en del mneder siden sagde , at det ikke ville forge Den Europiske Unions egne indtgter .
Det er en politisk retningslinje .
Men derefter tilkom det Kommissionen at have accepteret den eller at have diskuteret den eller at have fremsat et forslag , der var tilstrkkelig ambitist .
Kommissionen har ikke vret p hjde med omstndighederne ved denne lejlighed , den har ikke haft den ndvendige ambition , og det har overrasket hele offentligheden og naturligvis ogs dette Parlament , at Kommissionen taler om finansielle overslag for en ny syvrsperiode uden overhovedet at have net det , der var fastsat for udgangen af nste r .
Dette er baggrunden for alle de problemer og spndinger , som vi vil opleve i de kommende mneder , og man glemmer naturligvis , at der over for de principper , som medlemsstaterne pkalder sig med hensyn til opbygningen af det nye Europa , ogs str princippet om den prcise tilpasning .
Det vil sige , at hver institution skal have tilstrkkelig midler til at opfylde de kompetencer , den har fet tildelt .
Hvis vores budget ikke er stort nok , kan vi ikke opfylde vores mlstninger .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , s er det hverdag igen .
Igen blev det erklret ved et topmde , at beskftigelsen har frsteprioritet .
Igen blev det ikke til noget med de nye aspekter i koordineringen af valutapolitik og konomisk politik , som Parlamentet havde forventet .
Anbefalingen af at fastlgge yderligere kvantificerbare mlstninger og tidsfrister p nationalt plan er prisvrdig .
Men der er ingen konkrete aftaler .
En undtagelse , hr. kommissr Fischler , er Europa-Kommissionen .
Jacques Santer sagde , at eksisterende programmer skal sammenlgges .
Vi vil strukturere dem med henblik p ESF og beskftigelsen .
Det er faktisk en europisk mervrdi , et vigtigt initiativ .
<P>
Om der s kommer en beskftigelsespagt p europisk plan , som tyskerne skal fre ud i livet inden marts , er hjst tvivlsomt .
Den nye forbundsregering forsger p nationalt plan at skabe stemning for denne pagt , men resultaterne er en mangelvare .
Kansler Schrder , som er uerfaren i sit embede og i srdeleshed p europisk plan , er allerede i gang med at forebygge , nr han siger , at man ikke m overdrive forventningerne til det tyske rdsformandskab .
P et punkt har den strigske udenrigsminister ret , nemlig nr han siger om udenrigs- og sikkerhedspolitikken - men det glder ogs for beskftigelsen - at der er mange ting , der skal forbedres .
Det har vi intet at tilfje til .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , i det sidste halve r har der ikke vret nogle opsigtsvkkende beslutninger i Ministerrdet , men strigs flittige diplomati har alligevel bragt Fllesskabet fremad .
Jeg vil koncentrere mig om et srligt omrde , nemlig udbygningen af den sociale dialog .
P virksomhedsplan henviser jeg til det strigske kompromisforslag om et europisk aktieselskab efter rtiers diskussion .
Europa-Parlamentet prciserede i 1997 , at det glder om at undg , at der simpelthen eksporteres visse nationale modeller for medbestemmelse , men ogs om , at der ikke sker en flugt vk fra medbestemmelsen i lande med vidtgende rettigheder .
Det strigske kompromis lever i stor udstrkning op til dette krav .
Men nu har vi diskuteret nok .
Vi forventer af det kommende tyske formandskab , at det endelig tilvejebringer en politisk enighed p det gode grundlag , som det strigske forslag udgr .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Wien blev trods det strigske formandskabs indsats en temmelig stor fiasko .
Da alting er udskudt til det tyske formandskab , resterer en negativ saldo prget af et omstridt memorandum om Unionens finansiering , der vil medfre en nedskring p 10 % i landbrugsudgifterne og 25 % i strukturfondene .
<P>
Vi skal ikke vre bange for at tage fat p selv de vanskeligste problemer som f.eks. finansieringen af udvidelsen eller at rette op p skvheder i visse rigere medlemsstaters bidrag til finansieringen af Den Europiske Union .
Men det vil vre politisk uforklarligt , hvis disse to problemer lses p bekostning af de fonde , der retter sig mod de fattigste lande og regioner i det nuvrende EU p 15 lande , og man derved reelt afskaffer Maastricht-traktatens artikel 2 om den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
I denne henseende er det memorandum om finansieringen , som formandskabet har lagt frem , et dokument , som ikke hdrer den , der har udarbejdet det , og som derfor er politisk uansvarligt .
Det siger jeg , fordi formandskabet , da det lagde det frem , srdeles udmrket vidste , at det ikke kunne udgre et trovrdigt arbejdsgrundlag , eftersom det var uretfrdigt og kortsigtet .
Jeg kan derfor kun konkludere , at det gjorde det af taktiske grunde med det forml at tvinge samhrighedslandene til at snke deres forventninger i forhold til Agenda 2000 .
Fordi det jo i valget mellem en ulykke og en katastrofe selvflgelig vil vre det mindste onde at vlge det frste .
<P>
Af alle disse rsager m jeg nre bange anelser , om denne position mon ikke er blevet afstemt med Rdets kommende formandskab .
Hvis det er tilfldet , str vi over for en alvorlig krise i Den Europiske Unions historie og dt sjovt nok i en periode , hvor 11 ud af 15 statsministre er socialdemokrater .
<P>
Vi er alle klar over , hvilke svre forhandlinger Agenda 2000 har indebret , og de vanskeligheder , som Rdet har haft med at finde retfrdige og fornuftige lsninger .
Men det er derfor , at de forskellige regeringer , der indgr i Rdet , er blevet valgt .
Vi har respekt for det strigske formandskabs arbejde , ogs selvom vi ikke er enige i nogle af dets beslutninger , og vi nsker den allerstrste succes for det tyske formandskab , der trder i funktion om to uger .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , vi kan desvrre ikke sige , at topmdet i Wien var en succes .
Det er faktisk meget vrre . Mdet var nrmest en fiasko .
Det var en svipser . Det er i vrigt , mener jeg , ikke det strigske formandskabs skyld .
Jeg tror helt rligt , at fru Ferrero , hr . Schssel og ogs hr .
Klima har gjort alt , hvad de kunne . Men p en eller anden mde var regiet udefra heller ikke sdan , at det kunne blive bedre .
<P>
Det er mig ubegribeligt , at det europiske topmde mellem regeringsledere beskftiger sig med toldfri butikker og med moms p frisr- og skomagertjenster .
Ikke , at det ikke er nyttige emner , men de kunne da behandles i fagrdene for de kompetente ministre .
Og det samtidigt med , at striden p den anden side af vores grnser i Kosovo blusser op , situationen i Mellemsten er yderst spndt , den finansielle og konomiske krise i Asien og Sydamerika breder sig til Rusland og arbejdslsheden stadigvk er hj .
I sdan en situation bekymrer de europiske regeringsledere sig om toldfri butikker og moms for frisrer .
<P>
Endnu alvorligere er det , at der p topmdet i Wien ogs var en generalprve p diskussionen om den fremtidige finansiering .
Der opstod et stort sknderi om dette , om bidragene .
Det betyder faktisk , at hele sprgsmlet om bidragene i stigende grad vil blokere et af de vigtigste projekter inden for EU , nemlig tiltrdelsen af nye lande .
Det synes jeg er ret dramatisk .
Jeg tror , at det ville vre nyttigt , hvis f. eks . Kommissionen udnvnte hjtstende personer , som kan forsge at lse hele problematikken omkring finansieringen , og som kan forsge at komme med et objektivt og afbalanceret forslag .
Derved undgs , at dette lgger beslag p dagsordenen i mnedsvis .
<P>
Hr. formand , vi har for frste gang haft et topmde med 11 socialdemokratiske regeringsledere , men nr jeg ser p resultatet , s m jeg rlig talt sige , at de ikke har brilleret med et godt regie og beslutsomhed .
Man m hbe , at det vil g bedre i fremtiden , og at Jacques Delors og Helmut Kohls nd ogs kommer over disse regeringledere , for ellers gr vi en stor katastrofe i mde .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , omend resultaterne af topmdet i Wien var magre , er et af dem , der srligt markerer sig , den nordlige dimension .
Dokumentet om den nordlige dimension , som blev prsenteret officielt af Kommissionen i Wien , er fortrffeligt .
Det dkker adskillige politiske delomrder lige fra atomkraftens og miljets fremtid til samarbejdet i nromrdet .
I teksten fremlgges klare , operative forslag til , hvorledes vi kan komme videre med udviklingen af samarbejdsformer .
<P>
Den stabiliserende betydning af den nordlige dimension m ikke undervurderes .
Ruslands konomiske og politiske krise har understreget ndvendigheden af , at Unionen medvirker aktivt til at dmpe krisens virkninger .
Situationen i Rusland har , nr den tilspidses , alvorlig dobbelteffekt p bl.a. sprgsmlet om atomsikkerhed og sprgsmlet om Unionens udvidelse i srdeleshed hvad angr de baltiske lande .
<P>
Det er strengt ndvendigt , at de operative forslag , der er fremsat af Unionen , ogs realiseres .
Samarbejdet mellem stersstaterne skal intensiveres .
Foranstaltningerne , der skal bremse forureningen af havomrderne , m fremskyndes .
En bedre udnyttelse af det nord-vestlige Ruslands og det omfattende Barents-omrdes energiressourcer skal lftes op til at vre en af de centrale mlstninger for den nordlige dimension .
<P>
Jeg har vret srlig bekymret for udviklingen af sprgsmlet om Ruslands atomsikkerhed i samfundskrisens forvirring .
Man m hbe , at Kommissionen snarest muligt realiserer de i teksten omtalte forskningsinitiativer vedrrende atomsikkerhed , ogs behandling af atomaffald , sledes at vi fr klarhed over tingenes egentlige tilstand , og at vi i samarbejde fr lst problemerne snarest muligt .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag om dette emne , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=6>
Menneskerettigheder i verden
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0409 / 98 af Roubatis for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om  Den Europiske Union og de udenrigspolitiske aspekter af menneskerettighederne : Fra Rom- til Maastricht-Traktaten og i tiden fremover  ( KOM ( 95 ) 0567 - C4-0568 / 95 ) ; -A4-0410 / 98 af Barres Moura for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om menneskerettighederne i verden 1997-1998 og Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik ; -A4-0466 / 98 af Torres Couto for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om udkast til Rdets forordning om kravene til gennemfrelsen af udviklingssamarbejdsaktioner , der bidrager til de generelle ml , udvikling og befstelse af demokratiet og retsstaten om respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder ( KOM ( 97 ) 357-9581 / 98 - C4-0507 / 98-97 / 0191 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=101 NAME="Roubatis">
Hr. formand , med denne betnkning vil jeg gerne give en resbevisning til mange af mine venner , som er dde som ofre for den brutalitet , som har karakteriseret en stor del af vores nyere historie .
Til maleren Felipe , hans kone Elpida og deres sn Ernesto p to r , som alle tre forsvandt i Chile under Pinochet .
Til Mustafa og Akim fra Van og Diyarbakir , som blev drbt af De Gr Ulve i Adana .
Til min skolekammerat Thodoros , som blev drbt under den tyrkiske invasion p Cypern .
Til Sasa , dommeren fra Nis , som dde et sted i nrheden af Split efter frygtelige pinsler , som vi hrte siden hen .
Til Mate , lgen fra Zagreb , som man fandt med en kugle i panden uden for Tuzla , hvor han arbejdede som frivillig , for , som han sagde , blodet er rdt hos alle , og vi lger skal srge for ikke at lade det rende .
Og til alle de andre fra sttimor , fra Nigeria , fra Tibet , som jeg ikke nede at lre at kende , fordi de blev myrdet .
<P>
Kun ved at personificere barbariet kan vi forst , hvad tabet af et menneskeliv betyder .
Kun nr vi hrer eksempler med konkrete mennesker , nr de politikker , vi beslutter , er ved at udlbe , kan vi forst flgerne af de ting , vi proklamerer .
Frst da ser vi , at vi ikke med svulstige og kunstfrdige udtryk kan mildne vores skyld , nr vores proklamationer ikke bliver handlinger , som vi str til ansvar for .
<P>
Der er desvrre stadig langt mellem ord og handling .
Der findes mangfoldige reaktioner i EU p sprgsmlet om menneskerettighederne .
Ligesom der ogs findes stor spredning bde hos de personer , der beskftiger sig med sprgsml om menneskerettigheder , og i de EU-midler , der afsttes til aktioner , der vedrrer menneskerettighederne .
Det er alts ndvendigt , at Europa-Kommissionen organiserer den administrative struktur og strukturen for beslutningstagning som en uadskillelig enhed , at den igen tager sprgsmlet op om skabelsen af en fuldt udviklet tjeneste for menneskerettighederne og demokratiet , at den overdrager koordineringen af udenrigsanliggender til en nstformand fra Kommissionen og kompetencen over sprgsml angende menneskerettighederne til en kommissr .
For at overvinde en af de strste mangler i den gldende institutionelle opbygning er det efter min mening ndvendigt at skabe et forenet system til at vurdere og kontrollere menneskerettighederne . Og det fr realiseringen af nogen som helst beslutning eller aftale angende tredjelande .
<P>
En sdan vurdering , der er karakteriseret af konsekvens og sammenhng , kan udgre basis for den senere overvgning af menneskerettighedssituationen .
Dette forenede system til vurdering og kontrol af menneskerettighederne skal styres af de grundlggende principper , som er godkendt af EU .
Principper , som ikke m blive ophvet af konomiske grunde , af EU ' s strategiske eller politiske interesser eller af nogen af dens medlemmer . Som De ved , er det meget lettere at vre streng over for lande , som kun har begrnsede midler .
Men hvis vi virkelig tror p de principper , som vi proklamerer , s br interesserne p flere niveauer , beregningen af forskellige forml , der er i modstrid med kravene om konsekvens , henvisningerne til luftige , strategiske og andre argumenter ikke f plads i forhandlingerne om menneskerettighederne . For s bliver vores ord ikke handling og vores proklamationer bliver direkte skadelige .
<P>
Jeg er af den mening , at vi ikke kan fortstte p den mde , som vi har gjort indtil nu , det vil sige med svulstige henvisninger til principper og vrdier , men med mangel p handling .
Og vi kan ikke gre det for at dmpe enhver skyld , vi fler , over denne mangel p handling .
En konsekvent indstilling krver , at vi gr os klart , at der ikke findes asyl nogetsteds for nogen tyran , at der ikke findes asyl nogetsteds for nogen hersker , at der ikke findes asyl nogetsteds for nogen af de ledere , som vi foregiver er valgt p demokratisk mde under absolut udemokratiske tilstande .
<P>
Disse ord er hrde sandheder , men vi gr godt i at konfrontere os med dem .
Vores proklamationer br f kd og ben .
Parameteret menneskerettigheder udgr en vsentlig faktor og et vsentligt element i EU ' s udenrigspolitik .
Det er ikke nok at proklamere gode hensigter .
Menneskerettighederne br vre i selve hjertet af EU ' s udenrigspolitik . Og jeg appellerer til bde Rdet og Kommissionen om at glemme enhver af de relationer , som de tnker p , og at anskue menneskerettighederne som noget enestende og at handle derefter .
<SPEAKER ID=102 NAME="Barros Moura">
Hr. formand , kre kolleger , nu , hvor jeg fremlgger denne betnkning , vil jeg gerne frst takke alle dem , der har medvirket til dens udarbejdelse , navnlig kollegerne i Udenrigsudvalget og i frste rkke sekretariatsmedarbejderne , hvis store tekniske kompetence og professionalisme er s vrdifuld for den demokratiske kultur og de menneskerettigheder , som udmrker Europa-Parlamentet .
<P>
Denne betnkning skal til forhandling p et srlig betydningsfuldt tidspunkt for menneskerettighederne : Vi fejrer 50-rsdagen for Verdenserklringen om Menneskerettighederne og 10-ret for indfrelsen af Sakharov-prisen .
Vi kan med beslutningerne i Pinochetsagen glde os over et gigantisk skridt vk fra straffrihed , der gr slut p den skaldte  fri bevgelighed for diktatorer  .
Suharto og andre skal tage sig i agt .
<P>
Vi kan sledes konstatere , at den demokratiske offentlige mening kan vinde over realpolitikkens krav og bringe et internationalt menneskerettighedssystem - der dog kun er i sin vorden - til at virke , sledes som det aftegner sig i Den Europiske Union med dens overnationale institutioner , der hviler p retsstatens principper om frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Betnkningen hverken skjuler eller forsknner virkeligheden .
Hvad angr de grundlggende menneskerettigheder som retten til liv , frihed og vrdighed , er Verdenserklringen om Menneskerettighederne stadig i vid udstrkning uden virkning .
Jeg har imidlertid ment , at det trods den pessimisme , som man har kunnet hre udtrykt de seneste dage , er vigtigt og opbyggeligt at fremhve positive aspekter : de mange ratificeringer af internationale konventioner , skabelsen eller vedtagelsen af statutten for Den Internationale Krigsforbryderdomstol , der trods dens begrnsninger viser vejen mod en international retsorden , og til slut og fremfor alt styrken i en demokratisk offentlig mening , en universel offentlig mening , der overskrider landegrnser , og som formr at kmpe og ofte ogs at gennemtvinge de grundlggende principper , som vi kmper for her .
Det er denne bevgelse , som br indgyde alle hb , og det er denne bevgelse , der er lyslevende nu , hvor vi fejrer 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
<P>
Nu da den kolde krig er slut , er det p tide at lsrive kampen for menneskerettighederne fra den ideologiske konflikt , s menneskerettighederne kan komme til at glde som universelle , udelelige og indbyrdes afhngige .
Der er ikke ideologiske eller geopolitiske forhold , der kan berettige forskellige grader af krav til overholdelse af menneskerettighederne .
To vgte eller to mlestokke som i den kolde krigs tid , hvor man undskyldte Salazar , Franco , Mobutu eller Suharto for at bevare disciplinen i den antisovjetiske blok .
<P>
P den anden side er det heller ikke rimeligt at stille individets rettigheder op imod folkenes rettigheder eller borgerlige og politiske rettigheder op imod konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , ligesom der ikke er et gte konomisk og socialt demokrati uden det skaldte  formelle demokrati  .
Som i hvert fald vi med Gorbatjov lnge har sagt det , er menneskerettighederne et ml i sig selv .
<P>
Den betnkning , som jeg her lgger frem p vegne af Udenrigsudvalget , behandler nogle klassiske sprgsml p menneskerettighedsomrdet : ddsstraf , brnenes rettigheder , handel med kvinder , flygtninge .
Men jeg har nsket , og Udenrigsudvalget med mig , at betnkningen gik lidt videre , og at den ud over regeringernes ansvar skulle vurdere flgerne af en globaliseret konomi og finansverden for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Selvom jeg mener , at globaliseringen i sig selv er positiv , indebrer den ogs farer .
Og den krver , at der bliver skabt overnationale mekanismer , der kan udve en politisk regulering , som kan sikre demokratiet og hvde de grundlggende menneskerettigheder .
Betnkningen foreslr , at menneskerettighederne skal vre styrende for den europiske politik .
Men den foreslr ikke eksport af et eurocentrisk politisk system .
Den foreslr , at Den Europiske Union opfattes som en civil magt , der p internationalt plan fremmer solidaritet og retfrdighed , ikke for at gennemtvinge et system , men for p den mde at bevare sin egen europiske model for demokrati og menneskerettigheder mod tendenserne til forringelse heraf , og uden at der dermed udves protektionisme .
Men dette krver , kre kolleger , dette krver - siger betnkningen - at Den Europiske Union bliver i stand til at sikre , at der er kohrens mellem dens eksterne politik p menneskerettighedsomrdet og de krav , som den br stille til sig selv med hensyn til de rettigheder , der tilkommer personer fra tredjelande , som befinder sig her .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at Den Europiske Union har midlerne , har instrumenterne og kan handle .
Det br den gre , sfremt der er politisk vilje dertil .
Jeg anmoder Kommissionen om at svare p de konkrete forslag , som denne betnkning fremlgger .
Jeg kan ogs oplyse , at jeg agter at fremstte et mundtligt ndringsforslag , der gr ud p , at der her gives sttte til det internationale initiativ , som vores prsident har taget til den skaldte  Milenniumamnesti  , der ved sledes at fremme menneskerettighederne hylder de vrdier , som vi kmper for .
<SPEAKER ID=103 NAME="Torres Couto">
Hr. formand , rede medlemmer , vi diskuterer i dag de fremtidige regler for gennemfrelsen af de fllesskabsaktioner , der inden for udviklingssamarbejdet kan bidrage til de generelle ml : udvikling og befstelse af demokratiet og retsstaten samt menneskerettighederne , de grundlggende frihedsrettigheder og god regeringsfrelse .
<P>
Med vedtagelsen af dette direktiv vil Kommissionen faststte betingelserne for tildeling , frigrelse og anvendelse af sttte ligesom betingelserne for aktionernes bredygtighed og for de aktioner , som ivrksttes for at gre stttens betydning for demokratiet og menneskerettighederne mere synlig .
Fremover vil der vre givet fuld anerkendelse til de bestrbelser , som Europa-Parlamentet altid har udvist for , at Den Europiske Union i sit samarbejde med udviklingslandene skulle lgge strre vgt p at fremme menneskerettighederne og de demokratiske vrdier i disse lande .
<P>
Jeg vil g s langt som til at sige , at fremme af menneskerettighederne , de demokratiske vrdier , retsstaten , den gode regeringsfrelse og bekmpelse af korruption br blive de vsentlige elementer i enhver fremtidig aftale .
Nr vi betragter det afrikanske kontinent og konstaterer , at der er vbnede konflikter i 16 lande , som krver tusinder af ofre hver eneste dag og der ressourcer , der er brug for til sundhed , uddannelse og vandforsyning til befolkningerne bort p krigsmateriel , og nr vi ved , at 1 , 3 milliarder mennesker i udviklingslandene har en kbekraft p mindre end n dollar om dagen , kan vi ikke fortstte med nogle fejltagelser , der har forhindret , at udviklingssttten forflger dle principielle ml og har mrkbare resultater , med hensyn til at mindske befolkningernes ekstreme fattigdom .
<P>
I lande , der i rtier har vret underlagt grusomme diktaturer , der ofte blev stttet og sgar befordret af europiske stater , og i andre , der har gennemget lange og blodige vbnede konflikter , er det ikke nok , at Den Europiske Union stiller sig tilfreds med afholdelse af frie valg som tilstrkkeligt middel til at sikre en holdbar overgang til demokrati .
Afholdelse af valg br ledsages af de ndvendige forfatningsmssige og lovgivningsmssige reformer , der kan fremme og styrke retsstaten og navnlig sttte den dmmende magts uafhngighed og konsolidering , sttte et fngselsvsen med respekt for mennesket og fremme af pluralisme bde politisk og i det civile samfund ved at styrke de institutioner , som er ndvendige for at sikre samfundets pluralistiske karakter , herunder ngo ' er . Det br ogs ledsages af fremme af en styrkelse af mediernes uafhngighed , pluralisme og ansvarlighed og af pressefriheden og respekten for foreningsfriheden samt fremme af lige muligheder for mnd og kvinder og ikkediskriminerende praksis , herunder foranstaltninger til bekmpelse af racisme , fremmedhad og knsdiskrimination samt sttte til initiativer til fordel for afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Hvis alle disse forandringer ikke bliver sikret , vil diktatorer og magthavere i lande med etpartisystem njes med en demokratisk db , uden at der sker afgrende ndringer i den politiske praksis , og uden at der er garanteret regler for demokratisk styreform , hvilket forudstter sttte til konsolidering af demokratiske politiske partier .
Uden parlamenter med effektiv magt til skatteinddrivelse , uden domstole og et uafhngigt retssystem , uden fri presse og massekommunikation vil det aldrig lykkes at konsolidere demokratiet , retsstaten , respekten for grundlggende rettigheder , borgerlige frihedsrettigheder og god regeringsfrelse , betingelser sine qua non for konomisk vkst og fattigdomsbekmpelse .
<P>
I hele denne problematik lgger jeg srlig vgt p bekmpelse af korruption og p den gode regeringsfrelse som afgrende bestanddele i enhver samarbejds- og udviklingsaftale med tredjelande .
Den seneste rapport fra Verdensbanken , Assessing Aid , er tydelig , hvad dette angr : Sttten kan vre ekstremt vrdifuld og effektiv , nr den sttes ind i et konomisk sundt samfund .
En stram konomisk styring er vigtigere for udviklingslande end international finansiel sttte , som kun har positive effekter i lande , der har gennemget de ndvendige politiske og institutionelle reformer .
<P>
Mozambique er et paradigmatisk eksempel , som det er vrd at bemrke , fremme og prmiere .
Hjlpen er nyttig , nr den nr frem til hnder , der forstr at udnytte den .
Hvis den derimod havner i hnderne p nogle af denne verdens mange Mobutuer og Mugaber , s vil kun skatteparadiserne , hvor den store hvidvaskning af penge foregr , drage nytte af den , ligesom nogle vestlige politiske og konomiske ledere , der sttter dem , fordi - og det skal man ikke glemme - der findes kun passiv korruption i udviklingslandene , fordi der er aktive korruptionsmagere i de rige lande .
<P>
Folkedrabet i Rwanda og krigen i Angola var og er der kun p grund af nogle lande og ledere i Europa .
Lige nu , hr. formand , dr brn og forsvarslse befolkninger p den angolanske hjslette , fordi der i Antwerpen er nogen , der bliver ved med fuldstndig ustraffet at kbe diamanter , idet de lader hnt om de sanktioner , som Den Europiske Union og det internationale samfund har indfrt .
<P>
Desvrre er der utallige tilflde , hvor egeninteresser bliver prioriteret hjere end pligter og bidrager til at forge den elendighed , som millioner af mennesker lever i .
Man hrer hele tiden om diktatorer , hvis personlige formuer svarer til eller overstiger deres landes udlandsgld .
Der er hyppige eksempler p lande som Tanzania , som har modtaget USD 2 milliarder til veje , uden at vejnettet fungerer p grund af manglende vedligeholdelse .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , giverne br i fremtiden slge gode ider og ikke drlige projekter .
Man br ikke blive ved med at tilgodese forbryderen .
Tvrtimod br de lande prmieres , der med enorme ofre har fet etableret stabile makrokonomiske rammer : bning for handel , forrang for lov og ret , bekmpelse af korruption .
Budskabet er , med en omskrivning af Martin Wolf , at vi frst og fremmest skal hjlpe dem , der vil hjlpe sig selv .
<SPEAKER ID=104 NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , begivenhederne har vist , at dette Parlaments forsg p at give samarbejdet om demokrati og menneskerettigheder i Den Europiske Union et solidt juridisk grundlag var fuldt ud begrundet .
Vi har i lbet af parlamentsforhandlingen forsgt at forbedre Europa-Kommissionens tekst .
<P>
For det frste har man skabt grundlaget for at faststte passende procedurer for at gennemfre en helhedsplanlgning af det europiske samarbejde , som gr det muligt at programmere aktionerne i sammenhng , at ppege strategier og prioriteringer og vlge en procedure til at opspore og udvlge de konkrete aktioner , som skal gennemfres for at maksimere anvendelsen , bredygtigheden og synligheden af de midler , der afsttes til gennemfrelsen .
<P>
Et andet grundlggende ml er at skabe koordineringsinstrumenter p alle niveauer , isr med hensyn til samarbejdet med Unionens medlemsstater .
<P>
Efter min mening fortjener forslagene om det ansvar , der tilkommer Kommissionen , de procedurer , man br flge ved vedtagelsen og opflgelsen af projekterne , det planlagte rdgivende udvalgs opgave og ikke mindst den rolle , der tilkommer Europa-Parlamentet ved udviklingen af disse programmer , en srlig omtale .
P den ene side har man planlagt omfattende ndringer af procedurerne til opflgning og evaluering og efterflgende information og kontrol , svel politisk som forvaltningsmssig , og dette vil uden tvivl gre det muligt at styrke aktionernes indvirkning , rette op p dem , nr de ikke fungerer efter hensigten , og forbedre deres virkeliggrelse i fremtiden .
<P>
I tilknytning hertil - og ikke mindst - har man ndret den rolle , som Europa-Parlamentet skal spille , og som helt klart er utilstrkkelig ved den indledende udarbejdelse af forslaget .
Jeg vil udelukkende opholde mig ved rsberetningen , som vil indeholde detaljer om gennemfrelsen af programmerne i forrige regnskabsr og om programmeringen og udvlgelsen af programmerne til indevrende regnskabsr , og som Kommissionen br sende til Europa-Parlamentet i s god tid , at det kan afholde en rlig forhandling p plenarmdet i frste halvdel af ret , og fr at man ser p den tilsvarende budgetpost under den generelle forhandling om de rlige budgetter .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at jeg finder det absolut ndvendigt , at vedtagelsen af denne forordning bliver ledsaget af samtidige aktioner , som gr det muligt at gre dens indhold virkelig effektivt .
Og jeg vil udelukkende opholde mig ved to , som efter min mening er yderst vigtige : behovet for at revidere Kommissionens organisationsplan for at opn en strre koordinering af de enheder , der er impliceret i samarbejdet , p linje med det forslag om en horisontal koordinerende struktur , som forskellige beslutninger fra dette Parlament tidligere har henvist til , og endelig det presserende behov for at forbedre tildelingen af arbejdskraft , som i dag er benlyst utilstrkkelig til at leve op til det ambitise program , der i henhold til forordningen skal gennemfres inden for omrdet demokrati og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=105 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , respekt for menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder samt styrkelsen af retsstaten er nogle af EU ' s centrale principper .
Hr . Torres Coutos betnkning berrer en forordning , hvori man ved hjlp af disse styrker lovfundamentet i udviklingslandene .
Jeg vil gerne takke ordfreren for en god betnkning .
<P>
Budgetudvalget kom med en udtalelse om sagen , hvori man nrmest koncentrerede sig om finansieringsprocedurerne .
Hvad angr programmets varighed , foreslog udvalget frst og fremmest , at denne ikke skulle begrnses .
Dette er godkendt i betnkningen .
P samme mde har udvalget godkendt et grundlag , hvorp man kan faststte bevillingernes strrelse i forbindelse med Parlamentets rlige budgetbehandling .
<P>
Budgetudvalget var ogs opsat p at f skabt en klar differentiering af den tekniske assistance .
Derfor nskede udvalget en tilfjelse til det stykke i artikel 3 , hvor man betinger en differentiering af disse midler i budgettet .
Samtidig forudstter Budgetudvalget , at Kommissionen stiller forslag om , hvorvidt man skal benytte budgettets del A eller del B .
<P>
En af Budgetudvalgets mske vigtigste organisatoriske ndringer er fremhvelsen af en interinstitutionel arbejdsgruppe .
I forbindelse med dette rs budget oprettede man en rdgivende arbejdsgruppe , som koncentrerede sig om menneskerettighederne . Denne styrker Rdet og Parlamentet til nste r .
Meningen med den er at f koordineret vores virke ret igennem . Bestemmelserne for dette er inkluderede i betnkningen .
Man har gode erfaringer med denne type arbejdsgrupper , bl.a. inden for rammerne af Meda-programmet , og man ville behandle denne arbejdsgruppe p samme mde som en komit , nedsat af medlemslandene .
<P>
Godkendelsen af denne betnkning er yderst vigtig for at f et lovfundament for de bevillinger , der er tale om .
Derfor m Rdet appellere kraftigt til , at man lader denne forordning trde i kraft snarest muligt , senest i marts , hvor bevillingerne kan tages i brug .
<SPEAKER ID=106 NAME="van Bladel">
Hr. formand , jeg er helt enig med betnkningerne af hr . Roubatis , hr .
Barros Moura og hr .
Torres Couto . Jeg vil ikke g i detaljer , kommissren ved bestemt , hvad han videre skal gre med det .
Det er gode forslag .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min respekt for det arbejde , som min kollega fru Lenz har udfrt for dette Parlament i de forlbne r .
Mske fr vi endnu en lejlighed inden udlbet af mandatet , men hendes indsats m ikke glemmes .
Ogs tak til de tjenestemnd , der har bistet Dem s godt .
<P>
Jeg vil lige fremfre et par punkter .
Hr. formand , hvem havde for 50 r siden troet , at en anbefaling til FN ? s generalforsamling ville spille s stor en rolle ?
Det er en anbefaling med utopiske forestillinger , med paradosker .
Stadigvk en drivhusplante , men der skves til den .
Alligevel er folkemordenes  aldrig mere  ikke blevet virkeliggjort .
Tnk p Bosnien , Rwanda , Kosovo og p , hvad hr . Torres Couto lige har sagt , hvad der afspiller sig i Angola , uden at medierne dkker det .
Realiseringen af overholdelsen af menneskerettighederne gennemgr to forlb : det juridiske og det politiske .
<P>
Jeg har nogle kommentarer til det juridiske .
Unionen har givet megen sttte for at realisere dette uden for Unionen .
Men jeg mener dog , hr. formand , at fremskridtet trues en anelse , isr fordi der er for mange menneskerettigheder .
Der er en menneskerettighed for alle lidelser nu om dage .
Ret til ferie , ret til svn , jeg synes , det er lidt for meget .
Hvis der er chance for det , kommer retten til uddelighed ogs , og vi ved p forhnd , at vi ikke kan opfylde den .
Alts vil jeg sl til lyd for en begrnsning , s de klassiske rettigheder , som vedrrer individet , ikke udvandes .
For det er tt p , og det er farligt .
Det vil jeg advare imod .
<P>
S til det politiske forlb .
Der er en hjkommissr , der er et Sikkerhedsrd , som overvejer , ikke overvejer , beslutter for sent i tilfldet Rwanda .
Man vidste , at folkemord fandt sted , men man har ikke villet kalde det sledes . Tragisk .
EU ? s udenrigspolitik er svingende .
calan bliver ikke dmt , Pinochet gr , Castro gr ikke , Kabila gr heller ikke .
Jeg ved det ikke mere .
Kinesiske dissidenter sagde : Bliv ved med at udve pres nedefra , s kommer retsstaten og det politiske forlb i orden .
Det er jeg helt enig i , hr. formand .
Det skal vi fortstte med .
Alligevel vil borgeren se noget konkret .
Den 10. december s jeg i avisen dette kort med de lande i verden , hvor ddsstraf endnu praktiseres .
De kan mske ikke se det helt tydeligt , hr. kommissr , men de dele , der er farvelagt , er bestemt ikke mange .
De ser det , den lysebl farve .
Borgere vil se det gennemfrt , s der ikke lngere sendes brnesoldater i krig .
Dog er der positive ting at sige om de multinationale .
Nederlandene har udgivet en bog om menneskerettigheder , og det er vigtigt .
Hr. formand , jeg er enig i det , hr . Gil-Robles sagde den 10. december i Wien : amnesti til samvittighedsfangerne .
Det ville vre en god og konkret ting .
<SPEAKER ID=107 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , p intet omrde er Den Europiske Union internationalt s synlig og indflydelsesrig som p det udenrigskonomiske omrde .
Der er nppe noget andet omrde , hvor det derfor er s ndvendigt at arbejde for menneskerettighederne , og hvor der er s gode udsigter til succes .
Det er ikke kun ved at sttte frie valg og opbygge et retssystem eller forebygge kriser , at vi ver indflydelse p menneskerettighedssituationen i tredjelande .
Det gr vi ligeledes og ofte i langt hjere grad via vores handelsforbindelser , via import og eksport , investeringer , eksportkreditforsikringer og sidst , men ikke mindst via vores landbrugspolitik .
Her kan og skal vi gribe ind med reguleringer , idet vi henvender os til vores partnere i tredjelandene , men ogs til aktrerne i Den Europiske Union , ssom de europiske internationale koncerner .
<P>
Det er dog ikke tilstrkkeligt , at vi i prambler til bi- og multilaterale aftaler henviser til de to menneskerettighedspagter og ILO-konventionerne - se f.eks. den seneste aftale med Mexico .
Her krver vi bl.a. en rlig rapport fra Kommissionen om menneskerettighedssituationen og om ndvendigt konkrete sanktioner .
Men omvendt drejer det sig for os ogs om at give aktiv sttte til positive udviklinger .
Den nye GSP med sin bestemmelse om positiv tilskyndelse , som belnner overholdelse af menneskerettighederne med toldsnkninger , er her et vigtigt fremskridt .
Lande som Colombia , som allerede har toldfrihed , burde ganske vist miste denne fordel , nr de forskellige generationers menneskerettigheder konstant krnkes .
Nr man ngter organisationsfrihed , stter arbejdstagernes sundhed p spil eller begrnser leveomrderne for den indfdte befolkning , er der imidlertid ogs ofte europiske koncerner med i spillet .
Derfor er det som frste skridt bydende ndvendigt med en forpligtende adfrdskodeks for de internationale koncerner , der har hjemsted i Den Europiske Union .
<P>
Alle disse foreslede foranstaltninger skal dog anvendes sammenhngende og gennemskueligt .
Men dette betyder ogs mere medbestemmelse til Europa-Parlamentet , for vejen frer ikke kun fra Rom over Maastricht til Amsterdam , men langt derudover .
<P>
n ting vil jeg endnu afslutningsvist sige : Ogs ikkeindblanding er i mange tilflde en brutal indblanding .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne rose det gode samarbejde mellem kolleger fra alle grupper i forbindelse med disse betnkninger , ogs i de mest forskellige udvalg .
Men jeg vil ikke rose Prsidiets tilrettelggelse , som tvinger os til at sidde her , mens Sakharov-prismodtagerne diskuterer nedenunder .
Det var nu en gang ikke srligt fikst .
<P>
Hr. formand , to minutters taletid - vi ved en smule mere om menneskerettigheder , derfor kan vi ikke fre en udtmmende diskussion her .
Den FN-erklring , som vi fejrer i dag , var resultatet af en morderisk krig .
Sakharov-prisen var en udmrkelse for kampen mod morderiske systemer byggende p ufrihed .
Menneskerettigheder var oprindeligt kun noget , der angik national politik , der fandtes ingen ret til indblanding .
I dag er de uadskilleligt forbundne med retsstatsprincipper og demokrati , med ngo ' ernes arbejde , det borgerlige samfund i al dets mangfoldighed og med EU ' s udenrigspolitik .
Menneskerettigheder kan kun trde ind i en afgrende gennemfrelsesfase , nr de gr ud over den helt konkrete kamp mod krnkelser af det enkelte menneskes vrdighed , nr de bliver et instrument i frie staters politik og ikke kun orienterer sig efter staternes egne interesser .
Derfor skal vi erkende og opleve dem i EU som en konkret bestanddel af enhver indenrigs-og udenrigspolitik .
<P>
Debatten i dag drejer sig ikke kun om situationen for menneskerettighederne i de seneste r , men ogs om det , der rkker lngere ud , nemlig frst og fremmest ogs om det , vi forventer efter Amsterdam .
De skal og vil vre en vigtig del af Den Europiske Unions udenrigspolitik , og netop fordi de stadigvk kan gres til redskab for den nationale politik , krver de Parlamentets opmrksomhed .
Det drejer sig ikke kun om penge , det drejer sig om retningslinjer for vores udvalg .
<P>
For Udvalget om Institutionelle Sprgsml vil jeg gerne sige , at vi tilslutter os grundtrkkene i betnkningen af Roubatis , men ogs klart sttter de deri fremsatte krav om dels at styrke og koncentrere det logistiske personalemssige potentiale , der findes i Kommissionen , i form af en nstformand og et ansvarsomrde for en srlig kommissr , dels en omfattende analyse og beretningsaflggelse for Europa-Parlamentet og i givet fald sanktionsmekanismer .
Jeg nrer dog betnkeligheder over for et menneskerettighedscenter , det m jeg sige klart , som igen flytter disse sprgsml vk og ikke ville give os i Europa-Parlamentet den kontrol , vi har behov for .
<P>
Vi er undertiden inkonsekvente , men i menneskerettighedspolitikken m der ikke vre nogen stilstand og heller ikke for korte taletider , om jeg m bede , men der skal skabes fremtidsperspektiver .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Fru Lenz , Prsidiet ivrkstter proceduren , det tilrettelgger den ikke .
Det gr Formandskonferencen .
Jeg vil alts bede Dem om at rette Deres protest dertil .
<SPEAKER ID=110 NAME="Glase">
Hr. formand , menneskerettighederne er et emne , som ligger Europa-Parlamentet strkt p sinde .
I Maastricht-traktaten af 1993 nvnes for frste gang respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i artikel 2 og ikke i en prambel til traktaten .
Respekten for menneskerettighederne er en vsentlig betingelse for virkeliggrelse af demokrati , udvikling og fred .
Det er s let at sige , og alle er enige .
Men hvordan ser det s ud i virkeligheden ?
Kvinders rettigheder skal betragtes som en uadskillelig del af menneskerettighederne , det er logisk , men der skulle en overordentlig stor indsats til , fr det ogs trngte ind .
Nu m vi arbejde for , at det ogs trnger ind i forstanden .
<P>
I nogle lande rettes fundamentalistiske tendenser stadigt mere tydeligt mod kvinderne .
Stadigvk har fattigdommen et kvindeligt ansigt , og det glder ikke kun for den skaldte tredje verden .
Ved adgangen til uddannelse og ved etablering af et eksistensgrundlag har kvinderne det dobbelt s svrt , og stillinger i de ledende organer bliver kun sjldent besat af kvinder .
Vi bliver chokerede , nr vi hrer beretninger om handel med kvinder , misbrug af kvinder eller vold mod kvinder i det hele taget .
Dette er ikke en opremsning fra forrige rhundrede .
Udvalget om Kvinders Rettigheder har i sin udtalelse krvet , at respekten for kvinders rettigheder optages som kriterium for eksterne forbindelser med tredjelandene og i handels-og samarbejdsaftaler .
<P>
Vi har ganske vist traktatfstet respekten for menneskerettighederne .
Men det er ndvendigt med yderligere skridt i Den Europiske Union for at krve og beskytte kvindens vrdighed og menneskerettigheder her og globalt .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil frst gerne hjerteligt gratulere de tre ordfrere med deres udmrkede betnkninger , idet jeg indrmmer , at jeg personligt bedst kender betnkningerne af Roubatis og Barros Moura og derfor bedst kan vurdere dem .
Kollega Roubatis begyndte egentlig ganske poetisk , idet han takkede de mange kvinder og mnd , som har kmpet for menneskerettighederne i deres lande , og ogs tilegner sin betnkning til dem .
Ganske vist er det portugisere og en grker , der har talt , men jeg som striger ved ogs , at det i den mrke periode i vores historie , da vi var undertrykt , var en stor velgerning at modtage tegn p solidaritet fra andre lande i verden .
I strigs tilflde kom denne solidaritet endda fra Mexico , alts langt borte fra .
Det er en vigtig opgave for Europa-Parlamentet og Den Europiske Union som helhed at vise disse tegn p solidaritet .
<P>
Omtalen af de kvinder og mnd eller nogle af dem , som kmper , sdan som vi ogs har oplevet det i dag ved det hjtidelige mde , er ogs vigtig af den grund , at vi skal gre os en ting klart : Det drejer sig ikke om , at Europa skal foretage sig noget mod Algeriet , mod Tyrkiet , mod Indonesien eller mod andre lande .
Nej , i virkeligheden arbejder vi i stor udstrkning i disse landes langsigtede interesse .
Vi er mske imod regeringer , imod militrpersoner eller imod magthavere , men vi er for de mennesker , som i disse lande selv kmper for frihed og menneskerettigheder .
Det skal vi til stadighed sige tydeligt . Vi vil hjlpe dem , og ikke som modstandere , ikke ud fra en formynderisk holdning som hos dem , der i negativ forstand vil forbedre verden .
<P>
Trods ndvendigheden af , at vi en gang imellem ogs griber til sanktioner , br vi dog vre realistiske .
Det , vi kan gre og skal gre - og det er der gode forslag til i betnkningerne - er at hjlpe dem , som lokalt kmper en vanskelig kamp under trussel om fngsel , om sanktioner og mske endda under trussel om dden .
Derfor - det ved kommissren , og det ved vi ogs - er det ganske vigtigt , at vi ogs stiller tilstrkkelige budgetmidler til rdighed , for at vi kan hjlpe dem , der kmper lokalt , at vi gr offentligheden opmrksom p disse menneskers nd og lidelser , at vi giver dem politisk og moralsk sttte i deres kamp .
Vi kan her ikke fre kampen ved hjlp af resolutioner eller taler .
Vi kan kun gre opmrksom p , hvor kampen fres af de berrte mennesker selv .
Vi kan bde give dem moralsk og politisk sttte og ogs konomisk sttte lokalt , for at denne kamp i sidste ende skal fre til succes .
For den succesrige kamp for menneskerettighederne er et bidrag til freden , og vi har allesammen ret til fred .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Hr. formand , kre kolleger , blot et par ord her ved slutningen af et rhundrede , hvor vi p det europiske kontinent har oplevet s mange massakrer og forsg p udryddelse af forskellige folkeslag .
Vi har uden tvivl - og sdan som vores kollega Swoboda sagde for lidt siden - nogle ting at fortlle resten af verden , uden at vi dog skal belre nogen .
<P>
Hvad nytter det , at vi roser os selv - os , der er den strste handelsmagt i verden - hvis der i samme sekund , hvor vi taler , er en mand , som lider i en fngselscelle , eller mske en kvinde , der bliver slet ihjel ?
Hvad nytter det at fremfre nogle ord p dette sted , hvis vi med den samling doktriner , vi har opstillet i lbet af de sidste 50 r , og specielt i lbet af de sidste 10 r , netop ikke skulle vre i stand til at sige flgende - os , der er en industrimagt , uanset hvilket land vi kommer fra :  Vi vil ikke lngere samarbejde med Dem , hvis De ikke bringer disse massakrer til ophr , og hvis de ikke holder op med at anvende tortur .
Sker dette ikke , vil De ikke have nogen mulighed for at samarbejde med nogen som helst virksomhed i Europa  ? Hvis vi ikke er stand til at komme med en sdan udtalelse - som hverken er indblanding eller moralsk diktatur - s er vi ikke sdan , som verden trods alt opfatter os , nemlig demokratiets hrde kerne .
Hvor mange demokratier findes der i verden i dag ?
I hvert fald ikke mange flere end det dobbelte af vores 15 lande .
Og det understreger netop vores forpligtelser .
<P>
Jeg synes , det er opmuntrende , at vi i dag har besg af en rkke mnd og kvinder , der har kmpet for friheden - de taler i jeblikket i en af de andre sale .
Nr jeg nu afslutter mit indlg , s lad os blot huske p , at denne frihed er skrbelig , og den kan g i stykker med et brag .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , 50 r med Menneskerettighedserklringen er et vigtigt jeblik .
Naturligvis taler vi her om langsigtede forhold .
Vi har alle gjort en indsats , alle grupper , alle medlemmer , det ved vi .
Men meddelelserne p langt sigt m selvflgelig ikke f os til at lukke jnene for sager p kort sigt .
Beslutningen , som blev truffet for 10 dage siden , skal her bringes frem igen , og kommissren ved ogs , at vi er vagtsomme .
<P>
Endvidere skal Unionen operationalisere sin menneskerettighedspolitik .
M jeg f at vide , hvornr menneskerettigheder krnkes p en sdan mde , at det giver anledning til udsttelse af en samarbejdsaftale eller en almindelig aftale ?
Inden lnge vil der bliver gjort forsg p at faststte dette i en ny Lom-konvention .
<P>
Noget lignende skal ogs ske for ikke-Lom-landene .
Menneskerettigheder betyder ogs universelle mlestokke og potentiel kritik .
Unionen skal under det transatlantiske topmde med USA gre det klart , at den fra den store forkmper for universelle menneskerettigheder , USA , ogs forventer , at den ikke undergraver netop den universelle karakter .
Det m forventes , at USA deltager i Den Internationale Domstol , og af Unionen m det forventes , at den insisterer p dette over for de amerikanske myndigheder .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne komplimentere mine kolleger Roubatis , Barros Moura og Torres Couto for deres glimrende arbejde , men ogs jeg finder , at der kun er lidt at glde sig over p det tidspunkt , hvor man fejrer 50-ret for Menneskerettighedserklringen .
Der er kun lidt at glde sig over af de grunde , som allerede er nvnt , men som jeg gerne vil gentage .
<P>
Frst og fremmest angribes princippet om det universelle .
Netop i disse r breder den opfattelse sig , at i betragtning af , at der findes forskellige traditioner , kan reglerne ikke betragtes som universelle , for der er vrdier , som er forskellige fra de vestlige , f.eks. de asiatiske vrdier , de islamiske vrdier .
Dette er naturligvis en opfattelse , som m forkastes , men det er klart , at Europa br gre en stor indsats for ikke altid og alene at optrde som den , der giver et rap over fingrene som lreren over for eleven .
Ligeledes angribes selve begrebet om udeleligheden : Man udbreder en opfattelse af menneskerettighederne a la carte , hvor enhver kan vlge de menneskerettigheder , han vil , og ikke respekterer de borgerlige og politiske rettigheder i deres helhed , svel som de konomiske og sociale i deres sammenhng .
Desuden forekommer det mig , at heller ikke afhngighedsbegrebet overholdes , det vil sige , at man ogs p det konomiske omrde strkt skal tale for og p enhver mde efterleve demokratiseringen i respekt for retsstaten og menneskerettighederne , for kun gennem et bent og frit samfund kan man ogs skabe konomisk udvikling .
<P>
P den anden side forekommer det mig , at tingene heller ikke str s godt til i vores eget hus , hvis Europa ikke er i stand til at g i spidsen for alt dette . Hvis det er sandt - hvilket det jo er - at vi endnu har en tredelt struktur i Den Europiske Unions eksterne aktiviteter , hver med sine egne administrative procedurer og med adskilte udvende procedurer .
Hvis det er sandt - hvilket det jo er - at der er mange tilflde af falsk demokratisering .
Hvis det er sandt - hvilket det jo er - at diktatorer p pension bliver stillet for retten , men de diktatorer , som stadig er p deres hjdepunkt , bliver p deres plads .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , p 60 sekunder vil jeg gerne fremhve nogle begreber , der er fundamentale for mig : menneskerettighedernes universelle karakter og indbyrdes afhngighed , og samtidig to , som komplementerer dem , forsvar og sttte af samme .
<P>
For at forsvare menneskerettighederne er det absolut ndvendigt med et instrument til at f afskaffet straffriheden .
Ved at overdrage den chilenske diktator Augusto Pinochet i retfrdighedens varetgt , har vi kastet en hndfuld sten hrdt mod det armerede glas , som folkemorderne , diktatorerne og autokraterne har skjult sig bag s lnge .
Men med hensyn til menneskerettighedernes indbyrdes afhngighed og fremme af samme m man heller ikke glemme , at udviklingen af de politiske friheder er lige s vigtige som de konomiske friheder , og ikke mindst retten til et vrdigt liv .
<P>
Den Europiske Union br handle i trd hermed . Og ydermere gre det ved konsekvent at anvende det , som vi har givet os selv : demokratiklausulen og konstruktive foranstaltninger til fremme af menneskerettighederne i enhver forstand .
<P>
Den Europiske Union skal kunne leve op til kravet fra borgernes diplomati .
Dette borgernes diplomati , som har vret i stand til f.eks. at opn , at der underskrives traktater om forbud mod landminer , eller at der oprettes en international straffedomstol , der er utilstrkkelig , om end den er retsgyldig .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger . Enhver skylder en anden at anerkende dennes vrdighed .
Denne stning blev skrevet af unge demokratiske partier i Brandenburg i deres frste demokratiske forfatning .
Hvorfor ?
Denne stning siger tydeligt , at menneskerettighedspolitik ikke kun har noget med moralske appeller at gre , den er praktisk politik .
Ogs diktatoriske regeringer lovpriser menneskerettighedspolitik , men trovrdig menneskerettighedspolitik er aktiv politik i menneskenes virkelige liv .
Sledes mles ogs Den Europiske Union globalt p sine gerninger i den politiske hverdag og p , hvordan den varetager menneskerettighederne dr .
Der kommer det an p , at handelspolitik og konomisk politik er underordnet menneskerettighedspolitikkens frsteprioritet .
Der kommer det an p , at diktatorerne i verden aldrig igen kan regne med , at de ikke bliver draget til ansvar .
<P>
Ogs Den Europiske Union vil blive mlt p , om den ved ratificeringen af og den finansielle sttte til projektet  International Domstol  gr denne til en effektiv institution , og det kommer an p , at Den Europiske Unions medlemsstater har mod til at standse vbeneksporter til regeringer , der trder menneskerettighederne under fode , sledes f.eks. eksporterne til Indonesien og Tyrkiet .
<P>
Det er vores internationale pligt i intet tilflde at tie om krnkelser af menneskerettighederne .
Det kommer an p , at Kommissionen srger for , at menneskerettighedsklausulen i traktaterne fyldes med liv , og at den ikke konstant fortller os , hvorfor konomiske interesser er vigtigere .
Menneskerettigheder er universelle og ukrnkelige !
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , menneskerettigheder skal ikke realiseres p mnen , men i denne noget mrke verden .
Dette kan bedst ske i en trekant af fred , udvikling og demokrati . Tre sjler , som ulseligt er forbundet med hinanden , og som er vigtige i forbindelse med muligheden for garantier med henblik p menneskerettigheder .
<P>
Af udvalgenes betnkninger fremgr det , at kollegerne i Parlamentet er klar over dette , men i politikken er denne virkelighed ofte langt vk .
Ogs Udvalget om Udvikling og Samarbejde bebrejder med rette Unionen tvetydighed .
Nr det kommer til stykket anses kommercielle og strategiske interesser ofte for at vre vigtigere end menneskerrettighederne .
Det ville vre et stort fremskridt , hvis handelspolitikken blev inddraget mere i Unionens menneskerettighedsstrategi .
Den politik skal kunne aftvinges , og det str og falder med kontrollen med aftalerne om menneskerettigheder .
<P>
Vi er selvflgelig enige i prioriteterne p menneskerettighedsomrdet .
Men lad os nu ikke altid lfte pegefingeren over for andre , ogs i Europa finder der utallige krnkelser sted , og det er vi selv ansvarlige for .
Menneskerettighederne for flygtningene kommer i klemme .
Presset for at gre politikken hrdere tager sdanne former , at den mde vi behandler nogle asylsgere og skaldte illegale uden papirer p nogle gange overskrider de menneskeligt acceptable grnser .
<P>
Mindretalsrettigheder krnkes stadigvk i Europa .
Ikke kun i Tyrkiet , men ogs i den makedoniske del af Grkenland .
Brns rettigheder kan vi stadigvk ikke garantere p forsvarlig mde , og menneskehandlen fortstter foran os , mens vi taler om kampen mod vold mod kvinder .
Der eksisterer en adfrdskodeks i forbindelse med vbenhandel , men De ved ogs , at den overtrdes .
Jeg kunne fortstte , men jeg hber til slut , hr. formand , at nr det kommer til stykket , s tnker vi ogs p menneskerettighederne , nr vi i morgen drfter Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , den internationale konomiske og finansielle krise har bevirket , at brnearbejde og brnesexturisme er steget dramatisk .
Jeg henviser til punkt 26 i betnkningen af Roubatis og anser den dr krvede indfrelse af standardklausuler om menneskerettighederne for yderst vigtig og ndvendig .
Isr m det sociale og seksuelle misbrug af brn heller ikke stiltiende eller indirekte tolereres fra Den Europiske Unions side .
Overholdelse af menneskerettighederne og ganske srligt beskyttelse af brn mod mishandling af enhver art skal derfor gres til en betingelse for , at en virksomhed kommer p tale med henblik p tildeling af offentlige stttemidler og deltagelse i offentlige licitationer .
Vi m ikke tolerere , at vores europiske markeder oversvmmes af produkter fra tredjelandene , som er produceret af brn , der holdes som slaver , og at europiske turister uhindret kan forgribe sig seksuelt p brn i stater , der modtager EU-sttte .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , jeg tror det er betydningsfuldt , at Europa-Parlamentet p en uformel mde har nsket at fejre 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne , dels ved her til morgen at tildele Ibrahim Rugova Sakharov-prisen , dels ved i denne forhandling under t at koncentrere sig om en bestemt strategi i forsget p at definere en strk politisk linje med hensyn til temaerne vedrrende menneskerettighederne .
<P>
Jeg tror , at de tre betnkninger , som vi drfter , er brugbare , og isr er de et tegn p udviklingen af kompetencer og politisk vilje inden for Den Europiske Union til konkret og aktivt at fremme menneskerettighederne .
<P>
Jeg refererer isr til den glimrende Torres Couto-betnkning - som jeg takker for - om forslaget til forordning vedrrende formen for gennemfrelse af samarbejdsaktioner til udvikling til fremme af demokrati , menneskerettigheder og styrkelse af retsstaten .
Det forekommer mig , at man deri understreger et begreb , som jeg finder fundamentalt , nemlig eksistensen af en uafviselig forbindelse mellem udvikling af menneskerettighederne og demokratiet og udvikling som sdan .
Hvis udviklingen , som vi altid siger , skal vre human , medinddragende og bredygtig , kan den ikke gennemfres med overtrdelse af menneskerettighederne eller uden respekt for de demokratiske rettigheder .
<P>
Som flge heraf tror jeg , at det er ndvendigt at vre bevidst om , at fremme af menneskerettighederne bestemt forudstter ethvert individs og enhver samfundsgruppes , etniske gruppes osv. umistelige rettigheder , men det er ikke det eneste . Det er faktisk ogs en forudstning for udvikling af ethvert folk , ethvert samfund og hele menneskeheden .
Udbredelse af menneskerettighederne , svel som udbredelsen af demokratiet , af retsstaten og af good governance er sledes logisk og tt forbundet , og fremme af dem er hverken udtryk for indblanding eller eurocentrisme .
<P>
Det er nu vigtigt at skabe en sammenhngende aktion fra Den Europiske Union og dens medlemsstaters side , som udvikler sig ad forskellige akser , der i det vsentlige er disse : udvikling af den internationale ret , isr dens konkrete midler og metoder , den fulde inddragelse af menneskerettighederne som ml for alle midlerne til internationalt samarbejde , udvikling af specifikke og direkte aktioner , som forslaget til forordning henviser til .
<P>
Det er klart , at det er ndvendigt at have et bredt syn p menneskerettighederne , som ogs omfatter de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder foruden de borgerlige og politiske rettigheder , og at det er ndvendigt at arbejde for at udvikle konkrete overgangs- og opbygningsprocesser med hensyn til de menneskelige og institutionelle forudstninger for , at disse principper kan realiseres .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at investeringen i menneskerettigheder sandsynligvis i dag er den , der vil give det strste udbytte , bde fordi der i dag sker klare overtrdelser , og fordi nogen nsker en verden , hvor mennesket str i centrum .
Det er ogs vores bedste livsforsikring .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , som ordfreren , hr . Torres Couto , siger i begrundelsen for sin betnkning , vil jeg ogs gerne fremhve , at dette Parlament og dets Udvalg om Sikkerhed og Samarbejde altid har tillagt fremme af menneskerettighederne og de demokratiske vrdier den allerstrste betydning , da det er de elementer , det kan fle sig inspireret af i dets relationer med udviklingslandene .
<P>
Der er en meget lang rkke fortilflde , som jeg ikke vil gentage nu . Jeg vil dog nvne de nylige betnkninger af hr .
Rocard og hr . Martens angende den nye ramme for vores relationer med AVS-landene , og jeg vil ogs nvne betnkningen om demokratisering , menneskerettigheder og god regeringsfrelse inden for den nye ramme for vores relationer med AVS-landene , som jeg selv er ordfrer for , og som vi skal drfte p plenarmdet i nste mned .
<P>
Som det desvrre s ofte sker , s halter institutionerne og lovgiverne bagefter begivenhederne .
Det civile samfund har sin egen dynamik , det skaber forventninger , illusioner og problemer , som vi skal besvare .
Dette er et typisk tilflde .
Mere end to rtiers erfaring inden for vores samarbejdspolitik fr os nu til at lgge vgt p nye aspekter , p en anderledes vision , p en ny drivkraft i vores relationer med udviklingslandene .
<P>
Styrkelsen af et mere modent , civilt samfund , af de demokratiske institutioner , der optrder som modvgt , af mekanismer til overvgning og kontrol med de offentlige aktiviteter , kampen mod korruptionen i alle dens former , er ml , som det ikke kun er vrd at sls for , men som inspirerer selve vores udvalgs daglige arbejde .
<P>
Hr .
Torres Couto fremstter en rkke interessante forslag i sin betnkning , som kan bidrage til skabelsen af et lovkorpus , som vil gre det muligt for os at f omsat de store principerklringer i handling og konkrete tiltag .
<P>
Jeg finder , at 50-rs jubilet for Menneskerettighedserklringen er det bedste bidrag , vi kan komme med for at forsvare de menneskerettigheder , der bliver trdt under fode hver eneste dag over hele kloden .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , Verdenserklringen om Menneskerettighederne , som er blevet grundlaget for de demokratiske vrdier , har fejret sin 50-rsdag .
Det gav anledning til talrige festligheder verden over samt til smukke ord og fromme nsker om respekt for menneskerettighederne og om at skabe en mere retfrdig verden .
<P>
En status over menneskerettighederne viser dog ikke noget srligt godt resultat .
For nr alt kommer til alt , bliver Verdenserklringen om Menneskerettighederne , her efter 50 r , kun rigtigt overholdt i ca . 30 demokratiske lande , der tller mindre end 1 milliard indbyggere .
Til gengld bliver erklringen tilsidesat af de autoritre regimer i 30 andre lande , hvor der bor nsten to milliarder mennesker .
Rapporten fra Amnesty International bekrfter dette nedslende billede , hvad angr tortur , henrettelser uden proces og politiske fanger i et stort antal lande .
<P>
Der er naturligvis - og heldigvis - sket nogle fremskridt , men bitterheden er stadig stor .
Man har fet mange flere juridiske instrumenter , men hvorfor har USA , der er den strste magt i verden , stadig ikke ratificeret pagten fra 1966 om de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder ?
Hvorfor eksisterer ddstraffen stadig ?
Hvorfor har den traktat , som blev underskrevet i Rom i juli om oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol , hidtil ikke fet mere end ca . 60 underskrifter ?
Hvorfor er der 1 , 3 milliard mennesker , der har mindre end n dollar at leve for om dagen ?
Hvorfor er der hver dag 35.000 brn , som dr af sygdomme , der kunne have vret forebygget ?
Hvorfor er 250 millioner brn ndt til at arbejde for at overleve ?
Hvorfor er der s meget vold mod kvinder ?
Og sdan kunne man blive ved .
<P>
Er 50 r for meget , er vi blevet flelseskolde , og har vi begravet os i ligegyldighed og egoisme , hvor vi accepterer verdens grusomhed og de ulige muligheder ?
Jeg er strkt bange for , at alle de politiske og juridiske instrumenter ikke nytter noget , nr der stadig eksisterer s meget uretfrdighed blandt verdens befolkning .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , 50 r efter Menneskerettighedserklringen burde den forhandling , vi nu frer , ikke engang vre ndvendig .
Det understregede fru Andr-Leonard for knap to minutter siden .
Men problemet eksisterer desvrre stadig , og det er meget akut i strstedelen af verden og derfor er de to betnkninger , vi i dag forhandler , altid aktuelle .
<P>
Menneskerettighederne har altid ligget Europa-Parlamentet p sinde , i det mindste under forhandlingerne .
Fr noget andet vil jeg gerne understrege , at vores gruppe sttter begge betnkninger og deler det synspunkt , at respekten for menneskerettighederne afhnger af mange faktorer , der ikke kun er politiske , sociale , konomiske eller kulturelle .
Sledes kan man ikke andet end billige det synspunkt , som hr . Roubatis giver udtryk for , nemlig behovet for at skabe et helhedssystem af rlige programmer om menneskerettighederne , som kan ligge inden for rammerne af udenrigspolitikken .
<P>
Dette forenede system vil vre i stand til bedre at beskytte essensen i menneskerettighederne og hjlpe med til at interesserne ikke fr fortrin for moralen - og det er en debat , der har vret frt grundigt her - og at de gode hensigter i udenrigspolitikken ikke erstatter de eksakte aktioner .
<P>
Som hr . Roubatis jo betoner , er menneskerettighederne en uadskillelig del af selve Unionens politik , og det br man blive bevidst om i alle dens organer og p alle niveauer .
<P>
Hr . Barros Moura lagde dernst ganske rigtigt srlig vgt p nedbrydningen af grnser , der , som han nvnte , begrnser den egentlige udvelse af demokrati og menneskerettigheder .
Vi br vre srligt opmrksomme p dette , for ofte og desvrre ogs her i salen ser det ud til at vurderingen af overtrdelserne af menneskerettighederne er afhngig af strrelse p visse internationale politiske og konomiske interesser og forml .
<P>
Til slut vil jeg gerne lyknske de to ordfrere for deres yderst vigtige konstateringer og for de forslag , de er fremkommet med , og som bidrager til , at vi fra vores side kan konfrontere et s alvorligt emne p en vsentligt og eksakt mde .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , der hersker ikke nogen tvivl om , at de betnkninger , vi forhandler , indeholder meget betydningsfulde og interessante ider om menneskerettighederne .
<P>
Det samme kan man ogs sige om meddelelserne fra Kommissionen og EU ' s vrige organer .
Men man kan stille sprgsmlet om , hvor trovrdige disse proklamationer mon er .
Et eksempel kan efter min mening vise udstrkningen af det hykleri , der findes .
I anledning af 50-ret for Menneskerettighedserklringen , giver den tyrkiske presse en gribende fremstilling af situationen i dette land .
Der findes ikke , understreger den , rettigheder , der findes kun overtrdelser , og der udves udbredt tortur fra myndighedernes side .
I r er 150 personer blevet ofre for mord af ukendte gerningsmnd , 86 er blevet henrettet uden dom under deres tilbageholdelse , 118 sociale organisationer er blevet forbudt , 275 udgivelser er blevet beslaglagt , 3000 medlemmer af det lovlige parti HADEP er blevet arresteret efter calan-sagens opdukken .
Men samtidig , mens alt dette foregr , sger Det Europiske Rd , Kommissionen , Rdet og visse af de mest magtfulde lande i Unionen en mde til at optage Tyrkiet i froptagelsesdialogen som det 12. ansgerland .
Det er tydeligt , at nr der str konomiske og geopolitiske interesser p spil , s kan menneskerettighederne vente .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , nr vi taler om krnkelse af menneskerettighederne rundt om i verden , er vi ndt til at kigge indad og se , hvad vi er ansvarlige for .
Vi er ndt til at se p , hvordan medlemsstaterne i Den Europiske Union giver nring til konflikter rundt om i verden og krnkelse af menneskerettighederne .
Vi har f.eks. brug for en adfrdskodeks for vbeneksport .
Jeg vil gerne nvne flgende : Fransk uddannelse af sikkerhedsstyrker og ddspatruljer i Rwanda , belgisk vbensalg til Rwanda , briternes uddannelse af indonesiske tropper , tyske maskinpistoler brugt i en fngselsmassakre i Brasilien , Hawk-kampfly sendt til indoneserne , s de kan forflge befolkningen i sttimor , britisk vbensalg til f.eks. Tyrkiet og Saudiarabien , torturvben slges til lande , s de kan krnke folks menneskerettigheder rundt om i verden .
<P>
Vi er ndt til at se p dette og sprge os selv , om det er moralsk korrekt .
Kan vi prdike moral , nr Den Europiske Union , i profittens interesse - og kun profit - slger vben og instrumenter i verden , som bruges til straf af og drab p mennesker . Vi er ndt til frst at kigge indad og se , hvad det er , vi gr , nr vi giver nring til krnkelse af menneskerettighederne rundt om i verden .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske ordfrerne med disse betnkninger , for jeg finder , at de indeholder nogle oplysninger og forslag , som vi har meget god brug for , og jeg finder , at de praktisk talt indeholder alt det , vi burde gre og sige , og jeg siger praktisk talt , for at sige alt ville nok vre for meget .
<P>
Men jeg vil gerne komme med et par bemrkninger .
Vi skal vre meget mere strikse , og det vil jeg gerne understrege , med hensyn til alt det , vi kan gre inden for Den Europiske Union og fra Den Europiske Unions side .
<P>
Jeg vil ikke foregribe forhandlingen , som skal finde sted senere , men der er sprgsml - og jeg vil gerne ppege det om kvinders rettigheder , det om sexturismen - der , som en af talerne nvnte , har meget at gre med europernes holdning , og den behandling vi giver borgere fra tredjelande , og i denne forbindelse burde vi vre meget mere ppasselige , for isr det sidste sprgsml har desuden stor indflydelse p vores trovrdighed i udlandet .
I mit land hjlper scenerne med de immigranter , der er stuvet sammen i Ceuta eller i Melilla , ikke med til at forsvare menneskerettighederne med den styrke og entusiasme , som vi plejer at gre det .
<P>
Man skal sttte de programmer , der sttter demokratiet , og de programmer , der sttter respekten for menneskerettighederne uden for Unionen .
Man skal sttte dem politisk , og det gr Parlamentet , men man skal ogs sttte Kommissionen , s den kan handle effektivt og vre opmrksom p , hvad disse programmer koster ud fra et konomisk synspunkt og ud fra et forvaltningsmssigt synspunkt , for af og til er vi overhovedet ikke bevidste om det , og hvis vi er det , s handler vi ikke i konsekvens heraf .
<P>
Og for det tredje vil jeg gerne , sdan som det er blevet gjort her , men jeg synes ikke , den er ubrugelig , opfordre til , at der bliver oprettet en International Kriminaldomstol , som har international legimitet , for det er det eneste , som gr det muligt for os at handle effektivt , uden at det lgger kimen til nye problemer eller en ny ideologisme eller eneret til menneskerettighederne , og som kan n ud til alle egne af verden .
Jeg finder , at sagen om Pinochet viser , at vi kun kan komme videre i kraft af denne internationale legimitet , som skal opns ved konsensus .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , inden for det kvlende korte tidsrum , som jeg har fet stillet til rdighed til et s bredt og kritisk sprgsml , begrnser jeg mig til blot at betone et punkt i den grundige og pragmatiske betnkning af Roubatis .
<P>
Artikel 31 henleder opmrksomheden p , at de kumeniske principper om de grundlggende rettigheder ikke m ofres p de konomiske , strategiske eller politiske interessers alter i Unionen som helhed eller hos et af dens medlemmer .
Det er netop den prioritet , der tillgges de forskellige interesser , der mens vi fejrer 50-ret for denne historiske , internationale erklring og aftale , er rsag til , at vi stikker hovedet i busken over for de benlyse og gentagne overtrdelser af denne erklring , selv i vores nabolag .
Men den fortsat stiltiende accept , vi udviser , lrer ikke blot de lande , som historisk ligger fjernt fra demokratiske forbilleder , ikke at respektere menneskerettighederne , men tillader disse lande at anklage os for hykleri og for at fre en diskret politik .
<P>
Den Europiske Union br - og kan - ptage sig en ledende rolle for at fremtvinge respekten for disse eksistentielle vrdier p verdensplan .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Hr . Lambrias , jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage en anbefaling , som jeg konstant retter til de politiske grupper , om ikke at give srdeles betydningsfulde talere kortere tid end to minutter til at udtrykke deres synspunkter her i salen .
Det er umuligt , og jeg anser det for i modstrid med parlamentarikernes vrdighed at give kortere tid end to minutter .
Jeg har personligt erklret , at jeg ikke har til sinds at afbryde talerne efter et minut , for jeg anser det ikke blot for umenneskeligt , men ogs som vrende i strid med deres vrdighed .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , et meget bredt flertal i Parlamentet betragter det som et alvorligt brud p menneskerettighederne , nr en stat henretter en borger .
Vi hilser det derfor velkommen , at Bulgarien for nylig afskaffede ddsstraffen .
Blandt de lande , der ansger om medlemskab af EU , er det nu kun Letland , Litauen og Tyrkiet , der fortsat har denne dybt uretfrdige straf i deres lovgivning .
<P>
Som vores formand hr . Gil-Robles sagde tidligere i dag her i salen , skal respekten for menneskerettighederne isr vre kendetegnende for de lande , der nsker at komme med i Den Europiske Union .
Lad os derfor i fllesskab udtrykke det betydningsfulde i , at de ansgerlande , der virkelig nsker at blive medlemmer , snarest medvirker til at forvandle ddsstraffen i Europa til et uhyggeligt , men stadig fjernere og mere utydeligt minde for hvert r , der gr .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , nr vi i dag drfter menneskerettigheder , er der nogle fakta , der m frem .
De tre rigeste mennesker i verden har en formue , der overstiger de 48 fattigste landes samlede BNP .
Uretfrdigheden i verden bredte sig meget under de to rtier med nyliberalisme .
I mere end 70 af verdens lande ligger gennemsnitsindkomsten i dag lavere end for 20 r siden .
Af de 4 , 5 milliarder mennesker , der bor i udviklingslandene , har en tredjedel ikke adgang til drikkevand .
Er denne situation skbnebestemt ?
Absolut ikke !
Iflge beregninger fra FN vil det vre nok at plgge de 225 strste formuer en formueskat p 4 % , for at alle jordens mennesker kan f dkket deres basale behov for mad , vand og sundhed .
At give alle de ndstedte den mad og sundhedspleje , de behver , vil koste 13 milliarder dollar , hvilket svarer til det belb , vi bruger p parfume i USA og Europa hvert r .
<P>
30 millioner mennesker dr af sult , og 800 millioner lider af konstant underernring - ikke som flge af uundgelige katastrofer , men snarere fordi sulten er blevet et politisk vben , der bruges til at f mediernes opmrksomhed .
Somalia , Liberia , Sudan , Nordkorea , Burma og Afghanistan er lande , hvor de ansvarlige regeringer eller krigsherrerne har taget uskyldige som gidsler i krigen .
Klimaet og naturkatastrofer er blot marginale rsager til de store sultkatastrofer .
I stedet er det mennesker , der udsulter andre mennesker .
<P>
Krnkelser af menneskerettighederne i dag er rsagen til konflikter i morgen .
 Denne onde cirkel af krnkelser og konflikter kan og skal standses  , siger FN ' s generalsekretr Kofi Annan .
Nu er menneskerettighederne nsten blevet forankret efter 50 r , og det er p hje tid at tage nste skridt .
Det nste rhundrede skal nemlig vre forebyggelsens rhundrede .
Vi kan ikke lngere pst , at manglende ressourcer hindrer os i at handle .
Den onde cirkel af krnkelser og konflikter , som frer til nye konflikter kan og skal brydes .
Menneskerettighederne er dybt integreret i fred og sikkerhed , konomisk udvikling og social lighed - og EU har gode muligheder for at tage teten i denne nye indsats for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i dag fejrer vi 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
Vi fejrer ogs 10-ret for Sakharov-prisen .
Jeg siger med det samme , at fejre er det forkerte ord , for siden 1948 er menneskerettighederne blevet alvorligt krnket utallige gange .
Det er ogs godt , at Sakharov-prisen i dag gr til Rugova , for dermed rettes opmrksonheden mod den uretfrdige situation i Kosovo og endvidere mod mennesker , som har mod til at stte dette i gabestokken .
At Sakharov-prisen ikke altid betyder , at situationen virkelig forbedres , ses klart af situationen omkring Aung San Suu Kyi , der stadigvk holdes som gidsel i Burma .
Det bliver ogs tydeligt ud fra Taslima Nasreens position , der stadigvk trues i Bangladesh , Leyla Zana , som stadigvk sidder til fngslet i Tyrkiet og Salima Ghezali , der endnu kan vende tilbage til Algeriet i forbindelse med myrderierne dernede .
Hr. formand , situationen i verden er stadigvk meget alvorlig .
En af grundene til , at vi fra Den Europiske Union kan gre s lidt , er egentlig , at meget vedrrende menneskerettigheder stadigvk skal besluttes enstemmigt i EU . I hvert fald vedrrende aktioner i forbindelse med menneskerettigheder .
Hr. formand , jeg har p dette omrde fremlagt et ndringsforslag til de forliggende betnkninger for at opfordre Rdet til at afskaffe enstemmigheden .
Jeg tror , at det mske er en af de bedste gaver , som man kan give jubilarerne FN og Sakharov-prisen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg tror , at p 50 rs afstand kan man gre regnskabet kritisk op .
Hvis man imidlertid ser p fortiden , kan man sige , at verden er get fremad : Der er ikke lnge kommunisme i st , der er ikke lngere apartheid i Sydafrika , der er ikke de tyranniske regimer i Sydamerika .
Men hvis vi ser os omkring , er skuffelsen stor , for man kan se , at hver dag fortstter man i mange lande med at krnke menneskerettighederne .
<P>
Der er sledes lang vej tilbage , som det meget klart framgr af vores betnkninger og af vores dokumenter .
Alligevel tror jeg , at der kan findes en vis trst i den usdvanlige arrestation af Pinochet for nylig , som blev besluttet p initiativ af en spansk dommer og udfrt af engelske myndigheder p dette frie , europiske omrde .
Det kan betyde , at tyranner og diktatorer i fremtiden ikke lngere vil kunne forestille sig , at de slipper ved at blive hjemme !
Mske kan vi fra nu af sige , at retfrdigheden kan krydse grnserne uden at blive standset , som det hidtil er sket .
<P>
Naturligvis betyder dette ikke , at det meste er gjort . Der str faktisk meget tilbage at gre .
Jeg tror , at nglen til virkelig at f held til at overvinde den enorme afstand mellem erklringerne og kendsgerningerne , er , at menneskerettighederne fra at vre en stor , universel erklring bliver til et politisk program .
De nationale regeringer , Den Europiske Union , verdens regeringer br fje menneskerettighederne ind i deres program .
Sdan vil optimismen mske kunne blive til en velbegrundet tro p vores fremtid .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , ethvert menneskes liv er unikt og uerstatteligt .
Alle mennesker fdes lige , med lige vrdighed og lige rettigheder .
Det str fast , at respekten for menneskerettighederne og pligten til humanitre aktioner bliver til de fundamentale vrdier i et samfund , som klart fler sig frit , civiliseret , demokratisk og retfrdigt .
<P>
Ethvert individ nyder de skaldt fundamentale rettigheder , som sikrer grundlaget for menneskets liv og udvikling .
Disse rettigheder er ikke alene vsentlige , de bliver opfattet som og defineret som ukrnkelige i den forstand , at intet og ingen kan krnke dem eller stte sprgsmlstegn ved dem , det vil sige overtrde dem , indskrnke dem eller fjerne dem .
<P>
Den Europiske Union flger det ml at stte forsvaret for rettighederne i centrum for dens politik , men den vej , der skal tilbagelgges , er endnu meget lang .
Det er yderst vigtigt med en koordinering af interventioner og aktioner til forebyggelse og kontrol , som skal gennemfres gennem en flles og effektiv sikkerhedspolitik , der ogs ved forebyggende diplomatiske aktioner gr det muligt at forebygge konflikter , der skyldes alvorlige politiske kriser , som frer til ustabilitet , til fremmedhad , til folkemord , til etniske udrensninger , til repressalier , til tortur , til overgreb , til sociale spndinger og til krnkelser af de fundamentale menneskerettigheder .
<P>
Det er ndvendigt at skabe passende institutionelle strukturer og give dem befjelser og finansielle ressourcer , der er tilstrkkelige til at sikre respekten for menneskerettighederne , for kvinder og brns rettigheder , med srligt henblik p brnenes rettigheder , beskyttelsen af mindrerige og den menneskelige vrdighed i radio og tv og i informationen , herunder Internet , kampen mod sexturisme , som involverer brn , skabelsen af en permanent international domstol , gennemfrelsen af den sociale klausul .
Det er sledes vigtigt , at respekten for menneskerettighederne frst og fremmest slr igennem i vores lande .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de tre ordfrere , hvis betnkninger vi behandler i dag og sige , at vi ikke skal vre for pessimistiske over , at der stadig skal gres s meget 50 r efter Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
Til trods for den kendsgerning at der fortsat sker store overtrdelser af menneskerettighederne , er der nu accepterede verdensstandarder for menneskerettigheder , som i tilflde af overtrdelse fordmmes internationalt .
<P>
Mens det er tragisk , at der stadig foregr diskriminering , fngsling , drlig behandling , tortur , kvstelse og ddsfald i benbar foragt for fundamentale menneskerettigheder , anses sdanne handlinger nu generelt for kriminelle , og mange tyranniske regimer er faktisk styrtet sammen .
Retsforflgningen mod enkeltpersoner for deres handlinger i det tidligere Jugoslavien og mod Chiles general Pinochet viser , at ansvarlighed for overtrdelse af menneskerettigheder nu ses som overskridelse af nationale grnser .
<P>
Verdenserklringen fastslr , at retten til en passende levestandard , bolig , lgebehandling , social sikring , uddannelse og beskftigelse ogs er menneskerettigheder .
I en nylig beretning fra FN om udviklingen blev udbredelsen af fattigdom i verden specificeret , og det blev angivet , at 358 milliardrer ejede kapital svarende til den rlige indkomst for nsten halvdelen af verdens befolkning .
Det viser , hvor stor en udfordring vi stadig str over for , hvis vi skal opn grundlggende menneskerettigheder for verdens fattige og underpriviligerede .
<P>
Til trods for alle manglerne , har Den Europiske Union og Parlamentet givet et meget vrdifuldt bidrag til fremme af menneskerettigheder .
Overvejelsen af disse , affdt af menneskerettighedsbestemmelser i aftaler , beretninger , hasteindlg og andre midler i lande i hele verden er af stor betydning , og bifaldes , som jeg udmrket er klar over , af demokrater i de lande .
Ved at sttte betnkningerne foran os hber jeg , at vi alle forpligter os til at fortstte og yderligere fremme arbejdet med menneskerettigheder , hvilket er i hele menneskehedens interesse .
<SPEAKER ID=135 NAME="van den Broek">
Hr. formand , rede medlemmer af Parlamentet , jeg vil begynde med at tilslutte mig de mange rosende ord , som er tildelt de tre ordfrere for deres udfrlige betnkninger .
Jeg tror , at vi alle kan vre enige om , at det er meget kompliceret at opstille en sdan betnkning , fordi der er tale om et emne , som faktisk ikke kan indskrnkes .
Det er det srlige ved menneskerettighedsproblematikkens karakter .
Den har mange facetter og endvidere et meget bredt diskussionsemne , der , hvor det drejer sig om at forsge at lede efter og finde en politik , der ogs er resultatorienteret .
<P>
Kommissionen mener ogs , at denne dialog , som egentlig er en fortsttelse af den drftelse , som vi havde med Parlamentet under den forrige mdeperiode i Strasbourg , er meget aktuel . Ikke mindst p en dag som ligger s kort efter 50-ret for Menneskerettighedserklringen , og i dag , hvor Sakharov-prisen i morges blev uddelt til Ibrahim Rugova , en mand som skal forsge at lede sit folk mod en fredelig , politisk lsning og en bedre fremtid .
Det er ikke en let opgave og Kommissionen er glad for , at Parlamentet har tilkendt ham prisen .
<P>
I sidste uge i strig , i Wien , holdt Parlamentets formand Gil-Robles en imponerende tale , hvis indhold De kender .
Jeg vil benytte denne lejlighed til , ogs p Kommissionens vegne , at sttte hans opfordring ved samme lejlighed , om at lslade samvittighedsfanger og politiske fanger inden r 2000 .
Jeg tror , at det var en opfordring , som gr til sagens kerne , og som passer ind i denne tid , nu hvor vi er p vej ind i det nye millenium og dermed afslutter en periode , hvori ogs Parlamentets indsats for at f disse personer lsladt bestemt retfrdiggr en sdan opfordring fra Parlamentet .
<P>
P denne noget brede baggrund vil jeg ogs se p forslagene i Parlamentets fire betnkninger , hvoraf vi nu behandler dem , der er udarbejdet af hr . Roubatis , hr .
Barros Moura og hr .
Torres Couto og i tilslutning hertil betnkningen af fru Schaffner . Men vi ser disse betnkninger som en helhed , der belyser de forskellige facetter af menneskerettighedspolitikken .
<P>
For det frste nogle bemrkninger til de to betnkninger om de strategiske aspekter omkring menneskerettighedspolitikken og derefter betnkningen af hr . Torres Couto om instrumenterne for denne strategi , og som sagt , betnkningen af fru Schaffner flger til sidst .
Kommissionen er enig i de fleste anbefalinger og indbyrdes opfattelser , der findes i de to frstnvnte betnkninger .
For det frste er jeg enig med hr . Barros Moura i , at Den Europiske Union har opnet strst fremgang p menneskerettighedsomrdet , nr der var tale om enighed mellem Parlamentet og de andre institutioner .
Takket vre samspillet mellem Parlamentet , Rdet , Kommissionen og Domstolen var det muligt at formulere og udfre en proaktiv politik for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Endvidere vil jeg gerne understrege og erkende , at Parlamentet har spillet en pionerrolle ved hele tiden at udstille de grove krnkelser af menneskerettighederne .
Faktisk er der ikke et mde i Parlamentet uden , at emnet menneskerettigheder str p en eller anden dagsorden , enten p plenarforsamlingens eller de forskellige udvalgs .
<P>
Takket vre initiativerne fra institutionerne er Unionens menneskerettighedspolitik helt bestemt blevet uddybet i renes lb .
Nu er menneskerettighederne en primr mlstning i vores eksterne forbindelser og i udviklingssamarbejdet .
Lige s vigtigt er det , at menneskerettighederne er en grundliggende betingelse for medlemskab i Den Europiske Union , hvorved de spiller deres egen rolle i udvidelsesprocessen .
I vrigt har jeg hrt flere af de rede medlemmer bemrke , at det er vigtigt , at der i alle vores aftaler med tredjelande optages en menneskerettighedsklausul .
De ved sikkert , at alle nye aftaler med tredjelande allerede i flere r har indeholdt en sdan klausul .
<P>
Unionens partnere ved gennemfrelsen af alle disse initiativerne er selvflgelig frst og fremmest medlemsstaterne , som er hovedansvarlige for , at menneskerettighederne respekteres .
Andre partnere er bestemt ogs de internationale organisationer .
Jeg tnker p Europardet , som vi har et stadigt tttere samarbejde med p dette omrde .
Jeg tnker p OSCE og FN .
Unionen sttter i denne forbindelse Den Internationale Domstol og de srlige krigsforbryderdomstole , krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien og Rwanda-domstolen .
Unionen har isr bidraget til aktiv deltagelse af udviklingslandene og ngo ' erne p den diplomatiske konference , som frte til oprettelsen af Den Internationale Domstol .
<P>
En meget vigtig del af Unionens aktiviteter p menneskerettighedsomrdet er parallel med den sttte , der ydes til de ngo ' er , som er beskftiget med forsvaret af menneskerettighederne i tredjelande , og som tilbyder konkret hjlp til ofre for krnkelserne .
Ofrene er isr mindretal , brn og kvinder .
Krnkelse af deres rettigheder frer i mange tilflde ogs til voldelige konflikter , hvilket fremgr af de tragiske hndelser , som vi nu p ny oplever i Kosovo .
<P>
Jeg vil sige flgende om de forslag i betnkningerne af hr . Barros Moura og hr .
Roubatis , som er rettet specifikt til Kommissionen . I overensstemmelse med ordfrerens forslag har Kommissionen i sit program for 1999 lovet Rdet og Parlamentet at forelgge en meddelelse om en generel strategi for menneskerettigheder og demokratisering .
Nu skal denne strategi naturligvis ligge tt op ad den foreslede mde at gribe tingene an p i udkastet til forordningen til vores menneskerettighedsprogrammer , der , som De ved , forhandles for jeblikket .
<P>
Kommissionen vil give Rdet og Parlamentet en oversigt over anvendelsen af budgettets kapitel B 7 , artikel 70 . Bedre kendt som det europiske initiativ om demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
En oversigt over aktiviteterne i perioden 1996-1998 . Oversigten vil i vrigt blive opstillet i henhold til retningslinjerne i nstformand Imbenis betnkning .
<P>
Endvidere bliver Kommissionen spurgt om at udarbejde en generel rapport om menneskerettighedssituationen i hele verden .
Mulighederne for en sdan rapport kan ogs findes i Wien-erklringen og vil blive undersgt af Kommissionen .
Jeg vil benytte denne lejlighed , hr. formand , til at sige , at man dertil skal huske p , at fakta om menneskerettighedsituationer altid er underlagt en update .
De skal altid fres ajour .
P det punkt er vi altid villige til at debattere med Parlamentet , ligegyldigt hvilket land det drejer sig om .
Det gr vi faktisk allerede p plenarmderne og i uopsttelige debatter og i vrigt ogs i svarene p Deres skriftlige og mundtlige foresprgsler .
Desuden skal vi ogs huske p , at der er andre informationskilder , som allerede indeholder denne information .
Vi vil alts srge for , ogs under hensyn til de begrnsede menneskelige og finansielle midler som str til rdighed , at der p dette punkt ikke opstr dobbeltkonfekt .
Jeg tnker ogs p det omfattende materiale , der er tilgngeligt p dette omrde gennem rapporterne fra f. eks . Amnesty International og The Human Rights Watch .
Vi ved ogs , at den amerikanske regering udgiver en rbog om overholdelsen af menneskerettighederne , som dkker nsten hele verden , men de har ogs et enormt apparat til at gennemfre dette .
<P>
Endvidere bliver vi anmodet om at forberede en oversigt over aktionerne til sttte for demokratiet .
Det vil vi ogs gre .
Ud over en generel rapport om de allerede nvnte aktioner for menneskerettighederne i perioden 1996-1998 vil dokumentet indeholde en meddelelse om Unionens aktioner inden for valgobservation og selvflgelig ogs andre aspekter af menneskerettighedspolitikken .
<P>
Nu til de forslag , som fremlgges i betnkningerne vedrrende logistik og forvaltning .
Jeg taler da isr om betnkningen af hr . Roubatis , og under den forrige mdeperiode i sidste mned har jeg allerede gjort nogle bemrkninger herom .
Jeg angav ved den lejlighed , hvilke foranstaltninger der er taget for at sikre en god forvaltning eller for at f en bedre forvaltning .
Jeg har dertil , mener jeg , ogs bemrket , at Kommissionens formand , hr . Santer , i lbet af nste r vil komme med en beskrivelse af , hvordan man forestiller sig , at Kommissionen skal reorganiseres fra r 2000 med hensyn til de eksterne forbindelser .
Dette p lige fod med det , der ogs er foreslet i Parlamentet i forslaget om at udnvne n nstformand , som har ansvaret for den eksterne politik .
Endvidere kan jeg udmrket forestille mig , og det str ogs i betnkningen af hr . Roubatis , at en srlig kommissr for menneskerettigheder bliver horisontal ansvarlig herfor .
Hr .
Roubatis skal vide , at det faktisk ogs er tilfldet i jeblikket , fordi det forventes , at formanden for Kommissionen , menneskerettighedskommissren , og derudover undertegnede frer tilsyn med den daglige gennemfrelse heraf . Dog m jeg indrmme , at horisontal koordination i vores nuvrende interne organisation mske ikke altid er lige let .
Det skal vi bestemt forsge at forbedre i Kommissionens flgende mandatperiode .
<P>
Jeg pegede i sidste mned p ndvendigheden af i 1999 at forsyne de pgldende budgetposter med en budgetkommentar , som ville gre Kommissionen i stand til at tiltrkke ekstern assistance til gennemfrelsen af programmerne .
Det realiseres s for 1999 , men jeg mener , at der ogs i retsgrundlaget , det vil sige i udkastet til forordningerne , som nu forhandles , skal trffes en foranstaltning .
<P>
Det frer mig til betnkningen af hr .
Torres Couto og de foreslede ndringsforslag til det p artikel 130 B baserede udkast til forordning . Frst punktet om ekstern assistance , som behandles i ndringsforslag 16 med hensyn til artikel 3 .
Kommissionen mener , at det foreslede loft , som faststtes rligt , for udgifterne udelukkende skal finde anvendelse for de aktiviteter , der angivet i artikel 3 , stk . 4 , idet der deri skal medtages en eksplicit henvisning til assistance for Kommissionen ved forvaltningen af programmerne , samt for Kommissionen og de begunstigede sammen .
<P>
Kommissionen er villig til at acceptere en lang rkke af de vrige forslag , men kan selvflgelig ikke overtage ndringsforslag , som stiller de forskellige institutioners befjelser til diskussion , og her mener jeg selvflgelig eksisterende befjelser .
Kommissionen accepterer de ndringsforslag , som er i overensstemmelse med det oprindelige forslag , om det nu drejer sig om oprettelsen af et rdgivende udvalg , ophvelsen af begrnsningen af forordningens gyldighedsperiode eller afskaffelsen af det finansielle referencebelb .
<P>
Kommissionen tager Parlamentets nske om at blive underrettet om udvalgets arbejde ad notam , men henviser med hensyn til opflgningen af dette ndringsforslag til den i andre tilflde fulgte interinstitutionelle praksis .
Det vil sige mundtlig information af Parlamentet , fordi Kommissionen er tilbageholdende , nr det drejer sig om offentlighed om dette udvalgs drftelser , fordi den fortrolighed , der er naturlig ved udvlgelsen af projekter , ville komme i klemme .
<P>
Kommissionen afviser ikke de ndringsforslag , som vedrrer programmeringen eller den rlige evaluering af foranstaltningerne og lempelsen af erfaringskriteriet for potentielle modtagere , men vil gerne have strre klarhed p nogle punkter .
<P>
Henvisningen til en interinstitutionel arbejdsgruppe , et emne , som vi tidligere har drftet , giver derimod problemer .
Accept af de fremsatte forslag ville betyde et indgreb i forvaltnings- og gennemfrelsesbefjelserne og kunne muligvis fre til ikkeanvendelse af forordningen eller brud p den .
Arbejdsgruppen , der ogs er nvnt i betnkningen af hr . Barros Moura , kan ikke vre en ny interinstitutionel struktur , som p forhnd eller a posteriori skal undersge Kommissionens handlen ved identifikationen af projekter .
Dog er jeg villig til f. eks . , og det har vi tidligere tilbudt , to gange om ret at drfte menneskerettighedspolitikken , emner , holdninger og landesituationer i al almindelighed med Parlamentet eller udvalgene .
<P>
Jeg har p et tidligere tidspunkt talt med formanden for Parlamentets Udenrigsudvalg om en uformel struktur .
Jeg mener , at det var fru Lenz , som vi ogs drftede sagen med , og det tilbud , som jeg netop fremsatte , blev ogs givet dengang .
<P>
Til sidst vil jeg i forbindelse med de tre betnkninger sige , at samarbejdet og dialogen mellem institutionerne bestemt har gjort det muligt for Kommissionen at videreudvikle sin politik til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne .
Det er et langtrukkent arbejde , som i vrigt krver et solidt grundlag inden for den juridiske , forvaltnings-og budgetmssige ramme .
I denne forbindelse - tror jeg - har Wien-erklringen givet os nogle retningslinjer , men ogs Parlamentets forslag udgr et vrdifuldt bidrag.Vi skal derfor ogs tage hensyn til de forventninger , som er vakt hos de europiske borgere .
Dialog og institutionelt samarbejde er ndvendigt , hvis vi vil opn resultater .
Kommissionen hber derfor p Europa-Parlamentets sttte til udviklingen af en flles politik for menneskerettighederne .
Vi mener stadigvk , og det vil vi ogs arbejde for , at menneskeretttighederne skal vre kernen i Unionens indenrigs- og udenrigspolitik .
I det perspektiv ser vi , og glder vi os til en videregende dialog med Europa-Parlamentet om politikken om beskyttelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Hr. van den Broek bestrbte sig virkeligt med sine svar p at dkke mange kollegers bemrkninger og tre betnkninger , og det synes jeg , at vi skal tage ad notam .
Jeg kan helt rligt ikke protestere over , at han talte i lang tid .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=7>
Menneskerettigheder i Unionen
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0468 / 98 ) af Schaffner for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union ( 1997 ) .
<SPEAKER ID=138 NAME="Schaffner">
Hr. formand , her ved udgangen af 1998 fejrer den frie verden i stor stil 50-rsdagen for underskrivelsen af Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
<P>
Selvom menneskerettighedsbegrebet i nsten alle verdens lande er medtaget i forfatningerne , i de internationale traktater eller i de politiske taler , er de daglige begivenheder et bevis p , at der er langt fra de fromme erklringer til kendsgerningerne .
<P>
Vores Parlament benytter sig af enhver lejlighed til at gre opmrksom p disse mangler p en alvorlig og regelmssig mde , men ogs med en vis blindhed , hvilket er foruroligende .
Er vi undertiden ikke s objektive , fordi det glder om at vre politisk korrekt ?
Det er vores trovrdighed , der str p spil .
<P>
Hvis vores Parlament vil undg risikoen for blot at fremst som en skolemester , skal Unionens medlemsstater selv vre fejlfri , og vi kan ikke lukke jnene for de svagheder , vi kan konstatere i medlemsstaterne .
<P>
Men i denne betnkning br vi ligeledes fremhve de fremskridt , der er sket i visse stater .
Vi kunne godt fordmme dem . S lad os nu anerkende deres indsats .
Har vi del i denne indsats ?
Jeg skal ikke kunne sige det .
Jeg glder mig blot over resultatet .
Man kan kun vre glad for , at forslaget til Amsterdam-traktaten har forbedret overholdelsen af menneskerettighederne , idet den er et etisk og politisk grundlag for enhver intern og ekstern aktion i Unionen .
<P>
Denne europiske indfaldsvinkel for menneskerettighederne br medfre nogle fremskridt p en rkke omrder .
Den vigtigste af disse rettigheder er retten til livet .
Alle Unionens medlemsstater har afskaffet ddsstraffen , og det kan vi kun glde os over .
Men denne rettighed indebrer ligeledes retten til ikke at blive udsat for umenneskelig behandling , adgang til lgehjlp og retten til en vrdig afslutning p livet .
Sprgsmlet om aktiv ddshjlp er mere end en samfundsdebat .
Man kan ikke overveje at tillade aktiv ddshjlp uden at tnke p alle mulighederne for misbrug heraf , men det br vre muligt at tilbringe sine sidste dage p en vrdig og rolig mde ved hjlp af lindrende lgemidler og de nyeste metoder til at forhindre smerter , uden stdigt at blive behandlet .
<P>
Retten til livet medfrer ogs en ret til sikkerhed og sledes til fordmmelsen af terrorisme .
Medlemsstaterne br i den forbindelse arbejde tt sammen , men denne hrde kamp kan kun finde sted med respekt for retsstaten .
Hvad enten det drejer sig om terrorisme eller kriminalitet i det hele taget , forudstter respekten for retsstaten en formodning om uskyld , en korrekt og retfrdig rettergang , respekt for den tiltaltes rettigheder og - hvis der idmmes en fngselsstraf - respekt for den fngsledes rettigheder .
<P>
P dette omrde er der dog mange medlemsstater , som langtfra er fejlfri , hvad enten det glder varetgtsfngsling , rettergangens og anklageprocessens varighed eller fngslingsbetingelserne i de overfyldte fngsler .
Det sidste punkt vil min kollega Pradier i vrigt komme ind p om lidt .
<P>
Respekten for privatlivets fred , ytringsfriheden , religionsfriheden og meningsfriheden skal forsvares og overholdes nje , da der er tale om nogle skrbelige vrdier , som ofte er resultatet af en fin balance mellem rettighederne .
Selvom der stadig er nogle vanskeligheder , kan man kun glde sig over , at Grkenland har vedtaget en lovgivning , der anerkender retten til militrngtelse .
<P>
Hvad angr de konomiske og sociale rettigheder , har vi haft et godt resultat og et bekymrende resultat .
Det gode resultat er , at Det Forenede Kongerige har underskrevet charteret om sociale rettigheder fra 1989 .
Det er til gengld bekymrende , at Rdet ikke har vedtaget programmet til bekmpelse af fattigdom .
<P>
Selvom medlemsstaterne har accepteret at indfje nogle bestemmelser i Amsterdam-traktaten , der gr det muligt at bekmpe alle former for diskrimination , kan man faktisk stadig konstatere mange forskelle mellem principperne og kendsgerningerne , f.eks. med hensyn til kvinders og brns rettigheder samt beskyttelsen af familien , men ogs med hensyn til bekmpelsen af racisme og fremmedhad .
<P>
Disse overtrdelser af de grundlggende rettigheder er endnu mere uacceptable , nr de begs af statsansatte eller de lokale myndigheders ansatte , ssom administrationsmedarbejdere , undervisere , reprsentanter for politiet , retspersonale eller fngselspersonale og undertiden sgar socialarbejdere .
Det er derfor ndvendigt med uddannelsesprogrammer .
<P>
Der er i betnkningen og i visse af de ndringsforslag , der forelgges for os , nogle vanskelige sprgsml med hensyn til asyl- og indvandringsproblemerne .
For mit vedkommende nsker jeg , at vi undgr overdrivelser , for ikke at sige provokationer .
Jeg mener navnlig , at forslaget om at give indvandrere stemmeret ved lokale valg er overilet , ogs selvom det drejer sig indvandrere , der befinder sig lovligt i en medlemsstat , og selvom de har boet i denne i over 5 r .
Det er naturligvis sandt , at denne beslutning ville vre en integrationsfaktor , men man skal vre bevidst om risikoen for , at disse udlndinge bliver udsat for racisme og fremmedhad .
<P>
Som det ser ud i dag , er jeg overbevist om , at den enkelte stat skal tage dette emne op i sit eget tempo , alt afhngigt af den politiske situation og de yderliggende partiers indflydelse .
<P>
Det ville gre vores Parlament re , om vi i r vedtog vores rlige betnkning med et stort flertal , s vi bde undgr risiciene ved visse af de tidligere betnkninger og et noget kligt syn p menneskerettighedernes almengyldighed .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , den betnkning , vi drfter i dag , har en srlig symbolsk betydning .
Den specielle sammenhng , den indgr i , nemlig 50-rsdagen for Verdenserklringen om Menneskerettighederne , udmrker sig ved at genopfriske hukommelsen hos vores medborgere og de ansvarlige politikere med hensyn til indholdet i denne erklring , som vores medlemsstater har forpligtet sig til at overholde .
P baggrund af dens 30 artikler kan man vurdere den statusopgrelse , som fru Schaffner har foretaget i dag , og balancen mellem de borgerlige og politiske rettigheder p den ene side og de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder p den anden side .
Ligesom i Verdenserklringen lgges der ogs i Schaffners betnkning stor vgt p sidstnvnte rettigheder , da man ikke mener , at fattigdom og udstdelse br eksistere i demokratiske og velstende samfund , og man opfordrer de europiske institutioner til at gre noget ved dette .
<P>
Betnkningen giver dog ikke det indtryk , at alt er i den sknneste orden , hvad angr respekten for de skaldte grundlggende rettigheder .
Det er i vrigt ikke nogen srligt tilfredsstillende formulering , eftersom der ikke er nogen rangorden p dette omrde .
Da jeg ikke har s meget tid , vil jeg njes med et enkelt og meget karakteristisk eksempel , som der i vrigt gres opmrksom p i Amnesty Internationals rapport , nemlig politivold og politiets mishandling og nedvrdigende behandling under afhringer eller opsyn , oftest over for udlndinge eller mrkldede personer .
Jeg vil dog gerne starte med at sige , at jeg ikke vil generalisere eller skre alle over n kam .
Et lille mindretals uheldige opfrsel m ikke kaste mistanke p ordensmagten som helhed , da ordensmagtens opgave bliver vanskeligere og vanskeligere .
I Frankrig er visse fagforeningsfolk inden for politiet ogs bekymrede over stigningen i antallet af disse tilflde af brutal og antidemokratisk adfrd , der tilsidestter lovene og menneskerettighedserklringen , som trods alt er hngt op p alle franske politistationer .
Det er sledes yderst vigtigt , at alle stater klart giver udtryk for , at de forkaster enhver form for grusom , umenneskelig og nedvrdigende behandling .
De lande , der endnu ikke har ratificeret FN ' s konvention om tortur , br gre dette , og de br anerkende Komiten mod torturs kompetence og srge for , at enhver overtrdelse reelt bliver straffet , hvilket sjldent er tilfldet i jeblikket .
<P>
Det skal siges , at de yderliggende hjrebevgelsers totalitre og racistiske ideologi ansporer til , holder hnden over og ser igennem fingre med disse handlinger , der er uvrdige for politiet i demokratiske lande .
Det er ikke tilfldigt , at visse franske politistationer har et billede af Le Pen p vggen i stedet for menneskerettighedserklringen .
I et interview for nylig ngtede Le Pen stdigt at anerkende nogen som helst forpligtelse over for menneskerettighedserklringen fra 1789 , der trods alt er indskrevet i indledningen til den franske forfatning , hvilket giver et lille indtryk af det styre , han nsker at indfre .
Det yderste hjre gr i deres udtalelser - som i stor udstrkning gengives af pressen - ind for diskrimination , udstdelse , intolerance og et integristisk system , der ansporer til racisme og antisemitisme .
Det m naturligvis munde ud i vold og forherligelse af det brutale politi .
Men i ytringsfrihedens navn har de demokratiske samfund svrt ved at modstte sig dette , og det er interessant at flge det belgiske samfunds forsg i den retning for jeblikket .
Ja , ytringsfriheden !
Det er i det mindste n menneskerettighed , som de yderliggende hjrepartier i hj grad gr krav p .
I vores princippers navn forlanger de det , som de ville ngte os andre i deres egne princippers navn , idet de foretrkker at se bort fra de begrnsninger , der er nvnt i de forskellige erklringer , og disse begrnsninger udgres af lovene , andres rettigheder og den almene interesse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre rede for De Europiske Socialdemokraters Gruppes holdning til de ndringsforslag , der blev fremsat p plenarmdet .
Det er efter min mening vigtigt , at denne betnkning bliver vedtaget .
Her nogle f dage efter den 10. december ville det vre beklageligt , hvis vi ikke blev enige .
Fru Schaffners betnkning forekommer mig s afgjort at vre positiv og fornuftig .
Vi ville sandsynligvis ikke have udarbejdet betnkningen p samme mde .
Og hvad s ? En sdan tekst skal ikke vre en gruppes og en bestemt holdnings , men derimod et strkt budskab til medlemsstaterne , s de bliver bevidste om en situation , der ikke er srligt tilfredsstillende , og s de bliver mere opmrksomme p konkret at fre de vigtige principper ud i livet , som de har vedtaget .
Dette budskab vil vre meget strkere , sfremt betnkningen bliver vedtaget med et stort flertal . Hver gruppe skal sledes tage hjde for de andres tilbageholdenhed .
Vi forkaster for vores vedkommende mange ndringsforslag , hvis indhold vi er enige i , men som ville vanskeliggre den endelige vedtagelse .
Jeg hber , at jeg kan regne med en lignende indsats fra de andre gruppers side , s vi i morgen kan sende et kraftigt signal til Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne , et signal , der er den symbolske rsdag vrdigt , som vi fejrede i sidste uge .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg vil tage ordet p vegne af min kollega og kammerat , Laura de Esteban , som har vret ndt til at vre fravrende .
<P>
For det frste vil jeg gerne lyknske fru Schaffner som ordfrer for denne betnkning .
Vi str endnu en gang over for en rsberetning om respekten for menneskerettighederne i Unionen , der i sin originaludgave kommer med en fremragende begrundelse , den er velstruktureret og indeholder trovrdige data , der stammer fra europiske institutioner , og den koncentrerer sig om de juridiske og reelle aspekter vedrrende menneskerettighederne i Unionen .
<P>
Forslaget til beslutning hnger ligeledes godt sammen med begrundelsen og indeholder 62 afsnit , hvis retsgrundlag er Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som er den grundlggende vejledning for respekten af menneskerettighederne i Unionen , sledes som det er fastsat i vores traktat .
<P>
Desvrre har det endelige resultat af betnkningen efter afstemningen i udvalget delvis svkket dens struktur og sammenhng , og der er som i tidligere r blevet indfjet nogle ndringsforslag , som indeholder nogle aspekter , som ikke har noget at gre med den klassiske opfattelse af grundlggende rettigheder , og som sandsynligvis skyldes forskellige politiske bevggrunde , som er anderledes end dem , der burde vre ledende for mlstningerne i dette dokument .
<P>
Det er vores pligt som medlemmer af denne forsamling at lade Europa-Parlamentets beslutninger udvise den strste respekt for ideologisk upartiskhed og Retten i ordets videste forstand .
Og ikke mindst i r hvor vedtagelsen af betnkningen falder sammen med 50-ret for Menneskerettighedserklringen .
<P>
Vi i PPE-gruppen bekrfter vores traditionelle rolle som forpost i forsvaret af menneskerettighederne .
Vi gentager vores absolutte respekt for menneskets vrdighed og vrdi og for lige muligheder for mnd og kvinder , og vi bekrfter endnu en gang , at alle menneskerettighederne er universelle , udelelige og uafhngige .
<P>

Vi vil derfor i denne betnkning stemme for de afsnit , som rent faktisk afspejler de problemer , der har at gre med menneskerettighederne , f.eks. de individuelle rettigheder , den sigtedes rettigheder eller retten til livet og den enkeltes vrdighed , svel som retten til respekten for privatlivet og familielivet , boplen og brevhemmeligheden , beskyttelsen af personlige oplysninger , ytringsfriheden eller begrnsninger i respekten for lovene og tanke- og foreningsfriheden , med undtagelse af farlige sekter eller bevgelser for at beskytte deres ofre .
<P>
Vi deler bekymringen for at fremme og forsvare brns rettigheder og sikre , at man beskytter de menneskers rettigheder , som kan vre srlig udsat for mishandling eller forsmmelse , inklusive de unge og de handicappede eller de ldre .
<P>
Vi gr ind for en fuldstndig respekt af den anholdtes rettigheder , og vi fremhver betydningen af foranstaltninger til rehabilitering og reintegrering .
<P>
Vi vil gentage vores fordmmelse af racisme og racehad og enhver form for forskelsbehandling .
<P>
Vi gr ligeledes ind for at reetablere rettighederne hos de borgere , der er blevet offer for retssystemet , isr i de tilflde , og det sker for hyppigt i nogle medlemslande , hvor der henvises til retssystemernes langsommelige sagsbehandling , og vi forsvarer de generelle principper i Retten , som udgr grundlaget for medlemsstaternes retsorden , f.eks. princippet om non bis in idem eller om , at man er uskyldig , indtil det modsatte er bevist .
<P>
Vi m dog modstte os de afsnit i betnkningen , som ikke respekterer menneskerettighedsbegrebet , eller som falder uden for vores kompetenceomrde , eller som overtrder fllesskabsretten .
Jeg henviser til de afsnit , hvor man ptnker at lade medlemsstaternes retsordener omfatte tildelingen af borgerlige rettigheder , som ikke falder ind under Unionens kompetence , eller som har med nationalitet at gre .
I denne forbindelse vil min gruppe forelgge et ndringsforslag , som erindrer om et s benbart princip , som det om , at anerkendelse og regulering af nationalitet hrer under medlemsstaternes kompetence , og at udvelsen af de borgerlige rettigheder er knyttet til erhvervelsen af nationalitet .
<P>
Jeg hber , at vi med dette Parlaments passende stemmeafgivelse endelig kan vedtage en beslutning , som er denne institution vrdig ved denne vigtige 50-rsdag for Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne lyknske fru Schaffner for hendes betnkning , hvor hun har taget fat p et meget vanskeligt stykke arbejde .
<P>
Denne betnkning er en af de rlige opgaver , der p den bedst mulige mde opfordrer os til at srge for , at menneskerettighederne bliver overholdt i Den Europiske Union .
Ordfreren prsenterer os for et meget udfrligt stykke arbejde .
Jeg vil i mit korte indlg kun have mulighed for at komme ind p de generelle aspekter , og jeg vil frst og fremmest minde om , at menneskerettighederne er et ml og ikke et middel .
Hvis vi er enige om dette , er det sledes vigtigt , at vi gr alt , hvad vi kan , ikke blot for at forhindre de tydeligste og mest direkte krnkelser af menneskerettighederne , men ogs for at forhindre de mest skjulte trusler , der risikerer at underminere menneskerettighederne .
<P>
Det ville vre illusorisk at tro , at demokratiet alene kan sikre respekten for menneskerettighederne .
Demokratiet er et middel , som kan fre til de bedste resultater , men ogs til de vrste .
Som eksempel herp vil jeg minde om , at Hitler kom til magten efter en valgprocedure , det vil sige en demokratisk procedure .
<P>
Herefter vil jeg gerne sige , at eftersom menneskerettighederne er et ml , skal deres anvendelse holdes s langt vk som muligt fra realpolitikkens omrde , som er et omrde med kompromiser , pragmatisme , indrmmelser , magtbalance , noget for noget , rnkespil , tvang og endog sammensvrgelser .
<P>
Med hensyn til den politiske indsats skal man sledes overveje , hvilke midler der skal tages i brug for at sikre overholdelsen af menneskerettighederne , og foruden de mange redskaber , man allerede rder over p nuvrende tidspunkt , skal man tage den evne i betragtning , som vores samfund - der er ivrigt efter at sikre menneskerettighederne - har til at modst konomiske chok , sociale sammenbrud eller en ideologisk forgiftning med udstdelse , racehad eller antisemitisme .
<P>
Det er det fundamentale sprgsml , som br optage politikerne , der ikke m vre ligeglade eller passive over for de millioner af europiske borgere , der fler sig svigtede eller forrdte af deres virksomhed , deres sociale omgivelser , deres parti og deres fagforening , eller som kort sagt fler sig uden for , og som derfor er meget modtagelige over for de falske profeter , der altid er villige til at opfordre et samfund , der str p afgrundens rand , til at tage et beslutsomt skridt fremad .
<P>
S vidt er det naturligvis ikke kommet endnu , men fortiden og historien er der til at minde os om , at yoyobevgelser p brsen og millioner af mennesker , som ikke lngere har nogen mening med deres liv , ikke ndvendigvis er det bedste middel til at f menneskerettighederne til at sejre og gre dem til den vigtigste af alle prioriteter .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">

Hr. formand , jeg m allerfrst anerkende fru Schaffners store indsats og det glimrende arbejde , hun har udfrt - som vi takker hende for - men vi br ogs erkende , at vi desvrre i r endnu en gang har vret ude af stand til undg det sdvanlige store sprgsml om menneskerettighederne , og hvor stor en rolle de spiller i alle de alvorlige problemer , som plager vores lande i Europa , og det er heller ikke i r lykkedes os at undg den sdvanlige politisering af problemet med menneskerettighederne , der bunder i ideologiske forskelligheder og den omstndighed , at svaret p krnkelsen af disse rettigheder kan variere alt efter den politiske holdning .
Dette m bestemt afvises .
Jeg er ikke begejstret for denne debat , men mener , at sprgsmlet om menneskerettighederne udelelighed , om den universelle erklring , sdan som det glder for landene uden for Den Europiske Union , br glde inden for den og sledes br sprgsmlene vedrrende de sociale , konomiske og kulturelle rettigheder ogs glde .
Det er imidlertid klart , at vi br vre enige om , hvad alt dette betyder .
Vi kan ikke forestille os , at kampen mod fattigdom eller ligefrem arbejdslshed kan vre grund til sanktioner , for en rettighed findes , hvis der findes en sanktion .
Jeg sprger s mig selv , hvad skal man gre med de stater , som har 12 , 13 , 14 % arbejdslshed .
Hvad skal vi gre ?
Skal vi stille dem for den internationale menneskerettighedsdomstol ?
Det forekommer mig meningslst at fortstte den debat .
<P>
Efter min opfattelse findes der reelle problemer med krnkelse af menneskerettighederne inden for vores lande : Der er sprgsmlet med retfrdigheden , der er retsstaten , som vi foregiver at lre landene uden for Europa , og s problemerne med undertrykkelse af retten til forsvar , de individuelle garantier , forholdene i fngslerne , den kendsgerning , at der ikke sker nogen resocialisering af de indsatte , noget som naturligvis berettiger en social anklage mod alle staterne i Unionen .
Det er dette , vi br koncentrere os om , og vi br gre det muligt at gennemfre sanktioner mod de overtrdelser , som sker - og det er mange - i vores lande .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , hvis jeg kun skulle fastholde et enkelt billede fra hjtideligholdelsen af 50-rsdagen for menneskerettighedserklringen , ville det vre billedet af Place du Trocadro i Paris torsdag den 10. december .
En tom plads uden nogen mennesker , omgivet af metalafsprringer og sikkerhedsfolk for at forhindre dem uden papirer , de arbejdslse og de hjemlse - ledsaget af advokater og politikere - i at nrme sig Palais de Chaillot , det sted for hjtideligholdelsen , hvor de smukke resolutioner blev efterfulgt af taler .
<P>
Jeg er bange for , at dette dystre billede er det eneste , der bliver tilbage af denne 50-rsdag . Nogle brudstykker af talerne og meget kynisme fra vores regeringers side .
<P>
Lionel Jospin kunne have benyttet sig af denne hjtideligholdelse til at g i gang med at bringe papirerne i orden for dem uden papirer .
Han gjorde ikke det , man forventede , for at komme ud af det aktuelle ddvande .
Jeg er enig i det , som Robert Badinter sagde i et interview i avisen l ' Humanit , nemlig at talerne om sndagen og den faktiske politik om mandagen er tilstrkkeligt !
<P>
Denne bemrkning vedrrer alle vores regeringer , hvilket betnkningen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder endnu en gang viser . I betnkningen gres der opmrksom p de alt for mange krnkelser af menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Ved en hjtideligholdelse skal man ikke bare tale , men ogs gre status .
Man behver blot at lse nogle f artikler i erklringen fra 1948 og at sammenligne med situationen i vores lande for at gre en forfrdelig konstatering .
I artikel 1 str der , at  alle mennesker er fdt frie og lige i vrdighed og rettigheder  .
De arbejdslse , de hjemlse og dem uden papirer har ikke nogen rettigheder .
Men med deres kamp lrer de os noget om vrdighed .
I artikel 13 str der , at  enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land , herunder sig eget , og til at vende tilbage til sit eget land  .
Krig og elendighed fr nogle mennesker til at forlade deres land .
Vrtslandene bliver alt for ofte til vanskelighedslande .
Man tvinger dem uretmssigt til at vende hjem og knebler dem i flyene , s de ikke kan f luft og dr .
I artikel 22 str der , at enhver  har ret til social tryghed  .
Det glder ikke de illegale indvandrere .
I artikel 23 str der , at  enhver har ret til arbejde  og  til frit valg af beskftigelse  .
Der er 17 millioner arbejdslse i Den Europiske Union .
I artikel 25 str der , at  enhver har ret til en sdan levefod , som er tilstrkkelig ...
 .
Der er 57 millioner fattige i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil naturligvis ikke gre hele listen over artikler frdig .
Der ville vre meget at sige , men der er ikke mindst behov for en strkere politisk vilje fra vores regeringers side til at feje for deres egen dr og fjerne alt det umenneskelige smuds , som fr mange borgerne til at holde sig fra politik .
Og det er en reel fare for vores demokratier .
<P>
Det er af alle disse grunde , at jeg stadig gr oprr , og at jeg kmper denne kamp for menneskerettighederne , en kamp for at bringe papirerne i orden for dem uden papirer og en kamp for kvinders rettigheder , men ogs for at forbedre de sociale rettigheder og for en 35 timers arbejdsuge , naturligvis uden at en sdan er lig med fleksibilitet .
Hvor er jeg dog enig i Albert Camus ' smukke ord , som jeg forsger at efterleve , nemlig  jeg gr oprr , ergo er vi til  .
<SPEAKER ID=144 NAME="van den Broek">
Hr. formand , min hjertelige tak til fru Schaffner og respekt for hendes solide betnkning .
Jeg tror bestemt , at rsrapporterne om menneskerettighederne i Den Europiske Union , som siden 1992 forelgges Parlamentet , ogs bidrager til strre kohrens i den flles holdning .
Vi ved alle , at Amsterdam-traktaten endnu en gang understreger , hvor meget Unionens koncept er baseret p grundbegreberne frihed , demokrati , respekt for menneskerettighederne og de grundlggende friheder .
Noblesse oblige og selvflgelig kan de disponible instrumenter forbedres .
Derudover har vi at gre med Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som vi alle er bundet af , Den Europiske Socialpagt og ogs den Europiske Konvention om forebyggelse af tortur og umenneskelig eller fornedrende behandling .
<P>
Jeg vil endnu en gang pege p oprettelsen af en ny permanent domstol for nylig .
Den blev indviet for nogle dage siden , og den vil bestemt , inden for Europardets rammer , bidrage til en mere effektiv udfrelse af bestemmelserne om menneskerettighederne i Europa .
<P>
Aktuelle problemer som intolerance , racisme og fremmedhad .
Det var godt at konstatere , at vores regeringsledere i Wien endnu en gang understregede vigtigheden af at kampen herimod og p ny anmodede Kommissionen om at udarbejde nrmere forslag om bekmpelse af disse drlige tendenser . Der er en voldsom diskussion i gang for jeblikket om flygtninge og asylansgerproblematikken .
For nylig har Ministerrdet besluttet at oprette en task force for asyl og migration , som p grundlag af svel den flles politik som udenrigs- og sikkerhedspolitikken og den tredje sjle skal forsge at ivrkstte en integreret politik , ogs i retning af denne asylansgerproblematik , men som hovedsageligt skal fokusere p oprindelseslandene .
<P>
De nationale mindretals rettigheder .
Vi mindes dagligt om krnkelserne af denne gruppes menneskerettigheder . Det er naturligvis vigtigt at vise et godt eksempel inden for Den Europiske Union for at kunne optimalisere beskyttelsen af disse rettigheder .
<P>
Andre problemer ssom seksuel udnyttelse af kvinder og brn .
Der blev udfoldet mange initiativer , og jeg indskrnker mig til at henvise til den meddelelse herom , som Kommissionen afgav til Rdet i maj sidste r .
<P>
Hr. formand , under den forrige debat om de tre betnkninger havde jeg mulighed for at fremlgge et standpunkt vedrrende de anmodninger , som blev fremfrt i betnkningerne af hr .
Barros Moura , hr .
Roubatis og hr .
Torres Couto .
Mange af de emner vender tilbage i betnkningen af fru Schaffner .
Og mutatis mutandis , m jeg derfor med hensyn til de henstillinger og forslag , som hun har fremsat herom , henvise til mine svar i den tidligere debat . Det eneste , som jeg vil gentage , og det som afslutning , er at Den Europiske Union og dens medlemsstater over for sig selv har pligt til at vise et godt eksempel , hvis de p en trovrdig mde vil udtale sig om menneskerettighedssituationen andre steder i verden .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Forhandlingen om betnkning ( A4-0468 / 98 ) af Schaffner afbrydes p grund af sprgetiden .
Den vil blive genoptaget kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0713 / 98 ) .
<P>
Vi indleder sprgetiden med syv minutters forsinkelse , hvilket jeg beder Dem om undskyldning for , ikke mindst fru Ferrero-Waldner .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at der for sprgsmlene til Rdet er forskellige grupperinger af sprgsmlene i deres helhed .
Jeg gr Dem opmrksom herp , da jeg , nr vi nr dertil og for at fremme vores arbejde og for at disse sprgsml ikke skal blive det eneste emne for vores debat , at jeg frst , som det sig hr og br , vil give ordet til formanden for Rdet , og derefter , og kun hvis der er tillgssprgsml , vil give ordet til sprgsmlstillerne , og sfremt de er blevet erstattet i henhold til forretningsordenen , til det medlem , som er stedfortrdende .
Jeg gr Dem opmrksom p , mine damer og herrer , at i modsat fald ville et enkelt sprgsml kunne optage al den tid , vi har til rdighed til sprgetiden .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 1 af Felipe Camisn Asensio ( H-1051 / 98 ) :
<P>
Om : Eventuel udskiftning af isolering i passagerfly
<P>
Ptnker Rdet p baggrund af de seneste ulykker ivrksttelse af srlige foranstaltninger med henblik p udskiftning af metalisolering af typen  mylar  eller  tedlar  i passagerfly ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare hr . Camisns sprgsml .
<SPEAKER ID=148 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer .
Til det frste sprgsml . Rdet tillgger sikkerheden i luftfarten stor betydning og henviser , hvad luftfartssektoren angr , frst og fremmest til Fllesskabets forslag fra den seneste tid om sikkerhedskontroller af fly fra tredjelande , til initiativet om oprettelse af en ny europisk myndighed for sikkerheden i den civile luftfart og til de aktuelle arbejder med henblik p at reducere de emissioner og stjgener , der udgr fra fly .
<P>
Men jeg vil gerne gre opmrksom p , at sikkerheden i flytrafikken i Fllesskabet afhnger af samarbejdet mellem de enkelte staters myndigheder , internationale organisationer og industrien .
Det er endvidere selvindlysende , at bde luftfartsindustrien og de nationale myndigheder skal undersge samtlige ulykker og hndelser meget omhyggeligt for yderligere at ge sikkerheden i flytrafikken ved hjlp af selvkontrol og forpligtende myndighedsmssige foranstaltninger .
Til emnet  isoleringsmateriale i fly  , som blev berrt i sprgsmlet , skal der endvidere bemrkes flgende : I henhold til de aktuelle informationer er et metallisk isoleringsmateriale at typen  mylar  blevet undersgt som en af flere mulige rsager til en flyulykke i den seneste tid .
Bl.a. undersger luftfartsmyndighederne i Canada og USA , men ogs flyfabrikanten selv dette punkt .
Skulle det vise sig , at dette materiale kan fre til risici , er det i frste rkke umiddelbart op til de kompetente luftfartsmyndigheder i de enkelte stater at udstede de forndne direktiver og anvisninger for at rde bod p denne situation .
<P>
Selvom undersgelserne er langt fremskredne , foreligger der imidlertid for jeblikket ingen kendsgerninger , som faktisk peger p den anvendte isolering som ulykkesrsag eller som katalysator .
Yderligere resultater kan ventes i den nrmeste tid .
Frst da kan og skal der ivrksttes passende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Rdet ved , at der er ca . 12.000 passagerfly i drift i hele verden , hvoraf flertallet har denne isolering af typen  mylar  eller  tedlar  , der i henhold til de seneste forsg antndes lettere , end man havde regnet med .
Dette forhold synes at vre endnu tydeligere i lyset af det , der virkelig skete i forbindelse med Swiss Airs ulykke i Canada for nyligt , noget man allerede tidligere havde haft mistanke om .
<P>
Som Rdet ved , har denne kendsgerning givet anledning til temmelig mange reaktioner verden over , som rder til , at man straks ndrer dette isoleringssystem , som har tendens til at antndes ved hje temperaturer .
<P>
Jeg kan se , at Rdet er klar over dette , men det er ogs F.A.A. , de amerikanske luftfartsmyndigheder , der har taget fringen , og mit konkrete sprgsml er , om man fra europiske side foretager de undersgelser , som man foretager i USA i s henseende .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , fru formand for Rdet , De har netop givet os overordentligt interessante informationer .
Derfor tillader jeg mig endnu en gang at komme ind p en af mine ldgamle kpheste , nemlig risikoen under flyvning p grund af de alt for mange stykker hndbagage , der befinder sig i flyene .
Jeg ved , at De har et og andet under forberedelse for omsider virkelig at gre flyvning mere sikker i hele Europa .
Man siger altid , at det er beslutninger , der skal trffes nationalt eller af flyselskaberne .
Men man beskftiger sig ikke med det emne , at de alt for mange stykker hndbagage netop i kritiske situationer udgr de strste faremomenter for passagererne .
Derfor ville det vre vigtigt , at man omsider gennemfrer de bestemmelser , som man i sin tid diskuterede i IATA , nemlig at man begrnser hndbagagen til t stykke .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem von Habsburg .
Lad mig dertil sige flgende : Naturligvis ved alle vi , som flyver meget , at De har absolut ret , og at for megen bagage naturligvis kan medfre store risici .
Men jeg skal ogs sige Dem , at bde luftfartsselskaberne selv og de forskellige internationale organisationer , som beskftiger sig med flyvesikkerhed , til stadighed har deres opmrksomhed rettet mod netop dette emne , sledes at ogs dette fortsat undersges , og det sikkert i fremtiden vil g i den retning , De nsker , men som naturligvis ikke altid er forbundet med helt enkle konsekvenser for alle os , der flyver tit .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Alexandros Alavanos ( H-1053 / 98 ) :
<P>
Om : Ny krnkelse af menneskerettighederne i den besatte del af Cypern
<P>
De tyrkisk-cypriotiske  myndigheder  har planer om at privatisere en af de to eneste grsk-cypriotiske skoler , der stadigvk fungerer i den besatte del af Cypern , og hvor 30 grske elever modtager undervisning .
<P>
Under henvisning til -kendelsen fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol ( sagen Luizidou ) -Europa-Parlamentets beslutning B4-0286 / 97 , hvori det hedder , at Europa-Parlamentet  p ny kraftigt fordmmer det ulovlige besttelsesstyres alvorlige og vedvarende krnkelser af den pgldende befolkningsgruppes menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , samt dets uforsonlige holdning  -Rdets svar ( 4. juli 1997 ) p min skriftlige foresprgsel E-0233 / 97 , hvori det hedder , at  Rdet behrigt har noteret sig Europa-Parlamentets beslutning nr . B4-0286 / 97 og med strste opmrksomhed flger FN ' s indsats for at forbedre livsbetingelserne for de udelukkede personer og genoprette deres grundlggende rettigheder 
<P>
bedes Rdet oplyse , hvilke foranstaltninger det har til hensigt at ivrkstte med henblik p at forhindre en ny krnkelse af menneskerettighederne i den besatte del af Cypern ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare hr . Alavanos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=154 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , til dette sprgsml kan jeg sige flgende : Rdet er bekymret over den sag , parlamentsmedlemmet har nvnt .
Rdet har dog , som det allerede tidligere er bemrket i svaret p den skriftlige forsprgsel fra parlamentsmedlemmet , ingen kompetence til at overvge domme , der er afsagt af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol
<P>
Rdet mener , at det ville vre bedst , ogs for at forhindre yderligere krnkelser af menneskerettighederne , at sge en lsningsmulighed under FN ' s protektion .
Her har Rdet nemlig fortsat det ml for je at oprette en fderation bestende af to befolkningsgrupper og to zoner p grundlag af en omfattende politisk ordning i overensstemmelse med FN ' s sikkerhedsrds resolutioner .
Unionen mener ogs , at fremskridt henimod en EU-tiltrdelse og fremskridt med henblik p en retfrdig og varig lsning p Cypern-sprgsmlet i sagens natur gensidigt styrker hinanden .
Den beklager overordentligt strkt , at det ikke har vret muligt at tilvejebringe en politisk lsning i tide fr starten p forhandlingerne , men mener , at Cyperns tiltrdelse af EU skal komme alle befolkningsgrupper til gode og skal bidrage til den indre fred og forsoning p en .
<P>
Desuden opfordrer Den Europiske Union fortsat begge parter til som led i en omfattende samlet lsning at ivrkstte tillidsskabende foranstaltninger og pbegynde en gradvis nedrustning . Rdet minder endvidere om , at den fjerde finansielle protokol ogs i det vsentlige forflger det ml at sttte bestrbelserne for en politisk lsning af Cypern-sprgsmlet .
Alligevel har den praktiske finansiering hidtil ikke altid vret mulig p grund af sammenbruddet i genoptagelsen af forhandlingerne mellem de to befolkningsgrupper .
<P>
Hvad Tyrkiets rolle angr , s er der i Rdet i lyset af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg almindelig enighed om , at intensiveringen af Tyrkiets forbindelser med Den Europiske Union ogs krver et politisk initiativ fra Tyrkiet og dets aktive samarbejde i Cypern-sprgsmlet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ministeren .
Hendes svar var meget omfattende og dkkede alle omrderne , s mske derfor vanskeliggr det mit andet sprgsml .
Alligevel vil jeg gerne stoppe op ved det politiske sprgsml .
Kan Rdet fortlle os , om det er enigt i svel kommissr van den Broek som den samlede Kommissions konstateringer om , at den cypriotiske regering har stillet s mange konstruktive forslag , som den kunne , for at ogs den tyrkisk-cypriotiske del deltager i forhandlingerne om ens optagelse , at ansvaret desvrre ligger hos den tyrkisk-cypriotiske del og Tyrkiet , og at processerne og forhandlingerne om optagelse af Republikken Cypern ikke skal ende som gidsler for Tyrkiets kompromislse holdning ?
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , til parlamentsmedlem Alavanos kan jeg sige flgende : Principielt glder det os , at den grsk-cypriotiske regering har fremsat konstruktive forslag om den nordcypriotiske delegations deltagelse i optagelsesforhandlingerne .
Det er naturligvis beklageligt , at dette ikke er lykkedes .
Vores ml - det skal jeg endnu en gang gentage - er medlemskab for en udelt  .
Vi nsker som EU-medlem et Cypern , som har opnet en varig politisk lsning .
Enhver anden mulighed ville vre mindre god .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
3 af Anne Caroline B . McIntosh ( H-1060 / 98 ) :
<P>
Om : Cyperns tiltrdelse
<P>
Kan Rdets formand oplyse den foreslede tidsplan for Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare fru McIntoshs sprgsml .
<SPEAKER ID=158 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , som det er parlamentsmedlemmet bekendt , har Rdet p sin samling i december 1997 i Luxembourg besluttet at indlede optagelsesforhandlinger med Cypern .
Dette er en bestanddel af tiltrdelsesprocessen , som har en global og evolutiv orientering , der inddrager alle lande , der sger om optagelse , og omfatter Cypern og de 10 central- og steuropiske lande .
De lande , der sger om optagelse , vurderes i henhold til de samme kriterier .
Hvilket tempo denne proces skrider frem i , vil naturligvis afhnge af den enkelte stat , der sger om optagelse , svarende til graden af dens forberedelse .
<P>
Optagelsesforhandlingerne med Cypern og med de andre stater , der sger om optagelse , blev pbegyndt den 31. marts 1998 .
P det andet mde i optagelseskonferencen p ministerplan , som fandt sted den 10. november 1998 , blev der ligesom med de andre fem ansgere indledt substantielle forhandlinger om de frste syv kapitler i acquis communautaire , og undersgelsen heraf er afsluttet .
Det drejede sig om videnskab og forskning , telekommunikation og informationsteknologier , undervisning og uddannelse , kultur og audiovisuel politik , industripolitik , sm og mellemstore virksomheder samt den flles udenrigs-og sikkerhedspolitik .
Om fem af disse kapitler - det blev fastslet p konferencen - er det p dette stadium ikke ndvendigt med yderligere forhandlinger med Cypern , idet det eventuelt kan vre ndvendigt af komme ind p dem igen i en senere fase .
Men to kapitler , telekommunikation og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , ligger stadigvk p forhandlingsbordet og skal p et givet tidspunkt diskuteres som led i konferencen .
Da undersgelsen af acquis communautaire stadig vedvarer angende alle 31 forhandlingskapitler , og der derfor ikke nu kan fastlgges en flles holdning for Den Europiske Union med hensyn til forhandlingerne , er det p dette stadium ikke muligt at opstille en tidsplan for afslutningen af forhandlingerne eller i det hele taget for en tiltrdelse .
Dette glder for Cypern som for alle andre lande , der sger om optagelse .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg bifalder formandens svar .
Som svar p det foregende medlems sprgsml sagde hun dog selv , at Rdet hbede at udvirke medlemskab for en udelt  .
Det er tydeligvis i Unionens interesse , at tiltrdelsen sker af en udelt  .
Hvis det ikke er muligt , indrmmer formanden for Rdet dermed i dag , at Cyperns tiltrdelse muligvis forsinkes ?
Ville det afholde Cypern fra at vre med i den frste blge af nye medlemmer ?
Dette har vigtige konsekvenser for borgerne p Cypern og ogs for de af vores borgere , der nsker at gre forretninger med eller muligvis leve p Cypern .
<P>
Jeg tnkte p , om hun kan bekrfte , at mangelen p en intern lsning ikke vil vre en hindring for Cyperns medlemskab i nste blge , og at de vil overholde den oprindelige tidsplan ?
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem McIntosh .
Jeg fastholder min positive formulering . Vores ml er netop medlemskab for en udelt  .
Samtidig skal det naturligvis ogs vre klart , at intet tredjeland kan nedlgge veto i EU ' s udvidelsesproces .
Hvis der ikke kommer en politisk lsning , vil man i s fald vel ogs blive ndt til at stille sig det sprgsml , hvem der brer hovedansvaret for det .
P nuvrende tidspunkt kan jeg ikke sige mere til Deres sprgsml om , hvorvidt der bliver tale om en forsinkelse .
Men der er p nuvrende tidspunkt hb om - og vi opmuntrer begge parter - at der som led i FN-processen kan arbejdes p en lsning med henblik p en politisk enighed .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil faktisk gerne vende tilbage til fru McIntoshs tillgssprgsml .
Ministeren svarede - det var et yderst interessant punkt , hun nvnte , og jeg vil mske gerne bede hende om at gentage det - nemlig , at man vil tage i betragtning hvem , der har ansvaret for en eventuel ikkedeltagelse af hele en eller nrmere bestemt den tyrkisk-cypriotiske del i optagelsesprocesserne .
Jeg synes , at det er et vigtigt punkt , og jeg vil gerne sprge ministeren : Hvis man stter en politisk lsning som betingelse for optagelse , vil det s ikke vre en impuls til selve Tyrkiet - som ikke nsker optagelsen - til ikke at foretage nogle skridt mod en politisk lsning af Cypern-sprgsmlet , skridt , som det muligvis ville tage under andre omstndigheder ?
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Alavanos . Jeg kan kun endnu en gang sige det , jeg netop har fremhvet , at naturligvis kan intet tredjeland - og det vil naturligvis ogs sige Tyrkiet - nedlgge veto i denne EU-udvidelsesproces .
Vi har altid beklaget , at det ikke har vret muligt at n til en positiv politisk lsning p Cyperns deling i tide fr starten p optagelsesforhandlingerne .
Rdet ( almindelige anliggender ) af 5. oktober 1998 mindede endnu en gang om , at Den Europiske Unions ml nu som fr skal vre at oprette en bikommunal og bizonal fderation p grundlag af en omfattende politisk lsning i overensstemmelse med FN ' s resolutioner .
En politisk lsning ville i s fald netop gre det muligt at gennemfre bestemmelserne i tiltrdelsesaftalen p hele en .
<P>
Fremskridt p vejen mod en tiltrdelse og en retfrdig og bredygtig lsning af Cypernproblemet ville naturligvis gensidigt supplere hinanden , det sagde jeg ogs i mit frste svar .
Samtidig har vi gentagne gange bekrftet , at Den Europiske Union ubegrnset sttter bestrbelserne p at finde en lsning under FN ' s protektion .
Rdet har ogs bekrftet sin sttte til FN ' s generalsekretrs bestrbelser med henblik p en omfattende ordning p Cypern , isr angende den proces , som for jeblikket ledes af hans srlige udsending med henblik p at reducere spndingerne og skabe fremskridt i retning mod en retfrdig og varig linje .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Patricia McKenna ( H-1066 / 98 ) :
<P>
Om : Elektronisk og elektromagnetisk sikkerhed i EU-institutioner
<P>
Modtager Rdet lbende information om udviklingen af elektromagnetiske vben , som f.eks. blev anvendt imod den amerikanske ambassade i Moskva under Sovjet-raen , teknologier , der p nuvrende tidspunkt er hjtudviklede og mere udbredte .
Foretager Rdet kontrol eller permanent overvgning for at sikre , at sdanne vben ikke anvendes over for EU ' s institutioner eller medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen , Rdet , Domstolen og Revisionsretten eller hjtstende tjenestemnd i deres privatliv ?
<P>
Agter Rdet , hvis det ikke allerede er sket , at ivrkstte en omfattende hringsproces om sikkerhed med Kommissionen , Europa-Parlamentet , Domstolen og andre institutioner om dette sprgsml - som ogs br omfatte det elektroniske overvgningsproblem , der for nylig blev bragt frem i lyset p grund af afslringer om Echelon-systemet - med henblik p at oplyse institutionerne om omfanget af alle disse sikkerhedsrisici , at oprette forskellige former for permanent overvgning efter behov og overveje at forsyne det ledende personale , herunder de personer , der tager sig af sdanne sprgsml , med en eller anden form for personovervgningsudstyr , s de sikres mod elektromagnetisk strling fra sdanne vbensystemer , hvis disse imod enhver antagelse alligevel anvendes ?
Fru Ferrero-Waldner , jeg beder Dem besvare fru McKennas sprgsml .
<SPEAKER ID=164 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem . Lad mig til dette meget interessante sprgsml bemrke , at Rdet naturligvis ved , at det er ndvendigt med den yderste agtpgivenhed og lbende kontrol , for at der kan garanteres en srlig hj grad af sikkerhed for personer , vrdier og bygninger , der hrer under de europiske institutioner .
Rdet er ogs bekendt med , at der findes et betragteligt antal elektromagnetiske og andre hjteknologiske apparater , som mlrettet eller i form af bivirkning kan forrsage fysiske og psykiske skader p mennesker .
<P>
Men man m ikke tro , at sdanne systemer i stort omfang kan anvendes ubemrket .
De er teknisk komplekse , meget dyre , og de resultater , der kunne opns ved deres anvendelse , ville ofte ogs kunne opns p enklere og billigere mde .
En omfattende anvendelse af sdanne systemer mod administrative strukturer er ikke kendt .
Heller ikke i de europiske institutioner har sdanne systemer , som naturligvis p ingen mde skal undervurderes , hidtil frt til episoder , s vidt jeg ved .
<P>
Rdet stter naturligvis alt ind p at ge sikkerheden i sine kommunikationsnet samt for alle personer , der arbejder for det .
Det vil inddrage alle forslag i den retning i sine overvejelser . Men jeg beder ogs om forstelse for , at det drejer sig om et omrde , hvor de frste effektive modforanstaltninger ogs krver en vis diskretion .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet for hendes svar .
Det er ret interessant , at De erkender , at et sdant potentiale faktisk eksisterer .
Nr man taler om sdanne ting , er det svrt at tro , at de kan ske , men uden overvgning eller kontrol kan man ikke vre sikker p , at de gr .
Det skete helt tilbage i 1976 .
Det er bekrftet af Henry Kissinger selv i overensstemmelse med den amerikanske ambassade i Moskva , hvor han bekrftede disse vbens kronisk skadelige virkninger p ambassadens personale .
<P>
Jeg mener , det er muligt .
Jeg tror , det er svrt at sige , at der ikke er nogen fare eller trussel uden en eller anden form for overvgning og vurdering af situationen .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru McKenna . Jeg har her allerede antydet , at det naturligvis drejer sig om teknisk yderst komplekse og meget dyre systemer .
Der er dog efter min mening tale om en stor forskel i forhold til det , der skete , dengang Kissinger omtalte dette problem .
Det drejede sig dengang nemlig om en bygning i Sovjetunionen , som var omgivet at lutter andre bygninger , og hvor det sikkert var vsentligt enklere at installere sdanne anlg .
Vi taler nu frst og fremmest om europiske bygninger i europiske lande i en fuldstndig ndret situation .
Derfor skal man tage hensyn til denne ndrede situation , og jeg ville derfor absolut holde lidt igen med frygten .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 5-14 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
Mine damer og herrer , som jeg allerede har oplyst , vil jeg kun give ordet med henblik p tillgssprgsml til de sprgere , som er til stede , og som beder om det .
<P>
Sprgsml nr . 5 af Magda G.H. Aelvoet ( H-1073 / 98 ) :
<P>
Om : Observatrer fra Den Europiske Union til folkeafstemningen om selvbestemmelse i Vestsahara
<P>
I overensstemmelse med planen om bilggelse af stridighederne om Vestsahara og Houston-aftalerne er tilstedevrelsen af uafhngige observatrer under folkeafstemningen om selvbestemmelse den grundlggende garanti , der skal give processen trovrdighed og srge for , at den bliver fri , gennemsigtig og demokratisk .
<P>
Hvilke midler eller foranstaltninger vil Rdet i forlngelse af traditionen om udstationering af observatrer fra Europa-Parlamentet og Kommissionen til andre lignende processer ( Namibia og Sydafrika ) benytte sig af for at sikre en konstant tilstedevrelse ved denne den sidste afkoloniseringsproces p det afrikanske kontinent ?
Sprgsml nr . 6 af Pierre Pradier ( H-1074 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte fra Den Europiske Union til flygtningenes hjemvenden til folkeafstemningen om selvbestemmelse i Vestsahara
<P>
Har Rdet i lyset af den forestende folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara kendskab til , om de tusindvis af saharanske flygtninge snart kan vende tilbage til deres hjemland ?
<P>
Hvilke materielle og humanitre bidrag overvejer Den Europiske Union at yde i forbindelse med det meget store arbejde det er at flytte hele familier ?
Sprgsml nr . 7 af Francisca Sauquillo Prez del Arco ( H-1075 / 98 ) :
<P>
Om : Samarbejde med Vestsahara
<P>
Har Rdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets henstilling fra marts 1998 overvejet at udarbejde et program for et fremtidigt og vedvarende samarbejde , der tager sigte p en integreret udvikling i Vestsahara , nr frst folkeafstemningen om selvbestemmelse er afholdt ?
<P>
Kan Rdet i bekrftende fald oplyse Parlamentet om hovedlinjerne i dette program ?
Sprgsml nr . 8 af Jos Mara Mendiluce Pereiro ( H-1076 / 98 ) :
<P>
Om : Rdets svar p Europa-Parlamentets henstilling om folkeafstemningen om selvstyre i Vestsahara
<P>
Hvorledes har Rdet fulgt den beslutning op , der vedtoges af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Europa-Parlamentets plenarforsamling i marts om folkeafstemningen om selvbestemmelse for Vestsahara ?
<P>
Hvilke politiske og konkrete foranstaltninger agter Rdet at vedtage for at sikre en fri , demokratisk og gennemsigtig folkeafstemning om selvbestemmelse ?
Sprgsml nr . 9 af Carlos Carnero Gonzlez ( H-1077 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte fra Rdet for Den Europiske Union til en fredelig lsning for Vestsahara
<P>
P baggrund af de nylige og lovende begivenheder i forbindelse med den snarlige afholdelse af en folkeafstemning om selvbestemmelse for befolkningen i Vestsahara , ssom FN-generalsekretrens besg i regionen og de positive forhandlinger med James Baker III som mgler , bedes Rdet besvare flgende :
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at ivrkstte i overensstemmelse med indholdet af Europa-Parlamentets henstilling for at bidrage til en fredelig og varig lsning i Vestsahara og dermed opfyldelsen af de internationale resolutioner ? Sprgsml nr .
10 af Ludivina Garca Arias ( H-1078 / 98 ) :
<P>
Om : Behov for et nyt europisk udenrigspolitisk initiativ for Vestsahara
<P>
Sammen med Den Afrikanske Enhedsorganisation er FN i frd med mlrettet at f gennemfrt , at der afholdes en folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara med den tidligere amerikanske udenrigsminister James Baker III som effektiv formidler , men uden at Den Europiske Union med sin optrden hidtil har vist tegn p benlys og offentlig sttte til en lsning i forbindelse med den sidste afkoloniseringsproces i Afrika .
<P>
Mener Rdet ikke , at man endnu en gang lader andre lande og internationale organisationer overtage styringen i forbindelse med lsning af problemer , der geografisk ligger meget tt p Europa og vedrrer europiske interesser , p grund af et manglende europisk initiativ til en udenrigspolitik vedrrende Vestsahara , der kan bidrage til udvikling , fred , retfrdighed og stabilitet i dette geografiske omrde ?
Sprgsml nr . 11 af ngela del Carmen Sierra Gonzlez ( H-1082 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte fra Den Europiske Union til fredsplanen for og afholdelsen af en folkeafstemning i Vestsahara
<P>
Er Rdet i betragtning af den henstilling til Rdet , som Parlamentet fremsatte til Rdet i marts 1998 , om ndvendigheden af , at EU bidrager aktivt til afholdelsen af en fri folkeafstemning i Vestsahara , begyndt at udarbejde en plan , der omfatter de ndvendige menneskelige og materielle ressourcer til , at en sdan folkeafstemning kan afholdes med alle former for garanti ?
Sprgsml nr . 12 af Laura Gonzlez lvarez ( H-1083 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte fra Den Europiske Union til fredsplanen for og afholdelsen af en folkeafstemning i Vestsahara
<P>
I betragtning af at EU bliver ndt til at indtage en aktiv holdning i udviklingen af fredsplanen for Vestsahara og den henstilling til Rdet ( A4-0066 / 98 ) , som Parlamentet vedtog i marts 1998 , er Rdet da begyndt at udarbejde en plan for Den Europiske Unions deltagelse med henblik p at tilvejebringe den ndvendige bistand til gennemfrelse af folkeafstemningen og med henblik p at give den ndvendige sttte til flygtningene , som br vende tilbage til de byer , de kommer fra ? Sprgsml nr .
13 af Arthur Stanley Newens ( H-1088 / 98 ) :
<P>
Om : Vestsahara
<P>
Kan Rdets formand underrette os om , hvilke foranstaltninger EU har indledt for at yde hjlp og bistand til indbyggerne i Sahara under folkeafstemningen om Vestsaharas fremtid , og hvilke overvejelser man gr sig for at yde hjlp i perioden herefter ? Sprgsml nr .
14 af Wilfried Telkmper ( H-1092 / 98 ) :
<P>

Om : Folkeafstemning i Vestsahara
<P>
Vil trojkaen aktivt sttte FN-initiativet til afholdelse af en folkeafstemning i Vestsahara ?
<P>
Hvilke konkrete skridt har den i bekrftende fald allerede taget med henblik herp , og hvilke vil den tage inden for den nrmeste fremtid ? Hr .
White og hr .
Smith har bedt om ordet vedrrende en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Hr .
White , jeg giver Dem ordet for en kort bemrkning .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Jeg vil gerne prcisere det , De lige sagde om den mde , som De vil gribe dette an p .
De sagde , at De ville acceptere supplerende sprgsml fra tilstedevrende sprgsmlsstillere .
Jeg gr dog ud fra , at det ved forretningsordenen er os , der ikke er sprgsmlsstillere , tilladt at stille supplerende sprgsml .
Ellers var vi ikke kommet i dag .
Iden med at komme er at stille supplerende sprgsml i forbindelse med de fremsatte sprgsml .
Jeg gr derfor ud fra , at De vil lade os gre dette .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Jeg har allerede gjort opmrksom p - De var her ikke , da vi indledte sprgetiden - at jeg p grund af tidsnd kun ville give ordet til tillgssprgsml til sprgsmlsstillerne .
Hvis vi tillader , at der til 10 sprgsml stilles yderligere 20 tillgssprgsml , s kommer vi ikke videre .
De srlige omstndigheder ved denne drftelse har derfor foranlediget mig til at trffe denne beslutning .
Jeg gr Dem derfor opmrksom p , at jeg p eget ansvar og med den bemyndigelse , jeg har til ved denne lejlighed at fortolke forretningsordenen , kun vil give ordet til dem , der har stillet sprgsmlet , og som er til stede , og sfremt de beder om det .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Smith , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , De har sagt , at De har truffet en beslutning efter Deres eget skn snarere end at gre ordret brug af forretningsordenen .
<P>
Mens jeg erkender , at samlingen af disse sprgsml i grupper er fornuftigt ud fra et sprgsml om effektivitet og flere af sprgsmlsstillerne ikke er her , kan jeg ikke se nogen grund til at se bort fra supplerende sprgsml fra interesserede medlemmer .
Tnk p den prcedens , De skaber .
I stedet for at f fremsat 14 sprgsml i aften , ville De have 24 , fordi vi ved , at vi ikke ville f et supplerende , medmindre vi fremstter et sprgsml .
Er det virkeligt effektivt at danne en sdan prcedens ?
<P>
Jeg beder Dem om p ny at overveje , efter Deres eget skn , retten til at lade de af os , der ikke har fremsat sprgsml , men som er interesserede i emnet og nsker at stille supplerende sprgsml baseret p de svar vi modtager fra Rdet , stille supplerende sprgsml .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Formanden">
Hr . Smith , jeg vil ikke give flere ordet til bemrkninger til forretningsordenen .
De , der ikke er enige i min beslutning , er i deres fulde ret til at henvende sig til Udvalget for Forretningsordenen med anmodning om , at det undersger sagen .
Men jeg vil ikke trkke diskussionen lngere blot for at kunne hre sprgsmlene fra de otte medlemmer , som har stillet et sprgsml , og som er til stede , og som er i deres fulde ret til at stille et tillgssprgsml .
Hvis De laver et simpelt regnestykke , vil De kunne se , at vi ikke vil kunne n lngere under denne sprgetid , som er den sidste , hvor vi har fru Ferrero-Waldner hos os til at udtale sig om andre sprgsml .
<P>
Fru Ferrero-Waldner , jeg giver Dem derfor ordet , og med henvisning til mit ansvar , som jeg ptager mig fuldt og helt , og med forstelse for de bevggrunde , medlemmerne kommer med , og hvor det er muligt , at Udvalget for Forretningsordenen vil give dem ret , s ptager jeg mig nu dette ansvar og anmoder fru Ferrero-Waldner om , at hun besvarer de otte sprgsml fra de medlemmer , der er til stede , under t .
<SPEAKER ID=172 NAME="Ferrero-Waldner">
Det store antal sprgsml om Vestsahara viser , hvor stor betydning medlemmerne af Europa-Parlamentet tillgger dette emne , men det viser ogs , at emnet er enormt komplekst og har mange historiske , politiske og humanitre aspekter .
Jeg skal gerne kommentere disse sprgsml i den pbudte kortfattethed .
Naturligvis flger ogs Rdet opmrksomt udviklingen i denne region og bestrber sig p at bidrage til en fredelig , omfattende lsning af dette langvarige problem .
Rdet sttter fuldt ud den fredsplan , der er vedtaget af begge parter og godkendt af FN ' s sikkerhedsrd , og som indebrer , at der skal gennemfres en fri , retfrdig og upartisk folkeafstemning om selvbestemmelse for Vestsaharas befolkning .
<P>
Den Europiske Union havde for kort tid siden p det 53. mde i FN ' s generalforsamling den 13. oktober 1998 lejlighed til p ny at bekrfte sin fulde sttte til FN ' s plan .
Den har taget fremskridtene til efterretning , herunder f.eks. identifikationen af mere end 147.000 ansgere som led i identifikationsprocessen med henblik p deltagelse i folkeafstemningen , men samtidig udtrykt sin bekymring over , at sprgsmlet om trepartigrupper endnu ikke er lst .
Rdet deler dog den bekymring , der ogs er tilkendegivet af FN ' s generalforsamling , over dels de forsinkelser ved gennemfrelsen af planen , som frst og fremmest skyldes parternes manglende samarbejde med FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge ( UNHCR ) , dels ogs forsinkelserne p grund af den stadigt manglende underskrift af aftalen om troppernes retsstilling , den skaldte SOFA .
<P>
Den Europiske Union har endvidere anbefalet parterne at medvirke i et omfattende samarbejde med Hjkommissariatet for Flygtninge og frst og fremmest give ham mulighed for at gre de ndvendige forarbejder til , at de sahariske flygtninge kan vende tilbage .
<P>
Unionen har desuden udtalt sin anerkendelse af arbejdet i FN ' s mission til gennemfrelse af en folkeafstemning i Vestsahara , MINURSO , som ogs fortsat vil spille en afgrende rolle i fredsprocessen .
Det skal bemrkes , at Unionens medlemsstater for s vidt har ydet et bidrag , da de flere gange har opsgt omrdet under identifikationsprocessen for sledes at give udtryk for international sttte til fredsplanen . Unionen har desuden udtalt sin anerkendelse af den rolle , der tilkommer MINURSO , som ogs medlemsstaterne deltager i .
Denne mission , hvis mandat snart forlnges , yder fortsat et konstruktivt bidrag til fredsprocessen . I mellemtiden opretholder Rdet gennem formandskabet tt kontakt med FN ' s generalsekretr Kofi Annan frst og fremmest med henblik p mulige sttteforanstaltninger fra Unionens side , som - i det mindste hidtil - endnu ikke har vret nrmere fastlagt .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Jeg finder , at formandskabets svar , som jeg takker for , har koncentreret sig om tidspunktet for afholdelsen af folkeafstemningen .
Men det sprgsml , som min kollega , fru Sauquillo , stiller , gr i en anden retning , og det er , at nr folkeafstemningen har fundet sted , og uanset hvad der bliver resultatet heraf , s er der behov for en virkelig betydningsfuld udviklingsplan , en samarbejdsplan med Sahara .
<P>
Jeg finder ikke , at formandskabet har udtrykt sig srlig klart , og jeg vil gerne vide , om det reelt er en del af dets planer at gennemfre et samarbejde , og som flge heraf at frdiggre den helhedsplan , som Det Europiske Fllesskabskontor for Humanitr Bistand er ved at udarbejde .
Alts hvilke yderligere fremtidsplaner man har for efter folkeafstemningen ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. parlamentsmedlem , lad mig sige flgende : Det forekommer dog at vre en smule tidligt allerede nu at tale om de fremtidige foranstaltninger , nr vi alle ved , hvor vanskeligt det vil vre i det hele taget at f ivrksat folkeafstemningen , og nr vi alle i dette jeblik kmper for , at der overhovedet kan finde en folkeafstemning sted .
Det er helt klart , at der naturligvis i tilslutning til folkeafstemningen vil vre en rkke hjlpeprojekter og hjlpeforanstaltninger , isr da der jo allerede nu findes en rkke hjlpeprojekter - jeg kan kun sige , at jeg selv jo ogs er minister for udviklingssamarbejde , og p det omrde findes der bortset fra Den Europiske Unions officielle programmer , fra ECHO , naturligvis ogs bilaterale programmer .
Men det er dog virkelig for tidligt p nuvrende tidspunkt at starte spekulationer over , hvad der skal ske bagefter .
Lad os frst afvente resultaterne af folkeafstemningen , og her skal vi som sttte til FN gre alt for , at folkeafstemningen i det hele taget kan finde sted .
Vi ved allesammen , at der stadig er nogle forhindringer p denne vej , og nr de er overvundet , vil vi gerne tnke p og ogs vre i stand til at prsentere en konkret plan .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Mendiluce Pereiro">
Meget hurtigt og uden at tage parti for andet end FN ' s resolutioner vil jeg gerne sprge Rdet , om det er sig bevidst , at der i den internationale politik er forglemmelser , forsmmelser eller manglende tilstedevrelse , som nogle gange dkker over ikkeerklrede politiske holdninger og giver indtryk af , at Den Europiske Unions manglende tilstedevrelse ved genoptagelsen af dialogen og forhandlingsprocessen med henblik p at f lst konflikten er et eksempel herp .
<P>
Er Rdet klar over , at fastholdelsen af status quo favoriserer den ene af parterne , og at den p grund af et utilstrkkeligt pres for at f genoptaget dialogen er ved at dmme en befolkning til fortsat eksil og berve det dets rettigheder , og at denne situation kun - af alle de mulige stemmeberettigede ved valget - berrer dem , der gr ind for uafhngighed ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem .
Lad mig sige flgende : Det forholder sig p ingen mde sdan , at Den Europiske Union er fravrende her .
Jeg har helt bevidst taget mig af det for at kunne deltage i debatten .
Jeg har selv over for FN ' s generalsekretr , som jeg jo desuden kender srdeles godt fra min tidligere funktion i FN , berrt dette emne under den sidste generalforsamling og har ogs plderet for , at der eventuelt kunne finde et flles initiativ sted mellem FN , generalsekretren og mske den srlige udsending Baker .
Jeg m sige , at det er tiden desvrre endnu ikke moden til .
Men De ved , at generalsekretren selv for nylig besgte regionen og havde udfrlige samtaler med parterne i konflikten - det ans han for mere fornuftigt p nuvrende tidspunkt , og vi tilsluttede os gerne denne mening , for vi nsker jo at fremme udviklingen i positiv retning .
<P>
Hans rapport herom ligger netop nu foran os og blev ogs debatteret i gr den 15. december i Sikkerhedsrdet .
Det var absolut ndvendigt at afvente disse forlb , isr da FN naturligvis spiller en ledende rolle med hensyn til den planlagte folkeafstemning , og nu vil Den Europiske Union stte sig i forbindelse med Kofi Annan for indgende at drfte dette sprgsml med ham .
Ved denne lejlighed vil ogs sprgsmlene om nytten af f.eks. en EU-erklring om Vestsahara-problemet og det bedst mulige tidspunkt for en sdan bliver drftet .
<P>
Lad mig ogs sige , at efter at identifikationsprocessen for en del tid siden gik i st p grund af den marokkansk-sahariske uenighed om identifikationen af stammerne H41 , H61 og J51 og J52 - det er ca . 65.000 personer - har FN ' s generalsekretr netop fremsat et kompromisforslag , en skaldt pakke .
Denne pakke blev accepteret af bde Polisario og af Algeriet og Mauretanien , men blev i frste omgang draget i tvivl af Marokko .
I en skrivelse adresseret til FN ' s generalsekretr og et memorandum af 20. november i r stillede Marokko en rkke sprgsml og bad om en prcisering .
I en yderligere skrivelse af 15. december i r redegjorde Marokko derefter for sin afvisende holdning til muligheden for , at disse 65.000 kandidater skulle anses som kandidater af en anden kategori .
Det formelle marokkanske svar p FN-generalsekretrens kompromisforslag mangler imidlertid stadigvk .
<P>
Den forlngelse af MINURSO ' s mandat indtil slutningen af januar 1999 , som nu er foreslet af generalsekretren , skal nu udnyttes til FN-konsultationer med Marokko .
Udsigterne til succes synes dog relativt beskedne , og jeg citerer ordret fra en rapport fra FN , som vi netop har fet :  ...
unless Morocco gets what it wants  .
Der er ingen fornuftig grund til at vente til slutningen af januar med p ny at involvere generalsekretrens personal envoy , James Baker .
Jeg mener , at det her er klart , at nu skal James Baker endnu en gang g ind i denne sag .
Det var for s vidt mit svar , hr. formand .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
I det strigske formandskabs svar mangler der naturligvis en henvisning til den henstilling , der blev vedtaget af dette Parlament .
Nr man tager i betragtning , at denne henstilling er s gammel , er det endnu mere himmelrbende , at der i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Wien og i strategien for aktionerne uden for Unionen , som blev vedtaget af samme Rd , ikke er en eneste henvisning til situationen i Vestsahara .
<P>
Jeg ville blive glad , hvis formanden ville besvare tre sprgsml .
<P>
For det frste vil det strigske formandskab viderebringe den bekymring , som Europa-Parlamentet giver udtryk for med hensyn til konflikten i Vestsahara til det kommende formandskab for Unionen , det vil sige det tyske formandskab ?
<P>
For det andet finder formanden for Rdet ikke , at Den Europiske Union burde afholde mder og drftelser med parterne , det vil sige med Marokko og Polisario ?
<P>
Og for det tredje kan formanden sige , om det land , der var ansvarligt som gammel kolonimagt , Spanien , p noget tidspunkt har bragt sprgsmlet om Sahara op i Rdet ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . For det frste : Det er helt klart , at det selvflgelig ikke kun er det strigske formandskab , der har beskftiget sig med dette vigtige emne , og som jeg sagde , skal man jo ikke altid offentliggre alt .
Vi har alts her diskret i stadige kontakter med FN konstateret , hvor vi kan gribe hjlpende ind .
Det samme kan jeg med sikkerhed ogs sige med henblik p det tyske formandskab , for det er jo et emne , som i srlig grad beskftiger os alle , og hvor vi absolut m komme videre .
Til de andre sprgsml kan jeg egentlig kun gentage flgende : At det ikke stod i konklusionerne fra Wien , hnger ganske enkelt sammen med , at man helt bevidst ikke i konklusionerne igen ville opremse ethvert politisk sprgsml , hvor der er en konflikt eller et problem .
I Wien fulgte vi princippet om effektivitet , og det glder i lige s hj grad ogs for det spanske medlem af Rdet .
Hr. formand , dermed skulle jeg faktisk have besvaret sprgsmlet .
Tak !
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand for Rdet , De er kommet med en meget detaljeret forklaring , hvilket viser Deres personlige interesse og Deres lands interesse .
Lad os hbe , at De vil vide at viderebringe denne interesse til det tyske formandskab - det er vi sikre p , De vil - men i forbindelse med FN ' s 50-rs jubilum og p grund af den sidste afkolonisering , som endnu udestr p det afrikanske kontinent , s kan man ikke lade vre med at tnke p den generation , som er blevet tabt af udviklingen , nemlig de saharanere , som befinder sig i eksil p nuvrende tidsupunkt , og p de omrder , der er besat af den marokkanske regering .
Og jeg br , fru formand for Rdet , ogs nvne min bekymring , for der har allerede vret for mange lejligheder , hvor vi gang p gang finder nordamerikanske mglere : i Bosnien , i Mellemsten og nu i Sahara .
<P>
Vi taler om 15 lande , og De burde alle forpligte Dem til at ptage Dem en mere seris deltagelse i denne proces .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem . Lad mig sige , at vi i hj grad beskftiger os med denne konflikt .
Jeg skal her meget gerne lse tallene op for , hvad vi allerede har givet af humanitr hjlp til de sahariske flygtninge , for ogs det skal nu engang siges her : ECHO frigav den 1. marts 1998 igen ECU 7 , 2 millioner og den 2. oktober i r ECU 10 millioner .
De to belb anvendes primrt til fdevarehjlp , lgelig og sundhedsmssig bistand og ogs til forbedring af vandforsyningen i flygtningelejrene i regionen Tindof i Algeriet .
I alt er 150.000 flygtninge dr fuldstndigt afhngige af international hjlp .
P grund af udsttelsen af den planlagte folkeafstemning har ECHO endnu ikke truffet beslutninger om sttten til bestrbelserne for repatriering af flygtningene , selvom der naturligvis for lngst er forberedt relevante planer , og ECHO ogs via sin reprsentant p stedet har optaget kontakt med UNHCR herom for at aftale den videre fremgangsmde .
Jeg har ogs allerede sagt , at vi selv har nogle bilaterale projekter , som vi har viderefrt dr i mange r .
<P>
For det andet ville jeg sige , at netop i mit land , formandskabets land , har der nu allerede i nsten et r stet en styrke p 260 soldater parat , som i tiden op til folkeafstemningen skulle rejse til denne egn , regionen Tindof , for at forberede folkeafstemningen dr og derefter naturligvis afvikle overgangen .
Vi har alts denne styrke , som venter - det koster naturligvis en formue - og vi skal fortsat holde det i beredskab .
Men - og nu kommer jeg til det tredje punkt , som De har berrt - vi har allerede en amerikansk mgler , som er udpeget af FN , og jeg m sige , at James Baker har jo ogs tilvejebragt positive ting , nemlig i det hele taget skabt forudstningerne for , at marokkanerne har bifaldet denne folkeafstemning .
Derfor mener jeg , at selvom jeg i hj grad sttter , at vi europere skal spille en global politisk rolle - det er vi altid tilhngere af - s er det dog ikke hensigtsmssigt at gribe ind endnu en gang i sprgsml , hvor der allerede findes gode mglere , for hvis vi optrder dobbelt , har vi ogs forskellige personligheder .
Jeg mener ikke , at dette er srligt hensigtsmssigt med henblik p at lse det konkrete problem .
<P>
Det ville jeg sige , og til sidst en generel bemrkning : Jeg har netop selv - jeg er jo ogs ansvarlig for udviklingssamarbejdet - som led i mit udviklingssamarbejde med det forrige Rd ( udviklingssamarbejde ) for frste gang rejst sprgsmlet om forebyggelse af konflikter generelt som et sprgsml , der ogs angr udvikling - og vi har dr for frste gang kunnet vedtage konklusioner .
Jeg mener nemlig , at det , vi i frste omgang giver i udviklingshjlp , og som reprsenterer rs arbejde , i lbet af meget kort tid kan tilintetgres , s snart der udbryder en konflikt .
I princippet er jeg alts for s vidt helt enig med Dem , men dr , hvor der allerede findes positive mglere - og jeg mener , James Baker er en god personlighed , som har udrettet meget , og som ogs er anerkendt af konfliktens parter - dr br vi snarere arbejde ved at tilbyde hjlp , og det gr vi !
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Jeg beklager meget , at De er ndt til at rejse Dem s mange gange , men jeg vil kun - meget kort - stille et sprgml for at bede Dem om mere prcise oplysninger om , hvilke konkrete , politiske og humanitre forholdsregler , som Rdet trffer , for at folkeafstemningen om Saharas selvbestemmelse bliver fri , gennemsigtig og demokratisk , og for at den ikke bliver udsat sine die , hvilket kun vil vre til skade for den ene part i konflikten .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem . Jeg har egentlig netop henvist til de humanitre midler , som er stillet til rdighed via ECHO og ogs af mange stater p bilateralt plan .
Men jeg vil ogs endnu en gang minde om , at den samlede proces med henblik p at skabe fred i Sahara finder sted under FN ' s beskyttelse , og at det er inden for denne ramme , medlemsstaterne for jeblikket yder deres materielle og ogs deres politiske bidrag til at overvinde disse vanskelige problemer .
Jeg kan i hvert fald forsikre Dem om , at Den Europiske Union ogs fortsat er til stede i denne del af det afrikanske kontinent , som jo ogs i rhundreder har opretholdt privilegerede forbindelser med Europa , og som har en srdeles vigtig strategisk betydning for dette kontinent .
Det kan jeg sige som svar p dette .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
De skal vide , fru formand for Rdet , at nr sprgsmlene hagler ned , s er vi nogle , der fler os drligt tilpas ved at blive ved med at stille sprgsml , men De skal , fru formand for Rdet , vre klar over , at vi med denne rkke af sprgsml nsker at f en debat om Sahara .
<P>
Jeg finder , at denne debat mangler i Den Europiske Union , og derfor insisterer vi .
I stedet for at stille et sprgsml , for De har allerede besvaret flere sprgsml , endog p dem , der nsker at tale om  bagefter  , vil jeg gerne give udtryk for , at jeg er mere bekymret for  fr  folkeafstemningen , for vi , der siden 1992 , hvor folkeafstemningen skulle have fundet sted , har fulgt det sahariske folks skbne , og som har besgt lejrene og set de vanskeligheder , som dette folk har for at overleve , for at uddanne brnene - og det uddanner dem - dr gr brnene ud af skolen som 16-rige , og de har fet en god skoleuddannelse , de uddanner dem , s de kan fortstte studierne - den indsats , de skal gre for at skaffe mad nok , for at overleve , vi sprger os selv , om Den Europiske Union kan blive ved med at tage hensyn til Marokkos hindringer .

<P>
Marokko har altid lagt hindringer i vejen for denne folkeafstemning , for Marokko nsker at annektere Sahara .
Det skal vi vre helt klar over .
<P>
Det vi ville nske - og nu slutter jeg - er en flles , energisk holdning i Den Europiske Union , som siger til Marokko - for det kan den godt :  Hr nu her , det er retfrdigt , at folkeafstemningen finder sted nu , og ikke blot FN , men ogs Den Europiske Union , som gennem historien har vret s tt knyttet til Sahara , beder om , at det sker  .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem . Lad mig sige , at ogs for mig er temaet fr folkeafstemningen mindst lige s vigtigt som temaet efter folkeafstemningen .
Jeg har sagt det fr , for vanskelighederne er der , s lnge folkeafstemningen endnu ikke har fundet sted .
Vi er absolut bevidste om , og jeg har netop forsgt at fremfre det , i hvor hj grad Marokko her naturligvis sger at trkke tiden ud , nr det igen og igen rejser nye sprgsml .
Men jeg mener , at vi alligevel p nuvrende tidspunkt skal g denne vej .
<P>
P grundlag af de allerede foreliggende identifikationslister ville det alts p nuvrende tidspunkt formodentligt vre yderst sandsynligt , at folkeafstemningen ville falde ud til Polisarios fordel .
Nu er der naturligvis fare for , at Marokko ikke vil acceptere det .
Det vil sige , at skulle der ikke komme gang i hele denne proces inden udgangen af januar 1999 , s foreslr FN ' s generalsekretr i sin seneste rapport :  Should the prospects for completing the identification process remain uncertain by that time , it would be my intention to revert to the Security Council and to ask my personal envoy - James Baker - to reassess the situation and the viability of the mandate of MINURSO  .
Skulle der alts inden udgangen af januar ikke vre opnet et resultat , vil der ogs blive sat sprgsmlstegn ved det internationale samfunds interesse i at fortstte MINURSO .
<P>
Ogs i den amerikanske Kongres sprges der , hvor lnge dette forehavende giver mening .
Derfor bliver man i s fald mske ogs ndt til at gre sig andre politiske overvejelser , som det imidlertid er for tidligt at sige noget om i dag .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg takker formanden for Rdet for de utallige detaljerede svar og vrdstter bde den nre kontakt , der holdes med FN og James Bakers vigtige rolle .
Mens behovet for at undg dobbelte bestrbelser dog anerkendes , opretholder Rdet da tt og fortsat kontakt med bde de marokkanske myndigheder og Polisario for at presse p med lsningen af de problemer , der mtte opst ?
Da vi er srligt interesserede , kunne det vre , ved at opretholde kontakten , at vi kan sttte processen p en meget konstruktiv mde .
Ville formanden kommentere vores forbindelser med begge parter ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Naturligvis er formandskabet her ogs fuldt ud i kontakt med konfliktens parter , men - som jeg sagde - under en yderst diskret form .
Jeg har selv - det redegjorde jeg for i begyndelsen - tilbudt FN ' s generalsekretr , at vi til enhver tid var villige til enten sammen med ham eller med James Baker at gennemfre en flles mission .
Jeg forestillede mig ved begyndelsen af vores formandskab , at der mske ville komme et sdant jeblik , men netop p grund af denne vanskelighed i forbindelse med identifikationen har det endnu ikke vret muligt .
<P>
Men lad mig sige , at FN ' s sikkerhedsrd naturligvis ogs bevidst altid har foretaget meget korte forlngelser af MINURSO-operationen , nemlig normalt kun seks til otte uger , for jvnligt at kunne kontrollere fremskridtene i fredsprocessen og dermed udve et vist pres p Marokko og tvinge Marokko til handling .
Derved blev parterne i konflikten jo tvunget til at fortstte bestrbelserne p at finde en lsning i fredsprocessen og fortsat holde den i gang .
Derfor mener jeg nu som fr , at vi skal fortstte ad denne vej , og hvis det faktisk , som FN ' s generalsekretr selv anfrer , ved udgangen af januar viser sig , at vejen ikke frer til noget resultat , s m vi sandsynligvis finde andre politiske lsninger , som s p ny skal diskuteres og naturligvis ogs skal diskuteres i Rdet .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , rede fru formand for Rdet , jeg er skuffet over Deres svar p mit sprgsml .
De sagde , at rdsformandskabet vil sttte Kofi Annans og FN ' s foranstaltninger og initiativer .
Jeg spurgte , i hvor hj grad trojkaen er villig til aktivt at sttte FN ved gennemfrelsen af folkeafstemningen ?
De sagde , at der endnu ikke skulle ivrksttes foranstaltninger , heller ikke med henblik p fremtiden .
Jeg mener , at man m fremlgge planen for gennemfrelsen af folkeafstemningen nu - et r er en kort periode - og jeg hbede , De ville sige , at De havde stillet fredsobservatrer til rdighed i et EU-styrke p 2.000 eller 3.000 mand eller en infrastruktur .
Jeg mener , at det har menneskene fortjent .
De har levet i flygtningelejre i rtier .
Dette omrde blev besat !
Efter at spanierne forsvandt , er EU - hr. formand , De skal frst se p uret fra nu af , for det angik mit sprgsml , som ikke er blevet besvaret .
Mit tillgssprgsml lyder : Nste r skal der underskrives en ny fiskeriaftale med Marokko .
Er rdsformandskabet villig til her at indfre en ny sammenhng , nemlig , at hvis Marokko ikke tillader , at der gennemfres en folkeafstemning , s bliver der heller ikke nogen ny fiskeriaftale ?
Hvor er den grnse , hvor er den breddegrad , hvorfra omrdet hrer med til Marokkos kyst , og hvorfra hrer det til Vestsahara ?
Det var mit tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Jeg er bange for , at De ikke var her fr , da jeg gjorde rede for , at f.eks. netop strig , som p nuvrende tidspunkt stadig har rdsformandskabet , i et r har haft en standbystyrke p 260 soldater stende - for vrigt allerede godkendt af Parlamentet - for at vre parat til s hurtigt som muligt - for vrigt seks mneder fr folkeafstemningen - at forberede alt p bedste mde til folkeafstemningen .
Desvrre har det ikke vret muligt , frst og fremmest p grund af de beskedne fremskridt i identifikationsprocessen .
Ogs det har jeg allerede gjort rede for .
<P>
Hvorfor er der ikke ivrksat en trojka-mission ?
Jeg har ogs i min frste udtalelse redegjort for , at jeg selv har vre i srdeles tt kontakt med FN ' s generalsekretr siden den frste generalforsamling om dette emne .
Nr alt kommer til alt er FN en institution , der nyder global anerkendelse , og som oven i kbet har ydet en virkelig god indsats for et vist emne - tnk bare p den srlige udsending , James Baker , som jeg for vrigt ogs nvnte .
Vi har overvejet , om vi ikke skulle gennemfre en mission sammen med FN og James Baker .
FN mente p det tidspunkt , at det var for tidligt .
Jeg har sagt , at vi ikke vil gennemfre aktioner dobbelt , for det frer ikke til noget , men vi vil bidrage reelt til at lse et sprgsml .
<P>
Med hensyn til fiskeriaftalen skal jeg sige , at det m sandsynligvis det nste formandskab tage stilling til .
P nuvrende tidspunkt er det for tidligt at svare p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Ferrero-Waldner .
<P>
Mine damer og herrer , denne gruppe p 10 sprgsml , som har varet 40 minutter af sprgetiden , er afsluttet .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 15 .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Jos Valverde Lpez ( H-1090 / 98 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger truffet af Rdet om brug af holdbart papir og beskyttelse af forbrugernes rettigheder
<P>
I Rdets resolution fra maj 1989 om et fremstd for bger og lsning henvistes der til behovet for at anvende  lagringsstabilt  papir for at forhindre den fortsatte udgivelse af bger , der brer kimen til deres egen selvudslettelse .
<P>
Rdet og kulturministrene gennemgik i november 1991 en rapport om konservering af bger trykt p surt papir og anvendelse af lagringsstabilt papir .
<P>
Hvilke aktioner har Rdet vedtaget for at starte anvendelsen af holdbart papir inden for sit kompetenceomrde og for at f den fremmet i medlemsstaterne ogs af hensyn til beskyttelse af forbrugerne ?
Fru formand for Rdet , jeg beder Dem besvare hr . Valverde Lpez ' sprgsml .
<SPEAKER ID=191 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , lad mig dertil sige flgende : Fllesskabets foranstaltninger p kulturomrdet er underkastet artikel 128 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab .
Dette indebrer , at kulturomrdet ikke udgr nogen undtagelse fra den regel , hvorefter Rdet kun kan tage affre p grundlag af et forslag fra Kommissionen .
Indtil i dag er der imidlertid ikke forelagt Rdet noget forslag vedrrende det omrde , parlamentsmedlemmet har bragt p bane i sit sprgsml .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Jeg takker for Rdets svar , men sprgsmlet om anvendelse af lagringsstabilt papir og faststtelsen af en europiske standard for fabrikation af lagringsstabilt papir og dets anvendelse til bger og forbrugerbeskyttelse er ikke et kulturelt sprgsml .
Det er et kommercielt sprgsml om rvarer og markedsfring af bger , som efterflgende har indvirkning p kulturprogrammerne .
Jeg har i 12 r forsgt at vkke Rdets og Kommissionens interesse p omrdet .
Jeg opnede , at det blev nvnt p et Kulturrd i 1989 og senere i 1991 , men det er et sprgsml , der drejer sig om det indre marked .
Og Rdet selv kunne ogs inden for sit eget omrde trffe foranstaltninger , s det blev brugt f.eks. i arkiverne .
For at de kan blive bevaret for historien , burde De trffe disse foranstaltninger , ligesom vi i Parlamentet burde gre det samme .
<P>
Kan De gre noget for at viderebringe denne bekymring til Deres efterflgere for at se , om vi kan gre noget p ti r ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Valverde .
Lad os hbe , at det kommende valg gr det muligt for Dem at fortstte i fem r mere , hvor De kan blive ved med at gre opmrksom p dette sprgsml eller i det mindste holde je med , at der gres noget ved det .
<P>
Fru Ferrero-Waldner , jeg giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Valverde .
Naturligvis er Rdet ogs bevidst om den betydning , konservering af bger har . Bger har hidtil udgjort det foretrukne medium for overlevering og udbredelse af kulturelt indhold .
Det glder s meget mere , fordi bger af i dag naturligvis ogs for den kommende generation vil vre den kollektive hukommelse af i morgen .
<P>
I betragtning heraf vil De sikkert tillade mig at henvise til et af grundprincipperne for at trde i aktion i Den Europiske Union .
Faktisk er det i henhold til fordelingen af de kompetencer , der er fastlagt i traktaten , p organerne Kommissionens opgave at udarbejde de forslag , den anser det for hensigtsmssigt at gennemfre .
Vi , alts Rdet , mener , at det br vre overladt til hvert organ at efterleve sine forpligtelser p den mde , det anser for bedst med henblik p at opn de ml , det har sat sig som led i sin opgave .
Alligevel , hr. parlamentsmedlem , vil jeg gerne tage Deres tilskyndelse op og i det mindste give den videre til Kommissionen , for nr jeg hrer , at De gjorde opmrksom p det frste gang allerede i 1989 , forstr jeg naturligvis Deres bekymring .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 17 af Karl Habsburg-Lothringen ( H-1094 / 98 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af Dayton-aftalen
<P>
Hvorledes bedmmer Rdet den hidtidige gennemfrelse af Dayton-aftalen ?
Fru formand for Rdet , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare hr . Habsburg-Lothringens sprgsml .
<SPEAKER ID=196 NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Bosnien-Hercegovina har i det forlbne r gjort store fremskridt .
De vsentligste politiske og ogs de konomiske institutioner antager nu konkret form .
Der er vedtaget vigtige love ogs om udenlandske investeringer og om privatisering .
Bevgelsesfriheden i landet er blevet betydeligt bedre .
Den grundlggende reform af medierne er nu i gang , og det bidrager til opbygningen af et demokratisk samfund .
Ved det seneste valg i september kunne der ses en tendens til voksende pluralisme og tolerance .
Det internationale samfund som helhed og Den Europiske Union i srdeleshed skal dog fortstte sine bestrbelser for en virkelig varig fred .
<P>
Der er endnu mange ting , der skal gres .
Freden i Bosnien-Hercegovina str fortsat p lerfdder og ville uden den nuvrende internationale hjlp desvrre ikke holde .
Der er isr tre risikofaktorer , som man m give sig i kast med . Mangel p integration mellem befolkningsgrupperne , ndvendigheden af en fuldstndig , prcis afgrnsning af ansvarsomrder i staten og de regionale enheder samt tilstedevrelsen af partimonopoler over produktionsmidlerne .
<P>
Efter afslutningen af konsolideringsfasen vil de nste r vre afgrende for , at demokratiet styrkes .
Bosnien-Hercegovina er for tiden et af de lande i verden , der modtager mest hjlp .
Den internationale hjlp , hvoraf EU nu som fr str for hovedparten , er net til et hjdepunkt og skal ndvendigvis snart reduceres .
Bosnien-Hercegovina skal derfor udnytte den resterende tid til at forberede sig p en tilvrelse uden fremmed hjlp og tage udfordringen op med henblik p at omlgge konomien , s den kan skabe arbejdspladser og en hjere levestandard .
Parallelt hermed skal de lokale myndigheder til stadighed ptage sig mere ansvar .
Konferencen om gennemfrelsen af fredsplanen finder sted i Madrid den 15. og 16. og vil kontrollere fremskridtene i forbindelse med gennemfrelsen af fredsaftalen .
<P>
Den vil skaffe sig klarhed over , hvad der endnu skal gres , for at freden kan bevares uden hjlp udefra .
Fredsimplementeringskonferecen , alts den skaldte PIC-konference , vil sikkert udnytte den nste afgrende tidsplan til at fremme repatrieringen af flygtninge og fordrevne , styrke Bosnien-Hercegovina indadtil og udadtil og etablere faste forbindelser mellem institutionerne i Bosnien-Hercegovina og de europiske institutioner .
<P>
Den hjtstende reprsentant har i vrigt bidraget til , at der er opnet vsentlige fremskridt i Dayton-fredsprocessen .
Hans rolle som verste autoritet ved fortolkningen af aftalens civile aspekter og som koordinator af de civile gennemfrelsesinstanser skal ogs endnu en gang fremhves positivt .
Uden hans indsats og hans autoritet i de forlbne 12 mneder havde vi opnet vsentligt frre fremskridt .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand for Rdet . Tak for redegrelsen for situationen i Bosnien-Hercegovina .
Jeg vil gerne stille endnu to korte sprgsml .
Det ene angr flygtningeproblemet , som De kort omtalte til sidst . Flygtningeproblemet beror naturligvis ogs i stort omfang p den relevante lovgivning ikke kun i Bosnien-Hercegovina , men ogs i de omliggende lande .
Jeg ved f.eks. , at Kroatien allerede igen har ophvet visse love , som angik huse , der langsigtet var tildelt flygtninge , men som andre flygtninge nu gerne vil vende tilbage til , og jeg hber , at der ogs snart vil vre en lovgivningsmssig situation i Bosnien-Hercegovina , som muliggr dette .
Ved De , om der er noget som helst tegn p , at lovgivningen er ved at finde et sdant leje ?
<P>
Nr man taler om de lande , der hrer til medunderskriverne af Dayton-aftalen - hertil hrer f.eks. ogs Kroatien - vil jeg gerne som andet punkt sprge , hvad De for jeblikket mener om situationen i Kroatien , og hvad Kroatien skal gre , for at Phare-programmet igen bliver fuldt ud implementeret dr , og for at Kroatien kan flge de sdvanlige europiske regler .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem . Til sprgsmlet om den lovgivningsmssige situation i Bosnien-Hercegovina skal jeg sige , at alt desvrre endnu ikke er bragt i en sdan stand , som det kunne krves .
Derfor har rdsformand Schssel ogs netop p den omtalte PIC -konference kritiseret de bosniske myndigheders drlige samarbejde bl.a. ogs i dette sprgsml , men ogs i sprgsmlet om repatriering af flygtninge .
Repatrieringen af bosniske borgere , frst og fremmest naturligvis medlemmer af mindretallene , hindres nu som fr - sledes sagde han - p grund af manglende samarbejdsvilje p alle forvaltningsniveauer og frem for alt ogs p grund af en generelt drlig sikkerhedssituation .
Han udtrykte ogs sin skuffelse over manglende fremskridt p dette omrde og hber p vsentligt bedre resultater i 1999 .
Vi skal opn , at der vender et s stort antal mindretalsflygtninge tilbage , at processen bliver uigenkaldelig .
Det er det centrale i hans udtalelse .
<P>
Til sprgsmlet om Kroatien og til sprgsmlet om Phare-programmet kan jeg sige Dem , at de betingelser , der er fastlagt som led i regionalkonceptet , skal opfyldes af Kroatien , for at det fuldt ud kan nyde godt af Phare-programmet , og at det kan inddrages i forhandlinger om frst og fremmest en handels- og samarbejdsaftale som forstadium til en europisk aftale .
Som det sikkert er Dem bekendt , har Rdet jo allerede i april 1997 vedtaget en samlet strategi , det vil sige det skaldte regionalkoncept , for forbindelserne med Vestbalkanlandene , nemlig Kroatien , Bosnien-Hercegovina , Forbundsrepublikken Jugoslavien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien .
I bestrbelserne for at konsolidere fred og stabilitet i regionen , bidrage til dens konomiske genopbygning og frem for alt fremme de europiske bestrbelser blev det besluttet , at EU gradvist udbygger sine forbindelser ogs med disse lande .
<P>
Til dette forml har Den Europiske Union , som De ved , fastlagt politiske og konomiske betingelser , som skal opfyldes , for at der i frste omgang kan opns autonome handelsprferencer og derefter som nste skridt optagelse i Phare og til sidst aftalemssige forbindelser .
Rdet overvger jvnligt fremskridtene med hensyn til at opfylde disse betingelser og har senest den 9. november vedtaget konklusioner om dette emne .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , fru formand for Rdet . Mange tak for den sagkundskab , hvormed De har besvaret ikke kun dette sprgsml , men i det hele taget i dette halvr har besvaret vores sprgsml .
Jeg vil alligevel gre en kritisk bemrkning , ganske vist ikke rettet mod Dem personligt , men mod Rdet .
Jeg anser begrebet Vestbalkan for et absolut uheldigt udtryk .
Det er et fuldstndigt syntetisk begreb , som egentlig aldrig har eksisteret .
Kroatien har aldrig vret Balkan , Makedonien er Balkan .
Et Vestbalkan har der faktisk aldrig eksisteret , det er et absolut kunstigt begreb .
<P>
Jeg ville blot sige , at vi br udvikle sdan noget som en demokratisk , positiv domino-teori , nemlig ved at stabilisere landene t efter t .
Hvis vi vil stabilisere Bosnien-Hercegovina , m vi frst stabilisere Kroatien , og kan ikke stille det ringere end f.eks. Albanien , hvad Phare-programmet og handels- og samarbejdsaftalen angr .
Det er der overhovedet ingen saglig grund til .
Jeg mener , at man br overveje disse kriterier endnu en gang i Rdet og forsge at bryde Kroatiens isolation , for med isolation kommer man ingen vegne .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrero-Waldner">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem Posselt .
Lad mig sige flgende : Jeg mener , at navnet Vestbalkan udspringer af den id , at det netop skal vre et regionalkoncept .
Dette kan man mske fortolke sdan som De , idet man siger , at det aldrig har eksisteret historisk .
Men man kan sikkert ogs fortolke det positivt , idet man siger , at man skal skabe et perspektiv for hele regionen , og for s vidt er dette ogs et positivt udgangspunkt .
I hvert fald kan jeg sige Dem , at Den Europiske Union er fast besluttet p at opn fuld implementering af Dayton-aftalen , og den vil ogs opn , at alle krfter vedkender sig gennemfrelsen af Dayton .
Det hnger naturligvis ogs i meget hj grad sammen med sprgsmlet om , hvad der fremover er muligt i Kroatien .
<P>
Lad mig ogs sige , at frst og fremmest den nvnte PIC-konference igen og igen har forpligtet Kroatien til at skabe visse betingelser , som frst og fremmest ogs begunstiger , at flygtningene kan vende sikkert tilbage .
De ved , at siden udlbet af mandatet for FN ' s overgangsforvaltning i stslavonien - alts Donau og Tisza - har voldelige overgreb og bureaukratiske chikaner mod serbere frt til en permanent emigrationsstrm for strstedelens vedkommende til Bosnien , til Forbundsrepublikken Jugoslavien , men ogs til Vesteuropa .
Man m desvrre sige , at kun p grund af et effektivt internationalt pres har Kroatien til sidst godtaget en acceptabel og omfattende plan for repatrieringen af flygtningene .
Nu m man imidlertid trods alt afvente , hvordan planen gennemfres .
<P>
Jeg har tidligere citeret udenrigsminister Schssel , som deltog i PIC-konferencen i Madrid i gr , og jeg m desvrre sige , at netop et land , som altid har vret Koratien meget venligt stemt , nemlig mit eget land strig , alligevel mtte udtale sig kritisk , fordi der jo ikke er sket tilstrkkelige fremskridt med hensyn til dette sprgsml .
Det m man gre klart . Ogs prsident Tudjmans tale p HDZ ' s partikongres den 21. februar er blevet mdt med megen kritik fra det internationale samfund , bde p grund af dens tone og p grund af dens indhold , for den var i klar modstrid med forpligtelserne fra Dayton .
Derfor mener jeg ikke , at visse kredse i EU systematisk frer en fjendtlig politik over for Kroatien , men jeg mener , at Kroatien stadig selv skal gre meget for at opfylde alle de objektive kriterier , der er fastsat , idet man ogs ved , at visse regeringsmedlemmer her udtaler sig mere bent end s mange andre .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Ferrero-Waldner .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , vil sprgsml nr . 18 til 45 blive besvaret skriftligt .
<P>
Mine damer og herrer , dette er sidste gang , at fru Ferrero-Waldner vil vre her hos os for at besvare de sprgsml , som Rdet er blevet stillet .
Tillad mig , at jeg takker Dem for Deres opmrksomhed , stramhed og omhu under de fem mder , som vi har holdt i dette halvr - vi nede ikke seks - som formand takker jeg Dem oprigtigt for denne opmrksomhed , denne stramhed , denne vilje til kommunikation , til forhandling og til det interinstitutionelle supplement , som sprgetiden udgr i forholdet mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
Fru Ferrero-Waldner , mange tak .
Og da vi er tt p jul , s tillad mig at nske Dem og Deres familie en god jul og et godt nytr ved Middelhavets bred , for jeg ved , at De holder meget af Middelhavet , og p dette punkt er vi som p s mange andre fuldstndig enige .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Menneskerettigheder i Unionen ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandlingen om menneskerettighederne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere fru Schaffner med en fremragende betnkning , som V-gruppen vil sttte .
Jeg vil ogs gerne henlede kollegernes opmrksomhed p ndringsforslag 58 om offentlighedsprincippet .
Et virkningsfuldt vben i kampen mod svig og bedragerier er et velfungerende offentlighedsprincip , der omfatter beskyttelse af informanten , og som giver svel befolkningen som politikere og medier ret til indsigt , information og demokratisk kontrol .
Havde vi haft et sdant , ville vi formentlig have opdaget fejlene i Kommissionen langt tidligere , eller mske ville de aldrig vre opstet .
<P>
Det er gldeligt , at anerkendelsen af homoseksuelt partnerskab har fet udvalgets sttte .
Jeg hber , at det bidrager til , at diskrimineringen af homoseksuelle par i visse medlemsstater og i EU ' s institutioner endelig hrer op .
<P>
I den markedsliberale tidsalder , vi lever i , er det utroligt vigtigt at vrne om de faglige rettigheder , herunder strejkeretten , bde fra en menneskelig og en demokratisk synsvinkel , hvilket ogs understreges i betnkningen .
<P>
Vi er urolige over det stadig strre antal registre og datasystemer , navnlig Echelon-systemet , som vi betragter som helt uacceptabelt .
<P>
De ndringsforslag , hvor man anbefaler en liberalisering af narkotika , stemmer de svenske medlemmer af V-gruppen definitivt nej til , og det samme glder ndringsforslag , hvor man kritiserer retten til fri abort .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , fru kommissr , som et velordnet ritual bliver Parlamentet hvert r prsenteret for betnkningen om overholdelsen af menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Idet 1998 var 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne , var det vigtigt , at betnkningen virkede seris og trovrdig .
Det er for vrigt hvad vores kollega , Anne-Marie Schaffner , har haft til hensigt at gre , og i lighed med andre r er en lang rkke ndringsforslag blevet fremlagt , hvor visse forekommer os at vre uvedkommende og grundlggende ideologiske , uden reel sammenhng med sprgsmlet om menneskerettigheder .
Vores holdning til denne betnkning afhnger derfor af , hvorvidt Parlamentet vedtager eller forkaster disse ndringsforslag .
Derimod vil jeg understrege den hje kvalitet af ndringsforslag 35 , 36 og 37 , der er blevet fremsat af vores kolleger , Colombo Svevo og Stefan Martin for PPE-gruppen .
Generelt stemmer vi for ndringsforslag fra denne gruppe , hvilket ogs glder for de ndringsforslag , der fremsttes af ordfreren .
<P>
Det er faktisk klart , at menneskerettighederne , som br vre et helhedsemne eller unionsemne , er opbygget p forskellig mde afhngigt af folks politiske overbevisning .
Jeg synes for vrigt , det er underligt , eller morsomt , at de mennesker , der kaster sig over general Pinochet , samtidig fedter for Castro , som har 10 gange s mange mord p samvittigheden .
De , som forestiller sig at jage hjrefljens efter sigende ekstremisme , interesserer sig aldrig for venstrefljens ekstremisme .
Terroristen Carlos , som man ved blev betalt af Ceaucescu , var jo ikke ligefrem en kordreng , ikke mere end Bader-Mainhof og hans gruppe .
Men det er sandt , at nogle personer i dette Parlament har haft en skyldig forkrlighed for disse terrorister .
De beundrede Mao under Kulturrevolutionen , som kun kostede det kinesiske folk den lille bagatel af 10 millioner dde .
Og lserne af en stor fransk avis var lige ved at besvime , da de lste forsiden :  Phnom Pehn befriet  , da kommunisten Pol Pot gjorde sig til herre over Khemer-provinsen .
Det ville vre gldeligt , hvis visse forsvarere af menneskerettighederne ensretter deres ptagende lidenskab for menneskerettighederne og deres opfrsel .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , fru Schaffners betnkning giver et klart billede af respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Det er rettigheder , der ikke m forsts som nogle enkle principerklringer , men som skal vre en del af den konkrete virkelighed , for som betnkningen ogs viser , br man uden tvivl pberbe sig menneskerettighederne i ekstreme og meget alvorlige situationer , men de skal ogs vre en del af dagligdagen og indg i den almindelige livsfilosofi .
Jeg vil nvne nogle f eksempler . Kvinders rettigheder skal forsvares ved at bekmpe misbrug og seksuelle overgreb , men ogs ved endelig at fastsl de lige muligheder for adgang til arbejdsmarkedet samt retten til en retfrdig ln .
Med hensyn til brns rettigheder skal man bekmpe seksuel udnyttelse , men man skal ogs bekmpe brnearbejde , og man skal arbejde for retten til uddannelse . Det samme glder for de handicappede , der ikke kun har brug for social og sundhedsmssig assistance for at fle sig ligevrdige og fuldt ud integrerede i samfundet , men ogs for retten til et arbejde .
<P>
Jeg konstaterer dog en vis mangel , nr man taler om retten til livet .
Man henviser i den forbindelse til den berettigede kamp mod ddstraffen , terrorisme og aktiv ddshjlp , men man glemmer abortproblemet .
Jeg nsker naturligvis ikke ved denne lejlighed at indlede et korstog mod svangerskabsafbrydelse , men det forekommer mig rligt talt noget overdrevet , at Europa-Parlamentet ligefrem beklager , at visse medlemsstater forbyder eller blot begrnser information om frivillig svangerskabsafbrydelse , sdan som det fremgr af punkt 56 i betnkningen .
<P>
Man kan ikke forene retten til livet med retten til abort .
I en betnkning , der med rette lgger stor vgt p beskyttelsen af alle menneskers rettigheder , og navnlig de svagestes og de mest forsvarslses , burde man bruge et par ord p at forsvare de mest forsvarslse af alle mennesker , nemlig fostrene .
Til sidst vil jeg gerne sige , at der var mange svangerskabsafbrydelser , som ikke ville finde sted , hvis medlemsstaterne og hele Den Europiske Union tilbd kvinderne et alternativ til abort , det vil sige en passende konomisk og social sttte samt en ordentlig informations- og forebyggelsespolitik .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , det hrer med til gode manerer at lyknske ordfreren .
Alligevel synes jeg , at det balancenummer , som fru Schaffner har givet sig i kast med , ikke kun fortjener vores respekt , men ogs vores sttte .
Jeg mener for vrigt , at denne betnkning skal vedtages med begejstring , for den gr opmrksom p rettighederne for dem , som ikke almindeligvis bliver forsvaret , navnlig de fremmede .
Det er sandt , at pligten til at respektere Geneve-konventionen og dens tilhrende protokoller er et emne af strste betydning .
Retten til asyl og midlertidig beskyttelse , som de ulykker , vores kontinent har oplevet i lbet af de sidste par r , har gjort ndvendigt , er emner , der er blevet lagt vgt p , og som fortjener vores fulde tilslutning .
<P>
Denne betnkning om menneskerettigheder , som gr det muligt for os at feje for egen dr , fr vi irettestter andre lande , er en opgave , der skal hyldes .
Ulempen er , at vi bliver for afhngige af en vis konsensus .
Jeg har fremlagt et ndringsforslag og Den Radikal Gruppe har fremlagt et ndringsforslag . Der er ikke stor chance for , at de bliver vedtaget .
Prostitution , kvindelig eller mandlig - som tiden gr stiger antallet af mandlige prostituerede nsten lige s hurtigt som antallet af kvindelige prostituerede - krver , at en lovgivning , en rkke bestemmelser til beskyttelse af deres rettigheder og vrdighed bliver ivrksat .
Disse findes ikke i alle lande , og man m derfor tnke alvorligt over det .
<P>
Et andet aspekt er verdsligheden og respekten for religionen .
Hvad angr de nye religioner , er der tilsyneladende i dag en uheldig forveksling mellem straffeloven og de tydelige angreb p lovgivningen , og den heksejagt , som i jeblikket bliver frt mod de nye religioner .
Undskyld mig , men homoseksuelle og narkomaner , som i dag stadig overtrder loven , er ligeledes mennesker , hvis rettigheder skal forsvares .
Jeg har ikke mere tid , og det beklager jeg .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg vil forsge at gre et par bemrkninger til det store selskab , der stadigvk er til stede .
Det er en tradition , at vi hvert r offentliggr en betnkning om menneskerettighederne , hvor vi ser p , hvordan forholdene er ordnet andre steder i verden , og en betnkning , hvor vi ser os selv i spejlet og siger : Hvordan str det til med menneskerettighederne i Unionen ?
Det er ogs en tradition , at vi altid bliver nemmere enige om den betnkning , der omhandler forholdene uden for Unionen , end nr vi skal se nrmere p os selv .
Jeg hber , at det i morgen for en gangs skyld er anderledes , og at vi i morgen i enighed bakker op om betnkningerne af fru Schaffner . For jeg finder , at vi frst bliver taget alvorligt , hvis vi ogs tr se kritisk p forholdene i Unionen .
Det ville vre et skridt fremad sammenlignet med andre erfaringer p det punkt .
<P>
Nr jeg tnker over det , finder jeg imidlertid ofte , at skillelinjen mellem menneskerettighederne i og uden for Unionen tit er noget kunstig .
Den er ikke rigtigt hensigtsmssig mere .
Jeg har p fornemmelsen , at det ofte drejer sig om konfrontationen mellem den rige del af verden , hvor vi befinder os , og resten , og at krnkelsen af menneskerettighederne stadigt oftere begynder at afspille sig omkring denne konfrontation .
<P>
Hr . Pradier har allerede nvnt det .
Han talte om asyl og flugt . Det er naturligvis logisk , at nr man lever i en s rig del af verden i forhold til resten , at der s kommer mennesker hertil .
Det er ganske vist i sig selv problematisk , men ikke overraskende .
Hvis vi ikke kan honorere alle ansgningerne , rejser disse mennesker ikke alle sammen tilbage , men fr status af ulovlige personer . Personer , der ikke eksisterer .
Nr vi taler om krnkelse af menneskerettighederne , endnu en gang , burde vi se nrmere p denne gruppe .
Disse mennesker udnyttes som flge af deres retslse situation , og det er forkert .
Det sker ogs , og det har vi tidligere drftet , at mennesker skal tilbage og m sendes tilbage til deres hjemland under tvang . I de tilflde sker der ogs tit ulykker .
Men der er ogs andre konsekvenser af forskellen mellem rig og fattig .
Jeg nvner blot menneskehandel , handel med kvinder , der er en specifik form for menneskehandel .
Heldigvis er den kommissr , der p ny har gjort en stor indsats p dette punkt , til stede her i aften . Jeg vil gerne nske hende tillykke hermed .
Det er et vigtigt punkt at bruge tid p . Ogs i aften , hvor vi drfter menneskerettigheder .
<P>
Tilsidst , hr. formand , vil jeg gerne udtale min respekt for alle de ngo ' er , der er s aktive p disse punkter . Jeg nvner ikke kun Amnesty , jeg vil ogs nvne UNHCR og ECRE , og s har jeg sikkert glemt nogle stykker .
Det er godt , at vi bruger stadigt mere tid p disse ngo ' ers betnkninger og beretninger .
Det mener jeg er et positivt punkt , og jeg vil ogs gerne fra denne talerstol takke de mange mennesker , der ofte helt uegennyttigt holder liv i disse ngo ' er .
Jeg tror , at politikken fungerer bedre takket vre deres eksistens .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil til at begynde med ligeledes takke fru Schaffner , fordi hun har gjort et alvorligt forsg p virkelig at beskftige sig med overholdelsen af menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Jeg nsker hverken at takke eller vise anerkendelse over for dem , der som i de tidligere r under dkke af menneskerettighederne har formuleret alle mulige politiske forestillinger og ideologiske nsker og fremsat dem som ndringsforslag .
De har dermed desvrre ogs forvansket den betnkning , som fru Schaffner har forelagt .
<P>
Der venter os endnu nogle ndringsforslag , som er uacceptable for mig , uacceptable i det mindste ogs , hvad angr diskussionen under overskriften menneskerettigheder .
Jeg vil kun tage fat p et par punkter her , som f.eks. kravet om legalisering af narkotikaforbruget - her er der totalt forskellige opfattelser - eller f.eks. kravet om aktiv og passiv valgret for gstearbejdere eller ligestilling af homoseksuelle par med den vrige familie og dermed ogs anerkendelse af par af samme kn som familie , desuden ogs familiesammenfring for par af samme kn , og , hvilket er det vrste for mig , at det f.eks. ogs krves , at bestemmelserne om beskyttelse af unge mod homoseksuelle overgreb ophves , at lavalderen snkes .
Jeg er imod enhver diskriminering , men det , som er indeholdt af krav her , er for mig absolut uacceptabelt .
Beskyttelsen af de unge , beskyttelsen af brnene skal altid stilles over nsket om at give efter for individuelle seksuelle tilbjeligheder og om at udleve dem .
Beskyttelsen af de unge , mine damer og herrer , som De forlanger det , er en menneskeret for mig !
Menneskerettighederne er mig for kostbare til at skulle holde for som et kretj til transport af nogle tilfldige ideologier og til at blive misbrugt .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , vi behandler endnu en gang rsberetningen fra Europa-Parlamentet om respekten for menneskerettighederne i Union , og jeg glder mig isr over , at man i beretningen bliver ved med at garantere de sociale og konomiske rettigheder , svel som de kulturelle rettigheder , som en integreret del af de grundlggende rettigheder .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne fremhve et bidrag fra vores gruppe til beretningen , hvori der anmodes om anerkendelse af og sttte til de regionale sprog og medlemsstaternes ratificering af det europiske charter om regionale eller mindre udbredte sprog .
<P>
Vi m ikke glemme den kendsgerning , at vi drfter denne rsberetning i 50-ret for Verdenserklringen , en indiskutabel referenceramme inden for hvilke alle institutionernes og de nationale eller internationale organers offentlige optrden br bevge sig .
<P>
Jeg vil heller ikke her glemme det prisvrdige arbejde , der udfres af forskellige ngo ' er - som min kollega omtalte i det forrige indlg - i kampen for indfrelse og respekt af menneskerettighederne i vores samfund .
Disse organisationers konstante arbejde med at anmelde overgreb og stille krav har i stort omfang medvirket til en bedre anvendelse af Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme ind p et punkt i beretningen , som er kommet med p initiativ af vores gruppe , og det er behovet for at oprette en hjtstende myndighed , som borgerne kan henvende sig direkte til , og som skal vre uafhngig af offentlig magt , og som skal overvge , at alle sikkerhedsstyrkerne respekterer de deontologiske normer .
Med denne hjtstende myndigheds tilstedevrelse kunne man i tilflde af begivenheder , som dem der fandt sted for nogle uger siden i Melilla , hvor man skred til anholdelse af to lokale politifolk , der var sigtet for formodet voldtgt af en marokkansk kvinde , eller det der skete i Toulouse i denne uge , hvor en borger fra Maghreb blev drbt af politiet i byen , bedre f fastslet sikkerhedsstyrkernes ansvar .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , nr vi taler menneskerettigheder , er vi ndt til at tale om retten til for alle at blive behandlet ens , bde juridisk og i samfundet .
Dette er en uhyre vigtig betnkning , da Den Europiske Union er ndt til at se egne fejl og problemer , fr den kan pege fingre ad andre verdensdele .
<P>
Vi ser hvert r betnkninger om dette emne i Parlamentet , men rettighederne hos visse samfundsgrupper ignoreres fortsat .
Der diskrimineres f.eks. stadig mod bsser og lesbiske i mange europiske lande p grund af deres seksuelle orientering .
Der diskrimineres stadig mod kvinder , til trods for at de udgr mere en 50 % af befolkningen .
Nr vi ser p retssystemet i mange lande , finder vi den faktiske anvendelse af retsregler uacceptabel .
I mit eget land , Irland , har vi specielle kriminalretter , der er blevet fordmt af FN ' s Menneskerettighedskommission .
De bruges stadig , ikke kun til det , der blev begrundet som terroristhandlinger , men ogs til almindelige forbrydelser .
Vi ser i nogle medlemslande , at folk kan tilbageholdes i meget lange perioder , uden at der rejses tiltale .
Dette er i strid med den europiske menneskerettighedskonvention .
Vi er ndt til at se p disse sprgsml og beslutte , at det ikke br vre tilladt for disse lande at handle p denne mde .
Enhver br respektere internationale menneskerettighedskonventioner , og hver medlemsstat i Den Europiske Union har alvorlige sprgsml at besvare med hensyn til anvendelsen af retsregler .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Hr. formand , menneskerettighederne er uden tvivl dette rhundredes stolthed , og for at blive klar over dette behver man blot at g tilbage til visse sprgsml i menneskets historie , lige fra det sprgsml , som Sokrates stillede sig selv natten fr sin henrettelse -  Hvad er retfrdigt ?
At overholde loven ?  - til Skt .
Augustins sprgsml om , hvad der adskiller staten fra en velorganiseret forbrydersammenslutning , og det sprgsml , der opstod som flge af Nrnberg-processen i midten af rhundredet , da de nazistiske forbrydere forsvarede sig med , at de bare havde fulgt loven .
 Netop derfor dmmer vi jer  , svarede dommerne .
<P>
Hvad er s retfrdigt ?
I midten af dette rhundrede gav erklringen fra 1948 et svar p dette sprgsml , og det i hjere grad i indledningen end i artiklerne . Der str nemlig i indledningen , at  anerkendelsen af den mennesket iboende vrdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed , retfrdighed og fred i verden  .
Den Europiske Union lgger vgt p menneskerettighederne , og Unionens virkelige stolthed er hverken euroen eller det indre marked , men derimod den menneskelige vrdighed .
Det er dog netop , nr vi lser indledningen til erklringen fra 1948 , at vi bliver klar over , at vi befinder os ved et vendepunkt , der kan f nogle tragiske konsekvenser . Hele menneskerettighedsteorien er nemlig dmt til at falde sammen som et korthus , hvis vi ikke ved , hvem der har disse rettigheder .
Med andre ord skal vi netop her i Unionens hjerte stille os selv det endelige sprgsml , som er mere foruroligende end Sokrates ' , Skt .
Augustins og Nrnberg-processens sprgsml , men som er det endelige sprgsml : Hvem er mennesket , hvem er medlem af den menneskelige familie , og hvad forstr man ved vrdighed ?
<P>
Er de ynkeligste jeblikke for menneskeheden - jeblikke med udstdelse og handicap , fdsel og dd , jeblikke , hvor vi kaldes fostre og dende - mske ikke de jeblikke , hvor man stiller sig selv det grundlggende sprgsml : Hvem er mennesket , og hvem rder over menneskerettighederne ?
Jeg beklager derfor , at man i betnkningen - der i andre henseender er udmrket - nvner ddsstraffen , men ikke ddsdommen over dem , der kun kan formodes at vre uskyldige , og at man nvner brnene , men ikke dem , der i hjere grad er brn end alle andre .
Lad os derfor forsge at forbedre teksten , s det bliver en tekst , der forsvarer alles rettigheder , og som kan vedtages af det strst mulige antal parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , kre kolleger , kre fru Gradin , i r fr Europa-Parlamentets rlige beretning om overholdelsen af menneskerettighederne i Den Europiske Union en srlig betydning .
Endelig fejrer vi i r 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
For mig er det isr gldeligt , at det i anledning af dette jubilum er lykkedes os at behandle menneskerettighederne i og uden for Unionen i dag i en umiddelbar sammenhng .
<P>
P denne mde bliver det ogs tydeligt for offentligheden , at medlemmerne af Europa-Parlamentet krver , at menneskerettighederne respekteres overalt i verden .
Virkningen af dette signal m ikke undervurderes .
For ofte m medlemslandene lade sig bebrejde , at de selv overtrder menneskerettighederne inden for deres egne grnser , mens de samtidig vil tvinge deres handelspartnere til at overholde dem med skaldte menneskerettighedsklausuler i handelsaftalerne .
Med beretningen gr vi det desuden klart , at de svage og de socialt udstdte isr krnkes i deres personlige rettigheder .
Det er i overensstemmelse med Europas ndelige tradition , at Europa-Parlamentet hidtil ikke har ladet sig provokere til trods for alle angreb selv fra egne rkker til at fremhve det drlige ved vores demokratier .
<P>
For mig er det derfor srlig vigtigt , at menneskerettighedsberetningen ogs kommer ind p flygtninges og udlndinges , p brns og minoriteters situation .
De har som regel ikke valgret , de kan alts ikke deltage i valget af de regerende .
Bliver de ofre for krnkelser af menneskerettighederne , straffes gerningerne ofte ikke .
De er selv skyld i det , siger man , de har selv provokeret til det , de tilpasser sig ikke .
Det er de undskyldninger , som alt for ofte anfres for uforholdsmssige overgreb .
Men at vre fremmed , at vre normal , ikke at vre normal , betyder under alle omstndigheder at vre et menneske , at have rettigheder og derfor at blive respekteret .
Hverken mere eller mindre vil vi gre klart over for regeringerne i Europa med vores beretning .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , retten til liv , kan den sammenlignes med retten til ferie ?
Er der forskel p betydningen af de politiske , absolutte rettigheder og de konomiske og kulturelle ?
Menneskerettigheder er i dag en del af den diplomatiske dialog , men det er i form af de klassiske rettigheder ssom retten til at f sin sag prvet ved en domstol , beskyttelse af liv og lemmer , stemmeret og lighed for loven .
<P>
konomiske rettigheder er baseret p begrnsede ressourcer og kan ikke efterleves som ufravigelige krav for strstedelen af verdens befolkning , men snarere som ml , der er vrd at strbe efter .
<P>
Alles ret til arbejde er hykleri , endda i nogle af Unionens medlemsstater .
Da FN-erklringen blev nedfldet , forsgte Sovjetunionen at blande rettighederne sammen for at skjule , at man brd de grundlggende rettigheder .
En sdan taktik risikerer at fre til en udhuling af grundlaget for retsstaten .
<P>
Nr konomiske rettigheder bliver et dkke for mangler og ufint trav med hensyn til politiske rettigheder , er vi ilde stedt .
Politiske rettigheder som demokrati , ytringsfrihed , ejendomsret og etableringsfrihed er forudstninger for at udvikle den foretagsomhed , beskftigelse og velstand , vi alle nsker .
<P>
Menneskerettigheder har ikke noget med betalt ferie at gre .
Lad os vende tilbage til det centrale : John Locke og hans menneskerettigheder tog udgangspunkt i liv , frihed og ejendom , hvilket amerikanerne har videreudviklet til life , liberty and the pursuit of happiness , og som FN kalder for liv , frihed og personlig sikkerhed .
<P>
Sprgsml som abort , partnerskab for homoseksuelle og deres krav p at f lov til at adoptere brn er vurderingssprgsml , der tenderer i retning af national familielovgivning .
Vi vil derfor stemme imod diskriminering , men hverken stemme for eller imod , nr afstemningen kommer ind p de nationale familiesprgsml .
Selvom vi nppe kan sttte betnkningen , vil jeg give stor anerkendelse til fru Schaffner for et kompetent stykke arbejde med en nrmest umulig opgave .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , menneskerettighederne tilhrer alle .
Sdan siger vi jo alle sammen .
Desvrre er det meget ofte tomme ord .
Ogs her har vi kunnet hre , at nr det kommer til f.eks. homoseksuelle , s har alle bestemt ikke ndvendigvis samme mening om tingene .
Samtidig vil jeg gerne bede om , at vi griber i egen barm , hvad angr behandlingen af Europas sigjnere .
Hvert enkelt land har i denne forbindelse plads til forbedring .
Deres menneskerettigheder respekteres ikke fuldt ud .
<P>
Amsterdam-traktatens artikel 13 giver os i fremtiden mulighed for at handle aktivt for at f tilvejebragt et diskriminiationsbekmpende rammedirektiv og et anti-racisme-direktiv .
Det er denne type konkrete handlinger fra svel Kommissionen og Parlamentet som Rdet , som borgerne venter .
Mdet i Wien , som behandlede de 13 artikler , fremsatte store forventninger ogs til Europa-Parlamentet i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , nr vi i dag diskuterer de rlige menneskerettighedsberetninger i forbindelse med 50-ret for Verdenserklringen om Menneskerettighederne , er sprgsmlet om en bedre institutionel og retlig sikring af menneskerettighederne ogs inden for Den Europiske Union mere prominent end nogensinde med rette ogs taget med p dagsordenen .
Dette sprgsml er blevet gjort aktuelt igen af bde hjtstende ekspertgrupper og af det strigske formandskab og ogs her i Parlamentet p initiativ af min politiske gruppe .
<P>
I forbindelse med den retlige sikring af menneskerettighederne inden for Den Europiske Union har Amsterdam-traktaten ganske vist - det er allerede blevet nvnt et par gange i dag - bragt nogle fremskridt .
Isr artikel 13 vil trods alle de procedureretlige forhindringer , der er indbygget , kunne betyde fremskridt .
Ved en konference i Wien blev denne artikel betegnet som sleeping child .
Jeg tror , at det er vores opgave at vkke den .
Der mangler dog stadigvk en decideret forankring af selv klassiske menneskerettigheder i Den Europiske Unions ret .
Dette er s meget mere bedrveligt og betnkeligt , som Unionen overtager stadig flere yderst grundretsflsomme opgaver , isr inden for den tredje sjle , f.eks. udviklingen af en flles asyl- og indvandringspolitik , flles foranstaltninger til bekmpelse af organiseret kriminalitet , nye procedurer til overvgning og til politi- og retssamarbejde i hele Unionen .
<P>
Disse politikker skal flges og begrnses af grundlggende rettigheder og menneskerettigheder , der glder umiddelbart p EU-ret .
Som vi ogs ved af ulykkelig erfaring , kan et politisk omrde kun skabes p en bredygtig mde , hvis der ogs er en tilsvarende institutionel sikring .
Vi foreslr derfor med et ndringsforslag , at ethvert medlem af Europa-Kommissionen , der bliver ansvarlig for omrdet med sikkerhed , frihed og retfrdighed , fremover ogs skal vre decideret ansvarlig for overholdelsen af menneskerettighederne inden for Den Europiske Union , og at Observatoriet for Racisme og Fremmedhad , der er placeret i Wien , udbygges til et generelt observatorium for menneskerettigheder i Unionen .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , fru kommissr , vi er fuldstndig enige i , at medlemsstaterne skal styrke deres bestemmelser og deres praksis med hensyn til respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union .
<P>
P samme mde kan vi ikke g med til , at der kastes sten mod andres huse , uden man selv ser , hvilket materiale ens eget hus er lavet af .
Hvad angr menneskerettighederne , m man ikke glemme eller nedprioritere de sociale rettigheder .
Ordfreren omtaler dem , hvad vi fremhver , selvom omtalen som altid forekommer os utilstrkkelig .
Europa m opgive den defensive holdning over for de sociale rettigheder , som om de er for vidtgende , og globaliseringen og konkurrenceevnen ndvendiggr skaldt realistiske revisioner af dem .
<P>
To bemrkninger til den positive side , om to forslag : det om 1999 som Europisk r for bekmpelse af vold mod kvinder og det om en skrpet kamp mod internationale menneskesmuglernetvrk .
<P>
Til slut , for at tale om meget specifikke glashuse , hber vi , at Portugal vil undlade at bidrage til , at der omtales tilflde af tortur og umenneskelig behandling af fngslede eller tilbageholdte udfrt af medlemmer af ordensmagten .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=10>
Fngselsforhold
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0369 / 98 ) af Pradier for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om fngselsforholdene i Den Europiske Union : Indretning og alternativer til straf .
<SPEAKER ID=219 NAME="Pradier">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er meget beret over at tale her i dag , for jeg mener , at svel Rdet som Kommissionen og Parlamentet er i frd med at tage nogle vigtige beslutninger om et emne , der angr os alle .
Dette emne er sledes ikke srligt populrt .
Det giver ikke srlig mange stemmer .
Man lad mig alligevel fortlle Dem , at der i dag p dette tidspunkt , klokken ni om aftenen , sidder 400.000 af vores medborgere i fngsel .
Hvis bare nogle af dem har den ulykke , eller mske lykke , at have en gteflle , et eller to brn eller gamle forldre , s er det mellem 1 , 5 millioner og 2 millioner europere , der p nuvrende tidspunkt er direkte berrt af forholdene i fngslerne .
I dag er fngslet et ndvendigt onde .
Dets rolle , som dels bestr af at ngte visse forbrydere friheden det vil sige en smule straffende rolle , br naturligvis udvides med en forberedelsesfase til lsladelsen , en rehabilitering og en omskoling .
Er det ndvendigt at fortlle Dem , kre kolleger , at de europiske fngsler ikke opfylder denne opgave eller opfylder den meget drligt , undtagen i meget f lande , og vi vil anvende lejligheden til at hylde dem .
<P>
Hvem sidder i fngslerne ? Jeg skal fortlle Dem , hvem der sidder i fngslerne .
Det drejer sig ikke om at gre dem til rene uskyldigheder . De personer , der sidder i fngsel , er skyldige og dmte .
Og mske er det p denne mde et gode .
Men hvem er det ?
Det er de fattige , og de fleste af dem lever under fattigdomsgrnsen . Det er analfabeter eller personer , hvis uddannelse tydeligvis er utilstrkkelig .
Det er personer uden moralske , interne eller familiemssige tilhrsforhold . Det er personer , der p en gang er arbejdslse , ofre for forbrydelser , snarere end at vre ophavsmndene til dem .
Endelig er det personer , hvis fysiske og psykiske helbred er alvorligt delagt . 95 % af dem , der i dag sidder i fngsel , opfylder mindst tre af disse kriterier .
Det er rigtigt , af fngslerne er overfyldte . De er overfyldte , fordi der gives hrdere straffe .
Man har talt om , at det er ndvendigt at bygge fngsler . Mske skal de bygges , og endda givetvis .
Bestemt ikke for at ge antallet af fngsler , men derimod for at give bedre indkvarteringsforhold til de logerende . Jeg mener , der er to eller tre vigtige aspekter .
For det frste skal man anvende alternative former for straf i forhold til fngselsstraf . Det tjener intet forml at tilbringe to r i fngsel .
En smforbryder , en lille gangster mder i fngslerne storforbryderne , der ved , hvordan man skal omstille dem til alvorlig kriminalitet . Og derudover har nogle lande , gennem alternative former for straf som samfundstjeneste og dagbder , fet mulighed for at idmme en mere hensigtsmssig straf end fngsel .
<P>

Et andet aspekt , der forekommer mig at vre mindst lige s vigtigt , er erstatning .
Nr en forbryder har forrsaget en skade p en person , er det ndvendigt , at erstatningen ikke kommer via staten - alle gr grin med det , med staten , p samme mde som befolkningen gr grin med de indsatte .


Tvrtimod er oprettelsen af en bestemt kontakt mellem forbryderen og offeret den direkte erstatning , og sandsynligvis en af de veje , som vi br g .
<P>
Jeg vil henlede Deres opmrksomhed p to aspekter , hvortil der vil komme ndringsforslag . For det frste er det stadig sdan i dag , i nogle lande , at brugen af et ulovligt middel kan sende dig i fngsel .
Dette er en fejl .
Der skal gres op med denne fejl .
I den forbindelse mener jeg , at mdet i Kommissionen , som var et meget interessant mde og et meget levende mde , gjorde det muligt at opn en relativ enighed . Det andet aspekt angr privatiseringen af fngslerne .
Den institutionelle vold , som det er at blive frataget sin frihed , er og br vre et statsanliggende . Det er statens hjhedsret , som br sikre disciplinen , lovgivningen og sikkerheden inden i fngslerne .
Nogle lande troede , det var godt at adskille og uddelegere ansvaret til private virksomheder .
Gud ved , at jeg gr ind for private virksomheder , men dette er et anliggende for staten , som den ikke skal give fra sig . Under alle omstndigheder bliver det vores pligt at srge for , at det forbliver statens anliggende .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">

Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gre opmrksom p , at min gruppe har anmodet om at overtage hr .
Bernie Malones taletid , men jeg insisterer ikke , normalt har jeg fire minutter .

<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hvis der er et sted , hvor der virkelig er risiko for krnkelse af menneskerettighederne , s er det i fngslerne , fordi kontrollen er s lille , fordi det , som hr .
Pradier allerede har sagt , ikke er noget populrt emne , fordi fngslerne er overfyldte .
Derfor mener jeg , at det er godt , at vi har denne debat sammen med menneskerettighedsdebatten .
For p trods af 50 r med menneskerettighedserklringen kan Europa i jeblikket bestemt ikke forelgge en anstndig balance med hensyn til menneskerettighederne i fngslerne .
Jeg vil derfor gerne p vegne af min gruppe takke hr . Pradier , og det mener jeg rligt , for hans betnkning og ogs takke ham for den velvillighed , hvormed han har taget hensyn til vores ndringsforslag .
Jeg vil i vrigt ogs meddele ham , at hans betnkning allerede er emne for fuldsides annoncer fra f.eks. den belgiske menneskerettighedsorganisation ( Belgische Liga voor de rechten van de mens ) . Og det betyder trods alt noget , mener jeg .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg nvne to punkter , der for mig og for os er meget vigtige . For det frste , og faktisk er det allerede sagt af hr .
Pradier , er fngselsstraf kun n af samfundets mange muligheder for at svare igen p forbrydelser . Hr .
Pradier har sagt : un mal ncessaire .
Men ud fra en etisk og social synsvinkel og med hensyn til effektivitet er det ikke det mest succesfulde middel . De , der krver flere og lngere fngselsstraffe som svar p lovovertrdelser , overvurderer meget den individuelle og kollektive afskrkkelsesvirkning af fngselsstraffe .
De glemmer , at den skade , som de involverede lider , ikke genoprettes , og de glemmer endvidere , at samfundet ikke har fordel af det , det samfund , som lovovertrderen , der er mrket af fngselsstraffen , skal vende tilbage til . Konsekvensen er , at man , hvor det er muligt , i straffe- og gennemfrelsespolitikken skal vlge alternative og erstattende straffe , hvor der i meget hjere grad lgges vgt p genopretning af skaden og reintegration i samfundet .
<P>
Min gruppe mener f.eks. at mennesker , der kun pgribes for besiddelse af narkotika , ikke hrer hjemme i fngslerne . Vi mener endvidere , at unge ikke skal sttes i fngsel .
Vi holder fast ved vores overbevisning om , at fngsling har den modsatte virkning p de unge , selvom vi naturligvis ikke er blinde for de store problemer med de ofte meget unge lovovertrdere .
Vi gr derfor ogs ind for konstruktive og menneskelige sanktioner over for unge , der stiller dem til ansvar , men som ogs giver dem maksimale muligheder for at vende tilbage til samfundet .
<P>
For det andet skal fngselsstraffe afsones under menneskelige forhold , og det betyder for os ikke kun , at medlemsstaterne skal overholde Europardets retsregler , men bestemt ogs Det Europiske Udvalg om Forebyggelse af Torturs anbefalinger , der er meget konkrete .
Det betyder ogs , at lande , der ligesom Belgien endnu ikke er get i gang med at lave en principlov om fangernes rettigheder og pligter , og som heller ikke har gjort noget for at etablere en uvildig kontrol af krnkelser af menneskerettighederne , straks skal g i gang med dette .
Hvis medlemsstaterne havde fulgt Udvalgets , Europardets og i vrigt ogs anbefalingerne i betnkningen af hr .
Pierre Pradier , s havde det ikke vret ndvendigt for hr .
Pierre Pradier at udarbejde en betnkning , og vi havde ikke siddet her i dag .
Jeg vil sledes gerne p ny lyknske ham med hans betnkning , og jeg hber , at Europa-Parlamentets initiativ flges .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , nr vi i dag godkender denne betnkning , er det i hj grad p grund af dens politiske langsigtethed og dens evne til at tage fat p det vsentlige og droppe den ideologiske strenghed for ikke mindst at udnytte den mulighed , en betnkning , der er bred enighed om , giver .
<P>
Efter min mening br vi frst og fremmest overveje flgende kendsgerning : Det fremgr af alle de undersgelser , der foretages i Europa , svel de nationale som de europiske undersgelser , at problemet med den skaldte sikkerhed er af strste interesse for borgerne .
Borgerne nsker en fredelig sameksistens , og der er sledes et modstningsforhold mellem betnkningen og dette legitime nske .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at borgernes sikkerhed ligger os alle og ikke kun nogle f af os p sinde .
Borgerne ved dog godt , at ogs en god tilrettelggelse af fngslerne , med sikkerhed for straffen , sikre fngsler og klare alternative former for straf , der ogs anerkendes af offentligheden , er en del af denne fredelige sameksistens .
At lade vre med at tage leveforholdene i fngslerne op til overvejelse - og disse leveforhold er ofte barske - fremmer ikke borgernes sikkerhed , tvrtimod . Ofte dkker den hrde straf over en manglende politisk evne til at sikre en fredelig sameksistens .
<P>
For det andet skal vi huske de ml , vi satte os med denne betnkning .
Da vi tog hjde for forskellene , men ogs for de positive forandringer , der er sket med hensyn til retslovgivningerne , og da vi var bekymrede for visse rettigheder , som stadig blev ngtet , f.eks. en forkert brug af varetgtsfngsling og de overfyldte fngsler i visse lande , nskede vi med denne betnkning ligeledes at vlge nogle retningslinjer , der allerede eksisterer i visse lande , og at forelgge dem for de andre lande .
Det er en handling , der drejer sig om god praksis , og som hverken krnker eller mindsker den nationale suvernitet , men som giver Europa-Parlamentet en klar mlstning .
<P>
Vi beklager , at det vanskelige narkotikasprgsml er kommet med i denne betnkning , da det nsten sr tvivl om den enstemmighed , som jeg hber , vi kan n frem til igen .
Jeg vil gerne pointere , at alle de ndringsforslag , jeg har behandlet , og navnlig mit eget og Ana Palacios , tog sigte p at henlede Parlamentets opmrksomhed p , at dem , der tager narkotika , ikke br sendes i fngsel , men at man derimod br tage alternative former for straf i brug , f.eks. revalidering i behandlingshjem eller specialiserede afdelinger .
<P>
Jeg bemrker , at der er blevet indgivet forskellige ndringsforslag , og de bidrager efter min mening til at skabe en fornuftig balance , ogs internt i grupperne .
Hvis vi nr frem til en sdan balance med hensyn til et af ndringsforslagene , vil vi sammen have net vores ml , nemlig at opn den strst mulige politiske enighed om denne betnkning .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , hr. kommissr , tiden er s kort , og betnkningen af hr . Pradier er s veludfrt , s intelligent lavet og s langsigtet , at jeg vil njes med at fremstte to bemrkninger .
Frst vil jeg gerne sige , at dette ganske vist ikke er noget valgargument , men der er en forkert opfattelse , som vi br protestere imod , nemlig at man ved at kaste borgerne i fngsel kan lse deres problemer og p en mde ogs vores .
Der er ikke noget , der er mere forkert , og man tager noget for givet , der ikke er givet , kre Pierre , nemlig at der ogs er mange af de borgere , som er i fngsel , der ikke er skyldige , men derimod uskyldige , og som udsttes for en varetgtsfngsling af uacceptabel varighed .
I fngslerne lrer dem , som er s uheldige - men ogs dem , som virkeligt er skyldige - blot at beg flere og bedre forbrydelser , for i dag er mange af vores fngsler blevet nogle sande kriminalitetsskoler , hvor man lrer at blive en strkere , dygtigere og smartere forbryder , der er farligere for samfundet .
<P>
Min anden bemrkning , kre Pierre , er , at vi ikke har at gre med to forskellige samfund , hvor man skelner mellem dem , der sidder i fngsel , og dem , der ikke gr .
Du gav os med rette tallene p alle de europiske borgere , som p en eller anden mde er berrt af problemet , fordi de er i familie med folk , der er i fngsel .
Det er en god id , at vi n gang for alle forklarer de europiske borgere , at det at revalidere de mennesker , der i dag befinder sig i fngslerne , og at srge for , at de kan genintegreres i samfundet , er noget , der kommer os alle til gode , som kommer samfundet til gode , og som bidrager til at skabe et mere retfrdigt og bredygtigt samfund .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , i den beskrivende del rummer denne betnkning muligheder .
Den sger udveje , forklaringer , rsager , den ppeger problemerne .
Men nr den kommer til de konkrete forslag , skrider den ud , fordi den bevger sig ind p omrder , som ikke er dens .
Tilhngerne af en afkriminalisering af narkotikamisbrug kan anfre alle mulige sociale , politiske og sgar konomiske argumenter for at retfrdiggre sig .
Argumentet om , at denne afkriminalisering vil lette presset p fngslerne er imidlertid ikke acceptabelt , fordi dt er en anden diskussion , ikke denne her .
<P>
Massemedierne oprres kun en gang imellem over systemets drlige og svage sider , som nr der har vret en spektakulr flugt , en blodig opstand , eller hvis en kendt person er blevet fngslet .
Sjldent begiver de sig ned i katakomberne med den alarmerende HIV-smitte , hepatitis eller tuberkulose .
Sjldent gr de sig klart , hvor dramatisk overbelgningen er i fngslerne , de sanitre forhold , den allestedsnrvrende vold , de beskedne midler til resocialisering eller hjlp til unge , mdre , psykisk syge , alkoholikere eller stofmisbrugere .
<P>
Oven i alt dette er man sgar uvidende om , hvor mange selvmord der forekommer inden for fngslernes mure af mennesker fortabt i fortvivlelse lngst nede p skalaen over menneskelig vrdighed .
Som portugiser skammer jeg mig over , at Portugal str verst p listen over de vrste forhold i fngslerne .
Den 15. oktober i r havde Portugal 14.592 indsatte omfattende dmte , varetgtsfngslede og utilregnelige .
De 52 portugisiske fngsler rummer samlet kun 10.763 pladser .
Hvis vi siger , at 4.111 af disse indsatte er varetgtsfngslede , mange tilbageholdt lngere end nskeligt og lngere end den tid , som loven foreskriver , m vi vre enige med ordfreren , nr han peger p den umdeholdne anvendelse af varetgtsfngsling fra retssystemets side som en af de vsentligste rsager til presset p fngslerne , og hvor en foranstaltning , der burde vre en undtagelse , faktisk er blevet en regel .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , vores hjt respekterede kollega hr . Pradier har indgivet en betnkning , som naturligvis skal lses med stor alvor , fordi det er et vigtigt emne .
<P>
Jeg vil gerne ved drftelsen heraf begynde med et specifikt punkt , isr punkt 35 i hans betnkning .
P et sted angives i den oprindelige tekst en grund til ikke at fngsle folk , nemlig overbelgning .
Nu m jeg sige , at i det mindste i mit land , og jeg formoder , at det er det samme i de fleste lande , skal man virkelig have meget p samvittigheden for at komme i fngsel .
S skal man virkelig have krnket menneskerettighederne .
Jeg mener derfor ikke , at man som argument for ikke at fngsle folk kan angive overbelgning .
<P>
Nr man s siger , at man ikke m stte narkomaner i fngsel , blot fordi de har brugt narkotika , s siger jeg , at det er logisk , men det er ikke p grund af overbelgningen , men af andre grunde .
Jeg mener , at det ville vre meget mrkeligt , hvis man anvendte forkerte midler til at ndre en person .
I den originale tekst er overbefolkning angivet som grund , men det nvnes ogs i flere ndringsforslag .
Det finder jeg meget mrkeligt . Kun i ndringsforslaget af fru Colombo Svevo og hendes tilhngere er det ikke nvnt .
Der str der simpelthen , at man ikke m stte en stofmisbruger i fngsel alene af den grund , at han bruger narkotika .
Det svarer til den holdning , som vi i Nederlandene lnge har vret tilhngere af : En stofmisbruger er primrt en patient , og forhandleren er en stor kriminel , der skal retsforflges strengt .
Det forekommer mig derfor logisk , at man mder forhandlere i fngslerne , men en person , der i vrigt ikke har beget noget kriminelt ud over at have rget eller brugt stoffer , ham mder man ikke i fngslet .
Ikke desto mindre er fngslerne naturligvis fulde af mennesker , der har brugt narkotika , eller som stadigvk gr det .
Det skyldes , at de har beget anden kriminalitet .
Men det er noget helt andet .
Jeg anmoder om , at der i betnkningen skelnes mellem disse to forhold .
<P>
Jeg mangler faktisk ogs svar p sprgsmlet om , hvordan man holder et fngsel eller en blok i et fngsel stoffrit .
Det er det , det drejer sig om .
Noget , jeg savner meget , er en klar beskrivelse af , hvad den nationale kompetence omfatter og skal blive ved at omfatte , og hvad Den Europiske Union supplerende kan gre .
Jeg tror , at det sidste frst og fremmest omfatter udveksling af erfaringer , men jeg tror ikke , at vi skal lave en flles fngselslovgivning .
Det anser jeg kulturelt set for at vre forkert .
<SPEAKER ID=225 NAME="Gradin">
Hr. formand , Kommissionen bifalder hr . Pradiers betnkning og hans forslag til forbedringer af fngselsforholdene i Unionen .
<P>
Vi er enige med ordfreren i , at man skal vre mere opmrksom p de ca . 400.000 personer , der sidder fngslet i de forskellige medlemsstater .
Der skal gres en stor indsats for , at fanger resocialiseres , og der skal vre srlig opmrksomhed omkring respekten for menneskerettigheder .
Der skal sikres overensstemmelse med standardreglerne for behandlingen af fanger , der blev vedtaget af Europardet .
Dette skitseres ogs i betnkningen fra 1997 om respekt for menneskerettigheder i Den Europiske Union .
<P>
Den Europiske Union har med Amsterdam-traktaten mulighed for at harmonisere regler vedrrende fngselsforhold .
Dette inkluderer en mulighed for at styrke samarbejdet om gennemfrelsen af beslutninger .
Det kunne ogs inkludere tidlig eller betinget lsladelse og integration af fanger .
Dette er vigtigt for at sikre ligebehandling af fanger i Unionen .
<P>
Disse muligheder for tttere samarbejde mellem medlemsstaterne inden for fngselsforhold er et vigtigt element med henblik p opnelse af et hjt sikkerhedsniveau inden for frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi alle - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - nu skal gennemfre .
<P>
Kommissionen vil overveje denne betnkning meget omhyggeligt i forbindelse med dens befjelser inden for dette omrde efter underskrivelsen af Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=11>
Salg af forbrugsvarer samt garantier
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0469 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C4-0533 / 98-96 / 0161 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om visse aspekter af forbrugerkb og garantier i forbindelse hermed ( Ordfrer : Annemarie Kuhn ) .
<SPEAKER ID=228 NAME="Kuhn">
Hr. formand , kre kolleger , alle europiske institutioner taler om borgernes Europa .
Parlamentet har ved afstemningen om garantidirektivet lejlighed til at vise , hvor borgervenligt det er .
Den flles holdning skal hilses velkommen , og den er et godt grundlag for andenbehandlingen .
Rdet har accepteret vigtige ndringer fra Parlamentet , desvrre ikke alle . Men Rdet har ogs fastlagt noget nyt .
Det er positivt , at Rdet har accepteret garantiperioden p to r .
For brugte biler er der efter min mening foretaget en forsvarlig ndring .
Derefter kan medlemslandene faststte regler om , at kber og slger kan aftale en kortere periode , der dog ikke m vre under t r .
<P>
Rdet har ligeledes bekrftet , at bevisbyrden bliver omvendt i de frste seks mneder efter kbet .
Det vil sige , at det ved en vare , der ikke er i overensstemmelse med kbsaftalen , forudsttes , at mangelen allerede forel ved kbet , medmindre slger beviser det modsatte .
Det blev ogs accepteret , at slger hfter for offentlige , produktrelaterede udsagn i f.eks. reklamer , medmindre han beviser , at han ikke kendte disse .
Selvom Rdet foreslr en mindre stram ordning i forbindelse med den kommercielle garanti fra producenten eller slgeren , vil denne ordning fremover vre mere gennemskuelig .
Det , der str i garantierklringen , skal overholdes .
Det er vigtigt , at der gres opmrksom p , at forbrugeren har nogle garantirettigheder i henhold til loven , som ikke m berres af garantien , alts gennemfrelse af Parlamentets krav .
<P>
Det hierarki , som Parlamentet har krvet , i forbindelse med afhjlpningsforanstaltninger for en mangelfuld vare har Rdet accepteret , efter min mening dog med svrt forstelige ord .
Forbrugeren kan forlange reparation , hvis det kan lade sig gre eller er hensigtsmssigt , eller et erstatningsprodukt , hvis et sdant forefindes .
Hvis ingen af delene er mulig , kan forbrugeren forlange aftalen ophvet eller en reduktion i prisen .
S vidt er det alt sammen acceptabelt .
Hvad Parlamentet dog ikke br acceptere , er , at kberen i tilflde af manglende overensstemmelse ikke kan forlange ophvelse af aftalen .
I praksis betyder det , at kberen , hvis en mangelfuld vare ikke kan repareres og et erstatningsprodukt ikke kan leveres , ganske vist fr en reduktion i prisen , men brnder inde med den mangelfulde vare .
Efter min mening er det umuligt .
<P>
Desuden kan man sprge om , hvem der definerer manglende overensstemmelse .
Direktivet br egentlig ikke vre nogen beskftigelsesforanstaltning for advokater .
Jeg anmoder derfor Parlamentet om at lade stk .
5 i artikel 3 udg . Endnu en henvisning : I stk .
4 i samme artikel er der en oversttelsesfejl i den tyske og den engelske tekst . Det skal lyde som i den franske udgave :  rimelig tid eller  og ikke  rimelig tid og  .
<P>
Kommissionen , Parlamentet og Rdet nskede med dette direktiv en minimumsharmonisering af forbrugsvaregarantien .
Dette synes Rdet imidlertid at have glemt p t punkt i sine drftelser .
Den flles holdning tillader , at medlemslandene kan faststte , at forbrugeren skal underrette slgeren om , at han vil gre brug af sine rettigheder senest to mneder efter , at han har konstateret , at varen ikke er i overensstemmelse med kbsaftalen .
Dette er i modstrid med en minimumsharmonisering .
De frreste medlemslande nsker at indfre denne klagepligt .
Det var en gulerod for et medlemsland , for at landet skulle bifalde den flles holdning , hvilket det endnu ikke har gjort .
En klagepligt p to mneder i nogle EU-lande er i modstrid med harmoniserede regler i det indre marked , opfordrer den oplyste forbruger til at lyve - for hvilken forbruger ved , hvornr jeg har fastslet mangelen - og frer forbrugeren p vildspor ved kb i et andet EU-land .
En franskmand , der ikke kender klagepligten fra sit eget land , som har kbt en vare i Tyskland , og som af tids- eller afstandsmssige grunde ikke i rette tid anmelder fejlen og af uvidenhed ogs siger sandheden , fortaber alle sine rettigheder .
Den kber , der kber sin vare rundt om hjrnet og opdager en fejl , vil straks meddele slgeren det , fordi han jo vil benytte varen .
Dette vil nok blive regelen .
Udvalget krver derfor , at denne ordning annulleres uden at blive erstattet , og jeg anmoder ogs her Parlamentet om godkendelse .
<P>
Til gennemfrelse i national ret krver Rdet 36 mneder , vi 24 .
Med indfrelsen af euroen er der mere prisgennemskuelighed . Derfor vil forbrugerne ogs benytte det indre marked mere , hber jeg .
Senest med indfrelsen af euroen som kontante penge skal ogs minimumsharmoniseringen af forbrugsvaregarantien vre indfrt . Vi br derfor blive ved vores 24 mneder .
Udvalget har igen fremsat andre ndringsforslag fra frstebehandlingen .
ndringsforslag 25 har vi allerede flere gange vedtaget i forbindelse med andre direktiver .
Jeg ved , at der dog er n gruppe , der er imod .
Det samme glder for ndringsforslag 27 . Det blev godkendt af Parlamentet med overvejende flertal i forbindelse med betnkningen om at sikre forbrugerne adgang til at g rettens vej .
De har alle ligesom jeg modtaget breve fra kreditinstitutter vedrrende ndringsforslag 17 .
Men ndringsforslag 17 formulerer entydigt , at det handler om betaling i rater til slgeren , som slgeren har indrmmet , og som skal kunne indstilles , indtil slgeren har afhjulpet mangelen .
Det handler ikke om en bankkredit . Den kan man naturligvis ikke afbryde p grund af en mangel .
<P>
Desvrre kan jeg af tidsmssige grunde ikke begrunde hvert ndringsforslag .
Men n ting kan jeg forsikre Dem om : Bde udvalget og Parlamentet har under frstebehandlingen hele tiden vret opmrksomme p , at en ligevgt mellem kbere , slgere og producenter bevares .
Jeg vil her til sidst gerne takke alle , Kommissionen , det britiske og det luxembourgske formandskab og de kolleger , der har givet deres sttte .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske min kollega , Annemarie Kuhn , som muligvis har udarbejdet sin sidste store betnkning her i Parlamentet .
Hun har fulgt den fra start til slut , og vi er nu net til et punkt , hvor vi s absolut kan sige , at vi har vret opmrksomme p det gamle princip caveat emptor .
Vi har givet kberen / forbrugeren passende adgang til mulighederne for udbedring , klage og information i denne sag .
<P>
Parlamentet har udfrt meget vedvarende lobbyisme ved personer , der har sagt , at den flles holdning er fin , som den er , at der ikke br foretages ndringer , og at det ville vre meget trttende p nuvrende tidspunkt at have en eller anden form for fase med flles beslutningstagning .
Hvis der var en fase med flles beslutningstagning , er det naturligvis helt indlysende , at det ville tage lngere tid .
Der kunne dog ogs derved blive foretaget nogle marginale forbedringer til det , der nu er fundamental god lovgivning , som har skabt en ny balance i forholdet mellem producenter og forbrugere .
Mngden af ndringsforslag , fremsat af ordfreren , forbedrer dog , inden for den margen , dette direktiv .
Jeg bifalder isr dem , der sletter afsnit vedrrende forbrugerens forpligtelse til at meddele eventuelle fejl inden for to mneder , fordi der er et helt tydeligt problem med gennemfrlighed her ; fornyelsen af garantier for varer , der leveres som erstatning for varer med fejl , fordi de samme betingelser tydeligvis skulle finde anvendelse , og fjernelsen af artikel 3 , stk . 5 , i den flles holdning , som afholder forbrugeren fra at f kbekontrakten annulleret , hvis der er tale om en mindre fejl , fordi en mindre fejl kan gentages op til flere gange i lbet af garantiperioden .
<P>
Jeg nrer strre tvivl med hensyn til situationen i Det Forenede Kongerige om et par af de vrige ndringsforslag , srligt dem der gr det muligt for forbrugeren ensidigt at indstille afdrag under alle omstndigheder , hvilket kan medfre problemer i visse tilflde .
Der er ligeledes Den Liberale Gruppes ndringsforslag , der ville oprette solidarisk hftelse mellem producenten og slgeren , der er ophrt med at handle eller ikke er klar over den pstede manglende overensstemmelse .
Hvis dette vedtages , vil det give os mulighed for yderligere at gennemtnke og overveje det i fasen med flles beslutningstagning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne det ndringsforslag , som jeg har fremsat sammmen med fru Jackson og en rkke andre medlemmer p tvrs af Parlamentet .
Det vedrrer fritagelsen for auktionshuse , der slger ved auktion , hvor en pris er fastsat kun ved den auktion , og som sdvanligvis optrder som agenter for antikvariater og kunsthndvrkere .
Vores ndringsforslag 34 om dette sprgsml , som jeg hber bliver godkendt , vedrrer specifikt visse bestemmelser , der allerede er indeholdt i den flles holdning .
Jeg anbefaler det til Parlamentet .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke fru Kuhn for den meget loyale mde , som man altid kan samarbejde med hende p .
Det mener jeg helt rligt , og vi kommer til at savne hende som kollega , nr hun ikke lngere er medlem af Parlamentet og ikke mere bekymrer sig om forbrugeranliggender .
<P>
For det andet , lobby .
Jeg tror , at jeg har haft frre problemer hermed end hr . Whitehead .
Nr jeg betragter lobbyen , fastslr jeg ganske enkelt , at vi i dag drfter et ndringsforslag om garanti p forbrugsvarer , og at det ndringsforslag er indgivet af Sotheby ' s , for ikke at nvne den frste den bedste .
Med hensyn til lobbyen tror jeg ikke , at vi m betragte os selv som de reneste .
Vores gruppe vil i vrigt sttte ndringsforslaget , men jeg mener stadigvk , at det er undvendigt .
<P>
Det , vi forsger p med dette direktiv , er at opn en god stilling for forbrugeren , der p det indre marked stadigt mere kber luksusvarer hen over grnserne .
Det betyder , at man skal kunne regne med , at man ved kb ogs har garanti , og at man ikke kun er afhngig af fabriksgarantien , men at man for nye produkter har garanti i to r og for gamle produkter i et r .
<P>
Der er dog en begrnsning , der er fastsat i artikel 3 , stk . 3 , hvori formen for kompensation reguleres , hvis der er noget galt med produktet .
Det betyder , at en billig brugt bil , der fr et rs garanti , er en bil i 500-gyldensklassen , at formen for kompensation i s fald med rimelighed m anses for at vre ude af proportioner , hvis man ogs forlanger at f et rs garanti .
Alle , der gr sig bekymringer herom , har , tror jeg , i dette direktiv fundet en rkke forhold , der ganske vist regulerer forbrugerens rettigheder p en god mde , men som p den anden side ikke bringer detaillisten , slgeren i problemer .
<P>
Det nye i dette direktiv er den omvendte bevisbyrde .
Jeg er tilfreds med den mde , som det er formuleret p her .
<P>
Jeg vil lige fremhve et andet punkt : De sm og mellemstore virksomheder .
Vi har for de sm og mellemstore virksomheder gennem regresretten forsgt at ordne noget for den klemte detailist .
Det er et ndringsforslag fra vores gruppe .
Vi nsker ikke for de sm og mellemstore virksomheder , at den allerede klemte detaillist er ndt til at udlevere lister over servicevksteder i de forskellige lande , hver gang han slger noget til en kunde .
Det anser vi for undvendigt .
Hvis man kber et Philips- , et Siemens- eller et hvilket som helst andet apparat , s skal fabrikanten selv gre det , og s er der selvflgelig vedlagt en liste .
Men man skal ikke sprge overalt .
P det punkt mener jeg , at der stilles for mange krav .
<P>
Jeg gr mig bekymringer p t punkt , og det drejer sig om artikel 3 , det centrale i lovgivningen , og artikel 5 .
Jeg gr mig bekymringer , fordi jeg har fet at vide , at jeg udhuler forbrugernes rettigheder .
Det har jeg gjort . Jeg har p vegne af PPE-gruppen indgivet et ndringsforslag til artikel 3 , stk .
3. Jeg har indgivet et ndringsforslag om at stryge artikel 3 , stk .
5. Det drejer sig om forskellen mellem a reasonable time og without any significant inconvenience og en appropriate period having regard to .
Jeg har stadigvk p fornemmelsen , at min appropriate er strammere end en rimelig periode , sdan som det nu krves i den meget drlige formulering af lovgivningen .
Jeg anmoder ogs Den Socialdemokratiske Gruppe om , at hvis de sammen med os vil vre med til at stryge artikel 3 , stk . 5 , om de s ikke ogs vil tage det andet p deres kappe .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , under frstebehandlingen har vi efter vores gruppes mening ikke haft held til at skabe god balance mellem p den ene side forbrugernes og p den anden side slgernes og fabrikanternes rettigheder .
Derfor opfordrer vi endnu en gang til at overveje konsekvenserne af bde Kommissionens , Rdets og Parlamentets standpunkter .
<P>
Vi har derfor p ny udarbejdet nogle ndringsforslag . Frst og fremmest med hensyn til brugte varer .
Vi gik ind for , at de helt blev udelukket , men i betragtning af at det ikke mere er muligt p dette stadium i proceduren , foreslr vi en obligatorisk begrnsning for en periode p et r med mulighed for yderligere dispensation p kontraktbasis .
<P>
For det andet er Rdets tekst med hensyn til mulighederne for regres uklar .
Ingen har glde af en tget lovtekst . Det er kun foder til advokaterne .
Vi mener , at vores tekst omfatter et klart hieraki og er skrevet i et mere klart sprog .
<P>
Vi foreslr i et begrnset antal tilflde at plgge fabrikanten et ansvar i stedet for slgeren .
Den foreslede lovgivning beskytter forbrugerne  ud over alle grnser  , men der er benbart ingen , der bekymrer sig om den samme forbruger , der kber noget i udlandet , og som ikke mere kan henvende sig til slgeren .
<P>
Hvis der ikke kan findes en bedre balance , stemmer Den Liberale Gruppe imod .
Forbrugerne er i vrigt ikke tjent med overdreven beskyttelse , som de i den sidste ende sandsynligvis selv kommer til at betale for gennem hjere priser
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , vi i Gruppen De Grnne ville nske , at vi havde forankret en endnu bredere forbrugerbeskyttelse under frstebehandlingen .
Vi plderede jo for en garantiperiode p fem r for at ge tilskyndelsen til rent faktisk ogs at producere bredygtige produkter , for dt m st klart : Vi er ogs ndt til at forankre princippet om bredygtighed i forbrugerbeskyttelsen .
Derfor beklager vi , at der ikke var et flertal for det dengang .
<P>
Jeg mener trods alt , at en garantiperiode p to r er bedre end en garantiperiode p et halvt r , som det for jeblikket er fastsat i Forbundsrepublikken , hvor vi jo desvrre var nummer sjok p dette omrde .
Jeg mener , at det er ganske vsentligt , at vi styrker forbrugerbeskyttelsen her , og hertil hrer , at forbrugeren har denne garanti .
Men det m ikke fre til , at princippet om bredygtighed krnkes igen i tilflde af en mangel , hvis den er uforholdsmssig , med andre ord , hvis der er en lille plet p gulvtppet , skal det ikke fre til , at hele gulvtppet fjernes , og at det sledes her ikke ville blive garanteret , at der tages hensyn til miljaspektet .
<P>
Vi finder ogs producentens og slgerens flles ansvar meget vsentlig - det skal ogs ubetinget medtages i dette direktiv - og det er naturligvis ogs meget vsentligt , at anmeldelsespligten i tilflde af mangler ikke reduceres , sledes at kbernes og forbrugernes rettigheder ikke begrnses p dette omrde .
<P>
Vi ville nske , at disse rettigheder snarere blev udbygget . Alt i alt , mener jeg , er vi halvvejs tilfredse med denne betnkning .
Jeg vil gerne nvne et sidste punkt .
Jeg havde fundet det bedre , hvis vi stadigvk havde haft en mrkningspligt vedrrende et produkts samlede levetid , sledes at forbrugeren i virkeligheden kan fre politik med indkbsvognen , sledes at han ogs kan presse p for , at der virkelig produceres bredygtigt .
Det er vores anliggende , og det viser sig , hvordan vi ogs her gennem forbindelsen mellem milj- og forbrugerbeskyttelse m srge for , at denne mlstning garanteres .
<SPEAKER ID=233 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg m desvrre konstatere , at min holdning til dette forslag ikke har ndret sig meget , siden Parlamentet behandlede det i marts i r .
Jeg stter fortsat et stort sprgsmlstegn ved , om en harmonisering er ndvendig , og tager kraftigt afstand fra , at det foreliggende direktiv er en forringelse af forbrugernes retstilling i flere lande , bl.a. i Danmark , hvor det direkte underminerer reglerne i den danske kbe- og markedsfringslov .
De europiske forbrugeres retstilling burde vre i fokus , i stedet for at man fokuserer p , hvordan EU kan stimulere borgernes kbelyst , nr de besger andre medlemslande .
For at beskytte forbrugerne burde en rkke af direktivets bestemmelser udg . Det handler om artikel 1 , stk .
2 , litra b ) ; sidste del af artikel 2 , litra b ) ; artikel 2 , stk . 4 , frste led og artikel 3 , stk .
5 . Der er den grundlggende mangel ved direktivet , at det alene vedrrer forholdet mellem forbruger og slger og ikke inddrager tidligere leds ansvar for mangelfulde produkter .
<P>
Det er ogs problematisk , at der ikke er en loyal oplysningspligt for slgeren , ligesom det er urimeligt , at hensynet til forbrugeren blot indgr som et blandt mange andre hensyn .
Forbrugerhensyn br altid have frsteprioritet .
Desuden er der mange uklarheder i forslaget , som tiden ikke tillader mig nrmere at specificere .
Jeg sttter naturligvis de ndringsforslag i betnkningen , som forsger at rette op p manglerne og uklarhederne , men de er ikke fyldestgrende , og jeg kan desvrre ikke sttte forslaget i dets helhed .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg mener , at iden bag dette direktiv er god .
Vi ved , at et stigende antal forbrugere i Den Europiske Union kber varer i de forskellige lande , og dette ges sandsynligvis med brugen af den flles valuta .
Vi ved ogs , at nr de gr det , er forbrugerne ofte underinformeret om og forvirret over de garantier , der flger med de varer , de kber .
<P>
Jeg nrer stor sympati for fru Sandbks synspunkt .
Den nemmeste mde at beskftige sig med dette problem p ville vre at indfre en enkel foranstaltning , der gr ud p , at forbrugerne skal informeres om deres rettigheder i forbindelse med garantier i det land , hvor de kber varer p tidspunktet for det pgldende kb .
Hvis de kber noget i Danmark , ved de , at de er i Danmark .
De kan kigge ud af vinduet og se danskere g rundt og tale dansk .
De fr ikke en fransk garanti , de fr en dansk garanti .
Jeg tror , at den simple handling ville have forbedret situationen , som den er nu , i mange medlemsstater .
<P>
Problemet med det ville have vret , at det ville have gjort Europa-Kommissionens forbrugerdirektorat arbejdsls .
Lokkemidlet ved en harmonisering af direktivet har vist sig at vre for meget for dem .
Derfor har Kommissionen i dette direktivforslag forsgt at harmonisere beskaffenheden ved den garanti , der tilbydes i alle medlemsstater og forbrugerrettigheder i henhold til den garanti .
<P>
Kommissionens forbindelse med direktivet har ikke vret god .
Den oprindelige tekst var meget drligt udformet , og konsekvensanalysen angav ganske enkelt , at  udgifterne i forbindelse med overensstemmelsen er ubetydelige  .
Dette var i direkte modstrid med den konomiske konsekvensanalyse , der blev udarbejdet for Kommissionen af Wilhelm Consulting Group , der mente , at der sandsynligvis ville vre betydeligt gede udgifter for visse detailsektorer .
Rdet har nu forbedret teksterne .
Vi m sige , at den flles holdning er at foretrkke fremfor den oprindelige tekst og fremfor det , jeg vil beskrive som ordfrerens  lapperi  p teksten .
<P>
Kommissionen har ogs udvidet direktivets anvendelsesomrde til at dkke alle varer , der slges brugt .
Hvor realistisk er det ?
Ville det glde varer , der f.eks. slges i velgrenhedsforretninger og p loppemarkeder ?
Hvis slgeren her skulle tilbyde mindst et rs garanti , som angivet i direktivet , ville dette direktiv da true deres fremtidige virke ?
Hverken Kommissionen eller Ministerrdet har gennemtnkt konsekvenserne ved at lade en garanti p mindst et r glde varer , der slges brugt .
I artikel 7 gres det klart , at denne garanti skulle dkke alle varer , der slges brugt i mindst et r .
Er de vidende om det hos Oxfam ?
Er de glade for det p de nrliggende loppemarkeder ?
<P>
Med valget om dkning for varer , der slges brugt , har Kommissionen uforvarende inkluderet salg af kunst , antikviteter og samlerobjekter i direktivets anvendelsesomrde .
Tre af de fire retsmidler i direktivforslaget kunne umuligt finde anvendelse p dem .
Hvordan erstatter eller reparerer man en Canaletto ?
Det ville vre svrt at n til enighed om en prisnedsttelse .
ndringsforslag 34 , som jeg fremstter sammen med hr . Whitehead , giver mulighed for at se bort fra slgerens ansvar for manglende overensstemmelse i sdanne tilflde .
Jeg hber , at dette fornuftige ndringsforslag bifaldes .
<P>
Afslutningsvis udviser direktivet og ordfreren en rrende tiltro til menneskets natur .
I direktivet forsges det , og lykkes ikke , at prcisere den uvidende forbrugers rettigheder , mens der faktisk tilbydes hjlp og sttte til den skrupellse forbruger , der kun vil vre lykkelig over at udnytte alle de lovlige smuthuller , der skabes for at kunne krve erstatningsvarer eller en refusion i kbsprisen .
Fru Kuhn har gjort tingene meget vrre .
<P>
Sammenlagt er der en og kun en gruppe mennesker , der drager fordel af dette direktiv . Advokaterne i Europa .
Hvis dette direktiv vedtages , vil det , kan jeg med sindsro forudsige , opfordre til juridisk usikkerhed og ge antallet af retstvister .
Forbrugerne i Europa fr meget lidt gavn af det , og det er de sm virksomheder i Europa , der kommer til at betale for det . Hr .
Santer lover mindre lovgivning , men bedre lovgivning .
Dette er mere lovgivning og drligere lovgivning .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , det er ogs vores opgave at skabe en balance mellem markedets krav og den heraf flgende ndvendige markedslovgivning .
Det glder navnlig i dag , hvor vi har fet et stort marked , der tller 370 millioner borgere og forbrugere .
Vi arbejder for nogle forbrugere , som i dag forlanger nye eller bedre produkter og tjenester , men som ogs ser tilbage , fordi de nsker at f en bekrftelse med hensyn til de produkter , de altid har vret tilfredse med . Det er ogs forbrugere , der samtidig nsker flere informationer om det , de spiser , enklere og mindre farlig emballage , tydeligere etiketter og miljvenlige materialer , der er stadig mindre forurenende .
I dag krver forbrugerne kort sagt en strre sikkerhed og nogle bedre garantier , og det er netop de emner , der tages op i det dokument , som vi drfter i dag .
<P>
Kommissionens forslag er efter min mening s afgjort blevet forbedret takket vre Parlamentets bidrag , selvom der stadig er nogle bestemmelser , der til en vis grad kan diskuteres , ssom bestemmelsen om brugte varer .
Mske er det ikke ndvendigt at sttte alle ndringsforslagene , da de formodentlig ville skabe uligevgt p markedet , medfre en strre forvirring for forbrugerne og de handlende og vre ensbetydende med ekstraomkostninger for sektorerne inden for handel og industri uden at give den endelige forbruger nogen praktiske fordele .
<P>
Endelig vil man , hvis man stemmer for yderligere vanskelige ndringsforslag eller ndringer , forsinke afslutningen p den lovgivningsmssige procedure .
jeblikket er tvrtimod inde til , at vi bringer den endelige brugers usikkerhed til ophr , og vi br undg en forligsprocedure , der uden tvivl vil blive lang og vanskelig .
Jeg mener sledes , at der i den flles holdning er taget hjde for Europa-Parlamentets vsentligste krav under frstebehandlingen .
Mske er det bedre , at vi vedtager den flles holdning med det samme , og at vi srger for , at direktivet bliver vedtaget fr den nuvrende valgperiode udlber .
Dette vil vre vores rimelige bidrag til forbrugerbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=236 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det forslag til direktiv , som nu er fremlagt til andenbehandling , har srlig stor betydning for , at det indre marked kan fungere og for , at forbrugerne kan beskyttes .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Annemarie Kuhn , der ligesom under frstebehandlingen har gjort et meget grundigt og fornuftigt og stort stykke arbejde .
Jeg vil i den forbindelse gerne kort forklare den holdning , Kommissionen indtog p rdsmdet vedrrende forbrugeranliggender i april i r med henblik p Rdets flles holdning .
Kommissionen tilsluttede sig til sidst den politiske aftale , der var udtryk for et overordnet kompromis blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne .
Da Kommissionen fastlagde sin holdning , havde den gjort status over de positive og de negative punkter i det pgldende forslag .
Blandt de vsentligste positive punkter er en harmonisering af begrebet  manglende overensstemmelse med kbsaftalen  , et brugbart system for forbrugernes rettigheder , som er tilpasset den nuvrende markedssituation , en enkelt garantiperiode p to r , en ndring af , hvem der har bevisbyrden , samt de frste bestemmelser vedrrende handelsmssige garantier , der sikrer forbrugerne en vis beskyttelse i forbindelse med sprgsml om benhed .
<P>
Et negativt punkt er , at medlemsstaterne fr mulighed for at indfre en anmeldelsespligt for forbrugerne som en betingelse for , at de omhandlede rettigheder kan gres gldende .
Det er svrt at forene denne bestemmelse med iden om en flles minimumsbeskyttelse af forbrugerne .
Det fremgr klart af det foregende , at der var flere positive end negative punkter i den flles holdning , hvilket var begrundelsen for , at Kommissionen tilsluttede sig den .
<P>
I konsekvens af denne holdning kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 7 , 8 , 9 , 19 , 20 , 24 , 25 og 26 , ndringsforslag 26 dog med en redaktionel ndring .
Kommissionen kan ogs acceptere ndringsforslag 15 , men med en mindre ndring , sledes at det tager hjde for det problem , Rdet ppegede .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 i den foreliggende form , men foreslr at ndre det til en betragtning , som gengiver indholdet af den nye artikel 153 , der aflser den tidligere artikel 129 A i traktaten .
Blandt de ndringer , Kommissionen kan acceptere , vil jeg navnlig gerne understrege betydningen af ndringsforslag 7 , 8 og 20 , som ogs er blevet fremhvet i debatten her i aften .
Det fjerner medlemsstaternes mulighed for at indfre en anmeldelsespligt for forbrugerne som en betingelse for , at deres rettigheder kan gres gldende .
Disse ndringsforslag er sledes med til at gre direktivets indhold foreneligt med iden om det indre marked og mlstningen om , at der via direktivet skal faststtes en flles minimumsbeskyttelse af forbrugerne .
<P>
Med hensyn til hvad der videre kommer til at ske med dette forslag til direktiv under andenbehandlingen og eventuelt forligsproceduren , kan jeg med stor tilfredshed konstatere , at i lyset af de ndringsforslag , ordfreren har fremsat og begrundelsen herfor , er Rdets og Europa-Parlamentets principielle holdning til problemerne ikke s forskellig .
Jeg finder derfor , at der er gode chancer for , at dette forslag til direktiv vedtages meget snart , sledes at de europiske forbrugere kan sikres en rkke hensigtsmssige og ndvendige rettigheder .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=12>
CO -emissioner fra nye personbiler
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0492 / 98 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets beslutning om en overvgningsmekanisme for de gennemsnitlige specifikke kuldioxidemissioner fra nye personbiler ( KOM ( 98 ) 0348 - C4-0425 / 98-98 / 0202 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=239 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , en af de strste udfordringer i de kommende r for jorden og Den Europiske Union bliver formentlig nedbringelsen af de udstdningsgasser , der pvirker klimaet .
Og dette forslag , der kun er delvist , som er beskedent , har at gre med mlingen af CO2 -emissionerne fra nye personbiler .
<P>
Betnkningen erinder derfor om forpligtelsen fra Rio-topmdet - og den er allerede s gammel - om faststtelse af CO2 -emissionerne i r 2000 til 1990-niveauet .
Den erindrer ogs om forpligtelsen fra Kyoto : en nedbringelse p 8 % af emissionerne af seks gasser med drivhuseffekt mellem r 2008 og 2012 .
Vi fandt , at selvom det var et forknyt forslag , s var det det bedste forslag .
<P>
Nr man tager i betragtning , at CO2 -emissionerne fra personbiler udgr 50 % af CO2 -emissionerne inden for transport og 12 % af de samlede CO2 -emissioner i hele Den Europiske Union , s husker man , at det allerede i Rdets holdning i 1996 blev foreslet , at der skulle ske en nedbringelse af CO2 -emissionerne i r 2005 , eller senest i r 2010 , til 120 gram pr. kilometer .
<P>
I det dokument , som Kommissionen har fremlagt , bekrftes det , at CO2 -emissionerne for jeblikket er p 170 gram pr. kilometer , mens de iflge Eurostat er p mindst 186 gram pr. kilometer .
<P>
Betnkningen ppeger , at der er behov for skattemssige initiativer , brndstofbesparelser og ogs om mrkning og forbrugeroplysning , hvilket vi finder er fundamentalt , og som ogs er omhandlet i en anden betnkning , som blev forhandlet p samme tid , og som hr . Fitzsimons var ordfrer for .
<P>
Betnkningen hilser forslaget om et overvgningsprogram velkommen , selvom jeg ikke helt forstr , hvorfor der insisteres s meget p , at man ikke vil harmonisere landenes forskellige planer , for en vis harmonisering synes ndvendig .
<P>
Betnkningen omhandler ogs Europa-Parlamentets modvilje mod frivillige aftaler - selvom jeg udmrket ved , at kommissren forsvarer dem , formentligt fordi det er et mindre onde - og den hilser ogs dette program velkommen , fordi dette overvgningsprogram for CO2 -emissionerne fra personbiler vil vre ndvendigt , uanset om det sker p grundlag af aftaler eller regler .
<P>
Vi finder , og det sagde vi ogs i begrundelsen , at forslagenes og direktivernes mangfoldighed vanskeliggr borgernes forstelse og implementeringen i den nationale lovgivning i de forskellige lande - der er en masse direktiver , der omhandler sprgsml , der er indbyrdes forbundne .
<P>
Betnkningen konstaterer , at hvis man ikke trffer forholdsregler og gennemfrer overvgning , s vil emissionerne stige med 40 % i de kommende r .
<P>
Den ppeger behovet for at rde over et regelst , hvis det skulle vise sig , at aftalen med bilindustrien ikke bliver en succes .
<P>
Den giver udtryk for sin bekymring , fordi der ikke sikres en evaluering fr r 2003 , og derfor foreslr den , at fristen rykkes en smule frem .
<P>
Betnkningen omhandler de problemer , som kan opst i fremtiden som flge af de biler , der anvender elektricitet og andre brndstoffer som f.eks. gas , og vi ser , at man i Kommissionens forslag har medtaget muligheden for i fremtiden at inkludere disse biler .
Og vi er heller ikke enige i at udelukke de biler , der er registreret uden for Den Europiske Union , for det er en andel , som til stadighed forges , og som man ikke ville kunne overvge , og vi accepterer derfor et ndringsforslag , som hr .
Lange fremlagde i s henseende .
<P>
Nu slutter jeg , fru kommissr , med at sige , at nogle af de ndringsforslag , som vi accepterer , og som hr .
Lange fremlagde , vedrrer medtagelsen af lette varevogne i dette overvgningsprogram , og det fremskynder fristerne en smule - Kommissionens reprsentant sagde klart til os p mdet i Miljudvalget , at det ikke ville vre muligt at fremskynde fristerne , men da fristerne altid bliver forsinkede , s fastholder vi , at de skal fremskyndes en smule .
Vi fandt , at det ville vre ndvendigt , og vi fremsatte to ndringsforslag i sidste jeblik , nemlig at evaluere datakvaliteten , og hvis datakvaliteten ikke er tilstrkkelig god til at foretage en ordentlig overvgning , s burde man sige til medlemsstaterne , at de skal ndre indsamlingsmetode , samt at man ogs br medtage biler med strre motorkraft og cylindervolumen i dette overvgningsprogram .
<P>
Kort sagt , fru kommissr , s kender vi godt de vanskeligheder , som Rdet eller Kommissionen kan have med at acceptere vores ndringsforslag , men kommissren ved udmrket , at Parlamentet altid holder fast ved sine politiske forslag og sine forslag til fremskyndelse af fristerne , for det ved udmrket , at det kan ske , at tingene bliver forsinket , hvis det ikke gr det .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg synes , det er godt , at vi kan diskutere lovgivningen inden for disse intime rammer .
Mske ville det vre bedre , hvis vi kunne gre det uden for dette rum og tage os en drink samtidig , men det gr desvrre ikke .
I den senere tid har jeg fundet den europiske bilindustris holdning meget mere proaktiv end i de forlbne r .
Det har vist sig ved auto / olielovgivningen , men ogs i forbindelse med sprgsmlet om CO2 -reduktionen ved biler .
Tilbuddet om en frivillig forpligtelse til at reducere CO2 -emissionerne til 140 g pr. km i 2008 har overrasket mig , selvom det ikke svarede helt til vores forestillinger .
Jeg vil ikke citere Lenin nu med  Tillid er godt , kontrol er bedre  , men i denne henseende skal vi naturligvis handle og se , om denne frivillige forpligtelse nu ogs overholdes .
<P>
Vi har brug for et objektivt , fornuftigt datasystem for ogs at kunne gennemfre denne kontrol .
Af denne grund sttter jeg fuldt ud betnkningen af Gonzlez , der forbedrer Kommissionens forslag p vsentlige punkter .
Vi har brug for data om det gennemsnitlige forbrug for den enkelte producent og for den enkelte type for i givet fald alligevel at kunne sige ved en revision af den frivillige forpligtelse , at sdan gr det ikke .
Vi skal gribe lovregulerende ind . Her vil jeg opfordre Kommissionen til at antyde , i hvilken retning en sdan lovregulering vil kunne g .
Jeg m af og til tnke p trafikken her .
Man skal ikke kre hurtigere end 50 km / h , men nogle krer imidlertid hurtigere , og s kommer der en politibetjent forbi og siger , det gr ikke , og nu skal vi se , hvad vi skal gre .
Jeg mener , at det skal st klart p forhnd , at der er tale om en bde eller et kreforbud eller lignende , nr man krer hurtigere end 50 km / h .
Nr vi har kontrolinstrumentet , skal vi ogs vide , hvad der sker , nr vi p baggrund af data skal sige , at det ikke gr p denne mde .
<P>
Vi br inkludere de lette erhvervskretjer , fordi de naturligvis ogs emitterer CO2 og er betydeligt aktive netop i byomrder .
Men der er ogs et lille smuthul .
Der er f.eks. i et stort medlemsland , som jeg kender temmelig godt , en frivillig forpligtelse . P et eller andet tidspunkt har man imidlertid mrket , at det ikke gik p denne mde , og har taget bestemte kretjer ud , nemlig kretjer , som man ogs kan registrere som lette erhvervskretjer .
Denne lille bagdr br man dog i det mindste holde je med .
Derfor vores ndringsforslag om ogs at inkludere lette erhvervskretjer i overvgningen og anmodningen om at ndre direktiv 70 / 156 .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , mine rede damer og herrer , det str alle de mennesker klart , der er interesserede i miljet og dets positive udvikling , at der kunne skabes vsentlige rammebetingelser for at bremse CO2 -emissionerne ved hjlp af Kyoto-protokollen .
Den Europiske Union er blevet enig med de andre aftaleparter om at faststte retligt bindende ml for reduceringen af CO2 -emissioner .
At emissionerne fra personbiler udgr 12 % af de samlede CO2 -emissioner inden for Den Europiske Union , tvinger enhver ansvarsbevidst miljpolitiker til at handle hurtigt .
<P>
Fllesskabet havde sat sig som ml at reducere de specifikke CO2 -emissioner fra nye personbiler til 120 g pr. km inden r 2000 , men desvrre har der hidtil ikke vret noget system p EU-plan til at kontrollere p en hensigtsmssig mde , om disse ml ogs ns .
For dog s hurtigt som muligt at kende de forskellige foranstaltningers effektivitet og for i givet fald at kunne trffe regulerende foranstaltninger , er det absolut ndvendigt med et egnet monitoring -system .
Det kan , som foreslet i den foreliggende betnkning , kun opns ved , at specifikke forbrugsdata , egenvgt , strste nettoeffekt og slagvolumen for frstegangsregistrerede personbiler registreres officielt .
Fordelene ved en sdan registrering er ikke kun muligheden for at bedmme succesen ved forbrugsreducerende foranstaltninger , men der kan ogs skabes vsentlige tendenser for transportpolitikken p en hensigtsmssig mde herved .
<P>
De foranstaltninger , der er foreslet i betnkningen , udgr et meget vsentligt skridt mod gennemfrelsen af Kyoto-protokollen , for mlstninger alene er ikke tilstrkkelige til at forhindre en negativ indvirkning p verdensklimaet .
Det er tvrtimod uomgngeligt at faststte afprvningsstandarder og ogs at kontrollere disse helt prcist .
Kun p denne mde kan Den Europiske Union med sin utvivlsomt ikke uvsentlige del bidrage til , at der ikke kun er smukke ord tilbage fra Kyoto-protokollen .
<SPEAKER ID=242 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , gruppens ordfrer , hr . Doeke Eisma , kan ikke vre til stede i dag , s jeg skal derfor tale p hans vegne .
Apropos hr . Langes bemrkning hber jeg , at han - jeg ved , at han er sammen med bl.a. sin datter - fr den drink , vi andre mske savner i jeblikket her i plenarforsamlingen .
<P>
Men jeg skal ogs p hans vegne starte med at rose ordfreren , som p udvalgets vegne har foreslet nogle vigtige ndringsforslag .
Den Liberale Gruppe har altid vret betnkelig ved , for ikke at sige direkte utilfreds med , at vi fr en frivillig aftale mellem Europa-Kommissionen og bilindustrien , men nr vi nu en gang har den , s er det mindste , man kan gre , at sikre , at der sker en ordentlig opflgning .
Den frivillige aftale indebrer , at emissionerne bliver reduceret til 140 g CO2 pr. km i 2008 .
Parlamentet har altid ment , at det burde vre 90 g pr. km for at kunne imdekomme Kyoto-mlene .
Her sker alts maksimalt en reduktion p 25 % , men der skal langt mere til , nr vi samtidig ved , at den strkeste udfordring til miljet i den kommende tid er transportudviklingen .
<P>
Vi er derfor enige med ordfreren i , at det ville vre nskeligt med en reservelovgivning , hvis det er sdan , at aftalerne ikke holdes , og vi vil gerne sttte ordfreren i de synspunkter .
Jeg skal slutte , hr. formand , med at sige , at frivillige aftaler kan vre udmrket , og vi vil ogs gerne rose bilindustrien , men vi ved ogs , at hvis disse aftaler skal vre succesfulde , er det meget ndvendigt med mling og sanktioner , hvis det i det lange lb skal lykkes .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , det er ganske rimeligt , at ordfreren krver varevogne med i denne aftale .
Det er netop sdan , som kollega Lange sagde fr , at her er et smuthul .
Man har udeladt varevognene , hvis CO2 -emission er mrkbart hj .
Vi sttter bestemt ordfrerens ndringsforslag .
Jeg vil ogs understrege , at den frivillige aftales ambitionsniveau er yderst beskedent .
Kan det virkelig vre muligt , nr personbilernes gennemsnitsemission i 1986 var syv liter pr . 100 kilometer , at Kommissionen s godkender , at bilindustrien avancerer til seks liter pr .
100 kilometer p 22 r , det vil sige til r 2008 ? Dette kan man lse af statistikkerne : Man fremstiller alt for store biler i Europa .
Det skulle man kunne gre noget ved .
<SPEAKER ID=244 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , lad mig frst takke Miljudvalget og isr dets ordfrer , fru Gonzlez lvarez , for det udmrkede stykke arbejde , der er udfrt i forbindelse med dette forslag .
Det er rigtigt , som det er blevet sagt bde af ordfreren og af hr . Lange , at det her er et led i vores klimastrategi , og samtidig er det jo en viderefrelse af auto / olie-programmerne og dermed en forbedring af luftkvaliteten i Europa i det hele taget .
Kommissionen er enig i flere af de konstruktive ndringsforslag , som udvalget har fremsat .
Navnlig kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 og 2 , 6 for s vidt angr den del , der fremhver behovet for en overvgning , 7 , 8 og 27 i princippet , 29 med den redaktionelle ndring , 33 og 35 , 42-45 for s vidt angr de dele , der ger antallet af datakategorier for strre biler og endelig 46 i princippet .
<P>
S er der en gruppe ndringsforslag , som Kommissionen desvrre ikke kan acceptere .
Det skyldes ikke politiske rsager , men tekniske begrnsninger .
Det er de dele af ndringsforslag 9-26 samt 36-45 , som gr ud p at inkludere varebiler i overvgningsprogrammet .
Principielt har vi sdan set ikke noget imod at inkludere sdanne kretjer i overvgningsprogrammet , og miljmssigt er det selvflgelig ogs en fornuftig tankegang .
Men det forholder sig jo alts sdan , at en mling af disse kretjers CO2 -emissioner ikke udgr en del af EU ' s typegodkendelsesprocedure , og derfor kan vi simpelthen ikke inkludere dem p nuvrende tidspunkt .
Vi psknner , at ndringsforslag 47 og 48 sger at styrke Kommissionens rolle ved at sikre , at medlemsstaterne leverer os plidelige data .
Alligevel kan vi ikke acceptere ndringsforslagene , og det skyldes , at den nuvrende formulering efter vores opfattelse giver den rigtige balance mellem en effektiv rolle for Kommissionen og medlemsstaternes fortsatte ret til at benytte egne systemer .
Vi kan heller ikke acceptere de dele af ndringsforslag 28-30 , som sigter mod at rykke implementeringen frem .
De datoer , Kommissionen har foreslet , giver i forvejen medlemsstaterne meget lidt tid til at implementere beslutningen .
<P>
S er der ndringsforslag 31 , som rykker datoen for rapporten om programmets gennemfrelse frem .
Det kan vi heller ikke acceptere , fordi vi gerne vil have tilstrkkelige oplysninger til rdighed til at udarbejde en rapport af tilstrkkelig hj kvalitet .
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 34 .
S er der ndringsforslag 12 , 14 og 38 , som vi heller ikke kan acceptere .
At medtage biler , som registreres for anden gang , ogs selvom det sker inden seks mneder efter den frste registrering , synes vi ikke er hensigtsmssigt .
Det gr kun oplysningerne svrere at bruge .
<P>
S er der den fremtidige angivelse af den njagtige form for indsendelse af oplysninger .
Her kan Kommissionen ikke acceptere disse dele af ndringsforslag 28 og 38 , og det skyldes alts , at vi sdan set har den njagtige form i forslagets bilag 4 .
ndringsforslag 32 omhandler fastlggelsen af r 2002 som referencer for overvgning af miljaftalen med bilfabrikanterne .
Aftalen bygger dog p et fast numerisk ml , s det er ikke ndvendigt med et referencer .
Hvis aftalen havde vret baseret p en procentuel nedbringelse , ville et referencer have vret af vital betydning .
Det er grunden til , at vi ikke kan acceptere ndringsforslaget .
P den anden side vil jeg gerne forsikre Parlamentet om , at udviklingen af aftalen vil blive nje fulgt for hvert r .
<P>
S kommer det nppe som nogen stor overraskelse for Parlamentet , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 3 , 4 og 5 , som kritiserer aftalen .
Jeg havde jo lejlighed til at diskutere det ganske livligt - vil jeg sige - med Miljudvalget for ikke s lang tid siden .
Og ud fra lignende overvejelser kan Kommissionen heller ikke acceptere den del af ndringsforslag 6 , som ville medfre , at Kommissionen pbegynder det tekniske arbejde med henblik p forelggelse af lovforslag .
Ogs den del havde vi lejlighed til at diskutere ganske grundigt p samme mde .
<P>
Men sammenfattende kan det siges , hr. formand , at Kommissionen kan sttte en rkke af de fremkomne ndringsforslag , og vi er selvflgelig meget tilfredse med , at vores forslag generelt er blevet positivt modtaget af ordfreren og Miljudvalget .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru kommissr , tillad mig en foresprgsel om de lette erhvervskretjer .
Naturligvis ved vi godt , at der hidtil ikke har vret nogen standarder for registrering af CO2 -emissioner for lette erhvervskretjer i forbindelse med typegodkendelse 70 / 156 .
Men dem kan man naturligvis skaffe .
Hvis vi alts siger , at vi har brug for dem , s er man ndt til at ndre direktiv 70 / 156 .
I vrigt er der i lovgivningen vedrrende auto / olie , i det nye direktiv 98 / 69 , indeholdt en betragtning , hvor det prcist krves .
Hvad taler sledes imod , at Kommissionen fremstter et tilsvarende ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg er sikker p , at hr . Lange noterede sig , at jeg sagde , at vi ikke kunne inkludere disse kretjer p nuvrende tidspunkt , og det er selvflgelig , fordi jeg deler den opfattelse , hr .
Lange har , nemlig at det i allerhjeste grad ville vre nyttigt at inkludere dem .
Derfor vil vi g i gang med det tekniske arbejde , som det krver . Jeg skal ikke gre mig klog p , hvor lang tid et sdant teknisk arbejde tager , men nogen tid tager det jo .
Men vi vil gre , hvad vi kan , og vi er enige i , at det ville vre godt , hvis vi kunne f gennemfrt disse ndringer .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=13>
Forbrugeroplysninger om brndstofkonomi for nye personbiler
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0489 / 98 ) af Kestelijn-Sierens for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om adgang til forbrugeroplysninger om brndstofkonomi i forbindelse med markedsfring af fabriksnye personbiler ( KOM ( 98 ) 0489 - C4-0569 / 98-98 / 0272 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=249 NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs den foranstaltning , som vi nu drfter , skal ses inden for rammen af den aftale , som Unionen indgik i Kyoto om at begrnse emissionen af CO2 og fem andre drivhusgasser i perioden 2008-2012 i forhold til 1990 med 8 % .
Som allerede nvnt ved den foregende forhandling er personbiler ansvarlige for ca . 12 % af den samlede CO2 -emission i Unionen .
<P>
Kommissionens trefoldige strategi for at begrnse CO2 -emissionen indeholder et forslag om at stille information om brndstofkonomien til disposition for kbere af nye biler .
Hvad omfatter dette informationssystem s ?
Der er fire instrumenter .
For der frste skal der anbringes en etiket p forruden af alle biler , som udbydes til salg , og den skal indeholde flgende oplysninger : brndstofforbruget , CO2 -emissionen og en advarsel om sammenhngen dels mellem CO2 og den verdensomspndende klimaforandring og dels brndstofkonomi og krestil .
<P>
Der skal endvidere udgives en guide om brndstofforbruget , der uddeles gratis , og hvori alle ovennvnte oplysninger medtages for alle biler p markedet .
Denne guide indeholder en liste med de mest energieffektive biler .
<P>
For det tredje nsker Kommissionen en plakat i salgslokalet , der viser brndstofforbruget for alle de biler , der slges i lokalet .
Endvidere skal oplysningerne om brndstofforbruget ogs gengives i det trykte reklamemateriale .
<P>
Miljudvalget godkendte den 8. december enstemmigt min betnkning med nogle f suppleringer fra kollegerne .
Vores forslag skal gre forbrugerinformationssystemet endnu klarere , bedre og mere effektivt .
Jeg skal kort forklare dem nrmere .
<P>
Vi foreslr af flgende grunde , at overslaget over brndstofudgifterne stryges .
I alle medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige begunstiges diesel skattemssigt .
Derfor er brndstofudgifterne for en dieselbil meget lavere end for en tilsvarende bil p benzin .
Vi ved imidlertid , at dieselbiler ikke er mere miljvenlige , fordi diesel indeholder stvpartikler og ogs kvlstof .
Ved at angive brndstofudgifterne eksplicit vil man fejlagtigt kunne tilskynde forbrugerne til at vlge en dieselbil , hvilket reelt har den modsatte virkning p miljet og folkesundheden .
I Sverige , hvor man allerede i mange r har haft et obligatorisk informationssystem , har man for nylig fjernet angivelsen af brndstofudgifterne .
S lnge der er en prisforskel mellem diesel og benzin , er det sledes nytteslst at angive udgiften til brndstof .
<P>
Endvidere kan overslaget over brndstofudgifterne svinge alt efter krestil , bykrsel eller krsel p motorvej samt bilernes vedligeholdelsestilstand .
Tilsidst skal der ogs tages hensyn til eventuelle svingninger i brndstofpriserne .
<P>
Med min anden rkke af forslag tilstrber jeg en etikettering , der er s enkel og klar som mulig .
F.eks. skal brndstofforbruget kun angives p n mde .
Der skal ogs skelnes mellem krsel i og uden for byerne .
Endvidere gr vi ogs ind for en advarsel imod flgerne af CO2 , der i hjere grad appelerer til forbrugerne .
<P>
Vi godkendte ogs et ndringsforslag , hvori det fastsls , at klimaanlg og lignende tilbehr kan pvirke brndstofforbruget .
<P>
Et andet vigtigt forslag er en oversigt over de 10 mest energikonomiske biler i brndstofhndbogen .
Jeg gr ind for en top -10 pr. kategori , fordi brndstofkonomien kun skal f forbrugerne til at vlge en anden bil inden for den kategori af biler , der har samme funktion , men vil aldrig kunne overtale en forbruger af en stor bil til f.eks at kbe en minibil eller en smartcar .
<P>
Med hensyn til reklamen mener vi , at det ikke kun er brndstofforbruget , men ogs CO2 -emissionen , der skal angives i den trykte reklame .
Det er rigtigt , at forbrugerne endnu ikke er vant til begreber som CO2 -emission , derfor er det p hje tid , at dette forandres . Vi nsker ogs , at direktivet finder anvendelse i reklamer p Internet .
<P>
Tilsidst vedrrer det femte forslag evalueringen . Jeg nsker , at Kommissionen om tre r undersger om yderligere harmonisering er ndvendig .
<P>
Jeg hber , at disse forslag kan godkendes af alle , s direktivet som planlagt kan trde i kraft den 1. januar 2000 .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , det direktiv , som vi diskuterede fr , vedrrer endnu en gang den frivillige forpligtelse , nemlig at bilindustrien vil reducere CO2 -emissionerne ved hjlp af tekniske foranstaltninger .
Det , vi diskuterer nu , vedrrer mere en ndring af forbrugernes adfrd , alts yderligere foranstaltninger .
Jeg finder det ogs rigtigt , at man nsker at opn det gennem oplysning og ikke gennem en lovmssig forskrift , fordi vi i virkeligheden ikke vil udve et behovsdiktatur , men derimod skal informere , hvorefter borgerne kan trffe en afgrelse .
Jeg finder det meget spndende , hvis man i salgslokalet hos en bilproducent ser de store skilte p bilerne , ikke lngere med , hvor mange hestekrfter en bil har , eller hvor hurtigt den krer eller andre fordele , men at der str 3 liter ved den ene bil , og at der ved den anden , der er lige s stor , str 15 liter , mske p en kraftig baggrund , hvad enten den er gul , sort , rd eller grn - det vil jeg ikke faststte nu , det er mere politisk , hvilke farver man har i tankerne - men p en ijefaldende baggrund , og s vil kberen helt sikkert reagere anderledes .
<P>
Oplysning , mener jeg - og det har ordfreren allerede gjort opmrksom p - skal naturligvis suppleres for at skabe rlighed , fordi prvecyklussen , som jo desvrre endnu ikke findes for lette erhvervskretjer , netop ikke tager hjde for ekstraudstyr som klimanlg eller bilvarmeanlg , og de kan skabe et forbrug , der er 20 % strre .
Det br man , mener jeg , ogs sige rligt til forbrugeren , ikke i detaljer , men i form af en henvisning om , at forbruget stiger tilsvarende , hvis man monterer sdan et anlg .
Jeg mener ogs , at man - for at gre gennemskueligheden endnu et stykke strre - burde tillade og krve et strkere internetudbud i dette sprgsml , sledes at en forbruger , som nsker at kbe en ny bil , ogs kan registrere prcist derhjemme p pc ' en , at denne bil med ekstraudstyr forbruger s og s meget , og dermed har jeg den og den CO2 -emission .
Ogs i salgslokalet kan man s se , at denne bil forbruger s meget , netop denne type .
Det er heller ikke helt uvsentligt , fordi den skattemssige sttte til biler med lavt forbrug af brndstof str anfrt i salgslokalet som led i strategiens tredje sjle .
For s vidt br forbrugeren ogs vide prcist , at denne bil forbruger s og s meget , og dermed kan jeg eventuelt opn den og den skattefordel .
For s vidt bifalder jeg det supplement , som ordfreren har foretaget , og som jeg sttter fuldt ud for at opn endnu et stykke gennemskuelighed til fordel for forbrugeren .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , det foreliggende forslag om et system til forbrugeroplysninger om brndstofkonomi for nye personbiler indeholder vigtige aspekter .
Forslaget er isr en vigtig bestanddel som led i Fllesskabets strategi til reduktion af CO2 -emissioner fra personbiler .
Denne tanke er ikke ny .
I mit land har der allerede i nogle r vret frivillige aftaler om at dokumentere forbruget af brndstof eksplicit i reklamemateriale .
Denne tanke tages ogs meget gerne op af producenterne og helt naturligt isr af dem , der kan tilbyde biler , som bruger mindre brndstof .
Jeg er overbevist om , at en label , som ikke kun anbringes i forbindelse med salget , men som ogs skal anbringes p biler , der befinder sig i trafikken , fremover vil have en meget strre virkning p forbrugernes valg i forbindelse med kb .
<P>
Jeg ville derfor ogs nske , at der ved sdanne strategier i hjere grad kan tyes til motivation i stedet for straf .
Markedet ville netop i disse sprgsml kunne regulere sig selv meget godt .
Markedet ville regulere sig hurtigere , hvis der blev truffet positive foranstaltninger fra offentlig side som f.eks. bonussystemer eller en skattemssig sttte , som begunstiger forbrugeroplysningerne og motiverer erhvervslivet hertil .
Ved hjlp af denne forbrugerlabel stttes bilproducenternes anstrengelser desuden .
Den store mlstning er i den forbindelse at reducere emissionen af skadelige stoffer for at gennemfre forpligtelserne fra Kyoto-aftalen .
<P>
I den forbindelse bifalder jeg isr ogs den frivillige forpligtelse , som bilproducenternes brancheorganisation har ptaget sig , til at opfylde mlene for CO2 -reduktionen gradvist i de kommende r .
Denne erklring tjener bde producenterne og forbrugerne og isr miljet .
Den bidrager dog ogs i hj grad til en forenkling af loven .
Endelig er det eksperterne , der har fastlagt bindende regler , i vrigt et lignende ml som i buskonstruktionsdirektivet i Murphy-betnkningen .
Det er afgrende , at organisationer , der har til forml at beskytte forbrugerne , f.eks. testorganisationen Stiftung Warentest , ADAC , udarbejder disse benchmark , sledes at forbrugeren fr plidelige oplysninger ikke blot fra bilproducenten , men ogs fra organisationer , der har specialiseret sig heri .
Det s vi ogs allerede i forbindelse med grnbogen om fair og effektiv prisstning p transportomrdet .
<P>
De fleste problemer stammer fra bilker i byerne .
Dr er forbruget srligt stort , og isr i byomrder skal der naturligvis tages tilsvarende hjde for pvirkningerne i forbindelse med bilker .
Derfor skal der arbejdes meget intensivt p at fjerne problemerne p dette omrde , og jeg tror ogs , at der , som det blev nvnt i grnbogen  fair og effektiv prisstning p transportomrdet  , ikke br vre nogen krydssubsidier , fordi vi har problemer nok i forbindelse med bilerne og derfor i frste omgang br krve , at bilerne bliver udholdelige for miljet og for byerne .
<SPEAKER ID=252 NAME="Bjerregaard">
Jeg vil for det frste gerne takke Miljudvalget og isr ordfreren , fru Kestelijn-Sierens , for ikke blot at have lavet en betnkning af hj kvalitet , men ogs for at have behandlet forslaget s hurtigt .
Kommissionen er enig i flere af de konstruktive ndringsforslag , som udvalget har fremsat , og navnlig kan vi acceptere flgende ndringsforslag helt : 1 , 2 , 5 , 7 , frste del af 15 , 18 , 20 , 22 og anden del af 23 .
ndringsforslag 9 , 12 , 14 , frste del af 19 samt frste del af 23 kan accepteres i princippet , og endelig kan ndringsforslag 17 accepteres for s vidt angr effekten af ekstraudstyr .
<P>
Jeg vil nu begrunde , hvorfor vi ikke kan acceptere nogle af de andre ndringsforslag . Eftersom forslagets forml er forbrugeroplysning - jeg er enig med hr .
Lange , der sagde noget i retning af , at forslaget var et stykke transparens til fordel for forbrugerne - kan vi ikke acceptere ndringsforslag 10 , 11 , 16 og 21 , eller de dele af ndringsforslag 19 , 23 og 24 , der gr ud p at fjerne enhver omtale af tal for brndstofomkostningerne i forbindelse med 10.000 km krsel . Efter Kommissionens opfattelse er sdanne tal et tydeligt signal , som kan f forbrugerne til at ndre deres adfrd .
Kommissionen er klar over , at diesel i mange af medlemsstaterne er lavere beskattet end benzin , men medlemsstaterne kan frit indregne andre afgifter i omkostningstallet , og vi har i jeblikket drftelser med Rdet om specificering heraf i direktivet selv .
Og eftersom Kommissionen agter at bibeholde oplysninger om brndstofudgifter i forslaget , kan vi heller ikke acceptere ndringsforslag 3 .
Endvidere kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 8 .
Vi er sdan set enige i , at internetreklamer skal vre omfattet af udtrykket  reklamemateriale  , men det m vre op til medlemsstaterne at afgre , om en internetreklame er omfattet af reklamer p deres omrde .
S er der ndringsforslag 4 og 6 , som udvider direktivet til ogs at omfatte nsten nye biler .
Det kan vi ikke acceptere .
Direktivet skal nemlig i frste omgang kun omfatte fabriksnye personbiler , men det er da tnkeligt , at brugte biler ogs kan komme med p et senere tidspunkt .
Disse ndringsforslag tilsigter desuden , at biler , der blot registreres for en enkelt dag , skal vre omfattet .
Direktivets nuvrende definition af fabriksnye personbiler dkker allerede dette tilflde .
<P>
S er der de dele af ndringsforslag 15 , 18 , 24 og 28 , som omhandler en forenkling af den form , brndstofforbruget skal opgives i , nemlig at det altid skal opgives i liter pr . 100 km og ikke i enten liter pr .
100 km eller km pr. liter . Det kan ikke accepteres , og det hnger sammen med , at hver medlemsstat har sin egen tradition for , hvordan brndstofforbruget opgives , s det er vigtigt at vre smidig , hvis vi ogs skal opn en accept hos forbrugerne i de forskellige medlemsstater .
De redaktionelle ndringer i ndringsforslag 17 og 25 kan ikke accepteres .
Vi synes , at den foreliggende formulering om klimandringer og biler er et passende kompromis mellem at gre opmrksom p problemet og samtidig forklare bilisterne deres rolle .
<P>
Sammenfattende kan Kommissionen alts tilslutte sig en stor del af ndringsforslagene .
Vi er glade for den hurtige behandling og den positive modtagelse , som forslaget har fet i Miljudvalget og hos dets ordfrer .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=14>
Stoffer , der nedbryder ozonlaget
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0465 / 98 ) af Graenitz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning om stoffer , der nedbryder ozonlaget ( KOM ( 98 ) 0398 - C4-0580 / 98-98 / 0228 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=255 NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ozonlaget , der beskytter mennesker , dyr og planter p vores jord mod skadelige ultraviolette strler fra verdensrummet , er blevet 10 % tyndere , siden man begyndte at foretage mlinger i starten af 80 ' erne , og p den nordlige halvkugle over Skandinavien og Sibirien er der tale om en reduktion p op til 45 % .
<P>
Med Montreal-protokollen fandt vi for over 10 r siden en vej til at trffe foranstaltninger til at nedbryde de stoffer , der delgger ozonlaget , p en kontrolleret mde .
For f uger siden , ved parternes 12. konference , blev begyndelsen p den del af protokollen ringet ind , hvor ogs udviklingslandene har forpligtet sig til at ophre med at anvende chlorfluorkulbrinter ( CFC ) .
I Den Europiske Union ophrte man allerede med at anvende CFC i 1995 .
Nu begynder vi at reducere anvendelsen af hydrochlorfluorcarboner .
<P>
Jeg mener , at Kommissionens forslag er meget godt og meget fornuftigt med henblik p at begynde denne reduktion hurtigere , end Montreal-protokollen faststter for EU .
<P>
Jeg har lavet nogle ndringer til Kommissionens forslag i min betnkning , fordi jeg mener , at afviklingen p mange omrder kan fremskyndes endnu mere , at der str alternative stoffer til rdighed , at det er ndvendigt til en vis grad at harmonisere afviklingen p mange omrder , sledes at der ikke er tale om mange forskellige frister for enkelte produktrkker .
Desuden har vi brug for et trinvist ophr med at anvende hydrochlorfluorcarboner , sledes at industrien ogs kan indstille sig p at reducere produktionen gradvist .
Jeg tror , at det er noget , som absolut ogs er i overensstemmelse med vores industri .
<P>
I min betnkning har jeg ogs forsgt at komme ind p andre problemer ved hjlp af ndringsforslag .
For det frste sprgsmlet om smugling , som bliver mere og mere ptrngende .
I gamle anlg er der i og for sig lukkede systemer , hvorfra der imidlertid konstant strmmer substanser .
Selv sm mngder , f.eks. 20 l eller 50 l CFC , er nok til at holde disse gamle anlg krende igen i nogle r , derfor smugles der CFC .
Jeg hber , at disse ndringsforslag vedrrende strengere kontrol og hjlp til virksomheder , sledes at de kan ophre med anvendelsen tidligere , ogs kan udformes hensigtsmssigt .
<P>
For det andet tror jeg ogs , at vi har brug for en ordning til eksporten af de substanser , der allerede er forbudt i Unionen .
Jeg har foreslet en vis overgangsfrist , sledes at isr udviklingslandene , som iflge Montreal-protokollen kan anvende hydrochlorfluorcarboner lngere end Den Europiske Union , ikke er ndt til at opbygge deres egne industrier eller at ophre med anvendelsen samtidig med os , men har mulighed for at kbe nye stoffer og for vsentligt bedre at opbygge deres nye industrier straks med nye alternative stoffer .
<P>
Jeg vil gerne nvne endnu to punkter , der har forekommet mig meget vanskelige , og som jeg ikke har fundet nogen virkelig lsning p .
For det frste sprgsmlet om anvendelse af hydrochlorfluorcarboner i brandslukningsapparater .
Her er jeg beklageligvis frst i dag blevet informeret af Kommissionen om , at anvendelsen af hydrochlorfluorcarboner i brandslukningsapparater er forbudt iflge en konklusion fra Den Europiske Domstol fra i sommer .
Det er meget beklageligt , at denne information ikke var til rdighed i udvalget ved afstemningen .
Jeg tror heller ikke , at forslagsstillerne , hvis forslag blev accepteret i udvalget , og som lod sig rdgive af deres grnne miljminister vedrrende dette sprgsml , vidste noget om det .
Jeg beklager meget , at jeg frst har fet det at vide her til aften , og at jeg ikke har kunnet tale med formanden for udvalget om det .
Jeg vil informere Parlamentet om denne kendsgerning i morgen fr afstemningen , sledes at afstemningen falder tilsvarende ud .
<P>
Et sidste punkt er methylbromid .
Her nede man frem til et kompromis efter drftelser i udvalget og afstemninger for at muliggre en lngere anvendelse til jorddesinfektion for de sydlige medlemslande .
Jeg ved , at sdan et kompromis er vanskeligt og af miljpolitiske grunde egentlig ogs skal afvises , men jeg anmoder Kommissionen , ogs i den betydning , som det for jeblikket drftes i Rdet , om at finde en vej for at sikre en god overgang p dette omrde .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , i oktober i r mlte man det strste hul nogensinde i ozonlaget over Antarktis .
Det beskyttende ozonlag er i dag s beskadiget , at hullet er tre gange strre end hele Australiens areal .
Vi str over for en alvorlig trussel mod menneskehedens overlevelse , en situation , som vi er ndt til at finde en flles lsning p .
Ozonlaget bliver nu tyndere og tyndere med en sdan fart , at vi ikke en gang kan gisne om konsekvenserne for fremtiden .
Vi ved ogs , at det tyndere ozonlag fr store konsekvenser allerede i dag , ikke mindst i de omrder , hvor vi ved , at ozonlaget er tyndt , og hvor der kommer flere og flere tilflde af hudkrft .
<P>
Betydningen af at samarbejde p tvrs af grnserne kan nppe blive tydeligere end i dette sprgsml - og vi m ndre p situationen hurtigt .
Vi ved , at vi kan forvente , at ozonlaget hurtigt bliver tyndere i de kommende r , hvis ikke vi bliver enige om at reducere udslippene af ozonnedbrydende stoffer radikalt .
<P>
Derfor hilser jeg Kommissionens initiativ velkommen . Her foreslr man forbedringer og en opstramning af forordningen om ozonnedbrydende stoffer .
Jeg vil ogs gerne takke fru Graenitz , fordi hun p s udmrket og kyndig vis har taget sig af dette meget tekniske og vanskelige omrde , og fordi hun p mange omrder har foreslet ndringer , der indebrer en yderligere skrpelse af Kommissionens forslag .
<P>
Der er et sprgsml , som jeg navnlig nsker at tage frem i denne forbindelse .
Der opdages hele tiden nye ozonnedbrydende stoffer . Der er tale om stoffer , hvis anvendelse endnu ikke er blevet optaget i Montreal-protokollen , og som heller ikke er omfattet af Unionens forordning om ozonnedbrydende stoffer .
I dag har vi f.eks. kendskab til stoffer , der har en langt mere nedbrydende virkning end nogle af de stoffer , der allerede er omfattet af aftaler og lovgivning .
<P>
For at kunne n de ml , vi er blevet enige om i Montreal-protokollen , er det vigtigt , at vi lser problemerne med nye ozonnedbrydende stoffer .
For at dette skal kunne lade sig gre , m vi finde ud af at hndtere sprgsmlene vedrrende ozonnedbrydende stoffer hurtigt og enkelt , sledes at de kan komme ind under forordningen , s snart de opdages .
Jeg vil derfor opfordre Parlamentet til at sttte de forslag fra udvalget , hvor man foreslr en lsning p sprgsmlet om , hvordan nye ozonnedbrydende stoffer kan komme ind under forordningen .
<P>
Vi har allerede sagt , at vi ved , at hullet i ozonlaget er strre end nogensinde .
Derfor vil jeg gerne sige , at p nogle punkter her i livet kan man mske ikke g p kompromis . Hullet i ozonlaget er et af de punkter , hvor man ikke kan g p kompromis .
Det hjlper ikke , at der findes industrier , der mske fremstiller disse stoffer , og som trues af lukning , hvis vi forbyder dem .
Det er mske trods alt vigtigere at forbyde industrierne , fordi vi kender virkningerne .
Derfor stiller jeg mig ogs meget tvivlende over for de kompromiser , vi har indget , bl.a. ud fra et miljsynspunkt , men ogs ud fra et konkurrencesynspunkt .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg vil frst gratulere fru Graenitz mange gange med hendes betnkning .
Hun har ikke haft det let . Hun har heller ikke gjort det let for sig selv .
Resultatet er alligevel blevet meget betydeligt .
Jeg tror , at det ville have vret meget let for fru Graenitz og ogs for mig som strigere at forelgge en helt anden betnkning .
Men vi som strigere m i Den Europiske Union ogs med smerte erfare , at ikke alt gr sdan , som vi nsker det .
Der er sydlige naboer , der nu engang ikke kan det .
<P>
Det , der utvivlsomt skal anses for den store succes i Montreal-protokollen , er , at hastigheden , hvormed ozonlaget nedbrydes - for ikke at blive misforstet her - er blevet reduceret noget i de senere r .
Det er ikke hullet , der er blevet mindre , men hastigheden , hvormed ozonlaget nedbrydes , der er blevet noget mindre .
Den foreliggende betnkning erkender problemet med hensyn til delggelsen af ozonlaget og taler derfor med al tydelighed for at ophre med produktionen og anvendelsen af de skadelige stoffer .
Vi ved alle , hvad de forrsager , f.eks. hudkrft eller jensygdomme .
Men de har ogs indflydelse p alle naturlige kosystemer .
Derfor har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ogs bestrbt sig p at n frem til en s bred enighed som mulig i dette s vigtige sprgsml og ligeledes at tage hensyn til srlige interesser .
<P>
Jeg har af denne grund forsgt at bidrage med mit til at opn et kompromis med mine kolleger fra de sydlige medlemslande i sprgsmlet om anvendelse af methylbromid i landbruget .
Det er ved Gud ikke noget strigsk anliggende .
Vi har overhovedet ikke brug for det , man har overhovedet ikke brug for det , men der er netop lande med et srligt klima , der tror , at de ikke kan bre sig anderledes ad p grund af deres specielle situation .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet bidrager til , at ubetinget ndvendige miljbeskyttelsesbestemmelser gennemfres s hurtigt som muligt .
Vi ved alle , at udvandingstendenser truer konstant og overalt , og at vi m vgre os imod dem .
<P>
Jeg vil ved denne lejlighed trods alt ogs takke mine sydlige kolleger for samarbejdet . Det var jo ikke uinteressant at se , at der er kommet ndringsforslag fra italienske kolleger fra flere partier , fra min gruppe og fra fru Graenitz ' parti .
Her er der vel et problem .
Som medlem af Europa-Parlamentet , som ansvarlig for et gunstigt milj er det vores pligt og opgave at forhindre skader , som delgger vores livsgrundlag , og i det mindste at mindske eller forhindre fejl for fremtiden , som vi med sikkerhed har lavet i fortiden .
<SPEAKER ID=258 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , selvom man p internationalt plan i de sidste rtier har gjort meget , som flere talere har vret inde p , er der lang vej endnu , og derfor frer de gede muligheder for adgang til alternative stoffer selvflgelig til , at vi skal forsge at gre noget mere .
Dette forslag er et skridt i den rigtige retning .
Der er tale om begrnsninger eller direkte forbud , og der er tale om kontrol med godkendelse af eksport .
En af de ting , vi jo desvrre ikke kan tage fat p i Den Europiske Union endnu - jeg tror , kommissren er enig med mig , nr jeg siger desvrre - er beskatningsmulighederne , for det er jo en ganske effektiv mde at ndre adfrden p .
Jeg kan da sige , at i Danmark anvendte vi dette middel , og vi havde godt nok troet , at vi i starten skulle have nogle penge i statskassen , men jeg bliver ndt til at sige , at der ingen penge kom , men med det samme gik man over til alternative stoffer .
Det viser jo , hvad det handler om .
Det handler i allerhjeste grad ogs om konomi . Den vej kan vi som sagt ikke g .
Jeg vil takke ordfreren for det arbejde , hun har lagt i betnkningen , og sige , at vores gruppe stemmer for de ndringsforslag , hvor der er tale om stramninger .
Jeg kan godt forst ordfrerens kompromisforslag med PPE-gruppen .
Jeg ville ogs som ordfrer synes , at det var en god id , men jeg gr nu ligesom gruppen ind for , at vi fr strammere regler .
Vi finder , at methylbromid kan erstattes allerede nu .
Det er allerede sket i f.eks. drivhuse i de nordlige lande , og der er ingen problemer med at bruge alternativerne .
S det m ogs kunne lade sig gre i de sydlige lande .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , der er flere gode afsnit i denne betnkning , som indebrer en styrket lovgivning , og som vi naturligvis vil sttte , men der er ogs en del skuffelser .
Det glder ikke mindst reglerne for metylbromid .
Jeg stiller mig isr tvivlende over for kompromisforslagene fra PSE- og PPE-gruppen , 32 og 33 , som indebrer , at man indrmmer en temmelig stor undtagelse , hvilket er negativt med tanke p ozonlaget .
Desuden bevilger man undtagelser for et ret sundhedsfarligt stof , samtidig med at der findes fremragende alternative stoffer , som man kan bruge .
Jeg beklager , at man ikke har sgt at n til et kompromis med andre grupper , hvilket formentlig havde vret muligt her i salen .
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p ndringsforslagene fra V-gruppen og GUE / NGL-gruppen , der efter min mening udgr et bedre alternativ .
<P>
Jeg synes ogs , at det er interessant , at denne type direktiv skal vre et artikel 130-direktiv , eftersom der er tale om kemikalier .
Der er sikkert mulighed for at tillempe dette i forbindelse med flere direktiver vedrrende kemikalier , som ikke vedrrer harmonisering , men som giver mulighed for en mere progressiv lovgivning i de forskellige lande .
Den mulighed burde udnyttes .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Hr. formand , Kommissionens forslag om stoffer , der nedbryder ozonlaget har et alvorligt smuthul , som nogle af os har opdaget .
En multinational virksomhed , der har en fabrik i mit hjemland , Luxembourg , kan fortstte med at bruge CFC-11 som oplsningsmiddel i en produktionsproces , selvom der findes et erstatningsmiddel , der ikke nedbryder ozonlaget , og som har vret brugt siden 1995 i en sekundr produktionslinje i samme virksomhed .
<P>
Du Pont de Nemours har i nsten 15 r brugt CFC-11 som oplsningsmiddel til produktion af polyurethanfleece .
De rlige udledninger har i gennemsnit vret 15 t CFC-11 , hvilket er ret meget .
Tilladelsen blev for nylig forlnget .
Du Pont de Nemours kalder nu deres oplsningsmiddel for et fabrikationsmiddel , men det er blot et kneb med henblik p at kunne fortstte brugen af CFC-11 .
<P>
Vi br ikke acceptere yderligere forlngelse af disse tilladelser , isr fordi der findes et erstatningsmiddel , pentan , som med succes er blevet anvendt i en tilsvarende produktionslinje .
Min gruppe har anmodet om delt afstemning om sidste afsnit i bilag VI i forslaget , der opstiller en liste over processer , hvor brugen af CFC-11 stadig kan tillades som fabrikationsmiddel .
Jeg foresl , at vi simpelthen sletter dette afsnit ved at stemme  nej  i morgen .
<P>
Afslutningsvis har HCFC ' er stadig et meget hjt ODP og et hjt potentiale for global opvarmning .
Jeg opfordrer jer til ikke at tillade brugen af HCFC ' er som fabrikationsmiddel .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , bl.a. p grund af Montreal-protokollen kan de stoffer , der nedbryder ozonlaget , hurtigt udryddes .
Det vil frst om 100 r have den ptnkte virkning , nemlig at lukke ozonhullet .
Endvidere hber vi , at antallet af hudkrfttilflde vil vre faldet .
<P>
Det er positivt , at Den Europiske Union vil trffe foranstaltninger for at fremskynde denne proces .
I betragtning af den hurtige stigning i antallet af disponible alternativer er dette ogs muligt .
Det er en ekstra stimulans , at indtgterne er strre end overgangsudgifterne .
Produktionen , brugen og markedsfringen af methylbromid skal indstilles fra r 2001 .
Der kan ikke gres undtagelser p grund af klimatiske forhold . I de nederlandske og de tyske drivhuse findes de samme klimatiske forhold som i de sydlige medlemsstater , men i Nederlandene er der ikke siden 1992 anvendt methylbromid , og det samme glder nu ogs i Tyskland .
Hvis den rigtige teknik anvendes , giver det ikke produktionstab , og det er i vrigt sundere for de ansatte .
<P>
Med hensyn til brugen af HCFC i brandslukningsudstyr som alternativ til haloner , kan jeg meddele , at det allerede er forbudt . Det glder alts ogs for Italien , der p trods af Domstolens afgrelse ikke overholder forbuddet .
Der findes nu ogs alternativer for HCFC , der ikke har carcinogene virkninger .
<P>
Den eneste undtagelse , som vi kan acceptere , er  kritiske anvendelser  , som f.eks. CFCi inhalatorer eller kemiske udgangsstoffer til lgemidler .
Eftersom disse stoffer ikke fs uden for EU i tilstrkkelig ren form , skal al handel med ozonnedbrydende stoffer med lande uden for EU forbydes .
<SPEAKER ID=263 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Miljudvalget og i srdeleshed ordfreren , fru Graenitz , for den betnkning , som vi behandler her i aften .
ndringsforslagene har nsten alle til forml at fremskynde udfasningen af de ozonlagsnedbrydende stoffer . Et ml , som jeg naturligvis helt kan tilslutte mig .
Vi er imidlertid inde i nogle temmelig indviklede forhandlinger , hvor der ogs skal tages hensyn til Rdets synspunkter .
Kommissionen kan derfor ikke p nuvrende tidspunkt g s langt , som Europa-Parlamentet kunne nske sig p nogle af omrderne .
Ikke desto mindre hber jeg at kunne vende tilbage i hvert fald til nogle af forslagene p et senere tidspunkt i proceduren .
<P>
P denne baggrund kan jeg oplyse , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 14 , 21 , 22 , 23 og 28 helt samt 1 , 2 , 3 , 4 , 19 , 24 , 25 , 26 , 27 og 30 i princippet .
Og s vil jeg give lidt baggrund for , at vi ikke kan acceptere de vrige ndringsforslag .
Nogle af ndringsforslagene sigter mod at skrpe procedurerne for overvgning , rapportering og inspektion .
Vi kan acceptere de fleste , men ndringsforslag 20 vil efter vores mening medfre overlapning af allerede eksisterende procedurer og er derfor overfldig .
Hvad angr udfasningen af methylbromid kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 5 , da forbuddet mod dispensation for kritiske anvendelser i landbruget efter 2006 ville vre i strid med Montreal-protokollen .
Hvis kriterierne for at give dispensation til kritiske anvendelser anvendes korrekt , br muligheden for dispensation fortsttes efter 2006 .
S er der endelig ndringsforslag 32 og 33 , som gr ud p , at udfasningen af methylbromid udsttes til 2005 i medlemsstater med srlige klimaforhold .
Det har allerede vret drftet her i aften , og jeg kan sige , at jeg er fuldstndig enig i de bemrkninger , der er kommet fra fru Dybkjr , hr . Sjstedt , fru Breyer og hr .
Blokland , og alts ikke i de bemrkninger , som fru Flemming har fremsat i aften . En samlet dispensation for alle de sydlige medlemsstater vil kunne betyde , at op til 80 % af EU ' s forbrug af methylbromid undtages , og i s fald ville vi ikke lngere kunne opfylde vores forpligtelser i medfr af Montreal-protokollen .
Protokollen krver fuldstndig afvikling af methylbromid og giver ikke mulighed for fortsat brug efter afviklingen , heller ikke hvis der bruges srlige typer plastfolie .
<P>
Kontrol med produktionen af HCFC indgr i Fllesskabets ozonpolitik .
Kommissionen har foreslet , at situationen tages op til revision inden r 2002 for at se , om udviklingen i de globale forbrugsmnstre tillader , at der foretages yderligere indskrnkninger .
ndringsforslag 6 , 7 , 8 og 9 ville begrnse denne fleksibilitet , fordi de indfrer supplerende nedskringer allerede nu , inden vi ved , om de er hensigtsmssige .
Derfor kan Kommissionen ikke nu acceptere disse ndringsforslag .
S er der ndringsforslag , der gr ud p at fremme kontrollen med anvendelsen af HCFC .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 11 , 12 , 13 og 31 , da de ville skrpe problemerne og omkostningerne for sm og mellemstore virksomheder ved at fremrykke afviklingsdatoerne for anvendelse af HCFC i oplsningsmidler til kleteknik og polyuretenskum .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 16 om forbud mod salg af brugt udstyr , der indeholder HCFC , da det vil ge sandsynligheden for ulovlig bortskaffelse og udledning i luften af HCFC ' er .
ndringsforslag 17 og 29 gr ud p at forbyde fremstilling af HCFC-holdige produkter til eksport til lande , hvor anvendelsen heraf fortsat er tilladt .
Her er vi opmrksomme p , at en for stram lovgivning i Fllesskabet nemt kan fre til , at produktionsanlggene placeres andre steder .
Kommissionen forstr hensigten med ndringsforslag 18 , men det ville vre i strid med undtagelsen for srlige tilflde i artikel 5 , stk . 6 .
<P>
S er der ndringsforslag 10 og 15 , der drejer sig om haloner og HCFC ' er i brandsikringssystemer .
Afviklingen af haloner str hjt p dagsordenen , men det er vigtigt at srge for , at undige udslip til atmosfren undgs .
Mange af medlemsstaterne har desvrre endnu ikke anlg til at genvinde eller oplagre eller genanvende eller for den sags skyld destruere haloner p en forsvarlig mde .
Det vil tage tid , fr dette er tilfldet .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 10 .
ndringsforslag 15 gr ud p at indfre en ny undtagelse , hvorefter HCFC ' er skal kunne erstatte haloner til brandsikringsforml .
Jeg tror , at det var det forslag , fru Graenitz talte om i sine bemrkninger .
<P>
Til slut vil jeg gerne igen takke fru Graenitz og ogs Miljudvalget for deres betnkning og den grundige gennemgang af Kommissionens forslag , der her har vret tale om .
Jeg ser frem til yderligere konstruktivt samarbejde , som kan sikre , at Fllesskabet fortsat spiller en ledende rolle for beskyttelsen af ozonlaget .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
