<CHAPTER ID=1>
Fortolkning af forretningsordenen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 162 , stk . 4 , modtaget en indsigelse fra V-gruppen mod den fortolkning af bestemmelserne vedrrende dechargeproceduren , som i gr blev forelagt Parlamentet .
<P>
Jeg vil derfor gerne gre opmrksom p flgende : Afstemningen om fortolkningen vil finde sted i afstemningstiden i dag , det vil sige til middag , sdan som det i vrigt allerede tidligere er blevet meddelt .
<P>
Der kan naturligvis ikke indledes forhandlinger om dette sprgsml p nuvrende tidspunkt .
<P>
Forretningsordenens artikel 162 er fuldstndig klar .
Afstemningen finder sted om et jeblik , alts til middag .
Jeg vil dog forinden give ordet til fru Theato , formand for Budgetkontroludvalget , som har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=2 NAME="Theato">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem om ogs at lade udtalelsen fra Den Juridiske Tjeneste , som siger en hel del om dette punkt , tilg grupperne og medlemmerne .
Jeg ved ikke , om alle medlemmer nu har modtaget denne udtalelse .
Den blev i gr ogs forelagt for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Dette er ikke muligt , fru Theato , da det er Udvalget for Forretningsordenen , der har fortolket bestemmelserne .
Det er denne fortolkning , der gres indsigelse imod , og Parlamentet er tilstrkkelig selvstndigt og fornuftigt til at kunne trffe en helt uafhngig afgrelse .
Dette vil ske om et jeblik , til middag .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , den 12. januar 1999 er hr .
Wijsenbeek og undertegnede blevet indkaldt til at mde op i Domstolen i Luxembourg kl . 9.30 som led i en prjudiciel behandling af et sprgsml i henhold til artikel 177 , der er stillet af distriktsdomstolen i Rotterdam .
Vi bliver sledes ndt til at vlge . Vi rejser fra Strasbourg til Luxembourg , fr solen str op .
Vi nr sandsynligvis ikke afstemningerne . Vi har sledes valget mellem at tage til Luxembourg eller blive her til afstemningerne .
Hvem afgr det ?
Det er det sprgsml , som jeg i gr stillede til forretningsordenen .
Mine advokater siger , at i henhold til forretningsordenens artikel 2 er det Wijsenbeek og undertegnede , der trffer beslutningen .
Hvis vores tilstedevrelse er af afgrende betydning ved afstemningen , bliver vi ndt til med bldende hjerte at skrive til Domstolen , at vi ikke kan vre til stede .
Hvis vi siger , det er lige meget , vi opfylder vores parlamentariske pligter for Unionens borgere og den frie bevgelighed for personer bedre ved at tage til Luxembourg , s er vi sandsynligvis ikke til stede ved afstemningerne .
Det afgr vi , det siger vores advokater .
Nej , siger Prsidiet , i henhold til artikel 5 trffer vi beslutning for Dem . Vi beslutter , at De altid skal vre til stede ved afstemningerne .
Det beklager vi over for Domstolen , men i modsat fald fr De en bde for ikke at deltage i afstemningerne , der udgr halvdelen af dagpengene , hvorved det implicit afgres , at halvdelen af dagpengene er indtgt - tnk p tilfldet lord Bruce , retsovervejelse 21 - s den kan beskattes af de nationale skattemyndigheder . Jeg har , fru formand , i gr p gangen lovet hr .
Gil-Robles , at der i denne uge vil blive stillet en forkortet udgave af udtalelsen p fransk og engelsk til rdighed for generalsekretren . Den vil jeg med glde overgive Dem i denne uge .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg henviser til , at Domstolen har indkaldt undertegnede til at mde i Wijsenbeekstraffesagen tirsdag den 12. januar 1999 .
Jeg ppeger , at vi allerede tidligere har behandlet denne sag i Retsudvalget , som De ogs er medlem af , fru formand , og at det her drejer sig om personers frie bevgelighed . Det drejer sig om fortolkningen af artikel 7 og 8 , som Parlamentet har frt proces om , men p grund af manglende kompetence blev sagen afvist .
Ved hjlp af min advokat , cand. jur . J.L. Janssen van Raay , der i dette tilflde ogs er min kollega , har vi derfor selv anlagt sag , fordi vi som medlemmer af Parlamentet , men ogs som almindelige borgere er ofre for den manglende gennemfrelse af artikel 7 og 8 .
Jeg anmoder Dem derfor , fru formand , om bde som institution , men ogs som procesfrende , selvom sagen ikke kunne behandles , at give os fuld sttte og medvirken og ikke at g ud fra , at alle medlemmer til enhver tid skal vre til stede , fordi det er en fejlagtig fortolkning af reglerne , sledes som hr . Janssen van Raay har forklaret .
<SPEAKER ID=7 NAME="Pex">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning til protokollen , fordi der i gr er lavet en fejl af formandskabet , der kan f alvorlige flger for forholdet mellem Parlamentet og Rdet .
Det drejer sig om Rdets flles holdning om forslaget til afgrelse om  europiske kulturhovedstder  2005-2019 . Fristen udlber i dag .
Formandskabet har anmodet om og fet udsttelse af Rdet . Det er uklart , hvorfor og hvornr udsttelsen trder i kraft .
Det skyldes , at meddelelsen af modtagelsen af den flles holdning ikke blev givet i gr . De kan rette op p dette ved at give meddelelsen i dag .
S glder udsttelsen til 15. januar . Inden den 15. januar skal der ske noget .
Kulturudvalget besluttede i gr aftes enstemmigt at forelgge intentionserklringen om forkastelse af den flles holdning for plenarforsamlingen .
Hvis vi ikke reagerer , ville vi opn njagtigt det modsatte , nemlig at den flles holdning uden videre blev vedtaget .
Jeg anmoder Dem derfor indtrngende om at afgive meddelelsen i dag og for det andet henvise til , at dette er en flge af den procedure , der flges ved modtagne dokumenter , nemlig at formanden nvner , at der er modtaget dokumenter og henviser s til bilaget , der senere findes ved protokollen .
Vi nikker pnt ja og kan ikke kontrollere , om der virkelig sker det , der er aftalt .
Det kan jeg sledes frst afgre officielt en dag senere .
Det frer til den mrkelige situation , at tjenesterne i gr efter plenarmdet og inden udvalgsmdet over for mig tilkendegav , at meddelelsen var givet , og efter udvalgsmdet sagde , at meddelelsen ikke var givet .
Denne form for misforstelser er noget rod .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Absolut , hr . Pex .
Vi er opmrksomme p situationen , og jeg kan forsikre Dem om , at denne meddelelse vil blive givet i dag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , jeg vil gerne henvise til protokollen fra i gr aftes og det indlg , som den nyvalgte skotske kollega her i Parlamentet kom med .
I sit indlg nvnte han udelukkende og ustandseligt Skotland .
Fru formand , kunne De ikke gre den nye kollega opmrksom p , at dette er et Europa-Parlament , og at han , hvis han nsker at fortstte med sine snvre nationalistiske synspunkter , mske burde have vret valgt til det skotske parlament ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg vil gerne nvne et punkt p side 22 i protokollen .
Som De husker , blev jeg efter afvisningen af den anmodning om fornyet udvalgsbehandling , som jeg fremsatte i overensstemmelse med artikel 129 , forledt til at intervenere med henblik p at pvise konsekvenserne af Parlamentets afvisning , og formanden gav mig ret i , at en fornyet udvalgsbehandling kunne finde sted , at betnkningen kunne henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Dette er ikke nvnt .
Jeg nsker det ikke nvnt blot for at vise , at jeg havde ret , men jeg mener , at det br nvnes , da der er risiko for , at sprgsmlet vil blive rejst igen i fremtiden .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , nr vi ikke har nvnt det , er det , fordi det drejer sig om forretningsordenen , og vi derfor ikke fandt det ndvendigt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , jeg har en foresprgsel vedrrende sprgetiden .
Fru formand , nr kommissrerne giver mde , og vi ved , hvem der kommer til sprgetiden , retter vi sprgsml til bestemte kommissrer . Men i dette tilflde har EuropaKommissionen besluttet , at nogle sprgsml , der var rettet til hr .
Van Miert , fordi de vedrrte konkurrencepolitikken , besvares af hr . Papoutsis , som ikke vil vre til stede under sprgetiden p dette mde .
<P>
Fru formand , jeg nsker at indgive en protest til Parlamentets Prsidium , for nr medlemmerne stiller sprgsml til bestemte kommissrer , er det , fordi vi ved , at det er dem , der har ansvaret for bestemte anliggender .
<P>
Jeg ved - eller jeg kan forestille mig - at sprgsmlene ikke lngere kan ndres , men Prsidiet burde udnytte sine befjelser til at kontrollere disse anliggender .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , De ved , at vi alle er tvunget til at bivuakere en uge i Strasbourg om mneden , og s er vi ofte forhindret i at flge nyhederne hjemmefra .
Nu er det ikke s slemt endda , fordi vi har tv p vrelset med kanaler p alle mulige sprog .
Vi har sledes ogs en nederlandsk kanal p vores fjernsyn her i Strasbourg , men hver eneste uge , nr jeg ankommer , er der lukket for denne kanal . Det krver flere telefonsamtaler for at f den nederlandske kanal til at virke .
Vil tjenesterne vre s venlige at srge for , at ogs den nederlandske kanal virker , nr vi mder om mandagen ?
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Jeg har fet at vide , at disse problemer vil blive lst med flytningen til de nye lokaler , men det er rigtigt , at det er en skam , at vi ikke kan se den nederlandske fjernsynskanal .
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=15 NAME="Colino Salamanca">
Fru formand , jeg vil p Landbrugsudvalgets vegne bede Parlamentet om at vedtage anmodningen om uopsttelig forhandling i forbindelse med programmet for levering af landbrugsprodukter til Den Russiske Fderation i henhold til den beslutning , som Parlamentet selv vedtog den 19. november .
Leveringen af landbrugsprodukter til visse regioner i Den Russiske Fderation og visse grupper , isr arbejdslse , syge og ldre , er presserende .
Derfor beder Landbrugsudvalget Parlamentet om at vedtage anmodningen om uopsttelighed .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Er der nogen , der nsker at modstte sig denne anmodning ?
<P>
Det er ikke tilfldet . Jeg stter straks anmodningen under afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Decharge for 1996
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0502 / 98 ) af Elles for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , jeg vil gerne under henvisning til Forretningsordenens artikel 129 anmode om , at betnkningen af hr . Elles henvises til fornyet behandling i udvalget .
Derfor beder jeg Dem om at kalde kollegerne tilbage endnu en gang , s de kan deltage i denne afstemning .
Jeg tror , at begrundelserne er tilstrkkeligt kendt .
Jeg vil ikke trkke sagen yderligere i langdrag .
Tak .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Vi stemmer ganske vist meget snart , men frst nr vi har hrt en taler for og en taler imod , sdan som forretningsordenen krver det .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg kan kun tilslutte mig fru Mllers anmodning .
Denne anmodning blev begrundet meget kort , og jeg skal gre det lige s kort og blot sige , at jeg i gr fremlagde grundene til , at denne henvisning til fornyet udvalgsbehandling er ndvendig .
Jeg er derfor for en sdan henvisning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru formand , i marts formulerede vi betingelserne for at give Kommissionen decharge .
Kommissionen har i hj grad opfyldt disse krav . Det betyder , at der i jeblikket ikke er noget i vejen for at gre det , som vi i marts pressede p for at f gjort , nemlig at give decharge .
<P>
( Parlamentet forkastede anmodningen om fornyet udvalgsbehandling )
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Vi gr videre med forhandlingen om hr . Elles ' betnkning .
<SPEAKER ID=23 NAME="Elles">
Fru formand , jeg tager ordet for at fremlgge min endelige betnkning om decharge for regnskabsret 1996 .
I sidste uge stemte et snvert flertal i Budgetkontroludvalget for at give decharge i en afstemning p tvrs af partifarver .
Ikke desto mindre er denne betnkning selv meget kritisk over for Kommissionens forvaltning af budgettet .
Vi m nu afgre , om denne kritik fortjener , at hele Parlamentet ngter decharge for gennemfrelsen af dette budget .
<P>
Der er stadig tre konkrete grunde til bekymring tilbage p trods af budgetkommissr Erkki Liikanens tapre bestrbelser p at udfylde det hul , som den usynlige kommissr for finanskontrol , fru Gradin , har efterladt .
<P>
For det frste er der den klart opfattede manglende demokratiske kontrol i forbindelse med bedrageribekmpelsen .
Dette Parlament vedtog i oktober i al mulig god tro Bsch-betnkningen , der opstillede en klar struktur for et kontor til bekmpelse af svig - OLAF .
Til trods for kommissionsformandens store ord tidligere p mneden i Bruxelles , da han bebudede en uafhngig institution til bekmpelse af bedrageri , imdekommer dette forslag ikke Parlamentets krav .
Mange frygter , at det vil gre bedrageribekmpelsen mere snarere end mindre vanskelig , idet det stter retten til at foretage undersgelser p eget initiativ som led i intern kontrol ud af kraft .
<P>
For det andet er der den klart opfattede manglende konsekvens og forsvarlige konomiske forvaltning i forbindelse med de eksterne politikker .
Oplysninger , som Parlamentet for nylig har fet i hnde af en modig tjenestemand i Kommissionen , har bekrftet mange af vores vrste anelser , hvad angr flere programmer .
Kommissionens hndtering af disse sprgsml har kun gjort ondt vrre .
Ikke kun har eksempler fundet under dechargeproceduren vist , at der er grund til bekymring for , at der forekommer uregelmssigheder , uden at de enkelte kommissrer fler sig foranlediget til personligt at ptage sig ansvaret for deres handlinger , men Kommissionen har tillige ngtet at stille visse dokumenter til rdighed for Parlamentet . Den mest himmelrbende mangel p respekt for Parlamentet viste sig i forbindelse med ECHO-sagen , hvor den tekst , Parlamentet fik udleveret , var s strkt censureret , at den var totalt ulselig .
<P>
Og sidst men absolut ikke mindst er der de klart opfattede manglende effektive foranstaltninger til forbedring af den administrative og budgetmssige forvaltning .
Ikke blot har en rkke hjtprofilerede sager i forbindelse med ansttelse af personale , der for nylig er blevet kendt , og som involverede en rkke medlemmer af Kommissionen , skadet Kommissionens trovrdighed alvorligt , men ogs vidnesbyrd afgivet til vores udvalg for nogle f dage siden har afslret strrelsesordenen af misbruget i forbindelse med ansttelse af hjt placerede tjenestemnd i Kommissionen , hvor jeg er bange for , at det stadig synes at vre vigtigere , hvem man kender , end hvad man kender til .
Som bevidnet udstter den uforholdsmssige magt i relation til ansttelse og ressourceallokering den administrative struktur for potentiel politisk indblanding i alle forvaltningssprgsml , hvortil der ikke findes nogen parallel i medlemsstaternes offentlige administrationer .
Disse faktorer kan kort skitseres i opfattelsen , at svagheder i ledelsesorganisationen uundgeligt har frt til operationelle forvridninger , nr der var tale om at gennemfre politikkerne .
<P>
Det kan ikke undre nogen , at moralen hos Kommissionens personale befinder sig p et s lavt niveau .
For egentlig har man ikke gjort sig nok tanker siden 1995 om , hvordan Kommissionen br drives .
Velkvalificerede og hrdtarbejdende tjenestemnd er i mange tilflde blevet bedt om at gre for meget med for lidt .
Den hemmelighedsfulde mde , hvorp der bliver ansat folk i hjtstende stillinger , har ikke hjulpet meget p det .
Disse problemer m lses snarest muligt .
<P>
Udvalgets konklusioner er udarbejdet med det forml at etablere et arbejdsprogram for Kommissionen for de nste 12 mneder , der kan sikre en betydelig ndring og modernisering af Kommissionen inden 1. januar 2000 .
Forslagene omfatter en revision af vedtgten ; en rapport om screeningen af Kommissionens tjenestegrene , sledes at Parlamentet kan bedmme Kommissionens personalebehov , for at den skal kunne varetage sine opgaver p en effektiv mde ; og sidst men ikke mindst en adfrdskodeks for udnvnelse af hjt placerede tjenestemnd .
Er det acceptabelt , at visse stillinger forbliver ubesatte , undertiden i revis , mens der ventes p det passende kabinetsmedlem ?
Er det passende , at visse kabinetter udser sig en rkke lukrative opgaver i begyndelsen af Kommissionens embedsperiode ?
Det mener jeg ikke , at det er , og det br der gres noget ved snarest muligt .
<P>
Dette arbejdsprogram blev vedtaget med stort flertal i udvalget .
Det er dybt foruroligende , at der hersker en flelse uden for Kommissionen af , at enhver adfrd accepteres uden frygt for reprimander .
<P>
Der var uenighed om to vsentlige aspekter .
For det frste fastholder nogle , at denne dechargebetnkning indeholder megen kritik , der gr ud over regnskabsret 1996 , og de nsker derfor blot at behandle afgrelsen om decharge som en teknisk sag uden politiske overtoner .
Men konkrete beviser i relation til regnskabsret 1996 , der er fundet inden for mange politiske omrder , afslres fortsat af kolleger i deres beretninger til udvalget og i journalistiske efterforskninger i flere aviser .
Men alligevel er der nogen , der vender det blinde je til , idet de jensynligt ikke nsker at tage de fremlagte beviser i betragtning .
<P>
For det andet er der den fejlagtige pstand , der er fremsat om , at afgrelsen om decharge er det samme som at afskedige Kommissionen , nemlig et mistillidsvotum .
Men dette er meget illustrerende for den manipulation , som mange her i Parlamentet har vret udsat for , hvor de mske har fet for mange rd udefra frem for at se p de konkrete bestemmelser i traktaten .
<P>
Denne dechargeprocedure er noget helt andet end et mistillidsvotum , idet det er en regelmssig rlig proces , der br bedmmes ud fra de foreliggende kendsgerninger .
<P>
Et mistillidsvotum til Kommissionen er blevet foreslet af nogle f parlamentsmedlemmer , der ikke er til stede lige nu , men det er ikke en kurs , jeg vil sttte .
<P>
Hvordan kan det s vre , at jeg ikke i udvalget stemte for at meddele decharge til Kommissionen ?
Jo , for ikke blot er de substantielle sprgsml alvorlige nok til at begrunde dette , men derudover er det sdan , at Kommissionen er ude af stand til at ptage sig disse reformer selv .
Mange af disse sprgsml har vret p bordet i revis .
Reformatorerne i Kommissionen har vret ude af stand til at komme nogen vegne som flge af en lang rkke hvdvundne interesser .
De vil ikke kunne klare det uden aktiv sttte fra Parlamentet .
<P>
Jeg vil derfor slutte af med en indtrngende anmodning p vegne af alle dem , der bde inden og uden for Kommissionen nsker at se moderniserede institutioner baseret p integritet , der er rede til at gennemfre euroen og hilser nye medlemmer stfra velkommen .
At give decharge for regnskabsret 1996 p dette tidspunkt ville kun kunne fortolkes som en hvidvaskning og et budskab om at fortstte som fr og sledes ignorere Parlamentets krav .
Vi m nu handle ikke blot for vores institutioners levedygtighed p langt sigt men ogs for Parlamentets trovrdighed .
Vi m have modet til at ptage os vores ansvar baseret p kendsgerninger , som vi ligger inde med .
Husk p , at nr De alle stemmer i morgen , br De tnke p dem , der stemte p Dem , og som ville vre for et folkets Europa .
Jeg beder indtrngende Parlamentet om ikke at give decharge for gennemfrelsen af budgettet for 1996 .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=24 NAME="Schwaiger">
Fru formand , kre kolleger , et af de vigtigste kritikpunkter mod gennemfrelsen af budgettet for 1996 er , at Kommissionen i dette r ikke har vret i stand til med de betydelige budgetmidler , der var til rdighed , at gennemfre Den Europiske Unions eksterne politikker effektivt .
Hverken midlerne til Phare eller Tacis - programmerne for Central- og steuropa - eller dem til middelhavslandene har kunnet realiseres p en tilfredsstillende mde .
Kun 15 % af genopbygningshjlpen til Bosnien - og det er mit eksempel - har kunnet anvendes .
Hovedrsagen har vret Kommissionens manglende evne til i rette tid at trffe de ndvendige managementforanstaltninger og den manglende evne til at anvende de eksisterende personaleressourcer effektivt eller forlange de ndvendige ressourcer .
<P>
I sammenligning med USA der var f.eks. til genopbygningshjlpen til Bosnien helt utilstrkkelige personaleressourcer .
Den Europiske Unions ineffektivt blev et begreb i Sarajevo .
Hvis man alligevel vil give decharge for dette , som vedrrer 1996 og ikke lngere kan ndres for dette budgetr , er det de flgende kriterier , der m vre afgrende . For det frste en faktisk forbedring af organiseringen af Den Europiske Unions handlingsstrukturer p stedet , for det andet en tilsvarende omfattende information om de foranstaltninger , der er truffet , s vi som parlament njagtigt kan se forbedringen og de svage punkter , der er tilbage .
<P>
Ganske vist er de personalemssige ressourcer til genopbygningen af Bosnien blevet styrket vsentligt i tilknytning til min betnkning fra april 1998 .
Kommissionen bestrber sig p at forbedre tingene p stedet .
Men det er endnu ikke klart , om den decentraliserede styring p stedet , som vi har krvet , giver mulighed for en mlrettet projektstyring .
Som Revisionsretten for nylig har konstateret , er det vanskeligt at se resultaterne .
En stor del af de europiske ngo ' er , som Caritas og Evangelisches Hilfswerk , er udelukket fra Kommissionens genopbygningshjlp .
Kommissionen leder for en stor dels vedkommende de penge , som Parlamentet har bevilget , videre til de amerikanske hjlpeorganisationer , hvilket umuliggr vores kontrolvirksomhed .
<P>
Samarbejdet med den generaldirektion , der er indsat i forbindelse med genopbygningen af Bosnien , kan forbedres .
Trods gentagne opfordringer ngter kommissr Liikanen at give oplysninger om den forlangte forgelse af personaleressourcerne .
Han holder de ndvendige informationer tilbage over for Europa-Parlamentet eller giver undvigende svar .
<SPEAKER ID=25 NAME="Pronk">
Fru formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har indgende beskftiget sig med budgettet og har forsgt srligt med hensyn til betalingerne fra de sociale fonde at foresl forbedringer samt fra de andre sociale poster .
Vi konstaterer , at der i den forlbne periode , srligt med hensyn til de sociale fonde , er tale om en gradvis forbedring .
P den anden side er der opstet nogle problemer her ved rets udgang , fordi der ikke er tilstrkkelige midler til at betale afsluttede projekter . Det er et problem , som vi ogs vil stde p ved dette budget , fru formand .
Det var alts det frste punkt .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for den mde , som han har uddybet denne debat p .
Tidligere var dechargen mske mere en formalitet . Indimellem fik jeg det indtryk , at den anden side af salen stadigvk mere eller mindre betragter det som en formalitet , men det er i det mindste nu sdan , at vi frer en meget dybtgende og vigtig debat om en af de mest essentielle dele af Den Europiske Union .
Der er et punkt , fru formand , i den sociale del , som jeg endnu ikke kan kommentere , men som jeg alligevel vil sige noget om .
Der er skrevet et brev til fru Aelvoet . Dette brev er via Internet og p anden mde tilget alle i Parlamentet , der har nsket det .
I det brev er der ogs et kort afsnit om Leonardo Da Vinci . Det er et program , et uddannelsesprogram for erhvervsuddannelse , der hrer under Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Vi har naturligvis ikke kunnet undersge det . I Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har Leonardo Da Vinci i hvert fald ikke vret p dagsordenen p den mde .
Derfor anmoder jeg om , at dette undersges nrmere . Det vil vi gre i udvalget .
Vi skal i frste instans undersge , om det faktisk var i 1996 eller i andre r .
Vi m tage det alvorligt .
Jeg kan ikke kommentere indholdet af betnkningen , men jeg tror , at det er alvorligt nok til , at vi undersger dette nje .
Det er endnu en grund til at vre enig med ordfreren i hans forsigtige holdning til dechargen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru formand , det forbavser mig , at en ordfrer , der taler s indgende om Kommissionens integritet , lgger s lidt vgt p , at han ikke taler p vegne af Budgetkontroludvalget , fordi Budgetkontroludvalget , s vidt jeg ved , har stemt for decharge , omend med et meget lille flertal .
Jeg finder reaktionerne i salen meget mrkelige , fordi vi godtager , at ordfrere ikke taler som ordfrere , men pludselig er fritaget fra deres ansvar , det er meget mrkeligt .
<P>
Fru formand , decharge eller ikke decharge , det er og bliver ikke desto mindre et ikke uinteressant sprgsml . I marts i r udsatte vi dechargen .
Vi lagde fem krav p bordet over for Kommissionen . Har Kommissionen nu gjort nok for at opfylde de fem krav ?
Det er faktisk det eneste sprgsml , der er tilbage . Budgetkontroludvalget har strget tre af de fem krav , fordi de i de forlbne mneder er opfyldt af Kommissionen .
Srligt har kommissr Liikanen gjort en meget stor indsats p det punkt . Tilbage bliver der to punkter , to omrder , og hr .
Elles har i hvert fald behandlet et af dem meget udfrligt . P det omrde er det absolut ndvendigt med fremskridt , men det er et omrde , der ligger s langt uden for de fem punkters rkkevide , at man ikke kan forvente , at Kommissionen p nogle f mneder kan lse hele personaleproblematikken i Kommissionen .
Det er noget vrvl , det kan ingen forlange af denne eller den nste Kommission .
Der er nok at gre , men Kommissionen har i vidt omfang lst en af de alvorligste skandaler , srligt ansttelsen af personale uden for Kommissionen , uden at dette i tilstrkkelig grad var angivet i budgettet .
Det er der i det mindste opnet enighed om med Budgetudvalget , men der er stadigvk nok at gre .
Fru formand , tilbage bliver isr problemet om informationsforsyningen .
Det er en kendsgerning , at under dechargeproceduren skal informationsforsyningen fra Kommissionen til Budgetkontroludvalget forbedres meget , hvis dechargen skal have nogen mening . Jeg tror , at vi p det punkt skal arbejde mod en interinstitutionel aftale for at kunne klare dechargen p en god mde .
Men der er , endnu en gang , to problemer , som ikke kunne lses i den korte periode mellem udsttelsen af dechargen og i dag , som der skal arbejdes videre med i de kommende mneder , og jeg tror , med hensyn til personalet , i mange r .
<P>
I mellemtiden er der efter udsttelsen af dechargen i marts rodet godt op i andedammen .
Aviser som Libration , Focus og Stern har offentliggjort flere strre eller mindre skandaler eller ganske enkelt den drlige forvaltning , Revisionsrettens srbetnkning om Phare , Tacis og atomsikkerheden .
Der var faktisk grund til at inddrage flere andre forhold ved dechargen , men , fru formand , jeg tror generelt , at det er sager , der krver en nrmere undersgelse , og som er emner for dechargen for 1997 , der snart begynder . Vi skal sledes ikke ndre vores betingelser for decharge under pres fra sensationspressen .
Vi skal bedmme Kommissionen p grundlag af de betingelser , som vi i sin tid stillede .
Hvis vi finder , at Kommissionen ikke i tilstrkkelig grad har imdekommet vores nsker , kan vi tage den politiske konsekvens og hjemsende Kommissionen , ikke ved endnu en gang at udstte dechargen og ved ikke at give decharge og indgive et mistillidsvotum . Men ikke at give decharge er alt for let .
Artikel 206 er helt klar p dette punkt .
Traktatens artikel 206 siger , at man i den sidste ende skal give decharge .
Man kan kun udstte decharge , man kan ikke ngte decharge .
Derfor er det eneste instrument , der bliver tilbage , et mistillidsvotum .
<P>
Fru formand , ikke desto mindre er den foreliggende beslutning yderst kritisk over for Kommissionen .
Den Socialdemokratiske Gruppe har indgivet en lang rkke ndringsforslag for at finde en bedre balance mellem beslutningen om decharge og den foreliggende beslutnings tekst .
Vi hber , at disse ndringsforslag vil blive vedtaget i de kommende dage , s den ndvendige balance kan genoprettes .
<SPEAKER ID=27 NAME="Theato">
Fru formand , det er vores opgave som parlament at overvge , hvordan Kommissionen administrerer de europiske bidragsyderes penge .
Ansvaret ligger alene hos os .
Rdet giver os kun en anbefaling , men det er os , der skal afgre , om vi kan give Kommissionen decharge for dens regnskab eller ej .
For at kunne trffe denne beslutning m vi imidlertid have de ndvendige informationer til rdighed .
Fordi dette ikke var tilfldet , mtte vi i marts udskyde dechargen , og vi kunne heller ikke trffe nogen afgrelse i september som annonceret .
Heller ikke nu i december har vi modtaget alle de forlangte informationer , heller ikke selvom Kommissionen for nylig har givet os et dokument , som efter dens mening er tilstrkkeligt grundlag for at opn decharge .
<P>
P den anden side mtte Parlamentet fle sig snydt f.eks. med de amputerede UCLAF-dokumenter om ECHO .
Jeg sprger : Kan det virkelig vre rigtigt , at den , som skal kontrolleres , bestemmer , p hvilke punkter og i hvilket omfang han vil kontrolleres ?
Det drejer sig endvidere om informationer til de kompetente justitsmyndigheder .
I to beslutninger fra februar og marts opfordrede vi Kommissionen til straks at involvere de kompetente justitsmyndigheder i tilflde af mistanke - og jeg understreger , i tilflde af mistanke - om bedragerier .
S lnge dette ikke er sikret , kan dechargen ikke gives , hed det i beslutningerne .
<P>
I punkt 7 siger betnkningen af Elles helt entydigt , at netop dette plg ikke er opfyldt fyldestgrende .
Dette illustreres eksempelvis af ECHO-sagen , men ogs af Med-affren .
Den dag i dag ved vi ikke , om Kommissionen har overgivet alle dokumenterne til justitsmyndighederne .
P denne mde stter man trovrdigheden af og tilliden til , at der skrides ind mod formodet bedrageri i egne rkker , p spil .
Kommissionens reaktion p Bsch-betnkningen om at skabe en instans til bekmpelse af bedrageri ligger i fortsttelse af denne linje .
Kommissionens forslag af 2. december vil bevirke prcis det modsatte af det , der angiveligt skal opns .
De i forvejen sparsomme ressourcer og kompetencer opsplittes i stedet for at samles .
<P>
Nr vi p torsdag skal stemme om Kommissionens decharge , kender De kendsgerningerne , som de er oplistet punkt for punkt i betnkningen af Elles .
Enhver af os m s selv st til ansvar for , om der under disse omstndigheder kan gives decharge .
P baggrund af den viden , jeg har , og min gentagne vurdering af den , kan jeg ikke forsvare det .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske hr . Elles .
Jeg tror , at i den betnkning , som han har udarbejdet , har Parlamentet aldrig vret s indstillet p vigtigheden af dechargen , og jeg mener , at det er en god ting .
Jeg vil for det frste stille flgende sprgsml : Hvad nu , hvis der ikke gives decharge ?
Anser Kommissionen automatisk det for at vre et mistillidsvotum , eller vil den ikke tage sig af det ?
Jeg mener , at det vigtigt for Parlamentet at vide dette .
<P>
For mig og ogs for min gruppe er det ogs vigtigt , hvad Kommissionen har gjort siden april i r , hvor der for frste gang blev stillet betingelser for , p hvilke vikr der ville gives decharge .
Det er min opfattelse , at Kommissionen har vist god vilje til at lse problemerne.Om det er tilstrkkeligt ?
Nej , det er klart ikke tilfldet .
Flere punkter i den foreliggende beslutning er hrde . Jeg tror , at Kommissionen vil tage disse punkter meget alvorligt , fordi det i den sidste ende er Parlamentet , der afgr , om der skal gives decharge , og de frister , der nvnes i beslutningen , skal tages meget alvorligt .
<P>
For mig er fortolkningen af traktatens artikel 206 ogs et centralt punkt .
Hvor langt kan Kommissionen g med hensyn til at give Parlamentet informationer uden , at embedsmndenes personlige interesser skades ? Jeg tror , det er ndvendigt , at der laves en aftale .
Hr . Dankert har lige nvnt en interinstitutionel aftale - s alle i fremtiden er klar over , hvad de kan forvente .
<P>
Af de punkter , der findes i beslutningen , mener jeg , at de vigtigste sager drejer sig om de personlige interesser og for det andet den interne organisation i Kommissionen .
Hvordan bliver embedsmndene forfremmet ?
Der er p dette omrde stor utilfredshed , og jeg mener , at dette problem skal lses s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , kre kolleger , nr intensiteten af forhandlingen om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 1996 igen i dag er s dramatisk og ophidset , er det , fordi grnserne for det acceptable er blevet overskredet .
Denne forhandling drejer sig om mere end det tekniske aspekt og er blevet politisk i ordets skarpeste forstand .
<P>
De successive rapporter fra Revisionsretten , som siden 1994 har ngtet at afgive en generel positiv erklring om , at de transaktioner , der ligger til grund for regnskabsrets betalinger , som helhed er lovlige og formelt rigtige , understreger blot den mde , hvorp Kommissionen forvalter de aktionsbevillinger , den tildeles , hvad enten det drejer sig om de humanitre interventioner , programmerne Phare , Tacis og Meda eller genopbygningsprogrammerne for landene i det tidligere Jugoslavien .
Disse bevillinger anvendes ikke alene forkert eller overfres til andre end de oprindelige forml , deres forvaltning er endvidere prget af en sdan uigennemsigtighed , at det har vret muligt at foretage omfordelinger af midlerne til dobbelt skade for de mennesker , der skulle nyde godt af de pgldende programmer , og de europiske skatteydere .
Valget af beslutningstagere afslrer hver dag nye kompromitteringer , der implicerer Kommissionens hjeste autoriteter . Selv udnvnelserne af tjenestemnd pviser alvorlige uoverensstemmelser , der stter sprgsmlstegn ved institutionens trovrdighed .
Den nrmest totale mangel p kommunikation og koordination mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater og tjenestegrene gr forvaltningen endnu mere uigennemsigtig , forhindrer , at kontrolprocedurerne fungerer normalt , og giver forvaltningernes generelle uansvarlighed gode vilkr .
<P>
Alle disse forsmmelser er hensynslst blevet lagt for dagen af Parlamentets undersgelsesudvalg , bde nr det glder den tragiske sag om BSE og bedrageriet i forbindelse med transit inden for Fllesskabets grnser .
Kommissionen har imidlertid lukket dren med en affejende og nrmest hnende holdning over for kontrolorganerne og Parlamentet i stedet for at tage fat om problemet og gennemfre en drastisk reform af dens strukturer og procedurer og spille med bne kort .
Alle de aktuelle uoverensstemmelser er blevet afslret af Parlamentet .
Behver jeg at minde om , at det alvorlige bedrageri , der fandt sted i forbindelse med forvaltningen af bevillinger til fremme af turismen , blev afslret , da en af vores kolleger anlagde en sag ved kriminalretten i Belgien og sledes tvang Kommissionen til at fremlgge de dokumenter , den indtil da havde ngtet at stille til rdighed for Revisionsretten og Europa-Parlamentet ?
De tjenestemnd , der udviste samarbejdsvilje i forbindelse med undersgelsen , straffes i dag p uretfrdig vis .
<P>
Som flge af de sledes afslrede kendsgerningers alvorlige karakter og Kommissionens benbare modvilje mod at samarbejde med Europa-Parlamentet er afvisningen af decharge et krav .
I marts gav vi Kommissionen en udsttelse , idet vi udsatte afgrelsen om decharge for at give Kommissionen mulighed for at forbedre sig .
Vi blev kun hrt med et halvt re .
I dag ville nogle af vores kolleger gerne give Kommissionen en betinget decharge .
Men det har ingen mening og vidner om et gigantisk hykleri .
Hvorfor skulle Kommissionen , hvis mandat udlber om mindre end et r , gre alt det , den har tvet med at gre indtil nu , inden for de kommende tre mneder ?
Og hvilke muligheder ville vi have for at sanktionere den , hvis det endnu en gang viste sig , at den ikke fulgte vores henstillinger ?
Ville vi p det sidste mde i maj have det politiske mod til at vedtage et forslag om mistillidsvotum ?
De , der foreslr denne smutvej , giver i realiteten Kommissionen mulighed for at slippe for nogen form for politisk sanktion .
<P>
Efter foresprgsel fra formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe har Udvalget for Forretningsordenen indtaget den holdning , at ethvert ndringsforslag , der fremlgges i plenum , og som gr imod Budgetkontroludvalgets henstillinger om at give decharge , er uberettiget - en afstemning , der fandt sted under diskutable forhold ,
<P>
mens en tidligere afstemning ikke havde givet denne decharge , idet der var stemmelighed . For s vidt angr hr .
Dankert , tidligere formand for Europa-Parlamentet , har han den frkhed at sige , at vi ikke har ret til at afvise decharge , til trods for at der findes et fortilflde . I 1984 afviste vi decharge , og vi afviste den endnu en gang som flge af hr .
Wynns betnkning om EUF-decharge . Nr der anvendes list for at f Parlamentet til at tie stille , er demokratiet i fare .
<P>
Kre kolleger , jeg er overbevist om , at I ikke falder i denne tarvelige flde , at I vil vedkende jer jeres fulde politiske ansvar over for jeres vlgere , og at I derfor vil afvise decharge til Kommissionen for dens forvaltning af bevillingerne i regnskabsret 1996 .
Kan I forestille jer , at man i et privatretligt selskab ville give et udvende organ decharge for dets forvaltning , samtidig med at revisorerne ikke nskede at attestere , at regnskabet gav et retvisende billede af selskabets konomiske aktiviteter , sdan som det er tilfldet med Revisionsretten ?
Hvis vi giver decharge under sdanne omstndigheder , opfylder vi ikke de forpligtelser , vi er blevet plagt i henhold til traktaterne , nemlig at beskytte skatteydernes interesser .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , vi anser dechargeproceduren for en i hj grad politisk procedure , ikke kun en rent administrativ .
Ej heller er det en procedure , der m gres afhngig af kortsigtede interesser , hvor langt der er til nste valg , hvor lnge Kommissionen har siddet , eller for den sags skyld et eventuelt forslag om mistillidsvotum .
<P>
Vi mener , at Europa-Parlamentet udelukkende br ptage sig denne dechargeprocedure under hensyntagen til alle de befjelser , som traktaten har tillagt det , og at det br udve disse med fasthed og p en ansvarlig mde .
Derfor indskrnker det sprgsml , som vi skal besvare , sig blot til , hvilken holdning vi br indtage i lyset af de uregelmssigheder og den svindel , der er blevet pvist , og Kommissionens utvetydige ansvar herfor og ogs p baggrund af dens forsmmelser isr , hvad angr information til Parlamentet og medlemsstaternes retslige myndigheder .
<P>
Vi m endvidere sprge os selv , om Kommissionens svar er fyldestgrende , om de afspejler situationens alvor , og om de kan berolige os med hensyn til fremtiden .
Vi mener , at svaret p alle tre sprgsml utvetydigt er et nej , hvorfor Europa-Parlamentet , hvis det vlger at give decharge , sledes som situationen foreligger , ikke kun vil ptage sig det ansvar , der phviler det , men ogs uundgeligt vil fremst som medansvarlig for handlinger , som det selv har fordmt .
<P>
Det ville i vrigt ogs grundlggende modsige det , som Budgetkontroludvalget i sidste uge trods alt endte med at vedtage .
Derfor mener vi , at Europa-Parlamentet for jeblikket og uden de ringeste garantier ikke kan give Kommissionen decharge .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , mine kolleger , min gruppe er fast besluttet p ikke at give Kommissionen decharge .
Sprgsmlet er ikke lngere , om vi har nok indicier til det , nu lyder sprgsmlet : Hvilken politisk vurdering giver vi disse fakta , og hvad kan der findes flertal for ?
Nu , kre kolleger - jeg tnker ogs p dem , som sidder ved skrmen p deres kontorer - er Parlamentets time kommet .
Vi m alle veje for og imod , men hvilken mlestok anvender vi ?
Vi har alle forskellige loyaliteter at tage hensyn til , loyalitet over for enkelte kommissrer , over for ens parti eller over for ens regering .
<P>
Men har vi som europaparlamentarikere ret til at stte personlige , partipolitiske eller nationale interesser over Europas interesser ?
Har vi ret til at skuffe Europas borgere , som nu forventer et tydeligt signal fra Parlamentet ?
Har vi ikke ogs et ansvar over for de mange fremragende medarbejdere i Kommissionen ?
Over deres kvalificerede virke har der lagt sig en skygge af udygtighed , bare fordi der er nogle , der ikke bliver stillet til regnskab .
<P>
Alt for ofte hrer jeg i disse dage og isr fra den meget psknnede kollega , Pauline Green , at Europa vil blive styrtet ud i et kaos , hvis Kommissionen ikke fr decharge .
rligt talt giver jeg ikke meget for dramatiseringer i denne sag .
Det forrykker kun fokus fra det vsentlige .
Hvad er s det vsentlige i denne sag ?
Det er naturligvis den kontrolopgave , som traktaten plgger Parlamentet .
Europas borgere stoler p , at denne opgave bliver udfrt .
Der hersker nu en gang ikke altid idel lykke institutionerne imellem , men det hjlper os ikke videre straks at tale om verdens undergang af den grund .
S sm slag , manglende decharge er ikke nogen ddsdom , men et gult kort for drlig opfrsel .
Men dette signal m vi sende , s offentligheden ved , at man kan stole p Parlamentet .
<P>
Her giver det heller ingen mening at sige , at vi ikke kan kritisere Kommissionen s voldsomt , nr man ser p vores egne problemer .
Vi skal naturligvis ikke stte os selv p den hje hest , men nu drejer det sig alts om Kommissionens fejl .
Dem kan vi ikke fjerne ved at se beskmmet p os selv .
Lad os bedmme Kommissionen suvernt , s vil vi ogs fremover mle os selv mere suvernt med samme mlestok .
Min gruppe vil i hvert fald ikke deltage i den organiserede ansvarslshed .
Derfor vil vi stemme imod dechargen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , med ansvarsflelse og bevidsthed om dets befjelser vedtog EuropaParlamentet i marts med et stort flertal - og i overensstemmelse med bilag 5 i forretningsordenen , som var godt nok p det tidspunkt , og som uvist af hvilken grund lige pludselig er blevet meget drligt - at udstte dechargen .
<P>
Ordfreren , hr . Elles , havde belyst en rkke vsentlige og alvorlige problemer , og Europa-Parlamentet havde udfrt sin kontrolopgave p udmrket vis .
Jeg tror , at Kommissionen , hr . Liikanen og de ansvarlige embedsmnd og kommissrer sledes godt er klare over det arbejde , de har gjort for at forsge at imdekomme denne serise og bevidste stillingtagen fra vores Parlaments side ; en stillingtagen , der er i overensstemmelse med traktaten .
<P>
I de sidste par uger har der dog vret nogle , fru formand , som har nsket at gre denne vigtige og alvorlige opgave til en rent politisk sag .
Vi har set nogle hje embedsmnd , der gjorde opmrksom p det ene og det andet , lgge vejen over Budgetkontroludvalget - om en mned er de mske ikke lngere at finde i udvalget - og antallet af sager er blevet mangedoblet .
Hvis man vil tage dette sprgsml op og gre det til en politisk sag , hvor de to institutioner har alt at tabe , s vrsgo , det hele er gjort klar , og det er tilsyneladende det , man foreslr os at gre . Det er ikke flertallet , der foreslr os dette , fru formand , men derimod et tvrgende og temmelig mrkvrdigt mindretal , som faktisk strkker sig fra det yderste hjre til det andet yderpunkt i Parlamentet , og som omfatter en rkke grupper .
Jeg ved ikke , om dette vil vre til gavn for Europas interesser .
Fru formand , jeg finder det yderst negativt , at man har gjort forvaltningen af dechargen til et politisk sprgsml , som ubetinget var blevet Parlamentets holdning , hvis de andre havde vundet 14 mod 13 i udvalget , og hvis de i stedet tabte - sdan som det var tilfldet - s bliver det en uregelmssig afstemning .
<P>
Jeg mener , at det er uansvarligt at have bragt os i denne situation . Enten skal man lade vre med at udfre denne opgave , eller ogs skal man udfre den med bred enighed i Parlamentet , s budskabet ikke blot nr frem til Kommissionen , men ogs til regeringerne og offentligheden .
Der er 15 dage til indfrelsen af den flles valuta , og det er ikke tilfldigt , at vi gr ind i et halvr med valg - jeg er helt overbevist om , at hr . Pasty nsker at indlede sin valgkampagne .
Hans gruppe har altid vret imod den europiske konstruktion . S lad der bare vre en valgkampagne mod Kommissionen , scenariet er stadig det samme .
<P>
Fru formand , jeg mener ikke , at det er nogen god mde at lede vores forhandlinger p .
Vores forslag til afgrelse , som vi skal stemme om p torsdag , er stadig kritisk - sdan som det altid har vret tilfldet - og stiller nogle krav til Kommissionen . I forslaget beder vi Kommissionen om at forbedre sin interne mde at fungere p , og jeg er overbevist om - eller rettere , jeg hber - at kommissr Liikanen i sit svar vil fortlle os , hvad han mener om nogle vigtige dele af det dokument , vi skal stemme om .
Men lad os for Guds skyld ikke gre denne afstemning til en rent politisk afstemning , sdan som man har forsgt at gre .
Jeg vil gerne sige til nogle af medlemmerne af en af de mest aktive grupper her i Parlamentet , at s vidt jeg husker , str der i Bibelen , at den , som er uden synd , kan kaste den frste sten .
<P>
Jeg tror , det er ndvendigt , at vi er lidt mere konsekvente i forhold til det , der er blevet gjort , og at vi er konsekvente med hensyn til nsket om ikke at gre denne opgave til et regnskab , der skal gres op , og som ikke br finde sted .
De politiske og nationale valg er n ting , kre kolleger , og vores forhandling er noget andet !
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Hr . Pasty har i overensstemmelse med forretningsordenen bedt om ordet for en personlig bemrkning , s jeg giver ordet videre til ham .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg kan ikke lade hr . Dell ' Albas udtalelser g upagtet hen , nr han siger , at min gruppe altid har vret imod den europiske konstruktion .
Det er helt forkert .
Nr man som jeg gr opmrksom p en europisk institutions manglende opfyldelse af institutionens forpligtelser over for de europiske borgere og skatteydere , mener jeg ikke , at man handler mod den europiske konstruktion , men derimod for den europiske konstruktion , da den europiske konstruktion kun kan gre fremskridt , hvis der er tilstrkkelig tillid til de europiske institutioner , Kommissionen , naturligvis , men ogs Parlamentet .
Parlamentet skal vedkende sig det ansvar , det har fet plagt i henhold til traktaterne , og det skal vide at benytte sig af det !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , flertallet i Budgetkontroludvalget henstiller sledes til , at vi giver decharge til Kommissionen for regnskabsret 1996 , sdan som det ogs gjorde det i 1994 og 1995 .
Dette til trods for , at Revisionsretten har afvist at give en positiv erklring om , at regnskabet er formelt rigtigt .
Vi befinder os derfor i en situation , hvor man , til trods for at regnskabet anses for at vre mangelfuldt , er parat til at give decharge , og man gr det med list - ved at sige , at det ikke er muligt at indgive ndringsforslag , ved at sige , at forretningsordenen har forrang frem for traktaten - med list .
<P>
Jeg er for en afvisning af decharge af de samme grunde som dem , bl.a. hr . Elles og hr .
Pasty allerede har fremfrt . At afvise decharge har ikke noget at gre med , at man nsker at ramme en bestemt kommissr .
Det har ikke noget at gre med , at man nsker at ramme kommissrerne som personer . Det har noget at gre med , at man giver sin mening til kende om et system , der styres af en filosofi , i henhold til hvilken der skal bruges flere penge for ikke at bremse den europiske konstruktion , et system , i hvilket kritik af en institution som Kommissionen er det samme som at bremse Europa , mens det naturligvis handler om at skubbe det fremad .
<P>
Der har aldrig tidligere vret s mange uregelmssigheder , s mange skandaler i Kommissionen .
Aldrig tidligere har s mange tjenestemnd anonymt gjort opmrksom p det , de hrer , og det , de ser , over for parlamentsmedlemmerne .
Det er derfor , Parlamentet skal vedkende sig sit ansvar .
Det er , fordi nogle vil udstyre Kommissionen med befjelser , den ikke er i stand til at hndtere , at jeg udtaler mig mod decharge , og jeg vil gerne p forhnd takke alle dem , der kan fremkomme med vgtige argumenter over for dem , der som jeg mener , at det er nationerne , der giver mulighed for at opn strre kontrol med tingene , alle dem , der er klar til at stemme for decharge .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , Elles-betnkningen , der opremser en sandsynligvis ufuldstndig liste over de mange politiske rnkespil , som Kommissionen har spillet i 1996 , er overordentlig vigtig , nr man ser p betydningen af de rapporterede kendsgerninger .
<P>
Vi forblffes over Kommissionens manglende evne til at forvalte de enorme pengesummer , som - det m vi ikke glemme - er hentet i skatteydernes lommer , og over dens krumspring for at skjule dette .
Vi oprres over Kommissionens foragt for Parlamentet .
Vi forarges over at hre i medierne , at de europiske tjenestemnd , der mtte vre fristet til at afslre de strafbare handlinger , de har vret vidne til , over for parlamentsmedlemmerne , trues af deres overordnede .
<P>
Adskillige sprgsml , som Europa-Parlamentet har rettet til Kommissionen , er forblevet ubesvaret , herunder de sprgsml , der direkte vedrrer fru Cresson , Prilux-sagen inden for det humanitre hjlpearbejde og den tvivlsomme forvaltning af midler til statistiske analyser .
Kommissionen har ganske vist ikke monopol p uredelig forvaltning .
Hvad kan man f.eks. sige om de politiske rnkespil , der har plettet opfrelsen af Caprice des dieux i Bruxelles , for ikke at tale om opfrelsen af denne hersens store  tingest  , der ligger to skridt herfra , og hvor vi mske en gang kommer til at afholde vores mder ?
Hvis euroskeptikerne var ved at lbe tr for argumenter , har de nu fet en frisk forsyning .
<SPEAKER ID=37 NAME="Blak">
Hr. formand , de sager , der frte til , at vi udsatte godkendelsen af regnskabet i forret , har vi i det store hele fet en tilfredsstillende forklaring p .
De sager , som Kommissionen endnu ikke har fet lst , er alle sager , der kun indirekte eller slet ikke vedrrer regnskabet for 1996 .
Derfor er det et slag i den bl luft , nr en uheldig alliance af konservative , liberale og yderfljene truer med at afvise regnskabet for 1996 .
Alle i Budgetkontroludvalget er enige i , at Kommissionen har optrdt meget kritisabelt , men det glder nu om i fllesskab at finde konstruktive lsninger p de problemer , der er afdkket .
At afvise regnskabet nu kan i vrste fald betyde , at gode kommissrer som Liikanen , der er den frste kommissr , der nogen sinde har vist interesse i at f ryddet op , vil blive ndt til at trkke sig tilbage .
I s tilflde s jeg dog gerne et par andre blive fjernet .
I bedste fald kan det fre til , at EU vil f en handlingslammet forretningskommission i et halvt r .
Et halvt r , hvor der er vigtigere ting p programmet . Lad mig bare nvne introduktionen af euroen , arbejdet med udvidelsen af EU med de nye ansgerlande og det forestende valg til vores egen institution , og det er mske netop her jokeren i spillet er - der er nogle , der skal markere sig i en intern valgkamp derhjemme , og det skal denne sag s bruges til .
<P>
Afstemningen i gr og i dag viser , at der er et klart flertal i Parlamentet for at afslutte regnskabet for 1996 .
Det betyder dog ikke , at Kommissionen nu har fet permanent ansvarsfrihed for alt i rene fremover .
Det betyder , at de europiske socialdemokrater vil kontrollere Kommissionen nat og dag for at f afdkket sandheden til glde for den almindelige borger i Europa .
Jeg vil anbefale Kommissionen i fremtiden at tage benskinner p .
Vi vil konstant bide dem i haserne , og medens vi fr var vagthunde , vil vi nu vre glubske vagthunde , s vi kan f ryddet op i disse ting .
Kommissionen har vist den vilje , der skulle til , og det synes jeg ogs , vi skal belnne , og s skal alle andre lade vre med at bruge det her til deres egen personlige valgkamp .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal vedblive med at vre et sted , hvor der forhandles og indgs aftaler .
Inden for den interinstitutionelle ligevgt , er det her , der forhandles og indgs aftaler .
<P>
Vi er ikke et konfrontationsparlament i stil med et nationalt parlament , for vi har ikke en regering , som vi kan sttte eller afvise .
<P>
Kommissionen er ikke blevet valgt af os , men det er vores opgave at hjlpe den til at fungere bedre .
<P>
De strste resultater , som Parlamentet har opnet , har det opnet i samarbejde med Kommissionen .
Parlamentet og Kommissionen er de to eneste virkelig europiske organismer , og s lnge det er muligt , skal vi g samme vej .
<P>
Hr. formand , dette er ikke det bedste tidspunkt at lade vejene skilles p .
Vi kan ikke afskre forhandlingsvejen med Kommissionen ved at ngte decharge .
<P>
I betnkningen af Elles er der et forslag til arbejdsprogram , som samles i afsnit 26 .
Det arbejdsprogram er centralt for de fremtidige forbindelser mellem Parlamentet og Kommissionen . Men programmet kan ikke gennemfres i et scenarium med interinstitutionelle konfrontationer , hvor Kommissionen fordmmes eller censureres , som nogle politiske grupper allerede har tilkendegivet , at de nsker , eller ganske enkelt hvis Kommissionen stod i en endnu svagere position end i dag i resten af sin embedsperiode .
<P>
Hvis vi nsker , mine damer og herrer , at Kommissionen overholder omstruktureringen , hvilket tydeligvis er ndvendigt , hvis vi nsker , at den reagerer p utallige beskyldninger om drlig forvaltning , og hvis vi nsker , at Europa-Parlamentet ger sine befjelser til demokratisk kontrol af Fllesskabets institutioner , skal vi ikke afskre den eneste forhandlingsvej , som vi har tilbage .
<P>
For at vi kan bevare muligheden for forhandling , anmoder jeg Dem derfor om , at vi giver decharge p de samme betingelser , som betnkningen af Elles blev vedtaget p i Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=39 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , sprgsmlet om at give decharge eller ej drejer sig om Parlamentets opgave som budgetkontrolmyndighed .
Det er i virkeligheden vores trovrdighed , der str p spil , for hvis vi giver decharge til Kommissionen , s ptager vi os et medansvar for alle de udestende problemer .
Det har ikke vret et srlig opmuntrende arbejde det sidste trekvarte r , nr jeg tnker p , hvordan vi har skullet hive oplysninger ud af Kommissionen , og hvordan vi har skullet kmpe for de mindste ndringer .
Og det vrste , synes jeg , har vret forsgene p at fralgge sig ansvaret for diverse fejl og skandaler .
Og det har vret skuffende , at til trods for at vi lbende har givet nye tidsfrister , s er der masser af ting , der ikke er blevet fulgt op p fra Kommissionens side .
<P>
Det drejer sig for mig ikke om at ville sende Kommissionen hjem .
Mit ml er at srge for , at problemerne bliver lst , at EU bliver trimmet til nye opgaver , til de store udfordringer , vi str over for , og at EU forberedes p og magter udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande .
Det er frst og fremmest Europa-Parlamentet , der som den institution , der reprsenterer vlgerne , skal st til ansvar over for skatteborgerne med hensyn til , hvordan vi bruger pengene i EU .
Og derfor glder det om , at vi lever op til vores ansvar og gr , hvad vi kan , for at f en effektiv og en forsvarlig administration .
<P>
Der er nogle ting , der er blevet lst efter lang tids tovtrkkeri .
Men der er stadigvk alvorlige udestende problemer og en ineffektiv forvaltning .
Det er fuldstndig uacceptabelt , at der gr 2 , 3 eller 4 r , fr politiske beslutninger bliver omsat til praksis .
Der er problemerne med personalepolitikken , og der mangler interne procedurer i tilflde af mistanke om uregelmssigheder og korruption .
Det forslag , Kommissionen har fremlagt omkring ndringer af UCLAF , er en hn mod alle dem , der nsker rene linjer , fordi der jo er tale om , at Kommissionen vil bevare den fulde kontrol med , hvad der skal undersges og opflgningen heraf .
<P>
Mange har talt om konsekvenserne ved ikke at give decharge .
Jeg tror , konsekvenserne er strst , hvis vi giver decharge , for s fr vi ikke lst de udestende problemer , s spiller vi fra Parlamentets side vores kort drligt .
Hvis det her kan accepteres , hvad skal der s til , for at vi ikke vil give decharge en anden gang , og endelig fr vi svrt ved at forklare vlgerne , hvordan det forholder sig med det ansvar , vi har over for ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg er ikke af den mening , at vi taler om en politisk sag , ej heller en sag om et institutionelt sknderi mellem organerne .
<P>
Alle de , der pstr , at det emne , vi forhandler , skyldes forskel mellem Den Socialdemokratiske Gruppe og Det Europiske Folkepartis Gruppe , eller alle de , der pstr , at det emne , vi forhandler , er et sprgsml om en magtbalancendring mellem organerne , udver en enestende afpresning over for parlamentarikerne .
Faktisk er Kommissionen det overnationale organ , som passer til os , og Parlamentets bedste forbundsflle .
Faktisk er Kommissionen - kunne jeg tilfje - et af de bedste bureaukratier , som jeg kender .
Men den lider af den sygdom , af den ensomhed om De vil , at den ikke bliver kontrolleret , og jeg mener , at rapporten fra Revisionsretten gengiver dette yderst godt , idet den ngter at bekrfte , at alt gr godt .
Her har Parlamentet sin rolle . En enkel rolle , yderst enkel ; det skal sikre tilliden til systemet , til den europiske opbygning , blandt Europas borgere .
Jeg gentager : Alt andet er tomme ord , afpresning .
Flgelig kan vi ikke give decharge .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal naturligvis ikke efterforske , hvorvidt der er beget bedrageri eller ej , hvilket vi heller ikke gr .
Derimod er det Parlamentets pligt i henhold til EU-traktaten at ptage sig det overordnede ansvar for at kontrollere , at skatteydernes midler anvendes korrekt inden for EU .
Det er vores opgave at drage de politiske konsekvenser af dette .
<P>
S er sprgsmlet : Er det lykkedes Kommissionen at forvalte skatteydernes midler bedst muligt ?
Nej , det mener jeg ikke .
Efterhnden som tiden gr , fr vi jo flere oplysninger om bedragerier , mistanke om uregelmssigheder med mere .
Det er netop det store problem - Kommissionen har ikke lagt alle dokumenter p bordet .
Kommissionens manglende benhed og offentlighed gavner hverken Kommissionen selv eller skatteyderne , men fremmer kun uregelmssigheder , venskabskorruption og s videre .
Det er det store problem - der er ingen benhed eller offentlighed .
De , som stemmer for decharge , stemmer ogs for at befri Kommissionen fra alle anklager og al kritik af den mde , hvorp Kommissionen forvalter vores skattepenge .
<P>
Det er ogs med stor skuffelse , at jeg ser PSE-gruppen beskytte Kommissionen og acceptere dens mde at forvalte pengene p og Kommissionens lukkede arbejdsform .
Jeg selv og V-gruppen vil naturligvis stemme for ikke at give Kommissionen decharge .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , som demokratiske nationalister og regionalister kan vi i dag ikke give decharge .
Ved at godkende regnskabet garanterer Europa-Parlamentet over for borgerne , at pengene anvendes s sparsommeligt og effektivt som muligt , og at institutionerne gr alt , hvad de kan for give den bedst mulige beskyttelse mod svindel , korruption og organiseret kriminalitet . Hr. formand , jeg tror ikke , at vi med god samvittighed kan sige det i dag .
EU-borgerne har meget lidt tillid til de europiske institutioner . P den ene side bebrejdes de , at de blander sig for meget , og at der er spild , og p den anden side er der tven og mangel p effektiv optrden , hvor det er pkrvet .
At give Kommissionen decharge nu , hvor alle ved , at der er store ukorrektheder og ineffektivitet i den mde , hvorp de europiske midler anvendes , vil med rette af EU-borgerne blive betragtet som letsindigt .
Her str vores ansvar , kre kolleger , som reprsentanter for Europa-Parlamentet p spil .
<P>
Decharge ville vre at ignorere en rkke grunde , som allerede tidligere er fremfrt af Parlamentet .
Kommissionen har klart tilkendegivet , at der ville ske forbedringer , og det erkender vi gerne , men der mangler stadigvk , at man demokratisk skal st til ansvar for bekmpelse af svindel , turistsagen , Med- og ECHO-sagerne .
Skal vi fortstte ?
Vi anser ogs de nye forslag for utilstrkkelige . Der er en mangel p hensigtsmssige midler til forbedring af forvaltnings- og budgetpolitikken .
Mine damer og herrer i Kommissionen , De m da kunne forst , at favoriseringen , nepotismen , der klart har slet rod , og den dertil hrende sammenblanding af interesser , ikke mere accepteres af borgerne .
Parlamentet har utilstrkkelig adgang til den information , der er ndvendig for , at vi kan udve en seris parlamentarisk kontrol .
Hr. formand , Kommissionen har truet med at g af , hvis der ikke blev givet decharge .
Hvad er det dog for en trussel ?
Naturligvis skal enhver tage sit ansvar p det tidspunkt og p det sted , hvor den pgldende er placeret .
I dag bliver vi spurgt , om vi med god samvittighed kan give decharge .
Quod non , og om det har konsekvenser , m den enkelte afgre med sig selv .
Mske stilles der et mistillidsvotum , mske ikke .
Det er forelbigt ikke aktuelt .
Kommissionen kan derimod selv afgre , hvad konsekvenserne er , og de kan vre kollektive eller personlige .
Vi beklager i hvert fald , at der ikke kan stilles et mistillidsvotum til individuelle kommissrer .
<SPEAKER ID=43 NAME="Samland">
Hr. formand , mine damer og herrer . Kre kollega Mller , Parlamentets time er altid kommet , nr vi diskuterer her , og ikke kun , nr vi diskuterer artikel 206 .
Artikel 206 siger , at Parlamentet med henblik p dechargen kontrollerer regnskaberne , regnskabsoversigten samt Revisionsrettens rsberetning for ret 1996 , alts ikke for de efterflgende r .
Nu har De i dag , fru Mller - og det vil jeg ikke lade passere - opstillet den pstand , at dechargen er den organiserede ansvarslshed .
Det formulerede De ordret sdan .
Det vil jeg p det bestemteste afvise , for dechargen betyder ikke ansvarslshed . Den er et svar p flgende sprgsml : Er godkendelsesproceduren en hvnakt mod den siddende Kommission , eller er den en invitation til at skabe nye strukturer i dette fllesskab for at srge for , at fortidens fejl ikke dukker op igen ?
<P>
Jeg undrer mig over alle de kolleger , som tager ordet i dag , men som jeg aldrig har hrt fr i hele den politiske diskussion i de sidste ni r om sprgsmlet om udvikling af procedurer .
Kre kollega , jeg kan sige Dem , at det var Budgetudvalget , som srgede for , at den generaldirektr , som i sin tid var ansvarlig for turisme , blev afskediget , for vi overfrte Kommissionens midler til lnninger til reserven .
Fem dage senere var han vk .
S kom ikke til mig med gamle travere om , hvad det er , der skal godkendes her .
Der er seks punkter , som vi ptalte den 31. marts .
Af disse seks punkter er de fire blevet besvaret , for to af punkternes vedkommende er der faktisk stadig sprgsml , som vi skal besvare .
<P>
Det frste punkt er BAT .
Ingen i dette Parlament behver fortlle mig noget om , hvad Kommissionen har gjort i de seneste r .
Den har uden om budgetstrukturerne brugt godt DEM 460 millioner eller ECU 230 millioner til personaleomkostninger .
I modstning til den opfattelse , som populisterne udbreder , er der ikke tale om bedrageri , det handler derimod om , at man illegalt har trukket personaleomkostninger fra konti til materielle forml .
I budgetproceduren for 1999 har vi fundet en ordning , som siger , at gennemsigtigheden nu er tilvejebragt p basis af de ECU 230 millioner .
Hvis det skulle komme til endnu en BATordning , hvad der ikke er planer om , vil det umiddelbart fre til disciplinrsager i Kommissionen .
Det er resultatet af politik og ikke af hvn !
<P>
Derfor kommer jeg til den konklusion , at vi p grundlag af den liste af kriterier , som vi opstillede her i Parlamentet den 31. marts , faktisk kan n frem til en godkendelse .
Jeg tror ogs , at det ud fra en politisk betragtning - for vi er ikke kun pernittengryner , vi er politikere - er rigtigt at sige , at i agendaprocessen har vi brug for en siddende Kommission .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , denne forhandling har vist , at dechargeproceduren for 1996 har vret den vanskeligste nogensinde .
Jeg gad vide , om det ville have vret en god id at viderebringe den til alle Kommissionens tjenestemnd .
<P>
Parlamentet gjorde ret i at udstte afgrelsen om decharge i marts , og det gav fem grunde for at gre dette .
Nu skal vi afgre , om Kommissionen har ydet et tilstrkkeligt godt stykke arbejde inden for disse fem punkter til at fortjene decharge .
Dette krver af os alle , at vi skal trffe nogle meget subjektive beslutninger .
Foran os har vi en betnkning , hvortil der er blevet fremsat 106 ndringsforslag i udvalget , og det er en rekord for dechargeafgrelsen .
Lord Tomlinson og jeg , der sammen er ordfrere om svig i forbindelse med ordningen med fllesskabsforsendelser , er glade for , at Kommissionen har gjort tilstrkkelige fremskridt i sprgsmlet om indfrelsen af et datamatiseret system for ordningen .
Vi bebrejder ikke Kommissionen for , at deres konsulenter er kommet til kort .
<P>
Hr . Pasty stillede sprgsmlet , om der kunne gives en betinget decharge .
Enhver afgrelse om decharge er betinget , idet den ledsages af en betnkning med afsnit fra beslutningen , som Kommissionen ptager sig at tage sig af , nr den fr meddelt decharge .
S det er en betingelse , og der er mange strke afsnit i beslutningen .
<P>
Jeg er glad for , at Budgetkontroludvalget enedes om at give decharge i sidste uge , om end det var med et meget lille flertal .
Jeg mener , at Parlamentet br bekrfte den afstemning p torsdag ved at meddele decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Sandberg-Fries">
Hr. formand , hvis borgerne skal kunne have tillid til det europiske samarbejde , skal det vre prget af benhed og en velfungerende forvaltning .
Vi skal nu tage stilling til sprgsmlet om decharge for budgetret 1996 , og der hersker ingen som helst tvivl om , at Parlamentets hrde kritik af Kommissionen p en rkke punkter har vret berettiget .
Det forholder sig ogs sledes , at der her i Parlamentet er bred enighed om , hvilke yderligere foranstaltninger der skal gennemfres , for at vi som borgernes valgte reprsentanter kan vre sikre p , at fusk med og misbrug af vores flles midler ikke kan forekomme .
Det samme glder kravet om benhed .
Det er ikke det , denne forhandling drejer sig om , men sprgsmlet er snarere , hvordan vi vil gennemfre de nskede ndringer .
<P>
Selv er jeg helt overbevist om , at de fleste borgere , i det mindste ved nrmere eftertanke , hellere ser , at vi bidrager konstruktivt til forbedringer i stedet for at lade vreden og irritationen rde .
Jeg mener , at Parlamentets indsats hidtil har vret srdeles konstruktiv .
Gennem en hrdhndet granskning af Kommissionen har vi vedtaget en lang rkke foranstaltninger , og i vores betnkning formulerer vi nu en rkke klare betingelser for at give decharge .
Jeg vil vove den pstand , at dette Parlament ikke bliver tilfreds , medmindre disse betingelser opfyldes .
<P>
Ikke at ville give decharge eller at g endnu lngere - hvilket ville vre den logiske konsekvens - og fremstte mistillidsvotum mod Kommissionen kan ikke betragtes som srligt ansvarligt af to grunde .
For det frste ville virkningen af at tvinge Kommissionen til at g af vre yderst alvorlig med tanke p de meget store sprgsml , som nu str p dagsordenen .
P den baggrund kan EU ikke sttes i en situation , hvor der ikke er nogen til at lede arbejdet .
<P>
For det andet rammer et mistillidsvotum vilkrligt .
Hele Kommissionen rammes lige hrdt , inklusive f.eks. kommissr Liikanen , som har vist bde vilje og evne til at tage fat p problemerne .
Det kan ikke vre rimeligt !
Europa-Parlamentet m stole p sin egen evne til at fremtvinge reelle forandringer ogs fremover og afholde sig fra meningsls eller direkte skadelig demonstrationspolitik .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , jeg beklager , at godkendelsesproceduren for 1996 ikke drejer sig om sagen , men har udviklet sig til et pskud for den politiske meningsudveksling her i salen .
Jeg kan ikke forst det p anden mde , nr den socialdemokratiske koordinator for Budgetkontroludvalget er trdt tilbage , fordi hun ikke kan forene den mde , dette tema behandles p i hendes egen gruppe , med sin samvittighed .
<P>
Kendsgerningerne er entydige og tilstrkkelige .
Det drejer sig ikke om enkeltstende tilflde , det drejer sig om Kommissionens samlede arbejdsorganisation , som begunstiger , giver mulighed for og i princippet ikke forhindrer det , som vi taler om i dag , nemlig enkelttilflde , som er forekommet i forbindelse med Med , ECHO , Leonardo osv .
Jeg understreger udtrykkeligt , at det drejer sig ikke om Kommissionen i sig selv som helhed , det drejer sig om kritik af flere kommissrer .
Vi forventer som konsekvens fra Kommissionens side , at den markerer sin position .
Hr . Samland , vi taler helt entydigt om dechargen for 1996 .
Det understregede De .
Vi ved , at noget i mellemtiden er ndret - ogs til det positive .
Men det er nu en gang ikke alt , der er blevet bedre .
Derfor er det ikke situationen i 1998 , vi bedmmer , det vil vi gre senere .
<P>
Alle de kolleger , som i dag stadig er i tvivl om , hvordan de skal stemme , sprger jeg : Tror De , at der fremover er nogen , der vil tage os alvorligt efter den alvorlige kritik , som i dag er p dagsordenen i forhold til Kommissionen , hvis vi giver denne regnskabsgodkendelse for 1996 ?
Det ville virkelig vre en attest til Kommissionen om , at alt var i orden i 1996 .
S ville de seneste ugers opstandelse virkelig kun have vret spil for galleriet .
Vi , Europa-Parlamentet - hr . Pasty har allerede sagt det - har i henhold til traktaten ansvaret for at bekrfte over for skatteyderne , at Kommissionen anvender midlerne korrekt .
Det kan jeg ikke st inde for , og jeg vil derfor ogs stemme imod dechargen til Kommissionen .
<P>
Hr . Dankert , det , at vi nu har en retssag , kan vi i princippet notere os som en falliterklring , for det viser egentlig nden i de europiske institutioner og hos skaberne af denne traktatsmssige ordning .
Vi i Europa har altid ret , og vi i Europa gr alting rigtigt .
P anden mde kan jeg ikke forst fortolkningerne , i hvert fald som de foretages i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Efter min mening m vi ogs kunne overveje det modsatte af det , som vi taler om i dag , nemlig manglende decharge .
<P>
Mine kre kolleger i den anden side af Parlamentet , jeg m sprge Dem i den socialistiske gruppe , om det er i overensstemmelse med de demokratiske grundprincipper , at der - det har jeg i hvert fald hrt - findes anderledes tnkende i Deres gruppe , som fru Wemheuer og hr . Bsch , som ikke har fet tildelt taletid af deres fraktion .
Hos os m alle tale , hvadenten de er modstandere af regnskabsgodkendelsen eller fortalere for den .
<P>
( Bifald ) Hr . Samland , nr De beskylder os for hvn ...
<P>
( Tilrb ) ...
s er det virkelig for letkbt .
De gjorde selv i Deres tale opmrksom p , at vi frst har fet ordnet BAT-sagen i budgetproceduren for 1999 , og derfor kan det frst lade sig gre i budgetret 1999 .
I dag er det regnskabsgodkendelsen for 1996 , vi taler om !
Derfor vil jeg betegne det som populisme fra Deres side , nr De beskylder os for hvn .
Efter min mening har det intet med hvn at gre , men De m se den kendsgerning i jnene , at vi taler om 1996 .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg giver hermed ordet til hr . Blak for en bemrkning til forretningsordenen , for det er en bemrkning til forretningsordenen , ikke sandt ?
Hvis det drejer sig om en personlig bemrkning , skal De vente , til forhandlingen er afsluttet .
Hvilken artikel i forretningsordenen nsker De at knytte en bemrkning til ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg er ked af at tage ordet til forretningsordenen , men nu er Den Socialistiske Gruppe blevet angrebet adskillige gange ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Eftersom det ikke drejer sig om et indlg til forretningsordenen , m De tage ordet ved forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg tror , at socialdemokraternes holdning er yderst klar , og derfor er den blevet fremfrt meget benhjertigt her til formiddag .
En af Europa-Parlamentets vsentligste roller er at kontrollere Kommissionen for at sikre , at skatteydernes penge bliver brugt ordentligt og ansvarligt .
Det er ikke nogen nem opgave , nr vi bliver udsat for hindringer af den art , der er kommet frem i forbindelse med budgetproceduren for 1996 .
Mske den mest alvorlige af alle anklagerne mod Kommissionen er anklagen om manglende demokratisk kontrol , idet der er blevet lagt hindringer i vejen for Parlamentet i dets forsg p at f adgang til oplysninger , der kunne bevise eller fordrive pstandene om svig .
Den modvillighed , hvormed Kommissionen har fremsendt dokumenter , giver anledning til bekymring og forsgene p at skjule , undertiden ganske vist med grund , navnene p tjenestemnd , der var genstand for efterforskning , er get over til at blive en ren parodi .
<P>
De problemer , man er lbet ind i i forbindelse med gennemfrelsen af Med- og ECHO-programmerne , gr , at der er behov for vsentlige strukturelle lsninger for at sikre , at der findes systemer , der kan hindre lignende situationer i at opst igen .
Der kan ikke vre nogen tvivl om , at gennemfrelsen af de eksterne politikker har haft en negativ effekt p EU ' s omdmme .
Ikke desto mindre er der sket tydelige forbedringer inden for nogle af omrderne , herunder ordningen med fllesskabsforsendelser og SMVsektoren siden udsttelsen af afgrelsen om decharge i marts .
<P>
For den europiske offentlighed er bedrageriet et alvorligt problem .
Vi er ndt til at tacke det serist , for ellers vil hele skuden g ned p grund af nogle f vragplyndrere , der er ude p at delgge den europiske srejse .
Presset vil blive get , ikke nedsat , i fremtiden for at holde regnskaberne rene og gennemsigtige .
Med den faste , advarende undertone i Amsterdam-traktaten m vi have Revisionsrettens synspunkt for je om den samlede erklring om regnskabernes rigtighed .
Dette vil vre et nyt formelt udgangspunkt i fremtiden .
Man m tage ved lre af erfaringen , og navnlig , som hr . Elles har fremhvet det , nr det glder ansttelse af personale .
Men jeg vil stemme sammen med min politiske gruppe i overensstemmelse med udvalgets holdning om at give decharge .
Jeg mener , at en beslutning om at ngte decharge br ledsages af en forkastelse af Kommissionen som helhed .
Det er , hvad der ville ske i erhvervslivet - virksomheden ville blive lukket .
<P>
Kommissionen er net langt siden marts . Navnlig hr .
Liikanen har vret utrttelig i sine bestrbelser p at gre rent bord , og med indfrelsen af den flles valuta ude i horisonten og behovet for at n til enighed om Agenda 2000 , er dette ikke tidspunktet til at gre oprr og skabe ravage i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , rede kolleger , regnskabsret 1996 var sandelig ikke noget glorvrdigt r i Den Europiske Unions annaler .
Det var hjdepunktet for BSE-krisen .
Det var ogs et skandalernes r .
Hvad kan , hvad m Europa-Parlamentet gre for at sikre , at de ndvendige forandringer finder sted ?
<P>
Dette parlament udsatte i forret i r dechargen og opstillede en rkke krav .
Nogle af disse krav , men ikke dem alle , er blevet opfyldt .
Det er muligvis endnu ikke nok .
Skal vi ngte at give decharge af denne grund ?
Under visse omstndigheder , ja .
<P>
Men - det viser dagens debat og de seneste dages debatter med stor tydelighed - for mange drejer det sig benbart ikke kun om et teknisk sprgsml .
Retorikken i dag har vist , at Parlamentet vil profilere sig ved at sige , at vi m sende Kommissionen hjem .
<P>
I forbindelse med BSE-krisen i sin tid valgte vi den konstruktive vej , som arbejdsprogrammer er .
Denne vej har - og gud ske lov for det , m vi sige - efter to r vist sig at vre den rigtige .
I dag er vi net s langt , at vi allerede nu igen kan diskutere , om handlen med oksekd igen skal gives fri i Unionen .
Derfor br vi ogs i forbindelse med godkendelsesproceduren vlge det konstruktive samarbejdes vej .
<P>
Som jeg ser det , er det punkt 26 i betnkningen af Elles , der er det egentlig afgrende punkt .
Det indeholder arbejdsprogrammet for Kommissionen .
Jeg ville gerne hre fra Kommissionen , som ogs flere andre har forlangt i dag , hvordan den stiller sig til dette punkt 26 , hvornr og hvordan den mener at kunne opfylde disse punkter .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , for det frste m jeg sige , at rets procedure for decharge ikke har vret en decharge som alle de andre .
For frste gang , kre kolleger , har vi haft en sand regn af rapporter fra Revisionsretten , der har fremlagt beskyldninger for uregelmssigheder og uorden i Kommissionens forvaltning .
<P>
Det skal nvnes , at vi i Budgetkontroludvalget ikke er hverken politifolk eller detektiver , men vi er forpligtet til at reagere over for denne samling , over for denne mngde af srrapporter p vegne af Revisionsretten .
Og jeg siger dette , sknt jeg , lige som andre kolleger , ogs gerne vil understrege kommissr Liikanens yderst positive rolle . Han har virkeligt forsgt og forsger stadig for frste gang i historien , i hvert fald hvad jeg kender til gennem de sidste ni r , at give os data , og at se til , at der sker noget .
Men problemet er , at hr . Liikanen ikke kan komme igennem , for der findes et system i Kommissionen , der forhindrer selv de bedste forsg .
Hr. kommissr , jeg tvivler p , om De kan praktisere og udfre det , De her i god tro lover .
Sledes forklares ogs de reaktioner , der findes inden for selve Kommissionen .
<P>
For frste gang i Budgetkontroludvalgets historie har vi fra udvalget anklager , som stammer fra konkrete personer , og som man ikke kan tilsidestte og undlade at undersge serist .
Kre kolleger , selv den europiske presse siger , at en stemme for decharge vil vre suicide du Parlament europen ( selvmord for Europa-Parlamentet ) . Og den forklarer , hvorfor den anser det for suicide : For , som den siger , nogle vil stemme for , eftersom der er flertal af socialdemokratiske kommissrer , mens andre vil stemme for , fordi det tilsyneladende tjener nationale interesser .
Denne udvikling er aldeles uacceptabel , mener jeg , og derfor er jeg i dette jeblik overbevist om , at en forkastelse af dechargen vil styrke de elementer , som nsker det - og det drejer sig om flertallet i Kommissionen - nemlig , at vre i stand til at foretage en omstrukturering indefra .
De vil hjlpe folk som hr . Liikanen og andre til at kunne opn det , som br foreg indefra , sledes at vi , som er europere , vil se ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke James Elles for den indsats , som han har gjort for i sit dokument at afspejle alle de betnkninger , der er blevet fremlagt p omrdet , og som altid har vret styret af Revisionsrettens uvurderlige arbejde , den punktlige hjlp fra UCLAF og fra finanskontroltjenestegrenen , som ikke altid er blevet udnyttet , samt med deltagelse af alle medlemmerne af Budgetkontroludvalget .
<P>
Jeg er overbevist om , at uanset resultatet af den endelige afstemning vil Parlamentets mening altid vre samstemmende .
EuropaKommissionens forvaltning kan og skal forbedres .
Ligesom Parlamentets reaktion skal vre flles med hensyn til den lektie , som vi har lrt : Vi kan ikke blive ved med at stemme for budgetter , der tilfredsstiller Kommissionens materielle krav , samtidig med at vi ngter dem de menneskelige ressourcer , der er ndvendige for en ordentlig forvaltning .
Gid vi sammen kan finde frem til det korrekte forhold mellem udgifter og effektivitet .
<P>
Hr. formand , en reorganisering som den , Europa-Kommissionen har brug for , kan man naturligvis kun tage fat p med Rdets , Kommissionens og Parlamentets overbevisning , nske og styrke .
Og det kan ikke lade sig gre , s lnge traktaten og vores forretningsorden ikke stemmer overens , s lnge ansvaret er flles , og alle skres over en kam , eller s lnge Kommissionen er s svag , at den ikke kan tage nogen beslutninger .
<P>
Derfor mener jeg , at det af hensyn til institutionernes og Unionens trovrdighed er at foretrkke , at det er de ansvarlige , der med  frihed mod garanti  lser de opstede problemer , og at de , hvis de ikke opfylder de aftaler , de har med Parlamentet , fratages den overvgede tillid , som vi kan give dem p dette mde .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , det forekommer mig , at dette sprgsml ikke stilles helt p den mde , man oftest ser .
P trods af fortilfldet fra 1984 , p trods af vores forretningsordens ordlyd , som begge tager sig store friheder med hensyn til traktatens fortolkning , er problemet efter min mening ikke , at vi skal stemme om en afvisning af decharge .
Vi befinder os nrmere i en situation - og jeg mener , at hr . Dankert har ret i sit udsagn , selvom de konklusioner , jeg kan drage af udsagnet , politisk set er helt i modstrid med hans - hvor det i virkeligheden handler om at give decharge eller ikke give decharge .
Ved at give decharge afsluttes sagen .
Ved ikke at give decharge forbliver sagen ben .
P dette omrde findes der ikke en definitiv afvisning . Ikke en afvisning , der holder , der glder for administrativ tid og evighed .
For hvis det var sdan , ville dechargeproceduren , der i bund og grund gr ud p at godkende regnskabsrets resultat , at godkende de saldi , der skal overfres til det efterflgende regnskabsr , affde en definitiv erklring om , at det forelagte regnskab er prget af uregelmssigheder . Og det er selvflgelig ikke det , der er tale om .
<P>
Det sprgsml , vi skal tage stilling til , glder nuet : Skal vi , i dag , give decharge ?
Svaret er selvflgelig nej .
Dette Parlament rder ikke over tilstrkkelige oplysninger , har ikke alle oplysningerne om det , der skete i regnskabsret 1996 .
Vi er herre over tiden , herre over kalenderens blade .
Der er ikke nogen som helst grund til at nulstille tllerne , til at afbryde en undersgelse , nr hver dag bringer nye oplysninger - sande eller falske - om det regnskabsr , der kontrolleres .
Jeg giver ikke decharge , men det vil ikke sige , at jeg definitivt afviser det .
<SPEAKER ID=55 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Elles-betnkningen omfatter talrige punkter , som Kommissionen allerede har udtalt sin holdning til ved mder i Budgetkontroludvalget og ogs i skriftlig form .
Jeg hber , at alle medlemmer har haft mulighed for at lse vores skriftlige svar p alle sprgsmlene om det udkast til betnkning , vi modtog tidligere .
Jeg nsker ikke her at gentage , hvad der blev sagt i denne forbindelse , lige bortset fra at korrigere et punkt . Hr .
Fabre-Aubrespy , og ogs i nogen grad hr . Pasty , gav en forkert fortolkning af Revisionsrettens beretning om regnskabernes rigtighed .
Hr . Fabre-Aubrespy sagde , at Revisionsretten ikke havde afgivet nogen positiv erklring om Fllesskabets regnskaber .
Det passer ikke .
Nr vi taler om Revisionsrettens beretning , m vi vre yderst prcise .
For ellers misbruger vi en meget vigtig ekstern kontrolinstitutions magt .
<P>
Hvad var det , Revisionsretten sagde ?
Hvad regnskaberne angr , afgav den en positiv erklring .
Hvad forpligtelserne angr , afgav den en positiv erklring .
Hvad de egne indtgter angr , afgav den en positiv erklring .
Men den var ikke i stand til at afgive en positiv erklring om de transaktioner , der ligger til grund herfor .
Der ser jeg gerne , at De lser Revisionsrettens beretning for dette r , der erklrer , at disse inden for landbrugsomrdet normalt foregr i forbindelse med den endelige modtager i medlemsstaterne .
De har ikke nogen indvirkning p budgettet , idet restitutionen i forbindelse med regnskabsafslutningen er af samme strrelsesorden som de fundne fejl .
<P>
For det andet siger den om strukturfondene , at fejlmngden er strre her .
De har ikke altid nogen indvirkning p budgettet , men den er alligevel for hj .
Vi m drage den rette konklusion .
Sammen med Dem har vi forsgt at ndre systemet til forvaltning af strukturfondene .
For regnskabsret 1998 har Kommissionen accepteret kriterierne for sttteberettigelse og vil gre brug af systemet til korrigering for at bringe orden i tingene .
Men endnu mere vigtigt nu , hvor hele reformen af strukturfondene er i Rdets hnder , er , at vi ogs har brug for Deres mening .
Vi har brug for et klart system , hvor medlemsstaterne , hvis de opdager en uregelmssighed , kan overfre pengene til et godt projekt .
Hvis de ikke gr det , vil Revisionsretten eller Kommissionen f pengene tilbage .
Vi har brug for systemer , der udver god kontrol , og vi m finde frem til sdanne systemer .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg er rede til at tage imod kritik af Kommissionen , men at Revisionsretten har kritiseret medlemsstaterne en smule mere end forhandlingen i dag inden for dette omrde , og ogs hvad 1996 angr .
<P>
Jeg kommer nu til punkt 26 og 27 og til de ndringsforslag , der er blevet nvnt .
For det frste har jeg , hvad Kontoret for Koordinering af Bedrageribekmpelse angr , meget lidt at tilfje til det , formand Santer sagde , da han fremsatte forslaget den 2. december .
Det Europiske Rd i Wien i sidste uge bifaldt Kommissionens forslag og opfordrede institutionerne til at se nrmere p forslaget med henblik p snarest belejligt at trffe en beslutning - jeg understreger snarest belejligt .
Jeg vil gerne gre det klart , at kontoret iflge forslaget vil f fuld frihed til p eget initiativ at foretage interne undersgelser i Kommissionen og andre institutioner .
Den lovgivningsmssige procedure , der er startet , giver Parlamentet og Rdet en god anledning til at udtrykke deres synspunkter , som der naturligvis vil blive taget fuldt ud hensyn til .
Vi fr at se , hvad der bliver det endelige resultat af den lovgivningsmssige procedure .
<P>
Hvad punkt B om personalevedtgten angr , har Kommissionen haft en rkke interne sociale konflikter inden for dette meget flsomme og vanskelige omrde .
Med henblik p at lse en konflikt nedsatte vi en refleksionsgruppe om personalepolitikken med den tidligere generalsekretr i Kommissionen , sir David Williamson , for bordenden , og gruppen afgav sin endelige rapport den 9. november .
Gruppen bestod af reprsentanter for fagforeningerne og personaleforeningerne og for ledelsen .
Denne rapport udgr et udgangspunkt for ndringer af personalevedtgten .
<P>
Inden vi gr videre til de lovgivningsmssige forslag til Rdet og Parlamentet , skal rapporten gennem en omfattende hringsproces i de andre institutioner og hos personalereprsentanterne .
Europa-Parlamentet har gentaget sin vilje til at blive konsulteret grundigt inden for dette omrde .
Hringerne af personalet er allerede godt i gang , og den interinstitutionelle hring er startet sidelbende hermed .
Administrationschefskollegiet har allerede drftet rapporten , og det frste mde p personalechefniveau for alle institutionerne vil blive afholdt i overmorgen , torsdag den 17. december .
<P>
Begrebsmssigt kan Williamson-rapporten opdeles i to dele .
Frste del handler om en modernisering af den europiske tjenestemandsstand .
Den omfatter en fornyet undersgelse af strukturen for Kommissionens menneskelige ressourcer , rekruttering , uddannelse , gennemgang af karriereudviklingen og politikkerne om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling .
Der vil desuden blive foretaget en gennemgang af balancen mellem incitamenter og sanktioner .
Disse omfatter bde disciplinre procedurer og faglig inkompetence .
<P>
Anden del handler om tillg til tjenestemnd ved de europiske institutioner .
Hvad tjenestemndenes lnninger angr , styres de af de regler , der blev vedtaget af Rdet i 1991 for en 10-rig periode , og som er vedlagt personalevedtgten .
Kommissionen vil inden udgangen af januar 1999 p grundlag af den interinstitutionelle hring og den sociale dialog fremlgge en vejledende tidsplan for sin fremsttelse af meddelelser om reformerne for Parlamentet og Rdet .
Det er tanken frst at fremstte meddelelser om indholdet og derefter p grundlag af drftelsen at komme med de endelige forslag til ndringer .
<P>
Vedrrende punkt c om evalueringen af Kommissionens tjenestegrene igangsatte Kommissionen i slutningen af 1997 en omfattende evaluering eller , som det ofte kaldes , screening af sine tjenestegrene .
Som flge heraf vil vi have et klart billede af de nuvrende opgaver , ressourcer og arbejdsmetoder for hvert enkelt direktorat og hver enkel enhed i Kommissionen .
Rapporterne fra de enkelte generaldirektorater vil foreligge i begyndelsen af nste r , hvilket jensynligt er den tidsplan , De nsker , og konklusionerne af denne velse vil blive draget i frste halvdel af 1999 .
<P>
Kommissionsformanden har forpligtet sig til p grundlag af evalueringen at forelgge den nste formand et samlet koncept for , hvordan man kan organisere kommissrernes portefljer , og hvordan man kan strukturere generaldirektoraterne i overensstemmelse med de politiske prioriteringer .
Det er en strre opgave .
Meget afhnger af den udnvnte formands vilje .
Men hvad der er vigtigt er , at kommissionsformanden er engageret i at gre dette .
<P>
Jeg er enig med Dem i , at der er behov for en klar faststtelse af grnserne for den europiske offentlige forvaltnings opgaver .
Under alle omstndigheder br Kommissionen bevare sin kompetence til at trffe beslutninger og til at kontrollere sine egne aktiviteter .
<P>
Hvad punkt 26 ( d ) og punkt 27 om udnvnelser angr , br to principper vre ledende for udnvnelsen af tjenestemnd inden for Kommissionen , Europa-Parlamentet , Rdet og de vrige institutioner , og det er institutionernes autonomi og benhed .
<P>
Princippet om institutionel autonomi er fastslet i traktaten og Domstolens retspraksis .
Kommissionen finder , at dette princip er af grundlggende betydning , nr det glder om at sikre dens uafhngighed iflge traktatens nd .
Reglerne om udnvnelser er fastsat i personalevedtgten , der er flles for alle institutionerne .
<P>
I benhedens nd er der allerede blevet sendt en rapport om udnvnelse af medlemmer til kommissrernes kabinetter til Parlamentet som en opflgning p Parlamentets beslutning ved frstebehandling af budgettet .
Kommissionen er villig til at agere i fuld benhed , hvad udnvnelserne angr , og i fuld overholdelse af bestemmelserne i personalevedtgten .
<P>
Hvad angr det vanskelige sprgsml om relationerne mellem kommissrerne og tjenestegrenene , er Kommissionen for nrvrende i frd med at udarbejde en adfrdskodeks , der vil yderligere klarlgge relationerne mellem kommissrerne , deres kabinetter og generaldirektoraterne .
Forslaget om adfrdskodeksen vil ligeledes blive sendt til den nste formand for Kommissionen .
En mere generel adfrdskodeks om de etiske principper for tjenestemnd er ogs under forberedelse .
Ombudsmanden har givet os en god vejledning inden for dette omrde .
<P>
De kvalifikationer , der krves for hver enkelt stilling inden for Kommissionen , angives i annoncerne om ledige stillinger .
Jeg er enig i , at ledelseserfaring br gres til et centralt kriterium for enhver udnvnelse af hjerestende tjenestemnd .
Denne br omfatte erfaring i bde finansiel ledelse og personaleledelse .
Her er jeg enig i kritikken om , at vi br gre det bedre .
Hidtil har det vret praksis , at ekspertise alt for ofte er blevet erhvervet inden for vigtige sagers ret s begrnsede omrde , men ledelse af en stor tjenestegren krver kendskab til sagerne og evnen til at styre ressourcer og budgetter .
<P>
Her vil jeg gerne nvne , at vi , hvis budgettet bliver vedtaget p torsdag , sdan som Budgetudvalget foreslr , vil indfre et strre lederuddannelsesprogram til nste r , der vil blive obligatorisk for alle tjenestemnd , der sidder i en lederstilling .
<P>
Hvad finansforordningen angr , vedtog Kommissionen et arbejdsdokument i juli om en samlet revision af finansforordningen .
P grundlag af en interinstitutionel hring , hvor vi stadig afventer kommentarer , vil Kommissionen formulere et lovgivningsmssigt forslag om en samlet reform i 1999 .
<P>
Hvad finansforordningen og kommissrernes personlige ansvar angr , har Kommissionens juridiske tjenestegren indtaget det synspunkt , at kommissionsmedlemmer har personligt finansielt ansvar , nr de agerer som bemyndigende tjenestemnd , der trffer afgrelse om at indg forpligtelser om udgifter .
<P>
I punkt ( f ) krver Parlamentet , at kommissrerne erklrer , at deres finansielle interesser er gennemsigtige og offentligt tilgngelige .
Kommissionen accepterer Parlamentets anmodning .
<P>
Et andet punkt , der er blevet taget op af to-tre talere er aftalen om informationsudveksling mellem institutioner .
Kommissionen ser positivt p dette forslag .
<P>
Under denne forhandling har vi hrt en del henvisninger til breve , artikler i pressen , rygter og endog sprgsml til Parlamentet .
Nogle af dem kan meget vel vre rigtige , men mange af dem kunne ogs vre fuldstndig forkerte .
I benhedens nd er det meget vigtigt , at Kommissionens tjenestemnd bliver inviteret til at st frem for Budgetkontroludvalget nr som helst , det mtte nske svar .
Hvis De ikke er tilfredse , m De sige til .
Det er meget vanskeligt at bekmpe forkerte oplysninger , hvis man ikke har mulighed for at svare .
De ved , hvad jeg mener .
<P>
Vi har endnu ikke fet gjort alt arbejdet .
Denne betnkning handler om regnskabsret 1996 .
Mange problemer stammer fra fortiden .
Der mangler stadig at blive gjort meget .
Vi m forbedre konomistyringen . Vi m have et fuldt udbytte ud af de europiske skatteyderes penge .
Vi str med en kmpemssig opgave foran os .
Vi har behov for en strk Kommission til at tage sig af disse opgaver i forhandlingerne om Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Mange tak , hr. formand , fordi De giver mig lejlighed til ogs at takke hr . Liikanen for hans redegrelse .
Jeg vil blot prcisere en ting : Uanset om vi giver dechargen eller ej , hber jeg da , at Kommissionen vil gre sig disse anstrengelser , ogs uafhngigt af vores votum .
<P>
Jeg vil desuden gerne gre opmrksom p en diskrepans i oversttelsen af betnkningen af Elles .
Det drejer sig om den engelske oversttelse .
Denne udgave er i punkt 23 ikke blevet tilpasset i henhold til afstemningen , der str stadig give / refuse .
Refuse og skrstregen skal udg .
Det var det , der blev vedtaget .
Jeg anmoder om , at ogs de andre sprogversioner kontrolleres p dette punkt .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Det vil blive gjort , fru Theato .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 9.30 .
<SPEAKER ID=58 NAME="Blak">
Tak , hr. formand , fordi De giver mig mulighed for at rette et par misforstelser . Hr .
Tillich kom med nogle kommentarer omkring vores koordinatorrolle .
Jeg vil gerne sige , at i Socialistgruppen har vi det sdan , at hvis man bliver valgt til koordinator , s varetager man gruppens og kollegernes interesser , ikke sine egne personlige interesser .
Hvis en koordinator gr af , fordi han nsker at kre det p en anden mde , s vlger man en anden koordinator , og i dette tilflde har man valgt mig .
Jeg vil gerne sige , at jeg er dybt skuffet over , at en anden gruppe retter et sdant usagligt angreb mod os .
Hvis et medlem ikke nsker at vre koordinator , s er vedkommende frit stillet og kan g af , s er der andre , der tager over .
Det er demokrati , det andet er ikke demokrati !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , apropos denne forhandling , har vi fet at vide , at der finder en afstemning sted til middag om Udvalget for Forretningsordenens fortolkning af afstemningsvilkrene .
Vi fik imidlertid ogs at vide , at dette dokument ville vre til rdighed fra kl.9.00 , kl .
9.15. Jeg gik for ikke mere end fem minutter siden sammen med et par kolleger over for at hente dokumentet i distributionen , hvor man intet vidste om dette dokument , ej heller hvor man kunne finde det !
Der er ingen , der har det .
<P>
Det ville vre nskeligt , hr. formand , at vi , inden vi skal stemme om et dokument , har haft mulighed for at kigge lidt i det . Det modsatte ville vre meget uheldigt for vores efterflgende arbejde .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Monfils , jeg kan oplyse Dem om , at fortolkningen af forretningsordenen findes p side 24 i protokollen fra mdet i gr , og jeg henviser derfor til protokollen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , under denne forhandling har ordfreren talt i syv og et halvt minut .
Da ordfrerne plejer at have fem minutter til rdighed , gr jeg ud fra , at de sidste to og et halvt minut skal henregnes under hans gruppes tid .
<P>
Jeg mener , at det havde vret meget klogere at adskille hr . Elles ' to indlg , for hans sidste ord gik ud p at bede Parlamentet om at ngte decharge .
<P>
Hr. formand , dette er selvflgelig noget , som hr . Elles kan gre for egen regning , men nr han er ordfrer , str det i modstning til Budgetkontroludvalgets afstemning , og det br efter min mening fremg af protokollen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Colom i Naval , som De ved , er det op til de enkelte grupper at fordele taletiden , og det er kutyme eventuelt at forlnge den taletid , som ordfreren har fet tildelt som ordfrer , med en del af den taletid , der er tildelt gruppen .
Det er klart , at ordfreren frit kan fordele sin taletid og vgte sine emner , som han nsker det .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg havde taget den forholdsregel at fremstte min anmodning tidligere , og jeg ville gerne have dette registreret .
Men frst har jeg en personlig bemrkning .
<P>
Hr . Liikanen , medlem af Kommissionen , sagde , at jeg havde udtalt mig forkert med hensyn til Revisionsrettens rapport .
Det eneste , jeg sagde , var , at Revisionsretten ikke havde afgivet en positiv erklring om , at regnskabet for regnskabsret 1996 var formelt rigtigt .
Jeg er ikke den eneste , der siger det , hr. kommissr ! Stk .
1 i afgrelsen i hr . Elles ' betnkning minder om , at Revisionsretten for tredje r i trk ngtede at afgive en positiv erklring om , at de transaktioner , der ligger til grund for regnskabsrets betalinger , som helhed er lovlige og formelt rigtige .
Jeg gentager blot det , der str i betnkningen .
<P>
Jeg vil gerne komme med en bemrkning til forretningsordenen efter dette punkt , hr. formand .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Jeg vil blot gerne prcisere endnu en gang over for hr .
Colom , at p min talerliste var det klart angivet , at hr . Elles som ordfrer fik fem minutter plus to minutter for gruppen .
Det ville jeg blot lige gre klart .
Jeg tror ikke , at han ville vildlede p nogen mde .
<SPEAKER ID=65 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Fabre-Aubrespy , at stningen fra Ellesbetnkningen er korrekt .
Man taler om underliggende transaktioner , men De taler om regnskabet .
Der er forskel p de to ting .
Revisionsretten afgiver fire forskellige erklringer . De er positive , for s vidt angr regnskabet , mens de ikke er positive , for s vidt angr betalingerne , de underliggende transaktioner .
Jeg hber , at de vil ndre denne holdning i nr fremtid .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg tager udgangspunkt i bilag V , artikel 3 , stk . 2 , i vores forretningsorden .
<P>
En del ndringsforslag til Elles-betnkningen er blevet erklret berettigede , helt prcis 22 iflge de oplysninger , jeg har fet .
Andre er blevet erklret uberettigede .
Det er Deres ansvar at sikre , at bilaget til forretningsordenen , der fastslr , at ndringsforslag skal gres til genstand for udtalelser fra Budgetkontroludvalget , anvendes .
<P>
Jeg anmoder Dem derfor om at bekrfte , at disse 22 ndringsforslag vil blive forelagt omtalte udvalg p dets mde i eftermiddag . ndringsforslagene kommer i vrigt fra alle de politiske grupper .
Der er 11 fra Den Socialdemokratiske Gruppe , som selv ville forbyde os at indgive ndringsforslag vedrrende konklusionen , og ellers kommer de fra praktisk talt alle vrige grupper i Parlamentet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Dette punkt vil under alle omstndigheder blive undersgt inden afstemningen p torsdag . Det kan De vre helt sikker p .
<CHAPTER ID=5>
Det almindelige budget for 1999
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0500 / 98 ) af Dhrkop Dhrkop og Viola for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( C4-0600 / 98 ) og om forslag til ndringsskrivelse nr . 1 / 99 til det forelbige budgetforslag for 1999 , sektion III - Kommissionen ( C4-0666 / 98 ) .
<SPEAKER ID=69 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , frst vil jeg takke alle medarbejderne i Parlamentet for deres indsats i hele budgetproceduren for 1999 .
Jeg vil srligt takke medarbejderne i Budgetudvalgets sekretariat , som med deres utrttelige arbejde har gjort det muligt at n til andenbehandlingen p de fastsatte betingelser .
Mange tak til alle .
<P>
Budgetproceduren for 1999 , hr. formand , er ved at n til vejs ende med Europa-Parlamentets andenbehandling .
<P>
Jeg vil lave en kort redegrelse , men isr vil jeg beskftige mig med et vsentligt punkt .
Vi startede denne procedure med at kalde budgettet for 1999 for et budget , der er et bindeled til r 2000 og de nye finansielle overslag .
Budgettet for 2000 skal vre grundlaget for de nye finansielle overslag , men ogs budgettet for 1999 skal vre stramt , samtidig med at det opfylder EuropaParlamentets prioriteringer .
<P>
Disse retningslinjer havde nogle ufravigelige betingelser .
En af disse var det mandat , som Parlamentet gav hr . Colom til at forhandle om disse nye finansielle overslag , alts at indfre et fleksibilitetsinstrument i de nye finansielle overslag .
<P>
Derfor indfrte Parlamentet under frstebehandlingen et strategisk ndringsforslag , der forger de ikkeobligatoriske udgifter og betalingsbevillingerne i henhold til punkt 17 i den gldende interinstitutionelle aftale , som en  rettighedsforsikring  , der p den ene side skal sikre , at Rdet forhandler om et fleksibilitetsinstrument , og ogs for at sikre , at belbene for de ikkeobligatoriske udgifter , hvis der ikke opns en ny aftale , ikke bliver nedskret , for det ville vre til hinder for , at Parlamentet kan finansiere sine egne prioriteringer .
<P>
Europa-Parlamentets sledes opbyggede bindeled blev - som det kunne forventes - ikke accepteret af Rdet , men jeg kan sige , at noget er der bygget op .
Der er opstet en ny kultur , en ny tillid , for vi har indtryk af , at Rdet i sin egenskab af forhandler accepterer Parlamentet som en rigtig politisk samtalepartner .
<P>
Den 24. november efter de sdvanlige forligsforhandlinger tager Rdet fat p andenbehandlingen med en flles strategi om budgettets generelle karakter sammen med Parlamentet , men uden at der sker fremskridt for de strategiske ndringsforslag .
<P>
Jeg vil give en oversigt over de forskellige omrder i Rdets behandling og sammenligne dem med Parlamentets holdning fr andenbehandlingen .
<P>
Jeg sagde i mit frste indlg fr frstebehandlingen , at jeg var lidt skuffet over det , der var sket med ad hoc-proceduren inden for landbrug , fordi vi ikke havde en ordentlig debat i juli , noget som Parlamentet havde nsket .
Alligevel m jeg sige , at ad hocproceduren fra fr Rdets andenbehandling har vist sig at vre et meget vrdifuldt instrument , fordi Rdet har forliget sig med Parlamentets holdninger om ikke at forge landbrugsudgifterne .
<P>
Rdet er ogs blevet enigt med Parlamentet om en landbrugsreserve , hvor EUR 20 millioner udelukkende er beregnet til miljforanstaltninger i landbruget , som er en af Europa-Parlamentets prioriteringer .
For at gre mit indlg om dette s kort som muligt kan det konkluderes , at Parlamentet ved sin andenbehandling p udgiftsomrde 1 om landbruget nsten ikke har nogen holdninger , der afviger fra Rdets .
Jeg synes , at vi har fet en aftale , der er rimelig for begge parter .
<P>
Om udgiftsomrde 2 - som i budgetoverslagene plejer at blive kaldt  Edinburgh-pakken  - m jeg imidlertid sige , at Parlamentet indfrer en  ndringsforslagspakke  , som er en reserve i forpligtelsesbevillingerne p EUR 1 , 5 milliarder og i betalingsbevillingerne p 250 millioner plus en nedskring i betalingsbevillingerne p 500 millioner .
Dette er udelukkende baseret p de oplysninger , som Kommissionen har givet om graden af manglende gennemfrelse af strukturfondene i september .
<P>
Under alle de diskussioner og forligsforhandlinger , som vi har haft med Rdet , er dette aldrig blevet nvnt .
Det var ikke formlet at diskutere dette ndringsforslag , fordi det ikke medfrte problemer .
Det er overraskende , at Rdet accepterer nedskringen , men afviser reserven i strukturfondene , hvilket er ensbetydende med en ndring i udgiftsomrde 2 , som giver Parlamentet mulighed for ved dets andenbehandling at stemme i overensstemmelse med flertallets nsker .
I gr blev der i Budgetudvalget stemt nej til at genindfre reserven , men ja til at genindfre betalingsbevillingerne , for - jeg gentager - ndringsforslaget var en samlet pakke , og med den ustabilitet , der er i betalingerne , er en nedskring af betalingerne meningsls .
Den mister fuldstndig sin berettigelse , hvis der ikke er en reserve .
<P>
Hvad angr udgiftsomrde 3 , sagde jeg ved frstebehandlingen til Rdet , at det var alle udgiftsomrdernes Askepot .
Det drejer sig om Unionens interne politikker , politikkerne med europisk dimension , og jeg m sige , at det synes , som om at prinsen med sine glassko har mdt Askepot og forvandlet hende til en prinsesse , for p udgiftsomrde 3 har Rdet i den aftale , som vi har opnet med det ved forhandlingerne , accepteret nsten alle Parlamentets prioriteringer .
Der er endda budgetposter , der er steget med 49 % .
Det br ogs nvnes , at vi er net til enighed om det femte rammeprogram om forskning , vi har ogs , som Parlamentet nskede , gjort , hvad vi kunne med hensyn til politikkerne i tredje sjle inden for udgiftsomrde 3 og dermed foregrebet Amsterdam-traktaten , og Rdet har givet Parlamentet ret med hensyn til at respektere finansieringen af programmerne Sokrates og Ungdom for Europa .
Jeg synes , at det alt i alt er et tilfredsstillende resultat for Parlamentet , og jeg vil takke Rdet for dets vilje til at forhandle , sledes at vi p torsdag med glde kan stemme for dette udgiftsomrde .
<P>
Nu vil jeg tale om noget , som efter min mening politisk set er alvorligt .
Det er alvorligt , at Parlamentet p udgiftsomrde 4 har set sig ndsaget til at skre ned p Phare-programmet .
Det er alvorligt , fordi det politiske signal , der derved udsendes , hverken for Parlamentet eller Rdet er behageligt , men til re for den budgetmssige effektivitet var det ndvendigt at gre det i betragtning af , hvordan programmet i sin helhed har fungeret .
I dette tilflde foreslr vi 150 millioner under det belb , der blev fastlagt i Cannes , men Rdet har accepteret Parlamentets forslag om at finansiere sine prioriteringer inden for de eksterne aktioner via denne nedskring af Phare-programmet .
<P>
P udgiftsomrde 5 bibeholder Parlamentet sit nske om at oprette en srlig budgetpost til pensionsfondene .
Jeg synes stadig , det er skammeligt , at det i hele budgetret ikke har vret muligt at gre det mindste fremskridt p dette omrde , der er ndvendigt for , at Unionens tjenestemnd kan sikre deres pensioner .
<P>
Efter forligsforhandlingen den 24. november har vi stadig ingen aftale med Rdet om det strategiske ndringsforslag , og der vil finde en ny forligsforhandling sted den 8. december , og det er historisk , for det er frste gang i 10 r , at der afholdes endnu en forligsforhandling , efter at Rdet er get i gang med andenbehandlingen .
Jeg takker formandskabet for dets vilje til ikke at lukke dre og for at acceptere Parlamentet som politisk samtalepartner , som jeg sagde til at begynde med .
<P>
Efter dette forligsresultat trkker jeg som ordfrer de strategiske ndringsforslag til andenbehandlingen tilbage .
Men som ved alle forhandlinger ved vi , at begge parter m slkke p kravene .
Jeg ville gerne - og jeg tror ogs det glder hele Parlamentet - have opnet noget mere prcist .
Jeg erkender , at den fastsatte tidsplan ikke er blevet overholdt .
Jeg havde hbet , at vi i Wien ville have noget mere konkret p bordet , hvilket havde gjort det muligt at opn et mere konkret forlig .
Men jeg tror - og hber - at hr . Colom giver flere detaljer om den aftaletekst , som vi har opnet , og jeg mener , at der vil vre fleksibilitetsinstrumenter .
Vi har fet en ensidig historisk erklring fra Rdet , som endelig vil opfylde det , som det skriver under p , og jeg mener , at det kan vre tilstrkkeligt til at opn en aftale under forhandlingerne .
<P>
Hr. formand , p torsdag skal Parlamentet stemme ved andenbehandling om et forslag , der fuldt ud opfylder den gldende interinstitutionelle aftale .
Et budget , der viser , at et stramt budget sagtens kan forenes med Europa-Parlamentets politiske prioriteringer , men isr et budget , der er foreneligt med de europiske borgeres interesser .
<SPEAKER ID=70 NAME="Viola">
Hr. formand , jeg vil begynde mit indlg med at give udtryk for min tilfredshed over , at det i r endnu en gang er lykkedes os at godkende de andre institutioners budget med kun n behandling , eftersom alle de ndringsforslag , vi havde fremsat , er blevet godkendt af Rdet .
Det er et tegn p harmoni og godt samarbejde , som jeg hber ogs m fortstte i de kommende r .
<P>
I det forslag til beslutning , vi skal stemme om p torsdag - hvilket viser , at vi ikke har nogen problemer af betydning eller sprgsml , der stadig str bne - tages der nogle emner op , som vi har behandlet fr , med det forml at opstille nogle faste holdepunkter , s man ved nste rs budgetprocedure kan finde en lsning p problemer , der stadig er ulste .
I den forbindelse vil jeg gerne minde om - idet jeg tager udgangspunkt i det , som vores kollega Dhrkop Dhrkop sagde - at vi beklager , at Rdet har forkastet muligheden for at oprette en pensionsfond for tjenestemndene i de europiske institutioner .
Parlamentet betragter dette som en forspildt lejlighed til at finde en lsning p et problem , der br tages op og lses meget snart .
Vi venter nu p , at Kommissionen senest den 31. marts fremlgger et forslag til en reform af pensionssystemet , for dette er ikke kun en prioritet for Parlamentet , men ogs for alle de andre organer i Den Europiske Union .
<P>
Et andet bent sprgsml , der henvises til i beslutningen , er det sprgsml , som har at gre med Domstolens oversttelsesarbejde .
Det er efter min mening ndvendigt , at vi fr nogle konkrete forslag fra Domstolen , s der kan indledes en ordentlig debat med henblik p vedtagelsen af nogle foranstaltninger , der i det mindste letter oversttelsesarbejdet .
Vi opfordrer derfor Domstolen til at indfre et mekanisk oversttelsessystem for at reducere mngderne af bureaukratisk og administrativt arbejde , og til herefter at finde andre lsninger , som letter de juridiske sprogeksperters uden tvivl store arbejde .
<P>
Man skal tage udgangspunkt i , at budgetmyndigheden ikke er i stand til at lse de problemer , som Domstolen i stor udstrkning giver anledning til med en intens ansttelsespolitik , der nsten er umulig at gennemfre inden for et enkelt regnskabsr . Den ville derimod vre mulig , hvis den blev fordelt efter en flerrig plan .
<P>
Et andet punkt i beslutningen , der er vrd at gre opmrksom p , er , at Europa-Parlamentet ogs nsker at sende et signal til Udvalget for Regionalpolitik , eftersom vi har fet forelagt sprgmlet med forudbetalingen med hensyn til deres egen generalsekretr , og eftersom man ogs har luftet det forslag for os , der gr ud p at anvende artikel 50 , hvilket er ensbetydende med en betragtelig finansiel udgift , da dette iflge vurderingerne vil medfre en omkostning p ca . ECU 320.000 .
<P>
Vores forslag til beslutning understreger naturligvis , at det er ndvendigt at finde nogle andre lsninger , som er acceptable set ud fra et finansielt synspunkt , som er teknisk gennemfrlige , og som ikke efterlader nogle huller i administrationen af dette organ , der i de kommende r vil skulle udfre et get antal opgaver som flge af den nye Amsterdam-traktat .
<P>
I forslaget til beslutning sls det ligeledes fast , at det er ndvendigt at fortstte med den hidtidige ejendomspolitik ; en politik , som kort sagt drejer sig om hurtige kb af ejendomme til brug for Fllesskabets forskellige institutioner samt betalingerne i forbindelse hermed .
Vi kunne i gr med tilfredshed konstatere , at tillgs- og ndringsbudgettet blev vedtaget , og at der bliver stillet det betydelige belb af EUR 50 millioner til rdighed , som f.eks. skal bruges til at fremskynde kbet af D3 , hvilket vil medfre en anslet besparelse p EUR 40 millioner i de nste 10 r .
<P>
Det er en politik , der allerede har givet resultater , og hvis man fortstter med at flge denne politik , vil den medfre flere betydelige besparelser p Unionens budget .
Vi glder os sledes over godkendelsen af vores ndringsforslag om Domstolens salg af bygningen .
<P>
Hr. formand , her ved slutningen af debatten om Den Europiske Unions frste budget i euro m vi give udtryk for vores tilfredshed over , at vi ogs med hensyn til de andre institutioners budget er net frem til et strengt og fornuftigt budget , der respekterer medlemsstaternes indsats p budgetomrdet .
Endelig vil jeg gerne takke kollegerne i Budgetudvalget for den hjlp , de har givet mig , og jeg vil navnlig ogs gerne takke Kommissionens personale for den ndvendige bistand , det har givet os i vores arbejde .
<SPEAKER ID=71 NAME="Lenz">
Hr. formand , budgetdebatterne i r er noget stormfulde .
Indimellem lgger blgerne sig dog heldigvis i rette tid .
Det kan man i hvert fald til dels sige om den del af budgettet , som Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender er ansvarlig for , og hvor der ogs har vret betydelig opstandelse , isr om gennemfrelsen af menneskerettighedsprogrammerne .
<P>
Ved hjlp af kompromiset mellem Europa-Parlamentet og Rdet kunne sprgsmlet om retsgrundlaget lykkeligvis lses med kompromiset efter devisen om teknisk assistance .
Dermed kunne de strste bekymringer i forbindelse med tillgsbudgettet for 1998 og budgettet for 1999 ryddes af vejen .
Vi havde naturligvis gerne set noget mere , men det vigtige er , at disse sprgsml bringes p plads netop i dette r .
For det ville virkelig vre en skam for Den Europiske Union , hvis der havde vret vanskeligheder p dette punkt netop i 50-ret for FN ' s menneskerettighedserklring og i denne uge i 10-ret for tildelingen af Sakharov-prisen .
Ingen vil bengte , at der stadig er noget , der kan forbedres , men vi har brug for al den hjlp , vi kan f , nr det drejer sig om menneskerettigheder og forbindelsesarbejde til verdens vrige lande .
<P>
Jeg er netop kommet hjem fra Latinamerika , hvor jeg endnu en gang kunne forvisse mig om vrdien af dette arbejde , hvad enten det drejer sig om valgobservation , om menneskerettigheder eller om vores institutters arbejde .
Ogs set ud fra disse synspunkter vil vi kontrollere gennemfrelsen af budgettet for 1999 meget nje .
Jeg vil imidlertid ogs gerne takke fru Dhrkop Dhrkop hjerteligt for det fortrffelige samarbejde i denne sag , som endnu en gang har vist , at Europa-Parlamentet er sig sin betydning i dette vanskelige sprgsml bevidst og p tvrs af alle grnser reprsenterer en sag , som vi som gode demokraterer m engagere os i overalt i verden .
<SPEAKER ID=72 NAME="Sonneveld">
Hr. formand , landbrugsrubrikken har ikke givet anledning til heftige debatter i de forskellige faser af behandlingen af budgettet for 1999 . Er det stilheden fr stormen , eller er der i mellemtiden tale om en bedre procedure ?
Jeg tror faktisk , at det sidste er tilfldet .
Gennem den permanente analyse af udgifterne i det lbende r og den eksplicitte mulighed i budgetproceduren for p grundlag heraf at drage konklusioner p et afgrende tidspunkt med henblik p det nye budget undgr vi , at der sttes for meget til sidereserveres for meget til landbruget p budgettet . Men p den anden side er der ogs sikkerhed for , at sfremt udviklingen gr imod , vil der p fornuftig vis blive truffet foranstaltninger .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Landbrugsudvalget har jeg ogs frt tilsyn med og medvirket til , at den arbejdsmetode , der sidste r blev indfrt p basis af ndringsnotater fra Kommissionen mellem frste- og andenbehandlingen , ogs i r nje er blevet fulgt . Ogs i r har vi modtaget konkrete ndringsforslag vedrrende en lang rkke budgetposter .
Samlet skal der tilfjes EUR 513 millioner til det oprindelige belb i rubrik 1 p budgettet .
<P>
Rdet og Parlamentets delegation blev imidlertid enige om ikke at indarbejde denne relativt lille forskel i forhold til budgetudkastet i det samledede budgetbelb for rubrik 1 , men at revidere de forskellige budgetposter p basis af de nyeste overslag inden for det tidligere fastsatte totalbelb .
Kommissionen fremsatte de ndvendige forslag .
Hermed blev der handlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets nske om ikke at finde lsningen i en liner reduktion med en lille procentsats over alle budgetudgifter for landbruget , men i en mlrettet reduktion af en rkke poster .
<P>
Endvidere var ogs det konstaterede overskud p budgettet for 1998 p ECU 1 , 4 milliarder i rubrik 1 en vigtig faktor for til en vis grad at relativere de drligere udsigter for 1999 . I vrigt kan vi med hensyn til fremtiden allerede nu p basis af disse njagtige iagttagelser af udviklingen hidtil p markedet fastsl , at der m leves med en vis usikkerhed med hensyn til landbrugsudgifterne .
Denne margen kan dog reduceres meget i forhold til tidligere landbrugsbudgetter med meget store margener , der resulterede i , at der hvert r blev betydelige belb tilovers og tilbagebetalt til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=73 NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har ikke overfrt midlerne til sikkerhed i og omkring de europiske institutioners bygninger til reserven .
Jeg vil alligevel gerne gre opmrksom p , at der er presserende behov for handling p dette punkt .
Som budgetordfrer for konomiudvalget er jeg af den opfattelse , at vi kan vre meget tilfredse med de centrale tal for det kommende budget .
Kommissionen har allerede i sit forslag tilgodeset de centrale konomiske poster med tilstrkkelige midler .
Parlamentet har med succes forsvaret disse forslag .
Budgetpost B5-3 om det indre marked er blevet forhjet med EUR 13 , 8 millioner , titel B5-5 om arbejdsmarkedet og den teknologiske innovation er blevet forhjet med EUR 12 , 2 millioner .
I denne forbindelse er jeg isr tilfreds med , at der er opnet enighed om at sttte middelstanden .
Budgetpost B5-512 til dette forml er blevet forhjet med hele 60 % .
<P>
Vi ser imidlertid ogs de indbyrdes forbindelser og indikatorer for et sundt konomisk milj i en strre ramme .
F.eks. er uddannelsesomrdet og udvekslingsprogrammerne for unge vigtige forudstninger for de menneskelige ressourcer , som vores indre marked har s strkt brug for med henblik p konkurrenceevnen .
Titel B3-1 - generel og erhvervsmssig uddannelse og ungdom - er blevet tilfrt ekstra midler p EUR 136 , 4 millioner , og selvom jeg har stor forstelse for de europiske ungdomsorganisationers krav om en yderligere forhjelse , har vi dog med dette budget lagt grundstenen til , at den generelle og erhvervsmssige uddannelse overhovedet kan fortsttes og udvides .
For erhvervslivet er princippet om sparsommelighed trods alt af srlig betydning .
Vi m ikke glemme , at 11 lande om godt to uger vil slutte sig sammen i en valutauniom .
Jeg tror , dette er et grundlag for et succesrigt Europa !
<SPEAKER ID=74 NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst takke kollegerne i Budgetudvalget og ordfreren for , at denne komplicerede budgetprocedure og forligsproceduren p forskningsomrdet i sidste ende har kunnet afsluttes med s positivt resultat , og at vi i dag til middag kan vedtage forskningsprogrammet og derefter p torsdag ogs kan overfre tallene til budgettet , hvorefter forskningspolitikken kan fortsttes nste r uden afbrydelse .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne ppege et problem . Rdet gjorde i sin begrundelse for budgetforslaget under andenbehandlingen opmrksom p , at kommentarerne til budgetposterne efter Rdets opfattelse - og Kommissionen har s vidt jeg ved tilsluttet sig denne opfattelse - kun har vejledende karakter , det vil sige , de er uforbindende for implementeringen .
Det betyder helt konkret , at alle de specifikke opgaver og mlstninger og de tilhrende reserverede midler og procentsatser , som Parlamentet har optaget i kommentarerne , blot ville vre fromme nsker .
Jeg tnker her isr p forskningsomrdet .
Vi har i s fald f budgetposter med store pengebelb , og vores kommentarer skal her kun betragtes som vejledende .
Jeg mener ikke , det var det , vi som Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi havde forestillet os ved gennemfrelsen af dette budget .
<P>
Hr . Liikanen , jeg har netop lyttet opmrksomt til Deres tale om betnkningen af Elles .
Her kunne De ogs give Parlamentet et tydeligt signal .
Vores kommentarer er ikke fromme nsker , de er helt reelle krav fra Parlamentet i budgetproceduren , og for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi pberber jeg mig ogs dette , nemlig at vores kommentarer i forbindelse med fordelingen af midler fra det femte forskningsrammeprogram ikke kun skal betragtes som vejledende , men som bindende .
Jeg har p gruppens vegne forberedt et ndringsforslag om dette til beslutning og hber , at det vil f Parlamentets tilslutning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vil jeg i dag blot henvise til to punkter , som vi ikke kunne behandle i oktober ved frstebehandlingen .
Vi havde indgivet flere forslag , som vedrrte udformningen af kommentarerne til det konomiske samarbejde med Latinamerika , Asien og Sydafrika , og som ogs omfattede investeringerne .
<P>
Vores forslag gik ud p at inddrage de konomiske og sociale grupper , industri- og handelskamrene , arbejdsgiverorganisationerne , fagforeningerne , forbrugerorganisationerne , miljforkmperne i disse programmer .
Vi stillede disse forslag for netop efter modellen for AVS-landene - alts svarende til det , som glder for AVS-landene eller for Tyrkiet - at inddrage de konomiske og sociale grupper strkere i opbygningsprocessen .
Desvrre accepterede Budgetudvalget ikke vores forslag , selvom det overhovedet ikke koster nogen penge , men kun svarer til den brede konsensus i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som da ogs blev udarbejdet af de forskellige grupper i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Min store bn til formanden for Budgetudvalget og til ordfreren er , at denne id optages i beslutningsforslaget .
Det er forslag , som er fornuftige , og som ogs i vidt omfang stemmer overens med den praksis , der allerede er gngs i AVS-landene .
<P>
Jeg vil gerne komme med endnu en bemrkning .
Vi kan kun skaffe os adgang til det japanske marked , hvis unge ledere isr fra de sm og mellemstore virksomheder uddannes med henblik p dette markeds sregenheder og ogs fr en chance for at indstille sig p det .
Det har Den Europiske Union hidtil stttet p meget prisvrdig vis . Der gives sledes mulighed for uddannelse og trning af 30-40 managers rligt .
Dette forslag er ikke medtaget , fordi retsgrundlaget i jeblikket mangler .
Jeg hber , at Kommissionen vil fremkomme med de ndvendige forslag , og at retsgrundlaget snarest vil forefindes , s vi atter kan indstte denne budgetpost .
<SPEAKER ID=76 NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg er glad for , at Rdet har accepteret den af os foreslede forhjelse af miljbudgettet . Derved er der blevet flere penge til disposition til det femte miljhandlingsprogram og LIFE .
Det er altsammen udmrket , men miljdelen udgr alligevel kun 0 , 2 % af det samlede budget . Derfor m vi med hensyn til miljet hente gevinsten hjem gennem integrationen i de andre sektorer .
Derfor forbavser det mig , at Rdet ikke har godkendt de forslag , der har til forml at gre budgettet grnnere . Det er baggrunden for , at jeg p ny har indgivet fem ndringsforslag .
Det foregr ved Budgetudvalgets foranstaltning .
ndringsforslagene drejer sig om strukturfondene med hensyn til miljet , om beskyttelse af naturen og anvendelse af pengene fra strukturfondene til naturbeskyttelse inden for rammen af Habitat- og fugledirektivet . Endvidere nsker vi at anvende mindst 10 % af Meda-midlerne til miljprojekter .
Et bedre milj begynder hos dig selv , hr. formand . Derfor har jeg indgivet et ndringsforslag til beslutningen , som ogs er accepteret af Budgetudvalget , om at gre institutionerne grnnnere .
Rdet , Kommissionen , Udvalget for Regionalpolitik , men ogs Europa-Parlamentet kan gre meget mere med hensyn til energibesparelse , affaldsforarbejdning og mobilitet . Hvis vi gr det p en trovrdig mde , er vi et eksempel for medlemsstaterne , og s kan vi stille os i spidsen for en rigtig miljpolitik .
<P>
Til sidst er jeg ogs glad for , at Rdet har godkendt en forhjelse af budgettet for forbruger- og sundhedspolitikken .
Jeg beklager , at Rdet har overfrt begge belb til reserverne , men heldigvis , takket vre vores intervention , vil forbrugerpolitikken af Budgetudvalget p ny blive trukket ud af reserverne . Lovgrundlaget herfor forventes inden lnge .
Desvrre er dette ikke lykkedes med hensyn til sundhedspolitikken .
<P>
Hr. formand , jeg slutter af .
Ikke desto mindre er jeg tilfreds med det samlede resultat , ikke mindst p grund af det gode samarbejde med ordfrerne , hr . Viola og hr .
Dhrkop .
<SPEAKER ID=77 NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Dhrkop Dhrkop igen for hendes arbejde med budgettet for 1999 .
<P>
For Kulturudvalget var det et r uden sidestykke .
Der har vret en anerkendelse af kulturens betydning , nr det glder om at cementere den europiske integration og en vgt p at skabe et sandt kundskabernes Europa .
De ekstra penge , der er blevet tildelt som en udvidelse til Ariane- og Kalejdoskop-programmerne , er yderst velkomne .
Ikke blot er der et betydeligt belb for 1999 , men det er ogs af stor betydning , nr det glder om at angive den rigtige retning for det fremtidige Kultur 2000-program .
<P>
Ordfrerens ihrdighed omkring sprgsmlet om de mindre talte sprog er yderst vigtig for de 50 millioner mennesker i Den Europiske Union , for hvem det er relevant .
Vi afventer ivrigt et forslag fra Kommissionen om dette sprgsml og er overbevist om , at dette vil srge for et formelt retsgrundlag i fremtiden .
<P>
Hvad sprgsmlet om informationspolitikken angr , virker det undertiden , som om det bliver vrst for Rdet .
Ingen ved bedre end Rdet , hvor stort et behov der er for at informere den europiske offentlighed om den nuvrende integrationsproces , og herunder isr lanceringen af den flles valuta .
Og alligevel er det Rdet , der har smlet med at anerkende Kommissionens kompetence inden for dette omrde .
Hvordan skal vi kunne skabe et sandt folkets Europa , hvis folk ikke kender noget til det ?
En ting er sikker , og det er , at de ikke kender noget til retsgrundlag , og de er faktisk ogs ret s ligeglade med dem . Det er vigtigt , at vi ikke kommer ud i dette kvleri hvert eneste r .
Vi er glade for , at Rdet endelig er kommet til fornuft i denne henseende - i det mindste for i r .
<P>
Udvalget bifalder ligeledes den enighed , som Rdet og Parlamentet er net frem til , nr det glder om at udligne de bevillinger til administrative forml , der i de forlbne r er blevet anvendt p gennemfrelsen af Sokrates- og Ungdom for Europaprogrammerne .
Det har vret et godt r for Kulturudvalget .
Mange tak , fru Dhrkop Dhrkop .
<SPEAKER ID=78 NAME="Cunningham">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde indlede med at takke ordfreren , Brbara Dhrkop Dhrkop for hendes meget store hjlp og sttte .
Jeg vil ogs gerne takke min egen gruppekoordinator , Terence Wynn , og mit udvalgssekretariat for deres hjlp og opmuntring .
<P>
Som udvalg har vi ikke net alt det , vi nskede at n , men nr alt kommer til alt , er vi net frem til et budget , som vi helt bestemt kan leve med .
Der er imidlertid en rkke ting , der bekymrer mig .
<P>
For det frste bemrker jeg , hvad budgetposten vedrrende de tropiske skove angr , at Kommissionens forslag om at ge betalingsbevillingerne med EUR 5 millioner ikke er blevet godkendt af Kommissionen .
Derfor forventer jeg , at Kommissionen p en eller anden mde vil vre i stand til at overfre og g med til , at der bliver tilfrt de gede bevillinger , som mtte vre ndvendige for vores eksterne politik .
<P>
For det andet hber jeg , hvad knsaspektet angr , at vi til nste r vil f en forgelse af denne budgetpost .
Denne gang har vi oplevet en beskring , som var meget skuffende for mit udvalg .
<P>
Og endelig var der , hvad sprgsmlet om landminer angr , talrige sknderier om , hvor mange budgetposter vi skulle have .
Jeg har fet oplyst , at der for nrvrende er omkring 12-13 budgetposter , der nvner landminer .
Kommissionen har fortalt mig , at den har planer om at bringe alle disse ind under en budgetpost , og at de vil foresl , at der bliver afsat et belb p omkring EUR 35 millioner til rydning af landminer og til rehabiliteringsprogrammer .
Det bifalder jeg meget strkt . Det er noget , som Udviklingsudvalget har tilskyndet til i nogen tid .
De EUR 35 millioner vil , hvis vi kan bevare dette belb i en rkke r , rkke langt , nr det glder om at rense verden for noget , der har vret en skrkkelig svbe for millioner af mennesker i udviklingslandene .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke hovedordfreren .
Det var vret en yderst vellykket budgetprocedure .
<SPEAKER ID=79 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder i forbindelse med forhandlingen om budgettets andenbehandling bekrfte den tilfredshed , jeg ligeledes ytrede i forbindelse med frstebehandlingen .
Jeg vil gerne i denne forbindelse endnu en gang takke vores ordfrer , fru Dhrkop Dhrkop , og kollegerne i og formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , som i r har vret langt mere lydhr over for vores udvalgs henstillinger end ret fr .
<P>
Blandt grundene til denne tilfredshed vil jeg understrege tre punkter , som udgjorde tre hjt prioriterede omrder for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder .
For det frste krvede vi en fortsttelse af tiltagene og tildelingen af flere midler til bekmpelse af vold over for kvinder og brn , seksuel turisme og strafbar anvendelse af Internettet .
Og vi er godt tilfredse med det opnede resultat .
<P>
For det andet nskede vi at fortstte tiltagene og fastholde niveauet for midlerne til integration af fremmede og bekmpelse af racisme og fremmedhad .
Som I ved , kre kolleger , befandt disse budgetposter sig i en yderst delikat situation i betragtning af det manglende retsgrundlag .
Ogs dette resultat er tilfredsstillende .
<P>
Men den altoverskyggende grund til vores tilfredshed er , hr. formand , kre kolleger , at Budgetudvalget for frste gang - takket vre den vedholdenhed , vores kollega hr . Brinkhorst har udvist , hvilket jeg endnu en gang gerne vil takke ham for - har godkendt oprettelsen af en europisk fond for flygtninge .
Alle ved , hvor vigtigt flygtningeproblematikken er for Den Europiske Union .
Alle ved ogs , at Rdet har lovet at gennemfre en rkke tiltag med henblik p at opn en ligelig fordeling af udgifterne , og denne europiske fond for flygtninge er den bedst tnkelige mde at gre det p .
Jeg forstr derfor ikke , at Rdet s kategorisk afviser dette instrument , der p en gang er bde ndvendigt og fornuftigt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Tillich">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren , fru Dhrkop Dhrkop .
Hun har i dette regnskabsr arbejdet meget hrdt for sin betnkning .
Jeg vil gerne takke hende for det gode samarbejde og gerne inkludere Kommissionen og det strigske rdsformandskab i denne tak .
<P>
Set fra Budgetkontroludvalgets synspunkt viser det sig , at der endnu str meget tilbage at gre .
Netop den kendsgerning , at vi i forbindelse med landbrugsudgifterne i budgetret 1998 stadig vil have en overbudgettering p ECU 1 , 4 milliarder , viser , at der her stadig er en margen for handling .
Eftersom vi i budgetproceduren for 1998 nede til enighed mellem Rdet og EuropaParlamentet om at nedstte Kommissionens budgettering p dette punkt , har vi stadig et overskud .
Derfor hilser jeg det ogs velkomment , at Kommissionen i Notenboom-proceduren har anvendt en ny form for begrundelse for gennemfrte , ikke gennemfrte eller delvist gennemfrte budgetposter .
Jeg vil gerne rette en appel til Kommissionen og udtrykke det nske , at man fortsat vil gre dette i de mnedlige rapporter i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet for 1999 .
Dermed ville EuropaParlamentet vre bedre i stand til at flge den mnedlige kontrol af udgifterne .
Fagudvalgene ville blive strkere integreret i kontrollen af midlerne og i gennemfrelsen af budgettet .
Kommunikationen mellem Parlamentet og Kommissionen ville blive forbedret .
<P>
Jeg vil blot komme med to bemrkninger om emnet strategisk reserve .
Alt i alt er vi ikke ligefrem henrykte over resultatet .
Men en ting kan vi notere os som resultat for os som europisk parlament .
Rdet har opdaget , at det skal respektere EuropaParlamentet som partner og som en del af budgetmyndigheden .
Det drejer sig ikke lngere kun om at tage hensyn til de enkelte medlemsstaters interesser i Rdet , men fremover ogs om at respektere Europa-Parlamentets vilje .
<SPEAKER ID=81 NAME="Prez Royo">
Hr. formand , jeg vil p vegne af Fiskeriudvalget i lighed med de foregende talere udtrykke vores tilfredshed med ordfreren , Brbara Dhrkop .
Fiskeriudvalget har samarbejdet med den generelle arbejdsgruppe om budgettet for 1999 i alle faser af budgetproceduren , frst og fremmest gennem den oprindelige ordfrer for Fiskeriudvalget , hr . Apolinario , som ikke lngere er medlem af Parlamentet .
<P>
Selvom det eneste ndringsforslag , som Fiskeriudvalget fremstter , er et forslag om en lille forgelse af bevillingerne til kontrolaktioner , vil vi benytte lejligheden til at gentage en rkke prioriteringer , der udgr kernen i Fiskeriudvalgets indsats . Jeg nvner dem i tilfldig rkkeflge .
For det frste er der kontrolaktionerne , der skal sikre en effektiv opfyldelse af fllesskabsreglerne .
For det andet er der den srlige aktion vedrrende fiskeri fra mindre fartjer og kystfiskeri .
For det tredje er der sprgsmlet om forskning , som er nrt forbundet med gennemfrelsen af det femte rammeprogram . For det fjerde er der strukturfondene , som vi har talt om ved flere lejligheder , og endelig er der sprgsmlet om de internationale aftaler , som jeg vil opholde mig ved et jeblik .
<P>
Med hensyn til de internationale aftaler nedsttes de foreslede bevillinger for regnskabsret 1999 i forhold til dem for 1998 , svel forpligtelsesbevillingerne som betalingsbevillingerne .
Det drejer sig utvivlsomt om en berettiget nedsttelse , men vi nsker i den forbindelse at fremkomme med en vigtig bemrkning : Fiskeriudvalget gr budgetmyndigheden opmrksom p de vanskeligheder , der vil opst , nr budgettet for 2000 skal udarbejdes i forbindelse med aftalen med Marokko , som udlber den 30. november 1999 , og som udgr en udgift p ECU 120 millioner om ret , hvilket praktisk talt er halvdelen af dette udgiftsomrde .
Budgetmyndigheden br bruge sine administrationsevner for at sikre , at de ndvendige budgetbevillinger er til rdighed i tilflde af , at der indgs en ny aftale , samtidig med at belbets strrelse hemmeligholdes , s forhandlingerne med Marokko ikke bringes i fare .
<SPEAKER ID=82 NAME="Grner">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst gerne takke ordfreren , fru Brbara Dhrkop , som har vret meget ben over for forslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , for frem for alt at realisere mainstreaming i budgetproceduren , det vil sige inddrage lige muligheder for mnd og kvinder i alle europiske politikomrder .
Det er til dels lykkedes for os , som det fremgr af den omfangsrige korrespondance med 12 medlemmer af Kommissionen .
Det har vi dokumenteret i to arbejdsdokumenter .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen for Udvalget om Kvinders Rettigheder har mit andet centrale punkt foruden mainstreaming vret at opretholde den srlige sttte til kvinder i det fjerde handlingsprogram og i strukturfondene .
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at kvinder ikke er nogen marginalgruppe , vi udgr 50 % af de europiske borgere .
Dette finder ogs sit udslag i det nye program Daphne .
Jeg vil gerne minde om , at vi , det vil sige 350 medlemmer af dette hje Parlament , i den skriftlige erklring har krvet et europisk r mod vold mod kvinder .
Det har Rdet ignoreret .
Det har ogs under andenbehandlingen slettet kommentaren til dette punkt , selvom netop det strigske formandskab er get strkt i brechen for dette tema .
<P>
Vi holder som europisk parlament fast i vores krav , og vi forventer , at der anvendes EUR 5 millioner p en kampagne  Vold mod kvinder  , og at konceptet om lige muligheder , mainstreaming , kommer langt strkere til udtryk end hidtil i de nye politikomrder , beskftigelse og studvidelse .
Som kommissren allerede har sagt , er lige muligheder og ikkediskriminering et nyt arbejdsgrundlag i Amsterdam-traktaten , og hvis Europas kvindelige borgere ikke kan genfinde sig selv i EuropaParlamentets politik - det glder i vrigt ogs for udvalgene - s vil vi f kvitteringen for det i det femte direkte valgte parlament .
<SPEAKER ID=83 NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , jeg kan fatte mig i korthed , for i den frste diskussion under frstebehandlingen har jeg allerede redegjort for Udvalget om Andragenders hovedargumenter .
Jeg vil alligevel gerne benytte lejligheden til p udvalgets vegne at understrege , at det opfatter sig selv som et bindeled mellem Parlamentet og borgerne .
Vi er s at sige hngslet i den dr , der er bningen ud til borgerne .
I henhold til unionstraktaten har alle borgere i Unionen ret til enkeltvis eller sammen at indgive andragender og klager , og for at vi parlamentarikere kan behandle disse andragender p passende vis og p s kort tid som muligt , er det ndvendigt , at udvalget er udstyret med tilstrkkelige midler og personale .
Derfor er det ogs absolut ndvendigt , at Udvalget for Andragender kan fortstte arbejdet som selvstndigt udvalg i den nye valgperiode .
<P>
Jeg vil gerne takke Budgetudvalget og hr . Viola for , at han har betragtet ombudsmandens forslag som sagligt berettigede og at det med skabelsen af et nyt organ , Ombudsmanden , ogs bliver muligt at stille tilstrkkelige midler til rdighed .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ruttenstorfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg behver nok ikke gre srskilt opmrksom p , at budgetproceduren for 1999 isr af to rsager har vret et kompliceret foretagende .
For det frste er budgettet for 1999 det sidste , som skal vedtages inden for rammerne af Edinburgh-aftalerne og fr afslutningen af de forhandlinger , som fres mellem vores institutioner inden for rammerne af Agenda 2000 med henblik p at fastlgge en finansramme for budgetterne fra r 2000 .
<P>
For det andet er en beslutning om tillgs- og ndringsbudgettet for 1998 samt en beslutning om den samlede overfrsel fra 1998 ogs blevet en del af budgettet for 1999 .
P trods af den kompleksitet , som kombinationen af disse forskellige forhold har medfrt , er det i sidste ende lykkedes os at sammenstte et samlet kompromis om budgettet for 1999 , tillgs- og ndringsbudgettet for 1998 og den samlede overfrsel af midler for 1998 .
Jeg vil gerne minde om , at det , at dette samlede kompromis er lykkedes , i hj grad afhang af resultaterne af de intensive drftelser , som vi havde med Parlamentets delegation om fleksibiliteten i forbindelse med Rdets mder den 24. november og den 8. december .
Efter Parlamentets nske skal en sdan fleksibilitet vre kendetegnende for de budgetter , som opstilles inden for rammerne af det nye finansielle overslag .
<P>
Det samrd , som vi havde i sidste uge med en rkke af Deres kolleger , har jvnet vejen for vedtagelsen af det samlede kompromis om budgetproceduren for 1999 .
Resultatet af dette samrd var nemlig en aftale mellem vores to institutioner om , at budgettet for 1999 ikke skal indeholde den strategiske reserve , som har vret rsagen til , at budgetproceduren for 1999 under hele forlbet gentagne gange har vret truet . Hermed s Rdet sig i stand til at erklre sig rede til at acceptere fleksibilitetselementer i forbindelse med forhandlingerne om en ny interinstitutionel aftale .
Arten og omfanget af denne fleksibilitet vil afhnge af det samlede forhandlingsresultat og af den aftalte finansrammes strrelse .
<P>
Budgetmyndighedens to dele kan i lbet af budgetproceduren , dog senest inden Parlamentets frstebehandling i henhold til reglerne om en flertalsafstemning i traktatens artikel 203 , stk . 9 , 5. led , trffe afgrelse om et forslag fra Kommissionen om aktivering af disse fleksibilitetselementer .
For anvendelsen af denne erklring - og det vil jeg gerne understrege kraftigt - vil Rdet ikke trffe nogen interne aftaler , som gr disse flertalsregler ugyldige .
Det vil jeg gerne fremhve .
Det positive resultat af vores samrd om fleksibiliteten i de kommende budgetter har betydet , at forhandlingerne om den samlede budgetprocedure for 1999 har kunnet afsluttes med et positivt resultat .
<P>
Lad mig nu frst kommentere resultaterne af Rdets andenbehandling af udkastet til budget for regnskabsret 1999 , idet jeg vil redegre for et par af aspekterne .
Ved behandlingen af det ndrede udkast til budgettet , som var forsynet med ndringsforslagene , har Rdet generelt bestrbt sig p at opn en s lav forhjelsessats som muligt for regnskabsret 1999 .
I forbindelse med vurderingen af resultaterne af Parlamentets frstebehandling af budgetudkastet for 1999 har Rdet desuden fulgt flgende principper : overholdelse af den interinstitutionelle aftale af 13. oktober 1998 om retsgrundlagene og om gennemfrelsen af budgettet , bedmmelse af behovet med henblik p en anvendelse af budgetmidlerne , som svarer til virkeligheden og mulighederne for gennemfrelse , afbalanceret fordeling af besparelserne p alle rubrikker i det finansielle overslag , det vil sige , at en nedskring af midlerne til en af disse rubrikker ogs skal fre til en nedskring af midlerne til andre rubrikker .
<P>
Ud fra disse principper har Rdet vedtaget indholdet af det samlede kompromis , som er udarbejdet i samarbejde med en delegation fra Parlamentet .
Som De har konstateret , har Rdet imdekommet Parlamentet p mange punkter .
Det vil jeg bede Dem have i erindring under Deres egne afstemninger !
Som jeg sagde indledningsvis , omfatter det samlede kompromis om budgetproceduren for 1999 ogs en aftale om ndringsbudgettet for 1998 og om den samlede overfrsel .
Bde ndringsbudgettet og den samlede overfrsel giver mulighed for at omfordele ikke anvendte midler , s isr betalingsbevillingen til Den Europiske Socialfond kunne forges med ECU 795 millioner og til Phare med ECU 150 millioner .
Desuden vil Parlamentet f ECU 150 millioner til sine byggeprojekter .
Jeg vil ogs gre opmrksom p fdevarehjlpen til Rusland p ECU 400 millioner , som vi har vedtaget i forbindelse med ndringsbudgettet .
<P>
Budgetproceduren for 1999 nrmer sig sin afslutning .
Nr De p torsdag ved afslutningen af Deres andenbehandling skal stemme om budgettet - nogle af Dem skal deltage i denne procedure for frste gang , og p Deres vegne glder det mig srligt , at De under denne budgetprocedure har kunnet opleve et samarbejde mellem budgetmyndighedens to parter , som tidligere ikke har vret sdvanen , hvilket formanden for Deres budgetudvalg , hr . Samland , selv henviste til i sidste uge ved afslutningen af vores samrd .
Jeg vil gerne srligt takke hr . Samland for hans utrttelige bestrbelser p at forbedre kvaliteten af dette samarbejde .
Jeg takker ogs de to ordfrere , fru Dhrkop-Dhrkop og hr . Viola , samt naturligvis Kommissionen , for deres vrdifulde bidrag til den vellykkede afslutning p budgetproceduren for 1999 .
Jeg har gldet mig over deres konstruktive arbejde , som har sat os i stand til at opn det resultat , vi alle nsker , nemlig vedtagelsen af et budget for det kommende r .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Forhandlingen fortstter kl . 15.00 med kommissr Liikanens indlg .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med et sprgsml til forretningsordenen i henhold til artikel 24 , stk . 7 og artikel 31 med hensyn til fordelingen af pladserne i mdesalen .
I betragtning af den igangvrende borgerkrig mellem hr .
Le Pens og hr . Mgrets faktioner af Front National vil jeg gerne sprge Formandskonferencen , om de ikke vil overveje at flytte de to faktioner vk fra hinanden for at undg eventuelle forstyrrelser her i salen .
I mellemtiden vil vi vre meget taknemmelige , hvis de ville bre de behrige mrkater , s vi kan vide , hvem der sttter hr . Le Pen , og hvem der sttter hr .
Mgret .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en form for personlig bemrkning , idet hr . Ford tiltaler mig som medlem af Front National .
Jeg vil gerne berolige ham med det samme : Efter min overbevisning opfrer alle sig traditionen tro hfligt i denne sal , og det gr vi ogs her hos Front National .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Godt , tak skal De have , hr .
Blot . <CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen om fortolkningen af de bestemmelser , der benyttes inden for rammerne af udstedelse af decharge - bilag V i forretningsordenen .
<P>
Idet det tages for givet , at den blev draget i tvivl , stter jeg Forretningsordenudvalgets fortolkning af anvendelige bestemmelser inden for rammerne af udstedelsen af decharge til afstemning .
Forretningsordenudvalgets fortolkning , som er indeholdt i protokollen , nvner flgende :  Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet havde fundet , at bestemmelserne i bilag V ikke afveg fra forretningsordenens almindelige bestemmelser om indgivelse af ndringsforslag , jf. artikel 125 om betingelserne for behandling .
Udvalget prciserede i denne forbindelse , at ndringsforslag , der var i strid med forslaget fra det korresponderende udvalg , ikke opfyldte betingelserne for behandling . 
<P>
( Forretningsordenudvalgets fortolkning vedtoges )
<SPEAKER ID=90 NAME="Whitehead">
Hr. formand , som ordfrer for Parlamentet vil jeg gerne bekrfte , at den flles holdning er acceptabel for os , og det samme glder den finansielle udligning p ECU 112 , 5 millioner . Jeg vil gerne takke det strigske formandskab og GD XXIV for deres arbejde med dette .
<P>
( Den flles holdning godkendtes )
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til stemmeforklaringerne , vil jeg gerne lyknske Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi samt ordfrerne for den mde , som de organiserede afstemningerne p . Den systematiske mde , som de foreslog dem p , og som formanden modtog dem p , tillod Parlamentet p 40 minutter at stemme om s mange betnkninger og 320 ndringsforslag !
Det er en sjlden rekord , som vi kan takke Udvalget om Forskning for .
<SPEAKER ID=92 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi mener , at sprgsmlet om situationen for valutaerne i de lande , der i jeblikket ikke deltager i den flles valuta , er interessant .
Sprgsmlet br helt bestemt have en fremtrdende plads i disse medlemsstaters politiske debat .
Vi mener dog , at betnkningen , trods sine opinionsdannende hensigter og med et enigt udvalg bag sig , indeholder umotiverede udtalelser og i visse tilflde bygger p rene hypoteser om udviklingen i de lande , som i jeblikket ikke deltager i den flles valuta .
<P>
Vi mener , at indfrelsen af den flles valuta er af stor betydning for beskftigelse , konkurrenceevne , vkst og den politiske flles valuta , og at det er nskvrdigt med en kommende svensk deltagelse i den flles valuta .
Vi mener dog ikke , at det er EuropaParlamentets opgave at ppege over for eksempelvis svenske borgere , at Sverige br tilslutte sig den flles valuta , sledes som det sker i betnkningen .
For Sveriges vedkommende glder det , at en eventuel deltagelse i den flles valuta br vre underlagt det svenske folks afgrelse enten gennem en folkeafstemning eller i forbindelse med valg til Rigsdagen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentet viser ved hr . Stevens ' betnkning sin velmente bekymring for alle de ulykker , der vil ramme de medlemsstater , der ikke har nsket at deltage i euroen ( Det Forenede Kongerige , Sverige og Danmark ) , og den medlemsstat , der ikke opfyldte kravene ( Grkenland ) .
Disse medlemsstaters nationale valutaer skulle benbart blive ustabile , og eftersom alle konomiske aktrer i de pgldende medlemsstater skulle g ind for euroen , skulle denne blive en veritabel  parallel valuta  .
Betnkningens konklusion kommer helt af sig selv :  Den eneste mde , hvorp de risici kan fjernes , der er forbundet med parallel anvendelse af euroen , for Det Forenede Kongeriges , Sveriges , Danmarks og Grkenlands vedkommende bestr i , at de tiltrder MU ' en , hvorfor de indtrngende opfordres til s hurtigt som muligt at gre prcis dette  .
<P>
Man forbavses over den arrogance , der skinner igennem i denne betnkning , og over den foragt , der udvises over for det demokratiske valg , der har fundet sted i tre af disse lande .
For er der noget , man burde lyknske Det Forenede Kongerige , Sverige og Danmark med , er det , at deres regeringer har formet at indlede en rigtig debat om den flles valuta og derefter har respekteret borgernes valg .
Det er ikke alle , der kan sige det om sig selv .
Og man kan i vrigt sprge sig selv , om ikke Stevens-betnkningen har til forml at dmpe den skyldflelse , der plager dem , der i eurozonen har trampet p demokratiet , ved at vise dem , at de ikke har taget fejl , eftersom selv de , der har udvist respekt over for demokratiet , i anden omgang er net frem til de samme konklusioner .
<P>
Men denne betnkning har glemt en afgrende ting : Det er langt fra sikkert , at de lande , der ikke har indfrt euroen , kommer til at fortryde det .
Hvis vi f.eks. fr en  strk euro  over for dollaren , vil de europiske lande , der ikke deltager i euroen , mske opleve det som en fordel at bibeholde mere fornuftige parikurser .
Ligeledes vil harmoniseringen af valutabestemmelserne inden for eurozonen ikke vre rentabel , ikke en gang tt p , for alle deltagere .
Nogle lande vil uden tvivl komme til at fortryde , at de ikke var i stand til at opretholde fleksible kurser og dermed stille og roligt tilpasse deres konomier til nabolandenes .
De vil misunde de lande , der er forblevet frie uden for eurozonen .
Men mske har Stevens-betnkningen netop et andet - helt gement - forml , nemlig at forsge at fjerne disse genstridige lande ved at optage dem , inden de p et senere tidspunkt bliver unskede vidner om det fejltrin , det var at indfre den flles valuta .
<SPEAKER ID=94 NAME="Blak, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater stemte i dag imod Stevens ' betnkning om euroen som parallel valuta .
Betnkningen opfordrer regeringerne i de ikke-deltagende lande til hurtigst muligt at deltage i MU ' ens 3. fase og forudser alskens ulykker og drligdom , hvis man ikke straks deltager .
Ydermere psts det , at befolkningen i de pgldende lande giver udtryk for , at de vil indtrde i mntunionen med det samme .
Kun en folkeafstemning vil vise , om den danske befolkning nsker det .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm og Schrling ( V ) , Bonde , Lis Jensen , Krarup og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Det er udfordrende i en betnkning at belre medlemsstaterne og tale om , hvilken konomisk politik Europa-Parlamentet mener , at landene skal fre .
I betnkningen udtrykker man hb om , at Danmark , Det Forenede Kongerige , Grkenland og Sverige med tanke p deres egen interesser og med tanke p , hvad der er bedst for de vrige medlemsstater , deltager i MU ' en fra begyndelsen .
<P>
Det er endnu mere beklageligt , at der i betnkningen henvises til , at et betydeligt flertal blandt de fire landes borgere regner med , at landene vil slutte sig til MU ' en .
Det er ogs mrkeligt at tale om , at en parallel anvendelse af euroen i disse lande vil fre til , at landene ad bagvejen tilskyndes til at tilslutte sig MU ' en .
<P>
Det er uacceptabelt , at ECB skal oprette et srligt udvalg for at overvge den parallelle anvendelse af euroen i de fire lande som en  hjlp  til disse landes tilslutning til MU ' en .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere , at Europa-Parlamentet udstikker direktiver for , hvordan de fire landes centralbanker skal hndtere den parallelle anvendelse af euroen og heller ikke talen om de  risici  , det indebrer for disse lande ikke at vre  tydelige  i deres europolitik .
At fortlle de fire lande , at de gr bedst i at tilslutte sig MU ' en snarest muligt , er at overskride grnsen for det anstndige . Vi har stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Murphy">
Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet afholdt sig fra at stemme ved den endelige afstemning om Stevens-betnkningen om  Euroen som parallel valuta  af flgende grunde .
Ordfreren er undvendigt pessimistisk , hvad angr konsekvenserne af euroen som parallel valuta for de lande , der ikke deltager i MU ' en .
Hans opfordring til disse lande om at slutte sig til euroen tager ikke hensyn til de nationale politikker og har ikke noget grundlag i den virkelige verden .
<SPEAKER ID=96 NAME="Palm, Theorin og Wibe">
De stater , som har valgt ikke at deltage i valutaunionens tredje etape , har truffet beslutningen efter modne overvejelser og p demokratisk vis .
Europa-Parlamentet har ingen grund til at udtrykke sin misfornjelse med denne stillingtagen . Det vil vre en overskridelse af dets befjelser .
Beslutningen om at deltage i valutaunionen ligger i hnderne p de enkelte landes parlamenter , regeringer og folk .
<P>
Med hensyn til anvendelsen af euroen som parallelvaluta ligger beslutningsbefjelserne ligeledes hos de pgldende stater .
Parlamentet br ikke udtale sig om , hvilke restriktioner det er rimeligt eller urimeligt for staterne at indfre i den nationale valutapolitik .
<P>
Betnkning af Castagnetti ( A4-0471 / 98 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne understrege betydningen af Fllesskabets indsats for at styrke de handicappedes rettigheder , hvoraf Helios II-programmet har udgjort en del .
P baggrund af Amsterdamtraktatens formuleringer p handicapomrdet nsker vi at understrege betydningen af , at Kommissionen udarbejder nye fllesskabsforanstaltninger for at fremme de handicappedes rettigheder samt for at kunne bygge videre p resultaterne af Helios II-programmet .
<P>
Betnkning af Quisthoudt-Rowohl ( A4-0493 / 98 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Bbar">
Rammeprogrammerne om forskning , teknologisk udvikling og demonstration giver altid anledning til lange og seje forhandlinger med Europa-Kommissionen , isr nr der skal opns enighed om budgetsprgsml .
Hver gang er det Europa-Parlamentets chance for at forsvare det , der efter vores mening er det rette konomiske forhold .
Hidtil har vi hver eneste gang vret den afgrende faktor , der har givet Den Europiske Union en reel politik inden for omrderne forskning og teknologisk udvikling .
<P>
I dag har det fjerde rammeprogram bestet sin prve .
Det videnskabelige samarbejde og de teknologiske overfrsler er blevet samlet under dette ene program , der dkker samtlige omrder .
Takket vre programmets mange aktiviteter er tilbuddene til forskere , undervisere og virksomheder blevet tidoblet , hvilket har affdt en virkelig europisk identitetsflelse .
<P>
Alle er enige om , at de opnede resultater er positive .
Denne store popularitet inden for det europiske videnskabelige fllesskab m ikke sttes over styr netop nu , hvor et nyt rammeprogram er under udarbejdelse , og der str 11 nye lande og banker p porten til Den Europiske Union - for vores gensidige videnskabelige og tekniske berigelse .
<P>
Der er derfor behov for en finansiering , der tager hjde for den seneste teknologiske udvikling .
Jeg stemmer derfor for Quisthoudt-Rowohl-betnkningen og det kompromis , den foreslr for 1998-2002 .
<P>
Jeg hrer til dem , der gerne ville vre get lidt lngere , men da dette ikke er muligt , m vi acceptere et kvalitetskompromis , der tager hensyn til strstedelen af de ndringsforslag , der er blevet fremlagt af Europa-Parlamentet .
<P>
Den videnskabelige forskning og den teknologiske udvikling er blevet det vigtigste punkt for Europas konomiske fremtid .
Ved at incitere til deres udbredelse hos de sm og mellemstore virksomheder er vi med til at arbejde for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=99 NAME="Eriksson, Seppnen og Svensson">
Vi har stemt ja til forligsresultatet om det femte rammeprogram for forskning .
Vi nsker dog at ppege , at flere problemer med EU og dens forskningspolitik behver en lsning .
F.eks. br de administrative procedurer for EU ' s forskningsindsats forenkles .
Endvidere er det problematisk , at EU-bidragene ikke giver fuld omkostningsdkning .
Det vil vre hensigtsmssigt at fastlgge en flles holdning i sprgsmlet om national medfinansiering inden for EU .
Det ville vre nskvrdigt , hvis EU ' s forskning i hjere grad havde karakter af forskerstyret forskning , det vil sige , at den skulle bygge p forskernes egne initiativer og fordeles af kollegialt udpegede , forskningskompetente organer i henhold til videnskabelige kriterier .
<P>
Vnsterpartiet vil i sin forskningspolitik prioritere uddannelse af forskere , grundforskning samt oprettelse af kreative universitetsmiljer .
Det er vigtigt , at det omkringliggende samfund fr strre kontakt med forskningen .
Universiteternes samarbejde med erhvervslivet er gavnligt for begge parter , men ikke al forskning er lige interessant for eksterne opdragsgivere .
Det er bekymringsvkkende , at balancen mellem fri grundforskning og forskning beregnet p direkte udnyttelse er blevet forskubbet s kraftigt til ulempe for grundforskningen .
Dette br EU ligeledes tage hensyn til i sin forskningspolitik .
En kraftig indsats inden for grundforskning og forskeruddannelse er den vigtigste sttte til erhvervslivet og dets forskning og udvikling .
<P>
Vnsterpartiet mener , at forskning og forskningsresultater er et anliggende for hele befolkningen .
I sidste ende er det borgerne , der er forskernes opdragsgivere , og borgerne , der finansierer dem .
Derfor sttter vi navnlig de bestemmelser i det femte rammeprogram , hvor man fremhver udbredelsen af forskningsresultater ( kapitel III , artikel 13-20 ) .
Forligsbetnkningens beskrivelse af Rdets beslutningsprocedure indeholder formuleringen  problemerne med Rdets enstemmighedsregel  .
Det er en formulering , vi tager afstand fra .
<P>
I det femte rammeprogram havde vi gerne set en intensivering af arbejdet for at f flere kvinder reprsenteret p de forskellige forskningsomrder og p forskellige niveauer af forskningshierarkierne .
<P>
Betnkning af Tannert ( A4-0451 / 98 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Hyland">
Det er bestemt p hje tid , at EU og de nationale regeringer som en hastesag ser nrmere p alle forordninger , der indeholder bestemmelser om genetisk forskning .
<P>
Flgende br erindres i forbindelse med denne debat :
<P>
Den britiske regerings beslutning for nylig om at tillade forsg p  menneskefostre  er i strid med det store flertal af EuropaParlamentets medlemmers moralkodeks og nd .
De , der sger at krydse denne trskel af etisk uantagelighed , br stoppes jeblikkeligt gennem implementering af fllesskabslovgivningen og national lovgivning .
<P>
Videnskabsfolk , der misbruger velkomne fremskridt i genetisk forskning , gr menneskeheden en alvorlig bjrnetjeneste ved at miskreditere det arbejde , der har potentialet til at finde frem til behandling af sygdomme , afhjlpe sult i verden og forbedre fdevarernes kvalitet .
<P>
 Terapeutisk kloning  er et skrplan p vejen til kloning af mennesker , der er en krnkelse af de etiske og moralske samfundsvrdier .
<P>
Efterladenhed hos magthaverne kan meget vel udstte menneskeheden for luner fra dem , der nsker at lade hnt om menneskelivets oprindelse og ukrnkelighed og eksistensen af Gud som skaber af hele menneskeheden .
<P>
Betnkning af Estevan Bolea ( A4-0454 / 98 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Pirker og Rbig">
Nr . 9  imod  , fordi bidragene er for lave , mindst 30 % til sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Betnkning af Marset Campos ( A4-0455 / 98 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Palm og Wibe">
I ndringsforslag 33 mener udvalget , at det er  ndvendigt at udgive en europisk videnskabelig publikation i stil med Science eller Nature til p en hensigtsmssig mde at formidle de europiske forskningsresultater til den vrige verden  .
Vi har ikke tnkt os at stemme imod denne betnkning , men vil dog sl fast , at dels er videnskaben efter vores opfattelse international , og det giver sledes ikke mening at skelne mellem  europiske  videnskabelige resultater og andre , og dels er det ikke EU ' s opgave at beslutte , hvilke tidsskrifter der skal udgives .
<P>
Betnkning af McNally ( A4-0458 / 98 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Blak, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemte i dag for McNallys betnkning .
Dette gjorde vi , til trods for at Det Flles Forskningscenter for Det Europiske Atomenergifllesskab fr i tiden forskede i bde fusions- og fissionsenergi , energikilder , som vi i Danmark har bedmt som vrende for farlige og miljskadelige til , at vi ville bygge atomkraftvrker p dansk grund .
Derfor er det gldeligt at se , at man i forskningscenteret for Det Europiske Atomenergifllesskab har ndret prioritet , sledes at man nu vil nedtrappe forskningen i fusionsenergi og optrappe den p omrdet vedrrende behandling og opbevaring af radioaktivt affald .
Dette holdningsskift er gldeligt , idet det bringer hb om , at man i fremtiden vil kunne udfase de europiske atomkraftvrker , og i stedet satse p langtidsholdbare lsninger , ssom vand- , vind- og solenergi .
<P>
Betnkning af Matikainen-Kallstrm ( A4-0459 / 98 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries og Theorin">
Vi vil gerne takke ordfreren for en meget interessant betnkning , hvor de vigtige sprgsml om Unionens forskning p fusions- og fissionsomrdet behandles .
Med hensyn til fissionsenergi vil vi gerne anfre , at vi nsker en afvikling af kernekraften . Dette er dog et sprgsml , der br lses p nationalt plan .
Med hensyn til fissionsforskning kan vi derfor ikke sttte forskning i udvikling af ny kernekraft .
Vi glder os derfor over Kommissionens lsning , hvor man fremhver betydningen af at satse p driftssikkerhed , og hvor man ligeledes taler om hele kredslbet for atombrndsel , hvor ogs affaldshndtering indgr .
Vi sttter de forslag , der er fremlagt om forskning i lukning af atomreaktorer og afvikling af atomenergi samt oplagring af radioaktivt materiale .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lindqvist">
Det er udmrket at satse p forskning og udvikling inden for atomsikkerhed og affaldshndtering .
Der er derimod ingen grund til , at EU gennem Euratom anvender forskningsressourcer p nye fusions- eller fissionsreaktorer for endelig at kunne bygge  sikre , rene og konomisk konkurrencedygtige reaktorprototyper  .
Det er meget svrt at trkke grnsen mellem forskning i atomsikkerhed og forskning i nye reaktorer .
Det er vigtigt at foretage denne afvejning , inden man ivrkstter nye forskningsprojekter for at undg udbredelse af ny kernekraft .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Det almindelige budget for 1999 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af debatten om det almindelige budget for 1999 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Liikanen">
Fru formand , det almindelige budget for Den Europiske Union for 1999 er det sidste budget , der vil blive vedtaget af dette Parlament .
Det m derfor vre tilladt at placere det i et mere historisk perspektiv .
Budgettet for 1999 afslutter en bemrkelsesvrdig proces prget af bde kvalitativ og kvantitativ konsolidering .
I fremtiden vil Unionen vre bedre i stand til at begrunde sine finansielle krav .
<P>
Kvalitativt har denne budgetprocedure lst tre strre problemer , som vi har drftet i mange r .
For det frste er 1999-budgettet udarbejdet p basis af den nye interinstitutionelle aftale om retsgrundlag .
Den nye budgetprocedure har vist , at aftalen fungerer .
Nye og eksperimentelle aktiviteter kan stadig finde deres udgangspunkt i fllesskabsbudgettet .
Kommissionen og de berrte organisationer vil nyde gavn af klarheden i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet .
Det er en vsentlig prstation .
<P>
For det andet er der ogs blevet gjort betydelige fremskridt med hensyn til fllesskabssttten .
Kommissionens meddelelse for nylig indfrer obligatoriske minimumsregler for annoncering og flles beslutningstagning om al fllesskabssttte .
Det er noget , Parlamentet har bedt om ved adskillige lejligheder .
De nye regler trder i kraft i forbindelse med gennemfrelsen af 1999budgettet .
Der er blevet udsendt et vademecum .
Vi har afholdt et vellykket seminar , hvor der blev udvekslet oplysninger og diskuteret med nuvrende og potentielle modtagere . Yderligere seminarer er under forberedelse .
<P>
For det tredje er der de tekniske bistandskontorer .
Det intense arbejde , der er gjort af Budgetudvalget og eksperter p begge sider , har skabt en grad af benhed og kontrol i 1999-budgettet , som er uden fortilflde .
Inden for dette omrde kan manglende klarhed ikke lngere vre en undskyldning .
Budgetudvalget har gjort dette meget klart over for Kommissionen .
<P>
Vi vil fortsat skulle arbejde p at styrke forbindelserne mellem beslutninger om finansielle og menneskelige ressourcer for hver enkelt fllesskabsforanstaltning .
Derfor er Kommissionen nu i gang med at udvikle de frste elementer af et aktivitetsbaseret budgetteringssystem .
Retsgrundlag , sttte og tekniske bistandskontorer udgr kvalitative forbedringer , der kan se sm ud for nogle , men de lser problemer , der lnge har overskygget fllesskabsbudgettet .
De vil fortsat vre der efter dette budget i fremtiden .
<P>
Hvad der ogs fortsat vil vre der , er en serie stramme fllesskabsbudgetter .
Siden 1996 har fllesskabsbudgettet regelmssigt vokset mindre end de offentlige udgifter i medlemsstaterne .
Unionen har sledes bidraget til konsolideringsindsatsen forud for den vellykkede lancering af Den konomiske og Monetre Union .
Samtidig er der inden for de samme stramme rammer blevet fastsat klarere prioriteter .
P den ene side den finansielle sttte til samhrigheden , som blev fastsat i Edinburgh , og p den anden side udgifter til jobskabende aktiviteter , f.eks. til transeuropiske forsknings- og uddannelsesnet .
Udgifterne til eksterne aktiviteter er vokset hurtigt under pres fra medlemsstaterne og begivenhederne .
Det tog nogen tid at udarbejde regelgrundlaget og de administrative strukturer for at muliggre en tilfredsstillende gennemfrelse , og yderligere indsats er som nvnt tidligere i dag stadig ndvendige .
<P>
Kvalitativt og kvantitativt har Europa-Parlamentet opbygget sig et ry for at vre om ikke altid nogen nem , s i hvert fald en trovrdig partner i budgetproceduren .
Lad os styrke dette partnerskab med Rdet .
I denne henseende har det ogs vret heldigt med hensyn til de sidste formandskaber .
Jeg hber det bedste for fremtiden .
<P>
Det er hbet , at dette partnerskab ogs vil gre det muligt at n frem til en ny interinstitutionel aftale til nste r .
Der er allerede gjort vsentlige fremskridt , nemlig aftalen om retsgrundlag , fleksibilitetselementet og samrd igennem hele budgetproceduren .
Det er ikke nogen overdrivelse at sige , at der er gjort flere fremskridt inden for budgetomrdet end i nogen anden del af Agenda 2000 .
Det gr mig ret s optimistisk med hensyn til at n frem til nye interinstitutionelle aftaler med dette Parlament .
<P>
Jeg vil slutte af med at lyknske ordfrerne , fru Dhrkop Dhrkop og hr . Viola .
Da dette er det sidste budget , der vil blive vedtaget med ham som formand , vil jeg isr takke Detlev Samland .
Jeg tror , at De vil give mig ret i , at hans r i spidsen for Budgetudvalget ikke vil blive glemt .
Men vi har stadig meget arbejde at gre i lbet af forret , s aftalen om Agenda 2000 kan ligge klar inden afslutningen af dette Parlaments embedsperiode .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , dette budget har i mange henseender vret forskelligt fra noget andet budget , som jeg har vret med til .
Kommissren har lige fremhvet de tre vsentligste emner , der er fremget af drftelserne mellem de tre institutioner .
Noget , jeg altid vil huske , er , at vi nede frem til et forlig inden andenbehandling , hvilket aldrig er sket fr .
En af grundene til dette og en del af processen er , at vi forsger at f Parlamentet og Rdet til at indg et tttere samarbejde om budgettet , sledes at vi ikke igen skal igennem det pingpongspil , vi har oplevet i de senere r i forsget p at sikre , at det budget , vi fr , afspejler bde det , som Rdet nsker , og det , som Parlamentet nsker .
<P>
Under forligsprocessen inden andenbehandlingen var der den store beslutning , om man skulle droppe det strategiske ndringsforslag .
De af os , der deltog i delegationen , gjorde det i formodningen om , at nr man kommer til forhandlingerne forud for den nste interinstitutionelle aftale , vil fleksibilitet vre en del af den .
Rdet kom med den udtalelse , og rdsformanden udtalte det klart her til formiddag .
Denne aftale banede ogs vejen for tillgs- og ndringsbudgettet .
<P>
Den holdning blev indtaget af de af os , der deltog af en rkke grunde og ikke mindst , fordi Rdet ensidigt truede med at bryde den eksisterende interinstitutionelle aftale og udtale , at 1999-budgettet var ulovligt .
Der er nogle af mine kolleger , der siger , at vi burde have fulgt denne linje , at vi skulle have afslret Rdets bluff og vre fortsat med det strategiske ndringsforslag .
Hvis dette var sket , ville vi have stet over for alle konsekvenserne af ikke at have noget budget for 1999 , med forelbige budgetter for en mned ad gangen m.v. Helt rligt var der mange af os , der ikke nskede dette .
<P>
Vi forsger at vre fornuftige , samarbejdsvillige og forsigtige , og det br erindres af dem i Rdet , der mener , at de har vundet en stor sejr over Parlamentet .
Fra vores side var det samarbejdsnd og fornuft , der hjalp os til at trffe denne beslutning .
Socialdemokraterne gik ind p dette i noget , der forhbentligt bliver en ny samarbejdsnd mellem disse to institutioner .
<P>
Nr alt dette er sagt , str vi med et problem , der ikke er blevet nvnt under denne forligsproces .
Det vedrrer kategori 2 , hvortil Parlamentet afgav sin holdning ved frstebehandlingen .
Der blev ikke sagt noget under vores drftelser , men da Rdet havde dets frstebehandling , ser vi , at det i sidste ende har foretaget en nedskring .
Det er get ind p nedskringer i betalingsbevillingerne p ECU 500 millioner , men samtidig har det ogs skilt sig af med reserven .
Vi str tilbage med problemet med , hvad vi skal gre .
De , der deltog i Budgetudvalgets mde i gr aftes , vil sige , at problemet nu er blevet forvrret , fordi vi skulle vende tilbage til frstebehandlingen , og Budgetudvalget var ikke enig i dette .
Budgetudvalget er ikke get med til reserven , men det er get med til ECU 500 millioner i ekstraudgifter .
<P>
Vores gruppe vil drfte dette her i aften , og vi vil da indtage en holdning til det .
Derfor kan jeg ikke give en endelig udtalelse om , hvad vores holdning vil blive , fr det er blevet besluttet , og fr vi stemmer p torsdag .
Jeg m sige , at nedskringen i reserven ikke hjlper vores holdning til den maksimale stigningstakt , hvis det gr galt med den interinstitutionelle aftale .
<P>
Og endelig m vi lyknske fru Dhrkop Dhrkop .
Hun er blevet lyknsket igennem alle indlggene , men vi m anerkende det store arbejde , som hun og hr . Viola har gjort .
Hr .
Violas betnkning er en formalitet ved denne andenbehandling . Men i fru Dhrkop har vi en enlig , udearbejdende mor fra Baskerlandet med alt , det medfrer .
Halvvejs gennem processen befandt hun sig verst p en attentatmands ddsliste !
Vi br vrdstte det arbejde , hun har gjort i r , for det har bestemt ikke vret nemt for hende .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det store arbejde , som hun har gjort i denne sag .
Debatterne om budgettet har vret meget hektiske under andenbehandlingen , og nu er de faktisk ret rolige .
Isr har diskussionen om de strategiske ndringsforslag kostet megen tid . Vi har godkendt ordfrerens strategi .
PPE-gruppen har altid haft til hensigt , at de strategiske ndringsforslag ikke mtte medfre ekstraudgifter , og sdan blev de ogs formuleret .
De havde for vores vedkommende til forml at f forhandlinger i gang . Det er lykkedes .
Der har aldrig vret s stor overensstemmelse mellem frstebehandlingen i Parlamentet og andenbehandlingen i Rdet som nu . Det skyldes de strategiske ndringsforslag .
Det kan vi takke bde vores ordfrer og de strigske rdsformnd for .
Som nederlnder fler jeg dog en vis bitterhed , fordi Nederlandenes finansminister har udlagt en helt normal forhandlingsstrategi s forkert . Han har gjort de nederlandske parlamentsmedlemmer til en slags landsforrddere .
Det var dengang og bestemt nu helt forkert , hvilket den nederlandske regering i mellemtiden ogs har erkendt .
<P>
Fru formand , endvidere er ogs de sociale poster p plads . Der er et problem tilbage .
Det er Den Sociale Fonds udgifter , ligesom de vrige fondes . Det har hr .
Wynn ogs peget p . Der er mange lande , der stadigvk mangler at bruge mere end 33 % af de fastsatte bevillinger .
Nederlandene er et af disse lande . Nederlandene mangler iflge de nyeste tal at bruge 45 % af ml 2 , 37 % af ml 3 , 42 % af landbrugsdelen for ml 5 A , 67 % af fiskeridelen for ml 5 A og 57 % af ml 5 B .
Det er meget kedelige tal . Flere andre lande i Nordeuropa er i samme situation .
Sidste r viste det sig , at der ved rets udgang ikke var penge nok i den sociale fond . Det er ogs tilfldet i r .
Det betyder , at projekterne vil blive betalt for sent . Ogs , og jeg skal mske sige , isr i Nederlandene .
Det kan kun undgs ved at stille tilstrkkelige betalingsbevillinger til disposition .
Derfor er jeg glad for , at Budgetudvalget har godkendt ndringsforslaget om at stille disse betalingsbevillinger til rdighed . I modsat fald ville mange projekter komme i vanskeligheder , fru formand , og det nsker vi ikke .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , budgetforhandlingen her i eftermiddag er mske nok mindre flelsesbetonet end forhandlingen om afgrelsen om decharge for budgettet , men jeg mener ikke , at den er mindre grundlggende .
Substantielle ndringsforslag er ikke rigtigt p tale i dag .
Rdet har gradvist i lbet af de sidste fem r vnnet sig til iden om , at man br fremme dialogen med det civile samfund , hvor Rdets tilstedevrelse altid har vret minimal .
Parlamentet , der er langt fra at vre et spenderende Parlament , har vist sig at vre ansvarligt .
<P>
Sprgsmlet er derfor ikke s meget finanser som institutionelle sprgsml .
Der var nogle , og herunder vores egen ordfrer , der sagde , at der er ved at udvikle sig en ny kultur .
De , hr. kommissr , sagde , at der er sket flere fremskridt inden for budgetomrdet end nogen andre steder .
Jeg er tilbjelig til at ville betvivle dette .
For alle grupper , og ogs Den Liberale Gruppe , vil bestemt vedtage fravigelsen fra det strategiske ndringsforslag .
Men hvis man ser p , hvad der virkelig er net , kan man rejse en rkke sprgsml .
Der er tale om et meget spinkelt kompromis .
Rdet har til slut vedtaget at stemme med kvalificeret flertal i fremtiden - noget , som allerede eksisterede .
S mit vsentligste argument er , at det nste Parlament m vre meget forsigtigt med at se , hvad der sker med sprgsmlet om den interinstitutionelle aftale - og navnlig den nye interinstitutionelle aftale .
<P>
Hvad det strategiske ndringsforslag angr , var det hele tiden foreneligt med den interinstitutionelle aftale .
Artikel 17 gjorde det meget klart .
Vi er forblevet inden for de finansielle overslag .
Men sprgsmlet , om vi er net til enighed i henhold til traktaten , var en anden sag .
Jeg har altid ment , at det ikke var muligt for hverken Rdet eller Parlamentet at opsige en interinstitutionel aftale i dens lbetid .
Denne srlige trussel , som hr . Wynn nvnte meget klart , angiver , at det var hovedargumentet for Forligsudvalget at ndre det .
<P>
Vi br ikke g tilbage over gammel historie .
Fremtidens historie er , at Europa-Parlamentets margen for fremtidige udgifter for nrvrende forbliver mere eller mindre nr nul .
Derfor tror jeg snarere , at vi er net frem til en vbenhvile , end at en kamp er vundet .
Kampen om den nye struktur vil komme op igen i lbet af de nste tre-fire mneder , nr vi skal til at n til enighed om Agenda 2000 .
Man er ikke net til enighed om nogen definitorisk fleksibilitet .
Kort sagt str sprgsmlet om dette Parlaments fremtidige budgetmssige rettigheder stadig hen , selvom kulturen helt sikkert har ndret sig .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , Rdets accept af en god del af de forslag , som Parlamentet stillede under frstebehandlingen , og vores udvalgs forslag om , at nogle andre skal fres ind igen , gr yderligere kommentarer overfldige , hvad dette angr .
Jeg vil derfor koncentrere mig om nogle sprgsml , som jeg anser for srlig vigtige i denne procedurefase .
Og jeg vil begynde prcis med noget , der blev talt en hel del om under frstebehandlingen , nemlig det forhold , at dette budget som det sidste i denne periode s at sige udgr en bro til de budgetter , der skal flge efter det .
Jeg har ikke glemt , at dette udsagn allerede blev fremfrt i forbindelse med den skaldte  strategiske reserve  og muligheden for , at man ikke kunne n frem til en interinstitutionel aftale .
<P>
I alle tilflde vil jeg , nu da proceduren nsten er afsluttet , ikke undlade at gre opmrksom p det ekstremt lave niveau , som budgettet er fastsat til , og p den afstand , der er mellem dt og de finansielle overslag , der blev skitseret i Edinburgh . Isr vil jeg pege p den negative betydning , som dette har bde for fllesskabspolitikker , som vi alle anser for fundamentale , og endnu mere - og frst og fremmest - hvis man insisterer p at tage det som udgangspunkt , nr de fremtidige finansielle overslag skal faststtes .
Med eller uden den interinstitutionelle aftale , der efter vores mening er det allermest negative ved hele denne procedure .
<P>
Lad os nu se p sprgsmlet om de strategiske reserver . Da vi er net til procedurens afslutning , skal jeg ikke lgge skjul p den store tvivl og bekymring , som den valgte strategi og - ikke mindst - de opnede resultater i dag vkker hos mig .
Med henvisning til et udgangspunkt , som man nskede skulle vre hjere af hensyn til fremtiden , og for at undg anvendelse af traktatens artikel 203 , endte man jo med at vedtage en streng budgettilbageholdenhed .
Det var det , som blev opnet fra Rdet , da det havde forkastet reserverne .
Ud over denne budgettilbageholdenhed blev der kun opnet en vag aftale med Rdet p grundlag af en uklar principerklring om fleksibilitet , hvis betydning og rkkevidde ogs forekommer os srdeles uklare .
Man m konkludere , at det er meget lidt , men fremtiden vil vise , om det ogs er for lidt .
<P>
Tillad mig til sidst at bemrke , at jeg finder det forslag ganske fornuftigt , som Kommissionen har vedtaget om , at de ECU 500 millioner , som var blev fjernet under frstebehandlingen og ligeledes af Rdet , igen skal allokeres som betalinger .
Det er faktisk tale om betalinger , hvorfor sprgsmlet kan synes rent teknisk .
Det er det imidlertid ikke for offentligheden .
Og det er ikke mindre sandt , at selv p det tekniske plan og selv efter , at den strategiske reserve ogs blev fjernet p dette niveau , vil udeladelsen af dette belb fre til et afgrundsdybt og ubegribeligt gab mellem bevillinger og betalinger .
Vi hber derfor , at den sunde fornuft fortsat vil rde ogs her i salen , s dette forslag kan nyde fremme .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , jeg er lidt ked af , at en s vigtig forhandling som budgetforhandlingen foregr under sdanne betingelser , at jeg praktisk taget er tvunget til at tage ordet , fordi mine kolleger ikke er til stede .
Det skyldes efter min mening lidt , at man har villet give en anden forhandling her til formiddag en alt for politisk drejning .
<P>
Med budgettet for 1999 har vi i realiteten mange udfordringer og krav at forelgge for Rdet .
Desvrre har vi ikke vret i stand til at gre det , idet en vis politisk realitet har tvunget os til at give efter og opgive det ndringsforslag , som vi dog vedtog ved frstebehandlingen med det forml at gre vores indflydelse gldende p forhandlingsprocessen og sledes n frem til en trovrdig interinstitutionel aftale , det vil sige en interinstitutionel aftale , der ogs inddrager Rdet .
<P>
Vi er nu kommet s langt .
Personligt beklager jeg , at vi - formrkede af et sknderi , som sknt relativt vigtigt for institutionens mde at fungere p efter min mening alligevel er ret s uproduktivt set fra en politisk synsvinkel - har forsmt den egentlige institutionelle debat med Rdet .
Resultatet heraf er , at vi er i frd med at vedtage et budget ved andenbehandling , der alt taget i betragtning tager mere hensyn - og det siger jeg oprigtigt - til det , der for nrvrende optager Rdet , end det , der optager Parlamentet .
Man har ofret dem p en anden forhandlings alter .
Vi fr at se , om denne taktik , der er valgt af de af vores kolleger , der - som jeg lige har sagt - nsker at placere en anden forhandling i centrum for det , der optager Parlamentet , nu ogs er den bedste taktik .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , kre og ikke srligt talrige kolleger , for frste gang i fire r har jeg i Budgetudvalget tilsluttet mig formand Samlands holdning og forkastet det forslag , der var forelagt os .
Jeg er sandt at sige ikke sikker p , om det er af samme grund , idet formanden for Budgetudvalget har forkastet forslaget , fordi han ikke var tilfreds med betingelserne omkring tilbagetrkningen af det strategiske ndringsforslag , og jeg har forkastet det p trods af , at det strategiske ndringsforslag blev trukket tilbage .
<P>
Ved frstebehandling udtalte jeg mig rent faktisk imod , at man ved en kunstig forgelse af budgettet til 1 , 17 % af BNP gjorde skatteyderne i vores medlemsstater til gidsler , og jeg henviste til Budgetudvalgets pokerspil .
Og dette pokerspil er nu get galt .
Den juridiske tjenestegren har med rette erklret , at det strategiske ndringsforslag ikke var i overensstemmelse med budgetreglerne og principperne om specificering og gthed i budgettet .
<P>
Og s bringer Rdet os tilbage til fornuft . Og det gr det - det m indrmmes - uden strre indrmmelser .
Sledes har det ikke accepteret , at Europa-Parlamentet drfter de obligatoriske udgifter med det .
Det har blot accepteret , at der kan blive tale om en vis smidighed og har blot accepteret iden om eventuelt at udtale sig med flertal , det vil sige , at det til sidst vil gre brug af traktaten .
Hvis vores gruppe skal stemme for dette , er det ndvendigt , at det forslag , som Rdet foreslog ved andenbehandling , bliver vedtaget p de betingelser og med de belb , der er fastsat deri .
I modsat fald vil vi modstte os forslaget fra andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Samland">
Fru formand , mine damer og herrer .
Hr . Fabre-Aubrespy , Deres gruppe har endnu aldrig udmrket sig ved at gribe konstruktivt ind i diskussionen .
Derfor er jeg heller ikke overrasket over Deres holdning her i dag .
<P>
For det andet , hvad angr kultursprgsmlet , vil jeg faktisk ogs gerne bruge et minut mere p det .
Jeg tror , at det rent faktisk er lykkedes at udvikle en procedure mellem Rdet og Parlamentet med sttte fra Kommissionen , ikke bare under det strigske formandskab - den re er for stor - men allerede siden det luxembourgske formandskab og det foregende formandskab , som gr i retning af samarbejde .
F.eks. er ad hoc-proceduren p landbrugsomrdet ikke opstet i r , men sidste r , men vi har ogs praktiseret den med godt resultat i r .
<P>
For det andet var der ikke noget at vre stolt af , kre Rdsformandskab og kre Rd i det hele taget !
De risikerede , hvis vi ikke var blevet enige under andenbehandlingen , ensidigt at opsige den interinstitutionelle aftale .
For Deres proklamation af , at De i tilflde af , at det strategiske ndringsforslag blev vedtaget , ville stille Dem op og erklre , at maximum rate var overskredet , er intet andet end en opsigelse af den interinstitutionelle aftale fra Deres side .
Aftalen siger nemlig udtrykkeligt , at de heri fastsatte vre grnser for udgifterne er de vre grnser , som ogs samtidig accepteres af Dem , nr det drejer sig om at faststte maximum amount .
Det ville De ikke .
De kan ogs notere det som vores fortjeneste , at vi var villige til at n frem til et kompromis trods den sidste uges pauvre resultater , for en erklring fra Deres side om ikke at ville acceptere maksimumssatsen ville nok ikke have vret en invitation til Parlamentet til at forhandle med Dem om en interinstitutionel aftale for perioden 2000 til 2006 i de kommende tre mneder , for nu at sige det tydeligt .
<P>
Den mde , som De har reddet Dem selv ud af suppedasen p , lader meget tilbage at nske .
Det m jeg sige helt bent .
For efter alle de samtaler og forhandlinger , som vi har frt med strigerne , kan jeg kun sige , at jeg havde forventet mere .
Her har hr . FabreAubrespy ret .
Resultaterne er srdeles pauvre .
Om tre mneder kommer vi til at skulle indhente meget mere , samle meget mere op , som vi ikke har fet ordnet nu .
For De kan regne med - det siger jeg her i al tydelighed - at Europa-Parlamentet ikke en gang til vil stemme for en interinstitutionel aftale , som vil indskrnke det rderum , som Parlamentet har med fuld fleksibilitet p basis af artikel 203 .
<P>
De , kre Rdsformandskab , m have en interesse i dette nye finansperspektiv , for ellers vil dette Parlament hver gang skulle indstte den vre grnse for udgifterne i hvert budget , bare for at sikre , at udgifterne i det flgende r ikke falder .
For s vidt , kre kolleger , kre Rdsformandskab , var det et skridt i den rigtige retning , et spring , men for kort et spring .
Jeg vil gerne takke alle dem , der som medarbejdere har stttet budgetdrftelserne .
Det gr jeg isr , fordi dette vil vre det sidste budget , som jeg behandler som formand for Budgetudvalget , som medlem af dette Europiske Parlament .
Jeg vil i hvert fald allerede nu - en del af vejen kommer jeg jo endnu til at flges med Dem - bare rolig , jeg vil efterlade min signatur p Agenda 2000 , s De de nste syv r kan blive mindet om , hvad jeg har vret med til at udrette her - nske de kolleger , som skal viderefre budgettet , held og lykke !
Der ligger et enormt stykke arbejde foran Dem .
Husk altid p , at drftelsen af budgettet virkelig er ensbetydende med at fre politik i dette Europiske Parlament .
Nr fru Mller i formiddags sagde , at i forbindelse med dechargen er Parlamentets time kommet , s kommer den igen hvert r i forbindelse med budgetttet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Fru formand , kre kolleger , vi imdeser denne afsluttende afstemning om budgettet for 1999 med en vis ngstelse .
Under frstebehandlingen gjorde Europa-Parlamentet en positiv indsats ved at give de ndvendige midler til nogle af de vigtigste programmer til regional og social udvikling , bekmpelse af arbejdslsheden , fremme af miljet og humanitr bistand .
<P>
Takket vre ordfreren , fru Brbara Dhrkop Dhrkop , vedtog vi dengang en strategisk reserve , der hvede det samlede 1999budget til et niveau nrmere det planlagte , s et eventuelt udgangspunkt for budgettet for r 2000 kunne f et mere realistisk omfang i forhold til de udfordringer , som euroen og udvidelsen stiller , og de gamle problemer med uligheden mellem rige og fattige regioner i Europa .
<P>
Desvrre har Rdet ikke accepteret den strategiske reserve , hvilket betyder usikre vilkr for fremtiden .
Hvad angr strukturfondenes kategori 2 , synes Rdet at ignorere , at der er store efterslb p betalingerne . Hvad angr afsluttede projekter , har vi en situation med manglende betalinger , som er uacceptabel , og som stter Den Europiske Union i miskredit .
Januar i r mtte vi bruge PTE 230 milliarder ( ECU 1 , 17 milliarder ) af budgettet for 1998 for at betale det , der skulle vre blevet betalt i 1997 .
Fordi dynen var for kort , trak vi den op over hovedet og lod fdderne stikke uden for .
I r har Kommissionen forsgt sig med hokuspokus for at betale det , som den var bagud med , men uden at lse problemet .
Hvordan kan nogen nu ville skre ned p eller henstte som reserve de midler , der allerede mangler ?
<P>
Hvad det vrige angr , kun et enkelt ord for at give udtryk for vores bekymring over den drlige forvaltning af hjlpeprogrammet til Rusland - navnlig Tacis - og vores tvivl om ml og midler i den fdevarehjlp , der nu er foreslet .
<P>
Til slut vil jeg gerne meddele gruppens sttte til , at der bliver skabt strengere mekanismer til bekmpelse af svindel og drlig udnyttelse af offentlige midler .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfrerne Dhrkop Dhrkop og Viola for et udmrket arbejde .
Ligeledes vil jeg sige tusind tak til Budgetudvalgets ordfrer Samland , som har stet i spidsen for udvalget p en nsten legendarisk mde .
Budgetkommissr Erkki Liikanen vil jeg takke for et godt samarbejde med Parlamentet .
<P>
Nste rs budget er endelig ganske samstemmende ved at vre en realitet , uden strre uenigheder mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Det er stramt .
Dets del af bruttonationalproduktet er kun p 1 , 1 % , medens loftet er p 1 , 27 % .
Personligt er jeg glad for , at der ikke blev reserveret de EUR 130 millioner til TACIS-programmets bevillinger som planlagt , fordi det havde undermineret dette vigtige program og sat bl.a. foranstaltninger til fremme for kernekraftsikkerhed i farezonen .
<P>
Dette budget er det sidste i denne programperiode .
For at lave det nste budget skal bde finansieringsudsigter og aftalen mellem institutionerne forhandles .
Disse er ogs tt forbundet med lsningen af EU ' s finansieringsgrundlag , hvorved forhandlingerne ogs omfatter nettobidragene .
<P>
Lsningerne i Agenda 2000 er ogs livsvigtige for nste rs budgetter .
Vi kan sige , at Agenda 2000 er den strste internationale konomiske aftale , som er truffet i fredstid i Europa .
Derfor skal vi koncentrere os om dens gennemfrelse .
Det vrste , vi her i Parlamentet kan foretage os nu , er at gre Kommissionen handlingslammet f.eks. ved at ngte den decharge for regnskaberne for 1996 .
Dette vil betyde , at vi har et hus uden vrt netop under de afgrende forhandlinger om Agenda 2000 , og Parlamentet har ingen forhandlingspartner .
Det er derfor , at jeg hber , at vi kan behandle denne sag lige som den forrige i et godt samarbejde til fremme for EU og frst og fremmest for dens medlemslande og borgere .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg erindrer Dem om , at Rdet forpligtede sig for to r siden , da vi forhandlede budgettet for 1997 , til , at budgettet for 1997 ville vre det sidste hestekursbudget .
Jeg kan huske Budgetudvalgets karismatiske formand , hr . Samland , der under sin tale gjorde tegn med hnden og sagde til dem  Se til , at I ikke snyder os  .
<P>
Desvrre , min kre hr. formand Samland , det ser ud til , at De har snydt os .
Ligesom sidste r har De ogs i r snydt os , og vi er kommet til at forhandle om et budget , der er tilpasset til stabilitetspagtens krav . Det er underkastet forpligtelsen at sttte en falsk MU , det er underkastet de ledende bankmnds , bankernes og de konomiske lobbyer .
Det har intet , jeg gentager intet , at gre med det , vi engang drmte om .
Nemlig et solidarisk Europa , et arbejdsomt Europa , et socialt Europa .
<P>
Jeg ved hvad , der nu vil ske .
Alle de , der har talt , selv ordfreren fru Dhrkop , som jeg ikke kan se , s jeg kan lyknske hende - det ser ud til , at hun ogs selv er blevet trt og har forladt salen - hun sagde , at hun ikke er tilfreds med budgettet , ogs hr .
Samland sagde det samme i slutningen af sin tale , og alle de , der har haft ordet , har sagt det samme , men alligevel vil de stemme for budgettet , de vil stemme for det ligesom sidste r , ligesom forrige r .
Men eftersom jeg gerne vil vre konsekvent med det , jeg tror p , og det , jeg stemmer for , vil jeg ikke stemme for budgettet .
Deres vlgere m sprge dem , hvorledes det er muligt , at de sttter noget , at de siger noget , men til sidst stemmer de noget andet , og med henblik p valg kommer de med ideologiske manifester med svigagtige lfter , som de ved , at de ikke kan indfri , s lnge budgettet bliver p 1 , 10 .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , I Europa-Parlamentet siges mange pne ord , men de har ingen indflydelse p , hvordan tingene former sig .
I Parlamentets Budgetudvalg har vi skarpt forkastet Det konomiske og Sociale Udvalgs og Udvalget for Regionalpolitiks beslutninger om at udbetale ln til embedsmnd for strejkeperioden i maj , men nr Parlamentets holdning ikke kan ses p budgettet , har den ingen betydning .
<P>
Lnudbetalinger under strejken er en bagatel .
Derimod var den skaldte strategiske reserve en stor sag , hvor Parlamentet nskede get magt .
Men det tabte armvridningen med Rdet .
Parlamentet retter sig altid ydmygt efter EU ' s politiske elites vilje .
Parlamentet er ikke modpart til noget som helst .
<P>
Hele formiddagen kritiserede Parlamentet Kommissionen for ineffektivitet i den konomiske overvgning .
I dag , hvor der i flere indlg er foreslet ngtelse af decharge , godkender Parlamentet benbart udleveringen af landbrugsprodukter til ECU 400 millioner til brug for Ruslands mafiaorganisationer .
Europa-Parlamentet stiller ikke de betingelser til bistanden , at salg af maden , som er ment som bistand , skal kunne kontrolleres hensigtsmssigt .
Sledes bliver Parlamentet selv tandls , nr det i fremtiden skal sge efter dem , som er skyldige i misbrug af bistanden , ydet for at markedsfre EU ' s landbrugsoverskud .
Nr bistandsmad slges p det russiske marked , som ikke har fungerende markedsmekanismer , kaster vi skatteydernes penge ud af vinduet .
Samme pvirkning , som der fs ved at slge EU-mad for ECU 400 millioner , kan opns ved at give ECU 150 millioner i penge direkte til russerne .
<P>
Det er efter Europa-Parlamentets arbejdsmetoder lettere at kaste store mngder penge bort p en gang end at kaste dem bort i mindre rater ad gangen .
Budgetudvalget kontrollerer kun de mindre mngder .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , under frstebehandlingen har jeg vret imod den strategiske reserve p ECU 3 , 75 milliarder . Jeg kaldte den  for et helt forkert signal , som frer til maksimalisering af udgifterne i 1999 og derefter .
Idet de finansielle perspektiver netop har til forml at styre udgifterne  .
<P>
Budgetudvalget foreslr nu forelbigt at se bort fra denne megareserve . Det er klogt , fordi Parlamentet risikerer at blive dmt ved Domststolen , hvis den holder fast ved denne farlige kurs .
Med denne ekstra buffer overskrides den maksimale stigningsprocent i henhold til traktaten kraftigt .
Rdets lfte om at medtage  fleksible elementer  i den nye interinstitutionelle aftale giver Parlamentet et alibi for at tilbagekalde sin beslutning .
<P>
Har Parlamentet overhovedet opnet noget som helst ?
Med hensyn til karakteren og omfanget af fleksibiliteten har Rdet ikke givet nogen form for tilsagn .
Bliver der mulighed for forskydninger mellem budgetkategorierne ?
Kommer der strre fleksibilitet , end de nuvrende finansielle perspektiver giver ? Det er altsammen meget uklart .
Alligevel tager Parlamentet til takke med dette vage tilsagn .
Om det var vrd at stte Parlamentets trovrdighed p spil for dette , tvivler jeg p . Vi br ikke gentage den slags kunststykker .
<P>
Jeg mener i vrigt , at Rdet med rette ikke har givet konkrete tilsagn .
Fordelingen af den finansielle ramme i maksimale udgifter for de forskellige kategorier har bidraget til en behersket og afbalanceret udvikling af budgettet .
Budgetdisciplinen krver streng hndhvelse af disse maksimalangivelser .
Nogen fleksibilitet er i midlertid ndvendig for at udfylde budgetprioriteterne . Men det kan ske uden overdragelse af midler mellem rubrikkerne , som mange i Parlamentet gr ind for .
Rubrikkerne er brede nok til , at de varierende bevillingsbehov kan tilgodeses .
<P>
Tilsidst strukturfondene .
I Edinburgh blev det fastslet , at det drejer sig om et anvendelsesforml . Det plukker vi nu de sure frugter af .
Ved slutningen af programmeringsperioden kan man forvente en flodblge af bevillinger uden bestemmelse . Det krver en lsning .
Hvis vi udskyder bevillinger til r 2000 , sdan som ordfreren foreslr , skal de trkkes fra den finansielle pakke for perioden 2000-2006 .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Fru formand , det er sandt , som det er blevet sagt , at dette budget er historisk , men efter min mening er det historisk , ikke fordi fru Dhrkop er det frste iberiske medlem , som er hovedordfrer - sknt jeg lyknsker hende med hendes arbejde - det er heller ikke historisk , fordi det er det sidste budget i den gldende finansielle overslagsperiode 1993-1999 og vil f indflydelse p de kommende - hvis de for resten eksisterer , hvilket ikke er sikkert - og det er efter min mening heller ikke historisk , bare fordi det er det frste budget i euro .
Det vidste vi alt sammen , da budgetproceduren startede .
<P>
Det er efter min mening historisk , fordi Rdet under budgetproceduren skriftligt har lovet , og her i formiddag gentaget mundtligt , at det vil holde det , som det har skrevet under p .
<P>
Vi har  ivrksat  , at Rdet laver en betydningsfuld erklring herom .
Mske er der nogle , der er overraskede , men det er frste gang i 40 r , at Rdet fremkommer med en ensidig erklring om , at det vil holde sine lfter .
Det forekommer mske nogle at vre indlysende og tautologisk , men det har ikke vret sdan tidligere i Fllesskabets historie .
<P>
Denne erklring fra Rdet skal ses i sammenhng med sprgsmlet om fleksibilitet ved de fremtidige finansielle overslag , som vi nsker at underskrive og have , men - jeg understreger - ikke for enhver pris .
<P>
Mine damer og herrer , grundlaget for mit mandat til den aktuelle forhandling er beslutningen fra 4. december 1997 . I den udtalte Parlamentet sig til fordel for nogle nye finansielle overslag , der var hensigtsmssige for de udfordringer , som Den Europiske Union str over for i de kommende r .
<P>
Parlamentet accepterer pragmatisk de 1 , 27 % som loftet over de egne indtgter , og det krver fleksibilitetsmekanismer : p den ene side bestemmelser om overvgning af de finansielle overslag , p den anden side mekanismer , der letter overfrselen mellem udgiftsomrder og mobilisering af nye ressourcer , nr det er ndvendigt .
<P>
For flere mneder siden nvnte jeg i et arbejdspapir , at problemet skyldtes , at det af punkt 12 i den gldende interinstitutionelle aftale fremgr , at omlgningen af de finansielle overslag skal ske i overensstemmelse med de flertal , der fremgr af traktatens artikel 203 , afsnit 9 , men at Rdet anvendte enstemmighed til en intern beslutning , hvilket forhindrede enhver form for fleksibilitet .
<P>
For at gre en ende p denne stivhed indfrte vi de skaldte strategiske ndringsforslag .
Med sidste uges aftale kan de efter min mening trkkes tilbage .
<P>
Jeg skal sige om ndringsforslag 708 fra frstebehandlingen vedrrende strukturfondene , at der var logik i det . En logik , som Rdet har delagt .
Det har taget forpligtelsesbevillingerne , som var en del af reserverne , og placeret dem under poster , og p den anden side har det bibeholdt nedskringen i betalingsbevillingerne .
P de betingelser vil jeg faktisk hellere vende tilbage til det forelbige budgetforslag .
<P>
Hvad forventer medlemsstaterne at spare ved det ?
I bedste fald renterne af ECU 500 millioner p 3 % .
Tyskland ville allerhjst spare EUR 2-3 millioner i rets lb .
Det er , hvad der hjst kan spares .
<P>
Er det symbolsk ?
Det er klart , at det , der har betydning , er forpligtelsesbevillingerne , men prv De at forklare , at vi kun har skret ned i betalingsbevillingerne , som ikke rigtig betyder noget , fru formand .
Fortolkningen er allerede i medierne , og af den kan der udledes en reduktion af strukturfondene .
Og i rkken af symboler , fru formand , foretrkker jeg solidaritetssymbolet .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , det er en stor fordel at vre den sidste , der fr ordet , for det gr det muligt for mig at tale i tilstedevrelse af hovedordfreren , der er kommet tilbage , og jeg ville netop rette alle mine lyknskninger til hende .
For det frste fordi jeg , som De vil forst , finder , at ordfreren i denne egenskab fortjener sttte , hensyn og respekt fra Parlamentets side .
Det er et principsprgsml .
Men ligeledes - og det m jeg indrmme - fordi fru Dhrkop Drhkop p en srlig ijnefaldende mde har illustreret noget vsentligt . Nemlig , at den interinstitutionelle krig i en budgetprocedure ikke er noget skbnebestemt , og at det mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen undertiden er som i et lystspil af Feydeau , men det er ikke ndvendigvis Atriderne .
Og det br vi glde os over .
<P>
De har , kre frue , vist , at det er muligt at n frem til en sund aftale med den anden gren af budgetmyndigheden .
Denne aftale er baseret p to ml : rigorisme og fleksibilitet .
Rigorisme , fordi det er den lov , der har vret gldende for de europiske offentlige myndigheder i revis , og det vil den vre i flere r endnu .
Fleksibilitet , fordi det er betingelsen for en intelligent rigorisme .
Der findes ikke nogen intelligent rigorisme uden en optimal allokering af ressourcer , og der findes ingen optimal allokering af ressourcer uden fri allokering for budgetmyndigheden af sjldne ressourcer blandt alle de potentielle udgifter .
<P>
Der er en stor forskel mellem Rdet og Parlamentet i denne sag .
Rent faktisk har vi udvist rigorisme .
I renes lb har vi vist , at vi er i stand til at tage vores del af byrden , for vi ved , at der bag modtageren af sttte fra Fllesskabet ogs er en skatteyder , og bag den ene og den anden er der i vrigt ogs en vlger .
Men vi har vist det .
Vi er ved at n til enden af vores embedsperiode med et udgiftsniveau , der ligger langt under det loft for  de egne indtgter  , der blev fastsat i Edinburgh .
<P>
Hvad fleksibiliteten angr , er det til gengld op til Rdet at udvise god vilje og vise sin evne til omstilling .
Ja , der er overensstemmelse mellem rigorisme og fleksibilitet .
Vi har gjort vores del af arbejdet .
Det er nu op til Dem , mine damer og herrer i Rdet , at gre Deres .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=8>
Status for 1998 og rsprogrammet for 1999
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om status for 1998 og rsprogrammet for 1999 .
<P>
Jeg byder velkommen til hr. kommissr Santer , som ogs fr ordet med det samme . Hr .
Santer , De har ordet .
<SPEAKER ID=126 NAME="Santer">
Fru formand , mine damer og herrer , 1999 er det sidste r af denne Kommissions embedsperiode .
Det er ligeledes euroens frste r .
Det bliver et fuldt r , for der er meget at gre , vi har et fuldt program og en fast vilje til at fuldfre det , for det er os magtpliggende at efterlade et rent bord til den nste Kommission .
<P>
Som jeg allerede har haft lejlighed til at fortlle Dem , er den interne reform af Kommissionen ligeledes en prioritet for mig for 1999 . Det vil jeg vende tilbage til .
<P>
Kommissionens arbejdsprogram kan inddeles i en rkke prioriteter , som jeg har haft siden 1995 , fordi det er vores medborgeres prioriteter .
Eftersom arbejdsprogrammet blev oversendt til Dem for en mned siden , og De har haft lejlighed til at stte Dem ind i det , vil jeg begrnse mig til nogle politiske iagttagelser .
<P>
Jeg vil begynde med Agenda 2000 .
<P>
Som jeg gentagne gange har haft lejlighed til at sige her i Parlamentet , ligger alle Kommissionens forslag nu p bordet .
1999 er sledes beslutningens r .
Vedtagelsen af Agenda 2000 er en prioriteret sag for den europiske konstruktion , for s vidt som det er fllesskabsdynamikken selv , der str p spil - p det tidspunkt , hvor Den Monetre Union trder i kraft og navnlig i perspektivet af udvidelsen .
<P>
Frem for at spekulere p datoen for disse udvidelser er det vsentligt at n frem til politiske aftaler , der gr det muligt at n frem til et vellykket udfald af disse .
Kommissionen vil gre alt , hvad der str i dens magt for at fremme en aftale om Agenda 2000 med respekt for fllesskabets interesser og senest i marts 1999 .
<P>
Jeg vil nu gerne mere konkret komme ind p tre punkter .
Det frste punkt vedrrer vores frste prioritet , nemlig den konomiske vkst og beskftigelsen .
Den 1. januar trder euroen i kraft i de 11 deltagerlande .
Det vil i fremtiden betyde en get samordning af de konomiske politikker og navnlig inden for det fiskale omrde .
Det drftede vi lnge ved Det Europiske Rd i Wien og i Prtschach .
<P>
Hvad beskftigelsen angr , leverer den strategi , der blev lanceret ved Det Europiske Rd i Luxembourg for lidt over et r siden , rammerne for en europisk indsats til fordel for beskftigelsen , der vil blive fortsat og udvidet i 1999 .
Takket vre denne strategi kan medlemsstaterne placere deres indsats i en flles ramme .
Som Det Europiske Rd har bemrket det , er der gjort betragtelige fremskridt , hvad jobskabelse og nedbringelse af arbejdslsheden angr .
Jeg hber , at opstillingen af den europiske strategi p lngere sigt gr det muligt for alle at gennemfre reformer , der , naturligvis iflge de enkelte landes sregenheder , virkelig skaber beskftigelse .
<P>
Derfor vil Kommissionen fra 1999 lgge vgt p konkretiseringen af den europiske strategi .
Den flles rapport , der er planlagt for 1999 , vil prsentere en frste serie af evalueringsresultater og sttte forslagene til beskftigelsesretningslinjer for r 2000 .
Kommissionen vil desuden i 1999 fremstte en meddelelse om en systematisk hensyntagen til beskftigelsens krav p fllesskabsplan , som det krves i Amsterdam-traktaten efter ndringen af artikel 127 .
<P>
I samme nd har Kommissionen i sit arbejdsprogram medtaget sin hensigt om at styrke den sociale dimension i Unionen i 1999 .
Den vil lgge vgt p udviklingen af politikker , der sigter p at modernisere den sociale sikring , fremme social integration og bekmpe forskelsbehandling og uretfrdighed .
<P>
Fru formand , i 1999 skal der ogs gives prioritet til etableringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Sagsmappen  interne og retlige anliggender  ligger nu klart p stats- og regeringschefernes bord .
I Wien vedtog vi den handlingsplan , der var forelagt af Rdet og Kommissionen . Og der vil blive afholdt et ekstraordinrt Europisk Rd i Tampere - alts under det finske formandskab - i oktober 1999 , der er helliget denne udfordring og dens indvirkninger .
<P>
Efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten vil der skulle gres nogle reelle fremskridt i 1999 inden for det retlige samarbejde og politisamarbejdet og inden for asyl- og indvandringspolitikken .
Der er her tale om omrder , hvor vores landes borgere har store forventninger .
Arbejdsprogrammet for 1999 omfatter en indarbejdning af regelsttet omkring Schengen-aftalen i fllesskabsretten og en omformning af en rkke af vores lovgivningsmssige instrumenter .
Kommissionen har i sinde at gre fuld brug af de prrogativer , den har fet tildelt i medfr af Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg kommer nu til de udfordringer , der er resultatet af udviklingen i den internationale situation p tidspunktet for euroens lancering , og som er et resultat af globaliseringen af relationerne udadtil .
Jeg har ofte sagt og vil gerne gentage , at jeg fler en reel frustration , nr jeg iagttager Unionens sendrgtighed og manglende evne til at udnytte hele vores potentiale .
Jeg glder mig over enigheden om , hvordan euroen skal se ud .
Det er et skridt og et skridt i den rigtige retning for at imdekomme det  behov for Europa  , der rettes til Unionen udefra .
For det internationale milj har i flere mneder vret berrt af turbulens , og i en sdan situation kan Unionen fremst som et pol og endog en stabil aktr .
<P>
I denne sammenhng br vi fortsat uddybe vores forhold til USA , og hovedmlet for 1999 vil vre ivrksttelsen af det transatlantiske konomiske partnerskab .
Udviklingen i Rusland vil blive genstand for stor opmrksomhed fra Kommissionens side .
Vi fortstter vores sttte til reformer og konomisk genopretning inden for rammerne af de partnerskabsaftaler , som vi har indget med dette land og alle de nye uafhngige stater , og ved at mobilisere ressourcerne i Tacis-programmet .
<P>
Vi m ligeledes fortsat vre rvgne over for udviklingen i Asien og Latinamerika . Og generelt siger det sig selv , at Unionen br tage aktiv del i debatten om en reform af det internationale konomiske og finansielle system .
<P>
Dette krver helt klart , at Unionen taler med n stemme .
Det krver ligeledes , at Unionen stter sig som ml at ville tilskynde til en strre integration af de forskellige strenge af dens indsats udadtil .
Det vil igen i 1999 vre en af Kommissionen prioriterede opgaver at fremme bevidstheden om dennne ndvendighed blandt medlemsstaterne .
Unionen br udnytte komplementariteten mellem dens interne og eksterne politikker .
Hertil disponerer den over forskellige instrumenter : den flles handelspolitik , den offentlige bistandspolitik til udviklingslandene og FUSP .
Den br oftere bruge disse , vre mere aktiv og mere politisk , for vi m ikke glemme , at 1999 bliver ret , hvor den frste hje reprsentant for FUSP skal udnvnes .
Vi br udnytte alle mulighederne , for at denne fuldt ud kan leve op til de forventninger , der er tillagt dennes rolle .
<P>
Fru formand , ud over disse tre centrale punkter vil jeg gerne fremhve nogle srlige retninger i vores arbejdsprogram for 1999 , der konkret udmnter afbjningen af fllesskabspolitikkerne til fordel for det , der optager europerne .
Her vil jeg bl.a. nvne en rkke prioriterede temaer .
<P>

For det frste er der folkesundhedsomrdet .
Kommissionen vil i 1999 fremlgge et nyt handlingsprogram , der sigter p et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau .
<P>

For det andet er der fdevaresikkerheden .

Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret er blevet etableret med det erklrede ml at skulle bidrage til styrkelsen af kontrollen i medlemsstaterne og i tredjelande med henblik p at sikre overholdelsen af fllesskabslovgivningen og imdeg fdevarerisici .

<P>



For det tredje er der forbrugernes interesser , der er integreret i faststtelsen og anvendelsen af de vrige fllesskabspolitikker .




<P>
Kommissionen vil desuden forelgge en meddelelse om borgernes problemer i forbindelse med udvelsen af deres rettigheder p det indre marked .


<P>
Endelig er der miljet .
Kommissionen , der respekterer den forpligtelse , der blev indget i Cardiff , vil se til , at miljhensyn bliver integreret i de vsentligste forslag i arbejdsprogrammet , og navnlig i relation til Agenda 2000 , transport- og ligeledes energiomrdet .

Vi m ogs beslutsomt fortstte den strategi , der blev fastsat ved Kyoto-konferencen om klimandringer .
<P>



Fru formand , vi m - og det erkendes af alle - rykke frem med reformen af institutionerne for at forberede Unionen p de interne og eksterne udfordringer og navnlig udfordringerne i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Det er nu fastsat , at denne reform skal best af to strenge . Den vil p den ene side komme til at best af egentlige institutionelle reformer , og Kommissionen har allerede ved flere lejligheder formuleret sine tanker herom .
Den vil komme nrmere ind p disse i frste halvdel af 1999 .
P den anden side vil den komme til at best af reformer , der ikke krver nogen ndring af traktaterne , og som allerede nu kan besluttes og gennemfres for at modernisere og ge samtlige fllesskabsinstitutioners effektivitet . Denne velse skal udmunde i en gte intern reform af alle institutionerne samtidig for at sikre sammenhng og effektivitet i helheden .
Jeg vil i 1999 hellige en stor del af min energi p reformen af Kommissionen .
<P>
Som jeg allerede sagde her i Parlamentet den 2. december i r , skal Kommissionen moderniseres , tilpasse sine strukturer , omtnke sine arbejdsmetoder og forenkle sin forvaltning . Forvaltningen br vre ansvarlig , kontrolleret og decentraliseret .
Og hvorfor s det ? Jo , fordi man har bestrbt og net en hj grad af integration , og det medfrer et konstant behov for tilpasning .
Fordi fllesskabsproduktets acceleration siden slutningen af 80 ' erne har frt til , at Kommissionen har fet en lang rkke nye opgaver , der indebrer en vejledende forvaltning af store pengesummer . Men denne eksplosive forgelse af opgavemngden er ikke blevet ledsaget af en tilsvarende forgelse af de menneskelige ressourcer .
Det er ligeledes sdan , at denne voldsomme forgelse af opgavemngden er foreget i en periode , hvor uddannelse og erfaring inden for disse nye omrder stadig befandt sig i konsolideringsfasen .
Og fordi Kommissionen jo , nr alt kommer til alt , er en relativt ung og flernational administration , der uophrligt m forbedre sin administrationskultur . Jeg m i vrigt konstatere , at alle internationale organisationer str over for denne udfordring , og at Kommissionen ikke er bagud i denne henseende .
<P>
Allerede i begyndelsen af min embedsperiode lancerede jeg initiativerne SEM 2000 , det vil sige Sound Economic Management , og MAP 2000 - Modernisation of Administration .
Disse initiativer er nu ved at bre frugt , selvom det er klart , at de ikke lser alle problemer p n dag .
Man kan ikke f nok af at sige  administrationen flger de politiske retningslinjer  .
Jeg er overbevist om , at det vil lykkes os at f endnu mere ud af det store engagement og talent , som besiddes af vores tjenestemnd , der har bidraget s meget til den europiske konstruktion .
<P>
For at sikre sammenhng , en s stor synergieffekt som muligt og navnlig en vedholdende indsats besluttede jeg for nogle mneder siden at placere alle Kommissionens aktioner inden for rammerne af initiativet  Fremtidens Kommission  .
Og hvad er s de tanker , der ligger til grund for  Fremtidens Kommission  ?
Der er tre .
For det frste at igangstte en grundig overvejelse af Kommissionens fremtidige rolle og opgaver og dernst i lyset af denne overvejelse at se p institutionens struktur og organisation atter en gang og endelig at uddybe reformerne , hvad angr ressourceforvaltning og personaleadministration .
<P>
Som jeg allerede har haft lejlighed til at fortlle Dem , vil jeg i frste halvdel af 1999 udarbejde et samlet koncept for en omstrukturering af kommissrernes portefljer og en omorganisering af tjenestegrenene for at bringe disse mere i overensstemmelse med udviklingen i Kommissionens opgaver .
Det vil jeg overbringe til den nste udpegede formand .
Der er allerede en omfattende screening i gang af Kommissionens aktiviteter , de anvendte ressourcer og de anvendte arbejdsmetoder med henblik p at forberede reformen .
Denne strukturreform vil kun lykkes , hvis den ledsages af en dybtgende ndring af den administrative kultur .
Der er ved at blive udtnkt to adfrdskodekser med henblik herp , og det er en faglig moralkodeks , der faststter regler for tjenestemndenes adfrd , og en kodeks , der fastslr relationerne mellem kommissrer , kabinetter og tjenestegrene .
<P>
Og endelig vil jeg i 1999 ligeledes drage operationelle konklusioner af en rapport om personalepolitikken , der er blevet udarbejdet af en paritetisk sammensat refleksionsgruppe , og som for nrvrende er genstand for vidtgende forhandlinger med personalereprsentanterne .
Denne refleksion vil uden tvivl ogs berre de andre institutioner , for s vidt som den skulle fre til en reform af personalevedtgten , der helt klart vedrrer alle institutionerne .
<P>
Dette frer til en sidste bemrkning , og det er , at alle de ting , jeg har p bedding , og som jeg lige har nvnt , allerede er godt i gang .
Nogle af dem er allerede begyndt at fre til konkrete resultater , og andre vil gre det p lngere sigt .
De tager tid og kan ikke gennemfres uden sttte fra alle aktrerne i den europiske konstruktion .
Vi har alle en rolle at spille heri .
Jeg hber , at dette vil ske i en nd karakteriseret af benhed , tillid og gensidig respekt .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det var s de vsentligste punkter i vores program for 1999 .
Jeg vil blot tilfje en ting , og det er , at fllesskabskonstruktionen ikke er et ml i sig selv .
Unionen spiller sin legitime rolle , for s vidt som den leverer konkrete og demokratiske lsninger p konkrete problemer .
Europas lande str over for visse udfordringer , som de ikke kan lse alene .
Det er vores pligt at hjlpe dem med at imdeg disse p en effektiv mde .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , fru formand , da Lewinski-sagen var p sit hjeste , sagde en kommentator fra en amerikansk tv-station :  En grim historie for prsidenten !
 I dag vil jeg med en omskrivning af disse ord sige :  En grim historie for Kommissionen  .
<P>
Og her hentyder jeg kun til forhandlingen om decharge , for hver dag bringer pressen og medierne en rkke oplysninger , og de kommer med afslringer , beviste svel som ubeviste , af funktionsforstyrrelser eller vrre ting inden for Kommissionen .
<P>
Disse afslringer berrer helt klart Kommissionens trovrdighed og effektivitet .
Derfor krver socialdemokraterne eftertrykkeligt , at De hurtigt og beslutsomt gr noget ved de intentioner , De har talt om med hensyn til en reform af Kommissionen , dens arbejdsmetoder , dens organisation , dens procedurers fleksibilitet og navnlig dens midler til at opn benhed og kontrol .
For hvis det er rigtigt , at vores to institutioner er ved at n til vejs ende med deres respektive embedsperioder , er det ogs rigtigt , at de stadig har meget at lave , og hvis vi skal kunne frdiggre disse opgaver , har vi allesammen behov for en strk Kommission og en beslutsom Kommission , for denne institution er nemlig stadig i dag drivkraften bag den europiske konstruktion , som den har tjent s godt siden 1957 .
<P>
Nr man nu skal til at gre status for 1998 , kunne man gentage billedet af den halvfulde eller halvtomme flaske .
Lad os opfre os som gentlemen og vre enige om , at den lovgivningsmssige status for 1998 er relativt positiv - men uden tvivl med to beklagelser .
Det er for det frste , at Kommissionen , da den gjorde status over det lovgivningsmssige arbejde , ikke talte meget - eller talte s lidt - om den rolle , som Parlamentet har spillet heri med dets tilfjelser og dets bidrag .
Jeg tror , at Kommissionens status ville have vundet i objektivitet , hvis man havde nvnt denne lovgivningsmssige indsats fra Parlamentet , der er blevet mere og mere beslutsom , navnlig efter Maastricht-traktaten .
<P>
For det andet er det ogs sket - og det er normalt - at en rkke lovgivningsmssige forslag i forhold til det bebudede arbejdsprogram ikke er kommet til at se dagens lys .
De er forblevet under skppen .
Men alligevel burde man have angivet rsagen for Europa-Parlamentet og begrundet , hvorfor netop disse forslag ikke er blevet fremsat for det !
Og hvorfor disse forslag , der ikke har set dagens lys i 1998 , heller ikke er at finde i arbejdsprogrammet for 1999 !
Der er er her en vis form for manglende sammenhng , og vi m indrmme , at det bekymrer os en smule , og vi forventer naturligvis Deres svar i denne sag .
<P>
Hr. formand , sidste r , da De fremlagde Deres program for 1998 , erklrede De , at det var Kommissionens intention med jvne mellemrum at foretage en evaluering af , hvor langt man var net med lovgivningsarbejdet .
Det har vi ikke set noget til endnu .
Meget lidt er blevet gjort .
I hvert fald inden for det , Kommissionen har forpligtet sig til .
Og endelig vil jeg mske gerne for at slutte med 1998 understrege , at det er Deres opgave , som traktaternes vogter , at holde je med den skve udvikling , som Rdet er hovedansvarlig for , og det bestr i at beholde en rkke lovgivningsmssige forslag , som str bde Kommissionens og Parlamentets hjerter nr , for sig selv i sine skuffer .
Der er her en form for pligtforsmmelse , der br optage Dem .
<P>
P samme mde kan man betragte det som en skv udvikling , at Rdet i stadig hjere grad tiltager sig retten til p en vis mde at kommentere de lovgivningsmssige beslutninger , og herunder dem , der er vedtaget ved flles beslutningstagning , ved en rkke ensidige erklringer , som om det var op til Rdet , og til det alene , at skabe en eller anden - jeg ved ikke hvilken - tredje jurisdiktion i den europiske retsorden .
Jeg beder Dem derfor , hr . , om i egenskab af Kommission at se til , at denne praksis ophrer .
<P>
Lad os nu vende os mod Deres program for 1999 .
Det er klart , at den frste prioritet - De har selv fortalt os det , hr. formand , og vi er enige deri - er at f succes med Agenda 2000 .
Agenda 2000 er den uundvrlige ordning , hvoruden man ikke kan forestille sig nogen udvidelse af Unionen inden for en forudselig fremtid .
Denne Agenda 2000 er naturligvis meget tt forbundet med drftelsen af de finansielle overslag og den fremtidige interinstitutionelle aftale , som der allerede blev taget hul p for lidt siden under budgetforhandlingen .
Det er derfor meget vsentligt , at Kommissionen og Parlamentet samarbejder beslutsomt , sledes at vi kan n til ende med dette arbejde , hvilket er vanskeligt , men som det er vores opgave at viderebringe til dem , der kommer efter os .
<P>
Den anden prioritet er Amsterdam-traktaten .
Det er rigtigt , at en rkke medlemsstater endnu ikke har ratificeret Amsterdamtraktaten .
Det er rigtigt , at nogle er ramt af sendrgtighed eller vanskeligheder i deres institutionelle procedurer .
Men der er imidlertid ikke noget , der forhindrer Kommissionen , og intet forhindrer den i allerede i dag med stor beslutsomhed at forberede Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse og dermed de instrumenter , der gr det muligt at anvende denne s hurtigt som overhovedet muligt , efter at den sidste ratificering har fundet sted .
Jeg tnker naturligvis p de nye retsgrundlag , som man m forsyne en rkke uafsluttede lovgivningsmssige forslag med og p problematikken omkring offentliggrelse eller annoncering af dokumenter og retsakter og om det , min kollega Medina vil tale om om lidt , nemlig de ultrafjerntliggende regioner .
Det er et punkt , vi ligeledes insisterer p .
<P>
Og endelig det sidste punkt , der for os er en prioritet blandt prioriteter , og det er den kamp , som Europa ved hjlp af en dynamisk beskftigelsespolitik br kmpe mod arbejdslshed og social udstdelse .
Den rdlige blge , der har skyllet frem over de europiske regeringer i de seneste r , giver en strkere vind , der blser i den rigtige retning .
Det er vigtigt , at Kommissionen nu udfolder s mange sejl som muligt , sledes at vinden kan blse Det Europiske Fllesskab s langt som muligt frem mod dette ml , der er vigtigt for os , nemlig mlet om det sociale Europa og kampen for beskftigelse og mod udstdelse .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , kre kolleger , lad mig begynde med at takke formanden for Kommissionen for den ikke s lidt politiske mde , hvorp han i dag har forsgt at komme nrmere ind p de bekymringer , der findes i begge institutioner , om den mde , vi omgs hinanden p .
<P>
Det arbejdsprogram , som vi i dag behandler , er udtryk for vores institutionelle samarbejde .
Det er en aftale , der engang er blevet lavet for at faststte Kommissionens prioriteter efter hring af Europa-Parlamentet . Det var en aftale mellem begge institutioner .
Jeg har allerede i flere r konstateret , at denne procedure ikke fungerer helt godt .
Vi forsgte sidste r at forbedre denne procedure , hvilket hr . Desama ogs har nvnt .
Vi har sagt : Det skal undersges , om man ikke via kvartalsvise eller halvrlige rapporter mske p et tidligere tidspunkt kan tage forandringer op , der er ndvendige , der er mulige ogs med Parlamentets medviden .
Jeg tror ikke , at det er grunden .
Jeg tror , at det skyldes , at Kommissionen ikke har holdt det , den har lovet .
Jeg ptaler dette over for Kommissionens formand , og mske br jeg ogs lgge noget af skylden hos Parlamentet . Hr .
Desama , vi burde ogs have kontrolleret bedre , om Kommissionen holdt sine lfter .
Vi m dele skylden mellem os . Vi har ikke mindet Dem om aftalerne .
<P>
De har holdt et meget hrd indlg i dag . De har dermed implicit fastslet , at der er noget galt mellem vores institutioner .
Vi har altid vret naturlige allierede ved reprsentationen og forsvaret af Europa . Netop i det jeblik euroen skal introduceres , en stor begivenhed , gr det mindre godt , og s bliver tilliden mindre .
Det er det , jeg fastslr .
Nr der i oplbet til denne store politiske beslutning mangler noget mellem os , skal vi kunne sige til hinanden : Hvad er grunden , og hvordan kan vi genopbygge tilliden ?
<P>
Jeg fastslr , at Europa-Parlamentet kritiseres . Vi har forsgt med statutten at f lst nogle problemer .
Jeg fastslr , at nr ministrene vender tilbage til medlemsstaterne , tager de ren for alt , hvad der gr godt i Europa , og lgger ansvaret for alt , hvad der gr forkert , over p Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Det betyder , at begge institutioner stilles i skammekrogen .
Nr vi i overmorgen stemmer om decharge for 1996 , hber og forventer jeg personligt , at der vil blive givet decharge . Men jeg ved ikke , hvad der den nste dag str i aviserne om , hvad der nu er get galt .
Det betyder , at vi sammen skal finde lsninger .
<P>
De har stillet flere forslag , som jeg er enig med Dem i .
De har sagt , at vi skal modernisere Kommissionen .
Nye opgaver krver , at vi har det ndvendige personale .
Vi skal srge for , at vi for vores embedsmnd , og det glder ikke kun for Kommissionen , det glder ogs for Rdet og Europa-Parlamentet , har anstndige hverveprocedurer og anstndige regler om afskedigelse , hvis det bliver ndvendigt .
Jeg manglede i vrigt dette punkt i Deres indlg .
<P>
Disse adfrdskodekser for begge institutioner er meget vigtige . Men for mig drejer det sig om , at jeg sprger mig selv , hvordan vi sammen skal kunne kontrollere det , De foreslr , s vi kan opretholde tilliden i de kommende r og ikke skal g ud i valgkampen og sige : Ja , det var der givet tilsagn om , men man overholder det ikke .
S hvad det angr , tror jeg , at vi har nok at gre .
<P>
Jeg vil lige meget kort nvne tre punkter .
Jeg gr mig bekymringer om en rkke politiske elementer . Jeg er bekymret for Agenda 2000 og det korte tidsrum .
Jeg sprger mig selv , om det ikke er ndvendigt at lave klare aftaler herom mellem Dem og os .
For det andet er jeg bekymret over vkst , beskftigelse og alle sociale tiltag . De har lige nvnt modernisering .
Jeg har p fornemmelsen , at isr arbejdstagerne fra den frste time , dem , der dagligt overskrider grnserne , ikke kommer til at nyde de fordele , vi nsker , de skal have .
<P>
Jeg gr mig bekymringer om sikkerhed , om ernring og alt , hvad dertil hrer .
En af konklusionerne fra BSE-krisen var , at vi ogs i Europa har brug for en Food and Drug Administration .
P det omrde gres der halvt arbejde . Det bekymrer mig .
Det er ikke alt sammen Deres skyld . Det er ogs Rdets .
Hvordan lser vi det problem ?
<P>
Til sidst hber jeg , og i mange parlamenter har man et rd af ldre , seniorer eller gruppeformnd - eller hvad man nu kalder det - at vi efter afstemningen p torsdag kan finde en bedre mde til styre kriser , og at De sammen med formanden for Parlamentet og sammen med Formandskonferencen aftaler , hvordan vi nu kan srge for , at vi kan g til valg p en god mde , og at De med lftet hoved kan pbegynde det sidste halve r . For det er det , fru formand , jeg og min gruppe under Dem .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , i dag efter topmdet i Wien fles det lidt frustrerende at drfte programmer .
Vi ved , at Kommissionen og Rdet udarbejder programmer , men jeg opfatter det som vigtigst at gennemfre Agenda 2000 og alle andre projekter med efternavnet 2000 , f.eks. MAP 2000 og SEM 2000 , som Kommissionens formand ogs nvnte .
For at kunne klare en vurdering af denne periode mener jeg , at det er vigtigt for os at opn konkrete resultater p dette omrde .
<P>
Kommissionens formand nvnte nogle codes de bonne conduite , men den , jeg savnede , var den om god administrativ praksis , som Kommissionen har udvet ved nogle lejligheder , og som efter min mening ville have vret vsentlig i dag , nr vi f.eks. skal se p habilitetsregler og offentlighedsregler , nr vi skal skelne mellem politik og forvaltning .
Det er meget vigtigt med tanke p vores trovrdighed , vores allesammens trovrdighed .
Jeg hber ligeledes , at Kommissionen under ledelse af kommissr Oreja snart vil fremstte forslag til de regler om benhed , som er ndvendige for at virkeliggre Amsterdam-traktaten .
Jeg gentager det for tredje eller femte gang her i salen : benhed er det , der frer til strre effektivitet .
<P>
S springer vi hurtigt over til et andet tema i diskussionen , nemlig euroens funktionsduelighed .
Efter min opfattelse er den ydre form , som man nede frem til , ikke noget heldigt kompromis .
<P>
Nr vi nu taler om de nye ml for beskftigelsen i Europa , hber jeg ogs , at vi ikke falder tilbage p gamle lsninger .
Det ser jeg som en klar fare .
<P>
Det gldede mig , at Kommissionens formand sagde , at vi skal have et nyt program for sundhedsfremmende foranstaltninger .
Landbrugsministrenes beslutning i denne uge om at forbyde visse antibiotika var meget gldelig .
Jeg hber , at man i sundhedsprogrammet , som De annoncerede , vil tage kampen op mod resistente former for tuberkulose og salmonella , som udgr virkeligt alvorlige sundhedsproblemer i bde EU og landene omkring os .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det var gldeligt , at Kommissionens formand nvnte topmdet om indre sikkerhed , som skal afholdes i ( Tampere ) .
Jeg hber , at kommissren og Kommissionen vil udnytte deres initiativret i sprgsml fra tredje sjle fuldt ud , og at man vil tage aktive hensyn til den nordlige dimension i Kommissionens politik .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , de af os , der har til opgave at reprsentere landbrugssektoren i vores individuelle lande , m vre bekymrede , for ikke at sige foruroligede over , hvor stor den konomiske krise er , som navnlig vores husdyrproducenter oplever .
Vi forbryder os alvorligt mod vores pligter , hvis vi ikke reagerer p noget , der er en ndsituation , og som er resultatet af en rkke omstndigheder uden fortilflde , der ikke kunne have vret forudset i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 .
<P>
Samtidig med , at jeg anerkender kommissr Fischlers bekymring og indsats , nr det glder om at ndre reglerne for at lette landmndenes byrde , er realiteten den , at kvg , fr og grise slges med tab eller i bedste fald med marginal fortjeneste .
Situationen er yderst alvorlig i Irland , og medmindre priserne begynder at stige noget , vil mange landmnd ikke overleve .
Det er ikke i nogens interesse , og navnlig ikke Irlands , med vores strre afhngighed af landbrugseksporten , at fdevaresektorens grundlggende infrastruktur - familiebruget - befinder sig i en s fortvivlet situation .
<P>
Hvad frekdssektoren angr , br Kommissionen som en ndsforanstaltning suspendere stabilisatoren i det mindste forelbigt for at gre det muligt for systemet at afspejle virkeligheden p markedspladsen for irske freavlere , der forlader erhvervet i foruroligende omfang .
En sdan manglende stabilitet er bestemt ikke til gavn for den europiske landbrugsmodel p langt sigt , som vi giver os ud for at reprsentere i forbindelse med Agenda 2000 .
Hvis det irske familiebrug skal overleve inden for rammerne af den europiske model , som det forudses i Agenda 2000 , m der opns strre effektivitet gennem samarbejde og velplanlagte partnerskaber .
Landbrugsforslagene , sdan som de fremsttes i Agenda 2000 , er ikke tilfredsstillende , i hvert fald set fra en irsk synsvinkel .
Det er umuligt at forestille sig yderligere prisfald uden en tilsvarende forgelse af den direkte indkomststtte fra EU og landbrugsbudgettet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , jeg vil for min del ogs gerne udelukkende tale om landbrugspolitikken , der er Unionens vsentligste finanspolitik og et afgrende tema i Agenda 2000 .
<P>
Hr. kommissionsformand , hvornr gr De med til at erkende , at reformen af den flles landbrugspolitik , som De foreslr os , frer os ind i en blindgyde ?
For det frste fordi den styrker en produktivistisk logik , der ikke imdekommer landmndenes , landbefolkningernes og det europiske samfunds behov for arbejdspladser , levnedsmiddelkvalitet og -diversitet , afbalanceret udnyttelse af territoriet og internationalt samarbejde .
<P>
Endvidere foregriber dette forslag resultatet af forhandlingerne om WTO og udvidelsen ved p forhnd at straffe Unionens interesser , navnlig ved at komme med nye indrmmelser over for amerikanernes krav .
<P>
Og endelig , hvilken fremtid har denne reform , nr den er baseret p finansielle overslag og internationale markeder , som er sat p den anden ende p grund af den finansielle krise og de krav om budgetmssig stabilitet , der er forbundet med euroen ?
<P>
Alt dette forklarer , hvorfor dette forslag blev s massivt forkastet - ikke blot af det store flertal af nationale og europiske landbrugsorganisationer , men ogs af flertallet i dette Parlament .
To gange har Europa-Parlamentet udtalt sig for en nytnkning af den flles landbrugspolitik , der er baseret p beskftigelse , en udjvning af indkomststtten , en afbalanceret egnsudvikling med respekt for fllesskabsprferencen .
<P>
Landbrugsudvalget har lige forkastet forslagene til en reform af de flles markedsordninger for oksekd , mlk og korn , men Kommissionen har hidtil ngtet at lytte til disse signaler , som vi har sendt til den .
Ikke blot fastholder den uden mrkbare ndringer sine oprindelige forslag , men den holder ogs fast p at ville forhandle frihandelsaftaler med tredjelande p vilkr , der frer til nye svkkelser af fllesskabsprferencen og den europiske model .
<P>
Hvornr vil Kommissionen beslutte sig til at trkke reformen ud af den gamle skurre og tage hensyn til Parlamentets forslag om at gre den flles landbrugspolitik mere retfrdig og lige til fordel for landmndene og hele samfundet ?
<P>
Og endelig , hvordan kan Kommissionen begrunde sit forslag om at lfte embargoen mod britisk kd , nr flertallet af videnskabsfolk har mange forbehold , og ikke alle sundhedsgarantier er sikret ?
<P>
Det var nogle bemrkninger og sprgsml , som jeg gerne vil have , at Kommissionen svarer p .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , den situation , hvori vores forhandling om status for ret 1998 foregr , er srlig , og det er den af to grunde .
<P>
For det frste , som vores kollega Desama allerede har sagt , fordi en alvorlig tillidskrise over for Kommissionen , der er indviklet i en forvirret blanding af anklager og pstande om drlig forvaltning , tydeligvis hindrer denne i at fungere p en dynamisk mde .
<P>
For det andet er der den politiske situation .
For ret 1999 er et vigtigt valgr , hvor borgerne forventer klare budskaber fra de forskellige tilstedevrende politiske krfter og fra Kommissionen for at kunne beslutte sig .
<P>
Og endelig er det ogs et r , hvor man skal forberede den nye forhandling i Verdenshandelsorganisationen , revisionen af Lomkonventionen og endelig vedtagelsen af Agenda 2000 .
<P>
Der er alts mange satsningsomrder og en vanskelig situation , og tre sprgsml forekommer mig at fortjene et svar i denne sammenhng , og det er tre sprgsml , som mange borgere stiller sig .
<P>
Det frste sprgsml er : Hvor er Europa p vej hen ?
<P>
Det andet sprgsml er : Hvordan har Kommissionen og de forskellige institutioner reageret p de aktuelle udfordringer ?
<P>
Og det tredje sprgsml er : Findes der originale og trovrdige svar p den politiske krise ?
<P>
Hvad det frste sprgsml angr om , hvor Europa er p vej hen , finder jeg , at der er to perspektiver .
Enten synker Europa hen og bliver en slags frihandelsomrde uden noget srlig stort politisk indhold - og det er desvrre et perspektiv , der kan risikere at blive til virkelighed , hvis den institutionelle reform , som jeg frygter det , ikke er p hjde med situationen - eller man fr en demokratisk politisk konstruktion med et flles projekt for alle europere , herunder dem , der skal slutte sig til os i de kommende r .
<P>
I dag m man desvrre konstatere , at der kun tales om udvidelsen . Kommissionen udtaler sig kun i meget tekniske vendinger om den planlagte institutionelle reform .
Den taler om ndringer i Kommissionens sammenstning , om en udvidelse af afstemningerne med kvalificeret flertal og om en ny vgtning af stemmerne i Rdet , men der bliver ikke sagt noget srligt om det , alle venter p , nemlig en dybtgende reform af Den Europiske Unions mde at fungere p .
Det er ndvendigt med en ny traktat , der er meget mere ambitis end Amsterdam-traktaten , og efter min mening er Kommissionen den institution , der er bedst placeret til at komme med et forslag i dag - her nogle mneder fr et valg .
Man m konstatere , at svaret ikke er at finde hverken i Deres indlg eller i teksterne .
<P>
Det andet sprgsml er : Hvad er de vsentligste udfordringer ?
De har nvnt dem : globaliseringen , bredygtig udvikling , teknologiske ndringer og manglende international stabilitet .
Jeg er overrasket over at se disse udfordringer fremlagt , som om de ikke var afhngige af hinanden , og som om Den Europiske Union stod konfronteret med en form for skbne , der er kommet til udefra , og som vi m tilpasse os bedst muligt , samtidig med at vi lider mindst mulige skader p det kologiske og sociale plan .
Denne opfattelse forekommer mig fejlagtig og farlig , og personligt tror jeg , at udfordringen er grundlggende .
Det er formentlig det centrale . Er globaliseringen , sdan som den ser ud i dag , forenelig med en demokratisk europisk union , der brer p et originalt udviklingsprojekt , det vil sige en model til en kologisk og socialt bredygtig udvikling ?
I den aktuelle situation er det ikke muligt , for der br etableres en masse mekanismer til regulering af investeringer , verdenshandel og de teknologiske valg , og det er til dette , Kommissionen i det mindste br afgive en begyndelse til et svar .
Det ser jeg heller ikke i Deres tekst , og jeg hrer det ikke i Deres indlg .
<P>
Og endelig tredje sprgsml vedrrende benhed og tillid .
De siger selv , at man ikke kan n resultater uden borgernes deltagelse og tillid til den demokratiske model .
Flere af mine kolleger har gjort opmrksom p de drlige relationer mellem Parlamentet og Kommissionen , og det er sandt , at selv de forpligtelser , som Deres forgnger indgik , og som De selv har indget , for s vidt angr relationerne mellem Parlamentet og Kommissionen , ikke altid er blevet respekteret - jeg vil endda sige , at det ikke er sket srlig ofte .
<P>
Under disse omstndigheder m De , fru formand , indrmme , at det er vanskeligt at bede om tillid . Jeg anmoder derfor om en reaktion , jeg anmoder Dem om at gre noget .
En af vores bermte forgngere , der i vrigt var belgier , nemlig Paul Henri Spaak , har sagt :  Det er ikke for sent , men det er tid  , og det vil jeg gerne gentage i en lidt omskrevet form , nemlig : Det er ikke for sent , men det er p hje tid !
<SPEAKER ID=133 NAME="Sandbk">
Hr. formand , De , hr. kommissionsformand , har tidligere lovet frre regler , men til gengld bedre gennemarbejdede regler , og det er jeg godt tilfreds med .
Jeg har bare ikke mulighed for at se , om De har tnkt Dem at holde ord .
ndringer af eksisterende direktiver , planlagte grnbger , handlingsprogrammer og vigtige meddelelser er nemlig ikke medtaget i Kommissionens redegrelse .
Den lange version - den , der svarer til en statsministers bningstale - er udarbejdet i Kommissionens generaldirektorat , men er ikke officiel .
Nr det drejer sig om en regerings prsentation af sit lovkatalog , kunne man mske acceptere disse forhold . Vlgerne kan nemlig her vlge at udskifte den pgldende regering ved nste folketingsvalg , hvis man er utilfreds med den leverede vare .
Det har vi ikke mulighed for , da det er Kommissionens embedsmnd , der har initiativretten i EU .
Vi mener derfor , at initiativretten i stedet burde ligge i de nationale parlamenter , men som minimum burde den lange og fyldestgrende version ogs prsenteres skriftligt for de folkevalgte .
<P>
I lyset af den diskussion om efterln , som vi i jeblikket har i Danmark , ville jeg f.eks. gerne vide , hvad det nrmere indhold er af Kommissionens punkt om forslag til direktiv om den skattemssige behandling af ansattes og selvstndiges supplerende pensionsrettigheder ved flytning inden for EU .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , Kommissionens program for 1999 er , som det tidligere er blevet nvnt , specielt , fordi det ikke kun vedrrer gennemfrelsen af de gldende traktater , men ogs gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten fra 1997 .
<P>
Der er allerede sket en betydelig forsinkelse , hvilket er normalt i forbindelse med ratificering af fllesskabstraktater , men det kan forventes , at Amsterdam-traktaten trder i kraft i begyndelsen af det kommende r .
Som en flge heraf skal Kommissionen naturligvis lgge et stort arbejde i forberedelsen og gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Der er allerede sket noget p visse omrder , for p topmdet i Luxembourg i november 1997 om arbejdslshed opnede Kommissionen , at medlemsstaterne forpligtede sig til forelbig at anvende Amsterdam-traktatens bestemmelser vedrrende beskftigelse , hvorfor Amsterdam-traktaten p visse omrde m anses for allerede at vre gldende .
<P>
Men der er andre omrder , hvor der ikke er en sdan beredvillighed , og hr .
Desama var i sit indlg s elskvrdig at nvne nogle af dem , f.eks. den srlige ordning for regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
<P>
I Amsterdam-traktatens artikel 299 , punkt 2 , bestemmes det , at al fllesskabsret finder umiddelbar anvendelse p de regioner .
Jeg tnker her p De Kanariske er , Madeira , Azorerne og de franske oversiske departementer .
<P>
Hvis Kommissionen for De Europiske Fllesskaber ikke udarbejder srlige regler , kunne disse regioner blive frataget deres nuvrende srlige status , og de ville ubnhrligt blive underlagt fllesskabsretten fra traktatens ikrafttrdelsesdag , hvilket ville f negativ indvirkning p udviklingen af disse regioner i Den Europiske Unions yderste periferi .
<P>
Derfor mener jeg , at det er vigtigt , som det fremgr af Den Socialdemokratiske Gruppes beslutningsforslag , at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 1999 inddrager nogle srlige bestemmelser om anvendelsen af artikel 299 , punkt 2 , p regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , jeg vil blot kommentere nogle f punkter .
Jeg tror , det er vigtigt at holde fast i , at Kommissionenen i modstning til storhedstiden omkring lovgivningen for det indre marked kun fremlgger 31 lovgivningsforslag , hvoraf nogle er ndringer af allerede eksisterende direktiver .
Dette viser , at vi i subsidiaritetsprincippets nd er ved at n frem til en fornuftig udvikling , og jeg tror , at vi br fastholde dette over for offentligheden og regeringerne .
<P>
For det andet vil jeg bede Kommissionen om , sdan som vi ogs siger det i vores beslutningsforslag , at informere os grundigere om , hvorfor der stadig ligger 181 projekter til endelig afgrelse hos Rdet , og hvorfor Rdet i 85 tilflde endnu ikke har vedtaget en flles holdning .
Jeg tror , at vi mske kan bibringe denne udvikling en ny dynamik , hvis Kommissionen informerer Parlamentet mere indgende om rsagerne til blokaden i Rdet .
<P>
Hermed kommer jeg til mit nste punkt , nemlig kravet om strre gennemsigtighed .
Kommissionen har optaget gennemfrelsen af gennemsigtighedsprincippet i Amsterdam-traktaten som et af projekterne i sit arbejdsprogram .
Jeg tror , at dette er et meget vsentligt sprgsml for befolkningens accept af Den Europiske Union , og jeg vil bede Kommissionen om at tage kontakt til Parlamentet p et meget tidligt tidspunkt , det vil sige fr offentliggrelsen af Kommissionens direktiver , om definitionen af gennemsigtighed , om definitionen og anvendelsen af regler , for at vi p dette grundlag kan n frem til en flles forstelse , for her drejer det sig i hj grad ogs om , hvordan vi kan tvinge Rdet til strre gennemsigtighed hen mod udviklingen af et lovgivningsrd .
Her tror jeg , at vi br arbejde tt sammen .
<P>
Hermed er jeg fremme ved nste punkt , nemlig gennemfrelsen af Amsterdam .
Hidtil har jeg i debatten med Parlamentet meget strkt savnet forslag fra Kommissionen om gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i forbindelse med Amsterdam og informationer om , hvordan f.eks. planlgningsenheden skal sammensttes .
Mske kunne information , en dialog , ogs vre med til at skabe interesse i offentligheden , s dette ikke bliver aftalt indbyrdes mellem medlemsregeringerne , ligesom vi ogs gerne vil tale om samarbejde om procedurerne for det kommende valg til Kommissionen og p lignende omrder .
Vi vil ogs inderligt bede Kommissionen om allerede nu s vidt muligt at anvende regler fra Amsterdam-traktaten , fr den er ratificeret , og allerede nu at tage initiativer , s omrderne rets- og indenrigspolitik efter en femrig overgangsfase kan overfres til medbestemmelse .
Der br allerede nu trffes forberedelser , s overfrslen kan ske , fr udvidelsestraktaterne afsluttes .
<P>
Som sidste punkt betragter jeg det som srdeles vigtigt , at Kommissionen flger Parlamentets forslag om at fremlgge konkrete forslag til den nye interinstitutionelle reform .
Jeg har fuld forstelse for , at datoen december 1998 ikke har kunnet overholdes p grund af forsinkelsen af ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
Men det forekommer mig ndvendigt , at der inden marts nste r fremlgges forslag , s disse forslag kan indg i debatten i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet , s emnet p denne mde kan komme i fokus for diskussionen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , lovgivningsprogrammet for i r skal kunne efterkomme borgernes krav vedrrende beskftigelse , social retfrdighed og konomisk og social samhrighed .
Det skal medvirke til , at opbygningen af det europiske projekt sker med gennemsigtighed og nr borgerne og er mere centreret om den politiske konkretisering af de umiddelbare ml , alts dem , der vedrrer deres dagligliv og lykke .
<P>
I programmet er der ikke tiltag af betydning i den henseende , selvom der udtrykkes et lfte om det .
Sdanne tiltag ville gre det ndvendigt i programmet at prioritere en styrkelse af den sociale retfrdighed p alle niveauer og prioritere den interregionale solidaritet , der er srlig vigtig i dette afgrende jeblik , hvor forberedelsen af udvidelsen har fet risikoen for en forgelse af ulighederne til at dukke op .
Punkter , der kunne eksemplificere indsatsen for samhrigheden , er blevet tilsidesat , ligesom det sker med statussen for regionerne i yderste periferi .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at dette program - et program for det sidste r i denne valgperiode - ikke ger borgernes tilknytning til det europiske projekt og dets konstruktion , og det er ndvendigt at opn det .
Formanden for Kommissionen har sagt , at den europiske konstruktion ikke er et ml , men et middel .
Mlet er naturligvis borgernes tilfredshed , og dette program er ndvendigt for at n dette ml om mere demokrati og retfrdighed .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det er mig magtpliggende at gre opmrksom p en mske ikke s stor , men efter min mening meget vigtig aktion , som Kommissionen , ved Generaldirektorat XXIII , har gennemfrt i dette r .
Med et budget p ECU 500.000 er der i samarbejde med ngo ' er og rejseindustrien gennemfrt konkrete og effektive prventive foranstaltninger mod sexturisme med misbrug af brn .
Der er tale om oplysningsvideoer , som vises p langdistancefly , og om oplysningsbrochurer , som uddeles til de rejsende , og lignende .
<P>
Dette er et prisvrdigt , konkret frste skridt i kampen mod en skrkkelig udvikling , som fremmes yderligere af den konomiske og finansielle krise i Asien .
Europiske turister har en betragtelig andel i denne udvikling .
Derfor appellerer jeg til Kommissionen om at fortstte dette positive arbejde i vsentligt strre mlestok .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg kan ikke lade vre med at pointere det , der allerede i nogle indlg er blevet understreget , nemlig grundsprgsmlet om , hvordan Agenda 2000 skrider frem .
Kommissionen har sin egen opgave der , og Parlamentet og Rdet hver sin , men Kommissionen m ikke glemme , at dens opgave er srdeles vigtig .
Hvis sagen ikke skrider frem efter den aftalte tidsplan , gr alle andre sager ogs en uforudsigelig fremtid i mde .
<P>
Hvad angr miljpolitikken , kan man sige , at Kommissionens arbejdsplan ikke hrer til de mest ambitise .
Amsterdam-traktaten forpligter til , at miljsagen som princip medtages i al politik i Den Europiske Union .
Unionen er dog ikke forpligtet til at vedtage rammelovgivning om den .
S jeg forudstter , at Kommissionen stter sig ind i sagen , og at Parlamentet i lbet af nste r modtager en rammelovgivning , som specielt omtaler , hvorledes miljanliggender skal medtages i trafikpolitik , landbrugs- og energisprgsml , til behandling .
<P>
Udvidelsen er en af de udfordringer , som med hele sin vgt skal modtages , ogs derved udgr miljanliggenderne et meget stort omrde .
Allerede ved begyndelsen af udvidelsesforhandlingerne , nr der indledes forhandlinger med medlemslandene enkeltvis , skal der lgges vgt p , at miljsprgsmlene ikke m st i skyggen af andre sprgsml , men at miljanliggenderne denne gang prioriteres betydelig mere , end det var tilfldet fr .
Fr den nye udvidelse , skal Den Europiske Union alligevel srge for , at den separate politik om den nordiske dimension konkretiseres , og at der i lbet af nste r etableres metoder , hvorved de sager , som effektuerer politikken i de nordlige regioner af Den Europiske Union , fremmes .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">

Hr. formand , mlene for 1999 , som er et r med omstrukturering for bde Parlamentet og Kommissionen , skulle ikke vre meget forskellige fra dem , der blev behandlet p topmdet i Wien : bekmpelse af arbejdslsheden , euroens indfrelse , konsolideringen af det indre marked og isr Kommissionens forslag i Agenda 2000 , som Kommissionen br gre en stor indsats for at f igennem i Rdet , og i den forbindelse anmoder jeg ogs om , at Kommissionen isr prioriterer fremlggelsen af de srlige foranstaltninger for regionerne i yderste periferi og en rehabiliterings- og genopbygningsplan for landene i Mellemamerika .
<P>
Vi er mange , hr. formand - flertallet i Parlamentet , tror jeg - der mener , at Kommissionen ikke er et tribunal af statslse bureaukrater , men en ngleinstitution , der har indlagt sig relevante fortjenester for den grad af udvikling , der er opnet med den europiske integrationsproces .
<P>
Men det betyder ikke , hr. formand , at Kommissionen ikke skal ndre nogle af sine retningslinjer for adfrd .
I sin indsttelsestale lovede hr . Santer at bekmpe svindelen uden sknsel .
Det er ndvendigt at bekmpe svindelen , bl.a. fordi den underminerer Den Europiske Unions trovrdighed og image .
Kommissionen skal samarbejde og hurtigt og effektivt videregive oplysninger til Parlamentet .
I visse af Kommissionens tjenestegrene er man ved at n en administrativ lammelse . Det haster med at f det afhjulpet .
Det haster ogs med at f en sund personalepolitik , der sikrer imod skuffelse og tager Kommissionens tjenestemnds retmssige kvalifikationer i betragtning .
Jeg glder mig over Kommissionens formands ord i den forbindelse .
Det er p tide , at Kommissionen eller rettere sagt visse kommissrer - for der er andre , der udfrer deres opgaver eksemplarisk , hvilket ingen husker p - som hr .
Santer har sagt , tager et beslutsomt skridt i den rigtige retning , og den rigtige retning , hr. formand , kan ikke vre andet end at skifte kurs i den europiske integrationsproces .
Og denne kurs skal , som det altid har vret tradition , bibeholdes og udgre en harmonisk tandem med Parlamentet , sledes at de nuvrende uenigheder kan skabe harmoni i fremtiden .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , vi har takket vre dette program en mulighed for at tage fat p spndende sprgsml .
Hidtil har de europiske problemer med det store enhedsmarked i 1993 vret tekniske problemer og problemer med lovgivning , nemlig med at vide , om man havde 80 eller 90 % af lovgivningen , som var europisk eller national .
Endelig tager vi parlamentsmedlemmer fat p rigtige sprgsml , p strategiske sprgsml , der alle er meget , meget spndende .
<P>
Hvad euroen angr , er terningerne kastet , eller bolden er , om jeg s m sige , sparket ud .
Man ved ikke med alle de asymmetriske chokpvirkninger , som dette mtte forrsage , hvad konsekvenserne vil blive , og hvor de kommer fra .
Vi kan tnke p mirakler . Jeg hber p det .
Og derefter kommer psken og mske tiden for genopstandelse .
<P>
Der er ogs Amsterdam-traktaten .
De har ikke vret fornuftige , eller traktaten er ikke fornuftig med en indvandring , hvor hanen str vidt ben - en indvandring , der fosser ind .
Og alt dette er overladt til simpelt flertal !
P fem r med vores finske og svenske kolleger , der beskyttet af deres klima , helt klart ikke har s store problemer med indvandring .
<P>
Dernst er der forhandlingerne , Verdenshandelsorganisationen , nu , hvor vi nrmer os r 2000 .
Jeg hber , at De holder bedre stand end under GATT-forhandlingerne , hvor hr . Brittan ikke har efterladt andet end store minder .
Men man er en ganske smule urolig for sammenfjningen af alle frihandelszonerne .
Og s er der dette store og smukke projekt med bningen mod st , selvom man frygter , at vores polske og ungarske venner er stet p vores galej .
Og dernst mere tekniske problemer naturligvis som flge af alle de rationeringer , som De har etableret , store bekymringer for sundheden .
<P>
Hvad statusrapporten angr , hr . Santer , insisterer jeg ikke .
For De kommer jo frst efter mange andre .
Men alligevel disse 18 millioner arbejdslse - de er der . Disse brn , jeg lste om i pressen , 500.000 engelske brn under 12 r , som er ndt til at arbejde .
Man fr en association i retning af Victor Hugos De Elendige .
Og endelig disse 50 millioner udstdte - de er dog der , og i vrigt helliger De stadig en stor del af Deres arbejdsprogram , punkt 3 , til dette ddkedelige sprgsml om beskftigelsen .
<P>
Hr . Santer , jeg tror , at hvis De ville tnke over de filosofiske fejl , som Kommissionen har beget siden begyndelsen , siden 50 ' erne , vil man kunne komme ind p rette spor .
Den filosofiske fejl kommer af malthusianismen .
I realiteten er Deres dominerende ideologi Rom-klubbens ideologi fra 60 ' erne .
Hver gang der er et problem , lser De det p en negativ mde .
Er der et problem med kul ? S lukker man bare minerne .
Er der et problem med stl ? S lukker man bare stlvrkerne .
Derefter importerer man det fra Vietnam og Thailand .
Er der et problem med skibsvrfter ? S lukker man bare skibsvrfterne .
Er der et problem med sm kalve ?
S laver man bare mel af dem . Hver gang falder De ned i intethedens afgrund .
Hver gang er den europiske politik en malthusiansk politik . Og det indtil de mest tekniske punkter ssom den budgetmssige stabilitetspagt , der er en budgetmssig rationeringspagt .
Deres ideologi er , at man ikke kan invitere srlig mange med til den europiske menneskeligheds store banket , og derfor m man rationere , rationere refusioner , rationere socialsikringen , rationere sundhedsplejen og rationere sundheden .
Det giver de konsekvenser , som man ser .
<P>
h , hvis De bare havde en anden politik , der flger en anden filosofi , der som anden filosofi vlger livet og troen p , at livet er godt , at morgendagen brer p fremtiden , og at der er ting udenfor , og at man ved at begrnse sig og vantrives nr den nuvrende situation !
<P>
h , hvis De bare ville behandle rsagerne , nemlig arbejdslsheden !
Det er ikke den gode Gud eller Djvelen , der skaber arbejdslsheden .
Det er den sanselse bning af grnserne , overbeskatningen , det sanselse kaplp efter hyperproduktivitet . Det er dette , der har frt til arbejdslsheden ...
Og hvis Europa bare ville vre europisk !
Hvis man f.eks. p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde holdt op med at stille op ved siden af USA - se bare p menneskerettighederne , Irak og de irakiske brn .
Europa ydmyger sig , forngter sig , nr det omdanner Irak til en koncentrationslejr med 18 millioner indbyggere , der er i frd med at d , uden at vi hver stemmen mod hr . Clinton og mod USA .
<P>
P det finanspolitiske plan - og alt har rod i finanserne - foreslr hr . Monti os banale ting som skattesystem og opsparing .
h , hvis De bare havde en stor fiskal ambition !
Hvor man lettede skattebyrden i Europa , og hvor man fastsatte en form for fiskal forfatning for Europa med et loft over de obligatoriske opkrvninger for at frigre energi .
Og derefter har De s hele Deres program vedrrende europisk finansiering med enten en BNP-ressource , der erstatter alt , eller en nivellering eller medfinansiering af udgifterne - i vrigt var min gruppe ved en fejl efter at have vret imod medfinansiering - ved en materiel fejl - nr ved at stemme for medfinansiering ...
h , hvis De bare havde en stor ambition , hr .
Santer , en stor ambition og et europisk Europa - vi er ikke , som De tror , stupide antieuropere - hvis De bare havde en stor ambition om et europisk Europa , om et Europa , der ophrer med at vre malthusiansk , og som vil bygge broer til fremtiden , og som er sig selv , s kunne man forenes igen , hr .
Santer . Det er julemiraklet .
Tusind tak .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.">
Hr. formand , jeg vil i mit indlg knytte arbejdsprogrammet for det kommende r sammen med resultaterne fra topmdet i sidste weekend .
Hvis man , sdan som jeg har gjort det i de sidste r , frst og fremmest har beskftiget sig med beskftigelsen , er det frste indtryk faktisk , nr man lser resultaterne , at jeg skal vre meget tilfreds , for jeg tror ikke , at jeg nogensinde har lst resultater , der omfattede s mange sider om emnet beskftigelse .
Jeg har imidlertid heller aldrig lst s mange sider , hvor man er s lidt konkret , nr det drejer sig om beskftigelse .
Jeg tror ogs , at det er en af Kommissionens vigtigste opgaver , at den holder Unionen p sporet i den proces , der blev udviklet sidste r i Luxembourg . En af Kommissionens vigtigste opgaver ser jeg i at fastholde sporet om benchmarking og de konkrete mlstninger .
Et spor , som den i vrigt i sine forslag selv mere eller mindre har forladt . Det beklager jeg , men jeg hber , at det kan forbedres i det kommende r .
Et vigtigt ml i det kommende r , og det kunne meget vel blive meget vigtigt for de kommende generationer , er udviklingen af en effektiv koordination af den konomiske og den sociale beskftigelsespolitik , hvor de forskellige aktrer er involveret .
Jeg kan forestille mig , at det krver en lang proces , men jeg hber , at den allerede p topmdet under tysk formandskab indledningsvist vil vre bearbejdet .
<P>
Jeg har t problem .
Nu , hvor vi endelig har haft held til at gre beskftigelsen til den absolutte topprioritet , fr jeg det indtryk , at det ogs er det eneste p det sociale omrde .
Men beskftigelse er og kan ikke vre det eneste saliggrende .
Socialpolitik er mere end arbejdsmarkedspolitik .
Social integration , bekmpelse af fattigdom , der nu er en del af de nationale handlingsprogrammer , er ogs indtgtspolitik .
Det er godt at tale om arbejde og fattigdom , men man kan ikke bekmpe fattigdom uden f.eks. en indtgtspolitik p det omrde , og jeg hber , at Kommissionen vil komme med forslag ogs p dette omrde .
Socialpolitik er ogs lovgivning , og her finder jeg , at Kommissionen i de forlbne r har vret tilbageholden .
Jeg anmoder om ogs i det kommende r at stte konvergensen for den sociale sikkerhed i Europa hjere p dagsordenen , og s isr at undersge om det system , vi har udviklet for beskftigelsesstrategien , nemlig via benchmarking og konkrete mlstninger , om det ikke ogs er et godt system for den sociale konvergens .
Vi har med hensyn til den sociale sikkerhed alt for lnge bevget os p et ofte frustrerende niveau af minimumssikkerhed og minimumsretningslinjer , hvilket ofte har vret meget vanskeligt at forsvare , isr i de lande , der har et rimeligt veludviklet system .
Jeg hber , at vi kan fortstte processen for beskftigelsespolitikken , en vej fremad p basis af benchmarking og mlstninger .
Jeg nsker Dem held og lykke hermed .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , De talte om , at De havde givet Kommissionen et fuldt program med p vejen for det kommende r .
Det er godt , for det er ikke blot det sidste r i denne valgperiode , det er sandsynligvis ogs det vigtigste , hvis man betragter de udfordringer , som Den Europiske Union og dermed Kommissionen str over for .
Jeg tnker p Agenda 2000 .
Her er den europiske dynamik p spil , som De s rigtigt sagde , og der er behov for alle vores anstrengelser , for at denne europiske dynamik virkelig kan stte ting i gang .
Kommissionen kan regne med Europa-Palamentets bidrag netop i forbindelse med dette vigtige tema , hvis Kommissionen p sin side sger Parlamentets medvirken og frem for alt i forbindelse med beslutningerne om de vigtige reformer inden for rammerne af Agenda 2000 , flles landbrugspolitik , strukturpolitik , men ogs de finansielle beslutninger , ogs giver Europa-Parlamentet de retlige muligheder , som vi i sidste ende frst vil f med Amsterdam-traktaten .
<P>
Et andet vigtigt punkt er gennemfrelsen af det transatlantiske konomiske partnerskab .
Dette er et tema , som hele tiden dukker op , men hvor der i fremtiden , nste r og de flgende r , m ske noget mere end bare det , som ofte sker , nr det kommer til stykket , nemlig at vi blokerer hinanden med smlige stridigheder om relativt uvigtige temaer - tnk bare p bananerne .
<P>
Det tredje og sidste og efter min mening vigtigste punkt er , at De nvnte , at Kommissionen m srge for orden i eget hus .
I formiddags talte vi i forbindelse med debatten om dechargen om , at dette Parlament vil give Europa-Kommissionen en srlig vigtig opgave med p vejen i retning af en ren Kommission .
En statut for embedsmndene , som ikke kun godkendes af medarbejderreprsentanterne , skal i denne forbindelse virkelig bidrage til , at vi kan opn denne rene Kommission .
Det begynder ved ansttelsen af embedsmndene .
Her skal der bde ved udvlgelsesproceduren og isr ved udvlgelsen af ledende embedsmnd lgges en anden fremgangsmde for dagen , end det alt for ofte har vret tilfldet tidligere .
Gennemsigtighed skal ikke kun vre et slagord , vi m ogs virkelig praktisere denne gennemsigtighed .
<P>
Det sidste punkt , som vi ikke kommer uden om , er , at det ville vre rigtigt , hvis Kommissionen ogs ville ptage sig selv at forflge kommissrernes individuelle ansvar i bestemte tilflde , nr det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , kre kolleger . Jeg vil begrnse mig til trafikpolitikken og i denne forbindelse til Kommissionens arbejdsprogram for 1999 .
Allerfrst vil jeg gerne sige , at jeg udmrket husker tiden , fr denne Kommission blev udpeget i 1994-95 , hvor denne Kommission nrmest svor , at den altid ville lytte til Parlamentet .
Det vil jeg gerne minde Dem om i to punkter .
<P>
Jeg vil nemlig gerne bede Dem om ikke at gennemfre to forslag , som str i arbejdsprogrammet for 1999 .
Hvad angr trafikpolitikken , har Kommissionen , vores kollega Kinnock , foreslet at foresl et direktiv om markedsadgangen for havnetjenester .
Udvalget om Transport og Turisme har i min betnkning om grnbogen om havne enstemmigt vedtaget , at der i jeblikket ikke er behov for et sdant lovgivningsinitiativ .
Kommissionen bedes venligst udnytte sin kompetence inden for rammerne af sttte- og konkurrenceretten til , hvis der er problemer , at lette og gennemfre adgangen til markedet .
Men et lovgivningsinitiativ vil vi slet ikke have .
<P>
For det andet foreslr Kommissionen en hvidbog om de transeuropiske transportnet .
Hr. kommissionsformand , det har vi ikke brug for !
Vi har ikke brug for et generelt nyt diskussionsgrundlag , vi har brug for et konkret ndringsforslag om de retningslinjer fra 1996 , som Parlamentet og Rdet har vedtaget , som der str i artikel 21 .
Der str , at i 1999 skal der fremlgges et revideret forslag , ikke en hvidbog .
Jeg har forstelse for , at man p grund af valget til Parlamentet og udpegningen af Kommissionen ikke vil fremlgge et forslag om de transeuropiske net .
Men s har vi heller ikke brug for at beskftige Parlementet med en overfldig hvidbog .
S skulle De hellere sige  I r 2000 kommer vi med et helt konkret lovgivningsforslag  .
Hr. kommissionsformand , mske skulle De tage en snak med kollega Kinnock , for hvis begge institutioner , Rdet og Parlamentet , overhovedet ikke nsker et lovforslag , hvorfor skulle Kommissionen s udarbejde et ?
De kan spare megen tid , hvis De lytter til Parlamentet frst !
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer . Den konomiske privatret i medlemsstaterne i Unionen pvirkes i stadig strre grad af europisk lovgivning .
Aktuelle eksempler findes f.eks. p omrderne produktansvar , garanti for forbrugsvarer og betalingsmora .
Hidtil har Unionens arbejde p privatrettens omrdet vret prget af mange enkeltstende projekter .
Kommissionen br overveje , om denne fremgangsmde med de mange sm skridt virkelig fortsat er den rigtige .
<P>
Naturligvis gr Unioen normalt det , at den regulerer enkelte , afgrnsede omrder i det jeblik , hvor der er behov for en regulering , og hvor der kan findes et flertal for den .
Imidlertid styrker en sdan fremgangsmde ikke altid borgerens tillid , for den opleves som en udhuling af hans nationale privatret i sm skridt , s at sige ad bagdren .
Der mangler et tillidsvkkende , tydeligt system , en tydelig systemsammenhng .
Derfor er det ogs korrekt , at der til stadighed klages over den manglende sammenhng i harmoniseringen af den europiske privatret .
Derfor br Kommissionen , fr den tager flere enkeltinitiativer , udvikle et koncept , som bent , men behersket , bekender sig til nogle grundlggende principper for en flles privatret , som der kan opns konsensus om .
Den diskussion , som blev indledt af den skaldte Lando-kommission , m genoptages og inddrages i Kommissionens lbende arbejde , ellers kan vi ikke forvente at finde accept for den europiske lovgivning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand for Kommissionen , Deres program gr uden tvivl i den rigtige retning . Det er et ambitist program , der tager de sprgsml op , som vi kommer til at st over for i de kommende r .
Men for at kunne fres ud i livet , har svel ambitionerne som de gode intentioner brug for et politisk klima og nogle generelle betingelser , som efter min mening ikke eksisterer i jeblikket , og som Kommissionen burde srge for at skabe .
Hvordan kan man tro , at man kan tage sprgsmlet om en strre samhrighed op med frre midler ?
Hvordan kan man tage sprgsmlet om forbedringen af landbrugspolitikken op med et forslag , der i virkeligheden delgger de gode ting , der findes ?
Hvordan kan man mene , at f.eks. den gode vin , der fremstilles p Europas hjdedrag , skal erstattes med sukkertilstninger fra kemiske fabrikker ?
Og sdan kunne jeg blive ved .
<P>
Jeg mener heller ikke , at resultaterne fra topmdet i Wien gr i den rigtige retning .
Der er nogle tegn p national egoisme , der ikke lover for godt , og som Kommissionen , da den er Europas regering , p en eller anden mde br stte sig modigt og beslutsomt imod .
<P>
Arbejdslshedsproblemet er af afgrende vigtighed , og jeg tror ikke , at det kan lses blot ved hjlp af finansielle foranstaltninger og foranstaltninger af administrativ karakter , uanset hvor fleksible de er .
Den videnskabelige forskning , innovationen og ndringen af de kulturelle systemer og uddannelsessystemer skal vre et centralt tema , da det er , hvad det glder om i fremtiden .
For at kunne n disse mlstninger er det ikke alene ndvendigt at overfre teknologi til de sm og mellemstore virksomheder , men ogs at rde over nogle store projekter , for det er kun med store projekter , at det er muligt at ndre , skabe innovation og n videre med den videnskabelige og innoverende forskning i Europa .
<SPEAKER ID=146 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hver enkelt af de talere , ja alle de talere , der har taget del i denne debat , og som derved har bidraget til at berige Kommissionens handlingsplan for 1999 .
Jeg vil naturligvis ikke give et fuldt svar p alle de sprgsml , der er blevet formuleret , men vr forvisset om , at jeg vil videregive dem til mine kolleger , der er direkte ansvarlige for de mere specialiserede omrder .
<P>
Denne debat befinder sig mellem den debat , De havde her til formiddag om dechargeafgrelsen , og den debat , vi skal have i morgen , om konklusionerne af Det Europiske Rd i Wien .
Jeg vil derfor forsge at undg gentagelser .
De har bestemt allerede udholdt meget i lbet af dagen i dag .
Jeg vil imidlertid sge at besvare visse sprgsml og imdekomme visse anmodninger om svar eller visse prcisioner , som der er blevet bedt om .
<P>
Frst vil jeg gerne undskylde over for fru Oomen-Ruijten , at jeg ikke har dvlet ved statusrapporten .
Det var , fordi jeg med vilje nskede at vende mig mere mod fremtiden - det vil sige , at jeg mere nskede at placere mig i et politisk perspektiv .
Men nr jeg betragter situationen , m jeg dog se - for frste gang i vrigt - og det siger jeg med en vis stolthed , der mske ikke altid er legitim , men alligevel med en vis stolthed , ja s m jeg se , at 30 ud af de 34 nye lovgivningsmssige initiativer i vores handlingsplan for 1998 er blevet fremsat , og det svarer til 88 % .
De , der ikke var gennemfrt ved rets udgang , vil naturligvis blive overfrt til 1999 og sledes slutte sig til de 26 i programmet for 1999 .
Jeg vil ikke overbebyrde Dem med statistiske beregninger , men jeg str her med en hel tabel , der gr det muligt at se , hvilke initiativer der er nye .
30 ud af 34 er blevet gennemfrt . Indledning af debat : 14 er gennemfrt .
Handlingsplaner og andre initiativer : 29 er gennemfrt m.v. Jeg vil ikke komme nrmere ind p det .
Dette interesserer mske tjenestemnd og udvalgssekretrer , men det interesserer ikke altid politikere .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne bekrfte over for Dem , at Kommissionen vil srge for en opflgning p det lovgivningsmssige program .
I lbet af dette r deltog jeg selv i Formandskonferencen for at overvre evalueringen af programmerne , og min kollega Oreja deltog ligeledes i udvalgsformandskonferencen for at drfte de lovgivningsmssige programmer og arbejdsprogrammet .
De kan vre forvissede om , at jeg selv , ligesom min kollega Oreja , der er srlig ansvarlig for relationerne til Europa-Parlamentet , bestemt vil vre til rdighed hver gang , vi bliver indbudt af Dem eller af Formandskonferencen eller af udvalgsformandskonferencen .
Jeg tror , at vi vil gre alt , for at dette program kan blive frt ud i livet og det af rsager , som De i vrigt har forstet ganske godt , for 1999 er og bliver et vigtigt r .
<P>
En rkke medlemmer har ligeledes rejst sprgsmlet om reformen af Kommissionen .
Jeg m fortlle Dem , at det er et emne , der har optaget mig , siden jeg tiltrdte mit embede , for jeg konstaterede dengang i januar 1995 , og det har jeg fortalt Dem ved mange lejligheder , at der var et problem med forvaltningen inden for Kommissionen .
Jeg har visse sagsakter liggende p mit bord . Der er f.eks. turismesagen .
Det er grunden til , at vi fra starten introducerede en rkke initiativer netop for at stte Kommissionen i stand til at sikre forvaltningssprgsmlene .
Der er her tale om det , man kalder - og jeg har sagt det , og vil ikke gentage det - SEM 2000 , Sound Economic Management , MAP 2000 og meget mere .
Vi har ligeledes gjort UCLAF , vores bedrageribekmpelsesorgan , operationelt under denne Kommissions embedsperiode .
Det var blevet nedsat lidt fr , men det blev frst gjort operationelt under denne Kommission .
Det er mig magtpliggende at fortlle Dem og fortlle Dem igen , at det er takket vre UCLAF og takket vre vores egne tjenestegrene , at en rkke elementer og isr sprgsml vedrrende svindel er blevet opdaget .
<P>
Det , vi kan bebrejde os selv , er , at vi selv er blevet ofre for vores egen gode vilje og mske vores naivitet .
Fordi de elementer , der nu optrder som store overskrifter i alle aviser - de elementer , der har givet anledning til en lang rkke artikler - man m i vrigt abstrahere fra de euromyter , der bliver lanceret i avisernes overskrifter , som jeg nrer mistillid til , og jeg ved , hvad jeg taler om - det er virkelig euromyter , men p den anden side er det ogs reelle kendsgerninger , og det er de reelle kendsgerninger , vi er blevet opmrksomme p netop , fordi vi nskede benhed .
Jeg har sagt , at vi nsker en effektiv bekmpelse af svindelen , og De har set , at i alle de sager , hvor der er et element af svindel , har vi draget alle konsekvenserne bde de disciplinre konsekvenser for de implicerede tjenestemnd og ligeledes de retlige konsekvenser for sagerne , der i vrigt lige nu er sub judice - det vre sig sagerne om turisme , ECHO og andre .
Nuvel alle dise sager gr helt tilbage til rene 1990 , 1992 og 1993 , til en tid , hvor Kommissionen , som jeg sagde for lidt siden , fik overdraget en lang rkke nye ansvarsomrder , mens bemandingen ikke fulgte med , og den har ikke vret i stand til at flge disse operationer og flge forvaltningen af de midler , der var betroet den .
<P>
Bare tnk Dem , at Kontoret for Humanitr Bistand og ECHO havde 38 ansatte i 1993 til at forvalte et budget p ECU 1 milliard om ret under meget vanskelige betingelser .
De ved , hvordan de frivillige i vores ngo-organisationer opererer , hvad enten det er i Rwanda , i omrdet omkring De Store Ser , i Bosnien , i Kina eller i Nordkorea m.v. Undertiden finder regnskabsreglerne , sdan som vi kender dem nu i relationerne med vores forskellige revisionsmyndigheder , ikke altid anvendelse p samme mde .
<P>
Det er derfor , jeg tror , at det er vsentligt , at vi har foretaget en screening af alle generaldirektoraterne og har draget en lang rkke konsekvenser , der i vrigt er ved at bre frugt .
Jeg forsikrer Dem om , at vi nsker , at denne Kommission skal gre det grundlggende arbejde , at vi drager alle konsekvenserne , for at den nye Kommission , der tiltrder i r 2000 , vil f en lang rkke instrumenter til sin rdighed , som den kan arbejde med . Det er ogs vigtigt , for s vidt som - og jeg tror , at det var hr .
Rack eller hr . Desama , jeg er ikke helt sikker , der rejste sprgsmlet - der ligeledes er tale om kommissrernes individuelle ansvar .
Det er ikke tilfldet p nuvrende tidspunkt .
Kommissionen fungerer som et kollegium . Den er sledes kollektivt ansvarlig over for Parlamentet .
<P>
Men i henhold til den nye Amsterdam-traktat vil formanden for Kommissionen f en position , der er meget anderledes end den , han har i dag .
Han vil skulle faststte Kommissionens politik , og det vil f konsekvenser for udnvnelsen af kommissrer , der kun vil kunne udnvnes med formandens accept og godkendelse , hvorimod det i dag er tilstrkkeligt med en hring .
Desuden vil formanden iflge bestemmelserne i traktaten og dens protokol f mulighed for at fordele portefljerne efter eget valg og ligeledes i givet fald at ndre denne fordeling i lbet af embedsperioden .
Sledes vil formandens position efter Amsterdamtraktatens ikrafttrden ndre sig og blive styrket , og derved vil han have det store ord at skulle have sagt og f myndighed over Kommissionen , og det har han ikke i dag , og han kan ikke f det i dag , idet de institutionelle regler ikke giver ham denne mulighed .
<P>
Nr man ser p hele denne indretning , p den indsats , vi gr lige nu for at indfre de ndvendige ndringer , p den benhed , vi nsker at sikre med Parlamentets hjlp , og uden hvilken vi ville forfejle vores indsats , eftersom vi er ansvarlige over for Parlamentet , er jeg dog sikker p , at vi vil f held til at finde midlerne til at afhjlpe visse ting , som De mske med rette anklager os for p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvad angr de sprgsml , der er blevet stillet i denne henseende , er det , der er vigtigt , som fru Oomen-Ruijten s rigtigt har sagt det , de adfrdskodekser , der er ved at blive udarbejdet , og hvoraf nogle allerede er ved at vre frdige .
Vi har ikke afventet afgrelsen om decharge .
Arbejdet er allerede begyndt for nogle r siden og er vsentligt for at sikre denne benhed .
Man m naturligvis se , hvordan man kan fre tilsyn med denne benhed .
Der eksisterer bestemt muligheder for at gre det .
Der er forslag fremme om indsigt i institutionernes dokumenter .
Der er ligeledes et forslag fremme om beskyttelse af personlige oplysninger .
Alt dette br ses i dets helhed .
<P>
Jeg vil holde her , for De har allerede diskuteret lnge her til formiddag .
Naturligvis befinder vores handlingsprogram for 1999 sig inden for de politiske linjer , der er blevet aftegnet . I den henseende fremgr der en bred enighed af de forskellige indlg , der gr det muligt at fastsl de vigtige punkter , der definerer vores aktion og vores politiske indsats i 1999 .
Det drejer sig i alt vsentligt om Agenda 2000 .
Jeg er enig med dem , der - som jeg gjorde ved Det Europiske Rd i Wien , og som jeg vil gre det igen i morgen formiddag , nr man skal drfte det - siger , at hvis man ikke er net til enighed om Agenda 2000 ved udgangen af marts mned , vil der ikke , mine damer og herrer , blive nogen udvidelse .
Men s vil vores Fllesskabs indsats blive alvorligt belastet .
Vi vil f en krise , og Europa vil p et tidspunkt , hvor vi har behov for , at det str strkt , blive konfronteret med tvivl om dets trovrdighed , og det vil , er jeg sikker p , falde tilbage p forvaltningen af euroen .
<P>
Vi m ikke undervurdere alle de bestrbelser , der mangler at blive gjort for at n frem til enighed om Agenda 2000 .
Kommissionen har lagt alle kortene p bordet , for at forhandlingen kan komme overens om alle problemerne .
S lad os , som jeg sagde det til medlemsstaterne i forgrs i Wien , lade vre med at grave os ned igen bag vores principielle holdninger og lad os begynde at se p de omrder , hvor en forhandling er mulig , hvor der kan indgs en aftale , eller hvor man kan n frem til et kompromis .
Jeg tror stadig , at den politiske vilje er til stede , og den er der , det er jeg meget glad for at have konstateret .
Vores stats- og regeringschefer var enige i Wien om at sige , at det skal afsluttes ved udgangen af marts 1999 , men for at kunne n frem til en endelig aftale er det naturligvis ndvendigt , at alle er enige om at lgge alle kort p bordet og ikke grave sig ned igen bag resultater , der ikke lngere er velbegrundede .
<P>
Jeg er sledes enig med Dem , nr De siger , at der skal gennemfres en dybtgende reform af institutionerne inden den nste udvidelse .
Hvis De har lst vores Agenda 2000 , vil De i dette dokument have lst , at Kommissionen foreslr en ny international konference .
Men vi m afvente ratificeringen og Amsterdam-traktatens ikrafttrden og ikke nu mske svkke denne ratificering med nye forslag i det ene eller andet land , der mtte vre sensibelt over for de institutionelle sprgsml .
Det er et sprgsml om tid , men jeg er enig med dem , der har sagt , at vi , nr traktaten frst er ratificeret og trdt i kraft , m fremstte forslag , s vi kan komme endnu videre med de institutionelle reformer .
<P>
Der var nogle , der spurgte om , hvad der var Den Europiske Unions og i srdeleshed Kommissionens holdning til globaliseringsfnomenet .
Det er ikke muligt at f hele problematikken med i nogle f ord , men vi har forelagt en meddelelse for Rdet om globalisering .
Det er et dokument , som jeg finder yderst interessant , og som analyserer globaliseringsfnomenet og ligeledes giver Unionens svar p dette fnomen . Jeg vil opfordre Dem til at lse den .
Heri vil De finde det svar , som Kommissionen giver p disse problemer .
Vi har ingen grund til at underkaste os globaliseringen , selvom det er en kendsgerning , og vi br reagere , drage de nskede konklusioner og herigennem optrde som aktrer p den internationale arena .
Derfor er det s vigtigt , at Den Europiske Union er til stede p internationalt plan , og at den drager de politiske konsekvenser af sin konomiske dimension og gr sig gldende over for resten af verden .
<P>
Andre talere har stillet mere prcise sprgsml vedrrende periferiomrderne .
<P>
Nogle talere , hr . Medina , tror jeg , og ligeledes en anden kollega , har talt om disse ultrafjerntliggende regioner .
Jeg kan blot forsikre Dem om , at Kommissionen er i frd med at forberede ikrafttrdelsen af den nye artikel 299 i Amsterdam-traktaten .
En gruppe p tvrs af tjenestegrenene arbejder med dette . Den gr for nrvrende status og forbereder et program for fremtiden .
P dette grundlag vil jeg , s snart Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret , indkalde til et partnerskabsmde med regionerne og de berrte stater , for at vi sammen kan tilrettelgge fremtiden og ivrksttelsen af den nye status for disse regioner i henhold til artikel 299 .
<P>
Andre talere er kommet ind p miljet .
Vi har fremsat en rkke forslag i denne henseende , og vi skal arbejde videre med dem .
Det samme glder andre initiativer , der er blevet nvnt og navnlig - og det er jeg fuldt ud enig i - vores eksterne forbindelser og i srdeleshed det transatlantiske partnerskab , som vi skal udvikle .
<P>
Ganske vist er handelsstriden blevet forvrret her p det sidste , men vi br ikke udelukkende fokusere p problemerne .
Vi m sprge os selv om , hvad der er essensen i vores samarbejde med USA og undersge mulighederne for at overvinde de vanskeligheder , der kan genere os lige nu , for vi er partnere .
Vores relationer er relativt afbalancerede bde , hvad angr vores handel og de direkte investeringer i forskellige verdensdele .
Derfor har vi al mulig interesse i at udvikle en politisk dialog .
Der vil i vrigt blive afholdt et topmde mellem prsident Clinton og rdsformand Klima i Washington fredag den 18. december 1998 . Her vil man helt bestemt komme nrmere ind p udviklingen af de transatlantiske relationer .
<P>
Det tredje punkt , der er blevet nvnt , vedrrer naturligvis beskftigelsen .
Jeg er fuldt ud enig med dem , der siger , at vi m fortstte og konsolidere den proces og den strategi , der blev fastsat i Luxembourg .
Det frste forsg har bret frugt .
I morgen , det vil sige til nste r , vil de nationale handlingsprogrammer blive evalueret p grundlag af de 19 retningslinjer , samtidig med at de vil blive justeret og tilpasset .
P basis heraf skal vi ligeledes frdigre denne proces .
Rygraden af den europiske pagt for beskftigelsen - og De ved i vrigt , i hvor hj grad jeg er positivt stemt for et sdant initiativ , eftersom jeg i januar 1996 lancerede en tillidspagt for beskftigelsen , der er forgngeren for den nuvrende pagt - br fremdeles vre den proces og den strategi , der blev fastlagt i Luxembourg med det forbehold , at man siden kan udbygge og give denne strategi endnu mere substans .
<P>
Jeg er ligeledes meget glad for - og vi vil f lejlighed til i morgen at drfte de indre og retlige anliggender - at tanken om at indkalde til et ekstraordinrt mde i Rdet ( indre og retlige anliggender ) , som jeg lancerede for Dem , er blevet taget op af Det Europiske Rd .
Jeg mener ikke , at disse omrder br forblive justits- og indenrigsministrenes privilegium .
Det er meget mtlelige sager , som br tages op af stats- og regeringscheferne , der br ptage sig deres ansvar .
<P>
Nu vil jeg , mine damer og herrer , ikke optage mere af Deres tid .
Jeg vil blot fortlle og i srdeleshed til dem , der mske var lidt mere pessimistiske , at jeg har konstateret , at det internationale milj har ndret sig voldsomt siden januar 1995 , da Kommissionen trdte til .
<P>
Dengang herskede der en tungsindig atmosfre i Europa . Arbejdslsheden voksede .
Derimod vil euroens ikrafttrden den 1. januar 1999 snart give Den Europiske Union en ny dynamik og ligeledes give den en anden position i de internationale konomiske , monetre og politiske relationer .
Arbejdslsheden er p vej ned .
For frste gang er arbejdslshedskurven faldet under 10 % og er net 1992-niveauet .
Arbejdslsheden er naturligvis stadig alt for hj , og det er derfor , vi vil tage denne beskftigelsesstrategi i brug . Vi m konsolidere den og fortstte den .
Vi skabte trods alt sidste r 1.700.000 nye arbejdspladser , hvilket ikke tidligere er sket i fem r , og jeg tror , at vi br arbejde videre p dette grundlag .
Jeg er meget fortrstningsfuld , for som en amerikansk avis , der ikke er kendt for at vre srlig Europa-venlig , udtalte i en overskrift for nogle mneder siden : Europe is back .
S lad os fortstte p denne vej , og lad os ikke lade os lede p afveje af andre tilbjeligheder .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissionsformand .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=148 NAME="Jensen, Lis">
Hr. formand , jeg bad om ordet tidligere , men der var ingen , der kiggede herover .
Jeg vil gerne have et svar p , hvad rsagen er til , at vi er s meget bagud for vores tidsplan . Jeg har fet at vide , at omkring kl .
4 ville Metten-betnkningen vre p dagsordenen . Jeg vil gerne vide , hvornr jeg nu kan regne med , at den er p dagsordenen .
Hvad er rsagen til , at man er hele to betnkninger bagud for tidsplanen ?
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Hvis De ser i dagsordenen , frue , vil De bemrke , at vi indleder sprgetiden til Kommissionen med fem minutters forsinkelse .
Som De ved , forsinkes forhandlingen om betnkningerne af og til , men vi kan ikke forsinke sprgsmlene til Kommissionen . Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt besvare Deres sprgsml .
Jeg kan blot sige til Dem , at det er p tide at indlede sprgetiden til Kommissionen .
Men jeg kan desuden sige , at betnkningen af hr . Metten vil blive behandlet efter kl .
21.00. Nu ved De alts , fru Sandberg-Fries , at forhandlingen om betnkningen af hr . Metten finder sted p mdet i aften efter kl .
21.00 . <CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0713 / 98 ) .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 46 og 47 .
<P>
Sprgsml nr . 48 af Brian Crowley ( H-1146 / 98 ) :
<P>
Om : Edb-systemer og r 2000
<P>
Der er kun et r tilbage , men edb-systemernes forberedelse p rtusindskiftet er langt fra afsluttet .
P mdet i september 1998 erklrede OECD , at  nok er der en stigende erkendelse af problemet , men omfang af det arbejde , der stadigvk skal gres , er skrmmende , og problemet undervurderes fortsat .
Beredskabet inden for sundhedssektoren , blandt de sm virksomheder og i visse dele af det offentlige syntes at give anledning til srlig bekymring .
 Oplysninger fra anden side synes at tyde p , at  cowboy  softwarespecialister indfrer lige s mange fejl som de udbedrer i forbindelse med eftersyn af systemer med henblik p rtusindskiftet ( af 26.11.1998 ) .
<P>
Hvor langt er man efter Kommissionens mening med beredskabet i EU med henblik p rtusindskiftet svel inden for ovennvnte omrder , som transport- , kerneenergi- , bank- og telekommunikationssektoren og hvordan stemmer dette overens med det standpunkt , at  tidlige sammenbrud af IT-systemer vil optrde stadigt hyppigere , nr man nrmer sig r 2000 , simpelthen fordi IT-systemer generelt ser fremad , nr det glder salgs- og ordreprognoser og andre forrentingsfunktioner  ( , supplement 02.12.1998 ) ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen gjorde allerede for flere r siden opmrksom p dette problem .
Ikke bare har vi nedsat arbejdsgrupper i samarbejde med medlemslandene , vi har ogs via vores kontorer p forskellig vis gjort de private firmaer og forvaltningerne opmrksom p , at de skal forberede sig p dette tekniske problem .
Vi har alts virkelig gjort alt , hvad der var mulighed for .
Der findes i dag ogs lsninger til det forskellige informationsteknologiske udstyr , hvormed problemet s absolut kan lses .
Der er imidlertid stadig ikke nok opmrksomhed omkring problemet , og derfor har Kommissionen endnu en gang rettet henvendelse til Det Europiske Rd .
I denne henvendelse har vi endnu en gang henvist til , hvad der kan gres p de offentlige forvaltningers omrde , og hvad der desuden m gres , for at de involverede fra den private industri tager dette problem alvorligt .
<P>
I den private industri er bevidstheden om dette problem stadig ikke tilstrkkelig stor .
Jeg ved heller ikke hvorfor , for alle burde egentlig vide , at de skader sig selv mest , hvis de ikke trffer de ndvendige foranstaltninger .
Medlemmet m have forstelse for , at vi selv kun kan gre det , som angr os .
Medlemslandene kan kun gre det , som angr deres offentlige forvaltning .
Vi kan ikke g ind i hver enkelt virksomhed og installere den ndvendige software til at lse problemet .
<P>
P den anden side skal man jo heller ikke overdrive tingene .
Jeg har lst eller hrt , at der er nogen , der overvejer at opbygge ndlagre af fdevarer for at klare r 2000-problemet .
Og selvom Kommissionen mske af landbrugspolitiske grunde godt kunne finde denne tanke attraktiv , er der dog tale om en overdrivelse .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar - jeg erkender , hvor vanskeligt det m vre for ham at tale om dette sprgsml , nr s meget afhnger af , at der bliver truffet foranstaltninger af andre folk og andre institutioner .
Men i lbet af weekenden rdede den britiske regering folk til at hamstre mad p grund af r 2000 .
Med indfrelsen af den flles valuta til nste r og omstillingen p finansmarkederne og andre lignende situationer hersker der ligeledes en stor frygt og en fare blandt medlemsstater , privatpersoner og institutioner for , at der ikke er blevet gjort nok arbejde .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han inden for sit eget kompetenceomrde har fremsat nogen kodekser for bedste praksis , der burde kopieres af medlemsstaterne eller af sm og mellemstore virksomheder , navnlig i betragtning af , at Det Europiske Rd i Wien i sin endelige resolution lagde srlig vgt p at hjlpe sm og mellemstore virksomheder med omstillingen i r 2000 .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hr . Crowley , jeg er bange for , at en adfrdskodeks , hvis den ikke skal best af helt generelle erklringer , ikke hjlper ret meget , fordi systemerne er meget forskellige .
Hardwaren er meget forskellig .
Vi har helt forskellige computersystemer , som de forskellige firmaer arbejder med .
Det er forsteligt , at mere moderne computersystemer er lettere at omstille .
Jeg gentager : Vi er ikke frst begyndt at arbejde med disse sprgsml i dag , det har vi gjort i fire r .
Og allerede for fire r siden konstaterede vi , at det er umuligt - eller i hvert fald meget dyrt - at udskifte den samlede hardware .
Derfor har vi satset p - og ogs stttet sdanne programmer i vores forskningsprogrammer - at der udvikles software , som kan kombineres med den eksisterende hardware og anvendes p den eksisterende hardware til at klare r 2000 .
<P>
Det betyder for det frste , at der findes lsninger , og for det andet , at disse lsninger er dyre , og det er nok det strste problem , for enhver , som kender problemet , kan anvende denne software og klare r 2000 uden problemer , men han skal betale for det .
Der er mange sm og mellemstore firmaer , som sandsynligvis lever i den tro , at de , uden at behve at betale , nok klarer problemet p den ene eller den anden mde .
<P>
Nu har jeg set annoncer fra forsikringsselskaber , som under bestemte betingelser ptager sig at forsikre for skader , som opstr p grund af et svigt , det vil sige selv p dette omrde er der nu tilbud .
Man kan ikke gre mere .
De str over for det fnomen , at De som offentlig forvaltning kan g til en vis grnse , og derfra m folk selv handle .
Gr folk ikke det , kan De ikke gre det for dem .
<P>
Alle ved eller burde vide , at der er et problem , og der findes lsninger p det .
Enhver kan sprge de firmaer , han arbejder sammen med , hvordan man gr det .
Naturligvis har vi og ogs medlemslandene truffet de ndvendige forberedelser .
Mere kan man virkelig ikke gre .
Selvom opfordringerne stammer fra den britiske regering - som jeg har den allerhjeste respekt for - ville det virkelig kun gavne den europiske landbrugspolitik at oprette fdevarelagre , men det kunne jo ogs vre nok .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
49 af Graham R . Watson ( H-1158 / 98 ) :
<P>
Om : Beskyttelse mod misbrug af brn under ophold i udlandet
<P>
Brn under 18 r reprsenterer 20 % af verdensmarkedet for turisme .
Det sknnes , at der i 1998 vil vre fire millioner europiske turister , som er under 18 r , og heraf vil mindst en million vre personer p et uafhngigt besg arrangeret af udenlandske sprogskoler o.lign .
<P>
Har Kommissionen erkendt , at denne sektor i hele Europa er s godt som ureguleret ?
<P>
Vil Kommissionen i bekrftende fald overveje , hvorledes det inden for denne sektor bedst kan sikres , at brn beskyttes mod misbrug , og vil den nje overveje at fremme en europisk dkkende adfrdskodeks ?
Hr. kommissr Monti , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr . Watsons sprgsml .
<SPEAKER ID=156 NAME="Monti">
Kommissionen er klar over ungdomsturismens betydning , over dens fordele for udviklingen af de unge , der benytter sig af denne form for turisme , og over de konomiske aktiviteter inden for turistsektoren i det hele taget .
<P>
Kommissionen er ligeledes klar over de bekymringer , man i det mindste har givet udtryk for i n medlemsstat med hensyn til den utilstrkkelige kontrol med aktiviteterne hos dem , der organiserer rlige rejser til udlandet for et stort antal unge , som nsker at flge sprogkurser og andre aktiviteter , navnlig hvad angr deltagernes personlige sikkerhed . I forbindelse med vedtagelsen af et nyt fllesskabsprogram inden for turisme kan det vre muligt at behandle dette sprgsml med hensyn til de aktiviteter , der tager sigte p at identificere og udbrede den optimale praksis , ikke mindst fordi der sandsynligvis er mange organisationer , personer og ansvarlige myndigheder , som har truffet nogle fornuftige beskyttelsesforanstaltninger p dette omrde .
<P>
I forbindelse med Daphne-programmet , der sttter de ikkestatslige organisationers bekmpelse af vold mod brn og unge , opfordrer Kommissionen til , at der i alle medlemsstaterne indfres telefonrdgivningslinjer , som giver de unge , der er i vanskeligheder , gode rd og nyttige informationer , og som kan hjlpe dem , nr de rejser i udlandet .
Med hensyn til de lovgivningsmssige aspekter gr Kommissionen i vrigt opmrksom p , at disse henhrer under medlemsstaternes ansvarlige myndigheders kompetence .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvor vi str i denne sag .
Det store flertal af unge , der rejser p tvrs af grnserne for at flge sprogkurser , fr en meget god oplevelse ud af det , og deres frste udenlandsrejse er en behagelig oplevelse .
For de f uheldige kan det vre et mareridt .
Dette er ikke et problem , man nsker at skabe sensation om . Vi nsker bestemt ikke at afskrkke unge eller deres forldre fra at benytte sig af fordelene af et forenet Europa .
Men der findes beviser p , at denne sektor er infiltreret af organiseret kriminalitet og organiserede pdofile bander , og da jeg selv har brn , er jeg bekymret over farerne for dette .
Jeg er meget glad for , at De vil tacke dette i forbindelse med det nye turismeprogram . Men ville Kommisionen ikke overveje en undersgelse af omfanget af dette problem og af , hvordan det effektivt kan tackes ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Kommissionen tager dette problem meget alvorligt .
Sprgsml , der vedrrer enkeltpersoners sikkerhed og standarder og procedurer , der skal overholdes af uddannelsesinstitutioner , henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Det ville vre forkert , hvis Kommissionen sgte at blande sig i dette .
Det samme glder i sprgsmlet om retligt samarbejde , hvis der er nogen tale om organiseret kriminalitet , der omfatter mere end en jurisdiktion .
<P>
I en mere optimistisk tone vil jeg sige , at hvis det skulle ske , at vi kunne n til enighed om et turismeprogram for Fllesskabet , vil vi mske blive i stand til at yde et bidrag inden for rammerne af ungdomsturismen , hvis dette bliver betragtet som et prioriteret omrde for en fllesskabsindsats .
Ellers er der som flge af den manglende budgetmssige sttte heller ingen mulighed for , at vi kan bidrage inden for dette omrde .
Der er imidlertid en srlig budgetoverskrift med tilhrende anmrkninger , der gr det muligt for os at sttte den indsats , der gres af organisationer , der er involveret i kampagnen mod brnesexturisme .
Dette bidrager naturligvis i nogen grad til at tacke det vigtige sprgsml , som De med rette har henledt vores opmrksomhed p .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 50 af Angela Theodora Billingham ( H-1062 / 98 ) :
<P>
Om : Britiske skilrere i de franske alper
<P>
Tilsyneladende er der ikke opnet enighed mellem den franske og den britiske regering p de bilaterale mder om anerkendelsen af britiske skilreres kvalifikationer i Frankrig , og franskmndene har ikke vret i stand til at bevise , at der skulle vre en vsentlig forskel mellem de britiske instruktrers diplom ( ) og de franske instruktrers diplom ( ) .
<P>
Agter Kommissionen p den baggrund at gribe ind for at standse forskelsbehandlingen af britiske skilrere og give dem mulighed for at undervise i de franske alper ?
Hr . Monti , De bedes besvare fru Billinghams sprgsml .
<SPEAKER ID=160 NAME="Monti">
Kommissionen er allerede get i gang med at fremme den bilaterale dialog mellem de berrte parter , det vil sige BASI - British Association of Skiing Instructors - og de britiske myndigheder samt deres franske modparter , med det forml at tilskynde til indgelsen af en aftale om grundlaget for anerkendelsen af BASI Grade 1-diplomet i Frankrig .
I slutningen af 1997 fandt det frste mde mellem BASI og de kompetente franske myndigheder sted i Bruxelles .
<P>
P Kommissionens initiativ blev det besluttet at oprette en fransk-britisk arbejdsgruppe med henblik p at undersge de sprgsml , der vedrrer de to landes uddannelsessystemer .
Kommissionen har for nylig fet besked om , at denne gruppe har fremlagt en rapport .
De franske og britiske myndigheder er dog blevet enige om frst at drfte denne rapport og om muligt ikke at sende de flles konklusioner til Kommissionen fr bagefter .
<P>
Som det rede medlem nemt vil kunne forst , vil det ikke vre hensigtsmssigt for Kommissionen at foregribe resultatet af denne proces , s lnge arbejdsgruppen ikke har offentliggjort sine resultater .
<P>
Som det ser ud i jeblikket , kan jeg sledes kun forsikre det rede medlem for , at Kommissionen gr en indsats for at finde en lsning p de sprgsml , der stadig str bne .
For at n frem til dette resultat - i det omfang , det er muligt - er det ndvendigt at styrke samarbejdet med erhvervsudverne , deres fagforeninger og de pgldende kompetente myndigheder .
<P>
Kommissionen er samtidig fuldstndigt klar over , at den selv er ansvarlig for opmrksomt at holde je med , om fllesskabsretten anvendes korrekt , nr det glder sports- og fritidsaktiviteterne i alperne .
Jeg vil gerne tilfje , at den kontakt , der har vret mellem dem , som berres direkte , allerede har gjort det muligt at n frem til en aftale om en betydelig rkke praktiske foranstaltninger , der allerede er blevet truffet .
Disse foranstaltninger har medfrt nogle mrkbare forbedringer i forhold til den tidligere situation , og parterne fortjener at blive lyknsket for det arbejde , de har gjort indtil nu .
<P>
Kommissionen hber , at der i den nrmeste fremtid vil ske yderligere fremskridt , som forbedrer de resultater , man allerede har opnet takket vre den store indsats af de franske og britiske ansvarlige .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Kommissr , jeg bifalder Deres svar og takker Dem for det arbejde , De har gjort .
Men det m siges , at ikke en eneste britisk skiinstruktr endnu har fet tilladelse til at arbejde i de franske alper .
Det er to og et halvt r siden , vi frste gang talte om dette her i Parlamentet , og De forsikrede mig om , at de franske skiinstruktrer ville tillade de britiske skiinstruktrer at arbejde det r .
To r er nu get , og der er endnu ikke sket noget .
Det er en absolut katastrofal situation !
<P>
Der er nu sket en ny drejning , nemlig den , at en fransk skiskole har sgt at anstte 15 britiske skiinstruktrer og er blevet forhindret i at gre det .
De har nu selv anlagt sag imod den franske skiorganisation .
Det er helt klart en forfrdelig situation , vi str med her , og som stter sprgsmlstegn ved vores evne inden for Den Europiske Union til at omstte traktaten til passende handling .
Jeg er ked af at sige , at vi her str med et eksempel p fransk protektionisme , som der m sttes en stopper for .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Det rede medlem hentyder s rigtigt til , at det ikke er let at opn en fuldstndig gennemfrelse af bestemmelserne for det indre marked .
Det er vi godt klar over , da vi erfarer det dagligt . Som fru Billingham ved og er s venlig at nvne , er dette en sag , vi beskftiget os meget indgende med i lang tid .
<P>
Og vi m sige , at der er net nogen resultater .
De to nye dekreter , som de franske myndigheder har udstedt , har nu srget for en retlig lsning p problemet .
Det er gennemfrelsen ude i marken - eller skulle jeg sige ude i sneen - af disse nye dekreter , der hovedsagelig optager Kommissionen .
Et vigtigt element er , at der kun kan krves prver i tilflde af vsentlige forskelle i uddannelsen i de enkelte medlemsstater .
Dette er et vsentligt punkt .
De franske myndigheder finder , at der foreligger vsentlige forskelle , mens de britiske skiinstruktrer , som De ved , ikke er enige heri . Danskerne mener ligeledes , at deres kvalifikationer br anerkendes .
Som flge af disse mindre men stadig vedvarende forskelle har Kommissionen gjort bestrbelser , der inddrager de britiske og franske myndigheder og de faglige organisationer , og som er ved at bre frugt .
<P>
Af de grunde , jeg nvnte , er vi ikke i stand til at fremvise disse frugter her og nu . Men vi m vre fortrstningsfulde .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Det er lettere afsporet at tale om at vre ude i marken eller ude i sneen .
Det er et meget velkendt terrn for folk , der har arbejdet med fri bevgelighed for arbejdstagere og gensidig anerkendelse af kvalifikationer p tvrs af Det Europiske Fllesskab .
Det slr mig , at nogle myndigheder fortsat kommer med udflugter , i det mindste i et land .
Er der ikke noget , der taler for at vende tilbage til status quo i det mindste til for to og et halvt r siden ?
Hvis der er et problem med at blive enige om standarder , og dette er en angivelse af manglende enighed i bilaterale drftelser , br Kommissionen i hj grad inddrages for at hjlpe med til at n frem til enighed om disse standarder , sledes at vi kan komme ud af dette ddvande .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Problemet er kompliceret , fordi de franske myndigheder i princippet har lov til at krve , at udenlandske skiinstruktrer skal aflgge egnethedsprver .
Iflge fllesskabsretten - og nrmere bestemt direktiv nr . 92 / 51 EF - har de nationale myndigheder lov til at krve kompenserende foranstaltninger , men kun hvis der foreligger betydelige niveauforskelle mellem kvalifikationerne .
I skiinstruktrernes tilflde , hvor personers sikkerhed str p spil , har de lov til at krve egnethedsprver .
Derfor er det ikke srlig nemt for Kommissionen at gribe ind i en sdan debat - en debat , som De sikkert vil indrmme indebrer en sammenligning af meget tekniske uddannelsesforlb .
Hvis BASI finder det passende , kunne problemet lses af en national domstol , der er ansvarlig for den korrekte gennemfrelse af fllesskabslovgivningen .
En anden mde at lse problemet p kunne naturligvis ogs vre en bilateral dialog .
Dette er den vej frem , som Kommissionen - som jeg forklarede nrmere i mit oprindelige svar - har fulgt og fortsat vil flge .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 51 af Reinhard Rack ( H-1057 / 98 ) :
<P>
Om : Forenklet udvlgelsesprocedure for midlertidigt ansatte i Kommissionen
<P>
I forbindelse med Kommissionens seneste udvlgelsesprocedure , hvor der er forekommet uregelmssigheder , m man overveje andre former for ansttelsesprocedurer i Europa-Kommissionen , navnlig forenklede udvlgelsesprocedurer for midlertidigt ansatte .
<P>
Hvor mange ansatte med tidsmssigt begrnsede kontrakter findes der normalt i Kommissionen ?
Hvor mange heraf overtages som tjenestemnd efter den forenklede ansttelsesprocedure ?
<P>
Hr .
Liikanen , vi byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr .
Racks sprgsml .
Jeg giver Dem ordet , hr .
Liikanen .
<SPEAKER ID=166 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen har i dag 2.993 midlertidigt ansatte .
En del af disse , i alt 750 , lnnes af forvaltningsbevillinger , og en del , i alt 2.243 , af forskningsbevillinger .
Ansttelses- og udvlgelsesproceduren for midlertidigt ansatte blev fornyet den 1. december 1996 .
Den benyttes udelukkende for de midlertidigt ansatte , hvis ln udbetales af forvaltningsbevillinger .
Efter ikraftsttelsen af den nye procedure er der ansat i alt 135 .
I overenstemmelse med beslutningen om midlertidigt ansatte , vedtaget i december 1996 , arrangerer Kommissionen ikke mere interne konkurrencer med sigte p fastansttelse efter 1999 .
Dette er , fordi man mente , at de , som deltog i interne konkurrencer , ikke var ligestillet med dem , som deltog i almene konkurrencer .
<P>
I stedet er Kommissionen begyndt at redegre for , hvordan man kan blive fri for de store konkurrencer , hvis organisering er meget svr .
I februar arrangeredes der igen en fejlslagen konkurrence . Jeg hber , at systemet med den omfattende massekonkurrence ikke mere anvendes .
I jeblikket drftes , hvorledes det er muligt at foretage udvlgelse f.eks. p baggrund af sprog eller land og p den mde forenkle den meget tunge konkurrencemetode med titusinde ansgere .
Vi er parate til at informere Parlamentet om dette straks , nr sagerne er viderebehandlet .
Gruppen , som under ledelse af generalsekretr Williamson er i gang med at forny personaleadministrationen , er kommet med en hel del forslag til fornyelse .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , hr. kommissr , mange tak for det udfrlige svar , ikke kun hvad angr tallene , men som ogs p forhnd besvarede et muligt tillgssprgsml , nemlig sprgsmlet om , hvordan det ser ud med de nuvrende udvlgelsesprocedurer , og hvordan det skal fortstte .
M jeg alligevel komme med endnu et sprgsml , som gr lidt i samme retning ?
Jeg forventer ikke konkrete tal , men dog en generel udtalelse .
Findes der bestemte medlemsstater , hvis statsborgere i srlig stor udstrkning er blevet ansat som embedsmnd via denne konstruktion med de nationale statsborgere ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , iflge EU ' s regler og personalelovgivning kan man ikke foretrkke eller diskriminere nogen p basis af nationalitet .
Dette princip glder selvflgelig .
Men statistikkerne om personale og nationaliteter viser , at lidt afhngig af erhvervsstillingen har nogle nationaliteter p bestemte niveauer en for stor og nogle en for lille reprsentation .
Jeg leverer gerne statistikkerne til besigtigelse for det rede parlamentsmedlem .
<P>
Jeg kan sige s meget om konkurrencer for nye medlemslande , at nr der er arrangeret konkurrencer for bestemte nationaliteter , har finnernes interesse for EU-erhverv vret allerstrst , og derfor er udvlgelsen get hurtigere .
Svenskerne har vret knapt s interesseret , og strigerne allermindst .
Vi har forsgt at lse dette problem ved , at der nu arrangeres nye konkurrencer for bde svenske og strigske ansgere , og vi hber , at Kommissionen inden udgangen af 1999 kan opfylde alle de forml , som disse tre lande blev gjort bekendt med , da de i januar 1995 tiltrdte som medlemmer i EU .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
52 af Alexandros Alavanos , overtaget af hr . Papayannakis ( H-1054 / 98 ) :
<P>
Om : Handel med kvinder i Europa
<P>
Fem hundrede tusinde kvinder er ofre for den moderne slavehandel , som kaldes handel med kvinder .
Dette fnomen bliver mere og mere udbredt , hvilket ogs er blevet understreget af den ansvarlige kommissr , Anita Gradin , p det nylige st-Vest-mde om handel med kvinder , der fandt sted i Wien :  Denne handel er indbringende og rummer ingen strre risiko  , fordi den ikke straffes hrdt .
Eftersom de relevante programmer ,  Stop  ,  Dafnee  og  Oisin  ikke kan imdeg den konstant voksende handel med kvinder og mindrerige piger , bedes Kommissionen besvare flgende : Hvilke omgende foranstaltninger agter den at trffe med henblik p at beskytte de kvindelige ofre fra lande uden for Den Europiske Union samt retsforflge de skyldige ?
<P>
Fru Gradin , jeg byder Dem velkommen og beder Dem besvare hr .
Papayannakis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=170 NAME="Gradin">
Jeg deler fuldt ud det rede medlems , hr . Alavanos ' , bekymring over den fortsatte og voksende handel med kvinder , der ankommer til Den Europiske Union med henblik p seksuel udnyttelse .
Bekmpelsen af denne skammelige form for organiseret kriminalitet og krnkelse af kvinders menneskerettigheder er et sprgsml , som jeg har brugt megen tid og energi p , siden jeg blev kommissr i 1995 .
<P>
Inden da var der ingen , der havde tnkt p , at Den Europiske Union kunne beskftige sig med dette sprgsml .
I juni 1996 stod jeg bag afholdelsen af Den Europiske Konference i Wien om handel med kvinder .
Det var frste gang , at de vsentligste europiske aktrer fra bde st og vest mdtes for at drfte dette alvorlige problem .
P basis af deres anbefaling forelagde jeg i november 1996 en handlingsplan imod handel med kvinder med seksuel udnyttelse for je .
Siden da er der truffet en rkke vigtige foranstaltninger .
Jeg vil kort nvne nogle af dem .
<P>
For det frste besluttede Rdet ( justits- og indenrigsministrene ) i november 1996 at udvide Europols narkotikaenheds mandat til ogs at omfatte menneskehandel .
I 1999 vil Europol sttte flles efterforskninger med henblik p at optrvle kriminelle organisationer , der er involveret i denne handel .
Europol har ogs til hensigt at udarbejde en rapport om den generelle situation i Den Europiske Union vedrrende handel med kvinder .
<P>
Den anden vigtige beslutning var etableringen i december 1996 af det flerrige Stop-program .
Dette program har et budget p ECU 6 , 5 millioner over fem r .
Det har til forml at fremme forskning , oplysningskampagner , uddannelse og projektudveksling .
Mlgruppen er alle fagfolk , der er involveret i arbejdet med at bekmpe menneskehandel .
Siden 1996 har vi vret i stand til at sttte 30 projekter .
<P>
For det tredje og sidste vedtog Rdet i februar 1997 en flles aktion med henblik p at kriminalisere menneskehandel .
Det enedes ogs om konkrete foranstaltninger vedrrende retligt samarbejde og vidnebeskyttelse .
<P>
En anden meget vsentlig faktor i bekmpelsen af denne handel og i tilvejebringelsen af sttte til ofrene er de ikkestatslige organisationers arbejde og rolle .
Med henblik p at sttte deres arbejde etablerede vi i maj 1997 Daphne-initiativet til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Hovedmlet er at sttte etableringen af ngo-netvrk over hele Europa og sttte pilotprojekter .
Ti af disse projekter vedrrer bekmpelse af handel med kvinder .
Kommissionen har ogs vret i stand til at give direkte sttte til udviklingen af ngo ' er i Central- og steuropa og til disses arbejde .
Dette har vret muligt via Phare- og Tacisdemokratiprogrammerne .
<P>
At bekmpe handel med kvinder er at bekmpe et ml , der er i bevgelse .
Nye kriminelle net og nye strategier skabes nsten dagligt , og deres metoder bliver mere og mere hensynslse .
S vi har hele tiden behov for at styrke og revidere vores egne strategier og skabe nye vrktjer .
Derfor er jeg meget glad for at kunne oplyse Dem om , at Kommissionen den 9. december vedtog en ny meddelelse om yderligere foranstaltninger imod handel med kvinder .
Denne meddelelse er en opflgning p meddelelsen fra 1996 .
Den styrker den tvrfaglige tilgang og sigter p at omfatte alle de forskellige stadier i handelskden , det vil sige dem , der rekrutterer , handler med og udnytter kvinder .
Den ser p de fremskridt , der er gjort indtil nu inden for dette omrde , og p grundlag af de hidtil indhstede erfaringer foreslr den en uddybelse af igangvrende aktiviteter svel som igangsttelse af nye .
Denne meddelelse imdekommer ogs den anmodning , som Europa-Parlamentet har fremsat i fru Waddingtons betnkning , om at forelgge den inden udgangen af 1998 .
Hovedmlet er at sikre , at bekmpelsen af handlen med kvinder forbliver en hjtprioriteret sag p Unionens politiske dagsorden og at styrke samarbejdet mellem oprindelses- , transitog modtagerlandene , herunder bde regeringer og ngo ' er .
<P>
Mlet er ogs at tilskynde medlemsstaterne til senest inden udgangen af 1999 at implementere deres retlige forpligtelser i henhold til den flles aktion fra februar 1997 .
De vsentligste nye initiativer i meddelelsen er at udarbejde en meddelelse i 1999 om hjlp til ofre for forbrydelser , herunder ofre for handel ; at fremstte et forslag om lovgivningsmssige foranstaltninger vedrrende midlertidige opholdstilladelser til ofre , der er rede til at agere som vidner ; at refokusere de eksisterende retningslinjer i Stopprogrammet til ogs at omfatte oplysninger til ofre om mder , hvorp de kan sge hjlp , og forskning omkring de forskellige mellemled i handelskden ; at igangstte uddannelsesprojekter for at forhindre og bekmpe handlen med kvinder inden for omrderne indvandring og sporing af falske og forfalskede dokumenter ; at rdgive blandt de berrte mlgrupper om muligheden for sttte i henhold til flere andre fllesskabsprogrammer ssom Integra- og Leonardo da Vinci-programmerne ; og at fremme et yderligere samarbejde og udvekslingen af information om handel med kvinder inden for frtiltrdelsesstrategien samt i samarbejde med de nye uafhngige stater .
<P>
Jeg hber , at vi nu har en ny platform for vores flles bekmpelse af handlen med kvinder , og jeg ser frem til et fortsat tt samarbejde med Europa-Parlamentet i bekmpelsen af denne skamfulde krnkelse af kvinders menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg ville gerne takke kommissren for hendes meget lange og detaljerede svar .
Men , fru kommissr , De ved det ogs selv , dette fnomen findes stadigt og bliver hele tiden strre .
I mit land konstaterer vi medskyld hos de offentlige myndigheder eller i hvert fald nogle af de offentlige myndigheder - isr politiet - i udbredelsen af denne  handel  . Lad os kalde det sdan .
Jeg synes , at det , som kommissren sagde , er opmuntrende .
Men jeg vil dog gerne fremstte to sm detajlesprgsml : For det frste er der mulighed for , at Kommissionen vil indbringe lande , i hvilke det er blevet konstateret , at der ikke bliver gjort tilstrkkelig mod slavehandlen , for EU-Domstolen for overtrdelse af menneskerettighederne ?
Jeg mener , at der kan rejses tiltale , og at Kommissionen som vogter over traktaterne kan gre det .
For det andet er der mulighed for , at Kommissionen vil plgge de lande , der sger om optagelse , et krav om en effektiv forflgelse af slavehandel som betingelse for deres optagelse i den kommende udvidelse ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Mange tak for Deres sprgsml .
Det er en selvflge , at vi m samarbejde meget mere intensivt for at overbevise nogle af disse embedsmnd og folk i regeringerne , som ikke fler sig s engageret i disse sprgsml .
<P>
Hvad de central- og steuropiske lande angr , foregr dette bedst via projekter .
De projekter , vi har med dem , er ret s vellykkede , og de net , der er ved at blive opbygget mellem ngo ' er i de 15 medlemsstater og i ansgerlandene , bliver ret s gode .
Det er den bedste mde at gre fremskridt p , nr det glder disse sprgsml .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 53 af Clive John Needle ( H-1086 / 98 ) :
<P>
Om : Stigning i importen af cigaretter i Andorra
<P>
Tal fra toldmyndighederne i Andorra viser , at der i 1997 blev importeret 3 , 1 milliarder cigaretter fra EU .
Ud fra disse tal ryger hver mand og kvinde og hvert barn i Andorra 140 cigaretter om dagen .
<P>
Hvilke skridt agter Kommissionen at tage for at sikre , at smugling af tobaksvarer til EU forhindres , navnlig med henblik p foranstaltninger over for tobaksselskaber som f.eks. Gallaher , hvor man m have vret klar over , at selskabets pludselige stigning i afstningen til Andorra ikke kan forklares ved en lovlig leverance til et normalt handelsmarked ?
Fru Gradin , jeg beder Dem besvare hr . Needles sprgsml om denne overraskende stigning i cigaretimporten .
<SPEAKER ID=174 NAME="Gradin">
Hr. formand , det rede medlem hr . Needle har stillet et sprgsml om cigaretsmugling fra Andorra , og om hvilke skridt Kommissionen agter at tage for at forhindre smugling .
<P>
I slutningen af 1997 fik Kommissionen oplysninger om en betydelig eksport af britisk fremstillede cigaretter til Andorra .
Samtidig modtog vi samstemmende oplysninger fra flere medlemsstater om beslaglggelser af cigaretter , som var blevet smuglet ind i Unionen fra Andorra .
P den baggrund stod det klart , at Andorra var blevet et knudepunkt for cigaretsmugling til Unionen .
<P>
Direktren for Kommissionens bedrageribekmpelsesenhed ( UCLAF ) besgte Andorra i december 1997 for at fre samtaler med landets regering .
Formlet med besget var at n til enighed om , hvordan cigaretsmuglingen kan forhindres .
Man blev enige om , at Fllesskabet skulle gennemfre en rkke kontroller i Andorra i frste halvr af 1998 .
De skulle foretages af tjenestemnd fra Kommissionens bedrageribekmpelsesenhed , UCLAF , samt reprsentanter for de berrte myndigheder i Frankrig , Irland , Spanien og Det Forenede Kongerige .
Disse kontroller viste , at Andorra havde bde fremstillet og importeret store mngder cigaretter af amerikanske mrker , hovedsagelig fra Det Forenede Kongerige .
Meget tydede ogs p , at en stor del af cigaretterne var beregnet til indsmugling til Unionen , navnlig til Spanien .
Det viste sig ligeledes , at smuglerierne blev tilrettelagt af kriminelle netvrk i bde Andorra og flere medlemsstater .
Andorras myndigheder hvdede dog , at de hverken kunne fremvise statistikker for cigaretsalget eller afgre det endelige bestemmelsessted .
<P>
Efter disse kontroller har Kommissionen lbende stet i kontakt med Andorras regering . Dette har frt til indfrelse af foranstaltninger med henblik p at standse den illegale handel .
Vi ser bl.a. , at medlemsstaterne nu beslaglgger betydeligt frre cigaretter , som man har mistanke om er blevet smuglet ud af Andorra .
Det Forenede Kongeriges cigareteksport til Andorra er ogs faldet sammenlignet med situationen i 1996 og 1997 .
Det er srligt foruroligende , at cigaretproducenter i Det Forenede Kongerige m have vret vidende om smuglingen , idet eksporten til Andorra steg s kraftigt inden for s kort tid .
Disse omstndigheder efterforskes nu bde af myndighederne i de medlemsstater , der deltog i kontrollen i Andorra , og af Kommissionens enhed , UCLAF .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for kommissr Gradin for et meget informativt og positivt svar .
Jeg hber meget strkt , at vi kan f nogle flere oplysninger om de vellykkede foranstaltninger og om graden , hvormed problemet bliver reduceret .
Jeg er taknemmelig for , at den britiske avis , The Independent , har rejse dette , og det er yderst vigtigt , at folk bliver gjort opmrksomme p dette sprgsml p grund af det arbejde , som UCLAF gr .
I det nuvrende klima er det vigtigt at tale om potentielle succeshistorier svel som om problemer .
<P>
Hvad angr den bredere problematik i relation til sundhedsdebatten i Europa-Parlamentet og de foranstaltninger , er Kommissionen ved at trffe med henblik p at bekmpe tobaksforbruget , og som forhbentligt Kommissionen vil gre yderligere fremskridt med i morgen , er der fremskridt at spore i medlemsstater som Storbritannien , hvor regeringen har fremsat forslag om at gre smugling til et prioriteret indsatsomrde .
Jeg er glad for at hre , at Kommissionen vil samarbejde om dette , og jeg hber , at tackingen af dette problem vil blive prioriteret tilstrkkeligt , sledes at vi kan sikre , at direktiver ssom tobaksreklamedirektivet bliver effektive og ikke bliver vanskeliggjort af disse kriminelle , navnlig i tobaksselskaberne , der m tage ansvaret for , hvad de gr , nemlig at ge rygningen .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Jeg er meget glad for , at vi har vret i stand til at f et s godt samarbejde med UCLAF og de forskellige medlemsstater .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan bekmpe cigaretsmuglingen .
Som De mske ved , har vi haft ret s stor succes med at arbejde med dette i Middelhavslandene , og vi har nu en specialiseret enhed i UCLAF , der beskftiger sig med cigaretsmugling .
Vi er altid villige til at orientere Parlamentet om vores arbejde p dette omrde .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 54 af Maj Britt Theorin ( H-1099 / 98 ) :
<P>
Om : Illegal indvandring
<P>
Den illegale indvandring er et stort problem for EU og medlemsstaterne .
Rdet har derfor vedtaget forskellige foranstaltninger for at samordne kontrolmetoderne og ge samrdet og samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med udvisning og bekmpelse af menneskesmugling .
I dag lever der mange illegale flygtninge inden for EU ' s grnser . I perioden 1991-1993 kom der ca .
3 millioner illegale flygtninge til Europa . De lever ofte under umenneskelige og uhygiejniske forhold - bde brn og ldre - som beskrevet af Chris de Stoop i bogen .
<P>
Hvordan mener Kommissionen , at disse menneskers levevilkr kunne forbedres ?
Fru Gradin , jeg beder Dem besvare fru Theorins sprgsml .
<SPEAKER ID=178 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg deler fru Theorins uro med hensyn til de borgere fra tredjelande , der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne .
Nogle er blevet ofre for menneskesmuglere , andre er taget hertil p eget initiativ .
De fleste drives naturligvis af drmmen om et anstndigt liv og en tlelig fremtid .
Virkeligheden bliver ofte en anden , og mange er tvunget til at leve under meget vanskelige forhold .
<P>
I dag varierer indvandringsbestemmelserne fra medlemsstat til medlemsstat .
Vi har en rkke henstillinger og andre aftaler p EU-plan , som vedrrer indvandringspolitikken , og som dkker de fleste kategorier af indvandrere .
De er ikke helt dkkende og ikke enslydende i alle dele .
I 1997 fremsatte jeg derfor et forslag til en konvention om flles EU-regler for indvandring til Unionen .
Det er mit hb , at klarere og mere ensartede indvandringsregler i Unionen vil bidrage til at mindske mulighederne for illegal indvandring .
Europa-Parlamentet har fet forslaget fremlagt og skal udtrykke sin holdning , og jeg ser frem til at drfte Parlamentets betnkning , formodentlig en gang i lbet af nste r .
<P>
I lbet af 90 ' erne har vi kunnet se , hvordan menneskesmuglingen er blevet stadig mere bekymringsvkkende .
Slavehandlen med kvinder foregr rundt om i Europa , immigranter pakkes ind i bussers bagagerum eller i containere og kres over grnsen til EU .
De risikerer at d en srdeles pinefuld dd af enten dehydrering eller iltmangel .
Man sender ogs mennesker ud p havene midt om vinteren i synkefrdige fartjer .
Ingen ved i dag , hvor mange der hvert r drukner under disse omstndigheder .
<P>
Menneskesmuglingen styres af velorganiserede kriminelle netvrk .
De udnytter hensynslst svage menneskers udsatte situation for egen vindings skyld .
De tjener store penge , og risikoen er forholdsvis lille .
For at bekmpe disse netvrk er der behov for en samtidig mobilisering p flere fronter .
Det glder bde nationalt og p unionsplan .
For at bremse denne udvikling er det ndvendigt at kombinere foranstaltninger p det indvandringspolitiske omrde med en indsats p andre centrale politiske temaomrder
<P>
Isolerede foranstaltninger med hensyn til visumpolitik , grnsekontrol , afvisning eller udvisning har kun ringe virkning .
Derfor skal de kombineres med foranstaltninger p en rkke andre omrder .
Jeg tnker navnlig p den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , handelspolitikken , bistandspolitikken og vores humanitre hjlpeprogrammer .
Stadig mere overordnet arbejde for sociale fremskridt og social retfrdighed er naturligvis ogs en vigtig del af en strategi for at mindske den illegale indvandring til EU .
Vi m aldrig glemme , at det drejer sig om mennesker , der befinder sig i en vanskelig situation .
Selvom de ikke har ret til at indvandre , skal deres menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder alligevel garanteres .
Dette skal vre en ledestjerne i en europisk strategi for kampen mod illegal indvandring .
<P>
Situationen for asylansgere og mennesker , der kommer fra krigshrgede omrder , er anderledes p nogle omrder .
Her drejer det sig om mennesker , der ikke frivilligt har forladt deres hjem .
De flygter mske fra en borgerkrig , eller fordi deres regering ikke magter af give dem tilstrkkelig beskyttelse .
Disse mennesker dukker ofte op i forbindelse med en masseflugtsituation .
For ogs at kunne hndtere disse situationer har Kommissionen som bekendt fremsat to forslag over for Ministerrdet . Det ene drejer sig om midlertidig opholdstilladelse og det andet en om solidarisk ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne , nr der opstr en masseflugtsituation .
Begge forslag behandles i jeblikket i Ministerrdet , og som bekendt har Europa-Parlamentet behandlet sprgsmlene ved to lejligheder .
<P>
Som De ved , gr mit forslag bl.a. ud p at indfre et flles minimumsniveau for den sociale beskyttelse , disse mennesker kan f fra det jeblik , hvor de ankommer til en af vores medlemsstater .
Hvis Ministerrdet nr til enighed om dette forslag , vil alle mennesker , som har behov for beskyttelse inden for Unionen , alts kunne garanteres tlelige levevilkr .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Jeg takker kommissren for det udfrlige og meget positive svar .
Det lader til , at vi er temmelig enige p mange punkter , hvilket jeg er meget glad for .
Jeg er ikke mindst glad for hendes udtalelse om , at indsatsen ogs skal finde sted p det sociale omrde og bidrage til sociale fremskridt .
<P>
Katastrofen er imidlertid ganske enorm for Europas og EU ' s vedkommende .
Vi afviste tidligere 30.000 om ret , men nu er vi oppe p 200.000 om ret .
Der er , som kommissren ogs nvnte , ogs tale om , at mafiaen har skaffet sig en betydelig indtgtskilde ved at smugle mennesker . Dette var ikke tilfldet tidligere .
<P>
Men for mig er det centrale sprgsml et andet , nemlig sprgsmlet om de mennesker , der gemmer sig i EU og i Europa .
Denne situation , som ofte medfrer , at brn ikke kommer i skole , ikke bliver omfattet af sygesikring eller fr den omsorg , de behver , er yderst alvorlig .
De udsttes for et enormt psykisk pres .
Det mindste , man m blive enige om , er , at menneskerettighederne ogs skal glde for illegale indvandrere i EU .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Hvordan vi skal behandle mennesker , der bor illegalt i vores medlemsstater , er et meget vanskeligt sprgsml , navnlig i en situation , hvor vi har 18 millioner arbejdslse og samtidig ikke har klassisk arbejdskraftindvandring til vores lande .
Der , hvor vi i stedet har vores forpligtelser , er p flygtningeomrdet .
Det gr denne situation endnu vanskeligere .
Jeg er enig i , at vi m forsge at finde menneskevrdige lsninger for disse mennesker , s de fleste af dem kan vende tilbage til deres lande og dermed ogs finde en lsning p deres situation .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Med fru Theorins sprgsml har vi opbrugt den tid , der var afsat til denne sprgsmlsblok .
Sprgsml nr . 55 , 56 og 57 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til sprgsml nr .
58 , giver jeg ordet til hr . Garca Arias , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. kommissr , jeg vil stille et proceduresprgsml , som efter min mening er vigtigt ikke blot for de sprgsml , som nogle af medlemmerne har stillet til den kommissr , der er ansvarlig for konkurrencepolitikken , men for Europa-Kommissionens kontrolprocedure vedrrende sprgetiden i al almindelighed .
Alts , hr. kommissr Van Miert , analyserer man i Deres tjenestegrene gennemfrelsen af artikel 24 i direktivet vedrrende flles regler for det indre marked for elektricitet , der vedrrer overgang til fri konkurrence ?
<P>
Hvis kommissren kunne besvare dette sprgsml , ville jeg vide , om jeg kan protestere over for Europa-Kommissionen med hensyn til hvilken kommissr , der er kompetent med hensyn til de sprgsml , som nogle af medlemmerne har stillet .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Fru Garca Arias , De har netop stillet et sprgsml . P baggrund af den type svar , som De har foreslet Kommissionen at give , indgr dette sprgsml ikke i dagsordenen .
De har endvidere i dag i Parlamentet protesteret over , at Deres sprgsml ikke indgr i sprgsmlene til hr .
Van Miert . Nu stiller De et sprgsml , som ikke er p dagsordenen .
Det ville vre en overtrdelse af dagsordenen at inddrage dette sprgsml .
Hvis kommissren nsker at svare Dem , vil jeg give ham mulighed for det , men under hensyntagen til , at det ikke er en del af dagsordenen , og at der er andre sprgsml p dagsordenen , som der skal vre tid til .
<P>
Hr . Van Miert , vi ndrer lidt p vores sdvane , men jeg hber p de vrige medlemmers og Deres velvilje og sprger Dem , om De nsker at svare .
<SPEAKER ID=185 NAME="Van Miert">
Jeg kan svare p det sprgsml , nr jeg svarer p hr . Prez Royos sprgsml .
Jeg vil naturligvis gre det personligt .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Det er fint , hr . Van Miert .
S bryder vi ikke dagsordenen . Hr .
Van Miert har lovet at svare fru Garca Arias , nr han besvarer hr . Prez Royos sprgsml , og hvis vi skynder os , kan vi n sprgsmlet af hr .
Prez Royo .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 58 af Felipe Camisn Asensio ( H-1052 / 98 ) :
<P>
Om : Virksomhedssammenslutninger inden for bussektoren
<P>
Kommissionen har for nylig godkendt en rkke virksomhedssammenslutninger i Den Europiske Union inden for bussektoren .
I hvilken udstrkning vil sdanne sammenslutninger kunne indvirke p konkurrencen og jobskabelsen ? Hr .
Van Miert , jeg beder Dem besvare hr . Camisn Asensios sprgsml .
<SPEAKER ID=188 NAME="Van Miert">
Jeg kan svare kort p dette sprgsml .
Kommissionen har ganske rigtigt godkendt sammenslutningen af Iveco og Renault med hensyn til busser for de tre hovedforml , som disse anvendes til , nemlig turistbusser , busser til brug i byer og bymssig bebyggelse og endvidere ogs busser , der i almindelighed anvendes til offentlig transport .
Vi har efter at have undersgt sagen kunnet konstatere , at det ikke frer til konkurrenceforvridning .
De ved , at denne sag er undersgt p basis af forordningen om sammenslutninger af virksomheder , og det har for det frste vist sig , at begge virksomheder taber markedsandele i deres respektive hjemlande og for det andet , at konkurrencen i tilstrkkelig grad opretholdes . Jeg ppeger , at for turistbusser er der tale om meget hrd konkurrence .
Til andre forml , som busser anvendes til , begynder markedet at bne sig . Dette marked var , som De ved , traditionelt temmeligt nationalt .
Men ogs dette marked bner sig , s man langsomt ogs her kan tale om et europisk marked . Derfor havde vi fra et konkurrencemssigt synspunkt ingen problemer hermed , fordi konkurrencen er tilstrkkelig strk .
Jeg vil gerne tilfje , at nr vi har fet afklaret vores bekymringer med hensyn til konkurrenceforholdene , er vi s selvflgelig villige til at se p andre aspekter , herunder ogs beskftigelsesaspekterne .
Men vores fornemste opgave p basis af forordningen i forbindelse med koncentrationer og sammenslutninger af virksomheder er at analysere konkurrenceproblemerne og give et svar herp , hvilket i dette tilflde faldt positivt ud .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , i den fremgangsmde , som Kommissionen har anvendt til at godkende virksomhedssammenslutningen inden for bussektoren af Renault og datterselskabet Iveco , en sammenslutning , der uden tvivl betyder , at sidstnvnte bliver vigtig p det europiske marked - jeg gentager - i den fremgangsmde har man da taget hensyn til , om virksomheden er i stand til og rede til at lette de handicappedes adgang til busserne med lifte ?
P hvilken mde ?
<P>
Er der i forbindelse med sammenslutningen og de jobskabelsesforanstaltninger , som kommissren har omtalt , tnkt p flytning af aktiviteter til Det Forenede Kongerige , Tyskland eller Spanien ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Van Miert">
I dette tilflde har ingen af de notificerende parter meddelt os et eneste aspekt med hensyn til jobskabelsen . Derimod har de meddelt os , hvor de nskede at koncentrere deres aktiviteter .
Sammenslutningsforordningen tillader , at fagforbundene hres af vores tjenester eller af undertegnede , men s vidt jeg ved , var der i dette tilflde heller ingen sprgsml p dette punkt .
Men vi vil gerne lytte til deres bekymringer , og som jeg lige har sagt , vil vi gerne , i det omfang det er muligt , tage disse bekymringer med i vores overvejelser .
I vrigt var der i en anden typisk sag , Kssbohrer / Mercedes-Benz , n af den nye gruppes konkurrenter , i sin tid stor interesse fra fagforbundene , og det blev dengang medtaget i proceduren .
Det var bl.a. medvirkende til en beslutning , som vi den gang traf i en anden sag .
Men endnu en gang , i denne sag er der hverken fra anmelderne eller - s vidt jeg ved - fra fagforbundenes side stillet krav om at blive hrt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 59 af Paul Rbig ( H-1068 / 98 ) :
<P>
Om : Diskriminerende frgepriser
<P>
Det britiske skibsselskab , som organiserer overfarterne fra Dover til Calais , driver en selektiv prispolitik .
Srlige tilbud muliggr p visse betingelser allerede en overfart til GBP 16 . Kun indbyggere af Det Forenede Kongerige har adgang til disse begunstigelser .
Andre unionsborgere skal betale den normale pris p GBP 79 .
<P>
Har Kommissionen indvendelser mod denne praksis , dels med henblik p konkurrencebestemmelserne i henhold til artikel 85 ff. i EF-traktaten og dels i betragtning af afskaffelsen af kvantitative restriktioner mellem medlemsstater , hhv. organisationer , p hvilke de udver en mrkbar indflydelse . ( art .
30 ff. i EF-traktaten ) ?
Hr .
Van Miert , jeg beder Dem besvare hr . Rbigs sprgsml .
<SPEAKER ID=192 NAME="Van Miert">
Det forekommer mig at vre et sprgsml om en kommerciel strategi for et af de frgeselskaber , der opererer i Den Engelske Kanal .
Hvis det er tilfldet - og det kan meget vel vre , at det blot er en del af en kommerciel strategi , og hvis vi modtager klager , vil vi se nrmere p sagen .
S vidt jeg ved , er dette ikke tilfldet , men det kan betyde , at frgeselskaberne har indget visse aftaler .
Som jeg sagde , er der intet , der tyder p , at det er tilfldet her .
<P>
Et andet sprgsml , der sluttelig kunne rejses , vedrrer artikel 86 . Har der vret tale om misbrug af dominerende stilling ?
Da det pgldende selskab ikke har en dominerende stilling , glder dette ikke .
Derfor er der for nrvrende , s vidt vi har fet oplyst , ikke noget problem i relation til hndhvelsen af konkurrencereglerne .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , problemet bestr i , at rejsende , som rejser til Storbritannien fra Europa , mder to forskellige takster , nemlig en strkt nedsat takst for Storbritanniens borgere og en normaltakst .
Dette problem kender jeg ogs fra skiomrderne i strig , hvor der findes liftkort med den samme problematik , og derfor er det vigtigt , tror jeg , at overveje dette sprgsml om diskriminering p grundlag af bestemte lande .
P den anden side ved vi , at der naturligvis ogs findes rabatter , og rabatter kan gives til bestemte erhvervsgruper , uddannelsesgrupper , firmaer , myndigheder osv .
Men jeg tror , at en klar stillingtagen fra Kommissionen ville vre p sin plads i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Van Miert">
Hr. formand , naturligvis er det for det meste populrt , nr der findes rabatter , og her findes der sdanne rabatter .
Imidlertid skal man s ogs vre meget opmrksom p , om der foregr noget , f.eks. at bestemte rederier trffer indbyrdes aftaler .
S kunne der vre tale om et kartel .
Det har vi set fr , ogs i forbindelse med tunnellen eller disse overfarter .
De ved sikkert ogs , at vi i sidste uge vedtog bder til frgeselskaberne mellem Bari i Italien og Grkenland .
Det bliver naturligvis undersgt , nr vi fr klager .
Men i dette tilflde er der i dag - s vidt mit kontor og jeg kan se - endnu ikke tegn p , at dette overskrider det , man normalt ville kalde rabatpolitik .
Hvis De har flere informationer , er De velkommen . Vi str til rdighed .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Macintosh">
Jeg hilser kommissrens svar velkomment .
Jeg gad vide , om han s pengeprogrammet p BBC 2 sndag aften - jeg ved , at han er en ivrig tv-seer i sin fritid - hvori det blev oplyst , at denne praksis ikke udelukkende begrnser sig til frgeselskaberne .
Der er en udstrakt praksis inden for EU ' s luftfartsindustri med at krve forskellige billetpriser for forskellige flyrejser afhngig af , hvilket land man starter rejsen i .
Nr euroen trder i kraft den 1. januar , og priserne skal angives i euro , vil jeg bede ham om at srge for at sikre sig , at denne praksis ikke breder sig over hele transportsektoren .
Hvis det er tilfldet , og han bliver orienteret om sager , eller hvis hans egen afdelings undersgelser angiver , at dette er en udbredt praksis , vil han s ikke nok anvende den bemyndigelse , han ligger inde med i henhold til traktaten ?
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
De nvner et bredere sprgsml , som er et reelt problem , og det er mske endnu mere reelt i den civile luftfartsbranche , end det er i frgebranchen .
Igen hvis det blot handler om salgsfremmende billetpriser , er det i orden .
Det kan folk godt lide .
Men hvis der ligger mere bag det , og hvis vi fr beviser og sammenhngende oplysninger om det , vil vi bestemt se nrmere p det .
Der er et andet sprgsml omkring Sabena .
Mit svar er , at der helt bestemt er grund til at igangstte en bredere undersgelse af visse praksiser og navnlig inden for den civile luftfartssektor .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Som medlem af Europa-Parlamentet for det stlige Kent reprsenterer jeg Dover .
Jeg meget ivrig efter at hjlpe med til at forsikre hr . Rbig om , at der rent faktisk er fordelagtige pristilbud for ture over Kanalen for alle borgere i Den Europiske Union .
Srlige tilbud p billetter til omkring GBP 16 er til rdighed for alle borgere i Den Europiske Union for endagsture .
I praksis er der mange EU-borgere , der nyder godt af dette srlige tilbud , og ikke mindst naturligvis vores venner , franskmndene , p den anden side af Kanalen , der regelmssigt benytter sig af disse gode tilbud og mange andre fordelagtige tilbud i sidste jeblik .
Nr det toldfrie salg forsvinder , vil mange af disse tilbud naturligvis ogs forsvinde .
Jeg hber , at det toldfrie salg bliver , og at hr . Rbig og hans landsmnd og -kvinder kommer til Nord / Pas de Calais og tager en tur over Kanalen med disse frger , hvor man fr god valuta for pengene .
Han og andre vil vre yderst velkomne til at besge min valgkreds .
Det kan jeg forsikre ham om .
Vi forskelsbehandler ikke med vores billetpriser .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Jeg har det indtryk , at dette ikke rigtig var noget sprgsml , men en etminuts reklame .
Jeg lyknsker parlamentsmedlemmet for at vre s uforbeholden p sin regions vegne .
<P>
Nr dette er sagt , kan jeg forsikre om , at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted mellem fllesskabsborgere .
Hvis der gjorde det , ville vi naturligvis have problemer og ville skride til handling .
Det er ikke tilfldet .
Lad der ikke herske nogen misforstelser omkring dette .
Hvis der p nogen mde viste sig at vre et misbrug eller en form for skjult kartel , eller hvad ved jeg , ville vi skride til handling .
S vidt jeg og mine tjenestegrene kan se i dag , er dette ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 60 af Fernando Prez Royo ( H-1069 / 98 ) :
<P>
Om : Den oligopolistiske situation i den spanske elektricitetssektor
<P>
I Spanien synes der at konsolidere sig en situation med oligopol , hvor fire virksomheder dkker 90 % af elektricitetsmarkedet , og hvor alene to virksomheder , ENDESA og Iberdrola , dkker 80 % .
De alliancer , der for nyligt er blevet indget , f.eks. mellem ENDESA og Gas Natural , er en ny horisontal koncentration , der forvrrer denne tendens .
<P>
Mener Kommissionen , at disse aktiviteter og virksomhedsaftaler er i modstrid med traktaternes nd og bogstav og er til skade for den fri konkurrence og forbrugerne ?
Som kommissren allerede har meddelt , vil vi behandle dette sprgsml , og jeg giver han derfor ordet .
<SPEAKER ID=200 NAME="Van Miert">
Desvrre kan jeg ikke hjlpe det rede medlem srlig meget , for vi har ligesom Dem hrt om de to pgldende selskabers intentioner via pressen .
Mine tjenestegrene bestrber sig sledes lige nu p at indsamle alle mulige og ndvendige oplysninger , for lige nu er jeg ikke engang i stand til at angive , om der er tale om en koncentration eller om en aktivitet i henhold til artikel 85 , det vil sige en slags joint venture eller et samarbejde .
<P>
S , som jeg lige har sagt , kan jeg lige nu desvrre ikke sige mere om det .
Men jeg har aftalt med mine tjenestegrene , at de over for de berrte selskaber skal insistere p at f oplysningerne meget hurtigt , for jeg kan forsikre Dem om , at vi meget nje vil flge med i , hvad der foregr i energisektoren - ikke blot i Spanien i vrigt , men ogs i de vrige medlemsstater .
<P>
Jeg vil nu svare p det andet sprgsml , der er blevet stillet , og som str opfrt lngere nede p listen . For det frste vedrrer denne sag rent faktisk GD IV , men ogs min kollega , hr .
Papoutsis , fordi den berrer direktivet , og fordi medlemsstaterne derfor skal holde Kommissionen , og navnlig hr . Papoutsis , orienteret om deres intentioner med hensyn til  glemte  omkostninger , de skaldte stranded costs .
<P>
Dernst skal denne type sager , da der for det meste er tale om offentlig sttte , ogs meddeles mine tjenestegrene .
Jeg kan i vrigt fortlle Dem , at jeg ved mit sidste besg i Madrid i begyndelsen af mneden havde en lang drftelse med den ansvarlige minister , hr . Piqu , der lovede mig , at sagen helt bestemt ville blive forelagt mine tjenestegrene for at gre det muligt for os at se p den samtidig med resten og sammen med de andre sager , for problemet rejser sig praktisk taget overalt i medlemsstaterne .
I lbet af de kommende mneder har vi i sinde at se nrmere p samtlige sager vedrrende  glemte  omkostninger p en sammenhngende og ben mde .
<P>
Jeg kan sledes ikke fortlle Dem mere bortset fra , at vi rent faktisk over for den spanske regering har insisteret p , at vi skal holdes orienteret om sagen , sledes at ogs mine tjenestegrene kan f mulighed for at undersge samtlige sager af denne art - naturligvis i fuldt samarbejde med hr . Papoutsis , det vil sige generaldirektorat XVII ' s tjenestegrene .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , tillad mig at holde Dem fast ved dette sprgsml lidt endnu , for frst har jeg et supplerende sprgsml af hr . Prez Royo og dernst to supplerende sprgsml til , et af fru Estevan Bolea og et andet af fru Garca Arias .
Derfor har hr . Prez Royo frst ordet i et minut .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. kommissr , i mit skriftlige sprgsml er der en henvisning til situationen med oligopol i den spanske elektricitetssektor .
Med de foranstaltninger , som den spanske regering fremmer for tiden , er der snarere tale om en slags kapitalisme mellem kammerater eller til fordeling af byttet .
Umiddelbart fr liberaliseringen af elektricitetssektoren har virksomhederne faktisk opnet , at regeringen foreslr en kompensation p ESP 1 , 3 billioner , det vil sige ca . EUR 6.200 , for udgifter til overgang til fri konkurrence .
Denne kompensation , som regeringen i hemmelig forstelse med virksomhederne forsger at gennemfre , fr udgifterne er beregnet , endda fr man er klar over , om der er udgifter , kommer til at betyde en stor stigning i tarifferne til brugerne .
<P>
Det nationale udvalg for elektricitetssystemet , der er det regulerende organ for sektoren , har udtalt sig imod denne foranstaltning , som det anser for at vre ubegrundet .
Det eneste svar , som organet har fet fra regeringen p sine overvejelser , er , at formanden for det nationale udvalg for elektricitetssystemet er socialist .
<P>
Ud over den skam , som jeg fler ved denne holdning fra regeringens nstformands side , henvender jeg mig til kommissren for at sprge ham , om regeringen har givet Kommissionen besked om , at den har til hensigt at vedtage disse foranstaltninger med en uopsttelighedsprocedure inden for f uger , og dernst om Kommissionens tjenestegrene mener , at denne form for aktiviteter er forenelige med konkurrencereglerne .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Van Miert">
Man ser tydeligt , at de to sprgsml er forbundet med hinanden .
For det frste m jeg , hvad koncentrationen angr , atter engang sige , at jeg ikke for nrvrende kan sige , hvad der helt njagtigt er tale om , da jeg ikke ligger inde med tilstrkkelige oplysninger herom .
Men vi fastholder naturligvis over for selskaberne , at de skal holde os fuldt underrettede , sledes at vi kan kontrollere , om der er tale om en koncentration , og se , om vi br se nrmere p sagen , eller om den henhrer under de nationale myndigheder .
Dernst kan det , hvis der er tale om en samarbejdsaftale , ogs vre , at vi er ndsaget til at se nrmere p den og denne gang i lyset af artikel 85 og ikke i lyset af forordningen om koncentrationer .
Dette for s vidt det frste aspekt af sprgsmlet , der rent faktisk slutter sig til sprgsmlet , sdan som det oprindeligt blev stillet .
<P>
Hvad det andet aspekt angr , har jeg lige fortalt Dem , at jeg for nogle uger siden , da jeg var i Madrid , insisterede over for hr . Piqu , der i vrigt accepterede , at han skulle srge for , at min kollega Papoutsis blev holdt underrettet ikke blot om finansieringen af overgangsordningen i henhold til direktivet , men ogs i henhold til statssttten .
Mske er dette blevet kontrolleret i mellemtiden , men vi vil undersge hele sagen i lyset af statssttten og ogs i lyset af de  glemte  omkostninger , de skaldte stranded costs .
Men jeg kan ikke fortlle Dem mere lige nu ud over at bekrfte , at vi naturligvis ikke kan acceptere , at man ikke informerer os om denne historie , sledes at vi kan undersge den , som det sig hr og br .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Som De ved , har der i Spanien vret en strre og bredere bning p elektricitetsmarkedet .
I jeblikket kommer 18 % af leverancerne fra medproducenter , det vil sige fra selvstndige producenter , s de tal , som hr . Prez Royo fremkommer med , er noget forldede .
Og desuden er der nye projekter , ogs med mange amerikanske virksomheder .
<P>
Men jeg vil sprge om situationen i Frankrig .
I Frankring findes Electricit de France , og mit sprgsml er : Mener De , at man i Frankrig overholder direktivet , hvad angr overgang til fri konkurrence ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg er meget taknemmelig for dette sprgsml , for det gr det muligt for mig at komme med nogle prciseringer
<P>
For det frste m der ikke vre nogen misforstelser .
Vi er som sdan positivt indstillede over for regeringens intentioner om at liberalisere energimarkedet .
Det hersker der ingen tvivl om .
Men nr dette er sagt , drejer det sig ogs om at overholde spillets regler og navnlig om at kontrollere , om det belb , som man afstter til stranded costs , til  glemte  omkostninger , er faktiske og ikke overskrider de  glemte  omkostninger .
Det skal kontrolleres i Spanien som i andre lande , i Frankrig som i Belgien .
<P>
For det andet har De ret i , at situationen p en mde er endnu mere kompliceret i visse andre lande .
I Frankrig kender alle situationen , hvad angr det nationale elektricitetsselskab , Electricit de France .
Men ogs her m man bne markedet , og s meget des mere eftersom Electricit de France lige har kbt et energiselskab , et elektricitetsselskab i Storbritannien .
<P>
Hvis man vil ind p andre markeder , have adgang til andre markeder , m man sledes ogs acceptere , at andre ligeledes kan komme ind p ens eget marked .
Det gr i begge retninger .
Det m der ikke herske nogen misforstelser omkring .
<P>
Jeg vil gentage , at vi generelt er positivt stillede over for regeringens politik .
Nr blot det kan lade sig gre at kontrollere , at den mde , hvorp man gr det , ikke skaber nogen problemer .
Men det vil jeg ikke udtale mig om lige nu . Det vil jeg frst gre , nr jeg har fet en fuld orientering om den pgldende ordning .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
I de kommende dage inden rets udgang , vil Kongressen i Spanien stemme om et ndringsforslag til forslaget om ledsagelov til budgettet , der vil gre det muligt for elektricitetsselskaberne straks at f ca . ESP 1 billion fra finansmarkedet , som bankerne fr igen via en ekstra afgift p forbrugernes tariffer i de kommende r .
Disse penge , som elektricitetsselskaberne tjener , kan bruges mod konkurrenterne , ikke kun inden for elektricitetssektoren , men f.eks. i telekommunikationssektoren , hvor disse elektricitetsmonopoler allerede findes .
<P>
Mit sprgsml er flgende : Mener De ikke , at det er pkrvet fr denne afstemning - fra Fllesskabets lovmyndigheds side , som De reprsenterer - at gre de spanske lovgivere opmrksomme p , at denne store hjlp eller sttte forudgende skal godkendes af Europa-Kommissionen , og at afstemningen derfor m udsttes ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Van Miert">
Selvflgelig , hr. formand .
Jeg kan fortlle Dem , at vi har meddelt regeringen , at denne operation foregik p de pgldende selskabers egen risiko .
For De har ret , Kommissionen skal kunne kontrollere , om den sttte , der er modtaget fra myndighederne til at kompensere for de  glemte  omkostninger , er korrekt , og flgelig foreligger der , s lnge Kommissionen ikke har kunnet udfre dette arbejde , ikke nogen tilladelse , og hvis man derfor gr videre , er det p de berrte myndigheders og selskabers egen risiko .
Det m vre klart .
<P>
Jeg skjuler sledes ikke for Dem , at jeg har plderet over for regeringen for , at denne operation bliver fremskyndet .
Det er , hvor vi str nu .
<P>
Hvad salget m.v. angr , m der ikke foreligge nogen misforstelse .
Det er den samlede ordning , der vil blive undersgt . Hvad salget angr - De har i vrigt nvnt belbet - foregr det ikke blot p selskabernes egen risiko , men man vil desuden vre velunderrettet om ikke at g videre , fr Kommissionen har kunnet tilendebringe sit arbejde .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Med det kendskab jeg har til Deres genersitet , beder jeg om , at De p de to minutter , som vi har tilbage , besvarer et sidste sprgsml .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 61 af Jyrki Otila ( H-1101 / 98 ) :
<P>
Om : Sabenas flyvninger til Strasbourg under Europa-Parlamentets mdeperioder
<P>
Det belgiske luftfartsselskab Sabena diskriminerer rejsende p konomiklasse p ruten mellem Bruxelles og Strasbourg under Europa-Parlamentets mdeperioder .
Til visse afgange ngter selskabet at slge andet end business class-billetter , hvilket volder andre rejsende problemer med at f tidsplaner til at passe sammen og med begrnsning af rejsemuligheder .
<P>
Mener Kommissionen , at Sabena gennem denne praksis misbruger sin stilling p ruten Bruxelles-Strasbourg ?
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at f Sabena til at ophre med forskelsbehandlingen af konomiklasserejsende p denne rute ? Hr .
Van Miert , jeg beder Dem besvare dette sidste sprgsml p de to minutter , der er tilbage .
<SPEAKER ID=210 NAME="Van Miert">
Jeg vil gerne anmode det medlem af Parlamentet , der med rette har stillet dette sprgsml , om at fremkomme med flere oplysninger , for det er mig stadigvk ikke helt klart , om det drejede sig om et tilflde , hvor alle pladserne p konomiklasse var udsolgt , og at det blev meddelt , at der kun var en plads p businessclass tilbage .
Det kunne vre tilfldet . Det forekommer .
Eller om der faktisk var pladser p konomiklasse , men at de pgldende rejsende blev tvunget til at betale businessclasspris .
Det er ogs sket for mig , ikke p denne rute , men p ruten Bruxelles-Milano .
Jeg m erkende , at der benbart her og der er nogle problemer , og det er baggrunden for mit svar lige fr til fru McIntosh , der giver os tilstrkkelig anledning til at undersge sagen i et bredere perspektiv , ikke kun p n bestemt rute .
Jeg har p fornemmelsen , at der her og der foregr ting , der ikke er , som de burde vre .
Men i dette tilflde vil jeg forelbigt ikke udtale mig , fordi vi naturligvis har anmodet om supplerende oplysninger fra Sabena , men hvis det rede medlem vil vre s venlig at give os mere prcise oplysninger , vil det sandsynligvis ogs vre en god hjlp .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , tak til kommissren for svaret .
Det forholder sig faktisk sledes , at Sabena udelukkende tilbyder businessclassbilletter p denne rute .
Men da tiden lber ud , vil jeg ikke forhale dette mde .
Jeg kommer tilbage til denne sag p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Otila .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , vil sprgsml nr . 62-113 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Informationsstrategi for euroen
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0485 / 98 ) af Arroni for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om informationsstrategi for euroen ( KOM ( 98 ) 0039 - C4-0125 / 98 ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Arroni .
<SPEAKER ID=214 NAME="Arroni">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , valutaen er til stede ved mange handlinger i dagligdagen .
Den er ikke blot en vigtig del af de konomiske mekanismer , den er ogs et symbol p vrdier og idealer , og hvis det er euroen , vi taler om , fr disse betragtninger en endnu strre og mere udtalt betydning .
Det er derfor vsentligt , at vi forstr at informere om euroen , og at vi formidler betydningen af dette valg til de europiske borgere .
<P>
Der str meget p spil . Vi har nu besluttet at indfre euroen , og den skal vre en succes .
Men dens succes afhnger i stor udstrkning af , om den bliver accepteret af alle de europiske borgere .
Denne accept vil igen afhnge af vores evne til at informere og give besked om euroen .
Euroen skal sledes have alle europeres accept , og det er det frste aspekt , som jeg vil komme ind p .
<P>
Hvis man kaster et kort blik p budgettet for Prince-programmet , fremgr det straks tydeligt , at de planlagte investeringer er stigende lige indtil hjdepunktet den 1. januar 1999 , hvorefter de p uforklarlig vis falder .
Hvad betyder dette ?
Betyder det mske , at nr frst vi har imdekommet kravet om at informere den del af befolkningen , der fr mulighed for og interesse i at benytte sig af det privilegium , som den virtuelle euro er fra 1999 , s har vi udfrt vores opgave ?
Hvad har vi i sinde at gre for den anden del af befolkningen , nemlig de svageste grupper og de almindelige borgere , der frst kommer i kontakt med euroen , nr de str med den i hnden i r 2002 ?
<P>
Vi skal huske , at for mange europiske borgere kommer euroen ikke i 1999 , men i 2002 .
Det har vret meget fornuftigt af os , at vi hidtil har rettet vores indsats mod dem , der kommer til at anvende euroen allerede fra den 1. januar 1999 , men vi m ikke beg den fejl at tro , at det er tilstrkkeligt .
Hvis vi begr denne fejl , risikerer vi , at euroen i endnu hjere grad bliver opfattet som en valuta for de rige eller blot for nogle af borgerne , og det ville ikke bare vre en social uretfrdighed , men ogs i hj grad risikere at g ud over foretagendets succes , som vi jo alle hber p .
Det er derfor , at De i et af punkterne i min betnkning finder forslaget om at bevare den budgetre indsats - det vil sige ECU 38 millioner - ogs i rene efter 1999 .
<P>
Lad os nu g over til et andet sprgsml . Nr vi ndrer mlgruppe , kan vi s beholde den samme slags information ?
Jeg har i konomiudvalget foreslet , at vi efter 1999 ivrkstter en mere flelsesmssig og mindre teknisk information . Det skal vre en mere flelsesmssig information ; en information , der er i stand til at rre ved folks flelser .
konomiudvalget mente ikke , at det var en hensigtsmssig lsning , og jeg respekterer deres holdning .
Jeg vil dog gerne sige , at det ikke kun drejer sig om en anden slags information , men ogs om et andet slags sprog og om at tage nogle andre midler i brug .
<P>
Den information , vi har forsgt at give hidtil , har vret baseret p de mere tekniske aspekter og p betragtninger af konomisk og finansiel karakter , hvor der blev lagt vgt p de konomiske og finansielle muligheder , som den nye flles valuta giver .
Det var uden tvivl en korrekt indfaldsvinkel , eftersom den var rettet mod en del af det europiske samfund , der var i stand til at forst den og drage fordel heraf .
Men som jeg sagde fr , er euroens succes afhngig af den accept , vi forstr at skabe hos gennemsnitsborgeren .
Det er derfor ndvendigt at benytte en anden slags sprog ; at finde ud af , hvordan vi kan tale til den almindelige borger i hans eget sprog , og at forst , hvilken slags information han har brug for .
<P>
Med hensyn til midlerne skal vi huske p , at 25 % af den europiske befolkning - og jeg gentager 25 % - udgr en mlgruppe , der ikke kan ns ved hjlp af de systemer , man har anvendt hidtil .
Det fremgr af en rapport fra OECD , at mellem 30 % og 45 % af de europiske borgere ikke har nogen boglig uddannelse eller har glemt det lrte . Det betyder ikke , at de er analfabeter , men det er personer , der - selvom de godt kan lse og skrive - har vanskeligt ved at forst betydningen af en skreven tekst .
S kan vi godt sende tonsvis af informationshfter ud eller skabe de mest sofistikerede websteder p Internettet - det vil vre helt virkningslst .
Det drejer sig ikke om at forngte det , vi p s glimrende vis har gjort indtil nu , og som har vret yderst formlstjenligt , men derimod om samtidig at anvende nogle andre og mere egnede midler .
Netop med hensyn til de svageste grupper er et af de midler , der utvivlsomt vil vre effektivt , brugen af de skaldte  tillidspersoner  , det vil sige personer , som i kraft af deres sociale funktion er i tt kontakt med disse svage grupper , f.eks. familielgen , apotekerne , postbudene og socialarbejderne .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at give udtryk for mine forhbninger til de unge , der i sagens natur vil vre gode til at videreformidle de budskaber , vi giver dem , p en positiv mde .
<SPEAKER ID=215 NAME="Tillich">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har allerede diskuteret temaet euro og Europa-Parlamentets informationskampagne , Prince , flere gange .
De tilstedevrende kolleger , som nsten alle er eksperter p omrdet , ved , at Prince-programmet er et initiativ fra Europa-Parlamentet og at vi netop i dette r , 1998 , har haft en heftig strid med Kommissionen om gennemfrelsen af Kommissionens informationsvirksomhed .
Derfor havde vi i Budgetudvalget i vores udtalelse til den betnkning , der er blevet fremlagt i dag , og som stammer s langt tilbage som fra den 15. juni i r , frst sat os for at krve en selvstndig Prince-kampagne for ogs fremover at sikre os indflydelse p Princeprogrammet - formanden antog jo i sin tid ikke ndringsforslagene eller Pex-betnkningen .
<P>
P den anden side blev Prince-initiativet jo naturligvis ikke skabt bare for at lave en eurokampagne , men for at dkke to andre aktionsomrder ogs .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik nsker nu ikke lngere at gre dette i samme omfang , men jeg er p den anden side glad for , at ordfreren har overtaget de vigtige punkter 7-12 fra min udtalelse , for der er tale om centrale punkter , som den ansvarlige arbejdsgruppe , den flles arbejdsgruppe mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , er blevet enige om .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen og den ansvarlige kommissr , hr. de Silguy , om ogs at lade sin kompetence indg , nr det drejer sig om budgetrammen .
De kender problemet .
I denne forbindelse har vi konstant problemer mellem Parlamentet og Kommissionen , hvor Parlamentet tidligere har stttet Kommissionen meget strkt i at stille de ndvendige midler til rdighed .
S sent som i gr stillede vi igen i tillgsbudgettet ekstra midler til rdighed for eurokampagnen , s gennemfrelsen af eurokampagnen er sikret .
Jeg hber , at det fremover fra starten vil blive foreslet af Kommissionen p en sdan mde , at vi som europisk parlament ikke behver udbedre det .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , ordfreren understreger i sin betnkning med rette betydningen af informations- og kommunikationsarbejdet i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Det var Europa-Parlamentet , som i meget god tid gjorde opmrksom p den manglende information om euroen og heldigvis fandt en partner i Europa-Kommissionen , med henblik p at organisere samarbejdet mellem Europa-Kommissionen , Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i Unionen .
Jeg beklager nu som fr , at informationsarbejdet i medlemsstaterne og ogs p regionalt og kommunalt niveau ikke er s udprget , som det burde vre .
<P>
Vi m konstatere , at mange mennesker i Den Europiske Union ikke  er kommet med p vognen  .
De fler sig for drligt informeret , de fler sig ikke grundigt nok informeret .
De fler ikke , at de er tilstrkkeligt informeret om valutaunionens muligheder og risici .
Der er trods alt kun 17 dage , til valutaunionen trder i kraft .
Derfor m vi i Europa-Parlamentet srge for - og det har ordfreren med rette gjort klart - at dette informationsarbejde fortstter .
Det skal isr fortstte nste r , nr menneskene lever i Den Monetre Union , men det kun er betalingsoverfrsler , der afvikles i euro .
Er De klar over , at mange mennesker tror , at de fra den 4. januar kan f euromnter og eurosedler ?
Er De klar over , hvilken frustration det vil vre ?
Er De klar over , hvor vanskeligt det er at indstille sig p en anden mntfod ?
Alle disse sprgsml vedkommer os isr som medlemmer i dette Europiske Parlament .
Derfor m vi fortsat insistere p rundbordsdiskussioner om euroen , diskussionsrunder og hndfaste informationsbrochurer .
Men vi m ogs srge for , at vi inddrager ngo ' erne , forbruger- , ungdoms- og kvindeorganisationerne for at overbevise p disse omrder .
Jeg tror , at der ved hjlp af sdanne initiativer ud over betnkningen kan gres en hel del mere , og at de virkelig positive initiativer inden for informations- og kommunikationsarbejdet om euroen m og skal udvides .
<P>
Det er sandt , at vi ogs m tnke p problemgrupperne i vores samfund , p de drligst stillede i videnssamfundet , og derfor ville det vre godt , hvis Kommissionen i dag kunne sige til Parlamentet , at vi nsker , at 10 % af midlerne remrkes til disse drligt stillede grupper , og vi har foruden de frste projekter en ny strategi til , hvordan vi virkelig kan n ud til alle .
Vi har jo ogs vist , at vi ikke kun tnker p handicappede , men netop ogs p mennesker , som lever i fjerntliggende regioner , som ikke har s store chancer for at rejse , og at det ogs drejer sig om f.eks. analfabeter .
Derfor har vi brug for et strre bidrag og et strre engagement fra medlemsstaternes side .
Jeg appellerer derfor til finansministrene , men isr ogs til undervisningsministrene i Den Europiske Union om at gre euroen til undervisningsstof i skolerne og inden for voksenundervisningen og at stille midler til rdighed herfor .
Vi skal n unge som gamle mennesker , s de ved , at Den Monetre Union er i deres interesse .
Vi kan ikke overlade hele ansvaret for information om euroen til den private sektor .
Den offentlige sektor m nu langt om lnge ptage sig den spydspidsfunktion , som krves af os , ogs i regionerne , ogs i medlemsstaterne !
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , informationen om euroen giver resultat .
Sttten til euroen er i de 15 medlemsstater steget til 60 % . I Nederlandene endog til 75 % , men det er usikkert , om sttten vil fortstte med at stige .
<P>
Det gr f.eks. i mit land skidt med samarbejdet mellem de tjenester , der organiserer myndighedernes kampagne , og de private parter , der har sde i det nationale forum for introduktionen af euroen .
Bankerne har allerede i flere r vidst , at de skal klargre deres politik over for kunderne .
Inden sommerferien forsgte jeg i aviserne at presse p for dette .
I mange r har bankerne holdt udgifterne for kunderne skjult gennem en uigennemskuelig vekselskursmargen .
Nu , fire uger fr starten af euroen , overfalder de deres kunder med nye takster , selvom kunderne nu troede , at de i fremtiden ingen udgifter ville f .
Nederlnderne reagerer med rette meget irriteret .
Efter forbrugernes mening er den foreslede takst ogs for hj og ofte uigennemskuelig .
Der kan ogs stilles sprgsmlstegn ved de takster , som bankerne beregner hinanden indbyrdes .
Her ser det ikke mere ud til , at der er tale om nogen form for konkurrence .
<P>
Der truer ogs en anden fare ved indfrelsen af euroen .
Den nederlandske detailhandel nsker sledes et legal big bang .
Det er ogs tilfldet i andre lande .
Alts gylden til 1. januar 2002 , derefter euro .
Eventuelt omveksling af gylden i en periode p seks mneder herefter .
Detailhandlen har anfrt en rkke gode argumenter og givet regeringen en hjlpende hnd med praktiske forslag .
Fra regeringen er der ikke kommet et eneste holdbart argument , kun vag snak om sikkerhed og om , at militrets hjlp skal indkaldes .
Det er sikkert ikke noget problem , for militret i Europa er et positivt samfundselement og vil gerne medvirke .
<P>
Jeg har flgende sprgsml til kommissren : Kan kommissren angive om konkurrencen mellem bankerne efter hans mening er sikret p grundlag af de takster , som bankerne beregner indbyrdes ?
Er det legal big bang efter hans mening muligt , og er den skaldte frontloading , som er ndvendig til det forml , lovlig ?
Er rygtet om , at der forberedes en lov , der gr frontloading umuligt , sandt ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af hr . Arroni har gjort det helt klart , at information om euroen er meget vigtig .
Alligevel vil jeg gre opmrksom p et aspekt vedrrende mlgruppepolitikken .
Medlemsstaterne skal for en stor del indrette deres information efter den mde , som euroen i praksis vil blive indfrt p mellem 1. januar og 1. juli 2002 .
Valget af en overgangsperiode p nogle f uger og en stor omvekslingsdag er efter min mening afgrende for den mde , hvorp informationen om euroen skal gives til borgerne .
Informationen skal sledes fokusere p perioden for den faktiske fysiske omveksling .
Problemet er imidlertid , at de fleste lande endnu ikke har truffet beslutning herom .
Hvis en medlemsstat beslutter at indfre euroen via et big bang , som hr . Peijs lige har vret inde p , skal informationen srlig rettes mod de ldre for at anspore dem til forinden at hente euro hjem .
Ved en big bang -lsning er frontloading nemlig ndvendigt .
Allerede flere dage inden 1. januar 2002 skal euroene vre distribueret .
Det skal undgs , at de ldre bliver overrasket ved omveksling p n dag .
Det fremgr af undersgelser , at de ldre i mindre grad lader sig pvirke til i god tid at g over til euro .
Ved en lngere overgangsperiode er det muligt , at nogle mennesker betaler bde med den gamle mnt og med euro .
Ved denne metode bliver det detailhandlen , der kommer til at st for det meste af den praktiske omveksling .
Informationen skal ved den lange overgangsperiode isr fokusere p at fremme forbrugernes betalinger med giro , pinkode , chips- og kontokort .
P den mde aflastes detailhandlen i det mindste s meget som muligt .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , denne betnkning af Arroni er udarbejdet p et afgrende historisk tidspunkt nu , hvor indfrelsen af euroen nrmer sig .
Den flles valutas komme krver , at man , ikke blot i EU-institutioner , men ogs blandt EUborgerne , griber tingene an p en helt ny mde .
Vores vaner og traditioner skal ndres .
<P>
For at vre en succes skal denne ndring ledsages af en reel og effektiv informationspolitik .
Overgangen til euroen vil ndre et helt st af vrdier .
De valutasymboler , som vi er vokset op med , vil forsvinde .
Jeg er sikker p , at vi med en velorganiseret informationskampagne hurtigt vil vnne os til det nye eurosymbol .
<P>
Hele Europa vil bevge sig fremad med euroen .
Nu er det for sent at vende om .
Det kan godt berettiges at bruge halvdelen af informationsbudgettet til en kampagne , der skal ge befolkningens forstelse for euroen , s overgangen bliver s glidende som muligt .
Overgangen til euroen er ikke kun et sprgsml om konomi for bankfolk og finansielle institutioner .
Den offentlige mening tller ogs .
Uden nogen form for tven og om ndvendigt gennem storstilede prvekrsler skal vi sikre , at de drligt stillede , de blinde , de handicappede og dem , der lever isoleret , bliver mlet for en storstilet praktisk informationskampagne .
<P>
Regeringer og lokale myndigheder spiller , eftersom de er tttere p befolkningen , en stor rolle i denne informationskampagne .
Vi skal koncentrere os om skoler , universiteter , sm butikker og medierne .
Fra 2001 skal der indledes en strre oplysningskampagne i hele Unionen for at fremme euroen .
Denne kampagne skal tage hjde for de sprgsml , der opstr i perioden frem til da .
Min gruppe sttter fuldt ud en strre bevilling til Prince-programet .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg benytter den begrnsede taletid til at pege p , at det er Kommissionen , der selv indrmmer , at SMV ' erne ikke er s lige s godt informerede om konsekvenserne af euroen , som de store virksomheder er .
Det er jo indlysende ud fra euroens oprindelse og de interesser , som den i srlig grad er skabt for at tjene !
Jeg vil ogs pege p , at det ogs er Kommissionen , der siger , at forberedelserne blandt lokale og regionale myndigheder og valgte reprsentanter ikke altid er srligt fremskredne .
Det er jo indlysende !
Og det er velgrende med det udglattende udtryk  ikke altid  , som er fjet ind .
Jeg vil ogs pege p , at det er de sm og mellemstore virksomheder , de sm og mellemstore valgte reprsentanter , de sm og mellemstore forbrugere , de sm og mellemstore personer , der mangler informationer om euroen .
Det er jo indlysende , fordi euroen ikke er blevet til for de sm og mellemstore , selvom de kommer til at bruge den i deres sm og mellemstore dagligdage !
Jeg vil ydermere ogs pege p den passus i Arroni-betnkningen , der omtaler de psykologiske , sociale , politiske og ideologiske dimensioner , og som netop bemrker , at valutaen ikke kun udgr et teknisk instrument til at lette transaktioner .
Hvortil jeg for euroens vedkommende tilfjer :  mellem de store internationale grupper p det konomiske og finansielle omrde  .
Jeg fremhver ogs den passus , der mske overdriver ved at sige , at  overgangen til euroen vil ndre alle eksisterende kriterier for materiel vrdimling og alle i borgernes bevidsthed forankrede priser og prisvaner  .
Alt dette vil jeg gerne pege p , og jeg kunne pege p mere , idet jeg erindrer om , at der stadig er nogen i Frankrig , der regner i gamle franc , og i Portugal i mil-reis eller tostes .
I alle lande vil der givetvis vre eksempler p , at nogen alvorligt risikerer at blive endnu mere diskrimineret eller ligefrem udstdt .
For vores vedkommende er det dem , som vi nu , hvor euroen kommer anstigende , koncentrerer vores opmrksomhed om , og som vores information om euroen vil rette sig imod .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , om kun 17 dage er det D-dag for indfrelsen af euroen . Det kan derfor umiddelbart forekomme besynderligt og post festum , nr Europa-Parlamentet i dag har sat informationsstrategien for indfrelsen af euroen p dagsordenen .
<P>
Det er imidlertid vrd at erindre om , at der siden 1996 er gjort en omfattende og kostbar indsats for at oplyse borgerne om indfrelsen af den flles europiske valuta . Den flles valuta vil i hjere grad end mske noget andet fllesskabsinitiativ f direkte betydning for den enkelte borger .
Det er derfor afgrende , at det str klart for borgerne - det vre sig lnmodtagere , selvstndige eller forbrugere - hvad der er formlet med indfrelsen af euroen . Det er afgrende , at svel den politiske som den konomiske og sociale mlstning er kendt , ligesom borgerne m vide , hvordan euroen anvendes i praksis dels i overgangsperioden ( 1999-2001 ) dels efter 1. januar 2002 .
<P>
Der er fra 1996 til i dag brugt omkring ECU 150 millioner p oplysningskampagner .
Endnu 100 millioner er afsat til kampagner i perioden 1999 til 2001 .
<P>
Ikke desto mindre har ordfreren mttet konstatere , at en stor del af Den Europiske Unions befolkning giver udtryk for , at de fler sig drligt orienteret om euroen - og jeg benytter i vrigt lejligheden til at takke hr .
Arroni for den foreliggende betnkning , herunder takke for , at den omfatter hovedparten af de ndringsforslag , jeg har stillet . Ordfreren konstaterer videre , at i henhold til OECD har 30-40 % af befolkningen vanskeligt ved at forst den skriftlige information , der er udsendt .
Det er trods alt forblffende , ikke mindst nr man m antage , at alle er interesserede i pengesprgsml - det hvad enten man har mange penge eller ingen har , eller man mske ikke har nok heraf .
<P>
Ordfreren understreger , dels at oplysningskampagnen primrt br rettes mod den brede offentlighed , dels at der br gres en srlig indsats over for enkelte dele af samfundet , dels at nrmere specificerede samfundsgrupper br inddrages i oplysningsarbejdet .
<P>
Forskellige samfundsgrupper , hvis indsats sknnes at ville have en multiplikatorvirkning , nskes inddraget i oplysningsarbejdet for at sikre , at budskabet nr ud og er mlrettet .
P min foranledning foresls ogs kvindeorganisationerne inddraget . Alt for ofte oplever vi en uheldig tendens til at overse de store kvindeorganisationer , som har flere millioner medlemmer i de 15 EU-lande , og som er i stand til med konkrete og direkte midler at n ud til medlemmerne og holde disse orienterede .
Hvorfor opfordrer Kommissionen ikke disse organisationer til at deltage i oplysningskampagnerne ? Hvorfor tilbyder man dem ikke en partnerskabsaftale ?
De penge vil vre givet godt ud , bedre end dem , vi giver ud til brochurer trykt p glittet papir , som folk ikke lser eller ikke forstr .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , den fysiske indfrelse af euroen berrer virkelig alle borgere i de lande , som deltager i Den Monetre Union .
Udskiftningen af de vante mnter og sedler med noget helt nyt og andet vil vre en vigtig begivenhed i menneskenes liv .
Denne omstilling krver nytnkning og en konstruktiv indstilling til denne begivenhed .
Betnkningen af hr . Arroni , denne fortrffelige og ogs fagligt bemrkelsesvrdige betnkning , er derfor et srdeles vigtigt dokument med henblik p ndvendigheden af effektiv information til de konomiske aktrer og borgerne .
Der anvendes store belb p denne informationskampagne , og det er derfor vigtigt , at dette parlament , Europa-Parlamentet , tydeligt giver udtryk for , hvordan de involverede agenturer skal anvende dem .
<P>
Da alle befolkningsgrupper , alle sociale lag , alle aldersgrupper , ogs synshandicappede og psykisk handicappede skal leve med og omgs pengene , kan informationen ikke begrnses til enkle , generelle udsagn .
Det er tvrtimod vigtigt at sge dialog med folk og at informere mlgruppeorienteret .
Man vil kunne spare sig en lang og kostbar tosporet fase i frste halvdel af r 2002 , hvis borgerne fr dette tidspunkt har net et hjt og grundigt informationsniveau .
<P>
En ngleposition i denne information m tilkomme de institutioner og firmaer , som er srligt velegnede som multiplikatorer .
Her skal isr nvnes skoler , myndigheder , banker eller f.eks. turistvirksomheder med internationalt gstepublikum .
Med henblik p accepten af den nye valuta er det meget vigtigt , at man i denne fase ikke giver det indtryk , at der reklameres for euroen , men at der informeres om den .
<SPEAKER ID=223 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indledningsvis gerne p Kommissionens vegne takke hr . Arroni for den foreliggende betnkning om informationsstrategien for euroen .
Kommissionens og EuropaParlamentets synspunkter er sammenfaldende et langt stykke af vejen , og jeg er da ogs som Parlamentet optaget af den ngstelse , de forventninger og det hb , der i brede dele af befolkningen knytter sig til indfrelsen af euroen .
<P>
Jeg tror , at den flles indsats , vi har ydet siden 1996 , og alts siden Det Europiske Rds mde i Madrid ultimo 1995 , i vidt omfang har opfyldt mlstningen om en mobilisering af borgerne .
<P>
Til hr . Tillich vil jeg blot sige , at samarbejdet mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og de enkelte medlemsstater er srdeles nyttigt .
Det har efter min opfattelse stet sin prve , og jeg fler mig overbevist om , at det ogs fremover vil spille en afgrende rolle og bidrage til en vellykket afvikling af overgangsperioden .
<P>
Efter at have hrt de foregende indlg og have lst den fremlagte betnkning vil jeg gerne kort kommentere to forhold : oplysningskampagnens afvikling og de hjest prioriterede mlgrupper .
<P>
Hvad angr oplysningsaktiviteternes afvikling , m jeg minde om , at vores kampagner bygger p to grundlggende principper : partnerskab og decentralisering . Partnerskabstanken er efter min opfattelse helt rigtig .
Medlemsstaterne br inddrages i videst muligt omfang , sledes at kampagnerne hndteres s tt p borgerne som muligt . Derfor er der indget partnerskabsaftaler .
Og de fungerer godt .
Der er indget aftaler med de 11 eurolande . De vil blive viderefrt nste r .
Og jeg vil gerne tilfje , at Kommissionen , som De finder det nskeligt , hr . Arroni , ikke begrnser sine oplysningsinitiativer til eurozonen .
Vi frer drftelser med pre-in-landene med henblik p - sfremt landene mtte nske det - at indg aftaler om samfinansiering af informationskampagner om euroen . Sdanne aftaler vil kunne indgs allerede fra 1999 .
<P>
Imidlertid foresls det i betnkningen , at Fllesskabernes samfinansiering begrnses til 50 % af budgettet . Dette finder jeg noget ejendommeligt .
Nr det er besluttet at afstte ca. to tredjedele af de rlige budgetbevillinger til de nvnte partnerskaber , sker det netop p baggrund af anbefalinger fremsat af den arbejdsgruppe , der er nedsat med medlemmer af Kommissionen og EuropaParlamentet . Forslaget forekommer endvidere ejendommeligt , eftersom alle undersgelser viser , at partnerskabstanken er en succes .
Initiativer inden for rammerne af partnerskabsaftalerne kan netop tjene som lftestang for medlemslandenes egen indsats , hvad enten denne gennemfres i det enkelte medlemsland p nationalt niveau eller p lokalt niveau . Og hvad enten indsatsen gennemfres af sm og mellemstore virksomheder , af detailhandlen eller af de svageste befolkningsgrupper , som med rette har Deres srlige bevgenhed .
<P>
Partnerskabsmodellen er sledes det bedste middel til at sikre en informationsindsats , der hndteres s tt p borgerne som muligt .
Jeg vil endvidere fremhve modellens konkrete udformning , nemlig en konstruktion med trepartsudvalg , hvor ogs Europa-Parlamentet er reprsenteret .
Denne konstruktion gr det muligt , fru Randzio-Plath , at udstikke en kurs for disse partnerskaber , at udstikke en kurs for informationsindsatsen og derigennem sikre den forndne kontrol og opflgning .
<P>
Det andet grundlggende princip for informationskampagnerne er decentralisering . Jeg vil i den forbindelse blot minde om , at Kommissionen har foreslet , at der oprettes lokale observationsorganer , som etablerer de forndne strukturer i de enkelte medlemsstater .
Observationsorganerne vil gre det nemmere at vurdere virkningen af informationsinitiativerne og dermed nemmere at opfylde behovet for oplysning .
Ligeledes vil de gre det nemmere at opfylde det generelle behov for at skabe tillid til euroen i den brede offentlighed .
<P>
Der er afsat ECU 100 millioner p budgettet til oplysningsaktiviteter i overgangsperioden ( budgetposten Prince ) , det vil sige ECU 38 millioner eller EUR 38 millioner for 1999 , 32 for 2000 og 30 for 2001 , hvilket vi forventer vil vre tilstrkkeligt som supplement til medlemslandenes indsats .
Jeg har noteret mig ordfrerens nske om at ge denne budgetpost .
Det er imidlertid et sprgsml , vi m overlade til budgetmyndigheden , som m trffe beslutning herom r for r i forbindelse med vedtagelsen af EU ' s budget .
<P>
Det andet forhold , jeg gerne vil kommentere , er mlgrupperne .
Hvilke mlgrupper br vi prioritere hjest ?
Jeg mener , som ogs ordfreren og flere af Europa-Parlamentets medlemmer , at de primre mlgrupper br vre sm og mellemstore virksomheder , isr inden for detailhandlen og inden for turistbranchen , men ogs , hr . Arroni , den brede offentlighed og i srdeleshed de svageste befolkningsgrupper .
<P>
Det glder mig , at betnkningen understreger Kommissionens henstillinger vedrrende dobbeltmrkning , vedrrende bankgebyrer og vedrrende opflgningsprocedurer i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Disse henstillinger , der blev udarbejdet i forret 1998 , bygger p frivillige aftaler og har frt til , at der er udarbejdet adfrdskodekser , at der er indget aftaler om god forretningspraksis mellem de berrte brancher .
Som eksempel vil jeg nvne den aftale , som er indget mellem detailhandlen og forbrugerne , og som isr omhandler dobbeltmrkning .
En sdan mrkning med det smilende eurologo vil De meget snart se flere steder i EU . Tilsyneladende bliver den godt modtaget i befolkningen .
En adfrdskodeks , regler for god forretningspraksis , er ogs under udarbejdelse inden for banksektoren vedrrende vekselgebyrer .
<P>
Ud over de nvnte aftaler er der behov for en informationsstrategi rettet mod de svageste mlgrupper . Kommissionen deler i denne henseende fuldt ud de synspunkter , ordfreren gav udtryk for .
Til fru Peijs har jeg flgende bemrkning vedrrende big bang -modellen : Den model , der er p tegnebrttet i EU , indebrer en lsning , hvor de handlende fra 1. januar 2002 giver tilbage i euro .
Med andre ord fr de handlende umiddelbart fr 1. januar 2002 stillet de forndne euromnter og -sedler til rdighed , sledes at de fra 1. januar 2002 kan give tilbage i euro . Borgerne vil imidlertid fortsat i nogle uger kunne betale i den nationale valuta .
Det er den model , der for jeblikket er under overvejelse .
<P>
Hvad mlgrupperne angr , herunder isr initiativer rettet mod de svageste befolkningsgrupper , tror jeg , at vores informationsstrategi i lbet af de kommende mneder vil udmnte sig i en indsats , der prioriterer disse mlgrupper hjt . Der er tale om en indsats inden for rammerne af de fr omtalte partnerskabsaftaler med medlemsstaterne .
Vi har sledes planlagt initiativer rettet mod de unge og mod undervisningssektoren .
<P>
Fru Lulling , vi har ogs - p grundlag af igangvrende undersgelser - planer om en srlig indsats rettet mod kvinderne , isr kvinder uden for arbejdsstyrken .
Nr det glder befolkningsgrupper , der anses for srligt flsomme , er flere pilotprojekter i jeblikket under forberedelse .
Jeg mener imidlertid ikke , at det vil vre hensigtsmssigt p forhnd at fastlgge niveauet for denne indsats til 10 % af bevillingerne .
Der vil vre lande , hvor der er behov for at afstte yderligere midler , og der er lande , hvor man allerede anvender flere midler til dette forml .
Under alle omstndigheder mener jeg , at vi br anlgge en fleksibel holdning og tilpasse indsatsen i takt med de behov , vi konstaterer nu og fremover , alt imens vi fastholder det politiske pres og sledes sikrer initiativer til fordel for de svageste . Det vil vre Kommissionens mlstning .
<P>
Afslutningsvist vil jeg p vegne af Kommissionen gerne takke for et godt samarbejde med Europa-Parlamentet .
Vi har i fllesskab udviklet en sammenhngende informationsstrategi for euroen siden 1996 . Vi m fortstte det gode samarbejde og undg en situation som den , vi s i Frankrig i 1960 ' erne .
Vi m fastholde , at det er vores mlstning at sikre , at den 1. januar 2002 , hvor euromnter og -sedler sttes i omlb , af alle opleves som sidste , afsluttende fase i et forlb . En fase , alle fler sig velforberedte p , og et forlb alle har flt sig velinformerede om .
Vi nsker sledes at sikre , at overgangen til denne sidste fase forlber smertefrit .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Justeringsmekanismen ved asymmetriske chokpvirkninger
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0422 / 98 ) af Metten for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om justeringsmekanismen i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr .
Metten .
<SPEAKER ID=226 NAME="Metten">
Hr. formand , hvordan lser et land en konomisk krise efter indfrelsen af euroen ?
Det er faktisk det , som min betnkning drejer sig om .
Den 1. januar 1999 har 11 lande i Den Europiske Union kun en flles valuta .
Samtidig vil der kun vre en flles monetr politik , og de indbyrdes vekselkurser ligger fast .
Betydningen heraf er , at mens de vinder en flles mnt , mister de muligheden for gennem en efter de nationale forhold afstemt monetr politk eller ved at tilpasse valutakursen for den nationale mnt at afbde virkningerne af en konomisk krise , der kun rammer dem selv og ikke andre lande i eurozonen .
<P>
Fra 1. januar afstemmes den monetre politik efter den gennemsnitlige situation i hele eurozonen , og euroen vil derefter kun svinge i vrdi over for valutaer uden for zonen .
konomisk set er medlemsstaterne i eurozonen derefter kun regioner i den store helhed .
En krise , der rammer en region , kan ikke bekmpes med national politik .
Selvom euromedlemsstaterne mister to vigtige instrumenter til at bekmpe regionale kriser med , beholder de det vigtigste instrument , nemlig deres budget .
I tilflde af en krise kan de anvende budgettet til at bekmpe den .
<P>
Stabilitetspagten har imidlertid begrnset mulighederne for at anvende budgettet .
Hvis underskuddet p budgettet er 3 % , er mulighederne udtmt .
Andre muligheder for at bekmpe landsspecifikke , regionale kriser og den deraf flgende arbejdslshed kunne vre arbejdsmobilitet og lnfleksibilitet .
<P>
Arbejdsmobiliteten vil i Europa med dets mange forskellige sprogomrder altid vre begrnset , mens der klart er grnser for , hvor stor den acceptable lnfleksibilitet i Europa er .
Det betyder , at eurozonen er meget srbar over for konomiske kriser , der kun rammer et eller nogle f lande .
I min betnkning foreslr jeg to lsninger .
<P>
For det frste kan medlemsstaterne selv trffe deres forholdsregler , sdan som de sociale parter har gjort det i Finland .
I Finland anvender de sociale parter pensionsfondene som stddmper .
I perioder med konomisk vkst indbetaler de hjere bidrag til pensionsfondene , mens de i krisetider indbetaler mindre .
<P>
Fordi nationale konomiske kriser i den strkt integrerede eurozone ogs kan smitte af p andre medlemsstater , hvis de ikke bekmpes effektivt , foreslr jeg p EU-plan at indfre et stabiliseringsinstrument , der fyldes med ln fra kapitalmarkedet .
En sdan mekanisme er der allerede taget hjde for i traktatens artikel 103 A , stk .
2. Det er faktisk ikke andet end et forsikringsinstrument mod flgerne af alvorlige nationale kriser .
Det vil ikke kunne lse krisen , men det kan give regeringerne det ndvendige pusterum , som de har brug for til at genoprette balancen gennem strukturelle foranstaltninger .
Derved erstatter det reelt vekselkursinstrumentet , der inden indfrelsen af euroen faktisk havde samme funktion .
Da det drejer sig om midler , der stammer fra kapitalmarkedet , og som bestr af ln , der skal tilbagebetales , og ikke om overdragelse , forventer jeg , at medlemsstaterne kan godkende det .
<P>
Den frygt , der tidligere eksisterede for , at en sdan stabilitetsmekanisme kunne blive en konkurrent til stabilitetspagten , er allerede nu fjernet .
De betingelser , der er knyttet til lnene , vil nemlig utvivlsomt vre parallelle med kravene i stabilitetspagten .
Fra Kommissionen hrer jeg gerne , hvordan den har tnkt sig at opfylde sit lfte fra 8. april sidste r om endnu i r - jeg citerer - sammen med Rdet og Parlamentet at undersge , hvordan bestemmelserne i artikel 103 A , stk . 2 , skal gennemfres .
Netop fordi denne artikel i traktaten omfatter en stabilitetsmekanisme , og at anvendelsen krver enstemmighed i Rdet , mener Parlamentet , at det er vigtigt , at anvendelsesrammen allerede gres klar . For hvis et land konfronteres med et chok , som det ikke kan bekmpe med de eksisterende midler , er hurtig EU-bistand ndvendig , og man kan s ikke frst forhandle et halvt r om , hvad der skal gres .
For at kunne reagere hurtigt ville det ogs vre formlstjenligt at oprette et advarselssystem .
Det henstiller vi ogs om til Kommissionen .
<P>
Hr. formand , landspecifikke chok i eurozonen er ikke noget , som politikerne for slet ikke at tale om den almindelige befolkning ligger vgen af .
I betragtning af den brede sttte som min betnkning har fet , er Parlamentet imidlertid overbevist om , at det er forkert .
Derfor er det ndvendigt , at Kommissionen og Rdet kommer i gang .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , i Portugal er der folkelig talemde , der siger , at nr tyven har vret der , kommer der ls p dren , hvad der jo betyder , at man frst , nr ulykken er sket , prver at finde lsninger til at undg den .
Fr uforudsigelige chokpvirkninger rammer de nationale konomier , m der skabes en eller flere mekanismer til at imdeg dem .
Det br ikke vre efter , at en krise er brudt ud , at man skal til at finde lsninger p den .
Netop dt er denne betnknings ml og fortjeneste , en betnkning , hvis tilblivelse skyldes vores kollega Alman Metten , som jeg lyknsker , og som med udgangspunkt i traktatens artikel 103 A , der faststter en stabiliseringsfond i tilflde af chokpvirkninger i en medlemsstat , foreslr os forskellige lsninger .
<P>
Det er for det frste vigtigt at vre opmrksom p , at denne hjlp kun kan ydes som flge af ekstraordinre omstndigheder , som landene ikke kan kontrollere , og efter enstemmig beslutning i Rdet .
Det instrument , der nu foresls skabt , vil vre srlig nyttigt , hvis disse kriser rammer medlemsstater , der endnu ikke har fet deres budgetunderskud nedbragt tilstrkkeligt , og som derfor ikke rder over egne reserver til at imdeg sdanne situationer .
<P>
Vi synes sledes , at den foreslede lsning , der bestr i , at Den Europiske Union fr et strre budget , s der kan gribes effektivt ind over for konjunkturfald , er den rigtigste lsning .
Den Europiske Union m vre i besiddelse af instrumenter , der kan forsvare de enkelte medlemsstaters konomi .
<P>
Kommissionen br derfor fremlgge direktivforslag , der omfatter diverse lsninger til at imdeg denne potentielle fare .
Disse midler m under ingen omstndigheder tages fra strukturfondene , for disse har et andet forml og anvendes i regioner , der i dag er de mindst udviklede i Unionen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Fourans">
Hr. formand , den europiske flles valuta er meget snart en realitet , og der kan vre grund til at se nrmere p konsekvenserne heraf .
Hvordan kommer Den konomiske og Monetre Union til at fungere ?
Hvilke problemer kan der opst ? Og hvordan lser vi disse problemer ?
Et centralt sprgsml i den forbindelse er sprgsmlet om en justeringsmekanisme i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger .
Indfrelsen af euroen begrnser som bekendt de enkelte medlemsstaters muligheder for at fre en selvstndig konomisk politik , dels nr det glder valutapolitikken , dels nr det glder pengepolitikken .
Vi m derfor sprge , om eurozonen i givet fald vil vre i stand til at imdeg asymmetriske chokpvirkninger . Er de forndne instrumenter til rdighed ?
<P>
Lad mig indledningsvist prcisere , at Den konomiske og Monetre Union i sig selv reducerer faren for asymmetriske chokpvirkninger . Ordfreren var kort inde p dette forhold .
Hvorfor ?
Fordi de enkelte medlemslande netop ikke lngere vil kunne markere sig i forhold til de vrige eurolande ved at fre en konomisk politik , som gr  imod strmmen  . Vi har set dette praktiseret af visse medlemslande , herunder nogle af vores nrmeste naboer .
<P>
Nr dette er sagt , skal det imidlertid understreges , at vi ikke , fordi faren for asymmetriske chokpvirkninger mindskes , m forledes til at tro , at den helt er drevet over .
Hvilke forholdsregler m vi trffe ?
Hellere forebygge end helbrede , siger et kendt mundheld ( ja , vi gr flittigt brug af de gamle mundheld i aften ) .
At forebygge indebrer i denne sammenhng , at vi for det frste m styrke koordineringen af medlemslandenes konomiske politik for om ikke at undg s dog at mindske de omtalte asymmetriske chokpvirkninger .
For det andet m vi ivrkstte strukturelle reformer i flere af medlemslandene , isr arbejdsmarkedsreformer samt reformer af skattesystemer og bidrag til sociale ordninger .
Skal vi ogs have mulighed for at helbrede , har vi imidlertid brug for passende instrumenter , frst og fremmest i form af en effektiv finans- og skattepolitisk koordinering . Endvidere kunne man p sigt forestille sig , at en strre del af medlemsstaternes budgetudgifter og -indtgter blev overfrt til EU ' s budget .
Jeg siger udtrykkeligt  p sigt  . Jeg er udmrket klar over , at denne lsning , omend den ud fra en konomisk synsvinkel ville vre optimal , i dag nppe er optimal ud fra en politisk synsvinkel .
<P>
Ordfreren foreslr , at der oprettes en stabiliseringsfond , og han henholder sig i den forbindelse til traktatens artikel 103 . Hr .
Metten , jeg m imidlertid gre opmrksom p , at den nvnte artikel ikke gr s vidt , som her foreslet . Den bner mulighed for , at EU kan yde finansiel sttte til den berrte medlemsstat .
Det er baggrunden for , at vi i PPE-gruppen mener , at vi br holde os til et garantiinstrument . Vi har fremsat ndringsforslag , som afspejler denne opfattelse .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Goedbloed">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe har med interesse lst hr . Mettens betnkning om asymmetriske chokpvirkninger .
Formlet er , som han netop angav i sin korte indledning , at skabe et alternativ for devalueringer og lokal monetr politik .
Det har rejst det sprgsml i Den Liberale Gruppe , hvor vidt der , nr vi sammenligner den nye med den gamle situation , virkelig er forandret noget , og hvem der tidligere bar ansvaret og nu skal drage ansvaret .
Den bagved liggende rsag til den slags chokpvirkninger findes ofte i landets egen politik .
Har man , og det har flere talere allerede ppeget , i tilstrkkelig grad gennem egen politik srget for , at der skattemssigt , budgetteknisk og med hensyn til statsglden er en god balance ?
Endvidere har traktaten givet mulighed for i srlige situationer at trffe forholdsregler , det er endog tilladt med underskud , der overstiger 3 % , men kun under srlige forhold .
Jeg mener , at set fra en liberal synsvinkel skal der vre tale om ekstraordinre forhold , og s vil et sdant indgreb , mske af kort varighed , ved et sdant ekstra underskud p bugettet kunne tillades .
Det er en helt ekstraordinr situation , og det krver enstemmighed .
Den anden side er , at ansvaret primrt ligger i den politik , der fres af de nationale medlemsstater , og de nationale medlemsstater skal fortsat selv betale .
Vi er derfor ikke enige i den tankegang , at dette primrt skal foreg gennem en stabilitetsfond p EU-plan .
P det punkt sttter vi ikke forslaget .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , i denne betnkning pstr man jo , at asymmetrien i Unionens konomi vil blive mindre i forbindelse med euroens indfrelse .
Alle fakta taler imod dette .
Det forholder sig rent faktisk sdan , at klfterne mellem Unionens regioner bliver strre , og det er en udvikling , der har vret i gang lnge .
Der er tydelige tendenser til koncentration af virksomheder og aktiviteter .
Der er stor forskel p landenes afhngighed af rstoffer udefra , og selve det indre marked skaber stigende ulighed .
Hele tanken om et stort marked bygger netop p specialisering og koncentration , det vil sige strre asymmetri .
Betnkningen er efter min mening blot yderligere et eksempel p , hvor lidt man i grunden har analyseret forudstningerne for dette eventyrlige valutaprojekt .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den forelagte betnkning af Metten viser , at eurozonen i virkeligheden meget vel kan vise sig at vre srdeles ustabil p grund af asymmetriske chokpvirkninger .
Dels eventuelle udefrakommende chokpvirkninger , dels - og ikke mindst - indefrakommende chokpvirkninger . Lad os ikke glemme sidstnvnte , hr .
Fourans . Der vil forekomme chokpvirkninger , der m tilskrives selve systemet , som plgger landene en flles politik , omend deres konomiske forudstninger langtfra er identiske .
<P>
Det vil i denne forbindelse vre interessant for de konomiske iagttagere at flge udviklingen i de kommende mneder og se , om den koordinerede justering af den korte rente , der blev gennemfrt den 3. december 1998 i eurolandene , ikke vil fremkalde den frste af de omtalte chokpvirkninger .
Den forelagte betnkning af Metten rejser i vrigt dette sprgsml under begrundelser og nvner specielt situationen i Irland .
Hvad vil der ske , sfremt den drastiske rentenedsttelse medfrer en overophedning af konomien ?
Ordfreren foreslr , at virkningerne af rentesnkningen modsvares af en skattestigning i Irland .
Irlnderne vil nppe synes om den lsning , men vil fle sig ofret p den flles mnts hellige alter .
<P>
Mere generelt foresls det i betnkningen , at der med udgangspunkt i traktatens artikel 103 oprettes en stabiliseringsfond , som kan sttte medlemslande , som udsttes for asymmetriske chokpvirkninger .
Ordfreren forsikrer - som det forventes i forbindelse med denne type initiativer - at der vil vre tale om en  let konstruktion  , som tilbyder garantier , men ikke indebrer nogen finansiel omfordeling landene imellem .
Vi stiller os tvivlende til denne pstand .
En konsekvens af indfrelsen af den flles mnt vil naturligt vre , at der gradvist via EU ' s budget sker en omfordeling , som skal udligne den manglende interne stabilitet inden for eurozonen .
De lande , som allerede p nuvrende tidspunkt klager over , at deres bidrag til EU ' s budget er for stort , br nok tage dette forhold med i overvejelserne .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , sprgsmlet om , hvorvidt risikoen for asymmetriske chok vil stige eller falde med indfrelsen af euroen , kan vel nppe besvares p nuvrende tidspunkt .
Det str dog fast , at denne mulighed foreligger .
Det str imidlertid ogs fast , at devalueringsinstrumentet bortfalder . Hr .
Mettens betnkning indeholder en rkke fornuftige anbefalinger , bde til nationalstaterne og til fllesskabet .
Imidlertid er koordineringen af den konomiske politik nok det instrument , der er bedst egnet til at minimere risiciene .
Henvisningen til artikel 103 A som forsikringsinstrument kan jeg flge .
Tanken om i fremtiden at udstyre Unionen med et strre budget for at kunne gribe effektivt ind mod sammenbrud i konjunkturerne , forekommer mig i det mindste for jeblikket at vre fuldkommen illusorisk .
Det eneste effektive middel til at gribe effektivt ind vil fortsat vre medlemsstaternes politiske vilje .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , den forelagte betnkning af Metten rejser et centralt sprgsml , som alle konomer da ogs har beskftiget sig med i flere r .
De m nu finde brugbare lsninger , eftersom den flles pengepolitik afskrer medlemslandene fra at gribe til devalueringer . Det er baggrunden for sprgsmlet om en justeringsmekanisme i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger .
<P>
Vi kan konstatere , at der , endnu mens landenes valutakurser ikke var indbyrdes fastlste , kunne forekomme chokpvirkninger i det enkelte medlemsland med konsekvenser for hele Den Europiske Union .
Man vil derfor forst , hvor vigtigt det er at kunne imdeg sdanne asymmetriske chokpvirkninger . Disse kan ramme et land eller , som vores kollega Metten meget rigtigt ppeger , ramme en region eller en branche .
<P>
Sdanne chokpvirkninger forekommer rent faktisk i medlemsstaterne .
Det forekommer ogs i dag , at en region befinder sig i en situation , som m betegnes som asymmetrisk i forhold til helheden . Hvordan lser vi i dag en sdan situation ?
Vi anvender en lsningsmodel , som bygger p sammenhng og solidaritet .
Samme fundament br vi , mutatis mutandis , bygge vores europiske lsning p .
En betydelig indsats forestr for at skabe dette fundament . For det frste m vi arbejde p at opn en bedre koordinering af den konomiske politik .
Hvis vi frer en koordineret ekspansiv politik , en vkstorienteret politik , en solidaritetsorienteret politik , medvirker vi til at mindske faren for asymmetriske chokpvirkninger .
<P>
For det andet m vi give Kommissionen bedre redskaber . Skal Kommissionen have mulighed for at afvrge asymmetriske chokpvirkninger , m Kommissionens indsats harmoniseres , nr det glder evalueringskriterier og opstilling af scenarier , sledes at Kommissionen ikke udelukkende er henvist til at sttte sig til de enkelte landes indsats .
Kommissionen m have mulighed for selv at f foretaget en sagkyndig bedmmelse af situationen .
Vi kan anlgge en endnu bredere synsvinkel . Ordfreren rejser sledes sprgsmlet om den frie bevgelighed .
Efter min opfattelse er det ikke tilstrkkeligt at tale om arbejdskraftens frie bevgelighed , vi m tale om borgernes frie bevgelighed , hvilket vil bidrage til at give vores konomier get bevgelighed .
Jeg vil g skridtet videre og sige , at vi , nr det glder universiteterne , br indfre flleseuropiske undervisningsmoduler som en obligatorisk del af ethvert universitetsstudium .
<P>
Endelig skal det understreges , at de lsningsmodeller , der foresls i den foreliggende betnkning , primrt fokuserer p budgetsprgsmlet .
Betnkningen rejser med rette sprgsmlet om det eksisterende udgiftsloft .
Tager vi ikke sprgsmlet op p nuvrende tidspunkt , melder det sig p lngere sigt . Skal vi vre i stand til effektivt at imdeg asymmetriske chokpvirkninger , m vi kunne ivrkstte foranstaltninger , som ligger ud over den foreslede stabiliseringsfond .
Ordfrerens forslag om at sge lsningsmodeller med udgangspunkt i traktatens artikel 103 A br efter min opfattelse undersges njere , sledes at vi finder brugbare metoder til at imdeg asymmetriske chokpvirkninger .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , den betnkning , som hr . Metten har udarbejdet , er helt sikkert ikke den betnkning , som jeg kunne nske mig .
Den er ikke dristig nok , men det er den eneste mulige i jeblikket . Jeg takker hr .
Metten for den indsats , som han har gjort , og for at have accepteret en stor del af de ndringsforslag , som jeg har fremsat .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at jeg i dette indlg ikke forsvarer de nationale spanske interesser . Jeg kommer ikke engang ind p den diskussion af modstningen mellem rige og fattige lande , der var s populr i Wien .
Jeg forsvarer udelukkende europiske interesser .
<P>
Hvorfor siger jeg , at jeg ikke forsvarer spanske interesser ?
Fordi de tidligere asymmetriske kriser , som det fremgr af Mettenbetnkningen , isr pvirkede Det Forenede Kongerige i 1980 , Tyskland efter genforeningen og Nederlandene , og selvom det ikke nvnes i betnkningen , siger eksperterne , at de lande , der i fremtiden kommer til at lide under de asymmetriske kriser , er Protugal i tilflde af en krise i tekstilsektoren eller Irland i tilflde af en recession i Det Forenede Kongerige , som ville stoppe kb i Irland og pengeforsendelser fra emigranterne .
<P>
Hvorfor siger jeg , at jeg forsvarer europiske interesser ?
Fordi det her drejer sig om at imdeg en risiko , der kan ramme hvem som helst .
Nr de , der tror , at man kan skabe mere Europa med frre og frre penge , stilles over for problemet med den asymmetriske krise og skal besvare sprgsmlet : Hvad br der gres ?
- som Lenin sagde - siger de ganske enkelt ikke noget .
Vi , der mener , at Europa hurtigere skal gre fremskridt , understreger og bifalder ndringsforslagene , nogle forsigtigt antydet , andre kraftigt forsvaret og stttet i teksten .
<P>
Hr . Metten ppeger , at det er ndvendigt , at produktionsfaktorerne har en strre mobilitet .
Jeg understreger det , som fru Bers har sagt : Sprogkundskab og samordning af de videregende uddannelser vil betyde , at Europa bliver endnu mere frit at bevge sig i .
<P>
Samhrigheden som princip er et af de grundlggende elementer , ligeledes budgettet , alarmsystemet og sikkerhedsnettet , som hr . Metten har inddraget i betnkningen , hvilket jeg varmt lyknsker ham med .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , heldigvis er vi i aften blandt os selv , s vi kan tale mere frit .
Ja , jeg hrer sgar Lenins navn blive omtalt i denne agtvrdige sal . Jeg vil gerne fortstte dr , hvor hr .
Fourans sluttede . Han fortalte os meget rigtigt , at medlemsstaterne ikke lngere har to af de tre redskaber til en konomisk politik , som de tidligere havde , og de har sandelig ingen konomi- eller valutapolitik .
Man m tilfje , at ogs finanspolitikken , som er det tredje redskab , er overordentligt pantsat - om ikke udryddet - af den berygtede stabilitetsaftale , og jeg vil gerne sige , at man skal vre yderst opmrksom p den analyse , som ordfreren har givet os om stabilitetspagten .
Iflge ordfreren er underskudsmargenerne p 3 % , som denne berygtede aftale tillader , tilstrkkelige til at dkke , at de automatiske konomistabilisatorer fungerer - under forudstning , at vi starter med et underskud p nul .
Som ordfreren meget rigtigt bemrker , er det usandsynligt , at vi kan opn underskud p nul i de kommende f r .
Af den grund kan den hjlp fra stabiliseringsfonden , som ordfreren foreslr , vise sig srlig nyttig i den frste kritiske fase af euroens ikrafttrden .
<P>
Den fremherskende fortolkning af stabilitetsaftalen , hr. formand , som De sikkert ved , er , at de offentlige investeringer , eftersom de ikke bliver dkket af skatteindtgterne , er underlagt stabilitetsaftalens grnse p 3 % .
De offentlige investeringer i Europa ligger i dag gennemsnitligt p 2 % af nationalindkomsten , et punkt , de er faldet til fra de 3 % , som de l p i starten af dette rti .
Hvis de offentlige investeringer er underkastet stabilitetsaftalen , er der enten ikke plads til , at de automatiske stabilisatorer kan fungere , eller der er ikke plads til offentlige investeringer , eller ogs skal de offentlige investeringer finansieres gennem skatteforhjelser , noget , der vil vre fuldstndig tosset - ligesom hele stabilitetsaftalen er fuldstndig tosset - i en tid , hvor den konomiske aktivitet er faldende i Europa .
<P>
I hvert fald , hr. formand , hvis stabilitetsaftalen virkeligt ivrksttes - hvad jeg tvivler p , for den forekommer mig uanvendelig - vil den udgre kilden til ulykker for den europiske konomi .
I den betydning kan foranstaltninger , sdan som vores kollega hr . Metten foreslr , mindske ondet , og vi br sttte ham , om ikke andet s for hans forslags rent symbolske betydning , for stor praktisk vrdi kan de ikke have , eftersom de er afhngige af enighed i Rdet .
Man kunne sige , eftersom aftenen i aften er viet talemder - sdan som ogs hr . Fourans sagde - at for at vi kan trkke Europa ud af dets nuvrende fastlste situation , er det ndvendigt med de l ' audace , de l ' audace et encore de l ' audace , sdan som Deres kendte landsmand har sagt , hr .
Fourans . Men hvor findes der audace , nr vi alle har underkuet vores tanker til denne sindssyge monetarisme , som frer os direkte mod afgrunden , hvis vi ikke reagerer ?
Lad os i det mindste give et signal om , at vi forkaster denne mentalitet .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , at tale om asymmetriske chokpvirkninger er at tale om Unionens kommende udvidelse .
Det bliver en planlagt , vedtaget og uomgngelig chokpvirkning .
Det er et eksempel p , hvordan et og samme forhold vil pvirke de 15 medlemsstaters konomi forskelligt og f deres srbarhed og uligheder p nationalt og regionalt plan til at trde tydeligt frem .
<P>
Det er slut med de glade valutadevalueringsdage eller dansen om forskellige diskontosatser som regeringernes pengepolitiske vben .
Risikoen for asymmetriske chokpvirkninger bestr , og de vil nppe altid give et forvarsel sledes som ved udvidelsen .
De vil kunne dukke op ganske ubelejligt .
<P>
Derfor er den stabiliseringsfond , som nu er p tale , og som i vrigt hviler p det analoge retsgrundlag , der hjemles af traktatens artikel 103 A , vigtig . Den kan antage form af ln , der optages p kapitalmarkedet mod solid sikkerhedsstillelse fra unionsmedlemsstaterne .
En rentegodtgrelse over unionsbudgettet er en mulighed , der br undersges . Vi mener ikke , at denne stabiliseringsfond er uforenelig med stabilitetspagten .
Vi ser det ligesom ordfreren snarere som et styrket sikkerhedsnet , hvis et eller flere lande kommer i makrokonomiske vanskeligheder , uden at den overordnede mlstning om at give Unionen et st sunde offentlige finanser dermed bringes i fare .
<P>
Alle undersgelser indtil dato viser , at Portugal er det land , der p n gang vil f de frreste fordele ved udvidelsen mod st , og som mest direkte skades af dens virkninger .
Fra den traditionelle industri til turismen og til beskringer i strukturfondene vil opfyldelsen af Agenda 2000 i dens oprindelige skikkelse gre Unionens nstmindst udviklede medlemsstat til det primre offer for denne forudsigelige asymmetriske chokpvirkning . Det vil vre en urimelighed , men skulle det ske , vil den justeringsmekanisme , som foresls her i dag , kunne bidrage til at afhjlpe den .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den foreliggende betnkning vidner om , at svel ordfreren , Alman Metten , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har prsteret et omhyggeligt og grundigt arbejde .
Hr. kommissr , endnu en gang har Europa-Parlamentet med dette initiativ bevist , at vi er opmrksomme p de centrale problemer , EU str over for eller fremover kan komme til at st over for . Europa-Parlamentet stter disse problemer p dagsordenen , og Europa-Parlamentet er i stand til at finde saglige og realistiske lsningsforslag .
<P>
Jeg sttter sledes den forelagte betnkning af Metten . Jeg mener som ordfreren , at vi m vre klar til at imdeg de udfordringer , der tegner sig for tiden efter den 1. januar 1999 , ogs selvom disse mtte vre mindre vidtrkkende takket vre euroens stabiliserende virkning .
I denne forbindelse foresls det i betnkningen , at der oprettes en EU-fond , at der etableres et garanti- og forsikringssystem , som tager sigte p at hjlpe de lande inden for eurozonen , som kommer i vanskeligheder . Disse forholdsregler vil styrke den flles mnt og ikke mindst sttte de lande , der har besluttet at indfre denne .
Jeg vil tilfje , at en sdan fond ogs vil have en stabiliserende virkning p euroen i forhold til andre store valutaer , hvad enten disse er strke eller svage , frende eller under pres .
<P>
Vi kan p den ene side nok forvente , at eventuelle asymmetriske chokpvirkninger vil vre af mindre vidtrkkende karakter . Ogs eurolandenes stabile valutakurser tyder i den retning .
P den anden side m vi erkende , at hverken lovgivning eller politikker er kendetegnet ved samme grad af homogenitet .
<P>
Jeg vil derfor afslutningsvist understrege , at jeg ubetinget hrer til dem , der mener , at der br ske en bedre koordinering af landenes konomiske politik . Der br ske en tilnrmelse p skatteomrdet , og der br , sidst men ikke mindst , ske en koordinering af vores bestrbelser for at bekmpe arbejdslsheden og fremme beskftigelsen .
Ogs i disse anliggender er der behov for en aktiv indsats fra Kommissionens side .
<P>
Alt i alt kan vi i disse anliggender konstatere - og det skal vre min afsluttende bemrkning - at vi , sfremt vi skal maksimere vores strke sider og minimere de omtalte risici , har brug for  mere Europa  .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , det er bljet at tro p , at alle europiske lande undgr asymmetriske chokpvirkninger .
I EU-omrdet skal vi i tide forberede os p at bekmpe sdanne forstyrrelser .
De kan mest klart ramme lande med ensartet produktionsstruktur .
Nr Metten peger p Finland som et eksempel p disse , pointerer jeg , at den strkt voksede Nokia- og hightecheksport har alsidiggjort produktionsstrukturen og eksporten .
<P>
Jeg gr ikke helt ind for den tanke , som Metten anbefaler , at krisebekmpelsen skal foreg inden for EU ' s budgetrammer .
Beslutningstagendet er for langsomt .
Jeg mener heller ikke , at en harmoniseret monetr politik kan anvendes som virkemiddel .
Derfor er en tilstrkkelig national frihed en ndvendighed .
Metten henviser helt rigtigt til de finske pensionsordningers planer om at variere strrelsen af pensionsprmierne , sledes at de ved lavkonjuktur skal vre lavere og ved hjkonjunktur skal vre hjere end gennemsnittet .
For mit eget vedkommende foretrkker jeg anvendelsen af Keynes ' budgetpolitik som middel mod bekmpelsen af en krise .
De automatiske reaktioner , automatic stabilizers , skal udvikles .
<P>
Jeg minder om , at Parlamentet allerede for over et r siden godkendte iden , som jeg havde foreslet i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvorefter et underskud p under 3 % br betragtes over en hel konjunkturcyklus , og ikke stund for stund .
P den mde kan det pgldende land ved trussel om asymmetrisk chok og budgetunderskud genoplive situationen og ved hjlp af hjkonjunkturens overskud tilbagebringe den i form af helhedsrammer p 3 % .
Tiden er nu inde for Kommissionen og Rdet at overg til en flles linje for at ndre stabilitetspagten , s medlemsstaterne kan forberede sig p chokbekmpelse ved hjlp af forud udfrdigede programmer .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , tak til fru Metten for en god og professionel betnkning , som indeholder gode forslag .
De strste og mest virkningsfulde chok har nemlig vret krige .
Dem har vi heldigvis kunnet undg her i Parlamentet .
konomiske chok er alligevel alvorlige , og de rammer altid de mindstbemidlede mennesker hrdest .
<P>
Oliekriserne i 1973 og 1981 var eksplosioner , som spredte angst over hele verden .
Ogs snkning af dollarens vrdi har vret et chok , ikke kun for amerikanere , men ogs for os .
Selvom disse chok ramte hele Europa , var virkningen i nogle stater strre end i andre .
Sdan skabes asymmetri , nsten som i blodcirkulationssystemet .
Nr et landebestemt chok rammer t af medlemmerne i Den konomiske og Monetre Union , er det en alvorlig sag .
Der er brug for hurtigvirkende medicin .
I dette tilslutter jeg mig den forrige taler , men imidlertid har vi ingen devalueringsmedicin til rdighed .
<P>
Jeg havde den re som reprsentant for min store gruppe at interviewe direktrkandidaterne til Den Europiske Centralbank .
Til min store forbavselse betragtede n af dem ikke asymmetriske chok som et betydningsfuldt anliggende .
Hvis den slags fremmedgrelse fra virkeligheden spredes i ECB , medfrer dens virke uden tvivl et chok her i Parlamentet .
ECB ' s monetre politik er ikke neutral , s den skal fle sig ansvarlig bde over for beskftigelsen og asymmetriske chok .
<P>
Som eksempel p landebestemte chok fremlgger ordfreren virkningen fra Nordsens olieproduktion p Storbritannien , Tysklands genforening , oversvmmelserne i Europa , kogalskabssygdommen og svinepestkrisen i Nederlandene .
Hvad angr Finland , kan Ruslands krise sammenlignes med n af de ovennvnte .
Situationen i Rusland kan nr som helst bryde ud som et asymmetrisk chok .
Derfor br Unionens hjlp til Rusland rettes mod at mildne sociale eksplosioner , tiden er inde for dem nu , og ikke mod at sttte fmandsvldet , hvis reprsentanter investerer deres midler i udlandet , alts vores midler .
Et finsk chok kan skabes af uligheder i trfordlingsindustrien .
Heldigvis er betydningen af tr for vores land reduceret kraftigt . Metal- og elektronikindustrien er blevet de strste eksportsektorer .
Desuagtet er situationen i trfordlingsindustrien vigtig , og da krisen i Rusland startede , havde den ikke indvirkning p Finland , hvilket er bevis for , at situationen er ndret .
<P>
Vi har brug for en stabiliseringsfond og sikkerhedsinstrumenter .
Et alarmsystem for landebestemte chok er ogs ndvendigt .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , skabelsen af en justeringsmekanisme til brug i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger - tiltalende ved frste jekast - giver alligevel anledning til forbehold og bekymringer , som vi skal vre opmrksomme p , uden at der dermed skal sttes sprgsmlstegn ved det initiativ , der er taget af ordfreren , som jeg da ogs gerne vil lyknske .
Ingen vil stte sprgsmlstegn ved , at ondet skal angribes ved roden ved at fjerne eller i det mindste svkke de omstndigheder , der kan afstedkomme sdanne chokpvirkninger , dels gennem sektordiversificering , strukturel forbedring og smidiggrelse af konomierne , isr af faktormarkederne , dels gennem en stram budgetpolitik .
Forhbentlig kan det lade sig gre med disse midler , for man kan nemlig frygte , at de asymmetriske chokpvirkninger ( eller symmetriske for den samlede konomi ) kunne antage et sdant omfang , at det langt ville overstige , hvad Unionens budget kunne bre , der jo ikke er p mere end 1 , 2 % af det samlede BNI .
<P>
Da hr . Mettens hb om , at  EU i fremtiden br have et strre budget , end det har i jeblikket  , desvrre ikke er realistisk , vil kampen mod konjunkturfald ganske givet ende med at blive frt ved hjlp af ressourcer , der burde bruges til strukturelle lsninger .
Det er en frygt , der ikke lader sig bortvejre af ordfrerens forbehold , nr han siger , at det ikke skal vre en overfrselsmekanisme , men kun en garanti for ln , som skal tilbagebetales med rente , og hvis konditionalitetsprincip er en politik , der bestrber sig p at n frem til balance p statsregnskabet ( selvom han alligevel i begrundelsen taler om rentegodtgrelser ...
) . Man m derfor sprge : Hvorfor er der behov for en fond , og hvorfor skal budgettet ges , hvis der ikke er brug for ressourcer ?
<P>
Det kan ende med at blive den direkte vej til en aldeles urimelig ressourceoverfrsel i strre skala til rigere lande ( det siges , at de mindre lande mske ikke har brug for denne mekanisme ... ) eller en prmiering af lande , der frer en mindre rigtig politik , p bekostning af lande med behov for struktursttte , og som , fordi de har frt en rigtig politik , har undget asymmetriske chokpvirkninger .
<P>
Da det sledes drejer sig om prioritering , br der ske prioritering af strukturpolitikken , der er indlysende rigtig , men som politikere med et snvert syn p det europiske projekt uforsteligt nok stter sprgsmlstegn ved .
Med dette afgrende forbehold br der arbejdes hen imod den fond , som hr . Mettens betnkning foreslr .
<SPEAKER ID=241 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , den foreliggende betnkning af Metten rejser et sprgsml , som jvnlig omtales i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union , nemlig sprgsmlet om asymmetriske chokpvirkninger .
Jeg vil indledningsvis lyknske hr . Metten og det involverede underudvalg med et godt arbejde , omend jeg ikke kan tilslutte mig alle de konklusioner , man i betnkningen nr frem til .
<P>
Jeg havde forberedt et lngere indlg , men i betragtning af det fremskredne tidspunkt vil jeg forkorte mit indlg mest muligt . Dem , der mtte vre interesserede , kan jeg tilbyde en kopi af det fuldstndige manuskript , som mere detaljeret behandler emnet - asymmetriske chokpvirkninger - og min holdning hertil .
Jeg beklager , at jeg ikke har lngere tid til rdighed . Jeg ville gerne have forsgt at overbevise hr .
Berthu .
Dog er der mske i virkeligheden her i hjere grad behov for en enetime om de grundlggende konomiske mekanismer . Jeg stiller mig om nsket gerne til rdighed .
<P>
Taler vi om asymmetriske chokpvirkninger , m vi frst og fremmest vide , hvad vi taler om .
Vi m alts definere begrebet . Vi m endvidere vide , hvor stor sandsynligheden er for , at der opstr sdanne chokpvirkninger i EU .
Endelig m vi vide , hvordan vi kan lse denne type problemer . Jeg vil kort omtale disse tre forhold .
<P>
Hvad forstr man for det frste ved asymmetriske chokpvirkninger ?
En teoretisk , enkel , men ogs forholdsvis uprcis definition lyder : Ved en asymmetrisk chokpvirkning forsts chokpvirkning af enten udbud eller eftersprgsel , som rammer forskellige dele af en konomisk zone p forskellig vis , eller som kun rammer en bestemt sektor inden for denne zone .
Vi har imidlertid arbejdet meget med dette sprgsml i Kommissionen , og for at tydeliggre denne definition har vi forsgt at opstille en typologi .
Vi skelner mellem fire forskellige typer af asymmetriske chokpvirkninger .
<P>
For det frste kan man tale om chokpvirkninger , som kan tilskrives naturlige rsager , eksempelvis pvirkninger som flge af jordsklv eller epidemier .
Disse chokpvirkninger er af asymmetrisk karakter , eftersom de er fremkaldt af omstndigheder af meget lokalbestemt art , som kun pvirker et nrmere afgrnset omrde .
For det andet kan man tale om chokpvirkninger , der skyldes en srlig historisk udvikling , som man ikke kunne forudse .
Jeg tnker eksempelvis p det genforenede Tyskland .
For det tredje kan man tale om chokpvirkninger , der skyldes et drastisk fald i eftersprgslen efter en bestemt vare eller tjenesteydelse , som et land har specialiseret sig i .
Som eksempel kan nvnes trpriserne , som er faldet voldsomt og har trukket hele trbranchen med sig i faldet . For Finlands vedkommende tegner trbranchen sig for 15 % af landets BNP .
Denne type chokpvirkninger er selvsagt asymmetriske i det omfang , et land har specialiseret sig inden for en given branche .
For det fjerde kan man tale om chokpvirkninger , som fremkaldes af omstndigheder af symmetrisk karakter . Reaktionerne p disse omstndigheder i form af den konomiske politik , der ivrksttes , varierer fra land til land , hvilket medfrer asymmetriske chokpvirkninger .
Tnker vi eksempelvis p den frste oliekrise i 1973 , kunne alle industrialiserede lande have reageret ens p denne pvirkning , der ramte dem alle p samme vis .
Imidlertid gik det anderledes .
Reaktionerne varierede meget fra land til land . Og chokpvirkningen blev asymmetrisk .
Nogle lande ivrksatte en ekspansiv konomisk politik , andre satsede p en stabiliseringsorienteret politik .
S meget om definitionen af begrebet asymmetrisk chokpvirkning .
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt at vide , hvad man forstr ved asymmetriske chokpvirkninger . Vi m ogs prve at vurdere , hvor sandsynligt det er , at sdanne pvirkninger opstr .
<P>
Frst en bemrkning til fru Bers . Kommissionen er rent faktisk i frd med at skabe sine egne analysevrktjer .
Vi har netop i dag godkendt den nye organisationsplan for Generaldirektorat II . I denne forbindelse sker der en betydelig udvidelse af befjelserne , nr det glder konomiske analyser , og vi har etableret et system , som skal sikre , at vi  tnker i eurozonebaner  .
Jeg nvner dette som en umiddelbar reaktion p Deres indlg , men formoder i vrigt , at vi fr mulighed for at drfte dette sprgsml nrmere ved en senere lejlighed .
<P>
Nr vi skal vurdere , hvor sandsynligt det er , at der opstr asymmetriske chokpvirkninger , m vi se p to centrale faktorer : graden af integration af medlemslandenes konomier og graden af koordinering af medlemslandenes konomiske politik .
Kombinationen af de to faktorer sikrer netop , at sandsynligheden for asymmetriske chokpvirkninger inden for Den konomiske og Monetre Union er ringe .
<P>
Ser vi p den frste faktor , det vil sige integration af medlemsstaternes konomier , konstaterer vi for det frste , at det indre marked i sig selv ger medlemsstaternes indbyrdes afhngighed ogs i konomisk henseende .
Den indbyrdes afhngighed forstrkes med indfrelsen af den flles valuta , hvilket mindsker de enkelte landes specialisering .
For det andet konstaterer vi , at struktur- og samhrighedspolitikkerne , der har til forml at sikre et nogenlunde ensartet udviklingsniveau inden for Fllesskaberne , ligeledes bidrager til at afvrge asymmetriske chokpvirkninger .
Efter min opfattelse er situationen i EU i denne henseende fuldt ud p hjde med situationen i andre monetre unioner . Finland er , hr .
Berthu , ikke mere udsat i tilflde af krise inden for trbranchen end Alabama i tilflde af krise inden for bomuldsindustrien eller Michigan i tilflde af krise inden for automobilindustrien .
Endvidere kan tilfjes , at EU er kendetegnet ved en relativt beskeden specialiseringsgrad i de enkelte medlemsstater , hvilket gr det meget lidt sandsynligt , at der opstr asymmetriske chokpvirkninger , som rammer n enkelt medlemsstat .
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med , at der ikke kan forekomme chokpvirkninger i en egn eller region , som rammes af naturkatastrofer , eller som er meget specialiseret inden for en bestemt branche .
Der vil utvivlsomt forekomme sdanne chokpvirkninger , men de vil ikke kun ramme en enkelt medlemsstat .
<P>
Ser vi p den anden faktor , det vil sige koordineringen af medlemslandenes konomiske politik , er Den konomiske og Monetre Union efter min opfattelse netop kendetegnet ved sammenhngende og koordinerede politikker .
For det frste den flles pengepolitik , som afskrer en eventuel  snigskytte  fra at forvrre en chokpvirkning rettet mod andre medlemslandes konomier .
Situationen adskiller sig sledes markant fra situationen i Den Europiske Union i rene 1992 til 1995 . For det andet koordineringen af landenes finanspolitik .
Jeg tnker isr p den indsats , der gres inden for rammerne af stabilitets- og vkstpagten , som netop sikrer , at landene ikke reagerer forskelligt over for en eventuel chokpvirkning , sdan som det var tilfldet i forbindelse med den frste oliekrise .
Stabilitets- og vkstpagten sikrer endvidere medlemslandenes finanspolitiske handlefrihed , idet den forhindrer strukturelle underskud p de offentlige finanser .
Af de nvnte rsager indebrer Den konomiske og Monetre Union og den heraf flgende sammenhngende og koordinerede konomiske politik en styrkelse af Den Europiske Union , som bedre vil vre i stand til enten helt at afvrge asymmetriske chokpvirkninger eller - sfremt sdanne chokpvirkninger opstr - at ivrkstte en mlrettet politik og begrnse de negative flger heraf .
<P>
Nr dette er sagt , skal det understreges , at chokpvirkninger ikke er totalt udelukkede . Vi m derfor se p , hvilke midler vi kan tage i brug for at imdeg chokpvirkninger .
Der er to typer foranstaltninger . For det frste er der foranstaltninger af markedskonomisk art .
Ingen i denne forsamling har mig bekendt omtalt denne type foranstaltninger . For det andet er der foranstaltninger af finanspolitisk art .
Disse har til gengld vret genstand for en indgende debat .
<P>
Frst nogle bemrkninger vedrrende markedskonomiske foranstaltninger .
Jeg vil pst , at markedskrfterne p effektiv vis dmper asymmetriske chokpvirkninger .
Der er en tendens til , at alle analyser koncentrerer sig om det offentliges indsats over for konomiske chokpvirkninger .
Denne analysemodel er imidlertid ude af takt med de strukturer , der i dag karakteriserer de industrialiserede lande .
Den forndne tilpasning og finansiering i tilflde af konomiske chokpvirkninger sikres i dag ikke af det offentlige , men af markedskrfterne .
<P>
I 1996 blev der ved Brown Universitetet udarbejdet en analyse vedrrende asymmetriske chokpvirkninger . Af denne fremgr det , at de konomiske midler , der blev anvendt til at rette op p situationen efter en chokpvirkning , for 62 % ' s vedkommende blev hentet p kapitalmarkederne , mens 13 % kom fra de offentlige budgetter .
Markedskrfterne spiller sledes en afgrende rolle .
Den konomiske og Monetre Union giver i markedskonomisk henseende EU nye og strke kort p hnden p to omrder : kapitalmarkedet og arbejdsmarkedet .
<P>
Nr det glder kapitalmarkedet , er euroen selvsagt et nyt og strkt kort . Euroen er ikke mindst et flles kapital- og kreditmarked .
Indfrelsen af euroen indebrer sledes , at der oprettes et sdant flles marked , som vil vre kendetegnet ved stor likviditet p markedet og rent faktisk ogs stor sikkerhed p markedet . Et marked , som , hvad likviditet og sikkerhed angr , vil vre fuldt p hjde med det amerikanske marked .
For jeblikket drftes mulighederne for at etablere en flles europisk brs .
Vi ser endvidere , hvordan tanken om at skabe et europisk marked for risikovillig kapital nyder fremme .
Et flles europisk kapitalog kreditmarked vil vre et strkt kort , nr konomiske chokpvirkninger skal afbdes og den forndne finansiering tilvejebringes .
<P>
Nr det glder arbejdsmarkedet , vil jeg tillade mig at henvise til den overordnede konomiske politik , til de overordnede retningslinjer for beskftigelsen , som klart udtrykker en og samme mlstning , nemlig at EU ' s medlemsstater , Kommissionen og i vrigt ogs Europa-Parlamentet nsker at sikre , at det europiske arbejdsmarked i hjere grad bliver i stand til at imdeg de udfordringer , den stigende globalisering frembyder .
Jeg tror , at get fleksibilitet p arbejdsmarkedet fremover p afgrende vis vil bidrage til at afbde den negative virkning p beskftigelsen , som flger af asymmetriske chokpvirkninger .
Jeg skal ikke nrmere kommentere konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Wien . Kommissionens formand har givetvis vret inde p dette emne .
Lad mig blot understrege , at forslaget om en europisk beskftigelsespagt er et skridt i samme retning . For fuldstndighedens skyld skal tilfjes , at den styrkelse af det indre marked for varer og tjenesteydelser , som af Rdet betegnes  den konomiske reform  , ligeledes vil bidrage til at sikre en robust og handlekraftig Union i tilflde af chokpvirkninger .
Alt i alt er der sledes grund til at understrege , at den private sektor spiller en helt afgrende rolle og ikke m overses i denne sammenhng .
<P>
Den anden type foranstaltninger , vi m omtale , er de finanspolitiske . Finanspolitiske foranstaltninger kan antage to former .
Rammerne herfor er fortsat stabilitets- og vkstpagten samt traktaten . De finanspolitiske foranstaltninger kan dels antage form af det enkelte medlemslands finanspolitik dels , som nvnt af ordfreren , antage form af finansiel solidaritet inden for rammerne af traktatens artikel 103 A .
<P>
Nr det glder det enkelte medlemslands finanspolitik , m jeg erindre om , at stabilitets- og vkstpagten opstiller en mlstning om dels at undg strre budgetunderskud , dels p mellemlangt sigt at skabe balance eller et mindre overskud p statens budget . Mlet er sledes at sikre , at medlemslandene senest i 2002 rder over tilstrkkelig handlefrihed og kan imdeg konomiske chokpvirkninger p effektiv vis .
Vi har allerede modtaget fire nationale stabilitets- og vkstprogrammer , som nu er godkendt af Rdet . Disse programmer lever op til de fastsatte ml .
Endnu 11 programmer skal udarbejdes og i princippet indleveres inden udgangen af 1998 .
Vi vil analysere disse fra samme synsvinkel .
<P>
Ordfreren bemrker , at den omtalte handlefrihed frst vil vre sikret i 2002 , og foreslr derfor som noget helt nyt , at EU ' s budget inddrages som middel til kunstigt at fremskynde processen , eksempelvis ved at medlemslandenes bidrag til budgettet enten udskydes eller fremskyndes . Jeg m hertil sige , at EU ' s budgetregler ikke bner mulighed for en sdan konstruktion .
Jeg finder i vrigt konstruktionen uretfrdig , eftersom den letter byrden for nogle lande , alt imens andre lande fr plagt gede byrder . Og uden at der i vrigt er tale om en langsigtet lsning af problemerne .
Efter min opfattelse vil en nje overholdelse af stabilitetsog vkstpagtens bestemmelser vre det bedst egnede middel i denne henseende , om muligt , som ordfreren foreslr , suppleret med at medlemslandene i perioder med hjkonjunktur skaber et solidt overskud p statens budget , sdan som eksempelvis Finland har gjort . Dette overskud vil landene s kunne anvende i tilflde af chokpvirkninger .
<P>
Kommissionen anbefaler generelt , at medlemslandene ud over den strukturelle ligevgt p statens finanser tilstrber at sikre sig en yderligere handlefrihed i form af reserver , som kan anvendes i tilflde af chokpvirkninger eller i tilflde af lavkonjunktur .
<P>
Endelig minder jeg om , at det i henhold til stabilitetspagten er muligt for en medlemsstat midlertidigt og undtagelsesvis at have et underskud p de offentlige finanser , som overskrider 3 % ' s grnsen , sfremt srlige konomiske omstndigheder taler herfor .
Asymmetriske chokpvirkninger af betydeligt omfang vil vre et eksempel p sdanne srlige konomiske omstndigheder . S meget om de enkelte medlemslandes finanspolitiske muligheder .
<P>
Lad os se p den anden form for finanspolitiske foranstaltninger : anvendelsen af traktatens artikel 103 .
Det er et srdeles vigtigt punkt . Jeg minder om , at det i artikel 103 for det frste hedder :  Med forbehold af de vrige fremgangsmder i denne traktat kan Rdet , der trffer afgrelse med enstemmighed p forslag af Kommissionen , vedtage foranstaltninger , der er afpasset efter den konomiske situation , navnlig hvis der opstr alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter .
 For det andet hedder det :  I tilflde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som flge af usdvanlige begivenheder , som den ikke selv er herre over , kan Rdet , der trffer afgrelse med enstemmighed p forslag af Kommissionen , p bestemte betingelser yde den pgldende medlemsstat finansiel sttte fra Fllesskabet .
Sfremt de store vanskeligheder skyldes naturkatastrofer , trffer Rdet afgrelse med kvalificeret flertal .
Formanden for Rdet underretter Europa-Parlamentet om den afgrelse , der er truffet . 
<P>
Teksten er klar .
Den kan under ingen omstndigheder udlgges som en  kautionsforpligtelse  , der indebrer , at EU trder hjlpende til , sfremt en medlemsstat kommer i vanskeligheder , ogs selvom denne medlemsstats konomiske politik ikke er i overensstemmelse med traktaten .
Teksten er affattet med stor omhu .
I tilflde af en uforudselig chokpvirkning giver den Kommissionen og Rdet en betydelig frihed til at udforme den finansielle solidaritetspolitik .
Det er selvsagt ikke muligt p forhnd at fastlgge , hvilke foranstaltninger man skal tage i anvendelse over for det uforudselige .
Kommissionen overvejer imidlertid for jeblikket , hvordan den finansielle solidaritet inden for eurozonen mest hensigtsmssigt kan tilrettelgges eksempelvis i tilflde af naturkatastrofer . Jeg vil vende tilbage til dette sprgsml ved en senere lejlighed .
Blot vil jeg ppege , at det strste problem i forbindelse med artikel 100 A er , at den krver enstemmighed i Rdet , mens en effektiv indsats for at imdeg chokpvirkninger i sagens natur skal kunne ivrksttes omgende og automatisk .
<P>
Endelig vil jeg tilfje , at det i henhold til traktatens artikel 109 K og 109 K , stk . 6 , er muligt for pre-in-landene og out-landene , alts for lande , som ikke deltager i euroen - og kun for dem - at modtage sttte fra EU i tilflde af betalingsbalanceproblemer .
Vi vil i lbet af 1999 udarbejde forslag til sdanne foranstaltninger .
<P>
Afslutningsvist vil jeg understrege to forhold - og jeg undskylder , at mit indlg blev s langt ; vi kunne bruge flere timer p dette emne . For det frste vil jeg understrege , at det i tilflde af asymmetriske chokpvirkninger er afgrende , at der sker en justering og ikke blot en finansiering .
Det er fejlagtigt at rette al opmrksomhed mod sprgsmlet om en EU-finansieringslsning , eftersom problemet primrt er medlemslandenes ansvar . Det er medlemslandene , som m gennemfre de reformer , en given situation mtte krve .
<P>
For det andet vil jeg understrege , at forekomsten af asymmetriske chokpvirkninger er  mindre sandsynlig  .
Det er sledes mindre sandsynligt efter euroens indfrelse , at sdanne chokpvirkninger indtrffer , og jeg er overbevist om , at EU takket vre den koordinering af de konomiske politikker , der flger af Den konomiske og Monetre Union , vil vre godt rustet til at imdeg asymmetriske chokpvirkninger .
Vi m her 16 dage fr euroens indfrelse fortstte vores bestrbelser i denne retning .
<SPEAKER ID=242 NAME="Metten">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans meget fyldige redegrelse , men han har ikke svaret p mit konkrete sprgsml . Nemlig hvordan Kommissionen vil holde sit lfte af 8. april sidste r vedrrende en betnkning af undertegnede om det samme emne , om nemlig endnu i r , 1998 - jeg citerer - sammen med Rdet og Parlamentet at undersge , hvordan bestemmelserne i artikel 103 A , stk .
2 , skal gennemfres ? Han har ikke nvnt noget i den retning .
Han har heller ikke gjort det klart , at det stadig er hans hensigt .
Det var dog rent faktisk budskabet i denne betnkning .
<SPEAKER ID=243 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg m anmode hr .
Metten om at lse mit frste indlg njere . Jeg tror , at han der finder svaret p sit sprgsml .
<P>
For det frste , hvad angr finansiel sttte fra EU i tilflde af betalingsbalanceproblemer , med andre ord hvad angr forlngelse af den ordning , som har hjemmel i artikel 109 H , og som tager sigte p lande uden for eurozonen , har vi forpligtet os til at gre status og fremstte forslag til en lsning .
Forslagene vil som nvnt blive fremsat inden for de nrmeste uger eller mneder .
<P>
For det andet , hvad angr en hasteprocedure , som skal gre det muligt at anvende denne artikel i tilflde af naturkatastrofer og afbde mikrokonomiske konsekvenser heraf , er vi i frd med at undersge mulighederne for at etablere en procedure , som fremskynder Rdets beslutning .
Rdet skal i sdanne situationer kunne trffe afgrelser med kvalificeret flertal med henblik p dels at sikre sttte til frstehjlp , idet der hentes ressourcer hertil fra en srlig budgetpost , dels at sikre sttte til genopbygning af de katastroferamte omrder i form af ln , der primrt formidles af Den Europiske Investeringsbank .
<P>
For det tredje , hvad angr asymmetriske chokpvirkninger , og alts frste del af artikel 109 A , stk . 2 , som er det mest omstridte punkt - hvilket jeg i vrigt tror primrt beror p helt grundlggende og teoretiske forskelle i opfattelsen - er der foretaget analyser af forskellige tilflde af asymmetriske chokpvirkninger , og der har vret overvejelser p empirisk grundlag , herunder overvejelser vedrrende udvikling af konomiske og juridiske argumenter .
Jeg har i mit indlg vret inde p nogle af svarene .
Jeg str naturligvis til rdighed for yderligere overvejelser , hvad enten disse drftes offentligt eller p tomandshnd .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandlingen ( A4-0486 / 98 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning ( 8776 / 98 - C4-0492 / 98-97 / 0155 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3330 / 91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater , for at begrnse omfanget af oplysninger , som skal indberettes .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , fru Lulling .
<SPEAKER ID=246 NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , den 31. marts 1998 forelagde jeg her i Europa-Parlamentet betnkning om de to forslag til forordning , som er fremlagt af Kommissionen med det forml at forenkle Intrastat-forordningen , at lette indberetningsbyrden for virksomhederne , isr for sm og mellemstore virksomheder , og at begrnse omkostningerne for de indberetningspligtige virksomheder , som forsyner Eurostat med de oplysninger , der danner grundlag for udarbejdelsen af de helt ndvendige og ogs meget vrdsatte statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne .
<P>
Jeg gav ved den lejlighed udtryk for , at jeg fandt det uheldigt , at disse forslag til forordning kun omfattede nogle af Sliminitiativets udmrkede forslag , ligesom forslagene efter min opfattelse kun var at betragte som frste skridt i den rigtige retning .
Ikke mindst nr man tager i betragtning , at Intrastat-statistikkernes plidelighed er omvendt proportional med de omkostninger , der plgges de 450.000 virksomheder , som leverer data til statistikkerne .
Disse omkostninger belber sig til ca . 500 millioner , hvortil kommer 100 millioner til dataindsamling p nationalt plan .
<P>
I forbindelse med frstebehandlingen fremsatte vi derfor en rkke ndringsforslag , som blev vedtaget af Europa-Parlamentet med enstemmighed .
Med undtagelse af enkelte detaljer vandt de ogs genklang i Kommissionen .
Kommissr de Silguy gav sledes her i Europa-Parlamentet sin tilslutning til samtlige ndringsforslag .
Desvrre indtog Rdet ikke samme holdning , men fremsendte den vedtagne flles holdning , som indebrer en svkkelse af Kommissionens oprindelige forslag , mens bde EuropaParlamentet og Kommissionen nskede en skrpelse i forhold til det oprindelige forslag .
Tilslutter vi os Rdets holdning , og alts medlemsstaternes regeringers holdning , bliver resultatet , at virksomhederne plgges gede indberetningsbyrder - en holdning , som m undre , eftersom de ansvarlige for de nationale statistiske systemer har vret inddraget i Slim-initiativet .
Rdet undlod helt at vedtage en flles holdning til nomenklaturforslaget .
<P>
I betragtning af Rdets meget negative holdning kunne vi have resigneret , vi kunne have kapituleret over for den tilsyneladende umulige opgave , som bestr i at skabe en opbldning , nr det glder medlemsstaternes klippefaste tro p bureaukratiets velsignelser . Vi ville dermed bringe Slim-initiativet i miskredit , vi ville lade hnt om virksomhedernes nske om lettelser i indberetningsbyrden .
Vi har valgt at fastholde vores ndringsforslag til de to forslag til ndring af Intrastat-forordningen .
Jeg er klar over , at Kommissionen med henvisning til Rdets manglende flles holdning kan sige , at Kommissionen af formelle rsager ikke kan godkende visse ndringsforslag , selvom den i realiteten er enig heri . Selvom Kommissionen ikke har ndret holdning siden den 31. marts .
Nr vi fastholder disse ndringsforslag , er det ogs for at tilkendegive over for Rdet , at Kommissionens og Europa-Parlamentets holdning i denne sag bygger p gensidig tillid og solidaritet .
<P>
I min egenskab af ordfrer har jeg mdt mange kritiske rster og sprgsml fra brugere af disse statistikker .
De giver udtryk for et helt legitimt nske om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne , som er detaljerede og af hj kvalitet . De nsker derfor at bevare den hjest mulige detaljeringsgrad , med otte cifre , og at vre sikret adgang til en plidelig og billig informationskilde .
<P>
Eftersom den rejste kritik i vid udstrkning bygger p misforstelser , nr det glder rkkevidden af vores ndringsforslag , vil jeg gerne understrege , at den kombinerede nomenklatur i henhold til vores ndringsforslag 8 vil vre basisnomenklatur i forbindelse med klassificering af varer .
En nomenklatur , nemlig den kombinerede nomenklatur , vil blive anvendt i forbindelse med statistikker over svel udveksling af goder med lande uden for EU som udveksling af goder mellem EU-landene .
Vores ndringsforslag er sledes en konsekvens af , at tanken om en srskilt Intrastat-nomenklatur er opgivet .
Endvidere skal det understreges , at den forenkling , der tilstrbes ved at lade den ottecifrede kode erstatte af en sekscifret kode og alts dermed af det harmoniserede klassificeringssystem for varer , sker p vilkr , som faststtes af Kommissionen efter forudgende udvalgsarbejde . Disse vilkr faststtes sledes dels med hensyntagen til en partnerskabsaftale mellem nationale administrative myndigheder og brugere dels med en understregning af , at et nrt samarbejde med alle berrte parter fra frste frd skal sikres lovhjemmel .
Den omtalte partnerskabsaftale skal sikre , at der tages hjde for srlige behov , eksempelvis inden for nrings- og nydelsesmiddelbranchen .
Dette ogs til beroligelse for vinbranchen . Denne branche vil fortsat have adgang til statistikker , der viser udvekslingen af rd- og hvidvin mellem medlemsstaterne med angivelse af mngder og oprindelsesomrde .
<P>
Der er sledes ikke tale om , at vi ved at fastholde vores ndringsforslag skyder os selv i foden og selvforskyldt begrnser vores konkurrenceevne p grund af manglende strategisk sans .
Endvidere er der i forbindelse med anden fase af Slim-initiativet bestrbelser i gang for at forenkle og modernisere den kombinerede nomenklatur .
En adfrdskodeks for god administration af den kombinerede nomenklatur er under udarbejdelse , og europiske faglige sammenslutninger er sig bevidst , at et nrt samarbejde inden for de enkelte erhvervssektorer allerede har resulteret i en forenkling af nomenklaturen .
Hr. formand , vi har besluttet at fastholde den linje , der blev lagt i forbindelse med frstebehandlingen , eftersom der er behov for at g skridtet videre og trffe foranstaltninger , som i visse tilflde fritager virksomhederne for indberetningspligt af et omfang , der svarer til den detaljerede nomenklatur .
Det er mit hb , at Kommissionen vil sttte os i denne holdning .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europas virksomheder har brug for vores hjlp .
Det milj , virksomhederne skal agere i , er kendetegnet af en mangfoldighed af strafferegulerede retlige rammer , og det er uden tvivl blevet stadig mere komplekst og kompliceret i de seneste r .
Fra mit eget land og mig egen smedevirksomhed ved jeg kun alt for godt , at den administrative byrde p grundlag af nationale , men ogs europiske bestemmelser giver mange problemer , netop for middelstanden .
Den foreliggende flles holdning udgr for s vidt sammen med ndringsforslagene fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og de ndringsforslag , som fru Lulling har indgivet , et positivt grundlag for en forenkling af administrationen .
Et lille skridt , men et rigtigt skridt , og frem for alt i den rigtige retning .
<P>
Derfor betyder skelnen mellem intra- og ekstrastat , at der fortsat er et vsentligt behov for handling .
Forenklingen af nomenklaturen inden for det indre marked er en mellemstation .
Det endelige ml m vre en deregulering p samme mde som for andre statistikker .
<SPEAKER ID=248 NAME="de Silguy">
Hr. formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , De har selv henvist til Kommissionens forslag af 30. maj 1997 til forenkling af grundforordningen om Intrastat-systemet , alts statistikkerne over udveksling af goder mellem medlemsstaterne . Formlet er , som hr .
Rbig netop har understreget , at lette virksomhedernes indberetningsbyrde .
For det frste ved at forenkle indberetningsformularerne , sledes at antallet af indberetningspligtige data reduceres . For det andet ved at forenkle nomenklaturen , som anvendes til klassificering af de udvekslede varer .
<P>
Kommissionens to forslag blev godt modtaget her i Europa-Parlamentet . Med otte ndringsforslag sgte Europa-Parlamentet endog at sikre forslagene get rkkevidde .
I overensstemmelse med mit tilsagn om sttte til Europa-Parlamentets ndringsforslag vedtog Kommissionen 1. april 1998 i forbindelse med frstebehandlingen hovedparten af Europa-Parlamentets ndringsforslag . Disse blev indarbejdet i Kommissionens ndrede forslag .
<P>
Rdets flles holdning , der blev vedtaget den 20. juli 1998 , omfatter kun det frste forslag , alts forslaget om begrnsning af de indberetningspligtige data .
Rdet har i sin flles holdning med enstemmighed forkastet Kommissionens ndrede forslag .
Hvad angr Kommissionens andet forslag , der ikke omhandles i den flles holdning , udtrykker Rdet blot nske om , at Kommissionen fortstter arbejdet med revision af klassificeringssystemet .
<P>
Jeg erindrer om , at Kommissionen ved den lejlighed fik frt en erklring til protokols , hvori det understreges , at Rdets holdning betegner en tilbagegang i forhold til Slim-initiativet , der tilsigter en forenkling af lovgivningen om det indre marked .
<P>
Frst mine bemrkninger til Kommissionens frste forslag og Rdets flles holdning .
Ordfreren foreslr , at der gennemfres yderligere forenklinger i overensstemmelse med Slim-initiativet .
Jeg kan sige , at Kommissionen kan tilslutte sig hovedparten af disse ndringsforslag , dog med tre undtagelser .
<P>
Den frste undtagelse : Europa-Parlamentet foreslr , at indberetningskategorien  transportform  straks udgr .
Kommissionen foretrkker , at kategorien bevares frem til den 1. januar 2000 , hvor EU ' s transportdirektiver skulle vre gennemfrt i alle medlemsstaterne .
<P>
Den anden undtagelse : Europa-Parlamentet foreslr ligeledes , at indberetningskategorien  leveringsbetingelser  udgr straks .
Kommissionen er ikke enig heri , men foreslr en overgangsperiode p et r for at give medlemsstaterne den forndne tid til at justere deres statistiske systemer .
<P>
Den tredje undtagelse : Europa-Parlamentet har ikke nsket at bne mulighed for , at der i forbindelse med gennemfrelsen af de nye regler kan indrmmes de enkelte medlemsstater undtagelser .
Kommissionen anser det imidlertid for ndvendigt at tillade en overgangsperiode p et r i betragtning af de betydelige krav om tilpasning af de nationale systemer , der flger af de nye regler .
En sdan overgangsperiode forekommer ikke urimelig .
<P>
Jeg har endvidere et par bemrkninger til Kommissionens andet forslag , der som nvnt ikke omhandles i Rdets flles holdning .
Da der ikke foreligger en flles holdning fra Rdet , har Kommissionen ikke befjelse til at g videre med ndringsforslagene 1 , 2 , 3 og 8 , som Europa-Parlamentet har til hensigt at vedtage .
Jeg har imidlertid forstelse for , at Europa-Parlamentet - som ppeget af ordfreren - nsker at fastholde et vist pres p Rdet for at f Rdet til at tage stilling til sprgsmlet om en forenkling af varenomenklaturen .
<P>
Kommissionen nsker at ppege over for Europa-Parlamentet , at der trods alt kan konstateres en udvikling med hensyn til Rdets holdning . En anden instans , nemlig KOFIN-Rdet , har den 1. december 1998 - alts for ganske nylig - godkendt en rapport udarbejdet af Det Monetre Udvalg , som understreger behovet for en forenkling af Intrastat-systemet .
Jeg tror , at denne holdning ligger nrmere Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets holdning , og jeg hber , at den kan bidrage til , at Rdet fr vedtaget en flles holdning til begge Kommissionens forslag .
<P>
Hr. formand , fru ordfrer , lad mig afslutningsvist takke for ordfrerens sttte til Kommissionens forslag til forenkling af Intrastatsystemet . Forslag som i vrigt ligger i forlngelse af Slim-initiativets mlstninger .
Jeg kan forsikre Europa-Parlamentet om , at Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet underrettet om udviklingen , nr det glder Rdets holdning , ligesom Kommissionen i forhold til Rdet vil gre sit yderste for at sikre et godt resultat i denne sag .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr de Silguy for dette indlg og tilfje , at vi , nr det glder de nvnte detaljer , givetvis vil kunne n til enighed om tidsfristerne .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Fru Lulling , forhandlingen er afsluttet .
De kan stille sprgsml , men De kan ikke genoptage forhandlingen .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg m vel have lov til at svare kommissren ...
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Nej , forhandlingen er afsluttet , der er ikke mulighed for at fremkomme med svar .
Tiden er fremskreden , og De kender forretningsordenen .
De har kun mulighed for at stille sprgsml .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg nsker at sige til kommissren , at vi vil kunne n til enighed .
Vi er trods alt i gang med andenbehandlingen , og jeg forstr ikke , at jeg ikke har mulighed for at svare kommissren , nr kommissren anfrer , at han ikke kan vre enig i tidsfristerne . Jeg nsker at understrege , at det er mit hb , at vi nr til enighed ...
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Fru Lulling , jeg beklager , forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Formanden fratog fru Lulling ordet , som fortsatte med at protestere uden mikrofon )
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Ekstern forsendelse
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0442 / 98 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning ( C4-0536 / 98-97 / 0242 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2913 / 92 for s vidt angr ekstern forsendelse .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , fru Peijs .
<SPEAKER ID=257 NAME="Peijs">
Hr. formand , p plenarmdet i maj blev der ved frstebehandlingen vedtaget syv ndringsforslag af Parlamentet .
Deraf er en stor del helt eller delvist overtaget af Rdet .
Der er nu to vigtige punkter tilbage , som jeg finder det ndvendigt at indgive p ny .
Frst en administrativ meddelelse .
Fra den svenske reprsentation i Rdet har jeg hrt , at der i den svenske oversttelse af det frste ndringsforslag er en fejl .
Den engelske udgave skal betragtes som den originale tekst .
Jeg taler ikke svensk , alts kan jeg ikke sige mere herom .
<P>
S til de to ndringsforslag . Det frste drejer sig om gennemskueligheden af de beslutninger , der trffes i udvalget .
Det har allerede i flere r vakt bekymring i Parlamentet . Der trffes i udvalget vigtige beslutninger om den mde , som de virksomheder , der er aktive inden for transittransport , skal forholde sig over for toldmyndighederne .
Srligt er betingelserne til virksomhederne for at kunne gre brug af forenklede procedurer med hensyn til at stille sikkerhed meget vigtige .
De kan vre af afgrende betydning for individuelle virksomheders evne til at operere .
<P>
Parlamentet har ladet de store linjer i disse betingelser optage i lovteksten , men udvalget skal frst udarbejde dem .
Der skal vre fuld klarhed , hr. formand , for at sikre , at lovgivningen anvendes ens over for virksomheder i sammenlignelige situationer .
<P>
For det andet har jeg p ny medtaget et ndringsforslag om den frist , som toldmyndighederne skal udve deres arbejde inden for .
Transitsystemet er endnu papirarbejde , af og til endog manuelt arbejde , hvilket nsten ikke er til at forst p trsklen til det 21. rhundrede .
I fremtiden skal dette automatiseres , og r 2000 var angivet i planlgningen , faktisk var det 1998 .
Computersystemet lader imidlertid vente p sig i endnu nogle r .
Derfor kan det en gang imellem tage mneder , ja selv r , inden proceduren vedrrende en bestemt ladning afsluttes , renset hedder det inden for branchen .
Parlamentet er tvunget til at acceptere denne udsttelse , men ivrkstter dog sin egen undersgelse af rsagerne til denne nsten uacceptable forsinkelse .
<P>
Udeblivelsen af et computersystem er et af de punkter , der spiller en rolle ved dechargen for 1996 .
Det m anses for umuligt at udvide det indre marked med nye medlemsstater uden et fuldt udbygget toldcomputersystem .
I den forbindelse henstiller jeg til nogle medlemsstater om at droppe deres modstand mod at sammenkoble de nationale systemer med det europiske .
Klager over svindel ved grnserne inden for transittransporten er utrovrdige , hvis der ikke findes et nrt samarbejde mellem nationale og europiske tjenester .
<P>
Kommissionen har angivet , at den i udfrelsesbestemmelserne for toldmyndighederne har til hensigt at faststte en tidsfrist p 30 dage .
Kun p betingelse af , at dette virkelig sker , har jeg vret villig til kun at medtage et ndringsforslag i bemrkningerne under andenbehandlingen .
Personligt finder jeg det uacceptabelt at plgge erhvervslivet alle mulige pligter og begrnsninger , hvis ikke myndighederne selv er bundet af ekspeditionsfrister .
Der skal vre balance mellem alle parternes forpligtelser .
I sidste uge blev ndringsforslagene drftet i det ansvarlige rdsudvalg , og jeg har forstet , at det m vre muligt , hr. formand , at undg en forligsprocedure .
Det sparer megen tid og mange penge .
Jeg hber , at Parlamentet sttter ndringsforslagene .
<P>
Hr. formand , jeg har lidt tid til overs til at meddele noget , der virkelig ligger mig p sinde .
Det er en mrkelig sag , som vi her drfter , yderst teknisk .
Det er helt skrt , at alle Den Europiske Unions grundlggende sprgsml trkkes frem i en s teknisk sag .
Det drejer sig om gennemskuelighed og demokrati , og konstant bliver denne gennemskuelighed og dette demokrati , som jeg ogs har indbragt i ndringsforslagene , tilsidesat af Kommissionens tjenester .
<P>
I aften har jeg modtaget et brev fra godstransittransportrerne , eller hvad den nu hedder , og disse transportrer har sluttet sig sammen efter henstilling fra mig .
Det er umuligt at tale med en industri , der taler med forskellige stemmer og ikke med n stemme til Kommissionen .
Det har de gjort .
De taler nu med n stemme til Kommissionen .
Men hver gang der skal vre rigtig gennemskuelighed i committee procedures , er der ingen gennemskuelighed .
S siger Kommissionen : Ja , men vi forhandler da med jer .
Natuligvis bliver der forhandlet .
Det er da helt normalt .
Hvis vi nskede at leve under et diktatur , havde vi ikke haft brug for Den Europiske Union , den havde vi selv kunnet lave .
Vi nsker ikke at leve under et dikatur , heller ikke under et teknokratdiktatur .
Vi nsker , at Kommissionen ogs i committee procedures er meget gennemskuelig over for godstransittransportrer .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at videregive dette til tjenesterne .
Vi vil nje overvge dette .
Vi anmoder Kommissionen om at gre noget alvorligt ved sagen .
Bland ikke en normal konsultationsprocedure med erhvervslivet sammen med gennemskueligheden i committee procedures .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske Karla Peijs med hendes engagerede kamp for forenklinger p dette omrde .
Vi skal ikke bare tale om Slim , vi skal anvende det . Vi skal se fiche d ' impact som noget givet .
Det drejer sig om at engagere de involverede , at g sagligt ind p berettigede indvendinger .
Jeg har selv vret medlem af det undersgelsesudvalg , som beskftigede sig med bedrageri i transitproceduren , og jeg ved , at der er problemer p det omrde , men man skal heller ikke smide barnet ud med badevandet .
<P>
Vi har ganske enkelt brug for en forenklet procedure .
Vi har brug for ordentlige garantiordninger , og vi har ogs brug for de 60 dage , s systemet er effektivt , og s toldprocedurer fremover kan afvikles p en sdan mde , at Den Europiske Union ser de penge igen , som den giver ud p dette omrde .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Peijs med denne betnkning .
Den er s sandelig et fremragende stykke arbejde .
Aktionsplanen for forsendelser som toldgods er yderst vigtig .
Nu hvor euroen kommer , forventer vi en stigning i handel p tvrs af grnserne , og procedurerne for , hvordan vi hndterer dette effektivt , skal vre p plads .
Mlstninger som at skabe en mere effektiv tilbagesgningsprocedure i forbindelse med forsendelser og at forkorte tiden for forsendelsesprocedurernes afslutning er meget vigtige for vores industri med henblik p at reducere omkostninger og besvr , isr hvis man tager i betragtning , at proceduren i dag kan tage op til fem r at afslutte .
Af afgrende betydning for disse forslag er behovet for at begrnse svig i forbindelse med transportprocedurer .
Vi har i den seneste tid hrt en del om svig og problemerne med svig i forbindelse med Fllesskabets budget .
Det bliver ikke bedre af en manglende gennemskuelighed i beslutningsprocessen , og det er derfor , at min gruppe isr sttter ndringsforslag 1 .
<P>
Som fru Peijs ppeger , er det ganske forblffende , at vi i disse tider stadig laver s meget p papir .
Det siges , at det er menneskeligt at fejle , men for virkelig at trde i spinaten skal man bruge en computer .
Jeg tror , at vi nu har net et punkt , hvor computere er afgrende , og at de procedurer , som medlemsstaterne indfrer , skal vre kompatible med de regler , der er for forsendelsesprocedurer i Fllesskabet .
Disse regler skal defineres klart .
Beregninger skal baseres p de erhvervsdrivendes erstatningsansvar og den risiko , der er knyttet til de pgldende produkter .
Jeg hilser denne betnkning velkommen .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , mine damer og herrer , gratulationer til ordfreren for betnkningen .
ndringerne i den eksterne forsendelsesprocedure er baseret p arbejdet i Parlamentets undersgelsesudvalg , hvor ndringerne godkendtes i 1997 .
Jeg deltog ogs der lige som kollega Rbig .
<P>
Gennemfrselsforordningerne eller transitsystemet er fornyet i tre henseender .
Lovgivningen er blevet set efter og ndret . Samarbejdet mellem medlemsstaterne er get ved hjlp af Told 2000 og automatiseringen .
Men netop denne automatisering , som der er taget fat i her , automatiseringen af toldvirksomhed og indbyrdes netvrksdannelse , er helt uundvrlig .
En kompetent toldvirksomhed i Den Europiske Union er i dag ikke mulig uden et effektivt netvrkssamarbejde .
Kre kolleger , vi og Kommissionen opretholder en ben mulighed for svindler-og forbrydervirksomhed .
Hvis dette ikke forsts i medlemsstaterne og Kommissionen , kan man kun undre sig .
Jeg taler om informationssamfundet , og hos de nykomne fungerer det ikke .
<P>
Jeg tilslutter mig ordfreren i , at alle beslutninger , som fastlgges efter udvalgsproceduren , br vre s bne som muligt .
Men det er vigtigt , at centrale anliggender ikke overfres til udvalgsproceduren , men at de kan forhandles i Parlamentet , for ellers er der ikke kun tale om undgelse af benhed , men ogs om forbigelse af demokrati .
<SPEAKER ID=261 NAME="Monti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og navnlig ordfreren , fru Peijs , for det vsentlige bidrag til opnelsen af et retfrdigt kompromis med hensyn til ndringen af EF-toldkodeksen , for s vidt angr reformen af den eksterne forsendelse .
<P>
Kommissionen og Parlamentet har allerede haft lejlighed til at vise , at de begge er interesserede i , at forsendelsesprocedurerne gres mere sikre , og at de plidelige erhvervsdrivende kan f gavn af et mere fleksibelt system .
Som det blev bekendtgjort i meddelelsen af 30. april 1997 til Parlamentet og Rdet , har Kommissionen i anledning af fremlggelsen af handlingsplanen for forsendelse i Europa -  En ny toldpolitik  - pbegyndt et ambitist projekt med en reform af forsendelsesordningen . Et projekt , der navnlig tager sigte p gennemfrelsen af henstillingerne fra det parlamentariske undersgelsesudvalg om Fllesskabets forsendelsesordning .
<P>
Reformen omfatter lovgivningsmssige foranstaltninger , operative bestemmelser samt - hvilket er en vigtig del af reformen - indfrelsen af edb i forbindelse med tjenesterne .
Forslaget til ndring af forordning 2913 / 92 / EF , der indfrte EF-toldkodeksen , blev fremlagt i september 1997 .
Kommissionen godkendte strstedelen af de ndringsforslag , som Parlamentet fremsatte ved frstebehandlingen , hvorved dens forslag blev ndret den 3. juli 1998 .
Kommissionen godkender nu alle de ndringsforslag , som Parlamentet har fremsat til Rdets flles holdning ved andenbehandlingen , da den mener , at de er helt i overensstemmelse med mlstningerne i handlingsplanen for forsendelse .
<P>
Det frste ndringsforslag , som vedrrer gennemsigtigheden af de beslutninger , der trffes inden for rammerne af udvalgsproceduren , hnger sammen med de principper , Kommissionen anvender i forbindelse med hringen af de erhvervsdrivende og i forbindelse med gennemsigtigheden med hensyn til forberedelsen og gennemfrelsen af reformen af forsendelsesordningen .
Dette ndringsforslag , som allerede var blevet fremsat af Parlamentet ved frstebehandlingen , blev derfor medtaget i Kommissionens ndrede forslag af 3. juli 1998 .
<P>
Det andet ndringsforslag har at gre med en af forsendelsesreformens vigtigste mlstninger , da det drejer sig om de operative bestemmelser , som garanterer en mere sikker og effektiv procedure .
En hurtig undersgelse af forsendelsesordningen er en betingelse , der er vsentlig for kontrollen med operationerne og ndvendig for at kunne sikre dem , der hrer under ordningen , frigrelse for de finansielle forpligtelser inden for en passende frist .
Kommissionen godkender derfor ogs dette ndringsforslag .
<P>
Kommissionen giver udtryk for sin tilfredshed med de fremskridt , der er sket med forslaget under proceduren for den flles beslutningstagning , da disse fremskridt viser , at bde Parlamentet , Rdet og Kommissionen er interesserede i , at vi endelig kan gennemfre reformen af forsendelsesordningen , der er s vigtig , og som bekendt er meget vanskelig .
Jeg vil gerne slutte af med endnu en gang at rette en stor tak til ordfreren , fru Peijs .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Omstilling af visse fiskeriaktiviteter
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0463 / 98 ) af Souchet for Fiskeriudvalget om Rdets beslutning om en specifik foranstaltning til fremme af omstillingen af visse fiskeriaktiviteter og om ndring af Rdets beslutning nr . 97 / 292 / EF af 28. april 1997 ( KOM ( 98 ) 0515 - C4-0543 / 98-98 / 0274 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Souchet .
<SPEAKER ID=264 NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den 8. juni 1998 vedtog Rdet efter en lang debat en forordning , som forbyder fiskeri med drivgarn i Atlanterhavet og Middelhavet fra den 1. januar 2002 .
<P>
Rdet har med udgangspunkt i traktatens artikel 43 udarbejdet det foreliggende forslag , som tager sigte p delvis at dkke de deraf flgende konomiske tab for fiskerne ( krav om ombygning af fartjerne , sledes at havfiskeri efter tunfisk kan fortstte med nye teknikker , eller ophr med fiskeriaktiviteten ) .
Forslaget er i store trk identisk med Spadare-planen , som blev ivrksat i Italien i 1997 , og som omfattede foranstaltninger rettet mod svel fiskere som redere .
Det foreliggende forslag omfatter en godtgrelse til fiskerne , dels sfremt de ophrer med enhver erhvervsaktivitet inden den 1. januar 2002 , dels sfremt de vlger at omstille sig til en anden fiskeriaktivitet .
Hvad angr rederne , foresls det , at disse kan opn en godtgrelse , dels sfremt de helt ophrer med enhver fiskeriaktivitet , dels sfremt de vlger at omstille sig til en anden fiskeriaktivitet .
Godtgrelserne udbetales i henhold til det foreliggende forslag til redere og fiskere , som i 1995 , 1996 eller 1997 har drevet fiskeri med drivgarn .
Man kunne ogs have inkluderet ret 1998 , for s vidt angr fiskere , der fortsat udver dette erhverv , eftersom de helt naturligt m vre de frste til at nyde godt af de nvnte foranstaltninger .
<P>
Fem medlemsstater berres af forbuddet : Spanien ( kun fiskeri i Middelhavet ) , Irland , Frankrig , Italien og Storbritannien .
For at begrnse udgifterne til denne ordning og for at imdeg et eventuelt misbrug af investeringssttten faststtes der i det foreliggende forslag kun maksimumssatser for prmierne .
Det overlades til medlemsstaterne at justere disse prmier i forhold til det faktiske tab af konomisk og social art som flge af forbuddet mod fiskeri med drivgarn .
<P>
Hr. formand , jeg m understrege , at forbuddet mod fiskeri med drivgarn kan f nogle fiskere til at trkke sig tilbage fra erhvervet fr tiden , eftersom en af de foreslede foranstaltninger gr ud p at yde en supplerende engangsprmie i tilflde af ophr med enhver fiskeriaktivitet inden den 1. januar 2002 .
Imidlertid har lokale myndigheder og fiskere p det seneste investeret betydelige summer i infrastrukturer , eksempelvis auktionsfaciliteter , primrt for at bringe disse i overensstemmelse med EU ' s krav .
Rentabiliteten af disse investeringer vil falde drastisk , sfremt et betydeligt antal fiskere indstiller deres aktivitet . Dette vil isr ramme havne , hvor de fartjer , der berres af forbuddet , traditionelt lander deres fangst .
<P>
Fiskeriudvalget har vedtaget otte ndringsforslag , som jeg i min egenskab af ordfrer havde fremsat .
ndringsforslagene 1 og 8 tager sigte p at sikre ligebehandling af italienske fiskere , som er omfattet af Spadare-planen , og fiskere i de andre medlemslande , som bliver berrt af forbuddet mod fiskeri med drivgarn .
De foreslede foranstaltninger til fremme af omstillingen m under ingen omstndigheder fre til konkurrenceforvridning .
<P>
ndringsforslagene 2 og 7 har til forml at sikre en globalisering af de konomiske ressourcer , sledes at det bliver muligt at finansiere en omstilling inden for fiskerierhvervet i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2001 .
Disse ndringsforslag er srdeles vigtige , eftersom der i flere medlemsstater er ivrksat undersgelser og pgr forsg med nye fangstteknikker , som vil kunne aflse fiskeri med drivgarn .
Et betydeligt antal fiskere afventer resultaterne af disse undersgelser , som vil give dem en id om , hvilke investeringer der krves for at foretage den ndvendige tekniske ndring af deres fartjer .
<P>
I ndringsforslag 3 prciseres det , at kun aktive fiskere over 50 r vil kunne opn den individuelle engangsprmie p ECU 50.000 , sfremt de ophrer med enhver erhvervsaktivitet inden den 1. januar 2002 .
ndringsforslaget sikrer , at ordningen ikke opleves som en mulighed for en uventet ekstrafortjeneste , og det sikrer , at der ikke foregr bedrageri eller misbrug af ordningen , som p ingen mde tager sigte p at fjerne unge fiskere fra det erhverv , de har valgt .
<P>
I ndringsforslag 4 prciseres det , at de anfrte ordninger er forbeholdt fiskere og redere , som pfres et reelt tab som flge af forbuddet mod fiskeri med drivgarn .
<P>
ndringsforslag 5 anfrer , at fiskerfartjets alder kun tages i betragtning , sfremt der skal udbetales ophrsprmie .
Sfremt fartjets ejer skal foretage investeringer for at ombygge fartjet til fiskeri med andre fangstteknikker , er det helt afgrende , at sttten faststtes i forhold til den ndvendige investering , uden at der sker et nedslag i sttten p grundlag af fartjets alder .
<P>
Endelig stilles der i ndringsforslag 6 krav om , at Kommissionen sikrer de ndvendige ressourcer til finansiering af omstillingsordningen , som skal tilbydes alle fiskere , der rammes af dette forbud .
Flere medlemsstater , herunder isr Irland , har allerede udnyttet eller kommer til at udnytte alle bevillinger , der er afsat til dem inden for FIUF ' s rammer .
<P>
Hr. formand , disse ndringsforslag , som alle er vedtaget af Fiskeriudvalget , falder efter min opfattelse helt i trd med den ordning , Rdet har set sig ndsaget til at vedtage for at lette omstillingen for de fiskere , der rammes hrdt af et forbud , som de oplever som srdeles urimeligt .
Ordningen tager ikke sigte p at afskrkke , men tvrtimod at sttte unge fiskere i medlemsstaterne , som har nyere fartjer og driver fiskeri efter hvide tunfisk .
Det er afgrende , at vi sttter havfiskeriet , som er rettet mod sunde ressourcer og skner udsatte arter .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , min gruppe sttter denne betnkning med ndringsforslag .
Det er en yderst ndvendig betnkning .
Nu , hvor regeringerne i Den Europiske Union har vedtaget dette , og Den Europiske Union og Parlamentet har stttet tiltaget med at forbyde drivgarn , m der gres noget , hvad angr de berrte fiskeres levebrd .
Det er bydende ndvendigt , at vi gr noget .
Drivgarnsfiskeri blev stemplet som negativt af Parlamentet .
Det blev vurderet , at bifangst af delfiner og andre havdyr var for vigtig , og derfor forbd vi drivgarnsfiskeri .
Men nu m vi gre noget for fiskerne .
<P>
For det frste skal vi yde en form for kompensation , pension eller hvad man nu kalder det til de fiskere , som m indstille virksomheden og ikke lngere kan fiske .
Det er den ene side af sagen .
<P>
Den anden side af sagen er , at vi skal ndre teknikkerne , s fiskere stadig tager ud og fanger deres tun , men ved hjlp af teknikker , som ikke har de negative bifangstkonsekvenser , som drivgarn har .
<P>
Vi skal huske , at selvom fiskeri udgr en meget lille del af Den Europiske Unions samlede bruttonationalprodukt , eller hvordan vi nu vil stte tal p , er fiskeri for lokalsamfund som det vestlige Frankrig , Italien og Irland samt nogle f omrder i Det Forenede Kongerige og enkelte steder i Spanien nsten det eneste , de har .
Der er meget f alternativer .
Jeg er helt enig med ordfreren i , at Den Europiske Union skal yde kompensation til de fiskere , der m indstille virksomheden , samt de fiskere , der nsker at fortstte og dermed har udgifter til omskoling og ombygning af skibe som flge af ndrede teknikker .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Souchet for hans betnkning og sige , at hvis hans forslag accepteres , vil det vre en mere geners og acceptabel ordning , som tilbydes de fiskere , der har fet frataget deres levebrd .
<P>
Parlamentet blev i frste omgang enige med Fiskeriudvalget om forbuddet .
Jeg var en af dem , der var meget betnkelig ved det , idet jeg mente , at det var politiske overvejelser frem for videnskabelige beviser , der frte os til at tro , at denne fangstteknik var yderst skadelig for dyrelivet i havet .
Desuden tror jeg , at mange fiskere mener , at forbuddet ikke var ndvendigt .
Derfor , hvis Kommissionen foreslr , og Unionen er enig i , at fiskerne skal forhindres i at tjene til livets ophold og ikke modtage kompensation herfor , vil dette tiltag uden hr . Souchets forslag ikke bidrage med nye midler eller ny sttte til fiskerne .
<P>
De midler , som allerede er blevet tildelt medlemsstaterne til forbedring af fiskerflder , markedsfring og forarbejdning og havnefaciliteter , forventes at blive brugt til kompensation til de mennesker , der har mistet deres levebrd .
Det var et falsk tiltag , og det er det stadig for mange af de berrte fiskere .
Hvis der ikke gives flere penge til de lande , som har brugt deres strukturfonde p at gennemfre planer med henblik p at udvikle fiskerisektoren , tilbyder vi reelt fiskerne ingenting .
<P>
Vi har nu net det tidspunkt p ret , hvor der kommer nye kvoter og fordelinger af tilladte fangster .
Fiskerne er meget frustrerede .
Der er af og til i fiskeriomrderne en uberettiget flelse af , at Den Europiske Union er temmelig undertrykkende og har travlt med at finde p restriktioner og forordninger .
At gre dette uden videnskabeligt belg og ikke yde kompensation for det vil vre en stor fejl .
<P>
Der er kun en foranstaltning , som vi ikke kan acceptere i Souchet-betnkningen , og det er der , hvor han anmoder om at udstte gennemfrelsen af beslutningen , indtil Domstolen har afsagt dom i sagen .
Beslutningen kan selvflgelig ikke trde i kraft , fr forbuddet selv er trdt i kraft , og vi mener , at vi skal lade standpunktet st .
Nr forbuddet s trder i kraft efter planen , kan fiskernes kompensation ligeledes automatisk trde i kraft , og henvisningen til en dom , der mske og mske ikke bliver afsagt af Domstolen , skal holdes helt uden for denne sag .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , allerede i 1994 anmodede Parlamentet om et forbud mod drivgarn .
Den 8. juni i r , alts fire r efter at vi anmodede herom , har Rdet endelig vedtaget en ndring af forordningen , hvorved fiskeri i Atlanterhavet og Middelhavet med drivgarn forbydes fra 1. januar 2002 .
Dermed opfylder Rdet endelig , delvist , Parlamentets nske .
Jeg siger delvist , for vi er naturligvis stadigvk langt fra mlet .
Det er sledes fortsat tilladt at fiske med drivgarn i Nordsen og stersen .
Ogs selvom der i disse have ikke findes delfiner , der kan vikle sig ind i drivgarnene - det problem glder ikke for disse have - er der stadigvk problemer med bifangsten .
Derfor mit sprgsml til Kommissionen .
Hvornr fremsttes der forslag om at udvide forbuddet mod drivgarn til ogs at omfatte Nordsen og stersen ?
<P>
Det er det frste gode skridt i den retning .
Det , det nu drejer sig om , er at f dette forbud gennemfrt og overholdt .
Jeg sprger ogs Kommissionen om , hvilke kontrolforanstaltninger den vil trffe ?
Jeg vil ogs gerne vide , hvordan man vil undg , at aktiviteterne flyttes til tredjelande .
Det er rimeligt , at fiskerne fr kompensation for en del af den lidte skade , men jeg vil i den forbindelse gerne vide fra Kommissionen , hvilke betingelser der er knyttet hertil . Det vil sige skal nettene rent faktisk destrueres for at forhindre , at de forsvinder til tredjelande ?
Hr. formand , selvflgelig er min gruppe helt enig med ordfreren , hr . Souchet , og de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har indgivet .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , vi ved alle , at beslutningen om at forbyde fiskeri med drivgarn er en politisk beslutning , som savner videnskabelig begrundelse .
Vi ser et udslag af denne absurde holdning , nr de , der pstod , at tunfiskebestanden var truet , og fiskeri med drivgarn derfor mtte forbydes , nu synes at have opdaget , hvor vigtigt det er , at tunfiskerne ved Den Biscayiske Bugt omstiller sig til ...
tunfiskeri .
<P>
Vi tilslutter os i vrigt synspunktet og finder , at de ndringsforslag , ordfreren har fremlagt , p afgrende vis forbedrer Kommissionens forslag .
Nr det glder fiskerne , er det afgjort en forbedring , at ophrsprmien forbeholdes ldre , erhvervsaktive fiskere , som rent faktisk vil kunne trkke sig tilbage .
Nr det glder fartjerne , er det rimeligt , at fartjets alder tages i betragtning i forbindelse med faststtelsen af ophrsprmien . Til gengld vil det vre urimeligt at nedstte sttten til ombygning af ldre fartjer , eftersom det netop er mlet at gre fartjerne egnede til fortsat tunfiskeri , sledes at aktiviteten ikke omlgges til fiskeri efter udsatte arter .
<P>
Endelig finder vi , at det er udtryk for konsekvens , nr det foresls , at der sker en globalisering af de konomiske ressourcer , sledes at omstillingsperioden kan strkkes til udgangen af 2001 . Det bliver herved muligt i fuld udstrkning at drage nytte af de undersgelser og forsg , som er ivrksat for at finde nye fangstteknikker til brug i forbindelse med tunfiskeri .
Dette punkt er srdeles vsentligt , idet vi ellers risikerer , at nogle fiskere fristes til for tidligt at omstille sig med det uheldige resultat , at de omstiller sig til kystfiskeri , som rammer truede arter .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet glder sig over beslutningen , der blev taget i juni , om at forbyde drivgarn til fangst af tun og visse andre fiskearter .
Vi glder os ogs over Kommissionens forslag om at yde sttte til de fiskere , der berres af denne beslutning .
Det er vigtigt , at passende og tilstrkkelig finansiering til kompensation stilles til rdighed for fiskerne med henblik p at skifte til mere selektivt og passende fiskeriudstyr .
Vi hber , at EU har taget ved lre af hele denne sag .
<P>
Bde nationale regeringer og EU opfordrede til anvendelse af drivgarn i flere lande p trods af , at erfaringer fra andre steder viste , at disse garn gav store bifangster .
Grundige undersgelser skulle have vret gennemfrt , fr de blev taget i brug i EU , men det blev ikke gjort .
Garnene blev indfrt i handlen , som s senere blev udvidet .
P markedet fandtes andet og mere selektivt udstyr , som man hellere skulle have fremmet .
<P>
Mit andet punkt handler om forslaget til beslutning .
Som andre talere har nvnt , er der et meget usdvanligt afsnit om , at Rdet skal udstte gennemfrelsen af denne beslutning , indtil Domstolen har afsagt dom i en sag anlagt af nogle franske fiskere .
Det skal understreges , at den franske regering havde planer om at fre en lignende sag , men besluttede ikke at gre det , da det var tydeligt , at en sdan sag ikke kunne vindes .
Den franske regering optrder meget kynisk i denne sag , eftersom de lader deres egne advokater rdgive fiskerne i en sag , som den franske regering godt selv ved ikke kan vindes .
Vi har den holdning , at medmindre dette afsnit fjernes fra forslaget til beslutning , vil vi stemme imod hele forslaget til beslutning .
Det er meget vigtigt , at dette afsnit fjernes , s beslutningen kan vedtages af et stort flertal i Parlamentet .
Som en anden taler har sagt , er det ikke korrekt at medtage et sdant afsnit angende Domstolen og en dom , der skal afsiges dr .
Det skal holdes for sig .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr .
Hr . Monti , hvis jeg ikke skulle behandle et andet spndende tema i aften , ville jeg meget gerne stille Dem nogle sprgsml om den nye duty free -udvikling .
Men dette er jo ikke det rette tidspunkt , og derfor vil jeg g over til betnkningen af Souchet .
Efter at vi har kmpet for det s lnge , som vi har hrt , blev der i juni i r endelig vedtaget et forbud mod fiskeri med drivgarn i Atlanterhavet og i Middelhavet .
Det var p hje tid , hvis vores knappe fiskeressourcer skulle beskyttes p en kologisk fornuftig og holdbar mde .
Alligevel m det ikke glemmes , at forbuddet betyder yderligere konomiske tab for de i forvejen hrdt trngte fiskere i de berrte lande .
Disse tab m udlignes , i det mindste delvis .
<P>
Efter Kommissionens forslag skal bde fiskerne ombord og rederne have erstatninger .
Men ogs de lokale organer og andre investorer vil lide konomiske tab , for der er i de sidste r investeret mange penge i forbedringer af infrastrukturen , f.eks. havneanlg og auktionshaller . Nr fiskeriet gr tilbage , vil disse investeringers rentabilitet falde .
Dette skal ogs ses p den baggrund , at fiskerne skal have sttte til at indstille deres fiskerivirksomhed .
Dette frer muligvis til , at nogle vil indstille fiskeriet tidligere , end det ellers ville have vret tilfldet .
Vi nsker imidlertid , at erhvervet skal bevares . Derfor m der skabes incitamenter , som kan hjlpe isr den unge generation af fiskere til at skifte til alternative fangstteknikker .
<P>
Vi vil gerne minde Rdet om , at det ville sttte omstillingen til andre fangstteknikker .
Nu er lejligheden der .
Desuden er Fiskeriudvalget af den opfattelse , at der br sikres en generel binding af midlerne til finansiering af fiskernes omstilling ud over udlbet af FIUF i 1999 .
P dette punkt sttter ogs Det Europiske Folkepartis Gruppe ordfrer Souchets ndringsforslag .
Efter min gruppes mening skal omstillingen imidlertid ske umiddelbart uden at afvente en afgrelse fra Domstolen .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , selvom jeg anerkender det store arbejde , som ordfreren har udfrt , vil jeg som nogle af mine kolleger erklre mig uenig i et vigtigt punkt i betnkningen .
<P>
I afsnit 4 i forslaget til lovgivningsmssig beslutning anmodes der om , at de finansielle foranstaltninger i Rdets beslutning ikke trder i kraft , fr De Europiske Fllesskabers Domstol har truffet afgrelse i det sgsml , der er indbragt af nogle brugere af drivgarn mod den forordning , der forbyder brug af disse fangstredskaber fra 2002 .
<P>
I modstning til det , som ordfreren giver udtryk for , og det , der str i betnkningen , mener jeg ikke , at der er nogen logik i denne anmodning , og at den ydermere er til stor skade for de berrte fiskere .
Formlet med Rdets forslag er at dmpe de konomiske flger , som forbuddet mod drivgarn fr for fiskerne , og at fremme omstillingen .
Det giver derfor mulighed for en erstatning til fiskerne i takt med , at de opgiver denne form for fiskeri indtil 2002 , hvor den vil vre helt forbudt .
<P>
Der er ingen , der er i tvivl om - og allermindst fiskerne - at fiskeri med drivgarn ikke har nogen fremtid i Den Europiske Union .
Det kan derfor tnkes , at nr Domstolen har afsagt dom om det indbragte sgsml , har strstedelen af fiskerne allerede opgivet denne aktivitet , og mange nsker at gre det hurtigst muligt for at kunne stabilisere deres nye aktiviteter s hurtigt som muligt .
<P>
Det er derfor ikke til at forst , hvorfor man skulle forhindre dem , der nsker at gre brug af denne sttte , i at f den .
Det er ikke alle fiskere , der har henvendt sig til Domstolen , og deres ret til at modtage den fastsatte sttte skal ikke vre betinget af handlinger fra andre , som har besluttet at g til domstolene for egen regning og risiko .
<P>
Da jeg sledes mener , at afsnit 4 i forslaget til beslutning er til skade for alle uden at gavne nogen , opfordrer jeg til , at der stemmes imod dette .
<SPEAKER ID=272 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen har studeret hr . Souchets betnkning og giver udtryk for sin tilfredshed med denne .
Der er bred enighed mellem de tre institutioner med hensyn til sagen om kompensation til de fiskere , der rammes af forbuddet mod at benytte drivgarn , og om omstillingen af deres aktiviteter . Rdet gav i den forbindelse Kommissionen et mandat p mdet den 8. juni 1998 .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der fremsttes i hr . Souchets betnkning , beklager Kommissionen , at den ikke kan godkende ndringsforslag 1 , 2 og 7 , som drejer sig om formen , og som ikke har nogen praktisk betydning ; ndringsforslag 5 og 8 , der indskrnker beslutningens anvendelsesomrde , og ndringsforslag 6 , som falder uden for det mandat , Kommissionen har fet af Rdet .
<P>
Kommissionen er til gengld helt enig i indholdet i ndringsforslag 4 .
Ogs ndringsforslag 3 fortjener at blive fremhvet . Det tager sigte p at indfre en minimumsalder for dem , der nyder godt af visse foranstaltninger .
Medlemsstaternes forskellige bestemmelser med hensyn til pensionsalderen gr det dog umuligt at fastlgge en minimumsalder , der er den samme for alle .
Kommissionen vil sledes srge for , at tankegangen i ndringsforslag 3 bliver respekteret under de bilaterale forhandlinger med medlemsstaterne om omstillingsplanerne og gennemfrelsen af disse .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort komme ind p et par punkter , der blev nvnt under debatten .
Hvad angr ivrksttelsen af ledsageforanstaltningerne , vil Kommissionen opmrksomt forhindre , at de forbudte garn bliver brugt andre steder .
Dette vil vre en obligatorisk klausul i medlemsstaternes omstillingsplaner .
Med hensyn til det andet punkt , der blev nnvt , nemlig et eventuelt forbud mod disse garn i Nordsen eller i stersen , er et sdant naturligvis ikke genstand for debatten i dag , der jo drejer sig om ledsageforanstaltningerne i forbindelse med det forbud , som blev vedtaget den 8. juni .
Kommissionen har i jeblikket ingen intentioner om at udvide forbuddet til ogs at glde for andre havomrder , hvor denne fiskerimetodes konsekvenser for havpattedyrene ikke er blevet pvist .
<P>
Endelig var der flere parlamentsmedlemmer , som nvnte tidssprgsmlet .
Jeg vil i den henseende bemrke , at hver enkelt medlemsstat har mulighed for at udpege et formidlende organ , der er ansvarligt for gennemfrelsen af ledsageforanstaltningerne .
I henhold til de gldende almindelige bestemmelser for strukturfondene kan et sdant organ betragtes som den endelige modtager af struktursttten , og det er tilstrkkeligt , at alle de ndvendige bevillinger tildeles dette organ inden den 31. december 1999 .
Bevillingerne vil sledes vre anbragt , og betalingen til de endelige modtagere , nemlig fiskerne og skibsrederne , kan ske indtil slutningen af r 2001 .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=15>
Levering af landbrugsprodukter til Den Russiske Fderation
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0506 / 98 ) af Colino Salamanca for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om et program for levering af landbrugsprodukter til Den Russiske Fderation ( KOM ( 98 ) 0725 - C4-0698 / 98-98 / 0343 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Colino Salamanca .
<SPEAKER ID=275 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , Landbrugsudvalgets beslutning , som jeg tror vil blive stttet af Parlamentet i morgen , sttter fuldt ud Kommissionens forslag om programmet for levering af fdevarer til Den Russiske Fderation .
<P>
Jeg mener desuden , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet nrer de samme bekymringer i forbindelse med dette forslag .
Den frste af dem er , om forslaget er i stand til at n sine ml , det vil sige at levere rvarer eller bearbejdede fdevarer , der er livsndvendige for befolkningerne i Den Russiske Fderation , om produkterne nr frem til de ugunstigt stillede regioner , som denne fdevarehjlp er bestemt for - og vi har haft lejlighed til i memorandummet at se , at der i forbindelse med fordelingen af mngderne tages hensyn til de regioner , der har de strste behov - og om hjlpen i videst muligt omfang gives til den drligst stillede del af befolkningen ved hjlp af gratis uddeling .

<P>
Den anden bekymring - som jeg ogs tror er flles for os - er , om der er gennnemsigtighed i aktionen , om der er den kontrol , der er ndvendig for at sikre , at hjlpen opfylder mlet .
Nr man hrer s megen tale om de mulige mafiaer , der opererer i Den Russiske Fderation , er det godt , hvis fdevarehjlpen - som Den Europiske Union vil yde for et belb p EUR 400 millioner - kan opfylde mlet , og logisk nok har Parlamentet , og isr Landbrugsudvalget og Budgetudvalget , selv lagt vgt p gennemfrelsen af de kontrolforanstaltninger , der skal sikre , at denne hjlp opfylder det ml , som den er beregnet p .
Og i den sammenhng skal det naturligvis undgs , at fdevarehjlpen - der er omfattende , for det drejer sig om 1 million t bld hvede , 500.000 t rug , 50.000 t ris , 100.000 t svinekd , 150.000 t oksekd eller mngden af skummetmlkspulver - forvrider markederne i Den Russiske Fderation .
<P>
Jeg mener , at disse betingelser , som - jeg understreger - er blevet fastlagt af Budgetudvalget og godkendt af Landbrugsudvalget , er af strste interesse .
Det betyder , at der vil vre en kontrol med operationen svel fra Den Europiske Unions side som inden for Den Russiske Fderation .
Intentionen er , at vi svel gennem Kommissionen som Revisionsretten kan flge denne operation selv inden for Den Russiske Fderation for at sikre opfyldelsen af mlene .
<P>
De fremsatte ndringsforslag har sledes flgende forml : at opfylde formlet med ivrksttelsen af programmet og at sikre , at den betydelige konomiske indsats , som Den Europiske Union yder , effektivt afspejles i opnelsen af mlene med hjlpen .
<P>
Og jeg mener desuden , at det er en gennemfrelse af den beslutning , som Parlamentet vedtog for f dage siden , den 19. november , hvor det bemrkede de forhold , som isr de russiske myndigheder har viderebragt , og det lfte , som Den Europiske Union sammen med USA giver om at bist og hjlpe nogle regioner , der virkelig er i nd med hensyn til fdevareforsyning .
<SPEAKER ID=276 NAME="Herzog">
Hr. formand , sagen om fdevarehjlp til Rusland er blevet henvist til Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser . P grund af sagens presserende karakter har vi i udvalget imidlertid ikke haft mulighed for at mdes i Strasbourg for at drfte sagen og vedtage en udtalelse .
Det er baggrunden for , at jeg i dag udtaler mig som formand for udvalget . Jeg vil fremfre nogle bemrkninger til sagen og har en formodning om , at mine udtalelser deles af hovedparten af udvalgets medlemmer .
De ligger i vrigt helt p linje med hr .
Colinos udtalelser .
<P>
For det frste ser vi naturligvis positivt p forslaget om en fdevarehjlpepakke til Rusland . En hjlp som i vrigt tager udgangspunkt i de nsker , Rusland selv gav udtryk for i forbindelse med kommissionsformandens besg i Moskva i oktober i r .
Forsyningssituationen er kritisk i visse dele af Den Russiske Fderation , og vi har helt klart en forpligtelse til at yde humanitr bistand til en hungertruet befolkning .
Lad mig tilfje , at det er i vores egen interesse , at situationen i disse lande stabiliseres , svel i politisk som i social henseende .
At hjlpen ogs vil bidrage til en nedbringelse af EU ' s lagre af landbrugsvarer , lader jeg i denne sammenhng selvsagt ude af betragtning .
<P>
For det andet kan vi kun bifalde den mde , hvorp fdevarehjlpen tnkes leveret og distribueret . Vi hber , de offentlige institutioner i Rusland vil srge for , at hjlpen gratis fordeles til de egne , hvor nden er strst .
<P>
For det tredje m vi naturligvis vre meget opmrksomme p den praktiske gennemfrelse af hjlpeprogrammet .
Jeg erindrer om , at Europa-Parlamentet i forbindelse med frstebehandlingen af budgettet for 1999 i lyset af den vanskelige politiske og konomiske situation i Rusland foretog betydelige henlggelser , som er remrket bistand til Rusland .
Dette skete i vrigt p baggrund af et ndringsforslag stillet af vores udvalg .
Vi er ikke sikre p , at hjlpen nr frem til de rette modtagere , eller at den anvendes efter hensigten .
De samme overvejelser gr sig selvsagt gldende i forbindelse med den planlagte fdevarehjlp , og vi anmoder Kommissionen om at sikre en nje overholdelse af det foreliggende memorandum og straks underrette EuropaParlamentet , sfremt der er mistanke om bedrageri eller spekulation .
<P>
En sidste bemrkning : Denne fdevarehjlpepakke , som finansieres over EU ' s budget og belber sig til ikke mindre end EUR 400 millioner , skal selvsagt ikke betragtes som EU-stttet eksport .
Jeg erindrer om , at EU i henhold til WTO-aftalerne er forpligtet til at reducere den EU-stttede landbrugseksport , bde mlt i mngder og i budgetandel .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for at have givet sit samtykke til forslaget om en hasteprocedure , og jeg vil gerne sige , at Kommissionen er srdeles tilfreds med hr . Colino Salamancas betnkning .
Jeg vil njes med at henlede Deres opmrksomhed p hovedpunkterne og navnlig komme ind p , hvem der fr ansvaret for aktionen , p de stttemodtagende regioner og p aspekterne i forbindelse med kontrollen .
<P>
Da der er tale om en omfattende aktion , er det Kommissionens faste overbevisning , at den ikke kan ledes af ikkestatslige organisationer , sdan som det sdvanligvis er tilfldet med humanitr hjlp .
Ogs USA er af denne opfattelse med hensyn til deres eget program med fdevarehjlp .
Aktionen er derfor ndt til at blive gennemfrt med Den Russiske Fderations regerings kontrol .
<P>
Hvad angr de regioner , som programmet omfatter , vil produkterne blive givet til de fattigste regioner , som er hrdest ramt af hungersnden .
Hverken Sankt Petersborg og de omkringliggende regioner eller Moskva og omegn er iblandt disse .
Der er i alt ca . 40 regioner , som er medtaget i fdevareprogrammet .
Det store antal regioner , der modtager denne hjlp , gr naturligvis overvgningen af aktionen meget vanskeligere .
<P>
Med hensyn til kontrollen vil jeg gerne understrege , at Kommissionen ikke har befjelse til at udve nogen form for kontrol med gennemfrelsen af programmet i Den Russiske Fderation , hvilket ligeledes blev slet fast p Rdets mde om generelle anliggender , p Rdets mde om budgettet og ogs i gr p Rdets mde om landbrug .
Efter Kommissionens mening er det umuligt at overvge programmets forlb nje i de mere end 40 regioner , det drejer sig om . Det er for det frste umuligt p grund af den meget store geografiske udstrkning , og for det andet er det umuligt , fordi der i jeblikket er interne uroligheder i Rusland .
Uddelingen af fdevarehjlp p russisk omrde er et meget risikabelt foretagende , og denne risiko er der ingen kontrolforanstaltning , som vil kunne fjerne helt .
<P>
Kommissionen har dog noteret sig , at Europa-Parlamentet og forskellige medlemsstater har givet udtryk for at g strkt ind for medtagelsen af kontrolforanstaltninger i programmet , og Kommissionen har derfor indfjet en bestemmelse i forordningen , der tager sigte p anvendelsen af ekstern teknisk assistance i forbindelse med overvgningen , undersgelsen , kontrollen og bedmmelsen internt i Den Russiske Fderation .
Denne bestemmelse er allerede blevet godkendt af den russiske regering .
<P>
De andre kontrolbestemmelser , der oprindeligt var fastlagt i aftalememorandummet , er dog vigtigere end den eksterne tekniske assistance .
For det frste er der i memorandummets bilag en fortegnelse over de regioner og omrder , der fr gavn af programmet , og det angives , hvilke produkter der vil blive givet til de enkelte regioner og omrder .
Dette bilag bliver genstand for en officiel beslutning fra den russiske regerings side , og denne beslutning vil blive offentliggjort .
<P>
Som flge heraf vil alle regionernes guvernrer kunne kontrollere , om deres region har modtaget den prcise mngde af hvert produkt , som den var blevet tildelt .
Det er klart , at der vil blive gjort indsigelse , hvis dette ikke sker .
For det andet vil produkterne blive leveret i flere p hinanden flgende sendinger .
For det tredje vil den russiske regering sende mnedlige rapporter til Kommissionen om programmets gennemfrelse .
Disse rapporter vil indeholde alle de nyttige oplysninger om , hvordan aktionen forlber med hensyn til de enkelte produkter og de enkelte regioner , samt en redegrelse for administrationen og anvendelsen af den srlige konto .
For det fjerde har Den Europiske Revisionsret bemyndigelse til at foretage en regnskabsgennemgang i Den Russiske Fderation med hensyn til programmet med fdevareleverancer .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at sfremt Kommissionen kommer i besiddelse af oplysninger , der giver anledning til en begrundet tvivl om , hvorvidt programmet gennemfres korrekt , vil den straks kunne standse leverancerne .
<P>
Afslutningsvist vil jeg gerne sige , at programmet med fdevarehjlp til Rusland efter Kommissionens mening kun kan finde sted p de bedste betingelser , hvis alle institutionerne er flles om ansvaret for aktionen , og hvis alle institutionerne lige fra starten - og fr der trffes nogen beslutninger - er klar over , at programmet indebrer en vis risiko .
Vi har gjort alt , hvad der er menneskeligt muligt for at forsge at mindske denne risiko , men vi kan ikke fjerne den helt .
P den anden side kan vi heller ikke bare forholde os passivt og give afkald p at hjlpe Rusland af frygt for , at aktionen stder p nogle forhindringer .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu hurtigt gennemg de ndringsforslag , som Kommissionen desvrre ikke kan godkende .
<P>
Angende ndringsforslag 1 skal man vre opmrksom p , at vi sammen med russerne faststter de mngder , der skal leveres , hvilket skal respekteres . De forventede belb er skn fra Kommissionens tjenestegrene baseret p standardvrdier , som kan vise sig at vre hjere end forventet , specielt hvis man tager transport om vinteren i betragtning .
Med et fastsat maksimumsbelb kan vi sledes risikere at reducere mngden af leverede varer , hvilket ingen nsker . Hvad angr ndringsforslag 2 om fastlggelse af principperne for udbud , tilrdes der kun den form for udbud , hvor man udpeger en organisation eller et firma , som p de russiske myndigheders vegne udfrer det ndvendige arbejde med overtagelse af forsendelserne , bearbejdning og transport af varerne til den endelige destination .
Denne form for udbud har russerne allerede opnet i forbindelse med fdevarehjlp fra svel Den Europiske Union som USA .
<P>
Hvad angr involvering af ngo ' er i denne aktion , mener Kommissionen p grund af transaktionernes enorme strrelse , at det kun er de organisationer , som har den tilstrkkelige infrastuktur , der effektivt kan udfre denne opgave .
<P>
Angende ndringsforslag 3 og 7 , forbydes det udtrykkeligt i aftalememorandummet at reeksportere fdevarehjlp samt at eksportere de tilsvarende varer , som er produceret i Rusland eller importeret fra tredjelande . Kommissionen finder , at hvis man fremhver en af disse bestemmelser , svkker man nogle af de andre bestemmelser eller risikerer at reducere deres betydning .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 4 , er det tydeligt anfrt i forslaget til forordning , at Kommissionen skal gre brug af ekstern teknisk bistand i forbindelse med opflgning , revision , kontrol og evaluering af aktionernes forlb , herunder p russisk omrde .
At understrege , at denne tekniske bistand burde ydes af Kontoret for Teknisk Bistand , vil ikke styrke teksten , men nrmere begrnse den form for ekstern kontrol , som kan involveres .
<P>
Hvad angr det belb , der er afsat til denne form for teknisk bistand , glder de samme kommentarer her som til ndringsforslag 1 .
<P>
Det er ikke ndvendigt at medtage ndringsforslag 5 i teksten , eftersom Kommissionen allerede har stillet udkastet til aftalememorandum til rdighed for Europa-Parlamentet . Det er ogs tydeligt , at Kommissionen inden for varslingssystemets rammer som sdvanlig skal forsyne budgetmyndigheden med alle oplysninger vedrrende gennemfrelsen af aktionen .
<P>
Angende ndringsforslag 6 findes denne bestemmelse allerede i aftalememorandummet og skal ikke gentages i forordningen .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 8 og 9 , blev fiskeriprodukter aldrig nvnt af russerne som noget , der ville opst knaphed p i Rusland til vinter . Derfor kan Kommissionen ikke medtage disse produkter i det nuvrende fdevarehjlpeprogram .
<P>
Endelig , hvad angr ndringsforslag 10 , er der mange ndlidende mennesker i Den Russiske Fderation .
At komme nrmere ind p en enkelt gruppe eller at fokusere p nogle frem for andre , ville efter vores mening vre upassende .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.51 )
