<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 3. december 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 3. december 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til side 6 og 7 i protokollen .
Som De selv har indrmmet , skal vedtgten vedtages med kvalificeret flertal , det vil sige det absolutte flertal af Parlamentets medlemmer .
Flgelig gr jeg ud fra , at det er en fejl , at flgende er erklret for vedtaget : forslag g ) , som 270 stemte for ; ndringsforslag 84 i bilaget , som 264 stemte for ; artikel 1-1 i bilaget , hvor 251 stemte for frste del og 212 stemte for anden del , artikel 2 i bilaget , hvor 279 stemte for frste del og 288 stemte for anden del , artikel 8 , stk . 1 , i bilaget , som 311 stemte for og endelig artikel 5 i bilaget , som 297 stemte for .
Disse bestemmelser findes i det udkast til vedtgt , som er blevet vedtaget .
Jeg tror ikke , at de skulle have vret erklret for vedtaget , og jeg mener ikke , at vi kan godkende en protokol , som indeholder s alvorlige fejl , for s vidt som det drejer sig om vigtige bestemmelser i den pgldende tekst .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , som De mske kan huske , rejste De faktisk sprgsmlet i forbindelse med godkendelsen af teksten , da der blev stemt om de forskellige paragraffer .
Det er under afstemningen , det skal konstateres , om der er flertal , og det er under denne afstemning , at det blev slet fast , at der var et tilstrkkeligt flertal .
Jeg sagde ogs til Dem , at jeg ville forelgge dette sprgsml for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
De har sendt mig et brev , som jeg vil videregive til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet for at f en endelig fortolkning .
I jeblikket betragter jeg disse paragraffer som vedtaget i henhold til min fortolkning , der kan opfattes som rigtig eller forkert , af den davrende afstemning .
De er flgelig vedtaget .
Teksten er blevet sendt til Rdet , som for vrigt har taget den til efterretning under Det Europiske Rds mde i Wien .
Men Deres skriftlige protest bliver sendt til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet s snart som muligt , sledes at det kan undersge Deres fortolkning .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg har allerede tidligere anmodet Dem om at f forholdene for cykelparkering i Parlamentets bygninger forbedret , f.eks. ved at afst en parkeringsplads i garageanlgget .
Jeg har endnu ikke modtaget Deres svar , p trods af at den , der indtog Deres plads , lovede mig at se nrmere p sagen .
M jeg p ny sprge Dem : Vil De forbedre de forhold , som jeg sidste gang anmodede om , s cyklisterne ikke altid forbigs til fordel for bilisterne ?
Sljf en af parkeringspladserne til biler , s cyklisterne fr mere plads til at henstille deres cykler p et trt sted .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Eisma .
<P>
Jeg vil undersge , hvad der er sket , og hvorfor De ikke har modtaget et svar .
Men det skal De nok f .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , jeg har lige fet at vide , at formanden for det chilenske senat , hr . Zaldvar , som sttter general Pinochets statskup , kommer her i Europa-Parlamentet i morgen for at forsvare Pinochet .
Kan De fortlle mig , i hvilken forbindelse dette besg finder sted og af hvilken grund ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Duhamel , De er drligt underrettet .
Formanden for senatet , hr . Zaldvar , har levet i eksil i mange r , netop fordi han ikke stttede general Pinochets statskup .
Han aflgger ligesom alle andre kammerformnd besg hos mig .
Jeg kender dog ikke grunden til hans besg .
Det sprger jeg ikke kammerformndene om .
Jeg har Parlamentets resolution .
Det var let at give ham et svar , for Parlamentet har allerede taget beslutninger p dette omrde .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , jeg har et reelt punkt til forretningsordenen baseret p forretningsordenens artikel 2 , 5 og 119 . Det vil glde hr .
Falconer , hr . Balfe og deres ndsfller , at jeg har modtaget en juridisk udtalelse med opfordring til at indbringe Prsidiets afgrelse af 15. og 16. december 1997 , jf .
Beate Webers procedure , for retten med henblik p omstdelse . Nr kvstorerne har taget en formel beslutning , skal sagen anlgges inden for to mneder herefter .
Jeg vil spare Dem for argumenterne , der er et juridisk og et skattemssigt argument , men De , hr. formand , er en erfaren og fremtrdende jurist , det ved jeg af erfaring , og De vil gre mig en tjeneste , jeg er villig til at overgive denne udtalelse til Deres generalsekretr , hvis De personligt , i lyset af den nye statut for Parlamentets medlemmer , vil undersge , om afgrelsen om straffesanktioner for ikke at deltage i afstemninger ved navneoprb ikke br revideres .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Janssen van Raay , jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De vil sende mig den udtalelse , hvorefter jeg naturligvis vil fremsende den til Prsidiet .
Det er ikke en sag , som jeg personligt kan afgre , selvom det nogle gange er blevet fortolket sdan .
Det er Prsidiets beslutning , og Prsidiet vil til sin tid trffe beslutning om , hvorvidt det er ndvendigt at revurdere denne sag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="van Putten">
Hr. formand , jeg taler kun om medlemmernes sikkerhed , og jeg har en advarsel .
Jeg har vret udsat for flgende i Bruxelles : Jeg havde en gruppe besgende med en fredag i LEO-bygningen p femte sal , og pludselig lugtede flere af os uafhngigt af hinanden rg .
Ved at telefonere fra den ene tjeneste til den anden varede det ca . 20 minutter , fr der blev sat en alarmering i gang .
Jeg tror , at hvis der virkelig udbryder brand i denne bygning , at det s er for sent .
Vil De lade sikkerhedstjenesterne i Bruxelles gennemfre nogle afprvninger for at undersge , om medlemmernes sikkerhed ikke str p spil i den slags situationer ?
Nu var der ikke udbrudt brand , men det var vi ikke klar over .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , fru van Putten .
Vi noterer os Deres kommentar og vil sprge Sikkerhedstjenesten derom .
Indtil videre har erfaringen vist , at man plejer at vre paralyseret i tyve minutter , hvilket er den tid , elevatorerne ikke fungerer , nr der er en alarm .
Men denne sag er anderledes , og vi vil finde ud af , hvad der er sket .
De vil blive underrettet om resultatet af undersgelsen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt . Der er foreslet eller foretaget flgende ndringer :
<P>
Mandag : ingen ndringer .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg foreslr Dem at lave en lille ndring tirsdag .
P dagsordenen er der optaget behandling af betnkningerne fra konomiudvalget , det vil sige mit udvalg .
Der er imidlertid indskudt en betnkning om fiskeri mellem en betnkning fra konomiudvalget og min betnkning , som efterflges af en anden betnkning om fiskeri .
Det er ikke srlig hensigtsmssigt for tilrettelggelsen af parlamentsmedlemmernes og kommissrernes tid .
Da det drejer sig om en andenbehandling , anmoder jeg om at f min betnkning behandlet fr betnkningen af Souchet .
Det vil kun tage fem minutter .
Det er en bedre lsning , da fiskerikollegerne s ikke behver at vente .
Jeg beder Dem sledes om at foretage denne lille ndring , som hr. kommissr de Silguy ogs nsker .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Fru Lulling , jeg ville gerne have gjort dette , men som De ved , hvis dagsordenen skal ndres , skal en politisk gruppe eller 29 parlamentsmedlemmer anmode herom en time , fr mdet begynder .
Jeg har ikke modtaget et sdant forslag , medmindre jeg har taget fejl .
Men jeg ser , at fru Oomen-Ruijten beder om ordet . Det fr hun hermed .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , vi har overset denne sag , og det undskylder jeg meget .
Men jeg mener , at fru Lullings forslag er meget rimeligt .
Hun har en betnkning , som det tager ca . 10 minutter at behandle , og jeg mener , at det er vigtigt at skubbe den lidt frem .
Jeg har set p kollegernes ansigtsudtryk p den anden side og ogs p fru Green , at man ikke har noget imod dette .
Lige nu er sammenhngen meget ulogisk .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hvis ingen gr indsigelse , vil jeg stte fru Lullings forslag under afstemning .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , i forbindelse med dagsordenen for tirsdag anmoder jeg herved p vegne af vores gruppe og i henhold til artikel 129 ikke om en ndring , men om at betnkningen af Elles om decharge til Kommissionen for 1996 henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Betnkningen blev faktisk behandlet forleden i Budgetkontroludvalget , og det vigtigste stykke , som giver decharge , blev vedtaget med 14 stemmer for og 13 imod , selvom der allerede havde vret afstemning om dette sprgsml .
<P>
Som den foreligger indeholder betnkningen benbare selvmodsigelser .
Sledes ville forslag g ) , i ) og j ) normalt fre til , at der ikke gives decharge . Det samme glder f.eks.artikel 5 og flere andre artikler i betnkningen .
Den sidste artikel , som giver decharge , viser sig sledes at vre i strid med resten af betnkningen , en selvmodsigelse , som ikke kan lses , da vi lige har fet at vide , at Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har foreslet Parlamentet ikke at acceptere ndringsforslagene til beslutningen om at give decharge . Hvis medlemmerne af Budgetkontroludvalget og isr ordfreren havde kendt holdningen fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , tror jeg ikke , at deres forslag til Budgetkontroludvalget havde vret affattet p samme mde .
Dette forslag gav faktisk Budgetkontroludvalget frihed til enten at give eller ngte decharge . Derfor anmoder jeg i lyset af p den ene side denne interne selvmodsigelse i betnkningen , og p den anden side den nye holdning fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og i henhold til artikel 129 om , at betnkningen af Elles henvises til fornyet behandling i Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
nsker nogen at tale for forslaget ?
<SPEAKER ID=20 NAME="Elles">
Hr. formand , jeg m indrmme , at det har vret svrt at forudsige begivenhedernes gang de sidste par dage for s vidt angr betnkningen om decharge for 1996 .
Jeg regnede egentlig med , at 1996-budgettet var vigtigere end decharge , men de sidste dage har vist noget andet .
<P>
Det , vi har hrt her i eftermiddag fra hr . Fabre-Aubrespy , er sandt .
Vi har nu en betnkning , som er meget kritisk , hvad angr hele sprgsmlet om hndteringen af decharge for 1996 , men stadig betyder et snvert flertal , opnet af vores socialdemokratiske Labour-kolleger , da en af os tilfldigvis forlod salen , at vi nu str foran en vedtagelse af decharge i stedet for en forkastelse .
<P>
Set i lyset af , at vi ogs har fet en hidtil uhrt afgrelse , nemlig at vi nu skal anvende forretningsordenen frem for traktaten under vores afstemning , foreslr jeg , at vi henviser betnkningen til fornyet udvalgsbehandling og tager den med i vores nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
nsker nogen at tale mod forslaget ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Lord Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne modstte mig hr . Fabre-Aubrespys forslag .
Endnu en gang har han vist , at han er en drlig taber .
S vidt jeg ved , er et lille flertal stadig et flertal .
<P>
Han pstr , at vi havde nye oplysninger , men vi har overhovedet ikke fet nye oplysninger fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det eneste , vi har fet , er en genbekrftelse af den nuvrende forretningsorden .
<P>
I udvalget havde vi en meget grundig debat .
Som hr . Elles s rigtigt siger , kommer vi med hrd kritik .
Men vi er ofte kommet med hrd kritik af Kommissionen uden at ngte dem decharge .
P et tidspunkt bad vi om udsttelse af decharge , men siden da har vi set en forbedring af Kommissionens holdning .
Der er dog stadig lang vej tilbage , men p baggrund af udvalgets flertal er der nu tilstrkkeligt grundlag for , at vi stadig kan give decharge .
<P>
Jeg hber , at vi nu vil forkaste hr . Fabre-Aubrespys forslag , efter at have drftet dette i sin helhed i udvalget .
Jeg kan se , at formanden for udvalget gerne vil have ordet , men formanden er partisk i denne sag , eftersom hun selv har fremsat et ndringsforslag om ngtelse af decharge .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Formanden har iflge artikel 126 ret til at udtrykke sin holdning .
<SPEAKER ID=24 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg bad Dem for nogen tid siden om at undersge , om der er uoverensstemmelse mellem traktaten , isr artikel 206 , og bilag V i forretningsordenen , eller om der er mangelfulde passager .
Jeg har netop siddet i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som De har bedt om at tage stilling til ovennvnte uoverensstemmelse .
Der er ikke tilkendegivet nogen entydig holdning til dette punkt , hvis jeg m have lov at udtrykke mig sdan .
De vil modtage en skrivelse fra Udvalget for Forretningsordenen , hvor udvalget fremlgger sit standpunkt .
<P>
Men jeg vil gerne sige , at s vidt jeg har forstet , skal traktaten , set fra min side , have hjeste prioritet .
Men denne sag er endnu ikke afgjort .
De vil f forklaret , om disse ting er forenelige eller ej .
Jeg vil ikke tale om decharge eller ikke decharge nu , heller ikke selvom lord Tomlinson har henvist til det .
Jeg vil bare sige , at jeg naturligvis ogs er medlem af Europa-Parlamentet og dermed ogs frit kan afgre , hvordan jeg stemmer eller ikke stemmer .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , ja , jeg kan jo ogs tabe , Joan Colom .
Det er slet ikke mit problem i jeblikket , da det jo vil vise sig p torsdag .
Mit sprgsml til formanden er : Hvornr har medlemmerne af Budgetudvalget lejlighed til at reflektere over resultatet fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet ?
Vi har naturligvis fldet vores dom med en vis usikkerhed .
Derfor beder jeg Dem udfrdige et procedureforslag til os , da det fra mit synspunkt ikke kan g an , at vi accepterer vurderingen fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet i proceduresprgsml uden en meningsudveksling .
Jeg sprger Dem alts , hvornr er der en meningsudveksling om proceduren ?
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Fru Mller , Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet vil foresl en fortolkning , hvilket er det , Budgetkontroludvalget har anmodet om .
Denne fortolkning vil blive sat under afstemning p plenarmdet uden forhandling .
Jeg hber , at afstemningen kan finde sted sidst p formiddagen i morgen .
Fortolkningen vil naturligvis blive lst op p plenarmdet .
Proceduren er fastlagt i forretningsordenen : Fortolkningen lses op , hvorefter den enten vedtages eller forkastes .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg finder det uforsvarligt , at vi skal stemme om en beslutning , der skulle vre taget af Udvalget for Forretningsordenen , p basis af information fra bestemte medlemmer .
Vi sidder her uden dokumenter , og vi bliver anmodet om at trffe en beslutning .
Jeg anmoder om , at vi i fremtiden rder over de ndvendige dokumenter eller betnkninger , inden vi bliver bedt om at trffe en beslutning .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr . Martens , vi har ikke stemt om beslutningsforslaget fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , men om en anmodning om at henvise det til fornyet udvalgsbehandling , hvilket er noget helt andet .
<P>
Udvalget for Forretningsordenen vil give sin fortolkning , som meddeles p plenarmdet .
Artikel 162 , punkt 4 , i EuropaParlamentets forretningsorden lyder som flger : Gr en politisk gruppe eller mindst 29 medlemmer indsigelse mod udvalgets fortolkning , forelgges sprgsmlet for Parlamentet , der trffer afgrelse med simpelt flertal under tilstedevrelse af mindst 1 / 3 af sine medlemmer .
Ved forkastelse henvises sprgsmlet til fornyet udvalgsbehandling .
Det vil sige , at nr fortolkningen fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som jeg endnu ikke selv kender , foreligger , vil den blive behandlet p plenarmdet .
<P>
Alle vil f teksten udleveret i god tid fr behandlingen , sledes at de kan udve den ret , der er nvnt i punkt 4 i artikel 162 .
En gruppe kan alts anmode om , at denne fortolkning forkastes ved at gre indsigelse .
Parlamentet vil stemme og tage beslutning , efter at alle har fet tid til at lse fortolkningen og besluttet , om de vil gre indsigelse eller ej .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , sidste torsdag eftermiddag blev det p Formandskonferencen meddelt , at resultatet af drftelserne i Udvalget for Forretningsordenen onsdag eftermiddag ville blive forelagt Formandskonferencen for at undg , at man kom ud i en endels proceduredebat .
Jeg sprger Dem , hvordan har man tnkt sig at knytte de to elementer sammen .
For det frste s jeg helst ikke , at der i morgen tidlig klokken 9.00 foreligger en tekst , som grupperne ikke kender , og som de ikke har kunnet undersge nrmere og sammenligne med udtalelser fra andre grupper , fordi det her drejer sig om et meget grundlggende problem .
For det andet nsker jeg , at opbygningen af aftaler i Parlamentet skal vre konsekvent .
Hvis man siger , at sagen undersges af Formandskonferencen , s kan afstemningen herom ikke finde sted i plenarforsamlingen forinden .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet , Formandskonferencen er ikke kompetent til at fortolke forretningsordenen .
Der er en bestemmelse i selve forretningsordenen , som jeg lige har lst for dem .
S snart jeg har fet fortolkningen , vil den blive meddelt p plenarmdet , og jeg skal srge for , at teksten til fortolkningen straks sendes til alle grupper .
Hvad enten den offentliggres i aften eller i morgen kl . 9 , vil De f mindst tre timer fr afstemningen til at udforme en indsigelse mod fortolkningen .
Det fremgr af punkt 4 i artikel 162 .
<P>
Deres gruppe eller 29 medlemmer kan gre indsigelse , og plenarmdet udtaler sig sidst p formiddagen .
Formandskonferencen er ikke kompetent .
Jeg beklager , ingen aftale kan vre i modstrid med forretningsordenen .
Den skal respekteres i denne forbindelse , og det vil vi gre .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , inden De afslutter dette punkt , som jeg selv har taget hul p ved at anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , vil jeg bede Dem om at uddybe en af Deres bemrkninger .
Jeg tror , at De er get for vidt ved at konkludere , at anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling skal forkastes .
Artikel 129 , punkt 2 , slr faktisk fast , at man kun kan fremstte n anmodning om fornyet udvalgsbehandling , men det er i lbet af hver af de tre faser i proceduren , det vil sige faststtelse af dagsordenen , som vi er i gang med , bningen af debatten , som foregr i morgen tidlig , og den endelige afstemning , som jeg mener foregr onsdag morgen .
Flgelig betyder forkastelsen af mit forslag naturligvis ikke , at det er umuligt at anmode om andre henvisninger til fornyet udvalgsbehandling .
Det kan blot ikke ske nu i forbindelse med faststtelsen af dagsordenen , og det kan kun ske n gang i forbindelse med de to andre faser .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Sdan er det .
De har ret .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil blot bede Dem om at g videre til de andre punkter p dagsordenen .
Jeg tror , at vi har opholdt os lnge nok ved dette punkt , og at alt er afklaret .
Tak .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Jeg mener , at alt er afklaret , men det er dog ikke drligt , at medlemmerne kan give udtryk for deres mening om et s vigtigt sprgsml .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg ville bare gre opmrksom p , at det egentlig er en uanstndig procedure , hvis et sprgsml , som egentlig skulle have vret afklaret , fr Budgetudvalget holdt mde , frst afklares to eller tre dage fr afstemningen , og vi s kommer i den situation , som vi er i nu .
Sdan noget burde ikke finde sted her i Parlamentet !
Hvis det ikke er klart , hvordan man brer sig ad - i henhold til traktaten eller til forretningsordenen - da er det Deres pligt at f afklaret dette fr mdet i Budgetudvalget og ikke efter .
S havde vi ikke vret i denne situation i dag !
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Fru Pack , jeg synes , De har fuldstndig ret .
Men for at kunne gre det skal det korresponderende udvalg rdfre sig tidligere .
Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet samledes s hurtigt som muligt .
Jeg beklager det .
<P>
Onsdag : ingen ndringer .
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe foreslr , at der forhandles om betnkning af fru Palacio Vallelersundi om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse og betnkning af hr . Cot om  Bedre lovgivning 1997  under t .
<P>
Hr . Cot fr ordet for at begrunde forslaget .
<SPEAKER ID=39 NAME="Cot">
Hr. formand , kun et par ord , da det er et simpelt sprgsml .
De to betnkninger er tt forbundet , da den ene behandler proceduren og den anden baggrunden . Det ville vre absurd at have to separate diskussioner af to betnkninger , som har en s benlys forbindelse med hinanden .
<SPEAKER ID=40 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tilslutter mig , hvad hr . Cot har sagt .
Det er logisk , at begge betnkninger skal forhandles under t , idet de drejer sig om den materielle og den formelle kvalitet .
Indholdet og det formelle er nrt knyttet .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Fredag : ingen ndringer .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Tillgs- og ndringsbudget 1 / 98
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0497 / 98 ) af Tillich og Lord Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 / 98 til De Europiske Fllesskabers budget for regnskabsret 1998 ( C4-0677 / 98 ) .
<P>
Ordfreren , hr . Tillich , har ordet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Tillich">
Hr. formand , Kommissionen fremlagde i slutningen af april 1998 udkast til tillgs- og ndringsbudget for 1998 , og Rdet og Europa-Parlamentet aftalte under budgetforhandlingerne for 1998 , at vi - Rdet og Parlamentet - i tilflde af , at Kommissionen konstaterer , at betalingsbevillingerne i budgetret 1998 ikke er tilstrkkelige , velvilligt vil revidere et tillgsbudget for 1998 .
Kommissionen har opfyldt sin forpligtelse og har fremlagt dette tillgsbudget .
Dette udkast faststter en forhjelse af midlerne ved betalingsbevillingerne i kategori 3 og 4 p ECU 200 millioner , inklusive ECU 100 millioner til Phare , yderligere ECU 100 millioner til omrdet for den Europiske Socialfond og ECU 150 millioner til Sektion I - Europa-Parlamentet - samt de netop omtalte ECU 400 millioner til akut fdevarehjlp til Rusland .
<P>
Ved flere trepartsmder og i begge samrd med Rdet har Europa-Parlamentet og Rdet aftalt , at denne betnkning om tillgsog ndringsbudgettet skal behandles sammen med Notenboom-proceduren og budgettet for 1999 som n pakke .
Rdet har s vidt muligt , det vil jeg gerne forsikre kollegerne om , imdekommet Europa-Parlamentets forslag .
De ECU 400 millioner , der var afsat til akut fdevarehjlp til Rusland , stttes af Europa-Parlamentet , som Rdet nskede , men p den betingelse , at Kommissionen sikrer fordelingen af fdevarerne , forebygger bedrageri og tilgodeser behovsprincippet .
Tilmed fandt der en gensidig afstemning sted mellem de tre institutioner den 8. december under samrdet , for at man her kunne aftale kommentarerne til budgetposten , og Kommissionen har i dag leveret det aktuelle forslag som bilag til tillgs- og ndringsbudgettet .
<P>
Jeg vil gerne gre kollegerne opmrksom p , at det er vigtigt , at vi stemmer i dag , da fristen udlber i morgen .
Hvis vi ikke godkender dette tillgs- og ndringsbudget ved frstebehandlingen i dag , som Rdet allerede har godkendt , bortfalder dette .
Vi vil da ikke have noget tillgs- og ndringsbudget for ret 1998 , hvilket betyder , at vi ikke kan garantere en rettidig finansiering af vores bygninger .
<P>
Til de ndringsforslag , der er blevet fremsat af kollegerne , vil jeg gerne supplerende sige : For det frste er disse blevet dkket med kommentarerne til budgetposten , og for det andet skal vi i morgen have endnu en debat om forordningen , som i sidste ende ganske sikkert vil omfatte de nsker , som kollegerne har fremsat .
<SPEAKER ID=44 NAME="Lord Tomlinson">
Hr. formand , en del af tillgs- og ndringsbudgettet er de ECU 150 millioner i budgettets Sektion I .
Det vedrrer Parlamentet , og pengene gr til Parlamentets ejendomme .
Hvis vi drfter dette i to et halvt minut , betyder det , at Parlamentet under denne debat fr ECU 60 millioner i minuttet til vores ejendomme .
<P>
I beslutningen , som blev vedtaget af Budgetudvalget , hedder det , at Rdet har medtaget dette belb p ECU 150 millioner til Parlamentets ejendomme , s vi kan fortstte politikken med kb af ejendomme til Parlamentet , hvor forholdene er passende .
Kb af ejendomme til Parlamentet vil medfre betydelige besparelser for EU-skatteborgerne .
<P>
Alle medlemmer af Europa-Parlamentet m vre klar over , at vi , isr i Bruxelles , men efterhnden ogs til IPE IV-ejendommen i Strasbourg , har brugt af den rlige ramassage til at tilfre kapital til vores ejendomme .
Denne politik har vret s stor en succes , at medlemmerne af Europa-Parlamenet sikkert ikke ved , at vi allerede ejer det , der kendes som del D1 og D2 af Parlamentets ejendom i Bruxelles samt en betydelig del af D3 .
Med tillgs- og ndringsbudgettet kommer vi tttere p at eje D3-ejendommen og dermed hele Leopold-komplekset .
Hvis vi fortstter med ramassage -fremgangsmden kan vi gre det samme , ikke blot med IPE IV-ejendommen her i Strasbourg , men ogs med nogle af Parlamentets ejendomme i Luxembourg .
Det er en del af vores ambition , ligesom vi skal sikre , at ejendommene Belliard I og II opkbes og stilles til rdighed for Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
Tillgs- og ndringsbudgettet er endnu et stort skridt hen imod opfyldelse af ambitionen om selv at eje vores ejendomme med henblik p fremtidige besparelser .
Jeg henstiller det til Parlamentet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Fortolkning af forretningsordenen
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg har netop modtaget et brev fra formanden for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , i hvilket hun sender mig den fortolkning , som jeg henviste til under vores forhandling om arbejdsplanen .
Fortolkningens ordlyd er flgende :
<P>
Forretningsordenudvalget har vurderet , at bestemmelserne i bilag V ikke afviger fra de almindelige bestemmelser i forretningsordenen vedrrende indgivelse af ndringsforslag , som godkendes i henhold til artikel 125 . Det prciserer i denne forbindelse , at ndringsforslag , der er i modstrid med udvalgets forslag , ikke kan behandles .
Endvidere har udvalget med to stemmers flertal for det frste vurderet , at bestemmelserne i bilag V stadig glder . For det andet har det besluttet at undersge hele bestemmelsen igen i henhold til artikel 162 , punkt 2 , igen .
<P>
( ES ) Brevet vil straks blive fremsendt til de politiske grupper samt til ordfreren og formanden for Budgetkontroludvalget . Fortolkningen vil ogs blive medtaget i dagens protokol , og derfor skal eventuelle indsigelser til fortolkningen gres i morgen ved mdets begyndelse .
Hvis der gres indsigelse mod fortolkningen , vil sagen blive sat under afstemning i morgen kl .
12.00. Dette vil blive forklaret i en note til brevets modtagere .
<CHAPTER ID=6>
Femte rammeprogram for FTUD ( 1998-2002 )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0493 / 98 ) af Quisthoudt-Rowohl for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om femte rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) ( 3626 / 98 - C4-0646 / 98-97 / 0119 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , kre kolleger , for at komme til en afslutning og til dette forligsresultat mtte der holdes fire forligsmder . Dermed tror jeg , vi har sat rekord .
Nu kommer s naturligvis sprgsmlet , om resultatet egentlig retfrdigr alle disse anstrengelser .
Set fra Parlamentets side tror jeg , at jeg som ordfrer kan sige ja , for for os er det et godt resultat .
Fra begyndelsen kunne vi konstatere , at Rdet p vsentlige punkter har overtaget rammeprogrammets struktur og det indhold , som vi med delvist overvldende flertal havde vedtaget , s det p dette omrde kun drejede sig om korrektur af detaljer .
Det var ikke den svreste del af forhandlingen .
<P>
Rdet har imidlertid , enten i sin store visdom eller af frygt for en eventuel udvikling , indfrt nogle ndringer , nogle artikler , som p ingen mde var acceptable for os .
Vi befinder os alle i indledningsfasen til Agenda 2000 , i indledningsfasen til en eventuel refinansiering af den Europiske Union . Det kan vre , at denne refinansiering ogs vil f indflydelse p forskningspolitikken og sledes vil medfre ndringer .
Som lovgivende organ var det imidlertid ikke acceptabelt for Parlamentet , at Rdet alene stemmer om eventuelle ndringer og skal kunne trffe beslutninger alene .
Vi har srget for , at der ved alle fremtidige ndringer i forskningsrammeprogrammet , som planlagt i aftalen , igen vil vre fuld medbestemmelse .
<P>
Et andet punkt , der var meget vigtigt for os , ogs selvom det ikke har vundet s stor genklang i den offentlige debat : Vi lever i en tidsalder med hurtige forandringer , med stor fleksibilitet .
Det er ikke muligt i 1997 / 1998 at vide , hvilke problemer , der muligvis melder sig i 2000 / 2001 , og hvilke opgaver vi i givet fald skal lse ved hjlp af forskning , innovation og innovative produkter .
Flgelig har vi holdt fast ved , at der skal vre en midtvejsvurdering af programmets indhold .
Vi er ikke opsat p til den tid , alts om to , tre r , at stte en tung procedure i gang .
Men vi vil gerne , nr en eventuel ny Kommission foretager nye prioriteringer , vre med til at afgre disse prioriteringer . Det er ogs lykkedes os .
<P>
Et tredje punkt , der l os p hjerte , var hensynet til de sm og mellemstore virksomheder i rammeprogrammet for forskning .
Vi kan konstratere , at der i den sidste tid er gjort meget store fremskridt p dette omrde , ikke mindst takket vre Kommissionens anstrengelser .
Men hvis vi mener , at de sm og mellemstore virksomheder med hensyn til tilvejebringelse af arbejdspladser er rygraden i vores konomi , s m vi ogs rydde alle eventuelle problemer af vejen , s de i strst muligt omfang fr del i sttten fra forskningsmidlerne , som da fr eller siden skulle munde ud i arbejdspladser .
Derfor har vi udvidet middelstandens medvirken .
Vi har ogs indfrt regler for at lette tilgangen .
Rdet har - ganske vist efter langvarige uoverensstemmelser - givet sit samtykke til disse krav .
<P>
Nu kommer jeg til at blande lidt malurt i dette forligsresultat . Denne malurt er det samlede budget .
Vi havde gerne set et andet tal foran kommaet i milliarderne . Det kan jeg ikke lgge skjul p .
Henvendt til Rdet m jeg sige , at i betragtning af den lille difference er det temmelig smtskret , at de damer og herrer ministre ikke har givet efter .
Det drejer sig i sidste ende kun om en forskel p 0 , 26 % .
Jeg er fuld af fortrstning til , at Kommissionen og kommissren takket vre en meget god , slank og effektiv forvaltning p deres omrde vil kunne spare disse penge og sledes ikke ubetinget skal tage dem fra forskningen .
<P>
Parlamentet vil ogs , som det fremgr af artikel 1 , senere flge forvaltningen af programmet .
Dertil m jeg sige , at der kmpes med meget ulige vben i en forligsprocedure .
Rdet har brug for enstemmighed .
De damer og herrer ministre er fuldstndig enige om det og skjuler sig altid bag ved en eller anden , som tilfldigvis er imod det .
I Parlamentet har vi brug for flertal .
Godkendelsen af et forligsresultat krver et andet flertal end afvisningen af Rdets flles standpunkt .
Det er simpelthen ikke moderne mere og ikke aktuelt .
Jeg er af den faste overbevisning , at Amsterdam-traktaten , som har udvidet vores rettigheder , men som ogs har lettet mange procedurer , vil vre til stor nytte her .
<P>
Nu kommer jeg til den behagelige del af min tale , som jeg glder mig over , da jeg gerne vil sige tak til Kommissionen for det kontinuerlige samarbejde og for de frygtelige uoverensstemmelser .
Fru kommissr , vi har ikke altid vret enige .
Ogs en tak til alle kolleger i den anden side af Parlamentet , som delvist - og det er ikke undget min opmrksomhed , kre kolleger , har udnyttet deres muligheder til det alleryderste .
De har ikke ubetinget ladet Dem bje , og vi heller ikke .
Men jeg ved , at det for Dem svel som for os var meget svrt at opn dette forligsresultat , isr dr , hvor det drejede sig om institutionelle sprgsml .
Jeg vil gerne understrege , at det her ved indgangen til valgkampen drejer sig om Europa-Parlamentets rettigheder , og dette forligsresultat er i sidste ende ogs blevet til , ved at De alle har udvist solidaritet .
Jeg kan kun sige , at denne solidaritet burde danne skole her i Parlamentet , hvor det drejer sig om os og dermed naturligvis ogs om de valgte reprsentanter for borgerne .
Hjertelig tak for det !
<P>
Endnu en sidste bemrkning til de srprogrammer , som lige straks skal drftes .
Det er igen ikke undget vores opmrksomhed , at Rdet allerede har opnet udstrakt enighed om disse srprogrammer .
I den forbindelse har der vret nogle meget uheldige pressemeddelelser .
Henvendt til Rdet vil jeg gerne sige flgende : Vi vil undersge yderst grundigt , om de ndringsforslag , som der stemmes om i morgen , og som str til debat i dag , kan vinde indpas i de endelige tekster , og ogs her vil vi st fast p vores rettigheder .
<P>
Egentlig m jeg til slut sige helt rligt , at det hele munder ud i tilfredshed .
Men denne tilfredshed er halvandet rs arbejde , som jeg endnu en gang vil takke alle dem for , som har hjulpet mig .
Jeg er en lykkelig ordfrer , og jeg hber i morgen p en enstemmig afstemning for dette forligsresultat .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=49 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne gerne hjerteligt gratulere vores ordfrer med resultatet , som hun har tilvejebragt i forligsproceduren .
Det femte rammeprogram for forskning er et frste lille skridt i den rigtige retning .
Det bredygtige landbrug , fiskeri og skovbrug samt den integrerede udvikling af landdistrikter og bjergomrder skal ogs stttes inden for rammerne af forskning og videnskab og komme til udtryk dr .
<P>
Alligevel finder jeg det beklageligt , at der nu som fr i forslaget til Agenda 2000 ikke ser ud til at vre nogen serise tiltag til denne fremtidsrettede politik .
Jeg personlig rgrer mig meget over det .
Den strigske formand for Rdet har tillagt dette tema en hj prioritet og har i den forbindelse afholdt en international konference med deltagelse af eksperter .
Jeg hber , at der i sidste ende ogs vil blive taget hensyn til disse resultater i den fremtidige Europapolitik .
<SPEAKER ID=50 NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p vegne af Udvalget om Transport og Turisme indgav vi allerede ved frstebehandlingen en rkke ndringsforslag .
Dengang nskede vi et srskilt hovedpunkt for omrdet trafikpolitik , hvilket desvrre ikke var muligt , men at det nu er lykkedes at fastholde resultaterne fra frstebehandlingen indholdsmssigt til tredjebehandlingen i forligsproceduren , har gldet os meget .
Jeg vil isr minde om emnet intermodal transport , som l os srligt p sinde .
At det desuden er lykkedes at bibeholde prioriteringen af luft- og rumfart , er en af de strste succeser i denne forligsprocedure .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til alle deltagere , og isr til ordfreren .
At det ikke er lykkedes at stille tilstrkkeligt mange penge til rdighed for dette vigtige omrde transport , beklager vi , for s vidt som Rdet ikke har forstet at tage imod de store udfordringer , der er p dette omrde , men hellere vil satse p sin nationale politik .
Jeg mener , at ogs p transportomrdet er lidt vel bedre end ingenting .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af den socialistiske gruppe , men i virkeligheden mere som formand for den delegation , som har gennemfrt forligsforhandlingerne , der , som nvnt af fru Quisthoudt-Rowohl , var yderst vanskelige : Vi mtte faktisk afholde fire mder , to indledende og to , hvor vi virkelig gik ind i sagens substans .
<P>
Jeg vil gerne drage nogle konklusioner p det generelle plan .
Frst og fremmest bekrftes uforligeligheden mellem de to begreber enstemmighed i Rdets beslutninger og forligsprocedure .
Man kan ikke tale om ligestilling i forbindelse med lovgivningsprocessen , hvis Rdet er bundet af enstemmighed , som indebrer mulighed for vetoer , og Parlamentet sledes i den situation ikke fuldt ud kan udnytte sin medbestemmelsesbefjelse .
<P>
For det andet har jeg p baggrund af disse og andre erfaringer indtryk af , at begrebet samarbejdsprocedure endnu ikke er slet helt igennem i Rdet .
Vi har faktisk konstateret , ogs ved den sidste forhandling om det femte rammeprogram , at de forskellige delegationer p de respektive landes vegne fremhvede de vanskeligheder , de havde haft med at n frem til den flles holdning og allerede betragtede den som et kompromis , det havde vret meget svrt at opn , nsten sledes at Parlamentet efterflgende alene skulle beslutte at sige ja eller nej og ikke skulle ivrkstte en ny forhandling med henblik p et nyt kompromis .
<P>
For det tredje vil jeg ved denne lejlighed gerne understrege den srlige betydning , som vores delegations intelligente holdning og adfrd har haft og kompentencen og erfaringen hos de forskellige kolleger , som er meget godt inde i det emne , der blev drftet , og som har gjort det muligt for vores delegation at fremtrde enig ved alle de vigtige mder og udvise en enstemmighed , som bestemt ikke er let at finde i Parlamentet .
<P>
Jeg m sige , at vi har nydt godt dels af et strigsk formandskab , som havde til hensigt at bevge sig i den retning , Parlamentet nskede , dels af fru Cresson , som naturligvis var en af vores sttter , eftersom Parlamentets forslag var sammenfaldende med Kommissionens .
Trods dette var hindringerne virkelig store og betragtelige .
<P>
Jeg vil gerne her som ordfreren , fru Quisthoudt-Rowohl , allerede har gjort , pege p de to hovedproblemer .
Frst og fremmest med hensyn til Rdet og mden , hvorp det har opfattet begrebet samarbejdsprocedure : Et rd , der fastlgger sin flles holdning og inden for denne holdning definerer en klausul , som det selv kalder en  guillotine-klausul  , opfrer sig ikke srlig intelligent , i hvert fald fra et taktisk synspunkt .
At forelgge Parlamentet en holdning af denne art vil netop sige ikke at forst substansen og heller ikke den type reaktion , som en sdan klausul vil affde .
Den indebar faktisk , at der efter den 31. december ikke lngere ville vre en euro til forskning , og i mangel af beslutninger om nye budgetoverslag ville det have vret op til Rdet at beslutte , og derfor ville den medbestemmelse , der var kommet ind ad dren , blive smidt ud af vinduet .
Det var det , det egentlig handlede om : paradoksalt nok , hver gang vi har forligsforhandlinger , skndes vi om tallene ; denne gang mtte vi mere drfte et proceduresprgsml , et sprgsml af institutionel karakter , inden vi nede frem til at afslutte diskussionen om tallene .
<P>
Vores holdning er - det har vi sagt gentagne gange - at der var tale om en overtrdelse af traktaten eller i hvert fald et brud p den interinstitutionelle aftale om budgetoverslagene .
Og her havde det mske vret formlstjenligt , at Kommissionen som sdan - og ikke s meget fru Cresson - efter Rdets flles holdning havde meddelt , at der mske var sket en krnkelse af et princip i traktaten , i betragtning af , at Kommissionen er traktaternes vogter .
Imidlertid fler jeg mig p dette punkt ret tilfreds , eftersom vi har opnet et ganske positivt resultat .
<P>
Med hensyn til belbet - fru Quisthoudt-Rowohl har allerede nvnt det - kan man sige , at det kunne vre strre , men vi risikerede ogs at f mindre .
Alt i alt finder jeg , at det er et godt resultat p baggrund af forhandlingssituationen . Der er alligvel et  men  , som jeg gerne vil understrege .
Der er tale om modstningen mellem regeringer , som siger , at det drejer sig om arbejdspladser , og at det er ndvendigt at investere i forskning og innovation for at forstrke incitamentet til at skabe arbejdspladser , og i den sidste ende et Rd - der alts bestr af regeringer - som ikke s meget som tager i betragtning , at man kunne ge bevillingerne til det femte rammeprogram med ECU 2 milliarder .
Modstningen bestr sledes mellem det , som er besluttet ved denne forligsforhandling , og det , som blev drftet og besluttet i Wien : store ord , projektet , den nye pagt om arbejdspladser , men der var brug for et mere konkret initiativ netop p det tidspunkt , hvor forhandlingerne skulle afsluttes .
<P>
Andre talere vil komme ind p de andre konkrete problemer ; jeg vil indskrnke mig til at takke ordfreren , udvalgsformanden , hr .
Scapagnini , og alle de kolleger , som har deltaget engageret , og jeg opfordrer Parlamentet til med strk og bred sttte at vedtage resultaterne af denne forhandling .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru kommissr , Francis Bacon har engang sagt , at den , der ikke finder nye lsninger , m forvente nye problemer , da fornyelsen frem for alt ligger i tiden selv .
Dette sagde en stor europer for 400 r siden , med det virker , som om vi her i Europa stadig har noget at lre .
<P>
Fornyelse er en betingelse for at overleve . Den er modgiften mod inerti , den skaber nye uforudsete markeder , den skaber et mere effektivt og menneskeligt samfund .
For at der kan vre fornyelse , m der vre forskning , forskning p ngleomrder som bioteknologi , anvendt forskning for industrien , men ogs socialkonomisk forskning .
<P>
Det femte rammeprogram for forskning har fet sammenhng i lbet af forhandlingen med dens tre behandlinger og lange forlig , og det fremstr i dag som et velafbalanceret program , der fortjener bred sttte .
Det kan sgar ses som et forbilledligt eksempel p interinstitutionelt samarbejde .
Det er vigtigt , at de perspektiver , som dette femte rammeprogram bner for forskningen , virksomhederne og borgernes velfrd , ikke bliver neutraliseret af mangel p enighed om Unionens finansielle perspektiver .
Holmgangen mellem dem , der kmper for den skaldte  stabilisering  , og  samhrighedsforkmperne  m i Rdet vige for et globalt og fremadskuende perspektiv , som tager hensyn til de interesser , der str p spil .
<P>
I den tekst , som vi skal stemme om , har benhed , information , SMV ' erne og samfundets svage led som f.eks. de handicappede og de ldre vundet en sejr , og fredsperspektivet er blevet understreget med specifik omtale af nedrustning af biologiske og kemiske vben og ved , at der siges nej til oprustning med kernevben .
<P>
Jeg hber imidlertid , hr. formand , at Rdet den 22. vil styrke den socialkonomiske forskning , sledes som Portugal har nsket det . Kun dn gr det muligt at forudse forandringstendenser og -faktorer i et samfund , der ndrer sig s hurtigt som vores .
Fundamentale sprgsml som borgerskab , deltagelse , udstdelse , vold , forvaltning og mediernes rolle krver nje og kontinuerlige undersgelser , s der kan findes de samfundsmssigt mest relevante lsninger .
<P>
Det er ogs vigtigt at understrege den europiske forsknings tvrfaglige og internationale perspektiv .
Derfor hber jeg ogs , at Marie Curie-stipendierne kan blive tilbudt borgere fra lande , der ikke er medlem , idet det p den mde anerkendes , at videnskaben ligesom musikken er et internationalt sprog .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne nske fru Quisthoudt-Rowohl tilykke med den gode mde , hvorp hun har afrundet beslutningstagningen om rammeprogrammet .
Endvidere vil jeg gerne udtale min respekt for alle gruppernes sammenhold under forligsproceduren .
Parlamentet har over for Rdet talt med n stemme og stet sammen om dets egen kompetence . Jeg gentager : stet sammen .
<P>
Vi har under ingen omstndigheder villet acceptere guillotineklausulen , og ved et godt samarbejde , helt i trd med nden og mlstningen i rammeprogrammet , er der opnet et godt resultat bde med hensyn til budgettet og indholdet .
Jeg takker alle kollegerne for det gode samarbejde , og min gruppe sttter helt og holdent det opnede resultat .
<P>
Jeg har endnu et par bemrkninger .
Jeg begynder med indholdet . Min gruppe glder sig over , at Rdet allerede ved frstebehandlingen gik ind for Parlamentets forslag om at vlge fire forskningsemner for de kommende fire r .
Rdet og Parlamentet er i vrigt enige om at give de to frste emner , bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi , en hjere prioritering . Dermed erkendes , at Europas fremtidige beskftigelse for en stor del afhnger af en god udvikling af disse sektorer .
<P>
Teknologi , jeg kan ikke sige det tit nok , er nglen til konomisk vkst , konkurrenceevne og beskftigelse . Kort sagt , velfrd for Europa .
Hvis vi i Europa anvender nye teknologier og udvikler nye tjenesteydelser , betyder det ud over beskftigelse en kraftig impuls for vores konomi og alts en styrkelse af vores konkurrenceevne .
Det er det , Europa har brug for for at hvde sig p verdensmarkedet .
Alle , Rdet , Parlamentet og Kommissionen , er enige herom , men p trods af smukke erklringer fra medlemsstaterne og Rdet er forskningsudgifterne i Den Europiske Union lavere end hos de vigtigste konkurrenter USA og Japan .
Som jeg allerede har sagt , desvrre , gr medlemsstaterne kun ind for forskning med munden og ikke med pungen .
De oprindelige ECU 14 milliarder , som Rdet foreslog , l endog under det fjerde rammeprograms niveau .
<P>
En rkke medlemsstaters politik gr ud p at reducere deres bidrag til Den Europiske Union .
I betragtning af f.eks. Nederlandenes nettobetalinger er det meget rimeligt .
Jeg gentager : meget rimeligt .
Vi er ikke tossede Gerritje ( Nederlandenes finansminister ) .
Men at forhandle tre aftner til langt ud p natten om ECU 40 millioner og det for en periode p fire r , det gr lige vidt nok .
<P>
Forskning og teknologisk udvikling er srligt et omrde , hvor europisk samarbejde er ndvendig .
Netop rammeprogrammet spiller en essentiel rolle . Det er efter min mening derfor ogs legitimationen af og den vigtigste mervrdi ved de europiske forskningsmidler .
<P>
Kre kolleger , beslutningsproceduren for dette rammeprogram fortjener ikke ros . Men der er hb .
Det er en velsignelse , at Rdet efter ratifikationen af Amsterdam-traktaten ogs kan trffe beslutninger med et kvalificeret flertal om rammeprogrammer .
Rdet har endnu ikke vnnet sig til kodecisiproceduren . Hr .
Imbeni har lige nvnt dette . Kodecisi betyder medbestemmelse , og det betyder , at Rdet og Parlamentet skal indg et arbejdskompromis .
Den arrogante fastholdelse af det kompromis , der med s store vanskeligheder er opnet i Rdet , kommer ikke den europiske lovgivning til gode .
God beslutningstagning krver strre fleksibilitet af medlemsstaterne . Det medgiver jeg gerne Rdet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , takket vre ordfrerens beslutsomhed og Forligsudvalgets formands bestrbelser samt vores kollega Imbeni er det lykkedes for Europa-Parlamentet og Rdet at n frem til en aftale om et belb , som ganske vist er utilstrkkeligt , men som gr det muligt at fortstte Den Europiske Unions forskningsaktiviteter .
<P>
Princippet om en midtvejsrevision sikrer , at der tages hensyn til udviklingen i de konomiske perspektiver samt til opnede fremskridt p det videnskabelige og teknologiske omrde .
Sidelbende har Parlamentet fet sine synspunkter igennem p fem vigtige punkter , nemlig opretholdelse af en sats p 10 % for sttte til forskning , der inddrager sm og mellemstore virksomheder , forskning i biologisk og kemisk nedrustning , ingen sttte til kloning i forbindelse med reproduktion af mennesker , godkendelse af forskning i aldring og handicap og endelig indstiftelse af en Ren Descartes pris til talentfulde og flgelig lovende forskere .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to omrder i det femte rammeprogram , som vil f direkte indflydelse p dagligdagen i Europa .
For det frste informations- og kommunikationsteknologier , som skal vre tilgngelige for alle og tage hensyn til informationsetiske regler , som skal gre det muligt for enhver at give udtryk for sin egen personlighed og endelig fremme dataudveksling .
For det andet det levendes teknologi ved ikke kun at prioritere cellevrket , men ogs bekmpelse af smitsomme sygdomme og aldring .
Der skal til stadighed faststtes bioetiske regler for at undg enhver ukontrolleret udvikling , og medlemsstaternes sociokulturelle sregenhed skal tages i betragtning , srlig hvad angr forskning i fostre .
<P>
Det Flles Forskningscenter skal vre et referencecenter til gavn for Europa-Parlamentets anliggender og flgelig for den enkelte borger .
<P>
Endelig m man inden for forskning i atomkraft bestemt ikke definitivt opgive forskningen i kontrolleret termonuklear fusion , men opretholde en videnskabelig og teknisk overvgning p dette omrde , der er s vigtigt for vores fremtid .
Sidelbende mener jeg , det er bydende ndvendigt at fortstte og styrke forskning i sikkerhed ved atomspaltning , sledes at der kan udformes endnu sikrere reaktorer , ssom EPR i samarbejde mellem flere lande i Europa , men ogs for at opn en bedre kontrol med afslutningen af nukleart brndstofs cyklus .
Hjtemperaturreaktorer skal fortsat vre anledning til , at erhvervsvirksomheder stter forskning i gang , og der skal ivrksttes forskning i hybride reaktorer som forsgsmoduler . Det drejer sig her om at godkende de ndvendige teknologier hertil .
De skal yderligere forbindes med henblik p fremstilling af en forsgsprototype .
Takket vre forskning i gennemsigtighed er atomkraft faktisk den mest sikre mde at imdekomme stigningen i eftersprgsel efter energi uden at ge udledningen af CO2 .
<P>
Man kan konkludere , at under disse omstndigheder gr det femte rammeprogram for forskning og udvikling det muligt p den ene side at fastlgge de europiske forskeres og laboratoriers ansvarsomrder , og p den anden side at finde deres indbyrdes komplementaritet og komplementariteten i Den Europiske Union .
Det er en mde at bevise den europiske moms og dens effektivitet .
Det er p den mde , vi gr fra forskernes Europa til forskningens Europa .
Det er en af de strste opgaver i det femte rammeprogram til gavn for viden , men ogs til gavn for borgerne i en etisk sammenhng .
Det femte rammeprogram gr det muligt for Europa at indtage sin plads i den vestlige verden og at blive anerkendt i verden takket vre de europiske forskeres sagkundskab .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne rose ordfreren for hendes flittighed og udholdenhed under de mange mder i Forligsudvalget samt medlemmerne af delegationen og i srdeleshed formanden .
Som han har pointeret , nskede vi rigtig medbestemmelse , hvilket blev blokeret .
Til sidst opnede vi et acceptabelt resultat , og det br Parlamentet vre taknemmelig for .
<P>
Jeg m sige , at det er detaljerne , der driller , og jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til hemmelighedskrmmeriet og den manglende gennemsigtighed i forbindelse med Euratom-programmet .
Det er ingen tvivl om , at nuklear fusion ikke lngere har nogen fremtid , og det er derfor tbeligt at fortstte budgettet for rammeprogrammet .
Jeg tror p , at Kommissionen har indset logikken i dette , og vi m s se , hvad der sker .
<P>
I srdeleshed vil jeg tale om strlebeskyttelsesprogrammet i henhold til Euratom-traktaten .
Inden for dette program eksisterer der et selvforstrkende oligarki .
Programmet fastlgges p lukkede mder , hvortil kun nuvrende forskningskoordinatorer inviteres , og af rdgivende regeringsudvalg , som hovedsagelig reprsenterer de statslige strlingsbeskyttelsesorganer i de forskellige medlemsstater .
Som sdan reprsenterer de dem , der fr Euratom-sttte i medlemslandene .
<P>
Et godt eksempel er Irland , hvor tre af de fire medlemmer af det nationale rdgivende udvalg , nemlig Jim Malone , fysiker i Afdelingen for nuklear-medicin p St . James ' s Hospital og medlem af RPII-udvalget , Peter Mitchell , Institut for Fysik , University College Dublin og RPII-konsulent og John Cunningham , strlingskemiker og nstformand i RPII-udvalget , er ansat af eller p anden vis tilknyttet det irske Institut for Strlingsbeskyttelse og fr sttte fra Euratom .
Det sidste medlem er en embedsmand fra energiministeriet .
I alle de andre rdgivende udvalg fra Irland , som er involveret i EF-programmet , er alle de interesserede parter bredt reprsenteret , og der er 12-16 deltagere .
Euratom-programmet forvaltes derfor p en uacceptabel mde .
<P>
Der er en tilsvarende mangel p benhed i den skaldte uafhngige kontrol af projekter under Euratom- programmet .
Det lader til , at disse observatrer modtager sttte .
En anmodning om at f lov til at se listen over observatrer er blevet afvist .
Hvorfor bliver listen over observatrer ikke offentliggjort ?
Det gr man i alle andre programmer .
Det er altafgrende , at forskning i strlingsbeskyttelse udfres af folk , som ikke er styret af konomiske interesser , og den br sledes hre ind under milj- og sundhedssektionen i GD XII .
Det vil jeg gerne understrege meget .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , ogs jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren for hendes kloge og engagerede fremgangsmde .
Vi har haft et godt samarbejde .
Vi har ogs haft uoverensstemmelser , men vi har net et resultat .
Den kapitaludvidelse af det femte rammeprogram for forskning med EUR 1 , 7 milliarder , som Parlamentet har opnet i forhold til sin forgnger , synes ved frste jekast at vre en betydelig sum .
Man m imidlertid holde sig for je , at det kun er ca . 4 % mere end inflationsudviklingen i forbindelse med det tidligere program .
<P>
Det er sledes ikke mere det klare og selvbevidste signal om et decideret opbrud i videnssamfundet , som vi egentlig nskede .
Jeg m minde om , at USA netop i dette r er begyndt en offensiv p dette omrde , hvorefter landet med en rlig forskningssttte snart vil opn en andel p 3 % af sit bruttonationalprodukt .
Europa derimod bliver fortsat ved ca . 2 % , for desvrre gr det ogs tilbage for den nationalstatslige forskning , bortset fra enkelte undtagelser .
<P>
Desvrre kunne Rdet som flge af enkelte medlemmers blokade ikke overtales til at overskride den tilsyneladende magiske grnse p EUR 15 milliarder .
Sledes bliver de strategiske vre grnser for forskning p EU ' s samlede budget , som tidligere Rd s vist har udtrykt det , langtfra opnet .
Det er beklageligt , og sledes vil denne del af det femte rammeprogram for forskning blive et kompromis , som for en stor dels vedkommende kun kan accepteres af Parlamentet , da det i modsat fald ville vre en trussel mod den hidtil opnede kontinuitet i den europiske forskningssttte , og det ville vre smerteligt for alle , der blev berrt af det .
<P>
Til syvende og sidst blev det alts ikke anderledes , for som det flere gange er blevet sagt , lider dette program af flgende principielle medfdte skavank : Parlamentet trffer afgrelser efter demokratiske regler , det vil sige ved flertal , Rdet derimod enstemmigt .
Det vil ndre sig , nr Amsterdam-traktaten trder i kraft .
Da vil det vre muligt at budgettere strategisk , og konkurrerende srinteresser vil ikke lngere i den grad st hindrende i vejen .
<P>
Med en ny struktureret forvaltning vil Kommissionen ved det femte rammeprogram for forskning i det mindste delvist komme det dilemma til livs , at man stadig har en alt for stor emnebredde p grund af tvrgende netvrk .
Desuden vil Kommissionen samle sine forskellige strategiske rdgivende organer i et europisk forskningsforum .
Fru kommissr , vi hilser dette velkommen og vil sttte Dem heri .
<P>
Parlamentet vil fra sin side ikke give afkald p kravet om medvirken ved afgrelsen i morgen , men vil derimod flge implementeringen af programmet .
For at gre dette kritisk m vi realisere den koncentration og fleksibilitet , som vi alle nsker .
Vi vil alts kun foretage eventuelt ndvendige programtilpasninger efter proceduren for medbestemmelse .
<P>
I betragtning af EU ' s betydelige negative handelssaldoer med USA og Japan p det hjteknologiske omrde er den almindelige underbudgettering af den europiske forskning foruroligende .
En vis udligning her vil kun vre mulig ved en konsekvent maksimal resultatudnyttelse .
For s vidt er det en stor succes for Parlamentet , som vi - og det er blevet sagt - sammen har tilkmpet os i solidaritet , at der for de hjinnovative og beskftigelsesintensive sm og mellemstore virksomheder med dette program bliver vsentlig bedre muligheder for at vre med .
<P>
At opn en optimering af mulighederne , europisk mervrdi - som det s ofte udtrykkes - vil ogs bevirke en fuldstndig projektintegration af den sociokonomiske forskning og dennes gede sttte i den fjerde aktionslinje .
Innovation har nemlig ikke kun et teknologisk aspekt , men ogs et socialt .
En udnyttelse af forskningen i indbringende og talrige anvendelser vil ogs i hj grad afhnge af , hvorvidt det lykkes at forme det nye globale videnssamfund socialt retfrdigt , alts udprget participant .
Jeg tror , det er her , vores strste potentiale ligger .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil p min partigruppes vegne takke ordfreren .
Jeg har tidligere sgt efter et billede , og da faldt det mig ind , at man kunne formulere det sdan : De har en flok individualister med lutter ynglingsider , og at bringe dem sammen svarer til at skulle tilrette en stor flok vildheste , s de herefter kunne gre et godt indtryk p Den Spanske Rideskole .
Det er alts Deres prstation .
Endnu en gang mange tak .
Det var ikke let , men De har klaret det !
<P>
Til rammeprogrammet for forskning generelt vil jeg gerne sige , og det er helt objektivt , det var Europa-Parlamentet , som p ny gennemfrte en forhjelse .
Det prger alle rtierne , og derfor er det ogs mit rd til Kommissionen : Arbejd tt sammen med Parlamentet . Det vil ogs kunne betale sig i fremtiden !
Men Rdet m tage sig i agt , da man er s gerrig med sine penge her , at der kun er n ting , som i lngden er dyrere end forskningen , nemlig ingen forskning .
Hvis vi vil sikre vores fremtid - det er der allerede mange , der har sagt - er der ingen anden vej frem end at udbrede grundlaget for viden , og det koster penge i begyndelsen .
<P>
For det andet vil jeg gerne bemrke , at jeg desvrre igen er blevet opmrksom p , at forskningen egentlig ikke har nogen lobby .
Hvor er de store videnskabsorganisationer i Europa , som har stttet os ?
Alle vil gerne have et lille stykke af den store kage for sig selv , men samlet vil de ikke have en strre kage .
Hvis det ikke ndrer sig , hvis videnskaben i Bruxelles ikke fr en strkere lobby , som andre omrder jo ogs har det , vil den ogs fremover f det meget svrt .
<P>
Nu til opgaverne i fremtiden .
For det frste - dette har ordfreren allerede sagt med rette - flgende : Produkternes levetid bliver stadig kortere , viden udvikler sig stadig hurtigere , og netop fordi den europiske forskningspolitik jo er beskftiget med anvendt forskning med det forml at bringe produkter p markedet , som imidlertid har en stadig kortere levetid , er det vigtigt , at ogs ansgningsproceduren bliver stadig kortere .
Jeg ved , at der er nogle grnser her , og der er ogs budgetkontrollen og finanskontrollen , men vi m finde veje , s vi ikke til sidst sidder tilbage med en god finanskontrol , mens forskningen har lidt skibbrud .
Det kan ikke vre resultatet .
Vi m ikke ve finanskontrol i tre eller fire r uden at foretage os noget i denne periode inden for forskningsomrdet .
<P>
Vi m forkorte proceduren .
Det bliver desuden s meget desto vigtigere , jo flere lande , der vil deltage i det femte rammeprogram for forskning .
De st- og centraleuropiske lande vil jo med henvisning til Phare-programmet ogs deltage i det femte rammeprogram for forskning . Om et par r vil Schweiz ogs vre med , sfremt landet har underskrevet aftalen .
Det vil sige , vi vil have at gre med en meget mere kompliceret proces end tidligere , hvis vi ikke forenkler forvaltningen , naturligvis under hensyntagen til reglerne , som vi fr udstukket fra finanskontrollen og budgetkontrollen .
<P>
Den anden bemrkning , som falder mig ind , er : Vi har brug for noget i retning af en controlling , en bedre forsknings-controlling , alts ikke blot en budgetkontrol , men en controlling , som har et strategisk og operativt forml .
Der skal jo komme noget ud af det til sidst .
Det skal ikke bare vre penge givet fornuftigt ud , men der skal ogs komme noget ud af det .
Vi vil ikke bare forske , men vi vil ogs finde noget .
Det glemmer man jo hele tiden .
Det krver ogs , at der udvikles instrumenter , som rkker ud over det , som vi har haft hidtil .
I de nste mneder har vi sikkert stadig tid til at gre os nogle tanker herom .
<P>
Det gr mig ondt , at en ansgning om nedrustningsforskning ikke er kommet igennem .
Rdet viste sig temmelig genstridigt .
Jeg vil imidlertid henvise til en betnkning , som jeg for nylig lste i Le Monde , hvor amerikanerne gjorde opmrksom p , at der var nye problemer p omrdet med ABC-vben , alts massedelggelsesvben . Vi vil ikke kunne undsl os dette .
Vi bliver ndt til at beskftige os med det , for det hrer ogs med til sikkerhed .
Ogs hertil tjener forskningen , ikke til at udvikle nye vben , men til at beskytte os mod misbrug og frem for alt til at nedtrappe de vben , som vi egentlig har vedtaget at nedtrappe .
Endnu en gang hjertelig tak ogs til Kommissionen .
Jeg synes , vi har ydet et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , senere p ugen vil vi beskftige os med resultaterne og konklusionerne fra topmdet i Wien .
Men n ting er gjort klart fra starten . Det vigtigste , som stats- og regeringscheferne diskuterede , var sprgsmlet om beskftigelsen .
Jeg tror , at netop afslutningen af forligsproceduren for det femte rammeprogram for forskning nedlgger en ganske vigtig grundsten til , at vi kan tackle sprgsmlet om beskftigelse i Europa p en anden og mere fremtidsorienteret mde , end det har vret tilfldet lnge .
<P>
I Europa bor mange mennesker sammen p meget lidt plads .
Vores omrde er vsentlig mindre end andre kontinenter , der bor mange mennesker her , og vi har ikke de samme naturressourcer , som andre kontinenter .
Europernes ressourcer er viden , kunnen , menneskenes evner og frdigheder , og netop derfor er forskningsprogrammerne s vigtige , da det her drejer sig om at skabe europisk mervrdi , det vil sige at opn mere , end forskerteams i et enkelt land kan opn .
Det lykkes , nr de arbejder sammen , nr de sammenknytter deres ider , deres resultater , og som den foregende taler udtrykte det s klart , nr disse resultater kan gennemfres .
<P>
Forskning er ikke et ml i sig selv , forskning er grundlaget for den sociale og konomiske udvikling p vores kontinent , og ved udviklingen af forskningsprogrammerne m vi ikke kun tnke p , at mange vigtige temaer bliver dkket af projekter og programmer .
Jeg er overordentlig tilfreds med mange temaer , fordi vi her er p forkant med forskningsomrder , som er ndvendige for Europas fremtid , men ogs fordi vi p den anden side har taget forskningsomrder op , som man mente , forlngst var gjort frdige , som f.eks. forskningsomrdet for levnedsmidler , som efter min mening vil f en strre betydning i fremtiden .
Men hvis vi ikke omstter disse forskningsresultater , bde hvad angr den menneskelige beskftigelse og udviklingen af nye produkter , men ogs den ndvendige samfundsmssige omstrukturering og overgangen til en ny samfundsform , som fjerner sig fra industrisamfundet , som vi stadig lever i , eller hvis omvltning vi oplever , hvis vi ikke formr det , da har selv den bedste forskning ingen vrdi .
Netop ved diskussionen om det femte rammeprogram for forskning br vi tnke p , at evaluering og orientering efter halvdelen af programmernes lbetid er mindst lige s vigtig som det sidste punkt , jeg nu kommer til .
<P>
Som Parlament har vi samarbejdet bde rigtigt og godt , og jeg vil gerne rette en hjertelig tak til ordfreren og formanden for forligsdelegationen , men ogs til de vrige kolleger .
Rdet burde have indset , at vi skulle have mere end denne sum - 14 , 9 et eller andet , som nrmest minder om srtilbud i en og anden billig forretning .
Det gr ikke , at man i sndagstaler til stadighed fremhver betydningen af forskningen , og nr det s kommer til stykket , og der skal afsttes penge til forskningen , s bliver man pludselig gerrig med sm belb .
Jeg hber , at dette vil blive bedre med en anden procedure efter Amsterdam-traktaten .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne , at jeg som striger er glad for , at det strigske formandskab har gennemfrt og har kunnet gennemfre en s svr proces , og jeg hber meget , at vi med dette program kan n mlene , nemlig en europisk mervrdi i forskningen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hvis man betragter de sidste ugers udvikling og sammenligner med et teaterstykke , konstaterer man , at der er tre akter .
Europa-Parlamentet har i frste akt gennemfrt vsentlige forbedringer , i andet akt har Rdet taget dette op , men har indbygget flder , og s var der denne slidsomme forligsforhandling - alts et teaterstykke i tre akter .
Jeg ved ikke rigtigt .
Er det et skuespil , et drama eller en tragedie ?
Det str mig klart , at det i hvert fald ikke var noget lystspil . At det ikke var noget lystspil , skyldes hovedsageligt Rdets mde at forholde sig p .
Rdet har faktisk opfrt sig som en bulldozer , og det p tre omrder .
For det frste forsger man at tage forskningen som gidsel for helt andre interesser , som slet ikke har noget med forskning at gre .
<P>
For det andet - fru Graenitz har netop nvnt det - sndagstaler alle mulige steder : Forskning er vigtig for innovationen , for beskftigelsen osv .
Nr det s kommer til lftet om penge , bliver der af rent principrytteri lukket for det varme vand , og der bliver ikke sat nogen penge af til forskningen - og det selvom det ikke engang drejer sig om besparelser , for de penge som bliver forbeholdt forskningen , gr til andre politiske omrder .
<P>
For det tredje er der srprogrammerne , og der bliver - som ordfreren har nvnt - offentliggjort pressemeddelelser , som om alt allerede var afgjort uden Parlamentet .
Jeg hber meget , at denne bulldozer-mentalitet ikke vil vre kendetegnende for Rdet fremover .
Det taler alt sammen mere for , at vi ikke har at gre med et lystspil , mske nrmere med et drama .
Men p den anden side har vi ogs fet gennemfrt noget .
Der var en strategisk nyorientering i den europiske forskning , vk fra sektor-tnkning , vk fra singulr teknologi til et strategisk tiltag til den europiske udviklingsmodel , til den kvalitative konkurrencedygtighed i Europa .
For s vidt er det , som Rolf Linkohr kom ind p , implicit og eksplicit indeholdt i forskningsprogrammet .
Det drejer sig om at integrere forskningen i den europiske beskftigelsespolitik og dermed naturligvis ogs om sprgsmlet om , hvordan forskningen integreres i en samfundsmssig kontekst .
For s vidt glder det mig meget , at Parlamentet har fet gennemfrt , at der i informationssamfundet skal tages hensyn til sociokonomiske aspekter , at sprgsmlet om vores samfunds aldring vil vre afgrende for forskningen , at morgendagens bybillede som central problemstilling for byomrder vil vre genstand for forskningen , og for s vidt er mlstningen klar .
Alts : drama , tragedie , skuespil .
Til syvende og sidst , jeg stemmer for det !
<SPEAKER ID=60 NAME="Cresson">
Hr. formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , med denne tredjebehandling i Europa-Parlamentet er vi net til den nstsidste etape i et langt forlb , som ofte har vret vanskeligt .
<P>
Ved slutningen af dette forlb vil jeg gerne sige hjertelig tak til alle dem , som i denne institution har vist det initiativ , den indsigt og sans for forhandling , som har gjort det muligt at n et resultat .
Frst og fremmest nstformanden Imbeni , som med dygtighed , autoritet og effektivitet har klaret den vanskelige rolle som nstformand for Forligsudvalget . Dernst fru Quisthoudt-Rowohl , som har vret ordfrer for det femte rammeprogram og har udfrt et arbejde af meget hj kvalitet i hver af processens etaper og p forligstidspunktet har udvist realitetssans og en stor fornemmelse for de generelle interesser .
Min tak skal ogs g til alle medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og formanden herfor , hr . Scapagnini , som i flere mneder har helliget sig det nye rammeprogram .
Den skal endelig ogs g til alle de medlemmer , som har givet deres bidrag til udarbejdelsen heraf i andre udvalg eller p plenarmdet .
<P>
I sin betnkning om det flles projekt , der er et resultat af forliget , gennemgr fru Quisthoudt-Rowohl med stor klarhed og prcision processens forlb og srlig de to sidste etaper .
Den endelige aftale , som De skal godkende i morgen , mine damer og herrer , og som Rdet skal godkende den 22. december , er som alle aftalerne et kompromis , jeg vil komme med fire bemrkninger til .
<P>
For det frste er der fundet en lsning p det vanskelig sprgsml om finansieringsbelbet .
Dette belb er selvflgelig ikke s stort som i Parlamentets og Kommissionens forslag .
Vi br flgelig med endnu strre fasthed anvende princippet om koncentration af ressourcer med andre ord anvendelse af et kritisk hele af finansielle midler til planlagte forml , for at det kan f en virkelig indflydelse .
<P>
Jeg vil imidlertid understrege , at budgettet for det femte rammeprogram er 4 , 6 % hjere i faste priser end budgettet for det fjerde rammeprogram .
I en vanskelig budgetmssig sammenhng er denne forhjelse et positivt signal og en opmuntring til videnskabelige og erhvervsmssige kredse , men ogs til medlemsstaterne , hvor aktiviteten har tendens til at mindskes , i samme jeblik de offentlige og private udgifter til forskning fortstter eller genoptages i USA og Japan , som nogle af medlemmerne med rette har bemrket .
<P>
For det andet har Parlamentet og Kommissionen under hele processen haft sammenfaldende synspunkter . De har stttet hinanden og samarbejdet meget effektivt , hvilket helt sikkert har spillet en vigtig rolle i forbindelse med indgelsen af aftalen .
<P>
For det tredje er det i det store og hele lykkedes for Parlamentet , som har nydt godt af benheden under det strigske formandskab , at f sine synspunkter om det femte rammeprogram indarbejdet i den endelige beslutning .
For sidste gang har vi mttet overvinde den hindring , som den ndvendige enstemmighed blandt medlemmerne af Rdet udgr for en flles beslutning .
P trods af denne forhindring afspejler de videnskabelige og teknologiske valg p en betydningsfuld mde Parlamentets vision , mine damer og herrer , som reprsenterer borgerne .
<P>
Endelig svarer det femte rammeprogram i det store og hele til det , vores to institutioner har nsket .
Forskningsprogrammerne vil vre klart orienteret mod de konomiske og sociale behov . I frste rkke behovene i forbindelse med vores virksomheders konkurrencedygtighed og beskftigelsen .
Med ngleaktiviteterne bliver der ivrksat en ny indgangsvinkel til forskning .
Den bliver rettet mod konkrete problemer i stedet for at vre baseret p en underopdeling i omrder og grene .
Takket vre den eksterne konsulentgruppe , Kommissionen netop har oprettet , bliver programmerne udfrt i snvert samarbejde med videnskabelige kredse , erhvervslivet og brugerne af forskningen .
De vil blive administreret p en mere smidig og endnu mere effektiv mde .
Der vil blive gjort en reel indsats for at opn gennemsigtighed , srlig over for Europa-Parlamentet .
<P>
Takket vre de tre institutioners flles indsats er det alts lykkedes for Unionen at f et strkt instrument til at udnytte sit videnskabelige potentiale og industriressourcer til gavn for europerne .
Vedtagelsen af det nye rammeprogram inden for de fastsatte frister gr det muligt at sikre kontinuiteten i den europiske indsats p forskningsomrdet , som det ville have vret meget beklageligt at afbryde .
<P>
Det er nu vi str over for den virkelige udfordring .
Vi skal ivrkstte det femte rammeprogram s hurtigt som muligt .
Kommissionen har allerede nu taget alle de ndvendige forholdsregler og srger for , at de frste invitationer til forslag kan fremsttes som planlagt i begyndelsen af 1999 .
Kommissionen vil gre det endnu mere effektivt , som fru Quisthoudt-Rowohl med rette har anmodet om .
<P>
Dette nye rammeprogram kan ivrksttes i den nd , der har hersket under udarbejdelsen .
Jeg er sikker p , at Kommissionen sdan som den efterflgende debat om srprogrammerne vil vise , i denne forbindelse kan regne med Europa-Parlamentets sttte og samarbejde til dens forslag og dens konstruktive imdekommenhed .
Jeg vil slutte med p forhnd at takke Parlamentet for dets bidrag til dette omfattende projekt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Srprogrammer for FTUD ( 1998-2002 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0451 / 98 af Tannert for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration inden for  livskvalitet og forvaltning af bioressourcer  ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0433 / 98-98 / 0177 ( CNS ) ) ; -A-0452 / 98 af Malerba for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration vedrrende  et brugervenligt informationssamfund  ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0434 / 98-98 / 0178 ( CNS ) ) ; -A4-0453 / 98 af Argyros for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration inden for  konkurrence- og bredygtig vkst  ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0435 / 98-98 / 0179 ( CNS ) ) ; -A4-0454 / 98 af Estevan Bolea for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration inden for bevarelse af kosystemet ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0436 / 98-98 / 0180 ( CNS ) ) ; -A4-0455 / 98 af Marset Campos for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om srprogrammer for forskning , teknologisk udvikling og demonstration inden for  befstelse af EF-forskningens internationale rolle  ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0437 / 98-98 / 0181 ( CNS ) ) ; -A4-0456 / 98 ) af Pooij-van Gorsel for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration inden for  fremme af innovation og tilskyndelse til sm og mellemstore virksomheders deltagelse  ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0438 / 98-98 / 0182 ( CNS ) ) ; -A4-0457 / 98 af Lange for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration inden for  udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundskonomiske videnbase  ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0439 / 98-98 / 0183 ( CNS ) ) ; -A4-0458 / 98 af McNally for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutningI.om et srprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration der ved hjlp af direkte aktioner skal gennemfres af Det Flles Forskningscenter for Det Europiske Fllesskab ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0305 - C4-0440 / 98-98 / 0184 ( CNS ) ) og
<P>
II.om forslag til Rdets beslutning om et srprogram for forskning og uddannelse , der ved hjlp af direkte aktioner skal gennemfres af Det Flles Forskningscenter for Det Europiske Atomenergifllesskab ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0306 - C4-0431 / 98-98 / 0188 ( CNS ) ) ; -A4-0459 / 98 af Matikainen-Kallstrm for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om et srprogram ( Euratom ) for forskning og uddannelse inden for  bevarelse af kosystemet  ( 1998-2002 ) ( KOM ( 98 ) 0306 - C4-0430 / 98-98 / 0187 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=63 NAME="Tannert">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , biovidenskaben har hidtil vret spredt p tre forskellige programmer . Nu er de blevet sammenfattet problemorienteret i t program .
Hertil har Kommissionen fundet den lyrisk klingende titel  livskvalitet og forvaltning af bioressourcer  , men hvis jeg forstr det rigtigt og gennemgr indholdet , drejer det sig om biovidenskab .
Sammenlignet med det fjerde rammeprogram giver det en stigning i de midler , der er til rdighed , med hele 42 % .
Det er - relativt betragtet - den strste forhjelse for en sektor i dette femte rammeprogram , hvilket afspejles i den betydning , som udvikling af biovidenskab m tillgges i det europiske fllesskab .
<P>
I de senere r har den europiske biovidenskab og bioteknologi allerede haft succes .
Navnlig i 1996 og 1997 er antallet af svel beskftigede som virksomheder steget med mere end 40 % i EU . Men ogs her er der igen blandet malurt i bgeret .
Det er stadig mindre end halvt s meget som i USA . Alligevel vil denne vej vre belagt med succes .
Men den vil kun vre det , hvis det ikke kun er det videnskabelige grundlag og infrastrukturen , der bliver styrket p dette omrde , men ogs den samfundsmssige konsensus , og naturligvis isr med hensyn til den meget og strkt omdiskuterede genteknologi .
<P>
Den oplyste samfundsmssige diskurs er en forudstning for svel legitimeringen af formlene for forskningssttten som for den optimale udnyttelse af dens resultater og bliver som delindhold i dette program stttet yderligere .
Mange kolleger krver desuden , at der indskrives nye forbud mod forskningssttte og moratorier i programmet .
Jeg siger Dem , det giver jeg ikke noget for !
P denne mde kan man f.eks. ikke lse problemer ved et eventuelt eugenisk misbrug af genteknikken .
Det mest effektive her er stadig en social fordmmelse af dem , der handler sledes , dem , som overtrder etisk konsensus .
<P>
Sttteprogrammet skal indeholde projekter og ikke forbud .
Etisk omstridte projekter hrer ganske enkelt ikke hjemme i den flles programtekst .
Yderst effektiv er naturligvis forbrugerafgrelsen .
Produkter , der er mrket klart og i overensstemmelse med indholdet , og hvis indholdsstoffer eller fremstillingsproces er unsket , vil ikke have en chance p markedet .
Punktum , det er den gldende beslutningssituation , og sdan skal det blive ved med at vre .
Jeg taler alts udtrykkeligt for en udvidelse af den ledsagende socialkonomiske forskning og projekttagerens og Kommissionens pligt til offentlig diskurs .
Det har Parlamentet eftertrykkeligt indskrevet i dette program .
<P>
Programmet beskriver mange meget interessante enkeltprojekter . Det illustrerer , som nvnt i begyndelsen , den betydning , som tillgges biovidenskaben .
Men jeg synes ogs , det peger p et dilemma , et dilemma ved den flles forskningssttte , som bestr i , at der stadig - mere end i dette tilflde - er 125 tematiske prioriteter , som skal stttes , det vil sige , der m alts ogs vre andre ikke prioriterede projekter .
Det er et vldigt antal , og de bliver ogs opdelt overordentligt njagtigt i ngleaktioner , hvad budgettet angr .
Dette giver alts ikke noget spillerum for en fleksibel reaktion p de om muligt antals- og kvalitetsmssigt forskellige ansgninger i hver ngleaktion .
<P>
Det vil ikke gre overholdelsen af principperne om koncentration og fleksibilitet lettere .
Parlamentet krver her praktisk konsekvens , f.eks. ved fastlggelse af finansmargener .
En overordentlig njagtig afstikkelse af claims til forskningssttten burde vre noget , der hrer fortiden til .
P trods af en mangfoldighed af ndringsforslag er programmet hovedsageligt lagt sdan an , at Parlamentet ikke stiller sprgsmlstegn ved Kommissionens grundkoncept .
Jeg anbefaler alts , under inddragelse af de foreslede ndringer fra Forskningsudvalget , at programmet accepteres .
<SPEAKER ID=64 NAME="Malerba">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om det andet temaprogram , det vil sige om det brugervenlige informationssamfund eller informationssamfundets teknologier .
Dette program er objektivt en prioritet , der har direkte sammenhng med de vsentligste muligheder for konomisk vkst , rigdom og beskftigelse , som det blev understreget af ministrene ved det seneste rdsmde i Wien , og som det fremgr af et dokument fra Kommissionen om perspektiverne i informationssamfundet .
<P>
Efter forligsproceduren har dette program et budget p ECU 3 , 6 milliarder , som er et fald i forhold til det samlede budget for programmerne Acts , Race , Esprit og Telecommunications .
Det giver anledning til nogen bekymring , selvom faldet i denne forskningsinvestering kan opvejes af den tiltagende tilstedevrelse af informationsteknologi i de andre temaprogrammer .
<P>
Et srligt tilflde er nettet , der skal binde alle de europiske forskningsinstitutioner sammen , som beslaglgger 3 % af temaprogrammet . I den forbindelse har jeg stillet ndringsforslag , der i hvert af temaprogrammerne skal understrege ndvendigheden af engagement i koordineringen for p en sammenhngende mde at viderefre dette ambitise netvrksprojekt .
<P>
Hvad angr Kommissionens forslag opfordres Parlamentet til at bekrfte nogle vigtige forbedringer , som Forskningsudvalget i vidt omfang har stttet efter mit forslag , og som jeg nu hurtigt vil erindre om .
<P>
Mit forslag var at flytte og i mindre omfang at begrnse finansieringen af afsnittet om elektronisk handel til fordel for borgertjenester .
Hvis vi krver , at forvaltningerne skal vre pionerer og ledende i ivrksttelsen af nye borgertjenester , m vi faktisk p en eller anden mde fremme denne strategi .
<P>
Jeg har ogs bekrftet vigtigheden af de grundlggende teknologier , idet jeg understreger orienteringen mod platforme , mod tekniske og industrielle standarder , mod patenter , alts alt det , som kan fremme skabelsen af produkter og tjenester med stor anvendelse p det internationale marked - ikke kun det europiske - og sledes ogs konomiske og kommercielle succeser .
Jeg har fet medtaget en henvisning til informationsteknologien i sektoren for vrktjsmaskiner og maskiner i produktionen , en sektor , der absolut er af strategisk betydning for at sikre vores industrielle systems konkurrenceevne og opfylde temaprogrammets ml med hensyn til bredygtig udvikling .
<P>
Jeg har p baggrund af bekymringen med hensyn til deltagelsen af de sm og mellemstore virksomheder i dette program ogs accepteret det tvrgende ndringsforslag om en garanti for mindst 10 % deltagelse af sm og mellemstore virksomheder .
Her vil jeg imidlertid gerne med tilfredshed understrege , at Kommissionens data historisk viser en deltagelse af de sm og mellemstore virksomheder i de informationsteknologiske programmer , som ligger omkring 26 % .
Jeg tror derfor , at dette ndringsforslag snarere br opfattes som en opmuntring til kvalitativt og kvantitativt at styrke deltagelsen af de sm og mellemstore virksomheder , for hvilke jeg vil anbefale , at man fortstter med at holde systemet med undersgelsesbevillinger i live efter Craft-programmets model , det vil sige som en hjlp i forslagenes formuleringsfase .
<P>
Da anvendelserne af informationssamfundet har en satellitdimension , ser man os altid i en drlig konkurrencesituation i forhold til amerikanerne , og derfor noterer jeg med glde , at dette aspekt er taget i betragtning i programmet .
<P>
Mens jeg principielt ikke har nogen vanskeligheder med at acceptere ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , forekommer visse af dem , isr ndringsforslag 8 , mig at vre uigennemfrlige .
<P>
Som konklusion tror jeg , at det er yderst vigtigt at sende et budskab til Kommissionen , hvor man opretholder en hj grad af fleksibilitet og fokus , men ogs samhrighed og opmrksomhed , sledes at man undgr dobbeltaktiviteter inden for de forskellige programmer .
Jeg tror , at isr Parlamentet br holde Kommissionen i skak , hvad dette angr .
<P>
Jeg takker sledes Kommissionen for dens samarbejde og stter min lid til , at Rdet vil acceptere de stillede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Ferber">
Hr. formand , kre kolleger , efter at vi i Forligsudvalget har opnet enighed om det femte rammeprogram for forskning , kan vi jo i dag ogs debatere srprogrammerne .
I aften m jeg p vegne af ordfreren Stelios Argyros prsentere hans betnkning .
Srprogrammet  konkurrence- og bredygtig vkst  reprsenterer vel nok de vigtigste prioriteter for Den Europiske Union , selvom det desvrre kun er udstyret med EUR 2 , 7 milliarder og derfor ogs er af afgrende betydning for en vellykket implementering af hele det femte rammeprogram .
Lad mig knytte fire generelle bemrkninger til dette program , som br tages i betragtning ved valg af forskningspartner .
<P>
For det frste - jeg tror , det er indlysende - skal de foretagne aktiviteter naturligvis vre i overensstemmelse med de foreslede krav , som de nu str i programmet .
<P>
For det andet - det tror jeg ogs er et vigtigt punkt , som vi her i Parlamentet ofte har diskuteret -br Kommissionens offentliggrelser ogs stilles til rdighed p tilgngelig vis , f.eks. elektronisk .
<P>
For det tredje : Vi har i udvalget fastlagt betingelser for udvlgelsen af virksomheder , der skal stttes . Jeg beder Kommissionen om ogs at overtage dette .
En virksomheds bidrag skal forbedre hele sektorens konkurrencedygtighed , det vil sige , at der skal tages hjde for dette tiltag i en sektor overfrt p enkelte forskningsprojekter .
Det skal forbedre positionen for den europiske konomi p det samlede verdensmarked .
Den viden , som er opnet gennem forskningsprogrammerne , skal bearbejdes og stilles til rdighed og sledes fre til nye produkter og processer .
<P>
For det fjerde : Vi m naturligvis ogs betnke , at vores konkurrenter i USA og Japan gennemfrer lignende programmer . Dem m vi kunne reagere tilsvarende p .
<P>
Med de fire ngleaktioner og de to horisontale forholdsregler i dette srprogram str et stort emneudbud til rdighed for forskningen . Ogs her vil jeg kun fremstte nogle f bemrkninger .
<P>
I den frste ngleaktion drejer det sig om for os , ud over de foreslede ting , ogs at udvikle nye metoder til forvaltning og personalestyring svel som at sttte erhvervsdrivende aktiviteter - ogs det er et meget vigtigt punkt .
Desuden drejer det sig ogs om at overveje metoder til forbedring af miljskader og genoprettelse af den oprindelige tilstand .
Dette skulle i henhold til udvalgets forslag omfatte produktion , tekstil- og byggesektoren .
<P>
I den anden ngleaktion str vi over for den store opgave at videreudvikle de forskellige transportsystemer inklusive den intermodale transport for at kunne tage de store udfordringer op , som netop findes p dette omrde - det har jeg jo ogs netop som ordfrer for Udvalget om Transport og Turisme udtalt herfra for f minutter siden .
Jeg betragter det som yderst gldeligt , at vi som Europisk Union for frste gang danner et tyngdepunkt p omrdet for luft- og rumfart , eftersom dette ogs lever op til denne sektors europiske dimension - sidste uges konomiske oplysninger demonstrerer jo tydeligt dette .
<P>
Endelig br man ved sttte til forskningens infrastruktur vre opmrksom p , at der her benyttes eksisterende strukturer for ogs at kunne integrere sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil gerne p vegne af ordfrer Stelios Argyros - og ogs jeg selv personligt - takke alle kolleger for et behageligt samarbejde ved udarbejdelsen af betnkningen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Estevan Bolea">
Fru kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , det tilkommer mig at fortlle Dem om det fjerde srprogram , der hrer ind under den frste aktion p omrderne miljbeskyttelse og energi .
<P>

Rdet mente , at det var bedre at integrere disse to temaer , selvom Kommissionen til at starte med havde foreslet at skille dem ad , og derfor har Parlamentet behandlet dem i et program , som hedder  Bevarelse af kosystemet  , og som i mine jne har det ikke srligt positive kendetegn , fru kommissr , at det omfatter demonstrationsprojekterne .
<P>
Vi siger allesammen , at vi har behov for flere ressourcer til forskning .
Jeg synes ligesom Dem , mine damer og herrer , at vores industrier hverken er gammeldags eller gamle , men derimod blot forldede , og at det eneste , de har behov for , er at anvende innovationen i deres anlg .
Dette kan ikke lade sig gre med subsidier og sttte .
<P>
Det er rigtigt , at Parlamentets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi kraftigt sttter subsidierne til vedvarende energikilder eksempelvis .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , fru kommissr , at vi alle sttter de vedvarende energikilder .
Men for at de kan sejre , blive mere effektive og indtage deres rette plads p markedet , er der behov for mere forskning , mere innovation og frre subsidier .
<P>
Ikke desto mindre vil jeg henvise til de seks ngleaktioner , som dette srprogram bestr af : Fire hrer under milj , og to under energi .
<P>
Jeg vil til at starte med lyknske Kommissionen og sige tak for at have medtaget forskning i teknologi vedrrende forvaltning af vandressourcerne som en ngleaktion .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , dt , som menneskeheden har behov for i det 21. rhundrede , er vand .
Der vil ikke vre problemer med energi , og hvis der skulle vre det , vil de lse sig .
Derimod vil der vre store problemer med vandforsyningen , og Den Europiske Union kan udvikle meget mere effektive teknologier , udstyr og forvaltningsteknikker , som gr det muligt at eksportere kolossale mngder udstyr og tjenesteydelser .
<P>
Derfor tror jeg , at programmet for vandressourcer er overordentlig vigtigt i to henseender , nemlig med hensyn til forvaltning af kvantiteten af vandet og vandkvaliteten .
<P>
Den anden ngleaktion omfatter klimandringen og biodiversiteten , som er virkelig afgrende emner , hr. formand .
Hvad skal man sige om klimandringen , som sdan foruroliger os allesammen , og som er nrt knyttet til de store katastrofer , der rammer befolkninger med meget knappe midler ?
Disse befolkninger plages som flge deraf af meget alvorlige ulykker og besvrligheder .
<P>
Men derudover stter menneskeheden sikkert sin fremtid p spil med dette program , for klimandringen , som der henvises til , er ogs meget nrt knyttet til biodiversiteten .

<P>
Den tredje ngleaktion drejer sig om den integrerede forvaltning af marinekosystemerne .
Vi har uafladt brugt havet og dets ressourcer , men havet , som udgr den strste del af vores jord , glemmes og udelades fra vores arbejde og forskning .
Derfor hber jeg , at der gives en stor saltvandsindsprjtning til den integrerede forvaltning af marinekosystemerne , som ogs borgerne i de nste par rhundreder vil vre afhngige af i stor udstrkning .
<P>
Og sluttelig drejer den fjerde aktion inden for milj sig om fremtidens by og kulturarven .
<P>
Fru kommissr , som det ofte er blevet sagt hr , bestr Europa af katedralerne , gobelinerne , de store paladser , den store kulturarv , som vi under ingen omstndigheder m miste , og som har behov for meget teknologi , ikke kun ressourcer til vedligeholdelse , men derimod til en effektiv vedligeholdelse .
Hvis vi restaurerer vores historiske kunstarv p drlig vis , har vi ikke gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Derfor er det samtidig et omfattende program .
Mlene er meget godt valgt , men det drlige er , at der er for mange prioriteter .
<P>
Som hr . Tannert ppegede , da han talte om sit program , har Kommissionen opfattet ordet prioritet p en mde , som jeg ikke kan begribe .
For i dette program er der 130 prioriteter .
Derfor m jeg fortlle Dem , fru kommissr , at mlene er veldefinerede , men efter min opfattelse er der for mange prioriteter , hvis vi ellers alle forstr det samme ved ordet prioritet : noget , som fremhves , noget , som bliver behandlet i frste rkke .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen med dens viden br vre mere selektiv i programmerne og gre brugen af ressourcerne mere effektiv .
<P>
Hvad angr energi , er der to delprogrammer eller ngleaktioner : Det ene er at opn renere energisystemer , herunder vedvarende energikilder , og det andet er at gre brugen af energi mere effektiv og rentabel .
For hvis sandheden skal frem , bruger vi i Unionen for meget energi i husholdningerne , isr til transport , i vores fabrikker og i vores produktionssystemer .
<P>
Og det er hr , at jeg tvivler alvorligt p , at det program , som De har udviklet , er anvendeligt .
<P>
Hr .
Linkohr nvnte , at det var ndvendigt at mle resultaterne , og at Parlamentet burde udfre en betydelig kontrol .
Jeg er enig med ham og tror , at Parlamentets kontrol vil vre en stor hjlp for Kommissionen . Jeg tnker ikke kun p den budgetmssige kontrol , som Parlamentet skal foretage .
Jeg tnker ogs p kontrol med resultaterne , kontrol med innovationen , effektiviteten af forskningsgrupperne fra forskellige lande , som skal deltage , og effektiviteten af det , som skal ske med de knappe ressourcer , og jeg mener virkelig knappe ressourcer i disse to programmer .
<P>
Der er et ndringsforslag , ndringsforslag 9 , som jeg vil modstte mig , fordi det gr ud p at afstte 42 % af budgettet til demonstrationsprojekter , hovedsageligt vedrrende vedvarende energikilder .
Fru kommissr , det er sttte .
Hvis De vil afstte 42 % af dette budget til sttte til sm projekter vedrrende solenergitage , biomasser og vedvarende energikilder , som vi er ndt til at sttte - uden tvivl , men ikke p denne mde - vil vi aldrig komme videre med de vedvarende energikilder .
Problemet med dem er , at de ikke er konkurrencedygtige .
Og kun nye teknologier kan gre dem mere konkurrencedygtige .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve ndringsforslag 25 og 27 , som jeg hber , Kommissionen indarbejder , fordi de drejer sig om gas .
Europa vil fremme et meget vigtigt gasprogram , og vores gassystemer er meget skrbelige og stive .
Derfor er vi ogs ndt til at gre noget med hensyn til opbevaring af ikkeflydende gas .
<P>
Vi er ndt til at gre noget med hensyn til nye efterforskningsboringer i offshore-omrderne , og endnu en gang er det ndvendigt at ppege , at vi er ndt til at sttte de sm og mellemstore virksomheder .
Vi nsker alle virkelig at forbedre beskftigelsessituationen .
Forskning kan bidrage til opnelsen af dette .
Jeg tvivler p , at vi kan opn det med sttte , men vi kan gre det med Kommissionens viden , og derfor er det ndvendigt , at Kommissionen udviser smidighed .
<SPEAKER ID=67 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , r efter r opnr den europiske forskning stadig strre samhrighedsandel med forgelse af dens kvalitet og skabelsen af et eget europisk image , der er resultatet af de aktiviteter , der gennemfres i hvert land .
Rammeprogrammerne , fra det frste til det fjerde , har ydet et afgrende bidrag til disse fremskridt ved at fremhve flles bekymringer , flles ml og konvergerende metodologier .
Ikke desto mindre er vores forsknings internationale dimension stadig utilstrkkelig og tilsyneladende spredt .
Derfor er det vigtigt at yde en indsats p dette omrde , eftersom vi stadig plages af de ulykkelige flger af 2. verdenskrig , som var skyld i , at tusinder af europiske forskere emigrerede til USA . Det forvandlede dt land til et pilgrimsml for mange af vores unge forskere .
<P>
Derfor er det ndvendigt med en ekstra indsats , som gr det muligt at omdanne hele den europiske videnskab med dens srheder og egen personlighed til en referenceramme og et mdested for tusindvis af forskere fra resten af verden i overensstemmelse med den priviligerede plads , som Europa indtager p andre niveauer , f.eks. det sociale niveau med en solidarisk opfattelse af samfundet og forholdet til tredjelande , det etiske niveau med et beslutsomt forsvar af menneskerettighederne og demokratiet og det politiske niveau med en tolerant holdning og fredelig sameksistens , sledes at alt dette suppleres med en ligeledes vigtig rolle for europiske videnskab som afspejling af alle disse vrdier .




<P>
Vi synes , at Kommissionens forslag er positivt .
I kraft af ovenstende betragtninger stiller vi alligevel nogle ndringsforslag , som har til forml at fuldstndiggre vores forsknings rolle i verdensbilledet .
Det drejer sig om fem punkter :
<P>
1.Der skal indfres en konstant indsats for at bekmpe knsdiskriminering og hjlpe kvinderne til at opn den ligestilling , som de krver.2.Den europiske videnskab skal fremst som en enhed.3.Der skal opbygges en frugtbar infrastruktur i vores videnskab , som gr den til referenceramme.4.Vi skal vre opmrksomme p de sociale behov og mangler i adskillelige tredjelande.5.Europa-Parlamentet skal takket vre indholdet af Amsterdam-traktaten indrmmes en strre rolle i denne proces.Det frste punkt drejer sig om at samle ligestillingen mellem kvinder og mnd med hensyn til svel mlet som metodologien og de konkrete foranstaltninger .
<P>
Det andet punkt vedrrende den europiske videnskab som en enhed drejer sig om et simpelt initiativ , nemlig udgivelsen af en publikation som Science eller Nature , som kan afspejle betydningen og intensiteten af vores videnskab i den vide verden .
<P>
Det tredje punkt , som vedrrer opbygningen af en videnskabelig infrastruktur p europisk niveau - i virkeligheden et europisk videnskabeligt informationscenter - gr ud p at gre hele den videnskabelige produktion i form af artikler , bger og rapporter , der er behrigt indiceret , analyseret og ajourfrt , tilgngelige for bde vores forskere og forskere fra resten af verden med henblik p ikke udelukkende at vre afhngige af de amerikanske advarselssystemer og databanker , som er altdominerende .
<P>
Det fjerde punkt , der handler om at vre opmrksom p tredjelandenes behov , har forskellige aspekter .
Sledes drejer det frste aspekt sig om at kunne have et srligt forhold til tredjelandene .
Man br give resten af verdensdelene , herunder Latinamerika og andre omrder , samme passende behandling som Middelhavslandene .
Et andet aspekt handler om at bibeholde og i givet fald ge strmmen og mngden af disse forbindelser .
Et tredje aspekt vedrrer opmrksomheden p disse landes konomiske , sundhedsmssige , demokratiske , landbrugsmssige og industrielle problemer , hvilket er ved at blive en sdvane mellem os , men vi er ndt til at forbedre os p dette punkt . Derfor foresls der endog lige fra miljforanstaltninger til undersgelse af de farer , som de genetiske patentrettigheder indebrer .
<P>
Det fjerde punkt er af flles interesse og vedrrer den delte ejendomsret til de opdagelser og patenter , der opns ved en flles konomisk indsats .
<P>
Og det femte aspekt vedrrer fjernelsen af de undvendige bureaukratiske og tekniske hindringer for til gengld at fremme en bedre udbredelse og et bedre forhold til de lande , som vi samarbejder med .
<P>
Sluttelig vedrrer det femte punkt Europa-Parlamentets rolle som udtryk for den europiske folkelige vilje , og derfor opfordrer Parlamentet til , at det informeres njagtigt og eventuelt inddrages . Vi mener , at de europiske interesser med disse foranstaltninger bliver forsvaret p passende vis .
<SPEAKER ID=68 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , det drejer sig om to forskellige programmer . Det gr jeg med det samme opmrksom p .
Jeg vil frst behandle min egen betnkning om SMV og innovation . De sm og mellemstore virksomheder fortjener en central placering i Den Europiske Unions politik .
Ud over beskftigelse retfrdiggres dette af , at SMV i europisk sammenhng har stor konomisk vgt . Af de 17 millioner virksomheder i Europa er ikke mindre end 99 % SMV ' er , der str for 70 % af beskftigelsen , 50 % af investeringerne og 60 % af Unionens rigdom .
SMV er dermed den vigtigste konomiske faktor i Europa .
<P>
De fleste virksomheder er meget sm .
Nsten 15 millioner virksomheder har 9 medarbejdere eller derunder , og i lidt mere end en million virksomheder arbejder der mellem 10 og 99 mennesker .
Endvidere udgr SMV ikke en homogen gruppe af virksomheder . Det er derfor nskeligt , at der gives en forskellig behandling pr. mlgruppe .
Jeg er derfor glad for , at man nu for rammeprogrammet ogs anvender den definition af SMV , hvor kun virksomheder med mindre end 250 medarbejdere tages i betragtning .
<P>
Disse virksomheders konkurrenceevne afhnger i hj grad af deres evne til innovation . Derfor er det af essentiel betydning at starte innoverende aktiviteter og at lette spredningen og anvendelsen af forskningsresultater og at sttte overdragelse af teknologi .
Europisk optrden som supplement til initiativer i medlemsstaterne er ndvendig for at hjlpe SMV ' erne med at globalisere deres aktiviteter og f adgang til ny teknologi .
<P>
Dette srprogram skal yde et bidrag til optimaliseringen af indsatsen for at fremme innovation og stimulere SMV ' ernes deltagelse i rammeprogrammet .
Programmet er kun et koordinationsinstrument , der skal sttte emneprogrammerne , og det har derfor ogs et begrnset budget p ECU 363 millioner .
Jeg mener , at alle projekter skal gennemfres i deres naturlige omgivelser , det vil sige inden for emneprogrammerne . Jeg er derfor glad for , at Parlamentet og Rdet har stttet mit forslag om , at der inden for alle emneprogrammer mindst skal reserveres 10 % af forskningsbudgettet til projekter , hvori der deltager SMV ' er .
<P>
For det andet , kre kolleger , formidlingen af ider og nye teknologier skal foreg s effektivt som muligt . I emneprogrammerne skal der derfor lgges stor vgt p innovation .
Hvad kan man gre for at fremme udbredelsen af O & O-resultater og omsttelsen heraf i nye og bedre produkter , fremstillingsmetoder og tjenester ?
Ved starten af projekterne skal der opstilles og udvikles mlrettede output-kriterier , f.eks. offentliggrelse af resultater og patenter . Kun da er virkningen af de europiske forskningsmidler mlelig og legitim .
<P>
Endvidere understreger jeg betydningen af at formidle viden .
Det er ndvendigt at skabe en god vidensinfrastruktur , hvorved viden kan anvendes i hele Europa , s hjulet ikke opfindes p ny i alle 15 medlemsstater .
<P>
Der ligger stadigvk for mange muligheder p hylderne .
Sdan var det for fire r siden , og sdan er det desvrre stadigvk .
Det er f.eks. en kendsgerning , at sm virksomheder mangler viden og information om nye ider , der er udviklet af universiteterne og forskningsinstitutionerne , om mulighederne for teknologioverdragelse , og som tidligere nvnt , adgangen til sttteprogrammerne .
<P>
Da jeg for fire r siden blev medlem af Europa-Parlamentet , understregede jeg i min frste betnkning vigtigheden af at formidle viden til SMV ' erne . For at Europa kan konkurrere med stormagterne , USA , Japan og Kina , skal de 15 medlemsstater samarbejde .
Det glder ogs og frem for alt med hensyn til forskning og teknologisk udvikling . Rammeprogrammet er et godt instrument til det forml .
<P>
For det tredje , hr. formand , gr man stadigvk alt for ofte ud fra , at hvis der bare forskes tilstrkkeligt , kommer den kommercielle anvendelse af sig selv .
Det modsatte er rigtigt .
Der opstr ganske vist et nyt produkt , men der er ikke penge til at videreudvikle det .
Banker og venture capitalists tr ofte ikke finansiere hjteknologiske projekter , hvis det falder uden for deres ekspertise .
De har for lidt viden til at kunne bedmme de teknologiske og finansielle risici ved disse nye produkter .
<P>
Derfor har man i Nederlandene oprettet stiftelsen technology rating , der siden 1995 forsger at lette finansieringen af lovende teknologiske innovationer i SMV ' er .
Det er EU ' s opgave at formidle kendskabet til disse lovende initiativer . Det vil ogs ske i det kommende r gennem ENTAS-systemet ( European new technologies appraisal system ) , der vil blive realiseret i Europa gennem ING-banken , andre europiske banker og Fruenhofer-instituttet i Tyskland .
Nationale videnscentre br lre af hinanden og vre eksempler for hinanden og bidrage til europiske blokdannelser .
Det frer til mange innovationer og koster relativt f penge .
<P>
Hr. formand , mit sidste punkt . Et typisk kendetegn for mange SMV ' er manglen p arbejdskraft .
For at give SMV klarhed om procedurerne og betingelserne for deltagelse i rammeprogrammet , skal srforanstaltningerne for SMV , f.eks. exploratory awards , gennemfrligshedsundersgelser og Craft formuleres og gennemfres p samme mde i alle emneprogrammer .
Endvidere skal de vre tilgngelige gennem det samme centrale kontaktpunkt , n loket , hos Kommissionen .
Men de frste tegn p , at det p dette punkt er ved at g galt i Kommissionen , er der allerede .
F.eks. er der i forslaget om arbejdsprogrammet for IST-programmet ingen henvisning til Craft .
Jeg har derfor flgende sprgsml til kommissr Cresson : Hvordan ptnker hun at koordinere de forskellige generaldirektorater , der er involverede i gennemfrelsen af rammeprogrammet , srligt med henblik p foranstaltningerne for SMV ' erne i programmet ?
Det vil jeg gerne have svar p om lidt .
<P>
Hr. formand , jeg gr nu over til min nste opgave , nemlig at fremstte en udtalelse p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vedrrende en rkke srprogrammer inden for det femte rammeprogram .
P vegne af udvalget vil jeg gerne begynde med at lyknske fire ordfrere , nemlig hr . Tannert , hr .
Malerba , hr . Argyros og fru Estevan Bolea .
Europa har en god tradition for forskning og anvendelse af videnskab og teknologi . Det strategiske ml for det program , der nu foreligger , er at knytte forskningskapacitet og produktionskapacitet nrmere sammen for ikke mindst at stimulere eksporten af teknologi .
P den mde opns strre beskftigelse og mere velfrd i Europa . Mervrdien og Unionens rolle p forskningsomrdet bestr i at fremme samarbejdet mellem de europiske forskningspartnere .
Ved at overskride grnserne og gre brug af hinandens viden er de europiske virksomheder , bde de store og de sm , bedre rustet til den internationale konkurrence .
Men , hr. formand , partnerskab ophrer ikke ved Den Europiske Unions grnser .
Europa er en del af en globaliseret verdenskonomi og dens hidtil adskilte markeder .
Kre kolleger , fru kommissr , for to uger siden var jeg fem dage i San Francisco Bay-omrdet , hvor jeg med egne jne s , hvordan nye , sm virksomheder , skaldte start-ups , i bioteknologisektoren skd op af jorden som paddehatte .
Nye virksomheder betyder ny beskftigelse , som Europa har s stort behov for .
Samarbejde med USA p dette omrde kan ogs stimulere den europiske bioteknologiske industri . Det samme glder for informations- og kommunikationsteknologisektoren .
<P>
Hidtil har Den Europiske Union og ogs rammeprogrammet koncentreret sig om samarbejde inden for Europa . I fremtiden vil globalt samarbejde , der kendetegner f.eks. high-tech-sektoren , blive stadigt vigtigere .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er derfor meget glad for aftalen mellem Den Europiske Union og USA om videnskabeligt og teknologisk samarbejde , der blev underskrevet for et r siden .
Gennem mange r har USA og Den Europiske Union haft et nrt forhold til hinanden .
De bilaterale konomiske bnd skaber de strste handelsstrmme i verden .
Den Europiske Union og USA er hinandens vigtigste investorer , og kvaliteten af dette forhold har stor indvirkning p verdenshandlen .
Dette , kre kolleger , retfrdigr ogs et mere intensivt videnskabeligt samarbejde , der kan fre til en forbedring af den gensidige forstelse af hinandens opfattelser og lsning af handelskonflikter med USA , f.eks. inden for bioteknologi og sikkerhed p Internettet eller tnk p kryptering , privatlivets fred og beskyttelse af data .
Disse konflikter skyldes forskellige opfatttelser af flgerne af disse nye teknologier for mennesker og milj . Endvidere forskelle mellem forbrugernes adfrd i Unionen og USA .
For at undg en konstant strm af handelskonflikter p disse omrder og med henblik p udarbejdelse af en globalt acceptabel lovgivning , er samarbejdet med tredjelande og srligt USA inden for rammeprogrammet en absolut ndvendighed .
<SPEAKER ID=69 NAME="Lange">
Hr. formand , det , som inderst inde holder verden sammen , er et sprgsml , som ikke er srlig originalt , fordi det allerede er meget gammelt , men mere aktuelt end nogensinde , da vores samfundsmssige udvikling naturligvis er prget af ganske mange forskellige faktorer , som tilsammen udgr det , som vi betegner som den europiske udviklingsmodel .
For s vidt er det af central betydning for vores fremtidige udvikling at stille sprgsmlet om , hvad det da er , der inderst inde virkelig holder vores samfund sammen , og at forbinde dette med forskningsaktiviteter i alle sektorer .
I den forbindelse hilser jeg det srligt velkomment , at vi her har et srprogram , som p den ene side sttter forskernes mobilitet og p den anden side bringer den sociokonomiske forskning p tale , netop sprgsmlet om det inderste i vores samfund .
<P>
Det er en sart plante , som begyndte at blomstre i det fjerde rammeprogram for forskning , og som blev frembragt ved Parlamentets hjlp .
Der var mange problemer og overdrivelser , den strategiske udvikling var ikke ubetinget den bedste , men det er blevet betydeligt bedre i de senere r , og det sidste udkast dertil , det tredje call , var fortrffeligt .
Her vil jeg gerne rose direktr Mitsos fra Kommissionen - det skal man jo ogs gre en gang imellem i disse tider , alts rose Kommissionen , der har virkelig fet styr p disse ting .
<P>
Alligevel har jeg tilladt mig at foresl nogle forbedringer i syv punkter .
For det frste skal der ved den forelbige fordeling af midler kun st 10 % til rdighed for sociokonomisk forskning .
Nr vi fordeler midler forelbigt , tror jeg roligt , vi kan stte dem lidt hjere , da opgaveomrdet netop inden for rammerne af forligsproceduren til det femte rammeprogram for forskning naturligvis ogs er blevet strre .
Derfor foreslr jeg , at der forelbig beregnes 15 % her .
<P>
For det andet : Det er vigtigt for mig , at man ved besked om programmet , bde hvad angr mobiliteten og den indholdsmssige forskning .
Der skal alts isr via Internettet etableres en gennemskuelighed med henblik p de institutioner , som deltager , og de pgldende temaer .
<P>
For det tredje : Det er vigtigt for mig , at den sociokonomiske forskning ikke bare bliver drevet som bibeskftigelse eller periferisk , men derimod bliver forbundet horisontalt med de vrige forskningsomrder .
Derfor nogle forslag til en get koordinering af denne forskning med andre forskningsomrder , isr forslag 37 .
<P>
For det fjerde : Nogle sm indholdsmssige forbedringer , som vedrrer genstanden for den strukturelle forandring , isr med hensyn til vores samfunds aldring , virkningerne af vores strukturelle forandring p beskftigelsen , p den menneskelige mentalitet i vores samfund , men ogs hvad angr deltagelsesformerne .
Det viser sig jo netop p mange omrder , at en deltagelse ikke lngere finder sted p traditionelle politiske omrder , men snarere i ngo ' er , p borgerinitiativer osv .
Indholdsmssigt burde disse aspekter alts ogs tages med i betragtning .
<P>
For det femte : Naturligvis drejer det sig ogs om en kontakt mellem forskere .
Nu vil jeg ikke bryde nogen lanse for den socialvidenskabelige forskning , men jeg har af og til flelsen af , da det europiske samarbejde endnu ikke er s langt i sin udvikling , at man da kan vre lidt behjlpelig med at etablere et netvrk for den europiske forskning , hvilket naturligvis ogs er vigtigt for ansgningen , alts at man sttter etableringen af et netvrk .

<P>
For det sjette : Sttte til ligeberettigelsen , knnenes ligeberettigede deltagelse i dette forskningsprogram .
Det gr f.eks. ikke an , at uddannelsestiden ikke tages i betragtning ved uddeling af Marie Curie-stipendier .
Dette skal reguleres , s det ikke er til at tage fejl af , ligesom ogs sttte til ligeberettigelsen i det hele taget .
I sidste uge var jeg p en konference med 150 deltagere , heriblandt to kvindelige .
Det m man da kunne gre noget ved .
<P>
Mit syvende og sidste punkt : Vi skal ogs markedsfre resultaterne .
Det hjlper ikke noget , at vi har gode studier , hvis de bliver gemt vk .
Netop p det socialvidenskabelige omrde kan det ofte vre tilfldet .
Alts en markedsfring af resultaterne , f.eks. p Internettet , men ogs en aktiv markedsfring hos modtagerne , politikerne , her i Parlamentet , i de enkelte medlemslandes regeringer , men ogs dr , hvor det sker , for at resultaterne kan gres brugbare for den samfundsmssige proces .
<SPEAKER ID=70 NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne fremlgge to betnkninger , begge i mit navn og begge om Det Flles Forskningscenter .
Den frste er betnkningen om det femte rammeprogram , og den anden er Euratom-betnkningen om arbejdet i FFC .
FFC er et godt eksempel p , hvad europisk vrditilvkst betyder .
FFC burde vre langt bedre kendt af EuropaParlamentets medlemmer og af befolkningen generelt .
Det glder for alle forskningsprogrammer , men i srdeleshed for Det Flles Forskningscenter , hvor videnskabsfolk fra hele Den Europiske Union samles for at arbejde p problemer , som er relevante for EU-borgere .
<P>
Som for Den Europiske Union har ogs FFC ' s rolle ndret sig , og der er desuden sket et fokusskift .
I starten blev der lagt meget vgt p nukleare forhold , og der blev udfrt vrdifuld forskning p det nukleare omrde .
Det er ved at ndre sig , og FFC ' s nye mission p trsklen til det 21. rhundrede , kommer mere og mere i fokus .
Hr . Allgeier , leder af FFC , og kommissr Cresson har begge udvist stort overblik ved at definere FFC ' s rolle , s alle er klar over centerets opgave .
Opgaven bliver hovedsagelig at fungere som vrktj for planlggere i Den Europiske Union og for dem , der str for gennemfrelsesprogrammer inden for forskellige omrder .
<P>
Der er f.eks. brug for arbejdet med forskning i fremtidens teknologi p anlgget i Sevilla .
Vi har brug for det test- og standardarbejde , som udfres i Ispra og andre steder .
For nylig testede man f.eks. den metode , som man i hver medlemsstat bruger til mling af luftforurening , og man fandt mange misforhold i disse tests .
Det var et meget vrdifuldt stykke arbejde .
<P>
Samtidig med at vi har fet klarlagt formlet , har der ogs vist sig et behov for reform og omstrukturering , som i jeblikket gennemfres meget effektivt .
FFC har faciliteter , som medlemsstater umuligt har rd til at bygge , og nogle af disse faciliteter burde udnyttes bedre .
Eftersom Europa-Parlamentet har pligt til at overvge , hvad der foregr p anlggene , vil vi gerne ptage os rollen som observatr .
Vi vil gerne have to observatrer i FFC ' s styrelsesrd .
Hvis det af rent tekniske eller juridiske rsager ikke kan lade sig gre , vil vi gerne have undersgt , om der er andre mder at udfylde denne observatrrolle p .
<P>
Ispra-anlggets strrelse og problemerne med at vedligeholde et sdant anlg krver et vist omfang af genforhandling med de italienske myndigheder , hvilket jeg hber sker i jeblikket .
Ogs her , som i alle andre programmer , skal det understreges , at Den Europiske Unions ligestillingspolitik ikke blot er en smuk talemde .
Det betyder , at den skal fres ud i livet .
Her vil jeg gerne takke fru Cresson , kvindelig kommissr for videnskab , forskning og udvikling , som har forstet , at hvis vi skal have et program med ligestilling , krves der forskning , med hendes ord ,  af kvinder , for kvinder og om kvinder  .
Hun har startet en srlig enhed i GD XII og br lyknskes og stttes .
<P>
Jeg vil nu g videre til Euratom-delen af FFC .
I lyset af det lavere budget er det ret fornuftigt blevet besluttet at nedskre fusionsforskningen i FFC og lgge mere vgt p kontrol af nukleart materiale og beskyttelse .
Faro-anlgget er meget vigtigt : Det giver mulighed for at undersge virkelige ulykker .
<P>
Mit ndringsforslag 20 handler om , at det ikke er forskningsprogrammets opgave at betale for nedlukning af nukleare anlg .
Det m straks diskuteres med budgetmyndighederne og Budgetudvalget , hvordan de ECU 100 millioner , som krves til fuld nedlukning af anlgget i Ispra og andre anlg , kan betales , uden at det rammer forskningsprogrammet . Det ville vre yderst uhensigtsmssigt .
<P>
Jeg synes , at vi skal se p bl.a. professor Rubbias forslag om separation og transmutation af atomaffald p selve anlgget .
Hvis vi ikke finder en lsning p problemet med atomaffald , mister befolkningen tiltroen til ethvert forslag om anvendelse af atomkraft .
Professor Rubbias forslag kan vise sig at vre vejen frem .
<P>
P grund af tiden vil jeg gerne foregribe begivenhederne lidt og fortlle , hvorfor jeg har fremsat et ndringsforslag til fru Matikainen-Kallstrms betnkning , som jeg lyknsker hende med , og jeg er absolut enig i hendes forslag om , at titlen skal ndres til en mere passende titel .
I mit ndringsforslag 19 foresls det , at Kommissionen i lyset af det belb , som skal nedskres i fusionsforskningsprogrammet br komme med en ny plan og tage flgende punkter i betragtning i sine overvejelser af den internationale termonukleare forsgsreaktor .
<P>
Der er blandt de planlagte partnere et drastisk fald i interessen for og evnen til at deltage og , s vidt jeg kan se , er der ikke noget ledigt anlg .
Tidshorisonten er uhensigtsmssig for det femte rammeprogram .
Vi vil ikke udfre dette arbejde inden for en sdan tidshorisont .
Der er i hj grad mulighed for en mindskelse af omkostningerne .
<P>
JET-anlgget i Culham i Det Forenede Kongerige har udrettet mange ting , og det er en vigtig del af fusionsforskningsprogrammet .
Mit forslag til nedskringer i budgettet inkluderer ikke JET-anlgget .
Faktisk er der , s lnge Parlamentet bliver spurgt , sandsynligvis grundlag for , at det skal fortstte efter 1999 .
Det har faste omkostninger .
<P>
Men selvom vi gerne vil undersge de samfundskonomiske aspekter ved nuklear fusion , og dem gr jeg helt klart ind for , s kan jeg ikke tro , at det koster omkring ECU 920 millioner .
Vi er ndt til at fortstte vores igangvrende undersgelse af fusionsforskningsprogrammet , og jeg foreslr ikke p nogen mde , at vi ikke skal gre dette .
Men jeg anmoder Kommissionen om , hvis dette ndringsforslag bliver vedtaget , endnu en gang at kigge p programmet , nr det udarbejdes og f et belb , som passer lidt bedre til det forhndenvrende budget .
<SPEAKER ID=71 NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , behovet for energi bliver i lbet af de nste 50 r omtrent fordoblet i forhold til i dag .
Strstedelen af vksten i energibehovet sker i de nuvrende udviklingslande , som hovedsageligt henter deres ekstra energi fra fossile brndstoffer , som accelerer drivhuseffekten .
Det er muligt i nogen grad at pvirke forbruget af primr energi ved hjlp af energibesparende foranstaltninger , men sdanne spareforanstaltninger er kun mulige i de industrialiserede lande , og ogs i disse er virkningen p totalforbruget af energi beskeden .
<P>
Anvendelse af vedvarende energikilder vil vokse mrkbart i forhold til i dag , men den positive miljpvirkning er utilstrkkelig .
Nr vi desuden tager hjde for begrnsningerne i de globale uran- og naturgasressourcer , kan vi konstatere , at der i jeblikket ikke findes en acceptabel energilsning , som med hensyn til miljet eller specielt kuldioxidemissionerne er i stand til at opfylde det voksende energibehov og hindre forgelsen af drivhuseffekten .
<P>
Der er allerede i et par rtier blevet forsket i teorien om fusionsreaktorer , og det er ogs lykkedes at f reaktionen til at fungere i prvereaktorer .
Ved forskningsarbejdet , som sigter efter en kommerciel udnyttelse af fusionsenergien , er man net til et punkt , hvor det er ndvendigt at etablere det nste demonstrationsprojekt .
ITER-forskningsprojektet , som nu skal sttes i gang , er et flles projekt for EU , Japan , USA og Rusland , og hensigten med det er at producere teknologi til at realisere et kommercielt udnyttet fusionskraftvrk i fremtiden .
Hindringerne for udnyttelsen af fusionsenergi er i dag tekniske , s forskning alene p teoriplan er ikke lngere tilstrkkelig til at sikre udviklingen .
<P>
Udviklingslandene har forelbig ikke muligheder for at udvikle en kommercielt udnyttet energikilde af fusionsenergien , s arbejdet skal udfres i de industrialiserede lande .
Nr vi ogs tager hjde for tidshorisonten for udnyttelse af fusionsenergien , som er beregnet til ca . 50 r , er det klart at indsatsen for at viderefre dette arbejde hverken kan tillade en afbrydelse af den eksisterende forskning , en nedskring af finansieringen , som er foreslet af Kommissionen , eller en udskydelse af ITER-projektet til et senere tidspunkt .
Den eksisterende fusionsforskning koster ECU 500 millioner rligt , hvilket kun udgr ca . 1 % af udgifterne til olieimport i EU .
<P>
Ved produktion af fusionsenergi dannes intet radioaktivt affald fra brndstoffet .
Forskningen i fusionsenergi og kommerciel anvendelse af den indebrer ikke elementer , som opfordrer til eller letter fremstillingen af kernevben .
Vi skal ogs huske , at den eksisterende forskning i fusionsenergi har medfrt en del innovationer bl.a. p det materialetekniske omrde , og p den mde kan resultater fra forskningen udnyttes lnge fr pbegyndelsen af den kommercielle energiproduktion .
<P>
For at drivhuseffekten ikke skal n at udrette uerstattelige skader fr anvendelse af fusionsenergien , skal vi satse p energi produceret med ikkefossile brndstoffer .
Sikring og effektivisering af anvendelsen af de eksisterende kernekraftvrker er uundgelig , hvis man vil producere energi uden at skade miljet .
Kommissionens oprindelige forslag var at finansiere den forskning , som sigter p modernisering af de eksisterende kraftvrker og forskning forbundet med deponering af affald .
Disse er efter min mening forskningsobjekter for nuklear fissionsenergi , som passer godt til dette program .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , vi er ved at tage en beslutning om alternative energiformer for de kommende generationer .
Beslutninger , som trffes nu , lser de fremtidige problemer ved europisk energiproduktion .
Ved at stemme for fusionsenergi kan der garanteres et liv uden iltmasker for de kommende generationer .
<SPEAKER ID=72 NAME="Malerba">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil nu tale om de tre horisontale programmer fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelsers synspunkt , det vil sige hvad angr den internationale betydning af forskning , innovation og de sm og mellemstore virksomheder , det menneskelige potentiale .
Om det frste emne - fllesskabsforskningens internationale rolle - vil jeg gerne sige , at Den Europiske Unions teknologiske forskning absolut br mle sig med og vre konkurrencedygtig i forhold til forskningen p verdensplan , jeg vil ligefrem sige , at mlestokken m vre at kunne udfre forskning , opdagelser , der er af relevans i internationalt perspektiv .
Det femte rammeprogram ville sledes vre fattigt , hvis denne bning ikke var sikret .
Alligevel kan man sprge , p hvilke betingelser man kan lade andre virksomheder og partnere , som ikke er fra Den Europiske Union , deltage , hvordan man skal bruge de europiske borgeres penge p partnere , der ikke hrer til i Unionen .
Der skal srlige regler til , men p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser kan jeg sige , at vi ser to referencepunkter , som for os er helt ndvendige . P den ene side den kendsgerning , at den forskning , der udfres i samarbejde med eksterne partnere trods alt er til gavn for Den Europiske Union og sledes ger dens kompetence og dens kvalitet , og p den anden side eksistensen af et gensidighedskriterium , hvormed jeg mener , at hvis f.eks. partnerne , de amerikanske forskere , har adgang til det europiske forskningsprogram , skal det omvendte ogs vre muligt .
<P>
Dette forekommer mig at vre et meget vsentligt punkt , som hele Kommissionen , ikke kun fru Cresson , br st fast p i de internationale forbindelser .
Jeg tnker i dette tilflde p teknologisk avancerede lande som USA , Japan og Canada , og jeg konstaterer , at selvom vi nu har fundet lsningsmodeller for konflikter og konkurrencesituationer f.eks. p handelsomrdet med WTO , er forskningsverdenen endnu en verden , hvor landene holder sig relativt lukkede , nsten uigennemtrngelige .
<P>
P den anden side , hvad angr de nye lande og udviklingslandene , og isr de lande , der er tt p os som ansgerlandene , tredjelandene ved Middelhavet , mener jeg , at det er meget nskeligt , at forskningen bliver et middel til samarbejde , men det er ndvendigt , at andre finansielle instrumenter i disse tilflde supplerer rammeprogrammet for forskning .
Jeg tnker naturligvis p programmerne Agenda 2000 og Meda-programmerne .
I den sammenhng vil teknologioverfrslen og deltagelsen af tredjelandene vre et element , som ogs ger vrdien af rammeprogrammet .
<SPEAKER ID=73 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommisr , der var lang vej til den endelige afgrelse om det femte rammeprogram for Den Europiske Unions indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration .
I dag vil jeg pst , efter den begyndende protest i Fiskeriudvalget mod dette program , at vi i Fiskeriudvalget kan leve med Forligsudvalgets resultat , p trods af den almindelige uoverensstemmelse med hensyn til midler og eventuelle mangler .
Men vi vil flge gennemfrelsen meget opmrksomt . Jeg vil forklare hvorfor .
<P>
I sin udtalelse til det foreslede rammeprogram har Fiskeriudvalget fremlagt fiskerisektorens og akvakulturens forskningsbehov .
Man konstaterede i udvalget , at forslaget ikke indeholdt noget program , som udelukkende vedrrer fiskeriet , ligesom det ogs var tilfldet i det foregende fjerde rammeprogram .
Konceptionen til det nye rammeprogram bevirker alts , at forskningsanliggender p fiskeriomrdet ved flere programmer og ngleaktioner skal konkurrere med andre forskningsanliggender .
Det gr det ikke lettere for fiskeriet .
<P>
Desuden krvede det en lsning p den fremtidige finansiering af de aktiviteter , som relaterer til fiskeri , og som hidtil har vret defineret som studier og har vret placeret uden for forskningsrammeprogrammet .
Til disse aktiviteter hrer registrering af grundlggende data for vurderingen af fiskebestande , som hidtil har vret finansieret af strukturfondene .
Fiskeriudvalget understreger eftertrykkeligt , at faren for en afbrydelse af finansieringen af de ovenud vigtige aktiviteter m undgs , og sttten til sdanne aktiviteter inden for sektoren for akvakultur skal ges .
<P>
Vi har hrt , at rammeprogrammet i overensstemmelse med artikel 130 I bliver gennemfrt i form af enkelte srprogrammer . Disse bestr igen af skaldte ngleaktioner , henholdsvis arbejdsprogrammer .
Sledes omfatter det frste srprogram med betegnelsen  livskvalitet og forvaltning af bioressourcer  adskillige ngleaktioner med relevans for fiskerisektoren og akvakulturen .
Den vigtigste af dem er den effektive dyrkning af landbrug , fiskeri og skovbrug inklusive den bredygtige udvikling af landdistrikter .
Prioriteterne for forskning , teknologisk udvikling og demonstration er for fiskeri og akvakultur fastlagt sdan , at strstedelen af det relevante forskningsbehov formodentlig er dkket .
<P>
Ngleaktionen  sundhed , ernring og miljfaktorer  er ogs meget relevant her , og ngleaktionen  beherskelse af infektionssygdomme  udgr en nrliggende ramme for forskningsaktiviteter inden for forebyggelse og begrnsning af fiskesygdomme i akvakulturen , for i mellemtiden har det vist sig , at denne ngleaktion ikke vil vre begrnset til menneskelige sygdomme .
Eventuelt vil ngleaktionen  cellefabrikken  ogs have interesse for akvakulturen , da der her kan optrde genetiske problemer .
S vidt det frste srprogram .
<P>
Det andet og tredje program er nppe interessant for fiskeri og akvakultur . Alts gr jeg direkte til det fjerde program : bevarelse af kosystemet .
Dette program er af allerstrste betydning for fiskeri og akvakultur og ikke mindst forsget p at give sig i kast med regulering af fiskeriressourcer med det skaldte koncept for kosystemet , for det er yderst vigtigt at vide , hvordan miljforandringer pvirker de marine kosystemer , som fiskeri og akvakultur afhnger af .
Hidtil har vi altid beklaget , at det nuvrende kundskabsniveau kun sjldent giver mulighed for at beskrive et forstyrret kosystems konkrete pvirkninger p fiskebestandene og ligeledes at kunne forudsige henholdsvis beskrive flgerne for fiskeindustrien .
De vrige programmer vedrrer bl.a. frst og fremmest behovet for internationalt samarbejde med tredjelandede i Middelhavsomrdet , som f.eks. Rusland , USA og Canada .
Et emne , der i stadigt strre omfang ogs vil optage os p fiskeriomrdet i vores sgning efter nye ressourcer .
<P>
Fiskeriudvalget har alts klart defineret indholdet og fremlagt sin prioritering .
Vi forventer at f opfyldt den .
I betragtning af de stigende krav , som stilles til rammeprogrammet , skulle der jo , som vi hrte , kmpes for hver enkelt mark ved fordelingen af finansielle midler .
Det har sikkert ofte vret trttende , men det har betalt sig .
Min tak glder alle , der har vret med .
Vi er ogs meget lettede over , at vi med rammeprogrammet kan gennemfre en vigtig del af beskftigelsespolitikken , som vi alle har forventet .
Vi i et moderne Europa m aldrig forsmme forskningsomrdet .
Det er ofte den sande begyndelse til alle ting , men det m selvflgelig ogs afspejles i vores budget .
<SPEAKER ID=74 NAME="Schrling">
Hr. formand , hvad angr den del af rammeprogrammet , der drejer sig om fremme af konkurrencedygtig og bredygtig vkst , det vil sige betnkningen af hr .
Argyros , m jeg sige , at jeg er meget glad for , at udtalelsen og forslagene fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender i s hj grad er blevet indarbejdet i betnkningen .
Det glder bl.a. strre vgt p det overordnede ml om at skabe beskftigelse og forbedre livskvaliteten gennem bredygtig vkst samt at flge programmets udvikling og tilpasse det , nr der er behov for det - og ikke bare nr det glder den videnskabelige og tekniske udvikling , men ogs med hensyn til den konomiske og sociale udvikling i samfundet , som jeg tror vil komme til at styre forskningen endnu mere fremover .
<P>
Forskningen skal endvidere opfylde de sociokonomiske og miljmssige behov , s beslutningstagere og politikere kan opn viden om foranstaltninger med henblik p smidigere sociale ndringer og for at sikre den konomiske balance .
Jeg er ked af , at vi ikke fik de ndvendige midler til dette med i budgettet . Derfor beder jeg nu kollegerne sttte ndringsforslag 30 fra V-gruppen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst kommentere hr . Tannerts betnkning .
Europisk forskning skal iflge det femte rammeprogram for forskning mere end nogensinde vre afstemt efter samfundets behov og finde lsninger p de presserende problemer her . Mange af disse svar m vi forvente os af omrdet bioteknologi .
Dette er allerede tilfldet inden for den medicinske og farmaceutiske sektor samt landbrugssektoren , hvor der arbejdes i hele verden , og hvis Den Europiske Union vil blive ved med at vre konkurrencedygtig , m den gre sig betydeligt flere anstrengelser .
<P>
Men ligesom bioteknologien besvarer sprgsml , rejser den ogs netop i genteknologien sprgsml , som f.eks. sikkerhed ved de genteknisk fremstillede produkter og de meget flsomme etiske aspekter .
Den gentekniske forskning - og her er jeg helt enig med ordfreren - afhnger i betydelig grad af , om vi kan opn en samfundsmssig konsensus om disse sprgsml .
Derfor skal objektiv information og en bred diskussion ligeledes vre et ml for dette program .
<P>
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet krver igen et moratorium i forskningen af fostervv og primplantationsdiagnostik . Dette skulle glde , indtil en fuldstndig etisk vurdering havde fundet sted .
Et sdant forskningsmoratorium er imidlertid ikke vejen fremad for min partigruppe .
Det er et urealistisk krav , for en etisk vurdering vil aldrig kunne gres frdig .
Den vil altid skulle finde sted parallelt med forskningen .
<P>
Det er afgrende i embryonforskningen , at de enkelte medlemslandes lovgivninger respekteres , og der tages hjde for de flles etiske grundprincipper .
Europiske forskningsprojekter skal , allerede fr de pbegyndes , evalueres omhyggeligt med henblik p etiske aspekter .
Et fuldstndigt moratorium ville imidlertid medfre en stilstand , som vi netop vil undg med dette program .
<P>
Lad os ogs ganske kort berre hr . Langes betnkning .
ndringsforslagene kan i det store og hele anbefales og fr ogs min partigruppes samtykke .
Jeg ser med stor glde p , at man i dette srprogram har viderefrt bestrbelserne p at sttte uddannelse og efteruddannelse af europiske forskere .
For Europas konkurrencedygtighed er det yderst vigtigt , at kvaliteten af de europiske forskere og videnskabsfolk forbedres hele tiden .
Det er vigtigt at opn et aktivt og effektivt samarbejde mellem europiske forskere .
Med hensyn til sociokonomisk forskning er det Kommissionens hensigt at fremvise sociokonomiske aspekter som ngleaktion for dette horisontale program , og den id er meget velkommen .
Men det m ogs nvnes , at det ikke er alt , som er videnskabeligt interessant og gennemfrligt , der har brug for en omfattende konomisk sttte gennem den europiske forskningssttte .
Den beregnede andel p 10 % af midlerne fra dette srprogram til den sociokonomomiske forskning betragter jeg derfor som tilstrkkelig .
Hjertelig tak til begge ordfrere .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg vil gerne lige komme med en kommentar til Estevan Bolea-betnkningen om vedvarende energikilder , specielt geotermisk energi , bedre kendt i min del af verden som teknik til udnyttelse af hede klippeformationer .
<P>
Mange af vores medlemsstater har opnet gode resultater inden for dette omrde .
Europa kan fremvise en rkke fine forskningsresultater , men det nvnes ikke specielt i Kommissionens forslag .
Det kan vre , at det hrer ind under afsnittet  Andre energiformer  .
Efter min mening er det slet ikke tilstrkkeligt .
Derfor ndringsforslag 19 , som specifikt nvner geotermisk energi .
<P>
Jeg vil gerne minde Kommissionen om , at USA i jeblikket bruger noget i retning af USD 100 millioner p forskning inden for dette specielle omrde .
De er p udkig efter eksportmarkeder .
Det er markeder , som vi , Den Europiske Union , vil g glip af , hvis vi ikke srger for at vre p forkant med denne teknik .
Vil Kommissionen sttte geotermisk teknik , s beder jeg om , at man sttter ndringsforslag 19 .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne med de glimrende betnkninger , som de har udarbejdet .
Jeg er enig i nsten alle sammen .
Det glder mig , at Tannert-betnkningen klart understreger , at forskning inden for kloning af mennesker ikke er tilladt under det nuvrende rammeprogram .
Min personlige holdning er , at kloning af mennesker overhovedet ikke skal accepteres under nogen omstndigheder .
<P>
Srprogrammet vedrrende et brugervenligt informationssamfund , som blev fremlagt af vores kollega , hr . Malerba , er meget vigtigt .
Hvert enkelt element i de fire ngleaktioner spiller en vigtig rolle for fremtidig udvikling og fremskridt , ikke mindst nr det glder jobskabelse .
For nogle uger siden erklrede den irske premierminister , Bertie Ahern , at man havde besluttet at lave en digital park .
Han sagde i den forbindelse :  At forbinde strre og mindre byer i dette omfattende netvrk vil ikke bare give nye job i Irland , men s behver man kun henvende sig t sted for oplysning om sundhed , undervisning , turisme , erhvervslivets udvikling og alle offentlige tjenester  .
<P>
Nr jeg taler p vegne af den irske delegation i min gruppe , kommer det nok ikke som nogen overraskelse , at jeg har problemer med de betnkninger , som omhandler forskning af enhver art i den nukleare sektor .
Skandalen i forbindelse med Sellafield er gentagne gange , faktisk lige siden Windscale , blevet fordmt af Fianna Fil-delegationen her i Parlamentet .
Vi er klart imod den foreslede udvidelse af Sellafield .
Man kan ikke konomisk eller p anden mde retfrdiggre oparbejdning af atomaffald .
<P>
Vi vil ikke sttte noget program , der i sidste ende vil bidrage til en fortsttelse af Sellafields ddbringende forurening .
Det er meget bedre at bruge pengene til forskning i projekter om ikkenukleare vedvarende energikilder , som anfrt i programmet , for at bevare kosystemet , som er emnet i Estevan Bolea-betnkningen .
<P>
Som konklusion har jeg en generel kommentar til det femte rammeprogram .
Jeg er overbevist om , at det nu er tid at ndre den opfattelse , at Europa str i skyggen af amerikansk og japansk forskning . Nu m vi med en sammenhngende og flles indsats bevge os op i frerfeltet inden for dette omrde .
Vi kan , hvis vi vil .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , med hensyn til det femte rammeprogram og srprogrammer for forskning vil jeg gerne specielt pointere tre ting .
Den frste er forbundet med brugere af forskningen .
Efter Kommissionens forslag er det hensigten at gennemfre det femte rammeprogram i hjere grad end fr i samspil med brugerne .
Det er srlig vigtigt , at Kommissionen i denne forbindelse med brugere ikke mener erhvervslivet , men de faktiske slutbrugere af forskningen , borgerne .
De organisationer , som reprsenterer borgerne , og de demokratisk valgte beslutningstagere skal ogs kunne deltage i planlgningen og overvgningen af forskningen .
<P>
For det andet vil jeg gerne pointere en speciel hensyntagen til kvinderne i forskningsprogrammet .
I den foreliggende betnkning fra Lange er der p en udmrket mde taget hjde for dette .
Vi skal bde srge for , at forskningen , som fremmer kvindernes situation og ligeberettigelsen , tildeles tilstrkkelige midler , og at kvinderne er reprsenteret i de grupper , som udvlger og vurderer projekter .
<P>
Den tredje vigtige sag er forbundet med ansgerlandenes muligheder for at kunne deltage i det femte rammeprogram .
Forhandlingerne med de ansgerlande , som gerne vil deltage i programmet , skal gennemfres hurtigt , sledes at disse lande kan vre med helt fra starten .
I denne forbindelse vil jeg gerne ogs understrege betydningen af forskningen i arbejderbeskyttelse . Det kan betale sig at satse p arbejderbeskyttelse ogs inden for forskning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tilkendegive , at jeg kan fuldt ud kan tilslutte mig hr . Fitzsimons tidligere udtalelse om den nukleare forskning .
Det kan navnligt betale sig at satse p vedvarende energiressourcer .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , programmet til bevarelse af kosystemer skulle helt korrekt hedde : Genopretning af kosystemer . For med de mange programmer , som vi har her - jeg minder ogs lige om strukturfondene - delgger vi stadig denne planet og udplyndrer den , fr vi overhovedet ved , hvad den har at tilbyde os .
Det glder for skove , for have , for alt .
Hvad der isr rgrer mig , er naturligvis tildelingen af midler : ECU 2 , 125 milliarder til 130 prioriteter . Dermed tilfredsstiller vi ingen prioriteter .
Sdan vil vi ikke komme frem til en anden energiform , nemlig den vedvarende energi .
Vi har brug for alt andet end fusion . Vi har givet mange milliarder ud til det uden hidtil at f nogen resultater .
Hvad er der galt med energieffektiviteten ?
Den kan vi selvflgelig heller ikke fremme med s f penge .
Det ville naturligvis vre vigtigt for fremtiden at vide , hvilke skatte , hvilke vrdifulde lgemidler vi kan udvinde af havene , fr de er udplyndret .
Men alt dette lader sig hermed overhovedet ikke gennemfre , og det beklager jeg dybt , og jeg finder det heller ikke passende , at s mange penge skal bruges p informatik .
Med hensyn til den samlede atomindustri synes jeg , det er helt forkert , at vi stadig stter penge i den , for den skulle iflge princippet om , at forureneren betaler , selv hfte for flgerne og ikke altid lade offentligheden betale .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , jeg kan ikke indlede min frste tale her i Parlamentet uden at nvne min forgnger , doktor Allan Macartney , som jeg ved var meget respekteret her for sit arbejde i udvalgene og i Parlamentet .
Der kunne ikke vre en mere passende hyldest til Allan Macartney fra folk derhjemme end det meget klare resultat af suppleringsvalget , som bragte mig , endnu et medlem af Skotlands Uafhngighedsparti , her til Parlamentet .
<P>
Hvis et af vores hovedml er at skabe forhold , der fremmer konomisk vkst og forbedrer beskftigelsesmulighederne , s skal og vil sm og mellemstore virksomheder spille en betydelig rolle .
Det gldede mig at se , at SMV-belbet i disse programmer , og isr at en del af budgettet , faktisk bliver stillet til rdighed for projekter i mindre virksomheder .
<P>
Som tidligere ejer af en meget lille virksomhed er jeg kun alt for godt klar over , hvor svrt det kan vre at finde den ekstra tid , energi og kapital , der er ndvendig for at gennemfre innovationsprojekter .
Og eftersom jeg indtil for nylig ogs var leder af en lokal myndighed i Skotland , der i vrigt opnede meget gode resultater , ved jeg p grundlag af erfaringer fra vores konomiske udvikling og europiske enheder , at mange af vores mindre virksomheder har en enorm talentmasse og og mange ider , som krver mere opmuntring .
Jeg hber , at der vil vre betydelig fleksibilitet i beslutningsprocesserne og i forvaltningen af disse programmer , s vores sm og mellemstore virksomheder kan f fuld tilgang til dem .
<P>
Skotterne er kendt for deres innovation og opfindsomhed .
I min del af Skotland , den nordstlige del , findes der mange virksomheder samt forskningsinstitutioner og lreanstalter , som arbejder med projekter og ider , der i hj grad fortjener at blive formidlet til hele Europa og resten af verden .
Dundee , den ene af de to strre byer i mit omrde , er f.eks. ved at blive et ekspertcenter for biovidenskab .
Aberdeen er anerkendt som Europas energihovedstad .
Jeg kender til en del af indsatsen for at udvikle projekter inden for en lang rkke omrder , herunder telematik og vedvarende energikilder .
I vrigt er vi i det parti , jeg kommer fra , modstandere af atomkraft , og jeg sttter de kommentarer , som vores kollega kom med for lidt siden .
<P>
Vi har projekter , som skal bevare den hje kvalitet i vores vandforsyningssystem , som ogs blev omtalt tidligere i debatten .
Vi i Skotland har meget at tilbyde i form af forskning og udvikling .
Jeg hber , at ikke blot skotske projekter , skotske virksomheder og skotske institutioner , men ogs de her udklkkede ider , gennem deltagelse i disse programmer vil komme Europa og hele verden til gode .
Jeg glder mig meget til mit arbejde her i Parlamentet , hvor jeg vil forsge at skabe opmrksomhed om Skotland og selvflgelig ogs fremme de europiske projekter hjemme i Skotland .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Hr . Hudghton , jeg afbrd Dem ikke , fordi jeg ville takke Dem og nske Dem tillykke med Deres frste mde i Parlamentet .
Jeg nsker Dem en fortsat god valgperiode og noterer her , at talens varighed bliver respekteret af alle .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , inden for rammerne af denne flles debat om teknologisk forskning og udvikling vil jeg komme med et indlg vedrrende programmet til fremme af innovation og tilskyndelse til sm og mellemstore virksomheders deltagelse .
Vi kan aldrig nok understrege SMV ' s afgrende rolle bde for beskftigelsen og medlemslandenes territoriale ligevgt .
Det er i hjeste grad at foretrkke at fremme bevarelse og udvikling af en ensartet og tt virksomhedsstruktur p landet i stedet for at investere betydelige summer i en bypolitik med meget usikre resultater .
<P>
Denne struktur er imidlertid blevet alvorligt beskadiget af krisen , og det er vigtigt at arbejde p at genopbygge den , srlig ved at fremme udviklingen af fremtidens virksomheder , som i dag er rsag til , at der skabes et maksimum af rigdom , vkst og beskftigelse .
I den forbindelse er det bydende ndvendigt , at vi er i stand til at sikre dem intellektuel kapacitet bde p fllesskabs- og tredjelandeniveau , hvilket er absolut ndvendigt for at reducere omkostningerne til forskning og udvikling .
Og i stedet for at give sig selv god samvittighed ved i det femte rammeprogram for forskning at tilfje et afsnit om SMV , som ikke er srlig nyttig og kun vil have ringe virkning , ville det s ikke have vret at foretrkke at begynde at ivrkstte en revision af de juridiske hindringer , som ivrksttere stder p for tiden , og af de bremser p udviklingen af SMV , som visse fllesskabsbestemmelser selv pfrer dem ?
<P>
Det er faktisk vsentligt , at vores retssystemer har til hensigt at fremme SMV ' s udvikling i stedet for at hmme den , som det isr er tilfldet med visse bestemmelser , som har tendens til at kvle virksomhederne straks efter etableringen , det vil sige lige p det tidspunkt , hvor de har mest brug for kapital .
Det kunne have vret nyttigt at overveje , hvilke reguleringer af virksomhedsreglerne der er absolut ndvendige for at tilpasse dem til bestemmelserne for teknologivirksomheder og risikovillig kapital , der er et vigtigt instrument til at fremme SMV ' s adgang til privat finansiering af produktudvikling .
<P>
Og hvorfor ikke sprge sig selv om de negative virkninger af en politik , som har til hensigt at udvikle alle aspekter af frihandel uden forudgende undersgelser af virkningen og at vedtage kunstigt hje standarder i SMV ' s struktur .
Hr. formand , jeg opfordrer til en pragmatisk og ikke ideologisk politik for reelt at fremme udviklingen af disse sm og mellemstore virksomheder , som i dag er hovedkilden til jobskabelse i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , forskning er fremtid . Forskning er menneskets ndedrag .
Kun ansvarlighed er ndvendig !
Det glder mig meget , at kernefusionen ikke lngere str til debat i fru McNallys betnkning , men derimod sikkerhed ved kernespaltning , overvgning af kernematerialer , nedlggelse af atomkraftvrker og bortskaffelse af affald .
Vi skal lukke mange , ja rigtig mange , atomkraftvrker i fremtiden , og det ville vre godt , hvis vi langt tidligere havde beskftiget os med det .
Vi vil i lang tid , meget lang tid , skulle beskftige os med bortskaffelse af affald .
Vi har ganske vist endnu ingen lsning p atomaffaldet , som vil strle i rhundreder , ja rtusinder , men vi producerer det dag for dag !
En grotesk , en tragisk , en dramatisk form for menneskelig ansvarslshed .
Jeg tror , vi er sent ude , mske for sent ude med at drive forskning her .
Jeg er fru Matikainen-Kallstrm meget taknemmelig for , at hun i sin betnkning gjorde opmrksom p , at ogs ved udviklingen af fusionen kunne den stadige udvikling af betydelige mngder radioaktivt stof mske vre den strste hindring .
Men hun nvnte ganske rigtigt ogs meget vigtige omrder som kernespaltning , driftssikkerhed , kernetekniske anlg , strlebeskyttelse og igen , som det er blevet nvnt flere gange i dag , bortskaffelse af affald .
<P>
Jeg ved , at fru Matikainen-Kallstrm virkelig har gjort sig meget umage med sit omrde , alligevel beklager ogs jeg , som allerede mange talere fr mig , at der her og i dag slet ikke har vret tale om en eneste ngleaktion for vedvarende energi .
Dette affald skal man nok f hold p .
Det kan forsvares . Det er tleligt for menneskene .
Hvis man som jeg forsger at fre politik ud fra en kristelig demokratisk ansvarlighed , s er det - i hvert fald for mig - ikke muligt at sige ja til et program , som giver os selv mange fordele - indrmmet - men som set ud fra de nuvrende forhold efterlader ulselige problemer til dem , som kommer efter os .
Jeg beder allerede i dag mine kolleger om forstelse for min stemmeafgivelse .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , idet jeg henviser til min kollega hr . Argyros betnkning om et srprogram for konkurrence- og bredygtig vkst , vil jeg frst og fremmest gerne udtrykke min tilfredshed med ordfrerens forsg p at tilnrme sprgsmlene vedrrende benhed i administrationen af bevillingerne til de relevante aktiviteter i programmet , p at udpege den sociale dimension i de ml , som de afsatte bevillinger skal tjene p rlig basis , p at udvide sraktiviteterne til grene som tekstilindustrien , der er en yderst vigtig , europisk industri til at skabe arbejde , p at stille en mere betydelig del af budgettet til rdighed for at forbedre teknologierne inden for transport til lands og til ss , p at stille forskningsresultaterne til rdighed til gavn for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil dog gerne betone , at den verdensomspndende konomiske krise meget tydeligt har vist , at det er ndvendigt med konomisk udvikling til gavn for befolkningerne , i fuld respekt for miljet , hvorfor der netop tales om en levedygtig , om en bredygtig vkst .
Men nu tilfjes s ordet  konkurrence-  .
Mon det er tilfldigt ?
Selvflgelig ikke .
Dette ord stter rammerne , s hovedforsget gr i retning af en udnyttelse af knowhow , videnskab og teknologi p en provokerende ensidig mde for at fremme den store , multinationale kapitals interesser og ml .
<P>
Konkurrencedygtigheden sttes over alt andet . Arbejdernes rettigheder og erhvervelser er underordnet dette ml , ligesom ogs miljet og den kologiske balance .
Enhver udvikling og beskyttelse af miljet sker under forudstning af virksomhedernes profit .
Erfaringen , isr i det sidste r , viser , at enhver tale om konkurrencevkst fremkalder en intens uro blandt arbejderne og de brede , folkelige lag .
Det er ndvendigt endelig at forst , at teknologien er et produkt af videnskabens og det menneskelige sinds udvikling , og at den ikke kan anvendes p en mde , der er fjendtlig over for naturen , mennesket og dets behov .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om hr . Malerbas betnkning , som jeg har fremsat ndringsforslag til .
Betnkningen drejer sig om det brugervenlige informationssamfund , som jeg er en ivrig fortaler for , men samtidig er jeg imidlertid en smule bekymret .
Med Internet og informationssamfundet er der nemlig ogs en risiko for , at dette udnyttes som et elektronisk overvgningssystem , og det bekymrer mig meget .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi her i Parlamentet slr fast , at vi ikke vil bidrage til den udvikling , s vi fr elektronisk overvgningsteknik eller kommunikationsteknik med i programmet .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p et andet ndringsforslag til Argyros-betnkningen , som drejer sig om konkurrencedygtig og bredygtig vkst .
Her har jeg fremsat et ndringsforslag om , at vi ogs m reducere miljpvirkningen fra flytrafik .
Her i Parlamentet giver vi klart udtryk for , at bilerne skal have bedre brndstof og bruge mindre benzin , men vi lader til helt at have glemt flyene , som jo ogs bruger temmelig meget brndstof .
P det omrde m vi ogs udvikle en konkurrencedygtig teknik for at skne miljet og spare brndstof .
Det skal opfattes som en fordel og ikke som en ulempe for industrien .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i det femte rammeprogram tjenes frst og fremmest interessen i en flles forskningspolitik .
I tidens lb er strukturen blevet tydeligere og emnerne mere konkrete .
Spredning gennem mange sm projekter og overlapning af forskellige projekter skal undgs . Ud fra denne synsvinkel er det tvivlsomt , om remrkningen af 10 % af budgettet til SMV ' erne fremmer den videnskabelige udvikling .
<P>
For forskningsinstitutioner , men specielt for virksomheder , er en hurtig vurdering af en ansgning af stor betydning . Endvidere er opstillingen af klare kriterier for at opn sikkerhed vigtig .
Herved undgs samtidig de lange kontraktdrftelser og bureaukratiske procedurer , der opfattes som belemrende .
I betragtning af den hurtige videnskabelige udvikling skal det vre muligt at tilpasse srprogrammer p halvvejen .
<P>
De meget hurtige fremskridt inden for genteknologien , der eventuelt kan skabe nye resistenser og skadelige ernringsmnstre , krver yderligere biomedicinsk forskning og etisk besindelse .
At videnskabelige undersgelser ikke betragtes som vrdilse fremgr helt klart af , at kloning af mennesker er udelukket fra rammeprogrammet .
Det glder vi os over . Besindelse forud ved f.eks. andre genteknikker er meget ndvendigt , og fuldstndig og upartisk information er meget nskelig .
<P>
En vigtig basis for forskning er vedvarende udvikling , hvor energi og milj skal integreres p en god mde .
Samarbejde mellem staten , den private sektor , industri- og tjenestesektoren kan her vre en god form , der virker fremmende . Det glder ikke mindst for anvendt forskning .
Men der skal ogs vre plads til grundforskning , der s vidt muligt udvikler sig uafhngigt , idet objektivitet her glder som ideal for videnskabelig forskning .
<P>
Med hensyn til fremtiden for atomfusionsprogrammet mener vi , at viden herom skal bevares for fremtiden . I betragtning af , at andre energikilder er under kraftig udvikling , er det ikke mere ndvendigt at give atomfusionsprogrammet hjere prioritet .
Opstillingen af et maksimum for atomaktiviteter har vores godkendelse . Det ville vre klogt , om der kom mere klarhed og benhed om , hvad der foregr i atomsektoren .
I den forbindelse er forvaltningen af affaldet og tilsyn med sikkerheden meget vigtig .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , i forbindelse med det femte rammeprogram vil jeg gerne tale om Malerbabetnkningen om det brugervenlige informationssamfund .
Jeg har fire bemrkninger dertil .
<P>
Den frste bemrkning drejer sig om , at den samlede investering - ikke dn , som er fastlagt i dette femte rammeprogram , men derimod den totale investering - som foretages i Den Europiske Union , sammenlagt med de individuelle investeringer i de 15 medlemsstater , ligger langt under det , som vores direkte konkurrenter , USA og Japan , investerer i denne sektor .
Vi er ndt til at gre os klar , at der er tale om en nglesektor , hvorfor vi er ndt til at modtage dette initiativ positivt , idet det underforsts , at det er et initiativ , som der skal flges op p .
Og ud over , at det er ndvendigt at flge op p det , er det ndvendigt at fordele ressourcerne godt , eftersom de er meget knappe .
I denne forbindelse sttter jeg ordfrerens id om at koncentrere dem i ml 1 og 3 , det vil sige adgang for borgerne og nye teknologier , snarere end i ml 2 , der drejer sig om den elektroniske handel , til hvilken der er behov for en bedre regulering , det vil sige en handling fra lovgiverens side snarere end en handling fra investeringen .
Og jeg m sige , at det sidste kapitel i kraft af manglen p definition er meget svagt .
<P>
Derimod er vi ndt til at koncentrere vores krfter i de strategiske sektorer , hvor investeringen virkelig vil give strst afkast .
<P>
Sluttelig vil jeg i denne sidste del af mit indlg kommentere to typer ndringsforslag i forlngelse af bemrkningerne fra vores kollega fra De Grnne .
Det er mere end farligt at indlede en heksejagt p fremme af forskningen i denne nglesektor .
Det er rigtigt , at der er vanskeligheder med bevarelsen af retten til privatlivets fred osv .
, men lad os for det frste ikke glemme , at Internettet er resultatet af en militr forskningsindsats , og at dette er grunden til den omfattende anvendelse deraf , som finder sted i dag .
Derfor er vi ndt til at vre forsigtige i denne sag .
For det andet vil jeg gerne tilslutte mig ordfrerens udtalelser med hensyn til den overdrivelse , som nogle af ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder indeholder med hensyn til faststtelsen af kvoter for hvert kn osv .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , i sprgsmlet om genteknologi er jeg meget skuffet over Europa-Parlamentets betnkning .
Nr jeg s ogs skal hre , at man ikke udtaler nogen forbud , men at det drejer sig om social fordmmelse , s mener jeg , det er meget naivt . Vi blev allerede for flere r siden lovet , at der nu endelig var nogle normer .
Efter relange forskningsprogrammer p dette omrde kunne man vel nu endelig forvente af Kommissionen , at man stter nogle etiske standarder her i stedet for hele tiden at understrege , at det netop er det , forskningsprojekterne skal bidrage til , det vil sige , det bliver stadig tydeligere , at det kun er lyrik , at det , som det egentlig skal dreje sig om her , er at fremme denne risikoforskning og den etisk betnkelige forskning uden at der sttes nogen begrnsning .
<P>
Lad os f.eks. bare blive ved emnet fostervv . Selv Forbundsrepublikkens lgerd gr ind for et moratorium .
Men her lykkes det benbart ikke Kommissionen at sige : Ja , det er betnkeligt , svel fra et videnskabeligt som fra et etisk synspunkt , her m vi langt om lnge begynde at stte nogen grnser .
Det samme er tilfldet med sprgsmlet om bldgrende stoffer i babylegetj .
P den ene side siger Kommissionen , at vi ikke kan udstede et forbud , da forskningen mangler , og p den anden side indeholder dens forskningsprogram overhovedet ingen forskningstiltag med henblik p at bringe netop dette punkt p dagsordenen , nemlig miljmedicin , alle disse sprgsml , f.eks. vedrrende kemiske stoffer !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , fru kommissr , vi har alle set , at vedtagelsen af det femte rammeprogram var en betydningsfuld begivenhed for den europiske forskning .
Det lykkedes for Parlamentet og de europiske borgere at f indflydelse ved at f tilfjet forskellige temaer af fundamental betydning for udviklingen og forbedringen af levevilkrene og forskningen i Europa .
<P>
Som jeg flere gange har haft lejlighed til at sl fast i alle de instututionelle organer , er det kun med forskning og teknologisk udvikling , at man kan overvinde den arbejdslshed , som plager Europa .
At forske vil sige at skabe arbejdspladser for fremtiden og forbedre vores brns livsbetingelser : Derfor er det vigtigt , at man i Europa gr en indsats for at indsamle og udbrede forskningsdata og gre adgangen til dem lettere .
Vedtagelsen i dag af specifikke programmer br vre endnu en chance , yderligere en chance for virksomhederne , for forskerne og for alle de europiske borgere .
<P>
Inden for de forskellige programmer har vi bestemt interesseret os for en hel rkke temaer , blandt hvilke jeg gerne vil fremhve det meget vigtige tema om livskvalitet og forvaltning af de biologiske ressourcer .
Europa disponerer over en solid erfaring med hensyn til forskning og anvendelser inden for dette omrde , og jeg vil understrege , at bioteknologien og genteknologien , hvis vi ser bort fra alle forsigtighedsovervejelserne , har og vil f en afgrende indvirkning p vores fremtid , p lgevidenskabens fremtid og p vores fremtidige velfrd .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne understrege p vegne af det udvalg , jeg er formand for , at i realiteten er der i disse r gjort et stort og vigtigt arbejde bde inden for rammeprogrammet , som der med Rdet ganske vist med besvr er indget en aftale om , og med hensyn til de specifikke programmer , hvor der som bekendt er indfjet diverse ndringsforslag .
Som konklusion vil jeg hbe , at Rdet vil tage Parlamentets forslag i betragtning , ogs ved vedtagelsen af disse programmer , hvor der ikke er planlagt samarbejdsprocedurer . Det ville vre meget alvorligt ikke at tage holdningen hos dem , der som os reprsenterer de europiske borgere , i betragtning .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske min kollega og ordfreren , fru Quisthoudt-Rowohl , med det slid hun har lagt i at f det femte rammeprogram s langt , som det er net . Dette har , til min store glde , bl.a. indebret et besg i Devon , som er min valgkreds , hvor hun hrte om de mange forskningsprojekter p Exeter University og Plymouth University .
Jeg hilser hendes interesse velkommen .
<P>
Jeg bifalder resultatet af forligsproceduren .
Der var mange forskere rundt omkring , der var nervse over deres fremtidige finansiering og udsigten til eventuelle nedskringer .
Vi br understrege meget kraftigt , hvor vigtigt det femte rammeprogram er for grnseoverskridende netvrk .
Betydningen af dette arbejde kan ikke overdrives , selvom det blot udgr en lille del af de samlede forskningsudgifter i Europa .
Jeg anmoder kraftigt Kommissionen om i fremtiden at vre mere opmrksom p at komme med konsekvente vurderinger af tilbud , at oplyse afviste ansgere om rsagen til afslaget og at betale til tiden , fordi forsinkelser skaber store problemer , isr for mindre virksomheder .
<P>
Jeg glder mig over den fokus , der er p SMV ' ernes deltagelse .
Vi skal huske , at de har srlige problemer med at deltage i disse store internationale projekter .
Jeg hilser fru McNallys sttte til JET-arbejdet i Culham velkommen .
Det burde berolige personalet , som arbejder der , og som har vret meget nervse over deres fremtidige beskftigelse .
Mest af alt vil jeg gerne understrege den positive rolle , som det femte rammeprogram har spillet , idet det har vret en katalysator for fremskridt , innovation , konkurrenceevne , livskvalitet og beskftigelse i Europa .
<SPEAKER ID=91 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer ordfrere , mine damer og herrer parlamentarikere , jeg vil frst og fremmest gerne takke de ni ordfrere hjerteligt og lyknske dem med kvaliteten af deres arbejde .
<P>
Denne tak glder ogs alle medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og dets formand , hr . Scapagnini , samt formndene for de forskellige udvalg , som er tilknyttet debatten om de forskellige srprogrammer til det femte rammeprogram om forskning .
<P>
Behandlingen af Kommissionens samlede forslag var en omfattende og kompleks opgave .
Den var s meget desto mere vanskelig at udfre , da den skulle frdiggres inden for snvre tidsfrister samtidig med debatten om det femte rammeprogram i Forligsudvalget .
<P>
Europa-Parlamentet har klaret sin opgave perfekt ved at udarbejde betnkninger , som indeholder en rkke relevante og konstruktive forslag .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med de mange fremsatte ndringsforslag , men foretrkker at sammenfatte Kommissionens holdning til nogle vigtige punkter .
De kan imidlertid f en nrmere skriftlig beskrivelse af disse holdninger p mit kontor .
<P>
Generelt godkender Kommissionen en stor del af de fremsatte ndringsforslag , bde hvad angr indhold og tankegang , selvom den ikke kan godkende den prcise formulering .
Kommissionen er sledes enig i flere af de skaldte horisontale ndringsforslag , som glder de samlede programmer eller i form af de forskellige ordfreres formuleringer afspejler Parlamentets stilling til punkter af generel karakter .
Disse ndringsforslag , som afspejler den aftale , der er indget om det femte rammeprogram i Forligsudvalget , vedrrer frst og fremmest lige muligheder og kvinders deltagelse i ivrksttelse af forskningsprogrammer .
Jeg tillgger personligt dette punkt stor vigtighed .
P min opfordring vil Kommissionen snarest offentliggre en meddelelse om dette emne , hvor de konkrete forholdsregler til fremme af lige muligheder og kvinders deltagelse , vil blive beskrevet i forlngelse af den konference , jeg arrangerede sidste r om Kvinder og Videnskab .
<P>
Dernst de sm og mellemstore virksomheders deltagelse .
Som aftalt i Forligsudvalget skal SMV nyde godt af 10 % af midlerne i de fire temaprogrammer til at lse de teknologiske problemer , de bliver stillet over for .
Jeg kan tilfje , at for at kunne leve op til det , jeg lige har sagt , vil der blive oprettet et kontor for at lette SMV ' ers adgang til programmet .
For vrigt er antallet af SMV , som nyder godt af forskningsprogrammerne , steget med 30 % de sidste fire r .
<P>
Endelig information af Europa-Parlamentet , som vil f gede muligheder for at flge udfrelsen af programmerne nrmere , herunder selvflgelig Det Flles Forskningscenter .
Kommissionen foreslr Parlamentet et mde i lbet af de nste tre mneder , hvor den vil informere Parlamentet om , under hvilke betingelser de frste etaper af ivrksttelsen af programmerne bliver afviklet under .
<P>
Jeg vil nu komme med et par bemrkninger til de ni betnkninger .
Jeg vil undlade visse aspekter og fremhve flgende elementer .
I sin betnkning om programmet  livskvalitet og forvaltning af bioressourcer  fremhver hr . Tannert netop vigtigheden af at vre opmrksom p de etiske sprgsml .
I det srlige tilflde med forskning i menneskelige fostre deler Kommissionen Parlamentets forbehold .
Disse problemer er komplekse .
Vores viden og teknologien udvikler sig hurtigt , og der skal tages hensyn til pars og syges interesser , men der er tydeligvis ogs grnser , der ikke m overskrides .
<P>
Kommissionen tager med tilfredshed sttten til programmet  brugervenligt informationssamfund  til efterretning i den meget detaljerede betnkning af hr .
Malerba . I henhold til Parlamentets nsker foreslr Kommissinoen at f balance i budgettet for dette program til fordel for ngleaktioner , service til borgerne og vigtige teknologier og infrastrukturer .
<P>
Hr . Malerba kom ogs med et indlg lidt senere om problemet med internationale forbindelser p forskningsomrdet .
Det siger sig selv , at dette samarbejde vil vre gensidigt .
<P>
Hvad angr den indbyrdes forbindelse mellem forskningsnettene med stor ydelse , mener Kommissionen , at denne forbindelse eventuelt kan nyde godt af konomisk sttte fra andre programmer end programmet  brugervenligt informationssamfund  .
Denne sttte skal dog kun vedrre de aktiviteter , der specielt har forbindelse med de omrder , der er omfattet af disse programmer .
Kommissionen vil vurdere og analysere disse behov og bestemmer p grundlag heraf , hvordan de bedst kan imdekommes .
<P>
Af de ndringsforslag , der er fremsat af hr . Argyros , til forslaget til programmet  konkurrence- og bredygtig vkst  fremhver Kommissionen srlig for deres indhold de forslag , som har til forml at fremme bredygtigheden i de samlede planlagte forskningsaktiviteter .
Denne mere tydelige understregning er srlig gldelig .
Princippet i programmet er at udvikle teknologier , der bde er konkurrencedygtige og respekterer miljet ; man kan sige s meget desto mere konkurrencedygtige , fordi de indarbejder miljaspekterne .
<P>
Betnkningen af fru Estevan Bolea om programmet  bevarelse af kosystemet  analyserer med stor prcision behovene og de planlagte aktiviteter p energi- og miljomrdet .
Idet den til stadighed understreger de ttte forbindelser mellem de sprgsml , der rejser sig p de to omrder , tager Kommissionen den id til efterretning , som Parlamentet og Rdet sttter om ivrksttelse af to srskilte underprogrammer .
<P>
Kommissionen deler i vrigt den opmrksomhed , der skal tillgges vedvarende energi .
Jeg minder om , at Den Europiske Union p Kommissionens initiativ har sat sig det ml at forhje de vedvarende energiers andel fra de nuvrende 6 % til 12 % inden r 2000 .
Det synes imidlertid hverken muligt eller ndvendigt at faststte en kvantitativ grnse for midler til forskning p dette omrde .
En del af de berrte teknologier kombinerer udnyttelse af klassiske energier med vedvarende energier , og man skal tage absorptionskapaciteten i de europiske forsknings- og erhvervsstrukturer i betragtning .
<P>
Vi glder os over hr . Marcet Campos sttte til programmet  befstelse af EF-forskningens internationale rolle  .
Ligesom ham mener vi , at det er ndvendigt at differentiere aktiviteterne p dette omrde i forhold til de forskellige omrder i verden og deres srlige konomiske og sociale behov .
Det forekommer os imidlertid ikke ndvendigt p lovgivningsmssigt niveau at etablere udtrykkelige forbindelser mellem landenes forskellige aktiviteter og nrmere kategorier .
<P>
Fru Plooij-Van Gorsels ndringsforslag til programmet  fremme af innovation og tilskyndelse til sm og mellemstore virksomheders deltagelse  indeholder adskillige nyttige prcisioner , srlig til definitionen af de nye fremgangsmder , der skal ivrksttes .
Kommissionen tager dem sledes op i sin redegrelse .
Viljen til at give SMV srlig opmrksomhed afspejles i vrigt i et af de generelle ndringsforslag , som Kommissionen godkender i forlngelse af den aftale , der er indget i Forligsudvalget .
Jeg kan forsikre fru Plooij-Van Gorsel om , at de srlige forholdsregler for SMV vil indg og blive anvendt i alle temaforslagene p en harmoniseret og effektiv mde .
<P>
Den samme bemrkning glder sprgsmlet om lige muligheder , som er rejst af hr . Lange i hans betnkning om programmet  det menneskelige forskningspotentiale og den samfundskonomiske videnbase  .
Ligesom ordfreren lgger Kommissionen stor vgt p forskningens samfundskonomiske aspekter , srlig p resultatet af arbejder p dette omrde og p definitionen og ivrksttelsen af offentlige politikker . Den godkender alts de ndringsforslag , der har til hensigt at styrke denne dimension , samt koordinationen af aktiviteterne p dette omrde i det samlede rammeprogram.Fru McNally har med stor omhu analyseret de to forslag vedrrende Det Flles Forskningscenters aktivitetsprogram p det ikkenukleare og nukleare omrde .
Det begrnsede antal ndringsforslag , der er fremsat , vidner om Parlamentets og Kommissionens sammenfaldende synspunkter om arten og indholdet af den opgave til gavn for Unionens politikker og dens borgeres , som Det Flles Forskningscenter skal udfre . Disse to srprogrammer omfatter en reorganisering af Det Flles Forskningscenters befjelser p omrder , ssom milj eller forbrugerbeskyttelse , og en omlgning af dets nukleare aktiviteter p sikkerhedsomrdet .
Denne reorganisering har ligeledes frt til , at sprgsmlet om den nukleare arv fra Det Flles Forskningscenters tidligere aktiviteter tydeligt rejser sig og har understreget ndvendigheden af at ivrkstte den yderst vigtige lukning af forldede installationer og behandling af nukleart affald .
<P>
Som fru Matakainen-Kallstrm klart belyser det i sin meget dybtgende betnkning om programmet  bevarelse af kosystemet  - Euratom-delen - har situationen p omrdet for forskning i termonuklear fusion udviklet sig i lbet af de seneste r . Dette antydes ogs af fru McNally .
De mellem- og langfristede perspektiver har ndret sig . Vi kan for fremtiden udve en vis fleksibilitet i styringen af ngleaktionen for nuklear fusion uden p nogen mde at skade det videnskabelige arbejde p dette omrde .
For at kunne udnytte fllesskabsmidlerne optimalt foreslr Kommissionen sledes , idet den tager graden af behovenes presserende karakter i betragtning , en revision af fordelingen af midlerne i Euratom-programmet , nemlig for indirekte aktioner ECU 955 millioner , heraf 768 til fusion , til Det Flles Forskningscenter ECU 305 millioner , heraf 24 til den bydende ndvendige lukning af forldede nukleare anlg og opbevaring af affald .
Hvad angr det sidste punkt , arbejder Kommissionen p at etablere en mellem- og langfristet handlingsplan til lsning af disse problemer , som kan fres tilbage til fortiden . Dette krver , at hver enkelt fllesskabsinstitution ptager sig et flles ansvar , og jeg hber , at jeg kan regne med Europa-Parlamentets sttte .
<P>
Jeg vil slutte med nogle bemrkninger til den fulgte procedure .
Som jeg allerede har sagt , er de plagte frister meget stramme .
Da Kommissionen ikke vil lbe den risiko at stte ivrksttelsen af det femte rammeprogram til den fastsatte tid over styr , har den i samrd med Rdet besluttet , at fremstte de parlamentariske ndringsforslag , den havde planlagt at genoptage helt eller delvis ved p forhnd at forhandle indarbejdelsen heraf i teksten med de endelige beslutninger , nr disse ndringsforslag havde vret til afstemning i Parlamentet .
Nr den har kunnet gre det p denne mde , er det takket vre den samarbejdsnd og benhed , Parlamentet har vist , og jeg vil gerne takke det hjerteligt herfor .
<P>

Med det femte rammeprogram , som bliver ivrksat samtidig med indfrelsen af euroen , har jeg afgjort villet gre den europiske forskning til gavn for de store ml i Unionen begyndende med konkurrencedygtigheden og beskftigelsen samt vores medborgeres forventninger og behov .
Som svar p et af de sprgsml , der blev stillet for lidt siden , er der for vrigt i rdgivende grupper foruden forskere og erhvervsfolk ogs brugere , som sledes kan give os deres vurdering af programmerne .
<P>
Europa-Parlamentet har fra starten deltaget i dette projekt , som det har kunnet prge . Parlamentet har sat sit prg p srprogrammernes opbygning , betingelser , indhold og betingelse for ivrksttelse .
Disse programmers indflydelse p konomien og Europa kan til fulde tilskrives Parlamentet . Det glder mig , og jeg takker Dem hjerteligt for Deres vrdifulde bidrag .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.50 )
