<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne diskutere en sag , som ikke er dkket af grsdagens protokol .
Ikke desto mindre er det en alvorlig sag .
Mange af os , der er her i dag , skal rejse hjem med fly .
Mange vil gre brug af cateringfirmaet LSG Lufthansa Skychefs tjenester .
Jeg vil gerne fortlle Parlamentet , at dette firma i sidste uge uden videre afskedigede 400 medarbejdere , som deltog i en lovligt varslet strejke .
Jeg hber , at alle medlemmer af Europa-Parlamentet vil klage over dette rystende brud p menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru McNally , det er op til det enkelte medlem .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til side 17 i protokollen .
I gr aftes i starten af debatten om medlemmernes statut , Rothley-betnkningen , fremsatte jeg i medfr af artikel 128 i forretningsordenen forslag om overgang til dagsordenen .
Iflge denne artikel skal formanden sprge , om der er talere for og talere mod , inden forslaget sttes til afstemning .
Formanden , der sandsynligvis er drligt rdgivet , fastslog selv , og det fremgr af protokollen , at den betnkning , jeg anfgter , er fuldt ud antagelig .
<P>
Jeg nsker , at De tager Dem af denne sag , som jeg mener er meget alvorlig , fordi den sr tvivl om medlemmernes rettigheder og anvendelsen af forretningsordenen , og at De instruerer bde dem , der trdte i stedet for Dem som formand , og dem , der omgiver formanden , med henblik p at anvende forretningsordenen og undg , at flertallets rettigheder sejrer p bekostning af mindretallenes juridiske stilling .
<P>
Den fortolkning , der blev foretaget , er tydeligvis forkert , og jeg nsker , at De klart bekrfter dette over for mig i dag .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , som hr . Fabre-Aubrespy netop har forklaret , anmodede han i gr under henvisning til forretningsordenen om , at betnkning af Rothley skulle afvises .
Indtil dette punkt er hr . Fabre-Aubrespy , en stor kender af forretningsordenen , i sin fulde ret .
<P>
Hr. formand , med det ansvar , der phviler mig , nr jeg sidder dr , hvor De sidder i dag , mente jeg ogs , at der ikke var rsag til afvisning , og idet jeg tog det fulde ansvar , traf jeg denne beslutning .
<P>
Hertil str alt klart .
Men med hr . Fabre-Aubrespys ord er der noget , som jeg finder uacceptabelt .
Og det er i hvert fald uacceptabelt : at han overdrager mit politiske ansvar , mit fulde politiske ansvar , til forsdets rdgivere .
Forsdets rdgivere kan mene det ene eller det andet , men den , der ptager sig det politiske ansvar , er den , der har forsdet .
Derfor br hr . Fabre-Aubrespy , hvis han er imod noget , henvende sig til formanden og ikke til embedsmndene .
Og jeg beder Dem derfor venligst om at korrigere Deres ord .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg forstr hr .
Gutierrez Daz ' holdning . Jeg er enig med ham med hensyn til den beslutning , han har truffet .
Jeg mener at forst , at hr . Fabre-Aubrespy ikke ville angribe de embedsmnd , der rdgiver formanden .
Jeg vil under alle omstndigheder videregive hr . Fabre-Aubrespys bemrkning til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , eftersom han har rejst et vigtigt punkt .
Udvalget vil enten bekrfte hr . Gutierrez Daz ' fortolkning , som jeg sttter , eller rette den , og denne sag vil sledes blive opklaret .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , det glder mig , at sikkerhedstjenesten har fundet frem til tyven , og at vores kontorer forhbentlig igen er sikre !
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , mange tak for Deres erklring .
Jeg tror , at det vil opmuntre sikkerhedstjenesten til at fortstte sit arbejde til vores alle sammens bedste .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan">
Hr. formand , jeg er ked af at mtte tale lige fr afstemningen begynder , men min kommentar knytter sig til det frste ndringsforslag , som vi skal stemme om .
Jeg vil gerne foresl , at ndringsforslag 106 , som blev fremsat af Gruppen Nationernes Europa , erklres uantageligt iflge artikel 125 , stk . 1 , litra b , fordi det har til forml at erstatte hele teksten .
Artikel 125 ( 1 ) ( b ) er ligeledes relevant , fordi den omhandler ndring af flere enkelte artikler / stykker i en tekst .
Jeg mener , at vi ikke br stemme om ndringsforslag 106 .
Det br erklres uantageligt .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr .
Donnelly , det afgr vi , nr vi kommer til ndringsforslag 106 , og nu vil jeg gerne give ordet til hr . Fabre-Aubrespy .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 106
<SPEAKER ID=11 NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , ligesom hr . Donnellys indlg omhandler mit indlg ikke blot dette ndringsforslag , men ogs andre procedurepunkter .
Med hensyn til ndringsforslag 106 anmoder jeg Dem om ikke at stte det til afstemning , da vi tager det tilbage .
Det var ikke meningen , at forslaget skulle til afstemning .
<P>
Med hensyn til antageligheden af ndringsforslagene anmoder jeg Dem om at erklre ndringsforslag 83 , 81 og 80 ugyldige af samme grund , som De netop har erklret ndringsforslag 106 uantageligt .
Disse ndringsforslag er ikke antagelige .
De har til forml at fjerne dele af ndringsforslagene , resultatet kan ns ved opdeling af afstemningen i medfr af artikel 125 , stk .
3 . De er alts uantagelige .
<P>
Jeg anmoder Dem ligeledes om at erklre ndringsforslag 109 , der er fremsat som et kompromisndringsforslag , uantageligt .
Der kan ikke fremsttes kompromisndringsforslag i forbindelse med en tekst som denne , og dette ndringsforslag sigter ovenikbet mod at erstatte mere end n artikel i teksten og er derfor , i lighed med ndringsforslag 106 , ikke antageligt .
Under alle omstndigheder skal De , hvis De gr artikel 115 gldende , indhente Parlamentets samtykke , og jeg tror ikke , at De kan f den med hensyn til dette ndringsforslag , der er fremsat efter fristens udlb som et kompromisndringsforslag mellem to politiske grupper , og som skal erstatte samtlige ndringsforslag til denne artikel .
<P>
Slutteligt , hr. formand , gr jeg opmrksom p , at den afstemningsrkkeflge , som De har fastsat i afstemninglisten , overhovedet ikke svarer til artikel 115 , at vi er inden for rammerne af en initiativbetnkning , hvor artikel 50 er gldende , at denne initiativbetnkning omfatter en beslutning , og at der i forbindelse med en beslutning er tradition for frst at stemme om punkterne , derefter artiklerne og til sidst bilagene .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , nr vi kommer til afstemningen om ndringsforslagene , vil vi for hvert enkelt tilflde beslutte , om de er antagelige .
Jeg beder Dem gre mig opmrksom p dette , nr tid er .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at med hensyn til dette kompromisndringsforslag opfordres Parlamentet til at udtale sig om muligheden for at stemme i henhold til artikel 50 .
Men vi vil afgre antageligheden efterhnden , som vi nr til artiklerne . Jeg beder Dem gre mig opmrksom derp .
<P>
Med hensyn til afstemningsrkkeflgen er denne blevet grundigt undersgt af grupperne selv og af kontortjenesten .
Prcedens er , at nr man har undersgt lignende tekster , der er baseret p traktaten , der er ved at blive ratificeret , men hvis ml er at indlede en forhandling med henblik p en kommende formalisering af traktaten , har Parlamentet indtil nu anvendt den lovgivningsmssige procedure .
Eftersom dette ikke er det frste tilflde , holder jeg mig til den prcedens , der er tidligere er fastsat i forbindelse med andre sager , og vi vil flge denne afstemningsrkkeflge , som isr er medvirkende til , at Parlamentet kan udtale sig klart , og at alle har forstet , hvad der sker .
Derfor vil jeg foretage afstemningen meget langsomt og punkt for punkt forklare , hvad der str p spil , sledes at alle kan trffe afgrelse med fuldt kendskab til sagen .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 27
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , der er en afstemningsformulering , der ikke str helt klart for mig .
Jeg tror , der er tale om en oversttelsesfejl .
Nr vi har vedtaget dette her , bliver de europiske parlamentsmedlemmer betegnet som medlemmer i Europa-Parlamentet .
Den normale betegnelse er medlemmer af Europa-Parlamentet .
Der er efter min mening tale om en oversttelsesfejl .
Jeg vil gerne have , at vi fremover m kalde os medlemmer af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Friedrich , vi har noteret os Deres bemrkning , og sprogtjenesterne vil sammenholde originalteksten med den tyske version for at sikre , at der ikke er nogen fejl .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Rothley , De har netop mulighed for at komme med Deres holdning vedrrende ndringsforslag 41 , som vi er i frd med at stemme om .
Der er ogs andre ndringsforslag , som svarer til nr . 41 , men det drejer sig isr om nr .
41 . Hvad er Deres holdning ?
<P>
Inden afstemningen om tredje del af artikel 4
<SPEAKER ID=16 NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg vil blot gre Parlamentet opmrksom p noget : Hvis vi foreslr at slette den stning , som De netop har citeret , sker det udelukkende af redaktionelle rsager .
Det er ikke en beslutning om overgangsbestemmelsen i sig selv , men kun noget redaktionelt !
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Rothley , hvis denne formulering vedtages , vil der vre en overgangsordning .
Hvis formuleringen forkastes , vil der ikke vre nogen overgangsordning .
<P>
Det vil p nuvrende tidspunkt sige , at vi ikke kan stemme om bestemmelser , der angr overgangsordningen .
Dette er formuleringens betydning , og enhver br vide njagtigt , hvad han stemmer om .
Derfor har jeg lst den , og jeg takker Dem for at give mig mulighed for at fastsl , hvad afstemningen drejer sig om .
<P>
Efter afstemningen om artikel 4
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , iflge vores afstemningslister skal vi have opdelt afstemning om principperne for overgangsordninger .
Jeg foreslr , at vi flger den afstemningsliste , der er blevet uddelt , og at vi lytter til ordfreren , som meddelte , at den afstemning om overgangsbestemmelserne , som vi gennemfrte vedrrende artikel 4 , stk .
2 , andet afsnit , var rent teknisk . Jeg vil ogs understrege , at i anmodningen om opdelt afstemning stod der kun , at vi skulle stemme i tre omgange .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru Thors , vi har stemt .
Vi stemmer ikke om principper , men om tekster .
Jeg har sat en tekst om overgangsordningen til afstemning .
Jeg har forklaret omfanget af denne afstemning , og ordfreren har gjort rede for sin holdning .
Afstemningen blev fremsat , den blev proklameret , og det er det , der tller .
Man stter ikke principper til afstemning , isr ikke hvis man har truffet beslutning om en tekst .
Dette punkt er hermed uddebatteret .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , kre kolleger , vi er nu kommet til et helt afgrende punkt .
Jeg beder Dem , hr. formand , om at have et jebliks tlmodighed .
Min gruppe har p opfordring fra andre grupper anmodet om en opdelt afstemning om stningen  der faststtes en overgangsordning for den femte valgperiode  .
P vores afstemningsliste str der nej . Men kun af n eneste grund , og den er , at denne stning ikke passer ind p dette sted .
Kun af dn grund !
Jeg gjorde opmrksom p det fr afstemningen .
Det har udelukkende redaktionelle rsager .
Det skal vre muligt at sige ved en afstemning , at den tekst , vi nsker , ikke hrer til p dette sted , men p et andet .
<P>
Det skal vre muligt !
Det er et forslag .
Min gruppe gr nemlig ind for overgangsordningen , njagtig som de andre grupper .
Nu kan De ikke bare , fordi vi har sagt , at denne stning ikke hrer til p dette sted , men p et andet , sige , at det er afgjort nu .
<P>
( Bifald ) Jeg beder Dem indtrngende , fordi De br respektere Parlamentets vilje , om at flge afstemningslisten nje nu og at stte princippet om en overgangsordning under afstemning .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr. ordfrer , jeg kan ikke under nogen omstndigheder g mod Parlamentets vilje .
Af forretningsordenen fremgr det , at man stemmer normalt om teksterne , og meningen med afstemningen var meget klar .
Jeg har sagt det fr og gentager det nu udtrykkeligt .
Nr Parlamentet udtaler sig , kan jeg ikke ndre dets beslutning , uanset afstemninglisten .
Afstemninglisten er en ledetrd til grupperne , men den ledetrd , den giver i medfr af forretningsordenen , har ikke indflydelse p Parlamentets vilje .
Parlamentet udtaler sig om tekster , og jeg har ikke andre retmssige lsninger end at procedere sledes .
Og det har jeg forklaret grundigt .
Jeg srgede for at forklare dette umiddelbart efter Deres indlg .
Jeg kan ikke ndre afstemningen nu .
Parlamentet har besluttet , at overgangsordningen bortfalder , fordi det har forkastet den tekst , der indebar en sdan ordning .
<P>
( Stj )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , da vi startede , sagde De , at dette var en meget kompleks , svr og mtlelig afstemning .
De sagde , at grupperne havde arbejdet meget tt sammen med Deres tjenestegrene for at faststte afstemningsrkkeflgen og hvordan vi skulle gribe afstemningen an .
Den fortolkning , De lige har fremsat , er i modstrid med den mde , som blev fastlagt af Deres tjenestegrene .
Det er upassende og groft at ndre fortolkningen under afstemningen .
Afstemningslisten , som er udarbejdet af bde Deres og vores tjenestegrene , gav os alle anledning til at tro , at der ville komme en afstemning om principperne for en overgangsordning .
At ndre dette umiddelbart inden afstemningen er upassende .
Det frte til forvirring under den frste afstemning , og havde vi vret helt klar over , hvad der skete , ville afstemningen have givet et andet resultat .
Det er meget utilfredsstillende .
Vi stter hele sagen p spil .
Jeg ved , hvor fast besluttet De er p at f dette udkast til statut vedtaget i dag , s jeg vil venligst anmode Dem om at tage Deres fortolkning op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , m jeg forsge at vre til hjlp ? De finder i artikel 4 , der indeholder tre nummererede stk .
, i stk . 2 stningen  der faststtes en overgangsordning for den femte valgperiode .
 Der blev stemt om det , og stningen blev slettet dr . De finder den dog i bilag 1 , under A .
 Vederlag for udvelse af mandatet  lyder overskriften . Derefter kommer stningen  nedenstende artikel 1-5 indeholder den overgangsordning , der glder i den femte valgperiode  .
Det har endnu ikke vret sat under afstemning .
Her skal princippet om overgangsordningen med rette forankres . Det har ordfreren , hr .
Rothley , ogs fuldstndig med rette gjort opmrksom p . Vi har alts hidtil kun ndret artikel 4 redaktionelt og kommer frst nu til afstemningen om bilag 1 , litra a , om det princip , som stadig er indeholdt her .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det er indlysende , at ud fra et forretningsordensmssigt synspunkt har forsdet formelt fuldstndig ret .
Man kan ikke gennemfre en afstemning igen , nr den allerede er blevet gennemfrt .
Jeg synes , at dette alvorlige punkt kunne lses ved at stte PPE-gruppens ndringsforslag 26 om denne overgangsordning , som p afstemningslisten ikke er opfrt som udlbet , til afstemning .
S ville vi ikke vende tilbage til den allerede udfrte afstemning .
Formelt ville Parlamentet handle i overensstemmelse med forretningsordenen , men ved at stemme for ndringsforslag 26 ville vi p ny f mulighed for at indfre en overgangsordning uden at tale om den femte valgperiode , men om valgperioden efter vedtagelsen af statutten .
Jeg mener , det er en mde at omgs denne vanskelighed p i overensstemmelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , for lidt siden , inden afstemningen om artikel 4 , stk . 2 , tog hr .
Rothley ordet , og De fortolkede selv meget entydig den afstemning , der skulle finde sted . De bekrftede denne fortolkning tre gange , og det gjorde De ret i , fordi Parlamentet rent faktisk udtalte sig om formuleringen om overgangsordningen for den femte valgperiode .
<P>
Det forslag , der nu foreligger , er i strid med forretningsordenen , fordi det drejer sig om at ndre en tekst , endda gennem et bilag .
De sagde selv for lidt siden , da jeg anfgtede afstemningsrkkeflgen , at De godkendte princippet om den lovgivningsmssige procedure .
Hvordan kan man med et bilag ndre en afstemning om selve teksten ?
<P>
Hvis der findes en modsigelse i forhold til stk.1 i afsnit 2 , ligger den simpelthen i ordene  overgangsgodtgrelse  , der ikke vil finde anvendelse .
Men De kan ikke nu stte princippet om en overgangsordning for den femte valgperiode til afstemning ved navneoprb p grundlag af en meget klar afstemning , som De selv prciserede , der har fundet sted , og som strstedelen af Parlamentet har udtalt sig positivt om .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg i hj grad vrdstter den mde , hvorp De styrer forhandlingen , fordi vi for frste gang her i Parlamentet ved , hvad vi stemmer om .
De gr Dem den ulejlighed at lse de sprgsml , vi nu skal udtale os om , op stykke for stykke .
<P>
De var yderst entydig lige fr , og Deres kolleger m vre klar over , at man i et parlament ikke forholder sig til et dokument , der er udarbejdet af grupperne , men til det formanden , der leder afstemningen , siger .
Jeg er fuldt ud enig i fru Palacios og hr . Fabre-Aubrespys juridiske argumentation , og De skal ikke lade den afstemning , der netop har fundet sted , g om .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Tak , hr . Pasty .
<P>
Jeg vil bede alle hre omhyggeligt efter det , jeg nu vil sige , og at undlade at komme med tilrb , fr jeg har talt frdig .
Afstemningen har fundet sted , og dette bliver ikke ndret .
Nr vi kommer til afstemningen om artikel 11a fra Det Europiske Folkepartis Gruppe , vil problemet opst p ny .
Hvis et flertal p det tidspunkt nsker en overgangsordning , skal den stemme for den tekst , jeg nu stter til afstemning .
Hvis princippet vedtages , vil vi se , om vi skal stemme om stk . 1 i afsnittet .
Dette afhnger af stemmebetydningen .
Jeg stter alts nu artikel 11a til afstemning , hvoraf det fremgr , at Europa-Parlamentet i den valgperiode , der efterflger vedtagelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer , faststter en srlig overgangsordning med henblik p parlamentariske godtgrelser , pensionsordninger og skatteordninger for medlemmerne .
Jeg stter denne tekst til afstemning , og jeg vil endnu en gang lse den op .
<P>
Der str ikke i teksten , at man stemmer om bilaget .
Der str , at Parlamentet vil faststte en overgangsordning , der sledes vil vre opnet .
Dette vil sige , at jeg derefter vil stte det frste afsnit i bilaget , afsnit A til afstemning .
Sledes vil man vide , om man nsker , at Parlamentet blot i fremtiden faststter denne overgangsordning , eller om man vil gre det nu med bilaget .
P denne mde vil man vide , hvordan man skal stemme .
Jeg vil alts afholde to afstemninger .
Jeg siger dette meget klart og vil ikke komme tilbage til dette sprgsml .
Den formulering , der er stemt om , bliver slettet i den artikel , den forekommer i .
<P>
Jeg stter ndringsforslag 11a , som ikke er bortfaldet , til afstemning .
Hvis De nsker en overgangsordning , alts en tredje afstemning , skal De beslutte , om De udelukkende vil bevare artikel 11a , eller om De gr over til hr . Rothleys bilag .
<P>
( Artikel 11a vedtoges )
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 26
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , det , De netop har gjort , er meget alvorligt .
De har ndret afstemningsrkkeflgen , men De skulle forinden have spurgt , om der er modsigelser fra de 29 medlemmer eller en politisk gruppe .
De har gennem en afstemning , der ikke foregik ved navneoprb , set tvivl om afstemning ved navneoprb .
De har sat et ndringsforslag , som vedrrte en anden del af teksten , til afstemning , sknt vi var ved at stemme om hovedteksten .
De har sledes , endda i forbindelse med en tekst , som oven i kbet modsagde et klart nske fra Parlamentet , overtrdt forretningsordenen tre gange .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg har forklaret Dem , hvad afstemningen drejede sig om .
Det er et principsprgsml , nemlig hvorvidt en overgangsordning skal indfres .
En formulering i teksten , som indfrer et sdan system , er blevet fjernet .
Men ndringsforslag 26 er vedtaget af Parlamentet , som nu faststter overgangsordningen .
<P>
Vi skal nu trffe flgende beslutning : Er denne overgangsordning den samme som den i bilag 1 fastsatte ordning ? Det var hr .
Nassauers sprgsml .
Jeg stter dette til afstemning . Tidligere kunne jeg ikke g imod teksten om statutten , men nu fremgr det af teksten om statutten , at der skal vre en overgangsordning .
Vi skal derfor fastsl , om denne overgangsordning dernst skal vedtages af Parlamentet , eller om det bliver den fra afsnit A i bilag 1 til hr . Rothleys tekst .
<P>
Jeg hber , at alle nu har forstet , hvad der str p spil i forbindelse med denne afstemning , som jeg vil foretage om afsnit A , hvori der str  nedenstende artikel 1-5 indeholder den overgangsordning , der glder i den femte valgperiode  . Dette bliver nu til  den valgperiode , der flger efter vedtagelsen af statutten  .
Det er den tekst , jeg stter til afstemning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , efter den seneste afstemning vil jeg nu gerne anmode om , at De straks sender de andre ndringsforslag til afstemning , som blev fremsat af de andre grupper , med henblik p , at vi ikke skal have en overgangsperiode .
Det , vi stemte om i udkastet til statut ved den seneste afstemning , er blevet tilsidesat og blandet sammen .
De har nu tilladt os at flytte noget fra bilaget over i udkastet til statut .
Dette er i klar modstrid med , hvad vi burde gre .
Jeg talte i gr om behovet for respekt og vrdighed og om , at vi alle skulle vre enige om principperne for , hvad dette udkast til statut skal indeholde .
Det , vi gr nu , er at skyde os selv i foden .
Jeg vil gerne anmode om , at den seneste afstemning bliver annulleret , fordi den var i modstrid med reglerne .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , kan De venligst fortlle , hvilke ndringsforslag De taler om ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , Parlamentet har stemt om overgangsperioden .
Det blev vedtaget , at man ikke ville have nogen overgangsbestemmelser .
Det indgik i udkastet til statut .
De har taget ndringsforslag til bilaget , som skal tilfjes udkastet til statut , og sat disse til afstemning fr noget andet .
Jeg vil gerne vide , om et forslag i bilaget tilsidestter det tidligere afstemningsresultat om udkastet til statut , som var , at der ikke skulle vre nogen overgangsperiode .
Der er klar modstrid mellem de to tekster .
De kan ikke begge vre korrekte .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p en ting .
Nr vi stemmer imod en del af en artikel , betyder det ikke , at vi vedtager enhver anden stning , hvor der str , at vi ikke vil have en overgangsperiode .
Vi stemmer imod en del af teksten .
Det , jeg dernst stter til afstemning , er et andet ndringsforslag til statuttens tekst , og ikke bilaget .
Vi har stemt for , at der skal vre en overgangsperiode .
Det , vi nu skal beslutte , er , hvorvidt det er den overgangsperiode , der i bilag 1 A , artikel 1-5 , betegnes som en overgangsordning .
Det er den eneste metode til at finde ud af , hvad det er Parlamentet nsker helt prcist .
Det er min opgave at lade Parlamentet stemme om det , man nsker , og ikke via tale at f medlemmer til at sige , hvad de ikke nsker .
Det er min pligt , og det holder jeg mig til .
Denne diskussion er afsluttet .
<P>
Inden afstemningen om bilaget , afsnit A
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
 Nedenstende artikel 1-5 indeholder den overgangsordning , der glder i den femte valgperiode  .
De , som stemmer mod denne del , nsker , at ndringsforslag 11a simpelthen bevares .
Dette vil sige , at overgangsordningen derefter faststtes af Parlamentet .
De , der stemmer for denne tekst , nsker , at overgangsordningen bliver den , der fremgr af bilaget , som er godkendt af Retsudvalget .
Dernst vil vi stemme punkt for punkt .
Det er dette , De kalder et principsprgsml .
<P>
Jeg beklager meget , Retsudvalget har udarbejdet en yderst kompliceret tekst , og det er mit ansvar at srge for , at Parlamentet stemmer efter dets overbevisning .
<P>
Dokumentet bestr af en hovedtekst , en beslutning og et bilag . Jeg flger denne rkkeflge .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
De har lst op , hvad De nsker , vi skal stemme om , men kan De fortlle os , hvilken side det str p , eller hvilken artikel der er tale om , og hvorvidt det er i bilaget eller den originale tekst ?
Jeg er forvirret med hensyn til , hvad det er , vi skal stemme om .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Jeg skal prve at forklare det igen .
Vi har vedtaget ndringsforslag 26 , som fastslr , at Parlamentet vil indfre en overgangsordning .
Nu har jeg brug for , at Parlamentet beslutter sig for , hvorvidt den overgangsordning er den samme , som er anfrt i det indledende afsnit i bilag 1 , som jeg har lst hjt .
Der str :
<P>
 nedenstende artikel 1-5 indeholder den overgangsordning der glder  .
Den sidste del br lyde  i den femte valgperiode  , fordi der str i teksten :  i den valgperiode , der efterflger vedtagelsen af statutten  .
Det er det , man foreslr i den tekst , der er udarbejdet af generalsekretariaterne , og som str p afstemninglisten .
Jeg har opdelt princippet i to dele : overgangsordningen frst og dernst hvilken overgangsordning det skal vre .
Jeg kan ikke gre mere for at vre entydig og f den korrekte opfattelse af Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , blot for at prcisere i forbindelse med Deres sprgsml , om hvorvidt der skal glde en anden ordning , eller vi gr videre til bilag 1 , artikel 1-4 . Hvis artikel 1-4 vedtages , betyder det ikke , at der ikke stemmes om de ndringsforslag , der vedrrer artikel 1 , 2 , 3 og 4 .
Det er derfor forkert at sige , at eftersom vi vlger bilag I , er ordningen heri vedtaget , som den er , og vi skal ikke stemme om de ndringsforslag , der er stillet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nej , hr . Tsatsos , vi stemmer om teksten , som i afstemninglisten kaldes princippet .
Eftersom man ikke kan stemme om principper , det ved De som ekspert i forretningsordenen , m man stemme om en tekst .
Hvilken tekst ?
Som det frste har vi besluttet , at der skal vre en overgangsordning .
Det andet , vi skal beslutte , er , om denne overgangsordning skal vre den , der fremgr af bilaget .
Derefter stemmer vi om indholdet i bilaget .
Nu stemmer vi kun for at fastsl , hvorvidt overgangsordningen skal vre den , der fremgr af bilaget , derefter kan vi stemme om ndringer i bilaget .
Der er der , vi str nu .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 25
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , angende ndringsforslag 25 , tror jeg , at teksten skal gennemgs , fordi der i originalen str det modsatte af , hvad der str i den engelske tekst .
Det lader til , at den engelske tekst er blevet ndret og nu indikerer , at medlemmer skal betale mere end , hvad Parlamentet gr .
Jeg mener , at det er omvendt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Hr . Provan , vi stemmer nu om afsnit 1 i den originale tekst .
Nr vi kommer til Deres punkt , vil det blive noteret , men det er stadig ndringsforslagets originale tekst , der skal stemmes om .
Vi skal nok kontrollere det omtalte sprogproblem .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 35
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg mener , man skal tage dette ndringsforslag tilbage .
At stemme om det ville vre i strid med en beslutning , der netop er truffet .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg er helt enig med Dem .
<P>
Efter afstemningen om afsnit E
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , det er en skam , at De ikke gav mig ordet tidligere .
Dette punkt var ganske tydeligt i strid med vores beslutning fra fr , eftersom det faststter en overgangsordning for mnedlig godtgrelse for den frste valgperiode .
<SPEAKER ID=44 NAME="Rothley">
Hr. formand , det er ikke nogen indsigelse , fordi ordningen alt i alt er en overgangsordning .
Derfor er det passende , at der str overgangsordning her .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , det er ikke modstridende .
Vi har simpelthen besluttet , at der skal vre en overgangsordning for lovgivningen , der flger vedtagelsen af statutten .
Hvis der er modstrid mellem denne tekst og andre punkter med hensyn til ikrafttrdelsestidspunktet , skal det rettes , idet teksten om statutten er gldende .
Ikrafttrdelsestidspunktet er fastsat med ndringsforslag 26 , der er vedtaget .
Hvis der er modstrid med dette punkt , vil det blive rettet i denne retning , men der er en overgangsordning .
<P>
Inden afstemningen om det samlede udkast til statut
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Jeg kunne have taget ordet for lidt siden , men eftersom De tidligere har sagt , at vi var inden for rammerne af en lovgivningsmssig beslutning , er det alts artikel 50 , der finder anvendelse .
I medfr af denne artikel burde vi have modtaget et finansielt dokument , hvilket ikke er sket .
Men det fremgr af stk . 1 i denne artikel , at teksten skal vedtages med et flertal blandt Parlamentets medlemmer .
Dette stk . 1 finder anvendelse .
Det str der i artikel 6 . Afstemningen om det samlede udkast til statut skal alts foretages blandt et flertal af Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Vi skal alts vedtage statutten med absolut flertal i Parlamentet .
Dette vil p anmodning af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa ske gennem navneoprb .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tror , at vi her m tage i betragtning , at artikel 190 , stk . 5 , i Amsterdam-traktaten ikke krver noget specifikt flertal .
Derfor krves kun simpelt flertal til vedtagelse af denne tekst .
Godt nok vedrrer dette den endelige vedtagelse , men jeg mener , at eftersom Amsterdam-traktaten har fortrin for vores forretningsorden , ville det vre fuldstndigt inkonsekvent at krve absolut flertal for forslaget og derefter vedtage den endelige tekst ved simpelt flertal .
Jeg har intet imod , at vi stemmer om den med absolut flertal , for det ville ganske rigtigt vre i overensstemmelse med forretningsordenen . Men dette er en meget speciel initiativbetnkning , der har direkte tilknytning til Amsterdam-traktaten .
Under alle omstndigheder har jeg alts intet imod det . Jeg er sikker p , at Parlamentet vil stemme for med absolut flertal .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , dette sprgsml blev diskuteret udfrligt i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder sammen med Parlamentets Juridiske Tjeneste .
Der er ikke den mindste tvivl om , at det ikke er ndvendigt med absolut flertal i dette tilflde .
Det str udtrykkeligt i traktaten , at det kun er ndvendigt med flertal blandt de medlemmer , der rent faktisk hrer til Parlamentet , nr dette foreskrives udtrykkeligt i traktaten .
Det er imidlertid ikke tilfldet for den artikel , vi taler om .
Her krves ikke dette flertal .
Derfor er det tilstrkkeligt med simpelt flertal .
Det er fuldstndig ubestridt , og vi var ikke det mindste i tvivl .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Hr . Rothley , dette ville , som De selv siger , glde , hvis Amsterdam-traktaten var trdt i kraft .
Traktaten er dog endnu ikke trdt i kraft .
Da traktaten ikke er trdt i kraft , er der tale om et lovgivningsinitiativ , som Parlamentet har udarbejdet for at indlede en debat med Rdet .
Og i forretningsordenens artikel 50 , stk . 6 , str der :
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
 Bestemmelserne i denne artikel glder analogt i de tilflde , hvor traktaterne giver Parlamentet initiativret .
 Dette betyder alle lovgivningsmssige initiativer .
Man kan ikke sige , at man vedtager et lovgivningsinitiativ efter forslag fra Deres udvalg og efter den afstemningsrkkeflge , som vi har fulgt , og dernst sige , at de artikler i forretningsordenen , som vedrrer lovgivningsinitiativet , ikke er gldende , fordi traktaten ikke er trdt i kraft .
Absolut flertal er alts et krav , ellers kan forslaget ikke vedtages .
<P>
Vedrrende artikel 5 i udkast til statut
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg bliver gjort opmrksom p , at vi har stemt om et ndringsforslag i forbindelse med statuttens artikel 5 , nemlig ndringsforslag 8 , men at vi ikke har stemt om selve artikel 5 .
Jeg ville vre Dem taknemmelig , hvis De ville undersge det .
Om ndvendigt m vi stte artikel 5 under afstemning igen .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Hr . Rothley , De kan vre ganske rolig , vi har vedtaget et ndringsforslag til artikel 8 , som glder for hele teksten .
Det var i vrigt et ndringsforslag fra Deres politiske gruppe , og De stemte for .
Nr hele teksten n gang er vedtaget , kan man ikke foretage en ny afstemning om en tekst , der blev vedtaget i sin helhed .
Sprgsmlet er hermed besvaret .
<P>
Inden afstemningen om artikel 3 i bilaget
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , undskyld forstyrrelsen endnu en gang , men jeg har et sprgsml til forretningsordenen .
Er det tilladt , at der ogs sidder medarbejdere p parlamentsmedlemmernes pladser under afstemningen ?
Det vil jeg gerne sprge om , fordi medarbejderne sidder p medlemmernes pladser her hos lsgngerne .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Ja , frue , De har ret , hverken assistenter eller funktionrer fra grupperne m optage de pladser , der er reserveret til medlemmerne .
Jeg anmoder Dem alts endnu en gang om ikke at optage disse pladser .
<P>
Inden afstemningen om artikel 4 i bilaget
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Jeg beder ordfreren om at komme med en udtalelse om artiklen . Jeg har et sprgsml .
ndringsforslag 26 , hvori det faststtes , at overgangsordningen trder i kraft under den lovgivning , der skal flge vedtagelsen af statutten , er blevet vedtaget , og man har i denne forbindelse ndret den oprindelige formulering i bilaget ved at fjerne  i den femte valgperiode  .
Men i artikel 4 henvises der to gange til den femte valgperiode . Jeg har indtryk af , at dette er i modstrid med ndringsforslag 26 , som vi har vedtaget .
Jeg beder derfor ordfreren om en udtalelse .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg foreslr , at vi vedtager teksten sdan , som den str dr , og at den tilpasses de ndringsforslag , der allerede er sat under afstemning .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Godt , dette bliver ndret .
Det hedder sledes ikke  den femte valgperiode  men  valgperioden efter vedtagelsen af statutten  .
Jeg nsker , at dette fremgr klart for at undg misforstelser .
<P>
Inden afstemningen om stk . 2
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , De har gentagne gange berrt den verbale vedtagelse af teksten ved at sige , og jeg kan fuldt ud flge Dem , at det , vi har vedtaget , betyder , at vi ikke kan opretholde begrebet den femte valgperiode .
Men jeg mener ikke , at den tilpasning , De taler om , er srlig prcis i sine virkninger .
Den formulering , som De anvendte lige fr , har gjort mig usikker .
Mener De , at De erstatter ordene  femte valgperiode  med  udlbet af den valgperiode , under hvilken statutten vedtages  , eller , som De sagde , den periode , der efterflger valgperioden , under hvilken statutten vedtages .
Det er den formulering , De anvendte , den har slet ikke samme betydning , eftersom overgangsordningen i andet tilflde vil vare fem r lngere .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Bourlanges , i den vedtagne tekst , ndringsforslag 26 , fra PPE-gruppen , str der tydeligt :  Under den valgperiode , der efterflger vedtagelsen af statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet  .
Det er njagtigt denne formulering , der skal tilpasses alle andre udtryk , eftersom det er ordene i teksten .
Hvis jeg har anvendt et andet udtryk , skyldes det udelukkende mit drlige fransk eller en fejl .
Det er dette ndringsforslag , der styrer resten .
<P>
Inden afstemningen om kompromisndringsforslag 109
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg kom for lidt siden med et indlg om dette ndringsforslag .
Jeg tager det tilbage . Det er et kompromisndringsforslag , der tydeligvis er fremsat efter fristens udlb af to politiske grupper , og som har til forml at f alle andre ndringsforslag til at bortfalde .
Jeg forstr ikke , hvilken bestemmelse De kan anvende for at erklre det antageligt . Forretningsordenen og navnlig artikel 115 tillader ikke at fremstte et kompromisndringsforslag af denne art .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , jeg vil sprge , om De anser dette stk . 7 som kompatibelt med forretningsordenen , og om det ikke er uantageligt i betragtning af tildelingen af forskellige kompetencer til organerne i dette hus ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , der sttes overhovedet ikke sprgsmlstegn ved Prsidiets kompetence , for nu at svare min kollega Cot .
I vrigt er kompromisforslaget , for nu at svare min kollega Fabre-Aubrespy , antageligt i henhold til forretningsordenens artikel 105 , stk . 4 .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy har delvis ret , eller sagt p en anden mde , vi kan acceptere dette ndringsforslag , hvis flertallet er enig i , at vi stemmer om ndringen .
Det er ndvendigt med en dobbeltafstemning . Jeg vil lse den fortolkning op , der fremgr af stk .
4 i artikel 115 i forretningsordenen . Heri str der :  Indgives der efter forhandlingens afslutning et kompromisndringsforslag ( ...
) vurderer formanden i hvert enkelt tilflde om det kan behandles  .
Med henblik p generelle kriterier gr vi gldende , at  kompromisndringsforslag kan normalt ikke vedrre tekstdele , hvortil der ikke har vret stillet ndringsforslag inden forhandlingens afslutning  .
Det er klart , at der er ndringer i dette tilflde .
 Kompromisndringsforslag stilles normalt af politiske grupper , formnd eller ordfrere for de berrte udvalg eller stillere af andre ndringsforslag ( ...
) Kompromisndringsforslagene indebrer normalt , at andre ndringsforslag til samme punkt tages tilbage  , hvilket er tilfldet her .
Derfor foreslr jeg , at man tager dette ndringsforslag i betragtning , men jeg m indhente Parlamentets accept og sprge , om der er indsigelser mod at stte et kompromisndringsforslag til afstemning .
Eftersom det er tilfldet , skal Parlamentet trffe beslutning med simpelt flertal blandt de tilstedevrende medlemmer .
Vi skal alts frst stemme om dette kompromisndringsforslag .
<P>
( Parlamentet tilkendegav sin accept med hensyn til afstemningen om et kompromisndringsforslag ) Jeg kan oplyse Dem om , at de grupper , der har fremsat kompromisndringsforslaget , nemlig Det Europiske Folkepartis Gruppe og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , har taget flgende formulering tilbage :  Rdets holdning over for  .
Sledes str der nu i teksten :  Prsidiet vedtager denne beslutning p baggrund af statutten .
 Det er den tekst , der vil fremg af punkt 2 .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand jeg har et problem , selvom det ikke berrer mig personligt .
I dette ndringsforslag taler man ligeledes om medlemmer , der ankommer til Parlamentet i egen bil .
Jeg ved , at der findes en motorcykelgruppe i Europa-Parlamentet , er motorcykler ligeledes omfattet ?
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , kun hvis motorcyklerne er personlige kretjer .
<P>
Hvis de ikke er det , men det tror jeg , de er , er de ikke omfattet .
Kvstorkollegiet vil til den tid udtale sig om , hvorvidt motorcyklerne er personlige .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , De svarede ikke p mit sprgsml om antageligheden med henblik p fordelingen af kompetencer .
Hvis jeg har forstet ordfreren korrekt , er dette ndringsforslag blot en opfordring , og ikke mere , for uden denne ville dette selvflgelig vre til skade for fordelingen af kompetencer .
<P>
Sledes forstod jeg ordfreren og dermed Deres holdning .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hr .
Cot , i begyndelsen af stk . 7 str der helt prcist :  opfordrer Prsidiet til at vedtage  .
Det er alts en opfordring til Prsidiet .
Prsidiet vil i rette tid leve op til sit ansvar , hvilket naturligvis vil sige efter vedtagelsen af statutten .
<P>
Vedrrende afstemningen om ndringsforslag 18
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , ndringsforslag 18 - ls selv - skal ses som en tilfjelse til kompromisndringsforslaget .
Ls teksten . Det er en tilfjelse til kompromisndringsforslaget , som anmoder om en specifik ordning for medlemmer , der bor i nrheden af Parlamentet .
Det bortfalder alts absolut ikke .
Kontrollr indholdet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nej , i tilflde af kompromisndringsforslag kan man ikke genoptage sprgsmlet , hverken med en tilfjelse eller p anden vis .
Dette ndringsforslag kan ikke vedtages . Jeg beklager .
<P>
Inden afstemningen om det samlede beslutningsforslag
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg er enig i den holdning , De for lidt siden gav udtryk for ved afstemningen af det samlede udkast til statut , nemlig at der krves absolut flertal fra medlemmerne , og det var det , jeg bad Dem om at prcisere .
Men denne anmodning glder for den samlede beslutning .
Hvis De lser artikel 50 , str der :  Beslutningen vedtages med et flertal blandt Parlamentets medlemmer  , ikke kun bilagene og ikke kun ndringsforslaget .
Jeg mener derfor , at der for et jeblik siden blev vedtaget et udkast til statut uden absolut flertal - jeg beder Dem undersge dette - og p den anden side mener jeg ikke , at det , De sagde lige fr om stk .
2 , er gldende . Kravet om absolut flertal glder beslutningen og alle dens artikler .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Jeg beklager , hr .
Fabre-Aubrespy . Nr man vedtager en bestemmelse , der krver absolut flertal , skal den samlede tekst vedtages med absolut flertal .
Dette glder ikke beslutningsforslag , som altid vedtages med simpelt flertal .
Det , man har anvendt her , er netop denne teori .
Derfor er simpelt flertal tilstrkkeligt , nr jeg stter Deres gruppes anmodning til afstemning ved navneoprb .
<P>
Vedrrende afstemningen om ndringsforslag 18
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , frst og fremmest , fr vi tager den sidste afstemning , vil jeg gerne sige tak til Deres og selvflgelig ogs parlamentsgruppernes tjenestegrene , som har srget for , at denne afstemning er get s smertefrit .
Det har vret en svr og mtlelig afstemning , og jeg synes , at vi skal takke dem , som har gjort den mere smertefri , for det har ikke vret nemt .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om endnu en gang at kigge p ndringsforslag 18 .
De har , idet kompromisndringsforslaget til punkt 7 er blevet vedtaget , besluttet , at ndringsforslag 18 ikke kan tages op .
Jeg vil gerne , som leder af en af de grupper , der foreslog kompromisndringsforslag 109 , sige , at vi ikke mener , at ndringsforslag 18 p nogen mde er i modstrid , men kan forsts som en tilfjelse .
Hvis hr . Cox , p vegne af de liberale , ville acceptere dette , skulle jeg mene , at vi kunne stte det til afstemning .
Det er ikke i modstrid med noget fra kompromisndringsforslaget .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vedrrende ndringsforslag 18 mener jeg , ligesom hr . De Coene og fru Green , at det er et supplement , og jeg slr til lyd for , at Parlamentet fr mulighed for at stemme om dette .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Lad os vre prcise .
Det er et kompromis , der omfatter alle medlemmernes rettigheder med hensyn til rejser .
Der er endda et stykke i bilag 2 , som blev vedtaget , der prciserer alt dette , og som er en opfordring til Prsidiet om at trffe afgrelse p dette grundlag .
Man kan ikke tilfje et element , der ikke er del af kompromiset .
<P>
Jeg vil ikke stte teksten til afstemning , fordi jeg sknner , at den er i modstrid med kompromiset .
Nr man fremstter et kompromis , skal det respekteres , og ndringen vil tilfje et nyt element til beregningen af rejseudgifterne .
<P>
Jeg er ikke klar over , hvorvidt det er i strid med artikel 1 i bilag 2 , som faststter regler for godtgrelsen af udgifter , der er behrigt belg for , men under alle omstndigheder er det det samme emne .
Jeg beklager meget , dette er fortolkningen af forretningsordenen , fru Green , og jeg kan ikke tillade ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , da min gruppe , p vores egne og de liberales vegne , forelagde kompromisteksten for Dem , sendte vi Deres tjenestegrene et brev , som jeg er sikker p ligger der p Deres bord .
Deri stod alle de ndringsforslag , som kompromiset skulle erstatte .
Der er en stning til sidst , hvor der str , at det ikke erstatter ndringsforslag 18 fra PSE , som skulle vre genstand for en separat afstemning .
Det har hele tiden vret oplagt , at det ndringsforslag skulle have en separat afstemning , og nu beder jeg Dem venligst om at stte det til afstemning .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Fru Green , kompromisndringsforslaget dkker alle de omtalte aspekter .
Jeg holder fast i min fortolkning .
Hvis De fremstter et kompromisndringsforslag , kan vi ikke tage et ndringsforslag , som overlapper dette kompromis .
Desvrre , men det er min holdning .
Hvis De nsker det , kan jeg forelgge det for Forretningsordensudvalget , men jeg stter det ikke til afstemning .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , fru Green har netop , og det vil jeg gerne komme kort ind p , rost formanden .
Jeg mener ikke , at vi har grund til hverken at rose formanden eller os selv efter tre timers afstemning .
Jeg mener , at vi her har et srgeligt eksempel p , hvordan Europa-Parlamentet udfrer sit lovgivningsarbejde : I tre timer forhandler vi om ndringsforslag med tilrb .
Det er den kvalitet , vi tilbyder .
Jeg mener , det er srgeligt , hvad der finder sted her til morgen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Dette er ikke et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , jeg tror , at trovrdigheden af afstemningen om statutten overskygges af den sidste episode .
Jeg vil udtrykkeligt anmode Prsidiet om i hvert fald at undersge indholdet af ndringsforslag 18 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Hr . Willockx , sprgsmlet er besvaret , De kan lse forretningsordenen .
Det er mit ansvar .
Udvalget for Forretningsordenen vil trffe afgrelse om , hvorvidt jeg har gjort det rigtige .
Den har det sidste ord .
Men det er vedtaget .
Parlamentets trovrdighed afhnger heldigvis ikke af dette .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg har indgivet ndringsforslag 12 , og jeg er blevet gjort opmrksom p , at oversttelsen til engelsk sigter mod prcis det modsatte af det , som jeg har forslet i den nederlandske tekst .
Derfor er det en god id , at jeg lser den nederlandske tekst hjt , sdan som jeg vil have den skal vre , og derefter oversttelsen p engelsk .
Den nederlandske tekst lyder , som flger :  Anmoder medlemsstaterne om i det tilflde alvorligt at overveje at fleksibilisere og diversificere deres konomiers struktur , hvor det er muligt , samt at presse p for en mdeholden lnudvikling for at stimulere beskftigelsen  .
Den engelske oversttelse lyder , som flger :
<P>
With this eventuality in mind calls on the Member States to consider seriously making the structure of their economies more flexible and diversified where this is possible and also pressing for wage rises to be moderate in order to stimulate employment .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , vores gruppe har stemt imod , fordi vi nsker en entydig og rimelig tekst .
Men ingen af disse betingelser er til stede i den tekst , vi har stemt om .
Det er et virvar af underlige detaljer , og jeg undrer mig over , at stillerne af ndringsforslagene til bilaget ikke har tilfjet et afsnit om , at medlemmerne har ret til , for egen regning , at sende lyknskningskort udgivet af Parlamentet .
<P>
Med hensyn til rimeligheden nsker vi , at man gennem vedtagelsen af en statut for alle medlemmerne , uanset hvilken stat de reprsenterer , sikrer medlemmerne samme godtgrelse og statut .
Dette er ikke tilfldet i det jeblik , vi vedtager en overgangsordning .
<P>
Men efter min mening er der noget , der er mere bekymrende .
Sledes faststter det ndringsforlag , vi har vedtaget , at denne overgangsordning kun glder for kommende mandater .
Hvis Rdet ikke vedtager statutten fr juli 1999 - hvilket er hjst sandsynligt , eller i hvert fald ikke usandsynligt - vil den overgangsordning , vi har vedtaget , glde fra 2004 og den endelige ordning fra 2009 .
<P>
Jeg tror , at nr Rdet fr forlagt denne tekst , vil det modtage den med et latterbrl , og jeg beklager , at Parlamentet har vedtaget en sdan tekst .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Fru formand , jeg har bare et enkelt sprgsml .
En gang , hvor jeg ville aflevere en stemmeforklaring , blev den kendt ugyldig , da man skal vre til stede i salen , nr proceduren gennemfres .
En rkke af de kolleger , hvis navne lige blev lst op , er ikke lngere til stede .
Er deres stemmeforklaringer s gyldige eller ej ?
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Ja , fru Carlsson , De har fuldstndig ret . Jeg burde , umiddelbart efter afstemningen , have nvnt alle de kolleger , der aflgger skriftlig stemmeforklaring .
Men der var en sdan larm , at jeg ville have mistet min stemme .
Denne morgen har vret noget af en prvelse .
Jeg mener , at alle de kolleger , der har anmodet om at give deres stemmeforklaring skriftligt , vil kunne gre det , selvom de ikke lngere er til stede .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
For det frste vil jeg sige , at jeg naturligvis stter stor pris p Deres fremragende formandskab og ligeledes denne indrmmelse .
Men en rkke af mine kolleger forlod salen meget tidligere end for blot nogle minutter siden i den almindelige uro , og derfor ville jeg lige komme med denne markering .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Ja , det vil sige , de forlod salen , da vi havde afsluttet afstemningerne , fru Carlsson , og jeg burde have gjort det , det har De ret i .
Jeg gr det nste gang , men jeg kan forsikre Dem om , at det er noget af en prvelse at rbe kollegers navne op i larmen , nr alle er ved at forlade stedet .
I dag gr vi det alts p denne mde .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , den afstemning om medlemsstatutten , der lige har fundet sted , gr ikke Europa-Parlamentet re , bde af proceduremssige rsager og af indholdsmssige rsager .
<P>
Hvad proceduren angr , har den ene uregelmssighed fulgt efter den anden .
Frst i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hvor ordfreren fremsatte det skaldte kompromisndringsforslag , selvom han naturligvis burde have fremsat et nyt forslag og muliggjort en ny frist for indgivelsen af ndringsforslag .
<P>
Da forhandlingen blev indledt , blev det forslag om overgang til dagsordenen , som vi havde fremsat , ikke sat under afstemning .
P plenarmdet stemte vi efter en orden , der ikke var den sdvanlige orden for lovgivningsmssige beslutninger .
Vi ndrede endda denne orden under afstemningen for at hindre en meget tydelig stemme , der lige var blevet afgivet , og gre indsigelse imod denne .
Flere af ndringsforslagene var uantagelige , men blev sat under afstemning , og i henhold til artikel 50 var et absolut flertal pkrvet for hele beslutningen , men man rettede sig ikke efter dette .
<P>
Som vores tyske kollega Konrad sagde for lidt siden , er det p tide , at Europa-Parlamentet forstr , at det kun kan udve de befjelser , det har p lovgivningsomrdet , hvis det overholder forretningsordenen , s flertallet ikke rask vk tilsidestter denne for at gennemtrumfe sit juridiske synspunkt over for mindretallet .
Nr et parlament mener , at det er det politiske mindretal , der juridisk set har uret , er der ikke lngere tale om demokrati , men om noget , der ikke er langt fra at vre diktatur .
<P>
Hvad indholdet angr , har teksten en vsentlig fejl , og det er rsagen til , at flertallet af medlemmerne i vores gruppe er imod den .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet skal naturligvis fortstte med at have en national statut , da de jo reprsenterer deres respektive befolkninger .
Den vedtagne tekst gr ikke vores Parlament re , da den i stedet tager sigte p at lse problemet ved at give bolden videre til Rdet , som jeg sagde i gr .
<P>
Flertallet har forkastet adfrdsreglerne i forbindelse med parlamentarikernes finansielle interesser , og det har forkastet forbuddet mod at give parlamentarikerne gaver .
Flertallet har ligeledes forkastet Fllesskabets ansattes generelle pensions- og socialsikringsordning , og det har vedtaget et skaldt fllesskabssystem , alt imens det mangedobler antallet af henvisninger til de nationale ordninger .
Det har vedtaget en tekst , der ikke er lovgivningsmssig i egentlig forstand , og som indeholder mange detaljer - sdan som min kollega Pasty sagde - og det har sledes ikke overholdt sine befjelser .
<P>
Jeg hber , at Rdet vil tage hjde for dette .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Fru formand , den statut for Europa-Parlamentets medlemmer , som vi har bragt p bane i dag , kan Europa-Parlamentet ikke rigtig vre stolt af .
Dertil mangler den den gennemskuelighed , vi altid gerne vil stte som vores hje ml for den europiske lovgivning .
Derfor godkendte jeg den kun med modvilje .
Vores kollega Rothleys oprindeligt meget klare udkast blev tilslret lidt efter lidt p sin vej til plenarforsamlingen .
Lad mig illustrere det ved t eneste eksempel .
De tillg til medlemmernes lnninger til formanden og andre af Parlamentets topfunktionrer , som ordfreren havde foreslet sort p hvidt , er forsvundet i tgen .
De gemmer sig vel bag personalegoder , der er svre at gennemskue , hvis de da overhovedet kan gennemskues .
Det forholder sig p lignende mde andre steder i statutten .
Hvis vi frer hemmelig politik p denne mde , gr vi Europa og borgerne en drlig tjeneste .
Dagen i dag er en sort dag for Europa-Parlamentet , og jeg synes , det er meget beklageligt , at ndringsforslag 18 ikke blev sat under afstemning , og at Det Europiske Folkepartis Gruppe var i stand til at gennemfre ndringsforslag 27 , hvor der desvrre foreskrives en  europisk fstning  , der desvrre ikke lader de muligheder , der ligger i traktaten , st bne .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg stemte for denne betnkning , men meget modvilligt .
Jeg var splittet mellem for eller imod .
Jeg har flere betnkeligheder ved denne betnkning .
Som medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer vi om , i mit lands tilflde , at fordoble vores ln .
Det vil ikke blive srligt godt modtaget blandt den irske befolkning .
Det , at vi overvejer et EU-skattesystem for medlemmer af Europa-Parlamentet , vil skurre i rerne p vlgerne i min valgkreds derhjemme .
Da jeg skulle bestemme mig for , om jeg ville stemme for eller imod , var det et problem , at det hele hrte med i n pakke . Der har vret store problemer med rejsegodtgrelsessystemet , og jeg forstr ikke , hvorfor vi ikke kan klare problemerne enkeltvis .
I stedet siger vi , at vi kun vil ndre rejsegodtgrelsessystemet , hvis vi kan hve lnnen for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Det er ikke acceptabelt , og jeg tror ikke , at det vil blive accepteret af de irske vlgere .
<P>
En positiv ting , som er kommet ud af dette , er debatten om dobbeltmandatet .
Det var uacceptabelt , at medlemmer kunne sidde i bde Europa-Parlamentet og deres eget nationale parlament .
Hvad angr ln , er det ikke retfrdigt , at medlemmer af Europa-Parlamentet fr forskellig ln for at udfre det samme arbejde , men vi har hndteret det p den forkerte mde .
Vi er i frd med at udelukke de nationale parlamenter , nationale regeringer og de borgere , som stemmer os ind .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , det er tydeligt , at vi lige har vedtaget en forvirret og uhensigtsmssig tekst , men sdan som det ser ud nu , er en drlig tekst bedre end slet ingen tekst , og derfor stemte jeg ja til den .
<P>
Der er dog et begreb , jeg gerne vil gre opmrksom p , og det er , at de afgende parlamentsmedlemmer fr ret til at beholde deres vederlagsniveau , hvilket resulterer i , at de i den frste valgperiode kan vlge mellem den mest favorable ordning , enten den nationale eller den europiske .
Vi indfrer her et sandt privilegium for parlamentsmedlemmerne , hvilket er politisk , moralsk og socialt anstdeligt i en krisetid og i modstrid med selve princippet om medlemmernes vederlag , der aldrig har vret en formueret og i endnu mindre grad et privilegium .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om dette , og De ved godt , fru formand , at dette vederlag tvrtimod var et arbejdsredskab , man fik i sidste rhundrede til gengld for privilegierne .
Jeg beklager , at Parlamentet sledes har forvansket et af grundlagene for vores demokratiske forfatningssystemer ved at bryste sig af et uacceptabelt privilegium .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru formand , jeg var ndt til at stemme imod Rothleys betnkning p grund af , at helheden , nemlig vederlaget , overfrslen til beskatning i Den Europiske Union eller i praksis skattefritagelse og ordningen vedrrende godtgrelse af rejseudgifter , ikke kan vre tilfredsstillende ud fra borgernes synspunkt .
Ordningen vedrrende godtgrelse af rejseudgifter bliver problematisk p den mde , at parlamentsmedlemmerne kan f refunderet billetter til businessclass , selvom de rejser p turistklasse .
Dette udgr t af de centrale problemer , emner , som borgerne under ingen omstndigheder vil acceptere .
Jeg hber sandelig , sfremt sagen viderefres sammen med Rdet og Kommissionen p baggrund af forslaget til beslutning godkendt af Parlamentet , at dette misforhold fjernes i de videre forhandlinger , s godtgrelsen af rejseudgifter altid betales efter de faktiske omkostninger .
Det er s op til hvert medlem i Europa-Parlamentet at afgre , hvilken klasse han / hun vil rejse p .
Men der br ikke betales udligningspenge p basis af rejseudgifter .
<SPEAKER ID=93 NAME="Andersson, Lw og Sandberg-Fries">
Vi vil gerne takke ordfreren for et bravt forsg p at n frem til en forholdsvis enstemmig udtalelse fra Europa-Parlamentet i sprgsml , der rummer farer svel som muligheder .
I vores stillingtagen til betnkningen er vi get ud fra flgende :
<P>
I Amsterdam-traktatens artikel 190 , stk . 5 , hedder det , at  Europa-Parlamentet faststter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udvelsen af deres hverv efter hring af Kommissionen og med godkendelse af Rdet , der trffer afgrelse med enstemmighed  .
For os drejer det sig om at komme frem til et system for godtgrelser og udbetalinger , som er retfrdigt , bent for kontrol , tydeligt med hensyn til beskatningsgrundlag og formlet med godtgrelserne og frem for alt i sprgsmlet om rejsegodtgrelser , at disse skal afhnge af de faktiske udgifter , som vi har i forbindelse med vores arbejde .
For os drejer det sig alts om at arbejde for gennemgribende ndringer af det nuvrende system .
<P>
Vi mener , at det af principielle grunde er acceptabelt , at alle medlemmer fr udbetalt samme ln . Der er tale om en og samme opgave som medlem af Europa-Parlamentet .
Vi mener dog ikke , at denne aflnning skal faststtes som et gennemsnit af den nuvrende ln .
Vi mener , at lnnen snarere br faststtes efter forslag fra et uafhngigt udvalg i stil med den model , der glder for den svenske Rigsdag .
Vi finder det uacceptabelt med vidtgende overgangsbestemmelser , hvor medlemmerne kan vlge at komme ind under det nye aflnningssystem eller beholde det samme system som i dag .
Sdanne overgangsbestemmelser vil stride mod hele tanken om samme ln .
<P>
Vi modstter os p det bestemteste flles EU-beskatning .
Beskatningen skal ogs fremover vre national .
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke betragtes p samme mde som diplomater eller kommissrer , da vi bor og arbejder i vores hjemlande . Vi benytter os af den skattefinansierede , flles service , der findes i vores respektive hjemlande .
<P>
Vi mener , at der er gode grunde til at gennemg parlamentarikernes pensionssystem .
Vi mener ikke , at medlemmerne br kunne hre under et nationalt pensionssystem for parlamentarikere og et flles pensionssystem for medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
En vigtig faktor for vores stillingtagen vedrrende flles regler er muligheden for at f afskaffet de absurde forhold med vores rejsegodtgrelser , som betyder , at medlemmer kan tjene store summer i ren skattefri gevinst p deres rejser .
Svenske parlamentarikere kan med det nuvrende system for rejsegodtgrelser tjene op til SEK 40.000 om mneden skattefrit p deres rejser , hvilket skal sammenholdes med det foreliggende forslag om , at der kun kan udbetales godtgrelse for rejser efter dokumentation af de faktiske udgifter .
Med det nuvrende forslag om en ln p omkring SEK 56.000 ( en lnforhjelse for svenske parlamentarikere p ca . SEK 26.000 ) vil et nyt system for rejsegodtgrelser medfre , at nogle svenske medlemmer vil tabe p indfrelsen af et system med samme ln og ensartede godtgrelser , eftersom den skattefri gevinst p rejsegodtgrelserne da ville forsvinde .
Ensartede regler er den eneste mde , hvorp man kan afskaffe det nuvrende absurde system for rejsegodtgrelser .
<P>
For undertegnede glder det , at vi allerede nu ikke hver den del af godtgrelserne , som ikke kan begrundes med faktiske udgifter , og desuden gr vi imod forslaget om , at den ens aflnning faststtes til et gennemsnit af den nuvrende nationale ln .
Vi vil alts understrege , at vi ikke har nogen som helst interesse i at ge vores egen ln eller vores egne godtgrelser .
<P>
Vi er klar over , at der i forbindelse med behandlingen af dette forslag findes et stort antal nationale interesser , som ikke sjldent gr helt p tvrs af alle partiskel .
Med denne stemmeforklaring nsker vi at forklare vores holdning , en holdning , som bygger p klare principper , respekt for Europa-Parlamentet som en af de europiske institutioner og det forhold , at sprgsmlet er traktatfstet i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=94 NAME="Barros Moura">
Min stemmeafgivning - i delafsteminingerne og i den afsluttende samlede afstemning - vedrrende hvert enkelt af de dokumenter , der udgr denne betnkning , har , ud over detailsprgsml , vret en stemmeafgivning til fordel for gennemsigtighed , imod hykleri , imod antiparlamentarisk demagogi og imod populisme med henblik p at f afsluttet en sag , der har varet nsten hele den nuvrende valgperiode , og som har sat Europa-Parlamentet og dets medlemmer i gabestokken hos uvidende tabloidmassemedier , der bejler til folks allerlaveste instinkter .
Skaderne p Parlamentets anseelse er umdelige .
Jeg gr Europa-Parlamentets to formnd i denne valgperiode ansvarlige herfor og de medlemmer , der har givet efter for populismen , og som ikke har haft politisk mod til at forsvare institutionen i sin helhed samtidig med , at det ( lille ) mindretal af syndere er blevet straffet .
Jeg fordmmer ogs den mangel p solidaritet , der er blevet udvist over for de medlemmer , som er ringere aflnnet , fra nogle medlemmer , der er udmrket aflnnede i deres hjemlande , og som har tilladt sig at vre  moralske p bekostning af andre  .
<P>
I den statut om vederlag og dagpenge , som vi har stemt om , bifalder jeg i srlig grad princippet om forbud mod forskelsbehandling p grundlag af nationalitet ; iden om en ekstern undersgelse ved uafhngige eksperter af medlemmernes opgaver med henblik p faststtelse af vederlag ; princippet om , at Parlamentet i fremtiden ikke skal faststte aflnningsregler for sig selv - sledes at hvert parlament vil fungere efter de forud fastsatte regler , som det trder i funktion under ; den overgangslsning , der er fundet med et vederlag , der svarer til en gennemsnitsvrdi .
<P>
Jeg mener imidlertid , at overgangsmuligheden , der tillader at vlge den nationale vrdi , favoriserer de aktuelt privilegerede statutter .
Jeg forventer , at de portugisiske kolleger , der var imod princippet om lige aflnning , under overgangsordningen vlger det nationale vederlag .
<SPEAKER ID=95 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentet nskede her til morgen at sl to fluer med t smk , nemlig at lse det plagsomme problem med parlamentsmedlemmernes rejseudgifter og samtidig n et skridt videre med fderalismen .
Parlamentet kunne sagtens have njedes med at erklre , at dets medlemmer for fremtiden vil f udbetalt en godtgrelse , der svarer til deres reelle udgifter , sdan som Gruppen for Nationernes Europa altid har bedt om . I stedet kastede det sig ud i udfrdigelsen af et omfattende forslag til en statut , der tager sigte p praktisk taget i alle henseender at harmonisere de konomiske forhold for parlamentsmedlemmerne af forskellig nationalitet .
<P>
Som det er i dag , er det europaparlamentarikernes respektive lande , der str for betalingen af deres grundln , og Europa-Parlamentet , som betaler godtgrelsen for udgifterne .
Europa-Parlamentet har nsket at harmonisere og centralisere det hele i Bruxelles , idet Parlamentet pberber sig et princip om lighed mellem medlemmerne ; et princip , der kun eksisterer i dets fantasi .
Gruppen for Nationernes Europa gr derimod ind for , at al ln og godtgrelse udelukkende skal betales af de nationale stater . Dette er i overensstemmelse med det generelle princip i artikel 137 og 138 i traktaten , iflge hvilket europaparlamentarikerne reprsenterer deres respektive stater .
<P>
Efter vores mening er dette forslag om en flles statut sledes et sandt ktteri , der har det forml at lsrive europaparlamentarikerne lidt mere fra deres egne lande .
Det er at forngte nationernes Europa .
<P>
Vores gruppe m i den forbindelse kraftigt beklage holdningen hos prsident Jacques Chirac , der under sit mde med Europa-Parlamentets formand den 25. februar 1998 erklrede sig indforstet med princippet om en flles statut for europaparlamentarikerne . Dette forslag str nu i artikel 190 , stk .
5 , i Amsterdam-traktaten , men det skal bemrkes i forbifarten , at denne traktat endnu ikke er blevet ratificeret , og den kan sledes ikke udgre noget gyldigt retsgrundlag for den afstemning , som Europa-Parlamentet netop har foretaget .
<P>
Vi gr sledes i alle henseender indsigelse mod denne afstemning , der forekommer os at vre i modstrid med Frankrigs interesser .
<SPEAKER ID=96 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Cederschild, Stenmarck og Virgin">
Ved Det Europiske Rds mde i Amsterdam besluttede stats- og regeringscheferne , at Europa-Parlamentets medlemmer skal have ensartede og flles vilkr , og at Parlamentet skal fremstte forslag til en flles statut .
<P>
Derefter har man i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , i Parlamentets ledende organer og i de forskellige grupper drftet , hvordan et sdant forslag skal se ud .
Den tyske socialdemokrat , Willy Rothley , har udarbejdet et forslag , der efter en rkke ndringer har kunnet opn et bredt flertal .
<P>
Vi sttter princippet om , at medlemmerne skal have samme ln , uanset hvilket land de kommer fra , og at rejsegodtgrelser udbetales p grundlag af de faktiske udgifter .
Vi har imidlertid en anden opfattelse af principielle sprgsml med hensyn til beskatningen af medlemmernes ln .
Vi mener , at politikere skal betale samme skatter og afgifter som dem , deres vlgere rammes af .
<P>
Vi har derfor valgt at stemme hverken for eller imod .
<SPEAKER ID=97 NAME="Christodoulou">
Med min erklring vil jeg forklare , hvorfor jeg indtil dette tidspunkt har afholdt mig fra at udtale mig om dette emne .
Jeg synes , at den stemning , der er skabt , og den mde , denne betnkning promoveres p , isr med henblik p de kommende valg til Europa-Parlamentet , langt fra forbedrer Europa-Parlamentets image .
Jeg mener desuden , at vi har langt alvorligere ting at beskftige os med .
Derfor ser jeg det som min pligt at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=98 NAME="Deprez">
Eftersom Pierre Poujades ' tankegang dominerer i flere kredse , som ikke har ord , der er hrde nok til at fordmme det , de kalder  den politiske klasse og dens fordele og indtgter  , er det efter min mening yderst hensigtsmssigt endnu en gang at minde om , at lnnen for parlamentsmandatet i hj grad er en demokratisk garanti , og at dens indfrelse i forrige rhundrede blev betragtet som en stor sejr i de mest fremskridtsvenlige kredse .
<P>
Den sikrer nemlig , at enhver , der stiller op til et valg , reelt fr mulighed for at udve det efterstrbte mandat , sfremt vedkommende bliver valgt , og det uanset ens personlige konomiske situation .
Parlamentarikernes ln sikrer ogs deres uafhngighed .
Der er i vrigt ikke nogen grund til , at det princip om  lige ln for lige arbejde  , man med god grund anvender s ofte , ikke ogs skulle glde for europaparlamentarikerne .
De store lnforskelle , vi ser i dag , og som afhnger af parlamentarikernes nationalitet , er sledes helt uberettigede .
<P>
Det er som flge heraf yderst rimeligt , at parlamentsmedlemmer , der har det samme politiske mandat , fr den samme ln , der beskattes ud fra samme beskatningsgrundlag for Fllesskabet ( som ophver de modstningsfyldte virkninger af de nationale beskatningsordninger ) , og at de fr en supplerende godtgrelse , der dkker rejse- og sekretariatsudgifter .
Betnkningen om medlemsstatutten kommer i det hele taget p rette tidspunkt .
<P>
Jeg er ligesom vores ordfrer overbevist om , at denne statut skal vre s klar og gennemskuelig som muligt , s man undgr mistnksomhed og anklager , der begrundes med eventuelle skjulte fordele .
Ud fra den betragtning ville jeg personligt have foretrukket , at der ikke var nogen overgangsordning , og at alle parlamentsmedlemmer fik samme vederlag fra juli 1999 .
Jeg undlod derfor at stemme ved den endelige afstemning om bilaget .
<P>
Uanset hvordan det forholder sig , mener jeg , at indfrelsen af en statut for Europa-Parlamentets medlemmer er et stort skridt i den rigtige retning . Jeg sttter derfor den tekst , der forelgges for os i dag .
<SPEAKER ID=99 NAME="Donner, Myller, Paasilinna og Paasio">
P plenarmdet torsdag den 3. december stemte vi imod bilag 1 , artikel 1 , stk . 2 , fordi vi ikke kan acceptere , at der kun betales skat af parlamentsmedlemmets vederlag til Det Europiske Fllesskab .
Det arbejde , som et medlem i Europa-Parlamentet udver , er i den grad forbundet med arbejdet i hjemlandet , hvor han / hun ogs har sin faste bopl , at en beskatningsmssig forskel i forhold til andre borgere ikke kan begrundes .
Et medlem af Europa-Parlamentet br betale skat i hjemlandet p lige fod med andre borgere .
<P>
Vi stemte alligevel for hele betnkningen , fordi en forkastelse af betnkningen medfrer megen forvirring , f.eks. at systemet , hvorefter godtgrelser af rejseudgifter ikke refunderes efter faktiske omkostninger , som de efter vores mening br , forbliver gldende .
Vi mener , at det skader Europa-Parlamentets status og omdmme , hvis statutten for Europa-Parlamentets medlemmer , som lnge er blevet krvet og udarbejdet , ikke bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=100 NAME="Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi er valgt til dette Parlament som medlemmer for valgkredse i vores hjemlande , hvis vlgere vi reprsenterer .
Vi ser derfor ikke noget behov for at erstatte reglerne for vores forhold med en flles statut .
Tvrtimod er det vigtigt , at vores forhold og valgsystemer faststtes i de lande , som vi reprsenterer . Ellers risikerer europaparlamentarikerne at blive EU ' s reprsentanter hjemme i stedet for det modsatte .
<P>
I begrundelsen for dette forslag siger man normalt , at vi skal have lige vilkr , f.eks. lige ln .
Men det bliver ikke resultatet af dette forslag , tvrtimod vil det medfre , at vi ogs fremover vil have forskellige vilkr .
Derimod fr mange af os en kraftig lnforhjelse , hvilket er helt umotiveret .
Hvorfor skal vi have mere i ln end medlemmerne af vores nationale ,  rigtige  parlamenter ?
<P>
Endnu mere urimeligt er forslaget om , at vi skal betale en srlig , meget lav EU-skat .
Hvorfor skal vi ikke som hjtlnnede betale skat som alle andre der , hvor vi bor ?
P samme mde er der heller ingen grund til , at vi fr formuer i form af pension og andet , der er strre end det , vores nationale parlamentarikere fr .
<P>
Rothley-betnkningen mangler egentlig substans med hensyn til at forbedre Parlamentets arbejdsmuligheder .
Forslaget medfrer blot , at en meget privilegeret gruppe , hvilket vi er , bevilger sig selv formuer .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ewing">
Min holdning til Rothley-betnkningen er , at vi har brug for en flles statut for at stoppe forskelsbehandlingen af medlemmer fra de forskellige medlemsstater .
Dette krver ens ln .
Jeg mener , at lnnen skal faststtes proportionalt efter en dommers ln .
Hvis man har den samme ln , skal man tilsvarende beskattes ens .
Det er der dannet klar prcedens for , idet EU-tjenestemnd bliver beskattet p den samme mde .
<P>
Overgangsperioden er ulogisk .
Nr en borger stiller op som medlem af Europa-Parlamentet , br vedkommende acceptere lnnen .
Det generelle forslag alene , uden detaljer , skal forelgges Rdet .
<SPEAKER ID=102 NAME="Gahrton, Holm og Lindholm">
Af flgende grunde tager vi afstand fra og forbehold over for det beslutningsforslag , som Parlamentet i dag har vedtaget om en flles statut for parlamentsmedlemmer :
<P>
Det er ubegribeligt , at Europa-Parlamentet som retsgrundlag bruger en artikel ( 190 , stk . 5 ) i en traktat , som ikke er trdt i kraft , nemlig Amsterdam-traktaten.-I artikel 190 , stk .
5 , fastlgges det , hvordan Parlamentets medlemmer skal udve deres hverv . Noget grundlag for en statut om flles tjenesteforskrifter , EU-ln , EU-skat osv. er der ikke.Hensigten er i henhold til betnkningen at frigre medlemmerne fra medlemsstaterne , hvilket vi anser for uacceptabelt ud fra et demokratisk synspunkt .
For os er det et vigtigt demokratisk princip , at medlemmerne reprsenterer deres vlgere i de respektive medlemsstater .
<P>
Vi anser det ogs for en selvflge , at folk betaler skat der , hvor de bor - ogs selvom der er tale om et medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Nu bliver resultatet , hvis Rdet ikke stopper dette , hvilket vi hber , at Europa-Parlamentets medlemmer fr et nyt ln- og skatteparadis i EU . Det vil sikkert ikke bidrage til borgernes respekt og tillid .
<P>
Med hensyn til rejsegodtgrelserne har vi hele tiden krvet , at systemet bliver ndret , s man kun kan f godtgjort de faktiske udgifter .
Denne beslutning havde Parlamentets Prsidium kunnet tage for lnge siden , da den har befjelserne til det .
Nu har man koblet dette sprgsml sammen med sprgsmlet om den flles statut for at give det et alibi .
<P>
Bl.a. af ovenstende grunde har vi stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Haarder og Riis-Jrgensen">
Vi stemmer for , selvom vi er for national beskatning ,
<P>
fordi en vedtagelse af forslaget er den eneste vej til den ndvendige dialog med Rdet om en flles statut , og-fordi forslaget indebrer , at rejsereglerne omlgges , s alene de faktiske rejseudgifter refunderes .
<SPEAKER ID=104 NAME="Hulthn">
Europa-Parlamentet tager i dag stilling til en flles statut for medlemmerne .
I det flgende vil jeg kort forklare , hvorfor jeg ikke mener mig i stand til at sttte det fremsatte forslag .
<P>
I betnkningen foresls det , at alle medlemmer uanset nationalitet skal have samme ln .
I henhold til forslaget om en ln , der beregnes som gennemsnittet af lnnen i de nationale parlamenter , betyder det , at medlemmer fra lande som mit eget fr en meget betydelig lnforhjelse .
Jeg kan ikke sttte en sdan forhjelse af parlamentarikernes ln .
Jeg kan heller ikke sttte forslaget om en flles EU-skat , men mener , at alle parlamentarikere skal beskattes i deres respektive hjemlande .
<P>
Det er vigtigt , at reglerne for parlamentarikernes ln og godtgrelser er s klare og tydelige som muligt .
Offentligheden skal have fuldt indblik i , hvordan midlerne udbetales , og ligeledes hvordan de anvendes .
Derfor er jeg glad for , at man i forslaget ogs kommer ind p sprgsmlet om parlamentarikernes rejsegodtgrelser og her foreslr , at kun de faktiske udgifter godtgres .
<P>
Jeg mener , at forslaget i vrigt ikke er i overensstemmelse med de krav , man br stille til tydelighed og indsigt . I betnkningen foresls der et indviklet system , som betyder , at nogle parlamentarikere i en periode fr mulighed for at vlge mellem den ens ln og den nuvrende ln .
En lignende lsning foresls for medlemmernes pensioner .
<P>
Endvidere mener jeg , at mange andre konomiske sprgsml ikke lses p en god mde gennem dette forslag .
Jeg tnker f.eks. p de tilflde , hvor medlemmer med arbejde uden for Europa-Parlamentet p denne mde fr forskellige aflnningsformer og rettigheder .
I disse tilflde br man efter min mening nedstte lnnen fra Europa-Parlamentet med et tilsvarende belb .
<SPEAKER ID=105 NAME="Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater mener , at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal aflnnes og beskattes i det land , hvor de er valgt .
Medlemmerne er ikke udstationerede og br vre tilsluttet de sociale sikringsordninger , der glder i deres hjemland .
Der kan godt vre en flles ramme for aflnningerne , som Parlamentets ledelse og Rdet kan forhandle sig frem til , men udmntningen skal ske nationalt .
<P>
Vi har stemt for et forslag om , at rejseafregningen skal ske efter bilag , helt uden tvetydigheder , s det ikke lngere er muligt , at man fr udbetalt prisen p en businessclass-billet , selvom man har rejst p en anden kategori .
Mlet er transparens , sledes at ln er ln , og omkostningsgodtgrelse er godtgrelse for omkostninger .
<P>
At EU-modstandernes gruppe I-EDN har benyttet chancen til at stille et forslag , som reelt vil gre det umuligt at retsforflge Le Pen er helt fantastisk !
Selvflgelig skal man som folkevalgt st til ansvar for det , man siger , og for , hvordan man stemmer .
Men det synspunkt deler EU-modstanderne benbart ikke .
Europa-Parlamentet ophvede netop Le Pens immunitet i oktober for hans udtalelser om , at gaskamrene i kz-lejrene var en detalje i den anden verdenskrigs historie .
<SPEAKER ID=106 NAME="Kristoffersen, Rovsing og Schlter">
De danske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet nsker gennem dagens afstemning om Europa-Parlamentets betnkning vedrrende medlemmernes statut at give udtryk for , at vi er tilhngere af en gennemskuelig og klar statut , hvor medlemmerne i konomisk henseende fortsat behandles p lige fod med medlemmerne af de nationale parlamenter i deres respektive medlemsstater .
<P>
Ligeledes m medlemmernes forhold p en rkke andre omrder reguleres af medlemsstaterne individuelt , herunder ogs sprgsmlet om , hvorvidt hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er foreneligt med medlemskab af det nationale parlament og / eller andre hverv .
<SPEAKER ID=107 NAME="Lindqvist">
EU er en sammenslutning af 15 nationale medlemsstater .
Europa-Parlamentets medlemmer reprsenter vlgerne i deres hjemlande .
Medlemmernes ln og beskatningen af medlemmerne skal derfor faststtes af de medlemsstater , hvor medlemmerne bor og lever . Der er derfor intet behov for en flles statut med samme ln og beskatning p EU-niveau .
<P>
Hele tanken om EU-beskatning af Europa-Parlamentets medlemmer er fejlagtig .
Der er ingen grund til , at Europa-Parlamentets medlemmer skal bevilge sig selv fordele , som almindelige borgere ikke har .
Det skaber et EU-skattely , som kun bidrager til at ge mistilliden til hele EU og ligeledes pvirker det gode europasamarbejde i negativ retning .
<P>
I forbindelse med denne betnkning har jeg ligesom ved tidligere betnkninger og budgetafstemninger stemt for , at rejsegodtgrelser skal udbetales efter regning .
Europa-Parlamentet burde for lngst have besluttet at rejsegodtgrelser udelukkende skal udbetales efter regning .
Sprgsmlet burde have vret behandlet separat og ikke blandet sammen med forslaget om en flles statut .
Derfor har jeg stemt ja til forslaget om rejsegodtgrelser efter regning . Det har ikke vret let , da sprgsmlet om rejsegodtgrelser er blevet pakket ind i ndringsforslag , der ligeledes drejer sig om den flles statut .
Jeg har derfor stemt nej ved den endelige afstemning om hele forslaget om en flles statut .
<P>
Den flles statut har sin hjemmel i Amsterdam-traktaten , som endnu ikke er trdt i kraft . Dette forslag om en flles statut foregriber derfor medlemsstaternes ratificering af traktaten .
Denne fremgangsmde forstrker blot EU ' s demokratiske underskud . Forslaget burde have vret afvist alene af denne formelle demokratiske grund .
<SPEAKER ID=108 NAME="Pailler">
Jeg stemte ja til uforeneligheden af visse hverv og nej til kumulation af mandater .
Jeg er enig i , at godtgrelsen for udgifterne skal ligge tttere p de egentlige priser , men jeg foretrkker et forud fastsat maksimumsbelb for ikke at forge antallet af kontrolprocedurer .
Jeg mener ogs , at parlamentsmedlemmernes vederlag skal blive ved med at st i forhold til levestandarden i deres hjemlande og til de nationale parlamentsmedlemmers vederlag .
Kan harmoniseringen af parlamentsmedlemmernes vederlag ikke g forud for valgprocedurer , der foreskrives af Den Europiske Union , eller for europiske partier ?
Alle disse sprgsml fortjener at blive taget op i en klar debat , bde her og i alle medlemsstaterne .
<P>
Vi m ikke give efter for de populistiske fristelser , som jeg m afvise , selvom de kommer fra venstrefljen !
Det er hykleri og populisme , der skrpes af mediernes ofte antiparlamentariske interesse ; medier , der i vrigt i stor udstrkning er uvidende om vores arbejde .
<P>
Endelig beklager jeg , at sprgmlet om mandatets ophr og medlemmets tilbagevenden til et erhverv ikke er blevet taget op i dette udkast til statut .
Det er en foranstaltning , som ville gre rekrutteringen af politikere mere demokratisk !
<P>
Dette var alle de forbehold , der har fet mig til at undlade at stemme ved den endelige afstemning , selvom jeg bifalder indfrelsen af en statut for Europa-Parlamentets medlemmer af gennemsigtighedsgrunde og demokratiske grunde .
<SPEAKER ID=109 NAME="Palm">
Hele mit politiske arbejde og engagement bunder i overvejelser om lighed og strben mod et retfrdigt samfund .
Nogle af de strste uretfrdigheder , som Europas borgere oplever i dag , er af konomisk art . En af dem er store indkomstforskelle , som desuden har en tendens til at blive stadig strre .
<P>
I betnkningen foresls et flles lnniveau , som for de svenske medlemmer af Europa-Parlamentet vil medfre en kraftig lnforhjelse .
Jeg er imod en lnforhjelse for Europa-Parlamentets medlemmer , dels fordi mindre lnforskelle er en vigtig del af arbejde for lighed , dels fordi medlemmerne allerede i dag fr en meget pn ln .
<P>
Jeg ser ingen grund til , at der skal svares skat til EU .
Der skal vre en sammenhng mellem det sted , hvor man betaler skat , og det , den gr til .
Som svensker og bosat i Sverige benytter jeg det svenske velfrdssystem , og s skal jeg ogs vre med til at betale det .
Jeg er alts imod , at Europa-Parlamentets medlemmer fritages for national beskatning .
Derfor stemmer jeg imod den foreslede  EU-skat  .
<P>
I betnkningen foresls et forbedret system for medlemmernes rejsegodtgrelse .
Det glder mig , at vi fr et mere regulrt og rligt system , som ikke giver medlemmerne mulighed for at score en privat gevinst p et sygt rejsegodtgrelsessystem , som det er tilfldet i dag .
<P>
Det pensionssystem for parlamentarikere , der foresls i betnkningen , er ikke selvfinansieret , men krver , at systemet tilfres yderligere skattepenge , for at det kan lbe rundt .
For alle andre pensionssystemer krver vi , at de skal vre selvfinansierede , og det gr jeg ogs her .
Derfor stemmer jeg imod pensionssystemet .
<P>
Der er en grund til , at alle medlemmer af Europa-Parlamentet skal have samme ln , nemlig at arbejdsopgaverne er de samme .
Det er vigtigt , at man har samme politiske ansvar og spillerum , og at man har de samme praktiske muligheder for at lave politisk arbejde .
Betnkningen indeholder en hel del , som jeg ikke kan tilslutte mig , og som jeg stemmer nej til , men principielt stiller jeg mig positivt over for en flles statut , hvad angr lnnen .
Jeg mener dog , at det skal tage lngere tid at indfre den , og at det under ingen omstndigheder m fre til hjere lnninger .
<SPEAKER ID=110 NAME="Papakyriazis">
I forbindelse med afstemningen om Rothley-betnkningen var jeg ndsaget til hver gang at stemme blankt under de utallige utrolige ( og  upolitiske  ) afstemninger ved navneoprb , hvilket skyldes Prsidiets for mig uacceptable beslutning , som p den sdvanlige hensynslse mde  definerer  medlemmernes tilstedevrelse og parlamentariske virke .
<P>
Min egentlige hensigt var at undlade at deltage i denne procedure , da jeg mener , at hele behandlingen af aflnningssprgsmlet er nedvrdigende for Europa-Parlamentet !
<SPEAKER ID=111 NAME="Reding">
Jeg har helt afholdt mig fra at deltage i afstemningsproceduren i forbindelse med Rothley-betnkningen om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg ville hverken deltage i forhandlingen herom eller i beslutningstagningen , og det af flgende grunde :
<P>
1.Det passer sig ikke for det afgende Parlament at trffe restriktive beslutninger , der vedrrer de medlemmer , der skal vlges i juni 1999 .
Politiske aktioner af den art burde man frst have fet lov til at stte i gang efter valget til Europa-Parlamentet.2.Det er uklogt , nr Europa-Parlamentet i begyndelsen af en europisk valgkampagne giver offentligheden det  forkerte  indtryk , at det hovedsageligt tager vare p sine egne interesser.3.P et tidspunkt , hvor Europa str over for at skulle trffe skbnesvangre beslutninger - indfrelsen af den flles mnt , reformen af landbrugspolitikken og strukturfondene , udvidelsen af Unionen , den finansielle reform af EU - er det efter min mening politisk forkert at dreje vk fra disse vsentlige sprgsml med diskussioner - der er under offentlighedens stadige intensive bevgenhed - om medlemmernes lnninger .
<SPEAKER ID=112 NAME="Theorin og Wibe">
Det er udmrket med et initiativ til ndring af de nuvrende uacceptable godtgrelsessystemer .
Rejsegodtgrelser br udbetales i henhold til de faktiske udgifter .
Vi vil stemme imod Rothley-betnkningen af flere grunde , bl.a. flgende :
<P>
Vi mener ikke , at vi kan forsvare at bevilge os selv og vores parlamentskolleger en lnforhjelse p tt ved 70 % , som ligeledes kombineres med en for os svenskere kraftigt nedsat skat , idet lnnen underkastes EU-beskatning .
Vi mener , at vores ln skal ligge p samme niveau som i den svenske Rigsdag .
Desuden er det uacceptabelt , at der skal betales EU-skat .
Lnningerne br flge de nationale parlamentarikeres ln , og skatten br betales i de respektive hjemlande .
<SPEAKER ID=113 NAME="Vaz da Silva">
Denne betnkning omhandler ikke kun et bureaukratisk sprgsml , sdan som dens titel kan give indtryk af .
Den vil fremover definere sdanne fundamentale sprgsml som det reelle indhold i Parlamentets interne demokrati og magtbalancen mellem landene i  den hrde kerne  og landene i  periferien  .
<P>
Hvis man gik med til at adskille - sdan som det nsten var ved at ske - to uadskillelige beslutninger , nemlig vedtagelsen af en flles statut for medlemmerne - alts samme vilkr for alle uanset , hvilket land de kommer fra - og vedtagelsen af en ny ordning for rejseafregning baseret p de faktiske udgifter , ville man f et Europa-Parlament i to hastigheder .
Medlemmerne fra landene i periferien og med lave lnninger - som spaniere , finner og portugisere - ville komme til at mangle midler til at opretholde en aktiv deltagelse i Parlamentet og til at rejse p kontaktmissioner .
<P>
Imens ville de andre medlemmer - der bor tttere p  centrum  og har hjere lnninger , ud over forskellige officielle goder i deres egne lande - udfylde pladsen og trffe beslutninger sig imellem .
Det er alvorligt , at det overhovedet har vret en mulighed .
Og vedtagelsen af en overgangsperiode , hvor man fastholder uligheden mellem medlemmerne , er et foruroligende signal .
Heldigvis har den sunde fornuft , forstrket af de  svages  kampiver , vundet over de  strkes  arrogance og blindhed .
<P>
Det var p et  hngende hr  , at vi ikke fik en sort dag for demokratiet .
<P>
Jeg har stemt for betnkningen i bevidstheden om , hvor vanskeligt det var at opn denne halve sejr .
Men jeg er hverken tilfreds eller beroliget .
<SPEAKER ID=114 NAME="Wijsenbeek">
Hermed meddeler jeg , at jeg sttter betnkningen af Rothley i alle dens punkter , led og bilag .
Efter min mening er det vigtigste heri , at den i artikel 6 i traktaten forbudte diskrimination mellem nationaliteter hermed ophves .
<P>
Det var en krnkelse af traktaten , som netop blev krnket af Parlamentet som institution under traktaten i 20 r .
Jeg er stolt over , at denne henvisning til forbuddet mod diskrimination kom med i betnkningen af hr . Rothley gennem et ndringsforslag fra min side .
Det betyder endvidere , at dette princip ogs skal anvendes vedrrende den flles skat .
<P>
Endvidere vil jeg lyknske ordfreren , Parlamentets formnd og Retsudvalget med deres indsats for at n frem til et forslag , som er acceptabelt for nsten alle .
Det er nu op til Rdet og ministrene .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Tomlinson ( A4-0436 / 98 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Lindqvist">
Den gldende forordning indeholder bestemmelser om konomisk og teknisk samarbejde mellem EU og de besatte omrde p Vestbredden og i Gaza for at styrke fredsprocessen . Denne sttte har givet et meget drligt resultat .
De forslag , der nu fremsttes , har til forml at rette op p denne situation . Jeg sttter disse forslag .
Det er imidlertid utrolig vigtigt , at der foretages en grundig og regelbunden konomisk gennemgang af sttten , og at eventuelle fejl indberettes straks for at undg en gentagelse af tidligere fejltagelser .
<P>
Betnkning af Ferri ( A4-0400 / 98 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi mener , at der er stort behov for at ge koordineringen af den supplerende pensionsdkning i de respektive medlemsstater .
En koordinering med lige behandling og forbud mod diskriminering er ndvendig for at lette arbejdstagernes fri bevgelighed .
Det er ikke tilfredsstillende , at forskellige nationale regler p dette omrde i realiteten betyder , at arbejdstagerne hindres i at tage arbejde i andre lande eller udstter arbejdstagerne for en risiko for , at de fortaber retten til deres optjente pensioner , eller at disse mister vrdi , nr de flytter til en anden medlemsstat .
Vi vil dog understrege , at en sdan koordinering ikke m ske gennem aftalebestemte pensioner eller tjenestepensioner p en sdan mde , at parternes frie forhandlingsret indskrnkes p grund af alt for vidtrkkende og detaljerede bestemmelser om disse pensioners udformning .
Vi vil ogs understrege vores synspunkt om , at pensionssystemer inden for rammerne af vrdifulde forsigtighedsprincipper til beskyttelse af pensionernes vrdi kan f en mere aktiv rolle vedrrende tilfrslen af investeringskapital .
<SPEAKER ID=117 NAME="Palm">
Et almindeligt pensionssystem , som garanterer alle borgere en konomisk tryg alderdom gennem en forholdsvis hj og indkomstafhngig godtgrelse , er bevisligt det bedste pensionssystem .
I dag findes der mangler i landenes pensionssystemer , som bl.a. skyldes det forhold , der tages op i betnkningen , nemlig at alderspyramiden i de fleste medlemsstater er vendt p hovedet .
Alts : Der er for f penge i systemet til at kunne garantere den ndvendige tryghed .
<P>
For at sikre en konomisk tryg alderdom for os , der er unge i dag , m medlemsstaterne g i gang med at afhjlpe manglerne i de almindelige pensionssystemer .
Vi m bevge os i retning af en fremtid , hvor vi har et almindeligt og altomfattende socialsikringssystem for ldre .
<P>
De supplerende pensioner er netop blot supplerende .
De er et bevis p , at der er mangler i det almindelige pensionssystem . Hvis de almindelige pensionssystemer fungerede til alle borgeres tilfredshed , hvilket jeg nsker og arbejder for , ville der ikke vre behov for de supplerende forsikringer .
<P>
Indledningen til betnkningen er udmrket .
I betragtning A fremhves det , at  Den offentlige sociale beskyttelse ( ...
) br [ fortsat ] udgre hjrnestenen i EU ' s sociale sikringsordning  .
Det er jeg fuldstndig enig i , men lidt efter lidt begynder ordfreren at modsige sig selv , og i punkterne er der en hel del , jeg ikke kan sttte .
<P>
Punkt 6 viser , at de private pensioner har visse problemer med at finde et marked .
Man mener , at dette skal gres lettere gennem politiske beslutninger , og man nvner nogle stykker .
Bl.a. mener jeg , at det store problem er fejlene ved det almindelige system , men fremfor alt kan jeg ikke vre enig i de foranstaltninger , der nvnes med henblik p at lette investeringer . Det nvnes bl.a. , at nogle industri- og finanssektorer br privatiseres .
Det er muligt , men der findes ogs nogle , der br kollektiviseres for at skabe tryghed for borgerne .
Jeg kan ikke sttte en tekst , hvor man s kategorisk taler for privatisering af sektorer , som er af almen interesse .
Desuden er det et nationalt anliggende , hvordan ejerforholdet skal se ud i visse sektorer .
<P>
Jeg kan heller ikke sttte en skaldt  retfrdig konkurrence mellem samtlige aktrer  , da det efter min mening vil fre til uretfrdighed mellem borgerne .
Som jeg beskrev indledningsvis , er et almindeligt pensionssystem bevisligt det bedste og desuden det mest omfordelende og retfrdige system .
Derfor mener jeg , at politikernes opgave m vre at begrnse de supplerende forsikringers opsten og udvikling , hvilket bedst kan ske gennem forbedring af de almindelige pensioner .
Hvis man ligestiller private og offentlige aktrer p pensionsmarkedet , risikerer man , at konsekvensen i stedet bliver en udhuling af de offentlige .
<P>
Fra punkt 20 og fremad findes der en hel del punkter , hvor man taler om harmonisering af skatteregler og fremfor alt om , hvordan beskatningen af indkomst og pensioner skal vre i sammenhng med supplerende pensionsforsikringer .
Beskatning ligger uden for EU ' s kompetenceomrde , og for medlemsstaterne er det vigtigt , at de selv kan udforme deres skattepolitik alt efter , hvordan velfrdspolitikken er opbygget .
Derfor kan jeg ikke sttte nogen af punkterne 20-23 samt 26 .
<SPEAKER ID=118 NAME="Theonas">
Som led i det overordnede forsg p videreudvikling af kapitalmarkederne arbejder Kommissionen p en udvidelse af den  flles pasordning  , der glder for forsikringsselskaber og banker , s den ogs kommer til at omfatte pensionsfonde , samt p en liberalisering af de sidstnvntes investeringer , og nu meddeler den , at den agter at forelgge et direktivforslag om dette emne .
<P>
Vi vil gerne understrege , at sprgsmlet om supplerende pensioner er af overordentlig stor betydning for EU ' s millioner arbejdstagere , uanset hvor mange forskellige nationale ordninger der findes .
Den vsentligste forskel mellem de pensioner , der udbetales via disse ordninger , og de private pensioner er , at frstnvnte ydes af juridiske offentlig- eller civilretlige personer af ikkekommerciel karakter , mens sidstnvnte har en klar privat og naturligvis kommerciel karakter og ydes som led i forsikringsaftaler .
<P>
Vi er imod ethvert forsg p at sidestille disse to pensionsformer juridisk .
Dette ville medfre en yderligere underminering af de offentlige sikringsordninger til fordel for forsikringsselskaberne .
Den offentlige sociale sikringsordning , som den udformedes i efterkrigstiden , og som de supplerende pensionsfonde ogs er en del af , adskiller sig vsentligt fra det private sikringssystem , idet omfattelsen heraf er underlagt lovmssige bestemmelser og kollektive overenskomster og er grundlggende obligatorisk .
I vrigt er det ikke tilfldigt , at der argumenteres for det private sikringssystem p et tidspunkt , hvor dels de kvlende finansielle indskrnkninger , som MU ' en , den flles valuta og stabilitetspagten gennemtvinger , dels den nye beskftigelsespolitik og famse konkurrenceevne lgger et kvlende pres p den offentlige sikringsordning og udnyttes til gradvis at oplse dette system .
I denne forbindelse er det karakteristisk , at der gres forsg p at flytte ansvaret for organiseringen af sikringssystemet vk fra staten over til arbejdstagerne - individuelt eller p virksomhedsplan via private gruppeforsikringer - hvilket rammer enhver form for kollektivitet og social solidaritet og kun tjener forsikringskartellernes udbytte .
<P>
Pensionsfondenes investeringer er et kritisk sprgsml , som krver fornuft , ansvarlighed og effektiv kontrol .
Fondenes kapitalreserver tilhrer arbejdstagerne - fondenes medlemmer - og kan ikke st til rdighed til hasardspil og brsfornjelser .
Den vedvarende brskrise viser , hvilke konsekvenser jagten p de  hje afkast  kan have .
Og vores bekymring forstrkes af tendenserne til at ndre p bestemmelserne om forebyggende overvgning og mindskelse af kravene herom samt liberaliseringen af de lovrammer , der regulerer investeringsmapper , med henblik p at ge anbringelsen i aktier .
Hvad er der i grunden sket siden dengang , da EU selv fastlagde sdanne regler for livsforsikringer med den begrundelse , at en spredning af aktiverne p flere kategorier af formueelementer og indfrelsen af kvantitative restriktioner begrnser risikoen ?
<P>
Dette er et sprgsml , som efter vores opfattelse ikke kan diskuteres .
De ndringsforslag , vi har stillet , understreger vores modstand og de principper , der danner grundlag for vores afvisning af enhver form for ordning , der indebrer liberalisering og ukontrolleret forvaltning af pensionsfondenes reserver , s de inddrages i brsspillets lykkejagt .
Selvom betnkningen indeholder nogle positive bemrkninger , accepterer den Kommissionens vej og gr i nogle tilflde endnu lngere , idet den opfordrer til anvendelse af konkurrencereglerne p pensionsfondene ud fra en ligestilling af disse med forsikringsselskaberne .
Af disse rsager vil vi stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Wibe">
Grunden til , at jeg hverken stemte for eller imod ved visse afstemninger om denne betnkning , er , at det ikke lykkedes mig at f fat i en svensk udgave af betnkningen .
Der fandtes heller ikke nogen engelsk eller dansk udgave , s jeg var tvunget til at tilegne mig indholdet fra en tysk udgave .
Desvrre er mine tyskkundskaber ikke s gode , at jeg er sikker p , hvad der stod i de forskellige punkter .
Derfor stemte jeg hverken for eller imod ved disse afstemninger .
<P>
Betnkning af Caccavale ( A4-0430 / 98 )
<SPEAKER ID=120 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Vi glder os over den store indsats , som Letland har gjort , ikke mindst med hensyn til at tilpasse sin lovgivning til EU ' s lovgivning , med henblik p at bane vejen for sit fremtidige EU-medlemskab .
EU ' s udvidelse mod st- og Centraleuropa giver os en historisk mulighed for at skabe en varig fred baseret p principperne om frihed og demokrati .
<P>
Det er vigtigt , at EU ikke svigter den strke sociale vilje , der findes i Letland , til , at landet skal vre fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union .
Kommissionen burde udnytte muligheden og afsende tydelige signaler til det lettiske folk om , at tiltrdelsesforhandlingerne vil blive indledt snarest muligt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Palm">
Det er gldeligt at se , at Europa-Parlamentet nu er af den opfattelse , at tiltrdelsesforhandlingerne med Letland br indledes uden yderligere forsinkelser . Jeg kan dog ikke vre enig med ordfreren om anledningen .
Ordfreren mener , at Letland har opnet  gode resultater ( ... ) , for s vidt angr overgangen til markedskonomi samt med hensyn til privatisering , inflationsbegrnsning og opnelse af budgetbalance  .
Jeg mener , at det er en skam , at de konomiske kriterier , der er opstillet for ansgerlandene , i s hj grad er kommet til at dreje sig om privatiseringer og markedskonomi .
Kapitalisme og markedskonomi er ikke den mest effektive og rationelle mde at producere og fordele ressourcer p .
I en verden , hvor 40.000 brn dr af sult og sultrelaterede sygdomme hver dag , hvor 80 % af menneskerne forbruger 20 % af ressourcerne samtidig med , at andre vlter sig i luksus , hvor 90 % af kapitalen bruges til uproduktiv spekulation i stedet for investeringer , er det nok at se sig omkring for at konstatere , at der er brug for en demokratisk styring af konomien .
Der er behov for , at vi i fllesskab opbygger et samfund , hvor menneskerne fr magten over deres hverdag og deres liv .
Mlet m vre , at en produktion , der er beregnet p behov , erstatter jagten p profit , at solidaritet erstatter konkurrence , og at demokrati erstatter  konomi  .
<SPEAKER ID=122 NAME="Souchet">
Der er ikke meget nyt i alle de betnkninger , der forelgges for os i dag om de ansgerlande , som Kommissionen har anbragt i gruppe to .
I betnkningerne njes man nemlig med at forlange , at sondringen mellem  in  og  pre-in  tages op til revision , s alle de lande , der er anbragt i denne anden kategori , nr som helst kan overg til den frste kategori som flge af deres indfrelsesgrad af acquis communautaire .
<P>
Selvom Berlinmurens fald og de kommunistiske styrers ophr i starten af dette rti gav forhbninger om en hurtig politisk genforening af Europa , der kunne have udmntet sig i en kontinental fderation , har den mde , hvorp man har fortsat den europiske konstruktion , og den mde , hvorp man har koncentreret denne om integrationsmetoden , forhindret dette .
<P>
Ansgerlandene er blevet underkastet en ydmygende  frasorteringsprocedure  og er udelukkende blevet bedmt ud fra deres evne til at tilpasse sig fllesskabsmaskineriet i stedet for straks at blive anerkendt som fuldgyldige medlemsstater i Europa .
Den forvirring , med hvilken man har behandlet to helt forskellige sprgsml , nemlig sprgsmlet om disse landes konomiske og sociale reform og sprgsmlet om den politiske anerkendelse af deres europiske tilhrsforhold , har frt til , at vi lader til at tinge med dem om deres fulde status som europere , hvilket medfrer skuffelse , bitterhed og had .
<P>
Det er i vrigt slende , at Den Europiske Union , sdan som den udvikler sig i dag , ikke er interesset i at blive beriget med erfaringen , kulturen og talenterne i de lande , den agter at indlemme , men i stedet bare er fuldstndig optaget af at behandle dem som en ubarmhjertig bogholder , belre dem og sluge deres institutioner rt .
<P>
Da vi brndende nsker en genforening af det europiske kontinent , kan vi derfor kun beklage , at der ikke er nogen egentlig debat om Den Europiske Unions karakter .
Den tavshed , som man forsger at plgge de europiske folk i dag med hensyn til dette sprgsml , der er vigtigt for deres fremtid , risikerer ikke at vre s let at overfre til de steuropiske folk , som nogle tror . De ved nemlig kun alt for godt , hvad lgn og overstat betyder .
<P>
Betnkning af Bernard-Reymond ( A4-0428 / 98 )
<SPEAKER ID=123 NAME="Palm">
Ordfreren nsker , at Europa-Parlamentet  tilskynder Rumnien ( ...
) til at fortstte de ndvendige reformer , isr privatiseringsprocessen ( ... )  .
Videre konstateres det , at det desvrre ikke er muligt at anbefale , at der indledes tiltrdelsesforhandlinger under de nuvrende omstndigheder . Disse omstndigheder bestr til dels i , at demokratiske rettigheder som pressefrihed endnu ikke er gennemfrt fuldt ud i landet , men frst og fremmest , at Rumniens konomi ikke opfylder de skaldte Kbenhavn-kriterier .
<P>
Det glder mig , at samtalerne gr videre , da jeg er strk tilhnger af EU ' s udvidelse .
Men EU er et politisk projekt , ikke et konomisk .
Derfor finder jeg det ulykkeligt , at man lgger strre vgt p konomiske kriterier end demokratiske rettigheder .
Som socialdemokrat mener jeg ikke , at EU skal vre nogen  rigmandsklub  .
Hvad angr kravet om privatiseringer , mener jeg , at dette er et sprgsml , der skal afgres p nationalt plan .
Et vist ml af statsligt ejerskab er desuden ndvendigt , hvis man skal kunne garantere befolkningen velfrd p et tilfredsstillende hjt niveau .
<P>
Betnkning af Wiersma ( A4-0427 / 98 )
<SPEAKER ID=124 NAME="Palm">
Ordfreren mener , at det er for tidligt at trffe en endegyldig beslutning om Slovakiets ansgning fr sidst i 1998 , men mener , at Parlamentet skal have en ny mulighed for at udtale sig senest i maj 1999 .
Jeg hilser dette forslag velkommen , da jeg er en varm tilhnger af en hurtig udvidelse af Den Europiske Union .
Ordfreren mener , at grunden til , at Slovakiet br vente , er , at den konomiske situation synes forvrret til trods for , at man efter parlamentsvalget i september har mulighed for at opfylde den politiske del af Kbenhavn-kriterierne .
Den lsning , der foresls , bestr i , at man vedtager de foranstaltninger , der er ndvendige for at indfre en velfungerende markedskonomi , og skaber strre benhed i forbindelse med denne proces , navnlig med hensyn til privatiseringer .
Jeg mener imidlertid , at man br vre forsigtig med at prve at lse et lands konomiske problemer gennem hurtig indfrelse af markedskonomi .
Den metode har man f.eks. prvet i Rusland , hvor den gennemsnitlige levetid som et resultat heraf faldt med seks r i begyndelsen af 1990 ' erne .
I stedet br man i frste omgang satse p at opbygge en strk og velfungerende offentlig velfrdssektor samt demokrati med EU ' s hjlp .
<P>
Betnkning af Kristoffersen ( A4-0431 / 98 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Sandberg-Fries">
Den Europiske Unions udvidelse mod st giver os en historisk mulighed for at skabe varig fred , demokrati og velfrd .
Med hensyn til Litauen ser vi meget positivt p de betydelige anstrengelser , dette land har gjort for at tilpasse sin lovgivning til EU ' s lovgivning .
EU br derfor give den litauiske befolkning klare og tydelige signaler om et fremtidigt medlemskab af EU .
<P>
Med hensyn til de rapporter , som Kommissionen hidtil har fremlagt , mener vi , at den ikke har kunnet pvise nogen vsentlige forskelle mellem de tre baltiske lande , hvad angr deres overholdelse af Kbenhavn-kriterierne .
Kommissionens rapporter giver os ikke mulighed for at afgre , hvorfor man anlgger en  positiv vurdering  af Letlands fremskridt , mens Litauen blot skal have gjort  betydelige fremskridt  .
Selvom vi naturligvis glder os over , at Letland dermed har mulighed for at komme i betragtning til konkrete forhandlinger om medlemskab allerede nste r , har vi meget svrt ved at forst baggrunden for den sondring , som Kommissionen har valgt at foretage mellem disse to lande med hensyn til opfyldelsen af Kbenhavn-kriterierne .
Vi mener ikke , at Letland og Litauen br behandles forskelligt med hensyn til forhandlingernes starttidspunkt , og mener , at begge lande br vre med i en fremskyndet udvidelsesproces .
<SPEAKER ID=126 NAME="Palm">
Ordfreren ser gerne , at tiltrdelsesprocessen for Litauen fremskyndes , sledes at der snarest kan indledes intensive forhandlinger med dette land .
Jeg hilser denne udvikling velkommen , da jeg mener , at det er hensigten , at EU bnes for s mange lande som muligt .
Jeg forudstter , at Litauen i forbindelse med disse forhandlinger endelig vil f jnene op for betydningen af at lukke atomkraftvrket Ignalina .
Jeg vil dog kommentere ordfrerens formulering , hvor han  er tilfreds med , at Litauen iflge Kommissionen har gjort betydelige fremskridt hen imod markedskonomi ( ...
)  . Man skal huske p , at markedskonomi som sdan ikke har nogen vrdi i sig selv .
Mlet m vre , at Litauens befolkning fr mulighed for at leve i et samfund , hvor de har mulighed for at virkeliggre deres strste nsker .
Nr man reformerer samfundet , er det dette ml samt menneskerettigheder og konomi , man frst og fremmest br have for je .
<P>
Betnkning af Aelvoet ( A4-0429 / 98 )
<SPEAKER ID=127 NAME="Palm">
Jeg glder mig over , at Europa-Parlamentet mener , at Bulgarien p baggrund af den politiske og konomiske udvikling i landet er parat til at indlede tiltrdelses- og forhandlingsprocessen .
For at kunne virkeliggre den socialdemokratiske europavision er det yderst vigtigt , at s mange lande som muligt kan tilslutte sig EU .
Ordfreren henviser til  Bulgariens indsats for at ( ... ) fremskynde privatiseringen og skabe grundlag for en fungerende markedskonomi  .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ppege det forkastelige i , at man i for hj grad koncentrerer sig om de konomiske kriterier .
EU er et politisk projekt , og efter min mening br man derfor i frste omgang srge for , at landet opfylder menneskerettighedserklringen og har mulighed for at give sine indbyggere adgang til en veludbygget velfrdssektor .
Erfaringerne har vist , at der krves en reguleret konomi for at kunne opfylde disse mlstninger .
<P>
Betnkning af Swoboda ( A4-0432 / 98 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Bbar">
Vi godkendte i september McMillan-Scotts betnkning om udviklingen i forbindelserne med Tyrkiet efter toldunionens ikrafttrdelse .
Vi havde her lejlighed til at beklage en kompliceret politisk situation , en konomisk vkst , der er vanskeligere end tidligere , og nogle demokratiske fremskridt , der er alt for utilstrkkelige .
<P>
Toldunionen er naturligvis et mrkbart fremskridt for tilnrmelsen mellem Tyrkiet og Den Europiske Union . Det er et Tyrkiet , som kan blive en del af en kommende udvidet Union .
Men rene og mnederne gr , og der er stadig bekymringer forbundet med Tyrkiets fremtid . Man er bekymret med hensyn til vksten og inflationen , i tvivl om det reelle nske om at respektere international ret , menneskerettighederne og demokratiet , og endelig er man pessimistisk med hensyn til de kurdiske og cypriotiske sprgsml .
<P>
I forlngelse af denne betnkning vil Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen p ny sende en liste med sprgml til den nye tyrkiske regering .
Hvad vil der ske herefter ?
Efter at de politiske forbindelser med Den Europiske Union blev afbrudt i begyndelsen af ret , lader man til at tale forbi hinanden , p trods af at visse konomiske og politiske kredse i Tyrkiet nsker at finde nogle punkter , hvor man er enig .
<P>
Jeg mener oprigtigt talt , at det er hensigtsmssigt at fortstte med at udvikle vores forbindelser .
Jeg er stadig af den opfattelse , at man ved at holde Tyrkiet ude ikke gr levevilkrene bedre for den befolkning , der allerede er hrdt ramt af de regionale skvheder , og at det heller ikke gavner menneskerettighederne .
<P>
Jeg er til gengld bange for , at vi er p vej ud i et ddvande , hvis ikke snart vi fr et signal fra de tyrkiske myndigheder .
Listen over manglerne er stadig for lang .
De mrkbare fremskridt lader vente for lnge p sig .
Tyrkiet er dog , i nogen tid endnu , stadig blandt de kandidater , der kan optages , medmindre der slet ikke kommer noget signal fra Tyrkiet , og medmindre Tyrkiet fortsat undlader at genglde Den Europiske Unions anstrengelser .
Det ville vre yderst beklageligt .
<P>
Jeg bifalder derfor Swobodas betnkning , idet jeg hber , at der kommer til at ske nogle betydelige fremskridt med den nye regering .
<SPEAKER ID=129 NAME="Lindqvist">
Betnkningen indeholder en udmrket beskrivelse af det lange stykke vej , som Tyrkiet mangler at tilbagelgge for at opfylde de politiske , demokratiske og konomiske krav om medlemskab af EU .
<P>
I betnkningen opfordres den tyrkiske regering til at opfylde lfterne om menneskerettigheder , at gennemfre demokratiske reformer inden for retsvsenet , at anerkende mindretal som kurderne , at standse tortur , afskaffe ddsstraffen og at indfre menings- og ytringsfrihed .
<P>
I betnkningen opfordres Tyrkiet til at fremstte konkrete forslag med henblik p at opfylde disse krav , finde en lsning p det kurdiske sprgsml samt at lslade alle politiske fanger som Leyla Zana m.fl. Jeg sttter disse forslag og har stemt ja til betnkningen .
Jeg vil dog tilfje , at EU , OSCE og FN gennem Abdullah calans flugt til Italien har en virkelig god mulighed for at stte gang i en fredsproces i den 14 r lange krig mellem den tyrkiske hr og kurderne / PKK .
<P>
Verdenssamfundet m nu lgge pres p den tyrkiske regering for at f den til forhandlingsbordet og indlede fredsforhandlinger .
Den svenske regering , som nu er medlem af FN ' s sikkerhedsrd , br kunne tage et initiativ svarende til det , den norske regering tog for nogle r siden i Palstinakonflikten i form af Oslo-konferencen , og arrangere en Stockholm-konference med de involverede parter som FN , OSCE , USA , EU , den tyrkiske regering , PKK og andre reprsentanter for kurderne for at f gang i en sdan fredsproces .
<SPEAKER ID=130 NAME="Maes">
I det store hele kan jeg tilslutte mig anbefalingerne i denne betnkning .
De sigter nemlig mod at forbedre forholdet til Tyrkiet .
Gennem vores ndringsforslag har vi imidlertid villet lgge vgt p betydningen af at finde en politisk lsning p det kurdiske problem i Tyrkiet .
<P>
I vrigt finder jeg det stadigvk beklageligt , at der blev indget en toldunion med Tyrkiet , inden en rkke vigtige krav vedrrende menneskerettighederne og en fredelig lsning p det kurdiske problem var opfyldt .
<P>
Jeg er desuden ikke overbevist om , at fuldt medlemskab af EU er den bedste mde at beskrive det fremtidige forhold mellem Tyrkiet og EU p .
<SPEAKER ID=131 NAME="Palm">
Tusindvis af mennesker sidder i dag fngslet i Tyrkiet for deres fredelige politiske virksomhed . I den tyrkiske del af Kurdistan er 3.185 byer blevet tmt i lbet af de sidste 14 r .
I 1997 blev 20 mennesker drbt under omstndigheder , der tyder p , at de blev ulovligt henrettet af den tyrkiske stat . Mindst seks mennesker blev torteret til dde i 1997 .
Omkring 20 millioner mennesker har ikke lov at tale deres modersml .
Det halve af Cypern er besat af Tyrkiet . Iflge Amnesty International blev mindst 6.000 drbt i 1997 som flge af den tyrkiske stats krig mod den vbnede opposition i den tyrkiske del af Kurdistan .
<P>
Listen over Tyrkiets brud p bl.a. FN ' s menneskerettigheder kan gres lang . Tyrkiet er et land , som bevidst og systematisk krnker sine egne borgere .
<P>
EU , enkelte medlemsstater , andre demokratiske lande og internationale samfund har alt for lnge givet Tyrkiet adgang til forskellige former for samarbejde .
Formlet har ofte vret af handelsmssig art , men ligeledes for at fremme menneskerettigheder og demokrati i Tyrkiet .
Visse aftaler har desuden indeholdt betingelser om , at Tyrkiet skulle respektere menneskerettighederne , hvilket dog ikke er sket .
Jeg mener , at Tyrkiet gennem disse handlinger har vist , hvor landet str .
Tiden er inde til , at demokratiske sammenslutninger og stater prver at g nye veje for at opn demokrati og menneskerettigheder for de mennesker , der lever med undertrykkelsen i Tyrkiet .
<P>
Med baggrund i ovenstende stiller jeg mig negativ over for yderligere samarbejde med Tyrkiet fra EU ' s side .
<SPEAKER ID=132 NAME="Souchet">
Vi undlod at stemme om hr . Swobodas betnkning .
Ordfreren beklager , at forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er krt helt fast som flge af , at man i Ankara har besluttet at lgge de politiske forbindelser p is .
Hr . Swoboda er s meget mere overrasket og skuffet over dette , fordi der er sket en  betydelig udvikling i EU ' s holdning til Tyrkiets ansgning  siden toldunionen trdte i kraft den 1. januar 1996 .
Og ordfreren remser Rdets og Kommissionens forskellige holdninger efter toldunionen op ; holdninger , der bekrfter Tyrkiets  europiske ambitioner  , og at det er  berettiget  til at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Men det , som hr . Swoboda ikke siger , er , at det ddvande , som vores forbindelser med Tyrkiet befinder sig i , netop er et resultat af denne tvetydige og uklare tale .
For der m vre tale om n af de flgende to muligheder .
Enten mener Unionen det , den siger , nemlig at Tyrkiet er europisk , og den skal s ivrkstte en frtiltrdelsesprocedure . Gr Unionen ikke det , kan Tyrkiet med rette bebrejde den , at den er inkonsekvent .
Eller ogs mener Den Europiske Union i virkeligheden ikke , at Tyrkiet hrer med til Europa , men s skal den sige det klart og tydeligt og holde op med at give indtryk af noget andet .
<P>
Vores gruppe mener , at det frst vil vre muligt at skabe nogle normale og konstruktive forbindelser med Tyrkiet , nr identiteterne er blevet fastlagt og klart indrmmet .
<P>
At fortstte med denne tvetydighed vil kun medfre nogle store risici for disse forbindelser , der er vsentlige for harmonien i Middelhavsomrdet og Vestasien , i betragtning af den vigtige rolle , som Tyrkiet spiller og vil skulle spille i Mellemsten og Centralasien .
<P>
Det er , fordi vi gr ind for en opfattelse af Europa , der tydeligt bygger p respekten for de nationer , der udgr Europa og er dets grundlag , vsen og kraft , at vi anmoder om respekt for Tyrkiets sande identitet og om en afklaret indrmmelse af , at dette store land tydeligvis ikke hrer med til Europas geografi og kultur .
At blive ved med at gre sig nogle falske illusioner i den forbindelse vil kun medfre en dyb og varig krise i vores forbindelser til Ankara .
<P>
Den nuvrende Unions manglende evne til at udtrykke sig klart over for Tyrkiet fortller meget om , at Unionen ikke selv er i stand til at fastlgge sin egen geografi og fr Unionen til at se ud , som om den er bestemt til at blive en slags stor , uklar helhed , hvilket ikke kan vre i dens egen interesse .
Et Europa med variabel geometri ville derimod vre et solidt grundlag , ud fra hvilket der kunne skabes et tt samarbejde med Tyrkiet p omrder af flles interesse . Da hr .
Swoboda i sin betnkning ikke foreslr , at man gr bort fra denne farlige tvetydighed , har vi ikke kunnet sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=133 NAME="Theorin og Wibe">
Vi vil yderligere understrege det ulykkelige i , at Tyrkiet langt fra opfylder de skaldte Kbenhavn-kriterier ( kriterier for menneskerettigheder , demokrati , retssikkerhed og respekt for og beskyttelse af mindretal ) til trods for , at Europa-Parlamentet stillede som betingelse , at Tyrkiet skulle gennemfre demokratiske reformer , forbedre menneskerettighederne , lse det kurdiske sprgsml med ikkemilitre midler og afskaffe antiterrorlovgivningen , da aftalen om toldunionen blev indget .
Det er meget beklageligt , at Tyrkiet ikke lever op til dette lfte , som var en forudstning for aftalen om toldunionen . Tvrtimod er situationen blevet vrre p flere omrder .
Fra menneskerettighedsorganisationer kommer der lbende rapporter om overtrdelser af menneskerettighederne .
Desuden har man endnu ikke pbegyndt lsladelsen af politiske fanger .
<P>
Det er meget alvorligt , at hren har fet stadig strre magt over det civile samfund .
Hren m straks fratages sin nuvrende konstitutionelle rolle i det politiske system .
<P>
Dertil kommer udbruddet af nationalistiske stemninger med boykotten af italienske varer , som er et brud p bestemmelserne i associeringsaftalen og toldunionen .
<P>
Betnkning af Herman ( A4-0439 / 98 )
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , det vil blive svrt at plgge et strukturelt uensartet omrde en flles valutapolitik .
Det fr vi en meget lille forsmag p her i dag med dette forslag til Rdets afgrelse om den eksterne reprsentation af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Fr de europiske institutioner og medlemsstaterne overhovedet har pbegyndt den mindste harmonisering af deres eksterne holdninger til realiteterne - der er trods alt kun en mned , til euroen trder i kraft - har de skndtes om , hvordan Unionen skal tale med n stemme .
Den endelige aftale gr alle tilfredse , eftersom det accepteres , at Fllesskabets eksterne reprsentation skal udgres af tre institutioner i fllesskab , nemlig Rdet , Kommissionen og Den Europiske Centralbank .
Sledes har Kommissionen , der har udarbejdet den oprindelige tekst , benyttet sig af den mindste artikel i traktaten for at ophje sig selv og snige sig ind i den flles reprsentation , selvom den som udgangspunkt havde nogle meget drlige kort p hnden .
Dens medhjlper , Europa-Parlamentet , har bde nu og tidligere hjulpet den frem ved at vre dens springbrt , mod at Kommissionen gr gengld .
<P>
Denne situation fr os til at fremstte to bemrkninger om metodens udemokratiske karakter og om dens mangel p konsekvens .
Man bemrker for det frste , at for ikke at gre vlgerne forskrkkede over de politiske konsekvenser af den flles valuta , og for at f reformen til at se ud , som om den er rent teknisk , str der ikke tydeligt i Maastricht-traktaten , at Den Monetre Unions eksterne reprsentation skal vre overstatslig .
Men det er ikke desto mindre den lsning , vi efterhnden ser tegne sig her , i det mindste p langt sigt .
<P>
Det str nemlig klart , at Kommissionen gradvist vil forsge p alle mder at gre sig vigtig ved at hvde at reprsentere den almene interesse over for Rdet , som den vil forsge at skubbe til side .
Vi vil sledes f et resultat , som borgerne tydeligvis p ingen mde har besluttet .
Men nogle sdanne manipulationer - og dem er der mange af i MU ' en - kan ogs fre til , at vi mister euroen , da man for bedre at skjule det endelige ml accepterer i overgangsperioden at indfre et fuldstndig inkonsekvent institutionssystem , hvor tre europiske institutioner konkurrerer med hinanden p den internationale scene , for ikke at tale om medlemsstaternes reprsentation , der vil blive ved med at eksistere , i det mindste for de stater , der ikke deltager i euroen , men mske ogs for visse andre stater - det ved man ikke rigtigt .
<P>
Denne inkonsekvens kan sammen med de andre medfre , at systemet ikke bliver til at administrere , s fderalisterne endelig bliver straffet for deres synder og for deres manglende respekt for demokratiet .
<SPEAKER ID=135 NAME="Blokland">
I statslig forstand er Den Europiske Union et intensivt samarbejdsforbund af selvstndige , nationale stater .
Allerede p den mde kan den ikke defineres som en stat og heller ikke som en international organisation .
P grund af den hybride karakter stiller den eksterne reprsentation af Den konomiske og Monetre Union i internationale fora , ssom Den Internationale Monetre Fond eller G-7 , os over for et problem .
<P>
Statutmssigt er sagen meget enkel .
I de fleste internationale fora kan kun stater vre reprsenteret .
Og s lnge EU ' s medlemsstater selvstndigt har sde i sdanne fora , er fuldt medlemskab af EU eller MU ' en en dublering .
I praksis skal man imidlertid nske en flles holdning eller stillingtagen af de medlemsstater , som deltager i Den konomiske og Monetre Union .
Det kan foreg igennem observatren .
Forelbig mener jeg , at formandskabet for KOFIN-Rdet eller eventuelt ECB er det nrmeste til at vre ordfrer p MU ' ens vegne . Bestemt ikke formanden eller et medlem af Kommissionen , fordi de nu en gang ikke udgr et  forretningsudvalg  for Unionen eller MU ' en .
Det er i strid med den i traktaten fastlagte kompetencefordeling at lade Kommissionen udfylde rollen som pseudoregering for EU .
<P>
Af ovennvnte grunde har jeg ikke stttet betnkningen af hr . Herman .
<SPEAKER ID=136 NAME="Mendes Bota">
Der er fire uger til , at euroen skal lanceres , og iflge de seneste tidender har det ikke vret let at finde en lsning p , hvordan eurozonen skal vre reprsenteret i de internationale finansinstitutioner .
Isr hvis visse medlemsstater fastholder , at Kommissionen skal udelukkes fra denne reprsentation .
Dette reduktionistiske syn p Europa gr imod traktatens artikel 109 , stk . 4 og beslutningerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg i december 1997 , og det er i modstning til den grundholdning om  mere Europa  , der kendetegner Den konomiske og Monetre Union .
At tale i kor er ikke ligefrem det samme som at tale med n stemme , sdan som Rdet benbart nsker , at det skal vre .
<P>
P den anden side ville det ikke vre acceptabelt , at der blev opfundet en forskelsbehandling mellem de sm og de store lande i eurozonen , nr der skal tages plads p G7-mderne .
Hvis sm lande som Portugal , strig eller Luxembourg har vist evne til at lede Unionen , er der ingen grund til at stemple dem som politisk umyndige , nr det drejer sig om at deltage i G7-mderne .
EU ' s konomiske og handelsmssige vgt , forstrket af oprettelsen af euroen som international reserve- og referencevaluta , giver den et srligt ansvar i reformen af det internationale finanssystem og dettes institutioner , navnlig IMF .
<P>
Unionen er i dag en uundvrlig brik , hvad angr forebyggelse og hndtering af finanskriser .
En steril diskussion om antal stemmer vil kun bidrage til at bringe den i miskredit .
<P>
Der skal ikke vre tre stemmer .
Kun to stemmebnd til den samme stemme .
Den ene , i det konomiske toneleje , med rotation , sikret af formanden for Euro 11-Rdet .
Den anden , monetrt kvidrende , permanent , qua prsidenten for ECB .
Der er ingen ideel lsning , fordi den er ydmygende for Kommissionen , der bliver henvist til en sekundr rolle som teknisk sttte i EU ' s delegation .
Men vi befinder os i en fase , hvor der p grund af tidmangel m foretrkkes en mindre god beslutning end slet ingen beslutning .
Det er efter alt at dmme det , der vil ske .
<SPEAKER ID=137 NAME="Murphy">
Britiske medlemmer af Europa-Parlamentet fra Labour afholdt sig fra at stemme om Herman-betnkningen om  Reprsentation af Fllesskabet og fastlggelse af dets holdning p internationalt plan i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union  .
Dette skal ikke tolkes som modstand mod princippet om et behov for en mekanisme vedrrende ekstern reprsentation af de nuvrende 11 eurolande .
Det afspejler nrmere utilfredshed med Europa-Kommissionens tendens til p Fllesskabets vegne at overfokusere p dette mtlelige emne .
Det er ogs en anerkendelse af Det Forenede Kongeriges status som eventuel fremtidig deltager .
<SPEAKER ID=138 NAME="Palm">
Eftersom Den Europiske Union efter min mening br vre et mellemstatsligt samarbejde , kan jeg ikke sttte formuleringer om , at  en valutakurspolitik kan vre effektiv , hvis den stttes af en samordnet konomisk politik og pengepolitik  ( ndringsforslag 1 , betragtning 8 ) .
Jeg kan heller ikke acceptere , at Den Europiske Union  efter at samordningen inden for de overordnede retningslinjer for den konomiske politik har fundet sted , virkelig taler med n stemme  ( ndringsforslag 3 , betragtning 8b ) .
Desuden mener jeg , at ECB er dybt udemokratisk i sin struktur , bl.a. p grund af den mde , centralbankcheferne udnvnes p .
Jeg vil ikke have en overstatslig , europisk centralbank uden demokratisk kontrol og vil sledes ikke stemme for forslaget , hvis centralbankcheferne ikke lngere reprsenterer deres land , men Den konomiske og Monetre Union ( ndringsforslag 4 , betragtning 11a ) .
<SPEAKER ID=139 NAME="Wibe">
Jeg stemte hverken for eller imod denne betnkning , da Sverige ikke skal deltage i Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Betnkning af Randzio-Plath ( A4-0441 / 98 )
<SPEAKER ID=140 NAME="Berthu">
Der er det gode ved fru Randzio-Plaths betnkning om de internationale monetre og finansielle kriser , at man her for frste gang begynder at tvivle p euroens velsignelser .
I betnkningen anmoder man navnlig om , at Den Europiske Union og USA bevarer  et stabilt kursforhold mellem den amerikanske dollar og euroen  , hvilket tvrtimod afspejler en reel og berettiget bekymring for risikoen for det bipolare systems gede volatilitet i en generel krisesituation .
Det understreges desuden i betnkningen , at  de flgevirkninger , der mtte vre for Europas konomi , nok ikke vil vre ligeligt fordelt , da de enkelte medlemsstaters handel ikke er udsat i samme grad over for de forskellige dele af verdenskonomien  , hvilket ligeledes afspejler frygten for , at Europa bliver offer for et asymmetrisk chok , som et flles valutaomrde som euroens ikke vil vre i stand til at tage hjde for uden at bede befolkningerne om at bringe nogle store ofre .
<P>
Der var dog en anden grund til , at vi ikke stemte for Randzio-Plaths betnkning , nemlig at den slutter med en meget anfgtelig anmodning om at forhje investeringsudgifterne p europisk plan for at modvirke nedgangen i vksten .
<P>
Et sdant program vil desvrre blot forge Den Europiske Unions befjelser og gre den allerede uacceptable offentlige gld strre , hvilket medfrer , at den kommende generation af skatteydere vil skulle betale for vores fejltagelser .
Og ikke mindst tjener den slags forslag kun til at dkke midlertidigt over de egentlige problemer og forhale de effektive lsninger .
Isr Tyskland og Frankrig sidder i klemme mellem de tyngende obligatoriske opkrvninger og den systematiske handelsmssige benhed .
For at komme ud af denne klemme vil det vre ndvendigt at indfre en sand europisk handelsbeskyttelse , samtidig med at det offentlige og ikke mindst de sociale systemer gres lettere .
Med hensyn til det sidste punkt skal vi finde en mde , hvorp vi kan forene vores solidaritetsprincipper med en mere fleksibel administration af den sociale beskyttelse .
Det er muligt , eftersom det er lykkedes for Nederlandene !
<P>
Under disse omstndigheder tjener det forslag om europiske investeringsudgifter , som blev stttet af hele venstrefljen her i Parlamentet , kun til at bevare nogle privilegier og til at holde kunstigt liv i nogle ddsdmte systemer .
<SPEAKER ID=141 NAME="Blokland">
Betnkningen af fru Randzio-Plath er skrevet ud fra den grundlggede antagelse , at samfundet kan modeleres ovenfra .
For nogle rtier siden var de skaldt progressive politiske grupper strkt tilhngere af denne antagelse , der forsgtes gennemfrt p nationalt plan .
I den foreliggende betnkning projekteres lignende ider p internationalt plan .
<P>
Sdan som staten hverken kan eller m styre den finansielle sektor p nationalt plan , sledes kan eller m denne styringsmagt heller ikke tilkendes internationale organisationer .
Naturligvis skal der fres bedre tilsyn .
Endvidere er en hjere grad af gennemskuelighed nskelig .
Dette kan opns gennem adfrdskodekser og harmoniserede revisionsregler for finansielle institutioner og virksomheder , som kan opstilles inden for rammen af Den Internationale Monetre Fond og Bank of International Settlements .
<P>
I mine ndringsforslag 12 og 13 har jeg givet udtryk for , at instrumenter til monetr politik ikke uden videre m anvendes til stimulering af investeringer i beskftigelse .
Den krvede sammenknytning af euroen og dollaren har p forhnd en kunstig karakter , hvorved den udgr en kilde til potentielle spndinger .
<P>
Nu , hvor disse ndringsfoslag ikke er blevet vedtaget , er der grund til at stemme imod hele betnkningen .
<SPEAKER ID=142 NAME="Iversen og Kirsten Jensen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemte i dag for Randzio-Plaths betnkning om de internationale og finansielle kriser og deres indvirkning p Den Europiske Unions konomi , men imod alle ndringsforslagene .
Vi stemte for , fordi betnkningen indeholder mange gode forslag til , hvordan man forhindrer kriser i stil med den sydstasiatiske .
De lande , der blev frst og hrdest ramt af krisen , kendetegnes ved , at de ikke har gennemfrt strukturelle konomiske reformer .
De internationale normer for regnskabsrevision er ikke brugt i de ramte lande , ligesom der ikke eksisterer uafhngige finanstilsyn .
<P>
Ogs de internationale institutioner skal revideres , herunder Bretton Woods-institutionerne , som IMF , der nu har bestet i 54 r .
Finansieringen af IMF m ges , institutionernes gennemskuelighed m forbedres , fondens politiske ansvar skal ges , og overvgningen af valutamarkederne skal forbedres .
<P>
For at undg , at krisen breder sig til EU , foresls det , at eftersprgslen ges , bl.a. ved at ge de offentlige investeringer , og ved ikke at betragte offentlige investeringsudgifter som et bidrag til de offentlige underskud .
Eftersprgslen br ges , men det er betnkeligt at omg kravene til MU ' ens 3. fase , og de efterflgende krav i Vkst- og Stabilitetspagten kan ikke vre i nuvrende og kommende Eurolandes interesser .
Dette betyder , at vi stemmer for betnkningen , som den ligger nu , og imod alle ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=143 NAME="Lienemann">
Jeg stemmer ja til denne betnkning , som fremhver de alvorlige konsekvenser af det fremherskende konomiske og finansielle system .
<P>
Den tiltagende magt hos den tvrnationale finansielle kapitalisme , hvor spekulation og udveksling af kapital gr forud for produktionskonomien og den reelle udveksling af varer , medfrer nogle alvorlige skvheder samt kaos og krise , mens ulighederne mellem landene og internt i disse bliver strre .
Det er p tide , at vi pbegynder en sand regulering af konomierne og af de finansielle bevgelser , s det vigtigste bliver , at man strber efter en harmonisk udvikling til gavn for folket .
Europa-Parlamentet br derfor ivrigt sttte det forslag , som hr . Tobin har fremsat om indfrelsen af en verdensomspndende beskatning af kapitalbevgelser .
<P>
Blot at henvise til en adfrdskodeks og til den ndvendige gennemsigtighed giver ikke nogen tilstrkkelig garanti for fremtiden .
Systemet med beskatning af kapitalbevgelser har faktisk tre fordele : Det begrnser spekulation , sikrer et bedre kendskab til kapitalbevgelserne og medfrer , at princippet om beskatning af kapital anerkendes .
Argumentet med kapitalens mobilitet er nemlig et pskud for at fjerne opkrvningerne og den tiltagende skvhed mellem de skatter og afgifter , der lgges p arbejde og forbrug , og de , der lgges p formue og kapital .
<P>
Endelig nvner fru Randzio-Plath i sin betnkning med rette den alvorlige risiko for en lavere vkst i Europa som flge af denne verdensomspndende monetre krise , og hun gr ind for , at man fremmer den interne eftersprgsel .
I betnkningen lgges der ganske vist vgt p ivrksttelsen af store europiske investeringer , men der str ikke noget om den uundvrlige rentenedsttelse , som ville bidrage til en strre intern eftersprgsel .
Bde centralbankerne og ECB lader dog til at vende det dve re til anmodningerne fra mange af vores landes finansministre .
<P>
Europa-Parlamentet gr sledes glip af en vigtig lejlighed til at spille sin rolle i den  demokratiske dialog  med ECB , som det jvnligt anmoder om , for hvis man venter for lnge med at stte renterne ned , risikerer Europa at komme ind i en spiral med aftagende vkst og at mtte reagere voldsomt .
Og vi ved desvrre godt , at prisen for denne magteslshed og lavere vkst vil vre en strre arbejdslshed .
Vi skal derfor gre alt , hvad vi kan for at afhjlpe dette problem .
<SPEAKER ID=144 NAME="Theonas">
Den langvarige finanskrise , der startede i Thailand , bredte sig senere til hele Sydstasien og derefter til Rusland og Latinamerika , er kendetegnet ved pludselige og generelt langvarige fald i kursvrdien p brserne og ved finanskolossers , andre finans- og investeringsselskabers og store industrivirksomheders fallit .
De store landes regeringer og storkapitalen , som er direkte indblandet i virksomheder i disse lande , frygter for , at situationen skal lbe helt lbsk .
<P>
Bestrbelserne p at lse problemet omfatter ogs de seneste beslutninger fra G7-landene , som ordfreren ogs gr ind for , men som er for svage til at imdeg krisen .
P den ene side m de acceptere , at den bermte globalisering med de betingelser , der opstilles under de store multinationale interessers ledelse , kan vise sig katastrofal for det system , de har skabt , og p den anden side fastholder de deres grundlggende valg , som - som det ogs typisk nvnes i betnkningen - bestr i eksistensen af  et nyt finansielt system , som beror p teknologistyrede globale finansielle markeder , hvor der kan tilstrbes optimal rentabilitet for investeringer  .
<P>
Der er ikke et ord om kontrol af kapitalens profitbevgelser , som er en basal destabiliserende faktor , isr for de mindre udviklede lande , og som er ulseligt forbundet med iden om den nemme , hurtige , strst mulige fortjeneste .
<P>
Der er heller ingen omtale af problematikken vedrrende fremme af produktive investeringer , som kan bidrage til konomisk opblomstring og jobskabelse .
Fr krisen forvrres og breder sig yderligere , m medlemsstaterne tage initiativ til at ge de offentlige investeringer , styrke den offentlige sektor og lede de store private kapitalreserver vk fra brsspekulation og i retning af produktive investeringer .
Samtidig m EU tage de ndvendige initiativer til ophvelse af kapitalens skattely .
<P>
Det overrasker os , at EU ' s officielle organer indtil nu har ngtet at se faren for en yderligere udvidelse af krisen og for , at den ogs rammer EU internt , i jnene , mens de gemmer sig bag det skaldte euroomrdes stabilitet .
De reagerer ikke p den kendsgerning , at nr europiske finansgiganter igennem lngere tid lades i stikken i lande som Rusland og de sydstasiatiske lande , udgr det en veritabel bombe under den i forvejen skrbelige europiske konomi .
De ignorerer de vurderinger , som IMF og OECD er kommet med , hvad angr forsinket vkst , sandsynligvis for ikke at delgge den helt urealistiske eufori over den nrt forestende indfrelse af euroen .
<P>
Vi er strke modstandere af ethvert forsg p yderligere styrkelse af IMF ' s og de vrige internationale konomiske organisationers interventionsbefjelser .
Dette betyder naturligvis ikke , at vi accepterer den ordning , som Bretton Woods-aftalen opstillede .
Men planerne om oprettelse af et konomisk Sikkerhedsrd , om at give IMF ' s Interimskomit beslutningsbefjelser og om at gre den private kapital til lngiver i ndsituationer - sammen med IMF - for kriseramte lande lser ikke problemet , men vil derimod betyde yderligere begrnsninger af staternes suverne rettigheder , plggelse af strengere spareprogrammer , der gr ud over befolkningerne , og oprettelse af ukontrollerede , superkoncentrerede strukturer , der er placeret over de nationale og regionale organer .
<P>
Vi er ikke i tvivl om , at kriserne vil fortstte , s lnge der ikke ndres vsentligt ved den politik og de omstndigheder , der nrer dem .
De frste ofre for disse kriser er de millioner arbejdstagere , som bagefter skal betale regningen for de nye spare- og omstruktureringsprogrammer .
Og de er de eneste , der med en flles , koordineret kamp p nationalt plan , fllesskabsplan og internationalt plan kan gennemfre en ndring i sammenstningen af krfter p internationalt plan og fremme foranstaltninger , som kan reducere og hen ad vejen fjerne rsagerne til disse fnomener .
<SPEAKER ID=145 NAME="Wibe">
Jeg stemte hverken for eller imod ved den endelige afstemning om denne betnkning , idet Parlamentet ikke opfyldte reglerne for beslutningsdygtighed i henhold til artikel 112 .
Jeg anser beslutningen for at vre et brud p Parlamentets egne regler .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Det var sidste punkt p dagsordenen .
<CHAPTER ID=3>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.15 )
